Skip to main content

Full text of "Botanisk tidsskrift"

See other formats 




LH 


Ay = 
: At =, eS 
i) =i BH f Vi, Hyp GP TD 
Hf ty A ey LE 
is Sy Nee Le 
5 3 bb. .Ee 


NE 3 


—J 











: JOURNAL DE BOTANIQUE 
® PUBLIE PAR LA SOCIETE BOTANIQUE DE GOPENHAGUE. 
TOME 22. 


BOTANISK TIDSSKRIFT 


UDGIVET AF 


DEN BOTANISKE FORENING | KJ@BENHAYN, 


REDIGERET AF 


L. KOLDERUP ROSENVINGE. 


BIND 22. 


MED 11 TAVLER, ET PORTRAT 
SAMT 94 FIGURER OG FIGURGRUPPER I TEXTEN, 


DUPLICATA I 

DU CONSERVAT 
KJIOBENHAVN. 

H. HAGERUPS BOGHANDEL. 


BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (F. DREYER). 


1898—99. 


1. Hefte, S.1—130 samt Tavle 1—11 udkom i Juli 1898. 
2. Hefte, S. 131—242 og I—XXIV udkom i April 1899. 
3. Hefte, 5. 243—419 og XXV—XL udkom i Oktober 1899. 


Indholdsfortegnelse. 


(Table des matiéres.) 


Afhandlinger. 


Side 

F. Bergesen: Nogle Ferskvandsalger fra Island ............ 131. 
F. Bergesen og 0. Paulsen: Om Vegetationen paa de dansk- vest- 

midisne’ Mer *CPavle- 121) 2 6 2 ie eo Se ee ee MIO 1. 

H. Jonsson: Floraen paa Snefellsnes og Omegn ..........- 169, 


0. Meller: Oversigt over de siden 1894 i Danmark indslebte Planter 115. 
C. Ostenfeld: Fanerogamer og Karkryptogamer fra Fergerne sam- 


HECEMIAESS fe sus ttice ih ot cot Meee woe als So LGR EO, EE, 139. 
— : Smaa Bidrag til den danske Flora. I. .............- 208. 
— : Skildringer af Vegetationen i Island. I—II. .......... 297. 
0.G. Petersen: Til Minde om Johan Lange (med Portret)..... 212. 
E. Rostrup: Mykologiske Meddelelser (VIII) .............. 254. 
= + Contributions mycologiques (VII) ....- 6. 2252 977. 
— : Den forsvundne Fyrreskov paa Lewso ...........-.-. 280. 
J. Schmidt: Om ydre Faktorers Indflydelse paa Lovbladets anato- 

miske Bygning hos en af vore Strandplanter .......... 145. 


— : Influence des agents extérieurs sur la structure anatomique 

des feuilles chez une de nos plantes maritimes (Lathyrus 

Rea anPItC a GES eae Rate tear ts, at Fer gute ol 2 9 4s) key 5 Os ds ote 166. 
— : Danmarks blaagronne Alger (Cyanophyceae Daniae)..... 283. 


Meddelelser fra den botaniske Forening i Kjebenhavn. 


DDS LG TSMUGSS) G0 gaat Ag as Se ee SRP e Se ee gi aera Lis 
C. Ostenfeld: Cerastiwnm Edmondstonit (Wats.) Murb. 
S15 SUT Ee Oo BF NS on pe i oe eg ee lI. 
— : Om Kjonnet hos vore Tararacwm-Arter ....... Il. 
PUSS LETTE UC Pease. ee Pate sey sien cere et. o a¥aiies, ny etn aeuael sie oust XXV. 
Hj. Kierskou: Om et internationalt Videnskabssprog . XXVI. 
St. Nyeland: Om gamle botaniske Haver i Norden... XXV. 
Cc. Ostenfeld: Om den botaniske Terminus ,Cilie* ... XXVII. 
— 2 Om) Kobberlactophenol -... 26s <iehed) ela). se 2 as XXVII. 
E. Rostrup: foreviste en Gren af Pinus silvestris fra 
Cibtnste opi lnwes@) Cattaen etre. sic ec uel ta fey ea she IV, XXXIV. 


== “icy Orn MEET IeTaO RTS) ERB rs ae eal BUD o CUES Cha aeO Nee cmehcae XOX: 


Exkursioner 1 1898.65. bode a wb 6 aoe ce IV. 
bi). Liejte Of BOgmeS 6 ss e 6 «hal ate a eS oe ive 
til Sydfalster og Sydgst-Lolland — . 2:2). =).).)- ss )ceueneans Vir 
tal), Disvilde-Hleem  /).;.) arse oat els hee ae ca oe ps 
til Vilvorde Havebrugsskole,. . 0. -'. 2 <2. sae enone Xa; 

EXKUESIONOL 1 1899's: ais aes, 5 eles o 6 eens See eee XXVIII. 
til Egnen’ omkring Nykjgbing. Sj.2-()s4feebe © <i ae XXVIII. 
til TaseSO eo Sie AS ct ete ee sh cee ne eterna et cree aee XXXII. 

Generalforsamling. 1 18995...) eR) Ree ve eos einen XI. 

Dansk botanisk Litteratur i 1897 (A. Mentz) .......... XVIII. 

Nive iitber ature .g< cous eens eek owe neicae ene ieee ny eae XXXIII. 


Mindre Meddelelser. 
Om Beta maritima’s Udbredelse ved Store Belt (M. J. Ma- 


thiassen) 20's. tjeetit men peed ea beeees caren eine XIV. 
Diatomeer paa Vandingsenge (J.S. Deichmann Branth) . . XVI. 
Bersomalia, sco. 5. sede oy od cee a Ee Dale cole, IRV LL, ONL RO 
Vadenskabelige; Rejser .;i< cay -mepelmh tence meen iene XVII, XXXIV. 
Den botan. Forenings Reservefond ........2.5e.40. XVII. 
Den, botanjsRejsetomd: p/n 1-sbon ol eae) ne aCe XVII. 
De nye Regler for Plantebytningen .............% XVII. 
ildelte: Premiers... he kospemel acd ies ae cea XVII, XXXIV. 

Fortegnelse over de udferligere omtalte Planter ....... XXXVI. 


Rettelser s< cfsaspiyntt Senate avert eee oe ee ee Mle 














Om Vegetationen 
paa de dansk-vestindiske @er. 


Af 
F. Borgesen og Ove Paulsen. 


(Hertil Tavle 1—11.) 


Den 2den November 1895 lettede den danske Krydser- 
fregat ,Fyen* — Kommandor Caroec — fra Kjobenhavns 
Rhed og stod ud i Sundet, ,bound for“ de vestindiske @er. 
Ombord vare som Passagerer Zoologen Cand. Levinsen 
og vi, som alle ved Ministeriets og CGhefens Velvillie vare 
satte i Stand til paa denne Maade at gjore en Rejse til 
det danske Vestindien for at studere Naturforholdene der. 

Kfter en Rejse paa 50 Dage, hvoraf vi havde tilbragt en 


- Uge i England, omtrent lige saa lang Tid i Spanien (Cadiz) 


A tiLiM 
BUG 


og nogle Dage paa Madeira, kom vi til St. Thomas den 22de 
December. 

Den 9de Jan. gik Fregatten til St. Jan og vendte tilbage 
til St. Thomas den 11te. Den 15de Jan. forlagdes Stationen 
til St. Croix, hvor ,Fyen* blev indtil den 28de, da der 
returneredes til St. Thomas. Den 2den Febr. forlod vi St. 
Thomas og stod hjemefter. 

Vi skylde saavel ,Fyen*s Chef som dens Officerer Tak 
for den Velvillie, der er vist os baade under Over- og Til- 
bagefarten og under Opholdet i Vestindien. 

Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 1 


9 


Endvidere bede vi Alle i Vestindien, som paa forskjellig 
Maade under vort Ophold dér have veeret os behjelpelige, 
at modtage vor bedste Tak, og seerlig gjzlder dette Hr. Plan- 
tageejer Switzer paa_ ,Little Princess‘ paa St. Croix for 
den overordentlige Gjzstfrihed, han har vist os. 

Derneest bringe vi herved Hr. Professor Warming vor 
Tak for den Bevaagenhed, han har vist os, og for den 
Elskverdighed, hvormed han altid har veeret rede til at 
hjelpe os, hvor det var ngdvendigt, blandt andet ved at 
stille en Del Figurer, som Professoren selv har tegnet i Vest- 
indien i Aaret 1892 til vor Disposition. 

Og endelig takke vi Direktionen for Carlsberg- 
fondet, der har bevilliget os de til Udgivelsen af denne 
Afhandling ngdvendige Midler. 





E 


Halofytvegetationen 
af 
F. Borgesen. 


Denne Vegetation falder paa de dansk-vestindiske Qer i 
folzende 5 Grupper: 


Havgresvegetationen, 
Sandstrandsvegetationen, 
Klippekystvegetationen, 
Mangrovevegetationen og 

de saltholdige Lersletters Vegetation. 7" 


Havgresvegetationen. 


Ganske modsvarende vor Zosteravegetation og optreedende 
paa lignende Maade findes ved de vestindiske Kyster paa 
los Bund (Sand- og Dyndbund) en Havgreesformation. Den 
forekommer i '/2—3 Favnes Dybde paa mere beskyttede 
Steder i Bugter og indenfor Koralrevene. 

Af Fanerogamer finder man her: Thalassia testudi- 
num Kon. (Hydrocharitacez), ej ulig vor Zostera, men med 
bredere og kortere Blade; den har store, i Sandet nedseenkede, 
zigzagbe@jede Rhizomer, der ere tat bekledte ined 2-radede, 
taglagte, brunlige Lavblade. Derneest Cymodocea manato- 
rum Aschers. (Potamogetonacee) med trinde Blade og lige- 
ledes nedseenkede Rhizomer. Endvidere forekomme de smaa 
lysegronne, zarte Halophila-Arter H. Engelmanni og Baillonis 
Aschers. (Hydrocharitacez), hvis traadfine, glatte, gronne 
Udlabere krybe ovenpaa Sandet, samt hist og her Halodule 
Wrightii Aschers. (Potamogetonacez). 

1* 


4 


Endelig levere Algerne et meget vesentligt Kontingent 
til denne Formation. Foruden de paa ovenneevnte Blomster- 
planters Blade optreedende epifytiske Alger, der saaledes ogsaa 
maa regnes med til Formationen, forekommer endnu en Del 
Arter, som altsaa, i Modszetning til de ellers almindelig klippe- 
elskende Alger, foretreekke at voxe paa blod Bund. Af disse 
Alger maa seerlig fremhzeves folgende. En Del Caulerpa- 
Arter (juniperoides, plumaris, crassifolia \var. mexicana og 
andre) ligne i deres Voxemaade ganske Fanerogamerne og 
kunne ligesom disse ved Hjzelp af deres ofte adskillige Alen 
lange Skud deekke ret betydelige Arealer'). Derimod have de 
ligeledes almindeligt forekommende Alger Penicillus capitatus, 
Udotea flabellata og flere Halimeda-Arter tykke, cylindriske, 
af hyfelignende Traade med talrige, fastheeftede Sandkorn, 
dannede Basaldele, hvormed de ere feestede i Bunden. 

Alle disse Alger forekomme meget hyppig og ofte i 
stort Individantal, stundom i aldeles rene, ublandede Be- 
voxninger, snart af den ene Art, snart af den anden, og 
beherskende betydelige Arealer, saaledes, at man hér med 
Rette kan tale om f. Ex. et Caulerpa-Samlag, et Peni- 
cillus-Samlag o.s.v. 


Sandstrandsvegetionen. 


Medens Strandsandet ved vore Kyster som bekjendt 
hovedsagelig er sammensat af Kvarts, ere Strandbredderne 
paa de dansk-vestindiske @er dannede af Kalksand, veesentlig 
Koralkalk, men forskjellige Kalkalger f. Ex. Halimeda-Arter, 





1) Betragter man en saadan Cauwlerpa-Gren f. Ex. af C. juniperoides lidt 
nermere, er det aldeles paafaldende, hvor den i Voxemaade minder 
om Carex arenaria. Den i Dyndet nedsenkede Hovedstamme er 
fortil ligesom Carex arenaria’s spids, saaledes, at den med Lethed 
kan trenge gjennem Bunden; fra denne Hovedstamme udgaar nu 
ined visse Mellemrum, og ganske i Lighed med Carex arenaria, op 
ad gronne Assimilationsskud og nedad fint forgrenede ,Rodder*, og 
ligesom hos Carex arenaria kan man finde alenlange, lige Rekker 
af Assimilationsskud. 


5 


Udotea, Penicillus, Corallina o.a. levere et ikke ringe Kon- 
tingent til dette. 

Dette Kalksands enkelte Partikler ere i Almindelighed af 
meget forskjellig Storrelse — fra store Brokker til ganske 
fine Dele — men gjennemgaaende ere dog de enkelte Korn 
betydelig storre og tungere end hos os, hvad der har 
til Folge, at det vanskelig kan hvirvles afsted af Vinden; 
jeg har i hvert Tilfeelde ikke, selv ved en nok saa _frisk 
Passat, set Sandet fyge, — og paa de danske @Wer findes ej 


'- heller, saa vidt jeg ved, Klitter. 


Vegetationen, der dekker dette oftest kun indtil nogle 
faa Hundrede Alen brede Sandstrandsbeelte, falder, i Lighed 
med hvad Schimper’) har fundet for Javas Vedkommende, 
i 2 naturlige Samlag, som man med Warming?) kan kalde 
Pescapre-Samlaget og Coccoloba-Samlaget. 

Pescapre-Samlaget, der voxer yderst ved Havet, 
bestaar hovedsagelig af urteagtige Planter, hvis vigtigste og 
mest karakteristiske Repraesentant er Ipomea pes capre Sw. 
(sml. Tavle 1), efter hvilken Schimper ogsaa for Javas Ved- 
kommende, hvor denne Plante ligeledes er almindelig, har 
opkaldt sin Formation. 

Indenfor dette ydre, lavere Belte voxer nu et Samlag, 
bestaaende af Buske og Treeer — modsvarende Schimpers 
Barringtonia-Formation. — Dette Samlag kan man i 
Overensstemmelse med Warming (I. c.) benevne Cocco- 
loba-Samlaget, eller maaske snarere Manchinil-Cocco- 
loba-Samlaget, (se Tavle 3 og 4) efter dets 2 alminde- 
ligste Repreesentanter: Coccoloba uvifera Jacq. og Hippomane 
Manceinella L. Ser 

Pescapre-Samlaget. 

De Arter, der. paa de danske Wer sammenseette dette 
Samlag, ere folgende: Af Gramineer navnlig Stenotaphrum 
americanum Schrk., Dactyloctenium cegyptiacum W., Cynodon 





1) Schimper: Die indomalayische Strandflora. Jena 1891. pag.68—84. 
2) Warming: Plantesamfund. Kjobenhavn 1895. pag. 259--61. 


6 


Dactylon Pers., Sporobolus virginicus Kth. og Paspalum di- 
stichum Sw. Dernest Amarantaceen Philoxerus vermiculatus 
R.Br. med morkegronne, ikke seerlig tykke Blade, der ere 
glinsende paa begge Sider; de 2 tykbladede Portulaca- 
Arter P. oleracea L. og P. pilosa L., Sesuvium Portulacastrum 
L. med friskgronne, glinsende, glatte, trinde Blade; Helio- 
tropium curassavicum L. med blaaduggede, kja@dede Blade, 
Euphorbia buxifolia Lam. med ejendommelige, i 2 Reekker 
stillede Blade, der ligeledes ere blaaduggede og kjodfulde, 
Cakile equalis L’Hér., der i Habitus ganske ligner vor C.- 
maritima, kun at den er treagtig ved Basis af Grenene og 
rimeligvis kan leve flere Aar. I det hele taget ere flere af 
de her neevnte Arter f. Ex. H. buxifolia, Heliotropium curas- 
savicum o.a. rettest at opfatte som Halvbuske, idet de zldre 
basale Dele af Steenglerne ere forvedede. 

Endvidere forekommer Rubiaceen Diodia radicans Cham. 
et Schl., der er ny for vore Wer (jeg fandt den paa Orkangen 
ved St. Thomas), og endelig Canavalia obtusifolia DC.) og 
Ipomea pes capre Sw. Disse 3 sidste Arter have alle lange 
Ranker, der ligge henad Sandet; hos Canavalia og navnlig 
hos Ipomea pes capre blive de som bekjendt mange Metre 
lange (se Tavle 1) og rodslaaende ved Bladfeesterne (cfr. 
Warmings Fig. 3 i Halofytstudier). 

Vegetationen er oftest spredt, Individerne findes kun 
hist og her, og overalt skinner det hvide Koralsand frem. 
Kun paa enkelte, mere beskyttede Steder, hvor Sesuvium 
voxer yppig (se Tavle 3, den lave Vegetation foran Cocco- 





1) I St. Croix’s Flora (Vidensk. Meddelelser fra Nath. For. 1876, pag. 33) 
opforer Eggers ikke Canavalia obtusifolia, medens Dolichos 
Lablab angives som almindelig ved de sandede Kyster; der- 
imod findes begge Arter anforte i ,Flora of St. Croix and the virgin 
islands* i Bulletin of the United States National Museum Nr. 13, 
1879, pag.44 og 45, Dolichos Lablab som ,very common‘ og 
Canavalia obtusifolia som ,common along the seashore‘. Da 
imidlertid de Eggers’ske Exemplarer af Dolichos Lablab, der findes 
her i Museet, alle ere Canavalia og jeg ikke har set Dolichos 
Lablab ved Stranden (det er jo en alm. dyrket tropisk Kulturplante) 
formoder jeg, at der her fra Eggers’ Side foreligger en Forvexling. 


tess os 


loba er navnlig Sesuviwm), eller Ipomea med sine lange 
Ranker har dannet et tet Fletverk, kan Jordbunden vere 
skjult. Vegetationen er lav, sjeldent hgjere end en halv 
Meter; dens Farve er gullig-gron eller frisk-gron efter de paa 
hvert Sted fremherskende Arter. 


Nogle biologiske, morfologiske og anatomiske 
Bemerkninger. 


At disse Planter i den braendende Solhede og det 
bleendende Lys, der synes dobbelt steerkt derved, at det kastes 
tilbage af det hvide Sand, og i en oftest frisk Passat ere 
udsatte for en uhyre Transpiration og derfor ere udrustede 
paa forskjellige Maader til Vern mod denne, er jo ikke 
andet, end hvad man kunde vente. 

Grassernes Blade ere saaledes mere eller mindre blaa- 
srenne og kunne hos flere rulles sammen f. Ex. hos Cynodon 
0. a. Spalteaabningerne ligge kun i Furerne paa_Bladets 
Overside, f. Ex. hos Stenotaphrum, og hos denne er Bladets 
to Halvdele bajede sammen opad, hvad der yderligere maa 
hemme Fordampningen. 

Tykke, kjodfulde Blade, der jo i det Hele taget ere saa 
almindelige hos Halofyter, findes som alt navnt hos ad- 
skillige f. Ex. hos Sesuviwm Portulacastrum, Cakile equalis, 
Portulaca oleracea og pilosa, Euphorbia buaxifolia og andre, 
mindre tykke hos Ipomea pes capre og Philoxerus vermicu- 
latus; blaagraa Blade og Steengler, en Karakter, der ligeledes 
er saa almindelig hos Halofyter, have Heliotropium curassa- 
vicum, Euphorbia buxifolia og flere Greesser. 

Som Vern mod den sterke Insolation tjener, hvad 
Warming’) ogsaa har paavist, at Bladene hos de fleste 
ere mere eller mindre stejlt opadrettede, f. Ex. hos Seswviwm, 
Cakile, Greesserne etc.; EH. buxifolia’s Blade ere dels opad- 
rettede, dels deekker ofte det ene Blad delvis over det andet?). 

1) Warming l.c. pag. 252. 


?) cfr. Warming: Disposition des feuilles de ‘Euphorbia buxifolia Lam. 
i Oversigt over d. danske Vidensk. Selskabs Forhandlinger 1896. 


8 


Hos Ipomea pes capre ere Bladene opadrettede, og endvidere 
ere de bojede efter Midtribben i en nesten ret Vinkel (se 
Tavle 1, den lange Ranke i Forgrunden og Warming’s Halo- 
fytstud. Fig. 3). I Knoppen er Bladlejet sammenlagt, og de 
zldre Blade ere bojede henover de yngre med den forholdsvis 
kraftig udviklede Midtribbe udad. Canavalia obtusifolia’s 
Smaablade ere ogsaa omtrent lodret stillede, og Bladlejet er 
ligeledes her sammenlagt; Axelbladene, der tidlig udvikles, 
have Form af 2 udstaaende, egformet-sammentrykte Kamme 
af en hornagtig Konsistens og tjene sikkert de unge Blade 
til Beskyttelse. 

Sammenligner man endvidere de forskjellige, her op- 
tredende Arters Blade, vil man finde, hvad Eggers og 
Warming’) ogsaa fremheeve, at de omtrent alle (Undtagelser 
ere Ipomea pes capre og Canavalia obtusifolia) ere mere eller 
mindre linie- eller spatelformede, og det samme gjeelder frem- 
deles de fleste i GCoccoloba-Samlaget optredende Buskes 
Blade (se f. Ex. Tab. 2); da Bladene tillige, som alt nzevnt, 
gjennemgaaende ere kjodfulde, faas herved i Forhold til 
Bladets Masse en forholdsvis lille Overflade, og dette har atter 
Betydning derved, at Transpirationen bliver forholdsvis mindre. 

Ved endelig at sammenligne de vestindiske Sandstrands- 
planter med vore, opdager man strax folgende biologiske 
Forskjel. Medens hos os Udlgberne, hvor de findes, ere 
underjordiske, have de vestindiske Sandplanter gjennemgaaende 
overjordiske Ranker. Dette er f. Ex. Tilfeldet med Stenotaph- 
rum americanum og andre Gresser, Philoxerus vermiculatus 
og Sesuvium portulacastrum, af hvilke navnlig den sidste kan 
danne tette Bevoxninger ved Hjelp af sine rodslaaende 
Ranker. Diodia radicans har ogsaa meget lange Grene, der 
ligge henad Sandet, og dette gjelder i endnu hgjere Grad 
Canavalia obtusifolia og seerlig Ipomea pes capre, om hvis 





1) lie. pag. 25 og , Halofytstudier‘ (D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skr. 
6. Rekke, naturv. og mathem. Afd. VIII 4. pag. 176, fig. 1, hvor en 
stor Del af de omtalte Arters Blade ere afbildede). 


9 


rodslaaende, umaadelig lange Ranker Tavle 1 kan give en 
ganske god Forestiiling. Fotografiet er taget paa Sydkysten 
af St. Croix, Skoven i Baggrunden er Hippomane Mancinella. 

Dette Forhold er ogsaa fremhzevet af Warming’), der 
gjor opmerksom paa, at denne Forskjel mellem vore Klit- 
planter og de tropiske vistnok maa seettes i Forbindelse med, 
at Sandet dér sjeeldent fyger, hvorfor Planterne ikke er udsatte 
for at tilsandes, medens vore derimod stadig blive deekkede 
af Sandet, ja endog som bekjendt fordre dette for at trives 
frodigt. 

Med Hensyn til de her nevnte Sandstrandsplanters 
Bladanatomi henvises til Warmings Halofytstudier, hvor de 
fleste Arter ere udforligt omtalte og afbildede*). Canavalia 
obtusifolia DC. er imidlertid kun ganske kort omtalt dér, og 
da den fremviser enkelte Ejendommeligheder, skal den her 
gjores til Gjenstand for en lidt nzermere Undersggelse. 





Fig.1. Canavalia obtusifolia DC. 
A. Tversnit af Blad. 3B. Oversidens Overhud. kr. Celle med Krystal. 
C. Undersidens Overhud. WD. Sterkere forslorrede Celler med Krystaller. 
E. Tversnit af krystalforende Celler. FF. Tversnit af Spalteaabning. 





1) Plantesamfund pag. 259—60 og Halofytstudier 177—78. 

2) Ipomea pes capre saaledes 8.178 og 193 (Anatomi), Sesuviwm 
portulacastrum S.180 og 211, Canavalia obtusifolia 8.188, Diodia 
radicans §.188, Cakile equalis 8.201, Heliotropium cwrassavicum 
S. 202, H. fruticosum 8.219, Euphorbia buxifolia 8.222, Portulaca 
oleracea 8.223, Philoxerus vermiculatus $.224, Sporobolus virginicus 
-§$. 227, Stenotaphrum americanum 8.228, Cynodon Dactylon 8. 228. 


10 


Bladet er dorsiventralt bygget, om end ikke meget ud- 
preget. Overhuden er sammensat af polygonale Celler, der 
ere noget storre paa Oversiden end paa Undersiden. Spalte- 
aabningerne findes i stort Antal paa begge Bladets Sider, 
dog er der flest paa Undersiden; de ligge i Niveau med Epi- 
dermis (Fig. 1 #). En Del af Spalteaabningscellerne ere om- 
dannede til krystalforende Celler (Fig. 1 B, C, D, E), idet 
hver af de til Leebecellerne svarende Celler indeholder en stor, 
firkantet, prismatisk Krystal, der er indesluttet i en Kappe af 
Veegsubstans, som med Floroglucin og Saltsyre bliver tydelig 
red og altsaa er forvedet. 

Saadanne Krystalceller, der ere af en lignende Bygning 
som de forst af Rosanoff, senere af V. A. Poulsen og 
Andre’) beskrevne, ere hidtil ikke fundne i Epidermis. 

Mesofyllet bestaar goverst af 2—3 Lag Palissadeceller, 
der indadtil blive kortere og jeevnt gaa over i Svampveevets 
kortarmede Celler; det underste Lag af disse over Under- 
sidens Epidermis er sammensat af noget lengere, palissade- 
agtige Celler, som dog have korte Arme. Epidermis beerer 
hist og her flercellede Kirtelhaar og endvidere ugrenede 
Borstehaar, som bestaa af 3 Celler: 2 smaa Basalceller, der 
bere en lang Celle med ujevn Yderveg. Begge Slags Haar 
ere bojede saaledes, at de ligge tiltrykte til Epidermis; de 
ugrenede Haar ere talrigst paa Undersiden. De bruskagtige 
Axelblade ere byggede af et af rundagtige parenkymatiske 
Celler dannet Veev med smaa, men talrige Intercellularrum. 
I Epidermis findes de samme krystalforende Celler, som oven- 
for ere beskrevne. Et Blad, samlet af Prof. Warming paa 
Barbados, havde kun 2 Lag Palissadeceller, og Mesofyllet 
var mere udpreeget dorsiventralt. 





1) Se Kohl: Anatomisch-physiologische Untersuchung der Kalksalze 
und Kieselsiure in der Pflanze, Marburg 1889, S. 80 og videre, hvor 
den herhenhorende Litteratur findes citeret. 


11 


Coccoloba-Manchinil-Samlaget. 


Indenfor Pescapre-Samlaget kommer, som ovenfor 
neevnt en, af Treer og Buske sammensat Vegetation; denne, 
der ganske er et Sidestykke til den af Schimper for Java 
omtalte Barringtonia-Formation, er hyppig ligesom den ja- 
vanske gjort aldeles uigjennemtrzengelig ved de samme eller 
neerstaaende klattrende eller slyngende Planter: Guilandina 
Bonduc L. og Bonducella L., Cassytha americana Ns. ete. 

Da den sandede Kyststreekning oftest er temmelig smal, 
kan man egentlig i Almindelighed ikke tale om en Skov, 
men Planteveexten danner snarere kun et smalt Beelte af 
Treer og Buske langs Kysten (se f. Ex. Tavle 1 og 2). 
Den ofte heftige og vedvarende Passats Indflydelse paa 
dette Bzelte ses tydelig. Vegetationen heever sig hyppig jzevnt 
skraanende opad fra Kysten, — og Treerne kunne ganske 
som paa Jyllands Vestkyst vere fuldsteendig skraat afskaarne 
og Grenene paa Vindsiden udgaaede (se Tavle 4). Dette 
iagttages naturligvis tydeligst paa @Wernes Nordside; men 
ogsaa paa Sydsiden af St. Croix beerer Manchinilen tydelige 
Spor af Vindens udtorrende Indflydelse, hvad Eggers ogsaa 
har fremheevet. 

Nogen Bundvegetation findes saa godt som ikke i dette 
Skovbeelte, i Almindelighed ser man Sandet overalt; kun 
paa lysere Steder findes hist og her nogle lavere Planter 
og da som oftest enten Arter fra den i det foregaaende 
omtalte Pescapreformation eller saadanne, som ellers ikke 
here hjemme her. Her kan saaledes f. Ex. findes Petiveria 
alliacea L., Iresine elatior Rich., Turnera ulmifolia L. 0.a., 
eller Buske fra Crotonkrattene f. Ex. Lantana involucrata 
Sw., Melochia- og Croton-Arter ete. 

Af virkelige Traeer optreder her egentlig kun Hippo- 
mane Mancinella L., et seerdeles smukt formet Tre med 
morkegrgnne, glatte, glinsende, hengende, mod Spidsen af 
Grenene samlede Blade og glat Bark. Coccoloba uvifera Jacq. 


12 





(se Tavle 3) er hyppigst buskformet, de underste Grene ligge 
henad Jorden og ere rodslaaende (se Fig. 4b); men den kan 
dog til Tider blive et ret hajt Tre med tyk Stamme. Alminde- 
hig, dels plantet dels vild, ser man endvidere den smukke 
Kokospalme, der med sin slanke Stamme rager op over 
den lavere Skov (se Tavle 4); den svajer frem og tilbage i 
Passaten, og Stammerne ere ofte steerkt bajede bort i den 





Fig.2. Hippomane Maneinella L. 
Fritstaaende Tre i nogen Afstand fra Kysten. Krathevoxede Bakker 
og Mount Eagle i Baggrunden. (Efter Fotografi af F. Borgesen.) 


fremherskende Vinds Retning. Sjeldnere optreeder Chryso- 
balanus Icaco L., en omtrent mandshgj Busk med glatte, 
glinsende, merkegronne, noget opadrettede Blade; den fandtes 
i Meengde i Blomst og Frugt ved Sandy Point. 

Endnu maa nevnes et Par fra Asien indforte Treer, 
der hist og her findes indblandede i Strandskovene, nemlig 
Thespesia populnea Cav. og Terminalia Catappa L.; den 
sidste udmeerket ved sin elegante, etageformede Veext (Fig. 3). 


I Skygge af disse Treeer og klamrende sig til dem, ses 
hyppig de 2 sterkt tornede Guwilandina-Arter, G. Bonduc og 


ma 





Fig. 3. Terminalia Catappa L. I Baggrunden Strandskov af Hippomane 
og Coccoloba med Kokospalmer. (Efter Fotografi af F. Borgesen.) 


Bonducella, begge tiltalende at se til med deres guldgule 
Blomsterstande og elegante sammensatte Blade, men alt andet 
end behagelige at komme i Nerheden af, paa Grund af de 


14 


over hele Planten, selv paa Beelgene, i Meengde forekommende 
krumme Torne. Paa Manchinilen snylter hyppig Cassytha 
americana Ns. Hist og her kan Cissus trifoliata L. og Meta- 
stelma albiflorum Gr. findes slyngende i Strandkrattet, selv 
om deres rette Hjemsted er i Krattene og Overgangsskovene. 
Ved Smiths Bay paa St. Thomas iagttog Professor Warming 
Loranthus emarginatus Sw. i Strandkrattet; men ellers er 
sikkert — bortset fra Cassytha americana — baade Parasiters 
og Epifyters Forekomst i Strandskovene yderst sjelden; saa- 
ledes husker jeg ikke at have bemeerket de ellers overalt i 
Krat og Skov saa yderst almindelig optreedende Tillandsia- 
Arter i Strandkrattet. . 

Udenfor de nu nevnte Treer og stodende op til Pes- 
capre-Samlaget voxe endelig falgende Buske: Yderst og paa 
vindaabne Steder ofte ene dominerende findes den tet graa- 
haarede, tykbladede Tournefortia gnaphalodes R. Br. (se 
Tavle 2); paa saadanne udsatte Steder er den ofte knap 
‘a Meter hoj, hvorimod den — ligesom de efterneevnte Buske 
— paa lunere Lokaliteter kan blive omtrent mandshgj. End- 
videre ser man den gulblomstrede Kurvblomst Borrichia 
arborescens DC., der optreeder dels i en glat, dels i en sglv- 
haaret Form, Suriana maritima L. med morkegronne, matte, 
tykke, oprette, spatelformede Blade og Ernodea littoralis Sw. 
med glatte, langstrakt-elliptiske, i begge Ender tilspidsede 
Blade. Som smaa Treeer ses hyppig Jacquinia armillaris L. 
med lysgronne, noget opadrettede Blade, hvis Rande ofte ere 
tilbagerullede, og Bontia daphnoides L. med glatte, morke- 
grgnne, noget kantstillede Blade. Sjeeldnere findes Scevola 
Plumiert, der i Modsetning til de ovrige her optreedende 
Buske har bredere, rundagtige Blade, der ere tykke og glatte. 

Keggers') anforer endyidere folgende for Sandstrand: 
Ecastophyllum Brownii Pers., Clerodendron aculeatum Gr., 
Colubrina ferruginosa Brongn., Canella alba Murr., Dodonwa 





15 


viscosa L., Sophora tomentosa L. samt de to Treer Hema- 
toxylon campechianum L. og Bucida Buceras L.; flere af disse 
ere imidlertid sikkert ikke typiske Sandstrandsplanter, Bucida 
Buceras forekommer saaledes f. Ex. paa St. Thomas hyppig 
i fugtige Skovdale, Hamatoxylon campechianum og Clero- 
_ dendron aculeatum hore snarest hjemme i de torre Krat, og 
om Dodonea viscosa skriver Schimper'), at den ogsaa 
forekommer i det Indre af Java. Naturligvis er det umuligt 
at treekke fuldsteendig skarpe Grenser; hvor karakteristiske 
baade Coccoloba og Manchinil end ere for Sandstrand, kunne 
de dog begge forekomme ogsaa paa andre Lokaliteter. Saa- 
ledes har jeg set dem voxe paa mere torre Steder i Krauses 
Lagun paa Lerbund, og selv i det Indre af St. Croix ses de 
begge ret hyppigt. Fig. 2 er netop efter et Fotografi af et 
Manchiniltree, der stod isoleret i betydelig Afstand fra Kysten. 
I denne Sammenheng skal jeg ogsaa nevne, at omvendt 
enkelte Torhedsplanter undertiden kunne ses paa Saltbund. 
Prof. Warming iagttog saaledes i en Lagune paa Sydsiden af 
St. Croix, at Acacia Farnesiana, Opuntia og Cereus kunne 
voxe ved Siden af Laguncularia, og Jorden, hvori de staar, 
have Overtrek af udkrystalliseret Salt; dette sidste har jeg 
set ved den store Lagune paa @stsiden af St. Thomas. 

Krattet er oftest, som ovenfor nzvnt, omtrent mandshgjt, 
dets Farve efter de dominerende Arter snart graagron eller 
gullig-gron, sjeldnere morkgron. 


Biologiske, morfologiske og anatomiske 
Bemerkninger. 


Ogsaa her vil Vegetationen vere i hej Grad udsat for 
steerk Transpiration, og paa mange Maader vise de her op- 
treedende Arter sig derfor udrustede og tillempede i Overens- 
stemmelse hermed. Vi gjenfinde saaledes atter her, ligesom 1 
Pescapree-Samlaget, hos mange af de buskagtige de samme 


1) lie. pag. 74. 


ee a 


elliptisk-linieformede Blade, f. Ex. hos Ernodea littoralis, — eller 
langstrakt-spatelformede hos Tournefortia gnaphalodes, Suri- 
ana maritima og Borrichia arborescens. Endvidere ere Bladene 
oftest mere eller mindre sterkt opadrettede (se Billedet af 
Tournef. Tavle 2). Dernzest have mange af dem kjadfulde Blade 
f. Ex. Tournefortia, Borrichia, Suriana. Nogle have sterkt og 
teet haarede Blade, som Tournefortia, den haarede Form af Bor- 
richia 0.a. Glatte, glinsende Blade findes f. Ex. hos Hippomane 
Mancinella, Bontia daphnoides, Scevola Plumieri og andre. 





Fig. 4. Coccoloba uvifera Jacq. 
A. Parti af en Gren visende de 2Yradede Blades stejlt opadrettede Stilling. 
B. Delaf en nedliggende, rodslaaende Gren, hvorfra et lodret Skud udgaar. 
Begge Figurer (steerkt formindskede) efter Tegning af Prof. Warming. 


Nogle enkelte Arter fortjene noget neermere at omtales, 
og jeg skal da begynde med Coccoloba uvifera Jacq. (Tavle 3). 
Paa Steder, der ere udsatte for Vinden, er denne som alt 
neevnt buskagtig og breder sig derved, at de nederste Grene ere 
rodslaaende, idet Birodder udspringe fra Bladfeestene (Fig. 4B). 
De store, bredt nyreformede, ret tykke, faste og stive Blade 
ere glinsende paa Oversiden, derimod matte paa Under- 
siden, hvor de tillige ere lysere gronne; Hovednerverne 
ere redlige. Bladene ere stillede i 2 Reekker og ere sterkt 


17 


opadrettede, idet de staa i en spids Vinkel i Forhold til 
Grenen (Fig. 4A). Bladets anatomiske Bygning er i Hoved- 
treekkene folgende: Oversidens Overhud har tyk Kutikula og 
mangler Spalteaabninger. Cellerne ere ikke seerlig store, sete 
fra Oversiden ere de mangekantede (Fig.56). Under Over- 
huden folger en 2—4 laget Hypoderm (Fig. 5.A, Hy) bestaaende 
af ‘store, klare Celler, hist og her med Sfzerokrystaller (paa 
Spiritusmateriale); Vseggene i denne Hypoderm ere noget for- 
vedede, blive redfarvede med Floroglucin og Saltsyre, gule 
med Chlorzinkjod. Baade Overhuden og Hypodermen inde- 


ah 


| Mt 


TAT 


H 
ill H 


I itt 
fs 
Vi 


i 





Fig.5. Coccoloba uvifera Jacq. 
A, Tversnit. Hy = Hypoderm. V = Skede om Karstrengene. JB. 
Oversidens Overhud. C. Undersidens Overhud. D. Tversnit af Spalte- 
aabning. #. Kirtelhaar (alle Figurerne tegnede af Prof. Warming). 


holde rigelig Garvesyre. De smaa Sidenerver ere indszenkede 
i Bladet og omgivne af klare Celler, der ere omtrent 3—4 
Gange saa lange som brede, og hvis Vegge ere forvedede; 
som en smal Bjelke (se Fig 5. Av) speende disse Celler fra Over- 
til Undersiden af Bladet og give det Fasthed, ligesom det 
derved deles i en talrig Meengde Kamre. Under Hypodermen 
folee 2—3 Lag Palissadeceller, der atter ret jeevnt gaa over 
i et losere Svampveev, hvis Celler ligeledes ere langstrakte 
med talrige og ret store Mellemrum; Cellerne boje ikke hen 
mod Karstreengene. I Neerheden af disse findes hyppig Celler 
Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 2 


18 


med Krystalstjzrner. Undersidens Overhudsceller ere noget 
mindre, men til Gjengeeld hgjere end Oversidens; her findes - 
talrige Spalteaabninger, der ere noget nedszenkede (Fig. 5D) 
og have mange, smalle Biceller (Fig.4C). Paa Undersiden 
findes endvidere hist og her nedseenkede Kirtelhaar (Fig. 5 £). 
Kimplanter af Coccoloba fandtes hyppig; Stenen loftes 
op over Jorden af Kimbladene. Disse ere nyreformede, hel- 
randede, af Konsistens og 
Udseende saa temmelig lig 
Lovbladene ; Hovedroden 
voxer strax kraftig ud. 
Hippomane Mancinella L. 
er et i Almindelighed smukt 
formet Tre med glat Bark 
(Fig. 2); glatte, steerkt glin- 
sende, mgrkegrgnne Blade, 
der ere mere eller mindre 
heengende; endvidere ere de 
tilleddede og falde af med 
en tydelig Arflade; de ere 
taettere samlede ved Gre- 
nenes Ender, idet Interno- 
dierne her ere kortest. I 
Knoplejet ere de unge Blade 
' indrullede. Alle Plantens 
ec Sane ea bere Dele indeholde som gape 
Est = Kimbladene. Meelkesaft, der ved det mind- 





ste Indsnit strax flyder ud. 

Denne Meelkesaft er meget giftig og har en sterkt stsende 

Virkning, idet selv en meget ringe Meengde fremkalder Saar 
paa Huden. 

Manchinilens Frugter ere neermest Stenfrugter med flere 

Fro; de ligne Abler og lugte som disse, men ere giftige. 

Kimplanten (se Fig. 7) har overjordiske, ovale, noget kjad- 


19 


fulde Kimblade og udvikler strax en kraftig Hovedrod; det 
hypokotyle Steengelstykke er langt. 

Bladet har folgende Bygning: Oversidens Overhud, 
Fig. 8B, der bestaar af ret store, retlinet polygonale Celler, har 
meget tykke, kutikulariserede Ydervegge og mangler Spalte- 
aabninger. Under Overhuden 
folge oftest 2, undertiden 3 Lag 

Palissadeceller. Svampveevet 
bestaar af svagt forgrenede 
eller rundagtige Celler og er ret 
lakungst. Undersidens Over- 
hudsceller ere mindre end Over- 
sidens, og deres Viegge svagt 
bugtede; her findes _ talrige 
Spalteaabninger, der ligge i Ni- 
veau med de andre Celler. Hist 
og her, navnlig i Svampparen- 
kymet, ses Celler med Krystal- 
stjerner. Rundt om Karstreen- 
gene, og kraftigst udviklet hos 
de sterste af disse, findes en 
Skede af oftest klare Celler 
(Fig.8 A), undertiden dog med 
faa Klorofylkorn; de fortsaette 
sig til begge Sider mod Bladets 
Kpidermis; Veeggene ere svagt 





forvedede. 

Holdes et Blad op mod  intiad af Wippomane Manet 
Lyset, ses en talrig Mengde nella L. (noget formindsket). 
smaa, sorte Prikker; disseskyldes Tegnet af Prof. Warming. 
Celler med Garvesyre, der ere beliggende i Svampveevet lige 
indenfor Epidermis. Meelkeror findes hist og heri Bladet. Ved 
Karstreengene findes mindre Tracheider liggende mellem 
Palissadeveev og Svampveey. 

Lige teet under Bladpladens Basis ses paa Stilken en storre 

gx 








Fig. 8. Hippomane Mancinella L., Blad. 
A. Tversnit. B. Oversidens Overhud. C. Undersidens Overhud 
(Nogle Skillevegge ved Spalteaabningerne mangle). D. Spalteaabning. 





Fig.9. Chrysobalanus Icaco L., Blad. 
A. Tversnit. B. Oversidens Overhud. 
C. Undersidens Overhud. D. Spalteaabning i Tversnit. 


_ 


Kirtel; den har Form af en pudeformet, noget hvzlvet Op- 
svulming. Et Tveersnit viser, at det yderste Lag Celler ere 
lange, smalle, prismatiske og slutte tet sammen; Vzevet under 
disse er sammensat af mangekantede Celler. Disse Kirtler 
stemme ganske overens med dem, Poulsen‘) har omtalt 
hos Hura crepitans og Cnidoscolus nepefolius og Reinke?) 
hos Ricinus. 

Chrysobalanus Icaco 1. er et mindre Tre eller stor Busk 
omtrent 4—5 Alen hajt. Dets glatte, bredt omvendt-egformede, 
i Spidsen udrandede Blade ere noget opadrettede. 

Et Tversnit af Bladet viser folgende Bygning: Oversidens 
Overhudsceller, der sete fra Fladen ere polygonale med ret- 
linede Veegge (Fig. 9B), have uregelmessigt delt sig saaledes, 
at Epidermis kommer til at bestaa af fra 1—3 Lag Celler 
(Fig. 9 A Es); Cellerne ere klare og fungere rimeligvis som Vand- 
vey. Undersidens Celler ere mindre og udelte. Yderveeggen 
er paa begge Sider kun i ringe Grad fortykket. Baade Over- 
og Undersidens Epidermisceller ere meget rige paa Garve- 
syre. Spalteaabningerne, der kun findes paa Undersiden, ere 
i Niveau med Overfladen. Der er 2—3 Lag ret korte Palissade- 
celler, som gaa jaevnt over i Svampparenkymets ovale Celler®). 

Bontia daphnoides L. optreeder oftest som et lille Tree 
med helrandede, glatte, glinsende Blade, der ere noget opad- 
rettede og undertiden kantstillede; de ere af en lys gron 
Farve og temmelig tykke. 

Paa Tveersnit ses, at Bladet neermer sig noget til at vere 
isolateralt, idet der findes Spalteaabninger paa begge Bladets 
Sider, og Svampparenkymets Celler ere noget strakte og stillede 
lodret paa Overhuden (Fig. 10 A). Dennes Celler ere paa 
Tversnit omtrent kvadratiske, sete fra Fladen polygonale med 





1) V. A. Poulsen: Om nogle Trikomer og Nektarier (Videnskab. Medd. 
fra den Nath. Forening 1874. pag. 271). 

*) Reinke: Pringsheims Jahrb. X. pag. 164. 

3) Angaaende Chrysobalanaceernes Anatomi cfr.: Kuster: Die anato- 
mischen Charaktere der Chrysobalaneen, insbesondere ihre Kiesel- 
ablagerungen (Bot. Centralblatt 1897). 


29 


retlinede eller svagt bugtede Veegge (Fig. 10B, C); Epidermis’ 
Yderveeg er forholdsvis tynd. Spalteaabningerne ligge i Ni- 
veau med Yderfladen (Fig. 10D) og findes i Meengde paa hegge 








sige 





Fig. 10. Bontia daphnoides L. 
A. Tversnit af Blad. Bb. Oversidens Overhud. C. Undersidens Overhud. 
D. Spalteaabning i Tversnit. EH. Kirtelhaar. FF. Tversnit af Blad med 
Oliekirtel. G. Tvzersnit ner ved Bladspidsen. (F. og G. tegnede af 
Ove Paulsen). F 





Fig. 11. Jacquinia armillaris L., Blad. 
B. Spalteaabning i Tveersnit. C. Undersidens Overhud. 


D. Kirtelhaar. H. Samme set ovenfra med de omgivende Celler. 


A. Tversnit. 


Sider. Hist og her findes endvidere indsenkede Kirtelhaar, 


ligeledes paa begge Sider (Fig. 10 £). 
Der er 2—4 Lag snart kortere, snart leengere Palissade- 
celler, som jeevnt gaa over i det mere lakungse Svampveev; 


23 





dettes Celler ere kortere og kunne hist og her have mindre 
Arme. Baade i Palissadeveevet og i Svampveevet findes 
store Oliekirtler (Fig. 10F). Om Karstreengene findes klare 
Celler, undertiden med lidt grynet Indhold. Mod Bladspidsen 
bliver Bladet ofte tykkere og er her nesten ganske isola- 
teralt bygget (Fig. 10@). 

Jacquinia armillaris L. har ligeledes i Almindelighed 
Form af et lille Tre med glatte, lederagtige, helrandede, 
gullig-gronne, opadrettede Blade, hvis Rande ofte ere bajede 
tilbage. Bladets Bygning er folgende: 

Overhudscellerne ere paa Tveersnit kvadratiske, set oven- 
fra polygonale med retlinede Veegge; de have paa_ begge 
Bladets Sider en tyk og steerkt kutikulariseret Yderveg, der 
navnlig paa Undersiden er ujeevn af fremstaaende Ribber. 
Paa Oversiden findes under Overhuden en enlaget Hypo- 
derm (vist zgte) (Fig. 11.A); dens Celler ere ligesom Over- 
hudens klare og indeholde ofte en Stjerne af oxalsur Kalk. 
Spalteaabningerne findes kun paa Undersiden (Fig. 11), de 
have en noget fremstaaende Kam, hvorved der dannes en 
tydelig Forgaard. Til Overhuden er endvidere knyttet spredt 
stillede, nedszenkede Kirtelhaar (Fig. 11 D og £); de findes paa 
begge Bladets Sider. Under Hypodermen folger et Par Lag 
korte Palissader (Fig. 11.A) og derpaa et ret meegtigt, lakungst 
Svampveev, dannet af polygonale eller kortarmede Celler. 
Under Overhuden findes paa begge Bladets Sider og rundt 
om Karstreengene Sejbaststreenge (Fig. 114, Sel). 

Forevrigt henvises til Professor Warmings Halofyt- 
studier, hvor man vil finde saa godt som alle de her ikke 
neermere omtalte Sandstrandsarters Anatomi beskreven'). 


For at give et fyldigere Billede af deni det foregaaende 
omtalte Sandstrandsvegetation, skal jeg her beskrive et Par 





1) Baccharis dioica Side 194, Ernodea littoralis Side 195, Suriana 
maritima Side 199, Tournefortia gnaphalodes Side 209, Scevola 
Plunvieri Side 209, Borrichia arborescens Side 212. 


94. 


af mine Exkursioner til saadanne Lokaliteter. Langs Nord- 
siden af St. Croix, omtrent fra Byen Christianssted mod Vest, 
til Klippekysten ved Salt River begynder, findes Sandstrand. 
Denne har jeg navnlig ofte haft Lejlighed til at besgge i 
Nerheden af Plantagen Little Princess. Kommer man fra 
Christianssted og har passeret Feelleskogeriet, ser man langs 
Havet en Strandskov, der i Begyndelsen neesten udelukkende 
bestaar af Hippomane Maneinella og derfor har en smuk 
mgrkegron Farve og steerkt Glanslys. Forst naar man kommer 
lengere frem, treffes ogsaa Cocvoloba, Kokospalmer o. a. 
(se Tavle 3 og 4). Passaten, der her paa Nordsiden bleser 
frisk, har afskaaret Manchinillen i ganske skraa Beenke, og 
talrige udgaaede Grene ses paa den udadvendte Side (se 
Tavle 4). Denne Manchinil Skov er dog kun en ganske smal 
Bremme, circa 50 Alen bred; lige indenfor treeffes frodige 
Sukkermarker. 

Noget lengere mod Vest bliver det sandede Belte 
bredere, og man kommer ind i en af Plantageejer Switzer 
plantet, aldeles preegtig Skov af Kokospalmer, mellem hvilke 
hist og her den smukke teetlovede Terminalia Catappa, og 
den smukt blomstrende Thespesia populnea tiltreekke sig Op- 
meerksomheden ; begge stamme, som neevnt, fra Asiens Strand- 
skove; endvidere tindes Coccoloba og Manchinil. Bundvege- 
tation findes der ikke meget af, kun hvor der er lysere, ses 
enkelte Pletter med Grees, f. Ex.: Cynodon Dactylon, Sporo- 
bolus og andre, eller nogle af Pescapre-Samlagets 
Planter. Disse hore derimod hjemme udenfor Skoven 
paa den aabne Strand ved Havet, og da navnlig Sesu- 
vium portulacastrum, som her danner ret tette Bevoxninger, 
ispreengt med Philoxerus vermiculatus, Ipomea pes capre, 
Gramineer og andre. Af og til legger man Meerke til de 
ssmukke Guilandina-Arter, der ved Hjeelp af deres talrige 
tilbagerettede Torne hage sig fast i de nermest staaende 
Treer og Buske og gjore Skoven aldeles uigjennemtrengelig. 

Enkelte Buske ses ogsaa, f. Ex. Turnera ulmifolia, Cor- 


25 


chorus hirsutus, Clerodendron aculeatum, Melochia tomentosa 
og Croton-Arter, men disse here jo med Undtagelse af Tur- 
nera egentlig hjemme i de torre Krat. Stammerne af Kokos- 
palmerne have hyppig her i Strandskoven teglstensrade Pletter, 
der skyldes en Trentepohlia-Art; endvidere findes baade paa 
Kokos og de gvrige Trestammer en Del skorpeformede 
Lichener f. Ex. Graphis, Lecidea (se Listen bag i Afhandl.); 
men ellers mangle Epifyter ganske, og paa den sandede Jord 
voxe hverken Bregner, Mosser eller Laver, skjont der dog 
ofte findes ret skyggefulde Steder. 

Vandrer man lengere mod Vest, horer Palmeskoven op, 
Vejen bgjer lige ned til Havet, og man gaar nu videre i det 
tunge, lose, blendende hvide Koralsand (se Tavle 2). I 
dette voxer hist og her de for Pescapree-Samlaget karak- 
teristiske Arter: saaledes Kuphorbia buxifolia, Cakile equalis, 
Stenotaphrum americanum, Ipomea pes capre og andre. 
Indenfor denne lavere, mest af Urter sammensatte Vegetation 
ses et bredt, kratbevoxet Terrzen, hvor en stor Del af de for 
de sandede Partier karakteristiske Buske gjenfindes. Den 
solvgraa Tournefortia gnaphalodes med dens tykke, graahaa- 
rede Blade tiltreekker sig strax Ens Opmeerksomhed (Tavle 2); 
det er den Busk, der af de her forekommende vist bedst er 
udrustet til at udholde den sterke Transpiration, som den 
svidende Sol i Forbindelse med steerk Vind fremkalder; her 
er den en ret stor og omtrent mandshgj Busk, men paa seerlig 
exponerede Steder bliver den lavere og robustere og ligner 
neesten en ved Kunst klippet Heek; dette saas navnlig smukt 
circa 1/2 Mil langere mod Vest ved Judith Fancy. Sete noget 
paa Afstand mindede disse Towrnefortia-Bevoxninger ikke 
saa lidt om vore Hippophaé-Krat paa Jyllands Klitter. Af 
andre Buske optrede her den gulblomstrede Suriana mari- 
tima med merkegrgnne, matte Blade, endvidere Ernodea litto- 
ralis, den gulblomstrede Kurvblomst Borrichia arborescens, 
der undertiden optreeder med solvhaarede Blade, og endelig 
Jacquinia armillaris, der adskiller sig fra de alt neevnte 


26 


Buske ved sine bredere, lysegrgnne Blade. Leengere inde op- 
treede lave, buskagtige Coccoloba, og Vegetationen gaar endelig 
over i et aabent Crotonkrat. 

Ved Smith’s Bay paa St. Thomas’ Wstende besggtes en 
lignende Sandstrands-Lokalitet. Denne laa meget udsat for 
Nordost-Vinden, og Vegetationen var ogsaa i hgj Grad preeget 
heraf. Nzermest ved Havet fandtes en smal Breemme af Pes- 
capre-Samlagets Planter; yderst krob en lille Graminé: 
Dactyloctenium cegyptiacum 8 pumila, endvidere Cakile, Ipo- 
mea, Euphorbia, Canavallia og andre. Indenfor disse fulgte 
som sedvanlig et Belte af Buske; her fandtes Borrichia 
arborescens, Ernodea littoralis, Jacquinia armillaris og Bontia 
daphnoides, formede som mindre Treer (omtrent mands- 
hoje), og endelig lave, buskagtige Exemplarer af Coccoloba. 

Naar man i kort Afstand ude fra Havet betragtede dette 
Krat, traadte det navnlig tydelig frem, hvorledes Vegetationen 
ligesom var afsleben af Vinden og ganske jeevnt skraanede 
opad fra Havet ind mod Land. Her aflgstes Sandstrands- 
planterne temmelig brat af et hajt Acacia-Crotonkrat. 

Endnu skal jeg til Sandstrandsfloraen foje folgende, som 
jeg skylder nu afdede Cand. Lassen, der 1 sin Daghog har 
skrevet: ,Teet ved Frederikssteds By, Nord for Fortet, er 
der alm. bred Sandstrand med karakteristisk -Sandstrands- 
flora. Iblandt Bestanddelene af denne var den alm. bred- 
leddede Opuntia (med de gule Torne) karakteristisk. Jeg 
mindes ikke tidligere at have lert Opuntiaer at kjende paa 
saadant Sted og har ikke for set saa store, neesten mands- 
hoje Opuntiaer voxende i det rene Strandsand*. Og Lassen 
siger videre: ,den (Opuntiaen) bebor altsaa Klippe, Saltslette 
(Lagune paa Sydsiden) og Sandstrand*. Ogsaa Professor 
Warming har forskjellige Steder paa sin Rejse i 1891—92 
set Cereus- og Opuntia-Arter voxe paa Saltsletter. Saaledes 
voxede Cereus midt i Batis-Fladerne ved Ponce paa Porto 
Rico. 


97 


Klippekystvegetationen. 


Denne har jeg kun i ringe Grad haft Lejlighed til at 
gjore mig bekjendt med, og det bliver derfor kun meget 
sparsomt, hvad her meddeles. 

Som seerlig karakteristisk for mere exponerede Klipper, 
hvor Sprojtet fra Havet naaer op, kan fremhzves Baccharis 
dioica V.'), en mindre Busk med oprette Grene og smaa, 
bredt spatelformede, opadrettede, glatte, glinsende Blade, samt 
Evithalis fruticosa L., Jacquinia armillaris L., Borrichia 
arborescens og i det Hele flere af de under Sandstrandsvege- 
tationen nevnte Buske. Ogsaa Conocarpus erecta L., der 
er saa hyppig i Laguner, findes ofte paa Klippebund eller 
mellem stgrre Sten ved Stranden. Eggers regner endvidere 
med til Klippekystvegetationen Plumieria alba L., Coccoloba 
punctata L., Eleodendron xylocarpum DC. Af urteagtige 
Planter ere navnlig Stenotaphrum americanum Schk., Paspa- 
lum distichum L. og Sesuvium portulacastrum L. almindelige og 
heenge hyppig i Form af lange Guirlander ned over Klipperne. 
Ogsaa Euphorbia buxifolia Lam. kan findes paa Klippekyst, 
saaledes hyppig paa Bermudas-Verne. 

Paa mere beskyttede Steder gaa naturligvis mange 
Arter, der ikke ere Halofyter, lige ned til Havet; saaledes 
har jeg paa Water Island ved St. Thomas set Agaver, Kaktus, 
Bromelia, Croton-Arter, Plumieria alba voxe i Havets umiddel- 
bare Neerhed paa stejle Klippeveegge. Smlgn. forevrig Eggers 
i St. Croix’ Flora pag. 53, hvor en Del mere eller mindre ud- 
preegede Klippekyst-Arter neevnes. 


Mangrovevegetationen. 


Denne optreder overalt ved Kysten i Bugter og Ind- 
skeeringer, hvor Havet er roligere, endvidere ved flere Ind- 
sger med brakt Vand, de saakaldte ,Saltponds*. Substratet 





1) Angaaende dens Anatomi se Warming Halofytstudier Side 194. 


28 





er overalt, hvor Mangrovevegetationen findes, Dynd dannet 
af Masser af organiske Stoffer, der ophobes i det stillestaaende 
Vand mellem Mangrovens Redder. 

Paa St. Croix findes Mangrovevegetation i Christianssteds 
Lagune, Krauses Lagune, ved Saltriver, paa Sandy Point i 
den store Saltpond, der er adskilt fra Havet ved et ret bredt 
Sandbelte med Sandstrandsvegetation; endvidere lidt nord 
for Frederikssted og ved en storre Saltpond paa @Mstenden. 
Paa St. Thomas har jeg navnlig besagt den store Lagune 
paa Sydostkysten, og paa St. Jan har jeg set Mangrovevege- 
tation ved Cruz Bay og Coral Bay. 

Den storste Lagune paa de danske Mer er Krauses Lagune 
(se Tavle 5), der set i Afstand oppe fra Hojderne inde i 
Landet afgiver et pragtfuldt Syn med dens talrige storre og 
mindre Wer. Her har jeg ogsaa set de mest udstrakte Man- 
erovebevoxninger. Ved en lille Bek i den vestlige Del af 
Lagunen besggtes saaledes en udelukkende af Rhizophora 
dannet Skov; Rodtraeet voxede her paa torlagt (i det mindste 
da jeg besogte Stedet i Februar 1892)'), sort Mudder, og 
dannede en ret hoj, aldeles skyggefuld Skov, under hvis 
Lovtag man, saa langt ses kunde, kun saa Luftrod ved Luft- 
rod. Mudderet var omtrent uden Vegetation, hist og her 
krab en Herpestis Monnieria Kth. eller voxede en neesten 
mandshoj Bregne: <Aerostichum aureum L. (Chrysodium vul- 
gare) *). 

Rhizophora Mangle L. plejer jo foravrigt hyppigst at 
voxe 1 Vandet (Tavle 6) og kan gaa ud paa ret dybt Vand, 
forankret som den er ved sine talrige Luftrodder. Den staar 
dog i denne Egenskab tilbage for Rh. mucronata, der ved 
Hjelp af sine i Almindelighed betydelig lengere Kimplanter 





1) Tidevand er omtrent umerkeligt paa de danske Ger. 

2) Se Eggers: Das Ktistengebiet von Equador i Deutsche geographische 
Blatter, Bind 17, Bremen 1894, pag.276; og Johow: Vegetations- 
bilder aus West-Indien und Venezuela I. Die Mangrove-Siimpfe i 
Kosmos 1884, Bind 1 pag. 3. Schimper omtaler ogsaa denne 
Bregne I]. c¢. pag 65. 


29 


kan faa Rodfzeste paa dybere Vand; kh. Mangle’s Kim- 
planter ere nemlig oftest kun omtrent '/2—1 Fod lange; en 
enkelt, jeg har hjembragt, havde dog en Leengde af omtrent 
14/2 Fod. 

Man kan skjelne') mellem 2 Slags Luftrodder, dem 
der udspringe fra Grenene, og dem, der komme fra Stammen, 
navnlig den nederste Del af denne. Disse sidste bryde frem 
i en omtrent ret Vinkel i Forhold til Stammen og voxe lige 
ud, undertiden endog bgjende sig lidt opad, indtil de endelig 
i en Bue voxe ned i Mudderet, i Almindelighed efter dog 
forst at have delt sig; fra disse Rodbuer kunne nye Rod- 
grene opstaa, der atter paa samme Maade i en Bue voxe 





Fig. 12. Basis af Mangrovetre bag Landfogedboligen paa St. Jan. 
Tegnet efter Naturen af Prof. Warming. 


ned i Dyndet; ved dette opnaaes, at Treeet faar en meget 
bred Basis at hvile paa. Af en saadan Basaldel af et Man- 
grovetre giver hosstaaende af Professor Warming paa St. 
Jan tegnede Billede en fortrinlig Gjengivelse. 

Disse Rodder kunne altsaa, i ethvert Tilfeelde i Be- 
gyndelsen, ikke vere positivt geotropiske; Karsten mener, at | 
det er deres egen Tyngde, der efterhaanden bevirker, at de 
baje nedad. 


1) Se Warming: Tropische Fragmente II i Englers Jahrbticher, 4de 
Bind, 1883, pag. 520—21, og G.Karsten: Ueber die Mangrove-Vege- 
tation im Malayischen Archipel (Bibliotheca botanica, Hefte 22, 
pag. 58). 


30 


I den store Lagune paa @Wstenden af St. Thomas fandt 
jeg en hgjst ejendommelig udviklet Rodgren; fra en af de 
for omtalte, store Rodbuer var en Gren indtil en Hajde af 
over 2 Alen voxet lige lodret opad, hvorved Tyngden altsaa 
ikke har kunnet fremkalde nogen geotropisk Krumning; i denne 
Hajde var Spidsen af Roden gaaet ud, og her var dannet fire 
Rodgrene, der i store Buer voxede nedad mod Vandet, uden 
dog endnu at have naaet dette (se Fig. 13 med Figurforklaring). 
Den fandtes paa en mindre @ ude i Lagunen i ret betydelig 
Afstand (2—3 Alen) fra selve Mangrovestammen, voxende op 
fra en Rodbue. Naar man teenker sig Rodbuerne streekkende 
sig betydelig lengere ud end de, der ere tegnede paa Fig. 12, 
og en af de yderste Readder voxende lige opad, vil man have 
en Forestilling om den omtalte Rods formodede Fremkomst. 

Hosstaaende Afbildning (Fig. 14.4) viser en ung Plante, 
samlet af Cand. H. Lassen paa St. Croix 1892; Rgdderne 
udspringe her fra Stammen under en mere spids Vinkel; 
men Planten opnaar dog at faa en bred Basis, idet Rod- 
grenenes Omfang er betydelig storre end Kronens. I Chri- 
stianssteds Lagune fandt jeg en mindre Plante (Fig. 14.B) med 
2 Luftrodder; disse vare i Modseetning til, hvad der var Til- 
feeldet hos den ovenfor beskrevne Kimplante, strax efter deres 
Fremkomst fra Stammen bgjede teet ind til denne og voxede 
nedad parallelt med den. Dette er sikkert en ren Undtagelse; 
thi 1 Almindelighed ser man de unge Planter forsynede med 
Luftrodder, der i forholdsvis store Buer baje ned i Dyndet. 

Foruden disse nu omtalte, fra den nedre Del af Stammen 
kommende Redder, udspringe endvidere talrige Luftradder fra 
Grenene: disse Rgdder voxe mere eller mindre lodret nedad, 
dog af og til delende sig i 2 til 3 Grene. At Rodspidsen 

dor bort, og at Veexten fortseettes af et Antal Sidegrene, er 
et meget almindeligt Fenomen. Medens Warming (I. ¢.) og 
Goebel’) mene, at det beror paa en Beskadigelse af 





1) Pflanzenbiologische Schilderungen, iste Del 1889. II. Uber einige 
Eigentiimlichkeiten der Siidasiatischen Strandvegetation, pag. 115—16. 





Fig. 13. En Mangroverod fra Lagune paa St. Thomas. 
Azer den relative Hovedrod, der ved x har standset sin Veext og derpaa 
har dannet 3 Sidergdder B’, B? og B, af hvilke B* er voxet lodret opad; 
ved y har denne ophort at voxe, men 4 nye Sidergdder ere fremkomne, 
der i store Buer boje nedad mod Vandet (sterkt formindsket; 
A fejlagtig tegnet for tynd). 





Fig. 14. Unge Planter af Mangrove. 
A. Fra Christianssteds Lagune. B. Fra Lagunen paa @stenden af 
St. Thomas. Den sidste er udmerket ved at Luftrodder voxe lige nedad. 
(Cirea 4/10 naturlig Storrelse). 


32 


Rodspidsen, uden at de dog kunne paavise nogen neermere 
Aarsag, og Joho w (I. c.) tilskriver det forskjellige Dyrs Angreb, 
mener Karsten, at det ganske simpelt skyldes Forgreningen ; 
Neeringen tilfores Sidegrenene, og Hovedroden torrer ud. Men 
ialle Tilfeelde er denne Forgreningsmaade, hvad ogsaa Karsten 
gjor opmeerksom paa, en betydelig Fordel, idet Treeets Basis 
derved bliver bredere. 

Foruden Rhizophora Mangle findes i Laguner af typiske 
Mangrove-Treer <Avicennia nitida Jacq. og Laguncularia 
racemosa G., og endvidere ber man vist endnu til Lagun- 
treeerne regne Anona palustris L. og Conocarpus erecta’) L., 
hvilken sidste er ret almindelig i Laguner, men dog ogsaa 
hyppig findes paa Khppekyst. Bucida Buceras L.?) findes af 
og til i Lagunerne,. men er rettest at -opfatte som en 
Ubiquist. 

Hvad Fordelingen af de her nevnte Treeer angaar, er 
Mangrovetreeet det, der ubetinget voxer lengst ude, og ved 
sit System af Luftradder er det ogsaa fortrinligt indrettet til 
at voxe paa endog ret exponerede Steder; indenfor dette 
komme Avicennia og Laguncularia, der, efter hvad jeg har 
set, folges ad, uden at man kan sige, at den ene er bedre 
udrustet end den anden til at brede sig udad. Kun paa 
meget beskyttede Lokaliteter, f. Ex. Christianssteds Lagune, 
har jeg set dem gaa lige ud til Havet. Hverken hos Avi- 
cennia eller Laguncularia findes Stotteradder, derimod have 





1) Orsted skriver i sin Skildring af Naturen paa Jamaica i Tidsskrift 
for populere Fremstillinger af Naturvidenskab. iste Rekke, Bind 18, 
at baade Conocarpus erecta og Anona palustris voxe i Selskab 
med Mangroven. 

