Botanisk tidsskrift

CRUE

Sees

LA BRS

SER

es 4

= Le hy bi s ' ba Nay * 4 De Oe FA) NP ne N} iat. L 4 prt ra vet ok N ne 4 ; > ai BA AE + An Sik i pe É Ape omg == PAF ae , . # & å BE MER

Pe ! 2 ” FRA Tr

Maks (hate LCR A Nr Ay Tat | Ar, i ENTER NER, > ae FJERN . EAN A bsp ” -å

Me AE Abe Mok #4 nh AX CAT a: hy ‘een É ve A: ARE 2 å rs ne ne Le Lise
> iz å : sa KENN nen Ri; URN" fe m =H 4 a l'A 4,

4 i à pa Sa, : = en © CE
du : we Sy 4 PN TE Sider .9 = i» Be we Ss i LS
ter 4 A » 2 i “ n
DA de 25 POA
ehe De
Ne gout

AREA ENTRE » a fe vorm Pe Ve nn DLR
ours LA + hire ym Neg rich Kee Tame ee ED 4 er!
if Ng y 4 eG Br Dar Ir +

+

à å ant u Dur ur Ye‘ Sve
4% i x 2. N + Lt ue: a Baar i 3 et. ; en Mele NR
Made te Me d'ou wn rit ue HG Heb 5 3 gh LÆR ee Al ‘5 : à 25.43 . År WR ER CE A AA CR
RAS mt ehjang- Del ran en PT ; A tet an‘ RAS . ig Cred +s H . + ET ae
eR Jet N St
A

pt
a MN PE
ae

APR tH, Er
eek y © d

2 "
CEN bey

ale -
SARA LEE A APTE
« N N em. 7
LOS En ee | > Yet +
tent! Late

+24 3.4

Carr

HA DELTI ke Pd
SIIYVYBI
ol Ze
YIU
INSTITUTIO
Sziuvual
INSTITUTIO
SIIYVYBI

LIBRARIES SMITHSONIAA INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S31%

NVINOSHLIWS
SMITHSONIAN
SMITHSONIAN
NVINOSHLIWS

NVINOSHILIWS

N
en

NOILNLILSNI_ NVINOSHLINS S314V4AI7 LIBRARIES SMITHSONIAN INSTI

LIDNARITCO OMIIMOUIIAIN

NOILNLILSNI
NOILNLILSNI
NOILNLILSNI

LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S3IE

NOILNLILSNI NVINOSHLINS S314V48I11 LIBRARIES

S3INYYI17 LIBRARIES

INSTITUTION
INSTITUTION
INSTITUTION

SMITHSONIAN INSTI

N
N

IN

LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLIWS S31%

NVINOSHLINS S31I4VW4917_LIBRARIES

NYVINVDHLIND oJ109yacdıı)

SMITHSONIAN
NVINOSHLIWS
SMITHSONIAN
SMITHSONIAN

= n = (dp) = Ww

z ee 2 = :

= ee ae = x = Fa

: PA > < 2 <

1 = “yy 1 a — a

— m LS A — m = am

O = le: O — oO z=

Z I zZ =I Z LEE |
_ NOILALIISNT NVINOSHLINS RE Iuv4g (la LIBRARI ES _ ee SE
O = , O _ O er 7

== ow \ — ow — œ

a D A, We a 5 =

> KEN =| = ;

= N = = = =

D = SANS iP = = x

= BR NE i = SON

LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOIINIILSNI NVINOSHLINS S31U

NYINOSHLINS
SMITHSONIAN
NVINOSHLINS
SMITHSONIAN
NYINOSHLINS

+2

NOILNLILSNI NVINOSHLINS S114V44171 LIBRARIES SMITHSONIAN _INSTI

v9911 LIBRARIES SMITHSONIAN

2 % 5 nn =
un WH z Lu =
= oc wi. x Men.
H oe 5 = wr
| es ur ΠX ER os
ad | 3 O = O :
= ual =a | =
LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S3IY
z rm = zZ a | =
17 PE > ip 33 = IS Sy 2 SS ka

INSTITUTION

S3I1YVHgIT
SJI4YY917

SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI

NVINOSHLIWS
SMITHSONIAN
NVINOSHLIWS

saravyalT

SIIYYYg17

INSTITUTION

NVINOSHLINS S31UVU!

NVINOSHLINS
AN

SMITHSONIAN

LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUT

NYINOSHLINS

ARIES

NOILNLILSNI
NOILALILSNI

IBRARIES SMITH INSTITUTION NOILNLILSNI

INSTITUTION
S3INYYg17 LIBR
INSTITUTION

NOILALILSNI Ss sa1avVaalı LIBR

NVINOSHLINS
SMITHSONIAN

SMITHSONIAN

LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLIL

NOIINIIISNI

NOILALILSNI NWINOSHLINS SI3I8V8811 LIBRARIES

S31#V48171 LIBRARIES
SAN VA EI LIBRARIES

INSTITUTION

LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI

NVINOSHLIWS
SMITHSONIAN
NVINOSHLIWS

NYINOSHLINS

NOILNLILSNI

NVINOSHLINS S31a4vx

INSTITUTION

»

SMITHSONIAN

NVINOSHLINS S314YV49171 LIBRARIES

SMITHSONIAN

AS

SMITHSONIAN INSTITUT

INSTITUTION NOILNLILSNI
S3IYUYYSIT LIBRARIES

NVINOSHLINS S31UWV

NYINOSHLINS

SMITHSONIAN

LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUT

ES

NOILNLILSNI

NOILNLILSNI

LIBRARIES INSTITUTION NOILNLILSNI

v#911 LIBRARI

TUTION
TUTION

GE LØ e
PE 4

NVINOSHLINS S314Vva

NOILNLILSNI

4411 _ LIBRARIES

UTION

i i Lp 4 >!
HU BUEN int

pe" AN u

K hi
vi a

B774 2
BA

BOTANISK TIDSSKRIFT

UDGIVET AF

DEN BOTANISKE FORENING I KØBENHAVN.

REDIGERET AF

HJALMAR KIÆRSKOU,
CAND. MAG.

— ANDEN RÆKKE. ANDET BIND.

MED FLERE TRÆSNIT OG 1 KORT.

+ KOBENHAVN.

H. HAGERUPS FORLAG.

LOUIS KLEINS BOGTRYKKERI.

1872—74.

LAURE

u
Rene

Te

pes j He AM oe Mur wer rr |
a LAATNT ON ua TH ALO | 5

A 6 16 UML NT

INDHOLD.
(Table des matieres.)

Side
SAMSVE-LUND, cand. phil.: Bægeret hos Kurvblom-
sterne, et histologisk forsøg pa at hævde udviklin-
gens enhed i planteriget. (Le calice des Composees,
essai sur l’unite du développement dans le règne
WELLEN) a ae CRAWL ERS LE MEET SERRE eg ara 1e
Dradnetson: MEAT CAISE) see dre go Peele] ANSE forte fe dite à 0 à à à 121.
P, NIELSEN, lerer: Sydvestsjællands vegetation. (Sur
la vegetation du sud-ouest de la Sélande). Med
DEREN Cf bot den arte i na til 261.
Resume AEANGAIS: Sage css een Ing À ANS LA A Be ee 389.
Register over de anforte plantenavne .............. 405.
Den botaniske forenings virksomhed fra maj
LCL CU may et AR En ee Dee Pl (1).
Bibliographie: Lichenographia Scandinavica, Scripsit
Th. M. Fries, Pars 1, anmeldt af seminarielerer
| CEA RPM EE AE NP A ER ECS (11).
SRO CLIO LANCRISE kan see dico LEG PE SNS STENE Ale (16).

ETS OME PA SO rSted EAU TE iw clever cu de (16).

RETTELSER.
(Corrections. )

Hvor der i afhandlingen ,,Beg. hos Kurvblomsterne“‘ (s. I—120) anvendes udtrykket:
,convergere les: skære hinanden
Side 101, linje 12 fra neden: ‚‚morfologiek“ les: histologisk

my OP FSA yes
— 118 | — 12 — — jai les: histologisk
2h) (71G27 29
— 118 — 1 — — indtil
= hy — 3 fra oven: ,,Inddelingen af... . kryptogamer“. les: (Inddelingen
af... . kryptogamer).

Partout ou Von s’est servi dans le mémoire: ,,Le calice des Composées (page 121—
260) de cette expression-ci: ,,converger‘‘, on doit la comprendre ainsi:
se couper.

Page 185 ligne 30: ,,parallèle‘ lisez perpendiculaire

— 239 — 18: ,,morphologique‘ lisez histologique
— 250 — 31: ,,organet lisez systeme de tissu

Side 278 linje 21 fra neden: ,,Der bliver altså tilbage” les: Der bliver altså af
planter, der mindre ere bundne til en bestemt Jordbund, tilbage

— (10) — 16 fra oven: ,,2,;—3‘* les: 0,025—0,05

— (10) — 16 — — . ,,1,5—2‘* les: 0 015—0,02

3 | ANDEN RÆKKE.
ANDET BINDS FØRSTE UG ANDET HÆFTE.
" MED 50 TRÆSNIT.

» JOURNAL DE BOTANIQUE,
_ PUBLIÉ PAR

LA SOCIÉTÉ DE BOTANIQUE DE COPENHAGUE.
L'ANNÉE 1872. :

‘fev ET 2e CAHIERS.
_ AVEC 50 XYLOGRAPHIES.

"REDIGERET AF

| HJALMAR KIÆRSKOU,
He GAND: MAG

- 0 K@BENHAVN. _
2H HAGERUPS FORLAG.

| LA “LOUIS KLEINS BOGTRYKKERI.

PARIS. | LONDON.

. F. SAVY, ASHER & Co.,
2 rue Bayiafsuille: 13, Bedford Street:

BAGERET HOS KURVBLOMSTERNE,

ET HISTOLOGISK FORSØG PA AT HÆVDE UDVIKLINGENS ENHED
I PLANTERIGET,

AF

SAMS9E LUND.

FORSTE AFSNIT.

En dybere gående undersøgelse af den anatomiske ud-
vikling af bladet hos phanerogamerne har man hidtil savnet.
At opløse bladets udviklingshistorie i dets enkelte cellers
udviklingshistorie er opgaven.

Den naturligste vej at gå, når man vil klare de Ganske
" ligheder, en sådan undersøgelse frembyder, er dog vel den
at begynde med at undersøge de simplest byggede blades
udviklingshistorie. . En sådan ringe begyndelse har jeg for-
søgt, idet jeg har eftersporet den anatomiske udvikling af
bægeret hos kurvblomsterne, en undersøgelse hvorom der
gives beretning i dette afhandlingens Iste afsnit. Hertil føjes
endelig i afhandlingens 2det afsnit nogle fragmenter af andre
phanerogamblades anatomiske udviklingshistorie.

Nogle botanikere har!) draget fnokkens bladnatur i tvivl;
at en sådan tvivl er uden grund, vil- fremgå af under-
søgelsen.

Idet jeg påviser lovene for fnokkens anatomiske udvik-
ling, er der ingen anledning til at medtage andet af com-
positeblomstens almindelige udviklingshistorie end netop det,
_ der vedkommer os i denne sammenhæng. Sameget mere kan

1) Den her fulgte retskrivning, som i nogle henseender er ma fra den
af tidsskriftet antagne, er bibeholdt i følge forfatterens ønske i så hen-

seende. Red.
Botanisk tidsskrift. Anden række. Il, l

Sp ES ty

ie
2

jeg spare mig det, som der allerede foreligger dygtige ar-
bejder over compositeblomstens formudvikling af forskellige
botanikere, til hvis skrifter jeg henviser").

— Om nogle af de i afhandlingen brugte techniske udtryk
skal bemærkes: Betegnelserne dermatogen, periblem og
plerom ere optagne efter Hanstein (»Scheitelzellgruppe«).
Betegnelserne hudvæv, grundvæv og karbundt an-
‘vendes med den af Sachs (Lehrbuch) givne begrebsbestem-
melse (Hautgewebe, Grundgewebe, Fibrovasalstrånge). "Ordet
endophyl er blot en forkortet gengivelse af »bladets indre
væv« 1 modsætning til bladets overhud; endophyl omfatter
såvel den del af det indre bladvæv, der er i meristematisk
tilstand som den del af samme, der er gået over i hviletil-
stand. Det er ikke hensigten just at indføre et nyt begreb, .
men blot i en snever vending at få en kort betegnelse for
en lang. Om ordet hår (hårdannelse, terminalhar, lateral-
har o.s.v.) må udtrykkelig bemærkes, at det ikke sættes
— trichom som modsætning til phyllom; ved hår betegnes
her ganske i almindelighed et hårformigt legeme, dannet af
et solidt væv o: et harformigt legeme, der ikke indeholder et
indre væv med selvstændig udvikling. Om bestemmelsen af
trichom se afhandlingens slutning! Af andre betegnelser vil
der i afhandlingen gives tilstrækkelig forklaring.

1) Duchartre: An. des sc. nat. 2. sér. Bot. (Observations sur quelques
parties de la fleur dans le Dipsacus etc.). Payer: Organogénie, pl.131,
133, 134. Buchenau: Verhandl. d. Senkenb. Gesellsch. pag. 105, 1.
1854. (Ueber Bluthenentw. etc.). Cramer: Bildungsabweichungen etc.
Hofmeister: Handbuch, Ister Band, pg. 468. Sachs: Lehrbuch, 2te
Auflage pag. 467. Koehne: Ueber Blüthenentw. bei den Compositen
1869.

3%

12

Den anatomiske bygning og udvikling af bægeret hos
Cirsium arvense.

1

a. Et tversnit gennem den nederste del af den udvik-
lede fnok viser os (fig. 9), at denne del af fnokken bestar af
3 forskellige vævformer: 1) yderst: en enkelt kreds af for-
holdsvis sma, afrundet kvadratiske celler(E), hvis sidevægge alle
viser den ejendommelighed at være stillede radialt; 2) et væv
af rummeligere, afrundet-mangekantede celler (A og B), hvis

de & Dd BB

A,

vægge ikke i særlig grad har nogen radial stilling; dette væv
er endvidere udmærket ved talrige, større og mindre inter-
cellularrum; endelig 3) en midtstillet gruppe af meget små,
uregelmæssig formede og uregelmæssig ordnede celler (D) med
tynde vægge, der ikke afbrydes ved intercellularrum. Disse
3 forskellige cellevævsformer benævner jeg: 1) overhud,
2) grundvæv og 3) karbundt.

b. Den enkelte fnokstråle fødes som en halvkugleformig
vorte, der strax ved sin ydre fremtræden er dannet af et helt
cellecomplex (fig. 11 v); den
unge fnok antager snart form
af en — i spidsen noget af-
rundet — kegle, hvis vægge
imidlertid ved fortsat væxt
efterhånden nærmer sig til at

blive paralelle.

Tversnit, førte gennem
fnokstråler på forskelligt udviklingstrin tæt ovenfor basis,
viser os, at denne nederste del af fnokken udvikler sig på en
meget regelmæssig måde. Når fnokken er på et ganske ungt
stadium, giver et sådant tversnit et billede som fig. 1; vi
må her adskille to bestanddele: a) et ydre parti, dannet af
en enkelt kreds af 4—5 celler med radialt stillede sidevægge,
og b) et midtparti, bestående af 1 eneste celle. Den videre
udvikling af disse to forskellige væv (som den viser sig ved
tversnit) er følgende: :

a) Det ydre cellelag formerer sig — hvad samtlige figurer
(1—9) viser — stadig kun ved radialt stillede vægge;
ved fortsatte delinger af denne natur frembringes det
cellelag, jeg har kaldet overhud (fig. 9 E).

b) Midtpartiet, dannet oprindelig af 1 eneste celle (fig. 1),
deler sig først i to celler (fig. 2) ved en væg, der så
temmelig tager retning mod blomstens centrale mn
get snart efter optræder en ny væg, paralel med den
forrige (fig. 3); vi ser nu midtpartiet dannet af 3 række-
stillede celler. Ved disse celledelinger er imidlertid

5 —

tversnittets omrids fra kredsformigt blevet ovalt, og dette
saledes, at den ene af de to længste sider vender indad
mod kronen, den anden selvfolgelig den modsatte vej.
Den midterste af disse tre rekkestillede celler deler sig
nu ved en veg, der gar i retning af tversnittets længde-
axe (fig. 4); vi har da udaf den forste oprindelige celle
faet dannet fire andre, regelmessig stillede celler. Disse
første delinger genfindes nøjagtig ens-i alle fnokstraler.

De fire celler (fig. 4, a, b, c og d) viser imidlertid under
deres følgende udvikling et forskelligt forhold:

*) a, b og c deler sig først ved vægge, der står lodrette pa
tversnittets længdeaxe, senere også ved vægge, der går
.1 retning af længdeaxen (fig. 6 og 8); a og b er næsten
altid videre fremme med deres delinger end c (fig. 6, 7
og 8); — fremdeles gælder det som en almindelig regel,
at delingsprocessen i disse celler (a, b og c) foregår —-
navnlig 1 begyndelsen — forholdsvis langsomt, mens der-
imod cellerne efter delingen hurtig voxer ud til en tem-
melig betydelig størrelse, hvorfor da også det af dem
dannede væv bliver storcellet. Ved disse tre cellers (a,
b, c) fortsatte virksomhed dannes efterhånden den hele
parenkymmasse, der i fig. 9 er betegnet ved A, B og C.
(Nærmere om udviklingen af cellerne a og b se II. 4).

**) Cellen d fig. 4 viser derimod et helt andet forhold. Sæd-
vanlig begynder den sine delinger før de 3 naboceller
(fig. 5), undertiden endog meget før (fig. 10); det om-
vendte finder meget sjeldent sted. Endvidere er det
karakteristisk, at denne celles delinger følger forholdsvis
hurtig efter hverandre. De nye vægges stilling synes
her ikke bestemt ved nogen aldeles fast regel (sammen-
lign f. ex. fig. 6 og fig. 10). De nydannede celler ud-

” vider sig ikke efter delingen, undtagen netop de aller-
nederste, der udvikles til — almindelig dog temmelig
sma — parenkymceller (fig. 9 p), mens det øvre sma-

cellede væv danner karbundtet (fig. 9 D). Altså: cellen

Lad

RO. se

d fig. 4 danner to elementer: karbundtet og den nederste
række parenkymceller, der adskiller karbundtet fra over-
huden (undertiden dog også nogle af de parenkymceller,
der ligger nermest tilhejre og venstre for karbundtet).
Saledes var den anatomiske udvikling af fnokkens basal-
del (som den viser sig ved tversnit), Spidsens anatomiske
udvikling bliver os let klar; thi her gælder følgende bestemte
regel: Tversnit, førte gennem fnokstraler tæt under spidsen,
viser os på ethvert udviklingstrin det samme billede, nemlig
billedet af en enkelt midtcelle, omgivet af en kreds af 4—5
celler med radialt stillede sidevægge (altså ganske som fig. 1).
Efter nu at have bestemt udviklingen af den enkelte
fnokstråles basaldel og topdel, som den viser sig ved tver-
snit, må vi endnu søge at bestemme udviklingen af den mel-
lem disse to yderpunkter liggende dele af fnokken. Herom ~
får vi imidlertid et fuldkommen klart begreb blot ved at op-
løse den udviklede fnokstråle i tversnit. Her viser sig da det
simple forhold, at sammenstillingen af disse tversnit (tagne
fraoven nedefter) viser os aldeles den samme række billeder
som sammenstillingen af basalsnittene af fnokstråler på for-
skelligt udviklingstrin, — eller med andre ord: et tversnit
tæt under den udviklede fnoks spidse giver os billedet af 1
enkelt midtcelle, omgivet af en kreds af celler med radialt
stillede sidevægge; tæt nedenunder: den ydre kreds af celler
har formeret sig ved nye radiale delinger, mens den mid-
terste celle har delt sig i 2 celler o, s. v.; — aldeles den
samme udviklingsrække, som er fremstillet fig. 1—9; gradvis
nærmer vi os basalsnittet (fig. 9) med dets tre vel adskilte
væv: overhud, grundvæv og karbundt. (Mellem figur 8 og 9
er der et betydeligt spring; en udvikling svarende til fig. 8
findes omtrent i den midterste del af den færdig dannede
fnoksträle). Det ses altså — ved sammenstilling af fig, 1-9 —,
at de dele af grundvævet i fnokkens basaldel, der ved tversnit
fig. 9 er benævnt A, B og C, samler sig henimod spidsen
henholdsvis til cellerne a, b og c (fig. 4), mens derimod kar-
bundtet (D) og den del af grundvævet, der er betegnet ved p

(fig. 9), samler sig til cellen d; — endelig, at disse 4 celler
(a, b, c, d fig. 4) atter samler sig til 1 celle (fig. 1) — følge-
lig, at hele det parti af fnokken, der ligger om-
sluttet af overhuden, samler sig henimod spidsen
til 1 eneste celle. Den hele store kreds af over-
hudsceller (fig. 9 E) derimod samler sig henimod
spidsen til en lille kreds af 4—5 celler (fig. 1).
€. De tre nævnte vevformer (i den udviklede fnok) viser
sig ved lengdesnit saledes:

Overhuden dannes i den overste del af fnokken af
forholdsvis korte, prismatiske celler; nedefter tiltager de grad-
vis 1 lengde, dog kun til et vist punkt (beliggende ikke syn-
derlig langt fra fnokkens spidse); nu ligner cellerne altsa
meget lange prismer; — samme form og lengde beholder de
til henimod fnokkens basaldel, hvor de atter gradvis aftager
i længde, indtil de tilsidst — helt nede ved fnokkens grund —
bliver næsten ligeså brede som lange. Overhudscellerne i
den større øvre del af fnokken har tynde, men dog faste og
stive vægge; først i den nederste del af fnokken bliver cel-
lerne efterhanden mere tykveggede (kun ikke de horizontale
vægge); de allernederste celler er endog særdeles stærkt for-
tykkede (sclerenchym), dog især de, der ligger i den side af
fnokken, der vender udad.

I den allerøverste del af fnokken er de fleste overhuds-
celler forlængede ud i et kort, men dog kraftigt (1- cellet)
hår ; — terminalhåret er det kraftigste. På den øvrige større
del af fnokken er kun randceller forlængede ud til hår (også
1-cellede), der imidlertid her opnår en meget betydelig
"længde (ferformet fnok) — kun ikke ved fnokkens grund,
hvor hårene jævnt aftager i længde nedefter.

Om en sondring af grundvæv og karbundt er der — som
vi har set — kun tale i den nedre del af fnokken; i den
øvre derimod består cellevævet af de af initialcellen udskilte
(herom senere), ved celledeling formerede urceller, hvorved
vi forstår: cellevævet, der ikke er differentieret. Det sondrede
grundvæv og karbundt viser følgende forhold: Grundvævet;

8

Cellernes længde og form er omtrent overensstemmende
med lengden og formen af de overhudsceller, der ligger pa
samme højde, blot mere rummelige. Også cellevæggenes
tykkelseforhold er nogenlunde tilsvarende , kun forskellig ved
følgende: grundvevets fortykkede cellevegge har store, ejen-
dommelige porekanaler, der, sete forfra, viser sig som tver-
spalter; endvidere bliver i fnokkens nederste grund kun en-
kelte af grundvævets celler meget stærkt fortykkede, nemlig
kun de, der ligger på den side af fnokken, der vender udad.
Ved frugtmodningen, når fnokkens cellevægge fortørres, vil
dette væv af korte meget tykvæggede celler i den ydre side
af fnokgrunden trække sig stærkere sammen end de svagere
fortykkede celler i den indadvendte side; herved bevirkes, at
fnokstrålen ved sin grund bøjer sig udad. Endnu mærker vi
os de i cellevæggene dannede intercellularrum. Karbundtet
dannes af meget smalle og — i fornold til bredden — meget
lange celler med tynde vægge uden porekanaler eller inter-
cellularrum. Nedadtil aftager de i længde, men tyndvæggede
er de også her. De korte vægge er som ved de to fore-
gående celleformer tilnærmelsesvis horizontale. Denne celle-
form ligner den, man andetsteds har benævnt: cambiform.

"Af det hidtil udviklede kan vi uddrage følgende resul-
tater :
1. Den enkelte fnokstrale!) er sammensat af 3 bestanddele,
der hver har sine ejendommelige karakterer:
a. En ydre omsluttende kappe (overhud), dannet af et
enkelt lag celler, der deler sig ved radialt stillede

vægge, sa at det af dem dannede væv altid kun |

udvider sig efter fladen.

6. Et indre omsluttende væv (grundvæv) med rumme-
lige, uregelmæssig ordnede celler, der deler sig både
radialt og tangentialt, samt hvis vægge i udviklet
tilstand besidder intercellularrum og porekanaler.

y. Et indre, næsten centralt væv (karbundt), hvis meget

1) strængt taget dog kun den nederste del af fnokken,

ae ee

2,

smalle, uregelmessig stillede celler deler sig bade
radialt og tangentialt. Celleveggene forbliver altid
tynde og uden intercellularrum og porekanaler.

2. Fnokken er under udviklingen altid yngst i spidsen oe:
besidder et apicalt væxtpunkt.

3. Det ydre væv (overhud) har en selvstændig herkomst,
mens derimod de to indre vævformer (grundvæv og kar-
bundt) har fælles oprindelse: udvikles begge af 1 eneste
celle.

4. De celledelinger, der betinger fnokkens tykkelsevæxt, har

en ved visse regler bestemt følgeorden.

5. Sondringen mellem det formentlige grundvev og karbundt
begynder ved fnokkens basis og stiger derfra opad uden
nogensinde at nå spidsen.

2.

a. Det unge blomsteranieg hever sig pa receptaculum
som en halvkugleformig knude, der efterhånden højner sig.
Det meristem, der i særlig grad er virksomt under denne
blomsteranlægets første vext, er beliggende i den øverste
del af det unge blomsteranleg, grupperet omkring dets cen-
trale axe. Nar tilsidst blomsteranleget har naet sin nor-
merede højde, ophører det virksomme cellevæv (initialcellerne)
med sin virksomhed; men samtidig begynder nye, livlige
celledelinger pa et helt andet sted —- nemlig ved periferien.
Om disse nye livlige delinger ferst begynder pa visse bestemte
steder (f. ex. der, hvor senere de 5 kronblade dannes), kan
jeg intet oplyse om; men i ethvert fald findes der i det unge
blomsteranleg tilsidst en hel ringformig, periferisk zone, hvis
celler deler sig livlig og uregelmessig ved vegge, stillede pa
kryds og tvers, dog iser tangentialt, mens derimod alle de
dele af den indre meristemmasse, der ligger nærmere ved den
centrale axe, kun deler sig ved verticale vegge (cellerne
derfor i temmelig regelmessig stillede horizontale rekker), og
endelig den omsluttende kappe af dermatogen formerer sig
— ligeså regelmæssig — ved radialt stillede vægge. Resul-

ins

tatet af denne de forskellige

12 13 meristempartiers forskellige

DD OD sg m voxemade bliver da med nod
> A D vendighed det,. at blomster-
anlæget lidt efter lidt for-
andrer sin form fra halvkugleformig til bægerformig (fig. 12
og 13).

Det unge blomsteranleg har altså nu en kredsformig
vextring; men efterhånden vil det væv, der deler sig livlig
og uregelmessig (hvis celler derfor ingenlunde er ordnede sa
regelmessig, at vi her kan tale om Iste, 2det osv. periblem-
lag!), ligesom gribe om sig derved, at bestandig flere celler
drages ind med i virksomheden. Denne griben om sig sker
imidlertid kun i 2 retninger, nemlig: a) acropetalt (9: den
øvre væxtrings indre væxt er acropetal) og b) basipetalt;
herved dannes en nedre vextzone eller vextring (hvis indre
vext er basipetal), der som en svag vold leber rundt om det
hele blomsteranleg (fig. 14 ved n n)!). Det vil ses, at de
celledelingsprocesser, der betinger dannelsen af de to vext-
ringe (øvre og nedre) oprindelig begge tager udspring fra
samme punkt. Den øvre væxtring (hvis indre væxt er acro-
petal) danner i acropetal orden: krone, støvdragere og frugt -
blade; mens derimod den nedre væxtring (hvis indre væxt er
basipetal) danner i basipeta! orden: et stort antal fnokstraler.

b. Ved undersøgelse af den enkelte fnokstråles dannelse
udaf den nedre væxtring gælder det om skarpt at sondre
mellem dermatogenets og periblemets virksomhed. Derma-
togencellerne udmærker sig bade før og efter fnokkens dan-
nelse fremfor periblemcellerne ved deres regelmessigere form
samt derved at alle celledelinger i dermatogenet sker alene
ved radialt stillede vægge. Ved fnokkens dannelse viser
dermatogenet sig på ethvert tidspunkt som et fra periblemet
vel adskilt cellelag, der ligesom løftes op af det sig udsky-

1) Denne valk, der fremtræder mer eller mindre tydelig hos de fleste kurvbl.
var kendt af de fleste tidligere undersøgere. |

11 -
dende periblem (fig. 15); eller med andre ord: Fnokken dan-
nes af dermatogen og periblem i forening.

Hvormange periblemceller tager del i fnokanlegets dan-
nelse? kun 1 (fig. 15, t); men idet
denne ene celle skyder sig ud, bliver
tillige de nermest omgivende periblem-
celler ligesom satte i bevægelse med,
ja deler sig endog; derved ser det
ud, som om også de tog del i dan-
nelsen af fnokanlæget. Denne de

omgivende periblemcellers væxt vil jeg
foreløbig betragte som en local opsvulmen af den nedre
væxtzone (hvis indre væxt endnu ikke er afsluttet), idet jeg
forøvrig henviser til afhandlingens slutning. Den følgende
udvikling viser, at kun hin ene periblemcelle (t) fortsætter
væxten og danner, idet den fungerer som initialcelle (indre
topcelle) hele det indre fnokvæv. Initialcellens væxtforhold
er meget simple, nemlig felgeude: Den deler sig ved en til-
nærmelsesvis horizontal væg i to celler, en øvre og en nedre
(fig. 17); den øvre voxer hurtig ud til den normerede stør-
relse, deler sig atter ved en tilnærmelsesvis horizontal væg
osv.; således dannes ved initialcellens virksomhed en enkelt,
lodret cellerække (fig. 17). Sæt nu, at de af initialcellen
affødte celler ikke delte sig vi-
dere, vilde hele fnokkens indre,
kun af overhuden omsluttede væv
dannes af enkelt cellerekke; dette
finder imidlertid ikke sted; tvert-
imod vil den af initialcellen af-

fødte celle dele sig - idetmindste
så længe fnokken har en kraftig
væxt — forholdsvis hurtig; nemlig først ved 1 vertical væg
(fig. 16) i to celler, — snart derpå atter ved 1 dermed
paralel væg i 3 celler; disse vægge tager retning ind mod
blomstens centrale axe, — derfor vil også et længdesnit gen-
nem det unge kegleformede fnokanlæg — ført tillige gennem

12

blomstens centrale axe — vise os et billede som fig. 17,
mens et lengdesnit, fort lodret pa retningen mod blomstens
centrale axe, giver et billede som fig. 16. Videre om de
secundere celledelinger ved verticale vægge i den sig udvik-
lende fnok har jeg udførlig talt foran. Også secundere celle-
delinger ved horizontale vægge optræder her, men mere spar-
somt. (Videre om de secundære delinger i almindelighed se
afsnit Il). -

Nar fnokkens lengdevext bliver svagere, varer det len-
gere tid, inden den af initialcellen affødte celle deler sig ved
verticale vægge; der findes da umiddelbart under initialcellen
en række udelte celler. Sandsynligt er det, at det indre væv
i den færdig dannede fnoks spidse består af en enkelt celle-
rekke (dog kun efter tversnit at dømme !).

Mens nu således en enkelt af stængelens periblemceller
bliver modercelle til alt det indre fnokvæv, vil den del af
stængelens dermatogen, der ligger umiddelbart over hin peri-
blemcelle, udvikle sig til fnokkens overhud, idet selvfølgelig _
de to forskellige vævs udvikling holder nøje skridt med hin-
anden. Det er vel i sig selv indlysende, at fnokkens indre
vev kun kan udvide sig i en vis retning, nar samtidig det
ydre væv udvider sig i samme retning. Da nu det indre vevs
væxt er absolut apical, ma det ydre vevs væxt også vere absolut
apical. I virkeligheden udvikler fnokkens overhud sig også
ved en enkelt topstillet celle (fig. 15 og 16 d). Denne har
form som en nogenlunde regelmæssig 4-sidig pyramide, hvis
nedadvendte spids er afstumpet ved et horizontalt plan, og
hvis opadvendte grundflade er mer eller mindre udhvelvet
(sfærisk); forevrig skifter den under udviklingen noget form,
idet den efterhanden bliver mere hej og smal, mens samtidig
grundfladens udhvelving bliver mere skarpvinklet. Langde-
snit gennem ganske unge kegleformede fnokstraler (fig. 15 og
16) viser os folgende: a) hver ny optredende veg deler top-
cellen i to celler, en storre og en mindre, sidestillet (segment-
celle); den større fungerer videre som topcelle; b) hver ny i
topcellen optrædende veg er tilnærmelsesvis paralel med en

af de ældre vægge. Som følge af topcellens form og voxe-
made er overhudscellerne pa den ved apical vext sig ud-
viklende unge fnokstrale lige under dennes spidse stillede
nogenlunde regelmessig ud til 4 sider (tversnit fig. 1 a).
Meget snart — især i begyndelsen sker dette hurtig — op-
træder dog verticale (senere også horizontale) — radiale de-
linger; derfor vil ethvert tversnit, taget noget længere nede
end netop under spidsen, vise os et større antal af overhuds-
celler end fire (fig. 1 b).

Vi finder altså bestemt fnokkens overhud udvikle sig ved
en enkelt topstillet celle (ydre topcelle). Men at nu ved
fnokkens første begyndelse — ligesom hine nærmeste peri-
blemceller skyder sig ud samtidig med hin ene periblemcelle,
der bliver til indre topcelle — også de nærmeste dermatogen-
celler kommer i bevægelse, ja endog deler sig, ér utvivlsomt
(angående dette henvises til afhandlingens slutning).

c. Fnokken voxer altså i længde ved et apicalt væxt-
punkt, bestående af 1 indre topcelle og 1 ydre topcelle.
Denne længdevæxt (fig. 18 a—d)!) gar så hurtig for sig, at
fnokken snart indhenter den langsommere voxende krone.
Såsnart det sker, bøjer fnokstrålen sin spidse indad og læg-
ger den fast hen ovenpå kronen, Fra nu af sker der følgende
forandringer med væxten: a) Det apicale væxtpunkt ophører
med sin virksomhed, idet både indre og ydre topcelle ophører
med væxten samtidig; b) ydre topcelle forlænger sig noget,
idet den danner et kort, men kraftigt 1 cellet hår (terminal-
håret). Strax følger dermatogencellerne nedenunder spidsen
efter, udviklende i nedstigende orden 1 cellede lateralhår; —
således lige til fnokkens grund. Fnokkens bøjede spids ud-
vikler hår både på over- og undersiden samt langs side-

1) Ved den følgende skildring er der kun taget hensyn til de inderste 9:
ældste og kraftigste fnoksstråler; — de senere udviklede, svagere stråler
har en derfra noget forskellig udvikling, dog kun forskellig i mindre
væsentlige punkter. Leilighedsvis skal jeg bemærke, at spidsen af fig 19
samt fig, 18 e ikke er fuldkommen naturtro.

14

randene; den ovrige del af fnokken udvikler kun har langs
de to siderande. Harene pa den bøjede spids er temmelig
stærkt udstående, pa den øvrige del af fnokken derimod i
begyndelsen tet tiltrykte, først senere udbejede. c) De se-

4 pa SZ
\ N /
\ y
f re ee \
| N

a
——
> =>
sp

cundere delinger hører efterhånden op, først i den øverste
del af fnokken, sidst i fnokkens basis, hvilket kan sluttes
deraf, at man på et vist udviklingsstadium (ved tversnit)
finder unge cellevægge i fnokkens nedre, men ikke i den øvre
del. Fra den tid af, at det apicale væxtpunkts liv er ud-
slukt, holder fnokkens længdeudvidelse (secundær længdevæxt)
skridt med kronens. På blomstringens tid er fnokstrålen —
bade hos han og hunplanter -- omtrent af længde med kron-
røret. Efter afblomstringen voxer fnokken — dog alene i
hunblomsten — endnu et godt stykke i længde, fortsættende
væxten lige til frugtmodningens tid.

Men fnokkens sekundære lengdevext sker væsentlig ved
lengdestrekning af cellerne; thi pa den tid, denne sekundære,
basilere lengdevext begynder, er fnokkens overhudsceller alle
af temmelig ens lengde lige fra fnokstralens grund til spidsen;
men efter at den sekundære lengdevext er afsluttet, viser
overhudscellerne et helt andet forhold: I fnokkens spidse og
allernederste grund har cellerne nemlig samme lengde som
for den sekundere lengdevext, mens derimod cellerne i den
mellem disse to yderdele liggende part af fnokken har strakt
sig betydelig og det netop sameget, at det er tilstrækkeligt
til at forklare os den sekundære lengdevext som resultat,
væsentlig af en cellestrækning.

Også lateralharene voxer i længde ved cellestrækning,
og det pa den made, at forholdet mellem to hars lengdevext
er ligefrem propertionalt med forholdet mellem de tilsvarende
overhudcellers længdevæxt, eller med andre ord: pa fnokkens
øverste spids: (fig. 18 f) og nederste grund (fig. 18 g), hvor
cellerne ikke strekke sig, vil heller ikke harene opna nogen
synderlig lengde, mens derimod harene bliver meget lange pa
den større midterste del af fnokken (fig. 19), hvor cellerne
strekker sig sterkest.

Hin ejendommelige fnokspids '), hvis celler ikke deltager
i den sekundære længdestrækning, og som er besat med korte
udstående hår både på over- og undersiden samt langs ran-
dene, er ganske analog med den højst rudimentære lamina-
dannelse, der findes på de inderste kurvdækblade.

Af det sidst udviklede kan vi uddrage følgende resultater:

1. Forud for dannelsen at fnokken går dannelsen af en
nedre væxtzone (eller væxtring), hvis indre væxt er
basipetal.

2. Bade stængelens periblem og dermatogen tager del i
dannelsen af fnokkens forste anleg.

3. Stængelen afgiver til hver fnokstrale 1 periblemcelle, der,

1) „apices setarum clavellate — — —“ Reichenbach: Icones flore Germa-
nice et Helvet. volumen XV 1853 pg. 68; dog er den utydelig pa de
ydre, svagere fnokstraler.

16

idet den fungerer som topstillet initialcelle (indre topcelle),
affeder hele det indre fnokvev, samt 1 dermatogencelle,
der, fungerende som topstillet initialcelle (ydre topcelle)
afføder fnokkens overhud. = Samtidig med at ydre og
indre topcelle voxer ud til dannelsen af fnokken, vil
ogsa de nermest omgivende periblem og dermatogencel-
ler sættes i bevægelse uden dog at deltage i fnokkens
videre udvikling.

4, Ydre topcelle afskærer segmenter i 4 retninger ved skrå
vægge, der ikke .convergerer. Indre topcelle afskærer
kun segmenter i 1 retning (nedadtil) ved horizontale
vægge.

5. Mens fnokkens første længdevæxt sker ved et apicalt
væxtpunkt, bygget som nys nævnt, sker fnokkens secun-
dære længdevæxt væsentlig ved cellestrækning. Under
denne vil cellerne i fnokkens spidse (rudimentær øvre-
plade) samt nederste grund forblive i hvile.

3.

Misdannelser er for tiden i miskredit, og det ikke ganske
med urette, efterdi man så ofte har misbrugt dem. Såfremt
man, istedenfor — sammenlignende — at indføre den færdige mis-
dannelse som argument, benyttede misdannelsens udviklings-
historie, vilde resultaterne sikkert blive bedre begrundede.

Et af de vægtigste argumenter, man har anført for fnok-
kens bladnatur, er det, at adskillige Compositeer (blandt
andre Cirsium arvense') undertiden ved misdannelse optræ-
der med en bladagtig fnok. Dette argument slar imidlertid
af flere grunde ikke til, blandt andet fordi det jo var mu-
ligt — hvad også gentagne gange er blevet udtalt”) —, at
det bæger, der i normal tilstand mangler hos Compositeerne,
netop i disse misdannede blomster var kommet til udvikling.

1) Flere exempler hos Buchenau: |. c. pag. 125 og Cramer: Bildungsab-
weichungen etc. pag. 54.
2) Koehne: Ueber Bliithenentwicklung, pg. 60; Buchenau: |. c. pg. 126,

17

Denne antagelse støttes især ved den kendsgerning, at selv
sådanne Compositeer, som i normal tilstand mangler fnok
— f. ex. Calendula officinalis") —, kan, synes det, misdan-
nede, pryde sig med grønne bægerblade (sammenlign slut-
ningen !). |

En omstendighed har man ved disse misdannelser over-
set, nemlig den, at der mellem den normale form og den
misdannede form gives en utallig mængde overgange. Således
er den mest ultrerede misdannelse hos Cirsium arvense en
ren vanskabning, der i sine kurve udvikler kurve pa blom-
sternes plads, mens fnokken, kronen og stovdragerne erstattes
af et taglagt kurvdekke, frugtknuden af en skegget kurvstilk
0.5.v. Men mellem denne og den normale form findes en
utallig mængde af de fineste overgangstrin; den abnorme form
kan vere sa lidt misdannet, at man ikke aner misdannelsens
hemmelighed uden ved nøje undersøgelse. En sådan meget
svagt misdannet form opsøger vi. Dens hårformede fnok viser
os i sit habitus intet abnormt, først en anatomisk undersøgelse
belærer os om det abnorme, der væsentlig består deri, at
fnokkens karbundt, der ellers kun dannes af cambiform, har
udviklet 1-få spiralkar (fig. 23, s), stillede netop på det sted
i karbundtet, hvor vi ventede det d: i den side, der vender
mod fnokkens inderflade.

20

1) Engelman: De antholysi prodromus, tab. V fig. 28.

Botanisk tidsskrift. Anden række. II. 2

18

En undersøgelse af denne misdannede fnoks udviklings-
historie viser os, at udviklingen bevæger sig gennem ganske
de samme faser som udviklingen af den normale fnok; vi
finder ganske de samme celledelinger (fig. 20—23 fremstiller
4 forskellige udviklingstrin af en svagt abnorm fnok, som
bedes sammenholdte med fig. 1, 4, 11 og 9), samme afslut-
ning af længdevæxten ved et apicalt væxtp., samme sekundære
længdevæxt ved cellestrækning osv. — kortsagt: udviklingen
er i alt væsentligt den samme som den normale fnoks. Det
abnorme viser sig derimod i, at karbundtet i sin udvikling
haster foran grundvævet (et tilfælde, vi i den normale fnok
kunde finde som undtagelse, se fig. 11), samt deri, at kar-
bundtet kommer videre i sin udvikling end den normale fnoks
(når frem til dannelsen af spiralkar) samt skyder sig højere
op. I den færdige misdannede fnok som i den normale fin-
der vi, at sondringen mellem karbundt og grundvæv ikke
rækker helt op til fnokkens spidse, men taber sig grad-
vis opefter. Først forsvinder spiralkarrene, og vi har en
gruppe cambiformceller tilbage; disse cellers antal aftager
jævnt opefter osv, osv., indtil vi tilsidst i spidsen af den
misdannede fnok — som i den normale — når en eneste top-
sillet celle, på alle sider omgivet af dermatogen!). Vi kan
da på grund af udviklingen ikke et øjeblik være i tvivl om,
at jo bestanddelene i det misdannede organ svarer aldeles til
bestanddelene i det normale organ. Vi slutter da med en vis
sikkerhed: Fnokken har et virkeligt karbundt; dette,
der sædvanlig kun dannes af cambiform, kan under visse forhold
udvikle spiralkar. Og nu tør vel anvendelsen af benævnelserne
overhud og grundvæv også betragtes som begrundet.

Idet jeg har fremstillet bygningen og udviklingen af fnok-
ken hos Cirsium arvense, har jeg dog ingenlunde dermed til-
lige givet udviklingen af den hårformige fnok i almindelighed.
Som det vil fremgå af det følgende, er der en meget betyde-
lig forskel mellem de forskellige slægter.

1) Jeg har her kun fremstillet udviklingen af den meget svagt misdannede
fnok.

19

II.

Den anatomiske bygning og udvikling af bægeret hos
Composite i almindelighed.

i.

Udviklingen af fnokken hos Sonchus arvensis giver
os lejlighed til at gøre fire nye iagttagelser af væsentlig be-
tydning for vor hele undersøgelse.

a. Fig. 24 fremstiller forskellige tversnit af færdig ud-
viklede fnokstrålers basaldel; i den bedst udviklede fnok-
stråle (a) er udviklingen af endophyllet netop nået til dan-
nelsen af det første anlæg til karbundt; i mindre udviklede

stråler ikke engang så langt. Tversnit, førte gennem forskel-
lige fnokstrålers midte, viser os — fig. 25 — kun de aller-
første fra fnokken hos Cirsium arvense bekendte celledelinger.
Tversnit, tagne endnu nærmere spidsen — fig. 26 — viser os
altid endophyllet bestående af en eneste celle. Dette er nok
til at overbevise os om, at udviklingen af endophyllet i
fnokken hos Sonchus arvensis i alt væsentligt stemmer ganske
overens med udviklingen af endophyllet i fnokken hos Cirsium
-arvense, idet nemlig det hele væv skylder en enkelt celle sin
oprindelse, og idet udviklingen skrider frem gennem nøj-
agtig de samme celledelinger (samme schema); sammenlign
saledes fig. 26 med fig. 1; fig. 25 a med fig. 5; fig. 24 a
med fig. 7, Men det viser os tillige, at endophyllet i fnokken
hos Sonchus arv. ikke nar sa langt frem i udviklingen som
9%

20

hos Cirs. arv.; det bliver ligesom staende pa et tidligere
udviklingstrin; dog er dette udtryk ikke ganske korrekt, da
det vesentlige igrunden er det, at de sekundere delinger
følger mere tregt efter, end tilfældet er i mokken hos Cirs.
arvense.

b. Hos Cirs. arv gik udviklingen af endophyllet og ud-
viklingen af dermatogenet jævnsides lige fra først til sidst; 1
det øjeblik det apicale vextpunkts virksomhed ophører, stand-
ser celledelingerne samtidig i indre og ydre topcelle, hvor-
efter blot den ydre topcelle forlengede sig ud til et kort og
kraftigt, men dog encellet har. Ganske anderledes hos Son-
chus arvensis.

Efter at endophyllets topcelle har ophørt med sine delin-
ger, fortsettes vexten endnu en tid af dermatogenets top-
celle, der — uden mindste standsning — voxer videre og
afskærer segmenter ved convergerende vægge, først i fire ret-
ninger (tversnit fig. 27 a), senere kun i tre (tversnit fig. 27 b),
tilsidst kun i to retninger (fig. 28 a; sammenlign hermed den
skematiske figur 28 b og tversnit fig. 27 c). Da nu fnokkens
indre cellemasse foroven løber ud i en enkelt cellerække (den
øverste celle = indre topcelle), der
tilmed aftager i bredde opadtil (tver-
snit fig. 27 d), og desuden anord-
ningen af cellerne i bladets overhud
er ganske overensstemmende med
anordningen af cellerne i det termi-
nale hår, — vil overgangen til det
terminale hår være så jævn, at den
ej kan iagttages udvendig.

c. Tversnit fig. 24 d viser os
det indre bladvæv bestående af en

& enkelt cellerække (sammenlign fig. 3
hos Cirs arv.). Overhuden, der om-

b® & giver denne indre cellerekke, danner
imidlertid ikke nogen enkelt kreds,
men er pa de to sider forlænget ud

21

til en vinge (v) 9: en hudagtig bremme, dannet alene af
overhudsceller og løbende ned langs bladets to siderande.
_ Ganske svag er vingedannelsen fig. 26 (v).

_ Denne vingedannelse kommer istand — hvad yngre til-
stande viser — derved, at den randstillede dermatogencelle
29
2 a

— istedenfor som sedvanlig at dele sig ved en radialt stillet
veg, — deler sig ved en skævt stillet væg (fig. 29 a ved s).
Efter at denne deling er sket, kan den yderste celle atter
dele sig ved en skev veg; men denne star da altid til den
modsatte side; og således videre (fremstillet fig. 29 b, der er
et tversnit af en ung fnokstrales basaldel hos Silybum maria-
num, hvor vingedannelsen er ganske som hos Sonchus). Den
randstillede dermatogencelle deler sig altsa, som var det en
art tvesidig topcelle (sammenlign fig. 28); og hvis det var en
enkelt celle, der voxede ud pa den anførte made, vilde der
dannes et lateralt, ved en topcelle udviklet har; nu sker
denne udvikling imidlertid langs hele bladranden, vi far da
dannet en randstillet hudbremme: en »vinge«. Som nu fnok-
kens indre væv ofte udvikles stærkere til den ene end til
den anden side (fig. 24, c), således kan også denne vinge-
dannelse udvikles ensidig (fig. 24 c, fig. 25, b og c).

Men ogsa det terminale har, hvis udvikling vi ovenfor
har fulgt, kan udvikle en ganske lignende vinge (fig. 30, b),
— også kun i to retninger. Vingedannelsen kan altså fort-
sættes over pa det endestillede har, som derved far en tyde-
lig adskillelse mellem en ryg og en bugside).

.d. Enhver kraftig fnokstrale hos Sonchus arvensis gre-
ner sig — ofte temmelig betydelig; et helt knippe sidegrene

22

kan udgå fra 1 hovedstamme (fig. 31). Grenene

30 er ofte pa det sted, hvor de støder til hoved-
stammen, nesten lige sa brede som denne selv;
fremdeles er den ydre cellebygning ens for begge;
endelig fører enhver gren såvel som hovedstam-
men en topcelle som den ovenfor beskrevne.
3 Alt synes at vise, at disse sidegrene har ganske
CARS samme bygning som hovedstammen. Anatomisk
i undersøgelse godtgør imidlertid det fejlagtige
KE heri: Fig. 80 c er et tversnit af en sidegren tæt
| ved hovedstammen ; grenen viser sig at være dannet
alene af dermatogenet og at have udviklet vinge

til to sider 9: er fuldstændig analog i sin hele

bygning med det terminale har. Sagen er den,
at ogsa laterale dermatogenceller kan voxe ud
til flercellede, vingedannende har som topcel-

ler, der i begyndelsen afskerer segmenter i fire
retninger,. senere kun i tre og to retninger.
Den terminale hardannelse har jeg aldrig fundet grenet 9: kun
den del af bladet, der indeholder endophyl, udvikler flercel-
lede lateralhar.

Sluttelig skal jeg bemerke, at vingedannelsen er kraf-
tigere pa de laterale har end pa terminalharet.

2.

a. Ethvert tversnit gennem den øverste halvdel af en
fnokstrale hos Tussilago Farfara viser os (fig. 32 a) billedet
af en enkelt midtcelle, omgivet af en kreds epidermceller.
Tversnit gennem midten af en fnokstrale giver os i alminde-
lighed det samme billede; sjeldnere har midtcellen delt sig i

32 IN
3 a MR
( { (Jar
be” LØ Me 5 ID

to celler (fig. 32 b) — nemlig i kraftigere straler. Endelig
vil tversnit gennem den nederste del af kraftige stråler vise —

23

os billeder som fig. 32 c og d — af svagere straler som fig.
32 a og b. Dette er nok til at vise os, at udviklingen af
fnokken hos Tussilago Farfara sker gennem nøjagtig de samme
celledelinger som udviklingen af fnokken hos Sonchus arvensis
og Cirsium arvense (sammenlign fig. 32 d med fig.4); men de
sekundere delinger folger endnu langsommere efter end til-
fældet var hos Sonchus arvensis. Derfor består i de kraftige
fnokstralers øverste halvdel endophyllet kun af en enkelt række
celler (initialcellen den øverste); alene i fnokkens nederste
del optræder sekundære delinger, og det endda kun de aller-
første. I de svageste stråler derimod dannes hele endophyllet
— lige fra fnokkens grund til dens spidse — kun af en enkelt
cellerække. f

Det apicale vextpunkts to elementer (indre og ydre top-
celle) ophører (som hos Cirsium), såvidt jeg har iagttaget, med
deres celledelinger samtidig; fnokken hos Tuss. Farf. synes
derfor ikke at bere nogen terminal, flercellet hardannelse
som fnokken hos Sonchus. Ligesa lidt udvikles her nogen
»vinge«.

b. I fnokken hos Aster Tripolium har endophyllet næsten
samme udvikling som i fnokken hos foregäende eller blot
noget svagere (fig. 33 a og b er tversnit af fnokkens basis,
c og d tversnit gennem midten; e tversnit gennem den aller-
øverste spidse). Det indre bladvev standser sin vext noget
før dermatogenet, der som hos Sonchus voxer ud til et kort,
flercellet hårformigt legeme.

Hvad der imidlertid særlig karakteriserer, fnokken hos

Aster Trip. er dens ejendommelige vingedannelse. Denne ud-
vikles nemlig ikke som hos Sonchus og overhoved de fleste
i kurvbl., hos hvilke vingedan. forekommer, ved skævt stillede

vegge, men derimod ved regelmæssig tangentialt stillede vægge
(fig. 33 b og c). En anden ejendommelighed ved vingedan-
nelsen er det, at den ikke star i nogen bestemt relation til
fnokkens to siderande (fig. 36, b), som tilfældet i regelen er
med den almindeligst forekommende form af vingedannelse.
Hos Erigeron acris findes ligesa vingedannelse ved tangen-
tiale vegge.

ce Antennaria dioeca: Det indre fnokvæv nar en
udvikling omtrent som hos foregående eller nærmer sig mere
til Sonchus arvensis. Den indre topcelle standser sin væxt

endnu tidligere end hos Sonchus, mens ydre top-

34 celle voxer ud til et endnu kraftigere terminal-

har. Også udviklingen af lateralhar er kraftigere
end hos Sonchus — indtil et dusin lateralhar ud-
vikles der pa hver fnokstrale (figur 34 = en en-
kelt fnokstrale med sine härdannelser). Således
gar det da til, at fnokken hos Antennaria, der
synes — og det har man tidligere antaget — at
besta af 20—30 fnokstraler, i virkeligheden kun
består af meget fa, stærkt »harberende« fnok-
stråler. Som bekendt er den enkelte såkaldte fnok-
stråle kolleformig udvidet i spidsen; dette beror
blot på en opsvulmen af de enkelte celler i spid-
sen af håret, der tilmed danner »vinge« på lignende uregel-
mæssige måde som fnokken hos Cineraria palustris, der neden-
for beskrives (fig. 36 a og b),

d. Ved nu at gå over til fnokformerne hos Senecio,
Taraxacum, Lactuca og Cineraria træffer vi igrunden
intet nyt. Den reduction af det indre bladvev, vi forst lerte
at kende i fnokken hos Sonchus arv., dernest sa gradvis til-
tage hos Tussilago, Aster og Antennaria — er i de foran-
nevnte slegter drevet til det yderste. Selv i de kraftigste
fnokstraler hos Senecio, Taravacum og Lactuca udvikles en-
dophyllet kun til en ganske kort cellerække, idet nemlig den
indre topcelles væxt afsluttes meget tidlig, mens som sæd-
vanlig ydre topcelle fortsætter vexten endnu en rum tid ved 2

ce
GO
SE
=)

vs

4 DS

en topcelle — som beskrevet hos Sonchus (fig. 35 a er et tver-
snit af en kraftig fnokstråles basaldel hos Taraxacum palu-
stre; b = tversnit et kort stykke ovenfor basis; c, d, e =
tversnit af den terminale hardannelse hos Tar. pal. pa for-
skellige højder). Sekundere delinger i det indre bladvæv
forekommer aldrig. Men i de svagere fnokstraler hos Tarax-
acum og Lactuca, og i alle fnokstraler — selv de kraftigste —
hos Cineraria er endophyllet == nul (fig. 36 a, b og c er
tversnit af meget kraftige fnokstraler hos Cineraria palustris
helt nede ved fnokkens grund; d, e, f og g er videre tver-
snit af den terminale hardan. fort i forskellige højder). Mel-
lem den kraftigste og den svageste udvikling af det indre
bladvæv gives der alle

mulige overgange. Der- a b 36 Cc
for selv her møder os den ae EO SD
samme udviklingstanke ,

som abenbarede sig i ud-

viklingen af fnokken hos A a f J
Cirsium arvense. Betragt oe fF Y OG
engang fig. 15; lad os

her tænke os endophyllet

standse i udviklingen på

det stadium, figuren fremstiller, mens dermatogenet fortsætter
væxten, og vi ser udvikle sig en fnokstråle lig mange fnok-
stråler hos Lactuca og Taraxacum. I fnokken hos Cineraria
er endophyllets udvikling absolut — nul, 9: det mangler; og

5

26

dog — hvor er grænsen, der vil udelukke denne fnokform fra
at sta i rekke med de andre? Ogsa udviklingen af flercel-
lede, laterale hardannelser er hos de nævnte slægter meget
livlig; men ikke engang her lærer vi, der nys betragtede
fnokken hos Sonchus og Antennaria noget synderlig nyt. Som
for bemærket udvikles slige laterale hardannelser kun fra den
del af bladet, der indeholder endophyl; jo svagere derfor
denne del af bladet bliver — desto dybere et udspring vil de
laterale hardannelser tage; — også heri ser vi en overgang
ved at ga fra Sonchus til Antennaria, herfra til Senecio, herfra
til Lactuca og herfra endelig til Cineraria. At man hos disse
sidste slægter hidtil ganske har -— synes det -- overset denne
udvikling af lateralhår (kun forskellige fra terminalhåret ved at
være mindre kraftige), er da ikke forunderligt; derimod er det
meget forunderligt, at man har kunnet overse det hos Sonchws
og Antennaria, hvor forholdet dog er så tydeligt, at det endog
kan iagttages med blotte øje. Iøvrigt er udviklingen af la-
terale hardannelser forskellig (dels for fnokstraler i samme
blomst, dels) for fnokstråler hos forskellige arter 1 samme
slægt. Vi tager som exempel Senecio, Hos Senecio aquati-
cus Huds. og S. paludosus L. er den laterale hårudvikling
svag eller nul; hos S. viscosus L. og tildels hos S. vulgaris
L. er harudviklingen meget livlig. Hos S. silvaticus L. kan
forholdet lettest iagttages, fordi der her findes en større for-
skel mellem de laterale og terminale hårdannelsers kraftighed
(fig. 35 h viser en kraftig fnokstråle hos Senecio silvaticus
med dens hårdannelser). Som hos Senecio viscosus er for-
holdet omtrent hos Taraxacum, Laetuca og Cineraria, dog
er det vanskeligere at eftervise her’).

1) Jeg skylder sandheden at tilføje, at hos de sidst nævnte slægter er for-
holdet mellem de celledelinger, der betinger udviklingen af det terminale
og de laterale hardannelser, ikke blevet mig fuldstendig klart, dog kan det
næppe vere tvivl underkastet, at jo forholdet er følgende: Den derma-
togencelle, der ved celledeling med convergerende vegge voxer ud til den
terminale hardan., afskærer først ved ikke converger. vægge celler, -der
voxer ud til de laterale hardannelser.

et

27

Endnu skal jeg omtale en ejendommelighed ved fnokken
hos disse sidste slægter, som kræver opmærksomhed.

Udviklingen af den terminale hårdannelse er som hos
Sonchus. Men hvad er igrunden den forskel, der indtræder
i den ydre topcelles voxemåde ved overgangen til hårdannel-
sen? Let forståeligt ved betragtning af de to skematiske
figurer: 37 a og b (hvor y = ydre topcelle, i — indre top-
celle og endelig tallene 1, 2 og
3 0.s.v. betegner de på hinan-
den følgende delinger ved nye
cellevægge). Det vil let ses, at
den ydre topcelle, der før indre
topcelle standsede sin væxt (37 a)

— afskar segmenter vexelvis til
forskellige (4) sider ved celle-

vægge, der ikke convergerede (3 og 4) og derved dannede et

enkelt cellelag, der som et »degua« (en hud) omsluttede en-
dophyllet, — det vil let ses, siger jeg, at denne ydre topcelle,
idet den fortsætter væxten også efter at den indre topcelle
har afsluttet sin væxt, nødvendigvis må ophøre at danne cel-
ler, der ordne sig efter en flade, men tvinges til at danne et
hårlignende legeme (37 b), idet de nye cellevægge må con-
vergere. Hos Sonchus og alle slægter med en lignende fnok
vil ydre topcelle umiddelbart før overgangen (kendes ved
tversnit på, at endophyllet bliver ydest svagt, fig. 35 b
og fig. 27 d) afskære segmenter i 4 retninger; det samme
er tilfældet umiddelbart efter overgangen.. Ved den føl-
gende væxt slår ydre topcelle hos de fleste slægter (ikke
alle og ikke engang konstant i samme blomst) over til at af-
skære segmenter, først i tre, senere i to retninger. Men i
mange fnokstråler hos Lactuca, enkelte hos Taraxacum, Ci-
neraria 0.a. er den ydre topcelles væxtforandringer ikke af-
sluttede hermed. Efterhånden vil væggenes stilling gå over
til at blive fuldstændig horizontal (i begyndelsen endnu en
smule skråstillede, vexelvis til forskellige sider; fig. 38 b;

28

forøvrigt se den skematiske figur 391), hvor betegnelserne er
som i fig. 37. Fig. 38 a og c fremstiller et par almindelig
forekommende uregelmæssigheder (Lactuca) i den måde, hvorpå
topcellen kan dele sig). Det vil altså ses, at i disse tilfælde
antager en og samme topcelle efterhånden 5 forskellige former,

og det netop alle de former for topceller,
existerer.

der overhoved
Hvad udviklingen af de laterale hårdannelser an-

går, mærker vi os, at såvel hos Lactuca som hos Cineraria
kan enkelte lateralhårs topcelle begynde med strax at afskære
segmenter kun i tre, ja endog kun i to retninger, mens den
jo ellers begynder — som ved dan. af terminalhår — at af-
skære segmenter i fire, først senere i tre og to retninger.

1) Af let forståelige grunde har jeg i fig. ikke udtrykt den skiften retning
(fra 4 til 3 og 2), der findes i naturen. Overgangene (9, 10, 11, 12)
er fremdeles jævnere end de findes i naturen.

vy

20

Vingedannelse mangler hos Turaxacum eller er meget
svag; hos de andre findes den, mer eller mindre kraftig ud-
viklet (hos Senecio bade til to og tre sider; fig. 35 f og g =
tversnit af hardan. hos Senecio viscosus); sterst betydning
har den hos Cineraria palustris. Hos denne slegt kommer
vingedan. vel istand pa sædvanlig made ved skrå vægge (vinge-
dan. ved horizontale vegge har jeg overhoved kun fundet hos
Aster og Erigeron), men celledelingen foregar mere livlig og
uregelmæssig end det ellers er tilfældet (fig. 36 a og b: Ci-
neraria palustris; fig. forklarer sig selv).

Vi er altsa ved at ga fra Cirsium til Cineraria aldeles
gradvis nået til det punkt, at der pa det enkelte bægerblads
plads sidder et knippe af et ubestemt antal harformige lege-
mer. Vi kan nu ikke mere undre os over, at fnokstralerne
hos nogle kurvblomster (f. ex. Taraxacum, Antennaria, Se-
necio 0. s.v.)') kommer frem ligesom knippevis 9: først dan-
nes en enkelt kreds af temmelig kraftige fnokanleg, der ofte
star i et nogenlunde regelmæssigt stillingsforhold til kron-
fligene, noget senere anlægges imellem disse en — ofte talrig —
mængde af svagere »fnokanlæg«, stillede 1, 2 - flere på hver
side af hine kraftigere fnokanlæg, der altid beholder forsprin-
get; det undrer os ikke, siger jeg; thi de svagere formentlige
»fnokanlæg« er netop kun de laterale hårdannelser, hvortil
de nedre dermatogenceller voxer ud. Hine ofte omtalte grove
brud på ordenen i Compositeernes bæger er altså kun tilsyne-
ladende uregelm&ssigheder?). i

Ligeså lidt kan vi nu forundre os over, at fnokstrålernes
antal kan variere betydelig — endog hos samme art (Buche-

1) Koehne har først påvist, at fnokstraler hos Taraxanum kommer frem
knippevis: Ueber Bluthenentw. tab. III fig. 126. Om Senecio sammen-
lign samme forfatter tab. II, 70, der giver et billede af den unge fnok
hos S.cordatus, der forøvrig er en af de mindre heldige arter til under-
søgelse pa dette punkt.

?) At fnokstralerne hos Compositeerne er ordnede i „Wirteln“ (Hofmeister:
Handbuch. ister Band, pg. 408) er hævet over al tvivl, men at der for-
øvrig i denne „Wirtelbildung“ forekommer en del uregelmæssigheder, er
ligeså sikkert,

30

nau!). Begerbladet kan snart udvikle mange laterale har-
dannelser, snart ingen, derfor:. altid er antallet ubestemt.

Jeg kan ikke forlade denne gruppe af kurvblomster uden
først at opklare en sag, der har en vis historisk interesse.
I den strid, der — lige til den dag idag —- har været ført
om fnokkens morfologiske værdi, har en misdannelse, der
forekom hos Senecio, spillet en meget betydelig rolle, idet den
nemlig formentlig godtgjorde, at en »bladagtig« fnokstrale
dannedes ved sammensmeltning af flere »har« og omvendt:
flere harformige fnokstraler dannedes ved opløsning af en en-

kelt »bladagtig« fnokstrale i har. Jeg skal ikke indlade mig

pa det videnskabelig uklare i denne tankegang, blot påvise
de fejltagelser, man her gjorde sig skyldig i. Misdannelsen
er først iagttaget af Engelman'); herfra er den som en mis-
forståelse efterhånden gået over til Buchenau?), Koehne*),
Warming’) og måske flere. Fig. 4: fremstiller Engelmans

1) Engelman: De antholysi prodromus, tab. V, fig. 23—26.
2) Buchenau: i det anf. skr. pg. 125—26.
3) Koehne: i det anf. skr. pg. 61.

+) Warming: Er Koppen hos Vortemælken en Blomst osv. København 1871,
pg. 97.

or D DE

31

tegninger; fig. 41 a viser en blomst med normal fnok; fig. 41 d
er en stærkt misdannet blomst; fig. 41 b og c er mellemtrin.
Det ser overmåde skuffende ud, som om virkelig en samling
hår »flød sammen« og dannede et blad.

Jeg skal her blot erindre om, at det er en bestemt regel
for enhver fnokform, der normalt bærer — 1 cellede eller
flercellede — hårdannelser, at, jo stærkere en sådan fnok
misdannes, jo svagere bliver udviklingen af hårene; når vi
nu tillige husker på, at i enhver misdannet compositeblomst
vil de nedre fnokstraler efterhånden undertrykkes, og endelig
sammenholder dette med vor foregående fremstilling af ud-
viklingen af fnokken hos Sonchus, Antennaria, Senecio 0.8.V.
(cfr. fig. 31, 34 og 35h), vil misforstaelsen være tilstrækkelig
opklaret. To fejl har man altså her begået: a) overset, at
hine hårbundter, der — ved misdannelse — ligesom »flyder
sammen«, også i den normale fnok existerer som hårbundter
a: at hvert enkelt bægerblad også normalt bærer flere hår-
lignende legemer; fremdeles b) tillagt den fejlagtige slutning
almindelig gyldighed for den hårformige fnok overhoved).

3.

Det vil af det foregående være klart, at fnokkens ana-
tomiske bygning kan være højst forskellig. Hver enkelt arts
fnok kræver derfor en speciel undersøgelse, før man er istand
til at udtale noget bestemt om dens bygning. Efter i det
nærmest foregående at have påvist det ejendommelige ved
udviklingen af en sammenhængende række af udprægede fnok-

!) Man betegner i almindelighed den ferformige fnok som ,grenet“ i mod-
sætning til den hårformige fnok, der betegnes som „ugrenet“, Slægter
som Sonchus, Antennaria o. s. v. regnes til de slægter, der har en
ugrenet fnok. Jeg ma protestere imod at anvende betegnelserne „gre-
net“ og „ugrenet“ pa den made, man hidtil har gjort. I den ferformige
fnok er grenene kun 1 cellede har, i fnokken hos Sonchus 0. s. v, har
grenene næsten den samme kraftige udvikling som hovedstammen (se
slutning!).

32

former, skal jeg hertil føje en ganske kort oversigt over
den anatomiske bygning af fnokken hos en mængde andre
kurvblomster, jeg i den henseende har undersøgt.

I det hele har jeg anatomisk gennemgået — af kurv-
blomster med hår, fer eller børsteformig fnok — 51 arter,
fordelte på 33 slægter.

Idet jeg nu ordner de forskellige slægter og arter i
grupper, må jeg bestemt bemærke, at der ingensteds findes
nogen skarp grænse mellem disse. Jeg har for enkelte arters
vedkommende påvist, hvorledes der i samme blomst findes en
ikke ubetydelig forskel mellem udviklingen af de svageste og
udviklingen af de kraftigste fnokstråler, — en kløft, der imid-
lertid udjevnes ved de talrigste overgange. Men en sådan
forskel mellem svage og kraftige stråler findes i enhver
blomst hos enhver art (især dog, hvor fnokken består af
flere kredse!), hos nogle meget udpræget, hos andre svagt;
det vilde derfor være muligt at fremstille alle tænkelige over-
gange fra fnokken på det laveste til fnokken på det højeste
udviklingstrin. ?

Ved grupperingen tager jeg kun hensyn til de væsent-
ligste forskelligheder i udviklingen ; mangfoldigt, som der ellers
kunde være at bemærke ved den enkelte arts fnok — f. ex.
cellernes relative tykvæggethed, cellestrækning, vingedannelse
0.s.v. — forbigar jeg her, da det ikke interesserer os i denne
sammenhæng. Senere skal jeg også tage disse forhold i be-
tragtning.

Hvad rækkefølgen i den enkelte gruppe angår, har jeg
mest taget hensyn til det udviklingstrin, hvorpå det indre
bladvæv står i den enkelte arts fnok, således at jeg har
stillet fnokformerne med det kraftigst uddannede endophyl
øverst 0. s. v.; dog har jeg ikke gennemført dette fuld-
stændig :

5

33

A. Omkring Cirsium arvense grupperer sig:

Bidens cernua L.

— platycephala Ord.
Zinnia tenuiflora L.
Lappa major Gärtn.

— minor DC.

1) Centaurea Scabiosa L.
Cnicus benedictus L.
Serratula tinctoria L.
Onopordon Acanthium L.
Carlina acaulis L.

Silybum Marianum Gärtn.

Cirsium arvense Scop.

— heterophyllum All. .

=| acaule All.

— oleraceum Scop.

— palustre Scop.
Carduus crispus L.
Tragopogon pratensis L.
Hypocheris radicata L.
Scorzonera hispanica L.
Leontodon autumnalis L.

— hispidus L.

Arnica montana L.

a) Det indre bladvævs ud-
vikling er kraftig, de
secundære delinger tal-
rige, hvorfor en son-
dring mellem grundvæv
og karbundt altid er
gennemført i fnokkens -
basaldel og rækker der-
fra kortere eller læn-
gere op i fnokken.

b) Det apicale væxtpunkts
to elementer (indre og
ydre topcelle) ophører
samtidig med deres
celledelinger ; derfor bæ-
rer fnokken intet ved
topcelle udviklet, fler-
cellet terminalhår (et
sådant kunde dog må-
ske ved nøjere efter-
søgen findes — svagt ud-
dannet — etenkeltsted).

c)Flercellede lateral-
hår udvikles her aldrig;
derimod udvikles ikke
sjeldent talrige encel-
lede lateralhår,hvorved
fnokken bliver ferformet
(hos slægterne: Carlina,
Silybum, Cirsium, Tra-
gopogon, Hypocheris,
Scorzonera og Leonta-
don.).

1) Centaurea Scab. hører kun herhen for den bersteformige fnoks vedkom-
mende; noget lignende gelder om kurvblomstarter i andre slegter.

Botanisk tidsskrift, Anden række.

II,

34

B. Omkring Sonchus arvensis, Aster Tripol. og Anten-

naria dioeca grupperer sig:

1) Pieris hieracioides L.
Hieracium umbellatum L.

Crepis biennis 7

Sonchus arvensis L.

—

Inula Britanica L.

Solidago virga aurea
Eupatorium cannabinum

L.

Petasites albus Gärtn.
Tussilago Farfara L.
Erigeron acris L.

Aster Tripolium L
Gnaphalium luteo - album

L.

*) Antennaria dioecaGärtn.

tectorum L.

salieina UL.

palustris L.
oleraceus L.

a) Det indre bladvev er nogen-

lunde vel udviklet, de secun-
dere delinger sparsomme; kun
hos de først nævnte slægter kan
udviklingen (i fnokkens grund)
na en svag antydning af kar-
bundtdannelse; svagest udvik-
let viser det indre bladvev sig
som en enkelt cellerekke, der
dog nar højt op i bladet.

b) Det apicale væxtpunkts to ele-

menter (indre og ydre topcelle)
ophører enten samtidig med de-
res celledelinger (Pieris, Tussi-
lago o. fl.) eller indre topcelle
standser først sin væxt, mens
ydre topcelle endnu en kortere
eller længere tid fortsætter
væxten (f. ex. Erigeron, Åster,
Sonchus, Gnaphalium og An-
tennaria). Fnokken hos sleg-
terne i denne gruppe har altsa
entet slet intet eller kun et kort
eller — sjeldnere — et kraf-
tigt, flercellet terminalhar. (De
eneste slegter, hos hvilke dette
terminalhar er meget kraftigt, er
Gnaphalium og Antennaria.)

c) Undertiden udvikler fnokken
flercellede, ved topcelle udvik-
lede lateralhar, hvorved fnok-
ken bliver tilsyneladende grenet
(Sonchus, Gnaphalium og An-
tennaria). Fnokken er al-
drig ferformet (undtag. Picris).

1) Picris hieracioides danner i alle henseender overgangen til foregående
gruppe (Leontodon); det kan derfor ikke undre os hos P, at finde en

ferformet fnok.

2) Antennaria dioeca danner overgangen til den følgende gruppe. Det ma
erindres, at her ingen skarpe grænser kan drages!

35

C. Omkring Taraxacum palustre grupperer sig:

a) Det indre bladvevs udvikling er
særdeles svag, eller det mangler
fuldstændig (alle fnokstråler hos
Cineraria, svagere fnokstrl. hos
Lastuca og Taraxacum); kraf-

— silvaticus L. tigst udviklet danner det kun

et en enkelt cellerække (Senecio,

eae eae r | tildels Lactuca og Taraxacum).

— viscosus L. )

Lactuca sativa L. b) Ydre topcelle voxer i alle til-
x] muralis Fresen. felde ud til en meget kraftig,
flercellet hardannelse.

Senecio paludosus L.
— aquaticus Huds.

Taraxacum palustre DC.

—_— officinalis Web. | c) Hos alle slægter udvikler fnok-

% Bee Te: ken ogsa flercellede, ved top-
un Uses celle udvoxende, laterale har-

dannelser. Fnokken er aldrig
ferformet.

Jeg gav først en omstændelig fremstilling af den anato-
miske bygning og udvikling af fnokken hos Cirsium arvense;
hertil har jeg nu føjet en sammentrengt fremstilling af den
anatomiske bygning og udvikling af den harformige fnok hos
en del andre kurvblomster. Den anatomiske bygning af de
forskellige harformige fnokformer er i det hele sa gennemsig-
tig, at selv der, hvor vi kun kender den anatomiske bygning,
vil dog udviklingen ligge fuldstændig klar for dagen, nar vi
først tilbunds kender udviklingen af fnokken hos nogle enkelte
slægter. Ligesom nu fnokken hos disse tjener til at belyse
den hårformige fnok hos en, mængde andre arter og slægter,
vil omvendt disse dels ypperlig bekræfte det om hine udviklede
(for den hårformige fnok i almindelighed gældende), dels
sætte adskilligt i et endnu klarere lys. At påvise dette sid-
ste har jeg i min nærmest foregående fremstilling, hvor det
kun var mig om at gøre at give en kort og let overskuelig
udsigt, tildels undladt. Det skal derfor i det følgende være

min første omsorg at udvikle dette.
37

36

4.

Lad os nærmere betragte den har-, fer- og bersteformige
fnoks laterale og intercalære væxt.

Vi tager for os fnokken hos Silybum marianum, der
vel i alt vesentligt har samme udvikling som fnokken hos
Cirs. arv., men dog viser nogle forhold endel tydeligere.

Fnokkens endophyl: dette udvikler sig ganske som hos
Cirs. arv. 9: den enkelte af indre topcelle udskilte segment-celle
deler sig snart — som fremstillet ig. 1—4 — i fire celler: a, b,
ce og d. Angående de intercalære delinger i cellerne c og d
henviser jeg til I. 1. b.; derimod skal vi her nærmere betragte
udviklingen af de to sidestillede celler a og b. Disse to cel-
ler voxer ud hver til sin side, afskærende segmenter bagtil
— et efter et — ved cellevægge, der står lodret på væxt-
retningen (fig. 40 a samt den skemat. figur 40 c); dog op-
hører denne lateralvæxt efter 1, 2, 3 å 4 delinger (kraftigst.
i fnokkens basaldel). Men nu vil tversnit på forskellige hej-
der vise os en sådan ud til siden voxende initialcelle for
endophyllet, med andre ord: endophyllets lateralvæxt sker
ved en enkelt række af randstillede initialceller (endophyllets
randceller). De af den randstillede initialcelle udskilte segment-
celler deler sig (intercalær deling) først ved en væg, der går
paralel med initialcellens væxtretning (skemat. fig. 40 e; cfr.
fig. 6, 70g8); senere optræder endnu andre, mer eller mindre
uregelmæssige, intercalere delinger. Som nys nævnt ophører
initialcellen tidlig med sin laterale væxt (bliver da ofte — efter
sidste deling -- meget lille, se fig. 29 b), derimod varer den
påfølgende væxt ved intercalære delinger endnu ved en tid
(sammenlign fig. 40 a og fig. 29, der viser yngre udviklings-
tilstande af fnk. hos Silybum Mar., med fig. 40 b, der er et
tversnit gennem en ferdig dannet fnokstrales basadel hos
samme plante).

Fnokkens epiderm: Det er vel i sig selv klart, ikke
blot, at den unge epiderm (dermatogen) ma holde skridt med
endophyllets udvikling, men ogsa, at den enkelte del af der-

37

matogenet må udvide sig, når den nærmest indenfor liggende
del af endophyllet udvider sig. Da nu endophyllet voxer ud
til de to sider, er det klart, at dermat. ligeså må udvide sig
til de to sider. Denne dermatogenets lateralvæxt sker ikke
uregelmæssig og tilfældig, men på en aldeles regelmæssig
måde, nemlig således (tversnit): To sidestillede dermatogen-
celler udvikler sig til en temmelig betydelig (undertiden endog
meget betydelig f. ex. fig. 29 a) størrelse, og hver af disse
to celler vil nu — holdende skridt med endophyllets lateral-
væxt — voxe udad til siden, afskærende segmenter vexelvis
tilhøjre og venstre ved vægge, der ikke convergerer (fig. 40 a
og fig. 40 c, hvor tallene 1, 2, 3 0. s. v. betegner celle-
væggenes rækkefølge, giver en skematisk fremstilling af fnok-
kens lateralvæxt hos Silybum Mar.). Tversnit af tilstrækkelig
unge fnokstråler viser på enhver højde en sådan randstillet
initialcelle for dermatogenet, med andre ord: dermatogenets
lateralvæxt sker ved en enkelt række randstillede celler
(dermatogenets randceller). Men nu findes her hos Silybum
det ejendommelige, at dermatogenet fortsætter lateralvæxten
uforandret, efter at endophyllet har standset sin lateralvæxt
(ganske analog med den selvstændige fortsættelse af derma-
togenets topvæxt hos Sonchus, Antennaria 0. s. v.) 9: der
dannes en vinge — saledes som vi for har beskrevet det —
idet nemlig simpelt hen, efter at endophyllets laterale vext

38

er ophert, de i den randstillede initialcelle opstaede, vexelvis
tilhojre og venstre bøjede vægge, nu vil convergere (skemat
fig. 40 c; fig. 29 a og 37 a og b). De af den randstillede
initialcelle dannede overhudsceller deler sig — efter at rand-
vexten er ophørt — endnu en tid ved intercaler celledeling
(cfr. fig. 40 a og b).

Det turde vere klart, at vi nødvendigvis ma skælne skarpt
mellem fnokkens apicale, laterale og intercalere vext. Sam-
menlign engang fnokkens lateralvæxt(som den viser sig ved
tversnit) med fnokkens apicalvext! Ved dem begge finder
vi en indre initialcelle, der voxer fremad, afskærende seg-
menter bagtil ved horizontale vegge, samt en ydre initial-
celle, der afskærer segmenter ved skrå vægge vexelvis til
forskellige sider (ved lateral væxt kun i to, ved apical vext
i fire retninger); i det væsentlige følger altså den laterale
og apicale væxt det samme celledelingschema (sammenstil fig.
40 c med fig. 16 og 17). Hovedforskellen er den, at ved
den apicale væxt sker foregelsen efter en linie, ved den la-
terale væxt derimod efter en flade; fremdeles: den laterale
væxt er mere begrænset end den apicale væxt; fremdeles:
cellestrækningen følger væsentlig den apicale væxts retning.

Såvel ved den apicale som ved den laterale væxt vil
der ved enkelte, yderlig stillede cellers fortsatte (om end be-.
grænsede) virksomhed ligesom øges noget nyt til det gamle ;
betydningen af den intercalære væxt er derimod kun den
videre at uddanne det ved apic. og lat. væxt hidførte væv.
Her er da ikke tale om et regelmæssigt schema for celle-
delingen, ligeså lidt om noget randstillet eller topstillet
arnested for celledelingen; snart optræder en ny væg hist,
snart en ny væg her. Kun findes her spor af regelmæssighed
deri, a) at f. ex. alle intercal. delinger i dermatogenet foregår
alene ved radialt stillede vægge (se nedenfor) fremdeles deri
b) at der i alle fnokstråler på et bestemt sted i endophyllet
(cellen d fig.4, hvoraf karbundtet skal udvikles) optræder hur-
tigere delinger end i de andre dele af fnokken 0. s. v.

Den apicale væxt går forud for den laterale væxt; den

39

intercalære væxt følger sa at sige den apicale og laterale væxt
i helene. Efter at bladets apicale vext er afsluttet, op-
hører de intercalere delinger lidt efter lidt, først i fnokkens
spidse, sidst ved fnokkens grund.

Hvad jeg hos Silybum Marianum har iagttaget med største
klarhed'), har jeg fundet bekræftet ved undersøgelse af den
harformige fnok hos de kurvblomster, hvis fnok overhoved
har lateralvæxt (cfr. f. ex. Cirsium fig. 1—9, Sonchus fig. 24).
Ejendommeligt er det, at hos sådanne slægter, i hvis fnok
den laterale vext er meget svag eller nul (f. ex. Taraxacum, -
Senecio, Tussilago, Aster o. fl.), foregar vingedannelsen heller
ikke ud til de to sider, men i en ligegyldig retning (fig. 33, 36) ;
ligesa er vingedan. her ikke blot ofte uregelmessig, men kan
endog (Aster, Erigeron) foregå ved tangentiale vægge (fig. 33). -
Ingen fnokform mangler apical væxt og intercaler væxt*).

Jeg har i det nermest foregaende holdt mig vesenlig til
celledelingen, kun loselig berørt cellestrekningen. Som en al-
mindelig regel for alle celler i alle fnokformer gælder det,
at udvidelsen sker væsentlig (selvfølgelig ikke udelukkende)
i retning af fnøkkens længdeaxe (dog vil de randstillede ini-
tialceller udvide sig, sålænge fnokkens lateralvæxt varer,
væsentlig i horizontal retning; det samme gælder om den
ydre topcelle, sålænge endophyllets apicale væxt ikke er af-
sluttet). Hos mange kurvblomstslægter vil cellestrækningen
vedblive i fnokkens nedre parti (mens den øverste del af fnk.
bliver i hvile) længe efter, at den apicale, laterale og inter-
calare væxt ved celledeling er ophørt, således hos: Cirsium,
Silybum, Carduus, Carlina o. fl.; hos mange andre mangler
en sådan længe fortsat, basilær, intercalær cellestrækning, så-

1) Jeg sigter herved alene til det væsentlige, idet jeg vel ser, at der endnu
kunde ønskes nærmere oplysning f.ex. om forholdet mellem den laterale
væxt og de intercalære delinger, der ere lodrette på fnokkens længdeaxe,
0. a. m.

2) Endnu skal jeg bemærke, at jeg f. ex. hos Cirsium arvense, Eupatorium
cannabinum 0. a. som sjeldne undtagelser har fundet enkelte uregel-
messigheder i udviklingen af endophyllet — vel at mærke ved siden af
den normale udviklingsgang.

40

ledes hos: Centaurea, Lappa, Cnicus o. fl.; det samme er
tilfældet med de kurvbl., der har finere fnokformer, f. ex.
Taraxacum, Senecio, Tussilago 0.s.v., i hvis fnok cellestrek-
ningen er temmelig ensartet i alle dele af fnokken.

Hos Cirs. arvense påviste jeg, hvorledes fnokkens encel-
lede har udvikledes i nedstigende orden, med andre ord følgende
den samme vej, ad hvilken den intercalere celledeling opherer.
Det samme gelder om udvikling af 1-cellede har pa fnokken
hos de andre slegter med ferf. fnok. Udvikling af laterale
hardannelser, der voxer ud ved en topcelle (Sonchus o.s. v.)
knytter sig nermest til den laterale vext — og sker derfor
i acropetal orden. Jeg har fremdeles hos Cirsium arvense
pavist en ret merkelig overensstemmelse mellem strekningen
af de encellede har pa den ene side, strækningen af de til-
svarende overhudsceller i fnokken pa den anden side (fig.18).
Det samme genfindes hos andre slegter med ferformet fnok:
Silybum, Carlina o. fl.

De

Vi har i det foregaende alene beskeftiget os med den har-
(fer- og berste-)formige fnok. Men endnu gives der jo slægter,
der har en hindeagtig fnok og endelig slægter, hvis fnok er nul.

Hvad den hindeagtige fnok angar, knytter mine under-
sogelser sig kun til dens anatomiske bygning.

Tagetes erecta: Fnokken dannes her af 2-flere »skæl«.
Et sådant skæl består af en bred og kraftig, noget leder-
agtig hinde, der foroven pa en uregelmessig made spaltes i
et forskelligt antal lapper. Enhver sådan lap dannes af a) et
overhudslag, der — uden at danne nogen vinge — omslutter
b) grundvævet, der atter omslutter c) et i lappens midtlinie
stillet karbundt, der som sædvanlig dannes af tyndvæggede
cambiformceller. Den enkelte lap viser sig altså sammensat
af de samme bestanddele som f. ex. den børsteformige eller
ferformige fnok.

Tversnit af den grundstillede hinde viser os i denne føl-
gende bestanddele: a) et overhudslag, b) grundvæv og c) en

41

hel række af karbundter — indtil et dusin —; hvert karbundt
svarer til og løber ud i sin lap.

I den hårf. fnok fandtes aldrig mer end 1 midtstillet
karbundt i hver enkelt fnokstråle; det er da øjensynligt at
vi her hos Tagetes ikke har at gøre med 2 fnokstråler (hver
— et »skæl«), men med en hel kreds af fnokstråler (hver
svarende til sin »lap«), der på en eller anden måde er for-
enede ved grunden.

En tilsvarende bygning har den hindeagtige, fligede fnok
hos Cichorium Endivia, blot er her den forskel, at hinden
danner en lukket ring, mens den hos de foregående var brudt
af i to til flere partier. Endelig finder vi væsentlig samme
bygning i den hindnagtige fnok hos slægten Leucanthemum,
blot at tænderne her er svagere som og den anatom. uddan-
nelse mindre kraftig. Også de fligede, skælagtige fnokstråler,
der danner den inderste kreds i fnokken hos Centaurea (vide
Cassini, Duchartre, Buchenau o. fl.), er ganske analoge med
den »skælagtige« fnok hos Tagetes. Hvad er da det nye og
ejendommelige, vi lærer at kende i den hindeagtige fnok?

a) Anordningen af grundvevet. Jeg vil bedst
kunne tydeliggøre sagen ved først at betragte en overgangs-
form til den hindeagtige fnok, nemlig: fnokken hos Xeran-
themum (X. erectum Presl. og X. cylindraceum Sibth.). I
den berstef. og ferformige fnok viste ethvert tversnit et mer
eller mindre trekantet billede (f. ex, fig. 9, fig. 40 b), idet
endophyllets lateralvext kun var ringe. Hos slægten Xeran-
themum anderledes: Den enkelte fnokstrale (alle fnokstralerne
er isolerede) løber foroven ud i en børste; men forneden er
fnokstralen hindeagtig og stærkt vingeformig udbredt til begge
sider. Tversnit af den bersteformige spids viser os en lig-
nende anordning af grundvevet som i enhver berste- eller
ferformig fnok; men tversnit gennem fnokstralens nederste
del viser os, at de til begge sider udbredte vinger ikke er
overhudsdannelser, men at de bestar bade af overhud og af
grundvev, idet grundvevets masse ligesom slar sig ud til
begge sider i et stedse smallere lag, der tilsidst kun er 1

42

celle tykt. Det ejendommelige her er altså denne grundvevets
stærke sideudbredelse pa begge sider af det midtstillede kar-
bundt. k

Den samme stærke sideudbredelse af grundvævet findes
nu pa lignende made i hver enkelt lap af den »skelformige«
fnok hos Tagetes; ligeså i hver enkelt lap af den hindeagtige
fnok hos Cichorium o.s.v. En egentlig vingedannelse (= over-
hudsdannelse) findes enten slet ikke eller er kun svag.

b) Den grundstillede hinde. Ved hos Cirsium ar-
vense at legge mærke til, at den sekundære lengdevext netop
er = nul ved fnokstralens nederste punkt, — synes det ikke
at vere vanskeligt her at afgøre, hvad der er blad og hvad
der er stængel. Nar endelig tilsidst — hos Cirsium arvense,
Silybum Marianum o. fl. — alle kredse af fnokstraler løsner
sig pa engang fra stengelen, sammenholdte ved en grund-
stillet ring — er her da nogen grund til ikke at betegne
denne grundstillede ring som den del af stængelen (oprindelig
den nedre væxtring), der har udviklet alle disse kredse (den
ene under den anden) af fnokstraler? Men hvordan er nu
her — ved den hindeagtige fnok — den grundstillede hinde, der
forneden forener alle de forskellige lapper (en enkelt kreds),
at opfatte? Er det bladenes felles grunddel, eller er det
måske den nedre væxtring, der har forlænget sig ud? Jeg ter
intet afgøre her. Vel er man istand til at påvise den mest
gradvise overgang fra en enkelt kreds af isolerede fnokstraler
til en i spidsen kun svagt lappet, ringformig hinde*); men
en sadan sammenstilling beviser ikke det mindste. Vi kan
fremdeles finde ikke fa exempler pa, at flere harformige
nabofnokstraler delvis kan forenes forneden (et tilfælde, der
ikke ma forvexles med hine harbundter hos Senecio 0. a.) f.
ex. hos Carlinu acaulis, men iser hos den merkelige slegt:

1) Sammenstil således følgende arter: Xeranthemum erectum Presl,, Am-
phoricarpos Neumayeri Vis.; Echinops Ritro L., Ech, sphærocephalus L.
og Ech. bannaticus Rochel (vide Reichenb.: Icones flore Germ. vol. XV.
1853).

43

' Stachelina (fruticosa L. og dubia L.") 0.s.v.); men sådanne
henvisninger beviser aldeles intet.

Først en i det enkelte gående undersøgelse af den ana-
tomiske udvikling vil bringe klarhed over dette vanskelige punkt.
Det spørgsmål, der her har rejst sig, falder væsentlig sam-
men med det gamle velbekendte spørgsmål, om kronreret er
at betragte som en bladdannelse eller axedannelse — et
spørgsmål, til hvis løsning Schleiden, Payer, Hofmejster, Sachs
o. fl. har ydet væsentlige bidrag, men som ikke destomindre
først vil kunne besvares fuldkommen tilfredsstillende, nar en
i det enkelte gående forfølgelse af den anatom. udvikling skaf-
fer alle nødvendige data tilstede (sammenlign 2det afsnit, III, 3).

Endnu skal jeg tilføje, at, mens det fer- og børste-
formige bæger hos Dipsacew og Valerianeæ væsentlig stemmer
i sim anatom. bygning med det fer- og børsteformige bæger
hos Compositæ, således er også det hindeagtige bæger, vi
undertiden finder hos Dipsaceæ, væsentlig overensstemmende
med det hindeagtige bæger hos Composite.

Men fremdeles gives der kurvblomster, hvis fnok er nul.
For de flestes vedkommende vil det sagtens være muligt også
her at konstatere tilværelsen af et bæger. Det har således
vist sig, at Centaurea Jacea, der er bleven opført i hånd-
bøgerne »pappo nullo«, i virkeligheden har et bæger, hvad
Payer (Organogenie) godtgjorde, skønt han kun iagttog blom-
stens formudvikling”); desmere grund er der til at vente, at
der ved anatomisk undersøgelse af sådanne arter »pappo nullo«
vil — idetmindste for de flestes vedkommende — kunne efter-
vises et bæger. Dog — en ting er vis: gives der en art, hos
hvilken ikke engang det første tilløb til dannelsen af et bæ-
ger findes, da existerer der heller intet bæger -— ikke engang
nideelt« ; thi — enhver ting er kun det den er.

1) Reichenbach: Icones. flore German. vol. XV tab. 79, DCCCX.
2) Jeg skylder dog at tilføje, at jeg nærer nogen tvivl om, hvorvidt Payer’s
Centaurea Jacea“ virkelig er denne art og ikke snarere en anden.

44

TIL.
Fnokkens funktion.

Jeg skal endelig påvise, hvor nøje overensstemmelse der
er mellem fnokkens forskellige function på den ene side,
fnokkens forskellige form og anatomiske bygning på den an-
den side — samt berøre andre i forbindelse hermed stående
spørgsmål.

Det kunde måske synes besynderligt, at jeg i et ellers
rent anatomisk arbejde indlader mig på undersøgelser tildels
af en biologisk natur; men jeg ser ikke rettere end, at man
alene ad den vej kan nå til en dybere forståelse af et og
samme organs forskellige anatomiske uddannelse.

1.

I kurven sidder oftest mange blomster tæt samlede, om-
givne af kurvdekket. Det første, naturen sørger for, er ved
hjælp af fnokken at frigøre den enkelte skalfrugt; men dette
kan ske på meget forskellig vis:

Cirstum arvense: Blomsterlejet er ikke synderlig ud-
videt; kurvdækket er helt omsluttende og forbliver bestandig
lukket. Skalfrugterne sidder godt gemte pa bunden af den
grube, kurvdækket danner. Hvordan slipper da skalfrugten
ud? Pa følgende meget sindrige made: Blomsterlejet er tæt
beklædt med stive, børsteformige avner, der helt omgærder
hver enkelt skalfrugt, der i spidsen bærer det sammenlukkede
flyveapparat, fnokken. Vi har tidligere set, hvorledes den
enkelte fnokstråle næsten hel og holden var bygget af celler
med meget tynde, dog tillige stive, elastiske vægge, — kun
at der i dens basis — ved den ydre side — udvikledes et
væv af korte, meget tykvæggede celler, ved hvis sammen-
trækning fnokstrålen blev, lige nede ved grunden, bøjet udad.

Idet nu således alle kredse af fnokstråler -— stive og
elastiske som de er — bøjer sig på engang skermformig udad,
vil denne skerm presse mod de tæt omgivende børster, Disse

45

er imidlertid også stive og elastiske, gor altså kraftig mod-
stand; under denne kamp mellem de to i modsat retning
virkende kræfter vil skalfrugten dels løsnes fra blomsterlejet,
dels løftes opad, indtil vinden får fat i fnokken og således
fører skalfrugten bort. Fnokken hos Cirsium arvense er da
først og fremmest et løfteapparat. Den samme funktion har
fnokken hos en mængde andre slægter i tidselgruppen, f. ex.
hos Silybum, Carduus, Cynara o. m. fl.

Leucanthemum vulgare: Blomsterlejet er udvidet til
en bred skive, hvorpa skalfrugterne sidder meget tet sammen-
pakkede. Kurvdækket er ikke omsluttende, danner kun en
ydre, kredsstillet krave. Vinden kan derfor frit stryge hen-
over skalfrugterne. Hvad kan nu tænkes mere hensigtsmæs-
sigt end netop en sådan ringformig hindekant, som fnokken
her danner, tilmed da denne »hinde« består af mer eller
mindre tykvæggede, meget elastiske celler og derfor ved sin
stivhed og elasticitet er istand til at gøre netop den pas-
sende modstand. Vinden har altså let ved at bringe disse
tæt sammenpakkede masser i uorden for derefter at kunne
hvirvle dem omkring. Blomsterlejet er nøgent; tykke, stive
børster, som vi fandt dem hos foregående, vilde ikke være
til nogen nytte her. Lignende forhold finder vi hos An-
themis, Chrysanthemum, Matricaria o. fl.; hos alle disse
er blomsterlejet enten nøgent eller kun besat med utydelige
avner.

Bidens cernua: Blomsterlejet er ikke synderlig udvi-
det; kurvdækket er bredt valseformigt, aldrig sammenlukket
i spidsen. Fnokken består kun af 2—4 stive børster. Alle
celler i en sådan børste er meget tykvæggede (undtagen kar-
bundtet), ikke elastiske; derved bliver fnokken overmåde stiv
og ubøjelig; da den nu tillige er forsynet langs randene med
hagebørster, er det klart, at en sådan fnok afgiver et ypperligt
hæfteapparat; og dette er netop hensigten; skalfrugten hager
sig ved hjælp af sin fnok fast til forbigående kreaturer og
disse udfører således for Bidens den samme tjeneste som
vinden for foregående. At blomsterlejet ikke er nøgent, hel-

46

ler ikke forsynet med stive børster, men at tvertimod avnerne
er forholdsvis lange og kraftige skæl, undrer os nu ikke, da
netop sådanne vil give bedre støtte for skalfrugterne, idet de
søger at hage sig fast. Vi forstår også, hvorfor fnokstra-
lernes antal helst ma vere ringe. Tilsvarende forhold finder
vi f. ex. hos Zinnia; dog mangler fnokken her hagetorne.
Sonchus arvensis: Blomsterlejet er kun lidt udvidet;
kurvdekket er helt omsluttende, beskyttende indtil frugtmod-
ningens tid den lange, harformige fnok. Nar endelig frugten
er moden, bøjer kurvdekket sig tilbage; derved gives der
vinden lejlighed til at tumle med skalfrugterne efter for godt
befindende. Her sættes altså skalfrugten i frihed pa en me-
get nem made; hvis fnokken her ikke havde anden funktion
end den at skaffe skalfrugten ud af kurvdekket, vilde den
så omtrent vere overflødig. Det vil forstås, at kraftige,
skælformige avner — som hos Bidens — eller børsteformige
avner — som hos Cirsiwm — ikke vilde være pa deres plads
her, ja snarere gøre skade; det kan derfor ikke undre os, at
blomsterlejet hos Sonchus såvel som hos andre kurvblomster,
hvis kurvdække og fnok viser samme forhold — enten er
nøgent eller kun beklædt med svage hårformige avner 1).

2.

Mens fnokken hos mange kurvblomster vesentlig kun har
den funktion at skulle hjælpe skalfrugterne i frihed (således
falder f. ex. skalfr. med hindeagtig fnok gerne ned i ner-

1) For kort tid siden — Januar 1872 — er der udkommet en lille af-
handling af F. Hildebrandt i Botan. Zeit.: „Ueber die Verbreitungsmittel
der Compositenfrüchte“. I denne afhandling gives flere interessante
exempler pa kurvblomsters frugtspredningsevne ; her vises f. ex., hvor-
ledes ogsa andre organer end netop fnokken — som avnerne, kronen
0.8. Vv. — kan tjene som frugtspredningsapparater. Da jeg — som ikke
behandler kurvblomsternes frugtspredningsevne i almindelighed, men kun
undersøger fnokkens betydning for denne — tager mit udgangspunkt i
det rent anatomiske, hvad H. ikke gor, vil det forstas, hvorfor mine
og H.’s bemerkninger neppe congruerer pa noget punkt (cfr. dog H. om
Bidens og Lappa).

47

heden af moderplanten) — har fnokken hos mange andre en
langt væsentligere betydning: den nemlig at skulle tjene som
frugtspredningsapparat i særlig forstand. Nar således skal-
frugten hos Bidens udstyres med en fnok, der fungerer som
hæfteapparat, forbinder naturen hermed tillige den hensigt, at
frugten derved skal få lejlighed til at kunne blive slæbt vidt
omkring. Hos adskillige kurvblomster, hvis fnok er et løtte-
apparat (Cirsium, Silybum, Carduus o. fl.), tjener den tillige
som flyveapparat (egentlig faldskerm).

Hos næsten alle kurvblomster med hårformig fnok og
enkelte med ferformig fnok er denne væsentlig kun et flyve-
apparat.

Hvad udfordres der af et godt flyveapparat?

Den modstand — tyngden —, der skal overvindes, er
dels virksom i skalfrugten (ballasten), dels i selve flyveappa-
ratet. Jo mere spinkel, let, luftig en bygning den enkelte
fnokstråle har, og jo større overflade den af samtlige fnok-
stråler dannede faldskerm frembyder i forhold til totalvægten,
desto bedre er flyveapparatet. Hvis luften altid var rolig,
vilde selvfølgelig enhver faldskerm — den være nok så hen-
sigtsmæssig bygget — synke til jorden med sin byrde; men
luften er så at sige altid i bevægelse. Selv den svageste
luftning formår at løfte et dun, — men ligeså let en for-
trinlig bygget faldskerm.

Hos Cirsium arvense er skalfrugtens flyveevne kun jævn
god, fordi flyveapparatet er bygget ligesom af altfor kraftigt
tømmer. Den luftning, der skal føre frøet bort til nogen be-
tydelig afstand fra moderplanten, må derfor være temmelig
kraftig. Det samme er tilfældet med enhver anden slægt
i tidselgruppen, hvis skalfrugt da overhoved har flyveevne;
bedst flyveevne har skalfrugterne hos Carduus; klodset og
tungt er flyveapparatet hos Silybum, hvis frugter derfor i al-
mindelighed plumper ned i kort afstand fra moderplanten.
Endnu slettere er flyveevnen hos Serratula, Onopordon, Cen-
taurea, Cnicus 0. fl. Jo slettere »flyveapparat«, jo tykkere
vægge har fnokkens celler "(undtagen karbundtets). Ved at ga

48

fra Cirsium til Cnicus kunde man sige, at fnokken har forvandlet
sig fra et apparat, der pa engang var flyveapparat og lefte-
apparat til et blot og bart lafteapparat. Også udenfor tidsel-
gruppen findes slegter, hvis faldskerm har en temmelig tung og
klodset bygning, således: Leontodon, fiypochaeris, Scorzonera,
Tragopogon og Arnica: især er cellerne i fnokken hos Tragopogon
tykveggede, faldskermen altså tung. Kortsagt: hos alle de
slægter, jeg ‘p.35 har henfort til første gruppe (A), i hvis fnok
den anatom.udvikling var sa kraftig, at der dannedes et kar-
bundt, mens der pa den anden side aldrig udvikledes flercellede,
seildannende terminal- eller lateralhar, — hos alle disse mangler
flyveevnen eller er i det højeste kun jævn god: Hos endel
af disse slegter lader naturen den enkelte fnokstrale udvikle
en mængde lange encellede har (ferformig fnok), der betyde-
lig forøger flyveevnen uden i tilsvarende grad at forøge total-
vegten. Vi finder overhoved kun en ferformig fnok hos
slegter, hvis fnok har en forholdsvis kraftig anatom. bygning
(gruppen A), derimod aldrig!) hos slægterne, jeg har henfort
til grupperne B og C, og hvis faldskerm har en langt finere
bygning; her vilde en sadan udvikling af encellede har vere
unødvendig, som vi strax skal se. Treffer vi en kurvblomst
med ferformet fnok, kan vi derfor sikkert slutte: den ana-
tom. udvikling i denne fnok er kraftig, navnlig er her udviklet
karbundt. At vi på den anden side ikke finder en ferformig
fnok hos de slægter i gruppen A, hvis fnok kun er et hæfte-
eller løfteapparat, er en selvfølge; mens således de encellede
hår hos Cirsiwm er lange, er de betydelig kortere hos Sily-
bum, endnu mere reducerede hos Serratula (»hårformig, ru
fnok«) 0. s. v.

Men flyveapparatet kan ligesom forbedres i konstruc-
tionen. Dette bliver os klart ved at sammenstille sleg-
terne Leontodon, Picris, Hieracium, Sonchus 0.8. Vv. 0.8. v.
ned til Cineraria, Vil vi f. ex. sammenligne flyveapparatet

1) Undtag alene Picris, der — som foran nævnt — danner overgang fra
A til B (pg. 34).

49

hos Sonchus med flyveap. hos Tragopogon, da finder vi, af
fnokstralen hos Sonchus er langt mere let og spinkel i sin
bygning, mens der samtidig er udviklet dels vinger og dels
hine kraftige, flercellede, ved topcelle udviklede terminal
og lateralhar; her settes ligesom alle sejl til — bade klyver
og topsejl; skalfrugten svæver derfor let hen gennem luften.
Men jo længer vi stiger ned i rækken (grupperne B og C),
nærmende os Cineraria, jo bedre finder vi flyveapparatet kon-
strueret, ja tilsidst er bægerbladet kun at betragte som et
uhyre mangefliget sejl. Kort sagt: bægerbladet hos Cineraria
går så fuldstændig op i sin funktion, som det overhoved er
tænkeligt; selv den svageste luftbølge formår at hæve en
sådan faldskerm.

Det er en selvfølge, at i ethvert godt flyveap. er alle cel-
ler tyndvæggede og luftfyldte; endvidere er det klart, at en-
hver fnok, der skal tjene som flyveap. i ordets særlige for-
stand, må beskyttes, indtil den tid kommer, da der er brug
for den; derfor finder vi hos alle slægter med en sådan fnok,
at kurvdækket er omsluttende, idetmindste til frugtmodnin-
gens tid.

De
Ved at følge den hele række af fnokformer — fra Cir-
sium arvense ned til Cineraria — vil man ved at betragte

sagen rent anatomisk modtage to indtryk: a) begeret hos
kurvblomsterne synes iferd med at svinde bort, fremdeles
b) hvis en sådan reduction fortsættes yderligere i de slægter,
som den dag idag er forsynede med beger, vil dette forst
forsvinde hos slægter som Cineraria, Lactuca 0.s.v., hvor
jo begerbladets endophyl enten er helt eller dog tildels
undertrykt, mens alene dermatogenet har faet en kraf-
tig uddannelse, — sidst derimod hos slegter som Cnicus,
Centaurea, Leucanthemum 0.s.v., hvor endophyllet er kraf-
tigere udviklet, mens hardan. kun spiller en ubetydelig eller
slet ingen rolle. Men dette er en tankeforblendelse! Jo

fortrinligere flyveapparat — jo større betydning har bægeret
Botanisk tidsskrift. Anden række. II. 4

50

for slægten! netop for Cineraria, Lactuca o. a. har bægeret
den største betydning og kunde mindst undværes. Derimod
slægter som Centaurea og Lappa? — her er bægeret igrun-
den meget overflødigt; hos Lappa f. ex. spiller det aldeles
ingen rolle hverken i den ene eller anden henseende; det
løsner sig endogså fra frugten, før denne endnu er tjenlig til
at forlade kurvdækket, som, udstyret med hagekrummede spid-
ser, på en måde har overtaget fnokkens funktion som frugt-
spreder. Netop i sådanne slægter, hvor fnokken har mindst
betydning, vilde — hypothesens rigtighed forudsat — bægeret
først forsvinde. Der kan gives sætningen et mere præcist ud-
tryk således: Jo bedre frugtspreder, jo længere fra at for-
svinde; jo slettere frugtspreder, jo nærmere ved at forsvinde.
En kraftig støtte for denne anskuelse finder jeg i føl-
gende: Intetsteds findes overgange fra fnokformen hos Cine-
raria, Lactuca 0. s. v. til en fnok, der er — nul; derimod
finder vi — endog i samme slægt — talrige overgange fra
den børsteformige fnok — f. ex. hos Lappa og Centaurea — til
en fnok = nul. Jeg skal som exempel fremføre slægten Cen-
taurea, der indeholder et meget stort artsantal og derfor
særlig egner sig til en sådan betragtning. Vi finder i denne
slægt endnu en ret kraftig børsteformig ru fnok f. ex. hos
Centaurea cuspidata Vis., C. cinerea Lam. og C. Scabiosa L.;
noget sb er fnokken f. ex. hos C. alpina L., C. pullata
L. og C. Cyanus L.; — endnu svagere f. ex, hos C. Phrygia
L. og c. montana L.; — som en tandet rand er fnokken f.
ex. hos C. pectinata L., ©. alba L. og C. punctata Vis.;
næsten aldeles manglende — »pappo nullo« i handbogerne —
er fnokken f.ex. hos C. amara L. og C. dracunculifolia Duf.
Men mange flere ee ai og gradationer, end jeg her har
nævnt, kan anføres — (Reichenbach: Icones Flor. Germ.) —
og alt dette i en og samme slegt! — for kunde vi ikke
finde overgange ved at søge mellem alle bekendte slægter.
Det vil da vel hermed vere godtgjort, at den rekke af
reductionstilstande, jeg har påvist ved at ga fra Cirsium arv.
til Cineraria, ikke kan vise den vej, ad hvilken begeret for-

51

svinder (hypothesens rigtighed forudsat). Fra et biologisk
synspunkt set har fnokken netop hos slegten Cineraria naet
sin hejeste fuldkommenhed.

4.

Det ligger udenfor denne afhandlings plan at give andet
eller mere end netop det, der er nødvendigt til at sætte fnok-
kens forskellige anatomiske bygning og udvikling i det rette
lys. Jeg skal derfor heller ikke her indlade mig nejere pa
at vise, hvor stor (og dog forskellig) betydning fnokken kan
have for arten eller slegten i tilverelseskampen (sammenstil
f. ex. Cirsium, Silybum, Tussilago, Cineraria).

Ligesa lidt kan jeg her indlade mig pa at vise, hvor-
ledes fnokkens udvikling ofte star i ner forbindelse med ar-
tens eller slegtens locale forekomst (saledes findes f. ex.
kurvblomster med hindeagtig fnok nesten altid pa abne steder,
pa græsmarker, ved vejkanter osv.).

Endelig burde jeg heller ikke indlade mig på at vise,
hvilken betydning fnokkens bygning og udvikling kan og må
have for slægt-grupperingen indenfor kurvblomsternes
familie. Dog skal jeg her, at den pg. 33—35 givne oversigt
over den forskellige udvikling af fnokken hos de forskellige
slægter ikke skal blive misforstået, bemærke følgende:

I almindelighed — undtagelser gives selvfølgelig — kan
det siges, at, når vi hos en kurvblomst kender fnokken
— undertiden endog blot et enkelt forhold ved fnokken —,
kan. vi deraf slutte os til blomsterlejets, kurvdækkets og
avnernes forhold. Fnokken er så at sige nøglen til forståelsen
af kurvblomsterne.

For at tage et exempel: Hvis vi hos en kurvblomst blot
kender det ene forhold ved fnokken, at hver fnokstrale berer
1 — flere kraftige hardannelser (exemp. Sonchus), kan vi om
samme plante i almindelighed ogsa slutte folgende: a) i fnok-
ken er endophyllets udvikling svag; — intet karbundet; alle
celler tyndvæggede; b) blomsterlejet er ikke synderlig ud-
videt; c) avnerne er svage, harformige eller nul; d) kurv-

» gr

52

dekket er helt omsluttende, maske endogsa lukket i spidsen;
e) ved frugtmodningen bejer kurvdekkets blade sig tilbage.

Det er da ikke at undres over, at, hvis vi indenfor hver
hovedgruppe i familien (Astersgruppen, Salatgruppen, Tidsel-
gruppen og Malurtgruppen; — Labiatifloræ lader jeg ude af
betragtning) ordner slegterne alene efter fnokkens anatomi-
ske bygning, vil en sadan gruppering give et billede, der er
merkverdig ligt den gruppering, man vesentlig ad anden
vej er nået til. Dette taler stærkt for at tildele fnokken en
stor betydning i den nævnte henseende også i tvivlsomme
tilfælde.

Jeg forsøger en sådan gruppering, baseret alene på fnok-
kens anatomiske bygning:

Det viser sig da, at slægterne i hver hovedgruppe ordner
sig i rækker (just ikke altid i lige linier), der ligesom ud-
stråler fra et centrum; det viser sig fremdeles, at alle fire
hovedgrupper er væsentlig ens konstruerede.

At bestemme centrums beliggenhed aldeles nøjagtig er
os temmelig ligegyldigt, blot det bestemmes tilnærmelsesvis ;
dette kan let ske ved betragtning af det, jeg i det foregående
har udviklet. Her viser sig nemlig følgende udstrålingsrækker:
1ste række: Fnokkens flyveevne tiltager gradvis (fnk. fer-
formig-harformig-grenet); 2den række: flyveevnen aftager
(fnk. bersteformig — nul); 3die rekke: fnokken bliver et
vingeapparat, hvis betydning aftager (fnk. hindeagtig — nul).
Med efterfolgende oversigt bedes sammenholdt den oversigt,
jeg har givet pg. 33—35.

Salatgruppen. Nermest ved centrum star pa den ene
side: Tragopogon, Hypocheris, Scorzonera og Leontodon,
hvis ferformige fnok omtrent star pa et og samme anatomi-
ske udviklingstrin. Herfra udstråler næsten i lige linie —
idet flyveevnen gradvis tiltager — følgende slægter i den an-
givne orden: Picris -- Hieracium, Crepis — Sonchus —
Lactuca og Taraxacum.

Pa den anden side centrum finder vi følgende lille række
(fnk. hindeagtig — nul): Cichoriwm og Lampsana.

53

Astersgruppen. Nærmest centrum star pa den ene side
slegten Arnica, hvis (harformige) fnok omtrent star pa samme
anatomiske udviklingstrin som f. ex. fnokken hos Leontodon
i foregående gruppe. Fra Arnica udstråler næsten i en og

samme linie — flyveevnen jevnt i tiltagende — folgende
slægter i den angivne Orden: Inula, Solidago — Erigeron,
Aster — Senecio, Cineraria. Omtrent udstralende fra samme

punkt i nærheden af centrum finder vi følgende lille række
(fnokken borsteformig, et hefteapparat): Zinnia, Spilanthes.
Endelig nærmest pa den anden side af centrum star slægten
Tagetes; herfra udstråler følgende række (fnokken hinde-
agtig — nul): Chrysanthemum, Pyrethrum, Matricaria, An-
themis, Achillea og Bellis. Calendula slutter sig sandsyn-
ligvis nermest til de kurvblomster i denne gruppe, der har
en bersteformig fnok.

Malurtgruppen. Nermest centrum star pa den ene
side: Eupatorium (med harformig fnok); herfra udstråler —idet
flyveevnen tiltager — folgende rekke: Tussilago, Petasites —
Gnaphalium og Antennaria. Jeg ma dog bemerke, at Eupa-
torium star et godt stykke fra centrum, da dens fnok om-
trent star pa samme anatomiske udviklingstrin som Solidago
iforegaende gruppe. Det er derfor inteti under, at Bidens, hvis
fnok har en kraftig anatomisk uddannelse, star saa langt borte.

Pa den tredie side centrum dannes en lille rekke (fnok-
ken hindeagtig — nul) af følgende slægter: Tanacetum, Co-
tula og Artemisia.

Tidselgruppen. Nærmest centrum star pa den ene
side: Silybum, Carlina og Cirsium med ferformig fnok; herfra
udstråler en meget lille række, idet flyveevnen tiltager: Car-
duus. Omtrent fra samme punkt som rækken Silybum —
Carduus udstraler en ny rekke (fnokkens flyveevne aftager;
fnokken bersteformig — nul), hvis slægter følger omtrent i
den angivne orden: Onopordon, Serratula, Cnicus, Centaurea,
Lappa. Endelig findes der endnu en tredie række (fnokken
bliver hindeagtig), dannet af Xeranthemum og Echinops; dog
er disse to slægter langt fjernede fra hinanden.

coe

Sluttelig skal jeg erindre om, at der indenfor hver slægt
ofte er nogen forskel mellem de forskellige arters fnok; frem-
deles, at der ikke sjeldent er endel forskel mellem fnokken
i de forskellige blomster af samme kurv; endelig, at der
ganske almindelig er nogen forskel mellem de forskellige
fnokstråler i samme blomst (jeg taler alene om den anatom.
udvikling!), forhold som jeg dog ikke skal indlade mig vi-
dere på her.

Selvfølgelig er de rækker, jeg har fremstillet, ikke just
at opfatte som rette linier; at påvise, hvorledes slægterne
grupperer sig indenfor hver enkelt række, er jeg imidlertid
ikke istand til efter det ringe materiale, jeg har gennemgået.

ANDET AFSNIT.

Det er nødvendigt til fuld forståelse af det foregående,
at jeg søger at påvise, hvilket forhold der er mellem udvik-
lingen af Compositeernes bæger på den ene side, den almin-
delige udvikling af phanerogamernes blad og trichom på den
anden. side. Endvidere var det ønskeligt, om hint bægers ud-
vikling blev stillet i forhold til den udviklingstanke, der som
udviklingsenhed forbinder samtlige planteorganismer, de la-
veste med de højeste, — om en sådan enhed da ellers findes!

Her møder os imidlertid nogle hindringer, navnlig føl-
gende: a) bægerbladet hos kurvblomsterne er det eneste pha-
nerogamblad, hvis udvikling er givet nogenlunde fuldstændig ;
en sammenstilling kan da ikke komme istand, baseret på de
undersøgelser, der den dag idag foreligger; b) udviklingsen-
heden er så lidt erkendt, at det endog efter de nyere under-
søgelser synes, som om der mellem phanerogamer og kryp-
togamer var en skarp morfologisk grænse, bestemt derved,
at kryptogamernes organer udvikles ved | topcelle, mens
dette ikke kan være tilfældet hos phanerogamerne (undtag
trichomer!).

ee

‘

55

Jeg skal i det følgende forsøge at fjerne noget af det
mørke, der hindrer det frie overblik.

Læseren vil snart se, at de specialundersugelser, der i
det følgende gives, er mer eller mindre ufuldstændige; frem-
deles, at texten kun oplyses ved nogle fa skematiske figurer.
Det er nemlig min hensigt — ikke just at ophobe en slump
specialundersogelser, men mere — at give en pa en rekke
exempler støttet sammenhængende tankeudvikling. Endvidere
er det væsentlige i det af mig udviklede noget almindeligt,
der ikke er knyttet netop til de faa exempler, jeg her frem-
drager, men kan forfølges — uden synderlig vanskelighed —
sandsynligvis hos en hvilkensomhelst phanerogam, der blot
viser en nogenlunde jævn overgang fra bladformation til blad-
formation. Endelig håber jeg senere at få leilighed til at
behandle de fremdragne vigtige spørgsmål mere udførlig en-
keltvis, hvorfor jeg betragter dette lille arbejde kun som et
indledningsarbejde.

I. Topceller og randceller af forskellige grader.

Jeg har ved mine undersøgelser — dels dem, der alle-
rede er fremstillede, dels dem, jeg nedenfor skal give beret-
ning om — iagttaget topceller og randceller af forskellig
form og med forskjellig udviklingsmåde. Jeg betegner disse
forskellige topcelle- og randcelle - former ved tilføjelser af
»grad«, en nomenclatur, hvis hensigtsmæssighed senere vil
blive indlysende.

Topeeller:

a) Topcelle af forste grad: formen mer eller mindre
cylindrisk; den nedre grundflade er plan, den øvre stærkt
udhvælvet; topcellen udvider sig kun i 1 retning, nemlig
lodret pa nedre grundflade; da hver ny celleveg er
lodret pa vextretningen, vil topcellen kun afskære seg-
menter i 1 retning 9: ved cellevegge, tilnærmelsesvis
paralelle med nedre grundflade. Ved topcellens virk-

56

somhed dannes en cellestreng, bestaende af 1 eneste

cellerekke.

b) Topcelle af 2den grad: formen: en omvendt pyra-
mide, der dog kun begrænses af to convexe sideflader; den
opadvendte grundflade er mer eller mindre udhvelvet. Ud-
videlsen sker skrat opadgaende vexelvis til 2 sider; da
nu hver ny cellevæg er lodret pa den forudgående ud-
videlsesretning, vil også de pa hinanden følgende celle-
vegge stilles skrat, vexelvis til to sider; to pa hinanden
følgende vægge convergerer; tredie veg er tilnermel-
sesvis paralel med første, fjerde med anden osv. Ved
topcellens virksomhed dannes en cellestreng, bestaende
af to cellerækker.

Topcelle af 3die grad: formen: en omvendt 3-sidig
pyramide; udvidelsen sker skrat opadgäende vexelvis
til 5 sider; bortset fra disse og de deraf felgende for-
skelligheder analog med foregående, Ved topcellens virk-
somhed dannes en cellestreng, bestaende af 3 celle-
rekker.

Topcelle af 4de grad: formen: en omvendt 4—n-sidig
pyramide; udvidelsen sker skrat opadgaende vexelvis til
4—n sider; bortset fra disse og de deraf følgende for-
skelligheder analog med foregaende. Ved topcellens virk-
somhed dannes en cellestræng, bestående af 4—n celle-
rækker.

Ved enhver af de foregående former af topceller dannes
en solid cellestræng, idet to på hinanden følgende cellevægge
enten er indbyrdes paralelle (topc. af Iste grad) eller con-
vergerer (topc. af 2den, 3die og 4de grad, der alle viser et
lengdesnit af form som en trekant); dette er derimod ikke
tilfældet med:

e) Topcelle af 5te grad: formen: en omvendt 4—n sidig
pyramide, hvis nedadvendte spids er afstumpet ved et
horizontalt plan (derfor har et lengdesnit form som et
trapez). Udvidelsen sker vexelvis til 4—n sider og har
en tilnærmelsesvis horizontal retning, hvorfor også de

=

d

——

57

ny vægge (der stilles lodret på udvidelsesretningen) bliver
tilnærmelsesvis verticale, aldrig convergerende. Hvis ud-
videlsesretningen var fuldstændig horizontal, vilde de ny
vægge stilles fuldstændig verticalt, hvilket dog aldrig
finder sted, idet to på hinanden følgende vægge — skønt
ikke convergerende — altid bøjer noget sammen for-
neden. Ved topcellens virksomhed dannes et hult cel-
lelegeme, en kappe (kugleflade), dannet af 4—n celle-
rækker i 1 cellelag.

k Randceller:

Til de 5 former af topceller svarer tre former af rand-

celler. Ved randvæxten udvikles en hel række randceller i
fælledsskab; enhver randcelle kan derfor selvfølgelig kun ud-
vide sig højst til to forskellige sider.

a) Randcelle af 1ste grad: Udvidelsen sker kun il

b

C

—,

—

retning, der tilnærmelsesvis er lodret pa tangenten til
det punkt i periferien, hvor randcellen er stillet; da hver
ny cellevæg er lodret pa den forudgående udvidelses ret-
ning, afskæres der kun segmenter i 1 retning, nemlig
bagtil; to pa hinanden folgende vegge er paralelle. Ved
en række randceller af Iste grad dannes en solid celle-
flade, dannet af 1 eneste cellelag. (Tversnit fig. 43t1—
Adte— 473).

Randcelle af 2den grad: Udvidelsen sker skrat ud-
adgaende, vexelvis til 2 sider; derfor afskæres også seg-
menter vexelvis til 2 sider; to pa hinanden følgende cel-
levegge convergerer. Ved ‘en hel rekke randceller af
2den grad dannes en solid celleflade, bestaende af 2
cellelag. (Tversnit figur 44t1—46t-—48ts).

Randcelle af 3die grad: Udvidelsen skex vexelvis
til 2 sider, men i tilnærmelsesvis horizontal retning 0:
denne falder tilnærmelsesvis sammen med tangenten til
det punkt i periferien, hvor randcellen er stillet. Rand-
cellen afskærer segmenter vexelvis til 2 sider ved vægge,

der ikke convergerer, men altid er bøjede noget sammen

58

forinden. Ved den hele række randceller af 3die grad

dannes en hul celleflade (cylinderflade), en kappe, dan-

net af 1 cellelag. (Tversnit figur. 45t1 — 46t1 — 47ti —
48tı og te).

De forskellige former af topceller og randceller, hvis
forhold jeg her kort har skizzeret, er ikke blot alle dem, jeg
har stødt pa, men overhoved alle de former af topceller
og randceller, der forekommer i hele planteriget"). Hvor
forskellige de end er, et er dog felies for dem alle: cel-
ledelingsmaden bestemmes ved udvidelsesretningen, overens-
stemmende med, hvad Hofmeister allerede har udtalt (Hand-
buch).

Ved topcellen af Iste—4de grad dannes et solidt celle-
legeme; derimod ved topc. af 5te grad en kappe (kugle-
flade); denne kræver altså en supplerende indre topcelle,
der forøvrig kan være af hvilkensomhelst grad. Ligeså vil
en række randceller af 3die grad kræye en indre, supple-
rende række randceller, der ligeledes kan være af hvilken-
somhelst grad. (Exempler fig. 43—48).

II. Fragmenter af nogle phanerogamblades anatomiske
udvikling.

1.

For senere let at kunne fa et samlet overblik, skal jeg
begynde med at sammendrage til fa setninger de vigtigste af
de resultater, undersøgelsen af kurvblomsternes bæger
har givet os. |

1. Hos kurvblomsterne udvikles almindelig det harformige
bægerblad fra begyndelsen af apicalt ved 2 topceller, en
vdre og en indre; 1 sjeldnere tilfælde (Cineraria) ud-
vikles bægerbladet fra begyndelsen af kun ved 1 topcelle.

1) Jeg betragter topcelleformen i de højere kryptogamers redder som en
variationsform.

59

. Indre topcelle, der er en topcelle af 1ste grad, danner
begerbladets plerom. Ydre topcelle, der er en topcelle
af dte grad, danner bægerbladets dermatogen.

. I de kraftigere fnokformer vil det af det apicale vext-
punkt udskilte vev udvikle sig lateralt; dette sker ved
en regelmessig randlinie, dannet af a) en indre rekke
randceller af 1ste grad (plerom) og b) en ydre række
randceller af 3die grad (dermatogen),

. I de kraftigere fnokformer uddannes pleromet ved inter-
caler vext (dels tangentiale, dels radiale delinger) til
a) 1 karbundt og 2) et omgivende grundvev. I de
svagere fnokformer udebliver pleromets secundere de-
linger fuldstendig.

. Den forskel, der er mellem et bægerblad, udviklet ved
1 eneste topcelle, og et begerblad, udviklet ved en ydre
og en indre topcelle, udjevnes ved den mest gradvise
overgang; disse overgange kommer istand pa folgende
made: indre topcelle standser i væxten for ydre top-
celle, der fortsætter væxten selvstændig; denne reduction
af begerbladets endophyl (plerom) tiltager gradvis gen-
nem forskellige slegter lige ned til Cineraria, hvor en-
dophyllet (og altså tillige indre topcelle) fuldstændig e
forsvundet.

. Idet indre topcelle standser i vexten før ydre topcelle,
går denne over fra dte grad til 4de grad; men samme
indre topcelle kan endnu under den videre væxt slå
over til 3die, derpå til 2den, ja undertiden tilsidst til
[ste grad. Samme topcelle kan altså gennemløbe i
streng folgeorden alle de mulige topcellegrader, eller
med andre ord: samme blads vextpunkt (oprindelig dan-
net af en indre topcelle af 1ste grad og en ydre top-
celle af 5te grad) kan efterhanden antage 5 forskellige
udviklingsformer, gående over fra højere til lavere form.
Ganske pa samme made kan randlinien ga over fra
højere til lavere udviklingsform, en overgang der be-

60

stemmes derved, at pleromets randcelle standser tidlig
i væxten, mens dermatogenets randcelle slår over fra
højere til lavere grad.

2.

Løvbladet hos Rumex Acetosa. Hvad jeg kan op-
lyse om dette blads anatomiske udvikling er følgende"):

Topvext: Længdesnit gennem væxtspidsen af meget
unge blade, der endnu voxer i spidsen, længdesnit, der til-
lige føres gennem stængelens centrale axe, viser os bladets
væxtspidse dannet af en indre plerommasse, omsluttet af 2
kapper (dermatogen og 1 periblem); pleromet løber foroven
ud i en kort cellerekke. Hvorvidt nu hvert af disse væxt-
spidsens 3 elementer udvikles ved sin topcelle kan jeg intet
oplyse om; ja jeg har ikke engang vidst at kontrollere nøj-
agtig, hvorvidt et vist snit er ført nøjagtig gennem midten
eller ej, eftersom dels væxtspidsen er temmelig bred, dels
flere paralelle længdesnit giver væsentlig det samme billede.
Kun én ting lades vi ikke i tvivl om ved at betragte de nye
cellevægges stilling og hele optræden, nemlig, at bladet vir-
kelig har spidsevæxt. Det af bladets væxtpunkt udskilte
væv — navnlig pleromet — formerer sig livlig ved inter-
calær væxt. Dermatogenets kappe deler sig vedblivende alene
ved radiale delinger 9: danner vedblivende 1 eneste cel-
lelag. Periblemets kappe deler sig en lang tid ligesom der-
matogenet alene ved radiale delinger; først et betydeligt stykke
fra væxtpunktet optræder —- meget sparsomt — de første
tangentiale delinger i periblemet og det ingenlunde i hele
omkredsen, men foreløbig alene umiddelbart under bladets
kraftige midtnerve- (tversnit)! I pleromet derimod optræder
såvel radiale som tangentiale delinger meget nær ved væxt-
punktet; et stykke nedenfor begynder den første karbundt-
dannelse (procambinm). Den kraftige udvikling, bladets me-
diane parti opnår, skyldes næsten udelukkende pleromets væxt.

!) Hvad bladets formudvikling angår henvises til Eichlers nøjagtige frem-
stilling.

61

Randvext: Bladets mediane parti antager efterhånden
en sådan form, at den (i største delen af sin udstrækning)
viser et tversnit, begrænset af to convexe linier — en svag
convex: bugsiden, en sterk convex: rygsiden —; de to con-
vexe flader stoder sammen i to sidekanter. Langs hver af
disse udvikles en bremme, der efterhanden tiltager i bredde
og ruller sig tilbage som en pergamentrulle; disse to brem-
mer danner hver sin halvdel af bladpladen. De celledelinger,
hvorved bladpladen kommer istand, kan forfølges med største
lethed, idet man er istand til af ethvert blad at tage sa
mange og gode tversnit, man vil, og ethvert tversnit, taget
pa en hvilketsomhelst højde og pa et hvilketsomhelst udvik-
lingsstadium, altid viser os det samme billede; nemlig det, jeg
har fremstillet i den skematiske figur 47 (naturen giver bil-
ledet med samme skarphed'}. Såvel dermatogenet som pe-
riblemet og pleromet tager del i randvexten; pleromet ud-
vikles ved 1 eneste række randceller af {ste grad (ts); pe-
riblemet og dermatogenet udvikles hver ved 1 eneste rekke
randceller af 3die grad (te og ti). Ved at tage tilstrækkelig
tynde snit vil man aldrig vere i tvivl om, hvilken celle i
dermatogenet, der er randcellen, samt om, pa hvilken made
den udvikler sig (afskærende segmenter (til højre og venstre
ved ikke convergerende vegge); hvad pleromet og periblemet
angar, er ingen fejltagelse mulig.

