Skip to main content

Full text of "Bergens Museums aarbog"

See other formats 


Ard Grå kv Øpde pre tare ER ar age” > Jes se NSG 


ad edel 


i Ir ar ie Orm V= JE Å 


P mn jr tre Dhaker 
PB nd ion 


å OG 
nb 4 ode 
ruta dn ni ir mn 
mere arte 


ANE EA ker 
vr POP pel lp nm Å 
kaffe Vette % 


Omsatte ke 
8 Møtt Araberne TE 
; Bat gane? At Å 


gg 


F pak «er m el 
po Å dr pe ar add p ete tut vo 
am ME, NE fatt" reg el ere bet tn Br Bie dte DF 
3 ee EE EE mn Litle på an 
a på spe - 


x ep 
mlt rd RT TR Pl EN 
BE 2 PG nær rat A møt; Nr 


vn et GE 
eee 


de vw 


VAKS 
Så P 


en 
No 


DERKENS MESELMS MRDIG 


1904 


AFHANDLINGER OG AARSBERETNING 


UDGIVNE AF 
BERGENS MUSEUM 


VED 


DR. J. BRUNCHORST 


MUSEETS DIREKTØR 


BERGEN 
JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 
1902 


TA 
VA 
Ke 


o 


5 


å 


AS 


DIDISNAVIN DNI DIO OVAIVSNSNISNIINISNSNANSNINSININSNINSINSININSNINISNINSINSINSVNINSNINSVININANAR: 


På  UDGIVET PAA BEKOSTNING AF JOACH. FRIELES, HENRIK SUNDTS O( 


Indhold. 


AFHANDLINGER. 


No. 1. J. Sparre Schneider: Coleoptera og Lepidoptera 
ved Bergen og i nærmeste omegn. Mit 
deutschem Resumé. (Med en farvetrykt 


peer ee DE 1—223 
,s 2. O. Nordgaard: Contributions to the Hydrography 

of the North Ocean. (With 3 plates) .... 1—33 
sp 3. 0. Nordgaard: Oplysninger om seiens vekst og 

aate. (With an English summary) ..-..-.-. 1—21 


, 4. FE. Jørgensen: Ueber das Perianthium der Jun- 
germania orcadensis Hook. (Mit einer Tafel) 1—5 
» 5. H. Sechetelig: Et bosted fra stenalderen fra 
Bommelgnen 09 Ke (21 
» 6. O.J. Lie-Pettersen: Biologisehe Beobachtungen 
an norwegischen Hummeln ..........:2.. 1—10 
SG Kr. Høye: Undersøgelser over klipfiskesoppen. 
| Aedsrplianceen 1—40 
» 8 O.J. Lie-Pettersen: Faunistiske og biologiske 
notiser vedkommende Hardangerviddens lepi- 
eramvs 1—12 
» 9. FE. Jørgensen: Lidt om udbredelsen af nogle af 
vore sjeldneste vestlandske levermoser .... 1—15 
FOSEN Gran: Studien  uber Meeresbakterien. 
I. Reduction von Nitraten und Nitriten .. 1-—28 
p 11. E. Jørgensen: Drei får die skandinavische Halb- 
mseneue kebermoosed (Mit) 2) Pafelm) | 1128 


No.12. H. Schetelig: Fortegnelse over de til Bergens 
Museum i 1901 indkomne sager ældre end 
reformationen. (Med 8 figurer i teksten).. 1—28 
, 13. B. E. Bendixen: Mittheilungen aus der mittel- 
alterlichen Sammlung des Museums in Ber- 
sen. IX. Tragleuchter oder Processions- 
leuchter. (Mit 8 Figuren im Texte) ..... 1—15 
» 14. Carl Fred. Kolderup: Jordskjælv i Norge 1 
1901. (Resumé in deutscher Sprache).... 1—21 


AARSBERETNING for 1901. 


Borgens Museums Aarbog 1901. 
No. I 


Coleoptera og Lepidoptera 
ved Bergen og i nærmeste omegn. 


— Mit deutschem Resumé. — 


Af 


J. Sparre Schneider. 


(Med en farvetrykt planche). 


M edens grundlæggerne af den norske naturvidenskabelige 
forskning i forrige aarhundrede inden alle naturrigets omraader fandt 
værdige objekter for sine interesser og saaledes ogsaa ofte drog 
insekterne ind under sine undersøgelser — den navnkundige prest 
Hans Strøm var blandt andet ogsaa en fremragende entomolog — 
saa kan det med sandhed siges, at entomologien i det nu afsluttede 
seculum aldrig har staaet høit i kurs i Norge, og dens velyndere 
har hos os været foruroligende faa sammenlignet med forholdet i 
de øvrige skandinaviske lande, hvor saa mange talenter af rang har 
offret sig for studiet af denne arthropodgruppe. Det er paa havet 
de fleste fremragende norske zoologer har høstet sine laurbær, og 
den yngre generation har trofast fulgt i det gamle spor. 

Og dog er der intet andet land paa det europæiske kontinent, 
Rusland undtaget, som har sin rod i den mellemeuropæiske og sin 
top i den rene arktiske region, neppe noget, der byder en rigere 
afveksling i de fysiske forholde, med fugtig kyst og tørt opland, 
med lune dale og vildt høifjeld, med nøgne lyngheier og skogkran- 
sede myrer, ja ret et land, som skulde friste mange blandt de tusin- 
der af ungdom, der hver sommer strømmer ud over vort fagre fædre- 
land, til at offre sig for ædlere interesser end den rent kropslige 
sport, som for tiden fanger alle sind. Ikke destomindre er det et 
faktum, at den lille kreds af norske entomologer, som endnu tro- 
fast samles om fanen, næsten udelukkende tæller mænd omkring 
livets middelalder; neppe i noget andet kulturland frister studiet af 
insekterne en kummerligere tilværelse end i Norge! 

Naar bortsees fra den arktiske region med sine talrige karakter- 
former og visse af vore høifjeldstrakter — fremfor alt da Dovre — 
tror Jeg, en opmerksom entomolog vanskelig skulde finde en eien- 
dommeligere fauna og et mere lønsomt arbeidsfelt end vor udstrakte 
kyst, naar han først var kommen til erkjendelsen af, at det er k va- 


Å J. Sparre Schneider. [No. 1 


liteten og ikke kvantiteten, som bør veie mest i disse af natu- 
ren mere karrigt udstyrede egne, bortseet fra, at det selvfølgelig 
ogsaa i rent faunistisk henseende vil have den allerstørste interesse 
at faa draget disse trakter ind under en systematisk undersøgelse. 
Men endnu ligger den hele kyststribe paa et par punkter nær som 
mørkt land*, og det samme kan vist uden synderlig overdrivelse 
siges om 99 % af de 322000 kvadratkilometer, som Norges græn- 
ser omslutter. 

Bergen har længe været et centrum for naturvidenskabelig forsk- 
ning, og fremfor alt har da, naturligt nok, den marine fauna indta- 
get den dominerende plads i dets landskjendte museums rige sam- 
linger og udgjort hovedthemaet for den lange række af fremragende 
publikationer, der er udgaaet fra dets funktionærer. Men først 1 
den allersidste tid har ogsaa entomologien fundet plads i dets sale, 
og Bergen faaet sin første indfødte entomolog, og hermed er for- 
haabentlig en ny æra oprunden for insekterne i den gamle han- 
sestad. | 

I 1874 indledede jeg min entomologiske skribentvirksomhed med 
et arbeide betitlet: ,De i Søndre Bergenhus amt hidtil observerede 
Coleoptera og Lepidoptera*, trykt i Kristiania Videnskabs Selskabs 
Forhandlinger for nævnte aar, hvori nedlagdes resultat af de ind- 
samlinger, som jeg i fællesskab med min i 1890 afdøde ven dr. S. 
J. SØLSBERG 1 Larvik havde foretaget omkring Bergen i de 3 sid- 
ste aar af vor skoletid og suppleret med de iagttagelser, som jeg 
fra mai—august 1874 med mit første offentlige stipendium havde 
sammenbragt fra forskjellige distrikter i amtet. Hertil føiede jeg 
i 1879 et lidet supplement?) og berigtigede nogle feilagtige be- 
stemmelser. | 

I et af sine sidste breve foreslaar min hedengangne ven, at 
jeg engang i en liden historik burde opfriske erindringen om vore 
fælles ekskursioner, som for mig blev af den høieste betydning for 
mit senere livsvirke. Skjønt en saadan fremstilling vel bedre havde 
passet 1 en entomologisk forenings annaler, tror Jeg dog ikke denne 
aarbog vil tabe noget af sin værdighed ved at give den rum, og - 
idet jeg herved rister en minderune for en kjær kollega, faar jeg 
ogsaa en passende anledning til at uddele mit sidste arvegods til 
de vordende bergenske entomologer, som heri maaske kunde finde 
baade nogen opmuntring og belærelse. 


1) Kristiania Vidensk. Selsk. Forhandlinger 1879, no. 2. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 5 


Allerede som netop læsekyndig havde jeg af Rarrs naturhi- 
storie fra 1811 indsuget en brændende kjærlighed til alt i den levende 
og døde natur, men først vaaren 1868 lagdes grundstenen til de spe- 
eielle entomologiske interesser og samlinger. Jeg gik paa ,,bosdun- 
gen* bag Fredriksberg og fandt en Philomthus, som efter behørig 
mortifikation blev spiddet paa en synaal, og dermed var jeg over 
Rubikon! Senere paa høsten fik jeg i ,De bergenske naturvenners 
samfund* hos L. STEJNEGER, vor bekjendte landsmand i Washing- 
ton, se en samling sommerfugle fra Fjøsanger, som i al sin primi- 
tivitet fuldstændig blændede mig, og da jeg i vinterens løb havde 
vundet min klassekamerat S. SørLsBErG for de samme interesser, 
begyndte samleriet for alvor i april 1869. 

Saasnart middagsmaden var slugt, stilede jeg nedover Engen, 
hvor min kollega stod parat, og udrustede med æsker og en spiri- 
tusflaske og senere paa aaret med net af venindernes balkjoler og 
den uundværlige nafta, som ofte var haard nok at bestride, bar 
det da snart opover Kalfaret, snart ud paa Nygaard, medens paa 
de længere søndagsudflugter Damsgaard, Kristiansborg eller Fløi- 
fjeldet var yndede maal, hvor vi i fred kunde vælte sten og rive 
op mose. Den fjernere omegn, Askøen og Fjøsanger-trakten var 
ikke saa let tilgjængelig som nu og blev kun ved sjeldne anlednin- 
ger besøgt. Nogen partiskhed ligeoverfor de forskjellige insektor- 
dener kjendte vi ikke, alt blev samlet og iagttaget med lige stor 
interesse, og ligesaa ivrigt lagde vi os efter land- og ferskvands- 
mollusker. 

Vore harmløse sysler respekteredes af kameraterne, og eks- 
emplet smittede flere af dem; det blev almindeligt at samle paa 
konkylier, og et par gav sig ogsaa ifærd med insekter, fra gammel 
tid af har det jo været en yndet sport blandt Bergens ungdom at 
klække ,marihøns*. Særlig var det vor senere som literat bekjendte 
HENRIK JÆGER, der med stor energi tog fat, og senere gik ogsaa 
nuværende dr. J. Trumpy i Kristiansund ind 1 vore interesser; det 
er mig en fornøielse at kunne knytte ogsaa disse navne til de i det 
følgende afsnit meddelte iagttagelser. De med 15de juli indtræ- 
dende knapt tilmaalte ferier skilte os ad i den bedste sommertid, 
idet SørLsBErG da drog til Skien, medens jeg tilbragte feriemaane- 
den i Strandebarm i Søndhordland, og dette er grunden til, at mange 
af de former, som ved Bergen hovedsagelig optræder midtsommers, 
1 disse tidligste samleaar forblev os fremmede. 

Aldeles henviste til os selv, uden veiledning og med høist ufuld- 


6 J. Sparre Schneider. [Nord 


komne literære hjælpemidler til at bestemme det indsamlede mate- 
riale, er det selvsagt, at vi stadig var udsatte for de merkeligste 
forvekslinger, men det var straks gaaet ind i vor bevidsthed, at 
helt ud videnskabeligt maatte samleriet være, og det er mig en til- 
fredsstillelse at mindes det alvor og den nøiagtighed, hvormed alt 
blev etiketteret og indført i dagbøgerne. Af disse har jeg 1 behold 
de 2 sidste fra 1870 og 71, og endnu efter 30 aars forløb har jeg 
til dette arbeide kunnet nytte vore ofte meget interessante iagtta- 
gelser, særlig i biologiske spørgsmaal. 

I 1871 skiltes vore veie, idet jeg da flyttede til hovedstaden 
for at blive student, medens min ven endnu havde et aar at slide 
skolebænken. Han tilbragte ogsaa flere af de følgende sommere i 
Bergen og drev fremdeles flittig paa med entomologiske indsamlinger. 

T 1874 mødtes vi atter paa gamle tomter. Ffterhvert som mit 
kjendskab til landets insektfauna udvidedes, gik det mere og mere 
op for mig, at den vestlandske fauna i al sin fattigdom indesluttede 
elementer af betydelig interesse, og der opstod et levende ønske 
om at kunne fornye undersøgelserne paa en mere systematisk maade, 
idet der nu med den større erfaring maatte kunne paaregnes et gan- 
ske anderledes udbytte. Af RartHkrs legat tilstodes mig et libe- 
ralt stipendium, og fra slutten af mai til udgangen af august sam- 
lede jeg da, dels omkring Bergen, dels i Hardanger og paa Voss, 
og min gamle ven deltog i en række af disse udflugter. Denne 
gang kom vi videre omkring, blandt andet besteg vi Ulrikken Sti. 
Hansaften, og skjønt sommeren var maadelig, blev resultatet ikke 
værst, især for billernes vedkommende.*) Efter afslutningen af denne 
reise atfattede jeg da som indberetning det ovenfor nævnte arbeide 
over sommerfugle og biller i Søndre Bergenhus amt. 

April 1884 opholdt jeg mig atter en uges tid i Bergen paa 
gjennemreise til hovedstaden, men indsamlede kun leilighedsvis nogle 
faa insekter; deriblandt var dog en art af stor interesse, nemlig 
Anarta cordigera i en pragtfuld varietet, ikke tidligere iagttaget 
vestenfjelds. 

Mindst havde jeg dog drømt om, at byen mellem de 7 fjelde 
endnu en gang skulde blive skuepladsen for mine entomologiske 


1) Afdøde professor E. skal rigtignok om det afleverede materiale have 
yttret, at det var ,stygge insekter"; men der var perler iblandt, som hverken 
han eller jeg forstod at vurdere, f. eks. Trechus obtusus, Stenus mitidiusculus, 
Rhynchites megacephalus m. fl. for Norge nye arter. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 7 


operationer, men dette gik for sig saaledes. Da jeg vaaren 1896 
havde bestemt mig til at foretage en studiereise til det sydlige 
Norge og var i tvil om, hvor jeg helst burde søge hen, kom det 
for mine tanker, at jeg neppe kunde vælge noget bedre end at op- 
søge de gamle minderige lokaliteter fra min første samlervirksom- 
hed, anvende den bedste del af en sommer til flittige undersøgelser 
og saa affatte et nyt opus udelukkende med Bergens nærmeste om- 
egn for øle, hvori gamle synder kunde sones og traktens fauna stil- 
les i et klarere lys, hvorved dens mange eiendommeligheder fuldt 
ud kunde komme til sin ret. Bergens museums direktion gik ind 
paa mit andragende og ydede et rigeligt tilskud til reisen, og med 
forbindtligst tak overrækkes herved den skyldige indberetning. 
Allerede i første uge af juni var jeg reisefærdig, men omstæn- 
digheder her ved museet lagde uforudseede hindringer i veien, saa 
jeg først naaede Bergen 25de juni, og herved gik desværre en stor 
del af den allerbedste tid tabt for mig i denne tidlige sommer; en 
hel del af de vaarinsekter, som jeg sikkert havde gjort regning paa, 
var allerede helt forsvundne eller kun tilstede i enkelte eksempla- 
rer. Fra 25de juni til 20de juli havde jeg fast station i byen og 
gjorde daglige udflugter i den nærmere og fjernere omegn, saa tog 
Jeg en 14 dages ekskursion til indre Sogn og samlede atter en uges 
tid ved Bergen, hvor dagbogen afsluttedes 10de august. 
«Sommeren 1896 var paa vestlandet ualmindelig gunstig; i al 
denne tid faldt der neppe mere end 2 eller 3 regnveirsdage, som 
holdt mig inden døre, og den, som kjender Bergen, ved at paaskjønne 
en saadan afholdenhed af Jupiter pluvius! Allerede paa den første 
udflugt opover til Fløistuen 26de juni blev det mig indlysende, at 
skulde der kunne opnaaes et nogenlunde tilfredsstillende resultat, maatte 
jeg omtrent helt og holdent offre tiden paa en enkelt gruppe, og 
valget faldt da paa Coleopterne, som de bekvemmeste objekter. Til 
min behagelige overraskelse fandt jeg nemlig, at mit gamle arbeide 
ved Bergen havde faaet en arvtager i hr. lærer O. Lir-PETTERSEN, 
som foruden Collembola ogsaa med megen energi og stort held havde 
givet sig af med lepidopterologiske studier, og til ham overlodes 
da sommerfuglene, idet jeg dog selvfølgelig paa vore fælles ekskur- 
sioner ogsaa af disse indsamlede, hvad der bød sig frem. Jeg benyt- 
ter her anledningen til at aflægge min bergenske kollega den skyl- 
dige tak for den store imødekommenhed, hvormed han har stillet 
sine optegnelser og indsamlinger til min raadighed, uden hvilke mit 
arbeide for Lepidopternes vedkommende ikke vilde naaet synderlig 


8 -d. Sparre Schneider. [No. I 


større fuldkommenhed end i 1874. Han har ikke alene gjenfundet 
største parten af de før kjendte arter, men ogsaa en mængde for- 
mer, som tidligere var undgaaet min opmerksomhed, og senere har 
jeg ligeledes faaet tilsendt en hel del Coleoptera, hvoraf ikke faa 
fattedes i min fortegnelse. | 

Ekskursionerne i 1896 blev fordelte nogenlunde rigeliet til hele 
byens periferi, saaledes samledes i Gravdal, Solheimsviken, ved Fjøs- 
anger, Hop, Tveteraas, Nestun, i Heldalen, Isdalen, Salhus, paa 
Ask, Strømsnes, i Strudshavn, Fjeld og Tellevaag paa Store Sar- 
tor, men oftest dog 'omkring Hop og paa Askøen, som ubetinget 
frembyder de bedste lokaliteter. Navnlig tror jeg, at Askøen i 
høi grad vilde vise sig lønnende for en systematisk undersøgelse, 
og specielt i Strudshavn gjorde saavel jeg selv som Lir-PETTERSEN 
nogle af vore aller interessanteste fund. 

For at give de faunistiske optegnelser det rette relief kræves 
detaljerede lokalitetsbeskrivelser og en nøiere udredelse af traktens 
fysiske forholde, dens geologi og flora, men af flere grunde har jeg, 
skjønt ugjerne, helt seet mig nødsaget til at sløife dette kapitel. 
Vistnok bevarer jeg de fleste indtryk i en trofast hukommelse, men 
ikke altid skarpt nok til at være en sikker fører for den for for- 
holdene fremmede, medens den med egnen fortrolige vil finde vei- 
ledning nok 1 tekstens bemerkninger, og hvad de geologiske og 
floristiske forholde angaar, da vilde det krævet mere tid, end jeg 
raader over, at sætte mig ind i den herhen hørende literatur. 

Jeg skal alene bemerke, at i de mere end 30 aar, som nu er 
hengaaaet, siden jeg begyndte at streife omkring i Bergens omegn, 
har naturforholdene i visse mon undergaaet ikke ubetydelige for- 
andringer. Ikke alene har den sterke bebyggelse inden byens græn- 
ser udslettet alle de gamle samlesteder, maaske alene med undta- 
gelse af ,bosdungen*s noget ofyse omgivelser, men ogsaa i den 
videre omegn har kulturen optaget en stor del af vore gamle fin- 
desteder, nemlig lyngmarkerne med de mosegroede stene og knauser 
paa Damsgaard og mellem Solheims-, Haukelands- og Fjøsanger- 
vand, og ligeledes er meget af Fløifjeldets fod indgaaet i private 
indhegninger. Herved er visselig mange interessante former udryd- 
dede paa de gamle lokaliteter og bliver at søge paa lignende ter- 
ræn i den videre omegn, men paa den anden side vil det utvilsomt 
vise sig, at den sterke beplantning af før aldeles nøgen mark har 
begunstiget udbredelsen af arter, som er bundne til bar- og løvskog, 
og det er troligt, at faunaen vil være undergaaet en ikke uvæsent- 


——d- 


1901] Colecptera og Lepidoptera. 9 


lig forandring, naar engang i en fjern fremtid det store maal er 
naaet: at se alle omegnens fjelde skogklædte overalt, hvor skog 
kan vokse. Den bekvemme maade, hvorpaa alle maal nu kaa naaes 
ved de ypperlige kommunikationsmidler, gjør Bergens omegn til et 
af de behageligste og interessanteste ekskursionsfelter, som en ento- 
molog kan ønske sig. | 

Som man ser, er jeg paa en maade ikke avanceret længere 
end for 26 aar siden, idet dette arbeide fremdeles kun fremstiller 
Bergens-traktens Coleoptera og Lepidoptera. Hvad vi i hin fjerne 
tid bragte sammen af andre insekterupper, var ikke særdeles meget, 
eg lidet heraf lykkedes det os at faa bestemt. Paa reisen i 1896 
samlede jeg nogle faa Hymenoptera, men langtifra nok til at en for- 
tegnelse herover kan frembyde nogen synderlig interesse. Kun for 
humlernes vedkommende tror jeg, at de hidtil observerede 12 arter 
(4 Psithyrus og 8 Bomlus) repræsenterer den hele fauna, men da 
jeg i længere tid har samlet materiale til en monografi over de nor- 
ske arter af denne vanskelige slegt, skal her alene gjøres opmerk- 
som paa en enkelt art, Bombus smittiamnus Wurrr. Denne vakre 
humle har tidligere kun været observeret paa de britiske øer og 
næsten staaet som en apokrytisk form, som faa samlinger kan rose 
sig af at besidde. Den er imidlertid udbredt langs hele Norges 
vestkyst lige fra Jæderen til Lurø i Nordland (6612 n. br.), men 
har hidtil været forvekslet med cognatus STPH. (muscorum THOMS. 
pro parte) og agrorum FaBr. Hvorvidt den tilsidst vil vise sig at 
være en klimatform af cognatus, skal jeg endnu lade uafgjort, men 
i hvert fald hører den til de for vestlandet eiendommelige elemen- 
ter, som stammer fra en periode, da fordelingen af land og hav i 
Europa maaske var en anden end nu, hvorom jeg nedenfor skal 
tillade mig nogle yderligere bemerkninger. 

Af Hemwtera indsamledes paa min sidste reise ca. 40 arter, 
og over disse meddeles her en fortegnelse som prøve paa, hvad 
Bergen har at byde inden denne gruppe. For bestemmelsen af 
dette materiale skylder jeg en forbindtlig tak til d'hrr. professor 0. 
M. Rezvutzr i Helsingfors og overlærer H. Warnorz i Risør. 


Nysius thymi WOLFF. Gerris lacustris L. 
Drymus sylvaticus F. — thoracica ScHUm. 
Nabis flavomarginatus Scuortz. Salda littoralis L. 
Velia currens F. — -saltatoria L. 


Gerris aspera Frz». Acanthocoris nemoralis F. 


10 J. Sparre Schneider. [No. 1 


Acamthocoris silvestris L. Coriza sahlbergi Frzx». 
Pithanus mårkeli H. L. — — vermicosa WALLGR. 
Miris holsatus F. | — — moesta Frz». 

S jerruqgius Narr. — -fabricii FIr3. 
Calocoris morvegiceus GMEL. — — fossarum LEaCcH. 
Trigonotylus ruficormis FaLn. — proæusta Frp. 

Lygus pratensis L. — - sodalis Dovan. 

— —campestris Li. Cymatia bonsdorfi SAHLBG. 
== patumusik. Cicadula smaragdula Fann. 

Stiphrosoma leucocephala L. Thammotettix prasimus FALL. 
Camptozygum pinastri L. — subfusculus FALL. 
Orthocephalus saltator Haun. FEuacanthus mterruptus L. 
Phylus coryli L. Bythoscopus flavicollis L. 
Psallus betuleti Fann. Megophthalmus secanieus. 

—  falleni Rzvur. Aphrophora almi Li. 


Plagiognathus arbustorum Fart.  Plhilænus spumarius L. 


Af disse tror jeg, at Pithanus mårkeli, Gerris aspera, Coriza 
vermicosa og O. moesta ikke tidligere har været opførte som norske 
arter. En Notonecta, vistnok glauea L., er almindelig omkring Ber- 
gen, saa vandtægerne synes at være særlig rigt repræsenterede. 

Saa skal jeg faa lov at komme med nogle almindelige bemerk- 
ninger om karakteren af den bergenske insektfauna. Allerede i 
indledningen til mit første arbeide har jeg forsøgt at give en saa- 
dan karakteristik, og i det væsentlige var min opfatning i det rig- 
tige spor, men det er jo selvsagt, at de senere fuldstændigere un- 
dersøgelser har maattet modificere den tidligere fremstilling i mange 
stykker, og at jeg nu betragter visse fænomener 1 et andet lys. 

Hvad der først og fremst vil slaa den opmerksomme iagttager, 
som ikke før har samlet paa vor vestkyst, er den store fattigdom 
saavel paa individer som arter. Vistnok møder man adskillige for- 
mer, der her, som ellers i nordlige lande, optræder 1 et stort antal 
individer, men der er paa langt nær det rige insektliv, som endog 
langt nordenfor polarkredsen glæder samleren, og indtrykket af en 
stor armod er uundgaaeligt.*) 


1) H. SIEBKE siger om sit første og eneste ophold i Bergen i indberet- 
ningen af 1864: ,Et par ekskursioner i Bergens omegn, til Fløifjeldet, Svarte- 
diget og de paa østsiden omtrent en fjerdinsvei fra byen beliggende smaa ind- 
søer, afvav meget lidet af interesse i entomologisk henseende." 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 11 


Hvad nu først Coleopterne angaar, da kan man vistnok paa en 
tidlig vaarekskursion samle et ret anseligt antal arter af løbebiller, kort- 
vingede og snudebiller under stene og træstykker, under mose ved 
foden af løvtrær o. lign. steder, men hvor faa arter Hydroporus og 
Agabus finder man ikke i de talrige pytter og tjern, og hvorlidet 
præsenterer der sig ikke i den bedste sommertid paa blomster og 
buske, f. eks. paa de store skjærmplanter (Angelica og Anthriscus), 
hvor der østenfjelds vrimler af træbukke, Cantharis og smaa phy- 
tophage insekter, og heller ikke paa Salix, Corylus og andre løv- 
trær er afvekslingen stor. Forgjæves vil man her søge en lang 
række arter, der i det sydøstlige Norge, tildels endnu omkring 
Trondhjem og enkeltvis endog langt ovenfor polarkredsen, hører til 
de mest fremtrædende former, f. eks. Carabus hortensis, Bemdium 
4-maculatum, doris, Amara ingenua, eurynota, CValathus micro- 
pterus, erratus, Staphylinus cæsareus, Neerophorus vespillo, Cetomia 
aurata, Aphodius pusillus, Anobium pertinax, Vantharis fusea, rustied, 
Grypidius equiseti, Gaurotes virginea, Adimonia tanaceti, Ulythra 4 
punctata, Coceimella 5-punctata, og dertil, som rimeligt er, største- 
parten af de til bartrær især granen knyttede arter. 

Forholdsvis bedst repræsenterede er Carnivord med 89 species 
(68 Carabicider, 21 Dytiscider), Rhynchophora med 61, og de 84 
Brachelytra vil fremtidige undersøgelser visselig mere end for- 
doble. Paafaldende artsfattige er slegterne Elaphrus med kun 1 
art (3 ved Tromsø), Bembidium med 7 af Norges c. 40 species 
(Tromsø omegn har hele 13), Amara med 8 (9 ved Tromsø), 
Harpalus med 3, Hydroporus med 10, Ilybius med kun 1 og Agabus 
med 5 (Tromsø har 8). Som i den arktiske region er ogsaa Lamel- 
licormia yderst faatallige, saaledes har jeg af den artrige Aphodius 
ikke kunnet paavise mere end 7 (ved Tromsø ligeledes 7), ligesaa 
Longicornia med kun 11 arter (i Saltdalen 24), og Phytophaga er 
forholdsvis heller ikke bedre repræsenterede, idet Donacia kun har 
1 art af Skandinaviens 26, Cryptocephalus endog ingen, Chrysomela 
blot 5 species. Af pragtbiller (Buprestidæ), som forøvrigt er meget 
faatallige hos os, har jeg ikke kunnet opdrive en eneste repræ- 
sentant. | 

Vender vi os nu til Lepidopterne, bliver indtrykket af stor 
fattigdom kanske endnu sterkere end for Coleopternes vedkommende; 
de solelskende sommerfugle kan jo i Bergens regnfulde kjølige klima 
neppe finde gunstige betingelser for en rig blomstring. Det skulde 
regnes for et meget tilfredsstillende udbytte, om man fra en dags 


12 J. Sparre Schneider. [No. 1 


ekskursion i det aller bedste veir kunde medbringe en 10 å 12 af 
de ved Bergen forekommende 28 arter dagsommerfugle, medens en 
heldig dagsfangst helt oppe i Maalselven paa Tromsø høide kan 
udbringes i det dobbelte antal, ja i Sydvaranger kjender jeg en 
myr, hvor man i løbet af en halv times tid kan fange 15—16 arter 
Rhopalocera. Mest fremtrædende ved Bergen er Geometriderne med 
ikke mindre end 76 arter, men af de mere forborgent levende 
Noctuer har vi ikke kunnet paavise flere end 59 species af Norges ca. 
225. Sphimgiderne med kun 5 arter er abnormt faatallige, og de 
23 Bombycider tyder ogsaa paa en karrigt udstyret fauna. Det 
er hævet over al tvil, at Bergen vil vise sig forholdsvis rigest 
paa Microlepidoptera, men disse skrøbelige væsener er endnu kun 
lidet samlede og observerede, og de faa i min fortegnelse opførte 
arter kan omtrent sættes helt ud af betragtning ved bedømmelsen 
af den bergenske insektfaunas karakter. 

Med dette karrige udstyr i kvantitativ hen forbinder 
dog den bergenske insektfauna som vestlandet overhovedet en stor 
originalitet, der gyder sin eharme over ensformigheden og fattigdom- 
men, og den største interesse knytter sig da til disse eiendommelige 
former, som her lidt mere indgaaende skal omtales 1 forbindelse 
med nogle betragtninger over den sandsynlige oprindelse til den 
skandinaviske halvøs entomologiske fauna. 

Professor AxzL Brytt, som i en række høist interessante 
publikationer indgaaende har behandlet spørgsmaalet om den norske 
floras vandringer, deler som bekjendt vore planter i 6 forskjellige 
grupper, der antages indvandrede til forskjellige tider og under 
veksling af tørre og fugtige klimatperioder. I det hele og store 
taget vil man ogsaa for insekternes vedkommende kunne paavise 
forholde, som med den aller største grad af sandsynlighed kun kan 
forklares ved antagelsen af de af Buytt saa vel begrundede theorier, 
men konsekvent at gjennemføre en saadan subtilere inddeling falder 
ulige vanskeligere ligeoverfor vor entomologiske fauna. Medens 
botanikeren nemlig kan regne med saa faste værdier som elemen- 
terne å vor forholdsvis nøle undersøgte flora, er kjendskabet til 
Norges insekter endnu i aller høieste grad fragmentarisk, og paa 
den anden side er det ogsaa naturligt, at insekterne med sin større 
eller mindre bevægelsesevne 1 langt ringere grad er bundne af saa- 
danne forholde, der sætter en skranke for planternes vandringer. 
Grænserne mellem de forskjellige grupper bliver derfor mere fly- 
dende, og særlig uklar stiller sig den atlantiske gruppe, fordi vi 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 13 


fra den hele kystrand mellem Bergen og Trondhjem fattes saagodt- 
som ethvert holdepunkt. OQgsaa den ellers vel udprægede boreale 
gruppe er ved Bergen vanskelig at limitere. 

Det maa vel antages som selvsagt, at insekternes indvandringer 
for en større del maa have foregaaet samtidigt og ad lignende veie 
som planternes, navnlig gjælder dette da de phytofage arter og 
fremforalt de monofage. De monofage bliver forøvrigt forholds- 
vis faatalligere, jo længere nord man kommer; monofagien synes 
bestemt at afsvækkes i de koldere klimater, og det er utroligt, 
hvor let mange insekter har for at lempe sig ikke alene efter 
klimaet, men ogsaa efter vekstforholdene. Herpaa skal jeg faa lov 
at nævne nogle slaaende eksempler. Saaledes har en hel del arter, 
som ellers antages at være temmelig bundne til gran (Abies), i vor ark- 
tiske region flyttet over paa furu (Pinus), og enkelte s. f. eks. 
Qvedius lævigatus, Baptolinus pilicornis, Rhimomacer attelaboides, der 
ellers lever paa bartrær, forekommer her nord ogsaa paa Betula. 
Larven af Aeronycta euphorbiæ, som i Mellem-Europa altid angives 
at leve paa Fuphorbia, sjeldnere paa Campanula og Euphrasia, er 
hos os yderst polyfag, idet saa heterogene vegetabilier som Frazxi- 
nus, Myrica, Sorbus, Rumex o. 8. V. indgaar i dens spiseseddel. 
Og midt i Sydvarangers blødeste græsmyrer, hvor vandet naar en 
op paa ankelen mellem tuerne, overraskes man ved at møde dae- 
sommerfugle som Melitæa aurmia, Argynmis selene, Erebia lappona 
og Oeneis norna, som ellers foretrækker tørt terræn og altsaa her 
maa have andre næringsplanter end de tilvante. Denne evne til 
at lempe sig efter forholdene maa jo i høi grad bidrage til, at in- 
sekterne gjennemgaaende har lettere for at vinde en stor udbredelse 
end planterne. | 

De bevingede carnivore eller af raadnende organismer levende 
arter har da vel rykket i teten, medens de vingeløse, som forresten 
gjennemgaaende er kraftige løbere, i sin vandring mere har været 
afhængige af tilfældige omstændigheder. Særlig flyvekraftige in- 
sekter, som f. eks. humlerne, maa tidligt have naaet en stor ud- 
bredelse, og en stor del af vore europæiske arter er ogsaa arktiske 
og subarktiske former, som vi finder saa langt nord, som insekter 
overhovedet har kunnet iagttages; Spitsbergen er vel det eneste 
polare land, hvor humler endnu ikke er bemerkede. Forøvrigt 
ligger det udenfor min plan at drøfte nærmere de mulige faktorer, 
som har virket under spredningen af vor insektfauna. 

Under den første store glaciation maa man vel tænke sig alt 


14  J. Sparre Schneider. [No. I 


insektliv udslukket paa den skandinaviske halvø, om ikke et eller 
andet haardført væsen kan tænkes bevaret paa ,nunatakkerne*, som 
man har seet det paa Grønland, men saasnart kystrandene blev 
fri, har indvandringen taget sin begyndelse, og først har vi da 
fra alle kanter faaet tilbage de arktiske elementer, som i hin 
fjerne tid maa antages at have holdt sig i nærheden af brækan- 
terne.  Gaadefuld er sammenhængen mellem den céirkumpolare 
fauna, som vi har baade paa vest- og østsiden af det nordatlantiske 
hav, eftersom forbindelsen ikke kan være indledet fra øst; thi 
Grønlands (og Labradors) arter er for en stor del identiske med 
Finmarkens, medens ialfald den nulevende fauna ved Behringsstræ- 
det har en helt anden karakter. Kan man forene disse uhyre 
sprang med den nuværende fordeling af land og hav? Jeg byder 
geologerne denne nød at knække: Den merkværdige dagsommer- 
fugl Argynnis improba er først kjendt fra Amerikas polarøer, saa 
blev den i 1879 taget i en fjord paa østsiden af Novaja Semlja, og 
i juli 1893 fangede jeg 10 eksemplarer paa Lihammeren ved Altevan- 
det! Og Draba erassifolia har vel ogsaa en rar saga at berette.*) 
Endel af vor arktiske fauna har vi dog paaviselig faaet fra øst, 
og fra samme kant maa vi fremdeles tænke os en paagaaende ind- 
vandring af sibiriske elementer (Phylloscopus borealis). 

At de subarktiske elementer har været de næste 1 rækken, 
synes naturligt, de udgjør jo hovedmassen af Norges insekter, men 
i tidsbestemmelsen af de 4 følgende gruppers indvandring har vi 
for insekternes vedkommende neppe noget direkt bevismateriale, 
saaledes som de floristiske forhold yder, dog er der vel ingen grund 
til at tænke sig rækkefølsen at være en anden end den, Buytt 
hævder: Efter den subarktiske kom den boreale, derefter den 
atlantiske, saa kom den subboreale og tilsidst den subat- 
lantiske. 

De store sprang i udbredelsen af de forskjellige grupper, som 
Buyrnt visselig med rette tilskriver frem- og tilbagerykninger under 
tørrere og fugtigere perioder, er ogsaa lette at paavise for insek- 
ternes vedkommende og har vel sin aarsag i de samme fænomener, 
selv om de endnu ikke som for planterne direkte har kunnet paa- 
vises i levninger fra lerlag, torvmyrer og kalktuffer. Det eiendom- 


1) Man kan selvfølgelig tænke sig disse som relictformer fra en føælles 
tertiær (præglacial) cireumpolarfauna, og forudsætningen er da et tidligere sam- 
menhængende polarland, efr. W. PETTERSEN: Die Lepidopteren- Fauna d. arktischen 
Gebietes von Europa u. die Eiszeit (St. Petersburg 1887). 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 15 


melige forhold, at en hel del boreale insekter (og planter) norden- 
for polarkredsen har en stor udbredelse og naar en høi nordlig bredde 
(endog lige til Hammerfest) ude paa skjærgaardens øer og holmer, 
medens de endnu helt synes at mangle paa fastlandet eller kun 
undtagelsesvis berører den yderste kystrand, synes mig lettest at 
forklare, naar man antager, at der mellem den første store istid og 
den mindre fuldstændige 2den elaciation har ligget en forholdsvis 
lang periode med fuldstændig afsmeltning og et klima mindst lige- 
saa mildt som det nuværende, men paa mine undersøgelsers nu- 
værende standpunkt skal jeg vogte mig for bestemte paastande i 
dette dagens brændende men saare indviklede spørgsmaal om for- 
holdet mellem de 2 istider. 

Endnu skal jeg faa lov til at nævne et paafaldende forhold, 
hvis inderste grund dog neppe er sikkert udredet, ialfald ikke 
synes mig fyldestgjørende forklaret. Som bekjendt fattes de ud- 
præget boreale former i hele det ydre parti af Bergens stift, og 
først op ved Molde høide nærmer de sig atter havet, medens mange 
af dem følger kysten langt op i den arktiske region. Dette for- 
klarer Brytt didhen, at de boreale arter ikke kan leve i det regn- 
fulde bergenske kystklima, og for en hel del planters vedkommende 
maa Vel aarsagen til fænomenet søges heri, men da visse arter, f. 
eks. granen, som plantede synes at trives udmerket, kan det fug- 
tige klima neppe opstilles som eneste hindring. Jæderens kystrand 
og øerne ude i Vestfjorden langt mnordenfor polarkredsen byder 
visselig ikke bedre klimatiske betingelser. Kan man ikke tænke 
Sig, at disse arter for en del endnu er paa vandring, og at de 
engang ogsaa i kystpartiet af Bergens stift vil faa større udbre- 
delse, naar et tilstrækkeligt langt tidsrum er hengaaet? Meget 
tiltaler mig den hypothese, i hvert fald forklarer den for mig lettest 
vestlandets fattigdom paa boreale arter, at i dette parti af vort 
land er isen senest smeltet, og at vi i Folgefonden og Jostedals- 
bræen har de sidste levninger fra den 2den store glaciation. 

Vi skal nu se lidt nærmere paa elementerne inden de forskjel- 
lige grupper af den bergenske insektfauna og møder da først de 
arktiske former, idet jeg kun specielt fremhæver nogle af de 
mest fremtrædende species. 

Af arktiske insekter har Bergen, som venteliet, ikke ganske 
faa, men af eircumpolare, ogsaa paa Grønland forekommende, ved 
Jeg kun at nævne 4 arter Coleoptera : 

Nebria gyllenhalu. Otiorrhynchus arcticus. 
Hydroporus atriceps. — NOdusus. 


16 J. Sparre Schneider. [No. I 


- Gyrmus marinus findes ogsaa paa Grønland, men er endnu 
ikke med sikkerhed paavist i det nordlige Norge, hvor den synes 
at erstattes af opacus SAHLBG., men den er alligevel muligens et 
arktisk element og bliver da den 5te art. Af andre karakteristiske 
arktiske former kan fremhærves: 


Å Coleoptera. 
Carabus glabratus. Arpedium brachypterum. 
Bembidium virens. Tanyerærus laqveatus. 
Patrobus assimilis. Aphodius lapponum. 
Anchomenus gracilis. Cryptohypnus rivularius. 
Hygrotus 5-lineatus. Cantharis pilosa. 
Agabus areticus. Podabrus alpinus. 
Ovedius molochinus. Otiorrhynchus rugifrons. 
Stenus faseiculatus. Barynotus schoenherri. 
Lepidoptera. 

Argynmis arsilache. Scoparia sudetica. 
Erebia lappona. Fempelia fusca. 
Zygena exulans. Crambus ericellus. 
Agrotis conflua. — — fwreatellus. 
Anarta cordigera. Tortrix forsterana. 
Gnophos sordarid. Seiaphild osseana. 
Pygmæna fusca. Penthina schulziana. 
Cidaria cognata. — — metallieana. 

—  munitata. —  dmidiana. 

— — cæsiata. Gelechia perspercella. 

—  minorata. Platyptilia zetterstedtu. 
Scoparia murana. Leiwoptilus tephradactylus. 


Den næste gruppe omfatter de subarktiske arter, som ,er 
lige hyppige, stundom endog hyppigere i de nordlige egne og paa 
fjeldene end i de sydlige og lavere dele* (Brytt). Denne gruppes 
elementer omfatter en stor procent af Bergens insektfauna, men 
grænserne mellem denne gruppe og den arktiske paa den ene side 
og den boreale paa den anden er selvfølgelig ikke for alle lige let 
at fastsætte. Jeg skal'her nævne endel arter, som jeg nærmest 
anser for subarktiske, og som ved Bergen hører til de mere frem- 
trædende former: 


GE EN 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 


Coleoptera. 


Carabus eatenulatus. 

— — violaceus. 
Cychrus rostratus. 
Elaphrus cupreus. 
Loricera pilicornis. 
Bembidium 2-punctatum, 
Calathus melanocephalus. 


Pterostichus oblomgopunetatus. 


Amara apricaria. 
Harpalus luteicornis. 
Rhantus bistriatus. 
Ilybius fuligimosus. 
Hydrobius picicrus. 
Helophorus æqvalis. 
Creophilus maxillosus. 
Leistotrophus murinus. 
Philonthus marginatus. 
Deliphrum tectum. 
Baryodma lanuginosa. 
Silpha atrata. 


Silpha opaca. 
Cytilus sericeus. 
Cetonia floricola. 
Aphodius fimetarius. 

— — rufipes. 

— depressus. 
Corymbites æneus. 
Dolopius marginatus. 
Sericus brunneus. 
Rhagonycha limbata. 
Polydrosus ruftcornis. 
Erirhinus aeridulus. 
Orchestes salieis. 
Rhagium mordazx. 
Saperda sealaris. 
Lochmæa suturalis. 


Chrysomela marginata. 


Phytodecta pallida. 
Phyllodecta vitellmæ. 
Halyeia 14-guttata. 


Lepidoptera. 


Thecla rubi. 
Polyommatus phlæas. 
Lycæena argyrognomon. 
Argynmis euphrosyne. 
==" GGUER 
Erebia ligea. 
Pararge meæra. 
Spilosoma fuliginosa. 
Nemeophila plantagimis. 
Hepialus fusconebulosus. 
- Phymatopus hecta. 
Saturnia pavomia. 
Cymatophora duplaris. 
Asphalia flavicormis. 


Aeronyeta awieoma. 
Charæas graminis. 
Mamestra påisi. 
Hadena adusta. 

— — lateritia. 
Tæniocampa gothica. 


Geometra papilionaria. 


Acidalia fumata. 
Abraxas marqinata. 
Selema bilunaria. 
Halia brunneata. 
Lygris testata. 
Cidaria dotata. 

— — tænmiata. 


17 


18 | J. Sparre Schneider. [No. 1 


Cidaria truncata. Crambus dumetellus. 
—  didymata. — — — pratellus. 
— — eambricaria. — — margaritellus. 
— — montanata. Tortriz ministrana. 
— — ferrugata. Penthina arbutella. 
— — suffumata. — — lacunana. 
— — designata. — — cespitand. 
—  albulata. Grapholitha solandriana. 
— — sordidata. -  Phoxopteryx unqvicella. 
—  autumnalis. — myrtillana. 
Eupithecia satyrata. Nemophora swanmerdamella. 
— — sobrimata. Pleurota bicostella. 


Den 3die gruppe omfatter de boreale arter, ,som har sin 
største udbredelse i lavlandene, og som ikke foretrækker kystkli- 
matet i Bergens stift, men dog for størstedelen vil findes baade øst- 
og. vestom fjeldryggen . 2 : en stor del af dem skyr de ydre 
havkyster i Bergens stift. De fleste gaar ikke længere mod nord 
end til Trondhjems stift; mange gaar op til Nordland, enkelte lige 
til Finmarken; men i disse nordlige dele af landet findes de kun i 
de laveste egne og er ofte hyppigst ude ved havet.* (Buyrtt). 

Af udpræget boreale former, som egentlig hører hjemme i et 
mere kontinentalt klima, forekommer selvfølgelig kun faa ved Ber- 
gen, men enkeltvis begynder de dog at optræde 1 de østlige, mere 
beskyttede omgivelser, ved Tveteraas og Nestun, f. eks. Amntho- 
charis cardamines, Poecilus lepidus, Limmnobaris T-album; af mere 
indifferente arter har Bergen derimod et større antal. Blandt den 
boreale faunas arter kan fremhæves følgende: 


Coleoptera. 

Cicindela campestris. Amara plebeja. , 
Leistus rufescens. Anchomenus parumpunetatus. 
Bombidium obliqvum. Ophonus pubescens. 

— lampros. Harpalus æneus. 
Poecilus lepidus. — — latus. 

— — versicolor. Acilius sulcatus. 
Pterostichus miger. Seytodytes sturmi. 

— vulgaris. Gyrinus matator. 


Amara smilata. Leistotrophus nebulosus. 


1901] | Coleoptera og Lepidoptera. 19 


Trichoderma pubescens. 


Staphylinus erythropterus. 


Philonthus laminatus. 
Silpha rugosa. 
Omosita depressa. 
Trichmius faseciatus. 
Aphodius ater. 
Corymbites pecthimicormis. 
— tesselatus. 
Athons niger. 


Papilio machaon. 
Rhodocera rhammni. 
Lycena argus. 

—  argiolus. 
Epinephele janira. 
Nisomiades tages. 
Maecroglossa fuciformis. 
Ino statices. 
Nemeophila russula. 
Bombyx rubi. 
Phalera bucephala. 
Acronycta euphorbiæ. 
Agrotis pronuba. 

— — plecta. 
Mamestra dissimilis. 

— — oleracea. 
Polia chi. 

Hadena fwrva. 

— — rurea. 
Cucullia umbratica. 
Plusia pulchrina. 

— — ehrysitis. 
Anarta myrtilli. 


Cantharis nigricans. 
Polydrosus mollis. 
Ehyllobius argentatus. 
Strophosomus coryli. | 
COryptorrhynchus lapathi. 
Miarus campanuleæ. 
Saperda populnea. 
Chrysomela polita. 
Hydrothassa glabra. 
Hippodamia 7-maculata. 


Lepidoptera. 


Prothymia viridaria. 
Jodis putata. 
Acidalia aversata. 
Cabera pusaria. 

— — exanthemata. 
Numeria pulveraria. 
Ellopia prosapiarid. 
Odontopera bidentata. 
Rumia luteolata. 
Boarmia repandata. 
Bupalus pimiarius. 
Ortholitha limitata. 
Cidaria ocellata. 

— — bicolorata. 

— — viridaria. 

— — bilineata. 
Botys cespitalis. 
Crambus pascuellus. 

— — tristellus. 
Tortriz bergmanniana. 
Rhopobota nævana. 
Cerostoma æylostella. 
Mimæseoptil. pterodactylus. 


Størst interesse knytter der sig til den atlantiske og sub- 
atlantiske fauna, omfattende Bergenstraktens egentlige karakter- 
former, som dels enten alene forekommer i disse vestlandske 


20 J. Sparre Schneider. ROSA 


kystdistrikter, dels ogsaa har udbredelse langs den sydøstlige kyst- 
rand. Som ovenfor nævnt er det paa undersøgelsernes nuværende 
standpunkt i mange tilfælde vanskeligt at holde begge gruppers 
arter ud fra hinanden, og min opstilling maa derfor kun betragtes 
som et foreløbigt forsør paa at placere disse karakterformer. 

Til den atlantiske eller bergenske gruppe hører de former, 
,som har sin største udbredelse eller forekommer udelukkende i de 
lavere kystegne ude ved havet fra Stavanger til Kristiansund. 
Mange gaar østover til Kristiansand og Arendal. I de inderste 
fjordegne paa vestkysten mangler størstedelen af disse arter. Kun 
enkelte gaar op til Nordland. De fleste gjenfindes, om end spar- 
sommere, 1 det sydlige Sverige, men mangler ved Kristianiafjor- 
dens (Bure). 

Ved konsekvent at gjennemføre en saadan begrænsning, som 
den her af Buytrt definerede, faar jeg ikke særdeles mange former 
ind under den atlantiske gruppe, men man kan vel gaa ud fra, at 
der hvor en art optræder talrigst og har den største udbredelse, 
der maa den ogsaa antages at have sit rette hjem, og saaledes 
tager jeg til indtægt for den atlantiske fauna flere arter, som efter 
sin udbredelse forøvrigt ligesaa snart kunde regnes for subatlantiske, 
f. eks. Carabus coriaceus, Anchomenus ruficormis, Olisthopus rotun- 
datus; det bliver jo i mange tilfælde nærmest en skjønssag.. Som 
atlantiske regner jeg følgende: 


Coleoptera. 


Procrustes coriaceus. 
Nebria brevicollis. 
Aépus marmus. 
Trechus obtusus. 
Calathus fuscipes. 
Synuchus mivalis. 
Olisthopus rotundatus. 


Anchomenus ruftcormis. 


Hydroporus planus. 
— pubescens. 
Helophorus æqvalis. 
Philonthus decorus. 
Stenus nitidiusculus. 


Anthobium sorbi. 
Necrodes littoralis. 
Meligetes eæilis. 

— diffteilis. 
Priobium castaneum. 
Antherophagus silaceus. 
Helodes marginata. 
Rhagonycha fuscicormis. 
Malthodes limbiventris. 
Tillus elongatus. 
Rhynchites megacephalus. 
Polydrosus marginatus. 
Phyllobius oblongus. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 21 


Otiorrhynchus porcatus. Leptura maculata. 
Lrosoma deflexum. | Chrysomela hyperici. 


Rhamphus pulicarius. 


Hemiptera. 
Velia currens. Coriza vernicosa. 
Gerris asperd. — — moesta. 
Lepidoptera. 
Drepana curvatula. Amisopterya æscularia. 
Aeronycta ligustri. Oidaria flavieata. 
Agrotis comes. — — biterata. 

— — æanthographa. Eupithecia nanata. 

— — brunnea. Tortriæ gernmgiand. 
Aporophyla migra. Cochylis emicana. 
Caradrima arcuosa. Penthina variegana. 
Tæniocampa stabilis. Grapholitha roseticolana. 
Plusia jota. Argyresthia andereggiella. 
Metrocampa margaritaria. Elachista montanella. 
Hibernia aurantiaria. — — grisescens. 


— marginarid. 


Den 5te gruppe i indvandringsrækken, den subboreale, kan 
ved Bergen neppe komme i betragtning. Den omfatter de former, 
som forekommer i de laveste sydøstlige egne, og som ikke fore- 
trækker kystegnene i Kristiansands stift; de findes i Norge ude- 
lukkende omkring Kristianiafjorden, dels fortrinsvis der, omend flere 
ogsaa findes i de laveste kystegne i Smaalenene og Kristiansands 
Søk (BLYTT). 

Den 6te og sidste gruppe, den subatlantiske, har derimod 
ved Bergen endel repræsentanter, hvoraf flere hører til de meget 
fremtrædende former. Denne gruppe defineres af Brytt saaledes: 
, Subatlantiske eller de kristiansandske kystformer, som har sin 
største udbredelse eller kun forekommer i de sydligste laveste kyst- 
egne fra Kragerø til Stavanger. De fleste gjenfindes i Smaalenene 
og Sydsverige, men mangler ved Kristiania.* Til denne gruppe 
regner jeg følgende: 


22 J. Sparre Schneider. [No. 1 


Coleoptera. 


Carabus granulatus. 
Lagarus vernalis. 
Pterostichus minor. 
Ocypus æneocephalus. 
— — morio. 
Qvedius emnetus. 

— maurus. 
Othius fulvipennis. 
Dianous coerulescens. 
Microglotta pulla. 
Tachinus subterraneus. 
Bryocharis melinans. 


Satyrus semele. 
Tænioceampa imcerta. 
Dasypolia templi. 
Anaitis plagiata. 
Cidaria vespertaria. 


Melolontha hippocastani. 
Cantharis violacea. 
Rhagonycha pallida. 
Malthodes spathifer. 
Opilo mollis. 
Otiorrhynchus sulcatus. 
Hypera plantaqimis. 
Orobitis cyaneus. 
Ceutorrhynchus pollinarius 
Coeliodes urticæ. 

Cionus pulchellus. 
Sphæroderma cardui. 


Lepidoptera. 


Tortriz gnomana. 
Penthina strianma. 
Grapholitha cynosbana. 
Prays curticellus. 
Argyresthia brockeella. 


Aphomia sociella. Alucita hexadactyla. 


Tortriz heparana. 


Af Lepidoptera er det saaledes forholdsvis faa, som kan komme 
ind under denne gruppe, og Das. templi er ligesaa snart atlantisk. 
Enkelte af de andre og ligesaa flere af billerne var det muligens 
rigtigst at placere i den boreale gruppe, men det faar da blive de 
fremtidige entomologers opgave at korrigere mine forsøg. 

Foruden disse grupper kunde man endnu opstille en 7de, den 
palæarktiske eller indifferente, som man gjerne kunde kalde den, 
for de ikke faa arter, som er udbredte over næsten den hele palæ- 
arktiske region, ligesaa talrige nordenfor polarkredsen som sønden- 
for alperne, f. eks. Notiophilus biguttatus, Clwina fossor, Aphodius 
fimetarius, Polyommatus phlæas, Vanessa urticæ, Lycæna icarus ete., 
men naar hensyn kun tages til det snævrere faunistiske omraade 
inden fædrelandets grænser, lader de fleste sig uden tvang indordne 
i den subarktiske gruppe, medens enkelte maaske nærmest er boreale 
elementer. 


KOLN. Coleoptera og Lepidoptera. 238 


Foruden Bergen er der paa vor vestkyst endnu kun 2 distrik- 
ter, hvis Coleopterfauna er bleven nærmere undersøgt, nemlig Stav- 
anger omegn med Jæderen samt en del af Ryfylke, over hvis biller 
hr. konservator Tor Herrtrigsen har publiceret en række forteg- 
nelser i Stavanger museums aarsberetninger, og det har da sin 
store interesse at se disse 3 distrikters fauna sammenstillet, for- 
holdsvis kun lidet adskilte med hensyn til rum men udviklede under 
betydelig forskjellige naturforholde. Hærrrirsens fortevnelser om- 
fatter desværre kun de 11 første serier til og med Rhynchophora. 


Forholdet stiller sig da saaledes: 


Bergen. Ryfylke. Jæderen. 

Øarnvonm. .... 11... 89 111 130 
JPGlpoG TUE 16 18 29 
AGBDUE Er 4 6 9 
Houaenelumar....... 84 180 160 
Glarieormia s.k 29 69 11 
anellieornid.. >... 15 19 2 
Olophagar ..-.-. 7 12 7 
FURNES 3 10 7 
Serre 49 51 32 
Mee OKA nn 5 8 6 
Rhynchophora ...... 61 71 ga 
Monoeormid 12 p ig 
enuiophaga - Kr 25 ? gr 
Aphidiphaga...... FO ? ? 

Summa 402 555 514 


Den store overlegenhed i begge Stavanger-distrikterne fremfor 
Bergen skriver sig først og fremst fra den omstændighed, at min 
kollega som speciel coleopterolog og gjennem mange aar bosat i 
sit virkefelt har havt saameget gunstigere anledning til at gjøre - 
grundige undersøgelser, og hertil kommer da, at saavel Jæderen 
som Ryfylke omfatter et langt større omraade med forholdsvis større 
afveksling i naturforholdene end det begrænsede territorium, som 
jeg i min Bergensfauna behandler. 

At Ryfylke med sin lune beliggenhed inde i dybe fjorde og 
en frodig skogvegetation frembyder den rigeste fauna, er naturligt 
nok. Her optræder ved siden af atlantiske og subatlantiske former 
ogsaa en hel del boreale elementer, som aldrig kan paaregnes ved 


24 0 FJASparre Schneider. [No. 1 


Bergen, som f. eks. Elaphrus uliginosus, Amara ingenua, Årchomntas 
murinus, Oedemera lurida, Sinodendron eylindricum ete. 

Ubetinget det eiendommeligste insektliv kan Jæderen opvise, 
og særlig interessante er de ikke faa til sandfelterne bundne arter, 
som hidtil ikke er bemerkede andetsteds hos os, alle sammen vist- 
nok atlantiske former, f. eks. Dyschirius impunctipennis, Amara 
spreta, Apion minimum, Otiorrynehus atroapterus, Sitona griseus, 
KRhamphus subæneus. Her forekommer ogsaa adskillige boreale og 
subatlantiske arter, som ved Stavanger synes at have naaet sin 
nordvestgrænse, f. eks. Carabus clathratus, Broseus cephalotes, Bem- 
bidium pallidipenne, Nebria hvida m. Ål. 

At et stort antal species maa være fælles for alle 3 omraa- 
der, er jo ganske naturligt, og eftersom undersøgelserne skrider 
frem, vil antallet af fællesformer endnu i betydeligt mon forøges. 
Af de ved Bergen forekommende arter er der en del, som endnu 
ikke er paaviste 1 Ryfylke eller paa Jæderen; der vil jo altid restere 
et støre antal former, som har en sterkt begrænset udbredelse og 
sætter sit eiendommelige præg paa faunaen inden hvert enkelt 
omraade. I det hele og store taget er dog Norges fauna meget 
ensartet i sin sammensætning, hvad ogsaa BrLytt gjør opmerksom 
paa for planternes vedkommende, og som yderligere illustration 
hertil kan anføres, at af Tromsø nærmeste omegns ca. 350 Coleoptera 
forekommer ikke mindre end ca. 140, altsaa meget over en 3die 
part, ogsaa ved Bergen, ja af Tromsø 144 Lepidoptera er hele 74, 
altsaa nøiagtigt halvparten, fælles for begge disse distrikter, som 
dog er fjernede over 9 breddegrader! 

For Lepidopternes vedkommende har jeg desværre intet mate- 
riale at anstille sammenligninger med. Fra Ryfylke kjendes endnu, 
mig bekjendt, ikke en eneste sommerfugl, ogsaa paa Jæderen er 
der kun samlet lidet, og ellers paa vestlandet er kun hist og her 
fra de indre fjordbygder sammenbragt endel lepidopterologiske iagt- 
tagelser. ; 


Tilslut skal jeg da faa lov at takke de kolleger inden- og uden- 
lands, som med den største beredvillighed har bistaaet mig ved at be- 
stemme vanskeligere arter, nemlig dhrr. professor Q. M. Rrvurzr i Hel- 
singfors, professor CHr. AUrIviLLIUS i Stockholm, statsentomolog W. 
M. Scrøygn i Kristiania, myntmester Ta. Munster paa Kongsberg, 


= kn å 


ed 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 25 


overlærer H. WarLor 1 Risør og konservator Tor HELLIEsEN 1 
Stavanger. 

Den ærede direktion for Bergens museum, der saa liberalt frem- 
mede mine undersøgelser, være dette arbeide i ærbødighed tilegnet. * 


Tromsø i december 1900. 
Sparre Schneider. 


Coleoptera. 
Carnivora. 
l. Cieindela campestris L.)) 


I min fortegnelse af 1874 noteret som almindelig fra midten 
af april. I 1896 erholdt jeg kun et enkelt stykke paa Fløiveien 26de 
juni samt et andet ved Møvik paa Store Sartor 17de juli, idet dens 
blomstringstid i denne tidlige og varme sommer er falden sidst i 
mai eller begyndelsen af juni. 

Endnu ved Bodø er den almindelig, men længere nord kjendes 
kun den isolerede forekomst i Tromsdalen ved Tromsø. At slegten 
her ved Bergen skulde eie mere end denne art, anser jeg for lidet 
sandsynligt. Hybrida L. er udpræget østlig og forøvrigt hos os 
yderst lokal, silvatica L. tilhører furuskogen og et tørt, varmt klima, 
er derhos vistnok ogsaa en østlig form, idet den inden vor arktiske 
region kun optræder i Sydvaranger, landets nordøstligste hjørne. 
Det er imidlertid vel at merke, at konservator Hrrrzresen foruden 
ved Tou i Ryfylke ogsaa har fundet den sidste ved Sole paa 
Jæderen, men ved udviklingen af Jæderens fauna synes vistnok andre 
faktorer at have virket end de, der gav Bergens insektverden 
sit præg. 


2. Carabus (Procrustes) coriaceus L. 


Denne vor største landbille er en af karakterformerne i Bergens 
fauna og her vistnok iagttaget hyppigere end i nogen anden trakt 
af landet, ligesom den overhovedet synes at finde de gunstigste 
betingelser for sin trivsel paa vestlandet. Vi har den noteret fra 


1) Med hensyn til opstilling og nomenklatur har jeg fulgt CLAES GRILLS 
»Catalogus Coleopterorum Scandinaviæ, Daniæ et Fenniæ" (Stockholm 1896), 
fra hvilken ogsaa de fleste notiser om udbredelsen i nabolandene er hentede. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 27 


Leite, Stølen, Landaas, Paddemyren, Heldal og Fjøsanger fra de 
gamle indsamlinger, og i 1896 tog jeg 2 eksemplarer ved Nestun 1lte 
og 15de juli. Det ene af disse, et nyklækket individ, sad fast 1 et 
hul midt i veien, hvorigjennem det søgte at arbeide sig op uden at 
kunne frigjøre mere end hoved og thorax, men hvorledes larven 
var kommen under det faste veidække, forekommer mig næsten 
uforklarligt. 

Saavel i Ryfylke som ved Stavanger (HeLLIrseN) og ellers 
udbredt op til Trondhjem (Storm). Fra de egentlige indlands- 
trakter er Dovre det eneste mig bekjendte findested. I Sverige til 
Dalarne, i Finland fattes den helt. 


8. OC. glabratus PAvyk. 


Synes at være meget sjelden. Vi fandt et par stykker paa 
Fløifjeldet og Damsgaard, det sidste 6te juni 1870, hvorhos dr. 
Trumpy tog et ved Bjørnstølsæter, som egentlig ligger udenfor det 
her behandlede omraade. 

Dette er den eneste af slegtens skandinaviske arter, som har 
et utvilsomt arktisk udspring, idet den søndenfjelds hovedsagelig 
er funden i den subalpinske og alpinske region, medens den der- 
imod i Tromsø stift er almindelig overalt, dog mere paa fastlandet 
end paa øerne. Desto mere paafaldende er det derfor, at den i 
Danmark ifl. Scarøpre forekommer overalt, men dette tilfælde 
savner dog ikke analogier. HerLrLIkseN noterer den saavel fra 
Ryfylke som Jæderen. 


4. GC. violaceus L. 


Ret almindelig og samlet paa mange lokaliteter, dog er den 
endnu ikke noteret fra øerne, medens den i det nordligste Norge 
derimod har sin største udbredelse i skjærgaarden til og med i 
Lofoten, men er hidtil ikke bemerket østenfor Nordkap. 
HrercLikseN har den i sin fortegnelse baade fra Ryfylke og 
Jæderen. | 


5. GC. catenulatus FAaBr. 


Næst memoralis den almindeligste art og bemerket omtrent 
overalt (ogsaa paa Ulrikken), saa den maa regnes til en af karakter- 


28 J. Sparre Schneider. [No. 1 


formerne ved Bergen. I 1896 tog jeg ogsaa et eksemplar ved Fjeld 
paa Store Sartor. 

I vor arktiske region synes dens udbredelse næsten aldeles 
at falde sammen med violuceus's, kun at den følger kystranden lige 
til den russiske grænse ved Jakobselv, uden dog at trænge ind i 
landet.  Ligeledes observeret 1 begge Stavanger-distrikterne 
(HELLIESEN). 


6. C. nemoralis Miu. 


Særdeles almindelig overalt ved Bergeri, 1 1896 ogsaa tagen i 
Fjeld paa Store Sartor. Ligesaa talrig synes den ifølge HELLIESEN 
at optræde omkring Stavanger og paa Jæderen. 

Denne art har en meget sporadisk udbredelse og synes at fattes 
over større omraader, især i de indre dele af landet, men jeg er 
desværre ikke 1 besiddelse af de fornødne opgaver for nøilere at 
kunne fastsætte grænserne for dens forekomst i Norge. Nordligst 
er den funden ved Trondhjem, dog meget lokal (Srorm), og i nabo- 
landene har den en lignende udbredelse. 

Hvorvidt OC. hortensis L. ved nærmere undersøgelser vil vise 
sig ogsaa at tilhøre Bergens fauna, er lidet sandsynligt. Den er 
endnu almindelig omkring Trondhjem (dr. Lysnorm) og er nord- 
ligst funden i Sørfolden (659) af prof. CorreTT, men som allerede 
i indledningen omtalt, hører den til de boreale former, som paa en 
længere strækning af det sydvestlige Norge aldeles skyr kystranden 
for atter længere nord ved c. 68de til 64de grad at gaa ud til 
havet. De Bergen nærmeste findesteder for hortensis er Nærstrand 
i Ryfylke (Herrtizsen) og Fedjos i Sogn (H. JÆGER). 


7. C. granulatus L. 


Temmelig sparsom og enkeltvis forekommende, noteret fra 
Aarstad, Solheimsviken, Damsgaard og Nestun. 

Omkring Stavanger og 1 Ryfylke har Herrirsen fundet den 
meget almindelig. Mig bekjendt er den i Norge ikke iagttaget 
nordenfor 619 n. br., men saavel for Sverige som Finland angives 
den at naa op til arktisk omraade. 


6. OC. nitens L. 


Fra Bergen kjender jeg fremdeles kun de rester af et eksemplar, 
som blev fundne paa Aarstad vaaren 1871, og sikkerlig maa den 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 29 


være sjelden her i trakten, da et saa stort og ualmindelig pragt- 
fuldt farvet insekt vilde have tiltrukket sig opmerksomhed endog 
hos den ikke entomologisk interesserede, om det var falden i hans vei. 

Af Herrresen funden almindelig paa det sydlige Jæderen, der- 
imod ikke i Ryfylke, og af alle vore Carubus-arter har mitens den 
mest spredte udbredelse med overordentlig store afstande mellem 
de forskjellige udbredelsescentrer, hvortil jeg ikke ved at fremhente 
særdeles mange sidestykker. Fra det søndenfjeldske Norge staar 
ikke tilstrækkelige opgaver til min raadighed, men nordenfor Dovre 
kjender jeg kun 3 forekomster: Bodø med Salten, Ofoten og Syd- 
varanger. I Sverige gaar den ifl. Grizzs katalog ikke længere end 
til Helsingland, i det nordvestlige Finland derimod lige til Muoni- 
oniska (689). 


9. OCychrus rostratus L. 


I 1874 saa jeg hos dr. H. Revuscn i en gammel af GREVE 
sammenbragt samling et par eksemplarer etiketterede , Aastvedt ved 
Bergen*, anden forekomst er mig ikke bekjendt. 

I 2 racer, som forøvrigt gaar over i hinanden, er arten ud- 
bredt over hele landet lige til Østfinmarken, men overalt optræder 
den sparsom. Det synes næsten, som om den i vor arktiske region 
er noget rigeligere tilstede, ligesom den arktiske fauna overhovedet 
udmerker sig ved rigdom paa individer selv af arter, som bestemt 
ikke er af arktisk udspring, men denne regel gjælder jo langt ifra. 
for alle tilfælder. 


10. Leistus rufescens FABR. 


De 4 eksemplarer, som vi 4de juni 1870 fandt under mose paa en 
stor sten ved Haukeland, er fremdeles de eneste, som hidtil er 
tagne ved Bergen. 

Af Hyerrresen observeret saavel paa Jæderen som 1 Ryfylke 
(Nærstrand), ellers som en sjeldenhed funden hist og her lige til 
Alten. I Sverige angives den nordligst at være funden i Jemtland. 

Ikke usandsynligt er det, at slegtens 2den og almindeligere 
art, ferrugineus L., ogsaa vil blive paavist ved Bergen, da den af 
HErLLIEsEN er tagen baade paa Jæderen og i Ryfylke og ellers er 
lagttaget paa talrige lokaliteter lige op til Hammerfest. 


30 J. Sparre Schneider. [No. 1 


ll. Nebria brevicollis FaBr. 


En af karakterformerne ved Bergen, ligesom den idetheletaget 
har sin hovedsagelige udbredelse i det sydvestlige Norge. I 1896 
erholdt jeg kun 2 stykker, da aarstiden var altfor langt fremrykket, 
ellers pleier den ved Bergen at optræde som et meget almindeligt 
insekt. 

Hidtil kun observeret langs kysten eller ialfald ved søen inde 
i fjordene (Ryfylke, Strandebarm), fra Grimstad til Trondhjem. 
I Sverige i de sydligste provinser, angivelig ogsaa i Lapland, i Fin- 
land kun paa Åland. Naar Grumu i sin katalog fremdeles uden 
forbehold optager ,Nordkap* som findested ifl. Markrn, da maa 
jeg paa det bestemteste fremholde, at her foreligger en forveksling 
med gyllenhalii, da det jo er altfor utænkeligt, at MarkrIn netop 
skulde have fundet brevicollis, som ingen anden har kunnet paa- 
vise i det arktiske Norge, men derimod overseet gyllenhalii, som 
snart sagt sidder under hver eneste sten i disse trakter. 


12. N. gyllenhalii Scn. 


Feentlig et arktisk og alpint insekt, som dog ved Bergen har 
fundet et hjem ogsaa i lavlandet, hvor den muligens er mere lokal, 
men ofte optrædende ligesaa talrig som foregaaende. Vi har den 
noteret fra Nordnes, Leite, Borgeskaret og Arnevaagen, 1 1896 fandt 
jeg ogsaa mange eksemplarer i Kvernviken under stene lige ved søen. 
Ved Bergen har jeg endnu ingen seet af de rødvingede og gulbenede 
varieteter, som i høifjeldet og navnlig 1 det høieste nord er saa 
almindelige og tildels optræder som ublandede klimatracer; selv 
Ulrikkens top er neppe eleveret nok til at frembringe nogen af dem 
uden som en ren tilfældighed. 

Af Hertigsen er den funden ganske almindelig i det indre 
Ryfylke, men endnu ikke paa Jæderen, ellers foreligger talrige 
observationer ogsaa i lavlandet lige ned til Tistedalen (SIEBKE). 


18. Notiophilus aqvaticus L. 


Synes ikke at være synderlig almindelig ved Bergen, i hvert 
fald er den her lidet bemerket, og fortegnelsen af 1874 giver ingen 
nærmere lokaliteter. I 96 tog jeg et enkelt stykke i Fjeld. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 31 


14. N. biguttatus FABR. 


Almindeligere end foregaaende, især ved bredden af Solheims- 
og Fjøsangervand. Fra min sidste reise medbragtes 2 eksemplarer, 
et fra Solheimsviken og et fra Fjeld. 


15. N. palustris Durrt. 


Den sjeldneste art i slegten, idet kun et enkelt individ er 
fundet ved Bergen 183de juli 1870, dog tør den vel tidligere tildels 
være bleven sammenblandet med aqvatieus. 

Alle 3 arter har den samme vidstrakte udbredelse lige til 
Sydvaranger, men medens aqvaticus er bemerket omtrent overalt, 
og navnlig overordentlig hyppig i Tromsø stift, er de > andre og 
især biguttatus observeret meget enkeltvis og sporadisk her nord. 
For Stavanger og omegn opfører HeLLIkEsEN aqvaticus som den spar- 
somste art, og det samme gjør dr. Lysnorm for Trondhjems ved- 
kommende, fra andre kanter af det søndenfjeldske foreligger meget 
faa observationer af palustris, medens biguttatus er paatruftet almin- 
delig. Efterhvert som undersøgelserne skrider frem, vil jo det til- 
fældige falde mere og mere bort, men det er vel ingen tvil under- 
kastet, at hver af disse saa nær beslegtede arter kræver bestemte 
betingelser for sin trivsel, skjønt jeg her paa mit hjemsted for- 
gjæves har søgt at udfinde nogen forskjel i beskaffenheden af de 
lokaliteter, hvor de har sit tilhold. 


16. Clivina fossor L. 


Dette almindelige og over hele landet udbredte insekt hører 
ogsaa ved Bergen til de temmelig talrigt optrædende arter. Af 
findesteder har jeg noteret: Nordnes, Nygaard, Aarstad, Heldal, 
Nestun og Fjeld. 


17. Dyschirius globosus Hssrt. (gibbus FABR.). 


Synes at være sjelden, idet kun 2 individer er fundne, det ene 
paa Aarstad 23de marts 1871, det andet i Gravdal i juni 1874. 

I Stavanger omegn forekommer den almindelig, og ellers er 
denne lille sandgraver udbredt over hele landet. Her ved Tromsø 
er den meget hyppig og optræder mest i den metalfarvede form, 


Do J. Sparre Schneider. [No. 1 


som jeg har holdt for v. maritimus Bon. Jæderen har endnu 2 
arter, nemlig thoracicus Ros. og impunetipenmis Daws., hvoraf. den 


sidste kun er funden paa Jædersanden af Hrrrirsen, medens tho- 


racicus ogsaa ved Bergen muligens vil kunne paavises. 


g 16. Cymindis angularis Gyrz. 


Et enkelt eksemplar fandt SørLsBErG paa Damsgaard 29de mai 
1872. Jeg har ikke senere havt anledning til at kontrollere be- 
stemmelsens rigtighed og er i nogen tvil, hvorvidt vi ikke har 
forvekslet den med vapariorum L. (basalis GyrzL.), som har en mere 
almindelig udbredelse; men da angularis er funden paa Jæderen og 
nylig endog er bleven paavist helt op ved Hammerfest, er der jo 
intet til hinder for, at den ogsaa kan forekomme ved Bergen, hvor 
man da med al rimelighed ogsaa kan vente at træffe vapartorum. 


19. Dromius fenestratus FaBr. 


I sin forekomst bunden til gamle løvtrær, under hvis løse bark 
og mose den opholder sig, er den altsaa lokal og idetheletaget vist- 
nok sjelden ved Bergen. Flere døde og et levende eksemplar tog 
jeg paa en gammel lind i Nygaardsalleen tæt ved broen 20de mai 
1870, og 2 stykker har Lir-PetTtTersenN sendt mig, tagne paa Tve- 
teraas i begyndelsen af april 1897. 

Henurgsen har taget et enkelt individ ved Stavanger, og ellers 
er arten kun samlet paa faa lokaliteter, nordligst ved Trondhjem af 
dr. LysHorm. I Sverige og Finland til ea. 60". 


20. D. agilis FApr. 


Ved nøiere at granske de 5 Dromius, som Lrk-PETTERSEN tog 
paa Tveteraas i april 1897, og som jeg først antog for alle at være 
fenestratus, ser jeg til min overraskelse, at ialfald de 2 sikkert maa 
henføres til agilis, medens et 3die forekommer mig mere tvilsomt. 
Det har ingen ,vinduer* paa vingedækkerne, men thorax-formen 
er mere som hos fenestratus. Forøvrigt er formen af thorax gan- 
ske foranderlig, og min eneste arktiske agilis har samme næsten 
kvadratisk, saa den nærmest gjør indtryk af at være et distinkt 
species. 


sekk K AEE 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 33 


Andetsteds i det vestenfjeldske er agilis ikke observeret, og 
forøvrigt kjender jeg ingen andre lokaliteter end Kristiania og Drø- 
bak samt 2 spredte fund i Tromsø stift (Tromsø og Polmak). Saa- 
vel i Sverige som Finland gaar den op 1 den arktiske region. 


21. Elaphrus cupreus Durr. 


Almindelig omkring Bergen og især i stort antal funden i 1874 
ved bredderne af Gravdalsvand; den er ogsaa taget paa Askøen,i 
Florvaag og ved Strømsnes. 

Udbredt over hele landet og ligesaa talrig i den arktiske region 
som søndenfjelds. Af slegtens øvrige 3 arter er lapponicus GYLL. 
alpin og arktisk, den forholdsvis sjeldne og sporadiske uliginosus 
F. er af HeuLrLIrsenN observeret ganske almindelig paa en enkelt 
lokalitet i Ryfylke og kan muligens vinde borgerret i Bergens fauna, 
men hvorledes riparius L. hidtil saa aldeles har formaaet at und- 
drage sig vor opmerksomhed ved Bergen, er mig uforstaaeligt, saa- 
fremt den da virkelig har hjemstavn her. Omkring Stavanger er 
den almindelig, ligesaa overalt østenfjelds og nordenfjelds lige til 
Sydvaranger, og sandsynligheden taler saaledes for, at den hører 
til de østligere former, hvad de kommende bergenske coleopterolo- 
ger da faar afgjøre. Under samme kategori kommer vistnok ogsaa 
den store vakre Blethisa multipunctata L., som ligeledes forekom- 
mer almindelig omkring Stavanger og ellers nogenlunde deler udbre- 
delse med El. cupreus, om den end optræder langt sparsommere 
end denne. 


22. Aépus marinus Strøm. 


Det foreligger fremdeles som en interessant opgave at gjen- 
finde denne underlige halvt amphibiske løbebille, som af Hans SrTrøM 
i forrige aarhundrede blev opdaget ved Bergen, men som hidtil 
ingen af de senere entomologer har kunnet paavise noget steds ved 
Norges kyst. 


238. Trechus rubens Fasr. (paludosus GyLu.). 


Som ellers overalt sjelden og enkeltvis. H. Jæcer tog 2 styk- 
ker paa Nordnes i juli 1870, et 3die fandt jeg selv ved Fjøsanger- 
3 


34 J. Sparre Schneider. [No. I 


vand 2den juni 1874. 1 1896 erholdtes 2 eksemplarer, et ved Strøms- 
nes paa Askøen 29de juni, det andet i Fjeld 17de juli. 


Hist og her baade østen- og vestenfjelds op til Tromsø og har 


idetheletaget en nordlig udbredelse. Hæerrirsen opfører den baade 
for Ryfylke og Jæderen, og saavel i Sverige som Finland angives 
den med lignende udbredelse som hos os. 


24, T. obtusus Er. 


Har en meget begrænset forekomst, idet den kun er funden i 
Borgeskaret og paa Ulrikken ikke under 5—600 m. o. h. Denne 
forekomst tilfjelds er saa meget merkeligere, som arten i hele Skan- 
dinavien forøvrigt kun er observeret i Skaane (THomson), dog skal 
den i Schweiz forekomme i en ganske betydelig høide. 

Ifølge GANGLBAUER (Die Kåfer von Mitteleuropa) bliver obtu- 
sus kun at anse for en varletet af 4-struutus SCHRK., da overgange 
findes, og enkelte af vore arktiske -striatus synes mig ogsaa at 
nærme sig sterkt obtusus. 


25. TT. secalis Pax. 


Tidligere bemerket kun ganske enkeltvis paa Nygaard, Kalfa- 
ret og Landaas, i 1896 samlede jeg den derimod temmelig talrig 
paa Fløifjeldet, Nestun, ved Strømsnes og i Fjeld. 

En udpræget sydlig art, som ikke er funden nordenfor Trond- 
. hjem, hvor den imidlertid ifølge dr. Lysnorm er almindelig over- 
alt. HertrLizsen noterer den ogsaa som almindelig 1 sine distrikter, 
i Sverige angives den derimod ikke nordligere end Vestmanland. 


26. Bembidium obliqvum Str. 


Synes at være lokal. I 1874 tog jeg et enkelt eksemplar ved 
Fjøsangervand, men i stor mængde ved Gravdalsvand, derimod lyk- 
kedes det mig paa sidste reise kun at finde et enkelt stykke paa 
sidstnævnte lokalitet, enten fordi aarstiden var for langt fremryk- 
ket, eller fordi jeg ikke nu længere kunde rigtig orientere mig og 
træffe det gamle findested. 

Omkring Stavanger har Hrzrrrzsen fundet den almindelig. Dens 
nordgrænse hidtil er Trondhjem (Lysnorm), i Sverige og Finland 
skal den derimod naa op paa arktisk omraade. 


« av 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 35 


27. B. virens Gyur. (pfeiffii SaHL»G.). 


I 1874 tog jeg enkelte eksemplarer ved Gravdals- og Fjøsan- 
gervand, i 1896 erholdtes 5 stykker ved Svartediget Iste juli, ved 
Grimevand i Heldalen derimod i allerstørste mængde den 8de i 
samme maaned, ublandet med andre arter. 

HenrLLIEsEN har iagttaget den saavel ved Stavanger som fler- 
steds i Ryfylke, og forøvrigt er den samlet fra Drøbak til op imod 
Tromsø. Skjønt vistnok af arktisk udspring er den hidtil kun som 
en stor sjeldenhed bemerket indenfor vor arktiske region og er vist- 
nok jevnest udbredt i visse trakter af det østenfjeldske. I Sverige 
er den funden hist og her fra Gøteborg til Lapland, i Finland der- 
imod kun i den nordligste del. 


28. B. littorale Ouiv. (andreæ THs.). 


Forekommer almindelig omkring Bergen, speciellere findesteder 
har vi ikke noteret. I 1896 erholdt jeg kun 4 stykker ved Nestun. 

Udbredt angivelig til Bodø. Fra Trondhjem opfører dr. Lys- 
HOLM andreæ F. som almindelig, men da denne (= cerueiatum Des.) 
hidtil ikke er funden i Norge, er vel her ment Tnomsons andreæ. 
Forøvrigt er synonymien inden denne vanskelige formgruppe saa 
forviklet, at det vel er haabløst at vente nogen stabilitet i benæv- 
nelserne. Paa visse lokaliteter i Saltdalen og Maalselvdalen (699 
n. br.) forekommer ganske talrig en form, som jeg hidtil har for- 
delt til vore bytteforbindelser som elegams Str. (?), men ellers ikke 
været istand til at udrede. Kollega MUNsTEr, som har fundet den 
samme i visse fjeldbygder i Gudbrandsdalen, meddeler mig nu, at 
den er nærmest beslegtet med littorale, men ellers saa eiendomme- 
lig, at den maaske rettest bør ophøies til god art. Baade i Sverige 
og Finland angives littorale at forekomme i de nordligste landsdele. 


29. B. bruxellense Wuasm. (rupsstre L.?). 


Som foregaaende, i tidligere samleaar notereret fra Nygaard, 
Solheimsviken, Kristiansborg og Gravdal, paa min sidste reise er- 
holdt jeg 3 eksemplarer ved Hopevand paa Askøen 29de juni. 

Tagttaget over hele landet op til Tromsø, hvor den endnu er 
særdeles almindelig, saa nøiere undersøgelser uden tvil vil kunne 
flytte nordgrænsen endnu lidt høiere op. I nabolandene udbredt 
som foregaaende. 


36 J. Sparre Schneider. [No. 1 


2 830. B. saxatile Gy. 


En ældre samler fra Miinchen, hr. Frtrx STRASSER, som i 1895 
anstillede meget omhyggelige coleopterologiske undersøgelser omkring 
Hammerfest, nævner leilighedsvis i brev til forf. saxatile som af 
ham funden ved Bergen. Om bestemmelsens rigtighed er der ingen 
grund til at tvile, men da han ogsaa samlede flersteds i de indre 
distrikter af Bergens stift, er det muligt, at han med ,Bergen* om- 
fatter mere, end der gaar ind under den snevrere lokalfauna. Fore- 
komsten er forsaavidt sandsynlig nok, som sazxatile, om end mere 
lokal og sjelden, dog har næsten samme udbredelse som bruæxellense 
over den største del af landet, her nord dog alene iagttaget ved 
havstranden. I Sverige kun til Helsingland, i Finland til ea. 66". 


31. B. bipunctatum L. 


Et enkelt individ fandt jeg ved Svartediget Ilste juli 1896, 
tidligere var den ikke paavist ved Bergen. 

I sin oprindelse maaske et arktisk insekt. Sparsom sønden- 
fjelds er den inden Tromsø stift den almindeligste Bembidium, som 
vel paa faa lokaliteter vil blive forgjæves eftersøgt. HELLIESEN 
noterer den alene fra Ryfylke, i nabolandene bemerket overalt. 


32. B. lampros Hssrt. (celere FaBR.). 


Ganske almindelig, ogsaa i 1896 noteret fra flere lokaliteter. 
Trondhjem, hvor den ifølge dr. LysHorm endnu er almindelig, var 
hidtil kjendt som artens nordgrænse, indtil F. STRASSER blandt 
mange andre høist overraskende fund ogsaa var heldig nok til at 
paavise lampros ved Hammerfest, hvorfor det er sandsynligt, at baade 
denne og mange andre sydlige arter (Pterost, niger, Aphodius ater 
f. eks.) inden vor arktiske region kun er at finde i skjærgaarden 
eller i hvert fald kun langs den yderste kystrand, som hidtil kun 
er yderst mangelfuldt undersøgt. I Sverige og Finland ogsaa paa 
arktisk omraade. 

Den vestlandske armod kommer først rigtig tilsyne inden sleg- 
ten Bembidium, hvoraf Bergen af de i Grixuzs katalog opførte 63 
skandinaviske arter kun kan opvise 7, medens Stavanger har 10, 
Ryfylke 11, Trondhjem 15, Maalselvdalen 11, Kristiania mindst 25 
0. 8. V.; dog maa det vel antages for rimeligt, at endnu en eller 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 37 


anden art vil kunne vindes for Bergens fauna, naar engang rigtig 
grundige undersøgelser her bliver iverksatte. 


838. Patrobus atrorufus Strøm. (excavatus PAYK.). 


Almindelig overalt, i 1896 ogsaa samlet paa Askøen og Store 
Sartor. Med sikkerhed hidtil kun iagttaget til Bodø, længere nord 
forekommer ved siden af septentriomis Dzxs. blot den form, som dels 
gaar under navnet cluvipes Trs., snart benævnes assimilis CHAUD., 
og som jeg finder det rigtigst at behandle som ,bona species". For 
Sveriges vedkommende angives den ogsaa at være funden i Lap- 
land, i Finland derimod kun i den sydlige og mellemste del. 


384. P. assimilis Cnavnp. (clavipes THs.). 


Hidtil kun fundet i 2 individer, det ene i Arnevaagen 4de 
funi 1874, det andet tog Jeg paa Fløifjeldet bag ,Fløistuen* 26de 
juni 1896. Uden tvil er den ikke sjelden paa de byen omgivende 
fjelde, som imidlertid hidtil er bleven lidet besøgte af entomologer. 
Forøvrigt kun samlet paa faa lokaliteter søndenfjelds, men den er 
sikkerlig udbredt overalt i fjeldtrakterne. OQgsaa i Sverige og Fin- 
land optræder den i de sydlige landsdele. 

Jeg har i mange aar staaet vaklende i anskuelsen af denne 
art eller race, men ved rigtig at sætte mig ind i de af Herzrrsen?) 
angivne karakterer er Jeg kommen til den overbevisning, at de lige- 
saa godt kan betragtes og behandles som 2 skilte arter. Assimi- 
lis kan da som alpin og arktisk være den ældste, og atrorufus dens 
aflægger 1 lavlandet, som efterhaanden har udviklet hos sig de karak- 
terer, der nu konstant skiller den fra sit ophav. 

Det er ikke usandsynligt, at ogsaa slegtens 3die og største 
art, septentrionis Des., tilhører Bergenstraktens omraade, og da 
Ulrikken neppe er eleveret nok, skulde den nærmest være at søge 
paa Guldfjeld. Herrresen har taget den paa nogle fjeld i Ryfylke, 
hvor høit op angiver han dog ikke, selv har jeg lagttaget den i 
Jondal ovenfor skoggrænsen lige 1 kanten af Folgefonnen, og ellers 
forekommer den vel overalt i det egentlige høifjeld, ligesom den i 
vor arktiske region er et saare almindeligt insekt. 


1) Stavanger Museums Aarsberetning for 1890. 


38 J. Sparre Schneider. [No. 1 


385. Poecilus versicolor Strm. (pauciseta Tas.). 


I tidligere aar observeret almindelig omkring Bergen, og naar 
jeg paa min sidste tur ikke formaaede at opdrive mere end 2? eks- 
emplarer (ved Nestun og paa Ask), er det magre udbytte vel kun 
at tilskrive den fremrykkede aarstid. Den helt sorte varietet har 
jeg taget i 2 individer i 1869—70, af hr. Lrrz-PeTTErRsEN har jeg 
ogsaa faaet nogle eksemplarer fra 1897. 

Den nærbeslegtede cupreus L. (puncticeps Tns.), hvormed ver- 
sicolor tidligere blev forenet, synes ganske at mangle paa vestlan- 
det. Hidtil er den ikke observeret vestenfor Grimstad, medens der 
om udbredelsen mod mord ikke kan siges noget med bestemthed, 
da begge arter før ikke er bleven adskilte. Omkring Trondhjem 
forekommer ifølge dr. Lysnorm kun versicolor, hvilken sidste, sik- 
kert feilagtigt, ogsaa er opgivet at være funden ved Tromsø, idet 
det ikke er lykkedes nogen af de senere samlere at paavise den 
inden grænserne for det nordligste stift. Heccresen noterer versi- 
color fra Ryfylke og Jæderen, og saavel i Sverige som Finland op- 
føres den fra arktisk omraade. 


36. P. lepidus Lrsk. 


Det var mig i 1896 en ganske betydelig overraskelse at træffe 
denne art ved Bergen, hvor den hidtil ganske var undgaaet vor 
opmerksomhed. Jeg fandt omkring en halv snes stykker, alle un- 
der stene i et grustag et stykke ovenfor Nestun station, og det er 
meget muligt, at den ikke findes stort nærmere byen, selv begyn- 
dere i faget maatte være bleven opmerksomme paa et saa stort og 
glinsende insekt. At den maa være en mere østlig form, fremgaar 
ogsaa deraf, at den omkring Stavanger er sjelden, men derimod 
almindelig inde i Ryfylke, ligesom jeg heller aldrig saa noget til 
den hverken i Strandebarm, hvor jeg flittigt samlede i 3 sommere, 
eller i det egentlige Hardanger, som flygtigt gjennemreistes 1 1874. 
Nordligst observeret ved Trondhjem, hvor den endnu er ganske 
almindelig, men uden tvil at finde endnu langt videre mod nord, 
da den i Finland gaar lige til 689 n. br. 


37. Lagarus vernalis Panz. (crenatus DUrt.). 
Sjelden omkring Bergen. Jeg mindes at have samlet den paa 
Nygaard i et af de tidligere aar, i 1896 erholdtes 4 stykker paa 
Fløiveien og ved Nestun. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 39 


Af HEecrtresen iagttaget ikke almindelig omkring Stavanger, i 
sin forekomst ellers udpræget sydlig og ikke iagttaget nordenfor 
Bergen, saavidt publicerede iagttagelser foreligger. I Sverige fra 
Skaane—Lapland, i Finland til 63 40". 


38. Pterostichus oblongopunctatus FABn. 


Anmerket paa mange lokaliteter, oftest under mose ved foden 
af trær, som er dens karakteristiske forekomstmaade, men jeg har 
ogsaa taget den paa aaben mark, ved bredden af indsøer. Paa 
min sidste reise tog jeg et eksemplar ved Glesnes paa sydspidsen 
af Store Sartor under en sten nede i fjæren. 

-— Temmelig jevnt udbredt over hele landet op til Tromsø, men 
her nord har den hovedsagelig sit tilhold i de indre skogdistrikter. 
I nabolandene er dens udbredelse lige udstrakt. 


39. P. niger Scar. 


Om end at træffe noget nær overalt er denne bille dog ikke 
ved Bergen at regne til de aller almindeligste arter. I 1896 er- 
holdt jeg enkelte eksemplarer hist og her, ogsaa ude ved Glesnes 
17de juli. 

 Endnu ved Trondhjem er den hyppig, men længere nord er 
den paafaldende nok kun observeret paa Hillesø i Malangenfjords 
- munding under 699 40" n. br. 


40. P. vulgaris L. (leucophthalmus FABR.). 


Overalt og talrigere end foregaaende, saaledes ogsaa paa Ask- 
øen og Store Sartor, men mig bekjendt er den hos os endnu ikke 
observeret nordenfor Dovre, medens den, saavelsom miger, baade i 
Sverige og Finland opgives at gaa op i Lapmarkerne, for sidst- 
nævnte lands vedkommende til 679 n. br. | 

Saavel niger som vulgaris er begge almindelige i Stavanger 
amt (HLLergsEn). 


41. P. nigritus FABR. 


Ved Bergen næsten ligesaa almindelig som foregaaende og 
noteret fra de fleste besøgte lokaliteter, ogsaa paa Askøen ved 
Strømsnes. 


40 J. Sparre Schneider. [No. 1 


- Endnu ved Trondhjem er den et ganske sædvanligt insekt, 
men længere nord aftager den i hyppighed, og er nordligst obser- 
veret til ca. 69%. Den vesten- og nordenfjelds forekommende nigrita 
tilhører for en del var. rhæticus Hrrr, som af min kollega Hær- 
LIESEN endog betragtes som en selvstændig art. Den skal omkring 
Stavanger og i Ryfylke være almindeligere end hovedformen. Blandt 
de ganske faa eksemplarer, jeg besidder fra Bergen, er der baade 
større og mindre individer, men da det hidtil ikke har lykkes mig 
at finde anden beskrivelse af rhæticus, end at den skal vær min- 
dre end mnigrita, kan jeg ikke for øieblikket med bestemthed sige, 
om begge former foreligger eller kun en af dem. I nabolandene 
er mgrita udbredt som hos os. 


42. P. minor Dry. 


Synes at være meget sjelden. Jeg fandt et enkelt eksemplar 
ved bredden af Haukelandsvand under en sten 10de april 1871, 
et andet individ har Lrr-PetTtTeErsEn taget ved Tveteraas 4de april 
IUSKS 7 

Omkring Stavanger er den ifølge Hrrrirsen temmelig almin- 
delig, men er forøvrigt hos os iagttaget paa forholdsvis faa lokali- 
teter; nordligst er et enkelt stykke fundet ved Trondhjem af dr. 
Lysnorm. I Sverige til Vestmanland, i Finland derimod naar den 
over polarkredsen. | 


48. P. strenuus Panz. (erythropus MARsH.). 


Ligeledes sparsom, funden paa Nygaard og i Kalvedalen i tid- 
ligere aar, paa min sidste reise tog jeg 2 eksemplarer paa Fløi- 
veien 26de juni. 

Hærnrrrgsen har den fra Ryfylke, derimod ikke fra Stavanger, 
nordligst har jeg fundet den i Malangen under 69de grad. Den 
tør være noget mere lokal end følgende. 


44. P. diligens Srurm (strenuus ER.) 


Som foregaaende. Nygaard 24de marts, Arnevaagen 4de juni 
1874, i 1896 et enkelt stykke ved Nestun 11lte juli. 

Saavel ved Stavanger som i Ryfylke, og forøvrigt er den ud- 
bredt over hele landet lige til Sydvaranger. I nabolandene har den 
med strenuus samme udbredelse som i Norge. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 41 


45. Amara aulica Panz. (Spinipes THoms.). 


Temmelig almindelig, noteret fra Nordnes, Nygaard, Nestun 
og Fjeld. 

Medens denne slegtens størte art i Norge har en jevn udbre- 
delse helt op til Trondenes under 68* 50", gaar den i Sverige ikke 
ovenfor Vestmanland (ca. 609), i Finland til 65% 40" men jeg kan 
ikke tro andet, end at denne opgave for Sveriges vedkommende 
maa hidrøre fra mindre grundige undersøgelser i de nordlige lands- 
dele. Forøvrigt har det vist sig som en kjendsgjerning, at visse 
insekter naar længst mod nord vestenfor fjeldryggen, medens det 
modsatte er tilfældet for andres vedkommende, men for sikre slut- 
ninger i disse interessante spørgsmaal foreligger der desværre alt- 
for sparsomme iagttagelser baade østenfor og vestenfor Kjølen. 


46. A. apricaria PAY. 


Dette over hele landet almindelig forekommende insekt optræ- 
der ikke ved Bergen synderlig talrig. Jeg har den noteret fra 
Stølen, Nygaard, Nestun, Fjeld samt Tellevaag paa vestsiden af 
Sartor. 


47. A. bifrons Gyuu. 


Ved Bergen som ellers ialmindelighed kun funden som en sjel- 
denhed. Et eksemplar tog jeg i Fløen krybende i kjøreveien 27de 
mail 1871, 2 stykker ved Nestun Sde juli 1896 i selskab med ple- 
beja under stene langs et gjerde, paa græsbund. 

Af Hernissen er den iagttaget i Ryfylke, forøvrigt hist og her 
op til den 69de grad (Finsnes søndenfor Tromsø), medens dens 
nordgrænse i Sverige hidtil er Dalarne, i Finland ved 639 n. br. 


48. A. plebeja Gyur. 


Omkring Bergen den almindeligste art i slegten. Fra tidligere 
indsamlinger har jeg den kun noteret fra Kalfaret og Kalvedalen, 
i 1896 tog jeg en mængde eksemplarer ved Nestun 11te og 15de juli. 

Hyppigere paa vestlandet end østenfjelds (ogsaa almindelig i 
Stavanger amt), mod nord til Trondhjem, hvor den af dr. Lysnorm 
opgives at være ,ikke sjelden*. Rimeligvis gaar den dog endnu et 
godt stykke længere op, da den baade i Sverige og Finland er fun- 
den i Lapland. 


42 J. Sparre Schneider. [No. 1 


49. A. familiaris Durrt. 


Udbredt men mere enkeltvis. Fra tidligere aar er ingen spe- 
cielle findesteder optegnede, paa reisen i 1896 erholdtes den ved 
Nestun, Strømsnes, i Strudshavn og Fjeld. | 

Almindelig omkring Stavanger, men sparsommere i Ryfylke (Het- 
LIESEN), endnu omkring Bodø og i Saltdalen ingen sjeldenhed, nord- 
ligst har jeg fundet den i Maalselven (699). Paafaldende er det 
derfor, at GriLt har Stockholm som nordligste forekomst i Sverige, 
medens arten i Finland atter nærmer sig polarkredsen (669. 


50. A. similata Gvuu. 


Af Liz-PeTTErsEN har jeg faaet et eksemplar, taget ved Tve- 
teraas I april 1897, saa den synes at være meget sjelden. Hver- 
ken ved Stavanger eller i Ryfylke har Hæeurtigsen seet similata, 
som ellers kun er funden hist og her østenfjelds op til Hamar, 
medens den fra begge nabolande angives at naa op i den arktiske 
region. 


51. A. communis Panz. 


Min formodning om, at denne almindelig udbredte art tilslut 
ogsaa maatte vise sig ved Bergen, er da endelig bleven bekræftet, 
idet Lirz-PeTTErsEN har sendt mig en halv snes eksemplarer tagne 
vaaren 1900 i Sanddalen ved Hop. 

Jevnt udbredt over hele landet til op imod 69de grad, nor- 
denfor Bodø forekommer den dog sparsomt. OQgsaa østenfor fjeld- 
ryggen gaar den ovenfor polarkredsen. 


52. A. convexior Ster. (continua THows.) 


Fra Lrre-PeTTERSEN har jeg faaet et enkelt stykke taget sam- 
men med foregaaende i Sandalen nu 1 vaar, og MÖNsTER skriver, 
at han i sin samling besidder et gammelt eksemplar fundet af mig 
ved Bergen 18de april 1869. Jeg tror endnu at kunne mindes, at 
det blev taget krybende i Sandviksveien. 

Dette er en af slegtens sjeldneste arter, som hidtil kun var 
lagttaget ved Kristiania og 1 Saltdalen, men den tør jo tidligere 
for en del være bleven forvekslet med commumis. I Sverige er 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 43 


den ligeledes kun bemerket paa et par punkter i det sydlige, medens 
den endnu ikke er observeret i Finland. 

Af Skandinaviens 42 arter Amara har Bergen saaledes kun 8 
at opvise, og fattigere er neppe nogen anden lokalfauna i Norge. 
Stavanger med Jæderen har 12, Ryfylke 13, Trondhjem kun 9, 
men Saltdalen er rigtig Amarernes land, da her paa en enkelt loka- 
litet mindre end */» [ ] kilometer er funden ikke mindre end 19, 
og selv det fattige Tromsø har 9 eller 10, hvis man tager cognatw 
Purz. for god vare. Nogle af de norske arter er arktiske former, 
hvoraf kun en og anden gaar ned til høifjeldet, paa Dovre eller i 
Jotunheimen, andre er østlige og kan heller neppe paaregnes ved 
Bergen (fulva, consularis, ingenua, patricia, littorea, curta, m. Ål.), 
men der bliver dog altid nogle faa igjen, som ogsaa burde have 
borgerret i Bergens fauna, saaledes f. eks. lunicollis, qvenselii, brun- 
nea og rufoeincta, og det vil interessere mig meget at faa se, om 
mine kalkulationer skal faa stadfæstelse. 


53. Calathus melanocephalus L. 


Sjelden omkring Bergen. Nogle faa eksemplarer tog vi paa 
Stølen og Kalfaret i april 1870; 17de juli 1896 fandt jeg den og- 
saa i Tellevaag paa Store Sartor. 

Af Hærurzsen observeret almindelig omkring Stavanger og i 
Ryfylke og forøvrigt udbredt over hele landet. Jo længere nord 
desto talrigere optræder den, indtil den i landets 2 nordligste am- 
ter rent dominerer den øvrige Coleopter-verden, kun hist og her for- 
maar Amara torrida, interstitialis og apricaria samt begge Patrobus 
at hævde en jevnbyrdig stilling. 


54. OC. fuscipes Gorzz (cisteloides PAnz.). 


En af de mere fremtrædende former i Bergens fauna. Vi har 
fundet den almindelig og noteret mange lokaliteter: Stølen, Leite, 
Nygaard, Nestun, Fjeld. 

Omkring Stavanger meget almindelig (HerLLIrsen) og forøvrigt 
udbredt til Trondhjem, hvor den ifølge dr. Lysmorm ikke er sjel- 
den, saa nordgrænsen med tiden vistnok vil blive rykket endnu lidt 
høiere op. Hverken i Sverige eller Finland er den derimod bemer- 
ket ovenfor 607. 


44 J. Sparre Schneider. [No. 1 


Den til skogtrakter bundne, men over hele landet udbredte 
micropterus Durt, turde kanske findes paa nogen gunstig lokalitet 
ved Bergen, ligesaa erratus SAHLBG., som er almindelig paa Jæde- 
ren og gaar lige til Hammerfest. 


55. Synuchus nivalis Panz. 


Sjelden og lokal. Paa Kalfaret et enkelt stykke 27de juni 
1874, flere eksemplarer ved Nestun og i Heldal 8de, 1lte og 15de 
juli 1896 under mose paa stengjerder. 

Denne er som følgende art en udpræget kystform, som af Hzr- 
LIESEN er funden ganske almindelig omkring Stavanger og i Ry- 
fylke, af SreBkE ved Aalesund og i Romsdalen, medens jeg fra øst- 
landet kun kjender meget faa lokaliteter. Nordligst iagttaget ved 
Trondhjem, hvor den ikke skal være nogen sjeldenhed (Storm, 
LysHonrm), i Sverige ikke ovenfor 609, i Finland derimod 3 grader 
høiere op. 


56. Olisthopus rotundatus Pay. 


Som foregaaende. Et individ ved Kristiansborg 15de juni 1874, 
et andet ved Fløiveien 26de juni 1896; ca. en halv snes eks- 
emplarer ved Glesnes og i Fjeld 17de juli under stene paa tørt 
solvarmt terræn; den tør saaledes være almindeligere ude paa øerne. 

Hist og her som en sjeldenhed baade østen- og vestenfjelds, 
nordligst observeret ved Fokstuen paa Dovre af Sresxz, medens 
den i nabolandene stanser ved ca. 600. 


57. Anchomenus ruficornis Farr. (albipes FABR.). 


Overalt paa passende lokaliteter, men den kræver meget fug- 
tig bund og er hovedsagelig at trætffe ved indsøbredder; naar den 
enkelte gange er funden langt fra saadanne, har det altid været 
ved smaa vandsig. Vi har taget den enkeltvis paa Nordnes, Leite, 
Kalfaret og Aarstad, i stort antal derimod ved Isdalsvand i juni 
1874, ligesom jeg fandt en hel del eksemplarer ved Hopevand 
paa Askøen 29de juni 1896, nogle faa ogsaa ved Svartediget et par 
dage senere. 

Denne art maa regnes til de mere fremtrædende former ved 
Bergen, ligesom den overhovedet synes at trives bedst paa vest- 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 45 


landet. Omkring Stavanger almindelig, ligeledes flersteds i Ryfylke 
(HecnIsen), nordligst ved Trondhjem (Mor), som det synes kun 
langs kysten, i hvert fald kjender jeg ingen forekomst fra noget 
indlandsdistrikt. I Sverige skal den gaa op i Lapland, i Finland 
derimod kun til 630. 


58. A.parumpunctatus Far. (mUlleri Bepzn.). 


Meget almindelig overalt ved Bergen, i 1896 ogsaa i Fjeld. 
Almindelig over hele det sydlige og centrale Norge, nordligst paa 
Ytterøen i Trondhjemsfjorden (Srorm). I nabolandene naar den 
en høiere nordlig bredde. 


59. A. gracilis STurm. 


Ved indsøbredder, sparsom ved Solheims- og Fjøsangervand, 1 
stor mængde ved Gravdalsvand i juni 1874, medens jeg derimod 
paa min sidste reise ikke kunde opdrive et eneste eksemplar. LIe- 
PETTERSEN har taget den ved Tveteraas. 

Forekommer ogsaa ved Stavanger, men er endnu ikke paavist 
i Ryfylke, forøvrigt udbredt over hele landet op til Sydvaranger 
og rimeligvis af arktisk udspring, skjønt den hidtil kun kjendes fra 
forholdsvis taa lokaliteter nordenfor polarkredsen. Ved Tromsø har 
jeg i de sidste aar fundet den i stor mængde. 


60. A. fuliginosus PAanz. 


Meget sjelden, et enkelt individ har Lir-PrETTErRsEN taget ved 
Tveteraas 4de april 1897. 

Af Hrnrnrgsen iagttaget ved Stavanger; ellers med udbredelse 
som foregaaende, og inden vor arktiske region oftere samlet end 
denne, dog ikke paa de samme lokaliteter... Ved Tromsø er den 
meget sjelden. 

Slegten tæller inden Norges omraade endnu en hel del arter, 
hvoraf viduus PAaNz., ericeti Panz. og piceus L. forekommer ved 
Stavanger, men om Bergens fauna senere vil blive forøget med nogen 
af disse, kan jo være mere tvilsomt. 


61. Loricera pilicornis FaBr. 


Ogsaa omkring Bergen forekommer dette vel kjendte insekt 
ganske almindelig. 
Jevnt udbredt over hele landet til den russiske grænse. 


46 J. Sparre Schneider. [No. 1 


62. Ophonus rufibarbis Fasr. (brevicollis D=z,.). 


Meget sjelden. Et enkelt stykke paa Leite 29de april 1870, 
to paa Kalfaret og Nygaard i juni 1874. 

Qgsaa i Varhoug paa Jæderen har Herrirsen fundet denne 
art, som ellers tilligemed den nærbeslegtede pumncticollis PAYK., saa- 
vidt mig bekjendt, hidtil kun er iagttaget omkring Kristianiafjor- 
den og hovedsagelig kun paa kalkbund. Begge arter forekommer 
ogsaa i nabolandene kun i de sydligere landskaber. 


68. O. pubescens Mir. (ruficornis Payx.). 


Ikke almindelig ved Bergen. I tidligere aar tog vi nogle eks- 
emplarer paa Kalfaret, i 1896 erholdt jeg nogle ved Nestun. 

Almindelig overalt ved Stavanger og i Ryfylke (HELLIEskN), 
forøvrigt udbredt op til Trondhjem (Storm). I Sverige angivelig 
til Lapland. 


64. Harpalus æneus Fapr. 


Meget sjelden, kun funden i et par individer paa Nygaard og 
Kakarepuer dos 

Ogsaa ved Stavanger er den sparsom, i Ryfylke derimod har 
HreLLIESEN endnu ikke paavist den, desto talrigere er den østen- 
fjelds. Endnu omkring Trondhjem er den almindelig, nordligste 
findested hidtil er Foldenfjord i Nordre Trondhjems amt (ca. 659 n. 
br.), ikke Folden i Nordland, som i ,Enumeratio* opgivet. Som- 
MERFELTS opgave fra Saltdalen, som er medtaget i GriLLs katalog, 
er sikkert feilagtig, sandsynligvis en forveksling med en af de større 
Amara-arter.  Saameget som der nu er samlet i Saltdalen af 4 ento- 
mologer, skulde den neppe have undgaaet vor opmerksomhed, men 
høist sandsynligt er det dog, at den overskrider sydgrænsen af 
Tromsø stift, da den i Sverige gaar adskilligt ovenfor polareirkelen. 


65. H. latus L. 


Almindelig overalt ved Bergen: Kalfaret, Nestun, Heldal, Tve- 
teraas, Ask og Tellevaag er noterede som findesteder. 

Endnu ved Trondhjem et almindeligt insekt, og uden tvil vil 
dens nordgrænse efterhaanden blive rykket betydeligt længere op, 
men nogen borgerret i vor arktiske fauna faar den neppe, skjønt 
den i Finland er observeret lige til 68de grad. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 47 


66. H. luteicornis Durt. 


Et eneste eksemplar tog jeg ved Haukeland 10de april 1871. 

Paa Stavangerkanten er den endnu ikke iagttaget, heller ikke 
ved Trondhjem, forøvrigt hist og her til Dovre. I de nordlige lands- 
dele er den derimod funden paa mange steder, fra Saltdalen op til 
Skjervø, og den synes her at være noget hyppigere end sønden- 
fjelds; den kræver varm og tør, helst stenet bund. 

Af slegtens øvrige arter er 4-punctatus Dres. den, som med 
størst sandsynlighed vil kunne erhverves for Bergens fauna, men 
hidtil er den vestenfjelds ikke funden havet nærmere end Suldal 
i Ryfylke (HELLIESEN). 


67. Bradycellus placidus Gy... 


Æren for at have paavist denne art ved Bergen tilkommer 
Lrr-PeTTERSEN, som fandt endel eksemplarer ved Tveteraas i april 
1897. I 1884 tror jeg at have seet den over paa Damsgaard un- 
der mose, men gjorde da ingen indsamling eller notiser; den tør vel 
være at finde flersteds, naar man engang er bleven opmerksom paa 
forekomstmaaden. 

HELLIESEN har samlet den baade ved Stavanger og i Ryfylke. 
Udbredelsen forøvrigt strækker sig helt op til Tromsø, og den hol- 
der sig ofte i selskab med sin nære slegtning cognatus GYLL., som 
ogsaa er funden ved Stavanger og derfor muligens vil vinde plads 
i Bergens lokalfauna. 

Paafaldende nok er placidus for Sveriges vedkommende ikke 
bemerket nordenfor Dalarne, mens den i Finland er udbredt som 
hos os. 


68. B. similis Drzy. 


Meget sjelden, idet jeg kun har fundet 2 eksemplarer, det ene 
14de mai 1871, det andet 15de juni 1874, begge i Solheimsviken 
under mose paa store stene. Ved nøie at undersøge lignende loka- 
liteter skulde man kanske finde den mindre sparsomt, men et saa- 
dant livligt lidet insekt har jo let for i en fart at gjemme sig i 
den mose og lyng, som udelukkende synes at være dens tilholdssted. 

Udenfor Bergen er ingen andre findesteder end omegnen af 
Kristiania kommen til min kundskab. I Sverige er den observeret 
helt op i Lapmarkerne. 


48 J. Sparre Schneider. [No. I 


Sandsynligheden taler for, at ogsaa B. collaris PaYx. vil blive 
paavist ved Bergen; Hrerrirsen har taget den ved Stavanger, og 
ellers er den udbredt lige til 70de grad. 


69. Haliplus ruficollis Dre GEzr. 


Udbredt og temmelig hyppig; jeg har fundet den i Fjøsanger- 
vand, ved Hop station og i Hopevand paa Askøen. OQgsaa samlet. 
af Lrz-PETTERSEN. 

Almindelig til Bergens høide (ogsaa i Stavanger amt), men 
den gaar vistnok meget høiere op, da den i Finland naar 697. 


70. H. fulvus Fapr. 


Nogle faa eksemplarer i Fjøsangervand 15de juni 1874. Jeg 
er ikke længere i besiddelse af noget af disse eksemplarer, men 
ved Bergen er der neppe nogen anden art, med hvilken den kan 
være bleven forvekslet. 

Af Hyernrgsen iagttaget ved Stavanger, ellers over hele landet 
lige til Østfinmarken. Sammen med den optræder her nord et par 
nærbeslegtede former, lapponum Tars. og en endnu ubeskreven art, 
som synes at være bedre skilt fra fulvus end lapponum, hvilken 
neppe konstant er at holde ud fra fulvus. Hverken i Sverige 
eller Finland synes fulvus at naa op i den arktiske region. 


71. Hygrotus qvinqvelineatus Zkrtt. 


I min første fortegnelse feilagtig opført som retieulatus F. Ikke 
sjelden i de fleste vand omkring Bergen, saaledes i Fjøsanger, Hau- 
kelands- og Slettebakvand samt i Hopevand paa Askøen; af Lrx- 
PETTERSEN ogsaa funden ved Tveteraas. 

Denne vistnok nærmest arktiske art er af Hrenrzrizsen foruden 
ved Stavanger og i Ryfylke ogsaa funden flersteds i omegnen af 
Kristiania, medens den i Sverige sydligst er observeret i Dalarne. 
I Tromsøs tift har jeg hidtil kun erholdt den paa et enkelt punkt, 
saa den her maa være yderst lokal. 


72. Deronectes (Hydroporus) griseostriatus Dr GEER. 


Synes at være sjelden eller ialfald at være meget lokal ved 
Bergen. Jeg tog endel eksemplarer i Fjøsangervand 17de april 1870, 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 49 


hvor bækken fra Solheimsvand munder ud, men det har ikke lykkes os 
at gjenfinde den. 

Udbredt over hele landet, i det sydlige hovedsagelig i subal- 
pine og alpine region, nordenfor polareirkelen baade i lavlandet og 
tilfjelds. Hæecrizsen har taget den ved Stavanger samt paa fjeldene 
i Ryfylke. 


73. Hydroporus erythrocephalus L. 


I tidligere aar samlet paa forskjellige lokaliteter, som ikke er 
bleven særskilt noterede, men jeg erindrer blandt andet i 1874 at 
have fundet den talrig i en dam i Sandviken. 

I det søndenfjelske Norge en almindelig udbredti art, uelen den 
arktiske region hidtil kun bemerket paa 3 vidt adskilte lokaliteter: 
Maalselven, Porsanger og Sydvaranger, den synes saaledes her at 
være noget mere lokal. 


74. H. planus FaBRr. 


Kun i 1896 medbragt i et enkelt eksemplar fra Askøen 26de juli; 
den tør derfor være meget lokal. 

Udbredt over hele landet lige til Vardø, hovedsagelig i kyst- 
distrikterne. I hvert fald er den i Tromsø stift kun bemerket i 
havets umiddelbare nærhed. 


75. H. pubescens Gy. 


Almindelig i smaa vandansamlinger. I tidligere aar blev den 
sammenblandet med de andre smaa sorte arter, og jeg ved kun, at 
den i 1874 blev samlet i mængde flersteds; paa min sidste reise 
erholdtes den i Strudshavn og ved Strømsnes. En ren atlantisk form. 

Den er ellers mig bekjendt kun funden i Ryfylke og paa Jæ- 
deren af Hercigsen. I Sverige til Upland, i Finland til Lapland. 


76. H. memnonius Nico. 


Fundet i et par eksemplarer ved Strømsnes paa Ask 26de juni 1896. 

Har efterhaanden vist sig at have en meget stor udbredelse hos 

OS, og er funden paa mange punkter baade vesten- og østenfjelds, 

saaledes ogsaa omkring Stavanger (HerLLresen). Nordligst omkring 
4 


50 J. Sparre Schneider. [No. 1 


69de grad, medens Grixn for Sveriges vedkommende opfører Stock- 
holm som nordgrænse. 


77. H. obscurus STURM. 


Lokal i sin forekomst, men optrædende i mængde, hvor den 


findes. Jeg tog nogle eksemplarer i Hopevand paa Askøen i 1896 og 


antager med temmelig sikkerhed, at det var denne art, som Sørs- 


BERG og forfatteren i 1870 saa i mængde i en dam paa Aarstad; 
den er jo let kjendelig ved sin rødbrune farve og ringe størrelse. 

Saavel ved Stavanger som i Ryfylke er den funden meget al- 
mindelig af HeLLIEsEN og forøvrigt iagttaget over hele landet op 
til Porsanger. 


78. H. nigrita FABR. 


Sammen med foregaaende ved Strømsnes, ogsaa 1 en brønd i 
Gravdal juli 1896. 

Udbredt over hele landet, men nordenfor polarcirkelen er den 
ægte nigrita kun observeret ved Bodø af prof. SAHLBERG. Læn- 
gere nord optræder kun den form, som af Tnomson er benævnt 
subalpimus, og som vistnok med ligesaa stor ret kan betragtes som 
en egen art. 


79. H. melanocephalus Gyrr. (atriceps CROTCH). 


Er i min fortegnelse af 1874 opført som funden flersteds 
ved Bergen, saaledes i Sandviken, Solheimsviken og paa toppen af 
Ulrikken. De paa sidstnævnte lokalitet iagttagne eksemplarer har rime- 
ligvis tilhørt melanocephalus, men kollega MÖNsTtEr har gjort mig op- 
merksom paa, at endel af de i 1874 medbragte eksemplarer ikke tilhø- 
rer denne, men derimod pubescens GYLL. 

HrrLIEseN har samlet den paa fjeldene i Ryfylke, men ikke 
ved Stavanger, forøvrigt er dette en af de almindeligste arter, som 
navnlig i Tromsø stift optræder overalt i stor mængde. 


80. H. palustris L. 


Ved Bergen som næsten overalt den almindeligste art; vi har 
blandt andre steder ogsaa fundet den i Skomagerdiket. 


sv EE SEE 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 51 


Over hele landet, ogsaa 1 det arktiske Norge saare almindelig 
og lidet kræsen 1 valget af bund. 

Det er selvsagt, at de her nævnte faa species ikke kan repræsen- 
tere den samlede sum af slegtens arter ved Bergen, men trods 
den store vandrigdom synes vestlandet alligevel at være forholdsvis 
fattigt paa vandbiller. Fra Stavanger opregner HrrLLIEsEN kun 9 
og fra Ryfylke 11 arter, medens omegnen af Kristiania har mindst 
20. I Tromsø stift, rigtignok fra et meget vidstrakt omraade, er 
paavist et lignende antal, men fra det nordlige Finland kjendes 
mindst 40 species! 


Sl. Macrodytes marginalis L. 


Maa uden tvil være meget sparsom, da vi fra Bergen kun 
kjender et eneste individ, som SørLsBERG tog paa Damsgaard. 

Omkring Stavanger forekommer den mindre sparsomt (HrLnrr- 
SEN) og er forøvrigt udbredt op til 69de grad. 


82. Acilius sulcatus L. 


Efter opgivende af dr. Trumpy har han fundet den ikke sjel- 
den i en dam paa Grønnestølen, men nøiere undersøgelser vil vist- 
nok bringe den frem fra andre lokaliteter ogsaa. 

Udbredelse forøvrigt deler den omtrent med foregaaende, men 
gaar endnu ca. 1” høiere mod nord og er hidtil inden Tromsø stift 
kun observeret i kystdistrikterne. 


838 Rhantus bistriatus BErGstr. 


Synes at være ganske sjelden ved Bergen. Nogle faa eksem- 
plarer har jeg taget i Solheims- og Fjøsangervand i juni 1874. 

Udbredt over hele landet, ogsaa 1 høifjeldene; i det arktiske 
Norge hører den til de almindeligste ,vandkalve*. 


84. TIlybius fuliginosus Fapr. 


Ved Bergen det almindeligste vandinsekt. I 1896 bemerket 
paa alle af mig undersøgte lokaliteter, saaledes ogsaa i Svartediget, 
Munkebotn, Hopevand paa Askøen, Gravdal, Grimevand m. fl. 
steder. 


52 J. Sparre Schneider. [Not 


Udbredt til 699 n. br., men i det nordlige Norge er den sjel- 
den og kun iagttaget paa et par punkter. I Sverige angives den 
ikke at være observeret nordenfor 609, i Finland til 64". Om- 
kring Stavanger har Herzrzsen fundet ater Dr Grrr og subæneus 
ILr., i Ryfylke guttiger GyrLL. og crassus Tus. De 3 førstnævnte 
er vistnok østlige former, og det skulde da være crassus, som 
muligens kunde forekomme paa noget af de Bergen omgivende 
fjelde. - | 


85. Platambus maculatus L. 


Ligeledes almindelig i de fleste vand med ren sand- eller sten- 
bund: Svartediget, Isdalsvand, Fjøsangervand, Slettebak- og Gri- 
mevand. FEksemplarerne fra sidstnævnte lokalitet har de sorte teg- 
ninger paa vingedækkerne sterkere udbredt end almindeligt. 

Almindelig i det sydlige og centrale Norge op til Stenkjær 
(dr. Lysnorm), inden den arktiske region hidtil kun observeret paa 
et par punkter i omegnen af Tromsø samt i Sydvaranger. 


86. Scytodytes sturmii Gvur. 


Sjelden, kun fundet i enkelte eksemplarer i Fjøsangervandets 
nordlige ende i de tidligere aar; 1 96 blev den søgt forgjæves. 

HenrnLieseN har samlet den flersteds omkring Stavanger og 
paa Jæderen, forøvrigt hører den til de mindre hyppige og tem- 
melig lokale arter og er nordligst iagttaget paa Dovre af SIeBrs=. 
Østenfor fjeldryggen gaar den længere op, for Sveriges vedkom- 
mende til Lapland. 


87. S. arcticus PAayk. 


Bergen er, saavidt jeg ved, det eneste sted, hvor denne arktisk- 
alpine art er iagttaget helt nede i lavlandet. Vi fandt nogle eksem- 
plarer i Solheimsvand 17de april 1870, og et enkelt stykke tog jeg i 
Isdalsvand 1 juni 1874. 

Af Hæerrrsen fundet en enkelt gang paa et fjeld i Ryfylke. 
I flere af vore høifjeldstrakter er den ganske almindelig, jeg tog 
den saaledes i antal i det sydlige Telemarken (Fyrrisdal) og ved 
Turtegrø i Jotunheimen i 1896, men navnlig optræder den masse- 
vis i vor arktiske region, saavel tilfjelds som i lavlandet, helst paa 
mudret bund. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 53 


88. Gaurodytes guttatus Pavyx. 


Samlet paa mange lokaliteter i klart, helst rindende vand, saa- 
ledes paa Nygaard, Kalfaret, Aarstad, Ulrikken; i 1896 et enkelt 
stykke i Svartediget Iste juli. 

Temmelig jevnt udbredt over hele landet lige til Østfinmarken. 


89. G. bipustulatus L. 


Meget almindelig og bemerket paa de fleste undersøgte lokali- 
teter, i 1896 tog jeg den ogsaa ved. Møvik i Fjeld og ved 
Strømsnes. 

Som et meget hyppigt insekt udbredt over hele landet. Ved 
at sammenligne med danske eksemplarer (fra Jylland) finder jeg, at den 
ved Bergen forekommende form med hensyn til formen af thorax 
ikke længere er aldeles typisk, men den helt udviklede alpestris 
Hæzr (solieri Aus.) træffes kun i fjeldtrakterne, og navnlig har jeg 
fundet den sterkt udpræget i nogle fjelvand omkring Tromsø. 
Det bliver en ren smagssag, om man vil opfatte disse 2 racer som 
selvstændige arter. I sin typiske udvikling er de forskjellige nok, 
men der findes saa mange mellemformer, især i lavlandet nordenfor 
polareirkelen, at det bliver vanskeligt at afgjøre, hvor bipustulatus 
ophører og alpestris begynder. 

Inden denne og nærbeslegtede genera har Skandinavien endnu 
et betydeligt antal arter, hvoraf imidlertid den overveiende del til- 
hører den montane og arktiske region, af de øvrige er endel rent 
Sydlige og andre østlige former, saa jeg neppe ved at nævne mere 
end et par arter, som med nogen rimelighed kan antages ogsaa at 
tilhøre Bergens fauna. Det skulde da først og fremst være den 
over hele landet forøvrigt udbredte congener PAYK, som af HreLrrIr- 
SEN er iagttaget omkring Stavanger, og saa muligens melamnarius 
AUBE; min kollegas fangstfelt synes forøvrigt inden denne gruppe 
at være ligesaa armodsligt udstyret som Bergenstrakten. 


Palpicornia. 
l. Hydrobius picicrus THows. 


Er i min tidligere fortegnelse opført som fuscipes L., men 
hvorhvidt denne sidste ogsaa forekommer ved Bergen, faar henstaa 


54 J. Sparre Schneider. [No. 1 


indtil videre, da det eneste i 1896 (ved Kleppestø i Strudshavn) 
erholdte eksemplarer tilhører picicrus, som ogsaa fandtes i de gamle 
indsamlinger efter Mönsters bestemmelse. Vi har den noteret som 
ikke sjelden og funden paa Nordnes, Møhlenpris, Solheimsviken og 
Laxevaag, og Lir-PeTTErRSEN meddelte mig under opholdet i Ber- 
gen, at han havde fundet den almindelig. 

Omkring Stavanger forekommer begge arter ifl. HELLIESEN, 
picierus dog hyppigst, og den sidste er funden ogsaa flersteds i det 
sydlige Norge, men da de tidligere ikke har været adskilte som selv- 
stændige species, kan der for øieblikket ikke siges noget med bestemt- 
hed om den almindeligere udbredelse. Her nord findes Hydrobius- 
former flersteds almindelig, hvilke jeg imidlertid endnu ikke med 
sikkerhed har formaaet at udrede; de fleste gaar rimeligvis ind 
under picierus. 


2. Laccobius minutus L. 


I tidligere aar fundet almindelig i Fjøsangervand; paa min 
sidste reise erholdt jeg kun 2 stykker ved Hop 4de juli. 

Omkring Stavanger meget almindelig (Hrrrrrszn), nordligst ob- 
serveret i Gudbrandsdalen (Sie»kzr); fra Trondhjem fortegner dr. 
LysaoLm bipunctatus F., derimod ikke minutus. Denne sidste 
gaar i Sverige kun til c. 609, i Finland derimod til 686. 


3. Anacæna globulus PAyk. 


Samlet paa forskjellige lokaliteter, særdeles almindelig synes 
den ikke at være: Fløifjeld, Fjøsanger, Svartediget og Strømsnes. 

Hrrrigsen har fundet baade denne og limbata omkring Stavan- 
ger. Omkring Trondhjem skal den ogsa være almindelig, (dr. Lys- 
HOLM), og her falder dens hidtil kjendte nordgrænse. Ved Ham- 
merfest er vistnok funden et enkelt stykke af en Amnacæna, men 
det tilhører en endnu ubeskreven art. Begge gaar i nabolandene 
op i den arktiske region. 


4. A. limbata FaBr. 


Med foregaaende og tidligere sammenblandet med denne. I 
1896 er medbragt nogle eksemplarer fra Tveteraas og Kleppestø 
i Strudshavn. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 55 


5. Limnebius truncatellus Tnsc. 


Nogle eksemplarer har jeg fundet ved Strømsnes 29de juli og 
Kleppestø i Strudshavn 9de august 1896. Den i min første for- 
tegnelse opførte papposus er feilagtig bestemt og tilhører Ånacæna, 
det oversteg dengang mine kræfter at udrede slige mierocoleopterer. 

Udbredt til Bodø, østenfor fjeldryggen er dens udbredelse der- 
imod mere sydlig. 