Bucida Buceras, som Drude i Handbuch der Pflanzengeographie 
pag. 252 regner med til Mangrovetreerne, ber efter min Mening 
neppe tages med; det er et Skovtre, der ynder fugtige Dale, 
men som ganske vist ogsaa kan forekomme ved Kysten og i 
Laguner mellem Laguncularia. Eggers skriver om det i Flora of 
St. Groix and the virgin islands: Common in valleys and especially 
along the coast. 


n 
— 


_=_v-- 


Bis) 


de som bekjendt begge negativt geotropiske Aanderadder, 
der rage op ad Dyndet (beskrives neermere senere). 

Af urteagtige Planter findes dels ved Randen af La- 
eunerne mellem Mangroveredderne, dels paa det torlagte 
Mudder, folgende: Heliotropium curassavicum L., Batis mari- 
tima L., Portulaca pilosa L., Herpestis Monnieria Kth., 
Chenopodium ambrosioides L., Pectis humifusa Sw. og under- 
tiden Capraria biflora L.; de to sidste kunne dog ogsaa 
forekomme i Greesmarker, og bor vist nzrmest betragtes som 
Ubiquister. Eggers regner endvidere til Lagunfloraen Pavonia 
racemosa Sw. og Evolvulus mucronatus Sw. 

Jeg gaar nu over til nsermere at omtale de forskjellige 
Arters Levevis og anatomiske Bygning. 


Rhizophora Mangle L. 

En fuldt udtommende Beskrivelse af dette Trees Mor- 
fologi, Biologi og Anatomi er givet af Professor Warming 
i Englers Jahrb. 4. pag. 519. 

I 1892 besgete jeg en lille Lagune paa Bermudas-Gerne, 
der som bekjendt er Mangrovens nordligste Voxested; Man- 
sroven var her temmelig lav, neppe mere end circa 3 Metre 
hej og mere buskagtig. Tveersnit af Bladet viste ganske 
den samme Bygning som den Warming angiver l. ¢. 
pag. 539, tab.9, 10, fig. 11, dog var Hypodermen mindre 
meegtig, kun dannet af 4 Lag Celler. 


Avicennia nitida Jacq. 
er i dansk Vestindien enten et mindre Tre eller ofte egent- 
lig kun en stor Busk (Fig. 15). Bladene ere opadrettede, 
eraagronne, glinsende paa Oversiden, matte graa paa Under- 
siden, hvad der skyldes en serdeles tet Haarbekleedning; 
hele Traeet faar herved et graaligt Anstrog, ej uligt Oliven- 
treets. Rundt om Trezet ses de bekjendte Aandergdder 
(Pneumatoforer)!) ragende op af Dyndet; de blive indtil 1/2 





1) Cfr. Karsten, |. c. pag. 54. 
Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 3 


Meter lange og 1/2—1Ctm. tykke; de ere graalige, undertiden 
svagt rynkede paa tveers, afrundede i Spidsen, og bere talrige 
Lenticeller (Pneumathoder) (Fig. 16 og 17D). De ere i Almin- 
delighed aldeles ugrenede, som hosstaaende Figur 16 viser, kun 
nede i Dyndet beere de ofte ret talrige og rigt forgrenede Suge- 
redder; dog treeffer man ogsaa Exemplarer, der ere forgrenede, 





i batt kis 


Ax i) 
wets eae if. 
as 






oes she 
W, dt; am eye) 6 
=r v 





——— q 


NS 
\ =a, ft 


ar 










a iia ci Wit 
ae ie oe 

zat! ES ri i i 
iba set Pate WW : us} 
an EE “aie \ 


Fig. 15. Avicennia nitida Jacq. 
En mindre, fritstaaende Busk med de i Rakker stillede Aanderodder. 
Fra en lille Lagune paa Sydkysten af St. Thomas; tegnet efter Naturen 
af Prof. Warming. 


aS} 
Rice 
is 
er 


hvorpaa Figur 17 C viser et Exempel (samlet af Professor 
Warming ved Puerto Cabello i Venezuela); den underjordiske, 
‘ugrenede Del beerer her 3 Grene, men desuden ses talrige 
Arflader af affaldne Redder; disse Arflader have ejendomme- 
lige straaleformede Ribber og ligne aldeles de Meerker, som 
visse Koraldyr efterlade sig i Koralstokkene (Fig. 17 /). 


30 


Aandergdderne udspringe fra vandret krybende Rodder 
(se Figur 16 A, der er tegnet af Prof. Warming efter Exem- 
plarer samlede paa St. Thomas); Figur 16 viser tillige, at en 
kraftig Sugerod udspringer fra Basis af hver Pneumatofor, 
hvorved disse vandrette Rodder i hoj Grad komme til at 
ligne Carex arenaria’s Rhizomer'). Hos Avicennia tomentosa 
har Schimper?) forst paavist de vandrette Rodder. 





Fig. 16. Avicennia nitida Jacq. 
En Rodgren med Aandergdder. Sterkt formindsket. 
(Efter Tegning af Prof. Warming). 


Et fortrinligt Billede af en mindre Avicennia-Busk giver 
omstaaende af Professor Warming paa St. Thomas udfarte 
Tegning (Fig. 15); man ser her talrige Luftrodder, der ere 
stillede i tydelige Reekker, hvad der jo netop skyldes deres 





1) Cfr. Warming: Botaniske Exkursioner. 2. (Videnskabelige Med- 
delelser fra den Naturhistoriske Forening. 1891. pag. 180). 
7) l.c. pag. 36. Tab. VI, fig. 1. 


3* 


36 


Udspring fra de horizontale Rodder; ligeledes faar man et 
godt Habitusbillede af en saadan mindre, buskformet Avi- 
cennia med dens talrige, ofte krogede Grene og opadrettede 
Blade (se ogsaa Tavle7, hvor Busken tilhgjre er Avicennia). 

Luftroddernes Anatomi er i Hovedtrekkene givet af 
Goebel') og Schenck?) henholdsvis for <Avicennia offici- 


nalis og tomentosa. Til den efterfolgende anatomiske Be- 





Fig.17. Avicennia nitida Jacq. 
Fra Puerto Cabello samlet af Prof. Warming. 
B. en ugrenet, C. en forgrenet Aanderod. HH. Arflader af afkastede 
Sidergdder. D. Stykke af Aanderod med Pneumathoder. (B. og C. om- 
trent halv Storrelse; D og H. noget forstorrede). 


skrivelse af Avicennia nitida’s Luftrodder har jeg dels be- 
nyttet egne Undersggelser, dels en Del Optegnelser af Prof. 
Warming. 





1) K. Goebel: Ueber die Luftwurzeln von Sonneratia, i Berichte der 
deutschen bot. Gesellsch. 1886. Bind 4, pag. 252. 

2) Cfr. H. Schenck: Ueber die Luftwurzeln von Avicennia tomentosa 
und Laguncularia racemosa (Flcra 1889). 


Roden er polyark. Tversnit af en eldre Rod viste 
folgende Billede (Fig. 18.4). [I Midten en stor Marv dannet af 
ret store, prismatiske Celler, 2--3 Gange saa lange som brede, 
paa Tveersnit, rundagtige eller polygonale, med perede Vaegge 
og smaa Intercelluleerrum; Celleveeggene farves rade af Floro- 
glucin og Saltsyre. Derefter folger en megtig Ring af Ved 
med store, regelmeessigt fordelte Kar, som ere ringporede. 
Marvstraalerne ere 1—4 Cellelag tykke. Vedringen er betyde- 














eee: Be 
ae 
eh 


IEF 
aE 2 





Fig. 18. Avicennia nitida Jacq. 

A. Tversnit af Aanderod. K.= Kork, Z. = Luftforende Mellem- 
bark. J.=Inderbark. St.= Stenceller. Fl.=Floém. M.= Marv. — 
B. Celler med Fortykningslag i det luftforende Veev (Z i Fig. A). 

C. Tveersnit af luftforende Vev (se Text). D en Celle med Fortyk- 
ningslag heraf, stzrkere forstorret. 

(A. og B. tegnede af Prof. Warming). 


lig meegtigere end Siveevet, der kun er af forholdsvis ringe 
Tykkelse naynlig i Sammenligning med Laguncularia’s; men 
her hos Avicennia fungerer dette heller ikke som Luftvev. Si- 
veevet bestaar dels af Siror med Annexceller, dels og hoved- 
sagelig af Bastparenkym. Rundt om Siveevet fandtes i de af 
Prof. Warming undersggte Luftradder en lukket Ring af Sten- 


38 


celler, og denne Ring havde indadtil fremspringende Kamme 
svarende til Marvstraalerne (se Fig. 18.4 Sf); i det af mig under- 
sgete Materiale var dette ikke Tilfeeldet, her fandtes kun en af- 
brudt Kreds af Stenceller eller snarere Sejbastceller. Udenfor 
disse folger nu den meegtige, primeere Bark, der er det egent- 
lige Luftveev. Inderst findes forst nogle faa Lag Parenkym, 
hvis Celler kun have smaa Intercelluleerrum (Fig. 18 A, J); 
Endodermen er ikke seerlig tydelig. Derefter folger det egent- 
lige Aandeveey, der kan vere noget forskjellig bygget. Prof. 
W arming skriver nemlig i sine Noter folgende: derpaa folger 
radiale Reekker af afrundede Parenkymceller, Cellereekkerne 
ere tangentialt adskilte ved Luftrum (se Fig. 184, Z). I Mod- 
seetning hertil var Veevet 1 de af mig undersggte Rodder 
derimod opfyldt af storre og mindre uregelmessige Lakuner, 
hvorved det fik Udseende af et Netveerk (se Fig. 18C)'). 
De fleste Celler ere tyndveeggede, men hist og her findes, 
rimeligvis af mekaniske Grunde, storre Celler med ejendomme- 
lige Fortykningslister, der i det af mig samlede Materiale 
vare temmelig uregelmessig forgrenede (Fig. 18D), ligesom i 
eeldre Veev mange af disse Cellers Veegge vare fuldstendig 
fortykkede, med Undtagelse af en Del spalteformede Porer; i 
de Redder derimod, hvor tangentiale Lag af Celler vexle 
med Lakuner, havde de en noget anden Bygning, og Prof. 
Warming omtaler dem saaledes: Til Afstivning af Celle- 
reekkerne ere mange af disse ellers tyndveggede Celler udstyrede 
med sterke Fortykningslister, der lobe rundt gjennem Cellerne 
i radial Retning (Fig. 186). Foruden de store Lakuner findes 
ogsaa smaa I[ntercelluleerrum, der ses tydelig paa tangentiale 





1) Et Preeparat af Avicennia tomentosa Sw. uden Lokalitetsangivelse, 
som Prof. Warming har undersggt, viste netop et Vev lig det. 
jeg her har fundet; desverre er Schenck’s Beskrivelse l.c. saa 
kort, at man ikke kan faa noget nojagtigt Begreb om Bygningen. 
Jeg er derfor tilbgjelig til at tro, at det Materiale, som jeg har 
hjembragt, er af Avicennia tomentosa, da denne findes enkelte 
Steder i Vestindien og da Eggers har optaget A. tomentosa i den 
engelske Udgave af St. Croix’s Flora. 


39 


- Laengdesnit; ved disse fremkomme de dobbelt konturerede 
Ringe, som ses paa Tversnit (se Fig. 18 C). Barkens Celler 
farves violette af Chlorzinkjod, undtagen de fortykkede Celler, 
der blive gule; med Floroglucin og Saltsyre farves de for- 
tykkede Lister rode, og ere altsaa forvedede. 

Udenom denne blivende Bark findes et meegtigt Korklag 
(Fig. 18 A, K), der gaar helt rundt om Rodspidsen, hvor det 
dog er betydeligt tyndere; Korkens Celler farves steerkt rode af 
Floroglucin og Saltsyre. Korklaget gjen- 
nembrydes hyppig af Lenticeller (Pneuma- 
thoder); Vzevet i disse er dannet af raekke- 
stillede Celler med talrige Intercelluleerrum ; 
Goebels') Beskrivelse af disse Celler 
hos Avicennia officinalis, som han sam- 
menligner med Konidier, der losnes af, 
stemmer fuldsteendig med, hvad jeg har 
set. Ved disse Lenticeller kommer den 
indenfor Korklaget liggende Bark i let 
Forbindelse med den ydre Luft. Cellerne 
i Lenticellerne og ogsaa i Barken inde- 
holde, som af Schenck angivet, lysbry- 





dende Oliedraaber. Fig. 19. 
Bladets Anatomi har Wille?) givet. Avicennia nitida Jacq. 
Kimplante 


Det er navnlig udmeerket ved de store, 
f : fra St. Thomas 

neesten stencelleagtige Trakeider, der iseer (noget formindsket). 
findes ved Karstreengene, og ved en ret 

meegtig Hypoderm; endvidere ved flere Slags Trichomer, dels 
nedszenkede paa Bladets Overside, dels ganske tet stillede 
paa Undersiden, hvorved der dannes et beskyttende Deekke 
over Spalteaabningerne. 


Kimplanter (se Fig. 19) fandtes ofte; de ligne i haj Grad 


1) Lc. pag. 253. 
?) N. Wille: Om Stammens og Bladets Bygning hos Avicennia nitida 
i Botanisk Tidsskrift, 13. Bind pag. 33. 


4O 


de af Schimper!) omtalte og afbildede af <Avicennia 
tomentosa; dog er den gverste glatte Del af Kimsteenglen her 
storre. Schimper skriver, at i Reglen aabne Frugterne sig 
paa Treeerne; de faa, vi have plukket af Traerne selv, vare 
dog ikke sprungne op. Som af Schimper fremheevet, har 
Kimplanten 2 store, kjadfulde, i hinanden foldede Kimblade ; 
Kimsteenglens nederste Halvdel er tet besat med ret lange 
Haar, der tjene til at fasthzefte Planten. Hovedroden udvikles 
ikke, derimod fremkommer tidlig et Antal (5--6) Sideradder. 

Kimbladets Anatomi er i Korthed folgende. Et Tveersnit 
viser et Mesofyl, der helt igjennem er dannet af rundagtige 
Celler med smaa Intercellulerrum; Stivelse findes rigelig. 
Overhudscellerne ere ret smaa, og Yderveeggen ikke seerlig 
tyk; sete fra oven ere de retlinet polygonale. Paa begge 
Bladets Sider findes nedseenkede Kirtelhaar af den szedvanlige 
Bygning. Spalteaabninger findes derimod kun paa Under- 
siden og i meget ringe Antal. 


Laguncularia racemosa G. 


Er i Almindelighed kun et lavere Tre eller maaske 
snarere blot at betragte som en stor Busk paa 3—4 Metres 
Hojde (paa Tavle 8 ses til hajre foroven en lille Laguncularia- 
Busk og paa Tavle 9 til venstre et Brudstykke). De ret 
tykke Blade have en graagrgn Farve, ere kantstillede, noget 
opadrettede, ovale og helrandede. Naar de holdes op mod 
Lyset, ses en Del morke Prikker, der skyldes ejendommelige 
Kirteldannelser, der nedenfor neermere skulle omtales 
(Fig. 22 L); paa Stilken findes teet ved Bladpladens Begyndelse 
2 Kirtler (Fig. 23G). I Knoplejet ere Bladene indrullede. Som 
alt ovenfor nevnt, har Laguncularia ligesom Avicennia nega- 
tivt geotropiske Reodder; de, som jeg har set i dansk 
Vestindien, vare smaa og ragede i Almindelighed kun 
nogle faa Centimeter op af Dyndet. De vare af en lys 





') Schimper: Die indo-malayische Strandflora pag. 56, tab. 6, fig. 4—8. 





Al 


redlig (som meget unge) eller graalig Farve, glatte, naar de 
vare unge, som eldre mere rynkede. Ofte vare de sterkt 
forgrenede, idet Spidsen var ded bort (paa Grund af Udtorring ?), 
og der var da i dens Sted fremkommet en Meengde smaa nye 
Rodder, der oftest kun vare af ringe Tykkelse (indtil 1/2 Centi- 





B. C. 


Fig. 20. Laguncularia racemosa G. Aanderodder. 
A. Fra Orkangen ved St. Thomas; talrige smaa Rodder med tydelig 
Rodhette ere brudte frem. B. og C. Fra Lagune paa St. Jan; mindre 
forgrenede Aandergdder. (Omtrent naturlig Storrelse). 


meter); saadanne Rodder som de her skildrede (se Fig. 20.4) 
fandtes i en lille fra Havet adskilt Lagune paa Orkangen ved 
St. Thomas, hvor kun Laguncularia voxede+). Ved Cruz Bay 





1) Schenck har iagttaget lignende Redder i Brasilien. 


42 


paa St. Jan fandtes noget storre, indtil 10 Centimeter hoje, 
Aandergdder af omtrent 1 Centimeters Tykkelse; de vare 














Fig. 21. Laguncularia racemosa G. 
A. og B. Aanderodder fra Puerto Cabello (samlede af 
Prof. Warming). C. Luftrodder voxende ud fra Stammen og bojende 
sig ned mod Vandet; Orkangen ved St. Thomas. (Omtr. naturlig Storrelse). 


brungraa af Farve, havde spredt stillede Lenticeller, og vare 
mere spidse end hos Avicennia, dog ofte noget kalleformede, 


43 


med en kort kegleformet Spids (se Fig. 20B C); ogsaa her 
udsprang tynde, smaa, opadrettede Sideradder. Paa de Dele 
af Redderne, der ere i Dyndet, findes tynde, grenede Suge- 
rodder. 

Professor Warming fandt ved Puerto Cabello i 1892 
Luftredder, der vare indtil 12 Centimeter lange med 1 Cm.’s 
Tykkelse; de forgrenede sig ogsaa her hyppig, mien Side- 
grenene vare kun faa (se Fig.21 4, B). Af Figuren fremgaar, 
at Aanderodderne udspringe fra vandret krybende Redder. 
Endvidere synes Figur A at vise 4 Generationer af Rodgrene; 
den oprindelige Rod har standset sin Veext, og senere er en 
ny Rod voxet frem; denne har atter frembragt 3, og af disse beere 
de 2 nu hver 1 ny Luftrod, den ene derimod 2. Schenck!) 
omtaler dog endnu storre Rodder, idet han siger, at de 
kunne blive 2—3 Dem. lange. 

I den ovenfor omtalte, lille Lagune paa Orkangen fandtes 
en Del smaa Luftredder, der udsprang oppe fra Grenene og 
bajede sig nedad i Lighed med Mangrovens Stotterodder (se 
Fig.21C): de vare dog ganske smaa og tynde (indtil 1 Ctm.’s 
Tykkelse), og kun de nederste tet ved Vandet naaede ned i 
dette og den blade Bund ?*). 

Den anatomiske Bygning af disse Aanderodder har 
Schenck l.c. 1 det Vesentlige omtalt; og idet jeg henviser 
derlil, skal jeg blot ganske kort beskrive den, idet jeg be- 
nytter foruden egne lagttagelser en Del Optegnelser og 
Figurer af Professor Warming. : 

De polyarke Rodder have en ret stor Marv, der bestaar 
af tyndveggede Celler og udenom den en Ring af Ved; 
Kambiet danner tidlig en meegtig Leptomring, derimod for- 
holdsvis lidt Ved; i eldre Rodder er Vedringen dog ret tyk 
og har en betydelig Haardhed. Den primere Bark, der 1 





1) lc. pag. 85. 

2) Noget lignende har Professor Warming iagttaget ved Ponce paa 
Puertorico; her fandtes i Laguncularia-Krat og Batis-Flader nogle 
smaa Laguner med Vand, og i disse stod en Lagwncularia, fra hvis 
omtrent vandretle Grene talrige Luftrodder udsprang. 


AA, 





Begyndelsen fungerer som Luftveev, og hvis inderste Lag er 
den ret tydelige Endoderm, er meget lakungs og opbygget 
dels af tyndveeggede, paa Tveersnit rundagtige, paa Leengde- 


gtom Segbast 





Fig. 22. Laguncularia racemosa G. 

A. Tversnit af Floém i Luftrod; Periferien opad (E. Warming del.). 
B. Radialt Leengdesnit af Floém; Parenkymstraale. C. Radialt 
Leengdesnit af primer Bark. D. Tversnit af primer Bark. 

KE. F. G. H. 4 successive Udviklingstrin af en ung Aanderod, visende 
Floémets Dannelse og den primere Barks Afkastning. 


| 
4 
: 





Ad 


snit omtrent firkantede Celler, dels af talrige i Rodens 
Leengde strakte, noget mere tykveeggede Celler med rund- 
agtige Porer (Fig. 22B og C); de blive med Floroglucin og 
Saltsyre svagt rode. I Barkens Periferi dannes tidlig inden- 
for Overhuden et Korklag (Fig. 22 E). 

Efterhaanden som Roden bliver wldre, afkastes imidlertid 
den primere Bark (Fig.22 HL, #,G og H), og den meegtige 
Leptomring overtager Rollen som Luftvev; et Fellogen 
dannes indenfor Endodermen, og dette frembringer et ret 
tykt Lag Kork. Leptomveevets Celler vige efterhaanden fra 
hverandre paa den ejendommelige Maade, som Schenck har 
omtalt (se Fig. 22.4); forovrigt kan man ogsaa i den primeere 
Bark iagttage det samme Fenomen (se Fig.22D). Forend 
Luftrumdannelsen er begyndt i Leptomveevet, er dette meget 
regelmeessig bygget af rette Straaler af Parenkym og Leptom, 
i Reglen 1—2 Lag i det forste, 2—5 i de sidste. Parenkym- 
straalernes Celler vise paa Tveersnit dobbelt konturerede 
Ringe paa de horisontale Veegge (se Fig. 22.4); disse skyldes 
talrige, smaa Intercelluleerrum, der ses tydelig paa de radiale 
Snit (se Fig. 22B). I Leptomstraalerne vexle tyndviegget 
Parenkym med Siregr, hvis Vegge ere noget tykkere og 
mgrkere. Hist og her findes Strenge af meget tykvagget 
Sejbast indlejret i Luftveevet (Fig. 22H). Parenkymcellerne 
have talrige Stjeerner af oxalsur Kalk (Fig. 22 A). 

De ovenfor nzevnte, fra Grenene udspringende Luftredders 
Anatomi, var i alt veesentlig det samme som de nu omtalte 
Aandergdders. Cellerne i den primere Bark vare noget 
mere tykveggede og mindre talrige. Aldre Redder har jeg 
ikke set; men den primeere Bark vil sikkert ogsaa her tid- 
lig afkastes efter den kraftige Veext af Leptomet at domme. 

Hvad Bladets Bygning (i Hovedtreekkene omtalt af 
Holtermann)') angaar, er det i Almindelighed, hvad ogsaa 





1) Garl Holtermann: Beitrige zur Anatomie der Combretaceen 
pag. 25 (Christiania Vidensk. Selsk. Forhandl. 1893. Nr. 12). Se ogsaa 


\ 





Fig. 23. Laguncularia racemosa G. 


‘A, Tversnit af Blad med dorsiventralt Mesofyl fra Orkano, St. Thomas. B. Tversnit 
af isolateralt Blad fra Tobago (leg. Eggers) (del. E. W.), C. Oversidens Overhud (del. 
W.). D. Undersidens Overhud (del. E. W.). E. Spalteaabninger (del. E. W.). 
F, Tveersnit af Blad svagt forstorret (del. E. W.). G@. Bladstilk med Kirtler. 

H. Tveersnit af Stilk med de 2 Kirtler (del. E. W.). J. Lodret Snit giennem en Nerve 
visende Trakeiderne der gaa ud til Siden; i Cellerne ses et kuglerundt gulligt lys- 
brydende Legeme, antagelig Oliedraaber (del. E. W.). K. Fladesnit af Nerve med 

Trakeider. LZ. Blad set fra Undersiden; de morke Pletter skyldes Huller efter de i 

de unge Blade optradende Epithemdannelser (del. E. W.). MM. Tidligt Udviklingstrin 

af Hpithemet i et ungt Blad. N. Noget wldre Stadium. 


47 





denne Forfatter fremhzever, isolateralt bygget helt igjennem 
med Palissadeceller paa begge Sider og et Lag Svampveev i 
Midten (Fig. 23 B); dog er oftest Palissadeveevet paa Over- 
siden mest udpreeget, og Blade, hvis Mesofyl er helt dorsi- 
ventralt, forekomme ogsaa (se Fig. 23.A af et Blad fra Orkang) ; 
som Figuren viser, findes her 2—3 Lag Palissader og der- 
under et af rundagtige Celler dannet Svampveev. I Blade 
fra Tobago (samlede af Eggers) var Svampveevet i Bladets 
Midte ret megtigt og dannet af rundagtige Celler; Palissaderne 
paa Bladets Overside vare lengere end dem paa Undersiden 
Fig. 23 B). Overhuden er sammensat af Celler, der fra Fladen 
set ere mangekantede med retlinede Veegge (Fig. 23C og D), 
paa Tveersnit omtrent rektanguleere, lidt storre paa Under- 
siden end paa Oversiden; de have serlig paa Oversiden en 
tyk og kutikulariseret Overhud. Stomata findes omtrent i 
lige Meengde paa begge Sider; de ligge i Niveau med Over- 
fladen eller rage lidt frem med en fortykket Kam (Fig. 23 £). 
Bladet indeholder rigelig Garvesyre, navnlig er dette Tilfeeldet 
‘med Palissadeveevet; her findes ogsaa Oliedraaber; hist og 
her 1 Palissadeveevet. men talrigst i Svampveevet, findes 
Celler med Krystalstjzerner. 

Ved Nerveenderne og ofte ogsaa udspringende fra Siderne 
af disse findes store, tykveeggede, porede Trakeider (Fig. K, 
J, se ogsaa Holtermann l.c. tab. 1, fig. 15). 

Holder man Bladet op mod Lyset, ses en Del store 
morke Prikker (Fig. 23), der skyldes nogle ejendomme- 
lige, store Kirtler, der tidlig treede ud af Funktion, idet de 
allerede paa endnu ret unge Blade omgives med et Korklag, 
og Cellerne samtidig torre hen, saaledes at der opstaar en 
omtrent pzreformet Hulhed i Bladet (se Figur 10 hos Holter- 
mann); de findes kun paa Bladets Underside. Ved at tage 
Tveersnit af et Par unge Blade, der fandtes mellem det 





Heiden: Anatomische Charakteristik der Combretaceen i Bot. 
Centralblatt 1893, Bind 56, pag. 163. 


48 


hjembragte Materiale, fandt jeg nogle unge Stadier af disse 
Dannelser. Det yngste iagttagne Stadium ses i Figur 23 M; 
efter dettes Udseende at domme maa det antages, at en 
eller nogle faa Celler af det subepidermale Lag indleder 
Kirtlens Dannelse; men nermere i Detail at angive De- 
lingsprocesserne har ikke veeret mig muligt. Fig. 23.N viser 
et wldre Stadium; Celledelingerne ere trengte dybt ind 1 
Bladet og lade omtrent kun Oversidens Overhud og det 
derunder liggende Palissadeveev uberort. Holtermann tyder 
disse Dannnelser som Epithem, og denne Tydning er vist 
ogsaa ganske rigtig, dog er det ikke lykkedes mig at se 
nogen Vandpore, hvad Holtermann angiver at have set. 

Foruden disse storre Prikker i Bladet vil man ved Hjeelp 
af en Lupe opdage en talrig Mzengde mindre, mgrke Punkter, 
der skyldes Kirtelhaar, nedszenkede i pzereformede Fordybninger 
i Bladpladen; de findes paa begge Sider af Bladet; Holter- 
mann har fulgt deres Udvikling, og til hans Beskrivelse og 
Figurer, som jeg i all kan bekrzefte, henvises her. Kirtler af 
samme Bygning, men ikke nedszenkede, have de ganske unge, 
endnu indrullede Blade; de findes paa Bladets Overside inde 
i den Fure, som de 2 indrullede Bladsider danne, og udskille 
formodentlig et Sekret, der tjener de unge Blade til Be- 
skyttelse; paa Bladenes Yderside (Underside) findes endvidere 
nogle ejendommelig bejede, encellede Haar. 

Stilken beerer, som ovenfor neevnt, taet nedenunder Blad- 
pladen to Kirtler eller extraflorale Nektarier Fig. 23G og H 
(cfr. Holtermann); de hvile paa de 2 Sidenerver og vise 
ved lodret Snit en indre, klar, pzreformet, hul Kjerne, der 
antagelig maa veere et secernerende eller muligvis vand- 
optagende Organ. 

Kimplanter fandtes ret hyppig. Forst efter at de ret 
‘store, noget sammentrykte, furede, kjodede, gronlige Frugter 
ere faldne af, spirer Kimen. Denne er dog allerede kraftig 
udviklet, cylindrisk af Form; Kimsteenglen er helt omgiven 
af de sammenrullede Kimblade; Frehvide mangler. Spiringen 


AQ 


‘ 


indledes ved, at Kimroden voxer ud af Frugtens Top mellem 
Beegerbladene (Fig. 24.4). Roden bgjer sig ned i Dyndet og 
forgrener sig hurtigt; det hypokotyle Steengelstykke retter 
sig opad, og faar en ret betydelig Langde (Fig. 24.6); endelig 
spreenge Kimbladene Frugtskallen (Fig. 24C). Kimbladene 
ere mere eller mindre skzeve, 
ovale eller aflangt 4-kantede 
med afrundede Hjorner, ret 
tykke (Fig. 24C) og morke- 
gsronne. Paa Tversnit ses, 
at de hovedsagelig ere sam- 
mensatte af rundagtige Cel- 
ler, der ere meget rige paa 
Stivelse; kun Cellelaget neer- 
mest Overhuden er paa begge 
Bladets Sider dannet af lidt 
mere langstrakte Celler. 





Spalteaabninger ere tilstede 
baade paa Over- og Under- 
siden, 


Anona palustris L. 


er et lille Tree eller en stor Busk 
med smukke, elliptiske, hel- 
randede, leederagtige, glinsende 
Blade og store, glatte, gronlige, 
uspiselige Frugter (Monkey app- 





les). Jeg har kun fundet den paa ' ! 

Fig. 24. Laguncularia racemosa G- 
Tre Kimplanter 

paa Sydostkysten; men efter i forskjellige Udviklingstrin. 


Eggers skal den findes ret hyp- 


St. Thomas i den store Lagune 


pig ogsaa paa St. Croix. Om den er en egte Lagunplante, vil jeg 

lade staa hen, men jeg er dog neermest tilbgjelig til at antage det. 

Orsted (se Note 2) regner den med, og Eggers skriver for 

St. Croix’ Vedkommende, ,at den ikke er ualmindelig i sumpet 
Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 4 


50 


Terrain og ved Lagunernes Rand mellem Manchiniltreer‘ ; 
det sidste kunde jo rigtignok tyde paa, at den ogsaa kunde 
optreede paa Sandstrand. Dér hvor jeg fandt den, voxede den 
selskabelig paa sumpet Bund, dannende en ret teet, noget over 
mandshgj Bevoxning om en lille Bek; Avicennia og Lagun- 
cularia fandtes umiddelbart i Neerheden. 

Bladets anatomiske Bygning er folgende. Det er dorsi- 
ventralt. Overhuden paa Oversiden har ret tyk Kutikula, og 
Cellerne ere store og have i Almindelighed delt sig uregel- 
meessigt i 2 Lag Celler, der indeholde smaa Krystalstjeerner 





Fig. 25, Anona palustris L. 
A, Tversnit af Blad. B. Oversidens Overhud. C. Undersidens 
Overhud. D. Spalteaabning. #. Klar Celle i Mesofyllet. 


af oxalsur Kalk; sete fra Fladen ere Cellerne polygonale med 
omtrent retlinede eller noget buede Veegge (Fig. 25 B). Under- 
sidens Overhudsceller (Fig. 25 C) ere mindre og mangle Krystal- 
druser; her findes talrige Spalteaabninger, der ligge i Niveau 
med Overhuden (Fig.25D). Mesofyllet bestaar @verst af et 
Lag (meget sjzldent af 2 Lag) seerdeles lange Palissader, der 
hist og her have smalle Intercellulerrum. Under disse folger 
Svampveevet, der bestaar af lakungst Stjerneparenkym; det 
underste Lag Celler neermest Overhuden er oftest sammensat af 
noget langstrakt tondeformede Celler. I Svampveevet findes 


51 

hist og her store, tyndvaeggede Celler, om hvilke de omkring- 
liggende Celler ere radialt rettede (Fig. 25). Ved Nerverne 
findes paa Over- og Undersiden Sejbaststreenge. Garvesyre 
findes ikke i Bladet. 


Conocarpus erecta L. 


er et Tree, der hyppig forekommer i Laguner; men i Litte- 
raturen ere Meningerne delte om, hvorvidt man skal regne 
det med til Lagunfloraen eller ej. Eggers regner det be- 
stemt med til Mangrovevegetationen. Schenck skriver i 
Flora (l.c.): ,An der Landgrenze der Mangue trifft man 
haufig verschiedene Stréiucher an, die auch sonst an der 
Ktiste verbreitet sind und nur als accessorische Bestandtheile 
zu der Formation gerechnet werden kénnen. Hierher gehért 
auch die Combretacee Conocarpus erecta*,— og Schimper 
skriver'): ,Mit Unrecht wird Conocarpus erecta den Man- 
grovebaumen zugezahlit, er wachst ausserhalb der Mangrove 
sogar oft auf Dtinen*. I dette kan jeg imidlertid for de 
danske @ers Vedkommende ikke vere enig med ham; thi 
Conocarpus erecta er endog meget almindelig i Lagunerne, 
dog oftest paa noget mere fast, men endnu fugtig og salt- 
holdig Lerbund. I Krauses Lagune f. Ex. voxede den meget 
almindelig sammen med Laguncularia og Avicennia rundt om 
de store Lersletter. At den dog ogsaa, hvad Eggers lige- 
ledes har fremheevet, er hyppig paa Klippekyst, hvor Sprojtet 
ofte veeder den, er rigtigt. Professor Warming har meddelt 
mig, at ved Puerto Cabello voxede Conocarpus erecta paa en 
hej, af Havet dannet Stenvold, og paa St. Thomas ved Smiths 
Bay iagttog Professoren den voxende i Sandgrus. Men hyppigst 
forekommer den — i hvert Tilfeelde paa de danske Wer — i 
Mangrovekrattene, og jeg er derfor mest tilbgjelig til, ligesom 
Eggers at regne den med til Lagunfloraen. 

Conocarpus erecta kan findes som et lille Tree, men oftest 


1) lic. pag. 64 Anm. 
4* 


52 


er den buskformet og er sjzlden hojere end 3—4 Metre. De 
mégrkegronne, tykke Blade have omtrent samme Farve og 
Glans paa begge Sider og ere mere eller mindre kantstillede 
og opadrettede. Bladanatomien er kort omtalt af Holter- 
mann (I. c.) og Heiden l. c. pag. 73 og omtales endvidere 
af Warming i Halofytstudier Side 198. 


De urteagtige Lagunplanters Anatomi ere saa godt som 
alle omtalte i Warmings Halofytstudier'); Herpestis Mon- 
nierva er imidlertid ikke taget med der, og er maaske ogsaa 
rettest at opfatte som en Ubiquist; men da den hyppig voxer 





Fig. 26. Herpestis Monnieria Kth. 
A, Tversnit af Blad. B. Oversidens Overhud. C. Undersidens 
Overhud. D. Kirtelhaar. H. Spalteaabning. G. Ejendommelig 
Overhudscelle (se Text). #. Samme i Tversnit. 


i Lagunerne mellem Rhizophora paa blod, saltholdig Bund, 
skal Bladets anatomiske Bygning her kort omtales. 
Herpestis Monnieria Kth. er en lille lav Scrophulariacé, 
der med sine rodslaaende Grene kryber henover den blade 
Bund. Bladene ere glatte og ret kjodfulde. Overhudscellerne, 
hvis Yderveegge ere tynde, have set fra Fladen steerkt belgede 
_ Veegge (Fig. 26 Bog C). Enkelte Overhudsceller, navnlig paa 
Bladets Overside, adskille sig fra. de ovrige Celler ved folgende. 





*) Chenopodium ambrosioides Side 190, Batis maritima Side 213, 
Pectis humifusa Side 220. 


53 


De ere noget storre, have ikke bugtede Veegge (Fig. 26G@) og 
rage frem over de ovrige Celler med en ret stor, kegleformet 
Spids, hvori der, efter hvad jeg har set, ofte findes et lille fra 
den ovrige Celle adskilt Rum med grynet Indhold (Fig. 26 F’). 
Den kegleformede Spids har tydelige Kutikularstriber og bliver 
i det Hele taget med Chlorzinkjod gulbrun, er altsaa kuti- 
kulariseret I meget minde disse Overhudsceller om de en- 
cellede Hydathoder, som Haberlandt') har omtalt hos 
Gonocaryum pyriforme; da Yderveeggen imidlertid som alt 
nevnt hos Herpestis er kutikulariseret, og da det ikke er 
lykkedes mig at finde nogen Kanal gjennem Fremragningens 
Spids i Lighed med, hvad Haberlandt angiver hos Gono- 
caryum, er det nzeppe sandsynligt, at de her fundne 
Dannelser kunne fungere som Vandveje. 

Spalteaabningerne findes paa begge Sider, de ligge i 
Niveau med Epidermis eller rage lidt frem (Fig. 26). End- 
videre findes paa begge Sider spredtstillede, nedssenkede 
Kirtelhaar (Fig 26D). Paa Tversnit (Fig. 26.4) ses, at Meso- 
fyllet ikke er seerlig sterkt udpreeget dorsiventralt, det er 
meget lakun@st bygget og dets Celler gjennemgaaende store. 
Paa Oversiden findes 1—2 Lag Palissader med talrige Mellem- 
rum. Svampveevets Celler ere rundagtige, det underste Lags 
nermest Overhuden noget langstrakte. Blade fra Lersletter 
ved St. Johns vare mere udpreget dorsiventrale (Bladene 
laa ogsaa omtrent fladt henad Jorden); Pladen var tyndere, 
der var foroven et Par Lag Palissader og derunder et Svamp- 
vev sammensat af rundagtige Celler. 


I 5te Afsnit af Plantesamfund, hvori Halofyterne om- 
tales, opregner Professor Warming ogsaa alle de Kjen- 
dommeligheder, der udmerke disse, og specielt beskrives 
Mangroveplanternes meerkelige og udpreegede Tilpasnings- 





*) Haberlandt: Das tropische Laubblatt II i Sitzungsberichte der 
kaiserl. Akademie der Wissenschaften in Wien, 1894, pag. 10. 


54 


forhold, ligesom ogsaa Bladets anatomiske Bygning omtales, 
saaledes dets xerofile Karakter, der synes at vere i Strid med, 
at disse Planter voxe i en stedse fugtig Bund. Til disse ana- 
tomiske Karakterer mener jeg, at man endnu kan foje de hyppig 
optreedende, nedszenkede Kirtelhaar, som findes ikke blot 
hos selve Mangrovetreerne, men ogsaa hos ikke faa af de 
treagtige og urteagtige Planter, der slutte sig til disse, lige- 
som de endvidere hos de gvrige vestindiske Halofytplanter 
(f. Ex. Sandstrandens) ere meget hyppige. Rimeligvis ere de 
fleste, maaske alle disse Haardannelser at opfatte som Hyda- 
thoder (cfr. Haberlandt: Das tropische Laubblatt) og tjene 
da muligvis ikke blot som Vandudskilningsorganer, men 
rimeligvis seerlig som vandoptagende, hvad der kan have stor 
Betydning for Halofytplanter, der gjennem deres Rodsystem 
hyppig kun have Adgang til ofte steerkt saltholdigt Vand. 


Ligesom for Sandstrandens Vedkommende skal jeg her 
forsoge at beskrive et Par Exkursioner til Laguner og vil da 
forst omtale Christianssteds Lagune, som jeg har besegt 
adskillige Gange baade i 1892 og 1896. Denne Lagune ligger 
tet ost for Byen Christianssted og staar ved en ganske smal 
og lav Rende i Forbindelse med Havet. Kommer man roende 
ude paa dette, ses paa Afstand kun en mindre, frisk gron, 
lav Skov, der staar i skarp Modseetning til den gulgraa 
Croton-Bevoxning paa Hajderne, som ligge bagved. Neermer 
man sig mere, opdager man, at det er Rhizophora 
Mangle, der voxer her, og tillige ses nu det smalle Indlob, 
der er saa lavt, at Negrene maa ud i Vandet og skubbe 
Baaden over Revlen. Paa Bunden ses Masser af den ejen- 
dommelige Alge Penicillus capitatus, der her optreeder i 
saadan Meengde, at den danner rene Samlag. Lzengere inde 
bliver Vandet bredere og tillige dybere, og Lagunen antager 
neermest Udseende af en stor, langstrakt Indso; Vandet er uklart, 
af en gronliggraa Farve. Som en kun ganske smal Bremme 
voxe Mangrovetreeerne langs Bredderne. I Almindelighed 


—— —-— Ss Se See 


5d 


findes yderst en Reekke Rhizophora og indenfor den Avicennia 
og Laguncularia; men hvor der er lavt Vand, ses ogsaa 
disse helt ude ved Vandet, der her aldrig vil kunne blive 
videre oprert. Ogsaa Conocarpus erecta findes hist og her. 
Umiddelbart indenfor Mangrovevegetationen heever Landet 
sig, og Bakkerne ere bevoxede med Croton-Krat, hvori talrige 
Agaver og Kaktus. Under Mangrovetrzeerne er Mudderet i 
Almindelighed uden nogensomhelst Vegetation; hvor der er 
lidt lysere, ses dog af og til Batis maritima, Heliotropium 
curassavicum, Herpestis Monnieria 0. a. Derimod er der 
hyppig en stor Meengde af ,Aspargesrodder* fra ofte ret fjzrnt 
staaende Avicennier; Laguncularia’s Luftrodder ere mindre, 
mere forgrenede, mere uregelmessige baade i deres Form og 
Forekomst (ikke i de oftest lige Rader som Avicennia’s) 
og fjerne sig ikke saa langt fra Treet. 

I Vandet finder man paa Mangrovergdderne en txt Be- 
voxning af talrige brogetfarvede Alger. Saaledes beklader 
den elegante lille Cawlerpa verticillata ofte Mangroverodderne 
med et morkegront, blodt Deekke og indblandede i dette ses af 
andre Gronalger Bryopsis plumosa, Codium tomentosum, af 
Rodalger navnlig Bostrychium- og Acanthophora-Arter, Cate- 
nella Opuntia ete. 

Paa Bunden ude i Lagunen optrede foruden den 
ovenneeynte Penicillus flere Arter af Caulerpa (plumaris, crassi- 
folia var. mexicana, juniperifolia), der krybe rundt i det 
blade Dynd og ofte ere mange Alen lange, endvidere Udotea 
flabellata og flere Halimeda-Arter (Tuna, tridentata etc.). 
Af Fanerogamer er der kun faa, jeg har i Laguner kun 
fundet Halophila Engelmanni. 

En anden Lagune, som jeg ligeledes flere Gange har be- 
sogt, er den store Lagune paa @stenden af St. Thomas (se 
Tavle 5). Den er ligesom Christianssteds Lagune omgiven af 
crotonkledte Hojder; men det lavere, sumpede Terreen er 
oftest temmelig bredt. Lagunen staar i ret aaben Forbindelse 
med Havet, og Vandet er derfor mere uroligt, hvorfor ogsaa 


56 
Rhizophora Mangle alene danner den yderste Breemme af 
Vegetationen, og forst indenfor den voxe Avicennia og Laguncu- 
laria; ved en lille Beek optraadte her et tet Krat af Anona palu- — 
stris; den voxede i aldeles dyndet og sikkert saltholdig Jord- 
bund. Ude i Lagunen, paa Steder, hvor Vandet var lavere, 
havde Rhizophora dannet Yer i alle mulige Udviklingstrin, 
fra en enkelt Kimplante, der strax forankrer sig ved til alle 
Sider at udsende talrige Luftrgdder, til store Wer med tort 
Land. Paa Billedet (Tavle 5) ses til venstre en mindre @ 
bestaaende af flere Mangrovetreeer, men endnu er der aabent 
Vand mellem Redderne. 


Saltholdige Lersletter 


finder man flere Steder paa St. Croix, navnlig i Neerheden af 
Laguner og Saltponds. De findes f. Ex. ved Sandy Point, 
ved Krauses Lagune og ved den store Saltpond paa @st- 
enden. Navnlig ved Krauses Lagune er der udstrakte Ler- 
sletter (se Tavle 8 og 9), ganske fladt Land, hist og her med 
sterre eller mindre Vandpytter og ofte med et smudsig hvidt 
Overtrek af udkrystalliseret Salt. Store Streekninger (de 
fugtigste) ere aldeles blottede for Vegetation, andre Steder 
(de mere torre) bere en sparsom Vegetation, men dog i 
Almindelighed saa spredt, at det graalige, meget fede, 
Ler neesten overalt skinner igjennem. Fra MHavet ere 
disse Lersletter paa lange Streekninger adskilte ved et smalt 
Sandbelte med Manchiniltreeer, hvorimellem ind mod Ler- 
sletterne enkelte Laguncularia og Conocarpus optrede. Hvor 
Terrainet heever sig, findes hist og her som smaa @Wer lave, 
ofte kun faa Alen hoje Krat af Laguneularia, Avicennia og 
Conocarpus-Buske spredte over Lersletten. Ved Overgangen 
til det torre Land ses atter yderst enkelte Laguncularia, 
Avicennia og Conocarpus i spredt Bevoxning blandede med 
Scirpus ferrugineus L., Cyperus mucronatus Rottb., Pluchea 
odorata Cass., indtil man endelig paa det torre Land faar Legu- 


57 


minosbuske, hele Krat af den gulblomstrede Wedelia buphtal- 
moides Gr. og i det Hele taget Crotonkrat. Saaledes er der 
ganske jevn Overgang fra vaadt til tort. 

De urteagtige Planter, der ere karakteristiske for saa- 
danne flade, saltholdige, lerede Streekninger, ere folgende: 
Batis maritima L. (se Tavle 9), der snart er noget opret, 
omtrent alenhaj, snart har nedliggende, rodslaaende Grene 
med friskgrgnne, paa alle Sider glinsende, opadrettede Blade; 
endvidere Salicornia ambigua') Mich. (se Tavle 8), der i 
1892 fandtes her af Cand. Lassen; den er morkegron og 
voxer omtrent paa samme Maade som Batis med nedliggende 
rodslaaende Hovedgrene, hvorfra oprette Sidegrene skyde 
frem; foruden paa det torre Sand forekom begge disse ogsaa 
hyppig kransende de mindre Seer og voxede ofte endog ret 
langt ud i Vandet. Almindelig er Seswviuwm portulacastrum 
L., der har purpurfarvede Blomster; den danner ret store, til 
Bunden trykte mgrkegronne Puder (modsat Sandstrand, hvor 
Grene og Blade ere opadrette); af denne Plante fandtes talrige 
-Kimplanter (om disses Bygning se Warming, Halofytstudier 
pag. 182). Endvidere voxede her Philoxerus vermiculatus 
R.Br., ligeledes med nedliggende, rodslaaende Grene; af 
Greesser fandtes Stenotaphrum americanum Schrk. med alen- 
lange, rodslaaende, tet til Jorden trykte Udlobere. 

Ved Saltponden paa Sydostsiden af St. Croix fandt Prof. 
Warming i 1892 Atriplex cristata’). 

I Tilslutning hertil skal kort omtales en mindre, dog 
neeppe saltholdig Lerslette, som Ove Paulsen besogte; den 
fandtes ner Plantagen St. Johns. Her voxede en lav Vege- 
tation af Grees (Stenotaphrum o.a.) og krybende Urter (f. Ex. 
Herpestis Monnieria) med spredte Tuer af hojere Cyperaceer 
(Cyperus viscosus, Scirpus ferrugineus og capitatus) og enkelte 
ca. alenhoje Buske af en gulblomstret Acacia. 





1) Anatomi i Halofytstudier Side 215. 
2) Ic. pag. 229. 





58 


ih 


Krat- og Skovvegetationen 
af 


Ove Paulsen. 


A. Vegetationsbeskrivelse. 


,Orkanesen. 


Vestsiden af St. Thomas’ Havn dannes af en lille @, 
yhurrican hole“ kaldet, adskilt fra selve St. Thomas ved en 
kun for Baade passabel Kanal, der er spreengt i et Koralrey 
for at skaffe Strom og dermed frisk Vand gjennem Havnen. 
(Siden denne Spreengning fandt Sted, skal den gule Feber 
have aftaget betydelig.) 

Ved Nytaarstid 1895—96 kom vi til at opholde os en 
Del paa ,;Orkang@en* (saaledes vil den omhandlede @ i det 
folgende blive betegnet), da nemlig den nu afdgde Konsul 
S. Moron i St. Thomas elskverdig tilbgd os sit der liggende 
lille Hus ,Carinin hole* til Arbejdslokale og Benyttelse saa 
meget, vi vilde. Vi flyttede derover med vore Sager og gjorde 
nu jeevnlig Exkursioner paa den lille @, som vi jo havde 
paa nermeste Hold. 

Men var kun lidet beboet; der var paa Qstsiden ud 
imod Havnen nogle Negerhytter med smaa Haver, — de 
eneste opdyrkede Arealer. Her dyrkedes iseer Ananas, der 
paa denne Tid endnu ikke blomstrede; desuden ,pigeon peas“ 
(Cajanus indicus Spreng.), Vestindiens Grgneerter, Yams (Dios- 
corea) og andre Kjokkenurter. Hele Resten af @Wen laa 
aldeles uopdyrket hen, bedekket med et Krat, der i dette 
regnfulde Aar var ret friskt og yppigt, men som dog tydelig 
nok fortalte om andre Aar, hvor dette ikke var Tilfeeldet. 


59 





Tet Haarkleedning og Torne ere jo vel bekjendte Karakterer 
for Torhedsplanter, og det var der ingen Mangel paa, om 
end det xerofile paa andre Steder (f. Ex. @stenden af St. 
Croix) var langt mere udpreeget end her. Noget wegte ,Cro- 
tonkrat* som det, Eggers?) beskriver fra St. Croix, var 
dette ikke, dertil var det navnlig alt for hojt. 

Naar man kommer i Land paa Stranden, vil man, hvis 
det er Sandstrand, strax treeffe den bekjendte Busk Coccoloba 
uvifera (,Se-Drue*), Ipomea pes capre, der kryber i Sandet, 
og den med disse sammenhgrende ejendommelige Strand- 
vegetation, om hvilken henvises til Borgesens foranstaaende 
Beskrivelse. 

Paa Klippestrand fandtes her ingen srerlig karakteristisk 

Vegetation, saaledes som den kan findes paa St. Croix, — 
hvad der voxede her, var Forposter fra Krattet: nogle tor- 
nede Acaciebuske, enkelte Gresser (Aristida) og faa andre 
Planter, der vare n@jsomme nok for disse Steder, hvor Mul- 
den var meget sparsom. 
Men man behover ikke at gaa mange Skridt bort fra 
Seen, for man har ladet Coccoloba og de andre Karakter- 
planter for Strandvegetationen bag sig, og man er da inde i 
det ovenfor omtalte xerofile Krat (se Tavle 10). Om dettes 
almindelige Karakter kan folgende siges: Gjennemsnitshejden 
er 3—4M., denne Hojde naa de almindeligste Arter; Treeerne 
blive naturligvis hojere, men de maa siges at vere i Mindre- 
tal, idet de fleste Planter (i hvert Fald hvad Individantallet 
angaar) ere typiske Buske. Mindre Buske, Dveergbuske og 
Urter findes der ganske vist mange af, men de ere et langt 
mindre iojnefaldende Element. 

Tzetheden er stor, og den foreges foleligt af Lianerne. 
Paa mange Steder er det neppe muligt at komme frem; 
smaa aabne Pletter okkuperes gjerne af Agaver, Cactus eller 





1) Eggers: St. Croix’s Flora (Vid. Meddel. Naturh. Foren. Kbhvn. 1876). 
— : The flora of St. Croix and the Virgin Islands (Bull. Un. 
States National Mus. Nr. 13. 1879). 


60 

Bromelia Pinguwin L., hvad der kun gjor ondt verre. Dog 
findes der enkelte Steder smaa Aabninger, bedekkede med 
kort, silkeskinnende Gres (Aristida) og omgivne af lave 
Crotonbuske; de ere dog maaske ikke oprindelig dannede 
ad naturlig Vej. Hojt oppe paa en af Bakkerne var der 
nylig ryddet et storre Stykke, formodenlig til Dyrkning, men 
det var endnu ikke taget i Brug. LEfter at have svedet 
Krattet af feldede man Buskene og brandte dem vistnok 
igjen; rundt om stode forbreendte, endnu ikke feeldede Croton- 
buske med sammenkrollede. Blade; men Bromelia Pinguin 
havde slet ikke skiftet Form, dens brunlige Udseende og 
Torhed vidnede dog om Qdelzeggelsen. 

Krattets hele Udseende var graaligt paa Grund af mange 
Planters teette Haarkleedning. Af Treerne vare ganske vist 
ingen haarkleedte, i det mindste ikke i nogen veesenlig Grad, 
men af Buskene havde, i Henseende til Individantal i hvert 
Fald, langt den overvejende Del tet haarkledte, ofte stjeerne- 
haarede Blade. Selv Dvergbuske og Urter vare ofte haar- 
kleedte. 

Endnu en almindelig Karakter for dette Krat er, som 
allerede ovenfor anfort, Tornene. Man behever kun at feerdes 
ganske kort Tid i Krattet for ikke blot at se, men ogsaa 
at fole, hvor udbredte de ere. Cacteerne ere som bekjendt 
meget tornede, Cereus og de store Opuntia-Arter ere alle- 
rede tilstreekkelig afskreekkende; men veerst er en ganske 
lille Art af sidstneevnte Slegt, O. humilis Haw.: naar de mere 
end sylspidse Torne have boret sig fast -— og de stikke 
igjennem alt Taj, — losnes et eller flere Led fra Moder- 
planten og blive heengende, og tager man paa dem for at 
fjerne dem, henge de fast i Fingrene. Da et saadant Led 
let slaar Rod, hvor det falder til Jorden, har Planten et ud- 
_ meerket Spredningsmiddel i sine Torne og den Lethed. hvor- 
med Leddene losnes. 

Acacier, Randia aculeata L., Pithecolobium unguiscati 
Benth. og Agaver ere andre Exempler paa tornede Planter, og 


mie 


de here alle til de almindeligste. Det er en anstraengende Marsch 
i dette Krat. Men verst er den der, hvor den Ananas- 
lignende Bromelia Pinguin har okkuperet hele Terrznet 
under Buskene og staar Plante ved Plante med sine lange 
buede Blade, hvis Kanter bere store, spidse Torne. Den har 
kvalt al anden Bundvegetation, som ellers ikke helt mangler 
i Krattet; kun nogle mandsheje Gresser med store Toppe 
rage op over den. 

For at lette Oversigten over de Planter, der sammen- 
sette Krattet, kan man adskille dem i sex forskjellige Af- 
delinger, nemlig Treeer, Buske, Urter, Saftplanter, Lianer og 
Epifyter og betragte hver af disse for sig. Naturligvis er der 
overalt Overgange, saa at en saadan Klassificering altid maa 
veere kunstig. 

Treerne blive aldrig ret hoje, 7—8 M. maa vistnok 
betragtes som Maximum. De vare alle — i det mindste 
paa gstlige Skraaninger — tydelig bojede i vestlig Retning: 
en Virkning af den vedholdende sydastlige Passat. Dette var 
dog langt tydeligere og mere igjnefaldende paa saadanne 
Steder, hvor Vegetationen gik ned til en aaben Kyst, — her 
inde ved Havnen var Vinden brudt af Bakkerne paa den 
anden Side. 

De storste Treeer vare: Crescentia Cujete L., Kalebastreet, 
hvis Blomster og runde, mandshovedstore Frugter som be- 
kjendt sidde paa Stammen og de tykke Grene (Tavle 10), 
samt Pisonia subcordata Sw., en Nyctaginé, der er kjendelig 
ved nogen Lighed med et Peretree, og som ofte naaede en 
ret betydelig Storrelse. Det synes at vere karakteristisk for 
dette Trae, at Hovedroddernes overste Del (neermest Stammen) 
altid ses over Jorden, — i det mindste saa vi ingen Exem- 
plarer, der ikke udviste dette Forhold. 

Mindre Treer vare f. Ex. Comocladia ilicifolia Sw.'), et 





1) Optraadte undertiden med eentornede Smaablade, normalt ere de 
tretornede. 


62 





lavt Tre med finnede og tornede Blade, Elewodendron xylo- 
carpum DC. med ovale, meget tykke og stive Blade, Bucida 
Buceras L. og Tecoma leucoxylon Mart., hvilke to sidste her 
gjerne vare smaa Treeer eller endog Buske, medens de under 
gunstigere Forhold kunde naa langt anseligere Dimensioner. 
Endnu skal kun neevnes Plumieria alba L., hvis meerkelige 
Udseende beror paa, at de tykke Grene ere bladlose und- 
tagen i Spidsen, hvor de bere Knipper af smalle, paa Under- 
siden hvidfiltede Blade. 

Med Undtagelse af den sidstneevnte Apocyné, der i det 
hele var ganske afvigende f. Ex. ved sin Meelkesaft, havde 
alle de neevnte Treeer i storre eller mindre Grad_blanke, 
oftest stive og mere eller mindre lederagtige Blade, Karak- 
terer, der gjenfindes hos mangfoldige andre tropiske Treeer, 
der voxe under torre Forhold. 

Treeerne staa ved disse glatte, blanke Blade i ret skarp 
Modseetning til 

Buskene, af hvilke, som allerede nevnt, de fleste have 
tet haarede Blade. (Her maa da naturligvis ikke teenkes 
paa de Treeer, der lejlighedsvis eller i Ungdommen optrede 
som Buske). Buskenes Hajde er forskjellig, de storste blive 
noget over mandshgje, men nedadtil mangler en fast Greense 
mod Dveergbuske og Urter. Forst maa nevnes Croton, af 
hvilken Slegt navnlig to Arter, C. flavens L. og C. astroites 
Ait., vare ganske overordenlig almindelige. Deres Hojde var 
2—3 M., men de kunde ogsaa blive hgjere, om end det var 
sjeeldnere. Ved Cruz Bay paa St. Jan voxede et Sted C. flavens 
sammen med nogle mindre Treer (Tecoma stans Juss., et 
Par Acacia-Arter), og den var da ,stammet* steerkt i Vejret, 
havde faaet Stammer og Krone og lignede i Form en stor 
Syrénbusk. Her var det aabenbart den seerlig sterke Kon- 
kurrence, der havde virket. En lignende Form havde den 
paa ,Orkangen* paa en Lokalitet, hvor der foruden Bro- 
melia Pinguin og Agaver neesten ikke fandtes andet end den, 


63 


oven i Kjobet i en ikke sverlig teet Bevoxning, og dog naaede 
den her en Hajde af 5—6 M. 

Ved Siden af Croton-Arterne kan stilles Lantana invo- 
lucrata L. og camara L., Corchorus hirsutus L. og Melochia 
tomentosa L., der i Udseende alle staa dem ret ner. De 
havde lignende graa, haarede Blade og vare i det hele taget 
tydelig nok tilpassede til de samme terre Forhold. De 
fandtes alle almindelig i Krattet, undertiden var en af dem 
fremherskende, Melochia let kjendelig paa sine lila Blomster, 
Corchorus paa sine tet haarede Frugter og Lantana paa de 
netaarede Blade. Andre haarede Buske ere f. Ex. Wedelia 
buphthalmoides Gris., Solanum-Arter (ogsaa ofte tornede) o. fl. 

Af glatbladede Buske maa seerlig neevnes Acacierne, der 
i Sollys foldede de finnede Blade sammen og derved erstattede 
Mangelen af Haar eller andre Transpirationsveern (se dog neden- 
for under Anatomien), og deres Sleegtninge Lewcena glauca Benth. 
og Pithecolobium unguis cati, de forste og den sidste jeevnlig 
med tornformede Axelblade. Disse kunde maaske ogsaa have 
veeret neevnte blandt Traeerne, da navnlig Acacierne ofte op- 
traadte som saadanne (skjont smaa); deres Krone var ejen- 
dommelig skjzermformet udbredt. Fremdeles Randia aculeata, 
Citharexylum cinereum L., Antherylium Rohrii Vahl., Tricera 
levigata Sw., Cordia-Arter og mange andre. Alle disse ere 
mere eller mindre frisk gronne, ikke eller i uvesenlig Grad 
haarede, men de fleste ere tornede. De spillede, som alle- 
rede nzevnt, en langt mindre Rolle end de haarede Buske. 

Mangfoldige Planter fra Krattet, saasom Capraria, Indi- 
gofera (glatte), Turnera og Waltheria (haarede), vilde for 
en almindelig Betragtning staa som ,store Urter‘ eller 
lignende, fordi de mangle buskagtigt Habitus, selv om 
de kunne blive meterhgje eller mere. Sete fra et botanisk 
Standpunkt ere de alle mere eller mindre buskagtige, om 
ikke netop Buske i dette Ords streengeste Betydning, thi 
f. Ex. de to forstneevnte have ikke deres Skud fuldt for- 
vedede. Men der mangler i hajeste Grad en fast Greense 


64 


paa det Sted, hvor ,Busk* holder op, og hvor ,Urt* hbe- 
gynder. Antallet af den Slags Planter, som Grisebach i 
sin ,Flora of the british Westindian Islands* kalder ,suffru- 
tescent herbs‘ eller ,suffrutescent herbs or shrubs‘ er ikke 
ringe. Det maa her bemeerkes, at ,suffrutex* (Halvbusk) 
af Grisebach vist ikke bruges i den samme Betydning, hvori 
det seedvanlig bruges herhjemme, altsaa om ,Arter, der have 
underjordiske eller lave overjordiske, perennerende og for- 
vedende Dele, fra hvilke der, om ikke aarligt saa dog fra Tid 
til anden, udgaar nye Skud“!), der forvede fuldstendigere 
end hos Stauderne. Snarere kunde man overseette Grise- 
bachs_ ,suffrutescent herbs“ med ,buskagtige Urter* eller 
,halve Buske*, ikke ,Halvbuske*. Til disse hore nu f. Ex. 
de tre forste af de ovenfor nzvnte, medens den sidste 
kaldes Busk. Forskjellen er dog ikke stor. Fra de xgte 
Buske, der have fuldt forvedede Skud, er der Overgange 1 
Meengde til de mindre steerkt forvedede, som Capraria, Wal- 
theria, Sida, og fra disse igjen til dem, man uden Betzenkning 
vilde kalde Urter paa Grund af deres Storrelse, Udseende o.s. v., 
men som dog neesten alle ere mere eller mindre forvedede, 
i det mindste i Basaldelene. (I torre Egne er Forvedning 
altid meget udbredt og sterk). Her kan nevnes som Ex- 
empler: Ocimum micranthum W., Acanthospermum humile DC. 
og Mollugo nudicaulis Lam., hvilken sidste dog indtager en 
Seerstillmg derved, at den er Krattets eneste Rosetplante 
(bortset fra Agaver og Bromelier): den har et kort, forvedet 
Rhizom med mange spatelformede Blade og kvarterhgje, 
bladlgse Blomsterskafter. Ogsaa mange Sida’er here herhen, 
desuden Bouchea Ehrenberg Cham., Euphorbia pilulifera L., 
Justicia reflexiflora Rich. 0.s.v. Reekken sluttes af de fuldt 
urteagtige Planter: foruden nogle Greesser vistnok kun Comme- 
lina elegans. Alle (eller nzesten alle) disse kalder Grise- 
bach eenaarige. Dette kan her ikke modbevises, men det 





1) Warming: Lagoa Santa P. 211. 


65 


er dog maaske ikke rigtigt; thi vi samlede dem i Januar, 
oven i Kjobet for storste Delen blomstrende, altsaa i Aarets 
torreste Tid, som for Vegetationen svarer til vor Vinter, og 
hvor eenaarige Planter derfor slet ikke skulde existere. Da 
dette Aar var langt regnfuldere end szdvanligt (det regnede 
ikke sjeldent.i Januar), er Sagen maaske dog kun den, at 
de ,eenaarige* Planter ikke ere obligat eenaarige, men i 
gunstige Aar kunne forlenge deres Levetid ud over det 
normale. 

Forevrigt er der ingen serlig Grund til at antage 
Forekomsten af netop eenaarige Planter i et Klima, hvor — 
som Eggers siger — ,en egentlig Regntid i Modseetning til 
en absolut tor Tid ikke kjendes*. Der kan falde Regn paa 
alle Tider af Aaret. Efter Eggers har (i Gjennemsnit af 
22 Aar) den torreste Maaned (Januar) een (eng.) Tomme 
Regn, den vaadeste (Oktober) syv. Men der er jeevne Over- 
gange, og Regnen er ikke ens fordelt over Maanederne i de 
forskjellige Aar, lige saa lidt som over de forskjellige Egne 
af Werne. Det skulde da synes rimeligt, at Urterne leve saa- 
lenge, indtil der kommer en saa tor Tid, at de drabes’ 
derved, men at de ikke hvert Aar do i_ ,Tortiden‘. 
Herved maa dog folgende tages i Betragtning: 1) Det er 
muligt, at der findes obligat eenaarige Planter, der kun 
have existeret i Form af Fro, da vi vare i Vestindien. Dette 
forandrer dog ikke Forholdet for de omtalte Arter. 2) Der 
er nogle Treer, der (efter Eggers) kaste Lovet i de torreste 
Maaneder, og beloves igjen, naar der er Regn nok. Hertil 
horer f. Ex. Eriodendron anfractuosum DC. (i Januar 1896 
delvis belovet) og flere andre; — paa , Water Island“ fandtes, 
trods den ret fugtige Tid, flere helt aflavede Buske eller smaa 
Treeer. Altsaa findes der periodiske Afbrydelser i Vegetations- 
tiden — dog kun hos de ferreste treagtige Planter, og 
disse ere langt mere udsatte for Vind og Sol end de lave 
Urter. 

Vigtigere end dette vilde det vere at tage en anden 

Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 5 


66 


Sag i Betragtning, nemlig Forekomsten af egte Halvbuske. 
Hvis der findes saadanne, altsaa Planter, hvis Skud aarlig delvis 
do bort og erstattes af nye, der skyde frem fra nedre for- 
vedede Dele, saa maa det ogsaa antages, at eenaarige Planter 
kunne forekomme; thi saa er det givet, at Livsbetingelserne 
kunne blive saa daarlige, at unge, mindre forvedede Skud 
maa do, og derfraefalder det naturligt at slutte, at urteagtige 
eller lidet forvedede Planter ogsaa maa dg. 

Men af typiske Halvbuske ved jeg ingen at neevne, — 
ved ngjagtigere Undersggelser vil der dog maaske kunne 
findes nogle. 

Sluttelig maa det bemzerkes, at Mosser manglede neesten 
fuldsteendig i Krattet; neesten overalt skinnede den nggne, 
stenede, radbrune Bund gjennem det tynde Vegetationsdeekke. 

Om Saftplanterne er der ikke meget at sige. 

Agave americana L. og Fourcroya gigantea Vent. (den 
forste med, den sidste uden Torne langs Bladranden) fore- 
kom almindelig; et enkelt Blad kunde vere over 2M. langt. 
Ikke sjeldent saas Exemplarer med Blomsterstande, som 
‘havde blomstret eller skulde til at blomstre, thi Blomstrings- 
tiden synes at vere den samme for alle Planter: i Slut- 
ningen af Januar, lige inden vi rejste hjem, naaede vi netop 
at se de forste Blomster. ; 

Den oftere omtalte Bromelia Pinguin var en af de al- 
mindeligste Planter; den har ligesom Agaven en Roset af 
lange Blade ved Jorden, men disse ere smallere, mindre 
kjodfulde og mere tornede. A 

Cacteerne optraadte her langtfra i en saadan Fylde som 
i de torre Krat paa St. Croix, dog vare iszer den store Sgjle- 
kaktus (Cereus floccosus Hort. Ber.), Opuntia Tuna Mill. og 
den lille Op. humilis meget almindelige. 