Intercalær vært: Vi skal nu følge de 3 forskellige
vævsystemers videre udvikling ved intercalær væxt, som den
viser sig ved tversnit:

Pleromet: dette, der blev udskilt af randlinien som 1
cellelag (fig. 47 r), deler sig snart i 2 cellelag, idet hver

1) Hvad samtlige de i det følgende anvendte skematiske figurer angår, ma
jeg udtrykkelig bemærke, at det blot har været mig magtpåliggende at
fremstille udviklingsgangen tydelig, at jeg derfor ikke har taget det så nøje
med cellernes antal, ligesom jeg ganske har udeladt secundære delinger ;
da disse i regelen først optræder i nogen afstand fra den voxende rand-
linie, vil de skematiske figurer, hvortil der henvises, som oftest være
eudog påfaldende naturtro,

62

segmentcelle deler sig ved en cellevæg, paralel med bladfladen;
denne klevning af cellelaget i to begynder indenfra og gar
udefter 9: følger randvextens retning; sålænge randvexten
ikke er afsluttet, er der altid i nerheden af randlinien en
rekke segmentceller, der endnu er udelte. Pleromet udvikler
ved fortsat vext karbundtsystemet og bladpladens mediane
grundvev. Hvert større karbundt udvikles ved livlige tan-
gentiale og radiale delinger af to hosliggende celler; men
da disse er dottreceller af en og samme segmentcelle, kan
man altsa fore selv de store karbundters udvikling tilbage
til 1 eneste celle; hver af de to celler vil foruden elementer
af karbundtet endnu udvikle nogle fa grundvevsceller pa den
side, der støder umiddelbart op til periblemet. Mindre kar-
bundter kan udvikles af 1 af sadanne to hosliggende celler
og da altid af den, der vender mod bladets overside. Rek-
kefolgen i udviklingen af de større karbundter gar oprindelig
indenfra udad; dog vil der efterhanden indskydes nye (mindre)
karbundter mellem de ældre. De pleromceller, der ligger imel-
lem karbundterne, udvikler ved langsomme, såvel tangentiale

som radiale delinger, bladets mediane, senere biadgrontfo- |

rende grundvæv.

Ved denne intercalære vext, der tager sin begyndelse,
lenge fer randlinien opherer med sin virksomhed, og ved-
bliver en tid efter, har altsa pleromet udvidet sig betydelig
såvel i tangential som i radial retning.

Periblemet, der udvikledes af randlinien som en cel-
lekappe (fig. 47 q), bestående af 1 cellelag, uvider sig meget
lenge alene i en retning, der er paralel med bladfladen, og
deler sig overensstemmende hermed alene radialt. Forst
længe efter at randvæxten er afsluttet, efter at pleromet
næsten har fuldendt dannelsen af sit karbundtsystem, og en-
delig efter at periblemcellerne har udviklet bladgrønt, — først
da udvider bladpladens periblem sig pludselig i radial ret-
ning (9: lodret på bladfladen) og deler sig i overensstem-
melse hermed tangentialt. Denne celleudvidelse, ledsaget af
tangentiale delinger, er især livlig i det øvre periblem, hvor

63

hver celle deler sig regelmæssig i 2—4 lodret over hinanden
stillede celler (palisadevev); mindre kraftig og kun ledsaget
af fa celledelinger er den radiale udvidelse af cellerne i det
nedre periblem (der senere danner det nedre, bladgrontfo-
rende grundvev). Denne periblemets ‘sildige radiale vext
sker nogenlunde samtidig i hele bladfladen, dog ikke ganske
regelmæssig; således er f. ex. de ydre partier af bladfladen
altid noget bagefter. (Dermatogenet og pleromet tager ingen
del i denne radialvæxt).

Dermatogenet, der som periblemet udskiltes af rand-
linien som en cellekappe (fig. 47 p), udvider sig fra forst til
sidst alene tangentialt og deler sig overensstemmende her-
med alene radialt.

Efter at pleromets og periblemets væxt ved celledeling
er afsluttet, vil det hele blad endnu udvide sig betydelig.
Denne sidste væxt er i begyndelsen ledsaget af meget liv-
lige celledelinger i dermatogenet (på denne tid udvikles spal-
teåbningerne), hvis celler vedblivende slutter sammen uden
intercellularrum; derimod vil cellerne i periblem og plerom
alene udvide sig uden at dele sig; da imidlertid celleudvi-
delsen — navnlig i det nedre og mediane grundvæv — ikke
holder skridt med det hele blads udvidelse, vil cellevæggene
her rives fra hinanden, således at der mellem cellerne dannes
store luftgange.

Ved min foregående skildring har jeg udelukkende holdt
mig til tversnit. Langdesnit har ikke givet nye oplysninger ;
derimod vil en betragtning af overhudscellernes anordning på
bladets forskellige udviklingsstadier endnu opklare noget. Så-
længe randlinien endnu er i virksomhed, iagttager man, hvor-
ledes celledeling ved verticale vægge foregår fortrinsvis netop i
randen (sammenlign nedenfor: Taxus fig. 42), dog også, men
mere tilfældig og uregelmæssig, længere inde i bladfladen.
Under randvæxten strækker det hele blad sig betydelig i
vertical retning, hvorfor ikke blot den af randlinien udskilte
segmentcelle, men endog selve randcellerne deler sig ved
horizontale vægge, Denne regelmæssighed forsvinder dog

64

senere, idet nemlig dermatogencellerne pa bladets sidste ud-

viklingsstadium deler sig meget uregelmessig.

Jeg sammenfatter kort resultaterne af undersøgelsen :

1. Bladpladen udvikles ved en randlinie, bestående af 3
elementer: a) en inderste række randceller af 1ste grad
(plerom), b) en mellemste række randceller af 3die
grad (periblem) og c) en yderste rekke randceller af
ödie grad (dermatogen).

2. I bladpladens intercalære vext kan adskilles 3 stadier:
lste stadium: Pleromet udvider sig såvel tangentialt
som radialt og deler sig i overensstemmelse hermed sa-
vel radialt som tangentialt (udviklende karbundtsyste-
met). Periblemet og dermatogenet udvider sig alene
tangentialt og deler sig alene radialt.
2det stadium: Periblemet (navnlig den ovre del) ud-
vider sig temmelig pludselig i hele bladpladen radialt og
deler sig i overensstemmelse hermed gentagne gange tan-
gentialt. I denne pludselige radiale vext tager pleromet
og dermatogenet ingen del.
adie stadium: Bladets samtlige vevsystemer udvider
sig alsidig, dog navnlig tangentialt; denne celleudvidelse
er (dog kun i begyndelsen) ledsaget af livlige cellede-
linger 1 dermatogenet; derimod vil periblemet og plero-
met ikke dele sig, blot udvide sig; denne celleudvidelse
holder ikke skridt med dermatogenets veext.

3. Den ferdig dannede bladplade bestar da af a) en om-
sluttende overhud, hvis cellevegge ikke forer intercellu-
larum, og hvis celler mangler bladgrent, b) et øvre grund-
væv (palisadevev), hvis celler er ordnede i søjler, ad-
skilte ved mindre intercellulargange; i hver søjle findes
2—4 bladgrontforende celler, c) et nedre grundvæv, hvis
uregelmæssig ordnede, bladgrøntførende celler er adskilte
ved store luftgange, d) et karbundtsystem, c) et me-
diant grundvæv, der har ganske samme bygning som det
nedre grundvæv.

Jeg bemærker udtrykkelig, at jeg her kun har givet ud-

65

viklingen i sine hovedtræk, at jeg derfor har forbigået ad-
skilligt, der ellers kunde vere at bemerke angaende vevsy-
stemernes overgang til hvilevev (Dauergewebe).

Hvad forholdet mellem bladets topvæxt og randvæxt
angar, forekommer det mig sandsynligt, at bladet, efter at det
topstillede vextpunkt har ophørt med at vere i virksomhed,
endnu en tid udvikler sig langs hele omkredsen (selv i spidsen)
ved en randlinie.

Endelig skal jeg tilføje nogle bemærkninger om udviklingen
af bladskeden. Forskellige længdesnit gjennem den sig ud-
viklende skede viser, at denne udvikles ved en randlinie,
dannet af 2 elementer a) en ydre række randceller, der danner
skedens overhud, og en indre række randceller der danner
skedens plerom med dets vel udviklede karbundtsystem. Et peri-
blem mangler her. Jeg skal ikke indlade mig på at omtale nær-
mere de uregelmæssigheder, der kan finde sted i denne rand-
væxt, hvorledes enkelte punkter kan ile forud i udviklingen osv.

De udviklingsforhold, jeg her har skildret, vedrørende
løvbladets topvæxt, randvæxt og intercalærvæxt hos Rumex
Acetosa, genfindes i et og alt tilsvarende i løvbladene hos
Rumex Acetosella, domesticus, alpinus og maximus, fremdeles
hos Polygonum Bistorta og alpinum; endvidere på det nær-
meste overensstemmende dermed er udviklingen af lovbladet
hos Blitum Bonus Henricus, Hablitzia tamnoides og andre
Chenopodiaceer (se nedenfor). Men den givne skildring finder
endnu videre anvendelse, idet — med en ringe forandring —
udviklingsgangen er væsentlig den samme 1 lovbladene sand-
synligvis hos de fleste phanerogamer; specielt skal jeg nævne:
Cirsium arvense og palustre, Silybum Marianum, Carduus
crispus, Hieracium Pilosella og Auricula, Cineraria palustris,
Viola oderata, Vitis vinifera, Lamium purpureum, Helian-
themum vulgare, Vinca minor, Cynoglossum officinale, Litho-
spermum latifolium, Myosotis alpestris. Idet jeg siger, at ud-
viklingsgangen er den samme, mener jeg hermed, at der er
lighed i følgende: a) Bladets apicale vextpunkt dannes af 3

Botanisk tidsskrift. Anden række. II. 5

66

elementer, plerom, omsluttet af to kapper (dermatogen og
periblem), hver dannet af 1 cellelag; b) det af det apicale
væxtpunkt (enten dette nu er af 1ste, 2den eller højere orden)
udskilte vev udvikles lateralt ved en randlinie, bestaende af
de samme 3 elementer, der hver for sig pa den regelmessigste
made udvikles ved 1 eneste rekke randceller af en bestemt
grad"); c) tangentiale delinger i periblemet optræder meget
sent, nemlig først nar bladgrontudviklingen og hardannelsen
er vidt fremskreden (undtagen netop under de kraftigste nerver ;
i enkelte tilfeelde kan tangentiale delinger i bladpladens pe-
riblem endog fuldstændig udeblive (se nedenfor); d) bladpla-
dens udvikling ved intercaler vext falder sedvanlig i de
samme å stadier, jeg hos Rumex har nævnt; dog gives der
tilfelde, hvor en sadan adskillelse er unaturlig eller umulig.
Hvad der setter den væsentligste forskel mellem planterne
af sidste gruppe (Cirsium osv.) og planterne af første gruppe
(Rumex 0. s. v.) er følgende forhold: hos Rumex o. s. v. ud-
vikles bladpladens plerom ved en række randceller af 1ste
grad (fig. 47 ts), hos Cirsium osv. derimod ved en række rand-
celler af 2den grad 9: hver randcelle afskærer segmenter
tilhojre og venstre ved convergerende vægge (fig. 48 t 3; i
begge tilfælde udvikles dermatogenet og periblemet ved en
række randceller af 3die grad). Den nævnte forskel i rand-
liniens bygning setter dog ingen skarp grænse, idet man hos
mange planter i 2den gruppe kan finde lovblade — iser i
nerheden af blomsterregionen, — hvis plerom efter forst at
have udviklet sig ved en række randceller af 2den grad mod |
slutningen af randvexten gar over til at udvikle sig ved en
række randceller af 1ste grad (overgang fra fig. 48 til fig. 47.)

I det enkelte viser sig endel forskelligheder — alle af rin-
gere betydning — mellem de forskjellige arters, slegters og fami-
liers lovblade. Saledes vil hos nogle det af det apicale vextpunkt

1) Sterst vanskelighed volder det at udfinde dermatogenets randcelle og
følge dens vext, efterdi den i almindelighed ikke viser nogen fremtre-
dende ejendommelighed i sterrelse eller form; dog er den aldrig undgaet
mig, nar jeg ret har søgt efter den.

67

udskilte væv strax udvikle sig lateralt; i andre tilfælde er
der ligesom en pavse mellem topvext og randvext, idet bla-
dets mediane parti udvikler sig kraftig ved intercalær væxt,
fer randlinien dannes.‘) Hos nogle (f. ex. Rumex, Cirsium,
Vinca, Hieracium Auricula ofl.) danner bladpladens øvre pe-
riblem et palisadevev dels ved radial cellestrekning, dels
ved gentagne tangentiale delinger; hos andre (f. ex. Cynoglos-
sum, Lithospermum, Blitum Bon. Henric.) deler palisadevævet
sig kun 1 gang; atter hos andre (f. ex. Hablitzia tamnoides)
dannes palisadevevet alene ved radial cellestrekning af øvre
periblems celler (tangentiale delinger udebliver aldeles).

I ikke fa tilfælde udebliver tangentiale celledelinger i det
nedre periblem, skønt øvre periblem deler sig (f. ex. Myosotis
alpestris.) I fa tilfælde er der meget ringe forskel mellem
det øvre, nedre og mediane grundvev i udviklet tilstand.
Dette og andet mere kan jeg ikke indlade mig videre på, da
det tildels ligger udenfor afhandlingens plan.

3.

Nedrebladet hos Cirsium arvense viser os ikke just
noget nyt; dog vil jeg ikke forbigå det, da det er af betydning
at se, hvorledes blade af de forskelligste formationer følger
væsentlig de samme væxtlove. Bladet viser sig under stæn-
gelens brede, svagt hvælvede væxtspidse som en kraftig
knudeformig valk, der breder sig noget til begge sider.

Længdesnit viser os bladets væxtspidse dannet af en
plerommasse, der foroven ender temmelig stumpt og er omgiven
af 2 kapper: dermatogen og 1 periblem. Bladets væxtspidse
forandrer imidlertid form under væxten, bliver efterhånden
mere slank; i samme forhold bliver pleromet efterhånden mere
tilspidset. Bladets mediane parti opnår ingen synderlig kraftig
udvikling; det af det apicale væxtpunkt udskilte væv voxer
strax jævnt ud til siden; denne randvæxt går for sig ved en
randlinie, der i hvilkensomhelst højde og på hvilketsomhelst

1) Cfr. Eichler: Zur Entwickelungsgeschichte des Blattes 1861 p. 12—13.
5*

68

udviklingstrin viser et tversnit af ligesa regelmessig en bygning
som den skematiske figur 48; pleromet udvikles ved en rekke
randceller af 2den grad (t s); periblemet og dermatogenet hver
ved en række randceller af 3die grad (t1 og te); dog vil jeg
ikke forbiga, at ved randvextens afslutning kan pleromets
randcelle sla over fra 2den til {ste grad. Pleromet, der
udskiltes af randlinien som en solid celleflade, dannet af 2
cellelag, udvikler ved intercaler vext såvel i tangential som i
radial retning karbundtsystemet og det mellemliggende grund-
væv. Bladets mediane karbundt anlægges først; de laterale
i regelmæssig folgeorden indenfra udad. Alle sidestillede
karbundter udvikles i den rekke segmentceller, der vender
mod bladets overside, den nedre rekke segmentceller udvikler
(ved tangentiale og radiale delinger) kun grundvey. Jeg har
set fa tilfælde, hvor man lettere end her kan forfølge kar-
bundtets udvikling af 1 eneste celle (et fenomen, der overhovedet
let kan iagttages næsten i ethvert blad). Periblemet: De
ferste tangentiale delinger i periblemet foregar umiddelbart
under midtnerven, og det endda kun i bladets nedre del. Disse
forste tangentiale delinger (der optreder for randvexten er
ophørt) er tillige de sidste, idet periblemet i hele den øvrige
del af bladet forholder sig ganske som dermatogenet 9:
udvider sig fra forst til sidst alene tangentialt og deler sig 1
overensstemmelse hermed alene radialt. I udviklet tilstand
er der meget lidt forskel mellem overhudscellerne (dannet af
dermatogenet), øvre og nedre grundvev (dannet af periblemet)
og det mediane grundvev (dannet af pleromet). Bladet er
ligesom blevet stående pa det 1ste udviklingsstadium (jeg sigter
her blot til intercaler vext!)

4.

Lovbladet hos Begonia fuchsioides. Topvæxt: Bla-
dets vextspidse er i begyndelsen temmelig stumpt afrundet.
Længdesnit viser os det dannet af a) en indre plerommasse
hvis celler deler sig livlig såvel tangentialt som radialt, og b)
en omsluttende kappe (dermatogen), hvis celler alene deler sig

ee

radialt. Periblem mangler aldeles. Bladets væxtspidse for-
andrer imidlertid form lidt efter lidt og løber tilsidst ud i en
hårformig spids. Mens det har været mig umuligt at afgøre,
om væxtspidsens 2 elementer virkelig i begyndelsen udvikles
hver ved sin topcelle, volder dette spørgsmåls besvarelse ingen
vanskelighed på bladets sidste udviklingsstadier, efterdi-såvel
tversnit som længdesnit som en umiddelbar betragtning af
cellernes anordning ikke lader os i tvivl om, at pleromet til-
sidst løber ud i enkelt cellerække, udviklet ved en topcelle
af Iste grad, mens dermatogenet samtidig udvikles ved en
ydre topcelle af dte grad. Pleromet standser imidlertid i
væxten noget før dermatogenet, hvis topcelle slår over til 4de
grad for endnu undertiden at sla over til 3die eller lavere grad.

Randvext: Det af bladets apicale væxtpunkt udskilte
væv (formeret endel ved intercalær væxt) udvikles lateralt
— kun ikke i bladets øverste spidse — ved en randlinie.
Tversnit gjennem denne viser os på bladets forskellige ud-
viklingsstadier og på forskellige højder af det samme blad
det samme billede, fremstillet i den skematiske figur 46. Rand-
linien dannes nemlig af to elementer a) en indre række rand-
celler af 2den grad (fig. 46 te, plerom) og en ydre række
randceller af 3die grad (fig. 46 t 1, dermatogen). Dog må jeg
bemærke, at mod slutningen af randvæxten går sædvanlig
pleromets randcelle over fra 2den grad til 1ste grad (overgang
fra fig. 46 til fig. 45).

Intercalervext: Vi skal følge den videre udvikling af
bladpladens plerom og dermatogen: Pleromet udskiltes af
randlinien som en solid celleflade, dannet (undtagen i bladets
yderste rand) af 2 lag celler. Det overste af disse forbliver
altid udelt o: deler sig alene ved radiale cellevægge. Det
nederste derimod spalter sig meget snart ved tangentiale
celledelinger i 2 cellelag (hist og her kan de tangentiale de-
linger udeblive); denne klevning af det oprindelige cellelag i
to skrider frem indenfra udad 9: følger randvextens retning
(alene i bladets yderste rand udebliver den). Vi finder nu
bladpladens plerom — vi ser bestandig bort: fra bladets mediane

70

parti — dannet af 3 cellelag. a) Det midterste af disse ud-
vikler ved livlige — dels tangentiale, dels radiale — delinger pa
sedvanlig made karbundtsystemet og det mellemliggende, blad-
grentforende grundvev; b) det underste bliver hist og her
udelt o: deler sig her alene radialt, men vil dog i den største
del af bladpladen også dele sig tangentialt 1-flere gange, :
udviklende bladets nedre, bladgrontforende grundvæv; såvel
det mediane som det nedre grundvæv udmærker sig i udviklet
tilstand ved sin uregelmæssige ordning af cellerne samt ved
sine temmelig betydelige luftgange; c) det øverste af de 3
cellelag blev — som jeg ovenfor bemærkede -— fuldstændig
udelt; på et temmelig sent stadium udvider dette lags celler
sig i radial retning; i udviklet tilstand danner det et blad-
grøntførende, svagt palisadevev'). Dermatogenet udvikles
af randlinien som en kappe, en cylinderflade, dannet af 1 lag
celler, der oprindelig kun udvider sig tangentialt og deler sig
overensstemmende dermed alene radialt. Dog vil dermato-
genets celler efterhånden blive mer og mer høje 9: strækker
sig lidt efter lidt radialt, og tilsidst — på et sent udviklings-
stadium — deler hver dermatogencelle sig tangentialt i 2
celler. Der er ingen bestemt regel for rækkefølgen af disse
dermatogencellernes tangentiale delinger, dog optræder de
sidst i bladets rand. På bladets sidste udviklingsstadium,
når det hele blad udvider sig, er denne udvidelse i begyn-
delsen ledsaget af livlige celledelinger i dermatogenets yderste
cellelag; derimod vil dermatogenets inderste cellelag såvel som:
pleromet alene udvide sig. Dermatogenet danner altså her 2
elementer a) en småcellet overhud og b) et derunder liggende
lag af store rummelige celler. Begge mangler de bladgrønt.

Man vil ved dette blad have vanskeligt ved at holde de
forskellige udviklingsstadier (i den intercalære væxt) ude fra
hinanden.

De fremtrædende ejendommeligheder i den nys påviste

1) Den del af pleromet, der udvikles ved en række randceller af {ste grad
(yderst i bladranden), danner intet bladgrønt.

71

udvikling af bladet hos Begonia fuchsioides (navnlig: a) den
fuldstændige mangel af periblem, b) væxtspidsens forandring
af form og udviklingsmade, c) randliniens bygning og d) ple-
romets udvikling ved intercalær væxt) genfindes hos andre
Begoniaceer, f. ex. B. sempervirens, B. Polygonatum, B,
Dregei ofl. Hos de fleste af disse vil der i randlinien op-
sta nye apicale vextpunkter af 2den orden med samme
bygning og udvikling, som det apicale vextpunkt af 1ste orden
besidder pa et senere eller pa et tidligere udviklingsstadium.
Meget ner til foregående slutter sig lavbladet hos nogle Ges-
neriaceer og Piperaceer (f. ex. Columnea, Æschynanthus, ofl.).
Dermatogenet, der hos Begonia fuchsioides delte sig i 2 celle-
lag, hvoraf det øverste dannede epiderm, har hos de forskel-
lige Begonier en meget forskellig udvikling, en sag, jeg senere
skal vende tilbage til.

5.

Knopskel og lüovblade hos Taxus baccata. Top-
væxt: Bladets vextspidse er oprindelig stumpt afrundet; under
væxten forandrer det efterhanden form, og lober tilsidst, idet
topvexten afsluttes, ud i en ret kraftig spids.

Ved umiddelbart at betragte det meget unge blad (jeg
taler foreløbig bade om knopsk&l og om levblade) pa for-
skellige udviklingsstadier vil man iagttage, at bladets spidse
indtages af 1 eneste celle, der pa alle stadier er omgivet af
4 celler, hvoraf de to er stillede tilhejre og venstre, de 2
andre forud og bagud. Ved heldig drejning af præparatet
vil man også kunne se den topstillede celle, der i begyndelsen
er indsænket, senere mere fremtrædende, afskære segmenter
med temmelig stor regelmæssighed i 4 retninger. Længdesnit
gennem unge blade før topvæxten endnu er afsluttet (hvilket
kendes på, at hin spids ikke er dannet), længdesnit, der idet-
mindste synes at være ført gennem bladets midtaxe, viser
følgende: en axil cellemasse løber foroven ud i en kort celle-
række, dannet af 2 over hinanden stillede celler, adskilte ved
en horizontal væg (den 3die celle fra spidsen har delt sig

12

verticalt); denne axile cellemasse omgives af en omsluttende
kappe, hvis øverste celle viser sig som et trapez og er noget
sterre end, ja undertiden flere gange saa stor som de andre
celler i dermatogenet (lengdesnittet ligner nogenlunde fig. 16
og 17). Tversnit gennem unge blade strax efter, at topvexten
er afsluttet, viser os følgende: den øverste spids dannes af en
kreds af 4—6 celler, der ikke omslutter noget endophyl; strax
nedenfor optræder 1 endophylcelle, mens den ydre kreds har
formeret sit celleantal; endnu længere nede har den ene en-
dophylcelle delt sig i 2—3 rækkestillede celler (cfr. Cirsium
arvense fig. 1—3).

Længdesnit gennem ældre knopskæls og løvblades spidser
(cellernes beskaffenhed er meget gunstig) viser os, hvorledes
endophyllet foroven endnu ender i en kort cellerække, hvis
celler er adskilte ved horizontale vægge; først den 3die eller
Ade celle fra oven har delt sig ved en vertical veg. Epi-
dermis fortsætter sig et stykke udenfor endophyllet (få celle-
delinger), endende i en kraftig topstillet celle. Tversnit gen-
nem ældre knopskæls og løvblades spidser viser os, at den
yderste spids mangler endophyl, der først optræder nedenfor
som 1 celle. Spidsen af bladet har altså ikke forandret sig
ved intercalær væxt. Nar vi lægger alt dette sammen og
sammenfører det med udviklingen af bægeret hos Composi-
teerne, er vi berettigede til at uddrage følgende slutuinger:
1. Bladets væxtspidse dannes kun af 2 elementer, dermatogen
og plerom. 2. Dermatogenet udvikler sig ved en topcelle af
5te grad; pleromet udvikles ved en topcelle, der idetmindste
ender som topcelle af 1ste grad. 3. Pleromets topcelle af-
slutter sin væxt før dermatogenets topcelle, der, fortsættende
væxten en kort tid, slår over til Ade grad.

Uagtet nu disse resultater er fuldkomment sikkre, er der
dog endnu flere væsentlige punkter, hvori vi lades i tvivl;
senere vil vi bedre forstå disse forhold.

Randvext: Tversnit gennem unge bladspidser (såvel løv-
blade som knopskæl) viste os bladets endophyl foroven ind-
skrenket til 1 celle, der omgives af en kreds af 4—6 derma-

13

togenceller; tæt nedenfor har midtcellen delt sig i 2—3 celler,
stillede i række (tangentialt i forhold til stænglen); ved nu at
fortsætte med tversnit, det ene dybere end det andet, viser sig
følgende: Den midterste af de 3 rækkestillede celler danner
et mediant karbundt samt nogle grundvævsceller; imens voxer
de to sidstillede celler hver ud til sin side, afskærende seg-
menter bagtil; to pa hinanden følgende vægge er paralelle
9: randcellen er af Iste grad (skemat. fig. 4dt2). Disse la-
terale endophylpartier uddannes alene til grundvæv. Hver
segmentcelle deler sig først ved en cellevæg, der løber i ret-
ning af randcellens væxtretning, senere mere uregelmæssig;
disse secundære delinger følger i begyndelsen hurtig efter,
senere udebliver de ganske. Samtidig med endophyllets rand-
væxt vil også dermatogenet udvikle sig i overensstemmelse
hermed; dette på følgende regelmæssige måde: en af derma-
togenets randstillede celler voxer som randcelle udad, af-
skærende segmenter ved ikke convergerende vægge tilhøjre
og venstre (randcelle af 3die grad, fig. 45 t 1, sammenlign
fig. 40); ved dermatogenets 2 randceller dannes således en
enkelt cellekreds om endophyllet. Savidt tversnit af unge
bladspidser (knopskæl og løvblade)! Men endnu er vi langt
fra den fulde forståelse af randvæxten; thi dels er der en
betydelig forskel i randvæxten mellem bladets spidse og den
større nedre del af bladet; dels er der en ikke ringe forskel
mellem knopskæl og løvblade.

Knopskæl: Randvæxten vedvarer meget længe, navnlig
ide nedre randpartier; vi følger randvæxten som den her
viser sig ved tversnit. Oprindelig er randlinien bygget som

_fig, 46 viser 9: endophyllet udvikles ved en række randceller

af 2den grad, dermatog. ved en række randceller af 3die grad.
Under den fortsatte væxt går endophyllets randcelle over til
lste grad og standser snart derpå i udviklingen; dermatoge-
nets randcelle slår samtidig over fra 3die til 2den grad, fort-
sættende vexten, for endelig tilsidst at sla over til 1ste grad.
Den hele udviklingsgang fremstilles figur 49. Det vil ses, at
randlinien uopherlig har skiftet form, idet den efterhanden har

14

gennemlobet den hele række af udviklingsformer, der fremstilles
ved fig. 46, 45, 44 og 43. Jo nærmere ved bladspidsen, jo
tidligere slar endophyllets randcelle over fra 2den til Iste
grad; i selve spidsen har vi set, hvorledes endophyllet fra
først til sidst udvikles ved en række randceller af Iste grad
(i den allereverste spids mangler endophyllet).

Levbladet. Randlinien er i den største del af bladet
bygget som fig. 46 viser; randvexten er meget kortvarig;
ganske kort, fer hele bladets randvext ophører, slår endo-
phyllets randcelle over til 1ste grad (1-fa celledelinger), mens
dermatogenets randcelle gar over til 2den grad og endnu
fortsætter væxten selvstændig en meget kort tid (overgang
fra fig. 46—44).

Forholdet mellem bladets topvext og randvext: For
dermatogenets vedkommende møder forsøget pa at forstå for-
holdet mellem topvexten og randvæxten ingen alvorlig van-
skelighed. Ved at sammenholde de facta, hvoraf jeg har
givet en fremstilling, med den regelmæssige anordning af der-
matogencellerne, der findes pa det meget unge blad (ens for
knopskel og levblade) samt de nye cellevægges optræden,
bliver vi istand til at give et tilnermelsesvis rigtigt billede
af hint forhold. Et sadant billede har jeg givet i den ske-
matiske figur 42, hvor alle interealere delinger er udeladte;
t er dermatogenets topcelle; a, b og c er tre segmentceller, af-

15

skarne af topcellen (tilhejre a, tilvenste b, bagud c; en fjerde
segmentcelle, modsvarende c er beliggende bag figuren); ag,
as, a4, osv. er de pa hinanden felgende randceller, der hver har
delt sig ved vægge, tilnærmelsesvis paralelle med bladranden
i cellerne 1, 3, 5 osv. (den tilsvarende række celler ligger
bag figuren). Sammenstil hermed tversnittene fig. 45 og 46,
hvor tallene 1, 3, 5 osv. har samme betydning som i figur 42.
Jevnfer endvidere Hofmeisters afbildning af Pinus Cedrus
(Handbuch p. 459). Dermatogencellernes regelmessige orden
forstyrres imidlertid snart. Dette har sin grund i forskellige
forhold: a) Topcellen kan undertiden vise et mindre regel-
mæssigt forhold, skønt sjeldent, da den sædvanligvis deler
sig med meget stor nöjagtighed. b) Mens oprindelig rand-
væxten skrider frem nedenfra opad, følgende topvæxtens
retning, kan undertiden en og anden randcelle i udviklingen
ile foran naborandcellerne. c) Mens oprindelig hver rand-
celle deler sig ved vægge, der er paralelle med bladranden,
kan randcellen senere dele sig ved vægge, der skærer blad-
randen; dette er navnlig tilfældet henimod randvæxtens af-
slutning (antydet i fig. 42). d) Intercalære delinger i derma-
togenet optræder meget snart, dels verticale, dels horizontale
(altid radiale!); horizontale endog i randcellerne. Tilsidst
bliver bladets celleudvidelse i vertical retning, ledsaget af
horizontale delinger, så overgribende, at dermatogenets celler
bliver ordnede i lange verticale rækker (cfr. Rumex!). Hvad
forholdet mellem endophyllets topvæxt og randvæxt angåer,
kan jeg kun meddele det lidet, jeg ovenfor meddelte om blad-
spidsen. Det, at bladets randlinie er forskellig bygget på
forskellige højder af samme blad, giver os imidlertid vished
om, at endophyllets topcelle under væxten må have under-
gået betydelige forandringer, for den når frem til Iste grad;
om disse væxtforandringer kan jeg intet oplyse.

Forskellen mellem knopskæl og løvblade hos Taxus er
væsentlig følgende: (foruden den ovenfor berørte forskel i
randliniens bygning, overgange osv.) knopskællenes randvæxt
varer meget længe ved, løvbladenes meget kort; fremdeles: den

76

intercalære veext ved celledeling og strækning er langt mere
combineret i lovbladene end i knopskellene. Forøvrigt er der
ingen grænse mellem levblade og knopskel, men en jævn
overgang.

Endnu en almindelig bemærkning i anledning af de in-
tercalære delinger i knopskællene! under denne er enhver ny
optrædende væg i dermatogenet paralel med de oprindelige
sidevægge; fremdeles: hvor endophyllets randvæxt varer længe
ved, og tillige endophyllets randcelle er gået over fra højere
til lavere grad, der vil de intercalære delinger enten ganske
udeblive eller foregå ved vægge, der er paralelle med de op-
rindelige sidevægge. Derfor vil også cellerne i det af rand-
linien sidst udskilte væv bevare væsentlig den samme orden,
hvori de udskiltes. En lignende iagttagelse kan gøres mange
andre steder. Dette letter meget betydelig studiet af rand-
væxten, da man derved berettiges til på mange steder at
drage slutninger af cellernes anordning, som man ellers ikke
turde vove.

6.

Løvbladet hos Ceratopyhllum demersum har flere
gange været genstand for undersøgelse; dog er der endnu ikke
givet en i det enkelte gående fremstilling af dets udvikling. De
nye oplysninger, jeg her kan give, er kun ubetydelige. (Samt-
lige slutninger er støttede på a) tversnit af stængelens væxt-
spidse, b) tværsnit af unge blade i forskellig højde; c) umid-
delbar betragtning dels af dermatogencellernes anordning i
alm., dels af de nye cellevægges optræden i dermatogenet).
Umiddelbart eftet bladets dichotomi består bladfligens væxt-
spidse af et axilt plerom samt 2 omsluttende kapper: derma-
togen og 1 periblem. Pleromet bliver opefter svagere og
svagere; tilsidst forsvinder det ganske. Periblemet, der i den
større nedre del som en regelmæssig kappe, der kun deler
sig radialt, omgiver pleromet, lukker sig foroven sammen om
pleromet, idet det bliver til et solidt legeme, der gradvis går
over i en enkelt cellerække. Dermatogenet i hver bladfig

rl a Lad ar i REDE et ty hee EIT OE AT ma at hy Erw

77

udvikler sig fra ferst af ved 1 kraftig topcelle af 5te grad,
der afskærer segmenter ved ikke convergerende vægge, og
saledes danner hele bladfligens dermatogen. Da dermatoge-
nets væxt er absolut apical, kan der ingen tvivl vere om,
at også pleromets og periblemets væxt er absolut apical, sa-
lidt som der kan vere tvivl om, at jo periblemet har fortsat
topvexten en tid efter at pleromets topvæxt er afsluttet.
Dermatogenets topcelle, der oprindelig har form som en om-
vendt pyramide, hvis nedadvendte spids er afstumpet ved et
horizontalt plan, forsætter vexten selvstændig efter, at peri-
blemets væxt er afsluttet, idet den gar over til 4de grad
(cfr. fig. 37); under den følgende vext slår dermatogenets
topcelle over til ödie grad; i sjeldnere tilfælde endnu til 2den
grad; kun i 1 tilfælde har jeg set topcellen na ned til 1ste
grad. Vi ser altså, at bladfligens apicale væxtpunkt efter-
händen kan antage 6 forskellige udviklingsformer (i regelen dog
kun 4), gående over fra højere til lavere form. Enhver over-
gang sker gradvis; modsætningen mellem den såkaldte ter-
minale harspids og det sakaldte »egentlige blad« existerer ikke
oprindelig. Den topcelle, hvori harspidsen ender, er den
samme topcelle, der afskar segmenter umiddelbart efter bla-
dets dichotomi. Megen Interesse frembyder det at folge, hvor-
ledes topcellens delingsmade bestemmes ved udvidelsesretningen.
Topcellen bliver efterhånden mere høj og slank, idet dens
opadvendte grundflade, der fra først af kun er svagt udhvælvet
(topcellen indsænkt), tilsidst bliver stærkt, næsten rørformig
udtoppet, idet udvidelsesretningen nærmer sig mer og mer
til at blive vertical!).

1) Forøvrigt henviser jeg til Mercklin (zur Entw. der Blattgest. Jena 1846
pg. 75—77 samt tab.), Borodin (Bot. Zeit 1870; cfr. Magnus, Bot.
Zeit. 1871) og Hegelmaier (Bot. Zeit 1871). Forsävidt synes alle tidli-
gere iagttagere at have set fejl pa härspidsen, som denne stadig skildres
som noget andet end bladet selv. Mercklin giver foravrigt en i alle mader
ypperlig beskrivelse af selve härspidsens dannnelse; man here: „Die Zel-
lenstrang wachst nur an seiner Spitze, d. h. er bildet hier neue Zellen
dune Le 3—4 reihigen zelligen Strang, der mit einer einzelnen Endzelle
schliesst....“. Uheldig er derimod Hegelmaier, der fejlagtig kalder

78

i:

Kurvdekbladet hos Cirsium arvense. Jeg har
tidligere omtalt udviklingen af nedrebladet hos Cirsium arvense
samt kortelig berørt randliniens bygning og udvikling i lovbladet
hos samme plante. Vi sa randlinien dannet af 3 elementer:
a) en inderste række randceller af 2den grad, b) en mel-
lemste rekke randceller af 3die grad og c) en yderste rekke
randceller af 3die grad (figur 48).

Ved nu at ga over fra levbladene til kurvdekbladene
vil lengdesnit og tversnit gennem unge kurve, sammenlignet
med, hvad anatomisk undersøgelse af mere udviklede kurv-
dækblade viser, lære os følgende:

Alle kurvdækbladene består oprindelig 9: i bladets meget
unge tilstand, af plerom, omgivet af 2 kapper: dermatogen
og 1 periblem; men forøvrigt er der en meget stor forskel
mellem indre og ydre kurvdækblade!).

Randvæxt: De allernederste kurvdækblade besidder
en randlinie, hvis bygning og udvikling i alle henseender
stemmer overens med løvbladenes (fig. 48); randliniens tre
elementer standser i udviklingen samtidig. I de nærmest
følgende kurvdækblade viser det sig, at pleromets randcelle
slar over fra 2den til Iste grad samt standser i udviklingen
for periblemet, hvis randcelle, idet den fortsætter væxten

samme harspids: ,,Das Ergebniss einer absteigend intercalaren Zellenver-
mehrung“; thi i samme forstand er det hele blad som overhoved de fleste
phanerogamblade „Ergebniss einer absteig. int. Zellenvermehr.“) At der
i harspidsens nedre kraftigere del — som i det hele blad -- optræder
intercalære delinger, kan dog vel ikke forundre os?

1) I de øvre levblade findes ingen adskillelse mellem en „Blattgrund“ og et
„Oberblatt“ (Eichler); en dermed analog forskel kan derimod vel findes i
kurvdekbladene. Forskellen er hverken kendelig i vextpunktets eller vext-
liniens bygning; den indtræder først ved’ den senere pafelg. intercalere
vext og viser sig væsentlig deri, at den øverste del af bladet ikke tager
del i det nedre partis meget kraftige intercalere vext, der ene foregar i
vertical retning og som i begyndelsen ledsages af horizontale celledelinger,
De inderste kurvdækblade slutter sig i denne henseende pa det ner-
meste til bægeret (se pg. 13—16!).

19

selvstændig, gar over fra 3die til 2den grad; med andre ord:
de ydre kurvdekblades randvext (jeg taler her nermest om
bladets nedre del) har den udviklingsgang, der findes frem-
stillet i figur 50 (p = dermatogen; q = periblem; r =
plerom), idet en og samme randlinie antager efter hinanden
de tre udviklingsformer, der findes fremstillede fig. 48, 47 og
46. Jo mere vi nærmer os de inderste kurvdekblade, jo
talrigere former vil en og samme randlinie efterhanden an-
tage, endog indtil 6 forskellige former, nemlig følgende:
a) pleromets randcelle er af 2den grad; periblemets og der-
matogenets af 3die grad (fig. 48); b) pleromets randcelle er
af iste grad; periblemets og dermatogenets af 3die grad
(fig. 47); c) pleromet = nul; periblemets randcelle er af
2den grad; dermatogenets af 3die grad (fig. 46); d) pleromet
= nul; periblemets randcelle er af Iste grad; dermatoge-
nets af 3die grad (fig. 45); e) plerom — nul; periblem =
nul; dermatogenets randcelle er af 2den grad (fig. 44);
f) plerom = nul; periblem — nul; dermatogenets randcelle
er af Iste grad (fig. 43). (Den sidste udviklingsform kan
ofte mangle hos Cirsium arvense, findes derimod altid meget
udpreget hos Antennaria, Gnaphalium og andre Composi-
teer). Hvorledes denne overgang fra højere til lavere ud-
viklingsform foregår, fremstilles i figur 50 og figur 49 (der
fortsætter, hvor fig. 50 slap!). — Altså: jo mere vi nærmer
os de inderste kurvdækblade, jo mere bliver pleromet re-
duceret; i de inderste kurvdekblade er pleromet reduceret
til et lille axilt parti, der næsten ikke tager del i bladets
randvext.

Den intercalere vext viser — som den iagttages ved
tversnit — følgende forhold: Pleromet deler sig ret livlig
såvel tangentialt som radialt og udvikler et karbundtsystem.
I de yderste kurvdækblade findes 5-3 karbundter, hvoraf
det midterste anlægges først; i de inderste udvikles kun 1
karbundt. Den del af periblemet, der fortsætter væxten
selvstændig, efter at pleromets randvæxt er afsluttet, deler
sig — hvis overgangen sker tidlig — temmelig livlig dels

80

tangentialt dels radialt; karbundt udvikles der dog ikke; de
celler, der udskiltes af randlinien pa dens sidste udviklings-
stadium, vil aldrig dele sig tangentialt. Dermatogenet:
enhver ny optredende veg er altid paralel med de oprin-
delige sidevægge. I bladets randpartier bevarer derfor cel-
lerne den regelmessige orden, hvori de udskiltes af randli-
nien; dette er derimod ikke tilfeldet med bladets mediane
parti, hvor de oprindelige grænser mellem de forskellige veev-
systemer ganske udviskes. Hertil bidrager ikke lidet det,
at der i kurvdækbladets rygside udvikles grupper af tyk-
væggede, bastlignende celler; disse synes i deres optræden
at spotte de ideale grænser.

Topvæxt: Nøje at gøre rede for kurvdækbladets top-
væxt er jeg ikke istand til. Bladets apicale væxtpunkt skifter
uophørlig udviklingsform, et forhold, der her bereder langt
større vanskeligheder, end det samme forhold beredede for
studiet af randvæxten. Hvad jeg kan oplyse er følgende:
a) Ethvert kurvdækblad består oprindelig af 3 elementer:
plerom, omsluttet af 2 kapper: dermatogen og 1 periblem.
b) På et senere stadium lukker periblemets kappe sig for-
oven sammen over pleromet, der standser i udviklingen før
periblemet. c) Udviklingen af et indre kurvdekblads spidse
kan erkendes af følgende: Tversnit gennem spidsen af et af
de indre kurvdækblade viser billedet af 1 eneste endophyl-
celle, omgivet af en kreds af 4—6 celler; tæt nedenfor har
midtcellen delt sig først i 2 derpå i 3 rækkestillede celler,
mens den ydre kreds har formeret sit celleantal; strax ne-
denunder har den midterste af de 3 rækkestillede celler delt
sig i en øvre og en nedre celle (svarende til fig. 4); ved nu
vedblivende at tage tversnit, det ene under det andet, viser
det sig, hvorledes den celle, der svarer til d figur 4, har
delt sig ved livlige celledelinger i en gruppe små celler (ru-
dimentært karbundt), mens de to sidestillede celler (a og b)
hver har delt sig i en eneste række celler, adskilte ved pa-
ralelle vægge, og den øverste celle (c) har delt sig ved ra-
diale vægge i 2-- 3 celler (sammenlign bægeret hos Cirsium

81

arvense fig. 1—9). Ved den følgende uddannelse af vævet
vil alle celler i kurvdækbladets spidse blive tykvæggede og
»verholzte«. Det kan neppe vere tvivlsomt, at jo udvik-
lingen af endophyllet i kurvdækbladets spidse selv i enkelt-
hederne gengiver udviklingen af endophyllet i begeret hos
Cirsium, Silybum og andre Composite, idet den endog folger
det samme celledelingsschema.

Ved umiddelbart at betragte dermatogencellerne i et af
de inderste kurvdekblade paa forskellige udviklingsstadier
har man oprindelig vanskelighed ved at udpege en ydre top-
celle; men jo lengere udviklingen skrider frem, jo tydeligere
bliver det, at der virkelig existerer en sadan, der i det ve-
sentlige udvikler sig som den ydre topcelle i knopskel og
lovblade hos Taxus. Denne ydre topcelle er i begyndelsen
indsænkt, idet dens øvre grundflade kun er svagt udhvalvet;
men efterhånden bliver den mere høj og slank, en formfor-
andring, der ganske stemmer med den formforandring, vi
kender andenstedsfra. Ydre topcelle er i almindelighed kun
lidet større end de omgivende segmentceller, men kan efter-
handen tiltage i sterrelse, endog blive 2—3 gange sa stor.
Vil man umiddelbart studere dermatogencellernes forhold, ma
man udelukkende undersøge ganske unge blade; thi meget
snart bliver den intercalere vext i vertical retning, en vext,
der i begyndelsen er ledsaget af talrige horizontale delinger,
sa overgribende, at ethvert spor af den oprindelige orden
forsvinder, hvorimod dermatogencellerne ordnes i lange ver-
ticale rækker. (cfr. Rumex!).

Jeg sammenfatter kortelig resultaterne til folgende sæt-
ninger:

1. Kurvdekbladet hos Cirsiwm arvense dannes oprindelig
af tre elementer: plerom, omgivet af to kapper: 1 peri-
blem og dermatogen.

2. Ethvert element, der udvikles af randlinien som en kappe,
udvikles ved 1 række randceller af 3die grad; ethvert
element, der udvikles af randlinien som et solidt le-

Botanisk tidsskrift. Anden række, TI, 6

82

geme, udvikles ved 1 række randceller af.1ste eller
2den grad.

3. Randlinien kan ga over fra hejere til lavere udviklings-
form, en overgang, der nermere er bestemt derved, at
randcellen gar over fra højere til lavere grad. Også det
apicale væxtpunkt kan ga over fra højere til lavere ud-
viklingsform, uden at jeg dog her kan gøre nøje rede for
overgangene.

4. Ved hine overgange reduceres bladets endophyl (navnlig

pleromet); denne reduction begynder ved bladets peri-
feri (dels apicalt, dels lateralt) og skrider derfra indad

og nedad. Reductionen er — nul i de kurvdækblade,
der er nærmest ved løvbladene, kraftigst i de inderste
kurvdækblade.

5. Spidsen af de inderste kurvdækblade har en bygning og
udvikling, der i alle væsentlige henseender er analog
med udviklingen af bægeret hos Cirsiwm, endog i den
grad, at udv. følger det samme celledelingsschema, lige-
som og den samme celle (d fig. 4), der i bægeret ud-
vikler karbundtet, her danner et rudimentært karbundt.

Hvad her er fremsat om kurvdækbladene hos Cirsium
arvense, kan iagttages væsentlig tilsvarende i kurvdækbla-
dene hos alle Compositeer; specielt skal jeg nævne: Carduus,
Silybum, Gnaphalium, Antennaria, Hieracium, Cineraria.
Hos nogle af disse går reductionen af endophyllet endnu vi-
dere end hos Cirsium, f. ex. hos Gnaphalium og Antennaria,
hos hvilke endophyllet i de indre kurvdækblade indskrænkes til
en ren ubetydelighed. Endelig viser anatomisk undersøgelse af
avnerne hos forskellige kurvbblomster, at reductionen af en-
dophyllet her tiltager gradvis; svagest er endophyllet i de
hår og børsteformige avner f. ex. hos Cissiwm, i hvis avner
endophyllets udvikling står på et trin, der omtrent svarer
til udviklingen af endophyllet i bægeret hos Tussilago, Aster
og nærstående slægter. Dog — da mine undersøgelser her

83

er temmelig mangelfulde, og det pa den anden side ikke
synes at kunne volde synderlig vanskelighed pa dette punkt
at aftvinge naturen bestemte svar, skal jeg overlade dette til en
senere undersøger og her blot nøjes med de givne antydninger.

=

IH. Bemærkninger om phanerogambladets vext i
almindelighed.

l.

Savidt mine undersøgelser rækker, kan jeg i alt væsentligt
bekræfte rigtigheden af de anskuelser om phanerogambladets
væxt, Någeli for mer end 20 ar siden fremsatte'); kun ma
de korrigeres ved de resultater, den nyere tids undersø-
gelser af vextpunktets og vextliniens bygning har givet.
Man synes for tiden almindelig at henfore bladets randvext
under det vage begreb »intercaler væxt« 7”); nødvendigheden
af for bladets vedkommende at adskille a) topvæxt, b) rand-
væxt og c) intercalær væxt turde være indlysende. Bladets
randvæxt er ganske analog med dets topvæxt. Begge følger
samme regelmæssige væxtlov; ved dem begge vil der ved
enkelte, yderlig stillede cellers fortsatte (om end begræn-
sede), regelmæssige virksomhed øges noget nyt til det gamle.
Ved topvæxten sker denne forøgelse efter en linie, ved rand-
væxten efter en flade; dette er i grunden den hele forskel
mellem dem (cfr. 1ste afsnit II. 4). Ved den intercalære væxt
vil det gamle blot udvides, differentieres osv. Topvæxten går
forud for randvæxten; den intercalære væxt følger umiddel-
bart efter topvæxten og randvexten. Topvæxten ophører (i
regelen) først; den intercalære væxt vedbliver længe efter at
topvæxten og randvæxten er afsluttet. Netop da der ikke
er nogen væsensforskel mellem bladets topvæxt og randvæxt,
bliver det os let forståeligt, hvorledes der i bladets randlinie
kan opstå nye apicale væxtpunkter (af 2den, 3die.... or-

1) Nägeli, Zeitschrift 3 u. 4; Nägeli u. Cramer: pflanzenphysiolog. Unter-
suchungen,

*) cfr. f. ex. Sachs: Lehrbuch, 2 Auflage pg. 136—137.
6*

84

den), således f. ex. i det fligede blad. Ved den forskelligste
kombination af topvæxt, randvæxt og intercaler vext üd-
vikles phanerogambladets forskellige former. Kun fa pha-
nerogamblade mangler ganske randvæxt, f. ex. lovbladet hos
Ceratophyllum, bægerbladet hos Taraxacum, sandsynligvis
de fleste stevblade o. a.1).

2.

Vextpunktet og vextliniens bygning. Da jeg
fuldstændigst kan gøre rede for vextliniens bygning, vil jeg
først betragte denne: Væxtlinien (randlinien) kan dels i for-
skellige blade, dels pa forskellige udviklingsstadier af samme
blad vere bygget meget forskellig:

a) Randlinien dannes af 1 rekke randceller af iste grad
(tversnit fig.. 43). Exempel: sidste udviklingsstadium af
knopskel hos Taxus, kurvdekblade hos Antennaria, Gna-
phalium 0. fl. andre Composite.

b) Randlinien dannes af 1 rekke randceller af 2den grad
(tversnit fig. 44). Exempel: sidste udviklingsstadium af
begerbladet hos Silybum, Sonchus og andre Compos.; sidste
udviklingsstadium af mange kurvdekblade, lovbladet hos
Taxus; næstsidste udviklingsstadium af knopskel hos
Taxus. - |

c) Randlinien dannes af 2 rekker af randceller, yderste

række af ddie grad, inderste række af Iste grad (fig. 45).
Exempel: første udviklingsstadium af bægerbladet hos
Silybum, Cirstum, Sonchus; sidste udviklingsstadium af
lovbladet hos Begonia sempervirens og andre Begonia-
cee, et vist udv. stad. af kurvdekbladet hos Compos. og
knopskel hos Taxus.

Randlinien dannes af 2 rekker af randceller, yderste af
adie grad, inderste af 2den grad (fig. 46). Exempel:
Første udviklingsstad. af lovbladet hos Begonia fuch-
sioides, sempervirens 0. a. Begoniaceæ; første udvik-

d

—

1) cfr. endvidere Hofmeister: Handbuch ister Band pg. 521.

85

86

lingsstadium af knopskel hos Taxus; et vist udviklings-
stadium af kurvdekbladene hos Composite.

e) Randlinien dannes af 3 rekker af randceller, yderste og
mellemste af 3die grad, inderste af 1ste grad (fig. 47).
Exempel: Første til sidste udviklingsstadium af levbladet
hos Rumex, Polygonum, Hablitzia o fl., et vist udvik-
lingstadium af kurvdekbladet hos Composite.

f) Randlinien dannes af 3 rækker af randceller, yderste og
mellemste af 3die grad, inderste af 2den grad (fig. 48).
Exempel: Første til sidste udviklingsstadium af levbladet
hos Cirsium, Silybum, Hieracium, Viola o. fl.; første
udviklingsstadium af kurvdekbladet hos Composite.
Selvfølgelig vil disse exemplers tal ved fortsatte under-

sogelser kunne forøges meget betydelig; endvidere er den
mulighed ikke udelukket, at der gives phanerogamblade, hvis
randlinie dannes af 4 eller flere rækker af randceller, den
inderste af Iste eller 2den grad, de yderste af ddie grad.
Hvad vi nu her særlig ma vere opmærksom pa er følgende:

1. Randliniens bygning kan pa begyndelsesstadiet vere for-
skellig i forskellige blade; sammenstil saledes begyndel-
sesstad. af randlinien i begerbladet hos Silybum (fig. 45),
lovbladet hos Begonia fuchsioides (fig. 46), lavbladet hos
Rumex (fig. 47) og levbladet hos Cirsium (fig. 48).

2. En og samme randlinie (pa samme højde af bladet) kan
ga over fra en højere udviklingsform til en lavere, over-
gange der kort udtrykt er bestemt derved, at randcellen
gar over fra højere til lavere grad. Exempel: Beger-
bladet hos Silybum viser en overgang fra fig. 45 til 44;

levbladet hos Begonia sempervirens en overgang fra fig.
46 til 45; knopskel hos Taxus en overgang fra fig. 46
til 43 (cfr. fig. 49); levbladet hos Taxus en overgang
fra fig. 46 til 44; kurvdekbladet fios Cirsium i almin-
delighed en overgang fra fig. 48 til fig. 44; kurvdek-
bladet hos Gnaphalium, Antennaria og andre Compo-
site (undertiden ogsa Cirsiwm) en overgang fra fig. 48
til 43. Sådanne overgange synes meget almindelige og

87

kan sandsynligvis findes hos en hvilkensomhelst phane-
rogam, der viser en nogenlunde jevn overgang fra blad-
formation til bladformation; specielt skal jeg endnu nævne
dekbladene hos Cyperaceæw, dekblade og bægerblade hos
adskillige Caryophyllacee.

3. Randlinien kan i det samme blad vere bygget forskellig
pa forskellige højder af bladet (se under topvext).
Bladets apicale vextpunkt kan — analogt med rand-

linien — dels i forskellige blade, dels pa forskellige udvik-
lingsstadier af det samme blad have en meget forskellig ud-
viklingsform. Studiet af vextpunktet frembyder imidlertid
meget betydeligere techniske vanskeligheder end studiet af
ve xtlinien; vanskeligheder, der ikke lader sig overvinde i
en handevending. Mens der kun gives 3 grader af randceller,
gives der derimod 5 grader af topceller, hvilket atter forud-
setter muligheden af et langt større antal kombinationer i
væxtpunktet end i væxtlinien. I de fleste tilfælde er det
derfor vanskeligt at komme til en klar erkendelse af topcel-
lens grad, ja i de mere komplicerede blade vanskeligt umid-
delbart at komme til erkendelse af, om der overhoved gives
en topcelle. Det lidet, jeg kan oplyse, er følgende:

a) Væxtpunktet dannes af 1 topcelle af 1ste grad. Exem-
pel: sidste udviklingsstadium af de fleste bægerblade hos
Lactuca, enkelte hos Cineraria og nerstaende slægter.

b) Vextpunktet dannes af 1 topcelle af 2den grad. Exem-
pel: næstsidste udviklingsstadium af de nys nævnte blade ;
sidste udviklingsstadium af begerbladet hos de fleste Com-
posite, hvis begerblad overhoved berer den ofte omtalte
terminale hardannelse. |

c) Væxtpunktet dannes af 1 topcelle af ddie grad. Exem-
pel: nestsidste udviklingsstadium af begerbladet hos de
nys nevnte Compos.; i almindelighed sidste udviklings-
stadium af levbladet hos Ceratophyllum.

d) Vextpunktet dannes af 1 topcelle af 4de grad. Exem-
pel: sidste udviklingsstadium af knopskel og levblade
hos Taxus; næstsidste af levbladet hos Ceratophyllum; et

"88

vist udviklingsstadium af bægeret hos mange Composite ;
i alm. sidste udviklingsstadium af løvbladet hos Begonia
fuchsioides o. fi.
Væxtpunktet dannes af 2 topceller, yderste af dte grad,
inderste af 1ste grad. Exempel: Første udviklingssta-
dium af bægeret hos de fleste Composite med harfor-
migt beger (undtagen Cineraria); nestsidste udviklings-
stadium af knopsk&l og levblade hos Taxus; sidste ud-
viklingsstadium af de inderste kurvdekblade hos Cirsium;
et vist udviklingsstadium af lovbladet hos Ceratophyllum,
lovbladet hos Begonia fuchsioides o. fi.
f) Væxtpunktet dannes af et indre element, der udvikler
et solidt vev, samt 1 ydre element, der danner et kap-
peformigt væv; topcelle ubekendt. Exempel: første
udviklingsstadium af lovbladet hos Begonia fuchsioides
o. fl; et vist udviklingsstadium af kurvdekbladet hos
Composite, knopskæl og levblade hos Taxus, lovblad
hos Ceratophyllum.
Væxtpunktet dannes af et indre element, der udvikler
et solidt vev samt 2 ydre elementer, der hver for sig
udvikler et kappeformigt vev; topcelle ubekendt. Exem-
pel: lovbladet hos Rumex, Polygonum, Cirsium, Hiera-
cium, Viola, Cynoglossum og sandsynlions de fleste
phanerogamers lovblade.
Vi ma her serlig vere opmerksom paa folgende:
1. Vextpunktets bygning kan pa begyndelsesstadiet vere
forskellig i forskellige blade; sammenstil saledes lov-
bladet hos Cirsium arvense, lovbladet hos Begonia fuch-

e

N

ur

8

sioides, bægerbladet hos Cirsium arvense, bægerbladet
hos Cineraria. |

2. Et og samme væxtpunkt kan gå over fra en højere ud-
viklingsform til en lavere. Exempel: kurvdækbladet
hos Compositæ, hvis væxtspidse oprindelig dannes af
et plerom, omsluttet af 2 kapper, men går over til at bestå
af et indre solidt væv, omsluttet af 1 kappe, idet plero-
mets topvæxt standser for periblemets og dermatogenets;

89

lovbladet hos Ceratophyllum, i hvilket pleromet
standser sin topvext fer periblemet, der, tilsidst udvik-
lende sig ved en topcelle af iste grad, atter standser i
topvæxten fer dermatogenet, hvis topcelle, oprindelig af
5te grad, slår over til Ade grad for endnu under den
fortsatte væxt at sla over til 3die grad (sjeldnere endnu
til 2den og Iste); bægeret hos mange Composite
med harf. beger, i hvilket undertiden et og samme
vextpunkt kan antage 5 forskellige udviklingsformer,
gående over fra højere til lavere grad; oprindelig dannes
det af en ydre topcelle af 5te grad og en indre af Iste
grad, tilsidst kan det bestå blot af 1 topcelle af 1ste
grad; — løvbladet og knopskællet hos Taxus,
der på sidste udviklingsstadium viser en overgang fra et
væxtpunkt, dannet af en ydre topcelle af dte grad, sup-
pleret ved en indre topcelle af {ste grad, til etv., dan-
net af 1 topcelle af 4de grad; løvbladet hos Begonia
fuchsicides, der oprindelig dannes af et plerom, om-
sluttet af 1 kappe (topcellen ubekendt), men under sin
sidste udvikling dannes af en indre topcelle af 1ste grad
og en ydre topcelle af dte grad, der, efter at pleromets
vext er standset, slår over til 4de grad for endnu senere
at kunne gå ned til 3die, 2den, ja endog Iste grad. Til-
svarende overgange findes i løvbladet hos andre Bego-
niaceæ; endelig hos nogle Epilobier"); specielt kender
jeg forholdet hos Epilobium hirsutum, i hvis løvblad
hvor væxtpunktet oprindelig dannes af et plerom, omsluttet
af 2 kapper; pleromet standser i topvæxten før perible-
met, der atter standser sin topvæxt før dermatogenet};
vextpunktet ender med at bestå af 1 topcelle af 4de
grad. En lignende overgang kan iagttages i lovbladet
hos Stellaria media; endelig turde forholdet i beger-
bladet hos Trapa natans vere et tilsvarende >).

1) Denne harspids hos Epilobium er først beskteven af Norman (Programme
de l’Université pour le 1er Sem. Christiania 1857).
?) Magnus: Bot. Zeit. 1871, pg. 483.

90%

Altsa: a) et og samme vextpunkt kan ga over fra en
hejere til en lavere udviklingsform; b) ligesom vextliniens
overgang fra hojere til lavere udviklingsform er bestemt der-
ved, at randcellen slår over fra højere til lavere grad, sa-
ledes er ogsaa vextpunktets overgang fra højere til lavere
udviklingsform — overalt hvor jeg har kunnet gøre rede for
de enkelte celledelinger -- bestemt derved, at topcellen slår
over fra højere til lavere grad. u

3. Det er en selvfolge, at vextpunktets formforandring mä
have indflydelse pa randliniens bygning, således at et og
samme blads randlinie kan vere forskellig bygget pa
forskellige hejder; exempel: begerbladet hos Son-
chus, hvis randlinie i den øverste del af bladet har den

udvikling, som figur 44 fremstiller, mens randlinien i

den nedre del af bladet har en udvikling, som fig. 45

viser; knopskel hos Taxus, hvis randlinie foroven

har en udviklingsgang, som fig. 45 fremstiller, for-
neden derimod begynder med en udviklingsgang, som fig.

46 viser, 0. S. v.

Endnu en bemerkning om vextpunktets bygning: At i
almindelighed — selv i de kraftigste phanerogamblade — et-
hvert væv, der udvikles af væxtpunktet som et solidt legeme,
udvikles ved en topcelle af 1ste- 4de grad, og tillige, at et-
hvert væv, der udskilles af væxtpunktet som en kappe, ud-
vikles ved en topcelle af dte grad — kan sluttes af føl-
gende: a) det er godtgjort, at dette virkelig er tilfældet i
nogle blade; selvfølgelig vil man aldrig kunne nå videre
ved directe iagttagelse end til at forøge exemplernes antal;
b) hvor jeg har kunnet gøre rede for de enkelte cellede-
linger, har der vist sig den fuldstændigste overensstemmelse
mellem bladets topvæxt og randvæxt (mærk f. ex. overgan-
gene); det, at bladets randvæxt altid — selv i de kraftigste
løvblade — sker ved randceller af bestemte grader, er da et
selvstændigt vidnesbyrd for, at også almindelig topvæxten
sker ved topceller af bestemte grader; c) selv i meget kraf-
tige løvblade, hvis væxtspidse oprindelig har en så kompli-

91

ceret bygning, at jeg ej har formaet pa de forste stadier at
afgøre, om virkelig her ethvert element i væxtspidsen ud-
vikles ved 1 topcelle, — selv her kan man pa samme vext-
spidses sidste udviklingsstadium eftervise en topcelle for
hvert af væxtspidsens elementer, idet en ydre topcelle, der
for var indsænkt, hæver sig frem lidt efter lidt, mens en
indre topcelle gar over til laveste grad.

Hermed er godtgjort sandsynligheden af, at den
ovenfor udtalte almindelige sætning er rigtig; mar der nu
tillige senere viser sig en vis nødvendighed for, at den
må være rigtig, turde der neppe blive megen tvivl tilbage,

3.

Hvilket er bladets forhold til stængelen? Man
har for øjeblikket meget travlt med at søge dette spørgsmål
besvaret; jeg har i mit foregående kun berørt det på meget
få punkter og det af gode grunde. Det forekommer mig na-
turligt, at man anvender sin tid og sine kræfter på at løse
opgaver, der lade sig lose; men at besvare ovennævnte
spørgsmål synderlig bedre end det allerede er sket ved Sanios
og Hansteins første undersøgelser, er for øjeblikket umuligt.
Efter at det var godtgjort, at phanerogambladet i alminde-
lighed ikke kan udvikles af 1 enkelt af stængelens celler,
fordi sædvanligvis 1 til flere af stængelens omsluttende kap-
per optages udelte i bladet, burde det næste spørgsmål være
dette: hvorledes er — nøje bestemt — bladets væxtpunkt
bygget? først naar denne opgave er nogenlunde tilfredsstil-
lende løst, er det atter tid at spørge: i hvilket forhold står
bladet til stængelen, idet man nu stiller spørgsmålet således:
hvorledes constitueres bladets centrale apicale væxtpunkt i
stængelen, og hvilket forhold er der mellem udviklingen af
bladets apicale væxtpunkt og den intercalære væxt (i stæn-
gelen), der, uafhængig af hint, bidrager til bladets dannelse?

Sålænge man ikke kan stille spørgsmålet således, er det
temmelig ligegyldigt at få at vide, om celledelingen er be-

92

gyndt i 2det, 3die eller 4de periblemlag og andet sådant ;
hvortil vil man bruge den oplysning? sandsynligvis kan den
ferste celledeling til dannelse af bladet begynde i forskellige
periblemlag pa de forskellige punkter af et og samme blads
bredde, og hvorledes vil man afgøre, om et længdesnit, der
viser et par celledelinger i en af periblemets celler, netop
er fert gennem midten? Med andre ord: for at fore det
videre, som Sanios og Hansteins undersøgelser har bragt for
dagen, gelder det om at bestemme de enkelte cellede-
lingers betydning; og her turde det vere ret heldigt at
begynde paa steder, hvor sadant lader sig gore.

Specielt hvad spørgsmålet angår, skal jeg gøre følgende
bemærkninger:

Hos Cineraria vil 1 eneste af stængelens celler voxe ud
og danne bægerbladet; denne celle er strax, idet den hæver
sig ud over stængelens overflade, en topcelle af 4de grad og
udelukker derved enhver mulighed for, at stængelens indre
væv tager del med i dannelsen af bægeret. Hos Cirsium og
Silybum vil ved bægerbladets dannelse dermatogenet hæves
udelt op af det sig udskydende indre væv; en af dermatoge-
nets celler vil som topcelle af dte grad voxe ud og danne
bægerbladets dermatogen; en af de indre celler vil som top-
celle af {ste grad danne bægerbladets plerom.

Ved disse bægerblades dannelse må man mærke sig:
a) forud for bægerets dannelse går temmelig livlige, mer eller
mindre uregelmæssige intercalære delinger i stængelen, de-
linger, der tildels forstyrrer den oprindelige regelmæssighed i
cellernes anordning (her ser man, hvor liden vægt der kan
lægges pa disse »første« celledelinger!); b) det lader sig
ikke gøre at aflede det hele væv i bægerbladets grund af bæger-
bladets væxtpunkt. Dette sidste træder endnu stærkere frem
ved dannelsen af løvbladene hos Ruinex, Polygonum, Cirsium
o. fl., ved hvis dannelse store cellemasser sættes i bevægelse
(de 2 yderste cellekapper hæves op udelte). At virkelig her
cellevevspartier i stængelen — udenfor bladets centrale api-
cale væxtpunkt — tager del med i bladets dannelse, kan

93

selvfølgelig ingen tvivl vere underkastet"); hos Rumex f. ex.
breder bladet sig, indtil det tilsidst omslutter hele stængelen;
et analogt forhold findes ved de saakaldte nedløbende blade
(Cirsium) ; i begge tilfælde foregår udviklingen af den del
af stængelen, der umiddelbart tager del med i bladets dan-
nelse ved en randlinie af samme eller lignende natur som
bladpladens; med andre ord: det synes, som om bladet rand-
linie fortsættes i stængelen (dog ikke altid ligefrem !). At
også cellevævspartier udenfor bladets apicale væxtp. tager
del med i bladgrundens tykkelsevæxt er utvivlsomt. En
lille paralel er måske her ret oplysende: Trichomerne på løv-
bladet hos Urtica, o. fl. er som bekendt oprindelig 1 cellede,
men ved intercalær væxt af den del af bladet, der bærer det
1-cellede hår, dannes en hårpude, der altså nu på sin spidse
bærer det encellede hår. Netop således er sandsynligvis i
de fleste tilfælde forholdet mellem det af bladets væxtpunkt
dannede væv og det umiddelbart af stængelen dannede væv
(sandsynligvis er således det meste af, hvad Eichler har kaldet
»Blattgrund«, dannet umiddelbart af stængelen! cfr. Schleidens
Grundziige).

IV. Pycnom og peripycnom (perinom)?).

L.

Morfologien gjorde et stort fremskridt, da det ved Sa-
nios og Hansteins fortreffelige undersogelser blev godt-
gjort, at phanerogamernes væsentligere organer (blad, stæn-
gel, rod) umulig kan udvikles ved 1 topcelle, eftersom væxt-

1) cfr. Eichler: Entwickelungsgeschichte des Blattes pg. 5 —6.

?) Med hvad der udvikles i dette afsnit bedes sammenholdt de forskellige
undersøgelser af og udtalelser om væxtpunktets bygning og udvikling
hos phanerogamer og kryptogamer, navnlig som de fremsættes hos føl-
gende forfattere: 1) Sanio, Bot. Zeit. 1864, 65; 2) Hanstein: Schei-
telzellgruppe; Bot. Abhandlg. I,; 3) Hofmeister: Handbuch; Beiträge zu
Kenntniss der Gefåsskryptogamen; 4) Någeli: Zeitschrift; Neueren Al-
gensysteme; Pflanzenphys. Untersuchungen; N. und Leitgeb: Beitråge
zur wiss. Bot. IV.; 5) Sachs: Lehrbuch, 2te Auflage; 6) Prings-
heim: Utricularia; 7) N, C. Müller; Pringheims Jahrb. V,

94

punktet viser sig dannet af et indre solidt væv med selvstæn-
digt udspring, omsluttet af 1—flere indbyrdes uafhængige
cellekapper, ligeså med selvstændigt udspring. Da nu —
såvidt man véd — ethvert organ hos enhver kryptogam med
udpræget topvæxt (de fleste alger, halvmos, mos, bregner
osv.) udvikles ved 1 eneste topcelle, eller er 1 cellet, —
ligesom de fleste trichomformer hos phanerogamerne — synes
det, som om der ved hine undersøgelser var rejst en skranke
mellem phanerogamer og kryptogamer, fremdeles hos phane-
rogamerne: en skranke mellem trichomer og phyllomer osv.
Det var naturligt og berettiget, at der fremkom en kraftig
protest (Priogsheim) mod rigtigheden af Hansteins tydning af
sine iagttagelser; thi den gamle sætning: »natura non facit
saltus« syntes i fare.

Hensigten her er nu væsentlig den, at Boligens at en
sådan skranke ikke existerer.

a. Phanerogamblade har vist os følgende: Et væxtpunkt eller
en væxtlinie, der dannes af et solidt væv, omsluttet af 2
kapper, kan gå over til at blive et væxtpunkt, dannet af et
solidt væv, omsluttet af 1 kappe; denne overgang sker ikke
derved, at 1 af de omsluttende kapper forsvinder, men
derved, at det indre solide væv forsvinder, mens den
nærmest omsluttende kappe går over til et solidt væv. Et
væxtpunkt eller en væxtlinie, dannet af et solidt væv,
omsluttet af 1 kappe, kan på samme måde gå over til
at blive et væxtp. eller væxtlin., dannet alene af et so-
lidt væv. Overgangen kan — idet man går fra den
højere form til den lavere — opfattes som en reduction
af det indre solide væv; der er ingen grænse for reduc-
tionen, hvilket dels ligger i reductionens egen natur,
dels så fuldstændig som muligt er påvist i kurvblom-
sternes bæger. Heraf kan da i almindelighed sluttes,
at der ikke kan være nogen skranke mellem et organ,
dannet alene af væv, der udskilles af væxtpunktet eller
væxtlinien som et solidt væv, og et organ, dannet dels
af et væv, der udskilles af væxtpunktet eller væxtlinien

fot tr leg ee

b.

95

som et solidt væv, dels af et hvilketsomhelst antal om-
sluttende kapper (sammenlign 2det afsnit III. 2).

De fleste trichomer hos phanerogamerne er enten en-cel-
lede eller udvikles ved en topcelle af Iste grad; dog
gives der andre trichomformer, der udvikles ved en top-
celle af højere grad, endog af dte grad (suppleret ved
en indre topcelle). Et i øjne faldende exempel giver
Begoniaceerne. Hos flere af disse findes på løvbladet
trichomer — ikke blot i bladranden, men spredt over
hele bladfladen, derfor absolut trichomer —, der ud-
vikles ved topceller af de forskelligste grader med alle
mulige overgange mellem disse (altid dog overgange fra
højere til lavere grad). Således kan man på løvbladet af
Begonia smaragdina — på et og samme blad — findes
følgende trichomformer: a) tr., udviklede ved en topcelle
af Iste grad; b) tr., udviklede ved en topcelle af 2den
grad, der gar over til Iste grad; c) tr., udviklede ved
en topcelle af 4de eller 3die grad, der kan ga over til
2den eller 1ste grad; d) tr., udviklede ved en topcelle
af 5te grad, suppleret ved en indre topcelle af 1ste
grad; indre topcelle standser i væxten for ydre topcelle,
der, fortsættende vexten, gar over til 4de grad for
endnu ganske almindelig at ga over til 3die, 2den og
lste grad. Ved at sammenstille disse trichomformer med
deres talrige overgange bliver det os klart, hvorledes en
topcelle af 1ste grad i forskellige trichomer efter-
hånden ligesom arbejde sig op til 2den, die, 4de, Ste grad.
Sameget kan siges med sikkerhed: der kan ikke vere
nogen grense mellem et organ, udviklet ved en topcelle
af Iste grad og et organ, udviklet ved 2 topceller, den
ydre af 5te, den indre af Iste grad. Men endvidere kan
det siges med sikkerhed, at hvis den udviklingsgang,
der viser sig deri, at vextpunktet fra organ til organ
efterhånden arbejder sig op fra lavere til højere udvik-
lingsform, og som nærmere er bestemt derved, at den
enkelte topcelle arbejder sig op fra lavere til hejere grad —

BR

hvis, siger jeg, denne udviklingsgang blev fortsat pa samme
made som hidtil, matte det nødvendigvis fore til, at
vi naede frem til et vextpunkt, dannet af et indre solidt
væv, udviklet ved en topcelle af 1--4de grad, omsluttet
af et ubestemt antal kapper, hver for sig udviklet ved
en topcelle af 5te grad; dette vil sige det samme som,
at der ikke kan vere nogen grænse mellem et organ med
et sadant vextpunkt, og et organ, hvis vextp. dannes
alene af 1 topcelle af Iste grad’).

1) Trichomer, udviklede ved 1 topcelle af 2den, 3die eller 4de grad, findes
hos Papaver bracteatum, P. orientale, Hieracium Pilosella, H. Auri-
cula og sandsynligvis hos adskillige andre planter. At der gives sa-
danne trichomer, er, savidt jeg ved, hidtil ganske overset (undtagen maske
af Hofmeister). Den eneste, der har gjort et forsøg pa at give udvik-
lingshistorien af sadanne trichomer, er Rauter (Zur Entwick. einiger
Trichomgebilde, Wien 1871; 'i det store arbejde af Weiss — Karsten:
Botan. Untersuchungen, Bd. 1 — er udviklingen af trichomer med van-
skeligere udviklingsformer ganske forbigået). Rauters forsøg er ikke syn-
derlig heldigt. Jeg skal nærmere kriticere Rauters fremstilling af ud-
viklingen af de „pappusänhliche“ trichomer hos Hieracium. Sa meget
hellere gor jeg det, som disse trichomer, hvad udviklingsgrad angar,
star meget mær ved pappus hos Compos., hvorfor da også Rauters
fremstilling af udvikl. af trich. hos Hieraciwm kunde rokke tilliden til
min fremstilling af udvikl. af pappus hos Comp., trich. hos Begoniaceæ
og andre forhold — om jeg ikke her paviser de fejltagelser, Rauter har
gjort sig skyldig i.

Hvad der især vanskeliggør studiet af trichomer hos Hieracium
er dette, at der hos denne plante findes trichomer af de forskelligste
udviklingsformer (sammenlign Begoniaceæ), nemlig følgende: a) tr.,
udviklede ved 1 topcelle af 4de grad; b) tr., udviklede ved 1 topc. af
3die grad; c) tr., udviklede ved 1 topc. af 2den grad; d) tr., ud-
viklede ved 1 topc. af iste grad; endelig finder man overgange mellem
disse. 1. Trichomer, udviklede ved 1 topcelle af 4de (eller
3die) grad (Rauter fig. 8—16): Ifølge Rauter udvikles de såkaldte
„pappusähnlichen“ trichomer ved 2 sideordnede topceller af samme
verdi. Hvis denne angivelse var rigtig, skulde et sadant trich. pa et-
hvert stadium vise 2 topceller, ligesom ogsa segmentcellerne idetmindste
umiddelbart under trichomets spidse skulde vere ordnede kun i 2 rek-
ker; dette er aldrig tilfældet ved de almindelige „pappusähnliche“ tri-
chomar (fig. 17 og 21, til hvilke Rauter henviser, hører ikke herhen; se
nedenfor!). Det unge trich. viser oprindelig et afrundet kvadratisk tver-
snit (dannet af 4 celler) og vil derfor sædvanlig, ført under mikro-
skopet, legge sig pa 1 af de 4 nogenlunde flade sider, saledes at man

er

c. En fuldstændig overgangsrekke fra et organ, udviklet
fra forst til sidst ved 1 topcelle, til et organ, udviklet
fra forst til sidst ved 2 topceller, yderste af 5te, in-

betragter den modsatte side. Ved at dreje et ungt trichom pä det stadium,
Rauters fig. 14 og 15 fremstiller, c. 45° om dets axe, viser trichomets
spidse billedet af 1 større cellerekke i midten samt 2 smallere, sidestil-
lede cellerekker, 1 pa hver side (cfr. fig. 42 Taxus). Ved drejning af et
trich. på det nævnte stadium 360° viser trichomet pa alle 4 sider ve-
sentlig det samme billede (Rauters fig. 14 og 15), kun at vinkelen mel-
lem de øverste cellevegge kan vere mer eller mindre dyb, mer eller
mindre spids. Heraf fremgår følgende: a) segmentcellerne er umiddel-
bart under spidsen ikke ordnede i 2, men i 4 rækker; b) trichomets
spidse indtages ikke af 2, men kun af i celle; denne er temmelig ind-
sænkt og begrænses foroven at 4 buer, der med hinanden danner 4 mer
eller mindre spidse vinkler, hvis toppunkter ligger på forskellig højde.
(Kun 1 af disse 4 vinkler ses i Rauters fig. 14 og 15, der fremstiller:
a) topcellen, set kun fra 1 af de 4 sider samt b) af_segmentcellerne
kun 2 af de 4 rækker. Mens den topstillede celle fra først af er ind-
. senkt, vil den senere efterhånden skifte form, blive mere slank saut
træde langt tydeligere frem (en overgang ganske svarede til den, jeg
har påvist andensteds). Pa dette senere stadium er det vanskeligt at
undgå at se, at der virkelig gives 1 topcelle, der afskærer. segmenter
vexelvis til forskellige sider, først til 4, senere ofte kun til 3, ja un-
dertiden tilsidst endog kun til 2 sider; hver ny optrædende væg er mer
eller mindre vertical. Når vi nu tillige overbeviser os om ved tver-
snit (Rauters tversnit er godt), at trich. ikke besidder et indre væv
med selvstændig udvikling, ser jeg ikke, at der kan sluttes anderle-
des end som følger: de almindelige „pappuslignende“ trichomer hos
Hieracium Pilosella udvikles ved 1 topcelle af ide grad, der kan gå
over til lavere grad. Endnu skal jeg tilføje, at enkelte af de pappus-
lignende trichomer begynder med at udvikles med 1 topcelle af 3die
grad, der kan gå over til 2den grad. 2, Trichomer, udviklede
ved 1 topcelle af 2den eller 1ste grad: Endnu findes hos Hie-
racium trichomer, udviklede ved 1 topcelle af iste grad (filtharene —
Rauters fig. 22—25; endvidere de tidlig affaldende bersteformige tricho-
mer, dannede af 1 enkelt cellerekke), endelig trichomer, udviklede ved
1 topcelle af 2den grad, der undertiden gar over til Iste grad (en del
af kirtelharene samt enkelte sjeldnere mellemformer mejlem de børste-
formige trich. og de pappuslignende trich.; herhen hører Rauters fig.
17 og 21). Trichomer, udviklede ved 2 sideordnede top.eller, som R.
angiver det, existerer ikke. Kun derved, ‘at Rauter til ét samler to ud-
viklingshistorier, der intet har med hinanden at gøre, kommer han til
dette urigtige resultat. For at bevise, at trichomformerne fig. 17 og 21
ikke udvikles ved 1 topcelle af 2den grad, henvises til trich. fig. 8—
16; for at bevise, at segmentcellerne i trich. fig. S—16 umiddelbart un-

Botanisk tidsskrift, Anden række. II. 4

ae

derste af ste grad, fandt vi endvidere i bægeret hos Com-
pos. (Cineraria — Cirsium); hvad fortsettelse af denne
vextpunktets fremarbejden til hejere udviklingsform kon-
sekvent vilde fore til, har jeg nys pavist; men, at en
sadan fremarbejden, bestemt derved, at den enkelte top-
celle arbejder sig op fra lavere til højere grad, virkelig
fortsættes i phanerogamernes blad, kan sluttes af hvad
der udvikles i 2det afsnit II. og III.; navnlig erindre vi
os, at bladets randlinie arbejder sig op fra lavere til
højere udviklingsform, en overgang, der er bestemt der-
ved, at randcellen arbejder sig op fra lavere til højere
grad (fig. 43—50); at nu det tilsvarende forhold findes
i bladets vextpunkt, kan der neppe vere tvivl om
efter det forhen udviklede (II, og III., 2).

Man har hos kryptogamerne alene lagt vegt pa dette,
at udviklingen sker ved 1 topcelle; jeg ma legge vegten
pa, at udviklingen sker ved en topcelle af forskellig
grad. Hvor vi første gang hos de lavere kryptoga-

der trich.s vextpunkt er ordnede i 2 rækker, henvises til trich. fig. 17
og 21, — og det skønt trich. fig. S—16 har ligeså lidt at gøre med
trich. fig. 17 og 21 som med trich. fig. 22—25.

Hvad der for endel undskylder og forklarer R.s fejltagelse er for
det første dette: en topcelle af 4de grad har man hidtil kun kendt lidet
til (i mange tilfælde er vistnok topcellen af 4de grad forvexlet med top-
cellen af 2den grad) ; og dernæst dette: i topcellens udvikling kan der
indtræde mindre uregelmæssigheder; således vil topcellen f. ex. meget
ofte, idet dens topvæxt afsluttes, kløves i 2 ligestore celler (Rauters fig,
8); da nu udviklingen ikke gar videre, far det derved ofte udseende af
pa dette stadium, at der her er 2 topceller (ja undertiden endog 3 top-
celler) tilstede af samme værdi. Nogettilsvarende er ganske almindeligt
i knopskæl hos Taxus, løvbladet hos Ceratophyllum, alle pappusformer
0. s. v.; men dette bør ikke bedrage nogen. Da jeg nu finder så væ-
sentlige fejl i Rauters fremstilling af udviklingen af hine pappuslignende
trichomer ;hos Hieracium, kan jeg ikke antage, at samme forfatters frem-
stilling af udviklingen af de tilsvarende trichomformer hos Correa, Ribes,
Dictamnus 0, a. er pålidelig; sandsynligt er det, at ogsaa disse trich.
udvikles ved 1 topcelle af 2den, 3die eller 4de grad. Leilighedsvis skal
jeg bemærke, at jeg ovenfor ved 1 cellede trichomer forstår: tricho-
mer, der — idetmindste oprindelig 1 cellede — ikke udvikles ved nogen
topcelle (ofte derimod ved intercalær celledeling !)

99

mer træffer en topcelle, er denne af ste grad; men
efterhanden arbejder den sig op til 2den, 3die og 4de
grad; hvad venter man nu? mon, at udviklingen skal
blive stående her? nej, selvfølgelig, at vextpunktets frem-
arbejden fra lavere til højere udviklingsform vil blive
fortsat derved, at topcellen gar over fra 4de til 5te
grad (suppleret ved en indre topcelle) 9: man venter
som neste udviklingstrin at finde et vextpunkt, dannet
af et indre solidt vev, omsluttet af 1 kappe — netop
et forhold, der findes hos phanerogamer. Det ejendom-
melige for kryptogamer (i modsætning til phanerogamer)
er da ikke just det, at udviklingen sker kun ved 1 top-
celle, men det, at udviklingen hos kryptogamerne ikke
nogensteds — såvidt man véd — er nået frem til top-
cellen af 5te grad. | |

. Hvad man med fuldkommen sikkerhed ved om vext-

punktet i phanerogamernes stængel og rod, er dette, at
væxtpunktet dannes af et indre solidt væv, omsluttet af |
1—6 kapper 9: er i alt væsentligt bygget som vextp. i
de fleste phanerogamblade. Denne forskel i kappernes
antal kan alene forklares, men forklares også fuld-
stændig derved, at vi antager, at der i stængelens
og rodens væxtpunkt findes en fremarbejden fra lavere
til højere udviklingsform, bestemt derved, at den en-
kelte topcelle arbejder sig op fra lavere til højere grad
— ganske svarende til, ja konsekventsen af den ud-
viklingsgang, der er påvist hos kryptogamer samt i pha-
nerogamernes blad og trichom. — Det kan vi med sik-
kerhed vide, at dersom virkelig 1 phanerogamernes stæn-
gel og rod ethvert indre solidt væv i væxtpunktet ud-
vikles. ved 1 topcelle af 1ste—4de grad, enhver omslut-
tende kappe ved 1 topcelle af dte grad, vil der være
fuld udviklingsenhed tilstede mellem phanerogamernes
stængel og rod paa den ene side — phanerogamernes
blad og trichom, kryptogamernes stengel, rod, lev osv.
pa den andenside. At nuvirkelig hvert element i sten-
2»

100

gelens og rodens vextp. udvikles ved sin topcelle, er
foruden ved hine talende analogier gjort sandsynlig ved
de fa umiddelbare iagttagelser, der foreligger (Hofmeister,
Nageli, N. C. Miiller, Sanio, Hanstein; cfr. Hansteins
kritik 1 »Scheitelzellgruppe«).

Ingen palidelig iagttagelse strider mod den
sætning, at i alm. et sammensat vextpunkts
enkelte elementer udvikles hver ved sin top-
celle. Man har hos phanerogamerne nesten udelukkende
holdt sig til undersøgelse af vextp. i stængel og rod; dette
var mindre heldigt; thi her møder os en mængde vanske-
ligheder: cellernes antal er meget stort; cellerne er for-
holdsvis små; den eller de inderste kapper såvel som
det indre solide væv deler sig tangentialt næsten umid-
delbart ved væxtpunktet, hvorfor det meget ofte er van-
skeligt at adskille det indre solide væv (plerom Hanst.)
fra de nærmest omgivende kapper osv. (man betragte en-
_ gang Hansteins figurer i »Scheitelzellgruppe«); kort sagt:
her møder os så mange vanskeligheder, at det forti-
den idetmindste må betragtes som en vovelig sag umid-
delbart at afgjøre, om væxtspidsens 'enkelte elementer
udvikles hvert ved sin topcelle eller ikke. Man kommer
kun til et »det synes som«. Jeg skulde heller ikke
have lagt nogen synderlig vægt på de iagttagelser, der
umiddelbart godtgør, at væxtspidsens enkelte elementer
kan udvikles hvert ved sin topcelle, dersom jeg ikke ad
en hel anden vej var kommet til det resultat, at det
nødvendigvis ma være så. Naturligst er det først
at søge hen til organer med en simplere bygning, or-
ganer, i hvis væxtpunkt de enkelte elementer er vel ad-
skilte, og hvis udvikling vi kan følge celle for celle uden
i synderlig høj grad at være udsat for at gribe fejl.
Alene ad denne vej, hvor man har en sikker grund
at stå på, vil det lykkes at nå det histologiske mål, at
opløse ethvert organ i dets enkelte cellers udviklings-
historie; jeg tror overhoved ikke at vove for meget

— 2,

101

ved at erklære enhver slutning, man ad anden vej er
naet til, for upalidelig, forsavidt den strider mod min;
jeg kan saledes ingen vægt legge pa, at der ofte »sy-
nes« at vere en mangelfuld adskillelse mellem plerom og
perib. (Hanst.), uden da forsävidt dette forhold kan ga
ind under min betragtningsmade (se længere nede); li-
gesa (lidt kan jeg legge nogen vægt pa en iagttagelse
som den, at »det synes«, som om enhver cellesgjle i
rodens plerom udvikles ved sin egen modercelle (Han-
stein, Reinke) o. a. |.

Den almindelige slutning, der kan drages, er da i kort-
hed denne: Alle analogier og alle palidelige iagttagelser
samler sig til begrundelse af følgende sætning: For pha-
nerogamer og kryptogamer, for trichom, phyllom, caulom
osv. gives en felles udviklingsgang, bestaende deri, at
vextpunktet arbejder sig op fra en lavere til en højere
udviklingsform, en overgang, der nærmest er bestemt
derved, at den enkelte topcelle arbejder sig op fra la-
vere til højere grad (er den højeste grad nået, op-
træder en indre supplerende topcelle, der atter arbejder -
sig op fra grad til grad osv.). Sa sikkert som en astro-
nom kan beregne et himmellegemes hele omleb, nar han
blot kender en periode af samme, med samme sikkerhed
kan en botaniker beregne den hele morfologiske udvik-
lingsgang, nar han blot kender enkelte perioder fuld-
stendig; men sadanne perioder iagttager vi dels hos
kryptogamer, dels hos phanerogamer (i phyllom og trich.) ;
heraf beregner vi da med sikkerhed den hele udviklings-
gang og overbeviser os dernest om, at ethvert forhold
(f. ex. det forskellige antal af kapper i stengelens
og rodens vextpunkt) — savidt vi kender det — stem-
mer med vor slutning, idet forskellighederne fuldstendig
forklares ved den, er uforklarlige uden den.

Jeg ved ikke, om det er gaet alle andre som mig; men
det forekom mig tidligere, at de resultater, hvortil Sa-

102

nios og Hansteins forøvrigt smukke undersøgelser havde

ført, manglede sand forståelse (cfr. Pringsheim!).

Da vi imidlertid nu har set, at skranken mellem et organ,
hvis væxtpunkt alene dannes af et solidt væv (1 topcelle) og
et organ, hvis væxtp. dannes af et solidt væv,, omsluttet af
1 kappe (2 topceller) ikke er større end den skranke, der
er mellem 2 organer, hvis væxtpunkter besidder et forskel-
ligt antal kapper"), og da vi endvidere nu ser, at der er
en naturlig forbindelse mellem de forskellige. væxt-
punktformer, forekommer det mig, at gåden er løst.

Det er mig en tilfredsstillelse på en måde at kunne give
alle ret; thi mens jeg på den ene side — såvidt mine iagt-
tagelser når — i alt væsentligt må bekræfte rigtigheden af
Sanios og Hansteins undersøgelser samt deres tydninger,
må jeg på den anden side hævde gyldigheden af Någelis og
Hofmeisters anskuelser om udviklingsenheden mellem pha-
nerogamer og kryptogamer, phyllom, trichom, caulom osv.,
hævde det berettigede i Pringsheims protest, endelig tage
hatten af for den skarpsindige Sachs, der ikke vilde op-
give troen på, at det jo nok skulde vise sig, at den modsi-
gelse, der ved Sanios og Hansteins undersøgelser var ind-
ført i videnskaben, kun var en tilsyneladende modsigelse”).

2. de

Idet vi betragte de elementer, der sammensætter vext-
punktet eller vextlinien, møder os kun 2 væsentlig forskel-
lige veevsystemer: a) et vævsystem, der udskilles af væxt-
punktet eller vextlinien som et solidt vævsyst., b) et vevsystem,
der udskilles af veextp. eller vextlin. som et kappeformigt
vevsyst. For jeg slar begreberne fast, skal jeg imidlertid un-
dersege, hvorvidt det er rigtigt (som Hanstein har gjort) at
optage i begrebsbestemmelsen karakterer, hentede fra de en-

1) Her er det aldrig faldet nogen ind at sætte nogen skranke!

2) Ofr. endvidere Darwins anskuelser om udviklingsenheden („On the ori-
gin of species“, overført på dansk — ,,Naturlivets Grundlove“ — af J.
P. Jacobsen).

103

kelte vævsystemers uddannelse ved intercaler væxt. Vi skal
her navnlig betragte levbladet hos nogle phanerogamer og
højere kryptogamer, |
a. Hos Rumex dannes levbladets vextpunkt og væxtlinie
af et indre solidt væv, omsluttet af 2 kapper; yderste
kappe danner, idet den kun deler sig radialt, overhuden;
| inderste kappe deler sig savel radialt som — gentagne
| gange — tangentialt og danner således bladets øvre og
| nedre grundvæv; det indre solide væv udvikler — ved
| livlige radiale og tangentiale delinger — karbundtsyste-
| met og det mellemliggende grundvey. Begonia Dregei:
|

Lovbladets væxtpunkt og væxtlinie bestar af et indre
solidt væv, omsluttet af 1 kappe; denne sidste danner
overhuden, mens det indre solide væv danner såvel
karbundtsystemet som alt bladets grundvæv. Bregne-
bladet: Væxtpunktet og væxtlinien dannes alene af et
solidt væv, der udvikler såvel bladets overhud som bla-
dets grundvæv og karbundtsystem.

b. Man angiver, at epidermis hos Peperomia blanda og
nogle Begoniaceer består af 2 cellelag!). Dette er urig-
tigt eller i alt fald mindre korrekt. Jeg har tidligere
hos Begonia fuchsioides påvist udviklingen af væxtpunk-

~ tets og veextliniens eneste omsluttende kappe; vi sa,
hvorledes denne delte sig i 2 cellelag, et øvre og et
nedre. Hos andre Begoniaceer, fremdeles hos nogle
Gesneriaceer og Piperaceer?) vil det nedre cellelag (der
ogsa var dannet af den omsluttende kappe) vedblive at
dele sig tangentialt, endog i den grad, at det hele vev,
der udvikles af hin enkelte kappe, danner den langt
overvejende del af hele bladets masse. Dette er saledes
tilfældet hos Begonia peltata, B. hydrocotylifolia, Pepe-
romia blanda, P. magnoliefolia og flere nerstaende arter ;
hos de sidste vil det hele af hin kappe (dermatogen

!) Sachs: Lehrbuch, 2ter Auflage, pg. 79.
*) efr. Hofmeister: Handbuch. 1 Bd. pg. 416,

104

Hanstein) udviklede vev endog danne omtrent ‘/s af
hele bladets masse; pa bladets overside kan dette
væv vere 12--16 celler højt"). Det yderste cellelag i
dette vev dannes almindelig af temmelig sma, flade
celler, hvis vægge støder sammen uden intercellularrum
(fraregnet spalteabningerne på bladets underside!), be-
sidder altså epiderms vigtigste ejendommelighed. Den
øvrige del af vævet består derimod af meget store saft-
fyldte celler (dog uden bladgrønt), hvis vægge fører — ofte
ret anselige — intercellularrum, celler, der ikke engang
er ordnede i regelmæssige cellelag. Det vilde være meget
upassende at regne dette uhyre væv, der har en sådan
natur, med til »epidermis« og derfor også ukorrekt at
regne hint tilsvarende cellelag hos Begonia fuchsioides
med til epidermis. Hvad vi her navnlig vil fastholde er
dette, at den yderste omsluttende kappe (dermatogen
Hanstein) kan dele sig tangentialt endog i den grad
livlig, at den danner indtil ‘/s af hele bladets masse
9: den yderste kappe behøver ikke just at indskrænke
sig til at danne epidermis alene, Tangentiale delinger i
den yderste omsluttende kappe er vistnok i det hele ikke
nær så sjeldne, som-man før har antaget (foreløbig kender
man et sådant forhold hos en del Begoniaceæ, Gesne-
riaceæ, Urticaceæ, Piperacee).

1) Der er, hvad det omhandlede forhold angår, megen forskel mellem arter
af samme slægt. Hos Begonia argyrostigma, smaragdina, Dregei o. fl.
bliver dermatogenet udelt 0: danner umiddelbart epidermis; hos Begonia
manicata og fuchsioides deler dermatogenet sig i 2 cellelag bade pa
bladets over- og underside; hos Begonia Polygonatum deler dermato-
genet pa bladets overside sig i 3 cellelag, pa undersiden kun i 2; hos
Begonia peltata og hydrocotylifolia deler dermatogenet pa bladets over-
side sig i 5—7 cellelag, pa undersiden kun i 2. Idet hele er altså tan-
gentiale delinger livligst pa bladets overside. Endnu skal jeg tilføje:
hos Columnea picta deler dermat. pa bladets overside sig i 3 cellelag,
pa undersiden bliver det udelt; hos Æschinanthus grandiflorus deler
dermat, pa bladets overside sig i 5—6 cellelag, hos Peperomia blanda
i 8—12, hos P. magnoliefolia endog i 12—16 cellelag. Nar jeg siger

„eellelag“, er dette ikke at tage bogstavelig, da de tangentiale delinger
er — i samme grad livlige, i samme grad uregelrette.

105

c. I nedrebladet hos Cirsium arvense dannes vextpunktet
og væxtlinien af et indre solidt væv, omsluttet af 2
kapper; yderste kappe deler sig alene radialt; inderste
kappe deler sig nesten alene radialt; tangentiale de-
linger optræder nemlig kun i en meget lille del af bladet;
umiddelbart under midtnerven.

I levbladet hos Hablitzia udebliver de tangentiale de-
linger i den indre kappe (ogsaa her 2 kapper) fuldsten-
dig undtagen umiddelbart under de kraftigste nerver.

I levbladet hos Cirsium arvense vil — som vi har set —
den indre kappe (periblem Hanstein) dele sig 2—3 gange
tangentialt; men her viser sig det merkelige, at det
ganske star i botanikerens magt at fremkalde disse tan-
gentiale delinger eller at forhindre dem Lader man
nemlig en plante udvikle sig i temmelig sterk skygge
(dog ikke stærkere, end at lovbladene bliver fuldstændig
grønne), udebliver de tangentiale delinger i den indre
kappe (periblemet!) aldeles undtagen netop under de
kraftigste nerver (hvor de tangent. delinger foregar uaf-
hengig af lysets indvirkning). Dette forhold er ikke
noget, der just er ejendommeligt for Cirsium arvense,
men kan — om end forskelligt hos forskellige planter —

— genfindes andre steder").

d. I løvbladet hos Cirsium, Begonia og mange andre ud-
vikler væxtspidsens indre solide væv et kraftigt kar-
bundtsystem og et mellemliggende grundvæv.

I bægerbladet hos Cirsium og en mængde andre Com-
posit. udvikler væxtpunktets solide væv ligeså karbundt
og grundvæv ved ret livlige radiale og tangentiale de-
linger. Men følger vi nu nedad fra slægt til slægt (Son-
chus, Tusilago, Aster, Senecio), ser vi, hvorledes kar-
bundtet, ja tilsidst alle tangentiale delinger efterhånden
forsvinder, Med andre ord: hvis vextpunktets solide

1) Jeg skal ved en anden lejlighed komme tilbage til dette interessante
… forhold.

106

vev kun er svagt, vil karbundtdannelse og overhoved
alle tangentiale delinger udeblive.

Trichomer kan sta i et meget forskelligt forhold til de
af væxtpunktet eller væxtlinien udskilte elementer: a) Pa
levbladet hos bregnerne udvikles trichomer af det væv,
der er udskilt af vextp. eller væxtl. som et solidt le-
geme; b) hos Cirsium, Rumex og de fleste phanero-
gamer udvikles trichomerne alene af den yderste omslut-
tende kappe (dermatogen Hanstein); c) hos Begonia
smaragdina og andre Begoniace® udvikles trichomer (pa
lovbladet) af det solide vævsystem (plerom H.) i for-
bindelse med den omsluttende kappe (dermatogen H.);
endelig d) hos enkelte andre phanerogamer udvikles
trichomer af de to (ydre og indre) omsluttende kapper
(periblem og dermatogen H.)!). Heraf kan vi slutte, at
trichomdannelse ikke netop er bunden til ét bestemt
veevsystem.

Ved at samle alt, hvad der er udviklet fra a—e, tor vi

uddrage følgende slutninger :

a)

b)

)

En væxtspidses eller en væxtlinies solide vævsystem kan
uddannes til at overtage alle de funktioner, der i andre
tilfelde er overdraget til et indre solidt vevsystem, om-
sluttet af 1 kappe, atter i andre tilfelde er overdraget
til et indre solidt vævsystem, omsluttet af 2 kapper.
Uddannelsen af det af væxtpunktet eller væxtlinien ud-
skilte vævsystem er alene bestemt ved hensigtsmessig-
heden. Er det f. ex. hensigtsmæssigt (9: overensstem-
mende med funktionen), at den ydre omsluttende kappe
(dermat. H.) deler sig tangentialt, optræder sådanne de-
linger her; eller er det hensigtsmessigt, at en indre
omsluttende kappe (periblem H,) eller det indre solide
vev (plerom H.) ikke deler sig tangentialt, udebliver
sådanne delinger osv.

cfr. Rauter: Entwickl. einiger Trichomgebilde og Magnus: Najas, pg.
38 anm,

107

Men heraf felger igen:

c) De karakterer, der hentes fra et vævsystems uddannelse
ved intercaler vext, egner sig vel til at karakterisere
dets optræden i det enkelte tilfælde, men ingenlunde til

_at give en begrebsbestemmelse.

De

Ved at sammenholde alt, hvad der er udviklet under 1
og 2, kan vi med sikkerhed slutte følgende:

Til at betegne de vevsystemer, der danner vextpunktet
eller væxtlinien hos kryptogamer og phanerogamer, hos tri-
chomer, phyllomer osv. er der trang til og brug for, men
ogsa kun trang til og brug for 2 begreber; disse 2 begreber
ma bestemmes som rene udviklingsbegreber — saledes:

1. Pycnom (zvxvoo, solid) = et urmeristem, der ud-
skilles af væxtpunktet eller væxtlinien som et solidt
vævsystem.

2. Peripycnom (forkortet perinom) — et urmeristem,
der udskilles af væxtpunktet eller væxtlinien som et
kappeformigt veevsystem.

Forholdet mellem dem er betegnet ved følgende:

3. Et peripycnom forudsætter et pycnom, men ikke omvendt.
4, Et peripycnom kan i samme organ ga over til at blive
et pycnom, dog kun forsavidt det oprindelige pycnom
standser i vexten, og kun forsavidt perinomlaget umid-
delbart omgiver det oprindelige pycnom. |
5. Et pyenom kan gennem en rekke af organer arbejde

sig op til at blive et peripycnom, suppleret ved et nyt
pyenom!).

1) Jeg har i det samme organ altid kun iagttaget en overgang fra en top-
celle af højere grad til en topcelle af lavere grad, derimod aldrig omvendt;
dette sidste kan dog finde sted, eftersom Nägeli har iagttaget (Neuern
Algensysteme tab. X. fig. 36—37), at en topcelle af 1ste grad kan i det
samme organ ga over til 2den grad, hvorved det da tillige er givet, at en
topcelle må i samme organ også kunne ga over fra 4de til dte grad >:
et pycnom ga over til et perinom. Dette turde muligvis vere tilfeldet

108°.

Da det nu har vist sig overalt, hvor man har veret
istand til at opløse et pycnoms eller et perinoms udviklings-
historie i dets enkelte cellers udviklingshistorie — og dette
ma forelobig gelde savel for phanerogamer som kryptogamer
— at pycnomet udvikles ved 1 topcelle eller ved 1 række
randceller; peripycnomet ligesa ved 1 topcelle eller ved 1
rekke randceller, synes det, som om man simpelthen vil
kunne bestemme et pycnom således: et urmeristem, der ud-
vikles ved 1 topcelle af 1ste—4de grad eller ved 1 række
randceller af 1ste -2den grad; et peripycnom således: et
urmeristem, der udvikles ved 1 topcelle af dte grad eller ved
1 rekke randceller af 3die grad. |

Hvis man nu ved ethvert organ angiver perinomlagenes
antal samt pycnomets topcelles eller randcelles grad, sættes
man derved istand til at betegne et organs anatomiske ud-
vikling saledes, at den sættes i forhold til den hele alminde-
lige udviklingsgang.

Exempler: Thallus hos Conferva dannes af et pyc-
nom, der udvikles ved en topcelle af 1ste grad; thallus hos
Hypoglossum Leprieurii dannes af et pycnom, udviklet apicalt
ved en topcelle af Iste grad, lateralt ved en række randcel-
ler af {ste grad (Nägeli) ; bladet hos Sphagnum dannes af
et pycnom, der udvikles apicalt ved en topcelle af 2den grad,
lateralt ved en række randceller af 1ste grad (Hofmeister) ;
stengelen hos Polypodium dannes af et pycnom, der snart
udvikles ved en topcelle af 2den grad, snart ved en topcelle
af 3die grad (Hofmeister); stængelen hos Equisetum dannes
af et pycnom, udviklet ved en topcelle af ddie grad. Tri-
chomer pa levbladene hos Cirsiwm arvense dannes af et pyc-
nom, udviklet ved en topcelle af Iste grad; de pappus-lig-

i stængler og redder (hvor en overgang fra højere til lavere grad næppe
findes undtagen der, hvor vexten er begrenset!), Jeg skal ved denne
lejlighed gore opmærksom pa, at Hansteins og Reinkes iagttagelser over
rodudviklingen hos phanerog. ingenlunde ophever rigtigheden af den iagt-
tagelse af Nägeli, at enkelte phanerogamredder pa første stadium ud-
vikles ved 1 topcelle. Cfr. endnu Pfitzer (Bot. Zeit. 1870), hvis med-
delelse om näletr&ernes kim dog er mig temmelig uforståelig.

109

nende trichomer hos Hieracium Pilosella dannes af et pyc-
nom, udviklet ved en topcelle af 4de (sjeldnere 3die) grad.
Begerbladet hos Cirsiwm arvense dannes af 1 perinomlag
samt af et pyenom, der udvikles apicalt ved en topcelle af
Iste grad, lateralt ved en række randceller af 1ste grad (sam-
menlign pycnomet her med thallus hos Hypoglossum Lep.);
levbladet hos Begonia juchsioides dannes af 1 perinomlag
samt et pycnom, der udvikles lateralt ved en rekke randcel-
ler af 2den grad (der gar over til 1ste grad), apicalt ved en
topcelle, der ender som topcelle at Iste grad (forøvrigt er
topcellen ubekendt); lovbladet hos Rumex, Polygonum o. fi.
dannes af 2 perinomlag samt et pycnom, der udvikles lateralt
ved en række randceller af Iste grad (topcellen ubekendt) ;
lovbladet hos Cirsium, Silybum og en mængde phanerogamer
dannes af 2 perinomlag samt et pycnom, der udvikles lateralt
ved en rekke randceller af 2den grad (topcellen ubekendt).

Ved overgangene ma man anvende mere komplicerede
betegnelser, således: Bægerbladet hos Sonchus dannes af a) et
pycnom, der udvikles apicalt ved en topcelle af Iste grad,
lateralt ved en række randceller af Iste grad, samt af b) 1
perinomlag, der apicalt gar over til at blive et pycnom,
udviklet ved en topcelle af 4de grad, der slar over til 3die
og 2den grad, lateralt gar over til at blive et pycnom, ud-
viklet ved en rekke randceller af 2den grad; knopskel hos
Taxus dannes af a) et pycnom, der udvikles — lateralt i
bladets nedre del ved en række randceller af 2den grad, der
slår over til Iste grad, i bladets øvre del ved en række rand-
celler af 1ste grad, — apicalt ved entopcelle, der ender som
topcelle af 1ste grad; endvidere af b) 1 perinomlag, der api-
calt gar over til at blive et pycnom, udviklet ved en top-
celle af 4de grad, lateralt gar over til at blive et pycnom,
udviklet ved en række randceller af 2den grad, der slar over
til 1ste grad o. s. v.; (cfr. 2det afsnit IT).

Hanstein har hos phanerogamerne i stengelens, rodens
og bladets vextpunkt adskilt folgende 3 elementer: derma-
togen, periblem og plerom; Hansteins bestemmelse af disse

110

begreber er uheldig ja umulig. Hovedankerne kan sammen-
fattes til to: a) ved Hansteins bestemmelse af begreberne
dermat,, perib. og plerom sættes en grænse mellem phanero-
gamer og kryptogamer, mellem phyllomer, trichomer osv., som
ikke existerer; b) Hansteins begrebsbestemmelse er ingen
" virkelig begrebsbestemmelse, men kun en karakteristik. An-
gående begrundelsen af denne dom henviser jeg dels til det
foregående (1, 2 og 3), dels til anmarkningen?).

1) Dermatogenets ejendommeligheder er følgende: det danner vextpunk-
tets yderste kappe; deler sig alene radialt og tager derfor ingen vesent-
lig del i dannelsen af organets masse; differentieres endelig i overhuds-
celler og trichommoderceller.

Periblemet: danner vextpunktets 2den, 3die o.s. v. kappe, deler
sig forst alene radialt, senere ogsa tangentialt, udvikler i stengelen og
roden: den primære bark, i bladet: øvre og nedre grundvey, tager ingen
del i dannelsen af trichomer. |

Pleromet: danner væxtpunktets indre solide væv, deler sig strax
bâde radialt og tangentialt, udvikler karbundtsystemet og det mellemlig-
gende grundvæv, tager ingen del i dannelsen af trichomer.

Jeg skal her blot fremdrage enkelte punkter, der viser det uheldige
i foregående begrebsbestemmelse (forsävidt den da skal gælde for en sa-
dan; i modsat fald er al discussion overflødig). Forøvrigt skal jeg hen-
holde mig til det, der ovenfor er udviklet.

1. Det er allerede meget uheldigt at adskille dermatog. og perib,
ved karakterer, der ikke er tilstede i selve vextpunktet, hvad om de
udeblev? Nar vi nu tillige virkelig ser, at pa den ene side dermat. kan
dele sig sa livligt, at det endog danner den langt overvejende del (?/s)
af bladets masse, mens pa den anden side tangentiale delinger kan ude-
blive tildels eller næsten fuldstændig i periblemet — sa fremgår heraf
umuligheden af at sætte nogen grænse mellem dermat. og perib. ved
hjælp af de karakterer, den secundære uddannelse af derm, og perib. af-
giver. Det er en almindelig regel, at hvor, der er flere omsluttende kap-
per, vil den eller de yderste dele sig fortrinsvis radialt, den eller de
inderste dele sig forholdsvis livlig og tidlig både radialt og tangentialt.
Dermatogenet danner i denne henseende ingen modsætning til periblemet.
Det er overhoved en fejl uden videre at betegne dermatogenet som „den
primordiale epiderm“. Hvordan vævsystemerne forholder sig ved trichom-
dannelse, har vi ovenfor set. Dermatogenets eneste vesentlige ejen-
dommelighed er den at vere den yderste omsluttende kappe; der er ligeså
lidt grund til at betegne den ved et særegent navn, som der er til at give
hvert enkelt periblemlag et seregent navn.

Det er endvidere uheldigt i begrebet plerom at optage ,,karbundt-
dannelse“ og lignende karakterer, som ikke oprindelig er tilstede; nar vi

111

Jeg har tidligere i denne afhandling anvendt betegnel-
serne dermatogen, periblem og plerom, selvfølgelig fordi jeg:

nu tillige ser, at ikke blot karbundtdannelse, men overhoved alle tangen-
tiale delinger kan udeblive i pleromet, der dog endnu er et plerom,
tvinges vi til at erkende, at det eneste vesentlige, det eneste, der absolut
- adskiller pleromet pa den ene side fra dermatogenet og periblemet pa
den anden side, er dette: pleromet udskilles af vextpunktet som et solidt
vævsystem, dermat. og perib. derimod som kappeformige vevsystemer,
og det vil atter sige: en naturlig betragtning af dermat., perib. og plerom
i deres indbyrdes forhold fører os til det resultat, at der kun er brug
for de to udviklingsbegreber, hvis forhold jeg ovenfor har fremstillet.

2. Nar vi nu betragter overgangen — hvorved et kappeformigt vev
gar over til at blive et solidt vev — hvordan gar det sa her med fast-
holdelsen af begreberne dermatogen, periblem og plerom? (vel at mærke
jeg taler kun om, at fastholde dem begrebsmæssig 9: med de for hvert
enkelt begreb gældende bestemte karakterer). Dette behøver næppe
nogen videre udvikling; enhver, der kan se, må kunne se det umulige
i Hansteins bestemmelser.

3. Der gives ingen uheldigere betegnelse end ordet ,,en dermatogen-
dannelse"; thi den siger i virkeligheden intet, skønt den synes at sige
meget; når således et trichom, udviklet ved en topcelle af Iste grad,
kaldes ,en dermatogendannelse“, tages dette i den forstand: trichomet
består af dermatogen, ligesom en mønt består af metal). Dette er en grun-
dig fejltagelse. Man afleder her et vævsystems begreb af dets oprindelse
istedenfor af dets egen natur (udviklingsmåden). I ethvert phanerogam-
blad er såvel periblemet som pleromet dannet af stængelens periblem;
dog vil ingen betragte bladets plerom som periblem, men som virkeligt
plerom; og hvorfor? fordi det trods sin oprindelse viser samme
karakter som pleromet i stængelen 9: væsentlig den at udvikle sig af
væxtpunktet som et solidt legeme. Nu bør man dog vel være konsekvent
og kun betragte det væv som dermatogen, der viser dermatogenets karak-
ter; men det væv, der danner hint trichom har ingenlunde dermatogenets
karakter, men pleromets; derfor burde man konsekvent betegne det —
trods sin oprindelse — som plerom. (Jeg skal ved denne lejlighed be-
mærke, at Hanstein i Botan. Afhandl. I selv antyder analogien mellem
udvikling af pleromet på den ene side, på den anden side udviklingen af
løv, stængel, blad hos kryptog., trichom hos phanerogamerne 0. s. v.).
Da nu Hansteins bestemmelse af pleromet ikke falder sammen med min
bestemmelse af pycnomet, og da tilmed ordet plerom (727006 = udfyl-
dende) kun passer slet ved kryptogamernes organer, trichomer og adskillige
blade hos phanerogamerne 0.s.v., har jeg valgt hint nye navn. Periblem
kunde vel anvendes, når begrebsbestemmelsen blev en anden, og da tillige
dermatogenet blev benævnt Iste periblemlag; men da dette let kunde give
anledning til misforståelse, har jeg valgt ordet peripycnom, forkortet:
perinom (perinomlag).

112

var tvunget til at anvende de begreber, som forela. Jeg ma
nu bede leseren opfatte disse betegnelser saledes: Dermato-
gen — Iste perinomlag; periblem — 2det, 3die o.s. v. peri-
nomlag; plerom = pycnom. Nar det fremdeles hedder: der-
matogenet fortsætter væxten selvstændig, betyder dette: peri-
nomet gar over til at blive pycnom o.s. v.

V. Phyllom og trichom.

Jeg vender tilbage til mit udgangspunkt: fnokken hos
kurvblomsterne. Den forste anledning til de meddelte under-
sogelser blev givet ved en almindelig anatomisk undersøgelse
af Cirsium arvense. Da jeg her temmelig nøje havde fået
rede på fnokkens udvikling, rejste sig naturlig det spørgsmål:
er fnokken hos Cirsium arvense et phyllom eller et trichom?
det er dette spørgsmåls besvarelse jeg overalt har søgt og
det er denne søgen, der sammenknytter alle de forelagde
undersøgelser til en helhed. Først vendte jeg mig til fnokken
hos andre Compositeer (1ste afsnit II og III); dernæst søgte
jeg at få rede på de almindelige grundtræk af et phanero-
gamblads udvikling (2det afsnit I, II og II); endelig stræbte
jeg efter — såvidt det lod sig gøre — at opfatte udviklingen af
fnokken som led i den store udviklingskæde, at få syn på den
udviklingsenhed, der i planteriget sammenknytter de forskellige
planteorganer og organismer, den udviklings enhed, på hvis
existens enhver forsker — trods alle tilsyneladende modsigel-
ser — må tro (2det afsnit IV). De oplysninger, der herved
er fremkomne, sammenholdte med de oplysninger, som Buche-
naus, Koehnes, Sachs’, Hofmeisters og andres studier over
fnokkens formudvikling har givet, vil være fuldkommen til-
strækkelige til, at man derpå kan bygge en sikker dom om
fnokkens morfologiske værdi. Er det da nu rigtigt, at jeg
hidtil har betegnet fnokken som »bæger« ?

I det hele kan jeg være enig med Hofmeister")i at op-
fatte begreberne phyllom, trichom, caulom o. s. v. som for-

1) cfr. Hofmeister: Handbuch, ister Band pg. 408—416.

113

holdsbegreber. Inddelingen af organerne 1 phyllom, trichom
0. s. v. er nærmest at opfatte som en kasteinddeling; kaste-
forskellen forsvinder hos de laveste kryptogamer. Hvad spe-
cielt forholdet mellem phyllom og trichom angar, ser jeg ikke,
at der efter videnskabens nuverende standpunkt kan gives
anden bestemmelse af begrebet trichom som modsetning til
phyllom end følgende:

a)

b)

c)

d)

)

Trichomer er organer,

hvis udvikling star i et relativt fjernt forhold til væxt-
punktet eller væxtlinien i det organ, hvorpå det udvik-
les!) (i nær forbindelse hermed står den ejendommelighed,

at trichomer kan udvikles på et hvilketsomhelst organ),
der dannes relativt sent,

der følger mer eller mindre uregelmæssige stillingsfor-

hold, navnlig ikke er ordnede symetrisk i forhold til det
organs hovedaxe, hvorpå det står,

hvis funktion er mer eller mindre uvæsentlig, ligesom
tilfældig eller supplerende,
hvis anatomiske udviklingsgrad er relativt lav som og

den anatomiske uddannelse ved intercalær væxt relativt
svag,

Almindelig udvikles trichomer aldrig på den del af et organ, der er gået
over til hvilevæv (Dauergewebe); dog tror jeg at kende en undtagelse:
stængelen hos Ranunculus aquatilis L. I alle mig bekendte tilfælde kan
der for den rækkefølge, hvori trichomer udvikles på et organ, gives føl-
gende almindelige regel (bortset fra de mange mindre uregelmessigheder !) :
Den rækkefølge, hvori trichomer bryder frem, følger den retning, der er
betegnet ved ophøret af intercalær væxt ved celledeling. Meget bestemt
findes dette forhold på roden (I forbigående skal jeg bemærke angående
udvikling af rodhar, at ved nogle fysiologiske forsøg, jeg anstillede for-
året 1871 i botanisk have, København, viste det sig blandt andet med
afejort sikkerhed, at på kimplanter af Pisum, Faba, Cannabis, Convol-
vulus, Sinapis, Brassica og Helianthus udvikles normalt kun rodhår på
den del af kimaxen, der har været dækket af rodhætten); ligeså på blade
og stængeler synes denne regel at holde nogenlunde stik. Et mærkeligt
exempel pa trichomers uselvstændighed så vi pa fnokken hos Cirsium og
andre Compos., idet cellestrækningen af to trichomer er proportional med
cellestrekningen af 2 overhudsceller, der ligger på samme højde.

Botanisk tidsskrift. Anden række. II. 8

114

f) hvis historie, fulgt ned gennem slegterne, bestandig forer

os tilbage til samme eller lignende simple trichomform.

Hvorledes phyllom ma bestemmes i forhold til trichom frem-
gar af modsætningen.

Nar det nu siges, at den anatomiske udvikling »bedeutet
nichts« !) kan dette ikke tages bogstavelig; thi om enhver
karakter kan det siges, at den »bedeutet nichts«, og hvad
bliver der sa tilbage? Sagen er blot den, at ingen enkelt af
de nævnte karakterer kan sætte en absolut grænse mellem
phyllom og trichom. Ved at tage alle forhold i betragtning
(udviklingshistorie naturligvis fra forst til sidst!) vil man sjel-
dent vere i tvivl; dog vil f. ex. en afgørelse af, hvad der er
bladflig, og hvad der er trichom, undertiden vere vanskelig —
ja umulig. Jeg sigter hermed til harformige legemer, stillede
ibladranden. Hvis et harformigt legeme er stillet umiddelbart
i spidsen af et blad eller en bladflig, dannet af det samme
vextpunkt, ja af den (eller de) samme topcelle (topceller),
der dannede bladet eller bladfligen, kan der ikke vere den
fjerneste tvivl om, at jo det harformige legeme er en inte-
grerende del af selve bladet (Ceratophyllum, Taxus, Epilo-
bium, Drosera (Grønland) 0. s. v.) og ikke et trichom, ligeså
vist som at den vinge, der kan dannes langs hele bladranden,
ikke er et trichom, men en integrerende del af selve bladet.
Hvis derimod et sådant harformigt legeme i bladranden ikke
just er stillet 1 spidsen af bladet eller i spidsen af en nogen-
lunde anselig bladflig, bliver dets bestemmelse tvivlsom, især
da, når der — som hos flere Begoniaceer — samtidig findes lig-
nende kraftige hårformige legemer spredte over hele bladfladen
(hvor de altså absolut er trichomer!). I disse tilfælde er af-
gørelsen ligegyldig. For ikke at svæve for vidt omkring, vil
jeg strax gå over til at betragte fnokken hos kurvblomsterne.

1) Magnus: Najas pg. 38 anm. 2. Hvad specielt spørgsmålet om integu-
menternes morfologiske værdi angår, kan jeg selvfølgelig være ganske enig
med Magnus deri, at det er fuldstændig urigtigt at lade mangelen af en-
dophyl gøre adskillelse mellem integumenter — trichomer og integumen-
ter == phyllomer (Hanstein u. Schmitz, Bot. Zeit. 1870).

115

Fnokken hos Cirsium arvense: Vitreffer en plante
som Cirsium arvense, søger efter bægeret og finder a) pa
begerets plads en samling organer, der b) er ordnede i
temmelig regelmæssige kranse, stillede symetrisk i forhold
til blomsteraxen; organer, der c) udvikles omtrent samtidig

med støvdragerne, og hvis d) anatomiske udvikling

i alle henseender (topvæxt, randvæxt, intercalær væxt) gen-
giver udviklingen af et almindeligt phanerogamblad, ja som
endog udvikler et karbundt, der vel under normale forhold
kun dannes af cambiform, men som, når udviklingen blot
føres et lille skridt videre, kan danne spiralkar'); organer,
der e) i alle henseender indordner sig på naturlig måde i den
hele række af bladformationer (nedreblade, løvblade, kurv-
dækblade o.s. v.). Jeg ser da ingen fornuftig grund til ikke
at slutte: fnokken hos Cirsium arvense er en bladdannelse,
et virkeligt beger; eller vil man maske forlange mere af be-
geret end af de andre bladformationer ? |

Idet vi nu gar ned fra slegt til slægt, til vi nar Cine-
raria, bliver bestemmelsens sikkerhed ikke rokket, men netop
bestyrket; thi vel bliver begerbladets udviklingsgrad lavere,
vel bliver bladet efterhanden forsynet med et stedse stigende
antal harformige flige (bladflige, trichomer eller hvad man nu
helst vil); men, idet vi finder den mest gradvise overgang og
sammenholder dette med, hvad der er udviklet i 1ste afsnit,
IM. bliver følgende os klart: a) fnokken hos Cineraria ma
nødvendigvis have den samme morfologiske værdi som fnok-
ken hos Cirsium arvense; b) fnokken hos kurvblomsterne
undergar denne gradvise forvandling i et bestemt og fornuftigt
formals tjeneste. Ligeså urigtigt det vilde vere at sætte
fnokken hos Cineraria netop som det sidste led i overgangs-
rekken, ligesa urigtigt vilde det vere at opfatte fnokken hos
Cirsium netop som det første led i rækken; med andre ord:
vi berettiges til at udtale os således: ved overgangsrækkens

1) Man har endnu ikke truffet trichomer, der udvikler karbundt, sälidt som
trichomer, der voxer ved en sadan regelmessig randlinie som her; dog
kan disse karakterer selvfølgelig ikke sætte nogen absolut grænse.

87

116

begyndelse star et bæger med højere udviklingsgrad og med
en anden funktion, kortsagt et bæger sa »begerlignende«, som
man kan ønske sig det’). Men hermed er den sidste virke-
lige indvending mod fnokkens bladnatur hevet, en indvending,
der lagde vegt pa dette: fnokkens funktion er hejst uve-
sentlig, ganske analog med den, der andensteds er overladt
trichomer. Jeg tor da vel som slutningsresultat sla denne
sætning fast: fnokken hos kurvblomsterne er et vir-
keligt bæger”).

!) Man kan nu enten tænke sig det således, at denne forvandling virkelig

finder sted (Darwin), og dette synes mig at vere naturligst, — eller blot
således, at man i samme naturlige række vil finde et almindeligt grønt
bæger — eller hvordan man nu helst vil have det — og et bæger som

hos Cineraria. Jeg har betegnet dette forhold ved ,,fnokkens historiske
udvikling gennem slægterne", Ved som modsætning at betragte den til-
svarende udvikling af trichomerne hos Compositeerne vil man som hejde-
punkt i udviklingsgraden finde et trichom, udviklet ved 1 topcelle af 4de
grad (Hieracium), herfra findes alle mulige overgange til det I cellede
hår (mellem udviklingsgraden af trichomet hos Hieracium og pappus hos
den samme plante er der et betydeligt spring; se foran!). i

2) cfr. Hofmeister: Handbuch ister Bd. pg. 468. Jeg skal ikke indlade mig
videre på de forskellige hypotheser, der er fremsat om fnokkens morfo-
logiske værdi, men henvise til Koehne, der giver en tro fremstilling af
dem; dog skal jeg angående den hypothese, der lader fnokken vere „An-
hangsgebilde“ til 5 undertrykte bægerblade (Buchenau, Koehne o. fl.) bemærke
følgende: Denne hypothese, der går ud på, at alle kurvblomster oprindelig
har haft (og har endnu!) 5 bægerblade, der, lidt efter lidt undertrykte,
tilsidst er aldeles forsvundne, kun efterladende sig som spor de trichomer,
der dækkede bladspidserne, — denne hypothese, siger jeg, er kun en tom
fantasi, der ikke støtter sig på nogetsomhelst; ikke engang misdannelser
taler for den. a) Den forvandling af det oprindelige bæger, man under-
skyder, behøver man ikke at opstille som en hypothese, da vi ser den
lyslevende for os ved at ga fra Cirsium til Cineraria; b) Nar fnokken
hos Cirsium og andre Comp. med harformig fnok misdannes, kan der
undertiden pa bægerets plads udvikles et meget begrænset antal grønne,
flade organer; men ved at folge udviklingen viser det sig, at misdan-
nelsen sker således: alle de nedre fnokstråler undertrykkes (hvor der
er flere kredse),. kun de allerøverste — ofte kun 5 eller 6 — udvikler

sig til hine organer; med andre ord: hvert bladagtigt organ == 1 här-

formig fnokstrale; men dette taler dog vel ikke for, at fnokken er „Än-
hangsgebilde“ til 5 undertrykte blade (sammenlign {iste afsnit II, 2)? For-
øvrigt kan man af en anden grund ikke slutte nogetsomhelst af disse
misdannelser om den oprindelige ern. endnu mindre om tallet;

117

Slutning.

Hvad de enkelte resultater angar, henviser jeg til selve

afhandlingen; hovedresultaterne kan sammenfattes i følgende

sætninger :

I. Til at betegne de vævsystemer, der danner væxtpunktet

(og væxtlinien) hos phanerogamer og kryptogamer, i
trichom, phyllom, caulom o. s. v. er der kun trang til
og brug for 2 begreber, der ma bestemmes som rene ud-
viklingsbegreber således :
a) Pycnom = et urmeristem, der udskilles af væxt-
punktet eller væxtlinien som et solidt vævsystem;
b) Peripycnom (perinom) = et urmeristem, der ud-
skilles af vextpunktet eller vextlinien som et kappe-
formigt vævsystem.
Forholdet mellem dem er betegnet ved folgende:
a) Et peripyenom forudsætter et pycnom, men ikke
omvendt.
6) Et peripycnom kan i samme organ (i det mindste
nar organets vext er begreenset) ga over til at blive
et pycnom.

nar nemlig misdannelsen er pa sit højeste, kan der pa den enkelte blomsts
plads udvikles en hel lille kurv, og her vil man dog vel ikke slutte: en
blomst — en blomsterstand, sälidt som: et blomsterdekke — et kurv-
dække eller lignende. c) Nar vi hos nogle Rununculaceer finder 5 frugt-
blade, hos andre 30, atter hos andre kun 1, vilde det næppe vere vi-
denskabeligt — blot støttende sig til et „schema“ — at slutte som
følger: Ranunculaceerne har 5 frugtblade; hvor vi har flere — f. ex.
30 — er disse ,Anhangsgebilde“ til 5 undertrykte frugtblade; hvor vi
har færre — f. ex. 1 — er de 4 frugtblade undertrykte. Man har i
virkeligheden behandlet fnokken hos Compositeerne pa denne gammeldags

. made. Hver fnoksträle tager sædvanlig liden plads op; det er ofte for-

mälstjenligt, at antallet er stort; hvad mærkværdigt er der da i, at visse
slegter har mange begerblade, eller har flere begerblade end andre sleg-

ter, eller har flere bægerblade end slægter i nærstäende familier? Der er

kortsagt ikke det allermindste, der taler for den hypothese, at fnokken er
„Anhangsgebilde“ til 5 undertrykte bægerblade. (Om den himmelvide for-
skel mellem et bæger, der gradvis undertrykkes, og et bæger, der gradvis
omdannes, se iste afsnit III,

2.

3.

118

y) Et pycnom kan gennem en rekke af organer (mulig-
vis ogsa i samme organ) arbejde sig op til at blive
et peripycnom, suppleret ved et nyt pycnom.

I alle tilfælde, hvor man har været istand til at opløse
et pycnoms eller et peripycnoms udviklingshistorie 1 de

enkelte cellers udviklingshistorie, har det vist sig, at

ethvert af disse vævsystemer udvikles ved 1 eneste
topcelle eller ved 1 eneste rekke randceller, nemlig
pycnomet ved 1 topcelle af 1ste 4de grad eller ved
1 række randceller af 1ste -2den grad; peripycnomet
ved 1 topcelle af 5te grad eller ved 1 rekke rand-
celler af 3die grad; ligesa har det vist sig, at overgan-
gen fra et peripycnom til et pycnom sker derved, at top-
cellen eller randcellen fra højeste grad gar over til ner-
mest lavere grad o.s.v. Det er i høj grad sandsynligt,
at overhoved ethvert pycnom og ethvert peripycnom
udvikles ved 1 topcelle eller ved 1 række randceller af
bestemt grad.

Der gives ingen morfologisk grænse mellem et organ, der
er 1 cellet eller udvikles ved 1 topcelle og et organ,
hvls væxtpunkt dannes af et indre solidt vævsystem,
omsluttet af et hvilketsomhelst antal kapper (hvert væv-
system udviklet ved. 1 topcelle).
a) Der gives ingen skarp morfologisk grænse mellem
phanerogamer og kryptogamer. Den fremadarbejden
fra lavere til højere udviklingsform, der findes i
kryptogamernes væxtpunkt, og som nærmere er be-
stemt derved, at topcellen arbejder sig op fra lavere
til højere grad, må nødvendigvis, fortsat på samme
måde (hos phanerogamerne), føre til et væxtpunkt,
dannet af et indre solidt vævsystem, omsluttet af et
forskelligt antal kapper (hvert vævsystem, udviklet
ved 1 topcelle).
b) Der gives ingen skarp morfologisk grænse mellem
phyllom, trichom, caulom o.s.v. Inddelingen af or-

119

ganerne i phyllom, trichom o. s. v. er nærmest at
opfatte som en kasteinddeling; kasteforskellen for-
svinder hos de lavere kryptogamer’).

4. De af Någeli fremsatte anskuelser om udviklingen af
bladet hos phanerogamerne er i deres almindelighed fuld-
stendig rigtige; blot ma de korrigeres ved de resultater,
den nyere tids undersøgelser af vextpunktets og vext-
liniens bygning har givet.