6. Helophorus æqvalis Troms. 


Tidligere opført som aqvatieus L., men saavidt jeg kan forstaa 
forekommer denne ikke paa vestlandet. Det er forøvrigt først i 
en forholdsvis sen tid, at ægqvalis er bleven udskilt som egen art. 
Vi har fundet den paa mange punkter, og den vil neppe noget- 
steds søges forgjæves paa passende lokaliteter: Nordnes, Sandvi- 
ken, Solheimsviken i tidligere aar, 1 1896 ved Ask, men navnlig i 
stor mængde i en brønd i Gravdal i selskab med de to følgende. 

Saavel ved Stavanger som i Ryfylke har HerrIrsen kun iagt- 
taget æqvalis, men opgaverne for udbredelsen forøvrigt bliver usikre, 
da begge arter tidligere ikke har været holdte ud fra hverandre 
hos os. Naar LysnHoruw fra Trondhjem kun har aqvaticus, er herved 
muligens ment æqvalis; indenfor vor arktiske region forekommer 
kun denne sidste, op til 68% 50”. Saavel i Sverige som Finland 
angives derimod æqvalis kun fra de sydligere landskaber, aqvatieus 
derimod ogsaa fra arktisk omraade. Det er forresten ikke usand- 
synligt, at ægqvalis som en atlantisk form kun holder sig 1 kystdi- 
strikterne. | | 


7. H. griseus Hest. (granularis THs.). 


I stort antal i Gravdal 2den og 4de juli 1896 i en brønd, 
endel eksemplarer fandt jeg ogsaa ved Kleppestø i Strudshavn i 
august. Denne art var ikke tidligere bemerket ved Bergen; min 
gramnularis 1 fortegnelsen af 1874 tilhører følgende. 

Omkring Stavanger ikke almindelig (Hrercrzsen), nordligst ved 
Trondhjem (Lysmorm), men den gaar vistnok høiere op, da den i 
Finland næsten stiger til polareirkelen. Ved Bodø har jeg fundet 
et endnu ikke nøiere gransket eksemplar af en liden Helophorus, 
som muligens tilhører griseus. 


56 J. Sparre Schneider. [No. 1 


5. H. æneipennis Tnows. 


Den almindeligste art: Sandviken, Kalvedalen, Solheimsviken, 
Gravdal, Strømsnes og Kleppestø. 

Hyppig ved Stavanger og i Ryfylke (Hrrtrrsen), om udbre- 
delsen forøvrigt og navnlig i de nordlige landsdele er der endnu 
adskillig uklarhed, da arterne inden denne vanskelige slegt først 
i senere tid er bleven nærmere udredede; med sikkerhed naar den 
til Bodø høide (67* 179). 

Jeg antager det for givet, at ogsaa H. glacialis VIL. vil være 
at finde paa de høieste fjelde ved Bergen; den synes at forekomme 
i alle vore fjeldtrakter, men er navnlig talrig nordenfor polarkredsen 
og kan samles i masse her paa Tromsøen. Andre arter end de her 
nævnte samt plamicollis Mrs. er endnu ikke paaviste vestenfjelds. 


9. Sphæridium scarabæoides L. 


Dette almindelige insekt er ogsaa samlet overalt ved Bergen, 
saavel paa fastlandet som øerne; af specielle findesteder har vi 
noteret Nordnes, Kalfaret, Isdalen, Haukeland, Solheimsviken, Ask. 

Udbredt over hele landet til 699 2"; den var tidligere ikke 
observeret nordenfor polarcirkelen, men i 1897 Iykkedes det mig 
at flytte nordgrænsen endnu 2*/» grad høiere op. 


10. Cryptopleurum minutum Hsst. (atomarium Our.) 


Synderlig almindelig er den vel neppe ved Bergen, i hvert 
fald er den tidligere bleven ganske overseet. Fra reisen i 1896 
medbragte jeg et enkelt individ taget ved Strømsnes 29de juni. 

Omkring Stavanger er den ikke sjelden (HeLrrrsen), og udbre- 
delsen forøvrigt strækker sig over hele landet til Varanger. 


ll. Megasternum boletophagum MAarsH. 


Af denne lille coprofag opbevares i universitetsmuseet et eksem- 
plar, som er fundet af mig selv ved Bergen og indleveret antagelig 
fra indsamlingen i 1874. 

Hidtil kun iagttaget paa nogle faa vidt adskilte lokaliteter: 
Stavanger og Ryfylke (Hrerrizsen), selv har jeg fundet den ved 
Turtegrø i Jotunheimen og Nordfuglø nordenfor Tromsø, andre 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 57 


findesteder er ialfald hidtil ikke bleven publicerede. Østenfor fjeld- 
ryggen gaar den ogsaa op paa arktisk omraade. 


12. Cercyon hæmorrhoidalis Farr. (impressus STru.). 


Ikke almindelig; jeg har kun samlet den ved Strømsnes 29de 
juni 1896 samt i Arnevaagen i 1874. 

Udbredt over hele landet op til 70de grad, dog ikke østenfor 
Nordkap. 


18. GC. lateralis MAarsH. 


Sjelden; jeg medbragte fra min sidste reise et par stykker fundne 
ved Strømsnes paa Askøen 29de juni. 

Observeret hist og her op til Trondhjem (Lysrorm), HELLIESEN 
har den ikke i sine lister fra Stavanger og Ryfylke. I begge 
nabolande opføres den som arktisk insekt. 


14. OC. flavipes FABR. 


Samlet ved Bergen i 1874. Et ved Ask 9de juli 1896 fundet 
eksemplar er ogsaa af Herriksen ført hid. Paa grund af den 
uredige synonymi i benævnelsen af denne og hæmorrhoidalis er det 
usikkert, hvorvidt begge virkelig er fundne ved Bergen, heller ikke 
vil jeg angive noget bestemt angaaende den almindelige udbredelse. 
Hernigsen opfører ,hæmorrhoidale F.-flavipes F.* i sin fortegnelse 
fra Stavanger, men har dem som 2? arter i listen over Ryfylkes 
fauna. LysaoLm anfører begge fra Trondhjem. Angaaende udbre- 
delsen i den arktiske region har jeg heller ikke forholdet ganske 
klart endnu. 


15. C. melanocephalus L. 
Slegtens almindeligste art. Jevnt og talrigt udbredt over hele 
landet til den russiske grænse. 


16. OC. unipunctatus L. 


Sjelden og enkeltvis. Et enkelt stykke inde i byen 12te juni 
1871, et par eksemplarer i Isdalen 30te mai 1874. 


58 J. Sparre Schneider. [No. 1 


Omkring Stavanger og i Ryfylke sparsom (Henurzsken), for- 
øvrigt ikke sjelden i det sydlige og centrale Norge, men nordenfor 
polarkredsen er den hidtil kun lagttaget paa 2 punkter: Tromsø 
og Sydvaranger. 


Amphibia. 
l. Gyrinus natator L. 


Tagttaget i flere vand som i Fjøsanger- og Slettebakvand, men 
langt sparsommere end marinus. I 1896 fik jeg kun et par indi- 
vider i en myrpyt i Gravdal. Ved Møvik i Fjeld saa jeg Gyrimus 
fleresteds i myrerøfterne langs veien, men fik ingen fat, saa arten. 
kunde ikke bestemmes. 

Almindelig omkring Stavanger og 1 Ryfylke (HrrrLrksen) og 
forøvrigt udbredt til Gudbrandsdalen (Srzskr), men mnordenfor 
kjender jeg ingen sikker forekomst. Rigtignok er den opgivet som 
funden talrig paa fjeldene i Alten af dr. STAUDINGER, men dette 
er sikkert nok en feiltagelse, da ingen senere samler her nord har 
seet andet end minutus og den almindelig forekommende opacus 
SAHLBG. Forøvrigt opføres matator saavel fra Sverige som Finland 
at være fundet paa arktisk omraade. 


2. G. marinus Gy. 


I stor mængde samlet om vaaren 1 forskjellige vand omkring 
Bergen, især i Fjøsanger- og Slettebakvand. Paa min sidste reise 
erholdtes kun et par stykker. 

Paafaldende nok har Henriksen ikke seet den ved Stavanger 
og kun taget et enkelt stykke i Ryfylke. Ellers meget udbredt. 
og endnu almindelig omkring Trondhjem (Lysnorm), men indenfor 
vor arktiske region er dens forekomst tvilsom; den er opgivet fra 
Porsanger (ScHØYEN), selv har jeg kun seet opacus. 


8. G. minutus FaBRr. 


Tilsyneladende meget sjelden, idet kun 2 eksemplarer er fundne 
i Fjøsangervand, det ene taget af L. STeJNEGER, det andet fangede 
jeg selv 15de juni 1874. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 59 


Udbredt i det sydlige og centrale Norge. Almindelig ved Trond- 
hjem (Lysmorm), men inden Tromsø stift kjender jeg kun 2 finde- 
steder: Maalselven og Sydvaranger I Sverige og Finland angivelig 
over hele omraadet. 

Den 4de norske art, bicolor PaYk., er af Hrerzrizsen funden 
almindelig ved Stavanger og kan muligen forekomme ved Bergen, 
den er forøvrigt ikke bemerket andetsteds inden Norges omraade. 


4. Elmis (LarEynia) æneus MULL. 


Paa en ekskursion ud til Kleppestø i Strudshavn 8Sde august 
1896 faldt det mig ind, at bækken, som flyder ned til søen, saa 
ualmindelig gunstig ud for Elmis. Jeg tog op flere stene, men saa 
intet, og vilde forlade stedet, da det lykkedes min mere ihærdige 
ledsager Lir-PeTTERSEN virkelig at finde en, og viste det sig, at 
den ingenlunde var sjelden, men yderst vanskelig at faa øie paa. 
Skjønt den muligens tør være meget lokal, vil den vistnok være at 
finde baade her og der omkring Bergen. 

Paa Jæderen har HrerLrzizsen taget saavel denne som Limmius 
troglodytes GyrzL. og Latelms wolkmari PAYk., og disse 2 sidste 
turde da ogsaa med nogen sandsynlighed ventes ved Bergen. å. 
æneus var tidligere kun iagttaget ved Kristiania og Telemarken, 
indtil konservator SiG. Tor i 1897 ogsaa fandt den i Sydvaranger; 
paa svensk side var den forlængst kjendt som et arktisk insekt. 


Brachelytra. 
1. Creophilus maxillosus L. 


Ikke sjelden, noteret fra Nordnes, Nygaard, Isdalen. 
Denne vor største staphylinid er almindelig udbredt over hele 
landet til den russiske grænse. 


2. Leistotrophus nebulosus FABR. 


Et enkelt eksemplar blev af Trumpv fundet i Fyllingen ved 
Bergen. 

Af Huenrgsen taget i enkelte individer baade paa Jæderen og 
i Ryfylke, men den er vistnok at henføre til de østlige arter. For- 


60 J. Sparre Schneider. [No. 1 


øvrigt sjelden og samlet paa forholdsvis faa punkter i det sydlige; 
ganske paafaldende er derfor dens forekomst i Saltdalen, dog er 
den saavel i Sverige som Finland observeret inden den arktiske 
region. 


8. L. murinus L. 


Sjelden; kun 2 individer paa Leite og Kalfaret i 1870, senere 
er den ogsaa funden af SøLSBERG paa unævnt lokalitet. 

Qgsaa omkring Stavanger synes den at være sjelden, men for- 
øvrigt er den jevnt udbredt over hele landet, dog forekommer den 
mest ganske enkeltvis. 


4. Trichoderma pubescens DE GEER. 


Sparsom. Vi har samlet den paa Stølen, Nygaard og i Solheims- 
viken i april og juni 1870—71, et enkelt eksemplar er taget ved 
Tveteraas af Lrz-PeTTERSEN lite april 1897. 

Ved Stavanger ganske almindelig (HeLrLrrseEn) og forøvrigt 
udbredt op til Trondhjem, men fra nordligere trakter kjender jeg 
kun en enkelt forekomst ved Moen i Maalselven (699). Fra Sverige 
har GriLr paafaldende faa og spredte forekomster, men noterer 
den ogsaa fra Lapmarken. 


5. Staphylinus erythropterus L. 


Erstatter paa vestlandet den i det sydøstlige Norge saa almin- 
delige cæsareus UEDERH. og findes overalt ved Bergen, saavel paa 
aaben mark som i skog. I 1896 erholdt jeg paa grund af den 
sene aarstid kun 2 eksemplarer ved Nestun. 

Udbredt og endnu ved Trondhjem et hyppigt insekt, inden 
arktisk omraade kun observeret paa nogle faa og spredte lokaliteter 
dl JO% 

Af St. cæsareus har Hrrtrrzsen kun erholdt et enkelt stykke 
ved Stavanger, og jeg tror neppe, at den, som en østlig form, naar 
op til Bergen, men man er jo ikke sikker paa, hvad Askøen endnu 
kan byde af overraskelser. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 61 


6. Ocypus æneocephalus pr Gzrer (CUpreus Ros.). 


I tidligere aar ikke sjelden; vi fandt den imidlertid kun paa 
Leite og i Kalvedalen, saa den muligens er noget lokal. Paa min 
sidste reise søgte jeg den forgjæves. 

Omkring Stavanger og paa Jæderen almindelig (HeLLIrsEN), 
ellers er den intet hyppigt insekt; dens nordgrænse hidtil er Hit- 
teren (Storm).  Østenfor fjeldryggen har den en lignende udbredelse. 


7. O.(Anodus) morio Grav. 


Endnu sparsommere end foregaaende. Vi fandt den i Kalve- 
dalen 12te april 1871 og 29de mai 1874, et enkelt individ tog jeg 
ved Glesnes paa Sartor 17de juli 1896. 

Saavidt mig bekjendt er denne art ellers kun observeret ved 
Kristiania, Drammen og Brevik, men mine kolleger paa Kongsberg 
og i Drøbak har den sikkerlig ogsaa noteret fra andre lokaliteter 
paa disse kanter. Heller ikke i nabolandene synes den at gaa 
længere end til e. 60*. 


8. Philonthus splenders FARK. 


Meget sjelden, jeg har kun fundet den i Gravdal 11te juni 
1874. 

Saavel omkring Stavanger, paa Jæderen og i Ryfylke er den 
samlet af Hrerrresen, men forøvrigt ser jeg ingen andre findesteder 
publicerede end Kristiania med omegn. Da den med sikkerhed er 
paavist i Saltdalen under polareirkelen, vil nøiere undersøgelser 
selvfølgelig give et andet billede af udbredelsesforholdene. I Sverige 
gaar den til Lapland, i Finland derimod ikke over 62de grad. 


9. P. laminatus Crzurz. 


Tidligere kun erholdt i et enkelt individ, som jeg tog paa 
Kalfaret 30te mai 1874. Paa min sidste reise fandt jeg et par 
stykker ved Nestun lite juli samt et ved Glesnes den 17de, af 
Lir-PETTERSEN fundet i et enkelt eksemplar ved Tveteraas 4de 
april 1897. 

Omkring Stavanger og i Ryfylke almindelig (Herrizskn), for- 
øvrigt udbredt til det nordlige Gudbrandsdalen (SrEBKE). Paa svensk 
side angives den at gaa til Lapmarken. 


62 J. Sparre Schneider. [No. 1 


10. P. æneus RossI. 


Ved .Bergen almindelig som overalt paa den skandinaviske 
halvø, lige talrig og jevnt udbredt nordenfor polarkredsen som under 
blidere himmelstrøg. 

Dens nære slegtning proximus KR. (succicola THs.) forekommer 
ifølge HrrLtiEsen almindelig omkring Stavanger og paa Jæderen 
og tilhører høist sandsynlig ogsaa Bergens fauna; vi tør i tidligere 
aar have forvekslet den med æneus. 


ll. P. cephalotes Grav. 


Fundet i Isdalen 30te juni 1874, et enkelt stykke medbragtes 
i 1896, taget ved Nestun lite juli. Dette sidste har MöUnster 
bestemt som v. hyperboreus MANNH. 

Observeret saavel omkring Stavanger som i Ryfylke, forøvrigt 
over hele landet, men navnlig talrig inden Tromsø stift, hvor den 
hører til de aller almindeligste staphylinider. Det samme gjælder 
den meget nærbeslegtede sordidus Grav., som med sikkerhed ogsaa 
vil blive paavist ved Bergen, antager jeg. 


12. P. fimetarius Grav. 


Nogle faa eksemplarer erholdtes i Isdalen 30te mai 1874. Jeg 
har ikke nu anledning til at kontrollere bestemmelsen, men antager, 
at en saa velbekjendt art er bleven tydet rigtig. 

Observeret saavel ved Stavanger som i Ryfylke (HELLIgsen), 
men angaaende udbredelsen forøvrigt har jeg i trykte kilder kun 
fundet angivet Kristiania (Mor) og Trondhjem (Srkskz), dog er 
den vel neppe i virkeligheden saa lokal, som man skulde tro efter 
disse sparsomme opgaver. I nabolandene skal den findes over hele 
territoriet. 


18. P. coneinnus Grav. (varians GR.). 


Tilsyneladende meget sjelden, idet jeg kun har samlet den paa 
min reise'i 1896 ved Nestun. 

Udbredt helt op til Tromsø, medens GriLrL anfører Upland som 
nordgrænsen i Sverige. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 63 


14. P. sangvinolentus Grav. 


Ligeledes sjelden. Jeg tog nogle faa eksemplarer ved Nestun 
8de juli og paa Ask dagen efter i 1896. 

Af Hennizsen fundet i Ryfylke, men ikke paa Jæderen eller 
ved Stavanger, forøvrigt ikke sjelden i det søndenfjeldske op til 
Dovre (Srzsxz). Baade i Sverige og Finland angives den ogsaa 
fra arktisk omraade. 


15. P. politus FABR. 


Ikke sjelden. Vi har fundet den paa Nygaard og Kalfaret 
1869—71, ligesom jeg erholdt flere stykker ved Nestun Ill1te 
juli 1896. 

Hører til de hyppigere arter op til Trondhjem, men forekom- 
sten inden vor arktiske region er endnu usikker. SoOMMERFELT 
opfører den rigtignok fra Saltdalen, men jeg tror, hans politus nær- 
mest er decorus Gr.; forekomsten her er dog ingenlunde usand- 
synlig, da arten baade i Sverige og Finland naar en høi nordlig 
bredde. 


16. P. decorus Grav. 


I fortegnelsen af 1874 er den opført som den almindeligste 
art inden slegten, og den maa ubetinget regnes som en af karak- 
terformerne i Bergens fauna. I 1896 blev den ikke bemerket, 
aarstiden var for langt fremrykket for disse første vaarbud. 

Dette er en udpræget kystform, som fornemmelig tilhører vest- 
landet.  Herziksen har samlet den ved Stavanger, men navnlig 
talrig i Ryfylke, forøvrigt kjender jeg kun faa findesteder, alle 
søndenfor 60de grad, men saa optræder den atter under polar- 
kredsen og sgaar lige til Harstad under 68" 50". I Sverige er 
nordgrænsen Vestmanland, i Finland opnaar den 62de grad. 


17. P. varius Gyuu. 


Kun fundet i Gravdal juni 1874 samt i et par eksemplarer ved 
Nestun 8de juli 1896, hvorhos Lrr-PeTTErsEN har taget et individ 
paa Tveteraas 4de april 1897, men denne tilsyneladende sjeldenhed 
beror vistnok kun paa mangelfulde undersøgelser, da den ellers 
baade vesten- og østenfjelds hører til de hyppigste Philonthi op 
til Trondhjem. I den arktiske region sjelden, til 697. 


64 | J. Sparre Schneider. [No. 1 


18. P. marginatus Strøm. (FABR.). 


Temmelig almindelig; funden i Isdalen og Gravdal 1 1874 
samt ved Hop 26de juni 1896. Næsten udelukkende 1 fersk 
kogjødsel. 

Et over hele landet jevnt og talrigt forekommende insekt. 


19. P. varians Payx. (0pacus GYLL.). 


I tidligere aar kun fundet ved Bergen 21de juni 1874, paa 
min sidste reise erholdtes flere eksemplarer i Heldal 8de og paa 
Ask den 9de juli. Den deler opholdssted med foregaaende og vil 
vistnok kunne samles i antal til passende aarstid. 

Udbredt over hele landet op til Tromsø, men ikke observeret 
østenfor Nordkap. | 


20. P.(Gabrius) nigritulus Grav. 


Kun fundet i et enkelt eksemplar ved Strømsnes paa Askøen 
29de juni 1896. 


21. P.(G.) trossulus Norpm. 


Et eksemplar ved Nestun 8de juli 1896, et andet har Lrr- 
PETTERSEN fundet paa Tveteraas 4de april 1897. Begge arter er 
iagttagne af HrrrLigsen saavel ved Stavanger som i Ryfylke og er 
forøvrigt udbredte til henimod 70de grad, særlig talrige ved Bodø 
og i Saltdalen. 

Af denne artrige slegt har Henriksen inden sit undersøgelses- 
felt foruden de her opregnede endnu paavist 9 arter, af hvilke 
rimeligvis nogle vil kunne vindes for Bergens fauna. 


22. Qvedius molochinus Grav. 


Enkeltvis, men samlet paa mange lokaliteter. Vi har noteret 
Landaas, Leite og Borgeskaret fra tidligere aar, i 1896 tog jeg 
den ved Svartediget, 1 Gravdal samt ved Tveteraas. Vi har ved 
Bergen fundet baade den rødvingede og den sortvingede form. 

Udbredt over hele landet, men navnlig overvældende talrig 
inden vor arktiske region, hvor den rødvingede form er næsten 
eneraadende, den sorte nærmest en sjeldenhed. Ft insekt af utvil- 
som arktisk herkomst. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. | 65 


23. Q. fuliginosus Grav. 


I tidligere aar samlet enkeltvis i Isdalen, Solheimsviken samt 
ved Kristiansborg, derhos har Lir-PrtTtTErsen fundet 3 eksemplarer 
paa Tveteraas +de april 1897. 

Paafaldende nok har ikke Hrercrrrsen iagttaget den hverken 
paa Jæderen eller i Ryfylke. —Forøvrigt er den bemerket hist og 
her op til Dovre, medens ældre opgaver om forekomst inden ark- 
tisk omraade endnu ikke har fundet nogen bekræftelse. Heller 
ikke østenfor fjeldryggen er den observeret nordenfor 60—624. 


24. Q. (Microsaurus) cinctus Payk. (impressus THows.). 


Meget sjelden. Et enkelt stykke fandt jeg paa Damsgaard 
under mose 20de mai 1871, og det foresvæver mig, at SØLSBERG 
ogsaa var i besiddelse af et eksemplar, for hvilket det nøiagtige 
findested dog ikke erindres. 

Ved Stavanger har ogsaa Hertrizsen kun fundet den en enkelt 
gang. —Forøvrigt er den bemerket hist og her op til Dovre, men 
overalt som en sjeldenhed. OQgsaa i nabolandene kun i den sydlige 
del til 60. 


25. Q. (M.) mesomelinus MArsH. 


Ligeledes kun et eneste eksemplar taget i Isdalen 4de juni 
1874 ca. 500 m. o. h. I fortegnelsen af 74 opført som fulgidus F., 
der imidlertid endnu ikke er paavist paa vestlandet. 

Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger. 


26. Q. (M.) maurus Sansa. (fageti Trnoms.). 


Paa Tveteraas har Lrr-PeTTErseN lite og 4de april 1897 
fundet 2 eksemplarer af en Microsaurus, som nærmest passer ind 
under beskrivelsen af THomsons fageti, og Munster har bekræftet 
min bestemmelse. Af HerLtrizsen funden i Ryfylke, ellers kun 
bemerket sparsomt i det sydøstlige Norge. I nabolandene med 
lignende udbredelse. 


27. Q. (Raphirus) attenuatus Gy... 


Et enkelt eksemplar fandt jeg i Strudshavn 20de juli 1896. 
Saavel denne som dens meget nære slegtning boops GyrLL. er af 


- 


O 


66 J. Sparre Schneider. [No. 1 


HELLIESEN fundne ved Stavanger og i Ryfylke og er ellers ud- 
bredte over hele landet, men intetsteds forekommer de, og da 
navnlig attenuatus, i saadan mængde som nordenfor polarkredsen, 
saa de muligens bliver at opfatte som arktiske elementer. 


286. Othius fulvipennis Er. 


Af denne sjeldne rovbille har Lrr-PETTErRsEN fundet et enkelt 
eksemplar paa Tveteraas under mose paa trær 4de april 1897. 

Qgsaa funden ved Stavanger af Hærrrrzsen, ellers kjendes 
kun Kristiania og Trondhjem som sikre lokaliteter her tillands. 
I Sverige som i Finland ligeledes kun i det sydlige omraade. 


29. Nudobius lentus Grav. 


Ligeledes kun et enkelt individ paa Tveteraas de april 1897 
(Lir-PETTERSEN). 

Andetsteds paa vestlandet er denne art, mig bekjendt, ikke 
bemerket; forøvrigt er den udbredt østenfjelds til Lillehammer, i 
nabolandene over det hele omraade. 


30. Xantholinus punctulatus Pays. 


Synes at være sjelden, idet jeg kun har fundet et enkelt 
eksemplar, af Mönster bestemt som ,punctulatus var.*, paa Ask 
9de juli 1896. 


81. X. ochraceus Gy. 


på 


TI min fortegnelse af 1874 er opført punct. var. ochraceus GYLL. 
som funden paa Kalfaret under stene i mai nævnte aar. Et enkelt 
stykke medbragtes i 1896, antagelig fundet ved Nestun. 

Begge disse nærstaaende arter er fundne af HreurLrLrssen saavel 
ved Stavanger som i Ryfylke. Punctulatus gaar lige til 709 n. br., 
ochraceus er derimod paa vestsiden af fjeldryggen ikke bemerket 
paa arktisk omraade, mig bekjendt nordligst samlet i Gudbrands- 
dalen. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 67 


SPE tricolor FABR. 


Meget sparsom. Fundet øverst i Borgeskaret (ca. 600 m. o. h.) 
4de juni 1874, et enkelt eksemplar i Heldal 8de juli 1896. 

Saavel ved Stavanger som i Ryfylke (HeLLIgseN). —Forøvrigt 
udbredt lige til Tromsø og er her nord paa sine steder ganske 
almindelig. | 


38. Dianous coerulescens GyLL. 


Meget sjelden. Jeg har kun erholdt 2 individer ved bækken, 
som gaar ud i Fjøsangervand, i juni 1874. 

Den er ikke bemerket andetsteds paa vestlandet og forøvrigt 
kun kjendt fra faa lokaliteter i det sydøstlige Norge. I nabolan- 
dene mere udbredt, i Sverige endog noteret fra Lapmarken. 


34. Stenus juno FAiBRr. 


Kun samlet ved Fjøsanger- og Gravdalsvand i juni 1874, paa 
min sidste reise blev den ikke bemerket. 
Udbredt over hele landet og en af slegtens almindeligste arter. 


35. S. fasciculatus J. SAHLBG. 


Medbragt fra reisen i 1874, sandsynligvis tagen ved Gravdals- 
vand. I 1896 medbragte jeg et enkelt stykke fundet ved Nestun 
Sde juli. | 

Tagttaget paa talrige lokaliteter over hele landet op til Tromsø. 
I Finland udbredt som hos os, fra Sverige opfører GriLL kun 
Sødermanland. 


86. S. melanarius SrtpH. 


Uden nærmere betegnelse af lokalitet er den medbragt fra 
reisen 1 1874. 

Udbredt som foregaaende, dog er den sjelden i det arktiske 
Norge. I Sverige angives den kun fra Skaane, i Finland til over 
polarkredsen. 


68 J. Sparre Schneider. [No. I 


87. S. brunnipes SreH. 


Qgsaa af denne art erholdtes et eksemplar ved Bergen i 1874, 
uden at det nærmere findested kan opgives; paa min sidste reise 
tog jeg et enkelt individ ved Nestun 8de juli. 

HELLIESEN opfører den baade fra Jæderen og Ryfylke, for- 
øvrigt er den, mig bekjendt, kun observeret paa et par punkter i 
det østenfjeldske samt efter en tvilsom opgave ogsaa i Finmarken. 
I Sverige kun i Skaane, derimod ikke bemerket i Finland. 


388. 8. boops Gyur. (elavicornis Scor.). 


Kun et enkelt eksemplar ved Fjøsangervand 15de juni 1874. 
Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger. 


39. 8. oculatus Grav. (similis Hssr.). 


Et enkelt eksemplar paa Kalfaret 23de mai, 5 stykker haavede 
i en sump ved Hop 4de juli, et par eksemplarer i Strudshavn 20de 
juli 1896. 

Tagttaget saavel paa Jæderen som i Ryfylke (Herrrzsen) og for- 
øvrigt udbredt ialfald til Trondhjem, hvor den endnu er almindelig 
ifølge LysnoLm. I nabolandene med lignende udbredelse som hos os. 


40. S. tarsalis LJUNGH. 


Ved Fjøsangervand et enkelt eksemplar 16de juni 1874, et 
større antal erholdt jeg i den ovenfor nævnte sump ved Hop 26de 
juni og 4de juli 1896. 

Hrerniesen har fundet den i Ryfylke, men endnu ikke paa 
Jæderen, forøvrigt er den almindelig udbredt lige til Tromsø høide. 


41. S. pukescens Sten. (subimpressus THs.). 


Kun et enkelt stykke med foregaaende 4de juli 1896. Et 
andet sammesteds og samme dag fanget eksemplar har MÖNsTER 
bestemt som dimotatus LJUNGH, dog med den bemerkning, at han 
for øieblikket ikke besad materiale at sammenligne med. Jeg for- 
maar ikke at opdage den ringeste forskjel mellem de 2 individer 
og anser dem for identiske. 

Almindelig omkring Stavanger (Hrerrrrsen), forøvrigt udbredt 
lige til Tromsø. 


J901] Coleoptera og Lepidoptera. 69 


42. S. nitidiusculus Sten. 


Først funden af mig i et enkelt eksemplar i 1874, lokalitet 
ikke nærmere betegnet. Paa min sidste reise tog jeg 2 individer 
med de foregaaende ved Hop 4de juli, et 3die har Lrr-PeTTERSEN 
taget paa Tveteraas 4de april 1897. 

HELLIESEN har samlet den enkeltvis paa Jæderen og Ryfylke, 
og udenfor disse distrikter er kun et enkelt stykke taget ved 
Levanger af dr. Lysnorm, medens den i Sverige kun er iagttaget 
i Skaane, Blekinge samt paa Øland, i Finland derimod ikke 
bemerket. 


43. S. bifoveolatus Gy. 


Et enkelt individ 4de juli 1896 med de foregaaende i den 
indholdsrige engsump ved Hop. 

Jæderen og Ryfylke (HertLrkskn) og ellers meget udbredt lige til 
Tromsø, hvor den forekommer ganske almindelig. 


44. 8. impressus GERM. 


Som foregaaende kun samlet i et enkelt eksemplar ved Hop 
4de juli 1896. 

Henrirsen har fundet den ganske almindelig i de af ham 
undersøgte dele af Stavanger amt, forøvrigt er den kun observeret 
i Telemarken, ved Trondhjem og Salten, medens den i Sverige ikke 
naar den 60de grad. 

Fra Jæderen og Ryfylke opfører HetLiEsEN endnu 5 arter, 
af hvilke sikkerlig de fleste med tiden vil kunne føles ogsaa til 
Bergens fauna. Den i min fortegnelse af 1874 med ? opførte 
latifroms E. udgaar som feilagtig bestemt. 


45. Lathrobium brunnipes F. 


Ved Bergen som næsten overalt optrædende meget enkeltvis. 
Selv har jeg kun taget et enkelt imdivid i Arnevaagen 4de juni 
1874, 2 eksemplarer samlede Lrr-PeTTErsEN paa Tveteraas 4de 
april 1897. 

HerLLIEsEN opgiver den som almindelig ved Stavanger og har 
ligeledes fundet den i Ryfylke, forøvrigt udbredt over hele landet 
til 70de erad, dog ikke bemerket østenfor Nordkap. 


70 J. Sparre Schneider. [No. 1 


46. L. fulvipenne Grav. 


Almindelig omkring Bergen, ogsaa observeret i Borgeskaret 
til ca. 600 m. 0. h.  Visselig et insekt af arktisk oprindelse, saare 
nøisom med valg af opholdssted, idet den ofte findes paa sur kold 
grund, hvor næsten alt insektliv synes uddøet. 

Udbredt over hele landet og særlig talrig inden arktisk om- 
raade. 


47. L. longulum Grav. 


Sjelden. Jeg tog et eneste eksemplar i Borgeskaret 4de juni 
1874, et andet har Lir-PeTTerskEN fundet paa Tveteraas 4de 
april 1897. 

Jæderen og Ryfylke (HerLrrzsen) og ellers bemerket hist og 
her lige op til Tromsø høide. 


48. L. terminatum Grav. 


I fortegnelsen af 1874 opført som ,punctatum ZetTT.*. Saavel 
hovedformen som var. atripalpe ScrIB. erholdtes 1 et par eksemplarer 
ved bredden af Gravdalsvand 22de juni 1874; et individ har Lrz- 
PETTERSEN taget paa Tveteraas 4de april 1897. 

Udbredt over hele landet, de nordligste landsdele ikke und- 
tagne. 


49. Cryptobium fracticorne PAY. 


Synes at være meget sjelden, idet kun Lir-PETTERSEN har 
taget et enkelt eksemplar paa Tveteraas 4de april 1897. 

Ogsaa fra Jæderen og Ryfylke opfører Heruizsen den kun 
som meget sparsomt forekommende, østenfjelds hører den til de 
almindelige arter; nordligst er den bemerket paa Dovre. 


50. Drusilla (Astilbus) canaliculata F. 


Synes at være temmelig sjelden, idet jeg selv kun har taget 
et enkelt stykke ved Hop 26de juni 1896, medens Lrz-PETTERSEN 
har fundet et andet paa Tveteraas 4de april aaret efter. 

Sjeldnere paa Jæderen, almindelig i Ryfylke (Hrenrrrrsken), for- 
øvrigt udbredt over hele landet lige til Sydvaranger. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 71 


51. Baryodma bipunctata Grav. 


Ligeledes sjelden. Et par eksemplarer i kogjødsel ved Strøms- 
nes paa Askøen 9de juli 1896. 

Temmelig almindelig i Ryfylke, men ikke noteret fra Jæderen 
(HeLLIrseN), forøvrigt bemerket hist og her op til Trondhjem. 


52. B. lanuginosa Grav. 


Meget almindelig overalt omkring Bergen 1 fersk kogjødsel. 

Udbredt over hele landet op til Tromsø. I Sverige ligeledes 
paa arktisk omraade, i Finland hidtil ikke bemerket ovenfor 619 30". 

Fra Jæderen og Ryfylke opfører Hertrrzsen, foruden de 2 
her nævnte, ikke mindre end 7 arter af denne slegt, hvoraf de 
allerfleste med al sandsynlighed ogsaa vil være at finde ved Bergen. 


? 58. Mieroglossa pulla Gyvru. 


Et eksemplar, som jeg fandt ved Strømsnes paa Askøen 9de 
juli 1896, har Mönster bestemt som antagelig hørende hid. Dette 
er den eneste mig bekjendte forekomst i Norge, medens den i 
Sverige er observeret flersteds op til Stockholm (GriLL). 


54. Tachyusa (Iscehnopoda) coerulea SAHLBG. 


Denne vistnok arktiske art fandt jeg ved Gravdalsvand i 
junker oc 

Af HerLtiesen er den fundet flersteds paa Jæderen og i 
Ryfylke, ellers er den kun kjendt fra fjeldtrakterne i Telemarken 
og Valders, samt fra Trondhjem, Hammerfest og Tromsø, hvor den 
navnlig paa en enkelt lokalitet tæt ved byen forekommer temmelig 
almindelig. I Sverige kun opført fra Jemtland, i Finland meget 
udbredt til ca. 660. 


55. Atheta nigripes Tns. (villosula Kr.). 


Ved Nestun tog jeg 15de juli 1896 et enkelt eksemplar af 
denne art, der tidligere ikke har været opført som norsk. Ogsaa 
i nabolandene er den kun bemerket paa enkelte lokaliteter i det 
sydlige. 


«I 
WW 


J. Sparre Schneider. [No 


56. A. melanocera THoms. 


Et enkelt individ ved Hop 4de juli 1896, 2 stykker i Struds- 
havn 9de august. 

Udbredt op til 70%. Af Hænrzissen taget saavel i Ryfylke 
som paa Jæderen. 

Af smaa Staphylinider vil her endnu være en rig høst at gjøre 
ved Bergen. I de første samleaar forstod vi ikke at tage vare 
paa og præparere saadant smaakryb, og paa min sidste reise var 
den gunstige tid for indsamlingen af dem allerede forbi, saa jeg 
kun medbragte lidet af denne gruppe. Alene af slegten Atheta 
(Homalota) opfører HrerLrtirsen fra sine distrikter ca. 24 arter, for- 
uden en mængde arter af sleeterne Polystoma, Amischa, Coprotassa, 
Oxypoda, Leptusa, Colpodota m. fl., af hvilke broderparten uden 
tvil ogsaa forekommer omkring Bergen, og specielt vil jeg anbe- 
fale de fremtidige bergenske entomologer at henvende sin opmerk- 
somhed paa ,de 7 fjelde*, hvis insektfauna for en stor del endnu 
er uudforsket. 


57. Geostiba ciresllaris Grav. 


Samlet ved Bergen i 1874, uden at den nøiere lokalitet er 
bleven noteret. Lrr-PETTERSEN har taget 2 stykker paa Tveteraas 
4de april 1897. 

Almindelig over hele landet lige til Hammerfest. 


58. Oxytelus rugosus F. 


Almindelig, især om vaaren under stene og raadnende vege- 
tabilier. 

Udbredt over hele landet op til Tromsø, som hidtil er artens 
nordgrænse. 


59. O. (Anotylus) sculpturatus Grav. 


Sjelden; jeg har kun fundet et par eksemplarer i Isdalen 30te 
mal 1874. 

HenLnigsen har ikke fundet den hverken paa Jæderen eller 
Ryfylke, forøvrigt er den ifølge SrkBxr almindelig østenfjelds op 
til Gudbrandsdalen. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. La 


60. O. (Tanyerærus) laqveatus MAarsH. 


Vistnok ganske almindelig overalt ved Bergen, naar man søger 
den til ret tid og sted, hidtil er den dog blot noteret fra et par 
lokaliteter: Arnevaagen 4de juni 1874 meget talrig i hestegjødsel, 
paa Ask endel eksemplarer 29de juni 1896. 

I min fortegnelse af 1874 er den feilagtig opført som Cacco- 
porus piceus Li., ligesom flere af de ældre opgaver over denne sidste 
vistnok refererer sig til laqveatus; i hvert fald gjælder dette for 
Tromsø stift; her nord har jeg aldrig seet andet end laqveatus. 
Fra Jæderen opfører HrerLLIksEN piceus som almindelig, men nævner 
ikke lagveatus, fra Ryfylke derimod noterer han denne som almin- 
delig overalt, men anfører ikke piceus. 

O. laqveatus er ganske overordentlig talrig overalt nordenfor 
polarkredsen og er vistnok et insekt af arktisk (subarktisk) oprin- 
delse, medens piceus med sikkerhed kun er paavist søndenfor Dovre. 


61. Tachyporus obtusus L. 


— 


Samlet paa min sidste reise i 5 eksemplarer. ved Nestun Sde 
og 1ite samt i Strudshavn 20de juli, paa sidstnævnte sted tagen 
med haav 1 græsset. 

HerLLIEsEN anfører den som almindelig baade paa Jæderen 
og i Ryfylke, forøvrigt er det en mere sydlig form, som ikke er 
lagttaget nordenfor Trondhjem. I Sverige angives den ogsaa fra 
Lapmarken, for Finlands vedkommende til 63" 40". 


62. T. abdominalis F. 


Et enkelt eksemplar fandt jeg ved Kleppestø i Strudshavn 
9de august 1896. 

HELLIESEN har ikke iagtg$aget den i sine distrikter, og forøvrigt 
kjender jeg ingen anden forekomst i Norge end Kristiania og om- 
egnen af Tromsø. Østenfor fjeldryggen ikke ovenfor 639 40". 


v IO 


68. T. solutus Er. 


Ligeledes kun et enkelt stykke i Strudshavn 20de juli 1896. 
Saavel paa Jæderen som i Ryfylke forekommer den ganske 


74 J. Sparre Schneider. [No.dn 


almindelig ifølge HELLIgsEn, forøvrigt er den kun observeret paa 
nogle faa lokaliteter østenfjelds. I Sverige alene i Skaane og 
Smaaland, i Finland endnu tvilsom. 


64. T. chrysomelinus L. 


Almindelig ved Bergen. Udbredt over hele landet til Tromsø, 
nordenfor polarkredsen optræder den dog noget sparsommere. 


65. T. pusillus Grav. 


Kun et enkelt eksemplar sammen med solutus i Strudshavn 
20de juli 1896. 

Udbredt som foregaaende; endnu ved Tromsø er den ganske 
almindelig. Dens nære slegtning macropterus STPH. (seatulus Er.) 
er funden paa Jæderen og tør vel ogsaa forekomme ved Bergen. 


66. Tachinus subteraneus L. 


Meget sjelden. SørsBErG fandt den i Dokken i mit nærvær 
i 1869 eller 70, selv har jeg kun taget et enkelt individ paa Kal- 
faret 12te april 1870, medens Lie-PrkTTErsen erholdt et paa Tve- 
teraas 4de april 1897. 

Hverken paa Jæderen eller i Ryfylke har Hernrrsen endnu 
paavist den, forøvrigt kjender jeg kun lokaliteter fra Kristiania. 
fjorden, hvor den navnlig ved Drøbak synes at være ganske almin- 
delig (WarLor & IPsk). 


67. T. rufipes pE GEER. 


I min første fortegnelse opført som almindelig omkring Bergen, 
dog har neppe alle fundne eksemplarer tilhørt denne art, men muli-- 
gens ogsaa proxmus Krtz. Sikre rufipes fandt jeg i Strudshavn 
9de august 1896, ligesom Lir-PrETTErsEN har sendt mig ? eksem- 
plarer tagne paa Tveteraas 4de april aaret efter. 

Udbredt over hele landet lige til Lyngen. 


68. T. pallipes Grav. 


Funden paa Ulrikken og 1 Arnevaagen juni 1874, 1 1896 
erholdt jer den ogsaa i Gravdal 2den juli. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 75: 


Af Hyrrrgsen samlet i Ryfylke, men endnu ikke paa Jæderen; 
den er forøvrigt udbredt lige til Sydvaranger og er her nord sleg- 
tens almindeligste art. 


69. T. marginellus FABR. 


Synes at være den almindeligste art ved Bergen. Jeg har 
taget den i Isdalen 30te mai samt paa Blaamanden i 1874, i 
større antal ved Strømsnes og Ask 29de juni og 9de juli 1896. 

Udbredt op til Tromsø, her nord er den dog ganske sparsom. 


70. TT. laticollis Grav. 


Et enkelt individ i Strudshavn 9de august 1896. 

I det sydlige Norge er den forøvrigt, mig bekjendt, kun taget 
i Hitterdal af Hrettresen samt ved Trondhjem (Lysnorm), medens 
den nordenfor polarkredsen er meget almindelig lige til Sydvaranger, 
hvorfor det er paafaldende, at den i Sverige hidtil ifl. Grirzt ikke 
er observeret nordenfor Stockholm. Den er muligens en form af 
arktisk herkomst. 


71. T. flavipes F. 


Ligeledes kun funden i et enkelt eksemplarer ved Nestun S8de 
juli 1896. | 

Baade paa Jæderen og i Ryfylke, men sparsom (HELLIESEN), for- 
øvrigt udbredt til Tromsø, dog kjender jeg her nord kun denne ene 
lokalitet. Ved Tromsø har jeg hovedsagelig seet den senhøstes i 
september, maaske den andetsteds ogsaa vil findes hyppigere, naar 
man søgte den paa denne tid. Den er særdeles let kjendelig ved 
de talrige abdominalbørster. 


72. Mycetoporus (Isehnosoma) splendidus Grav. 


Paa Damsgaard fandt jeg 21de juni 1874 et enkelt eksem- 
plar under mose paa fugtig bund. 

Af Henniesen iagttaget sparsomt hist og her paa Jæderen og 
i Ryfylke, forøvrigt samlet paa forholdsvis faa lokaliteter op til 
Salten. 


76 J. Sparre Scbneider. [No. 1 


73. M. brunneus Marsn (lepidus Grav.) 


Ligeledes kun erholdt i et enkelt individ ved Kleppestø i 
Strudshavn 20de juli 1896. 

Udbredt over hele landet, ogsaa i den arktiske region er den 
bemerket paa mange lokaliteter lige til Sydvaranger. 


74. Bryocharis inelinans Grav. 


Denne sjeldne art har min nidkjære kollega Lir-PETTERSEN 
været saa heldig at finde i et enkelt eksemplar paa Tveteraas 4de 
april 1897. Den er ellers hertillands kun iagttaget ved Kragerø 
af overlærer Å. ULLMANN. I Sverige bemerket hist og her til 
Østergøtland, men endnu ikke noteret fra Finland. 


75. Bolitobius (Lordithon) pygmæus F. 


Ved Kleppestø i Strudshavn erholdtes et enkelt stykke med 
slaghoven 20de juli 1896. 

Ikke bemerket paa Jæderen, derimod almindelig i Ryfylke 
(HeLnrzsen), forøvrigt gaar dens udbredelse op til Tromsø høide. 


76. Anthophagus caraboides L. 


Ved Hop 4de juli, flere eksemplarer nedbankede af birketrær 
ved Kleppestø i Strudshavn 9de august 1896. 

Angaaende udbredelsen gjælder ganske det samme forhold som 
bemerket ved foregaaende. 

Slegtens 2 andre norske arter, omalinus Zett. og alpimus F. 
er begge fundne af HrrLrzrzsen paa fjeldene i Ryfylke og forekommer 
sandsynligvis paa lignende lokaliteter ogsaa ved Bergen. 


277. Lesteva monticola Kirgsw. 


I min første fortegnelse har jeg opført baade L. longelytrata 
Gozz. (bicolor F.) og pubescens MnH. som fundne ved Solheims- og 
Fjøsangervand i mai 1874. Efter hvad hr. Mönstkr nu meddeler 
mig, synes det meste af, hvad vi hidtil har anseet for longelytrata, 
at høre til monticola Krrsw., og jeg foretrækker derfor kun at op- 
tage denne ene art (med et ?), indtil de norske Lesteva er bleven 


1901] : Coleoptera og Lepidoptera. ME 


nærmere udredede. Jeg er ikke i besiddelse af noget af disse: 
eksemplarer fra Bergen, der opbevares i universitetsmuseet, og er saa- 
ledes ude af stand til ogsaa selv at opgjøre mig en mening. 

HeLLIESsEN opfører pubescens baade fra Jæderen og Ryfylke, 
og saavel denne som longelytrata har jeg medtaget i min forteg- 
nelse over de arktiske Coleoptera"), men ialfald opgaverne fra det. 
nordlige Norge maa indtil videre ansees for meget tvilsomme. Her 
ved Tromsø forekommer 1 om ikke 2 arter, der forøvrigt er yderst 
sjeldne, men disse venter endnu paa bedømmelse fra sagkyndigt 
hold. 


78. Arpedium qvadrum Grav. 


Fundet i Borgeskaret 4de juni 1874. 

Jeg er senere kommen 1 tvil om rigtigheden af denne bestem- 
melse, da jeg fra universitetets samling ikke har noteret den, men 
vel brachypterum; denne sidste anfører Hertrzsen baade fra Jæde- 
ren og Ryfylke, men ikke qvadrum. Da qvadrum forøvrigt er iagt- 
taget fra Kristiania til Tromsø, er det jo sandsynligt, at den, ogsaa, 
kan forekomme ved Bergen. 


79. A. brachypterum Grav. 


Medbragt fra min reise i 1874, men uden nærmere betegnelse 
af lokalitet. Et par eksemplarer har Lir-PETTERSEN samlet paa 
Tveteraas. 

Udbredt over hele landet og særlig almindelig i den arktiske 
region. 


80. Deliphrum tectum Pax. 


I Arnevaagen 4de juni 1874 samt paa Fløifjeldet, i 1896 
blev den ikke bemerket. 

Paafaldende nok er den endnu ikke paavist af HeLLIEsEN 
fra Stavanger amt, ellers er den udbredt over hele landet lige til 
Sydvaranger, men synes at være hyppigst nordenfor polarkredsen. 


1) Tromsø Museums Aarshefter 1888—89. 


78 J. Sparre Schneider. [No. I 


81. Anthobium minutum Fasr. 


Samlet i antal i blomsterne af Cardamine i Solheimsvigen 24de 
mai 1874, en hel del eksemplar haavedes i græsset ved Hop i 
juli 1896. 

Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger. For Sverige 
angives Stockholm som nordgrænse, i Finland gaar den derimod 
til Lapland. 


82. A. sorbi Gvru. 


Paa blomstrende rogn i stor mængde ved Landaas 23de juni 
1874, ogsaa haavet i antal ved Hop 26de juni og 4de juli 1896. 

Forekommer saavel paa Jæderen som i Ryfylke ifølge Herrrr- 
SEN samt ved Trondhjem (LysnHorm), men hidtil er ingen forekomst 
østenfjelds publiceret. I Sverige er den udbredt fra Skaane til 
Stockholm, i Finland derimod endnu ikke observeret. 


63. Omealium (Phyllodrepa) florale PAYx. 


Noteret som funden i blomster af Spiræa ved Fjøsanger 14de 
juli 1896, men eksemplaret gik senere tabt. 

Hyrrrresen har fundet den almindelig saavel paa Jæderen som 
i Ryfylke, forøvrigt udbredt til Tromsø høide, dog er den paa ark- 
tisk omraade kun kjendt i et enkelt eksemplar. 


84. Megarthrus depressus PAyk. 


Ved Strømsnes paa Askøen i kogjødsel 29de juni 1896. 
Almindelig udbredt over hele landet lige til Sydvaranger. 


Clavicornia. 
1. Neerophorus vespilloides HBsn. (mortuorum F.). 


Af SørsBErG funden i stor mængde under en død fugl paa 
Damsgaard 7de juni 1872, selv har jeg kun taget et enkelt individ 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 79 


ved Hop 4de juli 1896, ligesom Lrr-PrETTErRSEN ogsaa har erholdt 
et paa Tveteraas i mai 1898. 

Udbredt over hele landet. Ved Stavanger har HELLIESEN 
observeret endnu 3 arter, humator Goxz., mvestigator ZrtTT. samt 
vespillo L., af hvilke ialfald imvestigator nok ogsaa tør forekomme 
ved Bergen. 


2. Silpha (Necerodes) littoralis L. 


Kun funden ved Bergen af SørsBErG, dog kan den nøiere 
lokalitet ikke angives. 

Hernizsen har endnu ikke paavist den inden sit omraade, for- 
øvrigt anmerket hist og her, saavel vesten- som østenfjelds, ialfald 
til Trondhjem, medens opgaven om forekomst paa arktisk grund 
endnu er tvilsom. 


3. 8. (Thanatophilus) thoracicea L. 


Ret almindelig omkring Bergen, især om vaaren. Lrr-PETTER- 
SEN har ogsaa samlet den i antal paa Tveteraas. 

Udbredt over hele landet til den 69de grad, men nordenfor 
polarkredsen kun observeret i enkelte af de indre dalfører. 


4. 8. (T.) rugosa L. 


' Med foregaaende, almindelig. 


Udbredt til Syd-Herø under 66de grad og gaar saaledes ogsaa 
op til den egentlige arktiske region. 


5. 8. (Qiceoptoma) opaca L. 


Synes at være temmelig sjelden omkring Bergen. Den er i 
tidligere aar funden af SørsBErG, selv har jeg kun taget et enkelt 
individ ved Nestun lite juli 1896. | 

Almindelig over hele landet lige til Sydvaranger. Larven op- 
træder her nord ofte skadelig i haverne, tildels ogsaa paa engene. 


80 J. Sparre Schneider. [No. I 


6. 8. (Phosphuga) atrata L. 


Slegtens almindeligste art, især talrig om vaaren under mose 
ved roden af trær. I 1896 tog jeg den baade paa Askøen og Store 
Sartor. 

Endnu ved Bodø er den hyppig, længere nord kun bemerket. 
meget enkeltvis op til Alten. 


7. Anisotoma calcarata Er. 


Et enkelt eksemplar, haavet ved Hop 4de juli 1896, er af MUn- 
STER med et? bestemt som tilhørende denne art, som mig bekjendt 
hidtil kun er funden paa Modum af afdøde gartner N. Moe. 


$. Catops morio F. 


Flere eksemplarer blev fundne i en kjelder paa Nordnes af atdøde 
literat H. JæGEr, men om min bestemmelse var rigtig, har jeg nu 
ikke anledning til at kontrollere. 

Fra Jæderen og Ryfylke anfører HreLtirsen ikke morio, men 
neglectus Tns. og fuscus Pz., morio er forøvrigt observeret helt op 
til Tromsø. 


9. Phalacrus substriatus Gy. 


Et enkelt eksemplar fandt jeg i Gravdal 2den juli 1896. 

Denne art er forøvrigt hidtil kun noteret fra Drøbak, men den 
har visselig en meget stor udbredelse, da den i nabolandene angives 
fra det hele omraade. I senere aar har jeg fundet den ikke sjelden. 
i Maalselvdalen (ca. 69%). 


10. Ips 4-pustulatus L. 


SØLsBERG tog et enkelt eksemplar paa Ask Iste juli 1874. 

Saavel denne som den nærbeslegtede 4-punctatus er fundne i 
Ryfylke af HrrLigsen, men endnu ikke paa Jæderen; de gaar 
begge op til vel 69de grad og er her nord meget almindelige 1 de 
indre skogbygder. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 81 


11. Brachpyterus urticæ F. 


Funden flersteds ved Bergen, tildels i stort antal, paa blom- 
sterne af Urtica. 

Tagttaget paa Jæderen, men endnu ikke i Ryfylke, udbredt op 
til 689 50", dog kun paa enkelt lokalitet nordenfor polarkredsen. 


12. Cercus pedicularius L. 


Flere eksemplarer haavede i græsset ved Hop 4de juli 1896. 
HEiLIEsEN noterer ingen art af denne slegt fra sit distrikt; 
den her opførte er udbredt over hele landet lige til Sydvaranger. 


18. Meligethes brassicæ Scor. 


Jeg har kun fundet et enkelt individ paa den righoldige loka- 
litet ved Hop 26de juni 1896. 
Udbredt saavel vesten- som østenfjelds op til Tromsø. 


14. M. viridescons F. 


Ligeledes kun i et enkelt individ samlet mellem Nestun og 
Heldal 8de juli 1896. 

Forekommer saavel paa Jæderen som i Ryfylke (HELLIEsEN), 
ellers mig bekjendt kun observeret østenfjelds søndenfor 60de grad. 
I nabolandene har den en lignende udbredelse. 


15. M. difficilis Strw. 


Flere eksemplarer haavede i græsset ved Hop 4de juli 1896. Det 
er vistnok samme art, som jeg 4de juni 1874 fandt i Arnevaagen 
i blomsterne af Geramum sylvaticum, og som i den tidligere for- 
tegnelse er opført som serripes GYLL. 

Denne art er førøvrigt kun funden ved Kristiania i et enkelt 
eksemplar af HELLIEsEenN. 


16. M. exilis Strm. 


Samlet i flere eksemplarer ved Strømsnes paa Askøen 29de juni 
samt ved Kleppestø i Strudshavn 9de august 1896. 


DM 


892 J. Sparre Schneider. [No. 1 


Efter hvad jeg finder i den hidtil publicerede literatur, opfø- 
res denne art her for første gang som norsk insekt. I Sverige 
forekommer den ifl. Grizzs katalog kun i Skaane, Blekinge, Nerike 
samt paa Øland. 

Fra Jæderen og Ryfylke noterer Henriksen af denne artrige slegt 
endnu umbrosus STRM., viduatus STRM., erythropus Gyrnu, lumbaris 
STrw. samt subrugosus GYLL., hvoraf en og anden vel ogsaa fore- 
kommer ved Bergen. 


17. Omosita depressa L. 


Af denne art har Lrr-PETTERSEN sendt mig et eksemplar 
taget paa Tveteraas vaaren 1898. 

Vestenfjelds var den hidtil kun kjendt fra Vossevangen, østen- 
fjelds er den bemerket hist og her søndenfor 60de grad, medens 
den paa svensk side ogsaa skal være funden i Lapland. 


18. O. colon L. 


Jeg har fundet et enkelt stykke ved Kleppestø i Strudshavn 9de 
august 1896. 

Almindelig baade paa Jæderen og Ryfylke (HeLrLrzsen); hvad 
udbredelsen forøvrigt angaar, gjælder det samme som bemerket ved 
depressa, kun at den hos os er observeret 1 grad nordligere, nemlig 
i Elverum. 


19. Nitidula bipustulata L. 


Ved Hop tog jeg 3 eksemplarer paa en gammel knokkel 1 kan- 
ten af en myr 15de juli 1896. 

HELLIESEN har paa sit felt kun iagttaget den i Ryfylke, ellers 
er den udbredt over hele landet lige til Sydvaranger. 


20. Epuræa æstiva L. (depressa GyLu.). 


Temmelig almindelig omkring Bergen. Ved Landaas paa blom- 
strende Sorbus aucuparia 23de juni 1874, endel eksemplarer erholdt 
jeg paa Ask 9de juli 1896. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 83 


Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger. HELLIEsEN op- 
fører fra sit territorium endnu 4 arter; deleta Er., terminalis MNH., 
obsoleta F. og pusilla IrrL., hvoraf ialfald den almindelige obsoleta 
sikkert ogsaa forekommer ved Bergen. 


21. Cychramus luteus F. 


Sammen med foregaaende ved Landaas 23de juni 1874, et par 
eksemplarer nedrystedes af birketrær ved Kleppestø i Strudshavn 
9de august 1896. 

Endnu ikke iagttaget paa Jæderen, men vel i Ryfylke (HELLIESEN), 
forøvrigt udbredt i det sydlige Norge søndenfor den 60de grad, og 
heller ikke paa svensk side er den paavist nordligere. 


22. Byturus tomentosus Dr Gezr (Ssambuci Scor.). 


Optræder enkelte aar i stor mængde paa bringebærbuske i ha- 
verne, saaledes paa Nordnes 18de april 1870, i Solheimsviken 5te 
juli 1896; 23de juni 1874 tog vi ogsaa et'antal eksemplarer ved Land- 
aas paa blomstrende rogn. Den er i den gamle fortegnelse opført 
som æstivus L. (TAo0ms.), men denne er endnu ikke iagttaget i det 
sydvestlige Norge. 

Saavel paa Jæderen som i Ryfylke (HELLIrsen) forøvrigt udbredt 
jalfald til Trondhjem, hvor begge arter forekommer (STorM). 


238. Dermestes lardarius L. 


Selv har jeg kun fundet den et par gange om vinteren inde i 
husene, men efter hvad man fortalte mig 1 1896, skulde den op- 
træde i stor mængde og gjøre skade paa tørfisk; paa museet blev 
mig forevist en saadan tørfisk gjennemhullet og opfyldt af ,fleske- 
klanere*. 

Med sikkerhed forekommer den endnu ved Trondhjem, men 
SOMMERFELTS opgave fra Saltdalen (ca. 679) har endnu ikke fundet 
nogen bekræftelse. 


24. Attagenus pellio L. 


Denne fandt vi i de tidligere samleaar oftere baade som larve 
og fuldkomment insekt hele aaret rundt. 


84 | J. Sparre Schneider. [No 


Om udbredelsen gjælder ganske det samme som ved foregaa- 
ende bemerket. Begge angives ifl. ZETTERSTEDT at gaa op i Lap- 
markerne. 


25. Anthrenus musecrum L. 


Synes at være meget sjelden ved Bergen; jeg har kun fundet 
et eneste eksemplar haavet i græsset i Heldal Sde juli 1896. 

Af Herrrgsen samlet flersteds i Ryfylke, men endnu ikke be- 
merket paa Jæderen, forøvrigt samlet paa mange lokaliteter saavel 
vesten- som østenfjelds op til Trondhjem (STorm). 


26. Byrrhus pilula L. 


Almindelig omkring Bergen, noteret fra Arnevaagen, Fløifjeldet 
og Svartediget, men ogsaa funden paa andre punkter. ; 

Udbredt over hele landet, men navnlig for Tromsø stifts ved- 
kommende er mange opgaver vistnok at henføre til faseiatus F. og 
ruficormis J. SautBG. Da fasciatus af Hrrnrsen er iagttaget 
baade paa Jæderen og 1 Ryfylke, fattes den neppe heller ved 
Bergen, og vi har maaske 1 tidligere aar sammenblandet den med 
pilula; en nøilagtig fastsættelse af disse 3 arters udbredelse hos os 
vilde være meget paakrævet. 


27. Cytilus sericeus Forst. (varius F.). 


Ikke sjelden omkring Bergen; vi har den noteret fra Leite, 
Kalfaret og Solheimsviken, hvorhos jeg i 1896 tog et eksemplar 
ved Nestun 8de juli. 

Udbredt over hele landet, men særlig talrig paa arktisk om- 
raade, hvor den hører til de aller almindeligste biller. 


25. Simplocaria semistriata F. 


Et enkelt eksemplar fandt jeg under en sten paa eræsbund 
paa Leite 8de april 1871. 

Om denne gjælder ganske det samme som ved foregaaende 
art bemerket. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 85 


29. Hister unicolor L. 


Ikke almindelig ved Bergen. Ft enkelt eksemplar ved Fjøsanger 
14de juli 1871; paa min sidste reise tog Jeg 2 stykker ved Svartediget 
iste juli samt 2 ved Strømsnes paa Askøen 29de juni, overalt i 
mere eller mindre fersk kogjødsel. 

Af Herrizsen funden i Ryfylke, men endnu ikke paa Jæde- 
ren, derimod forekommer her saavel cadaverimus Horrm. som Sa- 
prinus nitidulus PAY. og rugifrons PAYx., hvoraf de 2 førstnævnte 
sandsynligvis ogsaa vil blive paaviste ved Bergen. H. umicolor er 
udbredt over hele landet og den eneste større Histerid, som med 
sikkerhed er iagttaget nordenfor polarkredsen. 


Lamellicornia. 
1. Cetonia floricola Hzst. (metallica Tus.). 


Kan neppe siges at være synderlig almindelig ved Bergen, om 
den end oftere er paatruffet. I de tidligere samleaar saa vi den 
aldrig, og jeg kjendte da kun dens forekomst her gjennem atfdøde 
dr. Korn, ligesom L. STeJNEGER havde fundet den ved Os. I 
1896 erholdt jeg derimod nogle eksemplarer ved Hop 4de, i Heldal 
Sde og ved Strømsnes 9de juli paa blomsterne af en høl skjærmplante, 
Angeltca eller Anthriscus. 

Udbredt over hele landet op til Tromsø, dog har HEeLLIEseN 
den ikke i sin fortegnelse fra Jæderen, men vel fra Ryfylke. Fra 
begge distrikter har han derimod aurata L., som ellers har en mere 
østlig udbredelse, ialfald ikke endnu er funden i Søndre Bergenhus 
amt, ligesom den heller ikke er iagttaget nordenfor Rise i Opdal 
(SCHØYEN), idet SommErFELTS opgave fra Saltdalen er at henføre 
til floricola. 


2. Trichius fasciatus L. 


Bergen (dr. Korn), Os (STEJNEGER), derimod fandt vi den 
aldrig i de tidligere samleaar, fordi vi under dens flyvetid midsom- 
mers altid var fraværende. Paa min sidste reise tog jeg derimod 


86 J. Sparre Schneider, [No. 1 


flere individer saavel ved Strømsnes 29de juni og Ask 9de juli som 
i Strudshavn den 20de i samme maaned. 

Hvad udbredelsen forøvrigt angaar, gjælder det samme som ved 
Cet. floricola bemerket. 


3. Phyllopertha horticola L. 


I enkelte aar fandt vi den ikke sjelden i Kalvedalen og paa 
Kalfaret, men siden 1871 er den ikke bleven bemerket ved Bergen. 

I Ryfylke har Herrnrgsen flersteds fundet den meget almindelig, 
men endnu ikke erholdt den paa Jæderen, forøvrigt udbredt op til 
Trondhjem med lignende udbredelse østenfor fjeldryggen. Det kan 
være tvilsomt, om den bør regnes til de boreale eller subatlantiske 
elementer. 


4. Serica brunnea L. 


I de tidligere samleaar erholdt vi den sjelden, og nogen nøiere 
lokalitet er ikke bleven noteret; 1 1896 var den ikke sjelden og 
érholdtes flersteds: Fløiveien 26de juni, 1 stort antal sværmende 
sent om aftenen i en have paa Kalfaret en af de første julidage, 
desuden tog jeg den ved Nestun 8de og i Tellevaag paa Store Sartor 
17de juli. 

Udbredt saavel vesten- som østenfjelds op til Saltdalen; paa 
den anden side af kjølen synes den ikke at naa saa langt mod nord. 


5. Melolontha hippocastani F. 


Saavidt jeg har kunnet forstaa af mine gamle opptegnelser, ob- 
serverede vi den kun i 1870, da endel hunner erholdtes paa Kal- 
faret 21de juni, hvor den sværmede i ikke ringe antal, medens 
SørsBERG omkring midten af mai havde taget en enkelt han nede 
paa Engen. 

Udbredt op til Elverum (619). Har tildels optraadt som ska- 
dedyr 1 planteskolerne paa Lister og Jæderen uden forøvrigt at 
gjøre sig synderlig bemerkbar. I min barndom har jeg engang 
seet en betydelig oldenborre-sværmning paa Næs jernverk i Ne- 
denes, men kan ikke mindes, at den dengang anrettede nogen 
skade. I Sverige, hvor den som bekjendt er et farligt skadeinsekt, 
er den nordligst bemerket i Helsingland (ca. 629). 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. . 87 


6. Geotrupes stercorarius L. 


Ikke synderlig talrig ved Bergen, noteret fra Fjøsanger, Fløi- 
fjeldet, Hegrenes og Borge; i 1896 blev den ikke bemerket. 
Udbredt op til Trondenes under 6809 50". 


7. G. sylvaticus Panz. 


Almindeligere end foregaaende: Kristiansborg, Fjøsanger, Arne- 
vaagen, Tveteraas, Strømsnes paa Askøen. 

Udbredt som foregaaende, nordenfor polarkredsen dog kun 
jagttaget i Vesteraalen (SANDBERG). 


8. G. vernalis L. 


Meget sjelden, idet kun et eneste individ blev fundet af Sørs- 
BERG i Heldalen 13de mai 1872. 

Sjelden paa Jæderen og endnu ikke bemerket i Ryfylke (Hzr- 
LIESEN), forøvrigt bemerket sparsomt hist og her op til Aamot i 
Østerdalen, medens SomMErFELTSs opgave om forekomst i Saltdalen 
neppe kan tillægges nogen vegt. I Sverige skal den dog fore- 
komme paa arktisk omraade. 


9. Aphodius fimetarius L. 


Ved Bergen den almindeligste art som vel paa de fleste steder 
i det sydlige og mellemste Norge, medens den nordenfor polarkred- 
sen op til Tromsø vistnok er et meget vulgært insekt, men dog i 
lapponum, piceus og depressus har medbeilere, der mønstrer endnu 
større skarer. 


10. A. lapponum Gyuc. 


Kun funden af SørLsBERG og forfatteren paa toppen af Ulrik- 
ken 23de juni 1874, ligesom dette utvilsomt arktiske insekt overalt 
i det søndenfjeldske næsten udelukkende forekommer noget tilfjelds, 
medens den allerede ved Trondhjem optræder i lavlandet. 


88. J. Sparre Schneider. Nor 


ll. A. rufus Mourr. (rufescens F.). 


I tidligere aar fandt vi den kun ved Fjøsanger 14de juli 1869 
(opført som sordidus F.), paa min sidste reise blev den flersteds 
samlet i antal: ved Strømsnes 29de juni, Svartediget Ilste juli, 
Heldal den 8de og paa Ask dagen efter. 

Henniesen har iagttaget den som almindelig baade paa Jæ- 
deren og i Ryfylke, og forøvrigt er den udbredt ialfald til Trond- 
hjem (STorM) og naar muligens op mod grænsen af den arktiske 
region. ZrTTERSTEDT opfører den som lappisk insekt uden at 
nævne findested. 


12. A. punctatosulcatus Strm. 


Almindelig omkring Bergen; noteret fra Nordnes, Sandviken, 
Nygaard, Arnevaagen, medens Lir-PETTERSEN har taget endel 
eksemplarer ved Tveteraas 4de april 1897. Paa reisen i 1896 blev 
den ikke bemerket, hvad vel nærmest beror paa den omstændighed, 
at den er fremme tidligt om vaaren og midsommers hovedsagelig 
befinder sig i larvetilstand. 

Udbredt i det sydlige Norge, men jeg kjendte ingen forekomst 
nordenfor Bergens høide (60% 23"), indtil jeg nu i vaar fandt, den 
talrig paa Herø paa Helgeland (669), dog i en meget udpræget 
lokalrace. Den nærbeslegtede Å. prodromus Bra. synes at have 
en udpræget østlig udbredelse og er endnu ikke bemerket paa vest- 
landet, medens den ellers er udbredt ialfald op til Trondhjem. 
ZETTERSTEDT opfører begge arter som forekommende i Lapland. 


138. A. ater Dr GErEr. 


Temmelig hyppig; fra tidligere samleaar noteret som funden 
paa Nordnes, Fløifjeldet, Ulrikken og i Isdalen, i 1896 tog jeg 
kun et enkelt stykke i Heldal 8de juli. 

Almindelig overalt paa Jæderen og i Ryfylke (HerrIzsen), og 
ellers udbredt i det sydlige Norge op til Solør, som hidtil har væ-. 
ret dens kjendte nordgrænse, indtil jeg i 1896 til min store overra- 
skelse opdagede den ved Harstad i Trondenes (68” 50"), hvor den 
slet ikke var sjelden, ligesom jeg aaret efter ogsaa fandt den paa 
Sortland i Vesteraalen. Saavel i Sverige som i Finland skal den 
dog ogsaa ifl. GriLLs katalog forekomme i Lapmarken. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 89 


14. A. rufipes L. 


Almindelig overalt ved Bergen og ellers udbredt over hele 
landet op til Tromsø, hvor den endnu optræder talrig, men nord- 
ligere har det endnu ikke lykkes mig at paavise den. 


15. A. depressus Kuc. 


Almindelig omkring Bergen, hovedformen med røde vingedæk- 
ker helst noget tilfjelds, saaledes i Borgeskaret og paa Ulrikken,' 
men enkeltvis ogsaa i lavlandet sammen med den sortvingede var. 

migripes Gyun., som her er den hyppigste form. 

Udbredt over hele landet op til Alten, men endnu ikke paa- 
vist østenfor Nordkap, hvor den dog uden tvil ogsaa forekommer, 
da den i Finland gaar op i Lapland. 

Fra Jæderen og Ryfylke anfører HrrLrIzsEN endnu følgende 
7 arter: foetens F., putridus Hpst., borealis Gyuu., fossor L., sordi- 
dus F., piceus GyrLn. og pusillus Hpst., hvoraf vel en og anden 
med tiden vil kunne føies til Bergens fauna. 


Xylophaga. 
1. Ptinus fur L. 


Af L. STeSNEGER funden ved Bergen, synes ikke at være syn- 
derlig almindelig paa vestlandet. 

Udbredt over hele landet; i Tromsø museum ved siden af 
Tmea pellionella det eneste skadedyr i vore samlinger. 


2. Niptus hololeecus FarD. 


Denne kosmopolit fandt vi allerede ved Bergen i 1870 eller 
71, medens den først nogle aar senere bemerkedes i hovedstaden. 

Dens udbredelse er jevnt voksende, og i Tromsø er den i en- 
kelte huse allerede optraadt som skadedyr. 


3. Ernobius mollis L. 


Jeg har kun fundet et enkelt eksemplar ved Hop 26de juni 
1896. Af Henrnrgsen er den ligeledes kun sparsomt iagttaget paa 


90 -— J. Sparre Schneider. [No. 1 


Jæderen og i Ryfylke, forøvrigt udbredt til Bodø, hvor den skal 
være almindelig efter meddelelse af hr. overlærer WARrnoe. 


4. Priobium (Grynobius) castaneum F. 


Først funden paa Nordnes paa blomstrende Circium i juli 
1870, i marts det følgende aar fandt jeg den sammen med talrige 
larver i en gammel stubbe af hvidtjørn (Cratægus) paa den bekjendte 
, Bosdunge* bag Fredriksberg, ligesom SørsBERG ogsaa erholdt den 
ved Bergen i 1874. 

Naar undtages, at HerLrizsen i Ryfylke har taget et enkelt 
individ, er denne art hidtil ikke iagttaget andetsteds 1 Norge; og- 
saa 1 Sverige er den kun kjendt fra nogle faa punkter. Vistnok 
en atlantisk form. 


5. Anobium striatum Orrv. 


Almindelig hele aaret rundt inde i husene, i 1896 tog jeg den 
ogsaa i Strudshavn 20de juli. 
Udbredt over hele landet op til Tromsø høide. 


6. Cis boleti F. 


Et enkelt eksemplar ved Kleppestø i Strudshavn 20de juli 1896. 
Et over hele landet almindeligt insekt lige til Sydvaranger. 


/. Lyctus unipunctatus Hpsr. 


I universitetsmuseet staar et eksemplar etiketteret , Bergen 
(GrrzG)*. Saavidt mig bekjendt er denne art ellers kun iagttaget 
ved Kragerø af overlærer Å. ULrLmaNN. 


Fungicola. 
l. Antherophagus silaceus Hssr. 


Af dette sjeldne insekt fandt jeg 2 eksemplarer paa blomsterne 
af Angelica ved Strømsnes paa Askøen 9de juli 1896. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 91 


Foruden ved Qgne paa Jæderen, hvor den er funden af Herrrr- 
SEN, kjender jeg ingen andre findesteder hos os. I Strandebarm i 
Søndhordland samlede jeg i 1869—70 1 antal den nærstaaende 
migricormis F., som muligens ogsaa vil paavises ved Bergen. Sila- 
ceus er en atlantisk form, migricormis nærmest subatlantisk eller 
boreal; den førstnævnte fattes i Finland. 


2. Cryptophagus scanicus L. 


Jeg har kun fundet den ved Kleppestø i Strudshavn 9de au- 
gust 1896. ge 

Observeret ved Stavanger, men endnu ikke i Ryfylke (HeLLre- 
SEN), forøvrigt udbredt over hele landet vestenfor Nordkap. 


3. Endomychus coccineus L. 


Ligeledes kun i et enkelt eksemplar haavet i græsset ved Hop 
26de juni 1896. 

Synes at være sjelden paa vestlandet, da ogsaa HELLIESEN 
kun en enkelt gang har truffet den i Ryfylke. Ellers er den ud- 
bredt over hele Norge og hører i Tromsø stift til de almindelige 
insekter, som af og til findes i store selskaber under barken paa 
løvtrær. 


Serricornia. 
1. Campylus linearis L. 


Sjelden. Først funden af STEJNEGER, siden erholdt paa Ask 
30te juni 1874 af SØLsBERG, selv har jeg ikke bemerket den ved 
Bergen. 

HrrLLIEseN har endnu ikke iagttaget den i sine distrikter; for- 
øvrigt er den udbredt over hele landet og synes paa arktisk om- 
raade at optræde talrigere end søndenfjelds. Den maa regnes til 
de subarktiske elementer. 


2. Corymbites castaneus L. 


Funden: ganske enkeltvis omkring Bergen i de tidligere samle- 
aar saavel af SØLSBERG, STEJNEGER som forfatteren, medens jeg 1 


92 J. Sparre Schneider. [No. 1 


1874 og 96 søgte den forgjæves; derimod har Lir-PETTERSEN taget 
et enkelt stykke paa Tveteraas vaaren 1898. 

Ryfylke flersteds (HertLrrsen), ellers bemerket op til Saltdalen, 
men mellem sidstnævnte trakt og Gudbrandsdalen er ingen fore- 
komst publiceret. Østenfor fjeldryggen naar den ikke saa langt 
op; 1 Sverige til Dalarne, i Finland kun anmerket til 614. 


8. C. pectinicornis L. 


Enkelte aar ikke sjelden om vaaren; vi tog den i tidligere aar 
paa Kalfaret og Haukeland, ved Tveteraas 3 stykker i mai 1898 
(Lrz-PETTERSEN). 

Af Hæenrcresen noteres den som sjelden baade paa Jæderen 
og 1 Ryfylke, medens den østenfjelds maa regnes til de almindelige 
arter; nordligste findested hidtil er Beian ved Trondhjem (Storm). 


4. GC. sjælandicus Miur. (tesselatus Ourv.). 


Sjelden, kun funden af Sørs»BEreG, uden at nærmere findested 
kan betegnes. 

Udbredelsen er ganske som ved foregaaende art bemerket; 
begge skal paa svensk side gaa op i Lapmarken ifl. ZETTERSTEDT, 
men hører vistnok til de boreale former. 


5. C. æneus L. 


En over hele Norge almindelig udbredt art, som ogsaa ved 
Bergen forekommer talrig. Den sortbenede v. germanus L. er 
funden sammen med hovedformen. 


6. OC. tesselatus L. (holosericeus Ouv.). 


Ikke almindelig; funden paa Nygaard vaaren 1869 eller 70 
samt i Biskopshavn paa Salix 28de juni 1874. 

Ikke iagttaget paa Jæderen, men derimod i Ryfylke (Herrur:- 
SEN), forøvrigt udbredt op til Skjervø (709), dog er den her nord 
meget sjelden og sporadisk optrædende og maa ansees for en boreal 
form. I Sverige til ca. 649, i Finland ogsaa paa arktisk omraade. 


1901] Coleoptera og Løpidoptera. 93 


7. Athous niger L. (porrectus Tus.). 


Almindelig og noteret fra mange lokaliteter, saaledes fra tid- 
ligere aar: Nordnes, Engen, Kalfaret, Florvaag, fra 1896: Nygaard, 
Strømsnes paa Askøen, Strudshavn, Salhus, Heldal. 

V. scrutator Hest. (deflexus Tzs.). Sammen med hovedformen, 
ikke fuldt saa almindelig. Denne form har tildels været opført som 
en distinkt art og maa siges at være temmelig konstant, men jeg 
har ogsaa fundet individer, som ikke med bestemthed har kunnet 
henføres hverken til den ene eller til den anden. Af rufino-varie- 
teten fandt Jeg paa min sidste reise 3 eksemplarer. 

Hrnrrrrsen anmerker den baade fra Jæderen og Ryfylke (blot 
hovedformen), forøvrigt er den udbredt op til Trondhjem (STOrw), 
medens den paa svensk side ikke er iagttaget nordenfor Dalarne. 


6$. A.hæmorrhoidalis F. 


I de tidligere aar fandt vi den meget almindelig, i 1896 kunde 
jeg kun opdrive et enkelt individ. 

Almindelig i hele det sydlige Norge, saavel vesten- som østen- 
fjelds, men jeg kjender ingen forekomst nordenfor Bergens høide, 
uagtet den vistnok maa gaa meget længere nord, da den i Sverige 
er funden helt op i Lapmarken ved Øvre-Torneå af ZeTTERSTEDT. 


9. A. subfuscus Miu. 


TI tidligere aar kun samiet i Biskopshavn 28de juni 1874, 
1896 erholdt jeg den derimod flersteds: Hop 26de, Strømsnes 29de 
juni, Gravdal 2den juli. 

Udbredt lige op til Tromsø, baade vesten- og østenfjelds. 


10. Limonius æneoniger Dr Grzrr (bructeri F.). 


Et enkelt individ tog jeg paa Kalfaret paa en rosenbusk 27de 
juni 1874. 

Saavel paa Jæderen som 1 Ryfylke (Hrrrirsen) og forøvrigt 
udbredt ganske som foregaaende, dog optræder den paa arktisk 
omraade sjelden og sporadisk. 


94 J. Sparre Schneider. [No. 1 


ll. Dolopius marginatus L. 


Ikke sjelden og noteret fra mange lokaliteter, saaledes i Sol- 
heimsviken, Biskopshavn, Nestun, Hop, Strømsnes, Ask og Struds- 
havn. Om vaaren under mose og stene, senere paa buske og lavere 
trær, gjerne paa Salix. 

Udbredt over hele landet op til den 70de grad, dog endnu 
ikke observeret østenfor Nordkap. 


12. Agriotes obscurus L. 


Meget almindelig omkring Bergen; fra tidligere aar er ingen 
specielle findesteder noterede, i 1896 tog jeg den paa Fløifjeldet, 
ved Hop, i Heldalen og Strudshavn. 

Dette berygtede skadedyr, ,sædsmelderen”, som ogsaa i Norge 
ofte optræder som et af havedyrkerens værste fiender, er almindelig 
udbredt ialfald til Herø paa Helgeland (669), medens opgaven om 
forekomst ved Tromsø vistnok er apokryfisk; dog skal den paa svensk 
side være funden op til Øvre-Torneå. 


138 Melanotus castanipes PAyk. 


Den er kun funden ved Bergen af SøLs»ErG. Synderlig talrig 
er denne store smelder vel sjelden, og som et udpræget natdyr 
gjør den sig lidet bemerkbar. 

Af Herrizsen opføres den fra Ryfylke, men ikke fra Jæderen, 
forøvrigt er den udbredt til over polarkredsen og naar omkring 
Saltenfjorden (679) antagelig sin nordgrænse hos os. 


14. Sericus brunneus L. 


Synes at være meget sjelden, kun funden paa Damsgaard af 
SØLSBERG. 

Udbredt over hele landet men, som det synes, talrigst nordenfor 
polarkredsen uden derfor med sikkerhed at kunne tillægges en mere 
nordlig herkomst. 


15. HElater balteatus L. 


Ligeledes en sjeldenhed ved Bergen, kun funden i et enkelt 
stykke af Lrir-PETTERSEN. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 95 


Ikke paa Jæderen, men derimod temmelig almindelig i Ryfylke 
(HeLzresen). Endnu i Saltdalen er den ganske hyppig, men længere 
nord kun bemerket en enkelt gang (Havnvik ifl. ZETTERSTEDT). 


16. Cryptohypnus riparius F. 


Almindelig omkring Bergen under stene paa fugtig bund: 
Stølen, Sandviken, Isdalen, Solheimsviken, -Kristiansborg, Nestun 
og Heldalen. 

Af Hertrgsen bemerket talrig saavel paa Jæderen som i 
Ryfylke, forøvrigt over hele landet og efter sin udbredelse ellers 
at henregne til de subarktiske elementer. 


17. C. rivularius Gyuu. 


Funden ved Haus af L. STEJNEGER og saaledes udenfor det 
egentlige bergenske omraade, men ikke usandsynligt forekommer 
den nogetsteds paa fjeldene nærmere byen. At min bestemmelse 
har været feilagtig, tror jeg neppe. 

Ikke bemerket andetsteds paa vestlandet. Den er vistnok af 
SIEBsxr funden helt ned til Kristiania, men ellers er det et utvil- 
somt arktisk insekt, som overalt i det nordligste Norge optræder 
meget almindelig. | 

Qgsaa inden Elateriderne røber sig vestkystens store fattigdom, 
og jeg tror ikke, der inden denne familie vil kunne paaregnes 
mange tillæg. Med størst sandsynlighed skulde man da vente en 
eller anden af de smaa Oryptohypnus (Negastrius), hvoraf HELLIESEN 
i sine distrikter har paavist 3 arter, nemlig pulchellus L., 4-gutta- 
tus Lap. og dermestoides Hpst. 


18. Dascillus cervinus L. 


Af SørsBERG funden i 3 eksemplarer paa Ask lste juli 1874. 
Enkeltvis samlet paa Jæderen og Ryfylke af HrnrrLrrsken, ellers be- 
merket hist og her i det sydlige Norge op til Aamot i Østerdalen 
(SIEBKE). Udbredt i nabolandene som hos os. 


96 - J. Sparre Schneider. [No. 1 


19. Helodes minuta L. 


Ved Hop haavet i 3 eksemplarer paa en fugtig eng 4de juli 
1896. Ikke bemerket andetsteds paa vestlandet, østenfjelds funden 
hist og her op til Tyldalen (Sre»Bxz). Vistnok et borealt element. 


- 20. H. marginata F. 


I juni 1871 tog vi den almindelig paa Urtica ved et sten- 
gjærde paa Kalfaret, i 1874 erholdt jeg 2 stykker i Isdalen og 
Sandviken; paa min sidste reise blev den søgt forgjæves. 

Saavidt jeg ved, er den ellers her i landet iagttaget ved Kri- 
stiania og paa Ringerike af SIEBKE, medens THomsons opgave om 
forekomst i det nordlige Norge ikke har fundet nogen bekræftelse. 


21. Cyphon coarctatus Payx. 


Haavet i stort antal omkring Hop 26de juni og 4de juli samt 
ved Fjøsanger 30te juni 1896. 

Paafaldende nok opfører HeLrLIkskNn fra sine trakter ikke denne, 
men derimod den nærbeslegtede paykulli GUuEr. Coarctatus er østen- 
fjelds udbredt op til Tyldalen (SIeBkg). 


22. GC. padi LE. 


Denne slegtens mindste art erholdt jeg i betydeligt antal ved 
haavning paa en myreng langs elven ved Kleppestø i Strudshavn 
Sde august 1896. Af ZeTTERSTEDT angives den at forekomme paa 
bar af Pinus og Abies! 

Almindelig baade paa Jæderen bg i Ryfylke (Hennrzsen), fra 
østlandet kjender jeg kun faa findesteder og intet nordenfor Rome- 
rike, medens den baade i Sverige og Finland gaar op i den ark- 
tiske region. 


23. Dasytes niger. 


Af Lrk-PETTERSEN har jeg faaet et enkelt eksemplar taget paa 
Tveteraas 1 1898. 

I Ryfylke, men endnu ikke noteret fra Jæderen (HELLIESEN), 
forøvrigt udbredt op til Saltdalen. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 97 


24. Cantharis violacea PAavk. 


Er en af karakterformerne i Bergens insektfauna. I de tid- 
ligere aar observerede vi den som ganske talrig overalt i byens 
nærmeste omegn, i mai og juni, paa forskjellige planter, men helst 
paa Urtica; i 1896 var den ved min ankomst allerede affloreret, 
saa jeg kun erholdt et enkelt individ ved Hop 4de juli. 

HerLLIEsEN anfører den som sjelden ved Stavanger, men temmelig 
almindelig i Ryfylke, forøvrigt bemerket hist og her, nordligst ved 
Lillehammer af SCHØYEN. 


25. GC. nigricans MiLL. 


Ikke almindelig. Jeg har den kun noteret som funden paa 
Nordnes 1 juni og juli 1871 og 74, men synes at erindre, at vi 
ogsaa tog den i antal paa unge lærketrær paa Kalfaret i et af de 
første samleaar; paa min sidste reise blev den ikke bemerket. 

Saavel paa Jæderen som i Ryfylke (HerLrLrzsen) og ellers iagt- 
taget paa mange lokaliteter op til Trondhjem (Storm), medens den 
af ZETTERSTEDT opføres fra Lapland uden nærmere betegnelse af 
lokalitet. 


26. OC. pellucida F. 


Ligeledes sparsom ved Bergen. I juni 1874 tog jeg den paa 
Kalfaret og Landaas, 1 1896 erholdt jeg ialt 6 eksemplarer, nemlig 
ved Hop 26de juni og 4de juli samt paa Strømsnes 29de juni. 

HELLIESEN har endnu ikke bemerket den paa sit territorium, 
forøvrigt er den funden paa spredte lokaliteter op til Fron i 
Gudbrandsdalen. 


27. C. obscura L. 


Slegtens almindeligste art, optrædende allerede fra midten af 
mal. Åf SørsBErG er den taget paa toppen af Ulrikken. Jeg saa 
ikke et eneste eksemplar paa min sidste reise, den var da sand- 
synligvis allerede affloreret. 

Udbredt over hele landet op til 67de grad. Her er den i 
Saltdalen endnu meget almindelig, men jeg kjender ingen forekomst 
nordenfor Saltenfjorden. Som det vil sees af statsentomolog ScHØYENS 


7 


98 J. Sparre Schneider. [No. I 


aarlige indberetninger, er denne blødbille i det sydlige Norge, og 
navnlig i de vestlandske frugtavlsdistrikter, en af de allerfarligste 
skadeinsekter for frugttrærne og fortjener derfor den høieste 
opmerksomhed blandt alle havedyrkere. 


28. GC. rufa L. v. literata Farr. 


Synes at være sjelden, idet jeg kun har fundet et copuleret 
par paa Nordnes 28de juni 1870 samt et enkelt stykke i Gravdal 
7de juni 1874. 

Paa Jæderen, men endnu ikke i observeret i Ryfylke (HELLIEsEen), 
forøvrigt udbredt lige op til 69de grad. 


29. C. figurata MnH. 


Ligeledes sparsom. Jeg har taget den ved Kristiansborg 2den 
juni 1874 samt paa min sidste reise i 7 eksemplarer ved Hop 26de 
juni og 4de juli. 
| Denne art har Hørrrrsen fundet saavel paa Jæderen som i 
Ryfylke; forøvrigt iagttaget op til Laurgaard i Gudbrandsdalen 
(Scnøyen), men gaar uden tvil endnu meget længere op, da den 
østenfor kjølen er bemerket op i Lapland. 


380. OC. pilosa Payx. 


Ikke bemerket i de tidligere samleaar, i 1896 fangede jeg 
derimod en hel del eksemplarer ved Fjøsanger og Hop 26de og 
30te juni samt 4de juli. | 

Ikke paa Jæderen, men derimod i Ryfylke, dog sjelden (HeLrrrsen), 
forøvrigt udbredt over hele landet, søndenfjelds hovedsagelig i fjeld- 
trakterne. Utvilsomt et insekt af arktisk oprindelse. 


381. Podabrus alpinus Payk. 


En af de mere fremtrædende former i den bergenske insekt- 
fauna, jevnlig observeret og tildels ganske talrig. Vi har noteret 
fra tidligere aar: Nordnes, Kalfaret, Biskopshavn, Laksevaag, i 
1896 erholdt jeg dog kun 3 eksemplarer 26de juni, de 2 ved Hop 
og det 3die paa Fløifjeldet. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 99 


Udbredt over hele landet og sandsynligvis en art af nordlig 
herkomst, da den søndenfor Skandinavien hovedsagelig forekommer: 
1 de montane og alpine regioner. 


32. Rhagonycha fuscicomis Ouv. 


Vistnok meget sparsom, men dog at anse for en karakterform 
ved Bergen. SØLSBERG fandt den først ved Bergen, uden at loka- 
liteten blev nøiere noteret, i 1896 erholdt jeg 3 eksemplarer ved 
Strømsnes 29de juni og 9de juli. 

HELLIESEN har ikke bemerket den i sine distrikter, ligesom 
den overhovedet kun er kjendt fra nogle faa lokaliteter, nemlig fra 
Tangeraas 1 Søndhordland (ipse), Brevik (Mönster) og Ringerike 
(dr. Tnomz sec. SIEBKE). I Sverige hist og her til Stockholm, i 
Finland endnu ikke bemerket. 


38. R. pallida F. 


Almindeligere end foregaaende. I 1874 fandt vi ikke faa 
eksemplarer paa Salix, Almus og Betula, saaledes paa Ask, 1 Biskops- 
havn, Sandviken, Laksevaag og Kristiansborg, medens jeg paa min 
sidste reise samlede den i Gravdal, ved Hop og flersteds paa 
Askøen. 

Af Hernresen er den anmerket som ganske almindelig baade 
paa Jæderen og i Ryfylke; østenfjelds ligeledes meget udbredt, men 
der endnu ikke bemerket nordenfor den 60de grad. I nabolandene 
med lignende udbredelse. | 


34. R. limbata Tnzs. 


Meget almindelig omkring Bergen, ogsaa i 1896 observerede 
jeg den talrie. 

Udbredt over hele landet og ligesaa almindelig i de allernord- 
ligste landsdele. 

Den nærbeslegtede R. testacea L., som østenfjelds er ligesaa 
byppig som limbata og mod nord gaar-«lige høit op, synes ganske 
at mangle paa vestlandet. I min fortegnelse af 1874 har jeg op- 
ført KR. fulva Scop. som funden ved Os af STEJNEGER, men da 
denne art hidtil ikke er bemerket vestenfor Grimstad, er jeg 


100 3. Sparre Schneider. [No. 1 


bleven tvilraadig og anser det for sandsynligt, enten at STEJNEGER 
havde dette eksemplar andetstedsfra, eller at jeg selv har gjort mig 
skyldig i en feiltagelse. 


På 


35. Ma!thinus biguttatus PAavk. 


Et eneste individ ved Hop 4de juli 1896 erholdt ved haavning 
paa fugtig engsump. 

Ikke bemerket paa noget andet punkt i det vestlige Norge, 
østenfjelds er den observeret ikke sjelden op til Dovre (Sre3ks). 
I Sverige ikke ovenfor 609, i Finland derimod til polarkredsen. 


36. Malthodes marginatus Lartr. (biguttatus Panz.) 


Fra min sidste reise medbragt i 3 eksemplarer, de 2 tagne ved 
Hop 26de juni, det tredie paa Askøen 9de juli. 

Heller ikke denne art er observeret andetsteds i det vesten- 
fjeldske, medens den forøvrigt er udbredt over hele landet lige til 
Sydvaranger. 


37. M. spathifer Kirsw. 


Kun samlet i > individer paa min sidste reise, det ene ved 
Hop 26de, det andet ved Fjøsanger 30te juni. 

Qgsaa for denne kjender jeg ingen anden lokalitet vestenfjelds, 
og mig bekjendt er den ikke før anmerket som norsk. TI Sverige 
er den funden op til Upland, medens opgaven for Lapland er 
tvilsom. 


388. M. limbiventris Txs. 


I 1896 erholdt jeg flere eksemplarer ved Hop 26de juni og i 
Gravdal 2den juli. 

Dette er en for den skandinaviske halvø eiendommelig art, 
som fornemmelig synes at have sit hjem i det vestenfjeldske. Jeg 
fandt den allerede i 1870 og 74 meget udbredt i Søndhordland og 
Hardanger, tildels i stort antal, senere er den iagttaget af HELLIESEN 
paa flere lokaliteter i Ryfylke samt i HMitterdal i Telemarken. 
Efter Grrzuns katalog er den i Sverige kun bemerket i Skaane og 
Bohuslen. Vistnok en atlantisk form. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 101 


39. M. ruficollis Latr. (minimus THs.). 


Denne ved sit rødgule thorax let kjendelige art synes ligeledes 
at være ret almindelig ved Bergen. Jeg samlede den paa min 
sidste reise ved Hop 26de, Strømsnes paa Askøen 29de, Fjøsanger 
30te juni samt i Gravdal 2den juli. 

HELLIESEN har endnu ikke iagttaget den inden sit omraade, 
østenfjelds er den samlet flersteds af Sreskz op til Gudbrandsdalen. 


40. Tillus elongatus L. 


En af de meget karakteristiske insekter i Bergens insektfauna, 
som træffes jevnligt uden dog at kunne kaldes almindelig. Den 
sees mest inde i husene krybende i vinduerne, sjeldnere finder man 
den i det fri. Fra de tidligere samleaar har vi ingen specielle 
findesteder noteret, i 1896 var den det første insekt, som indførtes 
i min dagbog, idet et eksemplar 25de juni slog sig ned paa mit 
bord udenfor ,Grand kafé”! Senere tog jeg 3 stykker i mit logi 
paa Engen, og det 5te, en hun, blev rystet ned af en birk ved 
Kleppestø i Strudshavn 9de august. 

Udenfor Bergen er den, saavidt mig bekjendt, kun bemerket 
i Strandebarm i Søndhordland (ipse), samt i Ørskoug paa Sønd- 
møre (SIEBKE), men det kan neppe slaa feil, at HeLLIESsEN ogsaa 
vil finde den i Stavanger amt. Da den i Sverige ogsaa er iagttaget 
i de østlige landskaber lige op til Helsingland, er det ganske paa- 
faldende, at endnu ingen observationer foreligger fra det østen- 
fjeldske Norge. 


41. Opilo mollis L. 


Langt sjeldnere end foregaaende, kun iagttaget i de første 
samleaar, da vi fandt et par stykker inde i husene. I 1871 klækkede 
jeg ogsaa et eksemplar af en larve funden i en gammel hvidtjørn- 
stubbe paa ,Bosdungen* bag Fredriksberg. 

Herngsen har taget den ved Stavanger, hvor den ogsaa er 
samlet af afdøde gartner Mor, forøvrigt bemerket hist og her langs 
kysten fra Arendal til Hvaløerne op til Kristiania. I Sverige 
deler den udbredelse med Til. elomgatus, forekommer altsaa ogsaa 
i indlandsbygderne. En egte subatlantisk form. 


102 J. Sparre Schneider. [No. 1 


42. Hylecoetus dermestoides L. 


Meget sjelden; et hanindivid er fundet ved Bergen af STEJNEGER, 
som jeg tror at mindes ved Fjøsanger. 

Andetsteds paa vestlandet er den hidtil ikke bemerket, for- 
øvrigt er den udbredt over hele landet lige til Sydvaranger og maa 
vistnok betragtes som et element af nordlig oprindelse. 


Heteromera. 
l. Tenebrio molitor L. 


sMelbillen* synes at være et meget sjeldent insekt paa vest- 
landet, idet kun Sørs»ere har fundet et enkelt eksemplar udenfor 
et bageri inde i byen. 

Ikke bemerket paa noget andet punkt vestenfor Næs Værk i 
Nedenes, forøvrigt iagttaget hist og her op til Gudbrandsdalen. I 
Sverige til Dalarne, i Finland derimod ogsaa paa arktisk omraade. 


2. Anaspis rufilabris Gyvut. 


Ved Bergen den eneste repræsentant for familien Mordellidæ, 
som i Skandinavien tæller 31 arter. I 1896 tog jeg nogle faa 
eksemplarer ved Hop 26de juni og 4de juli samt paa Ask 9de juli. 

I Ryfylke har HeLziesen fundet saavel denne som Å. frontalis L., 
medens Jæderen ingen har at opvise. 4. rufilabris er en af de 
almindeligste former og er observeret op til Tromsø høide. 


3. Salpingus ater PAyk. 


Et enkelt stykke fangede jeg paa Bergens vaag 28de juni 1874. 
Af overlærer WarLor er den funden i Skonevik, og andre 
findesteder vestenfjelds er mig ikke bekjendte, medens den forøvrigt 
er iagttaget paa faa lokaliteter, nordligst i Ofoten af ZETTERSTEDT. 


4. Meloe brevicollis Panz. 


Meget sparsom, af og til funden paa Kalfaret i vore første 
samleaar i april og mai. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 103 


Observeret saavel paa Jæderen som i Ryfylke af HELrIgsEn, 
nordligst er den funden ved Trondhjem (Storm), med lignende 
udbredelse i nabolandene. | 


5. BR. (Cnestocera) violaceus MAarsH. 


Endnu sjeldnere end foregaaende og kun funden af SøLsBERG. 
H. Strøm omtaler den dog allerede i forrige aarhundrede fra 
Kaarrs's samling i Bergen. | 

I min tidligere fortegnelse feilagtig opført som proscarabæus L., 
hvad kollega MönstTer nylig har gjort mig opmerksom paa; han 
besidder i sin samling et af SørsBErGSs eksemplarer. —Violaceus 
forekommer talrig paa Jæderen (HrerLrrrsen) og er forøvrigt udbredt 
over hele landet til Alten (709), ligesom den ogsaa østenfor fjeld- 
ryggen naar en høi nordlig bredde. 


Rhynchophora. 
l. Rhynchites megacephalus GErm. 


En af de mest fremtrædende karakterformer i det sydvestlige 
Norges fauna. Omkring Bergen er den ikke sjelden og samlet 
paa adskillige lokaliteter. Første gang blev den observeret i Bi- 
 skopshavn 28de juni 1874, i 1896 tog jeg endel eksemplarer ved 
Hop 26de, Strømsnes 29de juni, paa Ask 9de juli og ved Kleppe- 
stø i Strudshavn 9de august, udelukkende observeret paa Betula. 

I 1874 erholdt jeg den flersteds i Søndhordland og Hardan- 
ger, ligesom HrerLrtIgsen har fundet den i Ryfylke. Udenfor de 
her nævnte trakter er den hidtil ikke bemerket i Norge, og i Sve- 
rige er udbredelsen ligeledes meget begrænset: Skaane, Halland 
og Bohuslen (Grirx), altsaa ogsaa her med vestlig udbredelse. 


2. R. betulæ L. 


Denne slegtens almindeligste og mest udbredte art synes ikke 
at være synderlig hyppig ved Bergen. Vi har den tidligere note- 
ret fra Laksevaag og Biskopshavn, medens jeg paa min sidste 
reise ikke kunde opdrive mere end et enkelt stykke, i Strudshavn 


104 J. Sparre Schneider. [No. 1 


9de august sammen med foregaaende, dog er der vel aaringer, 
hvori den ogsaa ved Bergen optræder 1 større antal. 
Med sin næringsplante udbredt over hele landet lige til Syd- 
varanger. 
' 


8. Apion frumentarium L. 


Af denne karakteristiske snudebille har Lrz-PettTzrskn fundet 
et enkelt stykke i Sandalen ved Hop vaaren 1898. 

Udbredt over hele landet op til 709 14", nordenfor polareirke- 
len dog kun langs kystranden. Hverken i Sverige eller Finland 
er den endnu bemerket indenfor den egentlige arktiske region. 


4. Apion apricans Hssrt. 


Fra min sidste reise medbragt i flere eksemplarer, tagne ved 
Strømsnes 29de juni og paa Ask 9de juli. 


5. A. flavipes Payk (dichroum Bebkn). 


Kun 2? eksemplarer, et ved Strømsnes 29de juni, det andet i 
Strudshavn 9de august. 


6. A. marchicum Hssrt. (aterrimum Rerrt.). 


Af denne art er medbragt nogle stykker samlede ved Strøms- 
nes 29de juni og Kleppestø i Strudshavn 20de juli. 


7. A. loti Krr». 
Ligeledes i flere individer medbragt i 1896, tagne mellem 
Nestun og Heldal 8de juli. 


8. A. humile Grrm. (curtirostre GERM.). 


Samlet i flere eksemplarer ved Hop 26de, samt paa Strømsnes 
29de juni 1896. 

Alle de her opførte 6 arter er af HreLzrEseN ogsaa fundne 
paa Jæderen og i Ryfylke, og dertil har han i disse distrikter endnu 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 105 


paavist 8 arter, hvoraf sikkerlig nogle ogsaa maa antages at tilhøre 
Bergens fauna. 

Af de ovenfor opførte 6 arter er de 3 første almindelig ud- 
bredte over det sydlige og centrale Norge, frumentarium gaar 
endog til 7009, marchieum gaar med sikkerhed op i den polare 
region, lot er østenfjelds kun bemerket omkring Kristianiafjorden, 
medens humile er iagttaget paa mange lokaliteter søndenfor den 
60de grad. 


29. Sitona flavescens MARrsH. 


Et afslidt eksemplar funden i Strudshavn 20de juli 1896 er 
af HeLLiEsEN med et? henført til denne art, og et noget større, 
ligeledes misligt konserveret individ taget sammesteds 9de august 
ser ogsaa nærmest ud som flavescens. 

En af de almindeligste arter i slegten og udbredt lige op til 
Trondenes (689 50). 


10. S. tibialis Hzsrt. 


I 1896 medbragt i 8 eksemplarer, deraf er de 6 samlede paa 
Strømsnes 29de juni, de 2 paa Ask 9de juli. Disse to sidste er 
lidt mindre end de øvrige, men hører rimeligvis ogsaa til tibialis. 

Udbredt op til Trondhjem, i nabolandene kun i de sydlige 
landskaber. Hrerurzsen opfører ikke denne art, derimod limeatus L. 
baade fra Ryfylke og Jæderen. Disse 2 nærbeslegtede arter tør 
vel iblandt være bleven forvekslede hos os. 


ll. Polydrusus mollis Strøm (Micans FABR.). 


Denne store og vakre snudebille synes at være meget sjelden 
ved Bergen og er kun funden af SørsBErG 1 3 eksemplarer paa 
Corylus ved Haukeland paa en af vore fælles udflugter i første uge 
AC JU IUSK0E 

Udbredt over hele det sydlige og mellemste Norge, nordligst 
observeret ved Trondhjem af STorm. 


12. P. marginatus SrteH. 


Paa min reise i 1896 taget i et enkelt individ, den nøiere 
lokalitet kan dog ikke angives. 


106 J. Sparre Schneider. [No E 


Denne mellemeuropæiske art har hidtil ikke været kjendt som 
tilhørende Skandinaviens, endsige da Norges fauna, og fundet til- 
lægger jeg en særlig vegt som et nyt tilknytningspunkt mellem 
vestlandets og de britiske øers insektverden i den atlantiske periode. 


18. P. tereticollis De Grzr (undatus F.). 


Ikke almindelig ved Bergen. Vi fandt nogle eksemplarer ved 
Kristiansborg i juni 1874, et enkelt individ tog jeg 1 1896 ved 
Hop 4de juli. 

Udbredt over hele landet op til Saltdalen, ligesom den ogsaa 
i nabolandene gaar op 1 den arktiske region. 


14. P. ruficornis Bons. (fulvicornis F). 


Kun af SøLs»BERG og forfatteren samlet ved Landaas og 
Kristiansborg i juni 1874; i 1896 fandt jeg atter enkelte eksem- 
plarer ved Hop og Nestun. Medens jeg paa vestlandet kun har 
seet den paa Ålmus, lever den i de nordligste landsdele ligesaa- 
meget paa Betula, og jeg har der ogsaa truffet den paa Populus: 
tremula. Over hele Landet, talrigst nordenfor polarkredsen. 


15. Phyllobius oblongu L. 


En af de fornemste karakterformer i Bergens insektfauna. Den 
forekommer jevnlig, oftest paa Urtica og Rubus idæus, men ogsaa 
paa Prunus padus, tildels observeret i større antal. Fra de tidli- 
gere aar har vi noteret Nordnes, Leite, Kalfaret og Damsgaard; 
i 1896 erholdt jeg ogsaa endel eksemplarer i Solheimsviken paa 
Rubus og Salix 5te juli, samt ved Fjøsanger 30te juni og Nestun 
15de juli, ligesom jeg fra Lrir-PeTTErsEN har faaet et par stykker 
tagne paa Tveteraas vaaren 1898. 

Udenfor de her nævnte lokaliteter omkring Bergen kjendes 
ingen anden forekomst inden Norges grænser, medens den i Sverige 
først i senere aar er bleven paavist i Skaane, Halland og Vester- 
søtland, dog var den allerede af LinnE opført som et svensk insekt. 


1901| Coleoptera og Lepidoptera. 107 


TGN PA pyrr 


Et enkelt individ tog jeg ved Bergen 6te juli 1896, enten bag 
Fredriksberg eller paa musétomten, den er rent tilfældigt ikke ble- 
ven indført i dagbogen. 

Andetsteds i det vestenfjeldske er denne art endnu ikke bleven 
observeret, medens den østenfjelds er bemerket paa mange lokali- 
teter op til Trondhjem, vestligst ved Grimstad. I Sverige er den 
derimod ikke iagttaget nordligere end i Vestmanland. 


17. P. argentatus L. 


Enkelte aar iagttaget tildels i stor mængde paa Betula og 
Corylus fra slutningen af mai, saaledes paa Kalfaret, Haukeland, i 
Solheimsviken og Laksevaag; 1 1896 fik jer kun 2 eksemplarer, et 
ved Strømsnes 29de juni og et paa Fjøsanger dagen efter. 

Udbredt overalt i det sydlige Norge op til Valders, og heller 
ikke paa svensk side naar den ovenfor de midtre landskaber (V est- 
manland). 


18. P. maculicornis Germ. 


Langt sjeldnere end foregaaende; vi tog nogle eksemplarer 
paa Corylus i Solheimsviken i juni 1869. 

Herrrgsen har endnu ikke bemerket den i den sit territorium; 
udbredt i det sydøstlige Norge søndenfor 60de grad, i Sverige med 
samme udbredelse som argentatus. 


19. Otiorrhynchus nodosus F. (MAUruUS GYLL.) 


Enkeltvis samlet i tidligere aar paa Kalfaret, ved Landaas 
og Aarstad af SørsBERG og forfatteren. 

Almindelig udbredt over hele landet, dog talrigst i'fjeldtrakterne 
og den arktiske region, og er et insekt af genuin arktisk oprindelse. 


20. O. blandus Gy. 


Sjelden. Et copuleret par tog jeg under mose i ,Dokken* 
6te april 1869, i Tellevaag paa Sartor ligeledes et par in copula 
17de juli 1896. Disse bergenske eksemplarer tilhører vistnok den 


108 J. Sparre Schneider. [No. 1 


sydligere form, var. lævigatus GyrL., hovedformen tilhører hoved- 
sagelig den arktiske region. | 

Saavel paa Jæderen som i Ryfylke, men sparsom (HELLIESEN), 
forøvrigt udbredt over hele landet, mest langs kysten, i de mnord- 
ligste landsdele ogsaa i indlandsdistrikterne og paa fjeldene. Som 
foregaaende et egte arktisk element. 


21. O. picipes Farr. (Ssingularis SCHRANK). 


I tidligere aar samlede vi ret mange eksemplarer om vaaren 
under stene og bark paa løvtrær, saaledes især paa Nygaard. I 
1874 erholdt jeg kun et enkelt individ, paa min sidste reise fik 
jeg 3 eksemplarer ved haavning: Ved Strømsnes 29de juni, Hop 4de 
og paa Ask 9de juli. | 

Har en udpræget sydlig udbredelse. Den er ifl. HrrLIrseN 
almindelig i hele Stavanger amt, 1 det østenfjeldske er den funden 
hist og her søndenfor den 60de grad, dog ganske sparsomt; 1 Sve- 
rige naar den heller ikke høiere op end til Stockholm. 


22. O. sulcatus Fsr. 


Maa regnes til karakterformerne ved Bergen. Vi har vistnok 
aldrig fundet den i antal, men dog samlet den jevnlig paa mange 
punkter, saaledes paa Nygaard, Leite, Kalfaret o. fl. steder. I 1896 
fik Jeg kun 2 stykker, et i Tellevaagen paa Store Sartor og et ved 
Bratholmen paa Lille Sartor 17de juli. 

HELLIESEN har iagttaget den som ganske almindelig baade paa 
Jæderen og i Ryfylke; østenfjelds er den sjelden og kun funden 
i Nedenes, ved Brevik og Drøbak, dog er den af SreBxr merkelig 
nok ogsaa samlet ved Fokstuen paa Dovre. Udbredelsen i Sverige 
er ogsaa udpræget vestlig og littoral, og den gaar her ikke mnor- 
denfor Gøteborg. 


238. O. rugifrons Gyru. 


Ikke sjelden; vi samlede den i tidligere aar paa Leite, Stølen, 
Kalfaret o. fl. steder, i 1896 erholdt jeg kun et enkelt stykke ved 
Nestun 11te juli. 

Saavel paa Jæderen som i Ryfylke, men sparsom (HELLIESEN), 
forøvrigt udbredt over hele landet saavel langs kysten som i de 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 109 


indre distrikter; overordentlig talrig i egnene om Saltenfjorden og 
uden tvil af arktisk oprindelse. Den har en udpræget vestlig ud- 
bredelse, og er saaledes i Sverige kun observeret i Skaane, Hal- 
land, Bohuslen samt paa Gotland (Gritz). 


24. 0O. ligustiei L. 


Et enkelt eksemplar er funden ved Bergen af SøLsBERG. Fore- 
komsten her er høist paafaldende, da den ellers kun er kjendt fra 
det sydøstlige Norge, ikke vestenfor Tønsberg og ikke nordenfor 
Odalen, men nogen feiltagelse er neppe tænkelig, da denne let kjende- 
lige art ikke er til at forveksle med nogen anden. 


25. 0. ovatus L. 


Tidligere havde jeg kun fundet et enkelt stykke paa Leite i 
juni 1871, i 1896 medbragtes 6 eksemplarer, tagne paa Fløifjeldet, 
ved Nestun, Strømsnes og i Strudshavn. 

Almindelig udbredt over hele landet op til Tromsø høide. 


26. O. porcatus Hsgsr. 


En af de interessanteste forekomster inden Bergens billefauna. 
Paa min første udflugt i 1896 op til . Fløistuen" 26de juni fandt 
jeg omtrent halvveis under stene 2 eksemplarer af en mig aldeles 
fremmed Otiorrhynchus, men saa nogle dage senere eksemplarer af 
samme art med etikette ,Bergen* 1 afdøde gartner Mor's samling, 
som nu er i Bergens museums eie, under navnet ,ligneus*. Da 
jeg efter hjemkomsten begyndte at bearbeide materialet fra reisen, blev 
den formentlige liyneus sammenlignet med eksemplarer af denne art, 
som jeg havde faaet af hr. I. B. Ericson i Mølndal (Sverige), men 
med denne havde min rare snudebille intetsomhelst tilfælles, og i 
min raadvildhed sendte jeg den da med andre tvilsomme sager ned 
til min kyndige kollega Hrertrtresen for at faa den bedømt. Efter 
taalmodig i 3 aar at have ventet paa udfaldet af hans afgjørelse, 
finder jeg den til min overraskelse publiceret som porcatus HBsrt., 
ny for Skandinaviens fauna, i Stavanger museums netop udkomne 
aarsberetning for 1898, og saaledes har da denne gaade fundet en 
tilfredsstillende løsning. 


io | J. Sparre Schneider. [No. 1 


Ligesom Pol. margmatus er dette ogsaa en mellemeuropæisk 
form, som ved Bergen indtager en aldeles isoleret stilling og øger 
den atlantiske koloni med nok en repræsentant. Det maa her til- 
føies, at jeg senere af Lir-PETTErRsSEN har faaet et 3die individ 
taget paa Tveteraas 1 april 1897. 


27. Barynotus obscurus FaBr. 


Meget sjelden. Jeg har fundet et par eksemplarer i mai 1870, 
lokaliteten dog ikke nærmere betegnet. Lir-PetTTErsEN har sendt 
mig et stykke taget paa Tveteraas i april 1897. 

I Strandebarm i Søndhordland har jeg samlet et enkelt individ, 
ellers er den ikke bemerket andetsteds paa vestlandet, medens den 
østenfjelds er observeret hist og her op til Lillehammer. I Sverige 
med lignende udbredelse. 


28. B. schoenherri Zett. 


I tidligere aar fandt vi den ikke sjelden paa de fleste besøgte 

lokaliteter i byens omegn, fra den tidligste vaar; i 1896 erholdt 
jeg paa grund af den sene aarstid kun et enkelt individ ved Hope- 
vand paa Askøen 29de juni. I min fortegnelse af 1874 er den feil- 
agtig opført som merens FABR. 

HELLIESEN har fundet den ganske almindelig i Stavanger amt, 
og forresten strækker udbredelsen sig op til Tromsø, dog er den 
sparsom her nord, skjønt visselig et arktisk element, da den hidtil kun 
er kjendt fra den skandinaviske halvø og tinsk Lapland. Den fore- 
kommer mest paa sandbund uden dog at være bunden til dette 
slags underlag, men medens den søndenfjelds ligesaameget er ob- 
serveret i indlandsbygderne, er den i Tromsø stift udelukkende paa- 
vist 1 havets umiddelbare nærhed. Paafaldende er dens ringe ud- 
bredelse i Sverige, indskrænket til Vestergøtland, Bohuslen og 
Jemtland (Grinzu). 


29. Strophosomus coryli Farr. (obesus Trs.). 


Ikke almindelig. Tidligere var kun et enkelt individ samlet paa 
Aarstad 23de marts 1871, i 1896 erholdt jeg 6 eksemplarer ved Strøms- 
nes 29de juni samt 1 ved Kleppestø i Strudshavn 9de august, des- 
uden har Lrr-PETTERSEN taget 2 stykker paa Tveteraas i april 1897 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. at 


og 98. Da materialet til fortegnelsen af 1874 er bestemt efter 
THomson, skulde det paa Aarstad fundne eksemplar tilhøre den 
anden intimt beslegtede art capitatus Dr Gerr (coryli Trs.), men 
jeg antager det for sandsynligst, at det har tilhørt samme art som 
de senere ved Bergen samlede individer. Rimeligvis forekommer 
dog ogsaa capitatus ved Bergen, da den i Stavanger amt ifl. Hezrrr- 
SEN er ligesaa almindelig som coryhi. 

Hvad disse 2 arters almindelige udbredelse angaar, da er det 
ikke let med sikkerhed at faa den udredet, da de vistnok af og til 
er bleven forvekslede, hvori den vaklende synonymi nærmest er 
skyld. Medens capitatus er funden almindelig udbredt lige til 
Trondhjem, skulde coryli FABr. (obesus Trs.) østenfjelds kun være 
observeret paa faa punkter søndenfor den 60de grad, men herom 
faar da redegjøres fra mere kompetent hold. TI Sverige angives 
begge at gaa fra Skaane til Lapland. 


80. Sciaphilus asperatus Bonsp. (muricatus FABR.). 


Meget sjelden, samlet paa min sidste reise i 2 eksemplarer, det 
ene ved Strømsnes 28de juni, det andet paa Ask 9de juli. 

Af Hænrnrgsen en enkelt gang funden ved Stavanger, ellers 
kun bemerket paa faa punkter, fra Nedenes op til Aamot i Øster- 
dalen; i Sverige har den en lignende udbredelse. 


381. Tropiphorus carinatus Mirr. (Mercurialis FABR). 


I 1871 fandt vi ottere en art. Tropiphorus, navnlig paa Ny- 
gaard tidligt om vaaren, ogsaa taget paa Ntølen, men som senere 
er bleven søgt forgjæves. Denne har jeg i fortegnelsen af 1874 
opført som mercurialis F. og antager, at det har; været carinatus, 
da Hrrrtirsen 1 Stavanger amt kun har fundet denne art, men der- 
mod ikke den nærbeslegtede obtusus Bonsp., som først senere er 
bleven adskilt fra mercurialis. Umuligt er det jo ikke, at vi har 
havt for os obtusus, som er den i Norge mest udbredte art. 

Da begge arter hos os tidligere altid har været sammenblan- 
dede, er det umuligt for tiden at angive nøiagtigt udbredelsen hos 
OS, kun saameget er sikkert, at inden den arktiske region (op til 
709) forekommer kun obtusus, at altsaa opgaven i Grizrs katalog 


pr) 


112 | J. Sparre Schneider. [No. I 


om forekomsten af begge arter her nord bliver at berigtige. Jeg 
er tilbøielig til at tro, at carimatus ikke overskrider Dovre; i Sverige 
har begge sin nordgrænse allerede i Vestergøtland. 


32. Liosoma deflexum Panz. 


Atter en af disse for vestkysten eiendommelige arter, som an- 
tagelig er indvandrede fra sydvest over havet i en geologisk periode, 
da der gaves en intimere forbindelse mellem Skotland med norden- 
for liggende øer og det sydvestlige Norge. Den synes at fore- 
komme rundt omkring i byens fjernere omegn, men er først bleven 
bemerket i 1896, da jeg tog nogle eksemplarer ved en veigrøft i 
Gravdal 2den og ved Hop paa den oftere nævnte engsump 4de juli, 
ligesom Lrr-PETTERSEN har fundet et stykke paa Tveteraas i 
april 1897. | 

Ogsaa i Stavanger amt er den udbredt, og Hetrtresen har her 
samlet den baade omkring Stavanger] og paa Nærstrand i Ryfylke. 
Disse er de eneste hidtil bekjendte forekomster paa den skandina- 
viske. halvø, medens den i Danmark er observeret paa Fyn og Sjæl- 
land; forøvrigt tilhører den Mellem-Europa. 


388. Hylobius abietis r. 


Som bunden til barskog er den selvfølgelig kun lidet observe- 
ret ved Bergen. SØLSBERG tog et eksemplar paa Haukeland 1 før- 
ste uge af juni 1870, selv fandt jeg et i Florvaag juli 1871; dog 
var der paa begge lokaliteter ikke bartrær paa langt hold, og ikke 
umuligt er det, at den ogsaa udvikles i løvtrær; en saadan radikal 
forandring af næringsplanter er under nordlige bredder en almin- 
delig foreteelse. 

Udbredt over hele landet saalangt barskogen gaar. 


34. Hypera punctata FABR. 


Denne slegtens anseligste art fandt vi de første samleaar en- 
keltvis paa mange lokaliteter omkring byen, saaledes i Dokken, 
Nygaard, i Kalvedalen o. fl. steder, men hverken i 1874 eller paa 
min sidste reise kunde jeg opdrive et eneste eksemplar. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 113 


Af Hernrgsen er den kun iagttaget i et enkelt eksemplar i 
Ryfylke, østenfjelds bemerket hist og her op til Odalen. I Sverige 
er Dalarne hidtil dens ordene i Finland kjendes den kun fra 
Åland. 


85. H. plantaginis Dre GEEr. 


Blev kun af SørsBErG samlet i nogle faa eksemplarer paa 
Aarstad i mars og april 1871. 

Paa Jæderen har HrerLrirsen iagttaget den ganske talrig, for- 
øvrigt er den kun bemerket omkring Kristianiafjorden samt paa 
Ringerike, og hellerikke i Sverige gaar den længere end til ca. 
609 n. br. 


36. H. nigrirostris FABR. 


Ikke sjelden. I tidligere aar blev den kun samlet paa Kalfa- 
ret af Trumpy, i 1896 erholdtes den derimod flersteds, saaledes i 
større antal paa Ask 9de og i Strudshavn 20de juli, ligesom Lrr- 
PetTTERSEN har fundet et stykke paa Tveteraas i april 1897. 

Hidtil kun paa Jæderen (HELLIESEN), forøvrigt udbredt op til 
Trondhjem; i Sverige nordligst bemerket i Dalarne. 


387. H. meles Fasra. 


Af SørLsBERG taget i et enkelt eksemplar paa Kalfaret 8de april 
1871, senere er den forgjæves bleven søgt. 

Anden forekomst i det sydvestlige Norge er mig hidtil ikke 
bekjendt, forøvrigt er den iagttaget hist og her op til Romsdalen 
(SIEskg). I Sverige gaar den op paa arktisk omraade. 


38. Erirhinus acridulus L. 


Temmelig almindelig og iagttaget paa mange lokaliteter, saale- 
des i tidligere aar paa Nygaard, Møhlenpris, Kalfaret og i Solheims- 
viken, paa min reise i 1896 erholdtes den ved Hop 4de og i Struds- 
havn 20de juli. 

Af HerLrtrgsen observeret ved Stavanger, men derimod ikke i 
Ryfylke, forøvrigt udbredt over hele landet op til Tromsø. 


114 J. Sparre Schneider. [No. I 


39. Dorytomus tortrix L. 


Til denne art hørte vistnok 2? eksemplarer af en stor gul Do- 
rytomus, det ene taget af SørsBErG i Solheimsviken 1 1869, det 
andet af Trumry, hvilke var os paafaldende ved at frembringe en 
pibende eller knirkende lyd ligesom visse løbebiller og træbukke. 
Jeg opførte den i fortegnelsen af 1874 som pectoralis FABR., men 
efter senere at være kommen i besiddelse saavel af sikre tortrix 
som pectoralis, tror jeg sikkert, det har været fortrix, dog har jeg 
aldrig seet noget anført om denne arts evne til at frembringe lyd. 

Saavel ved Stavanger som i Ryfylke er den observeret af 
HyenrnrIrsen, forøvrigt udbredt op til Saltdalen, medens opgaven om 
forekomst ved Tromsø vistnok er feilagtig. 


40. D. majalis Pays. 


Paa Salix i museets baggaard tog jeg et par eksemplarer 6te 


juli 1896. 

Ikke bemerket andetsteds i det vestenfjeldske, ellers er den 
udbredt lige op til Senjen, hvis ZeTrerstTEDTS bestemmelse er rigtig; 
selv har jeg her nord endnu ikke fundet denne art. 


41. Cryptorrhynchus lapathi L. 


Sjelden. Jeg tog et par im copula paa Salix i Biskopshavn 
28de juni 1874. 

Af Hernurmsen funden ved Stavanger. Udbredt op til Ofoten 
(ZETTERSTEDT), andre lokaliteter inden den arktiske region er mig 
ikke bekjendte. 


42. Pissodes pini L. 


I et enkelt eksemplar taget af H. JæcGrzr paa Nordnes i juli 
1871, vistnok indført med ved eller tømmer. 
Udbredt med furuen over hele landet, østenfor Nordkap dog 


meget sjelden. 
43. Orobitis cyaneus L. 


Kun af SøLsBERG taget i et enkelt eksemplar paa Fløifjeldet 
26de april 1871, selv var jeg aldrig saa heldig at finde denne rare 


lille snudebille. 


19011 Coleoptera og Lepidoptera. 115 


Jæderen (Henrrrrsrn), forøvrigt hist og her i det sydøstlige 
op til Grue i Solør (SIEBKB). 


44. Rhinoncus castor Fapr. 


Synes at være sjelden, da jeg kun har fundet 2 eksemplarer, 
et paa Ask 9de juli, et andet ved Kleppestø i Strudshavn 9de 
august 1896. 

HerLLIEsEN har bemerket den almindelig i Stavanger amt; 
meget udbredt i det sydlige og mellemste Norge op til ve, 
ogsaa funden i Saltdalen. 


45. R. pericarpius L. 


Almindelig omkring Bergen; noteret fra Stølen, Leite, Nygaard, 
Solheimsviken i tidligere aar, i 1896 samlede jeg den 1 stort antal 
ved Hop og paa Ask. 

Udbredt ganske som foregaaende, med en enkelt forekomst in- 
denfor den arktiske region (Trondenes). Begge arter gaar ogsaa i 
Sverige op i den arktiske region. 


46. Coeliodes (Allodactylus) geranii Payx. 


Meget sjelden; et enkelt stykke fandt jeg ved Strømsnes 29de 
juni 1896. 

Af Herngsen ligeledes en enkelt gang taget i Ryfylke. Østen- 
fjelds meget udbredt op til Lillehammer, medens den i Sverige gaar 
helt op i det nordlige Lapland. 


47. C. urticæ Scop. (didymus FaBR.) 


I tidligere aar var den meget almindelig paa Urtica bag Fre- 
driksberg, paa min sidste reise fandt jeg atter et par eksemplarer 
paa den gamle lokalitet, men udenfor dette punkt er den paafal- 
dende nok endnu ikke paavist. 

Andetsteds paa vestlandet er den ikke bemerket, og fra det 
østenfjeldske kjender jeg ikke andre lokaliteter end Kristiania. I 
Sverige har den en større udbredelse og skal ogsaa forekomme i 
Lapland. 


116 J. Sparre Schneider. [No. I 


48. C. rubicundus Hest. 


Et enkelt eksemplar paa Populus tremula i Laksevaag 11te 
juni 1874. 

Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger, hvor jeg har 
samlet den i stort antal paa Betula. 


49. Coutorrhynchus pollinarius Forst. 


Maa regnes til en af karakterformerne ved Bergen. 1 tidligere 
aar samlet i større antal sammen med Ceut. urticæ paa ,,Bosdungen* 
bag Fredriksberg; i 1896 blev den her forgjæves eftersøgt, derimod 
tog jeg 3 eksemplarer i Solheimsviken 6te juli. 

Udenfor Bergen er den, mig bekjendt, kun iagttaget i Bækkelaget 
ved Kristiania af afdøde gartner Mor, angivelig paa Cymnoglossum, 
medens jeg ved Bergen kun har seet den paa Urtica. I Sverige 
forekommer den hist og her op til Stockholm, hovedsagelig i kyst- 
landskaberne. 


50. GC. contractus MAarsH. 


Et enkelt eksemplar taget paa Ask 9de juli 1896 har TH. 
MönstEer bestemt som tilhørende denne art, ligeledes var det 
samme art, som 26de mai 1874 blev funden paa Nygaard og optaget 
i min første fortegnelse som erysimi F. | 

Ikke tidligere bemerket paa vestlandet; østenfjelds kjender jeg 
ingen anden lokalitet end Kristiania (SIEBKE). 


51. OC. ericæ Gyuu. 


Ikke bemerket før i 1896, da jeg samlede den flersteds i stor 
mængde ved at afhaave lyngen, saaledes paa Fjøsanger, i Gravdal, 
ved Strømsnes og paa Ask. 

Da den er saa almindelig ved Bergen, er det ganske paafaldende, 
at HELLIESEN endnu ikke har iagttaget den i Stavanger amt, der 
er saa rigt paa lyngmoer. Østenfjelds er den funden hist og her 
i det sydlige samt paa Smølen af SIEBKE, 1 Sverige gaar den lige 
op til Karesuando (689 30). 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 7 


52. Limnobaris t-album L. 


Af denne ikke tidligere paa vestlandet iagttagne snudebille 
tog jeg ialt 15 eksemplarer i engsumpen ved Hop 26de juni og 
4de juli 1896. 

Udbredt i det sydøstlige Norge op til Grue i Solør (SIEBKE); 
i Sverige har den en lignende udbredelse. 


53. Orchestes stigma Germ. 


Kun et enkelt individ erholdt jeg ved Hop 4de juli 1896. 

Almindelig flersteds i Ryfylke og ligeledes bemerket paa Jæ- 
deren (HeLrrrgskn), forøvrigt meget udbredt i den sydøstlige del af 
landet op til Krydsherred (lidt nordenfor 60de grad) samt en en- 
kelt gang i Maalselven under 699, medens den i Sverige er iagtta- 
get op i de mellemste Lapmarker. 