Lianerne derimod vare her forholdsvis sterkt repre- 
senterede. Bignonia unguis L. klatrede op ad Traestammerne, 
holdende sig fast med sine ,Klger“, smaa Kroge, af hvilke 
hvert Blad danner tre; desveerre saa vi den intetsteds blom- 


67 


strende. (Alenlange Frugter fandtes paa St. Jan.) Den nyde- 
lige Metastelma albiflorum Gr. med mange hvide Smaablom- 
ster hgrte til de slyngende Lianer, ligesom Passiflorerne og 
Ipomea-Arterne, af hvilke sidste navnlig Lpomca arenaria 
Steud. var almindelig, bedeekkende Treeer og Buske med sine 
smukke lila Blomster. Den gulblomstrende Malpighiacé He- 
teropteris og den pregtige Serjania lucida Schum. vare og- 
saa en Pryd, hvor de fandtes, hvorimod de to Belgplanter 
Centrosema og Galactia horte til de mere uanselige. Echites 
suberecta Jacq. (Apocyné) med kvarterlange Belgkapsler, 
Cissus trifoliata L. med smukke graalige, trekoblede Blade, 
Tragia volubilis L. (Euphorbiacé) og den slyngende Busk 
Tournefortia volubilis L. (Borraginacé) ere andre Exempler. 

I en Lavning paa @stsiden af @en havde Lianerne saa 
at sige dannet et naturligt Lysthus, idet de som et tet Flet- 
verk hang ned fra Kanten af en Pisonia’s Krone. Pladsen 
under Kronen var ganske fri for Vegetation. 

Troperne ere som bekjendt Epifyternes Hjem; alle 
Rejsende omtale dem, deres Rigdom paa Arter og den 
Mangfoldighed af Maader, hvorpaa de ere tilpassede til deres 
ejendommelige Levemaade. Ogsaa i Vestindien findes mange; 
Schimper’) har i 1884 givet en Oversigt over dem. Men 
af den Mengde Epifyter, som denne Forfatter forteller om, 
findes der desveerre kun faa i det danske Vestindien, et Tegn 
blandt mange paa, hvor torre og fattige vore Wer ere i 
Sammenligning med flere af de andre Antiller. Saaledes 
Lokaliteten paa ,Orkangen*, der jo ganske vist herte til 
de fattigere og mere torre: Orchideer og Araceer manglede 
komplet, — i det mindste saa vi slet ingen, — og det, der 
var af Epifyter, repreesenteredes af den ene Slegt: Brome- 
liaceen Tillandsia. To Arter, T. utriculata L. og recurvata L., 
vare meget almindelige, siddende paa alle Slags Buske og 
Treer, hvis Grene de omklamrede med dertil indrettede 





1) Schimper: Die Epiphyten Westindiens. Botan. Centralbl. XVII. 1884. 
5* 


68 


smaa Redder, og de holdt aabenbart godt fast, thi man | 
kunde se Exemplarer af den store Art 7’. utriculata med 
meterlange Blade siddende bogstavelig talt paa en Pind, der 
var mindre end fingertyk (Tavle 10). 

Disse Planter optage Luftens Fugtighed ved Hjelp af 
smaa skjoldformede Haar, hvormed Bladene ere _besatte. 
I T. utriculata’s store Bladskeder fandtes ofte Vand i litervis, 
som lgb ud, naar den vendtes om, desuden Muld, Bladrester, 
Smaadyr, Skolopendre og meget andet. Det antages, at den 
drager Neering af disse organiske Rester. 

Til Epifyterne kunne sluttes de parasitiske Planter, 
der for de hgjere Planters Vedkommende saa godt som ude- 
lukkende repreesenteres af Loranthus emarginatus Sw., da 
den anden vestindiske Loranthacé (Phoradendron) er sjelden. 
Loranthus var meget almindelig i Krattet, snyltende paa 
Treer og Buske, som den omklamrer og sender Sugergdder 
ind i. Den spirer paa Grenene og naaer aldrig Jorden, er 
saaledes en egte Parasit'). 

I en Dal omtrent midt paa @Wen laa en lille Lagune 
med brunt, uklart Vand. Denne Lagune omgaves af et frisk 
gront Belte af Laguncularia racemosa, en velkjendt tropisk 
Busk, der hgrer til Combretaceerne, og som plejer at voxe i 
Mangrovesumpene. Her var den imidlertid eneherskende, og 
den trivedes frodig i det ganske lave Vand. Dens glinsende 
Blade indtoge i de varme Middagstimer ejendommelige 
Stillmger: Bladstilken var snoet, saa at Bladet kom til at 
staa lodret i det Plan, der dannes af Steengelen og det af 
Bladet stottede Sideskud. Angaaende Laguncularia’s Aande- 
og Stottergdder samt Bladanatomi vil man finde Besked hos 
Borgesen (S. 45—-46). 





1) Under vort Ophold i Vestindien fandt vi Loranthus emarginatus 
snyltende paa folgende Planter: Pisonia subcordata (meget hyppig), 
Croton astroites (hyppig), Antheryliwm Rohrit (hyppig), Neriwm 
Oleander (Landfogedens Have paa St. Jan), Anona sp., Crescentia 
Cujete. 


69 


St. Thomas. 


Men St. Thomas er for den almindelige Bevidsthed eet 
med Byen St. Thomas. Denne lever paa sin Havn, der maa 
siges at vere Byens — og dermed Wens — eneste Indtegts- 
kilde, thi Landet ligger ganske forsomt hen, uopdyrket i en 
saadan Grad, at Appelsiner, Bananer og andre Frugter, efter 
Sigende endogsaa Kokosnedder, indfores fra de engelske Mer. 
At der dog kan drives Frugtavl paa St. Thomas, vise enkelte 
Haver, hvor Privatfolk have rigelig Hast. 

Der findes kun faa Plantager; en af dem er Kveg- 
plantage, hvor der kun dyrkes Gres, men tidligere har der 
veret flere, hvorom gamle overgroede Ruiner bere Vidne. 
Paa Wens Nord- og Vestside er der flere Steder Negerhaver, 
hvor der dyrkes Bananer, Yams, Batater, Carica, Manihot 
og andet. Men nogen rationel Dyrkning af Sukker findes 
neesten ikke. 

Grunden til dette sorgelige Ode maa sages dels i Jord- 
bundens efter Sigende ret tarvelige Beskaffenhed, dels, og 
vist iseer, i at Arbejdslonnen er langt h@jere her end paa 
St. Croix. ,Negeren vil hellere sulte end arbejde“, sagdes 
der, og skal han arbejde, vil han have det godt betalt. 

Vegetationen i Neerheden af Byen er selvfolgelig sterkt 
paavirket af Menneskers Nerhed. Her er hverken Krat eller 
Skov, men spredte Buske og Treer (Anoner, Swietenia, 
Acacier 0.s.v.), der opad Bakkeskraaningerne hist. og her 
samle sig til Grupper. Paa Jorden findes en Urtevegetation 
af en ret tilfeeldig Sammensetning — her kan blot neevnes 
den smukke rod- og gulblomstrede Asclepias curassavica L. 
og en anden, oprindelig indfort Asclepiadé Calotropis pro- 
cera R. Br. med siddende, meget brede og opadrettede Blade, 
fremdeles den lille falsomme Mimose (Mimosa pudica L.), Com- 
melina og Eupatorium foruden nogle Cacteer og Lianer, af 
de sidste navnlig Cucurbitaceer. Et Sted havde en lianagtig 
Kaktus (Cereus) omslynget en stor Fourcroya med saadan 


70 


Kraft, at denne ikke kunde faa sine unge Blade udfoldede: 
de vare klemte sammen som et Bundt, og alle Bladspidserne 
m@dtes @verst oppe. 

Det er en forngjelig Tur op til det lille Hus ,ma folie‘, 
der ligger paa Bakkekammen over St. Thomas By, iseer paa 
Grund af den pragtfulde Udsigt ud over Havnen og Sen, 
men ogsaa den botaniske Side er nok verd at tage med. 
Langs Vejen staa Buske af Tecoma stans Juss., en Bignoniacé, 
der netop paa denne Tid var fuld af straalende gule Blomster, 
og som paa Grund af sin Almindelighed var til stor Pryd. 
Cordia-Arter med rgéde og hvide Blomster og den ejen- 
dommelige Thevetia neriifolia Juss., der havde store tragt- 
formede gule Blomster, ere andre smukke Treer, der voxe 
her. Ogsaa treagtige Viftepalmer (Thrinax)') findes, dog 
ikke seerdeles hyppig. Ficus pedunculata Ait. og trigonata L., 
det egte Mahognytre (Swietenia) med blanke, finnede Blade, 
Guazuma tomentosa Kth. og andre danne Smaakrat eller 
Lunde, altid omslyngede af Lianer med blaa, rode eller 
hvide Blomster. 

Men det er kun ganske ner ved Byen, at nogen tydelig 
og nylig Indvirkning af Mennesker kan spores. Resten af 
Men er som sagt udyrket og ikke meget befeerdet, med faa 
Menneskeboliger spredte hist og her. — Mange Steder er 
Vegetationen omtrent som paa ,Orkangen“, undertiden lavere, 
mindre tet og mere tor, som f. Ex. paa nogle meget stenede 
Bakker paa @Wens @Wstside, hvor Solen kunde skinne ned 
gjennem Krattet og Agaverne voxe under Buskene (Croton 
0.s.v.) — tit ogsaa frodigere og mindre xerofil, med hgjere 
Treeer (f. Ex. Bucida Buceras L. og ,Terpentintreeet* Bursera 
gummifera L.) og flere Lianer (navnlig kan nzevnes lianagtige 
Greesser, med udspzerrede Grene, ved hvis Hjelp de henge 





1) Thrinax findes ikke sjeldent paa St.Thomas og St. Jan, meget 
almindelig (dannende en vesenlig Bestanddel af Vegetationen) paa 
den lille Water Island S.V. for St. Thomas; men den er meget 
sjelden paa St. Croix (Eggers). 


71 





fast: Panicum divaricatum L.). Paa saadanne Steder vare 
da de graafiltede og tornede Buske mindre fremtreedende. 
Inde paa @en, paa lavere og fugtigere Steder, er Plante- 
veexten nermere at betegne som Skov end som Krat. Her 
findes hoje Treer: den 
lovrige Bucida Buceras, 
Melicocca bijuga L. og dens 
Slegtning Sapindus, Ficus- 
Arter med lange Luftradder, 
der henge ned fra Grenene, 
Pisonier og Eugenier, Zan- 
thoxylum Clava Herculis L., 
hvis Stamme er besat med 
spidse, let afstodelige Torne, 
Mammea americana L., en 
Clusiacé ligesom Clusia 
rosea L., der er en af de be- 
kjendte_,, Treekveelere* 
(Baumwiirger) (se Fig. 27), 
der klynger sig fast til andre 
Traer ved korte, vandrette 
Redder, men som forovrigt 
ogsaa kan voxe som andre 
Treer, og en Mengde andre. 





Endnu skal dog neevnes 
Eriodendron anfractuosum Fig. 27. Clusia rosea L. 
DC., hvisStamme hos gamle Et Stykke af en Stamme, der ved 
vandrette Rodder holder sig fast ved 
et andet Tres Stamme. (Stykket 
Omfang, der tilmed for-  findes i Univ. botan. Mus., skenket 


ogedes af ,Breetrodderne‘, af Ingenigr Berg paa St. Thomas. 
Fotografi af F. Borgesen). 


Individer havde et megtigt 


d. v.s. haje, lodretstaaende, 
breetformede Udveexter ved Grunden af Stammen, fremkomne 
ved steerk Tykkelseveext paa nogle Punkter af Kambiet, svag 
paa andre. Disse Breetradder mangle ganske hos unge Exem- 
plarer og optrede forst, naar Stammen har naaet en vis 


72 


Megtighed. De tjene maaske.til Stotte, hvad der dog kunde 
synes ungdvendigt, da Treet aldrig bliver serlig hgjt. 

Det gaar op for en, at man er i Troperne, naar man 
ser denne Skov og dens Frodighed og er vant til at feerdes 
i ,Orkangen‘s graa og tilsidst treettende Vegetation, — og dog 
er der en Mindelse om denne sidste, nemlig i Croton og 
dens Feller; thi Trzeerne stode mange Steder ikke meget teet, 
og under og imellem dem voxede de nevnte xerofile Buske, 
rigtignok blandede med andre, mindre udpregede Torheds- 
planter, der manglede eller spillede en ringe Rolle paa_ ,Or- 
kangen“, som f. Ex. Pavonia spinifex Cav. og Melastomaceen 
Miconia levigata DC. 

Lianerne havde her en rig Udvikling, men for@vrigt var 
det omtrent de samme Arter som paa Orkangen. 

Bregner og Araceer findes og ere ikke sjeldne. Adian- 
tum- og Polypodium-Arter samt Blechnuim occidentale L. ere 
Exempler paa de forste, Anthurium Huegelii Schott og cor- 
difolium Kth. ere de almindeligste af de sidste. Disse ere 
undertiden Epifyter, der sidde fasthzeftede til Traestammer ved 
deres Rodder, der kunne danne et Vand opsugende og Muld 
samlende Fletveerk. Epifytiske Orchideer manglede heller ikke. 
Mere almindelig var Cuscuta americana L., der snylter paa 
samme Maade som andre Cuscuta-Arter. Den optraadte 
f. Ex. ved Smiths Bay paa Nordsiden i en saadan Meengde, 
at den havde veesenlig Indflydelse paa Egnens Udseende: 
Skoven var, set fra Bakkerne foroven, oversaaet med gule 
Pletter, og hver gul Plet var Cuscuta, der hang over Grenene 
af et Tree, ofte neesten som et Tag. 


St. Jan 


er den mindst vigtige af vore tre Wer. Nogen By, der kan 
- sammenlignes med dem paa St. Thomas eller St. Croix, findes 
ikke, og Postforbindelsen besgrges af en Sejlbaad een eller 
to Gange om Ugen. Veje, i hvert Fald Kjoreveje, mangle 
de fleste Steder, men der er heller ikke megen Brug for 


73 


dem, thi Postforbindelsen sker til Hest eller til Fods, og her- 
til ere de smalle, stenede Veje eller rettere Stier tilstreekke- 
lige. Kun Plantagerne — og af dem er der ikke ret mange 
-— forbindes med Kysten ved Kjoreveje. St. Jan er dog vist- 
nok en frugtbar @. Grunden til dens ringe Opdyrkning 
siges at vere den, at der mangler Arbejdskraft: Negrene ville 
ikke vere der; komme de derover, lobe de deres Vej. 

Der findes nogle Greesningsarealer, og ogsaa en Del 
Sukkermarker. Men mest Interesse turde de paabegyndte 
Kaffe- og Cacaoplantager have. En Mand fra St. Thomas, 
der ejede Jord paa St. Jan, var netop i Ferd med Anlegget 
af saadanne Plantager. Plantningerne paabegyndtes i Novem- 
ber 1895, og saavel Kaffen som Cacaoen har, ifolge skriftlig 
Meddelelse fra Ejeren, Hr. L. Delinois, udviklet sig godt i 
Lobet af et Aar. Cacaotreeerne havde i November 1896 en 
Hajde af 4 Fod, og ogsaa Kaffen skyder godt, saa at den 
forste Host ventes i 1899—1900. 

Plantningerne fortszettes hvert Aar, og ogsaa andre 
Grundejere paa St. Jan have begyndt at plante Cacao. 

Der veelges hertil helst dybtliggende Steder med Skov, 
i hvis Skygge Treerne plantes. Dog hugges nogle Treer 
bort, saa at Solen et Par Timer hver Dag kan skinne paa 
de unge Planter. 

Det er en Forngjelse at gjore Ture paa St. Jan, thi der 
er en frodig Vegetation. Det lave graa Crotonkrat findes vel 
paa Bakkerne ved Cruz Bay og nogle andre Steder, men 
rider man Wen igjennem paa langs, fra Vest til Ost, ser man 
intet deraf. Vejen gaar Bakke op og Bakke ned, forst (i 
Vestenden) gjennem lav Skov med mange blomstrende Tecoma 
stans, — under Trzerne fandtes Bevoxninger af den smukke 
Tradescantia discolor Sw., — eller over mere bart Terrzen, 
som er bevoxet med Gres og lave Buske, og hvor lgse 
Kreaturer gaa om og gresse, forbi Plantagen Adrian“ 
mellem hoje Bambusa’er, Brodfrugttreeer (Artocarpus incisa 
L.) ,Mespels* (Sapota Achras Mill.) og megtige Chrysophyllum, 


74 


hvis Blade paa Oversiden ere blanke, paa Undersiden be- 
dekkede med tet gyldenred Filt, — og endelig lengere gst 
paa ind i Skoven, stadig bakket og med mange Krumninger. 
Hvert @jeblik aabner der sig Udsigt over Havet med dets 
Holme og Smaager, kantet af Strandens hvide Koralsand, — 
eller Vejen forer ned i en dyb og fugtig, skyggefuld Dal, 
forbi Ruinerne af en Plantage fra @ernes gode Tid; paa de 
gamle, morke Murrester staar et stort Figentree, hvis Rodder 
ligge ned over Fladerne som tykke Tove. 

Disse Ruiner vise, at Landet har veret opdyrket, og 
falgelig er Skoven ingen Urskov, skjont man kunde fristes 
til at tro det, naar man ser den. (Ganske vist er Hojden 
ikke seerlig stor, — en kraftig Bogeskov i Danmark har 
omtrent samme Hojde, — men Vegetationen er meget tet, 
og den er tillige meget uensartet. 1 dette sidste staar den 
tropiske Skov i Modseetning til baade Crotonkrattet og den 
nordiske Skov, thi i begge disse er der een eller faa Arter, 
der dominere. Her paa St.Jan var der ingen Planteart, der 
serlig gav Vegetationen sin Karakter, denne var netop Mang- 
foldigheden og Uensartetheden. 

Et af de almindeligste Treeer var den tidligere omtalte 
Bignoniacé Tecoma leucoxylon, der her var et hgjt og smukt 
Tre, men mange andre gjorde den Rangen stridig, f. Ex. 
Andira inermis (,Picter tree“), Zanthoxylum Clava Herculis, 
Morisonia americana L., hvis graa, haarde, kuglerunde Frugter 
vare meget paafaldende, Ivora, Faramea, Mammea og Clusia 
(meget alm. som ,Epifyt* paa Treeer og Klipper (Fig. 27, 
5.71), Hicus-Arter 0. a.; Eriodendron syntes at vere sjelden, 
der saas kun eet (keempestort) Exemplar. 

Af Buske var der kun faa, hvilket ganske naturlig 
finder sin Grund i, at der var saa mange Treer, og at disse 
stode saa tet; — nevnes kan den ,egte“ Jasmin (Jasminum 
pubescens W.) med smukke, hvide Blomster, Miconia, Psychotria- 
Arter 0. a. 

I den dybe Skygge under Trzerne trivedes Bregner og 


75 


Araceer frodig, men de stode dog ret spredt. Polypodium 
Swartzii Baker er en klatrende Bregne og som saadan den 
mest ejendommelige blandt disse, desuden kan neevnes Poly- 
podium Phyllitidis L., Blechnum occidentale og Polypodium 
tetragonum Sw. Iser vare Araceerne hyppige, mest de samme 
to Arter som paa St. Thomas, men desuden maa meerkes en 
pragtfuld stor Art (vistnok Philodendron giganteum Sch.), der 
hgrer til den Klasse af Epifyter, hvis Luftradder naa ned i 
Jorden. Foruden disse lange Redder har den mindre, vand- 
rette, der speende om den Trestamme, som berer Planten, 
og saaledes holde den fast; hertil bidrager det ogsaa, naar 
selve Epifyten slynger sig et Par Gange om Stammen. Bladene 
paa de Exemplarer, vi saa, vare henimod meterlange, og de 
stode over hinanden i 3—4 Etager. Dette kunde tyde paa 
en periodisk Vext. En almindelig Skyggeplante var ogsaa 
det bredbladede Gres Pharus glaber Kth. 

Anden Bundvegetation end den nzevnte manglede neesten 
ganske; ved Vejkanter eller paa andre, mere aabne Steder 
stod f. Ex. Bryophyllum calycinum Salisb., der kunde_ blive 
mandshgj. Den er vel kjendt paa Grund af sine Blades 
Evne til at danne Knopper. Efter Johow') har denne 
Plante-to Slags Blade: hele og fjersnitdelte; de sidstneevnte 
vise sig forst, naar Planten har naaet en vis Alder, og da 
de ere meget let affaldende, synes de at vere serlig ind- 
rettede til at formere Planten ad vegetativ Vej. Evnen til 
at danne Knopper dele de dog med de hele, mindre let af- 
faldende Blade. Som en lille Busk optraadte her Pimenta 
acris W.&A., en Myrtacé, af hvilken der destilleres det be- 
kjendte ,Bayrum‘. 

Lianerne vare meget fyldig repreesenterede, iszer vare 
Piperaceer (Enckea, Peperomia), Panicum divaricatum og den 
smukke Composité Mikania gonoclada DC. karakteristiske, 





1) Vegetationsbilder aus Westindien u. Venezuela (Kosmos 1884). 


76 


men foruden dem var der en Her af Convolvulaceer, Cu- 
curbitaceer (T'rianosperma, Momordica 0. a.). 

Tilsidst ender Vejen og dermed Ridtet paa Toppen af 
Bordeaux, en hgj Bakke paa @Mstsiden af Wen. Udsigten 
derfra overgaar alt, hvad man hidtil har set. 

Paa Bakkens Top voxede vilde eller forvildede Kaffe- 
buske, foruden to Slags ,vild Kaffe“, som de kaldtes: en 
Psychotria- og en Casearia-Art. 

Ved Reef Bay paa Sydsiden af St. Jan besggtes en lille 
frodig Skovdal, der var smuk og ejendommelig dels paa Grund 
af en Beek, der skummende fossede ned over Klippesiderne, 
dels paa Grund af de gamle, i Klippeveeggen indhuggede 
Figurer fra Karaibernes Tid, og endelig fordi Vegetationen 
var interessant. Navnlig fandtes her en Del Epifyter, Clusza, 
Araceer og iseer den smukke Orchidé Hpidendrum ciliare L., 
der var oversaaet med hvide Blomster. 


St. Croix. 


D. 15de Jan. gik ,Fyen* til St. Croix. Hr. Guverngr 
Hedemann havde medgivet os Skrivelser til @ens Autori- 
teter, saa at vi kunde passere frit, uden Pas og Told. Under 
vort Ophold paa Wen vare vi Gjester hos Hr. Planter 
Switzer paa Plantagen ,Little Princess*. Denne ligger teet 
ved Kysten N.V. for Christianssted, eller som det alminde- 
ligere kaldes: ,Bassin‘. Nede ved Sgen laa den af Borge- 
sen omtalte Skov af Kokospalmer, kun fem Minutters Gang 
fra Plantagen. Til alle andre Sider strakte sig hoje, frodig 
ergnne Sukkermarker, begreensede mod Syd af Bakker med 
»Buske“, d. v.s. Crotonkrat. Paa den hajeste Bakketop saas 
— som paa saa mange andre af Bakkerne paa St. Croix — 
Ruiner af en gammel Vejrmglle, Rester fra den Tid, da 
enhver Plantage havde sin egen Sukkermeglle. 

Nu foregaar Sukkerets Preeparation (Knusning, Rensning, 
Krystallisation 0. s. v.) ved Dampkraft, iseer paa Centralfaktoriet 


77 


ved Christianssted; nogle Plantager preeparere dog selv deres 
Sukker ved egne Maskiner'). 

Vegetationen i det opdyrkede Land har ingen serlig 
Interesse; Sukkermarkerne selv ere saa hgje og saa teette, at 
de ikke tillade nogen videre Konkurrence; kun langs Vej- 
kanter og lignende Steder findes vildtvoxende Planter (Ukrud), 
som f. Ex. Parthenium Hysterophorus L., en Composité med 
hvide knapformede Kurve, Labiaterne Leonurus sibiricus L. 
og Leonotis nepetifolia R. Br., mange Gresser og Euphorbia 
heterophylla L., hvis mest paafaldende Kjendetegn er, at de 
nermest Blomsterkopperne veerende Blade eller Bladdele 
ere smukt purpurrgdt farvede, et Forhold der aabenbart 
tjener til at hidlokke Insekter. (I Haver ses undertiden en 
dyrket Euphorbia (E. pulcherrima?), som er helt purpurred). 

Paa Marker, der ligge brak, eller paa mindre, udyrkede 
Arealer staar der en livlig Kamp mellem talrige Ukrudsplanter, 
ejendommelig nok mest Smaabuske (her i Norden er Ukrud 
altid Urter), af hvilke iseer maa nevnes de allestedsner- 
verende Acacier (,Casha*), der hurtig voxe op og blive et 
neesten uudryddeligt Ukrud, da de vedblive at danne Skud 
fra Stubbene, naar de hugges. 

Af de mere sluttede Vegetationer paa St. Croix er 
Crotonkrattet, som Eggers har benevnet det, den mest 
ejendommelige og den mest udbredte. Omtrent Halvdelen af 
Men ligger udyrket hen, og heraf er den storste Del bedeekket 
med denne triste Vegetation. Navnlig er @Wens gstlige Del, 
fra Christianssted og gstpaa, neesten at betragte som eet stort 
Crotonkrat. 

Det geengse Navn for dette er ,Buskene‘, og det er en 
treeffende Betegnelse, thi Treeer mangle ganske, naar und- 
tages enkelte isolerede Exemplarer af Leucena, Crescentia og 
faa andre. Trzlosheden maa vere en xerofil Karakter, thi den 





1) Om Sukkerdyrkning paa St. Croix se: Warming, Om tropisk 
Agerbrug og tropiske Kulturplanter (Geogr. Tidsskrift XII. 1894). 


ie 


kan ikke tilskrives Sult, d.v.s. Jordbundens Fattigdom, paa 
Steder, hvor Vegetationen i ovrigt er kraftig. Noget kunde 
Kreaturer maaske ogsaa have bidraget til at forhindre Treeer 
i at voxe op. Denne exklusive Buskvegetation — thi heller 
ikke Urterne ere mange — er i Habitus ret forskjellig fra den 
ovenfor skildrede Vegetation paa ,Orkangen*; thi den er lay, 
uden Skygge og mangler i Hovedsagen Lianer. Men tog man 
,»Orkangens* Treeer bort, vilde Lianerne forsvinde med dem, 
og det var da ikke mange Forandringer, der beh@vede at 
ske, for at Enderesultatet skulde blive et segte Crotonkrat. 

Vi have saaledes et Krat, hvis Hgjde er en Mands eller 
efter Omsteendighederne lidt stgrre eller lidt mindre. Storre 
Buske optreede af og til ligesom Trzer, saaledes Anona squa- 
mata, Cordia-Arter o.a. Hovedfarven er graa med ispreengte 
friskere gronne Pletter, dannede iser af Acacier og, ifolge 
Prof. Warming’s Optegnelser, af f.Ex. Bumelia cuneata Sw. 
og Bursera gummifera. Dets Sammensetning kjendes tildels 
fra Orkangen, dog mangle eller forekomme mindre hyppig 
flere af dennes almindelige Buske, saasom T'ricera laevigata, 
Citharexylum 0. a. 

Croton, iseer C. flavens, astroites og ovalifolius, den sidste 
omtrent fodhgj, maa nevnes forst som den vigtigste Slegt af 
alle. Melochia tomentosa, Corchorus hirsutus, Lantana og We- 
delia buphthalmoides, en graahaaret Composité, hvis Kurve ligne 
vore ,Oxegjne“, vare ogsaa meget almindelige. Andre graa- 
haarede Planter ere Waltheria americana, Eupatorium og visse 
Solanum-Arter. Af denne sidste Slegt kan meerkes S. aculeatis- 
simum Jacq., hvis Artsnavn er tilstreekkelig veltalende, S. baha- 
mense L., igneum L. og andre Arter. Fremdeles findes Cordia 
cylindrostachya Sprengl., Hibiscus vitifolius L., Malvastrum 
spicatum Gris. 0.m.a., ikke at forglemme Randia aculeata, 
- Acacierne (A. tortuosa W., macracantha H.B.)') og Leucena 





1) Acacierne kunne somme Steder danne uigjennemtrengelige Krat, 
kun gjennemskaarne af de halvvilde Kgers Gange. 


79 


glauca, neesten altid i Buskform, tillige med nogle Slegtninge 
af de to sidstneevnte de fornemste HRepresentanter for de 
uhaarede Kratplanter. Disse Slegtninge ere iser Hematoarylon 
campeschianum L. (Kampeschetrae) med smukke gule Blomster, 
og Parkinsonia aculeata L., hvis finnede Smaablades Midtribbe 
vedvarer og assimilerer, efter at Smaabladene af anden Orden 
ere faldne af (Se S. 81). Almindelige ere ogsaa den glatbladede 





Fig. 28. Blade af Planter fra Crotonkrattet. 
1—10: Glatte Blade. 1. Tecoma leucoxylon Mart. 2. Capraria biflora L. 
3. Duranta Plumiert Jacq. 4. Randia aculeata L. 5. Ditaxis fasci- 
culata Schlecht. 6. Vernonia punctata Sw. 7. Clerodendron aculeatum L. 
8. Citharexylum cinereum L. 9. Anthacanthus spinosus Nees. 10. Pi- 
thecolobium unguis cati Benth. 11—23: Haarede Blade. 11. Solanwm 
polygamum Vahl. 12. Lantana Camara L. 13. Croton flavens L. 
14. Lantana involucrata L. 15. Sida carpinifolia L. 16. Croton ovali- 
folius West. 17. Croton betulinus V. 18. Melochia tomentosa L. 
19. Eupatorium repandum W. 20. Croton discolor Willd. 21. Cordia 
cylindrostachya Spreng. 22. Corchorus hirsutus L. 23. Wedelia buph- 
thalmoides Gris. 
(Fotografi af F. Borgesen). 


Verbenacé Clerodendron aculeatum L. og Acanthaceen Antha- 
canthus spinosus Nees. Sluttelig neevnes endnu blot Rutaceen 
Castela erecta Turf. og Euphorbiaceen Ditaxis fasciculata 
Schlecht., der have den feelles Ejendommelighed, at Bladene 
ere smaa, et Middel til Indskrankning af Transpirationen, 
lige saa vel som Haarkledning, Leederagtighed og Blankhed. 


80 


Der er her i det hele kun faa Planter, der ikke vise seerlige 
Forhold til Vern imod Terken. Her kan ogsaa mindes om 
mange Leguminoser, hvis finnede Blade kunne foldes sammen, 
og for Resten har f. Ex. Acacia tortuosa, der vist maa kaldes 
absolut xerofil, Blade, der i Forhold til de fleste af dens 
Slegtninges ere ret smaa. I anatomisk Henseende viser den 
udpreeget xerofile Karakterer (se nedenfor). 

Hvad Bladenes Form angaar, er der nogen Ensartethed 
at spore (se Fig. 28). (Her bortses fra Leguminosernes finnede, 
beveegelige Blade). Bladene ere oftest hele, sjeeldent sammen- 
satte (1, 10). Der synes at vere Tilbgjelighed til det mere 
eller mindre sgdannede (aflang-egdannet, oval-zegdannet 
o.s.v.); hos de glatte Blade (1—10) ses mest omvendt xg- 
dannede Former — ogsaa hos de sammensatte Blades Smaa- 
blade, — hvormed folger Kortstilkethed; hos de haarede 
(11—23) ligefrem eegdannede og mere langstilkede. Kn anden 
Forskjel er den, at de glatte ere helrandede (undtagen f. Ex. 
Capraria biflora L., der vistnok egenlig -ikke hgrer til i Cro- 
tonkrattet), medens de haarede meget ofte ere takkede i 
Randen. 

Fra alt dette gives der dog selvfolgelig Undtagelser, saa- 
ledes de elliptiske Blade 11, 13, 16, 22, det ovale og aflangt- 
lancetdannede 20, 21 o.s. v. 

En langt storre Overensstemmelse vise Strandplanterne, 
der neesten alle som een have spateldannede Blade, og her 
skulde det synes sikkert, at det er de ydre Forhold, der have 
fremkaldt denne Bladform, medens man med Hensyn til 
Crotonkrattet maa huske paa, at dets Bladformer, foruden 
at vere langt mindre ensartede, tillige ere langt almindeligere 
ogsaa andensteds og under andre Forhold. 

Endelig er Torndannelse en almindelig Karakter for 
det xerofile Krats Planter. Tornene ere hos de forskjellige 
Arter langt fra homologe Dannelser. Medens de hos Cacteerne 
ere omdannede Blade (,Tornblade‘), ere de hos Agaverne 
og Bromelia ,Bladtorne“, d. v. s. Emergenser, ligesom hos | 


81 


Solanum-Arterne, hvor de ofte endog besztte Bladfladerne. 
Acaciernes Torne ere Axelblade, dog kunne ogsaa Barktorne 
forekomme. Hos Randia og Anthacanthus findes axilleere 
Torne. Og endelig dannes Tornene hos Verbenaceen 
Clerodendron aculeatum af Bladfoden, der forveder og bliver 
staaende (se Fig. 29), og hos Leguminosen Parkinsonia 
aculeata+) af det dobbelt finnede Blads meget korte Hovedaxe, 
saa at Smaabladene af forste Orden ere som fuldstendige, 
enkelt finnede Blade, der sidde ude paa Tornen. 

Lianerne ere faa i Krattet; dog er Metastelma albi- 
florum Gr. almindelig, jaevnlig ses ogsaa Lbatia muricata Gr. 
Disse ere begge Asclepiadeer 
med Meelkesatft. 

Det vil vere meget ner ved 
Sandheden, naar det siges, at 
urteagtige, enaarige Planter 
ganske mangle. Der kunde maa- 
ske findes nogle Gresser, men 
herom har jeg ingen Optegnelser, 
ligesom i det hele de mindre 





Planter ikke feengslede Opmeerk- 


Fig. 29. 
somheden saa meget som de Clerodendron aculeatum. 
dominerende Buske,— dog sam- Bladfoden bliver staaende 

som Torn. 


ledes f. Ex. Ruellia tuberosa L., 
Dicliptera sp., Heliotropium fruticosum L., Croton ovalifolius 
West og Rivina levis L., alle forvedende Dverg- og Halv- 
buske, ofte med tykke og knudrede Basaldele. Rivina levis 
har ganske glatte Blade, men da den synes at gro ogsaa 
paa neesten alle andre Lokaliteter (er Ubiquist), kan den be- 
tragtes som en tilfeeldig Gjzest. 

Der staar endnu tilbage at omtale en meget vigtig og 
karakteristisk Bestanddel af Crotonkrattet, nemlig Saft- 
planterne. Bromelia Pinguin, Agave og Fourcroya findes 





1) Se F. Didrichsen (Naturhist. Tidsskr. 1861). 
Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 6 


82 





i Mengde og blive meget store, men navnlig naa Cactus- 
arterne her deres Maximum i Udvikling. De ere vel ogsaa 
med deres saftrige Legemer, hvis Rumfang er forholdsvis 
jangt storre og hvis Overflade er forholdsvis mindre end hos 
nogen anden Plante — fraset de (asiatiske og afrikanske) 
kaktuslignende Euphorbier — ganske seerlig skikkede til at ud- 
holde Torke. ,Popeshead*, Melocactus communis, kunde blive 
meget store (0,30 M. i Diameter) og vare sande Naalepuder at 
se til, Opuntia Tuna, der har spiselige, indvendig blodrade 
Frugter (,prickly pear“), udvendig besatte med Knipper af haar- 
fine Naale, der blive siddende i Fingrene, den lille Opuntia 
humilis Haw. og store Arter af samme Slegt (O. cwrassavica 
og spinosissima, hvilken sidste efter Eg gers kan blive 8 M. hgj), 
og endelig Sajlekaktus (Cereus floccosus), ofte grenede i Kande- 
laberform, — alle disse vare mere eller mindre almindelige og 
bidroge i hgjere Grad end alt andet til at gjore Krattet im- 
passabelt. 

Her paa den gstlige Del af St. Croix bliver Crotonkrattet 
undertiden til et blot og bart Kaktuskrat, medens Cacteerne 
paa den mellemste og vestlige Del af Wen findes i langt 
ringere Meengde, ja neesten mangle. 

I Vinteren 1892 havde der hersket en leengere tor Periode, 
og om Crotonkrattenes daveerende Udseende meddeler Bor ge - 
sen folgende: ,Krattene vare, sete paa Afstand, af en langt 
mere smudsig gulgraa Farve end i 1895, og dette skyldtes dels 
en ringere Bladrigdom, dels fremkom det derved, at Bladene 
vare mere eller mindre nedhengende og indrullede; tillige 
manglede den Gang de Lianer, som nu ved mit sidste Besgg 
i saa hoj Grad virkede oplivende i Krattene, og endelig vare 
mange Buske ganske bladlose. Under Crotonbuskene laa tal- 
rige affaldne Blade; det var egenlig kun de overste og yngste 
_ Blade, der vare bevarede, men disse hang temmelig slapt 
nedad og vare sammenrullede, og dette Forhold saas ikke blot 
hos selve Crotonbuskene, men det samme viste Lantana, Lippia, 
Wedelia og andre. NHvor Krattet derimod, som man hyppig 


88 


kan finde det ude paa @stenden af St. Croix, neesten ude- 
lukkende var sammensat af tornede Acacier, stod det ganske 
bladlgst og gjorde ved de talrige spidse Torne et alt andet 
end behageligt Indtryk. Kun Saftplanterne, f. Ex. Kaktus, 
Agaver, Bromelia etc. syntes ganske uberorte af Torken; 
mange Agaver vare endogsaa i fuld Blomstring og virkede 
ved deres smukke, mange Meter hoje Blomsterstande med 
gule Blomster oplivende i det ellers ret triste Landskab. 

Den Blomsterrigdom, som nu fandtes i Krattene, mang- 
lede dengang ganske; hist og her saas en enkelt rodlig Lan- 
tana-Blomst eller en halvvissen gul Wedelia; men som Helhed 
betragtet var alt vissent og forbreendt af Torke og Sol; 
Luften selv var breendende hed og opfyldt af en harpixagtig 
Duft, stammende fra eetheriske Olier szerlig 1 Croton-Arternes 
Blade‘. 

Naar man har veeret oppe i Crotonkrattet og er bleven 
tret af den graa Farve og har stukket sig tilstreekkelig, er 
det overmaade forfriskende at komme ned i mere frodige 
Egne, at kjore langs de hoje Sukkermarker ad Veje, kantede 
med Palmer, Kokos- eller Kongepalmer (Oreodoxa) (se 
Tavle 11), og paa de udyrkede Steder at treffe friskere og 
hejere Vegetation. Naar man saaledes fra de Croton-kledte, 
skyggelose Bakker S.@. for Christianssted kommer ned i de 
dybere liggende Streekninger ved Mount Welcome, saa for- 
staar man fuldt ud den formgivende Evne, som Vandmengden 
har overfor Vegetationen, thi her er Skov og velgjorende 
Skygge. 

Neermest Christianssted er der Hojskov, sterkt paavirket 
af Mennesker og derfor nesten uden Underskov. Nzevnes 
kan af Treeer: Cicca (Euphorbiacé), Hriodendron, Anacardi- 
um, Swietenia, Hura crepitans L., Andira inermis Sw. (Le- 
guminos) og Kongepalmer, og som Bundvegetation ses under- 
tiden Capparideen Cleome pentaphylia L. 

Men lengere ude findes paa en mindre Lokalitet en 


vistnok spontan Vegetation, der er mere interessant. Bunden 
6* 


84. 


her var muldet og blad, men stenet og vist ikke synderlig 
gunstig, thi Vegetationen var, skjont ret hej, dog ingenlunde 
tet; de fleste Steder kunde man gaa frit omkring. 

Hovedmeengden af Treeer udgjordes af Manchinil (Hippo- 
mane), — den Mulighed kunde teenkes, at Jorden var noget salt- 
holdig, maaske fra den ikke fjeerntliggende Christianssteds 
Lagune-—; i ringere Mengde, men dog hyppig, forekom Kalebas- 
treet (Crescentia Cujete) og en Acacia (A. Lebbek?), og den 
tynde Underskov dannedes iser af Randia aculeata, en 
Croton-Art, nogle hoje Greesser og Bromelia Pinguin, hvilken 
sidste forekom ene i hele smaa Samlag. Desuden saas 
nogle Lianer, af hvilke seerlig neevnes Abrus precatorius L., 
hvis Fro ere de bekjendte rede ,Krebsegjne*, og nogle andre, 
mindre Papilionaceer (Desmodium). — Af disse Planter hgrer 
Hippomane hjemme ved Stranden, Crescentia forekom f. Ex. 
almindelig i Krattet paa ,Orkangen* og kan saaledes, skjent 
den ikke saas ofte i det egte Crotonkrat, taale ret torre For- 
hold, og Croton, Bromelia og Randia ere xerofile. 

Denne lille Lokalitet har sin Interesse derved, at den viser, 
hvorledes de forskjellige Vegetationsformationer kunne blande 
sig mellem hverandre. Forovrigt kan det bemeerkes, at baade 
Hippomane og Coccoloba uvifera kunne findes langt inde paa 
Yen, hvad Borgesen har fremheevet. 

Den vestlige Del af St. Croix er mere opdyrket end den 
gstlige, mindre rig paa Crotonkrat, ja endogsaa paa sine 
Steder (iseer den nordvestlige Del) bedeekket med egte Hoj- 
skov, af Eggers benevnet Eriodendron-Vegetationen, 
efter et af de karaktergivende Treer: Hriodendron anfrac- 
tuosum (omtalt under St. Thomas). Denne Skov, der 
strekker sig omtrent fra Saltriver') over Mount Eagle til 
Mens nordvestlige Punkt (Hams Bluff), have vi kun besegt 
nogle faa Gange. 

Forste Gang kom vi dertil fra Christianssted, altsaa 


1) Se Kaartet i Eggers’ danske Afhandling. 


85 


ostfra. — Man kjorer (i den lille, lette ,Phaéton*) forst det 
leengste Stykke gjennem temmelig fladt Land, bedekket med 
Sukkermarker og med Plantager spredte hist og her; mange 
af dem have meget flotte og smukke Bygninger, Rester af 
fordums Herlighed, da (som man sagde) Driftsomkostningerne 
vare betalte, naar Rommen var solgt, saa at Sukkeret var 
Nettofortjeneste. -- Ved Vejkanten findes spredte Treeer og 
Buske, saasom Melicocca bijuga, Mango og Anoner. Hos de 
to forste henge Bladene, medens de ere unge, slapt lodret 
ned, saa at Solens Straaler treeffe de unge Bladflader under 
en meget spids Vinkel, hvorved Klorofyllet beskyttes og 
Transpirationen bliver mindre. Mango’ens unge Blade have 
tilmed en ildrgd Farve, hvorved vistnok meget Lys kastes til- 
bage. (Et Billede af en Mangobusk med unge, slapt nedhzengende 
Blade findes i Haberlandt’s ,Kine botanische Tropenreise‘* 
5. 119). — Eet Sted passere vi et Vandlob og hilse paa en 
gammel Bekjendt fra Danmark, nemlig Typha angustifolia L. 
— dog som var. domingensis Pers. — af hvilken der her 
voxer mange frodige Exemplarer. 

Leengere mod Vest bliver Terrzenet mere bakket, snart 
er man i mindre dyrkede Egne og kjorer af og til gjennem 
smaa Skovpartier, hvor serlig Trompettreet (Cecropia pel- 
tata L.) tildrager sig Opmeerksomheden. Hist og her staa 
Buske af Poinciana (Cesalpinia) pulcherrima Sw., der ikke 
for intet har dette Artsnavn: den store klaseformede Stand 
af rod- og orangefarvede Blomster er meget smuk. Ogsaa 
er der Grund til at glede sig over en Busk, der staar ved 
Vejen, omslynget af fire Ipomea-Arter, der klede den i 
Blomster: de to have hvide Blomster, den tredje hajrade 
og den fjerde blegrode med morkt Sveelg. 

Men snart ere vi ved vort Bestemmelsessted, Plantagen 
Springgarden. Hesten spzendes fra, og vi leje en sort Forer, 
der skal bringe os til den anden Side Bakkerne. Vi arbejdede 
os gjennem et Krat, til vi naaede Skraenten ned mod Havet. 
Saa vendte vi om og styrede mod Caledonia, en dyb Dal, 


86 


der gaar omtrent i gst-vestlig Retning, gjennemstrommet af 
et Vandlob. Imidlertid noterede vi Krattets Planter. Dette 
var vel en Slags Crotonkrat, men temmelig forskjelligt fra 
det ovenfor beskrevne. De tornede Planter vare feerre, og 
heller ikke Croton var serlig hyppig. Hovedmeengden var 
Wedelia buphthalmoides, den ovenfor omtalte gulblomstrede 
Composité med haarede Blade, og Hugenia ligustrina W., en 
smuk Myrtacé-Busk med blanke Blade og sorte Frugter, der 
ligne Ligusterbeer. Desuden fandtes mange Buske af Anona 
muricata L. (,Soursop*), hvis Frugter ere spiselige, Melasto- 
maceen Tetrazygia elwagnoides'), Tecoma stans og andre. 
Imidlertid vare vi blevne treette og torstige af at gaa i 
det solhede Krat, saa det var en sand Vederkvegelse, da vi 
ved Nedgangen til Dalen fandt et Par Appelsintraeer med 
friske gronne eller gulnende Frugter. Imod saadanne frisk- 
plukkede Appelsiner ere vore her hjemme for intet at regne. 
Og nu kom vi ned i den skovbevoxede, skyggefulde Dal, 
hvor vi fandt en frisk og egte tropisk Vegetation. Figentreer, 
Bucida, Mammea og mange andre danne en pregtig H@j- 
skov, dog udtyndet af Menneskehaand og derfor ikke synder- 
lig teet, ja det mindede undertiden endogsaa om en Have. 
En Meengde mindre Treer trivedes i Skyggen, saaledes Cocco- 
loba barbadensis Jacq., Trichilia hirta L., Artocarpus incisa 
og Carica Papaya’) (,,Melontree“), den sidste sikkert plantet 
for sine spiselige Frugters Skyld. Paa Skrenter voxede 
f. Ex. Selvbregnen, Gymnogramme calomelanos Kaulf. — At 
der var et Utal af Lianer, behover neeppe at siges, neevnes 
maa iser den graafiltede Cissampelos Pareira L. — Men 





1) Denne synes altid kun at findes hgjt oppe; lengere nede paa 
Bakkerne mangler den. 

*) Alle de af os undersggte Exemplarer af dette Tre viste sig nor- 
male, tvebo med frikronbladede g-Blomster og helkronede Q-Blomster. 
Derimod findes der i botanisk Museum nogle Blomster, samlede i 
Venezuela af Prof. Warming, og en af disse er GQ, helkronet med 
10 St., overensstemmende med den af Solms-Laubach opstillede 
brasilianske ,forma Correa‘. 


87 


hvad der iszer gav Caledoniadalen Interesse, vare de Plantninger 
af Kaffe og Cacao, som Springgardens Ejer har ladet fore- 
tage her. Hvor gamle disse Plantninger vare, fik vi desveerre 
ikke oplyst. Buskene vare over mandshgje, kraftige og 
smukke at se til, og Cacaotrzeerne bare de store agurkelignende 
Frugter, der som bekjendt sidde paa Stammen selv. Cale- 
doniadalen har netop ved sin Fugtighed og Skygge Betingelser 
for Cacaoplanternes Trivsel. Dog vare Plantningerne kun af 
ringe Udstreekning, og efter Sigende driver Ejeren dem kun 
ycon amore‘. 

Den anden Gang, vi besggte St. Croix’s Skovegne, vare 
vi i Crequis’et, en Dal af lignende Beskaffenhed som Cale- 
donia, ligesom denne gjennemstrommet af et Vandlob og 
gaaende omtrent i vest-ostlig Retning. Men den er langt 
mere ubergrt og derfor paa sin Vis mere tiltalende; indtil 
for nogle Aar siden skal den have veret ufarbar, men nu 
forer en bekvem Kjorevej paa langs igjennem den. Meegtige 
fingerbladede Adansonia’er, behengte med fodlange, ten- 
formede, brune Frugter, kappes i Hajde med Bucida, Hura 
crepitans og Figentreer; Lriodendron breder sine tykke 
Grene mere ud til Siden, behzengte med lange graalighvide 
Tjavser af Tillandsia usneoides (se Fig. 30), den meerkelige 
Kpifyt, der ikke som de fleste andre Epifyter sidder rodfeestet paa 
et Underlag, men hzenger last over Grene og Kviste, opsugende 
Luftens Fugtighed med sit tette graa Haardeekke. Antagelig 
maa den flyve med Vinden fra Gren til Gren og saaledes 
udbrede sig. Af andre Treer fortjene serlig at naevnes 
Brodfrugttreerne (Artocarpus incisa), af hvilke der her stod 
flere tet sammen og som med deres mange brede, frisk 
gronne Blade gjorde et overordenligt Indtryk af Yppighed og 
Frodighed, — de smukke blanke Eugenier, i Reglen Buske 
eller mindre Treeer, Mammea americana og mange andre. 

Ved Vandlgbet i det fugtige Muld stod den sjeldne 
Lycopodiné Psilotum triquetrum Sw., ejendommelig ved sit 
underjordiske, ganske rodlase Rhizom, og den lille Urticacé 


88 


Pilea microphylla Liebm., der kan have en vis habituel Lig- 
hed med en Selaginella. 

Et Bidrag til Skildringen af Skovene paa St. Croix er 
folgende, der stammer fra Borgesens tidligere Rejse i 
1892: 

,Mount Eagle, St. Croix’s hajeste Bjerg, er skovkledt 
lige til Toppen. Man rider derop ad en ret besverlig Vej, 





Fig. 30. Crequis paa St. Croix. 
I Midten ses de tykke, vandrette Grene af Hriodendron anfractuosum, 
behengte med lange, hvide Tjavser af Tillandsia usneoides. 
(Fotografi af F. Borgesen). 


der forer gjennem Skov hele Tiden. De storre Treeer ere 
navnlig Eriodendron anfractuosum, der nu i Februar Maaned 
var bladlgs og derved stod i skarp Modseetning til den ovrige 
Vegetation, endvidere Cecropia peltata, Spondias-Arter, Tri- 
chilia hirta, Chrysophyllum o.s. v. 

Hajere oppe fandtes flere Lianer, saasom den nydelige, 
med graa, lodne Blade og talrige Smaablomster udstyrede 
Cissampelos Pareira, flere Sapindaceer, Cissus trifoliata og 


89 


sicyoides, Polypodium Swartzii, der krob op ad Treestammer, 
og Epifyter, f. Ex. Araceer, og i en Busk paa Toppen sade 
store Exemplarer af Epidendrum ciliare. 

Udsigten heroppe fra var pragtfuld; mod Nord saa man 
ud over de skovkledte Skreenter ned til Havet, mod Syd 
bredte det dyrkede Lands Sukkermarker sig for ens Fodder, 
Plantager med deres Negerbyer laa deri som hvide Pletter, 
og yderst ude laa Krauses Lagunes morkegronne Mangrove- 
skove umiddelbart foran det mogrkeblaa Hav‘. 


De frodige Skove ere i sig selv langt mere tiltalende 
end de torre Crotonkrat. Men disse sidste have dog maaske 
den sterste botaniske Interesse, da de leve under de mest 
extreme Livsforhold. Skovenes hgjere og kraftigere Vege- 
tation vil altid bedre kunne holde paa Fugtigheden end de 
lave og af Solen let gjennembrzendte Krat. Kommer hertil, 
at den aarlige Nedbor ikke er stor for et tropisk Land 
(omtrent 48 eng. Tommer'), saa vil man kunne forstaa, at 
Crotonkrattets Planter have et xerofilt Prag. Dette er delvis 
allerede omtalt i det foregaaende, men det Forhold hos 
Planten, hvori Omgivelsernes torre Natur vistnok bedst viser 
sin Indflydelse, er dog Bladenes indre Bygning. 

Der skal derfor i det Folgende gives en Fremstilling af 


Pa 
4 


B. Nogle xerofile Blades Anatomi. 


De anatomisk undersggte Blade kunne deles i tre Grupper, 
nemlig: 


I. Sterkt haarede Blade. 
Il. Glatte eller svagt haarede Blade. 
Ill. Leguminosernes finnede Blade. 


1) Se Eggers: St. Croix’s Flora. 


90 


I. Sterkt haarede Blade. 


Bladene ere bekledte med et sterkt Haarfilt, oftest 
dannet af Stjernehaar, ikke sjeldent dog af almindelige 
ugrenede Haar, som f. Ex. hos Lantana. 

Fig.31 vil kunne illustrere, hvilken Rolle en saadan 
Haarkledning kan spille for Bladet; Haarene findes i storst 
Antal paa Undersiden, hvor ogsaa Spalteaabningerne findes 
(disse mangle ganske paa Oversiden), og her ere de hos 
mange stjeernehaarede delvis stilkede, medens de paa Over- 
siden ere feerre og ustilkede, og hos den afbildede Lantana 


a ok 


Lead 


“EX SCs 





thane. AGEN 








Fig. 31. Haarede Blade. 
a. Solanum polygamum. b. Lantana involucrata. c. og d. Spalte- 
aabninger af sidstnevnte. e. Kirtelhaar af samme. 
(Fig. c, d, e tegnede af Prof. Warming). 


ere de ugrenede (9: ikke stjaerneformede) Haar paa Undersiden 
lange og bajede, paa Oversiden kortere og mere rette. 
Foruden disse Haar findes ofte korte Kirtelhaar paa den 
ene eller paa begge Sider.. Som andre karakteristiske Trek 
for denne Bladtype kan neevnes: en tyk, men oftest tynd- 
veegget Overhud med Kutikula, men uden kutikulariserede 
Veglag, eet Lag oftest udelte Palissadeceller paa Oversiden, 
i Regelen ingen paa Undersiden, og et Svampveev, der bestaar 
af omtrent isodiametriske Celler. Bladene ere altsaa dorsi- 


ot 


ventrale. Om Nerverne findes ofte klare Skeder. Endnu et 
feelles Treek er, at der ingen forvedede Celler findes, ligesom 
at overhovedet Styrkevaev aldeles mangler. 


Croton flavens L. (Euphorbiacé). (Se Fig. 32). 


Bladet er stilket, omtrent aflangt-elliptisk og neesten 
ganske helrandet (Fig. 28, 13), paa begge Sider kleedt med 
et tykt, ofte gulligt Filt af Stjernehaar, som forovrigt be- 
kleeder alle yngre Dele af Planten. Bladene ere ikke sammen- 
foldede eller paa anden Maade bgjede for at undgaa Sollyset; 
dog meddeler: Prof. Warming, at han paa Barbados paa 


By. 
‘ie 
(Ty 





Fig. 32. Croton flavens. 
a. og b. (a fra Barbados; Seiberts Mikrosk. Ok.0, Obj. VI; — b fra 
St. Thomas; Seiberts Mikrosk. Ok. 0, Obj. V). c. Oversidens og e. 
Undersidens Epidermis. d. en Spalteaabning. 


meget torre Kalkklipper har set Crotonbuske, der bojede 
Bladene sammen i Rendeform. Det Blad, der er afbildet i 
Fig. a, tilhgrer en Plante fra Barbados, og det ses paa Fig. 
at veere tyndere end Bladet Fig.b, som endda er tegnet 
under svagere Forstgrrelse end a; 6 er fra St. Thomas. Om 
a’s ringere Tykkelse skulde staa 1 Forbindelse med, at Bladet 
har veret sammenbgjet, maa staa hen. 

Overhuden er eenlaget og ret tyk, paa Undersiden ere 
Cellerne baade i Hajde og i Fladeudstreekning noget mindre 
end paa Oversiden. Sete paa Fladesnit ere de omtrent 
polygonale (Fig. ¢, e). Kutikularlag mangle i Yderveggene: 


92 


disse blive violette med Chlorzinkjod. — Spalteaabninger findes 
kun paa Undersiden; de ligge i Flugt med Overfladen eller 
ere noget hevede over denne (Fig. d, @). 

Der findes eet Lag af hgje Palissadeceller, som af og til 
ere delte ved en Tverveg. Derunder kommer et 3-4-5 
Cellelag tykt Svampveev, hvis Celler ere omtrent isodia- 
metriske eller have svage Udbugtninger. Intercellularerne ere 
betydelige. Mange af Cellerne i Svampvevet indeholde 
Krystalstjerner af oxalsur Kalk. Cellerne i det Lag, der 





Fig. 33. Solanum polygamum. 
a. Tversnit. b. Oversidens og c. Undersidens Epidermis. d. en 
Spalteaabning. f. et Kirtelhaar. e. Kirtelhaar af Melochia tomentosa. 
g. et lignende af Corchorus hirsutus. 


stoder op til Undersidens Epidermis, ere korte Palissadeceller 
med belgede Veegge. 


Solanum polygamum Vahl. Fra ,Orkangen‘. 
(Se Fig. 31a og 33). 

_En Busk, der ligner Croton flavens, saa at den, naar 
den mangler sine Torne, nesten kan forvexles dermed. 
Bladformen er afbildet i Fig. 28, 11. Ogsaa Behaaringen er 
som hos Croton, dog findes der paa begge Sider smaa Kirtel- 


93 





haar, som jeg ikke har set hos Croton. Paa Undersiden ere 
Epidermiscellernes Veegge bolgede, hvad de ikke ere hos 
Croton. 1 det Indre adskiller Bladet sig fra dennes ved 
kortere Palissader (hele Bladet er noget tyndere), ved at 
Svampveevet er dannet af tre Lag ret regelmessige, firkantet- 
afrundede Celler, og ved at Croton-Bladets lave palissade- 
agtige Celler paa Undersiden mangle. Spalteaabninger ligesom 
hos Croton paa Undersiden, i Flugt med de ovrige Overhuds- 
celler eller lidt heevede over dem. 


Melochia tomentosa L. (Sterculiacé). Fra St. Thomas. 

Busk med temmelig smaa, ovalt-zegdannede, savtakkede 
Blade (Fig. 28, 18). Stjarnehaar paa begge Sider, flest paa 
Undersiden, alle ustilkede; kolleformede, stilkede Kirtelhaar 
paa begge Sider (Fig. 337), Oversidens Overhud er meget 
tyk, men uden seerlig fortykkede Yderveegge, derimod ere 
mange af Inderveeggene forslimede, og alle Overhudscellers 
Lumen opfyldt af et brunt Stof, vistnok et Garvestof. Under- 
sidens Overhud er langt tyndere, Cellerne ogsaa her fyldte 
af Garvestof, men uden forslimede Veegge. 

Mesofyllet udgjores af 5—6 Lag Celler, alle af Palissade- 
form; de to gverste Lag Celler ere de tykkeste (0: Cellerne 
de leengste), de udgjore over Halvdelen af Mesofyllets Tykkelse. 
Hist og her findes lange Celler (f. Ex. omtrent dobbelt saa 
lange som de lengste Palissader, og parallele med dem), 
der indeholde hver en prismeformet Krystal af oxalsur Kalk. 


Lantana involucrata L. (Verbenacé). Fra St. Thomas. 
(Fig. 31, b, ¢, d, e). 

Busk med smaa, omtrent ovale, fint takkede Blade, let 
kjendelige ved den netformede Nervatur (Fig. 28,14). Ingen 
Stjernehaar, men almindelige udelte Haar, korte og temmelig 
rette paa Oversiden, lange og bgjede (alle til samme Side) 
paa Undersiden. Foruden disse findes paa begge Sider smaa, 
brune, tyndveeggede, kugleformede Haar, der have en lav Fod- 
celle (Fig. 31, e). 


94 


Oversidens Overhud er ret tyk, og Yderveeggene ere tykkere 
end i de foregaaende Tilfeelde, Undersidens ere noget tyndere 
og have Spalteaabninger, der ere noget hevede over Yder- 
fladens Niveau (Fig. 31¢, d). — Sete paa Fladesnit ere Over- 
sidens Epidermisceller omtrent polygonale, Undersidens have 
noget bugtede Vegge. Der findes to Lag Palissadeceller, 
liggende ofte noget mindre regelmessig end tegnet paa 
Fig. 316, og 3—4 Lag polygonalt-afrundede Svampveevsceller. 
Klare Skeder om Nerverne. 


Corchorus hirsutus L. (Tiliacé). Fra St. Croix. 


Busk med elliptiske, rundtakkede, teet stjernehaarede 
Blade (Fig. 28, 22). Behaaringen er svagest paa Oversiden, og 
her er Epidermis meget tyk, steerkest paa Undersiden (endog 
meget stzrk), hvor Epidermis er langt tyndere og har ganske 
tynde Ydervegge. Der findes Kirtelhaar af lignende Form 
og Storrelse som hos Melochia (Fig. 53). 

Oversidens Epidermis udgjor neesten en Tredjedel af 
hele Bladets Tykkelse. Cellerne ere meget’ hoje og klare, 
have ofte forslimede Indervegge og ret tykke Yderveegge. 
Cellerne i Undersidens Epidermis ere overalt tyndveggede ; 
Spalteaabningerne ere lidt fremragende. Begge Siders Over- 
hudsceller ere i Fladesnit omtrent polygonale, dog med noget 
bugtede Veegge. 

Der findes eet Lag typiske Palissadeceller, derunder 
folger et ret lakungst Svampveev, hvis @verste Celler ere 
noget palissadeagtige, og som i alt er omtrent tre Cellelag 
tykt. Krystalstjerner findes. Om Nerverne klare Skeder. 


Castela erecta Turp. (Se Fig. 34). 


Busk, hvis omtrent elliptiske Blade ere glatte paa Over- 
siden, men paa Undersiden tet besatte med Borstehaar. 
Dens Bladbygning er undersggt af Prof. Warming, som 
velvillig har overladt mig sine Tegninger og Notitser. 

Oversidens Overhud er meget tyk, delt, og har forslimede 


Inderveegge (s/, Fig. 34, 6); Slimen kan vise en tydelig Lag- 
deling. Undersidens Epidermis er langt tyndere; den har 
Spalteaabninger, der ere noget hzevede over Overfladen og 
som have Biceller; Cellerne ere undertiden delte (Fig. 0). 

Begge Siders Yderveegge ere kutikulariserede. Paa Over- 
siden tre Lag Palissadeceller, paa Undersiden Antydning til 
eet. Svampveevet er dannet af 2-3-4 Lag noget udbugtede 
Celler. I Mesofyllet findes talrige Krystalstjerner. De storre 
Nerver ere belagte med Styrkeveev. 





Fig. 34. Castela erecta. 

a. og b. Tveersnit; det sorte i a er Bastbelegninger paa Nerverne; 
sl. Slim. c. Oversidens Epidermis. d. Undersidens Epidermis. 
e. en Spalteaabning. 

(Tegn. af Prof. Warming). 


II. Glatte eller svagt haarede Blade. 


Der kunde vere Grund til at vente, at de sterkt haarede 
Blades Anatomi var meget forskjellig fra de ganske glattes. 
Nogen meget vesenlig Forskjel er der dog ikke. Man finder 
begge Steder den tykke Overhud, der er karakteristisk for 
Torhedsplanter, og begge Steder ere Inderveeggene ofte for- 
slimede. Dog ere Yderveeggene i de glatte Blades Epidermis 
gjerne tykkere end i de haaredes, og Kutikularlag findes hos 
de forstneevnte oftest under Kutikula. Spalteaabninger findes 
begge Steder kun paa Undersiden, de ligge hos de haarede 
undertiden over Overfladens Niveau. De glatte Blades Palis- 


96 


sader danne oftest et enkelt Lag — ligesom de haaredes —, 
dog forekommer ogsaa delte Palissader (Randia aculeata). 
Svampveevet er i nogle Tilfeelde (Cordia Sebestena, Citha- 
rexylum cinereum) uddannet som typiske Stjzerneceller; men 
dette forekommer dog kun spredt og kan ikke betegnes som 
karakteristisk for de glatte Blade. Her som hist forekommer 
ofte i Mesofyllet Celler med Krystalstjzerner. 

Styrkeveev mangler ganske hos de haarede, men fore- 
kommer hos nogle af de glatte, saaledes f. Ex. hos Citha- 
rexylum cinereum, Coccoloba microstachya og Tecoma leuco- 
xylon som Belzegninger paa Nerverne, naaende helt ud til 
Overhuden og saaledes delende Bladet i Felter. Garvesyre 
forekommer undertiden (Randia aculeata, Myginda pallens), 
men dette findes jo ogsaa hos Melochia. 

Ved Sammenligning af nedenstaaende Figurer med oven- 
staaende, vil man selv bedst kunne dgmme om Forskjel og 
Lighed. Se forgvrigt 8. 105. 

Nedenfor omtales forst de Blade, der intet Styrkevaev 
have, sidst dem, der have det. 


A. Uden Styrkevev. 


Randia aculeata L. (Rubiacé). Fra St. Thomas. (Se Fig. 35). 

Busk med ret smaa og tynde, glinsende Blade, ovale 
med tilspidset Basis (Fig. 28, 4). 

Dorsiventralt Blad. Epidermis er tyk, iseer Oversidens, 
der alene udgjor over en Femtedel af Bladets Tykkelse. 
Begge Siders Epidermisceller ere i Fladesnit polygonale. 
Spalteaabninger findes kun paa Undersiden, de have Biceller 
og ligge i Flugt med Overhuden eller ere lidt hevede over 
denne. Palissaderne ere delte i 3—4 Celler, de ere meget 
smalle (tynde) og indeholde ingen Stivelsekorn, men store lys- 
_brydende Oliedraaber. Enkelte udelte Palissader ere fyldte med 
Garvestof. Imellem Svampveevcellerne kan findes store, runde 
Celler med Garvestof (gs, Fig.35, a), og saadanne danne ofte en 
farvet Linie midt igjennem Bladet (paa langs). Svampveevet er 


97 


—== 

















ae 
ay iWttit a 
waaes HH 
52... eps 
Mecca lel 


8 
EAT 
ei rg 


LO I ‘ 
Fig. 35. Randia aculeata. 


a. Tversnit; gs. Garvestofholdige Celler. 6. Oversidens og d. Under- 
sidens Epidermis. c¢. en Spalteaabning. 


=<@ 
















4—6 Cellelag megtigt. Lange garvestofholdige Celler (gs) ligge 
langs Nerverne, og forovrigt bliver hele Mesofyllet gronligt 
med svovlsurt Jernforilte og er derfor antagelig helt gjennem- 
trukket af Garvestof. 


Bursera guumifera L, (Terebinthiné). Fra St. Croix. 
(Se Fig. 36). 


Tree med uligefinnede Blade, hvis Smaablade ere glinsende, 
stilkede og aflangt-zegdannede med hjrtedannet Basis. 
Dorsiventral Bygning. Over- 
huden er tyk, iseer Oversidens; 
her ere nogle Celler storre og 
klarere end de andre, der inde- 
holde nogle smaa, ubestemmelige 
Korn. (Lignende Korn findes i 
Palissaderne). Spalteaabninger 
kun paa Undersiden, lidet eller slet 
ikke fremragende. Eet Lag Palis- 
sader, hvori der findes Legemer, 
" der baade vise Fedtreaktion (Over- pe. 36. ae 
osmiumsyre) og Garvestofreaktion @. Tversnit; ner. en Nerve. 


d b. Oversidens og c. Under- 
_ (Gardiner-Roses Reagens, svovlsurt sidens Epidermis. 


— 


1 





Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 


98 


Jernforilte). Stivelse er ikke fundet. Et 4—5-laget, ret laku- 
ngst Svampveev, hvori undertiden Krystalstjeerner. 


Tricera levigata Sw. (Buxus Vahlii Baill.) (Euphorbiacé). 
Fra St. Croix. (Se Fig. 37). 