5. Fnokken hos kurvblomsterne er et virkeligt bæger.

Det var oprindelig min hensigt forelobig kun at offent-
liggere 1ste afsnit af den her forelagde afhandling”), og det
væsentlig fordi de undersøgelser, om hvilke jeg nu har givet
meddelelse i 2det afsnit, kun består af meget ufuldstærdige
fragmenter. Jeg tog imidlertid følgende i betragtning: be-
svarelsen af spørgsmålet om fnokkens morfologiske værdi —
ja overhoved al forstaelse af fnokken — er umulig, nar der ikke
tillige nogenlunde gøres rede for phyllomets og trichomets
almindelige væxtforhold; hine fragmenter — hvor ufuld-
stendige de end er — giver væsentlige bidrag til besvarelsen
af flere af de videnskabelige spørgsmål, der den dag idag har
trængt sig frem i forgrunden; til at give en udtømmende

1) Jeg opfatter planteindividet således: Enhver plantedel, der udvikles af og
ved 1 vextpunkt (ofte suppleret ved en vextlinie) er 1 individ. Kun
de simplest byggede individer dannes af 1 celle (ofte med spidsevext)
eller af en del af 1 celle eller af en samling celler, der ikke udvikles ved
et vextpunkt. Idet jeg altså opfatter enhver stængel, rod, bladflig, et-
hvert trichom o.s.v. som 1 individ, falder min opfattelse af planteindi-
videt omtrent sammen med Hofmeisters opfattelse af begrebet „Sprossung“.
Forskellen mellem individerne er i alle henseender at udlede af prin-
ciperne for arbejdsdelingen (hovedsagelig en kasteforskel!). Jeg ser vel,
at den her fremsatte opfattelse af planteindividet, fuldstændig gennem-
ført, vil støde pa nogle vanskeligheder; men det forekommer mig tillige,
at de fleste skær, hvorpå alle tidligere forsøg på at bestemme begrebet
planteindivid strandede, undgås.

Hovedindholdet af iste afsnit meddelte jeg i botanisk forening, Køben-
havn, den 1ite januar 1872.

—

120

besvarelse af spørgsmålet om udviklingens enhed behøves ikke
ét men adskillige års arbejde, ikke én men mange botanikeres
anstrengelser; til at give en foreløbig besvarelse af spørgs-
målet vil de foreliggende undersøgelser være fuldkommen
tilstrækkelige. | |

Vesentlig af de nævnte grunde har jeg allerede nu offent-
liggjort de i 2det afsnit meddelte undersøgelser. Jeg har
sammenstillet dem sa naturlig og klart, det var mig muligt;
dog ter jeg ikke habe at have været heldig pa ethvert punkt.
Af litteratur har jeg kun medtaget det nødvendige, da jeg
ingenlunde kan billige den methode at medtage af litteratur
løst og fast. Hist og her er fremstillingen af enkeltheder
måske temmelig kortfattet; hovedsagen for mig har været
den, at tankeudviklingen kom frem som et fuldstændigt og
sammenhængende hele. Det er min hensigt — såsnart min
tid tillader mig det — at optage de enkelte spørgsmål og
behandle dem hver for sig mere udførlig; jeg vil da tillige
kunne støtte mig til flere — og muligvis bedre — exempler
end dem, jeg i dette foreløbige arbejde har anvendt.

København, den 29de April, 1872.

121

LE CALICE DES COMPOSEES.

ESSAI SUR L’UNITE DU DEVELOPPEMENT DANS LE REGNE
VEGETAL.

PAR
SAMSØE LUND.

TRADUIT PAR
EUCHAIRE BARUEL.

Natura non facit saltus.

PREMIERE PARTIE.

On n’a fait jusqu’a present aucune etude approfondie du
développement de la feuille des Phanérogames. Consideérer
l’histoire du développement de la feuille dans celle de chaque
cellule, tel est le probleme a résoudre. La voie la plus na-
turelle, si l’on veut éviter les difficultés que présente un tel.
travail, c’est sans doute de commencer par une étude de
l’histoire du développement des feuilles dont la structure est
la plus simple. C'est ce que j'ai essayé, ayant étudié avec
soin le développement anatomique du sépale des Composées,
étude dont je rendrai compte dans la première partie du
présent mémoire. |

Quelques botanistes ont mis en doute la nature foliacee
de l’aigrette. Qu'un pareil doute soit sans fondement, c'est
ce qui sera rendu évident par cette etude.

Indiquant les lois du développement de l’aigrette, je n’ai
pas de raison pour prendre, dans l’histoire générale du déve-
loppement de la fleur des Composées, autre chose que preci-
sement ce qui se rapporte à mon sujet. Je le puis d'autant
mieux qu'il existe déjà des ouvrages solides sur le develop-

S **

122

pement de la forme de la fleur des Composées, écrits par di-
vers botanistes auxquels je renvoie').

Touchant quelques termes employés dans ce memoire,
je ferai les quelques observations suivantes: Les designations
de dermatogene, péribleme et pleröme ont été indi-
quées d’apres M. Hanstein (Scheitelzellgruppe). Les desi-
gnations de tissu dermique, tissu fondamental et fais-
ceau vasculaire, sont employees selon la definition (Haut-
gewebe, Grundgewebe, Fibrovasalstränge) donnee
par M. Sachs (Lehrbuch). Le mot d’endophylle nest
qu’une reproduction abregee de tissu interieur de la
feuille, par opposition a l’epiderme de la feuille. Ce mot
est employe, tant pour designer la partie du tissu interieur
qui est passée a l’état de repos (»Dauergewebe»), que la
partie qui est encore a l’état de méristeme. Mon intention
n’est point d’introduire une nouvelle notion, mais seulement
d’avoir, au besoin, une courte designation au lieu d'une longue.
Quant aux termes poil, formation capillaire (termi-
nale, latérale) etc., je ferai expressément observer que
ces désignations ne sont employées qu’en parlant d'organes en
forme de cheveux, manquant de tissu intérieur à développe-
ment independant, et ne sont point = trichome. Point
vital est employe dans la méme acception que punctum
vegetationis — Vegetationspunkt = Vegetationspitze (=
sommet de la tige, de la feuille, du trichome, etc,). Ligne
vitale = Vegetationslinie. Cellule apicale est le
Scheitelzelle des botanistes allemands; cellule laterale
— Randzelle; cellule segmentaire == Gliederzelle. Quant
aux autres designations, une explication suffisante en sera
donnée dans le memoire méme.

1) Duchartre, Ann. des sc. nat. 2° Serie. Bot. (Observations sur quel-
ques parties de la fleur dans le Dipsucus, etc.) Payer: Organogénie, pl.
131, 133, 131. Cramer: Bildungsabweichungen, etc. Buchenau:
Verhandlg. d Senkenb. Gesellschafit, 1854, p. 105, I. (Ueber Blüthenentw.
etc.). Hofmeister: Handbuch I. Band, p. 468. Sachs: Lehrbuch
der Botanik, 2te Auflage, p. 467. Koehne: Ueber Blüthenentw. bei
den Compositen. 1569,

123

L
Le calice du Cirsium arvense Scop.

1.

a. Une coupe transversale de la partie la plus infe-
rieure de l’aigrette developpee, nous montre (fig. 9) que
cette partie se compose de trois formes de tissu tres di-
stinctes: 1° exterieurement: un seul cercle de cellules re-
lativement petites et carrees a angles arrondis (E), dont
les parois latérales présentent toutes la singularité d’être
disposées radialement; 2° un tissu de cellules plus spacieu-

La, Ak 2 3 Zinn
EG © € gø
7

124

ses a angles arrondis et polygones (A et B), dont les pa-
rois n’ont guere la position radiale; ce tissu se distingue
ensuite par des méats intercellulaires de diverses grandeurs;
3° enfin, un groupe médian de tres petites cellules (D) ir-
regulierement formées et irregulierement disposées, a parois
minces sans méats intercellulaires. Ces trois diverses for-
mes de tissu cellulaire, je les nomme: 1° épiderme; 2° tissu
fondamental; 3° faisceau vasculaire.

b. Le rayon de l’aigrette naît comme une papille he-
mispherique, formée, des le début de son apparition, de tout
un assemblage de cellules
(fig: 11 v).. Blentor Me
jeune aigrette prend la
forme d’un cöne un peu
arrondi a l’extremite, dont
les parois, par la crois-
sance continue, devien-
nent peu a peu presque
paralleles.

Des coupes transversales faites au travers des rayons
d’aigrette, a differents degres de developpement, immediate-
ment au-dessus de la base, nous font voir que cette partie

inferieure de l’aigrette se developpe d’une maniere tres regu-
lière, Lorsqu'elle est à un premier degré de developpe-
ment, une telle coupe transversale présentera un aspect
comme celui de la fig. 1. Il faut ici distinguer deux ele-
ments constitutifs: a) une partie externe, constituée par un
seul cercle de 4—5 cellules avec parois latérales radiales et
b) une partie médiane se composant d’une seule cellule,
Voici le développement ultérieur de ces deux tissus diffé-
rents, tel qu’il se montre par des coupes transversales:

a) La couche externe de cellules ne se reproduit jamais, —
ce que montrent toutes les figures (1—9), — que par
des parois radiales; c'est par divisions continues de cette
nature que se produit la couche de cellules que j'ai
nommée epiderme (fig. 9 E).

b)

une

125

La partie médiane, composée primitivement d’une seule
cellule (fig. 1), se divise d’abord en deux cellules (fig.
2) par une paroi se dirigeant presque vers l’axe central
de la fleur; assez peu de temps après naît une nouvelle
paroi, parallele à l’anterieure (fig. 3); nous voyons donc
cette partie médiane composée de trois cellules rangées
sur une ligne. Cependant, par ces divisions cellulaires
le contour de la coupe transversale, de circulaire est
devenue ovale, de sorte que l’un des deux côtés les plus
longs se tourne en dedans vers la corolle; l’autre, par
conséquent, en sens contraire,

La médiane de ces trois cellules se divise ensuite par
paroi ayant la même direction que l’axe longitudinal de

la coupe transversale (fig. 4). Ainsi nous avons quatre autres

cellules, régulièrement placées, formées de la première cel-

lule

originaire. Ces premières divisions se retrouvent exac-

tement pareilles dans tous les rayons de l’aigrette,

Mais ces quatre cellules (fig. 4 a, b, c,d), dans le cours

de leur développement ultérieur, se comportent différemment.

ry

a)

Les cellules a, b, c se divisent d’abord par des parois
qui sont perpendiculaires a l’axe longitudinal de la
coupe transversale, ensuite aussi par des parois qui sont
dans la direction de cet axe (fig. 6, 8); a et b sont
presque toujurs plus avancees dans leurs divisions que
c (fig. 6, 7, 8). D'ailleurs, c’est une règle generale que
la division de ces cellules (a, b, c) s'opère, — surtout
au commencement, — avec une lenteur relative; tandis
que, après la division, les cellules se développent rapi-
dement jusqu'a une grandeur assez considérable ; aussi,
le tissu, ainsi formé, a-t-il de grandes cellules. Par
action suivie de ces trois cellules (a, b, c), toute la
masse parenchymique, que dans la fig. 9 j'ai désignée
par A, B, C, se forme peu à peu (Voir encore ci-
apres, II 4, sur le développement des cellules a et b).

La cellule d de la fig. 4, au contraire, présente un tout
autre rapport. Ordinairement elle commence ses divi-

{26

sions avant les trois cellules voisines (fig. 5), parfois

méme bien antérieurement (fig. 10). Le rapport inverse

a tres rarement lieu. Puis, il est caracteristique que

les divisions de cette cellule se succedent relativement

vite. — Ici, la position des nouvelles parois ne parait

déterminée par aucune regle fixe (comp. p. ex. fig. 6 a

fig. 10). Les cellules recemment formées ne s’elargis-

sent guère apres la division, excepté précisément les toutes
dernieres, qui se développent en cellules parenchymiques

(fig. 9 p), toutefois généralement assez petites; tandis

que le tissu supérieur, a petites cellules, constitue le

faisceau vasculaire (fig. 9 D). Ainsi donc, la cellule d

(fig. 4) forme deux éléments: le faisceau vasculaire et la

série inférieure de cellules parenchymiques qui separe

le faisceau vasculaire de l’epiderme (parfois cependant
aussi quelques-unes des cellules parenchymiques, situees
le plus a droite et a gauche, du faisceau vasculaire).

Tel est le developpement anatomique de la partie basale
de l’aigrette (tel qu'il se montre par coupes transversales).
Le développement anatomique de l'extrémité nous devient
facile à comprendre; car ici a lieu cette règle constante: des
coupes transversales faites au travers des rayons de l’aigrette,
immédiatement au-dessous de l'extrémité, nous font voir, à
tout degré de développement, le même aspect; c’est celui
d’une seule cellule médiane entourée d'un cercle de 4-5
cellules à parois latérales radialement placées (donc, tout-a-
fait comme dans fig. 1).

Apres avoir ainsi déterminé le développement des par-
ties basale et apicale du rayon de l’aigrette, il faut encore
chercher à déterminer celui des parties de l’aigrette situées
entre ces deux extrêmes. A cet égard, on aura une idée
parfaitement claire, rien qu’en coupant le rayon développe
de l’aigrette en coupes transversales. Ici se montre le simple
fait, que la comparaison de ces coupes transversales, faites
d’en haut en bas, nous montre tout a fait la même série
d’images que celle des coupes basales de rayons d’aigrette a

127

differents degres de développement, ou, en d'autres termes,
une coupe transversale immédiatement au-dessous de l’ex-
tremite du rayon développé de l’aigrette nous donne l’image
d’une seule cellule médiane, entourée d’un cercle de 4—5
cellules a parois latérales radialement placées; — immedia-
tement au-dessous: le cercle extérieur de cellules s’est accru
par de nouvelles parois radiales; tandis que la cellule me-
diane s’est divisée en deux cellules, etc. — tout a fait la
même serie de développement que j'ai représentée dans les
fig. 1—9. ‚Graduellement, nous approchons de la coupe ba-
sale (fig. 9) avec ses trois tissus bien distincts: épiderme,
tissu fondamental, faisceau vasculaire. (ll y a un grand
saut entre les fig. 8 et 9; un développement répondant à la
fig. 8 se trouve à peu pres dans le milieu du rayon complé-
tement développé de l’aigrette).

On voit donc, — par une comparaison des fig. 1—9, —
que les parties du tissu fondamental de la partie basale de
l’aigrette, lesquelles j'ai nommées A, B, C dans la coupe
transversale de la fig. 9, se rassemblent vers l’extrémité, ,
respectivement aux cellules a, b, c (fig. 4); tandis que le
faisceau vasculaire et la partie du tissu fondamental que j’ai
désignée par p (fig. 9) se rassemblent à la cellule d; — on
voit enfin que ces quatre cellules (fig. 4 a, b. c, d), se ras-
semblent en une seule cellule (fig. 1); — par consequent, que
toute la partie de l’aigrette qui est enveloppee par l’epi-
derme, se rassemble, vers l’extremite, en une seule cellule.
Tout le grand cercle de cellules epidermiques (fig. 9 E) au
contraire, se rassemble, vers l'extrémité, en un petit cercle
de 4—5 cellules (fig. 1).

c. Les trois formes de tissu (de l’aigrette développée)
que j'ai nommées, se montrent ainsi par des coupes longi-
tudinales :

L’epiderme se compose, dans la partie superieure de
l’aigrette, de cellules prismatiques relativement courtes; vers
le bas elles gagnent graduellement en longueur, toutefois
jusqu'à un certain point seulement (situé pas tres loin du

128

sommet de l’aigrette); les cellules ressemblent donc beau-
coup a de longs prismes. Elles gardent la même forme et
la méme longueur jusques vers la partie basale de l’aigrette,
ou elles diminuent de longueur, toujours graduellement, jus-
qu’a ce que enfin, — immediatement a la base de l’aigrette,
— elles deviennent presque aussi larges que longues. Les
cellules epidermiques de la partie superieure et plus grande
de l’aigrette, ont des parois minces, mais tres fermes et roides.
Ce n’est que dans la partie inferieure de l’aigrette que les
cellules ont les parois de plus en plus epaisses (excepte seu-
lement les parois horizontales). Les cellules d’en bas sont
méme tres fortement epaissies (sclerenchyme) , et surtout
celles qui sont situées dans la partie de l’aigrette qui re-
garde en dehors.

Dans la partie la plus elevee de l’aigrette, la plupart
des cellules epidermiques s’allongent en un poil (unicellulaire)
court mais fort; le poil terminal en est le plus fort. Dans
l’autre partie de l’aigrette, partie {plus grande, ce ne sont
que des cellules du bord qui s’allongent en poils (unicellu-
laires aussi) qui atteignent pourtant ici une longueur tres
considérable (aigrette plumeuse) — excepté a la base de Vai-
grette ou les poils d’une maniere egale diminuent de longueur
vers le bas.

Comme on l'a vu, ce n’est que dans la partie inférieure
de l’aigrette, qu'il peut exister une distinction entre tissu
fondamental et faisceau vasculaire. Dans la partie superieure,
au contraire, le tissu cellulaire se compose du tissu pri-
mitif secrete de la cellule initiale (et forme par division cel-
lulaire, expression par laquelle j’entends ici le tissu cellulaire
non différencié).

Le tissu fondamental presente les caracteres suivants:
La longueur et Ja forme des cellules sont presque conformes a
celles des cellules épidermiques situées a la même hauteur;
— seulement elles sont plus spacieuses, Les rapports d’épais-
seur des parois cellulaires sont aussi assez correspondants,
et n’en different que par les caracteres suivants: les parois

129

cellulaires epaissies du tissu fondamental ont de grands ca-
naux particuliers, qui se montrent comme ponctuations en
forme de fentes transversales, vus de devant. Puis, dans le
fond le plus inférieur de l’aigrette, ce ne sont que quelques-
unes des cellules du tissu fondamental qui s’epaississent tres
fortement, savoir, celles seulement qui sont situées du côté
de l’aigrette qui regarde en dehors. A la maturation du
fruit, lorsque les parois cellulaires de l’aigrette se dessechent,
ce tissu de tres courtes cellules à parois épaisses du côte
extérieur de la base de l’aigrette, se retrecit plus fortement
que les cellules moins épaissies du côté intérieur; d’où re-
sulte que le rayon d’aigrette s'incline en dehors a sa base.
Qu'on remarque encore les meats intercellulaires formes dans
les parois cellulaires!

Le faisceau vasculaire se forme de cellules tres
étroites et, relativement à la largeur, très longues, à parois
minces sans ponctuations ni meats intercellulaires. Vers le
bas, elles diminuent de longueur; mais elles ont ici aussi
les parois minces. Les parois courtes sont presque hori-
zontales, comme celles des deux formes cellulaires dont je
viens de parler. Cette conformation cellulaire ressemble à
celle qu'on à appelée ailleurs cambiforme.

Voici ‚les résultats qu’on peut-tirer de l'exposition qui
precede:
1°. Le rayon d’aigrette!) se compose de trois elements,

dont chacun a ses caracteres particuliers:

a) Un manteau extérieur embrassant (epiderme), com-
pose d’une seule couche de cellules qui se divisent
par des parois radialement disposees, de sorte que le
tissu forme par elles ne s’élargit jamais que suivant
le plan.

8) Un tissu intérieur embrassant (tissu fondamental), a
cellules spacieuses, irrégulièrement disposées, qui se

1) Ce n’est toutefois, strictement parlant, que la partie inférieure
de l’aigrette.
Journal de botanique 1872. 9

130

divisent et radialement et tangentiellement, et dont
les parois ont, a l’état développé, des meats inter-
cellulaires et des ponctuations.

7. Un tissu interieur presque central (faisceau vasculaire)
dont les cellules étroites, irrégulierement disposees se
divisent et radialement et tangentiellement. — Les
parois cellulaires restent toujours minces et sans
meats intercellulaires ni ponctuations.

2°. Dans l’aigrette, pendant son développement, c'est tou-
jours son extremite qui est la partie la plus jeune, c’est-
a-dire qu’elle a un point vital apical.

30. Le tissu exterieur (epiderme) a une origine propre, tan-
dis que les deux formes internes du tissu (tissu fonda-
mental et faisceau vasculaire) ont une origine commune,
étant développées toutes les deux de la même cellule.

4°. Les divisions cellulaires qui déterminent la croissance de
l’aigrette en épaisseur, ont un ordre de succession de-
terminé par certaines regles (un scheme).

5°. La distinction entre le tissu fondamental et le faisceau
vasculaire commence à la base de laigrette, et s'élève
de là en haut sans atteindre jamais le sommet.

2.

a. Le jeune bouton de la fleur s’eleve sur le réceptacle
comme un noeud hemispherique, qui se hausse peu à peu.
Le méristème, qui est particulièrement actif pendant cette
premiere croissance du bouton, est situe dans la partie su-
périeure du jeune bouton et groupe autour de son axe central.

Quand le bouton a atteint sa hauteur normale, le tissu
cellulaire actif (les cellules initiales) cesse d’agir; mais, en
même temps, de nouvelles et rapides divisions cellulaires com-
mencent à un tout autre endroit, savoir, à la périphérie. Si
ces divisions commencent d’abord à certains endroits déter-
minés (p.ex. la ou plus tard les cinq pétales se forment), c’est
ce que nous ne pouvons point savoir; en tout cas, 1l se trouve
a la fin dans le nouveau bouton une zone entierement orbi-

131

culaire et peripherique, dont les cellules se divisent rapide-
ment et irregulierement par des parois disposees et radiale-
ment et tangentiellement, tandis que toutes les parties de la
masse meristematique interieure qui sont plus rapprochees de
l'axe central, ne se divisent que par des parois verticales
(aussi, les cellules sont-elles situées en lignes horizontales
assez regulierement disposées). Enfin, le manteau embrassant
du dermatogene ne se divise, — aussi regulierement — que par
des parois radialement disposées. Le résultat de cette diffe-
rente manière de croître des diverses parties du méristeme,
est donc celui-ci: le
bouton change peu à peu

4 = ne vi AR sa forme d’hemispherique
W Ya Yj en cupuliforme. ( Fig.
Hot? 12, 13).

Le jeune bouton a donc maintenant un anneau vital or-
biculaire. Mais peu à peu le tissu qui se divise rapidement
et irrégulierement (et dont néanmoins les cellules ne sont
point disposées si régulièrement que nous puissions parler ici
de premiere, de seconde couche du péribleme, etc.) s’étendra
en ce que constamment, un plus grand nombre de cellules
sont entrainees dans l’action. Cette extension ne se fait
pourtant qu'en deux directions: a) acropétalement (c’est-à-dire
que la croissance interne de l’anneau vital supérieur est acro-
pete), et b) basipetalement. Par la il se forme une zone
vitale ou un anneau vital inferieur (dont le developpement
interne est basipete) qui environne comme un faible bourrelet
tout le bouton (fig. 13et14 n—n)*'). — On verra que les divi-
sions cellulaires qui determinent la formation des deux anneaux
vitaux (supérieur et inférieur) partent l’une et l’autre, dans
l'origine, du même point. L’anneau supérieur (dont le déve-
loppement interne est acropete) forme, dans un ordre acro-
pete, corolle, etamines et feuilles carpellaires; tandis que

1) Ce bourrelet, qui se montre plus ou moins évident, a été connu de la

plupart des observateurs précédents.
9*

132

Panneau inferieur (dont le développement est basipete) forme,
dans un ordre basipete, un grand nombre de rayons d’aigrette.
b. En etudiant la formation du rayon d’aigrette sortant
de l’anneau inférieur, il est important de bien distinguer entre
Paction du dermatogene et celle du périblème. Les cellules
du dermatogene, — aussi bien avant qu’apres la formation
de l’aigrette, — se distinguent des cellules du périblème par
leur forme plus reguliere, et par ce fait, que les divisions
cellulaires s’operent seulement par des parois radialement
disposées. A la formation de l’aigrette, le dermatogene se
montre toujours comme une couche cellulaire bien distincte
du peribleme, laquelle est comme élevée par le péribleme qui
se pousse en dehors (fig. 15); ou, en d’autres termes, l’ai-
grette se forme du dermatogene et du peribleme réunis.
Combien y a-t-il de cellules du péribléme qui participent a
la formation de l’aigrette naissante? Une seule (fig. 15, t). Mais
cette cellule se poussant en dehors,
les cellules du peribleme le plus
immediatement environnantes sont en
outre comme mises en mouvement, et
même se divisent. De la vient qu’elles
ont l’air de participer, elles aussi, à
la formation de l’aigrette naissante.
En attendant, je considererai cette

croissance des cellules environnantes du peribleme comme un
enflement local de la zone vitale inférieure (dont le develop-
pement n’est pas encore accompli), en renvoyant, du reste, à
la deuxième partie du présent mémoire. L'exposition suivante
montre que ce n’est que cette unique cellule du peribleme
(t) qui continue à croître et forme, en fonctionnant comme
cellule initiale (cellule apicale interne), tout le tissu interieur
de l’aigrette.

Les rapports de croissance de la cellule initiale sont très
simples; les voici: cette cellule, par une paroi à peu près
horizontale, se divise en deux, une supérieure et une infe-
rieure (fig. 17). La première atteint rapidement la grandeur

133

normale, se divise de nouveau par une paroi a peu pres hori-
zontale, etc. Il se forme ainsi, par l’action de la cellule
initiale, un rang perpendiculaire de cellules (fig. 17). Or
supposez que les cellules pro-
duites par la cellule initiale ne
se divisassent pas davantage:
tout le tissu interieur de l’ai-
grette, entouré seulement de !’e-
piderme, serait formé d’un seul
rang de cellules. Il n’en est

pourtant pas ainsi; au contraire,

la cellule produite par la cellule initiale se divisera relative-
ment vite, -- du moins, tant que l’aigrette a une forte croissance
— savoir, d’abord par une paroi verticale, en deux cellules
(fig. 16); peu après, de nouveau, par une paroi parallele à
la précédente, en trois cellules. Ces parois se dirigent vers
l'axe central de la fleur; aussi, une coupe longitudinale de la
jeune aigrette naissante, qui est conique, — et faite aussi au
travers de l'axe central de la fleur, — nous présentera-t-elle
un aspect comme celui de la figure 17; tandis qu’une coupe
longitudinale faite perpendiculairement à la direction vers
l'axe central de la fleur, présentera un aspect comme celui
de la figure 16.

Quant aux divisions cellulaires secondaires par parois
verticales dans l’aigrette qui se développe, j’en ai amplement
parlé dans la premiere partie du présent mémoire. Des divi-
sions secondaires par parois horizontales se rencontrent aussi
ici, assez rarement toutefois; (quant aux divisions secondaires
en general, j en parlerai plus amplement II 4).

Quand la croissance longitudinale s’affaiblit, il se passe
un temps assez long avant que la cellule produite par la
cellule initiale se divise par des parois verticales. Alors il
se trouve immediatement au-dessous de la cellule initiale un
seul rang de cellules. Tandis qu’une seule des cellules du
peribleme de la tige devient cellule-mere pour tout le tissu
intérieur de l’aigrette, la partie du dermatogene de la tige,

134

situee immediatement au-dessus de cette cellule du peribleme,
se développera en épiderme de l’aigrette, le développement
des deux tissus différents étant en conséquence exactement
simultané.

Sans doute il est en soi evident que le tissu interne ne
peut s’elargir que dans le cas où en même temps le tissu
externe s’elargit; de même que, lorsque le tissu interne s’e-
largit dans une certaine direction, le tissu externe embrassant
doit s’elargir dans la même direction. Or, la croissance du
tissu interne étant absolument apicale, celle du tissu externe
doit être de même absolument apicale. En effet, l’épiderme
de l’aigrette se développeaussi par une seule cellule terminale
(fig. 15 et 16, d). Celle-ci a la forme d’une pyramide qua-
drangulaire assez régulière, dont le sommet tourné en bas est
coupé par un plan horizontal, et dont la base tournée en haut
est plus ou moins voütee (spherique)'). Voici ce que nous
montrent des coupes longitudinales de tout jeunes rayons
d’aigrette coniques (fig. 15, 16): a) chaque nouvelle paroi
divise la cellule apicale en deux cellules, une plus petite, la-
terale (Gliedercelle, Nägeli), et une plus grande qui fonctionne
desormais a son tour comme cellule apicale; b) chaque nou-
velle paroi se rencontrant dans la cellule apicale est presque
parallele a l’une des parois anciennes. Par suite de la forme et
de la maniere de croitre de la cellule apicale, les cellules epi-
dermiques du jeune rayon d’aigrette, lequel se developpe par
croissance apicale, sont, immediatement au-dessous de son
sommet, disposées assez regulierement vers quatre côtés (fig.
1,a, coupe transversale). Toutefois, il se rencontre bientôt des
divisions radiales verticales (plus tard aussi d’horizontales) ;
c'est pourquoi toute coupe transversale, faite un peu plus en
bas que précisément au-dessous dn sommet, nous montrera

1) La cellule apicale externe prendra, du ieste, pendant le développement, -
une autre forme, devenant successivement plus élevée et étroite, tandis
que, en même temps, le bombement de la base tournée en haut s'élève
un peu en pointe.

135

un nombre de cellules epidermiques plus grand que quatre
ns. lb — 29).

Les divisions secondaires suivent d’autant plus rapide-
ment que l’aigrette est plus jeune. Nous trouvons donc posi-
tivement l’epiderme de l’aigrette se développant par une seule
cellule apicale (cellule apicale externe). Mais il est hors de
doute que, au premier commencement de l’aigrette, -- de méme
que ces cellules du peribleme les plus rappochees se pous-
sent en dehors en méme temps que l’une des cellules du
peribleme qui devient cellule apicale interne, — les cellules
du dermatogene les plus rapprochees sont aussi entrainees
dans le mouvement, et méme se divisent. (Quant a cela,
je renvoie a la fin de’ mon mémoire). |

c. L’aigrette croît donc en longueur par un point vital
apical se composant d’une cellule apicale interne et d’une
cellule apicale externe. Cette augmentation de longueur!)
(fig. 18, a—d) se fait si vite que l’aigrette a bientôt rattrappe
la corolle qui croit plus lentement, Des que cela a lieu, le
rayon d’aigrette incline en dedans son extremite et l’etend
etroitement sur la corolle. Des lors ont lieu les changements
de croissance suivants: aj le point vital apical met fin a son
action, la cellule apicale interne et la cellule apicale externe
mettant fin a leurs divisions cellulaires en méme temps (voir
plus bas); b} la cellule apicale externe se développe en un
court mais vigoureux poil terminal unicellulaire; aussitöt sui-
vent les cellules du dermatogene au-dessous du sommet, dé-
veloppant dans un ordre descendant, (fig. 18, e) des poils
lateraux unicellulaires, — et ainsi jusqu’a la base de Pai-
grette. Le sommet incline de l’aigrette developpe des poils
sur les cötes supérieur et inferieur et le long des deux bords
lateraux; les autres parties de l’aigrette ne developpent des

1) Dans Vexposition qui suit, je n’ai tenu compte que des rayons internes,
c. 4 d. des plus agés et des plus forts; — les rayons plus tard déve-
loppés et plus faibles ont un développement un peu différent, seulement
toutefois dans des points moins essentiels.

136

poils que le long des deux bords lateraux. Les poils du
sommet incline sont assez fortement saillants; mais dans
l’autre partie de l’aigrette, ils sont étroitement apprimés
(plus tard seulement, portés en dehors). c) Les divisions

secondaires cessent successivement, d’abord dans la partie
supérieure de l’aigrette, en dernier lieu dans la base, conclu-
sion quon peut tirer du fait que, à un certain degré de
développement, on trouve (par des coupes transversales) de
jeunes parois cellulaires dans la partie inférieure de l’ai-
grette, et non dans la partie supérieure.

Depuis le temps que l’action du point vital apical a
cessé, l'élargissement (la croissance en longueur secondaire)
de l’aigrette est simultané à celui de la corolle. Au temps
de la floraison, le rayon d’aigrette, — et dans les plantes
mâles et dans les plantes femelles, — a presque la même

_ 137

longueur que le tube corollaire. Apres la defloraison, l’ai-

. grette, — toutefois de la fleur femelle seulement, - croît en-

core beaucoup en longueur, en continuant son developpement
jusqu'au temps de la maturité du fruit. Mais la croissance
en longueur de l’aigrette ne se fait essentiellement, d’apres
mes observations, que par elongation des cellules. A l’époque
ou commence cette croissance en longueur secondaire, basi-
laire, toutes les cellules épidermiques sont de longueur assez
égale, depuis la base du rayon d’aigrette jusqu’à son sommet;
mais la croissance en longueur secondaire une fois accomplie,
ces cellules présentent un tout autre rapport: Au sommet et
à la base tout inférieure de l’aigrette, les cellules ont la même
longueur qu'avant la croissance en longueur secondaire; tandis
que celles de la partie située entre ces deux extrêmes de
l’aigrette se sont étendues considérablement, et cela a un
tel degré que cela suffit complétement à nous expliquer la
croissance en longueur secondaire comme résultant presque
exclusivement d’une élongation des cellules.

Les poils latéraux aussi croissent en longueur par élon-
gation des cellules, de manière que le rapport de la crois-
sance en longueur de deux poils est justement le méme que
celui de la croissance en longueur des cellules epidermiques
correspondantes ou, en d’autres termes, au sommet (fig. 18, f)
et a la base (fig. 18, g) de l’aigrette, ou les cellules ne s’e-
tendent pas, les poils nobtiennent guere de longueur non
plus, tandis que dans la partie mediane de l’aigrette — partie
qui est plus grande, — (fig. 19), et ou les cellules s’etendent
fortement, ils deviennent tres longs. Ce singulier sommet
d’aigrette'), dont les cellules ne participent pas a la crois-
sance en longueur secondaire, et qui est couvert de poils courts
et saillants, sur les cötes superieur et inferieur et le long
des bords, est tout a fait analogue au limbe tres rudimen-
taire que nous trouvons dans les feuilles pericliniques internes.

1) „Apices setarum clavellatæ . . .“ Reichenbach: Icones Flore Germanice
et Helvet., vol. XV, 1853, p. 68. Toutefois, il n’est pas distinct dans
les rayons d’aigrette externes et plus faibles.

138

Voici les résultats qu'on peut tirer de ce que je viens
d’exposer:

1. La formation de laigrette est précédée de celle d’une
zöne (ou d’un anneau) vitale inferieure dont le develop-
pement est basipete.

2. Le peribleme et le dermatogene de la tige prennent part
tous deux a la formation de l’aigrette naissante.

3. La tige ne fournit a chaque rayon d’aigrette qu'une cel-
lule de peribleme qui, fonctionnant a son tour comme
cellule apicale interieure, produit tout le tissu in-
térieur de l’aigrette, ainsi qu'une cellule de dermatogene
qui, fonctionnant a son tour comme cellule apicale
extérieure, produit l’epiderme de l’aigrette. En même
temps que les cellules apicales, intérieure et extérieure,
croissent pour la formation de l’aigrette, les cellules le
plus immédiatement environnantes du périblème et du der-
matogène seront aussi mises en mouvement, sans toutefois
participer au développement ultérieur de l’aigrette.

4. La cellule apicale extérieure retranche des segments dans
quatre directions par des parois obliques non convergen-
tes. La cellule apicale intérieure n’en retranche que dans
une direction (vers le bas) par des parois horizontales.

5. Tandis que la première croissance en longueur de }ai-
grette ne s’opere que par un point vital apical, construit
de la maniere ci-dessus nommée, la croissance en lon-
gueur secondaire de l’aigrette a lieu presque exclusive-
ment par elongation des cellules; cependant, les cellules
du sommet de l’aigrette (limbe rudimentaire) et de la
partie la plus inférieure de la base de l’aigrette restent
en repos. |

3.

Les monstruosités sont pour le moment en discrédit, et
non absolument sans raison, puisqu’on en a si souvent abuse.
Si, — au lieu d’introduire, par voie comparative, comme argu-
ment la déformation accomplie, — on se servait de l’histoire

139

de développement de la déformation, les résultats en seraient
sûrement mieux motivés.

Un des arguments les plus solides qu'on ait cites pour
la nature foliacee de l’aigrette, c’est que plusieurs Composées
(entre autres le Cirsium arvense') se rencontrent quelquefois
par déformation avec l’aigrette foliacée. Et pourtant, cet
argument n’est pas solide, pour plusieurs raisons; entre autres
parce qu’il serait possible, — ce qui a été dit aussi à plu-
sieurs reprises*), — que le calice qui manque, à l'état nor-
mal, dans les Composées, se fût développé précisément dans
ces fleurs déformées. Cette supposition est appuyée surtout
par le fait que même de telles Composées, auxquelles manque
Vaigrette a l’état normal ( p. ex. le Calendula officinalis®))
— peuvent, a ce qu'il paraît, étant déformées, s’orner de
sépales verts.

Il y a dans ces deformations une circonstance dont on
n’a pas tenu compte, c'est qu'il existe une foule innombrable
de transitions entre la forme normale et la déformation.
Ainsi, la déformation la plus outrée du Cirsium arvense est
une véritable difformite, qui développe dans ses capitules des
capitules à l'endroit même des fleurs, tandis que l’aigrette, la
corolle et les etamines sont remplacées par un péricline im-
brique; l'ovaire, par un pedoncule barbu, etc., etc. Mais c’est
entre cette forme et la forme normale que se trouve un :
nombre intini de degres de transition les plus insensibles. La
forme anormale peut être si peu déformée, que nous ne nous
doutons du mystère de Ja déformation que par une étude très
exacte. C'est une telle forme, tres faiblement deformee, que
nous cherchons: son aigrette capillaire ne nous montre, dans
tout son habitus, rien d’anormal; ce n’est qu’un examen ana-
tomique qui nous en fait connaitre l’anomalie, laquelle ne

!) Pour plus d’exemples, voir Buchenau, p. 125 et Cramer: Bildungs-
abweichungen etc., p. 54

2) Koehne: Ueber Blüthenentwickelung, p. 60. Buchenau, |. c., p.126.
Comp. ci-après!

3) Engelmann: De antholysi-prodromus, pl. V, fig 28.

consiste essentiellement qu'en ce que le faisceau vasculaire
de l’aigrette, qui d’ailleurs ne se forme que de cambiforme,
a developpe ici un ou peu de vaisseaux spiraux (fig. 23, s)
disposes, dans le faisceau vasculaire, précisément a l’endroit
ou nous l’attendions, c’est-a-dire, dans le cöte qui regarde la
face interieure de l’aigrette.

Une étude de l’histoire de développement de cette ai-

grette deformee nous fait voir, maintenant, que ce développe-

20

24

ate

SED

7

23

ment passe tout à fait par les mêmes phases que celui de
laigrette normale. . Nous trouvons tout à fait les mêmes divi-
sions cellulaires (les fig. 20—23 représentent quatre degres
divers de développement d’une aigrette faiblement anormale,
lesquelles on est prié de comparer aux fig. 1, 4, 10, 9); la
même manière dont se termine la croissance en longueur, par
un point vital apical; la même croissance en longueur secon-
daire par une élongation cellulaire, etc.; en un mot, ce déve-
loppement est, dans tous les points essentiels, le méme que
celui de l’aigrette normale. L’anomalie, au contraire, se
montre en ce que le faisceau vasculaire, dans son developpe-
ment, précede le tissu fondamental, circonstance que, dans
Yaigrette normale, nous pouvions trouver comme une excep-
tion, — voir fig. 10 — ; et en ce que le faisceau vasculaire
est plus avancé dans son développement que l’aigrette nor-

141

male ne Vest dans le sien; car il atteint jusqu’a la forma-
tion de vaisseaux spiraux, et se pousse plus en haut. Ce-
pendant, dans l’aigrette deformee, comme dans l’aigrette

normale, nous trouvons que la distinction entre le faisceau
vasculaire et le tissu fondamental n'arrive pas jusqu’au som-
met de l’aigrette, mais qu’elle se perd graduellement vers le
haut. D'abord les vaisseaux spiraux disparaissent, et il nous
reste un groupe de cellulés de cambiforme; le nombre de
ces cellules diminue graduellement vers le haut, jusqu'a ce
que dans le sommet de l’aigrette déformée — ainsi que de
l’aigrette normale — nous atteignons une seule cellule api-
cale, entourée de tous côtés de dermatogene.

A cause du développement, nous ne saurions donc douter
un seul instant que les elements de l'organe déformé ne cor-
respondent absolument à ceux de l'organe normal. Nous
concluons donc avec une certaine certitude: l’aigrette a
un véritable faisceau vasculaire, qui ne se com-
pose ordinairement que de cambiforme, mais qui
peut, dans certaines circonstances, développer
des vaisseaux spiraux. Et maintenant, rien sans doute
ne nous empêche de considérer comme bien motive l'emploi des
dénominations d’épiderme et de tissu fondamental.

Ayant expose la structure et le développement de l’ai-
grette du Cirstwm arvense, je n’ai pourtant point ‚par cela
même ‘expose le développement de l’aigrette capillaire en
general. Comme on le verra par ce qui suit, il y a une
difference tres considérable entre les divers genres.

IL.
Le calice des Composées en général.

1.

Le developpement de l'aigrette du Sonchus arvensis nous
fournit l’occasion de quatre nouvelles observations, qui ont
une importance essentielle pour toute cette étude.

142

a. La fig. 24 représente diverses coupes transversales de
la partie basale des rayons d’aigrette entièrement dévelop-
pes. Dans le rayon le mieux développé (a), le développement
de l’endophylle est parvenu précisément a former le premier

commencement de faisceau vasculaire; il n'est pas même par-
venu si loin dans les rayons moins développés. Des coupes
transversales, faites au travers du milieu de divers rayons
d’aigrette, ne nous montrent — fig. 25 — que les toutes pre-.
mieres divisions cellulaires que nous connaissons dans l’aigrette
du Cirsium arvense. Des coupes transversales faites encore
plus pres du sommet -- fig. 26 — nous montrent toujours
Yendophylle formé d'une seule cellule. Cela nous suffit
pour être persuadés, a) que le développement de l’endophylle
de l’aigrette du Sonchus arvensis, dans tous les points es-
sentiels, est tout a fait analogue à celui de l’endophylle de
laigrette du Cirsium arvense, en ce que le tissu entier doit
son origine à une seule cellule, et que le développement
s'opère par les divisions cellulaires exactement les mêmes
(le même scheme), Ainsi, qu'on compare la fig. 26 à la fig.
15 la fig. 25iagpa da fig. Sédlaifig..24.a,.a Ja fie. 1) Nous
voyons en outre b) que l’endophylle de l’aigrette du S. ar-
vensis ne s’avance pas aussi loin dans son développement que
celui du Cirsium arvense; il est, pour ainsi dire, suspendu a un
degre de développement anterieur. Cette expression pour-
tant n’est pas tout a fait correcte, le point essentiel étant,

143

au fond, que les divisions secondaires suivent plus lentement
que dans l’aigrette du Cirsium arvense.

b. Chez le Cirsium arvense, le développement de l’en-
dophylle et celui de l’epiderme étaient simultanés, des le
commencement jusqu'à la fin. Au moment ou le point vital
apical cesse d’agir, les divisions cellulaires s'arrêtent, en
même temps, dans les cellules apicales, intérieure et exte-
rieure; puis, ce n’est que la cellule apicale qui s’allonge en un
poil court et fort, mais unicellulaire. Il en est tout autre-
ment du Sonchus arvensis: la cellule apicale de l’endophylle
ayant termine ses divisions, la croissance de a cellule api-
cale du dermatogene se continue encore quelque temps; sans
la moindre cessation, cette cellule se developpe davantage, en
retranchant, vers le bas, des segments par des parois con-
vergentes, d’abord en quatre directions (fig. 27 a, coupe
transversale); puis, en trois seulement (fig. 28 a; compa-

rez a ceci la figure schematique

i | 28, b et la coupe transversale, fig.
N ae ER 27, c). La masse cellulaire inte-
( ha

| rieure de l’aigrette se terminant, en

| haut, en une seule série de cellules

| (la cellule superieure — la cellule

BERND apicale interieure), qui diminue en

| outre en largeur vers le haut (fig.

få | 27 d, coupe transversale) et la dis-
|

<

bg position des cellules dans l’epiderme
de la feuille étant tout å fait ana-

a 27 ¢ logue a celui des cellules du poil
EB & terminal, — la transition en poil ter-
u d minal a lieu d’une maniere si insen-
@ sible quelle ne peut étre observee

en dehors.
c. La coupe transversale de la fig. 24 d nous montre
l’endophylle se composant d’un seul rang de cellules (comp.
à cette figure la fig. 3 du Cirsium arvense). L’épiderme
qui entoure ce rang interne de cellules, ne forme pourtant

144

pas même un seul cercle, mais s’allonge des deux côtés en
une aile (v), c’est-a-dire, un bord dermique forme seulement
de cellules epidermiques, et s’etendant le long des.deux
bords lateraux de la feuille. Cette aile est tres faible dans

la fig. 26 (v).
Voici comment se forme cette aile, — ce que montrent
les premiers etats de développement —: La cellule marginale

du dermatogene, — au lieu de se diviser comme d’ordinaire
par une paroi radiale, — se divise par une paroi oblique.
(fig. 29 a, s). Cette division opérée, la cellule exterieure
peut se diviser de nouveau par une paroi oblique; mais cette
dernière se dirige alors toujours du côté opposé, et ainsi de
suite. (Cela est représenté dans la fig. 29 b, qui est une
coupe transversale de la partie basale d'un jeune rayon d’ai-
grette chez le Silybum marianum, ou Vaile se forme tout a
fait comme chez le Sonchus). La cellule marginale du der-
matogene se divise donc, comme si c'était une espèce de
cellule apicale bilatérale (comparez-y la fig. 28); et quand
ce ne serait qu'une seule cellule qui se développerait de la
manière qui vient d’être rapportée, il se formerait un poil
latéral, développe par une cellule apicale. Or, tout ce de-
veloppement se fait cependant le long de tout le bord de la
feuille; nous voyons donc forme un bord dermique marginal:
une aile. Maintenant, comme l’endophylle se développe sou-
vent plus fortement d’un cote que de l’autre (fig. 24, c),
cette aile peut aussi ne se développer que d’un seul côte
(fig. 24 c; fig. 25 b et c).

Mais le poil terminal dont nous avons ci-dessus suivi

145

le developpement, peut de méme developper une aile tout a
fait pareille (fig. 30, b) — seulement, aussi, dans deux di-

rections.

Une telle aile peut donc se continuer sur le poil

terminal qui par la reçoit une séparation distincte entre un
côté dorsal et un côté ventral.

d.

Tout fort rayon d’aigrette du Sonchus arvensis se

ramifie, souvent assez considérablement ; tout un faisceau de
rameaux lateraux peut sortir d'un tronc principal (fig. 31).

Souvent les rameaux, la ou ils vont se rejoindre
a ce tronc principal, sont presque aussi larges
que ce dernier lui-même; puis, la structure ex-
terieure des cellules est la méme pour le tronc
et les rameaux; enfin, chaque rameau, ainsi
que le tronc principal porte une cellule apicale
telle que je Vai ci-dessus décrite. Tout semble
montrer que ces rameaux lateraux sont de méme
nature que le trone principal. Mais, un examen
anatomique demontre qu’il n’en est pas exacte-
ment ainsi: la fig. 30 c est une coupe trans-
versale d'un rameau latéral situé pres du tronc
principal; ce rameau se montre égal à un poil
qui aurait formé une aile de deux côtés, c. a. d.
complétement analogue, dans toute sa structure,
au poil terminal. Le fait est que des cellules
latérales du dermatogene peuvent aussi se dé-
velopper en un poil multicellulaire avec une aile,

en fonctionnant comme une cellule apicale qui retranche

d’abord des segments dans quatre directions, plus tard dans

trois et dans deux directions seulement, La formation ca-

pillaire terminale n'est jamais rameuse, c. à. d. que ce n’est

que la partie de la feuille contenant l’endophylle qui déve-

loppe des poils latéraux multicellulaires.

Enfin, je ferai seulement observer que Vaile est plus forte

dans les poils latéraux que dans le poil terminal.

Journal de botanique 1872. 10

146

2.

a. Toute coupe faite au travers de la moitié supérieure
d'un rayon d’aigrette du Tussilago Farfara nous montre (fig.
32 a) limage d'une seule cellule mediane entourée d’un
cercle de cellules epidermiques. Une coupe transversale du
milieu d'un rayon d’aigrette nous donne en général la méme
image; moins souvent, la cellule médiane s’est divisée en deux
cellules (fig. 32 b), savoir, en rayons plus forts. — Enfin,

des coupes transversales de la partie inférieure de forts
rayons d’aigrette nous montrent des images comme la fig. 32
c et d, tandis que des coupes transversales de rayons plus
faibles, nous montrent des images comme la fig. 32 a et
b. Ce qui suffit pour nous montrer que le developpement
de l'aigrette chez le Tussilago Farfara s’opere par les divi-
sions cellulaires exactement les mémes que pour le develop-
pement de l’aigrette chez le Sonchus arv. et le Cirsium
arv. (comp. fig. 32 d a fig. 4); mais les divisions secon-
daires suivent encore plus lentement que chez le Sonchus
arv. Aussi, l’endophylle ne se compose-t-il, dans la moitié
superieure des rayons forts, que d’un seul rang de cellules
(dont la cellule apicale intérieure est la plus elevee); ce n’est
que dans la partie inférieure de l’aigrette qu'il se rencontre
des divisions secondaires; encore ne sont-ce que les toutes

premieres. Dans les rayons les plus faibles, au contraire,
tout l’endophylle, — depuis la base de l’aigrette jusqu’a son
sommet, — ne se compose que d'un seul rang de cellules.

Les deux éléments (cellules apicales, intérieure et exte-
rieure) du point vital apical mettent fin, d’apres mes obser-
vations, simultanément (comme chez le Cirsium arv.) a leurs
divisions cellulaires; aussi, l’aigrette du Tuss. Farf. n’a-t-

147

elle pas de poil terminal multicellulaire, comme celle du
Sonchus. Ici non plus, il ne se développe pas d’aile.

b. Dans l’aigrette de l’Aster Tripolium, Vendophylle a
presque le méme développement que l’aigrette de l’espece en
question, a moins qwil ne soit un peu plus faible. (La
fig. 33, a et b, represente des coupes transversales de la
base de l’aigrette; c et d, coupes transversales du milieu;
e, coupe transversale du sommet le plus élevé). L’endo-
phylle cesse de croitre quelque temps avant le dermatogene,
qui, comme chez le Sonchus, se developpe en un poil
court, multicellulaire.

Mais ce qui caractérise particulierement l’aigrette de

lV Aster Tripolium, c'est son aile singuliere. Celle-ci ne se
developpe pas, comme chez le Sonchus et la plupart des
Composées chez lesquelles cette formation se rencontre, par
des parois obliques, mais par des parois disposées d’une
manière reguliere tangentiellement (fig. 33, b, c,. Une autre
singularité de cette formation, c’est qu’elle n’est dans aucune
relation déterminée avec les deux bords latéraux de l’aigrette
(fig. 36, b), ce qui à lieu ordinairement pour la forme la
plus generale de Vaile.

I] se trouve également chez l’Erigeron acris une aile
formée de parois tangentiallement disposées.

c. Antennaria dioeca. L’endophylle de laigrette at-
teint un développement à peu près comme dans la plante
précédemment étudiée, ou se rapproche davantage du Son-
chus arv. La cellule apicale intérieure cesse de croître en-
core plus tôt que chez le Sonchus arv., tandis que l'exté-
rieure se développe en un poil terminal encore plus fort.

10*

148

Le developpement de poils lateraux est aussi plus
vigoureux que dans le Sonchus. Il se développe
jusqu’a une douzaine de poils lateraux, sur chaque
rayon de l’aigrette. (La fig. 34 représente un
rayon d’aigrette avec ses formations capillaires).
Ainsi il se fait que l’aigrette de l’Antennaria, qui

semble, — ce qu'on a auparavant toujours sup-
pose, — se composer de 20—30 rayons, ne se
compose reellement que de tres peu de rayons
fortement piliferes.

Comme on le sait, ce qu'on a appele du nom
de rayon d’aigrette, est elargi au sommet du poil

| en forme de massue. Ce phénomène ne tient qu'à
un renflement des cellules dans le sommet du poil, qui forme
en outre une aile de la même manière irrégulière que l’ai-
grette du Cineraria palustris, décrite ci après (fig. 36, a
et b).

d. En passant aux formes de l'aigrette des genres Senecio
Taraxacum, Lactuca et Cineraria, on ne trouve, au fond,
rien de nouveau. La réduction de l’endophylle, dont on a
pris d’abord connaissance dans l’aigrette du Sonchus arv., et
qu'on a vu ensuite s’augmenter graduellement chez les genres
Tussilago, Aster et Antennaria, — a atteint son plus haut
point dans les genres précédemment nommés. Même dans les
rayons les plus forts'de l’aigrette des genres Senecio, Taraxa-
cum et Lactuca, Yendophylle ne se développe qu’en un très

149

court rang de cellules, la es de la cellule apicale
interieure se terminant de tres bonne heure, tandis que,
comme d’ordinaire, la cellule apicale exterieure continue de
croitre encore longtemps par une cellule apicale, — comme
je l’ai décrit pour le Sonchus. (La fig. 35, a, représente une
coupe transversale de la partie basale d'un fort rayon d’ai-
grette du Taraxacum palustre; b, coupe transversale faite
un peu au-dessus de la base; c, d, e, coupes transversales
de la formation capillaire terminale du Taraxacum palustre,
a des hauteurs différentes). Des divisions secondaires ne se
rencontrent jamais dans l’endophylle.

Mais dans les rayons plus faibles, chez les genres Taraxacum
et Luctuca, et dans tous les rayons — méme les plus forts —
chez le Cineraria, Vendophylle reste absolument non-deve-
loppe. La fig. 36, a, b, c, represente des coupes transver-
sales de rayons tres forts chez le Cineraria palustris, im-
mediatement a la base de l'aigrette; d, c, f, g, coupes trans-
versales ulterieures de la formation capillaire terminale, faites
a des hauteurs différentes), Entre le développement le plus
fort et le plus faible de |
Yendophylle, il y a toutes a b 36 Å
les transitions possibles. ER do AUX

Méme ici, on voit la
méme idée de développe-
ment qui se manifestait 4 2 É I
dans le developpement de og D Y ©
l’aigrette du Cirsium ar-
vense. Regardez un peu
la fig. 15; qu'on se figure l’endophylle s’arrêtant au degre
de developpement que represente cette figure, tandis que le
dermatogene continue son acroissement, et l’on verra se de-
velopper un rayon d’aigrette — beaucoup de rayons chez le
Lactuca et le Taraxacum. Dans laigrette du Cineraria, le
developpement de l’endophylle est absolument nul, c. a. d.
qu’il manque entièrement; et, cependant, ou est la limite qui
exclura du rang des autres cette forme d’aigrette?

150

Le développement de formations capillaires laterales et
multicellulaires est aussi très vif chez les genres ci-nommés;
mais méme ici, nous n’apprenons rien de bien nouveau, nous qui
venons de regarder l’aigrette des genres Sonchus et Antennaria.
Comme je l'ai fait observer précédemment, de telles forma-
tions capillaires laterales ne se developpent que de la partie
de la feuille qui contient de l’endophylle; aussi, ces forma-
tions capillaires laterales prennent-elles leur point de depart
d’autant plus bas que cette partie de la feuille devient plus
faible. On voit encore ici une transition, en passant du
Sonchus a lAntennaria; de VAntennaria au Senecio; de
celui-ci au Lactuca; du Lactuca, enfin, au Cineraria. I n’est
donc pas étonnant que, chez ces derniers genres, on wait
jusqu'ici tenu aucun compte de ce développement de poils
latéraux (qui ne different du poil terminal qu’en ce qu'ils
sont moins forts), tandis qu’il est très étonnant qu'on ait pu
n'en pas tenir compte chez les genres Sonchus et Anten-
naria, où la chose est pourtant si évidente qu’on peut
même l’observer à l’œil nu. Du reste, ce développement de
poils latéraux diffère, en partie, pour des rayons d’aigrette
dans la même fleur, en partie, pour des rayons d’aigrette
chez les différentes espèces du même genre. Je prends pour
exemple le Senecio. Chez les S. aquaticus Huds. et S. pa-
ludosus, le développement de poils latéraux est faible ou
nul; chez le S. viscosus L. et en partie aussi chez le S.
vulgaris L., il est tres vif. On peut observer le plus faci-
lement ce caractère chez le S. silvaticus L., parce qu'il se
trouve là une plus grande différence dans la force des poils
lateraux et des poils terminaux. (La fig. 35, h, montre un
fort rayon d’aigrette avec ses formations capillaires chez le
S. silvaticus L.). Ce quia lieu chez le S. viscosus L., a
lieu de méme chez les genres Taraxacum, Lactuca, Cineraria;
toutefois, il est ici plus difficile de le démontrer!).

1) Je dois à la vérité d'ajouter que, dans ces derniers genres, le rapport
de développement entre le poil terminal et les poils latéraux ne ma

151

Je parlerai encore d'une singularité de l’aigrette de ces
genres, singularité qui réclame notre attention. Le developpe-
ment de la formation capillaire terminale est comme chez le
Sonchus; mais, au fond, quelle est donc la difference qui se
rencontre dans le mode de croissance de la cellule apicale
extérieure, a sa transition en formation capillaire? On com-
prend facilement cette difference,
en regardant les deux figures
schématiques 37, a,b, (ou y re-
présente la cellule apicale exte-
rieure, tandis que i represente la
cellule apicale intérieure, et, en-
fin, les nombres 1, 2, 3, sete,
désignent les divisions succes-
sives par nouvelles parois cellulaires). On verra facilement

que la cellule apicale extérieure qui, — avant que la cel-
lule apicale intérieure s’arrétat dans sa croissance, — re-
tranchait des segments alternativement de différents (quatre)
côtés, par des parois cellulaires non convergentes (fig. 37 a),
et formait par la une seule couche de cellules entourant
comme d’une peau (»deoua«) l’endophylle, — on verra facile-
ment, dis-je, que cette cellule apicale extérieure, tout en
continuant sa croissance de la même maniere qu'auparavant,
même 'apres que la cellule apicale intérieure a achevé la
sienne, doit nécessairement cesser de former des cellules
repandues d'après un plan, et être, pour ainsi dire, forcée
de se développer en un organe capillaire (fig. 37, b), les
nouvelles parois cellulaires devant converger.

Chez le Sonchus et tous les genres à aigrette semblable,
la cellule apicale extérieure, immédiatement avant cette

pas été complétement évident par la voie de l'histoire du développe-
ment. Pourtant il est, je pense, hors de doute que la cellule du der-
matogène qui se développe plus tard dans la formation terminale par
division cellulaire à parois convergentes, retranche d’abord, par des
parois non convergentes, des cellules qui se développent en formations
capillaires latérales.

152

transition (ce qui se voit par des coupes transversales, l’en-
dophylle devenant extrémement faible — fig. 35 b et 27
d) retranchait des segments dans quatre directions; il en
est de méme apres la transition. Dans la croissance sub-
sequente, la cellule apicale exterieure, dans la plupart des
genres (non pas tous, pas même d'une maniere constante
dans chaque fleur) arrive a retrancher des segments, d’abord
dans trois directions, plus tard en deux. Mais dans beau-
coup de rayons d’aigrette du Lactuca, dans quelques-uns des

38 39

~y
jl E
hæse

| mm
| ie

genres Taraxacum, Uineraria, etc., les changements de crois-
sance de la cellule apicale exterieure ne sont point par la
terminés. La position des parois deviendra peu a peu hori-
zontale; — au commencement, elles sont encore un peu obli-
ques, alternativement de cötes differents (fig. 38 b; voir, au
reste, la figure schématique 39!) ou les designations sont

1) Par des raisons qui se comprennent facilement, je n'ai pas, dans la
figure, exprimé la direction alternante (de 4 ä 3 et a 2) qui se trouve

153

comme dans la fig. 37. -La fig. 38, a et c, représente des
irrégularités assez générales (Lactuca) du mode de divi-
sion de la cellule apicale). On verra donc que, dans ces
cas, une même cellule apicale prend cinq formes différentes,
présicément toutes les formes de cellules apicales en général.

Quant au développement des formations capillaires la-
térales, il faut remarquer que chez le Lactuca comme chez
le Cineraria, la cellule apicale de quelques poils latéraux peut
commencer par retrancher aussitôt des segments, dans trois,
même dans deux directions seulement, tandis que, autrement,
elle commence, comme a la formation de poils terminaux,
par retrancher des segments dans quatre directions et plus
tard, seulement en trois, puis en deux.

L’aile manque chez le genre Taraxacum, tandis qu'elle
se développe chez les autres genres (chez le Senecio, de
deux et de trois côtés; fig. 35, f et 2, coupes transversales
de poils du Senecio viscosus). Elle a sa plus grande impor-
tance chez le Cineraria palustris. Chez ce dernier genre,
l'aile se développe, il est vrai, — comme d’ordinaire — par
des parois obliques (en general, je n’ai vu d’aile formee par
des parois horizontales que chez les genres Aster et Erigeron) ;
mais la division des cellules s’opere plus vivement et plus
irregulierement que d’ordinaire (fig. 36, a et b: Cineraria pa-
lustris; la figure s'explique d'elle-même).

Ainsi, en passant du Cirsium au Cineraria, on est arrive
tout a fait graduellement jusqu'à ce point que, à la place
méme de chaque sepale, il se trouve une collection d'un
nombre indetermine d’organes capillaires. On ne peut plus
maintenant s’etonner que les rayons d’aigrette se produisent
dans quelques Composees (p. ex. les genres Taraxacum,
Antennaria, Senecio, etc.)') comme par faisceaux, c’est-a-

dans la nature. Les transitions (6, 7,' 8, 9, etc.) sont marquées plus
fortement qu’elles ne se trouvent dans la nature.

1) M. Koehne a démontré le premier que des rayons d’aigrette se ren-
contrent, chez le Taraxacum, par faisceaux: Ueber Blüthenentw. pl. III,
fig. 126, Quant au Senecio, comparez le méme auteur, donnant, pl. II,

154

dire que d’abord il se forme un seul cercle de rayons dai-
grette naissants assez forts, qui sont souvent dans une po-
sition assez reguliere relativement aux lobes de la corolle;
un peu plus tard, il se forme au milieu deux une foule, —
souvent nombreuse, — de rayons d’aigrette plus faibles, dis-
poses (un, deux ou plusieurs) sur chaque cöte des rayons
plus forts qui prennent toujours les devants; — on ne s’en
étonne pas, dis-je, car les pretendus rayons d’aigrette nais-
sants, qui sont plus faibles, ne sont presicement que les for-
mations capillaires laterales ou se developpent les cellules
les plus inferieures du dermatogene. Ces graves ruptures
de l’ordre, souvent mentionnées, dans le calice des Compo-
sees, ne sont donc que des irrégularités apparentes!).

On we s’etonnera pas davantage que le nombre des
rayons d’aigrette, — méme chez la méme espece, — puisse
étre quelquefois, en partie tres grand, en partie tres inde-
termine; car le sepale developpe tantöt beaucoup de poils
lateraux, tantöt point du tout, etc. Le nombre en est tou-
jours indetermine.

Je ne puis quitter ce groupe de Composees, sans avoir
d’abord eclairci une chose qui a un certain interét historique.
Dans la contestation qui a existe — jusqu'a aujourd'hui —
sur la valeur morphologique de l’aigrette, une deformation
du Senecio a joue un role fort considerable, en constatant,
comme on le croyait, qu'il se formait un rayon d’aigrette
foliace par la fusion de plusieurs rayons capillaires, et
vice-versa. Cette déformation a été representee d’abord par
M. Engelmann’). De la, cette erreur a passe chez MM.

70, un dessin de la jeune aigrette du S. cordatus, du reste une des
espéces qui se prétent le moins a une étude sur ce point.

1) Que les rayons d’aigrette des Composées soient disposés en „Wirteln“,
cest ce qui est hors de toute espéce de doute (comp. Hofmeister:
Handbuch vol. 1. 468); mais ce qui est d’ailleurs aussi certain, c’est
que dans cette „Wirtelbildung“ il se rencontre assez d’irregularites.

?) Engelmann: De Antholysi Prodromus, pl. V. fig. 23—26.

155

Buchenau'), Koehne*), Warming?) et peut-être chez
d’autres. La fig. 41 represente les dessins de M. Engel-
mann; a montre l’aigrette de la fleur normale; d, celle de la
fleur fortement déformée; b et c sont des intermediaires.

. L’apparence est tres trompeuse, comme si réellement une

reunion de poils se confondait en formant une feuille.

Je rappellerai ici que c’est une regle absolue, pour toute
forme d’aigrette qui porte normalement des poils terminaux
ou lateraux, — unicellulaires ou multicellulaires, — que le
développement des poils est d’autant plus faible que l’ai-
grette est plus déformée. Ce qui, comparé a mon exposi-
tion antérieure (notamment fig. 31, 34, 35 h,) suffit pour
dissiper cette erreur. On a donc commis a ce sujet deux
erreurs: a) on n’a pas tenu compte de ce que ces faisceaux
de poils qui, pour ainsi dire, se confondent par la déforma-
tion, existent, — même dans l’aigrette normale, — comme
des faisceaux de poils, c. a. d. que chaque sepale porte,

1) Buchenau: |. c. p, 125—126.

2) Koehne: 1. c. p. 61.

*) Warming: Er Koppen hos Vortemælken en Blomst eller Blomsterstand ?
Kbhvn. 1871, p. 97.

156

méme normalement, plusieurs organes capillaires; ensuite,
b) on a attribue a la conclusion fautive une valeur generale
pour l’aigrette capillaire en général!),

3.

D’apres ce qui precede, il est evident que la structure
de l’aigrette peut être tres variable. L’aigrette de chaque
espèce exige donc une étude spéciale, avant qu'on soit a
même de se prononcer d'une manière plus décisive sur sa
structure.

Apres avoir signalé, dans ce qui precede immediatement,
ce quil y a de singulier dans le développement d'une serie
de formes d’aigrette typiques, j’ajouterai un exposé tres suc- -
cinct de la structure anatomique de l’aigrette chez une foule
d’autres Composées que j'ai étudiées a cet effet. Somme
toute, j'ai anatomiquement étudié, — de Composees à aigrette
capillaire, plumeuse ou sétacée, — 51 espèces réparties sur
33 genres.

Disposant en groupes les divers genres et espèces, je
dois expressément faire observer que nulle part il ne se
trouve entre eux de limite distincte. Pour quelques espèces
j'ai démontré comment, dans la même fleur, il y a une diffe-
rence considérable entre le développement des plus faibles
sépales et celui des plus forts, — différence ou distance qui
se remplit cependant par les transitions les plus nombreuses.
Mais une pareille différence entre les sépales faibles et les

1) On désigne ordinairement l'aigrette plumeuse comme rameuse, par op-
position à l’aigrette capillaire, qui est désignée comme non rameuse
N'ayant pas tenu compte de cette importante particularité ci-dessus nom-
mée, on a rattaché des genres tels que le Sonchus, l’Antennaria et d’au-
tres, à ceux qui ont l'aigrette non rameuse. Cependant je dois protester
contre la manière d'employer les désignations rameux et non rameu x»
comme on Va fait jusquici. Dans l’aigrette plumeuse, les rameaux ne
sont que des poils unicellulaires; dans l’aigrette du Sonchus, etc., ils
ont presque le même développement vigoureux que le trone principal
(Voy. la 2de partie du présent mémoire).

157

forts se trouve (souvent trés fortement accentuee) dans cha-
que fleur de chaque espèce (en particulier la ou l’aigrette
se compose de plusieurs cercles); il serait donc possible
d’exposer toutes les transitions imaginables, depuis le sepale
a son plus bas degré de développement jusqu’a l’aigrette a
son plus haut degre.

En groupant, je ne tiens compte que des differences les
plus essentielles dans le developpement. J’omettrai donc ici
mainte chose qu’on pourrait d'ailleurs faire remarquer pour
l’aigrette de chaque espèce, — p. ex. l'épaisseur relative des
parois des cellules, l'extension des cellules, la formation
d'ailes, etc. — parce que cela ne nous intéresse pas quant
au sujet que je traite ici. Plus tard je m’en occuperai aussi.
Quant à l’ordre de succession de chaque groupe, j’ai tenu le
plus de compte du degré de développement de l’endophylle,
de maniere que j'ai place les premières les formes d’aigrette
qui ont l’endophylle le plus fortement développé. Toutefois,
je n’ai pas soutenu complétement ce procédé jusqu’au bout.

A. Autour du Cirsium arvense se groupent:

Bidens cernua L.
— platycephala Ord. |

Zinnia tenuiflora L.
Lappa major Gårtn.

— minor D.C.
1) Centaurea Scabiosa L.
Cnicus benedictus L.
Serrdtula tinetoria L.

Onopordon Acanthium L.

Carlina acaulis L.

Silybum Marianum Gärtn.

Cirsium arvense Scop.

— heterophyllum All.

— acaule All.

a) Le développement de l’endo-

phylle est fort; les divisions
secondaires sont nombreuses;
cest pourquoi une différence
entre tissu fondamental et fais-
ceau vasculaire s'opère toujours
dans la partie basale de l’ai-
grette et s’etend de la plus ou
moins dans l’aigrette.

b) Les deux elements du point

vital apical, les cellules apica-
les, interieure et exterieure,
mettent fin simultanement a
leurs divisions cellulaires, d’ou

1) Le Centaurea Scabiosa se range ici quant à l’aigrette sétacée (à l'égard

des rayons d’aigrette squamiformes, laciniés, voy. ci-après).

Quelque

chose de sembable a lieu pour des espèces d’autres genres.

158

Cirsium oleraceum Scop. résulte que l’aigrette ne porte
— palustre Scop. jamais de poil terminal multi-
Carduus crispus L. cellulaire, developpé par une
Tragopogon pratensis L. cellule apicale.
Hypocheris radicata L. c) Des poils lateraux multicellu-
Scorzonera Hispanica L. laires ne sont jamais develop-
Leontodon autumnalis L. pes; tandis que de nombreux
= hispidus L. poils lateraux unicellulaires sont
Arnica montona L. développés assez souvent; l’ai-

grette devient par la plumeuse
| (chez les genres Carlina, etc.).
B. Autour des especes Sonchus arvensis, Aster Tripol.
et Antennaria dioeca, se groupent:
( a) L’endophylle est passablement
bien developpe; les divisions
secondaires sont rares. Ce

1) Picris hieracioides L. . nest que chez les genres nom-

mes les premiers que le deve-

Hieracium umbellatum L. loppement atteint, dans la base

lt boreale Fr. du laigrette, a un faible com-

mencement de formation d’un

Crepis biennis L.
PCT faisceau vasculaire. Développé

— tectorum L. le plus faiblement, l’endophylle

se montre comme un seul rang

Sonchus arvensis L. ER
BON de cellules, qui s’etend pour-

— palustris L. tant beaucoup dans la feuille.

b) Les deux elements, — cellules

— oleraceus L. : Ne ne
apicales, interieure et exteri-

Inula Britanica L. - eure, — du point vital apical,

du ou bien, mettent fin simultane-
— salicina L. ER
ment a leurs divisions cellu-

1) Le Picris hieracioides forme sous tous les rapports la transition au groupe
précédent(Leontodon); on ne peut donc pas s’étonner de trouver chez
le P. une aigrette plumeuse. JL’Antennaria dioeca fait transition au
groupe suivant. On doit se rappeler qu’il ne faut pas tracer ici de li-
mites distinctes,

Solidago virga aurea L.

Eupatorium cannabinum
L.

.

Petasites albus Gårtn.

Tussilago Farfara L.

Erigeron acris L.

Aster Tripolium L.

Gnaphalium luteo-album
L.

Antennaria dioeca

Gärtn.

159

laires (Picris, Tussilago et d’au-
tres), ou bien, la cellule apicale
interieure termine la premiere
sa croissance, tandis que la
cellule apicale exterieure con-
tinue encore la sienne plus ou
moins longtemps (Erigeron,
Aster, Sonchus, Gnaphalium et
Antennaria). L’aigrette des
genres de ce groupe n’a donc
pas de poil terminal multicel-
lulaire, ou elle nen a qu’un
court, ou — plus rarement —
un fort. (Les seuls genres ou
ce poil terminal soit tres fort,
sont le Gnaphalium et l An-

tennaria.

c) Parfois lPaigrette produit des

poils lateraux multicellulaires,
developpes par une cellule api-
cale, par ou l’aigrette devient
rameuse (Sonchus, Gnaphalium,
Antennaria). L’aigrette, n’est
jamais plumeuse (excepte dans
le Pieris).

C. Autour du Taraxacum palustre viennent se grouper:

Senecio paludosus L.
— aquaticus Huds.
— silvaticus L.

— vulgaris L.

~ viscosus L.

a) Le developpement de l’endo-

phylle est tres faible; deve-
loppe le plus fortement, il forme
un court rang de cellules (les
rayons les plus forts des genres
Senecio, Taraxacum, Lactuca) ;
quand le développement de l’en-
dophylle est le plus faible, l’en-
dophylle est nul (tous les ra-
yons - d’aigrette du Cineraria;

160

Lactuca sativa L. les rayons plus faibles du
| Lactuca, etc.). Des divisions
— muralis Fresen. \

secondaires manquent absolu-

Taraxacum palustre DC. ment.
a Wate b) Le dermatogene se developnes
dans tous les cas, en une tres

Cineraria palustris L. forte formation capillaire ter-
minale et multicellulaire.

c) Chez tous les genres, l’aigrette
produit aussi des poils lateraux
multicellulaires, developpes par
une cellule apicale. L’aigrette
n’est jamais plumeuse.

ae,

Dans la premiere partie du present mémoire, j’ai donné
un exposé minutieux de la structure anatomique et du deve-
loppement de l’aigrette du Cirsium arvense. J'y ai ajouté,
dans cette deuxieme partie, un exposé sommaire de la struc-
ture anatomique et du développement de l’aigrette capillaire
chez une partie d’autres Composees. La structure anatomi-
que des diverses formes d’aigrette capillaires est, en tout, si
simple que même la ou l’on ne connaît que la structure ana-
tomique, le développement sera pourtant évident, si l'on con-
naît d’abord a fond celui de l’aigrette du Cirsium arvense.
Mais comme cette derniere sert a jeter du jour sur le deve-
loppement de l'aigrette capillaire dans une foule d’autres
genres et especes, ces derniers vice-versa confirmeront tres
bien ce que j’ai exposé sur le Cirsium arvense, et qui s’ap-
plique en general a l’aigrette capillaire; aussi ils jetteront
plus de lumiere sur diverses choses. J’ai un peu neglige de
demontrer ce dernier point dans la partie immediatement
precedente de mon exposition, dans laquelle je tenais surtout
à donner un resume facile a saisir. Mon premier soin sera
done d’exposer ce point-la dans ce qui suit.

161

4.

Regardons de plus près les croissances laterale et in-
tercalaire de l’aigrette capillaire (plumeuse ou setacee).

Nous prenons devant nous l’aigrette du Silybum Maria-
num, qui a, il est vrai, dans tous les points essentiels, le
méme développement aue celle du Cirsium arvense, mais
présente certains caracteres bien plus distinctement.

L’endophylle de l’aigrette se developpe tout a fait
comme dans le Cirsium arvense, c’est-a-dire que chaque
cellule sécrétée de la cellule apicale intérieure se divise bien-
tot, comme cela se voit dans la fig. 4, en quatre cellules:
a, b, c, d. Quant aux divisions intercalaires dans les cel-
lules c et d, je renvoie a I, 1, tandis que nous conside-
rerons plus attentivement le developpement des deux cel-
lules latérales a et b. Ces deux cellules croissent, — cha-
cune de son côté — en retranchant des segments en arrière, —
un & un — par des parois cellulaires, perpendiculaires a la
direction de la croissance (fig. 40 a, et la fig. schematique
40 c); cependant, cette croissance laterale cesse apres 1—4
divisions. Mais des coupes transversales a différentes hau-
teurs, nous montrent un telle cellule initiale croissant vers
le côté, pour l’endophylle; en d’autres termes, la croissance
laterale de l’endophylle se fait par un seul rang de cellules
initiales marginales (cellules marginales de l’endophylle). Les
cellules secretees de la cellule initiale marginale se divisent
d'abord par une paroi (division intercalaire), qui est parallele
a la direction de croissance de la cellule initiale (fig. schém.
40 c; comp. fig. 6, 7, 8); plus tard il se rencontre encore
d'autres divisions intercalaires plus ou moins irrégulières.
Comme je viens de le dire, la cellule initiale met fin de
bonne heure à sa croissance latérale, (devient donc, apres la
derniere division, tres petite — voir fig. 29), tandis que la crois-
sance subsequente, par des divisions intercalaires, continue
encore quelque temps. (Comp. les fig. 40 a et 29, qui mon-
trent les premiers etats de développement de l’aigrette chez

Journal de botanique 1872. 11

162

le Silybum Mar., a la fig. 40 b qui est une coupe transver-
“sale de la partie basale d’un rayon d’aigrette entierement
developpe de la méme plante).

L’epiderme de l’aigrette. Il est clair, sans doute,
en soi que non-seulement le jeune épiderme (dermatogene)
doit être simultané avec le développement de l’endophylle,
mais aussi que chaque partie du dermatogene doit s’elargir,

lorsque la partie de l’endophylle le plus immédiatement voi-
sine en dedans s’elargit. Or, comme l’endophylle croit des
deux cötes, il est evident que le dermatogene doit de méme
s’elargir des deux cötes. Cette croissance laterale du der-
matogene n’a pas lieu irregulierement et accidentellement,
mais d'une manière tout à fait déterminée, que voici: deux
cellules laterales du dermatogene se developpent jusqu’a une
grandeur assez considérable, — parfois même très conside-
rable; voir, p. ex. fig. 39, — et chacune de ces deux cellu-
les, étant simultanee avec la croissance latérale de l’endo-
phylle, croitra vers le côté, retranchant des segments, comme
cela se montre par des coupes transversales, alternativement
à droite et à gauche par des parois non convergentes (fig.
40 a; 40 c, ou les nombres 1, 2, 3, etc. désignent l'ordre de
succession des parois cellulaires, et donnent une exposition

163

schématique de la croissance laterale de l’aigrette du Silybum
Mar.). Mais des coupes transversales de rayons d’aigrette
suffisamment jeunes, & toute hauteur, montrent une telle cel-
lule initiale pour le dermatogene, en d’autres termes, la crois-
sance laterale se fait par un seul rang de cellules initiales
marginales (cellules marginales du dermatogene). Mais main-
tenant a lieu, chez le Silybum, la singularité que le derma-
togene continue invariablement la croissance laterale, apres
que l’endophylle a mis fin a la sienne (ce qui est tout a fait
analogue a la continuation indépendante de la croissance
apicale du dermatogene, dans le Sonchus, l’Antennaria, etc.)
c’est-a-dire qu'il se forme une aile telle que je l’ai prece-
demment décrite, en ce que tout simplement, — le dévelop-
pement lateral de l’endopylle ayant cessé, — les parois in-
clinées alternativement à droite et à gauche, et qui sont nées
dans la cellule initiale marginale, convergeront; (fig. schém.
31 a et b). Les cellules épidermiques formées de la cellule
initiale marginale, se divisent, — leur croissance latérale ayant
cessé, — encore quelque temps par division cellulaire inter-
calaire (comp. fig. 40 a et b).

Il est évident, je pense, que nécessairement on doit di-
stinguer entre la croissance apicale, la croissance latérale et
la croissance intercalaire de l’aigrette.

Comparez un peu la croissance laterale de l’aigrette,
— telle qu'elle se montre par coupes transversales, — à sa
croissance apicale! Dans l’une et l’autre, nous trouve-
rons une cellule initiale intérieure croissant en avant, et
retranchant des segments par des parois horizontales, ainsi
qu'une cellule initiale extérieure qui retranche des seg-
ments par des parois obliques, alternativement de différents
côtés, (par croissance latérale, dans deux directions seule-
ment, par croissance apicale, dans quatre directions). La
croissance latérale et la croissance apicale suivent donc, en
tous les points essentiels, le même schème de division cellu-
laire (comp. la fig. 40 c, aux fig. 16 et 17). La différence
principale consiste en ce que, dans la croissance apicale,

113

164

cette augmentation se fait d’apres une ligne, mais, dans la
croissance laterale, d’apres un plan; de plus, en ce que la
croissance laterale est plus limitee que la croissance apicale,
et que l’extension des cellules suit essentiellement la direc-
tion de la croissance apicale. Dans Ja croissance apicale
ainsi que dans la croissance laterale, il sera comme ajoute
quelque chose de nouveau a ce qui est ancien, par l'action
continue (bien que limitee) de quelques cellules exterieure-
ment situees.

L’importance de la croissance intercalaire, au
contraire, ne consiste qu'en ce qu’elle développe davantage
le tissu provenant de la croissance apicale et de la crois-
sance latérale. La, il ne peut donc être question de scheme
régulier pour la division des cellules, pas plus que de foyer
marginal ou apical de cette division; une nouvelle paroi se
rencontre tantôt ici, tantôt lå. Seulement il se trouve ici
des traces de régularité en ce que a) toutes divisions inter-
calaires, dans le dermatogene p. ex., ne s’operent que par
des parois radiales, (voir plus bas); ensuite, en ce que b) dans
tous les rayons d’aigrette il se rencontre, à un endroit de-
termine (la cellule d, fig. 4, dont le faisceau vasculaire se
développera), des divisions plus rapides qüe dans les autres
parties de l’aigrette, etc.

La croissance apicale précède la croissance latérale; la
croissance intercalaire suit, pour ainsi dire, sur les talons les
croissances apicale et latérale. La croissance apicale de la
feuille étant achevée, les divisions intercalaires cessent peu
à peu, d’abord dans le sommet de l’aigrette, et enfin à la
base de l’aigrette.

_ Ce que dans le Silybum marianum j'ai observé avec la
plus grande évidence), je l’ai trouvé confirmé par une etude
de l’aigrette capillaire des Composees dont l’aigrette a en

1) Je ne fais allusion par lå qwå ce qui est essentiel, voyant tres bien
qu’on pourrait encore désirer des renseignements ultérieurs, p. ex. sur
le rapport entre la croissance latérale et les divisions intercalaires, per-
pendiculaires à l’axe longitudinal de l'aigrette, et encore d’autres choses,

165

general la croissance laterale, (comp. p. ex. le Cirsium arv.
fig. 1—9, et le Sonchus, fig. 24). Il est caracteristique que
dans de tels genres, dans l’aigrette desquels la croissance
laterale est très faible ou nulle, (p. ex. les Taraxacum, Se-
necio, Tussilago, Aster et d’autres), la formation de l'aile ne
se fait pas vers les deux côtés, mais dans une direction quel-
conque (fig. 33, 36). De méme, cette formation ici non-
seulement est souvent irreguliere; elle peut méme (Aster,
Erigeron) se faire par des parois tangentielles (fig. 33).
Nulle forme d’aigrette ne manque de croissance apicale ni de
croissance intercalaire !).

Dans mon exposition precedente je me suis essentielle-
ment tenu à la division cellulaire, et n’ai guere qu’effleure
i’extension des cellules.

C’est une règle générale pour toutes cellules de toutes
formes d’aigrette, que leur extension se fait essentiellement
— par conséquent non exclusivement, — dans la direction de
l'axe longitudinal de l’aigrette, (Toutefois, les cellules initia-
les marginales s’etendront, tant que dure la croissance late-
rale de l’aigrette, surtout en direction horizontale; il en est
de même de la cellule apicale extérieure, tant que la crois-
sance apicale de l’endophylle n’est pas achevée).

Chez beaucoup de genres des Composees, l'extension des
cellules continue dans la partie inférieure de l’aigrette, (tan-
dis que la partie supérieure reste en repos,) longtemps apres
que les croissances apicale, latérale, intercalaire, par division
cellulaire, ont cessé; il en est ainsi des genres Cirsium, Sily-
bum, Carduus, Carlina et autres. Chez beaucoup d’autres,
une telle extension des cellules, continuée pendant longtemps,
basilaire et intercalaire, fait defaut; il en est ainsi des genres
Centaurea, Lappa, Cnicus et autres. Il en est de méme des
Composées qui ont des formes d’aigrette plus fines, p. ex. les

1) Je ferai encore ici remarquer que, chez le Cirsium arv, et ’Eupatorium
cannabinnum, p. ex., jai trouvé comme des exceptions assez rares quel-
ques irrégularités dans le développement de l’endophylle, bien entendu à
coté du cours de développement normal.

166

Taraxacum, Senecio, Tussilago, etc. dans l’aigrette desquels
l'extension des cellules est assez uniforme dans toutes les
parties de l’aigrette.

J'ai démontré comment le poil unicellulaire de l’aigrette
se developpait, chez le Cirsium arvense, dans lordre descen-
dant, en d’autres termes, qu’il suit la même voie par où la
division cellulaire cesse. Il en est de même du développe-
ment de poils unicellulaires de l’aigrette des autres espèces
à aigrette plumeuse. Le développement de formations capil-
laires latérales qui croissent par un cellule apicale (Sonchus,
etc.), se rattache surtout à la croissance latérale, et se fait
par cette raison, à ce qu’il paraît, dans l’ordre acropete,

J'ai ensuite signalé, chez le Cirsium arvense, l’analogie
assez curieuse qui existe entre l’extension des poils unicellu-
laires, d’un côté, et, de l’autre, celle des cellules épidermi-
ques correspondantes de l’aigrette (fig. 18). Le même carac-
tere se retrouve dans d'autres espèces a aigrette plumeuse:

De

Je ne me suis occupé, dans l’exposition qui precede, que
de l’aigrette capillaire (plumeuse et sétacée). Mais, comme
on le sait, il y a des genres qui ont l’aigrette membraneuse,
et enfin d’autres dont l’aigrette est nulle.

Quant a l’aigrette membraneuse, mes recherches ne se
rattachent qu’a sa structure anatomique.

Tagetes erecta. L/aigrette est formée ici de deux ou
plusieurs ecailles. Une telle écaille se compose d'une mem-
brane large et forte, un peu coriacée, qui se fend en haut
d'une manière irrégulière en un nombre variable de lobes.
Chacun de ces lobes se forme, a) d’une couche épidermique,
qui, — sans former d’aile, — entoure b) le tissu fondamental
qui, enveloppe a son tour, c) un faisceau vasculaire situé dans
la ligne médiane du lobe, lequel se forme, comme d’ordinaire,
de cellules de cambiforme a parois minces. Le lobe se

167

montre donc formé des mémes elements que. l’aigrette seta-

cee, par exemple, ou la plumeuse.
Des coupes transversales de la membrane basale nous en

montrent ces éléments-ci: a) une couche epidermique; b) un

tissu fondamental, et, c) tout un rang de faisceaux vascu-
laires, — jusqu'a une douzaine, — dont chacun correspond a
son lobe et s’y étend.

Dans l’aigrette capillaire, il ne se trouve jamais plus
d'un faisceau vasculaire médian dans chaque rayon; il est
done évident que, ici dans le Tugetes, on n’a pas affaire a
deux rayons d’aigrette (dont chacun = une écaille), mais a
tout un cercle de rayons (dont chacun correspond à son lobe),
unis entre eux d'une manière ou de l’autre, à la base.

L’aigrette membraneuse et laciniée du Cichorium Endivia
a une structure analogue; seulement, il y a ici cette diffe-
rence que la membrane forme un anneau ferme, tandis que
dans les autres elle était brisée en deux ou en plusieurs par-
ties. Enfin, la structure essentiellement la méme se retrouve
dans l’aigrette membraneuse du genre Leucanthemum, si ce
nest que les dents sont ici indistinctes, et la structure ana-
tomique assez faible. Les rayons d’aigrette lacinies et ecail-
leux qui constituent le cercle le plus interne dans l’aigrette
du Centaurea (voir Cassini, Duchartre, Buchenau et plu-
sieurs autres), sont aussi tout a fait analogues a l’aigrette
squamiforme duTagetes. Qu’est-ce donc que nous apprenons
a connaitre, a proprement parler, de nouveau et de singulier
dans l’aigrette membraneuse?

a) La disposition du tissu fondamental. Je
pourrai le mieux rendre la chose évidente, en considérant
d’abord une forme de transition de l’aigrette membraneuse ;
c'est l’aigrette du Xeranthemum (X. erectum Presl. et X.
cylindraceum Sibth.). Dans les aigrettes setacee et plumeuse,
toute coupe transversale fait voir une image plus ou moins
triangulaire (p. ex. fig. 9 et fig. 10 b), la croissanse laterale
de lendophylle n'étant que faible. Il en est autrement du

168

genre Xeranthemum: chaque rayon de l’aigrette (tous les
rayons sont isolés,) se termine en haut par une soie; mais,
en bas, le rayon est membraneux et tres élargi en forme
daile de deux côtés. Des coupes transversales du sommet
setace nous montrent une disposition du tissu fondamental
toute pareille a celle de chaque aigrette sétacee ou plumeuse;
tandis que des coupes transversales de la partie la plus in-
férieure du rayon nous montrent que les ailes etendues vers
les deux cötes ne sont point de formations epidermiques,
mais qu'elles se composent d’epiderme et de tissu fondamen-
tal, la masse du tissu fondamental se jetant, pour ainsi dire,
en dehors vers les deux côtés dans une couche de plus en
plus étroite, et qui finit par avoir l'épaisseur d'une cellule uni-
que. La singularite y est donc cette forte extension latérale
du tissu fondamental des deux cötes du faisceau vasculaire
median.

Cette méme forte extension laterale du tissu fondamental
se retrouve de la même manière dans chaque lobe de l’ai-
grette squamiforme du Tagetes, ainsi que dans chaque
lobe de l’aigrette membraneuse du Cichorium, etc. Une aile
proprement dite (— formation épidermique) ne se trouve pas
du tout, ou bien, elle n'est que faible.

b) La membrane basale. En observant, chez le
Cirsium arvense, que la croissance secondaire en longueur
est precisément nulle au point le plus inferieur du rayon
d’aigrette, il ne semble pas difficile de decider ce qui est ici
feuille, et ce qui est tige. Quand enfin, chez le Cirsium
arvense, le Silybum Marianum et d'autres, tous les cercles
de rayons d’aigrette se détachent a la fois de la tige, réunis
par un anneau basal, — y a-t-il donc une raison quelconque
de ne pas designer cet anneau basal comme la partie de la
tige (originairement l’anneau vital inferieur,) qui a développé,
l'un au-dessous de l’autre, tous ces cercles? Mais comment
considérer, dans l’aigrette membraneuse, la membrane basale
qui réunit en bas en un seul tous les lobes divers? Est-ce
la commune partie primitive des feuilles? ou bien, est-ce

169

peut-étre l’anneau vital inferieur qui s’est allonge en dehors?
Je n’ose rien deeider a ce sujet. A la verite, on peut de-
montrer la transition graduelle d’un seul cercle de rayons
d’aigrette isolés, en une membrane qui n’est que peu laciniée
au sommet et annulaire; mais ce rapprochement ne prouve
absolument rien. On peut ensuite citer assez d'exemples at-
testant que plusieurs rayons capillaires voisins peuvent être
en partie réunis par en bas (cas qu'on ne doit pas confondre
avec ces faisceaux capillaires qu’on trouve chez le Senecio,
etc.,) — par ex. chez le Carlina acaulis, mais notamment
chez le remarquable‘ genre Stachelina (fruticosa L. et dubia
L.1), etc.); mais de tels renvois ne prouvent rien.

Ce n’est qu'une étude détaillée du développement ana-
tomique qui pourra éclaircir ce point difficile. La question
qui a surgi à ce sujet, revient essentiellement à la vieille
question bien connue de savoir si l’on doit considérer le tube
corollaire comme formation foliacée ou comme formation axil-
laire, — question à la solution de laquelle MM. Schleiden,
Payer, Hofmeister, Sachs et d’autres ont le plus con-
tribue, mais à laquelle néanmoins on ne répondra suffisamment
que quand une étude détaillée du développement anatomique
aura fourni toutes les données nécessaires (comp. Partie II,
section III, 3).

J’ ajouterai encore que, tandis que le calice plumeux
ou setacé des Dispacees et des Valérianées concorde essen-
tiellement, quant à sa structure anatomique, avec le calice
plumeux ou setace des Composées, le calice membraneux
qu’on trouve quelquefois dans les Dispacees, est essentielle-
ment analogue à celui des Composées.

Mais il y a encore des Composées dont l’aigrette est
nulle. Quant à la plupart de celles-ci, il sera sans doute
possible de constater, ici aussi, l'existence d’un calice. Ainsi,
on a vu que le Centaurea Jacea, cite dans les manuels comme
étant »pappo nullo«, a en réalité un calice, ce qui a été

1) Reichenbach: Icones Flore German. vol. XV, tab. 79, DCCX.

170

constate par M. Payer (Organogenie), bien qu’il n’observät
que le développement de forme de la fleur!). A plus forte
raison, on doit s’attendre a ce qu'une étude anatomique de
telles especes «pappo nullo« demontre un calice, — au moins
pour une partie de ces especes. Une chose cependant est
certaine: sil y a une espece chez laquelle même le premier
commencement de la formation d'un calice ne se trouve pas,
il n'existe pas non plus de calice, — pas même ideale-
ment; car chaque chose n'est que ce qu'elle est.

II.
Fonction de l’aigrette.

Je vais demontrer enfin, combien l’analogie est grande
entre la fonction variée de laigrette, d'un côté, et, de l’autre,
sa forme et sa structure anatomique variees, et dire aussi
quelques mots sur d’autres questions qui s’y rattachent.

I] pourrait paraitre singulier que, dans un ouvrage pure-
ment anatomique, j’entre dans des recherches qui sont en partie
d’une nature biologique; mais, je le crois, ce n’est que par
cette voie-la qu'on peut parvenir a une intelligence plus pro-
fonde du développement anatomique varie dun seul et même
organe.

1.

Dans le capitule il y a beaucoup de fleurs rassemblees,
— le plus souvent tres etroitement, — et entourees du pe-
ricline. La premiere chose dont la nature a soin, c'est d’af-
franchir chaque akene par l’aigrette ; cependant cela peut se
faire de manieres tres diverses:

Cirsium arvense. L’anthocline n’est guere élargi;
le péricline est entierement embrassant, et reste toujours

1) Toutefois, je dois à la vérité d'ajouter que je doute un peu que le
Centaurea Jacea de M. Payer soit réellement cette espèce, et non plutôt
une autre.

171

ferme. Les akenes sont bien gardés au fond du creux
constitué par le péricline. Comment s’échappe donc cet
akene? -— De cette manière-ci très ingénieuse: l’anthocline est
etroitement recouvert de soies roides entourant entierement
chaque akene, qui porte au sommet l’appareil volant ferme,
Paigrette. Or, j'ai ci-dessus démontré comment le rayon
d’aigrette était composé presque en entier de cellules a
parois minces, mais en même temps roides et élastiques.
Seulement, il se developpait dans la base de l’aigrette, —
du cöte exterieur, — un tissu de cellules courtes et a parois
minces, par la contraction desquelles le rayon d’aigrette,
immediatement a la base, s’inclinait en dehors.

Tous les cercles de rayons d’aigrette, — roides et ela-
stiques, — s’inclinant lainsi a la fois en dehors, en forme
d’ombelle, cette ombelle se pressera contre les soies imme-
diatement environnantes. Cependantjces dernières aussi sont
roides et élastiques, et opposent ainsi une forte resistance.
Pendant cette lutte entre deux forces qui agissent en sens
contraire, l’akene, ou bien se détachera de l’anthocline, ou
bien sera élevé en haut, jusqu'à ce que le vent saisisse l’ai-
grette, et emporte ainsi l’akene. L’akene du Cirsium ar-
vense est donc avant tout un appareil élévateur. C’est la
méme fonction que celle de l’aigrette dans une foule d’autres
du groupe des Chardons, p. ex. chez les genres Silybum,
Carduus, et bien d’autres.

Leucanthemum vulgare: L’anthocline est elargi en
un disque large, ou les akénes sont tres étroitement serres.
Le pericline n’est pas embrassant, et ne constitue qu'un
limbe orbiculaire externe. Le vent peut donc passer libre-
ment par-dessus les akenes. Or, quoi de plus conforme au
but que precisement un tel bord membraneux annulaire, con-
stitue ici par l’aigrette, d’autant plus que cette membrane
se compose toujours de cellules a parois plus ou moins
epaisses, mais qui sont en méme temps elastiques et qu’ainsi,
par sa roideur et son elasticite, elle est en etat d’opposer
une resistance precisement convenable! C’est donc chose fa-

172

cile au vent que de brouiller ces masses etroitement serrees,
pour les faire ensuite tourbillonner en Pair. L’anthocline est
nu; les soies epaisses et roides, — telles que nous les trou-
vions chez l'espèce précédente, — ne seraient ici bonnes à
rien. On trouve des caractères semblables chez les genres
Anthemis, Chrysanthemum, Matricaria et autres; chez toutes
ces espèces, l’anthocline est nu, ou bien, il n’est garni que
de faibles paillettes. |

Bidens cernua: L’anthocline n’est guère élargi; le
pericline est formé en cylindre large, et jamais ferme au
sommet. L’aigrette ne se compose que de 2—4 soies roides.
Toutes les cellules d’une telle soie ont des parois tres épaisses
(excepté le faisceau vasculaire), et non élastiques. L’aigrette
devient par là extrêmement roide et inflexible. Étant en
même temps garnie, le long des bords, de poils glochidies, il
est évident qu'une pareille aigrette fournit un excellent ap-
pareil cramponnant, ce qui est précisément l'intention, l’akène
s’accrochant par son aigrette aux bestiaux qui passent, et
ceux-ci remplissant ainsi pour le Bidens la même fonction
que le vent pour l’espece précédente. Que l’anthocline ne
soit pas nu, ni muni de soies roides, et que, au contraire,
les paillettes soient des ecailles relativement longues et fortes,
c'est ce qui ne nous étonne pas, puisque précisément ces or-
ganes, cherchant a se cramponner, fourniront un meilleur
support aux akenes. Aussi, nous comprenons maintenant,
pourquoi le nombre des rayons d’aigrette doit necessairement
étre si petit. On trouve des caracteres analogues chez le
Zinnia, par exemple; toutefois, son aigrette manque d’epines
glochidiees.

Sonchus arvensis. L’anthocline n’est que peu deve-
loppe; le pericline est entierement embrassant et protegeant,
jusqu’au temps de la maturation, la longue aigrette capillaire,
Le fruit etant enfin mür, le pericline se courbe en arriere,
par quoi le vent a l’occasion d’agir sur l’akene a son gre.
Ici, l’akene est donc mis en liberté d'une manière tres aisée.
Si l’aigrette n’avait pas ici d’autre fonction que celle de

173

faire sortir l’akene du pericline, elle serait a peu pres super-
flue. On pourra comprendre que de fortes paillettes squami-
formes, — telles que chez le Bidens, — ou des paillettes
setacees, — comme celles du Cirsiwm, — ne seraient point

ici a leur place; que plutôt même elles feraient du dom-

mage. Il n’y a donc pas lieu de s’etonner que l’anthocline
du Sonchus, ainsi que des autres Composees dont le peri-
cline et l’aigrette presentent les mémes caracteres, soit, ou
bien nu, ou bien recouvert seulement de faibles paillettes
capillaires {).

2.

Tandis que l’aigrette n’a chez beaucoup de Composées
que cette fonction d'aider a la liberté les akenes (ainsi, par
ex., les akenes a aigrette membraneuse tombent ordinaire-
ment pres de la plante mere), elle est chez beaucoup d’au-
tres d'une importance bien plus essentielle, savoir, de servir
d'appareil de dissémination dans un sens tout particulier.
Quand l’akene du Bidens est ainsi muni d'une aigrette qui

fonctionne comme appareil cramponnant, c'est que la na-

ture veut que le fruit ait par la la possibilité d’étre entraine
au loin. Chez certaines Composées, dont l’aigrette est un
appareil élévateur (Cirsium, Silybum, Carduus et d’autres),
elle sert en méme temps d’appareil volant (parachute propre-
ment dit). |

1) Il a paru, il y a peu de temps — 5 janvier 1872 — un petit mémoire
de M. F, Hildebrandt, inséré dans la Botan. Zeitung: Ueber
die Verbreitungsmittel der Compositenfrüchte Il y a là
beaucoup d'exemples curieux de la faculté de dissémination des Com-
posées. On montre par exemple, comment aussi d’autres organes que l’ai-
grette, — par ex. les paillettes, la corolle, etc., — peuvent servir d’ap-
pareils de dissémination, Comme je ne traite pas de la faculté de dis-
sémination des Composées en général, mais que je n’etudie que l’impor-
tance de l’aigrette relativement a celle-lä, et comme je prends mon point
de départ dans ce qui est purement anatomique, — ce que ne fait pas M.
Hildebrandt, — on peut comprendre pourquoi ce n’est que dans très
peu de points que se rencontrent le mémoire de M. H. et le mien. (Voy.
pourtant H. sur les genres Bidens et Lap pa).

174

Chez presque toutes les Composées à aigrette capillaire
et chez quelques-unes a aigrette plumeuse, l’aigrette n’est
essentiellement qu’un appareil volant.

Mais, qu'est-ce qu’on exige d’un bon appareil volant ?

La résistance, — la pesanteur — qui doit être sur-
montée, se manifeste, soit dans l’akene (le lest), soit dans
l'appareil volant même. Cet appareil est d’autant meilleur
que la structure de chaque rayon d’aigrette est plus frele,
plus légère, plus aérienne, et que la surface du parachute
constitué par tous les rayons d’aigrette est plus grande par
rapport au poids total. Si l’air était toujours tranquille, tout
parachute, — quelque bien construit qu'il fût, — se laisserait
nécessairement tomber a terre avec son fardeau. Mais l’air
est en quelque sorte toujours en mouvement; même le souffle
le plus léger est en état de soulever un duvet, et aussi aisé-
ment le parachute le mieux construit.

Chez le Cirsium arvense la faculté de voler de l’akene
n’est que médiocrement bonne, parce :que l’appareil volant
est construit comme de bois trop fort. Le souffle qui em-
portera la graine a une distance assez considérable de la
plante mère, devra donc être assez fort. Il en est de même
de tout autre genre du groupe des Chardons, dont l’akene a
d’ailleurs en quelque mesure la faculté de voler. Les akenes
du Carduus en sont le mieux pourvus. Chez le Silybum, cet
appareil est gros et lourd; aussi ses fruits tombent-ils en
général à une courte distance de la plante mere. La fa-
culte de voler n’est pas meilleure chez les genres Serratula,
Onopordon, Centaurea, Onicus et autres. Les cellules de
l’aigrette, — excepté celles du faisceau vasculaire, -— ont les
parois d’autant plus épaisses que l’appareil volant est
moins bon. En passant du Cirsium au Cnicus, on pourrait
dire que l’aigrette, d’appareil a la fois volant et elevateur,
s’est transformée en pur et unique appareil elevateur. On
trouve aussi, en dehors du groupe des Chardons, des genres dont
le parachute a une structure assez lourde et grossiere, p. ex.
les Leontodon, Hypochaeris, Scorzonera, Tragopogon et Ar-

175

nica; surtout dans le Tragopogon, les cellules de l’aigrette
ont les parois epaisses; son parachute est donc lourd. Bref,
chez tous les genres que j’ai rangés, page 157—160, sous le
premier groupe (A), dans l’aigrette desquels le developpe-
ment anatomique est si fort qu'il se forme un faisceau vas-
culaire, tandis que d’autre part il ne se développe jamais de
poils lateraux ou terminaux, multicellulaires, en forme de
voile, — chez tous ces genres, la faculté de voler est nulle
ou tout au plus médiocrement bonne. Chez une partie de
ces genres, la nature fait developper a chaque rayon d'ai-
grette une foule de longs poils unicellulaires (aigrette plumeuse),
qui augmentent considérablement la faculte de voler, sans
accroitre proportionnellement Je poids total. En géneral, on
ne trouve d’aigrette plumeuse que chez des genres dont l’ai-
grette a une structure anatomique relativement forte (groupe
A); jamais!), au contraire, chez les genres que j’ai rangés
sous les groupes B et C, et dont le parachute a une struc-
ture de beaucoup plus délicate; lå, un tel développement de
poils unicellulaires ne serait pas necessaire, comme nous le
verrons bientôt. Si nous trouvons une Composée à aigrette
plumeuse, nous pouvons donc tirer hardiment cette conclu-
sion: le développement anatomique de cette aigrette est si.
vigoureux qu'il est parvenu jusqu'a une formation de faisceau
vasculaire. Que de l’autre côté nous ne trouvions pas d’ai-
grette plumeuse chez les genres du groupe A, dont l’aigrette
nest quun appareil cramponnant ou élévateur, c’est ce qui
suit de soi-même. Tandis que, ainsi, les poils unicellulaires
du Cirsium sont longs, ils sont beaucoup plus courts chez le
Silybum; encore plus réduits chez le Serratula (aigrette
capillaire, apre) etc.

Mais l’appareil volant peut étre, pour ainsi dire,
ameliore dans la construction, ce qui nous devient evident

") Excepté seulement le Picris qui forme transition, comme je Vai dit
précédemment, du groupe A au groupe B.

176

par un rapprochement des genres Leontodon, Picris, Hiera-
cium, Sonchus, etc., etc. jusqu'au Cineraria. Si nous com-
parons p. ex. l'appareil volant du Sonchus a celui du Tra-
gopogon, nous trouvons que le rayon d’aigrette du Sonchus
est d'une structure beaucoup plus légere et fréle, tandis qu'il
s’est en même temps développé des ailes, mais surtout ces
forts poils terminaux et latéraux, multicellulaires, developpes
par une cellule apicale. La, toutes les voiles ont ete, pour
ainsi dire, deployees — et le foc et le hunier; l’akene, flotte
donc legerement dans lair. Mais a mesure que nous de-
cendons dans la serie (groupes B et C), en nous approchant
du Cineraria, nous trouvons l’appareil volant toujours mieux
construit, l’endophylle se réduisant graduellement de plus en
plus, tandis que le developpement de ces formations capil-
laires multicellulaires augmente d’importance a un degré cor-
respondant; enfin, — Cineraria — le sepale ne doit étre
considéré que comme une vaste voile multilobee; le sepale
du Cineraria remplit sa fonction autant qu’on peut limaginer ;
méme la plus legere ondulation de l’air peut soulever un pa-
reil parachute. |

Il va sans dire que dans tout bon appareil volant, toutes
les cellules ont les parois minces et remplies d’air; puis, il
est evident que toute aigrette qui doit servir d’appareil vo-
lant, dans le sens propre du mot, doit étre protegee jusqu’a
l’epoque ou le besoin l’exige; c'est pourquoi nous trouvons
que dans tous les genres munis d'une pareille aigrette, le
pericline est embrassant, du moins jusque vers l’epoque de
la maturation.

3.

En suivant toute la serie des formes de l’aigrette, —
depuis le Cirsium arvense jusqu'au Cineraria, on éprouvera,
en considerant..la chose, d’un point de vue purement anato-
mique, deux impressions: a) le calice des Composees semble
étre prét a disparaitre; ensuite, b) si une telle réduction se
continue ultérieurement dans les genres aujourd’hui munis

177

d’aigrette, le calice disparaitra le premier dans des genres
tels que les Cineraria, les Lactuca, etc. ou l’endophylle du
sepale est supprime totalement ou en partie, tandis que le
dermatogene a seul recu un fort développement; au contraire,
il disparaitra le dernier chez des genres tels que les Cnicus,
les Centaurea, les 'Leuca themum, etc. ou l’endophylle est
développé plus fortement, tandis que la formation capi.laire
ne joue qu'un role insignifiant ou nul. Mais cela n’est qu’une
illusion.

Le calice a une importance d’autant plus grande pour
le genre que l'appareil volant est plus excellent. Ce sont
précisément les Cineraria, les Lactuca et d’autres, pour
lesquels le calice a le plus d’importance, et est le plus in-
dispensable.

Mais, des genres tels que les Centaurea et Lappa? —

La, le calice est au fond tres superflu; chez le Lappa, p.
ex., il ne joue point de role du tout, a aucun égard; il se
détache méme du fruit, avant que ce dernier ne soit encore
en état de quitter le péricline, lequel, muni de pointes
crochues, a pris en quelque sorte la fonction de l’aigrette
comme organe de la dissémination. C’est presicement dans
de tels genres, ou l’aigrette a le moins d’importance, que le
calice disparaitrait le premier. Nous pouvons donner a cette
theorie une expression plus précise de cette manière-ci: le
calice est d’autant plus loin de disparaitre qu'il est meilleur
organe de dissemination; il est d’autant plus pres de dis-
paraître qu’il est plus mauvais organe de dissemination.
Nous trouvons pour cette maniere de voir un solide appui
dans ce qui suit: il ne se trouve nulle part des transitions
de la forme de l’aigrette des genres Cineraria, Lactuca, etc. en
une aigrette qui serait nulle. Nous trouvons, au contraire, —
méme dans le méme genre — de nombreuses transitions de
Vaigrette sétacée, celle p. ex. des Lappa et des Centaurea,
en une aigrette qui est nulle; de même, des transitions de
l’aigrette membraneuse en une aigrette qui est nulle, Je ci-

terai comme exemple le genre Centaurea, qui contient un tres
Journal de botanique 1872. 12

178

grand nombre d’especes et convient donc particulierement a
une telle étude. On trouve encore dans ce genre une aigrette
setacee, äpre, assez forte, p. ex. chez les Centaurea cuspi-
data Vis, C. cinerea Lam. et C. Scabiosa L.; l’aigrette est
un peu plus faible, p. ex. chez les C. alpina L., C. pullata
L. et C. Cyanus L.; — encore plus faible, p. ex. ches les
©, Phrygia L. et ©. montana L.; — elle est comme un bord
dente, p. ex. chez les C. pectinata L., C. alba L. et C. pune-
tata Vis; presque tout absente — pappo nullo, dans les ma-
nuels, — p. ex. chez les C. amara L. et C. dracunculifolia
Duf. Mais on peut citer beaucoup plus d’exemples et de
gradations que je ne Vai fait ici’), — et tout cela dans un
seul et méme genre! Precedemment nous ne pouvions pas
trouver de transitions, cherchant parmi tous les genres a
nous connus. '

Il serait donc par lå constaté que la série d’états de
reduction que j’ai demontree, en passant du Cirsium arv.
jusqu'au Cineraria, ne peut pas montrer la voie par ou

disparait le calice. Consideree d’un point de vue biologique, .

Paigrette a atteint, précisément chez le genre Cineraria, sa
plus haute perfectibilite.

4.

Le plan de ce mémoire ne m’appelle pas a donner autre
chose et plus que precisement ce qui est indispensable pour
mettre dans sa vraie lumiere le developpement et la structure
anatomique de l’aigrette. Aussi, je n’entreprendrai pas de
demontrer ici, ulterieurement, combien est grande (et pourtant
diverse) l’importance que l’aigrette peut avoir par rapport a
l’espece et au genre dans la lutte de l'existence. (Comp. p.
ex. les genres Cirsium, Silybum, Tussilago, Cineraria).

Je n’entreprendrai pas non plus de montrer comment le
développement de l’aigrette est souvent en rapport étroit avec
Yapparition locale de l’espece ou du genre (ainsi on trouve,

1) Reichenbach: Flor. Germ.

179

p. ex., les Composées a aigrette membraneuse presque tou-
jours sur des lieux ouverts, dans des prairies, aux bords des
chemins, etc.).

Enfin, je ne devais pas non plus entreprendre de de-
montrer quelle importance le developpement et la structure
de l’aigrette peuvent et doivent avoir par rapport au groupe-
ment des genres en dedans de la famille des Composées.
Toutefois, afın que le tableau, donne plus haut, sur le di-
vers developpement de l’aigrette dans les genres divers ne
soit pas mal compris, voici ce que je ferai observer a ce
sujet:

En general, — car il va sans dire quil y a des ex-
ceptions, — on peut dire que, quand chez une Composée
nous connaissons l’aigrette, — quelquefois même un rapport
unique de l’aigrette, — nous pouvons de là conclure avec cer-
titude quant aux rapports de l’anthocline, du pericline et des
paillettes. L’aigrette est, pour ainsi dire, la clé de J intelli-
gence des Composées. Pour prendre un exemple: si, dans
une Composée, nous ne connaissons que cet unique rapport
de l’aigrette, que chaque rayon porte une ou plusieurs fortes
formations capillaires (p. ex. Sonchus), nous pourrons con-
clure de cette même plante que: a) le développement de
l’endophylle est faible dans l’aigrette; point de faisceau vas-
culaire; toutes les cellules a parois minces; b) l’anthocline
nest guere élargi; c) les paillettes sont faibles, capillaires
ou nulles; d) le péricline est entièrement embrassant, peut-
être même fermé au sommet; e) à la maturation, les feuilles
du pericline s’inclinent en arrière.

On ne peut donc s’étonner que, si en dedans de chaque
groupe principal de la famille (les groupes des Asters, des
Laitues, des Chardons et des Absinthes; je ne tiens
pas compte des Labiatiflores), nous rangeons les genres
seulement suivant la structure anatomique de l’aigrette, un
tel groupement présentera un aspect remarquablement égal
au groupement où l’on est parvenu essentiellement par une
autre voie. Cela appuie fortement l'opinion qui attribue à l’ai-

12*

180

grette une grande importance au point de vue ci-dessus
nomme, méme dans des cas douteux.

J’essaye un tel groupement, fonde seulement sur la
structure anatomique de l’aigrette: il se montre alors que les
genres de chaque groupe principal se rangent par series (a
la verité, non pas toujours en ligne directe) qui, pour ainsi
dire, rayonnent d’un centre; il se montre ensuite que tous
les quatre groupes principaux son construits essentiellement
de même.

Determiner tout a fait exactement la situation de ce
centre, nous est assez indifferent, si seulement on la deter-
mine approximativement. Cela peut se faire, en considérant
ce que je viens d’exposer. En effet, il se montre ici ces
séries-ci de rayonnement: 1% série: La faculté de voler
de l’aigrette augmente graduellement (l’aigrette plumeuse —
capillaire-rameuse). 2°=® série: La faculté de voler decroit
(aigrette sétacée — nulle). 3°" série: L’aigrette est un ap-
pareil aile, dont l’importance s’affaiblit (aigrette membra-
neuse -- nulle) On est prié de comparer le resume subse-
quent a celui que j'ai donné, page 159—161. _ 2

Groupe des Laitues. Le plus pres du centre sont,
d’un côté, les genres Tragopogon, Hypocheris, Scorzonera, Le-
ontodon, dont l’aigrette plumeuse est a peu pres a un seul et
méme degré de développement. De lå rayonnent, presque en
ligne directe, — la faculte de voler augmentant graduelle-
ment, — ces genres-ci dans l’ordre indiqué: Pieris, — Hiera-

cium, Crepis, — Sonchus, — Lactuca, Taraxacum.
De l’autre cote du centre, nous trouvons cette petite serie-
ci (aigrette membraneuse — nulle): Cichorium et Lampsana.

Groupe des Asters. Le plus pres du centre est,
d’un côté, le genre Arnica, dont l’aigrette (capillaire) est à
peu pres au méme degré de développement que celle du
Leontodon du groupe précédent, par exemple. — De l’Ar-
mica rayonnent, presque dans une seule et méme ligne — la
faculté de voier étant insensiblement croissante, — les genres
suivants dans l’ordre indiqué: Inula, Solidago, — Erigeron,

181

Aster, — Senecio, Cineraria. Rayonnant presque du même
point pres du centre, nous trouvons cette petite série-ci (ai-
grette sétacée, étant un appareil cramponnant): Zinnia, Spi-
lanthes. Enfin, le plus près du centre, de l’autre côté: Ta-
getes, d’ou rayonne cette serie-ci (aigrette membraneuse —
nulle): Chrysanthemum, Pyrethrum, Matricaria, Anthemis,
Achillea, Bellis. Le Calendula se rattache de plus pres aux
Composées de ce groupe, qui ont l’aigrette sétacée.

Groupe des Absinthes. Le plus pres du centre, d’un
cöte: Eupatorium (aigrette capillaire); de la rayonne — la
faculté de voler. augmentant, — cette serie-ci: Tussilago,
Petasites, — Gnaphalium, Antennaria. Il faut cependant
remarquer que l’Eupatorium est tres éloigné du centre, son
aigrette étant a peu pres au méme point de développement
anatomique que le Solidago du groupe precedent. Il ne faut
donc pas s’etonner que le Bidens, dont l’aigrette a un fort
développement anatomique, soit si éloignée, Du troisième
côté du centre une petite série (aigrette membraneuse —
nulle) est formée des genres Tanacetum, Cotula et Artemisia.

Groupe des Chardons. Le plus pres du centre, d’un
cote: Silybum a aigrette plumeuse. De la rayonne une pe-
tite serie — la faculté de voler augmentant, — : Carlina,
Cirsium, Carduus. A peu pres du méme point que la
serie Silybum — Carduus, rayonne une nouvelle serie (la
faculte de voler decroissant; aigrette setacee — nulle), dont
les genres se suivent a peu pres dans l'ordre indiqué: Ono-
pordon, Serratula, Cnicus, Centaurea, Lappa. Enfin il se
trouve encore une troisième serie (l’aigrette devient membra-
neuse), formee des genres Xeranthemum et Echinops; toute-
fois, ces deux sont bien éloignés l’un de l’autre.

Je ferai enfin cette remarque générale que, en dedans de
chaque genre, il y a souvent un peu de différence entre l’ai-
grette des diverses espèces; puis, que non rarement il y a
assez de différence entre l’aigrette des diverses fleurs du
même capitule; et enfin, que très ordinairement il y a quel-
que différence entre les divers rayons d’aigrette de la même

182

fleur, caracteres dont pourtant je ne m’occuperai pas ici ul-
terieurement. Il va sans dire que les séries ici exposées ne
doivent pas precisement étre considerees comme lignes di-
rectes; cependant, je ne suis pas en état, par le peu de
materiaux étudié par moi, de demontrer comment les genres
se groupent en dedans de chaque serie.

DEUXIEME PARTIE.

Il est nécessaire, pour bien comprendre ce qui precede,
que j’essaye de demontrer quel rapport il existe entre le de-
veloppement du calice des Composées, d’un côté, et, de l’autre,
le développement general de la feuille et du trichome de Pha-
nérogames. Il serait ensuite a desirer qu’on mit le dévelop-
pement de ce calice en rapport avec l’idée de développement
qui réunit comme unite de développement tous les organismes
végétaux, depuis les plus bas jusqu’aux plus éleves, — si
toutefois une telle unité se trouve!

Ici cependant nous rencontrons quelques obstacles, sur-
tout ceux-ci: a) le sépale des Composées est la seule feuille
phanérogame dont le développement anatomique ait été ex-
posé assez complétement; on ne peut donc établir aucune
comparaison qui se fonde sur les recherches actuellement
connues; b) l'unité de développement est si peu reconnue
qu’il semble même, d’après les recherches récentes, qu'il y
ait entre les Phanérogames et les Cryptogames une limite
morphologique distincte, déterminée en ce que les organes
des Cryptogames sont développés par une seule cellule api-
cale, tandis que cela ne peut avoir lieu chez les Phanéro-
games (excepté les trichomes).

J’essayerai donc dans ce qui suit de dissiper un peu
V’obscurite qui nous empêche d'envisager librement la chose.

Le lecteur verra bientöt que les recherches speciales que
je vais exposer, sont plus ou moins incompletes, et ensuite,

183

que mon texte n’est illustré que de quelques figures schema-
tiques. En effet, mon intention est, non pas tant de ras-
sembler en grande quantite de recherches speciales, mais
plutöt de donner une exposition d’idees bien suivie, appuyee
par une série d'exemples. Puis, l’essentiel dans ce que je
yais exposer, est quelque chose d’assez ordinaire, qui ne se
rattache pas nécessairement au peu d’exemples que je citerai,
mais qui peut étre poursuivi, sans grande difficulte, vrai-
semblablement chez une Phanerogame quelconque presentant
seulement une transition insensible des diverses formations
des feuilles. Enfin, j’espere d’avoir plus tard l’occasion de
traiter plus amplement les importantes questions que j’ai sig-
nalées; c'est pourquoi je regarde ce petit ouvrage comme

une sorte d’introduction.

I. Cellules apicales et cellules marginales de diffe-
rents degres.

Par mes recherches, — soit celles que j'ai deja expo-
sees, soit celles que je produirai ci-aprés, — j’ai appris a
connaitre des cellules apicales et des cellules marginales de
formes differentes et avec différents modes de développement.
Ces diverses formes de cellules apicales et de cellules mar-
ginales, je les désigne en ajoutant la dénomination de degré,
nomenclature dont la convenance sera tout a l’heure évidente.

Cellules apicales:

a) Cellule apicale du 1” degré. Sa forme est plus ou
moins cylindrique; la base inférieure est aplanie; la su-
perieure, convexe. Cette cellule ne se développe que
dans une seule direction: perpendiculairement a la base
inférieure. Comme chaque nouvelle paroi cellulaire est
perpendiculaire a la direction de la croissance, la cel-
lule apicale ne retranchera des segments que dans une
seule direction, c. a. d. par des parois cellulaires à peu
pres parallèles a la base inférieure. Par l’action de cette

184

cellule apicale, il se forme une corde cellulaire se com-
posant d'un seul rang de cellules.

b) Cellule apicale du 2° degré Sa forme est celle
d’une pyramide renversee qui n’est pourtant limitée que
par deux surfaces latérales convexes; la base tournée
en haut est plus ou moins convexe. L’elargissement se
fait obliquement, et est ascendant, alternativement vers
deux côtés. Comme chaque nouvelle paroi cellulaire est
perpendiculaire à la direction d’elargissement précédente,
les parois cellulaires qui se suivent les uns les autres,
seront aussi posées obliquement, et alternativement vers
deux côtés. Deux parois successives convergent; la
troisième paroi est à peu pres parallèle à la premiere,
la quatrième à la deuxième, etc. Par l’action de cette
cellule apicale, il se forme une corde cellulaire se com-
posant de deux rangs de cellules.

c) Cellule apicale du 3° degré. Sa forme est celle
d'une pyramide trilaterale renversée. L’élargissement se
fait obliquement, et est ascendant, alternativement vers
trois côtés. Sauf ces changements et ceux qui en ré-
sultent, elle est analogue à la forme précédente, Par
l’action de cette cellule apicale, il se forme une corde
cellulaire se composant de trois rangs de cellules.

d) Cellulle apicale du 4° degré. Sa forme est celle
d'une pyramide renversee à 4—n côtes. L’elargissement
se fait obliquement, et est ascendant, alternativement
vers 4—n côtés. A part ces changements et ceux qui
en résultent, cette forme est analogue à la précédente.
Par l’action {de cette cellule apicale, il se forme une
corde cellulaire se composant de 4—n rangs de cellules.
A chacune des conformations précédentes de cellules

apicales, il se forme une solide corde cellulaire, deux parois
cellulaires successives étant, ou bien paralleles entre elles
(cell. apic. du 1% degre), ou bien convergentes (cell. apic.
des 2°, 3°, 4° degrés); elles présentent toutes une coupe

185

longitudinale en forme de triangle. Il n’en est pas ainsi, au

contraire, de la

e) Cellule apicale du 5° degre Sa forme est celle
d'une pyramide renversée a 4—n côtés, dont le sommet
tourne en bas est devenu obtus par un plan horizontal;
(c'est pourquoi une coupe longitudinale aura la forme
dun trapeze). L’élargissement s’opere alternativement
vers 4—n cåtés, et a une direction a peu pres horizon-
tale; aussi les nouvelles parois (qui se posent perpen-
diculairement a la direction de l’elargissement), devien-
nent-elles presque verticales et jamais convergentes.
Si la direction de l’elargissement était complétement ho-
rizontale, les nouvelles parois seraient posées tout à fait
verticalement, ce qui n’a pourtant jamais lieu, deux pa-
rois successives — bien que non convergentes, — in-
clinant pourtant toujours uu peu en bas l’une contre
l'autre. Par l’action de cette cellule apicale, il se forme
un corps cellulaire creux, un manteau (plan spherique)
constitué par 4—n rangs de cellules d'une seule couche
cellulaire.

Cellules marginales:

Par analogie a ces cinq formes de cellules apicales, nous
rencontrons trois formes de cellules marginales, Il se deve-
loppe par la croissance du bord tout un rang de cellules
marginales en commun; par consequent, chacune de ces cel-
lules ne peut normalement se developper que tout au plus
vers deux cötes divers.

a) Cellule marginale du 1% degre. Son elargisse-
ment ne se fait que dans une seule direction, presque
parallele a la tangente du point de la peripherie, ou
est située la cellule marginale. Comme chaque nouvelle
paroi cellulaire est perpendiculaire a la direction de
l’elargissement précédent, des segments ne sont retran-
chés que dans une seule direction, a savoir, par derriere.
Deux parois successives sont paralleles. Il se forme,

b)

186

par l’action d'un rang de cellules marginales du 1° de-
gre, un solide corps cellulaire, constitué par une seule
couche cellulaire. (Coupe transversale, fig. 43t1 — 45te —
4Tts).

Cellule marginale du 2° degré Son élargissement
se fait obliquement, du dedans au dehors et alternative-
ment vers deux côtés; aussi des segments sont-ils re-
tranchés alternativement vers deux côtés. Deux parois
cellulaires successives convergent. Par l’action d'un rang
de cellules marginales du 2° degré, il se forme un so-
lide corps cellulaire, se composant de deux couches cel-
lulaires (Coupe transversale, fig. 44t1—46te—48ts).
Cellule marginale du 3° degré. Son élargissement
se fait alternativement vers deux côtés, mais dans une
direction presque horizontale, c’est-à-dire qu’elle est a
peu près la même que celle de la tangente du point de
la périphérie, où est située la cellule marginale. Cette
cellule retranche des segments alternativement vers deux
côtés par des parois non convergentes, mais qui pourtant
inclinent toujours un peu, l’une contre l’autre. Par l’ac-
tion d’un rang de cellules marginales du 3° degré, il se
forme un corps cellulaire creux, un manteau, un plan
cylindrique (une seule couche cellulaire). (Coupe trans-
versale, fig. 45t1—46t1 — 47ti1—48ti et te).

Les diverses formes de cellules apicales et de cel-

lules marginales que j’ai ici ebauchees succinctement, ne
sont pas seulement toutes celles que j’ai rencontrees, moi;
ce sont aussi toutes les diverses cellules apicales et cellules

marginales qui se trouvent en général dans le regne vegetal

tout entier'),

Quelque differentes qu’elles soient, il y a pourtant une

chose commune a toutes: le mode de division cellulaire est

1

Je regarde la cellule apicale des racines des Cryptogames supérieures
comme une forme de variété.

187

determine par la direction de l’elargissement, ce qui concorde
avec ce qui a déja été affirme par M. Hofmeister.

Les cellules apicales des 1° - 4° degrés forment un so-
lide corps cellulaire; la cellule apicale du 5° degre, au con-
traire, un corps creux, un mantean. Cette derniere exige
donc comme supplement une cellule apicale intérieure, qui
peut étre, du reste, d’un degré quelconque. De méme, un
rang de cellules marginales du 3° degré exigera comme sup-
plement un rang interieur de cellules marginales, qui peut étre,
d’ailleurs, d’un degre quelconque. (Exemples, fig. 43 -48).

IL. Fragments du développement anatomique de quelques
feuilles phanérogames. —

1.

Afın d’avoir aisement plus tard un resume total, je com-
mencerai par reunir en un petit nombre de theses les plus
importants des résultats que nous a donnés l’étude du ca-
lice des Composées.
1°. Chez les Composées, le sépale capillaire se développe

ordinairement, des le debut, apicalement par deux cel-

lules apicales (intérieure et extérieure); dans des cas
plus rares (Cineraria), il ne se développe, des le debut,
que par une seule cellule apicale.

2°. La cellule apicale interieure, qui est du 1% degre, forme
le pleröme du sépale. La cellule apicale exterieure, qui
est du 5° degre, en forme le dermatogene.

3°. Dans les formes d’aigrette assez fortes, le tissu secrete
du point vital apical se developpera lateralement, ce qui
s’opere par une ligne marginale reguliere, constituée par

a) un rang intérieur de cellules marginales du 1” degre

(pleröme), et b) un rang exterieur de cellules marginales

du 3° degré (dermatogene).
4°. Dans les formes d’aigrette assez fortes, le pleröme se

developpe par croissance intercalaire (les divisions sont

5%

6%

Ge.

188

en partie tangentielles, en partie radiales) en a) un
faisceau vasculaire, et b) un tissu fondamental embras-
sant. Dans des formes d’aigrette moins fortes, les di-
visions secondaires font entierement defaut.

La difference qui existe entre un sépale développé par
une seule cellule apicale et un sépale développé par
deux cellules apicales (une exterieure et une interieure),
s'efface par la transition la plus graduelle. Ces transi-
tions s’effectuent de cette maniere-ci: la cellule apicale
intérieure s’arréte dans la croissance avant la cellule
apicale extérieure, qui continue a croître independam-
ment. Cette réduction de l’endophylle (le pleröme) du
sépale augmente graduellement a travers divers genres
jusqu'au Cineraria, ou l’endophylle (et par conséquent
aussi la cellule apicale intérieure) ont completement disparu.
Pendant que la cellule apicale intérieure s’arréte dans
sa croissance avant la cellule apicale exterieure, cette
dernière passe du 5° auf 4 degré; mais cette même
cellule apicale exterieure peut encore pendant sa crois-
sance continue passer au 3° degré, puis au 2°, et enfin
quelquefois même au 1% degré. La même cellule api-
cale peut done — dans un strict ordre de succession, —
passer par tous les degres de cellules apicales possibles,
ou, en d’autres termes, le point vital de la méme feuille
(formé originairement d'une cellule apicale intérieure du
1% degre et d'une cellule apicale exterieure du 5° degre,)
peut prendre successivement cing diverses formes de de-
veloppement, passant d’une forme superieure a une forme
inferieure. |

D’une maniere completement identique, la ligne margi-
nale peut passer d’une forme superieure a une forme
inferieure, transition qui est determinee en ce que les
cellules marginales du pleröme s’arretent de bonne heure
dans la croissance, tandis que celles du dermatogene
passent d’un degré supérieur a un degre inferieur.

189

2.

La feuille foliacée du Rumex Acetosa. Voici ce
que je peux dire sur le développement anatomique de cette
feuille?).

Croissance apicale: Des coupes longitudinales du
point vital apical de tres jeunes feuilles qui croissent encore
dans le sommet; des coupes longitudinales pratiquées aussi au
travers de l’axe central de la tige, nous montrent le point
vital de la feuille forme d’une masse de pleröme interieure,
enveloppee de deux manteaux (du dermatogene et un peri-
bleme); le pleröme se termine en haut par un court rang de
cellules. En quel degre chacun de ces trois elements du
point vital se developpe par sa cellule apicale, c’est ce dont
je ne saurais rien dire; je n’ai pas méme pu controler ex-
actement si une certaine coupe a ete faite exactement ou
non au travers du milieu, parce que, en partie, le point vital
est assez large, et que, en partie, plusieurs coupes longitu-
dinales parallèles présentent le même aspect. Il n’y 4 qu'un
seul point sur lequel je ne reste pas en doute, en conside-
rant la disposition et toute l’apparition des nouvelles parois
cellulaires; c’est que la feuille a réellement la croissance
apicale. Le tissu sécréte du point vital de la feuille, — sur-
tout le pleröme, — se reproduit vivement par croissance in-
tercalaire. Le manteau du dermatogene se divise constam-
ment par des divisions radiales seulement, c’est-a-dire qu'il
constitue constamment une seule couche cellulaire. Le man-
teau du peribleme se divise longtemps comme celui du der-
matogene, par des divisions radiales; ce n’est que bien loin
du point vital que se rencontrent dans le peribleme les
premieres divisions tangentielles, non pas dans toute la
peripherie, mais seulement (ad interim) immediatement au-
dessous de la forte nervure moyenne de la feuille (coupe

1) Quant au développement de forme de la feuille, je renvoie à l'exposition
exacte de M. Eichler.