54. 0. salicis L. 


Lidet observeret ved Bergen. I 1874 fandt jeg 2 stykker i 
Solheimsviken lite juni, i 1896 erholdtes ogsaa kun ? eksemplarer 
ved Hop 26de juni og 4de juli. 

Flersteds paa Jæderen, men endnu ikke samlet i Ryfylke (Hrr- 
LIESEN), forøvrigt udbredt over hele landet op til 709, dog ikke 
østenfor Nordkap. 


55 Rhamphus pulicarius Hzyst. (flavicornis Tns.) 


Af denne uanselige lille snudebille medbragte jeg i 1896 nogle 
faa individer fundne ved Nestun 15de juli samt i Strudshavn 9de 
august. Den er jo meget let at overse og er neppe saa sjelden, 
som det synes. 

Hidtil kun bemerket i det vestenfjeldske, idet Henccresen har 
iagttaget den baade paa Jæderen og i Ryfylke, medens den paa 
svensk side er funden lige op i Lapland. 


56. Cionus pulchellus Hzsr. 


Det var mig en betydelig overraskelse at finde slegten Cionus 
ogsaa repræsenteret ved Bergen og det ved en art, som bidtil kun 


118 J. Sparre Schneider. [No. I 


var funden omkring Kristiania. Jeg tog 2 eksemplarer ved Tve- 
teraas 4de juli 1896 ved at haave i det høie græs omkring et 


lidet vand. | 
I Stavanger amt har Hærvrigsen endnu ikke paavist nogen 


Ci0nus, men ellers forekommer 2 andre arter vestenfjelds, nemlig 
scrophulariæ L. i Lærdal i Sogn og thapsus Farr i Eidfjord i 
Hardanger, hvilke dog neppe gaar synderlig længere ud mod kysten. 
I Sverige er pulchellus iagttaget hist og her op til Vestergøtland. 


57. Miarus campanulæ L. 


Sjelden. Vi tog nogle faa eksemplarer paa Hieracum paa 
Kalfaret 14de juni 1874, paa min sidste reise samlede jeg 2 styk- 
ker, ved Strømsnes 29de juni og Hop 4de juli. ; 

Af Hersigsen kun observeret i Ryfylke, forøvrigt meget ud- 
bredt op til Gudbrandsdalen og angives ogsaa af ZeTTERSTEDT at 
være funden paa Skjervø under 709 n. br. 


58. Amnoplus roboris Surrfr. (plantaris TA0ms) 


Ikke sjelden omkring Bergen. Solheimsviken 1 juni 1874, I 
1896 samlede jeg nogle stykker ved Strømsnes 29de juni, paa Ask 
9de juli samt i Strudshavn 9de august. 

Først sent er man hos os bleven rigtig opmerksom paa denne 
lille snudebille, og medens SrIeBkr i sin ,Enumeratio* kun anfører 
Kristiania og Nordland som ham bekjendte findesteder, har det lyk- 
kes de senere samlere at paavise den snart sagt overalt, baade 
vesten- og østenfjelds, og ligesaa udbredt er den i vor arktiske 
region lige op til Tromsø. 

I GriznLs katalog er alle norske findesteder henførte under 
A. plantaris NArz. (depilis Tøs.), medens de, saavidt jeg kan for- 
staa, alle angaar roboris; plantaris er hidtil hos os kun funden ved 
Drøbak af HenrLrLIgsen. 


59. Anthonomus rubi Hssrt. 


Temmelig sjelden. Funden ved Kristiansborg 15de juni 1874, 
i 1896 tog jeg nogle eksemplarer ved Hop, Strømsnes og paa ASK. 

Af Hæerrrgsen er den kun bemerket i Ryfylke, ellers er den 
udbredt op til Grøtø (679 50), dog kjender jeg fra arktisk omraade 
kun en enkelt forekomst. Østenfor fjeldryggen synes den ikke at 
gaa saa langt mod nord. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 119 


60. Tomicus laricis FABR. 


Et eksemplar af en Tomicus fandtes krybende paa gulvet i 
mit værelse 9de juli 1871. Jeg har i fortegnelsen af 1874 opført 
det som larieis, men tør ikke garantere bestemmelsens korrekthed. 

Ikke bemerket andetsteds vestenfjelds, ellers udbredt op til 
polarkredsen. 


61. Xyloterus domesticus L. 


Denne sydlige art er taget af Lrr-PETTERsEN i et enkelt eks- 
emplar i Sandalen ved Hop vaaren 1900. 

Hidtil kun funden i et enkelt eksemplar ved Stavanger af 
HELLIESEN, andre norske lokaliteter er endnu ikke bleven publice- 
rede. I Sverige til Jemtland, i Finland kun i det sydligste. Anta- 
gelig en subatlantisk form. 

Dette er altsaa ved Bergen de 2 eneste repræsentanter for bark- 
billernes talrige familie, og meget rigt er heller ikke Stavanger amt» 
hvor Hertrrasen ialt har paavist 7 arter. Af disse turde de 2 
Hylastes (ater Payx. og palliatus Gytr) samt Hylwgqus pmiperda 
L. nok forekomme i de ansamlinger af ældre furuskog, som staar 
hist og her i Bergens fjernere omegn. 


Longicornia. 
1. Stenocorus (Rhagium) mordax Dr GEEr. 


Ikke almindelig. I tidligere aar kun funden paa Landaas 6te 
Juni 1870; paa min sidste reise tog jeg 2 stykker, et ved Hop og 
et paa Strømsnes 9de juli, desuden er den af Lrr-PreTTEsEN sam- 
let flere gange i Munkebotn. 

Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger, og her nord 
ligesaa almindelig som søndenfjelds. 


2. S. inqvisitor L. 


Som bunden til barskog er den selvfølgelig meget sparsom ved 
Bergen. Et enkelt eksemplar af billen har TrumPy taget i Fyllin- 
gen, medens afdøde skolebestyrer THomasskn tog nogle larver un- 
der barken paa en furustubbe i Laksevaaeg. 


120 J. Sparre Schneider. [No. I 


Med furuskogen udbredt over hele landet og vel saa hyppig 
som foregaaende i den arktiske regions indre skogbygder. 


3. Oxymirus cursor L. 


Meget sjelden, kun i et enkelt eksemplar funden paa Fjøsan- 
ger af L. STEJNEGER. 

Udbredt op til Tromsø, dog meget sparsom i disse nordligste 
trakter. 


4. Leptura sangvinolenta L. 


Synes at være sjelden; ikke bemerket før i 1896, da jeg tog 
3 stykker, et i museets baggaard, et i Nygaardsparken samt det 
3die paa Ask, 6te og 9de juli. 

Udbredt op til Saltdalen, hvor den endnu er overordentlig 
almindelig. 


5. L. 4-fasciata L. 


Meget sjelden, kun af H. Jæcrr taget 1 et enkelt eksemplar 
iL LED 

Har en mere sydlig udbredelse og er ikke observeret nordli- 
gere end i Romsdalen (SIEBKE). ZETTERSTEDT opfører den [som 
funden i Lapland uden at nævne specielt findested. 


6. L. maculata Ponsa (armata HBsr.) 


Ligeledes sjelden og ikke bemerket før i 1896, da jeg paa 
Strømsnes 9de juli tog 4 eksemplarer paa blomsterne af en stor 
skjærmplante (Angelia 7). 

I Norge har denne art ganske samme udbredelse som foregaa- 
ende, men er et langt hyppigere insekt, i Sverige er den derimod 
ikke observeret nordenfor 60de grad. 


7. Acanthocinus ædilis L. 


Et par eksemplarer er i tidligere aar fundne ved Bergen af 
SøLsBERG og observator ÅSTRAND. 

Med furuskogen udbredt over hele landet, ogsaa talrig norden- 
for polarkredsen. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. | 191 


6. Monochammus sutor L. 


Af L. StTeJNEGER taget i et haneksemplar ved Bergen. 
Deler udbredelse med foregaaende, men har i den arktiske 
region en meget sporadisk forekomst. 


9. Lamia textor L 


Af denne eiendommelige store træbuk fangede SøLsBERG i Sand- 
viken et enkelt eksemplar, som blev meget beundret — og mis- 
undt ham! 

Hist og her op til Solør (SrzBxkr); i Sverige gaar den endnu 
en breddegrad længere mod nord, i Finland endog til 670. 


10. Saperda carcharias L. 


Ligeledes kun af SørsBerG taget i et enkelt stykke paa Dams- 
gaard, et andet, ogsaa fanget i byens omegn, opbevares paa Ber- 
gens museum. 

Observeret op til Fron i Gudbrandsdalen, skal forekomme almin- 
delig i Jæderens planteskoler. I Sverige skal den gaa op i de 
nedre Lapmarker ifølge ZETTERSTEDT. 


ll. S. populnea C. 


Flere eksemplarer etiketterede ,Nyhavn ved Bergen* har jeg 
for mange aar siden seet i en gammel insektsamling hos dr. H. 
REevusca. 

Udbredt op til Saltdalen, hvor den er funden 1 et enkelt indi- 
vid (HAGEMANN), paa svensk side observeret helt op til Karesuando. 


12. S. scalaris L. 


I Bergens museum staar et gammelt eksemplar bærende etiket- 
fen ,Bergen 28de august 1830.* 

Dette er slegtens almindeligste og mest udbredte art, idet den 
forekommer helt op til Alten. 


122 J. Sparre Schneider. [No. I 


Phytophaga. 
1. Donacia discolor Panz. (geniculata TnHs.) 


Et enkelt individ af den kobberrøde form tog jeg ved Klep- 
pestø i Strudshavn 20de juli 1896. 

Har af alle vore Donacier den største udbredelse, idet den er 
observeret op til Alten. Af de øvrige skandinaviske 25 arter er 
der vel neppe mere end 1, nemlig aqvatiea L., hvormed Bergens 
fauna med nogenlunde sikkerhed kan ventes forøget. Denne har 
jeg en enkelt gang fundet i Strandebarm i Søndhordland, og flere 
end disse 2 arter foreligger endnu ikke fra det vestenfjeldske Norge. 


2. Zeugophora subspinosa FaBR. 


Qgsaa denne tilhører udbyttet fra mine ekskursioner i det rig- 
holdige Strudshavn. Et enkelt eksemplar blev haavet 20de juli 
1896 1 det frodige dalføre straks ovenfor anløbsstedet. 

Sparsomt bemerket hist og her op til Valders samt en enkelt 
gang i Saltdalen i 1898. OQgsaa paa svensk side gaar den op i 
den arktiske region. 


8. .Lochmæa suturalis Toms. 


Synes ikke at være sjelden omkring Bergen, dog er den ikke 
med sikkerhed paavist der før i 1896, da jeg tog ialt 6 eksempla- 
rer ved Hop, Fjøsanger og Strømsnes 26de, 29de og 30te juni. 

Denne art er først ganske nylig bleven opført som et norsk 
insekt af Hrerrigsen i Stavanger museums aarsberetning for 1898; 
han anfører den som funden ved Moss og Stavanger. Den er for- 
øvrigt forlængst samlet hos os, men er bleven forvekslet med den 
nærbeslegtede capree L., og udbredelsen kan derfor ikke med sik- 
kerhed udredes, kun saameget er vist, at den gaar lige til Syd- 
varanger, hvor jeg har taget et eksemplar. Ved Drøbak samlede 
jeg 1llte mai 1899 et stort antal individer ved at haave mellem 
lyng og blaabærris, og paa samme slags lokaliteter forekom den 
ogsaa ved Bergen; TrHomson derimod bemerker, at den lever paa 
Salix repens og andre Salix-arter, saa dens naturhistorie vistnok 
trænger en nølere undersøgelse. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 198. 


4. Luperus longicornis Farr. (rufipes GyLrr.) 


Ikke synderlig almindelig. Biskopshavn 28de juni 1874, paa 
min sidste reise erholdtes nogle faa stykker paa Fjøsanger 30te 
juni og Ask 9de juli. 

Overalt i det sydlige og centrale Norge op til Kongsvold paa 
Dovre (Sresxr). Dens nære slegtning flavipes L. er vistnok mod 
nord observeret lige til Trondhjem og er østenfor fjeldryggen lige- 
saa almindelig, men fra Vestlandet er den endnu ikke paavist. 


5. Longitarsus tabidus FABR. 


I universitetsmuseet staar eksemplarer, som jeg selv har taget 
ved Bergen 24de mai 1875; den nøiere lokalitet erindres dog ikke. 
og min dagbog for 1874 er ikke længere i behold. 

Udenfor Bergen kjender jeg ingen anden lokalitet for denne 
art end Kristiania, hvor den er funden af SreBkr. I Sverige til 
henimod 600. 


6. L. luridus Score. 


Et enkelt eksemplar fandt jeg ved Kleppestø i Strudshavn 8de 
august 1896. 
Heller ikke for denne art kjender jeg anden norsk lokalitet 
end Kristiania. NSaavel i Sverige som Finland gaar den angivelig 
op paa arktisk omraade. 


7. Sphæroderma cardui Gy. 


Denne store og eiendommelige ,jordloppe* hører til de for 
Bergens fauna karakteristiske arter, skjønt den er ganske sparsom 
og kun funden paa en enkelt lokalitet, nemlig ved foden af Fre- 
driksbergs gamle mure paa den mod Puddefjorden vendende side. 
Her fandt vi den af og til, især om høsten, paa tidsler (Circium ?), 
og det lykkedes mig (ogsaa 6te juli 1896 at finde 2 stykker paa 
dette mit ældste jagtterræn. 

Kun observeret ved Kristiania, Drammen og paa Hvaløerne, i 
Sverige hist og her op til Upland, ogsaa der hovedsagelig i kyst- 
landskaberne. 


124 J, Sparre Schneider. [No. 1 


8. Crepidodera ferruginea Scor. (exoleta FABR.) 


Ikke paavist ved Bergen før i 1896, da jeg fandt den flersteds 
i de vestenfor byen beliggende partier, saaledes i Kværnviken 3die, 
Salhus 7de, paa Strømsnes 9de og i Strudshavn 20de juli. 

Funden paa adskillige lokaliteter op til Rendalen og Gudbrands- 
dalen, ogsaa paa Søndmøre i forrige aarhundrede af H. Strøm, da 
hans exoleta vistnok er samme art som den ved Bergen forekom- 
mende. I Sverige ifølge ZETTERSTEDT ogsaa i Lapmarken. 


* 


9. Manthura chrysanthemi Koca. 


Af denne hos os sjeldne art blev et enkelt eksemplar haavet 
ved Hop 26de juni 1896. 

Har en udpræget østlig udbredelse paa den skandinaviske 
halvø. I Norge er den ellers kun funden ved Kristiania og Houg- 
sund, i Sverige strækker den sig lige op i det sydlige Lapland. 


10. Batophila rubi Payx. 


Sammen med foregaaende ved Hop ligeledes kun et enkelt 
stykke. 

Almindelig udbredelse saavel hos os som i Sverige deler den 
ganske med foregaaende, kun er Grue i Solør den anden lokalitet 
udenfor Kristiania. 


ll. Chætocnema aridella PAvk. 


Et par eksemplarer blev haavede i græsset 1 Arne 4de juni 
1874. 

Den er hidtil hos os bemerket paa forholdsvis faa lokaliteter 
men udbredt lige op til Gibostad nogle faa mil søndenfor Tromsø 
(ZETTERSTEDT). 


12. Psylliodes napi FABR. 


Heller ikke af denne lykkedes det mig at opdrive mere end 
et eneste eksemplar ved Strømsnes 9de juli 1896. 

Mig bekjendt er den kun funden ved Kristiania af SIzsksz, 
men i GRILLS katalog opføres ogsaa Dovre; paa svensk side er den 
iagttaget op til Helsingland. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 125 


Med disse 8 arter er visselig ikke Bergens ,jordloppe*-fauna 
udtømt, da det vel maa være hævet over enhver tvil, at endnu 
nogle af de i Skandinavien og Finland hidtil paaviste 96 arter maa. 
kunne opdages her. 


18. Chrysomela hyperici Forst. (fucata (FABR.) 


En af de fornemste karakterformer ved Bergen. I tidligere 
aar var kun et par stykker fundne af STEJNEGER OS SØLSBERG, 
uden at den nøiere lokalitet blev noteret. Fra min sidste reise 
medbragtes derimod en hel række eksemplarer, som alle erholdtes 
ved at afhaave større samlinger af Hypericum. Det første eksem- 
plar tog jeg i Salhus 13de juli, i Strudshavn var den derimod almin- 
delig 20de juli og 9de august i selskab med varians. Den varierer 
kun lidet i farven, de fleste stykker er kobberfarvede med grønt. 
thorax, enkelte har ogsaa vingedækkerne grønagtige. 

Bergen 'er jhidtil den eneste bekjendte lokalitet hos os, men 
den er visselig tilstede ogsaa andetsteds paa vestkysten. I Sverige 
falder dens udbredelse som karakteristisk for disse vestlige former: 
Skåne, Blekinge, Øland og Gotland (Grrrcn). 


14. C. marginata L. 


Synes at være ganske sjelden, idet vi kun i de 2 første sam- 
leaar (1869—70) tog nogle faa eksemplarer paa Stølen og Leite. 

Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger og som det 
synes talrigere her nord, uden at den dog kan regnes til de udpræ- 
get nordlige former. Larven har jeg i Saltdalen fundet paa Achil- 
lea millefolium, og dette er vistnok den almindelige næringsplante 
under disse nordlige bredder. 


15. GC, polita L. 


Et enkelt eksemplar er fundet ved Bergen i juni 1874 af sko- 
lebestyrer THomasskn, de andre samlere har den hidtil undgaaet. 
Forekomsten er ganske paafaldende, da den hører til de østlige 
former, som ellers ikke er paavist i det vestenfjeldske, men nogen 
feiltagelse er ikke mulig, da jeg selv i sin tid har seet det omhand- 
lede individ. 


126 J. Sparre Schneider. [No. I 


Udbredt op til Trondhjem (Storm). ZpTTERSTEDT opfører den 
ogsaa som forekommende i svensk Lapmarken uden nærmere at 
betegne findested. 


16. GC. staphylea L. 


Almindelig omkring Bergen, især om vaaren under stene. I 
1896 fik jeg dog blot 3 stykker i Fjeld paa Store Sartor 17de juli. 
Med marginata udbredt over hele landet og som denne i de 
nordlige landsdele hovedsagelig bemerket i kysttrakterne; jeg kjen- 
der ikke her et eneste findested i 10 kilometers afstand fra havet. 


17. OC. varians ScnaLL. (hyperici Dr Grrr, THoms.) 


I tidligere aar var kun et enkelt eksemplar taget af SøLsBERG 
paa Kalfaret vaaren 1870 eller 71, og den er udeglemt i den før- 
ste fortegnelse. Desto mere overrasket blev jeg paa min sidste 
reise ved at se den paa mange lokaliteter og tildels i betydelig 
mængde, men som bunden til Hypericum er den lokal og har saa- 
ledes tidligere kunnet undgaa vor opmerksomhed. Den erholdtes 
først ved Hop 4de juli, senere tog jeg den i Salhus og paa Strøms- 
nes, men 1 størst antal i Strudshavn 20de juli og 9de august. Sam- 
men med det udviklede insekt bemerkedes ogsaa larver, der vist- 
nok har tilhørt baade denne og hyperiei. De medbragte eksempla- 
rer er ganske farvede som hyperici og varierer forholdsvis ubety- 
deligt; den vakre blaa form, som er almindelig østenfjelds, synes 
ganske at fattes ved Bergen. 

Udbredt i det sydlige Norge søndenfor den 61de grad, dog 
angiver ZETTERSTEDT den at være funden ,in Nordlandia Norve- 
g1ea rarius in copula capta*, uden at nævne findestedet, medens 
den er undgaaet alle senere samleres opmerksomhed. I Sverige er 
nordgrænsen hidtil Ångermanland. 


18. Lina populi L. 


Funden ved Dyngeland og i Sælen af mine skolekamerater; 
byens umiddelbare nærhed synes den ikke at forekomme. 

Udbredt saavel vesten- som østenfjelds op ti: Trondhjem (STorM), 
Sverige naar den op i Lapmarkerne. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 127 


19. Phytodecta (Gonioctena) pallida L. 


Synes at være sjelden og ikke bemerket før i 1897, da Lrx- 
PeTTERSEN tog 2 stykker af den normale bleggule form paa Tve- 
teraas 4de april. 

Udbredt over hele landet og særlig talrig i den arktiske region; 
den er uden tvil et insekt af nordlig herkomst. 

Angaaende billens og larvens næringsplanter er opgaverne fra 
sydligere bredder saa lidet stemmende med mine erfaringer, at jeg 
næsten er kommen i tvil om identiteten af den nordiske og mellem- 
europælske pallida. Medens jeg, ligesom ZETTERSTEDT, altid kun 
har observeret den paa forskjellige Salices, især de med lodne blade 
(glauea, lappomum, lanata), anfører Tuomson: ,Allmån på Hågg 
(Prunus padus) öfver hela Skandinavien,* medens LETZNER (,,Kåfer 
Sehlesiens*) siger: ,In der Ebene und im Gebirge bis an 4000 
F., auf Sorbus aucuparia, Prunus padus, auch Eichengestråuch*, Salix 
kommer saaledes slet ikke i betragtning. I forbindelse hermed kan 
det nævnes, at den nærbeslegtede G. 5-punctata i Saltdalen forekom- 
mer ligesaameget paa Prunus padus som paa Sorbus aucuparia, 
medens begge de nævnte forfattere kun anfører den sidste plante 
som næringsvekst. OQgsaa omkring Kristiania bemerkede jeg sid- 
ste vaar pallida paa en glatbladet Salix, 5-punctata paa Prunus; 
disse arter er forøvrigt tidligere hos os tildels bleven forvekslede, 
og endel af Sreskzs opgaver i ,Enumeratio* om forekomsten af 
pallida som ,copiose in foliis Pruni padi* omkring Kristiania er 
vistnok at henføre til 5-punctata. 


20. Ph. 5-punctata F. 


Af Lrr-PETTERSEN har jeg modtaget eksemplarer tagne i San- 
dalen ved Hop vaaren 1900. Det var mig en behagelig overra- 
skelse at kunne føie ogsaa denne art til Bergens fauna, og fundet er 
et yderligere bevis paa, hvor meget nyt der endnu kan ventes fra 
disse mere lunt beliggende lokaliteter i byens fjernere omegn. 

Da 5-punctata tidligere for en del vistnok har været sammen- 
blandet med pallida, er der for tiden ikke meget at sige om dens 
udbredelse hos os. Hidtil publicerede forekomster er alene Kri- 
stiania, hvor den findes overalt, samt Saltdalen, hvor den forekom- 
mer yderst almindelig omkring Storjord. I juli 1900 tog jeg ogsaa flere 
eksemplarer ved Strømsøren paa vei til Altevand og ligeledes ved 


128 J. Sparre Schneider. [No. 1 


Bjerkeng i Maalselven (ca. 699) larver, som uden tvil hørte til 5- 
punctata, saa dens udbredelse er meget vidstrakt. Ogsaa i Sve- 
rige er den udbredt og iagttaget til de mellemste Lapmarker. 


21. Gastrophysa viridula Dr Grzr. 


Omkring Bergen ubetinget den almindeligste bladbille, som ofte 
i store kolonier sees paa de store syrer (Rumex domesticus) over- 
alt, baade i byen og omegnen. 

Denne art synes at være talrigst i det vestenfjeldske, men er 
forøvrigt samlet over hele det sydlige og mellemste Norge op til 
Trondhjem, hvorfra den gjør det store sprang til Sydvaranger i 
det nordøstligste hjørne af vort land; dog er det sandsynligt, at 
den vil findes nogetsteds paa den endnu ikke undersøgte store kyst- 
strækning mellem Trondhjem og polarkredsen. NSaavel i Sverige 
som i Finland naar den ogsaa en høi nordlig bredde. 


22. Phyllodecta vitellinæ L. 


Ikke medtaget i min første fortegnelse, men efter ,Fnumera- 
tio* har jeg fundet den baade ved Bergen, paa Voss og i Hardan- 
ger. I 1896 erholdt jeg nogle eksemplarer paa lave aspebusker 
omkring Ask 9de juli, men den synes omkring Bergen baade at 
være lokal og temmelig sparsom. 

Udbredt over hele landet og navnlig nordenfor polarkredsen 
ofte optrædende i uhyre masser, saa den tildels ganske afløver vidi- 
erne, ofte da i selskab med Lina lappomica. I gunstigere aar ud- 
vikler den ogsaa her nord 2 kuld i sommerens løb. 


23. Hydrothassa glabra H»st. (aucta THs.) 


Vistnok baade sjelden og lokal. Et enkelt eksemplar erholdt 
jeg ved haavning i Strudshavn 9de august 1896. 

Ikke tidligere observeret paa vestlandet, østenfjelds udbredt 
op til Røraas, vestligst bemerket i Telemarken. I 1896 tog jeg et 
enkelt individ ved Turtegrøsæter 1 Lyster, ca. 1000 m. 0. h., men 
faunaen i indre Sogn er rent østlig, og disse distrikter kan ikke 
slaaes sammen med det egentlige ,vestenfjeldske*. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 129 


24. H. marginella L. 


I marts og april 1871 fandt vi flere eksemplarer under stene, 
paa min sidste reise tog jeg 4 stykker ved Hop 26de juni og 
4de juli. 

Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger, og saavel i 
Sverige som i Finland opnaar den lignende høi breddegrad. 


25. Cassida rubiginosa MörLc. (vibex Harold nec. LI.) 


I de aar, jeg har samlet i Bergens stift, er kun et eneste indi- 
vid af denne slegt falden i mine hænder; det blev fanget paa Kal- 
faret 4de juni 1870. Tidligere opført som vibex L., men MÖNsTEr 
meddeler mig nu, at stykket tilhører rubiginosa. 

Udbredt op til Gudbrandsdalen, i Sverige ifølge ZeETTERSTEDT 
op til Lapmarken. 

At de her opregnede 25 arter udgjør den hele bergenske fauna 
af Phytophaga, er neppe troligt, og navnlig kan det ikke slaa feil, 
at her maa kunne paavises en eller anden Oryptocephalus af Skan- 
dinaviens 33 arter, fornemmelig da labiatus L., som'er udbredt lige 
til Sydvaranger og funden flersteds almindelig i Hardanger og 
paa VOss. 


Aphidiphaga. 
l. Hippodamia 7 maculata De Grzzr (segetalis Nazxz.). 


I tidligere aar (1871) blev kun et enkelt eksemplar taget af 
SØLSBERG paa Engen paa balsampoppel, i 1896 erholdt jeg endel, 
tildels nyklækkede, eksemplarer ved at afhaave myrgræsset langs 
elven ved Kleppestø i Strudshavn 9de august. Da begge slegtens 
norske arter lever paa sumpige steder, synes forekomsten paa Engen 
ganske paafaldende, men i den tid laa udenfor SørsBErGSs have en 
stor sidlændt eng, hvorfra eksemplaret vistnok havde forvildet sig. 

Udbredt op til Lillehammer (ScHøyken), i Sverige gaar den 
lige til Lapland. 


2. Adalia bipunctata L. 


Meget almindelig omkring Bergen, ogsaa i 1896 samlede jeg 
den i antal, navnlig i Solheimsviken 5te juli og dagen efter i museets 
9 


130 | J. Sparre Schneider. [No. 1 


baggaard. Her som andetsteds varierer den overordentlig, over de 
forskjellige farveaberrationer har jeg dog ingen specielle notiser 
gjort. Almindeligst forekommer de med sort grundfarve, meget 
sparsomt ser man derimod den paa østlandet almindeligste røde, 2 
prikkede form, GYLLENHALS var. d. 

Medens den i Sverige gaar op i Lapland, er den hos os endnu 
ikke paavist nordenfor Trondhjem (Storm), uden tvil maa dog 
norderænsen søges adskillig høiere op. 


3. Halyzia l4-guttata L. 


Ikke almindelig. I de tidligere aar har vi samlet den i Sol- 
heimsviken oktober 1870, Aarstad 14de april samme aar, Kristians- 
borg 10de juni 1874. I 1896 erholdt jeg 2 stykker, deraf det ene 
ved Hop 26de juni. 

Almindelig og udbredt over hele landet lige til Sydvaranger. 


4. H. oblongoguttata L. 


Meget sjelden, kun et eneste stykke har jeg taget paa Kumex 
paa Nordnes Iste juli 1871. 

I det sydlige Norge til 60de grad og saa atter ikke sjelden i 
Saltdalen, men denne store lacune vil vistnok fremtidige under- 
søgelser udfylde; i Sverige er arten observeret af ZeETTERSTEDT 
lige til Muononiska. 


5. H. 16-guttata L. 


Sjelden og enkeltvis.  Sørs»eraG fandt et eksemplar i Sælen 
juni 1874, selv tog jeg et ved Strømsnes 29de juni 1896, medens 
Lir-PetTTErsEN erholdt et 3die paa Tveteraas l1te april 1897. 

Meget udbredt i det sydlige Norge op til Søndmøre, i Sverige 
har fader Linne selv taget den i Luleå Lapmark. 


6. H. 22-punctata L. 


Ligeledes sjelden. Vi tog et par stykker paa Corylus paa 
Kalfaret mai 1869, senere er den ikke blevet bemerket. 

Udenfor Bergen kjender jeg ingen anden forekomst end Kri- 
stiania (SIEBKE) og Lærdal i Sogn (Lrz-PETTERSEN), men mine 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 131 


kolleger i det sydlige Norge sidder selvfølgelig inde med en mængde 
upublicerede fundnotiser. 


7. H.14-punctata L. (conglobata ILLIG.) 


Synes at være sjelden, idet jeg hidtil kun har samlet et enkelt 
stykke ved Kleppestø i Strudshavn S8de august 1896. I Strande- 
barm i Søndhordland, kun faa mil sydøst for Bergen, er den almindelig. 

En af de hyppigere arter i det sydlige Norge, nordligst obser- 
veret i Sell i Gudbrandsdalen af Sre»xr, men uden tvil forekommer 
den ogsaa nordenfor Dovre. ZØkTTERSTEDT optager den blandt lap- 
landske insekter uden at anmerke nogen lokalitet. 


8. Cocceinella ll-punctata L. 


Et eneste eksemplar i Sverresborg 26de juni 1870. 

Ingen egentlig almindelig art, men den er udbredt over hele landet, 
de allernordligste landsdele ikke undtagne, her nord næsten ude- 
lukkende i kysttrakterne. 


9. C. 7-punctata L. 


Den maa vistnok være sjelden ved Bergen, naar den i alle 
de tidligere aar saa aldeles kunde undgaa vor opmerksomhed. Først 
i 1896 tog jeg 3 stykker ved Kleppestø i Strudshavn 8de august 
sammen med Hippodomia 7-maculata. 

Har den samme udbredelse som foregaaende, men mnordenfor 
Saltdalen er den hidtil med en enkelt undtagelse kun iagttaget 
paa øerne og langs kystranden. 


10. GC. 10-punctata L. (variabilis FABr.) 


Ligeledes sjelden. Jeg har fundet et enkelt individ paa Kal- 
faret paa Acer 24de juni 1871, samt i Arnevaagen paa Urtica 
4de juni 1874. Det foresvæver min erindring, at den ogsaa blev 
funden paa Nordnes, men nogen optegnelse herom findes ikke. 

IT Strandebarm i Søndhordland, omkring Kristiania og ved 
Sarpsborg, men selvfølgelig maa findestederne i de sidste 20 aar 
være bleven betydelig forøgede. I Sverige til Nordbotten (Griru ) 


Lepidoptera. 
Rhopalocera. 


l. Papilio machaon L. 


, Svalestjerten* er ingen elsker af det kjølige og vaade vest- 
landsklima og er sikkerlig ikke stationær ved Bergen. I den før 
omtalte gamle samling, der var sammenbragt af GrEvE og senere 
kom i afdøde landskabsmaler H. Revusca's besiddelse, har jeg for 
mange aar siden seet et eksemplar med etikette ,fanget ved Ber- 
ven*, og dette er den eneste mig bekjendte forekomst her.  Vesten- 
for fjeldryggen er den ellers kun observeret i indre Sogn, som med 
sit varme oplandsklima har fremdrevet en fauna, der i det væsent- 
ligste stemmer med den østenfjeldske og saaledes ikke længer kan 
kaldes , vestlandsk”. Her er den ikke sjelden og funden baade af 
Ta. MÖNsTEr og LrIk-PETTERSEN. 

Udbredt over hele landet, idet der endog fra Tromsø og Fin- 
markens amter kjendes flere sporadiske forekomster, dog er den 
endnu ikke bemerket i Stavanger amt samt fra N. Bergenhus til 
Nordland. 


2. Pieris brassicæ L. 


Den store ,kaalsommerfugl* er ganske almindelig omkring 
Bergen. "Tidligst er den observeret i midten af mai og frembrin- 
ger vel normalt 2 kuld, dog foreligger herom ingen bestemte iagt- 
tagelser. 

Endnu under 679 30" er brassicæ en almindelig dagsommer- 
fugl, men længere nord synes den ikke at være stationær, om man 
end kjender flere sporadiske forekomster fra Tromsø, Porsanger og 
Sydvaranger. 


4 
4 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 23 


N Byrapæ 


Maa visselig være meget sjelden, da jeg kun kjender en enkelt 
forekomst fra Bergen. Sørs»rrG erholdt et huneksemplar paa Fn- 
gen i juli 1869, og andetsteds paa vestlandet vides den heller ikke 
at være observeret. 

Efter dette bliver rapæ at henføre til de østlige former, og 
hermed stemmer ogsaa dens udbredelse forøvrigt i Norge. Efter 
ScHøyzns sidste store fortegnelse") er den endnu ikke funden i føl- 
gende amter: Nedenes, Lister og Mandal, Stavanger, N. Bergenhus, 
Romsdal, N. Trondhjem, Nordland og Tromsø, medens den derimod 
er iagttaget paa 2 punkter i Finmarken, nemlig Hammerfest og 
Sydvaranger. Forøvrigt er den vistnok, som saa mange andre al- 
mindeligt forekommende insekter, oftere bleven overseet, og naar 
man saa engang har sat sig den opgave at udrede en arts udbre- 
delsesforholde grundigt, skorter det paa tilstrækkeligt observations- 
materiale. Netop disse vulgære former frembyder ofte de aller 
interessanteste biologiske forhold, hvorfor det ikke noksom kan til- 
raades, altid med omhu at notere ogsaa de tilsyneladende ,værdiløse* 
og uinteressante species. 


PP måapi 1. 


Opgives af Lir-PeETTErsEN som forekommende sjelden ved Ber- 
gen, SØLSBERG og forfatteren lykkedes det aldrig at finde denne 
art. Denne sparsomme forekomst er høist paafaldende, da mapi 
ellers er saa almindelig udbredt over hele landet, de nordligste 
* landsdele ikke undtagne (fattes kun fra Stavanger amt), og da lar- 
ven ogsaa ved Bergen maa have et rigt udvale baade af kultive- 
rede og vildtvoksende Oruciferer, og leverer et slaaende bevis paa, 
hvor vanskeligt en ellers lidet kræsen art har for at slaa rod, naar 
der i livsbetingelserne fattes dette oftest uudgrundelige moment, 
som er saa absolut nødvendigt for dens trivsel. 

Hvorvidt napi i sin alpine og nordiske var. bryomæ O. muli- 
gens repræsenterer et oprindelig arktisk element, er jo ikke utænke- 
ligt, men arten er jo udbredt over hele Europas territorium og burde 
omkring Bergen finde ligesaa gunstige vilkaar som her nordenfor 
polarkredsen, hvor den trives ligesaa godt paa de yderste havskjær 


1) ,Forteg se over Norges Lepidoptera*, Kristiania Vidensk. Selsk. Forh. 
895 mon 13. 


134 | J. Sparre Schneider. [No. 1 


og paa fjeldene øverst i skoggrænsen som paa engene i de luneste 
dalfører. 


5. Anthocharis cardaminres L. 


Af Lrr-PetTtTersEn observeret i Sanddalen ved Hop mai 1900. 
Tidligere ikke funden Bergen nærmere end paa Voss og i Hardanger. 

Udbredt overalt til Nordre Trondhjem (64* 12"), alene frå 
Stavanger amt foreligger ingen iagttagelser. 


6. Rhodocera rhamni L. 


Ret almindelig i de indre fjordegne i amtet er den ude ved 
kysten en mere tilfældig gjest, skjønt larvens næringsplante er rige- 
lig tilstede. Lrr-PETTErRSEN har den fra Fane og har i juni 1900 
ogsaa taget 2 stykker ved Hop. 

Dette er en udpræget sydlig form, som ikke er observeret 
nordligere end Bergens høide. Den er noteret for alle de sydlige 
amter undtagen Stavanger. 


7. Thecla rubi L. 


Fra 12te mai til begyndelsen af juli er den funden paa mange 
steder omkring byen, enkelte aar i mængde, i 1874 blev den ikke. 
bemærket. Jeg har den noteret fra Kalfaret, Damsgaard, Sædal, 
Florvaag fra de første samleaar; Lrr-PeTTErRSEN opgiver den at 
være ,almindelig*. 

Endnu i Saltdalen er den hyppig, længere nord er kun et en- 
kelt individ fanget i Sydvaranger. Kun fra Stavanger og Tromsø 
amt foreligger ingen iagttagelser. 


$. Polyommatus phlæas L. 


Lir-PetTTErsEN noterer den som almindelig, vi erholdt den i 
de tidligere samleaar mere enkeltvis. Da jeg har den optegnet 
som observeret baade om vaaren (fra 6te juni) og sent om høsten, 
har den selvfølgelig her som overalt i det sydlige Norge 2 kuld. 

Udbredt over hele landet og ligesaa talrig nordenfor polar- 
kredsen, især i kystdistrikterne, som søndenfor, dog er den i Syd- 
varanger kun observeret som en sjeldenhed. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 135 


P. hippothoe L. forekommer paa Voss og i Yttre Hardanger og 
kunde muligens streife ind paa Bergens omraade. 


9. Lycæna argus L. (ægon auctor.) 


Sparsommere end følgende og visnok mere lokal. I 1896 saa 
jeg flere eksemplarer i Kvernviken paa blomstrende lyng og fan- 
gede et 27de juni. Lir-PETTERSEN opfører den som almindelig paa 
Askøen og 1 Sandviken, men mener vistnok argyrognomon, da denne 
kun noteres som ,temmelig almindelig, Sandvikeu, Skjold". I tid- 
ligere aar forstod vi ikke at skjelne mellem disse 2 meget nær- 
staaende arter, vi kaldte alt ,argus”. 

Udbredelsesforholdene er ikke tilstrækkeligt udredede, da tidli- 
gere samlere ofte har forvekslet den med følgende, med sikkerhed 
er den ikke observeret nordenfor Romsdals amt (ScHØYEN). 


10. L. argyrognomon Bercast. (argus auctor.) 


Paa lyngmarkerne omkring Bergen er den ofte meget almin- 
delig, navnlig paa Askøen, hvor den fløi i mængde i Iste halvdel 
af juli 1896. De medbragte eksemplarer er mindre end vore tyske, 
men maa dog kaldes nogenlunde typiske argyrognomon. Paa fjel- 
dene i det centrale Norge samt overalt i den arktiske region op- 
træder den som mere eller mindre udpræget v. ægidion Munss. 

Udbredt over hele landet og lige hyppig i de nordligste landsdele. 


16 1carus 5. 


Almindelig omkring Bergen fra slutningen af juni, saaledes saa 
jeg friske eksemplarer paa Fløiveien 26de juni 1896. TI meget 
varme sommere har jeg omkring Kristiania i august iagttaget en 
generation no. 2, hvis individer er mindre end vaarkuldets, men fra 
Bergen foreligger ingen observationer over en saadan høstgenera- 
tion, skjønt det ikke er usandsynligt, at en saadan ogsaa kan frem- 
bringes her i abnormt varme sommere, jeg tænker da paa den glim- 
rende høst i 1868, og ogsaa 1896 frembød en meget tidlig vaar og 
sjelden tør sommer. 

Udbredt lige til Tromsø, hvor den endnu er meget hyppig 
uden dog at være iagttaget længere nord og øst, ellers er den fun- 
den i alle amter. 


136 J. Sparre Schneider. [Noll 
12. GL. minima FUessc. 


Synes at være meget sjelden. Jeg fangede paa Kalfaret 2 
stykker 21de juni 1871 besøgende Aqvilegia vulgaris, senere er den 
ikke iagttaget ved Bergen. 

Udbredt op til Dyrø (ca. 69%, fra 7 amter foreligger ingen 
lagttagelser. 


18. L. argiolus L. 


Almindelig omkring Bergen, viser sig samtidig med Thecla rubi. 

Har en mere sydlig udbredelse og er nordligst ilagttaget ved 
63% 26" n. br. paa Trondhjems høide, fra 4 mellemliggende amter 
kjendes ingen forekomst. 


14. Vanessa urticæ L. 


Som overalt i landet er den lille neslesommerfugl ogsaa om- 
kring Bergen et meget almindeligt insekt, og dette er ,.,marihønen*, 
som det fra gammel tid blandt Bergens gutter har været en yndet 
sport at opføde og udklække. Hvilken bergensk gut har ikke sam- 
let ,marihønsmak* og ,marihønsæg* (pupper) og udklækket dels 
den almindelige sort, og naar man var heldig, ogsaa ,prindser* 
(cardui og atalanta), medens alle andre slags larver foragtedes som 
spedalske”! 

Normalt udvikles 2 generationer. Af den første sees de fri- 
ske eksemplarer i juli, af den anden i august og september, veks- 
lende efter aarets beskaffenhed men meget uregelmæssigt, saa man 
lige fra den tidlige vaar til sent paa høsten kan finde eksemplarer 
i mere eller mindre god forfatning. Efter dagbogen for 1871 blev 
det første individ klækket allerede 23de juni, og da bliver der rige- 
lig tid for et 3die kuld i september. 


15. V. Antiopa L. 


Viser sig kun i enkelte aar og meget enkeltvis og er neppe 
at kalde stationær ved Bergen. SørsBErG observerede først et eks- 
emplar paa Damsgaard, senere er den af Lrr-PeTTErsEN bemerket 
i et enkelt individ ved Nestun samt temmelig almindelig omkring 
Tveteraas og Fantoft i 1897. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 137 


Tagttaget i alle amter undtagen Stavanger amt, hvor den vel 
neppe heller fattes. Nordenfor polarkredsen er forekomsten me- 
get sporadisk, og den er her neppe stationær undtagen maaske i 
Saltdalen. 


16. V. atalanta L. 


Skjønt langtfra almindelig er ,admiralen* dog meget oftere at 
se vestenfjelds end østenfjelds, og specielt samlede vi mange larver 
1 de gode aar 1868 og 1870, medens imago i forhold til larvernes 
antal gjorde sig mindre bemerkbare. Lir-PETTERSEN har kun ob- 
serveret nogle faa eksemplarer i byens nærmeste omegn. Jeg op- 
bevarer endnu 2 stykker klækkede i Strandebarm i slutningen af 
august 1870, hvoraf det største har en vingebredde af hele 64 mm., 
ingen af vore mellem- og sydeuropæiske eksemplarer er tilnærmel- 
sesvis saa store. | 

Udbredt op til Trondhjem; kun fra 3 af de sydlige amter fore- 
ligger ingen opgaver (Buskerud, Lister og Mandal, Bergenhus). 


ME Vi eardui Li. 


Denne kosmopolit optræder enkelte aar ved Bergen. Jeg saa 
enkelte eksemplarer bag Fredriksberg i begyndelsen af september 
1868, og paa samme lokalitet fandt vi temmelig mange larver i 
1870 paa Carduus (Ciu'sium?), en enkelt ogsaa paa Urtica. Jeg 
opbevarer endnu et. godt eksemplar klækket 14de september 1870, 
men dagbogen for dette aar viser, at det sidste eksemplar kom frem 
den 24de i denne maaned. Lir-PeTtTersen har ogsaa kun iagtta- 
get den paa Nordnes. Pupperne klækkedes efter 20—21 dages 
forløb. 

Udbredt i det sydlige Norge, men nordenfor Bergen kjendes 
kun nogle sporadiske forekomster i Saltdalen og Sydvaranger, hvor 
den dog neppe kan være stationær. 


18. Argynnis euphrosyne L. 


I tidligere samleaar erholdt vi kun enkelte individer paa Kal- 
faret og ved Fjøsanger fra de sidste dage af mai, medens Lrr- 
PrTTERSEN opføfer den som almindelig. Den bergenske euphrosyne 
har et typisk udseende, men sammenlignede med tyske viser alle 


138 | J. Sparre Schneider. [No. 1 


sydnorske eksemplarer sig gjennemgaaende mindre og mørkere med 
større . sorte pletter. Den mørke v. fimgal Hxst. faaes nu og da 
som en tilfældig aberration ogsaa i det sydlige Norge, som udpræ- 
get klimatrace optræder den først i barskogene i de varmere distrik- 
ter af Finmarken. 

Udbredt over hele landet, fattes kun i opgaven fra Stavan- 
oer amt. 

Dens slæetning og trofaste følgesvend selene ScHrrrF. skulde 
man med al rimelighed ogsaa kunne paaregne ved Bergen, men 
endnu har det ikke lykkes at finde den nærmere end ved Romereim 
i Osterfjorden (Lir-PETTERSEN), og jeg er tilbøielig til at tro, at 


den virkelig fattes det snævrere bergenske territorium. Jeg saa 


den heller aldrig i Strandebarm eller Yttre Hardanger, men vel 
forekommer den i Osa i Indre H. (L.-P.). 


19. A. arsilache Espe. 


Yderst lokal og hidtil kun funden i Munkebotn, hvor Lir- 


PETTERSEN har observeret den ikke sjelden paa de smaa og ikke 
meget vaade myrer i denne udmerket vakre og vistnok insektrige 


lille fjelddal. I 1896 foretog vi sammen did en ekskursion den 


7de juli specielt for at søge arsilache, og det lykkedes mig ogsaa 


at finde 3 vakre nyklækkede hanner, med lidt mere sol skulde vi 


sikkerlig have fanget mange flere. Det er typiske livligt farvede 


eksemplarer, saaledes som man ser dem ellers i det sydlige Norge, 


noget mindre end de nordtyske. Forøvrigt er arsilache endnu paa. 
Tromsø høide nærmest at regne for typisk, og først paa Sydvarangers 


endeløse myrer træffer man mere konstant den lille mørkere race, 
som med nogen ret kan tillægges varietetsnavnet lapponica STGR. 

Som jeg ved flere tidligere leiligheder har udtalt, er jeg efter 
24 aars undersøgelser kommen til det resultat, at pales og arsilache 
rettest bør behandles som 2 distinkte om end meget nærstaaende 


arter, saalænge man ikke kan præsentere mig et eksemplar, der 


ikke med bestemthed kan henføres til den ene eller den anden. 
Men forøvrigt vil dette som mange lignende tilfælder blive en per- 
sonlig smagssag. 

Jarlsberg og Laurviks amt er nu det eneste, hvor hverken 
pales eller arsilache endnu er iagttaget. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 139 


20. A. aglaja L. 


Almindelig omkring Bergen; 13de juli 1896 saaes den i antal 
paa Holsenø. I 1871 har jeg den noteret som funden 24de juni, 
men det foresvæver min erindring, at den i 1869 blev seet tidligere, 
dagbogen for dette første aar er desværre gaaet tabt. 

Udbredt over hele landet, kun fra Stavanger amt er den ikke 
noteret, og heller ikke er den bemerket paa den store strækning 
fra Trondenes til de indre distrikter af Sydvaranger. Overalt, selv 
i de nordligste landsdele, bevarer aglaja sit typiske udseende. 

Slægten Argynmis er saaledes yderst svast repræsenteret ved 
Bergen, medens der i det arktiske Norge gives lokaliteter, hvor 9 
arter forekommer paa et meget begrænset omraade, selv det tarve- 
let udstyrede Tromsø har dog endnu 5. Naar det ikke skulde 
lykkes at paavise selene, ved jeg ikke at nævne nogen anden art, 
som endnu kunde ventes ved Bergen. Paa Voss flyver vistnok 
niobe, men Voss har et varmt oplandsklima og en med østlige for- 
mer sterkt opblandet fauna. 


21. Erebia lappona Esr. 


Sparsom paa de høieste af Bergens fjelde. Vi saa først nogle 
stykker øverst oppe paa Ulrikken 23de juni 1874, senere har Lrr- 
PrttTErsEN fundet den saavel her som paa Blaamanden, men hvor 
lavt den stiger ned, faar senere undersøgelser udrede. Jo længere 
mod nord, nb. i lavlandet, desto tidligere falder flyvetiden; jeg har 
saaledes ved Tromsø seet den allerede 2den juni, i Schweiz derimod, 
hvor den neppe gaar ned under 4000", begynder flyvetiden først i 
slutningen af juli. 

Som et arktisk-alpinsk insekt fattes den selvfølgelig i lavlan- 
det i det sydlige og centrale Norge, men hvor fjeldene naar en 
tilstrækkelig høide, vil den neppe nogetsteds søges forgjæves, dog 
er den først paa Tromsø høide ligesaa almindelig i lavlandet som 
tilfjelds. SIeBKE opgiver den endog at være funden paa Ekeberg 
ved Kristiania, ellers er den vel neppe nogetsteds i det sydlige 
Norge bemerket, før skoggrænsen nogenlunde er naaet. 

Om end underkastet en betydelig individuel variation fremby- 
der dog lappona ingen udprægede lokalracer. Eksemplarer fra 
Sehweiz og Pyrenæerne har temmelig det samme udseende som de 
norske, kun har de arktiske individer ofte ingen eller kun utyde- 


140 J. Sparre Schneider. : [No. 1 


lige sorte pletter paa bagvingerne. Eksemplarerne fra Sydvaranger 
udmerker sig ved sin betydelige størrelse og staar ikke tilbage for 
embla og disa. 


22. Erebia ligea L. 


I tidligere aar fandt jeg den kun en enkelt sang paa Kalfa- 
ret i august, ifølee meddelelse fra Lir-PetTtTErsen er den alminde- 
lig omkring Bergen. 

Udbredt over hele landet til Porsanger, idet Lir-PreTTERSEN 
nu ogsaa har paavist den i Stavanger amt. 

Som jeg i mit arbeide over Tromsø og omegns Lepidoptera)) 
har forsøgt at paavise, er var. adyte H». en alpin varietet af erry- 
ale Espe. og tilhører saaledes ikke den skandinaviske halvøs fauna. 
Arten varierer individuelt særdeles sterkt, men kun paa Dovre fly- 
ver en ganske udpræget liden race, som hidtil har været anseet 
for. v. adyte, men det er en ægte ligea. FEnkeltvis finder man her 
nord lignende eksemplarer, men gjennemgaaende skiller de arktiske 
individer sig ikke paafaldende fra de sydnorske; helt anderledes 
kraftig udviklet med stadselige store oceller præsenterer ligea sig 
derimod i lavlandet i Sydtyskland og Schweiz. 


28. Satyrus semele L. 


Paa passende lokaliteter findes den vistnok overalt ved Ber- 
gen, men kun talrig i visse aar. I juli og august 1869 blev den 
funden flersteds ganske talrig, senere blev den af mig ikke obserye- 
ret, medens SøLsBERG var heldigere. Lrr-PeTTErsEN opfører den 
som temmelig almindelig, af specielle findesteder nævner han Sal- 
hus og Askøen. 

Jeg er ikke i besiddelse af bergenske eksemplarer, men anta- 
ger, at de stemmer med andre norske. Medens oversiden hos vor 
semele ingen eiendommeligheder frembyder, er undersiden derimod 
temmelig afvigende fra det typiske udseende hos mellem- og syd- 
europæiske individer. Medens bagvingerne nemlig hos disse er lysere 
eller mørkere graabrune med fine sorte siksaklinjer med lidet frem- 
trædende lyst midtbaand, er de hos vore norske over hele vinge- 
fladen sterkt vatrede med rent sort og hvidt med nogle brunlige 


1) Tromsø Museums Aarshefter 18 (1893). 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. Je 


skygger iblandt, saa de 3 normale sorte siksaklinjer ikke fremhæ- 
ves, medens midtbaandet ofte fremtræder rent hvidt, heri er dog 
ganske betydelig variation. 

Arten er af udpræget sydlig herkomst, og Bergen er hidtil 
dens nordgrænse, ligesom udbredelsen er temmelig begrænset, idet 
den kun paa Ringerike (Srzsxr) er observeret i nogen afstand fra 
kysten.  Foruden S. Bergenhus er den bemerket i Stavanger, Lister 
og Mandal, Nedenes, Jarlsberg og Laurvik, Bratsberg, Buskerud, 
Smaalenene og Akershus. Bedst synes den at trives i de sterkt 
kuperede kystdistrikter fra Arendal til Kragerø, og her har den en 
kamerat, som ikke er kjendt andetstedsfra i Skandinavien, nemlig 
S. aleyone ScrIrr., inden vor fauna det vægtigste dokument for de 
danske belters lukning i en vis geologisk periode. 


24. Pararge mæra L. 
(Fig. 1). 


I tidligere aar forstod vi ikke denne arts natur og kjendte 
ikke dens rigtige flyvepladse, saa vi kun erholdt enkelte eksempla- 
rer i kratskogen omkring Kristiansborg. I virkeligheden er den 
særdeles almindelig omkring Bergen, men den elsker varme skraa- 
ninger, hvor der er rigeligt med fjeldvægge eller store stene at 
sole sie paa, og i saadant terræn vil den neppe nogetsteds søges 
forgjæves. I 1896 saa jeg den talrig baade paa Fløiveien og i 
Munkebotn, og Lrz-PeTTErsEN noterer den som ,meget almindelig*. 
Flyvetiden indtræffer fra slutningen af juni gjennem hele juli. 

Jeg er kun i besiddelse af 2 eksemplarer fra Bergen, begge 
store livligt farvede af et aldeles typisk udseende, og saaledes vil 
man finde mæræ gjennem hele sit udbredelsesomraade hos os, selv 
de arktiske individer er kun lidet forandrede. Vi har dog en gan- 
ske eiendommelig mørk form, den lidet kjendte ab. (var.) monotomia 
ScHinpg, først beskreven fra Sverige, hvor den i visse trakter synes 
at optræde som en virkelig lokalrace. I denne dragt flyver den 
saaledes omkring Stockholm, og jer har hos min ven professor 
Lampa seet en hel svite aldeles ensartede individer af begge kjøn, 
hvoraf han har været saa venlig at overlade mig endel. Lignende 
eksemplarer har Scaøyrn taget i Nordmarken og jeg selv i Sand- 
viken ved Kristiania, ligesom vi besidder et stykke fanget af SanD- 
BERG paa Hedalsheien i Valders. Planchens fig. 1 fremstiller en 
typisk monotomia-hun. Aberrationen trivpes Fucas har vi fra Val- 


— 


142 J. Sparre Schneider. [No. 1 


ders og Kragerø, og den vil vist ogsaa kunne findes blandt bergen- 
ske individer. 

Noteret fra alle amter undtagen de 2 nordligste. Dens nord- 
erænse hidtil er Saltdalen, hvor den optræder særdeles talrig, hvor 
langt mod nord den strækker sig paa svensk side, kan endnu ikke 
med bestemthed angives. 
| En engelsk samler tror at have fundet P. hiera F. ved Ber- 
gen, men denne opgave er af ScHøyzn)) tilbagevist som feilagtig. 
Hiera er en østlig art, som først i Romsdals amt atter træder ud 
til havet. 


25. HEpinephele janira L. 


Almindelig omkring Bergen. Tidligst har jeg noteret den 25de 
juni (1871), i 1896 saaes i Strudshavn affløine eksemplarer endnu 
den 8de august. Arten varierer kun lidet. Ft af de i 1896 ind- 
samlede eksemplarer, en hun, har 2 tydelig adskilte oceller paa 
forvingerne, paa et hanindivid har den venstre forvinge et sort 
punkt under ocellen, den høire vinge derimod er normal. Hos 2 
bergenske huneksemplarer og et fra Nedenes sees paa bagvinger- 
nes overside et lysere svagt gulagtigt parti antydende en overgang 
til den i Sydeuropa fuldt udviklede v. hispulla H»., som vi besid- 
der i pragtfulde eksemplarer fra Bilbao. 

Udbredt i de 13 sydligste amter, idet den vistnok i nyere tid 
ikke er bemerket nordenfor Sognefjorden, men Strøm anfører den 
fra Søndmøre, hvorved nordgrænsen falder omkring 62* 30. 


26. Coenonympha pamphilus L. 


Meget almindelig omkring Bergen. Den er i 1871 noteret 
allerede 3die juni, men jeg har ingen optegnelser, som bestemt godt- 
gjør, at den ogsaa paa vestlandet har et kuld no. 2. Ogsaa pam- 
philus varierer kun lidet. Forvingernes ocel er snart ogsaa paa 
oversiden udviklet, snart skinner den ligesom kun igjennem fra un- 
dersiden. Et i 1896 fra Bergen medbragt haneksemplar har paa 
forvingerne 2 vel udviklede om end tætstaaende oceller. Opgivet 
for alle amter undtagen de 2 nordligste. 

VWAaLLENGRENS opgave i ,,Scandinaviens Dagfjårilar*, at den af 


1) ,The Entomologist'» Monthly Magazine", Vol. XXV p. 320. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 143 


ZETTERSTEDT skulde være funden ved Alstadhaug paa øen Alsten 
paa Helgeland er feilagtig. Paa sin første reise kom han nemlig 
ikke sydligere end til Ofoten, medens han paa sin anden samlede 
i Værdalen og de indre egne af Trondhjemsfjorden, og ved ,, Alsta- 
haug* menes gaarden af samme navn ved Levanger. 


27. Nisoniades tages L. 


Almindelig omkring Bergen, allerede fra midten af mai. Vi 
samlede den hovedsagelig paa Kalfaret opover foden af Fløifjeldet. 
Jeg opbevarer endnu et af de gamle eksemplarer fanget 30te mai 
1870; det har det almindelige udseende, ligesom tages overhovedet 
ikke varierer særdeles meget. 

Udbredelsen er udpræget sydlig, og Bergen er hidtil dens nord- 
ørænse. Den er noteret fra 9 af de sydlige amter, fra Kristians 
og Stavanger amt foreligger ingen opgaver. 


25. Hesperia sylvanus Esr. 


Er endnu ikke fanget ved Bergen, men jeg tror med sikker- 
hed at have observeret et eksemplår paa ,,bosdungen* bag Fredriks- 
berg i juli 1871. I Strandebarm i Søndhordland tog jeg den en- 
keltvis flersteds i hver af de 3 sommere 1868—70. 
 Udbredt i det sydlige Norge op til Romsdals amt under 62 
20" (ScHØYEN), dog ikke bemerket i Stavanger amt, men den fore- 
kommer sikkerlig ogsaa der. 

Dens nære slægtning comma L. er en østlig form og fattes i 
de egentlige vestlandsdistrikter, men er ellers udbredt til Alten 
(70%), dog ikke bemerket i Trondhjems og Nordlands amter. 


Heterocera. 
Sphinges. 


l. Acherontia atropos L. 


Tfølge meddelelse fra Lir-PrkTTErsEN er den fanget ved Nestun. 
Pødningehovedet* er oftest funden paa vestlandet, men ellers 
er spredte individer tilvaretagne over hele landet lige til Østfinmar- 


144 | J. Sparre Schneider. [No. 1 


ken, og kun fra Lister og Mandal, Romsdal og Nordre Trondhjem 
foreligger ingen observationer. 


2. Sphinx pinastri L. 


| Lir-PETTERSEN har i 1898 klækket et eksemplar af en larve 
funden i Sandviken. Den var hidtil paa vestlandet kun af mig 
taget i Strandebarm i Søndhordland. 

Bemerket overalt i det sydlige- Norge undtagen i Stavanger 
amt, men nordenfor 61de grad (Valders) foreligger kun en eneste 
noget tvilsom observation fra Sydvaranger. 


8. Smerinthus populi L. 


Larven blev af Sørspere funden paa Engen paa balsompoppel 
og et par pupper fandt vi ved foden af samme træ, det lykkedes 
os dog ikke at faa sommerfuglen udklækket. 

Opgave foreligger fra alle amter undtagen N. Bergenhus og 
hele Tromsø stift. Nordligst er den taget af ScHøyrzn under 64 9 12". 


4. Macroglossa fuciformis L. (bombyliformis WAarcer.). 


Synes ikke at være sjelden ved Bergen; funden paa Kalfaret, 
hvor vi fangede nogle eksemplarer i 1869—71 i slutningen af mai 
og første halvdel af juli, samt paa Askøen og ved Hop (Liz-PEkrt- 
TERSEN). Den besøgte især blomstrende Trifolum. TI fortegnelsen 
af 1874 opført som bombyliformis OQ. 

Udbredt i de 5 sydlige stifter, kun fra Stavanger og S. Trond- 
hjems amter foreligger ingen opgaver. 


5. Ino statices L. 


Enkelte aar samlede vi den i stort antal paa Kalfaret, saale- 
des i 1869 og 71, fra begyndelsen af juni, mest paa rødkløver. Af 
STEJNEGER blev den ogsaa funden ved Fjøsanger. Liz-PETTERSEN 
opfører den som ,temmelig almindelig”. 

Andetsteds paa vestlandet er den hidtil ikke observeret.  For- 
øvrigt er den noteret fra 9 af de sydøstlige amter med nordgrænse 
i Gudbrandsdalen under 61 50". 


pl 
3 
F 


i tr ig le FE 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 145 


6. Zygæna exulans Hocn. 


Af Lrr-PetTtErsEn fundet i et enkelt individ i Borgeskaret 
ved Ulrikken. Jeg antager, at den helst bør søges paa det noget 
høiere Gulfjeld. | | 

Som et arktisk-alpinsk insekt fattes den selvfølgelig overalt i 
lavlandet i det sydlige og centrale Norge, men ellers vil den vist- 
nok være at finde i de fleste trakter, hvor fjeldene naar en til- 
strækkelig høide, desværre har hidtil kun lidet af vort høifjeld været 
besøgt af entomologer. Nordenfor polarkredsen optræder den ogsaa 
som beboer af lavlandet og er udbredt overalt. 


Bombyees. 
l. Nudaria mundana L. 


Paa en gammel mosgroet havemur paa Kalfaret har SØLSBERG 
i 1872 og 74 samlet larven i stor mængde og klækket mange eks- 
emplarer i juli maaned, andetsteds ved Bergen vides den ikke obser- 
veret. Med en meget sporadisk forekomst er den ellers kun iagt- 
taget i 6 amter: Akershus, Smaalenene, Kristian, Nedenes, Lister og 
Mandal samt Romsdal; dens eiendommelige levesæt er vistnok grun- 
den til, at der endnu foreligger saa faa observationer. 


2. Lithosia lurideola Zinck. (complana SIEBKE). 


Af SørsBere taget i et enkelt individ paa Damsgaard i juli 
1871. I min første fortegnelse opført som complana L., under hvil- 
ket feilagtige navn den figurerer i alle tidligere arbeider; Scaøyzn*) 
har først gjort opmerksom paa det rigtige forhold. Den virke- 
lige complana er kun funden ved Kristiania. 

Udbredt i det sydlige Norge til Romsdalen med forbigaaelse af 
Bratsberg og Stavanger amt. 


8. Nemeophila russula L. 


Kun meget sparsomt iagttaget ved Bergen, hvor vi fra midten 
af juni fangede nogle hanner omkring Kristiansborg. Af Lir- 


1) Lep. Undersøgelser i Romsdals Amt. Nyt Magazin for Naturv. Bd. 297. 
10 


146 | J. Sparre Schneider. [No. I 


PrTTERsSEN er den taget ved Kraakenes. Hunnen kom os aldrig 
for øie. | 

Bergenske eksemplarer foreligger ikke, men jeg har 5 hanner 
og 2 hunner fra Nedenes, en han fra Odalen og en hun fra Val- 
ders, som alle ved mørkere bagvinger adskiller sig fra tyske, ungar- 
ske og tyrolske individer, ligesom de gjennemgaaende er større. 
OQgsaa forvingernes underside er meget mørkere, næsten helt ens- 
farvet brunsort. | 

Andetsteds vestenfor fjeldryggen er den hidtil ikke bemerket, 
forøvrigt er den funden i de 9 sydøstlige amter (ikke i Stavanger a.), 
og Bergen er hidtil norderænsen. 


4. N. plantaginis L. 


Ligeledes meget sparsom. SØLSBERG tog den paa Kalfaret 6te 
juni 1869 samt ved Kristiansborg i 1871, selv fangede jeg et en- 
kelt stykke paa Nordnes 23de juni 1871, medens Lrr-PETTERSEN 
har fundet den i Borgeskaret. Vi erholdt kun hanner i den typi- 
ske dragt. | 

Noteret fra alle amter undtagen Smaalenene og Jarlsberg og 
Laurvik. I vor arktiske region synes den at være talrigst, men 
den er ikke bemerket østenfor Porsanger. 


5. Spilosoma fuliginosa L. V. borealis STGR. 


Den overvintrede larve traf vi jevnlig om vaaren 1 mars og 
april under stene og fik flere gange sommerfuglen udklækket. Det 
udviklede insekt tog SøLsBERG og TrumPy i juni. Lrc-PETTERSEN 
opfører den som sjelden, funden paa Aarstad. 

Alle norske eksemplarer, som jeg har seet, tilhører den nord- 
lige mørke var. borealis, og den er ligesaa mørkfarvet omkring Kri- 
stiania som ved Tromsø, dog er arten underkastet megen individuel 
variation. Snart er oversiden næsten sort, snart rødbrun, snart er 
fryndserne paa begge vingepar helt sorte eller helt rosenrøde, snart 
mørke paa forvingerne og røde paa bagvingerne, ligesom disse sid- 
stes indkant snart er bredere rød snart kun levner spor af den 
røde farve. Det mørkeste eksemplar, næsten ensfarvet sort, er fra 
Nedenes. Dette gjælder kun individer fra det sydlige Norge; vore 
arktiske fuliginosa frembyder et meget ensartet udseende, og 9 tyske 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 147 


eksemplarer af den typiske form i vor samling viser omtrent ing'en- 
somhelst foranderlighed i de nævnte karakterer. 

Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger, men den fattes 
i opgaverne fra Smaalenene, Buskerud, Jarlsberg og Laurvik, Lister 
og Mandal, Stavanger og N. Bergenhus, men selvfølgelig maa disse 
lakuner tilskrives de mangelfulde undersøgelser. 


6. Hepialus fusconebulosus De Gzrr (velleda Hp.). 


Synes ved Bergen at have fundet særlig gunstige betingelser 
for sin trivsel og vil de fleste aar overalt kunne paaregnes i større 
antal. Flyvetiden falder fra omkring midten af juni udijuli. Jeg 
er endnu i besiddelse af 2 af de samle eksemplarer, han og hun, 
men til sammenligning foreligger kun arktiske stykker, hvormed de 
synes at stemme temmelig overens, forøvrigt er en saa broget teg- 
net art selvfølgelig underkastet betydelig individuel foranderlighed. 

Af ren arktisk herkomst er fusconebulosus ikke, men den har 
en afgjort nordlig udbredelse og forekommer paa sydgrænse kun i 
alpine regioner. Hos os er den funden lige til Sydvaranger, men 
den er endnu ikke iagttaget i følgende 7 af de sydlige amter: 
Akershus, Smaalenene, Kristian, Buskerud, Bratsberg (?), Jarlsberg 
og Laurvik, Lister og Mandal, men ogsaa for denne art vil vel de 
fleste lakuner kunne fyldes undtagen maaske i de til Kristiania- 
fjorden stødende amter. 


7. H. (Phymatopus) hecta L.. 


Af Lrr-PetTErseN funden temmelig almindelig ved Bergen, 
medens vi ældre samlere, som sjelden fjernede os fra byens aller- 
nærmeste omgivelser, aldrig stødte paa denne eiendommelige lille 
spinder. 

Har ogsaa i de store drag en mere nordlig udbredelse. Den 
er observeret over hele landet til Østfinmarken med undtagelse af 
Bratsberg, Jarlsberg og Laurvik, Lister og Mandal, Stavanger og 
Romsdal, men fattes visselig heller ikke her. 


8. Cossus ligniperda L. 


Sjelden. En halvvoksen larve tog H. Jæczr i et stengjærde 
paa Haukeland i begyndelsen af juni 1870, paa Bergens museum 


148 J. Sparre Schneider. [No. 1 


har jeg ogsaa seet en udvoksen larve, der var taget etsteds i om- 
egnen. | 

Noteret for alle amter undtagen Stavanger, Tromsø og Fin- 
marken. Sommerfuglen selv er kun sjelden seet hos os, det er 
oftest den store iøinefaldende larve, som er bleven tilvaretaget. 


9. Orgyia antiqua L. 


Lrr-PETTERSEN opgiver den at være almindelig omkring Ber- 
gen, jeg fandt kun larven der i 1868. 

Observeret overalt i det sydlige og centrale Norge, med und- 
tagelse af Stavanger amt, lige op til 64 * 25" i N. Trondhjems amt 
(SCHØYEN). 


10. Bombyx populi L. 


Af denne hos os meget sjeldne spinder fangede Lrz-PETTER- 
SsEN 2 haneksemplarer 27de oktober 1900 i Sanddalen ved Hop. 

Udenfor Bergen foreligger endnu kun iagttagelser fra 4 amter, 
nemlig Å kershus, Nedenes, S. Trondhjemog Finmarken. Dens skjulte 
levesæt og sildige flyvetid er vel nærmest grunden til de faatallige 
observationer i Norge. | 


11. B. quereus iD 


I tidligere aar var den ikke sjelden ved Bergen. Et haneks- 
emplar blev først funden af STeJNEGER ved Fjøsanger. Vaaren 
1870 fandt SøLsBERG og forfatteren hver vor puppe paa Dams- 
gaard og fik i juni udklækket et pragtfuldt par, hunnen kom frem 
den 13de; 1. 1872 og 74 erholdt Sørs»erG baade pupper og tog 
en hun i det fri, han fandt ogsaa et par gange om vaaren den halv- 
voksne overvintrede larve. I april 1884 besøgte jeg atter gamle 
tomter og tog paa vor gamle lokalitet over paa Damsgaard under 
de store moseflag ca. 8 pupper, hvoraf de fleste gav store Zehmeu- 
moner, men der fremkom dog i juni 2 overordentlig pragtfulde han- 
ner. Derimod har det ikke lykkes min kollega Lir-PETTERSEN ved 
Bergen at finde dette vakre insekt, enten fordi terrænet mangesteds 
ved dyrkning har skiftet saa aldeles karakter, eller ogsaa har han 
ikke truffet paa de rette lokaliteter. 

Den norske gquercus udmerker sig ved størrelse og hunnens 


9:01] Coleoptera og Lepidoptera. 149 


mørkere overside, hvorved de kommer ind under v. (ab.) callunæ 
Parm. De 2 bergenske hanner har et vingefang af 60 mm., hun- 
nen maaler 75 mm., en hun fra Kristiania maaler hele 77 mm., og 
ingen af vore sydligere eksemplarer kommer op mod disse. 

Hos os har arten en 2aarig udvikling, idet baade den halvvoksne 
larve og puppen overvintrer, saaledes at man i beryndelsen af som- 
meren paa samme tid kan finde baade larve, puppe og sommerfugle. 
Under sydligere bredder, allerede i Skåne (WALLENGREN), er lar- 
ven fuldvoksen i mai og juni og giver sommerfugl efter en maa- 
neds forløb, men ifølge Bane Haas!) overvintrer den i Danmark og- 
saa af og til som puppe. 

Udbredt til Trondhjems amt under 63 8", ikke observeret i 
Buskerud, Kristian, Jarlsberg og Laurvik samt Stavanger amt. I 
Sverige er den funden helt op til 66de grad. 


124 FUSK er 


Vistnok meget sparsom ved Bergen. Vi ældre samlere saa 
aldrig noget til den, men Lrz-PETTERSEN har af og til fundet larven. 
Tagttaget overalt i det sydlige Norge til Søndmøre (Strøm). 


138. Saturnia pavonia L. 


Ikke sjelden. SørsBErG fangede en nyklækket han paa Fløi- 
fjeldet Sde mai 1869, ellers erholdt vi kun et par pupper, medens 
Lir-PETTRRSEN har taget larven temmelig almindelig omkring Bergen. 

Udbredt til Sydvaranger, dog er den ikke observeret i Hede- 
marken, Stavanger, begge Trondhjems amter samt i Tromsø amt. 


14. Drepana curvatula Bka. 


Dette er et af de interessanteste fund, hvormed Lrr-PeTTEr- 
SEN har beriget den bergenske fauna; han har fanget 2 eksempla- 
rer ved Landaas i juni 1895. I universitetsmuseet findes et indi- 
vid fanget i Søndfjord af Dr. Hvosrer, og dette er hidtil de ene- 
ste bekjendte findesteder fra Norge, medens den er udbredt i det 
sydlige Sverige op til Upland. 


1) ,Danmarks Lepidoptera*, 1875. 


150 J. Sparre Schneider. — [No. 1 


15. D. lacertinaria L. 


Ligeledes sjelden, kun af Lrz-PetTtTersen taget ved Skjold. 

Udbredt op til Saltdalen, men fra 7 amter i det sydlige og 
centrale Norge foreligger ingen fund: Smaalenene, Bratsberg, Jarls- 
berg og Laurvik, Lister og Mandal, Stavanger, N. Bergenhus og 
S. Trondhjem. 


16. Harpyia vinula L. 


Forekommer ikke saa særdeles sjelden ved Bergen. Et eks- 
emplar tog jeg selv 17de mai 1868, og et af de nærmest paaføl- 
gende aar fik jeg af en skolekamerat et copuleret par taget paa 
Øvregaden, ligesom jeg i 1874 fandt larven i Biskopshavn. Lrr- 
PETTERSEN opfører den som ,temmelig almindelig”. 

Udbredt op til Tjøttø paa Helgoland (659 50), hvorfra en 
fuldvoksen larve er indsendt til Tromsø museum, dog fattes den i listen 
for Lister og Mandal, Stavanger samt N. Trondhjems amt. 


17. Notodonta ziczac L. 


Synes at være meget sjelden. SørsBERG fandt et kuld larver 
paa en halv snes stykker et af de sidste aar, han samlede ved Ber- 
gen, men senere er den ikke bemerket. 

Tagttaget spredt op til N. Trondhjems amt under 64* 12' 
(ScHøyEkn), ikke bemerket i Smaalenene, Buskerud, Bratsberg, Lister 
og Mandal, Stavanger, N. Bergenhus og S. Trondhjems amt. I 
Sverige er den derimod funden helt op til Qvikjok i Lapmarken. 


18. N. dromedarius L. 


I september 1869 tog SØLSBERG en med parasiter beheftet 
larve paa en birkestamme, senere er den ikke bleven iagttaget. 

Dens hidtil kjendte udbredelse er ganske eiendommelig, idet 
den er paavist i alle 3 amter i Tromsø stift lige til Sydvaranger, 
men i det sydlige kun i Akershus, Hedemarken, Kristian, Nedenes 
og Romsdal, fremtidige undersøgelser vil dog vistnok ogsaa for 
denne art fylde de fleste lakuner. I ScHøyrxns oversigt fattes den 
i rubrikken for Kristians amt, men i SANDBERGS samling stod et 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. | 151 


meget stort og vakkert huneksemplar fra Valders klækket 9de 
mai 1889. 

For eftersøgning ved Bergen vil jeg anbefale N. dictæoides 
Ese., hvoraf flere larver blev fundne i Strandebarm i Søndhordland 
i 1874. Den er i min første fortegnelse opført som tremula Cnu., 
men larverne tilhørte vistnok dictæoides. 


19. Lophopteryx camelina 16; 


Ikke sjelden. Jeg har den noteret fra Damsgaard, Landaas 
og Kalfaret, paa sidstnævnte lokalitet tor SørLs»BErG et par in 
eopula 29de juni 1871. I september 1869 saaes larven i mængde 
krybende i lindealléerne, og vi fik flere sommerfugle udklækkede. 
Af Lrir-PeTTErsEN er den funden paa Tveteraas. 

Udbredt op til Saltdalen, men er ikke observeret i 5 af de 
mellemliggende amter. 


20. Phalera bucephala L. 


Sjelden, kun 3 gange observeret ved Bergen. Af en puppe, 
som jeg fandt i Sandviken i mai 1871, fremkom +4de juni et vak- 
kert haneksemplar, som endnu er i mit eie, et andet eksemplar 
blev fanget paa Nygaard i 1874, et 3die har Liz-PeTtTErsEN erholdt 
sammesteds. 

Som jeg allerede ved en tidligere leilighed*) har paapeget, ud- 
merker de bergenske eksemplarer sig ved lysere overside, navnlig 
ved de ensfarvet lysegule bagvinger, hvorved de stemmer ganske 
med tyske individer, medens arten i det sydøstlige Norge og Mel- 
lem-Sverige har tildels lysegraa bagvinger og idetheletaget en mør- 
kere overside. ; 

Lærdal i Sogn er hidtil nordgrænsen, og den er bemerket i 
alle de sydlige amter med undtagelse af Kristian, Bratsberg og 
Stavanger. 


21. Pygæra pigra Hurn. 


Lrr-PETTERSEN angiver den som temmelig almindelig omkring 
Bergen. Havde vi i tidligere aar forstaaet at søge larven, var den 


1) Lepidoptera i Nedenes amt, Kristiania Vid. Selsk. Forh. 1882. 


152 | J. Sparre Schneider. [No Mg 


neppe undgaaet vor opmerksomhed, sommerfuglen selv sees jo for- 
holdsvis sjelden. 

Udbredt op til Bodø og fattes kun i opgaverne fra 4 af de 
mellemliggende amter. Den er i ScHøykns fortegnelse ikke opført 
fra N. Bergenhus, men jeg tog adskillige larver omkring Turteerø 
i Lyster (ca. 1000 m. o. h.) i 1896, og Lir-Petrersen har samlet 
den baade i Lærdal og Stryn i Nordfjord. 


22. Cymathophora or. S. V. 


Meget sparsom ved Bergen. Puppen tog jeg nogle gange ved 
Aarstad, Haukeland og i Laksevaag under mose ved foden af løv- 
trær i 1870 og 71 og fik deraf udklækket et par eksemplarer, hvoraf 
det ene, en meget liden, men typisk farvet han endnu er i behold. 
Lirz-PetTtTErsen har derimod hidtil forgjæves søgt denne art. 

Nordligst er den funden af Scrøyen i Snaasen i N. Trond- 
hjems amt (64 12) i tildels meget eiendommelige varieteter med 
mørke tverbaand over vingerne, desværre er af de høist interes- 
sante resultater fra denne hans reise i 1884 kun enkelte fremra- 
gende fund bleven publicerede. Forøvrigt er arten forholdsvis ble- 
ven lidet observeret, og fra 7 af de søndenfor beliggende amter 
foreligger ingen opgaver. 


23. C. duplaris L. 


— I tidligere aar saa vi intet til denne ellers almindelig udbredte 
spinder, men Lrr-Pettersen har fundet den almindelig, og i 1896 
tog jeg selv et par stykker i Heldal 8de juli. | 

Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger, og kun fra 
Smaalenene, Jarlsberg og Laurvik samt S. Trondhjem foreligger 
endnu ingen iagttagelser. 


24. Asphalia flavicornis L. 


Sjelden. Paa Aarstad fandt jeg 23de mars 1871 et meget 
stort haneksemplar, som ved sin mørke farve nærmer sig v. fimmar- 
chica ScHøyren. Senere samme aar fandt jeg et par larver paa Kal- 
faret paa Betula, men de døde nær fuldvoksne. Andre observa- 
tioner foreligger ikke fra Bergen. 

De foreliggende opgaver over dens udbredelse i Norge er ret 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 153 


eiendommelige. I de 5 sydlige stifter er den foruden S. Bergen- 
hus kun bekjendt fra Nedenes og Kristians amt (Valders), men i 
Tromsø stift kjendes den fra alle 3 amter, og navnlig synes den at 
være hyppig i Sydvaranger, hvor den i 1897 endog optraadte i 
stor mængde. Det ligger derfor nær at tro, at den oprindelig er 
et subarktisk element, og dette modsiges jo ikke egentlig af dens 
udbredelse forøvrigt, som i STANDINGERS store katalog af 1871 an- 
gives saaledes: Kuropa septentr. & central., Piemont, sydøstlige 
Rusland. At de store lakuner i dens udbredelse i Norge med tiden 
vil udfyldes, er jo en selvsagt sag; dens tidlige flyvetid straks efter 
snesmeltningen er vel hovedaarsagen til, at den hos os hidtil saa 
lidet er lagttaget. 


Noctuæ. 
l. Aeronycta megacephala Gözz. 


SørsBErG fangede først et haneksemplar 9de mai 1869, om 
høsten samme aar fandt han et stort larvekuld paa en balsompop- 
pel i sin have paa Engen og meddelte mig af sin overflod. Af de 
den følgende vaar udklækkede eksemplarer opbevares endnu et lidet 
hanindivid, ganske stemmende med svenske eksemplarer, men som 
disse med renere sort og hvidt og tydeligere tegninger paa forvingerne 
samt mørkere bagvinger end de tyske i vor samling, dog har vi 
nogle stykker fra Kønigsberg, som fuldstændig ligner de skandina- 
viske. Arten maa være sjelden ved Bergen, da den ikke er gjen- 
funden hverken af os eller Lrz-PETTERSEN. 

Spredt op til N. Trondhjem under 64 32", hvor den er tagen 
af SCHØYEN, observationer fattes fra 6 af de søndenfor beliggende 
amter. 


2. A. auricoma FaBR. 


Lrr-PETTERSEN opfører den som temmelig almindelig ved Ber- 
gen, vi ældre samlere saa den aldrig. 

Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger, og opgaver fat- 
tes kun for Buskerud, Bratsberg, Stavanger og Tromsø amt. I 
ScHØYENs oversigt staar rubrikken Lister og Mandal tom, men i 
august 1896 fandt jeg i Flekkefjord en larve og fik sommerfuglen 
udklækket. 


154 J. Sparre Schneider. [No. I 


3. A. euphorbiæ Farr. V. obscura Srrøm (montivaga) GN. 


I juli 1871 fandt jeg bag Fredriksberg etpar meget store lar- 
ver paa Rosa og Rumex, som det imidlertid ikke lykkedes at faa 
udklækket, Lrr-PeTTErsEN har iagttaget den temmelig almindelig 
omkring Bergen. Alle norske eksemplarer, som jeg har seet, tilhø- 
rer v. obscurd STRØM. 

Udbredt til N. Trondhjem under 64" 12" (Scnøyrn), men er 
ikke bemerket i 6 amter; 2 af de tomme rubrikker har vi senere 
kunnet udfylde, nemlig Bratsberg, hvor den ved Kragerø er funden 
af ULLMann, og N. Bergenhus, hvor den i Lærdal og Lyster er ob- 
serveret af Lrr-PeTTErRsEN og forfatteren. 


4. A. ligustri FABR. 


I september 1870 fandt jeg i Laksevaag en larve og erholdt 
følgende vaar udklækket et meget lidet eksemplar. Juli 1871 tog 
SørsBERG 2 pragtfulde nyklækkede eksemplarer paa en gammel 
havemur paa Kalfaret. Senere er den ikke observeret ved Bergen. 

En sydlig art, som hidtil kun er funden i Akershus, Nedenes 
samt Lister og Mandal. 

Den i det sydlige Norge almindelig udbredte Å. rumicis L. vil 
uden tvil ogsaa med tiden findes ved Bergen; i Strandebarm i 
Søndhordland erholdt jeg ofte den meget polyfage larve. 


5. Agrotis strigula TnscG. 


Er ved Bergen en af de mest karakteristiske former inden 
,Natflyenes* gruppe. Ligesom flere alpine arter inden slægten 
Agrotis er strigula ogsaa heliophil og sees forholdsvis ofte som ud- 
viklet insekt, men vil man have rigtig fine eksemplarer, er det bedst. 
at søge den som larve eller puppe, og dertil var der i de tidligere 
samleaar rigelig anledning. Larven overvintrer fuldvoksen i mosen 
og kan tages allerede ved vinterens begyndelse, men det er tilraa- 
deligst at vente, til sneen gaar af om vaaren, den er ikke vanske- 
lig at finde. Vi tog den fornemmelig sammen med larven af Hadena 
adusta i udmarken paa Damsgaard, hvor der ialfald før var rige- 
ligt med store moseflag overalt, og da vi til bestemmelse ingen 
litteratur besad, figurerer disse 2 arter i min gamle dagbog som 
den , lille og store Damsgaards-mak og puppe". Vi erholdt den 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 155: 


dog ogsaa paa andre lokaliteter, saaledes paa Solheimsmyrene 
og Fløifjeldet, og paa passende lokaliteter vil den vist neppe noget- 
steds søges forgjæves. Flyvetiden falder i juni og begyndelsen 
af juli. | 

Nordligst er den funden i Stryn i Nordfjord af L1r-PETTERSEN, 
men den er forøvrigt paafaldende lidet observeret hos os, foruden 
de 2 her nævnte amter kun bemerket i Akershus, Smaalenene, Nede- 
nes, Lister og Mandal samt Stavanger, saa de norske entomologer 
for denne arts vedkommende endnu har et rigt felt for observationer. 


6. A. pronuba L. 


Samlet paa talrige lokaliteter, men altid enkeltvis, fra juli til 
september. Vi har noteret Nordnes, Hegrenes, Kalfaret, Kalve- 
dal og Damsgaard. Ogsaa Lrr-PeTTerseEn har taget den ikke sjel- 
den ved Bergen, saaledes ogsaa 1 Strudshavn i 1896 paa honningsve- 
dende Carices. Jeg er kun i besiddelse af et lidet eksemplar, som 
af Trumpy blev fanget ved Bjørnstølsæter; dette tilhører den typi- 
ske form, hvorvidt ab. mnuba Tr. ogsaa forekommer ved Bergen, 
er mig ubekjendt. 

Udbredelsen er meget sporadisk. Den er funden i 10 og fat- 
tes i 8 amter; inden Tromsø stift er den iagttaget en eneste gang 
i Porsanger, hvorfra Tromsø museum 1 1892 har faaet tilsendt et 
eksemplar af ab. innuba, men den er ellers nordenfor 61de grad 
kun kjendt fra N. Trondhjems amt, hvorfra den er medbragt af 
SCHØYEN 1 1884. 


7. A. comes Hb. v. bergensis Sp. Scan. 
(Fig. 2). 


Juli 1872 fandt SøLsBErG 2 friske eksemplarer i Dokken sid- 
dende paa en murvæg, et tredie stykke har Lrr-PeTTersEn klæk- 
ket af en larve funden paa Fløiveien. 

Denne høist merkelige melanotiske form frembyder et saa rent 
afvigende udseende fra de comes, jeg hidtil har havt anledning til 
at se, at det kun er med megen tvil, jeg har vovet at placere 
den her. Hidtil har den været opfattet som en varietet af orbona 
Hvrn, under hvilket navn den ogsaa er optaget saavel i min før- 
ste fortegnelse over Bergens Lepidoptera som i SIEBKESs ,,Enume- 
ratio” og SCHØYENS sidste oversigt, og hertil har vi vistnok nærmest 


156 J. Sparre Schneider. [No. I 


været ledet af den ringe størrelse, hvori den endog staar tilbage 
for orbona, medens comes Jo næsten er dobbelt saa stor. Ved denne 
anledning foreligger kun det af Lre-PetTtErsEn klækkede stykke, 
men jeg har en rigtignok maadelig koloreret afbildning af et af 
SØLSBERGS eksemplarer, som tidligere var i mit eie, men nu tilhø- 
rer universitetsmuseet, og ved en fornyet prøvelse kommer jeg ikke 
til andet resultat, end at det maa være comes i en af klimatet dege- 
nereret form. i 

For denne forandrede opfatning taler først og fremst mange- 
len af de 2 (eller 3) skarpt sorte pletter i forvingernes fremkant, 
der er saa karakteristiske for orbona, men aldrig findes hos comes, 
dertil kommer forvingernes underside, der som hos comes er næsten 
helt overdragen med graasort, medens den hos orbona i midten er 
gul, udad skarpt begrænset af en stor firkantet sort flek, ellers 
falder det mig vanskeligt at fremhæve nogen karakter, som bestemt 
peger i den ene eller den anden retning. Størrelsen hos det fore- 
liggende eksemplar (han) er 38 mm., den gamle tegning er lidt 
større. Forkroppen er ensfarvet graasort, bagkroppen graagul, 
fremvingerne ensfarvet graasorte som thorax, med meget utydelige 
tegninger, dog sees om end svagt antydede, de sædvanlige tverlinjer 
og pletter. Paa den gamle afbildning er ring- og nyrepletten frem- 
stillet ganske skarpt sorte omgivne af en lysegul ring. Bagvin- 
gerne er meget blegt gule, ved roden let sraaagtigt skyggede, med 
bredt sort baand langs udkanten og en næsten lige og smal maane- 
plet, meget bredere fremstillet paa den gamle tegning. Paa under- 
siden er fremvingerne graa med gulagtig ud- og fremkant, bagvin- 
gerne omtrent som paa oversiden, men indenfor det brede sorte 
baand løber en fin sort bølgelinje over næsten hele vingens 
bredde, som jeg kun har seet svagt udviklet hos aberrante comes fra 
Skotland, medens den fattes saavel hos orboma som den typiske 
comes, og denne karakter bør kanske ogsaa tillægges nogen vægt. 
Den nye varietet kan karakteriseres saaledes: 

, Agrotis comes HB. var. bergensis SPARRE SCHNEIDER.  Sordide 
griseofusca, abdomine dilutiore; alis antieis concoloribus maeulis 
ordinariis strigisque fere obsoletis, alis postieis pallide flavis, fascia 
lata lunulaqve nigris ut in forma typica, subtus striga tenui undulata 
infra fasciam ornatis. Expansio alarum 38 mm.* Habitat circa 
Bergen rarius, 3 speeimina solum leeta. Specimen etiam in Nord- 
fjord d. 29 juli 1899 dom. Lrr-PeTTERSEN invenit, specimen 5Stum 
ad Torp in Jarlsberg 22 juli 1892 lectum in collectione universitatis 
Kristianiæ exstat. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 157 


Foruden de 3 ved Bergen fundne eksemplarer kjendes altsaa endnu 
2 til fra vidt adskilte lokaliteteter, idet Lrz-PeTTErsEN sommeren 
1898 har taget et stykke i Nordfjord, desuden er fra mig ukjendt 
kilde til Univ. museet indsendt et 5te individ fra Torp i Jarlsberg 
taget ”% 92, af samme udseende som de vestlandske. Sandsyn- 
ligvis er det da samme form af comes, som Strøm beskriver fra. 
Søndmøre under navnet promnuba, saaledes som WALLENGREN!) o0g- 
saa antager, og paa orboma Hurn. falder da blot det ene eksem- 
plar i universitetsmuseet, der stammer fra ÅaLrs samling og viser 
det for denne art almindelige typiske udseende, medens altsaa comes 
i sin typiske dragt endnu ikke er kjendt fra Norge. 


8. A. xanthographa FABr. 


Dette er en af de interessanteste arter, hvormed Lrr-PeTTER-- 
SEN har beriget Bergens og tillige Norges fauna. Han fangede 2 
vakre eksemplarer ved Kleppestø i Strudshavn paa honningsvedende- 
Carices 1 slutningen af juli 1896, begge store hanner med en vin- 
gebredde af 38 mm., det ene livligt rødbrunt, det andet noget 
mørkere. 

Arten er almindelig i Danmark, sjeldnere i Sverige, hvor den 
imidlertid ifølge Avrivirnmus er funden helt op i Helsingland, og: 
det er derfor paafaldende, at den endnu ikke er paavist i det syd- 
østlige Norge. 


9. A. baja FABR. 


Sammen med foregaaende taget i et enkelt individ af Lrz- 
PETTERSEN. 

Udbredt lige op til polarkredsen; fra 5 søndenfor beliggende 
amter foreligger endnu ingen opgaver. I Sverige er den ikke iagt- 
taget nordenfor 61. 


10. A. brunnea Far. 

ae 
v Sjelden omkring Bergen. I 1896 fandt jeg en puppe under 
mose ved Tveteraas; sommerfuglen døde dog i puppen, men var 


1) , Ett forsök at beståmma en del af de utaf H. Srrøm beskrifna norska. 
Insekter.* Kristiania Vidensk. Selskabs Forh. 1880, no. 2. 


158 | J. Sparre Schneider. [No. 1 


saa langt udviklet, at arten var let at erkjende. Et friskt eksem- 
plar fangede jeg paa Fjøsanger 4 dage senere, 30te juni, og et 
3die saa jeg ved Hop et par dage senere sværmende om kaprifolium 
sent om aftenen. | 

Denne vakre Agrotis synes hovedsagelig at være udbredt vesten- 
for fjeldryggen. Foruden ved Bergen har jeg taget den i Strande- 
barm i Søndhordland, Lir-Pettersen tog den i Nordfjord i 1898, 
og ScHØYEN erholdt den i mængde i Romsdal og paa Søndmøre, 
ligesom han ogsaa samlede den i N. Trondhjems amt under 64 * 28", 
der er dens nordgrænse hos os. Ellers er den mig bekjendt kun 
iagttaget i Nedenes og omkring Kristiania. I Sverige falder nord- 
grænsen omtrent ved 60de grad. 


ll. A. candelarum STcGr. V. jotunensis ScHØYEn. 


Dette høist interessante fund skyldes afdøde literat Henrik 
JÆGER, som en tid var sterkt interesseret I vore entomologiske sys- 
ler. Han fandt i april 1871 paa ,Stølen* en larve, der lykkeligt 
bragtes til udvikling og gav en meget mørk Ågrotis, som Vi var ude 
af stand til at bestemme. Den figurerer i min første fortegnelse 
som lucernea L. og er med samme navn optaget i ,Enumeratio*, 
og det var først i 1890, efterat jeg hos ScHøyrn havde seet hans 
eksemplar fra Jotunheimen, at jeg kom til den rette forstaaelse af 
dette sjeldne stykke. 

ScHøyken fangede 3 stykker af denne mørke alpine varietet i 
Bæverdalen ved indgangen til Jotunheimen i august 1885. Den 
typiske camdelarum er ikke iagttaget i Norge, i Sverige er den 
derimod samlet paa Øland og i Upland. 


12. A. festiva Hs. v. conflua Tr. 


Sjelden. Trvumpr fandt i 1871 en larve paa Aarstad og bragte 
den til udvikling, et enkelt stykke har Lir-PetteErseEn taget ved 
Tveteraas. 

Et udpræget arktisk insekt, der hovedsagelig hører hjemme i 
de nordlige landsdele samt i fjeldtrakterne søndenfjelds, men den 
er ogsaa funden hist og her i lavlandet i det sydligste Norge og 
fattes kun i opgaverne fra 6 af de sydlige amter. Af den typiske 
festiva besidder jeg ingen norske eksemplarer og kan intet bestemt 
angive om dens udbredelse hos os. At begge disse former tilhø- 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 159 


rer samme art, er hævet over enhver tvil. Man finder her nord 
eksemplarer, der vanskelig kan holdes ud fra festiva, og af eg af 
conflua, som O. StTertz i Breslau medbragte fra Alten og bragte 
til udvikling i sit hjem, fremkom individer, der kommer hovedfor- 
men yderlig nær; vort museum besidder et af disse eksemplarer. 


18. A. plecta L. 


Ligeledes sjelden ved Bergen. SørLsBERG fangede et eksemplar 
paa Kalfaret i juni 1873, et andet har Lirz-PettTErsen taget ved 
Natland. | 

Udbredt til N. Trondhjems amt (64 12"), ikke observeret i 
6 af de søndenfor beliggende amter, I Sverige er den endnu ikke 
bemerket ovenfor den 62de grad. 


14. A. oceulta L. 


Af Lir-PettErseEn taget i et enkelt individ i Strudshavn juli 
1896. 
- Spredt over hele landet op til Porsanger under 70" 18", men 
da den kun er iagttaget i 9 amter, er der altsaa endnu dygtig mange 
huller at fylde. 


15. Charæas graminis L. 


Almindelig omkring Bergen ifølge Lir-PeTTERSEN; i tidligere 
aar bemerkedes den kun i 1874, da jeg fandt larven flersteds i 
byens omegn. Paa min sidste reise erholdtes en puppe ved Nestun. 

Udbredt over hele landet, idet den nu ogsaa er bleven paavist 
i Stavanger amt. 


16. Mameatra thalassina Rort. 


Meget sparsom. I tidligere samleaar fandt vi puppen af og 
til om vaaren og fik sommerfuglen udklækket, et eksemplar fangede 
jeg ogsaa i juli 1871. Af Lrr-PeETTErsEN er den endnu ikke be- 
merket. 

Hist og her op til Romsdalen under 62 28", ialt kun obser- 
veret i 8 amter; rubrikkerne Buskerud og N. Bergenhus er senere 
bleven udfyldte, efterat ScHøyzns oversigt udkom. 


160 J. Sparre Schneider. [No. 1 


17. M. dissimilis KN. 


Puppen fandt vi oftere om vaaren og fik flere eksemplarer ud- 
klækkede, i det fri saa vi aldrig sommerfuglen i tidligere aar. I 
juli 1896 fandt Lrr-PETTErsEN i Strudshavn et stort antal nær 
fuldvoksne larver paa en fugtig eng og overlod mig en hel del pup- 
per, hvoraf jeg den følgende vaar erholdt en række vakre eksem- 
plarer, flest af den mørke mere ensfarvede form, et par ogsaa af 
den lyse med skarpe tegninger, dog ikke saa livligt tegnede, som 
dem, jeg besidder fra det østenfjeldske. 

Norderænsen deler den med thalassina og har omtrent samme 
udbredelse, idet den er kjendt fra 10 amter, hvoraf dog kun de 5 
er fælles, men, som oftere berørt, er kjendskabet til Norges insekt- 
fauna endnu saa fragmentarisk, at de benyttede tal og opgaver i 
de fleste tilfælde kun har et temporært statistisk værd. I Sverige 
gaar den næsten til polarkredsen. 


18. M. pisi L. 


I tidligere aar saa vi lidet til den, men den er i virkeligheden 
ved Bergen et af de almindeligste ,,natfly*, og paa min sidste 
reise bemerkedes den høist polyfage larve i mængde overalt. Af 
de mange pupper, som jeg i 1896 dels erholdt selv og dels fik 
overladt af min kollega, døde desværre de allerfleste, saa der ialt 
kun fremkom 3 par, store og meget mørke eksemplarer. 

Udbredt lige op til polarcirkelen, kun i 3 mellemliggende am- 
ter er den endnu ikke bemerket. 


19. M. oleracea L. 


I 1874 fandt jeg 2 pupper i Laksevaag og fik deraf udklæk- 
ket 2 usedvanlig mørke individer. Juli 1896 samlede Lrr-Prrt- 
TERSEN den talrig i Strudshavn, han har desuden taget den ved Hop. 

Udbredt til Romsdals amt (62 28”), ialt kun observeret 1 8 
amter. I Sverige naar den op til de sydlige Lapmarker. 


20. M. glauca HB. 


Meget sjelden. Af SørsBErG taget ved Bergen i et enkelt 
individ i 1874, i fortegnelsen af 1872 opført som persicariæ? 


pe kj 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 161 


Tagttaget over hele landet lige til Sydvaranger, fra 7 amter 
foreligger ingen opgaver. Denne art er vistnok at anse for et 
(sub) arktisk element. 


21, M. derntina Esr. 


Ligeledes sjelden. SørsBErG fangede et stykke paa Kalfaret 
i juli 1871, den er ogsaa samlet af Lir-PETTERSEN. 

Jevnt udbredt over hele landet til 70de grad, dog ikke bemer- 
ket østenfor Nordkap; kun i Bratsberg samt Jarlsberg og Laurviks 
amter vides den endnu ikke iagttaget. 


22. Dianthoecia cucubali FvursstL. 


Temmelig sjelden. Paa Landaas tog jeg en puppe under mose 
23de juni 1874 og fik nogle dage senere et hunindivid udklækket, 
Lir-PettTErsEN har ved Hop baade fanget den paa blomstrende 
Syrmga og klækket den af larver fundne paa Melamdrium. 

Hist og her op til Molde under 6209 45, ialt observeret i 8 
amter, hovedsagelig i det østenfjeldske Norge. I Sverige gaar den 
derimod helt op i Torneå Lapmark, og ogsaa i Finland falder nord- 
grænsen inden arktisk omraade, saa den vistnok vestenfor Kjølen 
maa være at finde længere mod nord. 


238. Aporophyla nigra Hw. 


Et vistnok nyklækket haneksemplar fik jeg af en af mine kame- 
rater, som havde fundet det siddende paa en sten ved Fjøsanger 
28de september 1870. Det havde ligget natten over i et kræm- 
merhus i en af hans lommer og selvfølgelig tabt endel af sin op- 
rindelige glans, men var dog saapas vel bevaret, at det med sik- 
kerhed har ladet sig bestemme. Dette unicum har jeg senere over- 
ladt universitetets entomologiske samling. 

Flere norske individer kjendes ikke, og hverken 1 Sverige, 
Finland eller Danmark er den observeret; blandt sommerfuglene 
bliver da forekomsten af Å. nigra ved Bergen et af de vægtigste 
beviser for den oprindelige nære tilknytning mellem de britiske øer 
og det sydvestlige Norge. | 

LIL 


162 J. Sparre Schneider. [No. 1 


24. Polia chi L. 


Meget sjelden, kun af Lir-PettTerseN tagen i Strudshavn 
august 1896. 

Temmelig jevnt udbredt op til Søndmøre (62 30), kun fra 4 
af de mellemliggende amter foreligger endnu ingen opgaver. 


25. Hadena adusta Esr. 


Sommerfuglen selv har jeg kun fundet en eneste gang ved 
Bergen, nemlig paa Fjeldveien et stykke nedenfor Fløistuen 26de 
juni 1896, men larven og puppen kunde vii tidligere aar samle overalt 
i betydeligt antal som omtalt under Agrotis strigula, med hvem den 
deler opholdssted og livsvaner. Puppetilstanden varede nøiagtigt 
en maaned, og flyvetiden falder fra omkring midten af juni til midt 
i juli efter de forskjellige aar. Den stiger ogsaa tilfjelds, en puppe 
fandt jeg øverst i Borgeskaret 4de juni 1874. Lrr-PETTERSEN har 
ogsaa kun fundet den som larve, nemlig paa Askøen i 1896. 

De bergenske individer, hvoraf endnu 2 er i behold, er næsten 
af samme størrelse som mellemtyske og har et ganske typisk ud- 
seende, ligesom arten overhovedet varierer overmaade lidet, selv de 
arktiske eksemplarer afviger kun ved lidt ringere størrelse. 

Udbredt over hele landet op til Tromsø, og kun i Jarlsberg 
og Laurviks samt Finmarkens amter er den endnu ikke paavist. 
Udbredelsen er idetheletaget nordlig, og adusta hører muligens til 
de arktiske elementer. 


26. H. furva Hs. 


Ved Kleppestø i Strudshavn fangede Lirz-PeTTERsEN 5 vakre 
mørke eksemplarer i slutningen af juli 1896. 

Udbredt op til Valdalen paa Søndmøre under 62 * 20" (ScHØYEN); 
den fattes nu kun i 4 af de mellemliggende amter, idet Lrr-Prr- 
TERSEN ogsaa har paavist den i N. Bergenhus. 


27. H. lateritia Hurn. 


Dette er ogsaa en af de mange herligheder fra Askøen, som 
Lir-PetTTErsEN bragte for dagens lys i 1896. Han tog en hel del 
eksemplarer i Strudshavn i juli og begyndelsen af august, fornem- 


ae 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. TAR 


melig paa honningsvedende Carices. Tidligere var kun et enkelt 
eksemplar taget af SørLsBErG i 1873, uden at den nærmere lokali- 
tet kan angives. 

Jevnt udbredt over hele landet til lidt over den 68de grad, og 
kun i de to nordligste amter er den ikke funden og fattes vistnok 
ogsaa her. Medens den i de sydligere landsdele i almindelighed 
ikke er særdeles almindelig, optræder den derimod flersteds i Nord- 
lands amt særdeles talrig, saaledes forekommer den i Saltdalen 
enkelte aar i aldeles fabelagtige masser, og neppe mindte talrig 
fløi den paa Grøtø i Vestfjorden i juli 1880. Dens udbredelse er 
overhovedet nordlig, men den hører vel nærmest til de almindelige 
boreale elementer, hvis oprindelse for en stor del er at søge i det 
fjerne store Østen. 


256. H. monoglypha Hurn. 


Sjelden. Vi tog et par stykker i selve byen i juli 1871, og 
Lrr-PETTERSEN fangede 2 eksemplarer 1 Strudshavn i juli 1896. 

Udbredt til N. Trondhjems amt under 64 28"; fattes kun i 
opgaverne fra 3 af de mellemliggende amter, idet den senere ogsaa 
er paavist i N. Bergenhus og Stavanger. 


29. H. basilinea FABR. 


Meget sjelden. Jeg tog en puppe ved Bergen i juni 1874, 
anden forekomst her er mig ikke bekjendt. 

Funden hist og her i 7 af de sydlige amter med nordgrænse 
ved Bergen. Paa svensk side er den paavist noget længere mod nord. 


30. H. rurea FaBRr. 


Sjelden. Sørs»eraG fandt en puppe paa Damsgaard i juni 1870 
og fik sommerfuglen udklækket, et enkelt affipiet eksemplar tog jeg 
paa Kalfaret i første uge af juli 1896, derimod er den undgaaet 
Lrr-PETTERSENS opmerksomhed. 

Udbredt op til N. Trondhjems amt under 64 28"; af de mel- 
lemliggende amter fattes den endnu kun i S. Trondhjem. I Sverige 
er den derimod paavist helt op til Luleå (ca. 669). 


164 J. Sparre Schneider. [No. 1 
381. H. strigilis Oz. 


I juli 1871 var den ikke sjelden ved Bergen, senere er den 
ikke bemerket. De bergenske eksemplarer, hvoraf et endnu opbe- 
vares i vor samling, tilhører ab. latruncula Lane. 

Spredt op til 639 53", men den er hidtil lidet observeret, og 
ialt foreligger kun opgaver fra 7 amter. 


32. Hydroecia nictitans Bork. 


Af Lir-PeTTErsEN fanget i 2 vakre nyklækkede eksemplarer 


ved Kleppestø i Strudshavn juli 1896, et stykke tog han ogsaa 


ved Hop. Begge stykker fra Strudshavn har orangegul nyreplet. 


Funden meget spredt op til Saltdalen under polarkredsen, men 


mellem Nordlands og N. Bergenhus amter kjendes ingen lokalite- 
ter. Den er ialt paavist i 9 amter. 


33. FHuplexia lucipara L. 


I Bergens museum saa jeg 1 1896 et eksemplar, der var taget 
i omegnen, og sommeren 1900 har Lrr-PETTErsEN fanget et til i 
Sanddalen ved Hop. 

En sydlig art, hvis mordgrænse falder ved Bergen. Den er 
observeret i alle de sydlige amter undtagen Jarlsberg og Laurvik. 
I Sverige til Helsingland. 


34. H. micacea Esr. 


Af denne sjeldne art, som tidligere ikke har været bemerket 
vestenfjelds, fangede Lir-PeTTErsEN 4 eksemplarer i Sanddalen ved 
Hop høsten 1900, deraf de 2 29de september. 

Hidtil kun observeret i 5 amter i det sydøstlige Norge, 
vestligst i Nedenes, og Bergen bliver nu det nordligste punkt. I 
Sverige falder ogsaa nordgrænsen omkring 60de grad. 


35. Caradrina qvadripunctata FABR. 


Ved Bergen som overalt i det vestlige Norge meget alminde- 
lig, i enkelte aar optrædende i meget stort antal. 
Udbredt til Romsdals amt under 62 45", observeret i alle 


Eh kn ss ss vr 108 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 165 


mellemliggende amter undtagen Jarlsberg og Laurvik, som overho- 
vedet er lidet kjendt i entomologisk henseende. 


386. C. (Hydrilla) arcuosa Hw. 


Denne art har tidligere været opført som norsk, angivelig fun- 
den paa Dovre af Srkrkrz. Da denne opgave har vist sig beroende 
paa en feilagtig bestemmelse, er arten atter bleven udslettet af vor 
fauna, men arcuosa er dog alligevel et sikkert norsk insekt, og 
min nidkjære bergenske kollega tilkommer æren for at have bragt 
flygtningen tilbage. I alt har han fundet 3 eksemplarer ved Tve- 
teraas og Aarstad i juni 1896, 0g af disse har jeg for mig en han, 
som han velvilligst har overladt vort museum. Til sammenligning 
haves kun 2 tyske stykker af hunnen, hvis udseende er temmelig 
uligt hannens, men jeg havde i 1896 anledning til sammen med 
min erfarne kollega, statsentomolog SCHØYEN, at prøve LiE-PETTER- 
SENS eksemplarer, saa bestemmelsen kan ansees for absolut sikker. 

Bergen er altsaa den eneste norske lokalitet, i Sverige er 
arcuosa derimod temmelig udbredt op til Upland og forekommer 
ogsaa 1 det sydlige Finland. 


37. Rusina umbratica Gozzz (tenebrosa HB.). 


I første uge af juli 1896 tog jeg et enkelt affløiet eksemplar 
paa Kalfaret. 

Spredt op til Romsdal under 62 * 30”. Ialt kun bemerket i 7 
amter, ligesom den hos optræder meget enkeltvis. 


38. Tæniocampa gothica L. 


Ikke almindelig. I de første samleaar tog vi et par stykker 
paa havemure i april, i juni 1896 erholdt jeg et par larver ved Hop, 
hvoraf udklækkedes et temmelig mørkt eksemplar vaaren 1897. 
Lir-PETTERSEN opfører den ogsaa som sjelden, men jeg tror dog, 
at denne tilsyneladende sparsomhed er mere tilfældig, og at man 
skulde kunne samle den i antal, naar man til rette tid og sted af- 
søgte pileraklerne paa milde vaaraftener, og den polyfage larve er 
heller ikke vanskelig at finde og meget let at opføde. 

Udbredt op til 70%, men ikke iagttaget norden- og østenfor 
Alten. Opgaver fattes kun fra 4 amter, og efter som undersøgel- 


166 J. Sparre Schneider. [No. I 


serne skrider frem, vil disse lacuner snart fyldes. Paafaldende er 
dens overordentlige talrighed i Saltdalen under polarkredsen, hvor 
den baade som larve og imago 1 visse aar optræder i aldeles utro- 
lige masser og i en fylde af varieteter, som ingen anden norsk 
sommerfugl kan opvise magen til; i Tromsø museum vil man kunne 
beundre en udsøgt samling af prøver paa denne arts merkelige 
foranderlighed. 


39. T. stabilis Vrew. 
(Fig. 3). 


Tilhører den gruppe af interessante bergenske insekter, som 
jeg henregner til den ,atlantiske*. I april og mai 1871 fandt 
SØLSBERG og jeg i fællesskab nogle faa nyklækkede eksemplarer 
paa Leite, dels paa træstammer dels under stene, et forkrøblet 
stykke tog jeg ogsaa paa Aarstad under en sten. 

Nogen af disse eksemplarer er desværre ikke længere i 
behold, saa meget mere beklageligt, som de synes at have til- 
hørt en eiendommelig varietet, som neppe tør være kjendt andet- 
stedsfra. Det nævnte individ fra Aarstad erindres bestemt som en 
nogenlunde typisk brunlig stabilis, men at dømme efter en omhyg- 
gelig udført koloreret afbildning, som er reproduceret som planchens 
fig. 3, frembød de paa Leite fundne et meget afvigende udseende. 
Som navnet betegner, er stabilis lidet tilbøielig til variation, 
og de 20 tyske og danske eksemplarer i vor samling frembyder et 
meget ensartet udseende, lidt lysere eller mørkere graabrune, men 
den gamle tegning (en han) viser en Tæmiocampa med forvinger 
af en endnu lysere tone og med skarpere tegninger end hos gra- 
elis F., medens den gulbrune abdominalspids, den store ringplet og 
de mørke bagvinger bestemt peger paa stubilis. Jeg faar da haabe, 
at det vil lykkes min ihærdige kollega i Bergen at finde denne 
form igjen, saa der kan komme fuldt lys i sagen. 

Udenfor Bergen er stabilis kun taget ved Kristiansand af dr. 
Wockz 1 et enkelt individ 26de mai 1862. T Sverige erdenmflamn 
kjendt fra Skåne, en udbredelse som stemmer ypperligt med min i 
det foregaaende oftere berørte opfatning af de vestlandske karak- 
terformers oprindelse. 


40. T. incerta Hurn. 


Et par eksemplarer vaaren 1871 paa Leite og Aarstad. I juli 
samme aar fandt jeg flere larver paa forskjellige planter som Rumex, 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 167 


Lappa, Rosa og Betula, men af pupperne erholdtes kun et eneste 
lidet og lyst farvet hanindivid. I større antal samlet af Lir-Per- 
TERSEN april 1900 i Sanddalen ved Hop. 

Foruden ved Bergen har jeg fundet den som larve flersteds 
ved Hardangerfjorden, men ellers er mcerta kun observeret i Akers- 
hus, Hedemarkens og Nedenes amter; den tør have sin største ud- 
bredelse paa vestlandet. I Sverige er den ret almindelig i de syd- 
ligere landskaber, nordligst bemerket i Helsingland. 


41. Pachnotia rubricosa FABR. 


Af denne tidligere ikke vestenfjelds observerede art har Lrr- 
PeTTERSEN fundet at enkelt eksemplar i juli 1892 samt flere i 
Sanddalen ved Hop i 1900. Flyvetiden er høist paafaldende, da 
rubricosa er en af de aller første vaarbud, der kommer frem efter 
snesmeltningen. 

Hidtil var denne art kun lidet observeret hos os, og opgaver 
foreligger alene fra Akershus, Smaalenene, Bratsberg og Nedenes, 
nordligst altsaa ved Bergen under 60* 23”. Desto større var min 
overraskelse, da jeg i mai 1897 ved Storjord i Saltdalen sammen 
med talløse Tænioc gothiea, der om aftenen sugede paa pileraklerne, 
fangede 2 meget mørke rubricosa. I Sverige er den nordligst iagt- 
taget i Helsingland, hvor den imidlertid synes at være ganske almin- 
delig, da jeg fra denne trakt af professor Sv. Lampa 1 Stockholm 
har faaet en hel række eksemplarer. 


42. Orthosia helvola L. 


Atter en særdeles interessant tilvækst til Bergens fauna. Af 
Lir-Petrersen fanget i Sanddalen ved Hop i 2 eksemplarer høsten 
1900, deraf det ene 29de september. 

Hidtil kun som en stor sjeldenhed observeret i 6 spredte amter, 
saavel østen- som vestenfjelds, nordligst i Romsdals amt under 
2 sS0r. 


48. 0. litura L. 
Fig. 4). 


Synes ligeledes at være meget sjelden ved Bergen. En puppe 
fandt jeg under mose paa Kalfaret 21de august 1870 og fik 8 dage 


168 J. Sparre Schneider. [No. 1 


senere udklækket et meget mørktfarvet og lidet eksemplar. Et 


større .og ligeledes temmelig mørkt individ har Liz-PrTTErsEN taget 


ved Kraakenes. | 

Det i 1870 klækkede stykke er endnu i behold og forekom- 
mer mig saa eiendommeligt, at jeg har taget det med paa planchen. 
Det er en han med 30 mm. vingebredde, og, som man ser, udmer- 
ket ved fremvingernes rene graa og sorte tegning, der paa midten 
er skarp adskilt, medens den typiske litura har den ydre halvpart 
mere eller mindre rødagtig graa med tydelig fremtrædende nyre- 
plet; forresten er jo arten meget variabel. De norske eksemplarer 
er gjennemgaaende de mørkeste, vi besidder, særlig udmerker sig 
et fra Kragerø, erholdt af hr. overlærer Å. ULrmann, ved sin blaa- 
graa farvetone, men jeg har dog ogsaa et meget lignende stykke fra 
Budapest. 

Foruden ved Bergen, som hidtil er den nordligste forekomst, 
er hitura mig bekjendt kun iagttaget ved Næs verk i Nedenes, 
ved Kragerø, Kongsberg og omkring Kristiania. I Sverige gaar 
den mod nord til Hudiksvall under ca. 629. 


44, Xanthia lutea Strøm (favago F.) 


Af Lir-PetTtTErsen samlet i 5 eksemplarer i Sanddalen ved Hop 
september 1900. Indføres nu for første gang i Bergens fauna. 

Tagttaget hist og her, baade vestenfjelds og østenfjelds, op til 
63 * 925", ialt nu kjendt fra 7 amter. 


45. Orrhodisa vaccinii L. 


Ligeledes ny for Bergens-trakten som for vestlandet idethele- 
taget. Endel eksemplarer har Lir-PETTERSEN fanget i april 1900 
i Sanddalen ved Hop paa udflydende birkesaft. 

Hidtil var denne art, mig bekjendt, kun som en sjeldenhed 
funden omkring Kristiania samt ved Drøbak. 


46. Scopelosoma satellitia L. 


Nogle faa overvintrede eksemplarer tagne sammen med fore- 
gaaende i april 1900 i Sanddalen ved Hop af Lrr-PETTERSEN. 
Vestenfjelds tidligere kun en enkelt sang funden som larve i Stran- 
debarm ved Hardangerfjorden af forfatteren. 


1901| Coleoptera og Lepidoptera. 169 


Endnu kun lidet observeret hos os, idet opgaver, foruden fra 
S. Bergenhus, alene foreligger fra Akershus, Hedemarken, Kristians 
og Nedenes amter. Nordligst er den iagttaget ved 60 50". 


47. Calocampa vetusta Hp. 


Af SørssereG klækket i et enkelt eksemplar i 1875. I juni 
1896 tog jeg 2 ganske smaa larver ved Hop, den ene larve kom 
bort, den anden forpuppede sig, men puppen døde straks før ud- 
klækningen. Et enkelt overvintret eksemplar af sommerfuglen er 
ogsaa af Lir-PetTtTErsen taget i Sanddalen ved Hop i april 1900. 

Udbredt op til Namdalen under 649 25", hvor den er funden 
af ScHøyzn, fra 5 af de søndenfor beliggende amter foreligger 
ingen opgaver. I Sverige har den en lignende udbredelse. 

Den nærbeslægtede OC. exoleta L. har feilagtigt været opført 
som funden ved Sarpsborg, med sikkerhed vides dog kun vetusta 
at være iagttaget i Norge. 


48. Dasypolia templi Tns»c. 


Meget sjelden. Et enkelt ganske friskt eksemplar tog Sørs- 
BERG 1 min nærværelse under en sten paa Kalfaret i april 1871, 
et andet stykke har Lrr-PETTERsEN fanget. 

Som en stor sjeldenhed bemerket hist og her i det sydlige 
Norge. Mig bekjendte findesteder er Næs verk i Nedenes, Konegs- 
berg, hvor den er tagen i et enkelt stykke af Hr. Tz. MÖNSTEr, 
Hallingdal (STraND). Omkring Kristiania er den oftere funden, i 
Drøbak fangede jeg selv et ganske vakkert huneksemplar 10de 
mai 1899. I Sverige nordligst i Helsingland. 


49. Cucullia umbratica L.? 


I 1872 tog SØLSBERG paa Kalfaret et nyklækket eksemplar 
af en Cucullia, som i min første fortegnelse er opført som lactueæ 
Esr., men hvilken art, det har været, tør jeg ikke med sikkerhed 
udtale mig om, de vanskelige arter inden denne gruppe havde jeg 
dengang liden greie paa. Det har muligens været hunnen af wm- 
bratiea, hvoraf jeg besad 2 sikre hanner fra Strandebarm i Sønd- 
hordland,, men det er ikke umuligt, at det har været lucifuga HB. 


170 J. Sparre Schneider. [No. I 


eller lactucæ Esr., og helst da den første, som synes at være mere 
udbredt hos os. 

Udbredt op til Romsdals amt (629 30"); fattes kun i opgaverne 
fra 2 søndenfor liggende amter, idet Lir-PeETTErsEN har paavist 
den ogsaa 1 N. Bergenhus og Stavanger. I Sverige er udbredel- 
sen omtrent som hos os. 


50. Plusia festucæ L. 


Sjelden. SørsBErG fangede et eksemplar paa Møhlenpris i 
juli 1869, et andet fandt Trumry ved Skjold i 1872. 

Spredt op til den 62de grad, men hidtil ikke ofte iagttaget. 
Af andre norske findesteder kjender jeg kun Kristiania og Gud- 
brandsdalen (Sreskxr), Næs verk i Nedenes (forf.), samt Lærdal i 
Sogn og Stryn i Nordfjord, hvor den er samlet af Lir-PkTTERSEN 
i 1897 & 98. I Sverige naar den ifølge AvuriviL:us ind paa 
arktisk omraade. 


51. P. chrysitis L. 


Et enkelt stykke er fanget ved Tveteraas af Lrr-PETTERSEN; 
den synes saaledes at være meget sjelden ved Bergen. 

Dette særdeles vakre insekt har tidligere ikke været anført 
fra vestlandsdistrikterne, men ifølge Lir-PeTTersENs undersøgelser 
synes den at være ganske almindelig i de indre trakter af N. Ber- 
genhus amt, ligesom den ogsaa i senere tid er, funden;i Graven i 
Hardanger. Dens nordgrænse er hidtil Stryn i Nordfjord under 
6209, forøvrigt er den iagttaget i 8 af de sydlige amter. I Sverige 
er den paavist helt op til Luleå under 666. 


52. P.jota L. 


Ifølge ScHøyrn?) skal et eksemplar være fundet ved Bergen 
i juli eller august 1879. Da j0ta ellers ikke med sikkerhed er 
observeret i Norge, og jeg selv ved Bergen kun har fanget pul- 
chrina, synes denne angivelse ganske paafaldende, det beror da 
paa, om det af ScHøyren undersøgte stykke virkelig er taget ved 
Bergen. I brev til forf. (af novbr. 1900) meddeler Lrz-PeTTERSEN. 


1) Kristiania Vidensk. Selsk. Forhandlinger 1887. no. 3. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 7 


at han i den forløbne sommer har fanget flere jota, men jeg har 
ikke seet noget af disse eksemplarer og vil derfor nu ikke frem- 
komme med nogen bestemt udtalelse for eller imod. Disse 2 arter 
staar hinanden yderst nær, varierer meget og er saaledes lette at 
forveksle for den mindre erfarne. 


58. P. pulchrina Hw. 


I tidligere aar undgik den aldeles vor opmerksomhed, men 
den er neppe egentlig sjelden omkring Bergen. I 1896 fangede 
jeg 2 stykker ved Nestun og Strømsnes paa Askøen samt obser- 
verede et 3die i Laksevaag, hvilket imidlertid undslap; ogsaa 1 Lrk- 
PeTTERSENS indsamlinger saa jeg flere eksemplarer. 

Tagttaget hist og her helt op til Lofoten; ialt bemerket i 8 
amter, idet det vistnok ogsaa er pulchrina, som Lre-PETTERSEN har 
samlet i Sogn og Nordfjord men opført som jota. 


54. P. gamma L. 


Almindelig omkring Bergen, i enkelte aar endog i betydelig 
antal, saavel om høsten som overvintret i mai og juni. I et af de 
første aar klækkede jeg et usedvanlig mørkfarvet individ, næsten 
sort baade paa forvinger og bagvinger. Eksemplaret er ikke læn- 
gere i behold, men jeg eier en koloreret afbildning af samme. 

Jevnt udbredt til N. Trondhjem under 64" 928", og kun fra 
S. Trondhjems amt foreligger endnu ingen observationer, siden Lrr- 
PETTERSEN har udfyldt rubrikken N. Bergenhus. Paa svensk side 
naar den op i arktisk territortum. | 

Til eftersøgelse anbefales P. triplasia L., som jeg har fundet 
1 Strandebarm i Søndhordland, men som ellers ikke med sikkerhed 
vides observeret vestenfjelds. 


55. Anarta myrtilli L. 


Vi tog et par pupper om vaaren under mose paa Damsgaard 
og Fjøsanger 1871—72 og fik sommerfuglen udklækket, et enkelt 
stykke er ogsaa fanget paa Fløifjeldet af Lre-PETTERSEN. 

Spredt op til N. Trondhjem under 649 12", men den er hidtil 
lidet observeret og ialt kun bemerket i 7 amter.  Saavel i Sverige. 
som i Finland angives den at naa op mod polarcirkelen. 


172 J. Sparre Schneider. [No. 1 


56. A. cordigera TH»c. 
(Fig. 5). 


Paa en myr ved Fjøsanger fandt jeg 1 april 1884 en puppe, 
hvoraf den 28de i samme maaned fremkom et ualmindelig pragt- 
fuldt huneksemplar, udmerkende sig ved den store og uregelmæs- 
sigt formede nyreplet, der er bleggul istedenfor som almindeligt 
rent hvid. Dette stykke er afbildet i fig. 5. 

Som et arktisk-alpinsk insekt har den sin største udbredelse i 
de norligere landsdele, men forekommer ogsaa i fjeldtrakterne helt 
ned i det sydlige Norge, dog er den endnu kun paavist i 5 af de 
søndenfor Trondhjem beliggende amter. 


57. Prothymia viridaria OL. 


Ganske almindelig omkring Bergen i mai og juni; vi tog den 
i de tidligere aar navnlig paa Kalfaret og myrerne mellem Solheims- 
og Fjøsangervand. 

Jevnt udbredt op til Molde (629 45"), fattes kun fra Smaalenene, 
Lister og Mandal, Stavanger og N. Bergenhus. Paa svensk side 
er den ikke observeret ovenfor 60de grad. 


58. Hypena proboscidalis L. 


Sjelden, kun funden ved Fantoft og i Sanddalen af Lrir-Prer- 
TERSEN. 

Jevnt udbredt lige til polarkredsen, og opgaver fattes nu kun 
fra Smaalenene og Stavanger, hvor den vel heller ikke vil søges 
forgjæves. 

Paa svensk side er den endnu ikke paavist inden arktisk 
omraade. | 


59. Brephos parthenias L. 


Under vort samvær i 1896 fortalte Lir-PeTTErsEN mig, at 
han paa Landaas tidlig om vaaren havde observeret en sommerfugl, 
der holdt sig oppe i birketræerne uden at lade sig fange, og i 
hvilken han formodede en slags dagsommerfugl, men efter hans 
beskrivelse baade af dyrets udseende og forekomst, nærer jeg in- 


gensomhelst tvil om, at han har seet det bekjendte brogede og 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 172 


urolige vaarbud. Han har forøvrigt vaaren 1900 virkelig fanget 
parthemias i Sanddalen ved Hop, saa forekomsten nu er sikkert 
konstateret. 

Som denne art overhovedet har en nordlig udbredelse og rime-- 
ligvis er et subarktisk element, saaledes synes den at være talrigst 
i de 3 nordlige amter, hvor den er funden mangesteds lige til 709, 
medens den søndenfor polarkredsen, foruden ved Bergen, endnu 
kun er kjendt fra 5 amter. Da den jo ellers over hele Nord- 
europa er et ganske almindelig udbredt insekt, er der ingen tvil 
om, at den med sin næringsplante birken vil blive paavist i alle 
de resterende amter, for hvilke rubrikken nu staar tom. 


Geometræ. 


l. Geometra papilionaria L. 


Synes at være meget sjelden ved Bergen, da den kun er fun- 
den paa Fløifjeldet af Lir-PretTtTErsEN, medens vi ældre samlere 
aldrig havde held til at finde denne store og pragtfulde maaler. 

Jevnt udbredt lige op til Bardodalen ved Tromsø, og opgaver 
mangler nu kun fra 3 af de søndenfor beligggende amter, idet Lrr- 
PETTERSEN har erhvervet den ogsaa for N. Bergenhus og Stavan- 
ger. Ogsaa i Sverige og Finland strækker den sig ganske langt 
mod nord. 


2. Jodis putata L. 


Vi fandt den kun temmelig sparsomt paa lyngmarkerne over 
paa Damsgaard i juni 1870—71, medens Lrr-PETTERSEN derimod 
opfører den som meget almindelig omkring Bergen. 

Udbredt op til N. Trondhjem (64% 6"), kun for 4 af amterne 
søndenfor haves ingen iagttagelser. Saavel i Sverige som Finland 
gaar den op til henimod polarkredsen. 


8. Acidalia aversata L. 


EG 


Sjelden, af Lir-PettErsen taget enkeltvis ved Hop og Tve- 
teraas. 

Jevnt udbredt til Romsdals amt under 62? 20'; kun fra Jarls- 
berg og Laurvik samt Stavanger er den endnu ikke kjendt. Ud- 
bredelsen i Sverige er omtrent som hos os. 


174 J. Sparre Schneider. [No. 1 


4. A. fumata StpH. 


Efter meddelelse fra Lir-PetTTersen er den meget almindelig 
omkring Bergen, medens vi i tidligere samleaar aldrig saa noget 
til den. 

Kun frå Smaalenene samt Stavanger foreligger endnu ingen 
'observationer, ellers er den bemerket overalt, og navnlig talrig i 
Tromsø- stift, ligesom den idetheletaget har en nordlig udbredelse. 


5. Abraxas marginata L. 


I tidligere aar erholdt jeg kun et enkelt individ paa Dams- 
gaard 6te juni 1870, men den er efter Lir-PeTTErsEN ganske 
almindelig ved Bergen, og i juli 1896 fangede jeg ogsaa selv flere 
gode eksemplarer paa ÅsK. 