Busk med omtrent ovale, tykke og ret kjodfulde Blade, 
der ere noget opadrettede og i Overensstemmelse dermed ~ 
kun i ringe Grad dorsiventrale. 

Overhuden er paa begge Sider tyk; Cellerne ere hgje og 
ligge meget regelmeessig ved Siden af hverandre. Oversidens 
og Undersidens ere ens, ogsaa paa Fladesnit (se Fig. b, c). 
Der findes dybt nedseenkede Kirtelhaar (Fig. /). 





Fig.37. Tricera levigata 
a. Tversnit. b. og c. Oversidens og Undersidens Epidermis. d. Spalte- 
aabning. e. ,Aandehule‘, set indenfra. /. Kirtelhaar. 
(Fig. f. tegnet af Prof. Warming). 


Spalteaabninger findes kun paa Undersiden, de ligge i 
Flugt med Overhuden. To Lag Palissadeceller paa hver Side, 
men Oversidens ere kraftigere udviklede end Undersidens. I 
Midten findes et Svampveev, dannet af omtrent fem Lag 
rundagtige Celler. Ingen Krystalstjeerner. 

Dette Blad danner en ret enestaaende Type. Planten 
angives af Eggers at voxe paa Kalkbund. 


Myginda pallens Sm.? (Celastracé). Fra St. Croix 
og St. Thomas. 


Busk, nermest hgrende til Eggers’ ,Overgangsforma- 
tion®. Bladene ere kredsrunde med spids Basis, bredt 


99 


rundtakkede og mere eller mindre dorsiventrale. Epidermis 
er ikke synderlig tyk, men Yderveggene ere forholdsvis 
megtige og kutikulariserede. Sete ovenfra ere begge Siders 
Epidermisceller polygonale. Spalteaabninger findes kun paa 
Undersiden i Flugt med Overfladen. 

Mesofyllet varierer') noget i Bygning hos de forskjellige 
undersegte Spirituspreeparater. . 

Paa Oversiden er der ofte tre Lag Palissadeceller, men 
undertiden er der kun to Lag og Antydning til et tredje, — 
paa Undersiden kan der findes eet eller to Lag, eller Palissader 
kunne her ganske mangle. [et Blad, hvis Tykkelse paa den ene 
Side af Midtnerven kun var to Tredjedele af Tykkelsen paa 
den anden Side, havde den tynde Side to Lag Palissader 
paa Oversiden (og Antydning til et tredje), og eet Lag paa 
Undersiden, medens den tykke Del af Bladet havde tre Lag 
paa Oversiden og to paa Undersiden. I et Tilfeelde som 
dette sidste bliver Svampveevet naturligvis meget indskreenket: 
det bestod kun af 1—2 Lag runde Celler. 

I andre Tilfeelde er der 2—3 Lag Palissadeceller paa 
Oversiden (ret uregelmeessig skudte ind imellem hverandre), 
og derunder et 4—5-laget Svampveev af polygonalt-afrundede 
Celler, men ingen Palissader paa Undersiden. 

Paa Nerverne findes en ikke videre steerk Beleegning af 
Sklerenkym. 

I Mesofyllet ses Krystalstjzerner og en Del store Oliedraaber. 
Garvestof er meget udbredt i Bladet; det udfylder nogle Palis- 
sader helt, andre delvis (den ovre Del), — af atter andre (i 
overste Lag) afgreenses den ydre Del ved en Veg, hvilken 
ydre Del da er fyldt med Garvestof, medens den indre Del 
mangler det. Undertiden finder det omvendte Forhold Sted. 
Det kan i nogle Blade gaa saa vidt, at der nesten dannes 
en garvestofholdig Hypoderm under Oversidens Epidermis, 


1) Dette hidrgrer maaske delvis fra, at Myginda-Arterne ere daarligt 
begreensede, saa at de undersogte Blade maaske tilhgre forskjellige 
Arter, — men de kunne ikke sikkert bestemmes. 


7* 


_ 100 


ja tilmed kunne mange af Palissaderne og en Del af Svamp- 
veeveellerne vere garvestofholdige. 


B. Med Styrkevev. 


Citharexylum cinereum L. (Verbenacé). Fra St. Thomas. 
(Se Fig. 38). 

Busk med lederagtige, glinsende, stive, omtrent aflange 
Blade (Fig. 28, 8), der ere ru at fole paa. 

Bladet er dorsiventralt. Epidermis er tyk, iseer Over- 
sidens, og Yderveeggene ere iseer tykke. Veeggene ere, sete 
paa Fladesnit, steerkt bugtede. — Der er to Slags Haar, som 
begge findes baade paa Over- og Undersiden: 1) korte, 








Fig. 38. Citharexylum cinereum. 

a, Tversnit (svagt forstorret); man ser Palissaderne og Nerverne med 
deres Bastbelegninger. 6. Tversnit, sterkere forstorret. c. Oversidens 
og d. Undersidens Epidermis. B.h. Borstehaar. K.h. Kirtelhaar. 

e. et Kirtelhaar. f- en Spalteaabning. 


stive, tykveeggede, eenrummede Haar (Fig. b); det er dem, der 
gjore Bladet ru at fole paa, og 2) skjoldformede Kirtelhaar, der 
foruden Stilkcellen kun bestaa af een Etage Celler (Fig. c, d, @). 

Spalteaabninger paa Undersiden, i Flugt med Overhuden. 

Der er eet Lag Palissadeceller, og i Svampvzevet omtrent 
fire Lag Stjerneceller. Paa begge Sider af Nerverne findes 
en tyk Belegning af Styrkeveev, der naaer helt eller neesten 
helt ud til Overhuden. 


101 


Tecoma leucoxylon Mart. (Bignoniacé). Fra St. Croix. 


Tre med trefingrede, lederagtige, stive, glinsende Blade 
(Fig. 28, 1). 

Den slutter sig i de anatomiske Karakterer ret ner til 
foregaaende: har den samme Overhud, Kirtelhaar af omtrent 
samme Bygning (men ingen Borstehaar), et Lag Palissader, 
undertiden delte, men et lidt mere lakungst Svampveev af 
mere afrundede, men dog bugtede Celler. Paa Nerverne ses 
Bastbeleegninger , men af en noget slankere Form. De naa 
ud til Overhuden. 


Coccoloba microstachya W. (Polygonacé). Fra St. Croix. 


Busk med ret tynde, lederagtige, glinsende Blade, som 
ere dorsiventrale, om end ikke i nogen hej Grad. 

Epidermis er tyk, navnlig Oversidens, og her ere mange 
Inderveegge forslimede. Cellerummene indeholde Garvestof 
der forovrig er udbredt i hele Bladet. — Smaa, nedseenkede 
Kirtelhaar paa begge Sider; Spalteaabninger kun paa Under- 
siden, i Overfladens Niveau. 

To Lag Palissader paa hver Side, Oversidens mest ud- 
viklede. Svampveevet kun tolaget. Paa Nerverne tykke Bast- 
belegninger, der naa ud til Overhuden. 


Eleodendron xylocarpum DG, (Celastracé). Fra ,Orkangen*. 
(Se Fig. 39). 


Dette lave Tre heorer iseer hjemme paa Klippekyster, 
men da det f. Ex. paa ,Orkangen* ogsaa fandtes inde i 
Landet, tages det med her, saa meget mere som det er ret 
afvigende fra de her tidligere behandlede. 

Bladene ere omtrent egdannede, tykke, stive og glinsende 
(bruskagtige). Deres Farve er blegt gron, hvilket hidrorer 
fra den tykke, trelagede Epidermis, som findes paa Oversiden. 
Denne Epidermis er ganske ejendommelig. Kutikularlaget er 
meget tykt (se Fig.b, hvor den fine Linie over de yderste 


102 





Celler angiver dets Grense). Celleveggene i de tre Lag ere 
kollenkymatisk fortykkede; et Intercellularlag kan tydelig 
skjelnes, Lumen tiltager indadtil. I det yderste Cellelag findes 
ofte Krystaller af oxalsur Kalk, indlejrede i en Cellulosemasse 
(Fig. c, d, e). Imellem alle Cellerne findes talrige Porer. — 
Undersidens Hud er som Oversidens, men oftest er der kun 
to Lag Celler (Fig. d), undertiden dog tre. Spalteaabningerne 
ere i Flugt med Overfladen. 

To (—tre) Lag Palissadeceller. Svampveevet er omtrent 
8 Cellelag meegtigt; det indeholder ofte en meget stor 
Meengde Krystalstjerner. Nerverne ere paa begge Sider be- 
lagte med Styrkeveevstreenge, der her langtfra naa til Over- 
huden (Fig. a). 





Fig. 39. Hleodendron xylocarpum. 
a. Tversnit. Det morkt skraverede er Bast, der ligger op til en Nerve. 
b. og c. Oversidens Epidermis. lwm. Cellelumen. d. og e. Undersidens 
Epidermis. Avyst. Krystaller (lignende ses ogsaa i b. og ¢.). 


III]. Leguminosernes finnede Blade. 


Disse maatte man — paa Grund af deres Evne til at 
-indtage Profilstilling overfor Lyset — vente at finde uden 
serlige anatomiske Beskyttelsesmidler. Dette slog ogsaa til 
for det ene af de undersggte Tilfseldes Vedkommende (Leu- 
cena), for det andet derimod ikke (Acacia). 


103 


‘Leucena glauca Benth. Fra Barbados. (Se Fig. 40). ° 


Undersogt af Prof. Warming, der har overladt mig 
sine Tegninger og Optegnelser. 

Tre, hvis (finnede) Blade ere meget tynde. Overhuden 
er meget tynd, Yderveeggene ikke stort tykkere end Inder- 
og Sideveggene; kun i Bladranden blive de tydelig tykkere; 
her findes ogsaa Haar, men ellers er Bladet ganske glat. 
Huden er saaledes meget svagt bygget; dog kan der findes 
forslimede Indervegge (Fig. b). Spalteaabninger paa begge 
Sider, men faa paa Oversiden. 





d 


Fig. 40. Leweena glauca. 
a. Tversnit. b. Overhud. Jwm. Cellelumen. 
sl. forslimet Inderveg. c¢. og d. Spalteaabninger. 
(Tegn. af Prof. Warming, med Undtagelse af Fig. b.) 


Paa Oversiden et Lag lange Palissader, paa Undersiden 
et Lag ganske korte (de kunne staa mindre tet og regel- 
meessig end de gjore paa Figuren, og de kunne vere krum- 
mede noget henimod Nerverne). Svampvevet er tolaget, 
dannet af kantede Celler. Klare Skeder om Nerverne. 


Acacia tortuosa W. Fra St. Thomas. (Se Fig. 41). 


Lavt Tre. Smaabladene (af anden Orden) ere meget 
smaa, 5—7 Mm. lange. 

Dorsiventralt Blad. Overhuden er tyk, Yderveeggene 
iseer overordenlig tykke, navnlig paa Oversiden, og steerkt 


104 





kutiniserede. Spalteaabninger findes paa begge Sider, men 
i storst Maengde paa Undersiden, de have Biceller (Fig. d). 
Sete paa Fladesnit ere Epidermiscellerne polygonale. 

Paa Oversiden ses 2—3 Lag Palissadeceller. Svampveevet 
er 6—7 Cellelag tykt; dets Celler have mest palissadeagtig 
Form, men de ligge ret uordenlig imellem hverandre, i det 
mindste paa nogle Steder. Af og til findes Krystaller. Ner- 
verne ere talrige, — de’storre have en Skede af Skleren- 
kymeeller, de mindre af klare Celler. 





Seth It 
\ we ae: wi 


pond 






i 
4 






Fig. 41. Acacia tortuosa. 
a. Tversnit. 0., c. og d. Overhud. 





Sammenligner man I, II og III under eet (altsaa de 
Blade, der have Fordampningsveern ved Haar, de Blade, der 
intet seerligt saadant have, og de, der ere bevegelige), saa 
faar man derved intet bestemt Resultat, d.v.s. ingen fast 
Regel, hvorefter man i Forvejen vil kunne slutte sig til et 
Blads anatomiske Bygning, naar man veed, til hvilken af 
ovenneevnte tre Kategorier det hgrer, — ja ikke engang de 
finnede Leguminosblade have en ensartet Type. — Om For- 


105 





holdet mellem de haarede og de glatte var der Tale S. 95, 
hvor serlig Lighederne blev fremhzvede (tyk Overhud, for- 
slimede Indervegge, Spalteaabningerne i Overfladens Niveau, 
Garvesyre 0.s.v.); — her skulle da Forskjellighederne frem- 
heeves: 


1. 


Epidermiscellernes Yderveegge ere tykkere og have Kuti- 
kularlag hos de glatte, tyndere og ikke eller svagt kuti- 
kulariserede hos de haarede. Veegge som dem hos f. Ex. 
Cithareaylum forekomme vist aldrig hos de haarede, 
medens derimod Corchorus og Lantana have lige saa 
tykke Yderveegge som Bursera. — Castela, der har kuti- 
kulariserede Vegge, tages her ikke i Betragtning, da den | 
er ret afvigende. 


. Ingen af de undersogte haarede Blade har Styrkeveev, 


ligesom forvedede Dele i det hele mangle, bortset fra 
Karstreengenes Veddele. Styrkevaev er derimod alminde- 
ligt hos de glatte Blade, men slet ikke uadskillelig knyttet 
til dem. 


. Kirtelhaarene ere af en anden Form hos de haarede 


end hos de glatte. — Solanum, Lantana, Corchorus, 
Melochia og desuden Cordia cylindrostachya have alle 
Kirtelhaar, der ere frit fremragende mellem Stjzrne- eller 
Borstehaarene, medens T'ricera, Citharexylwm, Coccoloba 
og Clerodendron aculeatum alle have nedseenkede Kirtel- 
haar, og med Undtagelse af T'ricera ere disse af en 
lignende Type som den, der er afbildet for Cithare- 
xylum’s Vedkommende. — Fra denne Regel har jeg ingen 
Undtagelser set. 


Den almindelige Forekomst af Kirtelhaar med den 


samme eller en lignende Bygning som den, der findes hos 
forskjellige af Haberlandt’s') ,Hydathoder* — er her ret 
ejendommelig. Thi under de torre Forhold, som de vest- 





4) Das tropische Laubblatt. II: Uber wassersecernirende und -absor- 


birende Organe (Sitzber. d. kais. Akad. Wiss. Wien. Bd. CI. 1892). 


106 


indiske Xerofyter ere udsatte for, skulde man ikke tro, at 
der var Raad til at odsle med Vandet og udskille dette i 
_Draabeform. At Kirtelhaarene ere vandabsorberende Or- 
ganer, er rimeligere, navnlig maa Vanddraaber let kunne 
blive heengende mellem de store Stjzrne- eller Borstehaar, og 
saa er det jo muligt, at det opsuges gjennem de frit frem- 


staaende, tyndveeggede Kirtelhaar. Men for dette foreligger 


der hos de her omtalte Planter intet Bevis. 


Paa Grund af visse merkelige Forhold, men udenfor 
den #vrige Sammenheeng, hidsaettes Anatomien af folgende 
to Arters Blade. 


EKvolvulus nummularius L. (Convolvulacé). Fra St. Croix. 
(Se Fig. 42). 


En lille krybende Plante med kredsrunde, haarede Blade; 
den findes i Krat og Skov. 





Fig. 42. Evolvulus nummularius. 
a. Tvyeersnit; lak..Lakune. 6. Overhud med Haar. c¢. Fladesnit af 
Mesofyllet; en Lakune ses. d. og e. af lignende Snit; i d er ne en 
Nerve, s.m. storknet Melkesaft i et Mwlkekar, der stoder op til Nerven. 


Overhuden er ikke szrlig tyk; dens Celler have paa 
Fladesnit noget belgede Veegge. Den beerer paa begge Sider 
to Slags Haar: lange Bgorstehaar med Kutikularvorter, og 


107 


smaa kolleformede Haar, der gjore Indtryk af at vere Ud- 
spilinger af Kutikula ovenover visse smaa Celler i Overhuden 
(Fig. b). Spalteaabningerne ligge paa begge Sider, have Bi- 
celler og ligge i Flugt med Overhudens Yderside (Fig.e, — 
overst). Et (—to) Lag Palissader og et Svampvev, dannet 
af 3—4 Lag afrundede Celler. 

Det merkeligste ved dette Blad er imidlertid, at der i 
Mesofyllet findes store, tyndveggede Rum af forskjellig, uregel- 
meessig Form (Fig.42a paa Tversnit, ¢,d,e (nederst) paa 
Fladesnit). Fig.e viser, at de kunne vere meget lange, ror- 
agtige, forgrenede, og at to kunne stode op til hinanden. 
Ogsaa paa Tveersnit ser man ikke sjelden, at de ere vide 
Ror, der lobe ud og ind i Mesofyllet. (Dette kan ikke ses paa 
Fig. a). Fig.d (Fladesnit) viser et, der stoder op til en Nerve; 
indeni den ses et Indhold af en homogen, noget lysbrydende 
Masse (merk paa Fig. d) med forskjellige Huller i. Dette » 
Indhold er vistnok storknet Melkesaft, og Hullerne maa 
kunne veere fremkomne ved Storkningen. 

Czapek’s') Fig. 3 og 4 (Tavle II) giver et noget lignende 
Billede af Sekretbeholdere hos Calystegia sepium og Convol- 
vulus tricolor som vor Fig. 14 af Evolvulus, dog er at merke, 
at i sidste Tilfeelde mangle de saakaldte ,Nebenzellen‘, 
a: Celler af Mesofyllet, der serlig slutte sig til Beholderen. » 
Saadanne findes i Czapek’s neevnte Figurer. 


Loranthus emarginatus Sw. fra St. Croix. (Se Fig. 43). 


Denne i Vestindien almindelige epifytiske Parasit er 
anatomisk undersegt af Hr. cand. mag. F. Kolpin Ravn, 
der velvillig har overladt mig sine Tegninger og Optegnelser. 

Bladene ere kortstilkede, kredsrunde, mere eller mindre 
udrandede, ret tykke, glatte og helrandede. De ere skraat 
opadrettede og desuden noget sammenlagte med Hovedribben 
som Axe. 





1) Gzapek: Zur Kenntniss des Milchsaftsystems der Convolvulaceen. 
(Sitzber. d. kais. Akad. Wiss. in Wien. Bd. CIII. 1894). 


108 


Isolateral Bygning. Epidermis er eenlaget, ens paa begge 
Sider, Cellerne ere paa Fladesnit polygonale. Yderveggene 
ere noget, men ikke serlig sterkt fortykkede. Tykt Kuti- 
kularlag under Kutikula. Epidermiscellerne indeholde Gron- 
korn med Stivelse. 

Der er lige mange Spalteaabninger paa Over- og Under- 
siden, de ligge i Flugt med Overhudens Yderside. 

Mesofyllet bestaar af omtrent 8 Lag Celler, af hvilke de | 
yderste ere mindst. Smaa Intercellularer. Cellerne have 
tyndere, porelignende Steder, enkelte af dem indeholde Kry- 
staller. 





Fig. 43. Loranthus emarginatus. 

a. Tveersnit; trach. Vandtrakeider (,Speichertracheiden*). 
Kryst. ,Krystalkkamre*. 0b. en Gruppe saadanne. c. en Nerveende ~ 
med Trakeider. 

(Tegn. af F. Kolpin Ravn). 


Iser langs Streengene, umiddelbart op til dem eller 
deres Ender, samt hist og her i de indre Dele af Mesofyllet. 
(ikke i de to yderste Cellelag) ses rundagtige eller langstrakte 
(cylindriske) Grupper af Celler, der hver bestaar af en Veg, 
som tet omslutter en prismatisk Krystal. Hver af Grupperne 
har Storrelse som en af de omgivende Parenkymeeller, og 
_ ihver Gruppe findes 10—15 krystalférende Celler. Krystallerne 
bestaa af oxalsur Kalk (oploses i Saltsyre uden Brusen). 
Veeggene ere forvedede, utydelig lagdelte med tydelig Midt- 
lamel. 


109 


Til Nerveenderne slutte sig store, fra isodiametriske til 
cylindriske Celler med tykke, forvedede Veegge og Ringporer, 
men uden Indhold. De kunne klumpe sig sammen i flere 
Lag ovenpaa hverandre, eller de kunne danne mere eller 
mindre fuldsteendige Skeder om Nerverne, afbrudte af Paren- 
kymceeller eller ,Krystalkamre*. Til disse sidste kan der findes 
Overgangsformer. Disse ,Speichertracheiden* ere efter Form 
og Stilling omdannede Parenkymceller og have intet med 
Initialstreengene at gjore. 

“Et Exemplar fra ,Orkangen“, som jeg har anatomeret, 
viste ingen veesenlige Afvigelser fra det ovenfor angivne. 





110 


Floristisk Tilleeg. 


I Tilslutning til foranstaaende Afhandling tilfoje vi her 
en Liste over de nye Fund af Fanerogamer, hvormed @Wernes 
Flora er bleven beriget siden Eggers’ Fortegnelse i ,St. Croix’s 
Flora* ogi ,The Flora of St. Croix and the Virgin Islands‘. 


Salicornia ambigua Mich., i 1892 fundet af H. Lassen ved 
Krauses Lagune paa St. Croix, hvor den efter. hvad vi 
have set dekker betydelige Arealer. 

Solanum hirtum W. St. Thomas og St. Jan (O. P.). 

Clerodendron longicolle F. W. Mey. St. Croix, forvildet (Gartner 
O. Hansen, Grange). 

Diodia radicans Ch. et Schl. I Strandsand; Water Island 
(F. B.). 

Sida glomerata Cav. @st for St. Thomas Havn (O22 

Pectis Swartziana Less. Water Island ved St. Thomas (F. B.). 


Endvidere har Dr. phil. E. Rostrup godhedsfuldt be- 
stemt en Del af Professor Warming, Baron Eggers, Cand. 
Lassen og os hjembragte Svampe, over hvilke her meddeles 
en Fortegnelse '). 





1) Cfr. Ellis and Kelsey: New West-Indian Fungi (Bull. of the Torrey 
bot. Club. Bd. 24. 1897). 3 


111 


Ustilaginaceae. 


Schroeteria Cissi (DC.) de Toni. Vestindien (H. Lassen). Fair 
Plain, St. Croix (F.B). — I Blomsterstilke af Cissus. Foraar- 
sager Hexekoste. 


Uredinaceae. 


Uromyces Sidae Thiim. St. Croix (O. P.). 
— Asclepiadis Cooke. Paa Blade af Ibatia muricata. St. Jan (O.P.). 


Hymenomycetes. 


Stereum versicolor (Sw.) Fr. St. Jan (O. P.). 

Peniophora sp. nov. Paa Bark. Ltl. Princess. St. Croix (F. B.). 
Polyporus sanguineus (L.) Fr. St. Thomas (F. B.). 

— lucidus (Leys.) Fr. St. Thomas (O. P.). Vestindien (F. B.). 
— conglobatus Berk. St. Jan 1888 (Eggers). 

— pinsitus Fr. St. Thomas (0. P.). 

— hirtellus Fr. St. Thomas (Warming 1892). 

— hirsutus Fr. St. Croix 1896. 

— velutinus Fr. St. Thomas.(O. P.). 

— resinosus (Schrad.) Fr. St. Croix (O. P.). 

— oblectans Berk. St. Thomas (O. P.). 

Polyporus incrustatus Fr. St. Thomas (O. P.). 

— fornicatus Fr. St. Thomas (Warming). 

— fomentarius (L.) Fr. Peters Rest (St. Croix) (O. P.). 
Trametes elegans (Spr.) Fr. St. Croix (O. P.). 

Lenzites striata (Sw.) Fr. Findested ikke angivet. Samlet 1896. 
Schizophyllum commune Fr. St. Thomas (F. B.). 

— multifidum (Batsch). St. Thomas (@:: Py: 


Gasteromycetes. 


Cyathus vernicosus (Bull.). St. Croix 1870 (Eggers). 
— ambiguus Tak. St. Croix (F. B.). 


Ascomycetes. 


Erysiplhe communis Fr. Paa Blade af Sida sp. Ltl. Princess 
(St. Croix) (O. P.). 
Hypoxylon coccineum Bull. St. Jan (O. P.). 


112 


Daldinia concentrica (Bolt.) de Not. St.Jan (O. P.). 

Lisea australis Speg. St. Croix (O. P.). 

Hypocrea rufa (Pers.). Fr. St. Croix (O. P.). 

Dichomera Saubinetii (Mont.) Cooke. En afbarket Gren. 

Coniothyrium Palmarum Cda. Bladskeder af Thrinax. St. Thomas 
OZ. Be): 

— melasporum (Berk.) Sacc. Paa dode Sukkerror i Mengde. 
Christianssted (H. Lassen). 


Lichenes. 


Sticta Weigelii (Ash.) Wainio. St. Croix 92(F.B.). St. Thomas (F. B.). 

Graphis scripta L. St. Croix 92 (F. B.). 

Lecidea buelliana Mill. St. Croix (F. B. og O. P.). 

Pertusaria Wulfenii (DC.) Fr. St. Croix (F. B.). 

Parmelia perlata (L.) Ach. St. Thomas. St. Jan (O. P.). 

— coralloides (Mey. et Flot.). St. Croix (O. P.). 

Physcia integrata Nyl. St. Jan (O. P.). 

Rinodina sp. Paa Bark. * Sporer torummede, blegbrune. St. Croix 
(OsP.); 

Verrucaria sp. Paa Bark. Sporer ellipsoidiske, enrummede, svagt 
farvede. St. Croix (O. P.). 

Arthonia radiata (Pers.). St. Croix (O. P.). 

Schizoxylon sp. St. Thomas (F. B.). 


a 


Endelig har Beorgesen hjembragt en betydelig Samling 
Ferskvands- og navnlig Havalger, der dog endnu ere ube- 
arbejdede. 


113 


Til Slutning henlede vi Opmeerksomheden paa, at 6 
Uger kun er en meget kort Tid overfor den tropiske Naturs 
Rigdom, selv paa vore smaa og forholdsvis fattige Ger, og 
at foranstaaende Afhandling, derfor blot maa opfattes som 
et lille Bidrag til Kundskaben om disse @Wers Vegetation; 
man maa haabe, at der snart maa blive givet Botanikere 
Lejlighed til atter at gaste Gerne; thi der vil stadig vere 
nok at udrette. Naar vi dog trods den korte Tid fik noget 
ud af vort Ophold, saa skyldes dette maaske dels, at Borge- 
sen i 1892 havde opholdt sig derovre et Par Maaneder og 
saaledes strax var lokaliseret, dels at vi gjorde os Umage 
for at sprede vor Opmerksomhed saa lidt som mulig for 
erundigere at kunne studere nogle faa Lokaliteter. 


Denne Afhandling er udgivet serskilt med Understottelse af Carls- 
bergfondet. Den aftrykkes her i Botanisk Tidsskrift med velvillig Til- 
ladelse af Carlsbergfondets Direktion og af Forfatterne. 





Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 8 


114 


Indhold, 


Side 

Forord™. °% :%- Bema Re AN is abc aeons i te 

Ii) Halofytvegetationen: |.[4¢<lris0) Wie AG ie, <hEes Gk See 3 

Haygresvegetationen:. s 2" 4 5).0.s6s-4 cameras afaite ve ane beeen 3 

Sandstrandsvesetationenl, eye celeste ier cc ue eileen oie eer 4 

Pescapre-Sammaretens .cscst ets cs cats tem cca tc et creme 5D. 

Coccoloba-Manchinil-Samlaget ........002-0-200. 11. 

Klippekystvegetationeny, 6 us, \- keriace mick Ao eee iemens ny ae 97. 

Maneroyeveretanioment iene tage. ste. occ) @0 stint oias aaa eee ee 27. 

Saltholdige dierslevber~2- Ws ~)sst : ona e pass hs in ot ane eee 56. 

Il. Krat- og SKoyvereiatlonen) 22. ech wsi. 2 aes cane se eee 58. 

Vecetationsbeskmivielse corsa ars a's) sasRete a cor leiaie (onl nee eee 58. 

Orkan@en s.r cuekans he ste pee els Pops, 8 Sian at Oras eee 58. 

St. (Lomas “acremomceie peer ok rietiot che ae vou teeta 69. 

Ser Mbps O85 “a9 cake eee dood oc. colomy o Rtg ‘odes Soc 72. 

Stix Groin) yams cy etar cates Gakuen eer acter) elie euler eee 76. 

Nogle xerofile Blades Anatomix. 2. 50s, 20-0 sus. 2 =p) sue nee 89. 

I. Steerkt haavedesBlade: oss. 26 ecd ave see cee 90. 

II. Glatte eller svagt haarede Blade.........2.20: 95. 

Iti. Leguminosernes fimnede Blade ......:... seus 102. 
Floristisk Tilleg: 

Nogle. for Oerne ny Fanerogamer) 2). 2.0 jo -Wets yet =) mr em eee Aine 

Liste over Svampe og Micheners% eas cnet. oteee eee 112. 


SJ chia eee manta (Alera Shes Cad oes qos ow oagd 9 5 0.273. 113. 








115 





Oversigt over de siden 1894 i Danmark 
indslebte Planter. 


Af 


Otto Moller. 


J 


I 1894 omtalte Cand. mag. CG. Ostenfeld her i Tids- 
skriftet') en Del ny-indslebte Planter; som en Fortsvettelse af 
denne Afhandling fremkommer efterfolgende Fortegnelse over 
de siden den Tid fundne Arter. 

Man kunde muligvis gjore den Indvending, at saadanne 
tilfeeldige Geester, der jo som oftest forsvinde igjen efter kort 
Tids Forlob, ikke have Krav paa nogen serlig Interesse; 
men man maa dog indromme, dels at man i Forvejen ikke 
veed, om en eller anden af dem muligvis vil finde Borgerret 
i vor Flora, dels at mangen Florist, der treeffer dem paa sin 
Vej, ikke har Adgang til den spredte Literatur, som maa 
gjennemses for at kunne bestemme dem. Jeg mener derfor, 
at Berettigelsen til den forholdsvis udforlige Behandling ligger 
i to Ting, nemlig: i Konstatermgen af Indvandringens Tids- 
punkt og i den Lettelse, der bydes vore Florist-Amatorer 
med Hensyn til Bestemmelsen. ‘ 

Der er-medtaget en Del Arter, som ere nevnte andet- 
steds, nemlig i 2 Afhandlinger af Prof. Joh. Lange, da 
der i disse Afhandlinger ikke har veeret nogen Beskrivelse af 
dem. Foruden de hos Prof. Lange neyvnte Arter, af hvilke 
jeg ikke har medtaget saadanne Arter, der tydelig viste deres 





1) Nogle ny-indslebte Planter, af C. Ostenfeld Hansen. B. T, 
Bind 19 pag. 295. 
S* 


"aighe 


Udspring fra Haver, har jeg saa vidt mulig samlet sammen 
alle de i de sidste 3 Aar iagttagne Arter; desuden har jeg 
for de hos Ostenfeld |. c. neevnte Arters Vedkommende an- 
givet, om de ere forsvundne eller ej, og tilfajet nye Lokali- 
teter, hvor saadanne ere fundne. 

Der er i Tyskland i de senere Aar fremkommet en Del 
Afhandlinger angaaende de der indslebte Planter. For om 
muligt i Fremtiden at se, hvor kosmopolitisk de indslebte 
Planter optreede, har jeg, hvor jeg har set Angivelse om de 
Arter, der ere fundne her i Landet, tilfajet det. Jeg har 
dertil benyttet folgende Afhandlinger, hvoraf den forste findes 
i ,Abhandlungen herausgegeben von d. naturwissenschaftlichen 
' Verein zu Bremen‘; de avrige, undtagen den sidste, findes 
i ,Verhandlungen des botanischen Vereins der Provinz Bran- 
denburg*. 


G. Bitter: Beitrige zur Adventivflora Bremens, 1896. 
P.. Ascherson: Adventivpflanzen der Oelfabrik in Mannheim, 1889. 


W. Behrendsen: Ein Vorkommen von Adventivpflanzen zu 
Riidersdorf bei Berlin, 1889, og: Zur Kenntniss der Berliner 
Adventivflora, 1896. 


EK. Biinger: Die Adventiv-Flora auf dem Bau-Terrain am Stadt- 
bahnhof Bellevue in Berlin, 1885. 


Richard Biittner: Flora advena Marchica, 1884. 

Ek. Jacobasch: Funde eingewanderter und seltener Pflanzen bei 
Berlin, 1889. 

R. und O.Schulz: Adventivpflanzen aus der Berliner Flora, 1896. 


P. Taubert: Eine Kolonie stidost-europdischer Pflanzen bei Képe- 
nick unweit Berlin, 1886. 


P. Pahl: Kritische Flora der Provinz Schleswig-Holstein. 1890. 


Jeg bringer min bedste Tak til D’Hrr. Cand. pharm. O. 
Gelert, Cand. pharm. Jac. Hartz, Cand. mag. C. Osten- 
feld og til de ovrige, som have ydet mig Bidrag _hertil. 
Hr. Inspektor Kizerskou takker jeg tillige for Benyttelsen 
af en Del Planter i Botanisk Museums Herbarier. 


a 


Der er i det efterfolgende benyttet folgende Forkortelser: 


O. G. = Cand. pharm. O. Gelert. 
J. H. = Cand. pharm. Jac. Hartz. 
J. L. = Professor Jul. Lassen. 
. = Seminarielerer H. Mortensen. 


H. M 

C. O. = Cand. mag. C. Ostenfeld. 
Oo. M 

B 


. M. = Forfatteren. 
. T. = Botanisk Tidsskrift. 
Lge. R. og T. — Lange: Rettelser og Tilfojelser til Haandbog i 
den danske Flora. 1897. 
Aarhus = Wallensteins Skanse ved Aarhus. 


F. = Fyen. Jyll. — Jylland. Sj. — Sjelland. 

“ME. = Mellem-Europa. NAm. = Nord-Amerika. 

SE. = Syd-Europa. SAm. = Syd-Amerika. 

Br. = Bremen. Brl. = Berlin. Brdbg. = Brandenburg (Provinsen). 
H. = Hamborg. 


Maalene ere Metermaal. 


Kjobenhavn i Marts 1898. 


Eragrostis Host. Slegten ligner meget Poa-Slegten; Smaa- 
axene indeholde som Regel flere Blomster (6—25), og Forbladet 
er tokglet, helt. 

E. pilosa P. B. Topgrenene haarfine, bolgede, lidt ru, de 
nederste halvkredsformet samlede, 4—5 sammen. Smaaaxene 
linieformede, 4—12-blomstrede. Dekbladet temmelig spidst, ru 
paa Kolen med 2 svage Sidenerver. Bladene smalle med 5 frem- 
springende Nerver paa Undersiden. Skedehinden oplost i en Haar- 
krans. ©. 0.10—0,30. SE., Asien og tropiske Egne. Jyll. Aar- 
hus 1895 (O. M.). [Brl.]. 

Bromus patulus M. &K. Nedre Bladskeder haarede, Toppen 
oftest rigblomstret med lange hengende Grene; Smaaaxene 1—2 
Ctm., lancetformede med 8—12 Blomster; Dekbladene med violet 
Anstreg. Stakken ved Modenheden drejet og stumpvinklet ud- 
staaende. Forskjellig fra B.squarrosus L. ved de lange Top- 
grene, de mindre Smaaax og ferre Blomster i hvert; sidstneevnte 
har nemlig oftest over 10 (indtil 20) Blomster i hvert af de 2—3 
Ctm. lange Smaaax. ©. 0,20—0,60. SE. Sj.: Jagtvejen 1895 
(J. L.); Frihavnsterrainet 1897 (J. H. & GC. 0.);  ,Klovermarken* 
1897 (O. M.); Jyll. Oliemolle v. Aalborg 1895 (C. O.); Bornh. 


118 
Aaremyre i Mengde (Neuman 1894). (Se Lge. R. og T. pag. 8). 
[Br. 1879; Brl; Altona; Kiel]. 

Bromus squarrosus L. Jyll. Oliemglle i Aalborg 1895 (C. 0.); 
Sj. Frihavnsterrainet 1896 (J. H.); Qsterbros Glacis 1896 (Frk. 
Thorsen). [Br. 1876; Brdbg.; Brl.; H.; Kiel]. 

Bromus unioloides (Willd.) H. B.K. Blaagraa. Bladene og 
Skederne ru eller haarede. Skedehinden haaret. Toppen nikkende 
eller ppret, med 2—3-grenede eller ugrenede, ulige lange Grene i 
Kransene. Smaaaxene ere ru, 2—10-blomstrede. Deekbladet 7—15- 
nervet, 2-klovet med en kort Stak. ©. 0,80—1,00. N. Am. og 
S. Am. 

var. Schraderi (Kunth). Gren med bredere Blade. Toppen 
nikkende udbredt. Smaaaxene i Reglen 6-blomstrede. Syd]. N. Am. 

Sj. Strandmarker ud for Charlottenlund 1882 (0.G.); Jagt- 
vejen 1897 (O. M.); mellem Gefionsgade og Strandboulevarden 1896 
(Frk. Thorsen). Jyll. Oliemalle i Aalborg 1895 (C.0O.); [Brdbg. 
1864]; — var. Jagtvejen 1897 (O.M.). 

Panicum capillare L.  Findes stadig paa_ ,Klovermarken‘, 
men sparsommere; Sj. Ruderatplads v. Vestervold 1895 (Boysen); 
Jagtvejen 1895—97 (C. O. & O. M.); Strandboulevarden 1897 
(Frk. Thorsen). [Br. 1868; Brdbg.; H.]. 

Phalaris paradoxa L. Den overste Bladskede indeslutter 
Grunden af Dusken; denne er omvendt egformet, dannet af 
Knipper paa 5—6 Smaaax. Det midterste Smaaax er fertilt, de 
andre golde, ofte misdannede. Det fertile Ax’s Yderavner lancet- 
dannede, braadspidsede, stakberende, hver Sidehalvdel med 3 
Lengdenerver. Dekbladet glat med 2 meget smaa Skel ved 
Grunden. ©. 0,15—0,50. SE. og Orienten. Jyll. Aarhus 1 flere 
Expls 189510. M)./ [Bris 1894]. 

Polypogon Desf. Staar Agrostis-Slegten ner, men Smaaaxene 
ere enblomstrede. siddende paa leddede Stilke, dannende en Dusk. 
Yderavnerne nesten lige lange, hele eller med et Hak i Spidsen 
og berende en Stak, som udgaar fra Hakket eller under Spidsen. 

P. monspeliensis (L.) Desf. Toppen duskformet. Det oversig 
Led paa Blomsterstilkene fortykket, lige saa bredt som langt, 
meget kortere end det nederste Led. Yderavnerne hele, ru, dunede 
paa Ryggen og nedenfor Spidsen forsynede med en fin Stak, der 
er 3 Gange saa lang som Avnen. ©. 0,10—0,50. SE. og Ori- 
enten. Jyll. Aarhus 1895 1 Individ (O.M.). [Brdbg.; H.]. 

Setaria italica P. Beauv. Findes stadig, men kun i faa Expl. 
omkring Kjobenhavn (C.0O.). [Br.; Brl. 1883; H.]. 


. 


19 


Polygonum Bellardi All. Nerbeslegtet med P. aviculare L. 
Stenglerne oprette, stribede, meget grenede; Blomsterne 1—3 i 
Hjornerne af Blade, der ere reducerede til Skededelen alene; 
temmelig lange Internodier, hvorved hele Planten gjor et nogent 
Indtryk. De nedre Blade store, lancetdannet-elliptiske.  Bloster- 
bladene ved Frugtens Modning med tykke, fremtreedende Ryg- og 
Randnerver. Nodderne glinsende, helt omsluttede af Blosterbladene, 
noget storre end hos P. aviculare. Blomsterne lyserade. ©. 0,30— 
0,90. SE. og Orienten. Sj. En Del Expl. paa Jagtvejens Ruderat- 
plads 1895 (C.0.); Lyngby 1896 (0, G.), ikke iagttaget siden. 
[Br. 1893; Thiiringen 1884; Hamburg; Brl. 1887]. 

Silene italiea Pers. Ligner en Del S. nutans L., men ad- 
skilles fra den ved sin brede, lose, alsidige Klase med oprette 
kortstilkede Blomster. Begeret er kolleformet med butte Tender. 
Bladene randhaarede ved Grunden. Blomsterne hvide, vellugtende 
om Natten. 2%. 0,20—0,60. SE. Jyll. Vong v. Bramminge 
(Ilsted 1889). (Se Lge. R. og T. pag. 32). 

Amarantus paniculatus L. Forsvundet paa Amager (C. O.); 
Sj. Gilleleje 1897 (O.G.). [Brdbg.; H.]. 

Atriplex laciniata L. ,Klovermarken* 1897 (C. O.), Sj. 
Jagtvejen 1895 (J. L.); Jyll. flere Individer v. Oliemollen i Aalborg 
1895 (C.0.); Aarhus 1895 (O.M.). [Brl. 1881; H.]. 

Chenopodium opulifolium Schrad. Bladene melede paa Under- 
siden, rundagtig rudedannede, nesten trelappede og omtrent ligesaa 
brede som lange, butte, med faa Takker; de overste elliptisk lancet- 
dannede. ©. 0,30—0,60. ME. <Amager: Sundbyvester 1897 
(C.0.). [Som Ruderatplante nesten over hele Europa]. 

Anm. Er i Lge. R. og T. Pag. 15 angivet funden v. Norre Alle, . 
men maa slettes derfra. da Hr. Gelert har meddelt mig, at den der 
fundne Plante horer til Ch. album L. var. glomerulosum Hartm. 

Kochia scoparia (L.) Schrad. Forsv. paa Amager i 1897; 
Als, Sonderborg (H. Petersen 1889). (Se B. T, Bind XX pag. 255). 
[Br.; Brl. 1888; H.]. 

Portulaca Tourn. (Portulacaceew). Begeret affaldende. Kron- 
bladene ere feestede til den sverste Del af Begerrgret. 6—flere 
Stovdragere og paa tvers opspringende Kapsel. 


P. oleracea L. Steenglen opstigende, grenet. Bladene kjodede, 
langagtig kiledannede, siddende, modsatte eller de overste afvexlende. 
Begerspidserne butte. Freene sorte, glinsende. Blomsterne 1 
Bladhjernerne, enkeltvis eller 2—3 sammen, gule. ©. 0,10—0,30. 
Kosmopolit. Jyll, Aarhus 1895 (O.M.). [Br.; Brdbg.; H.]. 


120 


Nigella Tourn. (Ranunculacee) udmerker sig ved sine sammen- 
voxede Belgkapsler. 

N. arvensis L. Blomsterne uden Svobblade. Stovknapperne 
braadspidsede. Belgkapslerne sammenvoxede til Midten, dobbelt 
saa lange som brede. Blomsterne blegblaa. ©. 0,10—0,30. ME. 
Jyll., Tyrrestrup (Winkel 1884). (Se B. T. Bind XX pag. 273). [H.]. 


N. damasecena L. Blomsterne omgivne af dobbelt fjersnitdelte 
Svobblade. Stovknapperne ikke braadspidsede. Beelgkapslerne 
sammenvoxede til Spidsen, kuglerunde. Blomsterne blegblaa. ©. 
0,25—0,30. S.E. Sj. Gilleleje 1897 (0.G.). [Brdbg.; H.]. 

Glaucium corniculatum Curt. Stengel og Blade haarede. De 
nedre Blade stilkede, de govre siddende, med omfattende Basis, 
fjerdelte. Kapslen skulpeformet, tat bekledt med stive, bgrste- 
formede Haar, c. 3—5 Ctm. lang. Begeret bekledt med lange, 
udstaaende Haar, omtrent af Lengde med Kronbladene, der ere 
brunrede med sert Negl. ©. 0,10—0,50. SE. og ME. ,Klover- 
marken* 1897 (O.M.). [Brl. 1887; H.]. 

Brassica adpressa (Monch) Boiss. Forsv. v. Odense og v. 
Bastrup. 

Brassica elongata Ehrh. Bladene paa Undersiden sogronne, 
langagtig egdannede eller langagtige, afsmalnede i Bladstilken, 
fjerdelte, uregelmessig stumpt tandede; de overste langagtig linie- 
dannede, helrandede; Blomsterstanden forlenget, bladlos; Begeret 
opret udstaaende. Froene sammentrykte. Blomsterne gule. 

var. armoracioides (Czern.) Aschs., hvortil alt det fundne 
Materiale horer, adskiller sig ved, at Rodbladene ere grovt og 
uregelmessig savtakkede, ikke fjerdelte. Skulperne ere lengere og 
sterkt snoede, og Freene ere runde. © eller 2%. 0,60—1,00. 
Ucrania. ,Klovermarken* 1894 (C. O.); holder sig stadig i stor 
Menede; Sj. Frihavnsterrainet og Lersgen 1897 (O. M.); Jyll. Hor- 
sens 1897 (Wiinstedt). [Miinchen; Brl.]. 

Anm. Er noteret i C. Ostenfelds Afhandling 1894 som Nr, 29. 

Chorispora tenella (R. Br.) Poll. Forsv. paa Amager. [Br.; Brl.]. 

Eruea sativa Lam. Brassica-Gruppen. Skulperne lancet- 
formede, med en stor, ydre, gold, dolkformet Del. Arret tolappet. 
Froene i 2 Rekker i hvert Rum, kuglerunde. De nedre Blade 
- lyredannet-snitdelte, stilkede; de ovre siddende, savtakkede. Staenglen 
med spredte Stjxrnehaar. Begeret temmelig tet haaret. Blomster- 
stilken halvt saa lang som Blomsten. Kronbladene bleggule med 
violette Aarer. ©. 0,20—0,60. Middelhavslandene. I’. Kjers- 


191 





gaard pr. Odense i Mengde i Lucernemarker 1896 (Ahlefeldt- 
Laurvigen); Jyll. Aarhus 1895 (O.M.); Sj. Frihavnsterrainet 1897 
(O.M.). [Br. og Brl. 1893; H.]. 

Erysimum orientale (L.) R. Br. Holder sig sparsomt paa 
Amager 1897 (J.H.); Rudkjobing Teglverk paa Langeland 1892 
(Knud Jespersen) ; Odense 1893 (Th. Schistz). [Br.; Brl.; Liibeck: H.]. 

Erysimum repandum L. Findes stadig, men sparsomt paa 
Amager 1897 (C.0O.). [Br.; Brl.; Altona; H.]. 

Euclidium syriacum (L.) R. Br. (Crucifere). Skulperne ere 
kort stivhaarede,° kugle- eller egdannede, tilspidsede i den kegle- 
formet krummede Griffel, torummede, oprette. med kort Stilk. 
Rummene ere enfroede. De nederste Blade omvendt egdannede, 
afsmalnede i en kort Stilk; de overste lancetdannede, alle noget 
tandede og, ligesom den udsperret grenede Stengel, spredt haarede. 
Blomsterne hvide. ©. 0,05—0,10. QOstl. SE. Jyll. Oliemolle v. 
Aalborg 1895 (F. Kolpin Ravn). [Brl. 1864; H.]. 

Lepidium perfoliatum L. Stadig i stor Mengde paa Amager. 
[Br. 1876; H.]. 

Lepidium virginicum L. Holder sig i rigelig Mengde paa 
Amager; Sj. Frihavnsterrainet, ode Pladser ved Gefionsgade og 
Ruderatplads i Lersoen 1897 (0.G., H.M. & O.M.); Jagtvejen 
1897 (O.M.). [Brdbg. 1879; H.; Liibeck]. 

Rapistrum Linneanum Boiss. og Reut. Skjelnes fra de to tid- . 
ligere nevnte Arter (Nr. 13 og 14 i B. T. XX pag. 209) ved, at 
Skulpens nedre Led er meget kort og smalt, og det ovre er kugle- 
dannet, lille, med kort, blivende Griffel. Planten nesten glat. GC. 
0,50—1,20. SE. Sj. v. Jagtvejen udenfor Kjobenhavn (H. M. 
1892). (Se B.T. XX pag. 276)?, Expl. ikke opbevaret. 

Rapistrum perenne (L.) All. Holder sig stadig i flere Expl. 
v. ,Faste Batteri*; Sj. Ruderatpladser mell. Tivoli og Rysensten 
(Rostrup 1866). (Se B.T. Bind XX pag. 276). [Br.; H.]. 

R.rugosum All. Forsv. paa Jagtvejen; Fandtes i 1882 paa 
en Byggeplads ved Ladegaardsaaen ved Kjobenhavn (0. G.). [Br.; 
Brl. 1882; Brdbg. 1856]. 

Sinapis dissecta Lag. Ligner meget S. alba L. Bladene ere 
snitdelte med talrigere, mere delte Afsnit. Stenglerne talrige. 
Frugtstilkene bueformet opstigende. Blomsterne forholdsvis smaa. 
Skulperne trenervede, korte; den ovre golde Del indsnevret fra 
sin Basis (hos S. alba kun mod Spidsen). ©. 0,20—0,50. Kor- 
sika og Spanien. Sj. Ret talrig paa Frihavnsterrainet 1896 (Ove 


129 


== 





Paulsen); Ruderatplads i Lersgen v. Lyngbyvejen vy. Kjobenhavn 
mellem Hor 1897 (0.G. & H.M.); ,Klovermarken* og Sundby- 
vester paa Amager 1897 (C. O.). [Brl.; Innsbruck 1886; Thii- 
ringen 1891]. 

S.Columne Jacq. Minder ligesom folgende om _ S. Loeselii. 
Hele Planten er haaret. Bladafsnittene ved Grunden med oprette 
Orer. Begeret opret, lukket. Skulperne opret udstaaende, mange 
(c. 10) Gange lengere end Stilkene. ©. 0,80—1,25. SE. og 
Orienten. Amager: Sundbyvester 1895 (C.0. & O. M.), 1897 
(J. H.); Sj. Ruderatplads v. Fabriken Oresund 1897 (O.G.). [Br.; 
Brl.; Kiel; H.]. 

Amm. S. Jrio L., der i mange Aar ikke har veret fundet her i 
Landet, fandt jeg i flere Exemplarer 1 1895 vy. Aarhus. 

Sisymbrium yolgense M.B. Minder meget om S. Loeselii L., 
men hele Planten er glat eller nesten glat. Bladene ere triangel- 
dannede, dybt fligede v. Grunden, med triangel- eller Jancetdannet 
Endeafsnit. Skulperne ere linieformede, trinde, opret udstaaende. 
© eller ©. 0,30—0,90. Sydl. Rusland. Kalkbraenderihavnen 
1893 (C. Raunkier). [Br]. 1889; Hamburg; Uetersen i Holsten; 
Riga 1894]. 

Anm. Den nerstaaende S. austriacum Jacq. (ME.) afviger blandt 
andet fra denne Art ved, at Frugtstilkene ere lidt snoede, saa at Skulperne 
krydse Hovedstenglen i alle Retninger. 

Hibiscus Trionum L. (Malvacee). Kapslen egformet, 5-delt 
og 5-klappet. Rummene delte ved en Midtskilleveeg, 1—flerfroede. 
Yderbegeret 6—12-delt med liniedannede Afsnit. Stenglen grenet, 
ru ligesom Blomsterstilke og Beger. Blomsterstilkene af Lengde 
med de 3—5-delte eller lappede Blade, hvis midterste Afsnit er 
over dobbelt saa langt som Sideafsnittene. Begeret hindeagtigt 
med 20 sortebrune, haarede Nerver, mod Frugtmodningen oppustet. 
12 spidse, liniedannede, randhaarede Yderbegerblade. Kronbladene 
eule med sortébrun Negl, dobbelt saa lange som Begeret. Blomsten 
visner hurtig (,Tretimersblomsten‘). ©. 0,10—0.80. Orienten. 
Sj. Udyrket Plads v. Gefionsgade v. Kjobenhavn 1897 (O. G.). 
[Mannheim; Miinchen; Br.; H.]. 

Malva Aleea L. f. Morenii Poll. De nederste Blade hjzrte- 
dannede, kredsrunde, dybt femlappede; Lapperne afrundede, den 
- midterste fortil spidstandet; de overste Blade trelappede. Forovrigt 
som Hovedarten. y. ME. Sj. Jagtvejen 1895 (C. O.). 

Potentilla intermedia L. Stengelen opret, allerede nedenfor 
Midten grenet, oventil mangeblomstret. Bladene 5-tallige; Smaa- 


123 


bladene paa begge Sider gronne og haarede, grovt savtakkede, 
paa de nederste Blade omvendt egdannede, paa de overste lang- 
agtige, afsmalnede mod Grunden. Blomsterne temmelig smaa, 
eule; Frugtstilken opret. 2%. 0,30—0,60. SE. og Rusland. Jyll. 
Randers 1888 (C.0.); Dybdal v. Aalborg 1891 (J.H.); Aarhus 
(C. Gronlund 1888). Sj. Ruderatplads paa Osterbro (Joh, Lind- 
hard). (Br. 1884; Brl. 1874; K6nigsberg 1893; Tilsit 1870]. 
var. Heidenreichii Zimm. Rigeligere behaaret; Smaabladene 
paa Undersiden noget filtede, graalig gronne; Midtsmaabladet dybt 
tredelt. Sj. Ruderatplads paa @sterbro 1894 (Joh. Lindhard); 
Mstre Glacis 1881 (O.G.); paa et Gjerde mellem Montebello og 
Klostermosegaard ved Helsingor’) 1895 (QO. M.); Ruderatplads 
nord for Kronborg 1897 (O.M.). Amager. ,Klovermarken* 1886 
(H. M.), 1895 (J. H.); Jyll. Dybdal v. Aalborg 1891 (J. H.). [Brl.]. 

Poterium muricatum Spach. Fyen: Bederslev Dalskov 1896 
(Skovfoged Petersen); Klovermark v. Bederslev 1895 (Lerer 
Watson); Otterup i Lucernemark 1895 (O. M.). 

Coronilla L. (Papilionacew). Belgen linieformet, cylindrisk, 
lige eller nesten lige, mangeleddet, 2—4—6-kantet. Begerets 2 
everste Tender sammenvoxede til over Midten. Det uparrede 
Smaablad meget storre end de parrede. 

(. varia L. Bladene 6—12-parrede med omvendt egdannede, 
braadspidsede Smaablade. Hovederne 8—20-blomstrede. Axel- 
bladene lancetdannede, ikke sammenvoxede. Stenglen urteagtig, 
hele Planten glat. Belgen 3—12-leddet, bueformet udstaaende 
eller opret, 4-kantet, uvinget. 2%. O,40—1,25. ME. F. Stjerne- 
bjerg Bakke v., Langeso (A. Andersen 1889). (Se B.T. Bind XX 
pag. 286). [Br. 1885—91; H.]. 

Ervum Lens L. Stengelen opstigende, grenet, dunhaaret. 
Bladene 5—7-parrede. Smaabladene aflangt e«g- eller liniedannede, 
helrandede. Begeret med lange, sylformede Tender. Belgene 
rudeformede, tofroede. Blomsterne 1—3 sammen paa en Stilk, 
der omtrent er af Lengde med Bladet, hvide, violetaarede. ©. 
0,15—0,30. SE. og Orienten. Jyll. Ravnsholt v. Rold Skov ‘1890 
(J. L.). [Br.; Brdbg.]. 

Hippoerepis L. (Papilionacee). Begeret 5-tandet, klokke- 
formet, dets 2 overste Tender sammenvoxede til Midten. Kjolen 
med en spids, bueformet Snabel. Belgen en Ledbelg. 





1) Er i B. T. Bind XX pag.I bestemt som P. supina. 


124 


H. comosa L. Stenglen glat. Bladene 5—7-parrede. Smaa- 
bladene omvendt egdannede. Hovederne 4—12-blomstrede. Bzlgen 
bueformet med halvmaanedannede Led.  Blomsterstilkene 2—3 
Gange lengere end Bladet. 2%. 0,08—0,25. ME. Sj. Sondersoen 
v. Jonstrup (H. M. 1874). (Se B. T. Bind XX pag. 286). [Brdbg.]. 

Lathyrus sativus L. ¥. 1 Individ i en Roemark v. Otterup 
1896; “(Brits i.) 

Medicago hispida Girtn. Ikke senere bemerket paa Klover- 
marken; Sj. Thorvaldsens Museum 1845 (Joh. Lange), nu’ forsy. 
(Se B. T. Bind XX pag. 285). [Br.; Brdbg.; H.]. 

M. maculata Willd., der i mange Aar ikke har veret be- 
merket her til Lands, er i 1894 fundet ved Horsens (Adjunkt 
MOsterberg); den staar i ovrigt meget ner ved ovennevnte. Sj. 
Thorvaldsens Museum 1845 (Joh. Lange); Amager: ved Kastrup 
(Deichm. Branth 1868). (Se B. T. Bind XX pag. 285). [Br.; Brl.; 
Brdbg.; H.]. 

Melilotus coeruleus Desr. Stadig paa ,Klovermarken* 1897 
(C.0O.); Jyll, Aarhus 1895 (Discipel Lassen). [Br.; Brdbg.; H.]. 

Melilotus indies All. (JZ. parviflorus Desf.) Klasen_ tynd, 
Jengere end Bladet. Vingerne af Lengde med Kjolen, begge 
kortere end Fanen. Smaabladene paa de nederste Blade kort kile- 
dannede, kun tandede i den overste Del, paa de overste Blade 
langt kiledannede og tandede i den overste Halvdel. Axelbladene 
brede ved Grunden, lancetdannede og langt tilspidsede, helrandede 
eller svagt tandede. ©. 0,15—0,60. SE. og Orienten. Amager: ved 
Klovermarksvejen 1892 (F. Kolpin Ravn). [Br. 1876; Brl. 1888; H.]. 

Trifolium supinum Savi. Stenglerne nedliggende. De overste 
Blades Smaablade ende i en kort Braad. Axelbladene liniedannede, 
3-nervede, langt randhaarede. Beegeret haaret eller glat, 10-nervet. 
Svelget lukket af en ophojet Ring, som berer en Haarkrans. 
Begerspidserne lange, stive, 1-nervede, randhaarede. Fanen meget 
langere end Vingerne og Kjslen. Kronen rosenread. ©. 0,20— 
0,60. SE. og Orienten. Sj. Udyrket Mark mellem Lersgen og 
Haraldsgade ved Kjobenhavn 1897 (O0.G.).. [Hamborg]. 

Vicia lutea L. Bladene 5—7-parrede. Smaabladene lang- 
agtig liniedannede, butte eller braadspidsede. De to overste Baeger- 
tender meget korte. Belgene ruhaarede. Blomsterne enlige eller 
2 sammen, kortstilkede, store og lysegule. ©. 0,30-—-0,60. SE. 
og Orienten. Jyll. Horsens 1888 (W. Jensen). [Br.; Brl.; H.]. 

Lythrum hyssopifolium L. Forsv. paa ,Klovermarken*. [Brl.]. 


125 


Ammi Tourn. (Umbellifere). Udmerker sig ved sit flerdelte 
Storsveb. 

A. Visnaga (L.) Lam. Skjermen mangestraalet med mod Moden- 
heden konvergerende Straaler og en til en bred Skive udvidet 
Grund. Frugterne glatte, ovale. Storsvobet delt i c. 3—5 linie- 
dannede Afsnit. Bladene talrige, 2—3 Gange snitdelte med linie- 
dannede, braadspidsede Afsnit. Staenglen stribet grenet. Planten 
glat. Blomsterne hvide. ©. 0,30—0,90. SE. og Orienten. Jyll. 
Aarhus 1895 (O.M.). [Mannheim]. 


Carum Bulbocastanum (L.) Koch. Roden nesten kuglerund. 
Bladene 3-snitdelte med liniedannede Afsnit, der ende i-en brusk- 
agtig Spids. Stor- og Smaasvob 4—7-bladet. Stenglen lige, op- 
ret. Frugten egformet. Blomsterne hvide. 2%. 0,40—0,60. ME. 
Sj. Dalby Mark pr. Faxe 1894 (Joh. Lindhard); Havremark v. 
Rorby (Ernstsen 1894); Bornh. Rugmark v. Bodilsker (B. A. Brandt 
1896). (Se B. T. Bind XX pag. 271 og Lge. R. og T. pag. 27). 
[Brdbg]. 

~ Eryngium planum L. De nederste Blade udelte, xghjerte- 
dannede, stumpe, stilkede; de midterste siddende udelte; de overste 
5-delte. Blomsterhovederne egformede. Y. 0,15—0,50. ME. 
Faste Batteri paa Amager 1897 (J.L. og Joh. Lindhard). 

Turgenia Hoffm. (Umbelliferw). Adskilles fra den nerstaaende 
Caucalis-Slegt ved, at Frugtens Hoved- og Biribber ere lige store 
og forsynede med 2—3 Rekker Hageborster og Pigge. 

T. latifolia Hoffm. Hele Planten ruhaaret. Skjermene lang- 
stilkede med 2—5 Straaler, Stor og Smaasveb nesten helt hinde- 
agtige. Bladene ere fijersnitdelte med aflange, dybt tandet—braad- 
spidsede Afsnit, de nedre kortstilkede. Blomsterne hvide, ofte lidt 
redlige. ©. 0,20—0,60. ME. og Middelhavslandene. Sj. Et 
Individ paa en udyrket Plads mellem Gefionsgade og Strandboule- 
varden ved Kjobenhavn 1897 (Frk. Thorsen). [Brl. 1888; Br.; 
Swinemtinde; Hamborg; Nimwegen i Holland]. 

Cuscuta racemosa Mart. Stenglen meget tynd, grenet, gullig. 
Kronreret klokkeformet, 2—3 Gange lengere end Begeret, lukket 
af de lancetdannede, tandede, konvergerende Skjel. Frugten xg- 
formet. Blomsterne hvide, vellugtende. ©. 0,15—0,30. SE. 
[Segeberg]. 

Ann. Er i B.T. Bind XX pag. 268 anfort som funden ved Stens- 
gaard paa Lolland, hvilket skal vere Stensgaard paa Mgen (E. Rostrup). 

Solanum rostratum Dunal. Forsv. paa Amager. [Brl. 1896]. 


126 


Plantago arenaria W.K. Har i de sidste Par Aar udbredt 
sig meget i Omegnen af Kjobenhavn; Sj.: Mark mell. Himmelov 
og Roskilde (Thomsen 1866), Ruderatplads v. Aldersro (Jonath. 
Lange 1890). (Se Lge. R. og T. pag. 26). [Br. 1883; Brl.]. 

Plantago Lagopus L. Ligner meget P. lanceolata L., men er 
let kjendelig ved sine hvide, silkehaarede Ax. Hojbladene, hinde- 
agtige med mork Midtnerve, lancetdannede, braadspidsede, ligesom 
de 2-kjolede Beegerflige i den ovre Del Jangt silkehaarede. Skaftet 
tiltrykt haaret, fint stribet; Bladene ved Grunden silkehaarede. ©. 
0,15—0,30. SE. Jyll. Aarhus, 1 Individ 1895 (O. M.). [Brl. 
1894; Hamborg 1885]. 

Amsinckia intermedia Fisch. & Meyer. Forsv. paa Amager. 

Cerinthe minor L. (Borraginacee). Nedre Blade omvendt 
egdannede, de svre langagtig hjertedannede. Kronen 5-spaltet 1 
over 1/3 af sin Lengde med opad konvergerende Tender. Stov- 
traaden er 4 Gange kortere end Knappen. Blomsterne gule. %. 
0,15—0,30. SE. Sj. Forvildet i en Klovermark mell. Vigso og 
Maalev (H.M. 1870). (Se B.T. Bind XX pag. 266). [Brdbg.]. 

Nonnea Medikus. (Borraginacee).  Adskilles bedst fra An- 
chusa-Slegten ved sit mod Frugtmodningen opbleste Beger. 

N. pulla DC.  Planten stivhaaret og kirtelhaaret; Bladene 
belgede, helrandede, de underste langagtige, stilkede, de ovre 
lancetdannede, halvt omfattende, Begerspidserne triangeldannede, 
spidse, kortere end Kronroret. Blomsterne i Reglen merkt purpur- 
brune. %. 0,15—0,40. SE. fF. Vigelso i Odense Fjord 1890 
(Stamhusbesidder E. Moller). [Brl.]. ! 

Salyia nemorosa L. Bladene ere uregelmessig dobbelt rund- 
takkede, rynkede, paa Undersiden txt kortfiltede, de nederste 
stilkede med hjertedannet Basis, de gverste siddende. Hojbladene 
spidse, violette. Blomsterne blaa, smaa. ©. ME. 0,30—0,60. 
,Faste Batteri* paa Amager 1897 (Joh. Lindhard). 

S. silvestris L. Adskilles fra foregaaende ved, at Bladene 
have en bredere mere hjertedannet Basis, saa at de blive triangel- 
formede. ©. ME. 0,60—0,60. Sj. Ruderatplads v. Osterbro 
1893 (Joh. Lindhard). [Br.; Brl.; H.]. 

Anm. Conferer: Kerner: Flora-exsiccata austro-hungar. Nr. 448—49. 

Sideritis montana L. (Labiate). Staar Marrubium-Slegten 
ner. Bladene ere i Reglen linie- eller lancetdannede, Begerets 
Tender ende i svage Torne, altid 5 i Tallet, og Delfrugterne ere 
1 Almindelighed mere afrundede. — Stenglen opret, ugrenet eller 


127 

grenet fra Grunden. Bladene aflange, mere eller mindre tandede, 
de nedre stilkede. De treblomstrede Kvaste sidde ved Grunden af 
nesten alle Bladene. Begertenderne egdannede, tornede, omtrent 
- lige lange. Kronerne smaa (omtrent lige lange), lidt Jengere end 
Begeret, gullige. Planten mere eller mindre haaret. ©. 0,05— 
0,30. Ostlige SE. Jyll. Aalborg 1894 (Uhrenholt), forsv. 1895 
(C. O.); BF. Ved Odense Kanal 1895, forsv. 1896—97 (O. M.); 
Amager: Sundbyvester 1896 (J. H.); Sj. Frihavnsterrainet 1895 
(J. Lind), 1896 (Ove Paulsen). [Br. 1888; Brl.; Brdbg.; H.]. 

Stachys italiea L. De nedre Blade stilkede, aflange, de ovre 
siddende, wglancetdannede, alle krusede, tet hvidfiltede paa Under- 
siden, fint rundtakkede. Hojbladene triangel-egdannede lengere 
end Kransene, som ere mangeblomstrede og mod Spidsen tet 
samlede: Begerteenderne langt braadspidsede. ,Bladene ligne 
Salvieblade“*. 2%. 0,80. Middelhavslandene. Sj. Mark mellem 
Lersgen og Haraldsgade v. Kjobenhayvn (O.G. og H.M.).  [Brl.: 
Brdbg. 1883]. 

Asperula glauca (L.) Bess. Vedligeholder sig stadig 1896 
(J. L.). 

Campanula sibirica L. Planten iseer forneden tethaaret. Beeger- 
vedhzngene lancetdannede, randhaarede, godt halvt saa lange som 
Begerfligene. Bladene svagt tandede, bolgede, de nedre stumpe, 
afsmalnende i Bladstilken, de ovre spidse, halvt omfattende Steenglen. 
Kronen ikke skeghaaret i Spidsen. Blomsterne blaa. ©. 0,15— 
0,35. stl. ME. 

Anm. Er i B.T. Bind XX pag. 263 opfort som C. barbata L. 

Specularia Heist. (Campanulacee). Kapslen forlenget  linie- 
formet. Kronen hjuldannet. 

S. Speculum (L.) DC. Planten grenet fra Grunden. Begeret 
af Lengde med Kapslen og den blaaviolette ved Grunden hvide 
Krone. ©. 0,10—0,30. ME. og SE. Jyll. Aarhus 1895 (O.M.). 
[Br. 1893; Brl.; Brdbg.; H.; Segeberg]. 

S. hybrida (L.) DC. Ligner foregaaende, men Begeret er 
lengere end Kronen og halvt saa langt som Kapslen. Blomsterne 
purpurrede. ©. 0,15—0,30. ME., SE. og Orient. Jyll. Gjedved 
vy. Horsens mellem Rug 1885 (J. Jeppesen). [Altona]. 