190

transversale). Dans le pleröme, au contraire, il se rencontre
des divisions, tant radiales que tangentielles, tres pres du
point vital; un peu plus en bas, la premiere formation de
faisceau vasculaire (procambium) commence. Le fort dé-
veloppement que reçoit la partie médiane de la feuille, est
dû presque exclusivement à la croissance du plérôme.
Croissance marginale: La partie médiane de la
feuille prend successivement une forme telle qu’elle présente
(dans la plus grande partie de son étendue) une coupe trans-
versale limitée par deux lignes convexes dont l’une faible-
ment convexe: le côté ventral; l’autre, fortement convexe:
le côté dorsal; les deux surfaces convexes coïncident dans
deux lignes d’intersection latérales. Le long de chacune de
ces dernieres, il se développe un rebord qui augmente suc-
cessivement en largeur, et se roule en arrière comme un
rouleau de parchemin. Ces deux rebords forment chacun la
moitié du limbe foliacé. On peut avec la plus grande faci-
lité suivre les divisions cellulaires desquelles résulte le limbe
foliacé, puisqu'on est en état de faire, de chaque feuille, tant
et d'aussi bonnes coupes transversales qu’on le voudra, et que
toute coupe transversale faite à une hauteur et a un degre
de développement quelconques, nous montre la même image;
c'est celle que j'ai représentée dans la fig. schématique 471).
Le dermatogene, comme le peribleme et le pleröme,
prend part a la croissance marginale. Le pleröme se deve-
loppe par un seul rang de cellules marginales du 1% degre
(ta); le peribleme et le dermatogene se développent chacun
par un seul rang de cellules marginales du 3° degré (tz, ta).
En pratiquant des coupes assez delicates, on ne peut jamais

1) Quant à toutes les figures schématiqnes employées dans ce qui suit, je
ferai expressément observer que je n’ai tenu qu'å exposer nettement le
cours du développement, et que, par conséquent, je n’ai pas regardé de
si pres quant au nombre des cellules, et j'ai tout a} fait omis les divi-
sions secondaires. Comme ces dernieres ne se rencontrent ordinairre-
ment qu'à quelque distance de la ligne marginale croissante, les figures
schématiques auxquelles je renvoie, seront Je plus souvent d'une res-
semblanec même frappante.

191

étre en doute sur la question de savoir laquelle des cellules du
dermatogéne est la cellule marginale, ni de quelle maniére
elle se développe (en retranchant des segments å droite et å
gauche par des parois non convergentes); il n’y a pas d'er-
reur possible dans le pleröme et le peribleme.

Croissance intercalaire: Je suivrai maintenant le
developpement ulterieur, par croissance intercalaire, des trois
différents systèmes de tissu, tel qu'il se montre par coupes
transversales:

Le pleröme, secrete de la ligne marginale comme une
seule couche cellulaire (fig. 47, r), se divise bientöt en deux
couches cellulaires, chaque cellule segmentaire se divisant
par une paroi cellulaire, parallele au limbe foliacé. Cette
scission en deux de la couche part du dedans, et se con-
tinue en dehors, c’est-a-dire qu’elle suit la direction de la
croissance marginale; tant que celle-ci n’est pas encore ac-
complie, il y a toujours pres de la ligne marginale un rang
de cellules segmentaires encore entieres. Le pleröme deve-
loppe par une croissance continue le systeme du faisceau
vasculaire et le tissu fondamental median du limbe foliace.
Tout faisceau vasculaire plus grand est developpe par de
rapides divisions tangentiales et radiales de deux cellules ad-
jacentes; mais, celles-ci étant cellules filles d’une même cel-
lule segmentaire, on peut conséquemment faire remonter a

. une seule cellule le développement des grands faisceaux vas-

culaires. Chacune de ces deux cellules développera, hors
des elements du faisceau vasculaire, encore quelques cellules
du tissu fondamental du côté qui touche immédiatement au
périblème. Des faisceaux vasculaires moins grands peuvent
être développées de l’une de deux pareilles cellules adjacentes,
et toujours de celle qui regarde la face supérieure de la
feuille. La succession du développement des faisceaux vas-
culaires plus grands va du dedans au dehors; cependant de
nouveaux faisceaux vasculaires (plus petits) s’intercaleront

peu à peu entre les anciens.
Les cellules du plérôme situées entre les faisceaux vas-

192

culaires developpent par de lentes divisions, tant radiales,
que tangentielles, le tissu fondamental median chlorophyl-
lifere.

Le plerome s'est donc élargi considérablement dans la
direction tant radiale que tangentiale par cette croissance
intercalaire qui prend son commencement longtemps avant
que la ligne marginale mette fin à son action, et qui dure
longtemps apres. |

Le peribleme, qui se developpe de la ligne marginale
comme un plan cylindrique (fig. 47 q) se composant d'une
seule couche cellulaire, s’elargit tres longtemps dans une
direction parallele au limbe de la feuille, et se divise en
conséquence d'une maniere exclusivement radiale. Ce n’est
que longtemps apres que la croissance marginale a été ac-
complie, que le plérôme a presque achevé la formation de
son systeme de faisceaux vasculaires, et enfin, apres que les
- cellules du peribleme ont développé du chlorophylle, — ce
n’est qu’alors que le peribleme du limbe foliace s’elargit tout-a-
coup dans une direction radiale (c. a d. perpendiculairement
au limbe foliace), et se divise, en conséquence, tangentielle-
ment. Cette extension des cellules, accompagnee de divi-
sions tangentielles est surtout vive dans le peribleme supe-
rieur, ou chaque cellule se divise regulierement en 2—4 cel-
lules perpendiculairement disposees l’une au-dessus de l’autre
(tissu en forme de palissades), L’élargissement radial des
cellules du peribleme inferieur, lesquelles forment plus tard
le tissu fondamental inferieur chlorophyllitere, est moins fort
et accompagné seulement de peu de divisions cellulaires.
Cette croissance radiale tardive du peribleme est assez si-
multanée dans tout le limbe foliacé, non pourtant tout a fait
regulierement; ainsi, par exemple, les parties exterieures du
limbe foliacé sont toujours un peu retardées, Le derma-
togene et le pleröme ne prennent aucune part a cette crois-
sance radiale,

Le dermatogene qui est secrete, ainsi que le peri-
bleme, de la ligne marginale comme un plan cylindrique (fig.

193

47 p) ne s’elargit, du commencement jusqu'a la fin, que
tangentiellement, et ne se divise, en conséquence, que ra-
dialement.

La croissance par division cellulaire du pleröme et du
peribleme accomplie, toute la feuille s’elargit encore consi-
dérablement. Cette derniere croissance est accompagnee d’a-
bord de rapides divisions cellulaires dans le dermatogene,
(a cette époque, les stomates se developpent,) dont les cel-
lules se touchent constamment sans méats intercellulaires ;
tandis que les cellules du peribleme et du pleröme s’elargis-
sent (excepte le faisceau vasculaire,) sans se diviser. Cepen-
dant, l’elargissement des cellules, — notamment dans les
tissu fondamentaux, inférieur et median, — n’etant pas si-
multané a celui de la feuille tout entiere, les parois cellu-
laires seront ici séparées, les unes des autres, de sorte qu'il
se forme entre les cellules de grands canaux aeriferes,

Dans ce que je viens d'exposer, je me suis exclusive-
ment tenu à des coupes transversales. Les coupes longitu-
dinales ne fournissent aucun renseignement nouveau, tandis
qu'en observant la disposition des cellules épidermiques, a
différents degrés de développement, on obtient un peu plus
de clarté. Tant que la ligne marginale agit encore, on peut
observer comment la division cellulaire par des parois verti-
cales a lieu de préférence dans le bord précisément (comp.
ci-après le Taxus, fig. 42), ayant aussi lieu pourtant, mais
plus accidentellement et plus irrégulièrement, vers le milieu
du limbe foliace. Pendant la croissance marginale, la feuille
tout entière s'étend considérablement, dans une direction ver-
ticale; c’est pourquoi, non-seulement la cellule segmentaire
secretee de la ligne marginale, mais aussi les cellnles margi-
nales elles-mémes, se divisent par des parois horizontales.
La croissance marginale accomplie, cette extension verticale,
accompagnee de divisions cellulaires horizontales, prend tel-

“lement le dessus que les cellules du dermatogene se dispo-

sent sur de longs rangs verticaux. Cependant, cette regu-
larité disparait plus tard, les cellules du dermatogene se di-

Journal de botanique 1872. 13

194

visant tres irregulierement, au dernier degré de developpe-
ment de la feuille. Résumons les résultats de cette étude:

1%

2%:

a)

b)

ah

Le limbe se développe par une ligne marginale se com-
posant de trois éléments: a) un rang intérieur de cel-
lules marginales du 1% degré (le plérôme); b) un rang
médian de cellules marginales du 3° degré (le péribleme).
et c) un rang extérieur de cellules marginales du 3° de-
gré (le dermatogène).

On peut distinguer, dans la croissance intercalaire du
limbe, trois périodes:

Le plérôme se développe tant radialement que tan
tiellement, et se divise, en consequence, tant tangentiel-
lement que radialement (en developpant le systeme des
faisceaux vasculaires). Le peribleme et le dermatogene
ne s’elargissent que tangentiellement, et ne se divisent
que radialement.

Le peribleme (surtout sa partie superieure) s’elargit
assez subitement, dans tout le limbe, radialement, et se
divise, en consequence, tangentiellement a plusieurs re-
prises. Le pleröme et le dermatogene ne prennent au-
cune part a cette croissance radiale subite.

Tous les systemes de tissu de la feuille s’elargissent en
tous sens, mais surtout tangentiellement. Cet elargisse-
ment des cellules est toutefois seulement au commence-
ment accompagne de rapides divisions cellulaires dans
le dermatogene; tandis que les tissus fondamentaux du
peribleme et du pleröme ne se divisent point; ils ne
font que s’elargir, Cet élargissement cellulaire, bien
que simultané à la croissance du dermatogene, ne s’opere
pas aussi vite.

Le limbe entierement développé se compose done de
a) une épiderme embrassante dont les parois cellulaires
n’ont pas de meats intercellulaires, et dont les cellules
manquent de chlorophylle; b) un tissu fondamental supé="
rieur (tissu en forme de palissades) dont les cellules sont
disposées en colonnes séparées par des méats intercellulai-

195

res assez petits; il ya dans chaque colonne 2—4 cellules
chlorophylliferes; c) un tissuifondamental inférieur, dont
les cellules irregulierement disposees et chlorophylliferes,
sont séparées par de grands canaux aeriferes; d) un
systeme de faisceaux vasculaires; e) un tissu fondamental
median, ayant tout a fait la méme structure que le tissu
fondamental inferieur.

Je dois formellement faire observer que je n’ai expose
ici le développement que dans ses traits principaux, et que,
par cette raison, je n’ai pas tenu compte de plusieurs choses
qu’on pouvait d’ailleurs remarquer touchant la transition des
systèmes de tissu en » Dauergeweber.

Quant au rapport existant entre la croissance apicale et
la croissance marginale de la feuille, il me parait vraisem-
blable que la feuille, le point vital apical ayant cessé d’agir,
se développe encore quelque temps, le long de toute la péri-
pherie (méme au sommet) par une ligne marginale.

J’ajouterai enfin quelques observations sur le développe-
ment de la gaine de la feuille. Differentes coupes longitu-
dinales au travers de la gaine qui se developpe, montrent
qu’elle est développée par une ligne marginale formée de
deux éléments, a) un rang extérieur de cellules marginales,
qui constituent le dermatogene, et b) un rang intérieur de
cellules marginales qui constituent le pleröme de la gaine
avec son système bien développé de faisceaux vasculaires.
Un périblème fait défaut. Je n’entreprendrai pas de men-
tionner ultérieurement les irrégularités qui peuvent avoir lieu
dans cette croissance marginale, ni comment quelques points
peuvent devancer le développement, etc.

Les rapports de développement ci-dessus exposés, con-
cernant la croissance apicale, la croissance marginale et la
croissance intercalaire de la feuille foliacee du Rumex Ace-
tosa, se retrouvent d’une maniere tout a fait analogue dans
la feuille foliacée des Rumex Acetosella, domesticus, alpinus
et maximus, ainsi que des Polygonum Bistorta et alpinum.

Ensuite, le développement de la feuille foliacée est a tres
137

196

peu pres analogue dans les genres Blitum Bonus Henricus, Ha-
blitzia tamnoides et d’autres Chenopodiacees (voir ci-apres).

Mais ce qui vient d’être exposé, trouve une application
encore plus grande, le cours du développement étant, a peu
de changements pres, essentiellement le méme dans la feuille
foliacée vraisemblablement de la plupart des Phanerogames.
J’en nommerai en particulier les suivants: Cirsium arvense
et palustre, Silybum Marianum, Carduus crispus, Hieracium
pilosella et auricula, Cineraria palustris, Viola odorata, Vitis
vinifera, Lamium purpureum, Helianthemum vulgare, Vinca
minor, Cynoglossum officinale, Lithospermum latifoliu:1, My-
osotis alpestris.

En disant que le cours du développement est le méme, je
veux designer par la la ressemblance des caractéres suivants:
a) le point vital apical de la feuille est forme de trois élé-
ments, savoir le pleröme entouré de deux manteaux (le derma-
togene et le peribleme), chacun formé d’une seule couche de
cellules; b) le tissu sécrété du point vital apical (que celui-
ci soit du 1% ordre, du 2° ou d'un ordre superieur,) se de-
veloppe lateralement par une ligne marginale se composant
des mémes trois elements qui, chacun, sont developpes, d'une
maniere absolument reguliere par un seul rang de cellules
marginales d'un degré determine!); c) des divisions tangen-
tielles (intercalaires) se recontrent trestard dans le peribleme;
ce n'est que lorsque le développement du chlorophylle et la
formation des poils sont bien avances (excepté précisément
au-dessous des nervures les plus fortes). Dans quelques cas,
les divisions tangentielles peuvent m&me faire absolument de-
faut dans le peribleme du limbe; (voir ci-apres). d) Le de-
veloppement du limbe par croissance intercalaire passe or-
dinairement par les mêmes trois périodes que j'ai nommées

1) Ce qu'il y a de plus difficile, c'est de trouver la cellule marginale, du
dermatogène et d'en poursuivre la croissance, parce qu’elle ne présente
ordinairement aucune singularité de grandeur ni de forme; cependant.
elle ne m'a jamais échappé, quand je l’ai bien cherchée,

197

pour le Rumex; il y a pourtant des cas ou une telle distinc-
tion n’est pas naturelle, ou méme est impossible.

Voici ce qui fait la difference la pius essentielle entre
les vegetaux du dernier groupe (Cirsium, etc.) et ceux du
premier (Rumex, etc.): chez ceux-ci, le pleröme du limbe
est développé par un rang de cellules marginales du 1% de-
gré (fig. 47); chez ceux-la, au contraire, par un rang de
cellules marginales du 2° degre, c’est-a-dire que chaque cel-
lule marginale retranche des segments a droite et a gauche
par des parois convergentes (fig. 48). [Dans les deux cas,
le péribleme et le dermatogene sont développes par un rang
de cellules marginales du 3e degré]. La difference indiquée
dans la structure de la ligne marginale, ne forme pourtant
aucune limite distincte en ce que, chez beaucoup de plantes
du 2° groupe, on peut trouver des feuilles foliacées, — sur-
tout pres de la region florale, — dont le plerome, s’etant
d’abord développé par un rang de cellules marginales du 2°
degré, vient, vers la fin de la croissance marginale, à se
développer par un rang de cellules marginales du 1% degre

(transition de fig. 48 a fig, 47).

On peut voir quelques differences (toutes de peu d’im-
portance) entre les feuilles foliacées des diverses especes,
genres et familles. Ainsi, chez quelques-unes, le tissu se-
crete du point vital apical se developpera d’emblee laterale-
ment; en d’autres cas, il y a, pour ainsi dire, une pause
entre la croissance apicale et la croissance marginale, la
partie mediane de la feuille se developpant fortement par
croissance intercalaire, avant que la ligne marginale se forme’).
Chez quelques-unes (par exemple, Rumex, Cirsium, Vinca,
Hieracium auricula et d’autres,) le peribleme supérieur du
limbe forme un tissu en forme de palissades, en partie par une
extension radiale des cellules, en partie par des divisions tan-
gentielles reiterees; chez d’autres, (par exemple, Cynoglossum,
Lithospermum, Blitum Henric.,) ce tissu en forme de palis-

1) Comp. Eichler: Zur Entwickelungsgeschichte des Blattes, 1861, p. 12—13,

198

sades ne se partage qu'une fois; chez d’autres encore, (par
exemple, Hablitzia tamnoides,) le tissu en forme de palissades
ne se forme que par une extension radiale des cellules du
peribleme supérieur (les divisions tangentielles font absolu-
ment defaut).

Dans un assez grand nombre de cas, les divisions tan-
gentielles manquent dans le peribleme inferieur, quoique le
peribleme supérieur se divise (par exemple, Myosotis alpestris).
Dans quelques cas assez rares, il y a tres peu de difference
entre les tissus fondamentaux, superieur, inferieur et median,
dans l’etat développé. Je n’en dirai pas davantage sur ce
sujet, non plus que sur beaucoup d’autres questions qui ne
rentrent pas dans mon plan.

3.

La feuille squamiforme du Cirsium arvense
ne nous montre a la verité rien de nouveau. Cependant je
ne veux pas n'en pas tenir compte, parce qu il est impor-
tant de voir comment des feuilles des formations les plus
diverses obéissent a des lois de croissance essentiellement
les mémes. Cette feuille se presente, au-dessous du large
point vital (de la tige) faiblement voute, comme un vigoureux
bourrelet qui s’etend un peu vers les deux côtés,

Des coupes longitudinales nous montrent le point vital
de la feuille formé d’un masse de pleröme se terminant par
en haut sous une forme assez obtuse, et entoure de deux
manteaux: le dermatogene et un périblème. Le point vital
de la feuille change cependant de forme pendant la crois-
sance, et s’attenue successivement de plus en plus; le ple-
rome devient peu a peu plus effile dans la méme proportion.
La partie médiane de la feuille n’obtient guère de fort deve-
loppement; le tissu sécrété du point vital apical croît des
l’abord insensiblement vers le cote. Cette croissance marginale
s’opere par une ligne marginale qui présente, a une hauteur
et à un degre de développement quelconques, l’aspect d’une

199

coupe transversale d’une structure aussi régulière que la figure
schematique 48. Le pleröme se developpe par un rang de
cellules marginales du 2° degré (ts); le peribleme et le der-
matogene, par un rang de cellules marginales du 3° degré
(t2 et t1). Cependant, je ne dois pas omettre de dire que
la cellule marginale du pleröme peut, vers la fin de la crois- .
sance marginale, passer du 2° degré au 1%, Le pleröme,
secrete de la ligne marginale comme un corps cellulaire so-
lide qui est forme de deux couches cellulaires, produit par
croissance intercalaire, tant dans la direction tangentielle que
dans la direction radiale, le systeme des faisceaux vascu-
laires et le tissu fondamental median. Le faisceau vascu-
laire median de la feuille se produit le premier; les faisceaux
vasculaires latéraux naissent, dans un ordre de succession
regulier, de dedans en dehors. Tous les faisceaux vascu-
laires lateraux se développent dans le rang de cellules seg-
mentaires qui regarde la face supérieure de la feuille. Le
rang inferieur des cellules segmentaires ne produit que du
tissu fondamental par des divisions tangentielles et des
radiales. J’ai vu peu de cas où l’on puisse plus facilement
qu'ici poursuivre le développement du faisceau vasculaire
provenant d'une seule cellule (phénomène qui peut du reste
être observé, pour ainsi dire, dans toute feuille). Le peri-
blème: Les premieres divisions tangentielles s’operent dans
le peribleme immédiatement au-dessous de la nervure mé-
diane, et seulement dans la partie inferieure de la feuille.
Ces premieres divisions tangentielles (qui se rencontrent avant
que la croissance radiale ait cesse,) sont aussi les dernieres,
le peribleme de tout le reste de la feuille se comportant tout
a fait comme le dermatogene, c’est-à-dire qu'il ne s’elargit

dès le commencement jusqu'a la fin que tangentiellement, et

ne se divise, en conséquence, que radialement. Il y a, dans
l’état développé, tres peu de différence entre les cellules
épidermiques (formées par le dermatogène), les tissus fonda-
mentaux, supérieur et inférieur, (formés par le périblème)

200

et le tissu fondamental médian (forme par le pleröme). La
feuille est, pour ainsi dire, restée au premier degre de déve-
loppement (je parle ici de la croissance intercalaire).

4,

La feuille foliacee du Begonia fuchsioides.
Croissance apicale: Le point vital de la feuille est, au
commencement, arrondi sous une forme assez obtuse. Des
coupes longitudinales nous la presentent formee de a) une
masse interieure de pleröme dont les cellules se divisent ra-
pidement, tangentiellement et radialement, et b) un seul man-
teau embrassant (le dermatogene) dont les cellules ne se par-
tagent que radialement. Elle manque entierement de peri-
bleme. Cependant, le point vital de la feuille change peu a
peu de forme, et finit par s’attenuer dans une pointe capil-
laire. Tandis qu’il m’a été impossible de décider si ces deux
elements du point vital sont reellement developpes au com-
mencement chacun par sa cellule apicale, la reponse a cette
question ne presente aucune difficulte quant au dernier degre
de developpement de la feuille, puisque des coupes trans-
versales ou longitudinales, comme aussi la considération im-
mediate de la disposition des cellules,.mettent hors de doute
que le plerome finit par s’attenuer en un seul rang de cel-
lules, développé par une cellule apicale du 1% degre, tandis
que le dermatogene se développe simultanément par une cel- :
Jule extérieure du 5° degré. Le plérôme s’arréte cependant
dans sa croissance quelque temps avant le dermatogene, dont
la cellule apicale passe au 4° degre, pour passer encore
quelquefois au 3°, ou a un degré inférieur.

Croissance marginale, Le tissu secrete du point
vital apical de la feuille (et qui est reproduit considérable-
ment par croissance intercalaire,) se développe latéralement, —
seulement non au sommet supreme de la feuille, — par une
ligne marginale. Des coupes transversales de cette dernière
nous offrent, à différents degrés de développement de la feuille
et à différentes hauteurs de la même feuille, la même image,

20i

exposee dans la figure schematique 46. La ligne marginale
est formee, en effet, de deux elements: a) un rang interieur
de cellules marginales du 2° degre (fig. 46 te; le pleröme);
b) un rang exterieur de cellules marginales du 3° degre (fig.
46 tı; le dermatogene). Il faut pourtant observer que la
cellule marginale du plerome passe, vers la fin de la crois-
sance marginale, du 2° degre au 1% (transition de fig. 46 a
fig. 45).

Croissance intercalaire. Je poursuivrai le deve-
loppement ulterieur du pleröme et du dermatogene du limbe
de la feuille. Le pleröme était secrete comme un corps
cellulaire solide de la ligne marginale, forme (excepte dans
le bord extreme de la feuille) de deux couches de cellules.
La superieure de ces deux couches reste toujours indivise,

c'est-à-dire qu'elle ne se divise que par des parois cellu-

laires radiales; tandis que linferieure se fend bientôt, par
des divisions cellulaires tangentielles, en deux couches de cel-
lules (ga et la, ces divisions tangentielles peuvent manquer).
Cette separation en deux de la couche cellulaire primitive
procède de dedans en dehors, c’est-à-dire qu’elle suit la di-
rection de la croissance marginale. On trouve alors le ple-
rome du limbe, — je fais toujours abstraction de la partie
mediane de la feuille, — forme de trois couches cellulaires.
a) La mediane de celles-ci produit par de rapides divisions,
soit tangentielles, soit radiales, de la maniere ordinaire, le
systeme des faisceaux vasculaires et le tissu fondamental
médian, chlorophyllifere. b) La couche inférieure reste ca
et la indivise, (c’est-a-dire qu’elle ne se partage que radiale-
ment); pourtant, elle se divisera tangentiellement aussi une
ou plusieurs fois, dans la plus grande partie du limbe, en
developpant le tissu fondamental inferieur et chlorophylli-
fere de la feuille. Les tissus fondamentaux, — tant le me-
dian que l’inferieur, — se distinguent, dans leur etat developpe,
par leur disposition irréguliere des cellules et par leurs ca-
naux aeriferes assez considérables. c) La supérieure de ces
trois couches cellulaires reste, comme je lai dit ci-dessus,

202

entierement indivise; arrivées a un état de developpement
assez tardif, les cellules de cette couche s’elargissent en
direction radiale; dans l’etat developpe, elle forme un faible
tissu en forme de palissades et chlorophyllifere'). Le der-
matogene est secrete de la ligne marginale comme un
manteau, ou comme un plan cylindrique forme d'une seule
couche de cellules qui ne s’elargissent originairement que
tangentiellement, et ne se partagent, en consequence, que ra-
dialement. Cependant, les cellules du dermatogene se haus-
seront successivement, c’est-à-dire qu'elles s’etendront peu a
peu; et enfin, à une période tardive du développement, cha-
que cellule du dermatogene se partage tangentiellement en
deux cellules. Il n’y a aucune règle fixe pour la succession
des divisions tangentielles de ces cellules du dermatogene;
mais elles se produisent les dernières dans le bord de la
feuille. A la derniere période du développement de la feuille,
lorsque toute la feuille s’elargit, cet élargissement est au
début accompagné de rapides divisions cellulaires dans l’ex-
tréme couche cellulaire du dermatogene; tandis que, dans la
suite, la couche cellulaire interieure et le pleröme ne font
que s’elargir. Le dermatogene forme donc ici deux elements:
a) une epiderme a petites cellules; b) une couche, situee en
dessous, de grandes cellules spacieuses; l’une et l’autre man-
quent de chlorophylle.

Il est difficile de distinguer dans cette feuille les di-
verses .périodes de développement (dans la croissance inter-
calaire).

Les particularites caracteristiques du développement pre-
cedemment indique de la feuille du Begonia fuchsioides (no-
tamment: a) l’absence totale du peribleme; b) la transfor-
mation et le mode de developpement du point vital; c) la
structure de la ligne marginale; d) le developpement du ple-

1) La partie du plérome qui se développe par un rang de cellules margi-
nales du ler degré (dans la partie extreme du bord de la feuille) ne
forme pas de chlorophylle.

203

rome par croissance intercalaire), — se retrouvent chez d’au-
tres Begoniacees: Begonia smaragdina, B. agyrostigma, B.
sempervirens, B. polygonatum, B. Dregei et d’autres. Chez
la plupart de ces derniers, il se produit, dans la ligne mar-
ginale, de nouveaux points vitaux apicaux du 2° ordre, avec
la méme structure et le méme developpement qu’au point
vital apical du 1% ordre, a ses dernieres periodes de deve-
loppement. La feuille foliacée de quelques Gesnériacées et
Pipéracées (par ex. Columnea, Æschynantus et d’autres) se
rattache de tres pres a la precedente.

Le dermatogene qui se partage chez le Begonia fuchsioides
en deux couches cellulaires, dont la supérieure forme de l’épi-
derme, a un développement tres varie chez les diverses Bego-
niacées, circonstance sur laquelle je reviendrai plus tard.

D.

Ecailles de bourgeon et feuilles foliacées du
Taxus baccata. Croissance apicale: Le point vital
de la feuille est originairement arrondie sous une forme ob-
tuse; pendant la croissance, il change peu a peu de forme,
et finit par s’attenuer en une pointe assez forte, la crois-
sance apicale s’achevant. —

En considérant immédiatement la tres jeune feuille {je
parle préalablement et d’ecailles de bourgeon et de feuilles
foliacées) à différents degrés de développement, on obser-
vera que le sommet de la feuille est occupé par une seule
cellule, entourée à tous les états de quatre cellules dont
deux sont disposées à droite et à gauche, et les deux autres
par devant et par derriere. En retournant adroitement la
jeune feuille, on pourra voir aussi la cellule terminale, d’a-
bord enfoncée et ensuite plus saillante, retrancher des seg-
ments dans quatre directions avec une régularité assez grande.

Des coupes longitudinales de jeunes feuilles avant la fin
de la croissance apicale (laquelle est reconnue par le fait
que ce sommet n’est pas encore forme), des coupes qui, du
moins, semblent être pratiquées au travers de l’axe médian de

204

la feuille, presentent les caracteres suivants: une masse cellu-
laire se termine en haut dans un court rang de cellules forme
de deux cellules disposées l’une au-dessus de l’autre, et se-
parées par une paroi horizontale (la cellule qui est la troi-
sième, en partant du sommet, s’est divisée verticalement).
Cette masse cellulaire axillaire est entourée d’un manteau
embrassant, dont la cellule supérieure se presente comme un
trapeze, et est un peu plus grande, quelquefois même con-
sidérablement plus grande, que les autres cellules du derma-
togene. (Cette coupe longitudinale ressemble passablement
aux fig. 16 et 17).

Des coupes transversales de jeunes feuilles, faites imme-
diatement après la fin de la croissance apicale, présentent les
caractères suivants: le sommet suprême est forme de 4—6
cellules qui n’entourent aucun endophylle; immédiatement au-
dessous, il se produit une seule cellule d’endophylle, tandis
que le cercle exterieur a multiplie son nombre de cellules;
encore plus en bas, cette seule cellule d’endophylle s’est par-
tagee en 2—3 cellules disposées sur un rang (comp. fig. 1—3
du Cirsium arvense).

Des coupes longitudinales de sommets d’ecailles et de
feuilles foliacées plus developpees (la nature des cellules fa-
vorise beaucoup ces coupes,) nous montrent comment l’endo-
phylle se termine encore en haut par un court rang de cel-
lules séparées par des parois horizontales. Ce n’est que la
troisième ou la quatrième cellule comptee d’en haut qui s’est
divisée par une paroi verticale. L’epiderme se continue un
peu en dehors de l’endophylle, — les divisions cellulaires
sont peu nombreuses, — en se terminant dans une forte cel-
lule terminale.

Des coupes transversales de sommets d’ecailles et de
feuilles foliacées plus développées nous montrent que le som-
met suprême manque d’endophylle, qui ne se produit qu’en
dessous comme une seule cellule. Le sommet de la feuille
ne s’est donc pas transformé par croissance intercalaire.

Si l’on rassemble tout cela, et qu'on le compare au de-

205

veloppement du calice des Composées, on est autorisé a en
tirer les résultats suivants: 1° Le point vital de la feuille
n’est formé que de deux elements, dermatogene et pleröme.
2° Le dermatogene se développe par une cellule apicale du
5° degré; le pleröme, par une cellule apicale qui finit, au
moins, comme cellule apicale du 1% degré. 3° La cellule
apicale du pleröme met fin a sa croissance avant celle du
dermatogene, qui, continuant a croitre pendant un court
espace de temps, passe au 4° degré.

Bien que ces résultats soient tout a fait certains, il ya
néanmoins encore plusieurs points essentiels où l’on est en
doute; je m’expliquerai plus tard a ce sujet.

Croissance marginale: Des coupes transversales des
sommets de jeunes feuilles (tant feuilles foliacées qu’écailles
de bourgeon) nous ont montré l’endophylle de la feuille ré-
duit a une seule cellule entouree d'un cercle de 4—6 cel-
lules de dermatogene ; immédiatement au-dessous, cette cellule
s’est divisée en 2—3 cellules disposées sur un rang (tangen-
tiellement par rapport à la tige). En continuant maintenant
à faire des coupes transversales, l’une plus profende que
l’autre, on voit ceci: la moyenne des ces trois cellules dis-
posees en serie, forme un faisceau vasculaire médian ainsi
que quelques cellules du tissu fondamental. Pendant ce temps,
les deux cellules laterales croissent chacune par son cöte
extérieur, en retranchant des segments par derrière. Deux
parois successives sont paralleles, c’est-a-dire que la cellule
marginale est du 1° degre (fig. schemat. 45 te). Les par-
ties latérales de l’endophylle ne se développent qu’en tissu
fondamental. Chaque cellule segmentaire se divise d’abord
par une paroi cellulaire qui s’etend dans la direction de crois-
sance de la cellule marginale; plus tard, la chose a lieu plus
irrégulierement. Les divisions secondaires se suivent d’abord
rapidement; plus tard, elles manquent tout a fait. En méme
temps que s’opere la croissance marginale de l’endophylle, le
dermatogene se développera aussi, en conséquence, de cette
maniere réguliere: one des cellules marginales du derma-

206

togene croit en dehors comme cellule marginale, en retran-
chant des segments a droite et a gauche par des parois non
convergentes (cellule marginale du 3° degre; fig. 45 t1; comp.
fig. 40). Il se forme donc par les cellules marginales du
dermatogene un cercle de cellules autour de l’endophylle.
Il en est de méme des coupes transversales des sommets de
jeunes feuilles (écailles et feuilles foliacées) !

Mais on est encore loin d’avoir bien compris la crois-
sance marginale; car il y a, en partie, une différence consi-
dérable entre la croissance marginale du sommet de la feuille
et celle de sa partie inférieure, partie plus grande; et, en
partie, il n’y a pas peu de difference entre écailles et feuilles
foliacées.

Écailles de bourgeon: La croissance marginale se con-
tinue tres longtemps, surtout dans les parties marginales in-
férieures; ici, je poursuis la croissance marginale telle
qu'elle se montre par coupes transversales. Originairement
la ligne marginale est construite telle que le montre la fig.
46, c'est-à-dire que l’endophylle se développe par un rang
de cellules marginales du 2° degré. Pendant la croissance
continue, la cellule marginale de l’endophylle passe au 1%
degré, et s’arrête bientôt après dans son développement. La
cellule marginale du dermatogène passe simultanément du 3°
au 2° degré, en continuant sa croissance, pour passer enfin
au 1% degré. Tout ce cours de développement est représenté
par la fig. 49. On verra que la ligne marginale a sans cesse
changé de forme, ayant passé successivement par toute la
série des formes de développement, représentée par les fig.
46, 45, 44, 43. La cellule marginale de l’endophylle passe
du 2° au 1% degré d’autant plus tôt qu’elle est plus rap-
prochée du sommet de la feuille: quant à ce sommet même,
on a vu comment l'endophylle s’y développe des le début
jusqu'à la fin par un rang de cellules marginales du 1° degré
(’endophylle fait défaut au sommet suprême).

Feuille foliacée. La ligne marginale est, dans la plus
grande partie de la feuille, construite telle que le montre la

207

fig. 46. La croissance marginale est de tres courte duree.
Fort peu de temps avant la fin de la croissance marginale
de la feuille, la cellule marginale de l’endophylle passe au
1° degre (une ou peu de divisions cellulaires), tandis que
celle du dermatogene passe au 2° degre, et continue encore
sa croissance d’une maniere independante pendant un temps
tres court (transition de fig. 46 a fig. 44).

Rapport entre la croissance apicale et la
croissance marginale de la feuille: essayer de com-
prendre ce rapport, quant au dermatogene, ne rencontre
pas de graves difficultés. En comparant les faits dont je
viens de donner un exposé a la disposition reguliere des
cellules du dermatogene qui se trouvent dans la tres jeune
feuille (la même pour les écailles et les feuilles foliacées),
ainsi qu'à l’apparition des nouvelles parois cellulaires, je
puis figurer assez correctement ce rapport, ce que j'ai fait
dans la figure schématique 42 où toutes les divisions inter-
calaires ont été omises; t, cellule apicale du dermatogene;

ai, bi, C1, trois cellules segmentaires, retranchées par cette
cellule apicale (à droite, a1; à gauche, bi; par devant, c1;
une quatrième cellule segmentaire, correspondant a ci, est
située derrière la figure); ac, as, aa, etc., cellules marginales
successives, s’etant chacune, par des parois a peu pres pa-

208

ralleles au bord de la feuille réparties et transformées aux
cellules 1, 3, 5, etc. (le rang correspondant de cellules, der-
rière la figure). Qu’on compare cette figure aux coupes
transversales des fig. 45 et 46, ou les nombres 1, 3, 5, ete.
ont la méme signification (qu’on la compare ensuite au des-
sin fait par M. Hofmeister du Pinus Cedrus, Handbuch,
I. p. 459). |

L’ordre regulier des cellules du dermatogene est cepen-
dant bientöt trouble, ce qui est determine par diverses eir-
constances: a) La cellule apicale peut presenter quelquefois
un rapport assez irrégulier, bien que rarement, se divisant
d'ordinaire avec une exactitude presque mathématique. b)
Tandis que la croissance marginale s’opere originairement en
ascendant, suivant la direction de la croissance apicale, une
cellule marginale çà et là peut pendant sa croissance de-
vancer les cellules marginales voisines dans leur developpe-
ment. c) Tandis que chaque cellule marginale se divise ori-
ginairement par des parois parallèles au bord de la feuille,
elle peut se diviser dans la suite par des parois qui coupent
ce bord; ce qui a lieu surtout vers la fin de la croissance
marginale (ce fait est représenté dans la fig. 42). d) Dans
le dermatogene se produisent de tres bonne heure des divi-
sions intercalaires, en partie verticales, en partie horizontales
(toujours radiales). Enfin, l'élargissement des cellules de la
feuille, dans la direction verticale, accompagne de divisions
horizontales, prennent tellement le dessus que les cellules
du dermatogène finissent par se ranger dans de longues sé-
ries verticales (comp. Rumex).

Quant au rapport existant entre la croissance apicale et
la croissance marginale de l’endophylle, je ne saurais
rien ajouter au peu que j'ai communiqué ci-dessus sur le
sommet de la feuille. (Cependant, la circonstance que la
ligne marginale est différemment construite a différentes hau-
teurs de la même feuille, nous donne la certitude que la cel-
lule apicale de l’endophylle doit avoir subi pendant sa crois-
sance des transformations considérables, avant d’atteindre

209

le 1° degré; je ne puis, en rien, éclaircir ces changements
de croissance.

La différence entre écailles et feuilles foliacées est, chez
le Taxus, essentiellement celle-ci, — excepté la différence
ci-dessus signalée dans la structure et les transitions de la
ligne marginale, —: la croissance marginale des ecailles dure
tres longtemps; celle des feuilles foliacées tres peu de temps;
ensuite, la croissance intercalaire par divisions, — surtout
tangentielles, — et extensions cellulaires, est de beaucoup
plus vive dans les feuilles foliacées que dans les ecailles; du
reste, il n’y a aucune limite entre feuilles foliacees et écailles,
mais une transition insensible.

Encore une observation générale a propos des divisions
intercalaires dans les écailles (coupes transversales). Pen-
dant cette division, toute nouvelle paroi du dermatogene est
parallele aux parois latérales primitives; ensuite: si la crois-
sance marginale de l’endophylle dure longtemps, et que sa
cellule marginale ait en méme temps passé d’un degré
superieur a un degre inferieur, les divisions intercalaires,
ou bien manqueront tout a fait, ou bien se feront par des
parois parallèles aux parois latérales primitives. Aussi
les cellules du tissu secrete le dernier de la ligne mar-
ginale, garderont-elles essentiellement le méme ordre dans
lequel elles ont ete sécrétées. On peut faire une obser-
vation semblable en beaucoup d’autres endroits. Cela fa-
cilite extrêmement l’étude de la croissance marginale, puis-
qu’on est par la, en beaucoup d’endroits, autorisé a tirer, de
l’ordre des cellules, des conclusions que, sans cela, on n’o-
serait tirer.

6.

La feuille foliacée du Ceratophyllum demer-
sum a été l’objet d’études reiterées. Cependant, on n’a pas
encore fourni une exposition détaillée de son développement.
Les éclaircissements nouveaux que je puis donner ici ne sont

que de peu d'importance. (Toutes mes conclusions s'appuient
Journal de botanique 1872. 14

_ 210

sur, a) des coupes transversales du point vital de la tige;
b) des coupes transversales de jeunes feuilles a différentes
hauteurs; c) une consideration immediate, soit de la disposi-
tion des cellules du dermatogene en general, soit de l’appa-
rition des nouvelles parois cellulaires dans le dermatogene).

Immediatement apres la dichotomie de la feuille, le
point vital du lobe de la feuille se compose d'un pleröme
axillaire et de deux manteaux embrassants: dermatogene
et un périblème. Le pleröme devient de plus en plus
faible vers le haut, et finit par disparaitre tout a fait.
"Le peribleme entourant dans la partie inférieure, — partie
plus grande, — le pleröme, comme un manteau régulier qui
ne se divise que radialement, se ferme par en haut autour
du pleröme, en devenant un corps solide qui passe graduelle-
ment à l’état d’un seul rang de cellules. Le dermatogene
de chaque lobe se développe d’abord par une seule cellule
apicale, tres forte et tres distincte, du 5° degré, et qui re-
tranche des segments par des parois non convergentes, et
qui forme ainsi le dermatogene de tout le lobe. La crois-
sance du dermatogene étant absolument apicale, on ne peut
douter que celle du pleröme et celle du peribleme ne soient
aussi absolument apicales; on ne peut non plus douter que
le peribleme wait continue la croissance apicale quelque temps
apres la fin de celle du pleröme. La cellule apicale du der-
matogene ayant originairement la forme d'une pyramide ren-
versée dont le sommet est tronqué par un plan horizontal,
continue indépendamment sa croissance apres la fin de celle
du périblème, en passant au 4° degré (comp. fig. 37). Pen-
dant la croissance continue, la cellule apicale du dermatogene
passe au 3° degre, et, dans des cas plus rares, méme au 2°
degré; ce n’est que dans un seul cas que j'ai vu cette cellule
atteindre jusqu’au 1% degré. On voit donc que le point
vital apical du lobe de la feuille peut prendre successivement
6 différentes formes de developpement (ordinairement, toute-
fois, il n’en prend que 4), passant de la forme supérieure a

ae

la forme inférieure. (Chacune de ces transitions a lieu tout
a fait graduellement.

L’opposition entre ce qu’on appelle sommet capillaire
terminal et feuille proprement dite, n’existe pas
dans l’origine. La cellule apicale ou se termine ce sommet
capillaire, est la méme cellule apicale qui retranchait des
segments immédiatement apres la dichotomie de la feuille.

Il est tres interessant d’observer comment le mode de
division de la cellule apicale se determine par la direction de
l’elargissement. La cellule apicale devient graduellement plus
elevee et grele; sa base superieure, qui n’est d’abord que
faiblement ‘convexe (la cellule apicale enfoncee) finit par l'être
fortement, presque en forme de tube, la direction de l’élar-
gissement tendant de plus en plus a être verticale?).

7

d,

La feuille périclinique du Cirsium arvense.
J'ai ci-dessus mentionné le développement de la feuille squa-
miforme du Cirsium arvense, et effleure succinctement la
structure et le developpement de la ligne marginale de la
feuille foliacee de la méme plante. On a vu (fig. 48) cette
ligne marginale formée de trois elements: a) un rang inte-

i) Au reste je renvoie 4 Mercklin (Zur Entwick. der Blattgest., Jéna,
1846, p. 73—77) ainsi qu'à Borodin (Bot. Zeitung, 1870; comp. Mag-
nus, ibid. 1871) et à Hegelmaier (ibid. 1871). Tous les observa-
teurs antérieurs semblent s’étre mépris sur le sommet capillaire en tant
qu'il est constamment décrit comme différant de la feuille même. Du
reste, M. Mercklin donne une description, de tous points excellente,
de la formation de ce sommet capillaire; qu’on la lise: „Die Zellenstrang
wächst nur an seiner Spitze, d. h. er bildet hier neue Zellen ..... 3—4
reihigen zelligen Strang, der mit einer einzelnen Endzelle schliesst ... .“
M. Hegelmaier, au contraire, n’est pas heureux en appelant ce méme
sommet capillaire „das Ergebniss einer absteigend intercalaren Zellenver-
mehrung“; car dans le même sens, la feuille tout entière, comme en
général la plupart des feuilles phanérogames, est une „Ergebniss einer
absteigend intercalaren Zellenvermehrung“. Nous étonnerons-nous done
qu'il se rencontre des divisions intercalaires dans la partie inferieure,
— partie plus forte, — du sommet capillaire?

14*

212

rieur de cellules marginales du 2° degre; b) un rang median
de cellules marginales du 3° degre; et c) un rang extérieur
de cellules marginales du 3° degre.

En passant maintenant des feuilles foliacées aux feuilles
pericliniques, des coupes longitudinales et transversales de
jeunes capitules, comparees a ce que fait voir une étude
anatomique de feuilles pericliniques assez developpees, nous
apprendront ceci:

Toutes les feuilles pericliniques se composent dans l’ori-
gine — c. a. d., dans l'état très jeune de la feuille, — de
pleröme entoure de deux manteaux: dermatogene et un peri-
bleme; mais il y a d’ailleurs une grande difference entre
les feuilles péricliniques internes et les feuilles péricliniques
externes).

Croissance marginale. Les feuilles pericliniques
les tout inferieures, possedent une ligne marginale dont la
structure et le developpement sont conformes, sous tous les
rapports, a ceux des feuilles foliacées (fig. 48); les trois ele-
ments de la ligne marginale s’arrétent simultanement dans
leur développement. Il se montre dans les feuilles pericli-
niques le plus immédiatement subséquentes, que la cellule mar-
ginale du pleröme passe du 2° au 1% degré, et s'arrête dans
son développement avant le périblème, dont la cellule mar-
ginale, tout en continuant à croître, passe d’elle-même du 3°
au 2° degré; en d’autres termes, la croissance marginale des
feuilles péricliniques externes (je parle ici plutôt de la partie

1) Dans les feuilles foliacées supérieures il n'y a pas de distinction entre
un „Blattgrund“ et un „Oberblatt“ (Eichler); tandis quil ya
une différence analogue dans les feuilles péricliniques. Cette différence
ne peut être reconnue, ni dans la structure du point vital, ni dans celle
de la ligne vitale; elle ne se produit qu'å la croissance intercalaire qui
suit plus tard, et elle se montre essentiellement en ce que la partie
supérieure de la feuille ne prend point part a la trés forte croissance
interealaire de la partie inférieure, laquelle se fait dans la direction ver-
ticale seulement et est d'abord accompagnée de divisions cellulaires hori-
zontales. Les feuilles péricliniques internes se rapprochent, à cet égard,
de très près du calice. (Voy. ci-dessus).

213

inférieure de la feuille), a le cours de développement qui est
represente dans la fig. 50 (p, dermatogene; q, peribleme; r,
pleröme), une même ligne marginale prenant l’une apres l’au-
tre les trois formes de developpement qu’on trouve represen-
tées dans les fig. 48, 47, 46.

Plus on approche des feuilles pericliniques les plus in-
ternes, plus sont nombreuses les formes que prendra une
seule et meme ligne marginale; elle en prendra méme jusqu’a
6, à savoir, a) la cellule marginale du pleröme, du 2° degré;
celles du peribleme et du dermatogene, du 3° degre (fig. 48) ;
b) la cellule marginale du pleröme, du 1% degré; celles du
peribleme et du dermatogene, du 3° degre (fig. 47); c) le
pleröme, nul; la cellule marginale du peribleme, du 2° degre;
celle du dermatogene, du 3° degré (fig. 46); d) le plérôme,
nul; la cellule marginale du peribleme, du 1° degré; celle
du dermatogene, du 3° degre (fig. 45); e) le pleröme, nul;
le peribleme, nul; la cellule marginale du dermatogene, du
2e degré (fig. 44); f) le plerome, nul; le péribleme, nul; la
cellule marginale du dermatogene, du 1% degré (fig. 43).
(Cette derniere forme de développement peut faire souvent
défaut chez le Cirsium arvense, tandis qu’elle se trouve tou-
jours bien prononcée dans les feuilles péricliniques de l’An-
tennaria, du Gnaphalium et d’autres Composées). Comment
ces transitions de la forme supérieure a la forme inferieure
ont lieu, c'est ce que representent la fig. 50 et la fig. 49
(qui forme la continuation immediate de la fig. 50). Ainsi
donc: plus on approche des feuilles pericliniques les plus
internes, plus le pleröme se reduit; dans les feuilles pericli-
niques les plus internes, il est reduit a une petite partie
axillaire qui ne participe presque pas a la croissance mar-
ginale de la feuille.

La croissance intercalaire presente, — telle qu’elle
se montre par coupes transversales, — les caracteres suivants:
Le pleröme se divise assez rapidement, tant radialement
que tangentiellement, et produit un systeme de faisceaux vas-
culaires. Il y en a 5—3 dans les feuilles pericliniques ex-

214

ternes, dont le faisceau médian naît le premier; dans les
feuilles péricliniques internes, il ne se developpe qu’un faisceau
vasculaire. La partie du peribleme qui continue indépen-
damment sa croissance apres la fin de la croissance margi-
nale du pleröme, se divise, — si la transition a lieu de bonne
heure, — assez rapidement, soit tangentiellement, soit radia-
lement; il ne se developpe pourtant pas de faisceaux vascu-
laires. Les cellules secretees de la ligne marginale, & son
dernier degre de developpement, ne se divisent jamais tan-
gentiellement. Le dermatogene: toute nouvelle paroi est
toujours parallele aux parois laterales primitives. Dans les
parties marginales de la feuille, les cellules gardent pour
cette raison l’ordre régulier dans lequel elles furent secretees
de la ligne marginale; tandis qu'il n’en est pas ainsi de la
partie mediane de la feuille, ou les limites primitives entre
les divers systèmes de tissu s’effacent tout à fait. A cela
n’aide pas peu cette circonstance que, dans le cote dorsal de
la feuille periclinique, il se developpe des groupes de cellules
à parois épaisses et semblables a du liber, lesquelles par
leur apparition semblent se moquer des limites idéales.
Croissance apicale. Je ne suis pas à même de
rendre exactement compte de la croissance apicale de la
feuille periclinique. Le point vital apical de la feuille change
sans cesse de forme de developpement, phénomene qui rend
ici l'observation et l’étude beaucoup plus difficiles que celles
de la croissance marginale. Voici ce que j’en peux dire:
a) Toute feuille périclinique se compose originairement de
trois elements: pleröme entoure de deux manteaux, derma-
togene et un seul péribleme. b) A un état plus avance, le
manteau de peribleme se ferme par en haut, au-dessus du
pleröme, qui s’arréte dans son développement avant le peri-
bleme. c) Le developpement de l’endophylle du sommet des
feuilles pericliniques internes, peut étre reconnu a ces carac-
teres-ci: des coupes transversales du sommet d’une des feuil-
les péricliniques internes présentent l’image d'une seule cellule
d’endophylle, entourée d’un cercle de 4—6 cellules; imme-

15

diatement au dessous, la cellule mediane s’est divisee d’abord
en deux, puis en trois cellules disposees en serie, tandis que
le cercle exterieur a multiplie son nombre de cellules; im-
mediatement au dessous, la mediane de ces trois cellules s’est
divisée en une cellule supérieure et une inférieure (correspon-
dant a fig. 4). Maintenant, en continuant à pratiquer,
l'une au-dessous de l’autre, des coupes transversales, on voit
comment la cellule qui correspond à fig. 4 d, s’est partagée
par de rapides divisions cellulaires en un groupe de petites
cellules (faisceau vasculaire rudimentaire), tandis que les deux
cellules latérales (a et b) se sont divisées chacune en un
seul rang de cellules séparées par des parois parallèles, et
la cellule supérieure (c) s’est divisée par des parois radiales
en 2—3 cellules (comp. le Calice du Cirsium arvense, fig.
1—9). Par le developpement subséquent du tissu, toutes les
cellules du sommet de la feuille periclinique auront des parois
très épaisses. Il ne peut guere être douteux que le develop-
pement de l’endophylle dans le sommet de la feuille pericli-
nique ne reproduise, même dans les details, celui de l’endo-
phylle dans le calice du Cirsium, du Silybum et d’autres
Composees, en suivant au surplus le méme scheme de divi-
sion cellulaire. d) Le développement du dermatogene de
feuilles pericliniques internes: en considerant immediatement
les cellules du dermatogene dans une des feuilles pericliniques
les plus internes, a differents degres de developpement, on a
d’abord quelque difficulte a indiquer une cellule apicale ex-
térieure; mais, a mesure que le développement s’effectue, il
devient plus evident qwil y en a reellement une, se deve-
loppant, dans les points essentiels, comme la cellule apicale
extérieure des écailles et des feuilles foliacées du Taxus.
Cette cellule apicale extérieure est d’abord enfoncée, sa base
supérieure n'étant que faiblement convexe; mais elle devient
graduellement plus élevée et plus grêle, transformation tout
a fait analogue a celle qu'on connaît d'autre part. Cette
cellule apicale extérieure n’est en general qu’un peu plus
grande que les cellules segmentaires voisines, mais peut aug-

216

menter successivement en grandeur, et devenir même de 2-—3
fois plus grande. Si l’on veut étudier immédiatement les
caractères des cellules du dermatogene, il faudra examiner
de très jeunes feuilles exclusivement; car de tres bonne heure
la croissance intercalaire en direction verticale, — croissance
accompagnée d'abord de nombreuses divisions horizontales, —
prend tellement le dessus que toute trace de l’ordre primitif
disparaît, tandis que les cellules du dermatogene sont dispo-
sées sur de longs rangs verticaux. un

Je vais résumer ces résultats dans les théses suivantes:

19%, La feuille périclinique du Cirsium arvense est formée,
dans l’origine, de trois eléments: plérôme entouré de
deux manteaux, dermatogène et un seul périblème.

. Tout element produit par la ligne marginale comme un
manteau, se développe par un rang de cellules margi-
nales du 3° degré; tout élément produit comme un corps
solide par la ligne marginale, se développe par un rang
de cellules du 1% ou du 2° degre.

30, La ligne marginale peut passer d'une forme de deve-
loppement supérieure à la forme inférieure, . transi-
tion qui est déterminée en ce que la cellule marginale
passe du degré supérieur au degré inferieur. Le point
vital apical peut aussi passer de la forme de develop-
pement supérieure à la forme inférieure, sans que je
puisse pourtant rendre exactement compte de ces tran-
sitions.

49, Par ces transitions l’endophylle de la feuille (surtout le
plérôme) se réduit. Cette reduction commence à la péri-
pherie de la feuille (soit apicalement, soit latéralement),
et s'étend de la vers l’intérieur et vers le bas. Elle est
nulle dans les feuilles péricliniques les plus voisines des
feuilles foliacees, et le plus forte dans les feuilles peri-
cliniques les plus internes.

5°, Le sommet des feuilles péricliniques les plus internes a
une structure et un développement analogues, sous tous
les rapports, au développement du calice dans le Cirsium,

217

méme a un tel degré que ce développement suit leméme

scheme de division cellulaire, tout comme aussi la méme

cellule (fig. 4 d), qui forme le faisceau vasculaire du
calice, forme ici un faisceau vasculaire rudimentaire.

Ce qui a ete ici exposé sur les feuilles pericliniques du
Cirsium arvense, peut vraisemblablement étre observé comme
étant essentiellement analogue chez toutes les Composees;
je nommerai specialement: Carduus, Silybum, Gnaphalium,
Hieracium, Cineraria. La reduction de l’endophylle s’etend
chez quelques-uns de ces derniers encore plus loin que chez
le Cirsium, chez le Gnaphalium par ex. et chez l’Antennaria
ou l’endophylle est réduit a presque rien. Enfin, un examen
anatomique des paillettes de diverses Composees fait voir
que la réduction de l’endophylle augmente ici graduellement.
L’endophylle est le plus faible dans les paillettes capillaires
et sétacées, par ex. chez le Cirsium, dans lequel le deve-
loppement de l’endophylle est a un degre a peu pres corre-
spondant au développement de l’endophylle du calice du Tus-
silago, de l’Aster et d’autres genres voisins. Cependant,
mes recherches étant ici assez imparfaites ; et, comme d’un
autre côté il ne semble pas tres difficile d'obtenir de la na-
ture, sur ce point, des réponses déterminées, je réserverai
ce travail pour une étude postérieure, en me contentant ici
de simples indications.

IN. Observations sur la croissance de la feuille phanéro-
game en général.

1.

Pour autant que s’etendent mes recherches, je puis com-
pletement affırmer la justesse des opinions sur la croissance
de la feuille phanerogame, exposées il y a plus de vingt ans
par M. Nägeli'). Seulement, elles doivent être corrigées

1) Nägeli: Zeitschrift, 3—4. Nägeli u. Cramer: Pflanzenphysiolog.
Untersuchungen,

218

par les résultats. qu’ont fournis les recherches postérieures
sur la structure du point vital et de la ligne vitale.

Il semble que pour le moment on range généralement
la croissance marginale de la feuille sous la vague idée de
croissance intercalaire'); la necessite de distinguer, pour la
feuille, entre a) croissance apicale, b) croissance mar-
ginale, et c) croissance intercalaire, est, je pense,
évidente. La croissance marginale de la feuille est tout a
fait analogue a sa croissance apicale. L’une et l’autre obeis-
sent à la même loi régulière de croissance; dans l’une et l’autre
il sera ajouté quelque chose de nouveau à ce qui est an-
cien, par l’action régulière et continue (bien que limitée) de
quelques cellules situées à l'extrémité. Dans la croissance
apicale, cette augmentation se fait d’après une ligne; dans
la croissance marginale, d’après un plan; voila au fond toute
la différence qu'il y a entre elles. Par la croissance inter-
calaire, ce qui est ancien ne sera qu’élargi, différencié, etc.
La croissance apicale précède la croissance marginale; la
croissance intercalaire suit, pour ainsi dire, sur les talons la
croissance apicale et la croissance marginale. La croissance
apicale cesse (ordinairement) la première; la croissance in-
tercalaire continue longtemps après la fin de la croissance
apicale et de la croissanoe marginale.

C'est précisément parce qu'il n’y a aucune difference de
nature entre la croissance apicale et la croissance marginale
de la feuille qu’on voit comment de nouveaux points vitaux
apicaux (du 2°, 3°... ordre) peuvent se produire dans la
ligne marginale de la feuille, ainsi, par ex., de la feuille laciniee.
Les diverses formes de la feuille phanérogame sont developpees
par la combinaison la plus varice des croissances apicale, mar-
ginale et intercalaire. Il n’y a que peu de feuilles phaneroga-
mes ou la croissance marginale manque tout à fait, par ex., la
feuille foliacée du Ceratophyllum, le sepale du Taraxacum,
vraisemblablement la plupart des etamines, et d’autres?).

!) Comp. par ex.: Sachs: Lehrbuch 2te Aufl. p. 136—139.
3) Comp. Hofmeister: Handbuch, Ister Band, p. 521.

_ 219

2

Structure du point vital et de la ligne vitale

Comme c’est de la structure de la ligne vitale que je puis

le mieux rendre compte, je la considererai la premiere:

La ligne vitale (ligne marginale) peut étre tres

diversement construite, en partie dans les feuilles diverses,
en partie aux differents degres de développement, de la
meme feuille:

>

C

sm

d)

La ligne marginale se forme par un seul rang de cel-
lules marginales du 1° degre (fig. 43). Exemples: der-
nier degré de développement des feuilles péricliniques de
V’Antennaria, du Gnaphalium et de plusieurs autres Com-
posées; dernier degré de développement des écailles de
bourgeon du Taxus.

La ligne marginale se forme par un seul rang de cel-
lules marginales du 2° degre (fig. 44). Ex.: dernier
degre de developpement du sepale du Silybum, du Son-
chus et d’autres Composées; dernier degre de develop-
pement de feuilles pericliniques de beaucoup d’autres Com-
posées de la feuille foliacee du Taxus; avant-dernier
degre de développement des ecailles de bourgeon du
Taxus.

La ligne marginale se forme par deux rangs de cellules
marginales, dont l’exterieur du 3° degre, et l’intérieur
du 1° degre (fig. 45). Ex.: premier degre de develop-
pement du sepale du Silybum, du Cirsium et du Son-
chus; dernier degre de developpement de la feuille fo-
liacee du Begonia sempervirens et d’autres Begoniacees;
certain degre de developpement de la feuille periclinique
des Composees et des écailles de bourgeon du Taxus.
La ligne marginale se forme par deux rangs de cellules
marginales, dont l'extérieur du 3° degré, et l’intérieur
du 2° degré (fig. 46). Ex.: premier degré de develop-
pement de la feuille foliacee des Begonia fuchsioides,
sempervirens et autres Begoniacees; premier degre de

= = =a

7 = |

=

|
==

—

:

T
]

121

développement des écailles de bourgeon du Taxus; cer-
tain degré de développement des feuilles péricliniques
des Composees.

e) La ligne marginale se forme par trois rangs de cellules

f

)

marginales, dont l’exterieur et le médian du 3° degré,
et l’intérieur du 1° degré (fig. 47). Ex.: premier jus-
qu’au dernier degré de développement de la feuille fo-

‘liacee du Rumer, du Polygonum, de l’Hablitzia et

d’autres; certain degré de développement de la feuille
périclinique des Composées.

La ligne marginale se forme par trois rangs de cellules
marginales, dont l’exterieur et le médian du 3° degré,
l'intérieur du 2° degré (fig. 48). Ex.: premier jusqu’au
dernier degré de développement de la feuille foliacée
du Cirsium, du Silybum, de VHieracium, du Viola et
d'autres; premier degré de développement de la feuille
périclinique des Composees.

Il va sans dire que le nombre de ces exemples pourra

être tres considérablement augmenté par des recherches con-
tinues; d’ailleurs, il n’est point impossible qu'il y ait des
feuilles phanerogames dont la ligne marginale se forme par un
plus grand nombre de rangs de cellules marginales, dont le rang
intérieur du 1% ou du 2° degre, les exterieurs du 3° degre.

IR:

2m

Voici maintenant sur quoi il faut porter son attention:
La structure de la ligne marginale peut varier dans les di-
verses feuilles pendant leur premiere période; ainsi,
qu’on rapproche la premiere période de la ligne margi-
nale du sépale du Silybum (fig. 45); des feuilles foli-
acees du Begonia fuchsioides (fig. 46,) du Rumex (fig.
47) et du Cirsium (fig. 48).

Une seule et méme ligne marginale (a la méme hauteur
de la feuille) peut passer d’une forme de développement
supérieure a une forme inferieure, transitions qui, a
parler brievement, sont determinees par le fait que la
cellule marginale passe d’un degré supérieur a un degré
inferieur. Exemples: Le ‘sepale du Silybum présente

222

une transition de la fig. 45 a la fig. 44 (comp. fig. 29);
la feuille foliacee du Begonia sempervirens présente une
transition de la fig. 46 a la fig. 45; les écailles de
bourgeon du Taxus, de la fig. 46 a la fig. 43 (comp.
fig. 49); la feuille foliacée du Taxus, de la fig. 46 a la
fig. 44; la feuille periclinique des Composees présente or-
dinairement une transition de la fig. 48 a la fig. 44; celle
du Gnaphalium, de l’Antennaria et d’autres Composees
(quelquefois aussi celle du Cirsium), une transition de la
fig. 48 a la fig. 43 (comp. fig. 50 et 49).
De telles transitions paraissent tres ordinaires, et
peuvent se trouver probablement chez une Phanerogame
quelconque qui présente une transition passablement in-
sensible de formation foliacée a formation florale. (Je
nommerai encore les feuilles bractéales et les sépales de
quelques Caryophyllacees; comp. encore Magnus: Najas
pg. 38).
3°. La ligne marginale peut étre diversement construite aux

diverses hauteurs de la méme feuille (voir ci-apres).

Le point vital apical de la feuille peut, — par ana-
logie avec la ligne marginale, — avoir une forme de develop-
pement tres variee, soit dans les feuilles diverses, soit a dif-
férents degrés de développement de la même feuille. L'étude
du point vital présente cependant des difficultés techniques
de beaucoup plus considérables que celle de la ligne margi-
nale, difficultés qu’on ne surmonte pas en un tournemain.
Tandis qu’il n’y a que trois degrés de cellules marginales, il
y a au contraire cing degrés de cellules apicales, ce qui sup-
pose de nouveau la possibilité d’un bien plus grand nombre
de combinaisons dans le point vital que dans la ligne vi-
tale. Dans la plupart des cas, il est donc difficile d’arriver
a une intelligence nette du degré de la cellule apicale; et,
dans les feuilles plus compliquées, il n’est pas moins difficile
d’arriver a une solution immediate de Ja question de savoir
s’il y a en général une cellule apicale.

223

Voici le peu que j’en sais:

a) Le point vital se forme d'une seule cellule apicale du
1° degre. Ex.: dernier degré de développement de la
plupart des sépales du Lactuca, de quelques-uns du Ci-
neraria et des genres voisins.

b) Le point vital se forme d’une seule cellule apicale du
2° degré. Ex,: avant-dernier degré de développement
des feuilles que je viens de nommer; dernier degré de
développement du sepale de la plupart des Composées
dont le sepale porte d’ailleurs la formation capillaire ter-
minale, souvent mentionnée.

c) Le point vital se forme d’une seule cellule apicale du
3° degré. Ex.: avant-dernier degre de développement du
sepale des Composées dernierement nommees; ordinaire-
ment, dernier degré de développement de la feuille folia-
cee du Ceratophyllum.

d) Le point vital se forme d’une seule cellule apicale du
4° degré. Ex.: dernier degré de développement des
écailles de bourgeon et des feuilles foliacées du Taxus;
avant-dernier degré de developpement de la feuille fo-
liacée du Ceratophyllum; certain degre de developpe-
ment du calice chez beaucoup de Composees; ordinaire-
ment, dernier degre de developpement de la feuille fo-
liacee du Begonia fuchsioides et d’autres.

e) Le point vital se forme de deux cellules apicales, dont
l’extérieure du 5° degre et l’intérieure du 1° degré. Ex.:
premier degre de developpement du calice chez la plu-
part des Composées a calice capillaire (excepte Cine-
raria); avant-dernier degre de developpement des ecail-
les de bourgeon et des feuilles foliacees du Taxus; der-
nier degré de développement des feuilles péricliniques les
plus internes du Cirsium; certain degre de developpe-
ment de la feuille foliacée du Ceratophyllum, de celle
du Begonia fuchsioides et de plusieurs autres.

f) Le point vital se forme d’un element interieur develop-
pant un tissu solide, entoure d’un element extérieur qui

224

produit un tissu formé en manteau; la cellule apicale,
inconnue. Ex.: premier degre de developpement de la
feuille foliacée du Begonia fuchsioides et d’autres; cer-
tain degre de développement des feuilles pericliniques
des Composees, des ecailles de bourgeon et des feuilles
foliacees du Taxus et des feuilles foliacées du Cerato-
phyllum.

g) Le point vital se forme d’un element interieur develop-
pant un tissu solide et deux elements exterieurs qui
produisent, chacun pour soi, un tissu forme en manteau;
la cellule apicale, inconnue. Ex.: feuille foliacée des
Rumex, Polyonum, Cirsium, Hieracium, Viola, Cyno-
glossum et probablement de la plupart des Phanero-
games.

Je porterai l’attention specialement sur ceci:

1°. La structure du point vital peut varier dans les diverses
feuilles pendant leur premiere période; ainsi, qu’on rap-
proche: la feuille foliacée du Cirsium, celle du Begonia
fuchsioides, le sepale du Cirsium arvense, le sepale du
Cineraria.

2°, Un seul et méme point vital peut passer d’une forme de
développement supérieure a une forme inférieure. Ex.:
Feuille periclinique des Composees dont le point vital
est formé originairement d'un pleröme entoure de deux
manteaux, mais qui passe & se composer d’un tissu so-
lide interieur, entoure d’un seul manteau, la croissance
apicale du pleröme cessant avant celle du peribleme et
du dermatogene. — La feuille foliacee du Ceratophyllum,
ou le pleröme met fin a sa croissance apicale avant le
peribleme qui, se developpant enfin par une cellule api-
cale du 1° degré, met de nouveau fin a sa croissance
apicale avant le dermatogene, dont la cellule apicale,
originairement du 5° degré, passe au 4° degré, pour
passer encore, pendant la croissance continue, au 3° de-
gré (encore, plus rarement, au 2° et au 1°). — Le ca-
lice de beaucoup de Composées a calice capillaire, ou

225

quelquefois un seul et méme point vital peut prendre 5
diverses formes de développement, en passant de la forme
supérieure a la forme inferieure. Le calice est forme ori-
ginairement d'une cellule extérieure du 5° degré et d’une
cellule intérieure du 1° degre; il peut finir par se composer
d'une seule cellule apicale du 1% degré. — La feuille
foliacée et l’ecaille de bourgeon du Taxus, qui presen-
tent, a leur dernier degre de développement, la transi-
tion d'un point vital forme d'une cellule apicale exté-
rieure du 5° degre, qui est suppleee par une cellule apicale
interieure du 1% degre, a un point vital formé d’une
seule cellule apicale du 4° degre. — La feuille foliacée
du Begonia fuchsioides, originairement formée d’un ple-
rome entouré d’un manteau (la cellule apicale, inconnue,
mais formée, pendant la dernière période de son déve-
loppement, d’une cellule apicale intérieure du 1° degré
et d’une cellule apicale extérieure du 5° degré, qui passe,
après la fin de la croissance du plérôme, au 4° degré,
pour pouvoir plus tard descendre encore au 3°, au 2° et
même au 1° degre. Des transitions analogues se trou-
_vent dans la feuille foliacee d’autres Bégoniacées; enfin,
chez quelques Epilobieest). Je connais spécialement ce
rapport chez l’Epilobium hirsutum, ou le point vital se
forme, dans l’origine, d’un plérôme entouré de deux man-
teaux; le plérôme met fin à sa croissance apicale avant
le périblème, qui arrête a son tour sa croissance apicale
avant le dermatogene; le point vital finit par se com-
poser d’une seule cellule apicale du 4° degré. J'ai observé
une transition semblable dans la feuille foliacée du Stel-
laria media; enfin, le rapport qui existe dans le sépale
du Trapa natans pourrait bien être un rapport ana-
logue”).

1) M. Norman (Programme de l'Université pour le 1er Sem. Christiania,
1857) a le premier décrit ce sommet capillaire.

?) Magnus: Bot. Zeit. 1871, p. 483.
Journal de botanique 1872. 15

226

Ainsi donc: a) Un seul et méme point vital peut
passer d’une forme de développement supérieure a une
forme inférieure. b) De même que la transition de la
ligne marginale dune forme de développement supe-
rieure a une forme inferieure, est determinee en ce que la
cellule marginale passe d’un degré supérieur a un degré
inferieur, de même la transition du point vital, d'une
forme de développement supérieure à une forme inférieure,
partout où j'ai pu me rendre compte des diverses divisions
cellulaires, est déterminée en ce que la cellule api-
cale passe d’un degré superieur a un degré inférieur.

3°. Il s’ensuit que la transformation du point vital doit in-
fluer sur la structure de la ligne marginale, de maniere
que la ligne marginale d'une même feuille peut être di-
versement construite à différentes hauteurs. Ex.: le sé-
pale du Sonchus, où cette ligne a, dans la partie supérieure
de la feuille, le développement que représente la fig. 44;
tandis que, dans la partie inférieure de la feuille, elle a
un développement tel que le montre la fig. 45; — les
écailles de bourgeon du Taxus, dont la ligne marginale
a en haut un cours de developpement tel que la fig. 45
le représente; tandis quelle commence, en bas, par un
cours de développement tel que le montre la fig. 46.
Encore une observation sur la structure du point vital:
Que, méme dans les feuilles phanerogames les plus fortes,
tout tissu secrete du point vital comme un tissu solide, se
développe ordinairement par une cellule apicale du 1 — 4°
degré; et, en outre, que tout tissu secrete du point vital
comme un manteau, se developpe par une cellule apicale du
5° degre, — c'est ce qu’on peut conclure de ce qui suit:

a) Il est constate qu'il en est reellemeut ainsi dans quel-
ques feuilles; par conséquent on ne pourra jamais, par
voie d’observation directe, faire plus que d’augmenter le
nombre des exemples.

b) La ou j’ai pu me rendre compte des diverses divisions cel-
lulaires, l’analogie la plus complete s’est montrée entre

227

la croissance apicale de la feuille et sa croissance mar-
ginale ; (qu’on remarque, par exemple, les transitions!). Le
fait que, — même dans les feuilles foliacées les plus
fortes, — la croissance marginale de la feuille s’opere
toujours par des cellules marginales de degrés determines,
est donc un témoignage indépendant de cet autre fait, que
la croissance apicale aussi s’opere en général par des
cellules apicales de degres déterminés.

c) Même dans de tres fortes feuilles foliacees où le point
vital est originairement d’une structure si compliquée que
je n’ai su décider, aux premiers degrés de son dévelop-
pement, si chaque élément du point vital est réellement
développé par une seule cellule apicale, — même la,
dis-je, on peut, au dernier degré de développement de
ce même point vital, indiquer une cellule apicale pour
chacun des elements du point vital, la cellule apicale
extérieure qui etait d’abord enfoncée s’élevant peu a peu,
tandis qu’une cellule apicale intérieure passe au degré le
plus inférieur.

Par là est prouvée la probabilité que la thèse gene-
rale ci-dessus exprimée est vraie. Lorsque, en outre, il se
montre plus tard une certaine nécessité que cette thèse soit
effectivement vraie (l’unité du développement l’exige!), il ne
saurait guère encore rester de doute à ce sujet.

3.
Comment se comporte la feuille a l’égard de la
tige? — On prend pour le moment grande peine å trouver

la réponse a cette question; dans ce qui précéde, je n’ai fait
que l’effleurer en tres peu de points, et pour cause. — Il me
parait plus sage qu’on appliqne son temps et ses forces a la
solution de problemes qui se laissent résoudre; en attendant,
il est impossible de répondre a cette question mieux que ne
Pont fait par leurs premieres recherches MM. Sanio et Han-
stein. — Apres qu'il avait été constaté que la feuille phané-
rogame ne peut en general se developper d'une seule des
15*

228

cellules de la tige, parce que d’ordinaire plusieurs des man-
teaux embrassants de la tige sont compris indivis dans la
feuille, la question suivante devait naturellement se presenter:
Comment est construit, — il faut le determiner-exactement, —
le point vital de la feuille? Ce n’est qu’apres que ce probleme
aura ete résolu d'une maniere assez satisfaisante qu'il sera
temps de demander de nouveau quel rapport il y a entre la
feuille et Ja tige, en posant alors Ja question en ces termes:
Comment se forme dans la tige Je point vital apical, central
de la feuille? et quel rapport y a-t-il entre le developpement
du point vital apical de la feuille et la croissance intercalaire
(dans la tige) qui, indépendamment de celui-la, contribue a
la formation de la feuille?

Tant qu'on ne pourra poser ainsi cett@ question, il sera
assez indifferent de savoir si la division cellulaire a com-
mence dans la 1'°, 2° ou 3° couche de peribleme, et autres
choses pareilles. — A quoi bon un tel renseignement? Pro-
bablement, les premieres divisions cellulaires pour la formation
de la feuille peuvent commencer dans diverses couches de
peribleme, a differents points de la largeur d’une méme feuille;
et comment décider si une coupe longitudinale montrant quel-
ques divisions cellulaires dans une des cellules du peribleme,
a ete faite precisement au travers du milieu?

En d’autres termes, — pour pousser plus loin ce que
les belles recherches de MM. Sanio et Hanstein ont fait
connaître, — il s’agit de preciser ‘la valeur des diverses di-
visions cellulaires; et ici il serait assez convenable de com-
mencer aux endroits ou une telle chose peut se faire.

Pour ce qui concerne tout spécialement cette question,
voici ce que je ferai observer:

Chez le Cineraria, une seule des cellules de la tige croi-
tra en dehors, et formera le sépale. En s’elevant en dehors
et au-dessus de la surface de la tige, cette cellule est tout
de suite une cellule apicale du 4° degre, et exclut par là toute
possibilité que le péribleme de la tige prenne part a la for-
mation du calice. Chez le Cirsium et chez le Silybum, le

229

dermatogene sera élevé indivis (a la formation du sepale) du
peribleme qui se porte en dehors; une des cellules du der-
matogene de la tige croitra en dehors en cellule apicale du 5°
degré, et formera le dermatogene du sépale; une des cellules
du peribleme de la tige formera, en cellule apicale du 1% de-
gré, le pleröme du sépale.

A la formation de ces sepales, il faut remarquer ces
points-ci: a) la formation du calice est précedee par d’assez
rapides divisions intercalaires, plus ou moins irrégulieres, dans
la tige, divisions qui troublent en partie la régularité primi-
tive de l’ordre des cellules, (on voit ici le peu d’importance
qwon peut attribuer a ces premières divisions cellulaires);
b) on ne saurait faire deriver du point vital du sépale le tissu
entier de la base du sépale. Ce dernier point se montre
encore avec plus d’évidence a la formation des feuilles folia-
cées du Rumex, du Polygonum, du Cirsium et d’autres, ou
d’enormes masses de cellules sont mises en mouvement (les
deux manteaux cellulaires les plus externes s’elevent indivis).
Que des parties du tissu cellulaire de la tige, — en dehors
du point vital apical, central, -- ici prennent reellement

"part a la formation de la feuille, c'est ce qui est tout a fait

indubitable'). Chez le Rumex, par exemple, la feuille s’e-
largit jusqu'à ce quelle finisse par embrasser toute la tige.
Un rapport analogue se trouve dans les feuilles dites decur-
rentes (Cirsium). Dans tous les deux cas, le développe-
ment de la partie de la tige qui participe immediatement a
la formation de la feuille, a lieu par une ligne marginale de
méme ou de semblable nature que celle du limbe de la feuille.

(Jue, de méme, des parties du tissu cellulaire, en dehors du
point vital apical, prennent part a la croissance d’epaisseur de
la base de la feuille, c'est aussi indubitable. Un petit parallele
sera peut-être instructif: les trichomes de la feuille de ’Ur-
tica, etc., sont, comme on sait, originairement unicellulaires ;
mais, par la croissance intercalaire de la partie de la feuille

") Comp. Eichler: Entwickelungsgeschichte des Blattes, p. 5 et 6,

230

qui porte le poil unicellulaire, il se forme un »coussin de
poils« portant en conséquence ce poil. C'est presicement
ainsi que se comporte, vraisemblablement dans la plupart des
_cas, le rapport entre le tissu forme par le point vital de la
feuille et la tige. (Probablement, la plus grande partie de
ce que M. Eichler a nomme »Blattgrund«, est formee im-
mediatement de la tige; comp. encore Schleiden: »Grund-
züge«).

IV. Pycnome et Péripycnome (Périnome) !).

La morphologie fit un grand progres, lorsque les excel-
lentes recherches de MM. Sanio et Hanstein constaterent
que les organes plus essentiels des Phanerogames (feuille,
tige, racine) ne peuvent pas du tout étre developpes par une
seule cellule apicale, puisque le point vital se montre forme
d’un tissu interieur solide avec une origine independante, et
entoure de 1 ou de plusieurs manteaux cellulaires, independants
entre eux, et ayant aussi une origine indépendante. Comme
maintenant, — pour autant qu’on le sait, — tout organe de
toute Cryptogame a croissance apicale bien prononcée (la plu-
part des Algues, des Mousses, des Fougeres, etc.), se déve-
loppe par une seule cellule apicale, ou bien est unicellu-
laire, — de méme que d’ordinaire les trichomes des Phanero-
games, — il semble que, par ces recherches, soit élevee une
barriere entre les Phanerogames et les Cryptogames; puis,
pour les Phanérogames, une barriere entre les trichomes et
les phyllomes, etc. Il était naturel, et l'on était en droit

x

1) On est prié de comparer a ce qui sera exposé dans cette partie, les di-
verses études et affirmations touchant la structure et le développement
du point vital chez les Phanérogames et chez les Cryptogames, notam-
ment comme elles sont exposées chez les auteurs suivants: 1° Sanio:-
Bot. Zeit. 1864, 1865; 2° Hanstein: Scheitelzellgruppe; Bot. Abhandl.
I; 3°Hofmeister: Beiträge zur Kenntniss der Gefässkryptogamen; Hand-
buch; 4° Någeli: Zeitschrift; Neuere Algensysteme; Pflanzenphys. Un-
tersuchungen; 5° N. und Leitgeb: Beiträge zur wiss. Bot. 1V; 6° Sachs:
Lehrbuch, 2te Aufl.; 7° Pringsheim: Utricularia; 8° N. C. Müller:
Pringsheims Jahrb, Y.

231

de protester énergiquement (Pringsheim) contre l'admissibilité
de l’explication que M. Hanstein donnait de ses observations;
car la vieille thèse: Natura non facit saltus, était compromise.
Mon but, dans ce qui suit, est de constater qu’une telle
barrière n'existe point, |

l.

a. Des feuilles phanerogames ont presente ces carac-
teres-ci: Un point vital ou une ligue vitale qui se compose
d’un tissu solide, entoure de deux manteaux, peut devenir
un point vital formé d’un tissu solide, entoure d’un seul
manteau. Cette transition ne s’opere pas par la dispari-
tion de l’un de ces manteaux embrassants, mais par celle du
tissu solide interieur, tandis que le manteau le plus immedia-
tement embrassant devient un tissu solide. Un point vital ou
une ligne vitale, formee d’un tissu solide, entoure d’un seul
manteau, peut de la méme facon devenir un point vital
ou une ligne vitale, formee seulement d’un tissu solide (nul
manteau).

On peut, — en passant de la forme superieure a la forme
inferieure, — regarder cette transition comme une reduction
du tissu interieur solide. Il n’y a aucune borne pour cette
reduction, fait qui est déterminé en partie par la nature méme
de la reduction, et qui a été demontre aussi completement
que possible dans le calice des Composées. On peut de la
conclure en general qu’il ne peut exister aucune barriere entre
un organe formé seulement d’un tissu sécrété comme tissu
solide du point vital ou de la ligne vitale, et un organe
forme, en partie d’un tissu sécrété comme tissu solide du
point vital ou de la ligne vitale, en partie d'un nombre quel-
conque de manteaux embrassants (qu’on compare a cela 2¢
Partie III, 2).

b. La plupart des trichomes des Phanerogames sont ou
bien unicellulaires, ou bien ils se developpent par une cellule
apicale du 1% dégré; cependant, il y a d'autres formes de
trichomes, qui se développent par une cellule apicale d'un

232

degre plus eleve, méme du 5° degré, (suppleee par une cellule
apicale intérieure). Les Bégoniacées en fournissent un ex-
emple frappant. Chez plusieurs de ces dernieres, on trouve des
trichomes sur les feuilles foliacées, — et non pas seulement au
bord de la feuille; ils sont aussi distribués sur tout le limbe;
ce sont donc absolument des trichomes, — lesquels sont de-
veloppes par des cellules apicales des degres les plus divers,
avec toutes les transitions possibles entre ces degres (pour-
tant toujours du degré supérieur au degré inferieur). Ainsi,
on peut trouver sur la feuille foliacee du Begonia smaragdina
{sur une même feuille) ces sortes de trichomes: a) trichomes
développés par une cellule apicale du 1° degré; b) trichomes
développés par une cellule apicale du 2° degré passant au
1®; c) trichomes développés par une cellule apicale du 4° ou
du 3° degré pouvant passer au 2° ou au 1° degré; 4) tricho-
mes developpes par une cellule apicale du 5° degré, suppleee
par une cellule apicale interieure du 1% degré. Cette cellule
apicale interieure met fin a sa croissance avant l’exterieure
qui, tout en continuant sa croissance, passe au 4° degre, pour
passer encore, tres ordinairement, aux 3°, 2° et 1% degres.
En comparant ces formes de trichomes a leurs transitions
nombreuses, on voit avec evidence comment une cellule api-
cale originairement du 1% degre peut, dans les diverses
formes de trichomes, successivement, pour ainsi dire, s’efforcer
de parvenir jusqu'aux 2°, 3°, 4° et 5° degrés. On peut, du
moins, dire avec certitude qu'il ne peut exister aucune limite
entre un organe développé par une seule cellule apicale, et
un organe développé par deux cellules apicales, dont l’exte-
rieure du 5° et l’intérieure du 1% degré. D’autre part, on
peut dire avec non moins de certitude que, si le cours de
developpement qui se montre en ce que le point vital parvient
d’une forme de developpement inferieure a une forme supe-
rieure, et qui est ulterieurement determine par ce que la cel-
lule apicale s’éléve d’un degré inférieur a un degré supérieur
— si, dis-je, ce cours de développement se continuait de la
même manière qu’il l’a fait jusque-là, la conséquence en se-

233

rait que nous parviendrions a un point vital forme d’un tissu
intérieur solide, développé par une cellule apicale du 1%” —
4° degré, entourée d'une nombre indéterminé de manteaux,
dont chacun développé par une cellule apicale du 5° degre;
ce qui revient a dire qu'il ne peut y avoir aucune limite
entre un organe ayant un tel point vital et un organe formé
seulement d'une seule cellule apicale du 1% degré (qu’ou lise
la note”).

1) Des trichomes développés par une seule cellule apicale du 2€, du 3¢ ou
du 4€ degré, se trouvent chez les Papaver bracteatum, P. orientale, Hie-
racium pilosella, H. auricula et probablement chez plusieurs autres plan-
tes. Qu’il y ait de tels trichomes, c'est ce dont, 4 ma connaissance,
on na pas jusqu'ici tenu compte (excepté peut-être M, Hofmeister).
Le seul qui ait essayé d'exposer l’histoire de développement de tels tri-
chomes, c'est M. Rauter (Zur Entwickelung. einiger Trichom-
gebilde, Wien 1871. Dans le grand ouvrage de M Weiss—Karsten:
Bot. Untersuchungen, Bd.I. — le développement des trichomes ayant une
forme de développement assez difficile, a été tout à fait omis). Cet essai
de M. Rauter est digne d’intérét; mais il n’est guére heureux. Je vais
apprécier ultérieurement l’exposition faite par M. Rauter du développe-
ment des „pappusähnliche“ trichomes de l’Hieracium. Je le fais d’autant
plus volontiers que ces trichomes, quant au degré de développement, se
rapprochent de très pres du pappus des Composées; c'est pourquoi l’ex-
position par M. Rauter du développement des trichomes de l’Hieracium
pourrait bien ébranler la confiance en mon exposition du développement
du pappus, des trichomes des Bégoniacées, et d’autres rapports, — si je
ne signalais ici les erreurs que M. Rauteı a commises.

Ce qui rend surtout difficile l’etude des trichomes de | Hieracium,
c’est qu'on peut trouver sur cette plante des trichomes de formes de
développement les plus diverses (comp. les Bégoniacées). Ce sont a) tri-
chomes développés par une cellule apicale du 4€ degré; b) trichomes
développés par une cellule apicale du 3€ degré; c) trichomes développés
par une cellule apicale du 28 degré; d) trichomes développés par une
cellule apicale du 1€* degré. On trouve enfin des transitions entre ces
degrés. 1° Trichomes développés par une cellule apicale du
4e ou du 3€ degré (Rauter, fig. 8--16): Selon M. Rauter, les trichomes
dits „pappusähnliche“ se développent par deux cellules apicales de méme
valeur. Si cette indication était correcte, un tel trichome présenterait a
tout degré de développement deux cellules apicales, comme aussi les cel-
lules segmentaires ne devraient, — au moins immédiatement au-dessous
du sommet du trichome, — être disposées que sur deux rangs Il n’en
est jamais ainsi des trichomes ordinaires, dits „pappusähnliche“. (Fig. 17
et 21 où renvoie M. Rauter, ne s'appliquent pas ici; voir ci-après)
Le jeune trichome présente dans l'origine une coupe transversale carrée

234

c. Une complete serie de transition d'un organe deve-
loppe des le commencement jusqu'à la fin par une seule cel-

et un peu arrondie, formée de 4 cellules; placé sous le microscope, il.
se mettra ordinairement sur l’un des 4 côtés, à peu pres plats, de sorte
que c'est le côté opposé qu’on regarde, Quand on tourne, d'environ 45°
autour de son axe, un jeune trichome, au degré de developpement que
représentent les fig. 14 et 15 de M, Rauter, l'extrémité du trichome
présente l’apparence d'un rang de cellules assez grand, dans le milieu, et
de deux rangs de cellules plus étroits, un de chaque côté (comp. fig. 42,
Taxus). Kn tournant un trichome, au degré de developpement nommé, de
360°, il présente de tous les quatre côtés essentiellement la même appa-
rence (fig. 14 et 15 de M. Rauter), sauf que l’angle de deux parois
cellulaires les plus supérieures, peut être plus ou moins profond, plus
ou moins aigu. De 1a résulte: a) Les cellules situées immédiatement
au-dessous du sommet, sont disposées, non sur 2, mais sur 4 rangs,
b) Le sommet du trichome est occupé, non par 2 cellules, mais par une
seule cellule, qui est assez enfoncée et limitée par en haut par 4 arcs
formant entre eux 4 angles plus ou moins aigus, dont les points apicaux
sont à des hauteurs différentes. (On ne voit qu'un seul de ces angles
dans les fig. 14 et 15 de M. Rauter, lesquelles représentent a) la cel-
lule apicale vue seulement de l'un des 4 côtés, et b) des cellules seg-
mentaires, seulement 2 des 4 rangs). Tandis que la cellule terminale
est enfoncée dès l'origine, elle changera plus tard de forme, s’att@nuera
de plus en plus et se produira beaucoup plus distinctement (transition
tout à fait analogue à celle que j'ai signalée ailleurs). Il est difficile, à
ce degré assez avancé du développement, de s empêcher de voir quil ya
effectivement une cellule apicale qui retranche des segments alternative-
ment vers divers côtés, d’abord vers 4; puis, souvent, vers 3 seulement;
même, parfois, à la fin, vers 2 côtés seulement Chaque nouvelle paroi
est plus ou moins verticale. Quand en même temps on s'assure par des
coupes transversales (celle de M. Rauter est bonne,) que les trichomes
ne possèdent pas un tissu intérieur avec un développement indépendant,
je ne vois pas d'autre conclusion possible que celle-ci: les trichomes
ordinaires, dits „pappusähnliche“, de l’Hieraciwm (Pilosella) se develop-
pent par 1 cellule apicale du 4€ degré, qui peut passer à un degré in-
férieur, J’ajouterai encore que quelques-uns de ces trichomes sem-
blables à du pappus, commencent par se développer par 1 cellule apicale
du 3€ degré qui peut passer au 2€ degré. — 20 Trichomes dévelop-
pés par 1 cellule apicale du 2e ou du ler degré. On trouve
encore chez l’Hieracium des trichomes développés par 1 cellule apicale
du 1° degré (poils feutrés; fig. 22—25 de M. Rauter; puis, les tricho-
mes sétacés qui tombent de bonne heure, formés par un seul rang de
cellules,) et enfin, des trichomes développés par 1 cellule apicale du
2e degré, passant quelquefois au 1er degré; (une partie des poils glan-
duleux, ainsi que quelques formes intérmédiaires assez rares entre les

239

lule apicale, à un organe développé des le commencement
jusqu'à la fin par deux cellules apicales, dont l’exterieure du
5° degré, et l’intérieure du 1% degré, était trouvée ensuite
dans le calice des Composées (Cineraria — Cirsium)'), Je

trichomes sétacés et ceux qui ressemblent à du pappus; ici s'appliquent
fig. 17 et 21 chez M. Rauter). Des trichomes développés par 2 cellu-
les apicales coordonnées, comme. M. R. l'indique, n'existent pas. Ce n’est
qu’en réunissant en une, deux histoires de développement qui n’ont point
de rapport entre elles, que M.R. arrive à ce résultat fautif. Pour démon-
trer que les formes de trichomes représentées par les fig. 17 et 21, ne
sont pas développées par 1 cellule apicale du 2e degré, il renvoie aux
trichomes représentés par les fig. 8—16; pour démontrer que les cellu-
les segmentaires des trichomes représentés par les fig. 8—16, sont dis-
posées, immédiatement au-dessous du point vital du trichome, sur deux

- rangs, il renvoie aux trichomes représentés par les fig. 17 et 21, — et
cela, quoique les trichomes des fig. 8 —16 n'aient pas plus de rapport
avec ceux des fig. 17 et 21 qu'avec ceux des fig. 22—25. i

Voici ce qui excuse et explique, å un certain degré, ces erreurs de
M. R.: On n’a jusqu'ici connu que fort peu une cellule apicale du 4€
degré, (vraisemblablement, on aconfondu en plusieurs endroits une cellule
apicale du 4¢ degré avec une cellule apicale du 2€ degré); puis, il peut
se rencontrer des irrégularités moins importantes dans le développement
de cette cellule apicale; ainsi, par exemple, la cellule apicale, en mettant
fin å sa croissance, est trés souvent fendue en deux cellules égales (fig.
8 chez M.R.). La croissance apicale ne se continuant pas davantage, il
semble donc très souvent qu'il y ait lå deux cellules apicales (parfois,
même, trois) de même valeur. Un phénomène tout à fait analogue est
très général dans les écailles de bourgeon du Taxus, la feuille foliacée
du Ceratophyllum. toutes les formes daigrette, etc. Mais cela ne doit
tromper personne.

Trouvant done de si essentielles erreurs dans l’exposition faite par
M. R. du développement de ces trichomes semblables a du pappus chez
) Hieracium, je ne puis admettre comme valable l’exposition faite par le
méme auteur du développement des formes de trichomes analogues chez
les genres Correa, Ribes, Dictamnus et d’autres. Il est probable que ces
trichomes se développent aussi par 1 cellule apicale du 2e, du 3e ou
du 4e degré.

Je saisis cette occasion pour faire observer que j'entends par tricho-
mes unicellulaires (voy. ci-dessus) des trichomes qui, au moins origi-
nairement unicellulaires, ne se développent par aucune cellule apicale.

1) Il est à peine besoin de dire qu'il ne faut qu’un seul exemple complet
pour démontrer généralement qu’il n’existe aucune barrière entre un
organe développé par 1 cellule apicale et un organe développé par plu-
sieurs cellules apicales disposées perpendiculairement l’une au-dessus
de l’autre,

236

viens de montrer ou aboutirait avec conséquence la continua-
tion de cet effort du point vital pour parvenir a une forme
de developpement plus eleve; mais qu’un tel effort, determine
en ce que chaque cellule apicale parvient a s’elever de la
forme inférieure a la forme supérieure, se continue effective-
ment dans la feuille phanérogame, c'est ce qu'on peut con-
clure de ce qui precede (comp. tous les details dans la
Deuxième Partie, Il et Ill, 2): La ligne marginale de
la feuille s’eleve d'une forme de développement inférieure a
une forme supérieure, transition qui est déterminée par ce
que la cellule marginale s’eleve d’un degré inferieur a un de-
gre supérieur (fig. 43-50). Suivant ce qui vient d'être ex-
posé, il est indubitable que le rapport analogue a lieu gene-
ralement aussi dans le point vital de la feuille.

d. On a, chez les Cryptogames, appuye seulement
sur le fait que le développement s’opere par 1 cellule api-
cale; je dois appuyer sur ce qwil a lieu par 1 cellule apicale
d'un degré variable. La ou Von trouve pour la premiere
fois chez les Cryptogames (les Cr. inferieures) une cellule api-
cale, elle est du 1° degré; mais peu à peu, elle s'élève jus-
qu'aux 2°, 3° et 4° degrés. Qu’est-ce done qu’on attend main-
tenant? — Que le développement soit la stationnaire? — Non,
il va sans dire qu’on s’attend que l’effort du point vital pour
s’elever de la forme de développement inferieure a la forme
supérieure se continue en ce que Ja cellule apicale s'éléve du
4° au 5° degre (suppleee par une cellule apicale interieure de
1% degré), c'est-à-dire que l’on s'attend comme degré de deve-
loppement subséquent, a un point vital formé d’un tissu intérieur
solide, entouré d’un seul manteau, — ce qui est presice-
ment le rapport qui se voit chez des Phanerogames. Ce qui.
est particulier aux Cryptogames par opposition aux Phanero-
games, ne consiste pas en ce que le développement chez les
Cryptogames s’opere par 1 cellule apicale, mais que jamais,
— a ce qu'on sait, — il ne se trouve, chez les Cryptogames,
de cellule apicale du 5° degre.

e. Ce qu’on sait avec un pleine certitude sur le point

237

vital de la tige et de la racine des Phanerogames, c'est qu'il
est forme d'un tissu intérieur solide, entouré de 1 — plu-
sieurs manteaux, c’est-a-dire qu il est construit, en tous les
points essentiels, comme celui de la feuille des Phanerogames.
Cette difference dans le nombre des manteaux peut seule-
ment s'expliquer — et s’explique aussi complétement, — par
cela que, dans le point vital de la tige et de la racine, il y
a un effort pour s’elever d’une forme de developpement in-
ferieure a une forme superieure, effort qui est determine par
cela, que chaque cellule apicale s’eleve d’un degre inferieur
a un degre supérieur, ce qui est tout a fait analogue, —
ce qui en est même la conséquence, -— au cours de deve-
loppement qu’on a signale chez les Cryptogames, ainsi que
dans la feuille et le trichome des Phanerogames.

Une chose qu’on peut savoir avec certitude, cest que,
si dans la tige et la racine des Phanerogames chaque tissu
interieur solide se developpe reellement par 1 cellule apicale
des 1% — 4° degrés, et chaque manteau embrassant par 1 cel-
lule apicale du 5° degré, il y aura une pleine unité de déve-
loppement entre la tige et la racine des Phanerogames d’un
côte, et la feuille et le trichome des Phanérogames, la tige,
la racine, la feuille, etc. des Cryptogames, de l’autre côte.
Que chaque element du point vital de la tige et de la racine
des Phanerogames se développe réellement par sa propre
cellule apicale, c’est ce qui est rendu probable, non-seulement
par ces analogies, pour ainsi dire, parlantes, mais encore par
le peu d'observations immédiates qui existent (Hofmeister,
Nägeli, N. C. Müller, Sanio, Hanstein; comp. la critique de
ce dernier botaniste dans le »Scheitelzellgruppec).

Nulle observation tenue pour valable n’est
contraire a la théorie qui-établit que les divers
éléments du point vital de la tige et de la racine
des Phanerogames se développent ordinairement
chacun par sa cellule apicale. Quant aux Phanero-
games, on s’est presque exclusivement borné à examiner le
point vital de la tige et de la racine, ce qui n'a guère ete

238

prudent. Car on rencontre la beaucoup de difficultés: le
nombre des cellules est tres grand; les cellules sont rela-
tivement petites; le plus interne ou les plus imternes des
manteaux, ainsi que le tissu interieur solide, se divisent tan-
gentiellement, presque immediatement au point vital, en sorte
qu'il est tres souvent difficile de distinguer le tissu interieur
solide (le pleröme) d’avec les manteaux les plus voisins (qu’on
regarde un peu les figures de M. Hanstein dans son »Schei-
telzellgruppe«!); bref, on rencontre ici tant de difficultes
qu’on doit regarder comme une chose hasardeuse, du moins pour
le moment, de décider directement si les divers éléments du point
vital, oui ou non, se developpent chacun par sa cellule api-
cale. On n’arrive par la qu'a une tres faible probabilite.
Aussi, je n’aurais guere appuye sur les observations qui con-
statent immediatement que les divers elements du point vital
peuvent se developper chacun par sa cellule apicale, si je
n'étais arrivé par une tout autre voie a ce résultat, qu'il doit
nécessairement en être ainsi. Ce qu’il y a de plus na-
turel, c'est de chercher des organes d'une structure plus
simple, organes dans le point vital desquels chaque element
soit bien distinct, et dont on puisse suivre le developpement,
de cellule en cellule, sans étre guere exposé a se tromper.
Ce n’est que par cette voie-la, ou lon marche appuyé sur
un terrain solide, qwon reussira a atteindre le but histolo-
gique, qui consiste a considérer chaque organe dans l’histoire
de développement de chacune de ses cellules. Je crois, à
tout considérer, ne pas trop hasarder, en déclarant douteuse
toute conclusion obtenue par une autre voie, pour autant
quelle se trouvera contraire a la mienne. Je ne puis ainsi
attribuer aucune importance à ce fait, qu'il semble souvent
y avoir une séparation défectueuse entre le plérôme et le péri-
bleme (Hanstein), si ce n’est pour autant que ce rapport vient
à s’accorder avec ma manière de voir (voir ci-après). Je ne
saurais non plus attribuer une valeur quelconque a une ob-
servation telle qu’il semble que chaque colonne de cellules
dans le plérôme de la racine des Phanérogames soit déve-

239

ø-

loppée par sa propre cellule mere (Haustein, Reinke), ni
d’autres affirmations semblables.

f. Voici done en peu de mots la conclusion générale a
tirer: Toutes les analogies et toutes les observations sur les-
quelles on peut compter, viennent se reunir pour motiver la
théorie suivante: I] y a pour les Phanérogames et les Crypto-
games, pour le trichome, le phyllome, le caulome, etc. un
cours de developpement commun; c'est que le point vital
parvient a s’elever d'une forme de developpemeut inférieure
a une forme superieure, transition qui est determinee par
cela, que chaque cellule apicale s’eleve du degre inferieur
au degre supérieur; (lorsque la degre le plus élevé est at-
teint, il se produit interieurement une cellule apicale supplé-
. mentaire qui s’éleve a son tour, de degré en degré, 1°—5e,
etc.). Aussi surement qu'un astronome peut calculer toute.
la révolution d'un globe celeste, s’il en connaît seulement une
certaine partie, avec la même certitude le botaniste peut cal-
culer le cours entier du développement morphologique, si
seulement il en connait parfaitement telles ou telles parties;
— mais ces parties, on les observe, soit chez les Cryptoga-
mes, soit chez les Phanerogames (dans le phyllome et dans
le trichome). On calcule donc de lå, et avec la plus grande
certitude, le cours de développement tout entier; puis, on
s’assure que chaque fait (p. ex. la structure diverse du
point vital de la tige et de la racine) s’accorde, — pour
autant qu’on le connait, — avec cette conclusion, les
differences s’expliquant complétement par elle, et non sans elle.

Je ne sais s’il en est de tout autre comme de moi, mais
il m’a paru auparavant que les résultats ou avaient abouti
les recherches de MM. Sanio et Hanstein, étaient abso-
lument inintelligibles. Voyant cependant que la difference
existant entre un organe dont le point vital est forme seule-
ment par un tissu solide (1 cellule apicale) et un organe
dont le point vital est forme d’un tissu solide, entoure d’un
seul manteau (2 cellules apicales), — n'est pas plus grande
que celle qui existe entre deux organes dont les points vitaux

possedent un nombre different de manteaux!), et voyant en-
suite quil y a un rapport naturel entre les diverses formes
du point vital, ’enigme me paraît résolue.

Je suis content de pouvoir en quelque sorte donner rai-
son a tous; car, tandis que d’un cote, — autant que s’éten-
dent mes observations, — je dois confirmer, dans tous les
points essentiels, la justesse des recherches et des explications
de MM. Sanio et Hanstein, je dois, de l’autre, maintenir
la valeur des opinions de MM. Nageli et Hofmeister sur
l’unite de développement entre les Phanerogames et les Cryp-
togames, entre le phyllome, le trichome, le caulome, ete.; je
dois aussi maintenir ce qu'il y a de légitime dans la protes-
tation de M. Pringsheim, et enfin m'incliner devant la
perspicacité de M. Sachs persistant à croire qu'il se mon-
trerait bien que la contradiction introduite dans la science
par les recherches de MM. Sanio et Hanstein n'était
qu’apparente. (Comparez ensuite les opinions de M. Darwin
sur l'unité du développement: »On the origin of species«).

2.

En considérant les elements dont se compose le point
vital ou la ligne vitale, on ne rencontre essentiellement que
deux systemes de tissu: a) un systeme secrete comme un
tissu solide du point vital ou de la ligne vitale; b) un sys-
teme secrété comme un tissu en forme de manteau du point
vital ou de la ligne vitale. Avant de fixer aucune notion,
j examinerai cependant jusqu’à quel point il est juste, (comme
l'a fait M. Hanstein) d'admettre dans la definition, des
caracteres pris du developpement, par croissance intercalaire,
des divers systemes de tissu. Je considererai notamment la
feuille foliacée de quelques Phanérogomes et de Cryptogames
superieures.

a. Chez le Rumex, le point vital et la ligne vitale de
la feuille foliacee se forment d’un tissu interieur solide et

1) L’idee nest jamais venue à personne de mettre ici une barrière |

241
entouré de 2 manteaux, dont l'exterieur, en ne se divisant que
radialement, forme l’épiderme. Le manteau intérieur se di-
vise tant radialement que tangentiellement, — ceci a plusieurs
reprises, — et forme ainsi les tissus fondamentaux, superieur
et inferieur, de la feuille. Le tissu interieur solide deve-

loppe, — par de rapides divisions tant radiales que tangen-
tielles, -- le systeme de faisceaux vasculaires et le tissu
fondamental median, — Begonia Dregei: Le point vital et la

ligne vitale se composent d’un tissu interieur solide, entoure
d’un seul manteau qui forme l’epiderme, tandis que le tissu
interieur solide forme le systeme de faisceaux vasculaires
ainsi que tout le tissu fondamental de la feuille. — La feuille
de la Fougere: Le point vital et la ligne vitale se forment
seulement d'un tissu solide qui développe l’epiderme de la
feuille, ainsi que son tissu fondamental et son systeme de
faisceaux vasculaires.

b. On indique l’épiderme du Peperomia blanda et de
quelques Begoniacees comme se composant de 2 couches cel-
lulaires'), ce qui est inexact ou, en tous cas, moins correct.
J'ai démontre precedemment chez le Regonia fuchsioides le
developpement du seul manteau embrassant du point vital et
de la ligne vitale; on a vu comment il se divise en deux cou-
ches cellulaires, une superieure et une inférieure. Chez d’au-
tres Begoniacees et chez quelques Gesneriacees et Pipe-
racees”), la couche cellulaire inferieure (qui se forme aussi
du manteau embrassant,) continue a se diviser tangentiellement,
même jusqu'au point que tout le tissu qui se développe de
ce seul manteau, forme la partie de beaucoup la plus grande
de toute la masse de la feuille. Il en est ainsi des Begonia
peltata et hydrocotylifolia, des Peperomia blanda, magnolie-
folia et de plusieurs especes voisines. Chez ces dernieres,
tout le tissu développé du dermatogene (Hanstein) sera
même les ”/s de toute la masse de la feuille; a la sur-

1) Sachs: Lehrbuch, 2te Auflage, p. 79.
*) Comp. Hofmeister: Handbuch, Ister Band, p. 416.

Journal de botanique 1972. 16

DD

face de la feuille, ce tissu peut étre haut de 12-16 cellu-
les"). La couche cellulaire exterieure de ce tissu se forme
ordinairement d’assez petites cellules plates dont les parois
se touchent sans meats intercellulaires; elle a donc la par-
ticularité la plus importante de l’epiderme. L’autre partie
de ce tissu se compose, au contraire, de tres grandes cellules
pleines de suc (toutefois sans chlorophylle), et dont les pa-
rois portent des meats intercellulaires, souvent même assez
considerables, et des cellules qui ne sont pas méme disposées
en couches cellulaires regulieres. Il serait tres impropre de
considérer comme épiderme ce vaste tissu qui a une pa-
reille nature; et par consequent il serait incorrect aussi de
considérer comme epiderme cette couche cellulaire analogue
du Begonia fuchsioides. Ce que je veux ici surtout maintenir,
c'est que le manteau embrassant exterieur (le dermatogene)
peut se diviser tangentiellement, si vite même qu il forme
jusqu'aux ‘/s de toute la masse de la feuille, c’est-à-dire qu'il
n’est pas absolument nécessaire que ce manteau exterieur se
borne à former l’épiderme. Les divisions tangentielles de ce
manteau extérieur a coup sur ne sont point aussi rares qu'on

1) Tl y a, quant au rapport en question, beaucoup de différence entre les
espèces du même genre. Chez les Begonia argyrogstigma, smaragdina,
Dregei et d’autres, le dermatogène reste indivis, c’est-à-dire qu'il forme
immédiatement l’&piderme. Chez les Begonia manicata et fuchsioides, il
se divise en deux couches cellulaires, et sur la face supérieure et sur la
face inférieure de la feuille. Chez le Begonia Polygonatum, le derma-
togene de la face supérieure de la feuille se divise en trois couches cel-
lulaires, ce!ui de la face inférieure, en deux seulement. Chez les Bego-
nia peltata et hydrocotylifolia, le dermatogene de la face supérieure de
la feuille se divise en 5— 7 couches cellulaires; celui de la face infé-
rieure, en deux seulement. Somme toute, les divisions tangentielles sont
les plus fréquentes dans la face supérieure de la feuille. J’ajouterai en-
core que chez le Columnea picta, le dermatogene de la face supérieure
se divise en trois couches cellulaires, tandis que celui de la face infé-
rieure reste indivis. Chez l'Æschinanthus grandiflorus, le dermatogene de
la face supérieure de la feuille, se divise en 5 — 6 couches cellulaires;
chez les Peperomia incana et blanda, en 8—12; chez le P. magnolie-
folia, meme en 12—16 couches cellulaires. — Quand je dis couches cel-
lulaires, il ne faut pas prendre cette expression a la lettre, parce que
les divisions tangentielles sont aussi irrégulières qu elles sont rapides.

243

l’a cru autrefois. (En attendant, on connaît ce rapport chez
quelques especes des Bégoniacées, des Gesneriacees, des Ur-
ticacees et des Pipéracées).

c. Dans la feuille squamiforme du Cirsium arvense, le
point vital et la ligne vitale se forment d'un tissu intérieur
solide, entoure de 2 manteaux, dont l’exterieur ne se divise
que radialement, et l'intérieur a peu près toujours radiale-
ment; en effet, les divisions tangentielles du peribleme ne se
rencontrent que dans une tres petite partie de la feuille, c'est
immediatement au-dessous de la nervure moyenne.

Dans la feuille foliacee de l’Hablitzia (ou il y a aussi 2
manteaux), les divisions tangentielles font absolument defaut
dans le manteau interieur, excepte immediatement au-dessous
des nervures les plus fortes. |

Comme on l’a vu, le manteau intérieur (le péribleme)
de la feuille foliacée du Cirsium arvense se divisera 1—3 fois
tangentiellement. Cependant, on voit ici cette singularité, qu'il
est entièrement au pouvoir du botaniste de produire ces divi-
sions tangentielles, ou de les empêcher. En effet, si on laisse
se développer une plante dans un endroit bien expose à l'ombre,
les divisions tangentielles feront entierement défaut dans le
manteau intérieur (le péribleme!), excepté précisément au-des-
sus des plus fortes nervures, où ces divisions s’operent inde-
pendamment de l'influence de la lumière. Ce rapport n’est
pas particulier précisément au Cirsium arvense, mais peut
se retrouver ailleurs), — bien qu'il soit different chez les
diverses plantes (comp. 2° Partie, IT).

d. Dans la feuille foliacee du Cirsium, du Begonia et
de beaucoup d’autres, le tissu interieur solide du point vital
développe un fort systeme de faisceaux vasculaires et un tissu
fondamental médian. Dans le sepale du Cirsium et d’une
foule d’autres Composees, ce tissu intérieur solide du point
vital développe de même le faisceau vasculaire et le tissu
fondamental par des divisions tant radiales que tangentielles,

1) Je reviendrai, dans l’occasion, sur ce rapport intéressant.

16*

244

assez rapides. Mais si nous descendons de genre en genre
(Sonchus, Tussilago, Aster, Senecio), nous verrons comment
le faisceau vasculaire, et méme enfin toutes les divisions tan-
gentielles, disparaissent successivement. En d’autres termes,
si le tissu interieur solide. du point vital n’est que faible, la
formation du faisceau vasculaire et, en general, toutes les
divisions tangentielles disparaitront (comp. 1%? Partie, II).

e. Le rapport existant entre les trichomes et les syste-
mes de tissu secretes du point vital ou de la ligne vitale, peut
varier beaucoup: a) Dans la feuille foliacée des Fougeres,
les trichomes se développent du tissu secrete du point vital
ou de la ligne vitale, comme un tissu solide. b) Chez le Cirsiwm
arvense, le Rumex et la plupart des Phanerogames, les tri-
chomes ne se developpent que du manteau embrassant ex-
terieur (du dermatogene, Hanstein). c) Chez le Begonia
smaragdina et d’autres Begoniacees, les trichomes se deve-
loppent (sur la feuille foliacée) du systeme de tissu interieur
solide (du pleröme, H.), ainsi que du manteau embrassant (du
dermatogene, H.). Enfin, d) chez d’autres Phanerogames, les
trichomes se developpent des deux manteaux embrassants —
extérieur et intérieur (du peribleme et du dermatogene, H.t)).
On peut conclure de Ja que Ja formation des trichomes n’est
pas liée précisément a un seul systeme de tissu determine.

En rassemblant tout ce qui vient d’étre expose, de a—e,
on peut tirer les conclusions suivantes:
1°, Le systeme de tissu solide d’un point vital ou d’une ligne

vitale peut se developper au point de remplir toutes les

fonctions assignées en d’autres cas a un systeme de tissu
interieur solide, entouré dun seul manteau, et, en dau- ‘
tres cas encore, a un systeme de tissu interieur solide,
entoure de deux manteaux.

2°. Le developpement du systeme de tissu secrete du point
vital ou de la ligne vitale, n’est determine que .par le
but a atteindre. Convient-il, par exemple, (c’est-a-dire,

1) Comp. Rauter: Entwickel. einiger Trichomgebilde, ainsi que Magnus:
Najas, p. 38, note.

245

est-il conforme a la fonction,) qu'un manteau embrassant
extérieur (le dermatogène, H.) se divise tangentiellement,
une telle division se produit; ou bien, convient-il qu'un
manteau embrassant intérieur (le périblème, H.) ou le
tissu intérieur solide (le plérôme, H.) ne se divise pas
tangentiellement, cette division fait defaut, etc.

3°. Les caractères pris du développement d'un système de
tissu par croissance intercalaire, sont propres, il est vrai,
a en caractériser l'apparition dans quelques cas, mais
point du tout à en donner une définition.

3.

En comparant tout ce qui a ete expose dans les sections

1 et 2, voici ce qu’on peut en conclure avec certitude:
Pour designer les systemes de tissu qui forment le point

vital ou la ligne vitale chez les Cryptogames et les Phanero-
games, les trichomes, les phyllomes, etc., on a exclusive-
ment besoin de deux notions. Ces deux notions doivent
étre définies comme de pures notions de developpement, de
de la maniere suivante:

1°. Pycnome (de zvzvog, solide) = un meristeme primitif,
sécrété comme un systeme de tissu solide du point vital
ou de la ligne vitale.

20, Péripycnome (en abrege: perinome) = un méri-
steme primitif, secrete comme un systeme de tissu en
forme de manteau du point vital ou de la ligne vitale.
Le rapport existant entre eux se determine de la ma-

.niere suivante:

3°. Un peripycnome presuppose un pycnome, mais non Vin-
verse. |

4°, Un peripycnome peut, dans le méme organe, devenir un
pycnome; ce nest toutefois que pour autant que le pyc-
nome primitif s’arrete dans sa croissance, et que la couche
du perinome entoure immediatement ce pycnome primitif
(comp. fig. 49 et 50).

246

5°. Un pycnome peut, dans une serie d’organes divers, s’e-
lever au point de devenir un peripycnome suppléé par
un nouveau pycnome'). | |

Or, comme, partout où l’on a été à même de considérer
l'histoire de développement d’un pycnome, ou d’un périnome

dans celui de ses diverses cellules, on a vu, — et ceci doit
être provisoirement tenu pour vrai, tant pour les Phanéro-
games que pour les Cryptogames, — que le pycnome se de-

veloppe par 1 cellule apicale ou par lrang de cellules mar-
ginales, il parait qu’on pourra definir ainsi tout simplement
un pyenome: un méristéme primitif qui se developpe par
une cellule du 1% — 4° degré, ou par un rang de cellules
marginales du 1% — 2° degre; — et un péripycnome: un
méristéme primitif qui se developpe par une cellule apicale du
5° degre, ou par un rang de cellules marginales du 3° degre.

Si Ton indique, a chaque organe, le nombre des couches
du perinome, ainsi que le degre de la cellule apicale ou de
la cellule marginale du pycnome, on est mis par la en etat

1) Je n’ai jamais observé dans le méme organe que la transition d’une cel-
lule apicale d'un degré supérieur au degré inférieur, et jamais l'inverse.
Cependant, ce dernier rapport peut avoir lieu, puisque M. Nägeli a ob-
servé (Neuere Algensysteme, tab. X, fig. 36—37) qu'une cellule apicale
du 1er degré peut, dans le même organe, passer au 2€ degré, par où il
est donc de même avéré qu'une cellule apicale pourra, dans le même
organe, passer du 4€ au 5€ degré, c. à. d. qu'un pycnome pourra deve-
nir un périnome. Il en serait peut-être ainsi dans des tiges et dans
des racines (où une transition du degré supérieur au degré inférieur ne
se trouve pas, je pense, excepté là où la croissance est limitée). C'en
serait une confirmation approximative, si l’on trouvait que le point vital
de la tige et de la racine de plantules a un plus petit nombre de man-
teaux que le même point vital à un degré de développement postérieur.

A cette occasion, je ferai remarquer que les recherches bien connues
de MM. Hanstein et Reinke sur le développement des racines des
Phanérogames, n’infirment en aucune manière l'observation faite par M.
Nägeli, savoir, que les racines de quelques Phanérogames dans leur pre-
mier commencement croissent par 1 cellule apicale.

Comp. encore Pfitzer: Surl’Embryon des Coniféres, Bot. Zeit. 1870;
cependant, je dois avouer que je ne comprends pas tout ä fait cette com-
munication,

247

de désigner le développement anatomique d’un organe de
telle sorte qu’il est mis en rapport avec tout le cours gene-
ral du développement.

Exemples: Le thalle du Conferva se forme d’un pyc-
nome développé par une cellule apicale du 1% degre. Le
thalle de lHypoglossum Leprieurii se forme d’un pycnome
développé apicalement par une cellule apicale du 1° degre,
et lateralement par un rang de cellules marginales du 1% de-
gre (Nägeli). La feuille du Sphagnum se forme d’un pyc-
nome développé apicalement par une cellule apicale du 2°
degre, et lateralement par un rang de cellules marginales du
1% degre. La tige du Polypodium se forme d'un pycnome
développé tantöt par une cellule apicale du 2° degre, tantöt
par une cellule apicale du 3° degre (Hofmeister). La tige
de l’Equisetum se forme d'un pycnome développé par une
cellule apicale du 3° degre. Les trichomes des feuilles folia-
cees du Cirsium arvense se forment d’un pycnome développé
par une cellule apicale du 1% degre. Les trichomes sem-
blables à du pappus de l’Hieracium Pilosella, se forment d’un
pycnome developpé par une cellule apicale du 4°, — plus ra-
rement du 3° degre. Le sépale du Cirsiwm arvense se
forme d'une couche de perinome et d’un pycnome developpe
apicalement par une cellule apicale du 1% degre, et laterale-
ment par un rang de cellules marginales du 1% degre (comp.
ce pycnome-ci au thalle de l’Hypoglossum Lep.). La feuille
du Zegonia fuchsioides se forme d’un seule couche de peri-
nome et dun pycnome développé latéralement par un rang
de cellules marginales du 2° degré (lesquelles passent au 1%

. degre,) et apicalement par une cellule apicale qui finit comme

cellule apicale du 1° degré; au reste, cette cellule apicale
est inconnue. La feuille foliacée du Rumer, du Polygonum
et d’autres genres, se forme de deux couches de périnome et
d'un pycnome développé latéralement par un rang de cellules
marginales du 1° degré (la cellule apicale est inconnue). La
feuille foliacée du Cirsium, du Silybum et d'une foule de

Phanerogames, se forme de deux couches de périnome et

248

d’un pycnome + développé lateralement par un rang de cel-
lules marginales du 2° degre (la cellule apicale, inconnue).

Aux transitions, il faut employer des désignations plus
compliquees, ainsi: Le sépale du Sonchus est formé a) d’un
pycnome développé apicalement par une cellule apicale
du 1% degre, et lateralement par un rang de cellules mar-
ginales du ]er degré, et b) d'une seule couche de périnome,
devenant apicalement un pycnome développé par une cel-
lule apicale du 4° degre, laquelle passe au 3° et au 2° degre,
et devenant lateralement un pycnome développé par un
rang de cellules marginales du 2° degre. Les écailles de
bourgeon du Taxus sont formées a) d'un pycnome développé
latéralement, dans la partie inférieure de la feuille, par
un rang de cellules marginales du 2° degre, passant au 1%
degré; dans la partie supérieure de la feuille, par un rang de
cellules marginales du 1% degré — et apicalement par une
cellule apicale qui finit comme cellule apicale du 1% degre;
ensuite b) d'une seule couche de périnome devenant apica-
lement un pycnome développé par une cellule apicale du
Ae degre, et devenant latéralement un pycnome développé
par un rang de cellules marginales du 2° degré, passant au
1° degre (comp. 2° Partie, II).

Chez les Phanerogames, M. Hanstein a distingué, dans
Je point vital de la tige, de la racine et de la feuille, les
trois elements suivants: dermatogene, peribleme et ple-
rome. La definition de ces trois notions n’est pas heureuse ;
et méme, elle n’est pas possible. On peut reunir en deux les
griefs principaux: a) par les definitions de dermatogene, peri-
bleme et pleröme, de M. Hanstein, est fixée entre les Pha-
nerogames et les Cryptogames, entre les phyllomes et les tri-
chomes, etc, une limite qui n’existe point; b) la definition de
M. Hanstein n’est qu'une caractéristique. Quant au
fondement de cette appréciation, je renvoie, en partie à ce
qui précède (les sections 1, 2, 3), en partie a cette note-ci!).

1) Les particularités du dermatogène sont les suivantes: Il forme le
manteau extérieur du point vital; il ne se divise que radialement; aussi

249

J’ai employé anterieurement, dans le present memoire, les
désignations de dermatogene, peribleme et plérôme,

ne participe-t-il guere a la formation de la masse de l'organe; il se diffé-
rencie, enfin, en cellales épidermiques et en cellules mères des trichomes.
Le péribléme forme les manteaux, 2°, 3€, ete., du point vital; il ne
se divise d'abord que radialement et, plus tard, aussi tangentiellement; il
développe dans la tige et dans la racine, l’&corce primaire, et dans la
feuille, les tissus fondamentaux, supérieur et inférieur; il ne participe
point à la formation des trichomes. Le plérôme forme le tissu in-
térieur solide du point vital; il se divise aussitöt et radialement et
tangentiellement; il développe le systeme de faisceaux vasculaires et
le tissu fondamental médian, et ue participe pas à la formation des tri-
chomes.

Je ne signalerai ici que quelques points qui montreront à quel degré
est peu heureuse la définition précédente (si toutefois elle doit pas-
ser pour telle; dans le cas contraire, toute discussion est superflue).
Du reste, je m’en rapporte à ce qui vient d’être exposé plus haut.

1°. C’est déja jouer de malheur que de distinguer le dermatogène
d'avec le périblème par des caractères qui n'existent pas dans le
point vital méme;— et s'ils manquaient? — Quand, en outre, on voit
réellement que, d'un côté, le dermatogene peut se diviser tangentiel-
lement si vite quil forme meme la partie de beaucoup la plus grande
de la masse de la feuille, tandis que, de l'autre, les divisions tangen-
tielles peuvent manquer en partie ou presque entièrement dans le péri-
blème, — il résulte de là qu'il est impossible de fixer aucune limite
réelle entre le dermatogène et le périblème au moyen des caractères que
présente le développement secondaire du dermatogène et du périblème,
C’est une règle générale que, lå où il y a plusieurs manteaux embras-
sants, celui ou ceux qui sont les extérieurs, se diviseront de préférence
radialement, et celui ou ceux qui sont les intérieurs, se diviseront
relativement vite et de bonne heure, et radialement et tangentiellement;
le dermatogene ne fait, à cet égard, aucune opposition au périblème. —
On a vu ci-dessus ce qu'il en est de la formation des trichomes. La
seule et essentielle particularité du dermatogene, c'est qu'il est le man-
teau embrassant extérieur; et il ny a pas plus de raison de le désigner
par un nom particulier que de donner une dénomination particuliére a
chaque couche du périblème.

C'est être aussi malheureux que de comprendre, dans la definition de
plérome, des caractères comme „formation de faisceaux vasculaires“ et au-
tres semblables qui n’existent pas dans l’origine. En outre, quand
on voit que ce nest pas seulement la formation des faisceaux vasculaires,
mais en général toutes les divisions tangentielles qui peuvent manquer
dans le plérôme, lequel est pourtant encore un pleröme, on est obligé
d’avouer que le seul fait essentiel, le seul qui en tous cas distingue
le piérôme, d’un côté, du dermatogène et du périblème, de l’autre, est

250

évidemment parce que j'étais obligé d’employer les designa-
tions actuellement recues. Je dois maintenant prier le lecteur

celui-ci: Le plérome est sécrété du point vital comme un systéme de
tissu solide; le dermatogène et le périblème, au contraire, comme un sys=
tème de tissu en forme de manteau; ce qui signifie à son tour qu'une
considération naturelle du dermatogène, du pétiblème et du plérôme dans
leurs rapports mutuels, nous conduit à ce résultat, qu’on n’a besoin
que des deux notions de développement dont j’ai ci-dessus exposé les
caractères.

2°. Si l’on considère les transitions au moyen desquelles un tissu
en forme de manteau devient un tissu solide, qu’advient-il alors du
maintien des définitions de dermatogène, périblème et plérôme? (Bien
entendu, je ne parle que de les maintenir avec les caractères dé-
terminés valables pour chaque notion). Cela n’a guère, je pense, be-
soin de quelque explication ultérieure; quiconque peut voir, devra néces-
sairement voir l’absolue inadmissibilité des définitions de M. Hanstein.

3°. Il my a aucune désignation qui soit moins heureuse que ce
mot: formation du dermatogène. En effet, elle ne dit rien, bien
qu'elle semble dire beaucoup. Quand ainsi un trichome développé par
une cellule apicale du 1er degré est appelé une formation du der-
matogène, on le comprend dans ce sens, que le trichome se compose
de dermatogène; comme si lon disait: „Une pièce de monnaie se com-
pose de métal“. On fait dériver ici de son origine la notion d'un
tissu, au lieu de la faire dériver de sa propre nature (de son mode
de développement). Dans toute feuille phanérogame, le plérôme est,
comme le périblème, formé du périblème de la tige. (Cependant, per-
sonne ne pourra regarder le plérôme de la feuille comme périblème,
mais comme un véritable plérôme; et pourquoi? — Parce que, malgré
son origine, il présente le même caractère que le plérôme de la tige,
c’est-à-dire essentiellement, qu’il se développe du point vital comme un
organe solide. Or, il faut, je pense, être conséquent et ne regarder
comme dermatogène que ce tissu-là, qui présente le caractère du derma-
togène; mais le tissu qui forme ce trichome, n’a point du tout le carac-
tère du dermatogene; il a celui du plérome; aussi faudrait-il conséquemment
le désigner comme plérôme, malgré son origine. (A cette même occa-
sion, je ferai observer que M. Hanstein indique lui-même, dans le
Botan. Abhandl. I, l’analogie existant entre le développement du plérôme,
d'un côté, et, de l'autre, celui du thalle, de la tige, de la feuille, ete.
des Cryptogames, du trichome des Phanérogames).

Comme maintenant la définition du plérôme, donnée par M. Han-
stein, ne s'accorde pas avec ma définition du pyenome; et comme, en
outre, le mot plérôme (7/7005, suppléant) convient mal aux organes
des Cryptogames, aux trichomes et à plusieurs feuilles des Phanérogames,
ete., j'ai choisi ce nom nouveau. On pourrait bien employer le mot pé-

251

de comprendre ces désignations de la maniere suivante: le
dermatogene — 1% couche de périnome; le peribleme =
2°, 3° etc. couches de perinome; le pleröme = le pycnome.
Quand ensuite je dis: »Le dermatogene continue indepen-
dammment sa croissance«, cela signifie que le perinome passe
a l’état de pycnome, etc,

V.
Phyllome et Trichome.

Je reviens a mon point de départ: l’aigrette des Com-
posées. La premiere circonstance qui donna lieu aux recher-
ches communiquées ici, me fut fournie par une etude anatomique
generale du Cirsium arvense. Ayant eu un compte assez
exact du développement de l’aigrette (1*"e Partie, I), je rencon-
trai tout naturellement cette question-ci: »L’aigrette du Cir-
sium arvense est-elle un phyllome ou un trichome? C’est
la réponse a cette question que j'ai partout cherchée. C'est
cette pensée qui relie emsemble, pour en former un tout,
toutes les recherches ici presentees. Je me suis tourné d’a-
bord vers l’aigrette d’autres Composées (1% Partie, II et III);
ensuite, jai cherche a me rendre compte des traits fon-
damentaux generaux du developpement d'une feuille phanero-
game (2° Partie, I, II, III); enfin, j'ai tâche de pénétrer,
autant que possible, l’unité du développement qui lie, dans
le règne végétal, les »organes» et les »organismes« divers,
unite a l’existence de laquelle doit croire tout observateur,
malgre toutes les contradictions apparentes (2° Partie,
IV). Les eclaircissements qui en ont été le résultat, com-
parés a ceux qui proviennent des études sur le développement
de l’aigrette, de MM. Buchenau, Koehne, Sachs,

ribléme, si la définition en était différente, et qu'en même temps le
dermatogène fût nommé 1ère couche de péribléme; mais comme
cela pourrait facilement donner lieu à des méprises, j'ai choisi le mot
péripycnome, ou (abrégé) périnome (couche de périnome),

Hofmeister et d’autres, suffiront complétement a établir
sur une base solide une appreciation de la valeur morpholo-
gique de l’aigrette. — N'est-ce donc pas maintenant avec
raison que j’ai jusqu'ici désigné comme calice l’aigrette des
Composées ?

A tout prendre, je puis être d’accord avec M. Hofmei-
ster‘), en considérant comme définitions relatives les notions
de phyllome, trichome, caulome, etc. La division des organes
(phyllome, trichome, etc.) est, je pense, à considérer essen-
tiellement comme une division de caste; la différence de caste
disparaît chez les Cryptogames inférieures. Spécialement quant
au rapport entre le phyllome et le trichome, je ne vois pas,
au point de vue actuel de la science, qu’on puisse définir le
trichome, comme opposition au phyllome, autrement que de
la manière suivante:

Les trichomes sont des organes

a) dont le développement est dans un rapport relativement
éloigné au point vital ou à la ligne vitale de l'organe
sur lequel ils se développent*); (à ceci tient de tres pres

1) Comp. Hofmeister: Handbuch, Ister Band, p. 408—416.

2) Ordinairement, les trichomes ne se développent jamais sur la partie dune
organë qui est passé à l’état de tissu en repos (Dauergewebe). Cepen-
dant, je crois connaître une exception; c'est la tige du Ranunculus aqua-
tilis L.

Dans tous les cas à moi connus, on peut donner (sans compter les
nombreuses irrégularités de moindre importance,) pour l’ordre de suc-
cession dans lequel les trichomes se développent sur un organe, cette
règle générale: L'ordre de succession dans lequel les trichomes paraissent,
suit la direction désignée par la cessation de la croissance interealaire
par division cellulaire. Ce rapport se trouve très distinct à la racine;
(je ferai observer, en passant, quant au développement de trichomes ra-
dicales, que, par quelques essais physiologiques que je fis au printemps
de 1871, dans le Jardin des Plantes de Copenhague, il se montra, entre
autre choses, avec une certitude absolue, qua la germination d’espéces
des genres Pisum, Faba, Cannabis, Convolvulus, Sinapis, Brassica et
Helianthus, il ne se développe normalement des trichomes radicales que
sur la partie de l’axe de l’embryon, qui a été couverte de la spongiole) ;
cette règle semble de même pouvoir s'appliquer passablement à des feuil-
les et à des tiges

253

la singularite que des trichomes peuvent se developper

sur un organe quelconque);

b) qui se forment relativement tard;

c) qui ont des rapports de position plus ou moins irregu-
liers, et notamment qui ne sont pas disposes symetri-
quement par rapport a l’axe principal de l’organe ou ils
se trouvent;

d) dont la fonction est plus ou moins sans importance, et
comme accidentelle ou suppleante;

e) dont le degré de deveioppement anatomique est relative-
ment bas, ainsi que le développement anatomique par
croissance intercalaire ;

f) dont l’histoire, poursuivie a travers les genres, nous ra-
mene toujours a la méme forme simple du trichome ou
a une forme semblable.

La maniere de determiner le phyllome par rapport au
trichome, resulte de l’opposition.

Quand on dit!) que le développement anatomique »be-
deutet nichts« cela ne peut pas étre pris a la lettre; car
on peut dire de tout caractere quelconque qu'il ne signifie
rien; et que reste-t-il alors? Il s'agit seulement de ce que
nul des caracteres nommés ne fixe une limite absolue entre
je phyllome et le trichome. En considérant tous les rap-
ports, (l’histoire de développement, du commencement jus-
qua la fin), on sera rarement dans le doute; cependant,
décider, par exemple, ce qui est lobe de la feuille, et ce qui
est trichome, sera quelquefois difficile, et même impossible. Je

On a vu un exemple remarquable de la dépendance des trichomes,
dans l'aigrette du Cirsium arvense et d'autres Composées, l’extension de

deux trichomes étant proportionnelle à celle de deux cellules épidermi-
ques à la même hauteur.