Af de 4 fra sidste reise medbragte stykker, alle hunner, er 
det ene en typisk marginata, medens de 3 tilhører ad. pollutaria 
H»., uden sorte punkter, medens man tvertom under disse ublidere 
klimatiske forholde skulde have ventet tendens mod ab. mgrofaseiata 
SCHØYEN, med de sorte punkter udvidede til sammenhængende 
tverbaand, slig som de fleste arktiske eksemplarer viser. 

Endnu i Saltdalen er marginata meget almindelig, men jeg 
har ogsaa taget den endnu et godt stykke længere mod nord, 
nemlig i Hammerø under 689 6”. Siden Lir-PeTTErsEN har paa- 
vist den ogsaa i N. Bergenhus, staar nu kun Stavanger og S. 
Trondhjem igjen at udfylde, i de 2 nordligste amter derimod tør 
den neppe kunne paaregnes. 


6. Cabera pusaria L. 


Omkring Bergen er den overordentlig almindelig som overalt 
i de sydligere landsdele. Flyvetiden fra midt i mai til ud i juli. 

Tagttaget op til N. Trondhjem under 64" 928", kun fra S. 
Trondhjem foreligger endnu ingen opgaver. I Sverige er den ikke 
kjendt nordenfor Helsingland, medens den i Finland gaar til Uleå- 
borg under 65%. 


7. GC. exanthemata Scor. 


Medens vi ældre samlere aldrig bemerkede denne østenfjelds 
almindelige art, er den derimod senere af Lirk-PETTERSEN lagttaget 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 175 


temmelig almindelig omkring Bergen, ligesom han ogsaa har fundet 
den i Sogn og Nordfjord. 

Udbredelse deler den ganske med pusarid, men foruden S. 
Trondhjem resterer her endnu Lister og Mandal samt Stavanger amt. 


8. Numeria pulveraria L. 


SøLSBERG tog et enkelt stykke paa Kalfaret i juli 1871, Lir- 
PETTERSEN har derimod fundet den ganske almindelig. 

Nordligst i N. Trondhjem under 63 53"; fra 6 amter sønden- 
for fattes endnu observationer. I Sverige og Finland udbredt 
som de 2 Cabera. 


9. HEllopia prosapiaria L. 


Sjelden, kun funden af Lir-PerTtErseEN ved Kraakenes og 
Tveteraas. 

Udbredt til polareirkelen, men den fattes i opgaverne fra 6 
af de mellemliggende amter, idet den tomme rubrik for Buskerud 
(Kongsberg) er udfyldt efter udgivelsen af ScHØYENs oversigt. 


10. Metrocampa margaritaria L. 


Sjelden. Sørs»erG fandt puppen under mose ved foden af 
en rogn, og i min nærværelse tog han en til forpupning indspunden 
larve under en Almus i Isdalen vaaren 1874 og fik sommerfuglen 
udklækket. Natland (Liz-PeTTErsEN). | 

Denne fine maaler med sin desværre yderst tendre søgrønne 
farve har en aldeles udpræget vestlig udbredelse. Den fattes nem- 
lig i alle de sydøstlige amter undtagen Bratsberg, og saa forekom- 
mer den i rækkefølge i 6 sydlige og vestlige amter, fra Nedenes 
til Romsdal, hvor den har sin nordgrænse under 62% 28”. Auriwil- 
lius anfører den som sjelden i det sydlige Sverige op til Upland. 


ll. Selenia bilunaria Esr. 


Ikke almindelig omkring Bergen. Vi tog nogle faa eksempla- 
rer paa Damsgaard i juni 1870—71, medens Lrr-PeTTERSEN har 
fundet den paa Haukeland og Hop. 


176 J. Sparre Schneider. | [No 


Udbredt over hele landet til 7009, men den er endnu ikke obser- 
veret i de 4 amter; Nedenes—Stavanger, samt N. Bergenhus. Den 
optræder meget talrigere nordenfor polarcirkelen end længere syd 
og er med sin gjennemgaaende nordlige udbredelse at regne for et 
subarktisk element. 


12. Odontopera bidentata OL. 


Hører til de almindelige arter omkring Bergen, navnlig fandt 
vi ofte den særdeles livlige puppe under mose ved foden af løvtrær. 
Qgsaa Lrrz-PeTTERSEN noterer den som almindelig. 

Meget jevnt udbredt til N. Trondhjem under 64%, og kun 
rubrikken Stavanger staar endnu til rest at udfylde. I Sverige 
falder nordgrænsen omkring 620. 


18. Himera pennaria L. 


Af denne store og hos os meget sjeldne høstmaaler har Lrr- 
PETTERSEN fanget et enkelt eksemplar ved Hop i 1900. 
Hidtil kun bemerket ved Kristiania samt Næs verk i Nedenes. 


14. Rumea luteolata L. 


Almindelig omkring Bergen, den overvintrede puppe tog Vi og- 
saa af og til. 

Udbredt til 649 12", observeret 1 alle søndenfor beliggende 
amter. I Sverige er den udbredt som foregaaende. 


15. Macaria liturata OL. 


Kun i barskog. Lir-PETTErRsEN har fundet den ved Kraake- 
nes i juli 18983. 

Udbredt lige til Alten (70%), men foruden de 2 sydlige amter 
i Tromsø stift fattes den endnu fra 7 amter. 


16. Hibernia aurantiaria Esr. 


Et enkelt individ (han) er af Lir-Pettersen fanget ved Ber- 
gen i september 1893, 5 stykker har han senere taget ved Hop 
høsten 1900. 


1901] : Coleoptera og Lepidoptera. il 


Meget sjelden i Norge og hidtil kun iagttaget ved Kristiania 
og i Nedenes; i Sverige er den ligeledes sjelden og bemerket op 
til Stockholm. 


17. H. marginaria BkH. 


I den insektsamling, som universitetet for en del aar siden er- 
hvervede efter afdøde jernverkseier N. Aarr i Nedenes, befandt sig 
ogsaa et par H. marginaria uden lokaletikette, dog uden tvil sam- 
lede ved Næs verk. Dette var da hidtil den eneste bekjendte 
forekomst-i-Norge, indtil Lir-PETTERsEN ifjor vaar (april 1900) 
fangede den i større antal ved Hop og saaledes yderligere bekræf- 
tede dens borgerret som norskt insekt. 


18. Amnisopteryx æscularia SCHIFF. 


Sammen med foregaaende samlet af Liz-PeTtTErsen i antal 
allerede fra 21de mars til omkring midten af mai 1900 omkring 
Hop. Om denne gjælder ganske det samme, som ved foregaaende 
art bemerket, at den tidligere kun var funden ved Næs verk i 
Nedenes af N. AatL. Begge arter er i Sverige observerede til op 
imod den 60de grad. 


19. Amphidasis betularius L. 


Sjelden, kun funden af Lir-PetTtErsen paa Tveteraas. 

Udbredt op til Romsdals amt under 62 30"; fra 4 søndenfor 
beliggende amter foreligger endnu ingen opgaver. I Sverige er ud- 
bredelsen som hos os. 


20. Boarmia repandata L. 


Almindelig omkring Bergen, i juni og juli. 

Jevnt udbredt til Søndmøre under 629 30” Den fattes nu 
kun fra Buskerud samt Jarlsberg og Laurvik, idet SANDBERG 02- 
saa har fundet den i Kristians amt. I Sverige falder nordgrænsen 
omtrent under samme bredde som hos os, i Finland gaar den der- 
imod til Uleåborg under 6559. 


12 


1070 J. Sparre Schneider. [No. I 


21. B. ceinctaria Scar. 


Atter en af Lrr-PeTTERSENS mange interessante opdagelser 
fra det forløbne aar. Han fangede et enkelt stykke i sin have i 
Sanddalen 5te mai. 

Vistnok en ægte subatlantisk form, der hidtil, foruden ved 
Bergen, kun er iagttaget i Akershus, Nedenes og Stavanger amter. 


22. B. erepuscularia Hö»n. 


Ligeledes en novitet for den bergenske fauna og ny for det 
vestenfjeldske Norge. Af Lir-PETTERSEN observeret i antal saavel 
paa Tveteraas som i Sanddalen i slutningen af april og mai 1900. 

Hidtil alene bemerket i Akershus, Hedemarken, Buskerud, 
Bratsberg, Nedenes og N. Trondhjem til 64de grad. 


28. Gnophos sordaria Tn»c. 


Denne arktisk-alpine art er vistnok indskrænket til de høiere 
beliggende punkter omkring Bergen; den er kun funden i Isdalen 
af Lrr-PETTERSEN. 

Foruden ved Bergen er den i det sydlige Norge kun bemer- 
ket i Hedemarkens og Kristians amter, men fra S. Bergenhus gaar 
observationsrækken uafbrudt til Finmarken til 70 * 30”. Nordenfor 
 polarkredsen hører den til de almindelige maalere. I Sverige gaar 
den antagelig ligesaa langt mod syd som hos os, da angivelserne 
om forekomsten baade af dilueidaria H». og serotimaria H». sand- 
synligvis beror paa en forveksling med sordaria. Dilueidaria er tid- 
ligere bleven opført ogsaa som norsk insekt, men denne opgave er 
sikkert feilagtig. 


24. G. myrtillata Tnsc. 


Sjelden omkring Bergen; kun funden i Strudshavn paa Ask- 
øen I et enkelt hanindivid i juli 1896 af Lrzr-PETTERSEN, jeg saa 
ogsaa hos ham en hun fra Bergens omegn. 

Nordligst skal den af Srerkxr være funden paa Smølen under 
63* 30" forøvrigt ganske jevnt udbredt og fattes nu kun i ? af de 
søndenfjeldske amter, efterat begge Bergenhus og Stavanger amter 
er tilkomne. I Sverige falder nordgrænsen omtrent under samme 
bredde som hos os. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 179 


25. Pygmææna fusca THsac. 


Af SørspereG er den funden helt nedi lavlandet, uden at loka- 
liteten nærmere kan opgives, medens Lrr-PeTTErsEN har observe- 
ret den temmelig talrig paa Blaamanden og Ulrikken. 

Arktisk-alpin art, som i det sydøstlige Norge kun er kjendt 
fra Smaalenene, Kristian og Buskerud, medens observationsrækken 
fra S. Bergenhus er uafbrudt til Finmarken. I Sverige er den syd- 
ligst bemerket i Dalarne. | 


26. Ematurga atomaria L. 


Qgsaa omkring Bergen er denne proletar yderst almindelig i 
mal og juni; jeg har ogsaa en enkelt gang klækket den. 

Udbredt over hele landet til 67 50"; kun i de 2 nordligste 
amter er den endnu ikke bemerket og vil neppe heller kunne paa- 
regnes der. 


27. Bupalus piniarius L. 


I tidligere samleaar blev den aldrig bemerket, derimod har 
Lrr-PetTtTersEN fundet den ikke sjelden flersteds omkring byen, som 
i Munkebotn, paa Kløifjeldet og ved Kraakenes, og med den tilta- 
gende plantning af bartrær vil den vistnok vinde større udbredelse. 
Man bør have sin opmerksombed skarpt fæstet paa dette skadein- 
sekt, som gjentagende gange baade i Tyskland og Sverige har an- 
rettet svære ødelæggelser paa furuskogen og i 1896 ogsaa har her- 
jet i Aardal i indre Sogn, efter hvad statsentomolog ScHJØYEN med- 
deler i sin indberetning for nævnte aar. 

Furumaaleren er udbredt op til Romsdals amt under 629 45", 
og opgaver fattes kun fra 2 sydlige amter, hvor senere undersø- 
gelser selvfølgelig ogsaa vil bringe den for dagen. AÅURIVILLIUS 
opfører den som almindelig over hele omraadet, og den skulde alt- 
saa østenfor fjeldryggen gaa op i den arktiske region; ZETTERSTEDT 
nævner den som lapsk insekt uden nærmere angivelse af lokaliteter. 


25. Halia wauaria L. 


I enkelte aar var den lille stikkelsbærmaaler tidligere ikke 
sjelden ved Bergen. Høsten 1868 fangede jeg flere eksemplarer, 


180 J. Sparre Schneider. [No. 1 


og aaret efter fandt vi larver talrig i SØLSsBERGS have paa Engen. 
Senere er den merkelig nok ikke observeret. 

En sydlig art, som ved Bergen har sin nordgrænse; søndenfor 
er den jevnt udbredt og fattes nu kun fra Jarlsberg og Laurviks 
amt. I Sverige er norderænsen rykket lidt længere op, i Finland 
gaar den lige til 65 * (Uleåborg). 


29. H. brunneata Tnsc. 


Af Lir-PrTtTersEn funden temmelig almindelig flersteds, saale- 
des i Munkebotn og ved Kraakenes. 

Udbredt over hele landet til Alten (709), men den er ikke 
iagttaget østenfor Nordkap. Opgaver fattes nu kun fra Stavanger 
og Tromsø amter. 


30. Ortholitha limitata Score. 


I tidligere samleaar saa jeg den kun paa Kalfaret 1 august 
1869; i 1896 tog jeg flere nyklækkede eksemplarer ved Strømsnes 
paa Askøen 9de juli, ligesom Lrr-PeTTErsEn opfører den som tem- 
melig almindelig omkring Bergen. 

Jevnt udbredt lige til N. Trondhjem under 683 53% kun i 
Stavanger amt er den endnu ikke bemerket. I Sverige er udbre- 
delsen som hos os. 


31. Anaitis plagiata L. 


I juli 1869 var den ikke sjelden og blev funden baade paa 
Askøen, Kalfaret og Damsgaard, SøLsBERG erholdt ogsaa puppen. 
Lrr-PETTERSEN angiver den ligeledes som ikke sjelden og fanget 
ved Kraakenes og paa ÅAskøen. 

Hidtil er denne vakre store maaler kun lidet observeret hos 
os og ialt kun kjendt fra 7 amter, dog baade østenfjelds og vesten- 
fjelds, nordligst i Stryn i Nordfjord (629), hvor den i 1898 blev 
funden af Lir-PETTERSEN. 


32. Lobophora carpinata BKkH. 


Af Lrr-PeETTErsEN samlet i Sanddalen ved Hop i april 1900. 
Denne uanselige maaler har efterhaanden vist sig som udbredt. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 181 


over hele landet lige til Sydvaranger, men observationerne er endnu 
noget sporadiske, saa der fremdeles resterer 8 amter, fra hvilke 
endnu ingen opgaver foreligger. 


38. Cheimatobia brumata L. 


Den berygtede frostmaaler synes heldigvis at være temmelig 
sjelden ved Bergen. En enkelt hun fangede jeg paa Nordnæs 27de 
november 1870, Lrr-PeTTersen opfører den som ikke almindelig, . 
men har dog seet den i antal høsten 1900 ved Hop. 

Hidtil har brumata kun været anført fra 7 amter i det sydlige 
og mellemste Norge, nordligst under 639, men det har efterhaanden 
vist sig, at den sikkerlig er udbredt overalt lige til Tromsø høide, 
og at den heroppe maa betragtes som en af løvskogens aller far- 
ligste fiender. Da jeg agter i en speciel opsats at behandle dens 
merkelige herjinger paa skogen i Tromsø amt, skal her kun gjøres 
opmerksom paa, at vi her nord alene har brumata og ikke boreata 
Hp., som tidligere antaget; denne sidste er endnu kun kjendt fra 
Akershus og Hedemarken. I Sverige er brumata ikke iagttaget 
ovenfor 60de grad, men det kan neppe slaa feil, at den ogsaa her 
vil findes paa arktisk omraade. 


34. Lygris prunata L. 


Af H. JæcGzr blev den fanget i en have paa Nordnæs i august 
1870; Lir-PeTTErsEN anfører den ogsaa som sjelden. 

Med sin næringsplante, Ribes, udbredt over hele landet lige 
til Sydvaranger, kun fra Jarlsberg og Laurvik, Stavanger samt N. 
Bergenhus foreligger ingen observationer. 


85. L. testata L. 


Blev aldrig bemerket i de tidligere samleaar, vistnok nærmest 
fordi vi altid var fraværende i dens egentlige flyvetid, medens Lrx- 
PeTTERSEN derimod har fundet den meget almindelig omkring Ber- 
gen, saavel paa fastlandet som paa Askøen. Fra sidstnævnte loka- 
litet besidder jeg 2 haneksemplarer fangede i 1896; de er af samme 
størrelse, men noget mørkere end vore andre norske stykker. 

Udbredt op til Lødingen under 68 9 24"; fra 5 af amterne søn- 
denfor foreligger ingen iagttagelser, efterat N. Bergenhus og Stavan- 
ger senere er kommen til. 


182 | J. Sparre Schneider. [No. I 
36. L. populata L. 


Hvad der ovenfor er bemerket om testata, gjælder ogsaa for 
denne, den undgik os ældre samlere, men er i virkeligheden meget 
almindelig omkring Bergen. I 1896 fangede jeg selv 7de juli i 
Munkebotn flere friske eksemplarer af et aldeles typisk udseende. 

Udbredt over hele landet lige til 709 42", og kun fra Jarls- 
berg og Laurvik samt Stavanger er den endnu ikke kjendt. Med 
sin udpræget nordlige udbredelse maa den regnes for et subarktisk 
element. 


S7.JGidaraidotatarr 


Meget sjelden, kun af Lir-PrETTErRsEN taget i et enkelt indi- 
vid paa Fløifjeldet. 

Udbredt helt op til Trondenes under 680 50", men er endnu 
ikke kjendt fra 6 amter søndenfor. Medens den i det sydlige og 
meéllemste Norge kun har vist sig ganske sparsomt, optræder den 
nordenfor polarkredsen ofte i ganske forbausende antal uden derfor 
at maatte betragtes som en nordlig art. 


36. GC. ocellata L. 


Lie-PETTERSEN har jevnlig fundet den omkring Bergen, men 
ganske enkeltvis, i tidligere aar blev den aldrig bemerket. 

Spredt op til Bodø (67 9 18"); opgaver fattes endnu fra 5 af de 
søndenfor beliggende amter. Paa svensk side er den endnu ikke 
bemerket nordenfor Dalarne (ca. 61 9). 


39. GC. bicolorata Hurn. 


Ligeledes kun funden af Lir-PeTTErsEN, der opgiver den at 
være temmelig almindelig. 

Nordligst bemerket i Ofoten under ca. 689 25"; kun 4 amter 
søndenfor staar nu at udfylde, siden den ogsaa er bleven paavist i 
PN. Bergenhus. 


40. GC. variata Scuirfrr. V. obeliscata Hs. 


Hovedformen er ikke kjendt fra Bergen, men varieteten har 
Lig-PETTERSEN taget enkeltvis ved Natland og i Munkebotn, hvor 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 183 


han paa vor fælles ekskursion 7de juli 1896 fangede et nyklækket 
ualmindelig mørkt eksemplar. 

Meget spredt lige til Alten (709), hvor et eksemplar af v. obe- 
lisenta blev taget af dr. STaUDINGErR; for 8 amter staar endnu tomme 
rubrikker. | 


41. C. eognata Ta»c. (simulata HB.) 


Synes at være meget sjelden og er kun funden af SØLSBERG 
i et af vore første samleaar. 

En arktisk-alpin art, som dog ogsaa forekommer i lavlandet 
helt ned til 59de grad. Nordligst er den bemerket i Alten (709), 
men endnu fattes opgaver fra 8 amter. 


42. OC. juniperata L. 


I september 1870 fandt vi nogle eksemplarer paa Kalfaret 
opover foden af Fløifjeldet; Liz-PETTERSEN noterer den som ,ikke 
almindelig*. 

Foruden ved Bergen er den kun bemerket i 6 amter, nordligst 
i Romsdals amt under 629 26”. I Sverige falder nordgrænsen om- 
trent under samme bredde. 


48. C. miata L. (coraciata HB.). 


Sjelden. Af SørsBErG taget i et enkelt stykke paa Aarstad 
vaaren 1870, medens Lir-PrktTTerseEn har fundet den paa Fløifjeldet 
og Askøen, samt ganske talrig i Sanddalen ved Hop i april 1900. 

Udbredt til N. Trondhjem (63 53), kun i 4 amter søndenfor 
er den endnu ikke bemerket. I Sverige gaar den op i de sydlige 
Lapmarker. 


44. GC. tæniata Søeu. 


Ved Bergen som næsten overalt en meget sparsomt optrædende 
art; den er kun funden af Lie-PetTtTersenN ved Fantoft og Kraa- 
kenes. 

Udbredt op til polarkredsen; fra 5 amter søndenfor foreligger 
ingen opgaver. En udpræget nordlig art, som dog ikke kan reg- 
nes til de rent arktiske elementer. 


184 J. Sparre Schneider. [No. 1 


45. GC. trunceata Hurn. 


Af mig kun funden ved Bergen i juli 1870; Lrr-PrETTERSEN 
opfører den som temmelig almindelig. 

Udbredt over hele omraadet lige til Sydvaranger, og kun i 
Lister og Mandal samt Stavanger amter er den endnu ikke observeret. 


46. C. immanata Hw. 


Kun funden af Lrr-PrkTTERrRSEN; 1 hans fortegnelse noteret som 
temmelig almindelig paa Åskøen, ogsaa samlet ved Hop høsten 1900. 

Denne forms artsberettigelse er endnu et svævende spørgsmaal. 
Da immanata, efter min erfaring ialfald, har en senere flyvetid, 
kunde man maaske anse den for en ,saison-varietet* af truncata, 
men der ligger dog for kort tidsrum mellem begge formers optræ- 
den, til at immanata kan være et kuld no. 2 af truncata. Jeg er 
derfor kommen paa den tanke, at her maaske foreligger et lignende 
eiendommeligt forhold, som H. Scuppzr har paavist hos et par nord- 
amerikanske Argynnis-arter, og dr. STAUDINGER)) hos Melitæa didyma 
i Lilleasien, at der nemlig findes 2 omtrent ligeløbende, men af hin- 
anden uafhængige kuld eller ,serier* med et noget forskjelligt ud- 
seende og en forskjellig udviklingstid. Fra icehthyologien er lig- 
nende foreteelser vel kjendte, saaledes forekommer 1 Pasvik-vas- 
draget i Sydvaranger 2 om ikke 3 racer af den almindelige sik 
(Coregonus lavaretus), der har sine forskjellige tilholdssteder og leger 
til forskjellig tid. 

Udbredelsen er omtrent den samme som ved truneata anmer- 
ket, immanata er dog endnu ikke paavist i Finmarken og fattes 
desuden i 5 af de sydligere amter. 


47. C. munitata HB. 


I min første fortegnelse staar den opført som funden i et enkelt 
eksemplar i 1872, dog tror jeg, at dette har tilhørt designata. For- 
øvrigt forekommer mumitata sikkert ved Bergen, Lre-PETTERSEN 
noterer den som forekommende ,tilfjelds*. 

Med sin jevne udbredelse og talrige optræden i de nordligste 
landsdele er den sikkert at regne for et oprindelig arktisk element, 


1) , Lepidopteren-Fauna Kleinasiens*, p. 92. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 185 


men den forekommer dog ogsaa i lavlandet søndenfjelds, og kun 
fra Smaalenene og Stavanger foreligger endnu ingen iagttagelser. 
I Sverige falder sydgrænsen omtrent ved 60de erad. 


48. C. viridaria Farr. (miaria BKH.). 


Tidligere var den kun af SøLsBERG taget i juli 1869, men efter 
Lir-PeTTErSENS undersøgelser har den vist sig at være almindelig 
omkring Bergen. 

I det sydlige og centrale Norge op til N. Trondhjem under 
649 26"; efterat den senere er bleven paavist i N. Bergenhus, reste- 
rer nu kun 4 sydlige amter at udfylde. I Sverige er nordgrænsen 
hidtil ved ca. 620. 


49. OC. didymata L. 


Ved Bergen en af de almindeligste maalere. Flyvetiden i 
august; naar den i ,Enumeratio" angives fra juni—august, maa 
dette bero paa en feiltagelse, tidligere end midten af juli er den 
neppe bemerket hos os. Jevnt udbredt op til Hammerø (680 6"), 
kun fra Jarlsberg og Laurvik samt Stavanger foreligger endnu in- 
gen observationer. 


50. GC. cambrica Curt. 


Ikke almindelig. I tidligere aar blev den aldrig bemerket, 
men Lir-PrtTtErsen har taget den flersteds i omegnen. Et friskt 
haneksemplar, som blev fanget paa vor fælles ekskursion til Helda- 
len 8de juli 1896, er meget mørkere end den typiske form, et lig- 
nende eksemplar fra Valders har vi dog her i vort museum; de 
arktiske individer er de lyseste, svarende til v. lapponica af mon- 
tanata. 

Udbredt op til Saltdalen under polarkredsen, søndenfor reste- 
rerer kun 4 amter, hvori den endnu ikke er paavist, da den nylig 
ogsaa er funden i Smaalenene. Med sin udpræget nordlige udbre- 
delse maa den regnes til de subarktiske elementer 1 vor fauna. 


51. C. vespertaria BKH. 


Synes at være sjelden og lokal. Vi fangede nogle stykker 
paa Møhlenpris 16de oktober 1869, et enkelt individ er desuden 


186 J. Sparre Schneider. Noll 


tavet af Lir-PeTTErsEN paa Landaas; i antal har han dog samlet 
den i september 1900 i Sanddalen ved Hop. Den hører til de sil- 
digst flyvende inden slægten Cidaria, selv i Tyskland i almindelig- 
hed sidst i august og begyndelsen af september, det er saaledes 
ganske paafaldende, naar Scnøvzn i Gudbrandsdalen har fundet. 
den allerede 1 juli. 

Kun i det sydlige Norge til 619 30", ialt kun bemerket i 6 
amter. I Sverige falder nordgrænsen 'omtrent som hos os; i Fin- 
land anfører ScaiLpE den imidlertid som forekommende i Kuusamo 
(66 9), og som fanget 1 juli (1). 


592. C. fuctuata L. 


Paafaldende sjelden ved Bergen. Kuni et af de tidligere 
samleaar fandt vi et par stykker ved Kristiansborg 1 juli, medens- 
Lir-PeTTERSEN har taget et enkelt stykke i Sanddalen ved Hop 
20de august 1900. 

Mere og mindre hyppig er den bemerket over hele landet, lige 
til Vardø og Sydvaranger, kun i N. Bergenhus er den endnu ikke 
paavist. 


58. GC. montanata Bka. 


Ved Bergen som næsten overalt en af de almindeligste maalere. 
De eksemplarer, jeg har seet herfra, tilhører alle den typiske form 
med sterkt sortbrunt midtbaand over fremvingerne. 

Udbredt over hele landet, østenfor Nordkap dog kun bemer- 
ket i Sydvarangers kysttrakter; alene for Smaalenene og Stavan- 
ger er den endnu ikke paavist. 


54. C. ferrugata CL. 


Lre-PETTERSEN noterer den som temmelig almindelig omkring 
Bergen. 

Udbredt over hele omraadet, dog fattes endnu opgaver fra 5 
amter i det sydlige Norge. 


55. C. suffumata HB». 


Denne art har tidligere ikke været observeret i det vesten- 
fjeldske, og den er vistnok ogsaa ved Bergen forholdsvis sjelden. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 187 


Et enkelt eksemplar er fundet af Lis-PeTTErsEN i plantningen paa 
Fløifjeldet, medens han derimod har samlet den i antal ved Hop i 
april 1900. 

Synes at have sin største udbredelse i det nordenfjeldske, hvor 
den fra S. Trondhjem er ”noteret 1 alle amter til Sydvaranger, 
medens den i det sydlige Norge kun er funden omkring Kristiania 
samt i Valders, og efter dette er den vistnok at regne til de sub- 
arktiske former. 


56. OC. designata Rott. (propugnata NS. V.) 


Sjelden, af Lir-Pettersen taget ved Hop. 

Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger, men opgaver 
fattes endnu fra 6 amter. Søndenfor polarkredsen synes den at 
optræde meget sparsomt. 


57. GC. dilutata Scar. 


Denne i det nordlige Norge særdeles almindelige og ofte for 
birkeskogen meget farlige art synes i det søndenfjeldske at fore- 
komme meget sparsomt. Ved Bergen er den kun i 4 eksemplarer 
samlet i Sanddalen ved Hop af Lrr-PetTtTErsen høsten 1900. 

Fra Romsdals. amt og nordover er observationsrækken sammen- 
hængende, men søndenfor resterer endnu 7 amter, hvorfra ingen 
opgaver foreligger. 


58. GC, cæsiata LANG. 


Ikke bemerket i tidligere aar, men i byens fjernere omegn 
forekommer den imidlertid meget almindelig, og 7de juli 1896 tog 
jeg en hel del friske eksemplarer i Munkebotn. 

De norske og særlig da de arktiske individer afviger betyde- 
ligt ved sin ringere størrelse og mere jevnt: graa tone fra de store 
og brogede eksemplarer med sterk gul indblanding, som vi har 
dem fra Thiringen og Harz, og først høit tilfjelds i Schweizer- 
alperne optræder en form, som i farven nærmer sig de norske, 
medens størrelsen endnu er meget betydeligere. Denne nordiske 
race kunde med al ret fortjene en egen varietets-betegnelse. 

Udbredt over hele landet og navnlig overordentlig talrig i de 
nordligste landsdele; kun i Smaalenene, Lister og Mandal samt. 


188 | J. Sparre Schneider. [No. 1 


Stavanger amt er den endnu ikke iagttaget. Med sin nordlige ud- 
bredelse, der endog gaar til Island og Labrador, maa den regnes 
til de udpræget arktiske elementer. 


59. GC. soceiata Bkar. 


Vistnok meget sjelden ved Bergen. Vi tog et par stykker ved 
Kristiansborg i juli 1869, medens den af Lir-PETTErRsEN er fanget 
ved Hop. 

Udbredt over hele omraadet lige til 6909 34", men der staar 
endnu tilbage at udfylde rubrikkerne for 6 amter i det sydlige og 
sydvestlige Norge. 


60. GC. hastata L. 


Lir-PETTERSEN angiver den som funden sjelden i Munkebotn 
og ved Fantoft. 

Da Scrøyen 1 sin sidste oversigt har slaaet v. hastulata HB., 
der maaske ”ligesaasnart kan betragtes som en selvstændig art, 
sammen med hovedformen, kan den almindelige udbredelse ikke 
nøiere fastsættes. I en eller anden form er den bemerket over 
hele omraadet paa 4 sydlige amter nær, men nordenfor polarkredsen 
har jeg kun fundet 3 nogenlunde typiske hastata, medens resten, 
og det har været tusinder af individer, tilhørte hastulata, som 
søndenfjelds hovedsagelig optræder i subalpinske og alpinske re- 
gloner.  Hastulata, som maaske kan ansees for stammoderen til 
hastata, er et sikkert arktisk element. 


61. C. minorata Tr. 


Af Lir-PrtteErseEn taget 1 juli og august 1896 paa bergvægge 
flersteds paa Askøen. 

En alpin og arktisk art, som udenfor Bergen og Søndmøre 
ikke er funden i lavlandet i det sydligere Norge, medens den der- 
imod er udbredt 1 fjeldtrakterne og overalt i Tromsø stift. I 8 
amter er den endnu ikke paavist. Paa svensk side er den ikke 
observeret sydligere end i Jemtland (63—64 9). 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 189: 


62. GC. albulata ScuIrr. 


I tidligere samleaar kun bemerket i juni 1870, da vi saa den 
i mængde paa Møhlenpris, ifølge Lrr-PerTTErsEN er den almindelig 
omkring Bergen. 

Udbredt over hele landet lige til 709 40", noteret fra alle 
amter. Den er nordenfor polareirkelen ligesaa talrig som sønden- 
fjelds og optræder enkelte aar i talløse mængder. 


638. OC. flavicata Tnsc. (luteata S. V.) 


Ganske sjelden, kun af Lir-PetTtTErsEn funden paa Tveteraas. 

Hist og her op til N. Trondhjem under 64* 12", dog er den 
jalt kun bemerket i 7 amter og østenfjelds alene i Akershus, Jarls- 
berg og Laurvik samt Nedenes. Sin største udbredelse har den 
paa vestlandet og er navnlig funden almindelig næsten overalt i 
Romsdals amt, hvor Lepidoptera har været samlet. I Sverige 
falder dens nordgrænse hidtil omkring 620. 


64. GC. bilineata L. 


En af de almindeligste maalere omkring Bergen, den blev 
ogsaa observeret talrig paa min sidste reise i 1896, navnlig paa 
Askøen. Arten varierer ved Bergen som andetsteds. De fleste 
eksemplarer, jeg her seet herfra, viser det almindelige typiske 
udseende; et par af de i 1896 medbragte individer har dog mørkere 
midtfelt end vore andre norske, danske og tyske eksemplarer. 

Jevnt udbredt op til N. Trondhjem ved 639 53"; alene fra 
Kristians og S. Trondhjems amter foreligger endnu ingen obser- 
vationer. 


65. OC. sordidata FARR. 


Lir-PETTERSEN noterer den som temmelig almindelig ved Ber- 
gen, tidligere var den ogsaa taget af SøLsBERG 1 et par individer. 

Udbredt op til Alten (709), men ikke observeret østenfor; fra. 
8 amter fattes endnu observationer. I Nordlands og Tromsø amter 
er den særdeles almindelig, ofte optrædende i svære mængder, og 
med sin udpræget nordlige udbredelse er den vistnok at anse for 
et subarktisk element. 


190 J. Sparre Schneider. [No. 1 


66. C. autumnalis Srrøm (trifasciata BkH.). 


 Almindelig omkring Bergen. 

Udbredt op til omegnen af Tromsø (699 30); efterat den nu 
ogsaa er observeret i N. Bergenhus, staar alene Lister og Mandal 
samt Finmarkens amter uden iagttagelser. 


— 67. OC. literata Don. 
kue)! 


Synes at være baade sjelden og lokal. Paa Landaas fandt jeg 
5te mai 1871 3 pupper under mose, hvoraf der 14de og 15de mai 
kom frem en han og 2 hunner i vakre eksemplarer; den blev ogsaa 
taget af SørsBErG, uden at jeg dog kan angive findestedet nøiere. 

I en liden opsats i , Kristiania Vidensk. Selskabs Forhand- 
linger* 1879, no. 2 har jeg forsøgt at kaste noget lys over denne 
endnu forholdsvis lidet kjendte og usikre art, men da mit hele 
materiale indskrænker sig til 2 af de ovenfor nævnte stykker samt 
3 mere tvilsomme individer fra Domaas paa Dovre og Inderøen, 
hvilke jeg i sin tid har faaet af kollega ScHøyEn, er min opfatning 
uforandret den samme som for 21 aar siden. Disse 3 store af lyst 
gulbrune og meget livlige pupper klækkede individer er absolut 
artsforskjellige fra den almindelige ogsaa ved Bergen forekommende 
autumnalis STrøm, hvis pupper er sorte med brune bagkropsringe 
og meget træge, men om de andre formentlige literata-eksemplarer, 
der vistnok ligner denne, men kun har samme størrelse som autum- 
nalis, tør jeg endnu ikke udtale nogen bestemt dom. Paa planehen 
er under fig. 6 afbildet det største af mine bergenske eksemplarer. 

Foruden ved Bergen er literata observeret ved Kristiania samt 
efter ScHøyrns oversigt ogsaa I Romsdals amt; vore 2 eksemplarer 
fra Domaas, som ved de længere palper og forvingernes af en linje 
delte og ikke ternede fryndser sikkert bør opfattes som hiterata, 
fylder da ogsaa rubrikken for S. Trondhjem. Angaaende udbre- 
delsen i naboriget kan intet siges med sikkerhed, da Awriwillius 
behandler den kun som en varietet under autummnalis. 


65. C. capitata H. S. 


Flere eksemplarer fangede Lir-PETTERSEN i august 1896 paa 
bergvægge paa Askøen. Jeg har ikke havt anledning til at under- 
søge nogen af disse individer, men har tænkt mig muligheden af, 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. or 


at her foreligger en forveksling med silaceata H»., og at det samme 
er tilfældet med hr. Lir-PETTErsENS opgave over dens forekomst 
ogsaa i Lærdal i 1897. Hidtil er nemlig capitata kun bemerket 
ved Kristiania, medens silaceata derimod er funden flersteds helt op 
til polarkredsen, men der er selvfølgelig hermed ikke paastaaet, at 
capitata ikke skulde kunne indgaa som et nyt led i vestlandets 
eiendommelige fauna. 


69. GC. corylata Tnsc. 


Af Lrr-PeTTErRSEN opføres den som temmelig sjelden, af ham 
funden i Sanddalen ved Hop. 

Udbredt op til N. Trondhjem (64: 12"); efterat den senere er 
bleven paavist saavel i Bratsberg som i N. Bergenhus, resterer der 
nu kun 5 sydligere amter, hvorfra endnu ingen opgaver foreligger. 
I Sverige falder norderændsen omkring 62—63de grad. 


70. Hupithecia rectangulata L. 


Kun funden af Lir-PeTTERSEN, som opgiver den at forekomme 
sjelden ved Hop og Kraakenes. 

Foruden ved Bergen er rectangulata kun observeret i Akershus 
og Smaalenene. Dens nære slægtning debiliata H». har derimod en 
større udbredelse og vil ikke usandsynligt ogsaa med tiden kunne 
føies til Bergens fauna. Heller ikke i Sverige er rectangulata be- 
merket nordenfor 600. | 


7l. E. nanata Hp. 


Af denne let kjendelige art havde Lrir-PetTTersen i sine ind- 
samlinger et meget vakkert eksemplar, og det var sikkert samme 
art, hvoraf Sørs»erG tog et stykke paa Kalfaret omkring midten 
af juni 1870 eller 71; dette er i forteenelsen af 1874 opført som 
exiguata H3. | | 

Hidtil kun af ScHøyen ilagttaget paa Jæderen samt af STRAND 
paa Dønna i S. Helgeland (669), ligesom den i Sverige ogsaa er 
sjelden og alene funden i de sydligere landskaber. 


1192 J. Sparre Schneider. [No. I 


72. H. satyrata HB. 


I tidligere samleaar tog vi den enkeltvis paa Damsgaard 1 juni. 
Da Lir-PeTTErsEN 1 sin liste ikke anfører satyrata, men derimod 
angiver helveticaria B. som ,almindelig* ved Bergen, ligger det nær 
at tro, at her foreligger en delvis forveksling, da en saa hyppig art 
som satyrata vel neppe skulde have undgaaet hans opmærksomhed. 

Den almindeligste og mest udbredte art inden slægten, obser- 
veret over hele landet til 700. 


738. H. helveticaria B. 


Som under foregaaende art nævnt, skal den efter meddelelse 
fra Lir-PETTErRSEN forekomme almindelig omkring Bergen, men det 
er sandsynligt, at ikke alle hans eksemplarer tilhører denne art. 
Selv har jeg aldrig nogetsteds været istand til at finde helveticaria, 
og det er en af de meget faa nord- og mellemeuropæiske Maeros, 
som endnu ikke er repræsenteret i vor samling. 

Nordligst funden i Alten (709) af dr. STAUDINGER, men den 
er ellers lidet observeret hos os og er ialt kun bemerket i 8 amter. 


74. E. vulgata Hw. 


Blandt Lir-PetTtTzrsENs indsamlinger har jeg fundet et individ, 
som efter min kollega ScHøyrns anskuelse temmelig sikkert hører 
hid. 

Spredt op til Dønna 1 S. Helgeland ved ca. 669 (STRAND), men 
foruden ved Bergen alene bemerket i 5 amter. Paa svensk side er 
den endnu ikke observeret ovenfor 60de grad. 


75. HE. absinthiata Cu. 


I Munkebotn tog jeg 2 taalelige eksemplarer 7de juli 1896, 
Lir-PETTERSEN besad ogsaa et par stykker fra Bergens omegn. 
Synes at have en meget vidstrakt udbredelse, men er endnu kun 
forholdsvis lidet iagttaget. I ScHøyzns oversigt anføres den kun 
fra Akershus og Smaalenene samt fra N. Trondhjem og Nordlands 
amt, hvor den af mig er taget i Beieren under polarceirkelen; hertil 
kan da nu føies begge Bergenhus amter, idet Lrz-PrtTTErsEN i 1898 
ogsaa har samlet den i Stryn i Nordfjord. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. CE 


76. EH. sobrinata HB. 


Jeg har hos Lir-PeTTErRsEN seet et eksemplar, som var taget 
paa Fløifjeldet i 1892. . 

Hidtil kun iagttaget paa faa lokaliteter, ialt i 7 amter, men den 
er vistnok med sin næringsplante, Jumiperus, udbredt over næsten 
hele landet. Nordligst har jeg taget den i Hammerø og Ofoten 
(689 25) i Nordlands amt, men disse eksemplarer har tidligere været 
feilagtigt bestemte som indigata Hv.; denne sidste er hidtil paa 
arktisk omraade alene funden i Saltdalen af SCHØYEN. 

Med disse 7 Eupithecier er visselig ikke alle i virkeligheden 
ved Bergen forekommende species af denne artrige slægt opregnede. 
Hos Lir-PettTeErseN har jeg seet mindst 1 art til, som imidlertid 
ikke lod sig bestemme, og ved en systematisk opsøgen af larverne 
tror jeg nok det vil lykkes at paavise flere. 


Pyralidina. 
l. Scoparia sudetica Z. 


I dagbogen fra 1896 finder jeg den noteret som funden i Munke- 
botn 7de juli. Noget eksemplar blev ikke medbragt, men da denne 
art er mig saa vel bekjendt fra de arktiske trakter, antagerjeg, at 
observationen har været korrekt. 

Udbredt over hele landet og navnlig talrig nordenfor polarcir- 
kelen; kun fra 6 amter i det sydlige Norge foreligger endnu ingen 
opgaver. En udpræget nordlig art, som vistnok er af artisk op- 
rindelse. 


2. 8. murana Curt. 


Vistnok almindelig omkring Bergen. Sommerfuglen selv sees 
sjelden, men larven fandt jeg i stor mængde vaaren 1871 i mosen 
paa store stene og fik flere eksemplarer udklækkede. Et individ 
tog jeg i Kalvedalen liste juli 1896. 

Udbredt som foregaaende, men endnu jevnere lagttaget, saa op- 
gaver nu 1 alt kun fattes fra 5 amter 1 det søndenfjeldske. Antage- 
lig er ogsaa denne art af arktisk udspring. 

13 


194 J. Sparre Schneider. [No., I 


38. 5. trunceicolel!a Strr. (mercurella L.) ? 


Blandt Lir-PerterseEns indsamlinger befandt sig flere eksem- 
plarer af 2 nærstaaende arter, som imidlertid paa grund af mindre 
god konserveringstilstand ikke med sikkerhed lod sig bestemme. 
Professor AvurrvitLnvs, hvem jeg sendte dem til paasyn, udtaler sig 
saaledes: , Synes mig vara WALLENGRENS mercurella och HUBners 
eratægella.* 


4. 8. eratægella Hs. ? 


Sammen med foregaaende. En tredie nærstaaende art, fre- 
qventella STr., kan her .ogsaa komme i betragtning, og muligens fore- 
kommer alle ved Bergen, da ScHøyren i Romsdals amt fandt dem 
adskillig udbredte. 

Dette er mere sydlige former. Trumeicolella og cratægella har 
sin nordgrænse ved 620 8", freqventella er observeret op til 63* 53" 
i N. Trondjems amt, men alle 3 er forøvrigt som en stor del af de 
nedenfor opregnede Micros kun lagttagne paa faa lokaliteter. 


5. Botys purpuralis L. 


I tidligere samleaar fandt vi den enkeltvis i juni og juli paa 
Kalfaret opefter foden af Fløifjeldet samt ved Kristiansborg, men 
den maa vistnok være baade sjelden og lokal, eftersom dette iøine- 
faldende insekt endnu har undgaaet vor arvtager Lrr-PETTERSENS 
opmerksomme Øie. 

Meget udbredt op til Dyrø (699 5"), kun fra Lister og Mandal, 
Stavanger samt S. Trondhjem foreligger endnu ingen iagttagelser. 
Den er nylig angivet som funden af engelske samlere ogsaa i Alten 
(70%), men jeg tror nærmest her foreligger en forveksling med %0r- 
pluyralis SCHIFF. 


6. B. cespitalis HB. 


Sammen med foregaaende men noget hyppigere, i mai og juni, 
ogsaa ved ,Kolstien* 25de mai 1871. Lrr-PeTTERSEN angiver den 
som almindelig ved Bergen, men nævner af specielle lokaliteter kun 
Askøen. 

Udbredt overalt til N. Trondhjem under 649 12", kun for Ni 
Bergenhus er den endnu ikke paavist. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 195 


7. B. terrealis Tr. ? 


Et enkelt i Heldalen 8de juli 1896 fundet eksemplar tror jeg 
nærmest hører hid, jeg mangler dog sammenligningsmateriale for at 
kunne afgjøre dette med sikkerhed. 

Udbredt helt op til Saltdalen under polarkredsen, fra 5 af 
amterne søndenfor fattes endnu iagttagelser. 

Lir-PettTErsEN meddeler, at han fra Askøen besidder en Botys, 
som han endnu ikke har kunnet bestemme. Af denne slæet tør 
flere arter endnu blive at tillægge Bergens fauna. 


S$. Hydrocampa stagnata Don. 


Ikke sjelden ved Tveteraas 1 juli 1896 (Lre-PeTTERSEN), og 
paa en fælles ekskursion til Ask 9de juli samme aar observeredes 
ikke faa eksemplarer ved bredden af et lidet vand. Denne art har 
tidligere ikke været iagttaget paa vestlandet. 

Foruden ved Bergen er den kun funden-i Akershus, Hede- 
markens, Nedenes og Stavanger amter. ZrTTERSTEDT opfører den 
ogsaa som 'taget af ham paa fjeldet Skaaddavare i Alten (709), 
men denne forekomst synes saa paafaldende, at den sandsynligvis 
beror paa en feiltagelse; han opfører den ogsaa som funden i Lycksele 
Lapmark. 


9. H. nymphæata L. 


Lir-PeTTErRsSEN fangede et nyudklækket par in copula ved 
Tveteraas 4.de juli 1896 og tog den ogsaa paa Askøen sammen med 
foregaaende. | 

Heller ikke nymphæata har tidligere været kjendt fra det 
vestenfjeldske Norge. Almindeligere end stagnata, dog foreligger 
observationer endnu kun fra Akershus, Smaalenene, Hedemarken, 
Bratsberg, Nedenes og Stavanger amter, og Bergen bliver da fore- 
løbig det nordligste punkt for dens udbredelse. 


10. Crambus pascuellus L. 


Synes at være sjelden. Jes fandt den paa Kalfaret i juni 
1874 og tror bestemt, at den blev seet i Kalvedalen liste juli 1896, 
dog forsømte jeg at notere den. 

Udbredt op til N. Trondhjem ved 64" 28"; kun fra 4 amter 
søndenfor haves ingen observationer. 


196 J. Sparre Schneider. [No. 1 


ll. OC. ericellus Hs. 


I Munkebotn fangede jeg 7de juli 1896 2 store friske individer 
paa lyngbevokset bund med andre Crambus-arter. 

Sjelden men udbredt over hele landet; hidtil dog kun bemeær- 
ket i Kristiania, Hedemarkens, Lister og Mandals, Stavanger, begge 
Bergenhus samt Tromsø og Finmarkens amter; vistnok et insekt af 
arktisk oprindelse. 


12. C. pratellus L. 


Almindelig omkring Bergen, ligesom den idetheletaget vistnok 
er vor jevnest udbredte og i størst antal optrædende Crambus. 

Tagttaget i alle amter undtagen Tromsø og Finmarken, nordligst 
under 68" 47", og jeg har erundet formodning om, at den senere 
ogsaa vil blive paavist i den sydligere del af Tromsø amt, saaledes 
at Finmarken alene vil staa udenfor dens udbredelsesomraade. 


18. C. dumetellus HB. 


Af Lir-PeTTERsSEN angives den at være almindelig omkring 
Bergen, men selv har jeg ikke seet den før i 1896, da flere eksem- 
plarer erholdtes paa Fløiveien 26de juni, i Munkebotn 7de juli samt 
dagen efter i Heldalen. Observeret i alle amter saanær som i 
Bratsberg samt Jarlsberg og Laurvik, og disse 2 lacuner vil selv- 
følgelig den første ekskursion til gunstig tid og sted formaa at ud- 
fylde. 


14. GC. hortuellus HB». 


Vi samlede den i tidligere aar enkeltvis paa Kalfaret i juni og 
juli, Lrr-PetTrErskEn opfører den som temmelig almindelig. 

Udbredt op til Vesteraalen under 689 37", og søndenfor fattes 
alene opgaver fra N. Trondhjem; at den ogsaa skulde findes i lan- 
dets 2 nordligste amter, holder jeg for lidet sandsynligt. 


15. OC. falsellus Scurrr. 


Kun funden af Lir-PetTTErsEN, som har taget den sparsomt 
ved Tveteraas og paa Askøen. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 197 


Spredt op til Saltdalen (669 50'), og som det synes mere ud- 
bredt vesten- end østenfjelds; fra 6 af amterne søndenfor Salten 
foreligger endnu ingen iagttagelser. 


16. C. myellus Hp. 


Vistnok sjelden. Lrr-PetTtTersEn har samlet den paa Askøen, 
og paa vore fælles udflugter til Munkebotn og Heldalen 7—38 juli 
1896 tog vi flere friske eksemplarer. 

Hidtil var den nordligst af mig funden i Bardodalen (ca. 699), 
men den opgives ogsaa nylig at være taget i Alten (709) af engelske 
entomologer; endnu resterer 8 amter, hvorfra ingen observationer 
foreligger. Efter STAUDINGER & Wockszxs store katalog af 1871, 
hvor udbredelsen kun omfatter , Europa central., Fennia & Armenia*, 
skulde den nærmest maatte ansees for en sydlig (boreal) form, men 
efter hvad man nu kjender til dens forekomst, bør den kanske 
hellere opfattes som et subarktisk element. 


17. OC. margaritellus Hs. 


I tidligere samleaar blev den aldrig bemerket, vistnok fordi vi 
ikke besøgte dens rigtige flyvepladse, som er sumpige enge, men 
efter Lir-PrTTERSENS undersøgelser er den et ganske almindeligt 
imsekt omkring Bergen, og i juli 1896 havde jeg selv anledning til 
at gjøre samme erfaring, navnlig fløi den i stor mængde paa Ask 
9de juli. De 5 medbragte eksemplarer stemmer i enhver henseende 
med nordtyske stykker, men er gjennemgaaende større end arktiske 
individer. 

Udbredt op til Alten (709), men ikke iagttaget østenfor Nord- 
kap; ved en forveksling med fwreatellus er den tidligere feilagtig 
ogsaa bleven anført fra Sydvaranger. Kun fra 4 amter foreligger 
endnu ingen observationer, idet jeg efter SanDBzras optegnelser 
har kunnet udfylde rubrikken Kristians amt, og Lrr-PETTERSEN 
tilføiler N. Bergenhus og Stavanger. 


IS. GC. furcatellus Zett. 


Af denne rent arktisk-alpine art har Lrrz-PetteErsen fundet et 
enkelt stykke paa Fløifjeldet, og uden tvivl forekommer den i en 
passende elevation paa alle Bergens fjelde. 


198 | J. Sparre Schneider. [No. 1 


Tidligere kun kjendt fra Valders, Dovre samt Tromsø stift, 
hvor den er meget udbredt, saavel paa fjeldene som langs Ishavets 
bred i Østfinmarken. I slutningen af juli fandt jeg den ikke sjelden 
ovenfor Turtegrø i Lyster i en høide af vel 1100 m., og den er 
vistnok meget udbredt i det sydlige og centrale Norges høifjelde, 
som i lepidopterologisk retning endnu er saare lidet undersøgt. 


19. C. culmellus L. 


Ikke bemerket 1 tidligere samleaar, men Lrr-PeTTERSEN har 
fundet den meget almindelig omkring Bergen, og jeg saa den ogsaa 
selv i Kalvedalen i 1896. | 

Iagttaget i alle amter undtagen Tromsø og Finmarken, nordligst 
ved 689 6"; ikke umuligt overskrider den ogsaa Tromsø amts syd- 
erænse. 


20. OG. inqvinatellus Scuirr. 


Heller ikke denne saa vi noget til i de tidligere aar, men Lrr- 
PETTERSEN noterer den som temmelig sjelden. I 1896 tog jeg flere 
friske eksemplarer ved Strømsnes paa Askøen 9de juli. 

Udbredt til N. Trondhjem under 639 53": fra 4 amter sønden- 
for fattes endnu opgaver, efterat Lrir-PeTTErRsEN ogsaa har paavist 
den i N. Bergenhus. | 


21. GC. tristellus FABR. 


Almindelig omkring Bergen; ogsaa i 1896 bemerkede jeg den 
talrig paa flere lokaliteter, blandt andet ogsaa paa Askøen. 

Udbredt op til Romsdals amt (62% 20*); kun fra Jarlsberg og 
Laurvik amt fattes endnu iagttagelser. 

I min første fortegnelse er med ? optaget ogsaa lithargyrellus 
H». som funden paa Nordnes i 1870, men denne opgave beror 
sikkert paa en forveksling med tristellus, og det samme gjælder 
den angivelige forekomst i Nedenes, som er optaget i ,, Enumeratio”. 
Lithargyrellus er endnu ikke bemerket i Norge, men den vil sik- 
kerlig. med tiden ogsaa erhverves for vor fauna, da den ifølge 
WALLENGREN skal være almindelig i det sydlige og mellemste 
Sverige op til Stockholm. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 199 


22. GC. perlellus Scor. 


Ikke observeret i tidligere aar, medens Lrz-PeTTERSEN har 
fundet den temmelig almindelig, ogsaa paa Åskøen. I min dagbog 
fra 1896 finder jeg den noteret baade fra Hop 26. juni og Heldal 
8. juli. 

Udbredt over hele landet lige til Hammerfest (709 42) og 
Porsanger, og ilagttaget i alle amter undtagen Nordland og Tromsø, 
hvor den merkelig nok hidtil forgjæves har været søgt i mere end 
20 sommere. 


923. Pempelia fusca Hw. 


Af SøLsBERG funden i et enkelt eksemplar paa Nordnes 1 slut- 
ningen af juni 1873. Forekomsten synes noget paafaldende, men 
jeg har i sin tid seet nævnte stykke og ved ikke at nævne nogen 
beslægtet art, med hvem den skulde kunne forveksles; det maatte 
da være betulæ Gorzze, men denne er hidtil kun kjendt fra Maals- 
elvdalen ved Tromsø. 

Vidt udbredt, men endnu kun bemerket paa faa punkter, idet 
den foruden ved Bergen søndenfjelds alene er kjendt fra Smaalenene 
og Akershus, hvortil da kommer de 3 amter i Tromsø stift, hvor 
den er iasttaget næsten overalt. VWUden tvil et insekt af arktisk 
oprindelse. 


24. Aphomia sociella L. 


Temmelig sjelden. I juli 1871 fandt jeg 2 stykker paa en 
havemur paa Kalfaret, dertil har Lir-PeTTERSEN fane et nogle 
eksemplar paa Askøen i juli 1896. BØE 

Har en udpræget sydlig udbredelse, idet den Arm dld 1 begge 
Bergenhus amter, hvor den har sin nordgrænse under 61 * 30, alene 
er observeret i 7 amter fra Smaalenene til Stavanger. I Sverige 
er den ifølge WALLENGREN observeret op til Stockholm. 


Tortricina. 
1. T. hastiana L.? 
Et eksemplar, som jeg tog paa Landaas 5te mai 1871, er i 


min første fortegnelse med ? opført som hastiama. Med mit den- 
gang saare ringe kjendskab til de besværlige Microlepidoptera vil 


200 J. Sparre Schneider. [NOM 


jeg ikke hævde rigtigheden af denne bestemmelse, men da SCHØYEN, 
som har indordnet mine søndenfjeldske smaasommerfugle i univer- 
sitetsmuseets store samling, har optaget forekomsten i sin ,,Oversigt*, 
har jeg nok dengang alligevel truffet det rigtige. 

Foruden ved Bergen er hastiana kun bemerket i 5 af de syd- 
østlige amter med norderænse ved 609 50". 


2. Tortrix cratægana HB. 


Denne art har sikkert befundet sig blandt mine tidligere ind- 
samlinger ved Bergen, eftersom ScHøyken har optaget den i sin 
sidste oversigt, men jeg er ude af stand til at meddele noget be- 
stemt om de nærmere omstændigheder ved forekomsten; muligens 
er det denne, som jeg i min første fortegnelse har opført som 
corylana F. 

Foruden ved Bergen er cratægana kun kjendt fra Hedemarkens 
og Nedenes amter. 


3. TT rosana L 


Af larver fundne ved Aarstad, antagelig paa Betula, fik jeg 
udklækket 2 eksemplarer 1 juli 1871. 


Ialt observeret i 7 amter i det sydlige Norge, nordligst i S. 
Trondhjem under 63 25". 


4. T. corylana F. ? 


I min første fortegnelse anført som baade klækket og fanget 
ved Bergen af SøLsBERG og mig selv, men sandsynligvis har jeg 
ved bestemmelsen gjort mig skyldig i en feiltagelse. 

Arten er ellers kun observeret i omegnen af Kristiania. 


5. T. ribeana HB. 


Funden af mig ved Bergen i tidligere samleaar, uden at jeg 
nu kan nærmere gjøre rede for fundomstændighederne. 

Meget udbredt helt op til Saltdalen under polarkredsen, ialt 
foreligger opgaver fra 10 amter. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 201 


6. T. heparana HB. 


I juli 1871 klækkede jeg flere eksemplarer af larver, hvis 
næringsplante ikke længere erindres, heller ikke mindes lokaliteten, 
hvor de blev fundne. | 

Foruden ved Bergen, som er dens norderænse hidtil, kun be- 
merket i Akershus, Bratsberg og Nedenes. 


7. T. musculans Hs. 


Et ganske lidet individ har jeg fundet blandt Lrr-PeTTErsENs 
indsamlinger. 

Udbredt over en stor del af landet lige til Bodø (679 18), 
ialt foreligger opgaver fra 11 amter, efterat Lir-PETTERSEN ogsaa 
har paavist den i N. Bergenhus og Stavanger. 


68. T. ministrana L. 


Denne let kjendelige og vidt udbredte art er efter opgave fra 
Lre-PeTTERSEN ogsaa almindelig ved Bergen, selv har jeg tidligere 
kun fundet et enkelt stykke paa Tveteraas 23de juni 1874. 

Udbredt og almindelig over hele landet lige til Sydvaranger, 
og kun fra Smaalenene og Nedenes amter fattes endnu iagttagelser. 


9. T. bergmanniana L. 


T tidligere aar fandt jeg den af og til i stor mængde ved 
Bergen paa dens bekjendte næringsplante Rosa, derimod har den 
hidtil undgaaet Lir-PetTtTErsENs opmerksomhed. 

 FHidtil kun lidet observeret hos os, ialt kun funden i 6 amter, 
nordligst i S. Trondhjem ved 639 25". 


10. T. forsterana FABR. 


Lir-PETTERSEN opgiver den som sjelden, funden ved Hop. I 
min første fortegnelse har jeg optaget T. rusticana Tr. som taget 
ikke sjelden blandt lyng paa Damsgaard i juni og juli, men jeg har 
en mistanke om, at vi har havt forsterana for os, hvorfor jeg her 
har udeladt rusticana, idet det vistnok er bedre at optage en for 
lidet end en formeget; saa faar senere undersøgelser godtgjøre, om 
vi begge har seet ret, eller om jeg alene her taget feil. 


202 J. Sparre Schneider. [No. I 


Udbredt over hele landet og navnlig jevnt iagttaget norden- 
fjelds; opgave fattes endnu fra 8 amter søndenfor Dovre, og mu- 
ligens bliver den at opfatte som et subarktisk element. T. rusticana 
er bemerket hist og her op til polarkredsen, og sandsynligheden 
taler for, at den ogsaa vil blive indført i Bergens fauna. 


ll. T. gnomana Cr. 


Af Lre-PeTTERrRSEN tagen i et enkelt individ ved Bergen, nær- 
mere lokalitet er mig ikke opgivet. 

Foruden ved Bergen er den observeret i 6 amter søndenfjelds, 
nordligst ved 619 32”, deriblandt ogsaa i Lister og Mandal samt 
Stavanger amt, hvorfra ellers faa iagttagelser foreligger. 


12. T. gerningana SCHIFF. 


Af denne for Norges fauna helt nye art har Lirz-PETTERSEN 
fanget et enkelt stykke. 

I Sverige opgives den af WALLENGREN som funden i Skaane, 
paa Gotland og i Vestergøtland, og med denne udbredelse bør den 
kanske regnes til de udpræget vestlandske former, hvis oprindelse 
er at søge fra sydvest. 


18. Sciaphila osseana Scor. 


Paa min sidste reise blev den bemerket baade i Heldalen 8de 
juli og dagen efter paa Ask, saa det vistnok beror paa mere til- 
fældige omstændigheder, at den endnu har undgaaet min bergenske 
kollega. | 

Udbredt over hele landet til 700 42", alene fra Smaalenene 
samt Jarlsberg og Laurvik er den endnu ikke kjendt. Vistnok en 
art af subarktisk herkomst. 


14. Cochylis ericana Dro. 


Af denne tidligere kun ved Kongsberg af E. StTranD fundne 
art, som af enkelte forfattere alene opfattes som en varietet af 
badiana H3»., har Lrrz-PetTtTErsEN samlet flere eksemplarer ved Nat- 
land; den er i den mig tilstillede fortegnelse opført som deutschiana 
ZETT. med ?. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. | 203 


Paa den skandinaviske halvø er cemicana ifølge WALLENGREN 
alene observeret i Lapland, i STAUDINGER & Wockzs katalog an- 
gives udbredelsen saaledes: Anglia, Germania, Lapponia; badiana 
Hp. er i Norge kun funden omkring Kristiania, i Sverige derimod 
i Smaaland, Vestergøtland og Lapland. 


15. C. dubitana HB. 


Af Lir-PETTERSEN opgives den at være almindelig omkring 
Bergen, selv har jeg kun taget et enkelt stykke i Munkebotn 7de 
juli 1896. | 

Udbredt op til Alten (70), men endnu resterer 7 amter, hvor- 
fra ingen iagttagelser foreligger. 


16. Retinia bucoliana Scurr. 


Blandt Lir-PeTTErsENS Indsamlinger befandt sig et enkelt 
stykke taget i omegnen af Bergen. 

Hidtil alene bemerket i Akershus, Hedemarkens og Kristians 
amter, men den vil sikkert med tiden vise sig udbredt over største 
parten af det sydlige og centrale Norge. I Sverige forekommer 
den helt op i Lapland. 


17. Penthina betulætana Hw. 


Lie-PeETTERSEN opgiver den som. sjelden, alene funden ved: 
Nestun. | 

Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger, og efterat den 
nu er paavist i begge Bergenhusamter, resterer alene 6, hvorfra 
ingen opgaver foreligger. For Sverige angives den merkelig nok 
alene at være observeret i det sydlige Lapland. 


18. P. soroculana Zett. 


| Af Lir-PeEtTTErsEn funden temmelig sjelden ved Bergen, nogen 
nærmere lokalitet har han dog ikke opgivet. 

Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger, ialt bemerket 
i 10 amter. I Sverige angiver WALLENGREN den alene at være 
funden i Lapland. Med sin udpræget nordlige udbredelse, der ud- 
strækker sig lige til Island, bliver 'den vistnok at regne til de 
arktiske former. 


204 J. Sparre Schneider. [No. I 


19. P. variegana HB. 


Meget almindelig ved Bergen, hvor den kan regnes til karakter- 
formerne. - Funden baade som sommerfugl og navnlig i tidligere 
aar klækket i mængde af larver, der fandtes paa Cratægqus og 
Pyrus. Ogsaa samlet af Liz-PeTTERSEN. 

Udbredt til S. Trondhjem ved 639 25"; ialt nu paavist i 10 
amter, efterat den af Lir-PeTTERSEN ogsaa er lagttaget i N. Ber- 
genhus, og hermed er den funden i alle vestlands-amterne. I 
Sverige forekommer den op til Upland (609), men hovedsagelig i 
kystlandskaberne samt paa Øland og Gotland, saaledes som tilfæl- 
det er med de mere udpræget vestlige arter. 


20. P. dimiadiana So. 


Af denne ikke tidligere vestenfjelds observerede art har Lrx- 
PrtTTERSEN taget et enkelt stykke ved Bergen. 

En vistnok arktisk form, som i det sydligere Norge alene er 
funden i Hedemarkens amt, medens den derimod forekommer i alle 
3 amter i Tromsø stift, nordligst iagttaget ved 70% 18" i Porsanger. 
I Sverige alene bemerket i Lapland. 


STP arbutelarr 


Kun af Lir-PeTtTErsEn taget ved Bergen, den nøiere lokalitet 
er ikke opgivet. 

Spredt op til Alten (709); hidtil kun observeret i 5 amter 
søndenfjelds samt i de 3 nordligste amter. For Sverige angives den 
hidtil kun som funden i Blekinge, Dalarne og Lapland; den bør 
kanske opfattes som et subarktisk element. 


22. P. mygindana ScHIrr. 


I juni 1871 fandt vi den ikke sjelden paa Damsgaard i lyng- 
markerne; Lir-PetTTErsEN opgiver den at være temmelig almindelig. 
I fortegnelsen af 1874 er den feilagtig opført som rufana Scor., 
men denne er endnu ikke med sikkerhed observeret i Norge, lige- 
som WAaLLENGREN anfører, at der i Rigsmuseet i Stockholm alene 
findes et enkelt stykke fra Sverige. 

Udbredt op til Beieren under 679; søndenfor er den nu ialt 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 205 


observeret i 7 amter, efterat Lrik-PeTTersEnN ogsaa har noteret den 
i N. Bergenhus. I Sverige hidtil kun funden fra Skaane til Øster- 
eötland, altsaa ikke ovenfor 6009. Den bliver vel nærmest at regne 
til de almindelige boreale elementer. 


23. P. striana Scar. 


I juli 1871 klækkede jeg 2 eksemplarer af larver fundne paa. 
Aarstad, de levede enten paa Betula eller Sorbus. 

Sjelden hos os, foruden ved Bergen kun bemerket ved Kristi- 
ania samt Næs verk i Nedenes. I Sverige observeret fra Skåne 
til Upland, altsaa med nordgrænse omtrent som i Norge omkring 
60de grad. 


24. P. metallicana HB. 


Lrv-PeTTERSEN opfører nebulosana Zett. som af ham funden 
ved Hop, men han har sikkerlig havt metallieana for sig, da nebu- 
losama som alpin og arktisk form neppe forekommer i lavlandet 
ved Bergen. 

Udbredt over hele landet og navnlig i stor mængde 1 det ark- 
tiske Norge, hvor den forekommer overalt; efterat begge Bergen- 
hus amter nu er tilkomne, fattes alene opgaver fra 5 amter i det 
søndenfjeldske. I Sverige er den ifølge WarcenaGren funden fra. 
Skåne til Lapland. Et insekt af nordisk herkomst. 


25. P. schulziana FAaBr. 


Tidligere var den kun taget enkeltvis ved Kristiansborg, af 
Lir-PreTtTErsEN opføres den som temmelig almindelig ved Bergen. 

Udbredt over hele landet og navnlig hyppig overalt nordenfor 
polarkredsen; alene i Akershus, Smaalenene og Bratsberg vides den 
endnu ikke bemerket. OQgsaa i Sverige er dette utvivlsomt arkti- 
ske insekt funden over hele landet. 


26. 1508 olivana Tr. 


I min dagbog fra reisen i 1896 finder jeg den under 26de 
juni noteret fra Hop. Noget eksemplar blev ikke medbragt, men 
da den er funden flersteds paa vestlandet, saaledes ogsaa i Stran- 


206 J. Sparre Schneider. [Nod 


debarm i Søndhordland, er der ingen grund til at betvivle rigtig- 
heden af min observation. 

Udbredt op til N. Trondhjem (649 30), ialt bemerket i 7 am- 
ter. I Sverige synes den ikke at være almindelig, da WALLENGREN 
kun anfører den fra Skåne, Smaaland og Upland. 


27. P. rivulana Scor. 


Kun funden af Lir-PeTTERSEN, nærmere lokalitet er ikke op- 
o1vet. | 
Udbredt i det sydlige og mellemste Norge til Hatfjelddalen 
(STRAND), medens opgaven fra Finmarken er høist tvivlsom; der 
resterer endnu i det søndenfjeldske 6 amter, hvorfra ingen iagttagel- 
ser foreligger. I[ Sverige udbredt til Dalarne. 


26. P. lacunana S. V. 


Ligeledes kun samlet af Lir-PETTERSEN. 

Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger, alene i 4 amter 
i det søndenfjeldske vides den endnu ikke bemerket. I Sverige 
forekommer den liveledes overalt, og det er den eneste Penthina, 
som 1 STAUDINGER & Wockzs katalog angives at være udbredt over 
hele Furopa. 


29. P. cespitana HB. 


Et enkelt eksemplar har jeg fundet ved Bergen i 1870 uden 
nærmere at kunne angive findestedet. é 
Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger. I Tromsø amt 
er den endnu ikke funden, derimod er den almindelig i Salten i 
Nordland; søndenfor fattes endnu observationer fra 5 amter. I 
Sverige fra Skåne til Lapland, dog kun noteret fra faa landskaber. 


30. P. bipunctana FABR. 


Ikke bemerket i tidligere aar, men Lir-PETTERSEN har fundet 
den temmelig almindelig omkring Bergen, og selv tog jeg den ved 
Hop 26de juni 1896. 

Udbredt over hele landet og navnlig optrædende i stor mængde 
nordenfor polarceirkelen; opgaver fattes nu alene fra 4 amter, efterat 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 207 


Lre-PETTERSEN ogsaa har paavist den i N. Bergenhus. For Sveri- 
ges vedkommende anfører WALLENGBEN den kun som iagttaget i 
Blekinge, Vestergötland og Lapland, men den er visselig der lige- 
saa udbredt som hos os. Jeg holder den for en art af subarktisk 
oprindelse. 

P. urticana Hp. er vistnok endnu ikke bemerket ved Bergen, 
men den forekommer utvilsomt ogsaa her, da den er funden i 
Søndhordland og ellers er en almindelig udbredt art. 


81. Aphelia lanceolana HB. 


Af Lrr-PetTeErsEn samlet ved Bergen, nærmere lokalitet er 
mig ikke opgivet. ; 

Udbredt op til Balsfjord ved Tromsø (ca. 699 25"), fra 7 søn- 
denfor beliggende amter foreligger endnu ingen iagttagelser. I 
Sverige udbredt til Vermeland, med norderænse altsaa omkring 
60de grad. 


32. Grapholitha subocellana Don. 


Et enkelt stykke fangede jeg paa Kalfaret 28de juni 1874, 
den synes saaledes at være sjelden omkring Bergen. 

Taottaget -over hele landet lige til Sydvaranger, dog kjendes 
den hidtil ialt kun fra 10 amter. For Sveriges vedkommende ang'i- 
ves den paafaldende nok ikke ovenfor 600. 


33. G. penkleriana F. R. 


I dagbogen fra 1896 finder jeg den noteret fra Heldalen Sde 
Juli; søgt til rette tid og sted vil den vistnok vise sig at være ikke 
sjelden omkring Bergen. 

Udbredt op til Bodø (67% 18"); søndenfor fattes den endnu i 
6 amter. Heller ikke denne art er i Sverige funden ovenfor 60. 


34. G. solandriana L. 


Juli 1871 klækkede jeg '2 eksemplarer af v. trapezana F. (syl- 
vana H».) af larver fundne paa Aarstad. Lir-PettErsen har taget 
den ved Hop. 


208 J. Sparre Scbneider. [No. 1 


Udbredt op til Tromsø (690 40), i det arktiske Norge ofte 
optrædende i betydeligt antal; søndenfor resterer dog endnu 6 am- 
ter, hvor den endnu ikke er observeret. I Sverige har den samme 
udbredelse som hos os. 


385. G. tripunctana FABR. 


Synes at være sjelden. Jeg har samlet den i et af de tidli- 
gere aar, uden at findestedet nærmere kan opgives, og Lrr-PETTER- 
SEN har ogsaa taget den ved Bergen. 

Nordligst bemerket af ScaHøyen ved Molde (6209 45), ialt i 9 
amter, deriblandt ogsaa alle vestlandsamterne undtagen N. Bergen- 
hus, hvor den vel neppe heller fattes. I Sverige forekommer den 
op lea 60 


36. G. cynosbana FABR. 


Et enkelt eksemplar af denne ikke tidligere paa vestlandet 
iagttagne art befandt sig blandt Lir-PetTtTErsENs indsamlinger fra 
Bergen. 

Paafaldende lidet bemerket hos os, idet den forøvrigt alene er 
funden i Akershus, Smaalenene og Bratsberg amter, og dens nord- 
grænse falder saaledes ved Bergen under 60* 23”. I Svengeler 
den derimod observeret næsten overalt op til 60de grad. 


37. G. bruinnichiana S. V. 


Et enkelt stykke fangede jeg paa Kalfaret i juni 1874, ikke 
bemerket andetsteds i det vestenfjeldske. | 

Foruden ved Bergen er den kun funden i 4 amter i det syd- 
østlige Norge (Akershus-Buskerud) samt i N. Trondhjem ved 64* 
12"; som bunden til en enkelt næringsplante, Tussilago farfara, vil 
den vistnok vise sig at være lokal, men dens udbrddelse falder vist- 
nok inden et vidstrakt omraade. WarLLENGREN angiver den for 
Sverige at forekomme fra Skåne til Lapland. 


38. G. hypericana HB. 


Af Lrr-PrtTtTErsEN fanget i et enkelt individ, men denne sjeldne 
optræden er vistnok kun tilsyneladende, da larvens næringsplante, 
Hypericum, jo vokser i massevis ved Bergen. 


1901] Coleopteta og Lepidoptera. 209 


el 


Udbredt til N. Trondhjem under 640 12", ialt observeret i 9 
amter. For Sveriges vedkommende angives den af WALLENGREN 
ikke at være funden ovenfor 60de grad. 


39. G. roseticolana Zer. 


Dette er ubetinget den interessanteste af de ved Bergen hidtil 
iagttagne bladviklere og forekomsten meget paafaldende, da dens ud- 
bredelse udenfor Norge ikke tenderer mod vest. Hidtil er kun 
fundet et enkelt friskt eksemplar, som jeg tog paa Kalfaret 10de 
juni 1870. Larven lever i frugten af forskjellige Rosa-arter i sep- 
tember og kryber senhøstes ud forat overvintre i marven af afdøde 
ørene eller morkent træ (RøssLEer). 

Foruden ved Bergen er den kun af Scrøyen taget i et enkelt 
eksemplar ved Molde 21de juni 1880, og ardetsteds indenfor Skan- 
dinaviens grænser kjendes ingen forekomst. I STAUDINGER & 
Wockzs katalog angives udbredelsen saaledes: Germania, Rossia 
genir. oceid., men i de 29 aar, som er hengaaet siden katalogen 
udkom, er den vistnok paavist fra et større omraade. 


40. G. dorsana FaBr. 


Af Lir-PetetTrseN fundet i et enkelt stykke 2den juli 1896. 

Hidtil kun iagttaget paa faa punkter, nemlig i Akershus, Hede- 
marken, Lister og Mandal, S. Bergeuhus samt N. Bergenhus, hvor 
den af Lir-PertTErsEN er samlet i Stryn i Nordfjord (ca. 62%). I 
Sverige udbredt fra Skaane til Upland. 


41. Steganoptycha ramella L. 


Ligeledes kun af Lrz-Pettrrsen taget 1 et enkelt individ, uden 
at findestedet er bleven mig nærmere betegnet. 

Foruden ved Bergen kun observeret i 3 amter i det sydøstlige 
Norge samt i Geiranger i Søndmøre (62% 8). I Sverige meget 
udbredt op til Upland. 


42. S. gyllenhaliana Tnrrc. (augustana HB.) 


Ligeledes kun samlet af Lrr-PrTTERSEN. 
Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger, men udenfor 
Tromsø stift er den dog hidtil kun bemerket i 7 amter. I Sverige 
14 


210 : J. Sparre Schneider. [No. 1 


strækker dens udbredelse sig ligeledes gjennem hele landet. Den 
bør vistnok rettest opfattes som et subarktisk element. 

Dens nære slægtning cruciana L., som er funden hist og her 
i det sydlige Norge anbefales til eftersøgning ved Bergen. 


48. Rhopobota nævana Hs. 


Flere eksemplarer befandt sig blandt Lrr-PeTTErRsENS indsam- 
linger, saa den vistnok ikke er sjelden omkring Bergen. 

Endnu kun bemerket i Hedemarkens, Kristians, Romsdals og 
S. Trondhjems amter; nordligst under 639 53” I Sverige fra 
Skåne til Upland (60 9). 


44. Phoxopteryx ungvicella L. 


Ikke sjelden omkring Bergen. Jeg tog den paa Damsgaard 1 
1871, og Lrz-PeTTERSEN besad flere eksemplarer i sin samling. 
Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger, dog fattes endnu 


PY 


opgaver fra 7 amter. Dens udbredelse i Sverige er som hos os. 


45. P. myrtillana Tr. 


Almindeligere end foregaaende, med hvem den deler flyvepladse, 
ogsaa samlet i antal af Lir-PeTTERSEN. 

Har hos os samme udbredelse som ungvicella, for Sveriges ved- 
kommende anfører WaLLENGREN den derimod kun som observeret 
i Østergötland, Nordbotn og Lapland. Jeg er ikke utilbøielig til at 
anse den for en subarktisk form. 


Tineina. 


1. Choreutes myllerana FABR. 


Kun et enkelt individ er af Lir-PetTtTErskn fanget ved Bergen. 
Hist og her i det sydlige Norge op til Romsdalen (639 38"), ialt 
kun iagttaget i 6 amter. I Sverige med lignende udbredelse som 
hos os. 


2. Simæthis oxyacanthella L. 


Ogsaa af denne art havde Lir-PrtTtTersen blandt sine indsam- 
linger et stykke taget ved Bergen. 


J901] Coleoptera og Lepidoptera. Dre 

Udbredt op til Alten (709) men ikke bemerket i Østfinmarken; 
ialt foreligger observationer fra 11 amter, og den er vistnok tilstede 
omtrent overalt, hvor larvens næringsplante, Urtiea, vokser. OQgsaa 
paa svensk side gaar den op 1 den arktiske region. 


3. Solenobia cembrella L. (pineti Zzrr.) 


Dr. Wockz fandt 10de mai 1860 flere. larvesække paa fjeld- 
vægge ved Bergen og erholdt 2 hunner udklækkede. 

Hidtil kjendes kun 5 spredte forekomster, nemlig foruden ved 
Bergen, i Akershus, Kristian, Nordland og Finmarken, og sandsyn- 
ligheden taler da for, at den vil være at finde noget nær overalt 
hos os. VWAarLLENGREN opgiver den fra Sverige alene som observeret 
i Upland. Dette er visselig en art af arktisk oprindelse, hvis fore- 
komst i det øvrige Europa er endnu meget begrænset. 


4. Blabophanes rusticella Hp. 


Vistnok ikke sjelden; af Lir-PeTTErsEN samlet ved Natland 
og paa Askøen. 

Udbredt over hele landet lige til Østfinmarken og navnlig tal- 
rig nordenfjelds, dog fattes endnu iagttavelser fra 7 amter i det 
søndenfjeldske Norge. I Sverige med samme udbredelse. Den bliver 
muligens at opfatte som en art af subarktisk oprindelse. 


5. Tinea tapetzella L. 


Det berygtede store klædesmøl er temmelig almindelig hele 
aaret rundt inde i husene og er et af alle vel kjendt insekt. 

Efter de iagttagelser, som hidtil foreligger over dens udbredelse 
hos os, synes den hovedsagelig at have sit hjem paa vestlandet, 
idet den hidtil alene er kjendt fra Kristiania, Lister og Mandal, 
Stavanger og begge Bergenhus amter, hvortil kommer den isolerede 
forekomst ved Bossekop i Alten (70%. I Sverige synes den at 
være mere almindelig udbredt og gaar ogsaa her op i den arktiske 
region. | 


6. Nemophora swammerdamella L. 


Ikke sjelden seet paa Damsgaard i tidligere aar, ligesom Lrr- 
PrTTErsEN har fundet den temmelig almindelig ved Hop. 


DE J. Sparre Schneider. [Noi 


Spredt op til Tromsø (699 40); efterat begge Bergenhus amter 
nu er tilkomne, kjendes den ialt fra 8 amter. I Sverige er den 
ogsaa udbredt over hele landet. 

Dens nære slægtning panzerella H»., der har en lignende ud- 
bredelse hos os, tør nok ogsaa være at finde omkring Bergen. 


- 7. Adela erosella Scor. 


Sjelden; jeg har kun taget et enkelt stykke ved Kristiansborg 
i juni 1871. 

Foruden ved Bergen er den iagttaget i 5 amter i det sydlige 
Norge, nordligst ved 619 30". I Sverige ligeledes kun i de sydligere 
landskaber. | 


$. Prays curticellus Don. 


Selv har jeg kun taget et enkelt eksemplar paa Nordnes i 1871, 
medens to stykker er fundne af Lre-PeTTERSEN. 

Foruden ved Bergen er den hidtil alene observeret omkring 
Kristiania, og er saaledes paafaldende lokal. For Sveriges vedkom- 
mende opgives den af WArLLEnGRrREN som forekommende til Vester- 
gøtland, dog fornemmelig i kystlandskaberne. 


9. Argyresthia goedartella L. 


Af Lir-PETtTeErsEnN funden temmelig almindelig, og jeg har 
ogsaa selv i tidligere aar samlet den ved Bergen. 

Udbredt over hele landet lige til Sydvaranger (ca. 69" 30), 
ialt observeret i 11 amter, med en lignende udbredelse i naboriget. 


10. A. brockeella Hs. 


Et enkelt stykke befandt sig blandt Lir-PeETTErRsENS indsam- 
linger fra Bergen. 

Efterat begge Bergenhus amter er bleven indregistrerede, kjen- 
des den nu ialt fra 6 amter, med norderænse ved ca. 62? 26", men 
østenfor Lindesnes er den alene bemerket omkring Kristiania og 
synes saaledes at have en mere vestlig udbredelse. I Sverige fun- 
den hist og her søndenfor 60de grad. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 213 


ll. A. andereggiella Dur. 


Denne vakre og sjeldne Årgyresthia har Lir-PETTErsEN fun- 
det temmelig almindelig omkring Bergen, hvor den maa regnes til 
de mere fremtrædende karakterformer. 

Tidligere var den alene i et enkelt stykke taget af ScHøyEen 
i Geiranger paa Søndmøre, men Lrr-PETTERSEN har ogsaa 1 1898 
medbragt den fra Stryn i Nordfjord, og den synes efter dette at 
have en stor udbredelse i det vestlige Norge, forøvrigt er den ikke 
lagttaget andetsteds paa den skandinaviske halvø og hører vistnok 
til de arter, hvis oprindelige hjemland er at søge 1 sydvest. 


12. Plutella eruciferarum ZELL. 


Dette allestedsværende lille møl fattes selvfølgelig heller ikke ved 
Bergen, men den synes her at være ganske sparsom og er alene 
af mig bemerket i Munkebotn 7de juli 1896. 

Udbredt over det hele palæarktiske territorium og forekommer 
endog paa Spitsbergen som eneste der observerede sommerfugl. 


18. P. senilella Zztt. (dalella Str.) 


Et nyklækket vakkert stykke befandt sig blandt Lir-PETTERr- 
SENS materiale fra Bergen. 

Et utvivlsomt arktisk insekt, som dog ogsaa forekommer i lav- 
landet i det sydlige Norge; ialt bemerket i 9 amter, men navnlig 
udbredt nordenfor polarkredsen. For Sveriges vedkommende angi- 
ves den alene at være observeret i Lapland, men forekommer uden 
tvivl ogsaa der længere mod syd. 


14. Cerostoma xylostella L. 


SØLSBERG klækkede i juli 1871 et eksemplar af en larve taget 
paa Lomcera. 

Foruden ved Bergen er den alene bemerket omkring Kristi- 
ania, i Gudbrandsdalen samt nordligst paa Dovre ved 620 18”. I 
Sverige if. WaLcenaGren fra Skaane til Lapland. 


- 214 J. Sparre Schneider. [No 


15. Depressaria applana Farr 


 Qvervintrede eksemplarer fandt vi oftere om vaaren under bar- 
ken paa løvtrær, medens Lirz-PETTErsEN har samlet den ved Hop 
og paa Askøen. 

Udbredt op til Alten (70%; fra 6 amter foreligger endnu 
ingen observationer. 1 Sverige ligeledes bemerket gjennem hele 
landet. 


16. Gelechia perspersella Wx. 


Et ganske friskt eksemplar fandt jeg siddende paa en sten ved 
Aarstad 9de juni 1871. Dr. STAUDINGER har i sin tid bestemt 
dette stykke for mig, saa opgaven er sikker nok. 

Forøvrigt kun funden paa Dovre samt paa et par lokaliteter 1 
Nordland og Finmarken, derimod er den endnu ikke bemerket paa 
svensk side eller nogetsteds udenfor Norge. 


17. Teleia mouffetella Zett. (proximella HB.) 


Et enkelt individ er af Lir-PeETtTERrRsEN fanget ved Bergen. 

Den almindeligste og mest udbredte art inden slægten, som er 
observeret 1 9 amter baade sønden- og nordenfjelds op til 67 % 18, 
med en lignende udbredelse i naboriget. 


18. Pleurota bicostella Cr. 


Efter Lir-PeTTERSENS lagttagelser almindelig omkring Bergen; 
SØLSBERG har taget den ved Kristiansborg, og selv noterede jeg 
den i Munkebotn 7de juli 1896. 

Almindelig udbredt over hele landet, og opgaver fattes nu alene 
fra Smaalenene og Nedenes. Naar den i Sverige endnu ikke er 
bemerket ovenfor 60 (Upland), maa dette vel tilskrives rent til- 
fældige omstændigheder. 


? 19. Glyphipteryx haworthana STPH. 


Blandt Lriz-PeTTErsENS indsamlinger fra Bergen findes et eks- 
emplar, som tilhører denne eller en nærbeslægtet art, men paa grund 
af stykkets mangelfulde tilstand kan dette ikke med sikkerhed 
afgjøres. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 215 


Søndenfor polarcirkelen er den mig bekjendt kun iagttaget paa 
Dovre, men er derimod funden i alle 3 amter af Tromsø stift. I 
Sverige fra Vestergøtland til Lapland. 


20. Gracilaria syringella FABR. 


Heller ikke af denne art foreligger mere end et enkelt stykke, 
som af Lrr-PETTERSEN er taget omkring Bergen. 

Foruden ved Bergen er ,syrin-møllet* kun bemerket omkring 
Kristiania samt i Romsdalen, hvor dens nordgrænse falder ved 62 * 
30". I Sverige fra Skåne til Vestergøtland. 


? 21. Coleophora serratella L. 


Paa Fløiveien observerede jeg 26de juni 1896 et friskt eks- 
emplar af en graasort GColeophord, som sandsynligvis har tilhørt 
denne vor almindeligste art. 

Udbredt helt op til over polarkredsen (67 9); ialt er den dog 
hidtil hun funden i 8 amter men oftere optrædende 1 meget stort 
antal. I Sverige fra Skåne til Vestergøtland, hovedsagelig i kyst- 
landskaberne. 

Slægten tæller i Norge 28 arter (i Sverige 35), saa her ved 
Bergen endnu maa være anledning til at gjøre en rig høst af 
,Sæk-møl*. 


22. Endrosis lacteella Scar. 


Efter opgave fra Lir-PetTtTersEN forekommer den almindelig 
omkring Bergen, selv har jeg ikke observeret den her. 
 Udbredt over hele landet lige til Hammerfest ved 700 12". 


23. HElachista montanella Wk. 


Dr. Wocxz fandt i mai 1860 larver ved Bergen og klækkede 
heraf denne hidtil ikke andetsteds i Europa bemerkede art. 


24. FE. grisescens Wxk. 


Af dr. Wockz funden sammen med foregaaende samt ogsaa 
ved Trondhjem. Heller ikke denne art er kjendt udenfor Norge. 


216 J. Sparre Schneider. [No. I 


Micropterygina. 
l.. Micropteryx aureatella Scor. 


Lir-PeTTErsen har fundet et enkelt stykke ved Bergen; den 
nøiere lokalitet kjender jeg ikke. 

Observeret i 4 amter 1 det sydlige Norge samt i alle 3 i 
Tromsø stift, til 70%. I Sverige har den en lignende udbredelse. 
Uden tvivl en art af nordlig (subarktisk) oprindelse. 


Pterophorina. 
l. Platyptilia zetterstedti Z. 


Af Lir-PETTERSEN opgives den at forekomme sjelden ved Tve- 
teraas og paa Askøen. 

Udbredt over hele landet og navnlig talrig i den arktiske region, 
opgaver fattes endnu fra 6 amter i det søndenfjeldske, efterat begge 
Bergenhus samt Buskerud nu er tilkomne. For Sverige angives 
den af WALLENGREN alene at være iagttaget i Blekinge, Upland 
og Lapland. Skjønt udbredt helt ned til Mellem-Italien er den dog 
vistnok at anse for et subarktisk element. 


2. P tesseradactyla L. 


Et enkelt slidt eksemplar fanget ved Tveteraas har jeg fundet 
blandt Lrr-PetTTersENs indsamlinger. 

Udbredelse deler den med forgaaende; i 8 amter er den endnu 
ikke observeret. I Sverige er den paafaldende nok ikke bemerket 
ovenfor 60de grad, men som et subartisk insekt gaar den visselig 
ogsaa østenfor Kjølen ind paa arktisk omraade. 


8. Mimæseoptilus pterodactylus L. 


Efter meddelelse fra Lir-PrTTErsEN forekommer den almindelig 
omkring Bergen. Han opfører den vistnok under navnet pelidno- 
dactylus, men de af ham til bestemmelse modtagne eksemplarer til- 
hører pterodactylus. Pelidmnodactylus er hidtil alene funden paa 
Dovre samt ved Bodø, men Lir-PetTtTErsEN anfører den ogsaa fra 
Sogn, saafremt han da ikke har forvekslet den med pterodactylus. 


1901] Coleoptera og Lepidoptera. 2917 


Udbredt til N. Trondhjem ved 659 53", og søndenfor resterer 
nu alene 3 amter, hvorfra ingen iagttagelser foreligger. I Sverige 
angives den alene at være funden i 4 af de sydligste landskaber. 
En boreal art, hvis udbredelse strækker sig over hele det palæ- 
arktiske territorium. 


4.. Leioptilus tephradactylus Hs. 


Kun i et enkelt individ fundet ved Bergen af Lrr-PETTERSEN. 
Har en meget sporadisk udbredelse hos os, idet den sønden- 
fjelds alene er observeret i Akershus, Buskerud, Kristians samt 
begge Bergenhus amter, nordenfjelds i S. Trondhjem samt alle 3 
amter i Tromsø stift lige til Sydvaranger. I Sverige hidtil kun be- 
merket i Dalerne og Lapland. Et insekt af subarktisk herkomst. 


Alucitina. 
l. Aluceita hexadactyla L. 


Af Lir-PetTtTErsEN fanget i et enkelt eksemplar paa Askøen 
i juli 1896. 

Hidtil kun bemerket paa faa lokaliteter i det sydlige Norge, 
nemlig foruden ved Bergen, hvor den har sin nordgrænse (609 23"), 
i Strandebarm i Søndhordland, ved Kristiania og Sarpsborg. I 
Sverige udbredt op til Østergøtland. 


HON 


DI 
e 


Sp 


Explicatio tabulæ. 


Pararge mæra L. ab (var.) monotonia ScHILDE. 
Aoerotis comes HB. v. bergensis SP. ScHN. 
Tæniocampa stabilis View. ab. (var.) 

Orthosia litura L. ab. 

Anarta cordigera THBG. 

Cidaria literata Don. 


Wåhrend die Grinder der naturwissenschaftlichen Forschung 
Norwegens im 18ten Jahrhundert auf allen Gebieten des Natur- 
reiehs brauchbare QObjecte fir ihr Interesse fanden und daher auch 
defimseeten unter ihre WVntersuchungen emzogen — der be- 
rihmte Prediger Hans STrøM war u. å. auch ein hervorragender 
Entomologe — kann man wahrheitsgetreu sagen, dass das entomolo- 
gisehe Studium in dem eben verflossenen Seculum nie in hohem Kurs 
vestanden hat. Es ist auf dem Meere, dass die meisten bedeuten- 
den norwegischen Zoologen ihre Lorbeeren geerntet haben, und 
die jiingsten sind treu im alten Geleise veblieben. 

In Folge dessen ist unsere Kenntnis von der Insectenfauna 
Norwegens nur noch sehr fragmentarisech, und namentlich gilt dies 
das ganze westliche Norwegen, wo nur an ein paar Stellen grindli- 
chere entomologisehe Untersuehungen unternommen sind. 

Der Verfasser, der 6 Jahre seiner Kindheit und Jugend in 
Bergen verlebte, sammelte sehr eifrig Insecten, in den drei letzten 
Jahren seiner Sehulzeit in der Gesellschaft seines Jugendfreundes, 
S. J. SØLSBERG, der 1891 als Arzt in Larvik starb. Im 1874 un- 
ternahm er wieder, dies Mal mit öffentlichem Stipendium, entomo- 
logisehe Untersuehungen in der Umgegend von Bergen, und die 
Ausbeute dieser gesammten Explorationen ist in einer Abhandlung:: 
sPe i Søndre Bergenhus Amt hidtil observerede Coleoptera og Lepi- 
doptera” veröttentlicht, welehe 1875 in , Kristiania Videnskabs Sel- 
skabs Forhandlinger* publieirt wurde. Diese Publication ist bis 
jetzt der einzige Beitrag zur Kenntnis der Insectenfauna in der 
nåehsten Umgegend von Bergen. 

Um diese Untersuchungen zu ergånzen und dabei die Mångel 
einer Beginnerarbeit auszubessern verbrachte der Verfasser wieder 
einen Teil des Sommers 1896 in Bergen um entomologisehes Mate- 
rial einzusammeln, dies Mal mit Unterstitzung von dem Museum zu 


DDD Resumé. 


Bergen, und als Bericht liefert er hier ein neues, vollståndigeres 
Verzeichnis der Kåfer und Schmetterlinge, weleches nun nur die 
Arten, die in der allernåchsten Umgegend von Bergen gefunden 
sind, aufnimmt. 

Fiir diese Arbeit hat er eine Menge werthvolle Beitråge erhal- 
ten von dem Herrn Lehrer O. Lir-PETTERSEN, der sich die letzten 
Jahre mit grossem Eifer und Erfolg mit dem Studium der Lepidop- 
teren beschåftigt, und der eine Reihe von Arten, die in dieser 
Gegend friiher nicht beobachtet sewesen, an den Tag gebracht hat. 
Aucl von Kåfern hat derselbe dem Verfasser verschiedene Novi- 
tåten mitgeteilt. 

Auch dies neue Verzeichnis nimmt nur Coleoptera und Lepi- 
doptera auf, weil von den iibrigen Ordnungen bis jetzt nur so 
wenig gesammelt ist, dass es sich zu keiner specialen Bearbeitung 
eignet. Als eine Probe wird in der HEinleitung Pag. 9 ein Ver- 
zeichnis iiber 42 Arten von Hemiptera gegeben, weleche auf der 
Reise im 1896 eingesammelt wurden; unter diesen sind 4 friher 
nicht als norwegische Arten publicirt worden. Die 12 in der Nåhe 
von Bergen beobachteten Hummeln (4 Psithyrus u. 8 Bombus) 
repråsentiren wahrscheinlich alle daselbst wirklich vorkommenden 
Species. Unter diesen darf besonders hervorgehoben werden Bomb. 
Smittianus WurrzE, der friher nur von den britisehen Inseln 
bekannt war, jetzt aber an vielen Orten unserer Westkiiste nach- 
gewiesen ist und wahrscheinlich von Jåderen bis gegen den Polar- 
kreis verbreitet ist. 

Die bis jetzt aus der Umgegend von Bergen bekannten 402 
Coleoptera u. 292 Lepidoptera machen selbstverståndlieh nur einen 
Bruehteil der ebendaselbst wirklich vorkommenden Arten aus, was die 
Kåfer betreffen wahrscheinlich kaum mehr als die Hålfte, wåhrend 
sich das Verhåltnis im Betreff der Maecrolepidopteren gewiss be- 
deutend gtinstiger stellt. Von Micros ist noch nur wenig gesam- 
melt, und die in der Arbeit verzeichneten Arten mag man beinahe 
ausser Betracht lassen, wenn man die Lepidopterenfauna von Ber- 
gen beurteilen will. 

Dies ist doch nicht so zu verstehen, dass die niedrigen Zahlen 
aussehliesslich den mangelhaften Untersuchungen zuzuschreiben 
seien, und der Verfasser hat hiermit nicht sagen wollen, dass man 
denselben Massstab fir das westliche Norwegen wie fir das östliehe 
anwenden kann. Die grosse Armut ist im Gegenteil ein åusserst 
charakteristischer Zug innerhalb sowohl der Flora als der Fauna 


Resumé. 2928 
auf einer sewissen Strecke des Kiistenrandes des westlichen Nor- 
wegens und griindet sich nicht allein auf die jetzt herrsehenden Klima- 
und Erdbodenverhåltnisse, ist aber ebensoviel den Nachwirkungen 
der geologisehen Verånderungen zuzuschreiben, besonders die gros- 
sen Glaciationen, welche das Physiognomie der ganzen scandina- 
visehen Halbinsel vestempelt haben. 

In einem besonderen Kapitel werden die zusammenwirkenden 
Ursachen behandelt, welche der jetzigen Insectenfauna des west- 
liehen Norwegens ihr elgenartiges Gepråge gegeben haben, indem 
der Verfasser versucht hat die Theorien, die von Professor A. BLytt 
im Betreff der Einwanderung und Umwandelungen der norwegischen 
Flora aufgestellt worden, zur Erklårung der Phånomene innerhalb 
der Insectenfauna von Bergen anzuwenden. 


Bergens Museums Aarbog 1901 Nr.I. 


Sparre Schneider pinxit Lith Anst Julius Klinkhardt Leipzig 


Bergens Museums Aarbog 1901. 
No. 2. 


Contributions 


to 


the Hydrography of the North Ocean 


O. Nordgaard. 


With 3 plates. 


At the expense of the Bergen Museum two sealers of 
Tromsø, the eaptains H. ANDRESEN and H. C. JOHANNESEN, have 
for some years collected samples of surface water on their expe- 
ditions in the Arctic Ocean. Besides they have taken some samples 
of plankton, which have been examined by Mr. JØRGENSEN (B. 
M. A. 1900) and myself. Mesrss. BArRmMaN and MaTHIESEN have 
determined the salinity of water by titration according to the methods 
given by prof. Orto PeTTErsson, and I have set up the results in 
the following tables. The plates have been drawn by lieutenant 
Larsen of the Bergen School of Navigation. 


Hydrographical tabies. 


I. Tromsø — Arctic Ocean. 
(H. ANDRESEN) )). 


Station 


14 


15 


1) All distances in these tables in 


geographical miles. 


Bre vene 
May 1896 eee Salinity 
EE EE EEE € 
Locality AS ig KG pi o%| OL | Salt | Salt [Remarks 
Date | Hour MS EE per per | per 
AT |125 | litre | litre | mille 
OG. | Wind 
14 |8p.m. Kvalsund | Om. 4.2 |19.19|34.72 | 33.86 | E 
4 miles ; N Å 
» 12mn| w ors. Fusto . 4.2 |19.26 34.84 | 38.98 E 
10 miles 2) DE 
oe am. WNW of 8. Fuslø | 5.4 | 19.57 | 99.29 | 34.50 | ESE 
14 miles EE E | 
> | | Ler Dr 9) | € 7D 
KO am. Nm os us 5.6 | 19.70 | 35.62 | 34.72| ESE 
Do Er 5.8 | 19.81 |35.82 |[3491| E 
no 5.6 | 19.81 35.82 3491| ESE 
| | 
pan Er Aa 55 |19.81 35.82 3491| ESE 
36 miles EN SE Ar ; 
» 180: ywor 8. Fuglo å 5.4 |19.81 35.82 3491 | ESE 
, le EE 5.4 19.81 35.82 |3491| ESE 
46 miles | | 
19 | Ge NMS Rue NE 4.4 | 950 
OE DE PL, 4.4 |19.81 35.82 |34.91| ESE 
54 miles Å AE 
5 4p.m No Seel Å or 35102 | 34.62 | W 
60 miles | 
2 19509 | 32 
2m.n. SAT ag 8 frnols no 0.0 | 19.36 | 35.02 | 84.14 
| | 
Km SE JE EE 
770 A Øre 
å me TE Poes 3406 


The tables I, II 


have been printed before in HJORT, GRAN a. NORDGAARD'S paper: Report on 
Norwegian Marine Investigations, Hydrogr. tables, p. 7. 


6 O. Nordgaard. [No. 2 


II. Arctic Ocean — Tromsø. 


(H. ANDRESEN). 


| Sept. 1896 SER gå Selinder 

Se SE rm 

& Locality Sas 2 03| CL | Salt | Salt [Remarks 
R | Date | Hour SEES) per per pen 

96 lå og litre | litre | mille 
Mam EN EE Om 2060 | 180232 Ren 
SN pin GM , | 52 119.64 35.52 |34.62| ESE 
Se Cape» | 32 19.67 35.57 [3467 | SSE 
Aa es Dr , 1 48 19.50 |35.27 |34.39| SSE 
le SG 50 11964 35.52 3462 | NNW 
Sud Te. , 1 3.6 119.7435.70|3479| NNM 
Fl ernå ve Å 5.6 |19.81 | 35.82 | 34.91 | NNW 
al pm OE , | 5:8 [19.81 35.82 |34.91| NW 
Deg Gimme gr Ne RAN N 5.8 |19.81 35.82 |34.91| NW 
oe Per å 5.8 19.77 |35.75 | 34.84| W 
Ul 18 | 4a.m EE , 15.8 19.57 |35.39|3450| WEW 
er ee På met 62 11974 3500 
El ak oe — 16.6 119.74 |35.70|34.79| SW 
141 14 dam GT ES 6 197 BEE 
et KA 18011970 35.69 3452 
eu STEEN 

pl ol DS 0088 1967 355 PE 
ee er , 1 9.0 119.70 35.62 |3472| ESE 
Eiend Er - 9.0 [19.57 | 35.57 | 34.67 

J0N, eple Kr 194 119.67 35.57 3467| E 
ipsum Mor . 1 86 [19.67 |35.57 34.67| ESE 
se UG enn et er , | 9.4 119.70 35.62 |34.72| SW 
pp ere , 1102 [19.57 35.39 |34.50| SSW | 
20 vr , | 98 19.67 3557 Ser 
pe pe vr 196 118.99 3437 33.51| S 


1901] The Hydrography of the North Ocean. 7 
III. Tromsø — Arctic Ocean. 
(H. ANDRESEN). 
E May 1897 dr EE Salinity 
= Locality SLE! DE Cl. | Salt | Salt [Remarks 
% | Date | Hour QG2IETS| per | per | rer 
2& Frok- litre | litre | mille 
1 | 97 112 noon | 00 Om. | 5.2 119.03 34.43 | 33.58 : 
-W of S. Fuglø 
Full Se : 5.8 |19.61 | 35.47 |(34.57| NE 
Em. : 6.2 | 19.85 35.90 34.97| NNE 
Al 98 6am SY SG Fen Å 65 |19:85 35.90 3497 | N 
B| , 19 no0m Gr å 6.6 |19.85 | 35.90 |34.97| N 
ER se, : 6.8 |19.96 |36.08 35.16| NNE 
om vr i 6.4 | 19.96 | 36.08 |35.16| NE 
SE emm ER , | 62 119.92 |36.01 |35.09| NE 
90 am Se : 6.4 19:92 36.01 |35.09 E 
me em EE Fn : 5.8 |19.89 35.96 35.04 | E 
De 0 m mr ; 5.8 [19.59 35.96 35.04| ESE 
190, 12 noon er FE E 6.0 |19.92 [36.01 [35.09 | SE 
EE pm: m å 5.8 [19.92 36.01 |35.09| SE 
PN m, ST ; 5.4 | 19.92 | 36.01 | 35.09| SE 
EN Hem.n me. : 5.4 119.89 | 35.96 35.04| SE 
0 am. mr. ; 4.7 |19.89 | 35.96 | 35.04| SE 
gan DEE | 47 | 19.61 |35.46 34.57 | S 
18, 112 noon rer å 2.5 | 19.58 | 35.41 34.52 | SW 
rm. Mo ; 0.2 | 19.61 | 35.46 |34.57| SW 
45 m. se. , 10.4 |19.58|35.41|34.52| SW 
im ov. » 10.4 [19.58 35.41 |34.52| SW 
BB| » |Sp| ny er mulle | no 04 [19.54 35.34 34.45| NW 


8 0. Nordgaard. [No. 2 
IV. Arctic Ocean — Tromsø. 
(H. ANDRESEN). 
pa SE O 2 
June—duly 1897 ee Salinity 
E PN Se o 
2 Tees | 
NE Locality = s3|2e% Cl. | Salt 
æR | Date | Hour 7G- SEES pe per 
SET ESS re te 
Hr dame) gg Ge 1 0m. | 09 14958 5 
26 miles — 5 å : 
9 Er Ju 0.8 |19.27 |3486 |34.00| ENE 
krad 30 miles -|8298 | 39 
3| 13 |8a.m. Nets 1.0 [18.37 | 83.23 | 32.441 Calm 
å 25 miles | G Å 2 
21 1 | 6aml ae 2.4 19.30 |34.91 |34.05| SW 
re va De vn] | 28 |19.30(3490 Sos 
oe . 1926 [19.41 35.10 |3423| WSW 
Fs pe , 1 28 [19551 35.28 |34.40| SW 
SM No Se , 1 55 19.82 |35.83 34.92| SW 
75 miles v 3 on 
EE 6.8 |19.89 | 35.96 | 35.04| SW 
10 don (0 malss 6.8 |19.89 35.96 | 35.04| NW 
7 P-P-NW t W of 8. Fuglø) 
65 miles Er D få 
DE Braa med ude) 72 119.992 | 36.01 |35.09| NE 
60 miles 
G 5.04 
18| 17 12 m0hiyr i vors Fugl] ” 7.0 |19.92 36.01 35.09| 8 
55 miles ; R By 
18| » |9P-miywewors Fulo ” 7.0 |19.92 36.01 35.09| 8 
44 miles é 
9) 9 D. 
eeo men: NWiworssued 6.6 | 19.92 | 36.01 | 35.09 | SSW 
38 miles ge TR 
15| 18 (dam: word Fu) 7.4 |19.75 | 35.71 |34.80| SW 
Man 
16| 1 PB ar ge | 88 19.85 35.90 SI 
DE 3 
NE Mil: Å 7.8 |19.85 | 35.90 | 34.97| SW 
20 miles SR 
18 1950 (12m0n: NW t Wof 8. Fuglø| ” 8.6 [19.85 | 35.90 | 34.97| NW 
19119 62.0] yr | 88 1980 35.03 DE 
201 » | 6p-mjl mile N. of Andenes bi 8.4 [20.06 | 36.27 |35.38| E 
ae , | 82 19.41 |35.10 3423| E 
29 | 20 |6a.m FN , 1 92 [19.10 34.55 33.70] E 
2819 mon | og 089 947 | sp 00 
% kan) 
Kar 
20 , 10.0 [19.03 34.43 |33.58| NE 
na085 
Re. een , 1 8.8 [18.58 33.61 32.80 
26| 21 |10a.m.] Malengen fjord E 9.8 [15.54 |28.14|27.56| N 


ET 


1901] 


The Hydrography of the North Ocean. 


Station 


jur 


bd 


RON 


V. Tromsø — Arctie Ocean. 


(H. UC. JOHANNESEN). 


June—duly 1897 = 0 É 3 = Salinity 
Locality EE OL | Salt | Salt [Remarks 
Date | Hour See Spen pe b pe: 
AT |å 5 | litre | litre mille 
uer Om 68 19703563, 3472 
12 |8a.m. ean ». | 66 [19.81 |35.82 | 34.90 
15 |4p.m. EE » | 40 |19.81 |35.82 | 34.90 
ml LON » | 1.4 [19.63 35.50 | 34 60 
drm n | 06 |19.60 35.45 | 34.55 
, 1 8p.m. BE å 1.2 |19.38 35.05 | 34.18 
| pm. PE E 0.6 [1931 34.93 34.06 
» 1 8p.m. Ge R 0,5 19.31 34.93 34.06 
| 
eT Lp.m. Fr 1.5 |19.10|34.56 | 33.70 
pin. FRE . | 18 (19.17 |3468|33.82 
16 12 noon DEN » | 25 11938 35.05 | 34.18 
em: GEN 921945 35.18 3430 
Repin. GEN » | 16 19.54 |35.34|34.45 
19 |8p.m. er N- 30 pen 3475 | 33.89 
20 |10a.m. Er | 961967 35.57 34.66 
Spm. AE. 8 2.7 |19.67 35.57 | 34.66 
pan. Å DE 2.7 1 
og |4a.m. MN 2 1 26 119,74 35.70 34.79 
» (10a.m. Ge ; 3.4 |19.56 | 35.37 | 34.48 
Se e 2 98 119,67 35.57 |34.66 
29 |6p.m. ON , | 08 [17.83 | 32.25 |31.50 
23 |Ip.m. ADEN EEG 18:54 35.34 | 34.03 
» |dp.m. PE » | 3.5 [19.95 36.07 | 35.15 
Spm SN eee 3557 3448 
NN » | 40 |19.67 | 35.57 | 34.66 
» 19 noon PR : 4.4 |19.67 | 35.57 | 34.66 
25 |4a.m. EET » 1 56 |19.67 | 35.57 | 34.66 
EN » | 8.8 [19.03 34.43 | 33.58 


co 


RO 0. Nordgaard. [No. 2 


VEL. Arctic Ocean — Tromsø. 


(H. OC. JOHANNESEN). 


; 1897 E E- å : E Salinity 
E EE Locality Å : å å z E å å ee Remarks- 
Q Å 5 +| litre | litre | mille 
E | Fe 
et ee Me ET ke 35.57 | 34.66 
EE FN Fr 35.18 | 34.30 
Je am TI sees 
Men Tor 13.5 (19.70 :35.62| 3479 
en Tes os 
gl ep AE 09068 (ss sn 
2 SANN rose 
Se an Fe 1 7.3 119.81 | 35.82 | 34.90 
ge asit Fe , 1 7.4 [19.81 35.82 | 34.90 
We an 7 AE Så 1 7.5 19:81 35.82 3490 
Fem EE , 1 7.6 [19.81 |35.82 | 34.90 
peer Ree > 7.6 19.81 35.82 | 34.90 
pr ar GE |» 78 [1981 55.82 34.90 
14| 24 |5a.m. mo ON | 4 | 80 [19.88 35.95 35.08 
per Me N , | 7.6 (19.89 35.95 | 35.08 
6 Sp Mo da 1, [77 [1988 3500 GE 
7 25 ba GN 078 (1958 po00 8 08 
18| , 12 noon EN po S å 8.0 19.88 | 35.95 | 35.03 
keg nu NLI | Ge 8 iso ss 
20| 27 |92p.m. , 1 85 11928 34.87 34.01 


1901] The Hydrography of the North Ocean. 190 


VIL. Tromsø — Arctic Ocean. 


(H. ANDRESEN). 


z 
May 1898 F ED E å EI Salinity 

= Locality see Sr Salt | Salt [Remarks 
m | Date | Hour EEE Ered per per 

a E Eee Mitren mille 

NE. | Wind 

1123 | 8p.m] word pel Om.]| 5.2 |19.36 35.02 34.14| NE 
2| » pm) wnwors Fuglø » | 50 119.36 |35.02 |34.14| NE 
3| 24 | 3ami ywew ere mugø| » | 62 |19.9136.00|35.08| NE 
el vore Eu] = | 68 11976 35.73 3483| NE 
Bm 1 Sam yy Were Fuslø| » | 62 [19.84 3587 |3496| NE. 
GÅ 5 10ami nwiw ee Fulø| >» | 56 |1999|36.14|35.20| NE 
TI» | pm nwiwors Fuo| > |, 58 1999 |36.14 35.20| NE 
BI» | pm swiw era Fugp | | 66 |19.99|36.14|35.20| ENE 
ea gn | 60 (19993614 35.20| ENE 
101» | 8p-ml vw vere Fu)» | 60 |19.99|36.14 |35.20| NE 
|  Opml ywiw erd Full |» | 56 [20.03 3629 |35.28| NE 
e| » femnd ywetwers Fusø| » | 56 20.08 36.22 |35.28| NE 
15| 25 | 3amd pwiW ors Fusø| » | 6.0 |20.03 36.22 |35.28| NE 
| | Gam yy sv ore. Fuslø |» | 47 |19.99 36.14 3520| NE 
Stm viv ors mes] 2 | 92 19:95 36.07 35.14 | ENE: 
16| » 112 00n| yy tv or S Fuplø |» | 56 |19.95 36.07 |35.14| SE 
Pl verse)» | 35 |19:95 36.07 35.14] 8 
18| , | 6p-må nwiwere fue) » | 62 [19.95 36.07 |35.14| SE 
191 , | 9p.m| xweWors Fugl | » | 60 |19.95 36.07 |35.14| SE 
20| 26 | 3a.m| yy sot S Fugl | » | 60 [20.03 36.22 |35.28 | SE 
BL 5 | 6am| vweivere Furl] » | 60 |19.95 36.07 |35.14| SE 
Bel 200 | yr par pusle |» | 66 [19.95 36.07 |35.14| SE 
BI, | 4p-m vwetvers Fusø| » |.46 |19.95 36.07 |35.14| SE 
5 Spm were Fulo |» | 44 [19.95 36.07 | 35.14 
95 | 27 | 4a.mel yy sere Fuø |» | 13 |19.72 35.66 |34.75| E 
26| , 1900] nwiwere mus | » | 02 |19.64|35.51 34.61 


d| » 119 noon 


S 1/4 E of S. Cape 


4 S0lkdpim» 


7 16 | 9a.m 


9 > Hemmn 


op. 


g 6 p.m. 


D 5 1 (Opan: 


IW of Beeren E:land 


'ISW t 8 of B. Eiland 


10 17 16am 


11 JO para 


SSW of B. Eiland 


IS 1/9 E of B. Eiland 


21 18063m 


13 EG 6p.m. 


S 


S 


14 19 | 6a.m. 


15 5 H6p.m: 


16 2 Gam 


7 » |12 noon 


18 å (LO pm. 


19 991P82m. 


A 


15 miles 

S 0f.85 Cape 
18 miles 

S of S. Cape 


21 miles 


S 1/9 W of S. Cape 


8 miles 


10 miles 


SW of B. Eiland 


14 miles 
17 miles 
18 miles 


20 miles 
of B. Eiland 


28 miles 
of B. Eiland 
25 miles 
N of Sørø 
20 miles 
N of Sørø 
4 miles 
of Sørvær 
4 miles 
of Loppen 


Between Arnø 


and Fuglø 


t North Fuglø 


12 O. Nordgaard. [No. 2 
VIII. Arctic Ocean — Tromsø. 
 (H. ANDRESEN). 
Ke DE 
—| Sept. 1898 pe Salinity 
5 Hagler | 
& Locality Sa&|202%| Cl. | Salt | Salt | Remarks 
| Date| Hour S.-8 S|EPS| per | per | per 
Ar |A St] lire | litre | mille 
NE | | Wind 
ee Me. Om.| 5.0 [19.76 |35.73 3483| WSW 
(Spitsbergen) | 
8 miles | 
9 B FÅ AT Vu V 
Ar Sa.m. sm 5; DEN I97603543 | 34.83| WSW 
De | 
8 Dil 5.8 |19.95 |36.07 35.14| WSW 


(ær 
AD 
|— 
(den) 
OD 
(0 9) 
(OG) 
Ot 
(de) 
ro) 

Ot 
&S 
QI 


[0 0) 
> 
|— 
de 
(0 0] 
Ha 
QI 
EN 
(0 0) 
<I 
QI 
Å 
(de 
ar p 
[øp] 


1901] The Hydrography of the North Ocean. 12 
IX. Tromsø — Arctic Ocean. 
(H. C. JOHANNESEN). 
SE DE 
r sen 05 ini 

E el 1898 E : E E E EI eufy 

& Locality 528 Los] OL. | Salt | Salt | Remarks 
A | Date | Hour Here per per 

AT | 5=llitre | litre | mille 
OG 

AS | pm por. ide se Gy | Om] 59 119,57 35.32 | 34.50 
DE mn. NN | | 5.0 119.389 85.07 | 34.20 
3| 24 | 9a.m. 9 3507 (3400 
d| 5 112no0 OE » | 5.8 [25.00 | 36.15 | 35 23 
ee 3p.um. or » | 6.3 120.00 36.15 | 35.23 
pa. ja » | 62 119.97 |36.10 | 35.18 
7T| , | 9p.m. OE Å 5.6 |19.93 | 36.03 | 35.10 
BI 8 mn. MEN » | 5.8 119.93 36.03 | 35.10 
9| 25 | 4a.m. SR, » | 3.8 [19.93 36.03 | 35.10 
OL 5 | Oasd ADEN » | 3.6 |19.93 36.03 35.10 
| » |19noom oe » | 5.7 [19.97 |36.10 | 35.18 
EN Jfr Gr » | 62 [19.97 |36.10 | 35.18 
ee 18 mn. On » | 5.8 |19.97|36.10 | 35.18 
14| 26 | 4a.m. DEN: » | 5.6 |19.97 | 36.10 | 35.1 
do Sam. PN » | 3.4 [19.97 | 36.10 | 35.18 
Jo 2 noon Ker E N 5.2 11997 36.10 | 35.18 
em De » | 46 |19.97 36.10 | 35.18 
JON; 8p.m. OG å NG å 4.6 119.97 | 36.10 | 35.18 
ON 12 ran. TE Ne N ae 3.5 119.79 | 35.78 | 34.87 
om er dam. SEN . 1.8 |19.72 | 35.66 | 34.75 
oe, 8a.m. ar Rv N 3 1.0 | 19.65 | 35.54 | 34.64 
22| , 19 noom OR » | 08 119.635 35.54 | 34.64 
ppm. ER » | 04 [1965 35.54 34.64 
24| , |12 mn. NG » | 0:0 119.635 35.54 | 34.64 
25 | 28 19 noon AN | 08 [19.65 35.54 34.64 
26 , |8p.m. ME » | 0.0 |19.65 35.54 | 34.64 


14 O. Nordgaard. [No. 2 


X. Arctic Ocean — Tromsø. 


(E C. JOHANNESEN). 


så Ep Ne 
Okt. 1898 ofkglp2 re Salinity 

E - Locality SENSE 28 Cl. | Salt | Salt | Remarks 
MA | Date | Hour He E See per | per 

A% |9H9%* litre | litre | mille 
U| 3 | Samle Gases Om] SME 
| pan Fe » | 3.6 |19.61 35.46 |34.57 
SG | Speu ee » | 3.4 11950 35.27 | 34.38 
Bt SE » | 3.2 [19.50 |35.27 | 34.38 
sg VE on DE » | 6.2 [19.86 35.91 3499 
SE ie EN » | 3.0 [19.36 | 35.03 | 34.15 
vm de » | 6.6 [19.86 |35.91 |34.99 
B| » |12 nom ON » | 40 |19.57 | 35.39 | 34.50 
JE EET » | 66 |19.93 36.03 | 35.10 
(ol Ap. Sen » | 6.2 119.86 | 35.91 | 34.99 
nn oe » | 7.8 |19.79 | 35.78 | 34.87 
12| 5 |4a.m. EE » | 7.8 [19.93 36.03 | 35.10 
18! , |8am. GEN » | 7.8 |15.98 36.03 | 35.10 
14| » 19 noon EN » | 8.0 [19.93 |36.03 | 35.10 
pe ee En » | €.4 [19.93 36.03 | 35.10 
160, Bl Spa Fer » | 8.0 19.90 35.99 | 35.06 
17) , |12 mn. AN , | 8.4 11990|35.99 | 35.06 
18| 6 | 4a.m Ten » | 8.4 [19.90 35.99 | 35.06 
191, MSam UeN » | 8.0 [19.93 | 36.03 | 35.10 
20| » (12 noon De » | 7.5 19.93 36.03 35.10 
op | 7 112 nom OE » | 8.4 [19.93 36.03 | 35.10 
se metan Ke » | 8.4 |19.65 35.54 | 34.64 
2 en UR » | 82 119.86 | 35.91 | 34.99 
24| , |12 mn. EN » | 82 [19.65 35.54 | 34.64 


NW of S. Fuzlø 


1901] The Hydrography of the North Ocean. 15 
XI. Tromsø — Arctic Ocean. 
(H. ANDRESEN). 
=- = 
Å May 1899 5 == E 2 = 
= Ser enige 
pe Locality = å S| Got Ol. Salt | Remarks 
Am | Date | Hour 2QS28|2>A| per per 
an GR OD a E 
| Ag |= 9 | litre | mille 
oe. 10. Wind 
2 miles = 
Je 110 p.m md rer 0 m 3.0 19.47 3434| NE 
3 miles ; EE 
9 / 9 / 
2| 18 | 4am. Ni 0 usle 6 | 19.47 94.34| NE 
5 miles 5 2 å 
Dr 8a.m. NINW 0:75. Fusle 3.6 | 19.59 34.55 | NE 
8 miles å 
: 9 C 
4 | p |19noon NNW of 8. Fuglø 4.4 [19.59 34.53| NE 
d; 10 miles SE 
SA 4p.m. NNW of 5. Fugiø 4.8 [19.75 34.80 | NE 
. 14 miles ne Arge 
GL, 8p.m. Nel Fen 4.4 | 19.67 34.67| N 
20 miles ME 2 meg x 
emo Ham. ST org Pak D4. 19.87 | 30.00| N 
23 miles AG | 5 AER 
Sykt; Sa.m. mr 4.6 |19.99 35.211 NNE 
25 miles L Se 
2 Od 0995 T 
9| » 119 noon NW t£N of 8. Fuglø De MEN 35.15| ENE 
28- miles å KG 
KM 4p.m. NNW of 8. Fuglø 4.8 | 19.87 | 35.00 | ENE 
91 miles 2 o Ä 
LJØME 8p.m. md 4.4 | 19.87 35.00 | ENE 
99 miles | 3 
O Oo AD | [9] 
er 2emm: NNW of 8. Fuglø 42 19.99 : 35.21| ENE 
38 miles å 5 
9 | | 
13! 20 | 4a.m. NNW of 8. Fuglø Dy HAGN 35.08 | ENE 
40 miles | E 
9 T 
LEG Sam. NNW of S. Fuglø 40 119.99) 30.21| ENE 
G 44 milex - 
9 9 
TS 2 PM NNW of S. Fuglø 3.0 |19.99 350.21| ENE 
47 miles 
2 C 3509 
NE, Qp.m. NNW of 8. Fuglø Del | ØRS) 35.21 | ENE 
49 miles 
7 9) 9) 
117 se min: NNW of 8. Fuglø 3.0 |119.99 35.21| ENE 
51 miles 
99 pr 7 
180 OS NNW of 8. Fuglø or 19:79 34.87| ENE 
DD miles 
9] per Q 
OE EN 4p.m. NNW of S. Fuglø 2.8 [19.91 35.08 | NNW 
60 miles 
2 2 2 SEK 2 | 
Or amn: NW &N of 8. Fuglø KOM e9:09 30.21] NNW 
Sil 22 Mp 0 miles 1.8 [19.91 35.08| NNE 


16 O. Nordgaard. [No. 2 


XII. Arctic Ocean — Tromsø. 


(H. ANDRESEN). 


JE 
| June 1899 JG Salinity 
= | Locality S å Lo] OL | Salt | Salt | Remarks. 
R | Date Hour a92l|ET | per | per | per 
| QA 9|Dw ; å å 
S%& = ox litre | litre | mille 
3 85 mile 0, Wind | 
9 miles = 
1 9 112 noon NW 0£8Fuslo Om.| 1.4 |19.67 | 35.57 |34.67| NW 
80 miles å 2 
(4 
SE So man: No spes v: 0.6 | 19.83 | 35.86 | 34.94| SW 
3| 10 | 6a.m. SE » | 1.4 [19.9136.00 35.08| SW 
68 miles 
9 ler å al 
4| , 19 moon NW of 8: Fusle åå 3.0 119.95 | 36.07 |35.15| SW 
Ja er » | 3.7 [19.95 36.07 |35.15| SW 
Gå Me er » | 42 119.95|36.07 35.15] NW 
Ta end Få uglo |” | 44 [20.03 36.22 |3528| NW 
8| , 12 noon er Nan » | 5.2 119.99|36.14|35.21| SSW 
8 3 
Je AE SE , I 44 119.99|36.14 3521| E 
10| , 119 mn He R 4.8 |19.99 | 36.14 | 35.21 | ENE 
11 | 12 1 4aml yy org soelø | 2 0 55 19595610 BEG 
( 65 
el Me . » 1 58 [19.99 36.14 3521| NE 
181 , 18700 Ke » | 6.6 19.99 36.14 35.21| NNE 
| 9 
14| » | Spank ay of i ugle | >| 64 [19:91 186.00 35.00 
oD NS 
15| » | pm vw Fe » | 6.6 [19.83 35.86 | 3494| NNW 
9 
Mo Ep bak NW Pee » 6.6 | 19.83 | 35.86 | 34.94] NW 
171 18 (Sam) yy ors suge | 2 | 62 19:91 3600 Bel 
18| 9 1 6amt yy ere soga | 170 [1926 Bort ED 
12 miles , - 
19 » -|12 naon NNW of 8. Fuslø| så 6.8 (19.79 | 35.78 | 34.87 | SW 
20| 5 1 Spa Ny or Malangen | 70 66 119:67 85.50 BE 
6) 3 
U| » | Spm oe mekkiggen |» | 38 |19.67|3557|3467| SW 
IR 0 Ø Of Hekkingen å 5,2 [19.31 | 34.93 | 34.06 |  Calm 
231 AN NG nn Malangen 5 5.2 [18.68 133.80 | 32.97[| W 


1901] 


bo Station 


OD 


<q 


The Hydrography of the North Ocean. 


XIII. Tromsø — Arctic Ocean. 


(H. C. JOHANNESEN). 


a ae o5 pe 
die 1899 oPo|SRE Salinity 
Titt AseSET 
Locality 22 2o3s| 0. | Salt | Salt |Remarks 
Date | Hour HSE Eee per | per 
| AS |d= | litre | litre | mille 
87 Qpampee 1 T M D A 19.48 | 35.24 | 34.36 
28 Plone. 189 4' E. : å 
7A0 EV 
29 | 2a.m. ee 18301966 35.57 34.67 
NO OR! I EG 
1 Gaun Mr 1 4000119:86| 35:93 55.01 
=N0 =/ 
OR om å Å , | 5.0 19.80 35.82 | 34.91 
70 ON 
1 pm ee må , | 5.0 19.86 | 35.93 | 35.01 
710 A' | 
Gp 5 Å N 01987 3595 35.03 
710 O5! ) å 
> oe TET 9 | 50 [19.86 | 35.93 | 35.01 
N 
719 36" N. bike 
30 |10a.m. 100 pe F % 4.8 |19.86 | 35.93 | 35.01 
710 on | 
> |2p.m DE » | 42 |19.86 | 35.93 | 35.01 | 
Po | 
Pen Fe , | 40 [19.85 35.91 | 35.00 
790 pi 
ram 5 = N » | 40 19.85 | 35.91 | 35.00 
90 DONT | 
Så Sar TEN » | 8.8 119.86|35.93 | 35.01 
Ei 720 19' N. E NE 
Fm. EG ES å 3.5 |19.85 | 35.91 | 35.00 
=90 DQ! | 
Øen eee » | 30 19.87 | 35.95 | 35.03 
m00 E7! | 
. pa FAR 9 | 35 [19.91 36.02 | 35.10 
oa . V | 
Ve NE Å , | 1:2 [19.87 35.95 | 35.03 
720 55" N. Å ee 
Spin: aa os one 3567 (3477 
| 730 AR 
em EE » | 02 [19813584 | 34.93 
June TL OGNE SE 
1 4a.m. 00 35" W. å 0.2 19.80 | 35.82 | 34.91 
9 1 
Gh Ea NG , | 02 119.74 35.71 34.81 
=90 on i K 
> 18 noon Ma , 1 6:0 19.75 | 35.73.| 34.83 


XV 


O, Nordgaard. 


(H. C. JOHANNESEN). 


Arctic Ocean — Tromsø. 