Achillea nobilis L. Findes stadig, men kun i faa Individer paa 
Amager; Sj. Frihavnsterrainet 1897 (O.G.). [Br. 1883; Brl.; H.]. 

Anthemis ruthenica M.B. Ligner meget 4. arvensis L., men 


128 


Blomsterlejet er cylinderformet, og Avnerne ere bredt lancetdannede 
med en bred hindeagtig Rand og ende i en lang Braad. Hele 
Planten silkehaaret. ©. 0,25—0,50. SE. og Sydrusland. ,Klover- 
marken* i Mengde 1897 (O.M.). [Br. 1894; Brl.; Brdbg.; H.]. 

Artemisia annua L. Forsv. ved Ruds Vedby. [Brl.]. 

Aster (Callistephus Css.) chinensis L.  Planten  stivhaaret. 
Bladene grovttandede, de nedre langstilkede, hjertedannede. 
Blomsterkurvene enlige 1 Spidsen af Grenene, store; det ydre Kurv- 
dekke bladagtigt, randhaaret. Blomsterne variere i Farve. ©. 
0,25. China og Japan. Sj. Gilleleje 1897 (O.G.). [Brdbg.]. 

Bidens pilosa L. Steenglen firkantet. Bladene modsatte, ulige- 
finnede, med 1—5 savtakkede, tilspidsede Smaablade. Blomster- 
kurvene halvskjzrmformet samlede i Spidsen af Stenglen, smaa, 
halvkugleformede, gule, undertiden med hvide Randkroner. -Frugten 
firkantet med 1 Reglen 4 Borster. ©. 0,30—0,80. Tropisk Kos- 
mopolit. Amager: ,Klovermarken* 1895 (O.M.), forsv. 1896—97. 


Centaurea Caleitrapa L. Gruppen Calcitrapa, hvortil ogsaa 
C. solstitialis L. og C. melitensis L. hore, udmeerker sig ved, 
at Svobbladsvedhengene have flerdelte Torne. — Tornene ere 
9—3 Ctm. lange, gule, ved Grunden indrullede, paa Siderne for- 
synede med faa smaa Bitorne. Kurvene enkeltvis paa korte Grene, 
omgivne af stilklose, omfattende Blade. Steenglen med udsperrede 
Grene; de nedre Blade stilkede, fjerdelte; hele Planten dunhaaret. 
Blomsterne purpurrede. ©. 0,20—0,40. SE. Jyll. Aarhus 1 
Individ 1895 (Cand. pharm. Jorgensen); laist. v. Karlsfeld (Koch 
1866). (Se B.T. Bind XX pag. 260). [Br. 1876; Brl.]. 

Centaurea melitensis L. Staar C. solstitialis L. ner; den ad- 
skilles ved sine smaa og talrige Kurve, og ved at alle Svabbladene 
have de tornede Vedheng; dette er hos C. solstitialis kun Til- 
feeldet med de midterste. Tornene ere svagere og kortere (c. 1 Ctm.). 
Blomsterne gule. ©. 0,10—1,00. SE. og SAm. Amager: Sund- 
byvester 1895 (J. H.), forsv. 1896 og 97. [Br. 1877; Brl.]. 

Centaurea diffusa Lam. Kurvene meget smaa. Kurvdekkets 
Blade med en sterk i en lang fin Braad udlobende Midtnerve og 
svagere Sidenerver. Bladene smalle, de ovre helrandede, de nedre 
fjersnitdelte. Blomsterne hvidlige. ©. 0,30—0,70. Sydrusland og 
Lilleasien. Amager: Faste Batteri 1891 (Joh. Lindhard), Sundby- 
vester 1896 (J. H.). [Brdbg. 1868; Frankfurt a. O.; H.]. 


Centaurea maculosa Lam. Stenglen opadtil grenet. De 


129 





nederste Blade dobbelt, de overste enkelt fjersnitdelte med linie- 
dannede Afsnit. Kurvbladenes Vedheng med Frynser, sorte. Den 
sorte Farve fortsettes lidt ned paa Siderne af Vedhengene, saa 
at der dannes et halvmaaneformet Udsnit forneden. Kurvene 
c. 1 Ctm. i Tversnit. Blomsterne rosenrede, ©. 0,30—060. SE. 
Jyll. Gresmark v. Hald (E. Rostrup 1892). (Se B.T. B. XX 
pag. 260). [Kiel]. 

Centaurea paniculata Lam. Ligner C. maculosa Lam., men 
Kurvbladenes Vedhzeng have en brun trekantet Plet, som ikke er 
nedlabende paa Siderne, og Frynserne ere solvhvide. Kurvene ere 
lidt mindre end hos C. maculosa. ©. 0,30—0,60. SE. §j. 
Gresmark vy. Jonstrup 1896 (H.M.). (Se Lge R. og T. pag. 19). 
?, Expl. ikke opbevaret. 

Cnicus Benedictus L. Forsv. v. Nykjobing (C. O.). 

Coreopsis tinctoria Nutt. Forsv. paa Amager.  [Br.]. 

Crepis taraxacifolia Thuill. Stenglen stribet, foroven grenet. 
Bladene lyredannede. Rodbladene _ stilkede. Stengelbladene om- 
fatte Steenglen med 2 indskaaret-tandede @rer. Kurvdeekket graat 
og ofte stivhaaret, efter Afblomstringen af Fnokkens halve Leengde. 
De yderste Kurvdeekblade eglancetdannede, afsmalnede mod Spidsen, 
i Randen hindeagtige, ofte kirtelhaarede. Frugterne afsmalnede i 
et tydeligt Neb. Blomsterne halvskjermformet samlede, gule med 
paa Undersiden rodstribede Randkroner. ©. 0,30—0,80. ME. 
Jyll. Dagnees v. Horsens 1888 (0. G.). 

Onopordon tauricum Willd. Ligner en Del O. Acanthium L., 
men adskilles fra den ved, at Fnokken er dobbelt saa lang som 
Skalfrugten, og hele Planten er sterkt kirtelhaaret, ikke filtet. ©. 
Ostlige SE. og Lilleasien. Sj. Et c. 3 Meter hojt Expl. paa en 
udyrket Mark mellem Lersgen og Haraldsgade 1897 (0. G. & H. M.). 

Ambrosia trifida L. Steenglen kraftig, ruhaaret ligesom de 
brede, dybt trelappede Blade. Lapperne ere oval-lancetdannede, 
savtakkede. Kurven omvendt egformet, 5—6-ribbet og vortet. 

var. integrifolia Torr. & Gray er blot en mindre Form med 
de overste Blade eller dem alle udelte, egdannede eller ovale. ©. 
1,00—4,00. NAm. Sj. Frihavnsterrainet 1896 (Ove Paulsen), forsv. 
1897. Amager: v. Geverfabrikken (Gaardejer H. Andersen 1895). 
(Se B. T. Bind XX pag. 262). 

Iva xanthifolia Nutt. Forsv. paa Amager. [Brdbg.; H.]. 

Xanthium spinosum L. Steenglen opret, furet, dunhaaret 
serlig opadtil, meget grenet, forsynet med lange, gule, tredelte 


130 


Torne, der sidde ved Bladfoden. Bladene paa Oversiden merke- 
granne, paa Undersiden bekledte med en fin Uld, udelte eller tre- 
lappede; den midterste Lap forlenget, tilspidset. Svobet bekleedt 
med talrige i Spidsen hagekrummede Borster. Blomsterne grenne. 
©. 0,30—0,80. SE. og Orienten. Sj. Jagtvejen 1895 (C. 0.) 1 
Individ 1897 (O.M.); Amager: v. Sundbygster (EK. Rostrup 1885). 
(Se B. T. Bind XX pag. 262). [Br. 1877; Brl.; H.]: 








Nogle Ferskvandsalger fra Island. 
Af 


F. Borgesen. 


Da vort Kjendskab til Islands Ferskvandsalger indtil nu 
endnu er saare ringe') og da det ikke mindst til Sammen- 
ligning med Gronland og Frgerne vil have stor Interesse, 
at lere dem nermere at kjende, har jeg teenkt at efterfolgende 
lille Liste altid vilde have nogen Veerdi. 

De fleste Arter i denne Liste ere fundne i en storre 
Samling af Ferskvandsalger, som Hr. Fiskerikonsulent Fedder- 
sen for flere Aar siden har hjembragt fra Island; naar 
imidlertid det fundne Antal Arter forholdsvis er saa ringe, 
tror jeg, dette for en stor Del kommer deraf, at Hr. 
Feddersen navnlig har samlet paa saadanne Steder, hvor 
Naturforholdene vare af en serlig Karakter (f. Ex. varme 
Kilder, iskoldt eller steerkt rindende Vand), Lokaliteter, hvor 
Chlorophycé-Floraen ofte er forholdsvis fattig; desuden vare 
Etiketterne i en Del Glas blevne ulzselige og de deri fundne 
Arter kunde derfor ikke tages med, saa meget mere som 
Hr. Feddersen ogsaa havde samlet Alger paa Fergerne, og 





1) Om Islands Ferskvandsalger se: Hariot, Contribution a l’étude des 
algues d’eau douce d’{fslande (Journal de Botanique. Bind 7, 
Side 313); her nevnes tillige de tidligere fremkomne Arbejder, hvori 
Ferskvandsalger fra Island ere omtalte; samt E. Belloc: La flore 
algologique d’eau douce de I'Islande (Compte rendu de Il’assoc. france. 
pour l’avane. des sciences, 1894), hvilket sidste Arbejde jeg dog 
ikke har set. 

Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 9 


132 


man saaledes ikke en Gang kunde vere sikker paa, om Ind- 
holdet i disse Glas var fra Island. Endvidere ere nogle Glas 
med Ferskvandsalger fra @fjord, samlede af Hr. St. Ste- 
fansson og et Par Glas fra Reykjavik, hjembragte af Dr. 
L. K. Rosenvinge, gjennemgaaede. 

Det er forovrigt flere Aar, siden jeg undersggte disse 
Samlinger; efter den Tid er der indsamlet et ikke ubetyde- 
ligt Materiale af Ferskvandsalger fra Island (navnlig af Cand. 
mag. Helgi Jonsson), men da disse Samlinger neppe ville 
blive bearbejdede for det forste, har jeg dog ment at burde 
offentliggjore dette mindre Bidrag, skjont det paa Grund af 
sit rmge Omfang neeppe kan give nogen egentlig Forestilling 
om Floraen. 





Chlorophycee. 


Desmidiacex. 


Cosmarium Botrytis (Bory) Menegh. Torfastadir, Ostra Ranga *). 

C. margaritiferum (Turp.) Menegh. Ranga, Ofjord (St.). 

C. tetraophthalmum (Kiitz.) Bréb. Ofjord (St.), Reykjavik (L. K. R.). 

C. conspersum Ralfs. @ rotundatum Wittr. fjord (St.). 

C. dentiferum Corda. 
Lig Nordstedt’s Figur i Born. Desm. pag. 192 tav. 6 f. 4 og 5. 
Ranga. 

C. binum Nordst. var. Racib. Nov. Des. pag. 93 tav. 5 f. 25. 
Torfastadir. 

C. crenatum Ralfs. fjord (St.). 

C. formosulum Hoff. @fjord (St.). 

C. ornatum Ralfs. @fjord (St.). 

C. punctulatum Bréb. Ranga. 
var. ornata Istv. Reykjavik (L. K. R.). 

C. Portianum Arch. 8 nephroideum Wittr. Ofjord (St.). 

C. Turpinii Bréb.  Torfastadir. 





1) De Findesteder, hvor ingen Samler er angivet, skyldes Hr. Fiskeri- 
konsulent Feddersen. 


133 


C. quadratum Ralfs. 

Den iagttagne Form stemte overens med Willes Figur 20 i 
Ferskv. alg. Nov. Semlj. pag.37, tab. 12, men Membranen var 
noget tyndere. 

Ranga. 

C. reniforme Arch. fjord (St.). 

C. subquasillus Boldt. Ranga. 

C. suberenatum Hantzsch. Torfastadir. 

C. Phaseolus Bréb. 8 elevatwm Nordst. Reykjavik (L. K. R.). 
C. Danicum Bergs. Reykjavik (L. K. R.). 

C. ellipsoideum Elfv. fjord (St.). 

C. granatum Bréb. Ranga, Ofjord (St.). 

C. Meneghinii Bréb. Torfastadir. 

C. Boeckii Wille. Torfastadir. 

C. Cucumis Corda. 

Den fundne Form var meget lig den, som Nordstedt har 
omtalt og afbildet i Desm. arct. fig. 29, tab.8, fig.28, men ad- 
skiller sig ved at vere mindre, ved at Membranen er tyndere og 
Isthmus smallere. 

Long. = 68 yp; lat. = 40 yw; lat. isthm. = 19 pw. 

Olkelda ved Raudimelur. 

Euastrum elegans Kiitz. var. bidentata Nig. Ranga, @fjord (St.). 
E. pectinatum Bréb. fjord (St.). 
E. binale Ralfs. @fjord (St.). 
E. denticulatum (Kirchn.) Gay. fjord (St.). 
E. ansatum Ralfs. Ofjord (St.), Reykjavik (L. XK. R.). 
Arthrodesmus Incus Hass.  Torfastadir. 
Staurastrum alternans Bréb. Torfastadir, Reykjavik (L. K. R.). 
St. punctulatum Bréb. var. Kjellmani Wille. Torfastadir, Ranga. 
St. hexacerum (Ehrb.) Wittr. Reykjavik (L. K. R.). 
St. tetracerum Ralfs. Reykjavik (L. K. R.). 
St. teliferum Ralfs. Ofjord (St.), Reykjavik (L. K. R.). 
St. pilosum Arch. Bruara. 
St. papillosum Kirchn. Reykjavik (L. K. R.). 
St. furcigerum Bréb. fjord (St.); Ranga. 
St. furcatum Bréb. Torfastadir. 
St. dejectum Bréb. var. depressa Kirch. Brtara. 
St. orbiculare Ralfs. Ranga; Reykjavik (L. K. R.). 
Cylindrocystis Brébissonii Menegh. Reykjavik (L. K. R.). 
Penium margaritaceum Bréb. Reykjavik (L. K. R.). 

Q* 


Pleurotenium Trabecula Nag. var. granulata Ralfs. 
Ralfs Brit. Desm. tab. 33, fig. 4. 
Reykjavik (L. K. R.). 

Tetmemorus granulatus Ralfs. Torfastadir. 

Gonatozygon Ralfsii De Bary. Torfastadir. 

Xanthidium octocorne Ehrb. fjord (St.). 

Closterium acerosum Ehrb.  Hvita. 

Cl. angustatum Kiitz. fjord (St.). 

Cl. Cynthia De Not. fjord (St.). 

Cl. Diane Ehrb. Torfastadir, Hvita. 

Cl. gracile Bréb. Torfastadir. 

Cl. juncidum Ralfs. Hvita. 

Cl. Leibleinii Kiitz. Hvita. 

Cl. macilentum Bréb.  Torfastadir. 

Cl. moniliferum Ehrb.  Torfastadir. 

Cl. Lunula Nitzsch. Torfastadir, Hvita. 

Cl. Ralfsii Bréb. Torfastadir. 

Cl. rostratum Ehrb.  Hvita. 


Zygnemacee. 


Zygnema lejospermum De Bary. 

Lat. sp. = 35 pu. 

Ofjord (St.). 
Z. cruciatum Ag. Maida. 

Desuden fandtes sterile, ubestemmelige Traade i mange af 
Glassene. 
Spirogyra tenuissima Kiitz. 

Lat. sp. = 32; long. sp. = 64y; lat. cell. veget. = 10 yp; 
lat. cell. fruct. = 36 yp. 

Torfastadir. 
Sp. Weberi Kiitz. var. Grevilleana (Kiitz.) Kirchn. 

Sporerne, der vare brune med tyk Membran, varierede en 
Del i Lengde. De fruktificerende Celler vare svagt, ofte neesten 
umerkelig opsvulmede. 

Ligesom Kirchner i Alg. Schles. pag. 120 opforer jeg den 
som en Form af Sp. Weberi. 

Desuden indeholdt mange Glas sterile Traade. 


Mesocarpacee. 
Mougeotia. 
Sterile Traade fandtes i flere Glas. 


135 


Volvocacee. 
Volvox Globator Ehrb. Ranga. 


Tetrasporacee. 
Tetraspora cylindrica Ag. 

Synes at vere meget almindelig paa 
Island. Som allerede Wahleubergs Fig. 1a") 
viser, smalner Thallus mod Basis ind til en 
tynd Stilkk, der ender i en noget bredere, 
flad Heefteskive. Hosstaaende Figur viser en 
svagt forstorret Gjengivelse heraf. Thallus 
er serdeles sejg og fast. 

Lat. cell. = 14 p. 





‘ : Fig. 1. 
Thingvallavatn; Raudilekr; Apavatn; Basis af Tetraspora 


Ulfjotsvatn. cylindrica Ag. 


T. bullosa Ag. Selulekr. (F. B. del.). 


Pleurococeacee. 
Oocystis Nigelii A. B. 

De foreliggende Beskrivelser henholdsvis af O. Nagelii og O. 
geminata ere meget korte, hvad Wittrock ogsaa bemerker 1 
Alg. exsic. Fascic. 21, Side 22, og disse Arter kunne derfor vanske- 
ligt identificeres; den af mig fundne Form havde ikke Polerne for- 
tykkede og adskilte sig derved bestemt fra O. solitaria. 

Long. cell. — 28; lat. cell. = 16 yp. 

Torfastadir. 
Nephrocytium Ndgelii Grun. 

Lat. = 16 p. 

Reykjavik (L. K. R.). 
Rhaphidium polymorphum Fresen. Reykjavik (L. K. R.). 
R. convolutum (Corda) Rabenh var. lunare Kirchn. 

Lat. = 4 yp. 

Reykjavik (L. K. R.). 

Scenedesmus obliquus Kiitz. Torfastadir; Reykjavik (L. K. R.). 
S. bijugatus (Turp.) Kiitz. Torfastadir. 
S. quadricauda (Turp.) Bréb. Ranga. 


Protococcacer. 
Ophiocytium majus Nig. Hvita; Reykjavik (L. K. R.). 
O. cochleare (Kichw.) A. Br. var. bicuspidata Borge. fjord (St.). 





1) G. Wahlenberg: Flora lapponica pag. 509 tab. 30 fig. 1. 


136 


Hydrodictyacee. 
Pediastrum Boryanum (Turp.) Ehrb. Ranga. 


Ulothricacez. 


Ulothrix zonata Kiitz. Selsundstadir; Krossd; Kaldur. 

U. subtile Kiitz. Hvitaé; Arbrandsa. 

Conferva bombycina a, genuina Wille. Reykjavik (L. K. R.). 
8, minor Wille. Hjardarholt; Reykir. 


Chetophoracee. 
Draparnaldia plumosa (Vauch.) Ag. Budafoss; Reykjavik. 


Cladophoracee. 


Rhizoclonium hieroglyphicum (Ag.) Kiitz. (Hj. Jensen). 


Oedogoniacer. 
Arterne af Oedogoniwm-Slegten ere bestemte af Frk. Emma Hallas, 
som ogsaa har forfattet de efterfolgende Bemerkninger om de her 
opforte Arter. 


Oedogonium capillare (L.) Kiitz. 
Ranga. 


O. punctato-striatum De Bary. 
Ofjord (St.). 


O. Hutchinsii Wittr. 

Oed. dioicum nannandrium idioan- 
drosporum; oogoniis singulis, rarius 
binis, subdepresso- ad subobovi- 
formi-globosis, poro superiore apertis; 
oosporis oogonia complentibus, epi- 
sporio punctato verruculoso; cellulis 
suffultoriis tumidis; androsporangiis 
1—7-cellularibus; cellulis vegetativis 
plantarum androsporangiferarum  lati- 
oribus quam plantarum feminearum ; 
nannandribus rectis in cellulis sufful- 
toriis sedentibus; stipite unicellulari; 
spermogonio pluricellulari; 





Fig. 2. 
Oedogoninm Hutchinsie Wittr. 
(F. B. del.). 


crassit, cell. veget. 18—35 y, alti. 4— 6 plo major; 
— — suffult. 35—60-, — 2— 4— — 
— oogon. 60—84 -, — 70—100 yp; 
— oospor. 56—82 -, — 53— 77 - 
— pl. androsporangif. 98—35 -, — 70—126 - 
— cell. androsporang. 98—35-, — 14— 22 - 
— cel. veg. pl.androsporang. 33—52-, — 4— 6 plo major; 
— stip. nannandr. 14—16-, — 56— 70 pw; 
— cell. spermog. Le) ae tial Oe 
Ranga. 


Oed. Hutchinsiz Wittr. horer til den Afdeling af Slegten 
Oedogonium, hos hvilke man hidtil ikke har kjendt alle Frukti- 
fikationsorganer, og man har derfor ikke kunnet sette den paa 
dens rette Plads. Det var kun Hunplanten, man kjendte, og den 
findes kun omtalt hos Wittrock!) og Cooke?), hvilken sidste Forfatter 
ogsaa giver en Tegning. O.Hutchinsie horer til de store Arter; 
den er digcisk og har Dvergplanter. Den udmerker sig for det 
forste ved sin enkelte (sjelden 2) store Oogoniumcelle, der hviler 
paa den lange, symmetriske, sterkt opsvulmede Stottecelle og for 
det andet ved den Ejendommelighed, at de vegetative Celler paa 
den Plante, der berer Androsporangierne, ere bredere (indtil 52 yz) 
end Hunplanten, der kun naa 35 yw. 

Bulbochete. 
Sterile Bulbochete fandtes i flere Glas. 


Coleochetacee. 


Coleochete scutata Bréb. Ranga. 


Vaucheriacee. 
Vaucheria pachyderma Walz. var. islandica n. v. 
A. forma typica precipue differt oogoniis fere regulariter ovatis ; 
antheridiis longioribus et magis curvatis, magnitudine majore. 


Long. oogon. = 220 ww; lat. oogon. = 160 p. 
Long. oospor. = 180 y; lat. oospor. = 145 pu. 
Lat. anther. == 40 yw; lat. cell. veget. = 80 yp. 


Ofjord (St.). 

Denne store, smukke Varietet adskiller sig navnlig fra Walz’s 
Beskrivelse®) af Hovedformen ved falgende: Oogoniet og Oosporen 
ere i Almindelighed nesten regelmessig egformede; dog er den 
opadvendte Side af Oosporen oftest mere konvex end den nedad- 





1) Wittr. Prodr. Monogr. Oedg. p. 42, n. 102. 
2) Cooke: Brit. Freshw. Alg. p. 171, t. 65, f. 1. 
3) Pringsheims Jahrb. 5. 


138 


vendte, der paa det nermest Antheridiet veerende Stykke kan veere 
begreenset af en lige eller endog svagt konkav Linie. Antheridiet 
er betydeligt lengere end hos Hovedformen, omtrent lige saa langt 
eller lengere end Sidegrenen, der berer det, og fortseetter endvidere 
dennes Krumning, hvorved det selv bliver steerkt krummet. I Mod- 
seetning hertil beskriver Walz Antheridiet saaledes: ,Antheridien 
beutelférmig am Ende eines hakenférmig gekriimmten kurzen Seiten- 
iistchen*, og Walz’s Figurer 1 og 5 vise ogsaa dette tydelig; 
Fig. 5 viser tillige, at Walz’s korte Sidegren dog relativt, i For- 
hold til Antheridiet, er betydeligt langere end hos var. islandica. 
Endelig er var. islandica betydelig storre end Hovedformen. 





Fig. 3. 
Vaucheria pachyderma Walz. var. islandica Borgesen. (F.B. del.). 


Jeg mener, at Walz har Ret i at kalde denne Vauwcheria-Art 
pachyderma og ikke f. Ex. V. Dillwynii, saaledes som Cooke og 
De-Toni have gjort, da Afbildningerne af Vaucheria Dillwynii 
ere saa mangelfulde, at det er umuligt at afgjore, om de ere 
identiske med denne Art eller ej. 


Hydruree. 
Hydrurus foetidus (Vill.) Kirch.  pvera. 








139 


Fanerogamer og Karkryptogamer fra 
Fergerne, samlede i 1897. 


Af 


C. Ostenfeld. 


I Sommeren 1897 berejste jeg sammen med Assistent 
Jacob Hartz Feergerne for at studere Vegetationen og gjore 
Indsamlinger af Karplanter, Likener og Svampe. 

Da der forberedes en udforlig Behandling af den feer- 
giske Flora, vil jeg blot her opfore de vigtigste Fund, vi 
gjorde for Karplanternes Vedkommende, i Lighed med mine 
tidligere Lister'), idet jeg ellers henviser til denne senere Pu- 
blikation. —- Nogle af Fundene skyldes Professor E. War- 
ming, der opholdt sig paa Werne samtidig med os. 

Tillige giver jeg en Fortegnelse over de talrige Arter, 
som ber stryges af Floraen, da de skyldes gamle og usikre 
Angivelser. 





Campanula rotundifolia L. Bordo: Hojfjeld, 640 M. 

Gnaphalium supinum L. Kalso: Blankeskaalefjzld, c. 600 M., 
Kung: Sydenden af Fjeldplateauet, c. 700 M., Videro: Morne- 
fjeeld, c. 700 M. 

Taraxacum levigatum (Willd.) DC. Almindelig. 





1) Se F. Borgesen og C. Ostenfeld Hansen: Planter samlede paa Fer- 
gerne 1 1895. Botan. Tidsskrift 20. Bd. p. 143. 
C. Ostenfeld-Hansen: Fanerogamer og Karkryptogamer fra Fzrgerne, 
samlede i 1896. Ibid. 21. Bd. p. 11. 


Gentiana campestris, *islandiea Murb. Hist og her paa 
Fjzeldene, 2—500 M. 

Lobelia Dortmanna L. Sando: Benediktsvatn ved Saltvigs- 
-vatn (Prof. Warming), Saltvigsvatn og Holsavatn mellem Sands og 
Skaapen. 

Anagallis tenella LL. Vaage@: Gjenfundet ved Bosdalafossen ; 
Ostero: ved Toftevatn. 

Lysimachia nemorum L. Stroma: ved Leinumvatn. 

Pyrola minor L. Bordg: Klakken, c. 400 M.; Holgafjeld, 
AT Moc. fl. Pirelo: “a To" Me 

Galium palustre L. @stero: Mose ved Ejde-sgen. 

Euphrasia borealis (Towns.) Wettst., E. curta Fr., E. foula- 
énsis 'Towns. og E. scottica Wettst. Almindelige. 

E. latifolia Pursh. Kalsg: Mygledal; Vidergs: Ur ved 
Enneberg (Prof. Warming). 

E. gracilis Fr. Sando: Hede ved Sand; Suderg: ved Vaag. 

Veronica alpina L. Bordo: Hojefjeld, 620M.; Kung: Syd- 
enden af Gen, 700 M.; Viders: dabng etalk 700 M.; ; Malings- 
fjeld, 5—600 M. 

Callitriche peduneulata DC. Stromg: Miavevatn, og sikkert 
flere Steder. 

Alsine verna Bartl, Sudero: Ornefjeld, c. 400 M. 

Sagina nivalis (Lindbl.) Fr. Hist og her paa de hajere Fjeelde, 
c. 600 M. 

S. procumbens L. =< subulata (Sw.) Prsl. (Se Bot. Tidsskr. 
19. Bd. p. XLII). Stroma: Glyversrejn (Rostrup, 1867); Ostere: 
Kjde (Feilberg, 1867). 

Subularia aquatica L. Sando: Holsavatn; Stromeg: Se paa 
Vardebakken, c. 300 M., Leinumvatn og Miavevatn; Osterg: Korn- 
vatn paa Nees (Prof. Warming). 

Epilobium anagallidifolium Lam. og £. lactiflorwm Hausskn. 
Almindelige. 

Papaver radicatum Rottb. Paa mange af de nordlige Qers 
Fjeelde. 

Polygala vulgaris L. var. Ballii (Nym.) Ostenf. Temmelig 
almindelig. Prof. CGhodat har konfirmeret min Henforelse af den 
fergiske Form til P. Ballii. 

Rumex crispus L. Sando: Tredum og Sand; Stroma: Kirkebs. 

R. domesticus Hartm. x obtusifolius L. Almindelig. 

Caltha palustris L. var. radicans (Forst.). Suderg: ved 
Kvalbo Preestegaard. 


141 

Alchimilla filicaulis Buser (determ. R. Buser). Almindelig. 

A. Wichurae Buser (do.). Temmelig almindelig paa Fjzldene, 
100—600 M. 

Dryas octopetala L. Fuglo: Afsatser paa 600 M. 

Potentilla verna L. (P. maculata Pourr., P. ambigua Rostr. 
Fer. Fl. p.29). Ostero: Rejafjeldstinde, c. 400 M. 

Rosa mollis Sm. Osterg: Ejde, ved Brimnes, ec. fl. (Lajt- 
nant Lombholt). 

Salix glauca L, Fuglo: Hamre paa ec. 600 M., Kuno: 
Sydenden af Wen, c. 300 M.; Vidergo: Mornefjeld og Bergs- 
munna fra c. 250 M. 

S. phylicifolia L. Sudero: ved Elven i Trangisvaagdalen. 

Saxifraga rivularis L. Hist og her paa de nordlige Qers 
Fjelde fra c. 500 M. 





Carex atrata L. Vidergo: Mornefjeld, c. 300 M. 

€. flacea Schreb. =< Goodenowii Gay. (determ. C. Raunkier). 
Bordo: Hammer ved Bordovig. 

(. Goodenowii Gay >< rigida Good. (determ. C. Raunkier). 
Vistnok ikke sjelden. Kalso: v. Mygledal; Kuno: Rjeldpla- 
teauet, c. 600 M.; Sudergo: Kvalbofjeld, c. 300 M.; Ostero: 
Fuglefjordsskard, c. 475 M. 

C. leporina L. Sving: ved Bygden. 

C. pulla Good. Almindelig paa OUstero’s og Strama’s 
Fjzlde, mangler paa Nordreserne, sjelden paa Suderg. 

C. eryptocarpa C.A.Mey. Suderge: Trangisvaagfjordens Bund. 

C. salina Whbg. *halophila (Nyl.). Sudero: Skarvetange, 
ved Frodebs, og Vaags Ejde. 

*Kattegattensis Fr. Bordo: Klaksvig; Suderg: Trangis- 
vaagfjordens Bund. 

Heleocharis multicaulis Sm. Sudero (legit Lyngbye). 

Scirpus pauciflorus Lghtf. Hist og her i Lavlandet. 

Agrostis canina L. =< vulgaris L.!). O@stero: ved Bredaskard, 
180 M. (leg. C. Jensen, 1896). 

+ Bromus mollis L. Sando: i Mengde i Bogen ved Sand. 

Catabrosa aquatica (L.) Beauv. Suderg: Kvalbo, i Strand- 
sandet. 





1) Se S. Murbeck: Botaniska Notiser 1898, 1. Hefte. 


142 





Glyceria maritima (Huds.) Whbg. (determ. O. Gelert). 
Sudergo: ikke sjelden; Streams: Strandklipper ved Hojvig. 
Simmons!) angiver den fra Thorshavn, men det er G. distans (L.) 
Whbg. 

Molinia coerulea (L.) Moench. Temmelig almindelig paa de 
fleste Wer, men mangler paa Suderg. 

Juncus obtusiflorus Ehrh. Suderg: ved Punthavn. 

Luzula arcuata (Whbg.) Sw. Bordgs, Kalso, Kung, 
Videro og Osters paa de hajeste Fjeldtoppe. 

Listera cordata (L.) R.Br. Stromeo: Mellem Thorshavn og 
Hajvig (Prof. Warming). 

Potamogeton alpinus Balb. f. longifolia Tis. Ostero: i 
Kjde-sgen. 

P. nitens Web. (P. gramineus L. = perfoliatus L.). Sande: 
Saltvigsvatn og Holsavatn. 

P. natans L. Almindelig paa Sands; Strome: Elv ved 
Hojvig; Suderg: Kvalbo (Rostrup, 1867). 

P. praelongus Wulf. Sudero: So i Vatnsdal. 

P. pusillus L. Sands: Saltvigsvatn og Holsavatn; Ostera: 
Ejde-sgen. 

Zostera marina L. Viderg: Vaag-fjorden. 

Sparganium affine Schnitzl. (Sp. natans Rostr. Fer. Fl. p. 62). 
Ikke sjelden i Sgerne; frugtseettende. 





Equisetum pratense Ehrh. Kalso: Syderdal; Kung: ved 
Sydspidsen. 

Isoétes echinospora Dur. Almindelig paa Merne, mangler kun 
paa Suderg. 

I. lacustris L. Almindelig. 

Aspidium Dryopteris (L.) Baumg. Strome: Vardebakken 
ved Thorshavn. 

A, Lonchitis (L.) Sw. Kune: ved Kungbygd, c. 350 M.; 
Strome: ved Gjangre. 

A, Phegopteris (L.) Baumg. Viders: Mornefjeld, c. 450 M.; 
Ostero: ved Selletre. 

Asplenium adiantum nigrum L. a, nigrum Heuffl. Osterg: 
Klipperevne paa Mstnees, sammen med A. Trichomanes L. 








1) Simmons, H.G.: Nagra bidrag til Feréarnes flora. Botan. Notiser 
1896, p. 65. 


_ 3 





Folgende Arter, der fra tidligere Tid ere angivne som 
forekommende paa Feirgerne, ere dels ikke senere fundne, 
dels urigtigt bestemte, hvad Lyngbye’s Exemplarer i Botanisk 
Haves Samlinger godtgjore, og bor derfor stryges af Floraen: 

Myosotis scorpioides L.') = M. arvensis (L.) Roth. 

M. arenaria Schrad. = samme. 

Carduus crispus L. == Cirsium palustre (L.) Scop. 

Taraxacum palustre DC. (leg. Rostrup) = T. laevigatum DC. 

Erica Tetralix L. 


Pyrola rotundifolia L., sandsynligvis = P. minor. 
Galium boreale L.1) = G. saxatile L. 
G. uliginosum L. = G. saxatile L. 


Euphrasia gracilis Fr. f. atropurpurea Rostr. (Fer. Fl]. p. 48) 
= EL. foulaénsis Towns. 

Veronica saxatilis L. 

V. alpina L.*) = V. officinalis L. f. glabrata Fr. 

V. Anagallis L. 


Limosella aquatica L.') = Litorella lacustris L. 

Bartsia alpina L. 

Callitriche verna L. (leg. Simmons) = C. hamulata Kiitz. 
Sagina nodosa (L.) Bartl. 

Stellaria graminea LL. sandsynligvis = S. uliginosa Murr. 


Arabis alpina L. 

Cardamine impatiens 1. 

Cochlearia arctica (DC.) Fr. (Rostr. Fer. Fl. p. 41) = C. 
officinalis L. 

Draba corymbosa R. Br. (Rostr. Fer. Fl. p. 40) = D. hirta L. 
f. rupestris (R. Br.) (determ. O. Gelert). 

Nasturtium officinale R. Br.!) = Cardamine pratensis L. 

Geranium pratense L. = G. silvaticum L. 

Hypericum perforatum L.1) = H. quadrangulum L. 

Epilobium roseum Schreb. (Rostr. Fer. FI. p. 32) = HE. lacti- 
florum Hausskn. 

Polygonum Hydropiper L. 

P. Persicaria L. 

Montia fontana L. a minor Gmel. (Rostr. Fer. Fl. p.37) = 
M. rivularis Gmel. 

Ranunculus nivalis L.1) = R. acer L. f. pumila (Whbg.). 





1) Lyngbye’s Exemplarer i Botanisk Haves Samlinger. 
Spy p 8 


144 


Ranunculus auricomus L. 

Rh. sardous Crantz. 

Ficaria ranunculoides Roth. 

Alchimilla pubescens (Lam.) (Simmons 1896 1. c. p.71 og 
Ostenfeld 1897 p.13) — A. filicaulis Buser (Se Simmons ')). 

A, obtusa Buser (Simmons 1896 p. 71 og Ostenfeld 1897 
p. 13) = A.Wichurae Buser. 

A, alpestris Schmidt (Simmons 1896 p.70) = A. Wichurae. 

Salix hastata L. vistnok = S. phylicifolia L. 

Carex acuta L. (Rostr. Fer. Fl. p. 63) — C. salina * halo- 
phila (Nyl.). 

C. canescens L.2) == C. echinata Murr. 

C. capillaris L. 

C. pallescens L. 

C. verna Vill. (C. praecox Jacq.). 

Heleocharis acicularis (L.) R. Br. 

Scirpus fluitans L. 

S. maritimus L. 

Festuca pratensis Huds. forekommer kun som dyrket et Par 
Steder. 

Luzula pilosa (L.) Willd.?) = L. multiflora (Ehrh.) Le}. 

Triglochin maritimum L. 

Lemna trisulea L. 

Orchis sambucinus L. 

O. Morio L. 

O. ustulatus L. 

Potamogeton lucens L. 

Lycopodium clavatum L. sandsynligvis = L. alpinum L. 

Aspidium spinulosum Sw. (Rostr. Fer. Fl. p. 71) = A. sp. 
* dilatata (Hoffm.) Sw. 

Pteridium aquilinum (L.) Kuhn. 

Allosurus crispus (L.) Brnh. 





1) Simmons: Om Alchimilla faeroénsis (Lge) Buser och dess artsratt. 
Botan. Notiser 1898, p. 70, Anm. : 
2) Lyngbye’s Exemplarer i Botanisk Haves Samling. 








145 





Om ydre Faktorers Indflydelse paa Lev- 
bladets anatomiske Bygning hos en af 
vore Strandplanter. 


En experimentel Undersggelse 
af 


Johs. Schmidt. 


Vea Studiet afen Del af vore Saltbunds- og Sandstrands- 
planters anatomiske Bladbygning blev jeg opmerksom paa 
de i flere Tilfeelde store Variationer, disse Planter frembgd 
efter deres Voxeplads i Naturen. Serlig paafaldende var 
mig Forholdet hos Lathyrus maritimus (L.), af hvilken jeg 
havde Exemplarer fra flere indenlandske Lokaliteter til Under- 
sogelse. Denne Plante er i anatomisk Henseende fornylig 
behandlet af Johan Erikson i hans Arbejde: ,Studier 
6fver sandfloran i Ostra Skine* (1896). Om Bladet siger 
han her (p.58): ,Mesofyllet ar bifacialt och ganska tatt ... 
De 2 6fre lagren aro pallisadformiga, de 6friga aro rundade 
eller nagot strackta pa bredden, hvarigenom ett nagot laku- 
nést svampparenkym kommer till stand. Det understa lagret 
utbildas stundom pallisadformigt, en tendens till isolateralism 
etc.“ — I det foreliggende Arbejde har jeg vesentligst kun 
beskjeeftiget mig med selve Bladkjgdets, Mesofyllets, 
Bygning uden at tage Hensyn til Epidermiscellernes og 
Nervernes Struktur. 


146 


Til den citerede Beskrivelse af Erikson svarer Forholdet 
hos de af mig undersogte Exemplarer fra Ostersoens 
Kyster (Gjedser Odde, Falsters Ost- og Vestkyst samt Born- 
holm ved @lenaaens Udlob). Kun fandt jeg i Stedet for 2 
Lag Palissadeceller paa Oversiden mindst lige saa hyppigt 
blot eet. Dette viste sig dog yderst variabelt og er ej heller 
af nogen storre Betydning. Angaaende den Tendens til Iso- 
lateralitet, som Erikson omtaler, skal jeg bemerke, at mine 





Fig. 1. 
Bladtveersnit af Exemplar fra Gjedser Odde; viser Osterso-Typen. 


Exemplarer fra Ostersokysterne ogsaa undertiden kunde frem- 
vise noget lignende, skgnt de ellers gjennemgaaende vare typisk 
dorsiventralt byggede. I det Hele er Bladstrukturen ret vari- 
abel selv hos Exemplarer fra samme Voxeplads, men dog 
vare Bladene ganske overvejende dorsiventrale, og jeg kan 
henvise til Figur 1, der viser den mest typiske Bygning 
hos mine @sterso-Exemplarer. Denne Type kalder jeg derfor 
Osterso-Typen. 


es 


bladkjodet bestaar af ca.6 Lag Celler, af hvilke overste 
Lag er typiske Palissadeceller. De ovrige Celler fore alle 
Klorofyl; deres Form er ret uregelmessig, men dog ere de 
mest strakte efter Bredden, altsaa ligesom Erikson fandt det. 
Intercellularrummene ere af forskjellig Storrelse, snart storre, 
snart mindre eller ganske manglende, og Epidermis bestaar 
af store, klare, paa tangentiale Snit omtrent isodiametriske 
Celler med kutiniseret Yderveg. Spalteaabninger findes 
baade paa Oversiden og Undersiden; de frembyde_intet 
seerligt. Planten opnaar paa disse Lokaliteter storre Yppighed 
end andetsteds: flere og storre Smaablade samt rigeligere 
Froseetning, og den tager sig her seerdeles nydelig ud med 
sine lange Ranker krybende hen over det hvide Sand. 

Samtidig med disse @sterso-Exemplarer havde jeg til 
Undersggelse Materiale samlet ved Vesterhavs-Kysten 
(Svinklov, Bulbjeerg etc.) af Cand.mag. Ove Paulsen og 
mig selv. Planten var paa disse Lokaliteter allerede i det 
ydre ret forskjellig fra den tidligere omtalte Type; mindre i 
hele sin Veext, med fzerre og mindre samt spidsere og tykkere 
Smaablade; disse vare opadrettede og forsynede med et tet 
Voxovertrek paa Oversiden. Men iseer i anatomisk Hen- 
seende viste Bladene en gjennemegribende Forskjel fra Osterse- 
Planternes: De vare nemlig udpreget isolateralt byggede 
med typiske Palissadeceller baade foroven og forneden. Blad- 
tykkelsen var omtrent 11/2 Gange saa stor som de tidligere 
beskrevnes og Veevet teettere samt mere storcellet. Figur 2 
giver et saadant Billede, tegnet ved samme Forstorrelse. 
Denne Type, som viste sig konstant i alle af mig undersggte 
Exemplarer, kalder jeg Vesterhavs-Typen. 

Ved at sammenligne Figurerne 1 og 2 vil man finde, at 
den forggede Bladtykkelse foruden Tilkomsten af et Lag 
Palissadeceller ogsaa skyldes det, at Bladkjodets avrige 
Celler ere blevne storre samt mere isodiametriske; endvidere 
ere disse sidste klarere, 9: fattigere paa Plasma og Klorofyl. 
I ovrigt lade de samme 6 Cellelag som for sig gjenfinde. 

Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 10 


148 





Her maatte naturligt det Sporgsmaal paatreenge sig en: 
Hvad er Aarsagen til denne betydelige Forskjel i Blad- 
bygningen hos den samme Plante, samlet paa_ forskjellige 
Voxesteder? Efter de foreliggende Litteraturoplysninger (Stahl, 
Pick, Dufour) maatte man neermest tenke sig, at Lys- og 





Fig. 2. 
Bladtversnit af Exemplar fra Svinklov; viser Vesterhavs-Typen. 
nm betegner en Nerves Plads. 


Fugtighedsdifferenser vare det afgjarende, men dette forekom 
mig ikke at svare til Forholdet i Naturen, da jeg ikke kunde 
finde nogen afgjorende Forskjel i Belysnings- og Fugtigheds- 
forholdene ved de Kyster, hvor Planterne vare samlede. 

Der stod da tilbage at teenke paa Bundens storre eller 


149 





mindre Saltholdighed, Indhold af Klornatrium og de andre 
Havvandsbestanddele, navnlig fordi det for nogle enkelte 
Planters Vedkommende var paavist experimentelt af Lesage'), 
at Saltdoser fremkalde Forogelse af Palissadeveevet. Efter 
Opfordring af Professor Warming anlagde jeg da Salt- 
kulturer af Planten efter Lesages Methode for at komme til 
Klarhed over Saltets eventuelle Betydning for dens 
Bladbygning. 

Disse Kulturer udfortes i Efteraaret og Vinteren 1897. 
Til Dyrkningen anvendte jeg store flade Cigarkasser fyldte 
med almindeligt Kvartssand. Heri saaedes Fro, der vare 
samlede ved Gjedser i August samme Aar. Halvdelen (3) 
af Kulturerne vandede jeg da med en Oplosning, der inde- 
holdt 30 Gr. NaCl pr. Liter Vand, Halvdelen med alminde- 
ligt Brondvand til Kontrolforsog. For at udelukke Lysets 
eventuelle Indflydelse paa Plantens Bladbygning stillede jeg 
Kasserne i en Kjelder med en Temperatur af 12°—16° R., 
skont Aarstidens svage Lys vel neeppe kunde antages at give 
Anledning til Komplikationer. 

Skont uden for denne Undersagelses Plan maa jeg her 
omtale et interessant Forhold hos Lathyrus maritimus’s Fre, 
der imidlertid da voldte mig saa stor Bekymring, at jeg var 
ner ved at maatte opgive Dyrkningsforsogene. Det viste sig 
nemlig, at alle mine Fro var saakaldte ,haarde Korn‘, 
der ikke kunde bringes til at spire paa almindelig Vis. Saa- 
ledes viste de efter halvanden Maaneds Henliggen i Sandet 
eller godt to Maaneders Ophold i Vand ingen som helst Tegn 
til Opblodning af Fr@skallen, og forst efter at jeg havde revet 
dem krattigt med Sand, vare de i Stand til at optage Vand 
og komme i Spiring*). Dette Forhold maa jeg opfatte som 





1) Lesage: Recherches expérimentales sur les modifications des feuilles 
chez les plantes maritimes. Revue générale. Tome 2. 1890. 

*) At dog ikke alle Fro af Lathyrus maritimus ere ,haarde Korn‘, 
har jeg senere haft Lejlighed til at overbevise mig om paa en Prove 
Fro, som jeg modtog af Hr. bot. Gartner Friedrichsen fra den 
botaniske Haves Frosamling. 

nO* 


150 


en interessant og veerdifuld Tilpassethed til Plantens natur- 
lige Voxepladser og til Artens Udbredelse. 

Herved kunne Freene transporteres langt, idet de, saa 
lange Vandet endnu ikke er treengt ind gjennem Froskallen, 
holde sig flydende, og endvidere szttes de derved i Stand 
til at udholde den ved Bolgeslaget foraarsagede stadige Rullen 
og Gniden mod Sandet. At Froene virkelig kunne transporteres 
ret langt, har jeg faaet positiv Bekreftelse paa ved et Besog 
paa nogle smaa Sandholme, der ligge et godt Stykke (ca. 2 
Mil) ude i @stersoen vest for Falster; her var aldeles ingen 
Fanerogamvegetation, da Holmene hyppig staa under Vand; 
men i Vandkanten fandt jeg Lathyrus-Fro i ret stort Antal. 
Disse vare da aabenbart transporterede af Vandet fra Falsters 
Vestkyst, hvor Planten voxer. 

Spiringens videre Forlob er beskrevet af Joh. Erikson’), 
og jeg skal heller ikke komme nermere ind herpaa, da den 
ikke afviger fra de Atrteblomstredes seedvanlige Spiring. Kun 
eet Forhold fortjener at omtales, nemlig det, at Steengelen 
efter at have frembragt foruden Lavbladene 3—4 Lovblade 
og under dette voxet lige ret opad, derpaa bgjer sig ned 
og voxer videre krybende hen ad Jorden. 

Man har sogt Aarsagen til ellers oprette Plantedeles 
horizontale Leje og Vzext dels i Bleestens, dels i Kuldens Ind- 
virkning. Hos en Plante som Lathyrus maritimus, lhvis 
Natur er en saadan Horizontalstilling, afhenger denne 
Steengelens Nedadbojning ikke af nogen af de omtalte Fak- 
torer, hvad min Undersggelse viser; men simpelt hen af, at 
der i den opad voxende Kimstengel ikke anleegges tilstraekke- 
ligt Styrkeveev til at bere det efterhaanden forggede Plante- 
legeme. Folgen heraf maa naturligvis til sidst blive den, at 
dette ligefrem veelter om, og det samme Forhold gjzelder vist 
for storste Delen af vore normalt krybende Planter. 

At Forholdet virkelig er som beskrevet, kunde jeg over- 





1) Le. p. 22—93. 


151 


bevise mig om ved at sammenligne Steengeltversnit af Planter, 
der endnu voxede opad, og af saadanne eldre, som allerede 
vare sunkne om: Styrkeveevet var ikke eller kun i yderst ringe 
Grad forgget hos de sidste. 

Efter at mine Planter vare ca. 2 Maaneder gamle, maatte 
jeg afbryde Dyrkningen og lagde da Materialet i Sprit, da 
jeg ikke leenger havde Lejlighed til at passe Kulturerne. 
Nogle Blade anbragtes i Thalliumsulfat. Ved den senere 


Bladtversnit af en Plante, dyrket i Vinteren 1897—98 uden 
Vanding med Kogsaltoplosning. 


mikroskopiske Undersogelse af de Planter, der havde faaet 
Salt, jeevnfort med dem, der var dyrkede uden Saltdoser, viste 
Forskjellen mellem dem sig meget slaaende. De forstes Blade 
vare i Bladkjodet typisk isolateralt byggede, de sidstes 
ganske dorsiventrale, saaledes at jeg fik Billeder frem, 
der svarede til, hvad jeg her har kaldt Vesterhavs- og Osterso- 
Typerne. 

For de sidstes Vedkommende kan jeg henvise til Figur 3, 
der gjengiver et Bladtveersnit af en af de Planter, som vare 


152 





dyrkede uden Vanding med Kogsaltoplosning. Man vil se, 
at dette Billede ganske svarer til Figur 1, Ostersg-Typen. 
Et Bladtveersnit af Saltkulturernes Planter viser Figur 4 


Denne afviger kun lidet fra Figur 2, Vesterhavs-Typen 





Fig. 4. 


Bladtversnit af en Plante, dyrket i Vinteren 1897—98 under Vanding 
med en 3 pCt. Kogsaltoplosning. 


Bladet er her isolateralt med typiske Palissadeceller foroven 
og forneden; de ovrige Celler i Bladkjodet ere omtrent iso- 
diametriske, ret store og klare og med smaa Intercellularrum. 


Til det samme Resultat, at Cellemellemrummene for- 


155 








mindskes ved Saltdoser, er Lesage!) kommen ved sine 
Kulturer af Piswm sativum, Linwn grandiflorum og Lepidium 
sativum. 

Bladtykkelsen er omtrent den samme som Vesterhavs- 
planternes. ‘Tversnit af Blade, som have veeret opbevarede 
i Thalliumsulfat efter Schim pers”) Methode, vise Udskilning 
af Klorthallium i alle Bladcellerne, men dog rigeligst omkring 
og 1 Nerverne. 

Denne Undersggelse viser ganske utvivlsomt, at Saltet 
her har bevirket Bladenes Isolateralitet. Lysets og 
Fugtighedsforholds Indflydelse kan der aldeles ikke vere 
Tale om i den ret morke Kjeelder, hvor Planterne daglig blev 
vandede. Resultatet ligner Lesages tidligere omtalte; Saltet 
har ogsaa her i mine Forsog bevirket Forogelse af Palissade- 
vevet, dog ikke blot paa Oversiden alene, men paa begge 
Bladets Sider, 9: Bladet er blevet isolateralt. Saaledes er 
man altsaa i Stand til ved passende Saltdoser at bringe den 
dorsiventrale Bladbygning til at slaa over i den isolaterale. 
Dette, som mig synes, interessante Forhold, bliver imidlertid 
ret let forstaaeligt, naar man gaar ud fra de Fakta, at Salt 
foroger Palissadeveevets Meegtighed (Lesage) og, at der, som 
Erikson omtaler, hos denne Plante findes en Tendens til 
Isolateralitet. Det var ogsaa neermest de to neevnte Kjends- 
gjerninger, der bragte mig paa den Tanke experimentelt at 
prove Saltets Indvirkning paa Planten. 

I denne Sammenheng maa jeg oimtale Bladets eller 
rettere Smaabladets Udviklingshistorie, da denne jo 
forlober forskjelligt, eftersom Planterne faa Salt eller ej. De 
ganske unge Blades Mesofyl er dog i alle Tilfeelde iso- 
lateralt bygget og bestaar allerede paa et meget tidligt Ud- 
viklingstrin af de samme sex Lag Celler som hos de udvoxne 
Blade; men her ere alle Cellerne isodiametriske og ens- 
formede. 





VGa Delis. 
*) Schimper: Die indo-malayische Strandflora. 1891. 


154 


I Bladlejet ligge Smaabladene sammenrullede; Axel- 
bladene omfatte Skudenden og de yngre Blade og yde dem 
herved et virksomt Vern mod Indtgrring; dette Forhold er 
omtalt og afbildet af Lubbock?). 

Men ogsaa efter at Smaabladene ere udfoldede, bibeholdes 
en Tid lang Isolateraliteten i Bladbygningen, selv om denne 
senere skal gaa over til at blive dorsiventral. Dette have 
Tversnit af unge Blade af Planter, som vare dyrkede uden 
Salt, vist mig: Dorsiventraliteten optreder forst 
forholdsvis sent. 





Bladtveersnit af et ungt Blad, der er udtraadt af Bladlejet; 
Planten dyrkedes i Vinteren 1897—98 uden Vanding med Kogsaltoplosning. 


Dette Forhold samt flere andre, som jeg ikke kan komme 
ind paa her, synes mig at pege hen paa det urigtige i den 
Opfattelse, at den dorsiventrale Bladbygning, som jo findes 
hos det overvejende Flertal af vore Planter, betegner det 
primeere, Isolateraliteten et sekundert Standpunkt. Det om- 
vendte forekommer mig langt sandsynligere. 





1) Lubbock: On buds and stipules. Journ. Linn. Soc. 1897, p. 217. 


155 


Figur 5 viser Tveersnittet af et ungt Blad, som ikke har 
faaet Salt; man kan her lige erkjende Begyndelsen til den 
dorsiventrale Bygning af Bladkjodet, idet det overste Cellelag 
allerede svagt giver til Kjende, at det skal strekke sig i 
radial Retning og blive til Palissadeceller. Men paa et- kun 
lidet yngre Blad vil man ikke kunne afgjore, hvad der er 
Over-, og hvad der er Underside, uden ved Hjelp af Nerverne 
og Epidermiscellerne. Disse sidste ere nemlig, som Figur 5 
viser, paa Bladets Underside lavere og mere strakte i tangen- 
tial Retning, paa Oversiden hojere og radialt strakte, hvad 
der ogsaa er let forstaaeligt efter Smaabladets sammenrullede 
Bladleje, hvor Undersiden udgjor den konvexe, Oversiden 
den konkave Del. 

Bladet bibeholder saaledes i ret lang Tid sin isolaterale 
Bygning, endog til det omtrent har opnaaet sin endelige 
Fladeudstreekning, og da er det forst, at de Strakninger af 
overste Cellelag i Bladkjodet finde Sted, som betinge Dorsi- 
ventralitetens Indtraeden. 

Naar jeg nu sammenligner Bladbygningen af mine Ex- 
emplarer fra Vesterhavets Kyst med dem, der i mine Kul- 
turer have faaet Salt, kan jeg ikke se andet end, at det er 
sandsynligt og berettiget at antage, at det i begge Tilfselde 
er Saltet, som har bevirket den isolaterale Bladbygning. Ved 


Proverne med Thalliumsulfat viste det sig, at Bladenes 
Celler i begge Tilfeelde vare fulde af Klornatrium, medens 
saavel Msters@planterne som de uden Salt dyrkede kun gav 
ringe Reaktion'). Om andre ydre Faktorer end Bundens 
store Saltholdighed kan have paavirket Vesterhavsplanterne i 
Retning af Isolateralitet, skal jeg naturligvis ikke kunne sige, 
men at Kogsaltets Tilstedeveerelse i Planterne maa vere en 
meget vasentlig Faktor, kan der efter de foreliggende Forsog 
ikke veere nogen Tvivl om. 





1) Ved denne Prove reagere jc desuden andre Klorider end NaCl 
med Udfeldning af Klorthallium. 





Af Dr. Rosenvinge blev jeg gjort opmeerksom paa, at 
der i botanisk Museums Herbarium fandtes Exemplarer af 
Lathyrus maritimus samlede i Gronland paa forskjellige 
Hojder. Da jeg ansaa det af stor Interesse at sammenligne 
de gronlandske Exemplarers Bladbygning med vore inden- 
andskes, fik jeg udleveret Materiale fra Museet; det var 
samlet af A. Jessen i en Hojde af 500—600.. 





Fig. 6, 
Bladtversnit af gronlandsk Exemplar samlet langs Elvene i Dalen 
ovenfor Niakornak paa Sermersoks Vestside, 3—600' 0. H., 60°17' N. Br.; 
viser Gronlands-Typen. 


Materialet var torret, og det var forbundet med Vanske- 
lighed at faa brugbare Snit deraf paa Grund af Veevenes 
sammenfaldne Tilstand. 

I ydre Udseende stod Planten nzermest mellem mine 
tidligere beskrevne Osterso- og Vesterhavs-Exemplarer, saa- 
ledes i Bladstorrelse, Smaabladenes Antal, Bladtykkelse og 
Yppighed. 


157 


Bladtveersnittet viste sig at veere isolateralt eller dog 
tilnzeermelsesvis isolateralt, neermest ved Vesterhavs-Typen, men 
med ,Tendens til Dorsiventralitet*, idet Undersidens Palis- 
sadeceller, som det vil ses af Figur 6, i deres Rumudstreekninger 
ikke ganske svare til Oversidens. De ovrige Mesofylceller 
frembyde intet seerligt overfor Vesterhavs-Typen. Men i eet 
Forhold afviger Bladet fra denne sidste, nemlig ved dets 
Haarbekleedning. Undersiden er nemlig dekket af fine til- 
trykte Haar, der ligge indfiltrede mellem hverandre. De 
sidde spredt, ere dode og luftfyldte samt temmelig  tyk- 
veeggede; ved Hjelp af en Basalcelle udspringe de fra tyk- 
veeggede Epidermisceller. Som Helhed have de Karakteren af 
et tyndt, blodt, hvidligt Overtreek paa Bladets Underside. 
Denne Bladtype af Lathyrus maritimus vil jeg benzeyne 
Gronlands-Typen, og den er altsaa karakteriseret ved sine 
tilnermelsesvis isolaterale Blade, ringere Bladtykkelse 
end Vesterhavs-Typen samt endelig vedsin Haarbekledning. 

Paavisningen af Bladenes isolaterale Bygning hos de 
eronlandske Exemplarer viste mig, at mit tidligere ved Forsog 
vundne Resultat med Hensyn til [solateralitetens Oprindelse 
og Aarsag hos denne Plante ikke var alinengyldigt. For disse 
eronlandske Exemplarers Vedkommende, der vare samlede 
paa Fjeldskrenter i en Hojde af madtil 600’ over Havet, 
kunde der jo fornuftigvis ikke vere Tale om Havvandets 
Indflydelse paa Bladbygningen. Ved at stille sig det Sporgs- 
maal, hvad Aarsagen til denne Bladbygning hos de gron- 
landske Planter kunde vere, maatte man neermest tenke 
paa Lyset som en afgjorende Faktor. 

Jeg besluttede derfor ogsaa at undersoge denne Faktors 
Indflydelse paa Plantens anatomiske Bladbygning experimentelt 
og anlagde da i dette @jemed Kulturer paa ganske sammie 
Vis som tidligere beskrevet ved Forsogene over Kogsaltets 
Indvirkning. Dyrkningen foretoges i Sommermaanederne 
1898, og Halvdelen af Forsogsplanterne, som alle rigelig 
vandedes med almindeligt Brondvand, anbragtes i en mod 


158 





Syd vendt Mistbenk og exponeredes ‘derved daglig for det 
direkte steerke Sommersollys. Den anden Halvdel af Planterne 
fik spredt, deempet Dagslys, men udsattes aldrig for direkte 
Belysning. De forst naevnte Planter kalder jeg for Nemheds 
Skyld Solplanterne, de sidste Skyggeplanterne. 
Allerede godt en Maaned efter at Kimplanterne vare 
brudte frem over Sandet, lod en tydelig Forskjel sig kon- 
statere mellem de to Hold Kulturer. Saaledes vare Sol- 





Fig. 7. 
Bladtversnit af Plante, der i Sommeren i898 har veret udsat for 
direkte Insolation. 


planternes Smaablade fixerede i opret Stilling, medens 
Skyggeplanternes stod udbredte og udforte de seedvanlige 
periodiske Variationsbeveegelser, som ere saa almindelige hos 
de Arteblomstrede. Endvidere vare Solplanternes Smaablade 
en Del mindre, tykkere og mere voxkledte end Skygge- 
planternes, men igvrigt vare begge Hold Planter frisk gronne, 
og om Etiolement hos Skyggeplanterne var der ikke Tale. I 
den anatomiske Bladbygning viste der sig en udpreeget Forskjel. 


Solplanternes Bladbygning er, som det vil ses af Figur 7, 
typisk isolateral med 1—2 Lag Palissadeceller paa hver Side. 
I ovrigt er Mesofyllet af en tet Bygning, med -faa og smaa 
Intercellularrum. 

Angaaende Bladbygningen hos de Planter, der dyrkedes 
i Skygge, kan jeg henvise til Figur 3, der jo gjengiver 
Bygningen af en Plante, som havde voxet under ganske de 
samme Betingelser som disse. Ved Sammenligningen af de 
to Figurer (3 og 7) fremtreeder Forskjellen mellem dem klart. 
Samtidig med den oprette Stilling af Smaabladene hos de 
Planter, der vare udsatte for det direkte Sollys’ Indvirkning, 
er altsaa fulgt Isolateralitet i Bladets indre Bygning. 

Men hvorledes Sollyset neermere bevirker den iso- 
laterale Bladbygning, derom veed man efter det hidtil fore- 
liggende intet, ligesaa lidt som, hvorledes Saltdoserne ere 
i Stand til at fremkalde Dannelse af Palissadeveev. Man kan 
teenke sig enten, at Insolationen i sig selv har denne direkte 
Virkning, eller at den forst indirekte faar Indflydelse ved 
de Forandringer i Transpirations-, i Kulsyreassimilations- og 
ovrige Erneeringsforhold, som det steerke Lys betinger, men 
hermed er man strax inde paa Hypothesernes Grund, hvor 
intet sikkert vides. Og soger man videre at anskueliggjore 
sig den mekaniske Virkning, hvorved Palissadecellerne dannes, 
ved den hojere Grad af Turgescens, som visse af Bladets 
Celler fremfor andre ere i Besiddelse af paa Grund af Op- 
hobninger i disse Celler af osmotisk virksomme Stoffer, der 
teenkes dannede i seerlig hoj Grad ved Assimilation i det 
steerke Lys, ja saa er dette ligesaa hypothetisk og tvivlsomt 
som at antage, at Saltets palissadedannende Evne skyldes 
den af det fremkaldte Turgor i nogle af Bladcellerne. Thi 
skont vi med Hensyn til Saltet staa overfor en langt enklere 
Faktor. end Lyset, ere slige Antagelser dog ganske uden Stotte- 
punkt saa lenge aldeles intet faktisk foreligger om Saft- 
speendingsdifferenser i Bladets Celler, hvad enten de nu ere 
foraarsagede af Salt eller af et andet osmotisk virksomt Stof. 


160 
Og selv da ville saadanne Antagelser kun have ringe Veerd, da 
jo ogsaa Saftspzeendingens Betydning for Cellernes Leengdeveext 
er serdeles hypothetisk. 

Man ser saaledes, at vi kun ved at foje Hypothese paa 
Hypothese ville kunne naa til en endda hgjst tvivlsom Forklaring 
af, hvorledes den isolaterale Bladbygning her kommer i Stand. 
For Salltets Vedkommende kan jeg desuden i denne Sammen- 
heeng henvise til den tidligere neevnte lagttagelse, at Saltet i 
storst Mengde var tilstede 1 og omkring Nerverne og aftog 
ud mod Bladets Periferi'!), thi dette peger jo bestemt hen 
paa Urigtigheden af den Opfattelse, at just de perifere Celler 
antager Palissadeformen paa Grund af en af Saltet fremkaldt 
hajere Turgescens. Forholdene er her baade for Saltets og 
Lysets Vedkommende sikkert langt mere komplicerede og for 
Ojeblikket ikke tilgeengelige for Forklaring ad simpel mekanisk 
Vej, tiltrods for, at de i deres ydre Fremtoning ere ret enkle. 

Vi kunne underkaste vore Planter forskjellige ydre Paa- 
virkninger, og vi kunne konstatere Enderesultatet af disse paa 
Planterne, men maa hermed for Tiden lade os noje uden at 
vere 1 Stand til at afgjore. hvad der i Virkeligheden er fore- 
gaaet inde 1 Planterne under de her omtalte ydre Faktorers 
Indvirkning. 

Det er omtalty at vi i Paavisningen af, at Saltets Til- 
stedeverelse i Bladcellerne hos Lathyrus maritimus gjor 
denne Plantes Blade isolaterale, kunne se en naturlig Forklaring 
paa Forskjellen i Bladbygningen mellem Vesterhavs- og Oster- 
sé-Planterne. 

Med Hensyn til Aarsagerne til de gronlandske Exem- 
plarers isolaterale Bladbygning tor jeg derimod ikke udtale 
mig saa bestemt. Vel kan det veere muligt og sandsynligt, 


1) Dette Forhold , som konstateredes ved Hjelp af Thallium-Proven, 
gjelder for flere af mig undersggte Halofyter. Det kan her be- 
meerkes, at det er i god Overensstemmelse med den af Diels frem- 
satte Anskuelse, at Kloriderne er inddragne i Halofyternes Stofskifte 
ved, at de under normale Forhold efterhaanden sonderdeles i samme 
Maalestok som de tilfores Planten. 


161 

at vi her have med Lysets Indflydelse at gjore, men da jeg 
hverken kjender de lokale Forhold, hvorunder Planterne 
voxede, eller har tilstreekkeligt Kjendskab til arktiske Forhold 
i det Hele, synes det mig ikke sikkert bevist. 

Resultaterne af den foreliggende Undersegelse -ville 
kunne sammenfattes under folgende: 

1. Lathyrus maritimus (L.) optreder i Danmark under 
to anatomiske Hovedtyper, der adskilles ved, at den 
ene har dorsiventrale, den anden isolaterale Blade. 
De benzevnes efter Planternes Voxesteder henholdsvis Oster- 
so- og Vesterhavs-Typen. 

2. Saltdoser tilsatte til Kulturer af Lathyrus maritimus 
(ved Vanding) ere i Stand til at gjore dennes Blade isola- 
terale, medens Kontrolplanter under i @vrigt ganske ens 
Betingelser, men uden Salt, faa dorsiventrale Blade. 

3. Gronlandske Exemplarer af Lathyrus maritimus 
fra indtil 600’ Hajde over Havet fremvise en anatomisk Blad- 
bygning, som karakteriseres ved tilnzermelsesvis isolaterale 
Blade samt ved disses Bekleedning paa Undersiden med ejen- 
dommelige Haar: Gronlandstypen. 

4. Planter, der udsettes for konstant, sterkt og 
direkte Soliys, faa opadrettede og isolaterale Smaa- 
blade, medens disse hos Kontrolplanter, som henstilles 1 
Skygge, blive horizontalt udbredte og dorsiventrale. 

5. De ganske unge Blade er under alle Forhold iso- 
lateralt byggede i Bladkjodet. Forst en Tid lang efter at 
Bladet er traadt ud af sit Bladleje, foregaa de Forandringer 
i Mesofyllets Bygning, der maa ske, naar denne skal blive 
dorsiventral. 

6. En storre Del af Lathyrus maritimus’ Fro er saa- 
kaldte ,haarde Korn“, som i Maaneder kunne holde sig 
flydende i Vandet uden at imbiberes dermed og synke til 
Bunds. En betydningsfuld’ lang Transport af Froene ved 
Vandets Hjelp er herved saaledes betinget. 