1) Magnus: Najas, p. 38, note 2. Spécialement quant à la question de
la valeur morphologique des intéguments, je puis, cela va sans dire, être
tout à fait d'accord avec M. Magnus en ce point, qu'il est entièrement
incorrect de laisser le manque dendophylle faire distinction entre des
integumeuts == des trichomes, et des intéguments — des phyllomes
(Hanst. u. Schm. Bot. Zeit. 1870).

254

fais ici allusion a des organes capillaires, disposés dans le bord
de la feuille. Si un organe capillaire est situe immédiatement
au sommet d’une feuille formée du point vital, voire de la
même (ou des mêmes) cellule apicale (cellules apicales), qui
formait cette feuille ou ce lobe de la feuille, il ne saurait y
avoir le moindre doute que cet organe capillaire ne soit une
partie intégrante de la feuille même (Ceratophyllum, Taxus, Epi-
lobium, etc.) et non un trichome, comme il est aussi certain
que l’aile qui peut se former le long de tout le bord de la
feuille, n'est pas un trichome, mais une partie intégrante de
la feuille même. Si, au contraire, un tel organe capillaire
du bord de la feuille n’est pas situe précisément au sommet
de la feuille ou d'un lobe foliacé assez considérable, la dé-
termination en devient douteuse, surtout alors que, comme
chez plusieurs Bégoniacées, il se trouve des organes capil-
laires semblables épars sur tout le limbe de la feuille; (ici ce
sont donc absolument des trichomes). Dans ces cas, la de-
cision est indifferente.

Afin de ne pas m’etendre trop, je vais immédiatement
considérer l’aigrette des Composees.

L’aigrette du Cirsium arvense: Nous rencontrons
une plante telle que le Cirsium arvense; nous en cherchons
le calice, et trouvons, a) à la place du calice une collection
d'organes qui b) sont arranges en verticilles assez réguliers,
symétriquement disposés par rapport a l’axe de la fleur;
organes qui c) se developpent a peu pres en méme temps
que les etamines, et dont d) le développement anatomique re-
produit sous tous les rapports (croissance apicale, croissance
marginale, croissance intercalaire,) celle d’une feuille phanero-
game ordinaire, et qui produit méme un faisceau vasculaire ne
se composant, il est vrai, dans des circonstances normales, que
de cambiforme, mais qui formera des vaisseaux spiraux*), Si

1) On n’a pas encore trouvé des trichomes qui développent du faisceau
vasculaire, pas plus que des trichomes croissant par une ligne marginale
réguliére, telle quelle se montre ici; cependant, il va sans dire que ces
caracteres ne peuvent fixer aucune limite absolue.

le développement est avancé d'un petit pas seulement; —
organes qui e) sous tous les rapports viennent se ranger,
d’une manière naturelle, dans toute la serie de formations de
feuilles (feuilles squamiformes, foliacees, pericliniques, etc.).
On ne voit donc pas qu'il y ait aucune raison valable pour
ne pas conclure que l'aigrette du Cirsium arvense est une
formation foliacée, un véritable calice ; — ou, veut-on peut-être
exiger plus du calice que des autres formations de feuilles ?
En descendaut maintenant de genre en genre, jusqu'au
Cineraria, la certitude de notre définition n’est pas ebranlee,
mais confirmée; car, bien que Je degre de développement
devienne inferieur (l’endophylle disparaît), bien que la feuille
soit peu à peu munie d’un nombre toujours croissant de lobes
capillaires, (de lobes foliaces ou de trichomes, celui des deux
qu’on aimera le mieux), voici pourtant ce qui nous devient evi-
dent, en trouvant la transition la mieux graduée, et en com-
parant cela à ce qui est exposé dans la premiere partie de ce
mémoire, section III: a) L’aigrette du Cincraria doit neces-
sairement avoir la même valeur morphologique que celle du
Cirsium arvense. b) L'aigrette des Composées subit cette trans-
formation graduelle, en faveur d'un but determine et sensé.
Aussi incorrect qu'il serait de mettre l’aigrette du Cineraria
précisément comme le dernier chainon de la série de tran-
sition, aussi incorrect serait-il de regarder l’aigrette du Cir-
sium précisément comme le premier chainon de cette
série; en d’autres termes, on est autorisé à se prononcer
comme suit: C’est au commencement de la série de transi-
tion qu'est un calice d’un degré de développement supérieur
et ayant une autre fonction (supérieure), en un mot, un calice
aussi »semblable a un calice« qu'on peut le désirer!). Mais

1) On peut simaginer, ou bien que cette transformation a réellement lieu

(Darwin) — et c’est ce qui me paraît le plus naturel, — ou bien que,
dans la même série naturelle, on trouvera un calice vert, ordinaire, —
ou comme on le voudra, — et un calice tel que celui du Cineraria,

J'ai désigné ce rapport par „le développement historique de l'aigrette“.
En considérant comme opposition le développement historique, pour ainsi

256

par la est réfutée la derniere objection réelle contre la nature

foliacée de l’aigrette, objection appuyant sur ceci: La fonc-
tion de l’aigrette est de tres peu d’importance, et tout a fait
analogue a celle qui est ailleurs assignée a des trichomes.
Je puis donc bien maintenir comme résultat final cette these:
L’aigrette des Composées est un veritable ca-
lice 2). |

à)

dire, des trichomes des Composées, on trouvera comme point cul-
minant du degré de développement un trichome développé par 1 cellule
apicale du 4€ degré (Hieracium). De là on trouve toutes les transitions
possibles au poil unicellulaire; (entre le degré de développement du tri-
chome de |’ Hieracium et Vaigrette de la même plante, il y a un saut
considérable; voy. ci-dessus).

Comp. Hofmeister: Handbuch, Ister Band, p. 468. Je ne pousserai
pas plus loin l'examen des diverses hypothèses émises sur la valeur mor-
phologique de l’aigrette, mais je renvoie à M. Koehne qui en donne
une exposition fidèle. Cependant, quant à une seule hypothèse affirmant _
que l’aigrette est un „Anhangsgebilde“ de 5 sépales supprimés (Buche-
nau, Koehne, etc.), je ferai observer ceci: Cette hypothèse, qui affirme
done que toutes les Composées ont eu dans l’origine (et ont encore) 5
sépales supprimés successivement et ayant fini par disparaître entière-
ment, en ne laissant comme traces que les trichomes qui couvraient les
sommets des cinq feuilles, — cette hypothèse, dis-je, est une pure phan-
tasie qui ne se fonde sur quoi que ce soit; pas même les déformations
ne lui sont favorables. a) Il n’est pas nécessaire de regarder comme
hypothèse la métamorphose du calice primitif qu’on suppose, puisqu'on
la voit en pleine vie, en passant du Cirsium au Cineraria. b) Lorsque
l’aigrette du Cirsium et de tous les genres voisins (127 groupe, page 156)
se déforment, il peut parfois se développer, à la place du calice, un
nombre très limité d'organes verts et plats; mais si l’on suit le dévelop-
pement, il se montre que la déformation se fait de la manière suivante:
Tous les rayons inférieurs de laigrette sont supprimés (là où il y a plu-

sieurs verticilles); ce ne sont que les tout supérieurs, — souvent 5 ou
6 seulement, — qui se développent; en d’autres termes, tout organe fo-
liacé est — | rayon d’aigrette capillaire; cela n'est pourtant pas favo-

rable à l'opinion qui soutient que l’aigrette est un „Anhangsgebilde“ de
5 feuilles supprimées (comp. {ère Partie, J, 3). Chez les genres Senecio,
Sonchus, ete., ce rapport est en réalité le même (voy. 1ère Partie, II. 2).
D'ailleurs on ne peut, pour une autre raison, conciure quoi que ce soit
de ces déformations, sur la forme primitive du calice, encore moins sur
le nombre; car, lorsque cette déformation est à son point culminant, il
peut se développer à la place de chaque fleur toute une petite capitule;
et là on ne conclura pas sans doute, qu'une inflorescence soit == une
fleur, pas plus qu’un péricline soit — un périgone, etc. c) Si mainte-

257

Conclusion.

Quant aux divers résultats, je renvoie au memoire méme.
Les résultats principaux peuvent se résumer dans les theses
suivantes :
1°. Pour désigner les systemes de tissu qui forment le point
vital (et la ligne vitale) des Phanérogames et des Cryp-
togames, on a exclusivement besoin de deux notions
qui doivent être définies comme de pures notions de de-
veloppement, de la maniere suivante:

a) Pycnome = un meristeme primitif, secreté du
point vital ou de la ligne vitale comme un systeme
de tissu solide.

b) Péripycnome (perinome) — un meristeme primitif,
sécréte du point vital ou de la ligne vitale comme
un systeme de tissu en forme de manteau.

Le rapport existant entre eux se determine de la ma-
niere suivante:

«) Un peripycnome presuppose un pycnome, mais non
l'inverse.

B) Un péripycnome peut, dans le même organe (au
moins quand la croissance de cet organe est limi-
tée) devenir un pycnome.

tenant on trouve chez quelques Ranunculacées 5 feuilles carpellaires, chez
d'autres 30, chez d’autres 1 seulement, il ne serait guère scientifique
de conclure: Les Ranunculacées ont 5 carpelles; là où il y en a da-
vantage, — par ex. 30, — ce sont des ,Anhangsgebilde“ de 5 carpelles
supprimés, et lå où il y en a moins, — par ex. 1, — les quatre carpelles
sont supprimés. On a en réalité traité l’aigrette des Composées de
cette manière surannée (le schéme!!). Chaque rayon d'aigrette n’oc-
cupe ordinairement que peu de place; souvent, il est conforme au but
que le nombre en soit grand. Qu’y a-t-il donc de singulier à ce que
certains genres aient beaucoup de sépales, ou en aient plus que d’autres
genres de la même famille, ou en aient plus que d'autres genres de fa-
milles voisines? Ainsi donc, rien absolument n'est favorable à cette hy-
pothè affirmant que l’aigrette est un .,Anhangsgebilde* de 5 sépales sup-
primés (voy. 1ère Partie, III. 3, quant à l'immense différence qu'il y
a entre un calice qui est graduellement supprimé, et un calice qui est
graduellement transformé!).

Journal de botanique 1872. 17

2%

>.

258

>) Un pycnome peut dans une série d'organes (peut-être
aussi dans le méme organe,) s’elever jusqu’a devenir
un peripyenome supplee par un nouveau pycnome.

Dans tous les cas ou l’on a pu considerer l’histoire de
développement d’un pycnome ou d’un peripycnome dans
celle de ses diverses cellules, il s’est montré que chacun
de ces systemes de tissu se developpe par 1 cellule api-
cale ou par 1 rang de cellules marginales, savoir, le
pyenome par une cellule apicale du 1” — 4° degré ou
par un rang de cellules marginales du 1°°— 2° degre, et
le péripycnome par une cellule apicale du 5° degre ou
par un rang de cellules marginales du 3° degre. Il s’est
montre de méme que la transition d'un peripycnome en
pycnome se fait en ce que la cellule apicale ou la cel-
Jule marginale passe du degre le plus eleve au degre
inferieur le plus voisin, etc. Il est probable que tout
pycnome et tout peripycnome se développent en gene-
ral par. 1 cellule apicale ou par 1 rang de cellules mar-
ginales d’un degre determine.

Il n'y a pas de limite histologique entre un organe uni-
cellulaire ou se développant par 1 cellule apicale, et un
organe dont le point vital se forme dun système de
tissu interieur solide, entoure d’un nombre quelconque de
manteaux (chaque systeme, developpe par 1 cellule
apicale).

a) Il n’y a pas de limite histologique entre les Phané-
rogames et les Cryptogames. L’effort pour s’elever
d'une forme de développement inferieure a une forme
supérieure, gu on trouve dans le point vital des
Cryptogames, et qui est ulterieurement determine en
ce que la cellule apicale s’eleve du degre inferieur
au degre superieur, doit necessairement, quand il se
continue de la méme maniere (chez les Phaneroga-
mes), aboutir a un point vital forme d'un systeme
de tissu intérieur solide, entouré d’un nombre variable

4°,

3%

259

de manteaux (chaque système, développé par 1 cel-
lule apicale).

b) Il n’y a pas de limite histologique entre le phyl-
lome, le trichome, le caulome, etc. (La division des
organes — phyllome, trichome, etc. — est essen-
tiellement à considérer comme une division de caste ;
la différence de caste disparait chez les Cryptoga-
mes inférieures!). —

Les opinions emises par M. Nägeli sur le developpe-
ment de la feuille des Phanerogames, sont tout a fait
justes, prises dans leur généralité; seulement il faut les
corriger par les resultats des études de ces derniers
temps sur la structure du point vital et de la ligne
vitale.

L’aigrette des Composées est un veritable calice.

C’était ma premiere intention de ne publier que la pre-

mière partie du present mémoire*), surtout parce que les re-

cherches dont j’ai rendu compte dans cette seconde partie

ne se composent que de fragments tres incomplets. Cepen-

1) Je considère l’individu végétal de cette manière-ci: Toute partie de

Ad

la plante, développée par 1 point vital (qui est souvent suppléé par une
ligne vitale) est un seul individu. Ce ne sont que les individus con-
struits le plus simplement qui sont formés de 1 cellule (qui a souvent de
la croissance apicale), ou d'une partie de 1 cellule, ou d’une collection
de cellules qui ne se développent pas par un point vital. En considé-
rant done comme 1 individu toute tige, toute racine, tout lobe foliacé,
toute trichome, etc, ma manière de comprendre l'individu végétal tombe
å peu pres d’accord avec celle de M. Hofmeister quant a sa notion de
„Sprossung“. La difference entre les individus doit, sous tous les
rapports, se déduire des principes de la distribution du travail (c’est
principalement une différence de caste). Je vois bien que cette
maniere de comprendre l’individu végétal, soutenue absolument jusqu’au
bout, rencontrera des difficultes; mais il me semble en méme temps
qu'on évite par la la plupart des écueils où ont échoué toutes les ten-
tatives antérieures de définir la notion de l’individu végétal.

J’ai communiqué l'essentiel de la premiere partie du présent mémoire à
la Société de Botanique, Copenhague, 11 janvier 1872.

17*

dant j'ai réfléchi a plusieurs choses: la réponse a la ques-
tion relative a la valeur morphologique de l'aigrette, — di-
sons méme, toute maniere quelconque de comprendre l’aigrette,
sera impossible, si l’on ne se rend passablement compte des
rapports generaux de la croissance du phyllome et du tri-
chome; ces fragments, quelque incomplets qu'ils soient, con-
tribuent essentiellement a repondre a plusieurs des questions
scientifiques qui sont aujourd’hui les plus importantes; pour
donner une reponse complete à la question de l’unite de de-
veloppement, il faut le travail, non d'une annee, mais de
plusieurs; les efforts, non d’un seul botaniste, mais de plu-
sieurs; mais pour donner une réponse provisoire a cette ques-
tion, ces recherches suffiront parfaitement.

C'est essentiellement par les raisons ici indiquées que j’ai
publié les recherches de cette seconde partie. Je les ai re-
unies aussi naturellement et aussi nettement que possible;
cependant, je n'ose espérer avoir été heureux sur chaque
point. Je n'ai pris de la littérature du sujet que ce qui est
indispensable, n’approuvant point la methode de prendre tout
pele-mele.

Ca et la, l’exposition des details est peut-être assez
sommaire; mon but principal a ete que le developpement des
idees apparüt comme un ensemble complet et coherent. J’ai
l'intention, — aussitôt que mon temps me le permettra, —
de reprendre ces diverses questions pour les traiter chacune
en. particulier et plus amplement. Je pourrai d’ailleurs
m’appuyer sur un plus grand nombre d’exemples, lesquels
seront peut-étre meilleurs que ceux que j’ai employés dans
ce travail provisoire.

Copenhague, 29 avril 1872.

INDHOLD. |

SE Lund, cand. phil.: i calice des ne essa to ;
Vunité du développement dans le règne végétai (Traduction,

de la mémoire preeedent) or eae aa RE 4

Den. botaniske forenings virksomhed fra maj 1571 til maj 1872 ( D. =
Litteratur- -meddelelser, - bibliographie: Lichenographia | Scan-
dinavica. Seripsit Th. M. Frie Pars prima. |
Traduction de la méme mémoire: RENE SSR ER
Personalia: A. S. Ørsted + ...... : > ire

Le Journal de Etage ( ue tidsskrift), publié a
la Société de botanique de Copenhague, paraîtra par liv

de 4 à 5 ul u He an um "volume de 16. à 20
feuilles. Pee ER 2

Ce journal nen — accompagnés de nombreuses lla- = |
strations : (gravures au ns lithographies ou xylographies) RER

des traités originaux d’auteurs scandinaves, danois surtout. al > à
a aussi pour but de tenir ses lecteurs au courant de ce. ui,
dans le Nord, se passe en fait de botanique, des progrès de. ;
. cette science, des découvertes qui s’y font etc. etc. .

Fa <
Le texte sera en langue danoise ou en une des autres

“>

langues du Nord, ou bien en francais, pour les matières | d'un

in 71
+m

intérêt plus général, (résumés ou traductions entières).

Le prix d'abonnement dépendra du nombre Re
il pourra s'élever à 5 ou 6 Rdir. (14 à 16 francs) le volume. —

On s’abonne chez tous les libraires.

Copenhague; en novembre 1872.

H. Hagerup.

Libraire - Kditeur.

| | BOTANISK TIDSSKRIFT

SÆR : 2 HE UDGIVET AF

| = 000%" DEN BOTANISKE FORENING I abet

| 4 ANDEN RÆKKE:

eg

FRE BER ANDET BINDS TREDJE HÆFTE.
BE . | - MED ET KORT.

| JOURNAL DE BOTANIQUE.
| = Biene aan A0: PUBLIÉ PAR;
ae Le | LA SOCIÉTÉ DE BOTANIQUE DE COPENHAGUE. -
Br : L'ANNÉE 1872.
er OURS GAHIER.. }

ey TER AVEC UNE CARTE DEFLORE. =

REDIGERET AF

HJALMAR KIÆRSKOU,
CAND. MAG.

"KØBENHAVN.
H. HAGERUPS FORLAG.

LOUIS KLEINS BOGTRYKKERI.

ers: BERLIN. PARIS. LONDON.
fs es A. ASHER & Co., F. SAVY, ASHER & Co.,
Be Unter den Linden 11. 24, rue Hautefeuille. 13, Bedford Street.

1873.

MAR 9 1970 |

Den botaniske Forening

agter i Sommeren, ifølge den paa Foreningsmødet den
lste Maj trufne Bestemmelse, at foretage følgende Ud-
flugter:

1, til Helsingørs Omegn, paa en Dag under det
skandinaviske Naturforskermede, ifølge nærmere Af-
tale med den botaniske Section.

2, til Møens Klint, Lørdag den 2den August med .
Morgentoget (Kl. 9) til Masnedsund, derfra Kl. 12!
til Stege, og umiddelbart efter Ankomsten dertil
videre til Liselund; tilbage Mandag den 4de August.

En Udflugt i September vil mulig blive for-
anstaltet, hvis der fra flere Medlemmer maatte blive
ytret Ønske derom. ;

De Medlemmer, som maatte ønske at benytte det
til Raadighed stillede Beløb af Foreningens Kasse (30
Rdlr. at fordele mellem 3 Medlemmer) som Bidrag til
Omkostningerne ved Udflugterne, bedes at anmelde deres
Ønske herom til Bestyrelsen inden 15de Juni; de hvem
Beløbet er tilfaldet ved Lodtrækning, ville erholde dette
tilsendt inden 1ste Juli.

Bestyrelsen.

261

SYDVESTSJZLLANDS VEGETATION.
AF |
P. NIELSEN.

(Hertil et kort.)

Ved Sydvestsjælland forstås her den del af øen, der mod
ost begrænses af Suså, Bavelse-Tjustrup-se og Sore Sonder-
skov, medens den mod nord afskæres af landevejen fra Sorø
til Slagelse og videre af en linje fra sidstnævnte by til ud-
løbet af Nesby-Varby-a i Store Belt. |

Øerne i mundingen af Suså (Gavnø, Enø og Longshave)
tilligemed de mod syd og sydvest beliggende småøer: Glænø,
Omø, Aggersø og Egholm slutte sig naturligt til denne stræk-
ning, hvis hele areal udgør henved 14 () mil.

Medens Nordsjælland på grund af hovedstadens nærhed
i længere tid har været genstand for en omhyggelig under-
søgelse af mange dygtige botanikere, have kun enkelte af
disse besøgt den fjærnere sydvestlige del af øen, der ikke
som Møens Klint, Bornholm og enkelte andre egne af landet
frembyde sådanne lokale forhold, der udgøre betingelsen for
en særdeles interessant plantevækst. — Med undtagelse af
dr. Steenbuck, hvem jeg skylder tak for flere meddelelser
om sjældnere planters forekomst, men hvis udstrakte praksis
kun har levnet ham lidt tid til botaniske undersøgelser, har
så vidt mig bekendt ingen af botanikens dyrkere haft et læn-
gere stadigt ophold her i egnen; derimod have professor J.
Lange og pastor M. T. Lange under et kortere ophold i

Sorø bidraget meget, navnlig til en grundigere undersøgelse
Bot. tidsskr. 2.1. II. Journ. d. bot. 1872. 18

262

af Sorg-egnen, ligesom pastor D. Branth under et fler-
årigt ophold i Skelskor har undersøgt egnen, særligt med
hensyn til Lavernes udbredelse.

Da Hornemanns Plantelære, 3dje udgave, 1ste del, ud-
kom (1821) var kendskabet til den her omhandlede egns
plantevækst endnu kun ringe og skyldtes vel nærmest for-
fatterens enkelte reiser. I det nævnte værk findes således
kun angivet voksesteder i Sydvestsjælland for omtr. 80 arter, af
hvilke over 50 arter ere mere eller mindre almindelige i alle
landets. egne. Af de øvrige ere 4 arter i de senere ar hver-
ken bemærkede pa de angivne steder eller noget andet sted
i Sydvestsjælland, nemlig Potentilla apaca ved Næstved (må-
ske øst for byen), Orchis sambucina, v. Slagelse, Lathyrus
maritimus og Kochia hirsuta ved Skelskør. Da forfatteren
om den sidste bemærker: »Den skal findes ved Skjelskør«
er det muligt, at en fejltagelse har fundet sted. — I anden del
af anførte værk (udkommen 1837) har listen over sydvestsjæl-
landske planter kun fået en tilvækst af én art, nemlig Fri-
tillaria Meleagris, hvis voksested, efter hvad jeg har kunnet
erfare, nu er opdyrket. |

Afdede S. Drejer, der ved sine talrige udflugter har
bidraget meget til kundskaben om planternes udbredelse, navn-
lig for Sjællands vedkommende, har næppe været her i egnen;
thi i hans Flora excursoria Hafniensis (1838) findes, foruden
nogle meddelelser af dr. Steenbuch, kun anførte 5 nye plan-
ter for Sydvestsjælland nemlig: Orobanche major og Litho-
spermum officinale (funden af gartner Ehrenreich ved Borreby).
Potamogeton prælongus (funden af M. Vahl i forrige århun-
drede i Sorø-sø, hvor den endnu vokser), Erigeron Cana-
dense v. Næstved og Hordeum pratense (ved Korsør).

De efter de to nævnte værkers udgivelse nærmest føl-
gende 25 år bragte imidlertid et langt fyldigere kendskab til
Sydvestsjællands vegetation, navnlig for Sorø-egnens ved-
kommende, hvilket, som før anført, skyldes professor J.
Langes og pastor M. T. Langes kortere ophold i Sorø. I
»Haandbog i den danske Flora«, 3dje udgave, er således —

263

foruden en del voksesteder over mindre almindelige planter —
Sydvestsjellands flora bleven forøget med over 70 sjældne
arter og former, mine bidrag fraregnede.

I den tid, der hengik mellem udgivelsen af de 3 her
nævnte bekendte floristiske hovedværker i den danske littera-
tur, udkom imidlertid et par mindre, botaniske afhandlinger,
der ogsa her ma omtales, da de netop omhandle denne egn,
nemlig: »Haandbog ved botaniske Excursioner i Egnen om
Sore« af lektor Bredsdorff, lærer ved Sorø- Akademi og
»Det sydvestlige Sjællands Vegetation« af dr. Petit. Forst-
nævnte »Haandbog«, der udkom i 2 hæfter som indbydelses-
skrift til examen artium (1834—35) omfatter dog kun en del
af de tokimbladede planter (de kronløse og alle énkimbladede
mangle), men selv af disse har forfatteren dog ikke bemærket
mange arter, der ere almindelige omkring Sorø; enkelte ere
anførte, som næppe ere fundne der, eller måske ere tilfældigt
forvildede f. eks. Sanguisorba officinalis; Drosera intermedia
er vel forvekslet med D. rotundifolia, der ikke er sjælden
omkring Sorø, medens førstnævnte ikke er bemærket der.
Sonchus palustris (angivet fra Parnas) er heller ikke senere
genfunden. Foruden de her nævnte er der angivet vokseste-
der for følgende sjældnere planter: Primula elatior, Aquilegia
vulgaris, Silene Armeria, Melandrium noctiflorum og et par
andre forvildede planter.

Dr. Petits afhandling (optaget i Kroyers »Naturhistorisk
Tidsskrift«, 2den rækkes 1ste bind 1844—45) omhandler den
del af Sydvestsjælland, der afskæres af landevejen fra Næst-
ved til Slagelse, altsa den storre sydvestlige del. Forfatteren
bemærker imidlertid, at afhandlingen kun er udbyttet af nogle
ekskursioner i egnen, altsa ikke et resultat af en grundig
undersøgelse af samme. Det er desuden kun det ejendomme-
lige ved vegetationen, sammenlignet med Nordsjellands, som
han har søgt at give et billede af ved først at omtale egnens
jordbundsforhold o. s. v. og derefter anføre et antal (161)
plantearter som almindeligere eller sjældnere og et mindre
antal (41 arter) — der forekomme mer eller mindre hyppigt

187

- 264

i Nordsjælland — som manglende. Totalindtrykket, man far
ved betragtning af dette billede, vil dog næppe lokke nogen
botaniker til egnen, da bade forgrund og baggruud — i det
mindste for mit syn — bliver en rigtignok frugtbar jordbund,
men stor fattigdom pa planteformer og afveksling. Således
siger forfatteren (side 6) efter forst (side 5) at have omtalt
mangelen af større ferskvandssamlinger, åer, større moser,
hedepartier, udyrkede strækninger og den tarvelige skovvekst:
»Hvad Ferskvandsplanter angaaer vil det af det Foregaaende
være indlysende, at der i saa Henseende hersker den største
Fattigdom. Af den hele Potamogeton-Slegt findes kun P.
natans og crispus hist og her i en Mose, Hippuris vulgaris
kun i den lille Aa (ved Haarslev), andre egentlige Vand-
planter træffes neppe ....« »Nymphaa alba og lutea fore-
kommer i Fuirendal-Mose, den største her i Egnen, og som
ogsaa frembyde det største antal Moseplanter, hvilket dog ikke
vil sige stort. Eviophorum angustifolium (de andre Arter ere
ikke observerede) Utricularia vulgaris, Parnassia palustris,
Hottonia palustris, Menyanthes trifoliata, Thalictrum flavum,
Drosera rotundifolia (de andre Arter ikke fundne), Comarum
palustre, Typha latifolia og angustifolia udgjore med nogle
faae Arter af Carex, en Slegt, der intetsteds er fattigere end
her, næsten det hele Udbytte». — At det er yderst tarveligt,
skal villigt indrømmes. Videre hedder det (side 7) »Forlade
vi Moserne for at gjennemstreife Engene, træffe vi ogsaa der
— naar vi abstrahere fra Strandengene, der bedre omtales i
Forbindelse med Strandvegetationen — en iginefaldende Fat-
tigdom; Valeriana dioeca er ikke sjelden, Alectorolophus mi-
nor almindelig, derimod mangler Trollius Europeus ganske
og rimeligviis ogsaa Gentiana campestris og Amarella. Car-
damine erindrer jeg heller ikke at have seet.« — Endelig
siger forfatteren mod slutningen (side 15): »Hvad Havplanter
angaaer, kan jeg kun bemærke, at der hersker den største
Fattigdom; noiere Details kan jeg desværre ikke angive.« —

Det må imidlertid gentagende bemærkes, at den her
nævnte afhandling kun er udbyttet af nogle ekskursioner i

| 265
|

| egnen. Ved en længer fortsat undersøgelse vilde forfatteren
| naturligvis være kommen til et andet resultat, hvad der bedst
| vil fremgå af det følgende. Her skal kun siges, at af de 41
|

| af ham besøgte egn; og flere af disse som f. eks. Trifolium

| fragiferum, Cardamine pratensis ere endog meget almindelige,

arter, han har antaget at mangle, findes henved de 30 i den

ligesom Salicornia herbacea, Gentiana campestris og G. Ama-

rella (hvilke 2 arter også findes ved Fuirendal), Myriophyl-
" lum spicatum, Ceratophyllum muticum, alle arter af Zanni-

chellia 0.s.v. 0.s.v. langtfra ere sjældne. Flere ukrudsplanter
| ere derimod næppe så hyppige, som han har antaget, hvor-
"imod hedevegetationen ganske rigtig, som han bemærker, er
tilbagetrængt. — Af sjældnere planter har forfatteren fundet
Asparagus officinalis, Convallaria Polygonatum, Rumex palu-
stris og Hypericum montanum.

Foruden de her nævnte kilder til kundskab om Sydvest-
sjællands vegetationsforhold har jeg ikke kendt nogen anden
offentliggjort meddelelse desangående, med undtagelse af Vau-
pels »De danske Skove« der har givet nogle bidrag om en-
kelte træarters udbredelse. Derimod skylder jeg tak til flere
botanikere, der på forskellig måde have ydet mig bistand.
Således har professor J. Lange ikke alene overladt mig sit
rige herbarium til gennemsyn (i hvilket jeg har fundet ad-
skillige for egnen sjældnere planter, samlede omkring Sorø,
hvilke ikke andetsteds vare optegnede, men han har også i
mange år med stor imødekommen været mig behjælpelig ved
bestemmelsen af vanskelige eller tvivlsomme arter og former
og meddelt mig mange værdifulde bemærkninger.

Pastor M. T. Lange har meddelt mig en fuldstændig
fortegnelse såvel over de Blomsterplanter som over de Kar-
kryptogamer og Mosser, han har iagttaget i Sorø-egnen, og
derved forøget min planteliste med et par for egnen nye ar-
ter samt givet mine meddelelser om denne egn større nøjag-
tighed. Mosserne har jeg selv kun haft lejlighed til flygtig
at undersøge i den sydlige del af egnen; hvad der i det føl-
gende vil blive meddelt om sjældnere Mossers forekomst i

266

Sorg-egnen, har jeg alene pastor M. T. Langes godhed at ©

takke for.

Seminarielerer Th. Jensen har i flere ar veret mig |
behjelpelig med at bestemme de i den sydlige del af egnen |

indsamlede mosser og halvmosser.

Pastor D. Branth skyldes de efterfølgende bemærknin- |
ger om Lavernes udbredelse her i egnen, hvilke jeg har be- |
nyttet uforandret, som jeg har modtaget dem fra hans kyn- |

dige hand.
Seminarielerer H. Mortensen har pa en ferierejse (1864)
fremdraget adskillige for egnen nye planter; end videre har

han godhedsfuldt overladt mig sit i en række af år indsam- |

lede materiale til en beskrivelse over Nordostsjellands vegeta-
tionsforhold, hvorved en sammenligning mellem Sjællands mod-
satte hjørner har kunnet anstilles med langt større nøjagtighed,
end mine ferierejser til denne side af øen ellers vilde have
sat mig istand til.

Seminarielærer E. Rostrup har meddelt mig voksesteder
for enkelte sjældnere planter fra Korsør-egnen og tillige
en fortegnelse over de på Låland og den fynske Øgård i de
senere år fundne nye arter, for at sammenligningen mellem
disse egne og Sydvestsjælland kunde få den største grad af
nøjagtighed.

Lærer Ernstsen har i samme øjemed meddelt mig en
fortegnelse over de nye arter for Falster.

Dr. Steenbuchs medvirkning har jeg alt haft lejlighed til
at omtale. End videre har stud. H. Steenbuch og apote-
ker G. Jensen, henholdsvis meddelt mig voksesteder fra
Næstved- og Sorø-egnen, ligesom jeg også skylder tak til
enkelte andre botanikere, hvis navne ere vedføjede i for-
tegnelsen.

Selv har jeg undersøgt egnen i 12 år, dog kun i de
sidste 6—7 ar i den hensigt at offentliggøre resultatet heraf;
men uagtet jeg, navnlig i de senere år, ikke har ladet det
mangle på undersøgelser i egnens forskellige dele, har jeg
dog hvert år kunnet finde flere for egnen nye arter, ligesom

267

enkelte arter have vist sig at vere mere, andre mindre al-
mindelige, end jeg fra forst af havde antaget. Det er derfor
sandsynligt, at fortegnelsen over sydvestsjellandske planter
om fa ar vil vere noget forøget, og det her givne billede af
egnen noget modificeret, men i det vesentligste antager jeg
dog, at det vil vere overensstemmende med virkeligheden.

Den her omhandlede egn er i flere henseender forskellig
. fra andre egne af gen navnlig på dens østside. Størst træ-
der dog vistnok forskellen frem ved en sammenligning med
gens nordostlige del (Nordostsjælland) med sine klitter, flyve-
sandsstrækninger, hedepartier, lyng-, Sphagnum- og hænge-
sæks-moser, sine bakkede egne og talrige indsøer. Vel er
Sydvestsjælland hverken flad eller ensformig, tvært imod findes
her mange smukke partier, men hedevegetationen er dog her
tilbagetrængt, bakkerne ere i reglen mindre høje, mere af-
rundede og som oftest mere isolerede; om klitter og flyve-
sandsstrækninger kan her intetsteds være tale; kun på vest-
siden af de to små øer, Aggersø og Omø ses en rigtig
sandet strandbred; de få og små sandede kystpartier, således
som de findes ved Bisserup, Halskov og ved udløbet af bægge
de større åer (Suså og Næsby-å) skylde ikke bølgeslaget
fra det åbne hav, men strømforhold og åernes udløb deres
tilværelse. Egnen har ikke en eneste rigtig hængesæksmose,
og kun nogle små lyng- og Sphagnum-moser findes spredte i
det nordostlige hjørne, hvor også alle egnens (3) indsøer ere
samlede. Derimod er Sydvestsjælland. forholdsvis rig på min-
dre — som oftest fladvandede — og ud mod havet næsten
lukkede bugter, ligesom strandengene her spille en langt større
rolle i henseende til vegetationen i sin helhed end tilfældet
er i Nordostsjælland.

Som følge af den her fremhævede forskel bliver det let
forklarligt, at Nordostsjælland har mange planter, navnlig hen-
hørende til hængesæksmose — hedemose — hede- og klit-
vegetationen, som enten ganske mangle i Sydvestsjælland eller

268

dog kun optræde sparsomt i egnens nordostlige hjørne, hvor
de lokale forhold — som senere udførligere skulle omtales --
frembyde større lighed med flere af Nordostsjællands egne. Hvor-
imod sådanne planter, der ere bundne til syltenge, eller som
fortrinsvis forekomme i bugter med mindre saltholdigt vand,
må optræde hyppigere og i større mængde i denne egn end i
Nordostsjælland. Hovedstadens beliggenhed — her tænkes ikke
på den omhyggeligere undersøgelse, som af den grund er
bleven egnen til del — har vel heller ikke været uden ind-
flydelse på sidstnævnte egns vegetation, idet frø af fremmede -
planter på forskellig måde er bleven ført dertil, navnlig med
frø af blomsterplanter og haveurter, der dyrkes i og omkring
byen. — Hvad en eneste frøforsending af ikke almindelig
dyrkede græsarter kan medbringe af fremmede planter, afgive
den udtørrede og besåede søbund af Søndersøen et vidnes-
byrd om. Det må desuden antages, at landboerne i Kø-
benhavns omegn i større udstrækning end her benytte frø fra
udlandet til udsæd af foderplanter som Vikker, Kløver, Græs
0.5. v. hvorved enkelte planter som Vicia villosa, Silene di-
chotoma o. fl. i de sidste år ere blevne hyppige i Nordsjæl-
land. I det hele lader det til, at den lethed 1 samfærdselen
mellem de forskellige lande, der er en følge af dampkraftens
benyttelse, også vil bevirke, at mange udenlandske planter
hurtig finde vej hertil.

Med de syd for egnen beliggende øer: Falster og Lå-
land samt med den fynske Øgård har Sydvestsjælland der-
imod større lighed i henseende til jordbundsforhold, og, som
følge heraf, til vegetationen i sin helhed; dog har Falster i
Horreby Lyng o. s. v., Laland i de bakkede egne fra Birket
til Nysted og Sydfyen i de fynske Alper lidt rigere hede-
vegetation, i det mindste med hensyn til antallet af arter, lige-
som de nævnte egnes mod det åbne hav vendte kyster have
en mere sandet strandbred. Hvorimod Sydvestsjælland er
rigere på større vandløb, hvilket i forening med andre sted-
lige forhold bevirker en større rigdom af vand- og mose-
planter. — En lille forskel mellem de omtalte egnes og Syd-

vestsjellands plantevækst ma antages at have sin grund i
deres lidt forskellige beliggenhed. I Sydvestsjælland, der ikke
alene ligger lidt nordligere, men tillige er skilt både fra Fal-
ster, Låland og den fynske Øgård ved et om end kun smalt
hav, fattes således flere af disse egnes planter, der må an-
tages at være indvandrede fra syd eller (til Fyen) fra Halv-
øen. Cotula coronopifolia og Ranunculus parviflorus ere ikke
fundne nord for den fynske Øgård, Centaurea Phrygia og
Phyteuma have i Fyen deres østgrændse, ligesom Fyen også
fortrinsvis har Equisetum Telmateia, Chrysosplenium oppositi-
folium, Batrachium hederaeeum, Ilex og Ornithopus, der lige- -
som de nedenfor nævnte alle mangle i Sydvestsjælland, fæl-
les med Halvøen. Allium carinatum, Spiranthes autumnalis,
Senecio vernalis og Stachys annua have deres nordgrænse
pa Falster. Petasites spurius er næppe funden vest for sam-
me 8. Leonurus Marrubiastrum, Linaria spuria, Brassica
oleracea have deres nordgrense pa Laland og Gagea ar-
vensis, Iris spuria, Atropa og Potentilla Fragariastrum fore-
kommer kun sjælden længere mod nord. Derimod findes
Inula dysenterica, Sorbis torminalis og Rubus vestitus også i
Sydvestsjælland, og en del andre som Vulpia bromoides, Va-
lerianella Moriso::ii, Dipsacus silvestris, Ranunculus arvensis,
Acer campestre, Tetragonolobus og fl, der ligesom de for-
nævnte have deres centrum mod syd, ere her mer eller min-
dre almindelige, medens de sjelden treffes 1 nordlige egne.

Skønt en sammenligning af forskellige egnes plante-
"vækst, alene med hensyn til antallet af arter, der findes eller
fattes i hver af disse, men uden hensyn til den hyppighed
eller mængde, hvormed hver art optræder i de pågældende
egne, ikke kan give et fuldstændigt billede af disses plante-
vækst, har en sådan sammenligning dog en ikke ringe inter-
esse, især når den som her kan anstilles mellem velunder-
søgte egne.

For at denne sammenligning dog kan blive så nøjagtig
som muligt, må først efterfølgende planter, der i løbet af de
sidste år ere fundne i Sydfyen, på Låland eller Falster til-

270 .

føjes de respektive egnes flora. Til de i Rostrups »Lollands
Vegetationsforhold« (Vidensk. Med. f. d. nat. Foren, i Kbhvn.
1864 s. 48 anm.) for den fynske Øgård nævnte arter føjes
således endnu følgende i de sidste år i Sydfyen og på Øerne
fundne nye (19) arter, nemlig:

Lastrea cristata, Onopordon Acanthium, + Dianthus barbatus,
Carex extensa, Galium erectum, + Euphorbia Lathyris,
Parietaria erecta, Acinos thymoides, Potentilla Fragariastrum,
T Aristolochia Clema- Eranthis hiemalis, — erecta,

titis, + Reseda lutea, + Trifolium elegans,
+ Crepis setosa, Camelina silvestris, Medicago sativa.
+ Helminthia echioides, Senebiera Corono; us,

Til Lalands flora føjes følgende 12 arter:

- Lycopodium clavatum, Odontites littoralis, Medicago minima,
Polypodium Dryopteris, Pyrola rotundifolia, + Onobrychis sativa,
Cladium Mariscus, + Ribes alpinum, T Trifolium hybridum,
Herminium Monorchis, Rubus dumetorum, — elegans,

Endelig føjes til Falsters flora følgende 41 arter:
Avena hybrida, Salix mollissima, T Veronica latifolia,
Alopecurus nigricans, — acutifolia, Primula variabilis,
Schedonorus serotinus, — undulata, Pyrola rotundifolia,
Eriophorum alpinum, + Atriplex nitens, Fumaria muralis,
Potamogeton rufescens, T Hieracium aurantia- + Lunaria biennis,
Juncus obtusiflorus, cum, Nasturtium silvestre,
Allium carinatum, + Crepis setosa, Spergula maxima,
— Kochii'), + Helminthia echioides, + Gypsophila Vaccaria,
+ Muscari botryoides, + Centaurea solstitialis, + Juglans regia,
+ Leucoium vernum, Carduus acanthoides, + Acer platanoides,
— estivum, T Silybum Marianum, T Euphorbia Lathyris,
Ceratophyllum oxyacan- Anthemis tinetoria, T Spiræa opulifolia,
thum, + Telekia spesiosa, T Sorbus Scandica,

+ Salix stipularis, Galium saxatile, — Fennica,

hvoraf dog flertallet ere plantede, forvildede (de med + be-
_tegnede ere forvildede eller plantede) eller nylig indførte.
Endnu skal tilføjes at Tilia grandifolia er funden vildt

voksende pa Laland pa oer i Ragebøl-sø og at Orobus ver-

nus, der kun var angivet 1 »Lollands Vegetation« som fun-
den af Kylling, senere er bemerket der pa et par steder.
Rostrup (l.c. p.48, i særtryk p.12: angiver antallet af de pa
den sydfynske Øgård, Låland og Falster fundne arter af Blom-
sterplanter og Karkryptogamer henholdsvis til 919, 927 og 927
arter — »de i det Store dyrkede Planter (Kornsorterne, Ær-
ter, Boghvede, Hør) medregnede«. Vil man hertil føje Kar-

1) Kun anført som var. i Kochs afhandling: „Om Falsters Vegetation“ (Vi-
densk. Med. f d. nat. Foren. i Kbhn. 1862).

271

toffel, der efter milde vintre træffes forvildet i mængde, og de
7 almindeligt plantede Nåletræer: Pinus silvestris, P. Austriaca
og P. Strobus, Picea excelsa og P.alba, Larix Europea og Abies
pectinata (den sidste i yngre plantninger), hvoraf ingen ere
medregnede til den sydfynske Øgårds flora, kun 1 for Fal-
ster og 3 for Laland, og legges endelig hertil de for de re-
spektive egne fundne nye planter, bliver antallet af Blomster-
planter og Karkryptogamer for den sydfynske Ogärd, La-
land og Falster henholdsvis 946, 945 og 975 arter, medens
Sydvestsjælland har 1068 og Nordostsjælland 1167 arter. Are-
alet af de nævnte egne er i foranforte ordensfolge omtr. 13,
22, 8, 14 og omtr. 32 7] mil. — Det ma dog bemærkes, at
i det for Sydvestsjelland opgivne antal arter er slegten Zan-
nichellia delt i 4 og Camelina i 5 arter, ligesom Salix vitel-
lina er betragtet som en egen art.

Med udelukkelse af enkelte forvildede arter, der kun ere
fundne et enkelt sted i fa eksempl. har Sydvestsjælland 159

- arter der mangle pa den sydfynske Ogard, 158, der mangle

pa Laland, 140, der mangle pa Falster og 39 arter, der
fattes i Nordostsjelland, medens de nævnte 4 egne i samme
ordensfelge have 54, 56, 55 og 176 arter, der endnu ikke
ere fundne i Sydvestsjelland.

Felgende 21 arter af sydvestsjellandske planter mangle
bade pa den fynske Ogard, Laland, Falster og i Nordostsjel-
land:

Carex Boenninghausen- Salix Pontederana, Barbarea stricta,

jana. — laurina, Lepidium sativnm (som
Najas marina, Chenopodium Botrys, vild),
Cephalanthera rubra, Echinops sphærocephalus, Nasturtium anceps,
— grandiflora, Galinsoga parviflora, Thalinum adscendens,
Orchis sambucina, Asperula galioides, Fragaria grandiflora,
Salix daphnoides, Heracleum giganteum, Robinia Pseudacasia,

Batrachium peltatum, Ervum Ervilia.

Efterstaende 47 arter mangle desuden pa den fynske
Ogard, Laland og Falster:

Digitaria sanguinalis, Poa Sudetica, Potamogeton zosteræfo-
Phleum Boehmeri, Brachypodium pinnatum, lius,

Melica nutans, Koeleria cristata. Sagittaria sagittefol.,
Schedonorus erectus, Carex tricostata, Callitriche autumnalis,

Festuca loliacea, Salix rubra,

272

Salix acuminata, Doronicum Pardalianch., Cerastium strigosum,
— nigricans, Thymus Serpyllum, Hyperium montanum,
— ambigua, Omphalodes verna, Geranium lucidum,

Populus Graeca, Verbascum Lychnitis, Myriophyllum alterni-
— candicans, Scrophularia vernalis, florum,

Atriplex longipes, Orobanche major, Crategus punctata,

Rumex maximus, Centunculus minimus, Potentilla opaca,

Armeria maritima, Sedum lividum, Poterium dictyoc:rpum.

Crepis Nicæensis, Cardamine silvatica, Medicago falcata,

Lactuca Scariola, Brassica lanceolata, ‘Trifolium incarnatum,

Centaurea decipiens, Helianthemum vulgare, Astragalus Danicus.

Stenactis annua, Viola mirabilis,

Foruden foranstående 68 arter mangle følgende 26 arter
af sydvestsjællandske planter på den sydfynske Øgård og
Låland. |

Avena hybrida, Centaurea solstitialis, Melandrium noctiflorum,
Eriophorum alpinum, Carduus acanthoides, Sorbus Scandica,
Potamogeton coloratus, Aster salignus, — Fennica,
Narcissus poéticus, . Vinca minor, Rubus Sprengelii,
Orchis ustulata, Nicandra physaloides, Spirea opulifolia.
Quercus sessiliflora, Melanıpyrum nemoro- Melilotus arvensis,
Salix undulata, sum, Vieia tenuifolia,

— acutifolia, Spergula maxima, — villosa,

— stipularis, Gypsophila Vaccaria, Orobus tuberosus.

End videre felgende 30 arter pa Laland og Falster:

Phalaris Canariensis, Salix vitellina, Trollius Europzus,

Alopecurus pratensis, Beta maritima, Sinapis alba,

Hierochloa borealis, Atriplex Babingtonii, Bunias orientalis,

Trisetum flavescens, Rumex conspersus, Hypericum pulchrum, |
Carex turfosa, Filago apiculata, Geranium silvaticum,

— prolixa, Arnica. montana, — Pyrenacium,

— fulva, Pedicularis silvatica, Circza intermedia,

Potamogeton prelongus, Veronica verna, Rosa cinnamomea,

— mucronatus, Sedum album, — inodora,

Cephalanthera ensifolia, Thalictrum simplex, Potentilla recta.

og endelig følgende 27 arter pa Falster og den fynske Ogard:

Lepturus filiformis, Campanula glomerata, Silene viscosa,

Scirpus parvulus, Sambucus racemosa, Sorbus torminalis,

Ruppia brachypus, Digitalis purpurea, Rosa coriifolia.

Potamogeton marinus, Primula unicolor, Rubus thyrsoides,

Sturmia Loeselii, Libanotis montana, — vulgaris,

Stratiotes aloides, Barbarea precox, Onobrychis sativa, )
Ulmus effusa, Pyrola secunda, Lathyrus palustris,

Polygonum nodosum, Viola stricta, Trifolium mieranthum

Littorella lacustris, Gypsophila muralis, Viv.

Hieracium cesium,

Foruden de her nævnte 141 arter af sydvestsjællandske
planter, der saledes mangle i flere end en af de fire egne, fat-
tes endnu pa den fynske Ogard, Laland og Falster hen-
holdsvis 38, 34 og 15 arter, nemlig pa den fynske Ogard:

Echinochloa Crus galli,
Alopecurus agrestis,
Avena pratensis,
Eleocharis acicularis,
Gagea stenopetala,
Leucoium vernum,
Herminium Monorchis,
Ceratophyllum muticum,
Ulmus campestris,
Polygonum Bistorta,
Rumex palustris,
Plantago media,
Scabiosa columbaria,

— pa Laland:
Lycopodium annotinum,
Equisetum silvaticum,
Asplenium Trichomanes,
Polypodium Phegopteris,
Nardus stricta,

Avena strigosa,

Carex stellulata,

_— canescens,
Eriophorum latifolium,
Juncus squarrosus,
Gagea minima,

— og pa Falster:

Potamogeton lucens,
— perfoliatus,

— acutifolius,
Salix amygdalina,
Populus balsamifera,

273

Scorzonera humilis,
Calendula officinalis,
Matricaria Chamomilla,
Campanula Rapunculus,
Galium boreale,
Lonicera Xylosteum,
Myosotis lingulata,
Datura Stramonium,
Verbascum thapsiforme,
Astrantia major,

Pimpinella magna,

Scandix Pecten Veneris,
Saxifraga tridactylites,

Convallaria Polygona-
tum,
Salix mollissima,
Anthemis tinctoria,
Crepis setosa,
Galium saxatile,
Ligustrum vulgare,
Vaccinium Vitis Idæa,
Eranthis hiemalis,
Thalictrum minus,
Camelina silvestris,
Berteroa incana,

Statice Behen,
Hypocheris glabra,
Senecio aquaticus,
Elsholtzia cristata,
Primula grandiflora,

Ranunculus reptans,
Aconitum Napellus,
(Papaver somniferum),
Nasturtium silvestre,
Monotropa glabra,
Silene Armeria,

Tilia grandifolia,

Acer platanoides,
Geranium sanguineum,
Radiola Millegrana,
Fragaria collina,
Prunus Cerasus,
Cytisus Laburnum,

Nasturtium officinale,
Cardamine intermedia,
Viola epipsila,
Cerastium arvense,
Geranium pheum,
Circæa alpina,
Epilobium virgatum,
Rubus suberectus,
Lathyrus maritimus,
Vicia silvatica,

— dumetorum,
Medicago sativa,

Pulsatilla nigricans,
Silene nutans,
Rosa tomentosa,
Prunus domestica,
Ononis hircina.

I Nordostsjælland mangle foruden de førstnævnte 21 arter

af sydvestsjellandske planter kun folgende 20 arter

(der alle

forekomme i en eller flere af de tre sydligere egne:

Echinochloa Crus gal.,
Hordeum silvaticum,
Scirpus parvulus,
Carex prolixa,

Zostera minor,

Beta maritima,

Statice Behen,
Tragopogou porrifolius,

Inula dysenterica,
Primula grandiflora,
Oenanthe Lachenalii,
Ranunculus arveusis,
Euphorbia Lathyris,
Sagina ciliata,
Sorbus torminalis,

Tetragonolobus

Rubus vestitus,

— Sprengelii,

mariti-
mus og 2 arter af Cha-
raceer, nemlig Nitella
glomerata og Chara
Wallrothii.

Pa Falster ere Characeerne ikke undersøgte, fra Fyen

er kun angivet 3 og fra Laland 8 arter, medens Sydvest-
sjelland har 16 arter.

Sammenfatter man de øvrige fire her ved denne sammen-

ligning nævnte egne under et, har Sydvestsjælland, som for

274

bemerket 21 arter, der mangle i alle fire egne, men heraf er
dog ingen art funden flere end tre steder, og kun enkelte i
større mængde, således Poa Sudetica og Najas marina, hvil-
ken pa en mindre strekning, i blomstringstiden danner sma-
ger i bugten ved Gavnø. Echinops er udbredt over en stræk-
ning, henved !e mil i længden, pa bægge sider af Holstein-
borg og tildrager sig bade ved form og mengde almindelig
opmærksomhed. Det samme er tilfældet med Heracleum
giganteum pa grund af dens størrelse (den er derfor under-
tiden bleven benyttet til fløjter af drenge, der dog har måttet
betale denne fornøjelse ved i flere dage at gå med grødom-
slag på munden). Nasturtium anceps forekommer også ret
hyppig langs en lille bæk (eller grøft) af henved 4/1 mils
længde. Af de 47 arter, der, foruden de 21 ovennævnte,
fattes i de tre sydligere egne (den fynske Øgård, Låland og
Falster) have ligeledes de færreste en større udbredelse, som
f. eks. Phleum Boehmeri, Melica nutans, Sagittaria, Salix
acuminata 0g S.rubra, Helianthemum, Astragalus Danicus —
medens dog enkelte forekomme i større mængde som Cerastium
strigosum, Lactuca Scariola og Myriophyllum alterniflorum.
Derimod ere flere planter, som savnes i én eller to af disse
egne, her mer eller mindre almindelige. Plantago media,
Carduus acanthoides, Galium boreale, Verbascum thapsiforme,
Melampyrum nemorosum, der fattes på den sydfynske Ogard,
høre således til egnens almindelige planter, og

Avena pratensis, Stratiotes aloides, Saxifraga tridactylites,
Lepturus flliform., Ceratophyllum muticum, Viola stricta,
Eleocharis acicularis, Quercus sessiliflora, Geranium saiguineum,
Ruppia brachypus, Salix fragilis, Lathyrus palustris,
Potamogeton coloratus, Polygonum nodosum, Orobus tuberosus,

Herminium Monorchis,

der ligeledes mangle i Sydfyen, ere her ikke sjældne. Det
samme kan siges om Trisetum, Potamogeton lucens og P. per-
foliatus, Senecio aquaticus, Pedicularis silvatica, Trollius og
Silene nutans, der med flere af fornevnte mangle pa Falster;
og Statice Behen, der her i blomstringstiden farver store
strækninger i strandens nærhed ganske rede, er endnu ikke
nået mod øst til sidstnævnte 0, ligesom den vel også ganske

275

mangler iNordostsjelland. Også Equisetum silvaticum, Nardus,
Pot. coloratus, Filago apiculata, Galium saxatile, Sinapis alba,
Cerastium arvense, Circea alpina, Vicia silvatica og Medi-
cago saliva, der savnes pa Laland, ere her ikke sjeldne, og
den pa sidstnævnte ø endnu ikke bemærkede Nasturtium
officinale er her temmelig almindelig. Af de i Nordostsjel-
land savnede planter skal her nevnes foruden Statice Behen:

»
Hordeum silvaticum, Tragopogon porrifolius, Rubus vestitus,
Zostera minor, Sagina ciliata, Ranunculus arvensis,
Tetragonolobus maritim.,

som mer eller mindre hyppige her i egnen. — Ved at gen-
nemga de sydvestsjællandske planter. der mangle i de tre syd-
ligere egne vil det desuden let ses, at et forholdsvis stort
antal ere vandplanter (Falster savner saledes ikke mindre
end 9 arter af Fluviales; et endnu større antal arter ere
plantede (på Fyen fattes 15 og på Låland 14 arter af Sa-
lices, hvoraf kun et par have været vildt voksende her i
landet i længere tid) eller indførte med fremmed sæd eller
dyrkede. Flere stå andre arter meget nær og kunne derfor
let undgå opmærksomheden; andre forekomme kun i få eks-
emplarer (Carex Boenningh.og fulva, Festuca loliacea, og overses
derfor lettere. Forskellen mellem Sydvestsjællands og de
sydligere egnes vegetation ere derfor i virkeligheden ikke så
stor, som det måske ved sammenligningen kunde synes. Ude-
lader man alle de arter, der ikke findes på flere end 4 ste-
der, vil det tilbageblevne antal arter, som den ene egn har
forud for den anden, ikke udgøre stort mere end 1/4 af det
oprindelige antal. At vegetationen dog er en del forskellig i
de forskellige egne, vil af det foregaende vere klart. Denne
forskel er dog næppe begrundet i jordbundsforholdene alene,
men også deri, at flere af de sjællandske arter ere indvan-
drede fra nord og øst og således endnu ikke ere nåede til
hine sydligere egne.

Af planter, der mangle i Sydvestsjælland, findes følgende
16 arter i alle de øvrige fire egne:

Corynephorus canescens, Cladium Mariscus, Arnoseris pusilla,
Rhyncospora alba, Juniperus communis, Lamium intermedium,

Borrago officinalis,
Utricularia minor,
Erica Tetralix,
Andromeda polifolia,

pa et par undtagelser ner hedeplanter.

276

Lepidium latifolium,
Montia minor,
Sagina apetala,

Empetrum nigrum,
Potentilla Fragariastrum,
Sarothamnus scoparius,

Dog ma det bemer-

kes, at de fleste forekomme sparsomt og flere findes næppe
nu mere i de 3 sydligere egne. — Foruden disse 16, har La-
land og Falster følgende 10 arter tilfælles, som savnes her,

nemlig:

Psamma Baltica,
Gagea arvensis,
Atriplex nitens,

Juncus obtusiflorus,

Gyınnadenia conopsea,

Malaxis paludosa,
Myrica Gale,

hvoraf de 7 sidstnævnte også findes
videre har Falster følgende 29 arter:

Setaria glauca,
Potamog. trichoides,
Allium Kockii,

— carinatum,
Spiranthes autumnal.,
Aristolochia Calamatitis,

Fumaria muralis,
(Illecebrum verticill.),
Cydonia vulgaris,

Equisetum Telmateja,

Lycopodium Selago,

Amarantus Blitum,
Corydalis pumila,
Pyrola rotundifolia,

i Nordsjælland. End

Juncus filiformis,
(Lilium Martagon),
(Muscari botryoides),
Coeloglossum viride,
Statice rariflora,
Hieracium tridentatum,

Hippophaé rhamnoides, — inundatum, Telekia speciosa,
Petasites spurius, Digitaria glabra, Bupleurum rotundifo-
Senecio vernalis, _Alopecurus nigricans, lium,

Stachys annua,
Primula variabilis,

Scirpus cæspitosus, Sedum Boloniense,

— de sidste 15 også fundne i Nordostsjælland — og Laland
felgende 29 arter:

Apropyrum obtusiuscu- Lathyrus heterophyllus,
lum, Trifolium elegans,
Potamog. nitens,
Colchicum autumnalis, :
Senecio erucefolius,
Betonica officinalis,
Leonurus Marrubiastrum,
Linaria spuria,
Viscum album,
Brassica oleracea,
Medicago minima,

Mentha silvestris,
Melissa officinalis,
Ballota foetida,
Solanum miniatum,
Atropa Belladonna,
Physalis Alkekengi,
Lysimachia nemorum,
Falcaria Rivini,
Drosera longifolia,
Euphorbia Esula,

Poa fertilis,

Calla palustris,

Iris spuria,

Daphne Mezereum,

Thrincia hirta,

Circium heterophyllum,

Gentiana Pneumonanthe
(vel nu forsvunden),

hvoraf de sidste 17 arter ogsa findes i Nordostsjelland. Af
sydfynske planter, som mangle i Sydvestsjælland er alt nævnet
16 arter — funden i de fire øvrige egne — foruden disse har
den fynske Øgård følgende 38 arter:

Centaurea nigrescens,
Cotula coronopifol,,
Phyteuma spicatum,

Agropyrum strictum,
Schedonorus tectorum,
Juncus tenuis,

Potamogeton polygoni-
folius,
Centaurea Phrygia,

Chrysosplenium opposi-
tifolium,

Ranunculus parviflo-

Ssruss)):

Batrachium hederaceum,

Bryonia dioeca,

Ilex Aquifolium,

Rubus serpens.

277

Primula variabilis,
Reseda lutea,
Trifolium elegans,

Equisetum Telmateia,
Struthiopteris Germanica,
Scirpus cespitosus,
Eriophorum gracile,

Salix cuspidata,
Daphne Mezereum,
Telekia speciosa,
Mentha silvestris,
Atropa Belladonna,
Lysimachia nemorum,
Cnidium venosum,
Corydalis claviculata,

Ornithopus perpusil.,
Psamma Baltica,
Senecio erucefolius,

Carex cæspitosa,
— limosa,
Juncus filiformis,

Drosera intermedia,
Montia rivularis,
Euphorbia Ksula,
hvoraf de førstnævnte 20 arter også findes pa Laland og de
sidstnævnte 18 i Nordostsjelland.

Af nordostsjællandske planter, som mangle her, er nu i
forbindelse med Falster, Laland og den fynske Øgård nævnt
63 arter, der bliver altsa tilbage 113 arter, som saledes ogsa
Da det imidlertid bade
vil lette oversigten og tillige vere af interesse sa vidt mulig
at fa fremhevet, hvad der vesentligst bidrager til den be-
tydelige forskel i plantevæksten mellem Sjællands to mod-
satte hjørner, skal de 176 i Sydvestsjælland manglende
planter her inddeles i: 1) Nylig indførte eller forvildede fra
dyrkning. 2) Planter der fortrinsvis holde sig til rullestens-
sandet, hvad enten det er selve hederne eller de på rulle-
stenssandet hvilende moser, kær, søer, kildevæld eller klitter.

fattes i de tre nævnte sydligere egne.

3) Ruderatplanter.

en bestemt jordbund.

Alopecurus nigricans,
Daphne Mezereum,
Plantago arenaria,
Valerianella eriocarpa,
Lactuca macrophylla,
Picris arvalis,
Gnaphalium luteo-al-
bum,
Erigeron speciosus,
Matıicaria discoidea,
Chrysanthemum corym-
bosum,
Telekia speciosa,
Centaurea nigra,
Phyteuma spicatum,
Galium silvestre,

') Nu forsvunden,

Bot. tidsskr, 2, r. If,

4) Planter,
Til de første hore:

der

Limnanthemum nym-
phoides,
Scutellaria altissima,
Myosotis sparsiflora,
Borrago officinalis,
Atropa Belladonna,
Lysimachia punctata,
Sedum cruciatum,
— Boloniense,
Lunaria bieunis,
Erysimum bhieraciifo-
lium,
Erucastrum Pollichii,
Alsine tenuifolia,
Dianthus prolifer,
— Carthusianorum,

Journ, ds bot. 1872.

mindre ere bundne til

Silene Otites,

— dichotoma,
Malva Mauritiana,

— Nicæensis,
Euphorbia Esula,
Oxalis corniculata,
Impatiens parviflora,
Oenothera muricata,
Spiræa tomentosa,
Medicago maculata,
Trifolium resupinatum.
Astragalus Cicer,
Lathyrus tuberosus,
— Jlatifolius,

19

278

i alt 42 arter, hvoraf de fleste dog ikke ere medregnede i de
af seminarielerer Mortensen opgivne antal arter (1167) for

Nordostsjelland.

hvor rullestenssandet er fremherskende,

72 arter, der mangle her, nemlig:

Equisetum Telmateia,
Blechnum Spicant,
Pilularia globulifera,
Isoétes echinospora,
Lycopodium Selago,

— inundatum,

— complanatum,
Digitaria glabra,
Calamagrostis neglecta.

— arundinacea,
Corynephorus canescens,
Festuca arenaria,
Schoenus ferrugineus,

—- nigricans,
Rhyncospora alba,

— fusca,

Cladium Mariscus,
Scirpus fluitans,

— cespitosus,
Eriophorum gracile,
Carex pauciflora,

— cordorrhiza,

— cæspitosa,

— limosa,

Carex montana,

— ericetorum,

Calla palustris,
Scheuchzeria palustris,
Juncus filiformis,

— obtusiflorus,

— alpinus,

— capitatus,
Convallaria verticillata,
Listera cordata,
Corallorhiza ericetorum,
Malaxis paludosa,
Juniperus communis,
Myrica Gale,

Salix hastata,

— rosmarinifolia,
Rumex domesticus,
Arnoseris pusilla,
Hieracium anfractum,

— Gothicum,

— tridentatum,
Lobelia Dortmanna,
Gentiana Pneumonanthe,
Ajuga pyramidalis,

Af Ruderatplanter, der mangle her,

Chenopodium ficifolium ,

Af planter, der fortrinsvis findes i egne,

har Nordostsjslland

Cuscuta Epithymum,
Utricularia intermedia,

— minor,

— Bremii,
Lysimachia nemorum,
Arctostaphylos Uva ursi,
Andromeda polifolia,
Erica Tetralix,

Cornus Suecica,
Saxifraga Hirculus,
Pulsatilla vulgaris,
Pyrola uniflora,

— media,

— rotundifolia,

— chlorantha,
Drosera longifolia,

— intermedia,
Montia rivularis,

— minor,
Empetrum nigrum,
Potentilla Norvegica,
Rubus Chamæmorus,
Sarothamnus scoparius,
Vicia Cassubica.

har Nordostsjælland :
Ch. Vulvaria, Amarantus, Rumex

propinquus, Ballota foetida, Echinospermum, Mercurialis an-

nua, Solanum villosum og S. miniatum.

tilbage 53 arter, nemlig:

Aspidium angulare,

Lastrea Oreopteris,

Asplenium Ruta mura-
ria,

— septentrionale,
Struthiopteris Germanica,
Leerzia oryzoides,
Calamagrostis Langs-

dorfii,
Poa fertilis,
Carex cyperoides,

— Buxbaumii,

— digitata,
Potamogeton Zizii,
Luzula albida,
Anthericum ramosum,
Iris spuria,
Gymnadenia albida,

— conopsea,

Coeloglossum viride,
Coralloıhiza virescens,
Salix cuspidata,
Polygonum Raji,
Thesium ebracteatum,
Statice rariflora,
Thrincia hirta,

Crepis præmorsa,
Hieracium pratense,

— eymosum,
Cirsium heterophyllum,
Bidens platycephala,
Gnaphalium nudum,
Campanula patula,
Vincetoxicum officinale,
Mentha silvestris,

— gentilis,

Lamium intermedium,

Der bliver altså

Pulmonaria angustifolia,
Melampyrum silvaticum,
Veronica spicata,
Primula farinosa,
Falcaria Rivini,
Cnidium venosum,
Laserpitium latifol.,
Bulliarda aquatica,
Corydalis claviculata,
— pumila,
Lepidium Jatifolium,
Sagina apetala,
Cerastium pumilum,
Elatine Hydropiper,
Polygala amara,
Rubus affinis,
Trifolium montanum
— alpestre.

279

Enkelte af disse, som Carex Purbaumii, Coeloglossum, Po-
lygala amara, findes neppe merei Nordostsjelland; andre som
Struthiopteris, Crepis premorsa, Hieracium pratense og H cymo-
sum, Vincetoxicum, Pulmonaria angustif., Bulliarda, Potentilla
Norvegica og Trifolium montanum, kunne siges at have deres
vestlige grænse i Østsjælland; hvorimod 4 arter (Leersia,
Luzula albida, Carex cyperoides og Thesium, der her i landet
kun ere bemærkede i Nordostsjælland) have deres centrum mod
syd. Carex digitata, Corallorhiza og Gymnadenia ere kalk-
yndende planter.

Medens Sydvestsjælland er rigere på arter end Sydfyen,
Låland eller Falster, have disse egne dog flere familier re-
præsenterede. Den sydfynske Øgård har således 2 familier
(Thymeleæ og Empetree), Laland 6 (foruden de to nævnte:
Myriceæ, Amarantacee, Colchicaceæ og Loranthacee) og Fal-
ster ligeledes 6 familier, som fattes her, nemlig foruden de 4
førstnævnte: Elæagneæog Aristolochia, hvorimod Sydvestsjælland
_kun har en familie, der fattes i disse egne, nemlig Cistineæ.
Portulacee er her kun repræsenteret ved en forvildet plante.
Nordostsjælland er også i henseende til antallet af familier og
slægter den rigeste af alle 5 her omhandlede egne; dens 1167
arter høre til 460 slægter af 101 fam., medens Sydvestsjæl-
lands 1053 arter udgør 432 slægter, hørende til 91 familier.
Her må det dog erindres, at Nordostsjælland ikke alene har
været undersøgt i længere tid (flere af de fra eu tidligere tid
angivne planter ere vistnok nu forsvundne), men tillige har
en langt større udstrækning. Udvidede man Sydvestsjællands
her antagne grænse et par mil mod øst, så Holmegårdsmo-
sen og egnen omkring Hæsede toges med, vilde plantelisten
blive forøget med et betydeligt antal arter, f. eks. :

Struthiopteris Germ., Juncus obtusiflorus, Erica Tetralix,

Lastrea Oreopteris, Potamogeton Zizii, Chrysosplenium opposi-
Festuca silvatica, Juniperus communis, tifolium,
Rhyncospora alba, Myrica Gale, Sarothamnus scoparius
Scirpus cæspitosus, Melampyrum silvaticum, o. fl.

Cladium Mariscus, Lysimachia nemorum,

En forlæggelse af grænsen mod nord, forbi Bromme plan-
tage, vilde ligeledes have en forøgelse af artsantallet til folge,
198

men jeg har mattet indskrenke mig til den mindre strekning
for at fa denne tilbørlig undersøgt. |
Det blev før berørt, at det nordostlige hjørne af Sydvest-
sjælland har størst lighed med flere af Nordostsjellands egne.
Dette hjørne, der tilligemed et smallere bælte af en mere leret
jordbund afskæres fra egnens større sydvestligere del af lande-
vejen fra Næstved til Slagelse, har på de fleste steder en
mere grusblandet jordbund og er tillige temmelig bakket,
navnlig på bægge sider af den indsænkning, hvorigennem
Suså har banet sig vej til havet. Denne indsænkning fort-
sætter sig endnu et stykke forbi Kongskilde og Stenstrup op
mod Borød omgivet af talrige bakker. Omkring sidstnævnte
by findes flere lavere bakker og marker ligesom oversåede
med større Rullestene, så man uvilkårligt mindes om egne i
granitterrænet pa Bornholm. Her optræder navnlig Orobus
tuberosus i mængde, og her findes det eneste voksested for
Lycopodium clavatum og Asplenium Trichomanes. De mo-
ser, der hvile pa denne mer eller mindre sterkt grus- eller
sandblandede jordbund, have naturligvis i henseende til plante-
væksten en anden karakter end moserne i den sydvestlige

del af egnen. Kun her finder man nogle få og små Sphag-

num- og lyngmoser. -I og omkring den største af disse (omtr. .

5 tdr. land) ved Plessens overdrev forekommer Vaccinium
Myrtillus og Vacc. Vitis Idæa, det eneste voksested for disse
2 arter her i egnen. Såvel i denne som i de øvrige moser,
der i dette strøg have mer eller mindre karakter af hede-
moser, træffer man ligeledes en del andre planter, der aldeles

savnes i egnens sydvestlige del, således

Lastrea cristata,
Eriophorum alpinum,
Carex canescens,
Galium saxatile,

medens andre som

Eriophorum vaginatum,
— latifolium,
Carex ampullacea,

— flava,

Pedicularis silvatica,
(Cardamine intermedia,
— silvatica),

Viola palustris,

Juncus supinus,
Salix aurita,

— pentaudra,
Polygonum strietum,

vel ikke ganske savnes i denne del, men

Viola epipsila,
Kpilobium roseum,
— virgatum,
Peplis Portula,

Nasturtium palustre,
Drosera rotundifolia,
Stellaria uliginosa

dog ere langt hyp-

281

pigere her i det nordostlige hjørne. Ved de talrige stengær-
der træffer man Polypodiim Dryopteris, P. Phegopteris og Cy-
stopteris fragilis, hvoraf de to sidste ogsa savnes mod syd-
vest, og pa de terre marker ere Airopsis caryophyllea, Teesdalia
nudicaulis og Filago minima hyppige. At søerne også alle
ere samlede i dette hjorne, er alt bemerket. I disse og om-
kring deres bredder findes dog kun enkelte planter, der ikke
ere bemærkede andetsteds i egnen, nemlig Potamogeton pre-
longus og P. marinus, Cyperus fuscus, Littorella lacustris og
Ranunculus reptans.

Den tykke kalkskorpe, hvormed alle stene ved bredderne af
Tjustrup- og Tuel-so ere bedækkede, vidne om, at disse søers
vand er meget kalkholdigt, og de mange flintestene, hvoraf
stengerderne hist og her ere opførte, lader formode, at kal-
ken her er tradt frem til overfladen, hvad der ogsa pa flere
steder er tilfældet. Da en del af denne kalkholdige jordbuud
tillige er bedækket med skov, afgive den passende vokseste-
der for kalkyndende skovplanter, hvorfor man ogsa i skov-
strækningen mellem de to nævnte seer træffer alle 3 arter af
Cephalanthera tilligemed Dentaria bulbifera, ligesom Neottia
også her forekommer i mængde. — Den mest i øjne faldende
forskel mellem det her omtalte hjørne og den sydvestligere
del af egnen bevirkes dog ved skovenes ulige fordeling, hvad
der vel nærmest er en følge af de forskellige jordbundsfor-
hold. Den fladere og mere lerede jordbund i den sydvestlige
del er nemlig mere lønnende for agerbruget, hvorfor man
ogsa der kun finder mindre skovpartier spredte, navnlig langs
stranden, hvorimod de mere grusblandede og bakkede jorder
her i det nordøstlige hjørne ere mindre lonnende for dyrknin-
gen, medens de fortrinligt egne sig til skovkultur, hvorom de
herlige bøgeskove afgive et talende vidnesbyrd. Skovene
indtage derfor også her et forholdsvis stort areal, men de sær-
egne planter, som findes i dem, skulle senere omtales i for-
bindelse med strandskovene.

Om hedestrækninger kan der naturligvis i en egn som
denne ikke være tale, dog findes, såvel i den sydvestlige del

282

som endnu mere her i det nordostlige hjørne, hist og her
lyngpletter, ligesom man også her træffer adskillige uopdyr-
kede marker, der under navn af overdrev benyttes til felles-
græsning. Største delen af disse ere dog nu enten udskiftede
og opdyrkede eller, hvad der er hyppigere, indtaget til skov.
Pa enkelte, som en del af Plessens overdrev og Kastrup over-
drev, findes alt gamle bøgeskove, medens andre ere nylig
beplantede; de få, der ere tilbage, som en del af Kastrup over-
drev og Vindstrup overdrev, må afgive næring til en så tal-
rig kvægbesætning, at planterne sjælden få lov til at udvikle
sig. På de lave steder stå gærne nogle forkrøblede buske,
og i ly af disse kan man undertiden finde et enkelt ekspl. af
Arnica; for øvrigt ere de i reglen tæt besåede med tuer med
en tarvelig lyngbeklædning og af den øvrige vegetation høre
Airopsis preccx, A. caryophyllea, Agrostis canina, Nar-
dus stricta, Carex pilulifera, C. præcox, Juncus squarrosus,
Galium saxatile, Luphrasia parviflora, E. gracilis og Gen-
tiana campestris til de mindst almindelige planter, som her
ere fundne.

Vende vi os nu til den sterre, sydvestlige del af egnen
træffe vi her vel sjælden større strækninger af ganske flade
marker; men dog på.de fleste steder en mindre bakket og
stærkere lerblandet jordbund, hvori de mindre pletter af let-
tere jorder ere mere forsvindende, hvorfor også jorden næsten
overalt — hvor vandet ikke gør det umuligt — findes op-
dyrket, selv på de i reglen afrundede bakkers toppe. De få
højere bakker ligge oftest langt fjærnede fra hverandre; kun
hist og her langs stranden og navnlig på halvøen mellem
Korser-Nor og Halskov- Vejle samt vest for Næstved ere
bakkerne talrigere og mere fremtrædende. Et temmelig jævnt
og sammenhængende bakkestrøg strækker sig desuden fra
Slagelse mod syd over Bjærreby ned over Boeslunde, men
det får kun betydning for egnens vegetation derved, at
Vårby-å (egnens næststørste vandløb) for at omgå dette
bakkestrøg må gøre en betydelig omvej mod syd (til Erdrup),
og da denne å (der har sit udspring i nogle moser straks

283

sydost for Slagelse og sit udlob i Beltet vest for samme by)
under sit 5—6 mil lange lob optager en del mindre vandløb
og tillige pa en lengere strekning bugter sig igennem et belte
af vade enge, der af og til indesluttes af bakker pa begge
sider, og da den endelig kort før udløbet i Storebælt forener
sig med den nordfra kommende Tude-a, far den en efter
sma forhold ret anselig vandmasse. Pa det førnævnte hojde-
drag danner en kempehoj (Hoshej), egnens højeste punkt
(300 fod). Herfra har man en fortrinlig udsigt over en del af
egnen, og lader man navnlig øjet følge med Varby-a, under
dens mange krumninger, far man et smukt miniaturbillede
af en floddal. — Da såvel sidstnævnte a som den større
Susa have en del indflydelse pa egnens vegetation og for
øvrigt en del lighed med hinanden, skulle de her omtales un-
der et. At de begge, den ene pa en kortere, den anden pa
en længere strækning, henholdsvis danne en del af egnens
nordlige og østlige grænse er kun en tilfældig lighed, men
" begge føre de også pa en strækning navnet »Næsby-å«, først-
nævnte ved dens udløb i Storebælt, sidstnævnte før den
træder ind i Tjustrup-sø, bægge må gøre en betydelig omvej
for at nå havet, bægge ledsages af betydelige engdrag, ofte
indesluttede af lave bakkerækker, og endelig udmunde bægge
i fladvandede bugter, der ud mod havet næsten lukkes af
mindre øer og opskyllede eller afsatte sandede kyststræknin-
ger, de såkaldte fed. Suså har således. sit udløb i den
fladvandede bugt omkring Gavnø, hvis munding næsten luk-
kes af Enø (med sit lange Østrefed eller »Stenrev«) og
Longshave, en for denne egn i botanisk henseende interes-
sant sandet kyststrækning (ca. 100 tdr. land), der nu ved en
kanal for Suså er adskilt fra en lignende opskyllet stræk-
ning ved Karrebæksminde. — Næsby- (Vårby-)å udmunder i
Tjæreby-nor (nu til dels udtørret), der næsten lukkes af den
lille ø Tjokholm og Næsby- samt Frølunde-fed, der ligesom
Longshave ere interessante pletter i en så leret egn som
denne. Foruden disse to større åer findes kun et par mindre
(Saltø-å og Basnæs-å, den sidste meget ubetydelig), der

284

snart risler gennem moser og enge, snart gennem lave og
veldyrkede marker. Sa velidisse vandløb og ved deres bred-
der, som i de talrige mergelgrave, mosehuller, tervegrave og
gadeker treffer man, dog med undtagelse af de 5 fornevnte
arter, alle egnens vandplanter; ja her findes endog enkelte,
som enten ganske savnes i den nordostlige del f. eks. Pota-
mogeton coloratus, Ceratophyllum muticum, eller dog fore-
komme der langt mere sparsomt, saledes Lemma gibba, Zan-
nichellia polycarpa, Batrachium trichophyllum m. fl. — Det
er alt omtalt. at egnen er forholdsvis rig pa fladvandede bug-
ter, der kun ved smalle abninger sta i forbindelse med havet.
Foruden de 2 nevnte findes saledes den henved et par mil
lange bugt, »Glene-fjord«, der næsten lukkes af Glænø med
de lange »Fed« og kun har en gennemsnitsdybde af ca. 2 fod;
end videre norene ved Skelsker og Korsør, der ligeledes pa
de fleste steder kun have en ringe dybde. Det er derfor let
forklarligt, at egnen ikke savner en eneste art af de fane-
rogame salt- eller brakvandsplanter, der ere fundne her i
landet, og at planter som Characeer, der kun forekomme pa
mindre dybder og ikke kunne tale det stærkere belgeslag i
det abne hay, her optrede i sterre mengde og et rigere antal
arter end i de fleste af landets øvrige egne. Derimod hører,
som alt antydet en rigtig sandet strandbred til egnens sjæl-
denheder og træffes kun på vestsiden af Aggere og Omø,
hvorimod østsiden af sidstnævnte så vel som sydsiden af Glæne
og Enø danne lodrette af havet undergravede lerklinter, me-
dens den modsatte side af de nævnte øer skråner jævnt ned
mod havet. Pa den omtr. 10 mile lange kyststrækning af fast-
landet afveksle lignende lerklinter med kratbevoksede skræn-
ter, strandenge og lave lerede marker.

De få og små opskyllede ældre sandstrækninger som
man — foruden de to førnævnte — træffer ved Halskov og
Bisserup, på Stigsnæs og Glænø skylde de særegne strøm-
forhold deres tilværelse.

Forbigår man de egentlige strandplanter samt indførte,
forvildede eller plantede arter, findes dog i denne del af

285

egnen følgende 45 arter, der endnu ikke

nordostlige hjørne:

Ophioglossum vulgatum,
Hierochloa borealis,
Phleum Boehmeri,

Poa Sudetica,

Scirpus setaceus,
Gagea minima,

— stenopetala,
Quercus sessiliflora,
Rumex palustris,
Valerianella Morisonii,
Dipsacus silvestris,
Hypochæris maculata,

" Tragopogon porrifolius,
Lactuca Scariola,
Scorzonera humilis,
Hieracium boreale,

Af disse træffes

Val. Morisonii,
Dipsacus silvestr.,
Teucrium Scordium,
Melampyrum arvense,

sjælden i de nordligere egne af Danmark,

Camp. persicæfolia,
Cerastium strigosum,
Malva Alcea,

Echinops sphæroceph.,
Onopordon Acanthium,
Inula Helenium,
Verbena officinalis,
Galium spurium,
Campanula persicæfolia,
Teucrium Scordium,
Marrubium vulgare,
Digitalis purpurea,
Melampyrum arvense,
Orobanche major,
Lathrea Squamaria,
Helosciadium inunda-
tum,
Ranunculus arvensis,

Ranunculus arvensis,
Nasturtium silvestre,
— anceps.

Viola stricta,

Geranium sanguineum,
Fragaria collina,

ere bemerkede i det

Thalictrum simplex,
Nasturtium silvestre,
— anceps,
Viola stricta,

— mirabilis,
Stellaria crassifolia,
Cerastium strigosum,
Malva Alcea,
Geranium sanguineum,
Sorbus torminalis,
Fragaria collina,
Rubus thyrsoideus,
Astragalus Danicus,
Vicia dumetorum,

— tenuifolia.

Sorbus torminalis,
Rubus thyrsoideus,
Vicia dumetorum

og i
Astragalus Danicus og
Vicia tenuifolia

må for Sydvestsjællands vedkommende regnes til strandvege-
tationen, da de kun træffes på strandskrænter eller i havets

nærhed.

Af planter, der her i den sydvestlige del ere langt

hyppigere end i det nordostlige hjørne skal endnu nævnes:

Trisetum flavescens,
Carex riparia,

Allium Scorodoprasum,
Lithospermum officinale,
Cynoglossum viride,

Linaria Elatine,
Silene nutans,
Hypericum hirsutum,
Euphorbia exigua,
Geranium palustre,

Epilobium tetragonum,
Trifolium striatum,
Ervim tetraspermum,
— hirsutum,

Orobus niger.

Et blik pa Sydvestsjellands kyststrekning vil vere til-

strekkelig til at vise, at den, navnlig i den senere tid ved
inddæmning er undergået betydelige forandringer: Ejø, Magleo
og Lilleø, hvilke i Hornemanns Plantelære endnu omtales som
øer i Korsør-Nor, må nu søges som bakker på en større ind-
dæmnet strækning, der hæver sig 3 fod over dagligt vande.
Sævedø har ligeledes nu kun navnet af ø tilbage, og med
Glænø vil måske snart det samme være tilfældet. Nysø og
Gammelsø ved Borreby ere rester af en arm fra Skelskør-
nor 0. 8.1:

286

Det antages vel i almindelighed, at Sydvestsjælland sæn-
ker sig om end langsomt, men flere tegn tyder på, at det
modsatte er tilfældet. Vel undergraver og bortfører havet
ved højvande endnu hist og her noget af lerklinterne, men
på den anden side har det på andre steder afsat betydelige
strækninger. En del af Karrebæksminde og husene ved Bis-
serup havn ligge således på steder, der før have været over-
skyllede af havet. Ældre folk, der ere fødte på Glænø, på-
stå ligeledes, at dybden mellem denne ø og fastlandet aftager.
På steder, hvor bølgeslaget er mindre stærkt, er havet også
trådt tilbage fra lerklinterne og har dannet en smal forstrand
foran disse. Alt dette kan vel have sin grund i stremforhold
og andre stedlige årsager, men så vel ved Korsør som ved
Basnæs og navnlig ved Bisserup synes dog de nn langt fra
havet fjærnede klinter at bære tydelige spor af en højere
daglig vandstand. Også vegetationen i Fladmosen, en større
flad mosestrekning mellem Ørslev og Bøgelunde (mel. !/ı og
1/ mil fra havet) synes at bekræfte foranførte antagelse, idet
den tyder på, at her i sin tid har været en flad havbugt,
eller, at havet dog i det mindste ved stærk højvande har kunnet
nå herop. Man finder nemlig ikke alene her en del strand-
planter samlede, f. eks.

Scirpus rufus, Taraxacum palustre, Lotus tenuis,

— maritimus, Glaux maritima, Tetragonolobus mariti-
Carex distans, Bupleurum tenuissi- mus;

Plantago maritima, mum,

men her træffes tillige om end sjælden skaller af Cardium
edule og Littorina littorea, og hvor man (hvad der nanvlig
sker i denne tid) bortskærer det omtr. 1 fod tykke tørvlag og
for første gang opdyrker den sandede undergrund, dækkes
denne ofte aldeles af Glaux maritima. — Større sikkerhed
har man imidlertid for, at Sydvestsjælland i fortiden har un-
dergået en sænkning, hvorved Glænø er bleven adskilt fra
fastlandet (og måske den af sagnet bekendte Vænø sunket i
havet). På en strandeng ved Sipperup finder man nemlig en
tørvemose, hvor et 6—8 fod dybt tørvlag dækkes af et omtr.
6 fod tykt sandlag, hvis overflade kun hæver sig 1—2 fod

287

over havet. Pa mosens bund, der altsa ligger 10 —12 fod
under havets overflade, har man opgravet de for sadanne
moser almindelige træarter, navnlig Fyr, Birk og Hassel.
Også i Glænø-fjord har man bemærket lignende, submarine
tørvemoser.

Idet jeg nu for at følge den engang anviste vej (hvorved
sammenligningen navnlig mellem denne og de øvrige 4 her
omtalte egne vil lettes) med nogle ord skal omtale vegeta-
tionen på hver af egnens forskellige lokaliteter, vil jeg dog,
hvor det ikke antages at være nødvendigt til at gøre billedet
mere udførligt, forbigå sådanne arter, der må antages at have
samme udbredelse og fordeling på ensartede lokaliteter i alle
landets egne. |

Vende vi os da først til vore boligers nærmeste omgi-
velser (haverne) finde vi her ikke fa planter, hvis dyrkning
forlængst er ophørt, og som derfor nu med samme ret kan
regnes til egnens flora, som f. eks. Campunula rapuncoloides
eller Argopodium, der her i egnen sjælden træffes udenfor
havernes nærmeste omgivelser, Af sådanne fra en tidligere
dyrkning forvildede planter ma først nævnes den i alle større
haver almindelige Ørnithogalum nutans, der på mange steder
er bleven et besværligt ukrud. Langt mindre hyppig er Or-
nith. umbellatum, nogle steder optræder Tulipa silvestris,
Leueoium vernum og Eranthis i større mængde sa vel i skov-
haver, som også udenfor havens grænser. I Sorø akademi-
have farves enkelte græsplæner i blomstringstiden af Campa-
nula Rapunculus og Stenactis annua; 1 køkkenhaverne sam-
mesteds er Galinsoga parviflora et besværligt ukrud; desuden
forekommer her Dipsacus pilosus, Hieracium aurantiacum,
Achillea macrophylla, Verbascum Lychnitis (samt alle bastard-
former af denne slægt), Ieracleum giganteum og Geranium
silvaticum, vistnok alle oprindeligt forvildede fra dyrkning i
havens botaniske afdeling. Sjældnere end de førstnævnte
træffes i og omkring haverne Oenothera biennis, Chenopodium
Botrys, Doronicum, Elsholtzia og Thalinum adscendens. Af
planter som endnu dyrkes forekomme Galanthus nivalis, Atri-

er.

plex hortensis og Antriscus Cerefolium hyppig forvildet, og
af andre fra dyrkning i haver forvildede planter kan endnu
nevnes:

Silybum Marianum, Sedum lividum, Fragaria grandiflora,
Aster salignus, — album, — elatior,
Solidago Canadensis, Aquilegia vulgaris, Spiræa salicifolia,
Sambucus Ebulus, Aconitum Napellus, — opulifolia,
Vinea minor, Papaver somniferum, Rosa cinnamomea,
Mentha viridis, — Rhoeas, — pimpinellifolia

Omphalodes verna,

og de iser pa og omkring kirkegarde forvildede arter: Calen-
dula, Veronica longifolia, Sedum rupestre og Euphorbia La-
thyris samt fra dyrkning i bonderhaver: Levisticum og Myrrhis
odorata. Enkelte planter, som andetsteds ere fundne vildt
voksende udenfor havens grænser, træffes her kun som ukrud
i haver, sandsynligvis indførte med blomsterfro, således Digi-
taria sanguinalis, Echinochloa og Datura Stramonium, eller
forvildede i deres nærhed som Betonica officinalis og Gera-
nium pratense. Af de 4 voksesteder her i egnen for Gagea
minima tilhøre de 3 større haver, det fjærde en lystskov.
Chenopodium hybridum er kun hyppig i de større haver, og
Convolvulus sepium hyppigere i havehegn end i skovene.
Derimod ere enkelte andre planter som Carum, Pastinaca 0. fl.
sa almindeligt udbredte, at man vanskelig kan gøre sig for-
trolig med den tanke, at deres forekomst her i egnen skyl-
des en tidligere dyrkning. Ovalis stricta, der i den sydvest-
lige del kun findes som ukrud i enkelte større haver, træffes
i det nordostlige hjørne, navnlig fra Kongskilde til Sore, ikke
sjælden pa marker, ja forekommer endogså hist og her i
udkanten af skove, sa den i det mindste ma antages at have
haft hjemme i egnen i lengere tid.

Vende vi dernæst blikket fra haverne til de frugtbare
marker i egnens sydvestlige del, træffe vi her de største
arealer besåede med Byg og Hvede, medens Rug og Havre
sjælden dyrkes i større udstrækning end til eget forbrug.
En boghvedemark er her en stor sjældenhed og Fagopyrum
Tataricum, som følge deraf, ligeledes. Anderledes forholder
det sig på de lettere jorder i det nordostlige hjørne, hvor

Rugen (ligesom Hveden i den sydvestlige deel) indtager den
første plads i sedskiftet. — Hveden har dog næppe været
dyrket her sa tidlig som i flere andre egne af landet; thi
for omtr. 30—40 ar siden saedes (efter sigende) pa de mindre
garde kun et par skpr. arlig til eget forbrug. Den gang dyr-
kedes kun »den brune Hvede« (Triticum vulgare Vill.); denne
art fortrængtes imidlertid efterhånden af andre sorter, og for
fa ar siden var Manchester-hvede (engelsk Hvede, 7. tur-
gidum L.) den hyppigst dyrkede art, men i de sidste ar har
sidstnævnte atter til dels måttet vige pladsen for nye varie-.
teter eller arter som Kolbe-Hvede, Skotsk-Hvede o. fl. Med
arterne af Byg har en lignende omvekslen fundet sted. For
omtr. 30 ar siden dyrkedes næsten udelukkende seksradet
Byg (MH polystichon); men denne art fortrængtes efterhånden
saledes af Hordewm distichon, at en mark med hin art for fa
ar siden var en sjældenhed her i egnen. J de sidste par ar
er H. polystichon imidlertid atter hyppigere bleven dyrket,
medens H. distichon, hvoraf der stedse fås nye former fra
udlandet, dog endnu har forrangen. Foruden disse to arter
kan man hist og her træffe en lille mark med H. Zeocriton
og et enkelt sted er set H. distichon var. nuda, vel nær-
mest til forsøg. Da Rug og Havre ikke have sa stor betyd-
ning for egnen, som de to førnævnte, lægger man derfor ikke
så stor vægt på at få ny arter eller varieteter af disse.
Avena orientalis skal forhen have været dyrket, men i de
senere år har jeg intetsteds set denne art. I almindelighed
dyrkes kun Avena sutiva, hvoraf jeg har set en énblomstret
var. dyrket på en større mark på Enø, og den lod til at
være meget konstant, idet man næsten ikke kunde finde et
eneste toblomstret småaks pa hele marken. — Dyrkning af
Raps er periodisk og tilsyneladende i aftagende; derimod
træffer man gærne en lille hørager på enhver af de mindre
jordlodder. Meget sjælden ser man — og kun på de let-
tere jorder — et lille stykke Spergel. Ved enkelte større
gårde besås en mindre del af et skifte med Hestebønner
(Vicia Faba), men da denne art så vel. som Ærterne (Pisum

290

sativum og P. arvense) tidt ødelægges af bladlusene, finder den
ingen videre udbredelse, ligesom Ærternes dyrkning, pa grund
af de usikkre afgrøder, også stedse mere indskrænkes, idet
deres plads optages af blandingssæd, Vikker, Hør og Kar-
tofler, hvilken sidste her dog ligeså lidt som andetsteds ind-
rømmes så stor plads som forhen. Derimod er dyrkningen
af Runkelroer og Gulerødder, dog oftest kun småstykker,
bleven lidt mere almindelig i de senere år, medens Kålrabi
sjældnere benyttes; og Turnips (Brassica Rapa L.), der i roe-
frugtdyrkningens første periode spillede en vigtig rolle, ses
nu kun sjælden. Hamp og Tobak dyrkes ikke mere her i
egnen; Kommen. kun hist og her i haver, og Humle kun lidt
mere end til eget forbrug ved Eskildstrup og Kongekilde.

| Efterhånden som det bliver klart for landmanden, at til
et fremskridende agerbrug hører også et godt udbytte af
kvægbesætningen, ere også kløver- øg græsmarkerne blevne
genstand for en større opmærksomhed. Medens de for omtr. 70
ar siden kun dannedes af Kvik, Præstekrave, Rødknæ og en
del andre ukrudsplanter, som den udpinte jordbund kunde
give næring, besås de nu i reglen ikke alene med den tid-
lige eller sildige varietet af Rødkløver (T. pratense), Hvid-
kløver (T.repens), engelsk Rajgræs (L. perenne) og Timotheigres
(Phleum pratense), meni de sidste ar tillige med Trifolium hy-
bridum og Lolium multiflorum. Ikke fa steder benyttes des-
uden nu en del andre gode indenlandske gresarter som Alo-
pecurus pratensis, Avena elatior, Dactylis glomerata, Poa og
Festuca pratensis og pa tervboldige eller mindre gode jorder
Poa trivialis, Holcus lanatus og Bromus arvensis. Alle disse
arter here vel til vore hjemlige planter, men da de sidst-
nævnte arters dyrkning endnu langtfra er almindelig, ma frøet
i reglen forskrives fra udlandet, og så vel med dette som med
det (tidlige) »schlesiske« kløverfrø indføres stadig flere frem-
mede planter. Således fandt jeg i en udlægsmark ved Ørsløv
(1870 71), der var besået med de førnævnte Kløver-arter,
Lolium perenne og L. multiflorum, Dactylis glomerata, Avena

elatior og Alopecurus pratensis, ikke mindre end 11 arter af

291

indførte planter, nemlig i havremarken: Scandix Pecten Ven.,
Camelina sativa og Ervum Ervilia og det følgende ar i kløver-
og gresmarken Koeleria cristata, Schedonorus erectus, Crepis
Niceensis, Asperula galioides, Berteroa incana, Camelina sil-
vestris, Poterium og Onobrychis sativa, der alle med und-
tagelse af Schedonorus, Berteroa og Camelina vare ny for
egnen, og hvoraf Asperula og Ervum heller ikke for er be-
.mærket andetsteds i landet. Foruden disse 11 arter ere ikke
fa planter ad samme vej indførte her til egnen, navnlig med
schlesisk kleverfre, således i de sidste ar Crepis setosa, Cen-
taurea solstitialis, Anthemis tinctoria, Melandrium noctiflorum,
Melilotus arvensis, Trifolium incarnatum og lidt tidligere
Cuscuta Trifolii, Alyssum calycinum, hvilken sidste tilligemed
Barbarea vulgaris nu træffes næsten i hver klevermark.
Papaver Rhoeas og Melilotus alba findes ligeledes hyppigst i
Kløvermarkerne, og Medicago sativa, der så vidt mig bekendt
ikke har været dyrket her i egnen, må vel også være indført
ad samme vej — forudsat at den nylig er indført, hvad dens
forekomst på steder som uopdyrkede strandskrænter synes at
modsige. Det er naturligt at de to- eller treårige kløver-
og græsmarker må afgive passende voksesteder for en del
toårige planter, der trives bedst i en nylig bearbejdet jord-
bund. Mange af disse optræde derfor også fortrinsvis her,
og ofte i større mængde, hvorved de navnlig give mindre
vellykkede eller aldeles mislykkede Kløvermarker et ejen-
dommeligt udseende. En forsømt eller mislykket kløver- og
græsmark, som næsten er dækket af:

Anchusa officinalis, Carduus acanthoides, Reseda luteola,
Echium vulgare, Centaurea Cyanus, Geranium rotuudifolium,
Anthemis arvensis, Cichorium Intybus,- — dissectum,
Matricaria inodora, Verbascum thapsiforme, — columbinum,
Chrysanthemum Leu- Melandrium vesperti-

canthemum !), num,

er endnu ikke ganske sjelden her i egnen og afgiver virkelig
et smukt flor, om den end kan trembyde et sørgeligt skue
for ejeren. Navnlig ere de nevnte rubladede planter og Me-

1) Undertiden tillige den enårige L. segetum.

landrium hyppigere i klevermarkerne end udenfor disse.
Geranium columbinum og Bromus commutatus vil man ogsa
sjælden søge der forgæves. Pa ældre (andetars) lavt lig-
gende græsmarker, navnlig i strandens nærhed kan Daucus
Carota optræde i sådan mængde, at det ser ud, som om
marken var besået med denne art. Af og til træffer man
pa disse ældre marker Filago apiculata og ikke "sjælden
Sagina ciliata. Pa de mere torre gresmarker i den sydlige
del af egnen især pa Stigsnæs og smagerne (Glæno, Ome og
Aggerso) ere Trifolium filiforme, T. procumbens og T. stria-
ium meget hyppige. Som eksempel pa, hvor rigelig og frodig
sidstnevnte art her kan findes, skal anfores, at den ny ejer
af en mindre vel dreven gard antog, at en del af hans klever-
mark var besaet med 7. striatum, og han var ret tilfreds
med udbyttet, da marken ikke alene var vel dækket, men plan-
terne, som ved deres tæthed fik en mere opret vækst, nåede
tillige den for arten ualmindelige højde af en fod og derover.

Hvad de mellem sæden voksende ukrudsplanter angår,
er det alt bemærket, ved sammenligningen af denne egn med
Låland og Falster, at her mangle enkelte af disse øers
ukrudsplanter, nemlig Gagea arvensis, Linaria spuria, Fal-
caria (Scandix er nylig indført) og Sagina apetala; Melam-
pyrum arvene findes her ikke mellem sæden og Alopecurus
agrestis kun som ukrud et par steder; derimod ere de for
hine øer mer eller mindre almindelige arter, Bromus arven-
sis, Valerianella Morisonii, Stachys arvensis, Antirrhinum, Li-
naria Elatine, Ranunculus arvensis, R. Philonotis og Euphorbia
exigua også her hyppige i egnens sydvestlige del.

For øvrigt savnes her ingen af de i landet mere alminde-
lige ukrudsplanter, om end enkelte kunne være lidt mindre
hyppige end andetsteds. Lolium temulentum, Avena hybrida,
Erysimum cheiranthoides, Brassica nigra, Neslia og Papaver
Rhoeas ere således ikke hyppige; Avena strigosa kun som
ukrud i Sorøegnen; Avena fatua holder sig i reglen til de
omkring byerne uafladelig dyrkede smålodder; Matricaria Cha-
momilla oftest i nærheden af haver. På de lettere jorder

293

ere Setaria viridis, Holcus mollis, Crepis virens, Veronica
triphyllos, Verbascum nigrum, Linaria minor, Galeopsis La-
danum og Delphinium Consolida ikke sjældne, Veronica polita
er ret almindelig i den sydlige del af egnen, V. opaca sjæld-
nere; Veronica hederæfolia er ofte et besværligt ukrud for de
unge planter på muldrige hvedemarker.

De mere almindelige ukrudsplanter som:

Agrostis Spica venti, Cirsium arvense, Chrysanthemum sege-
Lolium Linicola, — lanceolata, tum,
Bromus secalinus, Sonchus arvensis, Convolvulus arvensis,
Polygonum-arter, — asper, | Papaver Argemone,

- Rumex crispus, — dubium o.s.v.

optrede her som andetsteds pa gerne. Af de med felles-
navnet Agerkal betegnede 3 arter er Sinapis arvensis lige-
ledes her det besværligste ukrud. Raphanus og Brassica
campestris ma også kaldes almindelige, skønt de ikke findes
på enhver mark, Sidstnævnte (der i flere egne i Jylland er
langt hyppigere end de 2 øvrige) kan i milde vintre over-
vintre i vintersædsmarkerne — som 1865—66, da den stær-
… keste kulde, der indtraf i marts, kun var 69 — medens Si-
napis arvensis, der også spirer i mængde om efteråret, ved
en endnu mindre kuldegrad går til grunde. Enkelte ukruds-
planter udryddes til dels efterhånden ved fremskridt i ager-
bruget, således Chr. segetum ved brak, mergling og vikkehavre,
der høstes inden frøet modnes, andre som Tusilago udbredes
derimod af samme grund (hvad mangen landmand bittert be-
klage sig over) idet dens gamle voksesteder efter dræningen
behandles med svenskharven, der bringe dens udløbere om-
kring i markerne,

I Hørmarker er Camelina macrocarpa (C. dentata v. inte-
grifolia Lge.) meget almindelig, C. foeiida og C. dentata (v.
pinnatifida Lge.) mindre hyppige; end videre treffes hist og
her i-disse: Spergula maxima, Neslia, Sinapis alba og Avena
hybrida , sjældnere Gypsophila Vaccaria, Brassica lanceolata
og Galium spurium. C.macrocarpa, der i Langes Hdbg. an-
føres som mindre hyppig, er sandsynligvis indvandret med
hørfrø fra Rusland. ;

Bot. tidsskr. 2, r. II. Journ. d. bot. 1872» 20

294

De fa uopdyrkede marker, der (for sa vidt de ikke ved-
komme strandvegetationen) kun findes i det nordostlige hjerne,
ere alt omtalte. Kun pa bakkerne ved Nestved findes Bo-
trychium Lunaria, Scabiosa Columbaria, Thymus Sérpyllum
og Medicago falcata. Pa uopdyrkede bakker og skrænter
samt pa gravhojene træffe man kun pa et enkelt sted Phleum
Boehmeri, Hypocheris maculata og Veronica verna, hyppigere
derimod Vulpia sciuroides, Carex precox, Artemisia campe-
stris, Gnaphalium arenarium, Acinos thymoides, Helianthemum
vulg., Viscaria purpurea, Dianthus deltoides cum var., Rosa
mollissima , Vicia angustifolia, V. lathyroides, Ervum tetra-
spermum, E. hirsutum og i strandengene Campanula persicæ-
folia og Geranium sanguineum.

Sammenholdes hvad her er sagt om Sydvestsjellands
marker med tilsvarende beskrivelser af Falster, Laland og
Sydfyen, vil det ses, at forskellen ikke er stor, og dog ville
beboere fra de nævnte egne ved at lade blikket glide hen
over markerne her straks fattes noget i det hjemlige billede
af disse. Man finder nemlig her hverken de høje poppel-
rækker, der indeslutte de falsterske og navnlig de lalandske
marker, eller de livlige blandede hegn, der som en smuk
ramme omfatte markerne i Fyen og på østsiden af Sønderjylland
og give dem udseende af en endnu større fylde af frugtbarhed.
Når undtages stendigerne, som i den nordostlige del ere hyppige,
i den sydvestligere sjældnere, adskilles de fleste marker her
kun ved lave forholdsvis brede, oftest forfaldne jordvolde,
hvis væsentligste nytte er at betegne markskællet, hvorfor de
også nu efterhånden, navnlig langs vejene, må vige pladsen
for at afgive jord til dyrkning. Ganske blottede for hegn ere
disse jordvolde dog ikke; pa de fieste findes snart enkelt-
stående buske, snart mere sammenhængende småstykker af
hegn, som minde om, at de engang have været beplantede.
Hist og her, navnlig i den østlige del af egnen, findes des-
uden ordentlig indhegnede marker, hvor hegnet da gærne
dannes af almindelig Poppel eller af »tydsk Pil« (Salix lan-
ceolata). Enkelte steder (f. eks. ved Holsteinborg) findes for-

295

trinlige markhegn af Hvidtjørn, der holdes under saksen, og
ved Borreby et større markhegn af Syringa vulgaris.
| Undersoger man imidlertid sammensætningen af disse hegn
eller hegnsrester noget nøjere, ville de dog vise sig mindre
ensformige end hegnene pa Laland og ikke vere ganske uden
interesse for botanikeren: Populus monilifera, der ere almin-
delig plantet omkring huse og haver og i de sidste par ar
tillige langs vejene, er. sjældnere anvendt her til markhegn,
skønt, som før bemærket, de enkelte tætte og kraftige hegn,

ofte bestå af denne art. Den benyttes dog ikke her som på
Lâland, men plantes tætsluttet (som de øvrige hegnsplanter)
på jordvoldene og afhugges med få års mellemrum lige ved
jorden. Noget mindre almindelig træffes P. nigra både om-
kring bygninger og i markhegn, hvor den om vinteren giver
sig tilkende i lang afstand ved sine glindsende grene, ligesom
Salix vitellina da også lettest bemærkes (hist og her i mark-
hegnene) på grund af dens citrongule bark. Af pilene er
som sagt Salix lanceolata den almindeligste, og næst denne
er Salix virides, S. viminalis, S. purpurea og S. alba (den
sidste dog hyppigst omkring bygninger) de mest benyttede;
S. fragilis er ret hyppig; S. rubra, S. purpurea var. Lamber-
tiana og S. acuminata træffes pa flere steder, og S. undulata,
S. amygdalina, 8. stipularis, S. mollissima og S. nigricans
med var. borealis savnes heller ikke, derimod er S. cuspidata
endnu ikke bemerket. Salix vitellina er hyppig omkring
huse og haver, og S. acutifolia, der er bragt her til egnen
af afdede skovridder Oppermann, er nu temmelig almindelig
ved haver og ikke sjelden i markhegn, iser i grevskabet
Holsteinborg. Ved Tarnmark findes et større markhegn, der
udelukkende bestar af denne art. De mest interessante pile-
hegn findes dog pa Sevedogards marker. Med undtagelse af
S. acuminata, S. stipularis og S. amyydalina findes her alle
de førnævnte arter og desuden S, laurina, men til disse hegn,
der for 30—40 ar siden ere plantede af birkedommer Fiedler
for at afgive materiale til fiskeriredskaber, har ogsa den bo-
taniske have givet bidrag. Omkring haver er Syringa vulgaris

20*

296

almindelig; Ligustrum, blommetr&er og Prunus Cerasus findes
desuden ikke sjælden forvildede. Mest udholdende af alle
hegnplanter er Bukketorn, der er temmelig almindelig om-
kring haver og i markhegn i nærheden af byerne; dens vil-
lighed til at udbrede sig gar sa vidt, at den endog sender
sine udløbere under vejene og komme frem pa den modsatte
side. Ved siden af disse plantede arter have Hvidtjørn,
Slaen, Rosa canina (sjeldnere R. tomentosa, Rubus Radula
og R. corylifolius, Benved, Hyld, Stikkelsber o.s.v. sået sig
selv, ligesom Agrimonia odorata, Hypericum quadrangulum
og H. hirsutum, Origanum, Picris, Solidago og nogle andre
endnu mere almindelige planter her have fundet et passende
tilholdsted. De ubeplantede jordvolde afgive voksesteder for
Ononis campestris, Galium Mollugo, G. boreale, Thymus
Chamedrys, Carduus acanthoides, Tragopogon minor, T. pra-
tense, Crepis biennis, C. virens, Poa compressa, Trisetum,
Festuca littorea, Bromus arvensis og, hvor jorderne ere let-
tere: Trifolium arvense, Spiræa Philipendula, Potentilla ar-
gentea var. impolita, Viscaria, Delphinium, Filago arvensis
og Artemisia campestris, af hvilke de fleste tilligemed Trifo-
lium fragiferum, Melilotus officinalis, Carum, Pastinaca,
Echium, Anchusa officinalis, Cynoglossum, Campanula glo-
merata, Lappa major (lidt sjeldnere er L. minor) L. tomen-
tosa med var. denudata, Senecio Jacobea, Centaurea Jacea x.
laciniata, Cichorium og Plantago media ogsa ere mer eller
mindre hyppige langs vejene, hvor man tillige, skønt sjældnere,
træffer Trifolium agrarium, Ervum tetraspermum, Malva mo-
schata, Geranium pratense, Sedum lividum, Cerastium arvense,
Tragopogon porrifolius, Vulpia, og, i strandens nærhed, Te-
tragonolobus. — Da mellemrummene i de talrige stendiger i
den nordostlige del i reglen ikke ere udfyldte med jord, er
plantevæksten — med undtagelse af Laver og Mosser, som
senere skulle omtales — her kun tarvelig. Polypodium vul-
gare findes naturligvis overalt, men P. Dryopteris og P. Pheg-
opteris, Cystopteris fragilis og Asplenium Trichomanes ere

z 297

(med undtagelse af et eneste voksested for P. Dryopteris)
kun bemærkede i det nordostlige hjørne af egnen.

Ikke fa planter, f. eks. arter af Rubus, Lonicera, Rham-
nus, Avnbøg, Primula grandiflora, Adora, Campanula Tra-
chelium, Clinopodium 0. s. v., der ere ret hyppige ved de
levende blandede hegn i Sydfyen og pa Halvøen, ere her i
egnen indskrænkede til skov og krat.

Det er alt omtalt, at skovene her ere uligelig fordelte.
De forholdsvis store skovstrækninger, der ligge nord og øst
for landevejen fra Slagelse til Næstved ville såvel i det nær-
mest følgende som i plantefortegnelsen blive kaldte »de nord-
ostlige skove«, medens de mindre, spredte skovpartier, (hvoraf
Holsteinborg skove: Fuirendal- og Rude-skove, Dyrehaven
og Strandskoven, i alt 1400 tdr, land, er det største) langs
stranden fra Næstved til Korsør bliver indbefattet under nav-
net Strandskovene. Den noget forskellige jordbund, hvorpå
disse to større skovpartier vokse, i forening med de sidstes
nerhed ved stranden, bevirker naturligvis nogen forskel i
deres plantevækst, hvilket dog først lidt senere skal omtales.
I dem alle er Bøgen det vigtigste skovtræ, men Egen (Quer-
cus pedunculata) er ligeledes almindelig; rene egeskove ere
dog sjældne, men rene bøgeskove endnu sjældnere. De stør-
ste og smukkeste bøgetræer findes i de nordostlige skove; de
største ege i strandskovene. Af kæmpeege, hvoraf Låland
ejer flere, findes dog ingen her. — Ask er ligeledes alminde-
lig, dels selvsået og vildtvoksende, dels plantet på de lavere
steder, hvor man også hyppig træffer plantninger af birke-
træer: i strandskovene Betula verrucosa og i de nordøstlige
skove tillige B. odorata med var. Bægge arter findes også
hist og her forvildede i moserne. — Avnbøg findes i mange
skove, men savnes aldeles i flere. Hvor dette træ forekom-
mer, danner det i reglen mindre grupper, hvor det næsten. er
eneherskende, men udenfor disse træffes det sjælden; således

i skovene ved Espe, Rude, Fuirendal, i Falkensten-skov og"

fl. steder; kun i Kastrup-storskov og i Gunderslevholm-skov

298

er Avnbogen mere almindelig udbredt, Derimod savnes den
aldeles i Forslov-skov og Kastrup-skov, der kun ere adskilte
fra sidstnevnte ved en jordvold. Da den udbreder sig med
lethed, vilde den vere langt hyppigere, hvis den ikke pa flere
steder med flid blev udryddet, fordi dens dyrkning pa grund
af dens langsommere vækst er mindre lonnende end Bogens,
hvis ved desuden foretrækkes af køberne. — Acer Pseudo-
platanus er næppe oprindelig vildt voksende her i egnen; nu
findes den imidlertid ret hyppig som selvsaet omkring i skovene.

Af andre for skovdriften mindre vigtige træer, der her
træffes ret hyppigt, skal pa dette sted endnu nævnes Po-
pulus tremula og P. nigra; af førstnævnte findes ualmindelig
store eksempl. i Basnes-skov og af sidstnævnte i Kirke-
skoven. End videre Salix caprea, der hist og her nar Bogens
højde, uden dog at opnå en tilsvarende tykkelse. Det, tyk-
keste eksempl. (i Basnæs-skov) er henved 2 fod i tværmål.
Pyrus Malus var. austera er almindelig og var. mitis ikke
sjelden. Pyrus communis og Prunus avium treffes ogsa pa
mange steder i skovene, oftest som enkelt stående ældre træer,
der kunne have en betydelig størrelse, og i reglen ere om-
givne af en yngre opvækst. — De store elletrunter, som man
træffer i de fleste ellemoser, vidner om, at dette træ forhen
har haft en frodigere vækst. Dets hensygnen hidrører dog
vistnok fra, at stubbene ere blevne for gamle, og jorden des-
uden for stærk udgravet; ti hvor man ser Alnus glutinosa
plantet på ny steder med tilstrækkelig fugtighed, trives den
godt; men Alnus incana bliver desuagtet hyppigere plantet i
de senere år end denne art.

Plantninger af Nåletræer ere ingenlunde sjældne her i
egnen, snart på marker, der nylig ere indtagne til skovbrug,
snart som større eller mindre grupper i skovene. Flere af
de.ældre plantninger frembringe dog det indtryk, at man har
valgt, hvad der var nærmest ved hånden, uden hensyn til
jordbund og andre stedlige forhold; hist en gruppe Skovfyr,
her en gruppe af lærketræer og der en samling af Rødgran,
nogle ekspl. af Pinus Strobus eller P. Austriaca. I de yngre

299

k

plantninger finder man en mere bestemt plan; Redgranen er
også her den almindeligste, men Ædelgranen benyttes nu til-
lige pa flere steder; hist og her desuden nogle ekspl. af P.
Strobus og som lebelte Picea alba. Ud mod stranden træffer
man flere steder Pinus Austriaca, enkelte ekspl. af P. mon-
tana og som yderste læbælte for disse Populus alba. De
smukkeste og storste Naletreer findes vistnok i Grydebjerg-
plantage, hvor flere aldeles ranke stammer af Pinus silvestris
og Picea rubra have en tykkelse af omtr.2 fod i tvermal og
en højde af 70—80 fod, men jordbunden er også, som for
omtalt, der meget stenet.

I henseende til de her nævnte træers udbredelse og hyp-
pighed er der ingen større forskel mellem de nordostlige
skove og strandskovene; anderledes forholder det sig med
Ulmus montana, Acer campestre og Tilia parvifolia, der kun
træffes sparsomt i de nordostlige skove, medens de i strand-
skovene ere hyppige og ofte opnå en betydelig størrelse. Jeg
har således tidt i en af strandskovene talt indtil 20 større
elmetræer uden at skifte plads. Tilia parvifolia træffes dels
som underskov, navnlig i egeskove, dels som større træer, .
hvoraf i Basnæs-skov et enkelt træ i brysthøjde har et tver-
mål af 28 tom., men højere oppe, hvor stammen deler sig,
en omkreds af omtr. 18 fod. Acer campestre når ikke sjæl-
den bøgens højde og en tykkelse af indtil 18 tom. i tvær-.
mål; hyppigst træffes denne art dog som forkrøblede træer
eller dannende tætte krat i skovenes udkanter og på strand-
skrænterne. Nogle mindre trægrupper ved Skelskør dannes
ligeledes næsten udelukkende af denne art.

De mest blandede skovpartier findes på Glænø. Her
kan man udvælge sig en plet, hvor Bøg, Ask, Elm, Lind og
Navr ere således blandede og af så lige størrelse, at man
kan blive i tvivl om, hvilken art af disse, der skal tilkendes
forrangen. Også Quercus sessiliflora, hvoraf der findes en-
kelte træer hist og her i de fleste strandskove, er her meget
hyppig. Et stort ekspl. af Acer platanoides, 3 fod i tværmål
og med en højde af omtr. 50 fod står omgivet af en kraftig, -

300

opvækst af yngre planter. Tæt herved ses en del med rod-
skud beklædte stubbe af Sorbus torminalis, der har måttet
vige pladsen for nyttigere træsorter. Måske har den på Lå-
land fristet en lignende skæbne. Med undtagelse af de her
fra egnen anførte voksestæder — Glænø og Basnæs-skov —
er denne art, som bekendt, hidtil kun funden her i landet på
Bornholm, Møen og (forhen) på Låland. Førstnævnte sted,

hvor den kun træffes på klippeskrænter ud mod havet, dan- .

ner den kun små forkrøblede buske, hvis enkelte skud tryk-
ker sig tæt op til klippen; såvel herved som ved bladformen
får den i afstand en del lighed med" Vedbende. I Basnæs-
skov forekommer den derimod også som mindre træer, hvoraf
de største nå en højde af omtr. 20 fod og et tværmål af
indtil 10 tom. Dens voksested — i skovens udkant, hvor
havet ved højvande kan nå op — tyder på, at den har gjort

rejsen hertil over havet — fra Låland? eller måske kun fra.

Glænø. Selv om vinteren er den let kendelig ved de ejen-
dommelige, fryndsede knopskæl og store klæbrige knopper.
Det er ikke alene med hensyn til de føromtalte træarter
at de nordostlige skove afvige fra strandskovene, men også
underskovenes sammensætning er noget forskellig; i disse
savnes således Prunus Padus (den vilde Syren, som den her
kaldes) og Salix pentandra. Sorbus aucuparia og Rhamnus
Frangula forekomme kun sparsomt og Salix aurita yderst
sjælden, medens alle 5 arter ere almindelige i de nordostlige
skove. En tæt og kraftig underskov hører for øvrigt her til
sjældenheder, da man søger at få de egentlige skovtræer så
tætsluttede som muligt. Det er egentlig kun i egeskovene
f. eks. ved Basnæs og Korsør, at underskoven benyttes som
indtægtskilde, Endnu sjældnere er underskoven alene gen-
stand for dyrkning, således som et stykke af Klarskoven ved
Bonderup. Her findes nemlig et næsten uigennemtrængeligt
krat af de underskoven dannende planter, hvoraf et større
stykke årlig afdrives og afgiver da i de nærmest påfølgende
år voksesteder for planter som Prim. officinalis, Melampyrum
eristatum, M. nemorosum o. fl. Lignende mindre, og mere

301

abne krat, i hvis sammensætning Hassel, Tjern, Navr, Skov-
pil, Bævreasp, Cornus, Rhamnus catharticus, Lonicera Peri-
clymenum, Rosa canina og Rubus Radula spille hovedrollen,
og over hvilke enkelte forkrøblede egetræer hæve sig, findes
ved Sibberup og flere steder på Stigsnæs, men ere for øvrigt
sjældne. — I et ubetydeligt krat på Enø tildrager Rosa canina
sig almindelig opmærksomhed ved sin størrelse og mængde;
og på Egholm benyttes en del enkeltstående træer af Cra-
tægus Oxyacantha og C. monogyna, hvis brede kroner ere
aldeles fladtrykte af vinden, til rugepladser af mågerne. Det
er også navnlig de to sidstnævnte arter, der give de tæt-.
pakkede, ligesom skråtafklippede krat i enkelte strandskoves
udkanter mod stranden deres ejendommelige udseende. For-
uden de alt nævnte arter træffes Viburnum, Lonicera Xylo-
steum og Benved i de fleste skove.

Vender man blikket fra træerne til de på skovbunden og
i de mindre skovmoser voksende planter, da viser sig også
her en kendelig forskel mellem de to tidt nævnte partier af
skovene. Særegne for de nordostlige skove ere:

Equisetum umbrosum, Årnica montana, Viola palustris,

E. hiemale, Pedicularis silvatica, — epipsila,
Polypodium Dryopteris, Vaccinium Myrtillus, Melandrium diurnum,
P. Phegopteris, — Vitis Idæa, Hypericum pulchrum,
Lastrea cristata, Cardamine amara, Oxalis stricta (i udkan-
Carex canescens, — silvatica, 1 terne),
Cephalanthera rubra, — intermedia, Circæa alpina,

— grandiflora, Trientalis Europæa, — intermedia,

— ensifolia, Pyrola secunda, Rubus Sprengelii,
Hieracium murorum, Monotropa glabra, — suberectus ;

— cæsium,

Rubus plicatus er kun bemerket et sted i den sydvestlige del.

Strandskovene have vel et mindre antal af særegne plan-
ter, men de fleste af disse bidrage desto mere ved deres stor-
relse eller mængde til at give pletter af skovbunden et ejen-
dommeligt udseende, således Trisetum flavescens, Allium ur-
sinum, Hieracium boreale, Inula Helenium, Hesperis matronalis,
Viola mirabilis og Vicia dumetorum. Desuden er Orobus niger,
Geranium palustre, Hypericum hirsutum, Selinum carvifolia,
Melampyrum cristatum, Origanum vulgare og Arum macu-
latum meget hyppigere her end i de nordostlige skove, medens

302

Pteris aquilina, der tidt ger gangen i disse besværlig, kun
træffes i ringe mængde og af ubetydelig størrelse i strand-
skoven. — En anden begrænsning har Primula elatior, der
er meget almindelig i skovene mod øst, fra Tase mølle til
Næstved og Karrebæk. Melampyrum nemorosum er vel mere
almindelig udbredt, men dog hyppigst i skovene mellem Korsør
og Skelskør samt på Stigsnæs i de føromtalte små krat.
Det er især Hasselkrat eller Hasselunderskov denne art
foretrækker, og efter hvis borthugning den optræder i sådan
mængde, at den under blomstringen meddeler disse steder sin
- ejendommelige farve.

De øvrige til skovbunden knyttede planter ere mere lige-
ligt udbredte i alle skove, og ligesom vegetationen her i sin
helhed har mere lighed med det billede, man har af samme
fra Låland, Falster eller Sydfyen end fra Nordsjælland,
således også i henseende til skovbunden, navnlig hvad for-
arsplanterne angår. Orobus vernus træffes dog her, om
end sparsomt, i de fleste skove; Corydalis cava danner her
et tættere tæppe, hvori den hvidblomstede form danner hvide
pletter, medens ©. fabacea er mindre almindelig; Anemone
Hepatica lidt hyppigere; Ajuga reptans her som der alminde-
lig og Galeobdolon her lidt mere almindelig udbredt. Fajes
hertil Oxalis Acetosella, Viola silvatica, Anemone nemorosa
og A. ranunculoides, Ficaria, Primula officinalis (i abne krat),
Veronica hederæfolia f. umbrosa (der ofte pa større pletter
pletter aldeles dækker skovbunden), Pulmonaria officinalis, :
Myosotis silvatica, Asperula, Orchis mascula, Convallaria ma-
jalis, Majanthemum, Gagea lutea og Melica uniflora, da er
her nævnt de mest almindelige og tillige mest fremtrædende
arter, der om foraret bedekker skovbunden. Af andre til
forskellige tider af aret blomstrende planter forbigas de al-
mindelige arter, som Carex silvatica og C. remota, Sanicula,
Hieracium vulgatum o.s.v. Ret hyppige ere:

Equisetum silvaticum, Carex divulsa, Campanula latifolia,
Schedonorus asper, Platanthera chlorantha, Stellaria nemorum,
— serotinus, Listera ovata, Rubus saxatilis.

Agropyrum caninum,

303

Mindre almindelige, men dog langt fra sjældne, ere:

Hordeum silvaticum, Epipactis microphylla, Impatiens Noli tangere,
Gagea spathacea, Polygonum dumetorum, Agrimonia odorata,
-Paris quadrifolia, Dianthus Armeria, Geum intermedium.

Epipactis latifolia,

Spredte og mere sparsomt forekommende, men bemærket næ-
sten i alle skove ere Neottia, Monotropa hirsuta, Actæa spi-
cata og Vicia silvatica, sjældnere Melica nutans, Platanthera
solstitialis og Pyrola minor og meget sjældne Brachypodium
pinnatum, Gagea minima, Convallaria Polygonatum, Digitalis
purpurea, Dipsacus pilosus, Pimpinella magna og Hypericum
montanum.

Af slægten Rubus findes her i alt 13 arter, hvoraf R.
suberectus, plicatus, vestitus og Sprengelii som alt bemærket
tilhøre den nordostlige, R. thyrsoideus derimod den sydvestlige
del. Nævnes arterne i en række, der begynder med den al-
mindeligste og ender med den mest sjældne art, vil pladsen
for hver art omtrent være følgende: Rubus cæsius, Radula,
Idæus, corylifolius, saxatilis, Wahlbergii, discolor, dumetorum,
plicatus, vestitus, suberectus, Sprengelii og thyrsoideus. Tages
derimod mest hensyn til den mængde, der findes af hver
enkelt art pa et mere indskrænket rum, ville Rubus plicatus
og vestitus omtrent fa plads i rekkens midte.

Undertiden kan vegetationen pa en mindre plet vere sa
forskellig fra de øvrige omgivelser, at den derved tildrager
sig botanikerens opmærksomhed. En sådan plet er »Gres-
vænget«, en lille, lavt liggende tervholdig engstrekning i nær-
heden af Skelskor, der for fa ar siden er bleven beplantet
med asketræer. Henad sommeren vader man her med besvær
gennem det hoje og tette plantedekke af Serratula tinctoria,
Galium boreale og Inula salicina, hvilken sidste for øvrigt er
sjælden her i egnen. Hvor disse 3 arter ikke kvæle enhver
anden vegetation træffes til forskellige tider af sommeren en
del andre mindre almindelige planter, som man ellers sjældnere
her i egnen finder samlede, nemlig:

Orchis maculatavar.con- Campanula glomerata, Trollius Europæus,
color, — latifolia, Geranium palustre,
Rumex conglomeratus, Melampyrum cristatum, Geranium sanguineum,

Cirsium acauli-oleracea, — nemorosum, Astragalus Danicus

foruden flere andre.

304

I forbindelse med strandskovene nævntes et par plan-
ter, der i reglen henføres til de fra en tidligere dyrkning

forvildede ruderatplanter, nemlig Hesperis matronalis og .

Inula Helenium. Disse to arter forekomme imidlertid her
tilsyneladende vildt voksende, førstnævnte i mængde i en
ellemose i Gjerdrup - skov, sidstnævnte på flere steder i
skove og ved gærder, langt fra beboede steder, men træffes
naturligvis også ved byerne. — Af de øvrige omkring
landsbyer og købstæder voksende planter optræder Conium
maculatum ved mange landsbyer i stor mængde. Schedonorus
sterilis, Chenopodium murale, Rumex obtusifolius, Matrem,

Malurt, Lamium album, Asperugo, Hyoscyamus, Anthriscus.

vulgaris, Nasturtium Armoracia og — i strandegne — tillige
Malva borealis ville ligeledes sjælden søges forgæves ved no-
gen landsby. Noget mindre almindelige ere Atriplex patula
var. erecta, Petasites officinalis, Onopordon, Cuscuta Europea
og Saponaria officinalis, hvilken sidste her i reglen treffes
med enkelte blomster. Hist og her ses Marrubium, Nepeta
og Bryonia alba, sjældnere Rumex acutus, Parietaria, Lac-
tuca Scariola, Scrophularia vernalis, Verbena og Solanum hu-
mile; aldeles savnes Rumex domesticus, Chenopodium Vulvaria
og C. ficifolium, Amarantus, Ballota foetida, Leonorus Mar-
rubrastrum, Echinospermum, Solanum villosum , "8, minia-
tum og Mercurialis annua. — Hordeum murinum, Lepidium
ruderale og den i Nordostsjelland sa almindelige: Sisymbrium
officinale holde sig her i reglen til ladepladser (Bisserup,
Karebeksminde) og købstæder. Chenopodium urbicum kan i
enkelte ar søges forgæves, medens den i andre kan træffes i
stor mængde pa steder, hvor den ikke for er set, nar nemlig
dens frø — der lenge bevare spireevnen — med dybere jord-
lag bringes op til overfladen. (Som eksempel herpa kan an-
føres, at, da der for et par ar siden ved Ørsløv kirke blev
gravet et hul til kalkleskning pa en plet, der i de sidste 30
ar havde været benyttet til gymnastikplads, dækkedes den
opkastede jord hurtig af Chenopodium urbicum, der ikke for
var set her i nerheden. — Nu er den atter forsvunden).

305

Omkring gadekerene, hvoraf der i reglen findes mindst
et ved hver landsby, vil man sjælden forgæves søge Rumex
maritimus og Anthemis Cotula; hist og her treffes tillige
Polygonum nodosum, Inula pulicaria, Limosella aquatica og
Lepigonum salinum. Selve gadekærene opfyldes ofte af Po-
tamogeton, navnlig P. crispus, P. pusillus og P. pectinatus med
var. scoparius, eller — dog kun i den nordostlige del —
dækkes af Lemna polyrhiza. Et par planter, som her i egnen
ere langt mere almindelige end noget andet sted, nemlig
Zannichellia polycarpa og Ceratophyllum muticum, holder
sig også fortrinsvis: her til gadekærene, navnlig i den syd-
vestlige del af egnen, hvor man sjælden vil søge disse 2 arter
forgæves, og hvor de bogstaveligt opfylde mange af disse.

Vende vi os fra gadekærene til en undersøgelse af egnens
talrige mindre ferskvandssamlinger som mergelgrave, grøfter,
tørvegrave, eng- og mosehuller og medtage, vi herfra såvel de
egentlige vandplanter som de ved bredderne voksende arter,
vil udbyttet ingenlunde blive så ganske tarveligt; dog ville vi
her forgæves. søge efter arter som Utricularia intermedia og
U. minor, Scheuchzeria, Carex chordorhiza og C. limosa eller
andre, som kun findes i hede- og hængesæksmoser, lige saa
lidt ville vi finde så sjældne arter som Potamogeten Zizii, P.
nitens eller P. trichoides, men til gengæld træffe vi Potamo-
geton coloratus (i tørvgrave) hyppigere her end andetsteds;
endvidere P, pusillus, P. obtusifolius, P. acutifolius, P. lucens,
P. rufescens, ikke at tale om P. crispus, de mange former af
P. gramineus, eller P. natans, der ligesom Callitriche stag-
nalis, Hottonia, Sium latifolium og Batrachium confusum Lge.
næsten træffes i ethvert vandhul; medens Batrachium tricho-
phyllum sjælden søges forgæves i tørvgrave og grøfter gen-
nem tørvholdige enge i strandegnene. Af planter, der ere
mer eller mindre hyppige i disse mindre vandsamlinger eller
ved deres bredder skal endnu nævnes:

Scirpus lacustris, Sparganium ramosum, Lemna gibba,
Carex Pseudocyperus, — minimum, Zannichellia pedicellata,
Typha latifolia, Lemna trisulca, Alisma ranunculoides,

— angustifolia, — minor, Butomus umbellatus,

306

Hydrocharis Morsus Veronica scutellata, Epilobium tetragonum
rane, - — Beccabunga, (i strandegne),

Menyanthes trifoliata, — Anagallis, Myriophyllum spicatum,

Mentha sativa, Oenanthe Phellandrium, Hippuris vulg. c. form.

Teucrium Scordium, Ranunculus Lingua, fluitante,

Solanum Dulcamara, Batrachium heterophyl- Comarum palustre

Utricularia vulgaris, lum,

og ved grøfter og andre fugtige steder:-

Lysimachia nummularia, Malachium og Lotus nliginosus.

Noget mindre hyppig treffer man

Alopecurus fulvus, Acorus Calamus, Cineraria palustris,
Catabrosa aquatica, Sparganium simplex, Galium elongatum,
Glyceria spectabilis, Callitriche verna, Lathyrus palustris

og endnu sjældnere Rumex palustris, Helosciadium inunda-
tum, Nuphar og Nymphaea, Barbarea stricta, Nasturtium sil-
vestre, N. anceps og Myriophyllum alterniflorum. — Nastur-
tium palustre er kun hyppig i den nordostlige del af egnen,
medens den i egnens sydvestlige del forekommer yderst sjæl-
den, hvorimod det omvendte er tilfældet med N. amphibium,
der i sidstnævnte del træffes i enhver tørvgrav, men er min-
dre hyppig i det nordostlige hjørne.