Salt | Remarks 


le Q As) 
Sept. 1899 Ar Salinity 
da a8o*30 po 
S REG 
= | Locality see EO sat 
+ Å ENE aS å > a > 
Am | Date | Hour SOS pa per | per 
EI 0 «| litre | litre | mille 
| OG, 
Ve Om.| 4.0 |19.61 35.48 | 34.59 
769 44 N Ose Å 
oe da ngen 19 50 VW 3 4.0 119.837 | 85.04 | 34.17 
rmrPrO OA T 
Fe » | 42 [19.34 34.99 |34.12 
De PN. BY = 
AN Gp ES » | 44 [19.33 34.97 | 34.11 
B| 23 | Sam. PE » | 5.2 |19.82|35.86 | 34.94 
6| » |12 noon en » | 35.8 [19.90 36.00 | 35.08 
ea å OSEN » | 6.0 119.86 | 35.93 | 35.01 
SI spm de en 9 | 6.0 |19.86 | 35.93 | 35.01 
9| 24 | 8a.m. EE » | 6.0 119.76 | 35.75 | 34.84 
10| , |12 noon Sr » | 6.2 19.76 | 35.75 | 34.84 
Me pin EN » | 62 119.69 35.62 (34.72 
| DN 7 IN pA reri 
12| 25 | 8a.m. GEN » | 6.2 119.76 | 35.75 | 34.84 
112 12 37 ING ar QC op 35 08 
K 2 noon 50 36 E. p 6.5 1 19.90 | 36.00 | 35. 
Ap NO » | 6.2 |19.93 | 36.05 | 35.13 
ES pe Pre » | 62 119.93 36.05 | 35.13 
TE an Fr » | 6.4 19.90 36.00 | 35.08 
726 Mn er AE » | 6.3 19.90 36.00 | 35.08 
BL (Sem Te » | 6.3 [19.98 | 36.14 | 35.22 
191 » |19 noon ee » | 6.3 [19.96 | 36.11 | 35.18 
50 ea » | 6.4 |20.01 | 36.20 | 35.27 
SI ep ON » | 6.4 12002 36.22 | 35.29 
700 45 N ap KF OK 
99| 27 | 8am. dr n | 6.5 20.00 36.18 | 35.2: 
23 , 12 noon SEN 5 165 [20.00 32008 
24| , |4p.m. on » | 6.8 [19.91 | 36.02 | 35.10 
ep SE » | 7.0 [19.96 |36.11 35.18 
90 / [. å & å 2 
26| 28 | 6a.m. SE » | 72 119.96 |36.11 35.18 
om pin SN » |. 7.4 |19.95 36.09 | 35.17 
28| 29 |1Qa.m. EN » | 78 |18.89 34.18 | 83.35 
| pin, en » | 80 |18.78 38.98 33.16 


1901] The Hydrography of the North Ocean. 19 


XV. Tromsø — Arctic Ocean. 
(H. ANDRESEN). 


m— — 
Syr DAS , 
- May—duly 1900 os gå = Salinity 
2 een ENER 
= Locality 222 |G04| OL | Salt | Salt | Remarks 
mn | Date | Hour DE SE = Z| per per | per 
| ir å «| litre | litre | mille 
å OG: Wind 
Mayen 8 miles er å 
1 29 6a.m. WNW of 8. Fuslø Om. 5.5 | 19.78 | 35.78134.88| SW 
10 miles 2 
5 å re 
Død, Om NW of 8. Fuglø å, 5.0 19.76 | 35.75 | 34.84 
Sø: miles å 
9) 7 B.7 
oe 2 noon NT OF GL ul å 5.2 1 19.78 | 35.78 | 34.88 | W 
; 15 miles ; LINE (Er 
Seel Tass Å 5.0 | 19.85 | 35.91 |35.00| W 
p 17 miles g å 5 
DE 4p.m NW of 8. Fuelø å 5.2 1 19:95 | 36.09 | 35.17| W 
; 19 miles - Read 
DE 6 p.m. Ned Sr E 5.2 1 19.99 | 36.16 | 35.24| WSW 
22 miles E | EE å 
TE 8p.m. Ndorst kusk 3) 5.2 | 19.93 | 36.05 | 35.131 W 
24 miles - SE ae R 
SN 0 pm NW of 5) Fupgle % 5.0 | 19.85 | 35:91 | 35.00| W 
: 25 miles Äa > 
oe a m. de Å 5.0 | 19.96 | 36.11 | 35.18 | W 
å 27 miles å 
1 |: é Ler Å på GY De 
DÅ 6a.m. NW of! 8. Fusle A 20012005) 30203530 MN 
30 miles = ee 
11 m |12 noon Sar ee rak å 4.8 | 20.05 | 36.27 |35.33| NNE 
ol 94 39 miles > Gla ere E 
1 4a.m Au GR Ge al å 4.8 | 19.99 | 36.16 | 35.24| NNE 
91 miles 
13 .m. 5 1 36.27 | 35 
n 4p.m NW of S. Fuglø å 4.8 | 20.05 | 36.27 | 35.33 | N 
49 miles 
1 2 : 5 35.05 T 
Fe 112 mn NW GW of|S Fuel 5 3.2 | 19.88 | 35.96 | 35.05| NNW 
De 45 miles 
DI 2 : 5 7|35.15 
15 D | 4am. mv på 3.5 | 19.94 | 36.07 | 35.151] N 
; 48 miles RLE 
Mon, 4p.m. ANT ØP SG ua å 4.6 119.941 | 36.07 |35.15| NW 
26 d4 miles Se 
170 6a.m. SYNW 055 usle 5 4.0 K 36.07 | 35.15| NNW 
FO » 
97 å 92 miles LAE 
18 6a.m. NW t W of 8. Fuglø å 9.4 | 19.87 | 35.95 | 35.038 | SW 
60 miles v 
Oo 12 noon Nr Om El Inele g 0.2 | 19.71 | 35.66 | 34.76 
2 1 70 miles Sy å ; 
eo No pm. NM of (SÅ Buole » 90.8 |19.64 | 85.33 | 34.64| SW 
; 80 mile » 
eu å » | 12 |19.81 | 35.84 | 34.93| SW 
29 | 98 - 5 males 0 Ter E 2 
ar 6a.m. NW of SI! Fugle SEO DSO DES ONSNN 
pay 8 miles Sulie E 
4 NNE of Jan Mayn 2 2.5 [17.84 | 32.29 | 31.55 


Q. Nordgaard. [No. 2 
XVI. - Aretie Ocean — Tromsø. 
(H. ANDRESEN). 
| FEE 
: Sept. 1900 EE E% Så alinity 
= Locality 322 20%| OL | Salt | Salt |Remarks 
RA | Date | Hour SOE PEN per | peordpen 
Aa 0» litre | litre | mille 
ve. Wind 

11 18 (180000) ap gr ane eng | 0m-| 12 11983459 Sen 
2 14 | 8ambpyn or pes ana)  » | 09 119.024 (3445 Bele 
314 Ero » | 06 [18.91 34.22 |33.39| ESE 
AE ed EE » | 0.6 |18.90|34.20 |33.87| ESE 
BI 14 | pm) op 2 apa | o 106 | 18:97 290 
6| 15 |9amdsweworb. Eiland|-» | 18 |19.15|34.65 |33.80| ENE 
71 15 | 4pmd syr 2 na] +56 [19:82 3580 MOE 
EO » | 6.8 [19.78 35.78 |34.88| W 
91 16 | Samilgw ix ae ma] 4 68 19:82 35.80 BE 
10| 16 119100] NON. kuolo » | 6.8 [19.82 35.86 |3494| W 
11026 Bpun År » | 7.5 [19.78 |35.78 |34.88| W 
PN Sem » | 75 [18.69|35.62 |34.72| S 
3 17 (enon ee or kile , | 7.5 [19743571 34.81 | 8 
14| 17 Nit. EN Fugø |» | 68 [1978 35.78 | 34.88 | SW 
15| 18 | 6a.m. Nor MEG » | 68 [19.42 |35.13 |34.26| W 
16| 19:18 noon ly; worfammeisen, Sørg)» | 75 | 19.66 3557 sed 
17| 19 | 4pmd apreast or Borø, Sørø |» | 81 19.61 35.48 SNE 
ee u20 ae , | 75 [19.74|35.71 3481 | WSW 
19| 20 |12 1000 |sppenst af Sørvær, Sørg)» | 81 |19:47| 35.22 BEBE 
eies ua » | 7.7 [19.53 | 35.33 |34.45| SSE 
21| 21 | 6am At N. Fuglø å 8.7 |19.35 35.01 | 34.14| S 
29 | 21 |12 noon Fugløsund p 8.7 |19.32 34.95 | 34.091 8 
pen) » | 8.1 (19.32 34.95 34.09 | S 
54 22 sa » | 7.7 |19.15 34.65 33.80| 8 
25| 23 |19-noon| At Nipø, Finkroken E 7.5 |18.98 | 34.34 | 33.51 | SW 
261 24 oa ON ud jo 7.5 |1838| 33.26 | 32.48 | SW 


Tromsø 


1901] The Hydrography of the North Ocean. 21 


Remarks on the observations. 


In the preceding tables is given a series of observations, which 
in some degree contribute to the knowledge of the variations in the 
 superficial extent of the Gulf Stream. Dr. PerErMann (1870) has 
shown the annual horizontal variations in the Gulf Stream. In 1892 
the Swedish hydrographers PETTERSSON and Ekman showed that in 
Skagerack variations were going on in å vertical direction too. 
The ocean water was in summer at å higher level than in winter. 
The same level differenee was afterwards observed in the Norwegian 
fjords by dr. Hsort and others. — There are, however, im the Gulf 
Stream variations of another character. Prof. PETTErssoN says (6, 
p. 16): ,Ausser dieser jåhrlichen Periode zeigt der Golfstrom auch 
aperiodisehe Schwankungen.* The observations of the Tromsø cap- 
tains plaimly illustrate the latter fact, and show that there is å 
great scope between the limits of variation. 

Before I enter into a closer discussion of the facts given in 
this paper, I will shortly mention some other observations of later 
years, which are pointing at a considerable difference in the extent 
of the Gulf Stream water. 

When Mr. ANDRÆE In June 1896 was salling alone the west 
coast of Spitsbergen, he was much delayed by ice, but the next year 
the same ocean field was already at the end of May free from ice. 
PETTERSSON and Erman give the following explanation (6, p. 7): 
, Im Allgemeinen war der Sommer 1897 ausgezeichnet durch eine 
ausserordentlich starke Entwicklung des Golfstroms im nördliehsten 
Nordmeer.* In the summer of 1898 å German and a Swedish 
expedition were in the Spitsbergen waters. 

-RöÖmEr and ScHAUDINN say about the conditions mentioned (7, 
p. 54): ,Die ganzen Strömungsverhåltnisse des vorigen Sommers 
waren entsehieden eigenartig. Der Golfstrom sandte seine Verzweig- 
ungen um ganz Spitsbergen. Seine åussersten Aeste trafen wir 
noeh nördlieh des 81. Grades, womit natirlieh die aussergewöhn- 
liehe Eisfreiheit des ostspitsbergisehen Meeres in Wechselbeziehung 
stand.  Nördlich von König-Karls-Land betrug die Oberflåchen- 
temperatur des Meeres + 59 C., nördlich von Nord-Ost-Land iber 


92 0. Nordgaard. [No. 2 


4" C. und auf 81% am 10. August um 8 Uhr Abends sogar noch 
GUD OL 

In June, 1898, prof. NATHORST (5, p. 187) found at the mouth 
of the Icefjord: 


Boom 00 FEE Så 

For comparison prof. NaTHorst eites the data of Mr. Gustar 

NorpenskJöLp for the summer 1890 at the same place: 
100 me os 
00 AE == QD 

At the request of dr. Eee the Norwegian dispateh-boat 
Heimdal has taken samples on its voyage from Bergen to the Aretie 
Qcean in May, 1896, 1897, and 1898. Gran sums up the results 
in these words (2, p. 6): ,The volume of the Gulf Stream in May, 
1898, had not nearly so great å supertficial extent as in 1896, but 
oreater than in 1897.* On account of several facts, it could easily 
be ceoneluded that the expansion of the Gulf Stream in 1899 was 
less than usual. 

Among these facts I will mention that å German expedition, 
which tried to reach Beeren Eiland, was stopped on the 12th of 
May by paek at 72" 53" N., 199 20" E. - On May IG 
expedition pressed forward to 74" 129" N., 16" 35, E., where i 
was stopped. At the middle of May the pack extended to 63 
nautical miles South of Beeren KFiland. 

To the above ceireumstance I will add that telegraphie accounts 
from the middle of June 1899 indieated, that the ice conditions in. 
the White Sea were more unfavourable than usual. 

If we, however, from these eirceumstances conelude that the 
extent of the Gulf Stream area was very small in the spring 1899, 
we come in eontradiction with the observations of the Tromsø 
captains. But on the other hand it seems probable that the con- 
siderable reduction of temperature, of which the observations give 
evidence, may have influenced the ice conditions both at Beeren 
Eiland and im the White Sea. 


1901] The Hydrography of the North Ocean. 93 


PIE. 


May 1897. Yellow ceurve (table IIN). 

It will be seen that the Gulf Stream area is comparatively nar- 
row, with high surface temperatures. Average: 59,88 C.  Maxi- 
mum: 69,8 C. 

May 1898. Black curves (tables VII, IX). 

In May 1898 the Gulf Stream area is very much expanded, 
and there are high temperatures in the surface. 

Table VII gives an average of 59,68 C., maximum: 69,6, and 
FaMAReN oives, Average: 5961, max: 693. 

Å comparison of the two black ceurves gives support to the 
opinion thåt the stream in May, 1898, bends abruptly towards the 
east, between the 71st and 72nd degrees of latitude. 

May 1899. Red curves (tab. XI, XIII). 

Also in May 1899 the Gulf Stream area has a large transver- 
sal extent. But there is, however, å great difference between the 
situanons in May, 1898, and in May, 1899, as in the latter year 
there oceurs å strong reduction of temperature. 

Tab. XI gives, average: 39,69, maximum: 59,4. 

Pab. XIII gives, average: 3",92, maximum: 59,0. 

May 1900. Blue eurve (tab. XV). 

The extent of the Gulf Stream area is almost the same as 
in May, 1897, but it is much more narrow than in 1898 and 1899. 
On the other hand temperature is higher than in 1899, but lower 
than m 1897 and 1898. From tab. XV we get an average of the 
area: 41958, and maximum: 59,2. 


124 206 


Sept. 1897. Yellow curve (tab. VI). 

A narrow zone of Gulf Stream water lies along the Norwegian 
coast to the 7lst degree of latitude. Temperature im that area, 
about 8* C. | 

Sept. 1898. Black eurve (tab. VIII). 

The course line euts åa comparatively broad branch of Gulf 
Stream water W. off B. Eiland. Temperature in that braneh, up 
uo8:6 U. 


24 | O. Nordgaard. | [No. 2 


Sept. 1899. Red curve (tab. XIV). 

The observations of Capt. JoHANNESEN in Sept. 1899 confirm 
the great superficial extent of the Gulf Stream water in that sum- 
mer. But the reduction of temperature, which I have mentioned 
above, is also shown by the observations in Sept. 1899. If the 
average is taken (tab. XIV) we get 69,15, but the average of the 
observations in Sept. 1898 is 79,22. The temperature difference is 
about 1” C., nothwithstanding that the course line of 1899 is lying 
for the most part in the Gulf Stream area, while the course line 
of 1898 only euts å braneh of the said area some few miles W., 
5. WW and Sor B- Bland. 

Sept. 1900. Blue curve (tab. XVI). 

The situation of Sept., 1900, is quite different from what it 
was in Sept., 1898. The blue curve only goes through Arctic and 
Scandinavian coastal water. 


It seems to be an unassailable fact that the energy of the 
Gulf Stream in the North Ocean has been very variable in the last 
four years of the century. 

It is also probable that the favourable ice conditions in 1897 and 
1898 are connected with the high value of the energy of warmth, 
which distinguished the said years. In 1899 and 1900 the ice 
conditions were less favourable. . Capt. ANDRESEN writes, e. £., 
of the summer 1900; ,North of Spitsbergen the catehing field 
was barred by ice till the end of August, wher it sparingly 
opened.* We have also seen that the observations both in May and 
September of the said years represent å lesser energy of warmth 
than in the two preceding years. According to the material at my 
disposal, 1898 represents å maximum of energy, and 1899 å mini- 
mum. Of the ice conditions in the summer 1898 Capt. H.C. 
JOHANNESEN has given å good description in a letter to me. I 
quote the following: 

, We reached the Western ice on May 80th at 729 N. lat, 
16% 40' W. long. As there were no seals in that part of the 
catching field we made for S. Cape, which we passed on July 6th, 
in the afternoon. On July 24th, we came up to the north end of 
Novaja Semlja and passed C. Mauritius on the 25th, but as we 
could not pass by C. Bismarck, we returned to West of Ice Cape. 


1901] The Hydrography of the North Ocean. 25 


— 


Western winds were pressing ice against the northern part of the 
land, and we could not get around till August 17th, when the 
Kara Sea was found open. 

On Sept. 8th, we again passed the north end of Novaja Semlja, 
and then sailed close up to Franz Josef Land without seeing a bit 
omdritt ice. * 


Of the plankton of tbe summer of 1898 Römer and ScHav- 
DINN write (7, p. 54): , Wir neigen zu der Ansicht, dass die Mehr- 
zahl der Planktonfånge mehr Golfstrom-Charakter, jedenfalls keinen 
eechten Polarstrom-Charakter tråegt.* Prof. P. T. Crzvz, who has 
worked out the plankton of the Swedish expedition of 1898, gives 
a minute diseription of the plankton elements in the eastern part 
of the North Ocean. Crevz writes (1, p. 13): 

» It follows from the above analysis that in the year 1898 the 
styliplankton*), was by far more richly represented than in the two 
preceding years.* | 

Thus there are much concordant evidence that the expansion 
of the Gulf Stream in 1898 was unusual, and its energy of warmth 
very large. 

PETTERSSON and Erman write (6, p. 7): ,Bekanntlich hat der 
Fihrer der dånisehen Expedition nach Grønland, C. Ryper, in 1891 
aus dem Vorhandensein einer wårmeren Wasserschicht am Abhang 
der Kiistenbanke von Ostgrönland gefolgert, dass eine Ablenkung 
des warmen Spitsbergenstromes nach Westen und Siidwesten in 
höheren Breiten stattfindet. Anderseits hat Nansen in dem tiefen 
Polarmeer in etwa 200 bis 1000 Meter Tiefe eine intermediåre 
Wassersehieht von höherer Temperatur (bis + 09%5 und +09%8C.) 
angetroffen, worin er die letzte Spur dieses Zweiges des Golfstromes 
zu finden glaubt.* 

In this connection I should mention that Capt. JOHANNESEN 
mesor (July 23tm) at 769 561 N., 29 35" FE. found å tempera- 
ture 59,5 C. and salinity 35,15 (tab. V). It is, however, impos- 
sible to say whether this observation was taken in å real braneh 
of the Gulf Stream or in an isolated spot corresponding to that 
which was pointed out by prof. Moan in August 1878 at 79* 59" 
N., 59 40' E. 


1) Temperate oceanic species. 


96 O. Nordgaard. [No. 2 


A similar spot was found by å Swedish expedition im 1896 
at 799 6" N., 5" 17 E. See PetTersson and Erkuan (09p0) 

As to salinity, most of the Gulf Stream samples are lying 
between 35,00 and 35,25 %00, thus corresponding to the salinity of 
the western part of the Gulf Stream as this is defined by Mr. 
MartIN Knunsen. See KNUDSEN and OsteNreLD (4, p. 32). 

It seems to me that the most interesting hydrographie fact 
derived from the observations of the two captains is the great ex- 
pansion of the Gulf Stream in 1898 with a considerable rise of 
temperature, and aå similar one in 1899, aceompanied by a depres- 
sion of temperature. 

Prof. PetTTErsson has in å series af interesting works drawn 
attention to the influence of the Gulf Stream variations on the 
Scandinavian climate and the winter fisheries of cod and berring. 
The discussion of the said influence on the cod mierations I hope 
to take up in å later paper; I will here only mention that the 
influence of the Stream on the ice conditions in the Arctic Ocean 
most probably have effects on the eatehing (of seal). By convers- 
ing and corresponding with sealers I have got the impression 
that a retrogression of the ice in the Jan Mayen field (as in 1898) 
is unfavourable. The same can certainly be said about the field 
north of Spitsbergen. 


Planktonstations ). 


No. 1 %% 1897. 14 miles) NW. of Søre 
De EN NW 
Se ge 15 == NW. - == 
Ad 75 SS JENDE DEE == 
De ee NNE. - Jan Mayn. 
ee 80 TE N. AN = 
EE GE NEST ENE 


1) See pl. ITL. The greater part of the samples were collected by Capt. 
H. ANDRESEN. 
*) Geographical miles. 


1901] 


32. 


The Hydrography of the North Ocean. 


IASX 


20 miles NNE. of Jan Mayn. 


Do EE N. - == 
30 — ING - — 
NE N. - — 
DNM. — 
DU NB 
DJ NW. - S. Fuglø. 
Se SNU W. — 
od NEO. 
po INNNEN 5 Jan Mayn- 


At Walbergs Island, Hinlopen Strait. 
Hinlopen Strait. 
Lommebay, Hinlopen Strait. 


25 miles WSW. of Pr. Carls Foreland. 


3 mile N. of Cape Platen. 
Danes Gat. 

1 mile off Welcome Pt. 

6 miles N. of Verlegen Hook. 
1 mile NE. of Welcome Pt. 
At Moffen Island. 

4 miles off the Red Bay. 


6 de = æ= 

Sms eenord 

2 — - Bell Sound. 

159 — — - Horn Sound Island. 
SA NN Vor SA Cape 
Bi Horm Sound. 

13 %— SE. of S. Cape. 

20 SE — 

238 — NE. - B. Eiland. 


28 


St. 


DD 


O. Nordgaard. [No. 2 


Notes about the plankton. 


The marks have the following signifieation: 


JeR = very SENDE, 
P == SOME, 
+ = somewhat numerous, 

ce = common, 
ee vereonimon: 

t = temperature of the surface, 


= salinity of the surface. 


[02] 


27/15 1897. 14 miles NW of S. Fuglø (15 miles NW of S. 
Fuglø, == 69,5 Go SE SN oa). | 
Calanus  finmarchicus oeeurs in such great numbers, 
that the species is quite preponderating in the plankton. 
28; 1897. 16 miles NW of S. Fuglø, t= 605 SPE 
Calanus fimnmarehicus ee. 
Oithoma similis +. 
29/54 1897. 18 miles NW of S. Fuozlø, t= 6,8 GENE 
C. finmarehicus ee. 
Oithona similis +. 
The plankton in 1, 2, 3 is of the same character. . 


S/s 1897. 75 miles NW t. W of S. Fuglø, t = 0,9, s=834,52. 


The diatoms preponderating.*) 
UC, fimnmarchicus jun. +. 
0. similis €. 
Calanus-larvæ c. 
Oncæa conifera TY. 
13/16 1897. 26 miles NNE of Jan Mayn. 
The diatoms preponderating. 
Calanus-larvæ r. 
O. similis Yr. 


1) As to species, see JØRGENSEN (3, p. 32). 


GF 


FEE 


1901] å The Hydrography of the North Ocean. 29. 


So. 1 1897. Bo miles N. of Jan Mayn. 
The diatoms preponderating. 
Calanus-larvæ r. 

O. similis r. 
The plankton in 4, 5, 6 is of the same character, with 
giatoms in large numbers. 
ee 1897. 15 miles NE. of Jan Mayn. 
Calanus hyperboreus, Q ee: 
Parathemisto oblivia, jumiores €. 
Gammarus locusta, LINN. 
— var. mutata, LILJEB. IT. 
Pseudalibrotus littoralis!), KRrØYEr r. 
ee 1897 20 miles NNE. of Jan Mayn. 
Many diatoms. 
Calanus hyperboreus, 9 ce. 
C. finmarehicus e. 
Oithona similis €. 
Oncæa comifera Yr. 
ee S9T 25 miles N. of Jan Mayn. 
Clione limacina rr. 
Cal. hyperboreus r. 
— finmarchicus Yr. 
Oithona similis e. 
Copepoda jun. €. 
Hyperid jun. Ce. 
 Ctenophora jun. Y. 
ee 1897. 30 miles N. of Jan Mayn. 
Ctenophora +. 
Parathemisto odlivia €. 
Pseudalibrotus littoralis r. 
Gammarus loeusta var mutata rr. 
je 7 1897. 35 miles N. of Jan Mayn. 
Ctenophora +-. 
Hyperid r. 
ee 1807 128 miles N ti Wa of Jan Mayn. 
Many diatoms. | 
Oithoma similis +. 


1) The identification of the Amphipoda is due to prof. G. 0. SArs.. 


30 


St. 


13. 


14. 


15. 


16. 


7 


0. Nordgaard. [No. 2 


20897. 27 miles NA ENO Jan Men 
Many diatoms. 


2 


C. finmarchicus rr. 
Oithona similis €. 
1898. 55 miles NW. of S. Fuglø. 


No greater plankton-form occurring. 


29 


25 > 


4 


1898. 57 miles NW. t. W. of S. Fuglø. 
Calanus finmarehieus, jun. ee. 
Oithona simlis +. 

Calanus-larvæ ce. 

1898. 65 miles NW. t. W. of S. Fuglø. 
C. finmarchieus, jun. Ce. 
Calanus-larvæ ee. 

Oithona similis +. 
1898. 25 miles NW. t. N. of Jan Mayn. 


Many diatoms. 


285 


C. finmarchieus +-. 
Calanus-larvæ +-. 
1898. At Walberg Island, Himlopen Strait. 
Ctenophora -. 
1898. At Walberg Island, Hinlopen Strait. 
Ctenophora +. 
1898. Hinlopen Strait. 
Clione limaeina e. 
Limacma helieima e. 
1898. Lommebay, Hinlopen Strait. 
Clione limaeina e. 
Limacima helicima e. 
1899. 25 miles WSW. of Prince Carls Foreland. 
Gammarus loeusta, var. mutata Ir. 
1899. 5 mile N. of C. Platen. 
Clione limacina +-. 
Gammarus loeusta, var. mutata rr. 
1899. Danes Gat. 
Limacina helicina +. 
1900. 1 mile off Welcome Pt. 
Calanus fimmarehieus +. 
Pseudocalanus elomgatus +. 
Acartia longiremis +. 


1901] 


Sk 26. 


bb) 


% 


9 


” 


IN 
«I 


30. 


31. 


39. 


The Hydrography of the North Ocean. 31 


15/5 1900. 6 miles N. of Verlegen Hook. 
C. finmarchicus e. 
Pseudocal. elomgatus Y. 
Acartia lomguremis Y. 
Limacina helieima rr. 
Fritillaria sp. r. 
19/35 1900. 1 mile NE. of Welcome Pt. 
Euthemisto lbellula rr. 
Clione limacina -+. 
Limacina helicina +. 
: Ctenophora +-. 
21/3 1900. At Moffen Island. 
Ctenophora +. 
22% 1900. 4 miles off the Red Bay. 
Limacima heliema +-. 
Ctenophora 4. 
2(( 1900. 6 miles off the Red Bay. Between ice. 
Limacima helieima r. 
Ctenophora +-. 
3 1900. 3 miles off the Icefjord. 
Calamnus finmarchicus Y. 
Acartia lomgiremis r. 
$/9 1900. 2 miles off Bell Sound. 
Calanus finmarchieus e. 
Pseudocal. elongatus ee. 
 Cirripedia-larvæ 
(Nauplius and Cypris stages) + 
Gammarus locusta, var mutata Yr 
Limacina helieima y 
Ctenophora + 
Oikopleura sp. 1- 
”/9 1900. 17/2 mile off Horn Sound Island. Between ice. 
C. finmarchicus ce. 
4 1900. 8 miles NNW. of S. Cape. Along the edge of 
uhe 160: 
Many diatoms. 
Oithona similis +. 
%/ 1900. 8 miles off Horn Sound. 
Diatoms preponderating. Copepnda or Amphipoda not to 
be observed. 


39 0. Nordgaard. [No. 2 


St. 86. 9 1900. 13 miles SE. of S. Cape. Between ice. 
UC. finmarehicus +-. 
Pseudocal. elomgatus +-. 
AÅeurtia lomgiremis r. 
Fritillaria sp. I. 
Oikopleura sp. I. 
» 37.7 1900. 920 miles SE. of S. Cape. Between ice. 
Acartia lomgiremis €. 
- Oikopleura sp. €. 
» 335. 250900 23 miles NEGER Biland 
UC. finmarchicus e. 
Pseudoeal. elomgat. +-. 
Limacina helieina rr. 

Among these samples, 1, 2, 3, 14, 15, 16 are taken within the 
Gulf Stream area, and the rest within the area of Arctic water. 
From the Norwegian coastal water proper, there is no sample. It 
is very interesting to witness the rich development in the Gulf 
Stream area of Calanus fimmarchieus in May 1897 and 1898. On 
the whole there are several things to indicate that the maxima 
of quantity of some important food animals (as UC. finmarchicus) 
oeeur earlier in the Gulf Stream than in the coastal water, and 
at last in the fjords. I have put the food wanderings of herring 
in connection with this eireumstance. Time will show if it is correct. 

A wholesale oceurrence of UC. hyperboreus was found on st. 7 
and 8, in Arctic water. In July 1898 Clione limacina and Lmaema 
helieina were numerous in the Hinlopen Strait. Among other ani- 
mals that have appeared in multitudes in - Arctic water, may be 
mentioned Parathemisto oblivia, UC. fimmarchieus, Pseudocalanus elon- 
gatus, Oithoma similis, Acartia lomgiremis, ete. 

Scearce in their oceurrence have been: 

Pseudalibrotus littoralis, Gammarus loeusta, var. mutata, Futhe- 
misto libellula. 

The last mentioned species I also took in the stomach of 
Gadus smida, which was caught in 1898 north of Jalmal by Capt. 
JOHANNESEN. | 


w 


«I 


1901] The Hydrography of the North Ocean. 33 
Bibliography. 
1. P. T. Cuzve. Plankton collected by the Swedish Expedition 


to Spitsbergen in 1898. (Kgl. Svenska Vet. Akad. 
Handlingar, B. 32, No. 3. Stockholm, 1899). 

H. H. Gran. Hydrographic-biological studies of the North- 
Atlantic Ocean and the coast of Nordland. (Re- 
port on Norwegian Fishery- and Marine-Investiga- 
ons ol I, No. 5, 1900) 

E. JØRGENSEN. Protistenplankton aus dem Nordmeere in den 
Jahren 1897—1900. (B. M.'A., 1900). 

MAarTIN KNUDSEN og C. OSTENFELD. lagttagelser over over- 
fladevandets temperatur, saltholdighed og plankton 
paa islandske og grønlandske skibsrouter i 1899 
foretagne under ledelse af C. F. WAannDenu. 

A. G. NatTHorst. Två Somrar i Norra Ishavet. Stockholm, 
1900. 

PETTERSSON, Ekman u. CoEveE. Die hydrographisehen Verhiålt- 
nisse der oberen Wasserschichten des nördlichen 
Nordmeeres zwischen Spitsbergen, Grønland und 
der norwegischen Kiiste in den Jahren 1896 und 
1897. (Bihang till K. Svenska Vet. Akad. Handl., 
1855 28, Auob UNO NL 

Römer und SocHaUDINN. Fauna Arctica, Bd. I, Lieferung I. 
(Reisebericht). 


5 PIE 


MINE SG 
GN 

%o VNR AN N q 

fr AN RQ 

A OG Ny 


N IV N 
NN 
N å 178" 
N 


N 


y DE 
E vi MÅ | N Ko 
L LT | av. SPÅ va 


4 


sit 


EEE 


; 
I 
| 
| 
å 
Å. 


8 | 0 DE 
= E 1 


OG MOE 
1 Få | 


PET. 
40 


o 4 50 
2 
Å N 

N 7 Pi 


| | »N | 


AN? 


| 
f 
v 
Y 


Hr Gud 
MM ETEN 
Ak 


I 30" 25" 
50 


p September 1697 
1898 


å Å 
at 


20” 15% 10* 


SALINITY OF THE NORTH OCEAN 


35%, ormore below 35%o! 


og — sir vr ae ar von] fe 


60" 


I 
af 


v 


a 


FLG NN 


AG 


ETG 
br å 


gå”. e Sk 
PL. 1 
F 30” 25* 20* 15* 10* 5* 0* 5* 10* 150 20* 25* 30* 35* 407 45 
801 
Li på | Å 
"| PLANKTON- | 
(eg 
MERE AG G 
1 EC 
- 1897-1900. å NN 
—+ -- 1 
ri vag, å / V 
ØK 
/ Å 23 
) 20 
ro / 
V AL += 25 Yr 
/ 
/ (3 
gå & 
73! å 
Ve - IT 
/ 
/ 
/ 
/ 
THI E 
L 
73 IF 
7 | 
E | | 
72! Å aa | 
2 | 
EG v 
p 9 
71 TI | % 
då B 
da Ma) EN på | JA 5 
| +- så 
Å LE åt 
| RAN Å) 
4 
Sv - | Na 
kg Ko 
| 
10* 59 0? 5* 10* 15* 20* 


JOHN GRIEG Linh ETABL. BERGEN. 


Bergens Museums Aarbog 
No. 3. 


Oplysninger om selens vekst og aate 


af 


0. Nordgaard. 


With an English summary. 


Men eller palemort (unger af Gadus virens) torvføres om 
høsten i store mængder i Bergen. Den er dels taget i ,,glip”, dels 
notkastet. Vagtmester Grrmwr har nu og da kjøbt mort paa torvet, 
undertiden har han ogsaa selv med en haav gjort fangst i Pudde- 
fjorden, og vi har da siden paa stationen foretaget maalinger samt 
undersøgelse af maveindholdet. Paa den maade er endel materiale 
samlet til belysning af seiungernes vekst og næringsforhold, og disse 
vore iagttagelser vil jer her referere. I mange tilfælde har man 
ikke kunnet faa rede paa, hvor morten er fisket, men man kan 
imidlertid med sikkerhed gaa ud fra, at fiskestedet enten er den 
bergenske skjærgaard eller en af fjordene i nærheden af Bergen. 
I alle disse tilfælder er Bergen anført som stedsangivelse. 


110 1899. Bergen. Gadus virens, jun. 
- Maal:!) S005 200 17001023 130, 175, 176 156,173,/158, 
163, 152, 180, 142, 135, 190 mm, (123—200). 
Maveindhold:*) Fiskunger (rester) r. 
Megalopa rr 
Isopoder r 
Amphipoder c 
Calanus finmarehicus + 
Temora longicormis e 
Metridia lucens e 
Anomalocera patersomi c (Q, 3) 
Spirialis retroversus e. 
Anmk:.: Maverne struttende fulde. Seiungerne var utvil- 
somt af aarets kuld. 


1) Alle her opgivne maal er taget fra snudespidsen til halekløften. 

?) For at give et begreb om mængden af de forekommende former har 
jeg benyttet de samme bogstaver, som bruges i planktontabeller. rr betyder 
meget sjelden, r = sjelden, + = temmelig almindelig, c€ = almindelig, cc = 
meget almindelig. 


Å 0. Nordgaard. [No. 3. 
6 1899. Bergen. 
met Undersøgte maveindholdet af endel palemort af 
aargangen 1899. Det var vanskeligt at bestemme, 
men af former observeredes * 
Pandalus annulicorms. 
23/1 1899. Bergen. 
Maal: 210, 222, 195, 200, 170, 185, 195 mm. (170—222 
mm.). 
10/3 1900. Bergen. 

Maal: 97, 100, 115, 100, 120 mm. (97120 mm) 
Anmk.: Maverne aldeles fulde af et rødligt indhold for det 
meste bestaaende af copepodrester. 

Af former identificeredes: 
Acartia discaudata 
Loxochoncha impressa Yr 
22/94 1900, Turø. 
Maal: 155, 142, 139, 135, 127, 150, 164, (PR GN 
110, 113; 110, 115, 125, 149 152 15 
mm. (100—164 mm.). 
Maveindhold: — Amphipoder c. 
Calamnus fimmarchicus ee. 
Anomalocera patersomi e 
Sneglunger + 
Mytilus edulis, jun. + 
Anmk:: Enkelte ventrikler indeholdt udelukkende copepoder, 
andre alene amphipoder og atter andre en blanding 
af begge dele. Copepodresterne leverede et rødligt, 
amphipodresterne et graaagtigt indhold. En enkelt 
mavesæk kunde indeholde copepoder i hundredevis. 
89 1900. Turø. 
Maal: 154, 159, 150, 110, 125, 156, 161, 162, Pee 
155, 120, 138, 124 mm. (110—162 mm.). 
Maveindhold: — Megalopa r 


Calanus finmarchicus + 
Centrapoges typieus ee Q, I) 
Amnomalocera patersomi € (9, Å). 


SIO] 


Oplysninger om seiens vekst og aate. 5 


Anmk.: 


Maal: 


Maveindhold : 


Anmk.: 


Maverne struttende fulde af et rødligt indhold, som 
næsten udelukkende bestod af copepoder. I en enkelt 
mavesæk talte jeg 6250 middelstore copepoder af de 
ovennævnte former. 


10 1900. Hjeltefjorden. 


170105. 107 0 0 0 
55 180 18592, 6 66 (660 120 mm (UNE 60 
mm.). 

Fiskunger (rester) r 

Megalopa € 

FEphausider + 

Macromysis inermis Yr 

Parathemisto oblivia Y 

Calanus fimmarchicus ee 

Temora longicornius r 

Metridia lucens + 

Candace pectinata rr (3) 

Sagitta bipunctata e. 

Enkelte maver havde et blaagraat indhold, som viste 
sig at bestaa af megalopusstadier af en krabbe. 
Sammen med palemorten toges ogsaa et par. torsk- 
unger Denkene adr dannede BE mmE 1 dens 
mave fandtes rester af en krabbe samt en hel del 
eksemplarer af Macromysis inermis. Den anden, som 
kun maalte 80 mm.. havde torskungernes almindelige 
farvetegning. I dens mave fandtes et rødligt copepod- 
indhold bestaaende af Calanus fimmarchieus, Metridia 
lucens og Centropages typicus. TI ,Systematik der 
Chaetognathen**) angiver dr. STRODTMANN, at chætog- 
natherne lever hovedsagelig af copepoder og copepod- 
larver. Samme forfatter anfører ogsaa, at LEUOKART 
har omtalt, at den ved Helgoland forekommende Sua- 
gitta bipunctata tjener til næring for meduser, og for- 
moder, at chætognater ogsaa spises af større dyr, f. 
eks. fiske. Dette har altsaa vist sig at være rigtig. 


1) Wiegmann's Archiv f. Naturgeschichte, 58. Jahrg., 1 B., p. 371. 


O. Nordgaard. [No. 3 


134, 162, 155, 190, 170, 160, 155. fb 
153, 159, 160. 160, 153, 134, 150, 140, FE. 


Fiskene var slunkne i bugen, maverne smaa og inde- 
holdt ingen bestembare rester. Om denne slunkenhed 
hidrører fra, at fiskungerne ikke havde fundet til- 
strækkelig næring eller fra, at de var notstaaede, kan 
ikke med sikkerhed afgjøres. Det sidste er sand- 


165, 150, 150, 167, 143, 134, 157, 165 bo 
158, 160, 158, 150, 155, 152, 122, 148 bø 


6 
21/11 1900. Bergen. 
Maal: 
mm. (134—190.). 
Ankers | 
synligst. 
*h23 1900. Turøen. 
Maal: 
(134—167 mm.). 
Maveindhold: Gobius sp. rr 
Decapoder rr 
Amphipoder -+ 
Nyctiphanes norvegied Y 
Temora longicormis e 
Metridia lucens e 
Centropages typicus +-. 
Anmk.: 


Sammen med disse var der ogsaa stængt Gadus virens 
af aargangen 1899, som forøvrigt udgjorde den største 
del af fangsten. Nedenfor gjengives en del maal paa 
disse: 

345, 380, 298, 345, 300, 310, 317, 295, 295, 316, 
315, 298 mm. 

Nogle faa af maverne var tomme, i en enkelt 
fandtes en annelid og en indeholdt udelukkende Ca- 
prella sp., mens størsteparten var fyldt med Nycti- 
phanes morvegica, hvorimellem ogsaa saaes enkelte 
eksemplarer af Parathemisto oblivia. 

I nævnte notkast fra Turøen forekom endvidere 
foruden Anguilla vulgaris, Labrus melops, Agonus 
cataphractus, Cottus sp., Gobius flavescens og Spinachia 
vulgaris ogsaa nedenstaaende gadusarter: 


1901] Oplysninger om seiens vekst og aate. 7 
Lyr (Gadus pollachius). 
Maal: poesko Es 199 he) 948. 135 mm. 
Te | 
Maveindhold: Gobius sp. Yr 
Schizopoder + 
Amphipoder + 
Copepoder ce. 
Torsk (Gadus callarias). 
Maal: 98, 146, 155, 96, 110, 109, 95, 165, 149, 153, 145, 
Bo mo ie 105. 120, 13880155, 108 mm. 

I maverne saaes kun bundformer bestaaende af 
dekapoder, schizopoder og amphipoder. Meget al- 
mindelig var ogsaa Gobius sp. Mens 1900 aarets sel- 
unger fremdeles ever hovedsagelig af plankton, har 
torskeungerne nu slaaet sig paa bunddyr. 

Gadus esmarkit. 
Nogle faa eksemplarer. 
Bleke (Gadus mnutus). 
Maal: Me SST 52. 156, 167, 140, 133, 156, 144, 
; 135 mm, 

Maveindhold:: Gobius sp. + 

Amnnelider + 

Sehizopoder r 

- Amphipoder + 

| Hvitting (Gadus merlangus). 
Maal: OOo 20000 09068 188 mm: 


I maverne fandtes mysider, amphipoder og cope- 
poder. 


Det er vistnok temmelig sjeldent, at der i et notkast tages saa 
mange forskjellige fiske og saavidt meget af hver sort, derfor har 
jeg anført ovenstaaende data. Det har desuden ogsaa sin interesse 
at vise, at lyren og hvittingen ogsaa paa det stadium tager plank- 


tonisk aate. 


Men 1 torskenes familie er dog seien uden sammen- 


ligning den største planktonspiser. 


Maal: 


O. Nordgaard. [No. 3 


25/ 1901. Vestenfor Store Sartorø. 


175, 164, 181, 178, 179, 160, 169, 156 ML 
165, 175, 162, 171, 174, 168, 150 mm. (160020 


Maveindhold: Zdothea megleeta + 


Anmk:.: 


Maal: 


Maveindhold : 


Anmk.: 


Maal: 


Maveindhold : 


Amphipoder + 

Calanus finmarchicus Y 

Centropages typicus Y 

Temora longicormis ee. 

I plankton % paaåst. C.') (havet udenfor Øigaren) 
forekom Temora og Centropages ganske almindeliet, 
samme dag optraadte Temora i stor mængde i Osundet. 


33 1901. Skjærgaarden. | 
190, 160, 160. 170, 145, 170, 170, 180, 60060 
140, 176, 160, 140; 170, 170, 160, 160 
mm. (140—190 mm.). 
Fiskunger rr 
Fiskerogn + 
Oiwripedia-eypris 
Cirripedia naupli + 
Polychæta + 
Isopoda c 
Calanus finmarchicus Yr 
Maveindholdets farve var i almindelighed graat eller 
euloraat, undertiden grønt og brunt. 

Den *%3 1901 var det animalske plankton yderlig 
fattiet paa st. C. (havet udenfor Øigaren). En følge 
af denne mangel paa planktonisk aate er det, at sei- 
ungerne nu maa ty til bundformer for at leve. For- 
øvrigt erstatter cirripedialarverne delvis plankton- 
copepoderne. 


17/4 1901. Blomvaag. 
190, 196, 195, 187, 171; 184, 183, 186 Me 
173, 175, 180,. 170, 196, 176, 178, 196mme 
TEGE 1105): 
Fiskerogn + 
Cirripedia-cypris EE. 


1) Cfr. Bergens Museums Aarbog 1901. Nr. 2. 


1901] 


Anmk.: 


Maal: 


Maveindhold : 


Anmk.: 


Oplysninger om seiens vekst og aate. 9 


Maveindholdet var saa fordøiet, da fisken havde staaet 
nogle dage i noten, at det ikke kunde bestemmes med 
undtagelse af fiskerognen”og eirripedialarverne. 


29/ 1901. Puddefjorden. 

uo sm 8 5 VE 9 
(GME min) 
Fiskerogn :+ 
Copepoder (strandformer) + 
Unger af gastropoder e 

Mil edulisie 
Rodon sp. å. 
Det er aarets kuld, som er paafærde efter mad. 
Planktonet er endnu ikke meget rigt paa copepoder, 
og de smaa maa tage tiltakke f. eks. med unger af 
blaaskjæl. 


"/y 1901. Snekkevik (paa indersiden af Sartorø). 


Maal: 


20 140 5135 5 mm. (115 —045 mm.) 


Maveindhold: Hydroider + 


Anmk.: 


Maal: 


Maveindhold: 


PBuomk i 


Maal: 


Maveindhold : 


Caprella limearis e 

Unger af M. edulis + 

De ovennævnte dyr har palemorten udentvil snappet 
fra tangen. Det er første gang, jeg har iagttaget 
hydroider i mortemaver. 


1/io 1901. Snekkevik. 
162; 168, 186, 185, lem 195 fer G60G MADSEN 
140 mm. (121—165 mm.). | 
Caprella linearis e 
Temora lomgicormis 
Centropages typieus -- 
Maveindholdet var dels rødgult og indeholdt cope- 
poder eller rødbrunt med amphipoder fra tangen som 
den væsentligste bestanddel. 


ho 1900 Toitø. 
10, 1985 160, 170, (1295 15001568, 160.155 11097 
158, 162 mm. (125—195 mm.). 
Caprella limearis e 
Calanus flumarchicus e 


O. Nordgaard. [No. 3 


10 
Temora lomgicornis 
Centropages typieus e 
Isias elavipes rr 

Anmk.: Der var ikke liden størrelsesforskjel mellem morten fra 
Snekkevik og den fra Toftø. Kanske fjordmorten 
har havt smalere kost end skjærgaardsmorten? 

14/9 1901.  Turø. 

Maal : 164, 149, 153, 159, 164, 156, 160, 165, 158, 175, 
162, 135, 155, 163 mm. (149—175 mm.). 

Anmk:.: Maveindholdet var saa fordøiet, at det ikke kunde 
bestemmes. 

Som supplement anfører jeg etpar lagttagelser fra Lofoten. 

20/14 1896. Balstad. Gadus virens, jun. 

Maal: 245, 245, 190, 268, 258, 259, 130, 135, 140/1030 
mm. (130—268 mm.). 
Fiskerogn e 


Maveindhold: 


SG OG 
Maal: 
Maveindhold : 


Fra tid 


Cirripedia-larver & (cypris og naupl.). 
Microsetella atlantiea +- 
Thalestris gibba + 


Røst. Gadus virens, jun. 

De mindste var ca. 130 mm. 
Cirripedia-eypris 

Larver af euphausider og copepoder + 
Zoéa af krabbe r 

Calanus finmarchicus Y 

Pseudocalanus elomyatus Yr 

Harpacticus chelifer yr 


til anden har jeg ogsaa undersøgt, hvad ældre indi- 


vider af seien lever af. Der opføres saaledes: 


Maal: 


Maveindhold : 


10/19 1897. Sunderø i Vesteraalen. 
Ca. 800 mm. 
Ommatostrephes todarus e 
Nyctiphanes norvegica e 
Parathemisto oblivia r 


) 


1901] Oplysninger om seiens vekst og aate. 11 


Euthemisto compressa Yr 
— bispinosd rr 
2814 1897. Byfjorden ved Bergen. 
Maveindhold: Nyctiphanes norvegica € 


November 1898. Herløfjorden ved Bergen. 
Maveindhold: Nyctiphanes norvegica +- 


Sommeren 1899. Repvaag i Porsangerfjord. 
Maveindhold: Boreophausia imermis €. 


Oktober 1899. Herløfjorden. 


Maveindhold: Nyctiphanes norvegica + 
Pasiphæa tarda +. 


19/29 1899. Bergen. 
Maveindhold: Portunus holsatus e"). 


| Sommeren 1900. Lille Sartorø. 
Maveindhold: Ammodytes tobianus. 


18/1 1900. Udaf Herlø. 


Ammk. : Mange af maverne tomme, etpar indeholdt smaasten, 
som man tildels ogsaa finder i torskemaver. I en 
ventrikel fandtes Portumnus holsatus. 


Bemerkninger til de anførte data. 


CornetT (2, p. 67) angiver, at seien ved landets nordlige kyster 
øyder omkring nytaar. Jeg har i begyndelsen af februar maaned 
i Vesteraalen undersøgt en hel del sei, hvis rogn var næsten moden 
(8, p. 17), og Grrra (6, p. 10) omtaler, at 3-aars gammel sei gjød 
i akvarierne ved den biol. station i april maaned 1898. Vi kan 
saaledes uden nævneværdig feil sætte, at seien hos os ligesom ved 
Storbritanniens kyster gyder fra januar—april. MacrNTosH og MASTER- 
MANN har grundig studeret seiens udvikling. FEegets diameter an- 
o1ves (7, p. 267) til 1,161 mm. TI et senere arbeide af EHrENBAUM 


1) Jeg var i tvil om denne art og sendte den til prof. G. 0. SARS, som 
erklærede, at det var P. holsatus, FABR. 


2 O. Nordgaard. [No. 3 


og Hærnckr (5, p. 247) er diameteren sat til 1.03-—1.19mm. Mac-- 
INTOSH Og MAaSTERMANN erklærer, at eg, som befrugtedes i midten 
af februar, udklækkedes paa ca. 12 dage. Unger af seien af 1 
ineh (28.6 mm.) forekommer ifølge nysnævnte forfattere i mængde 
i St. Andrews bay i mai og juni. Ifølge de svenske iehthyologer 
LiLJEBORG og SmITT er seiungerne ca. 60 mm., naar de i juli 
maaned optrætler ved kysterne af Bohuslen. (Coruzrt (2, p. 67) 
siger, at seiunger med en totallængde af omkring 50 mm. var tal- 
rige paa et par favnes dyb i juni og juli maaneder ved Finmarkens 
kyster. De yngste seiunger, jeg har maalt, var tagne i Pudde- 
fjorden *% 1901 (91—112 mm.). Paalidelige fiskere i den ber- 
venske skjærgaard angiver, at palemorten i regelen kommer til 
kysten ved Sankthans tider (*%), og de kommer fra havet, siges 
der. Knur Dann (3, p. 38) tog under sit notliskepNOrkedals: 
fjorden og Gulosen i begyndelsen af mai 1898 et enkelt 40 mm. 
langt eksemplar af Gadus virens. I tidsrummet fra ”%—% 1898 
fiskede Dant en hel mængde af aarets kuld (40—90 mm.) i de 
ytre partier af Trondhjemsfjorden. 

I Risevigen (nær Tananger) fiskede Worrtzsæx (11, p. 112) 
fra 5te—7de juni 1899 seiunger, som maalte fra 20—45 mm. Total- 
indtrykket af disse data blir, at seiyngelen ved Norges kyst be- 
øynder at optræde i littoralregionen i juni maaned. Størrelsen 
varierer då mellem 30 og 50 mm. I det store og hele er det god 
overenstemmelse mellem Dants, WorceBækrs og mine maalinger. 
Forskjellig eydetid og forskjel i næringstilgang kan selvfølgelig 
foraarsage differencer i kropslængden. Morten fra Snekkevik (*/1o 
1901) maalte 121—165 mm.; mens morten fra Toftø, fanget samme 
dag, naaede 125—195 mm. Af Darns og mine maaålinger frem- 
gaar, at naar morten er aarsgammel, har den en længde af 170— 
200 mm. 

Mine maalinger fra Balstad (*% 1896) og Røst (?% 1897) 
viste, at de mindste individer af aarsmorten var ca. 130 mm. Fjor- 
aarskuldet, som i august maaned er ca. 173 aar gammelt, angives 
af WoLrzBÆk (11, p. 109) at ha en længde af 18—27 em. Dette 
stemmer bra méd maal, som jeg tog af smaapale ved Bergen: 

30/; 1900. Gadus virens. 
Maal: 2 ER 2 ER 25 290 26 Om. 

Ifølge G. O. Sars ved vi, at torskungerne temmelig snart for- 

lader plantonkosten og tyr til bunddyr. Jeg har vistnok saa sent 


1901] Oplysninger om seiens vekst og aate. 13 


som 1 slutningen af oktober iagttaget en torskeunge med copepoder 
j maven, men dette er undtagelser. I materialet fra Turø (3/12 1900) 
viste det sig saaledes, at aarets seiunger fremdeles for en stor del 
levede af planktonorganismer, mens aarets kuld af torskeunger kun 
havde bundformer i sin mave. I sin almindelighed kan man sætte, 
at seien i det første aar af sit liv tager tiltakke med dagens plank- 
toniske kost. Er det meget af copepoder, finder man i regelen 
mange copepoder i mortemaverne, forekommer fiskerogn i mængde, 
oir den sig ogsaa tilkjende paa samme vis, Osv. — 

I en liden mave af seimort fra Balstad (*'/1 1896) talte jeg: 
200 hele rognkorn, men ved siden af forekom der adskillige, som 
var sammenpressede og halvt fordøiede. Desuden fandtes i samme lille 
mave cirripediu-larver i mængde samt nogle eksemplarer af en cope- 
pod. Udover høsten og vinteren udgjør copepoder en væsentlig del 
af næringen, og den fattigdom paa copepoder, som planktonet i de 
øvre lag opviser i maanederne februar, mars og april, erstattes del- 
vis ved fiskerogn, cypris- og nauplius-stadier af cirripedier. Der er 
grund til at antage, at de cirripedia-larver, som optræder i saadan 
mængde i mars og april hidrører fra arten Balanus balanoides, men 
for tiden kan jeg ikke sikkert sige, at saa er tilfældet. 

At seiungerne kan overkomme meget i retning af at snappe 
eopepoder faar man et tydeligt begreb om ved at høre, at jeg i en 
enkelt mave har talt 6250 middelstore eksemplarer af arterne Calu- 
nus finmarehieus, Centropuges typieus og Anomualocera patersoni (S/10 
1900, Turø). — 

Det fremstiller sig nu naturligt det spørssmaal, hvad ældre 
(mere end aarsgamle) individer af seien lever af. Corrztt (1, p. 
111) omtaler, at seien er gjenstand for et vigtigt fiskeri udenfor de 
romsdalske kyster, naar den i vintermaanederne kommer under land 
for at jage vaarsilden og dens yngel. Ligeledes omtaler nysnævnte 
forfatter det fiskeri, som finder sted i Nordland og Finmarken i 
sommermaanederne, da seien i begyndelsen efterstræber Mallotus 
villotus, senere den i enorme masser optrædende Boreophausia 
(Thysanopoda) inermis. 

I et senere arbeide skriver Corzett B, p. 66): 

Pet store fiskeri af denne art, der finder sted i Finmarken, 
er for en væsentlig del betinget af Boreophausia inermis, idet fiske- 
stimerne fortrinsvis søger hen til og holder sig der, hvor strømmen 
har drevet disse dyr sammen. Mangler denne næring, tages andre 
pelagiske erustaceer saasom calanider, etc.; derimod tager den om 


14 O. Nordgaard. [No. 3 


sommeren paa disse lokaliteter kun i nødsfald fiske eller anden 
føde. I juli 1878 undersøgte jeg ved fiskeværet Store Tamsø i 
Porsangerfjorden flere hundrede individer paa enkelte dage, da netop 
de nævnte crustaceer manglede; ventrikelen af de fangne individer 
var enten tom, eller fyldt med yngel af Aallotus villosus, Clupeu 
harengus eller Ammodytes tobianus.* G. 0. Sars (10, p. 40) fandt 
i juli 1867 i Lofoten baade seimort og skreiunger i storseiens mave. 
P. Oxsson (9, p. 8) angiver at have fundet i maver af sei Clupea 
harengus, Gadus æglefinus, Gadus merlangus, endvidere erustaceer, 
muslinger og annelider. | 
I et brev til den danske botaniker Hornemann skriver P. W. 
 Dzrnsonr fra Vadsø den 9. november 1818 (Se Ovz Damn, 4, p. 
24): y»I begyndelsen af juni opfyldes gjerne fjorden (2: Varanger- 
fjorden) af en uhyre vrimmel af Astacus harengum (rødaat eller kril 
her kaldet)'). Nu følger seien (Gadus virens), der i samlet klynge 
søger mod strømmen op paa grundene, især de to store seigrunde, 
der ligger tæt ved Vadsø. Den fanges der med synkenot, der ud- 
spendes mellem 4 baade og nedsænkes paa grunden, osv.* — 
Foruden de allerede nævnte iagttagelser af maveindholdet hos 
sei kan anføres, at jeg i oktober 1896 paa yttersiden af Sotra 
under forsøg paa at fiske laks ofte fik storpaler (43—48 cm.) i 
kilenoten. Maveindholdet var her brisling (Olupea sprattus) og 
smaasild. 


Det er utvilsomt, at Corczett har ret, naar han siger, at det 
store sommerfiske af sei i Nordland og Finmarken betinges af den 
uhyre mængde, hvori Boreophausia imermis optræder. Det kan vist- 
nok ogsaa siges, at grunden til, at der paa vestkysten længere mod 
syd ikke foregaar -noget tilsvarende rigt seifiske, er at omtalte 
sehizopod der mangler. Den har heller ikke nogen erstattende 
stedfortræder. Det vil derfor være af betydelig interesse at studere 
denne schizopods livsforhold. Hidtil ved man ikke saa særdeles 
meget desangaaende. Sikkert synes det at være, at B. mermis 
optræder ved de nordlige kyster temmelig regelmæssig hver sommer 


1) Ved rødaat forstaar man nu Calanus finmarchicus og ved kril vistnok i 
almindelighed Boreophausia mermis. Astacus harengum er rimeligvis synonym 
med en af disse. (Ng.s anmerkning.) 


Fed 


1901] Oplysninger om seiens vekst og aate. 15 


j betydeligt antal. Og denne vigtige krebs gaar lige op i vand- 
skorpen. Under planktontagning den '”/1 1899 i Malangen saaes 
en mængde eksemplarer af en sehizopod drive med strømmen lige 
i vandets overflade. I planktonet ligeledes en mængde sehizopodeg 
i forskjellig udvikling. Nævnte schizopod havde sorte øine og røde 
pletter ved basis af svømmetødderne, men var ellers ganske farveløs 
og gjennemsigtig. Det viste sig senere at være Boreophausia mer- 
mis. Det tør hænde, at sehizopodeggene ogsaa tilhørte denne art. Jeg 
har ikke havt anledning til at undersøge seiens maveindhold nord- 
paa om sommeren, men vinteren 1899 fik jeg af handelsmand Burr 
i Repvaag (Porsangerfj.) endel maveindhold af sommersei. Det viste 
sig at bestaa udelukkende af Boreophausia inermis. Om høsten fore- 
gaar ogsaa tildels et rist seifiske i fjordene nordpaa. NSaaledes 
gjordes høsten 1898 et stæng paa 34000 storsei i Komagfjord i 
Finmarken. OQgsaa i Lofoten gjøres tildels større stæng om høsten. 
Saaledes blev der i december 1900 sat et rigt stæng af sel (hvori- 
blandt ogsaa endel torsk) i Raftsundet. Paa samme tid fandt fiske 
efter blæksprut (Ommatostrephes todarus) sted. | 

Jeg antager at disse seiens høstvandringer er at forklare saa- 
dan, at den i stimer foretager jagt paa sild og blæksprut. 

Under lofotfisket er seien almindeligvis forløber for torsken. 
Det er saaledes en sandhed, som ligger til grund for det gamle mund- 
held: ,torsken og seien gaar samme veien. 

For Borge (paa yttersiden af Lofoten) begyndte man saaledes 
linefisket den 7. december 1899, fangsten var da kun nogle faa sei. 
Inden aarets udgang havde man 8 trækningsdage og fangsten var 
kun sei, enkelte dage optil 500 st. pr. baad og almindeligt 200—300, 
andre dage smaat. I januar begyndte ogsaa en og anden torsk at 
optræde sammen med seien. (Lofotposten, *%% 1900). Jeg har 
taget dette med, fordi jeg tror, ovenstaaende betegner et almindeligt 
fænomen. 

I december begynder seiens gydeopsig til vore nordlige kyster, 
hvor der foregaar et tildels rigt fiske. Seien kommer før, gyder 
før og reiser før torsken tilhavs igjen. 

Om vinteren er det smaat om Boreophausia, istedet tager seien 
Nyctiphanes, diverse amphipoder, Ommatostrephes, osv. Længere syd 
paa landets vestkyst foregaar ogsaa seiens gydeindsig før torskens. 

Saaledes fiskes der i januar maaned tildels adskillig sei paa 
Bergens høider. Jeg har undersøgt maveindholdet af diverse eks- 


ØRS EE 
Iey N me Pre . od ek 


emplarer fangede i fjordene ved Bergen eller et stykke ud 


- holsatus i mængde. Hertil kan ogsaa føies Clupea harengus 


16 


skjærgaarden i maanederne oktober—april. Nyctiphanes har jeg 
ofte set, en enkelt gang Pasiphæa tarda og et par gange Port 


sprattus. 


Summary. 


In the stomachs of young coal-fish (Gadus virens, jun.) I have 

observed the following animal forms: 

Young fishes, 

Fish eggs, 

Pandalus annulicormis, 

Megalopa, 

Nyctiphanus norvegica, 

Macromysis inermis, 

Ephausidae, 

Parathemisto oblivia (and other amphipods), 

Caprella linearis, 

Idothea meglecta (and other isopods). 

Calanus fimmarchieus, 

Pseudocalanus elongatus, 

 Centropages typteus, 

Isias clavipes, 

Temora longicormis, 

Metridia lucens, 

Candace pectimata, 

Anomalocera patersoni, 

Acartia discaudata, 

Harpacticus chelifer, 

I halestris g100a, 

Loxochoncha impressa (ostracod), 

Podon sp. 

Nauplii and Cypris of Cirripedia, 

Young snalls, 

Young mussels (for instance Mytilus edulis), 
2 


— 


18 O. Nordgaard. [No. 3 


Spirialis retroversus, 
Polychæta, 

Sagitta bipunetata, 
Hydroida. 


From the above series it appears that the Gadus virens during 
the first year of its life chiefly feeds on plancton. Generally 
speaking it may be said that the young coal-fish are satisfied with 
the planctonic fare that otfers, and if the latter falls short, resort 
to the seaweeds, where they feed on amphipods, isopods, ostracods, 
the young of gastropods and mussels (e. g. Mytilus edulis), indeed 
even hydroids. Polychæta have appeared only as å great rarity. 
Among plancton forms it is particularly the larger forms of cope- 
pods that must stand treat. It is no small quantity å single young 
coal-fish will consume in the course of å day. Ina single stomach 
I have ceounted (*%0o 1900, Turø) 6250 middle-sized specimens of 
Calanus  finmarchicus, Centropages typieus and Anomalocera pater- 
somi. For the sake of comparison I shall mention one of my richest 
planeton catches of copepods. On February 7th 1899 i caught in 
the Ofoten Fjord with å Dr. Petersen's closing net that was kept 
open from the depth of 250 metres to 200 m., the following cope- 
pods: 

Calanus finmarchicus 1575 specimens 


— — hyperboreus 26 — 
Metridia longa 24 -= 
Fuchæta norvegica 9 == 


1634 specimens 


As the ceatching opening of the net is about 0.09 square metre, 
the quantity of water that was fished through, is 
0.09 > 50 = 4.5 ceubic metre. 
The number of copepods per cubic metre is consequently 
1634: 4.5 = 368. 

I can, with considerable certainty, assert that the number of 
eopepods per eubic metre was not by far as great at the place 
where the said young coal-fish had its hunting ground, but even if 
such were the case, it was obliged, in order to fill its stomach with 
the said number, to make å clean sweep of 

6250: 363 = about 17 cubie metres. 

It is not likely that the young coal-fish should have taken the 

trouble of searching through such a large space of water. Turø 


1901] Oplysninger om seiens vekst og aate. 19 


is situated in the belt of skerries, where the tidal current is con- 
siderable, and I suppose that the young coal-fish has let this tidal 
current cearry up to it that abundant quantity of copepod food. 
The said current has its biologieal importance not only by sup- 
plying abundant food to the sedentary planeton eaters, but probably 
also by alleviating the search of food for certain young fishes. 

During the months of February, March, April there is not for 
the one year old individuals of the coal-fish much of copepods to 
be found; the want is however in some degree compensated by 
fish-spawn and larvæ of Cirripedia. But planetonic food is as a 
rule so scaree, that they are obliged to cater for additional food 
on the seaweeds. That spawn and larvæ of Cirripedia form an 
important part of the food-supply of the young coal-fish during the 
said months, is not doubtful. That the young coal-fish in Lofoten 
destroy a great deal of cod-spawn I have maintained on å former 
oecasion. In quite å small stomach of Gadus virens (a little more 
than å year old) from Balstad in Lofoten (1 1896) I counted 200 
whole fish ova, as well as. Ciwrripedia larvæ in great numbers, and 
besides a few specimens of Thalestris gibba, KrøyEer. 

Among planeton organisms that are consumed by the young 
coal-fish may also be mentioned Chætognatha. In ,Systematik der 
Chætognathen*') Dr. STroprTMann states that the chætognatha chiefly 
feed on copepods and copepod larvæ. The same author also states 
that Levuckart has mentioned that the Sagitta bipunctata oceurring 
off Heligoland serve as food for medusæ. He supposes that chætog- 
natha are eaten also by larger animals, e. g. by fishes. This sup- 
position has eonsequently proved correct. In stomachs of coal-fish 
from the Hjeltefjord (*"/10 1900) Sagitta bipunctata was taken in 
great numbers. 

In the stomach of older individuals of the coal-fish I have 
taken the following forms: 


Clupea harengus, 
SPES, 
Mallotus villosus!), 
Ammodytes tobianus, 
Ommatostrephes todarus, 


1) Wiegmann's Archiv f. Naturgeschichte, 58 Jahrg., 1 B., p. 371. 
1) This form, which makes an important food for the coal-fish off our 
morthern coasts, I have however not seen in coal-fish stomachs. 


20 0. Nordgaard. [No. 3 


Portunus holsatus, 
Pasiphæa tarda, 
Nyctiphanes norvegica, 
Boreophausia mermis, 
Parathemisto oblivia, 
Euthemisto compressa, 
—- bispinosa. 


That the coal-fish eats its own young as well as those of the 
cod, has been proved by G. O. Sars. Some of the said forms are 
so important as to be an indispensible requirement for greater 
fisheries.  CorrztT has thus proved that the spring and summer 
fisheries off our northern coasts are closely connected with the 
appearance in great masses of Mallotus villosus and Boreophausia 
mermis. And of these it is the latter that is the indispensible 
requirement of the considerable sinking-net tishery that takes place. 
in Nordland and Finmarken in summer. In the autumn eatches off 
coal-fish are often made ån northern fjords by closing the fish up 
in nets the ends of which are drawn in to the shore. In this 
manner å catch was made of 34000 fish in Komagfjord in the 
autumn of 1898. This conflux to the fjords I think is caused by 
the hunt made by the coal-fish on herrings and Ommuatostrephes.. 
Along all the West coast of Norway there oceurs in December and 
January an influx from the Sea of coal-fish soing to spawn. 
Judging from the catches that are made, there is good reason to- 
suppose that the greatest bulk of this influx takes place at the 
northern coasts of our country. How far some food-search is mixed 
up in the spawning migrations of the coal-fish and other fishes, is a. 
question to solve which there are not as yet materials enough to hand.. 


NW -= 


10 


108 


Litteratur. 


R. CorrztTT. Norges fiske. Kristiania, 1875. 
— Meddelelser om Norges fiske i aarene 1875—78. 
Kristiania vid. selsk. forh., 1879. 


Knut Dan. Beretning om fiskeriundersøgelser i og om 


Trondhjemsfjorden. Det kgl. norske vid. selsk. skrif- 
ter, 1898. Trondhjem, 1899. 

Ovz Dart. Breve fra norske botanikere til prof. I. W. Horne- 
MANN. Kristiania og Kjøbenhavn, 1894. 

FEHRENBAUM und Hrrncke. Die Bestimmung der schvimmenden 
Fischeier und die Methodik der Eimessungen. Wissen- 
schaftliche Meeresuntersuchungen. Neue Folge, III B. 
Abteilung Helgoland. Kiel und Leipzig, 1900. 

JAMES Å. GRIEG. Ichthyologiske notiser. Bergens museums 
aarbog, 1894—95. 

MAcINTOSH and MASTERMAN. British marine food-fishes. Lon- 
don, 1897. | 

Q. NORDGAARD.  Contribution to the study of hydrography 
and biology on the coast of Norway. Report on Nor- 
wegian marine investigations by HyJort, Gran and 
NORDGAARD. Bergen, 1899. 

P. Oxsson. Ilaktagelser öfver skandinaviska fiskars föda. Acta 
Universitatis Lundensis, 1871. 

G. O. Sars. Indberetninger til departementet for det indre 
om de i aarene 1864—1878 anstillede undersøgelser 
angaaende saltvandstiskerierne. Kristiania, 1879. 

Å. WOLLEBÆK. Some biologieal notes. Report on Norwegian 
fishery and marine investigations, vol. 1, 1900. 


Bergens Museums Aarbog 1901. 
No. 4. 


Ueber das Perianthium der Junger- 
mania orceadensis Hook. 


E. Jørgensen. 


(Mit einer Tafel). 


N einigen Jahren habe ich die månnlichen und die weib- 
lichen Blithen der Jungermamia orcadensis Hook. beschrieben'). 
Damals kannte ich aber noch nicht das vollståndig entwickelte 
Perianthium. 

Im Jahre 1897 hatte ich das Gliick an zwei verschiedenen 
Orten in Norwegen vollståndige Perianthien aufzufinden und zwar 
auf der Insel Varaldsø im Hardangerfjord, stidlich von Bergen, und 
auf dem Berge Løvstakken in der unmittelbaren Nåhe der Stadt. 
Leider fand ich trotz eifrigen Suchens an jedem Orte nur ein ein- 
ziges Fxemplar. | 

Nach dem einen von diesen, wo das Perianthium endståndig 
war, ist die Zeichnung auf der beigefugten Tafel nach der Natur 
(mit Abbe's Zeichenapparat) ausgeföhrt. 

Der das Perianthium tragende Stengel war ungefåhr 6 cm. 
hoeh, unten als Neuspross einem ålteren Stengel ventral unter der 
Spitze entspringend. Die Blåtter unter dem Perianthium waren 
mit Ausnahme der eigentlichen Hiillblåtter von den ibrigen Stengel- 
blåttern weder in Form noch in Grösse merklich versehieden, jeden- 
falls nicht grösser, eher ein wenig kleiner. 

Hiillblåtter zwei (das Hiillunterblatt nicht mitgerechnet). Das 
åussere (untere) wenig kleiner als die Stengelblåtter, kurz dreilappig; 
die eine Bucht scharf und tiefer, mit fast spitzen Lappen, die andere 
nur wenig tiefer als diejenige der iibrigen Stengelblåtter. Rand et- 
was wellig-buchtig, nur wenig zuriickgekriimmt. Inneres Hillblatt 
sehief långlieh, sehr unregelmåssig gelappt; alle Einschnitte kurz, 
håufig aber scharf, mit zahnförmigen bis långlich linealischen, kiir- 
zZeren oder långeren Zipfeln. | 


1) E. JØRGENSEN: Ueber die Blithen der Jungermania orcadensis HOoK. 
Bergens Museums Aarbog 1894—95, no. 18. 


ei E. Jørgensen. [No. 4 


Hillunterblatt schief långlich, unregelmåssig mehrlappig mit. 
seharfen Kinschnitten und meist schmalen, ungleich langen bis zahn- 
förmigen Lappen. Das Hillunterblatt ist schief abstehend. 

Das erste Stengelblatt unter der Hille schon sehr wenig von 
den itibrigen Stengelblåttern abweichend, nur ein wenig kleiner mit 
wenig vertieftem KEinschnitt (etwas mehr als an den Stengelblåttern), 
wenig zuriiekgekrimmtem Dorsalrand und einem kleinen Zahn unten 
am Rande. Hier befindet sich ein kleines (zweites) Unterblatt. 
(Amphigastrium), tief getheilt, mit drei scehmalen Zipfeln. 

Das Perianthium lang hervorragend, deutlich von der Seite 
her zusammengedriiekt (etwa halb so breit als diek), schmal lång- 
lich, an der Rickseite stårker gewölbt als an der Vorderseite, 
gegen die Miindung zusammengezogen mit tiefen, ziemlich kurzen 
Falten, am Saume kurz gewimpert und gezåhnt. 

Wåhrend das Perianthium sehr gut mit dem von mir friher 
gefundenen, nur halb entwickelten, tibereinstimmt, zeigen sich nicht 
unbedeutende Unterschiede in der Ausbildung der Hillblåtter. Bei 
den von mir friher beschriebenen jungen (?) Blithen seheint ein 
friihzeitiger Stillstand in der Ausbildung des Perianthiums einge- 
treten zu sein (ieh fand diese jungen (?) Blithen im Spåtherbst, 
wåhrend ich die ausgebildeten Perianthien schon %s und "10 auf- 
fand) mit einer Neigung zur Bildung grösserer und mehr zusammen- 
gewachsener Hilblåtter. Das was ich friher als Involueralamphi- 
gastrium beschrieben habe, scheint das innerste Hillblatt oder ein > 
Blatt, das aus diesem und das Amphigastrium zusammen gebildet 
ist, zu sein. Jedenfalls habe ich an solchen Bliithen eine Zusammen- 
wachsung eines Hiillblattes mit einem Amphigastrium gesehen (ver- 
gleiche 1. ce. Fig. 7). 

Das andere Exemplar zeigte ein — wahrscheinlich schon ein 
Jahr altes — Perianthium, das scheinbar seitlich am Stengel ge- 
legen war, indem auch hier — wie an den von mir friiher besehrie- 
benen, wenig entwickelten Blithen — ein subfloraler Spross die 
scheinbare Fortsetzung des Stengels bildete. Dieses Fxemplar, 
weniger vollståndig und schön ausgebildet, besass — wie die 
erwåhnten, åhnlich gelegenen Blithen — grössere Hiillblåtter und 
ein etwas weniger hervorragendes Perianthium. 


Tafelerklårune. 


(Alle Figuren 23 mal vergrössert). 


Oberer Theil des Stengels von Jungermamia orcadensis HOoK., mit 
Perianthium. 

Hullunterblatt (Involueralamphigastrium). 

Inneres Hillblatt; 3a in seiner natiirlichen Gestalt, 3b ausgeplattet. 
Aeusseres Hullblatt. 

Oberstes Stengelblatt. 

Amphigastrium am Stengel, unterhalb der Hille. 


Bergens Museums Aarbog 
No. 5. 


Et bosted fra stenalderen paa 
Bømmeløen 


af 


H. Schetelig. 


I aarene 1897—98 blev der flere gange indbragt til Bergens 
museum stensager fra gaarden Vespestad, Bømmel sogn, Fin- 
aas prestegjeld, Søndre Bergenhus amt. Gaardens eier, som selv 
overbragte sagerne, blev da opmuntret til at foretage en nøiere 
undersøgelse paa findestedet og i tilfæide indsende, hvad han fandt, 
til museet. 

I de 2 følgende aar opsamlede herr JoHaN L. VÆSPESTAD, hvad 
han tilfældig fandt under sit arbeide paa jorden, og anlagde des- 
uden — særlig i dette ølemed — en 11 m. lang grøft paa et endnu 
urørt jordstykke ved den ager, hvor de fleste stensager var fundet. 
Vaaren 1901 kunde han da ogsaa som resultat af sit omhyggelige 
arbeide indbringe til Bergens museum flere hundrede stenstykker, 
som alle bærer spor af menneskers arbeide. 

Blandt disse fandtes kun faa færdige slebne redskaber; det 
øvrige er mest mere eller mindre grovt tilhuggede emner, for en 
stor del forhuggede og ubrugelige, blokker, affaldsflis og mindre 
fragmenter — altsammen af perønsten; dernæst slagsten af for- 
skjellig art og størrelse, samt et brudstykke af en slibesten. 

Her forelaa saaledes et udpræget , verkstedfund* fra stenalde- 
ren, og det fra en landsdel, som hidtil har vist sig meget fattig 
paa stensager. 

Ved et kort besøg paa stedet bragte jeg paa det rene, at 
findestedet endnu for en del laa urørt, og kunde derpaa i de første 
dage af juni foretage en nærmere undersøgelse for museets regning. 

Forholdene nødte mig til denne gang at indskrænke mit op- 
hold paa stedet til nogle faa dage; det kunde derfor ikke være 
tale om at gjennemgrave en større strækning, hvis undersøgelsen 
skulde ske med ønskelig nøiagtighed. Jeg holdt mig følgelig til et 
mindre opstukket felt, hvoraf 4 m.”* blev gjennemgaaet i de 3 dage, 
jeg var paa stedet. 


1 H. Schetelig. [No. 5 


Bopladsen har imidlertid en ganske betydelig udstræknnig, og 
dette aars undersøgelse har langtfra været udtømmende. Jeg tror 
dog, at bostedets karakter i hovedtrækkene er bragt paa det rene; 
og jeg har derfor ment, at denne redegjørelse vil have sin betyd- 
ning, selv om den paa mange punkter kan trænge til at udfyldes 
ved fremtidige undersøgelser. 


Den sydligste del af Bømmeløen, hvor fjeldet Odne hæver 
sig til en ganske anselig høide, er næsten helt omflydt af sjøen. 
2 lange bugter, Langevaag fra NØ. og Eidsvaag fra SV. 
skjærer sig ind, og kun et lavt eid hindrer dem i at mødes. Den 
lave dalbund, som her fører over fra sjø til sjø er flad og myrlændt, 
men nu for en stor del erøftet og brudt til ager. 

Syd for Langevaagens bund er der en langstrakt myr, Sokke- 
myren, som skilles fra den inderste vik af vaagen ved et bakket 
fjeldstykke, paa dette sted optil 8 m. høit. Myren er ca. 130 m. 
lang og strækker sig parallelt med vaagens hovedretning som en 
jevn flade med svagt held i retning af stranden, i en høide af 3—4 
m. over almindelig, nuværende vandstand. 

Det hosføiede rids vil give et begreb om situationen. 

Paa dette landstykke findes spor af stenaldersfolks virksomhed 
paa flere steder i dalbunden ind for den inderste vik af Langevaag, 
et par steder ved Sokkemyrens kant og paa høiden mellem myren 
og bunden af vaagen; desuden kunde lignende forhold iagttages i 
en netop anlagt have paa gaarden Eide, ind for Eidsvaagens bund. 
Findestederne er paa ridset merket med mørk skravering, med und- 
tagelse af det sidstnævnte, som ligger et godt stykke længer mod SV. 

Forekomsten er paa alle steder ensartet og let kjendelig; 
redskaber, emner, slagsten o. s. V. havde stadig samme præg, lige- 
som stenart og arbeidsmaade ikke frembød nogen kjendelig forskjel. 
Alle de fremkomne sager er saaledes samtidige og bør behandles 
som et samlet fund. 

Til undersøgelse valgte jeg et stykke ved Sokkemyrens vestre 
kant, hvor eieren i en nylig opbrudt ager havde fundet jorden sær- 
lig rig paa stensager. Et større jordstykke laa endnu urørt og var 
nu tørlagt ved myrens erøftning. Under torven, som her var 25 
til 30 em. tyk, strakte det oldsagførende lag sig langs myrens kant 
i en længde af omtrent 50 m. og udover myren i en bredde af 
8—9 m. Længer ude var myren meget dybere, og det var der 


on sei 


Et bosted fra stenalderen paa Bømmeløen. 


1901] 


Hids af Sokkemyren med omgivelser 


| 
| 


Ain 
| | 
| 


I 


==" 


1 
I 
NN | 
og He 
| Fe 
| 
| 


MAN or 
| 
am 
| E | 
| H HE 
VA 
AA 


NAT 
Nu 


La 


| 


| Ur 


Ui 


| 
| 
I 


al 


Æhkvidistancen = 2 


| 
I 
AU 


IQ 


GE 
MA 


FT er 


6 | H. Schetelig. | [No. 5 


ikke fundet spor af oldsager, hverken i ageren eller ved grøfte- 
gravning. 

Jeg finder det antageligt, at den dybeste del af myrens bund 
i stenalderen har ligget lavere end havfladen; den nuværende myr 
maa da have været en grund vik af vaagen, ved hvis strand kolo- 
nien har holdt til.*) 

Under gravningen havde jeg særlig min opmerksomhed hen- 
vendt paa jordens lagdeling og de forskjellige lags sammensætning. 
Undersøgelsen foretoges over 1 m.* ad gangen, idet jeg først lod 
torven afstikke og derpaa personlig gjennemgik det oldsagførende 
lag og den underliggende bundsand. 

Bundlaget bestod af fin graa strandsand, der som en jevn flade 
med svagt held skraanede udover mod midten af myren. Den var 
gjennemgaaende helt fri for oldsager; bare ét sted fandtes et par 
skarpe affaldsflis og en liden slagsten indtil 15 cm. dybt i sanden. 
De maa uden tvil være sunket ned ovenfra, da bunden er temme- 
lig blød. 

Paa denne bund hvilte det egentlige kulturlag, i farve og sam- 
mensætning skarpt adskilt fra den lyse sand. Det bestod væsentlig 
af brunsort, sandholdig jord, lidt vekslende i farve, mørkere og ly- 
sere paa de forskjellige steder; den var heller ikke overalt lige 
sandholdig. Jorden var rigelig gjennemsat med kulsmuler, de største 
af et par em. i tvermaal, de fleste mindre.” De forekom temmelig 
jevnt fordelt og ganske tæt, men aldrig samlet i større lag, som 
maa dannes paa selve det sted et baal har brændt. Noget ild- 
sted fandtes ikke paa det lille areal, som blev undersøgt. Men 
jeg finder det sandsynligt, at der ved fortsatte sravninger kan fin- 
des gruer, da forholdene ellers svarer til et sted, hvor kulsmuler 
spredtes over marken fra en nærliggende baalplads. Flere af de 
fundne rullesten synes ogsaa ildskjørnet; ialfald var dette sikkert 
tilfælde med en del flinter. 


1) Ved Langevaags inderste vik fandtes oldsagerne delvis lavere end my- 
rens niveau; ligesaa forekom de her og der helt nede i den nuværende strand- 
linie. Men det maa fremhæves, at de her ingensteds kunde optages af oprindeligt 
leie; dels laa ds> spredt over dyrket mark, dels løst i fjæren. Af geologiske 
grunde tør man vel ogsaa gaa ud fra, at landet har hævet sig noget i de sidste 
aartusinder. 

2) Prøver af kullene er velvillig undersøgt af museumsdirektør dr. J. BRUNCHORST. 
Der fandtes naaletræ (furu eller ener) og løvtræ (sandsynligvis birk). Alle prø- 
ver var stykker af tynd kvist, som naturlig har frembudt det lettest tilgjænge- 
lige brændsel. 


1901] Et bosted fra stenalderen paa Bømmeløen. 7 


Gjennem laget i hele dets tykkelse fandtes videre indleiret en 
mængde sten, særlig brokker af de mere eller mindre skifrede sten- 
arter, som danner øens grundfjeld, kvartsstykker, mest temmelig 
smaa, rullesten af forskjellig størrelse samt her og der enkelte flint- 
skjærver. 

I forskjellig dybde saaes klumper og mindre, usammenhængende 
lag af lys sand, indsprængt 1 den mørke jord; den optraadte endog 
ét sted som et ubrudt dække langs kulturlagets overflade over en 
større strækning. Denne sand var fri for kul, men indeholdt enkelte 
oldsager. Den kunde tænkes tilført ved regnvand i gammel tid; 
jalfald er den afleiret samtidig med jordlagets øvrige bestanddele. 

I grænselinjen mellem. bundsanden og jorden laa et sted en 
større rullesten (40 > 30 > 15 cm.), ligesom jeg oftere i samme 
leie fandt flade brudsten. En temmelig stor, flad rullesten var og- 
saa nedlagt midt i kulturlaget og da sandsynligvis bragt did af 
mennesker. Jeg finder det rimeligt, at disse sten — for store og 
lidet passende til at tjene som slagsten, knusere e. 1. — har været 
brugt som underlag ved stentilhugningen, som her har været drevet 
i meget stor udstrækning. 

Under omtalen af lagets sammensætning maa jeg ogsaa nævne, 
at der paa undersøgelsens sidste dag fandtes en nedentil tilspidset 
træpæl, nedkilt i laget indtil ca. 5 cm. fra dettes bund. Den stod 
i lidt heidende stilling og var bevaret i en længde af 10 em. Tyk- 
kelsen øverst var 5 em. Alt ovenfor var nu afraadnet og selv det 
levnede træ saa opløst, at kun den nederste halvdel kunde udtages 
og bevares. Den maa være kommet der, efterat kulturlaget havde 
faaet ialfald tilnærmelsesvis samme tykkelse som nu; men da der i 
myrtorvene ovenover ikke fandtes spor af den, kunde der være 
grund til at tro, at den er nedrammet i en tid som ligger forud for 
myrens dannelse. Hvordan det nu end er, kan den ialfald neppe 
give noget bidrag til forstaaelsen af det liv, som engang førtes paa 
bopladsen. 

Kulturlagets overflade var ikke jevn, men frembød en række 
langstrakte fordybninger og høider, som kunde forfølges fra meter 
til meter. Lignende forhold vil selvfølgelig altid merkes paa bo- 
pladser, hvor jordbunden øges ved menneskers mangeartede og ofte 
tilfældige virksomhed. 

Som nævnt var findestedet nu helt dækket af myrtorv. Ved 
denne iagttoges visse eiendommeligheder, som ikke kan forbigaaes. 
Den underste del af torvlaget — gjennemgaaende henimod 1/3 af 


3 H. Schetelig. [No. 5 


dets hele tykkelse — var nemlig af en noget mørkere farve end 
ovenfor, og skiltes fra det overliggende lag ved en sort stribe, dan- 
net af forkullede plantedele. Denne strakte sig jevnt horizontalt 
over hele det undersøgte areal og syntes nærmest frembragt ved en 
græsbrand. I den dybere, mørke del af torven fandtes enkelte old- 
sager, delvis lige under den mørke stribe, men aldrig over. 

Det synes uantageligt, at disse stenstykker oprindelig skulde 
være afleiret dybere nede, og senere paa en eller anden maade 
skudt op i torven. Jeg kan da ikke paa anden maade forklare 
deres forekomst der, end ved at antage, at stenaldersfolk har levet 
her helt ned i en tid, da bopladsen blev dækket af vegetation paa 
myrlændt grund. Myrdamnelsen forudsætter, at pollen da ikke mere 
stod 1 forbindelse med sjøen, og derved ophørte vel ogsaa de sær- 
lige naturforhold, som fra først af bragte stenaldersfolk til at slaa sig 
ned paa stedet. Bebyggelsen synes da, som den sorte stribe i 
torven antyder, afsluttet ved en afbrænding af hele pladsen. 

Ved torvens øvre lag var i arkæologisk henseende intet at 
merke. —Torvarten synes nærmest at tilhøre den gruppe, som 
kaldes startorv. Denne hører til de mest langsomt voksende torvarter. 
En udtaget prøve indeholdt af bestembare planterester kun smaa- 
nødder af Comarum palustre og særlig adskillige frugter tilhørende en 
ikke nærmere bestemt art stargræs (carex, af gruppen distigmatieae.") 
Desuden fandt jeg flere gange under gravningen større og mindre 
stykker af birkenæver. I mands minde har myren ligget brak, 
dækket af stargræs, indtil den nuværende eier begyndte at dyrke 
den og saaledes opdagede de oldtidsminder, som laa skjult under. 

Jeg skal til slutning kortelig omtale de fundne oldsager, som 
netop gir fundet dets eiendommelige karakter og muligens tør 
bidrage til dets kronologiske bestemmelse. 

Materialet bestaar omtrent udelukkende af stensager. MHidtil 
er der nemlig kun fremkommet ét lidet lerskaar, fundet af gaar- 
dens eier efter min afreise. Mig lykkedes det ikke trods den stør- 
ste omhu at finde spor af lerkar, lige saa lidet som jeg traf orga- 
niske rester — ben, skjæl e. 1. — fra menneskers maaltider.  Led- 
ninger af sidstnævnte slags manglede ogsaa paa den af professor 
(GUSTAFSON undersøgte boplads Holeheien paa Jæderen;*) der fand- 
tes derimod en mængde lerskaar, dog væsentlig samlet paa og ved 


1) Disse botaniske bestemmelser skyldes kand. JENS HorLM»og, som vel- 
villig har undersøgt en hjembragt torvprøve. 
?) Bergens Museums Aarbog 1899 no I. 


1901] Et bosted fra stenalderen paa Bømmeløen. 9 


gruerne. Man tør derfor have haab om, at lerkar ogsaa kan fin- 
des ved fortsatte gravninger paa Vespestad. 

Den eiendommelighed som væsentlig præger dette fund er 
flintens overordentlig sparsomme forekomst. Af virkelige flintred- 
skaber fandtes kun en liden dobbeltskraber, nogle faa smaastykker 
med tilhugget skrabereg og en del flekker. Det sees ogsaa, at den 
sjeldne flint har været udnyttet i størst mulig udstrækning; selv 
ganske smaa knolder af daarlig flint er ikke vraget som raama- 
teriale. 

Flint er ogsaa meget sjelden paa disse kanter, og man har, 
som det sees af fundet, langtfra kunnet faa den tilført 1 tilstræk- 
kelig mængde til at fylde det daglige behov for stenmateriale. 
Dette udelukker naturligvis ikke, at man har skaffet sig enkelte 
færdige flintsager; saadanne findes ofte enkeltvis paa steder, som 
er ligesaa fattige paa naturlig fiimt.') Det vil imidlertid ikke være 
uden interesse, om vi kan paavise, hvorledes man her har skaffet 
sig den nødvendige sten, om man har vendt sig til rullestene, som 
findes i mængde og er let tilgjængelige, eller om man har udsøgt sig 
brugelige stenarter i fast fjeld. | 

Spørgsmaalet er løst ved en geologisk undersøgelse af de til- 
huggede stenstykker, idet museumsstipendiat kand. Cart Frem. 
Korprrvup velvillig har overladt mig følgende udtalelse: 

» Efter anmodning har jeg nærmere undersøgt Vespestadfundets 
stenmateriale. Det viste sig ved denne undersøgelse, at den over- 
veiende del af det tilhuggede materiale bestod af en bergart, der 
maaske bedst kunde betegnes med navnet grønsten. Bergarten, 
der makroskopisk er mørk grøn og næsten tæt, viste sig under 
mikroskopet at bestaa af en jernerts, grøn hornblende, epidot, Zoi- 
zit og maaske lidt kvarts, der imidlertid optraadte i saa smaa korn, 
at den var vanskelig med sikkerhed at bestemme. Bergarten var 
omgivet af en forvitringshud, der mindede sterkt om visse diaba- 
sers, og jeg antager ogsaa, at en diabas har været moderbergar- 
ten.” De fleste prøver viste ikke tegn til skifrighed, medens en 
saadan tydelig kunde paavises hos andre.?) Lignende bergarter 


1) Kfr. f. eks. den udmerkede flintespids B 5075, fundet ved Mosterhavn 
et par mil nordligere paa Bømmeløen; Aab. 94 s. 169. Ogsaa paa Vespestad, 
skal der for 3—4 aar siden være fundet en spydspids, muligens af flint; den 
blev bortkastet. 

?) Den her beskrevne bergart er brugt til alle fundets økser og gjenfin- 
des i den aller største del af de øvrige bearbeidede stenstykker. 

3) Deriblandt spydspidsen, fundbeskrivelsen no. C 15. 


10 , H. Schetelig. [No. 5 


som disse findes i trakterne straks syd for Vespestad, hvor der 
netop ifølge dr. ReuscH's beskrivelse findes grønlige skifere med 
lidet udpræget skifrighed. Jeg mener derfor, at man med sikker- 
hed maa kunne gaa ud fra, at alle heromtalte bergarter skriver sig 
fra omegnen. | 

Ogsaa de forholdsvis mørke kvartsitiske bergartstykker,*) synes 
at hidrøre fra nærmeste omgivelser, idet saadanne haarde lag f. 
eks. optræder i de grønne skifere i det søndenforliggende fjeld 
Odne. 

En liden slibesten,?) viste sig at bestaa af et i graalig glim- 
merskifer indleiret kvartslag. Saadanne glimmerskifere optræder i 
et lidet belte tvært over Bømmeløen. I den sydlige del af dette 
belte ligger Vespestadvaag. 

Det ligger da, som man ser, nærmest at antage, at materialet 
i alle de ved Vespestad fundne stensager hidrører fra bergarter, 
der staar i fast fjeld i findestedets umiddelbare nærhed.* 

Jeg tror heller ikke, at man har indskrænket sig til at sanke 
de forekommende løse stenstykker af de søgte bergarter, det synes 
at modbevises ved mængden af den opbrugte sten, og man kunde 
i saa fald neppe have skaffet sig saa jevnt godt materiale. Der 
er nemlig paa denne boplads ophugget en ganske betydelig mængde 
sten; alene af den ikke skifrede grønsten optaltes 600—800 styk- 
ker affaldsflis for hver m.”* af det undersøgte areal; dertil kommer 
saa større blokker, emner og redskaber. Skifer og kvarts forekom 
i lignende mængder; men paa grund af disse stenarters struktur 
kan det vanskeligere paavises, om stykkerne er tilhugget i bestemt 
hensigt. Jeg tror dog, at dette maa være tilfælde med stenbrok- 
ker, som optoges af urørt leie sammen med utvilsomt arbeidede 
orønstenstykker. Dette betydelige forbrug af sten tror jeg ogsaa 
viser, at disse folk har søgt stenen i fast fjeld, en fremgangsmaade, 
som naturligvis meget let kunde faa indpas, da vedkommende sten- 
arter ligger aabent i dagen. 

Sin største betydning har dette fund derved, at det bedre end 
noget tidligere fra Vestlandet viser den arbeidsmaade, som her blev 
brugt ved kornede stenarter. Mange træk minder meget om tidli- 


1) Fundfortegnelse OC 36, D 6 og 7. Samme stenart har ogsaa andetsteds 
været brugt som surrogat for flint. Se Aab. 78, s. 320 og 324. Pilespidser og 
flekker fra Sæle og Hole, Klep pgd. B 3252 og 3288. 

?) Fundfortegnelsen C 32. 


1901] Et bosted fra stenalderen paa Bømmeløen. 11 


gere fund ved Kristianiafjorden, særlig om den rige boplads ved 
Nøstvet, Aas pgd., Akershus amt.!) Dog er Vespestadfundet 
sandsynligvis yngre, at dømme efter de mere udviklede økseformer. 
Ganske lignende økser fandtes ogsaa paa Holeheien, hvor enkelte 
splinter af sleben flint bestemt henviser os til den yngre stenalder. 
Et enkelt træk synes imidlertid at tale for, at disse bopladser frem- 
deles tilhører en tidlig del af perioden. 

Ved redskabernes fremstilling har nemlig tilhugning og slib- 
ning været omtrent eneraadende; den ellers saa almindelige frem- 
gangsmaade at danne stykkets form ved en gradvis afknusning af 
overfladen,?”) kan bare paavises ved et eneste redskab, en liden øks 
af formen Rygh fig. 12. Denne teknik er ogsaa ukjendt blandt 
sagerne fra Nøstvet og Holeheien. Hvis man her tør gjøre en 
analogislutning fra forholdene i Danmark, skulde denne omstæn- 
dighed henvise de nævnte fund til en forholdsvis tidlig del af den 
yngre stenalder. 

Inden jeg gaar over til fundbeskrivelsen, vil jeg indføre en be- 
merkning om den ,,arktiske” stenaldersgruppe 1 anledning af, at 
ogsaa Vespestadfundet har bragt en skiferspids af dette slags. Den 
ældre opfatning antog, at alle skifersager, ialfald kniver, spyd- og 
pilespidser, havde tilhørt den lappiske stenkultur; og endnu i 1896 
synes dr. Sorus Mörzer at gaa ud fra, at de skifersager, som fin- 
des sydlig paa den skandinaviske halvø, er tilført nordenfra, fra de 
landsdele, som dengang var befolket af lapper.” Det nye fund 
kan her bringe en værdifuld oplysning, idet den geologiske under- 
søgelse har godtgjort, at spydspidsen er lavet af sten, som fore- 
kommer i fast fjeld paa stedet; det sees ogsaa, at denne skiferart 
har været bearbeidet i store mængder paa bopladsen. Vi har her 
et nyt eksempel paa en arktisk form i direkte forbindelse med en 
boplads fra den skandinaviske stenalder. 

Prof. Q. RycH, som først fremsatte teorien om den arktiske 
stenaldersgruppe, var aldrig blind for de vanskeligheder, som knyt- 
ter sig til forklaringen af de arktiske formers forekomst over hele 


1) Aab. 79 s. 199; Supplementer i følgende aar. 

*) Se S. MöLner. Nye stenalders former XII; Aarb. f. nord. Oldk. 1896 
s. 397 ff. særlig udtalelsen s. 3899. — Hvad der s. 898 berettes fra Bornholm 
om raat udkløvede økser af grønsten og sandsten, svarer ganske til redskaberne 
i de nævnte norske fund, typer som i det hele er almindelige paa Vestlandet. 
Af VeDeL: Bfterskrift, s. 3, fig. 5. 

SJAGrbr mn. Olde 1896 15 1312. 


72 H. Schetelig. [No. 5 


den skandinaviske halvø. Alti 1871 er han inde paa dette spøres- 
maal;') uden at udtale en bestemt dom blev han da nærmest staa- 
ende ved at betragte de arktiske sager, der findes i den sydlige 
del af landet, som ældre end de skandinaviske stensager fra samme 
landsdele. I senere aar var hans opfatning i væsentlige punkter for- 
andret; han havde opgivet den tanke, at de 2 slags oldsager — af 
skifer og flint — skulde repræsentere 2 forskjellige stenalders kul- 
turer. Denne prof. Rvyaas sidste forklaring af de arktiske stensa- 
ger foreligger, saavidt jeg ved, ikke publiceret; den sees ialfald at 
have været lidet kjendt blandt nordiske arkæologer. Jeg tillader 
mig derfor at aftrykke hans udtalelse om dette spørgsmaal efter 
mit referat af hans forelæsninger fra 1895. 

Per er kun én maade at løse vanskeligheden paa, nemlig 
ved at forudsætte, at de arktiske former fra først af er skan- 
dinaviske og siden er blevet optaget af lapperne for hos dem, at 
blive de eneste former for stenredskaber. At lapperne netop har 
valgt disse former og kun brugt dem forklares ved, at de skifer- 
arter, som bruges til arktiske stensager, forekommer meget rigelig 
i det lappiske gebet, medens flint mangler. Efter dette blir kjøk- 
kenmøddingen ved Stenkjær at henføre til den skandinaviske sten- 
alder. At lapperne til alle tider har pleiet at laane af sine naboer 
mod syd bevises ved mange eksempler." — — — 

Denne forklaring løser vistnok omtrent alle vanskeligheder, og 
gjør samtidig det etnografiske spørgsmaal, som knytter sig til den 
arktiske stenaldersgruppe lettere at overse. Man vil nemlig for 
en stor del kunne udskille de virkelig lappiske skifersager, at dømme 
efter antydninger, som alt er fremkommet 1 tidligere arbeider over 
dette emne.) 


1) Aab. 71, s. 100 ff. særlig 113—114. 
*) Se TH. WINTHER: Om den saakaldte ..arktiske* oeruppe af stensager. 
Aab. 77, s. 105 fr. 


1901] 


Et bosted fra stenalderen paa Bømmeløen. 13 


Fortegnelse over oldsagerne. 


A. Indkommet 1897, november. 
Stenøks af ikke ret mørk sten; spidsnakket form. 
B. Indkommet 1898, september, 


JG 


9. 


Øks af grønsten, nærmest lig Rygh, fig. 9, men lidt tyk- 
kere og mindre regelmæssig formet. Banen er afslaat, 
eggen skallet. Helt sleben. — 7.8 cm. 1., 4.5 em. tyk. 
Grovt tilhugget stykke af grønsten, aflangt, smalnende mod 
begge ender; forvitret overflade. 10. cm. 1., 4.5 cm. bredt 
og 3.5 em. tykt. 


4 uregelmæssige blokker af grønsten. De 2 viser en jev- 


nere tilhugning og er antagelig mislykkede emner; de 2 
andre er kun tildannet ved aller groveste afkløvning. Den 
størte maaler 18 > 13 > 8 cm.; den mindste 8 > 5.5 
>=< 3.5 cm. 


C. Indkommet 1901, mai. 


1 


Tverøks af grønsten, i form mindende om tyndnakkede flint- 
økser; sterkt skadet i eg og bane. Helt slebet, men en- 
kelte dybe ar efter tilhugningen er endnu bevaret. — Er 
Femls 55 cmbredosifvel 3 cmyk de slebne smal- 
sider er indtil 1.5 em. brede. (Afb. fig. 9). 

Smal øks af grønsten, antagelig tverøks; skadet i eg og 
bane. Ret tyk; uregelmæssig firkantet tversnit; grovt til- 


14 


 H. Schetelig. [No. 5 


Lo: 


lit, 


13. 


hugget og ufuldstændig slebet. — Er nu 10.8 em. 1., 4.3 
em. bredfos Sb em ne 

Nakke-enden af en afbrukket øks af grønsten: Form nær- 
mest som Rygh fig. 8, men lidt smalere. Alle flader slebne; 
dog er de dybere ar efter tilhugningen ikke helt bortsle- 
bet. — Er ni 75 em. | 45 em. bred og 2 å 


. Nakke-enden af en afbrukket øks af grønsten; samme form 


som foregaaende og ligesom denne ufuldstændig slebet paa 
alle sider. — Er mu 45 em 6 25 em (09 PG 
Festykke af en smal retøks; ildskjørnet sten. Uregelmæs- 
sig ovalt tversnit, ufuldstændig slebet. — Er nu vel 4 em. 
l., 4 em. bred over bruddet og 2.5 cm. ve Børgen? 
kere em: 

Sterkt fragmenteret egstykke af en tverøks af grønsten, 
Formen er ubestemmelig, de levnede partier af overfladen 
vel slebet. — Brudstykket er 62 em Pene 
3.1 em. tykt. 

Brudstykke af en sleben øks af grønsten; synes at have 
været af samme form som no. 2 ovenfor. Stykket er 7 
em. 1, 4 em bredt og 3.5 em. bykt 
Tverøks af. grønsten = Rygh fig. 12. Skadet i eggen, 
ellers hel. Partiet nærmest eggen er slebet; resten viser 
en ru, afknust (?) overflade. — 11 cm. 1., mdtil 4 em. tyk. 
Ganske liden tverøks antagelig af yrønsten, firkantet tver- 
snit. slebet. — 4.8 cm. 1., 3.3 cm. bred i eggen, 1.8 cm. fyk. 
Nakkestykke af en liden øks af grønsten; ufuldstændig 
slebet; noget uregelmæssigt, ovalt tversnit. — Stykket er 
Holl Gino I 

Brudstykke af siden af en temmelig stor, helt slebet øks 
af grønsten. Har havt rundagtigt tversnit, men formen er 
ellers ubestemmelig. Stykket er nu delvis tilhugget med 
grove slag antagelig for at tjene som emne for et nyt red- 
skab, — 9.7 cm. 1. 

Nakkestykke af en meget spidsnakket øks af grønsten; 
oroft tilhugget med 'uregelmæssigt tversnit; ufuldstændig 
slesen == 18 om 1 

Tverøks af grønsten, firkantet tversnit, sterkt smalnende 
mod banen, ufuldstændig slebet. En del skadet ved eggen. 
— 93 cm. 1, 224em. bred i eggen Zemin lg 


1901] 


Et bosted fra stenalderen paa Bømmeløen. 15 


14. Egstykke af en liden retøks af grønsten, delvis slebet. — 


15. 


16. 


Br nu 2 em. bred 1 eggen. 0.8 cm. tyk. 

Odstykke af en spydspids af grønlig skifer, form omtrent 
som Rygh fig. 86, dog er eggene slebet butte henimod 
odden; den yderste spids mangler. — Er nu 7 cm. 1, 2,5 
em. bred ved bruddet, 0.9 em. tyk. (Afb. fig. 3). 


«> 


sl) 
Fig. 3. 


8 smaa skrabere af flint, deriblandt en liden dobbeltskraber 
dannet af en flekke, med udbuet eg i hver ende; 1.6 cm. 
112 cm. bred og 0.5 cm. tyk. (Afb. fig. 4).— En flek- 
keskraber, dannet af en ujevn flekke; slagbulen, som sidder 
igjen midt i eggen, Synes at gjøre dennes ene halvpart 


omtrent ubrugelig; 3.5 cm. 1., 1.8 cm. bred og 0.6 cm. 
tyk. — 3 smaa runde skrabere; kun den ene har en van- 
lig tilhugget skrabereg; de 2 andre — begge smaa, runde, 
men forholdsvis tykke skiver udspaltet af flintknoldens over- 
flade — har været brugt uden videre tildannelse. De maa- 
ledene i bvermaal 


16 H. Schetelig. | [No. 5 


17. 11 flintflekker, alle smaa og daarlige; en af dem er tilhug- 
get paa samme maade som Rygh fig. 59. Den største er 
ear Y6 Gin, 5 
18. 15 brudstykker af lignende flintflekker. 
19. 27 smaa flekker af mørk, kvartsitisk sten med lysere aarer. . 
20. 2 ret vel tilhuggede forarbeider i grønsten;; formen kommer 
- Rygh fig. 26 ganske nær; den ene synes beregnet paa at 
faa hul eg. — Størrelsen er henholdsvis 11 x 4.7 > 3.5 
em. og 11 x 45 >» 2.5 cm. 
21. 2 tilhugne grønstensstykker, af omtrent ligesidet trekantet 
tversnit, spidse i den ene ende, tvert afskaaren i den an- 
den. Bare det ene er tilhugget paa alle 3 sider; paa det 
andet dannes den ene side af en hel flade, mulig stenens 
oprindelige overflade. Maa an- 
tagelig opfattes som emner, f. 
eks. til økser af formen Rygh 
fig. 26. — Størrelsen er om- 
trent ensjealo= 5 A5femk 
8 spidsnakkede grønstensstykker 
med trekantet tversnit ligesom 
foregaaende, dog betydelig læn- 
gere i forhold til bredden. (Afb. | 
fig. 5). Kunde opfattes som for- 
arbeider, f. eks. til økser som 
kyrohhe 2jef Aaby pl 
fig. 35, hvor det trekantede tver- | 
snit er sterkt fremtrædende. Man 
kunde ogsaa tænke paa en slags 
vaaben af lignende art, som de 
»Spidsøkser* af flint, der fore- 
kommer i Danmark.) — 3 er 
lige tilhugget paa alle 3 sider; ved de fleste dannes den 
ene side af en hel afspaltningsflade; paa én synes stenens 
naturlige overflade benyttet. — Størrelsen veksler mellem 
18 > 4.5 >< 3.5 em. og 9 x< 3 =x 25 em PG 
emplar viser ved den brede ende merker af at være brugt 
til at støde eller knuse med paa samme maade som de un- 


N 
NN 


LA 


») Aarb. f. nord, Oldk. 1896, s. 343 fig. 21—923; i anf. arbeide af dr. 
SOPHUS MULLER. 


1901] 


23. 


24. 


25. 


26. 


Et bosted fra stenalderen paa Bømmeløen. - 17 


der no. 27 nedenfor opførte stykker. Ved det foreliggende 
er dog merkerne ikke hævet over al tvil. 

10 tilhugne grønstensblokker og brudstykker af 8 lignende. 
Den fælles hovedform er aflang, forholdsvis flad, med mere 
eller mindre udpræget spidst ovalt tversnit og skarpe side- 
kanter. De maa snarest opfattes som forarbeider til red- 
skaber; paa de fleste er der ved den ene ende anlagt en 
udbuet eg. Tilhugningen er ujevn, den veksler fra meget 
grov afspaltning til ret god finhugning; antagelig repræ- 
senterer hin de forskjellige trin under arbeidets fremad- 
skriden. Paa 5 stykker kan det sees, at tilhugningen er 
udgaat fra en hel afspaltningsflade, som endnu for største- 
delen er bevaret. — Størrelsen veks- 
lermellem 13 < 65 > 38 cm. 
og 8.5 x 4 =x 2.4 cm. 

Omkring 30 tilhugne stykker af 
grønsten, alle meget lange i forhold 
til bredden, af rundagtigt eller ovalt 
tversnit. Er kanske emner til red- 
skaber, og isaafald nærmest til smal- 
meisler og økser som no. 2 ovenfor. 
Enkelte kan ogsaa opfattes som 
færdige stykker, snarest en slags 
stødvaaben (cf. Aab. 79, pl. X fig. 
58). Størrelsen veksler mellem 12 
X Dig > BOOM OG 9 PE ee 
em (Fig. 6). Be 
Omkring 150 tilhugne grønstensstykker, alle meget raat til- 
dannet, formerne er ujevn og vekslende. De maa opfattes 
som de første forarbeider til redskaber af samme art som 
de saakaldte planker for flintens vedkommende. Det stør- 
ste stykke er 17.5 em. langt og indtil 7 cm. i tvermaal. 
Særskilt bør omtales den betydeligste grønstensblok, som 
hidtil er fremgravet paa dette bosted. Den er vel 34 em. 
l., indtil 10.3 em. bred, af trekantet tversnit, idet den ene 
side viser et par enkle, langsgaaende afspaltningsflader, 
medens de 2 andre er tilhugget paa tvers med grove slag. 
Ved et af disse er blokken sprunget 1 2 stykker, som fand- 
tes i nogen afstand fra hverandre. 

23 mere eller mindre fuldstændig tilhugne grønstensstykker. 


18 


30. 


H. Schetelig. [No. 5 


De bærer alle merker af at være brugt til at støde eller 
knuse med; denne brug har paa større eller mindre par- 
tier af stykkerne efterladt en svagt knudret, men i det 
hele jevn overflade, idet alle fremstaaende kanter og hjør- 
ner er afstødt. Denne afknusning er paa enkelte meget 
vidt fremskreden. (Fig. 7). De fleste er tilfældige styk- 
ker, antagelig først tildannet i andre øiemed. En række, 
der er forholdsvis regelmæssig hugget som aflange, firkan- 
tede blokker lidt smalere i den ene ende, er mulig gjort 
særlig til dette brug. Størrelsen veksler mellem 13 »x 
4,5 >=< 4,5 cm. 09 10.5 =x 35 > cm: 

5 tilhugne grønstensblokker af aflang, firkantet form. De 
er her særskilt opført paa grund af sin lighed med de un- 
der no. 27 sidst omtalte stykker; dog bærer de ikker mer- 
ker af brug. — Størrelsen veksler 
mellem 14.5 = 4.8 =x 4 em. og 8 
><. 3.4 x 3.5 cm. Æ 
Flintkugle af daarlig ujevn flint. FOM 
Den største del af overfladen er 
jevnt afknust. — 9.5 cm. største 
tvermaal. 

105 slagsten af forskjellige sten- 
arter. Det er påad et par und 
tagelser nær almindelige rullesten, de aller fleste af regel- 
mæssig oval og lidt tfladtrykt form; paa 4 eksemplarer 
har man forbedret formen ved at tildanne en nogenlunde 
plan flade paa hver side; paa en anden er kun den ene 
side saaledes tildannet. 

Af det hele antal foreligger 15 kun i brudstykker, ca. 
40 er saa medtat af brug og beskadigelser, at de neppe 
kan have været brugelige mere; de øvrige er vistnok alle 
mere eller mindre slidt, men maa dog have kunnet bruges 
fremdeles. 


Den største er nu 19 cm. 1. — oprindelig et par cm. 
længer — 15 em. bred og 9 em. tyk; den veier henimod 


3 kø.!) Den mindste er 5.7 cm. lang, 4 em rede 
em. tyk; den veier neppe 0.10 kg. Hovedmængden er af 
temmelig jevn størrelse med en vægt af ca. 0.50 kg. 


1) Denne sten, der bærer merker af meget voldsom brug, synes for svær 


og ubevkem til at gjøre tjeneste ved stenredskabernes fremstilling. 


1901] 


31. 


32. 


39. 


34. 


35. 


36. 


BYE 


bo 


le 


Et bosted fra stenalderen paa Bømmeløen. 19 


Et lidet fragment af en slibesten af blød lersten; slibefla- 
den er krum. — Stykket er nu 11.3 cm. 1.. 4.3 em. bredt 
oder emabvkt: 

Fragment af en slibesten af grønlig skifer, svagt huislebet. 
195 om 4 190 6m 000 

16 blokker af grønsten, alle grovt afspaltet med tilfældige 
flader og kanter, ellers ubearbeidet. 

En del affaldsflis af flint, udelukkende smaa stykker — de 
største naar en længde af henimod 6 cm. — for det meste 
af ujevnt og daarligt materiale. Nogle stykker er hvid- 
brændt. 

En del splinter og spaaner af mørk kvartsit med lysere 
aarer. De største stykker er 5—6 cm. lange. 

En større mængde affaldsflis af grønsten; 12—2 cm. stør- 
ste tvermaal. 


Et lidet skaar af et lerkar, udvendig rødligt med afjevnet 
overflade; indvendig næsten sort. bLermassen er uren. 
Karrets væg har været 0.7 em. tyk. 


Fremkommet ved gravming & Sokkemyren, mai og juni 1901. 
14 


Brudstykke af et delvis slebet redskab af grønsten, 4.5 em. 
langt, 2—1.5 em. bredt og indtil 0.6 em. tykt. Stykket 
har ingen eg; bestemmelse uvis. (Afb. fig. 8). 

Liden retøks af gerønsten, slebet ved eggen, som forresten 
er saa skadet, at øksen 1 sin nuværende tilstand er ubru- 
sees Sem Sem brede op 8 Memiityk. | (Ath: 
fig. 9). 

En liden flis af et slebet redskab (?) af skifer. 1.7 cm. 1. 

2 flimtflekker, 5.4 og 3.6 cm. I. 

29 stykker flintaffald, alle smaa. 

3 flekkeskjermer af mørk kvartsitt med lysere aarer. 

30 stykker affald og flekker af samme stenart. 


20 


.H. Schetelig. Me 5 


11. 
12. 


13. 


14. 


15. 
16. 


117 


17 tilhugne grønstensstykker (emner (?) de fleste af temme- 
lig uregelmæssig, aflang form. 

6 grovt tilhugne blokker af grønsten. 

7 tilhugne grønstensstykker, der har været brugt paa samme 
maade som de under C 27 opførte stykker. 

En grovt tilhugget fnude af kvartsit. 

22 rullesten med slagmerker. Størelsen veksler mellem 6 
og 15 em. største tvermaal. Blandt disse findes den smuk- 
keste slagsten i hele fundet; (Afb. fig. 10). Den maaler 
10.5 em. største bredde, med en planhugget flade paa hver 
side, slagmerker i begge ender og paa den ene side ska- 
det ved et stort afsprunget stykke. 

18 brudstykker af mindre rullesten, tildels med slagmerker. 


mj EN 


262011. 
Gå Å 
AN Å k Hi Vi kj 
vii IA Å F 


AST 


pe c- 


Brudstykke af en slidesten af grønlig skifer, 14.6 cm. 1., 
45 cm bredt: 

Et lidet brudstykke af en slibesten (?) af kvartsit. 
Henimod 600 affaldsflis af grønsten fra den først undersøgte 
kvadratmeter. For de følgende felter blev affaldet kun 
optalt paa stedet og efterladt der. 

Prøver af kvartsstykker og grønsten fra de andre under- 
søgte felter. 


E. Opsamlet paa en ager ind for Langevaagens inderste vik. 


1. 


9 


el 


3. 


En flekkekjerne af mørk kvartsit med lysere aarer. 

16 grønstensstykker mere og mindre grovt tilhugget; gan- 
ske stemmende med tilsvarende stykker fra Sokkemyren. 
6 rullestene med slavmerker. 


1991] Et bosted fra stenalderen paa Bømmeløen. 21 


F. Opsamlet ved et besøg paa Eide i en ny anlagt have paa gaard- 
parten , Hatten*. 
1. 16 grønstensstykker, de fleste kun raat afspaltet; 2 viser 
en mere fremskreden tilhugning og 1 sees at have været 
brugt som slagsten. 


Pio 10: 


2. 5 rullesten med slagmerker; en af dem er meget svær, ind- 
plar em. i tyermaal og 9 cm. tyk; den viser kun svage 
merker af brug. 


Bergens Museums Aarbog 1901. 
No. 6. 


Biologisehe Beobachtungen an norwe- 
gisehen Hummeln. 


O. J. Lie-Pettersen. 


Soviet ich aus der mir zugånglichen Literatur ersehen kann, 
ist die Paarung der Hummeln bis jetzt nur wenig beobachtet wor- 
den. Selbst ein so ausgezeichneter Hummelkenner wie Dr. 0. 
SCHMIEDEKNECHT hat in seinem grossen Werke!) iiber die Bienen 
Europas nur wenig davon zu berichten. Er fihrt nåmlich nur fol- 
gendes an: 

Pie o der meisten Arten kehren wenig oder nicht in das 
Nest zuriek. Ein ganz auffallendes Beispiel von Heimatsliebe beob- 
achtete HorFrr an einem Neste von Rajellus, wo die 3 sich tage- 
lang in der Nåhe des Nestes aufhielten und oft, besonders bei 
sehlecehtem Wetter, dahin zurtiekkehrten. Um die Weibehen 
seheinen sie sich nur wenig zu bekiimmern. Im Freien beobachtet 
man die copula nur &usserst selten. Jedenfalls findet diese meist 
innerhalb des Nestes statt, welche Ansicht auch Smith hat. Dafir 
spricht auch der Umstand, dass man im Herbst viel weniger frische 
Weibehen antrifft als im Frihling. Wåöåhrend sie in dieser Jahres- 
zeit tiberall und zahlreich zu finden sind, so dass sie auch dem 
Laien auffallen, sind sie im Herbst nur einzeln zu beobachten, bei 
sehlechtem Wetter oft gar nicht, sondern werden daselbst befruehtet 
und suchen von da aus ihre Plåtze zur Ueberwinterung. Die im 
Frihling gefangenen Weibchen sind fast såmmtlich tadellos, beson- 
ders der Fligelsaum noch unversehrt. Dies könnte der Fall nicht 
sein, wenn dieselben Thiere bereits im Herbst geraume Zeit geflo- 
gen wåren. So findet man auch die Körbehenhaare der jungen 
Weibehen im Herbste stets rein. Von der Thåtigkeit, die sie im 
Fråhling und Sommer entwickeln, ist im Herbst keine Spur zu 
entdecken. Sie fiiegen nur ungern, zumal die grösseren Arten, wie 
terrestris, lapidarius e. c. t., hången oft stundenlang, selbst bei sehöner 


1) Apidae Europae. 


4 O. J. Lie-Pettersen. [No. 6 


Witterung tråge an derselben Blume. Aus Allem geht hervor, dass 
der Herbst nicht zu ihrer eigentlichen Lebenståthigkeit gehört.* 

Professor Dr. E. Horrzr, einer der besten Hummelkenner 
Europas, schreibt in seiner von allen Bombologen bekannten Ab- 
handlung: ,Biologische Beobachtungen an Hummeln und Schma- 
rotzerhummeln* folgendes iiber das Paaren der von ihm beobaehteten 
Arten: 

Die Befruchtung geht, so viel ieh bemerken konnte in der 
Regel im Neste vor sich, wobei oft eine Art von Werbung insofern 
zu sehen ist, als eine grössere Zahl von Månnchen ein Weibehen 
 tiberall hinbegleitet oder verfolgt; einigemal sah ich die ganze Ge- 
sellsehaft auf die Wånde der Kåstehen kriechen. In manchen 
Jahren ist die Befruchtung im Freien, die ich auch iibrigens oft 
beobachtet habe (das erste Mal am 6. Aug. 1871 bei einem Bom- 
bus lappomeus auf der Koralpe, seitdem etwa fiinfzehn Mal an 
verschiedenen Stellen, aber nie auf Blumen), kaum möglich, da bei 
regnerischem Wetter die Månnchen ganz matt auf den Blumen 
hången oder am liebsten im Nest sich aufhalten. Eine eigen- 
thiimliche Art von Werbung muss ich noch erwåhnen. An einem 
der wunderschönen Septembertage 1871 sah ich an einer Wald- 
blösse oberhalb von Toblbad eine Anzahl grösserer Insecten um 
eine Eiche aiisserst schnell hin und herfliegen, wie es spielende 
Fliegen zn thun pflegen, worauf sich eines derselben auf ein Blatt 
niederliess.  Gleich darauf flog ein scheinbar sehr grosses Thier vom 
Blatte ab. Neugierig, was es sei, lief ich demselben nach und erreichte 
es einige 30 Schritte von der Eiche entfernt, als es sich eben zu 
Boden senkte und war ganz erstaunt, ein in copula begriffenes Hummel- 
pårehen anzutreffen. So viel ich mich erinnere, war es Bomhus 
variabilis var. Fieberanus; die beiden Exemplare wurden mir leider 
von Dermestes lardarius zerstört. 

Auf einem der sonnenbesehienenen KEichenblåtter war noch ein 
Weibehen, um welehes sich mehrere Månnehen bewarben. ohne dass 
ich den Erfolg abwarten konnte. Ieh habe ein solehes Werben seit 
dem nicht wieder beobachtet; es ist diese Art von Werbung von 
höchstem Interesse, da bei Hymenopteren sonst nichts Aehnliches 
bekannt ist.* - | | 

Wie man aus oben angefiihrtem ersieht, hat selbst ein so 
genauer und fleissiger Forscher wie Prof. Horrzr die Paarung im 
Freien nicht öfter als 16 Mal im ganzen beobachtet, und das trotz 
jahrelanger Beobachtung sowohl draussen in der Natur als auch 


1901] Biologisehe Beobachtungen an norwegischen Hummeln. 5 


wåhrend seiner vielfåltigen interessanten Ziichtungsversuche. Nach- 
dem ich Horrzrs biologisehe Abhandlung gelesen, nahm ich mir 
fest vor, diesen Sommer soweit möglich genaue Beobachtungen iber 
diesen Theil der Biologie der Hummeln anzustellen, um zur Lösung 
dieser noeh dunkeln Frage möglicherweise beitragen zu können, 
und es sind zunåehst die Resultate dieser Beobachtungen, iber die 
ieh im folgenden versuchen möehte Rechenschaft abzulegen. 

Meine Beobachtungen begannen am 14. Juli nachdem ich sechon 
an den vorangehenden Tagen einzelne Månnehen von hortorum und 
agrorum gesehen hatte.  Månnehen von pratorum sah ich schon den 5. 
Juni; aber ich war um die Zeit so sehr von anderen Dingen in 
Ansprueh genommen, dass ich der Beobachtung jener Art keine 
Zeit opfern konnte. Frst an erwåhntem Datum, beim Beginn 
meiner Ferien, konnten die Beobachtungen im Ernst anfangen. Ich 
wåhlte zu diesem Zwecke einige mit Suceisa pratense und einer 
Menge Korbpflanzen reichlich bewachsene und geschiitzt gelegene 
Waldwiesen, ganz in der Nåhe meiner Wohung (ca. 10 Km. siidliech 
von Bergen), denn hier, das wusste ich von friiher, liebten es 
die Hummeln sich auf dem lockenden Blumenflor zu tummeln, und 
hier hatte ich auch die letzten Jahre meine reichste und interes- 
santeste Beute gemacht. Auf meinem ersten Ausfluge fand ich 
aueh hier eine zahlreiche und bunte Gesellschaft von Hummeln, 
von denen sich jedoch zu meiner Ueberraschung der wesentliche 
Theil als Schmarotzerhummeln erwies. Besonders zahlreich war 
4-color, von denen ich im Laufe einer Stunde gegen 50 Månnehen 
fing; Weibehen waren hingegen nicht zu entdecken. Fbenso fing 
und beobachtete ieh 9 37 von campestris und an 20 Exemplare 
(gleichfalls 33) von vestalis. Von echten Hummeln waren be- 
sonders agrorum in allen drei Geschlechtsformen håufig zu sehen; 
obgleieh jedoch Månnehen und Weibehen durcheinander fiogen, ja 
sich sogar auf denselben Blumen trafen, liess sich auf denselben 
keine copula beobachten. Auch von horturum sah ich einige Månn- 
ehen und Arbeiter (aber keine Weibehen) und von mastrucatus 
wurden nur drei 7 gefangen. Auch einige terrestris-Månnchen 
zeigten sich, waren aber so scheu, dass ich kein einziges bekam. 
Den folgenden Tag gegen Mittag fand ich mich wieder an dem- 
selben Orte ein. Die anwesende Hummelgesellschaft bestand aus 
ungefåhr denselben Arten wie tags zuvor, und ich fing auch dies- 
mal eine Anzahl hibscher Månnehen, sowohl von 4-color wie von 
campes:ris, darunter mehrere sehöne Varietåten, so von campestris 


6 O. J. Lie-Pettersen. [No. 6 


mehrere Exemplare der ausserordentlich schönen hellen Varietåt 
mit ganz schwefelgelbem Hinterleibsende ebenso mehrere frisehe 
mastrueatus. 

Ich war eben im Begriff eine +4-color im mein Fangglas zu 
stecken, als von den herabhångenden Zweigen einer jungen Birke 
ein grosses Insect auf meinen Strohhut fiel. Ich glaubte, es wåre 
ein Exemplar des Kastanienkåfers (Melolontha hippocastamia), die 
diesen Sommer in der Umgegend von Bergen recht håufig vorkam. 
Als ich meine 4-color wohl verwahrt hatte und den Hut vorsichtig 
abnahm, zeigte sich indessen zu meiner freudigen Ueberraschune, 
dass es eben das sei, wonach ich suchte, nåmlich ein Paar terrestris 
in copula, oder richtiger eine 9 mit zwei 33, von denen das eine 
in voller Thåtigkeit des Befruchtens war; das zweite Måönnchen 
war wahrsceheinlich eben hinzugekommen und hatte wohl das Her- 
abfallen des Paares von dem Blatte, worauf die Paarung eingeleitet 
war, verursacht. Der ganze Klumpen ward selbstverståndlich ein- 
gefangen und aufbewahrt. 

Nachdem ich diese interessante Fntdeckung gemacht, wandte 
ich meine ganze Aufmerksamkeit auf die umherstehenden Båume, 
um deren Kronen ich riehtig eine Anzahl Hummeln schwårmen sah, 
die ieh, ihrem Fluge nach, fir Månnchen halten musste. Sie 
sehwårmten in Kreisen von unten nach oben um die Kronen herum, 
sehliipften oft zwischen das Laub um bald darauf wieder zum 
Vorsehein zu kommen, und sie wiederholten dies Manöver, bis sie 
nach kiirzerer oder långerer Zeit sich entweder auf den Blåttern 
niederliessen oder auf einen andern Baum flogen. Auch einige junge 
Weibehen sah ich in grader Linie auf die Båume zugeflogen kom- 
men und sich auf Blåtter oder Zweigspitzen setzen, Wo sie sogleich 
von den Månnchen aufgesucht wurden. Alles dies ging jedoch in 
soleher Höhe vom Waldesboden vor sich, dass ich sie mit meinem 
Netze nicht erreichen konnte. Nach einigem Besinnen fiel es mir 
ein zu versuchen, ob ich sie herabschiitteln könnte, was mit keiner 
Sehwierigkeit verbunden war, da es junge Båume und die Ståmme 
folglich ziemlich diinn waren. Der erste Versuch ergab ein staumens- 
werth giinstiges Resultat, indem nicht weniger als 4 copulierende 
terrestris Pårechen ins Gras herabfielen. Durch diesen Erfolg er- 
muntert wiederholte ich das Experiment mit mehreren anderen 
Båumen und schiittelte auf diese Weise das eine Paar nach dem 
anderen herunter. . Mehrere Male waren 2 Månnchen, eimmal sogar 
3 Månnchen um ein Weibechen bemiiht. Im ganzen bekam ich an 


% 


190i] Biologisehe Beobachtungen an norwegischen Hummeln. 7 


dem Tage 21 Paare, von denen die 18 fterrestris und nur 3 agrorum 
waren. 

Leider war ich die nåchsten Tage verhindert meine Beobach- 
tungen fortzusetzen, und erst am 25ten konnte ich meine unterbrochenen 
Untersuchungen an dem nåmlichen Orte wieder aufnehmen. Nach- 
dem ich eine Anzahl Psityrus 33 der oben erwåhnten Arten, 
sammt einige mastrucatus eingefangen, trat ich meine Runde um 
die Bråume wieder an, und das Resultat war diesmal 15 Paare, 
18 von terrestris und 2 von agrorum. 

An den folgenden Tagen sammelte ich auf einem nahe gelegenen 
Waldhiigel und nahm auch dort tåglich an 20 copulierende Paare 
wahr, von denen jedoch nur einige eingefangen wurden. 

Wieder wurden meine Beobachtungen eine Zeit lang durch eine 
eintretende Regenperiode unterbrochen, so dass ich sie erst am 6. Aug. 
wieder aufnehmen könnte. lLeider waren an der ersten Observations- 
stelle die Succisablumen der Sense erlegen; indessen umkreisten die 
terrestris-Månnehen noch immer die Birken, von denen sich wieder eine 
kleine Anzahl Paare in copula herabschiitteln liess. Der andere 
Wiesenabhang war gliicklicherweise noch nicht abgemåht, und hier 
war mnoch eine recht zahlreiche Hummelgesellschaft versammelt, 
wesentlich aus denselben Arten wie friher zusammengesetzt, nur 
agrorum War Zzahlreicher vertreten und von hortorum Waren einzelne 
typiseche und einzelne melanotisehe Månnehen zu sehen. Auch dies- 
mal bekam ich eine Anzahl terrestris in copula begriffen. 