7. At Kimstenglen hos Lathyrus maritimus efter en 


162 





Tid lang at have voxet lodret opad, derpaa legger sig 
ned og fortseetter Vaeexten i horizontal Retning, skyldes simpelt 
hen det, at der i den ikke anlegges tilstrekkeligt 
Styrkevev til at bere Vegten af det efterhaanden for- 
ogede Plantelegeme. 


Slutningsbemerkninger. 


Som bekjendt har man opstillet en Del Theorier an- 
gaaende Aarsagerne til Lovblades isolaterale Bygning. Medens 
nogle (Pick, Dufour, Stahl) mene, at denne skyldes Lysets 
Indvirkning, og at Palissadecellerne ere seerlig tilpassede til 
steerkt Lys, antage andre (f. Ex. Lesage), at Transpirationen 
er det afgjorende, idet de teet stillede Palissadeceller paa 
begge Bladsiderne maa nedstemme Fordampningen. Endelig 
have vi Haberlandts bekjendte Theori, som udgjgr et af hans 
fysiologisk-anatomiske Principper, idet han siger, at Saft- 
ledningen ad muligst kort Vej foregaar lettest gjennem Ele- 
menter af Palissadecellernes Form og Retning. 

Disse Theorier, der hver for sig kan have storre eller 
mindre Sandsynlighed, fremhzeves med Ensidighed som de 
eneste rette Forklaringer. 

Den af dem, der forekommer mig at have mest Veerdi, 
er Stahls, dog ikke som Theori betragtet, men som ,den 
simple Konstatering af Fakta‘, hvad Warming (Halofyt- 
Studier p. 246) og allerede Dufour gjor opmerksom paa. 
Saa langt gjelder Stahls ,Theori*, og herpaa kan den svare; 
at steerkt Sollys kan bevirke Isolateralitet hos i alt Fald op- 
rette Blade, er et Faktum, som flere have leveret Bevis for, 
bl. a. iseer Stahl selv, og det fremgaar jo ogsaa med Tyde- 
lighed af foreliggende Undersggelse. Men sporger man neermere 
om, hvorledes Lyset har haft denne Virkning, og om, 
hvorfor Pallissadecellerne i det isolaterale Blad gjgre serlig 
Nytte ved det staarke Lys, ja saa lader Stahls Theori os i 
Stikken, og bedre gaar det heller ikke med de andres, thi 
disse ere jo ikke engang i Stand til at give os Svar paa det 


163 


rent ydre, ,hvorledes* den isolaterale Bygning er frem- 
kommen. 

Urigtigheden af i Almindelighed at fastholde een enkelt 
ydre Faktor som Aarsag til den isolaterale Bladbygning 
fremheves af Warming (l.c. p. 246): ,Jeg maa forovrigt 
efter de foreliggende Undersogelser antage, at ogsaa andre 
Kreefter end Lyset kunne fremkalde Dannelsen af Palissade- 
veev*, og videre |. c. p. 249: ,1 ovrigt tor det ikke benegtes, 
at ogsaa andre Faktorer kunne i mange Tilfeelde spille en 
Rolle‘. 

Denne Antagelse bekreftes fuldt ud af den foreliggende 
Undersegelse, hvor det er vist, at to forskjellige ydre 
Faktorer, nemlig Saltet og steerk Insolation, hos den samme 
Plante ere i Stand til at fremkalde det samme Resultat, 
nemlig isolateral Bladbygning, uden at det dog i Qje- 
blikket kan afgjores, paa hvilken Maade de nermere have 
kunnet bevirke dette. 

Det forekommer mig, at vi endnu ere langt fra For- 
staaelsen af de omhandlede Forhold og, at man for Tiden 
ikke vil komme denne Forstaaelse stort neermere ved Op- 
stillelsen af Theorier, der ikke lade sig bevise; men at 
derimod ,den simple Konstatering af Fakta“ ad Experimentets 
Vej i QOjeblikket har den storste Betydning som Udgangs- 
punktet for senere Betragtninger. Eet synes mig dog med 
Sikkerhed at kunne udsiges: at Forggelsen eller Dannelsen 
af Palissadeveev og dermed i visse Tilfeelde Bladenes Iso- 
lateralitet hyppigt finder Sted som en Reaktion mod ex- 
treme ydre Indvirkninger af en vis bestemt Art, hvad enten 
nu disse ere Salt, Lys eller Torhed i Luft og Bund. 

Som tidligere fremheevet har jeg ved den foreliggende 
Undersggelse haft at gjore med en Plante, som er tilbgjelig 
til at variere, en Plante, der ,er eet, men har Tendens til 
et andet“, idet Bygningsforholdene ikke er saa steerkt feestnede 
som hos andre Arter. Fordelene herved ved en Undersggelse 
som denne ere indlysende nok, idet man her vil faa tyde- 

Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 11 


164 


ligere Udslag paa de ydre Paavirkninger, man under- 
kaster sine Fors@gsplanter. Det fremgaar i alt Fald tilstreekkelig 
klart af det foregaaende, at Lathyrus maritimus er en saadan 
plastisk Art, der formaar at lempe sig efter de ydre Kaar, 
hvorunder den lever. Men at disse ydre Kaar maa vere 
yderst mangeartede, folger af Plantens vide Udbredning og 
Liv paa helt forskjellige Lokaliteter. Som typisk Sandstrands- 
plante voxer den saaledes foruden ved Europas ogsaa ved 
Nordamerikas Havkyster og tillige ved Bredderne af de 
store nordamerikanske Soer. Men dens Voxeplads er 
ikke alene indskrenket til de lave Sandkyster. I Gronland 
forekommer den ifolge Rosenvinge’) ,meget almindeligt i 
forskjellige Vegetationsformationer, bl.a. i Pilekrat og Fjeld- 
mark, i Landet omkring Tunugdliarfik-Fjord, hvor den er 
iagttaget indtil en Hajde af 1700 Fod over Havet*. I Norge 
naar den ved Troms@ op til en Hgjde af 522 M. (Norman). 
Paa den sydlige Halvkugle voxer den i det sydligste 
Sydamerika samt paa de tilgraensende Mer’). 

Sammenligner man denne kosmopolitiske Udbredning 
med den paaviste store Evne hos Planten til at kunne lempe 
sin Bygning efter de forhaandenverende ydre Betingelser, 
bliver Nytten af denne Evne ogsaa forstaaelig. 

Til] Slut vil jeg ikke undlade at rette en erbgedig Tak 
til Hr. Professor Warming saa vel, fordi han har gjort 
mig bekjendt med den herhen hgrende Litteratur, som for 
anden Understettelse ved dette Arbejde, der paabegyndtes 
under hans Vejledning. | 

Kjobenhavn i August 1898. 

Figurerne er tegnede ved Seibert Okular I og Objektiv V og ved 


Reproduktionen formindskede med 3/3; undtagen Fig.5, der gjengives 
uformindsket. 





1) Rosenvinge: Det sydligste Gronlands Vegetation, p. 236. 

*) Efter Orsted: De stedsegronne Boges Rige p.256 anfores, at La- 
thyrus maritimus o.a. indenlandske Planter ,baade paa Ildlandet, i 
den sydlige Del af Patagonien og paa Falklandsgerne forekomme 
aldeles som vildtvoxende*. 


165 


Litteratur. 


L. Diels: Stoffwechsel und Structur der Halophyten. (Pringsh. 
Jahrb. XXXII, p. 309, 1898.) 

Dufour: Influence de la lumiére sur les feuilles. (Journ. de Bot., 
1, 1887.) 

— : Influence de la lumiére sur les feuilles. (Annal. sc. nat. 
7° sér., 5, 1887.) 

Joh. Erikson: Studier 6fver sandfloran i Ostra Skane. (Bihang 
till K. Sv. Vet. Akad. Handl., Bd. 22, Afd. III Nr. 3, 1896.) 

Haberlandt: Physiologische Pflanzenanatomie, Zweite Ausg. 1896. 

Lesage: Rech. sur les modifications des feuilles chez les plantes 
marit. (Revue générale, 2, 1890.) 

— : Sur les rapport des palissades dans les feuilles avec la 
transpiration. (CG. r. 118, 1894, p. 255.) 

Lubbock: On buds and stipules. (Journ. Linn. Soc., 1897). 

Norman: Norges arktiske Flora. 

Pick: Ueber den Einfluss des Lichtes auf die Gestalt und Orien- 
tierung der Zellen des Assimilationsgewebes. (Bot. Centralblatt, 
1882.) 

Rosenvinge: Det sydligste Gronlands Vegetation. (Meddel. om 
Gronland XV, 1896.) 

Schimper: Die indo-malayische Strandflora. Jena 1891. 
Stahl: Ueber den Einfluss der Lichtintensitét auf Structur und 
Anordnung des Assimilationssystem. (Bot. Ztg., 1880.) 

— : Ueber den Einfluss des sonnigen oder schattigen Standortes 
auf die Ausbildung der Laubblatter. (Jenaische Zeitschrift 15. 
1883.) 

Warming: Halofyt-Studier. (Det Kgl. Danske Vid. Selsk. Skr., 
6. Rekke, naturvidensk. og math. Afd. VIII, 4, 1897.) 

Orsted: De stedsegronne Boges Rige. (Tidsskrift for popul. 
Fremstillinger af Naturvidenskaben, Anden Rekke, Tredje 
Bind, 1861.) 





ae 


166 


Influence des agents extérieurs sur la structure 
anatomique des feuilles chez une de nos plantes 
maritimes (Lathyrus maritimus (L,)), 


Etude expérimentale 
par 
Johs. Schmidt. 


(Résumé du mémoire précédent.) 


{. Sur les rapports de la structure anatomique des 
feuilles avec |’habitat. 


Le Lathyrus maritimus (L.) se présente en Danemark 
sous deux types: trés nettement distincts par rapport a la 
structure anatomique des feuilles. 

Dans le premier les cellules palissadiques étant réduites 
a la surface des feuilles, le mésophylle est bifacial et 
assez lacuneux. (Voir la figure 1 du texte danois). 

Dans le second l’épaisseur de la feuille est trés notable- 
ment accrue bien que le nombre des assises du mésophylle 
reste toujours le méme (6). Mais lécart le plus important 
du type premier tient a ce que la structure de la feuille est 
parfaitement centrique (isolatérale) ce qui est causé 
par le développement de la couche inférieure du mésophylle 
en palissades typiques (fig. 2). 

Les plantes appartenant au type premier ont été récol- 
tées aux bords danois de /a Baltique (Vile de Falster, Tile 
de Bornholm) tandis que celles du second proviennent de la 
cote occidentale du Jutland qui est baignée par les vagues 
plus salées de la mer du Nord. 

Par cette raison les deux types en question ont été 
respectivement nommeés type baltique et type de la mer du 
Nord. 


167 


J’ai examiné d’ailleurs un nombre d’échantillons arctiques, 
récoltés au Groenland a une hauteur de 100—200 metres. 
La structure anatomique de ces plantes rappelle le plus celle 
du type de la mer du Nord, et l’isolatéralité des feuilles 
leur est commune. Mais dans les plantes arctiques, la sur- 
face des feuilles est hérissée de poils filiformes, et 
d’ailleurs l’épaisseur des feuilles se trouve un peu diminueée. 
C’est pourquoi ces plantes constituent un type particulier que 
jai nommé le type groenlandais (fig. 6). 


2. Sur les modifications des feuilles suivant les 
conditions de culture variées. 


Sur cette matiére j’ai institué deux séries de cultures 
dans l’intention d’examiner tant l’influence du sel que celle 
de la lumiére sur notre plante en question. 


a. Action du sel maritime (chlorure de sodium). 


La moitié de mes cultures qui avaient poussé dans du 
sable quartzeux de graines récoltées a Vile de Falster a été 
arrosée avec une solution de chlorure de sodium ren- 
fermant dans chaque litre 30 gr. de NaCl, tandis que l’autre 
moitié n’a recu que de l’eau de puits ordinaire. Pour ex- 
clure l’influence possible de la lumiére toutes les plantes 
d’expériences ont été posées dans une cave assez sombre 
(température moyenne de 15°). 

L’examen microscopique m’a montré plus tard une diffé- 
rence trés prononcée entre les deux parties des plantes de 
culture. Dans la figure 4 j’ai dessiné une section transversale 
de la feuille d'une plante qui a été arrosée avec la solution 
de sel. On y verra que son mésophylle est parfaite- 
ment isolatéral contrairement a celui des plantes qui 
n’ont pas recu des arrosages salins. La structure bifaciale 
du mésophylle de ces derniéres plantes est représentée 
dans la figure 3. 

Le résultat de la dite expérience correspond avec ceux 
qu’a décrits M. Lesage dans son travail important et intéres- 
sant‘) et il nous montre trés clairement la dépendance de 
organisation interne des feuilles de la présence 
du sel maritime dans le tissu cellulaire de la 





1) Voir la bibliographie 4 la fin du texte danois. 


168 


plante. Car cest au sel qu’est di cet allongement des 
cellules inférieures du mésophylle qui détermine la structure 
jsolatérale, ce qui suffit pour expliquer la différence constatée 
plus haut entre les plantes qui avaient poussé respectivement 
aux bords de la Baltique et & ceux de la mer du Nord par 
suite de Ja salinité différente de ces deux mers. 


b. Action de la lumicére; 


La structure isolatérale ou centrique du type groenlandais 
ne se laissant expliquer, cela va sans dire, conformément a 
laction du sel maritime‘), j’ai résolu d’examiner encore |’in- 
fluence de la lumiére sur la structure anatomique des feuilles 
de notre plante. Pour cette raison une partie de mes cul- 
tures a été exposée a l’action directe et constante 
des rayons du soleil d’été a partir de la germination, 
tandis que les plantes de contréle ont continué la croissance 
dans un endroit ombreux. 

L’influence supposée de l’insolation s’est confirmée, ce 
qu’on voit en regardant la figure 7, ou j’ai resprésenté la 
structure centrique de la feuille dans une plante insolée 
de cette facon. Les plantes de contrdle ont le mésophylle 
tout-a-fait bifacial et il suffit done de renvoyer a la figure 
pour qu’on se fasse une idée de son aspect. 

Dans la présente étude je crois avoir fourni une preuve 
assez €vidente des rapports intimes de la structure 
des feuilles avec les éléments extérieurs: le sel 
maritime et la lumiére, ce qui rend assez explicables les 
différences dans l’organisation du mésophylle constatées suivant 
Vhabitat naturel de la plante en question. 





1) Les échantillons groenlandais avaient été, comme on sait, récoltés 
a une hauteur de 100—200 metres. 








169 


Floraen paa Snefellsnes og Omegn. 
Af 


Helgi Jonsson. 


Mea Sneefellsnzes og Omegn menes Snefellsnessysla og 
Dalasysla i det sydvestlige Island; den forste strekker sig 
over den store Halvo, der adskiller Bredebugten fra Faxe- 
bugten, den anden indtager den Halvo, der afgreenser Hvamms- 
fjorden fra Bredebugten, samt Hvammsfjordens Bunddale. 

Disse Egne have i botanisk Henseende hidtil veeret meget 
lidt kjendte. For Lichener kjendtes kun et Par Voxesteder 
og meget faa Arter. Af Mosser derimod kjendtes c. 20 Arter 
samlede af Jap. Steenstrup og A. Feddersen, hvoraf 
en Del er publiceret i Gronlunds sidste Tilleg*). Af Kar- 
kryptogamer og Fanerogamer omtaler Gronlund i ,Jslands 
Flora‘ ?) c. 40 Arter herfra, hvoraf storste Delen er samlet 
af Jap. Steenstrup, en Del af Morch og J. Hjaltalin. 
I Gronlunds afsluttende Bidrag*) findes endvidere nogle 
Arter fra denne Egn samlede af Th. Thoroddsen; ogsaa 
i Rostrups Bidrag‘) omtales nogle Arter fra denne Egn 
samlede af A. Feddersen og G. Magnusson. I Gelerts 





1) Chr. Gronlund: Tilleg til Islands Kryptogamflora, Bot. Tidsskr. 
20. B. Kjobenhavn 1895. 

?) — : Islands Flora, Kjobenhayn 1881. 

3) — _: Afsluttende Bidrag til Oplysning om Islands Flora, Bot. Tidsskr. 
14. B. Kjobenhavn. 

4) E. Rostrup: Bidrag til Islands Flora, Bot. Tidsskr. 16. B. Kjobenhavn 
1887. 


£70) 


og Ostenfelds Bidrag') findes der endelig 2 Arter samlede 
af Thoroddsen. 

I Aarene 1886—1888 har jeg foretaget Indsamlinger af 
Planter hist og her i disse Egne. Mine Fund ere ikke for 
publicerede, naar undtages, at St. Stefansson?) omtaler 
et Par af mig samlede Arter, og at jeg*) ogsaa har omtalt 
2 Arter. I 1893 har St. Stefansson paa et Par Steder i 
Dalasysla samlet Planter, hvoraf et Par ere publicerede (I. ¢.). 

I Sommeren 1897 har jeg undersggt disse Egnes Vege- 
tation og Flora med Understottelse fra Carlsberg-Fondet, for 
hvilken jeg herved frembzerer min erbgdige Tak; ogsaa maa 
jeg takke Bestyrelsen for Det Forenede Dampskibs-Selskab, 
der liberalt tilstod mig fri Rejse med Selskabets Skibe. 

For ydet Hjelp ved Bestemmelsen af de hjembragte 
Samlinger udtaler jeg herved min bedste Tak til d’Hrr. 
Pastor J. 8S. Deichmann Branth, der har bestemt Li- 
chenerne, Apotheker C. Jensen, der har bestemt Mosserne, 
Amanuensis Hugo Dahlstedt, der har bestemt og be- 
skrevet Hieracierne, Professor Wettstein i Prag, der har 
bestemt Slegten Huphrasia, samt Cand. mag. C. Raunkier, 
Cand. pharm. O. Gelert og Cand. mag. C. Ostenfeld, der 
hist og her have foretaget Bestemmelser. 





I efterfolgende Liste findes opfort 69 Arter af Lichener, 
135 Arter af Mosser og 981 Arter af Karkryptogamer og 
Fanerogamer. Ved Indsamlingen af Lichener og Mosser har 
jeg hovedsagelig taget Hensyn til Vegetationen, og derfor 
iseer medtaget Prever, naar det skjonnedes at vere af Be- 
tydning ved Skildringen af denne. 





1) O. Gelert og C. Ostenfeld: Nogle Bidrag til Islands Flora, Bot. 
Tidsskr. 21. B. Kjobenhavn 1898. 

2) St. Stefansson: Fra Islands Vextrige III, Vidensk. Meddel. fra den 
naturh. Forening, Kjobenhayn 1896. 

3) Helgi Jénsson: Bidrag til QMst-Islands Flora, Bot. Tidsskr. 20. B- 
Kjobenhavn 1896. 


171 


Blandt de anforte Lichener findes 10 Arter, der ikke for 
ere fundne paa Island, nemlig: 


Alectoria divergens Lichina confinis 

Placodium alphoplacum Arthopyrenia grisea 

P. stramineum Verrucaria mucosa 

Lecanora protuberans Xanthoria murorum (var for 
Biatora Tornoensis tvivlsom). 


Rhizocarpon viridiatrum 


Hertil kan fojes: Solorina bispora, som jeg fandt paa 
Vestmannaeyjar; den opfores ikke i dette Arbejde, da det 
kun omfatter Sneefellsnees og Omegn. 

Blandt de anforte Mosser findes 14 Arter, der ikke for 
ere kjendte fra Island. Disse ere: 


Harpanthus Flotowii Leersia contorta 
Jungermannia Kunzeana Dicranum majus 
Sphagnum Warnstorfii Grimmia patens 

S. inundatum Oncophorus Wahlenbergii 
S. fimbriatum Amblystegium radicale 

5, Lindbergii Hypnum glaciale 
Philonotis calcarea Stereodon callichrous 


Da, som fremhevet, dette Arbejde kun omfatter Snee- 
fellsnees og Omegn, er her ikke anfort de Arter, som jeg 
indsamlede i andre Dele af Landet i Vaar- og H@sttiden. Da 
derimellem findes nogle Arter, som ere nye for Island, be- 
nytter jeg Lejligheden til at publicere dem her. De ere: 
Cephalozia Lammersiana Spruce. Hafnarfjérdur. 

Martinellia rosacea Cord. Reykjavik. 

Sphagnum subnitens') Russ. et Warnst. forma. Reykjavik. 
Hypnum Stockesii Turn. Vestmannaeyjar. 

Fontinalis androgyna R. Ruth. Elhdaar ved Reykjavik. 
Reboulia heemispheerica (L.) (var for tvivlsom). Hafnarfjérdur. 

Af de med Nr. opforte Karkryptogamer og Fanerogamer 
er der 5, der ikke for ere sikkert kjendte fra Island, nemlig: 


Carex helvola Epilobium palustre x alsine- 
C. pilulifera folium 
Polygonum amphibium Lathyrus paluster 





1) Ogsaa funden af Stefansson 1897 ved porvaldsdalur i N. Island. 


172 


For Sagina subulata er der her anfort Findesteder; den 
er for publiceret (Gelert og Ostenfeld J. c. pag. 344) som 
funden i §.V.-Island (Findested kjendtes ikke). Naar jeg 
regner disse Arter for nye for Floraen, gaar jeg ud fra 
Grenlunds ,Islands Flora‘ som Grundlag og tager kun Hensyn 
til de efter 1881 udkomne Bidrag. Paa eldre Lister findes 
ialtfald 2 af disse Arter opforte. Uden Nr. har jeg opfort 
7 Arter, da Exemplarer af dem fra denne Egn, saa vidt jeg 
veed, ikke forefindes. De ere: 


Asplenium T'richomanes Stellaria borealis 
Juncus lampocarpus S. uliginosa 
Carex norvegica Diapensia lapponica. 


— rupestris 
Ruderatplanterne foretrekker jeg at omtale her 
istedetfor at opfore dem i Listen. Jeg traf: 


Anthemis arvensis L. D:') Hvammur 

Avena sativa L. D: Olafsdalur 

Brassica campestris L. D: Hvammur 

Camelina silvestris Wallr. D: Hvammur. 8:1) Stakkhamar 
Conringia orientalis (L.) Andrz. D: Hvammur 

Hordeum vulgare L. D: Vogur 

Secale cereale L. S: Stakkhamar, Mafahlid, Stadastadur 
Sinapis arvensis L. D: Hvammur, Olafsdalur 

Thlaspi arvense L. D: Hvammur. 

Dyrkede Planter. Foruden Kartofler og Roer, der 
dyrkes mange Steder, findes paa enkelte Steder andre uden- 
landske Blomsterplanter dyrkede. Dette saa jeg iseer ved 
Stykkishélmur, Saudafell og Hvammur. Jeg vil her kun 
neevne to af de dyrkede Arter: Chamenerium angustifolium 
(Hvammur) og Valeriana officinalis (Saudafell). Da ingen af 
disse to Arter, skondt de tilhgre Islands Flora, ere fundne 
vildtvoxende i V.-Island, vil det veere af Interesse at se, om 


de udbrede sig der. 





Fra Hallbjarnareyri paa Sneefellsnees angives i Rostrups 
Bidrag 





1) D: = Dalasysla; S: = Snefellsnessysla. 


173 


Lotus corniculatus L. (p. 172) 
Potentilla Tormentilla L. (p. 173) 
Geranium molle L. (p. 174). 


Disse Planter fandtes i Davidssons Herbarium. Hr. 
Davidsson har meddelt mig, at han har faaet dem fra Hr. 
M. Haldorsson Fridriksson; men fra hvem denne har 
faaet dem, vidste han ikke. Hvor Exemplarerne ere eller om 
de existere, veed jeg ikke. Da Angivelsen af disse Arter 
forekommer mig noget usikker, idet Finderen ikke kjendes 
og Exemplarerne ikke haves, har jeg ment, at det ikke var 
berettiget at tage Hensyn dertil. 





Lichener, 
bestemte af J.S. Deichmann Branth. 


1. Bryopogon jubatus (L.) var. chalybeiformis. D: Melar, i 
Fuglebjerget. 

2. Alectoria ochroleuca (Ehrh.) var. cineinnata, Meget hyppig 
i Fjeldene i over 300 M. H., i Fjeldmark. S$: Saxaholl, Mafa- 
hlid, Berserkjahraun, Neshraun, Olafsvik. D: Hvammur. 

3. A. nigricans (Ach.) Nyl. D: Hvammur, 1 Fjeldmark 
400 M. o. H. 

4. A. divergens Ach. S: Saxahdll. 

5. Cornicularia aculeata (Ehrh.). D: Hvammur, i Moshede, 
paa Stene. 

6. Thamnolia vermicularis (L.). Blandt Mosser i Mo og 
Fjeldmark. S: Stykkishdlmur, Olafsvik, Mafahlio. 

7. Ramalina scopulorum (Retz.). Paa Kipper. S: Neshraun, 
Sandur, Budir, StjaGpmoddurhélmi. D: Melar. 

Deichmann Branth skriver om denne Art; ,Marvlaget skifter 
i Regelen ikke Farve med Kali (0: R. cuspidata Nyl.), men bliver 
stundom redligt. Omend de islandske Planter maa betegnes som 
finere Former af Ramalina scopulornm (eller cuspidata) med som 
oftest morke Sedhuse, nerme de sig dog undertiden saa meget til 
Ramalina farinacea, at det kunde forsvares at henfore dem til 
denne. Det samme gjelder om alle de af tidligere Samlere paa 
Island fundne Ramaliner, som tildels ere henforte til fraxinea, 
farinacea og polymorpha, men saavidt de kjendes maa regnes til 
Ramalina scopulorum*. 


174 

8. Cetraria islandica (L.). Moshede. S: Mafahlid 300 M. 
od Hino; f2St. 

var. Delisei. S: Budir. D: Vighdlsstadir (nermende sig til 
var. crispa). 

9. C. nivalis (L.). Moshede, Fjeldmark. D: Vigholsstadir. 

10. Peltigera aphthosa (L.). 1 Mosdekke paa Klipper. S: 
Olafsvik. D: Olafsdalur. 

11. P. canina (L.) Fr. Hyppig 1 Mosdekke. S: Grundar- 
fjordur, Mafahlid, Saxahdll, Raudimelur. D: Hvammur, Hvitidalur. 

12. P. rufescens Fr. f. sorediifera. 1 Mosdekke paa Klipper. 
S: Budi. 

13. Solorina crocea (L.). Moshede. S: Mafahlid (300 M. 
o. H.), Saxaholl. 

14. SS. saccata (L.). Paa Jord. D: Hvitidalur. 

15. Parmelia saxatilis (L.). Alm. paa Klipper. S: Stykkis- 
hdélmur, Stjipmoddurhélmi (fertil), Budir, D: Barkanautur o. fl. St. 

var. omphalodes. 5: Berserkjahraun, i Moshede. 

16. P. olivacea (L.) var. aspidota. D: Ytrafell, paa Birk. 

17. P. stygia (L.). Paa Stene. S: Grundarfjérdur. 

18. P. lanata (L.). Paa Klipper. S: Saxahéll, Budir. D: 
Vighdélsstadir, Skard. 

19. Physcia ciliaris (L.) var. scopulorum. D: Melar, 1 
Fuglebjerget. 

20. Xanthoria parietina (L.). S: Sandur, paa Husvegge 
af Sten. 

21. X. murorum (Hoffm.) var. miniatum Ach. S:  poris- 
hélmi, paa Klipper. 

29. Pannaria brunnea (Sw.). S: Budir, 1 Moshede. 

23. Placodium alphoplacum (Wahlenb.). S$: pdérishdlmi, 
paa Klipperne 1 Mengde. 

924, P. gelidum (L.). Paa Stene. S: Raudimelur, Saxaholl. 

25. P. stramineum (Wahlenb.). Paa Strandklipper 1 stor 
Mengde. S: porisholmi, Steinakiettar. 

26. Lecanora tartarea (L.). Oftest paa Jord. S: Stykkis- 
hélmur, Saxaholl. D: Ytrafell. 

27. L. protuberans (Sommerf.). Paa Birk. S: Budir. 

28. L. atra (Huds.). Paa Klipper. S: Steinaklettar, Stykkis- 
holmur. 

29. L. subfusca (L.). Paa Stene. D: Vighdlsstadir (550 M. 
o. H.). 

30. L. varia (Ehrh.). S$: Breidibdlstadur, paa Birk. 


175 


f. symmicta Ach. D: Ytrafell, paa Birk. 

31. Lecanora polytropa (Ehrh.) var. tmtricata. Paa Stene. 
S: Stykkishélmur. 

32. L. parella (L.). Paa Stene. S$: Stykkishélmur. 

33. L. hypnorwn (Vahl). Moshede. D: Hvammur (400 M. 
o. H.). 

34. Caloplaca pyracea (Ach.) Nyl. Paa Stene. S: Stykkis- 
hoélmur. 

35. Rinodina turfacea (Wahlenb.). D: Hvammur, i Mos- 
dekke 400 M. o. H. 

36. R. exigua (Ach.) var. confragosa (Ach.). S: Stykkis- 
hélmur. 

37. Aspicilia gibbosa (Ach.) Th. Fr. Paa Klipper. 8: 
Stykkishélmur, Saxaholl, Raudimelur. D: Vighdlsstadir (crusta 
bicolore). 

var. diamarta. Paa Klipper. D: Vigholsstadir (550 M. o. H.). 

38. Stereocaulon denudatum (Flk.). Paa Klipper. S: Stykkis- 
hélmur, Berserkjahraun. D: Vighdlsstadir. 

f. genuina. S: Neshraun, Sandur, Mafahlid (fertil). 

var. pulvinata. S: Neshraun, Sandur, Mafahlid. Meget alm. 
i Lavamarkerne, danner ofte store Puder paa Stenene. 

39. Cladonia gracilis (L.). S: Saxaholl, i Mosdekke hojt 
til Fjelds. 

f. chordalis Flk. S: Méafahlid. Fjeldmark 300M. o. H. 

40. C. pyxidata (L.). Moshede og paa Jord. S: Breidibdél- 
stadur, Budir, Sandur. D: Hvammur. 

41. C. furcata (Schreb.) f. swbulata. Moshede. S: Mafahlis, 
Budir. D: Vigholsstadir. 

f. racemosa. S: Grundarfjérdur, paa Stene. 

42. C. cornucopioides (L.). Paa Jord. S$: Stykkishélmur. 
D: Vighdlsstadir. 

43. C. rhangiferina (L.). Meget hyppig i S. og D. 

44. C. uncialis (L.). Moshede. S: Stykkishélmur, Mafahlid, 
Olafsvik. 

45. Gyrophora proboscidea (L.). Paa Klipper. S: Mafahlis, 
Saxaholl. D: Vigholsstadir. 

46. G. arctica Ach. f. minor. Paa Klipper. S: Mafahlio, 
Bidahraun. 

47. G. cylindrica (L.). Paa Klipper. S: Grundarfjérdur, 
Mafahlid, Budahraun. 

48. G. erosa (Web.). Paa Stene. S$: Stykkishélmur. 


176 





49. Toninia lugubris Th. Fr. S: Berserkjahraun. 

50. Biatora Tornoensis Nyl. Paa Birk. S: Breidibdlstadur. 

51. Lecidea tessellata Nyl. Paa Stene. S: Stykkishélmur. 

52. L. lithophila (Ach.) Nyl. Paa Stene. S: Stykkishdélmur. 

53. L. lapicida Nyl. Paa Stene. S: Berserkjahraun, Sandur. 
D: Barkanautur, Vigholsstadir. 

54. L. Dicksonii Ach. Paa Stene. S: Berserkjahraun. 

55. L. macrocarpa (DC.). Paa Stene. S: Budir. 

56. L. eleochroma Ach. og f. latypea. S$: Stykkishélmur. 
D: Ytrafell. 

57. Buellia myriocarpa (DC.). Paa Stene. D: Vighdlsstadir 
(550 M. o. H.). 

58. B. atroalba (Ach.). Paa Stene. S: Steinaklettar. 

var. chlorospora Nyl. Paa Stene. S: Budir. 

59. B. badia Korb. Paa Stene. S: Steinaklettar. 

60. Rhizocarpon geographicum (L.). Paa Stene. S: Buda- 
hraun, Saxaholl. 

61. &. viridiatrum Fik. Paa Klipper. S$: Saxahdoll. D: 
Barkanautur. 

62. Spherophoron coralloides Pers. Moshede. S: Bjarnar- 
héfn, Mafahlid. D: Deildarey. 

63. S. fragile (L.). Moshede. S: Stykkishélmur, Saxahdll. 

64. Pertusaria xanthostoma Sommerf. Paa Birk. S: Breidi- 
bélstadur. D: Ytrafell. 

65. Verrucaria maura Wahlenb. Alm. ner gsverste Vand- 
merke paa Klipperne. S: Saxahdll, Einarslén. D: Arney, Barka- 
nautur. 

Desuden har jeg fundet denne Art i NV.-Is]. ved Kolbeinsa, 
i N.-Isl. ved Arnarnes 1898 og i @.-Isl. 1 Seydisfjord og Reydar- 
fjord (1898). 

66. V.mucosa Wahlenb. | Fjeren mellem Hildbrandtia. S: 
Stykkishélmur, Steinaklettar. 

11898 har jeg desuden fundet den i N.-Isl. ved Arnarnes og 
.-Isl. 1 Seydisfjord og Reydarfjord. 

67. <Arthopyrenia grisea (Schleich.). D: Ytrafell, paa Birk. 

68. Endococcus pygmeus (Koerb.). S: Sandur, paa Stene. 

69. Lichina confinis (O. F. Miller). S: Stykkishélmur, Ond- 
verdarnes. Paa Strandklipper sammen med Verrucaria maura. 


177 


Mosser, 


bestemte af C. Jensen. 


Marchantiacee. 
1. Marchantia polymorpha L. Meget hyppig blandt andre 
Mosser i fugtige Lavninger. S: Mafahlid ec. fr., Ingjaldshodll med 
Knopkorn, Frddarheidi ec. fr. 


Jungermanniacee. 


2. Frullania Tamarisci (L.) Dum. S: Sandur, i en Lavagrotte. 

3. F.dilatata (L.) Dum. D: Melar, i et Fuglebjerg sammen 
med Orthotrichum. 

4. Lejeunea cavifolia (Ehrh.) Lindb. S: Sandur, i en Lava- 
grotte. 

5, Radula complanata (L.) Dum. S$: Budahraun, paa Sorbus 
Aucuparia sammen med Metzgeria furcata. 

6. Odontoschisma denudatum (Nees) Dum. var. elongatwm 
Lindb. S: Buidahraun, i Lavasprekker i smaa Puder, der vare 
dannede hovedsagelig af Hylocomium loreum og andre Mosser. 

7. Cephalozia bicuspidata (L.) Dum. S: Setberg. D: Olafs- 
dalur. 

8. C. divaricata (Frank) Dum. D: Krossa, paa Klipper ved 
Floden. 

9. Harpanthus Flotowii (Nees) Nees. D: Olafsdalur, mellem 
Sphagnum teres. 

10. Chiloscyphus polyanthos (L.) Cord. 5S: Arnabotn, i et 
Vandhul. 

11. Ptilidiwm ciliare (L.) Nees. S: Budahraun. D: Ketils- 
stadir, mellem Sphagnum fimbriatum i en sumpet Myr og desuden 
mellem Grimmia ericoides i Myrens Tuer; Vighdlsstadir, i Mos- 
dekke, der dannede Undervegetation til Salix herbacea-Vegetation 
i 550 M. Hojde over Havet. 

12. Anthelia nivalis (Sw.) Lindb. S: Mafahlid, Saxaholl, 
Neshraun, Frddarheidi. D: Hvammur, Vigholsstadir, Vogur. Voxer 
sedvanlig hajt til Fjelds og danner her graafarvede Pletter, storre 
eller mindre, indstrgede 1 Fjeldmarken og ‘ofte afvexlende med 
Salix herbacea Bevoxninger. 

13. Martinellia undulata (L.) Gr. S: Raudimelur; Vals- 
hamarsaé (Feddersen). D: Vogur, 1 ,Di*. 

var. purpurea Lindb. S: Grundarfjérdur, i en Vandpyt. 

var. purpurea {. minor. S: Arnabotn, paa Sten med Blindia acuta. 


Wiccan 





14. Martinellia irrigua (Nees) Lindb. S: Setberg. D: 
Ketilsstadir, i Myr begge Steder. 

15. M. curta (Mart.) Lindeb. var. S: Saxahdll, mellem 
Anthelia nivalis. 

16. Diplophyllum albicans (L.) Dum. S: Biidahraun. 

17. Plagiochila asplenioides (L.) Dum. f. elongata wumbrosa. 
S: Grundarfjérdur. Dekkede sammen med Pleurozygodon estivus 
en lodret Klippeveg. 

18. Jungermannia cordifolia Hook. D: Vogur, voxede i 
ehieDEE 

19. J. quinquedentata Huds. S: Neshraun i en Lavagrotte, 
Budahraun i Grimmia-Hede, Setberg mellem Sphagnum teres, 
Stadastadur mellem Sph. Warnstorfii. D: Ketilsstadir, Olafsdalur, 
begge Steder mellem Sphagnum. 

20. J. lycopodioides Wallr. S: Neshraun i Lavagrotte, 
Breidibolstadur 1 Skovbunden. 

21. J. Floerkeana W.M. S: Budahraun paa Klipperne. 

22. J. barbata Schmid. S$: Stjipmddurhdlmi paa Klipper, 
Bjarnarhéfn 1 Tuer i Tunet, Berserkjahraun i Grimmia-Hede. 

23. J. gracilis Schleich. D: Vogur i Fjeldmark 550 M. o. H. 

24. J. ventricosa Dicks. var. porphyroleuca (Nees). S: Setberg. 

25. J. Miilleri Nees f. gracilis. S: Saunghellir, i Grottens 
Aabning. 

94. J. Kunzeana Hiib. S: Setberg. D: Ketilsstadir, Olafs- 
dalur, i Myr alle Steder. 

27. Nardia scalaris (Schrad., Hook.) Gr. 9. S: Setberg. 

28. Cesia concinnata (Lightf.) Gr. S: Mafahlid i Moshede i 
280 M. Hajde, Sandur i Hulrum mellem Stene. 

29. Metzgeria furcata (L.) Dum. S: Sandur i en Lavagrotte, 
Bidahraun paa Stammen af Sorbus. 


Sphagnacee. 

30. Sphagnum inundatum Russ. S: Grundarfjérdur, dannede 
smaa Puder i en Kilde. 

Blasts) squarrosum Crome. D: Oddinn i Saurber, voxede i 
en Myr. 

32. S. teres (Schimp.) Angstr. S: Froddrheidi, Bjarnarhéfn, 
Grundarfjérdur. D: Ketilsstadir. 

f. dasyclada, S: Setberg. D: Olafsdalur. 

f. squarrosa. S: Saxahdll. 

33. S. fimbriatum Wils. S: Stykkishélmur. D: Ketilsstadir. 


es al 


34. Sphagnum Girgensohnii Russ. S: Badahraun i en Lava- 
sprekke nederst, Arnabotn i Myr, Ingjaldshéll meget udbredt langs 
Beekke i Lien. 

35. S. Warnstorfii Russ. S: Stykkishélmur, Grundarfjérdur, 
Stadastadur. D: Vogur, Kjarlaksstadir, Melar. 

f. dasyclada. WD: Olafsdalur. 

36. S. Lindbergii Schimp. D: Ketilsstadir. 


Bryacee. 
Acrocarpi. 


37. Polytrichum commune L. S: Setberg, Grundarfjérdur i 
Sphagnum-Dekke, Saxahdll. 

38. P. juniperinum Willd. S: Stykkishélmur i Fjeldmark, 
ogsaa i lidt fugtig Myr. 

39. P. strictum Banks. D: Olafsdalur i Myr. 

40. P. pilosum Neck. 5S: Stykkishélmur. 

41. P. attenuatum Menz. D: Sdkkolfsdalur (Feddersen). 

42. J. gracile Dicks. D: Ketilsstadir, paa Tue i Myr. 

43. P. alpinum L. 3: Bjarnarhéfn, Bidahraun paa Klipper. 
D: Sokkolfsdalur, Laxa (Feddersen). 

44. P. nanum Weiss var. Dicksoni (Turn.). S$: Stykkis- 
hélmur (Steenstrup). 

45. Oligotrichum glabratum (Wahlenb.) Lindb. D: Stadarfell 
(Steenstrup). 

46. Fissidens taxifolius (L.) Hedw. S: Sandur i en Lavagrotte. 

47. Astrophyllum punctatum (L.) Lindb. S$: Ingjaldsholl, 
Frodarheidi, begge Steder i fugtige Lavninger. D: Ketilsstadir i Myr. 

48. A. cinclidioides (Blytt) Lindb. S: Stykkishélmur, Bjar- 
narhéfn begge Steder i Myr, Saxaholl i Bek. D: Ketilsstadir, i 
Di, Kjarlaksstadir i fugtig Li. 

49. A. cuspidatum (L., Neck.) Lindb. 8S: Grundarfjérdur i Myr. 

50. A. hornum (L.) Lindb. S$: Setberg, Stjipmoddurhdlmi. 

51. Gymnocybe palustris (L.) Fries. S: Stykkishdlmur, 
Grundarfjérdur, 1 Myr begge Steder. 

52. Paludella squarrosa (L.) Brid. S: Grundarfjérdur. D: 
Ketilsstadir, 1 Myr begge Steder. 

53.  Philonotis calearea (Br. eur.) Schimp. S: Fréddrheidi i 
(RD 

54. P. fontana (L.) Brid. S$: Bjarnarhéfn, Grundarfjéréur, 
Mafahlid, Ingjaldshdll. D: Ketilsstatir. Er meget hyppig, danner 

Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 12 


180 


som oftest Hovedmengden af Vegetationen 1 de saakaldte ,Di‘, 
men voxer ogsaa 1 Myr. 

forma. D: Olafsdalur i fugtige Klipper. 

55. Bartramia ityphylla Brid. S: Hvitabjarnarey i Gres- 
lavninger, Budahraun i Klipperevner. D: Vogur i Fjeldmark 550 M. 
o. H. sammen med Grimmia ericoides. 

56. Bryum ventricosum Dicks. 5S: Bjarnarhéfn, Grundar- 
fjérdur 1 Myr. D: Kjarlaksstadir i Skovbunden, Vogur i Di, Hvitidalur. 

var. duvalioides Jtz. S: Frodarheidi i Di, Olafsdalur i fugtige 
Klipper. 

f. brevifolia 8. S: Budahraun paa Sten. 

57. B. Duvalii Voit. S: Bjarnarhéfn, Frodarheidi, Ingjalds- 
holl, Alle Steder i Di. 

58. B. pallens Sw. S: Bjarnarhéfn i ,Di“. 

59. B. bimum Schreb. S: Budahraun, nederst 1 en Lava- 
spreekke. 

60. B. arcticum (Brown) Br. eur. S: Bjarnarhdfn paa Stene 
i en Beek, Buidahraun 1 Smaahuller i Klippen. D: Hvitidalur paa 
Stene ner en Flod. 

61. B. inclinatum (Sw.) Bland. 8S: Stykkishélmur i Myr. 

62. Mniobryum albicans (Wahlenb.) Limpr. var. glacialis 
(Schleich.). S: Frodarheidi i Di. Kjarlaksstadir i fugtig Skovbund. 

63. Pohlia cruda (L.) Lindb. S: Saunghellir, Bidahraun i 
Klipperevner. D: Sdékk6dlfsdalur (Feddersen). 

64. Funaria hygrometrica (L.) Sibth. D: Arney 1 Klipper 
ved Kysten. 

65. Leersia contorta (Wulf.) Lindb. S: Budahraun paa Klipper 

66. Tortula ruralis (L.) Ehrh. S$: Stjipmodurhdlmi paa 
Klipper. D: Hvammur i Moshede. 

f. brevipila. D: Melar i Fuglebjerget. 

67. Barbula rubella (Hoffm.) Mitt. S: Badahraun paa Klipper. 

68. Dieranum congestum Brid. var. spadiceum (Zett.) C. Jensen. 
D: ved Krossa paa Sten. 

69. D. Bonjeani De N. D: Ketilsstadir i en Tue i Myr. 

70. D. scoparium (L.) Hedw. S: Bidahraun paa Sorbus og 
i Grimmia-Hede. D: Hrappsey i ,Mo*vegetation. 

71. D. majus Sm. S$: Stykkishélmur, Neshraun i Lavagrotte, 
BiSahraun hvor den voxede i Smaapuder iser i Lavninger. 

72. D. molle Wils. S: Mafahlid i Moshede 300 M. o. H., 
Budahraun sammen med foregaaende. D: Vighdlsstadir 550 M. o. H. 
i Fjeldmark. 


181 


73. Dicranum falcatum Hedw. S$: Saxaholl, Frodarheidi, 
dannede Puder paa Hojfjeldets Grusflader. 

74. Blindia acuta (Huds.) Br. eur. S$: Arnabotn paa Sten 
i Selskab med Martinellia undulata. 

75.  Anisothecium squarrosum (Stark) Lindb. D: Vogur i et Di. 

76. Dicranella crispa (Ehrh.) Schimp. S$: Stykkishélmur 
(Steenstrup). 

77. Swartia montana (Lam.) Lindb. D: Hvitidalur i Fjeldmark. 

78. Dichodontium pellucidum (L., Neck.) Schimp. D: ved 
Krossi paa Klipper. 

79. Oncophorus Wahlenbergii Brid. D: Ketilsstadir i 
sumpet Myr. 

80. Ceratodon purpureus (L.) Brid. S: Stjipmddurhdlmi. 
D: Hvitidalur, paa Klipper begge Steder. 

81. Weissia maritima (C.M. et K.) Britt. S: Léndrangar, 
Saunghellir paa Sten. 

82. Orthotrichum (Killiasii C. Miill.?). D: Melar i Fugle- 
bjerget. 

83. Pleurozygodon cstivus (Hedw.) Lindb. f. wmbrosa. $8: 
Grundarfjérdur paa Klipper. 

84. <Anoectangium Mougeotii (Bruch) Lindb. D: Hvitidalur 
i Fjeldmark. 

85. A. lapponicum (Hedw.) Hedw. S$: Bidahraun paa Klipper. 

86. Grimmia ericoides (Schrad.) Lindb. S: Saxaholl 800 M. 
o. H., Bidahraun paa Klipper. D: Hvammur i Fjeldmark, Ketils- 
stadir 1 en Tue i sumpet Myr, Vogur i Fjeldmark, Krossa paa Stene. 

87. G. hypnoides (L.) Lindb. Alm. udbredt og mange Steder 
hededannende. 

88. G. fascicularis (Schrad.) C. Miill. S: Saxahdll i rigelig 
Mengde 1 600—700 M. o. H. 

89. G.heterosticha (Hedw.) C. Miill. 5: Budahraun paa Klipper. 

f. atva. S: Mafahlid i Moshede 300 M. o. H. OD: Vighdls- 
stadir 550M. o. H. i Fjeldmark. 

90. G. patens (Dicks.) Br. eur. S: Butdahraun paa Klipper 


(i Gjaer). 
91. G. ovalis (Hedw.) Lindb. S: Budahraun paa Klipper. 
92. G. sudetica (Funck). S: Saxaholl hejt til Fjelds. 
93. G. funalis (Schwegr.) Schimp. S: Budahraun paa Klipper. 
94. G. torquata Hornsch. S: Btdahraun i Mospuder paa 


Klipperne. 
95. G. apocarpa (L.) Hedw. 8S: Budahraun i en Gjaveg. 
12* 


182 





96. Grimmia alpicola (Sw.) Hartm. S: Bjarnarhéfn paa Sten. 

97. Andrecea petrophila Ehrh. S: Berserkjahraun i Klippe- 
sprekker, Stjipmddurhélmi paa Sten, Bridahraun paa Klipper. D: 
Paa Stene ved Krossa. 


Pleurocarpt. 


98. Thyidiwm Blandowti (W.M.) Br. eur. S: Grundarfjérdur 
i Fjeldmark. 

99. Amblystegiwm serpens (L.) Br. eur. f. S: Budahraun 
paa Sten. 

100. <A. radicale (P. B.) Mitt. S: Qndverdarnes, dekkede 
sammen med Trentepohlia Stene indvendig i Veggen af en Brond. 

101. <A. Sprucei (Bruch) Br. eur. S: Saunghellir, Bidahraun 
i Klippehuler. D: Hvitidalur paa Sten. 

102. A. chrysophyllum (Brid.) De N. D: Hvitidalur paa Sten. 

103. A. stellatum (Schreb.) Lindb. S: Bjarnarhéfn, Grundar- 
fjordur i Myr. OD: Ketilsstadir i sumpet Myr; Laxa (Feddersen). 

104. A. intermedium Lindb. S: Grundarfjérdur i Myr. 

105. A. revolvens (Sw.) De N. 8S: Stykkishélmur i Myr. D: 
Ketilsstadir 1 sumpet Myr. 

106. A. uncinatum (Hedw.) Arnell. S: Stykkishélmur, Bjar- 
narhéfn, 1 Myr begge Steder, Saxahdll i Lien, Budahraun i Lava- 
sprekker. D: Vighdlsstadir i Fjeldmark 550 M. o. H., Ketilsstadir 
i Myr, Melar, Olafsdalur i Myr; f. swbmersa. S: Saxahdll i Beek. 

107. A. flwitans (L.) De N. S: Breidibélstadur (Feddersen). 

108. A. exannulatum (Br. eur.) De N. ~ S: Ingjaldsholl, 
Frédarheidi, Raudimelur. D: Ketilsstadir, som oftest i Di men ogsaa 
i fugtig Myr. 

109. A. scorpioides (L.) Lindb. S: Stykkishélmur, Ingjalds- 
hoéll, Brokey. D: Olafsdalur. Oftest i sumpet Myr ogsaa i Terve- 
grave. 

110. A. ochraceum (Tam.) Lindeb. D: Krossa i en lille Arm 
af Floden; S: Valshamarsa (eddersen). 

var. filiforme Limpr. D: Laxa (Feddersen). 

111. A. rivulare (Sw.) Lindb. D: Laxa (Feddersen). 

112. A. giganteum (Schimp.) De N. S: Mafahlid, Ingjalds- 
héll, Bjarnarhéfn, Raudimelur. D: Hrappsey; Haffjardara (Fedder- 
sen). Som oftest voxer den i Vandpytter, Torvegrave, i Bakke 
med sagte Stram og kan ogsaa forekomme i Di. Hvor der i 


183 
Vandhuller findes et Menyanthetum, danner den som oftest dets 
Undervegetation. 

113. Amblystegium sarmentosum (Wahlenb.) De N.  D: 
Ketilsstadir 1 sumpet Myr. 

114. A. stramineum (Dicks.) De Not. S$: Bjarnarhéfn, 
Grundarfjérdur i Myr. 

115. Hypnum piliferum Schreb. S: Budahraun nederst 1 
en dyb Sprekke. 

116. dH. glaciale (Br. eur.) C. Hartm. OD: Melar i Fugle- 
bjerget. 

117. H. plumosum Huds. S$: Bidahraun nederst i en dyb 
Spreekke. 

118. H. sericewm L. S: StjGpmodurhélmi paa Klipperne. 

119. H. trichoides Neck. S: Grundarfjérdur, Stadastadur. 
D: Melar; overalt i Myr. 

120. Isothecium tenuinerveKindb. S: Budahraun paa Stammen 
af Sorbus. 

121. Pterygynandrum filiforme (Timm.) Hedw. S: Stjip- 
modurh6lmi paa Sten, Bidahraun paa Sorbus. D: Melar paa Klipper. 

122. Hylocomium proliferum (L.) Lindb, S$: Bjarnarhéfn i 
,Tunet*, Bidahraun, Breidibdlstadur, o. fl. St. D: Ytrafell, Hviti- 
dalur, Hvammur; Laxa (Feddersen). Voxer baade paa Stene og 
i Skovbunden. 

123. H. parietinum (L.) Lindb. S: Neshraun, Saxahdll, 
Bjarnarhéfn, Budahraun, Breidibdlstadur. D: Ketilsstadir, Ytrafell. 
Paa Sten, i Myr, 1 Skovbund. 

124. H. triquetrum (L.) Br. eur. S: Breidibélstadur, Grundar- 
fjordur. D: Ytrafell. I Skovbunden. 

125. H. squarrosum (L.) Br. eur. S: Bjarnarhéfn, Grundar- 
fjérdur, Saxaholl, Bidahraun, Breidibdlstadur. D: Ytrafell, Olafs- 
dalur; Laxa (Feddersen). I Myr, i ,Mo‘vegetation og Skovbund. 

126. H. loreum (L.) Br. eur. S: Berserkjahraun, Arnabotn, 
Bidahraun. [ Lavninger i Grimmia-Heden, i Myr og i Lavasprekker. 

127. H. rugosum (L., Oed.) De N. D: Kjarlaksstadir 1 
fugtig Li. 

128. Stereodon callichrous Brid. S: Grundarfjérdur, Buda- 
hraun. I Myr og Lavaspreekker. 

129. Acrocladium cuspidatnm (L.) Lindeb. S$: Bjarnarhéfn, 
Raudimelur, Mafahlid. D: Melar. I Myr alle Steder. 

130. Porotrichum alopecurum (L.) Mitt. D: Vogur. 


184 


131. Climacium dendroides (L.) W. M. S$: Bjarnarhéfn (i 
Tunet). D: Kjarlaksstadir (i Skovbunden). 

132. Fontinalis antipyretica L. S: Grundarfjérdur, Ingjalds- 
holl; Haffjardara (Feddersen). D: Hvammur, Stakkaberg, o. fl. St. 
Voxer 1 mindre Grene af Floderne og i Bekke, ofte 1 steerk Strom. 

133. F. thulensis C. Jensen. D: Laxd (Hjardarholt) (Feddersen). 

134. F. gracilis Lindb. S$: Mafahlid i en Pyt med stille- 
staaende Vand; Valshamarsé (Feddersen). D: Laxa (Hjardarholt) 
(Feddersen). 

135. Antitrichia curtipendula (L.) Brid. S: Bidahraun paa 
Kipper. 


Karkryptogamer og Fanerogamer. 


Ophioglossacee. 
1. Botrychium Lunaria (L.) Sw. Alm. Lynghede, Gres- 
bevoxede Steder. S: Stykkishélmur, Budahraun, Bjarnarhéfn, Eld- 
borgarhraun. D: Stora Tunga, Deildarey, Vogur o. fl. St. 


Polypodiacee. 

2. Athyrium filix femina (L.) Roth. Lavasprekker, Urteli. 
S: Budabraun, Arnabotn. 

3. A. alpestre (Hoppe) Ryl. Urteli, Greesli. S: Arnabotn, 
Grundarfjérdur, Ingjaldsholl. 

4, Cystopteris fragilis (L.) Bernh. Alm. 8S: Btdahraun, 
Sandur o. fl. St. D: Vogur. Urder, Klippehuler. 

d. <Aspidium Dryopteris (L.) Baumg. Hyppig. S: Budahraun, 
Ingjaldsholl, Méfahlid, Breidibélstadur. D: Hrappsey. 

6. <A. Phegopteris (L.) Baumg. Hyppig. S$: Bjarnarhéfn, 
Bidahraun, Saxahdll, 

7. A, filix mas (L.) Sw. 1 Lavasprekker. S: Budahraun. 

8. A. spinulosum (Retz.) Sw. subsp. dilatatwm (Hoffm.) Sw. 
S: Budir, Saxahdll. I Lavaspreekker. 

9. A. Lonchitis (L.) Sw. Meget hyppig. S: Mafahlid, Fro- 
dirheidi, Saxahdll, Grundarfjérdur. D: Vogur, Hvammur. 

10. Woodsia ilvensis (L.) R. Br. subsp. rufidula (Michx.) Asch. 
(= W. ilvensis R. Br.). Lava. Moshede. S$: Budahraun. D: 
Vigholsstadir. 

11. Polypodium vulgare L. Klipper. S: Mafahlid. D: Hvammur. 

Asplenium Trichomanes L. er optaget af Grenlund 1 Isl. FI.; 
der er angivet, at den er funden af Merch i Bidahraun. I Museets 


185 


Herbarium findes ikke noget Exemplar fra Island, og jeg har for- 
gjeves eftersogt den paa det angivne Voxested. Grenlund har set 
Exemplaret i Merchs Herbarium. 


Kquisetacee. 

12. Equisetum pratense Ehrh. Hyppig. S: Stykkishélmur, 
Bjarnarhéfn. D: Olafsdalur, Vogur. 

13. FE. arvense L. Alm. Ur, Krat, Gresli. S: Hvitabjar- 
narey, Bidahraun, Grundarfjérdur, Mafahlis. D: Melar, Vogur. 

14. FE. palustre L. Alm. Myr og andre fugtige Steder. 
S: Olafsvik, Ingjaldsholl. D: Ketilsstadir, Vogur. 

15. E.limosum L. Hyppig. Soer. S: Kétluholt. D: Ketils- 
stadir, Svinadalur, Hvammur. 

16. EE. variegatum Schleich. S: Bjarnarhéfn. D: Hvitidalur. 


Lycopodiacee. 

17. Lycopodium Selago L. Alm. Lynghede, Moshede, Fjeld- 
mark. S: Budir, Ingjaldsholl, Mafahlid. D: Arnarbeli. 

18, JL. annotinum L. f. pungens. Alm. (iser i S8.). S: 
Saxaholl. Ingjaldsho!l, Grundarfjérdur, Raudimelur. D: Hvammur 
(neermede sig her Hovedformen). Lynghede. 

19. L. alpinum L. Alm. (iser i $.). S: Saxahdll, Ingjalds- 
hdil, Mafahlid, Raudimelur. D: Svinadalur, Hvammur, Vighdlsstadir. 
Lynghede. 

Selaginellacee. 

20. Selaginella selaginoides (L.) Link. (= S. spinulosa A. Br.). 

Alm. S$: Stykkishélmur, Ingjaldshdll. D: Vogur. 


Cupressaceer. 
21. Juniperus communis L. 8. nana. Fjeldmark, Lynghede. 
S: Bidahraun, Mafahlid, Ondverdarnes, Eldborgarhraun. D: Hvammur, 
Vogur. 
Juncaginaceer. 
22. Triglochin maritimum L. Strandeng. S: Mafahlid, Kross. 
23. T. palustre L. Alm. Fugtigt Ler, Myr. S: Grundar- 
fjdrdur, Ingjaldsholl, Bjarnarhéfn. D: Vogur. 


Potamogetonacee. 


24. Zostera marina L. Alm. i S. og D. 
25. Potamogeton alpinus Balb. S: Stakkhamar, Ingjaldshdll. 


186 


26. Potamogeton perfoliatus L. D: Dagverdarnessel. 
27. P. gramineus L. 
f. graminifolius. S: Stadastadur. 
f. heterophyllus. D: Oddinn. 
28. PP. filiformis Pers. Hyppig. S: Ingjaldsholl, Sydri-Gardar, 
Mafahlio. 
Juncacee. 


29. Juncus bufonius L. Strandeng, Lerede Flader. S: Budir. 
D: Ketilsstadir, Haukadalsé, Vogur. 

30. J. trifidus L. Meget hyppig. Lynghede, Fjeldmark, Mo. 
S: Bjarnarhéfn, Stykkishélmur. D: Vogur. 

dl. J. filiformis L. Kjer, Fugtig Urteli. S: Ingjaldshdll, 
Sélvahamar. D: Hvammur. 

32. J. balticus Willd. Alm. I Sand, Lynghede, Mo. S: 
Ingjaldsholl, Mafahlid o. fl. St. 

33. J. balticus Willd. x filiformis L. D: Olafsdalur. 

34, J. triglumis L. Grusede Steder. S: Breidibdlstadur 
Opt oy 

35. J. biglumis L. D: Olafsdalur (Steenstrup). 

36. J. supinus Moench. I udterret So. S: Kétluholt. 

J. lampocarpus Ehrh. S$: Stykkishélmur (Isl. Flora). 

37. J. alpinus Vill. Meget hyppig. S: Stakkhamar, Olafs- 
vik, Mafahlid, Ingjaldsholl. D: Vogur, Hvitidalur, Kjarlaksstadir 
oO: 41 eSt: 

38. Luzula arcuata (Wg.) Sw. Fjeldmark i over 320 M. 
Hyppig. S: Frodarheidi, Saxaholl. D: Vogur. o. fl. St. 

39. L. multiflora (Ehrh.) Lej. Lynghede, Mo, Fjeldmark. 
Meget hyppig. S: Stykkishélmur, Ingjaldshoéll. D: Barkanautur. 

40. L. spicata (L.) DC. Lynghede, Mo, Fjeldmark. Meget 
hyppig. S: Stykkishélmur, Raudimelur, Frodarheidi. 


Cyperacee. 

41. Eriophorum Scheuchzeri Hoppe. Alm. Kjer. S: Saxa- 
holl, Mafahlid, Stykkishélmur. D: Vogur o. fl. St. 

42. E. angustifolium Roth. Alm. i Kjer. S: Frddarheidi, 
Stykkishélmur. D: Vogur o. fl. St. 

43. Scirpus pauciflorus Lightf. Kjer. S: Holkot, Mafahlid, 
Ingjaldsholl. D: Hjardarholt, Vogur, Olafsdalur, Ytrafell, Melar. 

44. 8. cespitosus L. Alm. i Kjer. S: Ingjaldsholl, Stykkis- 
holmur. D: Hrappsey, Hjardarholt. 


45. Heleocharis palustris R.Br. 1 Soer, hyppig. S: In- 
gjaldsholl, Kétluholt o. fl. St. D: Arnarbeeli. 

46. H. uniglumis Link. Strandeng. S: Mafahlio. 

47. Elyna Bellardi (All). Alm. 1 Lynghede, Fjeldmark 
S: Buadir. D: Vogur, Deildarey. 

48. Carex pulla Good. [Kjer. S: Kolbeinsstadir. D: Ketils- 
stadir; Laxa og Svinadalur (Feddersen). 

49. C. rostrata With (= C. ampullacea). Meget hyppig 1 
Smaasoer. S: Stadastadur. D: Ketilsstadir, Olafsdalur, Hjardarholt, 
Dagverdarnes. 

50. C. capillaris L. Alm. Lynghede, Mo. S: Budir, Bjar- 
narhéfn. D: Hjardarholt, Hrappsey o. fl. St. 

51. C. limosa L. I Kjer. 8S: Holkot 

52. OC. rariflora (Wg.) J.E.Sm. Alm. i Kjer. S: Ingjalds- 
héll, Stadastadur, Bjarnarhéfn o. fl. St. D: Hjardarholt, Oddinn, 
Melar o. fl. St. 

53. C. Oederi (Ehrh.) Hoffm. I Kjer. S$: Sydri Gardar. 

54. C. sparsiflora (Wahlenb.) (= C. vaginata Tausch). Alm. 
S: Bjarnarhéfn. D: Ketilsstadir, Hrappsey. 

55. OC. panicea L. S: Setberg. D: Glerarskdégar; Olafsdalur 
(Feilberg). - 

56. C. pilulifera L. Gresli. S: Froédarheidi, Hellnar. 

57. C. atrata L. Alm. S: Buidir, Mafahlis. D: Hrappsey, 
Vogur. 

58. C. alpina (Sw.) Liljebl. D: Holt, Ketilsstadir. 

59. C. salina Wg.'). (Det. C. Raunkier). D: Oddinn. 1| Myr. 

60. C. cryptocarpa CG. A. Meyer. Alm. i Myr. 

f. hematolepis (det. C. Raunkier). S: Hvitabjarnarey. 

C. capillipes Drej. (Olafsdalur) er, efter hvad Cand. mag. C. 
Ostenfeld meddeler mig, ikke andet end C. cryptocarpa C. A. Meyer. 

61. C. riyida Good. Alm. i Fjeldmark, Lynghede og Krat. 

62. C. Goodenoughii Gay. Alm. i Myr. 

63. C. echinata Murr. (= C. stellulata Good.). Gresl. S$: 
Frodarheidi. D: Olafsdalur, Tungardur. 

64. C. helvola Willd. Gresli. S: Frodarheidi. 

Ifolge O. Kihlman (Meddel. af Soc. pro Fauna et Flora fennica 
16. 1886 p.10) er C. helvola en Bastard af C. canescens og C. 
lagopina. Det skal bemerkes, at disse to Arter voxede paa Fr6- 
darheidi 1 Neerheden af C. helvola. 





1) Denne og de 3 folgende Arter ere velvilligst dels reviderede, dels 
bestemte af C. Raunkier. 


65. Carex canescens L. Hyppig. Myr, Gresl. S: Grundar- 
fjordur, Frodarheidi, Hélkot. D: Ketilsstadir. 

C. norvegica Willd. S: Grundarfjérdur (Merch, Gr. Isl. Fl.). 

66. C. glareosa Wahlenb. D: Mida (Feddersen). 

67. C. lagopina Wahlenb. D: Vogur, Vighdlsstadir, Svina- 
dalur. S: Frodarheidi. 

68. C. incurva Lightf. S: Budir, Bjarnarhdfn, Mafahlid, In- 
gjaldsholl. D: Melar. I sandet Jordbund, ofte 1 Strandsand. 

69. C. chordorrhiza Ehrh. Alm. i Kjer. S: Hoélkot, Bjar- 
narhéfn. D: Hjaréarholt, Oddinn, Melar. 

C. rupestris L. S: Stapi (Merch, Gr. Isl. FL). 

70. C. microglochin Wg. Hyppig i Myr. S: Holkot, Stykkis- 
hélmur; Brokey. D: Hrappsey, Melar. 

71. C. capitata Soland. I Myr. D: Kjarlaksstadir. 

72. C. dioica L. S: Brokey, Bjarnarhéfn, Mafahlid. D: 
Ketilsstadir; Olafsdalur (Feilberg). 


Graminee. 

73. Festuca ovina L. var. supina (Schur) Hackel. Alm., 
som oftest vivipar. Forekommer hyppigt i Fjeldmark og Moshede, 
sjeldnere paa gresbevoxede Steder. 

F. duriuscula L. (Rostr. Bidrag) fra Hvammsfjérdur herer til 
denne Art. 

74. F. rubra L. Alm. I Fjeldmark, Moshede og paa gres- 
bevoxede Steder. 

var. arenaria Osbeck. S: Budir, Mafahlid, Ingjaldshdll, Sk6- 
garnes. I Sand og sandblandet Jordbund. 

75. Poa annua L. Alm. I Gresmark, paa_nedtraadte 
Steder, Gangstier, 1 Tunene. I Tunene er den ofte hoj og bred- 
bladet, paa Gangstierne er den dog lav’ og nedliggende. Treeffes 
undertiden i Strandsand og er da meget lav, dog iseer i Nerheden 
af Huse. 

76. P. glauca Vahl. Alm. I Fyjeldmark. JI Lavasprekker 
findes Former der ligne folgende Art. 

77. P. nemoralis L. S: Sandur, Bidir, Hvitabjarnarey. D: 
Barkanautur, Stadarfell. I Urer og Lavasprekker. Treffes desuden 
paa gresbevoxede Steder f. Ex. paa Hvitabjarnarey og nedenfor 
Fuglebjerget paa Stadarfell. 

78. P. pratensis L. Alm. 1 Gresmark, meget udbredt paa 
Oerne. 


ala 


79. Poa trivialis L. Hyppig. S: Budir, Stadastadur, Eimars- 
lon. D: Olafsdalur. Gresmark, Lavaspreekker. 

80. P. alpina L. Alm. 1 Fjeldmark og paa gresbevoxede 
Steder; hyppigt vivipar. 

81. Glyceria maritima (Huds.) Wahlenb. (O. Gelert determ.). 
S: Stakkhamar. Paa Strandeng i Mengde pletvis udbredt. D: 
Hvammsfjord (Feddersen) (cfr. Gelert og Ostenfeld |. c. p. 343). 

82. G. distans (L.) Wahlenb. Alm. (O. Gelert det.). S: 
Olafsvik, Budir, Ingjaldshdll. D: Arney, Hrappsey o. m. fl. St. Voxer 
hyppigst neer ovre Vandmerke (Springflod) ved Stranden, men 
forekommer ogsaa omkring Gaardene i ,Hlad“grensen. 