Den største ferskvandssamling i den sydvestlige del af
egnen er den sakäldte Gammelse ved Borreby, der (som før
berørt) forhen har udgjort en arm af Skelskør fjord, men
som vistnok nu snart vil være forvandlet til en meget frugt-
bar engstrækning , da man alt har begyndt at udtørre den.
Såvel af den grund, som fordi vegetationen omkring dette
punkt i egnen er ret interessant, skal den her omtales med
nogle ord. Selve søen har i lang tid kun haft ringe dybde
og er bogstavelig aldeles opfyldt af Chara ceratophylla, hvor-
imellem nogle eksempl. af Ch. polyacantha med vanskelighed
finder plads, og hvis teglstensrøde toppe, der rage op i vand-
fladen, meddeler vandet en ejendommelig farve. Rundt om-
kring er søen kranset af et bredt bælte af tagrør, Scirpus
lacustrus og S. Tabernæmontani, mellem hvilke Sonchus pa-
lustris og Cineraria forekomme i mængde. En nøjagtig under-
søgelse af dette belte vilde vistnok føre til opdagelsen af flere
sjældnere planter, men er ikke udførlig, fordi dyndlaget —
som man udtrykker sig — er uden bund. På søens nord-

307

ostlige side findes et lille engdrag med en del kildeveld, hvis
aflob til dels skjules af Catabrosa, Glyceria plicata og Nastur-
tium officinale. Her træffer man Carex teretiuscula, para-
doxa og paniculata med var. simplicior; ualmindelig store (indtil
1'/2 fod høje) eksempl. af Orchis majalis, Herminium Mo-
norchis i mængde, Sturmia Loeselii, Pinguicula, en hvidblom-
stret form af Lychnis og Nasturtium palustre. Nogle uop-
dyrkede skrænter begrænser engdraget mod nord, her træffes
Vicia tenuifolia samt Hesperis matronalis i mængde. Ved
søens østlige ende er især Carex dioeca meget hyppig. Mod
vest bliver engdraget tilsidst lidt mere tørt og her, imellem
Primula officinalis, fandtes forhen nogle eksempl. af Pr. uni-
color, der dog nu er forsvunden, Tæt herved i et fugtigt
skovparti, der hører til havnen, er det eneste voksested i
denne del af egnen for Pr. elatior, og her findes tillige Allium
ursinum, Salix undulata og S. rubra foruden nogle fra dyrkning
forvildede planter. På den sydvestlige side af søen får eng-
draget mere lighed med syltengene; her findes Glyceria mari-
tima i mængde og Scirpus rufus danner i blomstringstiden mør-
kere pletter i engbunden. Carex extensa, C. Oederi, C. distans
og C. Hornschuchiana kan her ligesom i Basnæs skov- sø
undertiden findes voksende ved siden af hinanden; enkelte
småpletter dækkes af Odontites littoralis, og pa grøftekanterne
ses hist og her Stellaria crassifolia, medens selve grofterne
efterhanden fyldes af Batrachium trichophyllum, Chara con-
traria, Ch. polyacantha, Ch. tomentosa og enkelte eksempl. af
Ch. crinita. Det er saledes ikke fa mindre almindelige plan-
ter, man her finder samlet pa en lille plet.

Efter denne lille udflugt ma vi atter vende tilbage til
ferskvandssamlinger, nemlig til søerne i det nordostlige hjørne
af egnen. Der er alt i det foregående nævnt 5 arter som
særegne for disse, nemlig Potamogeton marinus (Sorg- se),
P. prelongus (tillige i Tjustrup - se) og Littorella lacustris,
Cyperus fuscus og Ranunculus reptans, ved bredderne af Tju-
strup- og Bavelse-so. — Sagittaria, Callitriche autumnalis,
Potamogeton perfoliatus og Eleocharis ucicularis have søerne

308

fælles med Suså. Stratiotes, Lysimachia thyrsiflora, Cicuta
virosa og Batrachium circinatum treffes tillige 1 og omkring
Varby-a og dens mindre vandløb. Potamogeton rufescens og
P. lucens er vel også almindeligst i og ved de nævnte søer
og åer, men træffes dog også udenfor disse — førstnævnte
sjældnere, sidstnævnte hyppigere. Samles de nysnævnte arter
med søernes øvrige vegetation i et billede, da finde vi i selve
Vandet:

Potamogeton natans, — obtusifolius, Batrachium circinatum,
— crispus, — pectinatus, Nymphæa alba,

— gramineus, — marinus, Nuphar luteum,

— perfoliatus, Sagittaria sagittæfolia, Myriophyllum spicatum,
— lucens cum var. Stratiotes aloides, — verticillatum,

acuminata, Hydrocharis Morus rane, Ceratophyllum Oxyacan-

— rufescens, Callitriche verna, thum,

— prælongus, — stagnalis, Lemna (alle arter),

— acutifolius, — autumnalis, Characeæ (enkelte arter),
medens bredderne bekranses af

Glyceria spectabilis, Alisma Plantago, Lysimachia thyrsiflora,
Phragmites communis, Butomus umbellatus, Samulus Valerandi,
Carex ampullacea, Rumex Hydrolapatum, Cicuta virosa,

— paludosa, Bidens cernua, Sium latifolium,

— riparia, — — var. radiata, Epilobium hirsutum,
— acuta, Mentha aquatica, — — var. parviffora.
— prolixa, — sativa, ;
Scirpus lacustris, Stachys palustris,

og en del andre almindelige planter, mellem hvilke Eleocharis
acicularis, Scirpus pauciflorus, Alisma ranunculoides med var.
littorellefolia, Littorella og Ranunculus reptans danne deres
kortere grønne tæppe i vandkanten, og i hvis skygge Scro-
phularia aquatica hist og her har fundet en plads. Hvor
bredderne ikke bekranses af de førnævnte arter, ere de
som oftest dækkede af et græstæppe, i hvilket man finder
Trifolium hybridum og T. fragiferum, Erythræa Centaurium,
Cirsium oleraceum, Valeriana sambucifolia, Rumex conglo-
meratus og — langs Tjustrup- og Bavelse-se — Senecio
aquaticus. — Fra de to sidstnævnte søer flyder Sjællands
sterste a, Susa mod syd til havet. Det er derfor let for-
klarligt, at man i denne genfinder flertallet af disse søers
planter, sa meget mere som Suså under hele sit løb kun har
et fald af 22 fod, og der desuden i dens talrige smabugter
gives plads for planter, der ikke kunne vokse i stærkt strem-

309

mende vand. Med undtagelse af de 5 før omtalte arter gen-
. finde vi da også her alle de øvrige og desuden Potamogeton
zosterefolius, P. mucronatus, Scirpus silvaticus, Scirpus la-
custris var. fluitans og syd for Næstved Rumex maximus
samt Archangelica littoralis. Rumex conglomeratus og Senecio
aquaticus følger åen under hele dens løb og optræder især i
mængde syd for Næstved. Hyppigst blandt de egenlige vand-
planter i åen ere Sagittaria, Potamogeton rufescens og P.
lucens, hvoraf sidstnævnte endnu træffes syd for byen, hvor
vandet begynder at blive saltholdig; her afløses den af P.
pectinatus i ualmindelig store eksempl. — Najas marina og
de mange arter af Characeer, der findes i åens vide munding
nævnes kun her i forbigående, da de senere skulle omtales i
forbindelse med saltvandsplanterne. Det er meget sandsyn-
ligt, at der foruden de nævnte arter vil findes flere sjældnere
planter i åen, men den uafbrudte tætte beklædning af dens
bredder vanskeliggjøre i høj grad en omhyggelig undersøgelse,
så meget mere som det ikke længere er overensstemmende
med virkeligheden, at »Suså er sejlbar for Pramme fra Bavelse
til Næstved«; ti selv med en lille båd er det ikke altid mu-
ligt om sommeren at passere åen på de grundere steder,
medens den på andre steder har en betydelig dybde.

Planterne langs åbredden ere i det væsentligste de samme
som omkring søerne, men hertil komme de før nævnte arter:
Rumex maximus, Scirpus silvaticus, Archangelica og ned mod
åens munding optræder Acorus Calamus i stor mængde. Sidst-
nævnte tillige med Phragmites, Glyceria spectabilis og Scirpus
lacustris ere afvekslende, hver art for sig, fremherskende pa
en vis strækning og herimellem træffes de øvrige mindre frem-
tredende arter.

Pa engene langs aen findes, foruden en del endnu mere
"almindelige planter:

Triodia decumbens, Carex leporina, Orchis majalis,

Bromus racemosus, -- Hornschuchiana, — incarnata,

Scirpus Caricis, — acuta, Herminium Monorchis,
Carex teretiuscula, — riparia, Polygonum strictum,
— paradoxa, — paludosa, Valeriana sambucifolia,
— _ paniculata, Orchis Morio, Cirsium oleraceum,

Bot. tidsskr. 2. r. If. Journ, d, bot. 1872. 21

310

Serratula tinctoria, Scrophularia aquatica Carum Carvi,

Achillea Ptarmica, (ved krat og gærder), Cardamine amara,
Galium elongatum, Symphytum officinale, Parnassia palustris,
Erythræa Centaurium, Pinguicula vulgaris, Hypericum tetrapterum, .
Pedicularis palustris, Peucedanum palustre, Lotus uliginosus,

og ved de mange smabække, som — ofte skjulte af plante-

dækket — tværs over engbæltet finde vej til aen ere Nastur-
tium officinale, Oenanthe fistuiosa, Veronica Beccabunga og
Agrostis alba var. gigantea almindelige, som overalt i egnen,
medens Stellaria uliginosa, Sium angustifolium og Catabrosa
træffes noget sjældnere i den sydvestlige del. |

De betydelige engdrag langs Varby-a og dens mindre
vandløb have omtrent samme karakter som de nysnævnte.
Enkelte af de sidstnævnte planter savnes vel her f. eks. Sero-
phularia aquatica, Symphytum og Stellaria uliginosa, men til
gengeld findes her andre sjeldnere arter, hvoraf straks skal
nævnes Nasturtium silvestre og N. anceps (pa groftekanter
gennem engstrekningen) og Sturmia Loeseli. Underseger man
her noget nøjere vegetationen pa engene, hvorfra Petit havde
modtaget det indtryk, at de udmærkede sig ved »en iøjne-
faldende fattigdom« vil det vel vise sig, at her savnes enkelte
nordostsjællandske engplanter f. eks. Gymnadenia, men ingen
af de almindeligere og her findes ikke få sjældnere arter.

Vælger man f. eks. til undersøgelse en eng i nærheden
af Lyngbygård ved et af de mindre vandløb, der optages af
Vårby-å, vil udbyttet dog ikke blive så ganske tarveligt.
Den nævnte engstrækning gar mod sydost jævnt over i fladt
agerland, der nu dækkes af en yngre granplantning, og hvor
man blandt andre sjældnere planter bemærker Orobus tube-
rosus og Thalictrum simplex; i det modsatte hjørne ses en-
kelte tørvgrave, hvis vand dækkes åf de her i egnen hyppige
arter: Sparganium minimum og Lemna gibba m. fl. og om-
kring hvis rand man iblandt en del mere almindelige planter
finder Barbarea stricta, Teucrium Scordium, Cineraria palu-
stris, Carex Pseudocyperus, C. riparia, C. acuta, C. panicu-
lata og Lysimachia thyrsiflora, hvilken sidste herfra følger
åen til dens udløb. Ved nævnte a langs engens nordside

311

træffer man alle de ved mindre vandløb almindelige planter,
hvoraf her kun skal nævnes Glyceria plicata, Butomus, Va-
leriana, Veronica Beccabunga, Salanum Dulcamara og Na-
sturtium officinale samt Glyceria spectabilis, Rumex palustris
og Nuphar luteum, der ere almindelige for de større vandløb.
Retter man nu blikket mod de planter, der beklæde eng-
bunden ville Hierochloa borealis, Carex Hornschuchiana og
Scorzonera humilis iser tildrage sig opmerksomheden ved
den mengde, hvormed disse arter her optrede, medens Alo-
pecurus fulvus, Agrostis canina, Carex dioeca, C. pulicaris,
©. stellulata og Herminium Monorchis, indblandede og tildels
skjulte i græstæppet, lettere overses. Mere i øjne faldende
fremtræde derimod:

Bromus racemosus, Epipactis palustris, Trollius Europæus,
Avena pratensis, Serratula tinctoria, Parnassia palustris,
Orchis Morio, Inula salicina, Lotus uliginosus,
— majalis, Carum Carvi, Lathyrus palustris.
— incarnata, Selinum Carvifolia,

De her nævnte arter ma vel betragtes som den interessante-
ste del af engtæppet, der for øvrigt dannes af 70—80 overalt
mere almindelige arter, som det her vilde vere trættende at
opregne, f. eks. Triodia, Briza, Bromus mollis; arter af
Festuca, Poa og Carex; Achillea, Galium og naturligvis også |
den meget almindelige Cardamine pratensis.

Det er imidlertid, som alt bemærket, kun ved de større
vandløb, at man træffer enge af en betydelig udstrekning;
derimod ere sma engpletter og mindre torvmoser hyppige
omkring i markerne, navnlig i den sydvestlige del af egnen.
Planteveksten pa disse sma engpletter ligner dog i reglen
den pa de større enge, eller har, hvor jordbunden er mere
torvholdig, lighed med mosernes og behøver derfor ikke yder-
ligere at omtales. Med hensyn til moseplanterne vil det
erindres, at de i og omkring tervgrave, mosehuller og grøfter
voksende planter ere omtalte i forbindelse med vandplanterne.
Allerede tidligere, nemlig ved sammenligning af egnens mod-
satte hjørner, er det desuden fremhævet, at der i moserne i

det nordostlige hjerne af egnen pa grund af, at de hvile pa
21"

312

en sandet eller grusblandet jordbund og som følge heraf have
mere karakter af hedemoser — findes en del planter, der
enten ganske savnes eller dog kun forekomme sjelden i
egnens sydvestlige del. Da deres antal imidlertid ikke er
stort, skulle de her atter nevnes for at give et klarere blik
over mosernes vegetation i sin helhed. I moserne i det nord-
ostlige hjorne ser man saledes ret hyppig Salix pentandra,
Galium saxatile og Viola palustris, noget sjældnere Lastrea
cristata, Carex canescens, Pedicularis silvatica, Epilobium
roseum, endnu sjældnere Eriophorum alpinum og Viola epip-
sila og kun et enkelt sted Æpilobiuin virgatum, Peplis Por-
tula, Vaccinium Martillus og V. Vitis Idea, hvilke arter med
undtagelse af Salix pentandra og Pedicularis, der ere fundne
i Fiurendal-mose, alle savnes aldeles i den sydvestlige del.

At Juncus supinus, Eriophorum vaginatum, Carex ampullacea.

(de to sidstnævnte træffes oftest i selskab med hinanden)
Polygonum strictum, Drosera rotundifolia og Vacciniuin Oxy-
coccus træffes hyppigere i den nordostlige, sjælden i den
sydvestlige del, er let forklarligt, men Eriophorum latifolium,
Carex flava, Salix aurita og Nasturtium palustre, der her 1
egnen have samme udbredelse som foregående, ma vistnok
"også henregnes til de planter, man kun træffer hyppigere i
hedeegne. Carex paludosa er ligeledes hyppigere mod nord-
ost, sjeldnere mod sydvest, medens det omvendte er tilfel-
det med Carex riparia. For øvrigt ere Triodia, Encdium,
Orchis incarnata, Serratula, Achillea Ptarmica, Galium boreale
og Thalictrum flavum almindelige i disse smamoser; ofte
træffer man også her Carex dioeca, C. Hoxnschuchiana, C. acuta,
Orchis Morio, O, majalis, Herminium og Cirsium oleraceum,
sjældnere Osmunda regalis, Carex pulicaris, C. turfosa, C.
prolixa, O. tricostata, ©. filiformis, Orchis ustulata, Vaccinium
uliginosum og Viola stricta. I moser med kildevæld er Carex
paniculata almindelig; Carex paradoxa, C.teretiuscula og Pin-
guicula mindre hyppige; Sturmia Loeselii sjelden. Ogsa Gen-
tiana Amarella og G. campestris findes ofte her i moserne,
navnlig pa mere ter bund, og pa lignende steder træffes hist

313

og her Taraxacum palustre, Lithospermum officinale, Arabis
hirsuta og Saxifraga tridactylites. En mose ved Holstein-
borg (Enghaven) udmerker sig saledes serligt ved en rigdom
af de 6 sidstnevnte arter 1 selskab med en mengde af Tra-
gopogon, Daucus, Reseda, Lepidium campestre o. fl. — Til
de storste (om end ikke til de interessanteste) moser i egnen
horer Fiurendal-mose (»Longen«, omtr. 100 tdr. land), som
derfor også er bleven undersøgt og omtalt af Petit: »Den —
frembyder,« siger han, »det sterste Antal Moseplanter (for
den ene Egn) hvilket dog ikke vil sige stort: Eriophorum an-
gustifolium (de andre Arter ere ikke obserserede), Utricularia
vulgaris, Parnassia palustris, Hottonia pal., Menyanthes trif..
Thalictrum flavum, Drosera rotundifolia (de andre Arter ikke
fundne), Comarum palustre, Typha latif og T. angustifolia ud-
gjøre med nogle faa Arter af Carex, en Slægt, der intetsteds
er fattigere end her, næsten det bele udbytte. Cineraria
palustris mangler aldeles, ligesaa Primula farinosa: Calla pa-
lustris. der er saa karakteristisk for de nordsjællandske Moser,
savnes ganske her; Pinguicula træffes kun sjeldent.« Da der,
af neevnte forfatter i hele afhandlingen kun er nevnt fire
arter af slægten Carex, nemlig Carex riparia, som funden
ved Skelskor (som alt bemærket, er denne art tem. alm. i
den sydvestlige del af egnen), C. silvatica, C. pallescens og C.
remota, ses det ikke, hvilke arter, han har fundet sa vel i
Fiurendal-mose som i den øvrige del af egnen. Her skal
derfor først bemærkes, at der i alt findes 41 arter af denne
slægt i egnen, hvoraf 38 arter i den af Petit undersøgte syd-
vestlige del, medens Sydfyen har 41, Laland 34 og Falster
34 arter af samme slægt, hvoraf, foruden mere almindelige
arter, Carex dioeca, C. pulicaris, C. teretiuscula, C. paradoxa,
C. paniculata, ©. Pseudocyperus, ©. Hornschuchiana, ©. tur-
fosa og C. filiformis også findes i Fuirendal-mose. Desuden
kan til hans udbytte af tidt nævnte mose føjes:

Lastrea Thelypteris Calamagrostis lanceolata, Pinus silvestris (selv-
(fructif.), Agrostis canina, saet),
Osmunda regalis, Sparganium minimum, Betula verrucosa,

Nardus stricta, Hydrocharis Morus rane, odorata,

314

Salix pentandra, Valeriana officinalis, Vaccinium uliginosum,
Rhamnus Frangula, Pedicularis silvatica, Arabis hirsuta,
Valeriana sambucifolia, Calluna vulgaris, Saxifraga tridactylites

og Pinguicula vulgaris, forudsat, at han ikke har regnet
denne med til sit udbytte. Lægges disse 28 eller 29 arter
til de 10 el. 11, Petit har anført som »nesten det hele Ud-
bytte« kan dette dog næppe kaldes sa yderst tarveligt, især
hvis man ikke netop søger hedemoseplanter; ti dertil ind-
byder egnen ikke. — En endnu større og mere interessant
mose end sidstnævnte er »Longen« eller »Piberne«, som den
ogsa kaldes (vel omtrent en 300 tdr. Jand), der strekker sig
pa begge sider af Salte-a fra Cathrineholm og Gimlinge ned
til Tingjellinge, altsa ved den for omtalte grense mellem
egnens to modsatte hjørner, dog vest for landevejen mellem
Næstved og Slagelse. Her finder man flere af de planter
samlede, som ellers kun træffes hyppigere, henholdsvis i den
nordostlige eller sydvestlige del af egnen, f. eks. Carex pa-
ludosa, Salix aurita, Rhamnus Frangula, : Nasturtium palustre
og Viola palustris i selskab med Carex riparia, Rhamnus
catharticus, Nasturtium amphibium, Batrachium trichophyllum
og Viola stricta, hvilken sidste forekommer 1 mengde, nesten
over hele mosen. Af sjældnere planter for egnens sydvest-
lige del ses her Eriophorum vaginatum og Carex ampullacea ;
desuden træffes Carex filifermis, Salix ambigua, Vaccinium
uliginosum og i åen Myriophyllum alterniflorum samt største
delen af de for nævnte moseplanter, — Gar man gennem de
førnævnte smamoser. mod stranden, bemærkes dens indfly-
delse pa deres plantevekst undertiden allerede i en halv mils
afstand, navnlig blive Eleocharis uniglumis, Scirpus rufus,
Taraxacum palustre og Gentiana campestris efterhanden hyp-
pigere; hist og her f. eks. pa Lundby-mark treffer man Lo-
tus tenuis og Tetragonolobus, og i Bogelunde-Fladmose dæk-
kes, som før omtalt, større nylig opdyrkede pletter af Glaux
maritima, her træder desuden Carex distans, Plantago mari-
tima, Erythrea pulchella, Bupleurum tenuissimum og A. til,

\

sa man vil kunne have et ret anseligt udbytte af strand-
planter, inden man er naet til selve stranden.

Med hensyn til den omtr. 10 mil lange kyststrækning er
det allerede fremhævet, at egnens lerede jordbund og bakkede
overflade ikke er mindst fremtrædende langs kysten, hvor
lodrette, af havet undergravede lerklinter og kratbevoksede
strandskrænter afveksle med lave lerede marker og talrige
små strandenge, medens man kun på vestsiden af Aggerso
og Omø finder en rigtig sandet strandbred. — Da lerklinterne
dyrkes ud til randen, vil man på deres top kun finde de al-
mindelige ukrudsplanter, og ved deres fod kun de fra oven
nedstyrtede planter blandede med enkelte af de ved strand-
kanten almindelige arter, dog skal det her anføres, at Tussi-
lago ved foden af disse klinter kan opnå en ualmindelig
størrelse, der ikke taler til fordel for saltvand som et ofte
anbefalet og ufejlbarligt middel til dette besværlige ukruds
udryddelse. — Mere lønnende vil det derimod være at arbejde
sig op ad de kratbevoksede strandskrænter, gennem Brombær
(Rubus) , Hyben, Hvidtjørn, Slåen, Navr, Kornel, Benved og
Vrietorn, ti her vil man træffe flere sjældnere planter, nemlig
Gagea stenopetala, Allium vineale, Asparagus, Melampyrum
arvense, Cerastium strigosum, Fragaria collina, Vicia tenui-
folia og, man kan tilfoje, Malva Alcea, der alle for denne
egns vedkommende kunne siges at vere bundne til strand-
skrænterne, om end en eller anden af dem i fa ekspl. kan
træffes udenfor disse; desuden vil man ofte her finde:

Phleum Boehmeri, Sedum Telephium, Potentilla argentea v.
Polygonum dumetorum, Arabis hirsuta, impolita,
Campanula persicefolia, Dianthus superbus, Ervum hirsutum,
Artemisia Absinthium, Silene nutans, — tetraspermum,
Lithospermum officinale, Viscaria purpurea, Vicia angustifolia,

Verbascum Thapsus,

og ved foden af strandskrænterne søges Tetragonolobus og
Mililotus dentata sjælden forgæves.

Overalt langs strandkanten træffes en mængde former af
Agropyrum repens og Atriplex hastata, end videre Scirpus

316

maritimus, Chenopodina, Atriplex littoralis, Rumex crispus
(ikke R. maritimus), Aster Tripolium, Matricaria inodora var:
salina, Glaux, Cakile og Halianthus. Elymus arenarius er ret
hyppig; Artemisia maritima endnu hyppigere, lidt sjældnere
ses Galeopsis Tetrahit v. hispida; kun på enkelte steder træf-
fer man Beta maritima, Atriplex Babingtoni, Cirsium ar-
vense var. decurrens, Stellaria crassifolia, Cochlearia Anglica,
C. officinalis og, mærkeligt nok, kun på et par steder Atri-
plex calotheca. — Vandrer man imidlertid langs stranden i
den hensigt at søge rigtig sandyndende strandplanter, vil ud-
byttet: måske blive mindre tilfredsstillende; ti, som det vil
erindres, finder man på fastlandet, foruden de før nævnte
sandede fed ved bægge de større åers munding, kun nogle
ældre, opskyllede sandstrækninger mellem Halskov og Korsør,
på Stigsnæs og ved Bisserup. En sandet havstok, som på
en del af. Lålands sydkyst eller som nordkysten af Sjælland
fra Helsingør til Tidsvilde-leje, har egnen intetsteds at op-
vise. Det er derfor let forklarligt, at enkelte af disse
egnes strandplanter savnes ganske og andre have en forholds-
vis ringere udbredelse: Psamma Baltica og Corynephorus vil
således her søges forgæves; Lathyrus maritimus vistnok også ;
Senecio viscosus, der er så almindelig på nys nævnte kyst-
strækning af Nordostsjælland, er funden ved Bisserup, men
ikke i de senere år; Psamma arenaria findes kun på vest-
siden af Aggersø og på bakkerne øst for Næstved, Lihanotis
montana og Thalictrum minus kun på Frelunde-fed. Der-
imod træffes Phleum arenarium på flere steder, og Agropy-
rum junceum er endogsaa forholdsvis hyppigere her end i
Nordostsjælland, hvor man på længere strækninger kan søge
den forgæves, medens den her ligesom Agropyrum acutum i
reglen træffes på enhver lille sandet bred, sidstnævnte dog
langt mere sparsomt end i Nordostsjelland. Eryngium og
Crambe maritima forekomme flere steder i mængde; Salsola
Kali er heller ikke sjælden. Desuden vil man på de ældre,
opskyllede, sandede kystpartier altid kunne finde Nardus
stricta, Bromus hordeåceus, Carex arenaria, Senecio silvaticus,

317

Jasione montana v. littoralis, Galium verum v. littoralis, Sedum
acre, Scleranthus annuus var. arenaria, Lepigonum rubrum,
Cerastium semidecandrum og pa enkelte af dem tillige Juncus
squarrosus, Allium Scorodoprasum var. minor, Taraxacum
erythrospermum, Centunculus minimus, Pulsatilla nigricans,
Scleranthus perennis, Silene viscosa, Geranium sanguineum,
Potentilla argentea var. demissa og Astragalus Danicus.

De lange fed, der strække sig ud fra Enø, Glænø og
Sævedø, tilligemed nogle mindre overdrev (Mersken ved Tjære-
by, Holmene ved Skelskør og et par mindre overdrev), så vel
som den hist og her højere og mere sandede, men dog ved
højvande overskyllede, græsklædte forstrand — danne i hen-
seende til vegetationen ligesom et mellemled mellem de nys-
nævnte sandede partier og strandengene, og her træffes der-
for snart planter hørende til hine snart til disse. Således
vil man her, hyppigere eller sjældnere, finde Agropyrum
junceum og A. acutum, Bromus hordeaceus, Nardus, Carex
arenaria, Salsola, Crambe, Pulsatilla og flere, blandede med
arter som Halymus pedunculatus, Juncus compressus, Lepi-
gonum salinum og en del andre, der nermest here til plante-
væksten pa strandengene. Pa de nævnte steder vil man des-
uden sa at sige overalt træffe Allium Scorodoprasum, Plantago
Coronopus, Armeria vulgaris (A. maritima er sjældnere),
Cochlearia Danica, Sagina stricta, Ononis campestris og Tri-
folium fragiferum; lidt mindre hyppig Erythrea linarifolia
og E. pulchella, Dianthus superbus, Bupleurum tenuissimum,
Ranunculus Philonotis, R. polyanthemos og Vicia angustifolia;
sjældnere Radiola, Centuneulus og Vicia lathyroides og kun
pa et enkelt sted Trifolium micranthum. — Hvor den gres-
klædte forstrand er lidt lavere og mere leret, finder man
næsten overalt Melilotus dentata og Lotus tenuis, der bægge
af og til også træffes længere fjærnet fra stranden; end videre
ere Carex distans, Inula Britanica og Apium graveolens ret
hyppige pa sadanne steder. Lige ved vandkanten treffer man
af og til Carex extensa og næsten overalt Glyceria maritima;
ligeledes har Lepturus filiformis flere voksesteder pa den

318

greskledte torstrand. Ved randen at grøfter og bække og
ved udterrede vandhuller i strandens nerhed er Samolus tem.
alm., og pa de fleste inddæmmede strækninger finder man
Scirpus pauciflorus og et enkelt sted S. parvulus i mængde.

Underseger man nu til slutning selve strandengene, vil
det ses, at de indtage en fremragende plads med hensyn til
Sydvestsjællands vegetation, navnlig i sammenligning med
Nordostsjelland, hvor der kun tindes fa strandenge (ved Ros-
kilde-fjord) foruden den blandt botanikens dyrkere i Danmark,
i det mindste af navn vel bekendte strandeng langs Kallebod-
strand ud mod Flaskekroen. Vel have strandengene her
sjelden stor udstrekning, men de findes desto talrigere; der-
til kommer, at en betydelig forskel i jordbundens sammen-
sætning bevirker en større afveksling i plantevæksten. Me-
dens nemlig jordbunden på de fede strandenge dannes af
fedt, dyndet blåler, stærkt blandet med muslingskaller, er
den på de mere magre strandenge mere grus- og sandblan-
det, og på flere inddæmmede strækninger er den lerede, dyndede
bund dækket af et mer eller mindre tykt lag sand, hvorfor
man også der kan finde sandplanter og strandengsplanter
voksende mellem hverandre. — Hovedbestandelen af plante-
dækket på de fleste strandenge dannes af Juncus compressus
(sjældnere J. Gerardi), Plantago maritima, Triglochin, Fe-
stuca rubra og Agrostis alba; hertil komme pa de federe
strandenge Glyceria maritima og pa flere mere magre strand-
enge Statice Behen, hvilken sidste bade ved sin mængde og
ved sin skonne farve giver disse steder et smukt udseende i
eftersommeren (dog til liden glede for ejerne, da den vrages
af kveget). Pa enkelte inddemmede, sandede strekninger
er denne art også ofte den første, som med sine spredte
tuer stræber at beklæde den for øvrigt nøgne sandbund. Ne-
sten lige så almindelige som de 7 sidstnævnte arter ere: Scir-
pus rufus, 8. Caricis, Carex distans, Eleocharis uniglumis,
Taraxacum palustre, Erythræa linarifolia, Lepigonum mari-
num, L. leiospermum og Lotus tenuis, og man behøver sjæl-
den at besøge mere end en strandeng for at finde Inula

els

Britanica, Erythrea pulchella, eller Apium graveolens og
Bupleurum tenuissimum. Pa dyndede strandbredder og i eller
omkring de af vandet udskårne huller i strandengene ere
Scirpus Tabernæmontani, Salicorma herbacea, Chenopodina
maritima og Aster Tripolium almindelige; Halimus peduncu-

latus lidt mindre hyppig; men hist og her optages disse eng-

huller aldeles af Juncus maritimus f. eks. pa Gleno ved
Holsteinborg og Stubberup; sidstnævnte træffes desuden ret

hyppig ved brakvandsgrøfter og i strandkanten. Flere af de

øvrige, i forbindelse med den gresbevoksede forstrand nævnte
planter, som Scirpus pauciflorus, Allium Scorodoprasum, Me-
lilotus dentata og Trifolium fragiferum, sa vel som Gentiana
campestris og G. Amarella vil man naturligvis også hyppigt træffe
pa strandengene; heller ikke savnes her Carex extensa (under-
tiden findes ogsa C. Hornschuchiana) Juncus glaucus (ved
vandhuller), Hieracium umbellatum var. humilis eller Lepi-
gonum neglectum, og Kochia skal vere funden ved Skelsker.
Hordeum pratense herer vel ikke til de almindelige planter,
men træffes dog pa flere steder, og pa vestsiden af Gavnø
samt pa en eng ved Ens-by endog i sa stor mængde, at den
udger en langt overvejende del af plantedekket; Lepturus
filiformis findes ligeledes i mængde pa en eng ved Stigsnæs-
skov. Tetragonolobus kan egentlig ikke henregnes til strand-
engsplanterne, da den i reglen først træffes ovenfor den linje,
der betegne vandstanden ved almindeligt højvande, altså om-
kring randen af engene og ved foden af skrænterne. Blitwm
botryoides hører til de planter, som man ofte søger forgæves
på steder, hvor man året i forvejen har fundet den i mængde ;
her træffes den hyppigt på det af huller og brakvandsgrøfter

" opkastede dynd eller i nylig udtørrede brakvandshuller. Af

mindre almindelige strandplanter skal endnu nævnes Matri-
caria inodora var. borealis og Inula dysenterica, fundne et
enkelt sted, samt Sonchus palustris, der træffes ved alle
herregårde i strandens nærhed. — Mærkeligt nok savnes her
både Lepidium latifolium og Althæa officinalis.

Flere af disse planter holde sig naturligvis ligeså lidt her

320

som audetsteds udelukkende til stranden. Jeg har allerede |
omtalt enkelte arter, der træffes i smamoserne, dog i reglen
ikke langt fjærnede fra stranden; i noget større afstand findes |
af og til Scirpus maritimus, S. Tabernæmontani, Campanula
persicæfolia, Ranunculus Philinotis og R. polyanthemos. Tri-
folium fragiferum bemærkes hist og her langs vejene lige til
Sorø, Ononis campestris til nord for Gyldenholm; Samolus,
Gentiana og de ved strandbredder almindelige arter: Vale-
rianella olitoria, Festuca littorea og Glyceria distans ere
heller ikke sjældne inde i landet. |
Allerede ved sammenligningen med Nordostsjelland blev
der gjort opmærksom pa, at Sydvestsjælland er forholdsvis
rigt pa lavvandede, nesten lukkede bugter, som frembyde
alle gunstige betingelser for salt- eller brakvandsplanter, der
mindre godt kunne trives i større dybde eller taie det stær-
kere belgeslag i det abne hav; navnlig afgive disse bugter
fortrinlige voksesteder for saltvandsarter eller former af Cha-
raceæ og Fluvialis, og her savnes derfor heller ikke en eneste
af de ved vore kyster fundne arter eller former af disse fa-
milier, men egnen har tvertimod et par arter: Nitella glomer- |
ata og Najas marina, der hidtil ikke ere hemerkede andet- |
steds i landet. — Zostera marina var. angustifolia, Z. minor, |
Ruppia spiralis og Zannichellia marina (Z. macrostemon) fin-
des overalt, og de to sidste opfylder ofte brakvandshuller og
grøfter i strandens nærhed, hvor man også ret hyppig træffer
Z. pedicellata. Mere sparsomt træffes Ruppia rostellata og
R. brachypus, og Zan. polycarpa er her intetsteds bemærket
i havet. Hvor bunden ikke er dækket af andre planter, ser
man Potamogeton pectinatus fra sin vandrette, ofte flere favne
lange rodstok, med korte mellemrum opsende sine bladede
stængler, der selv midt om vinteren kunne findes friske. Øst
for Gavnø, navnlig nord for overkørselen, danner Najas marina
undertiden småøer i bugten. I størst mængde optræde dog
Characeerne. Mest udbredt af disse er Chara aspera, hvis
redder med de hvide kugleformede, encellede bulbiller ofte
findes opskyllede massevis langs strandbredden om foråret,

321

sandsynligvis oprevne af isen. Næsten ligeså hyppig og i
endnu større mængde findes Ch. Baltica, der på flere steder
ved lavvande danner grønne øer i bugterne, og hvis lang-
strakte form (Liljebladii) breder sit tykke, tætte, hvasse tæppe
over den bløde bund på de dybere steder, medens den kor-
tere form (concinna) findes mere spredt på den sandede bund,
og ofte, hvor vandet er lavt, kun nåer et par tommers længde.
Bugten øst for Gavnø opfyldes næsten ganske af Ch. horrida,
der gjør det meget vanskeligt for fiskerne at komme frem
med deres både, ligesom både denne og de to foregående
arter på flere måder lægge hindringer i vejen for fiskeriet.
De nærboende fiskere kunne derfor også godt påvise de steder
hvor »Årnera — med dette navn betegnes alle de 3 nævnte
arter — findes i mængde.

Det er næppe formeget sagt, når her påstås, at man i
de fleste bugter hvert år kan finde énårige former i tusindvis
af hun-planten af Ch. crinita, og dog er han-planten af denne
art sa vidt mig bekendt ingensinde funden ved Nordeuropas
kyster. — Chara Wallrothii og Nilella nidifica tåler mindst
en stærk bevægelse af vandet, de findes derfor gerne i le
af småøer eller på andre beskyttede steder.

Hvad de her nævnte planter angar, hersker der altså
ingen fattigdom, derimod er det jo bekendt nok, at Østersøen
ikke er så rig på større Alger som Kattegattet eller Vester-
havet. Af de mere i øjne faldende arter ere Ulva Lactuca,
Enteromorpha intestinalis, Conferva Linum, Corda Filum,
Fucus serratus, Halidrys siliquosa, Ceramium diaphanum, C.
rubrum og Furcellaria fastigiata naturligvis ogsa almindelige
her. I Glænø-fjord findes ualmindelig store eksempl. af La-
minaria saccharina, og for øvrigt ses i smabugter en mængde
arter hørende til Conferveæ eller til arter af Chordaria, Poly-
siphonia og fl., men jeg har hidtil ikke haft lejlighed til at
skænke denne familie større opmærksomhed.

Jeg har hidtil undladt at omtale de her i egnen fundne
Ferskvands-Characeer, fordi denne familie hidtil har været så
lidet påagtet af danske botanikere, at en sammenligning af

322

de egne, her nærmest haves for øje, ikke kunde give noget
resultat for enkelte egnes vedkommende. Det synes dog at
fremgå af beskrivelserne over de tre sydligere egne, navnlig
hvad Låland og Falster angår, at de ere rigere, i det mind-
ste med hensyn til antallet af individer af denne familie, end
tilfældet er med Nordostsjælland og Jylland, hvor Characeer-
nes plads, så vidt jeg har haft lejlighed til at anstille under-
søgelser, oftest optages af arter af Sphagnum, Hypnum, Utri-
cularia og andre planter, navnlig i tørvgrave, grøfter og
vandhuller i lyngmoserne, medens tørvgrave, grøfter, vand-
huller og mergelgrave her i de mere frugtbare egne tidt ganske
fyldes af Characeer. — Fra Låland, der med hensyn til
Characeerne er bedst undersøgt af de 3 sydligere egne, ad-
skiller Sydvestsjælland sig dog derved (se Rostrup Lol. Veget.
s. 13), at man i reglen her finder flere, ikke sjælden 4—6
arter voksende i samme vandhul, navnlig ere tørvgrave især
i strandens nærhed rige i så henseende. Sydvestsjælland har
heller ikke mindre end 16 arter, medens kun 8 arter ere
bemærkede pa Laland og 14 i Nordostsjælland. — Chara
foetida og Ch. hispida findes her overalt, Ch. fragilis er ne-
sten ligeså almindelig, Ch. contraria er ikke sjælden og Ch.
polyacantha forekommer mange steder navnlig i tørvgrave i
strandens nærhed. Af slægten Nitella er kun Nitella flexilis
mere udbredt, så vel i tørvgrave, som i gamle halv tilgroede
mergelgrave; N. capitata og N.mucronata ere kun bemærkede
få steder og N. syncarpa og N. opaca ere hidtil søgte forgæ-
ves; derimod er N. glomerata fundet pa mange steder og
navnlig i stor mængde så vel i grøfter som i åen (Basnæs-å)
gennem den føromtalte Fladmose; men det går med denne art
som med Ch. polyacantha, den træffes kun i havets nærhed.

Hvad Mosserne angår vil det, af hvad der i det fore-
gående er sagt om egnens jordbundsforhold, være let for-
klarligt, at man i egnens sydvestlige del vil savne en del arter
(f. eks. af Sphagnum, Polytrichum, Aulacomnium og flere,
der fortrinsvis findes i hedeegne. Desuden er den sydvestlige
del af egnen kun overfladisk undersøgt i denne hensseende, og

323

mine meddelelser derom vilde derfor have veret uden inter-
esse, hvis ikke pastor M. T. Lange havde haft lejlighed til
at undersøge den nordostlige del af egnen, navnlig omkring

Sore,

og godhedsfuldt meddelt mig sine iagttagelser over

Mossernes udbredelse i denne del af egnen.
Af arter, der ere almindeligt udbredte over hele egnen,

kan nævnes:

Hylocomium triquetrum,

— squarrosum,

— splendens,
Hypnum purum,

— Schreberi,
cuspidatum,
cupressiforme,
stellatum,
Amblystegium serpens,
Plagiothecium silva-

_ ticum,
Eurhynchium Stokesii,

— prelongum,
Brachythesium popu-

leum,

— rutabulum,

— velutinum,
Camptothecium lute-

| eens,

Mindre almindelige end ovennævnte, men

Homalothecium seri-
ceum,
Isothecium myurum,
Antitrichia curtipendula,
Leucodon sciuroides
(også fructif.),

Leskea polyantha,
Neckera complanata,
Fontinalis antipyretica,
Polytrichum formosum,
Catharinea Callibryon,
Mnium hornum,

— undulatum,

— affine,

— cuspidatum,
Bryum cæspiticium,

— nutans,

— capillare,

Funaria hygrometrica,
Encalypta vulgaris,

og her overalt i egnen, ere:

Hylocomium loreum,

— brevirostre,
Hypnum scorpioides,
— giganteum,

— cordifolium,

— filicinum,

— fluitans,
Brachythecium albicans,
Climacium dendroides,
Anomodon viticulosus,
Neckera trichomanoides,

Bryum roseum,

— argenteum,
Entosthodon fascicularis,
Physcomitrium pyri-

forme,
Polytrichum juniperi

num,
Pogonatum nanum,
Racomitrium canescens,
Barbula muralis,

Orthotrichum Lyellii,
leiocarpum,

— diaphanum,
stramineum,
rupestre,
fastigiatum,
affine,
anomalum,
Ulota crispa,
Hedwigia ciliata,
Grimmia Hartmani,

— apocarpa,

— pulvinata,
Barbula ruralis,

— subulata,

— unguiculata,
Ceratodon purpureus,
Fissidens bryoides,
Dicranum scoparium,
Dicranella heteromalla,
Phascum cuspidatum.

dog bemerkede hist

Anacalypta lanceolata,
Pottia truncata,
Fissidens adiantoides,
— taxifolius,
Leucobryum vulgare,
Dieranum majus,
Gymnostomum micro-
. stomum,
Pleuridium alternifo-
lium.

Rhyncostegium rusciforme, Eurynchium myosuroides, Polytri-
chum commune, P. piliferum, Aulacomnium palustre, A. an-
drogynum, Sphagnum. acutifolium, Sph. cuspidatum og Sph.
cymbifolium træffes ret hyppig i den nordostlige del af egnen,
men kun undtagelsesvis i den sydvestlige. Som almindelige
i Sorg-egnen angiver pastor M. T. Lange desuden Neckeva

324

pumila, Orthotricum obtusifolium, Zygodon viridissimus, Bar-
bula papillosa, B. Danica, B. convoluta og Didymodon ru-
bellus; end videre har han i samme del af egnen fundet fol-
gende arter, af hvilke de, der ere bemerkede flere steder,
her ere betegnede ved tilføjelsen »fl. st.«:

Hypnum uncinatum,
-— Sendtneri,
— ehrysophyllum
(Tuel-skov),
Amblystegium irriguum
(1.7562);

Thamnium alopecurum
(fl. st. og i Kastrup
overdrev og vedHol-
steinborg),

Rhyuchostegium confer-
tum (ogsa v. Sne-
dinge),

Eurhynchium piliferum
(fl. st.),

— crassinervium (Tuel

skov),

— longirostre (fl. st.),
Brachytheeium plumo-
sum (rivulare),

— glareosum,

— salebrosum,
Camptothecium nitens,
Pterogonium gracile (fi.

st. ogsa fr.).
Pterigynandrum filifor-

me (stengærde s. f.

Sore, Th. Jensen),

Thuidium abietinum (fi.
st. - også v. Næst-
ved),

— tamariscinum fl. st.,

Bartramia ityphylla (fl.
st.),

— pomiformis (Tuel
skov — også Saltø
skove!),

Mnium punctatum (fl.
st.),

— serratum,

— stellare,

Bryum pseudotrique-
trum,

— atropurpureum.

— intermedium,

— inclinatum,

— pendulum,

Orthotricum pulehellum,

— speciosum fl. st.
(ogsa ved Slagelse!)

— fallax (fl. st,),

— pumilum (fl. st.),

— cupulatum (fl. st.),

Ulota crispula,

Racomitrium heterosti-
chum (fl. st.),

Barbula lævipila,
— fallax,
Leptotrichum homomal-
lum,
Distichium capillaceum
(fl. st.),
Pottia cavifolia,
— minutula (også v.
Orslav), :
Campylopus torfaceus,
Dicranum undulatum,
— palustre,
— longifolium,
Dicranella varia,
— cerviculata,
Weissia viridula,
Sphagnum fimbriatum,
— recurvum,
Amblystegium riparium
(Holsteinborg),

Racomitrium lanugino-
sum (Kastrup-over-
drev),

Grimmia trichophylla,
Fissidens osmondioides
(Sibberup-krat).

(De fire sidstnævnte
fundne af mig.)

Af Halvmosserne ere sa vidt mig bekendt ingen sjældne

arter bemærkede her i egnen, og hvad jeg har fundet, er for
almindeligt og for ubetydeligt til at kunne medtages. Der-
imod har pastor Branth, som før bemærket, haft lejlighed
til at undersøge Lavernes udbredelse og godhedsfuldt givet
mig efterfølgende meddelelser desangående :

»Da den her beskrevne egn i det hele hører til de frugt-
barere, spille Laverne ikke nogen meget betydelig rolle i
vegetationen, så at af de i Danmark fundne 207 arter (op-
fattede som i Lich, Dan.) omtrent 90 ikke ere bemærkede
her. De i størst mængde optrædende større arter ere: Pelti-

325

gera canina og Ramalina calicaris med deres fleste under-
arter. samt Physcia-slegten, af hvilke dog Ph. aquila kun er
funden pa Glene. Umbilicaria mangler aldeles, og af Sticta
er alene den i Halvoens skove sa almindelige St. pulmonaria
fundet ved Suserup og i Eichstedlund-skov. Kun i den skov-
rige bakkede og til dels stenede egn mellem Slagelse, Sorø
og Næstved samt på de ældre havstokke, som -findes flere
steder ved den sydlige kyst og på øerne, ere de fleste Cla-
donier, navnlig underarterne racemosa og pungens af Cladonia
furcata samt Cornicularia aculgata meget udbredte. Collema
crispum og Leptogium subtile ere almindeligere end i de fle-
ste egne, den første mellem mos pa stengærder og i mængde
pa de kalkholdige strandbrinker ost for Stigsnes skov, den
sidste pa lerede, skyggefulde skovskrenter. Pa de talrige
stenhobe og stengærder v. for Kongskilde er Lecidea sarco-
. gynoides meget udbredt, og L. lucida findes ligeledes ofte,
men ikke pa de udad vendte dele af stenene. Pa de store
stene, som de fleste steder ligge i stranden, findes, hvor
bølgeslaget ikke er for stærkt, en ejendommelig og ensformig
vegetation af skorpeagtige Laver; medens den del af stenene,
som er under vandet, ofte er besat med røde pletter af den
skorpeagtige Alge, Hildenbrandtia rosea, kommer der imel-
lem almindeligt høj- og lavvande et indtil 1 fod bredt nøgent
bælte, derefter et noget bredere sort bælte af Verrucaria ru-
pestris + maura, og derefter et gråt bælte, dannet af Leca-
nora subfusca var. lainea. Stenenes øverste, mere vandrette
flade er gærne nøgen, da den afgiver en yndet hvileplads for
søfuglene, hvis skarpe ekskrementer forhindre Laverne i at
trives; hvor denne hindring ikke er tilstede, findes som oftest
pa den øverste flade Placodium murorum f. obliterata og
Aanthoria parietina x lychnea.

De sjældne danske arter, som til dels alene ere fundne 1
denne egn, ville vere følgende:
Acarospora Heppii pa kalkskorpen af store flintestene ved

Skelskor-fjord.
Lecidea minuta f. viridella Ny]. (Biatora micrococea Koerb.)

Bot. tidsskr 2, Tr. II. Journ de bot 1872. 22

326

ved grunden af fyrrestammer i Gjerdrup-plantage. Spo-
rerne ere ikke sjælden tocellede.
Lecidea insularis pa stene ved Espe-strand.

Bilimbia lenticularis pa stene v. Skelsker-fjord, Espe og pa

Glænø.
Bacidia carneola på Bøg i Kastrup Storskov.
Buellia stellulata i mængde på den store samling af små
rullestene, som danner sydkysten af Omø.
Schismatomma rimatum temmelig almindelig på Bøg.
Graphis varia f. diaphora på kalkskorpen af en flintesten i
stengerdet n. for Suserup - skov (Opegrapha saxatilis
Koerb.). |
Schizoxylon corticola pa Eg i Plessens overdrev.
Verrucaria halophilu i mængde pa mindre stene især flint ved
bredderne af Skelskor-fjord og den sydlige kyst, hvor

belgeslaget ikke er for stærkt. Den er fuldt sa hyppig .

under som over almindelig vandstand.

Segestrella geophila pa kalkholdig jord pa stranden ved Skel-
sker-nor. |
Segestrella oxyspora f. Tremulae pa Popler i Sibberup-krat.

Af sjeldne parasiter pa Periusaria er Leciographa ho-
moica fundet i Skelskgr Dyrehave og Spilomium pertusarii-
colum er temmelig almindelig. Endecoceus haplotellus findes
pa Arthonia radiata voksende pa Lindetreer i Borreby-alle;
denne art er først opdaget her, og derefter (efter professor
Nylanders meddelelse) fundet i Irland og pa Madeira. «

De heraf pastor Branth fremdragne Snyltesvampe pa Laverne
jeder naturligt tanken hen pa andre arter af denne klasse, hvoraf
navnlig de arter, der bidrage til at forrmge udbyttet af de dyrkede
planter, have en dobbelt interesse. Med hensyn hertil skal
bemerkes, at uagtet Borragineernes familie neppe nogetsteds
er repræsenteret ved et større antal individer end her,
navnlig af arterne: Echium vulgare og Anchusa officinalis,
er den pa samme snyltende svamp Æcidium Borraginarum
ingenlunde hyppig i forhold hertil, og dog er dens anden
generation Puccinia straminis her ikke mindre odeleggende,

327

iser for Hveden, end andetsteds. Det kunde tenkes, at
skalrustformen af nevnte svamp her var mindre hyppig, fordi
Anchusa arvensis, hvorpå den især findes, er mindre almin-
delig i den sydlige del af egnen, men selv pa steder, hvor
man træffer A.arvensis i mængde, ma man ofte søge lenge for
at finde Æcidium Borraginarum. Derimod ere mange andre
arter af samme slægt almindelige her, f. eks. Æcidium
Berberidis (1 haver), Æcidium Rhamni, Æ. Tragopogi,
Æ. Synantherarum, AL. Urtice, Æ. Violarum, Æ. Tussilagi-
nis, AL. leucospermum, Al. punctatum, Æ. Epilobü, Æ. ru-
bellum, Æ. Orchidearum 0.5. v. og i enkelte ar (f. eks. 1871)
findes bade stængel og blade pa en af egnens karakterplan-
ter, nemlig Statice Behen, ganske oversaede med Skalrust,
hvis anden generation snart efter indfinder sig pa samme plante.
Ligeså almindelige som ovennævnte arter af Coniomycetes ere
Tilletia Caries, Ustilago segetum (ogsa meget hyppig pa Bro-
mus mollis), Ustilago receptaculorum og U. antherarum, Phrag-
midium Ruborum og Phr. Rosarum, Puccinia svaveolens osv.,
medens Rocstelia cornifera og R. penicillata — som det var
at vente — savnes her, fordi vekstplanten for deres første
generation (Juniperus) ikke findes her i egnen.

Af sjældnere Svampe skal først nævnes Elaphomyces
granulatus Fr., der er funden under svagt lyngklædt skov-
bund på Glænø, vistnok det eneste endnu kendte vokse-
sted for denne art her i landet, da den af Horn. fra Morsø
angivne art (Fl. D. fig. 1969) skal være tvivlsom. End videre
er Geaster fornicatus funden i en lille nåleskov øst for Næst-
ved, Lycoperdon constellatum i stor mængde i Basnæs skov;
Phallus impudicus er ikke sjældea, Agaricus muscarius tem-
melig almindelig, og Morchella esculenta har jeg bemærket
pa flere steder. For øvrigt findes her i de fugtige skove en.
mængde arter, navnlig af Agaricus og Polyporus, medens arter
af Boletus træffes sjældnere.

328

FORTEGNELSE

OVER DE I SYDVESTSIELLAND OG PA DE NÆRLIGGENDE SMÅØER
(AGGRSG, OMG, GLENG, GAVNØ OG ENØ) FOREKOMMENDE PLANTER,

Nar intet navn er anført efter voksestedet, har jeg selv fundet planten

på det angivne sted. Hvor et ! er anført efter finderens navn, har også jeg
set planten på det anførte sted. — Tegnet + foran et artsnavn betyder, at
planten er nylig indført til egnen eller kun fundet forvildet i fa eksempl.
Arter i ( ) ere ikke medregnede i det for egnen opgivne antal af planter.

1. Characee.

. Nitella capitata Nees ab E. Mergelgrave v. Holsteinborg,

grøfter i granplantningen v. Nyrup, vandhuller i Bas-
næs skov.

. — flexilis Ag. Flommen, Ørsløv, Tostrup.

y. subcapitata A. Br. Ved Holsteinborg, Snedinge,
Orslov, Lundby, Stubberup, Sibberup, Basnæs, Hove,
Soro, Næstved. Oftest i mergelgrave eller torvgrave.

. — mucronata A.Br. I Suså mell. Herlufsholm og Næstved.

var. flabellata Kütz. Torvgrave i Slagelse Lystskoy.

— (Tolypella) nidifica Müll. I salt- eller brakvand, nayn-
lig i smabugter, hvor bolgeslaget ikke er for sterkt:
omkring Gavnø, Glæno-fjord, Sævedø, norene ved Skel-
skør og Korsør og fl. st.

. — glomerata Desy. I lergrave i strandens nærhed: Stub-

berup, Sibberup, Basnæs, Ørsløv; desuden i mængde i
grøfter og i åen gennem Bogelunde-Fladmose.

. Chara (Lychnothamnus) alopecuroides var. Wailrothii

Rupr. I selskab med N. nidifica og pa lignende
steder som denne: Gavnø, Glæno, norene ved Skelskor
og Korsør.

. — crinita Wallr. © På samme steder som de to foregående,

men i større mængde. En stærk incrusteret form i
fersk vand i lergrave ved Korsør teglværker og ved

Sibberup.
y. coudensata Lge. Pa sandbund: Korsør, Skelskør,
Glænø o.s.y., i enkelte år i stor mængde. — G-plan-

ten er ikke funden hos os.
— ceratophylla Wallr.
f. lacustris (incrustata). Soro-so, Flommen og
Gammel-so ved Borreby, hvilken den aldeles fylder.
f. marina (munda). Ny-so v. Borreby.

329

9. Chara foetida A. Br.

A. subinermis.

a. longibracteata. Meget alm.

b. brevibracteata (Ch. polysperma Kiitz.). Ved
Forloy, Vemmeloy, Snedinge o. fl. st.

f. submunda. Snedinge, Forloy.

B. subhispida.

a. longibracteata, Meget alm.

b. brevibracteata. Sandrede, Orslov, Glene, Vem-
mellov o. fl. st. (En form af denne med tilbage-
bojede kransgrene er Ch. refracta Kütz).

©. munda. subsp. crassicaulis A. Br. I et vandhul
ved Holsteinborg. Ch. crassicaulis Schlei. I
grøfter ved Borreby og vandhuller pa Stigsnæs.

10. — hispida A. Br. Meget alm. i fl. former.
vy. submunda. Ved Basnæs, Forlov, Glænø, Bogelunde
GO. fl. st.

v. munda. I et vandhul ved Holsteinborg.
v. micracantha. Ved Borreby.
subsp. rudis A. Br. (Ch. subspinosa Rupr.). I
Flommen ved Sore.

11. — contraria A.Br. Grofter i Flommen; Sorg-so, Tjustrup-
og Bayelse-so. I mergelgrave og grøfter ved Bjerre,
Orslov, Basnæs, Borreby, Stigsnæs, Hemmershoj, Tjære-
by o. fl. st.
v. hispidula A. Br. Bjerre, Bogelunde, Orsloy, Stubbe-
rup, Stigsnæs, Tranderup o. fl. st.

12. — Baltica (Fr.) A. Br. I norene v. Korsør og Skelskor,
i Gleno-fjord og omkring Gavnø. — Pa alle steder i
mængde.

y. concinna A. Br. På sandbund med grundt vand.
y. Liljebladi Walm. I dybere vand med blød bund:
Korsor- og Skelskor-nor, Gleng.
v. Danica A. Br. I Brakyand: Tjæreby-nor (nu ud-
torret) og i Susa ved Gavne.
13. — horrida Wallm, Ved østsiden af Gavnø (i Vejlo-bugten) i
stor mængde; Borreby.
14. -— polyacantha A. Br. Næstved, Holsteinborg. Snedinge,
Bogelunde, Gleng, Ørsløv, Basnæs, Borreby, Skelskor,
Tranderup og fl. steder, oftest i tørvgrave og altid i
strandens nærhed. .
v. gracilior. Torvgrave v. Næstved og Bogelunde.
v. submunda. Borreby, Basnæs, Glæno.
15. — aspera Willd.
vy. marina. Alm. i alle smäbugter. Formen longi -

16.

330

Spina er hyppigst; formen subinermis ved Glano
og i Tjæreby-nor.
Chara aspera y. stagnalis. Alm. i fersk vand.
— fragilis Desy. Meget alm. i fersk vand.
v. Hedwigii Ag. Meget alm.
v. capillacea Thuill. Hist og her.
v. barbata Gant. Hist og her, men ikke stærk ud-
pregede ekspl.

2. Equisetacee.

. Equisetum arvense L. Alm.

v. nemorosa A. Br. Ikke sjælden.

2. — umbrosum Willd. Filosofgangen, Senderskoven (J. Lange),

wo KO ke

D> OV 00

og Feldskoven ved Sorø; Plessens overdrev.

— silvaticum L, Tem. alm.

—- palustre L. Tem. alm.

— limosum L. Meget alm.

— hiemale L. Soro (J.Lge.). Treskelskoven og Nykobbel
pa fi. st.

3. Filices.
Polypodium vulgare L. Tem. aim.

. — Phegopteris L. Hist og her i den nordostlige del af egnen.
. — Dryopteris L. Som foregående, men lidt hyppigere;

mod syd ved Nyrup.
Lastrea Thelypteris Presl. Tem. alm. og ikke sjælden
fruktificerende.

. — Filix mas Presl. Meget alm.

v. erosa Doell. Basnæs, Holsteinborg, Stigsnes.

— cristata Pres]. Sonderskoven, Flommen, Nykobbel, Sia-
gelse-lystskov. Plessens-overdrey og fi. st.

— spinulosa Presi. Alm.
v. dilatata Presl. Ikke sjaelden.

. Cystopteris fragilis Bernh. Stengærder v. Sorø, Kastrup-

overdrev, mel. Tjustrup og Storskoven og mel. Slagelse
og Lystskoven.

. Asplenium Filix femina Bernh. Alm.

v. multifida Doell, Stigsnzs-skoy.

. — Trichomanes L. Grydebjerg (og Haverup) (J. Lange).
. Pteris aquilina L. Hyppig mod nordost, sparsom i den

sydvestligste del af egnen.

. Osmunda regalis L. Fuirendals-Long (Dr. Steenbuch)!

Slagelse-skov, Nykobbel og Treskjelskoven.

. Botrychium Lunaria Sw. Bakker y. Næstved o. f. byen.

331

14. Botrychium rutæfolium A. Br. Petersminde - mose ved
Fuglebjerg (P. Hansen). 3

15. Ophioglossum vulgatum L. Basnæs: ved Skovfogedhuset
og Granplantagen. |

4, Lycopodiacee.

1. Lycopodium annotinum L. Holsteinborg - strandskov (Fru
Kragh)! Kastrup og Forslov skove.
2. — clavatum L. Grydebjærg ved Sorø (M. T. Lange).

5. Gramineæ.

1. Setaria virides Beauv. Tem. alm.

v. purpurascens Opitz. Borreby.

(+ — verticillata Beauv.) Forvildet ved Næstved.

+ Echinochloa Crus galli Beauy. Holsteinborg, Gavnø (for-

vildet i haver ?)

2. Digitaria sanguinalis Scop.

v. genuina Lge. I haver ved Ørsløv (indført med
blomsterfrø).

+ (Panicum miliaceum L.). I høragre v. Rude 1867 (Dr. :
Steenbuch).

3. Phalaris Canariensis L. Ved Basnæs, Næstved, Ørsløv
og i Flommen ved Sorø.

Digraphis arundinacea Trin. Alm.

Hierochloa borealis R.etS. Lyngbygård (pa en eng ved åen).

Anthoxanthum odoratum L. Meget alm.

Alopecurus pratensis L. Sore (M. T. Lange); pa mar-
ker og i haver ved Snedinge, Orsloy, Borreby, Espe,
Flakkebjærg. Med undtagelse af førstnævnte sted ind-
ført eller forvildet fra dyrkning.

8. — agrestis LE. Ukrudt mellem sæden pa marker v. Sibbe-
rup og Store Haldager. Ved Ørsløv, Borreby og fl. st.
forvildet fra dyrkning.

9. — geniculatus L. Meget alm.

10. — fulvus Sm. Hist og her, f. eks. Rappenborg-skoy, Sne-

dinge, Bjerre, Basnæs, Borreby o. fl. st.

11. Phleum pratense L. c. v. nodosa. Alm.

11. — Boehmeri Wib. Longshaye, Karrebæksminde, Basnes-

klint, Galgebakken v. Kanehøj, Tårnborg, Korsør.

13. — arenarium L. Aggersø, Egholm, mel. Halskov og Korsør.

Frølunde-fed, Longshave.
14. Calamagrostis Epigeios Roth. Ikke sjælden især i stran-
dens nærhed.
v. glauca Blytt. Dyrehaven v. Skelskør,
vy. riparia Hartw. Holsteinborg.

FESTEN ne

15.
16.

17.

18.

1:9.

20.

21.

22.

23.

24,

332

Calamagrostis lanceolata Roth. Tem. alm.
Psamma arenaria R. et S. Vestsiden af Aggerso og pa
bakkerne ost for Næstved.
Agrostis Spica venti L. Tem. alm. f
— canina L. Ikke sjælden, især hyppig pa Egholm og v.
Karrebæksminde (Longshave).
v. pallida Rchb. Gjerdrup.
v. elatior Hartm.? Basnæs-skov. (En stor form med
omtr. 3 tom. lange topgrene og udbredt top.
— vulgaris With. Meget alm.
v. pumila L. Hist og her.
monstr. vivipara. Skelskor-dyrehave.
— alba L. Meget alm.
v. coarctata Blytt.? Hist og her pa strandenge.
v. gigantea Rchb. Tem. alm.
Milium effusum L. Alm.
Phragmites communis Trin. Alm.
vy. repens Mey. Bisserup.
Enodium coeruleum Gand. Alm.
v. spicata. (Med smäaksene næsten siddende) Bas-
nes o. fl. st.
v. altissima Link. Tem. alm.
v. divaricata Lge. Sorø.
Melica nutans L. Sorø (Horn.), Korser-skov (Ehrenreich),
Næstved (Hansen)! Nykobbel ved Slagelse, Gryde-
bjerg-plantage.

„= uniflora Retz.’ Alm.

Koeleria cristata Pers, Gresmarker ved Snedinge og Ørs-
lov, det sidste sted i mængde (indført).

. Trisetum flavescens Beauv. Hist og her; især ret hyppig

i egnen omkring Holsteinborg, Basnæs og Skelskør.
vy. major Schrad. Basnæs-skov.

. Avena fatua L. Hist og her i vårsæd (navnlig i småvænger).

— hybrida Peterm. Marker v. Horsebog, Næstved, Basnæs,
Stigenæs o. fl. st.

. — sativa L. Alm. dyrket, og som ukrud i anden vårsæd.

v. uniflora. Dyrket på Enø, hvor en hel mark 1868
var besået udelukkende med denne varietet.

. — strigosa Schreb. Marker ved Sorø.

. — pratensis L. Ikke sjælden.

. — pubescens L. Almindelig.

. — elatior L. Alm.

. Airopsis procox Fr. Ikke sjelden pa lettere jorder.

. — caryophyllea Fr. Tem. alm. i den nordostlige del af

egnen, mindre hyppig mod syd og vest.

. Aira flexuosa L. Tem. alm.

y. pallida Koch. Basnæs-skovso, Karrebæk, Gayno o.il.st.

333

. Aira cespitosa L. Meget alm.
. Holcus lanatus L. Meget alm.
. — mollis L. Sparsom i de sydlige skove, hyppigere mod

nord og øst.
Triodia decumbens Beauv. Alm.
f. elatior. (Opret, med 2/2 til 2/ højt strå). I skove:
Basnæs, Glænø. É

. Catabrosa aquatica Beauy. Hist og her mod syd, f. eks.

ved Borreby, Hove, Flakkebjerg; hyppigere 1 den
nordostlige del af egnen.

42. Glyceria maritima M. et K. Tem. alm. pa hele kyst-
strækningen.
43. — distans Wahlenb. Alm. ved kysterne; inde i landet hist
: og her.
44, — spectabilis M. et K. Alm. ved de større åer og søer;
for øvrigt hist og her.
45. — plicata Fr. Tem. alm.
46. — fluitans R. Br. Meg. alm.
var. triticea Fr. Ikke sjælden.
47. Briza media L. Alm.
vy. pallida Döll. Basnæs-skov, Lyngbygård o. fl. st.
48. Poa annua L. Meget alm.
49. — nemoralis L. cum y. Alm.
50. — trivialis L. Meget alm. :
51. — Sudetica Hanke. Lunden y. Flakkebjerg institut, hvor den
vistnok oprindelig er indført, men nu findes i mængde.
52. — pratensis L. c. v. Meget alm.
v..costata (P.costata Schum,). Basnæs-skov, Sorø-
sondershov o. fl. st. (Sträet hos denne form er
ofte stærk fladtrykt).
53. — compressa L. Tem. alm.
54. Dactylis glomerata L. Meget alm.

vy. lobata Drejer. Tem. alm. i skove.
vy. adbreviata Drejer. Rude-skov, Fuirendal-skoy.
monst. vivipara. Hist og her.

. Cynosurus cristatus. Meget alm.

56. Vulpia sciuroides Gmel. Soro, Topshoj, Kongskilde, Eno,
Gleno, Sibberup, Ørsløv.

57. Schedonorus sterilis Fr. Ikke sjælden, hyppig i den
sydlige del.

+ — tectorum Fr. Ved Orslov, indfort med gresfrg.

58. — asper Fr. Tem. alm. i skove:

59. — serotinus Rostr, I selskab med foregående, og mindst
lige sa hyppig.

60. -- erectus Fr. Appelsberg, Basnæs skovsø (pa græsmarker

ved GOrslov : indført).

61.

72.

73.
74.

75.
76.

(KE

78.

334

Festuca loliacea Curt. (Brach. loliaceum Fr.). Vejgraf-
ter ved Snedinge. Eksempl. af denne art, samlet ved
Bregentved af J. Lge. 1868 og af mig indplantet
1 haver, have hvert ar blomstret rigeligt, men al-
drig frembragt spiredygtigt frø.

— ovina L. Tem. alm.

. — duriuscula EL. Ikke sjælden.
. — rubra L. Meget alm.
. —— pratensis Huds. Meget alm.

v. pseudoliacea Fr. Ikke sjælden.

. — littorea Wahlenb. Tem. alm. v. kysterne; hist og her

inde i landet.

v. pausiflora! Toppen med færre og mindre (3—4
blomstrede) småaks; den ene af de parvis stillede
krandsgrene kun halvt sa lang som den anden).
Med hovedarten f. eks. v. Holsteinborg. .

. — gigantea Vill. Alm.
. Bromus secalinus L. Tem. alm.
. — arvensis L. Ikke sjælden især i den sydvestlige del af

egnen. (Af og til dyrket.)
— commutatus Schrad. Tem. alm. især i klovermarker.

. — racemosus L. Hist og her.

v. depauperata Lge. Med hovedformen f. eks. ved.
Basnæs, Suserup og fl. st.
— mollis L. Meget alm.
y. leiostachys M. et K. Hist og her f. eks. Ørsløv,
Bjerre, Soro o. fi. st.
— hordeaceus L. Longshave, Karrebæksminde, Bisserup,
Glæno, Aggerso, Omø, Stigsnæs, Halskov.
Brachypodium gracile Beauv. Alm,
v. major Lge. Tem. alm.
— pinnatum Beauv. Skelskor-dyrehave.
Agropyrum junceum Beauy. Longshave, Gleng, Omø,
Aggerss, Stigsnæs, Korsør, Frolunde-fed o. fl. st.
— acutum DC. Pa de samme steder som foregående, men
lidt hyppigere.
monstr. ramosa (med grenet akse) ved Karrebeks-

minde.
— repens Beauy. Meget alm. og i mange former.
y. arundinacea Fr. Karrebæksminde, Snedinge,

Glænø o. fl. st.

y. curvata Lge. (smaaksene 16 —20 blomstrede bue-
formet tilbagebojede). Ved Stubberup.

y. hordeacea. Pa en sylteng ved Stubberup i sel-
skab med Hordeum pratense.

y. pubescens Doll. Ikke sjælden bade pa marker
og ved strandbredden.

rar
80.

81.
82,
83.
84.
85.
86.

87.

88.
89.

far

SUN

385

Ägropyrum repens monstr. ramosa (med grenet akse).
Ved Tjæreby.

— caninum Roem. I de fleste skoye, men oftest sparsomt.

Triticum vulgare Vill. Dyrket i flere afarter og derfra
tilfældig forvildet.

— turgidum L. Almindelig dyrket og derfra tilfældig for-
vildet.

Secale cereale L. Dyrket, og hyppig forvildet i Klover-
marker.

Elymus arenarius L. Tem. alm. ved strandbredder. Inde
i landet: på bakker øst for Næstved.

Hordeum distichon L. Den hyppigst dyrkede Bygart.

— polystichum Doell. Ikke sjælden dyrket og ligesom fore-
gående forvildet fra dyrkning, navnlig efter milde
vintre.

— pratense Huds. Korsør, Stubberup, Snedinge, Glænø,
Karrebæk, Enø og Gavnø, de to sidste steder i
mængde.

— murinum L. Sorg-banegard (M. T. Lange), Karrebæk og

_ Karrebæksminde, Næstved, Skelskør, Korsør, Ørs-
lev o. fl. st.

— silvaticum Huds. Sorø Sønderskov (M.T. Lange), Saltø
og Borrenakke-skov, Holsteinborg-skove o. fi. st.

Lolium perenne L. Alm. yildt voksende; dyrkes desuden
hyppig i de senere ar som fodergrees.

v. tenua. Tem. alm.
monstr. adbreviata et ramosa Hist og her.

— multiflorum Lam. Alm. dyrket og hyppig forvildet.

montr. adbreviata et ramosa. Hist og her.

. — Linicola Sonder. Alm. ukrudt i Hør.
. — temulentum, Hist og her.
. Lepturus filiformis Trin. Stubberup, Sibberup, Basnæs,

Stigsnes.
bp subcurvatus Lge. Pa samme steder som hovedarten.

. Nardus stricta L. Aggerse, Omø, Gleng, Bisserup, Skel-

skør, Karrebæksminde og fl. steder i den sydlige
del af egnen, I den nordostlige del hyppigere.

6. Cyperaceæ.

. Cyperus fuscus L. Bredderne af Tjustrup-sø ved Kongs-

kilde.
Eleocharis palustris R. Br. Almindelig.
— uniglumis Link. Tem alm. især i strandens nærhed.
— acicularis R. Br. Ved de større åer og søer.
Scirpus parvulus R.et S. Inddemmet land (Flasken) ved
Sævedøgård.

11:

12.

13.
14.

15.
16.
17.
18.

19.

20.
21.

22.
23.
24.

25.

26.
27.

28.

336

. Scirpus pauciflorus Lightf. Ikke sjælden.

v. minor Blytt. Tårnborg.

v. major! (Straene 1—2‘ hoje). Bavelse-so.
setaceus L. Pa våde marker n. f. Basnæs skovso.
lacustris L. Alm. (ofte i mergelgraye, og i mængde ved

sø- og abredder.
Tabernemontani Gmel. Alm. i nærheden af stranden.
maritimus L. Meget alm. fl. steder langt fra stranden.
vy. monostachys Lge. Ikke sjælden.

v. macrostachys Koch. Mergelgrave v. Basnæs, For-

ley, Karrebæk o. fl. st.

vy. spherostachys Lge. Basnæs, Næstved, Forlov

o. fl. st.
silyaticus L. Kun bemærket i den østlige del af egnen:
Frederikslund-skoy, Tjustrup-so og langs Susa.
Caricis Retz. Alm. .
y. conglomerata. (Akset flere gange sammensat).
Frølunde, Basnæs.
rufus Schrad. Alm. på Syltenge og ofte i mængde.

Eriophorum latifolium Hopp. I den østlige del af egnen

—

ved Soro, Suserup (M. T. Lge.), Kongskilde og
Susäen. I den sydlige del kun ved Basnes.
angustifolium Roth. Alm.
vaginatum L. Gimlinge-Long og derfra mod nordost hist
og her; i den sydvestlige del findes den næppe.
alpinum L. Antvorskov (Hornem.), Slagelse-skoy (Lad-
mosen), Flommen, Sore Sønderskov.

Carex dioeca L. Ikke sjelden.

vy. isogyna Fr. Flommen, Borreby.
pulicaris L. Flommen (J. Lange), Sorø - sonderskov,
Gimlinge-Long (!), Fuirendals-Long (Dr. Steenbuch),
Lyngbygard og fl. st.
distica Huds. Meget alm.
arenaria L. Frolunde-fed, Aggerso, Omø, Gleng, Stigs-
næs, Bisserup, Karrebæksminde, Eno.
teretiuscula Good. Ikke sjelden, hyppigst mod nord.
paradoxa Willd. Ikke sjælden.
paniculata L. Tem. alm.
v. simplicior And. Soro (J. Lange)! Sonderskoven,
Tuel-skoy, Borreby.
divulsa Good. Ikke sjælden.
y. intermedia Lge. Hist og her.
muricata L. Alm.
vulpina L. Alm.
v. nemorosa. Hist og her.
stellulata Good. I den sydlige del af egnen kun be-

337

mærket ved Lyngbygård; mod nord i Flommen,
Slagelse skove o, fl. st.

29. Carex leporina L. Ikke sjælden.

30.
31.

55.

56,

y. argyroglochin Rchb. Sonderskoven (J. Lange).
elongata L. Ikke sjelden.
canescens L. Kun hist og her i den nordostlige del af
egnen, f. eks. ved Kongskilde, Sonderskoven, Flom-
men og i skovene mel. Sorø og Slagelse.
remota L. Alm.
Boenninghauseniana Whe. Filosofgangen ved Sorø
(J. Lange), Tjustrup-so ved Kongskilde (G. Jensen).
stricta Good. Meget alm.
turfosa Fr. Liunge (J. Lange), Flommen, Fuirendal.
vulgaris Fr. Meget alm.
y. stolonifera Hartm. Tem. alm.
v. Juncella Fr. Hist og her.
vy, tenuis Hartm. Sorø.
tricostata Fr.? Snedinge, Lundby (i selskab med C.
acutata og stricta).
acuta L. Tem. alm.
monstr. anomala Lge. Snedinge.
prolixa Fr. Flommen (J. Lange)! Rosted, Lundby.
pallescens L. Tem. alm.
panicea L. Meget alm.
vy. sublivida Lge. Soro (J. Lge.).
glauca Scop. Meget alm.
pilulifera L. Ikke sjælden mod syd, tem. alm. mod n,
precox Jacq. Ikke sjælden.
flava L. Mod syd kun bemærket ved Basnæs; i den
nordostlige del ikke sjælden; hyppigt v. lepido-
carpa.
Oederi Ehrh. Meget alm.
y. oedocarpa. And. Hist og her.
extensa Good. Tem. alm, pa lave Syltenge.
distans L. Alm. pa syltenge og strandgresninger.
Hornschuchiana Hoppe. Ikke sjælden og ofte i mængde.
fulya Good. Soro (J. Lange).
silyatica Huds. Alm.
Pseudocyperus L. Tem. alm.
vesicaria L. Tem. alm.
ampullacea Good. Tem. sjælden i den sydlige del af
egnen: hyppigere mod nord; oftest i selskab med
E. vaginatum.
riparia Curt. I den sydlige del tem. alm., mindre hyppig
mod nord.

- paludosa Good. Tem. alm. i den nordostlige del, sjæl-

den i den sydvestlige del af egnen.

57.

58.

Gr He O9 DDS

bho

. 388: .

Carex filiformis L. Mose mel. Lundby og Oreby, Fuiren-
dal-Long, Gimlinge-Long, Eskildstrup-overdrev, mel.
Kongskilde og Liunge, Flommen ved Sore.
— hirta L. Meget alm.
v. sublævis Horn. Sore, Næstved.

7. Thyphacee.

. Typha latifolia L. Alm.

. — angustifolia L. Alm.

. Sparganium ramosum Huds. Alm.

. — simplex Huds. Hist og her; hyppigst mod nord.
. — minimum Bauh. Tem. alm.

8. Lemnaceæ.

. Lemna trisulca L. Meget alm. Blomstrende i et vandhul

ved Ørsløv 1866.
— polyrrhiza L. Hist og her, f. eks. Snedinge, Halager,
Agerup, Sorø o. fl. st.
— minor L. Almindelig.
y. tenella Lge. Hist og her.

. — gibba L. Tem. alm.; især hyppig i den sydlige del af egnen.

9. Aroidee.

Arum maculatum L. Hist og her.

. Acorus Calamus L. Ikke sjælden, især hyppig ved Suså,

hyor den pa lange strekninger krandser bredden.

10. Fluviales.

. Zostera marina L. Meget alm.

y. angustifolia Lge. Korsør, Skelskør, Glæno-fjord,
ved Aggerso og Egholm o, fl. st.
— minor Nolt. Skelskor- og Korsor-nor, Glæno-fjord, Gavnø

o. fl. st.

Najas marina L. 1 Suså ved overkorselen til Gavnø, 1
mængde.

Zannichellia marina = Z.macrostemon J. Gay. (Bot.

tidsk. 2den r. 1ste b., p. 204). I smäbugter, brak-
vandsgrofter o. s.y. (kun i salt- eller brak-vand).

eo, vulgaris Fl, D. fig. 2791. Den almindeligste form:
ved Gavnø, Gleno, Skelskor, Korsør, Tårnborg osv.
(tem. alm.).

5, major. I mængde i Skelskor indre-nor i dybere
(omtr. 12°) vand og i Korsor-nor.

y, tenuis. I brakvandshuller ved Karrebæk.

339

ae

5. Zannichellia intermedia. Bade i fersk og salt vand:

Glænø, Gavnø, Skelskor, Korsør o. fl. st.

6. — pedicellata Fr. I brak- og ferskvand tem. alm.
7. — polycarpa Nolte. 1 ferskvand, navnlig i gadekær, som

8.

den ofte aldeles fylder; alm. især i den sydlige del
af egnen. Jeg har kun sét var. tenuis sima Fr.

Anm. De talrige eksempl. af denne art, som jeg havde
undersøgt, for jeg nedskreymine bemærkninger herom
(Bot. t., 2den r., Iste b. p. 202) vare alle samlede
hen pa sommeren, nar de først ansatte frugter vare
fuldt udviklede, og til den tid fandtes alle — altså
de sidst udviklede stovdrageres — støvknapper 2-
rummede. Det har imidlertid ved fortsat under-
søgelse vist sig, at det samme ikke altid er til-
fældet på en tidligere årstid; ti i foråret 1872
fandt jeg eksempl. af Z. polycarpa med både
2-, 3- og 4-rummede støvknapper endog på samme
plante. Bygningen af det nævnte organ vil derfor
vist næppe være mere konstant for de oyrige for-
mers vedkommende.

Ruppia spiralis L. Almindelig 1 smabugter og brakvands-

grøfter 0.8. v.

9, — rostellata Koch. Hist og her f. eks. i mundingen af

10.

13.

14.

15,

Basnæs-å, ved Glænø o. fl. st.

— bracyhpus J. Gay. Skelskor-nor, Korsør-nor, Gleng-

fjord, omkring Gavnø og il. st.

. Potamogeton natans L. Meget alm,

coloratus Hornem. Grefter ved Skelskør, Tørvgrave i
Fladmosen, ved Bøgelunde, Ørsløv, Stubberup, Sib-
berup, Glænø, Basnæs, Tranderup o. fl. st.

rufescens Schrad. Mergelgrave v. Flakkebjerg og i de
større åer (Suså, Hemmerhoj- og Varby-a) og søerne.

gramineus L. Almindelig i flere former.
v. heterophylla Fr. Alm.
v. graminifolia Fr. Ikke sjælden.
lucens L. Ikke sjælden, og hyppig i Suså og søerne.
vy. acuminata, I søerne (Soro-, Tjustrup- og Ba-
yelse-sg}.

prelongus Wulfen. Sore-so (M. Vahl)! Tjustrup-se:

perfoliatus L. Kun i søerne og Suså.

crispus L. Tem. alm.

zosterefolius Schum. Nestyed (Horn)! Hollose og
fl. steder i Suså.

acutifolius Link. Borreby (Mortensen)! Stubberup,
Suså, Tase-mølledam, Flommen, Sorø-sø.

obtusifolius M. et K. På alle de for foregående art
anførte voksesteder og desuden i Bavelse-so.

22.

23.
. — pectinatus L. Alm.

25.

o> Or

SR un

340

Potamogeton mucronatus Schrad. Næstved (Oeder) og
i Suså v. Hollose-molle.
— pusillus L. Tem. almindelig.

v. scoparia Wallr. Hist og her f. eks. i gadekær
ved Appelsberg, Harsloy. Gimlinge, Hyllinge o. fl. st.

v. dichotoma Wallr. I brakvand pa Omø (Mor-
tensen) !

— marinus L. Soro-so (J. Lange)! Tuel-so (M. T. Lange).

11. Alismaceæ.

Triglochin palustre L. Alm.
— maritimum L. Meget alm. pa syltenge; tem. alm. inde
i landet.
Alisma Plantago L. Meget alm.
v. lanceolata With. Tjustrup og Bavelse-sø.
— ranunculoides L. Tem. alm,
v. littorellefolia Mortensen. Tjustrup-so (H. Mor-
tensen) !

. Sagittaria sagittæfolia L. Tjustrup og Bavelse-sø, Suså.

Butomus umbellatus L. Alm.

12. Juncaceæ.

. Juncus maritimus L. Glæno, Holsteinborg, Stubberup,

Sibberup, Basnæs, Sævedo, Stigsnæs. Korsør o. fi. st.
oftest i mængde,
— conglomeratus L. Alm.
— effusus L:. Alm.
— glaucus Ehrh. Hist og her.
— lamprocarpus Ehrh. Meget alm.
v. repens et pauciflora. Hist og her.
y. multiflora Lge. Flommen (J. Lge.), Bjerre, For-
løv o. fl. st.
— supinus Moench cum y. Hist og her i den nordostlige del;
ikke bemærket mod syd.
— squarrosus L. Hist og her.
-— compressus Jacq. Meget alm. især pa syltenge.
— Gerardi Lois. Ikke sjælden pa syltenge.
— bufonius L. Meget alm.
v. fasciculata Koch. Fladmosen, Sibberup.

. Luzula pilosa Willd. Alm.

— multiflora Lejeun. Alm.
y. pallescens Hoppe. Soro-sonderskoy, Fuirendal-
skoy.

. — campestris DC. Alm.

1,

2.

3.

10.
EL,

Co à À Ww DO

341

13. Liliacee:-

Tulipa silvestris L. Flere steder v. Sorø (M. T. Lange),
Holsteinborg, Ørsløv! Snedinge (C. Andersen)!

paces spathacea Schult. Sors-sonderskoven (J. Lange),
Herlufsholm, Saltso-skov, Fuirendal-skov, Kirke-
skoven v. Snedinge, Espe o. fl. st.

— minima Schult. I en lystskov ved Tårnborg (Rostrup) ;

5 for øvrigt kun bemærket i haver: ved Rude (Dr.
Steenbuch), Fuirendal, Holsteinborg, Snedinge.

— lutea Schult. Meget alm.

— stenopetala Rchb. Nesby-fed (Dr. Heiberg), Klinten
ved Basnæs-skov.

. Ornithogalum nutans L. I og omkring større haver;

ofte i overordentlig mængde (f. eks. ved Basnæs)
Magleby, Ørsløv, Snedinge, Hove, Holsteinborg,
Sorø Akademihave o. fl. st.

— umbellatum L. Fl. st. ved Sorø (M. T. Lange), Snedinge,
Ørsløv, Flakkebjærg.

. Allium Scorodoprasum L. Alm. især hyppig i strandens

nærhed og i ualmindelig mængde på Gavnø.
v. minor Fr. Stubberup, Aggersø, Egholm, Longs-
have, Gavnø o. fl. st.
Anm. Efter kort tids dyrkning går denne var. atter over
til hovedformen.

. — vineale L. Ikke sjælden (var. compacta Thuill.).

y. capsulifera Koch. Basnæs, Tårnborg. En form
med topspirende logknopper (viviparum) er me-
get hyppig ved Karrebæksminde (Longshave).

— oleraceum L. Temmelig alm.
— ursinum L. Ego (Rostrup)! Korsor-skov, Stigsnæs (Pe-
tit)! Orme (Dr. Steenbuch)! Borreby, Bonderup.

14. Smilacee.

. Asparagus officinalis L. Pa strandskrænter og torre

syltenge ved Sævedø (Petit), Korsør, Tårnborg,
Basnæs, Sibberup, Snedinge og Holsteinborg.

. Convallaria majalis L.. Alm.

. — multiflora L. Tem. alm.

. — Polygonatum L. Næsbyholm (Hornem,), Egholm (Petit).
. Majanthemum bifolium DC. Alm.

. Paris quadrifolia L. Tem. alm.

15. Narcissineæ.

. Galanthus nivalis L. Enge ved Antvorskov (Horn.); ofte

forvildet i og omkring haver.

Bot. tidsskr. 2. r. II. Journ. d. bot. 1872. 23

Foo KO

342

. Leucojum vernum L. I mængde i et skovparti i Snedinge

have; ved Holsteinborg mellem buske.

— estivum L. Forvildet 1 haver ved Rude.

Narcissus poéticus L. Flommen ved Sorø (M. T. Lange),
Borreby, Torvemollebroen.

. — Pseudonarcissus L. I Ellekrat ved Borreby - have og

flere steder forvildet i haver og ved kirkegårde.

16. Irideæ.

. Iris Pseudacorus L. Alm.

17. Orchidee.

. Orchis ustulata L. Herlufsholm (H.), Sollergd-skovy ved

Fuirendal, marker ved Sterrede (Dr. Steenbuch) !
— Morio L. Ikke sjælden. Med hvide blomster v. Bogelunde,
— mascula L. Alm. Med hvide blomster i Soro-sonderskoy.
— sambucina L. En høj ved Slagelse (apoteker Jacobæus).
Den er forgæves eftersøgt i de senere ar.
— majalis Rchb. Tem.alm. I den nordostlige del af egnen
hyppigere end folgende; mod syd mere sparsom.
En hvidblomstret form ved Sorø.
— incarnata L. Alm., især i den sydlige del af egnen.
— maculata L. Tem. alm.
vy. concolor L. Græsvænget ved Skelskor.

. Platanthera solstitialis Drej. Glæng, Basnæs-skov, Bis-

serup, Saltso-skov.

. — chlorantha Cust. Tem. alm.

Herminium Monorchis R, Br. Ikke sjælden.

. Neottia Nidus avis Rich. Hyppig i Soro-senderskov; for-

øvrigt sparsom i de fleste skove.

5 Liste Ta ovata R. Br. Tem. alm.
. Epipactis palustris Crantz. Hist og her, f. eks. Sorø,

Eskildstrup, Næstved, Flakkebjærg, Basnæs, Lyng-
bygard o. fl. st.

. — latifolia All. Ikke sjælden.

. — microphylla Swartz. Ikke sjælden.

. Cephalanthera rubra Rich. Tuel-skov (J. Lange).

. — ensifolia Rich. Bräby- vesterskov og Soro -sonderskoy

pa flere steder.

. — grandiflora Bab. Bräby-vesterskov (G. Jensen).
. Sturmia Loeselii Rchb. Flommen (J. Lange), ved Hem-

mershoj-skole, Lundby-mark, Borreby ved Gam-
mel - sø.

343

18. Hydrocharidee.

. Hydrocharis Morsus rane L. Alm.
. Stratiotes aloides L. I søerne, Flommen, Suså og Varby-a.

19. Conifere.

. Pinus silvestris L. Ikke sjælden i ældre näletræsplant-
ninger; forvildet i moser i Grydebjerg-plantage og
ved Fuirendal. —

. Austriaca Hoss, Sjældnere i näletresplantninger, f. eks. Bas-
næs, Christiansholm ved Bisserup.

. — montana Mill. Plantet som foregående v. Christiansholm
og pa Stigsnæs.

. — Strobus L. I näletræsplantninger ved Basnæs, Herlufs-
E holm, Arnehaven ved Plessens overdrev o. fl. st.

. Abies pectinata DC. Hist og her i yngre näletræsplant-
ninger.

. Picea exelsa Link. Alm. plantet; forvildet i moser ved
Grydebjerg-plantage.

. — alba Act. Tem. alm. plantet som læbælte for yngre plant-
ninger af foregående arter.-

. Larix Europæa DC. Som de foregående, ikke sjælden.

20. Ceratophylleæ.

. Ceratophyllum oxyacanthum Cham. Tem. alm. i den
nordostlige del af egnen, sjældnere mod syd.

. — muticum Cham. Tem. alm. i den sydlige del af egnen,
ofsest i gadekær.

21.: Callitrichineæ.

. Callitriche autumnalis L. Flommen (M.T.Lge.)! Suså

ved Hollgse.

. — verna Kutz. c. v. Hist og her.

. — stagnalis Scop. Meget alm.

v, platycarpa Kütz. Tem. alm,; men sjælden fruk-
tificerende.

22. Betulineæ.

. Betula verrucosa Ehrh. Alm. plantet; hist og her forvildet

i moser.

. — odorata Bechstein. Hist og her i skovmoser.

v. pubescens Ehrh. Slagelse-skoy, Basnæs, Korsør,
Fuirendal-mose o, fl. st.

23*

Qt © bo

Pooh rt

ot

344

Alnus glutinosa Gärtn. Alm.
— incana DC. Tem. alm. plantet og selvsäet.

23. Cupulifere.

. Carpinus Betulus L. Holsteinborg-skove, Kastrup-storskoy,

Falkensten - skov, Gunderslovholm-skeve, Forslov
og flere steder.

. Corylus Avellana L. Alm. navnlig i krat og som underskoy.
. Fagus silvatica L. Meget alm.
. Quercus pedunculata Ehrh. Alm.

— sessiliflora Sm. Korser-skov, Espe »Hestehaye«, Hol-
steinborg, Snedinge -kirkeskov og pa Gleno; det
sidste sted i mængde.

24, Ulmaceæ.

. Ulmus montana Sm. Tem. alm. i de sydlige skove.

— campestris Sm. Egholm (Petit), Borreby, Flakkebjerg.

— suberosa Ehrh. Basnæs-skov, Rude, Flakkebjærg, plantet.

— effusa Wille. Plantet v. Flakkebjerg-institut og Snedinge.

25. Urticaceæ.
Urtica urens L. Meget alm.

. — dioeca L. Meget alm.

v. polygama Lge. Ved Orslov pa flere steder.

. Parietaria erecta M. et K. Holsteinborg (J. Lange)!

og omkring haven.
Humulus Lupulus L. Ikke sjælden.

26. Salicineæ.

. Salix pentandra L. Tem. alm, i den nordostlige del af

egnen; i den sydvestlige kun i Fuirendal-mose.
— fragilis L. Ikke sjælden såvel i hegn som i krat, men
overalt kun G-planten. På flere steder f. eks. v.
Bonderup tilsyneladende vildt voksende.
— vitellina (L.) Hornm. Tem. hyppig plantet ved huse og
haver. Hist og her tillige i markhegn, f. eks. ved
Rude og Sævedøgård. — G-planten hyppigst, 2.
sjældnere f. eks. ved Snedinge og Holsteinborg.
— viridis Fr. Megetalm.-i markhegn og ved huse og haver.
— alba L. Meget alm. omkring beboede steder, mindre hyp-
pig i markhegn.
v. coerulea Koch. Hist og her.
— amygdalina L. I markhegn ved Haldager.

345

7. Salix undulata Ehrh. Sævedø, Borreby, Skelskor.

8.

10.

EE,

12.

13.

14.

15.

16.

HER.
18.

19,

20.

AL:
22.

23.

acutifolia Willd. 3. Hist og her, især hyppig ved
haver og i markhegn pa grevskabet Holsteinborg.
Ved Tårnmark består et større markhegn udeluk-
kende af denne art.
daphnoides Vill. (9). Rude og Bjerre, ved haver.
Pontederana Schleich. (2). Ved bredden af Sorø- sø,
mellem byen og banegården (vistnok forvildet).
purpurea L. Alm. ;
-y. gracilis Green et Godr. Alm, i hegn; hist og her
tilsyneladende vildt voksende i moser.
v. Helix. Hist og her i markhegn.
v. Lambertiana (2). Soro-so (J. Lange)! i mark-
hegn ved Sævedogärd, Borreby, Næstved.
rubra Huds. (>). Tilsyneladende vildt voksende i Flom-
men (kun 1 eks.); plantet i hegn ved Næstved,
Sævedø, Borreby.
v. sericea Koch (Cd). Rude, ved haver.

-mollissima Ehrh. (2). I markhegn ved Sævedøgård og

mellem Bogelunde og Lundby; i havehegn ved
Snedinge.

stipularis Smith (Y). Ved Suså s. f. Næstved; hyppig
i markhegn ved Tårnborg; ved Bjerre og Rude
omkring haver.

viminalis L. Alm. i markhegn, oftest 9. En var. med
gråbrun, lidt blådugget bark ved Stubberup og
Hyllested. i

acuminata Sm. (Y). Sorø (J. Lge.)! nu bortryddet; i
markhegn ved Tårnborg (Rostrup)! langs vejen til
Tjæreby; Korsør (ud mod Halskov) og ved Frø-
lunde-skole.

lanceolata Fr. (9). Den mest almindelige art i markhegn.

caprea L. Meget alm. I Slagelse-skov når den fl. st.
Bøgens højde, ved Basnæs et eksempl. 2' i dia-
meter. — Eksempl. med androgyne rakler v. Hol-
steinborg.

cinerea L. Meget alm. Eksempl. med androgyne Rak-
ler hist og her. Med G- og ©-Rakler pa samme
plante ved Korsor (Rostrup) og Holsteinborg.

- aurita L. Sjælden i den sydlige del, f. eks. ved Fuiren-

dal og i Gimlinge-Long; mod nordost alm,
laurina Sm. (2). I markhegn ved Sevedogard.
nigricans Sm. Flommen (J. Lange)! ved Soro-so og i
hegn ved Szeyedogard.
v. borealis Fr, I hegn langs vejen mel. Sorø-by og
banegård.
ambigua Ehrh. Gimlinge-Long, Valbygårds-skov.

24.

(?

346

Salix repens L. Tem. alm.; hyppigst i egnens nordost-

lige del.

v. argentea Sm. Sorø, Lyngbygård. En var. med
lange, oprette grene, silkeharede kapsler og pur-
purfarvede ar er funden i Holsteinborg-enghave.

— Doniana Sm.). Et eksempl., der synes at være en ba-
stard af S. repens og S. purpurea er fundet i
en. mose ved Oreby.

. Populus alba L. Ikke sjælden omkring huse og haver;

desuden af og til plantet som læbælte for andre
træarter.

. — canescens Sm. Ikke sjælden.
. — tremula L. Tem. alm.

v. villosa Lange. Sorg-sonderskoy (J. Lange), Bas-
næs-skov.

. — Graeca Ait. Plantet som læbælte ved Flakkebjærg-institut,
. — monilifera Ait. (6). Meget alm. Et eksempl. af Q-

planten i lunden ved Flakkebjerg-institut.

. — nigra L. Tem. alm. ved bygninger og omkring haver;

i markhegn hist og her f. eks. Sandved, Flakkebjerg.

. — pyramidalis Roz. Ikke sjælden.
. — candicans Ait. Bjerre, Slagelse ved haver.
. — balsamifera L. Soro, Kongskilde ved haver.

27. Salsolacez.

. Salicornia herbacea L, Alm.

Chenopodina maritima Mog. Alm.

. Salsola Kali L. Eno, Longshave, Omø, Korsør, Frølunde

og flere steder.

. Kochia hirsuta Nolte. Skelskor (Hornem.); senere for-

gæves eftersøgt.

. Chenopodium hybridum L. Ikke sjælden, især i større

haver,
— urbicum L. Høve, Bøgelunde, Ørsløv, Vedskølle.
— murale L. Tem. alm.
— album L. c. v. Meget alm.
— Botrys L. Snedinge mølle.
— polyspermum. Tem. alm.

. Blitum rubrum Rchb. Alm.

v. spatulatum Cos et Germ. Ørsløv, Forloy. Denne
var. har i reglen kun én udviklet støvdrager i
hver blomst.

. — botryoides Drejer. Glæno, Stubberup, Borreby, Tarn-

borg, Halskov. Pa tørvholdige syltenge, navnlig
ved randen af tørvgrave og grøfter, hvor jorden
nylig er opgravet eller omrodet.

’ F

347

. Blitum glaucum Koch. Alm.

— Bonus Henricus C. May. Alm.

— capitatum L. Snedinge.

Beta maritima L. Ved Korsør fæstning, og derfra mod
nord flere steder til Frolunde-fed samt pa vestsiden
af Aggerso.

. Atriplex hortensis L. Tem. alm. forvildet.
. — Babingtonii Woods. Stubberup, Skelskor, Korsør.

— hastata L. Meget alm. og i mange former.
— calotheca Fr. Kun bemærket ved Skelskor og ved
Tjæreby-nor,
— longipes Drejer. Pa Glæno og ved Tjæreby-nor.
v. muricata Lge. Ved Tjæreby-nor.

. — patula. Meget alm.

v. erecta Huds. Ikke sjælden, f. eks. Ørsløv, Flakke-
bjerg, Korsør og fl. st.

. — littoralis L. Meget alm.

vy. serrata Moq. Hist og her med hovedformen.

. Halymus pedunculatus Wallr. Tem. alm.

28. Polygoneæ.

Polygonum Bistorta L. Pa en gammel haveplads, ner
ved Fuirendal.

— amphibium L. c. y. Alm.

— lapathifolium L. Meget alm.

— nodosum Pers. Hist og her, f. eks. Hove (!), Vensløv
(Mortensen)! Harsloy, Stubberup og fl. st.

— Persicaria L. Alm.

— strictum All. Sjælden mod syd, f. eks. ved Bendslov;
hist og her i den nordostlige del.

(— laxiflorum Whe.) Mell. Eskildstrup og Kongskilde.

— Hydropiper L, Alm.

— aviculare L. c. v. Meget alm.

— Convolvulus L. Alm.

— dumetorum L. Hist og her.

Fagopyrum esculentum Moench. Dyrket i den nordost-
lige del af egnen og derfra kortvarig forvildet.

. — Tartaricum Gärtn. Som ukrud blandt foregående art.
. Rumex Hydrolapathum Huds. Alm.

— maximus Schreb. Tase-melle og ved Suså s. f. Næstved.

. — crispus L. Meget alm.

. — conspersus Hartm. Bosted-molle, Sorø.

. — acutus L. Bjerre, Sorø, Venslov, Bendsløv.
. — obtusifolius L. Alm.

v. divaricatus Fr. Hist og her.

. — conglomeratus Murr. Tem. hyppig mod nord og ost,

pre SEA LD

OD bo

Sod ed ee

348

især langs søerne og Suså; mod sydvest ved Sib-
berup, Basnæs, Skelskør og langs Vårby-å.

. Rumex nemorosus Schrad. Alm.

. — palustris Sm. Holsteinborg, Tystofte, Halskov (Petit),
Ørsløv, Glænø.

. — maritimus L. Tem. alm. især ved gadekær.

. — Acetosa L. Meget alm.

. — Acetocella L. Alm.

29. Plantaginee.

. Plantago major L. Meget alm.

v. minima. Ikke sjælden.

v. intermedia Gilib. Hist og her, f. esk. Soro (J.
Lange), Næstved, Basnæs, Korsør (!). Stubberup
(Mortensen)! og fl. st.

— media L. Alm.
— lanceolata L. Meget alm.

v. eriophylla Dene. Hist og her.

— maritima L. Meget alm. på syltenge og ved strandbredder.

v. pygmæa Lge. Glens.

— Coronopus L. Alm.
vy. pygmæa Lge. Ikke sjælden.

. Littorella lacustris L. Tjustrup-so (Veilbach) ! Bayelse-so.

30. Plumbaginee.

. Statice Behen Drejer. Alm. pa magre syltenge og strand-

græsninger, især fra Stigsnes til Holsteinborg; ofte
i stor mængde, f. eks. pa Gleno, ved Stubberup,
Sævedø og Stigsnes.

Armeria maritima Willd. Basnæs, Espe, Aggerso.

— vulgaris Willd. Alm. ved stranden.

31. Valerianeæ.

Valeriana dioeca L. Alm.
— sambucifolia Mikan. Alm.
— officinalis L. Tem. alm. Former, der ere sa forskel-
lige fra foregående, som man kan finde dem ved
Alindelille, ere ikke bemærkede her.
Valerianella olitoria Pol. Alm. iser mod syd.
y. lasiocarpa Rchb. Soro (J. Lange).

. — Morisonii DC. I den sydlige del af egnen temmelig

almindelig; bemærket mod nord til Gyldenholm (ofte
i vårsæd og kløvermarker).

349

52. Dipsacee.

. Dipsacus pilosus L, Herlufsholm (Hornem.), Soro-akademi-

have.
— silvestris Mill. Ikke sjælden mod sydvest; hyppigst pa
Stigsnæs.

. Knautia arvensis Coult. Alm.

v. campestris Koch. Hist og her.
Scabiosa Columbaria L. (Næstved (H.)! pa bakker gst
for byen.

. Succisa pratensis Moench. Alm.

33. Synanthereæ.

1. Lampsana communis L. Alm.

2. Cichorium Intybus S. Meget alm. (ikke sjælden med
hyide og lila kroner).

3. Leontodon hispidus L. Tem. alm.

4. — autumnalis L. Meget alm.

5. Picris hieracioides L, Ikke sjælden.

+ Helminthia echioides Gartn. Pa græsmarker ved Vejs-
gard mel. Vemmeløv og Tjæreby.

6. Hypocheris radicata L. Alm.

7. — glabra L. Mel. Liunge og Kongskilde; pa græsplainer

14.

15.

ved Orsloy.

. — maculata L. Galgebakken ved Kanehoj, Forlov »Mersk«.
. Tragopogon porrifolius L. Ørsløv (J. Lange)! Holstein-

borg, Rude (Dr. Steenbuch)! Harslos, Tjæreby.

. — pratensis L. Ikke sjælden.

-— pratensi-porrifolius Rostrup. Ved Ørsløv i selskab med
stamarterne.

. — minor Fr. Alm. (Langt hyppigere end foregående, fra

hvilken den næppe burde adskilles, da ingen af de
karakterer, hvorpå adskillelsen er begrundet, ere
konstante).

. Scorzonera humilis L. Flakkebjerg, Lyngbygård, Skel-

skør-dyrehave.
(— Hispanica L.) Forvildet ved Flakkebjærg og Hove.

. Taraxacum officinale Web. Meget alm.

monstr. umbellata. (En monstrøs form med rod- —
gule kroner alle forsynede med indtil 1” lange
blomsterstilke.) Orsloy.
— erythrospermum Andrz. Hjortenæs ved Soro (M.
Lange), Longshave, Karrebæksminde, Bisserup,
Gleno, Aggerso, Næstved og fl. st.
— palustre DC, Alm. pa syltenge og i moser i strandens
nærhed; inde i landet ved Sterrede, Fuirendal

I]:

350

(Skovsholm) og i Flommen. (Former der danne
en overgang mellem denne og T. officinale tref-
fes undertiden pa syltenge.)

16. Lactuca muralis Fresen. Tem. alm.

17. — Scariola L. Magleby, Skelskor.

18. Sonchus palustris L, Ved Parnas (Bredsdorff)? Borreby,
Basnæs, Holsteinborg og Gavnø.

19. — arvensis L. Alm.

20. — asper Vill. Alm.

var. inermis Bischoff. Ved Ørsløv og Flakkebjerg.

21. — oleraceus L. Meget alm.
22. Crepis biennis L. Tem. alm.
23. — tectorum c. v. Alm.

24. — virens L. Ikke sjælden. i
var. elatior Drejer. Flere steder, f. eks. Holsteinborg,

Bøgelunde, Ørsløv.

+ — setosa Hall. Klovermarker v. Skelskør 1869 og Skjør-
pinge 1871. |

+ — Nicæensis Balb. Klovermarker ved Holsteinborg og Ørs-
løv (1869—72).

25. Aracium paludosum Monn. ‘Tem. alm.

26. Hieracium Pilosella L. Alm.

27. — Auricula L. Tem. alm. |

+ (— aurantiacum L.) Forvildet på græsplainer i Sorø - aka- |
demihave. |

28. — murorum L. Hist og her mod nord og gst; mangler i
strandskovene. |

v. subcæsium Fr. Salto-skoy.
29. — cæsium Fr, Lindebjerggärds-skov.
30. — vulgatum Fr. Alm.
31. — boreale Fr. Ikke sjælden i de sydlige skove, navnlig
hyppig mel. Korsør og Næstved.
v. angustifolium Fr. Korsør, Skelskør, Holsteinborg. |
32, — umbellatum L. Alm. |
v. humile Schum. Gleno-fed, Longehave.
v. Dunense Reynier. Gleno, Longshave.
33. Centaurea Jacea L. Meget alm. (ofte med hvide kroner).
v. cuculligera Rchl. Sorø (M. T. Lange), Skelskør,
Ørsløv og fl. st.
vy. lacera Koch. Rude.
v. laciniata M. T. Lange. Ikke sjælden.
34. — decipiens Thuill. Pa en græsmark ved Bisserup; mellem |
Nyrup og Rude.
35. — Scabiosa L. Meget alm. (ikke sjælden med hvide kroner).
36. — Cyanus L. Meget alm. (ikke sjælden med hvide kroner;
med rode kroner yed Flakkebjerg.
+ — solstitialis L. Klovermarker véd Snedinge (1869).

37.
38.

)(

49,

50.

351

Serratula tinctoria L. Tem. alm. iser i egnens sydlige
del; i størst mængde i » Græsvænget« ved Skelskor.
Lappa tomentosa (Schk.) Lge. Alm.
vy. denudata Lge. Ørsløv, Bjerre, Tarnmark, Ved-
skolle, Borreby, Skelskor og fl. st.

. — minor (Schk.) Lge. Tem. alm.(med hvide kr. ved Vemmelsse).

— intermedia Lge. Alm. i skove; ved Bjerre og pa Glengo
- pa aben mark.
— major (Schk.) Lge. Alm.

. Onopordon Acanthium, Ikke sjælden i den sydlige del,

f. eks. Vemmelgse, Snedinge, Borreby, Skelskør.

. Silybum Marianum Gårtn. Holsteinborg, Stubberup, Ørsløv.
. Carduus crispus L. Meget alm.

y. microcephala P. Niels. (Bot. tidsskr. 2den række,
1ste b. p. 206). Orslov.

. — acanthoides. Tem alm. (med hvide kroner ved Orslov

og Färdrup).

— crispo-acanthoides Lge, Lyngbygård.

— nutans L, Pa klovermarker ved Snedinge (Forpagter
Andersen) og Ørsløv (1872).

. Cirsium lanceolatum Scop.. Meget alm,

v. microcephala Lge. Stigsnæs, Stubberup.

. — palustre Scop. Alm,

— palustri-oleraceum Nag. Enge mel. Herlufsholm og

Næstved.
— oleraceum Scop. Ikke sjælden,
— acauli-oleraceum Rchb. Græsvænget ved Skelskør

(Ekspl. fra dette voksested har omtremt samme
højde som C, oleraceum,
— acaule All, Alm,
v. caulescens F. D, Ikke sjælden,
-- arvense Scop, Meget alm, (med hvide kroner hist og her).
v. mitis Koch, Basnæs-skov.
v. integrifolia W. et G. Basnæs-skov.
v. decurrens P. Niels. (Bot. tidssk. 2, r. 1. b. p. 206).
Gleno-fed, Stigsnæs.
monstr, polycephala Rostr. | Hist og her.

. Carlina vulgaris L. Tem alm.
. Echinops sphærocephalus L, Marker vest for Holstein-

borg og øst for samme pa Kalnæs klint (H.) !

. Calendula officinalis L. Hist og her forvildet omkring

kirkegårde.

. Bidens cernua L. Tem. alm.

v. v. Minima et radiata. Hist og her.

. — tripartita L. Meget alm.

v. minor Lge, Hist og her.

. Eupatorium cannabinum L. Alm,

57.

58.

352

Petasites officinalis Moench. Ikke sjælden f. eks. Sne-
dinge, Bogelunde, Vemmelose, Eskildstrup, Kongs-
kilde, Soro, Næstved o. fl. st.; i mængde langs
Susås nedre løb.

(— albus Gårtn.) Sorø (Hornem.) (senere forgæves eftersøgt.

Tussilago Farfara L. Meget alm. (Er i de senere år
bleven et endnu mere besværligt ukrudt).

Tanacetum vulgare L. Alm.

. Artemisia Absinthium L. Tem. alm. omkring iandeby hte

pa strandskrænter ved Basnæs-skov og Tårnborg.

. — maritima L. c. var. Tem. alm. ved stranden.
. — campestris L. Ikke sjælden pa torre marker og bakker.

v. sericea Fr. Glænø, Egholm.

. — vulgaris L. Meget alm.

v. flavescens Rostr. Grslev, Eggitslevmagle, Boge-
lunde o. fl. st

. Antennaria dioeca Gärtn. Hist og her.

. Gnaphalium arenarium L. Hist og her.

. — uliginosum L. Alm.

. — Silvaticum L. Tem. alm.

. Filago minima Fr. Hist og her pa sandbakker og lyngstrækn.
. — arvensis L. Tem. alm.

. — Germanica L. Tem. alm.

. — apiculata G. E. Smith. Soro, Nestyed, Kongskilde,

Orsloy, Vedskølle o. fl. st.

. Aster Tripolium L. Alm.
. — salignus Willd. Ved Sorg-so (M.T. Lge.) og pa øerne

1 samme.

. Stenactis annua N. Es. Flommen (Bredsdorff!, pa gres-

plainer i Akademi-haven ved Sorø.

. Erigeron Canadensis L. Næstved (Drej.), Gunderslevholm.
. — acris L. Alm.

. Solidago Virga aurea L. Tem. alm.

. Inula pulicaria L. Hist og her, især ved gadekær.

. — dysenterica L. Korsør (Meinert).

. — Britanica L. Tem. alm. langs stranden.

. — salicina L. Ved Bogelunde-fladmose, Lyngbygård, Dire

haven og græsvænget ved Skelskor (pa sidste sted
i overordentlig mængde).

. — Helenium L. Apager-skov (Branth), Espe, Atterup; på

marker og i Dyrehaven ved Skelskør, Stigsnæs-
skov, Magleby, Glænø, Næstved o, fl. st.

. Bellis perennis L. Meget alm.

v. caulescens Lge. Espe, Holsteinborg.

. Achillea Ptarmica L. Tem. alm.
. — Millefolium L. Meget alm. (med rode kroner hist og her).

(— macrophylla L.) Forvildet i Sorg-akademihave.

353

86. Galinsoga parviflora Cay. Sorø (Lund), sa vel pa gader
som i og omkring haver og i mængde pa marker
nord for byen.

87. Anthemis Cotula L. Alm.

88. — arvensis L. Meget alm.

89, — tinctoria L. Denne art er i de sidste ar ofte fundet i
mængde i klovermarker, f. eks. ved Borreby, Veis-
gard, Oreby og Hove (1870—72).

90. Matricaria inodora L. Meget alm.

y. salina Wallr. Alm. ved strandbredder.
vy. borealis Hartm. Gleeno.

91. — Chamomilla L. Hist og her, oftest efile rin haver (i
mængde pa dynd, oprenset af Orsloy-gadekzr 1868).

92. Chrysanthemum segetum L. Tem. alm., men ved ager-
brugets forbedring stedse mere aftagende i mængde,

93. — Leucanthemum L. Meget alm.

94. — Parthenium Pers. Hist og her omkring haver.

+ Helianthus tuberosus L. Hist og her i og omkring haver,

95. Cineraria palustris L. Hist og her.

96. Doronicum Pardalianches L. Plantagen ved Soro (J.
Lge.), Heilmans plantage v. Skelskør (Meyer!).

97. Arnica montana L. Antvorskov (H.), Horsebøg (J. Lge.),

Sorø-sønderskov, Vindstrup-overdrev, Nykobbel ved
Slagelse og på flere steder i det nordostlige hjørne
af egnen,

98. Senecio vulgaris L. Meget alm.
99, — silvaticus L. Hist og her, navnlig ved sandede strand-
3 bredder.
100. — viscosus L. Bisserup (Drej. Herb.). |
101. — aquaticus Huds. Alm. fra Kongskilde langs søerne og
ie Suså; i den ovrige del af egnen ikke bemærket,
102, — Jacobæa L. Meget alm.
34. Campanulaceæ.
1. Jasione montana L. Tem. alm. (med hyide kroner: Bis-

&

serup, Longshave).
v. littoralis Fr. Næsby, Frølunde, Halskov, Skel-
skør, Glæns, Longshave.
Campanula persicefolia L. Tem. hyppig i den sydlige
_ del af egnen.
v. calycida Lge. Bakker ved Forlov.

. — Rapunculus L. Soro (M. T. Lge.) (i mængde pa græs-

plainer i akademihaven), Holsteinborg.
— rotundifolia L. Meget alm. Med hvide kroner v. Stigs-
næs, Vedskølle og Holsteinborg (forpagter Andersen).
v, stricta Schum. Slagelse, Harrested.

354

Campanula rotundifolia v.v.parvifloraetcalycidaLge.
Næstved, Aggerso.

5. — latifolia L. Ikke sjælden.

6. — Trachelium L. Alm.

7. — rapunculoides L. Meget alm. i haver; udenfor disse
ved Ørsløv og Basnæs-skovso.

8. — glomerata. Tem. hyppig, især i egnens sydlige del.

spo-nr

35. Rubiacex.

Sherardia arvensis L. Meget alm.
Asperula odorata L. Alm.
— galioides M. Bieberst. I klovermarker ved Orslov 1871.
Galium boreale L. Tem. alm.
— Mollugo L. Meget alm.
— erectum Huds. Basnes.
v. rigida Gren et Godr. Mel. Pedersborg og Soro.
— verum L. Tem. alm. (Hvor denne art vokser i selskab
med G. Mollugo findes ofte mellemformer af disse
2 arter uden bestemte grænser).
v. littoralis Lge. Ikke sjælden.

. — saxatile L. Kun i den nordostlige del, hvor den er

tem. alm.

. — palustre L. Meget alm. (En form (glabratum) med

glatte stængler og blade er funden ved Bisserup).

. — elongatum Presl. Hist og her,
. — uliginosum L. Tem, alm.
. — Aparine L. Alm.

v. tenera Lge. v. Sorø (J. Lge.).

12. — spurium L. I hormarker ved Vensloy (Mortensen), Ørs-
lov, Basnæs, Hove.
v. Vaillantii Rchb. Soro (J. Lge.).
36. Caprifoliacee.
1. Sambucus nigra L. Alm.

Oe

(op)

. — racemosa L. Filosofgangen v, Soro (J. Lange).
. — Ebulus L. Sorø (J. Lge.); forvildet i haver ved Rude

og Orsloy.

. Viburnum Opulus L. Tem. alm.
. Lonicera Periclymenum L. Alm.

v. quercifolia Lge. Slagelse-skov.

. — Xylosteum L, Tem. alm.

31. Oleinez.

i Ligustrum vulgare L. Hyppig i hegn omkring haver; i

markhegn ved Bisserup.

3.

355

. Syringa vulgaris L. Alm. i hegn omkring haver og ikke

sjelden i markhegn. (Et storre markhegn ved
Borreby dannes udelukkende af denne art).
Fraxinus excelsior L. Alm.
v. simplicifolia Willd. Plantet ved vejen forbi Flakke-
bjærg-institut.

+ (— Ornus L.) Plantet i Lunden v. Flakkebjærg-institut,.

Sere Ss

© 0

38. Apocyneæ.

Vinca minor L. Vejkanter ved Magleby, pa en gammel
haveplads ved Fuirendal-skov, hvor den har holdt
sig 1 mange ar.

39. Gentianee.

. Gentiana Amarella L. Ikke sjælden, især i den sydlige

del af egnen.

— campestris L. Flere steder v. Soro (M. T. Lange) og
mod syd tem. alm.

. Erythræa ‘pulchella Fr. Tem. alm. pa syltenge og over-

drev; inde i landet hist og her.
— Centaurium Pers. Tem. alm. ogsa pa strandenge.

. — linarifolia Pers. Alm. pa syltenge (med hvide kroner

pa Glæno).
v. minor Harm. Sangholm og Klintholm y. Glæno.

. Menyanthes trifoliata L. Tem. alm.

40. Labiatæ.
Lycopus Europeus L. Alm.

. Mentha viridis L. Snedinge, vejgrofter mellem Rude og

Tarnmark, vistnok forvildet.

. — aquatica L. Alm.

— sativa Fr. Tem. alm.

— arvensis L. Alm.

Elsholtzia cristata Willd. Ukrudt i Bjerre skolehave.

Origanum vulgare L. Meget alm, (hist og her med hvide
kroner).

. Thymus Serpyllum L. Næstved, pa bakkerne ost for byen.
. — Chamedrys Fr. Alm. (med hvide kroner ved Basnæs

og Topshøj).

. Acinos thymoides Moench. Ikke sjælden.
. Clinopodium vulgare L. Alm.
. Brunella vulgaris L. Meget alm. (hist og her med hvide

kroner f, eks. ved Basnæs og Lundby).

. Scutellaria galericulata L. Alm,

356

14. Nepeta Cataria L. Soro (Bredsd.), Sandved (Dr. Steen-
buch), Snedinge, Flakkebjerg, Eggitsley, Korsor.

15. Glechoma hederacea L. Alm.

16. Marrubium vulgare L. Ved Bisserup, Vensloy (Dr. Steen-
buch), Bjerre, Hove, Svenstrup og Frolunde.

17. Ballota ruderalis Sw. Meget alm.

18. Stachys silvatica L. Alm.

19. — palustris L. Alm. (den storre, mere bredbladede form
ved abredder).
20. — arvensis. Tem. alm. i den sydlige del af een

21. Galeopsis Ladanum L. Ikke sjelden.

22. — Tetrahit L. Alm.

y. hispida Rostr. Ved strandbredder: Korsør, Stigs-
nes, Glænø o. fl. st.

23. — bifida Boenn. Tem. alm. (En form med mindre, lysere
kroner, og kronroret dobbelt sa lang som bægeret,
hist og her i skove).

24. — versicolor Curt. Tem. alm. L

25. Lamium album L. Alm,

26. — purpureum L. Meget alm.

27. — incisum Willd. Tem. alm.

28. — amplexicaule L. Meget alm.

v. clandestina Rchb. Tem. alm.

29. Galeobdolon luteum Huds. Tem. alm.

30, Leonurus Cardiaca L. Tem, alm.

31, Teucrium Scordium. Tem. alm. især i den sydlige del af
egnen.

32, Ajuga reptans L. Alm.

Ai Aner De nale

1. Verbena officinalis L. Vedskølle (Dr. Steenbuch)! Hol- |
steinborg (E. Hansen). |

42, Asperifoliæ — |

1. Asperuga procumbens L. Tem. alm.
2. Cynoglossum officinale L. Alm. mod syd, sparsommere
mod nord. |
3. Omphalodes verna Moench, Pa en gammel haveplads ved |
Fuirendal-skov, for øvrigt hist og her forvildet i haver,
4, Symphytum officinale L. Ikke sjelden; hyppigst ved
Suså og søerne, (Med rosenrede og hvide kroner
pa Gavnø). |
5. Anchusa officinalis L. Meget alm, især ved veje og i klø-
vermarker (hist og her med hvide kroner).
6, — arvensis M. Bieb. Tem. alm., hyppig på de lettere jor-
der mod nordost.

15.

16.

17:

1,

2.
3.

Myosotis versicolor Pers. Tem, alm.

— stricta Link. Tem. alm.

— collina Hoffm. Alm.

— arvensis Roth. Meget alm.

— silvatica Hoffm. Tem. alm. (hist og her med hvide
kroner).

. — lingulata K. & Sch. Hist og her, hyppigst i den

nordostlige del af egnen.

. — palustris With. Alm. (En form med opret tiltrykte

blomsterstilke, korttandet bæger og skidenrode
kroner v. Vemmeley),

. Lithospermum officinale L. Hist og her pa skrenter;

pa enge i Holsteinborg-enghave.

— arvense. Alm, Ofte et besværligt ukrud i hyedemarker
i den sydlige del af egnen,

Pulmonaria officinalis L, Alm.

y. rosea, Denne varietet, som jeg har fundet 1 Bas-
næs-skoy og som ved gentagne udsædsforsog har
vedligeholdt sit ejendommelige udseende, adskiller
sig fra hoyedformen ved en frisk grøn farve og
rosenrøde. efter afblomstringen blegrøde kroner.

Echium yulgare L. Alm, ved veje og især hyppig i klø-
vermarker. — Med hvide kroner ved Næstved og
Karrebæk.

43. Convolvulaceæ.

. Convolvulus sepium L. Ikke sjælden,

— arvensis L, Meget alm.

44. Cuscutineæ.

Cuscuta Epilinum Whe. I hormarker tem, alm.

— Europea L. Tem. alm.

— Trifolii Bab. Ikke sjælden, Hyppigst efter milde vintre
f. eks, 1866 og 1872. i |

Anm. Denne art synes sjældnere at modne sit frø hos

os, hvorimod den kan overvintre — i det mindste
nar vinteren er mild — og således blive flerårig.
I vinteren 1872—73 samlede jeg den i mængde
den 16de jan. på kløvermarker ved Snedinge —
den stærkeste frost havde til den tid af vinteren
kun været 5? — planten fandtes da kun snyltende
på Trifolium pratense og andre med samme
nær beslægtede arter som T. repens og Medi-
cago lupulina, dog navnlig på førstnævnte, om
hvis rodhoved og de fra samme udgående skud

Bot. tiduskr, % r, II. Journ. d, bot, 1872. 24

Poe

—

358

den til nævnte tid vinder sine tradformede stæng-
ler i lose nøgler eller. om man vil. i talrige lag
af vindinger. Stængelstykkerne ere da meget
korte (fra 1 til fa Linjer) og stærkt forgrenede ;
ti foruden de normale grene, udyikler snylteplanten
i mængde grenknipper — hvert bestående af tal-
rige, tilsyneladende fra et punkt udgaende korte
grene — fra de punkter, hvor en stængeldel kom-
mer i sa inderlig berorelse med værtplanten, at
den pa samme kan danne sine sugeyorter. Her-
ved dannes en overordentlig mængde af korte sam-
menfiltrede grene, med fremragende grenspidser,
færdige til at omslynge vertplantens samtlige skud
og tillige kaste sig over nerstaende planter, sa-
snart forarsyarmen fremkalder en forøget livsvirk-
somhed. À

45. Solaneæ.

. Lycium vulgare Dun. Alm. især i hegn omkring haver.
. Solanum nigrum L. Alm.

humile Bernh. Ikke sjælden omkring Ørsløv.

tuberosum L. Alm. dyrket og ofte forvildet efter milde
yintre.

Dulcamara L. Tem. alm.

Nicandra physaloides Gårtn. I haver ved Egeskoy-huset

ved Basnæs, Flakkebjærg, Fardrup. Skjerpinge.
Vistnok alle steder indført med blomsterfre.

7. Datura Stramonium L. Næstved (H.), Holsteinborg.

nD ke

“nee?

JC)

. Hyoscyamus niger L. Tem. alm. omkring byer, og af og

til i mængde ved groftevolde og lignende steder i
strandens nærhed.

46. Scrophularinee.

Verbascum thapsiforme Schrad. Meget alm.

Thapsus L. Ved Korsør, Borreby, Holsteinborg, Bisse-
rup, Kongskilde og derfra til Sorø pa fl. st. —
Hyppigst pa skrænter og torre marker.

nigrum L. Ikke sjelden: hyppigst pa lettere jorder.

Lychnitis L. Sore-akademihave.

Blattaria L.). Forvildet omkring kirkegården ved Orsloy.

thapsiforme-nigrum Scheid. Sorø-akademihave (J. Lge.).

Thapso-nigrum Scheid. Gresplainer ved Soro-akademi
1869.

nigro-Thapsus Fr. I selskab med foregaende form.

nigro Lychnitis Scheid. Sors-akademihave (J. Lge.).

359

. Scrophularia nodosa L. Alm.
. — aquatica L. Skelskor (H.), Holsteinborg, og hist og her
langs Suså og Søerne.

7. — vernalis L. Soro (H.) (J. Lge.) f. eks. ved Akademi-
haven, Rude (Dr. Steenbuch) og ved Holsteinborg-
have.

8. Limosella aquatica L. Hist og her ved gadeker, f. eks.
ved Vedskølle, Vensloy, Agerup, Haldagermagle
og flere steder.

9. Veronica hederæfolia L. Megct alm. og ofte et besvær-
ligt ukrud i vintersæden.

10. — Persica Poir. Alm. i haver v. Sorø (J. Lge.); på mar-
ker ved Ørsløv, an og Forslov.

11. — polita Fr. Tem. alm.

12. — opaca Fr. Hist og her.

13. — agrestis Fr. Meget alm.

14. — triphyllos L. Hist og her, f. Boeslunde, Borreby, Ors-
lov, Sorø, Næstved o. fl. st

15. — verna L. Bakker pa Glæno.

16. — arvensis L. Alm.

17. — serpyllifolia L. Alm.

+ (— longifolia L.). Forvildet fra dyrkning, f. eks. y. Ors-

lov-kirkegärd.

Oo Or

18. — officinalis L. Tem. alm.

19. — Chamedrys L. Alm.

20. — montana L. Tem. hyppig i skovene mod nord og øst;
sjældnere mod syd f. eks. Fuirendal, Holsteinborg
og Espe.

21. — scutellata L. Ikke sjælden.

v. villosa Schum. Hist og her, f. eks. Glænø, Ro-
sted. Gjerdrup o. fl. st.
22. — Annagallis L. Tem. alm.
23. — Beccabunga L. Tem. alm.
24. Digitalis purpurea L. Fuirendal-skov (Dr. Steenbuch).
25. Antirrhinum Orontium. Forekommer overalt, men spar-
somt; hyppigst i egnens sydlige del.
26. Linaria vulgaris Mill. Alm.
monstr. Peloria Lge, Stigsnæs (1 ekspl.).
27. — minor Desf. Ikke sjælden, hyppigst i den nordostlige del.
28. — Elatine Mill. Ikke sjælden, og i den sydlige del af egnen
tem. alm.
+ (— Cymbalaria Mill.). Forvildet ved Rude.
29. Melampyrum cristatum L. Ikke sjelden, iser mod syd.
vw. viridis Rostr. Hist og her, f. eks. Gleno, Basnæs,
Fuirendal, Steenstrup o. fl. st.
30. — arvense L. Sorø (Bredsdorff)? pa kratbevoksede strand-
skrænter ved Tårnborg, Egholm, Basnæs-skov.
x 24*

39.
. — parviflora Fr. Ikke sjælden.
41.

360

. Melampyrum nemorosum L. Ikke sjælden, især hyppig

i skovene mellem Skelskør og Korsør samt i krat
på Stigsnæs.

us pratense.L.. Alm.
. Pedicularis palustris L, Tem. alm.
. — silyatica L. Ikke sjælden i den nordostlige del. Mod

sydvest kun bemærket 1 Longen ved Fuirendal.

. Rhinanthus major Ehrh. Alm.
. — minor Ehrh. Tem. alm.
. Odontites littoralis Fr. Ved Korsør (Rostrup)! Borreby.

Karrebæk.

. — rubra Pers. Meget alm. (En form med kortere, tykkere

blade og mørkere blomster er ikke sjælden på
syltenge).
y. pallida Lge. Holsteinborg.
Euphrasia officinalis L. Alm.

— gracilis Fr. Parnas, Bored (M. Lange), Kastrup og
Vindstrup-overdrev, Næsby-fed og pa Glens.

47. Orobancheæ.

. Orobanche major L. Borreby (Ehrenreich), skrænter ved

Skelskor-nor.

. Lathræa Squamaria L. Skelskor (Branth), Orme (Dr.

Steenbuch), Basnæs-skov, Sibberup-krat.

48, Lentibularie.

1. Utricularia vulgaris L. Ikke sjælden.

(?

— minorL.). »Blomsterlose ekspl. samlede ved »Lyng« (Sorø)
synes at hore til denne art« (M. Lge.).

. Pinguicula vulgaris L. Ikke sjælden.

49. Primulacee.

. Glaux maritima L. Alm. Undertiden lidt fjærnet fra stran-

den, f. eks. 1 Bogelunde-fladmose.

. Trientalis Europea L. Grydebjerg-plantage ved Sorø.
. Centunculus minimus L. Forloy, Frølunde, Skelskor, Ag-

gerso (!), Omø (Mortensen)! overalt i strandens
nærhed.

. Anagallis arvensis L. Alm.
. — coerulea Schreb. I haver ved Flakkebjærg, Orslev (!) og

på marker ved Rude (Dr. Steenbuch).

. Lysimachia thyrsiflora L. I mængde ved Suså og søerne,

samt fra Lyngbygård til Vårby-ås udløb i Storebelt.

CO Qo Mi

10.

Ef,

12.

13.
14.

Ov

En

. Lysimachia vulgaris L. Tem. alm.
. — nummularia L. Alm.
. Primula officinalis Jacq. Meget alm. Med rode kroner

ved Basnæs, Torvemollebroen og Holsteinborg.

— elatior Jacq. I soskoven ved Sorø (Bredsdorff) og i en
skovhave ved Borreby. For øvrigt alm. i skovene
fra Tase-molle til Karrebek. (Et ekspl. med kron-
lignende bæger 2: dobbelt purpurfarvede kroner,
på grøftevolde ved Fodbygård).

— unicolor Nolt. Ved Borreby (eksempl, indplantet fra dette
voksested have grøngule vedblivende kroner og
frembringe aldrig spiredygtigt frø).

— grandiflora Lam. Sonderskoven v. Tjustrup-se (Kauf-
mann).

Hottonia palustris L. Alm.

Samolus Valerandi L. Tem. alm. i strandegne; inde i
landet ved Tjustrup- og Bavelse-so.

50, Ericineæ.

Vaccinium uliginosum L. Moser i Sonderskoven, Fskild-
strup-overdrev, Gimlinge-Long, Fuirendals-Long.

— Myrtillus L. I og omkring en mose »Lyngen« i Ples-
sens overdrev.