Ieh setzte nun meine Beobachtungen wåhrend des ganzen August 
fort, soweit es das Wetter erlaubte auf den Wiesen zu wandern, 
immer mit demselben Resultat. Immer waren copulierende Paare 
da, ja selbst so spåt wie den 6. Sept. schiittelte ich ein Weibchen 
mit 2 Månnchen von einem Haselstrauch herunter. 

Die hier angefihrten Thatsachen reden genitigend deutlich, 
und ich darf wohl berechtigt sein daraus zu schliessen, dass die 
Paarung der Hummeln in der Regel im Freien vor sich 
geht und nur ausnahmsweisein den Nestern. Diejungen 
Königinnen schwårmen von Mitte Juli und halten sich 
wåhrend der Paarungzeit insbesondere in den Kronen 
versehiedener Laubåume (vielleiecht auch Nadelbåume) 
auf, wo sie von den scehon kurze Zeit vorher ausgeflo- 
genen Månnchen åufgesuceht und befruchtet werden: 
Dagegen findet man, wie schon Horrer bemerkt, niemals copulie- 
rende Paare auf Blumen, und dies mag wohl der Grund zu dem 


8 | O. J. Lie-Pettersen. [No. 6 


merkwiirdigen Faktum sein, dass Autoritåten wie SmitA, Horrer 
und SCHMIEDEKNECHT trotz Ges jahrelangen Studiums dieser Insecten 
nie ein Masseschwårmen wie das oben beschriebene beobachtet 
haben, bei dem sich die Anzahl von Observationen auf mehrere 
hundert belåuft. Die erwåhnten Forscher haben ihre Objekte natir- 
lich wesentlich auf den gewöhnlichen Fliegestellen gesuceht, wo die 
Hummeln im Spåtsommer und Herbst in grosser Menge ihre Mahl- 
zeiten auf Knautia, Succisa und den spåten Kompositen halten. 
Da suchen sie indessen nur ihre Nahrung, und sie scheinen dann 
so -ganz von ihrem Nahrungstriebe in Anspruch genommen, dass 
selbst die ziemlich intime Berthrung der Geschlechter, die, wie 
oben bemerkt, sich oft auf derselben Blume treffen, nicht imstande 
ist ihre geschlechtlichen Instinkte zu wecken. Da fliegen die Månn- 
chen ruhig von Blume zu Blume, auch kann man sie tråge und 
ytrunken* an Suceisa oder Distelköpfen sitzen oder hången sehen, 
wo sie sich ohne weiteres mit den Hånden greifen oder sich 
-mit einem leisen Brummen ins Gras fallen lassen, wenn man ver- 
sucht sie zu fangen. Dies gilt insbesondere von den Månnchen der 
Sehmarotzerhummeln, die ja gewöhnlich weit tråger als die echten 
Hummeln sind. 

Was nun die Tageszeit anbelangt, wo sich die Hummeln am 
håufigsten zu paaren scheinen, so liegt dieselbe, meinen Erfahrungen 
zufolge, zwischen 10 vormittags und 7 Uhr abends,. was Ja auch 
mit der Zeit iibereinstimmt, in der verschiedene Forscher beobaehtet 
haben, dass die Månnchen die Nester verlassen. Was hingegen die 
Dauer der Copula anbelangt, so kann ich mich dariiber nicht mit 
Sicherheit aussprechen, da die mit dem Kinfangen verbundene 
Störung wahrscheinlich Ursache gewesen ist, dass die von mir 
lebendig heimgebrachten Exemplare beim Nachhausekommen in der 
Regel wieder getrennt waren. Die långst beobaghtete Zeit war ca. 
1*/4 Stunde. 

Ich kenne aus eigner Erfahrung nur zwei Fålle von Paarung 
in den Nestern. Die eine war in einem Neste von hortorum var. 
Harisella, die andere von Rajellus, beide wåhrend meines Aufent- 
haltes auf Jæderen im Sommer 1899"). Ich hatte damals im gan- 
zen 18 Hummelnester unter Beobachtung, nåmlich 5 von Hari- 
sella SmrtH, 10 von Rajellus, 2 von Smithianus und 1 von Lapi- 
darius; obgleich dieselben jedoch jeden Tag controlliert wurden, 


1) In meiner Abhandlung iiber , Vestlandets Bombus- & Psityrus-arter”. 
B. M. Aarb. 1900 No. III erwåhnt. 


1901] Biologische Beobachtungen an norwegischen Hummeln. 9 


konnte ich nur die beiden erwåhnten Fålle entdecken. Auch ist 
hierbei ferner zu bemerken, dass die Bewohner der beiden Nester 
scehon drei Tage lang eingesperrt gewesen waren, als ich die Be- 
obachtungen machte; ich hatte nåmlich gewiinscht eine Anzahl 
Månnchen und junger Königinnen för meine Sammlung zu ziichten. 
Die Månnchen waren also genöthigt gewesen eine långere Zeit in 
den Nestern zuzubringen als unter gewöhnlichen Umstånden normal 
ist — jedesfalls verliessen sie bei mir die Nester im der Regel bald 
nachdem sie ausgesehliipft, meistentheils sobald sie fertig gefårbt waren, 
es sei denn, dass sie durch das Wetter gezwungen wurden noch 
eine Zeit lang darin zu bleiben. Ob etwas åhnliches mit den Nestern, 
wo andere Forscher das Paaren beobachtet, der Fall gewesen, 
kann ich ja nicht wissen, Qa soviel ich sehe hieriiber nichts mit- 
getheilt ist, doch scheint es mir wahrscheinlich. Da nun såmmiliche 
Beobachter tibereinzustimmen scheinen, dass die Månnchen in der 
Regel nicht zu den Nestern zuriekkehren, ich habe jedoch wie 
Horrer ausdriickliche Beweise, dass dies ausnahmsweise geschieht, 
und da man gleichfalls weiss, dass die Månnchen etwas friiher als 
die Weibehen ausschliipfen, einige doch gleichzeitig mit diesen, so sehei- 
nen diese Fakta nicht gut mit der Annahme iibereinzustimmen, dass 
die Befruchtung gewöhnlich in den Nestern vor sich gehe. Wåre 
dies das normale, so miisste man ja annehmen, dass das Zuriick- 
kehren zu den Nestern Regel wåre und nicht — wie es die Beob- 
achtungen darlegen — Ausnahmen. 

Der von Prof. Horrer angefihrten Behauptung, dass das 
Paaren im Freien in einzelnen Jahren, ungtinstigen Wetters wegen, 
kaum denkbar sei, kann ich auch nicht beistimmen. Denn dass in 
dem ganzen Zeitraume, wo das Paaren vor sich geht, nåmlich 
betreffs der meisten Arten von Mitte Juli bis gegen Anfang Qc- 
tober, kein einziger oder einige wenige Tage sein sollten, die sich 
fir ihre ,Hochzeitsreise* eigneten, ist kaum denkbar. Ich kann 
ibrigens in dieser Verbindung berichten, dass an mehreren der Tage, 
an denen ich dies Jahr meine Untersuchungen anstellte, håufige 
Regenschauer und S.S.W. Wind eintrafen, und dass der Himmel an 
mehreren Observationstagen ganz bewölkt war. 

Wenn Dr. ScHMIEDEKNECHT als Stiitzpunkt fir die bisherige 
Anschauung anfihrt, dass man im Spåtherbst in der Regel nur ganz 
wenige der jungen Königinnen in Bewegung sehe, und aus dem 
Zustand. in dem man die Weibchen im Friihjahre findet, geschlossen 
hat, dass viele von ihnen im vergangnen Herbst tiberhaupt nicht 


UG) O. J. Lie-Pettersen. [No. 6 


geflogen håtten, so muss ich, nach dem was ich im Obigen dargelegt 
habe, hierzu bemerken, dass auch meine Beobachtungen beståtigt 
haben, dass die Hummelweibehen im Spåtherbst keine eigentlich 
lebhafte Wirksamkeit entfalten, wenn auch einzelne Arten wie z. 
B. agrorum auf den spåten Compositen und andern Herbstpflanzen 
gewöhnlich zu treffen sind. Fbenso sei bemerkt, dass die unter- 
suchten eopulierenden Weibehen såmmtlich fast reine Körbehenhaare 
und ganz unversehrte Fliigel und Haarkleider hatten, was zu beweisen 
scheint, dass sie an dem allgemeinen Sammeln von Honig und 
Biumenstaub nicht theilnehmen. Doch kann dies keineswegs als 
Beweis dafiir dienen, dass sie nicht unter gewöhnlichen Umstånden im 
Freien befruchtet worden sind. Wie meine Beobachtungen bewiesen 
haben, verhalten sich die Weibehen nåmlich hierbei ziemlich ruhig 
und sind so tråge, dass sie sich von den Båumen schiitteln lassen. 
Die meiste Zeit sitzen sie wahrscheinlich ruhig auf den Blåttern 
oder hången an den Zweigenden (so wie ich sie oft vorgefunden 
habe), darauf wartend, dass die Månnchen sich einfinden, und ich 
bin nicht ungeneigt anzunehmen, dass wenigstens die am spåtesten 
befruehteten Weibehen schon ganz kurz nachher ins Winterquartier 
gehen, besonders wenn die Witterung keine ginstige ist. 


Bergens Museums Aarbog 
No. 7. 


Undersøgelser over klipfiskesoppen 


af 


Kr. Høye. 


(Med 5 Plaucher.) 


Ren 1899 opfordrede dr. BRUNCHORST mig til at anstille 
undersøgelser angaaende klipfiskesoppen, hvis natur og udbredelse 
endnu ikke var tilstrækkelig belyst. Før man kunde skride til den 
praktiske side af sagen, den at udfinde midler til at beskytte fisken 
mod soppen, gjaldt det at opklare enkelte dunkle punkter i soppens 
naturhistorie. 

Den mig tilgjængelige literatur om soppen bestaar af dr. Brvun- 
CHORSTS af handlinger om ,, Klipfiskens mugsop*, offentliggjort i ,, Norsk 
Fiskeritidende* for 1887—88—89 og dr. OLav JoHaN-OLSENS bro- 
chure ,Sop paa klipfisk*, Kristiania 1887. 

Dr. Onav JoraN-OrLsens arbeide bestaar nærmest i laboratorie- 
studier over soppens udviklingshistorie. Dr. BruncHorst har der- 
imod ved siden af de botaniske undersøgelser arbeidet meget med 
forsøg for at konstatere soppens tilstedeværelse i pakboderne. 

Ved dr. O1av JoHaN-QLsENs og dr. BRuUNcHorsts arbeider var 
det bleven bragt paa det rene, at klipfiskesoppen, enten man nu kalder 
den Torula pulvinata eller Wallemia ichtyophaga er en form, som i sin 
vækst adskiller sig fra andre mugsoppe derved, at spiringen, iste- 
detfor at foregaa ved direkte udskyden af hyfetraade fra udelt 
spore, foregaar paa den maade, at sporen svulmer op til sin firdob- 
belte størrelse, hvorefter den deler sig i to celler, der videre ud- 
vider og deler sig. Naar der paa denne maade har dannet sig en 
større eller mindre celleklump, skyder de yderstliggende celler ud 
hyfer, der dels gaar ned i substratet, dels op i luften, hvor de af- 
snører sporer. 

Det gjaldt nu at underkaste spiringen en indgaaende under- 
søgelse, ligeledes at faa rede paa soppens forhold til næringsmedier 
af forskjellig sammensætning. Af særlig interesse var det at under- 
søge den indflydelse, næringsmediets saltgehalt udøvede paa plantens 
vekstforhold. De praktiske spørgsmaal, hvortil jeg regner analyser 
af pakboder, tørrepladse, fisk etc., idetheletaget spørgsmaal, der an- 


4 Kr. Høye. [No. 7 


gaar kliptiskesoppens udbredelse og dens forebyggelse, vil blive be- 
handlet i et særskilt afsnit. 

Arbeidet er udført dels ved Bergens museum, dels ved dettes 
biologiske station. Jeg er dr. BrRuncHorst, hvis interesse for sagen 
det skyldes, at jeg har kunnet føre undersøgelserne saavidt frem, 
- megen tak skyldig for den store imødekommenhed, hvormed han har 
bistaaet mig under arbeidet. 


I. Dyrkning af klipfiskesoppen. 
I klipfiskesuppegelatine af forskjellig sammensætnine. 


Paa grund af sin gjennemsigtighed er klipfiskesuppegelatine 
det bedste faste substrat for enkelcellekulturer, da man kan følge 
den enkelte spores udvikling fra time til time, fra dag til dag. 
Den har kun den feil, at den blir flydende, naar saltmængden gaar over 
en vis grænse. En tilsætning af 20 % salt holder gelatinen flydende 
ved almindelig stuetemperatur. 10 % salttilsætning er det gunstig- 
ste forhold, og soppen vokser meget villig herpaa. 

Paa gelatine af 10 % saltgehalt optræder kliptiskesoppen med 
megen myceldannelse og rigelig fruktifikation. Celledannelsen udgjør 
spiringens første stadium. Den kan vare kortere og længere tid; 
men den stanser eller gaar langsommere for sig, naar hyfeudskyd- 
ningen begynder. Dette sker paa den maade, at der fra en eller 
flere af celleklumpens overfladeceller danner sig en spids, der lidt 
efter lidt skyder sig ud og danner en hyfe med eller uden tvervægge. 
Ligger sporerne indkapslede i gelatinen, finder denne hyfeudskydning 
sted fra alle sider af den centrale celleklump. Makroskopisk faar da 
vegetationen udseende af et hvidt fnug eller dun. Disse hyfer kan være 
korte, tykke og rette eller lange, tynde, krogede, snart plasmafyldte 
uden tvervægge, snart vakuoliserede med talrige tvervægge. Mycelets 
modstandsdygtighed er ogsaa meget forskjellig. Det kan holde sig 
i flere maaneder, og det kan tørre ind efter nogle ugers forløb. 
Det viser ofte tilbøielighed til at udbrede sig efter fruktifikationen. 
Ligger vegetationen i overfladen af gelatinen, gaar nogle hyfer ned i 
substratet, mens andre skyder op i luften og her afsnører de 
lange sporekjæder, der danner de kjendte brune støvede klumper 


1901] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 5 


paa fiskens overflade. Jeg har talt lige op til 150 sporer i en 
sammenhængende kjæde. 

I Pl. I a, b, c, d fremstilles udviklingen af et frodigt eksem- 
plar i 10 % saltholdig klipfiskesuppegelatine. Dagen efter udsaanin- 
gan har sporerne svulmet op og delt sig i to, man ser allerede den 
svage antydning til firdeling. Anden dag er celledelingen mere 
fremskreden, og hyfeudskydningen begynder. I c og Å sees den 
videre udvikling heraf samt den begyndende fruktifikation. 

Dette er, indenfor enkelte afvigelser i celledannelsen og tiden 
for hyfedannelse og fruktifikation, den typiske udvikling af klipfiske- 
soppen fra fisk i gelatine. 

Kontroldyrkningerne af kliptiskesoppen 1 gelatine af forskjellig 
saltgehalt udførtes i kammere ved 25" C. Ved hvert forsøg blev 
anvendt 4 kammere med gelatine af 0—5—10—20 9% saltgehalt. 
Observationstid mindst 40 dage. 


lste forsøg. 


0 % salt. Ingen udvikling. 


5 % -- Megen celledannelse, liden hyfedannelse. Fruktifika- 
tion 9de dag. 
10 % —: Liden celledannelse. Mere hyfedannelse end foregaa- 


ende. Fruktifikation 7de dag rigelig. Et par dage 
efter fruktitikationen aabnedes kammeret, og kolonien 
udtoges som renkultur. Nogle af sporerne blev imid- 
lertid liggende igjen i gelatinen. 21de dag begyndte 
de at spire, men istedetfor at svulme op og dele sig 
som modercellen, sendte de straks en hyfetraad ud og 
fortsatte med at vokse indtil 29 dage efter moderkolo- 
niens fruktifikation; da stansede udviklingen, og det hele 
visnede derefter lidt efter lidt bort. 
200/ — Ingen udvikling. 


2det forsøe. 


0 "9 — Ingen udvikling. 

5 %”% — bLangsom udvikling. Celledannelse. Fruktifikationstid 
ubekjendt, antagelig Sde dag. 

10 % — Liden celledannelse, meget mycel. Fruktifikation 5te dag. 

20 % — Ingen udvikling. 


Kr. Høye. | [No. 7 


Langsom .opsvulmning og deling. Til Sde dag delt sig 
i 5 celler. De har et sygeligt vakuoliseret udseende. 
Meget sparsom fruktifikation 16de dag. Paa dette. 
tidspunkt bestaar vegetationen kun af celler og nogle 


Fruktifikation 7de dag. "Temmelig udviklet grenet, kro- 


Langsom udvikling som kammer 0 %. Fruktifikation 
16de dag. Megen celledannelse. Intet mycel, kun 


Rigelig udsæd. 8de dag er den største del af konidi- 
erne gaaet tilerunde. Nogle sporer udvikler sig lang- 
somt og er den 32te dag vokset til en klump, der be- 
staar af flere hundrede celler. Ingen hyfer, ingen fruk- 


Hurtig udvikling. Fruktifikation 3die dag. 8de dag 
begynder de afsnørede konidier at spire, men istedetfor 


som modercellen at svulme op og dele sig i flere cel- 


Fruktifikation Sde dag. Langt bølget mycelium. 
Rigelig udsæd. Fruktifikation 16de dag. Langt bøl- 


30 % gelatine. 8de dag fruktifikation, megen celle- 
30 % gelatine. Meget udviklet, sterkt kroget skrue- 


30 % gelatine. Rigelig udsæd. Flere sporer har svulmet 
lidt op og har derefter fruktificeret 7de dag uden myeel- 


Langsom udvikling, celledannelse. Ingen fruktifikation. 
Fruktifikation 8Sde dag. Lidet udviklede, krogede hyfer. 


ddie forsøg. 
0 % salt. 
faa korte hyfer. Intet myeel. 
5 % -— Fruktifikation 7de dag. Grenet mycel. 
10 % —= 
get mycelium. 
20 Yo —= 
ganske korte hyfer. 
4de forsøg. 
0 Ny der 
titikation. 
5) "o Fe 
ler skyder de straks en spiretraad ud. 
LO Ya 
20 Od NE 
vet mycel. 
dte forsøg. 
20 
dannelse, intet mycel. 
202012 
formet mycel. Fruktifikation 9de dag. 
10 DE å OA 
dannelse Pee 
bte forsøe: 
0 VG ==. 
io ee 
0 % — 


Fruktifikation lite dag. Celledannelse, intet mycel, 
kun nogle korte hyfer. 


1901] 


Undersøgelser over klipfiskesoppen. 7 


0 %/ salt. 


9) o% 
10 0 8 


10 OE 


10 


1 0) Oo 


7de forsøg. 
30 % gelatine. Celledannelse, forkrøblet vegetation. 
Fruktifikationstid ubekjendt paa grund af substratets 
uklarhed. Sygelig sporeafsnøring. 
30 % gelatine. Fruktitikation 6te dag. Kroget myeel. 
30 % gelatine. Fruktifikation 8de dag. 
30 % gelatine. Til 6te dag langsom opsvulmning og 
deling 1 4 celler, derefter ingen udvikling. 


8de forsøg.. 

Klipfiskesop funden paa tang fra Askøen. Hurtig ud- 
vikling. Fruktifikation 5te dag. 

Klipfiskesop fra samme sted, cfr. Pl. IT. Overordentlig 
langsom vækst. Megen celledannelse, der fortsættes til 
16de dag, da hyferne begynder at skyde frem, og videre 
fremover. Disse hyfer er korte og tykke, plasmafyldte, 
meget modstandskraftige og ganske blottet for tver- 
vægge. I PI. II,1, der viser vegetationens udseende den 
60de dag, sees, at nogle hyfer har delt sig ved skille- 
vægge. -Fruktifikationen finder først sted den 34te dag 
og meget sparsomt. Soppens voksemaade her er i de 
første stadier som paa fugtig fisk. 


9de forsøg. | 
Klipfiskesop fra tang, Unneland. Rigelig udsæd. 10de 
dag har > af kammerets 16 sporer fruktificeret. Myce- 
let er hos dem alle overordentlig tyndt, kroget og va- 
kuoliseret. 
Klipfiskesop fra samme sted. Hurtig vækst. Frukti- 
fikation 6te dag. Tyndt vakuoliseret mycel. 


10de forsøg. 
Klipfiskesop fra samme sted. Langsom udvikling — 
korte, krogede, vakuoliserede hyfer. Fruktifikation Il1te 
dag. De afsnørede sporer laa længe uden at vise tegn 
til spiring. Først 32 dage efter fruktifikationen be- 
gyndte de en uregelmæssig spiring, nogle skjød ud en 
hyfetraad uden at dele sig, andre delte sig langsomt i 
2—3—4 celler og sendte ud en tynd spiretraad, men 
ingen af dem kom til nogen udvikling, og 3 maaneder 
efter fruktifikationen laa de fremdeles uforandrede. 


8 Kr. Høye. [No. 7 


10 % salt. Klipfiskesop fra samme sted. Hurtig vækst. Normal 
udvikling. Celledeling, tyndt, kroget, vakuoliseret, hur- 
tig forgjængeligt mycel. Den fruktificerer den 7de dag. 
8 dage derefter er sporerne begyndt at spire; uden 
at dele sig vokser de hurtig, og 10 dage efter afsnører 
de mye rækkerisporer PE 


Paa fisk, spegekjød, sild. 

Kliptfisk er saa at sige kliptiskesoppens naturlige næringsbund, 
der hvor den hører hjemme, hvor man altid kan være sikker paa 
at finde den. Det skulde derfor synes, at klipfisk maatte være et 
gunstigt substrat til at dyrke klipfiskesoppen paa. Det er imidler- 
tid ikke saa; ved sparsom kunstig infektion er den ofte temmelig 
træg til at vokse paa klipfisk, den vokser sent, og naar dertil 
kommer, at man paa raa fisk ikke kan arbeide med rene kul- 
turer, da al klipfisk maa forudsættes smittet med klipfiskesoppens 
sporer, kan man kun anvende den i enkelte tilfælde. Ved sterili- 
sation blir fisken saa forandret, at soppen enten slet ikke eller 
kun med største vanskelighed kan bringes til at vegetere herpaa. 
Der har været gjort flere forsøg med dyrkning af klipfiskesop 
paa steriliseret fisk, men det er selv med rigelig udsæd næsten al- 
tid mislykkedes. Et par gange har jeg faaet frem nogle forkrøblede 
vegetationer, der makroskopisk havde udseende som hvide klumper 
ligesom klipfiskesoppen paa fugtig fisk og i mikroskopet viste sig 
at bestaa af de kjendte pakkedelte celler uden spor af hyfer eller 
fruktifikation. 

Paa saltet usteriliseret sild har den derimod vokset som paa 
almindelig klipfisk. 

Dens udseende paa klipfisk fra pakboderne er vel kjendt. Paa 
tør fisk danner den mørkebrune kupper, hvor det brune, løse støv 
bestaar af tætte lag af de afsnørede sporekjæder og hvis botaniske 
bygning er saa grundig beskrevet af dr. Bruncnorst 1 hans artik- 
ler om klipfiskesoppen 1 ,Norsk Fiskeritidende" for 1887, at det er 
unødig for mig at gaa nærmere ind herpaa. I PI. IV 3a. sees brud- 
stykker af en vegetation paa tør fisk. 

Paa fugtig, raa fisk danner den løse, sprøde, deigagtige klumper 
af hvidgul eller grøngul farve, der breder sig og klaker sammen 
paa fiskens overflade. Disse klumper bestaar af lutter celler med 
liden eller ingen hyfedannelse og næsten uden tegn til fruktifika- 
vonsFbk 


1901] Und»ersøgelser over klipfiskesoppen. 9 


Paa spegekjød forekommer klipfiskesoppen meget hyppig. Dens ud- 
seende her er saavel makroskopisk som mikroskopisk som paa fugtig 
fisk. Spegekjød har af samme grund som klipfisk ikke været an- 
vendt ved dyrkningsforsøgene. 


Paa rosinvandsgelatine. 

Med rigelig infektion fra en kraftig spiredygtig kultur vokser 
den her i sortbrune klumper af et vortet udseende. Den mikro- 
skopiske undersøgelse viser, at den her vokser som paa kliptisk, 
knoldet med ganske korte. udløbere. Anden generation overført 
paa rosinvands- eller vørtergelatine har jeg derimod selv med rige- 
lig udsæd ikke faaet til at vokse. 


OR Gsaltbokdre fiskesuppe. 

Sparsomt udsaaet i fugtige kammere har den været vanskelig 
at bringe til udvikling. Med rigelig udsæd i FreUDENREICHS kolber 
vokser den i hvide fnuggede kolonier med rig mycelieudvikling. 
Nogle af de svømmende fnug flyder undertiden op til overfladen og 
afsnører her sporer. 


I saltfri fiskesuppe 
vokser klipfiskesoppen høist ugjerne. Kommer meget ofte slet 
ikke til udvikling. Rigelig udsaaet heri i FreUDENREICHS kolber 
danner den et løst kornet bundfald. Mikroskopet viser den samme 
knoldformede, storcellede udvikling uden mycel og fruktifikation som 
paa saltfri celatine. 


I ølvørter 


optræder den som et mørkebrunt bundfald, der viser sig at bestaa 
af de kjendte pakkedelte celleklumper ganske blottet for hyfer. 


Paa tane. 

Paa den naturlig inficerede tang vokser klipfiskesoppen som 
et mørkebrunt pulveragtigt overtræk, der dækker bladfligene i kup- 
per og jevne lag. I mikroskopet sees lidet eller intet til mycel 
og celledannelse, det viser os kun sporer 1 uendelig vrimmel. Jeg 
har gjort flere forsøg med kunstig infektion af klipfiskesoppen paa 
tang, men har ikke faaet den til at vokse her. I kun ét tilfælde, 
hvor infektionen foregik paa den maade, at nogle tangblade blev 
lagt ind i en glasskaal, hvor der henlaa et stykke sterkt sopbe- 


10 Kr. Høye. | [No. 7 


fængt fisk, fremkom der efter flere maaneder flere klumper. Men 
den vegetation havde ingen lighed med den klipfiskesop, jeg havde 
fundet naturlig voksende paa tangen. Den optraadte her i smaa 
hvide klumper, og mikroskopet viste, at deres udseende var som 
klipfiskesoppen paa fisk: korte, knudrede, tykke hyfer og megen 
celledannelse. Denne vegetation tog meget lang tid. Tangbladene 
laa 6 uger i skaalen, før der viste sig tegn til infektion. Tangen 
var temmelig tør. 


Paa erød. 

Da det var af interesse at faa undersøgt den indflydelse, sterkt 
saltholdige substrater udøvede paa soppens vækstform, maatte 
man have et substrat, som man efter behag kunde tilsætte hvilken- 
somhelst saltmængde. Gelatinen var her ubrugelig. Jeg fik da 
det indfald at benytte grød. Dette viste sig at være et meget gun- 
stigt substrat for klipfiskesoppen. 

Sammensætningen bestod af: 100 dele fiskesuppe, 80 dele 
hvedemel og salttilsætning i forskjellige forhold 5—10—15—20—30 
%. Resultatet var, at klipfiskesoppen trivedes ypperligt paa disse 
substrater uanseet saltgehalt. Udviklingen tog dog længere tid paa 
de saltholdigere substrater. Paa grød af 10 % saltgehalt vokser 
klipfiskesoppen meget yppig 1 kegleformede eller halvrunde kupper 
med liden mycel og næsten ingen pakkedannelse, men med over- 
ordentlig rig fruktifikation. Ved 25" C. finder denne sted i løbet 
af 2—3 dage. De ophobede sporekjæder, som danner kupperne, 
bedækker da plantens stroma i tykke lag. Ligeledes iagttoges, at 
celledannelsen var mere udpræget og fruktifikationen sparsommere 
paa saa sterkt saltholdige substrater som 30 %. Dette kom sær- 
lig frem, naar kulturerne blev staaende 1 lav temperatur 8—10*" C. 
og luften i petriskaalen blev holdt fugtig. Udviklingen gik da 
meget langsommere. I løbet af 14 dage fremkom de graahvide 
celleklumper. Det varede dag ikke længe, før de begyndte at fruk- 
tificere. Efter en maaneds forløb var kolonierne bedækkede af de 
mørkebrune afsnørede sporer. 


II. Resumé af dyrkningsforsøgene. 


Gjennemgaaes disse, vil det sees, at næringsmediets sammen- 
sætning ligesom ydre forhold, temperatur, fugtighed, har en ind- 


1901] Undersøgelser over klipfiskesoppen. lt 


oribende indflydelse paa klipfiskesoppens vækstform. Kammerkul- 
turerne med fiskesuppegelatine af forskjellig saltgehalt er i saa 
henseende særlig instruktive, da vi her har kunnet følge udviklingen 
allerede fra sporestadiet. Det viser sig, at saavel saltfri som sterk 
saltholdig — 20 % — gelatine har samme indflydelse paa klipfiske- 
soppen. Den vil ofte slet ikke vokse derpaa, og 1 de tilfælde den 
spirer, sker dette med stor langsomhed paa begge substrater. Den 
vokser i klumper uden mycel, danner i enkelte tilfælde kun ganske 
korte hyfer. Fruktifikationen finder enten slet ikke sted eller meget 
sparsomt og sygeligt. 

Denne celledeling i pakkeform er de mest karakteristiske ved 
klipfiskesoppen. I de talrige kulturer. jeg har gjort med klipfiske- 
sop, taget direkte fra fisk, er spiringen altid foregaaet ved celle- 
deling i de første stadier. Imidlertid har paralleldyrkningerne paa 
gelatine vist, at kliptiskesoppen til sine tider ogsaa spirer uden at 
dele sig i celleklumper, den skyder med en gang ud i mycel, PI. 
Te. I Pl. I f. sees en fuldt udviklet myceldannende vegetation, som 
er blottet for ethvert tegn til celledannelse. 

Bestemte regler for denne tilsyneladende vilkaarlighed 1 vokse- 
maaden er endnu ikke fundne. Man ser af dyrkningsforsøgene, at 
klipfiskesoppen optræder med pakkeform paa saltfri gelatine, i 20 % 
saltholdig gelatine, i saltfri fiskesuppe, paa rosinvandsgelatine, i 
ølvørter, paa klipfisk, raa og steril, paa tang —- ved langsom 
vækst — paa 20—30 "/ saltholdig grød ved lav temperatur (6—89 C.), 
paa samme substrat ligeledes ved høi temperatur (35? C.), hvorimod 
den paa 10 *, saltholdig gelatine, i saltholdig fiskesuppe vokser i 
mycelform, paa 10 % saltholdig grød ved 25" med liden myeel 
dannelse, ingen celledannelse og rigelig fruktifikation. Paa de først- 
nævnte substrater udvikler klipfiskesoppen sig med stor langsomhed 
mens den paa 10 % saltholdig gelatine og grød vokser meget hur- 
tig, og denne omstændighed viser, at der bestaar et nært forhold 
mellem væksthurtigheden og vækstformen. Ved de her gjorte iagt- 
tagelser har det vist sig, at til en vis grad uanseet substratet viser 
klipfiskesoppen ved hurtig vækst liden eelledannelse, meget eller liden 
hyfedannelse, rigelig fruktifikation; ved langsom vækst megen celledan- 
nelse, liden eller ingen hyfedannelse, sparsom eller ingen fruktifi- 
kation. 

At klipfiskesoppen i saa vidt forskjellige næringsmedier op- 
træder med samme vækstform viser, at det hverken er salt eller 
mangel paa salt, fugtighed eller andet, der i og for sig frembringer 


12 Kr. Høye. [No. 7 


pakkeformen eller mycelformen, men en kombination af disse for- 
skjellige omstændigheder, der indvirker paa væksthurtigheden og 
derved driver planten til at antage den mest passende vækstform. 

Aarsagerne til denne forskjellighed kan undertiden være rent 
individuelle og derfor udenfor vor kontrol. Pl. II a—l viser udviklin- 
gen af en klipfiskesop 1 10 % saltholdig gelatine. Trods gelatinen 
er et noksaa godt substrat for klipfiskesoppen og den derpaa ud- 
vikler sig hurtig med yppigt mycel, har denne fundet paa at vokse 
temmelig langsomt trods stadiet ophold i 25" C. Celledannelsen 
fortsættes lige til 16de dag (f), da hyferne begynder at spire ud og 
videre fremover. Fruktifikationen finder sted først 34te dag (k) og 
meget sparsomt. Mycelet er tykt med ganske faa tvervægge, 
enkelte hyfer er ganske blottet for dem. Ført over paa nyt sub- 
strat af samme sammensætning, hvor den voksede meget hurtigere, 
skjød den ud langt mere mycel, og celledannelsen var meget ind- 
skrænket. 

Paa 10 % saltholdig hvedemelsgrød, hvor den vokser meget 
yppig, langt hurtigere end baade paa fisk og gelatine, optræder den 
med rigelig fruktifikation, liden mycel og ceelledannelse.”) Forhøier 
man saltgehalten til 30 9, mens man samtidig sørger for, at luf- 
ten i vegetationsskaalen holdes mættet med fugtighed og stiller i 
thermostat ved 259 C., vil man se, at celledelingen er mere frem- 
skreden. Hyferne er kortere, mere krogede; men da temperaturen 
er saa gunstig, vokser den trods substratets store saltgehalt tem- 
melig hurtig, den fruktificerer efter en uges forløb, og kupperne 
antager snart den sort- eller graabrune farve, som skyldes de af- 
snørede sporer. Inficerer man en skaal af samme saltgehalt og 
hvori luften ligeledes holdes fugtig, men lader den staa 1 en tem- 
peratur af 8—109? C., vokser den her meget langsommere i graa- 
hvide kupper som paa fugtig fisk eller paa steriliseret fisk. (Celle- 
dannelsen er mere udpræget end i den foregaaende skaal. Her 
virker altsaa den lavere temperatur i forbindelse med fugtigheden 
og saltmængden paa væksthurtigheden og dermed celledannelsen. 

PI. V. Fig. 4 viser et stykke af en myceltraad, saaledes som den 
ser ud paa en 7 maaneder gammel klipfiskesopkultur paa gelatine af 
10 % saltgehalt i fugtigt kammer. Den var bleven hensat og glemt, 


1) De individuelle forhold spiller ogsaa ind her. Jeg har fundet eksem- 
plarer, der paa 10 0/9 saltholdig grød ved 259 C. har optraadt med megen celle- 
dannelse og liden myceldannelse. 


1901] Undersøgelser over klipfiskesoppen. IVS; 


og nu viser det sig ved en tilfældig undersøgelse, at en tynd hyfe- 
traad i den lange tid langsomt har vokset ud, svulmet op og delt 
sig i celler ligesom klipfiskesoppen i enkelte eksemplarer paa fisk. 
men i mindre maalestok. 

Tager man klipfiskesoppen fra fugtig fisk, hvor den vokser 
meget langsomt 1 store pakkeformede celleklumper (PI. I IT A), og fører 
den over i gelatine, hvor den vokser hurtig, viser det sig, at celle- 
delingen er meget sparsom, i massekulturer oftest umulig at finde, 
den skyder ud et langt, grenet, indtiltret mycel og fruktificerer rige- 
ligt i løbet af 6—8 dage. Pl. III B. 

Klipfiskesoppens optræden i mycel og pakkeform er derefter 
rent fakultativ, saaledes at enhver del af planten, spore, celle eller 
hyfe, kan antage den ene eller den anden form alt efter forholdene 
paa et hvilketsomhelst stadium af sin udvikling. 

Ved de dyrkningsforsøg, hvor temperaturen ikke har været 
nævnt, er der arbeidet ved 25% C. Det er vistnok optimum. Sop- 
pen vokser i temperaturer lige op til 35" C., og da foregaar væk- 
sten som før nævnt væsentlig i form af celler og kortere krogede hyfer. 
Vegetationen har ved denne temperatur et sygeligt vakuoliseret 
udseende. Den naar dog ved rigelig udsæd frem til fruktifikation. 

Der har været reist spørgsmaal, om klipfiskesoppen fandtes 
vildtvoksende ude i naturen i lighed med mange andre mugsoppe. 
I betragtning af soppens forkjærlighed for salt kan vi vistnok gaa 
ud fra, at dens forekomst 1 naturen er adskillig mere begrænset 
end andre mugsoppes. Mængden .af frit forekommende naturlige 
salte substrater er jo temmelig indskrænket; og naar hertil kom- 
mer, at klipfiskesoppen ikke synes om overflødig fugtighed og fore- 
trækker rolig stagnerende luft, er der liden sandsynlighed for at 
træffe den vildtvoksende i fri luft. Den er heller ikke bundet til 
noget bestemt naturligt substrat, men dens sporer, der vistnok for 
det meste hidrører fra vegetationer paa saltet fisk eller kjød, kan 
nok forefindes svævende om i luften. Jeg har i de hidtil udførte 
luftanalyser ikke fundet klipfiskesoppen udenfor steder, hvor der 
har boet folk: i byer, paa bondegaarde eller paa tørrepladse, hvor 
tilstedeværelsen af et passende næringsmiddel begunstiger masseud- 
vikling af soppen. Jeg har fundet dens sporer paa tang, men jeg 
har ude i naturen hidtil ikke fundet nogen fuld udviklet vegetation 
herpaa. De tilstedeværende sporer har først udviklet sig til synlige . 
vegetationer ved tangens henstand i lukkede glas. Det er en 
plante, hvis hele væsen viser, at den er en hussop, som vi i lighed 


EN Kr. Høye. [No 7 


med mucor, pemeillium, ovdium lactis ete. formelig dyrker i vore 
spisekammere og madboder. Der er ikke væsentlig andre forholde 
tilstede ved denne sops udvikling end ved andre mugsoppes. Jeg 
indser ikke, hvorfor man vil have, at aarsagen til dens udbredelse 
absolut skal søges i en bestemt naturlig smittekilde. Der findes 
ingen andre smittekilder for klipfiskesoppen end de, vi selv og 
forholdene har lavet; thi ligesom en bod, der anvendes til opbe- 
varing af grøntsager, vrimler af de specielle sopformer, hvis yndlings- 
næring er plantedele, maa de lokaler og de tilberedningssteder, som 
anvendes i klipfiskforretningen, fortrinsvis huse den eller de mikro- 
organismer, hvis yndlingssubstrat klipfisken er, nemlig her klipfiske- 
soppen, naar der ikke tages bestemte forholdsregler, der hindrer 
dens udvikling. 


Ill. Racer af klipfiskesoppen. 
Tangsop aå. 

Denne fandt jeg i en analyse af tang fra en tørreplads ved 
Kristianssund. Sporerne er af størrelse og udseende som klipfiske- 
soppens. Den spirer for størstedelen uden celledeling, men enkelte 
sporer synes at vise tendens til at svulme lidt mere op og dele 
sig, uden at jeg dog har seet denne deling foregaa længere end 
Pl. V, 2 d viser. For at undersøge denne sops forhold til sterkt salt- 
holdige substrater udsaaedes den paa steriliseret klipfisk og sattes 
i thermostat ved 25% C. Væksten foregik meget langsomt. Efter 
23 dages forløb havde der dannet sig nogle graahvide smaa klum- 
per. Mikroskopet viste, at disse bestod af sammenklumpede celler, 
hvis udseende var fuldstændig identisk med klipfiskesoppen. PI. V,3c. 

Overført paa salt grød vokser den yppigt i mørkebrune top- 
pede kolonier, dens udseende her er ganske som klipfiskesoppens. 
Den har samme skarpe lugt, samme farve, mikroskopisk er de hel- 
ler ikke til at skille ad. Denne races forskjel fra den almindelige 
klipfiskesop er høist usikker. 

Tangsop b. 

Allerede ved de første luftanalyser, jeg foretog i pakboderne, 
ligesom ved analyser af næver brugt ved klipfisketransporter lagde 
jeg merke til en sop, der i det ydre frembød saa stor lighed med 
klipfiskesoppen, at man med svag forstørrelse let kunde forveksle 
den med denne. Den voksede i flade, svagt toppede, lysebrune 
kolonier. Paa fiskesuppegelatine voksede den meget godt. Spirin- 


» 


1901] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 15 


gen foregik uden deling af konidien. Fruktifikationen, som fandt 
sted den 4de dag, foregik som hos klipfiskesoppen ved afsnøring 
af sporekjæder. PI. IV 1e. Den fuldt udviklede vegetation er især 
skuffende lig klipfiskesoppen selv i mikroskopet; det, som adskiller 
den fra klipfiskesoppen, er de mindre dimensioner hos mycel og 
sporer. Disse sidste maaler i gjennemsnit 2.3—2.5 |: hos klip- 
fiskesoppen varierer størrelsen mellem 3.5 og 4.5 p. 

Sporestørrelsen hos tangsop b er ligesom hos klipfiskesoppen 
variabel og vistnok meget afhængig af substratet. Taget fra tangen 
eller berget maaler sporerne mellem 2.3—2.8 p i diameter. Mid- 
delstørrelsen 2.5. Dyrket paa sterk saltholdig næringsbund blir 
sporestørrelsen hos tangsop b mere ujevn; man træffer enkelte 
sporer lige op til 3.8 p, mens 3 er en meget almindelig stør- 
relse og 2.8 p gjennemsnitsstørrelsen. Dyrket paa vørtergelatine, 
hvor tangsop b vokser i brune vortede kolonier, blir sporerne lige- 
ledes større og mere ujevne. En kultur fra Inderip, der paa tan- 
gen viste en meget jevn sporestørrelse af 2.4 p., gav efter dyrkning 
paa vørtergelatine en gjennemsnitsstørrelse af 3 p. Det samme har 
været lagttaget med kulturer fra andre steder. 

Ligesom klipfiskesoppen vil den helst have salt næring, den 
vokser frodig paa grød, der indeholder 30 % salt. Som regel 
vokser den høist ugjerne paa saltfrit substrat, imidlertid gjør den 
heri undertiden meget lunefulde og overraskende undtagelser. 

Paa 10 7 saltholdig melgrød danner den runde, mere eller 
mindre flade, undertiden regelmæssig kegleformede kolonier af en 
lysebrun farve. Den optræder her med meget lidet mycel og over- 
ordentlig rig fruktifikation. Væksten er meget hurtig, ved 25" C. 
kan udviklingen være tilendebragt i løbet af > dage. 

I salt fiskesuppe vokser den i hvide fnuggede vegetationer. 

I ølvørter vokser tangsop b godt. I modsætning til klipfiske- 
soppen, der her danner bundfald, udbreder den sig paa væskens 
overflade i sammenflydende kupper med rig fruktifikation. 

Ved paralleldyrkninger af klipfiskesop og tangsop b paa 30 
% saltholdig grød, hvor saltet hindres fra at udkrystalliseres ved 
at luften i skaalen holdes mættet med fugtighed, træder forskjellen 
mellem de to soppe tydelig frem. Der er adskillig lighed i vege- 
tationernes ydre struktur. Overfladen er bølget, rynket og overdrys- 
set af et løst pulver. Dette pulver — de afsnørede sporer — er 
imidlertid langt grovere og har en mørkere farve hos klipfiskesoppen 
end hos tangsop b.  Skjærer man i stromaet, er dette hos klipfiskesop- 


16 Kr. Høye. [No. 7 


pen sprødt og gaar let istykker, medens det hos tangsop b dan- 
ner ligesom en seig hud. Betragter man et af disse brudstykker 
under mikroskopet, ser man, at de hos klipfiskesoppen 1 den fore- 
liggende kultur, der var vokset langsomt i løbet af 2? maaneder ved 
en temperatur af 8S—10 * C., bestaar af celleklumper med ganske 
korte, tykke, sporeafsnørende hyfer. Hos tangsop .b derimod be- 
staar stromaet af indtiltrede, korte, forkrøblede hyfetraade, og man 
ser intet til den for klipfiskesoppen eiendommelige pakkeformede 
celledannelse. 

De individer af tangsop b jeg har fundet paa de forskjellige 
steder forholder sig forresten meget forskjellig paa disse salte sub- 
strater saavel med hensyn til ydre struktur, farve som indre bye- 
ning. Nogle vil ikke fruktificere, men danner hvide eller hvidbrune 
kupper med rigeligt myeel. 

Jeg har ogsaa fundet tanzsop b paa spegekjød, hvor den voksede 
jevnsides med den almindelige klipfiskesop, men paa langt nær 
saa talrig. Dens sporer havde her en gjennemsnitsstørrelse som 
klipfiskesopsporerne nemlig 3.5 1, men den adskilte sig fra klipfiske- 
soppen derved, at der intet spor fandtes af den karakteristiske eelle- 
dannelse, som klipfiskesoppen optræder med paa klipfisk og spege- 
kjød. Stromaet bestaar kun af indfiltrede, forkrøblede sporeaf- 
snørende hyfer. 

Paa steriliseret fisk har der været gjort flere forsøg med tang- 
sop b. I de fleste tilfælde har den ikke villet vokse herpaa. Et 
par gange har jeg faaet frem celledannelser, men de var sygelige 
og ujevne ligesom de forekom i langt mindre maalestok end hos 
klipfiskesoppen. 

Da det er sporerne, som giver saavel klipfiskesoppen som tang- 
soppen dens farve, er denne afhængig af fruktifikationen. Er denne 
normal, er farven hos klipfiskesoppen mørkebrun, hos tangsop b lyse- 
brun i forskjellige afskygninger. 

Finder fruktifikationen af forskjellige grunde ikke sted holder 
vegetationen sig hvid. Forøvrigt er farven hos tangsop b som hos 
klipfiskesop variabel og tildels afhængig af substratet. Hos tangsop 
b kan den i en og samme vegetation samtidig veksle fra brun til 
graasort. En kultur i ølvørter havde i begyndelsen en jevn blaasort 
farve, som efter kort tid var gaaet over til lysebrun. 

Paa tang, hvor tangsop b er meget hyppig forekommende, 
vokser den som klipfiskesoppen i udbredte lag eller isolerede lave 
kupper, farven er her lysebrun. Udviklede kolonier af tangsop b har, 


1901] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 1897 


ligesaalidt som af klipfiskesop, hidtil været fundne ude i naturen; 
de er først fremkomne ved tangens henstand i lukkede glas. 

Denne tangsop er meget udbredt. Som før nævnt forekommer 
den meget hyppig paa tang fra forskjellige steder, beboede som 
ubeboede. Jeg har fundet den paa fiskebergene 1 tørretiden sam- 
men med klipfiskesop og luftanalyser sammesteds, paa flager og not fin- 
des den ofte i stor mængde, i luftanalyser i pakboder, paa næver 
brugt ved klipfisketransporter og i madkjældere rundt paa lands- 
bygden. | 

Ligeledes har jeg af og til paatruffet den i analyser af salt 
direkte fra produktionsstedet. 

Foruden klipfiskesop fandt jeg paa hustørret fisk en sop, der i 
sin voksemaade frembyder stor lighed med cellestadiet hos Torula 
pulvinata. PI. V. Fig. 6 viser dens habitusbillede i ca. 3 ganges forstør-. 
relse, dyrket paa salt grød. Den vokser her i løse, sprøde klum- 
per, som har adskillig lighed med den form klipfiskesoppen optræ- 
der med paa fugtig fisk. 

I mikroskopet viser det sig, at kolonien bestaar af sammenklum- 
pede tvedelte, undertiden firedelte celler. Fnkelcellernes diameter 
varierer mellem 5 og 7 p. Denne form er ;konstant og paavirkes 
ikke af forandringer i næringsmediets sammensætning. 

Den forholder sig ens, enten den blir dyrket i salt fiskesuppe, 
paa gelatine eller paa grød af forskjellig saltgehalt. Jeg har ikke 
faaet den til at vokse paa saltfrie substrater. Den vil have salt 
næring; ligesom klipfiskesoppen vokser den frodig paa substrat, der 
indeholder 30 % salt. Den viser paa intet stadium tegn til at 
skyde ud hyfer. Seks generationer dyrket efter hverandre paa salt. 
grød er hverandre fuldstændig lig. 


VI. Klipfiskesoppens udbredelse. 


For at faa konstateret kliptiskesoppens tilstedeværelse 1 pak- 
boder og paa tørrepladse blev der udført en række analyser, dels 
luftanalyser, dels analyser af det støv, der samler sig paa væggen 
1 pakboderne og paa tørrepladsens bergoverflade; ligeledes blev 
foruden selve fisken ogsaa not, næver, flager, baade, fartøier, idet- 
hele alt hvad der kommer i berøring med klipfisken, underkastet 
analyser. 

Hertil anvendtes udelukkende petriskaale. Substratet var i 
den første tid 10 % saltholdig gelatine, men da det senere viste sig, 


18 ke Høye: [No. 7 


at orød var et gunstigere og mere hensigtsmæssigt næringsmedium 
blev dette anvendt. 

Luftanalyserne udførtes ved simpel eksponering af de aabne 
- petriskaale. | 

OQverfladen af disse skaale er omtr. 50 em.*, den halve overflade af 
en middelstor fisk er mindst 10 gange saa stor. Vil man derfor gjøre 
sig en idé om, hvad en fisk udlagt paa de respektive steder vilde 
faa paa sig af sopsporer, maa man multiplicere antallet af pletter 
i vegetationsskaalen med 10. 


Pakboder, lasterum etc. 


Luftanalyse af pakbod i Bergen 1 juli maaned, for tiden under 
reparation, hvor der ikke havde været klipfisk paa to aar. 
Skaal 1 blev sat paa gulvet. 
Skaal 2 blev sat op paa loftsbjælkerne. 
De blev staaende fra lørdag eftermiddag til mandag morgen. 
Efter 11 dages forløb viste: 
Skaal 1 rigelig infektion af klipfiskesop, 53 pletter. 
Skaal 2 ingen klipfiskesop, kun nogle almindelige skimmelformer. 


Analyse af støv fra vægge og loft i et pakrum. : 

Kort før undersøgelsen var rummet bleven grundig udskyllet 
med saltvand og var efter formandens mening ganske ren. 

Resultat: OQvervældende infektion af bakterier. Klipfiskesop 
var ogsaa tilstede, men blev betydelig stanset i sin vekst ved disse 
førstes langt hurtigere udvikling. 


Luftanalyser i pakbod i Bergen 1 juli. 

Skaal 1 blev udlagt i en tom bod, hvor der i tre aar ikke havde 
været klipfisk, og hvor der under eksponeringstiden ikke 
kom folk. 

2 blev udlagt i svalgangen 1 2den etage. 
31 svalgangen i lste etage, hvor fisken bliver modtaget og 
atter udskibet. 

Eksponeringen varede en uge og gav følgende resultat: Skaal 

1 viste infektion af klipfiskesop. Den var kommet ind i skaalen 

med en liden flis ført derind af luftdraget eller faldt ned fra loftet. 

Skaal 2. 9 kolonier klipfiskesop. 

ESSO an 


pp 


pp 


1901] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 19 


Infektionen var altsaa størst der, hvor fisken blev oplosset, veiet, 
vraget, kastet om hinanden, der hvor støvet fra fisken hvirvledes 
tættest op. I eksponeringstiden var et parti fisk blevet oplosset. 


Ved et besøg i sept. 1899 1 Kristianssund var den største del af 
aarets klipfiskepartier allerede oplagt paapakbod, og da soppen delvis 
var makroskopisk synlig paa disse, var en analyse af selve pakbo- 
den overflødig. | 


Lasterumsanalyser af nogle fartøier i Kristiansund i september. 

Paa det tidspunkt, da analyserne blev foretagne, var fartøierne 
dels tomme og udvaskede, dels fyldte med salt og tomtønder for silde- 
fisket. Analyserne blev udførte paa følgende maade: Med en ste- 
riliseret kost børstedes støvet fra bunden, loftet eller væggen op i 
en med saltholdig gelatine præpareret petriskaal. Da det kun er 
den mindste del af det opbørstede støv, som leirer sigi skaalen, er 
det antal kolonier, som kommer til udvikling ved børstningsmetho- 
den, meget relativt og udgjør kun en del af de virkelig tilstedevæ- 
rende kim. 

Resultatet var, at af de 6 undersøgte fartøier var de 5 infice- 
rede med sop i større og mindre grad. 

Analysen af det sidste fartøi mislykkedes, da skaalen ved in- 
fektionen blev saa overfyldt af bakterier, at en udvikling af mulig 
tilstedeværende sopsporer var udelukket. 


Analyse af en bod paa Gripværet. 

Grip ligger helt ude i søen, 2 mil fra land, udenfor er det 
aabne hav. Boden blev ikke anvendt til lagringssted for klipfisk. 
Da jeg tog analysen, var der kun baade, redskaber, en dynge nyt 
salt og nogle bundter vindtørret usaltet smaafisk. 

Denne bod maa have været inficeret med klipfiskesop i en gan- 
ske overordentlig grad. En kvadratmeter af væggen var i den 
orad overfyldt af sopsporer, at det var forgjæves at forsøge paa at 
tælle dem. .PI. V fig. 1 viser i 120 ganges forstørrelse en eneste 
liden trevl, der er tæt besat med spirende klipfiskesop. 


Analyse af en baad, som benyttes ved torskefiskeriet. 
Paa en kvadratmeter af baadens overflade fandt jeg 30—40 
sporer. 


20 Kr. Høye. [No. 7 


Analyse af vægoverfladen i en bod i Kristianssund. 

Resultat: 240000—250000 sporer pr. kvadratmeter. — 

Ved denne analyse anvendtes grød som næringsmedium, og da 
dette for isolering og dyrkning af klipfiskesoppen er saa meget gun- 
stigere end gelatine, er analyser udførte hermed meget paalideligere 
end gelatineanalyserne. Grelatinen taaler ikke mere end 10 % salt 
og skal man være nogenlunde sikker for bakterieinvasion, maa sub- 
stratets saltgehalt være over 15 %%. 


Tørrepladse. 


Da nogle analyser af tørret fisk fra Vest-Finmarken og Sen- 
jen i flere partier viste, at fisken var temmelig sterkt inficeret med 
klipfiskesop, allerede før den blev oplagt paa pakbod i Bergen, 
besluttedes at gaa igang med undersøgelse af fisk paa tørrepladsen 
saavelsom af tørrepladsen selv med de derpaa opførte skur eller 
boder samt de anvendte redskaber. 


Undersøgelse af fisken paa en tørreplads i nærheden af Ber- 
ven august 1899. 

Denne fisk var ført saltet ned fra Lofoten, vasket paa stedet 
og havde, da undersøgelsen fandt sted, ikke været i hus. Det led 
da paa de sidste dage af tørretiden. Med det blotte øie kunde jeg 
ikke se nogen sopvegetation, men analysen viste, at fisken allerede 
paa det tidspunkt var befængt med sopsporer. 

En analyse af luften i jagten, hvor man netop holdt paa med 
at tage fisken ind, viste, at sporerne ogsaa svævede omkring i luften. 

Analyse af tangen, der laa 1 fjæren, godtgjorde, at klipfiske- 
soppen ogsaa fandtes her. 


Undersøgelse af tørrepladse og fisken herpaa i nærheden af 
Kristianssund. 

Undersøgelserne foretoges fra 6te—15de september 1899.  Vei- 
ret var, paa et par dage nær, regnfuldt og raat. 

1. Tørreplads. Fisken var 4—5 uger gammel paa berget. Et par 
fiske, trukne udaf stabelen, fremviste for øiet syn- 
lige sopkolonier. 

== Samme tilfælde, sopbefængt. 
—- Fiskens tørring var her længere fremskreden. Sop- 
befænegt. 


PRE ø 
ør LY 
e e 


1901] 
4. 


D. 
6. 


«I 


jo. 


J1. 


150 


116 


18. 
19. 


Undersøgelser over klipfiskesoppen. DI 


Tørreplads. Sopbefængt. 


Fisken var her 3 uger gammel paa berget; da vei- 
ret var regnfuldt, laa den under sine flager. Paa 
de par stykker, som blev trukket frem til under- 
søgelse, kunde jeg makroskopisk intet se. Paa 
grund af veiret var det ligeledes umuligt at gjøre 
nogen analyse af fisken og bergoverfladen. 

Samme tilfælde. Fisken 3 uger gammel paa berget, 
fugtig, makroskopisk intet at se. 

Fisken en maaned gammel, sopbefængt, 20—30 kolo- 
nier paa en fisk. Analyse af bergoverfladen gav 
for 1 kvadratmeter 6 sopsporer. 

Fisken en maaned gammel, sopbefængt. Analyse 
af bergoverfladen 1 m.” 53 sopsporer. 

Fisken over en maaned gammel, sopbefængt. Berg- 
overfladen 1 m.” 5 sopsporer. 

Fisken over en maaned gammel, sopbefængt. Luft- 
analyser udførte paa et sted, hvortil en ganske svag 
vind drev fra en et par hundrede meter derfra 
liggende tørreplads, gav efter en eksponeringstid af 
2 timer 7 klipfiskesopsporer. 

Fisken en maaned gammel. Sopbefænet. 

Fisken 14 dage å 3 uger gammel, endnu fugtig, 
intet at se. 

Med det blotte øie kunde man intet opdage paa 
fisken. Analyse af 8 stykker fisk gav 40—50 sop- 
sporer. Desuden fandt jeg klipfiskesop 1 større 
mængde paa et fjorgammelt spegekjødlaar. 

14 dage gammel raafisk. Makroskopisk var intet 
at se. Analysen viste dog, at klipfiskesoppen var 
tilstede. 

Fisken maanedgammel. Nopbefængt. Analyse af 
bergoverfladen: 1 kvadratmeter 10 klipfiskesporer. 
Fisken maanedgammel. Sopbefængt. Analyse af 
bergoverfladen: 1 kvadratmeter 102 klipfiskesop- 
sporer. 

Fisken maanedgammel. Sopbefængt. 


Intet at se med blotte øie. Analyse af 10 styk- 
6 


29 Ka FEøyer [No. 7 


ker 14 dage gammel finmarksk smaafisk viste 80 


klipfiskesopsporer. 
20. Tørreplads. Fisken over en maaned gammel. Sopbefængt. 
2 — Fisken maanedgammel. Sopbefængt. 


Betragter man resultaterne af undersøgelserne paa tørreplad- 
sene, finder man, at af 21 tørrepladse var 
15 hvis fisk i en for øiet synlig mer eller mindre sterk grad var 

sopbefængt. 

3 hvis fisk ved analysen viste sig at være inficeret med sop- 
sporer. 

3 hvor fisken var 14 dage eller 3 uger gammel paa berget, der- 
for for ung til at vise nogen for øiet synlig sopvegetation og 
som paa grund af ugunstigt veir ikke kunde analyseres. 

De foretagne berganalyser viste, at bergoverfladen tildelsi 
temmelig sterk grad var inficeret med sop, og den eneste luftana- 
lyse, veiret tillod mig at tage, godtgjorde, at sporerne svævede om- 
kring ude 1 den frie luft. 

I anledning denne sidste analyse kan man gjøre følgende regne- 
stykke, der vil vise hvor umuligt det vilde være at tørre sopfri 
fisk paa den omhandlede tørreplads, selv med udelukkelse af enhver 
anden infektion end den gjennem luften. 

Paa det omhandlede sted dryssede der paa en overflade af ca. 
50 cem.? 1 løbet af 2 timer 7 sopsporer ned. Antager man en 
tørretid af 10 timer daglig, vil det samlede antal sporer for hver 
50 em.? af tørrepladsen udgjøre 35. Den halve overflade af en 
middelstor fisk udgjør lavt regnet 500 cem.*, den udgjør ofte det 
dobbelte. 

En fisk vil altsaa i løbet af en eneste dag blive overdrysset 
med 350 sporer. Sættes tørretiden til 4 uger med ialt 24 tørre- 
dage, vil en fisk i denne tid og under forudsætning af samme my- 
kologiske forhold som paa observationsdagen være bleven inficeret 
med 8400 sporer. 

Det fremgaar af denne analyse, at der paa den klare, tørre 
solskinsdag faktisk regnede med sopsporer ned over tørrepladsen 
og over den der udbredte fisk. 

Det ser ud til, at klipfiskesoppen findes overalt, hvor den kan 
finde salt, fast næring. Jeg har fundet den temmelig udbredt paa Voss, 
voksende paa spegekjød og flesk. Alle de stabur, jeg undersøgte, 
var sterkt befængt med klipfiskesop. Paa et sted i de indre fjord- 
distrikter undersøgte jeg spegekjødet noksaa indgaaende. Næsten 


1991] 


Undersøgeiser over klipfiskesoppen. 23 


overalt var kjødet befængt med klipfiskesop, tildels i temmelig sterk 
erad. Om kjødet var røget eller vindtørret gjorde intet til sagen. 
Ligeledes fandtes vindtørret saltet fisk, som hang inde under tag- 
skjægget, befængt med klipfiskesop. 

Denne fisk (smaafisk) var indkjøbt saltet i tønder af folk fra 
havkanten i april, mai, juni, derefter ophængt paa nævnte sted til 
tørring, hvorefter den da i august var dryssende fuld af sop. 


Berganalyser fra nogle tørrepladse ved Bergen, april 1900. 


1. Tørreplads. 


DD 
| 


Berget var bedækket med 14 dage gammel fisk. 
Overfladen  sopsmittet. Paa 7 m.” 11 sporer. 
Analysen af en fiskehætte eller flage viste 8 sop- 
sporer. Boden var ogsaa smittet. 

Fisken 14 dage gammel, laai stabler. Flager blev 
ikke benyttet, i deres sted anvendtes næver. Paa 
stedet fandtes ingen bod. Soppen var tilstede paa 
perset ro im overiade | fandt jeg 5 sop- 
sporer. Fra denne tørreplads haves en analyse 
fra 7de december 1899. Paa 6 kvadratmeter fand- 
tes da ingen sop, mens analysen fra april viste, 
at soppen nu var der. Her er den altsaa kommet 
til i mellemtiden, og da der ingen bod fandtes paa 
stedet og der heller ikke benyttedes flager ved 
tørringen, men ny næver, maa infektionen tilskri- 
ves raafisken eller fartøiet. 

Fra denne tørreplads haves ligeledes analyse fra 
7de december 1900. Paa 8 m.” overflade kunde 
jeg da ingen klipfiskesop paavise. Nærværende 
analyse giver for den samme overflade 106 sop- 
sporer... Her er den ligesom paa den foregaaende 
tørreplads kommet til i mellemtiden. Paa dette 
sted var pakbod. 

Blev for tiden ikke benyttet; der havde heller ikke 
været tørret fisk i de sidste 3 aar. Her fandtes 
ingen klipfiskesop. 

Fisken var her 14 dage gammel. Paa 5 m.* af 
bergoverfladen 15 sopsporer. Analysen af den 


tomme udvaskede jagt viste for 1 m.* overflade 


28 sporer. dJagten var udvasket dagen før, og 


24 Kr. Høye. [No. 7 


alligevel var der saa rigelig igjen med levedygtige 
| sopsporer. | 
6. Tørreplads. Her var fisken færdigtørret og indlastet i fartøi. 
Analysen af berget gav som resultat paa 4 m.? 

2 sopsporer. 


Disse tørrepladsanalyser er meget oplysende. De viser os, at 
tørrepladsen kan være fri for sop i vintermaanederne, og at soppen 
optræder igjen med den nye raafisk. Det viser sig, at sopmæne- 
den under tørringen tiltager udover sommeren og høsten, og at tørre- 
pladsene paa den tid spiller en meget væsentlig rolle i smitten. 

Den fisk, som tørres saa sent, blir under sin henliggen paa tørre- 
pladsen saa udsat for smitte fra bergoverfladen, at soppen ofte er 
temmelig udviklet, før den blir oplagt paa pakbod. 

Skjønt man ikke uden videre kan anvende det bevis, de oven- 
nævnte analyser giver os, paa alle tørrepladse, er man dog beretti- 
get til at nære sterk mistanke mod alle de paa tørrepladsen opførte 
skur og boder og de ved tørringen benyttede flager, presenninger 
ete. Ligesom pakboderne i byerne og alt hvad der forøvrigt kom- 
mer i berøring med klipfisken, er der en til vished grænsende sand- 
synlighed for, at alt dette ogsaa er besmittet med levedygtige sopsporer. 
Har man en tørreplads, hvor man driver tørring saa langt ud paa 
sommeren og høsten, at soppen viser sig paa fisken, mens den 
ligger paa berget, kan man være sikker paa, at man, hvis denne 
fisk blir lagret i boden, næste aar ligeledes faar sop paa sin 
fisk, selv om dens udvikling ikke foregaar saa hurtig, at man kan 
se den med blotte øine, det vil jo i væsentlig grad afhænge af tem- 
peraturen. 

Fra den første vaartørring fremover til høsten gaar de paa tør- 
repladsen beskjæftigede folk ud og ind i boden, alt hvad de tager 
i er besmittet med sop; deres klæder, deres redskaber. De første 
partier fisk afskibes. Paa grund af det kolde veir kommer de paa 
dem liggende sopfrø ikke til udvikling og fisken noteres som sopfri. 

Eftersom tiden gaar og veiret bliver varmere, gaar udviklingen 
raskere for sig. De paa enhver tørreplads tilstedeværende ofte 
mikroskopiske smaadele af fisk, der ligger igjen, udgjør tilstrække- 
lig næring for den haardføre og nøisomme plante, den flyver usyn- 
lig udover, bredes med lufttrækket, sætter sig fast overalt og er til- 
sidst over det hele berg. 


1901] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 25 


Naar saa et nyt fiskeparti 1 juli eller august ankommer, læg- 
ges det udover berget, og de tusind sporer, der findes spredt udover 
bergoverfladen, flyver op paa fisken og sætter sig fast der. Det er 
erunden til at soppen i varme fugtige somre kan optræde saa vold- 
somt allerede efter ganske kort lagring i pakbod. 


Tanganalyser. 


Da klipfisken en vis tid blir behandlet og lagret paa bergene 
nær ved stranden, laa det nær at undersøge den tang, som laa 
opskyllet her, for at faa konstateret om soppen vegeterede herpaa. 

Undersøgelsen kunde gjøres paa to maader; enten ved at ud- 
bløde tangbladene i vand og derefter inficere, eller ved at tage tan- 
gen hjem i steriliserede glasskaale og lade de muligens tilstedevæ- 
rende sopsporer faa anledning til at udvikle sig. Den sidste methode 
har hovedsagelig været anvendt, da det er den letteste, den som 
koster mindst bryderi og fordrer mindst redskaber. 

At dømme efter de omtrent 20 analyser, der har været gjort 
af tang fra de forskjelligste steder, er ikke klipfiskesoppen af synder- 
lig hyppig forekomst herpaa. 

Jeg har fundet den i tre analyser af tang fra forskjellige tør- 
repladse, deraf i de to meget rigelig; desuden har jeg fundet den 
i en tanganalyse fra et sted, hvor der ikke blev tørret fisk. I de 
øvrige analyser har jeg ikke kunnet paavise dens tilstedeværelse. 
Dette kan maaske for en del tilskrives de mange vanskeligheder, 
der ge sig i veien for dens paavisning her. 


Saltanalyser. 


Dr. JoHaN-OLsEN, der som før nævnt tidligere har beskjæfti- 
get sig med klipfiskesoppen, fremkom i mai, 1900 1 ,, Aftenposten* 
med nogle artikler, hvori han meddeler, at han har fundet klip- 
fiskesop paa spegekjød. Paa denne almindelig. kjendte omstæn- 
dighed bygger han den: paastand, at smitten skriver sig fra saltet, 
og at pakbodernes rolle er ganske underordnet. 

Gaar man nærmere ind paa sagen finder man, at der foreligger intet 
positivt bevis for at saa er tilfælde. Det er kun en hypothese, og 
det eneste dr. Joman-OLsEN anfører til støtte for sin theori er, at 
da klipfiskesoppen vokser saavel paa klipfisk som paa faarekjød, 
maa smitten skrive sig fra: det 'eneste, som disse ie MAG gr har 
fælles, nemlig saltet. 


| 26 Kr. Høye. [No. 7 


Dr. JoHaN-OLSENs analyser af saltet har hidtil givet nega- 
tive resultater. Doktoren oplyser ikke om, hvorfra han har taget 
det salt,han undersøgte, men lader forstaa, at det negative resul- 
tat nærmest var begrundet i analysens vanskelighed, skjønt aarsager 
jo ogsaa kunde være den, at det undersøgte salt virkelig havde været 
sopfrit. 

Analysens sikkerhed beror udelukkende paa substratet og paa 
fremgangsmaaden forøvrigt. Substratet maatte være saaledes beskaf- 
fent, at andre mikroorganismer end klipfiskesoppen vanskelig vilde 
komme til udvikling, mens det for denne sidste maatte frembyde 
alle mulige fordele. Gelatine er ubrugelig, da saltet gjør denne 
flydende, agar-gelatine er ligeledes tungvindt og heller ikke nogen 
videre gunstig næringsbund for klipfiskesoppen. Da jeg ved mine 
tidligere dyrkningsforsøg havde fundet, at grød var et gunstigt sub- 
strat for klipfiskesoppen, og da denne desuden er istand til at tage 
imod næsten hvilkensomhelst saltmængde, var det indlysende, at jeg 
her havde den bedste næringsbund. 

Principet i analysen er følgende: Den sterile grød saltes med 
en passende mængde af det mistænkelige salt — 14—16 %. Dette 
opsuges af erøden, og de eventuelle tilstedeværende sopsporer vil da 
i løbet af kortere eller længere tid komme til makroskopisk synlig 
udvikling. 


Analyser af fritliggende salt i pakbod. 


Analysens no. 


ll 60 gram Trapanisalt indeholdt 3000 sporer. 
2. GN & en 
3. Go ae SGD == 
4. od Se Ves sa 1820 19:33 


I tilsammen 246 gram salt fandtes 7200 sporer, hvil- 
ket udgjør omtrent 28800 sporer pr. kilogram. 
110 gram Trapanisalt nylig udlosset indeholdt 42 sporer 
48 — pakket i tønde, staaende i pak- 


bod 91 sporer. 


er SÅ 


Salt taget direkte fra skib i Bergen og Kristianssund. 


Analysens no. 
7 200 gram Trapanisalt indeholdt 44 sporer. 
8. 200 —- ee om 


1901] 


Undersøgelser over klipfiskesoppen. Ørg 


ON Tbizasalt — 78 == 
55 —, Cadizsalt — Å 
100 ==, Ibizasalt — VL 


Salt sendt direkte fra produktionsstedet i sterile 


bokser.) 


Analysens no. 


124 
13% 
14. 
15. 
EG. 


176 


Tkiejg 


Ts) 


150 gram Liverpoolsalt sopfrit. 


1858 9 (Fragesel == 
185 05 GA == 
500 15 5 sporer. 


Vest fra 7 forskjellige steder. 
No. 1. 25 gram salt sopfrit. 


SA ga 
SLO EE 
Nerd GL NES 
9 GE 9 Sr Sr 
9 6. 22 ” on) red 

Te EE 


9 
Cadizsalt fra 6 forskjellige steder. 
Salin no. 1. 46 gram salt sopfrit. 


EN NN 
De 
IG 
EN 
EG AE == 


. salt?) fra 3 steder. 
Salin no. 1. 58 gram salt indeholdt 169 sporer. 
ENE —- == 
SE —ØG  = 
. salt?) fra 3 forskjellige steder. 
Salin no. 1. 583 gram salt indeholdt 16 sporer. 
LL — AG = 


AE EE 


1) Steriliserede blikbokser lukket med kork blev sendt til forskjellige pro- 
duktionssteder og der fyldt og lukket samt. tilbagesendt pr. post. Jeg skylder 
generalkonsul i Lissabon herr grev Cronhjelm, konsul i Cadix herr Karl Segerdahl 


samt konsul i Trapani herr. Filippo Marino peeen tak for deres velvillige assi- 


stance ved besørgelsen af prøver. 
?) Se noten paa næste side. 


28 Kr. Høye. [No. 7 


20. Trapanisalt fra 7 forskjellige steder. 

Salin no. 1. 38 gram salt indeholdt 1 spore. 
Dy 5 
NNN 
NN — 

Salin no. 5. 64 gram salt indeholdt 0 spore. 
ENN 
ENG 

De «++. Salt!) fra 4 forskjellige steder. 

Salin no. 1. 13 gram salt indeholdt 0 sporer. 
EN — 
GREENE 
=o 

DÅ . salt!) fra 4 forskjellige steder. 


Salin no. 1. 18 gram salt indeholdt 0 sporer. 


=o GE 
NN — 
4 BE 
DE Trapanisalt taget fra pakbod 5 dage efter udlosningen. 
26 gram sopfri. 
DAR Ibizasalt, taget fra pakbod efter 10 maaneders lagrings- 


tid. 28 gram indeholdt 1025 sporer. Efter prøven 
udgjør sopmængden pr. kilo salt omtrent 35000. 

Af det samme salt haves analyse dengang det blev udlosset. 
Prøven blev da taget direkte fra lasterummet. 100 gram var da 
sopfrit. Efter 10 maaneders lagring i en sopbefængt bod indehol- 
der det samme salt, som. ved ankomsten hertil var sopfrit, 35000 
sporer pr. kilogram, Ved denne sidste analyse blev for tydeligere 
at demonstrere forskjellen prøven taget paa overfladen og ganske 
nær væggen. 


* 


Dr. Onav-JoHan OLsen har altsaa faaet ret i sin paastand, 
forsaavidt som der kan findes sop i saltet. Dette er imidlertid 
noget, som intet menneske nogensinde har tvilet paa. Ligesaalidt 
som nogen gjenstand, der ikke ved specielle foranstaltninger er be- 
skyttet mod luftens direkte berøring, er steril, ligesaalidt er: saltet 
det. Dette vil altid indeholde en del af de spirer, der svæver om- 

ED) Da det ikke er usandsynligt, at den usædvanlige sopbestand skyldes til- 
fældighed, har jeg anseet det for rigtigst ikke at angive disse” to saltsorters 
proveniens, før der foreligger flere analyser. å 


1901] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 29 


kring i luften, saaledes ogsaa klipfiskesoppen samt andre saltsoppe 
og saltbakterier. Det, som dr. JomaN-OLskn forcerede frem, var, at 
saltet var den væsefitligste smittekilde, det som skulde have skyl- 
den for soppens store udbredelse og at det videre arbeide mod sop- 
pen maatte bygges paa denne hypothese alene. 

At undersøge saltet, som laa i pakboderne, i den hensigt at 
søge efter soppen her, var jo aldeles overflødig, da de udførte ana- 
lyser af luft og støv fra pakboderne allerede havde bevist, at klip- 
fiskesoppen var der, og at soppen derfor selvfølgelig ogsaa maatte fin- 
des i saltet, som lavredes der. Jeg udførte imidlertid endel ana- 
lyser for at konstatere mængden og for at have en sammenligning 
med det salt, som blev taget paa de to foresaaende etaper, det netop 
ankomne skib og produktionsstedet. 

Hypothesens værdi afhang udelukkende af disse to sidste ana- 
lyser, særlig analyserne af saltet fra produktionsstedet; thi skulde 
det vise sig, at saltet paa produktionsstedet var saa inficeret som 
pakboderne, luften og støvet her, maatte dr. JoHan-QLsen faa ret 
i,at der maatte tages ganske andre forholdsregler mod soppen end 
de der kunde udledes af de hidtil gjorte forsøg. Ja, skulde det 
vise sig, at alt salt paa produktionsstedet var inficeret med sop i 
væsentlig grad, kunde vi vist gjerne opgive haabet om at udrette 
noget mod klipfiskesoppen; thi det vilde i den praktiske bedrift 
være umuligt at faa det sopholdige salt desinficeret. 

Jeg synes imidlertid, at man ved den blotte ræsonnering og 
ved henblik paa de praktiske forhold maatte indse det utænkelige 
I en saadan paastand. 

Ved Newfoundlandstfiskerierne anvendes Trapanisalti store mæng- 
der. Dette er ligeledes'en i Norge: meget benyttet: saltsort.:: New- 
foundlandsfisken blir imidlertid efter kyndige folks udsagn ikke an- 
greben af sop som den norske. Hvorledes skal dette forklares med 
hypothesen om, at smitten skyldes saltet? Og selv bortseet fra dette 
faktum, hvorledes skulde man forklare en saadan soprigdom i sal- 
tet? Hvor skulde al den:sop komme fra? Saltet er jo ikke noget 
næringsmiddel for soppen i egentlig forstand, den kan jo ikke udvikle 
sig her. Salt er et krydder, den maa have, men den kanikke leve 
udelukkende heraf. Saltet kan jo rimeligvis kun indeholde: sporer, 
men ingen fuldt udviklede ee og hvor «skulde en saa- 
dan sporerigdom komme fra? | 

Saltet' fremstilles Jo væsentlig: paa tre: Aalen 

Som stensalt ved udminering af kompakte afleiringer af salt: 
krystaller. 


30 0 KriHøye. [No. 7 


Som søsalt ved afdampning af søvand i store flade bassiner. 

Som kogt salt ved afkogning i store jernpander, fyldt med 
naturlig saltlage, pumpet op af naturlige underjordiske saltsøer. 
Liverpoolsaltet. 

Jeg er ikke istand til at finde nogen sandsynlig forklaring paa, 
hvorledes salt af den første og sidste kategori skulde indeholde 
nogen særdeles mængde af klipfiskesopsporer. 

Kommer man fire, fem meter ned i jordskorpen, finder man, at jor- 
den er steril, hvor der ikke findes specielle forhold som sure vand- 
sig 0. 1. Det er overalt en gjældende regel, at hvor næringsmæne- 
den aftager, der aftager ogsaa sop- og bakteriebestanden. Paa de 
høie bjergtoppe, i polaregnene indeholder luften langt mindre sop- 
og bakteriespirer end der, hvor mennesker til stadighed opholder sig. 
Hvor der ikke er føde, er der heller ikke liv, og da der i Hallein 
og Wieliczkas saltgruber vistnok ikke findes særlige oplag af lev- 
netsmidler, der kunde begunstige masseudvikling af soppen, kan 
den fornuftigvis heller ikke findes her andet end i spredte eksem- 
plarer. Heller ikke kan jeg tænke mig, at de underjordiske salt- 
søer ved Liverpool kunde være noget yndlingsopholdssted for sop- 
pen, og da dette salt til overflødighed blir udkogt af lagen, blir 
sandsynligheden for at det skal indeholde levende organismer abso- 
lut udelukket. 

Søsaltet kunde man tænke sig maatte indeholde mere heraf 
end de ovennævnte to saltsorter, men ogsaa her er omstændighe- 
derne ved fremstillingsmaaden saaledes, at man har vanskeligt for 
at antage, at saltet skulde indeholde flere sopsporer end de, som 
blev hidført af lufttrækket, medmindre der ved de enkelte sali- 
ner var specielle forhold tilstede, der begunstigede en masseudvik- 
ling af soppen. 

Søsaltet blir fremstillet ved afdampning af søvand i store flade 
beholdere gravet i jorden. 

Jeg kjender ikke til, hvor lang tid der hengaar, indtil alt vand 
er fordampet, men jeg antager ikke, at en saadan stadig mere og 
mere koncentreret saltopløsning udsat i ugevis for en brændende 
sol er skikket til at bevare vitaliteten hos de i søvandet tilstede- 
værende sop- og bakteriespirer, jeg tror heller det modsatte. Paa 
flere steder i Spanien og tildels i det sydlige Frankrig pleier de 
undertiden at stille vinen ud i solen i store glasflasker. De soler 
vinen for at gjøre den mere holdbar. Fremgangsmaaden er en 
variation af den bekjendte pasteurisering og| ligesaa effektiv, thi 


1901] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 31 


vinens temperatur i flaskerne gaar lige op til 50 og 549 C. hvil- 
ket er tilstrækkeligt til at svække mikroorganismerne saaledes, at de 
ingen skade kan gjøre. Fem til seks dages ,soling* er ialminde- 
lighed nok.) Jeg har ikke havt anledning til at maale tempera- 
turen i disse saliner, men jeg finder intet usandsynligt i, at tempe- 
raturen gaar op til 30—40 ? C., og et langvarigt ophold i en saa- 
dan temperatur er vistnok istand til at nedsætte sporernes vitalitet. 
ganske betydeligt. 

Men hvorfra skulde søvandets bestand af kliptiskesopsporer skrive 
sig? Søvandet er jo ikke soppens naturlige milieu, den kan jo ikke 
vokse her, den vil have en fast ikke altfor fugtig næringsbund, og 
faar den saa en lun og stille krog vel beskyttet mod vind og regn 
er alle betingelser tilstede for dens frodige udvikling, men et saa- 
dant milieu kan den ikke finde i søen eller paa søen. 

Det færdigtørrede salt kan derfor fornuftigvis ikke indeholde 
mere sop og bakterier end de, som luften afsætter og de i søvan- 
det omkringsvømmende spirer, som maaske ikke tog uogen skade 
af afdampningen i salinerne. Denne slutning, som man rent ræson- 
nerende kommer til, stemmer med det resultat, de forangaaende ana- 
lyser giver os. 

Af 10 prøver Liverpoolsalt, taget direkte fra produktionsstedet, 
var de 9 sopfrie. Den tiende indeholdt 10 sporer pr. kilogram salt. 

6 prøver Cadizsalt var sopfrie. 

Af 8 prøver Trapanisalt var 6 sopfrie, de øvrige 2 indeholdt 
henholdsvis 26 og 100 sporer pr. kg. 

Af 7 prøver .... salt var 3 sopfrie, de øvrige indeholdt 
henholdsvis 67, 304, 190 og 280 sporer pr. kg. 

Af 7 prøver .... salt var 4 sopfrie, de øvrige indeholdt 
henholdsvis 2873, 40 og 2125 sporer pr. kg. 

Tages analyserne af saltet fra produktionsstederne underet, 
fremkommer som middeltal medregnet de to ugunstigste analyser 
160 sporer pr. kg. 

Analyserne af Trapani-, Cadiz- og Liverpoolsaltet tilsammen 
giver for en undersøgt mængde af 1732 ør. i 24 prøver som middel- 
tal 6 sporer pr. kg. 

Middeltallet af analyserne af saltet, taget direkte fra skib i 
norsk havn, er 256 sporer pr. kg. 

Det tilsvarende tal for det i boderne i længere tid lagrede salt 
udgjør 28800 sporer pr. kg. 


1) DirGo SoLER: La vinificacion. 


39 Kr. Høye. PG, 7 


Stigningen er som man ser umaadelig, og der er ingen anden 
maade at forklare det paa, end at det er pakboden, som smitter 
saltet, pakboden med sine millioner af sporer spredt udover gulv 
og vægge. Analyse. no. 24, som er udført efterat foranstaaende er 
skrevet, giver os et uomstødeligt bevis herpaa. 

Det viser: sig altsaa, at saltet paa produktionsstedet ogsaa kan 
indeholde klipfiskesop, i enkelte tilfælde i ikke saa liden grad. 
Dette er imidlertid ikke paa langt nær tilstrækkeligt til at begrunde 
dr. JoHAN-OLSENS hypothese; thi vi ser, at den gjennemsnitlige 
sopmængde i pakbodsaltet udgjør det tidobbelte af den enkelte ugun- 
stigste analyse af salt fra produktionsstedet og 180 gange saa me- 
get som den gjennemsnitlige sopmængde i alle analyser fra produk- 
tionsstederne. Dertil kommer, at sopmængden i de forskjellige salt- 
sorter er høist ujevn. Antallet af de sopfrie analyser er større 
end de inficerede, 28 mod 10. Den undersøgte mængde sopfrit salt 
er ligeledes større end den inficerede, 1270 gr. mod 925. 

Disse 925 gr. sopholdigt salt kan inddeles 14 kategorier med 
stigende sopmængde. NO 

1. Kategori 500 gram med 5 sporer.» 


2. == NDD ==" => 9 == 
3. er P57 02 MO 0 
4. sa Mom 20 == 


Sopmængden 1 saltet af første kategori er saa mine) at DR 
tet i praktisk henseende maa betragtes som sterilt. 

Saltet i anden kategori med. 63. sporer pr foreløbig 
passere. 
Saltet i tredie kategori med en bestand af 280 sporer pr. kg. 
er mistænkeligt, medens saltet i fjerde kategori med 2557 sporer 
pr. kg. maa betegnes som sterkt inficeret og utjenligt til brug. 

Vi har altsaa af en samlet mængde af 2191 gr.'undersøgt salt 
272 er., som er saa smittet, at det er utilraadeligt at bruge det. Tmid- 
lertid er forholdene ved analyse no. 18, 1 og 3 samt no. 49, I, 2, 3 
saaledes, at det hele giver indtryk af at være etundtagelsestil- 
fælde; som kræver: bekræftelse, før man bygger op nogen hypothese 
herpaa.. Da jeg saa disse mistænkelige analyser, fik: jeg nye piø- 
ver /sendt fra. samme sted, og disse viste sig at være delvis sopfrie 
og delvis ubetydelig inficerede. (Analyse no. 21 og 22). Dette 
bestyrker 'mig' i den opfatning, at der enten er specielle forhold 
tilstede ved en bestemt salin eller at de tagne prøver paa en eller 
anden maade er blevne inficerede, dette er imidlertid node som 
vil blive nøiagtig undersøgt senere. 1 | 


1901] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 33 


Resultatet af analyserne fører til følgende slutninger: 

1. Saltet paa produktionsstedet er under almindelige omstæn- 
digheder sopfrit, i enkelte tilfælder er det inficeret, men for det 
meste i saa liden grad, at det ikke kan antages at have nogen 
indflydelse paa smitten under de nuværende forhold. 

2. Sopmængden i det i boderne lagrede salt staar i direkte 
forhold til bodens sopbestand og lagringstidens længde. Saltning 
med saa sterkt inficeret salt kan ikke andet end begunstige en hur- 
tig og rigelig udvikling af soppen. 

Saltanalvyserne peger altsaa i samme retning som pakbodsana- 
lyserne. Hovedfeilen ligger i pakboderne. I arbeidet mod klip- 
fiskesoppen maa man regne med disse. Man kan ikke komme dem 
forbi. Jeg forstaar ikke, at en sopforsker som dr. JoHAN-QLSEN 
kan opfatte denne sag saa ensidig, at han vil bygge forholdsreg- 
lerne mod soppen paa sin theori om saltet alene. 

De 5 analyser af salt, taget direkte fra skib, gav som middel- 
tal for en undersøgt mængde af 665 gr. 256 sporer pr. kilogram. 
To af prøverne med 300 er. salt var sopfrie. 

Disse analyser kan der endnu siges lidet om, dertil er de for 
faa. Efter min mening bør der iverksættes talrige analvser af salt, 
taget fra skib her for at faa rede paa saltets beskaffenhed i myko- 
logisk henseende ved ankomsten. Det er jo af stor interesse for 
os at faa vide, hvorledes saltet er, naar vi tager imod det. 

250 sporer pr. kg. kan vistnok virke skadeligt ved at fisken 
paa et saa tidligt stadium blir sopsmittet. Utænkeligt er det ikke, at 
en del af disse sporer. fjernes ved vaskning, dette er imidlertid 
noget, jeg ikke har positivt kjendskab til, og da hypotheser i denne 
sag er af lidet værd, skal jeg ikke opholde mig herved. Faktum 
er, at denne smittekilde i intensitet staar saa betydelig tilbage for 
vore pakboder og tørrepladse, at det vilde være at begynde fra. 
den gale ende, om vi tog fat her først. 

I vort arbeide mod soppen maa vi tage hensyn til alle de for- 
hold, der spiller ind, det er umuligt at arbeide paa basis af theorien 
om én smittekilde. Pakbod, tørreplads, redskaber, salt, fartøi, alt 
maa tages med i beregningen, hvis kontrollen skal blive effektiv. 
Isærdeleshed naar vi ved analyserne er blevne opmerksomme paa, 
at der ikke er en konstant, men mangfoldige skiftende smittekilder. 
En gang er det boden, en anden gang saltet, en tredie tørreplad- 
sen. Jeg tror,at det er denne skiftning i smitten, som delvis er 
aarsag til det mystiske og uforklarlige ved klipfiskesoppens optræden. 


34 or Kr. Høye. [No 


Ve Kort oversigt over de praktiske resultater. 


De gjorte undersøgelser fører til følvende slutninger: 

1. Pakboderne, saavel de i byerne som de paa tørrepladsene, 
er til stadighed smittet med sop i større og mindre grad, selv de 
som 1 aarevis ikke har været brugt til lagring af klipfisk og selv 
i de rum, som har undergaaet den almindelige rengjøring. 

2. Fartøier, baade, redskaber, flager, næver, not og det i 
boderne liggende salt er ligeledes smittet med sop. 

3. Tørrepladsene, især de hvor tørringen foregaar langt ud paa 
efteraaret, er ofte temmelig sterkt smittet med klipfiskesop, de spil- 
ler derfor en meget væsentlig rolle i smitten. Bergene kan være 
fri for sop i vintermaanederne, og denne optræder atter sammen 
med den nye sending raafisk fra Lofoten. 

4. Den vask og rengjøring, som boder, fartøier og redskaber 
gjennemgaar, er paa langt nær tilstrækkelig til at fjerne eller uska- 
deliggjøre klipfiskesoppen. 

5. Det salt, som anvendes, er ofte!) saa sopbefængt, ai 
alene infektionen herfra under saltningen maa forudsættes istand 
til uden yderligere smitte fra tørreplads og pakbod at fremkalde 
en rigelig vegetation paa fisken. 


Enderesultatet blir følgelig, at det under de nuværende for- 
hold og i den praktiske bedrift er saagodtsom umuligt at fremstille 
sopfri fisk d. v. s. fisk der er fri for sopsporer. Fra fisken bliver 
trukket op af søen, til den gaar over paa forbrugernes hænder, føl- 
ger soppen med; thi alt, hvad fisken kommer i berøring med, er 
sopsmitttet. Smitten kan finde sted paa alle stadier af behandlin- 
gen: ved saltningen, paa tørrepladsen, i fartøiet, under lagring i pak- 
boden i byen. Den tidligere eller senere tilsynekomst af soppen 
og dennes vækstform vil derfor afhænge af tidspunktet for infek- 
tionen og dennes rigelighed, fiskens beskaffenhed, den omgivende 
lufts temperatur og fugtighedserad, forholdene i lagerrummet, alt i 
alt af omstændigheder, der virker hemmende — eller befordrende 
— paa soppens udvikling. 


1) Dette er især tilfældet med salt, som har ligget længere tid i pakbod. 


| 
| 
I 
i 


1901] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 35 


Hvilke midler skal der nu tages tilhjælp mod klipfiske- 
soppen? 


Før jeg gaar nærmere ind herpaa, skal jeg faa lov til at om- 
tale sagens standpunkt, dengang dr. BruncHorst for tolv aar 
siden afsluttede sit arbeide over soppen. 

Hr. BruncHorst hævdede, at pakboderne var de væsentligste 
smittebærere og at man maatte sørge for at holde disse rene; kunde 
man det, vilde soppens herjinger stanses eller ialfald betydelig ned- 
sættes. Til iverksættelse af dette formaal anbefalede doktoren efter 
flere forsøg hermed svovlrøgning som et billigt og effektivt desin- 
fektionsmiddel.") De forsøg jeg har gjort hermed bekræfter dette. 
Sovlrøg, med anvendelse af 30 gr. pr. kubikmeter, dræber soppen 
hurtigt og sikkert, selv i aldeles tør tilstand. Dette middel blev 
nu forsøgt i praksis og efter sigende med negativt resultat. Imid- 
lertid foreligger der intet skriftligt om disse praktiske forsøg, og da 
de alle er gjort uden bistand af sagkyndig, er det følgeligvis umu- 
liet at bygge tilforladelige slutninger paa disse ukontrollerede for- 
søg. Da dr. BruncHorst anbefalede denne forholdsregel, gik han 
ud fra, at pakboderne i byerne var de væsentligste smittebærere; 
imidlertid er det ved de seneste undersøgelser godtgjort, at klip- 
fisken fra tørrepladsen kan være saa smittet med sop, at der ved 
den alene og uden yderligere smitte fra pakbod kan fremkomme 
rigelige vegetationer paa fisken. Boden paa tørrepladsen er 
nemlig ogsaa smittet med sop. Det er maaske denne omstændig- 
hed, som i enkelte tilfælde har bevirket det tilsyneladende nega- 
tive resultat af svovlrøgningen. Denne kunde selvfølgelig ikke 
dræbe de usynlige sporer, der laa paa den fisk, som efterpaa blev 
lagt ind i det afsmittede rum og som havde sin sopbestand enten 
fra tørrepladsen eller fra en anden pakbod. Og det er indlysende 
af liden betydning at afsmitte en pakbod for efterpaa at tage sop- 
befænet fisk derind eller ved aabning af luger og døre at inhalere 
skyer af sporestøv fra naboens fiskebørstnine. 

Nu er det saa, at der blandt de handlende og praktisk kyn- 
dige slet ikke altid hersker saadan usikkerhed med hensyn til valg 
af det middel, der skulde befri landet for soppen, som man efter 
omstændighederne skulde være tilbøielig til at tro. Skjønt der 


1) Omkostningerne skal ikke afskrække nogen. Disse vil ved afsmitning af 
et rum paa 300 kubikmeter beløbe sig til kr. 3.60. 


| 36 Kr. Høye. [No. 7 


naturligvis ogsaa herom forekommer forskjellige meninger, hersker 
der dog blandt kjøbmændene stor samstemmighed om, at man behø- 
ver blot at perse og tørre sin fisk godt, saa blir man fri sop. Det 
bestrides rigtignok af flere praktisk kyndige, men man hører paa- 
standen ofte og temmelig bestemt udtalt. 

Da det paa grund af svigtende kontrol er umuligt for den 
praktisk interesserede at levere et videnskabelig holdbart bevis for 
sin paastand kan vi kun holde os til de kontrollerede forsøg, som 
har været gjort hermed.) Resultatet af dette forsøg peger i nega- 
tiv retning. Ligeledan gik det med et forsøg, jeg gjorde med Færø- 
fisk, der efter manges sigende ikke tar sop. Den blev ogsaa an- 
orebet. 

For den, som kjender til soppens natur, staar det som noget 
rent utroligt, at der i den store praksis skulde findes behandlingsmaa- 
der, der trods rigelig infektion skulde gjøre fisken uskikket til næ- 
ringsbund for soppen. Det maatte isaafald nærmest være gift man 
tog sin tilflugt til, og det er jo noget som forbyder sig selv. Naar 
soppen trives særdeles godt paa substrater, der har en saa forskjel- 
lig kemisk sammensætning som kliptisk, grød, spegekjød, tang, der 
alle har en meget variabel vandgehalt, har vi lidet haab om ved 
variationer i pressing, tørring, vaskning at faa fisken laget saale- 
des, at soppen, naar den kommer paa, ikke én gang vil komme til 
synlig udvikling. Salt er dens første fordring, og saalænge klip- 
fisken har nok af dette stof i sig, vil den ogsaa være et velkomment 
substrat for alle omkringflyvende sopsporer. 

Den velpersede og veltørrede fisk er ikke bedre beskyttet mod 
smitte end anden daarlig behandlet, og soppens fremkomst paa den 
tørre fisk reduceres derfor kun til et tidsspørgsmaal, idet soppen 
paa den tørre fisk tager meget længere tid til sin udvikling, under- 
tiden kanske saa lang tid, at fisken blir spist, før soppen kommer 
synlig frem. Da desuden denne foranstaltning aldeles ikke vil bidrage 
til at formindske sopbestanden paa vore pakboder og smitten paa tør- 
repladsene, har den kun værdi som et led i den kjæde af forholds- 
regler, som bør tages imod soppen, men formaar alene intet over- 
for plagen. 


1) Refererer sig til et forsøg, der blev gjort med fisk, der blev behandlet paa 
tre forskjellige maader og derefter henlagt paa pakbod, hvor de blev liggendei 
15 maaneder. Ved undersøgelsen viste det sig, at alle tre prøver uden forskjel 
var sterkt angrebne af støvagtig sop. Den ene af de tre prøver var tørret paa 
en hylde ved en ovn og var følgeligvis tør som pergament. 


19011 Undersøgelser over klipfiskesoppen. Biri 


Et andet middel, som har været nævnt, er præparering af fisken 
med antiseptiske stoffe, for derved at gjøre denne uskikket til 
næringsbund for soppen. Efter min formening er dette det sidste 
man bør eribe til. Det er saa sin sag at behandle et næringsmid- 
del med giftige stoffe, og at overlade præparering af næringsmidler 
hermed til det personlige skjøn gaar ikke godt an. Forøvrigt kjen- 
der man ikke noget stof, der forener de tre egenskaber, man her 
maatte fordre, nemlig: Giftighed for soppen, billighed og ufarlig- 
hed for mennesket. 

Borsyre er saavidt jeg ved det eneste, som her i landet har 
været gjenstand for forsøg under videnskabelig kontrol.*) Dette 
middels anvendelse er imidlertid udelukket af den grund, at tilsæt- 
ning heraf til næringsmidler ligesom salicyl er forbudt i flere lande, 
da det i større mængde antages at virke skadelig paa organismen. 


Det fremgaar af det forangaaende, at man ved det fremtidige 
arbeide imod klipfiskesoppen ikke kan tage sigte paa en enkelt af 
de foranstaltninger, som har været anbefalet mod soppen, uden at 
tage hensyn til alle de ved de vekslende smitteforhold medvirkende 
faktorer. Jeg tør sige, at naar der hidtil har været gjort saa mange 
mislykkede forsøg i arbeidet mod soppen, har dette sin grund i 
ubekjendtskab med de faktiske forhold, man har ikke anet soppens 
umaadelige udbredelse. Dens spirers usynlighed giver den jo en 
absolut overlegenhed over os. Sopspørgsmaalet er saa indviklet, at 
man, hvis der skal være haab om at udrette noget, maa gaa frem 
med den mest minutiøse kontrol i arbeidet. 

Der er to maader, hvorpaa man kan gaa frem imod soppen. 
Her som i lægevidenskaben har vi to methoder til vor raadighed, 
den aseptiske og den antiseptiske. Der klæber mangler ved dem 
begge, og det blir vistnok her som i kirurgien; vi kan ikke ube- 
tinget sverge til den ene af dem, vi blir vistnok nødt til at anvende 
dem i forening, eftersom forholdene kræver det. Efter min forme- 
ning bør vi saavidt som muligt arbeide aseptisk, saaledes at det 
normale blir, at fisken under sin behandling og lagring er sopfri 
og at vi reserverer antiseptica (svovlrøg) til de enkelte tilfælde, hvor 
det sjælder at ødelægge sporerne eller de spirende vegetationer paa 
et mistænkeligt parti fisk, samt til at desinficere pakboder, fartøier ete. 


1) Dr. BRUNCHORSTS afhandling om klipfiskesoppen. N. Fiskeritidende 1889. 
7 


38 - Kr. Høye. [No. 7 


Det første vitale spørgsmaal er nu: Kan dette iverksættes uden 
altfor kostbare indretninger? Det er nemlig absolut nødvendigt, at 
de foranstaltninger, som udryddelsen af klipfiskesoppen kræver, er - 
saa billige, at det lønner sig at arbeide hermed. 

Det næste spørgsmaal er, hvorledes disse foranstaltninger skal 
-udføres. 

Noget omkostningsoverslag over, hvad dette vil koste, er det 
mig paa sagens nuværende standpunkt umuliet at give; men da det 
ved analyserne er klargjort, at klipfiskesoppen udenfor de steder, 
hvor der arbeides med fisk, ikke er saa hyppig forekommende, tror 
jeg ikke, at det vil medføre særlig kostbare foranstaltninger. 

Det er imidlertid ønskeligt, før man bringer de videnskabelige 
theorier ud i praksis, at der igangsættes forsøg i en saadan maale- 
stok, at de derved indvundne erfaringer derefter direkte kan ud- 
nyttes i den praktiske bedrift. Jeg tror, at tiden endnu ikke er inde 
for praktikeren til at iganvsætte forsøg hermed uden videnskabelig 
kontrol. Jeg er bange for, at forsøg, som foretages uden kyndig 
kontrol, vil strande og derved øge mismodet endnu mere. Dette 
har været tilfælde med alle de forsøg, som hidtil har været gjort i 
denne sag uden videnskabelig kontrol. Det vilde jo være en anden 
sag, om en fiskeeksportør eller en anden i branchen direkte interes- 
seret vilde arbeide sammen med en kyndig mykolog paa løsningen 
af dette spørgsmaal. Hvis praktikerens synsmaader kunde bringes 
i overensstemmelse med videnskabens fordringer, vilde herved kunne 
opnaaes et frugtbart samarbeide. Den største hindring for sopspørgs- 
maalets løsning er den mur af forudfattede meninger, som staar ivelen 
for enhver forandring i de bestaaende forhold. 

Angaaende de førnævnte forsøg skal jeg udtale følgende: 

Da selve livsprineipet ikke tilsteder udvikling af liv uden til- 
stedeværelse af de for hver organisme specielle spirer, maa Vi slaa 
fast, at kan vi under fiskens behandling og lagring holde sporerne 
borte, vil denne fisk ikke angribes af sop. Det er denne sats, som 
maa bevises i det store, før vi kan gaa videre i denne sag. Gaar 
vi ud fra: Et fiskefartøi er bleven ordentlig desinficeret, det har 
derefter modtaget direkte fra damperen saltet, som enten er sop- 
frit eller indeholder en ved analyse bestemt mængde sopsporer, det 
reiser til fiskepladsen, kjøber sin fisk, salter denne paa almindelig 
Vis, relser saa til en tørreplads, som er mykologisk analyseret og 
sopfri, og blir fisken efter behørig tørring lagret i en sopfri bod, 


1901] Undersøgelser over klipfiskesoppen. 39 


vil denne fisk efter 3 eller 6 eller 9 maaneders lagring enten være 
sopfri eller indeholde: 
1. Endel af de sporer som saltet muligvis indeholdt. 
2. Det antal sopsporer som er tilkommet gjennem luften under 
behandlingen. 

Ved et saadant forsøg vil vi faa bragt paa det rene, hvilke 
udsigter der vil være for den praktiske bedrift, uden kostbare for- 
holdsregler, kun ved iagttagelse af enkle forskrifter, at kunne fri 
sig for soppen. Det vil blive oplyst, hvorledes klipfisk, som holdes 
fri for smitte fra tørreplads og pakbod, under en udstrakt lagrings- 
periode vil forholde sig i mykologisk henseende. De kontrollerende 
analyser vil meddele os, hvorvidt der foregaar infektion fra andre 
hold end pakboder og tørrepladse, i saa tilfælde hvorfra den kom- 
mer og i hvilken mængde. Kort sagt et saadant forsøg vil give 
os en hel række værdifulde oplysninger, som ikke kan faaes paa 
anden maade. 

Hvis denne fisk, hvad der er al udsigt til, viser sig efter endt lag- 
ringstid at indeholde betydelig mindre sop end anden paa alminde- 
lig maade behandlet, er veien for det videre arbeide dermed given. 

Dette er efter mit syn paa sagen den maade, hvorpaa arbel- 
det bør føres. Hovedmomentet i denne sag er smitten, den maa 
først bringes ud af verden. De øvrige punkter som pressing, tør- 
ring, spøresmaal»om jventilation eller ikke-ventilation af lagerrum- 
mene etc. er underordnet. Dette er en sag, hvis praktiske gjen- 
nemførelse vistnok vil tage lang tid. Man se blot hen til, at det 
nu er over 12 aar siden dr. BRUNCHOrsST paaviste soppens udbredelse 
ved smitte og påakbodernes smittefarlighed, og det er ikke trængt 
dybere ind i bevidstheden, end at man tildels møder sterk modstand, 
naar man hentyder hertil nu. 

Defvidenskabelige theoriers udførelse i praksis gaar ialmindelighed 
langsomt for sig og vanskelighederne blir især store her, hvor varen 
paa de forskjellige udviklingsstadier fra raafisk til holdbar tørfisk 
og videre fremover passerer gjennem saa mange hænder. 


Forklaring til figurerne. 


Pee 
a—d. klipfiskesop dyrket i 10 "/o saltholdig gelatime. a 2den, 
b 3die, c 4de, d 16de dag. e de afsnørede sporers spiring uden 
celledeling. f den fuldt udviklede myceldannende vegetation. 


pi: 
Klipfiskesop fra tang dyrket i 10 % saltholdig gelatine. 
a 2den dag, b 4de, c 6te, d 9de, e Ille, f K6deee 
h 24de, i 29de, k 34te, I 60de dag. 


Pi, 


Å. klipfiskesop voksende paa fugtig fisk ved lav temperatur. 
B. samme sop, af den under Å afbildede kultur, voksende i 
10 % saltholdig gelatine. 


PIET: 
1 a, b, 6, d. Tangsop b dyrket i 10 % saltholdig fiskesuppe. 
a 2den, b 3die, c 5te dag. d brudstykker af hyferne 20de dag 
med begyndende celledeling. 
2 a spirende klipfiskesop. 2 b spirende tangsop b. 
3 å brudstykker af klipfiskesopvegetationer paa tør fisk. 


PL 


1. En med spirende klipfiskesop besat trevl fra en væg i en 
bod. 120 ganges forstørrelse. 

2 a, b, c, d. Tangsop å dyrket i 10 % saltholdig fiskesuppe. 

3 a,b. Tangsop åa dyrket i 10 % saltholdig fiskesuppe. 120 
ganges forstørrelse. | 

3 c. Samme sop fra samme udsæd dyrket paa steriliseret fisk. 

4. Hyfetraad fra en klipfiskesopvegetation i 10 %/o saltholdig 
gelatine. Celledeling 7 maaneder efter udsaaningen. 

5. Fruktificerende klipfiskevegetationer (se pag. 6, 5te fors.). 

6. Med klipfiskesoppen beslægtet form, 39 g. forst. (se pag. 17). 


Bergens Museums Aarbog 1901. 
No. 8. 


Faunistiske og biologiske notiser 


vedkommende 


Hardangerviddens lepidopterfauna. 


Af 


O. J. Lie-Pettersen. 


, 

n 
' 
» 


Bl... mange af Mellem- og Syd-Europas fjeldkomplekser 
allerede forlænest har været gjennemsøgt og stadig besøges af en 
mængde entomologer, som udrustet med alle nutidens hjælpemidler 
har ryddet op 1 den alpine insektfaunas forskjellige grupper, ligger 
de fleste af vore hjemlige høifjeldstrakter endnu saagodtsom ukjendte 
i entomologisk henseende. Kun paa nogle faa steder har der været 
gjort forsøg paa at bringe lidt rede for enkelte gruppers vedkom- 
mende; men til en systematisk gjennemforskning af vor alpine insekt- 
fauna har tiden ikke strukket. 

Vort Land har nemlig ingen rigdom paa entomologer, og den 
hærskare af dilletanter og samlere, som i saa høi grad understøtter 
de europæiske fagmænds forskningsarbeide med sin ofte ret bety- 
delige samlevirksomhed, er hos os en ganske ukjendt foreteelse. Her 
har de faa mænd, som har ofret sin tid og sin interesse paa det 
entomologiske studium, saagodtsom udelukkende været henvist til 
sine egne indsamlinger, har maattet rydde sit felt alene og har 
dertil ofte havt mange og store vanskeligheder at kjæmpe mod. 

Det temmelig ufuldstændige kjendskab til insektfaunaen i vore 
lavere egne har ogsaa skaffet de norske entomologer mere end nok 
at gjøre 1 lavlandet, og det er derfor kun nogle enkelte gange, de 
har søgt op i høiderne for under et kort besøg at kaste et blik paa 
det liv, som rører sig deroppe. Og dog har den alpina fauna ogsaa 
hos os sine mange interessante sider, om den end ikke kan siges at 
betegne et saa vel aferænset faunistisk gebet og heller ikke paa 
langt nær frembyder en saadan rigdom paa rent alpine elementer 
som for eksempel det schweitziske alpegebet. 

Paa grund af vort lands nordlige beliggenhed faar faunaen i 
det sydlige Norges høifjeldstrakter en langt større lighed med den 
arktiske end med de sydligere alpetrakters, der ligger mere isole- 
rede og i klimatisk henseende mere distinkt adskilt fra lavlandets. 


4 O. J. Lie-Pettersen. [No. 8 


Hos os gaar de alpine former med den voksende bredde stadig lavere 
og lavere nedover fjeldsiderne, saa at vi ved grændsen af det ark- 
tiske omraade endog finder dem helt nede ved havet. Jeg skal i 
denne forbindelse minde om, at selv et saa udpræget alpint insekt 
som Psodos corasine i det vestlige Norge er paatruffet helt nede i 
lavlandet og at de fleste af høifjeldets rbopalocerer samtidig er 
almindelige lavlandsformer. Og selv for de mere udpræget alpine 
arter er høidegrænsen, ialtfald paa Vestlandet, yderst vanskelig for 
ikke at sige umulig at angive. Da imidlertid som foran bemerket 
den entomologiske høifjeldsforskning hos os endnu kun har kun- 
net skaffe liden rede i disse forholde skal jeg i nærværende 
redegjørelse ikke gaa nærmere ind herpaa, særlig da jeg til løsnin- 
gen af disse spørgsmaal kun har et ringe bidrag at yde. Derimod 
skal jeg, idet jeg her skal redegjøre for de foreløbige resultater af 
mine forrige sommer (1900) foretagne undersøgelser af Hardanger- 
viddens sommerfuglefauna, fæste opmerksomheden ved en anden 
overensstemmelse mellem det sydlige Norges alpine og den arktiske 
fauna, den nemlig, at de her forekommende former er tilbøielig til 
at optræde i et forbausende stort antal individer. De forholdsvis 
faa former, som har formaaet at lempe sig efter de ugunstige kli- 


matiske forholde — den lave gjennemsnitstemperatur, nedbørens 
mængde og beskatfenhed, den langvarige snebedækring og den sta- 
dig herskende blæst — har nemlig her til gjengjæld et langt videre 


felt at brede sig paa end i lavlandet med sin større formrigdom og 
deraf følgende skarpere konkurranee mellem arterne. Og hertil 
kommer ogsaa som en særdeles vigtig omstændighed, at dette ogsaa 
er tilfældet med floraen, hvoraf Jo som bekjendt insektfaunen paa 
det nøieste er afhængig. 

Der er heller intet indtryk, som i den grad har fæstet sig 1 
min erindring fra mit ophold i den af Bjoreia gjennemstrømmede, 
ved sin naturskjønhed og rige vegetation udmerkede Syssendal, end 
den enorme rigdom paa individer, hvori enkelte sommerfuglearter 
her optraadte. Man faar en svag forestilling om det liv, der myl- 
drede mellem lyng, dvergbirk og vidjekrat og over de rigt blom- 
stersmykkede marker, naar jeg her vil anføre, at jeg om aftenerne 
eller paa regndage i flæng kunde plukke græsstraa eller blomster, 
hvorpaa der sad lige op til 8 eksemplarer af Lycæna argyrognomon, 
eller naar jeg meddeler, at jeg paa en forholdsvis liden tue af den 
almindelige røslyng (Calluna vulgaris) kunde tælle op til henved 
et halvt hundrede individer af denne sommerfugl. Jeg har vistnok 


* 


1901] Hardangerviddens lepidopterfauna. 5 


ogsaa i lavlandet fundet denne Lyecæna-art overordentlig rig paa 
individer, saaledes i Lærdal i Sogn sommeren 18977); men selv de 
masser, jeg der iagttog, taaler ingen sammenligning med de uhyre 
Skarer, som i solskinnet tumlede sig over Hardangerviddens lyng- 
marker. Ikke heller var nogen af de andre lycænider paa langt 
nær saa talrige, ja L. icarus og Polyommatus phlæas var — ialt- 
fald under mit ophold der — ikke engang saa rigt repræsenteret 
som gjennemsnitlig i lavlandet, medens derimod Polyom. hippoto? 
rigtignok maa betegnes som hyppig, især paa de egentlige engmar- 
ker, uden at der dog var tale om nogen egentlig masseoptræden. 

Den eneste pieride, der var at se paa den af mig besøgte stræk- 
ning, Colias palæno, var heller ikke synderlig rig paa individer, 
medens af nymphaliderne Argynmis aglaja næsten konkurrerede med 
L. argyrognomon i talrighed. Aldrig har jeg — ikke engang til- 
nærmelsesvis — nogensteds seet en saadan rigdom paa disse præg- 
tige, hurtigflyvende sommerfugle; engene i Syssendalen bogstavelig 
talt vrimlede af dem; og uagtet de som bekjendt i almindelighed 
er meget sky og vanskelig at fange, kunde jeg her enkelte dage 
faa op til 4—5 stykker i nettet ved et eneste slag. Jeg fangede 
ogsaa et betydeligt antal saagodtsom daglig for at faa konstateret, 
hvorvidt der ogsaa muligens kunde være andre arter iblandt, men 
Jeg fik stadig kun aglaja. Derimod var paa myrene og i de høiere 
liggende lyngmarker Å. pales var. arsilache temmelig almindelig at 
se uden egentlig at kunne betegnes som talrig, og af Å. euphrosyne 
tog jeg kun to sterkt medtagne eksemplarer i et vidjekrat. Disse 
to individer har sandsynligvis været resterne af denne art, hvis fly- 
vetid ialmindelighed falder tidligere paa sommeren. 

Om den mængde nesselsommerfugl (Vanessa wrticæ), som maa 
have fløiet her tidligere paa sommeren, vidnede de store mængder 
af larver, der fandtes paa neslepartierne omkring sæterhytterne, 
hvor denne planteart merkelig nok sjelden savnes. Om sommer- 
fuglen i denne høide orker at udvikle to generationer saaledes som 
i lavlandet, anser jeg for meget tvilsomt. De larver jeg saa, var 
neppe nok halvvoksne, mange var ganske nyklækkede, i slutten af 
Juli, og jeg skulde derfor være tilbøilig til at tro, at det er dette 
kuld, der leverer de overvintrende pupper. Af selve sommerfuglen 
saa jeg heller ikke andet end mere eller mindre sterkt fløine eks- 


1) Omtalt i min afhandling om Lærdalsfaunaen i B. M. Aarb. for 1897. 


6 O. J. Lie-Pettersen. [No. 8 


emplarer; men af saadanne var der ved min ankomst (i de første 
dage af juli) ikke saa lidet. 

Af de to observere satyrider!) var Erebia lappona. der jo er 
en udpræget alpin art, særlig hyppig mellem 2500 fod og 4000 fod 
og saaes ofte siddende ubevægelig, næsten som 1 dvale paa snefon- 
nerne. Paa begge skraaninger af den til ,.Jøkelen* førende Isdal 
fløi den især i mængde i dverkbirk- og vidje-snaret, som her paa 
store strækninger dækker bunden. Dens nære slægtning E. ligea, 
som ikke gjerne overskrider birkebeltet, var især rigelig forhaanden 
i birkelierne, hvor det myldrede af dem i alle solbakker. De før- 
ste eksemplarer observerede jeg Sde juli, og i løbet af omtrent en 
uge havde arten udfoldet en individrigdom, som var næsten fæno- 
menal. Den syntes at kulminere omkring midten af maaneden, og 
efter denne tid var det sjeldnere at finde ganske rene eksemplarer. 
Artens forkjærlighed for kurvplanter var ganske iøinefaldende. 
Hyppigst saaes den paa hierarcier særlig den vakre Hieracum 
aurantiacum, paa hvis smukke orangefarvede kroner ogsaa flere af 
de andre rhopalocerer, særlig Arg. aglaja, yndede at slaa sig ned. 
Selvfølgelig var ogsaa Leontodom hyppig besøgt. Foruden kompo- 
siterne var de enorme ansamlinger af Geranium silvaticum en yndet 
tumleplads saavel for E. ligea som flere af lycæniderne, medens E. 
ligea var den eneste af rhopolocererne, der saaes at :besøge den af 
de alpine humlearter saa sterkt udbyttede Arcomitum septentrionale, 
hvis vældige masser paa enkelte steder fuldstændig bedækkede sten- 
urene paa de mod syd og vest vendende skraaninger. 

Før jeg gaar over til at omtale de andre grupper, vil jeg endnu 
fæste opmerksomheden paa en anden eiendommelighed ved de paa 
Hardangervidden flyvende dagsommerfugle, nemlig den omstændig- 
hed, at de alle i udpræget grad er heliophile. Denne deres fælles 
egenskab giver sig paa den forunderligste og mest iøinefaldende 
maade tilkjende, saasnart solen, om blot for nogle øieblikke, skju- 
ler sig bag skyerne. Har det paa engene eller lyngmarkerne ved 
middagstid været aldrig saa livligt med myriader af omkringtum- 
lende sommerfugl, ikke før har skyggen af en sky trukket sig hen 
over landskabet, saa daler som ved et trylleslag hele skaren ned i 
oræsset eller mellem buskene, og alt ligger i nogen tid som i en 


1) Saavel Pararge mæra som Coenonympha pamphilus og Epinephele janira 
fløi i den øvre del af Maabødalen til helt op under Vøringsfossen, men er 
ligesom de øvrige der observerede sommerfugle ikke medtaget her. 


1901] Hardangerviddens lepidopterfauna. y 


dvale, indtil solen atter kommer tilsyne. Men da kommer atter i 
et nu hele skaren i bevægelse; det yrer og vrimler overalt frem 
paany, og græshopperne, der synes at besidde denne samme egen- 
skab, begynder atter at musicere som om en ny dag var oprunden. 

Dette ligesaa eiendommelige som interessante fænomen vakte 
allerede straks min opmerksomhed, og da veiret ret ofte var skyet, 
og den slags afbrydelser derfor ret hyppig indtraadte, havde jeg 
mere end rigelig anledning til at anstille iagttagelser herover. 

Enkelte arter, som lyeæniderne, slog sig under disse afbrydel- 
ser simpelthen ned paa cræs, blomster og buske; Polyommuatus hip- 
potoe valgte ikke sjelden de sterkt rødfarvede blomstertoppe paa 
Rumex acetosa, der passede saa godt til dens egen farve, et jeg: 
flere gange følte mig ganske skutfet ved ligheden. L. orgyrogno- 
mon slog sig derimod ned paa den første og bedste plante, der 
befandt sig i dens nærhed, hyppigst dog maaske paa høie eræsstraa 
og lidt spredte lyngbusker. Paa eræssene hang de for det meste 
med vingerne vendt nedad, og ogsaa paa lyngbuskene søgte de oftest 
at indtage denne stilliug. De sad oftest vanske urørlige og lod sig 
sjelden bevæge til at flyve bort, naar jeg rørte ved dem, men lod 
sig herunder hellere falde ned mellem eræssene. Lod de sig jage 
op, var det kun for øieblikkelig igjen at slaa sig ned ganske i nær- 
heden. Disse arter var derfor let at finde og lod sig selvfølgelig 
indsamle i mængder direkte i fangeglassene, Derimod forstod saa- 
vel Argynnis- som Erebia-arterne saa godt at skjule sig, at jeg et 
øieblik, efter at de havde slaaet sig ned, ikke var istand til at finde 
en eneste, særlig af den førstnævnte. 

For at faa rede paa, hvor de holdt sig skjult, søgte jeg nogle 
gange at holde øie særlig med disse arter. Det viste sig herved, 
at Argynnis-arterne simpelthen lader sig glide ned mellem det tæt- 
teste græs, hvor de med sammenslagne vinger, hvis kanter vender 
opad, staar og hviler mellem planterne og næsten er umulig at faa 
øie paa, selv naar man har seet, hvor de sænkede sig. Kuni nogle 
faa tilfælder lykkedes det mig ved straks at ile til, med det samme 
de dalede ned, at finde dem i denne Stilling, men i de fleste til- 
fælder maatte jeg opgive at finde spor af dem. 

Erebia ligea blev vel af og til hængende paa planterne, men 
som oftest slog den sig ned paa siderne af større stene eller paa 
den bare jord, mellem græs og andre planter paa lignende maade 
som Årgynnis-arterne, eller paa bergvæggene, og heller ikke denne 


8 O. J. Lie-Pettersen. [No. 8 


art var let at faa øie paa, naar den sad urørlig med sammenklap- 
pede vinger. | 

Qgsaa for vinden synes dagsommerfuglene paa høifjeldet at 
være mere ømtaalige end i lavlandet. Selv ved forholdsvis ringe 
vindhastighed holdt de sig nemlig oftest rolig, eller de var kun paa 
- Junere steder i bevægelse. Paa saadanne dage var det for eksem- 
pel let at fange Arg. aglaja, som da nemlig for det meste kun svæ- 
vede forholdsvis rolig fra blomst til blomst og gjerne sad længere 
tid og sugede paa kurvplanterne eller med udbredte vinger solede 
sig i bakkerne. 

De samme forholde, som her er omtalt for dagsommerfuglenes 
vedkommende, gjør sig ogsaa delvis gjældende i de andre af de 
sommerfuglegrupper, som jeg fandt repræsenteret paa Hardanger- 
vidden. Saaledes er de to her forefundne sværme Zygæna exulans og 
Maeroglossa stellatarum ligesaa udpræget heliophile som nogen egte 
rhopalocer-art, og var end Z. exulans ikke saa talrig som enkelte 
af de i det foregaaende omtalte dagsommerfugle-arter, saa sværmede 
den dog omkring blandt lyngen og i dvergbirkesnarene i ganske 
betragtelige mængder særlig i de mellem 2500 og 4000 fod belig- 
gende lyngmarker og paa bjergskraaningerne, hvor jeg saa den besøge 
Silene acaulis og Pedieularis lapponiea.") 

Af Macroglossa stellatarum, der ikke vides tidligere iagttaget 
paa Vestlandet, fangede jeg kun et eksemplar 16de juli paa en 
bergskraaning ovenfor Fosli hotel. FEksemplaret, der var ganske 
friskt, observeredes en stund at omsværme en større ansamling af 
Acomitum, paa hvilket det ogsaa fangedes, medens det svævende 
sugede honning af blomsterne. 

Blandt spinderne saa jeg ingen optræde i større antal, men at 
der ogsaa inden denne gruppe findes arter, som under gunstige 
omstændigheder er tilbøilig til masseoptræden, beviser en privat 
meddelelse til mig fra hr. J. Havaas, som i 1899 bereiste ,, Vidden* 
i egenskab af botaniker. Hr. Havaas skriver nemlig, at han flere 
aftener saa det ,vrimle over engene af en lys spinder.* som han 
antog maatte være Hepialus humuli. Senere har hr. Havaas mundt- 
lig meddelt mig, at denne spinder, som det nemlig ganske rigtig 
viste sig at være, var overordentlig talrig paa engene paa gaarden 
Garen i Syssendalen, hvor jeg ligesom ved Fosli hotel ogsaa gjen- 


1) I mit arbeide over Vestlandets Bombus- og Psityrus-arter (B. M. Aarb. 
1900) staar denne plante urigtig anført som P. septrum carolinum, hvilket jeg 
herved benytter anledning til at rette. 


1901] Hardangerviddens lepidopterfauna. 9 


fandt den under mit ophold der, men rigtignok meget sparsomt, 
idet jeg kun fik 5 eksemplarer, hvoraf kun eneste Q. De fangede 
eksemplarer toges lite, 12te og 13de juli. Seneré saaes ogsaa et 
og andet individ sværmende over engene mellem kl. 10 og 11 om 
aftenen, men jeg saa ialt kun et halvt snes eksemplarer. 

Denne merkelige faatallighed aaret efter en masseoptræden 
synes ganske paafaldende, men skyldes maaske en tilsvarende udvik- 
ling af snyltere den foregaaende sommer; maaske finder den ogsaa 
sin forklaring i den omstændighed, at der i den meilemliggende 
vinter var en længere periode med barfrost, der muligens kan have 
ødelagt de ikke synderlig dybt liggende larver, af hvilke kun et 
faatal af de bedst beskyttede er bleven ilive. 

Ogsaa Hepialus fusconebulosus og H. hecta fangedes 1 birke- 
lierne ved Fosli, men kun i nogle faa eksemplarer. 

Af Hepialus-arterne kan vel neppe uogen siges at være egentlig 
heliophil, ihvorvel H. heceta undertiden kan sees at være i bevæ- 
gelse ud paa eftermiddagen henimod solnedgang. Alle de i Sys- 
sendalen fangede Hepialus-eksemplarer toges om aftenen. Derimod 
var den velkjendte Arctia plantagimis ligesom i lavlandet 1 livlig 
bevægelse midt om dagen i det sterkeste solskin; men den var tem- 
melig sparsomt forhaanden paa hele det undersøgte omraade. Det 
høiest observerede eksemplar toges paa ,Gryteberget* i en høide 
af ca. 3500 fod o. h. Flere forslidte stykker saaes ogsaa ved 
Kleivasæter inderst i Isdal, og i det hele var ikke et eneste af de 
fangede eller observerede stykker af denne art friske. 

Ved Fosli, der dannede udgangspunktet for mine ekskursioner, 
tog Jeg nogle faa yderst defekte Acronyeta-eksemplarer, der har 
vist sig at tilhøre Å. auricoma og Å. euphorbia, hvis larver jeg ogsaa. 
fandt ikke saa faa af i birkelierne og blandt lyngene, ligesom jeg 
ogsaa der tog en ganske liden larve af Orgia antiqua, men dermed 
er ogsaa alle de observerede bombyeider nævnt. 

Skjønt terrænforholdene og den rige flora paa mange steder 
var 1 høl grad gunstig for de i vore alpine og arktiske egne ellers 
almindelige heliophile noctuer, var disse paa Hardangervidden un- 
der mit ophold der yderst daarlig repræsenteret. Ikke en eneste 
Anarta var nogensteds at opdage, og Dryas octopetala, Silene acau- 
lis og Pedicularis lappomea, der alle var rigelig forhaanden paa 
Skraaningerne ovenfor 3000 fod, saaes kun at blive besøgt af Agro- 
tis cuprea samt af nogle humler og diptere. 

At Amnarta-arter findes tilfjelds andre steder i Hardanger er 


10 O. J. Lie-Pettersen. [No. S 


allerede bleven paavist af Havaas, der har tilsendt Bergens museum 
et eksemplar af Å. melaleura, fanget tilfjelds i Granvin, og det er 
heller ikke sandsynligt, at den skulde mangle paa Vidden. At jeg 
ikke kunde finde hverken denne eller andre Amnarta-arter, beror 
vistnok paa ganske tilfældige omstændigheder. Disse sommerfugle 
-optræder jo undertiden i mængde, medens de til andre tider ikke 
en av se: | 

Agrotis cuprea var her som i flere andre fjeldtrakter i bevæ- 
gelse midt om dagen, men fandtes dog hyppigst siddende og suge 
i blomsterne, foruden i de ovenfor nævnte især paa Hieraceium au- 
rantiacum, H. alpimum og flere andre Hieracier samt paa Leonto- 
don; men af andre natflyarter var Plusit gammu den eneste, der 
observeredes i nogle faa temmelig friske eksemplarer besøgende den 
uhyre rigdom af skogstorkenæb (Geranium silvatieum), der sammen 
med Acomitum og Epilobium angustifolium formelig dækkede sten- 
urene langs fjeldsiderne. 

I maalergruppen er Prodos corasind, Pygmeæna fusca og muli- 
vens ogsaa Cidaria munitata de typiske høifjeldformer, og disse 
manglede naturligvis heller ikke paa Hardangervidden. Af den 
førstnævnte fik jeg dog kun et eneste eksemplar, medens P. fusca der- 
imod paa enkelte steder for eksempel ved Kleivasæter i Isdal var 
temmelig talrig og boltrede sig i solskinnet sammen med FHrebia 
lappona og Zygena exulans. 

Af de andre forefundne maalere kan neppe nogen siges at være 
udpræget alpine, om end rigtignok flere, som Cidaria cæsiata og 
WC. montanata samt vel ogsaa UC. minorata, i almindelighed er knyt- 
tet til beretrakter eller kanske rettere stenet terræn. Det samme 
er vel ogsaa til en vis grad tilfældet med Acidalhu fumaria og 
Cidaria silaceata. Alle disse arter er dog mere eller mindre hyp- 
pige ogsaa i lavlandet. 

Den absolut talrigste af de nævnte maalerarter var Cidaria 
cæsiata, der her — som ellers overalt, hvor den forekommer — 
holdt sig paa bergvæggene og i det hele paa sten, hvormed dens 
vingefarve og tegning stemmer saa fuldstændig overens, at den 
næsten er umulig at opdage, før den flyver af. Om dagen kunde 
jeg fra bergvæggene jage den frem i uhyre skarer. Dens flyvetid 
indtraf om aftenerne fra kl. omtrent 9 til 10/., undertiden lidt 
senere. Om dagen fløi den aldrig, med mindre den blev opjaget. 

Cidaria montanata var allerede i begyndelsen af juli saa om- 


SJON Hardangerviddens lepidopterfauna. it 


trent affløiet, og det samme gjælder ogsaa U. silaceata, af hvilken 
jeg ikke kunde finde et eneste nogenlunde brugbart eksemplar. 

Af Gnophos myrtillata fangedes og observeredes endel eksem- 
plarer. Den syntes her som i flere andre fjeldtrakter, hvor jeg har 
seet den, fortrinsvis at holde sig til de større ansamlinger af Aco- 
nitum, hvor den om dagen skjuler sig paa bladenes underside. 
Herfra blev ogsaa de fleste af de observerede stykker opjaget. 
Først efter kl. 8 om aftenen synes den at komme frem fra sit skjul 
for at være i bevægelse til henimod kl. 10". 

Paa engene, især i Syssendalen, optraadte saavel om dagen som 
om aftenen temmelig betydelige masser af Vidaria albulata især i 
første halvdel af juli, medens jeg af UC. minorata kun tog et eneste 
eksemplar 5te juli lige ved Fosli hotel. 

De faa eksemplarer af Aeidalia fumata og Halia brunneata, 
som jeg fangede, opjagedes samtlige fra lyngen og vidjekrattet 
om dagen, medens jeg ikke saa dem flyve om aftenerne, og det 
samme var ogsaa tilfældet med Lygris testata og Uidaria populata, 
der begge var i sterk tiltagen ved min afreise og tegnede til at 
blive temmelig talrige. 