83. Catabrosa aquatica (L.) Beauv. Hyppig 1S. Sydri Gardar, 
Rif, Arnarstapi. Paa fugtige mosbevoxede Steder ved Kilder og 
Sobredder o. fl. St. 

84.  Hierochloa borealis (Schrad.) R. et S.. Hyppig. S: Sélva- 
hamar, Mafahlid, Arnabotn, Ingjaldshéll, Budir. D: Barkanautur. 
I Gresli og paa Werne i Gresmark. 

85. Aira cespitosa L. Alm. Gresmark (er meget hyppig 
i Tunene) og Gresli. 

var. alpina (== A.alpina L.') udelukkende vivipar. Hyppigst 
i Fjeldmark. I c. 1000 M. Hojde i Snefellsjokel, tat ved den evige 
Sne, var den den eneste Graminé, jeg saa. 

86. A. flexuosa L. Meget hyppig. S: Bjarnarhéfn, Ingjalds- 
héll. D: Vogur, Hvammur. Gresli og Lynghede. 

87. Trisetum subspicatum (L.) Beauv. Alm. I Fjeldmark 





og Lynghede. 

88. Milium effusum L. S$: Budir, Saxaholl. I bevoxede 
Hornitos 1 Lavamarken. 

89. Calamagrostis neglecta (Ehrh.) Girtn. Alm. Voxer pletvis 
i Myrene ogsaa paa sandede og fugtige Steder. 

90. Agrostis canina L. Meget hyppig. S: Hellnar. D: Olafs- 
dalur, Hjardarholt. Gresmark og Greesli. 

91. A. vulgaris With. S: Breidibdlstadur, Budir, Raudimelur. 
D: Kvennabrekka, Hvammur, Stadarfell. Lavaspreekker, 1 Krat og 
Gresmark. 

92. A. alba L. Alm. Gresli, Fjeldmark, Moshede. 

93. Anthoxanthum odoratum L. Alm. Gresli, Krat. 

94. Alopecurus geniculatus L. Alm. Gresmark, hyppigst 
paa Grensen mellem ,Hlad* og Tun. 





*) cfr. O. Gelert og C. Ostenfeld: lc. p. 343, 


95. <Alopecurus fulous Sm. SS: Sydri Gardar. I og ved 
Smaasger i Myrene, der udtorre i Sommerens Lob. 

96. Phleum alpinum L. Alm. Gresli, treffes ogsaa i 
Fjeldmark. 

97. Elymus arenarius L. Meget hyppig. S: Mafahlid, Rif 
o. fl. St., forgvrigt alm. paa Gerne i Bredebugten, hvor den hyppigst 
voxer ved Stranden, i Strandsand, men treffes ogsaa i Gresmark, 
paa Husenes Tag og Vegge, ja endog 1 Gadnings-Dynger. 

98. Agropyrum repens L. S: Budir. D: Akureyjar. Omkring 
Gaardene. 

99. Nardus stricta L. Alm. I torre Greslier, hvor den ofte 
udelukkende er dominerende, men forekommer ogsaa paa Werne. 


Typhacez. 
100. Sparganium minimum Fr. D: Oddinn, i Smaasger ; 
Laxa (Feddersen). 
101. S. submuticum Hartm. S$: Ingjaldsholl, Stakkhamar ; 
Sydsiden af Hvammsfjorden (Feddersen). 


Colchicacee. : 
102. Tofjeldia borealis Wahlenb. Alm. JI Fjeldmark, i 
Tuer i mindre fugtig Myr. 


Convallariacee. 

103. Paris quadrifolia L. S: Budir, Saxahdll. I Lava- 
spreekker. 

Orchidacee. 

104. Orchis maculata L. Alm. Urtemark, Greesli. 

105. Gymnadenia albida (L.). Hyppig. S: Budahraun, Saxa- 
héll, Grundarfjérdur. D: Stadarfell (Steenstrup). I Lavaspreekker, 
i gresblandet Lyngvegetation. 

106. Platanthera hyperborea (L.) Lindl. Alm. I mindre 
fugtige Myrstrekninger. 

107.  Coeloglossum viride (L.) Hartm. Alm.  Urteli, Greeshi, 
Lynghede. 

108. Listera cordata (L.) R. Br. Hyppig. S: Saxaholl, 
Budir, Ingjaldshéll. D: Hvammur. Gresli, Lyngli, Lavasprekker. 


Salicacee. 


109. Salix herbacea L. Alm. Fyjeldmark, Moshede. 
110. S. phylicifolia L. S: Eldborgarhraun. Hist og her i 


Lavamarken. Adskillige Steder danner den smaa buske, men 
ingensteds Tri. 
111. Salix glawea L. Alm. 1 Fjeldmark, Lynghede, Kjer. 
112. S. lanata L. Alm.» Fjeldmark, Lynghede. 
Hybriden mellem S. herbacea og S. anata saa jeg ikke. 


Betulacee. 


113. Betula nana L. Alm. Indblandet i Krat, i Lynghede, 
optreder ogsaa nogle Steder dominerende, men fortjener neeppe 
Navn af Krat. 

114. B. odorata Bechst. Hyppig. Danner Krat mange 
Steder. Desuden indblandet i Lynghede og Fjeldmark. S: Budir, 
Eldborgarhraun, Breidibdlstadur o. fl. St. D: Skard, Ytrafell, Stadar- 
fell o. fl. St. 

Urticacee. 


115. Urtica urens L. D: Melar. 1 Strandsand. 


Polygonacez. 


116. Koenigia islandica LL. Alm. Paa Lerflader. Kan ogsaa 
treffes i en Melur og i fugtig Greesmark. 

117. Oayria digyna (L.) Campd. Alm. I Fjeldmark. 

118. Rumex Acetosella L. Meget hyppig. I Fjeldmark. Alm. 
omkring selve Hvammsfjorden. Paa det egentlige Sneefellsnes, 
Vest for en Linie fra Budir til Bjarnarhéfn, saa jeg den ikke. 

119. R. Acetosa L. Alm. Gresmark, Lavaspreekker, Fjeld- 
mark. I Lavasprekkerne optreeder der efter islandske Forhold 
gigantiske Exemplarer med Bladlengde fra 6—17 Cm. og Blad- 
brede fra 4—6 Cm. 

120. R. domesticus Hartm. Meget hyppig. S: Saxaholl. 
D: Hrappsey o. fl. St. Omkring Gaardene, ogsaa i Tunet. 

121. Polygonum aviculare L. Alm. Overalt alm. paa 
Grensen mellem Hlad og Tun, dog nermest Hladet, men fore- 
kommer ogsaa, og da i Regelen i mindre Expl. paa Grusflader og 
i Strandsand. 

122. P. amphibium L. f. natans. S$: Sydri Gardar. 

123. P. viviparum L. Alm. I mager Gresmark, Lynghede, 
Fjeldmark, Moshede og ogsaa i Tuer i mindre fugtige Myr. 


Caryophyllacee. 


124. Spergula arvensis L. Alm. Paa Grusflader. 
125. Sagina procumbens L. Alm. Fjeldmark, Klipper. 


192 





126. Sagina Linnei Presl. D: Olafsdalur (Steenstrup). Isl. 
Fl.; Vogur. 

127. S. nivalis (Lindl.) Fr. SS: Haffjardara (Feddersen, 
Rostr. Bidrag). 

128. SS. subulata (Sw.) Pres]. D: Stadarfell, Hrappsey. Paa 
Stadarfell 1 Skovbunden. 

129. S. nodosa (L.) Fenzl. Alm. I Fjeldmark, fugtigt Grus, 
Strandsand. 

130. Alsine verna Bartl. Alm. Paa grusede Steder. 

131. A. biflora (L.) Wg. D: Vogur. Indblandet i Salix 
herbacea Bevoxning 550 M. o. H. 

132. Halianthus peploides (L.) Fr. Alm. I Strandsand. 

133. <Arenaria ciliata L. Alm. Fyjeldmark (mest paa 
grusede Steder). 

134. Cerastium vulgatum L. Alm. Indblandet 1 Gresmark 
(ofte 1 Tunet) iseer paa Steder hvor Greesset er odelagt, desuden i 
Lynghede, Fjeldmark, undertiden paa fugtige Steder (ved Bakke). 

135. C. alpinum L. Alm. 

f. glabrata. S: Litli-Langidalur. 1 Fjeldmark. 

156. C. trigynum Vill. Alm. I fugtige Beklejer, meget 
hyppig 1 Moskjer. 

137. Stellaria crassifolia Ehrh. Alm.  Paa fugtige, ofte 
sandede Strandenge, Strandgrus. 

138. S. media (L.) With. Alm. Paa sterkt godede Steder. 

S. uliginosa Murr.  Stadarfell (Steenstrup) (Isl. Flora). 

S. borealis Big. D: Stadarfell (Steenstrup). Baade denne og 
foregaaende Art har jeg mange Gange eftersogt paa dette Sted 
uden Resultat. Exemplarer findes ikke i Museets Herb. 

139. Viscaria alpina (L.) Don. Alm. Fyjeldmark (ofte paa 
Grus) 1 Lynghede. F. albiflora forekommer. 

140. Silene acaulis L. Alm. Fijeldmark. Optreeder ogsaa 
i den karakteristiske ,Mo “vegetation. 

141. S. maritima With. Alm. Fjeldmark. 


Chenopodiacee. 
142. Atriplex patula L.'). Alm. I Strandsand og Strandgrus. 


Portulacacee. 
143. Montia rivularis Gmel. Alm. Moskjer, ved Kilder. 





Island (cfr. Bot. Tidsskr. 20. B. p. 340 Kbh. 1896) here alle hertil. 


195 


Ranunculacee. 

144. Caltha palustris L. Alm. Fugtige Steder 1 Tunene, 
ogsaa i fugtig Jord ved Kilder. 

145. Thalictrum alpinum L. Alm. Lyngmo, Gresmo, 
Fjeldmark. 

146. Batrachium paucistamineum (Tausch) v. eradicata (Leest.) 
(det. O.G.). Meget hyppig i Smaasger. S: Rif. D: Hrappsey o. fl. St.). 

147. Ranunculus repens L. Hyppig. S: Bjarnarhdfn, Stada- 
stadur, Brokey. D: Vogur. Gresmark, hyppigst i Tunet omkring 
Gaardene. 

148. R. acer L. Alm. Optreder i forbausende Mengde i 
Tunet, hvilket den i Forening med Taraxacum vulgare farver gul. 

149. BR. hyperboreus Rottb. Meget hyppig. S: Ingjaldshéll, 
K6tluholt, Poérishdlmi. D: Arney, Vogur. Paa fugtige Steder 
blandt Mos. 

150. R. pygmeus Wahlenb. D: Olafsdalur (Steenstrup). 

151. R. reptans L. Meget hyppig. S: Mafahlid, Rif. D: 
Vogur. Den ber vist rigtigst opfattes som Var. af R. flammula; 
men da Hovedarten ikke er funden paa Island, foretrekker jeg at 
opfere den som Art. 

152. FR. glacialis L. S: Stadastadur (Isl. Fl). D: Vogur, 
Galtardalur; Olafsdalur (K. Torfason). Fjeldmark (gruset). Gaar 
ikke lengere ned paa Fjeldene end til c. 300 M. 


Papaveracee. 

153. Papaver radicatum Rottb. Meget hyppig, maa nesten 
kaldes alm. S: Frodarheidi, Bjarnarhéfn, Grundarfjérdur, Mafahlid 
o. fl. St. D: Vogur, Stadarfell o. fl. St. Gruset Fjeldmark paa det 
Javere Land. 


Crucifere. 

154. Draba hirta L. Alm. Fjeldmark, Gresmo. 

155. D. incana L. Alm. Fijeldmark, Gresmark, Gresmo, 
Gamle Husvegge. 

f. stricta Hartm. D: Kjarlaksstadir, Barkanautur. 

156. D. verna L. Alm. Gresmo, i torre slet dyrkede Tun, 
Husvegge. 

157. Cochlearia officinalis L. S: Budir, Bjarnarhdéfn o. fl. St, 
i D: er den alm. paa Werne. 

158. Capsella bursa pastoris (L.) Moench. Alm. Omkring 
Gaardene, gamle Husvegge, Hladgreensen. 


194 


159. Cakile maritima Scop. v. latifolia Desf."). Meget 
hyppig 1S. S: Mafahlid, Rif, Hellnar, Skogarnes, Biidir. 

160. Nasturtium palustre (L.) DC. S: En Holm 1 Hagavatn. 
I Grus sterkt godet af Fugle (Edderfugl). 

161. Arabis petrea (L.) Lam. Alm. Fjeldmark (ofte paa 
grusede Steder), Moshede, Lavasprekker. Gaar ofte hajt paa 
Fjeldene (over 400 M.). I Lavaspreekkerne forekommer en Skygge- 
form (?), meget hajere og forholdsvis mindre kraftig end paa aabne 
Steder, Rosetbladene ikke saa tetstillede. 

162. A. alpina L. Alm. I fugtige Klipper, ved Fosser og 
Bekke. Paa grusede Steder treffer man undertiden Exemplarer 
med kraftig udviklet Roset blomstrende, men Blomsterskuddets 
Lengde er ikke mere end c. | Tomme. 

163. Erysimumn hieracifolium L. S: Grimsey. D: Stadarfell. 
Paa Stadarfell voxer den i Mengde i Fuglebjerget og har udbredt 
sig noget i den nedenfor verende gresbevoxede Li. I Grimsey 
fandt jeg den 1 1888 voxende rigeligt i Strandklipper, men i 1897 
kunde jeg ikke gjenfinde den paa dette Sted. 

164. Cardamine pratensis L. Alm. Paa mere fugtige Steder 
i Tunene, ogsaa mindre fugtig Myr. Paa @Werne 1 stor Mengde i 
mager, tor Gresmark; treeffes ogsaa 1 Fjeldmark. 


Droseracee. 


165. Drosera rotundifolia L. Maa neesten kaldes alm., men 
da det ellers er en sjelden Plante, hidsettes Findestederne. S: 
Brokey, Stykkishélmur, Bjarnarhéfn, Mafahlid, Setberg, Kotluholt, 
Stadastadur. D: Vogur, Dagverdarnessel. I Sphagnum i fugtig Myr. 


Violacez. 

166. Viola tricolor L. Maa kaldes meget hyppig, men op- 
treeder sporadisk. S: Stykkishélmur, Arnarstapi, Sélvahamar. D: 
Kvennabrekka, Stadarfell, Vogur. Voxer i stor Mengde paa torre, 
udyrkede Skraaninger i Tunene, som derved vise sig blaafarvede 
ofte paa storre Strekning (cfr. Isl. Fl. p.40 og Bot. Tidsskr. 20. B. 
p. 55). 

167. V. canina Lb. Alm. 

var. montana. Meget hyppig. S: Bjarnarhdfn, Rif o. fl. St. 
D: Hrappsey. Gresmark, Gresmo, Fjeldmark. 

168. V. palustris L. Hyppig. S: Saxaholl, Ingjaldsholl, 





1) cfr. O. Gelert og C. Ostenfeld: I. c¢. pag. 345. 


195 





Budir, Stykkishélmur. I Myrens Ydergreenser, i fugtige Moslavninger 
med blandet Graminé og Cyperacé-Vegetation. 


Linacee. 

169. Linum catharticum L. Ikke funden i S, hyppig 1 D. 
Vighdlsstadir, Kjarlaksstadir, Stadarfell, Harastadir, Skégar, Hnukur. 
Det i Rostr. Tilleeg publicerede Findested: Hnukara N. Isl. er efter 
Meddelelse fra Finderen, G. Magnisson, det her nevnte Sted: 
Hnikur (YV.Isl.). 

Geraniacer. 

170. Geranium silvaticom L. Alm. Gresli, Urtemark, 
Birkekrat. 

Callitrichacez. 

171. Callitriche verna L. (det. C. Ostenfeld). S: Rif. D: 
Olafsdalur. 

172. C.hamulata Kiitz. D: Mida (Feddersen). S: Haffjardara 
(Feddersen). 

Empetracee. 

173. Empetrum nigrum L. Alm. Mange Steder hededannende, 

forekommer ogsaa i Fjeldmark. 


Crassulacee. 

174. Sedum annuum L. Meget hyppig. S: Stadastadur, 
Frodarheidi, Skégarnes, Budir, Innraleiti. D: Vighdlsstadir, Vogur, 
Melar, Hvammur. I Klipper og Grus. 

175. 8S. villosum L. Alm. Paa fugtige Lerflader. 

175bis. S. acre L. S: Bjarnarhéfn, Grundarfjérdur, Mafa- 
hlid, Stakkhamar. D: Stadarfell, Vogur o. fl. St. 

176. Rhodiola rosea L. Meget hyppig. S: Mafahlid, poris- 
hélmi. D: Hrappsey o. m. fl. St. 

Voxer som oftest 1 Strandklipper, forekommer ogsaa 1 Klipper 
lengere inde i Landet. Paa Fjeldene (c. 300 M.) har jeg fundet 
meget lave og tetbladede Individer 1 Moshede (Grimmia-Hede), men 
sjeldnere i Grus. I gamle Husvegge har jeg set den enkelte 
Gange, hvorhen den er flyttet fra Klipperne for at pryde Veggen. 
I de lodrette Klippevegge paa Werne er den meget hyppig, og 
man ser af og til, at nogle Individer have spredt sig i Gresvege- 
tationen, der bekleder Klipperne foroven. I Lavaspreekker har jeg 
truffet den langstrakt og mere spinkel end sedvanligt med fjernt 
staaende Blade, en Skyggeform. J! Gronland bliver den, naar den 


Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 13 


196 
voxer i Pilekrat, ,langstrakt med temmelig fjernt siddende Blade‘ '). 
Paa MWerne forekommer den ogsaa i Urtemark. 


Saxifragacee. 

177. Saxifraga cespitosa L. Alm. Fjeldmark. 

178. S. hypnoides L. Meget hyppig. S: Bjarnarhéfn, Mafa- 
hlid, Sandur. : Vogur. 

179. 8S. rivularis L. Meget hyppig. S: Bjarnarhéfn, Mafa- 
hlid, Olafsvik, Frodarheidi, Saunghellir. D: Vogur o. m. fl. Steder. 
Langs Bekke 1 fugtigt Mos. 

180. 8S. Hirculus L. Alm., dog sjeldnere i S. S: Mafahlio, 
Innraleiti. D: Hjardarholt, Vogur o. m. fl. St. 

181. S. oppositifolia L. Alm. Fjeldmark (i Klipper og Grus). 

182. S. nivalis L. Meget hyppig. S: Budir, Bjarnarhéfn, 
Saxaholl ete. D: Hvitidalur, Vogur etc. I fugtige Klipper og 
fugtigt Grus. 

183. 8S. stellaris L. Alm. Langs Bekke i fugtig Jordbund, 
fugtige Klipper. 

184. S. Aizoon Jacq. Langa (B. Semundsson). 

185. Parnassia palustris L. Alm. Myr og paa_ fugtige 
Steder 1 Fjeldmark. 


~ 


Rosacee. 

186. Spirea ulmaria L. Alm. Gresh, Birkekrat. 

187. Dryas octopetalaL. Alm. Fjeldmark, Lyngmo, Greesmo. 

188. Potentilla vernal. Alm. Fjeldmark, Gresmo, Lyngmo. 

189. P. anserina L. Hyppig. S: Hritey, Rif. D: Barka- 
nautur, Vogur. I Strandsand, hvor den ofte voxer i Mengde og 
deekker Sandet med sine krybende Skud. Treeffes ogsaa i Gres- 
bevoxninger ner Stranden. 

190. P. palustre (L.) Scop. (= Comarum palustre L.). Alm. 
1 Myr. 

191. Fragaria vesca L. Sjelden i S. Raudimelur. Hyppig 
i D. Hvammur, Stadarfell, Kjarlaksstadir, Harastadir. Gresli, 
Urteli, Krat. 

192. Rubus saxatilis L. Meget hyppig. S: Berserkjahraun, 
Budahraun, Ingjaldsholl o. fl. St. D: Barkanautur, Stadarfell. Greesli, 
Urteli, Krat. 

193. Alchemilla alpina L. Alm. Fjeldmark, Gresmo, Lyngmo. 





1) cfr. L. Kolderup Rosenvinge: Andet Tilleg til Grgnlands Fanero- 
gamer og Karsporeplanter. Meddel. om Gronland III, 1892, pag. 680. 


194. Alchemilla vulgaris L. Alm. (Ostenfeld det.). 
* filicaulis (Buser) var. denudata Buser. D: Hrappsey. 
var. vestita Buser. S: Stykkishélmur. 

* glomerulans (Buser), D: Hvammur. 

*Vichure (Buser). D: Hvitidalur. 

195. Geum rivale L. Alm. Gresli. 

196. Sanguisorba officinalis L. S: Sdélvahamar. I Gres-Urteli. 

197. Sibbaldia procumbens L. Alm. Fijeldmark. Optreeder 
i Fjeldene (c. 390 M.) sammen med Salix herbacea som Karakter- 
plante i bevoxede Lavninger. 


Pomacee. 


198. Sorbus Aucuparia L. S: Mafahlid et eneste lavt og 
forkroblet Individ i Klipperne, Buidahraun, Eldborgarhraun. 

Paa begge sidst naevnte Steder voxer den i Spreekker 1 Lava- 
markerne. [| Biidahraun var den meget mere udbredt. Man saa 
her kun de gverste Grene rage op over Kloftens Veg. Nede i 
Sprekken voxede den undertiden i mange Bugter, i Zigzag fra 
den ene Veg til den anden, indtil den endelig hevede sig over 
Klippeveggen. _Undertiden voxede den lige op. De haojeste var 
lidt over Mandshgjde i lodret Hajde; men den virkelige Leengde 
var ofte 2—3 Gange saa stor. De tykkere Grenes Omkreds var 
11Cm. Den ??/7 var den i Ferd med at blomstre. 


Papilionacee. 


199. Trifolium repens L. Alm. Gresli, forekommer ogsaa 
i Tunet. Redderne med Knolde. 

200. Vicia cracca L. Hyppig. S: Sélvahamar, Budir, Rif. 
D: Vogur. 

201. Lathyrus maritimus L. 5S: Brokey. D: Arnarbeeliseyjar. 

902. L. paluster L. S: Mafahlid. Rodderne med Knolde. 
| Museets Herb. findes Exp]. af denne Art (det. O. Gelert) samlede 
af Feddersen ved pjorsarholt (S.V.Isl.), der fejlagtig er blevne hen- 
forte til Vicia angustifolia. 


Oenotheracez. 
203. Epilobium palustre L. Alm. Myr og fugtige Steder. . 
204. E. palustre L. x alsinefolium Vill. D: Olafsdalur. 
205. EE. alsinefolium Vill. Alm. Ved Di og Kilder. 
206. E. Hornemanni Rebb. Meget hyppig. S: Frodarheidi, 
’ 13* 


198 
Raudimelur, Ingjaldsholl. D: Hvammur, Olafsdalur, Ballaré. Ved 
Di og Kilder. 

207. LEpilobium lactiflorum Hausskn. Meget hyppig.  S: 
Saxaholl, Bjarnarhéfn, Frodarheidi. D: Hvammur, Vogur. Ved Di 
og Kilder. ft 

208. E. collinum Gmel. S: Budir, Mafahlid. D: Stadarfell, 
Vogur. Fjeldmark. Paa Budir voxede den i smaa Huller i 
Khppeveggen. 

209. E. anagallidifolium Lam. S$: Saxahodll. D: Vogur. 
Voxede i 300—550 M. Hojde indblandet i Salix herbacea-Vegetation. 

210. Chamenerium latifolium (L.) Spach. Sjelden i S. 
Litli-Langidalur. Hyppig 1 D. Hvitidalur, Hvammur, Krossd, Mid- 
dalai o. fl. St. Voxer oftest 1 stenet grusede Strekninger ved 
Floderne, sjeldnere i Klipper. Ved Floderne voxer den ofte i 
Mengde og farver storre Streekninger. 


Haloragidacee. 
Q11. Myriophyllum spicatum L. S: Sydri Gardar. 
912. M. alterniflorum DC. Alm. 
213. Hippuris vulgaris L. Meget hyppig. S: Mafahlid, Rif- 
girdingar. D: Arney, Hrappsey. 


Cornacee. 
214. Cornus suecica L. S: Olafsvik, Saxahodll, Mafahlfo; 
Grundarfjérour (Isl. Fl.). Greesh, Lynghede. D: Kleifar (Kjartan 
Helgason). 


Umbellifere. 

215. Carum carvi L. 8S: Skogarnes. D: Budardalur, 
Hrappsey. 

Det er utvivlsomt, at denne Plante er bleven indfort og dyrket, 
men da den nu voxer mange Steder vild og holder sig paa samme 
Sted Aar efter Aar, optager jeg den med Nr. 

216. Haloscias scoticum Fr. S: Eimarsl6n, Hellnar, Lon- 
drangar. I Strandsand. Desuden er der i Isl. Fl. 2 Findesteder, 
(uden at Finderen nevnes) fra S: Stapi (0: Arnarstapi) og Budir. 

Paa Werne i Hvammsfjorden (der hore baade til S. og D.) er 
den meget hyppig, neesten almindelig. Ogsaa her voxer den ner 

“Stranden, men gaar ogsaa hojere op paa Werne. 

217. Angelica silvestris L. Meget hyppig. S: Frodarheidi, 

Stadastadur, Mdfahlid. D: Stadarfell, Kjarlaksstadir. Krat og Urteli. 


199 
218. Archangelica officinalis Hoffm. Ikke sjelden. S: Mafa- 
hid, Stadastadur. D: Melar. Voxer som oftest 1 Klipper og meget 
ofte paa aldeles utilgeengelige Steder, overses derfor maaske hyppigt. 


Pyrolacee. 
219. Pyrola minor L. Alm. Lynghede, Gres- og Urteli. 


Ericace. 

220. Calluna vulgaris (L.) Salisb. S: Budir, Eldborgarhraun. 
D: Skard. I Lynghede og Krat. 

221. Cassiope hypnoides (L.) Don.'). S: Bjarnarhéfn, Mafa- 
hii). Fjeldmark, Lyngmo — Hojt til Fjelds. 

222. Arctostaphylus uva ursi (L.) Spreng. S: Budir, Eld- 
borgarhraun, Breidibdlstadur. D: Hvammur, Vogur. Paa det vest- 
ligste Sneefellsnes saa jeg den ikke. 


Diapensiacee. 
Diapensia lapponica L. S: Stadastadur (Isl. FI). Exemplar 
findes ikke. 
Vacciniacee. 
223. Vaccinium Myrtillus L. Meget hyppig. S: Berserkja- 
hraun, Froddrheidi, Ennisdalur. D: Vogur. 
224. V. uliginosum L. Alm. Begge som oftest i blandet 
Lynghede. 
Rhodoracee. 
925. Loiseleuria procumbens (L.) Desv. Alm. Fjeldmark, 
Lynghede. 
Plumbaginacee. 
2926. Armeria elongata (Hoffm.) Koch var. maritima (Mill.) 
Willd. = Armeria maritima Willd. Alm. i Fjeldmark, kan ogsaa 
optrede 1 torre sandede Gresbevoxninger. 


Scrophulariacee. 
227. Veronica serpyllifolia L. Alm. Gresmark. 
998. V. alpina L. Alm. Gresli, Lynghede. Paa Budir i 
Lavasprekke en Skyggeform 20 Cm. hoj, bladet paa den nederste 
Trediedel af Steenglen. Stenglen haaret. Klasen fjerntblomstet. 





1) Denne Plante har jeg glemt at anfore fra Qst-Island (cfr. Bidrag til 
Qst-Islands Flora Bot. Tidsskr. 20. B. p.349) hvor den er alm. udbredt. 


200 


229. Veronica saxatilis Scop. Hyppig. S: Budir, Bjarnar- 
héfn. D: Svinadalur. Fjeldmark, Moshede. 

230. V. officinalis L. Alm. Lynghede, Gres- og Urteli. 

231. V. scutellata L. (Rostr. Bidrag). S: Stadarbakki (G. 
Magniisson). D: Laxa (Feddersen). 

232. Euphrasia latifolia Pursh. Alm. (Wettstein det.). 
Gresmark, Lynghede, Graesmo. 

233. Pedicularis flammea L. D: Hvammur (Kjartan Helgason). 

234.  Alectorolophus minor (Ehrh.) Wimm. Alm. 

235. Bartsia alpina L. Alm. I Myr. 


Utriculariacee. 
236. Pinguicula vulgaris L. Alm. Myr (lidt fugtig) og 
paa andre fugtige Steder. 


Plantaginacee. 
237. Plantago major L. S: Budir i sandet Jord. — Haaret. 
238. P. maritima L. Alm. Fjeldmark (Klipper og Grus). 


Boraginacee. 
239. Stenhammaria maritima (L.) Rehb. Hyppig. S: Budi, 
Kinarsl6n, Maéfahlio, Rif, Stykkishélmur. D: Hrappsey. I Strandsand. 
240. Myosotis arenaria Schrad. S$: Stykkishélmur (Steen- 
strup). D: Hrappsey, Vogur. 
241. M. arvensis (L.) All. Alm. Gresh, Urteli. 


Labiate. 

242. Prunella vulgaris L. S: Mafahlid, Sdlvahamar, Hellnar, 
Budir. Greesli, Urteli. 

243. Thymus Serpyllum L. vy. prostrata Hornem. Alm. 
Fjeldmark. Forekommer med Stenglerne tvesidet haarede (cfr. 
Bot. Tidsskr. 20. B. p. 351 og L. K. Rosenvinge |. c. pag. 688. 
Stenglernes Behaaring er overhovedet meget varierende. 

Thymus chamedrys, faunden ved Pormddsstadir ner Reykjavik, 
udgaar af Floraen, da jeg ved Undersegelse af Originalexemplar 
fra B. Olafsson er kommen til det Resultat, at dette ikke er andet 
end den tvesidet haarede 7. Serpyllum L. v. prostrata Horn. Ved 
Undersegelser paa Findestedet har jeg ogsaa set, at T. Serpyllum 
v. prostrata, tvesidet haaret, voxer der, medens jeg ikke kunde 
finde T. chameedrys. 


201 





Gentianacee. 

244. Gentiana amarella L. *lingulata C. A. Agardh. 

var. subarctica Murb. Alm. i D. 

945. G. campestris L. * suecica (Froel.). var. islandica Murb. 
Alm. i D. S: Budir, Hellnar, Breidibélstadur. Greesmark, Birkekrat. 

f. Hartmanniana Baenitz. Bidir. 

946. G.nivalis L. Alm. Gresmark (ofte i Tunet), Gresmo. 

947. G. tenella Rottb. D: Ketilsstadir, Vogur. Grasmark, 
Fjeldmark. 

948. G. serrata Gunn. S: Holkot. D: Stadarfell. I Strandsand. 

249. G. aurea L. Alm. Gresli, Fjeldmark, Strandsand. 
De Exemplarer, der voxede i Sandjorden, viste sig habituelt for- 
skjellige fra dem i Greslien. Internodierne vare korte, og For- 
ereningen saas ikke, for de toges op af Sandet. 

250. Pleurogyne rotata (L.) Griseb. S: Ner Holkot 1 
Strandsand. 

251. Menyanthes trifoliata L. Alm. | Smaasoer og 
sumpet Myr. 

Rubiacee. 

252. Galium uliginosum L. D: Hijardarholt, Stadarfell. 
Myr, Krat. 

253. G. trifidim L. D: Hrappsey (G. Magnitsson, Rostr. 
Bidrag). 
. 254. G. silvestre Poll. Alm. Fjeldmark, Urteli, Graesmark. 
Varierer hvad Behaaring og Bladform angaar. | Skudspidsen er der 
undertiden 4 Blade i Kransen. 

955. G. verum L. Alm. Gresli, Urteli. 

256. G. boreale LL. Hyppig paa Sydsiden af Snefellsnes: 
Skégarnes, Eldborgarhraun, Stadastadur, Sydri Gardar. D: Skoégar, 
Stadarfell, Vogur. Greesli, Urteli, Krat. 


Campanulacee. 

257. Campanula rotundifolia L. D: Magnisskogar i gres- 
blandet Lynghede. Om Findestedet i S. (cfr. Rostr. Bidrag) er det 
samme at sige som om Findestedet for Geranium molle, Potentilla 
Tormentilla og Lotus corniculatus (cfr. pag. 173). 


Composite. 
258. Gnaphalium norvegicum Gunn. Alm. Gresli, Urteli. 
259. G. silvaticum L. Hyppig. S: Hellnar, Budir. D: Ketils- 
stadir, Hvammur, Skard, Stadarfell, Kjarlaksstadir. Urteli, Krat. 


202 


260. Gnaphalium supinumL. Alm. Greesli, Urteli, Lynghede. 

261. Achillea Millefolium L.  S: Breidibélstadur, Einarslén. 
D: Harastadir, Hjardarholt, Hvitidalur. I Tunet og paa Husveegge. 
Undertiden i Kirkegaardene og da vistnok plantet. 

262. Matricaria inodora L. v. pheocephala. WUyppig. S: 
porishélmi, Hrutey, Rif, Holkot o. fl. St. D: Kjarlaksstadir, Stadar- 
fell o. fl. St. I Husveegge, i Tunet tet ved Gaardene, i Strandsand. 

263. Hrigeron neglectus Kerner (E. alpinus i Grenlunds Isl. 
Flora og i de senere Bidrag). Alm. Denne af Kerner benzevnede 
Art (Nr. 254 1 Flora exsiccata Austro-Hungarica) har ifolge ham en 
intermedizr Stillng mellem E. alpinus L. og E. uniflorus L. Om 
K. alpinus L. udtaler Kerner, at Linné for den kun angiver ,in 
alpibus Helvetiz“, men for EK. uniflorus L. ogsaa ,in alpibus Lap- 
ponie*. Den Plante, der i Skandinavien har gaaet under Naynet 
KE. alpmus L., er ifolge samme Forf. E. neglectus Kern. 

Af disse 3 Arter stemme mine Exemplarer bedst overens med 
EK. neglectus. Til Adskillelse fra E. alpinus er, efter mine Exem- 
plarer at domme, Kurvdekbladenes Behaaring den bedste Karakter, 
idet de andre synes at vere mindre konstante. Hvorvidt det er 
rigtigt at opfatte de 3 nevnte Arter som selvstendige Arter, skal 
jeg lade uafgjort; dog forekommer det mig tvivlsomt. 

Kfter den Artsbegreensning, som her anvendes, findes paa 
Island: E. neglectus Kern. og E. uniflorus L. 

264. Hieracium') floribundum Wimm. *islandicum (Lge) 
Dahlst. Meget hyppig 1 Lynghede og Urteli, Krat. S: Sélvahamar, 
Budir, Setberg. D: Hvammur. 

265. H. alpinum L.; Backh. Hyppig i Lynghede, Urteli. S: 
Arnabotn. D: Hvammur, Vigholsstadir, Hrappsey. 

f. tubulosa. S: Mafahlid 1 Lynghede. 

266. H. prematurum Elfstr. *leucomallum Dahlst. n. subsp. 
Ab H. prematuro foliis basalibus exterioribus subintegris, inter- 
ioribus denticulatis obtusis longe et anguste petiolatis, caulinis 
oblongo-lanceolatis—lanceolatis denticulatis v. basi solum magis 
dentatis, imvolucris pilis crebris albidis longis sericeis vestitis, apice 
caulis longe et sat dense piloso nec non floribus dentibus brevibus 
sat dense ciliolatis instructis preecipue est diversum. 

1 Lynghede. S: Hoélahdlar, Budir, Hellnar. 

267. H. repandum Dahlst. n. sp. Ab H. prematuro Elfstr. 
preecipue foliis obtusioribus et latioribus repandis, involucris obscuri- 





1) Hieracierne ere bestemte og beskrevne af Amanuensis H. Dahlstedt. 


203 
oribus crassioribus squamis latioribus apice magis comosis _pilis 
obscurioribus basi crassioribus glandulis majoribus diversum. Ab 
H. leucomallo foliis magis dentatis pilis involucri parcioribus ob- 
scurioribus et glandulis uberioribus crassioribus sat est diversum. 

S: Raudimelur, Budir. D: Hvammur. I Gresli og Moshede. 

268. Hieracium ovaliceps Norrl. * semibipes Dahlst. n. subsp. 
A forma primaria, foliis basalibus brevius et latius dentatis, folio 
eaulino lineari-lanceolato—late lanceolato minus longe et crebrius 
dentato dentibus fere ad apicem evolutis involucrisque crassioribus 
brevioribus pilis sat densis p. m. p. obscuris glandulis crassioribus 
et floccis fere omnino nullis sat longe est diversum. 

S: Saxaholl. 

269. H. magnidens Dahlst. n.sp. Caulis altus e basi plerumque 
ramosus monophyllus longe et —}- dense pilosus, superne presertim 
sat dense floccosus, apice sparsim et longe glandulosus, foliis 
hasalibus 2—6, exterioribus ellipticis basi ovata obtusis—retusis parvis 
subintegris, intermediis ovatis—ovato-lanceolatis +- acutis denticu- 
latis—dentatis ad basin sepe inequaliter longedentatis, intimis 
magnis ++ ovato-lanceolatis longe acutis basi inequaliter et grosse 
laciniato-dentatis dentibus v. laciniis longis latis acutis v. angustis 
subulatis, caulino subsessili anguste ovato-lanceolato longe acuto -{- 
longe subulato-dentato; omnibus -- pilosis subtus in nervo mediano 
+ stellatis marginibus glandulis sparsis minutis obsitis. Inflores- 
centia laxa ramis longis dense floccosis sat dense et longe pilosis, 
glandulis magnis sat densjs obsitis, involucris sat longis et latis 
obscuris squamis e basi lata sensim attenuatis plurimis acutis— 
subulatis +. dense et longe pilosis glandulis mediocribus densis 
obsitis vix floccosis. Stylus nigricans. 

Urteli. D: Hvammur. 

270. H. silvaticum (L.). 

*acidotoides Dahlst. D: Vogur. 

*macropholidium Dahlst. n. subsp. Ab. H. acidoto Dahlst., 
cui est proximum, differt foliis basalibus angustioribus, exterioribus 
obtusioribus minus dentatis omnibus dentibus magis sparsis latiori- 
bus et minus acutis preditis, involucris longioribus angustioribus, 
squamis magis angustis et elongatis glandulis gracilibus brevibus 
sat densis et pilis sparsis v. in squamis exterioribus sat freqventi- 
bus vestitis nec non stylo luteo fuscohispidulo. 

S: Innraleiti (paa Klipper). D: Hvammur (i Lynghede). 

*senex Dahlst. n. subsp. CGaulis humilis sepe a basi ramo- 
sus oligocephalus O—1-folius subglaber parce stellatus, foliis basa- 


: 


204. 


libus 3—4, exterioribus parvis ellipticis subintegris obtusis, inter- 
mediis —|- ovatis et intimis + lanceclatis, omnibus —+- acutis irre- 
gulariter dentatis—denticulatis, caulino O—1  lineari—lanceolato 
acuto subintegro—denticulato, omnibus parce _pilosis subtus + 
stellatis. Inflorescentia simplex paniculata acladio brevi—fur- 
cata acladio longissimo, pedicellis + stellatis parce et breviter 
glandulosis et -- parce pilosis, involucris parvis canescentibus, 
squamis angustis linearibus, superne + parce pilosis, inferne pilis 
tenuibus albidis densiusculis—densis obsitis et sparsim—densiuscule 
stellatus. Stylus obscure luteus +. fuscohispidulus. 

5: Arnabotn, Bjarnarhéfn, Budir, Grundarfjérdur. D: Hrappsey. 

* belonodontum Dahist. n. subsp. Gaule flexuoso monophyllo 
v. aphyllo, foliis basalibus 4—5, exterioribus ovalibus—ellipticis 
subintegris -| denticulatis, mediis —- ovatis basi obtusa inferne 
+ acute dentatis, intimis ovato-lanceolatis preecipue ad basin denti- 
bus - densis latis acutis et longis preditis. Inflorescentia 
oligocephala, ramis brevibus dense glandulosis et floccosis, involu- 
cris longis atroviridibus squamis linearibus longis plurimis acutis 
apice vulgo nudis basi parce stellatis dense glandulosis et pilis 
obscuris parcis obsitis styloque nigro sat est distinctum. 

I Gresh. D: Hvammur. 

“integrilaterum Dahlst. n. subsp. Gaulis sat altus flexuosus 
O—1-phyllus subglaber, superne -+- floccosus sparsim pilosus et 
parce glandulosus, foliis basalibus 3—4, exterioribus latis ovato- 
rotundatis basi cordata—obtusa apice rotundato-cbtusis, intermedio 
late cordato-ovato obtuso, intimis — lanceolatis longis acutis, omni- 
bus fere integris v. inconspicue denticulatis interdum parce et obtuse 
sinuato-dentatis, folio caulino parvo lineari-lanceolato longe acuto 
integro, subtus + stellato. Inflorescentia 2—3-cephala spe 
umbellata pedunculis et ramis flocco denso canis sparsim glandu- 
losis et pilis solitariis v. raris obsitis, involucris atroviridibus brevi- 
bus basi rotundata squamis plurimis triangulari-lanceolatis intimis 
acutis margine stria angusta floccosa notatis glandulis sat densis 
pilisque brevibus obscuris sparsis vestitis. Stylus sat obscurus. 

I Greesli og Moshede. S: Mafahlid, Budir, Randimelur. 

* furfurosum Dahlst. n. subsp. CGaulis elatus crassus mono- 
phyllus -- floccosus apice basique + pilosus, foliis basalibus 4—5, 
exterioribus parvis late ellipticis obtusis subintegris, imtermediis +- 
oblongis magnis dentibus parcis latis et brevibus (sinuato-) denta- 
tis, intimis oblongo-lanceolatis acutis basi dentibus paucis longis 
angustis acutis caterum ad medium dentibus parvis latis preeditis, 


folio caulino anguste lanceolato acuto fere integro, subtus -+- pilosis 
et + stellatis. Inflorescentia brevis oligocephala ramis leviter 
curvatis floccosis et sat dense glandulosis pilis +~ dilutis sparsis 
immixtis, involucris sat magnis basi subturbinata v. ovata atroviridi- 
canescentibus , squamis linearibus Jongis interioribus longe acutis, 
undique floccis in dorso sparsis in marginibus densis glandulis sat 
freqventibus brevibus et pilis brevibus dilutis v. obscuris crassis sat 
frequentibus obtectis. Stylus obscurus. 

S: Eldborgarhraun. 

*trichotum Dahlst. n. subsp. Caulis humilis aphyllus_ v. 
monophyllus subglaber, foliis basalibus 4—5, exterioribus ovatis— 
ellipticis obtusis basi subcordata—truncata dentatis caterum denti- 
culatis, intermediis —- ovatis—ovalibus acutis basi contracta sub- 
obtusa paucidentatis czterum denticulatis, intimis —- lanceolatis 
magis acutis denticulatis v. basi --- cuneata sepe subinciso-dentatis, 
subtus -+- pilosis supra glabratis, caulino lineari minuto sessili sub- 
integro. Inflorescentia simplex pedicellis brevibus + floccosis 
sat crebre glandulosis et superne presertim sat dense pilosis, invo- 
lucris brevibus crassis atro-canescentibus squamis latis sat longis 
-- acutis crebre albidopilosis pilis brevibus sparsim v. densiuscule 
et breviter glandulosis et in marginibus squamarum_ preesertim 
inferne -+- floccosis ceterum parce stellatis. Stylus obscure luteus 
fuscohispidulus. 

D: Barkanautur. 

* prepallens Dahlst. Lynghede, Krat. S: Brokey, Ingjalds- 
holl, Breidibdlstadur. D: Stadarfell, Olafsdalur. 

271. A. holopleurum Dahlst. D: Vogur. 

* holopleuroides Dahlst. Urteli, Krat. S: Brokey. D: Stadar- 
fell, Hvammur. 

272. H.anadenium Dahlst. n.sp. Gaulis elatus 6—7 folius +- 
pilosus superne -|- floccosus, foliis basalibus 1—2 ovalibus obtusis 
parvis fere edentatis, caulinis 2—3 infimis —- petiolatis ovalibus— 
oblongis subintegris—denticulatis, proximis !—2 ovato-lanceolatis— 
lanceolato-oblongis obtusiusculis breviter petiolatis—sessilibus sparsim 
denticulatis, summis distantibus brevioribus basi lata sessilibus an- 
guste ovato-lanceolatis -- acutatis acute dentatis breviter pilosis. In- 
florescentia parva {—3-cephala ramis brevibus dense albo- 
floccosis sat dense et breviter pilosis eglandulosis, involucris nigres- 
centibus squamis latis cito in apicem acutum attenuatis sat dense 
et breviter pilosis fere eglandulosis floccis ubique parcis vestitis. 

S: Budir. I Moshede i Lavamarken. 


206 


273. Hieracium Schmidtii Tausch * superbum Strémf. $8: 
Berserkjahraun. 

*chlorolepium Dahlst. n. subsp. Gaulis c. 20—25 ctm. altus 
gracilis flexuosus aphyllus, inferne sparsim et longe pilosus, superne 
fere glaber, apice glandulis raris pilis solitariis et floccis sparsis 
obsitus, foliis basalibus 4—5 exterioribus parvis anguste ellipticis 
obtusis denticulatis—subintegris, mediis -- oblongis obtusis plicatis 
et sparsim dentatis, intimo ovato—lanceolato basi sepe fere trun- 
cata longe acuto plicato ad basin dentibus parvis et longis spe 
curvatis irregulariter alternantibus preedito, superne sinuato dentato 
v. foliis omnibus subintegris basi leviter dentatis, sat longe et dense 
pilosis v. superne fere glabris subtus nervo mediano + stellatis. 
Inflorescentia simplex 1|—2-cephala ramis pedicellisque sparsim 
floccosis glandulis sparsis—sat densis pilisque sparsis obsitis, invo- 
lucris sat longis pallide atroviridibus, squamis exterioribus laxis atro- 
viridibus—pallide viridibus, ceteris in apicem subulatum longe 
protractum attenuatis anguste—late et sepe pallide viridi-marginatis, 
intimis haud raro totis pallidis, glandulis sparsis et pilis longis 
raris vestitis, exterioribus margine sepe stellatis. Stylus luteus. 

S: Ennisdalur, Ingjaldsholl, Budir. 

f. floccosum Dahlst. n. f. A forma primaria involucris_pilis 
dilutioribus et frequentioribus glandulis sparsioribus vestitis et floccis 
in marginibus omnium squamarum obsitis nec non squamis omni- 
bus apice comosis preecique diversum. 

S: Stjapmoddurhélmi. D: Kjarlaksstadir. 

274. H.saxifragum Fr. *microdon Dablst. n. subsp. Gaulis 12 
—30 ctm. altus gracilis 1—2-folius, basi sparsim longepilosus, 
superne fere glaber subefloccosus, foliis basalibus 2—5, exterioribus 
elliptico-lingulatis obtusis, intermediis et intimis cum caulinis —L 
lanceolatis v. ovato-lanceolatis, omnibus subintegris v. parce et 
breviter denticulatis margine et in pagina inferiore —++ longe pilosis 
in nervo mediano parce stellatis, supra fere glabris, firmis pallide 
viridibus. Inflorescentia simplex 1!—3-cephala ramis erectis 
v. sat patentibus sparsim floccosis pilis solitariis et glandulis raris © 
obsitis, involucris parvis angustis basi ovato-turbinata squamis 
plurimis triangulari-lanceolatis -{- acutis glandulis  sparsis_pilis 
sparsis basi longa atra crassa apice canescentibus sat longis vestitis 
et in marginibus stria angusta floccosa notatis. Stylus luteus. 
S: Hellnar, Saxahéll, Budir. 

275. H. arctocerinthe Dahlst. S: Innraleiti. D: Hrappsey. 
76. H. dovrense Fr. *atrichocephalum Dahlst. n. subsp. Ab 


80%) 


H. dovrensis f. genuina precipue differt inflorescentia parva contracta 
ramis brevibus suberectis, involucris parvis 9—10 mm. longis 
atroviridibus eque ac pedicellis glandulis brevibus et sat longis sat 
crebris vestitis. 

S: Ingjaldsholl. 

*demissum Strémf. S: Budir. 

277. Hieracium prenanthoides Vill. var. furvescens Dahlst. Ab 
H. prenanthoides v. angustifolia Fr. Symb., cui proximum, differt 
foliis acutioribus sepe denticulatis involucris obscurioribus wque ac 
pedicellis glandulis sat frequentibus pilisque obscuris sparsis v. raris 
obsitis minus stellatis. 

Forekommer 1 Mengde i Lynglavninger i Lavamarken. S: 
Budir, Ingjaldsholl, Mafahlid. D: Hvammur. 

I mit Bidrag til Ost-Islands Flora Bot. Tidsskr. 20. B. p. 357 
er H. murorum L. * Sommerfeltii var. == H. silvaticum (L.) * senex 
Dahlst. og H. nigrescens Willd. == H. ovaliceps Norrl. * semibipes 
Dahlst. ifelge Meddelelse fra H. Dahlstedt 4). 

278. Taraxacum vulgare Lam. Alm. I ofte forbausende 
Mengde i Tunene. 

279. T. levigatum (Willd.) DC. S: Arnabotn. D: Vighdls- 
stadir. Paa sidstnevnte Sted voxede den 550 M. o. H. i Mos-Salix 
(herbacea) Vegetation indblandet i Fjeldmark. Dens Blomsterkurve 
og Blomsterskafter vare tet trykte til Marken. 

280. Leontodon autumnalis L. Alm. Gresmark, Urtemark. 





") Da St. Stefainsson endnu ikke har publiceret sine Hieracier, kan jeg 
ikke angive, hvilke af de her anforte Arter der ere nye for Floraen. 








Smaa Bidrag til den danske Flora. 
Af 


C. Ostenfeld. 


I. 


1. Equisetum variegatum Schleich. Fra eldre Tid 
anfores Hquisetum variegatum som forekommende i Danmark, 
saaledes f. Ex. i Lange’s Haandbog i den danske Flora, 
3die Udgave, p.775. Senere er den med Rette stroget .af 
Floraen, idet de som EL. variegatum bestemte Exemplarer have 
vist sig at here til £. hiemale var. Moorei (Newm.) Aschers.*) 
(= var. Schieicheri Milde). Ikke desto mindre findes wxgte 
E. variegatum alligevel her i Landet. Paa en Exkursion 1 
September 1898 fandt jeg den i en lille Klitmose mellem 
Lonstrup og Hirtshals lige syd for Liveraa. Den voxede dér 
i rigelig Mengde i torveagtig Jord sammen med en tet Vege- 
tation af almindelige Hedemoseplanter. /. hiemale var. Mooret 
findes paa noget lignende, men langt mere sandede og mindre 
fugtige Lavninger i Klitterne. Den er samlet af Drejer 1 
Thy, og jeg har for nogle Aar tilbage fundet den i Klitterreen 
lidt syd for Blokhus. De fra andre Lokaliteter angivne 
Exemplarer ere en langt mindre udpreget Variation af £. 
hiemale, nemlig f. minor A. Br. (i Folge Gelert). 

Equisetum variegatum adskiller sig fra EH. hiemale ved 
foleende Karakterer: 1) en opstigende eller nedliggende, ved 
Basis grenet, speed Steengel; 2) klokkeformet udvidede Skeder 
med vedblivende, ru, lancetdannet-zegdannede, furede Tzender, 





1) P. Ascherson: Synopsis der mitteleuropaischen Flora, 1. Bd. p. 148, 1896. 


209 


der ere hvide eller hvide med mork (sort) Midtnerve og 
pludselig afsmalne i en lang, sylformet, delvis affaldende 
Spids; 3) samt ved bredere Ribber med en tydelig For- 
dybning imellem Kanterne. 

Var. Moore har den spede, nedliggende Stzengel tilfeelles 
med F. variegatum; den har svagt udvidede Skeder med 
delvis blivende, javne, ufurede, brunlige Tzender, men iovrigt 
de samme Karakterer som FE. hiemale. 

F. minor endelig er blot en speed, nedliggende eller op- 
stigende Form af FE. hiemale; den har ligesom Hovedformen 
meget tidlig affaldende Taender og ikke udvidede Skeder. 

2. Sparganium affine Schnitzl. Ifjor (1897) fandt 
jeg om Forsommeren i Raabjzerg-Mile Sgerne en steril Plante, 
som jeg troede at maatte henfore til Sparganium affine’), 
der ikke var kjendt her fra Landet for; men da den aldeles 
manglede Blomsterstand, var Bestemmelsen ikke sikker. Det 
var derfor med stor Iver, at jeg undersggte disse Smaasger 
iaar i August Maaned, og jeg havde da ogsaa det Resultat, 
at jeg fandt den eftertragtede Sparganium i rigelig Mengde 
i den storste So. Den var dels i Frugt, dels i Blomst, og 
der er ingen Tvivl om, at det er S. affine. De lange, smalle 
baandformede, flydende Blade og den spoleformede Frugt 
med sin lange, vedblivende Griffel og sin Indsnering paa 
Midten ere tilstreekkelig karakteriserende. Jeg fandt den tillige 
i en storre Groft mellem Bunken Station og Aalbek, og den 
vil velsagtens veere at opspore 1 adskillige andre af vore 
Hede- og Klitsger. 

I Raabjeerg-Mile Sgerne fandt jeg forovrigt et Par andre 
sjeldne Vandplanter, der ogsaa ere karakteristiske for slige 
Seger: Elatine hexandra L. voxede i stor Meengde paa Bunden 
og dekkede den pletvis med sin friske, lysegronne Farve, og 
imellem den fandtes en enlig Subularia aquatica L. Disse 
2 Arter, samt Botrychium Matricariae Spr. (= B. ternatum 





1) Jevnfor: Bot. Tidsskr. 21. Bd. 2. Hefte 1897, Mindre Meddelelser. 
C. Ostenfeld: Sparganium affine Schnitzl. i Danmark, p. XX VII. 


210 


A. Br.), som jeg i Foraaret fandt i det lave Terreen ner 
Sgerne, kunne tilfojes til den Liste, som Kolpin Ravn’) 
har givet over Karplanterne paa Jyllands Nordspids. Endelig 
kan jeg neevne, at Bulliarda aquatica L. voxede ved 2 af de 
mindre Sger i rigelig Meengde. 

3. Scirpus lacuster L. <x Tabernaemontané Gmel. 
I September 1895 traf jeg ved Tisso’s sydvestlige Hyjorne, 
hvor Hallebyaa lober fra Seen, en Del Bestande af Kogleax. 
De dannede stgrre eller mindre, adskilte Pletter paa den flade 
Bred, og hver Plet gjorde Indtryk af at stamme fra et enkelt 
vidt forgrenet Rhizom. Det meerkeligste var imidlertid, at der 
fandtes baade S. lacuster og S. Tabernaemontani, som jo ikke 


. 
t 


ofte pleje at voxe sammen. Man kunde i lang Frastand 





Fig. 1. Frugter, sete fra Ydersiden og i Tveersnit (5/1). 
1, af S. Tabernaemontani; 2, af S. lacuster >< Tabernaemontani; 
3, af S. lacuster. 

skjelne den lavere, blaagrunne S. Tabernaemontani fra den 
hojere, friskgrgnne S. lacuster. Forskjellig fra dem begge var 
en enkelt Bestand, der stod og saa saa mager og elendig ud 
med tynde, smalle Smaaax, medens de 2 Arters Smaaax 
bugnede af de modne Nodder. Den viste sig ved neermere 
Eftersyn at veere omtrent steril, kun hist og her i Axene 
fandtes en enkelt udviklet Frugt. Jeg formodede derfor, at 
det maatte vere en Hybrid mellem de to Arter, og ind- 
samlede noget Materiale baade af den og de andre. Forst 
nu har jeg haft Lejlighed til at undersoge Forholdet ngjere, 
og jeg tvivler ingenlunde paa, at der her er Tale om en 
Hybrid imellem Arterne. 





1) F. Kolpin Ravn: Fortegnelse over Karplanter fundne paa Jyllands 
Nordspids; Bot. Tidsskr. 21. Bd. 1. Hefte, 1897. 


211 


Enkelte Forfattere have opfattet S. Tabernaemontani som 
en Varietet eller blot en Form af S./lacuster og ment at 
have truffet Exemplarer, hvor Karaktererne vare blandede ; 
men nogen Beskrivelse af saadanne Mellemformer foreligger 
ikke, og de fleste ere vel ogsaa enige om, at Karaktererne 
ere konstante; saaledes vil man neeppe i nogen af de nyere 
Floraer finde S. Tabernaemontant opfort under S. lacuster. 
Ascherson& Graebner (Flora des Nordostdeutschen Flach- 
landes, 1898, p. 138) f. Ex. sige udtrykkelig, at slige Mellem- 
former have de aldrig truffet paa. Dette Fund af en Hybrid, 
der nesten er gold, synes jeg, tyder paa, at denne Opfattelse 
er den rigtige. 

Karaktererne for Hybriden ere, saa vidt mit Materiale 
tillader mig at domme, intermedizre; men Arrenes Antal og 
Stovknappernes Behaaring har jeg ikke kunnet iagttage paa 
Grund af den sene Indsamlingstid. Jeg opforer her i et 
Skema de vigtigste Karakterer og henviser til Tegningen 
(Fig. 1) af Frugten set fra Ydersiden og i Tveersnit. Hybriden 
er-omtalt af Focke (Die Pflanzenmischlinge, p. 407) ‘med et 
Par Ord; den skal veere fundet ved Bremen. Maaske vil dens 
sjeeldne Forekomst delvis kunne forklares ved, at Forzldrene 
kun sjeeldent findes sammen. 


























ES : | 
S. Tabernaemontani.| , S. lacuster >< ae S. lacuster. 
Tabernaemontani. 
Steenglens blaagron gron med noget friskgron. 
Farve i blaaligt Anstrog 
Deekskel} med talrige rode | med faa og spredte uden Kirtler. 
Kirtler : Kirtler : 
Stov- ) -glatte ? i Spidsen haarede. 
knapper 
Ar 2 ? 3 
Frugten | konvex paa Yder- | noget varierende | butkantet paa Yder- 
siden, plan-konvex | fra konvex til but- | siden, plan paa 
paa Indersiden. | kantet paa Yder- | Indersiden; derved 
| siden, plan paa but-trekantet i 
Indersiden. Tversnit. 











Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 14 


219 


Til Minde om Johan Lange 
ved 
O. G. Petersen. 


(Hermed et Portrzet.) 


Professor Johan Lange, som i Foraaret 1898 afgik ved 
Deden kort efter at have fyldt 80 Aar, indtog en frem- 
ragende Plads blandt vore Botanikere i indeveerende Aar- 
hundrede, og hans Navn horer til de faa, der ville komme i 
forste Reekke, naar vi gjore Rede for, hvad der paa det 
Omraade er preesteret herhjemme i det neevnte Tidsrum. 
Naar dertil kommer den seeregne Stilling, han indtog til Bot. 
Forening, vil det skjonnes, at et Tilbageblik paa hans Liv og 
Virksomhed er paa sin Plads i det af denne Forening ud- 
givne ‘Tidsskrift. 

Preesten Hornemann i Marstal havde blandt flere 3 Born, 
der hver paa sin Maade blev af Betydning for Joh. Lange. 
Datteren Ellen Cathrine mest direkte, ved nemlig at blive 
hans Bedstemoder; hun blev gift med Morten Thomsen 
Bredsdorff, 1 sin Tid Praest i Vester Skjerninge paa Fyen, og 
deres Datter Margrethe egtede Jens Lange, Ejer af Gdsted- 
gaard i Jylland, Vejleegnen, hvor Joh. Lange blev fadt 20. 
Marts 1818; en anden Datter, Henriette, blev i andet Adgte- 
skab gift med Gehejmeraad Jonas Collin, og en So@n var 
Botanikeren Jens Wilken Hornemann. 

Var L. saaledes Jyde af Fodsel, blev det dog navnilig i 
den fynske Natur, at hans Sands for Naturiagttagelser vaktes; 











213 


10 Aar gammel kom han nemlig i Huset hos Morfaderen i 
V.Skjerninge, hvor han blev forberedt til Artium. I ovrigt 
havde han sikkert ogsaa fra sit Hjem medbragt Sands for 
Naturen, thi det laa til Familien. Faderen var en liden- 
skabelig Blomsterelsker og Moderen, der var en Soster til 
Botanikeren J. H. Bredsdorff, skal have havt et godt Blik for 
Planternes karakteristiske Ejendommeligheder. Paa Fyen kom 
han snart i Gang med at samle Planter, og hans forste Her- 
barium, med Blomsterne opklebede paa grovt graat Plante- 
torringspapir, og forsynede med latinske Navne, er en ret 
anselig Kvart, der endnu existerer. Efter at hans Forberedelse 
til Examen var afsluttet, kom han til Kjobenhavn for at tage 
Artium som Privatist. Da han her kom i Huset hos Grand- 
Onkelen, Prof. J. W. Hornemann, blev naturligvis hans 
botaniske Interesser yderligere nzerede, og han havde derfor 
ingen ret Tilfredsstillelse af det theologiske Studium, som 
han forst slog ind paa. Nu var det saa heldigt, at ogsaa 
Collin, som man ser af ovenstaaende, stod i et Slags Onkel- 
forhold til ham og kom til at faa Indflydelse paa hans Skebne; 
thi med sin praktiske Sands og sin betydelige Autoritet lagde 
Collin et afgjorende Lod i Vegtskaalen for, at L. burde op- 
give Theologien og blive Botaniker ex professo. Og det maa 
jo dengang have veret et ret radikalt Skridt at gjore; man 
havde dengang ikke opfundet Magisterkonferenser; men just 
derfor produceredes der maaske ogsaa dengang feerre Natur- 
forskere end nu, som maatte siges ikke egentlig at vere 
kaldede. 

De vigtigste ydre Omsteendigheder i Langes Liv, efter at 
han 1836 var bleven Student, ere folgende: 

Som ganske ung fungerede han et Par Somre som Leerer 
ved Haraldslund Landbrugsskole i Jylland, 1842—44 var han 
Lerer i Botanik ved Veterineerskolen paa Christianshavn, 
endvidere underviste han i forskjellige Skoler i Kjobenhavn, 
Eftersleegts-Realskolen, Friis’ Realskole og von Westens In- 
stitut. 1846—48 var han konstitueret Lektor ved Soro Aka- 


14* 


214 


demi. Fra 25. Februar 1851 til 31. Marts 1858 var han As- 
sistent og Bibliothekar ved Botanisk Have. I Begyndelsen 
af dette Tidsrum, 1851 til 1853, rejste han med offentlig 
Understattelse i Sydfrankrig og Spanien. 30. Oktober 1856 
konstitueredes han til Direktor for Botanisk Have, i hvilken 
Funktion han blev indtil 31. Maj 1876, da daveerende Kultus- 
minister Fischer noget hovedkulds afskedigede ham og over- 
lod Direktoratet til F. Didrichsen, der imidlertid var bleven 
Professor ordinarius. 1856—63 var han Docent i Botanik 
ved Polyteknisk Lereanstalt. 11. Marts 1858 udnzvntes han 
til Lerer 1 Botanik ved den Kgl. Veterineer- og Landbohgj- 
skole, i hvilken Stilling han virkede i 35 Aar, til 1893. I 
1865 blev han Medlem af Videnskabernes Selskab, 1877 
Aresdoktor i Filosofi ved Upsala Universitet. L. var Kom- 
mandor af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Ridder af den 
italienske Kroneorden. 

L. havde som yngre havt en meget alvorlig Underlivs- 
sygdom, som han senere ogsaa af og til blev mindet om, 
igvrigt var det ligesom han med Alderen blev kraftigere og 
mere modstandsdygtig over for Sygdomsanfald. Hans Syn 
var bleven sterkt sveekket med Alderen, men en lykkelig 
Steeroperation friede ham dog for det verste. Efter at have 
overstaaet en meget svar Sygdom i 1897 rettede han sig 
igjen, saa han kunde fuldfore flere Arbejder, men mod Slut- 
ningen af Vinteren 1898 var han atter syg. Dog blussede 
Kreefterne nogenlunde op, saa han kunde fejre sin 80-Aars 
Fodselsdag forholdsvis vel og under talrige Beviser paa Slegts, 
Venners og Kollegers Sympathi og Hojagtelse; men kort 
Tid efter bukkede han under for Sygdommen, den 3. April 
1898. 

Da Lange begyndte sin videnskabelige Virksomhed, mod 
Slutningen af Trediverne, sad Fytografien i Hojseedet. Pyrame 
de Candolle havde ved sine fortrinlige Arbejder hevet den 
beskrivende Botanik til en Kunst, l’art de décrire, den forste 
store plantefysiologiske Periode var forleengst afsluttet, det 


215 


frugtbare Liv, der udgik fra Tyskland, var ikke ret begynat. 
Hugo v. Mohl havde ganske vist nylig begyndt sin Virksom- 
hed, men Schleidens ,Grundztige der wissenschaftlichen Bo- 
tanik* , der bragte Rere i Datidens Stagnum, kom forst i 
Fyrrerne, ligeledes Botanische Zeitung, der begyndte at ud- 
komme 1843, og i dette Aarti traadte ogsaa forst Niigeli 
frem. Naar dertil kommer Paavirkningen af Hornemann og 
den fra Barnsben af plejede Sands for den omgivende Natur, 
maatte det komme ret naturligt, at Lange lige som sine Tids- 
feller, f. Ex. Drejer, Liebmann og Kamphovener, kom ind 
paa floristisk og beskrivende Botanik, hvorpaa hans Evner 
viste sig at veere saa godt anlagte. 

Det forste Spor, jeg finder af Lange i Literaturen, er i 
Drejers Flora excursoria hafniensis (1838), hvor han neevnes 
i Fortalen mellem de bidragydende, og forste Gang, han 
treder frem som Forfatter, turde vere i Kroyers Natur- 
historisk Tidsskrift, 3. Bind, 1840, dette forngjelige Tidsskrift, 
hvor Datidens vaagnende Sans for vort Feedrelands Fauna 
og Flora fandt Plads for sine Meddelelser, hvor Love og 
Lam greessede fredeligt ved hinandens Side — til en Tid, 
saa lenge visse skarpe Modsetninger endnu ikke vare traadte 
frem og den uhelbredelige Rabies Zoologorum endnu ikke 
var kommet til Udbrud. I Forening med V. Strom _ publi- 
cerede han her ,Naturhistoriske Meddelelser fra et Selskab*, 
der senere efterfulgtes af ,Bidrag til den danske Flora for 
Aarene 1841—42* i samme Tidsskrifts 4de Bd., 1844. Her- 
efter fulgte forskjellige Meddelelser, vedrerende den danske 
Flora, saaledes om Vegetationen paa Lolland og Falster 
(Kroyer, Nat. T. 2.R. 1. Bd. 1844—45), indtil han slog sit 
Hovedslag med Udgivelsen af ,Haandbog i den danske Flora‘ 
1850—51. 

Den yngre og yngste Generation vil maaske neppe have 
saa let ved at seette sig ind i Betydningen af dette Veerk for 
alle dein, der interesserede sig for Danmarks Plantevaext, og 
man vil idethele maaske vere tilbojelig til at undervurdere 


216 


det Arbejde, der er nedlagt i en Bog af denne Art; stykket 
ud i Afhandlinger, Monografier f. Ex., vilde det ialtfald paa 
en Maade imponere mere ved, at man blev holdt i Aande og 
saa jevnlig bley mindet om vedkommendes Evne til at pu- 
blicere. Men for Videnskabsmanden selv har en saadan Pu- 
blikationsmaade storre Tilfredsstillelse, naar man forst er ude 
over Straberperioden. Stor var denne Haandbogs veekkende 
Indflydelse, og jeg troer ikke at sige for meget, naar jeg 
udtaler, at den har veret en Kilde til Nydelse for mange 
Naturvenner her 1 Landet. Jeg kan ialtfald svare for mig 
selv. Dens Fortrin maa navnlig s@ges i de koncise Be- 
skrivelser, ofte snarere Diagnoser — navnlig i velgjorende 
Modseéstning til de vidtloftige Beskrivelser i Hornemanns 
Plantelzere, i den gode Oversigt og gjennemforte Artikulation, 
der leder ti! en forholdsvis let Bestemmelse, samt til den 
kritiske Benyttelse af Literaturen, baade Indlandets og Ud- 
landets, som Forf. for denne Retnings Vedkommende var 
meget fortrolig med; endvidere i den omhyggelige Rede- 
gjarelse for Planternes Udbredelse og Forekomst; og har 
end den’ derved fremkaldte Lyst til at finde nye Voxesteder 
fort til en uheldig Ensidighed hos mange af vore floristiske 
Botanikere, saa har den dog paa den anden Side veeret den 
Drivfjeder, der har fort til et forholdsvis godt Kjendskab til 
Danmarks Flora. 