. — Vitis Idea L. I selskab med foregående i og omkring

»Lyngen« i Plessens overdrey, det eneste vokse-
sted for disse to arter her i egnen.
— Oxycoccus L. Hist og her i den nordostlige del af
egnen. ;
Calluna vulgaris Salisb. Pa Aggerso. Omg og Glaeng,
samt ved Gjerdrup og Bisserup mod syd; i den
nordostlige del tem. alm. |

51. Umbelliferæ.

Hydrocotyle vulgaris L. Tem. alm.

Sanicula Europea L. Meget alm.

Astrantia major L,!. Pa en gammel hayeplads ved Fui-
rendal.

Eryngium maritimum L. Frølunde, Korsør, Stigsnæs.

Aggerso, Omø, Karrebæksminde, Longshave, Eno.

Cicuta virosa L. Palmevenget (C. Hansen) ved søerne,
Susa og Varbya.

Apium graveolens L. Tem. alm. pa strandenge.

Helosciadium inundatum Koch. Bendslev (Mortensen),
Ome, Halskoy.

362

. Aegopodium Podagraria L. Alm. i haver; sjælden i

skove, f. eks. ved Sorø.

. Carum Caryi L. Tem. alm., navnlig langs veje og ved

grøftevolde. desuden hist og her pa torre. enge og
moser.

v. atrorubens Lge. Bjærre. Snedinge, Lundforlund.

. Pimpinella magna L. Næstved (H.).

. — Saxifraga c. var. Alm.

. Sium latifolium L. Meget alm,

. — angustifolium L. Tem. alm.

. Bupleurum tenuissimum L. Tem. aim. ved strandbredder;

desuden i fladmosen og pa voldgrofter pa Lundby-
mark.

. Oenanthe fistulosa L. Alm.
. — Lachenalii Gmel. Pa Gayne (H.), Glene og omkring

Korsor-nor pa flere steder.

. — Phellandrium Lam. Tem. alm.

. Aethusa Cynapium L. Alm.

. Libanotis montana All. Frolunde-fed.

. Levisticum officinale Koch. Dyrkes hist og her; forvil-

det ved Lundby.

. Selinum Carvifolia L. Tem. alm,
. Angelica silvestris L. Tem. alm.
. Archangelica littoralis L. Næstved (H.), langs Suså fra

byen til Abbenæs.

. Peucedanum palustre Moench. Ikke sjælden.

Anethum graveolens L. Hist og her forvildet i haver.

. Pastinaca sativa L. Alm. vildtvoksende ; sjælden dyrket.
. Heracleum Sphondylium L. Alm. Med skidenrede kroner

pa Stigsnæs. ae
v. elegans. Tårnborg, Salto-skov, Stigsnæs.

. — Sibiricum L. Sorø (M. Lange).
. Heracleum giganteum Fisch. Forvildet ved Flakkebjerg,

Rude, i Sore-akademihave og ved Gavnø; de fleste
steder 1 mængde.

. Daucus Carota L. Meget alm.; ofte bedækkende hele

græsmarker.

. Torilis Anthriscus Gmel. Alm.
. Anthriscus vulgaris Pers. Tem. alm.

. — Cerefolium Hoffm. Hyppig forvildet omkring haver; hist

og her tillige på marker.

. — silvestris Hoffm. Meget alm.
. Cherophyllum temulum L. Meget alm.

Scandix Pecten Veneris L. I en havremark ved Grsloy
(indført med græsfro).

. Myrrhis odorata Scap. Ikke sjælden forvildet i Soro-egnen,

35,

RO

Or

ai

363

f. eks. Soro, Flinterup, Borod (M. Lge.), Liunge,
Topshoj, Eichstedlund-skov o. fl. st.
Conium maculatum L. Tem. alm. ved byer og ofte 1 stor

mængde, f. eks. ved Erdrup og flere byer i den
sydyestlige del,

52, ÅAÅraliaceæ.

Hedera Helix L. Alm. Blomstrende ved Basnæs, Korsør,
Skovsgård o. fl. st.
Adoxa moschatellina L. Tem. alm. ı skove,

53. Corner.

. Cornus sanguinea L. Tem. alm., især mod syd, hvor den

undertiden udgjor hovedbestanddelen af smakrat pa
strandskrænter, f. eks. ved Sævedø og Karrebæk.

54. Crassulaceæ.

Sedum album L. Forvildet ved Holsteinborg og Ørsløv. Pa
stengærder ved Rappenborg-skoy er den tilsyne-
ladende vildt voksende.

— acre L. Meget alm. (Pa sandstrækninger i havets nær-
hed findes ofte en form med under blomstringen
tæt taglagte, i 6 rader stillede blade).

— rupestre L. Forvildet i mængde pa og omkring Ørsløv
kirkegård. |

— Telephium L. Tem. alm., navnlig i strandegne.

y. integrifolia (med oyale, helrandede, spredte, ikke
omfattende blade) pa Glænø.

— lividum Drejer. Pa havediger ved Tjæreby og Vedskylle;
vejkanter mellem Hyllested og Næstved-landevejen
og i mængde mellem sæden pa marker n. f. Sorø.

Sempervivum tectorum. Hist og her.

55. Saxifragaceæ.

Saxifraga granulata L. Meget alm.

. — tridactylites L. Hist og her, f, eks. Borreby, Lundby,

Fuirendal, Holsteinborg, Sorø, Næstved o. fl. st.
(I Lille-Næstved træffes den hyppig på ældre tage).

. Chrysoplenium alternifolium L. Tem. alm. i skove.

56. Ribesiaceæ.

. Ribes Grossularia L. Ikke sjælden ved gærder og i skove,

_ 364

2. Ribes rubrum L. Ikke sjælden i skove; i mængde ved
Herlufsholm. |
3. — nigrum L. Ikke sjælden i fugtige skove.
4, — alpinum L. Hist og her forvildet pa havegærder,
57. Ranunculacee.
1. Thalictrum flavum L. Alm., især i den sydlige del.

2. — simplex L. Sævedo (Petit), Plantagen ved Lyngbygård
og ved Stigsnæs-skoy.

3. — minus L. Frelunde-fed.

4, Anemone Hepatica L. Alm. (hist og her med rede kroner).

5. — nemorosa L. Meget alm. (ofte med rode kroner).

6. — ranunculoides L. Tem. alm.

7. Pulsatilla nigricans Stork. Forlov-marsk, Karrebeks-
minde, Longshaye. Næstved.

8. Myosurus minimus L. Tem. alm.

9. Ficaria ranunculoides Roth. Meget alm.

10. Ranunculus Lingua L. Tem. alm.

11. — Flammula L. Meget alm.

12. — reptans L. Tjustrup- og Bavelse-so.

13. — auricomus L. Alm. i skove.

14. — acris L. Meget alm.

15. — repens L. Meget alm.

16. — polyanthemos L. Ikke sjælden, især i strandegne; hyp-
pigst ved Holsteinborg, Stubberup. Basnæs og pa
Glene.

17. — bulbosus L. Alm.

18. — Philonotis Ehrh. Ikke sjælden i havets nærhed ; hyp-
pigst pa Enø, Gavnø og mel. Karrebæk og Bisserup.

19. — arvensis L. Snedinge, Gleno, Lundby (Dr. Stenbuch) !
Orsloy. Vedskølle, Flakkebjærg. Kvislemark.

20. Batrachium sceleratum L. Alm.

21. — peltatum Fr. Ved Tjæreby (Korsør) og Orsloy. Eksempl.
bestemte af professor E. Fries afvige lidt fra den
typiske form.

22. — heterophyllum Fr. Tem. alm.

23. — Petiveri Koch. Meget alm.

v. crassifolia. Bot. tidsskr. 2den r., 1ste b. p. 206.
Grofter ved Tjæreby-nor.

24. — trichophyllum Chaix. Alm. i nærheden af stranden.

vy. brachyphylla! Tem. alm.

25. — circinatum Fr. Forekommer kun i søerne ved Sorø, Tju-

strup og Bavelse, i Suså og Nesby-Varby-a, samt
i grøfter og vandhuller i nærheden af de nævnte
voksesteder og blomstrer 1 a 2 måneder senere
end de øvrige her nævnte arter af slægten.

m

en

365

5. Caltha palustris L. Meget alm.
. Trollius Europeus L. Ikke sjælden, f. eks. flere steder i

Soro-egnen, Næstved, Skelskor, Lyngbygård, Flakke-
bjerg og fl. st.

‚ Eranthis hiemalis Salisb. I og omkring haver: ved Ant-

vorskov (H.), Fuirendal (Jacobsen) og Orsloy.

. Aquilegia vulgaris L. Næstved (Stud. H. Steenbuch), Sø-

skoven y. Sorø (Bredsdorff).

. Aconitum Napellus L. Herlufsholm, øerne i Sorø-sø (H,).

(Senere søgt forgæves).

. Delphinium Consolida L. Tem. alm. (med hvide kroner

ved Hove (!) og Holsteinborg (C. Andersen),

. Actæa spicata L. I de fleste skove, men sparsomt.

58. Berberideæ.

Berberis vulgaris L. Filosofgangen ved Sorø (J. Lge.),
Holsteinborg.

59. Papaveraceæ.

. Papaver Argemone L. Meget alm.

y. laciniata! (med dybt fligede kronblade). Pä
marker ved Sorø.

. — dubium L. Meget alm.

— Rhoeas L. Gunderslevholm (J. Lge.), Tjustrup, Johan-
nesdal, Hoye. Borreby, Snedinge o. fi. st. (1 de sid-
ste år har den ikke været sjælden i kløvermarker).

— somniferum L. Hyppig forvildet,

Chelidonium majus L. Alm,

v. crenata Lge. Soro (J.Lge.)! Rude (Dr. Steenbuck).

60. Fumariaceæ.

. Fumaria officinalis L. Alm. (En spredtblomstret form

af denne art, med indtil 2’ høj klattrende stængel,
er funden ved Magleby. Den nærmer sig, efter
godhedsfuld meddelelse af prof. Lange, til F. mu-
ralis Sond.

Corydalis fabacea Pers, Ikke sjælden, men i langt min-
dre mængde end følgende art.

— cava Schweig. Meget alm. (ofte med hvide kroner).

61. Cruciferæ.
Dentaria bulbifera L. Sorø (G. Jensen).

Cardamine intermedia Horn. Haverup og Steenstrup v.
Sorø (J. Lge.); mellem Sorø-sø og Banegården.

366

. Cardamine silvatica Link. Nyrupgard (J. Lge.), Ples-

sens-overdrey. Det sidste sted i mængde.

. — amara L. Ikke sjælden mod nord og ost. I den syd-
vestlige del ikke bemærket.
y. minor Lge. Herlufsholm.
. — pratensis L. Meget alm. (En form med frugtblade og
støvdragere omdannede til kronblade fandtes i mængde
i Flommen 1867.
v. dentata Schult. Hist og her.
. Arabis hirsuta Scop. Hist og her, især pa strandskrenter ;

1 mængde pa en tørvholdig eng: »Enghaven« ved
Holsteinborg".

7. — Thaliana L. Tem. alm. på lettere Jorder.
8. Turritis glabra L. Tem. alm.
9. Barbarea stricta Fr. Bisserup. Lyngbygård.

10. — vulgaris R. Br. Tem. alm.

11. — præcox R. Br.? Orslov, Slagelse. (De ekspl., jeg har
set af denne art, have færre flige pa rodbladene og
mere oprette skulper end fig. 4358 hos Reicbb.).

12. Nasturtium Armoracia Fr. Tem. alm. ved byer, og under-
tiden langt fjærnede fra disse.

13. — officinale R. Br. Tem. alm.

14. — amphibium R. Br. Meget alm. i den sydvestlige del af
egnen, mere sparsom mod nordost.

15. — silvestre R. Br. Enggrofter ved åen bag Forloy, ner
Trelleborg skanse.

16. — anceps Wahlenb. Ret hyppig langs en skelgroft » Bek-
renden« ved Vejsgards-mark og derfra ud mod
Tjæreby-nor.

17. — palustre DC. Tem. alm. i den nordostlige del, sjælden
i den sydyestlige del af egnen.

18. Draba verna L. Meget alm.

19. Berteroa incana DC. Klovermarker ved Slagelse (Dr. Hasse),
Ørsløv, Snedinge, Karrebekstorp, Næstved, og 1
mængde i kløvermarker ved Oreby og Hove (1871).

20. Alyssum calycinum L. Ikke sjælden, især i klovermarker ;
i de sidste ar langt hyppigere end forhen.

21. Cochlearia Danica L. Alm. ved strandbredder og pa san-
dede marker i nærheden af. havet.

22. — Anglica L. Bisserup, Kidholm i Skelskør-nor, Aggersø.

23. — officinalis L. Ved Skelskørs »ydre Nor« og pa Sævedø.

24. Thlaspi arvense L. Alm.

25. Teesdalia nudicaulis R.Br. Mod syd sjælden, f. eks. ved
Bisserup; hyppigere mod nord og øst.

26. Cakile maritima Scop. Meget alm. |

27. Hesperis matronalis L. I mængde og tilsyneladende vildt

367

voksende i en ellemose i Gjerdrup-skoy og pa
skrænter ved Borreby; hyppig forvildet.

28. Sisymbrium officinale Scop. Tjustrup (M. Lge.), Vens-

NE løv (Dr. Steenbuch). Korsør, Skelskør, Næstved.

Karrebæk og Karrebæksminde.

29. — Sophia L. Meget alm.

30. Alliaria officinalis Andrz. ‘Tem. alm.

31. Erysimum cheiranthoides L. Soro (J. Lge.), Eskild-
strup, Slagelse, Flakkebjærg, Store Halager.

32. Camelina foetida Lge. Tem. alm. i hørmarker.

33. — macrocarpa Heufl. — C. dentata var. integrifolia
(Lge.). Meget alm. i hormarker.
34. — dentata Koch. = C. dentata var. pinnatifida Lge.

I hormarker y. Karrebæk, Bisserup, Orsloy, Stub-
berup, Basnæs, Erdrup, Vemmeloy. Korsør, Hove
o. fl. st. (i 1870 fandt jeg denne form tem. alm.
i hormarker).

35. — sativa Rchb. fig. 4292. Mellem värsed i udlegsmarker :
Hove, Orsloy, Snedinge, Johannesdal o. fl. st. (Dyr-
kes undertiden som oljeplante.)

36. — silvestris Fr., Rchb. fig. 4293. I klovermarker. ikke
sjælden, f. eks, Soro, Næstved, Karrebæk, Halager,
Høve. Snedinge, Ørsløv. Basnæs, Skelskør, Rude,

j Sterrede, Skjørpinge o. fl. st. | :

37. Lepidium sativum L. . I hørmarker på Omø 1864 (H.
Mortensen) !

38. — ruderale L. Ved Købstæderne, samt ved Karrebæks-
minde, Bisserup, Lodshuset ved Skelskør og fra

Næsby-fed til Korsør pa fl. st.
39. — campestre L. Tem. alm.
40. Capsella Bursa pastoris Moench, Meget alm.

(+ Isatis tinctoria L.). I klovermarker ved Orsloy 1872 (ind-
fort med græsfrø).

41. Neslia paniculata Desy. Sorø ved Kongebroen (M. Lge.).
Marker ved banegården, Rude (Dr. Steenbuch),
Liunge, Snedinge; oftest 1 hormarker.

42. Senebiera Coronopus Poir. Pa Sorg-gader (J. Lge.) og 1
mængde mel. brostene i Skjorpinge præstegård.

43. Brassica Napus L. «.etß. I mængde ved stranden (Gede-
haven) pa Stigsnæs, hvor den skal have vokset i
mange år. Desuden hist og her forvildet fra dyrkning.

v. rapifera Metzg. Af og til dyrket, dog nu langt

sjældnere end for en halv snes år siden.

44. — campestris L. Tem. alm. (En toårig form af denne
art, dyrket ved Snedinge under nayn af sommer-
rybs — udsaet i begyndelsen af juni — havde om

368

efteråret foroven en lidt fortykket kødet rodstok >:
ansats til en Roe).

45. Brassica lanceolata Lge. I en hormark ved Bisserup 1870.

46. — nigra Koch. Hist og her som ukrud i yarsed; hyppig
forvildet fra dyrkning.

47. Sinapis arvensis. Meget alm.

48. — alba L. I hormarker ved Næstved. Karrebæk, Stubberup,
Bjerup. Vemmelov o. fi. st.

49. Raphanus Raphanistrum L. Alm.

(+ — sativus L.). I en hormark ved Svendstrup.

50. Crambe maritimaL. Eno, Karrebæksminde, Bisserup, Glæno,
Halskov, Frolunde-fed, Aggersø og Omø; pa de 2

. sidste steder 1 mængde.
91. Bunias orientalis L. Soro-akademihave (M.Lge.), Næstved.

62. Resedaceæ.
1. Reseda luteola L. Tem. alm. og på flere steder i stor
… mængde.
63. Nymphaacee.

1. Nuphar luteum Sm. Alm. i søerne og de større åløb.

2. Nymphæa alba L. Alm, i søerne; hist og her i torvgrave
og vandhuller, oftest i nærheden af de større åløb.

64. Cistineæ.

1. Helianthemum vulgare Gårt. Hist og her, f. eks. Korsør,
Atterup, Skelskør, Gumperup, Næstved, Holløse,
Eskildstrup, Sorø o. fl. st. SR ASER

65. Pyrolaceæ.

1. Pyrola secunda L. Slagelse -lystskov og Nykobbel pa fl.
st., Grydebjerg-plantage.

2. — minor L. Sparsomtiskove: Basnæs, Holsteinborg, Fuiren-
dal, Næstved, Grydebjærg- plantage, Nykobbel. I
større mængde i Slagelse-lystskoy. f. eks. omkring
Rørsøen. :

66. Monotropeæ.

1. Monotropa glabra Bernh. Sonderskoven (M. Lge.) og Feld-
skoyen yed Soro.

2. — hirsuta Hornem. Forekommer sparsomt i de fleste skove.

ni

67. Droceraceæ.

. Drosera rotundifolia L. Hist og her mod nord og ost;

sjælden i den sydvestlige del, f. eks. ved Fuirendal.

2. Parnassia palustris L. Alm.
68. Violarieæ.

1, Viola palustris L. Kun i den nordostlige del hist og her.

2. — epipsila Ledeb. Sorø (J. Lge.), Lorup-skoy.

3. — hirta L. Alm. iser i den sydlige del.

4. — odorata L. Tem. alm. i og omkring haver; ved Bas-
næs-skov pa strandskrænter.

v. alba Lge. Snedinge (C. Andersen), Ørsløv, Næstved.

5. — mirabilis L. Basnes-skoy (»Snaren«), krat pa Sibbe-

rup-mark.

= — mirabili-silvatica Bot. tidsskr. 2den r., iste b. p. 218.
Basnæs-skov, 1 selskab med foregående og folgende.

6. — silvatica Fr. Alm. (med hvide kroner i Fuirendal - skov
(C. Andersen).

7. — canina L. Alm.

8. — stricta Horn. Torvmoser ved Flakkebjærg, Bjerre, mel-
lem Vemmeloy og Hemmershøj og i mængde i Gim-
linge-Long.

9. — tricolor L. v. arvensis. Alm.

var. vulgaris. - Hyppig pa gerne og i den nordost-
lige del. ;
yar. angustifolia Lge. Bored ved Sorø (J. Lge.).
69. Cucurbitaceæ.
1. Bryonia alba L. Bisserup (Dr. Steenbuck), Grslov, Vemme-

lov, Aggerso, Slagelse o. fl. st.
(— dioeca Jacq. D). Plantet ved Orslov.

70. Portulacee.

Talinum adscendens. Gresplener ved Flakkebjerg og Härs-
løv (pa sidstnævnte sted har den vokset i over

30 ar).

11. Paronychieæ.

. Scleranthus annuus L. Alm.

vy. arenarius Bot. tidsskr. 2den r., 1ste b., p. 218.
Pa sandede strækninger i havets nærhed, f. eks.
Longshave, Karrebæksminde. Bisserup, Egholm,
Korsør o. fl. st.

CO OD

370 i.

Scleranthus perennis L. Bored ved Soro (M. Lge.).
Longshaye ved Karrebæksminde.

. Herniaria glabra L. Alm.

y. subciliata Bab. Ved bredderne af Tjustrup -so
(J. Lge.).

Lepigonum rubrum Fr. Ikke sjelden pa sandede marker.
— neglectum Kindb. Strandbredder og Syltenge ved Fro-
lunde, Korsor, Stubberup, Holsteinborg.

-— leiospermum Kindb. Alm. ved strandbredder og pa sylt-
enge, ogsa hist og her ved gadeker.
vy. heterosperma Lge. Hist og her med hoved-

formen.
v. alata Lge. Stubberup.

. — marinum Wahlenb. Alm. ved strandbredder og pa sylt-

enge.

Spergula arvensis L. Alm. vildt voksende; sjælden dyrket.

— maxima Whe. I hermarker ved Karrebæk, Snedinge,
Bjerre, Flakkebjærg, Vemmeloy, Stigsnæs og fi. st.

12. Alsinacee.

. Sagina stricta Fr. Alm. pa torre strandenge og overdrev

ved stranden.
var. maritima Fr. Ikke sjælden, i selskab med hoyed-
formen.
— ciliata Fr. Pa torre marker ved Parnas (J. Lge.) og
overalt pa Stigsnes; fugtige, ældre græsmarker
ved Egitslev, Basnæs, Sibberup, Ørsløv og Sterrede.

. — procumbens L. Meget alm.

=> nodosa Torr: Am

. Halianthus peploides Fr. Tem. alm.
. Arenaria serpyllifolia L. Meget alm.

v. glutinosa Koch. Sorø (J. Lge.).

. Moehringia trinervia Clairy. Alm.
. Holosteum umbellatum L. Pa sandede græsmarker ved

Suså mel. Næstved og Abbenæs.

Stellaria Holostea L. Alm.

— crassifolia Ehrh. Gavnø. og omkring »Gammelso« ved
ved Borreby.

. — uliginosa Murr. Hist og her, hyppigst i den nordost-

lige del af egnen.
— palustris Retz. Tem. alm.

. — graminea L. Alm.

v. spathulata Rchb. Kastrup-overdrev.

. — media Vill. c. var. neglecta. Meget alm.

v. apetala Lge. Basnæs, Orsloy, Snedinge, Holstein-
borg.

£9:

20.

21.

ee

Or

I ©

11,

12.

13.

14.

371

. Stellaria nemorum L. Tem. alm. i skove.
. Cerastium semidecandrum L. Alm. «. og 6.
. — viscosum L. Tem. alm.

vy. apetala! Fuirendal-skoy.

. — strigosum Fr. Klinter ved Basnæs-skoy og syd for Kor-

sor-skoy, pa en høj grøftevold ved landevejen forbi
Skelskør-dyrehave og ved Skelskør-nor.

— vulgatum L. Meget alm. i flere former.

v. holosteoides Fr. Pa Glænø »Vester-fed« og ved
Tjæreby-nor (Forløv mærsk). Formeret ved frø i
flere år har denne form vedligeholdt sit ejendom-
melige Habitus.

— arvense L. Soro (J. Lge.), Eskildstrup, Plessens over-
drev, Slagelse, Halkvad, Fårdrup, Vedskølle, Hol-
steinborg o. fl. st.

Malachium aquaticum Fr. Ikke sjælden.

13. Silenaceæ.

. Gypsophila muralis L. Lyngbygård (West.).

— Vaccaria Sibth. I Hor ved Rude 1864 (Lærer Jensen).
Dianthus Armeria L. Hist og her,
— barbatus L). Forvildet pa Gleng.
— deltoides L. Ikke sjælden.
v, glauca L. Næstved (Drejer), Hollose o. fl. st.
— superbus L. Ikke sjælden pa skrænter, tørre enge og
overdrev langs hele kyststrækningen; hyppigst pa
Glænø, hvor den også findes i skovene.

. Saponaria officinalis L. Tem. hyppig omkring byer, oftest

med enkelte blomster.

. Silene inflata Sm. Alm.
. — Armeria L. Forvildet i haver ved Sorø (Bredsdorff) og

Ørsløv.
Silene nutans L. Ikke sjælden; hyppigst på strandskrænter.
. -— viscosa Pers. Pa Enø, syd for broen.
Melandrium diurnum Fr. Hist og her i den nordostlige

del; mangler i den sydvestlige.
v. expallens Lge. Eskildstrup, Suserup.
— vespertinum Fr. Meget alm., især 1 kløvermarker.
v. laciniata Lge. Skelskor, Ørsløv.
v. colorata Rostr. Tjærebyhusene ved Orsloy.
— noctiflorum Fr. Forvildet i haver ved Soro (Bredsdorff) ;
1 klovermarker ved Hove (1871).
Lychnis Flos cuculi L. Alm. (med hvide kroner ved
Borreby).
Viscaria purpurea Wimm. Ikke sjælden; hyppigst. og ofte
i mængde i den nordostlige del af egnen.

15.

Se or

—

Sn

312

Agrostemma Githago L. Alm. ukrud i vintersæd og
vikkemarker.

14. Malvaceæ.

. Malva moschata L. Havegærder ved Bisserup og Rude,

vejgrofter mellem Gyldenholm og Skovsgård. Bro-
rup og Spjellerup, græsmarker ved Snedinge.

. — Alcea L. Hist og her pa strandskrenter. f. eks. Tärn-

borg, Korsør, Skelskor, Basnæs og fl. st.
v. fastigiata Cavan. Skelskor.
— silvestris L. Meget alm.
— vulgaris Fr. Tem. alm.
— borealis Wallm. Tem. alm., især 1 den sydlige del af
egnen og pa gerne.
Althea officinalis L. Forvildet ved Rude, hyor den har
vokset i mange ar.

15. Tiliaceæ.

. Tilia grandifolia Ehrh. Plantet ved landevejen gennem

Eskildstrup og mel. Sorø og Banegarden.

. — intermedia DC. Alm. plantet; forvildet i Holsteinborg-

- Strandskoy og i dyrehaven.

. — parvifolia Ehrh. Tem. alm., hyppigst som underskov i

de sydlige skove. (Et ekspl. af denne art i Bas-
næs - skov måler omtr. 12 fod i omkreds en alen
over jorden, og i 4 alens højde, hvor stammen
deler sig i 4 grene, er omkredsen omtr, 18 fod.)

16. Hypericinee.

. Hypericum humifusum L. Ikke sjælden, især på tørre

marker.

— perforatum L. Meget alm.

— quadrangulum L. Alm., især mel. krat og i åbne skove.

— tetrapterum Fr. Ikke sjælden.

— montanum L. Næstved (H.), Ormo (Petit), en kratbe-
vokset høj ved Tårnborg.

— pulchrum L. Nykobbel ved Slagelse, Grydebjærg plantage.

— hirsutum L. Temlig alm. i de sydlige skove, sparsom-
mere mod nord.

11. Åcerineæ.

. Acer Pseudoplatanus L. Alm. plantet; hist og her selv

sået og nu vildt voksende i skoye, f. eks. ved
Herlufsholm og Holsteinborg.

373

. Acer platanoides L. Hist og her plantet; vildt voksende

ved Næsbyholm og pa Glæns.

. — campestre L. Hist og her i de nordlige skove; alm.

mod syd, naynlig i smakrat og som underskoy. —
I Holsteinborg-skove findes træer over 50 fod hoje
og 1'/o fod i tværmål.

18. Hippocastaneæ.

. Æsculus Hippocastanum L. Tem. alm. plantet.

19. Polygaleæ.

. Polygala vulgaris L. Alm.; hyppig med rede og hvide

blomster.

80. Frangulacee.

. Rhamnus cathartica L. Tem.alm., navnlig i egnens syd-

vestlige del.
— Frangula L. Alm. i de nordostlige skove og moser;
sparsommere mod sydvest. -
Euonymus Europæus L, Tem. alm.

81. Ephorbiacee.
Euphorbia Heliosopia L. Alm.

. — exigua L. Alm. i den sydlige del af egnen; sparsom-

mere mod nord.

. — Peplus L. Alm.
. — Lathyris L. Forvildet ved Næstved.
. Mercurialis perennis L. Alm.

82. Geraniaceæ.

. Geranium sanguineum L. Hist og her, f. eks. Forlov,

Tjæreby , Frolunde-fed, Taarnborg, Atterup, Skel-
skør, Karrebæksminde, Hollose o. fi. st. (En form
med 2-blomstrede blomsterstilke ved Forlav).

2. — palustre L. Hyppig i den sydvestlige del af egnen,
sparsommere mod nord.

3, — pratense L. Forvildet omkring haver ved Orslov og Rude;
vejkanter yed Frederikslyst.

4. — silvaticum L. Sorø, i nærheden af Akademihaven.

5. — pheum L. Sorø (H.).

6. — Pyrenaicum L. Flere steder ved Soro (M. Lge.), f. eks.

langs vejen til Banegärden.

Bot. tidsskr, 2. r, II. Journ. de bot. 1872, 25

StS het US

374

7. Geranium rotundifolium L, Meget alm. (hyppig i kloVer-
marker).
8. — dissectum L. Alm. iser i klovermarker.

9. — columbinum L. Tem. alm. med de to foregående.

10. — molle L. Tem. alm. En form med kortere harbekled-
ning og lysere blomster er funden fl. st. pa græs-
plainer i haver.

11. — lucidum L. Tjustrup (J. Lge.), mel. Tårnborg og Kor-

| sor (Vestesen).

12. — robertianum L. Alm.

15. Erodium cicutarium L’Herit. Alm.

85. Line.
1. Linum catharticum L. Alm.

. — usitatissimum L. Alm. dyrket og ofte kortvarig for-

vildet.

. Radiola millegrana Sm. Pa overdrev og torre enge i

strandens nærhed: ved Næstved (Stud. Steenbuch),
Bisserup, Holmene ved Skelskør, Frølunde - fed,
Aggerss, Omø! Bored (M. Lange).

84. Oxalideæ.

. Oxalis acetosella. Alm.

var. lilacina Lge. Basnæs-skov, Espe, Snedinge-kirke-
skov og. fl. st.

. — stricta L. Hyppig på marker, ved haver og i udkanten

af skove i det nordostlige hjørne fra Kongskilde
til Sore. Mod syd ved Krummerup (Leth), Hove,
Flakkebjerg og Ørsløv som ukrud i haver.

85. Balsamineæ.

. Impatiens noli tangera L. Tem. alm. i fugtige skove.

86. Onagrarieæ.

Epilobium roseum Schreb. Hist og her mod nord og ost;
ikke bemærket i den sydvestlige del af egnen.
— montanum L. Meget alm.
— palustre L. Tem. alm.
— virgatum Fr. Sorø.
— tetragonum L. Tem. alm. især mod syd.
— pubescens Roth. Alm.
— hirsutum L. Alm.
v. micrantha Lge. Ved Sors-so (J. Lge.).

375

8. Chamænerium angustifolium Scop. Mod nord og ost pa
flere steder; mod syd kun bemerket ved Fuirendal,
Holsteinborg (Dr. Steenbuch), Snedinge-kirkeskov
og Gjerdrup.
9, Oenothera biennis L. Hist og her, f. eks. ved Ørsløv,
Hove, Snedinge, Næstved, Sorø o. fl. st.
10. Circæa alpina L. Ikke sjælden i skovene mod nord og øst;
ikke bemærket i den sydvestlige del af egnen.
11. — intermedia Ehrh. Feldskoven ved Sorø.
12. —- lutetiana L. Meget alm.
8%. Halorrhagee.
1. Myriophyllum spicatum L. Tem. alm.
- 2. — alterniflorum DC. I en skelgroft ved Bjerre skolelod,
et vandhul ved Venslev, åen gennem Gimlinge-Long. :
3. — verticillatum L. Ikke sjælden mod nord og gst.
4. Hippuris vulgaris L. Alm.
monstr. fluitans Liljebl. Ikke sjælden (jeg har be-
mærket denne Monst. mer end 20 steder her i
egnen. — Ofte findes bægge former af stængler
udgaende fra samme rodstok.)
88. Lythrarieæ.
1. Peplis Portula L. Soro (M. Lange).
2. Lythrum Salicaria L. Alm,
89. Pomacee.
1. Cratægus monogyna Jacq. Tem. alm. (I hegn omkring
haver er den hyppigere end følgende).
2. — Oxyacantha Jacq. Alm.
3. — punctata Ait. Filosofgangen ved Sorø (J. Lange).
4. Sorbus torminalis Crantz. Glæno-skov, Basnæs-skov ved
strandkanten mellem skovfogedhuset og langesnaren.
(Flere træer af indtil 10” i tværmål. Pa Born-
holm forekommer den kun som buske, krybende
op ad klippesiderne).
5. — Scandica Fr. Plantet hist og her pä kirkegärde, ved
veje og byer.
6. — Fennica Kalm. Plantet ved Flakkebjærg Institut.
7. — aucuparia L. Alm. i skovene mod nord, sparsom i de
sydlige skove.
8. Pyrus communis L. Skelskor-dyrehave (D. Branth), fl. st.

ved Sorø (M. Lange), Næstved (H.), Holsteinborg-
strandskov, Snedinge-kirkeskoy, Basnæs, Glænø,
Espe, Slagelse,

25"

mue

.16.
. — discolor Whe. Ikke sjelden.
. — vestitus Whe. Nykobbel, Hjortenæs ved Sorø, Kastrup-

376

. Pyrus Malus L. Tem. alm.

v. mitis Wallr. Espe. Basnæs-skov, Skelskor-dyre-
have, Slagelse-skov, Snedinge o. fl. st.

90. Rosacee.

Poterium dictyocarpum Spach. Klovermarker ved Ørsløv
(indført med klover- og græsfro).
Alchemilla vulgaris L. Tem. alm.
— Aphanes Leers. Alm.
Agrimonia Eupatoria L. Meget alm.
— odorata Mill. Ikke sjelden.
(Rosa pimpinellefolia L.). Pa en gammel haveplads ved
Fuirendal.
— cinnamomea L. Forvildet i haver ved Bjerre og Hol-
steinborg.
— rubiginosa L. Sore (M. Lge.), Skelskor, Borreby, Stub-
berup, Tårnborg o. fi. st.
— inodora Fr. Tarnborg.
— canina L. Meget alm.
— corrifolia Fr. Ved Korsor-skov og pa Stigsnæs.
— tomentosa. Ikke sjælden; hyppigst ved Korsør og pa
østsiden af egnen, f. eks. Næstved, Fuglebjerg.
Kastrupgard, Kongskilde, Sorø o. s. v.
v. alba Hornm. Vejgrofter ved Korsør; Kongskilde,
Flinterup, Topshøj, Steenstrup o. fl. st.
— mollissima Willd. Ikke sjælden.
— pomifera Herm. I Sibberup-krat, ved vejen mel. Basnæs
og Magleby, Hove.

. Rubus saxatilis L. Forekommer sparsomt i de fleste skove,

hyppigst i Soro-egnen.

. — Ideus L. Alm.
. — suberectus Anders. Hist og her i skove mell. Slagelse

og Soro.

. — plicatus Whe. Ikke sjælden i den nordostlige del; mod

sydvest kun bemærket ved Bonderup.

; — thyrsoideus Wimm. Basnæs-skov, Sibberup-krat, Glæno

(alle steder kun i få eksempl.).
— vulgaris Whe. Steenstrup.

overdrev (på sidste sted i mængde).

. — Radula Whe. Meget alm.

— Sprengelii Whe. Hjortenæs-skov (J. Lge.) og Feldskoven
ved Sorø, Nykobbel ved Slagelse.

. — Wahlbergii Arrh. Ikke sjælden (med halyfyldte blomster

ved Skelskor, Gjerdrup, Basnæs, Glæno o. fl. st.).

377

22. Rubus corylifolius Sm. Alm.
y. pruinosa Arrh. Ikke sjælden.
y. appendiculata Lge. Egholm.
23. — dumetorum Whe. Ikke sjelden.
24. — cesius L. Meget alm.
vy. pseudo-Idæus Whe. Snedinge, Rude-skoy.

25. Potentilla opaca L. Næstved (H.).

26. — argentea EK. Alm.

y. dissecta Wallr. Soro (J. Lange), Stigsnes og
Gleng.

v. impolita Lehm. Aggersg, Bisserup, Glæns, Stigsnes.
vy. demissa Jord. Bisserup, Glæno, Frolunde-fed og
pa sydenden af Aggerso i mængde.

27. — recta L. Mellem Sorø og Krebshuset (Trojel).

28. — Tormentilla Scop. Alm.

29. — procumbens Schth. Galgebakken ved Soro (M. Lge.).

30. — reptans L. Alm.

31. — anserina L. Alm.

32. Fragaria vesca L. Alm.

33. — collina Ehrh. Strandskrænter ved Basnæs-skov, Tårnborg,
ved Noret og ved Korsor-skoy. (Ekspl. fra sidst-
nævnte sted have blomsterstilkenes har udstående).

34. — grandiflora Ehrh. Vejgrofter ved Herlufsholm.

35. — elatior Ehrh.. Filosofgangen ved Soro (J. Lge.); vej-
grøfter forbi Herlufsholm og gennem Holsteinborg

strandskov; havegærder ved Høve og Flakkebjærg.

36. Comarum palustre. Tem. alm.

37. Geum urbanum L. Alm.

38. -— intermedium Ehrh. Sorø (J. Lge.)! Suserup (M. Lge.),
Fuirendal, Holsteinborg, Basnæs o. fl. st.

39. — rivale L. Alm.

monstr. hybrida H. Hist og her.
40. Spiræa filipendula L. Tem. alm.
41. — ulmaria L. Alm.

v. concolor Lge. Rude, Næstved.

. — opulifolia L. Soro (J. Lge.), Markhegn ved Bisserup;

en gammel haveplads ved Fuirendal.

. — salicifolia L. Parnas ved Sorø (M. Lge.) og på før-

nævnte haveplads, der nu er beplantet med skov,
og hvor desuden findes foruden de allerede nævnte
Spiræa hypericifolia L. et alba Ehrh., Rosa Gallica
Red., Symphoricarpos racemosa Mich. o. fl.

91. Drupacee.

. Prunus spinosa L. Alm.

y. coætanea W. et G. Filosofgangen ved Soro (J.
Lge.), Holsteinborg.

14:
12.

318

Prunus insititia L. Sjælden dyrket; forvildet ved Hove.

. — domestica L. Alm. dyrket, og ikke sjælden forvildet i

nærheden af haver.
— Cerasus L. Alm. dyrket og ofte forvildet omkring haver;

i mængde pa en strandskrænt ved @ksnæsfjord

(Stigsnæs).

. — avium L. Basnæs-skov (Skovrider Petzold), Slagelse-lyst-

skov, Eskildstrup-overdrev, Tase-mølle, Espé.

. — Padus L. Tem. hyppig i skovene mod nord og øst. 1

mængde i »Rådmandshaven« ved Næstved, hvor
den måske oprindelig er plantet; i de sydlige skove
mangler den.

92. Papilionaceæ.

(Ulex Europæus L.). Ved Krebskroen (Bredsdorff) (er må-
ske nu forsvunden).

. Cytisus Laburnum L. I markhegn ved Bisserup; Lonnede-

skov på Gavnø.

. Robinia Pseudacacia L. Strandskoven og dyrehaven ved

Holsteinborg.

. Ononis campestris Kock et Zitz. Alm. i strandegne; ikke

sjælden inde i landet og bemærket mod nord til
Gyldenholm og Lorup.

v. microphylla! (med stærkere tornet stængel, min-
dre blade og mindre og færre blomster end hos
hovedformen). Gleng, Stigsnæs, Skelskør.

. — repens L. Alm. (Både denne og foregående art træffes

hist og her med hvide kroner).
v. mitis. Ikke sjælden, og i Korsør-egnen hyppigere
end hovedformen.
— hircina Jacq. Ved Fodby (Dr. Steenbuck), Karrebæk.

. Anthyllis vulneraria L. Tem. alm.
. Mediago sativa L. Korsør, Espe, Skelskor (langs noret

til Lodshuset), Vedskølle, Holsteinborg, Flakke-
bjærg o. fl. st.

. — falcata L. Næstved (H.)! pa bakker ost for byen.
. — lupulina L. Meget alm.

v. villosa! (hele planten graagtig af en tet harbe-
kledning). Hist og her pa bakker.

v. Willdenowiana Boenn. Tem. alm. (Ofte findes
bade glatte og kirtelharede beller pa samme plante).

. Melilotus alba Lam. Sorø (M. Lange); pä enge syd for

Næstved. I.klovermarker er den ikke sjælden.
— officinalis Willd. Tem. alm.
— arvensis Wallr. Klovermarker ved Karrebekstorp, Sib-
berup, Basnæs, Skelskor og Korsør.

13.
14.

15.
16.

17.
18.
19.

20.

21.
22.

23.

319

Melilotus dentata Pers. Tem. alm. på hele kyststrek-

ningen.

Trifolium filiforme Lge. (= T. micranthum Viv.). På

Stigsnæs ved Skelskor-nor i nærheden af Nysø.

— minus Lge. Alm.

— procumbens L. Tem. alm. og meget hyppig på Omø,

Aggerso og Stigsnæs.
— agrarium L. Gleng, ved Korsor-skov, Bored (J. Lge.),
Kongskilde, Topshøj og fl. st. i Soro-egnen.
— hybridum L. Ved bredderne af Sorg-so (J. Lge.). Nu
ofte forvildet fra dyrkning.
monstr. phyllantha! Ved Ørsløv.

— repens L. Alm. (tem. alm. dyrket).
monstr. phyllantha Lge. Ikke sjælden.

— fragiferum L. Alm. pa strandenge; tem. alm. ved veje

og søer inde i landet.

— arvense L. Tem. alm.

— striatum L. Ikke sjælden og 1 mængde pa smagerne

(Glens, Aggerso og Omø) og Visbjerggärds marker.
v. stricta Drej. Gleno, og pa agre ved Visbjerg-
gard, i mængde 1869. :

— pratense L. Alm. vildt voksende; meget alm. dyrket.
y. parviflora Bab. Hjortenæs ved Sorø (J. Lge.).
monstr. polycephala, (Hovedet gennembrudt og

ovenover dette en mængde småhoveder på temmelig
lange blomsterstilke). Vejgrofter ved Boeslunde og
Johannesdal.

24. — medium L. Tem. alm,

+ — incarnatum L. Mellem Rødkløver ved Skelskor 1869.

25. Lotus uliginosus Schk. Tem. alm,

26. — corniculatus L. Alm.

y. villosa Thuill. Hist og her.
y..carnosa Pers. Hist og her ved strandbredder.

27. — tenuis Kit. Alm. på enge og overdrev ved stranden ;
hist og her inde i landet, f. eks. Lundby -mark,
Bøgelunde.

28. Tetragonolobus maritimus Roth. Alm. omkring strand-
enge, ved foden af lerede og grusede strandskræn-
ter 0. s. v. navnlig fra Holsteinborg til Korsør;
inde 1 landet i smämoser pa Lundby- og Boge-
lunde-mark (!) og ved Fuirendal (J. Lge.).

29. Astragalus Danicus Retz. Frelunde-fed! Halskov (H.),
Gresyenget, Basnæs skovss.

30. — glycyphyllos L. Alm.

31. Pisum arvense L, Alm. dyrket og ofte som ukrud mellem

. følgende art.
32. — satiyum L. Alm. dyrket og undertiden forvildet.

380

Eryum hirsutum L. Tem. alm.

. — tetraspermum L. Ikke sjælden.

— Ervilia L. I en hayremark ved Ørsløv 1870 (indført
med græsfro).

. Vicia silvatica L. I de fleste skove, men sjælden i større

mængde.

.— Cracca L. Alm.

vy. leptophylla Fr. Hist og her.

. — tenuifolia Roth. I hegn ved Sibberup-krat og pa krat-

bevoksede strandskrænter ved Basnæs, Borreby og
Gjerdrup.

. — villosa Roth. I vikkemarker ved Skelskor (C. Andersen) !

Tystofte og Tingjellinge.

. — dumetorum L. I skove ved Korsør (H.), Espe, Basnæs

og pa Glænø, samt pa en gravhøj (»Elverhoj «)
mel. Boeslunde og Espe.

. — sepium L. Meget alm.
. — sativa L. Alm. dyrket og ikke sjælden som ukrud mel.

Ærter.

Anm. Hvor denne art træffes som ukrud i ærtemarker
er frøenes farve mere variabel end hos den dyrkede
form, Således finder finder man blandt gule Ærter
(Pisum sativum) ofte udelukkende en form af V.
sativa med gule frø, mellem grønne Ærter en form
med grøngule- og mellem grå Ærter (P. arvense) en
form med mørkere, punkterede eller marmorerede frø.

. — angustifolia Roth. Tem. alm.

v. segitalis Thuill. Hist og her.

. — lathyroides L. Borreby, Magleby, Vedskølle, Basnæs,

Glænø, Næstved.

. — Faba L. Hist og her dyrket, og som ukrud i vikke-

marker ved Ørsløv.

. Lathyrus pratensis L. Alm.
. — maritimus Fr. Skelskor (H.) (forgæves eftersøgt i de

senere ar).

. — palustris L. Hist og her f. eks. Basnæs, Flakkebjerg,

Snedinge, Fuirendal, Suserup o. fl. st.

. — silvestris L. Korsor-skov (H.)! Espe, Gleno, Snedinge

kirkeskoy(!), Rude, Fuirendal (Dr. Steenbuch).

. Orobus tuberosus L. Sjælden mod syd, f.eks. ved Lyngby-

gard og Flakkebjerg, hyppigere mod nordost og i
Sorg-egnen alm.

. — niger L. Tem. alm. i strandskovene, for øvrigt sjælden,

f. eks. ved Sorø (G. Jensen).

. ~ vernus L. Forekommer spredt og sparsomt i de fleste skove.

Onobrychis sativa Lam. I kløvermarker ved Orslov (1870
indført med græsfrø.

381

TILLÆGSBEMÆRKNINGER NÆRMEST ANGÅENDE DE PA
MEDFOLGENDE OVERSIGTSKORT OPTAGNE PLANTER.

Foruden de 100 arter, der ere optagne pa oversigtskor-
tet, ere følgende 45 arter i sammenligning med andre af
landets egne her sa almindelige og optræde i sa stor mængde,
at de ma betragtes som karakterplanter for den sydlige del

af egnen:

Trisetum flavescens,
Glyceria maritima,
Bromus commutatus,
— arvensis,

Scirpus rufus,

Carex extensa,

— distans,

— riparia,

Lemna gibba,
Zannichellia polycarpa,
Juncus maritimus,
Alisma ranunculoides,
Allium Scorodoprasum,
Ulmus montana,
Statice Behen,
Valerianella Morisonii,

Taraxacum palustre,
Hieracium boreale,
Serratula tinctoria,
Inula Britanica,

— Helenium,
Galeobdolon luteum,
Teucrium Scordium,
Ajuga reptans,

Antirrhinum Orontium,

Linaria Elatine,

Melampyrum nemoro-
sum,

Apium graveolens,

Thalictrum flavum,

Ranunculus polyanthe-
mos,

Ranunculus Philonotis,
— arvensis,
Batrachium trichophyl-
lum,
Lepidium campestre,
Crambe maritima,
Tilia parvifolia,
Hypericum hirsutum,
Acer campestre,
Euphorbia exigua,
Geranium palustre,
Ononis campestris,
Melilotus dentata,
Trifolium striatum,
Lotus tenuis,
Orobus niger.

Som det vil ses er en del af de nævnte strandengsplanter,
dog fjerne nogle af disse sig af og til betydeligt fra strand-
en, langs hvilken de fleste ere mer eller mindre almindelige.
Det har dog ikke været muligt pa kortet at anskueliggøre
disse arters
mængde.

Et blik på kortet er tilstrækkeligt til at opdage, at af
de 100 på samme optagne arter findes forholdsvis kun få i
egnens midterste del. Dette hidrører dog ikke fra at denne
del af egnen er mindst undersøgt, men de stedlige forhold
her frembyder ikke særegne gunstige betingelser for plante-

udbredelse, eller hvor de optræde i største

væksten. Både skov og strandbred mangle. Med undtagelse

382

af Gimlinge-Long ere moserne kun sma og hvile pa et leret
underlag. Jordbunden er som følge heraf næsten overalt
frugtbar og opdyrket. Selv om der på kortet var optaget
100 af de mest sjældne arter til, vilde dog flertallet af disse
findes grupperede omkring de samme punkter som de alt op-
tagne. Først naar planter medtoges, som have en mere al-
mindelig udbredelse, vilde denne del af egnen ret komme med.

Som det vil ses findes det største antal af de pa kortet
optagne arter i egnens nordostlige hjørne, navnlig omkring
Sorø, samt ved Korsør, Skelskør og omkring Ørsløv. — Da
flere af disse arter ofte vokse tæt samlede eller endog på
samme plet, vil det ikke være overflødigt her samlet at nævne
de arter, der findes omkring ethvert af de nævnte punkter
for at lette oversigten.

Pa en strækning af mindre end 1 |] mil omkring Sorø

vokse følgende:

18. Eriophorumalpinum, 45. Salix nigricans(alle 64. Trientalis Europa,

19. Carex Boenninghau- i Flommen), 69. Sedum lividum,
seniana, 28, Potamogeton pre- 74. Cardamine interme-

20. — turfosa, longus, dia,

22. — fulva, 30. — marinus(i Sore- 83. Scleranthus perennis,

23. — filiformis, sø), 84. Sagina ciliata,

33. Cephalanthera rubra, 93. Rubus vestitus,
56. Galinsoga parviflora, 94. — Sprengelii (i Sore-

36. Sturmia Loeselii,
37. Callitriche autum-

nalis, 61. Scrophularia verna- omegn).
39. Salix Pontederana, lis,

40. — rubra,

I Korsers nærmeste omegn findes:

IN

. Chara alopecuroides
var. Wallrothii,

10. Phleum arenarium,

14. Hordeum pratense,

24. Zostera minor,

25. Ruppia brachypus,

42. Salix stipularis,
43. — acuminata,

47. Blitum botryoides,
48. Beta maritima,

49, Atriplex Babingtonii,
59. Melampyrum arvense,

60. Odontites littoralis,

67. Oenanthe Lache-
nalii,

90. Rosa inodora,

100. Astragalus Danicus.

Pa en strækning af en [] mil omkring Skelsker som
midtpunkt, hvor altsa planterne omkring Borreby komme med,
findes følgende af de paa kortet optagne arter:

2. Chara alopecuroides
var. Wallrothii,

3. — horrida,

4, — polyacantha,

24. Zostera minor,

25. Ruppia brachypus,

27. Potamogeton colo-
ratus,

36. Sturmia Loeselii,
40. Salix rubra,

47, Blitum botryoides,
49, Atriplex Babingtonii,

383

54. Lactuca Scariola,
63. Orobanche major,
78. Cochlearia officinalis,

97. Trifolium micran-
thum,
98. Vicia tenuifolia.

79, Cochlearia Anglica,
86. Cerastium strigosum,
91, Rosa coriifolia,

Det største antal af de pa kortet optagne arter er dog
samlet omkring Orslev, ti ikke mindre end 33 af disse vokse
pa en strækning af 1 [] mil med Orslov som midtpunkt,

nemlig:

1. Nitella glomerata,
2. Chara alopecuroides
v. Wallrothii,

4. — polyacantha,

9, Alopecurus agrestis,
13. Vulpia sciuroides,
14. Hordeum pratense,
15. Lepturus filiformis,
21. Carex tricostata,
24. Zostera minor,

25. Ruppia brachypus,
27. Potamogeton colo-
ratus,

31. Gagea stenopetala,
36. Sturmia Loeselii,
38. Parietaria erecta,
41. Salix mollissima,
47. Blitum botryoides,
49. Atriplex Babingtonii,
50. — longipes,
56. Echinops sphæroce-
phalus,
59.Melampyrum arvense,
61.Scrophularia vernalis,
62. Veronica verna,
67. Oenanthe Lachenalii,

81. Viola mirabilis,
82. — stricta,
84. Sagina ciliata,

86. Cerastium strigosum,
88. Myriophyllum alter-
niflorum,

89. Sorbus torminalis,
92. Rubus thyrsoides,
98. Vicia tenuifolia,
99. — dumetorum,
100. Astragalus Danicus.

Sidstnævnte strækning danner ikke alene midtpunktet i
egnens sydlige del, men er tillige den bedst undersøgte plet
af hele egnen, da jeg i 13 somre næsten daglig har kunnet
besøge et eller andet punkt. En samlet oversigt over plante-
væksten på denne [|] mil vil måske derfor allerbedst give et
begreb om vegetationen i sin helhed i egnens sydlige del,
den vil i ethvert tilfælde kunne gøre krav på interesse.
Først skal bemærkes, at her findes både skov og strand og
flere strandenge. Glænø med til dels sandede jorder og op-
skyllede lange fed er adskilt fra fastlandet ved en bred, flad-
vandet fjord, der optager et mindre vandløb, Basnæs-å, som
kommer fra den før udførligt omtalte Fladmose. — På den
nævnte |] mil findes over 900 arter af egnens 1068 planter,
heri ikke medregnet sådanne, der i de sidste år indføres med
græs- og kløverfrø, og som endnu ikke kunne siges at have
fæstet bo i egnen. Arter, der ere almindelige overalt i lan-
det, kunne her forbigås. De 45 arter, der ere nævnte som
karakterplanter for egnen findes her alle. Foruden disse og

de 33 sidstnævnte vokse her følgende arter, hvoraf ingen

efter det kendskab,
kaldes almindelig:

Nitella flexilis,

— capitata,

— Stenhammariana,
Chara contraria,

— Baltica,

— crinita,
Ophioglossum vulgatum,
Alopecurus pratensis,

— fulvus,

Phleum Boehmeri,
Avena hybrida,
Schedonorus sterilis,

— erectus,

Bromus hordeaceus,

Agropyrum repens cum,
var. hordeacea et
curvata, ;

— junceum,

— acutum,

Hordeum silvaticum,

— murinum,

Lolium temulentum,
Nardus stricta,
Scirpus pauciflorus,

— setaceus,

— maritimus cum var.
. y. et od.
Eriophorum latifolium.

Carex dioeca,

— divulsa,

— elongata,

— Hornschuchiana,

— acuta,

Sparganium minimum,
Arum maculatum,
Zostera mar. var. angu-
stifolia,
Zannichellia pedicellata,

— marina,

Ruppia rostellata,
Potamogeton acutifolius,
— obtusifolius,

— pusillus,
Juncus glaucus,

— bufonius v.

culata,
Tulipa silvestris,
Leucoium vernum,
Ornitogalum nutans,

— umbellatum,
Allium ursinum,

— vineale,
Asparagus officinalis,
Galanthus nivalis,

fasci-

384

vi endnu have til landets vegetation kan

Orchis Morio,

— majalis, J
Platanthera solstitialis,
Herminium Monorchis,
Neottia Nidus avis,
Listera orata,

Epipactis palustris,

— latifolia,

— microphylla,
Quercus sessiliflora,
Ulmus effusa,

— campestris v. sub-

erosa,
Salix fragilis,

— acutifolia,
Populus nigra,

— candicans,
Salicornia herbacea,
Chenopodium hybridum,

— urbicum, —

— murale,

Halimus pedunculatus,
Polygonum nodosum,

— dumetorum.
Rumex acutus,

— conglomeratus,

— palustris,

Plantago media,

— Coronopus,
Valeriana officinalis,
Dipsacus silvestris,
Tragopogon porrifolius,
Sonchus palustris,
Taraxacum erythrosper-

mum,
Hieracium umbel. v. Du-
nensis,
Onopordon Acanthium,
Silybum Marianum,
Carduus acanthoides
cum. var. ochroleu-
ca,

— crispus v. microce-

phala,
= Carduus crispo-acan-
thoides,
Circium lanceolatum v.
microcephala,

— arvense cum. var.
decurrente, mite et
integrifolia,

Bidens cernua var.
diata,
Petasites officinalis,

ra-

Artemisia Absinthium,

— maritima,
Gnaphalium arenarium,
Filago apiculata,
Inula pulicaria,

— salicina,
Matricaria inodora v.

borealis,
Campanula persicefolia,

— Rapunculus,

— latifolia,

— glomerata,
Galium erectum,

— elongatum,

— spurium,
Sambucus Ebulus,
Gentiana Amarella,

— campestris,
Erythræa pulchella,

— linarifolia,

— Centaurium,
Elsholtzia cristata,
Acinos thymoides,
Nepeta Cataria,
Marrubium vulgare.
Stachys arvensis,
Verbena officinalis,
Symphytum officinale,
Lithospermum officinale,
Pulmonaria of. var.rosea,
Cuscuta Epilinum,

— Trifolii,

Solanum humile,
Nicandra physaloides,
Datura Stramonium,
Verbascum Tapsus,
Scrophularia aquatica,
Limosella aquatica,
Veronica Persica,

— opaca,

— polita,

— triphyllos,

— montana,

Linaria minor,
Melampyrum cristatum
c. var. viride,

Lathræa squamaria,
Utricularia vulgaris,
Pinguicula vulgaris,
Anagallis coerulea,
Samulus Valerandi,
Bupleurum tenuissi-

mum,
Conium maculatum,

Hedera Helix (blom-
strende),
Sedum album,
Saxifraga tridactylites,
Eranthis hiemalis,
Delphinium Consolida
fl. albo,
Actæa spicata,
Batrachium peltatum,
Berberis vulgaris,
Papaver Rhoeas,
Arabis hirsuta,
Barbarea vulgaris,

— precox,

Berteroa incana,
Alyssum calycinum,
Cochlearia Danica,
Hesperis matronalis,
Camelina dentata,

— sativa,

— silvestris,
Lepidium ruderale,
Neslia paniculata,
Brassica nigra,
Sinapis alba,

Crambe maritima,
Pyrola minor,
Monotropa hirsuta,
Viola odorata v. alba,
= — mirabili-silvatica,
Bryonia alba,
Lepigonum neglectum,

385

Lepigonum marinum,

Spergula’ maxima,

Sagina stricta,

Stellaria nemorum,

Cerastium viscosum v.
apetala,

— vulgatum v. holo-

steoides,

— arvense,
Malachium aquaticum,
Dianthus superbus,
Saponaria officinalis,
Silene nutans,

Viscaria purpurea,
Malva moschata,

— Alcea, :

— borealis,
Hypericum humifusum,

— tetrapterum,

— montanum,

Acer Pseudoplatanus,

— platanoides,

Oxalis stricta,
Impatiens noli tangere,
Epilobium tetragonum,
Chamenerium angusti-

folium,
Oenothera biennis,
Hippuris vulg. monstr.
fluitans,
Pyrus communis,
— Malus v. mitis,

Agrimonia odorata,
Rosa rubiginosa,
— tomentosa,
— pomifera,
Rubus saxatilis,
— vulgaris,
— discolor,
— Wahlbergii,
— dumetorum,
Potentilla argentea v.
polita,
Fragaria collina,
— elatior,
Geum intermedium,
Spiræa filipendula,
Prunus avium,
Ononis campestris v. mi-
crophylla,
Medicago sativa,
Melilotus officinalis,
— alba,
— arvensis,
Trifolium agrarium,
— striatum var. stric-
ta,
Ervum tetraspermum,
Vicia silvatica,
—- lathyroides.
Lathyrus silvestris,
-— palustris,
Orobus vernus.

(Det i parentes vedfejede tal betegner antallet af lokaliteter, & betyder:

SEITE

FORKLARING TIL OVERSIGTSKORTET.

Nitellatplomerata,. „. aes sss ee ee sin i = COR

386

flere steder.)

Chara alopecuroides var. Wallrothi ..,..,........... (00).
Gras hornida 1: ern ne eg ee toe don ic aa eel eee (2).

— polyacantha ......... a. u sce | |
Botrychium Lunaria........ HASS BES sf ll: = f

= ruteefolum Se USERS SERRE (1).
Osmundayresalisı re > oe Bel sae See lee DE |
Hierochloardborealis . . . alskens. os eo 50.01 SL AUIQURNE
Alopecurus agrestis ..... steno ince see at, Reger
Phleumwarenanume ee re Nee |
Psamma arenaria si. wre. sta ee de ee Cee .. ‚lea: |
Poa Sudetica ns sr OR LR NER SEE ste NE (1).
Vulpiatscuroides ser EEE re er ko
Hordeum pratense FREE ee ce he s 12:30
Lepturus filiformis’ FS SS SME Dos (4). |
Cyperusstuseus nr. Creer ee ee eto |). |
Scirpus paryulus......... en ee RATEN |
Eriophorum ‘alpmum . oa. 002. RI SNE SERRA |
Carex, Boenninghauseniana ..... 14... 0. ene |
=a tUTIOSA ne ce ee SR SR LE |
— tricostata ........... SP ss ESS aar (2).
UV ie erie ce ler ae es en ln): |
— filiformis ..... RT Re RER RR AN(S |
Zostera AMINO "328 à heroes he aR Rn ee ERA (00).
Ruppia brachypus. .. A ce RC ©).
Najas marina ..... EN MO D a VOOR Ga cc à = Si:
Potamogeton avails ea ch RN KE nee 3e (SE

— prelongus nunmehr. ee eae (2).

— Eons wee ee RER NE \:

marinus..... a he ET has TRUE: (2).

Gagea stenopetala....

BER ar at ot ore IEEE RIND,
Orchis ustulata...... FAR Door e's oo Ce ce
Cephalanthera rubra .,...,.... SAISON o's el
— ensifohar. ne"... sue CIS Mit RE.
— D'EANAHOTA NE 1e te fo = de fetes de ew noesocce
Sturmia Loeselu ...... neh ps te hate re he DIE - :
Callitriche- autumnalis . .........-.+ ne STENE USER SYNE ER
Papletariar sereeta.r.- u... ser SIE a &
Salız -»Bontederana 1-5. eter. à ote HEY rite Aue: ;
SO EULER nr A te Vote Fe roa Wehe 545 Fete ne ve ro te fs nes A
MOLS SINA rer. cree MOUTON PSS. LASERS Oi ee
a En er rorarete terre telete cetera tate verte dh. |
ER Be eee, Beer} DORSALE 3 Lot
ss mar nenne 5 aD. SEES &
sete MOTICANS eee cc tee a eR EIT, . ..
— © rambigmar sera teen ee ee
Blitum botryoides ........ ER URIS eis. oe ..
Beta maritima . . à. 4. 1... å os ere: CRIME SHY, -
Atriplex» Bahınstonik .„ za... een ERDE DEE, .
+1 longipes os Sew rere. OU UOTE ....
Kummer MARIUS. à ed FANS DA» Ow ERR SUE TY EET NER ØR 5
Armeria: maritıma, 33.2200 ds 20 802 IDEE, es
Scabiosa Columbaria. ............. RUE BT OR
Lactuca Seariola...... Ir erste nere aie Eee
Centaurea decipiens „.......:... eee er Sec
Echinops sphærocephalus .......... oo oo eo
Galinsoga parviflora ..... - ere ee or
Ehymussserpyllum .=.. .......0%s Seog ee oies oz aie ake
Melampyrumns AE VENSE Sen ereaun » sen nen. ....
Odontites littoralis-......... e nn rois
Scrophularia vernalis...... sc Sooo Foor -
Meromiea ven. 2.1.1. a tie ete RE 5
Orobanche major .,... elite Sa et: - .
Trientalis Europza........... Sp iC rere bre Stereo se
Vaccinium Myrtillus .......... Beate ciel SG OnE .
— Mibiseldcea) ser, ass ee. Be
Oenanthe Lachenalii ..... ee ee sone -
Inibanobis montamay 22... us lea ce RCE TENTE
Sedum: Hyidum Mas. ae. de N ee) ae
Thalictrum minus ..... PA ; - : .
— simplex ee ee DC de
Bentaras hulkbitera...r nr Di dois: SA sense aes
CGardamme Slater is, : ete rea
— intermedia’ ....... SR TEDE ERS,
Bärbarea stricta. 2.4.6 ose du = EEE Bere
Nasturtium silvestre ... A er ee ae
— ANCEPS serve. ss que . NL ER

Cochlearia officinalis .......

2999455 TEE
— ETES RE 4 Ste 0 ee .....
Brassica lanceolata. ec ethi.ctte state
Viola; mirabilis Pr 222. ope pn GT ELO Id. OOS an Coos
pay WSPMICUAY See ee - Se este
Scleranthus perennis..,.....,...... 535 re
Sasına, CARE ee Reese PRE 555507
Holosteum umbellatum ........... cc sees
Cerastium sings ei pieces ce See .
Silene viscosa...... A ande aan ee es
Myriophyllum alterniflorum ....... . TERE ee
Sorbus, torminalis 222 Ser wie ie whee eit RE 22
Rosa:modora tee an crosses. RER -
— coriifolia........ a sd ne eUs lets -
Rubus, thyrsoideusn a or ee se...
SR WESUILINS ee eeepc arlene CIRE .
== 2 Sprengel. ee 500000 Eee ter:
Ononis hircma.. re ET Dit PR one
Medicago falcata .....-.... 555555 2 - dates phere
Toifolımm oem > ob 55 5555555555004 5- = ee
Vicia/stenuifohane eee CREER RN -
= dumetorums Eee ooo soos gt Le sk Ris Ginn
Astragalus Danicus,..........-. ere ot are

OVERSIGTSKORT SEE :

Ze

over : Ike

enkelte karakleristiske og en del sjældnere
planters udbredelse og begrænsning.

FORKLARING

over

farvernes betydning.

LÆR x Re gsi Guptogame. ww Wonocotlyledonea.
Sy d vests 1] æl I an d Rés = wm elle wm Gumonetale
al Zn eu Kleutheronetaler

i
a
IF

P. NIELSEN.

Frederikslund ane
2 Hrehshuset
Botaniske tédsskritt. 2rakke, 2bd. Hindertøfte-

Journal de botanique 1872.

€ Sorø St Ladegård
Olktestenjr jouer €

Udforti C M. Tegners lith Inst Wedbyrönder

= falder kilde-
5 Tolmsteuny,S SLAGELSE Tiles tuna,
Nordgrænse: i Danmark for Nastartiun\ aneens ie ge > R
En CI
XX
( SJ Anl
For KO PE

CDN > L i
SCA

END
4 Hulby

Zst qjellinge (Krun
gary

Plante RK

DA :

Espeg@ Fyre, N Sönder

qe PE De lige =
TroldehongaSk = > 4 2 tubbern

Pe Yo a EN Holsteins mina K ye
> 2 Höhe = X. Førslev || —\Harrested.

4 Gi yl EN ===" [a 97 ==

J ‚gFanchöigärd LEINE \ 7 D

2 Orcesoan 4

NS

Egißlevlille = <=

Lundstorp
astofte

2 Vid,
SO TE CE AVØG
Basna\

Se Se

4 2
2 é hotryoides >
ae Ti søg Blitum, bots re

“ies. “Setam $Y, v coloratus 7 2 sh}
LUE Stay, lavescens, Potamageton ssh mang N SH

When 0g Telragonolobus optræde © SDLT J

RAI
SQ

irs
ac

SS

772
PA

SS) à
RS | ÈS
KN N
Re à |
SS &
Al OM

INDHOLD.

—

Side.
P. Nielsen, lærer: Sydvestsjællands vegetation. Med et kort... 261-

Le Journal de Botanique (Botanisk tidsskrift), publié par
la Société de botanique de Copenhague, paraitra par livraisons

de 4 à 5 feuilles, formant par an un volume de 16 à 20 —

feuilles. ; a

Ce journal contiendra — accompagnes de nombreuses illu-

strations (gravures au burin, lithographies ou xylographies) —

des traités originaux d’auteurs scandinaves, danois surtout. Il

a aussi pour but de tenir ses lecteurs au courant de ce qui,

dans le Nord, se passe en fait de botanique, des progres de -

cette science, des découvertes qui s’y font etc. etc. .
q i

Le texte sera en langue danoise ou en une des autres

langues du Nord, ou bien en français, pour les matières d'un

intérét plus général, (résumés ou traductions entieres).

Le prix d'abonnement dépendra du nombre d’illustrations;

il pourra s’elever à 5 ou 6 Rdir. (14 a 16 francs) le volume.

On s’abonne chez tous les libraires.

Copenhague, en novembre 1872.

H. Hagerup.

Libraire — Éditeur.

ira.

| |
BOTANISK TIDSSKRIFT

UDGIVET AF

DEN BOTANISKE FORENING I KOBENHAVN.

ANDEN RÆKKE. ~
ANDET BINDS FJÆRDE HÆFTE.

JOURNAL DE BOTANIQUE,

PUBLIE PAR

LA SOCIETE DE BOTANIQUE DE COPENHAGUE.

L’ANNEE 1872.
4me CAHIER. |

REDIGERET AF

HJALMAR KIÆRSKOU,
CAND. MAG.

KØBENHAVN.
H. HAGERUPS FORLAG.

LOUIS KLEINS BOGTRYKKERI.

BERLIN. PARIS. LONDON.
A. ASHER & Co., F. SAVY, ASHER & Co.,
Unter den Linden 11. 24, rue Hautefeuille. 18, Bedford Street.
| 1874.
a |
m ST TS 0

Rui HSONIG à

Mar 9 1970
LIBRARIES

JOURNAL DE BOTANIQUE

PUBLIE PAR

LA SOCIETE DE BOTANIQUE DE COPENHAGUE.

L'ANNÉE 1872,

AVEC PLUSIEURS XYLOGRAPHIES ET UNE CARTE.

COPENHAGUE.

H. HAGERUP, LIBRAIRE-EDITEUR.

IMPRIMERIE DE LOUIS KLEIN.

1872 -- 74.

x

SYGE HA

RAT DE
\
4 i t- i
PÆRE SAN QUE PATES KOT FEN RAT RE hit CEA ;
> k | He i EN A à
4 ra fr =

AU A LA AA UN ER y

KERN POUPEE CERN RU OnE

HA AA A He

- LA 24 la | i
x 212 Au N ve ATT ‘
HE VEL TERRA ERE
LW FEE NEN 2 RENE i «+
Wi ! Pal.) hi
i A 11 [VA AURAS
/-' J i 7) iv
TET AUST TS
f ER
NET
i x
4 \ ih
: a i
#7 ii MA
1 “2
ey 2 \ pE. AT Fu
A D AY
2 Få I

SUR LA VEGETATION DU SUD-OUEST DE LA
SELANDE.

PAR

M. P. NIELSEN.

(Résumé du mémoire précédent.)

Par le sud-ouest de la Sélande, j'entends la partie de Vile qui
est bornée à l’Est par le Suusaa et le lac de Bavelse-Tjustrup, et
au Nord, par la grande route de Sorø a Slagelse, et une ligne joi-
gnant cette derniere ville A l’embouchure du ruisseau de Nesby-
Vaarby dans le Grand Belt.

Les îles a l'embouchure du Suusaa (Gavnø, Enø et Longshave)
et les ilots situés au sud et au sud-est (Glæns, Omø, Aggerso et
Egholm), sont naturellement compris dans cette étendue, dont la
superficie totale est de 14 milles carrés environ.

La région qui nous occupe diffère tant par la végétation que
par la nature du terrain de celles de la côte orientale de l’île. Cette
différence ressort surtout lorsqu'on la compare à la région diametrale-
ment opposée, le nord-est de la Sélande, avec ses dunes et ses sables
mouvants, ses landes et ses marais à Sphaigne et à Bruyeres, ses
fondrieres et ses nombreux lacs et collines. Ce n’est pas que le sud-
ouest de la Sélande soit plat ou uniforme; il présente au contraire
beaucoup de belles parties, mais le terrain est presque partout fer-
tile, et, par suite, la végétation des landes en a disparu. Les col-
lines y sont généralement moins élevées, plus arrondies et plus
isolées; on n’y trouve ni dunes, ni sables mouvants; ce n’est que
la côte occidentale des îles d’Aggerso et d’Omo qui présente une
véritable grève de sable, et les petites parties sablonneuses, comme
on en rencontre à Bisserup, à Halskov et à l'embouchure du Suusaa
et du Næsby-Vaarbyaa, ne doivent pas leur existence aux vagues
de la mer, mais à l’action des courants de ces ruisseaux. Cette
région ne renferme aucune fondrière; on y trouve seulement quelques
marais à Bruyères et à Sphaigne disséminés dans l'angle nord-est,
ou sont également situés les 3 lacs d’eau douce les plus importants

Bot. tidsskr 2, r, II, Journ, de bot, 1872, 26

390

de la contrée. Le sud-ouest de la Sélande est par contre beaucoup
plus riche en petites baies peu profondes et presque fermées, de
méme que, relativement a l’ensemble de la vegetation, les marais
sales y jouent un bien plus grand röle que dans le nord-est de la
Sélande.

On s’explique facilement par ce qui précede que cette derniere
contrée renferme beaucoup de plantes, notamment de celles apparte-
nant aux fondrieres et a la vegetation des landes et des dunes,
qui manquent presque completement dans le sud-ouest de la Selande,
ou n’apparaissent qu’en petite quantité dans l’angle nord-est, la ou
les conditions locales se rapprochent le plus de celles du nord-est de
la Selande. Réciproquement, les plantes voisines des marais sales ou
les espéces qui croissent dans les eaux légerement saumätres, sont
plus fréquentes dans notre region que dans le nord-est de la Selande.

Par la nature du terrain comme par l’ensemble de la vegeta-
tion, le sud-ouest de la Sélande offre une plus grande ressemblance
avec les îles de Falster et de Lolland et le groupe d’ilots de la
Fionie; cependant il s’y trouve quelques plantes des landes qui man-
quent dans ces îles, de même que celles-ci présentent des rivages
plus sablonneux; mais le sud-ouest de la Sélande est plus riche en
cours d’eau, ce qui, joint à d’autres circonstances locales, a pour
résultat une plus grande abondance de plantes aquatiques et de
marais.

Toutefois ce ne sont pas seulement les circonstances locales, mais
aussi la situation géographique qui détermine une différence sensible
entre la végétation du sud-ouest de la Sélande et celle des îles
ci-dessus mentionnées. Il sera donc intéressant d'établir une com-
paraison entre ces flores, d'autant plus que la région qui nous occupe
est située entre le nord-est de la Sélande, d’une part, les îles de
Lolland-Falster et le groupe d’ilots de la Fionie, d’autre part, et
que nous possédons en même temps des mémoires détaillés sur la
végétation de chacune de ces parties du pays.

Il ressort de cette comparaison que plusieurs plantes, qu’on doit
supposer avoir émigré du Sud à Lolland et à Falster, ou de la
presqu'île cimbrique en Fionie, ont leur limite boréale ou orientale
dans ces îles, tandis que d’autres plantes, également venues du Sud,
se trouvent aussi dans le sud-ouest de la Selande; quelques-unes
même y sont plus fréquentes dans la partie la plus méridionale,
mais elles deviennent plus rares à mesure qu’on s’ayance vers le
Nord, et il y en a un certain nombre qui ont leur limite boréale
dans cette région. Parmi les plantes qui manquent dans le sud-ouest
de la Sélande, on peut citer le Ranunculus parviflorus et le Co-
tula coronopifolia, qui ne se trouvent pas au nord du groupe des
ilots de la Fionie; le Centaurea Phrygia et le Phyteuma spica-
tum, qui peuvent étre regardés somme ayant leur limite nord-est en
Fionie; les Equisetum Telmateia, Chrysoplenium oppositifolium,
Batrachium hederaceum, Ilex Aquifolium et Ornithopus per-

391

pusillus, qui sont communs a cette ile et a la presqu’ile cimbrique.
De ces 5 dernières espèces, I’ Equisetum Telmateia manque complete-
ment dans la presqu'île scandinave, et les 4 autres n’apparaissent
que rarement, soit dans le sud-ouest de la Norvege, soit dans la
Suede méridionale — L’Allium carinatum, les Spiranthes au-
tumnalis, Senecio vernalis et Stachys annua, ont leur limite nord
dans l’ile de Falster; de ces plantes, la premiere seule a été trouvée
sur quelques points de l’extrémité méridionale de Ja presqu’ile scandi-
nave, et il en est de meme du Petasites spurius, qui a sa limite
nord-ouest dans Vile de Falster — Les Leonurus Marrubiastrum,
Betonica officinalis. Linarea spuria, et Brassica oleracea ont
leur limite nord dans l’île de Lolland; les Psamma Baltica, Gagea
arvensis, Iris spuria, Atropa Belladonna et Potentilla Fraga-
riastrum, qui, de méme que les précédentes, manquent dans le
sud-ouest de la Sélande, n'ont été trouvées que dans un petit nom-
bre de localités plus haut vers !e Nord.

Par contre, les Alopecurus agrestis, Scirpus parvulus, Oe-
nanthe Lachenalii, Sorbus torminalis, Rubus vestitus et R.
Sprengelii croissent également dans le sud-ouest de la Sélande;
mais, a l'exception de la première espèce, elles y ont leur limite
nord ou nord-ouest. D’autres especes, telles que les Vulpia sciu-
roides, Beta maritima, Valerianella Morisonii, Dipsacus sil-
vestris, Echinops spheerocephalus, Inula dysenterica, I. Helenium,
Tragopogon porrifolius, Stachys arvensis, Melampynum ar-
vense, Linaria Elatine, Ranunculus arvensis, Tilia parvifolia,
Acer campestre, Euphorbia exigua, Tetragonolobus maritimus,
Vicia dumetorum, Trifolium striatum etc., dont le centre est
également vers le Sud, sont cependant, pour la plupart, assez com-
munes dans la partie méridionale de notre région, mais deviennent
de plus en plus rares a mesure qu’on remonte vers le Nord. Chose
assez remarquable, les 4 especes suivantes: Leersia oryzoides, Ca-
vex cyperoides, Luzula albida et Thesium ebracteatum, dispa-
raissent a la frontière de Allemagne, pour reparaitre seulement dans
le nord de la Sélande, la seule localité ou elles croissent dans
le Nord.

Tandis que plusieurs especes, comme on l’a vu plus haut, ont
leur limite nord dans le sud-ouest de la Sélande, je n’en connais
pas une seule qui y ait sa limite sud. Quelques espèces du nord
de la Sélande qui manquent dans notre région, par exemple, les
Struthiopteris Germanica, Crepis premorsa, Hieracium pra-
tense, H. cymosum, Vincetoxicum offieinale, Pulmonaria an-
gustifolia, Potentilla Norvegia et Trifolium montanum, peu-
vent cependant étre mentionnées comme ayant leur limite occidentale
dans la Sélande orientale, bien que certaines d’entre elles aient été
trouvées plus à l’Ouest.

Si aux flores de Falster, de Lolland et du groupe des ilots de
la Fionie, aux plantes qui y sont cultivées en grand et aux Coniferes

26*

392

dont la culture y est la plus répandue, on ajoute les especes qui y
ont été observées dans ces derniers temps. on trouve que le nombre
des Phanérogames et des Cryptogames, dans chacune de ces régions,
s'élève pour Falster à 975 espèces, pour Lolland, a 945, et, pour
le groupe des îlots de la Fionie, a 946, tandis que le sud-ouest de
la Sélande en compte 1068, et le nord-est de la Sélande, 1167,
les superficies respectives étant de 8, 22, 13, 14 et 32 milles carrés.
Des 1068 plantes du sud-ouest de la Sélande, il en manque 140 à
Falster, 158 à Lolland et 159 dans le groupe des îlots de la Fionie,
mais 39 seulement dans le nord-est de la Sélande. Reciproquement,
les localités ci-dessus renferment respectivement 55, 56, 54 et 176
espèces qui manquent dans le sud-ouest de la Sélande. En fait de
Phanérogames, cette dernière région ne renferme que 5 espèces non
observées ailleurs en Danemark, savoir, les Najas marina, Salix
Pontederana, S. laurina, Asperula galioides et Eroum Ervilia;
mais elle en compte 21 qui manquent dans les 4 autres localités
susmentionnées, et 68, dans les 3 localités du sud. On trouvera
Pag. 271—279 du mémoire danois une comparaison détaillée entre
le sud-ouest de la Sélande, d’une part, et Falster-Lolland, les ilots
de la Fionie et le nord-est de la Selande, d’autre part.

Comme il n'existe pas d’anciennes listes concernant la vegeta-
tion du sud-ouest de la Selande, il est impossible, méme pour une
aussi courte période qu'un siecle, d’indiquer les changements qu elle
a subis. Beaucoup d’especes a localites limitées ont certainement
disparu dans le defrichement des terrains boisés ou de yaine pature ;
mais, d’un autre cote, les progres de la culture ont introduit un
certain nombre de plantes etrangeres, et il a notamment ete importe
beaucoup d’especes avec les graines des plantes fourrageres, comme
le Vicia sativa, le Trifolium et diverses Graminées. Dans un seul
champ ensemence avec ces plantes, je n'ai, en 1870—71. trouvé
rien moins que 11 especes importees de l’etranger avec les graines,
savoir: les Ervum Ervilia, Onobrychis sativa, Poterium dictyo-
carpum, Camelina sativa Rehb., C. silvestris Fr., Berteroa
incana, Scandix Pecten, Asperula galioides, Crepis Nicwensis,
Schedonorus crectus et Koeleria cristata. De la même manière ont
été importes dans ces dernieres années les Vicia villosa, Trifolium
incarnatum, Melilotus arvensis, Melandrium noctiflorum, Isa-
tis tinetoria, Anthemis tinctoria, Centaurea solstitialis, Crepis
setosa, Helminthix echioides, et, un peu antérieurement, les Alys-
sum calycinum et Cuscuta Trifolii. Peut-être que les Medicago
sativa, Melilotus alba et Papaver Rhocas, dont les deux derniers
se rencontrent tres fréquemment dans les champs de Trefle, ont aussi
originairement ete introduits avec des graines de Tréfle. Quelques
unes de: ces espèces disparaitront peut-être, mais plusieurs trouveront
un abri dans les fossés, sur le bord des routes et dans les haies,
et, en produisant des graines, se perpetueront comme mauyaises
herbes.

393

Le dessechement des marais et des lacs menace de faire dispa-
raître quelques espèces, mais elles sont remplacées par d’autres
plantes, et la végétation, comme l'aspect général de la contrée, n’a
pas peu changé dans ces dernières années par suite des terrains qui
ont été conquis sur la mer. Sur un de ces terrains croît aujourd’hui
en abondance la Scirpus parvulus.

Plusieurs signes témoignent aussi d'un soulèvement lent du sol,
a la suite duquel des terrains autrefois sous-marins ont peu à peu
émergé, et sont maintenant couverts d’une autre végétation, qui s’y
est développée d'elle-même. C’est ainsi qu'une tourbière située au-
joerd’hui à !e mille de la mer et à 5—8 pieds au-dessus de son
niveau, semble avoir été jadis une baie à eau peu profonde. En
effet, on y trouve non seulement des plantes de rivage, comme les
Tetragonolobus maritimus, Lotus tenuis, Bupleurum tenuissi-
mum, Taraxacum palustre, Plantago maritima, Scirpus rufus
et Carex distans, mais aussi des restes de Cardium edule et de
Littorina littorea. Mais ce qu’il y a de plus remarquable, c’est le
changement qu'on apporte dans la végétation en enlevant la couche
de tourbe épaisse de 1 pied — ce qui a lieu dans ce temps-ci —
et en labourant ensuite le sous-sol: car celui-ci se couvre alors à la
lettre de Glaux maritima, dont les graines ont ainsi pu conserver
pendant des siècles leur puissance germinative. Que le sol de la
contrée ait, dans le passé, également subi un affaissement, qui a
séparé la petite île de Glené du continent, c’est ce que prouvent
les tourbières situées entre celui-ci et Vile, car, dans une prairie
voisine, sur le bord de la mer, se trouve une tourbière où une couche
de tourbe de 6-—8 pieds d'épaisseur est recouverte de 6 pieds de
sable. La prairie s'élève seulement à 1—2 pieds au-dessus du niveau
de la mer, et, au fond de la tourbiere, à 10— 12 pieds au-dessous
de ce niveau, on trouve des restes des arbres ordinaires des tourbières,
notamment le Corylus, le Betula et le Pinus sylvestris, dont le
dernier, comme on sait, ne croît plus à l’état sauvage dans le pays.

L’angle nord-est de la contrée, qui, ainsi qu'une zone étroite
plus argileuse, est séparé de la partie sud-ouest par la grande route
de Nestved à Slagelse, présente un terrain plus mélangé de sable
ou de gravier, et, en même temps, assez ondulé, surtout le long de
la dépression où le plus grand cours d’eau de la Sélande, le Suusaa,
s’est frayé sa route vers la mer. Cette dépression se prolonge au
Nord jusqu'à Sorø, et, à l’est de cette ville, se trouvent des collines
plus basses et des champs parsemes de gros cailloux roulés. C’est
la seule localité où croissent le Lycopodium clavatum et I’ Asple-
nium Trichomanes, et VOrobus tuberosus y pousse en abondance.
L’angle dont il s’agit renferme seul quelques petits marais a
Sphaigne et a Bruyeres, ou Von rencontre le Vaccinium Myrtillus
et le V. Vitis Idea. Un peu plus fréquentes sont les especes sui-
vantes: Lastrea cristata, Eviophorum alpinum, Carex cane-

394

scens, Salix pentendra, Galium saxatile, Pedicularis sylvatica,
Cardimine intermedia, C. sylvatica, Drosera rotundifolia, Viola
palustris, V. epipsila, Epilobium roseum, E. virgatum, Peplis
Portula — dont une ou deux seulement ont été obseryées dans la
partie plus fertile du sud-ouest de la contrée — et les Eriopho-
rum vaginatum, E. latifolium, Carex ampullacea, C. flava,
Juncus supinus, Salix aurita, Polygonum strictum, Nasturtium
palustre et Stellaria wliginosa, qui, sans manquer complètement
dans la partie sud-ouest, sont cependant plus répandues dans langle
nord-est. Dans les lacs (ceux de Soro, de Tjustrup et de Bavelse),
on trouve le Potamogeton marinus et la P. prolongus, et, sur
leurs rives, les Cyperus fuscus, Littorella lacustris et Ranun-
culus reptans, qui n’ont non plus été observés ailleurs. Entre les
lacs, et sur une certaine étendue ou les couches calcaires apparais-
sent a la surface, croissent les Cephalantera ensifolia, C. grandi-
flora, C. rubra, Dentaria bulbifera, et Neottia Nidus avis, ce
dernier en abondance. Les Airopsis caryophyllea, Teesdalia nudi-
caulis et Filago minima sont frequents dans les champs arides de
cette partie de la contrée, et, dans les nombreuses clötures en pierres,
on rencontre les Polypodium Dryopteris, P. Phegopteris et Cy-
stopteris fragilis. Quant aux landes proprement dites, il n’en peut
étre question dans un pays aussi fertile que le sud-ouest de la Se-
lande; cependant, dans la partie sud-ouest, et plus encore dans langle
nord-est, on rencontre çà et la de de petites étendues de bruyeres,
de même que quelques champs incultes qui n'ont pas encore été
partagés, mais sont utilisés comme terres de vaine pature. Ils sont
en général parsemés de petits tertzes couverts de maigres bruyeres.
Des espèces qui composent le reste de leur végétation, les Airopsis
præcox, À. caryophyllea, Agrostis canina, Nardus stricta, Ca-
rex precox, C. pillulifera, Juncus squarrosus, Galium sara-
tile, Euphorbia parviflora, E. gracilis et Gentiana campestris
appartiennent aux plantes les moins répandues dans la contrée. Mais
la difference la plus frappante entre l’angle nord-est et la partie
sud-ouest de la région qui nous occupe, résulte de l’inegale réparti-
tion des foréts, qui est elle-méme une conséquence de la nature
différente du sol. Les terrains plus plats et plus bas du sud-ouest
conviennent en effet mieux a l'agriculture, et, pour ce motif, ne pré-
sentent que des forêts de peu d’étendue, disséminées surtout le long
de la côte, tandis que ceux du nord-est, qui sont plus ondulés et
plus riches en sable et en gravier, se prêtent admirablement à la
culture forestière, comme le prouvent les magnifiques forêts de hétres
qui occupent dans cette partie des espaces relativement considérables.

On rencontre rarement dans la partie sud-ouest de vastes éten-
dues de champs entièrement plats, mais un sol en général légère-
ment ondulé, fortement argileux, qui est cultivé partout où l’eau n'y
met pas d’obstacle, même sur le dos arrondi des collines. Comme
cette partie de la contrée est bornée de deux côtés par la mer, et

395

que les deux plus grands cours d’eau de la Sélande y débouchent
dans des baies a eaux peu profondes, en partie formées par des
ilots et des bancs de sable, il s’y trouve naturellement beaucoup de
plantes qui manquent dans l’angle nord-est; même en faisant ab-
straction de la végétation du littoral et des plantes qui croissent le
long des cours d’eau, on en compte 45 espèces. Nous en avons
déjà mentionné un grand nombre comme ayant leur centre vers le
Sud; quelques unes, comme / Onopordon Acanthium et le Marru-
bium vulgare sont des plantes de décombres; d’autres, comme les
Vicia tenuifolia, Astragalus Danicus, Fragaria collina, Gera-
nium sanguinenm, Malva alcea, Cerastium strigosum et Cam-
panula persicefolia, peuvent, en ce qui concerne le sud-ouest de
la Sélande, étre rangées dans la végétation du littoral, comme on
ne les trouve que dans le voisinage de la mer.

Apres cette caractéristique, nous présenterons quelques courtes
remarques sur la végétation des diverses localités.

Dans les jardins et tout a l’entour, nous trouvons un assez
grand nombre de plantes qui depuis longtemps ont cessé d’étre cul-
tivées, et qu’on peut ranger dans la vegetation de la contrée tout
aussi bien que les mauvaises herbes, telles que la Campanula Ta-
punculoides et I Ægopodium Podagraria, qui ne se rencontrent
guère que dans le voisinage des. jardins. Parmi les espèces autrefois
cultivées qui sont ainsi devennes sauvages, nous mentionnerons notam-
ment l’Ornithogalum nutans, qui, dans la plupart des grands jar-
dins, est maintenant une mauvaise herbe assez commune. Dans
plusieurs endroits croissent en abondance les Tulipa sylvestris, Leu-
cotum vernum et Eranthis hiemalis. Le Galinsoga parviflora
n’est pas seulement une mauvaise herbe assez genante dans plusieurs
jardins de Sorø, mais on le rencontre aussi dans les champs envi-
ronnants en compagnie du Sedum lividum et de l’'Oxalis stricta.
espèce surtout répandue dans le district de Sorø. En fait d'espèces
encore cultivées, nous trouvons le Carum Carvi et le Pastinaca
sativa, qui sont si communs dans la contrée que nous ne pouvons
guère admettre que leur présence soit due à une culture antérieure.

En ce qui concerne les villages et les villes, nous passerons
sous silence un grand nombre d'espèces qui sont plus où moins
communes dans d’autres parties du pays, et dirons seulement que
le Lepidium ruderale, l'Hordeum marinum et le Sisymbrium
officinale se trouvent toujours dans les villes et près des entrepôts,
mais plus rarement dans les villages. Autour des flaques d’eau, et
il y en a au moins toujours une dans chaque village, on cherche
rarement en vain le Rumex maritimus et l'Anthemis Cotula; ca
et la on rencontre les Polygonum nodosum, Inula pulicara et
Limosella aquatica, tandis que les flaques d’eau elles-mémes voient
croitre les Potamogeton crispus, P. pusillus, P. pectinatus,
Lemna polyrhiza, L. gibba et L. minor. Dans le sud de la
contrée, ces espèces cedent cependant souvent la place au Zanni-

396

chellia polycarpa et au Ceratophyllum muticum, qui nulle part
ailleurs ne sont aussi fréquents.

Parmi les arbres, il n’y a pas d'espèce qui soit plus cultivée
que le Populus monilifera, qu'on rencontre presque pres de chaque
maison, et qui. dans ces dernieres années, a été planté sur la plu-
part des routes, parce qu'il se transplante avec facilité et croît
rapidement. Le Trifolium fragiferum et l'Ononis campestris
bordent les routes depuis le rivage jusqu à plusieurs milles dans Vin-
térieur. Sur les levées de terre qui servent de limites aux champs,
et qui tendent de plus en plus à disparaître, on trouve tantôt des
arbrisseaux isolés, tantôt de petits morceaux de haies, qui prouvent
qu’elles ont été plantées auparavant. (Ca et la on rencontre aussi
des champs entourés de haies régulières formées par le Populus
monilifera et quelques espèces de Salix, comme aussi par les Cra-
tagus monogyna et Oxyacantha; le Syringa vulgaris est rare-
ment employé pour enclore les champs, mais il forme, avec le Ligu-
strum vulgare, la elöture ordinaire des jardins. Dans le yoisinage
des villes, on trouve souvent le Lycium vulgare; mais les plantes
les plus fréquentes dans les haies sont le Salix lanceolata, et puis
les S. viminalis, S. viridis, S. alba, S. purpurea et S. fragilis.
A côté de ces espèces plantées, plusieurs espèces de Cratægus, les
Prunus spinosa, Rosa canina, R. tomentosa. Rubus Radula,
R. corylifolius, R. Ideus, Evonymus Europeus. Sambucus
nigra, Ribes Groscularia etc., se sont semées d’elles-mémes, et a
leur abri croissent les Agrimonia odorata, Hypericum quadran-
gulum et hirsutum, Origenum vulgare, Picris hieracioides.
Solidago, Virga aurea et d’autres plantes encore plus communes.

Les champs cultivés sont pour la plus grande partie ensemencés
d Hordeum distichon, tandis que VH. polystichon, à l'inverse de
ce qui avait lieu il y a 30 ans, y occupe aujourd’hui des étendues
bien moindres. Les autres espèces d’Hordeum ne sont cultivées que
raument. Parmi les especes du sud-ouest de la contree, le Triticum
figure ensuite au premier rang; dans les terres légeres de la partie
nord-est, il est remplacé par le Secale cercale, mais dans les terres
de qualite meilleure, la culture de cette derniere plante est limitee
aux besoins de la consommation locale. Il en est de même de / Avena
sativa, la seule espece d’Avena qui soit cultivée ici. On cultive,
par contre, un grand nombre de variétés de Triticum, tant du 7.
vulgare que du T. turgidum, et presque chaque année en apporte
de nouvelles. Le Fagopyrum esculentum nest cultivé que dans
la partie nord-est, et jamais en grande quantité. Le /ugopyrum
Tataricum est également limité à cette partie. Le Piswm sativum
et le P. arvense alternaient auparavant dans les champs, mais la
culture en a été restreinte dans ces dernières années à cause de
l'incertitude des récoltes, et ils sont souvent remplacés par le Vicia
sativa mélangé d’Hordeum et d’Avena. Le Vicia Faba ne se
trouve que dans quelques grandes propriétés. Le Solanum tube-

397

rosum ne se voit a présent qu'en petite quantité dans ies champs.
La culture du Brassica Napus est périodique et en décroissance,
mais on rencontre souvent dans les champs de moindre importance
un lopin de terre ensemence de Linum wusitatissimum. En fait
de plantes fourrageres , le Spergula arvensis est assez rare, mais
la culture du Beta vulgaris var. rapacea, du Dancus Carota et
du Brassica Rapa a pris un grand développement dans ces dernières
années. Le Carum Carvi et VHumiulus Lupulirs ne sont cultivés
que dans les jardins.

Les champs en jachere. qui. il y a 70 ans, étaient abandonnés
a eux-mêmes et ne produisaient que des mauvaises herbes, telles que
VAgropyrum repens, le Rumex Acetosella, le Chrysanthemum
Leucanthemum etc., sont maintenant ensemencés de Trifolium
pratense, de T. repens, de Lolium perenne, de Phleum pra-
tense, et. dans les terres mieux cultivées, de 7rifolium hybridum
et de Lolium Italicum. Ces deux dernières plantes sont par la
devenues fréquentes comme espèces sauvages.

Les prés et les champs de Trefle de deux à trois ans, sur-
tout ceux qui sont négligés ou dont la récolte a manqué, fournissent
d'excellentes localités à un certain nombre de plantes, notamment
de plantes bisannuelles. Parmi les espèces qui croissent sur un
pareil champ de Trefle, nous signalerons comme les principales les
Chrysanthemum Leucanthemum, Matricaria inodora, Anthemis
arvensis, Carduus acanthoides, Centaurea Cyanus, Anchusa
officinalis, Echium vulgare, Verbascum thapsiforme, Ranun-
culus reptans, Melandrium vespertinum, Reseda luteola et,
dans les terres plus légères, le Rumex Acetosella.

Si nous passons aux mauvaises herbes des champs de céréales,
nous trouyerons que les plus génantes sont les Agropyrum repens,
Agrostis Spica venti, Bromus secalinus, Polygoum la pathi-
folium, Rumex crispus, Cirssum arvense, Sonchus arvensis,
S. asper, Centaurea Cyanus, Chrysanthemum segetum, Tussi-
lago Farfara, Convolvulus arvensis, Papaver Argemone, P.
dubium, Sinapis arvensis et Raphanus Raphanistrum. Celles
qui sont annuelles croissent naturellement de preference dans les
champs ensemencés au printemps, et les bisannuelles, dans ceux qui
le sont en automne: dans ces derniers, la Veronica hederæfolia
constitue fréquemment au printemps une mauvaise herbe assez nui-
sible aux jeunes céréales. Les deux espèces de Cruciferes ci-dessus
nommées germent souvent en abondance dans les mêmes champs pen-
dant l’automne, mais elles ne supportent pas les rigueurs de l’hiver,
tandis que le Brassica peut y résister, lorsque le froid n’est pas de
trop longue durée, et ne dépasse pas 5—6°R. Il en est de même.
dans ces hivers doux, du Ouscuta Trifolii, qui devient alors l'été
suivant une herbe tres incommode dans les champs de Trefle. Les
Camelina macrocarpa. Henf.. ©. dentata Koch, C. foetida Lge..
Sinapis alba, Spergula maxima, (Galium spurium et Lolium

398

Linicola recherchent les champs de Lin, où l’on trouve aussi les
Gypsophila Vaccaria et Brassica lanceolata. La premiere espéce
de Camelina y est tres commune, et est constamment importée avec
les graines de Lin de la Russie, tandis que le C. dentata nous
arrive certainement avec les graines de |’ Allemagne.

Le Thymus Serpyllum, qui est tres commun dans plusieurs
des parties moins fertiles du pays, ne se trouve ici que dans une
seule localité, sur des collines pres de Nestved, en compagnie des
Botrychium Lunaria, Scabiosa Columbaria et Medicago fal-
cata. |

Le Fagus sylvatica est l'arbre dominant dans toutes les forêts;
viennent ensuite le Quercus pedunculata, et, dans les lieux humi-
des, les Fraxinus excelsior, Alnus glutinosa, À. incana, Betula
verrucosa et B. odorata, mais ces deux derniers jamais en grande
quantité. Ca et la on rencontre le Carpinus Betulus, mais seule-
ment en petits groupes: l’Acer Pseudoplatanus est encore plus
rare. Si l’on en excepte quelques Coniferes. les espèces que nous
venons de nommer sont en général les seules qui soient l’objet d’une
exploitation forestière — nous devons rappeler que les forêts du
pays sont partout assujetties à un aménagement — cependant on
peut exceptionnellement rencontrer d'autres espèces, par ex. les Po-
pulus monilifera, P. nigra et P. alba. Comme mélangés partout
aux autres espèces et poussant d'eux-mêmes, nous trouvons les Py-
rus Malus, Populus tremula, Salix caprea, et, plus rarement
les Pyrus communis, Prunus avium et Acer platanoides. Les
Acer campestre, Tilia parvifolia et Ulmus montana sont com-
muns dans les foréts de la cöte, les deux premiers notamment comme
taillis; mais ces 3 epeces sont rares dans les foréts du nord-est.

Nulle part les forêts ne sont exclusivement composées d’une
des essences qui précèdent: celles-ci sont toujours plus en moins
mélangées, et mème dans les forêts de Chênes, où le Quercus pe-
dunculata domine encore, nous voyons le Fagus sylvatica chercher
avec succes à usurper le premier rang. La petite île de Glænø
nous offre l'exemple le plus remarquable d’une forêt à essences variées,
car les Acer campestre, Tilia parvifolia, Ulmus montana, Fraxi-
nus excelsior, Quercus pedunculata et Fagus sylvatica y sont
à peu pres également répartis et s’elevent à la même hauteur. On
y rencontre en outre en abondance le Quercus sessiliflora, que
nous n’ayons vu jusqu'ici qu’exceptionnellement dans les foréts de
la côte, ainsi qu'une autre espèce rare en Danemark, le Sorbus
torminalis.

Si nous passons maintenant des grands arbres aux especes qui
forment les taillis, lesquels ne peuvent bien se developper que la
ou le Quercus pedunculata est Vabre dominant, nous trouvons
partout la Rosa canina, quelques espèces de Rubus, les Cratægus,
Oxyacantha, Prunus spinosa, Lonicera Periclymenum, et prin-
cipalement le Corylus Avellana. Viennent ensuite, mais en moindre

399

abondance, les Rhamnus catharticus, Lonicera Xylosteum et
Evonymus Europeus. A ces espèces viennent, dans les forêts de
la côte, s’ajouter l’Acer campestre et le Tilia parvifolia, et,
dans celles du nord-est, les Prunus Padus, Sorbus Aucuparia,
Rhamnus Frangula, Salix pentendra et S. aurita. A l'excep-
tion des 5 dernières, nous retrouvons les mêmes espèces, avec le
Cornus sanguinea, sur les falaises de la côte, et elles constituent
également les taillis peu nombreux que possède la contrée.

Si l’on examine les plantes qui croissent dans les foréts et les
petites tourbières des bois, on constate bientôt, sous ce rapport, une
grande différence entre les forêts de la côte et celles qui couvrent
le sol plus léger de l’angle nord-est de la contrée. C’est seulement
dans ces dernières qu’on trouve les Nquisetum umbrosum, E. hie-
male, Polypodium Dryopteris, P. Phegopteris, Lastrea cristata,
Carex canescens, Hieracium murorum, H. cesium, Arnica
montana, Pedicularis sylvatica, Vaccinium Myrtillus, V. Vitis
Idea, Cardamine amara, C. intermedia, C. sylvatica, Trien-
talis Europea, Pyrola secunda, Monotropa glabra, Viola pa-
lustris, V. epipsila, Melandrium diurnum, Hypericum pulchrum,
Circea intermedia, C. alpina, Rubus suberectus et les espèces
de Cephalanthera qui poussent sur les terrains calcaires — le Pteris
aquilina, qui est clair-semé dans les foréts de la cöte, obstrue sou-
vent les sentiers dans l’angle nord-est. — Les foréts de la cöte ne
présentent pas, il est vrai, une si grande variété de plantes, mais
celles qu’elles .renferment contribuent bien davantage, par leur abon-
dance et leur grandeur, a donner au sol une physionomie particuliere ;
nous citerons, par exemple, les Allium ursinum, Hieracium boreale,
Inula Helenium, Hesperis matronalis, Viola mirabilis et Vicia
dumetorum.

La végétation, dans quelques points isolés de peu d’étendue,
peut ı parfois présenter un caractère si spécial, qu’elle attire tout
particulièrement l'attention du botaniste. Tel est le cas d’un petit
* pré bas et tourbeux, situé dans la partie sud-ouest de la contrée,
et qui a été planté, il y a quelques années de Fraxinus exclesior,
mais où tout croît d’ailleurs librement. En été, on peut à peine
s’y frayer un chemin, tant y est touffue la végétation, qui se com-
pose essentiellement de Galium. boreale, de Serratula tinctoria
et d Inula salicina, plantes dont la dernière, qu'on rencontre ici
en si grande abondance, est du reste rare dans la contrée. La ou
ces 3 espèces n’étouffent pas toute autre végétation, on trouve, à
diverses époques de l'été, un certain nombre d’autres plantes qui ne
sont pas souvent réunies, savoir les Orchis maculata et var.
concolor, les Rumex conglomeratus, Circium acauli-oleraceum,
Campanula glomerata, C. latifolia, Melampyrum eristatum,
M. nemorosum, Trollius Europeus, Geranium palustre, @.san-
guineum, Astragalus danicus etc.

Nous deyons enfin jeter un coup-d’eil sur les nombreuses plan-

400

tations de Coniféres que nous trouvons soit dans les foréts, soit dans
les champs recemment livres a la culture forestiere. Elles se com-
posent pour la plus grande partie, de Picea excelsa; apres cette
espece, les plus frequentes sont le Pinus sylvestris et le Larix
Europea. WL’ Abies pectinata ne se trouve que dans les jeunes
plantations qui sont abritées par une ceinture de Picea alba. Quant
aux Pinus Austriaca et P. Strobus. on les rencontre seulement ca
et la, le premier notamment dans les haies, destinées a servir d’abri,
qui sont plantées le long de la cöte, et il s’y trouve quelquefois en
compagnie du Pinus montana. Les Coniferes les plus beaux et les
plus grands croissent dans les terrains pierreux de langle nord-est.
ou les trones élancés du Picea ewcelsa et du P. sylvestris atteig-
nent un diametre du 2 pieds et une hauteur de 70—80 pieds.

Les lacs et cours d’eau les plus importants sont situés dans la
partie la plus boisee de la contre. On y trouve, soit au sein de
l’eau, soit sur leurs rives, un certain nombre d’especes qu’on cher-
cherait vainement dans les réservoirs d’eau douce de moindre étendue,
et dont on rencontre tout au plus quelques-unes dans les tourbieres
et les fossés voisins. Ces espèces sont les Kleocharis acicularis,
Oyperus fuscus, Sagittaria sagittefolia, Potamogeton marinus,
zosterefolius, perfoliatus et prolongus, Stratiotes aloides, Ru-
mex maximus, Littorella lacustris, Lysimachia thyrsiflora, Ci-
cuta virosa, Archangelica littoralis, Ranunculus reptans et
Batrachium circinatum.

Les pres d'une grande étendue ne se trouvent que le long des
principaux cours d’eau, mais les petits sont fréquents dans les champs.
Ces pres ayant presque tous un sol tourbeux, il y croit un grand
nombre de plantes des marais.

Les prés des bords de la mer ont en général peu d étendue;
mais ils n'en sont que plus nombreux, et la végétation y est d’une
grande richesse, ce qui est principalement då a ce que le terrain est
tantôt fortement mélangé de sable et de gravier, et tantôt formé
d’argile boueuse remplie de coquilles de mollusques. Sur quelques
terres récemment endiguées, le fond argileux est recouvert d’une
couche plus ou moins épaisse de sable, de sorte qu'il y pousse à la
fois des plantes arénaires et des plantes de prés.

La végétation, sur la plupart de ces prés, se compose essen-
tiellement des plantes suivantes: Agrostis alba, Festuca rubra,
Triglochin maritima et Juncus compressus, auxquelles viennent,
dans les terres plus grasses, s’ajouter la Glyceria maritima, et.
dans les terres plus maigres. le Statice Behen, qui, par son abon-
dance et la belle couleur de ses fleurs, donne a ces localités un
aspect tres riant. Sur les terres nouvellement endiguées, cette espèce
aux profondes racines pivotantes est souvent la premiere qui recouvre le
sol sableux. Presque aussi communes que les plantes qui precedent
sont les Scirpus rufus, S. Caricis, Carex distans, Eleocharis
uniglumis, Taraxacum palustre, Erythrea linarifolia, Lepigo-

401

num marinum, L. leiespermum et Lotus tenuis, et l’on a rare-
ment besoin d'explorer plus d’un pré pour trouver les Inula Bri-
tanica, Erythrea pulchella, Apium graveolens et Bupleurum
tenuissimum. Les Melilotus dentata et Trifolium fragiferum
sont fréquents non seulement dans les prés des bords de la mer,
mais aussi dans les parties herbeuses et plus élevées du rivage. Le
. Tetragonolobus maritima, qui, de même qu'un grand nombre des
plantes nommées plus haut, nest nulle part plus commun qu'ici, ne
peut à vrai dire être range dans la végétation des prés arrosés par la
mer, puisqu'on ne le trouve en general qu'au-dessus de la ligne des
hautes eaux, par conséquent sur le bord des pres et au pied des
pentes. Les Lepturus filifo mis et Hordeum pratense, sans étre
aussi repandus, abondent cependant en plusieurs endroits, et ca et
la on rencontre les Carex extensa, Odontites littoralis et Oenanthe
Lachenelii. Les Scirpus Tabernomonetani, Salicornia herbacea,
Chenopodina maritima. Aster Tripolium et Artemisia maritima
sont communs dans les marais salés et dans les cavités creusées
dans les pres par l’eau de la mer, mais le Juncus maritimus
prend souvent leur place. Le Blitum botryoides et le Samulus
Valerandi croissent de préférence sur le bord des fossés ou des
tourbieres desséchées des prés, le premier la surtout ou le sola été
récemment fouillé.

De meme que les terres endiguées mentionnées plus haut, la plage
gazonnée et les longues langues de terre (»Fed« en danois) qui partent
de plusieurs petites îles, forment, sous le rapport de la végétation, un
trait d'union entre les prés arrosés par la mer et les parties sablon-
neuses du rivage. Si Von suit ce dernier pour chercher des plantes
arenaires, la récolte n'en sera pas bien grande, car, ainsi que nous
l’avons déja fait remarquer, il n’y a que quelques-unes des petites
îles qui présentent des rives réellement sablonneuses, où croissent
le Psamma arenaria et d’autres plantes des sables. En dehors
de ces îlots, on rencontre seulement des sables de moindre étendue
a l'embouchure des cours d’eau, et dans un petit nombre de localités.

Dans notre promenade de 10 milles Je long: de la côte, nous
avons vu que les sables et les prés arrosés par la mer alternent
avec des champs bas et argileux, des pentes couvertes de taillis et
des falaises d'argile à pic minées par la mer. La végétation, au
sommet comme au pied de ces falaises, est si misérable qu’elle ne
mérite aucune attention; mais il vaut bien la peine de se frayer un
chemin dans les taillis qui couvrent les pentes, car c’est seulement
la qu'on est sûr de trouver les Gugea stenopetala, Allium vineale.
Asparagus officinalis, Melampyrum arvense, Cerastium stri-
gosum, Malva Alcea, Fragaria collina et Vicia tenuifolia,
especes qui, dans le sud-ouest de la Selande, croissent rarement hors
de ces localités,

Il nous reste a faire un tour en bateau dans les nombreuses baies
peu profondes, presque fermees, qui fournissent d’excellentes localites

402

aux plantes d’eau salée ou d’eau saumätre, qui ne croissent pas
dans les eaux plus profondes, ou ne supportent pas le choc des
vagues dans la mer ouverte. Nous y trouverons surtout une grande
richesse en especes d’eau salée ou en formes de Fluviales et de
Characées. Le Ruppia rostellata n’est, il est vrai, pas tres fré-
quent, mais les Ruppia spiralis, R. brachypus, Zostera minor,

Z. marina v. angustifolia et Potamogeton pectinatus croissent -

en grand nombre dans toutes les baies, et c'est d’ailleurs la seule
localité où se rencontre le Najas marina. Les espèces les plus
abondantes appartiennent cependant aux Characees. La plus re-
pandue est le Chara aspera, dont les racines aux bulbilles blancs
spheriques sont au printemps rejetées en masse sur le rivage. Pres-
que aussi frequent, et encore plus abondant, est le Ch. Baltica,
qui, aux basses eaux, forme dans les baies des iles vertes, et dont
la forme allongée (Ch. Liliebladii), dans les endroits plus pro-
fonds, étend sur le fond vaseux son tapis épais et raboteux, tandis
que la forme courte (Ch. concinna) est plus éparpillée, et n’atteint
souvent, la ou l’eau est basse, que quelques pouces de longueur;
une troisième forme (Ch. Danica) ne se trouve qu’à l’embouchure
des cours d’eau. Une des baies est presque entierement remplie de
Ch. horrida, qui, de méme que les especes precedentes, est fort
génante pour la péche; aussi sont-elles bien connues des pêcheurs
des environs, La plante femelle du Chara crinita croit en abon-
dance dans toutes les baies, bien que la plante male n ait jamais
été observée sur les côtes du nord de l'Europe, et que l’espece soit
annuelle. Les Chara Wallrothii et Nitella nidifica ne se plai-
sent guere dans les eaux fortement agitées; aussi faut-il les chercher
a Vabri des ilots ou en d’autres endroits ou l’eau est tranquille.

La contree est également riche en Characées d’eau douce, Les
Chara fragilis, Ch. foetida et Ch. hispida remplissent presque
chaque cavité ou il y a de l’eau; les Ch. contraria, Ch. aspera
et Ch. polyacantha sont aussi fréquents, le dernier notamment dans
les tourbieres des bords de la mer. Parmi les espèces du genre
Nitella, le N. flexilis est la plus commune; les N. capitata et N.
mucronata sont plus rares. Le N. glomerata, qui jusqu'ici na
pas été observé ailleurs dans le pays, croit ici en beaucoup d’en-
droits, et souvent en abondance.

En ce qui concerne les divisions des Cryptogames dont il n'a
pas été question dans ce résumé, je n’ai pas eu l’occasion d’explozer
moi-même la contrée; mais M. le pasteur M. T. Lange a eu l’obli-
geance de me donner la liste des Mousses qu'il a recueillies dans
la partie nord-est, liste qu’on trouvera dans le texte danois p. 323 ~ 324,
et dont les premières espèces sont communes dans toute la contrée,
tandis que les dernieres sont plus rares. D’un autre cöte, M. le
pasteur D. Branth a bien voulu me communiquer le resultat de ses
recherches sur les Lichens, et l’on verra ainsi, p. 324—326, que,
sur les 207 espèces trouvées en Danemark et comprises dans son

403

Lich. Dan., il.y en a 20 environ qui manquent dans le sud - ouest
de la Sélande. Les especes les plus rares, qui, en partie, ont été
observées seulement dans cette région, sont mentionnées p. 325—326,
depuis l Acarospora Heppii jusqu’au Segestrella oxyspora.

Outre les botanistes qui precedent, j’ai a remercier tout parti-
culierement M. le professeur Joh. Lange, sans les encouragements et
le concours duquel je n’aurais peut-être pas entrepris ce travail. J’ai
enfin nomme p. 266 d’autres botanistes danois qui ont bien voulu
me preter leur assistance. '

En fait de sources imprimees, jai utilisé: 1° Joh. Lange:
Haandbog i den danske Flora; 2° J. W. Hornemann: Dansk oeco-
nomisk Plantelære ; 3° S. Drejer: Flora excursoria Hafniensis: 4° J.
H. Bredsdorff: Haandbog ved botaniske Excursioner omkring Sorø;
5° Petit: Meddelelser om Sydvestsjællands Vegetation. J'ai de mon
côté eu l’occasion d’explorer la contrée pendant 12 ans.

Dans la comparaison de la vegetation du sud-ouest de la Sé-
lande avec celle de Falster, de Lolland, et des ilots de la Fionie, d’une
part, et du nord-est de la Sélande, d’autre part, je me suis servi
des ouvrages suivants:

H. P. Koch: Om Falsters Vegetation. .
E. Rostrup: Lollands Vegetationsforhold.

M. T. Lange: Den sydfyenske Øgaards Vegetation.
H. Mortensen: Nordôstsjællands Flora.

He So Fe

Relativement a la liste de plantes donnée p. 328— 380, je
ferai remarquer que les localités ne sont indiquées que pour les
espèces rares. Lorsqu'un autre botaniste a trouvé la plante au lieu
indiqué, son nom est ajouté entre parenthèses apres celui de la loca-
lite; la où il n'y a aucun nom, c’est moi qui ai trouvé la plante.

Les indications »hist og her«, »ikke sjælden« etc. qui accompagnent
le nom de l’espece, ont la signification suivante:

hist og her — ga et la

ikke sjælden — non rare

tem. alm. — assez commun

alm. = commun

meget alm. == tres commun.

Le signe + devant le nom d’une espèce, signifie que la plante
a été introduite récemment dans la contrée, ou qu'il n’en a été
trouvé qu'un petit nombre d'exemplaires. Les espèces dont le nom
est entre parenthèses, ne sont pas comprises dans le nombre de
plantes indiqué pour la contrée.

Voir p, 386 l'explication de la carte,

Ed { er > x. M x
ih) Sec we
ME LA i Lie
BIN Lit Sil. ry Le AL pes SANTE
hr A ar ” x
I re (ab
ee N MTS ji AN,
4 \ ‘+ | b NE MB MI
N a Arey ae ER ar A 7 iy rt r
| KR FEDME Fe MAUR
TOR TA M Te
x £0 ae A
2 i SS ESS BEN: 1h
” re % & kk

vo bax a Pr op ip Honig. O8 An my Ai

a “aa SM dt Op, 2577 vol aot weal, yok
ARTE 5: dokn to: Obert 93305 48h ‘on
EN aes ‚DO Wiis ONE any: ne Oe u RFuR LSE wog
era dyad faste mL hole 444 itp! ati à
REED DEE ou ant dol qudazgior@ Bits
Inh. nn 2m duc tog RAE Ag Bip
ulitoy: Aol no: Rig. Bekah. ated tote er
EN i TE, otsieiach. ‘trol ah
dach ‚Hab 34,4 Selb HA N Bee Aogıön. oh opt
oa Make a aft. Let Pt sas tates
ory, Us pe aolatabh naar FOURS: Sata cL : Fonte he
urn Sin raue alamo hae POIL EE
but, fy ta te. snoop mut 1234978. ts info ba
ERS: hate dt, BE bla D cgi nae

Pada REN Penie buy, 1 allg al ab Aaris hyrde, we
sin 6 tort ala Holt’ ash, tail JE afi ‘mela ote) ails
l'as ale ont BIER DES pubs : oui al ‚ab iron
ae eee RE ne
M: Ha ern! ong Molin a0 aa
blod DER isa: OV abaalloe: Fi Ms

Jwitsiens 7. hier dab wi) 1 aati: TE

ER cetort vus (ailtror i races

a, O25 — BNE Wg Ambre astral ob du BL de aan
sol støbe dp. sedan ote - daniel: sal a), D fa
oil u ahtabr ak: D AL A Hat pd TUNE AG. "pande:
Ei 6.9 idles gaia ed ind Sr, Shion 369 “a a
Atitalg. et eit in Sk OH tS taka. MON are a La tg |
ÉD DUT iin ida. ae 4 Aba (0798 7405 laits AU
MEADES ir oo Bh dacs «433, ji

| ty ME ACER Dik ag fee
ere ei FIR UOR 9 2 Oblong, he
LE ROSS = ak la

(HALL TES 9c, ‘mls

wig E ACHAT SS al ae “ale ip, FE the
taste. sf gap antiga’ „rag. only À hör. oF Inarab: Y BE
en Kine, go ;, u0s oll hal OR NE m
act, 91 HOT ander aol, ko aldre (2 sit, a aif
db rando Al shhh. sonner, And. Ines Oe

td KM ae | ah à baa )
Fu NE SUR Se ‚aha pl of joittollaga' ABR >
iby bi i 20 lent MR ER
diy aa i Ne tae Ba
ee Lt ons wee i ‚er
on ee Sn. Tat Ve) Ma
RER tare oe f RE tO gag
=i he

REGISTER OVER DE ANFØRTE PLANTENAVNE.

Abe pectinata 271. 400.
Acarospora Heppii 325. 403.

Acer campestre 269. 299. 373.

1760998 1099:

— platanoides 270, 274. 299.

Ba dod. ae.
— Pseudoplatanus

385.398:
Acerineæ 372.
Achillea 53. 181. 311.
— macrophylla 287.
— Millefolium 352.
= Pearmnca >10. 352.

Acinos thymoides (3.) 270. 293.

355. 384.
Aconitum Napellus

365.

273.

Acorus Calamus 306. 309. 338.

Actæa spicata 303. 365. 385.
Adoxa 297,

— moschatellina 363.
Æcidium Berberidis 327.

— Borraginarum 326. 327.
— Epilobii 327.

— leucospermum 327.

— Orchidearum 327.

— punctatum 327.

—- Rhamni 327.

-- rubellum 327.

— Synantherarum 227.

— Tragopogi 327.

— Tussilaginis 327.

Bot, tidsskr. 2 r. III.

298. 372.

288.

Journ. d. bot. 1872.

Æcidium Urtice 327.

— Violarum 327.
Aegopodium 287.

— Podagraria 362. 395.
Æschinanthus 71, 208.

— grandiflorus 104. 242.
Aethusa Cynapium 362.
Agrimonia Eupatoria 376.

— odorata 296. 303. 376. 385,

396.
Agropyrum acutum
354. 384.
— caninum 302. 335.
— junceum 317. 334. 384.

So. 31T.

. — obtusiusculum 276.

. — repens 325. 994. 384.
SE
— — v. arundinacea 334,
— — y. curvata 334.
— — y. hordeacea 334.
— — v. pubescens 334.
— — monst. ramosa 335.
— strictum 276.
Agrostemma Githago 372.
Agrostis alba 318. 332. 400.
— — y. coarctata 332.
— — y. gigantea 332.
— canina 282. 311. 313. 332.
394.
. elatior 332.
— — y. pallida 532.
— Spica venti 293. 332. 2

27

—— — V

ww
eo
je
—]

406

Agrostis stolonifera (5.)

— vulgaris (5.) 332.

— — y. pumila 332.

— — monstr. vivipara 332.
Ajra cæspitosa 333.

— flexuosa (4.) 332.

— — v. pallida 332.

— uliginosa (3.)

Airopsis caryophyllea 281. 282,

394.

—- precox 282. 394.

Ajuga pyramidalis 278.

— reptans 502. 356. 381. |

Alchemilla Aphanes 376.

— vulgaris 376.
Alectorolophus minor 264.
Alisma Plantago 308. 340.

— ranunculoides 305. 308.

340. 381.
Alismaceæ 340.

Allium carinatum 269. 270. 276. |

301 391.
— Kochii 270. 276.
— Scorodoprasum 517. 3519.
341. 381.
— — x. minor 317. 341.
— ursinum 384. 399.
— yineale 384. 401.
Alnus glutinosa (2.) 298. 344.
398.
— incana (2.) 298. 344.
— pubescens (2.)
— serrulata (2.) |
Alopecurus agrestis 273. 292. |
301. 383. 386. 391.
-— fulvus 306. 331. 384..
— geniculatus 351.
— nigricans 270..
— pratense (5.) 272. 290.
331. 384.
Alsinaceæ 370. |
Althea officinalis 319. 372.
Alyssum calycinum (3.) 291. |
366, 385. 392.
Amarantaceæ 279,
Amarantus 278,

Amblystegium irriguum 324...
— riparium 324.
Amphoricarpos Neumayeri 42.
Anacalypta lanceolata 323.
Anagallis arvensis 360.
— coerulea 360. 384.
Anchusa arvensis 327. 356..
— officinalis 291. 296. 326.
306. 397. |

Andromeda polifolia 276. 278.
Anemone Hepatica 302. 364.
— nemorosa 302. 364.

— ranunculoides 302. 364.

| Anethum graveolens 362.

Angelica silvestris 362.

Anomodon viticulosus 323.

Antennaria 24..26..29. 31. 34.
37.208. WO: POS
86. 7148.5 150-4) 153.
156: 315 FE 62.18
915: 2175, 21 2222

= "diveca 24.) 543 gag ae
159.592:

Anthemis 45.:53..172.718T.

— arvensis 291. 353. 397.

— Cotula 353. 395.

— tinetoria 210. 272 me
392:

Anthericum ramosum 278.

Anthriscus Cerefolium 288. 362,

— silvestris 562.

— vulgaris 362.

| Antirrhinum 292.

— Orontium 359. 381.

| Anthoxanthum adoratum 331.

Apium graveolens 317. 319. 361.
381. 401.

| Apocyneæ 355.
| Aquilegia vulgaris 263. 288, 365.
| Arabis hirsuta 313. 314. 315.

366. 385.
— Thaliana 366.
Araliacer 363.
Archangelica 309.
— littoralis 362.

_ Arctostaphylos Uva ursi 278,

a

Arenaria glutinosa 370. | Atriplex hastata 315. 347.

— serpyllifolia 370. — hortensis 288. 347.
Aristolochia 279. | — nitens 270. 276.

— Clematitis 270. 276. | — longipes 272. 347. 383.
Armeria maritima 272. 317. 448. 387.

— yulgaris 317. 348. i EA mumeata a 4:
Arnica 48. 53. 174. 180. 282. | — littoralis 337.

SH montana 3320133 92302: ay) serrata 347.

301. 353. 399.
Arnoseris pusilla 275, 278.
Aroideæ 338.
Artemisia 53. 181.
— Absinthium 352. 384.
— campestris 293. 296. — androgynum 329.
— maritima 384. 401. — palustre 323.
Arthonia radiata 326. | Avena elatior. 290. 332.
Arum maculatum 301, 338. | — fatua 292, 332.
Asparagus officinalis 269. eee hybrida 270.272, 292.
384. 401. | 293. 332. 384.
Asperifolie 356. | — orientalis 289.
Asperugo procumbens 356. | == pratensis, 272. 274. 311.
Asperula 291. 302. | 332.
= raljoides 201: 291.392. | — pubescens 332.
|
|

— patula 347.

— — v. erecta 347.

Atropa Belladonna 269. 276.
age

Aulacomnium 322.

341. |

— odorata 354. — sativa 289. 332. 396.
Aspidium angulare 278. — strigosa 273. 292. 332.
Asplenium Filix femina 330.

— — x. multifida 330.

-— Ruta muraria 278. | Be carneola 326.

— septentrionale 278. | Ballota foetida 276. 278.

— Trichomanes 273. 280. 296. | ruderalis 356.
20213933. | Barbarea praecox 272. 366. 385.

Aster DE DIN 82. | strieta 201) 306.,366.387.
ODA MO | Sy vuloapıs 291.366. 385.
165. 181: 217. 244. | Barbula convoluta 324.

— salignus 272. 288. 352. — Danica 324.

— Tripolium 23. 34. 147.158. | — fallax 324.

15% 312. 8522401. | PSN levıpıla 324.

Astragalus Danicus 272. 274. | — papillosa 324.
285. 303. 317. 379. | — muralis 323,
382. 383. 388. 395. | — ruralis 323.
33%. — subulata 323.

— glycyphyllos 579. | — unguiculata 323.

Astrantia major 273. 361. | Balsamineæ 374.

Atriplex Babingtonii 293. 316. | Batrachium circinatum 308. 400.
347. 382. 383. 387. | -- confusum 305.

— calotheca 347. | — hederaceum 269, 390.

217

408°

Batrachium heterophyllum 306.
— peltatum 271. 385.
— sceleratum 364.

— trichophyllum 284. 305. 307.

381.
Bartramia- ityphylla 324,
— pomiphormis 324.

Begonia 105.

— argyrostigma 104. 203. 242.
— Dregei 71. 103. 104. 203.

241. 242.

— fuchsioides 68. 71. 84. 86.
88. 89. 103. 104. 109.
200%) 20237 20888219:
DOTS W223. MBAs DES

241. 242. 247.
— manicata 104. 242,
— hydrocotylifolia 103.
241. 242.

— peltata 103. 104, 241. 242.
— Polygonatum 71. 104. 203.

242.

— sempervirens 71. 84. 86.

203.219. 222.

— smaragdina 95. 104. 106.
203. 232. 242. 244.
Begoniacee 95. 96. 103. 104.
106.11 14.
Bellis 53. 181.
— perennis 392.
Berberis vulgaris 365, 385.
Berteroa incana (1.) 273, 291.
366. 385. 392.
Beta maritima 272. 273. 316.

347. 382. 387. 391.

— vulgaris var. rapacea 397,
Betonica officinalis 288. 276.
Betula (2.) 393.

— odorata (2.) 297.315. 545.

398.
— — y. pubescens 343.
— parvifolia (2)

— verrucosa 297.313. 343.398.

Betulineæ 343.
Bidens 45. 46, 47.
1794 16h.

99,0 172.

104.

391.

Bidens cernua 33. 45. 157. 172,
polls ogee
— — v. minima et
351. 384.
— platycephala 33. 157. 278.
— tripartita 351.
— — y. minor 391.
Biatora micrococca 325,
Bilimbia lenticularis 326.
Blechnum Spicant 278.
Blitum botryoides 319. 346. 382.

radıeta

289. 12018
— Bonus Henricus 69. 67. 196.
197:08417

— capitatum 347,

— glaucum 347.

— rubrum 346.

Boletus 527.

Borrago officinalis 276. 277.
Botrychium Lunaria 293.

386. 398.

— rutæfolium 331. 386.
Brachypodium gracile 334.
— — y. major 334.

— pinnatum 271. 334.
Brachythesium albicans 323.
— glareosum 324.

— plumosum (rivulare) 324.
— populeum 323.

— rutabulum 325.

— salebrosum 324.

— velutinum 323.
Brassica 113. 252.

._— campestris 293. 367.
— lanceolata 272. 293. 368.

388. 398.
—— Napus 367. 397.
— — y, rapifera 367,
— nigra 292. 368. 385.
— oleracea 269. 276. 391.
— Rapa L 290. 397.

Briza 311.

— media 333.

Bromus arvensis 290. 292.
296. 334. 381.

— commutatus 292. 334. 381.

330.

Bromus hordeaceus 316.317. 334. | Callitriche verna 306. 308. 343.

384. Callitrichineæ 343.
— mollis 311. 334. Calluna vulgaris 314. 361.
— — v. leiostachys 336. Caltha palustris 365.
— racemosus 309. 334. Camelina 271. 291. 398.
— — v. depauperata 334. — dentata 367. 385. 397.
— secalinus 293. 334. 397. 3983.
Bryonia alba 304. 369. 385, — — v. integrifolia Lge 293.
— dioeca 369. 367.
Bryum argenteum 323. -— — v. pinnatifida 367.
— atropurpureum 324 — foetida 293. 367. 397.
— capillare 323. — macrocarpa 293. 367. 397.
— cespiticium 323. — sativa 291. 360. 385) 392.
— inclinatum 324. — silvestris 270. 273. 291.
— intermedium 324. 367. 385. 392.
— nutans 323. Campanula glomerata 272. 296.
— pendulum 324. 394, aisles) GSS):
— pseudotriquetrum 324, — latifolia 302. 354. 385.
— roseum 323. 299.
Buellia stellulata 326. — patula 278.
Bulliarda 279. — persicefolia 285, 293. 315.
— aquatica 278. | 32011353. 1384. 398.
Bunias orientalis 272. 368. — Rapunculus 273. 287. 353.
Bupleurum rotundifolium 276. 384.
— tenuissimum 28. 314, | — rapunculoides 287.354. 395.
317. 319. 362. 393. | — rotundifolia 353. 354.
401. —— — vy. stricta, parviflora
Butomus umbellatus 305. 340. et calycida 353. 354.

— Trachelium 287. 354.
| Camptothecium lutescens 323.

Gaile 316. — ‘Hitens 324.

— maritima 366. Campylopus torfaceus 324.
Calamagrostis arundinacea 278. Cannabis 113. 252.
— Epigeios 351, Carex’ 264. 311.319.
— — vy.glauca etriparia221. | — acuta 308. 309. 310. 312.
— lanceolata 313. 332. 337. 384.
—— Langsdorfi 278. — — monstr. anomala 337.
— neglecta 278. ‘| -- ampullacea 280. 308. 312.
Calendula 53. 288. 314,337. 394.
— officinalis 17. 139. 273. | — arenaria 316. 356.

351. -— Boenninghauseniana 271.
Calla palustris 276. 278 313. 909.891. 882.4386.
Callitriche autumnalis 271. 307. | — Buxbaumii 278. 279.

308. 343. 382, 386. | -—— canescens 273. 280. 301.
— platycarpa 343. | 312) Sat. 393. 399;

— stagnalis 305. 308. 343. | — cordorrhiza 278. 305.

Carex cyperoides 278. 279. 391.

|

Pb ap abs

cæspitosa 278.
digitata 278. 279.

dioeca 307. 311. 312. 313.

336. 384.

— yY. isogyna 336.

distans 286. 307. 314. 317.
3181387: 381. 305,

400.
disticha 336.
divulsa 302. 336. 384.
— y. intermedia 336.
elongata 337. 384.
ericetorum 278.

extensa 270. 307. 317. 319.

Dots ood 410%
filiformis 312.
338. 382. 386.

813. 314.

|
|
|
|
|
|

fulva 272. 275. 337. 382
386.
flava 280. 312. 337. 394. |

— y. lepidocarpa 337.
glauca 337.

hirta 338.

— y. sublævis 338.

Hornschuchiana 307. 309.
B91 312.7313. 319.

3911984.
leporina 309. 337.

— y. argyroglochin 3:
limosa 278. 305.
montana 278.
murieata 336.

Oederi 307. 337.

— y. oedocarpa 337.
pallescens 313. 337.
panicea 337.

— y. sublivida 337.

(i

Carex pilulifera 282. 337.

prolixa 272.273. 308. 312.
337.

precox. 282. 293. 337.
394.