Kun om en eneste af de af mig paa Hardangervidden fore- 
fundne mikrolepidoptera Crambus margaritellus, kan det siges, at den 
optraadte i et iøinefaldende stort individtal, idet den efter midten 
af juli vrimlede i store skarer mellem lyngene og i eræsset paa 
fugtige steder. Den optraadte dog temmelig lokalt og var udenfor 
de faa bestemte flyvepladse næsten ikke til at se. De første eks- 
emplarer observeredes 12te juli og var da ganske nyklækkede, og 
i de nærmest følgende dage klækkedes stadig tusender af dem, ind- 
til den efter omtrent en uge syntes at have kulmineret. 

Af andre erambider saaes kun UO. pratellus, U. tristellus og C. 
perlellus, den sidste meget sparsom, og ellers var yrpaliderne kun 
repræsenteret ved Scoparia muranad, Botys porphyralis og Catastia 
marginea var. aurieiliella, af hvilke den sidstnævnte ikke hidtil vides 
at være fundet paa Vestlandet. 

For de øvrige mikroarters vedkommende skal jeg indskrænke 
mig til at henvise til efterfølgende 


Fortegnelse over de observerede arter: 


1. Colias palæno 4. Polyommatus phlæas. 


2. Lycena argyrognomon. 5. Å hippothoé. 
d. N LCANUS. 6. Vanessa urticæ. 


12 
7. Argynnis euphrosyne. 
Sk » arsilache. 
o) å aglaza. 
10. Erebia lappona. 
21. se igen: 
12. Zygena exulans. 
13. Macroglossa stellatarum. 
14. Hepulus humuhli. 
15. & fusconebulosus. 
FUD g hecta. 
17. Orgya antiqua. 
18. Arctia plantagimis. 
19. Aeronyeta auricoma. 
20 å euphorbia. 
21. Agrotis cuprea. 
22. Plusia gamma. 
23. Gnophos myrtillata. 
24. Psodos corasima. 
25. Pygmæna fusca. 
26. Halia brunneata. 
27. Aodalia fumata. 


O. J. Lie-Pettersen. 


| 28. 
29. 
50. 
SL. 
De 
55. 
54. 
55. 


36. 
37. 
38. 
39. 
40, 
41. 
42. 
48. 


44. 


— 


45. 


46. 


Oidaria cæsiata. 
gs  muniaia. 
pg (silaceaia 
p % albulaiat 
Eupithecia vulgata. 
Scoparia muranda. 
Botys porphyralis. 


Catastia marginea var. auri- 


eiliella. 
Crambus pratellus. 
E margaritellus. 
å perlellus. 
Tortriz bicolorana. 
»  musculand. 
SANE. 
Pentina betulætana. 
å schulziana. 
Pleurota bicostella. 
Leioptilus tetradactylus. 


å zetterstedtu. 


[No. 8 


Bergens Museums Aarbog 1901. 
GE 


Lidt om udbredelsen af nogle af vore 
sjeldneste vestlandske levermoser 


E. Jørgensen. 


F lere botanikere — først og fremst Kaaraas — har paa vor 
vestkyst paavist tilstedeværelsen af en eiendommelig flora af lever- 
moser, som vi, for en del arters vedkommende ialfald, har tilfælles 
med Storbrittanien og Irland og kun med disse øer, 1 det mindste 
i Europa. 

Kaanrasas har drevet sine undersøgelser paa Vestlandet efter 
en udmerket plan, saa man allerede i det store og hele noksaa godt 
kjender forekomsten af en del af disse arter. 

Flere vil sikkert bli fundne. | 

Der er saaledes ogsaa i de senere aar gjort en del merkelige 
funå. Størsteparten af dem, som det staar tilbage at opdage, er 
imidlertid sandsynligvis meget sjeldne og sparsomt forekommende, 
saa det maaske vil gaa adskillig tid, indtil man faar bragt dem 
frem for dagens lys. 

Hensigten med denne lille artikel var at fremstille udbredelsen 
af nogle af de mest karakteristiske af disse vestlandske levermoser, 
saaledes som udbredelsen nu er kjendt. Forhaabentlig vil det kunne 
være nyttigt for saadanne botanikere, som skulde ville søge at sup- 
pleref vor kjendskab til udbredelsen af denne eiendommelige flora. 


1. Scapania ornithopodioides (Drur., Wirn.) Prars. 
(= S$. plamfoha (Hoox.) Dum. if. Pearson.) 


Jeg begynder med denne store og smukke art, der i mange 
henseender er den merkeligste. Den er saaledes hidtil ikke nogen- 
steds i verden funden med blomster eller frugt (saavidt mig bekjendt). 

Dens sydligste bekjendte voksested i Norge er Ørsdalen oven- 
for Egersund, hvor jeg fandt den sidste sommer (juli 1901). Den 
vokser her fleresteds under fjeldet ovenfor Ørsdalsvand, Gyafjeld, 


1 W. H. Prarson: The Hepaticæ of the British Isles. London 1899—1901. 


4 E. Jørgensen. [No. 9 


omtrent ret over for gaarden Ek, paa fjeldets nordside, paa græs- 
og mosklædt jord og i urer under bratte fjeldvægge, 50— 250 meter 
over vandet (der selv ligger 65 m. o. h.), i temmelig stor mængde. 

Videre nordover er den funden mangesteds i fjordene i Ryfylke: 
Dirdal (Kaanaas), Frafjord (Bryan og E. Nyman), Helle, mellem. 
Frafjord og Lysefjorden (forfatteren 1901), Fossan ved indløbet til 
Lysefjorden (KaaLaas), Andresaaen i Lysedalen indenfor Lysefjorden 
(Kaanaas), Førre ved Jøsenfjord (Kaarasas), Hylen i Sand (Kaar- 
AAS). Den trives i dette strøs bedst langt inde i dalene, hvor der 
er samtidig baade meget sommervarmt og fugtigt. Saaledes findes 
den i Frafjord især langt inde i dalen og 1 størst mængde ved en 
stor fos nær gaarden Mo (forfatteren 1899). Den vokser her i stor 
mængde i et bakkeheld mod nord, hvilket gaar ret ned foran og 
ned under fossen, i en atmosfære, der altid maa være meget fuegtig. 
Ligesaa findes den ved Helle i mængde under og paa bratte berg- 
hamre, 2 å 3 km. indenfor Espedalsvand, omtr. 14 km. ovenfor 
dampskibsanløbsstedet, fra 150 meter o. h. I endnu større mængde 
findes den i Espedalens fortsættelse, Indredalen, langt inde i dal- 
føret, omtrent 10 km. ovenfor vandet, hvor den var temmelig hyppig, 
i store tuer mellem Racomitrium tanuginosum paa og mellem store 
klippeblokke, 200 til 300 meter o. h. 

Længere nord er den funden paa Stordø (Tysseskaret, Kaanaas) 
og paa Tysnesø (Saata, Kaaraas, og paa Hovlandsnuten, forfatteren 
1901). Paa det sidste sted findes den paa nordsiden 1 rigelig 
mængde i urer, temmelig høit oppe (350—450 meter). Paa Saata 
findes den i samme høide omtrent. 

Fremdeles er den funden i fjeldene paa sydsiden af Hardanger- 
fjorden, hvor den sandsynligvis i de partier, som ikke ligger for 
langt ind, er meget udbredt i en høide fra 300 til 500 meter.  Hid- 
til er den funden paa Melkhaugfjeld i Husnes (Kaanraas), i Fge- 
dalen vest for Uskedal (forfatteren 1901) og i Kaasdalen ved Rosen- 
dal (Kaanaas). I Fgedalen, en indsænkning paa nordsiden af fjeld- 
massen, mellem Englefjeld og Mandsfjeld, fandtes den smukt udviklet. 
i store, kraftige tuer ved en høide af 350 til 450 m., i stor mængde, 
ofte sammen med den følgende art. 

Det næste findested nordover er Bergens omegn, hvor den 
findes 1 størst mængde paa fjeldet Møsnuken ved Os, 300 til 500 
meter o. h. (forfatteren 1900). Her gaar den fleresteds, dog und- 
tagelsesvis, ned til 200 m., i store hængende tuer ud over fugtige 


1901] Lidt om udbredelsen af nogle af vore sjeldneste vestl. levermoser. 5 


berg, medens den høiere oppe har en ganske vid udbredelse paa 

fugtig, græs- og mosklædt bund, ofte i store, svulmende tuer. 
| Nærmere Bergen findes den i Isdalen, temmelig sparsomt, 300 
til 500 meter o. h. (forfatteren 1895), samt 1 Eidsvaag (forfatteren 
1896), hvor den vokser i mængde i dryppet under en lang, skraat 
opad løbende berghammer og følger denne ned til faa meter over 
havet. Her fandtes ogsaa en form med langt mindre tandet blad- 
rand, en form, jeg for nogle aar siden har uddelt som forma sub- 
integerrima, og som især er merkelig derved, at den afsondrer 
gonidier (paa de øvre blade). Ellers er — saavidt mig bekjendt — 
ingen slags forplantningsorganer (hverken kjønnede eller ukjønnede) 
endnu fundne hos denne art. 

Qgsaa ved Sørfjorden, syd for Osterøen, nordøst for Bergen, 
har jeg fundet arten i rigelig mængde ved Trængereid, paa nord- 
skraaninger under fjeldene og i dalsænkningen temmelig lavt nede, 
50 til 150 og 200 meter o. h. 

Længere nordover er den først igjen funden paa de høiere øer 
udenfor Florø, hvor den findes nær toppen af Skorpen, omtrent 
250 meter over havet, sparsomt (forfatteren 1901), samt i Gulen i 
Bremanger (forfatteren 1901). Jeg fandt den heri mængde, fra 20 
.meter opover, paa Mulefjeld ved Kjelkenes, som sædvanlig paa 
fjeldets nordside, i urer under bratte fjeldhamre og paa afsatser af 
disse. I dette strøg — som jeg kun fik undersøgt meget utilstrække- 
ligt — fandt jeg den ogsaa i en kolossal tue langt inde i dalen 
indenfor Indre Husevand, omtrent 50 meter o. h., blandt Racomitrium 
lanuginosum mellem stenblokke i en storstenet ur, sammen med den 
følgende art. NSandsynligvis er den paa passende steder i høiden 
meget udbredt i Gulen. 

Videre mod nord findes den i mængde ved Rugsund i Nord- 
fjord (Kaarsas), baade paa fastlandet og paa øen, 300 m. o. h. til 
over 600 meter (paa Raudalskammen, forfatteren 1900), ved Ørsten 
i Volden (220—600 m., Kaanaas) og paa Otterø i Romsdalen 
(sparsomt, lavt nede, Kaanaas), det nordligste bekjendte voksested. 

Sandsynligvis vil planten findes endnu nordligere, i fjeldpartiet 
søndenfor Trondhjemsfjorden, ligesom den sandsynligvis vil bli fundet 
noget sydligere end til Ørsdalen. Det maa ogsaa ansees for meget 
rimeligt, at arten vil findes i fjeldene mellem Ørsdalen og Dirdal 
(f. eks. i Maudalen), ved fjordene i Ryfylke baade nord og syd for 
Jøsenfjord samt i fjeldene paa sydsiden af den ydre Hardangerfjord 


6 E. Jørgensen. [No. 9 


(f. eks. i Etne).  Derimod synes den at mangle i de indre dele af 
Hardangerfjorden eller i det mindste at være meget sjeldnere her. 

Videre vil den sikkert findes mere udbredt i fjeldene ved Sam- 
nangerfjorden, i fjelddistrikterne i Ytre Sogn, Søndfjord og Sønd- 
møre. 

Nord for Trondhjemsfjorden synes den enten at mangle aldeles 
eller i hvert fald at være meget sjelden. 

Arten ynder nordskraaninger (jeg mener skraaninger, der vender 
mod nord) ;0og nordvestskraaninger eller trange skyggefulde dale, 
hvor den synes at trives udmerket i de store tuer af Racomitrium 
lamuginosum, som er saa almindelige paa saadanne steder. Som 
regel optræder den først i en høide af omtrent 300 meter; dog 
viser den sig ofte lavere, indtil faa meter over havfladen, men synes 
dog paa saadanne steder som regel at forekomme sparsomt. I urer 
under bratte fjelde gaar den dog som regel langt ned. Dens høide- 
grænse synes paa Vestlandets fjelde at ligge omtrent ved 600 m. 
(oftest under, sjelden over). 

I Europa findes arten foruden i Norge kun paa de brittiske 
øer (Storbrittanien og Irland). Merkværdig nok synes den høide, 
hvori den forekommer i Skotland, at være den samme som i Norge. 
Den angives saaledes i Moidart, West Inverness (i Skotlands syd- 
vestlige del) at forekomme i en høide af 1200—1800 ft. (ifølge 
Prarson). Lignende bestemte høideangivelser fra andre brittiske 
lokaliteter kjender jeg desværre ikke. Dog synes den i det syd- 
vestlige Irland — hvor den er meget sjelden — at forekomme be- 
tydelig høiere (nær toppen af Mount Brandon, der er 1100 m. høit). 
Udenfor Europa er arten kun kjendt fra Sandwichsøerne og Ost- 
indiens fjelde, hvor den forekommer høit tilveirs. 


2. Jungermania (Anastrophyllum) Doniana Hook. 


Denne imponerende Jungermania-art liker sig bedst paa lig- 
nende steder som den foregaaende art. Den er overhovedet i Norge 
kun funden sammen med denne, men er adskillig sjeldnere. 

Det sydligste bekjendte voksested hos os er Melkhaugfjeld i 
Husnes paa sydsiden af Hardangerfjorden (Kaanaas 1889, ,,omtr. 
500 meter*). Sidste sommer (1901) fandt jeg den i nærheden i 
kolossale tuer i Fgedalen vest for Uskedal, hvor den vokste paa 
fugtige, lidet steile, græsklædte bergskraaninger i en høide af 400 


1901] =Lidt om udbredelsen af nogle af vore sjeldneste vestl. levermoser. 7 


til 450 m. Sammen med den vokste i flere af tuerne Scapamia 
ormithopodioides. 

Videre mod nord viser den sig igjen ved Os syd for Bergen, 
paa Møsnuken, hvor den findes ialfald paa to forskjellige steder i 
rigelig mængde i en høide af 350 og 500 m., beggesteds sammen 
med Scapamia ormithopodioides (forfatteren 1900). 

Længere mod nord optræder den først igjen i Gulen i Bre- 
manger, hvor jeg fandt den sidste sommer i dalen indenfor Indre 
Husevand, i en kolossal tue blandt Racomitrum lanugimosum, 
mellem klippeblokke i en ur, sammen med en lignende diger tue af 
Seapania ornithopodioides, her kun 50 meter over havet. 

Videre findes den ved Rugsund i Nordfjord, paa fastlandet paa 
to steder, det ene sted i mængde (mellem Bakkefjeld og Raudals- 
kammen), 350 til 500 m. 0. h. Det var her, den første gang i Norge 
blev funden af Kaanaas, i 1888. Den findes her ogsaa paa Rug- 
sundø, nær toppen af Tuva, 500 m. o. h. (forf. 1900). 

Det nordligste voksested er fjeldet Sandhornet i Volden paa 
Søndmøre (Kaarasas 1892), i stor mængde 450 til over 600 m. o. h. 

Denne art er ogsaa næsten bestandig steril; dog er den baade 
i England og i Norge (Sandhornet) funden med perianthier, om end 
saadanne forekommer meget sjelden. 

I Storbrittanien synes arten nu at være adskillig sjeldnere end 
Norge. Prarson opgir den kun for tre steder (lioch Avon, Clova; 
Braemar; Ben Mac Dhui), alle i East Highland, Skotland, i løse 
tuer (,loosely entangled tufts*). Hos os kan tuerne være store, 
meget kompakte. 

Udenfor Norge og Skotland opgives arten kun for ,Danubian 
provinees*, SpPrucz if. Prarson. Rigtignok angives den i Synopsis 
Hepaticarum*) for et par steder i Mellemeuropas fjelde, men synes 
at være forvekslet med den først senere som ny art opstillede 
Jungermamia Reichardtii, saaledes ialfald i Steiermark (sammenlign 
BRrEIDLER: Die Lebermoose Steiermarks). 


3. Pleurozia cochleariformis (Wrrss) Dum. 


Denne vor største og vakreste levermos, der ofte forekommer 
i tuer af en forbausende størrelse, blev hos os først opdaget af 


1) GOTTSCHE, LINDENBERG og NEES VON ESENBECK: Synopsis Hepaticarum. 
Hamburg 1844. 


8 E. Jørgensen. [No. 9 


ÅHNFELT og LrnDBLOM i 1826 i Lyse i, Stavanger amt. Den har 
saaledes i lang tid været kjendt som norsk; men det var dog først 
Kaanaas, som skaffede os mere rede paa dens udbredelse. 

Den hidtil bekjendte sydgrænse hos os er Ørsdalen ovenfor Fger- 
sund, hvor den blev funden af mig sidste sommer paa dalens syd- 
side (paa nordskraaninger) under fjeldet fleresteds, især i mængde 
paa fugtige, mindre steile berg overklædte af bærlyng og sump- 
moser, i ringe høide over dalbunden. Da den vokser her i mængde, 
er det sandsynligt, at den ogsaa vil findes i de syd herfor liggende 
fjeldtrakter, dog neppe langt søndenfor. 

Det næste voksested nordover er det store felt ved de sydlige 
fjorde.i Ryfylke, hvor den er funden saa mange steder, at dens 
udbredelse her næsten maa betragtes som kontinuerlig, og hvor den 
paa de fleste steder forekommer i store masser: Dirdal (Kaanaas), 
Frafjord (Bryan, E. Nyman), her i stor mængde langt inde i dalen 
ved Mofossen (forfatteren 1899); Helle (forfatteren 1901), i det 
lange dalføre, der gaar parallelt med Frafjord og Lysefjord, især i 
stor mængde langt inde (i Indredalen), mellem og paa klippeblokke 
i de storstenede urer, som findes her, og paa de bratte fjeldvægge 
i dalens indsnevringer, ofte sammen med Scapamia ornithopodioides; 
fleresteds ved Fossan (Kaanaas); et par steder i Lyse (Kaaraas) 
samt i Aardal, ved Svaberg i dalens ydre del (Kaanaas). 

Utvivlsomt findes den meget mere udbredt i dette strøg, ogsaa 
i Aardal og nordenfor. 

Videre nordover er den fundet sparsomt i Tysseskaret paa 
Stordø, 450 m. o. h., her med han- og hunblomster samt unge 
perianthier (KAanaas). 

Længere nord er den hidtil kun funden i Gulen i Bremanger, 
hvor jeg fandt den sidste sommer i store masser paa fjeldskraaningen 
vest for Indre Husevand,: fra faa meter over havet opover. 

I udbredelsen af denne art er der saaledes et merkeligt sprang, 
idet den synes at mangle paa hele strøget mellem Stordø og Florø. 
Mange af fjeldpartierne her er nu saa godt undersøgt, at man kan 
være vis paa, at hvis arten her overhovedet findes, maa den i hvert 
fald være sjelden. 

Høiden over havet er gjennemgaaende adskillig mindre end for 
de to foregaaende arter. Helt ned til havet forekommer den vist- 
nok meget sjelden; men den træffes dog fleresteds temmelig lavt.. 
Den synes at forekomme i størst masse og bedst udvikling i en 
høide af 100 å 150 meter, medens en saa stor høide som i Tysse- 


1901] =Lidt om udbredelsen af nogle af vore sjeldneste vestl. levermoser. 9 


skaret hører til undtagelserne. Kaanaas opgir dog, at han paa 
Bergestakken nær Fossan har fundet den til omtrent 600 m. 

Ogsaa denne art forekommer næsten altid steril. Perianthier 
er kun fundne af Kaanaas (se ovenfor). 

Planten er hos os aldrig funden sammen med Jungermama 
Doniana, men forekommer meget hyppig sammen med Scapamia 
ormithopodioides. Dog vokser den mangesteds alene (saaledes i Gulen, 
i Aardal og flere steder); men Scapama ormithopodioides pleier 
da ikke at være langt undaf. Det eneste sted, hvor den findes i 
samme egn som Jungermama Domiana, er Gulen; dog forekom 
heller ikke her disse arter sammen. 

I Europa er den foruden i Norge kun funden i Skotland og 
Irland (subalpin, sjelden, men rigelig, if. PrArson) samt i Danmark. 
Den har ogsaa været angit for Harzen i Nordtyskland, men synes 
her ikke at være gjenfunden. 

Udenfor Europa er den kjendt fra Sandwichsøerne?) og Ost- 
indien. 


4. Herberta adunca (D1cxs) S. F. Gray. 


Denne eiendommelige art har hos os en meget merkelig ud- 
bredelse. Den er hidtil kun funden paa tre steder, de to nær hin- 
anden langt syd i Ryfylke, det tredie nordligst i Søndfjord. 

I Ryfylke blev den først funden af Kaaraas ved Andresaaen 
i Lyse, en merkelig moslokalitet omtrent "/; mil indenfor bunden 
af Lysefjorden, omtrent 150 meter o. h. (Kaaraas opgir høiden for 
liden). Den vokser her rigelig. I Frafjord er den funden af Bryan 
(faa meter over havet) og af E. Nyman (sammen med Scapania 
ormithopodioides), sparsomt. Jeg fandt den her i en ur omtrent 3 
km. fra fjordbunden, ligeledes i ringe høide over havet, som en 
spinkel skyggeform nede mellem stenene i fugtige hul, i temmelig 
stor mænede. | 

Dette var de eneste bekjendte voksesteder hos os, indtil det 
lykkedes mig sidste sommer (1901) at finde arten i Gulen i Bre- 
manger, hvor den vokser under og i bratte berghamre paa Mule- 
fjeld. Jeg fandt den her først i en tue af Hymenophyllum, i en 


1) A. W. Evans: Å provisional list of the Hepaticæ of the Hawaiian Is- 
lands. Transactions of the Connecticut Acad., vol. 8, dec. 1891. 


10 | E. Jørgensen. [No. 9 


høide af 50 m. o. h. Herfra saa jeg den fleresteds opover fjeldet 
indtil en høide af 150 m. (sandsynligvis gaar den adskillig høiere), 
hvor den fandtes temmelig rigelig paa utilgjængelige afsatser. Lige 
i nærheden vokste Scapama ornithopodivides, dog saa jeg dem ikke 
i samme tue. | 

| Qgsaa denne art er meget sjelden med blomster og perianthier. 
Saadanne er ikke fundne hos os. Høiden over havet (hos os) synes 
ikke at være betydelig. ,Optimum* ligger efter min erfaring ved 
omtrent 150 m. | 

Udenfor Norge er den i Europa kjendt fra de brittiske øer, 
baade Storbrittanien og Irland. Den er her ifølge Prarson langt- 
fra sjelden. Andre sikre voksesteder i Europa kjender jeg ikke. 
Udenfor denne verdensdel er den funden i Forenede Stater, Amerika 
(Virginien, Nord-Carolina, New York, New Jersey if. Evans*'), om 
da den nordamerikanske plante virkelig er identisk med vor. Eksem- 
plarer fra Virginia (White Mountains, legit Mrs. Brirton) gjør et 
temmelig fremmedartet indtryk. 

Anm. I[ Gulen i Bremanger, det eneste sted i Norge, hvor 
hidtil Herberta, Pleurozia, Scapamia ormithopodioides og Jungermamia 
Doniana er fundet, om end ikke alle egentlig sammen, saa dog alle 
i samme egn, fandt jeg ogsaa en anden merkelig mos i stor mængde, 
nemlig Hyocommm flagellare (Dicks) Br. zur. Denne løvmos, som 
først blev funden hos os af M. N. Brytt ,,i Bergens stift* (hvor 
vides ikke) og senere af Kaanaas ved Jelse og af forfatteren ved 
Frafjord i Ryfylke, vokste i Gulen i stor mængde langt inde i Indre 
Husedalen, ved bækkene, steril. 


5. Lepidozia Wulfsbergii Linns. (= L. Fearsomi SPRUCE?). 


Denne art er en karakteristisk repræsentant for levermosfloraen 
i fjeldlandskaberne paa Vestlandet hos os. Den synes at ha en 
noget nær kontinuerlig udbredelse fra Ørsdalen ovenfor Hgersund 
(forfatteren 1901) til Otterø og Veblungsnæs i Romsdalen 1 nord 
(KaAanaas). 

Foruden i Ørsdalen, hvor den findes paa lignende steder som 
Secapamia ornithopodiovides og Pleurozia purpurea, men hyppigere end 
disse, er den saaledes funden paa talrige steder i Ryfylke (alle 
voksesteder for Scapamia ormithopodivides og Pleurozia samt et par 


1) A. W. Evans: West-Virginia-liverworts. 


1991] Lidt om udbredelsen af nogle af vore sjeldneste vestl. levermoser. 11 


steder til), tildels temmelig almindelig, paa Stordø, Tysnesø, paa 
begge sider af Hardangerfjorden, især i den ydre del, men ogsaa 
langt inde (Daasefjeld i Ulvik, WurrsBEerG), Bergens omegn (tem. 
alm.: Os, Ulrikken, Isdalen, Løvstakken, Katlane, Skidtremmene, 
FEidsvaag, Trængereid), Osterøen, Nærødalen i Sogn, øerne i Sønd- 
fjord, Førde, Skorpen ved Florø, Gulen i Bremanger, mangesteds 
i Nordfjord, Søndmøre og Romsdalen. 

Nordenfor Trondhjemsfjorden er den kun funden paa Alstenø 
i Nordland, paa vestsiden af Syv Søstre, indtil 250 m. (KAaLaas 
1894). 

Arten maa i det hele betragtes som temmelig almindelig ud- 
bredt i hele strøget fra Ørsdalen (og sandsynligvis adskillig længere 
syd) til Romsdalen. Den findes her paa lignende steder som de 
fire foregaaende arter, paa fjeldenes nord- og nordvestskraaninger 
og især i urer mellem stene, hvor der er mere skygge og fugtighed. 
I de ganske lave egne synes den at mangle; men den viser sig 
gjerne straks, naar høiderne stiger op til saa meget som et par 
hundrede meter, og den forekommer paa saadanne steder og under 
høiere fjelde ofte langt ned. I Bergens omegn viser den sig saa- 
ledes som regel først i en høide af omtrent 200 meter, medens den 
kan stige ned lige til faa meter over havfladen, som i Tveteraas- 
skoven ved Hop. Paa disse lavtliggende steder findes den dog 
sjelden i større mængde. 

I høiden gaar den neppe høiere end Seapamia ormithopodioides og 
synes at naa sin største udvikling i en lavere høide end denne art 
(200 å 250 meter). 

Den ligner meget den brittiske art Lepidozia Pearsoni SPRUCE, 
og jeg har været tilbøielig til at anse dem for identiske. PEARSON 
opfører navnet L. Wulfsbergii som synonym under L. Pearsomi. 
Jeg kan dog ikke erindre nogensinde at ha seet de eiendommelige, 
tætte hanaks i grenspidserne, som Pearson afbilder. Forskjellen 
forøvrig synes at være uvæsentlig. I hvert fald er arterne saa 
nær beslegtede, at man maa anse dem for at ha udgjort en art i 
en forholdsvis ikke altfor fjern fortid, om de end senere har diffe- 
rentieret sig noget i forskjellige retninger. 

Disse to former er kun fundne, den ene i Norge, den anden paa 
de brittiske øer, hvor dens udbredelse maaske er større, end det 
synes efter de hos Prarson opgivne findesteder. Arten blev nem- 
lig først forholdsvis sent erkjendt som egen art, idet den før blev 
blandet sammen med Lepidozia reptans. 


12 E. Jørgensen. [No. 9 


6. Lepidozia pinnata (Hoox.) Dum. 
E£ umidua' (Dra) Mie) 


Denne art, som hidtil ikke var funden i Skandinavien, fandt 
jeg sommeren 1900 paa fjeldet Møsunken ved Os, syd for Bergen, 
paa skyggefulde, mosklædte bergvægge, 50 å 60 meter over havet. 
Den er i omegnen 1 hvert fald meget sjelden, da jeg senere gjen- 
tagne gange har søgt efter den paa lignende steder i nærheden, 
men uden resultat. 

Se forøvrig dette tidsskrift nr. 11 1901"), hvor der findes en 
afbildning af den norske plante. 

Udenfor Norge er den kun funden i Storbrittanien og Irland, 
Frankrig (nær Cherbourg) og ved Baden-Baden i Tyskland. 

En meget nærstaaende art, Lepidoza cupressima (Sw.), der af 
mange (saaledes af PrArson) ansees for synonym med Lepidozia 
tumidula, er funden i Vestindien og Syd-Amerika. 


7. Radula aquilegia (Tavu.) Nrzs. 


Denne lille, smukke levermos kan let oversees, hvorfor dens 
udbredelse maaske endnu er ufuldstændig kjendt. Den er dog sik- 
kert sjelden hos os, sandsynligvis meget sjelden. 

Det sydligste bekjendte voksested hos os er Indredalen inden- 
for Helle i Ryfylke, hvor den findes paa steile klippevægge, 150 
meter o. h., 2 å 3 km. ovenfor Espedalsvandet, i temmelig rigelig 
mængde sammen med Lejeumea ovata (forfatteren 1901). 

Dernæst (nordover) findes den i en stor kløft paa nordsiden af 
Uburfjeld i Fossan, omtrent 150 meter o. h., her ogsaa ganske 
rigelig, ligeledes sammen med Lejeunea ovata. Kaanaas fandt den 
her først i 1888 (som ny for Skandinavien). 

Videre nordover er den funden paa Alden i Søndfjord (Kaar- 
AAS), her merkelig nok ogsaa sammen med Lejeumea ovata, (der fin- 
des paa et eksemplar, jeg har faaet af Kansas), i ringe høide o. h. 

Sidste sommer fandt jeg den sparsomt i liden høide over havet 
paa øen Skorpen udenfor Florø, paa bratte fjeldvægge, samt paa 


1) BE. JØRGENSEN: Drei fir die skandinavische Halbinsel neue Lebermoose. 
Bergens Museums Aarbog 1901, nr. 11. 


1901] Lidt om udbredelsen af nogle af vore sjeldneste vestl. levermoser. 13: 


- lignende steder under Mulefjeld i Gulen i Bremanger, tildels over 
moser, 30 meter over havet. Dette blir dens nordgrænse hos os. 

Udenfor Norge er arten i Europa kun kjendt fra Storbrittanien 
og Irland, hvor den ikke er sjelden. I Synopsis Hepaticarum op- 
gives den ogsaa for Aucklandsøerne, Schweiz og Irland, hvilke an- 
givelser ifl. Jack") er urigtige. 

— Anm. Paa de omtalte bratte fjeldvægge i Indredalen ved Helle 
fandt jeg ogsaa Frullamia Jackii GoTTScHE, der hos os forøvrig kun 
er funden nogle faa steder i Thelemarken, først af M. N. Bwytt i 
Vestfjorddalen, saa af Kaaraas her og ved Dalen i Lardal. I 
Indredalen fandtes den meget sparsomt, sammen med Frullama 
tamarisei. 


8. Lejeunea (Harpalejeunea) ovata (Hoox.) Tayu. 


Denne lille mos oversees ogsaa let. Den er hidtil kun kjendt 
fra faa steder. 

Det sydligste voksested hos os er Duvoldstrand ved Listeid 
mellem Farsund og Flekkefjord, temmelig rigelig over andre moser 
nær havstranden, c. fr. (Kaacaas). 

Nordenfor er den funden i Indredalen indenfor Helle i Ryfylke, 
150 meter o. h. (se under foreg. art, forfatteren 1901), i den store 
kløft paa nordsiden af Uburfjeld, 150 meter o. h., Dyvik paa Stordø 
(Kaacaas) samt i Vikene i Ølve paa nordsiden af Hardangerfjor- 
dens ytre del (forfatteren 1901). Den fandtes her mangesteds, saa- 
vel ude under Ølveklubben som længere inde og op imod Haaviks- 
vandet, i rigelig mængde paa skiferklipper og over andre moser 
(især Frullania tamarisci). 

Det nordligste bekjendte voksested er Alden i Søndfjord, spar- 
samt over Radula aquilegia (Se under denne art). 

Denne art, som sjelden forekommer med frugt og perianthium, 
findes foruden i Norge paa de brittiske øer, baade i Storbrittanien 
og i Irland, men er ogsaa her sjelden. Den er ifølge Prarson for- 
øvrig kun funden i Portugal. 


9. Lejeunea (Eulejeunea) patens Linns. 


Denne art forveksles let med den foregaaende art og med 
Lejeunea serpyllifolia (Dr0xs.) Lis. Den synes at være meget sjelden, 


1 8. B. Jack: Die europæischen Radula-Arten. Flora 1889. 


14 E. Jørgensen. [No. 9 


Sydligst er den hos os funden i kløften i Uburfjeld, hvor jeg 
fandt den sparsomt sammen med Lejeunea ovata (1901). 

Kaanaas har fundet den to steder paa Stordø, ved Lervik 
(temmelig rigelig paa jord over klipper nær stranden) og ved Dyvik. 

Det nordligste voksested er Vikene i Ølve, hvor den forekommer 
fleresteds, dog ikke synderlig rigelig, sammen med Lejeunea ovata 
og L. serpyllifolia. 

Hos os findes den altid sammen med Lejeumea serpyllifolia (og 
oftest ogsaa med L. ovata). 

Udenfor Norge er arten kun kjendt fra Storbrittanien og Irland. 


10. Gymnomitrium crenulatum GOoTTScHE. 


Denne lille art hører ogsaa til dem, som lettelig oversees, og 
er derfor maaske noget hyppigere hos os, end vi endnu ved. Dog 
er den i det hele utvivlsomt sjelden. 

Det sydligste bekjendte voksested er Fgersund, paa bratte 
klippevægge (Bryan 1889). Sidste sommer fandt jeg den her paa 
strøget mellem byen og Ørsdalen mangesteds, især 1 stor mængde 
paa bergknauserne omtrent 5 km. ovenfor byen. Den vokste her 
sammen med Gymnomitrum obtusum, men var tildels meget hyp- 
pigere end denne art, der ellers pleier at forekomme saa rigelig 
paa Vestlandet. Høiden over havet, hvor den forekom rigeligst, 
var 50 til 100 m. 

Videre nordover er den funden i Dirdal (KAaLaas), Siggen paa 
Bømmelen, 250 m., i mængde (Kaanaas), mellem Sagvaag og Dyvik 
paa Stordø, i mængde (Kaanaas), Fitje paa Stord, 200 m. (Kaanaas; 
jeg fandt den her ogsaa betydelig lavere, 50 m.) og paa Hovlands- 
nuten paa Tysnesø (200 m., forfatteren 1901). 

Det nordligste voksested er Alden i Søndfjord, 200 m. (KAALaas). 

Denne art er ikke sjelden med blomster og frugt. Udenfor 
Norge er den kun kjendt fra Storbrittanien og Irland, hvor den er 


hyppig. 
11. Plagiochila punctata Tay. 


Denne smukke art er allerede let at kjende paa den eiendomme- 
lige, sterke, aromatiske lugt. 


1901] Lidt om udbredelsen af nogle af vore sjeldneste vestl. levermoser. 15 


Dens sydgrænse hos os er Uburfjeld i Fossan, hvor den. vok- 
ser paa bergvægge nær den ofte omtalte store kløft, 150 m. o. h. 
Den blev her hos os funden som ny for Skandinavien af KAALAAs 
(som ogsaa først har fundet næsten alle de i det foregaaende op- 
førte arter). 

Forøvrig er den funden paa Mosterø ved Mosterhavn (KAAnLaas), 
ved Lervik paa Stordø (Kaaraas), ved Opdalseidet paa Tysnesø, i 
skoven vest for kirken og nær stranden paa øens vestside længere 
nord (forfatteren 1895), paa østsiden af øen Reksteren, nær Vernø 
(forfatteren 1895). 

Det nordligste bekjendte voksested hos os er Møsnuken ved Os, 
syd for Bergen, hvor den forekommer paa to steder, i 50 og 100 
meters høide, merkelig nok paa træstammer blandt andre moser. 
Ellers vokser den i tætte puder paa stene. 

Udenfor Norge er arten kun kjendt fra Storbrittanien og Irland. 


Af disse i det foregaaende nævnte 11 arter er der saaledes 
flere, som kun er fundne paa vor vestkyst og paa de brittiske øer, 
medens de alle udenfor disse to steder er yderst sjeldne. MHertil 
kommer en del flere arter, om hvilke det samme gjælder, men som 
her ikke er medtagne, da jeg ikke har noget særlig nyt at meddele 
for deres vedkommende. Saaledes f. eks. den merkelige lille art, 
Olasmatocolea cuneifolia (Hoox.) SPrucz, som Kaanaas opdagede 
hos os 1895 i Uburfjeld ved Fossan samt de to Prionolobus-former, jeg 
har beskrevet i nr. 11 af dette tidsskrift 1901. Nogle af disse sjeldne 
moser synes hos os at være ligesaa hyppige som paa de brittiske 
øer, endel endog hyppigere, som f. eks. Jungermania Domiana. 

Nogle af de ovennævnte arter er særdeles sjeldne, kun kjendte 
fra en eller nogle faa lokaliteter. Naar man derhos betænker, at 
endnu store dele af vort Vestland venter paa at bli undersøgt i 
bryologisk henseende, vil det findes sandsynligt, at der her endnu 
er et rigt felt, som lover bryologerne et interessant udbytte. 


Bergens Museums Aarbog 1901. 
No. 10. 


Studien Uber Meeresbakterien. 
iv 

Reduction von Nitraten und Nitriten. 
Von 


H. H. Gran. 


Di hier besehriebenen Untersuchungen sind im bakteriolo- 
øisehen Laboratorium der polytechnisehen Hochsehule zu Delft ausge- 
fihrt worden; es ist mir eine angenehme Pflicht meinem hochgeehr- 
ten Lehrer, Herrn Professor Dr. BEerJErINck fir seine ausseror- 
dentliche Freundliehkeit und för das lebhafte und anregende Inter- 
esse, das er mir wåhrend der Arbeit gezeigt hat, herzlich zu dan- 
ken. Ebenso möchte ich auch an dieser Stelle seinen beiden Assi- 
stenten, den Herren van DrerLprn und van ITERSON, meinen besten 
Dank ausdriicken. 


Dureh die in den letzten Jahren vorgenommenen Meeresunter- 
suchungen ist es klar geworden, dass wichtige Fragen iiber die 
allgemeine Qekonomie des Meeres nicht gelöst werden können, so 
lange nur die physikalisehen Faktoren und ihre direkte Beeinflussung 
auf das Leben der höheren Organismen beriicksichtigt werden. 

BraNDT hat in seinem gedankenreichen Vortrag. ,,Ueber den 
Stoffwechsel des Meres* [899] hierauf hingewiesen und betont 
besonders, dass das Verhalten der Bakterien gegeniiber den Stick- 
stoffverbindungen, die im Meere in minimalen Quantitåten vorkom- 
men, besonders wichtig sein wird. 

Der Stoffwechsel der Meeresbakterien ist bis jetzt nur sehr 
wenig untersucht; nur eine kleine Anzahl von Leuchtbakterien ist 
besonders durch BrrsErnck's Arbeiten [890] genauer bekannt. Spe- 
eiell iiber ihr Verhalten den verschiedenen Stickstotfverbindungen 
gegeniiber wissen wir sehr wenig; bekannt ist nur, dass einige 
Leuchtbakterien (Brziszrinck) und mehrere andere Meeresbakterien 
(RvusseLn, [893]) Nitrate bis zu Nitriten reducieren können. Baur 
hat kiirzlich [901] einen weiteren wichtigen Beitrag gegeben, indem er 
zwei aus dem Kieler Hafen isolierte, echt denitrifieirende Bakte- 
rien genauer studierte. 


1) Die in Klammern [ | angefilrten Zahlen weisen auf das Literaturver- 
zeichniss hin. 


4 Be EN Gran: [No. 10 


Viele Fragen iiber den Kreislauf des Stickstoffes im Meere 
stehen also noch ganz offen; es ist noch unbekannt, ob im Meere 
eine Nitrifikation stattfindet, oder ob es Meeresorganismen giebt, 
welche freien Stickstoff binden können. Ueber die Denitrifikation 
wissen wir noch nicht, ob denitrifieirende Arten allgemein vorkom- 
men, und ob sie im freien Meere auch wirklich solehe Lebens- 
bedingungen finden, dass sie denitrifieiren können. Die denitri- 
ficirenden landesbakterien anbelangend ist ja bekannt, dass sie 
sehr gut leben und wachsen können auch mit solehen Frnåhrungsbe- 
dingungen, dass jede Denitrifikation ausgeschlossen ist. 

In dieser Arbeit wollte ich darum einen Beitrag liefern zur 
Lösung von folgenden zwel Fragen: 

I. Wie verhalten sich die allsemeinen Meeresbakterien 7u 
Nitraten und Nitriten? Kommen echte denitritieirende Bakte- 
rien im Meere regelmåssig vor, und wie sind sie verbreitet? 

II. Unter welchen Bedingungen können diese Bakterien Stickstotf- 
verbindungen zerstören? Welches Verhåltniss besteht zwischen 
der Denitrifikation und dem disponiblen organisehen Nåhrmaterial ? 


Die Untersuchungen wurden mit Meereswasserproben ausge- 
fihrt, die von der zoologisehen Station in Helder dureh die. Freund- 
lichkeit von Herrn Dr. P. P. C. Horer zwischen Helder und Texel 
in August—November 1901 wöchentlich von der Meeresoberflåche: 
in sterilen Flasehen gesehöpft wurden. Die Wasserproben enthiel- 
ten ein reiches Plankton in der besten Kondition, welehes sich 
im Laboratorium mehrere Tage lebendig hielt. Besonders reich 
vertreten waren die Copepoden (Oithomna, Acartia), die Larven. 
von Amneliden und Bryozoen, die Noctilucen, Diatomeen (Chæto- 
ceras, Åsterionella, Lithodesmium, Biddulphia u. å.) und Phæo- 
cystis globosa SCHERFFEL. Auch mehrere losgerissene Littoralfor- 
men waren in den Proben als vereinzelte Keime vorhanden, welehe 
sieh beim långeren Stehen der Proben auf Kosten der absterbenden 
Planktonformen lebhaft vermehrten (Ectocarpus, Enteromorpha, Clado- 
phora, Navieulaceen); auch aus den pelagisehen Annelidenlarven 
konnten sich bis 3—4 cm. lange Thiere entwickeln, welehe sich 
aus Diatomeenschalen und leeren Chitinpanzern der Copepoden 
Röhren bauten. 


I. 


Das Verhalten der alløemeinen Meeresbakterien gegenuber 
Nitraten und Nitriten. 


Die Meeresbakterien sind bis jetzt iiberhaupt nur wenig bekannt; 
wir wissen nur vor allem durch die Untersuchungen B. FIscHErs 
[894], dass iiberall im Meere sich Bakterien finden. Die einzelnen 
Arten hat man mit Ausnahme von einigen Leuchtbakterien fast gar 
nicht studirt. | 

Es war darum nothwendig diagnostisehe Untersuchungen zu 
machen um einen Eindruek zu bekommen, welche Arten in dem 
- Seewasser regelmåssig vorkommen. Zu diesem Zweck wurde rohes 
Meereswasser auf Fischgelatine ausgesåt, und einzelne lebende 
Planktonorganismen wurden auf Fisch-Agar oder besser auf ein Ge- 
misch von */s Fisch-Agar mit "3 Fischgelatine mit einem geringen 
Zuzatz von Stårke ausgestrichen. 

Von den auf diese Weise erhaltenen Arten wurde eine Anzahl 
håufig auftretender Formen auf ihre Eigensehaften untersucht; dureh 
Verwendung besonders von physiologisehen Merkmalen gelang es eine 
Reihe von Arten gut zu untersceheiden. 

För mehrere Arten liess sich schon in den Gelatine- und 
Agar-Platten, nach der von BeisErinck [895] angegebenen Methode 
dureh Zusatz von einer Spur Stårke und Kaliumnitrat, konstatiren, 
dass sie Nitrate zu Nitriten reduciren können. 

Da aber die Möglichkeit vorhanden war, dass wichtige Arten, 
welche auf den Platten sehlecht oder langsam wachsen, der Beo- 
bachtung entgehen könnten, wurden gleichzeitig Anhåufungsversuche 
(,elective Kulturen*) mit fliissigen Nåhrsubstraten angestellt, um 
aus dem bunten Artengemisch des natiirlichen Meereswassers eine 
kleinere Anzahl von Arten auf Kosten der anderen zu begunsti- 
gen; durch wiederholte Ueberimpfungen von kleinen Quantitåten 


6 EH Grane [No. 10 


soleher Kulturen in sterile Kolben mit derselben Nåhrlösung, erhielt 
man zuletzt ein konstantes Artengemisch, in vereinzelten Fållen sogar 
fast Reinkulturen einer einzigen Art. 

Von den versehiedenen Anhåufungsversuchen werden hier nur 
diejenigen beschrieben werden, svelche fir die vorliegenden Fragen 
Bedeutung haben. Gerade durch solehe Versuche wurde eine echte 
Denitrifikations-Bakterie, B. Hensemii erhalten, welche auf den 
koncentrierten Fisch-gelatine und Agarplatten so langsam wåchst, 
dass sie sehr leicht von anderen Arten tiberwuchert wird. 


1.. Anhåufungsversuehe mit Nitrat oder Nitrit als 
einziger Stickstoffquelle. 


Da die meisten der gewöhnlichen Meeresbakterien unter sehr 
versechiedenen Lebensbedingungen gut wachsen können, konnten die 
Anhåufungsversuche nur gut gelingen, wenn mögliehst extreme Nåhr- 
lösungen gewåhlt wurden. Ich habe darum för die Denitrifika- 
tionsfrage Nåhrlösungen verwendet, die Nitrat oder Nitrit als ein- 
zige Stickstoffquelle enthielten. 

Es wurde zuerst versucht mit folgender Lösung: Salzwasser 
(3 % Chlornatrium), Kaliumsueeinat 0.5 "0, Kaliumnitrat 0.1 9%, 
Kaliumfosfat 0.05 %. Die Kolben wurden bei 28 C. gestellt. 
Es kam dann zuerst ein kråftiger Wachsthum, nach 1—2 Tagen war 
von dem Nitrat viel Nitrit gebildet, und nach ungefåhr einer Woche 
konnte wieder alles Nitrit verschwunden sein. 

Durch fortgesetzte Ueberimpfung von einer Spur Bakterien- 
materials in Nåhrlösungen derselben Zusammensetzung wurde eben- 
falls in den meisten Kolben alles Nitrat redueirt und der Process 
verlief gewöhnlich etwas schneller als in der ersten rohen Anhåufung. 

Die Kulturen, die mit versehiedenen Wasserproben angefer- 
tigt wurden, verliefen aber nicht ganz regelmåssig; die Nitritreak- 
tion konnte zwar immer regelmåssig beobachtet werden, aber in 
mehreren Kolben wollte sie nicht wieder verschwinden, und auch das 
Waechsthum schien nach ungefåhr einer Woche still zu stehen. 

Die von diesen Kolben angefertigten Gelatinekulturen zeigten 
dann auch, dass sie ein Artengemisch enthielten, welehes wesent- 
lich versehieden war von der Bakterienvegetation der jungen kråf- 
tig wachsenden Kulturen aus derselben Serie. Die Ursache zu 
dieser Verånderung muss der immer steigenden Alkalinitåt zuge- 
sehrieben werden; sowohl das Kaliumsuceinat als auch das Salpe- 


1901] Studien uber Meeresbakterien. 7 


ter wird ja durch die Spaltung zuletzt in Kaliumcarbonat umge- 
bildet. 

Die Titration der Kulturen zeigte eine Alkalinitåt, die bis zu 
S/100 normal steigen konnte, und die meisten Meeresbakterien sind 
sehr emptfindtlich gsegeniiber Variationen in der Reaktion des Nåhr- 
bodens; die meisten gewöhnlichen Arten können nicht kråftig wach- 
sen, wenn die Alkalinitåt iber *i00 normal kommt. 

Es musste darum eine Nåhrlösung gefunden werden, die wåh- 
rend des ganzen Versuches eine konstante Alkalinitåt halten konnte. 
Dies wurde dadurch erreicht, dass das Kaliumsuceinat durch ein 
Calieumsalz ersetzt wurde; sofort, wenn kohlensaures Alkali durch 
die Wirksamkeit der Bakterien gebildet wurde, wurde Caleiumcar- 
bonat ausgefållt. 

Am besten hat sich Caleiummalat bewåhrt; dieses Salz ist sehr 
sehwer lösbar (weniger als '/s0 "/0); es konnte darum ohne Schaden 
in Uebersechuss hinzugefigt werden (*>—1 %), und die Zuzam- 
mensetzung der Flissigkeit blieb wåhrind des ganzen Versuches 
fast konstant. Die Alkalinitåt såmmtlicher Kolben war beim Ab- 
sehluss der Versuche konstant */100 normal. 

Nachdem in dieser Weise die Alkalinitåt der Kulturen regu- 
liert worden, verlief die Denitrifikation bei allen Versuchen sehr 
regelmåssig. Nach einem Tag konnte die Nitritreaktion beobachtet 
werden, nach 1—2 Tagen fing die Stickstoffentwicklung an, und 
nach 3, in einzelnen Fållen nach 4 Tagen war alles Nitrat und 
Nitrit versehwunden; Ammoniak konnte in diesen Rohkulturen nicht 
angezeigt werden durch Nesslers Reagenz. 

Das Artengemisch wurde in diesen Anhåufungen schon nach 
2—3 Ueberimpfungen konstant; in den versehiedenen Kulturen, die 
mit verschiedenen Meereswasserproben geimpft worden waren, war 
aber die Combination der Arten nicht immer dieselbe. 

Wenn statt des Salpeters Kaliumnitrit fir die Versuche ver- 
wendet wurde, Vverlief die Denitrikifikation in derselben Weise. 
Das Artengemisch war meistens dasselbe wie in den Nitratver- 
suchen aus denselben Wasserproben; doch traten in diesen Kul- 
turen die Arten gewöhnlich etwas mehr zurtiek, welche Nitrat bis 
zu Nitrit besondérs energiseh reducieren (die Trivialis-Gruppe, 
efr. unten). | | 


8 HE Gran [No. 10 


2. Gruppeneintheilung der untersuchten Arten nach 
physiologisehen Merkmalen. 


Nach ihrem Verhåltniss (in Reinkulturen) gegeniiber Nitraten 
und Nitriten können alle die aus diesen Anhåufungen, wie auch 
die aus dem rohen Meereswasser direkt erhaltenen Arten in 4 
Gruppen eingetheilt werden. 

1. Nitrate und Nitrite werden sehnell bis zum freien Stiek- 
stoff reducirt; Ammoniak wird nicht gebildet. 

2. Nitrate werden sehr leicht bis zu Nitriten reducirt, diese 
verschwinden auch spåter, aber ohne deutliche Stickstotfentwicklung. 
Dagegen entsteht regelmåssig etwas Ammoniak, besonders bei Ge- 
genwart von Zucker. 

3. Nitrate werden nicht zu Nitriten reduciert, Nitrite können 
langsam, ohne deutliche Stickstoffentwicklung, aus den Kulturen ver- 
scehwinden. Sowohl Nitrate als Nitrite werden auch als einzige 
Stickstoffquelle assimilirt. | 

4. Nitrate und Nitrite können nicht reducirt werden, und 
können, als einzige Stickstoffquelle dargeboten, fast gar nicht assi- 
milirt werden, wåhrend Ammoniaksalze unter denselben Bedingungen 
eine gute Nahrung bieten. 

Von diesen 4 Gruppen waren die 3 ersten immer in den Ån- 
håufungen repråsentirt; auch von Gruppe 4 konnten Arten auf- 
treten — sehr untergeordnet —, die sich nur durch Symbiose mit 
den anderen Arten in diesen Lösungen ernåhren konnten; in Rein- 
kulturen mit derselben Nåhrlösung konnten sie nicht wachsen. 

Die mehr als 20 Arten, die mehr oder weniger håufig erhal- 
ten wurden, stehen einander alle morphologiseh sehr nahe; es mussten 
darum physiologisehe Merkmale zur Unterscheidung verwendet werden, 
und diese zeigten sich immer sehr konstant. Besonders wichtige 
Merkmale bietet das Verhåltniss gegeniiber den verschiedenen Kohle- 
hydraten, mit welehen die meisten Arten mehr oder weniger Såure 
bilden, wenn sie sie angreifen können. Dieses Verhåltniss kann får 
diagnostisehe Zwecke am bequemsten auf Gelatineplatten geschehen, 
denen ein Paar Tropfen Lakmuslösung zugesetzt sind. 

Nur eine kleine Anzahl von allen diesen Formen spielen eine be- 
deutende Rolle bei der Reduktion der Nitrate; hier werde ich darum 
nur 3 Arten beschreiben, die besonders energisch reduciren. Keine 
von ihnen habe ich mit den friher besechriebenen Formen identitiei- 
ren können. 


1901] Studien iuber Meeresbakterien. 9 


Die eine Art, Baecillus Hensenui, ist eine echte Denitrifikations- 
bakterie, welche aus Nitraten und Nitriten grössere Quantitåten 
von freiem Stickstoff entbindet, die beiden anderen, Å, repens und 
B. trivialis, bilden keine deutliche Stickstoff blasen, sondern Am- 
moniak. 


Geresehreibung der in Betracht kommenden Arten.*) 


1. Bacillus repens n. sp. 

Kleine, lebhaft bewegliche, bievsame Ståbchen. 

Kolomen: Auf Fischgelatine sehr stark und schnell verflissi- 
gend; die ganze fliissige Masse ist fast gleichmåssig trib. Beson- 
ders die jungen Kolonien, in welchen die Verflissigung gerade anfångt, 
lassen sich daran erkennen, dass die Bakterien am Rande strahlig 
angeordnet sind und die verflissigte Masse an der Oberflåche der 
Gelatine in unregelmåssigen Lappen ein wenig herauskriecht. 

Auf Fisch-Agar anfangs sehr diinne Lamellen, welche schnell 
iiber die Oberflåche auskriechen, mit gebuchtetem oder gelapptem 
Umriss, oft scheinbar dichotomiseh verzweigt. Vom Centrum der 
Kolonie strahlt eine kleinere Anzahl dickerer Rippen aus. In 3—4 
Tagen kann eine ganze Platte von nur wenigen Kolonien ganz 
iberwachsen sein. 

Spåter werden die Lamellen dicker (bis zu ungefåhr "> mm.) 
In ålteren Agar-Röhren ist der Agar braun gefårbt, wåhrend die 
Bakterienmasse grauweiss, triib ist. 

Zuckerarten werden kråftig angegriffen unter Såurebildung, 
sowohl Glukose als auch Låvulose, Maltose und Rohrzucker, dage- 
gen Milehzucker nicht. In Flissigkeiten mit Zucker, welche nicht 
Zz. B. durch Zusatz von Kreide neutral gehalten werden, wird der 
Såuregehalt in wenigen Tagen so hoch, dass das Wachsthum aufhört. 
Dies findet sehon bei einem Såuregehalt von **/1000 normal statt. 

In Gelatineplatten mit Zucker wird die Verflissigung durch 
die Såurebildung ziemlich beeintråchtigt, aber niemals vollståndig 
verhindert. 

 Diastase wird gebildet, Nitrat wird sehnell bis zu Nitrit redu- 
eiert, auch wird bei der Reduktion von Nitrit etwas Ammoniak 
gebildet. Harnstoff wird nicht gespalten, auch nicht Indikan. 

Faeultativ anaérob. Wachsthum bei Luftabschluss doch nur lang- 


1) Ueber die systematische Verwandtschaft der Arten will ich hier keine 
Ansichten ausgesprochen haben; die Beschreibungen zielen vorlåufig nur darauf, 
dass die Arteu in der Natur wiedergefunden werden können. 


10 H. H. Gran. (No. 10 


sam. Verfliissigung der Gelatine findet nur statt bei Luftzutritt. 
Ausgeståt in hoher Schicht in neutraler Fischgelatine mit Lakmus 
als Indikator macht er die Gelatine an der Oberflåche flissig und 
alkaliseh; dann kommt eine Sehicht, wo der Lakmus redueirt ist, 
dann wieder eine blaue Schieht, wåhrend die neutrale Reaktion in 
der Tiefe bleibt. Mit Zusatz von Zucker unter åhnlichen Beding- 
ungen wird die Gelatine von der Oberflåche bis zum Boden sauer. 

Gåhrung findet nicht statt. 

Diese Art ist von allen anderen beobachteten Meeresbakterien 
gut zu trennen, und besonders dureh ihr charakteristisches Waechs- 
tum auf Agar leicht zu erkennen. Sie kommt an der niederlån- 
disehen Kiiste im Sommer und Herbst regelmåssig vor, ob sie auch 
nieht zu den aller gewöhnliehsten Arten gehört. 


2. Baeillus trivialis n. sp. 

Sehr kurze, lebhaft bewegliche Ståbehen. 

Kolomen: Auf Fischgelatine anfangs kleine durchsichtige 
Polster mit glattem Rand; die Verflissigung fångt auf Kolonien- 
platten nach etwa 2 Tagen an (bei 20%). Die verfliissigten Kolo- 
nien mit scharfer cirkulårer Begrånzung, schmutzig gelbweiss, trib, 
im Centrum mit einer diehteren, besunkenen Schleimmasse. 

Kolonien auf Fischagar scharf cirkulår begrenzt, bis 1 em. in 
Diameter, anfangs ziemlich dick, schmutzig gelbweiss, spåter din- 
ner und mehr durehsichtig, mit 7ziemlich vielen und grossen Kry- 
stallen von Ammonium-Magnesium-Fosfat, welche zum Theil auch 
im Agar stecken. Der Agar selbst wird in ålteren Röhren gelb- 
braun. 

Zuckerarten werden ebenso wie bei B. repens sehnell ange- 
oriffen mit starker Såurebildung (Glukose, Låvulose, Maltose, Rohr- 
zucker, dagegen nicht Milehzucker). In Fliussigkeit ist sehon "/1o 
% Glukose genug um nach 1—2 Tagen das weitere Wachsthum 
zu verhindern. (Såuregrenze !/i909 normal). In zuckerhaltigen Gela- 
tineplatten wird auch das Wachsthum durch die Såurebildung bald 
gehemmt; meistens kommt es nicht einmal so weit wie zur Ver- 
flissiggung, die Kolonien bleiben ganz klein und glashell. Nur 
wenn in einem Striche viel Material auf die Platte gebracht wird, 
kommt eine :unregelmåssige - Verfliissigung, hauptsåehlich durch das 
mitgebrachte, schon'vöorher: gebildete Trypsin, vor. 


1901] Studien uber Meeresbakterien. Al 


Diastasebildung stark, auch aus Stårke wird Såure gebildet, 
ebenso aus Mannit und Glyceerin, aus dem letzteren doch etwas 
langsamer als aus den ibrigen genannten Stotfen. 

Nitrat wird wie bei B. repens schnell bis zu Nitrit redueirt, 
auch Nitrite werden weiter reducirt unter Ammoniakbildung. 
Ureum wird nicht gespalten, Indikan auch nicht. 

Fakultativ anaérob, Wachsthum bei Luftabschluss doch sehr 
gehemmt, Verfliissigung der Gelatine findet nur bei Luttzutritt statt. 
Kein Gåhrungsvermögen. 


Diese Art ist 4usserst allgzemein im Meereswasser an der nie- 
derlåndisehen Kiiste verbreitet, sie ist in jedem Wassertropfen zu 
finden. Es giebt auch eine Reihe von Formen, die mit der oben 
beschriebenen Hauptform sehr nahe verwandt und vielleicht durch 
Uebergangsformen mit dieser verkniipft sind. So giebt es For- 
men, die etwas mehr oder weniger verfliissigen, oder welehe mit 
Rohrzucker an der Oberflåche der Gelatineplatte schleimige Polster 
bilden, ferner auch Formen die keine Diastase bilden, wåhrend sie 
in allen tibrigen Merkmalen mit der Hauptform iibereinsstimmen. 
Ob diese Formen als eigene Arten oder Varietåten anzusehen sind, 
miissen spåtere Untersuchungen entscheiden; hier habe ich nur als 
Typus fir den Formenkreis die håufigst auftretende Art charakte- 
risieren wollen. 

Zwei andere Gruppen von Arten sind mit der Trivialis-Gruppe 
morphologiseh nahe verwandt: 

Einerseits ein hauptsåhlich aus Leuchtbakterien bestehender 
Formenkreis (Typus: B. mdicus FIscHEr), welcher sich durch fol- 
gende Merkmale unterscheidet: Leuchtvermögen (fir die meisten), 
Rohrzucker wird nicht angegriffen, Harnstoff und Indikan werden 
meistens gespalten. | ; 

Andererseits eine Gruppe von sehr gewöhnlichen Arten, welche 
Nitrate nicht reduciren können. Von der Trivialis-Gruppe unter- 
scheiden sie sich ausserdem durch folgende Merkmale: Zucker- 
arten werden nur langsam angegriffen ohne Såurebildung oder 
mit so sehwacher Såurebildung, dass Waechsthum und  Verfliis- 
sigung nicht wesentlich gehindert werden. Obligat aörob. Die. 
Kolonien auf Fisch-Agar bleiben auch mit dem Alter dick und 
sehleimig ; ausser «den ziemlich spårlichen Krystallen von Ammo- 
nium-Magnesium-Fosfat * bildet sich in den ålteren Kolonien ein 


12 H. H. Gran. [Noi lo 


amorfer Niederschlag von kleinen ockerbraunen Körnehen. Diese 
Arten werden spåter nåher beschrieben werden. 


Sb Herse spå) 

Kleine lebhaft bewegliche, kurze Stahenon 

Kolonien auf Fischgelatine erst nach 3—4 Tagen sichtbar, 
anfangs nicht verflissigend, aber von einer seichten trichterförmi- 
gen Einsenkung umgeben. Die Verfliissigung wird niemals stark, 
die ziemlich fest zusammenhångende schmutzig sehwefelgelben Bakte- 
rienmasse sinkt immer tiefer in die Gelatine herein und wird von 
der festen Gelatine nur durch eine diinne fliissige Schicht getrennt. 

Wåchst am besten in nicht zu concentrierten Nåhrlösungen, 
am besten mit organisehen Salzen. Zucker wird nur langsam ange- 
eriffen, Såure wird unter keinen Umstånden gebildet. 

Diastase wird nicht gebildet. Ureum und Indikan werden nicht 
vespalten. 

Nitrate und Nitrite werden mit guten Wachsthumsbedingungen 
unter Bildung von freiem Stickstoff redueirt. 


Diese Art ist ziemlich allgemein, keimt aber schlecht auf den 
gewöhnlichen coneentrirten Nåhrböden. Sie wird regelmåssig in 
den oben beschriebenen Kulturen mit Caleiummalat und Kaliumni- 
trat (oder-nitrit) angehåuft und låsst sich dadureh finden. Es giebt 
auch ein Paar andere Arten, die morphologiseh mit B. Hensenii nahe 
iibereinsstinmen, die aber kein Denitrifikationsvermögen besitzen. 


4. Die untersucehten Denitrifikationsbakterien sind 
keine Landformen sondern echte Meeresorganismen. 


Wåhrend es also sicher ist, dass Bakterien-Arten mit Denitri- 
fikations-Vermögen regelmåssig an der niederlåndischen Kiiste vor- 
kommen, wåre die Möglichkeit noeh da, dass diese Arten keine 
echten Meeresformen wåren, sondern Landesbakterien, die nur zufål- 
lig in das Meer ausgefihrt worden sind. Auf den Platten waren 


1) Es sei mir erlaubt, diese interessante Art nach dem Forscher zu benen- 
nen, der die allgemeine Meeresbiologie als Wissenschaft. begrundet hat. 


DENE. 2 > 


1901] Studien iber Meeresbakterien. 18: 


ja auch friher ganz vereinzelte Kolonien von bekannten Land- 
bakterien aufgekommen. 

Dem Verlauf der Anhåufungsversuchen zufolge war es von 
vorne herein wenig wahrscheinlich, dass Landbakterien eine her- 
vortretende Rolle spielen sollten. Bei allen den verschiedenen Ver- 
suchen hatte es sich ja nåmlich gezeigt, dass die in den Anhåufun- 
gen zahlreich auftretenden Arten mit den gewöhnlichsten Meeres- 
bakterien identiseh waren; gewöhnliche Landbakterien, wie Zz. B. 
die fluorescirenden Arten, die in Nåhrlösungen vou derselben Zusam- 
mensetzung ausgezeichnet gedeihen können, wurden kein einzi- 
ges Mal gefunden. 

Die Landbakterien scheinen also — wie auch von friheren 
Verfassern betont — im Salzwasser nicht mit den Meeresbakterien 
konkurrieren zu können. 

Damit ich aber noch sicherer entseheiden konnte, ob nicht 
vielleicht doch in den Anhåufungen Landbakterien eine Rolle spie-. 
len könnten, wurde folgender Versuch angestellt. 

Es wurde eine Anhåufung mit derselben Nåhrlösung wie friiher, 
aber ohne Kochsalz angelegt, also in Leitungswasser mit 0.5 % 
Caleiummalat, 0.1 % Kaliumnitrat, 0.05 % Kaliumfosfat mit Gar- 
tenerde inficirt. Diese Anhåufung verlief ebenso regelmåssig wie 
die Versuchsreihen mit Salzwasser, die Denitrifikation war in allen 
Kolben nach 3 Tagen vollståndig, nach einet lebhaften Stickstotf- 
entwicklung. 

Es waren aber in diesen Kolben ganz andere Arten vorhan- 
den als in den Salzwasserversuchen, das zeigte sich schon dadureh, 
dass die Fliussigkeit lebhaft grin gefårbt war, wåhrend in den Salz- 
wasserkolben die Lösungen immer rein weiss oder sehr schwach 
gelblich blieben. Das Artengemiseh des Gartenerde-Versuches wurde 
nieht nåher untersucht, nur wurde konstatiert, .dass DB. fluorescens 
non liquefaciens besonders zahlreich vorkam. 

Von diesem Gemisch wurde dann eine Platinöse in eine ste- 
rile Salzwasser-Caleiummalat-Lösung geimpft, wåhrend gleichzeitig 
eine Malatlösung ohne Chlornatrium von einer Meereswasseranhåufung 
infieiert wurde. Gleichzeitig wurden beide Anhåufungen in andern 
Kolben weiter fortgesetzt. Fs wurden also folgende Kulturen aus- 
gefihrt: 

4 Kolben mit je 25 cem. Leitungswasser, 0.5 % Caleiumma- 
lat, 0.1 % Kaliumnitrat, 0.5 * Kaliumfosfat. 


14 Ne H. H. Gran. [No. 10 


-a) mit 3 % Chlornatrium, geimpft von einer Anhåufung mit 

Meereswasser (von Helder "/;0 1901). 

b) ohne Chlornatrium, geimpft aus derselben Kolbe wie (a). 
e) mit 3 % Chlornatrium, geimpft aus der Gartenerde-Anhåuf- 

ung, Kolbe No. 4. 

d) ohne Chlornatrium, geimpft aus derselben Kolbe wie (6). 
NR ESukat: . 

In (a) gutes Waechsthum, Denitrifikation vollståndig nach 4 
Tagen. 

In (b) nach 8 Tagen kein Wachsthum, Nitratreaktion unver- 
åndert, kein Nitrit gebildet. 

In (c) guter Wachsthum, nach 2 Tagen Nitritreaktion, welche 
nach 8 Tagen noch nicht versehwunden war. Lösung grin gefårbt. 

In (d) guter Wachsthum, Denitrifikation nach 3 Tagen voll- 
ståndig, Lösung griin. 

Also: die Bakterien in der Salzwasseranhåufung sind Meeres- 
bakterien, welehe ohne Salz nicht wachsen können; die Garten- 
erdebakterien wachsen dagegen gut sowohl ohne Salz als auch mit. 
Der Salzgehalt hat aber doech das Waehsthum und die Denitrifika- 
tion betråehtlich gehemmt. 

Es war noch die Möglichkeit da, dass der Unterschied zwisehen 
dem Wachsthum in den Kolben (b) und (e) davon herriihren könnte, 
dass eine plötzliche Uebertragung von einer coneentrirten Salz- 
lösung in eine sehwåcher osmotiseh wirkende Lösung fir die mei- 
sten Organismen wie bekannt viel schådlicher ist als umgekehrt 
die Uebertragung in eine Lösung von höherer Concentration. 

Darum wurde (nach 5 Tagen) eine Spur von der Kolbe (e) 
in eine Sisswasser-Malatlösung geimpft; auch in diesem Falle ging 
aber das Wachsthum und die Nitratreduktion vor wie gewöhnlieh, 
also sind diese Landbakterien nicht in derselben Weise wie die 
Meeresbakterien får eine plötzliche Ueberfihrung von Salzwasser in 
Siisswasser emptfindtlieh. 

Ein åhnlicher Versuch wurde spåter ausgefihrt mit Reinkul- 
tur von BD. Hensenu, isolirt von derselben, oben erwåhnten Mee- 
reswasseranhåufung. Zwei Kolben mit je 25 eem. 

Leitungswasser 0.5 % Caleiummalat, 0.1 % Kaliumnitrat, 
0.05 % Kaliumfosfat. 

a) mit 3 % Chlornatrium. 
b) ohne Chlornatrium, beide mit B. Hensemti geimpft. 


| 
| 
| 


1901] Studien iber Meeresbakterien. 15 


Resultat: 

In (a) nach 3 Tagen vollståndige Denitrifikation. 

In (b) nach 10 Tagen kein sichtbares Wachsthum, keine Nitrit- 
reaktion, aber Nitratreaktion unveråndert. Nach 14 Tagen sehwache 
Tribung, und Nitritreaktion. 

B. Hensenii wurde also in der Siisswasserlösung nicht getödtet, 
aber jedenfalls in dem Wachsthum sehr stark gehemmt. 

Es kann darum angenommen werden, dass B. Hensemi eine 
Meeresbakterie ist, welche sich nur sehr langsam dem Leben in 
koehsalzfreien Lösungen anpassen und die jedenfalls in solehen mit 
den Landbakterien nicht die Konkurrenz aufnehmen kann. 


II. 


Die Bedingungen, unter welehen die Meeresbakterien deni- 
trifieiren können. 


Es ist durch die oben besehriebenen Versuche bewiesen, dass 
es an der niederlåndischen Kiiste gewöhnliche und regelmåssig vor- 
kommende Meeresbakterien giebt welche die Fåhigkeit besitzen, 
Nitrate und Nitrite zu reduciren theils durch Entbindung von freiem 
Stiekstoff, theils mit Ammoniakbildung. 

Fine andere Frage ist es, ob sie auch diese Reduktionspro- 
cesse in der Natur wirklich durcehfuhren, mit anderen Worten, ob 
die Lebensbedingungen im Meeré von der Art sind, dass sie auch 
da denitrifieiren können, wenn Nitrate und Nitrite vorhanden sein 
sollten, sei es, dass diese Verbindungen vom Lande ausgefiihrt wer- 
den können oder in unbekannter Weise im Meere selbst sich bilden. 

Die Faktoren, die diesen Process besonders beeintlussen können, 
sind 1) die Temperatur. 

2) die Sauerstoffspannung. 

3) die Nåhrstoffe. 


Ne mperatur. 


In betreff Temperatur hat schon Baur fir zwei Arten ange- 
zeigt, dass das Optimum fir Denitrifikation bei 20—25* liegt. Bei 


16 H. H. Gran. [No. 10 


niedrigeren Temperaturen (5 * C.) ging die Reduktion viel langsamer 
vor sich, war aber nicht vollståndig gehemmt. 

Ess ist dadureh sechon bewiesen, dass die Temperaturen, welche 
im Sommer und Herbst an Nord-Europas Kiisten gemessen wer- 
den, nieht niedrig genug sind um die Denitrifikation wesentlich zu 
hindern, wenn sonst die nothwendigen Bedingungen verhanden sein 
sollten. - 

Meine Versuche sind, um die Processe zu besehleunigen, alle 
bei 28 ? C. ausgefuhrt. 


20 Sauerstoffispannumne 


Die Bedeutung der NSauerstotfspannung fiir die Denitrifikation 
ist bis jetzt besonders fir Landbakterien untersucht worden. Die 
vorliegenden Beobachtungen deuten darauf hin, dass die Denitri- 
fikation damit zusammenhångt, dass die betretfenden Bakterien den 
fir ihre Athmung nothwendigen Sduerstotf den Nitraten und Nitriten 
entreissen. Bei sehr starkem Liiften (Durchleitung eines Luft- 
stromes) wird nach Sturzer und Maur [896] die Denitrifikation 
gehemmt, und umgekehrt können die Bakterien bei Anwesenheit 
von Nitraten oder Nitriten bei einer niedrigeren Sauerstoffspannung 
wachsen, als es sonst möglich ist. | 

Andererseits sind aber die meisten Denitrifikationsbakterien 
entsehieden aörobe 'Arten, sowohl Wachsthum wie auch Denitrifi- 
kation gehen bei niedriger Sauerstotfspannung nur sehr langsam 
vorwårts. 

Die Meeresbakterien verhalten sich in dieser Beziehung ganz 
wie die Landbakterien. Baur hat fir seine zwei Arten gefunden, 
dass Wachsthum und Denitrifikation durch gutes Liiften begiinstigt 
wird; in diinner Schicht werden die Nitrite schneller reducirt als 
in hohen Röhren. Dasselbe habe ich auch sowohl fir B. Hensenu 
in Reinkultur als auch fir die Rohkulturen und för die Arten aus 
der repens-trivialis-Gruppe gefunden. Wenn die Bakterien in SMITHS 
Gåhrungskölbehen kultivirt wurden, konnte in der offenen Kugel 
das Nitrit ganz reducirt sein, wåhrend es in der gesehlossenen 
Röhre noceh ziemlich reichlich vorhanden war. 

Es ist also sehr wahrseheinlich dass auch die hohe Sauerstoff- 
spannung der Meeresoberflåche för die Denitrifikation nur giinstig 
sein wird. Ganz sicher ist es aber nicht; im den Kulturkolben 
findet ja durch die starke Anhåufung von Bakterien ein so starker 
Sauerstoffverbrauch statt, dass vielleicht selbst in diinnen, dem freien 


—=22EEnsEE 


1901] Studien uber Meeresbakterien. 7 


Luftzutritt ausgesetzten Schichten die Sauerstoffspannung betråcht- 
lich niedriger sein kann als im freien Meereswasser. Es wåre 
sehr erwiinseht, dass diese Frage durch quantitative Bestimmungen 
der in den Kulturfliissigkeiten gelösten Gase genauer untersucht wiirde. 


3. Die Ernåhrungsbedingungen. 


Die Ernåhrung der Bakterien kann auf zwei verschiedene 
Weisen fir die Denitrifikation wichtig sein; einerseits durch die 
Art der Nahrung, andererseits durch die Quantitåt. 

Welche Art von Nahrung för die Denitrifikatien am besten 
geeignet ist, scheint nach den vorliegenden Untersuchungen fir 
die einzelnen Species versehieden zu sein. Dies gilt auch fir 
die Meeresbakterien. Die von Baur studirten Arten sind ziem- 
lich ansprucehsvoll, wachsen nur gut, wenn sie als Kohlenstotfquelle 
Kohlehydrate, Mannit, Glycerin oder Propylalkohol bekommen und 
ausserdem als Stickstoffquelle ausser dem Nitrit oder Nitrat Pep- 
ton oder Amide. 

Meine Arten kommen mit einer viel einfacheren Nahrung aus; sie 
können mit Nitrat oder Nitrit als einziger Stickstoffquelle wachsen 
und brauchen als Kohlenstoffquelle nur organische Salze. 

B. Hensemi wåchst in solehen Lösungen gerade am besten, 
wåhrend grössere Mengen von organischen Substanzen geradezu 
sehådlich wirken. 

Dies geht aus folgendem Versuch hervor: 


B. Hensenu. 


a) Fischbouillon*) mit 3 % NaCl, 0.1 % Kaliumnitrat. 

b) Dieselbe Lösung wie a, aber halb verdinnt mit Salzwasser 
0.1 % Kaliumnitrat. 

c) Salzwasser, 0.5 % Caleiummalat, 0.1 % Kaliumfosfat, 0.1 % 

Kaliumnitrat. 

Resultat : 

a) kein Wachsthum, keine Nitritbildung. 

b) nach einem Tag starke Triibung und starke Nitritreaktion, 
nach 7 Tagen war das Nitrit noch nicht verschwunden, es war 
aber kein Nitrat mehr da. Keine deutlichen Stickstoff blasen. 

e) nach 2 Tagen Nitritreaktion, nach 3 Tagen starke Stick- 
stoff bildung, und die Nitritreaktion war verschwunden. 

Andere Versuehe zeigten, dass fir B. Hensenii Maunit oder 


1) 9: Decoct von 200 er. Seholle in 1 1. Wasser mit 0.5 09 Pepton. 
10 


18 H. H. Gran. [No. 10 


Glukose als einzige Kohlenstoffquelle nicht gentigen. In diesem 
Fall wurde nicht einmal aus dem Nitrat Nitrit gebildet. Dies stimmt 
also mit JeNsENs Resultaten fir einige Landbakterien [897] tiberein. 

B. repens und B. triialis, die beide auch Nitrate und Nitrite 
kråftig redueiren, welche aber keine deutliche Blasenbildung her- 
vorrufen, verhalten sich wesentlich anders, wie der folgende Ver- 
such mit- B. repens am besten illustrirt: 


B. repens. 


a) Salzwasser 100, Caleciummalat 1, Kaliumfosfat 0.05, Kalium- 
nitrat 0.1. 
b) Salzwasser 100, Glukose 1, Kaliumfosfat 0.05, Kaliumnitrat 
| 0 Kreide 
c. Salzwasser 100, Rohrzucker 1, Kaliumfosfat 0.05, Kaliumni- 
ven MI Kreis, 
d) Fischbouillon 100, Kaliumnitrat 0.1. 
Resultat : 
a) nach einem Tag Nitrit, nach 2 Tagen auch Ammoniak, nach 
4 Magen Nitrit versehwunden, nach 7 Tagen auch der Ammoniak 
verschwunden. 
b) und e) nach einem Tag Nitrit, nach 2 Tagen kein Nitrit, 
nur Ammoniak, nach 4 Tagen auch kein Ammoniak. 
d) nach einem Tag Nitrit, nach 5 Tagen die Nitritreaktion ver- 
sehwunden. ; 
Also mit Zucker "geht die Reduktion am schnellsten; etwas 
langsamer mit Malat, noch langsamer in peptonreicher Lösung. 
Andere Versuche zeigen, dass in Fischbouillon die Reduktion 
beschleunigt wird durch Zusatz von Zucker (mit Kreide), wåhrend 
in Nitrat-Zuckerlösungen kleine Mengen (0.1—-0.5 %) von anderen 
Stickstoffverbindungen, wie Chlorammonium oder Asparagin, fir die 
Nitratreduktion ganz indifferent sind. 0.1 "/ Harnstoff wirkt dage- 
gen etwas hemmend sowohl auf das Waehsthum als auch fir die 


Reduktion. 
Mit Mannit geht die Reduktion ebenso sehnell als mit Zueker 


vor sich. 

Aus diesen Versuchen diirfte schon hervorgehen, dass in der 
freien Natur die Art der Nahrung keine Bedeutung fir die Deni- 
trifikation haben wird, wenn nur die kohlenstoffhaltige Nahrung 
quantitativ gentigt. Ob auch die einzelnen Species sich mehr oder 
weniger scharf bestimmten Nåhrstoffen anpassen sollten, werden 


1901] Studien iber Meeresbakterien. 19 


doch immer, da wo die geeigneten Nåhrstotfe vorhanden sind, auch 
die betreffende Arten sich ansammeln, und dann können die ande- 
ren von ihren Stoffwechselsprodukten leben. So kann zum Bei- 
spil B. Hensenu Kohlenhydrate nur sehr langsam verwenden; B. 
trivialis und B. repens spalten aber dieselben sehr energisch und 
bilden daraus milehsaure Salze, welche wieder fir B. Hensenii 
eine vorziigliche Nahrung bieten. | 

Weit grössere Bedeutung fiir die Denitrifikationsfrage hat aber 
die Quantitåt der disponiblen kohlenstoffhaltigen Nahrung. Fir 
die Landbakterien wird schon allgemein angenommen, dass die 
Quantitåt der gespaltenen Nitrate von der Menge der gebotenen 
Kohlenstoffverbindungen abhångig ist; diese Autfassung stiitzt sich 
hauptsåhlieh auf Jensens Untersuchungen [897]. Es war darum 
besonders wichtig diese Frage auch för die Meeresbakterien auf- 
zunehmen, um dieses Verhåltniss annåhernd zu bestimmen. | 

Können die Bakterien mit einer kleinen Quantitåt organischer 
Nahrung grosse Mengen Nitrate spalten, oder miissen sie von den 
Kohlenstoffverbindungen viel haben um nur eine kleine Menge von 
Nitraten spalten zu können? 

Folgender Versuch mit B. Hensen in Reinkultur giebt die 
Antwort. 3 Ertenmeyrsr-Kolben mit je 50 cem. Fliissigkeit, ent- 
haltend Leitungswasser mit 3 */ (Chlornatrium, 0.1 % KNQ;, 
0.1 % K>HPO1, und ausserdenm: 

a) 0.1 % Caleiummalat. 
Do) 09 EG — 
C) 0.8 %% Er 

Resultat: Nach 2 Tagen Nitritreaktion in allen Kolben, in c 
Stickstoffblasen. 'Nach 3 Tagen Stickstoffblasen in b und ce, und 
kein Nitrit; in a ist noch Nitrit. 

In b und ce wurde dann aufs neue 0.1 % KNOs mzugesetzt; 
den nåchsten (4ten) Tag war dann wieder Nitrit gebildet, den 5ten 
auch Stickstoffblasen; das Nitrit wollte aber nicht wieder verschwin- 
den, und die Blasenbildung hörte am 6ten Tag auf. Den 7ten 
Tag wurden alle drei Kolben mit Harnstoff und Salzsåure gekocht 
bis zum Verschwinden der Nitritreaktion; im & konnte dann mit 
Diphenylamin-Sehwefelsåure kein Nitrat angezeigt werden, in den 
anderen beiden aber wohl. 

Also: Ernåhrt mit Caleiummalat und Kaliumnitrat vermag B. 
Hensenn so viel Nitrat zu spalten wie zwischer der Hålfte und 
zwei Drittel von der gebotenen Gewichtsmerge Malat. Ein Theil 


20 H. H. Gran. [No. 10: 
des Nitratstickstoffes ist dann auch in gebundenen Stickstoff (Eiweiss) 
iberfihrt, die grösste Menge aber als freier Stickstoff entbunden. 

Da es hier nicht mein Zweck war auf die theoretische Seite 
der Denitrifikationsfrage einzugehen, sondern nur zu ermitteln welche 
Bedeutung die Denitrifikation. fir die Qekonomie des Meeres haben 
kann, war es vorlåufig nicht nothwendig das Verhåltniss zwischen 
den Quantitåten der gespaltenen Nitrate und der gebotenen Kohlen- 
stoffverbindungen genauer zu bestimmen. 

In Reinkulturen wird also eine verhåltnissmåssig grosse Menge: 
des Nitrates reducirt; es ist aber zu erwarten, dass in der freien 
Natur, wo viele andere, nicht denitrificirende Arten konkurriren 
können, verhåltnissmåssig viel weniger gespalten werden kann. 

Wie es in der Natur vor sich geht, wird in den einzelnen 
Fållen von vielen unbekannten Faktoren abhångig sein; um aber 
vorlåufig von der Intensitåt der Spaltung einen Eindruck zu bekom- 
men habe ich folgende Versuche mit Rohkulturen gemacht. Um 
den Verhåltnissen der Natur möglichst nahe zu kommen habe ich 
mit so verdiinnten Lösungen gearbeitet, wie es die Empfindlichkeit. 
der Nitritreaktion erlaubte. Zuerst wurde gepriift, dass schon eine: 
- Lösung von 000 % Kaliumnitrit eine deutliche Reaktion giebt 
mit der von den Bakteriologen angewandten Arbeitsmethode, eine 
Platinöse von der Nitritlösung in einer kleinen Porcellanschale mit 
salzsaurer Jodkalium-Stårkelösung. 

Erster Versuch: Zwei FErtuenmeyger-Kolben mit je 50 ceem. 
Flissigkeit: Leitungswasser, 3 % Chlornatrium, 0.01 % Caleium- 
malat, 0.01 % Kaliumfosfat, 0.002 % Kaliumnitrit.  Beide Kolben 
wurden sterilisirt. 

a) inficirt mit B. Hensenu. 
b) mit 2 cem. rohem Meereswasser. 

Resultat : 

a) Nitritreaktion nach 3 Tagen verschwunden. 

b) Reaktion nach 5 Tagen unveråndert. 

Die finfdoppelte Menge Caleiummalat ist also in der Rohkul- 
tur nicht geniigend gewesen um die Nitritmenge zu spalten. 

Zvweiter Versuch: 

4 ErLENMEYER-Kolben mit je 25 ccm. Fliissigkeit, natiirliches,. 
filtrirtes, nicht sterilisirtes Meereswasser, 0.002 "/9 Kaliumnitrit, 
eine Spur Caleiumfosfat. 

a) Kein weiterer Zusatz. 
b) 0.004 % Mannit. 


1901] Studien "ber Meeresbakterien. 21 


e) 0.008 % Mannit. 
d) 0.020 %  — 

Nitrit und Fosfat wurden zuerst in den Kolben mit je 5 cem. 
Meereswasser sterilisirt, dann wurde das iibrige Meereswasser und 
gemessene Quantitåten von einer sterilen Mannitlösung zugesetzt. 

Resultat: 

a) Nitritreaktion nach 7 Tagen unveråndert. 

b) Nitritreaktion nach 3 Tagen viel schwåcher geworden (ent- 
sprechend ca. 0.001 9%), spåter unveråndert. 

; c) und d) Nitritreaktion den zweiten Tag verschwunden. 

Also, in diesem Fall war die 4-fache Menge Mannit gentigend 
fir die Spaltung des Nitrites "im Vergleich mit dem vorigen Ver- 
such sei bemerkt dass Mannit gerade eine sehr giinstige Nahrung 
för die trivialis-Gruppe ist, welche dann aus einem Theil des 
Nitrites Ammoniak bildet; dasselbe findet zwar auch mit Malat 
statt, aber viel weniger intensiv. Ausserdem besteht ja das Malat 
nur zum Theil (23; = 77 %) aus organiseher Substanz. 

Sollen im Meere selbst Nitrate und Nitrite reducirt werden, 
muss also wenigstens die 4-fache Menge von Kohlenstoffverbindun- 
gen Vorhanden sein; diese Bedingung wird wohl in den seichten 
Kiistenmeeren, wo Detritus von dem Boden oft aufgewiihlt wird, 
melstens erfiillt werden; im offenen Meere ist es aber zweifelhafter, 
und auch wissen wir nicht, ob da tiberhaupt Arten mit Denitri- 
fikationsvermögen vorkommen. In den Kiistenmeeren, wo wahr- 
scheinlich Nitrate und Nitrite vom Lande her zugefihrt werden, 
wird die Denitrifikation der Meeresbakterien wahrscheinlich eine 
gewisse Rolle spielen. 

Ein Theil des Nitratstickstoffes wird dann als freier Stickstoff 
entbunden werden, ein anderer Theil wird zu Ammoniak redueirt, 
und wieder ein anderer als Eiweiss gebunden werden. 

Wie gross die Bedeutung von diesen Processen ist, miissen 
spåtere Untersuchungen entscheiden; zuerst muss die Verbreitung 
der denitrificrenden Bakterien ermittelt werden; es wird dann 
nothwendig Anhåufungsversuche zu machen. 

För diesen Zweck kann man entweder Baur's Nåhrlösung, 
Mytilus-Decoct mit Caleiumnitrit verwenden oder meine Malatlösung. 
Da die zwei Methoden zu verschiedenen Arten gefthrt haben, die 
sich auch physiologiseh sehr versehieden verhalten, miissen wohl 
vorlåufig beide Methoden versucht werden, bis man iber die Ver- 


LDV 


9 H. H. Gran. [No. 10 


håltnisse im offenen Qcean etwas orientirt wird. Durch die Malat- 
methode werden solehe Formen angehåuft, die von wenig zusam- 
mengesetzten Verbindungen gut leben können, durch Baur's Methode 
die anspruchsvolleren. Arten. Uebrigens miissen natiirlich auch die 
iibrigen Meeresbakterien auf ihre physiologisehe Figenschaften nåher 
gepriift werden. Bis dies geschehen ist, hat es för die allgemeine 
Meeresbiologie keinen Zweck, die sogenannten quantitativen Un- 
tersuchungen, die in der Bakteriologie iblich sind, weiter zu trei- 
ben. Wenn aber die Methoden genau gepriift werden, so wird 
hoffentlich gerade die quantitative Bakterienforschung ein sehr wich- 
tiges Mittel fir die Lösung von verschiedenen Fragen iiber den 
Stoffwechsel des Meeres werden. : 

Von norwegiseher Seite werden im kommenden Sommer ver- 
sehiedene vorlåufige Versuche im nordatlantisehen Ocean gemacht 
werden. 


Bergen, liten December 1901. 


901. 


890. 


895. 


0909: 
894. 


som 


893. 


896. 


Literaturverzeichniss. 


Baur, E. Ueber zwei denitrifieirende Bakterien aus der 
Ostsee. 1901.  Wissenschaftliche Meeresuntersuchungen, 
herausgegeben von der Kommission zur Untersuchung der 
deutschen Meere m Kiel und der Biologischen Anstalt 
auf Helgoland. Abtheilung Kiel. Neue Folge. Band 6. 

BEerJERINGK, M. W. Over Lichtvoedsel en plastiseh Voedsel 
van Lichtbakterien. 1890. Verslagen en Mededelingen 
der kominklijke Akademie van Wetenschappen, Afdeeling 
Natuurkunde.  2de Reeks, Deel VII. 

Brzrserncg, M. W. Ueber Spirilum desulfuricans als Ur- 
sache von Sulfatreduktion. 1895. Oentralblatt fir Bak- 
teriologie, 2 Abth., Bd. I. 

BranDT, K. Ueber den Stoffwechsel des Meeres. Kiel 1899. 

FIscHEr, BERNHARD. Die Bakterien des Meeres nach den 
Untersuchungen der Plankton-Expedition. 1894. Frgeb- 
misse der Planktom-Expeditionm der Humboldtstiftung, 
1806 JV AUG Ge 

JENSEN, HJALMAR. Das Verhåltniss der denitrifieirenden 
Bakterien zu einigen Kohlenstoffverbindungen. 1897. 
Centralblatt fir Bakteriologie, & Abth. Bd. III. 

RusseLz, H. L. The bacterial flora of the Atlantic Ocean. 
Botanical Gazette 1895. | 

STUTZER, Å. und Maus, R. Ueber Nitrat zerstörende Bak- 
terien. 1896. Centralblatt tur Bakteriologie, 2 Abth. 
1810j Ik, 


» Å Å, X ad ; Å hi på tå EN 
å , $ , d: å EE LE TSR 
Fr 3 ; 1 VAR: & 
f 
I 
å P 
E 
Å 
É a 
Y 
å 
- N pi 
N 
å 
å ad 
' fr 
- 
X dt 
P å på K Ka 


Bergens Museums Aarbog 
No. 11. 


Drei för die skandinavisehe Halbinsel 
| neue Lebermoose 


von 


E. Jørgensen. 


(Mit zwei Tafeln). 


DE der Westkiiste Norwegens sind dureh Kaaraas und andere 
Bryologen mehrere seltene Laub- und Lebermoose endeckt worden, 
die friher nur oder fast nur aus den brittisehen Inseln bekannt 
waren. Zu den vielen, namentlich in den letzten zwei Decennien 
gemachten, schönen Funden solcher Raritåten kann ich hier die 
seltene Lebermoosart 


Lepidozia pinnata (Hoox.) Dum. = ÅL. tumidula Tayr. 


hinzuftgen. 

Ieh fand diese Art im September 1900 auf dem Berge Mös- 
nuken bei Os, ungefåhr 30 km. siidlich von Bergen. Sie wåchst 
hier bei 60 m. Seehöhe in ziemlich grossen Rasen auf einer be- 
sehatteten, moosbedeckten Felsenwand, von den folsenden Moosen 
begleitet: Jungermania orcadensis, Bazzania trilobata, Jungermania 
graeilis und ventricosa, Mylia Taylori, Jungermania Michauzxii und 
minuta, Scapamia graeilis, Sphagnum acutifolum, Aulacommium på- 
lustre, Hylocomum loreum, Hypnum eupressiforme, Racomitrium 
lamuginosum, Blepharostoma trichophyllum, Dieranum scoparium, 
Hylocomium splendens und parietinum. Ueberhaupt ist diese Ge- 
vend ausserordentlich reich an seltenen westeuropålschen Moos- 
arten. Ausser den an der Westkiiste Norwegens iberhaupt ziem- 
lich håufigen Arten, wie Campylopus atrovirens, fleæuosus und 
Schwarzu, Breutelia arcuata, Dicranodontium longirostre und as- 
perulum, Jungermania orcadensis, Scapamia graeilis, Lepidozia 
setacea und Wulfsbergii, nebst anderen, finden sich hier mehrere, zum 
Teil sehr seltene, wie Campylopus subulatus, Dicranodontium un- 
cmatum, Plagioehila punctata, sammt in grösserer Seehöhe Scapaniaæ 
ornithopodioides und Jungermamia Domana. 

Lepidozia pinnata ist unter den europåischen Arten am nåehsten 
mit L. reptans verwandt, unterscheidet sich aber von derselben: 


LÅ E. Jørgensen. [No. 11 


leicht durch diöeischen Blithenstand, grösseren Wuechs, weit 
regelmåssigere (fiederige) Veråstelung, und viel mehr konkave und 
dichtgestellte Blåtter und Unterblåtter. Die Art ist auch leicht 
kenntlich an reichlicher Entwicklung von langen, schmalen, klein- 
blåttrigen Stolonen, die håufig einseitig ausgebildet sind, indem die 
meisten Aeste der einen Seite sich an der Spitze plötzlich in lange, 
peitsehenåhnliche Flagellen umwandeln (siehe Tafel I, Fig. 1 u. 2). 
Auch das Zellnetz ist von demjenigen der Lepidozia reptans etwas 
versehieden, indem die Zellen bei L. pinnata kleiner und, zumal in den 
Ecken, viel mehr verdickt sind. Die Farbe ist auch bei der letzt- 
genannten Art weniger grin, mehr oder weniger deutlich blass- 
röthlieh angehaucht. | 

Die norwegischen FExemplare besitzen einen eigenthiimlichen 
aromatischen Geruch. 

Es ist mir bisher gelungen die Pflanze nur an einem einzigen 
Orte zu finden. vJedenfalls ist sie auch in dieser Gegend sehr selten. 

Prarson und Andere betrachten Lepidozia pinnata als synonym 
mit L. cupressind (Sw.), die im wårmeren Teile Amerikas vorkommit. 
Durch Professor Dr. ScrifFNer habe ich diese Art mit den nor- 
wegischen Exemplaren vergleichen können. Trotz der iberaus 
grossen åusseren Aehnlichkeit beider Formen scheinen sie nicht als 
eine und dieselbe Art aufgefasst werden zu können. Da SCHIFFNER 
mir mitgetheilt hat, dass er sich in einer noch nicht gedruckten Ab- 
handlung: iiber diesen Gegenstand nåher ausgesprochen habe, brauche 
ich hier nicht auf denselben nåher einzugehen. 


Vor mehreren Jahren, 1895, entdeckte ich zwischen Rasen 
von Gymmostomum rupestre, der bei Vaage auf der Insel Tysnes, 
siidlich von Bergen, gesammelt war, eine winzige Lebermoosart, die 
in mehreren Beziehungen an die seltene westeuropåische Art Priono- 
lobus Turneri erinnerte. Der Vorrath war aber so spårlich, dass 
ich es vorlåufig am besten fand, die Sache liegen zu lassen, in der 
Hoffnung bei spåterer Gelegenheit mehr Untersuchungsmaterial 
sammeln zu können. 

Letzten Sommer bin ich wieder am Fundort gewesen und hatte 
dann das Glick viel mehr von der Art sammeln zu können als ich 
je erwartet hatte. Merkwiirdigerweise fand ich zugleich in der un- 
mittelbaren Nåhe eine andere verwandte Art, die wie die erstere 
neu, wenigstens fir Nordeuropa, zu sein scheint. Beide Arten sind 
bisher nur von dieser einzigen Stelle bekannt. 


1901] Drei fir die skandinavische Halbinsel neue Lebermoose. 5 


Prionolobus spinifolius n. sp. 


Diöeiseh. 

Stengel haarfein, wenige Millimeter (selten bis 1 cm.) lang, 
hingestreckt, geschlångelt, an der Spitze aufstrebend, ziemlich dick 
und spröde, sehr håufig einfach, bisweilen veråstelt, dann mit late- 
ralen, meist kurzen Aesten. Rhizoiden reichlich, lang. 

Blåtter locker gestellt (Abstand zweier Blåtter meist gleich 
oder grösser als die Långe eines Blattes), fast querinserirt abstehend 
(60—80*), wenig rinnenförmig, rundlich oval, bis unter die Mitte 
zweilappig mit fast abgerundeter, stark ausgebogener Bucht und 
zugespitzten, stark dornig gezåhnten Zipfeln, die in der Richtung 
senkrecht zur Stengelachse mehr oder minder deutlich konvex sind. 
Der Blattrand iiberall (mit Ausnahme des untersten Teils) reichlich 
franzig oder dornig gezåhnt oder gelappt mit Zåhnen, die gewöhnlich 
dureh eine lang stumpf kegelförmig auslaufende Zelle oder eine 
stumpfe zapfenförmige Verlångerung der Zellwand gebildet werden. 
Auf der Riickseite des Blattes, teils auf den Zipfeln, zumal aber 
auf der breiteren Flåche unterhalb der Bucht, finden sich hie und 
da åhnliche Zåhne durch kegelförmig nach riickwårts gerichtete 
Zellen gebildet. | 

Blåtter iberall fast gleich &ross, nur gegen das untere Ende 
des Stengels kleiner und mehr entfernt gestellt. 

Unterblåtter (Amphigastrien) tiberall vorhanden, ziemlich gross, 
die oberen nicht viel kirzer als die Blåtter, schief eiförmig oder 
långlich, meist ganz oder kurz und ungleich zweilappig, unregel- 
måssig franzig gezåhnt. 

 Einige Stengel zeigten an der Spitze weniger entwickelte Blåtter 
mit zahlreichen, blassen, stumpf elliptischen, quergetheilten Brut- 
körnern. 

Blattzellen rundlich und långlieh, ziemlich ungleich gross, 8 bis 
16 p, die meisten am Rande etwas kleiner, gegen die Mitte wenig 
grösser, ehlorophyllreich; alle Wånde ziemlich stark verdiekt, be- 
sonders in den Ecken (Zelllumen abgerundet). Cutieula etwas warzig, 
besonders deutlich gegen die Spitze der Blattzåhne. 

Weibliche Blithen cladogen, auf z7iemlich kurzen lateralen, 
aufgerichteten Aesten. Hillblåtter dreireihig, gross, viel grösser 
als die Stengelblåtter, mehrlappig; Finschnitte ziemlich seicht; Zip-- 


6 E. Jørgensen. [No. 11 


fel stark franzig gezåhnt. Das Hillunterblatt am Grunde mit dem 
nåchsten Hillblatt verwachsen (?*). | 

Perianthium zu */s hervorragend, långlich, tief und ziemlich 
seharf mehrfaltig, oben kurz mehrlappig und fransig gezåhnt. Min- 
dung nur wenig zusammengezogen, hyalin; weiter unten sind die 
Zellen des Perianthiums stark chlorophyllhaltig. Aussenflåche hie 
und da mit åhnlichen kegelförmigen, meist aber kirzeren Zåhnen 
wle die Rickseite der Blåtter. 

Månnliche Bliitthen habe ich nicht gefunden. 

Fundort: Vaage auf Tysnesö am nördlichen Einlauf des Hard- 
angerfjords, auf Erde unter Schieferfelsen und zwischen Triimmern 
des Gesteines, in reinen diehten blasserinen Rasen, die wie ein 
filziger Ueberzug aussahen. 

SCHIFFNER, zu dem ich die Pflanze als Cephaloziella spmifola 
mihi ad int. sandte, machte mich darauf aufmerksam, dass die Aeste 
wahrscheinlich lateral seien. Ich hatte zuerst in einem Falle ven- 
trale Innovationen zu sehen geglaubt, habe aber bei wiederholter 
Untersuchung solehe nicht wiedergefunden und habe tberhaupt nur 
Aeste gesehen, die lateral zu sein secheinen. Bei der Kleinheit der 
Pflanze und der reichlichen Entwickelung langer Rhizoiden muss ich 
aber gestehen, dass mir die Fntscheidung etwas schwierig gewesen 
ist. SCHIFFNER theilt mir weiter mit, dass die Art jedenfalls sehr 
nahe verwandt (oder vielleieht identiseh) mit Prionolobus phyllacanthus 
(Mass.) ScnFrN. sei, eine Art, die ich leider bisher nicht habe unter 
suchen können. Nach MassaLoncGos Zeichnungen sollte meine Art 
durch sehr stumpfe (micht spitzige) Blattzåhne, warzige Cuticula und 
weniger (zahlreiche) Zellen in der Breite der Blattzipfelbasis ab- 
weichen, wenn auch die Stellung der weiblichen Blithen sammt 
deren Aesten dieselbe wåre, was nicht ganz sicher ist. SCHIFFNER 
hat die Giitte gehabt mir zu versprechen, die Pflanze genau mit 
der MassaLonaGo'schen zu vergleichen. Ich will daher meinen obigen 
Namen beibehalten, bis das Resultat dieses Vergleichs vorliegt. 

Eine sehr nahe verwandte Art sceheint auch Cephalozia asperi- 
folia JeNsEN (Mosser fra Øst-Grönland ved C. Jensen. Meddelelser 
om Grönland, H. 15, 1898 p. 371), die vielleicht ein Priomnolobus 
ist, zu sein. 


1) Diese Angabe ist weniger zuverlåssig, da ich nur ein einziges voll- 
ståndiges Perichætium untersucht habe. Vollståndig entwickelte Perianthien 
kamen sehr spårlich vor. dJingere Blithen zeigten zwar grössere, sonst aber 
von den Stengelblåttern nur unwesentlich abweichende Blåtter auf. 


1901] Drei fir die skandinavische Halbinsel neue Lebermoose. 7 


Prionolobus compactus n. Sp. 


Diöeiseh; vielleicht polyöeiseh, diöeiseh und autöeiseh. 

Stengel fast haarfein, starr und briiehig, ziemlich dick, auf- 
steigend, håutig fast knieförmig gebogen, oder fast aufrecht, meist 
einfach, bisweilen veråstelt mit lateralen Aesten, selten mit klein- 
blåttrigen ventralen Stolonen. Rhizoiden reichlieh, lang. 

Blåtter ziemlich gleichgross, nach oben.wenig grösser, dicht 
gestellt (Abstand zweier Blåtter viel kiirzer als die Långe der- 
selben), nur ganz unten entfernter (und kleiner), querinserirt, auf- 
recht abstehend bis abstehend (weniger als bei voriger Art) mit 
aufgeriechteten spitzen Blattzipfeln, stumpf rinnenförmig zusammen- 
gelegt, breit oval, bis unter die Mitte zweispaltig, mit etwas aus- 
gebogener, spitziger oder stumpflicher Bucht. . Blattrand ungleich- 
måssig grob gesågt; Zåhne hie und da, besonders in der Nåhe der 
ausgebogenen Bucht, stark hervortretend. Zåhnelung jedoch tberall 
viel sehwåcher als bei der vorigen Art, bisweilen am oberen Teile 
der etwas konvexen Blattzipfel undeutlich.  Cuticeula fast glatt, 
nur gegen die Spitze der Blattzipfel sehwach warzig. 

Unterblåtter wenig gezåhnt, ziemlich variabel in Bezug auf 
Gestalt, håufig mit einem grossen quergestutzten Zahn auf der einen 
Seite, gegen die Stengelspitze grösser und spitziger, mit zahnförmigen 
Lappen. 

Zellen sehr dickwandig, stark chlorophyllhaltig; Lumen ab- 
gerundet. Weibliche Blithen cladogen auf ziemlich verlångerten 
lateralen Aesten. Die Hillblåtter der jungen weiblichen Blithen 
waren doppelt so gross wie die Stengelblåtter, sonst von diesen nicht 
sehr verschieden, nur mit verlångerten, schmalen Blattzipfeln und 
franzig gesågtem Blattrande. Hillunterblåtter gross, zweilappig. 

Månnliehe Blithen habe ich in einem Rasen spårlich zwischen 
den weiblichen Pflanzen gefunden. Ich konnte keinen Zusammen- 
hang zwischen den Andröcien und den weiblichen Fxemplaren 
konstatiren, halte es aber wegen der Sprödigkeit der Stengel nicht 
fir ausgescehlossen, dass die Pflanze wirklich auch autöeiseh vor- 
kommen kann, wie fir Prionolobus Turneri angegeben wird. 

Perianthien habe ich nicht gesehen. 

Fundort Vaage auf Tysnesö, mit der vorigen Art zusammen 
wachsend, jedoch nur im festen Rasen des Gymmostomum rupestre. 
Farbe grasseriin bis bråunlich. Etwas kråftiger als die vorige Art, 
Stengel jedoch selten tiber 5 mm. lang. 


8 E. Jørgensen. [No. 11 


Wie man sieht zeigt diese Pflanze durch wesentliche Merkmale 
(Veråstelung und Stellung der weiblichen Blithen, Amphigastrien 
und zum Teil in den Blåttern) Verwandtschaft mit der vorigen 
Art. Da sie ausserdem dicht bei einander wuchsen, glaubte ich 
anfangs die letztere Art als eine Varietåt der ersteren auffassen zu 
miissen, was sich jedoch kaum beibehalten låsst. 

Auch Scuirrnzr ist der Meinung, dass die Pflanzen sicher ver- 
sehiedene Arten sind. Mit Prionolobus phyllacanthus bilden sie eine 
Gruppe, die sich ziemlich weit von Prionolobus Tuwrneri entfernt, 
und sich wohl am besten als eine besondere Untergattung aus- 
seheiden liesse. Zu dieser Gruppe wird wahrscheinlich auch der 
echte Priomolobus dentatus (Rapp.) Scarrn., der nach SCHIFFNER 
mit der LrmpPricAT'sehen und der Prearson'schen Art nicht identiseh 
ist, zu rechnen sein. 


Ip 
— 
Q 
OD 
G 
DD 


4. 
5u.6 
7. 
NG. 

18 

14. 


Tatelerklårung. 


Tafel I. 
Lepidozia pinnata (Hoox.) Dum. = L. tumidula Tay. 


Lepidozia pinnata (Hoox.) Dum., natirliche Grösse. 

Ein Stick des Stengels mis Blåttern und Aesten, von hinten ge- 
sehen; 34. 

Zwei Stengelblåtter mit Amphigastrium, in ihrer natirlichen Stel- 


lune, von vorne øesehen; 60%. 
) 1 


>? 
Stengelblåtter, ausgeplattet; 109/. 
Unterblåtter (Amphigastrien), 1001. Fig. 7—10 zeigen die gewöhn- 
liche Gestalt, Fig. 11 eine sehr abweichende, viel seltnere. 
Zellnetz aus dem Zipfel eines Stengelblattes; 20. 
Zellnetz aus dem unteren, mittleren Teil eines Stengelblattes; 230/,. 


Teil eines Astes, wo derselbe in eine Flagelle iibergeht; 601. 


Tafel II. 


Fig. 1—15. Prionolobus compactus n. sp., Fig. 16—24 P. spinifolius n. sp. 


14% 11 
EN 
- —9. 
»  10—12 
9 13u:14 
Hed: 
KRIG 
IG 19 
» 20—22 
og 28 

DÅ. 


Ein Stick des Stengels mit Blåttern von Prionolobus compactus 
n. SP., von hinten gesehen; 691. 

Stengelblåtter; Fig. 2 90/, Fig. 8 100/,. 

Unterblåtter (Amphigastrien), 19. Fig. 8 u. 9 Amphigastrien 
unweit der Stengelspitze. 


. Hullblåtter der jungen weiblichen Bluthen, ausgeplattet, 100/,; Fig. 


Il Amphigastrium, Fig. 12 Höllblatt, ganz unten mit einem schief 
zweiteiligen Amphigastrium zusammenhångend. 


. Zellnetz, Fig. 13 aus einem Blattzipfel, Fig. 14 aus der Mitte des 


Blattes; 2904. 

Zellen aus der Mitte eines Zipfels der (jungen) weiblichen Hill- 
blåtven 0 

Stengel mit Blåttern von Prionolobus spimifolius n. sp., 6. 


. Stengelblåtter, Fig. 17 u. 18 von der Seite (etwas von hinten), 


Fig. 19 von hinten gesehen; 100/,. 


| Unterblåtter, 2091. 


Zellnetz aus dem Zipfel eines Stengelblattes, 290. 
Brutkörner, 0. 


11 


Bergens Museums Aarbog 1901. 
No. 12. 


Fortegnelse 


over 


de til Bergens Museum i 1901 indkomne sager 
ældre end reformationen 
af 


H. Schetelig. 


(Med 8 figurer i teksten). 


w 


Guld fingerrimg fra middelalderen. Den ydre flade er hvælvet 
og kantet med en fremtrædende skraariflet rand. Foran har 
den en oval plade, kantet med en lignende rand, og indenfor 
denne er indsat en glat guldplade, hvis forside udfyldes af et 
Kristushoved, tegnet med fordybede linjer. Guldpladen fast- 
holdes ved en stift, som er klinket midt paa pladens bagside. 


or 


Med lige afstand rundt ringen findes 3 rosetter af gjennem- 
brudt arbeide. 

Indkjøbt sammen med en del sølvsager fra nyere tid fra 
guldsmed Hammekr, Bergen. (1901, 1.) 
Smukt skaaret ske af ben af samme form som det Ab. 80, pl. V, 
fig. 26 afbildede stykke fra Trondhjem. Skaftet har dog en 


H. Schetelig. [No. 12 


noget afvigende form. Bladet er indvendig ornamenteret med 
indskaarne linjer, nemlig om randen en dobbelt linje kantet med 
en række punkter og noget indenfor en ny bord af punkter; 
midtfeltet fyldes af et flettet mønster, ganske som paa det oven- 
nævnte trondhjemske eksemplar. Bagsiden er ru og uden orna- 
menter. — Længden er 11 cm., hvoraf 4.6 cm. paa skaftet; 
største bredde 6.3 em. Skaftets øverste ende er noget beska- 
diger (CS Fors EON Ane 

F. i museets have, i paafyldt jord, som skal være kommet 
fra Skostræde eller Kreditbankens tomt. (1901, 3). 

3. Dolk af graa flint, temmelig grovt tilhugget. Skaftenden har 
spidst ovalt tversnit og blir lidt tykkere nedad. Længde 
11.4 cm., hvoraf noget over 6 cm. paa skaftet. Bladets bredde 
3.2 em. — Opgives at være fundet paa Andabelø, Flekkefjord 
pgd. Lister og Mandals amt. (1901, 4). 

4. a. Øks af oraa flint, af formen Ryen fig. 21. Synes at have 

været udsat for sterk ild. Bredsiderne helt slebne, paa 
smalsiderne er kun de mest fremtrædende ujevnheder af- 


slebet.  Beskadiget i banen. — Nuværende længde 12 cm. 
Bredde ved eggen 5 em. og ved banen 2.5 cm. 152 
em. tyk. 


b. Brudstykke af en øks af gulgraa flint, af samme form som 
foregaaende. Kun egpartiet er bevaret, og stykket er an- 
tagelig afslaat alt i oldtiden, da bruddet viser samme gullige 
patina som de øvrige flader. Eggen er ligeledes i oldtiden 
ødelagt ved store skal. Bredsiderne helt slebne, smalsiderne 
kun delvis. — Bredde ved eggen 5 em. Nuværende længde 
7 em. og største tykkelse lidt over 2 cm. 

c. Dolk eller spydspids af graa flint med gullig patina. Grovt 
og ujevnt. tilhugget. Skaftdelen afbrukket i ny tid. — 
Nuværende længde 9 em. Største bredde 3.2 cm. 

Disse 3 stykker opgives fundne paa Tjernagel, Sveen pgd. 
Søndre Bergenhus amt. (1901, 6). 

5. å. Spydspids af skifer med tange og modhager. Ryan 86 
og 88. Odden mangler og begge modhager er delvis borte. 
Nuværende længde 13.5 cm. og største bredde 3.5 em. 
Oprindelig. maa de tilsvarende maal have været ca. 17 og 
+ cm. | 

F. i en myr i nærheden af Næsheimvandet, paa gaarden 
. Østhassel, Vanse pgd., Lister og Mandals amt. , Der var 


1901] 


6. 


Fortegnelse over indkomne sager i 1901. 5 


oravet et firkantet hul (i myren) og dette var fyldt med 
fin sand. I denne sand fandtes spydodden ved tilfældig 
oravning.* — (1901, 9 a). 

b. Flekkepil af mørk, brun flint. Rven fig. 80. Trekantet 
tversnit, idet den ene side dannes af den glatte afspaltnings- 
flade, mens de 2 andre er tildannet ved smaa slag. Tan- 
gen er tilhugget paa alle tre sider. Odden mangler. Længde 
7 em», bredde 1 cm. 

Fundet paa gaarden Østhassel i en ager, hvor der troes 
at have været et flintverksted. Paa 2 brødres sammen- 
stødende eiendomme var her fundet en mængde flintstykker, 
hvoraf enkelte tydelig saaes at være tilhugget i et eller 
andet øiemed. Dog var kun denne pilespids bevaret. 
(1901, 9 D). 

ce. BHøstykke af en øks af yraasten, nærmest lig Ryen fig. 11, 
men tykkere og med mindre skarpt udprægede smalsider. 
Har været afbrukket, tilsyneladende i gammel tid, og bruddet 
er ved en slags gnidning eller skrabning afslebet til en jevn, 
konkav flade. Efter overfladens beskaffenhed kan dette 
neppe være gjort i stenalderen. — Nuværende længde 9 cm., 
største bredde 4 cm., tykkelse vel 3 cm. 

F. i en ager paå gaarden Vallemoen, i nærheden af 
Haaknibemarken, hvor der har været et flintverksted; 
Vanse pgd., Lister og Mandals amt. (1901, 9 co). 

5 a—ce er indsendt åf hr. skolebestyrer Å. SALVESEN, 
Farsund, som ogsaa godhedsfuldt har samlet de anførte 
fundoplysninger. | 

En spids kølle af klebersten med skafthul. Minder nærmest om 

Ryen fig. 42, men har ingen sidearme. Ubetydelig beskadiget 

i spidsen. Længde 18 cem., bredde ved skafthullet 7.5 cm. 

Skafthullet smalner sterkt indad mod midten. (1901, 10). 

F. paa nesset ved Nygaardsviken, nær Gravdal, Laksevaag 


sogn, Åskøen pgd., Søndre Bergenhus amt, i tidligere udmark, 


«1 


under arbeide ved anlæg af en ny have. Stykket fandtes løst 
i jorden, og intet andet blev bemerket. 


. 2 stykker af en gotisk processionsstav. Skaftet af furu er 


snoet og forgyldt; kapitelet af ek forgyldt og malet grønt, rødt 


og gult. 


S. 


Fra Indviken kirke i Nordfjord. (1901, 13 a). 
En øks af jerm af form som Ryen fig. 153, 20 cm. lang, 


10. 


He 


H. Schetelig. [No. 12 


5.5 cm. bred over eggen og 4 em. over skafthullet. Fra Sunde, 
Stryn pgd., Nordre Bergenhus amt. (1901, 17). 

Odden af spydspids af flimt, 8.5 cm. lang, 3 cm. bred paa det 
bredeste, afbrukket noget nedenfor midten. -- Skal være fra 
Sogn, men nærmere oplysninger mangler. — Gave fra hr. præ- 
parant Dart. (1901, 18). 


a. 


Broncekjedel af formen Ryan fig. 353, udvendig dækket med 
et tykt lag af sod. — Tvermaal ved mundingen 31 cm., 
ved bunden 33 cm. Høiden fra bundens kant til randen 
er 14 em. Udvendig er den prydet med inddreiede dobbelt- 
linjer i 1—1.5 cm. indbyrdes afstand; de kan nu kun skjel- 
nes stykkevis paa enkelte steder. Bunden, som er sterkt 
beskadiget, synes ikke at have havt ornamenter. Hadden 
dannes af 2 runde jernstænger, som i hver ende forenes til 
en; den er kun stykkevis tilstede. 

Liden betalinysring af guld; noget over en spiralomgang af 
en rund guldstang 3.4 cm. lang og 0.2 em. tyk. 

En del draaber af smeltet glas, de fleste fastsmeltet paa 
stykker af de brændte ben. 

Fundet med brændte ben paa Blindheim, Roald sogn, 

Haram pgd., Romsdals amt. Blandt benene fandtes en stor 
klo, uden tvil af bjørn. (1901, 19). | 
Stenøks uden skafthul af typen Ryen fig. 6, helt sleben; 
dog er enkelte større skal i overfladen ikke helt udslibt. 
11 em. lang, 4.5 cm. bred ved eggen og 35 emne 
Stenarten er velvillig undersøgt af hr. stipendiat KOLDERUP, 
som erklærer den for en finkornig, granitisk bergart. 
Stenøks uden skafthul af samme form som foregaaende, men 
noget bedre arbeidet, vel paa grund af den blødere stenart. 
Eggen er slibt skjæv, noget mere fra den ene end fra den 
anden side. 10.5 cm. lang, 4 em. bred ved eggen og hen- 
imod 3 em. tyk. — Stenarten er efter hr. Korcprzrurs be- 
stemmelse serpentinagtig, men lader sig efter den forvitrede 
overflade ikke nærmere bestemme. 
Stenøks uden skafthul af formen Ryen fig. 13. 8.5 cm. 
lang, 4.5 em. bred ved eggen og 2.5 em ved banen; 1.5 
em. tyk. — Stenarten er efter hr. Korprrvurs bestemmelse 
vægstenagtig, men lader sig efter den forvitrede overflade 
ikke nærmere bestemme. 


1901] Fortegnelse over indkomne sager i 1901. 7 


J2. 


ISS 


14. 


Disse 3 stykker fandtes ved opbrydning af nyt land paa 


Drewik, Ask, Askøens pgd., Søndre Bergenhus amt. De 2 første 


— å og b — fandtes sammen, den tredie et stykke borte. 
Paa samme gaard skal før være fundet en øks af formen RyaGH 
fig. 14; den er nu bortkommet. 

Ifølge hr. Korpervurs erklæring kan det konstateres, at ma- 
terialet for alle 3 økser har været rullesten hvis de da er 
gjort paa stedet og ikke indført andenstedsfra. (1901, 37). 
Halvrund lam af ben henimod 6 em. 1., 5.5 em. høi, hvis over- 
stykke er prydet med > fremspringende dyrehoveder, og des- 
uden med indskaarne linjer og cirkler. F. ved gravning til 
en gaard paa hjørnet af Vaagsalmenningen og Olaf Kyrres 
gade, Bergen, 2*/3 m. under gadens niveau. Afb. f. 2. Cf. 


de 
Fjo. 2. 


HILDEBRAND: Sveriges medeltid. I. 1. s. 566. (1901, 38). 
Slibesten fra stenalderen af kvartsit; firkantet tversnit og sterkt 
smalnende mod den ene ende, hvor en del er afbrudt i nyere 
tid. 2 af langsiderne fyldes helt af brede konkave slibeflader; 
den tredie er noget glattet ved begyndende slibning, mens 
den fjerde er helt ubrugt og ru. — Længde 24 cm., bredde 
9.5—8 em. i den bredeste ende og 6.5—5 cm. i den smale af- 
brudte. 

F. 2 fod under overfladen i en myr paa Florø, Kinn pgd., 
Nordre Bergenhus amt og skjænket til museet af hr. urmager 
Jons. Morz, Florø. | 
a. Tyknakket flintøks = Ryen fig. 21. Har været slebet paa 

bredsiderne, men er temmelig grovt opskjærpet mod eggen, 


H. Schetelig. [No. 12 


15. 


mens den anden ende er skadet ved store afsprungne 
fliser. — 12 cm. lang, 5.5 cm. bred over essemfeg 
em. tyk. | 

b. - Tyknakket. øks: af. graa flimi, "omtr = kr 
men med svagt hulsleben eg. Har været helt sleben ved 
eggen og stykkevis opover alle sider; men eggen er nu 
opskjærpet ved smaa slag fra den ene side. — 11 em: 
Jane, 387 cm. bred over esaen 2 emdayle ; 

ce. Tosidet øks af mørk flint; flintens oprindelige ru overflade 
er levnet paa 2 steder. Den er af form som en meget 
langstrakt oval med afrundet eg og bane, ligner nærmest 
MöÖLnrEr, Stenalderen fig. 18 og 19; de 2 bredsider mødes 


paa hver side i en skarp kant. Temmelig grovt tilhugget 
og lidt slebet ved eggen. -— 13.5 em. lang, 4.5 cm. bred. 
Afb. fig: 3. 

Disse 3 stykker er indbragt af en opkjøber. Efter den- 
nes (upaalidelige?) beretning skal de 2 første være fundet 
paa Vigrestad, Varhaug sogu, Haa pgd.; Stavanger amt den 
sidste i Ogne sogn, Egersund pgd., Stavanger amt. 

Runesten fra Fidsvaag, Aasene sogn, Hammer pgd., Søndre 
Bergenhus amt. Sten af finkornig granit, sterkt smalnende 
mod toppen; 3.20 m. lang, største bredde 0.50 m. og tykkelse 
0.23 m. 1.60 m. fra toppen begynder en indskrift med 7 
runer, som derfra rækker 0.27 m. nedover stenen. Runerne 
er 6—7 cm. høie og temmelig ujevnt formet; alle tegn tydelige. 
og sikre. Afb. fig. 4. — Den fandtes 33 m. fra stranden ved 


PE 


1901] Fortegnelse over indkomne sager i 1901. 9 


10 


16. 


ie 


H. Schetelig. [No. 12 


Fidsvaagens bund og ca. 4 m. over havet ved alm. vandstand. 
Ved undersøgelse af findestedet viste det sig, at den har været 
omgivet af en stenkreds, omhyggelig sammenlagt som en dob- 
belt række hovedstore rullesten; denne var 4.50 m.i tvermaal 
og endnu helt bevaret i 3 af omkredsen; det øvrige maa til- 
dels være ødelagt i gammel tid. Inde i kredsen laa en del 
større og mindre sten uden synlig orden, og henimod midten 
fandtes rester af et lag sort, kulblandet jord, som for den 
største del var udgravet af gaardsbestyreren samme dag, stenen 
fandtes. Se fig. 5. (1901, 70). 

Stenen er skjænket til museet af hr. fabrikeier CHRISTIAN 
PETTERSEN. i 


Fund fra Hidsvaag, Aasene sogn, Hammer pgd., Søndre Bergen- 


hus amt. 


a. Flad, uregelmæssig stem af gramit, 20 cm. lang, 14 cm. 
bred og 4 em. tyk. I dens ene hjørne et gjennemgaaende, 
inddreiet hul, som paa den ene side er 4.5 cm., paa den 
anden 1.5 cm. i tvermaal. — Har vist været underlag for 
en kvernkall. 

b. Rund kljausten af klebersten, 10 em. bred, 10 em. lang og 
6 cm. tyk. Har været defekt, før den kom i jorden og er 
nu sterkt opløst af fuctighed. 

ce. En del forrustede jernstykker; nagler, smaa beslag m. m. 

Fundet i en rund haug ca. 30 m. V. for det sted, hvor 

runestenen fandtes. Haugen var 4.75 m. i tvermaal og 1 m. 

høi. Paa bunden fandtes 2 større og 2 mindre sten lagt i en 

række fra ØSØ. mod VNV. De dækkedes delvis af et 5—7 

em. tykt kullag, hvis udstrækning maaltes 1.25 m. Xx 0.50 

m. — Tæt S. for stenen fandtes de ovennævnte sager spredt 

paa bunden. I haugens øvre erusfyld fandtes jernspiger, styk- 

ker af moderne mursten, stenkulsbiter og jernslag, som maa 
gjøre haugens alder temmelig tvilsom. Spor af ben saaes ikke. 

(1901, 73). 

2 staaende helgenbillrder fra Søvde kirke, Vunmelvens pgd., 

Romsdals amt. Begge er udskaaret af eketræ, af ens størrelse 

og stilpræg, antagelig fra det 15de aarh. De er ligeledes 

begge overmalet i nyere tid (i det 18de aarh.?). Dog kan de 
oprindelige farver her og der skimtes. 

a. Kronet kvindelig helgen, 1.15 m. høi, 0.33 m. bred over 
skuldrene. Fra kronens kant falder haaret i lange lokker 


1901] 


Fortegnelse over indkomne sager i 1901. Vie 


ned over skuldrene. Hun er iført en vid, folderig kappe 
og derunder en tætsiddende kjole med belte om livet. I 
høire haand holder hun en bog; venstre haand er afbrudt.. 
Ved hendes fødder et temmelig defekt dyr. Paa fodstykket 
staar: ,Sancte virgo Maria*. 


b. Kronet mandlig helgen, 1.14 cm. høi, 0.35 m. bred noget 


Ii 


9) 


nedenfor skuldrene. Han har halvlangt haar og langt, tve- 
delt helskjæg. En fodsid kappe hænger løst over skul- 
drene, saa den kun dækker overarmen; ellers er Lan iført. 
hel pladerustning. I høire haand holder han et ciborium; 
i venstre haand er nu kun levnet et lidet stykke af en 
stang, som sees at have fortsat nedover langs laaret. Ved 
fødderne en defekt drage. Paa fodstykket staar: ,Samctus: 
Olaus*. Baade denne og den anden er samtidige med den 
nyere maling. 

Begge figurer er udført i høit relief med hul bagside. 
Der sees huller efter trænagler, hvormed de har været fæstet 
til et underlag. 

Gravfund fra Rognehaugen, gaarden Rogne, Vangen sogn, Voss 

pgd., Søndre Bergenhus amt. 

a. Et fravmenteret jermredskab af uvis bestemmelse, 16.5 cm.. 
langt, 2 cm. bredt, 0.2—0.6 cm. tykt, svagt krummet med 
en flad skafttange i den ene ende, samt et lidet ubestem- 
meligt jernstykke, 2.5 cm. langt, 0.4 em. bredt. 

b. Brændt ben og trækul. 

Fundet i haug ved oprydning af en ny have. Haugen 
havde en kjærne af store sten; deri fandtes først et trekantet 
gravkammer af 2? m. tvermaal, bygget af 3 heller og opstøttet 
med mindre sten; udenfor langs kammerets ene side løb en lav, 
mandslang mur. Dybere ned, men ikke midt under kammeret 
fandtes et lag kul og deri ovennævnte sager. — Tæt ved skal 
der tidligere være fundet et kammer af heller i en nu for- 
svundet haug; 2 eller 3 hauger er endnu levnet, dog ingen 
helgurøre (19000 30): 

Krukke af klebersten af formen Ryan fig. 378, med vel afjev- 


net overflade baade ud- og indvendig. 10.5 em. høi, 15 cm. 


vid over bugen og 12.5 cm. over mundingen. — Fundet ved 
Vaksinen paa Ulven eksercerplads, Os pgd., Søndre Bergenhus 
«amt, under gravning til en ny kjøkkenbygning, 60 cm. dybt i 


H. Schetelig. [No. 12 


det løse gruslagt, omgit af lidt sort jord og kul, men selv tom, 
liggende paa siden. (1901, 81). 
Gravfund fra Høiland, Vanse pgd., Lister og Mandals amt. 


Aa. 


. 


h. 


Lerkar af typen Ryen fig. 361 med sort poleret overflade; 
orneret med enkle stregemønstre. Lidt over halvdelen helt 
bevaret, hanken afslaaet. — Høide 11 cm., største vidde 


--Jidk Gi 


Lerkar af samme form som foregaaende, men uden hank: 
sort polert overflade og stregeornamenter, temmelig er 
udført. Helt i skaar, hvoraf dog en større del vil kunne 
sammensættes. 

Meget opløste rester af et urtepotteformet lerkar. Massen 
er .usedvanlig sterkt blandet med glimmerblade. Under 
randen sidder dele af et 1.2 em. bredt jernbaand; nedenfor 
dette 2 omløbende baand af indridsede linjer, hvorfra igjen 
lodret nedskydende ornamentpartier dækker karrets yder- 
væg. Ornamenterne sees at have været meget omhyggelig 
udført, men er nu svært forvitret. 

Nogle faa grove lerskaar, hvoraf 2 synes at være af et 


kar = Ryen fig. 364, med negleimdtryk udrendøde 
øvrige har en mere ru overflade og minder om typen Ryen 
ho. 354. 


En spinkel, tveegget spydspids af jern med svag fremtræ- 
dende midtryg; fuldstændig tilstede i 3 brudstykker. 16.3 
em. lang, hvoraf 6.6 cm. paa falen, største bredde 3 cm. 
Brudstykker af mindst 10 pilespidser af jern, hvoraf 2 er 
fuldstændig tilstede. Formen er usedvanlig med lang, slank 
fal og fladt, lancetformet blad. De 2 fuldstændige er hen- 
holdsvis 13.5 og 11.5 em. lange — deraf paa falen 7.5 og 
6 cm. — og bladets bredde 1.8 og 1.5 cm. 

Brudstykker af en skjoldbule af jern, med meget skraa 
krave og kun svagt udpræget afsats. I et stykke af kra- 
ven sidder en nagle, 1 cm. lang. 

Jernbeslag til skjoldets haandtag, brukket i 2 stykker. Det 
dannes af et jevnbredt baand, 13.5 cm. langt, 4 cm. bredt, 
med tvert afskaarne ender. Sidekanterne er ombøiet for at 
slutte omkring den træstang, der dannede haandtaget; i 
hver ende er der levnet et 2 cm. langt, fladt stykke, som 
ved 2 nagler har været fæstet til skjoldpiaden. 

En liden spiralring af lyst guld, 2 em. i tvermaal, dannet 


1901] 


Fortegnelse over indkomne sager i 1901. 13 


23. 


af en mangekantet guldsten, 1—2 mm. tyk, lagt i 3 om- 
gange. Vægt 2.2 or. 

k. Kvartsbryne af samme art som Ryen fig. 157, med afrun- 
dede slibeflader paa alle sider. 15.5 cm. langt, 3.5 cm. 
bredt og henimod 2 em. tykt. 

Fundet gjordes i en meget stor haug af jord og sten; 
paa den oprindelige jordoverflade var der bygget et gravkam- 
mer af heller, ca. 3 em. langt og 0.80 m. høit, hvori sagerne 
fandtes.  Indsendt ved skolebestyrer Å. SALVESEN. (1901: 84). 
Rester af et skib fundet i en myr paa Bremanger, Søndfjord, 

"ordre Bergenhus ami. 

a. Et stykke af en kjøl, 8.70 m. langt, 17—18 em. høi, 15 
bred i overkant og 5—6 cm. i underkant. I den ene ende 
er den afsaget i nyere tid, i den anden ende er den til- 
hugget med langbrat skraaning som til en skjød, hvori sees 
5 huller til nagler. Kjølen har samme tversnit som ved 
Gokstadskibet, idet der langs hver side af overkanten er 
udsparet en fremspringende list. Paa et stykke af 1.30 m. 
fra den ubeskadigede ende findes der lige under denne list 
9 gjennemgaaende huller — ca. 1 em. vide — i noget for- 
skjellig afstand fra hverandre. Derpaa følger 6 lignende 
huller, som kun er boret skraat gjennem den fremspringende 
list. — Træet er noget forvitret paa overfladen, men 1 det 
hele vel bevaret. 

b. Stykker af klinknagler fra skibet; synes at have været 
temmelig tykke, dels med runde, dels med firkantede hove- 
der. Ingen er saa fuldstændig, at længden kan maales. 

c. Ubetydelige rester af skibets tætning, spundet af dyrehaar 
som et firslaaet taug, der har været lagt mellem bordgan- 
gene. Samme bestemmelse har kanske ogsaa et stykke fast 
sammenpressede basttrevler. 

Nærmere oplysninger savnes foreløbig. 

Fund fra en stenalders boplads paa Vespestad, Bømmel sogn, 

Fimnaas pgd., Søndre Bergenhus amt. 

Beskrevet under nr. 5 i denne aarbog f. 1901. (1901: 91). 
Stenøks uden skafthul med rundt, ovalt tversnit, beskadiget i 
nakken; helt sleben med undtagelse af enkelte dybere ar, som 
gjenstaar efter tilhugningen. 16 cm. lang; 6 em. bred i eggen 
og 3.5 em. i banen. (1901: 92). F. ved Skipmanstræ under 
Hovland, Bømmel sogn, Finnaas pgd., Søndre Bergenhus amt. 


14 


ND 
«I 


H. Schetelie. [No. 12 


32 af de guldmynter, som fandtes paa Bergenhus fæstming, 
høsten 1900, og den lerkrukke, hvori mynterne laa; den sidste 
modtaget som gave fra den kgl. norske regjerings (er 
departement. (1901: 104 og 1927) 
En perle af sort glas, uregelmæssig rund, 1.9—2.2 cm. i tver- 
maal, orneret med 3 indlagte omløbende bølgelinjer, henholds- 
vis af rød, hvid og gul farve; gjennemboret med et hul af 0.5 
em. tvermaal. — Fundet i en gravhaug paa Lerdalsneset, 
Daviken pgd., Nordre Bergenhus amt. (1901: 108). 
2 lyseholdere af jern, omtrent ens i form og størrelse. De dan- 
nes begge af en ret jernstang, 35 (33) cm. lang, hvoraf de 17 
(15) em. er smedet til en rund kraftig pig; resten danner en 
firkantet stang af 0.7 em. 1 tvermaal, hvis nederste ende er let 
klinket; ved piggens rod udspringer 2 sidearme, smedet ud af 
samme stykke som stangen, 1.7—1.5 em. brede, 0.2 em. tykke; 
de ender ca. 3 em. lavere end piggens top og afsluttes med 
enkle lysepiber; afstanden mellem armenes ende er 192 em. 
Paa det ene eksemplar er en rund kobberskive, 4.5 cm. vid 
og 0.2 cm. tyk, med et firkantet hul i midten, stukket ind paa 
stangen; den skal antagelig sidde lige under armens rod. — 
De 2 lyseholdere, som muligens skriver sig fra middelalderens 
slutning, har tilhørt St. Jørgens hospital, Bergen, og er over- 
draget museet ved herr forstander BorcGrE. (1901: 118). 
Spydspids eller dolk af lys, graa flint, 15.5 cm. lang, hvoraf 
6 em. paa grebet, og største bredde 3.6 em. Odden har været 
afbrukket i gammel tid, men bruddet igjen opskjærpet, saa at 
stykket nu tvert afsluttes i en svagt buet eg. — Fundet eå. 
19 m. dybt i en myr paa Mjørtoft, Haram sogn og pyd., 
Romsdals amt. (1901: 98). 
Gravfund fra yngre jernalder fra Ytre Oppedal Brekke sogn, 
Lavik pgd., Nordre Bergenhus amt. 
åa. Svær spydspids af jern, lig Ryen fig. 520. Stykket er 
sterkt forrustet; odden blev afbrukket af finderen og er 


senere kommet væk. Nuværende længde 35 em. — op- 
rindelig ca. 10 em. længer — deraf 11 cm. paa falen; 


største bredde 5.5 cm. 

b. Bryne af skiferagtig sten, 17.5 cm. langt, 3 cm. bredt og 
indtil 1 em. tykt. Sterkt slidt paa den ene bredside; paa 
de andre sider kun svagere spor af brug. Ved et uheld 
overbrudt efter ankomsten til museet. ] 


1901] 


30. 


Fortegnelse over indkomne sager i 1901. 15 


e. Sneldehjul af klebersten, af formen Ryen fig. 434, men med 
mere afrundede kanter, 2.7 cm. bredt og 0.8 cm. tykt; 
hullets tvermaal 0.7—0.9 cm: 

d. Smeldehjul af klebersten, halvkugleformet med flad under- 
side, 2.8 em. bredt og 1.5 em. høit; hullets tvermaal 1.1— 
0.8 cm. 

e. Stykker af jernslag med indleirede smaasten o. 1. 

Disse sager skal være fundet for 4 aar siden nede ved 
sjøen 1 en haug af jord med stenkjerne. Sagerne a—d laå 
mellem stenene og blev straks optat; jernslaggen, som skal 
have forekommet i stor mængde, blev liggende og sees endnu 
paa findestedet, hvor de indsendte stykker iaar blev optat som 
prøve. Det kunde ikke erindres, at der havde været spor af 
ben eller kul. Ca. 12 m. længer op fra sjøen ligger endnu 
en meget større haug. (1901: 128). 

Kljaasten af klebersten, flad af rundagtig, øverst lidt tilspidset 

form. Midt paa den ene side er en rund, indskaaret fordyb- 

ning (ornament?) 10 cm. lang, 8.5 em. bred og indtil 1.8 cm. 
per Hullets tyermaal er 1—1.5 em. 

Skal være fundet paa Steimsvik, Volden pgd., Romsdals amt. 
Overdraget fra Videnskabsselskabets oldsagssamling, Trondhjem. 
(1901* 128). 

a. Rullesten, afplattet ved 3 glatslebne flader, største bredde 
gem. indtil 5 cm: tyk-. 

Lignende rullesten afplattet paa samme maade, dog er 
her fladerne kun grovt tilhugne, ikke slebne. Største 
bredde 9 'em., hemmod 6 cm. tyk. 

b. 2 større skaar af et kleberstens kar omtrent af samme form 
som RyGH fig. 379, dog noget videre i forhold til høiden 
end (dette. Har været 16.5 cm. 'i tvermaal og lidt over 7 
em. høit. | 

ce. Et mindre skaar af et kleberstenskar af samme hovedform, 
men betydelig større end foregaaende. Dimensionerne kan 
nu ikke maales. 

d. 2 lerskaur, antagelig af et og samme kar. Af tykvægget, 

 sandblandet lergods, rød farve; synes ikke at være dreiet. 

Begge skaar er af karrets videste del, som udvendig sees 
at have havt en skarp kant. Fra middelalderen. 

e. En del af bunden af et dreiet lerkar fra nyere tid. 


11 


16 


H. Schetelig. [No. 12 


Disse sager er indsendt sammen med den oplysning, at 


31. 


32. 


33. 


34. 


de er fundet sammen i en ager nær Haugesund. (1901: 134). 

Tverøks af sten, uden skafthul. Helt slebet; ovalt tversnit. 

Den afrundede nakke er fra gammel tid skadet; af eggen er 

en del afslaat i ny tid. — 16 em. lang, 45 em brede 

tyk. — Fundet ca. 20 em. under jordfladen i løst gruslag ved 

Bergstø i Fikhaugens udmark, gaarden Søfteland, Os pgå., 

Søndre Bergenhus amt. (1901: 135). | 

Gravfund fra ældre jernalder fra Nedre Ullestad, Vangen sogn, 

Voss, Søndre Bergenhus amt. 

a. Et lidet skaar af et urtepotteformet lerkar, lys glimmer- 
blandet masse, ornamenteret med indstemplede smaa ceirk- 
ler og linier. 

b. Brændte ben, og deriblandt mindst 4 hjørneklør. 

Fundet i et firkantet gravkammer 70 cm. langt, 40 em. 
bredt og 25 cm. dybt, orienteret med længderetning omtrent 
Ø—V. Væggene var bygget af brudsten og den største del af 
bunden dækket af en helle. Hele kammeret var dækket af en 
helle, 150 em. lang, 80 cm. bred og 12 cm. tyk. Dækhellen 
laa nu kun faa em. under jordoverfladen midt i den lille side- 
vei, som fører op langs kappelangaardens havegjerde, omtrent 
10 m. fra hovedveien. Der skal tidligere have været en liden 
jordbakke, som blev gravet væk for en del aar siden; ved den 
leilighed blev gravkamret først opdaget og aabnet, men efter 
den daværende kappelans ordre igjen lukket urørt. Da det 
nu igjen blev lukket op, fandtes det frit for jord og tomt. 
Men i det nordvestre hjørne laa en liden samling brændte ben 
og lerskaaret. Efter endt undersøgelse blev kammeret atter 
lukket; dog vil det i den nærmeste fremtid blive sløifet ved 
nye bygningsarbeider. (1901: 138). 

Brudstykker af en mosaikperle af glas, blaa med indlagt gult, 

hvidt og rødt. Skal være fundet i Nordfjord; et andet brud- 

stykke af perlen er efter traditionen i sin tid indsendt til Ber- 
gens museum. — Gave fra herr overlærer K. Ryan, Trond- 

hjem. (1901: 140). 

Mosaikperle af glas, blaa bundfarve, hvori er indlagt hvide 

spiralfigurer og ovale felter, gult og grønt ternede med røde 

kanter. 1.3 cm. høi, 1.6 cm. vid. Skal være fundet i samme 
haug, hvorfra sagerne B. M. nr. 4704 og 4846 er indkommet, 


1901] 


35. 


Fortegnelse over indkomne sager i 1901. 17 


paa Hodneland, Myking sogn, Lindaas pgd., Søndre Bergenhus 

amt. (1901: 144). | 

Sammenblandede fund fra Ytre Arne, Arne sogn, Haus pgå., 

Søndre Bergenhus amt. 

a. Enegget sverd af jern med spor af glødeskal, lig Ryen fig. 
598. Den yderste spids mangler; tangen er afbrudt, men 
tilstede. Er nu 81 cm. langt og indtil 6 cm. bredt. 

b. Brudstykke af et lignende enegget sverd, nemlig den øver- 
ste del af klingen fra tangens rod i en længde af 47 cm.; 
6 cm. bredt. 

e. Spydspids af jern nærmest lig Ryen fig. 520. Falen or- 
namenteret med dybe furer, ligesom en grund dobbeltfure 
sees indsmedet langs bladets midtlinje. Bladet viser ogsaa 
spor af damasceret arbeide. Spidsen mangler. Er nu 31.8 
em. lang, hvoraf 11 cm. paa falen og 5.5 cm. bred. 

d. Øks af jern, nærmest lig Ryeu fig. 553, dog lidt smalere 
i eggen, 18 cm. lang, vel 6 cm. bred i eggen, hvis ene 
hjørne mangler. 

e. Sneldehjul af klebersten, hvælvet med flad underside. 4 cm. 
i tvermaal. 

f. Saks af jern af formen Ryen fig. 172; dækket af gløde- 
skal og vel bevaret. Samlet længde vel 14 cm. 

Fundet ved rydning til en ny ager paa Ytre Arne. 

a—e fandtes ved oprydning af nogle lave, saagodtsom sammen- 

hængende stensætninger. 5—10 m. fra stranden paa Arne- 

vaags vestside. De repræsenterer antagelig 3 grave fra yngre 
jernalder; efter rustens farve og sagernes hele tilstand tør 
snarest åa og c, b og d høre sammen, mens e er det ene- 
ste vidnesbyrd om en kvindegrav. Saksen f., som uden tvil 
skriver sig fra ældre jernalder, fandtes med brændte ben ca. 
25 m. længer op fra stranden, i en stor røs — 20 m. i tver- 
maal, ca. 1.50 m. høi — omsat med svære randsten. Lige 
sydøst for denne havde der været en mindre røs, ligeledes med 
fodkjæde, som var helt sløifet uden at oldsager var fremkom- 
met. Der saaes endnu 2—3 urørte stensætninger af samme 
slags som de første. De blev af eieren velvillig stillet til 
museets disposition for undersøgelse. — Sagerne skjænket til 
museet af herr JOHANNES JOHANNESEN, Ytre Arne. (1901: 
143). 


18 


306. 


SY 


38. 


39. 


40. 


H. Schetelig. [No. 12 


Fund fra samme gaard Ytre Arme. | 

Fragment af et kvarisbryne, nu 9.7 cm. langt, 5.5 em. bredt, 
rundslidt paa kanterne. 

Fundet i den levnede rest af en rund brolagt plads, hvori før 
spydspidsen 35 ce. ovenfor skal være fundet, og da antagelig 
ogsaa sværdet 35a. Var temmelig ujevnt og glirent sammen- 
lagt af rullesten paa flad mark; største tvermaal nu henimod 
2.50 m. Omkring midten et lag af sort kulblandet jord. — 
Brynet fandtes under en sten helt i nordre udkant af pladsen. 
Fund fra samme gaard Ytre Arne. 

Et lidet fragment af et søiferbryne, 5 em. langt. Fundet i 
den søndre ende af en langstrakt, uregelmæssig stenlægning, 
13 m. lang og et par m. bred. Dens nordre ende var byg- 
get op til en større stenblok, som raged frem over jorden. 
Sammenlagt paa flad mark ligesom foregaaende; kun den søn- 


dre del blev afdækket og gjennemsøgt. Brynet fandtes i den 


udkastede jord. 

Fund fra samme gaard Ytre Arne. 

Brudstykker af 3—4 klinknagler af jern med fastrustede 
rester af eketræ. 

Fundet i en langstrakt stenlægmng med afrundede ender, 8 
m. lang og et par meter bred. Hist og her fandtes klumper 
af sort jord og smaa kulsmuler. 

Fund fra samme gaard Ytre Arne. 

En  klinknagle af jern og brudstykker af 3 lignende. Paa 
dem alle sidder trærester fastrustet. Fundet i en lidt aflang, 
rund stenlægning, 5.30—4.60 m. i tvermaal. Den nordre kant 
bygget op til en større stenblok ligesom ved nr. 37 ovenfor. 
I midten var en sænkning, som ved undersøgelsen viste sig fri 
for sten. Anlægget har altsaa havt form af en brolagt ring, 
hvis indre tvermaal var ca. 1 m. — Naglerne fandtes under 
stenene paa ringens nordvestre side. I midten fandtes spredte 
klumper af mørk jord, men hverken kul eller ben. 

Fund fra samme gaard Ytre Arne. 

a. 2 brudstykker af en pilespids af formen Ryen fig. 539. 

b. En haa, lig Ryen fig. 386; den ydre halvdel manøler; 
det levnede stykke er overbrudt. Meget rusten.  Nuværende 
længde 18 cm. 

c. Forskjellige jernfragmenter; en hasp, flade beslag, hvori 


1901] 


Fortegnelse over indkomne sager 1 1901. 19 


sidder nagler med runde hoveder. et stk. af et vinkelbøiet 
jernbaand m. m. 

4—5 svære jermmagler med solide rhombiske hoveder; det 
længste levnede stykke maaler vel 7em. Desuden et anker- 
formet naglehoved. 


En mængde klinknagler med fastrustede trærester. 

Et brudstykke af en liden gul glasperle. 

/egtlod (?) af bly. En rund blyskive, sterkt oksyderet; 
2.8 cm. i tvermaal, 0.4 em. tyk. Paa den ene side sees 
indstemplet 7 triangulære fordybninger, hver med 3 punkter 
i bunden, stillet i kreds lidt indenfor randen. Paa den 
anden side 2 parallelle furer. Vest 21 or. Afb. fig. 6. 


41. 


43. 


H. Schetelig. [No. 12 


h. Lignende blylod, 2.1 em. i tverm., 0.6 cm. tykt. Paa den 
ene side er der langs kanten 6 indstemplede, runde for- 
dybninger og i midten et fordybet merke; paa den anden 
side kun et saadant fordybet merke. — Vegt 16.5 ær. 
Adb. ho 

i. Lignende blylod, 2.4 em. i tvermaal, 0.5 cm. tykt. Begge 
flader er glatte, men indfattes af en forhøiet kant. Afb. 
oe: 

k. Et lidet fragment af et skiferbryne 5 cm. langt. 

Fundet i en lidt aflang, rund stenlægning, indtil 5.70 m. 

i tvermaal. Ligesom foregaaende var den mod nord bygget op 

mod en større, fremragende stenblok; den havde ogsaa et aabent 

parti i midten. — Over hele det indre parti og delvis under 
stenene fandtes spredt Ker af sort kulblandet jord samt 
ovennævnte oldsager. 


Fundene nr. 36—40 er fremkommet ved en af konservato- 


ren foretat undersøgelse 3die og 4de sept. 1901. (1901: 148.) 
Fund fra Tveiten, Vangsnes sogn. Balestrand pgd. Nordre 
Bergenhus amt. 

a. 2 skaalformede spender af bronce, begge meget ødelagt ved 
oksydation og ilde behandlet af finderen. Svarer i stil nær- 
mest til Ryan fig. 644, men er forøvrigt i form, ornamen- 
ter og størrelse, saavidt det kan sees, nølagtig lig de 2 
spender B. 601 fra Leikanger i Sogn. — Nuværende længde 
10.4 em., største bredde vel 6 cm. 

b. Simpelt sneldehjul af klebersten med høit hvælvet overside, 
flad underside. 3 cm. i tvermaal, 2 em. høit. 

Fundet sammen under flad mark ved arbeide paa en 

ager. (1901: 150). 

Fund fra Holme, Bømmel sogn.  Fimnmaas pgd. Søndre Bergen- 

hus amt. 

Stenøks uden skafthul af finkornet, grøn stenart. Firkantet 
tversnit; bredsiderne og den ene smalside svagt hvælvede, den 
4de side ganske flad. Spor af slibning ved eggen, som for- 
resten er blevet meget skadet i de par aar, stykket har henlig- 
get hjemme hos finderen. Overfladen ellers ru, fint hullet. — 
1.55 em. lang, 5.3 em. bred, 4 em ty (9016 
5 nedentil spidshugne træpæler; den længste nu 41 cem., tyk- 
kelsen er indtil 8 cm. De er alle afraadnet oventil. Spidsen 
sees hugget med jernverktøi. 


1901] 


44. 


45. 


Fortegnelse over indkomne sager i 1901. 21 


Indsendt som prøve fra gaarden Totland, Moster 8s., Finnaas 


 pgd., Søndre Bergenhus amt, hvor slige pæler fandtes nedsat. 


i bunden af en torvmyr, efter sigende i tusindvis og paa sine 
steder saa tæt, at man ikke kunde faa en hel torv op. (1901: 
LIB) 

a. Omkr. 20 pilespidser af jern af formen Ryen fig. 213; 
henimod halvparten foreligger kun i brudstykker, ligesom 
de alle er helt gjennemrustet; 8 stykker er sammenrustet. 
i en bundt, flere af de andre 2 og 2. Ved de fleste sidder 
rester af træskafter. Ca. 12 cm. lange. 

på 2 pilespidser med fladt, spidst ovalt blad og tange, som paa. 
det ene eksemplar ikke er fuldstændig tilstede. — 11.5 
em. lang, hvoraf 3.5 paa tangen; 2.4 em. bred. 

ce. Jernfragmenter; deriblandt et par smaa ringe og et stykke: 
af en enegget kniv. 

d. Skaar af et urtepotteformet lerkar af asbestblandet lermasse.. 
Under randen spor af et jernbaand med smaa opstaaende 
kanter og hanker af en smal jernhadde med krogbøiede ender. 
Karrets udvendige flade deles ved linjebaand i felter, som 
helt fyldes af tætstillede halvkugleknopper. Arbeidet er 
meget omhyggeligt udført. Tvermaal over mundingen ca. 
14 em. 

e. Ft lidet stykke af randen af et dreiet trækar. Hari gam- 
mel tid faat en spræk, og har været lappet ved 2 paa- 
naglede broncestrimler paa hver side. 

Disse sager er fundne paa Hodneland, Mykmg sogn, 
Limdaas pgåd., Søndre Bergenhus amt, i samme haug, hvorfra 
tidligere er indkommet, fundet B. 4950 (Ab. 93. 140 ff.). At 
de nu indkomne sager virkelig tilhører samme grav bevises 
ved det ovennævnte brudstykke af en kniv, hvis ene brudflade 
passer til et stykke af de tidligere indkomne knive. (Ib. 
142. 2). Efter den forklaring, finderen nu afgav, havde han 
under haugens top truffet 2 huller, liggende jevnsides. De 
tidligere indkomne sager var fundet under den ene, som da blev løf- 
tet; nu havde han ogsaa brudt op den anden helle og da fun- 
det de ovenfor beskrevne oldsager. (1901: 153). 

Tømmerøks af middelaldersk form med fal. 14 cem.i eggen og 

23 em. lang. Falens lænegde er 27 em. Hari lang tid ligget 

i tunet paa Engeset, Gloppen s. og ped. Nordre Bergenhus 

meg do 001163) 


22 


H. Schetelig. [No. 12 


46. 


Fund fra Li, Vangen sogn, Voss. 

a. 17 glasperler, nemlig 2 rudede mosalkperler. 5 af ensfar- 
vet glas, men udvendig malt i forskjellige farver og resten 
ensfarvet; deraf 2 større af klart, grønt glas, 3 ugjennem- 
slgtige hvide og 2 smaa blaa. 

b. 283 ravperler, deraf 1 1 brudstykker; de er alle merjelles 

- mindre skiveformede og af noget forskjellig størrelse. 

c. Fragment af en beltering af bronce, dannet af en rund 
stang med en diameter af vel 4.5 em. Paa den ene side 
er en flad fremspringende remholder med spor af en nagle. 

d. Fragment af en mindre og tyndere broncering og et lidet 
stykke af en forrustet jernring. 

e. Et lidet fragment af siden af et urtepotteformet lerkar af 
glimmerblandet lermasse. Har udvendig været ornamen- 
teret med grupper af lodrette linjer, temmelig grundt indsai. 

f. Brudstykke af randen af et kleberstenskar indtil 2.2 em. tykt; 
den ydre overflade er ru som ved Ryan fig. 378, men for- 
men synes ellers at have været som Rveu lig. 729. 

Disse sager fandtes høsten 1901 ved rydning til en ager 

i et bakkeheld. Sagerne laa spredt under en svagt kjendelig 

forhøining paa stenet grund; der fandtes ikke spor af ben eller 

kul. Lige i nærheden er flere hauger, og tæt ved fandtes det 
tidligere indkomne fund B. M. 4865 (Ab. 92. 115 Hj 
ors 

a. Pilespids af lysegraa, ugjennemsigtig flimt med hvidlige aarer 
og flekker; formen er trekantet med modhager, som nu 
begge er afbrukket. 4.9 cm. 1. og 8.2 cm. største bredde. 

b. Pilespids af mørkegraa flint, flad, trekantet, uden modhager, 
lig Ryen flg. 81. 3.2 cem- 1., 2.4 cm. største bredde! 

e. Liden pilespids af brun, gjennemsigtig flint af formen RyeH 
fig. 77. Over en større del af den ene side er den op- 
rindelige kalkskorpe bevaret. 2.6 cm. 1., 1.4 em. største 
bredde. 

d. Et brudstykke af et større slebet flintredskab. Stykket er 
paany tilhugget i andet øiemed, muligens som slagstok (?) 
7 cm. lang; 2.8 cm. største bredde. 

Disse 4 stykker er indbragt af en opkjøber, som sagde 
at have erhvervet dem paa gaarden Steimsland, Time sogn, 
Lye pgd. Stavanger amt. (1901: 174.) 


1901] Fortegnelse over indkomne sager i 1901. 93 


48. a. Simpelt sneldehjul af klebersten med halvrund overside, flad 
underside, 3.4 cm. i tvermaal. 

b. Sneldehjul af sort sten, samme form som foregaaende, men 
lidt større, nemlig 4 em. i tvermaal. 

Indbragt sammen med ovennævnte flinter, skal være fra 
samme sted. (1901: 175. 

49. Yngre jernalders fund fra Arseim, Brekke sogn, Lavik pgåd., 

Nordre Bergenhus amt. 

a. Bredt, enegget sverd; klingen nærmest af form som RyGH 
fig. 498, med nedrehjalt kort og ret som Ryen fig. 491; 
tangen ligger i eggens forlængelse. Øvrehjalt og knop 
mangler nu tilligemed tangens øverste del. — Samlet nu- 
værende længde 73 cm., hvoraf paa klingen 61; største 
bredde 6 cm. Sverdet sees at være nedlagt i træskede; 
paa tangen er ogsaa spor af erebets træklædnine. 

b. Øks, af. hovedform nærmest som Ryen fig. 559, dog nær- 
mer den sig noget fig. 561. — 16.7 em. 1., 12 cm. i eggen. 

e. 2 brudstykker af en sigd. 

Ovennævnte sager fandtes ved rydning af en ager omtrent 

200 m. nord for husene paa gaarden Arseim. Findestedet 

ligger i en bakke, der var ikke egentlig nogen haug, men lige- 

som ,en rabb opigjennem* med en mængde sten. Sagerne laa 
ca. I alen dybt. Der fandtes ikke spor af ben, aske eller 
kul. — Oplysninger meddelt ved gaardeierens søn, som selv var 

med ved udgravningen. (1901: 179.) 

50. Fund fra Skeie, Orre sogn, Klep pgd., Stavanger amt. 

a. Spydspids af skifer med tange og modhager 15.8 cm. 1. og 
vel 3 em. bred. I den ene eg er der indskaaret en række 
fine hak, som synes at være oprindelige. 

b. Halvmaaneformet sagblad af flint, omtrent lig Ryan fig. 50. 
Sjo en Nans20316 (Cmi bred. 

ce. 3 flade pilespidser af flint; den enes basis er jevnt afrun- 
det; de to andre har en halvrund indskjæring, hvorved der 
dannes 2 korte modhager. Længden indtil 4 cm. 

Disse sager er fundne ved erøftegravning paa Skeie, dog 
ikke i saadan forbindelse, at de kan opfattes som et samlet 
fund. (1901: 182). 

51. Fund fra Odland, Varhaug sogn, Haa pgd., Stavanger amt. 

a.  Sagblad af flint i form nærmest som Svenske forn. fig. 72, 


24 


dd. 


DÅ. 


DD. 


H. Schetelig. [No. 12 


dog er eggen lidt mere udbuet, saa formen i det hele blir 
næsten symmetrisk. 14 cm. 1., 3.4 cm. bred.*) 
b. 5 skiver at flint, udspaltet af 2 større blokker, men ikke 
yderligere tildannet. Den største er 12.4 cm. 1., 7 em. bred. 
a og b fundet sammen 1". fod dybt i en myr paa Od- 
landaO0TE 83) 
En liden flækkeskraber af sort flint og 29 flekkepile omtrent alle 
med tange, men daarlig tildannet; (enkelte falske?) 

Fra Jæderen, sammenkjøbt paa forskjellige steder, de fleste 
i Klep" pgd. (1901: 184.) 

Fund fra ældre jernalder fra Ænes, mes sogn, Kvinnherred 
ped., Søndre Bergenhus amt. 

6 skaar af et lerkar af formen Ryen fig. 361 med en hank 
paa halsen. Lermassen er ganske god, og karret forholdsvis 
vel arbeidet. OQrnamenteret med brede baand af parallele linjer 
paa hals og bug; desuden sees paa hver side af hanken og 
et sted nede paa bugen det vel kjendte motiv: en skaalformet 
fordybning omgivet af en rad punkter. 

Ved jordarbeide paa gaarden Ænes traf eieren vidt under 
overfladen af en lav forhøining i marken en opreist helle, ca. 
0.50 m. høi; dennes nedre ende hvilte paa en lagt helle, som 
dækkede et omtrent kvadratisk rum, bygget af graasten. Kam- 
meret var indvendig ca. 0.70 m. i tvermaal og ca. 0.50 m. 
dybt, rummet var nu delvis fyldt med jord. Deri fandtes ler- 
karret med brændte ben og ,aske”. XKarret var saa skjørt, at 
kun de indsendte skaar kunde reddes. (1901: 188). 

Skjænket museet af herr GotTskaLk OQ. ÆNEs. 

En mindre flimtøks af hovedform nærmest lig Ryen fig. 6, 
men temmelig uregelmæssig og daarlig arbeidet; ufuldstændig 
slebet. Eggen er lidt skjev. — 10 cm. 1., 4.2 cm. bred i 
eggen og vel 3 em. tyk.. 

Er af en opkjøber indbragt fra Haughom, Bakke sogn og 
ped., Lister og Mandals amt, hvor den skal være fundet for 
mange aar siden. Paa gaarden har der ogsaa været opbevaret 
nogle flintpile, som imidlertid nu var bortkommet. (1901: 189). 
Broncekjedel af den vestlandske form, som Rycau fig. 353, meget 
ødelagt af ir og delvis sammenklemt. Ved randen sees spor 


1) Kunde ogsaa opfattes som en lidt uregelmæssig spydspids. 


1901] 


56. 


Fortegnelse over indkomne sager i 1901. 25 


af rust efter en jernhadde; siderne og bunden dækkes udven- 
dig af et ganske tykt sodlag. 

Fundet for 15—20 aar siden i en haug paa samme gaard 
Haughom som foregaaende nr. Den skal, da den fandtes, have 
været ,fuld af kul og aske*. (1901: 190). 

Gravfund fra Hilde, Indviken sogn og pgd., Nordre Bergen- 
hus amt. 


åa. Togrenet jerngaffel (ef. Ryan fig. 428); samlet længde 65 


cm., hvoraf paa tænderne 12 cm. og paa falen, som er helt 
lukket, 8S—9 cm. Bredden ved tændernes rod er 8 cm. 
Skaftet er lidt bøiet, men 1 det hele vel bevaret. 

b. Øse af jern = Rye fig. 431; dog har her beholderen været 
større i forhold til skaftets længde. Skaftet er 53 cm. langt 
og vel bevaret, af beholderen er bare brudstykker levnet; 
dens størrelse kan derfor ikke maales. 

e. Spids af jern af samme form som Ab. 73, pl. VIII. fig. 41 
afbildede eksemplar (B. 2782, ef. Ab. 72, s. 68), 2 af de 
vredne bøiler paa haandtaget er afbrudt og mangler; ellers 
er stykket udmerket bevaret. Samlet længde 73 cm. for- 
uden bæreringen øverst, som maaler 4.5 cm. ydre tvermaal. 
Selve haandgrebet 10.5 em. langt. Piggen er svagt bøiet 
i hele sin længde. 

d. Spid af jern, nu 60 cm. langt, men afbrukket øverst, hvor 
der er spor af 2 udspringende arme. Derunder er et stykke 
paa 10 cm. snoet, resten er ret og firkantet, lidt tykkere 
end foregaaende. 

e. Gjenstand af jern af form som en skjoldbule, 18 em. i tver- 
maal, 5 em. høi; kraven er 2 cm. bred. Ovenpaa kraven 
er fæstet den ene ende af et tykt jernbaand, 0.9 —0.7 em. 
bredt, der fritliggende hæver sig indover bulen paralel med 
dennes ydre krumning, indtil ret over dens top. Det er 
fæstet med en nagle; men ellers sees der ikke spor af 
noget, som kunde have fastholdt bulen til en skjoldplade. 
Baade form og størrelse er desuden noget afvigende fra de 
almindelige skjoldbuler. 

f. Saks af jern med runde arme og smale blad; bøilen er lidt 
udvidet som hos Ryaeu fig. 443, men langtfra saa meget. 
Overgangen mellem blad og arme dannes ikke ved en jevn 
skraaning som paa de hos Ryen afbildede, men ved 2 ret- 
vinklede trin. Samlet længde 23.5 cm. 


H. Schetelig. [No. 12 


Mm. 


1. 


P- 
q. 


Liden sigd af jern, med bøiet skaftspids; odden mangler. 
2.2 cm lane: 

Liden kniv af jern, meget slidt, som Rvau fig. 405. 'Tan- 
sendmanelersr em ane 

Jernnøgel = Ryen fig. 459, dog mangler nu den nederste spids 
tilligemed den tredie hage. Forvredet og temmelig rusten. 
13 em. lang. | 
Jernhaspe, dannet af et 1.6 em. bredt jernbaand, som er 
bøiet i en stump vinkel. I den ene ende er det ombøiet 
til en hylse, hvori der sidder en rest af en tynd jernring; 
i den anden ende afsluttes det af et støbt dyrehoved af 
bronce, paa hvis underside der er en fremspringende hempe, 
som vel har slaat ind i en laas. Langs midten af baandets 
overside ligger 2 broneebaand, hvert dannet af 2 tyndere, 
sammentvundne traade; det udenforliggende parti af jernet 
paa hver side er skraariflet, som til efterligning af en taug- 
fletning. Samlet længde i ret linie fra den ene ende fil 
den anden 9 em. — Cf. Ab. 83, pl. IL, fig. 19; paa det 
foreliggende stykke er dog. dyrehovedet af en anden form. 
4 brudstykker af kramper og hasper af jern; kan sees at 
have været fæstet i træ. Det mest fuldstændige er i den 
ene ende ombøiet til en hempe, hvori der sidder et lidet 
stykke af en jernring; det er 5.6 cm. langt. 

Jermmg, 7.7 em. i ydre tvermaal, dannet af en trind stang. 
Den hænger i en krampe, som nedentil er smedet sammen 
til en 6.5 cm. lang spids, der har været fæstet i et (ur! 
Flade beslag af jernblik, de fleste kun i brudstykker.  Fuld- 
stændig foreligger bare et ganske lidet trekantet med af- 
rundede hjørner og indbuede sider; af de andre har nogle 
havt aflang firkantet form. Alle har været fæstet, uden 
tvil paa træ, med temmelig tætsiddende smaaspiger, dels 
af jern, dels af bronce. 

2 tynde jernstenger, hægtet i hverandre ved ombøiede 
løkker; i de nu frie ender er spor af lignende løkker; 7 
7.8 em. lange. Har muligens været led i en liden lænke. 
2 jernringe, henholdsvis 5.5 og 2.5 cm. ydre tvermaal. 
Stykke af et fladt jernbaand, 1.6 cm. bredt, tvert afsluttet 
i den ene ende, afbrudt i den anden. Fr nu 8 cm. langt. 
2 ovale skaalformede spænder af bronee = Ryen fig. 652; 
paa den ene er jernnaalen endnu tilstede. Begge er Ska- 


1901] 


Fortegnelse over indkomne sager i 1901. 27 


det af ild, brukket i stykker og ufuldstændige. Længde 
Mer em 

s. Sølvperle af form omtrent som Ryan fig. 695, men orna- 
menterne er grovere udført. 1.6 cm. lang. 

t. 2 røde glasperler, 1 liden, rund, en af krystal og en større 
blaa mosaikperle med spor af hvid indlægning, sammensmel- 
tet til en klump. 


u. 2 sneldehjul, et kegleformet af ler, 3.7 cm. i tvermaal, 1.4 


em. tykt; og et mindre af klebersten, 2.5 em. 1 tvermaal, 
oPONem pykt. | 

v. Forbrændte stykker af en vævske af ben (RyeH fig. 439); 
den oprindelige størrelse kan ikke maales. 

x.. 2 brudstykker af et lidet bryne af skifer, med hul i den 
ene ende, hvori der sidder et stykke af en jernring. Styk- 
kerne, som ikke passer sammen, har en samlet længde af 
vel 10 em. og er indtil 1.4 em. i tvermaal. 

yv.. klimknagler, 2 stykker af 5—6 cm. længde, 4 paa 3.5 cm. 
s0maa2s em 09 2 paa 3 em 11 3 spiger md 7 em. I. 
og 4 brudstykker af nagler eller spiger. De fleste er meget 
rustne, medens enkelte har sterk, blaalig glødeskal. 

z. Nogle faa brændte ben. 

æ. Prøver af trækul. 

Disse sager blev fundet juni 1901 ved grusgravning i 
en haug paa gaarden Hilde i Indviken. Haugen var aflang 
som en omvendt baad*, 30—40 alen lang. Den ligger ca. 
1000 alen fra sjøen med længderetning NØ—SV, altsaa paatvers 
af dalstrøgets retning. 

Den bestod af grus, med undtagelse af det øverste lag, %/4 
alen tykt, der var kulblandet muljord. I dette øverste lag 
fandtes oldsagerne, ,hvoriblandt en mængde klinknagler* (an- 
tagelig er ikke alle indsendt til museet.) Endel af sagerne, 
deriblandt de ovenfor under litr. g&, k, 0 og r beskrevne, laa 
samlet, dækket af nogle flade sten lige under græstorven. Der 
fandtes desuden et stykke tøi, som desværre er gaaet tabt. 
Om de øvrige sagers plads foreligger ingen oplysning; de har 
formodentlig ligget spredt, ligesom naglerne. De fleste jern- 
sager har sterk cglødeskal. 

Fundet er skjænket museet af grundeieren, herr Gpm. 
ÅNDERS 0. Hitpg, ved pastor Q. ScuJørT-REVErs, som velvillig 
har meddelt de ovenfor anførte fundoplysninger. Pastor ScHJØTT- 


DÅ. 


58. 


D9. 


H. Schetelig. [No. 12 


Revers har senere fremsat den meget sandsynlige forklaring 
af de eiendommelige forhold i haugfylden, at man her ved grav- 
lægningen har brugt en naturlig grusbakke og bare paaført det 
øverste lag, som indeholdt baalresterne; det er ogsaa rimeliet, 
at hans formodning er rigtig, naar han mener, vi her har en 
begravelse i brændt skib. (1901: 193.) 
Smal pilespids af grønlig skifer med skarp midtryg paa begge 
sider. Meget omhyggelig arbeidet. Odden mangler og rod- 
enden er afbrudt. 9 cm. 1., indtil 1.2 cm. bred. 

Fundet paa samme gaard Hilde, Indviken pgd., lige ved den 
haug, hvori foregaaende fund blev gjort. (1901: 198). 
Rund skive af klebersten, 7 cm. i tvermaal, 2 em. tyk, gjennem- 
boret med et 1.5 cm. vidt hul. For stort til at være snelde- 
hjul? 

Fundet paa samme gaard Hilde i Indviken ped. tæt ved fore- 
gaaende. (1901: 193). 
Naturlig, afrundet grønsten, som har været brugt dels til slibe- 
sten, dels til at banke med. Afbrukket i den ene ende. Uvis 
tid. — Er nu 16.5 cm. lang og mdtil 9 em. tyk. 

Fundet paa samme gaard Hilde i Indviken pgd. tæt ved fore- 
gaaende. (1901: 193). 

Nr. 57—59 er ligeledes modtaget som gave fra herr Gbpm. 
ÅNDERS OQ. Hrcpg, ved pastor 0. ScaJØTT-REVERS. 


Bergens Museums Aarbog 1901. 
No. 13 


Mittheilungen aus der mittelalter- 
liehen Sammlung des Museums 
in Bergen. 


IDG 


Tragleuchter oder Processionsleuchter. 


Von 


B. E. Bendixen. 


(Mit 8 Figuren im Texte.) 


Tragleuchter oder Processionsleuchter. 


Vaier den kirehlichen Geråthen, die Jahrhunderte hindurek 
in den; Dorfkirehen aufbewahrt oder håufiger verborgen, jetzt im 
hiesigen Museum gesammelt sind, findet sich auch eine 7iemlich 
grosse Anzahl der sogenannten Tragleuchter, bei uns gewöhnlich 
», Processionstave* (Ståbe oder Stangen) genannt. Das in den alten 
Verzeichnissen selten vorkommende Wort: ,Torteis*, hat wohl öfter 
dieselbe Bedeutung, wie nach Otte in der Cölner Mundart torcia. 
Tragleuchter sind Ståbe, oben mit Lichtteller und Kerzen- 
stachel, mit Schnitzwerk und Zinnenkrönung geschmiickt, teils aus 
diinn geschmiedetem KEisen, teils aus Holz verfertigt, gewöhnlich 
mit einem Engel oder Heiligen als Kerzentråger. Sie haben mei- 
stens die Gestalt einer gewundenen Stange oder Såule, sind den 
Standleucehtern nachgebildet und wurden bei Processionen, beson- 
ders beim Fronleichnamsfeste gebraucht. Die am reichsten ausge- 
statteten haben oben einen Tabernakelaufsatz, in welcehem ein Marien- 
bild oder Heiligenbild steht. 


Das hiesige Museum besitzt 13 solehe Processionsleuchter und 
Brucehstiieke von 7 dergleichen (Engelfiguren und Stangenstiicke). 
Die meisten gehören paarweise zusammen. Alle haben sie Keleh- 
kapitåle, einer, aus Gjerstad, (Osteröen), ein viereckiges mit abge- 
fasten Feken, einer aus Indviken, Nordfjord, ein sechseckiges, die 
anderen runde Kapitåle; zwei derselben sind baar, ohne Rippen, 
die ibrigen haben krabbenbesetzte Rippen. 

Der ålteste ist ein Leuchter aus Sæim, Nordhordland, welcher 
das der englischen Friihgotik eigenthiimliche Scheiben- oder Tel- 
lerkapitål zeigt. Der kerzentragende Engel ist im Diakonenkleid 


dargestellt. Wie bekannt, besteht die Amtskleidung der Diakonen 
13 


| 4 B. E. Bendixen. [No. 13 


aus der Alba, einem weissen, bis an die Knöchel reichenden Hemde 
und dariiber der Dalmatica, einem kurzen, bis unter die Kniee 
reiehenden farbigen Rocke, urspringlich mit langen, engen, spåter 
mit kurzen, weiten Aermeln versehen und auf dem Riicken håufig 
mit goldenen Troddeln verziert; statt der friheren blossen Aus- 
bogungen unten ist die Dalmatica im spåteren Mittelalter an den 
Seiten aufgeschlitzt. Diese Kigenthimlichkeiten zeigt die Engel- 
figur des hier erwåhnten Leuchters. Ich scehlage diesen als der 
Zeit um 1300 gehörend an. 

Ihm an Zeit zunåchst stehen mehrere, weleche den Ko 
ger ungefåhr in derselben Ausstattung, jedoch in einem freieren, 
leiehteren Stil zeigen und statt des frihgotisehen Kapitåls meistens 
den runden Kelehkapitål mit Rippen und Krabben haben. Diese 
(im Ganzem 6) gehören dem 14de Jahrhundert, vielleieht sehon der 
Zeit um Jahr 1400 an. 

Die spåtesten haben dieselben Fngelfiguren, die doeh jetzt nieht 
mehr als Diakonen bekleidet sind, sondern iber der Alba (und 
Dalmatica) einen flatternden Mantel tragen, die Cappa oder das 
Pluviale, ein Festgewand, womit die Bisehöfe auf Denkmålern des 
spåteren Mittelalters gewöhnlich angethan erscheinen und welcher 
iiber der Dalmatica getragen ward. Diese, im Ganzen 5, gehören 
såmmitlich dem 15. Jahrhundert, vorzugsweise wohl dessen letztere — 
Hålfte zu. 

Eine besondere Stellung nimmt ein Processionsleuchter von 
Örskog, Söndmöre, ein. Er ist der einzige, weleher eine Doppel- 
figur trågt, den Apostel Petrus und den heiligen König Olav, ein- 
ander den Riieken zukehrend, von einem Tabernakelaufsatz oder 
Thronhimmel iiberragt und gemeinsam von einer ausgeschnitzten 
Aureola, Strahlenkranze, umgeben. Auch dieses Stick gehört un- 
gefåhr derselben Zeit wie die vorigen, das heisst der letzten Hålfte 
des 15. Jahrhunderts (wegen der noch spitzigen Sehuhe wohl vor 
dem Jahr 1480 oder 1500) an. 

Nur 4 Stangen sind gewunden oder tauåhnlich geschnitten, 
iberall die obere Hålfte för sich. Alle Stangen sind jetzt roth 
oder versilbert und vergoldet. Es seheint, dass der Grund roth, 
am håufigsten carmesin-roth gewesen, dariiber die Versilberung iber- 
tragen und dann wieder die Vergoldung, in den meisten Fållen, 
dadureh hervorgebracht, dass man die silbernen Blåtter mit einem 
durchsichtigen Firnisse iiberzogen hat, wodurceh das Silber, mittelst 
des gelben Ueberzuges, die Farbe des Goldes erhielt. 


1901] Mittheilungen aus der mittelalterlichen Sammlung des Museums in Bergen. 5 


Die Kapitåle sind entweder gemalt, blau und roth, dunkel roth 
und eriin (brauneriin), grin und braun, auch nur eriin, oder ver- 
silbert oder vergoldet, und oft mit Zeichnungen, Rebenzweigen und 
anderen Pflanzenstengeln in dunkleren Farben geschmiiekt. Ein 
Paar (aus Os) sind ganz sehmucklos wie auch die verekige Con- 
sole aus Gjerstad; die meisten haben krabbenbesetzte Rippen, 
gewöhnlich 6, einmal 5, an Zahl. Die Kapitåle sind mit einer ver- 
goldeten Krönung verziert, Lilien, Rundbogen, Fischblasenorna- 
mente u. Ss. W., zeigend, und von kleinen Strebepfeilern oder Fia- 
len, als einer Fortsetzung der Rippen in 6 Felder oder Abschnitte 
getheilt. Diese Sehnitzereien stehen in einer doppelten Reihe sowohl 
oben als unten am Rande der Platte oder der Plinthe, an letzterer 
Stelle am meisten Rundbogen bildend. An der Mitte der Stange 
sitzt ein Knauf und am obern Ende derselben ein zweiter. 

Ein einziger dieser Tragleuchter hat die urspriingliche Form 
kaum bewahrt, nåmlich der sechseckige aus Indviken, dessen Rip- 
pen und Krabben unbemalt und sehr plump geschnitten sind, auch 
haben die Krabben andere Formen. Zwischen den Kapitålen und 
dem Knauf ist ein sechsekiges Mittelstiek mit scharfem hervor- 
ragendem Rande, auch unbemalt, eingeschoben. Es scheint, dass 
dieses Kapitål mit einem Stiiekchen der Stange, als Standleuchter 
benutzt sewesen oder vielmehr in einen solehen eingesteckt wor- 
den ist. Ein Stick einer andern, aus derselben Kirche stammen- 
den Stange, ganz gleich diesem, trågt eine unbemalte tellerförmige 
von Wachsflecken bedeckte hölzerne Scheibe. 

Man hat oftmals die schön gesehnittenen, bemalten und ver- 
goldeten oder versilberten Prosessionsleuchter als ein Zierat der 
Kirche angesehen; in der Kirche zu Sæbö zum Beispeil waren die 
beiden Leuchter mitten im Schifte, je einer zu Seiten des Ganges 
auføgestellt. 


Die Processionsleuchter zeigen iiberall den dem Mittelalter 
eigenthiimlichen Kreide-Beleg. Die Stangen sind aus Kiefernholz 
gemacht — eine aus Os Kirche ausgenommen, — und nach 
Angabe des Museumdirectors, Dr. BruncHorst, zumeist auf die 
Weise, dass einem diinnen, scehlanken Stamme die Aeste abge- 
hauen worden und der Baum dann als Stange gebraucht wurde. 
Die Figuren sind dagegen immer aus Fichenholz geschnitzt, wie 


6 | B. E. Bendixen. [No. 13 


gewöhnlich wenigstens im spåteren Mittelalter. die Console aus 
andere fir Drechslerarbeiten mehr geeignete Laubholzsorten gefertigt. 

Es fragt sich, woher diese Geråthe stammen. Das ålteste, der 
eine Leuchter aus Sæim, mag wohl hier im Lande gearbeitet sein; 
die spåtesten sind gewiss aus Deutschland, oder vielmehr Liöbeck 
geholt. Sie haben die grösste Aehnlichkeit mit den Altarschrånken, 
wovon die iiberwiegend grösste Zahl aus den Werkståtten dersel- 
ben Stadt gekommen ist. Ob die, welche ich dem 14. Jahrhundert 
zugeschrieben, auch auslåndisehe Arbeiten sind, dariiber darf ich 
nicht entscheiden; doch bin ich geneigt, dieses anzunehmen. 


Ich gehe nun zur Beschreibung 
der einzelnen Stiicke iiber. 

No. 1. — Figur 1. — Der ålteste 
Trageluchter stammt aus Sæims 
Kirehe (Nordhordland, Söndre Ber- 
genhus). Die Stange ist 2,02 m. 
lang; die obere Hålfte vergoldet, 
die untere roth. Der Knauf fehlt. 
Das Kapitål 0,19 m. hoch, oben roth, 
unten blau gemalt, zeigt die frih- 
cotisehe Form, das Teller-Kapitål, 
(Keleh mit Scheibe oder Ringe), 
und hat oben und unten Knaufen 
wie die Scheibe vergoldet. Die 
Plinthe ist rund, ohne Verzierung. 
Der kerzentragende Engel, 0,36 m. 
hoch, steht auf einer grinen Platte, 
die in das vertiefte Kapitål einge- 
steckt ist, und ist als Diakon darge- 
stellt, in weisser Alba, welehe oben 
und unten mit zwei rothen Streifen 
veschmiiekt ist, und rother, an der 
Seite aufgeschnittener Dalmatiea. 
Das lange Haar liegt in eine Reihe 
von Flechten gebunden. Die Flö- 
gel, welche beide erhalten sind, 
haben stark ausgesehnittene, vorn vergoldete, am Riicken roth gefårbte 
Federn, und endigen in einer langen Spitze, wie die Schlagfedern der 


Fig. 1. 


== 


1901] Mittheilungen aus der mittelalterlichen Sammlung des Museums in Bergen. 7 


Habichbtfligel. Der Engel umfasst mit beiden Hånden eine kleine acht- 
eckige Såule, die als Leuchter dient und die eine lange abgesehrågte 
Basis und ein kurzes achteckiges Kapitål unten mit Ringe zeigt. 
In dem kleinen Kapitål des Såulchens sieht man das Loch för 
den eisernen Stachel, an den die Kerze eingesteckt wurde. Es 
liegen noch viele Wachs-Tropfen und Klecekse sowohl auf dem 
Leuchter als auf der Figur. — Gehört dem Schlusse des 13. Jahr- 
hunderts oder der Zeit um 1300 an. 

Nor und 3 — Fig. 2. — 
Ein Paar Tragleuchter ebenfalls 
aus Sæims Kirche. Diese sind 
2,27 m. hoch. Die Stange, deren 
untere Hålfte roth, die obere 
vergoldet ist, trågt einen grossen 
gedrehten Knauf an der Mitte 
und éinen anderen am oberen 
Ende. Das Kapitål, rund und 
0,28 m. hoch hat 6 krabben- 
besetzte Rippen; um die sechs- 
eckige Plinthe herum geht unten 
ein abhångender goldener Fries 
von Rundbogen, drei und drei 
zusammengestellt, oben eine ver- 
goldete Krönung aus Dreiblåt- 
tern bestehend, je ein volles 
zwisehen zwei halben. Die ver- 
sehiedenen Theile der Krönung 
sind durch eine hölzerne Leiste 
verbunden. Die Rippen und 
Krabben sind gleichfalls ver- 
goldet, der Grund zwischen ihnen 
versilbert. Auf einem kleinen 
gringemalten Fussstiicke steht 
eine Engelfigur, 0,49 m. hoch, 
langloekig, in Alba, welehe mit 
einer breiten Borte geschmiickt 
ist, vergoldetem Mantel, Cappa 
oder Pluviale, mit Troddel versehen (Bischofstracht) und rothen 
Schuhen gekleidet. An jedem Engel ist ein Fligel erhalten, 


8 B. E. Bendixen. [No. 13 


vorn griine und rothe, hinten rothe, schwarz gvezeichnete Federn 
zeigend. Die Köpfe sind leicht gebeugt; aus der einen Hand 
seheint etwas weggefallen, mit der andern umfassen sie, der eine 
mit der rechten, der andere mit der ”lmken Hand, den såulen- 
förmigen Leuchter, wovon der eine unten rund, oben siebeneckig 
(oder sechseckig abgefast) ist und ceylindriches Kapitål mit acht- 
eckiger Basis hat, der andere gerade das Umgekehrte zeigt. Diese 
Såulehen haben beide einen drei- 
fachen Knauf an der Mitte und 
sind jetzt carmesinroth, hatten 
doeh wahrscheinlich einst einen 
goldenen Ueberzug. Die Hohl- 
kehlen im Knaufe, Kapitålen und 
Basis sind såmmtlich blau gemalt. 
Oben sieht man den abgebroehenen 


Stachel. 
| Gehören den 15 Jahrhundert an. 
No. 4 und 5. = Mee 


Zwei Tragleuchter aus Sæbø 
Kirche, Nordhordland, Söndre Ber- 
genhus. Sie waren in der Mitte 
der Kirche aufgestellt. Die Stan- 
gen sind unten und am Riieken 
abgeschnitten worden; jetzt nur 
1,50 m. lang, rund, unsenfrodn 
oben vergoldet, auf carmesin-rothem 
Grunde. Die runden Kapitåle, 
0,20 m. hoch, sind versilbert mit 
vergoldeten Rippen und Krabben, 
und von einer Krönung umgeben, 
welche unter der Platte aus einer 
Reihe von je drei hångenden Rund- 
bogen besteht, iber derselben 
Fig. 3. 6 Strebepfeilerchen, mit je drei 

Kleeblåttern in dem Zwischen- 

råumen, und durch eine Leiste verbunden, alles vergoldet. Auf 
einem griinen, in das vertiefte Kapitål eingesteckten Fuszsticke 
kniet ein Engel, mit Alba und vergoldeter, blaugefutterter, an 
der einen Seite aufgesehlitzten Dalmatica bekleidet. Der eine Engel 
umfasst mit der rechten, der anderte mit der linken Hand einen 


1901] Mittheilungen aus der mittelalterlichen Sammlung des Museumsin Bergen. 9 


såulenförmigen Leuchter. Dem einen sind auch die Fligel bewahrt, 
welche vorn roth, grin lund blaugrau gefårbte, am Riicken rothe 
Federn zeigen. Der eine Leuchter ist unten rund, oben achteckig; 
der andere umgekehrt; der erste zeigt noch den eisernen, jetzt 
jedoeh abgebroehenen Zapfen. Der Schaft des Leuchters zeigt 
Spuren von carmesinrother Farbe, 
mit durehsichtigem Gold und Sil- 
ber; die Hohlkehlen des Knaufes 
und des Kapitåls sind, wie fast 
-immer, blau gemalt. Der åbrige 
Knauf ist hochroth mit vergol- 
deten Leisten. — Gehört wahr- 
seheinlich dem 14. Jahrhundert an. 
No. 6. — ”Tragleuchter aus 
einer ungenannten Kirche. Die 
Stange rund, 2m. lang, das Ka- 
pitål 0,20 m., die Engelfigur 0,36 
m. hoch; der Knauf an der Mitte 
fehlt. Oben ist die Stange ver- 
goldet, unten roth; sie hat da 
einen eisernen Stachel. Das Ka- 
pitål oder die Console hat ver- 
goldete Rippen und Krabben, 
einen vergoldeten Ring und ist 
mit gothisehen Rankenornamen- 
ten in den Zwisechenråumen zwi- 
schen dem Rippen bedeckt, ab- 
wehselnd silbernen auf braunem, 
und =vergoldeten auf grinem 
Grunde. Auf der Console die 
gewöhnliche Krönung, unten 
runde Doppelbögen, oben 6 fial- 
åhnliehe Pfeilerchen zwischen 
denen je ein Lilienkreuz, das doeh | 
an den meisten Stellen zerstört 
ist. Der gelblockige Engel trågt Fig. 4. 
eine vergoldete, roth gefutterte 
Alba, welche eine rothe von blauen zackenförmigen Streifen 
umgebene Borte gehabt, und eine ebenso vergoldete, innen rothe 
Dalmatica, dartiber einen, wie gewöhnlich an der Brust mit einer 


10 B. E. Bendixen. [No. 13 


Spange zusammengehaltenen blau gefutterten Mantel die Casula. 
Er umfasst mit der 1veenen einen achteckigen Leuchter, welehe in 


Fig. 5. 


der Mitte versilbert, an Ka- 
pitål und Basis vergoldet ist, 
und dieselbe Form wie die 
friher beschriebenen zeiet. 
Nur der eine, vergoldete Flå- 
gel des Engels ist erhalten. 
— Gehört zum 15. Jahrhun- 
dert. 

No. 7 und 8. — Fiø. 4. 
— Aus Os Kirehe, Midt- 
hordland, Söndre Bergenhus. 
Die Stangen sind 1,40 m. 
lang, die Console 0,20 m., 
die Engelfiguren 0,52 m. hoeh. 
Ein dicker Knauf sitzt unter 
der Console, ein anderer an 
der Mitte der Stange. Der 
untere 'Theil derselben ist 
roth, der obere vergoldet 
(oder versilbert mit gelbem 
Firnisse). Die Kapitåle sind 
rund, versilbert, ohne Rippen 
und tragen die gewöhnliche 
Krönung, mit Hångebogen 
unter der sechseckigen Platte, 
Fial-åhnliche Pfeilerchen oben 
und zwischen ihnen fast zer- 
störte vergoldete Kleeblåtter. 
Die Engel sind mit Alba und 
Casula bekleidet, welche letz- 
tere blaues Futter und eine 
theils blaue, theils roth ge- 
franzte Borte zeigt; doeh sind 
die Farben des einen ver- 
wiseht. Die Dalmatica ist 
nieht zu sehen und die Fligel 


sind abgebrochen. Der Leuchter ist achteckig, versilbert und roth; 


die Hohlkehlender Kapitåle sind blau. 


1901] Mittheilungen aus der mittelalterlichen Sammlung des Museumsin Bergen. [1 


Gehört dem 15. Jahrhundert an. 

No. 9. — Fig. 5 und 6. — Der schönste Tragleuchter des 
Museums ist der aus Ørskog Kirche, Söndmöre, Romsdals Amt, 
Bergens Bistum. Die Stange 
ist unten abgesågt worden, 
und jetzt blau, urspring- 
lich roth gemalt. Die Con- 
sole bildet ein rundes Kelceh- 
kapitål mit 5 vergoldeten 
Rippen und Krabben, die 
Seiten der Console sind 
abwechselnd vergoldet (2), 
roth (2) und grin (1). Um 
die Platte herum geht eine 
Krönung, unten mit einer 
niedrigen Reihe von Lilien, 
oben mit einer höheren. An 
den Seiten stehen zwei 
Strebepfeiler, einander ge- 
geniiber, grösser als die der 
andern: Processionsleuchter, 
und ein Ciborium iiberra- 
gend; sie endigen oben in 
einer Fiale mit jetzt abge- 
brochener Kreuzblume an 
der Spitze und darunter ein 
Wassersehlag mit Hohlkehle 
und Wulst. An der Mitte 
des Pfeilers erhebt sich ein 
kleiner viereckiger Ausbau 
mit Dach und einem spitzi- 
gen Kleeblattbogen an der 
Vorderseite, zwischen zwel 
kleinen Fialen stehend; dem 
Dach entlang gehen lilien- 
förmig ausgesehnittene Ver- 
zierungen; und unter die- Fig. 6. 
sen eine blaue Hohlkehle: 
unten am Ausbau ein Wasserschlag mit rother Hohlkehle. Alles 
Ubrige ist vergoldet. Der Pfeiler ruht auf einer hervorspringenden 


12 B. E. Bendixen. [No. 13 


Thierfigur, mit untergeschlagenen Beinen, zottigem Felle und breitem 
Kopfe. Auf diesem letzten muss ein Figitirchen oder eine arehitechto- 
niske Verzierung, auf halber Höhe des Pfeilers gestanden nåben. Auf 
der sechseckigen Platte der Console steht eine Doppelfigur, welehe 
auf einer Seite St. Olaf, auf der anderen, wie es seheint, den Apostel 
Petrus darstellt. Der heilige König ist, wie gewöhnlich, mit einem 
versilberten Panzer, die Knieschirme und Brustplatte vergoldet, mit 
vergoldetem, blaugefuttertem Mantel und spitzigen rothen Schuhen, 
bekleidet. Er hat rothen Bart und rothes Haar und trågt eine goldene 
Krone. Die Arme sind abgebrochen. Gleichfalls ganz mit der gewöhn- 
lichen Darstellung tbereinsstimmend tritt er auf das Ungeheuer, 
das Thier mit menschlichem Kopfe. Dieses, welches den Schwanz 
um das linke Bein des Königs windet, ist unten roth, oben grin 
gefårbt und trågt ein goldenes flaches Barett. — Dem St. Petrus 
fehlt das Emblem; aber der Stellung der Hand nach seheint die 
Figur einen Schliissel gehalten zu haben. Er trågt einen golde- 
nen, blaugefutterten Mantel, und ein goldenes an die Fisse reich- 
endes Kleid. Beide Figuren sind von einer goldenen spitzzackigen 
Aureola, und um den Kopf von einem scheibenförmigen. goldenen, 
in der Mitte rotben Nimbus umgeben. — Ueber beiden erhebt 
sich ein sechseckiger vergoldeter Aufsatz oder ein Ciborium mit 
denselben Lilienornamenten wie unten am Fusse der Console, und 
in diesem ist ein eylindriseher, versilberter Stock befestigt, 0,14 m. 
lang, in einem eisernen Stachel, 0,15 m. lang, endigend. 

Die Stange hat jetzt eine Långe von 1,78 m.; die Console 
mit dem Knaufe 0,20 m., die Pfeiler, in jetziger Höhe, 0,86 m. 

Gehört der letzten Hålfte des 15, Jahrhundert, bemerkenswerth 
sind die noch spitzigen Schuhe. Wie bekannt wurden die breiten 
um 1480 eingefihrt. 

No. 10 und 11. Zwei hohe Leuchter aus einer ungenannten 
Kirche. Der Knauf steht weit unten an der Stange; die eine 
derselben ist ausgebessert. Die grösste ist 2 m. lang, die Console 
die gewöhnliche runde Kelehform, 0,46 m. hoch. Beide Console 
sind mit vergoldeten Rippen und Krabben besetzt; die Seiten oder 
Zwischenråume sind abwechselnd dunkelroth und blaugriin, jede mit 
einem versilberten Stengel, welcher oben ein Kleeblatt, unten aus- 
gezackte Blåtter trågt. Der Knauf der Stange ist hochroth, unten 
vergoldet; die Plinthe der Console, wie gewöhnlich, sechseckig. 
Sowohl Figur als Krönung fehlen; sie endigen auch unten in einer 


1901] Mittheilungen aus der mittelalterlichen Sammlung des Museums in Bergen. 13 


Console, wie ein Keleh-Kapitål gebildet, 

welehe gewiss zu einem andern Paar 
Tragleuchter gehört und hier dann spåter 

eingeschoben ist. Die Console haben 

keine Rippen, waren aber vergoldet auf 

rothem Grunde und mit einer sechs- 

eckigen Plinthe versehen. — Diese letzte- 

ren gehöre wahrscheinlich dem 14. Jahr- 

hundert an, die Stangen selber sind wohl 

aus dem l5ten. 

Nord und 12) — Big. 7. — Zwei 
Processionsleuehter aus Opdal, Söndhord- 
land, Söndre Bergenhus. Jede Stange 
1,62 m. lang, die obere Hålfte doppelt- 
gewunden, abwechselnd roth und eriin, 
die untere rund, glatt und roth. Beide 
Knåufe (der oben und der and der Mitte) 
sind vergoldet. Das Kapitål hat wie ge- 
whnöliceh 6 krabbenbesetzte, vergoldete 
Rippen, wåhrend die Zwischenråume ab- 
wechselnd roth und ertin gemalt sind. 
Die Krönung hat abhångende, kreuzende 
Rundbogen unter der Platte, Strebepfei- 
lerehen mit spåtgotisehen OQrnamenten 
oben, welche letztere in jedem Absehnitte 
einen oben offenen Halbkreis, mit einem 
åhnlichen, aber getheilten an jeder Seite, 
zeigen. Die Spitzen der Kreise sind von 
einem Blattkranz oder durehbrochenen 
runden Stengel umgeben. — Gehört dem 
Sehluss des 15. Jahrhunderts an. 

No. 14. Eine Engelfigur, aus Gjer- 
stad Kirche, Osteröen, Söndre Bergen- 
hus. — Der Engel langloekig, mit Alba und 
rother weissgefutterter Casula bekleidet, 
umfasst mit beiden Hånden den Leuchter. 
Die Casula hat Capuze und rautenbesetzte 
goldene Borte, die Schuhe sind roth. 
Sonst sind die Farben verwiseht. Die 
Fligel fehlen. Der Leuchter ist rund mit Fig. 7. 


GA B. E. Bendixen. [No. 13 


sechseckigen, wulstigem Kapitåle und achteckgier Basis, die auf 
einem hohen Scockel steht. Die Console ist ungemein klein, vier- 
eckig und abgefast, grin gemalt und hat einen vergoldeten Knauf 
unten, viereckige Platte oben. Die Figur hat eine Höhe von 
0,41 m., die Console mit Knauf nur 0,14 m. 
| No. 15 und 16. Zwei Engelfiguren aus einer ungenannten 
Kirche, beide in Diakonentracht, Alba und Dalmatica, langlockig 
und in etwas gebogener Stellung, das Gesicht seitwårts gekehrt, 
mit beiden Hånden den Leuchter umfas- 
send. Die Alba ist versilbert, die Dal- 
 matica vergoldet und blau gefuttert. Die 
Vi Vi Fligel fehlen. Der såulenförmige Leuchter 
G hat vergoldetes Kapitål und Basis, mit 
blauen Hohlkehlen und versilberten Schaft. 
Die Plinthe ist grin mit Zick-zack-muster, 
sonst fehlt die Console. Das Ganze ist 
0,31 m. hoch. — Gehört dem 14. Jahr- 
hundert an. 

No. 17 und 18. Zwei Console oder 
Kapitåle, aus Kinservik (oder Odde), Hard- 
anger, Söndre Bergenhus, rund und ver- 
silbert, mit vergoldetem Knauf und vergol- 
deten krabbenbesetzten Rippen. Auf der 
Plinthe stehen 2 einander gegeniiber ge- 
stellte unter derselben laufende grössere 
Strebepfeiler; von vier kleineren ist nur 
einer erhalten. Oben oder unten an der 
Platte vergoldete Schnitzereien, hier im 
Fischblasen-Ornament. Die grösseren Fia- 
len haben gewiss etwas getragen und sind 
mit Wasserschlag, unten mit einem Zapfen, 
versehen. Die Höhe betrågt 0,21 m. Ge- 
hört der letzten Hålfte des 15. Jahrhunderts oder der Zeit um 
1500 an. 

No. 19 und 20. — Fig. 8. — Zwei Bruchstiicke aus der Kirche 
von Indviken, Nordfjord, Nordre Bergenhus. Das eine besteht 
aus einem versilberten mit gelbem Firnisse tberzogenen und ge- 
wundenen Sticke einer Stange, 0,45 m. lang, auf welchem spåter 
eine hölzerne Scheibe befestigt worden ist. Das andere, ein noch 
kleineres Stiick derselben Art Stange, trågt eine Console, die kaum 


Fig. 8. 


1901] Mittheilungen aus der mittelalterlichen Sammlung des Museums in Bergen. 15 


mittelalterlich ist, eher zum Theil wenigstens eine Nachahmung der 
alten Processionsleuchter. Am oberen Ende der Stange ein drei- 
facher Knauf. Dariber ein ungemaltes Stick, sechseckig und 
seharfkantig, und dann ein sechseckiges Kapitål, blau gemalt, mit 
unfarbigen Rippen und steif geschnittenen Krabben. Das Bruch- 
stiilek der Stange betrågt 0,25 m.; das Oberstiick ebenso viel. Aus 
ungewisser Zeit. 


Bergens Museums Aarbog 1901. 
No. 14. 


Jordskjælv i Norge i 1901. 


Af 


Carl Fred. Kolderup. 


(Resumé in deutscher Sprache). 


Det er mig iaar som tidligere en kjær pligt at sende min bedste 
tak til bestyrerne af Norges geologiske undersøgelse og det meteoro- 
logiske institut, d'hrr. dr. Revuscn og professor, dr. Monn, for deres 
værdifulde bistand med indsamlingen af indeværende aars jordskjælvs- 
materiale. Ligesaa en tak til de mange medarbeidere udover landet, 
med hvis interesse vor nuværende jordskjælvsundersøgelse staar og 


falder. 


Bergen, 31. desember 1901. 
Forfatteren. 


D er har i det forløbne aar i seismisk henseende været mindre 
ro end i aaret 1900. Ifjor notertes i indberetningen 15 jordskjælv; 
men blandt indeværende aars jordskjælvsberetninger fandtes en med- 
delelse om, at der Iste november 1900 var følt et sterkt jordskjælv 
paa Rundø paa Søndmøre. Antallet af jordrystelser maa da for 
aaret 1900 sættes til 16. laar er der sendt indberetning om 19 
rystelser. Selve antallet af jordrystelser er da ikke saa meget 
større end i 1900, men medens ”/s af rystelserne i 1900 havde en 
saa fuldstændig lokal karakter, at hver kun er observeret paa et 
eneste sted, er dette iaar ikke tilfældet med mere end ca. 9. Da 
det viser sig, at 'der gjennemsnitlig forekommer 20 å 21 jordskjælv 
pr. aar her i landet, maa aaret 1901 nærmest betegnes som et 
middelsaar og kan bedst sammenlignes med aarene 1890, der havde 
21, og 1894, der havde 920 jordrystelser at opvise. Herved maa 
dog erindres, at der i begge de sidstnævnte aar var observeret 
rystelser, hvis udbredelsesomraader var adskillig større end inde- 
værende aars. 

Jeg hidsætter her en fortegnelse over aarets jordskjælv 1 kro- 
nologisk orden: 

1) 7de januar kl. 7.28 e. m. Ytterøens fyrstation, nær Florø. 
Dfde | — kl. ea. 3. m. Mundheim. 

eder Sem Å Jondal 

4) 20de—21de januar. Rundø, Søndmøre. 

5) iIste februar kl. 1.30 f. m. Nordfolden. 


Ore So Folden 09 Salten: 
7) 7de mars kl. 10 e. m. Dale i Søndfjord. 
8) Sde — kl. 6 f. m. Dale i Søndfjord og Selje i Nordfjord. 


9) ilte mai kl. ea. 11.30 e. m. Søndre Søndmøre. 


10) 15de juli kl. 8.25 e. m. Indviken—Gloppen, Nordfjord. 
14 


4 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 


11) 7de oktober kl. 9.56 e. m. Lurø i Helgeland. 


12) 7de — kl. 10.28 em. — 3 — 

18) 8de > Sem — i — 

14) 230 —- dB 545 em! | Bofoten. 

15) 4de november kl. 2.05 f. m. Kristiania. 

16) 4de — kl. 127/4 e&. m. Stord og vestenfor liggende øer. 

17) 9de — kl. 12 nat. Strøget omkring sydlige del af 
rigsgrænsen. 

18) 18de december kl. 7.40 f. m. Sunddalen, Nordmøre. 

19) 13de — kl. 8.10 f. m. Granvin, Hardanger. 


Naar man fordeler disse jordskjælv paa de forskjellige jord- 
skjælvsstrøg, falder no. 1, 2, 3, 4, 7, 8, 9, 10, 16 og 19 paa det 
vestnorske jordskjælvsstrøg, no. 5, 6, 11, 12 og 13 paa det nord- 
norske. No. 14 er følt i trakter, der grænser op til det nordnorske 
strøg, medens no. 15, 17 og 18 er følt i dele af landet, der ialmin- 
delighed ikke berøres af jordskjælv. No. 15 og 18 er ganske 
lokale, no. 17 har uden tvil sit arnested paa den svenske side af 
rigsgrænsen. 10, d. v. s. over halvparten af aarets jordskjælv, 
falder altsaa paa det saakaldte vestnorske og 5 paa det nordnorske 
jordskjælvsstrøg. Det synes saaledes, som ogsaa indeværende aars 
jordskjælv maa kunne tages til indtægt for theorien om de to store 
jordskjælvsstrøg. laar har ingen jordskjælv været bemerket i det 
lille, forsøgsvis som det sydnorske, udskilte jordskjælvsstrøg, der 
omfatter den sydlige del af Kristianssands stift. 

Jordrystelsen 9de november antager jeg, som før nævnt, har 
sit arnested et steds i Sverige, maaske i Vermeland; men jeg har 
dog for faa oplysninger fra strøgene hinsides rigsgrænsen til at 
kunne udtale mig noget nærmere herom. Antageligvis maa det 
omhandlede jordskjælv nærmest sammenlignes med 1) Jordrystelse 
paa Solør, østsiden af Kristianiafjord, Drammen 24de november 1823, 
der ogsaa føltes over det mellemste Sverige, og som syntes at have 
været sterkest i Vermeland. 2) Jordrystelse i Kristianiafjordens og 
Venerns omgivelser 13de april 1851. Denne antoges dog at have 
sit udgangspunkt 1 det østligste af Skagerak og føltes særlig sterkt 
i Bohuslån og tilstødende dele af Smaalenene, hvorfra jeg iaar ingen 
meddelelser har. Udbredelsen paa norsk territorium var dengang 
meget større, idet rystelsen var merket i omtrent alle byer paa 
Kristianiafjordens vestside. 3) Jordrystelse i strøget Trysil—Drøbak 
5te januar 1886, der ogsaa føltes i Vermeland. 

Af aarets jordrystelser er følgende 11 rent lokale: 1, 2, 3, 4, 


1901] Jordskjælv i Norge i 1901. 5 


Neros ON De er kun følte paa et eneste sted: 
De øvrige har heller ikke nogen stor udbredelse, men er dog følt 
over et eller flere distrikter. Den største udbredelse har vel jord- 
rystelsen 1 Salten og Folden havt, og dernæst kommer antageligvis 
jordrystelsen ved rigsgrænsen, naar man kun regner udbredelsen 
paa norsk side. Regner man med ogsaa de partier af Sverige, der 
er blevet rystet, vil imidlertid denne rystelse med hensyn til ud- 
bredelse ubetinget komme som no. 1. 

Den omtrentlige udbredelse af de i indeværende aar i det syd- 
lige Norge følte jordrystelser vil sees af kartskissen bag i bogen. 
De lokale jordskjælv er her markeret ved en liden rød ring, medens 
de steder, hvor jordskjælvet af 9de november er observeret, er 
markeret med røde kors. Man kan ikke godt med saa faa iagt- 
tagelser som grundlag indlade sig paa at optrække grænserne for 
udbredelsen. Tallene refererer sig til de i den kronologiske over- 
sigt anførte nummere. 

Jeg gaar dernæst over til at behandle de forskjellige jord- 
rystelser i større detalj og følger her den ovenfor angivne krono- 
logiske rækkefølge. 

Jordrystelse ved Ytterøens fyrstation i Kinn sogn 
7de januar kl. 7.28 e. m.  Rystelsen er merket saavel i fyr- 
vogterboligen som i taarnet. Fyrvogter MICHELSEN, der har givet 
 meddelelsen, siger, at der føltes intet stød, men hørtes et døn som 
af et sterkt tordenslag. Varigheden angives til henimod !/» minut. 
Den vagthavende i taarnet syntes, lyden kom nedenfra og forplan- 
tede sig opefter. Der bemerkedes ingen rystning. Veiret var smukt 
og himmelen klar. 

Jordrystelse i Mundheim 17de januar kl. omtrent 3 
f. m. I anledning det senere omtalte jordskjælv i Jondal tilskrev 
jeg straks forskjellige mænd 1 tilerænsende distrikter for at faa rede 
paa, hvor langt jordskjælvet havde udbredt sig. Der indløb bl. a. 
følgende svarskrivelse fra hr. T. Tværr i Mundbeim: ,I anledning 
Deres skrivelse meddeles: ,Det i Jondal observerede jordskjælv 
blev ogsaa iagttaget i Mundheim. Det syntes at bevæge sig fra 
vest mod øst, og rystelsen var saa kraftig, at vinduesruderne klir- 
rede; men det varte ganske kort. Klokkeslet, da jordskjælvet 
hørtes, kan jeg ikke aldeles bestemt opgive, dog tror man, at klok- 
ken var omtrent 3 om morgenen.* At dette jordskjælv ikke kan 
være det samme som det, der er bemerket i Jondal, er klart. Tiden 
angives i Jondal til kl. 12.15 middag, og selv om tiden i Mundheim 


6 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 


ikke kan angives med sikkerhed, saa maa dog dette jordskjælv have 
indtruffet engang om natten, medens rystelsen i Jondal indtraf midt 
paa dagen. Hr. Tværrs bemerkning om, at jordskjælvet i Jondal 
.ogsaa er iagttaget i Mundal, skriver sig da fra, at han ikke har 
havt anledning til at forvisse sig om tidspunktet for jordrystelsen 
i Jondal. Dette var heller ikke angivet i min skrivelse. Vi maa 
altsaa gaa ud fra, at vi ved hr. Tværts velvillige meddelelse har 
faaet underretning om et jordskjælv, som ellers vilde have gaaet 
upaaagtet hen. 

Jordrystelse i Jondal 17de januar å 2 SR 
Den første efterretning om rystelsen fik jeg gjennem følgende notis 
i , Bergens aftenblad*: ,Idag kl. 12.15 middag merkedes et kort, 
men heftigt jordskjælv i Jondal. I hvilken retning det for frem, 
kan ikke med bestemthed siges, da det var saa kort.* Kort efter 
modtog jeg fra hr. Haakon Ostknæs i Haalandsdalen et udklip 
fra ,Hordalands folkeblad* af følgende indhold: ,Et jordskjælv 
merkedes i Jondal afv. torsdag middag. Det var et enkelt, men 
ganske kraftigt stød.* Udklippet var ledsaget af en skrivelse, 
hvoraf hidsættes: , Underskrivne hev ingi onnor greia paa detta 
jordskjelve enn medfylgjande utskurd fortel. Men det eg trudda, 
eg burda gjera uppmerksam paa med tanka paa detta jordskjelve, 
var at me her i Haalandsdalens sokn, Fuse prestegjeld, 20-—30 km. 
ifraa Jondal ingen ting hev merka til jordskjelve.* Ogsaa paa 
en forespørgsel om jordskjælvet var følt i Strandebarm, indløb der 
benegtende svar. Det synes saaledes, som jordskjælvet har været 
ganske lokalt. 

Jordrystelser i Hærø ved Rundø paa Søndmøre 20de 
og 21de januar. Ilagttagelserne er gjort af Anna Frørn HGGE- 
BØNÆS paa en liden klippeø en mils vei fra Rundø. Der berettes, 
at der ikke kan være tale om at forveksle det heromhandlede lyd- 
fænomen med bølgebulder. Der synes at have været en liden 
sværm af jordskjælv den 20de januar, og fænomenet gjentog sig 
kl. 2 eftermiddag den 21de. Der hørtes en hel række dumpe knald 
eller drøn som af fjern, sterk kanonade, og disse drøn ledsagedes 
af en ,fin sitren, der var umerkelig for de fleste.* Lyden kom fra 
nordvest, fra havet udenfor Svinø, og gjentoges med afbrydelser fra 
en halv og op til 3 timer. En hund var flere dage i forveien 
meget urolig, den holdt op at spise og viste tegn paa frygt. En 
hest var ogsaa meget urolig; den stod og snøftede og vrinskede 


1901] Jordskjælv i Norge i 1901. rå 


og teede sig som vild, naar den kom ud. Der bemerkes, at man 
den 21de om aftenen observerte talrige kuglelyn. 

Jordrysielser | Salten og Folden ste februar kl. 
00255 Em Om rystelsen havde Verdens gane" føl- 
gende telegram fra Bodø liste februar: , Et meget sterkt jordskjælv 
merkedes inat klokken 12!/, i hele Nordfolden. Ved tretiden mer- 
kedes et svagere stød i retning øst til vest.* Der udsendtes i an- 
ledningen talrige jordskjælvssehemaer; men desværre indløb kun to 
i udfærdiget tilstand til det meteorologiske institut. Et beklageligt 
eksempel paa, med hvor liden interesse sagen omfattes. 

Det ene schema er sendt fra hr. lærer P. GyrsetH, Segelstein 
i Nordfolden, der har merket to rystelser, den ene kl. 1.30 og den 
anden kl. 1.55 f. m. Ilagttageren laa og sov i 2den etage i et hus 
paa gaarden Segelstein.  Bevægelsen var bølgeformig. , En bølge 
kom ligesom rullende og svandt derpaa hen; bevægelsen føltes ster- 
kest, da den ligesom naaede hen til huset.* Den forplantede sig 
1 retning fra øst mod vest. , Lampen rystedes, saa det klirrede i 
glasset, og ovnen, saa ovnsdørene klirrede. Svær dur i telefon- 
traadene, som er fæstet til huset (her er nemlig rigstelefonstation).* 
Lyden betegnes for begge rystelsers vedkommende som en vedhol- 
dende rullen. Bevægelsen føltes, før lyden hørtes, og denne fort- 


satte, efterat bevægelsen var ophørt. Indsenderen har merket et 


lignende jordskjælv 2den paaskedag 1891 i Leines sogn 1 Steigen 


i Nordland. 


Det andet schema indløb fra lensmand KJeELSBERG 1 Fauske. 
Tagttagelsen er gjort paa gaarden Fauske i Salten, hvor flere blev 
vækket. Bevægelsen føltes som en sterk skjælving og varede kun 
nogle faa sekunder. , Før man blev rigtig vaagen, var alt forbi.* 
Bevægelsen syntes at komme fra syd og forplante sig mod nord. 
Rystelsen var ganske sterk. Folk vækkedes af søvne, senge rystede, 
og ovne klirrede. Lyden maatte nærmest betegnes som en vedhol- 
dende rullen og indtraf omtrent samtidig med bevægelsen. Jord- 
skjælvet angaves af lensmanden ogsaa at være bemerket paa flere 
steder af Skjærstadfjordens nordside. 

Desværre er tidsangivelserne ikke nøilagtige. Telegrammet til 
, Verdens gang* angiver det første skjælv til 122, det andet ganske 
ubestemt til ,ved tretiden*, lærer GyrseTH sætter tiden til 1.30 
og 1.55, men angiver samtidig, at uret kun gaar nogenlunde rigtig, 
lensmand KJELSBERG sætter tiden til mellem kl. 2 og 3. Det er 
under disse omstændigheder ikke saa let at fastslaa, hverken hvor 


8 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 


mange jordskjælv, der har fundet sted, ler. til en tid de for- 
skjellige rystelser har indtruffet. 

Naar vi nu skal se nærmere paa sagen, faar vi først erindre, 
at de to første meddelere (,, Verdens gang* og GYLsETH) taler om 
forholdene i Nordfolden, medens lensmand KJeELSBERG holder sig til 
trakterne omkring Skjærstadfjorden i Salten. Seet ganske i sin 
almindelighed stiller da sagen sig saaledes, at meddelerne fra Nord- 
folden har observeret to og meddeleren fra Skjærstad kun et jord- 
skjælv. OQg jeg mener, at det er fornødent at holde fast ved dette. 
Jeg tror nemlig, for først at holde mig til Skjærstadbygden, at 
lensmand KJELSBERG, der maa have konfereret med flere folk fra 
nordsiden af Skjærstadfjorden, vilde have faaet rede paa, om der 
var følt flere rystelser og da i tilfælde meldt dette. Nu meldes der 
udtrykkelig, at, saavidt vides, var der kun et stød. I modsætning 
hertil er begge meddelere fra Nordfolden enig om to stød, men 
efter tidsangivelserne at dømme kunde der lige godt have været 
fire forskjellige rystelser, idet ,V. G.*% opgiver tiderne 12"/, og 
sved tretiden*, medens lærer GyzsetTH angiver 1.30 og 1.55 f. m. 
Jeg skulde dog formode, at hvis meddeleren til , Verdens gang* 
havde merket stød kl. 121/. og 3, vilde han vel ogsaa have merket 
stødene kl. 1.30 og 1.55, der jo var saa sterke, at folk blev væk- 
ket af dem. Man kan vel derfor neppe gaa saa vidt som at sige, 
at der maa have været 4 særskilte rystelser, særlig da man af 
erfaring fra andre jordskjælv ved, hvor stor differens der kan være 
i tidsangivelser. Lærer GyLsETH har uden tvil observeret tiden 
nøiagtigt paa sit ur, og dette skulde ialfald gaa saa nogenlunde 
rigtig. Telegrammets hjemmelsmand har som første tidsangivelse 
121. Skulde der ikke her være sandsynlighed for en feillæsning? 
Man er vækket, har revet en fyrstikke af og læst "1 istedetfor 
1/2. Senere er der indtruffet et nyt stød. Man har sovet, ved ikke 
rigtig hvor længe, men antager, at klokken kan være saa omtrent 
tre. Det forekommer mig, at naar vi staar overfor saapas afrun- 
dede og tildels omtrentlige angivelser som her, faar man forsøge at 
lempe dem efter de bestemte, selv om disse som i nærværende til- 
fælde ikke kan tages som absolut nøiagtige. Sammenholdte med 
lensmand KJELSBERGS tidsangivelse (mellem kl. 2 og 3) skulde 
jeg af det foreliggende materiale være nærmest tilbøielig til at an- 
tage to rystelser, hvoraf den ene, der indtraf omtrent kl. 1", kun 
m erkedes i Nordfolden, medens den anden, der indtraf ved totiden, 
føltes saavel i Folden som i Salten. Jeg vil imidlertid gjerne med- 


1901] Jordskjælv i Norge i 1901. 9 


give, at en saadan tolkning har sine svage punkter; men det kan 
heller ikke være anderledes, naar der fra jordskjælv, der har strakt 
sig over saa forholdsvis store omraader, trods alle anstrengelser fore- 
ligger saa lidet materiale. Samtidig som man derfor er ovennævnte 
meddelere meget taknemmelige for, hvad de har ydet, maa man be- 
klage, at alle de øvrige udsendte schemaer er forblevet ubesvarede. 

Da det kunde formodes, at nærværende jordskjælv kunde være 
observeret ved seismologiske stationer udenfor landets grænser, 
sendte dr. RreuscH en forespørgsel til dr. ScHötT, bestyreren af den 
seismologiske station i Hamburg. Der var imidlertid intet jord- 
skjælv registreret paa omhandlede tidspunkt. Heller ikke andre 
kjendte stationer har jordskjælv paa denne tid. 

Hordrysvelsen Dalen Søndfjord 7de mars kl. 106. m. 
Frk. Nikka Vonen skriver: ,7de mars om aftenen kl. 10 følte et 
par stykker et svagt jordskjælv. Jeg for min del bare studsede 
lidt og spurgte mig selv, om dette var jordskjælv; thi duren og 
bevægelsen var straks over. Da imidlertid andre havde hørt duren 
og følt bevægelsen sterkere end jeg, maa jeg formode, de havde 
ret i sin formening, at det var et jordskjælv.* 

Jordrystelse i Dale i Søndfjord og paa Selje, Stadt- 
landet kl. 6 og 6.03 f. m. Om denne rystelse, der sandsynligvis 
ogsaa har været følt over mellemliggende strøg, haves to beret- 
ninger, den ene fra frk. Nikka Vonen og den anden fra hr. PeDer 
Å. OLsEN Fure. | å 

I Dale merkedes jordskjælvet kl. 6. Folk, som da var oppe, 
syntes, det var meget sterkt. Vinduer og ovne rystede. Varig- 
heden sættes til nogle faa sekunder. Om retningen var man ikke 
rigtig enig, enkelte holdt paa, at bevægelsen forplantede sig fra nord 
mod syd, andre omvendt fra syd mod nord. 

Samme jordrystelse føltes ogsaa paa gaarden Fure, der ligger 
lige ved sjøen i Selje sogn paa Statlandets sydside. Iagttageren, 
der laa vaagen i sin seng, angiver tiden til kl. 6.03 f. m. Tiden 
betegnes som Bergens tid; men der kan ikke garanteres, at uret 
gaar absolut rigtigt. Bevægelsen var bølgeformig og varede ca. 40 * 
sekunder. Den begyndte først ganske svagt, naaede sit maksimum 
efter ca. 10 sekunders forløb og døde saa lidt efter lidt hen. Be- 
vægelsesretning kunde ikke iagttages. Sengen, hvori iagttageren 
laa, rystede. Nogen sterk lyd hørtes ikke, det var blot som en 
sagte knagen i huset eller i undergrunden, der bestod af løst mate- 
riale, nærmest sandholdigt ler. 


0) Carl Fred. Kolderup. [No. 14 


Jordrystelse i Vanelven og Røvde i søndre Sønd- 
møre 11te mai kl. 11.45 e. m. Beretninger om rystelsen haves 
fra Vanelven med Fiskaabygden og Røvde. 

Indberetningen fra Vanelven er givet af hr. Peprer Å. SÆTrE- 
NES og observationen gjort paa gaarden Sætrenes, der ligger 6 km. 
fra dampskibsstoppestedet Aahjem (Aaeim). Ilagttageren var netop 
gaaet tilsengs i husets første etage. Fænomenet beskrives paa føl- 
gende maade: ,Der kjendtes et stød, som varede 4 å 5 sekunder. 
Det begyndte svagt, tiltog derpaa, saa huset rystede, glasruder, ovne 
og andre lydbare gjenstande klirrede, stilnede saa af. FEfterpaa 
kjendtes en svag bevægelse og hørtes en dyb, rullende lyd, hvilke 
varede omtrent dobbelt saa længe som det egentlige stød. Døde 
derefter sagte hen. Jeg syntes, bevægelsen kom fra so. og for- 
plantede sig mod nv.* Tiden angives til kl. 11.35, og jordbunden, 
hvorpaa huset stod, var ca. 3 m. grus og sand ovenpaa fjeldgrunden. 

Af lensmand WipstEENn 1 Fiskaabygden angives tiden til kl. 
117, e. m. Bevægelsen føltes som et stød nedenfra og en dette 
ledsagende skjælvning. Den syntes at forplante sig fra øst mod vest. 
Lyden betegnes som underjordisk torden og vedholdende rullen. 

Læge OTTzsen i Fiskaabygden beretter: , Omtrent kl. 12" 
natten mellem 11te og 12te mai merkedes her paa stedet et jord- 
skjælv, der syntes at gaa i retningen sydvest til nordøst. Varig- 
heden anslaaes til 20 sekunder medregnet det efterfølgende sterke 
hule drøn, og var styrken større, end man har følt det paa flere aar. 
Der synes at have været to stød, et svagt og umiddelbart derpaa 
et sterkt, der rystede husene og bragte vinduerne til at klirre (i 
anden etage). Nedskriveren blev vækket af søvnen og kan derfor 
desværre ikke give ganske sikre oplysninger om begyndelsesstødet. 

Da den her angivne tid var noget senere end ellers noteret, 
tilskrev jeg hr. OrTtksen for at spørge, om den angivne tid maatte 
ansees som paa det nærmeste nølagtig, saa at der muligens maatte 
antages to særskilte rystelser, og modtog følgende svar: ,Som svar 
paa æret skrivelse af 12te ds. angaaende tidspunktet for det den 
11te eller 12te sidstl. iagttagne jordskjælv maa jeg udtale, at jeg 
ikke ligeoverfor flere andre angivelser tør paastaa, at mit ur ikke 
kan have gaaet for hurtigst. Og det af den grund, at dette des- 
værre ikke straks blev lagt tilbørlig vægt paa og bemerket. Ingen 
har her paa stedet, saavidt jeg dengang kunde erfare, merket 2 med 
frit mellemrum adskilte rystelser.* 

JAKOB SØRENSEN STORE-RØVDE angiver tiden til kl. 11% eller 


1901] Jordskjælv i Norge i 1901. JE 


maaske nogle faa minutter over og antager, at hans ur gaar rigtigt. 
Han bor midt i Røvde sogn og laa og sov i 2den etage, da jord- 
skjælvet indtraf. Bevægelsen kom fra vest og forplantede sig mod 
øst. Lyden, der ledsagede jordrystelsen, betegnes som en vedholdende 
rullen og angives at have varet ca. 3'/» minut. 

Som det vil sees af disse indberetninger, er jordrystelsen merket 
i Vanelven og Røvde sogne, hvorvidt den ogsaa har udbredt sig 
til nabosognene kan ikke siges, da beretninger herfra mangler. 
Saapas sterk, som rystelsen har været, er det vel ikke usandsynligt ; 
men der maa paa den anden side heller ikke sees bort fra, at mulige 
forkastningslinjer i fjelderunden af dette sterkt oprevne land kan 
have bidraget til at begrænse udbredelsen. Tidspunktet er det som 
sedvanlig vanskelig at faa fastslaaet, da angivelserne varierer 
mellem 11» og 12/14; men jeg antager, at man bør blive staaende 
ved omtr. kl. 11%, som det sandsynligste. I Fiskaabygden er der 
af hr. OrTtzsen observeret 2 stød, hvoraf det første var svagt. Umid- 
delbart derpaa fulgte et ganske sterkt. Det første svage stød er 
ikke merket af de øvrige iagttagere. Retningen angives af SÆTRE- 
NES SOM S0.—nV., OTTESEN angiver SV.—nNO., WIDSTEEN 0.—V. Og 
SØRENSEN V.—o0. Det hele fænomens varighed anslaaes til 10—20 
sekunder. Lyden betegnes som ,,dump rullen*, ,hult drøn* og ,ved- 
holdende rullen som underjordisk torden”. Virkningerne ikke saa 
smaa, huse ryster, glas og ovne klirrer og folk vækkes af søvne. 

Jordrystelse ilndviken og Gloppen, Nordfjord, 15de 
juli kl. 3.25 e. m. Der foreligger to indberetninger fra Ind- 
viken, begge fra hr. Q. Tararpsert, der foruden egne ilagttagelser 
ogsaa refererer kirkesanger Rernps, desuden foreligger en avisnotis 
fra ,Nordfjord* ledsaget af endel bemerkninger fra hr. lærer Frik 
ÅASEBØ 1 Gloppen. 
— Hr. TAraLDsET var, da jordskjælvet indtraf paa Remefjeldet ved 
Indviken (ca. 400 m. o. h.) og laa paa marken og læste. Han 
hørte pludselig et sterkt tordenlignende bulder og reiste sig uden 
at merke nogen rystelse. Fru TararLpskT, der imidlertid var inde 
i sælet, merkede, at hele sælet rystede. Bevægelsen kom fra syd 
og gik mod nord. | 

Kirkesanger RrzzD befandt sig ved jordskjælvets indtræden 1 
Indvik ca. 100 m. fra sjøen. Bevægelsen karakteriseres som sterk 
skjælvning. Kun et stød. Forplantningsretning som af TARALDSET 
angivet nemlig s.—n. lyden, der sammenlignedes med fjern tor- 
den eller rammel af flere tungt belastede vogne, var omtrent sam- 


12 Carl Fred. Kolderup. [No. 14 


tidig med bevægelsen. Dog hørtes den et øieblik, før bevægelsen 
merkedes og vedvarede et øieblik efter, at rystelsen var ophørt. 

Efter hvad hr. TaraLDSET beretter, føltes rystelsen overalt i 
Indvik, og de fleste vidste at berette om, at huset rystede, og ovnene 
klirrede. En pige fra gaarden Frøholm — ca. 5 km. nord for 
Indvik — fortalte at rystelsen der var meget sterk. , Huset rystede 
forskrækkelig, og bøger og aviser faldt ud af bogskabet.* Buldret 
syntes at komme ret nedenfra. 

Hr. lærer AAsEBØ skaffede mig velvilligst følgende avisudklip 
af bladet ,Nordfjord* for 15de juli 1901: ,Der meddeles os: For- 
rige mandag aften ved 8". tiden merkedes et jordskjælv i Indvi- 
ken. Himmelen var overskyet og luften tung. Det ledsagedes af 
et drøn som af flere vogne, der kjører over ujevn brolægning. 
Drønet hørtes i s. 0. Retning mod øst. Husene rystede og ovnene 
klirrede.* 

Jordskjælvet har ogsaa udbredt sig til Gloppen. Hr. ÅASEBØ 
har saaledes bemerket det. Han opfattede bevægelsen som for- 
plantende sig i sydvestlig retning. Jordskjælvet betegnes som et af 
de sterkeste og langvarigste, som han har oplevet. 

Jordrystelser i Lurø paa Helgeland 7de oktober 
kl. 9.56 e. m. og kl. 10.28 em. samt 8de oktober 
11.25 e. m. lagttagelserne er gjort af hr. S. ANDREASSEN paa 
gaarden Seljedal i Lurø sogn. Alle jordrystelser var svage, den 
første dog sterkere end de sidste. Bevægelsen betegnes som en 
sagte skjælvning. Den kom fra n. v. og gik mod n. 0. (2) Ingen 
lyd hørtes. 

Jordrystelse i Lofoten 23de oktober kl. 55: 
Der haves en indberetning fra hr. O. Carr. Øwre 1 Sørvaagen og 
en avisnotis i ,Bergens aftenblad*. 

Hr. Øwre skriver: ,KI1. 5.45 e. m. idag (23de oktober) for- 
merkedes her en ikke synderlig sterk jordrystelse, der var ledsa- 
get af en noksaa sterk dur. Retning: fra vest til øst. Skyfri 
klar himmel, temperatur + 8? R. Paa Reine merkedes duren, 
men ikke saa meget som her.* 

Notisen i , Bergens aftenblad* var saalydende: ,Fra Aai Lofo- 
ten skrives til os 23de ds.: Jordskjælv formerkedes her kl. 5.45 
idag. Retning syd—nord. Rystelsen bestod i et par noksaa kraf- 
tige stød, hvorimod drønnet, som begyndte flere sekunder, før rystel- 
sen kom, var mere langvarigt. Vinden var n. 0. og himmelen 
skyfri. * 


1901] Jordskjælv i Norge i 1901. 13 

Jordrystelse i Kristiania 4de november kl. 2.05 f. 
m. I ,Aftenposten* for 5te november læses: 

En i den vestlige bydel her i Kristiania boende abonnent med- 
deler os, at han natten mellem 3die og 4de november kl. 2.5 
merkede en eiendommelig rystelse. Den ytrede sig som et hult, 
nogle sekunder varende drøn, der efterfulgtes af en svag, momen- 
tan dirren af huset. 

Den gik fra sydvest til nordost. 

Vor hjemmelsmand bor ikke i nærheden af de om natten ofte 
saa altfor letsindig farende ekstratog paa sporveien. 

Rystelsen gjentog sig et par minuter senere, dog noget svagere. 

Det vil være af interesse at erfare, om andre har gjort lig- 
nende iagttagelser. 

Jordrystelse paa Stord og vestenforliggende smaa- 
øer 4de november kl. ca. 127/;1 middag. Meddelelserne om denne 
vistnok i det hele taget svage rystelse er givet af hr. amtsskole- 
lærer Pet=Er LrirrLzpø, der velvilligst har indsamlet de oplysninger 
han har kunnet faa tag i. Hr. LILLEBØ skriver: 

Fisker og gaardbruger Hans KRISTOFERSEN KFURUHOLM, Brande- 
sund, fortalte følgende: Igaar (altsaa mandag 4de november) kl. ca. 
127/1 middag merkedes et jordskjælv paa 4—5 minuters varighed. 
Det var saa tydeligt, at baaden, hvori han sad og fisked, ,skjalv* 
(rysted). Det begyndte som en svag dur i retningen ost sydost for 
Brandesund, og hørtes det derfra, som kom lyden fra et sted østen- 
for Stordøfjeldet. Lyden øged paa, til ca. */s af tiden for jord- 
skjælvet var gaaet (altsaa antagelig op imod 3 minuter), og gik da 
over til et slags smeld eller knald, fortsatte derefter som en sva- 
gere dur, derpaa atter et smeld, saa igjen en svagere dur og saa 
endelig et tredie smeld, hvorefter det endte som en svagt hendø- 
ende dur. Paa det høieste (sterkeste) varede duren 1 å 17/, minut. 
Han saa efter, om der skulde være tordenskyer i øst; men det var 
der ikke. 

Efter konference med min vertinde, MARIE STEEN, kan jeg 
meddele: Hun kom fra laden ned til vaaningshuset og hørte der- 
under en lyd, der havde nogen lighed med lyden af en dryftema- 
skine (maskine til kornrensning); men lyden var adskillig sterkere, 
end den vanlig pleier høres fra dryftemaskiner. Den varte noksaa 
længe, for hun stansed en kort stund og hørte efter; men det var 
en jevnt durrende lyd, og noget smeld hørte hun ikke. 

Datteren i det hus, hvor hr. LrtLz»ø boede, hørte ogsaa denne 


TL Carl Fred. Kolderup. [No 14 


lyd, men mente, at den hidrørte fra en tunglastet vogn, der kjørte 
nedover veien. Hun saa efter, hvem det var, som kom kjørende, 
men kunde ingen vogn opdage. 

Amtsskolebestyrer AURDAL og LILLEBØ spadserte bortover paa 
dette tidspunkt (i frikvarteret) fra skolehuset og til Fitjeelven og 
hørte, da de var kommet til elven, en lyd som de nærmest opfat- 
tede som et tordenskrald, dog var det noget hvast med det samme 
det begyndte. Elveduren hindrede forøvrigt nogen nøiagtigere ob- 
servation. Hr. AUrpar sagde senere, at det var akkurat, som han 
følte jorden ryste ganske svagt under sine fødder. Samtlige, der 
følte jordrystelsen, opfattede lyden kommende fra øst. 

Jordrystelsée 1 stirøget omkring den Syd 
rigsgrænsen 9de november kl. 12 nat. Som omtalt tidli- 
gere er jordrystelsen ogsaa observeret paa svensk side af grensen, 
og den synes der at have været saa sterk, at det ligger nærmest 
at tænke sig udgangspunktet 1 Sverige. 

Den første efterretning om rystelsen erholdt jeg gjennem et 
telegram til , Verdens gang* dateret Karlstad lite november. Det 
lød: Klokken 12 nat til søndag merkedes her et meget sterkt jord- 
skjælv. Husene rystede, og folk i gaderne følte en sterk skjæl- 
vende bevægelse af jordbunden. Det hele stod paa nogle sekunder 
og sluttede ligesom med et smeld. 

Den næste dag (13de november) indeholdt ,, Verdens gang* 
følgende notis: | 

I anledning af vort telegram igaar fra Karlstad om det jord- 
skjælv, som var iagttaget der nat til søndag, meddeles os fra Mari- 
dalen, at man ogsaa der nøiagtig 'til samme tid merkede en sterk 
jordrystelse. Indehaveren af Skars sanatorium og turisthotelberet- 
ter, at hele huset pludselig rystede sterkt. Vinduer og ovne dir- 
rede. Alle vaagnede, og han gik selv straks ud for at se, hvad 
der kunde være paafærde. 

I Bergensbladet ,Annoncetidende* for 30te november læstes 
følgende: ,Jordrystelse observeredes ifølse ,Hedemarkens amtsti- 
dende* nat til den 10de ds. ved 12 tiden paa Vestmarken, i nær- 
heden af Kongsvinger. En mand, der laa i sin seng og læste, 
merkede pludselig, at sengen begyndte at gynge som en vugge og 
samtidig klirrede vinduer og døre. Det hele varede bare et øieblik. 

Ogsaa fra Sverige meldes om jordrystelse paa samme tid.* 

Fra F. H. modtoges endvidere følgende indberetning: ,,Da jeg 
af ,Kr. Dagsavis* for 18de november ser, at der har været et 


1901] Jordskjælv i Norge i 1901. 15 


meget sterkt jordskjælv i Mellemsverige (f. eks. Ørebro og Vårm- 
land) ved 12 tiden nat til lørdag, tillader jeg mig at gjøre Dem 
opmerksom paa, at der paa de omliggende gaarde ved Eidskog sta- 
tion merkedes en noksaa sterk rysten præcis kl. 12 samme nat. 
Det var en rullende bevægelse og gik fra øst til vest. Den varede 
5 sekunder.  Nedskriveren heraf troede først, at der var gaaet 
en revne i lermasserne her, — men det har altsaa været jord- 
skjælv.* 

Hr. apotheker Prpersen paa Eidsvold beretter, at ogsaa der 
er jordskjælvet merket kl. 12 nat til søndag den 10de november. 
Rystelsen er iagttaget af 3 personer i vaaningshuset ved Fidsvolds- 
bakken. En laa i iste etage og 2 i loftsetagen. Huset staar paa 
sand og ler nær elven. Der merkedes først en sterk rystning, saa 
var der et øiebliks ophold og saa atter en rystelse, ligesom vyn- 
vende fra nordøstre side. Bevægelsen føltes sterkets i husets nor- 
dre del. 

Der er ved disse beretninger om nærværende jordrystelse at 
merke, at den af hr F. H. indleverte henlægger jordrystelsen til 
kl. 12 nat til lørdag, medens de øvrige sætter tiden til kl. 12 nat 
til søndag. Da det fremgaar af hr. F. H.s beretning, at rystelsen 
er indtruffet til nøiagtig samme klokkeslet, som af de øvrige ang1- 
vet, og der endvidere meddeles, at samme rystelse er følt sterkt i 
Mellemsverige (f. eks. Ørebro og Vårmland), saa er jeg nærmest 
tlbøielig til at antage, at man her staar overfor en skrivfeil, og 
drister mig under enhver omstændighed ikke til at opføre et nyt 
jordskjælv, før der foreligger flere underretninger om samme. Des- 
værre har det ikke trods derom skeet henvendelse lykkedes mig, 
inden denne lille afhandling gaar i trykken, at faa nogen medde- 
lelser om bevægelsen paa svensk side af grænsen. 

Hordresskelsen Sunndalen 1Bide desember kl. 7.401. m. 
Hr. N. SvenGaarD beretter: Kl. 7,40 f. m. idag (13de desember) 
observerede jeg en svag jordrystelse, der kom fra vest og forplan- 
fede sig mod øst. Den varede nogle faa sekunder og er ogsaa 
iagttaget af flere. Samme klokkeslet var skydækket og vindens 
smile = 03 

Jordrystelse i Granvin, Hardanger, 13de desember 
KSO fm. Der foreligger et udfyldt sehema fra hr. Knur 
KJERLAND 1 Granvin. Tiden angives til 8.10 f. m.; men der til- 
føles, at dette neppe er absolut nøiagtigt, da meddeleren ikke havde 
ur forhaanden. Ilagttagelsen gjordes i Iste etage i et af husene 


16 Carl Fred. Kolderup. [No. 14. 


paa gaarden Kjerland, der ligger paa løs grund. Der merkedes 
ikke noget egentligt stød, men kun en nogenlunde jevnt tiltagende 
og derefter jevnt aftagende skjælvning eller rystning. Bevægelsens 
retning kan ikke angives med bestemthed. Ruderne i vinduet klir- 
rede svagt, i hvilken anledning der gjøres opmerksom paa, at flere 
af ruderne sidder noget løst, da vinduerne er gamle. Samtidig med 
rystelsen hørtes en underjordisk rullen, der varede '/>—1 minut. 
Jordrystelsen adskilte sig fra tidligere følte jordrystelser ved at 
være svagere og jevnere. 


TI den indsendte 'meddelelse om jordskjælvssværmen 20de og 
21de januar 1901 fra Anna Furrzrn i Rundø paa Søndmøre findes 
ogsaa en beretning om, at der den liste november 1900 kl. */,2 
morgen var hørt en sterk dur og samtidig følt et sterkt stød. Det 
viste sig om morgenen, at som følge af jordskjælvet var et under 
bygning værende hus faldt ned. Der gjøres samtidig opmerksom 
paa, at man flere gange har merket jordrystelser, men grundet 
unøiagtige klokkeslet er disse ikke blevne indberettede. 


Resumé. 


Im Jahre 1901 wurde in Norwegen 19 Erdbeben beobachtet. 
Das Jahr war also in seismischer Riicksicht unruhiger als 1900, 
mit seinen 16 Frdbeben. Der Unterschied wird noch grösser, wenn 
man erinnert, dass von diesen 16 Erdbeben ”/s ganz local waren, 
wåhrend dies nur mit % der Erdbeben im Jahre 1901 der Fall 
war. Durchgehend sind jåhrlich 20 bis 21 Erdbeben i Norwegen 
beobachtet, und das eben verflossene Jahr muss somit als mittels 
eharacterisiert werden. Man kann es vielleicht am besten mit den 
Jahren 1890 (mit 21) und 1894 (mit 20 Erdbeben) vergleichen. 
Bemerkenswert hist doch, dass in den eben erwåhnten Jahren zeich- 
nen einige Erdbeben sich durch so grosse Verbreitungsgebiete aus, 
dass man im Jahre 1901 kein Seitenstiick findet. 

Von den hier behandelten Beben gehören 10 dem sogenannten 
westnorwegischen und 5 dem nordnorwegischen Frdbebengebiete. 
No. 14 (siehe das Schema unten) ist in den angrenzenden Gegen- 
den des nordnorwegisechen Gebietes beobachtet, wåhrend 15, 17 
und 18 Distriete gehören, die sonst im Allsemeinen von Erdbeben un- 
berihrt sind. Die zwei ersteren (15 und 17) sind ganz local, 
das letztere ist auch in Schweden beobachtet und war da so 
stark, dass es zu vermuthen ist, es irgendwo in Schweden seine 
Herde hat. 

Die ungefåhre Verbreitung der EFrschiitterungen im siidlichen 
Norwegen sieht man aus der beigefiigten Karte. Die Zahlen refe- 
rieren zu. den Nummern in der schematischen Ubersicht unten. 
Mit + sind die Orte bezeichnet, wo das Erdbeben am 9. Novem- 
ber beobachtet ist. Es sind hier so wenige Mittheilungen vorhanden, 
dass ich nicht versucht habe die Grenzen 7u ziehen. 


ey 
D 


Carl Fred. Kolderup. 


[No. 


Zoo 
Num- | = 
Datum | Ort Zeit BE Dauer Art der Bewegu 
mer | pe; 
| I 
Fl Jan. 7. 1Ytteröens —=Leueht- 
tarm AE EE 728 p.m lg, M. 
5 | 
2. Jan. 17. | Mundheim am Har- 
dangerfjord...... 3 åa. m 
— | 
3. Jan. 17. Jondal am Hardan- 
NMFeerhord NN HEN Sos td 1 Kråftiger Stosg 
| | - 
Å Jan. 20—21 Rundö, Söndmöre. Ri Viele 
B. Febr. 1.  Nordfolden, Nord-| | 
lande ga: ca M50Må mm. Wellenbewegund 
| 
6a: Febr. 1. — Nordfolden, Nord- 
lande ENER lea. 1.55 a. m. Wellenbewegun; 
6b. Febr. 1. Fauske, Salten. Nord- | 
andere er | 2-3 am. 1 28. Zittern 
| 
7 Mårz 7. |Dale, Söndfjord....| 10 p.m. 1 
Sa Mårz 8. Dale, Söndfjord....| 6 a.m. I |Wenige S. 
Sb. |  Mårz 8. |Fure, Selje, Nord- 
| fjorder 6.03 a. m. 1 40 S Schwache 
| Wellenbewegung 
Ga. Mal: |Aaeim, Söndmöre..| 11.35 p. m. 1 DNS = 
2116 | Mai 11. |Fiskaa, Söndmöre..| 11.30. p. m. 1 Wellenbewegung 
Je | Mai 11. |Fiskaabygd, Sönd- 2 20 8. |Ein schwacher u 
| More NAN unmittelbar dar: 
| | ein starker Stos: 
9d. Mai 11. |Rövde, Söndmöre. de pe 
10 a. Juli 15. |Gloppen, Nordfjord.| 81/, p. m. 
10 b. Juli 15. |Indviken, Nordfjord| 8.25 p.m 1 Starkes Zittern 


on 


Jor 


dskjælv i Norge. 


19 


Richtung 


Laut 


Wirkungen 


Bemerkungen 


nten nach 


Gedröhne wie Donner 


oben 
W—0O Die Fenster klirrten 
In Strandebarm und Haa- 
landsdal nicht beobachtet 
NW—SO |Dump/e Knalle wie starke Schwaches Zittern von den 
| Kanonade meisten unmerkbar 
Lampen zitterten, Ofen 
0O—-—W Dauerndes Rollen klirrten. Getöse in den 
Telenhondrahten 
Eine Depesche meldet auch 
0Oo—W Dauerndes Rollen Lampen zitterten, Ofen |von zwei Erdbeben in Nord- 
klirrten. Getöse in den |folden, aber die Zeitangaben 
Telephondrahten sind 1921/9 und ungefåhr 3 
Ulir morgens 
Ofen klirrten, das Bett 
S—N zitterte. Schlafende wurden 
geweckt 
Schwaches Getöse 
sS—N. Getöse Fenster und Ofen zitterten 
N—S g 
Das Bett und das ganze 
Kein Laut Haus zitterte. Auch Zit- 
tern im Boden 
SO—NW | Dumpf rollendes Getöse Das Haus zitterte, und die 
8—10 S. Fenster und Ofen klirrten 
0O—W Dauerndes Rollen wie 
unterirdiseher Dommer 
SW-—-NO Hohles Gedröhne Das Haus zitterte, und die Das stårkste Frdbeben in 
Fenster klirrten. Schlafende den letzten Jahren 
wurden cgeweckt 
W—0O Andauerndes Rollen in Schlafende geweckt 
do S. 
NO—SW Ein der stårksten Erdbeben 
in den letzten Jahren 
S—N Ferner Donner ein wenig| Eine kleine Sennhiitte 


frilier, wåhrend und spå- 


ter als die Bewegung 


sehutterte 


PR 
x 


sn 


pe 


Fe 


PE 


k 
| 


18 


Car] Fred. Kolderup. 


[No. 14 


1901] 


Jordskjælv i Norge. 


Num- | 


mer 


Yu. 


Datum 


Sen 


Jan. 17. 


Jan. 17. 


| Jan. 


Anzahl 
Stösse 


Pebr. 1. 


Pebr. 1. 


7 
Mårz 8. 
Mirz 8. 


Mai l1. 


Mai 11, 


Mai 11, 


Juli 15. 


Juli 15. 


| 
| 
| 


Ferner Dommer ein wenig 


sehiitterte 


(friilier, wåhrend und spå- 
ter als die Beywegung 


| 
- Zai v Hi 
Ort Zeit Dauer |Art der Bewegung Å ricltung Taut Wirkungen | Bemerkungen 
lYtteröens — Deucht-| | å | Unten nach | Gedröhne wie Donner 
thurm p:3 | fo M. | oben 
Mundheim am Har- ] 
dangerfjord.....:| 3 8m å | —10) Die Fenster klimmten 
Jondal am Hardan- g Pr - | In Strandebam und Haa- 
gerfjord...... 12.15 pm 1500 Kvråftiger Stoss lundsdal nicht beobachtet 
BO En = 2 dr 
20—21 Rundö, Söndmöre.. iele | NW—S0 |Dumpife Knalle wie starke|Schwaches Zittern von den 
| PENE | Kanonade meisten unmerkbar 
INordfolden, —Nord-| Tampen zitterten, Ofen 
Tan dere ca. 1.30 a.m. Wellenbewegung 0-W Dauerndes Rollen klinvten. Getöse in den 
ere 2 & i Telephondrahten 
|Nordfolden, — Nord- 3 Eine Depesche meldet auch 
JandesEr ket pr ca. 1,55 a.m Wellenbewepung 0—W Dauerndes Rollen Lampen zitterten, Ofen |von zwei Erdbeben in Nord- 
| kliveten, Getöse in den |folden, aber die Zeitangaben 
Telephondrahten sind 191/9 und ungefiilr 8 
Uli morgens 
g == |———— — - === 
Pauske, Salten, Nord-| | Ofen klirrten, das Bett 
Tan der ee 2—3 am jl 28. Zittern s—N zitterte, Schlafende wurden 
nt SA SEE geweckt 
Dale, Söndfjord....| 1 GEN | | Schwaches Getöse 
Dale, Söndfjord.... 6 a.m 1 |Wenige S å 3 SN Getöse Fenster und Ofen zitterten 
Fure, Selje, Nord- Das Bett und das ganze 
Fjorden 6.03 a. m. 1 40 S Schwache Kein Laut Haus zitterte. Auch Zit- 
Wellenbewegung tern im Boden E se 
Aneim, Söndmöre ,..| 11. 35 p. m. Ul 45 $ SO—NW | Dumpf rollendes Getöse |Das Haus zitterte, und die 
eng 8—10 S. Fenster und Ofen klirrten 
Piskaa, Söndmöre..| 11.30 p. m. 1 Wellenbewegung 0—W Dauerndes Rollen wie 
PES er p unterirdiseher Donner i 
|Fiskaabygd, Sönd- 2 20 8. |Bin schwacher und SW—NO Hohles Gedröhne Das Haus zitterte, und die|Das stilrkste Erdbeben in 
Mole Er unmittelbar  daraut Fenster klirrten. Schlafende den letzten Jahren 
| ein starker Stoss wurden geweckt % 
Rövde, Söndmöre..| 11% p.m. W—0 Andauerndes Rollen in Schlafende geweckt 
e le 31/o 8. dv => 
|Gloppen, Nordfjord. Sl/a p. m NO—SW Bin der stiirksten Brdbeben 
å in den letzten Jahren 
Indviken, Nordfjord| 8.25 p.m. 1 Starkes Zittern Bine kleine Sennhiitte 


Carl Fred. Ko'derup. 


Anzahl 
Stösse 


Datum Ort Zeit Dauer | Art der Beweg 
10 ce. Juli 15. |Indviken, Nordfjord| 8.25 p.m. 1 BS. 
10d. Juli 15. |Indviken, Nordfjord|ca. 8!/9 p- m. 
1. Oct. 7 Lurö in Nordland..| 9.56 p. m. Sehwaches Zitte 
192. Oct. 7 Lurö in Nordland..| 10.28 p. m. Schwaches Zitte 
13. Oct. 8 Lurö in Nordland..| 11.25 p. m. Schwaches Zitte 
14a. Oct. 15. |Sörvaagen, Lofoten.| 5.45 p.m. Zittern 
14b. Oct. 15 AaLofotennrr 5.45 p.m. 2 2 ziemlich kråft 

Stösse 

15. Nov. 4. Krvistiama fs G 2.05 a. m. 2 | Einige S. Zittern 
16 a. Nov. 4. — |Brandesund pr. Ber- 

gen Ne jor 106 4—5 M 
16b. Nov. 4. Fitjar, — Stord pr. 

Bergen ...+-++x> 12'/4 p. m. Schwaches Zitter 
17a. Nov. 9. Karlstad, Schweden| 12 p.m. Wenige 8.| Starkes Zitter 
Imp. Nov. 9. |Maridalen pr. Kri- 

stanavre ad ep mm 
7 Nov. 9. |Vestmarken bei 

Kongsvinger .... 19 p.m. Wellenbewegu 
117: GU Nov. 9. |Eidskog bei Kongs- 

van ge er EN 0 5S Wellenbewegui 
l7e. Nov. 9. |Bidsvold n. v. Kri- 

stamart: US 0, Mile 2 Zwei Zittern 
18. Dec. 13. |Sundalen, Nordmöre| 7.40 a.m. Schwaches Zitt 
19. Dec. 13. IGranvin, Hardanger| 8.10 åa. m. Zittern 


Jordskjælv i Norge. 


21 


Richtung Laut Wirkungen Bemerkungen 
BGN Ferner Donner oder Ge-| Hause zitterten, Ofen |Auch bemerkt auf Fröholm 
töse von schwer beladenen klirrten 5 Km. n. von Indviken 
Wagen 
NO Getöse von mehreren Hause zitterten, Ofen 
Wagen klirrten 
W—0 Stårker als 12 und 13 
W—0 
W—0 
W—0O Ziemlich starkes Getöse Das Getöse wurde auch auf 
Reine bemerkt, war aber 
hier nicht so stark 
SN Andauerndes Gedrölne 
emeer SJ rorderi Be 
wegung 
SW—NO Hohles Gedröhne Ein schwaches, momen- |Fin kleines Zittern wurde 
tanes Zittern des Hauses |auch einige Minuten spåter 
beobachtet 
Andauerndes Getöse mit Der Kahn, in welckem der 
O--W drei Knallen Beobachter sass, zitterte 
Andere —vergleichen den 
O—W Donner Laut mit Löårm von Ma- 
schinen oder von schwer 
beladenen Wagen 
Endete mit einem Knall Håuser z:tterten. In den 
Strassen fiblte man eine 
zitternde Bewegung des 
Bodens 
Das Haus zitterte stark. 
Die Fenster und Ofen klirr- 
ten. Såmtliche Schlafenden 
wurden peweckt 
Fenster und Thure klirrten 
Nach den Zeitungen gleich- 
O--=W zeitig starkes Frdbeben in 
Vårmland und Orebro in 
Schweden 
Die Bewegung stårkest im 
nördliehen Theile desHauses 
W—0O Von mehreren beobachtet 


Unterirdischer Donner 


. Die Fenster kliriten 


13 
Tom 


4 
å 

k 
på 
k 

i 


Carl Fred. Ko'derup. 


20 
ER 
Num- å FG 
4 Zeit 2 Dauer 
me Datum Ort p BE 
= 1 
10 c. | Juli 15. |Indviken, Nordfjord| 8.25 p. m. 1 58 
104. Juli 15. |Indviken, Nordfjord|ea. 8'/4 p- m. 
11, Oct. 7. |Curö in Nordland..| 956 pm. 
12. Oct. 7. |Durö in Nordland..| 10.28 pm. 
18. Oct. 8. |Lurö in Nordland... 11.25 pm 
Ida. | Oct. 15. |Sörvaagen, Lofoten.| 5:45 p.m. 
140, Oct. 15. |Aa, Lofoten....... 45 JMU 2 
15. Nov. 4. |Kvistiania .......s 2.05 a.m. 2 | Einige 8 
16 a. Nov. 4. |Brandesund pr. Ber- 
, hr JG HÅN sbosseana dar 1914 p.m. +4—5M 
16b, Nov. 4. |Pitjary Stord pr. 
Bergen «.+vavers 12!/4 pm. 
17a. Nov. 9. |Kailstad, Schweden| 12 p.m. Wenige 8. 
170. Nov. 9. Maridalen pr. Kvi- 
Ea annon0000 19 p.m. 
170. Nov. 9. Vestmagken bei 
p: 5 Kongsvinger 12 p.m 
17. Nov. 9. Eidskog bei Kongs- 
NEON oabann00bo 12 p.m 5 S. 
17e Nov. 9. —|Bidsvold n. v. Kri- 
ES AD steder 12 p.m. 2 
18. Deo. 18. (Sunndalen, Nordmöre 740 am. 
19. Deo. 18. 8.10 a.m. 


Richtung 


Ferner Donner oder Ge- 
töse vonsehywer beladenen| 


Andanerndes Getöse mit|Der Kahn, in weletem der 
Beobachter sass, zitterte Å 


Granvin, Hardanger 


zitternde Bewegung des 


Hause TE fen |aucn En auf Fed 1 
Kklirrten 5 : 


Hause zitterten, Ofen 
klirrten 


Das Getöaa wurde auch auf 
Reine bemerkt, war aber 
hier nicht so stark 


——— ease 


Ein sclwaches, momen- |Bin kleines Zittern wurdo 
| tanes Zittern des Hauses auch einige Minnton spilter 
heobachtet Å 


Andere * vergleiehen 
Laut mit Lirm von : 
schinen oder von sohwer 


beladenen Vangen 


Hiuser zitterten. In den 
Strassen fiihlte man eine 


Bodens 


Das Haus zitterte stark. 

Die Penster und Ofen klin 

ten. Siimtliche Schlafenden 
wurden geweckt 


——————=—= == 
=== 


s—N 
Wagen 
W—0 Getöse von mehreren 
Wagen 
W—0 
W—0 
W—0 
W—0 Ziemlich starkes Getöse 
S—N Andauerndes Gedrölme 
einige S. vor der Be- 
vwegung: 
SW—NO Huliles Gedröhne 
)--W drei Knallen 
0—W Donner 
Endete mit einem Knall 
0—W 
W—0 


Unterirdisceher Donner 


Fenster und Thiire klirrten 


Nach den FAT hr gleich» 

zeitig starkes Brdbeben in 

Virmland und rebri , 
Schweden 


Die Bewegung stirkes 
nördliehenEhelede 


Von mehreren beob: 


[selle SE > Å 
EE 
. Die Fenster kliviten 


stJulius Klinkhardt Leipzig 


Litt Ans 


Sar 
PET? 


VET UGE 
SEGSTPP SPI 
p JE E 


=P" PETN 


por 


del, 


Bucher 


net HE. 


Bergens Museums Aarbog 1901 Nr. 4. 


E.Jörgense 


å 2 —— le nd ann iD 
G 
o EEE 


Ve 


he) 


pr 5 


Bergens Museums Aarbog 1901 No. 7 PI 


PL I 


Bergens Museums Aarbog 1901 No. 7. 


SG 


Kresteuu Hoye del 


PI. f1L. 


Bergens Museums Aarbog 1901 No. 7. 


| 
0 


510 


051 20 


Kristian Høye pet 


Bergens Museums Aarbog 1901 No. 7. PINE 


Kruistion Höye del 


Bergens Museums Aarbog 1901 No. 7. 


PL V. 


Kristian Hoye del 


(0) Hi 20 310 100 


Bergens Museums Aarbog 1901 Nr.11. Tafel I. 


ME ve ea an $ 


E Jörgensen del. Lith Anst Julius Klinkhardt Leipzig 


É 
K 


== 
Eye 
pa ge 


SE 


Bergens Museums Aarbog 1901 Nr.11. 


EJörgensen del, 


Tafel II. 


Lith Anst Julius Klinkhardt Leipzic 


Bergens Museums Aarbog 1901 No. 14, 


=> NySurdalz 


P-) Q N 
7 ST nd. 1 18. 


*fairangk» 


== 
AN ; 
70 


G Justeptæle 


Lardalsoren Ny 


Borgund. 
Gadvfand 
AR d 
Hossevanged S 
V763 rand e Ho 


«ls idfjord: 


Ce | gu å 
o Arn. Å , 
tor) rotta NR N ar / 


+ 
kianig +> F 


Cd SKO evik. 3 N 
p FG Ny å Kris 
fugle - rest. Uyyr « Rore ipen. ) OD 
Da G 


| | på 
== Sr Sy Mk* 
 — DER NN 
v% Vælle. (J | i 
Stavanger N DR / ' 
L ga TAN AM MH i 
N 5 A PE 7 
Simd 5 N På 
ør Å Vg ? 027, 
å *Evje. ø, 
$Ékersund G 
| J gjÅrendat. 
= Y DØ, 
— Vi tlanssand, 


Lokale Jordskjælv i 1906, 


 Iste hefte 


BERGENS MISELUS MRDUK 
4904 


Å AFHANDLINGER OG AARSBERETNING 


— 


po AF 
BERGENS MUSEUM 


VED 


DR. J. BRUNCHORST 


MUSEETS DIREKTØR 


GN; 
NA 
DÆSEYINS 


BERGEN EET 
JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI : 
% 1901 


, EEE lø 
V å ; Bret 1 
på Y ve hi 
EG K a ; % 
h : i 2 


BG 


; 


DLINGER OG AARSBERETNING — 


e å FEE ) $ 


sen 9 


EN AT ; å å | V N Aeg! 
RØR at NE | | 
— DR. J. BRUNCHORST | 

0001 MUSEETS DIREKTØR | 


Pl 
AN 
Ke ! 


JAN 


t 
ØL 
AE 


mm Mi 


3 9088 01309 8421