Pseudocyperus 305. 310.
313.4957:

pulicaris 311. 312. 313.
336.

riparia 285. 308. 309.
312.313. 3345
381.

remota 302. 313. 337.

silvatica 302. 313. 337.

stellulata 273. 311. 336.

stricta 337.

teretiuscula 307. 312. 313.

310.
337.

336.

tricostata 271 8127337:
383. 386.

turfosa 272. 312. 313. 337.
382. 386.

vesicaria 337.

vulgaris 337.

— yy. juncella, stolonifera
et tenuis 337.

vulpina 336.

— y. nemorosa 336.

| Caprifoliaceæ 354.

| Capsella Bursa pastoris 367.
| Cardamine 264.

paniculata 307. 309, 310.
313. 336.

— v. simplicior 307. 336.

palndosa 308. 509. 312.
314. 337.

paradoxa 307. 309. 312.

313. 336.
paucifiora 278.

Carduus

amara 301. 310. 366. 399.
— y. minor 366.
intermedia 273. 280. 301.

365. 382: 386. 394.
399;
pratensis 265. 311. 366.
— y. dentata 366.
silvatica (2.) 272. 280.
301. 366. 387. 394.
399:
39. 45. 47. 53. 82.
165. 171. 173. 174.
181. 217.

acanthoides 270. 272. 374.
291. 296.351.384.397.

m

Carduus erispus 33. 65. 158.
196. 351.

— — y. mierocephala 551.
384.

— crispo-acanthoides 351.384.

nutans 351.

Carlina 35. 39. 40. 53. 158
169.181.

— acaulis 33. 42. 157. 169.

— vulgaris 351.

Carpinus Betulus 344. 398.

Carum. 288. 296.

— Carvi 310. 311. 362. 395.

JO.
— y. atrorubens 369.
Catabrosa 307. 309.

— aquatica 306. 399.
Catharinea Callibryon 323.
Caryophyllacee 87.
Centaurea 40. 41. 47. 49.

Fost GSU ALT,
EPEAT:
alba 56) 178.
alpina 50. 178.
amara 56. 178,
cinerea 50. 178.
cuspidata 56. 178.

397.

decipiens 272, 350. 387.
dracunculifolia 50. 178.
jacea 43. 169. 170. 350.
— y. cuculligera 350.
— y. lacera 350.
=~ y. laciniata 996.
montana 50. 178.
pectinata 50. 178.

— Phrygia 50. 178. 269.
390.

— punctata 50. 178.

— Scabiosa 35. 50. 157. 178.
350,

— solstitialis 270. 272. 291.

350. 392.
Centuculus 317.
— minimus 272. 317. 360.

50.
174,

Cyanus 50. 178, 291. 350.

3d0,

| Cephalanthera 280.

ensifolia 272. 301.
387. 394.
orandifiora 271. 301. 342.

387. 394.
tubra 271. 301. 342. 382.
381. 394.

342.

Ceramium diaphanum 521.

|
|

|

|

-— rubrum 321.

| Cerastium arvense 273. 275. 371.

385.
pumilum 279,
semidecandrum 317. 371.
strigosum 272. 274. 285.
319. atl. 13931988;
395. 401.
— yiscosum 371.
J y/apetala: 371. 385.
vulgatum 371.
vulgatum v. holosteoides 371.
385.
Ceratodon purpureus 323.
Ceratophylleæ 343.

——

Ceratophyllum 84. 87. 88. 89,
DSt PPL 21S.” 223.
DIA III DAR

— demersum 76. 209.

= MMnticim 236989743. 2 C4:
284. 305. 343. 396.

— Oxyacanthum 270. 308. 343.
Cherophyllum temulum 362.
Chamenerlum angustifolium 375.

385.

Chara alopecuroides v. Wallrothii

213.,28241283. 321:
328. 382. 386. 402.

— aspera 320. 329. 330.
402.

— y. marina 329.
— y. stagnalis 330.
Baltica’ 321. 329.384.
402.
Daniea 329. 402.
— y. concinna 329.
Liljebladi 329. 402,

—— Y.

412

Chara ceratophylla 306. 328.
— — f. lacustris 328.
— — f. marina 328.

— contraria 307. 322. 329.
384. 402.

— — r. hispidula 529.

— crassicaulis 329.

— comte 307.324, 928.584}

402.

. condensata 328.

— foetida 322. 329. 402.

— — A. subinermis 329.

— — B. subhispida 329.

NC mm 529

— fragilis 322. 330. 402..

. capillacea 330.

. barbata 330.

Hedwigü 330.

— hispida 322. 329. 402.

. micrantha 329.

. munda 329,

— — subsp. rudis 329.

— — y. submunda 329,

— horrida 321. 329.
402

— polyacantha 306. 307. 322.
329.982. 386.
402.

— — v. gracilior 329.

. submunda 329.

— polysperma 329.

— subspinosa 329.

— tomentosa 307,

Characee 273. 308
328.

Chelidonium majus 365.

— — y. crenata 365.

Chenopodina 516.

— maritima 319, 346. 401.

Chenopodium Botrys 271. 287.

— ficifolium 278. 304.

— hybridum 288. 346. 384.

— murale 304. 384.

— urbicum 304. 384.

— Vulvaria 278. 304.
Chiloscyphus polyanthos (2.)

— — V

— —v
— —v

= oa aa ES

— — Vv

— — Vv

386.

383.

— — Vv

309.

320. |

Chordaria 321.

Chrysanthemum 45. 63. 172.

181;
— Leucanthemum
397.
— Parthenium 39593.
— segetum 293. 351. 397.
Chrysomyxa Abietis (10.)

291.

Chrysoplenium alterni folium 369°

— oppositifolium 269. 277.
. 279. 390.
Cichorium 42. 52. 168. 180.
296.
— Endivia 41. 167.
— Intybus 291. 349.
Cicuta virosa 308. 361. 400.

Cineraria 24— 99. 35. 48, 49.
50.515, 584 beatae
82. 87. 88. 90. 98.

115. | 1163)148;, 48492
1502515251 3%
176—178. 181. 187.
188.4 MT ROTE
228: 2331 25h 35
— palustris 24. 25. 29. 35.
65, 3,148, 44972133
160.+196.;, 3002 .306:
>39. 30:
Circea alpina 273. 275. 301
Dl aos
— intermedia, 2712601087
399;
— Intetiana 873.
Cirsium 23229.,.33: 39. A274

ATs AR:
675 814 824 842 Sk:
88. 90. 93. 98.
106. 109. 113.
116. 1530462
174: 195. IR:
197% 2154 20
221—224. 228.
235172432247.
— acaule 33. 157, 351.
_— 7 m, canlestens asdı
— acauli-oleraceum 351. 399.

229.
256.

399.

bi 265) 6B

105.
115.
173.
181.
219.

413

Cirsium arvense 16—20. 23. 25.
qos .35.686. 39: 40:
AD, AM SAD, VAT, VA:
50. 66. 67. 72. 78—
80. 82. 88. 105. 108.

1098 11254355 139.
141—143. 146. 149.
157 604.761. 165: |
1667 168. 140: 1741.
RGA AG. HS LAG
203. 204.211. 213.
215. 216. 224. 243.
244. 247.251. 253—

255..29319106.1:3511
384. 397.

— arvense v. decurrens 317
391.384.

— y. integrifolia 351. 384
— y. mitis 351. 384.
— monstr. polycephala 351
Keterophyllum 35. 157. 276
278.

lanceolatum 293. 351.

— -- v. microcephala 351
384.

— oleraceum 33. 158. 508. 309.
312. 351.

— palustre 33. 65. 158. 196
351.

— palustri-oleraceum 351.

Cistineæ 368.

Cladium Mariscus 270. 275. 2
279.

Cladonia fureata

— subsp.

DE

pungens 329.

racemosa 325.

Climacium dendroides 323.

Clinopodium 297.

— vulgare 355.

Cnicus 40. 47. 48. 49. 155.174.
LAT LESER

— benedictus 33. 157.

Cnidium venosum 278.

Colchicaceæ 279.

— — =

|
|
|

i

Cochlearia Anglica 316. 366. 383. |

388.

|

Cochlearia Danica 317. 366.
385.

— officinalis 316. 366. 383.
388.

Coeloglossum 279.

— viride 276. 278.
Collema crispum 325.
Columnea 71. 203.

— picta 104. 242.
Comarum palusire 264, 306.

ae te
Composite 43. 112.
Conferva 108. 247.

—— Linum 321.
Conferveæ 321.
Coniferæ 343.
Coniomycetes 327.
Conium maculatum

384.
Convallaria majalis 302. 341.

— multiflora 341.

— Polygonatum 265. 273. 541.
— verticillata 278.
Convolvulaceæ 357.

Convolvulus 113. 252.

— arvensis 293. 357. 397.
— sepium 288. 357.
Corneæ 363.
Cornus 301.

— sanguinea 363.
— Suecica 278.
Corallorhiza 279.
— ericetorum 278.
— virescens 278.
Corda Filum 321,
Cornicularia 325.
Correa 98. 235.
Corydalis cava 302. 365.

— claviculata 278.

— fabacea 502. 365.
— pumila 278.

Corylus 393.

— Avellana 344. 398.
Corynephorus 316.

— canescens 275. 278.
Cotula 53. 181.

304,

369.

399.

Cotula coronopifolia 269. 276
390.

Crambe 317.

— maritima 316. 368. 381.
385.

Crassulaceæ 363.

Cratægus 396.

— monogyna 301. 375. 396.

— Oxyacantha 301. 375. 398.

— punctata 272. 375.
Crepis 52. 180.

-— biennis 34. 158. 296. 350.
350.

— Nicæensis 272. 291.
392.

— premorsa 279. 391.

— setosa 270. 273. 291. 350.

SIS PAR
— tectorum 34. 158. 350.
— virens 293. 296. 350.
— — vr. elatior 350.
Crucifere 365.
Cucurbitaceæ 369.
Cupulifere 344.
Cuseuta Europea 304. 357.
— Epilinum 357. 384.
— Epithymum 278.

Datura (4.)

Dactylys glomerata v. lobata
333.
— —- monstr. vivipara 333.

Daphne Mezereum 276. 277.

27 La]

— Stramonium 273. 288. 358.
384.

| Daucus 313.

-—— Carota 292 362. 397.

Delphinium 296.

— Consolida 365. 385.

| Dentaria bulbifera 281. 365. 387.

394.

| Dianthus 303.

— Trifoli 291. 357. 384. 392.

397.
Cuscutineæ 357.
Cyclanthera (3.) (4.)
Cynara 45.

— barbatus 270. 371.

— deltoides 294. 371.

— — y. glauca 371.

— superbus 315. 317. 371.
385.

| Dicranella cerviculata 324.

— heteromalla 323,

— varia 324.

Dicranum longifolium 324.
— majus 323.

— palustre 324.

— scoparium 332.

— undulatum 324.
Didymodon rubellus 324.

| Dietamnus 98. 235.

i

Cynoglossum 67. 38. 197. 224. |

296.
— officinale 65. 196. 356.
— viride 285.
Cynosurus cristatus (5.) 333.
Cyperaceæ 87. 335.

Cyperus fuscus 281. 507. 532.

386. 394. 400.
fragilis 281.

394.

Cytisus Laburnum 273. 278.

Cystopteris

Dactylis glomerata (4.) 290,

333.

rer "adDreriata O0 0

296.

i

Digitaria glabra 278.
— sanguinalis 271. 248, 331.

genuina 331.

Digitalis purpurea 272. 285.
303. 359.
Digraphis arundinacea 331.

Dipsacus pilosus 287. 349.

— silvestris 269.285. 349. 384.
391.

Dipsacee 43. 349.

| Distichium capillaceum 324,
: Doronicum 287.
| Doronicnm

Pardalianches 272.
339.

Draba verna 366.

| Drosera 114.

Drosera intermedia 263. 279.
—- longifolia 279.

— rotundifolia 263. 264. 280. |

312. 313. 369. 394.
- Droceraceæ 369. |
Drupaceæ 377.
Eeninochloa 288.
— Crus galli 273. 331.
Echinops 53. 181. 274.
—- bannaticus 42.
— Ritro 42.
— spherocephalus 42. 271.
285.. 351. .883. 386. |
JO

Echinospermum 278. 304.
Echium 296. |
— vulgare 291. 326. 351.397.
Elæagneæ 279. |
Elaphomyces (9.) (10.)
— aculeatus (1.) (9.) (10.)
— -granulatus (9.) (10.) 327.
Elatine hexandra (2.) (3.).
— Hydropiper 278.
Eleocharis acicularis 273. 307.
308, 335. 400. |
— palustris 335. |

— uniglumis 314. 318, 335. |
400. |

Elsholtzia 287.

— gristata 273. (505-984.

Elymus arenarius 335.
Empetree 279..

Empetrum nigrum 278.
Encalypta vulgaris 323.
Endococcus haplotellus 326.
Enodium 312.

— coeruleum (3.) 332.
— — y,(altissima, 982. |
— v. divaricata 332. |
— y. spicata 332.
Enteromorpha intestinalis 321. |
Entosthodon fascicularis 323.
Epilobium 114. 254.

— hirsutum 89. 225. 308. 374. |

(parviflora) 308.
montanum 374.
palustre 374.
pubescens 374.

— roseum 280. 312.
394.
— tetragonum 285. 306.
385.
virgatum 273. 280.
211. 39
| Epipactis latifolia 303.
| 384.

microphylla: 303. 342

| Epilobiun hisutum v. mierantha

374,

374.
374.
312,

342.

. 384.

—- palustris 311. 342. 384.

Equisetaeee 330.
Equisetum 108. 247.

arvense 330.

limosum 330.
palustre 330.

— y. nemorosa 330.

hiemale 301. 330. 399.

— silvatieum 21971269 118302
330.
1 Telmateia 1269.7:2206. 278
390. 391.
— umbrosum 301. 330. 399.
Eranthis 287.
— Juemahs 27034 273.021 369.
395.
Erica Tetralix 276. 278. 279.
Ericineæ 361.
Erigeron 29. 34. 39. 53. 153.
159. 180.
uf oensi 24094. 1147401159
163913523
— Canadense 262. 352.
_ Eriophorum alpinum 270. 272.
280. 312. 336. 382,
386. 393.
— angustifolium 264. 313. 336.
— gracile 278.
— Jatifolium 273. 280. 336.
384. 394.
— yaginatum 280. 512. 314,
336. 394.

uae

Erodium cicutarium 374.
Ervum 291.
— Ervilia 270. 291. 380.392.

n

— hirsutum 285. 293. 315.
380.

— tetraspermum 285. 293.
296. 315: 380. 385. |

Eryngium 316.

— maritimum 361.
Erysimun cheiranthoides 292, 357.
Erythrea 308.

— Centaurium 310. 355, 384.
— linarifolia 317. 318. 355.
384 400.

— — r. minor 335.

— pulchella 314. 315. 319.
355. 384. 401.

Euonymus Europea 373. 396.
399.

Eupatorium 53. 181.

— cannabinum 34. 39, 159.

165. 351.
Euphorbia (3.) (4.)

— exigua 285. 292. 373. 381. |

391.

—— Helioscopia 373.

— Lathyris 270. 275. 288.
375.

— Peplus 373.
Euphorbiaceæ 373.
Euphrasia gracilis 282.

394,

— officinalis 360.

— parviflora 282. 360. 394.
Eurhynchium crassinervium 324.

— longirostre 324,
piliferum 324.

— prelongum 323.
— Stokesii 329.
myosuroides 323.

Faba 113. 252,

Fagopyrum esculentum 347. 396.
— Tataricum 288. 547. 396,
Falearia Rivini 276. 278,

360. |

|

|

| Gagea arvensis 269. 276.

Fagus silvatica 344. 398.
Festuca 311.

arenaria 278.
duriuscula 334.

elatior (5.)

gigantea, 334.

littorea 296. 320. 334.

— v. pauciflora 334.
loliacea 271, 275. 354.
pratensis (9,) 334.

— y. pseudololiacea 334.
rubra 318. 334, 400.
silvatica 279.

Ficaria 302.

— ranunculoides 364.

Filago apiculata 272. 275. 292.

352. 384.

— arvensis 296. 352,

— Germanica 352.

— minima 281. 352. 394.
Filices 330.

Fissidens adiantoides 323.

— bryoides 323.

—- osmundioides 324.

— taxifolius 323,

Fluviales 275. 320.
Fontinalis antipyretica 323.
Fragaria collina 273. 285. 319.

37 1.188588 410

-— elatior 288. 377. 385.

— grandiflora 271. 288, 377.
—\'yesca volt.
Fraxinus exselsior 355. 398. 399.
— y. simplicifolia 355.
Fritillaria Meleagris 262.
Fucus serratus 321,
Fumaria muralis 270.

— officinalis 365.
Fumariaceæ 365.

— hygrometrica 323.

| Furcellaria fastigiata 321.

292.
391.
— lutea 302. 341.

Gagea minima 273. 285. 288.
341.

— spathacea 303. 341.

— stenopetala 273. 285. 315.
341. 383. 387. 401.

Galanthus nivalis 287. 341.
384,

Galeobdolon 302.

— luteum 356. 381.
Galeopsis bifida 357.

— Ladanum 293:) 356.

— Tetrahit 356.

— y. hispida 316. 356.
— versicolor 356.

Galinsoga parviflora 271. 287.

353.08382. DE
Galium 311.
Aparine 354.
— y. tenera 354.
boreale 273. 274.
I

384.
erectum 270. 354. 384.
— y, rigida 354,
Mollugo 296. 354.
palustre 354.

saxatile 270. 273.

390:
verum 354.

— —= y, littoraiss 317. 354.
Geaster fornicatus 327.
Gentiana 320.

— Amarella 264.265.

313133515384.

— campestris 264. 265. 282.
319. 355.

312234:
384. 394.
— Pneumonanthe 276. 278.
Gentianeæ 355.
Geraniaceæ 3735.
Geranium columbinum 291.
373.

— dissectum 291. 373.

296.

elongatum 306. 310. 354.

280.
282. 312. 354. 394.
spurium 285. 354. 384.

312.

|

|

292, |

|

|

Geranium lucidum 272. 373.

— molle 373.
— palustre 285, 301. 373.
381.) 399.

pheum 273. 373.

pratense 288, 296. 373.

Pyrenaicum 272. 373.

robertianum 374.

rotundifolium 291. 375.

sanguineum 273. 274. 285.
293. 3008 31381893.
399:

— silvaticum 272. 287. 373.
Gesneriaceæ 103. 104.
Geum intermedium 303.

385.

==) rivale 4

— urbanum 377.
Glaux 316.

— maritima 286. 360. 393.
Glechoma hederacea 356.
Glyceria Catabrosa (9.)

ber distans 32045333.

-— Zfluntans 393:

— y. triticea 333.
maritima 318. 333.

400.
plicata 311. 535.
spectabilis (5.) 306. 309.
Obl. 190
Gnaphalium 34. 53. 79. 82, 84.
SOS OSS TERP TS:
Die 2122 2.
arenarium 293. 352. 384.
luteoalbum 34. 159.
nudum 278.

silyaticum 352.
uliginosum 352.

Gramineæ 331.
Graphis varia f. diaphora 326.
Grimmia apocarpa 323.

— Hartmanni 323.

— pulvinata 323.
Gymnadenia 279. 310.

— albida 278.

377.

381.

——

Gymnadenia conopsea 278.

Gymnostomum microstomum 323.

Gypsophila muralis 272. 371.

— Vaccaria 270. 272. 293.
Yu: 308.

Hablitzia 86: 105. 221. 243.

— tamnoides 65. 67. 196.

198.

Halianthus 316.

— peploides 370.

Halimus pedunculatus 317. 319.
347. 384.

Halorrhageæ 375.

Hedera Helix 363. 385.

Hedwigia ciliata 323.

Helianthemum 274.

— vulgare 65. 196. 272. 293.
368.

Helianthus 115. 252.

— tuberosus 352.

Helminthia echioides 270. 349, |

392.

Helosciadium inundatum 285. 306. |

361.

Helvella (Gyromitra) curtipes (10.) |

Heracleum giganteum 271. 274.
287. 362.
Herminium 312.

— Monorchis 270. 273. 274.
307. 309. 311. 342.

384.
Herniaria glabra 370.
— — v. subciliata 570.

Hesperis matronalis 301. 304. |
307. 366. 385. 399.
Hieracium 48. 52. 82. 86. 88.
O62) VOT 59 Sx9 dG,
176.180. 217. 221. |
224. 233. 234. 235.

256.

Hieracium anfractum 278.

— Auricula 65. 67. 96. 196.

197. 233. 350.

— aurantiacum 270. 287. 350.

| Hieracium boreale 34. 158. 285.
301. 350. 381. 399.

— — y. angustifolia 350.
— cesium 272. 301. 350.
399:

— cymosum 278. 391.

— Gothicum 278.

— murorum 301. 350. 399.

| — Pilosella 65. 96. 97. 109.

| 196. 233. 234. 247.

350.

— pratense 278. 391.

— tridentatum 278.

— umbellatum 34. 158. 319.
350. |

— — y. Dunensis 350. 384.

— — y. humilis 319. 350.

' — vulgatum 350.

| Hierochloa borealis 272. 285.

| 311..331: 886

| Hildenbrandtia rosea 325.

| Hippocastanex 373.

Hippophaé rhamnoides 276.

| Hippuris vulgaris 264. 306. 375.
385.

— — monst. fluitans 306.
373.05554

| Holcus lanatus (5.) 290. 333.

| — mollis 293. 333

| Holosteum umbellatum 370. 388.

| Homalothecium sericeum 323.

| Hordeum distichon 289. 335.

| 396.

| — — v. nuda 289:

| — murinum 304. 335. 384.
395.

— polystichon 289, 335. 396.

— pratense 262. 319. 335.
382. 383. 386. 401.

— silyaticum 273. 275. 308.
335. 384.

—~ Zeocriton 289.

Hottonia 305.

— palustris 264, 313. 361.

" Humulus Lupulus 344. 397.

Hydrocharideæ 343,

ae

Hydrocharis Morsus rane 306. | Inula Britanica 34. 158. 318,

308. 343. . 352. 381. 401.
Hydrocotyle vulgaris 361. | — dysenterica 269. 273. 319.
Hylocomium brevirostre 323. 352. 391.

— loreum 323. ' — Helenium 285. 301. 304.
— splendens 322. | 352. 381. 391. 399.
— squarrosum 323. | — pulicaria 305. 352. 384,
— triquetrum 323. | 395.
Hyoscyamus (4.) 304. | — salicina 34. 158, 311. 352,
— niger 358. 384, 399,
Hypericum hirsutum 285. 296. | | ieh 342.
30157372; Iris Pseudacorus 342,
— humifusum 372. 385. | — spuria 269, 279. 391,
— montanum 265, 272. 372. | Isatis tinctoria 367, 392.
385. Isoétes echinospora 278,
— perforatum 372. — lacustris (2.) (3.)
— pulchrum 272. 301. 372. — — v. falcata (2.)
399: ‚ Isothecium myurum 323.,

— quadrangulum 296. 372.
tetrapterum 310. 372, 385.

Beane cordifolium 323. Juncaceæ 340.
— chrysophyllum 324. | Juncus alpinus 278.
— cupressiforme 323. . — bufonius 340,
-- cuspidatum 325. | — — v, fasciculata 340, 384,
— filicinum 323. | — capitatus 278,
— fluitans 323- | — compressus 317. 318, 340,
— giganteum 323. 400.
— purum 323. | — conglomeratus 340,
— Schreberi 323. | — effusus 346,
— scorpioides 325. — filiformis 278,
— Sendtneri 324. — Gerardi 318. 340, |
— stellatum 323. — glaucus 319. 340, 384.
— uncinatum 324. | — lamprocarpus 340,
Hypocheris 33. 48. 52. 174.) — -- y, multiflora 340,
180. — — y. paucifiora 340,
— glabra 349. — — y. repens 340.
— maculata 285. 293. 349. — maritimus 319, 340, 381,
— radicata 33. 158. 349. 401,
Hypoglossum Leprieurii 108. 109. — obtusiflorus 270, 276, 278.
247. | — squarrosus 273, 282, 340,
| 394.
— supinus 280, 340, 394,
lex 269. | Juglans regia 270,
— Aguifolium 390. | Juniperus 327.
Impatiens Noli tangere 303. 374. — communis 275, 278, 279.

Inula 53. 180.

ae ia arvensis 349,
— — y. campestris 349,
Kochia 319,
— hirsuta 262. 346.
Koeïeria cristata 271. 291, 332,
392;

Lactuca 24. 25. 26. 27. 28. 35.
49,50, DD MOT. 148:
149 1509452). 153%
159 KELD GE 177..480,
225,

— murals 35, .160, 350.

— sativa 35, 160,

== Scanlan women) ota 283.
350. 383, 387.

Lamium album 304, 356.

— amplexicaule 356,

—=. =—.y, clandestina ‚356.

— incisum 356.

— intermedium 275. 278.

— purpureum 65, 196, 356,

Lampsana 52, 180,

— communis 349,

Lappa 40. 46. 50, 53, 165.
177. 181.

— intermedia 391,

— major 33, 157. 296,

— minor (33, 157. 296. 351,

— tomentosa 296, 351,

— — v, denudata 351,
Larix Europea 271. 343,
Laserpitium latifol, 278.
Lastrea cristata 270. 280. 301.

330. 39341399.

— dilatata 330, _

— Filix mas 330.

— — y. erosa 390,

— Oreopteris 278, 279.

— spinulosa 330,

— Thelypteris 315, 330.
Lathyrus maritimus 262. 273,

316, 380,

| Lathyrus palustris 272, 274,
306, 311. 380. 385.

| — pratensis 380,

| — silvestris 380, 385.

| Lathrea Squamaria 285. 360,

384,

| Lecanora lainea 325.

— subfusca 325.

| Lecidea insularis 326.

— lucida 325.

— minuta f, viridella 325,

— sarcogynoides 325,
Leciographa homoica 326,
Leersia 279.

— oryzoides 278, 391,
Lemna 308,

— gibba 284, 305, 310, 338,

381. 395,

— ‘minor’ 305,336) 008.

250 ov tenella gos:

— Polyrrhiza 305. 338, 395,

— trisulca 305. 338.
Lemnacee 338.

Leonurus Cardiaca 356.

— Marrubiastrum 269, 276.
304, 391.

Leontodon 33. 48. 52, 53,174,
176. 180.
— autumnalis 33. 158, 349.
— hispidus 33, 158, 349,
Lepidium campestre 313. 367.
381.

— latifolium 278.

— ruderale 304. 367. 385.
395.

— sativum 2710300
Lepigonum leiospernum 318. 370,

401.

— — y. alata 370,

— — y, heterosperma 370,

— marinum 318, 370. 385.

401,
| — neglectum 319. 370, 385,
| — rubrum 317, 370.

— salinum 305. 317.

Leptogium subtile 325,

Leptotrichum homomallum 324.

Lepturus filiformis 272, 274, 317. |

319. 335.
401.

— — @ subcurvatus 339.
Leskea polyantha 323.
Leucanthemum 41, 49, 167.

LEG,

— vulgare 45, 171.
Leucobryum vulgare 323,
Leucodon sciuroides 323,
Leucojum æstivum 270. 342.

— vernum 270. 287,

34241395,
Levisticum 288,

— officinale 362.

Libanotis montana 272, 316, 362.
387.
Ligustrum 296,

— vulgare 273, 354. 396.
Liliaceæ 341,
Lilium Martagon 276.
Limosella aquatica 305, 359.
Linaria Cymbalaria 359.

== Wlatme 28958292 359. 381.

39H,

minor 293, 359, 384.
spuria 269. 276. 292. 391.
vulgaris 399.

— monstr, Pelloria 359.
Lineæ 374.

Linum catharticum 374.

— usitatissimum 374, 397.
Listera cordata (2.) 278.

— ovata 302. 342. 384.
Lithospermum. 67. 197.

— arvense 397.

— latifolium 65. 196.

— officinale 262. 285.

3155356:
Littorella (2.) 308. |
— lacustris (2.) (3,) 273. 284. |
348. 394. 400.

273,

—

——

3]

D,

31

Lobelia Dortmanna (2.) (3.) 278. |

Lolium Italicum (4.) (5.) 397.
— Linicola 293. 335. 398.

Bot. tidzskr, 2. r. Il, Journ d, bot, 1872,

383. 386, |

| Lolium multiflorum 290.
— perenne (4.) (5,) 290, 335.
397.

— y. tenuis 335.

— temulentum 292. 335 384.
Lonicera 297.

— Periclymenum 354. 398.
— y. quercifolia 354.
— Xylosteum 275. 301. 399.

IN Fe
|
|
|

| Lunaria biennis 270.

Loranthaceæ 269.

Lotus corniculatus 379,

— y. carnosa 379.

— y. villosa 379.
= tenuis! 2862314203070. 318:

319..381.0393.
— uliginosus 306. 310.
379.

Luzula albida 278. 279. 391.

campestris 340,

multiflora 340.

— y. pallescens 340.

pilosa 340.

Lychnis Flos cuculi 371.

Lycium vulgare 358, 396,

Lycopodiacee 331.

Lycopodium annotinum 275. 331.
— clavatum 270, 280.331. 393.
— complanatum 276. 278,

— inundatum 276, 278.
— Selago 276. 278.

—

311.

| Lycopus Europeus 355,
Lysimachia nemorum 276. 278.

279.

— nummulafia 306. 561,

— thyrsiflora 308. 310, 360.
400,

— vulgaris 361,

Lythrariee 375.

| Lythrum Salicaria 379.

Majanthemum 302.
— bifolium 341.

| Malachium aquaticum 371, 385.
| Malaxis paludosa 276, 278,

28

422

Malurt 304. | Melilotus alba 291, 378, 385,
Malva Alcea 285. 372. 385, | 392,
395, 401. -— arvensis (1.) 272, 291, 378,
— — fastigiata 372. » 885, 892!
— borealis 372, 385. — dentata 315. 317. 319.

— moschata 296, 372, 385.
— silvestris 372.

— vulgaris 372,

Malvacee 372.
Matrem 504.

Marrubium 304,

— vulgare 285, 395.
Matricaria 45. 53, 172, 181,

— Chamomilla 273. 292, 353.
353.

Le nodorar 1291923195

397.

eur Se horealis dent 381.

=| „ey. Salinattono.

Medicago falcata 272, 293, 378,

388, 398.
— lupulina 378,
— — y. Wildenowiana 378,
— — x. villosa 378.

— minima 270.

=—="sativa 240, 24302137298

3181089. 892.
Melandrium 292,
“© durnum 301, 371. 399.
— — y. expallens 371.

— noctiflorum 263. 272. 291.

371..292.

— vespertinum 291, 371, 397,

— — vy, colorata 371.
bye lacimiatas ov 4,
Melampyrum arvense 285.
DLO 359.382;
Dot. 891) 5401.
— cristatum 300, 301.
384, 399.
— VINS Na)!
— nemorosum 272, 274,
3027560, 981;
— pratense 360,
— silvaticum 278, 279.
Melica nutans 271, 274, 332,
— uniflora 302, 332.

292,
383,

359,

300,
399,

|

379. 381. 401.
— officinalis 296, 378, 385.

| Mentha aquatica 308, 355.

— arvensis 355.
— gentilis 278.
— sativa 306. 308, 355,
—— silvestris 279,

— viridis 288, 355,

Menyanthes trifoliata 264, 306,

313, 355,
Mercurialis annua 278,
— perennis 373,
Milium effusum 332,
Mnium affine 323.
— cuspidatum 323,
— hornum 323.
— punctatum 324,
— serratum 324,
— stellare 324,
— undulatum 323,
Moehringia trinervia 370,
Monotropa glabra 273. 368,
SIE.
— hirsuta 305. 368, 385,
Monotropeæ 368.
Montia minor 276, 279,
— rivularis 278,
Morchella esculenta 327,
Muscaria botryoides 270, 276.
Myosotis alpestris 55, 67, 196,
198, 357,
— arvense 357.
— collina 357,
— lingulata 273,
— palustris 357,
— silvatica 302, 357.
— stricta 357,
— versicolor 357,
Myriceæ 279,

|

357,

Myrica Gale (2.) 278, 279,

2

Myriophyllum alterniflorum 272,

274, 306. 314,
383, 388,
— spicatum 265. 308. 375.
— verticillatum 308. 375.
Myrrhis odorata 288, 362.

375,

Najas marına 271, 274, 309,
320, 338. 386, 392.

402,
Narcissineæ 341,
Narcissus poéticus 272, 342,
— Pseudonarcissus 342,

|
|

Nardus stricta 273, 282. 313.
316. 335. 384, 394,

Nasturtium amphibium 306, 366.

— anceps 271. 274, 285, 306,
310. 366. 387.

— Armoracia 304, 314. 366.

— officinale 273. 307. 310.
311. 366.

— palustre 280, 306. 307.
312, 314, 366, 394,

— silvestre 270, 273, 285,
306, 310, 366, 387,

Neckera complanata 323,

— pumila 324,

— trichomanoides 328,

Neottia 281, 303.

— Nidus avis 342, 384, 394,

Nepeta 304,

— Cataria 356, 384,

Neslia 292. 293.

— paniculata 367. 385,

Nicandra physaloides 272, 358, |
384,

Nitella capitata 322, 328, 384,
402.

— flexilis 322, 328, 384,402,

— v. subcapitata 328.

mo

glomerata 273, 320, 322,

328, 383. 386, 402.

— y, flabellata 328,
nidifica 321, 328,

mucronata 322, 328, 402,

Nitella opaca 322,

— Stenhammariana 384,
— syncarpa 322,

Nuphar 306,

— luteum 308, 311. 568,
Nymphæa 306.

— alba 264. 308. 368.

— lutea 264,
| Odontites littoralis 270: 307.
36053822387. 401)
— rubra 360,
Oenothera biennis 287, 375.
| 385,
Oenanthe fistulosa 310, 362.
— Lachenalii 273, 362, 382.
Doo OO stooge, 40%
— Phellandrium 306, 362,

Omphalodes verna 272, 288, 356.

Onobrychis sativa 270, 272, 291.
380, 392.

Ononis campestris 296, 317,
320, 378. 381, 396.

— — y. microphylla 378,
385,

— hircina 273. 378,

—- repens 378,

==) vemitise3l6S.

Onopordon 47, 53, 174. 181.
304,
— Acanthium 33. 157, 270,
| 285, 384, 395.
Opegrapha saxatilis 526.
Ophioglossum vulgatum 285, 331.
384,
Orchis incarnata 309, 311, 312,
342,
— maculata 342, 399.
— — v. concolor 342. 329.

majalis 307, 309, 311. 3
342, 384,
mascula 302, 542.
Morio 309. 311. 312. :
384.
sambucina 262, 271, :
28*

Orchis ustulata 272. 312. :

387.
Origanum 296.
— vulgare 301. 355,
Ornithopus 269.
— perpusillus 391.

Ornithogalum nutans 287.

384.

— umbellatum 287. 341. 38
Orobanche major 262. 272. 2

360. 385. 387.
Orobus niger 285. 301.

381.

+s tuberosus 272. 274.
310. 380. 393.
= zemus 2702302;

385.

Orthotrictum affine 323.
— anomalum 323.

— cupulatum 324.
— diaphanum 325.
— HEUER Beeb

— fastigiatum 329.
— leiocarpum 329.
— Lyellii 323.

— obtusifolium 324.
— pumilum 324,

— rupestre 323.

— stramineum 323.
Osmunda regalis 312. 3

386,

Oxalis Acetosella 302. 374.
i en at
— stricta 288. 301. 374. 385

395.
Oxalideæ 374,

Pareo miliaceum 331.

Papaver Argemone 293.

BOE

— ==" VONGE 865.
— bracteatum 96. 233.

— dubium 293. 365.
— orientale 96. 253.

— Rhoeas 288. 291.

. | Papaver Rhoeas 365. 385. 392.

— somniferum 273. 288. 365.
| Papilionaceæ 378.
Parietaria 304.

— erecta 270. 344. 383. 386.
Paris quadrifolia 303. 341.
Parnassia palustris 264. 310,

SLL S16. aber

. | Pastinaca 288, 296.

— sativa 362. 395.
| Pedicularis 312.

— palustris 310. 360.

— isilyatica’ 2725 2 ANDS
| 30113122 IA Se:
| 394,898,

. Peperomia. blanda 103. 104, 241.

| 242.
— incana 242.
— magnolizfolia 103. 104. 241.
242,
| Peplis Portula 280. 312. 375.
394.
Pertusaria 326,
| Petasites 53. 181.

— albus 34. 159. 352

— officinalis 352. 384.

— spurius 269. 591.
Peucedanum palustre 310, 362.
Phalaris Canariensis 272. 531,
Phallus impudicus 327.
Phaseum cuspidatum 325.
Phleum arenarium 9316, 351.

382. 386.
— Boehmeri 271. 274. 285.
293... 31D. soe 384,
— pratense (4.) (5.) 290. 331.
397.

— — nodosa 331.
Phragmidium Rosarum 327.

— Ruborum 327.

Phragmites communis 308. 332,
— y. repens 332.

Physalis Alkekengi 276.

Physcia aquila 325.

‚ Physcomitrium pyriforme 525,

| Phyteuma 269.

FER
|
|

425

Phyteuma spicatum 390.

Pied alba 271.0 29311 343.
400.

— excelsa 271. 345. 400,

2) Sante) 299.

Priens 34, 48. 52.6159. 116.
180. 296.

_— hieracioides 34. 158. 349,
396.

Pinguicula 307. 315.

— vulgaris 310. 314. 560.
384.

Pilularia globulifera 278.

Pimpinella magna 273. 362.

— Saxifraga 362.

Pinus Austriaca 271. 298. 299.
343.400:

22 0edrusıu4s, 208;

— montana 299.343, 400..

= silvestris1271.12299. 313.
343, 393. 400.

See Straus: 20800129844299:
343. 400.

Piperacee 103. 104.

Pisum. 113. 252,

SE arvense 1230.1379.11396,
2 sativum 2903130321396,
Placodium murorum f. obliterata

1329:
Plagiothecium silvaticum 323,
Plantagineæ 348.
Plantago Coronopus 317. 348,
384,
— — y. pygmæa 348,
—: Janceolata 348.
— — eriophylla 548.
— major 348,
— — intermedia 348,
20 — | y, minima 348,

Pleuridium alternifolium 323,

Poa

ons

annua 333,

compressa 296, 335.

costata 333,

fertilis 279.

nemoralis (5.) 333.

pratensis (5.) 333.

— v, costata 333.

Sudetica 271. 274, 285.
999. 30.

trivialis (5.) 290. 333.

Pogonatum nanum 325.
Polygala amara 278. 279.

——

vulgaris 373,

| Polygaleæ 373.
| Polygonex 347.

| Polygonum 86. 85. 90. 109.

DAV ND EMID AUDE
293.
alpinum 65, 195.
amphibium 347.
aviculare 347.
Bistorta OO 00273.
347.
Convolvulus 347,
dumetorum 303. 315. 347.
384.
Hydropiper 347.
lapathifolium 347. 397.
laxiflorum 347.

nodosum 1 22n 274. 305.

HAT L, SODE
Persicaria 347.
Raji 278.
strictum 280, 309, 312.
BAD SIL.

Polypodium 108. 247.

= imantima 28040314 318. |

348. 393,

ir == y, pyemæal 348;

—- media 273. 274, 296, 348.
354,

|

Dryopteris 270. 281. 2
297. 301, 330. 3
De

Phegopteris 275. 281. 296.
301. 330. 394. 399.

vulgare 296. 330.

on
Co 2
er)

| Polyporus 327.

29

6 € | 2
Platanthera chlorantha 302, 342, Polytrichum 322.
— commune 325,

— solstitialis 342, 384.

Polytrichum formosum 323.
— juniperinum 323.
— piliferum 323.

Populus alba 299. 346. 398.

a

balsamifera 273. 346.
candicans 272. 346. 384.
canescens 346.

Græca 272. 346.

426

monilifera 295. 346. 396.
398.

nigra 295. 298, 346. 384.
398.

pyramidalis 346.

tremula (6.) 298. 349.
398

— y. villosa 346.

Portulaceæ 279.
Potamogeton 305,

acutifolius 273. 305. 308.

339. 384.
coloratus 1272. 274. 275.
284.) 305. 339.382.
383. 386. |
crispus 264. 305. 308.
839. 39D.

gramineus 305. 308.
— v. graminifolia 339.
— y. heterophylla 339.

lucens 273. 274. 305.

809530

-— v. acuminata 308, 339.

Manns, 2242.110281. 750%
308. (340), 582, 886.
394. 400.

mucronatus 272. 309, 340.
386. |

natans 264. 305. 308.
33%

nitens 305.

obtusifolius 305. 308. 339.

384.

pectinatus 305. 308. 309.

308.

339.

|

320. 340. 395. 402.

— v. dichotoma 340.
—- v, scoparia 305. 340.
perfoliatus 273. 274. 307.

Potamogeton perfoliatus 339.
-— prelongus 262. 272.

400.
281.
305. 308. 339. 382.

386, 394. 400.

pusillus 305, 340. 384.
395.

rufescens 270. 305. 308,
B09: 4330:

trichoides 305.

Zizi 279,30

zosteræfolius 271. 309,
400.

339.

Potentilla anserina 377.

argentea 377.

var. demissa

374.

var. dissecta 377.

var. impolita

315. 377.

var. polita 385. |

erecta 270.

Fragariastrum
2762 391.

Norvegica 278. 279. 391.

opaca 262. 272..377.

procumbens 377.

reptans 377.

recta 377.

Tormentilla 377.

317.

296.

269. 270.

Poterium 291.

- dictyocarpum 272.376.
. | Pottia cavifolia 324,

Primula elatior 263.

—

Prunus ayium

minutula 324.

truncata 325.

302..307.
361.

farınosa 279. 313.

grandiflora 273. 297. 361.

officinalis 300. 302. 307.
361.

unicolor 272. 307. 361.

variabilis 270.

298:1918:1888;:

398.

Cerasus 273. 296. 378.

— coætanea 377.

392.

1.429

Prunus domestica 273. 378.
> Zinsititia 318,

— Padus 300, 378. 399.
— spinosa 377. 396. 398.

Psamma arenaria 317 .331. 386,

401.
— Baltica 316. 391.
Pteris aquilina 302, 330. 399.
Pterigynandrum filiforme 324,
Pterogonium gracile 324,
Puccinia straminis 326.
— svaveolens 327.

Pulmonaria angustifolia 278. 279,

— officinalis 302. 357.

— — var. rosea 357. 384,
Pulsatilla nigricans 273.
364.

— vulgaris 278.

* Pyrola chlorantha 278.

— media 278.
— minor 368. 3895,

— rotundifolia 270. 276. 278.
368,

— secunda 372. 301.
399.
— uniflora 278.

Pyrethrum 53. 181.

Pyrus communis 298. 375. 385.

398.
= Malus 240. 398.
— — yar. austera 298.
— — y. mitis 298.
385.

(Quercus pedunculata (8,) 297.

344. 398.
— sessiliflora (8.) 272.

398.

rum canescens 323.
— heterostichum 324.

— lanuginosum 324.
Radiola Millegrana 273. 374.
Ramalina calicarıs 325,

317.

376.

274.
285. 299. 344. 384.

Ranuneulacex 117. 364.
Ranunculus acris 364.

— arvensis 269. 273. 275.
285. 292. 364. 381.
391.

— aquatilis 113. 252.

— auricomus 364.

— bulbosus 364.

— Flammula 364.

— Lingua 306. 364.

— parviflorus 269. 276. 390.

— Philonotis 292, 317. 320.
304. 381.

— polyanthemos 317.320. 364.

— repens 364.

— reptans 273. 281. 307.

364. 394, 397. 400.
Raphanus 293.
— Raphanistrum 368. 397.
— sativus 368.
Reseda 313.
— lutea 270.
= Juteola 291.368, 397.
Recedaceæ 368.
Rhamnus 297.
— cartharticus 301. 314. 373.
B99),
— Frangula (2.) 300. 314.
313. 399.
Rhinanthus major 360.
— minor 360.
Rhyncospora alba
279:
— fusca 248
Rhynchestegium confertum 324.
— rusciforme 323.
Ribes 98. 235.
— alpinum 270. 363.
— Grossularia 363. 396.
— nigrum 363.
— rubrum 363,
Ribesiaceæ 363.
Robinia Pseudacasia 271. 378.
Roestelia cornifera 327,
—- penicillata 327.

2100. 2108.

| Rosa canina 296. 301, 376. 398,

Rosa

cinnamomea 272. 288.
376.

corifolia 272. 376. 383.
388.

inodora.: 272. alb. 382.
388.

mollissima 295, 376.
pimpinellefolia 288. 376.
pomifera 376. 387.
rubiginosa 376. 385.
tomentosa 275.
385. 396.
— v. alba 376.

Rubiaceæ 354.

Rubus 297. 303.

—

Rumex 66.

— Acetosa 60. 65. 189. 195.

5109/1906:
affinis 278.

cæsins 377.

— v. pseudo-Ideus 377.
Chamæmorus 278.
corylifolius 296. 303. :

396.

— v. appendiculata
— Y. pruinosa 377.
discolor 376. 385.
dumetorum 270. 377.
Idæus 376. 396.
plicatus 376.

Radula 296. 501. 305. 376.

396.
saxatilis 302. 376. 385.
Sprengelii 272. 301. 303.
376. 382. 388. 391.
suberectus 275. 301. 305.
BiG. 0090
thyrsoideus 272. 285. 303
376, 383. 388

Wahlbergii 376. 385.
vestitus 269.
376. 382.
vulgaris 272. &
67. 79

JUN

)
sols
163.

~

88.

109. 197. 208. 221.

224. 229. 240. 2
247.

22051900.

Rumex Acetosa 347.
Acetosella 65. 195.
397.

alpinus 65. 195.
conglomeratus 309.
384, 399.
conspersus 272. 347.

— crispus 293. 316.
397.

— domesticus 65. 195,
304.

— Hydrolapathum 347.

— maritimus 316.

— maximus 65. 195.

309. 347. 387.
nemorosus 348.
obtusifolius 304. 347.

palustris 265. 273.
348. 384.
propinquus 278.
Ruppia brachypus 272.
339. 386. 402.

— y. divaricata 347

347.

acutus 304. 347. 384.

348. 395,

272.
400.

285.

274.

— rostellata 339. 384. 402.

39. 402.

— spiralis

Sagina apetala 279. 292.

— ciliata 273. 275. 292.
383. 388.

— nodosa 370.

-— procumbens 370.

370.

— stricta 307. 370. 385.

— — y. maritima 370.

Sagittaria 274. 307. 309.

— sagittefolia 271. 308.
400.

Salicornia herbacea 269.
346. 384. 401.

Salicineæ 344,

Salix acuminata 272. 274,
345. 382.

— acutifolia 272.
384.

340.

319.

Salix alba 295. 344. 396.

rn

> undulata

— y, coerulea 344.

ambigua (3.) 272. 314. 345. |
387.
amygdalina 275. 295. 344,

aurita (2.)
345. 394. 399.

caprea (2.) 298. 345.

cinerea (2.) 345.
cuspidata 278.
daphnoides 271.
Doniana 346.

fragilis 274, 344. 384, 2

hastata (3.) 278.

280. 300.

345.

Salsola 317.
— Kal 346.

| Salsolaceæ 346,
| Sambucus Ebulus 288. 354. 384,

— nigra 354. 396.

—- racemosa 272. 354.

| Samolus 318. 320.

— Valerandi 308. 384. 401.

" Sanguisorba officinalis 263.
| Saponaria officinalis 371. 385.

' Sarothamnus scoparius 278. 279.

| Saxifraea oranulata 363.
| = (=)

lanceolata 294. 295. 345 |
396. |
laurina 271. 295. 345. 387. |
392. |
mollissima 270. 273. 295.
345. 383. 387. |
nigricans 272. 295. 345. |
332. 380. |
ar vi borede + 2954113457 |
pentandra 280. 300. 312. |
314. 344. 394. 399. |
Pontederana 271. 345. 382. |
3a |
purpurea 345. 396. |
— v. gracilis 345. |
=) ye Helixa SAS!
— v, Lambertiana 295.
345.

repens (2.) 346.

— y. argentea 546.

rosmarinifolia 278,

rubra 271. 274. 295. :

JAD. Gor. 381.
— y. sericea 345,
stipularis 270. 272.

JAR, 902 aol,
OLD,
307. 345.

viminalis 295. 345. 396.
viridis 295. 344. 396.

vitellina 271. 272.

344,

|
|

|

299, |

|
295,

-~ Hireulus 278.
tridactylites 273,
314. 363.
Saxifragacex 363.
Scabiosa 50. 178.
2) \cobumbariai273.. 1293. :
3.1998,
Scandix Pecten Veneris
2982730249332.

Schedonorus 291.

— asper 302. 333.

=- erectus 271. 291.333. 384.

392.

= ‘serotinuss 210.302. 333:

— sterilis 333. 384.

— tectorum 276. 333.
Scheuchzeria palustris 278.
Schismatomma rimatum 326,
Schizoxylon corticola 326.
Schoenus ferruginerus 278.

— nigricans 278.

Scirpus Caricis 309. 336. 400.

— conglomeratus 536.
cespitosus 276. 277. 278.

Pole.

9.

— fluitans 278.

— lacustris 305. 306. 308.
330.

— 29yar!' fluitans’ ‘309.

— maritimus 286: 316. 320.
336. 384.

— v. macrostachys 336.

384,

— — y. monostachys 336,

430

Scirpus maritimus v. monostachys

384,

— — y. sphærostachys 336.

384,

— pauciflorus 308. 318. 319.

326../ 384.
— — v. major 336.
— —y. minor 336.
— parvulus 272. 273,

BLS;
335. 386. 391. 393.

— rufus 286. 314. 336. 381.

293. 400.
— setaceus 285. 336. 384.
— silvaticus 309. 336.

— Tabernemontani 306. 319.

320. 336. 401.
Scleranthus annuus 369.

— = v. arenaria 317. 369.

— perennis 370. 382, 388.

Scorzonera

33. 48. 52. 174.

180.

— Hispanica. 33. 158. 349.

— humilis (22731284 31.
349.

Scrophularia aquatica 310. 359.
384.

— nodosa 359,

— vernalis 272. 304. 359.

382. 383. 387,
Scrophularineæ 358.
Scutellaria galericulata 355.
Sherardia arvensis 394.
Secale cereale 335. 396.

Sedum album (3.) 272. 288.
363. 385.

— acre 317. 363.

— Boloniense (3.) 276.

— lividum 272. 288. 296.

363. 382. 387. 395.

— rupestre (3.) 288. 363.
— Telephium 315. 363.
— — integrifolia 363.
Segestrella geophila 320.

— oxyspora 326. 405.

— — f. Tremulæ 326.

Selinum Carvifolia 301. 311. 362.

l

| Silybum

Sempervivum tectorum 363.
Senebiera Coronopus 270. 367.
Senecio

105.
154.

181. 244. 256.

— aquaticus 26. 35. 150.159.
274. 308. 309.

243:
355.
—— cordatus 29. 154.
— erucefolius 276. 277.
— Jacobæa 296. 353.

— paludosus 26. 35. 150.
159

— silvaticus 26. 35. 150. 159.
SLENBHR:

— vernalis 269. 391.

4 yiscosus (26. 29. 3544150.

153. 159. 353.

— vulgaris 26. 35. 150.159.

353.

Serratula 47. 48. 53. 174. 175.

181. 312.

— tinctoria 33. 157. 310. 311.

351. 381. 399.
Setaria glauca 276.
— viridis 253. 333.
— — purpurascens 331.
— verticillata 331.
Silenaceæ 371.

Silene Armeria 263. 273. 371.

— dichotoma 268.
— inflata Side

— nutans 273. 274. 285, 315.

371,238br
— yiscosa 248.

388.

317.

228. 247.

— Marianum 21. 33. 36. 37.

24. 26. 29. 30. 31.
35. 39. 40. 42, 53.
148. 150. 153.
159. 165. 166.

371.

33. 37. 39. 40. 45.
AT. GAS. OFF MB. Sk
82. 84. 86. 90. 109.
163. 165. 171. 173.
174. 175. 176. 181.
215. 217. 219. 221.

431

Silybum Marianum 39, 42, 65.
144. 157. 161. 162.
162. 164. 168. 196.
270. 288. 351,

Sinapis 113. 252,

— alba 272, 275. 298.
389. 331:

— arvensis 293. 368. 599.

Sium angustifolium 310, 362.

— latifolium 305, 308. 362.

Sisymbrium officinale 367. 395,

— Sophia 367.

Solaneæ 358,

Solanum Dulcamara 306. 311.
358.
— humile 304. 358. 384.

miniatum 276. 278. 304.
— nigrum 358.

tuberosum 358. 396.

— villosum 278. 304.
Solidago

396.
— Canadensis 288.

— Virga aurea 34, 159, 352,

330: — | autumnalis 269. 279. 391.
Sonchus 21. 23. 24. 25. 26. | Stachys annua 269. 276. 391.

Hi Pe 34430. 39. u arvensis 1292.,350..384,

AUEAGKARTAI, 52. 391.

84. 90. 105. 109. | —- palustris 308. 356.

PAF. IAT WASH 149. — silvatica 356.

150. 151. 156. 159. | Staehelina dubia 43. 169.

163. 166. 173. 176. | — fruticosa 43. 169. |

1732%180.219, 226. | Statice’ Behen 273. 1274. 275.

244. 248. 256. | 318. 348. 381. 400.
— arvensis 19. 20: 21. 23. — rariflora 276. 279.

24. 34. 46. 141. 142. | Stellaria crassifolia 285. 307.

043. 14507046. 147. 316... 370;

148, 158. 172. 293. | — graminea 370.

350. 397.
asper 293. 350. 397.
— oleraceus 34. 158. 350.
palustris 34. 158. 263.
306. 319. 350. 384.
Sorbus aucuparia 300. 375. 399.
— Fennica 270. 272. 375.
— Scandica 270. 272. 375.

384.

368.

5341180.5181. 296.

|

Sorbus torminalis 269. 272. 273.
285. 300. 375. 383.
388. 391. 398.

Sparganium minimum 305. 310.
313. 338. 384.

— ramosum 305. 338.

— simplex 338.

Spergula arvensis 370. 397.

— maxima 270. 272. 293. 385.
Jude

Sphagnum 108. 247. 322.

acutifolium 323.

cuspidatum 323.

cymbifolium 323.

— fimbriatum 324.

recurvum 324,

Spilomium -pertusariicolum 326.

Spiræa opulifolia 270. 272. 288.

377.

- Filipendula 296. 377. 385.

salicifolia 288. 377.

ulmaria 377.

— v. concolor 377,

Spilanthes 53. 181.

— y. spathulata 370.
Holostea 370.

media 89, 225. 370.
— y. apetala 370.

— var. neglecta 370.
nemorum 302. 371, 389,
palustris 370.

—

se

Stellaria uliginosa (2.) 280. 316.

370. 394.

Stenactis annua 272. 287. 352.

Sticta pulmonaria 325.

Stratiotes aloides 272. 274. 308.

343. 400.
Struthiopteris
210% 891.

Sturmia Loeselii 272. 307. 310.
SIL 312050622583.

387.

Succisa pratensis 349.

Symphytum officinale 510, 384.

Synanthereæ 349.

Syringa vulgaris 295. 355. 396.

Tagetes 41. 42. 53. 167. 181.

— erecta 40.
Tanacetum 53. 181..
— vulgare 352.

Taraxacum 24. 25. 26. 27, 29.
358940752: 784,
148 1149/1500152!
153..159916524166.

180. 218.

— erythrospermum 317. 384.

—— officinale 35. 160.

— palustre 25. 35. 149. 159.
160. 286. 313. 314.

318: 58148981800:

Taxus 75.081: 84.86.87. 88. |

89. 90. 98. 109. 114.
POS LOI 0210 0224

222. 223.224. 225,

226. 1284. 235; 248.
254.

— baccata (3.) 71. 203.

Teesdalia nudicaulis 281. 566.
394.

Telekia speciosa 270. 276.

Tetragonolobus 269. 296. 314.

315.819.

—- maritimus 273. 286. 379.

59171993:

Teucrium Scordium 285. 306.

Germanica 278.

Teuerium. Stordium 310. 356.

Thalinum adscendens 271. 287.
Thalictrum flavum 264. 312.

Slovo:

— minus 273.816.

— simplex 272. 285. 310.
Thesium 279.

— ebracteatum 278. 391.
Thrincia hirta 278.
Thymeleæ 279.

Thymus Chamædrys 296.

-— Serpyllum 272. 293. 398.
Tilia grandifolia 270. 278. 372.
— parvifolia 299. 372. 381.

391. 398.399.

Tragopogon 33. 48. 49. 52.
174. 175. 176. 185.

313.
— minor 296.
— porrifolius 273.
384, 391.
— pratensis 33. 158. 296.
Trapa natans (6.) 89. 225.

- Trientalis Europea 301. 382.399.

Trifolium 392.
— alpestre 278.
- agrarıum 296. 379. 385.

si! arvense 1296} 319.

— elegans 270.

er hlitormey OP APN

— fragiferum 265. 296. 308.
3170) SISA B20 TTS
396. 401.

— hybridum 270. 290. 308.
oho es oe

—- jucarnatum 272. 291. 379.

392.
— medium 379.
— micranthum 272. 317. 383.
388. 379%
— minus 379.
— montanum 278. 279. 391.
— pratense 290, 379. 397.
—- — y. parviflora 379.
monstr,
DT OL

285. 296.

polycephala

Trifolium procumbens 292. 379.

— repens 290. 379. 397.

— striatum 285. 292, 379.
3812: 398

—/ — yar... stricta. ' 379
385. |

Triglochin maritimum 340, 400.

— palustre 340.

Priodia 311. 312%

— decumbens 309. 333.

ER elation133d.

Trisetum 274, 296.

— flavescens 272. 285. 301.
332538.

Triticum 396.

— turgidum L 289. 335. 396.

— vulgare Vill. 289. 339.
396.

Trollius 274.

— Europeus 264, 272. 311.
Swe

Tuber (9.)
Tuberaceæ (10.)
Tulipa silvestris 287.

395.
Tussilago 24, 34. 39. 40, 51.
be. | 82.00L054W148,
159. 16921664178.
181. 217. 244, 293.
— Farfara 22. 23. 34. 146,
1503021907:
Typha angustifolia 264. 304,

3131 338:
— latifolia 264,
338.

304.

Ulex Europæus 378..

Ulmaeeæ 344,

Ulmus campestris 273, 344.

— y. suberosa 384.

— effusa 272. 344. 384.

— montana 299.
398.

— suberosa 344.

— monstr. phyllantha 379.

341. 382.

13.

344, 381.

|

|
|

433

Ulota crispa 323.
— crispula 324.
Ulva Lactuca 321.
Umbelliferæ 361.

| Umbilicaria 325.
9, | Urtica 93.

— dioeca 344.

y. polygama 344.
mens 341

Urticaceæ 104. 344.
Ustilago antherarum 327.
— receptacularum 327.
— segetum 327,
Utricularia 322.

Bremii 278.
intermedia 278. 305.
minor 278. 305. 360.
264. 306.

— vulgaris

360.

Vaccinium Myztillus 280; 3
ala (AGH. 884. 3
A

— Oxycoccus 312. 361.

— uliginosum 314. 361.

— Vitis Idæa 273. 280.

312. soll gens
AA
Valeriana dioeca 264. 348.

-— officinalis 348.

— sambucifolia 308. 314.
Valerianeæ 45. 548.
Valerianella Morisonii 269,

292) 348, 381.

— olitoria 348,

— y. lasiocarpa 348.
Vela cam Blattaria 358.

— Lychnitis 272, 287.
nigro-Lychnitis 358.
--- nigro-Thapsus 358.
nigrum 293. 358.
thapsiforme 273. 274. 291.

358. 397.
thapsiformi-nigrum 398,
- Thapso-nigrum 358.

301.
333.

348.

285.
391.

—

358.

434

Verbascum Thapsus 315. 358.
Verbena 304.

— officinalis 285.

Veronica agrestis 359.

— Anagallis 306. 359.

— arvensis 359.

— Beccabunga 306. 310, 311.

339:

— Chamedrys 359.

— hederefolia 293. 359. 397.
— latifolia 270.

— longifolia 288. 359.

— montana 359.

— officinalis 359.

— opaca 293. 359.

— Persica 359.

— polita 293. 359.

— scutellata 306. 359.

— — var, villosa 359.

— serpyllifolia 359.

— spicata 278.

— triphyllos 293. 359.

— verna 272, 293. 359. 383.

387.

Verrucaria halophila 326.

— maura 325,

— rupestris 325.
Viburnum 301.

— Opulus 354.

Vicia angustifolia 293, 315. 317. |

380.

— — y. segetalis 380.

— Cassubica 278.

— Cracca 380.

— — y. leptophylla 380,

— dumetorum 273. 285, 301.
380. 383. 388. 391.
393.

— Faba 289. 396.

— lathyroides 293. 317. 380.
385.

— sativa 380. 392. 396.

— sepium 380,

— silyatica 273. 380. 385.

— tenuifolia 272. 285. 307.
315. 380. 383. 388.

Vicia tenuifolia 345. 401.

— yillosal) 2680" 272: Sao:

392.
Vinca 67. 197.

— minor 65.517272, 232:

355.
| Vincetoxicum 279.
| — officinale 278. 391.
| Viola 86. 88. 221. 224.
— canina 369.

— epipsila 273. 280. 301.

369. 394. 399,
— hirta 369.
— mirabilis

|

|

| — mirabili-silvatica 369.
| — odorata 65. 196. 369.
— —y. alba 369.
— palustris

| 369. 39422388:
| — silvatica 302. 369.

|
|
|

— stricta 272, 274. 285. 369.

383. 388.
— tricolor 369.
— — y. angustifolia 369.
— — y. arvensis 369.
| — — v. vulgaris 369.
Violarie 369,
Viscaria 296.
— purpurea 293. 315. 371.
| Vitis vinifera 65. 196.
| Vulpia 296.

||

| — bromoides 269,

391.

WES viridula 324,

Xanthoria lychnea 325.
— parietina 325.

Xeranthemum 41. 53. 167.168.

181.
— cylindraceum 41. 167.
— erectum 41. 42. 167.

262. 285. 301.
369. 383. 388. 399.

280. 312, 514.

— sciuroides 293. 333. 386.

Baraca DGD 26 be

——

—

435

Zinnia 46. 53. 172. 181.

mer tenor 332197.

Zostera angustifolia 320. 338. 402.
| — marina 320. 338. 402.

intermedia 339.
macrostemon 320. 338.
marina 320. 338. 384.

pedicellata 305. 320. 339, | — — var. angustifolia 320.
384. | 338. 384. 402.
polycarpa 284. 305. 320. | — minor 273. 275. 320. 558.

339. 396. | 382. 383. 386. 402.

tenuis 338. | Zygodon viridissimus 324.

Wires 4 hy Hanis À

CU Så "ena ei

SOA. aed O88 aif rt Colis er ation,
A TAR ORG: MATE, Me)
SR MILAN di” ne "RD Se
SUR AAG BØRS FR,

‚Aue ee chy

KOS dAE Gee SAG

A
À
i
:
>
S
14 é
>
be )

In +
*
iv
\
wy A
hu
bee N , i
4 -
i ,
i iA
W i US a
hu i if
Tea FR an i
REN
‘A ay
x ay
|
i
PÅ
ih
; an Allg be
bir N we sa Vinee
fx 1
MNT NN | D
a I "4 AU
>
i
nn A

INDHOLD.

(Table des matiéres.)

P. Nielsen: Sur la végétation du sud-ouest de la Sélande.

(Résumé français du mémoire du 3me cahier pp 261—388) 380.

*

Register over de anførte plantenavne ...................... 405. 3
ad i

Titelblad og indholdsfortegnelse.

DEN BOTANISKE FORENINGS VIRKSOMHED
FRA MAJ 1871 TIL MAJ 1872,
MEDDELT AF

BESTYRELSEN.

I de 12 måneder, som ere forløbne siden den sidste oversigt
over foreningens virksomhed blev given (s. Bot. tidsskrift 2den række
1ste bd. s. 1 ff.), er denne bleven fortsat i samme retning som tid-
ligere. Medlemsantallet, der den I1ste januar 1871 var 163, var
den iste januar 1872 161, nemlig 2 æresmedlemmer, 56 indenbys,
72 udenbys og norsk-svenske betalende, samt 31 udenlandske med-
lemmer.

Foreningen står som tidligere i stadig forbindelse med en del
fremmede lærde selskaber og naturvidenskabelige instituter, hvis skrif-
ter udveksles med »Botanisk tidsskrift«, nemlig med »Sållskapet pro
flora et fauna Fennica«, »la société royale de botanique de la Bel-.
gique«, »the Edinburgh botanical society« , »Smithsonian institution
of knowledge« i Nordamerika, »der naturwissenschaftliche Verein in

Bremen« , »the department of agriculture of the united states of
North-America«, »la société d’histoire naturelle a Cherbourg « og med
redaktionen af »Nuoyo giornale botanico italiano«. End videre er

foreningen i ar trådt i skriftveksel med »le jardin imperial de bota-
nique de Petersbourg« og »der Nederlandsche botanische vereeniging«.

Foreningens bestyrelse bestär for tiden af prof. Lange, doc.
Didrichsen, dr. phil. Warming, cand. phil. Samsøe Lund
og cand. mag. Kiærskou. r

Følgende 2 exkursioner ere foretagne:

1. Den 10de juni til Alindelille (16 deltagere).

Trøffelen, som man havde grund til at formode måtte findes
på denne lokalitet, fandtes ikke, men ‘vel en anden underjordisk
Svamp: Elaphomyces aculeatus Vittad. (se foreningsmodet d. 2 maj!)

2. Den 29—31 juli til Silkeborg (4 deltagere).

Af det af provisor Baagoe om denne udflugt giyne referat med-
deles her folgende:

Ved ®rnso-teglvierk v. Silkeborg fandtes Berteroa incana og
Melilotus arvensis.

Botanisk tidsskrift. Anden række. II. (1)

(2)

Lyngso, som nojere undersogtes, er en lille 1/4 mil syd for
Silkeborg liggende so, hvis bredder besta af grus (kun pa et enkelt
sted mod vest af tørv) og hvis bund, under hvilken ahlen næppe”
findes, er dækket af sand; den er knapt over 2— 3 favne dyb, har
intet synligt til- eller afløb, men en mængde kilder i bunden; pa
vest- og nordsiden er den begrænset af dyrkede marker, mod ost
og syd derimod af skoy. Sydbredden var bevokset med smâtræer af
Salix caprea, cinerea og aurita, Rhamnus Frangula og Be-
tula, medens den østlige bred var dækket med et krat af Alnus
glutinosa, incana og serrulata. Sidstnævnte art er en busk med
kortstilkede, tykke blade, der pa overfladen ere glatte og grønne, .
på underfladen, navnlig i ribbevinklerne, besatte med korte, rust-
farvede hår; der fandtes flere rigeligt frugtbærende eksemplarer. Om
disse i sin tid ere plantede eller selvsåede kunde ikke oplyses, der-
mod er det sandsynligt, at de mange former af ovennævnte Alnus-
arter, som findes her, ere fremkomne ved selvsåning. Af disse former
er én rimeligvis en bastard af A. glutinosa og A. incana (nøjagtig
svarende til A. pubescens Tausch). Sydbredden var end videre bevokset
med Myrica Gale, Sulix repens og forskellige former af Betula,
blandt hvilke en meget småbladet, D. odorata var. parvifolia, især
var i øjne faldende. Af Potameer fandtes ingen i søen, hvorimod dens
bund, så langt ud, man kunde vade, var bedækket med Littorella
lacustris, Lobelia Dortmanna og Isoëtes lacustris med sin afart
falcata Lge. Hvor de to førstnævnte arter optræde, kan man også
være temmelig sikker pa at træffe den sidste, men ikke omvendt.
Isoétes lacustris er i de sidste år funden i adskillige vestjydske
indsøer, men kun i sådanne, i hvilke der findes ingen eller liden
strøm; derfor mangler den i alle de søer, der gennemstrømmes af
Gudenå. Også Klatine hexandra fandtes her. Denne plante
synes at følge med Litiorella og findes både på tørve- og sand-
bund; dens nedliggende rankeformede stængler dække undertiden
søbunden i sådan mængde, at denne (som i Gedsø, 1 mil syd for
Silkeborg) bliver ganske grøn derved. På Lyngsøs bredder vokser
en forma terrestris af denne plante, der har så lidet udviklede
stængelstykker, at planten danner små sammentrængte hobe, og
desuden ved sin højrøde farve er forskellig fra hovedarten. Bredden
af denne sø var mod nord bedækket af talrige Levermosser , hyor-
iblandt fremhæves Chiloscyphus polyanthos Cord.

I Vesterskoven fandtes Cardamine stlvatica Link.

Ved Amalia-kilderne voksede i den af stærkt jernholdig vand
gennemsivede jordbund en var: apetala af Stellaria uliginosa.

I Nordskoven genfandtes den af Hr. Schiøtz tidligere fundne
Listera cordata R. Br. Mærkeligt er det, at medens hele den
overjordiske del hos vore andre Orchideer bortyisner efter frugtmod-
ningen, finder dette kun sted med den øvre del hos denne art, idet
stænglens nederste stængelstykker tilligemed de 2 lovblade holde sig

(3)

fuldkommen gronne og friske til hen pa efteråret. I samme skov
fandtes end videre et selvsäet eksemplar af Taxus baccata.

Pa en skrænt ved Ärhus-hovedlandevej i nærheden af Silkeborg
fandtes Sedum album, S. rupestre og S. Boloniense i mængde.

På vejen fra Silkeborg til Gubsø (beliggende 2/4 mil nord for
Silkeborg) fandtes på en tør græsmark Alyssum calycinum og
Acinos thymoides Moench.

I Gubso, hvis bund for storste delen dannes af tory og som
udmærker sig navnlig ved den lang- og slapbladede form af Isoétes
lacustris, der her forekommer i uhyre mængde, genfandtes Eltine
hexandra, der forste gang fandtes her i 1869 af P. Nielsen;
formen terrestris fandtes kun et enkelt sted pa bredden i ringe
mængde. Denne plante synes at trives bedre pa torve- end pa
sandbund. Ved bredderne af den sydlige og ostlige side af soen
fandtes Lobelia Dortmanna og Littorella lacustris, dog ikke i sa
stor mængde som ved Lyngsø og Almindss. Pa den nordostlige
bred, hvor der i 1869 voksede nogle eksemplarer af Salix hastata
fandtes disse ikke mere, idet stedet var opplojet; derimod fandtes

et andet sted ved søen Salix ambigua og Aira uligincsa.

Angående plantebytningen bemærkes, at der i efteråret
1870 af 38 medlemmer, hvoraf 5 udenlandske, og af de botaniske
foreninger i Lund og Upsala blev indsendt tørrede planter, hvilke
tilligemed rester fra uddelingen i foraret 1870, i alt udgjorde 8619
(4424 danske, 4195 udenlandske) ekspl., fordelte i 1210 arter og
varieteter, over hvilke en systematisk ordnet, trykt fortegnelse blev
omdelt til medlemmerne i februar 1871. 46 medlemmer, hvoraf 9
udenlandske, de to ovennævnte foreninger og botanisk have indsendte
derefter onskelister, i følge hvilke hele ovennævnte - beholdning af
tørrede planter uddeltes i foråret 1871.

I efteråret 1871 indsendtes af 33 medlemmer, hvoraf 9 uden-
landske, og af de botaniske foreninger i Lund og Upsala 1455 arter
og varieteter (7301 ekspl., hvoraf 2491 danske, 4810 udenlandske)
af tørrede planter, over hvilke en trykt fortegnelse blev omdelt til
medlemmerne i februar d. å. — 45 medlemmer, hvoraf 13 uden-
landske, og Lunds botan. forening indsendte derefter onskelister, i
følge hvilke der uddeltes 6663 ekspl. i foråret 1872,

Om de pa foreningsmoderne holdte foredrag meddeles
folgende: |

1. Den 23de november 1871. Dr. Warming holdt et fore-
drag om støvudvikling i akser og blade. Gennem den histo-
logiske udviklingshistorie påviste han, at dannelsen af stovets urmo-
derceller hos Cyclanthera og Euphorbia indledes derved, at Iste
periblemlags celler gentagne gange dele sig ved kordevægge, og at
af de derved opståede »sekundere periblemceller«, der ligge i radiale
rækker, blive de inderste til stovets urmoderceller. Skønt disse og
altså egentlig det hele stovsækrums celler have deres oprindelse fra
1ste periblemlag, og skønt de almindelige blade fortrinsvis, især nar

(1*)

(4)

de ere mindre kraftige, ligeledes anlægges i dette cellelag. ere celle- |

delingerne, der finde sted ved stovdannelsen, dog sa grundforskellige
fra dem, der finde sted ved bladdannelsen, at der aldeles ingen grund
er til i stovsækkene hos hine planter at se en rudimenter bladud-
viking. W. matte tvertimod anse denne udviklingshistorie for en
for stovdannelsen ejendommelig, og fandt dette 1 veesentlig grad be-
styrket derved, at stovets urmoderceller anlægges nøjagtigt pa samme
made i utvivlsomt ægte stovblade: navnlig” havde han fuldstændige
og omhyggelige udviklingshistorier af støvdragere hos Datura og
Hyoscyamus. Han måtte slutte, at støvdragerne hos Cyclanthera
og Euphorbia helt og holdent ere ægte akser, og fandt deri et nyt
eksempel på, at fysiologiske arbejder ikke kunne antages noget sted
i planteriget at være ufravigeligt knyttede til enkelte bestemte grund-
organer, at ligesom akse, blad og rod kun ere relativt forskellige
udprægninger af samme højere grundorgan, således kunne de også
alle deltage i de samme funktioner. (En udførlig gengivelse af den
her refererede undersøgelse findes i »Botaniska Notiser«, 1871, s.
TOME

2. Den 7de december 1871. Redaktør Moller-Holst med-
delte planen for hans ved arets begyndelse oprettede markfro-
kontrol, der har til mal at fjærne usikkerheden og bedragerierne
i frohandelen, i lighed med, hvad der ved de kemiske laboratorier yar
opnået med hensyn til godningshandelen. Denne plan. der var for-
beredt i løbet af de to foregående ar, blev væsentlig fremmet ved, at
der i fjor oprettedes en sådan frø-kontrol ved akademiet i Tharand 1
nærheden af Dresden, et foretagende, der straks fandt flere efter-
lignere i Tyskland og Osterrig. sa at der nu er mindst 6—8 slige
anstalter i virksomhed.

Frøkontrollen går ud på at bestemme dels frøets renhed, dels
dets spireevne. Renheden bestemmes på følgende måde: En ud-
taget prøve vejes først og sigtes derpå gennem en række af sigter
af forskellig finhed; der vejes atter, og af det frasigtede frø udpilles
en mindre prove, 1— 5 gram. Har sigtningen givet 50 p. ct. fra-
renset frø, og dette ved pilningen igen giver 50 p. ct. rent frø,
bliver den endelige renhed for hele prøven at bestemme som 25 p.
ct., en renhedsgrad, som for de mindre almindelige Græsarters ved-
kommende slet ikke er usædvanlig. Dog have 27 Græsarter i 50
prøver i gennemsnit givet 60 p. ct. rent frø; medens nemlig de al-
mindeligst dyrkede Græsarter, som Lolium perenne og Phlewm
pratense, næppe have givet under 90 p.ct., og Kloverarterne 80 — 90
p. ct. rent fro, sa har f. eks. Dactylis glomerata i gennemsnit (af
8 prover) givet 40 p. ct. og Lolium Italicum i gennemsnit (af
13 prover) givet 12—13 p. ct. rent fro.

Den ringe grad af renhed er enten begrundet i ufuldkommen
rensning eller i forsætlig indblanding af fremmede bestanddele. Til
slige forfalskninger benyttes: 1) afharpningen fra udsøgte varer, 2)
billigere frøsorter, som Avra flexuosa med dens tilbehør af blade

(5)

fra skovbunden, hvorpå den voksede, eller selv Holcus lanatus,
fritaget for avnen, hvorved kornet får nogen lighed med det mer
end dobbelt så dyre korn af Cynosurus cristatus, og endelig 3) for-
falskes kløverfrø ved indblanding af ufarvet og farvet sten, hvormed
der drives en formelig handel; de enkelte små stenpartikler ligne
kløverfrø i størrelse og give tillige den hele blanding netop den for
den foreliggende kloyersort karakteristiske farve, der imidlertid let
forsvinder; når frøene opblødes i vand, medens de små stenes farve
er ægte.

Til bedømmelse af frøenes spireevne benyttes dels de af prof.
Nobbe i Tharand opfundne spirekasser, dels trækpapir. Talrige
forsøg have godtgjort, at bægge fremgangsmåder omtrent give samme
udbytte; i enkelte tilfælde har papiret, i andre spirekasserne fortrinet,
selv ved forsøg med samme frøsort. Som regel kan siges, at sundt
frø spirer bedst i kasser, medens svagt og sent spirende frø hurtigere
synes at fordærves (mugne) i spirekasserne, der for øvrigt have væsent-
lige fordele på grund af den lettere pasning. Der lægges helst flere
hundrede 2—300 til spiring, for med desto større nøjagtighed at
kunne bestemme procenttallet af spiredygtige frø. Også her gælder
det, at de hyppigst dyrkede frøsorter give det højeste procenttal
(80—90, i enkelte tilfælde, hos kornsorterne og Phleum pratense
endog 100), andre sorter spire derimod sædvanlig slet, således har
Alopecurus pratense kun givet 6—5—3 p.ct., Enodium coeru-
leum, Glyceria spectabilis og Gl. Catabrosa kun Op. ct. I
andre tilfælde har det vist sig, at frø der var mindst 3 år gammelt
var fuldkommen spiredygtigt,

Nar gennemsnits-spireeynen viser sig at være f. eks. 80 p. ct.
og renheden f. eks, er 90 p. ct., reduceres spireeynen for hele prø-
ven i forhold hertil og den bliver altså i dette tilfælde = 72 p. ct.

Frøkontrollen er begyndt med det bestemte forbehold kun at
ville bedømme renhed og spiredygtighed, men ikke at ville indestå
for ægthed. Dette punkt er imidlertid af største vigtighed; men
her er den botaniske kundskab endnu temmelig ufuldstændig, og
grundige undersøgelser i denne retning vilde få stor praktisk betyd-
ning. Festuca pratensis og F, elatior hvis botaniske forskel ikke
engang er klar, gå almindelig i handelen som selvstændige sorter ;
men selv Poa-arterne, som P. trivialis, P. nemoralis og P. pra-
tensis kunne næppe, hvad kornene angår, skelnes fra hverandre,
ligeså lidt Agrostis vulgaris og A. stolonifera. Særlige vanske-
ligheder har bedømmelsen af Lolium Italicum voldet, især da botani-
kerne ikke lægge vægt på avnens stak, som i praksis ventelig bli-
ver det eneste holdbare kendetegn. Frohandlerne erkende også dette,
men påstå, når varen formeget er blandet med Lolium perenne, at
stakkene under rensningen ere faldne af og at bedømmelsen derfor
bliver unøjagtig.

Det er botanikerne, der her må hjælpe ved nøjagtige sammen-
lignende undersøgelser af kulturplanternes fro. Et Forsøg på at ud-

me)

finde kendelige mikroskopiske forskelligheder i froets skal hos Raps,
Kal og Sennep (se Die landw. Versuch-Stationen 1871, B. XIV s.
179) have imidlertid ikke haft noget heldigt resultat.

Derefter meddelte professor Joh. Lange en oversigt over
de i 1869—70 i Danmark iagttagne sjældne eller for den danske
flore ny arter og forelagde eksemplarer af disse. (Se Bot. tidsskr.
2. række, 1. bind, s. 244 ff.).

Samme foreviste eksemplarer af /rapa natans fra søen Im-
melen i Skåne, meddelte af kand. O. Nordstedt, og knyttede
hertil en opfordring til foreningens medlemmer om at have opmærk-
somheden henvendt på denne plante, då sandsynligheden for dens
forekomst i levende tilstand her i landet, som allerede var bleven
vakt ved dens opdagelse i fossil tilstand i en mose på Låland (jfr.
Rostrup: »Beskrivelse af »Gallemosen« paa Lolland« i Vidensk. Med.
f. n. Foren. i Kjøb., 1858, s. 123) nu var bleven betydeligt for-
øget ved det i Sverige 1871 gjorte fund (jfr. Botaniska Notiser,
1871, s. 135).

Endelig oplæstes følgende notits af et brev fra cand. phil. Fa-
bricius-Møller: »I Vind sogn, 1 mil syd for Holstebro, ligger
et par steder (huse), der have det navn Skald (af almuen udtalt
Skål, med langt å og det for flere egne i Jylland ejendommelige
bløde 1). Da der på heden omkring disse huse (ligesom så mange
andre steder i Jylland) findes flere små vantrevne eksemplarer af
Bævreasp (Populus tremula), og da denne af den jydske almue al-
mindelig kaldes Skål, ligger det nær at antage, at den nævnte loka-
litet en opkaldt efter denne plante «.

3. Den lite januar 1872. Cand. phil. Samsøe Lund holdt
foredrag om den anatomiske bygning og udvikling af
fnokken hos Kurvblomsterne (Se dette binds side 1 f.).

4. Den 15de februar 1872. Adjunkt Grønlund holdt fore-
drag om islandske Mosser. (Bestemt til optagelse i tidsskriftet).

Derefter holdt dr. phil. Muller et foredrag, betitlet: bemerk-
ninger om Taksens danske voksested, hvoraf her gives
følgende referat:

Det interessante fund af Taksen i skovene på sydsiden af
Vejlefjord har beriget floraen med et træ, der af flere velbekendte
grunde antages tidligere at have været vildt voksende i Danmark.

Det ligger derfor nær at betragte Vejle-skovenes nuværende
Takstrægrupper som lævninger af de oprindelige, hvis spor ellers ere
forsvundne i landets øvrige skove. Men har man i erindring de
fænomener, der ere forbundne med variationerne i en træarts voksekreds,
så synes det ene faktum, at Taksen forekommer i skovene ved Vejle-
fjord, næppe af tilstrækkelig betydning til at man derpå kan bygge
den slutning, at disse træer ere lævninger af en ældre vegetation.

Meddeleren spørger derfor om det ikke er tilladeligt i selve de
forefundne træers beskaffenhed, i deres forhold til andre på denne
lokalitet boende planter og i selve lokalitetens karakter at søge

(7)

kriterier til bedømmelse af den nævnte opfattelse. Det synes tillige
af interesse for studiet af træernes udbredningsforhold i almindelig-
hed at fa at vide, om denne metode vil være anvendelig. Meddeleren
minder om — og oplyser ved nogle eksempelvis nævnte egne iagt-
tagelser fra mellemeuropæiske skovegne —, at en træart, der under

"kampen for tilværelsen trenges tilbage fra grænserne for sin vokse-

kreds, sidst overvindes pa sådanne lokaliteter, der fortrinsvis tiltale
den og hvor den derfor længst kan modstå den fremmede invasion.
Slige spredte, isolerede lokaliteter for en træarts forekomst i større
mængde synes altid at frembyde visse ejendommeligheder, som det
med nogen øvelse i den art iagttagelser sjælden er vanskeligt at
opfatte. Det kan være jordbunden, heldningen, fugtighedsgraden,
lysforholdene o.-s. y. der giver lokaliteten dens fremherskende preg,
men hvilken af disse faktorer der end er den virksomme, sa vil dog
de forskellige isolerede punkter for en forsvindende træarts forekomst
derved få en til træets ejendommeligheder svarende særlig udpræget
karakter. Tiltaler således en større fugtighed det tilbagetrængte
træ mere end det indvandrede, så vil snart jordbundens bestanddele,
snart heldningen,- snart fugtigheds- eller lysforholdene kunne frem-
bringe denne egenskab o. s. fr. End videre vil et tre, der er i
færd med at bukke under, pa sit sidste faste punkt findes i sine
skønneste, kraftigste og ældste eksemplarer; de yngste og svageste
ville 1 regelen ikke findés på et sådant sted.

Besøger man nu Taksens jydske voksested for med slige iagt-
tagelser om andre træer i erindring at danne sig en anskuelse om
den forefundne Taks-vegetations historie, sa giver undersøgelsen fol-
gende oplysninger: Lokaliteten er temmelig snevert begrænset; thi
det synes at det aldeles overvejende antal af Takser findes i de to
smådale, Ankærsdalen og Munkedalen med de dem omgivende høj-
der. Træerne findes på følgende jordbundsarter: på tørt, snehvidt,
glimmerholdigt sand på en af bakkekammene, på stærkt, gult ler
på bakkesiderne, pa mulderig sammenskyllet madjord i dalbunden,
og pa en sej »lyng-skjolle« over en lav, sandet, våd og uigennem-
trengelig ahlholdig undergrund. De findes i plateau’et over dalene,
på bakkekammene og såvel på de østlige som på de vestlige skrå-
ninger. Man kan næppe tænke sig større forskelligheder i jord-
bunds-, terren- og til dels fugtighedsforhold pa en så begrænset
lokalitet. End videre ere lysforholdene, under hvilke disse træer
forekomme ligeså varierende; nogle ere nemlig aldeles frit stående
og have åbenbart været det meget længe, andre, navnlig dem nede
i dalene, ere underkastede den stærkeste overskygning, og der er
ingen synderlig forskel på disse forskellige eksemplarers udvikling.
Endelig ere individerne i regelen forkrøblede og buskformede, næppe
over 3 alen høje; de ældstes alder overstiger vistnok ikke meget
60 år (gennemsnit af en af de ældre stammer fremlagdes). Der er
således heller intet i disse træers karakter, der kunde lade formode,
at de skulde være de sidste veteraner af en gammel vegetation,

(8)

Antages det for ikke sandsynligt, at Taksen 1 skovens øvrige del

skulde være ødelagt af mennesker — og dette synes meddeleren
ikke rimeligt, da treet for øvrigt forynger sig let og tidligt — sa
synes det heller ikke, at der i lokalitetens eller individernes karak-
ter er noget, der tyder pa, at det skulde vere de sidste rester af
en gammel vegetation, fortrængt af andre træer i kampene for til-

værelsen, medens der selvfølgeligt heller ikke foreligger noget bevis —

for, at de forhåndenværende Takser ikke skulde være efterkommere
af oprindelige.

Under den påfølgende diskussion bemærkede professor Lange, |

at det vel i almindelighed var tilladeligt at søge kriterier for bedøm-
melsen af, om en træart var oprindelig vildt voksende eller ikke i
»de forefundne træers beskaffenhed, deres forhold til andre på denne
lokalitet voksende planter, 1 selve lokalitetens karakter 0. s. v.«, dog
matte dette navnlig gælde der, hvor naturen, i det mindste væsent-
ligt, var overladt til sig sely. Men i et land som vort, hvor skovene
i så høj grad vare under menneskets økse, matte man vere meget
varsom, nar man søgte kriterier pa den ovenanforte made. Således
vilde det f. eks. let ske, at de fa veteraner, der våre leeynede fra
»kampen for tilværelsen«, fældedes, fordi de ydede praktisk anyen-
delse, medens de yngre og til dels forkroblede fik lov til at blive
stående. End videre vilde det let ske, at et tree, der i dag stod i
skygge, i morgen kom til at sta frit, hvorved det altså blev for-
klarligt, at de enkelte individer kunde findes under de forskelligste
lysforhold o. s. y. Lange antog fremdeles ikke, at Miillers under-
søgelse af jordbundsforholdenc vare fuldstændige, og gjorde navnlig
opmærksom på, at Taks-vegetationen ved Vejle havde en langt be-
tydeligere uddredelse end Miiller havde angivet). At Taks-vegeta-
tionen ved Vejle virkeligt var lævninger af en ældre vegetation her
i landet — om just ikke veteranerne selv, sa dog i det mindste
ætlinge af disse — fandt Lange sandsynligt, væsentligt støttet. pa:
a) den forholdsvis store udbredelse cg b) den omstændighed, at
disse talrige eksemplarer findes på et temmelig utilgængeligt og lidet

besøgt sted (undtagen netop af skovhuggere!), hvor der altså ingen ~

rimelighed er for, at Taksen kan have forvildet sig i det store. Müller
henholdt sig væsentligt til det af ham under foredraget fremførte.

5. Den 14de marts 1872. Professor Ørsted meddelte Be-
mærkninger om vore to danske Egearter, (Quercus peduncu-
lata og Q. sessiliflora) og søgte navnlig at vise, at de grunde,
hvorpå De Candolle støtter sin opfattelse af disse som varieteter,
ikke ere fyldestgørende.

6. Den 2den maj 1872. Apotheker Benzon gav meddelelse
om gen »Flato«’s vegetation (Bestemt til optagelse i tids-
skriftet).

Cand, phil. Samsøe Lund gav meddelelse om sin undersøgelse
og bestemmelse af den troffelagtige Svamp, der i fjor forår blev ind-
samlet i Alindelille-skov på den exkursion, botanisk forening foretog

(9)

under ledelse af H, Mortensen og P. Nielsen'). Det viste sig, at

Svampen var: Elaphomyces aculeatus Vittad. Dels, fordi det var
ønskeligt om de danske botanikere vilde henvende særlig opmærk-
somhed på denne interessante slægts optræden i Danmark, dels af
andre grunde meddeles her en kort oversigt over karaktererne for
slægten Elaphomyces samt for de 2 arter, der angives at vere
fundne her i landet, (diagnosen efter Tulasne: Fungi hypogæi 1862;
beskrivelsen af E. granulatus gengiver nøjagtig et eksemplar, sendt
til botanisk haves herbarium: af prof. E. Fries; beskrivelsen af E.
aculeatus svarer selv i de mindste enkeltheder til eksemplarer fra
Alindelille).

Elaphomyces er en underjordisk svamp, hvis frugtlegeme, mer
eller mindre kugleformet, almindelig er af størrelse som en hasselnød
eller valdnød. Frugtlegemet, der pa alle sider er omgivet af et my-
celie, som snart er blivende, snart hurtig hensvmdende — består af
a) en bark og b) en kærne. Barken er i almindelighed tyk og
skorpet, dannet af et tæt hyphevæv; den sondrer sig i 2 lag, et
ydre og et indre barklag, der ere forskellige i farve og textur, dog
ikke synderlig skarpt adskilte anatomisk. Kernen dannes af et
temmelig løst hyphevæv; dens midterste parti er oprindelig hult, men
udfyldes senere med hypher. I kærnen udvikles sporangierne, for-
delte i grupper eller uregelmæssige klumper. Sporangierne ere kugle-
eller ægformede. I hvert sporangie dannes ved fri celledannelse
1—8 sporer; disse ere kugleformede, glatte eller svagt vortede eller
(sjælden) forsynede med ophøjede nætformige linjer, Ved moden-
heden løsner frugtens kærne sig fra barklaget samt forvandles til en
ensartet, let i pulver henfaldende masse. Ofte viser kærnen sig ved
tværsnit svagt året, hidrørende fra, åt det sterile væv kan have en
nogen anden farve end det fruktificerende væv, der forøvrigt bestem-
mer kærnens farve; de fleste arter have en ejendommelig lugt. Bar-
kens bygning, kærnens bygning og udvikling, sporernes form o. s.v.
afgiver gode karakterer til adskillelse af slægten Elaphomyces fra
Tuber og andre nærstående slægter; den vigtigste ejendommelighed

1) Som bekendt fandtes for 2 ar siden (*/7 70) i Alindelille-skov af dhr,
H. Mortensen og P. Nielsen en underjordisk svamp, der efter be-
skrivelsen at domme (jvfr. Tidsskrift for populære Fremstillinger af Na-
turvidenskaben IV R., 2°Bd., s. 475) — exemplarerne bleve desværre
ikke opbevarede — muligvis kunde vere en art af slægten Troffel (Tuber).
For nærmere at konstatere det interessante fund foretoges i fjor sommer
10/, 71 af botanisk forening en exkursion til Alindelille. Ved gravning
pa samme sted, hvor, man året iforvejen havde fundet den troffelagtige
svamp, fandt man i ikke ringe mengde den svamp, der ovenfor beskrives
(Elaphomyces aculeatus Vittad). Pa grund heraf og i betragtning af det
nøje slægtskab mellem Zuber og Elaphomyces lå det nær at formode, at
de to pa samme sted men til forskellig tid fundne Svampe vare iden-
tiske. Hr. Mortensen har imidlertid skriftlig meddelt, at han, efter at
have undersegt Trofler fra Frankrig, fremdeles maa fastholde sin over-
bevisning om, at den først fundne Svamp var en ægte Troflel, og vokse-
stedet fortjener derfor pa ny at eftersoges.

(10)

for hin, er kærnens forhold ved modenheden, et forhold, der endog
lader Tulasne stille Elaphomyces udenfor Tuberaceæ i videste
forstand.

1. Elaph. granu- 2. Elaph. aculeatus

tatu's Er. Vittad.

Yderbarkens form : vortet | smapigget.

00 farve: gul sort.

Inderbarkens farve: | hvid (mat) indadtil | hvid (glinsende) indadtil
rødlig sortagtig.

Myeeliettee tun bleggult, hurtig hen- | rodligt-rustfarvet, bliven-
svindende de, dækker fuldstændig

hver pig undtagen netop
spidsen, der er nøgen
(sort).
Sporerne . . . . . | kugleformede, punk- | kugleformede, punkterede,
terede, 2,5—3millm.| 1, 5—e millm. i gen-
i gennemsnit, næsten | nemsnit, næsten sorte.
| sorte.

Begge arter findes i skove mellem trærødder. El. granula-
tus er udbredt i hele Europa. I Danmark angives den at vere
funden 1 gang, nemlig pa Mors af Schade, (afbildet af Horneman 1
Flora Danica, tab. 1969; figuren er imidlertid mer end uheldig og
vækker stærk tvivl om bestemmelsens rigtighed; der findes ikke 1
botan. haves samling eksemplarer fra det angivne voksested). El.
aculeatus er så vidt bekendt hidtil kun iagttaget i omegnen af
Mailand samt i Sydfrankrig og endelig — som vi have set — i
Alindelille-skov.

Professor A. S. Ørsted foreviste to for den danske flora ny
Svampe-arter, nemlig 1. Helvella (Gyromitra) curtipes
Fr. (Ætl. og gift. Samd. t. 55), funden af adjunkt Thomsen i Bo-
serup-skoy i slutningen af April 1872 samt 2. Chrysomy.wa
Abietis Ung., funden af kobberstikker Lovendal i Vensyssel i
efteråret 1871 og af stud. med. Wegge i Gel-skov i foråret 1872.

Pa generalforsamlingen den 14de marts vedtoges følgende for-
slag: »Afhandlingerne 1 botanisk tidsskrift gives fuldstændig i et af
de nordiske sprog, men ledsages af et fransk résumé, hvis omfang
i det højeste må udgøre %/3 af den i et af de nordiske sprog
skrevne afhandling« (*/s er at forstå om rumfanget”).

End videre har bestyrelsen pa et bestyrelsesmøde d. 8de april
besluttet folgende: 1. For fremtiden udkommer botan. tidsskrift bade
med dansk og fransk titel; 2. for fremtiden anvendes der i tidsskr.
et begrænset rum til at give oversigter over nordiske botaniske for-
hold af almindelig interesse, litteraturmeddelelser, personalefterretnin-
ger m. m.; disse oversigter gives på dansk, men ledsages af et
fransk résumé.

1) Selvfølgelig kan enhver forfatter få sin afhandling gengivet på fransk så
fuldstændig, han ønsker det, nar han selv vil afholde de overstigende
udgifter.

(11)

MEDDELELSER OM NORDISKE BOTANISKE FORHOLD.

BIBLIOGRAPHIE SCANDINAVE. — CHRONIQUE SCANDINAVE.

Litteratur-meddelelser.

Lichenographia Scandinavica sive dispositio Lichenum in Da-
nia, Suecia, Norvegia, Fennia, Lapponia Rossica hactenus collectorum.
Scripsit Th, M. Fries. Pars prima. Upsalie 1871. 8vo. 1—324 pg.

Under denne titel udkom i fjor den første afdeling af et i flere
ar imodeset, vigtigt lichenologisk værk. Vi ville tillade os særlig
at henlede de danske botanikeres opmerksomhed pa samme, dels
fordi bogen, som titelen antyder, også behandler Lavernes udbredelse
1 Danmark, dels fordi vi vide, at netop disse planter i de senere år
har fundet flere velyndere, og deres studium flere dyrkere hos os.
Skønt det ikkun er den mindste part af de skandinaviske Laver, som
er bleven behandlet i den foreliggende første del af værket, så vil
man dog allerede nu være istand til at danne sig en begrundet me-
ning om de ledende principer i det anvendte system, i begrænsningen
af arterne og i disses karakteristik.

I en fortale gøres rede for værkets tilblivelse som resultat af
mere end tyve års undersøgelser og studier. Med hensyn til græn-
serne for floraen, da ere de omtrent de samme, som ere benyttede i
Elias Fries’ »Summa vegetabilium Scandinaviae«, dog ere Færøerne
ikke medtagne, hvorimod der er medregnet flere af de til Finland
stødende dele af Rusland, hvorved der er frembragt mere afrundede,
naturlige grenser. Det er en selyfolge at forfatteren har kritisk
gennemgaet og benyttet alt, hvad der hidtil har set dagens lys an-
gaende Layernes forekomst og udbredelse i de nævnte lande, ligesom
han også har gennemsøgt alle større skandinaviske lichensamlinger,
foretaget talrige rejser i vidt fjærnede egne af det beskrevne område,
og desuden bleven understøttet med bidrag fra »velyndere, venner
og disciple«, så at værket visselig er så fuldstændigt, som det for
tiden er muligt at få det, og vi tage ikke i betænkning at erklære,
at det i enhver henseende står på højdepunktet af nutidens viden-
skabelighed.

Allerede i fortalen meddeler forfatteren os den ledende regel han
har antaget med hensyn til artsbegrebet, og det var at ønske, at
alle forfattere af systematiske værker ville følge dette eksempel og

(12)

angive deres opfattelse af dette begreb, samt konsekvent gennemfore
den vedtagne regel. hvorved der sikkert vilde opnås en bedre for-
ståelse af de opstillede arter. Den af vor forfatter antagne regel
er denne: at enhver form er at holde for art, nar (og sa
lenge) der ikke er opdaget mellemformer. som knytter
den sammen med andre. Des verre har denne, ligesom enhver
anden hidtil opstillet regel til skarp sondring mellem arterne. sine
mangler, idet den, selv forudsat at der ikke kan gives overgange
(uden hybride former) mellem to virkelige arter, ikke forhindrer mid-
lertidig opstilling af nye slette arter, grundet’ pa en eller anden ud-
præget ejendommelighed hos nogie fa individer, hvilke arter rigtignok
senere ville blive omstyrtede i kraft af den samme regel, når de
som fornødne ansete mellemformer bleve opdagede. Da der næppe
gives virkelige plantearter, som kun optræde i nogle få individer og
på en snævert begrænset plet, er det altid mistænkeligt når en op-
stillet art kun støtter sig til så lidet materiale, og det var derfor
såre ønskeligt om alle sådanne tvivlsomme arter bleve opstillede med
al mulig forbehold som aldeles foreløbige til videre prøvelse, så at
de først bleve optagne i systemet når fortsatte undersøgelser af
eksemplarer fra forskellige egne bekræftede deres rigtighed. For-
fatteren erklærer at han ikke er en ven af varieteter, og ganske
vist findes der heller ikke den vrimmel af afarter, former og under-
former, som ellers vanhelde så mange lichenologiske værker, og gøre
dem til et systematisk uføre, så at vi finde at forfatteren i denne
henseende er slået ind på den rette middelvej. Derimod finde vi det
noget stødende, når også vor forfatter optager den indtil trivialitet
gentagne sigtelse, at opstillerne af nye arter især have den smig-
rende tilføjelse »n. sp.» for øje, en sigtelse, der er bleven til en så
stående formular, at selv de værste speciesmagere undertiden for- ©
glemme sig selv og anføre den som en bebrejdelse mod andre.

De i nyere tid navnlig af Nylander på lichenologiens område
indførte kemiske kendetegn ere ingenlunde forbigåede. Sely-
stændige undersøgelser ere i denne retning foretagne i mængde, og
ved så godt som alle arter er der omtalt de farvefremtoninger, som
jod og kali fremkalde, uden at de dog ere benyttede som artskarak-
terer i diagnoserne, end sige som eneste pålidelige middel til at ad-
skille visse nærstående arter: kort sagt, forfatteren hører hverken
til de kemiske kendetegns ivrige beundrere eller til deres ubetinget
ringeagtere.

Med hensyn til den meget omtvistede auctorbetegnelse an-
vendes den priselige regel, altid at anføre artsnavnets auctor, men
sætte dennes nayn i parenthes, hvis arten er henført til en anden
slægt end oprindelig, og da tilføje navnet på den forfatter, som først
har bragt den benyttede kombination af slægts- og artsnavn i an-
vendelse; derimod tilføjes og håndhæves en bestemmelse, som altfor
hyppig foranlediger en vilkårlig forandring i prioritetsloven, idet der
forlanges at den auctor, hvis nayn tilføjes, også fuldstændig skal

4613)

stemme overens med vor forfatter i omfanget af arten, d.v.s. fuld-
stændig henføre alle de samme former til den omhandlede art og
give den samme diagnose. Denne regel kunne vi ingenlunde billige,
idet dens konsekvenser let ville blive, at enhver forfatter føjer sit
eget navn til altfor mange arts- og varietetsnavne, når han blot
finder, at han har opfattet begrænsningen lidt anderledes end hans
forgænger.

I indledningen karakteriseres Laverne som celleplanter
med gonidiebærende løv og med sporer som opstå ved
fri celledannelse og gemmes i sporesekke. Ved under-
sogelsen af lavernes stilling til andre planter kommer forfatteren
lejlighedsvis til at omtale plantesystemet i sin helhed, og anker over
hovedinddelingen i Fanerogamer og Kryptogamer, idet de sidste ma
deles i flere grupper, hver især sideordnede med Fanerogamerne.
Ligeledes vil forfatteren have udskudt de klasser, som kaldes alger
og svampe, men overlader i øvrigt til andre at udføre den fornødne
nye inddeling. Skønt forfatteren anerkender den allerede af Schleiden
udtalte tanke at forene Ascomycetes med Lichenes til een klasse,
som vel måtte kaldes Ascophyta, der meget skarpt kunde adskilles
fra alle andre planter ved sine ejendommelige formeringsorganer, så
har han dog ikke bragt den til udførelse, men han har i det hele
holdt sig til det traditionelle begreb om Laver. Ved sondringen mellem
Lichenes og Ascomycetes kommer forfatteren til det resultat, at
det eneste kendetegn mellem dem består i nærværelsen eller man-
gelen af gonidier. Hvor vidt dette middel til adskillelse er benyttet
konsekvent, kan ikke ses af det hidtil udkomne afsnit, hvor kun de
så kaldte højere eller fuldkomnere Laver ere beskrevne, og hvor der
altså ikke endnu kån være tale om tvivl. Derimod mener forfatteren
vistnok med rette, at hymeniets farvning med jodopløsning ikke af-
giver noget tilstrækkeligt kriterium til at adskille Laver og Svampe:
ti vel farves det hos de første oftest blåt eller vinrødt, hos de sidste
brungult, men det omvendte er ikke sjælden tilfældet hos arter, der
utvivlsomt i følge alle andre kendetegn bestemt må henføres til en
af de nævnte grupper. Ikke heller kan tilstedeværelsen eller man-
gelen af krystaller af oxalsur kalk være afgørende, thi på den ene
side findes de ikke hos alle Laver, og på den anden side ere de
fundne hos forskellige Bægersvampe, som dog ingen af den grund
har villet henregne til Laverne.

I indledningen omtales og gendrives også den af Schwendener
hævdede hypothese, at Laverne ikke ere selystændige vegetabilier,
men et højst mærkeligt komplex af ufuldstændige Alger
(gonidier) og parasitiske Svampe henhørende til Ascomycetes.
— Den nævnte theoris sandhed er allerede bleven stærkt bestridt af
nutidens største lichenolog Nylander, den er næppe antagen af nogen,
der særlig har beskæftiget sig med laverne, og vor forfatter søger
at slå den aldeles til jorden ved en række af skarpsindige betragt-
ninger. Da gonidierne ere indesluttede til alle sider af Layernes

(14) be

hyfer, kunde man snarere antage, at det var alger der snyltede i
Svampe, eller at der fandt en reciprok parasitisme sted; men der
er ingen som helst grund til at antage noget sådant; man kunde jo,
som vor forfatter udtrykker sig, med samme ret sige, at bladene vare
snyltere pa træernes grene. Men det er ikke alene ved hjelp af
sadanne betragtninger, at det usandsynlige i den Schwendenerske
theori påvises, men den umiddelbare forbindelse, som sa mange bo-
tanikere har iagttaget at finde Sted mellem Lavernes hyfer og go-
nidier, er i folge vor forfatter utvivlsomt af den natur, at hyferne
udsende korte ørene, som efterhånden udvides til en endecelle, der
fyldes med en farvet materie, kort sagt forvandles til gonidier, der
snart løsrive sig og formere sig ved deling, ja som endog kunne
leve, formere sig og transformeres aldeles frit, uden forbindelse med
hyferne, således som deti de senere år er påvist ved de interessante
iagttagelser af Famintzin og Baranetzky; det er jo endog ved disse

undersøgelser bleven sandsynligt, at flere af de planter, som hidtil -

have været henregnede til Algerne, ikkun ere lavernes frit levende
gonidier, til hvilke vel også må henregnes Nostoc lichenoides,
hvorved det mærkelige i dens forvandling til Collema glaucescens
formindskes. Selv om det kan påvises, at en eller anden monstrositet,
frembragt ved, at en ellers som selvstandig existerende Algeart er
bleven angreben af en Snyltesvamp, hidtil fejlagtig er bleven op-
stillet som en Lichen, da følger jo dog ingenlunde heraf, at alle til
Lichenes henregnede arter skulle være sådanne monstrositeter; lige
så godt kunde man sige, at da Sphaeria alutacea Pers. er pä-
vist at vere en Clavaria, pa hvilken en anden Svamp, nemlig
Rypocrea alutacea Tul., snylter, si ma også alle andre kødfulde
Ascomycetes vere sådanne dobbeltveesener. Medens vi således ganske
ere i overensstemmelse med forfatteren lige overfor Schwendeners
theori, så kunne vi derimod ikke være. enige med ham i at anse
det for tilstrækkeligt bevist, at de såkaldte cephalodier ere frem-
kaldte af indesluttede, parasitiske, selvstændige Alger.

Det er intet under, at enhver selvstændig lichenolog søger at
forbedre og rette på de forudgående mangelfulde systemer, på hvis
skuldre man kan siges at sta. I det foreliggende værk er der
endog foretaget en radikal forandring i Lavernes systematik,
idet hovedinddelingen udelukkende grunder sig pa goni-
diernes forskellige natur, ved hvis hjelp Laverne ere delte i
6 klasser, som rigtignok ere af højst ulige omfang. Forfatteren
mener, at da det alene er disse gonidiers tilstedeværelse, som er årsag
i adskillelsen mellem Lichenes og Ascomycetes, så må også deres
forskellige former (og farver) spille en hovedrolle i systematisk hen-
seende, hvortil dog må bemærkes, at det jo netop er tvivlsomt om
gonidiernes nærværelse eller mangel også med rette er tilstrækkelig
til at konstituere en så stor kløft mellem Laver og Svampe. Vi
skulle dog så meget mindre kritisere det foreslåede system, som der
i den foreliggende afdeling endnu kun er behandlet en del af de til

” (15)

den første (men rigtignok også overvejende største) af de sex klasser
hørende arter. Foreløbig ville vi kun bemærke, at de skarpe karakterer,
som ved hjælp af gonidierne ere tildelte hver af de 6 klasser, synes
os meget tiltalende og lovende. Klasserne deles atter i kohorter,
grundede på apotheciernes form, medens endelig løvets ydre form
først kommer til anvendelse i beskrivelsen af familierne.

Den første klasse, Archilichenes, karakteriseres især ved, at
gonidierne ere fyldte mod et lysegrønt indhold, omgivne af en tyk
og fast hinde, ved at de første gonidiers deling er uregelmæssig og
at de tilsidst ere forenede i rundagtige hobe, Af denne klasse er
kun den første kohorte, Discocarpi, behandlet i den foreliggende
del, opløst i fem familier (Usneacei, Cladoniacei, Parmeliacei,
Umbilicariacei og Lecanoracei). Til de indenfor disse familier opstil-
lede slægter kunne vi i alt væsenligt slutte os; ved begrænsningen af
samme ere sporerne komne til deres ret, uden at forf. har over-
vurderet samme eller ladet enhver ubetydelig forskel i indre eller ydre
bygning tjæne til at konstituere ny slægter, Også med hensyn til
artsbegrænsningen holdes en passende middelvej, idet der hverken
gas til yderlighed i klovning af gamle arter og opstilling af nye
arter på dårligt grundlag, eller i hensynsløs sammendragning af
altfor vidt forskellige former, grundet på subjectiv mangel i at op-
fatte og fastholde de rette grænser. Vi ville dog ikke dermed sige
at vi på ethvert punkt kunne glæde os ved at være i samstemning
med forfatteren, idet vi hist og her træffe på opstilling af arter,
som efter vor formening ikke fortjæne en sådan rang.

Hver enkelt art er givet en kort diagnose, og alle mere va-
riable arter ere delte 1 en række sideordnede former, hver med sit
særlige navn og betegnede med «, 2, Y, OSY., hvorfor der altså i
disse formers diagnoser ikke er fremhævet det, hvorved de afvige fra
en hovedform, men det hvorved de indbyrdes adskilles. Talrige sy-
nonymer og henvisninger til lichenologiske værker findesved hver art,
navnlig til de skrifter. som omtale forekomsten af Laver i skandi-
naviske lande, og et flittigt studium 1 Acharii, lichenologiens faders
herbarium har bidraget til at finde rede i en del tvivlsomme syno-
nymer. De enkelte arters geografiske udbredelse indenfor det
givne område er meget udførlig fremstillet. Enkelte af de nye om-
posteringer af arterne under andre slægter end sædvanligt synes os
ikke tilstrækkeligt begrundede, såsom at Lichen aleurites Ach.
henføres under Cetraria, og det forekommer os unaturligt, at Li-
chen furfuraceus Lin. skilles fra Evernia prunastri og henføres
under Parmelia mellem P, saxatilis og P. physodes. Vi ville
dog ikke fortabe os i enkeltheder, men endnu kun tilfoje, at denne
bog ikke er plettet af de i flere af forfatterens tidligere skrifter
forekommende polemiske udfald mod en modstander, som rigtignok
ikke selv har skånet vor forfatter, skønt de to lichenologer visselig
ikke i videnskabelig henseende ere mere fjærnede fra hinanden end
så mange andre, som arbejde sammen i bedste forståelse,

(16) _

Det foreliggende værk blev afbrudt ved en af forfatteren fore-
tagen rejse til Grønland, hvor han, som det hedder i fortalen, glæ-
dede sig ved at tilbringe sommeren aldeles optaget af nydelser i
Floras rige, fjærnt fra det urolige, krigerske, oprørske Evropa. Da
forfatteren nu er vendt tilbage imødese vi med længsel fortsættelsen
af dette værk, som vi herved anbefale til danske botanikere.

E. Rostrup.

Personalia,

Den 3die september døde dr. phil. Anders Sandøe Ørsted,
professor ordinarius ved Köbenhayns universitet. Den afdøde var født
den 21de juni 1816.

Le 3 septembre est mort M. Anders Sandøe Ørsted, docteur és-
sciences naturelles et professeur ordinaire à l'université de Copenhague. Le
défunt était né le 21 juin 1816.

a

Bibliographie.

Lichenographia Scandinavica sive dispositio Lichenum in Dania, Sue-
cia, Norvegia, Fennia, Lapponia Rossica hactenus collectorum. Seripsit
Th. M. Fries. Pars prima. Upsaliæ 1871, in-&°. 1—824 pages.

Sous ce titre a paru, | année dernière, la première partie d’un ouvrage
de lichénographie trés important, et que lon attendait depuis plusieurs an-
nées. Quoique ce ne soit que la moindre partie des Lichens de la Scandi-
navie, qui a été traitée dans la première partie de cet ouvrage, on sera néan-
moins à même de se former déjà maintenant une idée vraie des principes
conducteurs du système employé, de la délimitation des espèces et de leur ca-
ractéristique de ces dernières,

L'auteur nous apprend dans sa Préface que cet ouvrage est le ré-
sultat de plus de vingt années de recherches et d’études. Quant aux limites
de cette flore, elles sont à peu près les mêmes que celles qui sont admises
dans le Summa Vegetabilium Scandinaviæ par M. Elias Fries. Seulement,
les iles Färöe n'y sont pas comprises, tandis qu’on a compris plusieurs par-
ties de la Russie atténantes à la Finlande, par quoi l'on a eu des limites na-
turelles plus arrondies. Il va sans dire que l'auteur a parcouru et employé
avec critique tout ce qui jusqu’à présent a été publié sur l'habitation et la
distribution des Lichens dans les pays ci-dessus nommés, J] a de même
fouillé toutes les collections assez considérables de Lichens de la Scandinavie,
et entrepris de nombreux voyages dans des contrées éloignées du territoire
décrit. Il a été en outre aidé par des „fautores, amici, discipuli“, de sorte
que cet ouvrage est certainement ausstcomplet quil est possible de l'avoir
aujourd’hui; aussi n’hésitons-nous pas à déclarer qu'il est, à tous les égards,
au niveau de la science actuelle.

L'auteur nous communique, déjà dans sa Préface, la règle conductrice
qu’il a admise quant à l'idée des espèces, et il serait A désirer que tous les
auteurs d'ouvrages systématiques suivissent cet exemple, en indiquant leur
manière de considérer cette idée, et en suivant jusqu’au bout et avec consé-

(17)

quence la régle admise; car de cette facon on arriverait sans doute 4 une
meilleure connaissance des espèces établies. Voici la règle posée par notre
auteur: On doit considérer comme espèce toute forme aussi
longtemps qu’on n'a pas découvert des formes intermédiaires
qui les rapprochent d'autres. Malheureusement, cette règle comme
toutes les autres règles jusqu'ici établies pour distinguer nettement entre les
espèces, a ses défauts; car, si même on suppose qu'il ne puisse y avoir des
transitions (sans formes hybrides) entre deux véritables espèces, cette règle
n'empêche pas un établissement temporaire de nouvelles espèces, motivé par
quelque particularité prononcé chez quelques rares individus, lesquelles espèces
pourront être, il est vrai, supprimées plus tard en vertu de cette même règle,
lorsque les formes intermédiaires, censées nécessaires, auront été découvertes.
Comme il n’y a pas, sans doute, de véritables espèces végétales qui ne comp-
tent que peu d'individus et dans un lieu étroitement limité, il est toujours
assez suspect d'admettre comme telle une espèce qui n’est basée que sur très
peu de matériaux. Il serait donc très désirable que toutes ces espèces dou-
teuses fussent admises avec toute la réserve possible, comme n'étant toutes
que provisoires, pour être ultérieurement éprouvées, et n’être introduites dans
le système que lorsque des recherches prolongées de nouveaux exemplaires,
provenant de diverses contrées, en auraient établi la réalité. L'auteur déclare
n’etre pas ami des variétés; et très certainement, son livre ne contient pas
cette foule de variétés, de formes et de sous-formes, qui défigure ailleurs
tant d'ouvrages de lichénographie, en en faisant un labyrinthe systématique.
L'auteur nous paraît donc à cet égard avoir pris le vrai juste milieu. Mais
nous trouvons un peu choquant que notre auteur aussi reprenne ce reproche,
répété jusqu'à satiété, que ceux qui établissent de nouvelles espèces ont sur-
tout en vue cette expression flatteuse „n. sp.“, reproche qui est devenu une
formule si constante que même les pires faiseurs d’especes s’oublient quel-
quefois eux-mêmes, en l’appliquant à d’autres.

Les traits distinetifs chimiques introduits dans ces derniers temps,
surtout par M. Nylander, dans ce qui regarde la lichénographie, n'ont point
été omis. L’auteur a entrepris, à ce sujet, une foule de recherches indé-
pendantes, et il a mentionné, chez presque toutes les espèces, les nuances
que produisent l’iode et l’alcali, sans que pourtant elles aient été employées
comme caractères des espèces dans les diagnoses, encore moins comme le
seul moyen sûr de distinguer certaines espèces voisines; bref, l’auteur n’ap-
partient ni aux admirateurs zélés des traits distinctifs chimiques, ni à ceux
qui les méprisent absolument.

Quant à l’emploi à faire du mot „auctor“, emploi si contesté, il
suit la règle excellente de nommer toujours l’auteur du nom de l'espèce, mais
de mettre en parenthèse le nom de ce dernier, si cette espèce a été rangée
par lui sous un genre autre qu’originairement, et d’ajouter le nom de l'é-
crivain qui a mis le premier en pratique la combinaison employée des noms
de genres et d'espèces. D'autre part, il ajoute et soutient une détermination
qui cause trop souvent un changement arbitraire de la loi de priorité, en
demandant que l’auteur dont le nom est ajouté, soit aussi complétement d’ac-
cord avec lui, relativement à l'étendue des espèces, c. à. d., qu’il rattache
entièrement les mêmes formes à l'espèce en question, et donne la même

Botanisk tidsskrift. Anden række. II. (2)

(18)

diagnose. Nous ne pouvons point approuver cette régle, ses conséquences
ayant facilement pour résultat que chaque auteur ajoute son propre nom à
trop de noms d’espèces et de variétés, par le seul motif qu’il a compris la
délimitation un peu autrement que ses prédécesseurs.

Dans l’Introduction les Lichens sont caractérisés comme des plantes
cellulaires à thalle gonidifère et à spores provenant d'une for-
mation libre de cellules et étant renfermées dans des spo-

ranges, En étudiant le rapport des Lichens à d'autres plantes, l’auteur!

x

arrive occasionnellement a parler du systeme végétal dans son ensemble, et
blame la division principale en Phanérogames et en Cryptogames, ces dernières
devant étre divisées en plusieurs groupes, dont chacun est coordonné aux
Phanérogames. L’auteur veut de méme supprimer les classes qu’on appelle
Algues et Champignons, en laissant d'ailleurs à d’autres le soin d’ac-
complir la nouvelle division nécessaire. Bien que l’auteur reconnaisse la
la pensée énoncée déjà par Schleiden, de réunir les Ascomycétes aux Lichenes
en une classe qui devrait bien être nommée Ascophyta, et qui pourrait être
très nettement distinguée d’avec d'autres plantes par ses singuliers organes
de reproduction, — il ne l’a pas mise en pratique; mais il s’est en général
tenu à l’idée traditionelle de Lichens. En distinguant entre les Ascomycètes
et les Lichenes, l’auteur arrive à ce résultat, que l’unique trait distinctif exis-
tant entre eux consiste dans l'existence ou la non-existence de gonidies.
Jusqu'à quel point ce moyen de distinguer a été employé avec conséquence,
on ne peut le voir de la partie du livre jusqu'ici parue, où ce ne sont que
les Lichens dits supérieurs ou perfectibles qui ont été décrits, et où par con-
séquent aucun doute n’est possible. D'autre part, l'auteur pense, sans doute
avec raison, que la coloration de l'hyménium par une solution d’iode ne
fournit aucun criterium suffisant pour distinguer les Lichens d’avec les Cham-
pignons. Car, bien que lhyménium prenne le plus souvent, chez ceux-là,
une couleur bleue ou vineuse; chez ceux-ci, une couleur fauve, l'inverse n est
pas rare chez des espéces qui, selon tous les autres traits distinctifs, doivent
être rangées indubitablement et définitivement sous l’un des groupes ci-dessus
nommés. L'existence ou la non-existence de crystallisations de l’oxalate de
chaux ne peut non plus être décisive; car, d’un côté, elles ne se trouvent pas chez
tous les Lichens, et, de l’autre, elles ont été trouvées chez divers Pezizes que
cependant personne n’a voulu pour cette raison rattacher aux Lichens.

Dans l’Introduction, l’auteur mentionne aussi et réfute l’hypothèse, sou-
tenue notamment par M. Schwendener, qui affirme que les Lichens ne sont
point des végétaux indépendants, mais un assemblage très singulier
d’Algues incomplètes (gonidies) et de Champignons parasi-
tiques appartenant aux Ascomycétes. La vérité de cette théorie a déjà été
fortement contestée par M. Nylander, le plus grand lichénologue de notre
temps; elle n’est guère admise par quiconque s’est particulièrement occupé
des Lichens, et notre auteur cherche à la renverser complétement par une
série de réflexions très ingénieuses. Les gonidies étant de toutes parts en-
tourées des hyphes des Lichens, on pourrait plutôt supposer que ce sont
des Algues végétant dans des Champignons, ou qu'un parasitisme réciproque
a lieu; mais il n’y a aucune raison quelconque de le supposer. On pourrait
donc, comme s'exprime notre auteur, dire avec le même droit que les feuilles

(19)

sont des parasites sur les branches des arbres. Mais ce n’est pas par ces
réflexions seulement que l'invraisemblance de la théorie de M.-Schwendener
est démontrée: la communication immédiate que tant de botanistes ont ob-
servée comme ayant lieu entre les hyphes et les gonidies des Lichens, est,
selon notre auteur, indubitablement de telle nature que les hyphes poussent
de courtes branches s’élargissant peu à peu en une cellule terminale qui se
remplit d'une matière colorée, se transforme, en un mot, jusqu'à devenir des
gonidies, qui se détachent bientôt et se reproduisent par division, peuvent
même vivre, se reproduire et se transformer tout à fait librement, sans com-
munication avec les hyphes, comme cela a été démontrée, dans ces dernières
années, par les intéressantes observations des MM. Famintzin et Barantzky.
Par ces recherches il est même devenu probable que plusieurs des plantes
qu'on a jusque-là rattachées aux Algues, ne sont que les gonidies librement
vivantes des Lichens, auxquels il faut sans doute aussi rapporter le Nostoc
lichenoides, par quoi s amoindrit ce qu'il y avait de singulier dans sa trans-
formation en Collema glaucescens. Quand même on pourrait démontrer que
telle monstruosité provenant de ce qu'une espèce des Algues, existant d’ail-
leurs comme indépendante, a été attaquée par un Champignon parasite, a été
jusqu'ici admise fautivement comme un Lichen, il ne résulte point de là que
toutes les espèces rattachées aux Lichens, soient de pareilles monstruosites.
Autant vaudrait dire que, puisquon a démontré que le Sphæria alutacea
Pers. est un Clavaria sur l’equel végète un autre Champignon, le Hypocria
alutacea Tul., toutes les autres Ascomycétes charneuses sont de tels êtres doubles,

Bien que tombant ainsi complétement d’accord avec l’auteur, relative-
ment à la théorie de Schwendener, nous ne pouvons cependant nous accorder
avec lui pour regarder comme suffisamment prouvé que les Céphalodies pro-
prement dites résultent d’Algues renfermées, parasites et indépendantes.

Il n’est point étonnant que tout lichénologue indépendant cherche à
améliorer et à corriger les systèmes fautifs qui l'ont précédé, et, pour ainsi
dire, sur lesquels on s'appuie. Dans le présent ouvrage, l’auteur a même
entrepris un changement radical dans la systématisation des Lichens, la
division principale se fondant exclusivement sur la diverse nature des
gonidies, à l’aide desquelles les Lichens sont divisés en 6 classes étant à
la vérité d’une étendue très inégale. L'auteur pense que, comme ce n'est
que l'existence de ces gonidies qui est la cause de la distinction entre les
Lichenes et les Ascomycetes, leur diverses formes (et couleurs) doivent aussi
jouer un role principal dans la systématisation, au sujet de quoi il faut cepen-
dant faire observer qu’il est précisément douteux si cette existence des go-
nidies ou leur non-existence suffit aussi pour qu’on soit autorisé à imaginer
une aussi grande distance entre les Lichens et les Champignons. Cependant
nous ne critiquerons pas le systeme proposé, d’autant moins que cette partie
du mémoire en question ne traite encore que d'une partie des espèces appar-
tenant ä la premiere (relativement la plus grande, il est vrai,) des six classes,
En attendant, nous ferons observer seulement que les caracteres bien pro-
nonces, attribués a l’aide des gonidies ä chacune de ces six classes, nous
paraissent promettre beaucoup. Ces classes se divisent encore en cohortes,
motivees par la forme des apothecies, tandis que, enfin, la forme exterieure
du thalle ne vient à être employée que dans Ja description des familles,

(29)

(20)

Les Archilichenes se caractérisent surtout en ce que les gonidies sont
remplies d’un- contenu dun vert clair, et entourées d’une membrane épaisse et
solide; ensuite, en ce que la division des premières gonidies est irrégulière
et quelles finissent par être réunies en monceaux arrondis, Ce n’est que
la première cohorte de cette classe, les Discocarpi, qui est traitée dans la pré-
sente partie, et répartie en plusieurs familles (Usneacei, Cladoniacei, Par-
meliacei, Umbilicariacei, Lecanoracei). Nons pourrons, dans tous les points
essentiels, approuver les genres établis en dedans de ces familles; par leur
délimitation, l’auteur a tenu compte des spores, sans leur donner toutefois
trop d'importance, et sans que la moindre différence de la structure intérieure
ou extérieure serve à constituer de nouveaux genres. Aussi quant à la déli-
mitation des espèces, l’auteur a suivi un milieu convenable, soit, en n’allant
pas aux extrêmes dans la division d’anciennes espèces et dans l'établissement
de nouvelles espèces sur une mauvaise base, soit, en ne réunissant pas sans
raison des formes trop diverses, ce qui aurait pu provenir d'un manque d’in-
telligence dans la fixation des vraies limites. Cependant, nous ne voulons pas
dire par là que nous puissions sur chaque point nous réjouir d’être d'accord
avec l’auteur, en rencontrant çà et lå l'établissement d'espèces qui, selon nous,
ne méritent pas ce titre.

Une diagnose succincte a été ajoutée à chaque espèce, et toutes les espèces
assez variables ont été divisées en une série de formes coordonnées, chacune
avec son nom particulier, et désignée par a, FE y, ete. L’auteur n’a donc pas
signalé, dans les diagnoses de ces formes, ce par quoi elles different d'une
forme principale, mais ce par quoi elles se distinguent entre elles. De nom-
breux synonymes et renvois a des ouvrages de lichénologie accompagnent
l'indication de chaque espèce, surtout dans les écrits qui font mention de
l'apparition de Lichens dans les pays scandittaves; et une étude approfondie
des collections du pére de la lichénologie, Acharius, a contribué a éclaircir
le sens de bien des synonymes douteux. L’etendue géographique des diverses
espèces, en dedans des limites proposées, a été très amplement précisée,
Quelques-uns des nouveaux classements des espèces sous d'autres genres que
ceux où on les classe d'ordinaire, ne nous paraissent pas assez motivés; cest
le cas pour le Lichen aleurites Ach., rangé sous le Cetraria; et il ne nous
paraît pas naturel que le Lichen furfuraceus Lin. soit séparé de l'Evernia
prunastri, pour être range sous le Parmelia, entre le P. saxatilis et le P.
physodes. Cependant, nous ne voulons pas nous perdre dans les détails, et
nous ajouterons seulement que ce livre ne pèche pas par ces attaques qui se
trouvent dans quelques-uns des écrits antérieurs de cet auteur, contre un
adversaire qui lui-même, il est vrai, ne l’a pas épargné, quoique ces deux licheno-
logues ne soient certainement pas plus éloignés l’un de l’autre, à l'égard de
la science, que tant d’autres qui travaillent ensemble avec la meilleure entente

Cet ouvrage a été interrompu par un voyage entrepris par son. auteur en
Groënland, où, comme il le dit dans la Préface, il se réjouissait de passer
l'été, tout absorbé par la jouissance du règne de Flore, loin des agitations,
des séditions et des guerres de l'Europe. L'auteur étant maintenant de retour,
nous attendons avec impatience la continuation de son travail, que nous re-
eommandons ici aux botanistes,

z ØS WML À
3.) > SK E =
J 2 ANE 2
mi = SD N = =
(>) — oo
RIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI
= um, = | <
= Zs = z
TE N 2
NN 3 2 N 5 nie
Ne: T NN © =
NS 2 E NO" 2, =
N > = N =) =
= 7) = 7)

ILSNI_NVINOSHLIWS S3IYVYUGIT LIBRARIES

S

NOILNLILSNI

NOILNLILSNI

RIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI

INSTITUT
ACA

Say

LIBRARIES

NVINOSHLINS S31yvugl

NVINOSHLIWS

SMITHSONIAN INSTITUTIONS

NOILALILSNI

NVINOSHLINS S3IYVUGI

uJ
ae
oe
[04
m
®
© - 5 = =
© jhe = = ©
= = = = be
m % > + DS =
FA 2 = = = |
= > = D zZ i
ALSNI S3IYVYE!IT LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION
: 2 u z SU
pute =e de esl z 1
7 * = “iy = NS = = |
Vl S > 3 HS > = 1
7) < 7) az a x. |
RIES PMITRSONIAN INSTITUTION NOLLNLLLSNI NWINBET SHE SE (ARR: 11
wu 6 u EN = 6
©. = ac = œ À
: : = :
kr 4
= © = o =
5 2 =I Z SU bd
de ME Iavagı1 LIBRARI ES SMITHSON ee
Li
ss = = = i a
: = : 5 2%:
I =) pe) = bo,” TR
> = > F LJ JES DE
2 = x = A Ki =
R HES (SMITHSONIAN INSTITUTION NOHNLILSNI NVINOSHLINS SI EVA
+ 01 b
N: Ya 3 295 i g
N O N RE 2 JE 2 3 |
SE AN EPA = = |
i > hae > = >
2 2 (79) =

ILSNI_ NVINOSHLIWS Saluvugiy LIBRARIES

NOILNLILSNI

NOILNLILSNI

RIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI

SIIMVYGIT LIBRARIES SMITHSONIAN

NSTITUTION
NSTITUTION

pALUVUEIT_ LIBRARIES

SMITHSONIAN INSTITUTION

x

NOILNLILSNI

NVINOSHLINS S31Y4VY gl Å

NSTITUTION

yy

bi
Ye SP

+

RIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S31yvyug171_LIE

s3l4uVy8

JE
INSTITUTI
ST RYES
INSTITUTI
SAIYVYs
INSTITUT

N

“ij
NVINOSHLIWS
NVINOSHLINS
SMITHSONIAN
NVINOSHLIWS
SMITHSONIAN

ILSNI_NVINOSHLINS S31UVYAIT LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NO

SXMSON/ 7 >

ÉN N
SN

RIES SMITHSONIAN

LIBRARIES
NOILNLILSNI

NOILNLILSNI
NOILNLILSNI

INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S31IUVY4alI LI

17

LILSNI NVINOSHLINS S31IUVYAI1I LIBRARIES

SJIYVHSIT LIBRARIES SMITHSONIA

INSTITUTION
INSTITUTION
INSTITUTION

NVINOSHLINS S31uvua

NVINOSHLINS S31#VU8171 LIBRARIES

NO
== w = Zz
= = > =< <
GÅ é = = ö |
Mh, i Tp) à N Hi
Ys 8: z AV = É
Yj ne = re = ?
= > = =
(79) 2 (29) Øg (79)
LI

RIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S3ITUVE

ell us 1 SØ bå
Me zZ Ww = ui
=; PS + x le
a = < = = a (§
2 = œ = œ ou
= 5 = = = 3
24 == | = = Se =
SJ1I4V4g1I1 LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NC
= z = ee z
w & — ow — œ —
u SNS å = 20 Za „m ES ;
a N i= > = 0 N
a m u m z
(2) ni = (2?) = mn =

\RIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILMLILSNI NVINOSHLINS SA1YVH 817 LI

NVYINOSHLINS
SMITHSONIAN

“+

NVINOSHLINS S31UYVUY 411 LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NC

SMITHSONIAN
NVINOSHLINS
SMITHSONIAN
NVINOSHLINS

a i 1 a
é z Én é å
a œ = ox Me a |:
a < a < sn < |
eu (0 «4 pr X | Es CE UN
© => o Ey 5 a
= — <= a z u
ARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS SI3IIHVUE Ages
| De > = ed då
SON Pa: = w O w
Fl = > ju 2 /
> ee > ° = |;
> = a m >
m un m (Cp) m

wii
À 3 9088 01698 7117

|
|
|