1 Aarene 1857—59 udkom 2den Udgave af Haandbogen 
og allerede faa Aar efter, 1864, en 3die Udg., tilstreekkeligt 
Bevis for, hvor paaskjonnet Bogen var. 1866 startedes Bot. 





Tidsskrift, udgivet af Bot. Forening i Kjobenhavn, og dette 
blev nu Organet for Meddelelser om Danmarks Flora. De 
botaniserende Botanikere og Amatgrer, foruden at nogle af 
dem skrev Lokalfloraer, indsendte deres lagttagelser over 
 sjeldne eller for Floraen ny Arter til Bot. Forening, og her 
havde Lange den Opgave at sigte dette Materiale, hvortil der 
jo nok kunde vere Brug for endel Kritik, og ordne det til 
Udgivelse. Saadanne Oversigter, publicerede af L., findes i 


217 


det neevnte Tidsskrift, 2det, 3die, 5te, 10de og 14de Bind, 
de 2 sidste udgivne i Forening med H. Mortensen; i disse 
Oversigter, der modtoges med megen Sympathi af Bot. For- 
enings Medlemmer, var selvfolgelig ogsaa L.s egne Iagttagelser 
fra den mellemliggende Tid optagne. Ved denne Mengde af 
Stof var imidlertid Trangen til en ny Udgave af Haandbogen 
voxet, navnlig m. H.t. Planternes Udbredelse og Forekomst, 
og da omsider 3die Udgave var udsolgt, maatte Forf. skride 
til Forberedelsen af en 4de, der kraevede et betydeligt Ar- 
bejde, ikke blot fordi alt det nye Stof skulde indordnes, men 
fordi Tiden fordrede, at Opstillingen fandt Sted efter et 
naturligt System, ikke som i de tidligere Udgaver efter Linnés. 
At der i Sammenligning med disse forlob saa lang Tid inden 
Ade Udgave nodvendiggjordes, laa vel tildels i, at Rostrups 
fortreeffelige ,Vejledning*, der var udarbejdet efter et andet 
Princip, havde fundet Indpas mange Steder, hvor man tid- 
ligere var henvist til Lange’s langt storre og meget kostbarere 
Haandbog. Med denne 4de Udgave, der udkom 1886—88, 
var L.s Virksomhed for Kjendskabet til Danmarks Flora 
hovedsagelig sluttet, om han end vedblev at have sin Op- 
meerksomhed henvendt paa, hvad nyt der kom til, og naaede 
at publicere et lille Tilleg. 

I Sammenheeng med det foregaaende bor ogsaa neevnes 
L.s Virksomhed som den botaniske Forenings mangeaarige 
Formand, der ikke alene ved sit store Plantekjendskab, der 
bl. a. i haj Grad kom Byttevirksomheden tilgode, og sin Evne 
til at lede Foreningens botaniske Exkursioner, men ogsaa 
paa andre Maader smukt udfyldte sin Plads. Da han paa 
Grund af Alder trak sig tilbage fra Formandspladsen, var det 
en Selvfolge, at han blev A“Zresmedlem af Foreningen. 

Endvidere maa her anfores, at han i 1857 blev Udgiver 
af ,Flora Danica“, og at det faldt i hans Lod at fuldende 
dette Veerk, der udkom fra 1761 til 1883. Efter dets Af- 
slutning publicerede han en Oversigt over det hele Veerk 


218 


samt besergede Separatudgaver af forskjellige Grupper af 
Afbildninger. 

L. beskjzeftigede sig ogsaa specielt med Gronlands Flora. 
Hans forste herhen herende Arbejde er: Oversigt over Gron- 
lands Planter, i 2det Bind af Rinks Gronland, geogr. og 
statist. beskr. 1857, og hans Hovedveerk paa dette Omraade 
er Conspectus Florae Groenlandicae, der udkom i Meddelelser 
om Grgnland*, 3die Hefte, 1880, hvortil der nogle Aar efter 
fajedes et Tilleeg samt en Oversigt over Gronlands Mosser, 
den sidste i Forening med C. Jensen. Der kan her ind- 
skydes den Bemerkning, at L. ogsaa interesserede sig for 
Mosser og har leveret mange Bidrag til vor Mosflora. 

Det er ikke saa underligt, at Lange for den store Al- 
menhed herhjemme ganske seerlig staar som den, der repree- 
senterer vort Kjendskab til den danske Flora, og der er 
sikkert mange udenfor Botanikernes snevrere Kreds, der ikke 
kjende andre Sider af hans Virksomhed. Selv Forf. til disse 
Linier studsede et Qjeblik, da jeg i sin Tid i Strassburg 
bragte de Bary en Hilsen fra L., og der som Svar blev 
spurgt: ,Wie geht’s der Flora Hispanica?“ Vel vidste jeg 
naturligvis nok, at L. arbejdede med Spaniens Flora, men 
jeg kjendte dengang saa lidt til dette Veerk, at jeg ikke vidste, 
hvordan det gik; men jeg fik under min Feerden mellem 
udenlandske Botanikere mere end én Gang Vished for, at L. 
var skattet som en af Europas dygtigste Fytografer, uden at 
man egentlig kjendte meget til hans Virksomhed som dansk 
floristisk Forfatter. Da Haandbogen i den danske Flora var 
feerdig, 1851, er det rimeligt, at L. har folt Trang til at ud- 
vide sin Synskreds og gjore nermere personligt Bekjendtskab 
med en Flora af en ret forskjellig Karakter. Forholdene 
stillede sig da saaledes for ham, at han kunde komme til at 
berejse det sydlige Frankrig og navnlig Spanien i 1851 —53, 
og han lagde derved Grunden til det Materiale, hvorpaa han 
senere 1 Forening med M. Willkomm bearbejdede Spaniens 
Flora. Forste Bind af dette anselige Veerk, Prodromus florae 


219 


hispanicae, udkom 1861 i Stuttgart og 3die Binds sidste 
Hefte, hvormed Veerket sluttede, udkom 1880. Men foruden 
dette Hovedverk har han, dels alene, dels i Forening med 
Willkomm publiceret flere Serier af Bidrag til Oplysning om 
spanske Planter og er derved, hvor underligt det maa fore- 
komme, ogsaa kommet til, tilligemed Willkomm, at staa som 
Repreesentant for dette Lands Flora. Han vedblev siden sin 
Rejse i Spanien at staa i Forbindelse med Landets frem- 
ragende Botanikere, og i en Reekke Moder fremlagde han 
herhen hoerende Bidrag i Naturhistorisk Forening, i  hvis 
» Vidensk. Medd.“ en Serie af hans Undersggelser over spanske 
Planter blev offentliggjorte. 

Endelig maa vi minde om, at han under sin lange Virk- 
somhed som fungerende Direktor for Universitetets botaniske 
Have, hvor der paahvilede ham et meget betydeligt Bestem- 
melsesarbejde, har givet en Meengde Beskrivelser af nye eller 
kritiske Planter, der ikke henhorte til noget af de 3 neevnte 
Flora-Omraader, Danmarks, Gronlands og Spaniens, men i 
Reglen geelder Planter, der have veeret dyrkede i botaniske 
Haver. Disse Plantebeskrivelser ere mest offentliggjorte i 
Bot. Tidsskrift og i den af Haven aarlig udgivne Index se- 
minum. Den Fortjeneste, L. har indlagt sig af Bot. Have 
ved at gjennemfore en samvittighedsfuld Revision og Be- 
stemmelse af Planterne, kan ikke skattes hojt nok, iseer naar 
man har havt Lejlighed til at erfare, hvad der kan preesteres 
af Upaalidelighed selv i store og bergmte botaniske Haver. 
Jeg maa atter anfore en Strassburger-Erindring. Da jeg 
hilste paa den botaniske Gartner sammesteds og fortalte, at 
jeg var fra Kjobenhavn, var hans forste Ord: Ja, det er godt, 
hvad vi faa derfra. Selvfolgelig er denne Kompliment for en 
veesentlig Del at skrive paa L.s Regning, og som dennes 
Efterfolger paa Landbohgjskolen har jeg havt Lejlighed til at 
vurdere, hvad det vil sige, at gaa ind til en vel ordnet og 
vel bestemt botanisk Have. 

Baade med Langes Lerervirksomhed og Forhold til 


220 


Universitetets og Landbohgjskolens bot. Haver fulgte ogsaa, 
at han meget kom til at beskjeftige sig med Frilands-Tra- 
veexten, og han var paa det Omraade absolut vor forste 
Autoritet herhjemme, som han ogsaa havde et godt Kjend- 
skab til mange af vore storre Herregaardshaver og vidste ret 
vod Besked med, hvor der var noget godt. Hvad han i 
denne Henseende har publiceret, falder navnlig i 3 Retninger, 
dels nemlig rent beskrivende, saaledes f. Ex. hans Revisio 
specierum generis Crataegi, der blev udgivet Aaret for hans 
Dod og som var baseret paa et mangeaarigt Studium af 
denne store og vanskelige Slegt; dels er han den forste, der 
har gjennemfort en Maalning af en stor Meengde af vore 
Frilandstreeer (meddelt i Tidsskr. for Skovbrug og Botan. 
Tidsskr.), og endelig har han i en Reekke af 20 Aar 1 For- 
ening med navnlg Gartner A. Bruun foretaget Optegnelser 
om Levspring, Blomstring, Frugtmodning og Lovfald i Vete- 
rineer- og Landbohgjskolen, hvilke Iagttagelser ere offentlig- 
gjorte i 4 Hold, for 5 Aar ad Gangen, i Botan. Tidsskrift. 
L. havde i det Hele megen Sands for feenologiske Iagttagelser, 
hvorom hans floristiske Arbejder paa mange Steder bere 
Vidne. 

Hans Interesse for Haver og Havedyrkning var meget 
udpreeget, saaledes at han ogsaa i denne Henseende egnede 
sig godt til at forestaa en botanisk Have; og under hans 
Bestyrelse af Universitetets botaniske Have faldt netop en 
meget vigtig Begivenhed, nemlig Havens Flytning fra Nyhavn 
til dens nuveerende Plads 1 1874: at han var selvskreven til 
at vere Medlem af Kommissionen for denne Flytning forstaar 
sig. Leenge forud for Flytningen gik naturligvis mange Over- 
vejelser, Forhandlinger, Indstillinger 0. s. v. og Kommissionen 
havde en haard Dyst at bestaa for at faa de Bevillinger, som 
den ansaa for nodvendige, navnlig m.H.t. Museet. I og for 
sig var det et mindre heldigt Forhold, at Universitetets bot. 
Have dirigeredes, ikke af Prof. ordinarius i det neevnte Fag, 


men af Leereren ved en anden Undervisningsanstalt, og der 


maatte heraf ofte flyde ret vanskelige Situationer; det var 
forsaavidt formelt ikke saa meerkeligt, at Direktionen i 1876 
gik over paa Prof. Didrichsens Haand, men Maaden, hvorpaa 
L. fik sin Afsked, var stodende, bl.a. af den Grund, at det 
skete med kun 3 Ugers Varsel og uden nogen Pension. Hans 
bratte Afskedigelse vakte derfor ogsaa en ret pinlig Op- 
merksomhed og var ret uvelkommen, da Haven i meget 
treengte til hans Evner. 

Med Hensyn ellers til Langes Andel i Enkelthederne af 
Planen for den nye Haves Indretning, da ligger en Rede- 
gjorelse herfor udenfor neerveerende lille Skitse. I Kom- 
missionen sad foruden andre ogsaa Prof. Orsted, der dade i 
Efteraaret 1872, og overfor ham synes L. — og vistnok med 
Rette — at have bestridt Hensigtsmeessigheden af at indrette 
Havens Arboret efter plantegeografiske Hensyn. Dette var 
iovrigt ikke begrundet i nogen Uvillie overfor denne Viden- 
skabsgren, tvertimod; L. kom netop ved flere Lejligheder ind 
paa Behandlingen af plantegeografiske Sporgsmaal, lige fra 
hans Skildring af Vegetationen paa Lolland og Falster og til 
f. Ex. hans Arbejder over den arktiske Flora. — Sin Inter- 
esse for Bot. Have lagde L. ogsaa for Dagen, idet han, da 
den gamle Have ved Nyhavn blev opgivet, skrev dennes 
Historie i en Afhandling: Erindringer fra Universitetets bota- 
niske Have ved Charlottenborg 1778—1874 (Bot. Tidsskr. 9. Bd. 
1876—77). 

I det foregaaende er der, i Overensstemmelse med Planen 
for denne Karakteristik, ikke givet nogen egentlig udtommende 
Redegjorelse for Langes Forfattervirksomhed; meget kunde 
endnu nevnes, f. Ex. hans lagttagelser over Atriplex-Arterne, 
over Froenes Overfladeforhold hos forskjellige Planter og 
Betydningen heraf for Systematiken, over Epilobiernes Vinter- 
knopper m.m. Specielt maa mindes om den Iver, hvormed 
han omfattede Nomenklatur-Spergsmaalet og sogte at finde 
et sikkert Stade i denne vanskelige Sag og faa Enighed til- 
vejebragt; man erindre, med hvor stor Dygtighed og kraft i 


229 





Forhold til sin Alder han ledede Forhandlingerne herom ved 
det skandinaviske Naturforskermede i Kigbenhavn 1892. 


Men her skal ikke skrives en Botanikens Historie, men 
et Mindeord over Botanikeren Joh. Lange. Og vi ville derfor 
forlade den botaniske Forfatter og til Slutning dveele kort 
ved Manden, Personligheden, uden dermed at ville sige, at 
disse 2 Synspunkter ikke gribe ind i hinanden. Her maa 
selvfolgelig det subjektive i Fremstillingen treede mere i For- 
grunden, og paa den anden Side maa Hensyn tages til, at 
Meddelelsen gives i et videnskabeligt Tidsskrift og derfor for 
denne Part maa holdes indenfor snevrere Ramme. Men dette 
Tidsskrift er Organ for Botanisk Forening, og Bot. Forening 
staar i saa stor Taknemmelighedsgjeld til Lange, ikke blot 
som Leder af Foreningens Anliggender, men ogsaa for hans 
personlige Fremtreeden ved vore Moder og Forhandlinger 
samt Exkursioner og andre Sammenkomster, at det falder 
naturligt at mindes ham ogsaa fra dette Synspunkt. Naar 
man som jeg i en Rekke af Aar har siddet i Bestyrelse 
sammen med ham, har der veeret rig Lejlighed til at skjonne, 
hvor gode Betingelser han havde for at lede Bot. Forenings 
Anliggender. Han nerede en meget levende Interesse for 
Foreningen og segte paa alle Maader at gavne den efter sit 
Skjon; han havde et godt Greb paa at skaffe den de Sub- 
ventioner, den ret haardt treengte til, og det maa siges, at 
da vi i gdkonomisk Henseende vare langt nede og det begyndte 
at se lidt misligt ud, var L. den, der altid holdt Haabets 
Fane hojt. Hans Preeterea censeo ved de adskillige Moder, 
hvor vi i hin Tid dre@ftede Status og Udsigterne, var: Det 
jevner sig nok, naar vi blot arbejder stot og ikke bliver ner- 
vese; og Tiden gav ham jo da ogsaa til en vis Grad Medhold. 
Han tog i Reglen roligt paa Tingene, men noget vel kraftig 
Opposition kunde nok gjgre ham lidt ivrig, vel netop fordi 
han selv havde en hensynsfuld og behersket Maade at fore 


993 


en Forhandling paa, og man havde altid en velgjorende For- 
nemmelse af at befinde sig overfor den dannede Mand. 

Som saadan lwrer man ogsaa Lange at kjende gjennem 
hans Rejseskildringer fra Spanien. Disse, der under Titlen: 
Brudstykker af en Rejse i Spanien, ere meddelte gjennem 2 
Bind af Steenstrups Dansk Maanedsskrift (1860 og 1861), og 
tildels baserede paa Udtog af Breve til Hjemmet, ere meget 
forngjelige at lese, ikke blot for den, der specielt laser dem 
af Interesse for Forfatteren, men ogsaa fordi de virkelig byde 
meget leseverdigt om de gjennemrejste Egne, om disses 
almindelige Natur- og Kulturforhold og ikke mindst paa 
Grund af den Tilforladelighed, som man har Foelelsen af, at 
de ere skrevne med. L. har havt et aabent Blik for Kun- 
stens Frembringelser og meddeler mange interessante eller 
karakteristiske Oplevelser, og vi se ham i Situationer, som 
for mange maaske kunde synes at ligge den veerdige For- 
fatter til Haandbogen fjernere, f. Ex. naar han i Alhambra 
sammen med en tysk Doktor nolens volens maa agere Bal- 
kavaller for ,en Flok smukke og lystige Granadinas*, der 
partout vilde danse, og sely maatte levere Guitar til, som 
dog en sefiorito fra Nabolaget, der var fortrolig med de an- 
dalusiske Nationaldanse, maatte behandle. 

Og ved at nzvne Guitaren mindes vi en anden Ejen- 
dommelighed ved Prof. Lange, nemlig hans udpreegede mu- 
sikalske Sands, vakt til Live i det Hornemannske Hus. Hans 
store Kjeerlighed til Musik, navnlig klassisk Musik, fulgte ham 
fra hans Ungdom til hans hoje Alderdom, og hans Hus har 
i mange Aar veret Samlingssted for en Kreds af Musik- 
venner, der dyrkede navnlig den flerstemmige Sang, hvori 
han selv deltog med Iver og Lyst; han var saa lykkelig, at 
ikke alene han selv, men flere af hans Born havde Sang- 
stemme, saa at der selv uden Fremmedes Bistand kunde 
stilles Kvartet- eller anden Samsang paa Benene; han deltog 
ogsaa endel i Koncertlivet og satte navnlig megen Pris paa 
Ceciliaforeningens Koncerter. 


294 


For at faa det fulde Indtryk af Prof. Lange skulde vi 
egentlig ogsaa se ham 1 hans Hjem, hvor vi i de ovenstaaende 
Linier netop har kigget indenfor, men vi maa i denne Skitse 
ngjes med den Antydning, at Hjemmet herte til de bedste, 
hvor han med sin Hustru — han var 1856 bleven gift med 
en Datter af sin Morbroder, Lektor J. H. Bredsdorff i Sor@ 
— og sine Born levede et lykkeligt Familieliv, og hvor der 
tillige var en hjertelig Forstaaelse af og Sympathi med hans 
Livsgjerning. En Ting tor vi ogsaa nok, uden at vere in- 
diskrete, robe, at det var et i rigtig god Forstand gestfrit 
Hjem. Til Billedet af dette horer forresten ogsaa Rammen, 
ikke blot Veeggene — Familien talte flere Kunstnere — men 
ogsaa Haven om Huset med en Rigdom af Planter, Treeer 
og Buske, Sirplanter og indplantede vildtvoxende danske 
Planter, en Fylde — vel tildels paa det regelrettes og gartner- 
meessiges Bekostning — af Former, som neppe noget andet 
kjobenhavnsk Haveareal af samme Storrelse kunde opvise. 
L. meddelte med stor Glede andre af sine smukke Sager, 
naar han havde faaet noget rigtig godt, og han interesserede 
sig meget for at faa danske Planter anvendte som Sirplanter. 

Billedet af L. vilde veere ufuldsteendigt, hvis vi ikke endnu 
mindedes et Trek hos ham, der var sterkt fremtraedende; 
det var hans gode danske Sindelag, der paa mange Maader 
gav sig Udslag, og f. Ex. i sin Tid ikke tillod ham at tie, da 
en preussisk Militeerlege, der havde deltaget i Felttoget 1864, 
lod haant, i en Afhandling i et tysk Tidsskrift, om den tid- 
ligere Behandling af Slesvigs Flora, bl. a. med saadanne 
Kraftudtryk, citerede af L., som: ,Deutsche Intelligenz und 
deutsche Thatkraft werden hier hoffentlich bald Manches 
bessern“. Han fik baade lest og paaskrevet, d.v.s. paavist 
Fejl og Misforstaaelser samt de latterligste Dumheder (Bot. 
Tidsskr. 1. Bd.). L. syntes overhovedet at staa engelske og 
franske Botanikere neermere end tyske, hvilket vel dels heenger 
sammen med hans seerlige Arbejdsretning, dels med hans 
Ophold i Paris, hvor han fik Lejlighed til at stifte personligt 


295 


Bekjendtskab med de fleste fremragende franske Botanikere; 
det er en Selvfolge, at han vedblev at staa i livlig Samkvem 
med Kaldsfeeller paa den pyrenzeiske Halvo. Botanikerne i 
Broderlandene stod han ner, og ved flere Lejligheder viste 
cet sig, at han var meget paaskjonnet i Sverrig og Norge, 
lige som han ogsaa gjerne deltog i de skandinaviske Natur- 
forskermoder. 

Polemisk anlagt var L. ikke. En af de Afferer, hvor 
han var sterkest personlig engageret og maaske mere i Affekt 
end ved nogen anden Lejlighed, var, da han, i Anledning af 
en Udtalelse af daveerende Cand. Warming i Tidsskr. f. popul. 
Fremstillinger af Naturvidenskaben, i 1870 rejste en Dis- 
kussion i Bot. Forening om det floristiske Studium herhjemme. 
[ den fam@se Strid 1867 mellem QWrsted og Didrichsen m. fl. 
var han f.s.v. med, som han var en af de 15, der med Dr. 
Heiberg i Spidsen sendte en Skrivelse — 1. Febr. 1867 — til 
Naturhistorisk Forenings Bestyrelse med Anmodning om at 
sammenkalde et Mode og opfordre @rsted til paa samme 
at gjore Rede for sit Forhold i Sagen Nicoyea-Oreomunnoa. 
Men videre gik han ikke: hans Navn findes ikke i ,Decan- 
driet*, og han har vel folt, at Striden var i Ferd med at 
antage en saa personlig og bitter Karakter, at det var rigtigere 
at holde sig udenfor. 

Foruden sin store Rejse i Spanien, der afsluttedes med 
et halvt Aars Ophold i Paris, har L. gjort folgende Rejser i 
videnskabeligt @jemed: 1849 som Universitetsstipendiat til 
Sverrig, 1860 til Berlin, Dresden og Sachsisk Schweiz med 
Besog hos Willkomm i Tharand, 1865 til Belgien og Holland, 
1874 til Norditalien og Bot. Congres i Florenz samt paa Vejen 
Besog hos Willkomm i Prag, og endelig 1888 i Nordtyskland, 
navnlig Harzen, Erfurt og Zéschen. 

En Opregning af Langes videnskabelige Publikationer, 
der lob op til et meget stort Tal, kan jeg heldigvis se bort 
fra her, da det for Tiden indtil 1880 er gjort af Warming i 
dennes i hoj Grad verdifulde og selvfglgelig ogsaa her be- 


296 





nyttede: Den danske botaniske Literatur fra de eldste Tider 
til 1880 (Bot. Tidsskr. 12. Bd.) samt i de aarlige Oversigter, 
som Botanisk Forening efter den Tid har givet over vor 
botaniske Literatur. Det er en betydelig Forfattervirksomhed, 
her foreligger, og se vi denne i Forening med det Arbejde, 
L. har udfort for de Institutioner og szerlig botaniske Haver, 
hvortil han har veeret knyttet, maa vi baje os for ham som 
den, der har gjort for sit Fedreland, hvad han har evnet, 
ogsaa ved at brede dets Navn til Omverdenen. 

Hans Slegtning, Filologen og Digteren Thor Lange, skrev 
ved hans Ded fra Moskva til et af Bladene et Mindedigt, 
hvori folgende Vers: 

Hjemmet staar til Dig i Gjeld, 
stille Blomstersjel, som strgede 
over Landets Grenseskjel 

Danmarks Ry med Roser rede. 

Men ere vi end enige med Digteren heri, saa ville vi 
herhjemme dog navnlig skatte Lange for, hvad han har 
givet os i sin Haandbog, og den nulevende Generation 
af Botanikere vil med Sympathi mindes hans hoje og ranke 
Skikkelse, hans elskverdige og i hoj Grad fordringslose og 
rolige Veesen, naar han feerdedes mellem os 1 videnskabelige 
Moder, ved selskabelige Sammenkomster og fremfor alt i 
den skjonne fri Natur. 

Saa lenge Botanisk Forening bestaar, vil den agte og 
ere Johan Langes Minde. 








Skildringer af Vegetationen i Island. 
Ill. 


Af 
C. Ostenfeld. 


I Aarene 1895 og 1896 havde jeg som Deltager i Ingolf- 
Expeditionen Lejlighed til at gjore en stor Del smaa Strejftog 
paa forskjellige Steder af Island, specielt i 1896, da Expedi- 
tionen hele Tiden holdt til i Farvandene omkring Wen. Ud- 
byttet af disse botaniske Udflugter var dels Indsamling af 
Planter, dels Iagttagelser over Vegetationen. De interessantere 
Fund ere sammen med en Del andet publicerede af Gelert 
og mig i dette Tidsskrift (1) '). 

De vigtigste af l[agttagelserne over Vegetationen tillader 
jeg mig herved at fremkomme med; de knytte sig til et 
Ophold i Reykjavik og Udflugter derfra i Begyndelsen af 
Juni 1896; med Expeditionens Tilladelse og understettet fra 
den gjorde jeg disse Udflugter, medens ,Ingolf* var paa 
Trawlingstur sydpaa. 

Nogle lagttagelser fra Nordvestfjordene (Dyrefjord) og 
Melrakkasletten haaber jeg senere at kunne meddele. 

De islandske Botanikere; Helgi Jonsson og Stefan 
Stefansson, som paa mange Maader have staaet mig bi 
med dette Arbejde, bringer jeg herved min hjeerteligste Tak. 
Ligeledes maa jeg takke d’Hrr. Chr. Jensen, Johs.Schmidt 
og F. Borgesen for deres Hjelp. 








1) Nr. henviser til den efterfolgende Literaturfortegnelse. 
Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 15 


is 


2. 


3. 


12. 


13. 


14. 


15. 


16. 


298 


Fortegnelse over den benyttede Literatur. 


O. Gelert og CG. Ostenfeld: Nogle Bidrag til Islands 
Flora. Botanisk Tidsskrift, 21. Bd. 38. Hefte. Kbhvn. 1898. 
Gronlund, Chr.: Bidrag til Oplysning om Islands Flora. 
2. Hepaticae og Musci. Ibid. 2. Rekke, 3. Bd. 1873—74. 
—: Islandske Naturforhold med _ serligt Hensyn til Mos- 
vextens Betydning for Landskabet. ‘Tidsskrift for populere 
Fremstillinger af Naturvidenskaben. 5. Rekke, 4. Bd. Kjsben- 
havn 1877. 

—: Islands Flora, indeholdende en Beskrivelse af Blomster- 
planterne og de hgjere blomsterlose Planter, samt en For- 
tegnelse over de lavere Planter. Kjobenhavn 1881. 

—: Karakteristik af Planteveexten paa Island, sammenlignet 
med Floraen i flere andre Lande. Den naturhistoriske For- 
enings Festskrift, 1. Hefte. Kjobenhavn 1884. 

—: Afsluttende Bidrag til Oplysning om Islands Flora. Bot. 
Tidsskr. 14. Bd. 1884—85. 

—: Tilleg til Islands Kryptogamflora, indeholdende Lichenes, 
Hepaticae og Musci. Ibid. 20. Bd. 1895—96, p. 90. 
Jonsson, Helgi: Studier over @st-Islands Vegetation. Ibid. 
20 Ba: AST paps. 

—: Vaar- og Host-Exkursioner i Island. Ibid. 21. Bd., 3. H. 
1898. 

Liebman, F.: De islandske varme Kilders Vegetation. For- 
handlinger ved de skandinaviske Naturforskeres andet Mode. 
Kjobenhavn 1841, p. 336. 

Rostrup, E.: Bidrag til Islands Flora. Botan. Tidsskr. 
16. Bd. 1888. 

Stefansson, St.: Fra Islands Veextrige. II. Vatnsdalens 
Vegetation. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske 
Forening 1 Kjobenhavn 1894. 

Strémfelt, H. F. G.: Islands kiarlvixter, betraktade fran 
vixtgeografisk och floristisk synpunkt. Ofvers. af K. Vetensk.- 
Akad. Férhandl. 1884, N.8, p.79. Stockholm. 
Thoroddsen, porvaldur: Ferdir 4 sudurlandi sumarid 1883. 
Andvari. Tiunda dr, 1884, Reykjavik. 

—, Th.: Vulkanerne paa Reykjanes i Island. Geolog. For. 
1 Stockholm F6rhandl. Bd. VII. H. 3. 1884. 

—: Vulkaner i det nordgstlige Island. Bih. t. K. svenska 
Vetensk.-Akad. Handl. Bd. 14., Afd. II., Nr. 5. Stockholm 1888. 


299 





17. Thoroddsen, Th.: De varme Kilder paa Hveravellir i 
Island. Ymer, Stockholm 1889. 

18. —: Geologiske lagttagelser paa Snefellsnes og i Omegnen 
af Faxebugten i Island. Bih. t. K. Sv. Vetensk.-Akad. Hand. 
Bd. 17. Afd. II. Nr. 2. 1891. 





I. Om Vegetationen ved de varme Kilder (Thermer). 


De mange varme Kilder i Island have, som naturligt er, 
lenge og ofte tildraget sig Naturforskernes Opmerksomhed, 
ligesom ogsaa de mere ejendommelige af dem, som f. Ex. 
Geysir, ere velkjendte af Almenheden. Det er jo mest Geo- 
logerne, som have beskeeftiget sig med disse Feenomener, der 
skylde vulkanske Kreefter deres Oprindelse. Men ogsaa for 
andre Grene af Naturvidenskaben frembyde disse Kilder og 
deres neermeste Omgivelser Forhold, som ere interessante at 
studere; jeg tenker paa Zoologien og Botanikken, specielt 
paa den sidste. De forandrede ydre Forhold virke natur- 
ligvis paa Planteveexten; thi der er jo en grel Forskjel mellem 
Kildernes varme Jordbund og varme Vand, og Jordbunden 
og Vandlobene ellers i Island. 

Man kan saaledes a priori teenke sig, dels at der op- 
treeder seerlige Arter ved og i Kilderne, dels at den szd- 
vanlige Planteveext ved den storre Jordbundsvarme og den 
varme Damp fremskyndes og begunstiges i sin Udvikling; 
og begge Dele finde i Virkeligheden ogsaa Sted. 

Jeg havde i 1895 og 1896 Lejlighed til at besoge en 
Del Kildekomplexer i det sydvestlige Island og skal i det 
folgende fremsztte mine Iagttagelser og samle det hidtil 
kjendte i det Haab, at andre Botanikere, der faa Lejlighed 
til at besoge de varme Kilder, ville derved faa Interesse for 
at undersgge disse Forhold til Planteveexten; thi mine lagt- 
tagelser speende kun over faa Kilder og ere i mangt og meget 
mangelfulde. 


15* 


230 


Forst vil jeg dog meddele lidt om, hvad der i Litera- 
turen findes om Vegetationen ved islandske varme Kilder. 
Det forste, jeg har truffet paa, er en Meddelelse om ,de 
islandske varme Kilders Vegetation af Docent Liebman‘ 
(10), et Foredrag, der blev holdt ved det andet skandinaviske 
Naturforskermode 1840. Afdode Professor Japetus Steen- 
strup havde da veret paa Undersggelsesrejse i Island og 
havde gjort en Del lagttagelser og indsamlet noget Materiale 
ved de varme Kilder i Sydvest-Island. Bearbejdelsen af 
dette havde Liebman foretaget, og som Resultat fremkom 
denne lille Afhandling. Udforligst er Laugarnar ved Reykjavik 
omtalte, men desuden ogsaa Reykir og Geysir'). Som det 
mest fremtreedende ved Kilderne anfores den rige Vegetation 
af Blaagronalger, af hvilke Liebman opstiller 3 nye Arter (2 
Sphaerozyga 9: Anabaena og Scytonema Chthonoplastes), men 
disse ere kun ufuldsteendig beskrevne, og senere Forfattere 
(Bornet & Flahault) have ikke videre omtalt dem. Da det 
gamle Materiale for sterste Delen findes i Botanisk Haves 
Samling, vil det blive undersggt paa ny af Cand. mag. Johs. 
Schmidt, der ogsaa vil bearbejde, hvad der senere er 
kommet til af Blaagrgnalger fra Islands Thermer. I gvrigt 
omtaler Liebman, at der ogsaa findes Mosser og Levermosser 
i stor Frodighed ved Kilderne, og neevner endelig en Fane- 
rogam Juncus bufonius som voxende i den varme Jordbund. 

Den ved sine Undersggelser af Islands Flora bekjendte 
Botaniker, Chr.Gronlund har i 1877 givet (3) en Skildring 
at Mosveexten ved varme Kilder, iseer i Reykholtsdalen. Ved 
forskjellige Kilder dér voxede der en yppig Mosflora; ved 
Tunguhver iseer Sphagnum, Campylopus og Polytrichum com- 
mune, ved Skrifla og dens Nabokilder Catoscopium o. fl. 
Tillige har han optegnet omtrent 30 Blomsterplanter fra 
varm Jordbund i denne Egn; (de ere neevnte i en senere 





1) Liebman neevner endnu en Lokalitet ,Laugarvas‘, som ikke kan 
identificeres med noget Sted i Island, med mindre det er en Fejl- 
lesning for Laugarnes 9: den Halvg, hvorpaa Laugarnar ligger. 


931 


Afhandling (5)). Han gjor opmerksom paa, at ,medens de 
fleste Planter voxe med Frodighed i den varme Jordbund, 
er dog undertiden det modsatte Tilfeeldet, saa at de blive 
Dverge i Stedet for Kemper‘ (p. 350), og neevner Plantago 
major og Blechnum Spicant som Exempler. 

I 1884 udkom dels en Afhandling om Islands Plante- 
vext af Gronlund (5), dels et floristisk Arbejde af Str6ém- 
felt (18), og i begge disse findes nogle Oplysninger om Vege- 
tationen — specielt Fanerogamerne — ved Kilder. Hos 
Strémfelt (p. 86) neevnes blot en Del Arter, som helt eller 
delvis ere knyttede til Kildernes varme Jordbund, medens 
Gronlund (p. 139—141) lidt udforligere neevner alle de ved 
Reykholtsdalens Kilder voxende Arter, og for forste Gang gjor 
opmerksom paa, at der er stor Forskjel paa Vegetationen 
ved de almindelige (alkaliske) varme Kilder og Solfataraerne 
og Dyndpolene (Svovl-Kilderne); idet de sidste naesten ingen 
Vegetation huse i deres Neerhed, medens de _ forstneevnte 
tvertimod give Anledning til en rig Vegetation. Paa intet 
af disse Steder omtales den kryptogame Vegetation neermere. 
Endelig har Helgi J6énsson (9) i en lille Afhandling i 
Botanisk Tidsskrift 1898 meddelt sine lagttagelser fra Lau- 
garnar ved Reykjavik, men dem skal jeg nermere omtale 
ved Skildringen af Forholdene dér. 

Hvad der ellers kan veere at treeffe i Literaturen, er 
spredte og mere eller mindre tilfeeldige Meddelelser i Rejse- 
skildringer; de vigtigste af disse ere de mange Afhandlinger 
af Geologen Th. Thoroddsen (44, 15, 16, 17, 18 0.fl.), som 
har gjennemrejst Island paa kryds og tvers og gjort geolo- 
giske Undersggelser. Saaledes findes der Bemzrkninger om 
Vegetationen ved Kilder paa Reykjanes, i Faxebugtens Omegn 
og Nord-Island, af hvilke jeg vil citere det udforligste Sted 
(18, p. 73): ,Planteveexten ved de varme Kilder er altid 
temmelig betydelig: der findes ofte en yppig Vegetation af 
serskilte Planter, der enten kun findes ved Thermer eller 
kun dér opnaa sin fulde Udvikling og Stgrrelse. Svovikilderne 


232 


virke derimod altid drebende paa Vegetationen, saa at man 
som oftest omkring dem finder bare Lerskreenter. Den 
eneste Plante, som jeg kun har fundet ved Svovlkilder er 
Ophioglossum vulgatum; jeg har fundet den voxende i Sand 
ved 27° Temperatur ved Svovlkilder i Bjarnarflag ved Myvatn 
og ved Svovlkilden og Dyndpglen Gunna paa Reykjanes. Af 
de Planter, der ere de hyppigste ved ,hver*-erne i Faxe- 
bugtens Omraade, iser i Reykholtsdalen, skal jeg neevne 
Potentilla anserina, Epilobium palustre, Leontodon autumnale, 
Trifolium repens, Gnaphalium uliginosum, flydrocotyle vul- 
garis, Spergula arvensis, Plantago major; den sidste optreeder 
ofte 1 kempemeessige Exemplarer. Ved Reykir + Mosfellssveit 
fandtes desuden to Planter, som ikke fandtes paa de andre 
anforte Steder, nemlig Brunella vulgaris og Polygonum Per- 
sicaria i stor Mengde; ved varme Kilder i Sydlandets Lav- 
land ere disse Planter ogsaa hyppige. I den varme Kilde 
ved Leira fandt jeg en Art Limnaea levende i 50° Varme i 
Alger, og den syntes at befinde sig vel. Alger, der taale 
en meget hoj Temperatur, ere meget almindelige i Aflobet fra 
kogende og varme Kilder.« — Endelig kan der ud af Gron- 
lunds Flora (4) og de senere floristiske Tilfojelser (6, 7, 11) 
hentes en Del Oplysninger om Forekomsten ved kKilder at 
forskjellige sjeldnere Arter. Dermed tror jeg saa nogen- 
lunde at have faaet med, hvad af Betydning der er kjendt 
om de varme Kilders Forhold til Vegetationen i Island‘). 

Dernest maa jeg kortelig meddele lidt om de varme 
Kilder selv. Ved en varm Kilde maa forstaas en Kilde, hvis 
Vand er varmere end dens Omgivelser Aaret igjennem; men 
i Island tenker man uvilkaarlig ved ,varm Kilde* paa en 
Kilde, hvis Temperatur naar betydelig op over Omgivelsernes; 
en stor Mengde naar jo Kogepunktet eller hajere. Der findes 
nu to meget forskjellige Kategorier af varme Kilder: De al- 
kaliske Kilder og Svovlkilderne. 





1) Literaturen om Therm-Vegetation udenfor Islands Omraade har jeg 
ikke taget noget Hensyn til, da Cand. Johs.Schmidt i sin Bearbejdelse 
af Thermernes Cyanophycéer vil komme ind paa den. 


933 

De alkaliske Kilder indeholde klart, rent Vand, 
der ofte afszetter Kiselsinter omkring Kilden, og deres Om- 
givelser udmeerke sig ved deres frodige Vegetation. De kaldes 
paa islandsk (if. Thoroddsen, 18, p. 60) ,hver* (pl. hverir eller 
hverar), naar deres Temperatur er omtrent ved Kogepunktet, 
ylaug* (pl. laugar), naar Temperaturen er betydelig lavere, 
saaledes at man kan bade i dem. 

Den anden Kategori, Svovlkilderne (islandsk ,brenni- 
steinshver*) og de nzrbeslegtede Dyndpole, udmerke sig 
ved deres store Svovlrigdom. De afsette alle mere eller 
mindre Svovl, og Dampene have en ubehagelig Svovibrinte- 
lugt. Deres Omgivelser ere oftest temmelig nogne og bare, 
og Jordbunden er ved Kildens Indvirken bleven omdannet 
til lysgullige eller rodlige, svovlholdige Lermasser. Det 
kogende og boblende Vand indeholder en Meengde findelt 
Svovl, saaledes at det har Udseende som en graa, tynd- 
flydende Veelling. Disse Solfataraer findes iseer i de Egne, 
hvor den vulkanske Virksomhed ogsaa i Nutiden er steerk, 
saaledes igjennem hele Reykjanes-Halvoen, hvor der ingen 
alkaliske Kilder er, og i Nordgst-Island omkring Myvatn og 
Odadahraun samt flere Steder; medens de alkaliske kilder 
ofte findes, hvor der ingen anden vulkansk Virksomhed er 
nu, f. Ex. i Reyholtsdalen ved Faxebugten ete. 

Af alkaliske Kilder har jeg haft Lejlighed til at under- 
soge Laugarnar ved Reykjavik flere Gange og af Solfataraer 
et stort Komplex ved Reykjanes’ yderste Pynt og de be- 
kjendte Svovlkilder ved Krisuvik paa Reykjanes-Halvoen 
omtrent lige Syd for Reykjavik. 

Laugarnar ligge et Par Kilometer fra Reykjavik et 
Stykke inde paa en lille Halvo, Laugarnes, som har Navn 
efter Kilderne. Der findes her flere Huller paa Siderne af 
en lille Bek og ud af disse bobler og strommer der varmt 
Vand (c. 80°—85°), som blandes med Beekkens kolde Vand; 
dette blandede Vand benyttes af Reykjavik’s Beboere til 
Vask. De ovre Kildehuller (,Hver‘) findes paa hgjre (nord- 


234. 


lige) Side af Beekken og holdt ved et Besgg i Juni 1896 80°, 
medens et Par mindre, noget bortliggende holdt henholdsvis 
61° og 29°. Beekkens Temperatur ovenfor Kilderne var da 
13° (i August 1895 16° og i Folge Jonsson 10° i Slutningen 
af April 1897). Ved Blandingen af Vandet fra de 2 Steder 
holder det varme Vand sig som det mindst vegtfyldige for- 
oven, saaledes at neer de varme Huller Temperaturen i 
Overfladen var 60°—70°, hvorefter den jaevnt sank ned til 
21° lige inden Tillobet fra de nedre Huller, medens Bunden 
(i alt Fald hvor der var dybere) beholdt omtrent samme 
Temperatur som ovenfor Kilderne. De nedre Huller (,pvotta- 
laug“ 9: Vaskestedet), der ere de vandrigeste, ligge paa venstre 
Side af Bekken; de var 86° i Juni 1896. Her findes saa den 
samme Aftagen af Temperaturen som ved de ovre Hullers 
Tillob; men paa Grund af det rigere Tillob og den allerede 
noget opvarmede Beek sker den langsommere, og da Beeklejet 
her er meget fladt og folgelig meget lavvandet, bliver der ikke 
den store Forskjel paa Overfladens og Bundens Temperatur. 
Beekken lober igjennem en sedvanlig Myrstreekning, men 
dens Bredder ere iszwer i de varme Kilders Neerhed uszedvanlg 
rige og frodige, og i Falge Jénsson (9) p. 357 udmeerkede de 
sig tidlig paa Foraaret 1897, medens den @vrige Vegetation 
endnu havde sit vinterlige Udseende, ved deres friskgronne 
Preg. Efter mundtlig Opgivelse fra ham var d. 15. April 
1897 Jorden isfri indtil c.4 Meter fra Kilderne, men leengere 
borte frossen. 1 Beekken ovenfor Kilderne findes i frodig 
Udvikling Carex rostrata og Goodenowti, Heleocharis palustris, 
Kquisetum limosum, Hippuris og Menyanthes samt flere — 
i det hele en veludviklet Sumpvegetation —, og ude i Vandets 
dybere Parti Potamogeton gramineus; af Alger paa Steenglerne 
af de forskjellige Vandplanter bemeerkede jeg i 1895 Batracho- 
spermum sp. og 1 18961 Juni: Chaetophora pisum, Draparnaldia 
glomerata, Ulothrix sp. og sterile Mougeotia og Zygnema'); 
Jonsson (l.c. p. 360) gjenfandt Batrachospermum i 1897. 





1) Nogle af Gronalgerne ere bestemte af Cand. mag. F. Borgesen. 


‘JOTYIApPN speyqapAyq Ussul Jap Ja 1ojiap So ‘pueA ouLAIVA jap Je asupoas}10q o19 
TOV AG op 59] UopUNg pod ‘0G epeyAoAQ sjopurA ‘Aop[ly oS10AG op AU Vayyeg 1 E ‘o9] Uapung poa 
F ‘CG IpLyjAoaG SjopueA SoUsop[ ry Wofoeul Usyyeq 1 Z ) 9] Pod IUAOP[Ly AOjUIAO: UOyYeq £ apaxoa | 





‘yravlyAoy pod reuesney vay snauuvw) uojahownpog 





Soa 
WOOIRYSOR ITAA 





VA 


aa oe 





937 


Hele denne Vegetation hgrer op der, hvor det varme 
Vand strommer ud i Beekken, og denne bliver omtrent steril; 
dog voxede der (Aug. 1895) paa et nogenlunde dybt Sted 
Potamogeton gramineus i Bunden, men den kunde_ ikke 
naa op mod Overfladen; det var tydeligt at se, at alle de 
@vre Stengeldele bleve dreebte af det varme Vand, som i 
Overfladen var 55°, medens Bunden kun var 16° ligesom 
Beekken ovenfor, hvor Potamogeton da stod frodig med Flyde- 
blade og Blomsterstande i Meengde; her var naturlig kun 
Undervandsblade og ingen Blomster, ligesom hele Planten 
var speed; lengere nede neermede den sig mere og mere til 
Overfladen, og ved c¢. 25° naaede den op og udviklede Flyde- 
blade og ganske enkelte Blomsterstande, men var _ stadig 
meget speed i alle Dele. Den hosstaaende fotografiske Gjen- 
givelse af Exemplarer fra de 3 forskjellige Steder viser tydeligt 
disse Forhold. 

Det mest fremtraedende ved Vegetationen er imidlertid, 
som ogsaa baade Liebman og Jonsson udforligt have omtalt, 
de blaagrgonne Algers Planteformation. Jonsson 
skriver (9) p. 357: ,Hvor Vandet var varmt, fandtes der en 
tzet sammenheengende Hinde af Blaagronalger, der daekkede 
Bunden helt. Undertiden saa man kegleformede, ofte ret 
store, Udposninger paa denne Hinde; disse rives itu, og da 
kommer der et rundt Hul i den ellers sammenhzengende 
Hinde. Disse kegleformede Udposninger skyldes ikke For- 
hgjninger i Bunden, der som oftest var jevn*. Denne Hinde 
af Alger laa dog ofte ifolge mine lagttagelser ikke paa Bunden, 
men undertiden snarere paa Overfladen, i alt Fald lob der 
ogsaa Vand under den, og de omtalte Buler i Hinden skyldtes 
Luftblerer, der havde samlet sig og ikke kunde komme 
gjennem Hinden, for de blev storre og med Magt fik Hinden 
til at briste. Jeg tor ikke afgjore, om Luften skyldtes Algernes 
Assimilation, eller den Omstndighed, at Vandet indeholdt 
dels Affald fra kogte Madvarer, dels det af Vasketojet afgnedne 
Snavs, og at disse Substanser ved deres Forraadnelse udviklede 


238 


Luftarter. Disse blaagronne Alge-Hinder findes ved Tempe- 
raturer indtil 53° (Aug. 1895; Juni 1896 43°, Jonsson, April 
1897 45°) men iseer imellem 30° og 40°; det er lutter Phor- 
midium-Arter, som jeg har samlet der. Mellem de to Kom- 
plexer af Huller fandtes P. wncinatum Gom.') ved 30°—33° 
og P. autumnale (Agardh.) Gom. ved 21°, og nedenfor de 
nedre Vandhuller, hvor Beekken et langt Stykke ned er gar- 
neret med disse Hinder, P.laminosum Gom. fra 30°—43°. 
Foruden disse blaagrgnne Alger fandt jeg mellem Vand- 
hullerne ved c. 25° den samme Ulothrix som ovenfor; her 
var foruden den neevnte Potamogeton gramineus en frodig 
Vegetation af Heleocharis palustris, Callitriche stagnalis og 
Chara fragilis; Jonsson har endvidere fundet Draparnaldia 
glomerata paa omtrent det samme Sted. 

Gronlund nevner (5) p, 141 en Del Fanerogamer, der 
voxede i og omkring Beekken og tilfojer, at 1 Vandet fandtes 
Chara fragilis ,og gronne Alger i frodig Udvikling*, men 
maa vist have ment ,blaagrgnne*. De nevnte Fanerogamer 
ere ikke seerlig karakteristiske, og overhovedet har Vegetationen 
omkring Beekken ikke noget seeregent Preeg saaledes som i 
Beekken, men er blot ejendommelig ved sin Frodighed; Jord- 
bunden er heller ikke varm i nogen nevneveerdig Afstand 
fra Vandhullerne, og herpaa beror sikkert Forekomsten af 
eller Manglen paa seregen Vegetation. Jeg antager, at Frodig- 
heden her skyldes hovedsagelig de varme Dampe. De mange 
varme Kilder i Reykholtsdalen, som Gronlund har omtalt 
(5) p. 140—41, have derimod varm Jordbund omkring sig og 
folgelig ogsaa seeregne Vegetationsforhold. 

Jeg vil dernest fremszette mine lagttagelser om Svovl- 
kildernes Vegetation. Om disse Kilders Forhold til Vege- 
tationen er der neesten intet kjendt; baade Gronlund og 
Thoroddsen nevne, at de ere serlig fattige paa Planter; 
Gronlund (5) omtaler Elymus og Poa pratensis fra Myvatn 
og Aira alpina fra Krafla, og Thoroddsen (18) fremhzever 





1) De blaagronne Alger ere bestemte af Cand. mag. Johs. Schmidt. 


239 


som ovenfor anfort Ophioglossum som kun fundet ved 
Svovlkilder. 

Solfataraerne ved Reykjanes-Fyr danne et stort Kom- 
plex med mange Udbrudssteder, som kunne_ adskilles i 
to Slags: den ene Slags, Dyndpolene, har et Bassin, hvori 
der koger og bobler en graalig Velling, som sprojter ud over 
de nermeste, ofte meget hede Omgivelser; disse bestaa 
undertiden kun af en tynd graa eller gulrad Skorpe, som 
dzekker en blod Grod af samme Slags som den boblende 
Veelling, og det er derfor ret farligt at vove sig for langt ud; 
kun sjeeldent (jeg saa det blot ved den storste Dyndpol 
Gunna) fremkommer der mere varmt Vand, end der kan 
fordampe, saa der findes oftest intet Aflob. Den anden Slags 
er mindre Huller, hvori den kogende Veelling — som vel 
ogsaa her findes — ligger lengere nede i Jorden; man ser 
imidlertid blot et Hul, som mere eller mindre lodret gaar 
ned i Jorden, og hvoraf varme, svovlbrinteholdige Dampe 
stige op. Der findes selvfolgelig Overgange mellem disse to 
Slags Udbrudshuller, men da Vegetationen optreeder paa en 
noget forskjellig Maade, har jeg skilt dem ad. Hele Omegnen 
af disse mange Udbrudshuller er gjennemvarmet (20°—30°), 
og Vegetationen har derved faaet et ejendommeligt Prag. 
Ner op til Dyndpolene er Jordbunden fuldsteendig bar, og 
forst i nogen Afstand begynde Planterne at indfinde sig; 
nzermest voxede et Netveerk, dannet af Agrostis alba med dens 
lange Udlobere, og udenfor dette kom et teet, lavt Tzeppe af 
Sagina procumbens, Cerastium vulgatum, Plantago major 
(Dvergform), Stellaria media, og i stor Mangde Grimmia 
hypnoides; lidt lengere borte kom mange andre Planter til, 
saaledes vil jeg nevne: Thymus Serpyllum, Saxifraga deci- 
piens og blomstrende Euphrasia latifolia, Anthyllis, Poten- 
tilla verna og en meget storblomstret og robust Ranunculus 
acer; disse sidstneevnte Arter blomstrede endnu (13. Juni 1896) 
ikke paa almindelig, ikke varm Jordbund; Huphiasia’en saa 
jeg ikke i Blomst ellers for over en Maaned senere. Ejen- 


240 


dommelig og noget for sig selv var Vegetationen ner Aflobet 
fra den store Dyndpgl Gunna; her var den fugtige Jordbund 
(c. 30°) deekket af et rent grant Teeppe af Nardia crenulata 
(Sm.) Brid.), hvori der kun voxede én anden Plante, nemlig 
Juncus bufonius; indenfor var der en fast Jordbund, hvis 
Partikler sammenholdtes af Mosprotonema. Mosteppet blev 
brunregdt, hvor Jordbunden var noget torrere; men det var 
blot Nardia, som forandrede Farve; dog kom der i Udkanten 
folgende Mosser til: Fossombronia Dumortieri (H.G.) Lindb., 
Pohlia nutans (Schreb.) Lindb. v. filicaulis C. Jens. n. v.?), 
Mollia littoralis (Mitten) og Bryum ventricosum Dicks., men 
kun som underordnede Bestanddele. 

Omkring de dampende Huller var Vegetationen noget 
anderledes; forst fandtes en Skorpe sammenholdt af en 
Stigonema-Art, dernest en hel Del Mosser, hvoraf de ejen- 
dommeligste vare Riccia bifurca Hoffm. c. fr. og Chomocarpon 
commutatus (Lindenb.) Lindb. ster. Imellem dem voxede 
nogle andre Mosser: Pohlia nutans v. filicaulis, Fossombronia 
Dumortieri, Bryum ventricosum, Fissidens osmundioides Sw. 
og Philonotis fontana (L.) Brid. forma. Her kom ogsaa den 
ejendommelige Ophioglossum vulgatum L. var. polyphylla A. Br. 
til; den er, som neevnt, forst fundet her af Thoroddsen (14). 
Lidt lengere borte traf man saa den samme Vegetation som 
i nogen Afstand fra Dyndpglene. 

Om Svovlkilderne ved Krisuvik er der ikke meget at 
sige; de ligge op ad og mellem store, lostbyggede Haje 
af gulrod Farve; de fleste af disse ere vegetationsbare 1 
Nerheden af Solfataraerne, og lengere borte kommer en 
ikke seeregen Vegetation; kun ved et Udbruds-Komplex 
traf jeg den samme Vegetation som paa Reykjanes ved 





1) Mosserne ere bestemte af Apoteksbestyrer Chr. Jensen i Hvalso. 
*) Pohlia nutans vy. filicaulis Chr. Jensen mscr. Caulibus filiformibus, 
foliis parvis, leviter dentatis, acu angusto. 


rae 


Gunna: Mosprotonema — Nardia crenulata — og derefter 
Sagina procumbens, Cerastium vulgatum ete. 

I Aflobene fra forskjellige store Solfataraer fandt jeg dog 
Anabena torulosa Lagerh., Conferva bombycina og Ulothria 
subtilis aldeles indpudrede med Svovlpartikler; men _ ellers 
frembod disse Svovlkilder, saa vidt jeg ved mit flygtige Besog 
kunde se, intet szerligt af Interesse. 

Efter at have meddelt disse [agttagelser vil jeg nu for- 
sége at sammenstille, hvad der hidtil er kjendt om Thermernes 
Flora, idet jeg foruden det publicerede tillige kan raade over 
en Del Optegnelser, som d’Hrr. Jonsson og Stefansson 
velvilligst have overladt mig. 

Tal Almindelighed kan der vistnok siges, at de alkaliske 
Thermer oftest frembringe denrigeste Vegetation 
omkring sig. Meget ofte findes der i disse udstrakte Hinder 
af Blaagronalger i Vandet indtil c. 50°; dog er der nogle af dem, 
der ikke have videre af disse Alger. Ved Solfataraerne optreede 
Blaagronalger ikke i Vandet (undtagen dog Anabaena torulosa 
i Aflobet fra en Solfatara ved Krisuvik) og ere i det hele 
lidet fremtraedende. Den varme Jordbund omkring Thermerne 
huser foruden Blaagronalger dels Mosser dels Karplanter, 
snart dominere de forste og snart de sidste. Ved alkaliske 
Thermer findes Mosserne ude i Aflobsvandet; men ved Sol- 
fataraerne fremkommer Vegetationen forst i nogen Afstand 
fra Udbrudsstedet og paa relativt tor Bund; den nermeste 
Omkreds er steril og ode, og undertiden fortszettes denne 
Goldhed, saa langt som den abnorme Jordvarme strekker, 
saaledes at der forst kommer Vegetation (og det ikke af 
seregen Art), hvor Jordbunden har normal Varme (f. Ex. 
Krisuvik). Solfataraernes Omegn er saaledes i Al- 
mindelighed ikke bekledt med frodig Vegetation. 
Fanerogamerne optreede paa omtrent samme Maade som Mos- 
serne, og ere ligeledes langt rigere repreesenterede ved de 
alkaliske Kilder. 

Det er altsaa de 3 Afdelinger: Blaagrgnalger, Mosser og 


949 
Karplanter, som spille Rolle ved Thermer. Af disse vil som 
ovenfor nevnt Cand. mag. Johs. Schmidt nermere be- 
handle Blaagrgnalgerne; for de govrige 2 Afdelingers Ved- 
kommende vil jeg forsoge at samle de forskjellige spredte 
Angivelser; for Mossernes Vedkommende har jeg faaet Hjzelp 
af Bryologen Chr. Jensen. 

Nogle Arter ere hidtil 1 Island kun fundne ved varme 
Kilder; andre ere vel fundne andetsteds, men optreede kun 
frodigt ved Kilderne og ere almindelige der; atter andre ere 
almindelige paa szedvanlig Jordbund, men spille tillige en 
Hovedrolle ved kilderne, og atter andre ere almindelige paa 
den szedvanlige Jordbund og optrede kun enkeltvis og til- 
feeldigt ved Kilder. Det er de tre forste Kategorier, som 
vedkomme os her, og af disse er den forste den interessanteste. 
Man staar her overfor gaadefulde Forhold ved Planternes 
Indvandring. Hvorledes have saadanne Arter kunnet finde 
netop de uendelig faa og indskreenkede Lokaliteter, hvor de 
kunne trives? Skal man teenke sig, at deres Fro eller Sporer 
ogsaa ere blevne spredte over hele det g@vrige store Land, 
men ere gaaede til Grunde dér? Eller soge Trekfugle 
serlig disse ejendommelige Lokaliteter og foraar- 
sage saaledes den spredte Forekomst? Jeg vil blot 
pege paa et enkelt karakteristisk Exempel: den flere Gange 
neevnte Ophioglossum vulgatum L. v. polyphylla A. Br., som er 
udbredt langs Europas Vestkyst til Shetland, forekommer 
paa Solfatarabund ved Myvatn i Nord-Island og Reykjanes 
i Sydvestlandet; men der ere mange andre ligesaa karakte- 
ristiske Exempler. — En Ting endnu ved disse merkelige Ud- 
bredelsesforhold bor fremdrages: de seeregne Arter forekomme 
ofte flere i Folge; saaledes voxe Riccia bifurca og Chomo- 
carpon commutatus sammen med Ophioglossum paa begge 
dennes Voxesteder, og af disse er Riccia ellers kun kjendt fra 
en enkelt alkalisk Therm, og Chomocarpon er ogsaa ret sjzelden. 

Jeg forsager nu i det folgende at stille en Liste op over 
de Arter, som serlig ere knyttede til varm Bund, og angiver 


243 


loseligt de Steder, hvor de ere iagttagne, samt nzevner deres 
Hyppighed i Island udenfor varm Bund. Da der ikke er saa 
stor Forskjel paa Solfataraernes og de alkaliske Thermers 
Arter, tages de under ét. 





1. Folgende Karplanter ere udelukkende iagt- 
tagne ved Thermer: 


Ophioglossum vulgatum LL. v. polyphylla A. Br. Solfatara- 
bund ved Myvatn og Reykjanes. 

Polygonum Persicaria L. Ved mange alkaliske Thermer 
i Vest- og Sydlandet, men ikke i Nordlandet. 

Plantago major L., saavel dveergagtige som kempe- 
meessige Former; almindelig ved Thermer i hele Landet. 
Ogsaa fundet som indslebt Plante ved nogle beboede Steder. 

Hydrocotyle vulgaris L. Almindelig ved alkaliske Thermer 
i Vestlandet (specielt Reykholtsdalen). 

Gnaphalium uliginosum L. Ved nogle alkaliske Thermer 
i Reykholtsdalen. 

Callitriche stagnalis L. som foregaaende, dog ogsaa i 
Laugarnar. 


2. Sjeldne udenfor varm Bund ere folgende: 


Limosella aquatica L. Almindelig ved Thermerne i 
Reykholtsdalen. 

Galeopsis Tetrahit L. Ved en alkalisk Therm i Sydlandet. 

Plantago lanceolata LL. Dominerende ved en Therm i 
Nordlandet, hvor den ellers er sjeelden. 

Blechnum Spicant Roth (f. fallax Lge.). Ved en alkalisk 
Therm i Reykholtsdalen, (iovrigt kjendt ét Sted i Nordlandet). 


3. Almindelige og ofte karakteristiske for de 
varme Kilders Vegetation, men ogsaa ellers ud- 
bredte ere: 

Potentilla anserina L. 

Epilobium palustre L. 

Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 16 


Sagina procumbens L. 

Brunella vulgaris L. i Vest- og Sydlandet. 

Juncus lampocarpus Ehrh. 

Juncus bufonius L. 

Som naturligt er, hore alle de nzevnte Arter til de tem- 
pererede, ingen af dem ere arktiske; det samme er Tilfeeldet 
med Mosserne. 


1. Kun kjendte fra varm Jordbund ved Thermer 
ere folgende Mosser. 


Riccia bifurca Hoffm. Solfatarabund ved Myvatn og 
Reykjanes, og alkalisk Therm ved Vidimyri. 

Riccia sorocarpa Bisch. Alkalisk Therm ved Minni Laxa 
ner Grafarbakki. 

Fossombronia Dumortiert (N.E.) Lindb. Ved Myvatn og 
Reykjanes. 

Sphagnum balticum Russ. (syn. S. cuspidatum hos Gron- 
lund). Alkaliske Thermer i Reykholtsdalen. 

Campylopus flexuosus (L.) Brid. Som foregaaende. 

Fissidens adianthoides (L.). Som foregaaende. 

Catoscopium nigritum (Hedw.) Brid. v. Groenlundit C. 
Jens. Alkalisk Therm i Reykholtsdalen. 

Pohlia nutans (Schreb.) Lindb. v. filieaulis C. Jens. Sol- 
fatarabund paa Reykjanes. 

De to sidste ere i Folge Chr. Jensen, Varmkildeformer* 
af Arter, der ogsaa ellers findes i Island. 


2. Nogle Mosser ere iser fundne paa varm Bund, 
men dog ogsaa paa almindelig Jordbund: 


Blasia pusilla L. Myvatn og Krisuvik (Solfatarabund) ; 
Reykir, Melar. 

Sphagnum cymbifolium Khrh. Alkaliske Thermer i Reyk- 
holtsdalen. 

Catoscopium nigritum (Hedw.) Brid. Ved adskillige varme 
Kilder, iseer i Reykholtsdalen. 


245 


Flere Mosser kunne forelobig ikke neevnes som Therm- 
Mosser, men det er at vente, at fremtidige Undersggelser ville 
kunne bringe adskillige interessante Fund frem. 

Alt i alt ere 14 Arter eller Former udelukkende knyttede 
til varm Bund, og disse Arters Udbredelse mod Nord 
er sikkert derved skudt lengere frem, end den 
vilde have veret, hvis disse abnorme Forhold ikke 
existerede. 


II. Om Vegetationen paa Reykjanes-Halvgen, 
serlig dens Lavamarker. 


I Dagene fra den 11. til den 15. Juni 1896 foretog jeg 
en Ridetur rundt Halvgen Reykjanes, Islands sydvestlige 
Hjorne, hvor jeg dels benyttede Tiden til at undersoge Sol- 
fataraernes Vegetation, dels iagttog den Vegetation, som 
kledte de talrige, wldre og yngre Lavastromme (islandsk: 
hraun), som deekke neesten hele Halvgen. 

Den bekjendte islandske Geolog, Dr. phil. Th. Thor- 
oddsen har i 1883 berejst Halvoen og givet en Rejsebe- 
retning dels i det islandske Tidsskrift ,Andvari* (14), dels 
1 ,Geologiska Féreningens i Stockholm Férhand- 
lingar* (15), og til den sidstnevnte Afhandling stotter jeg 
mig med Hensyn til de geologiske Forhold; desvzerre findes 
dér ingen botaniske Oplysninger om Lavamarkernes Vege- 
tation, hvad Dr. Thoroddsen ved sit lengere og mere om- 
fattende Besog sikkert havde kunnet give. 

Vegetationen paa Lavamarker er i det hele kun _lidt 
studeret i Island, uagtet den maa antages at have mange 
Kjendommeligheder, der ere veerd at tage op til Under- 
sogelse; thi Lavamarker af forskjellig Alder frembyde natur- 
ligt et useedvanligt godt Billede paa Planternes Erobring af 
yny Jord*, og Island huser jo Lavastromme lige fra pre- 
glacial Tid til Nutiden (foruden de eldre tertizere Dannelser). 


Gronlund omtaler i sin ,Karakteristik af Plantevaexten 
16* 


246 


paa Island‘ (5) p. 136 kortelig Lavamarkernes Vegetation med 
folgende Ord: ,Langt mindre plantefattige [end de grusede 
Flader, melur] ere Lavamarkerne eller Hraunene, for saa 
vidt de ikke ere for unge. De store Lavamarker omkring 
Gaarden Reykjahlid ved Myvatn, som hidrere fra vulkanske 
Udbrud fra 1724—29, vare ofte kun bevoxede med skorpe- 
agtige Lichener og med enkelte Gyrophora- og Stereocaulon- 
Arter. Selv af Mosser var der meget faa; den mest frem- 
tredende var Lacomitrium lanuginosum [= Grimmia hyp- 
noides|. Hvor der havde samlet sig lidt Muld i Fordybninger 
i Stenene, viste der sig Puder af denne selskabeligt voxende 
Mos. Paa andre Steder, f. Ex. paa Vejen fra Reykjavik til 
Krisuviks Svovlkilder, saa jeg den danne en sammenhzengende 
Vegetation af stor Udstreekning med enkelte spredte Blomster- 
planter imellem. Efterhaanden baner denne Mosart Vejen 
for flere og flere Blomsterplanter, og Hraunet bliver en Hede*. 

Kn mindre pointeret, men lidt udforligere Skildring af 
Grimmiaens Betydning for Hraunene har han ogsaa givet i 
» lidsskrift for populeere Fremstillinger af Naturvidenskaben‘, 
1873 (3). Det er alt, hvad der er mig bekjendt om Islands 
Lavamarkers Vegetation; thi de nyere botaniske Undersggelser 
i Island af Helgi Jonsson og St. Stefansson have 
hidtil ikke omfattet Lavamarkerne. 

Gronlund’s kortfattede Beskrivelse giver alligevel hele 
Udviklmgen i sine Hovedtreek: forst Likener og Mosser og 
tilsidst Fanerogamer. Jeg havde paa min Tur ikke Lejlighed 
til at se de allerforste Udviklings-Afsnit; thi de Lavaer, som 
jeg kom over, vare alle eldre; men jeg mener, at mine 
spredte lagttagelser kunne tjene til at gjore Billedet af Grim- 
mia-hraunet og Hede-hraunet med deres gradvise Over- 
gange noget fyldigere. Da jeg imidlertid ikke er i Stand til 
at ordne de Lavamarker, jeg saa, 1 geologisk Reekkefolge 
(hvad der overhovedet neeppe er muligt), vil jeg foretraekke 
at beskrive deres Vegetation folgende Rejsens Gang. 

Den iite Juni red jeg fra Reykjavik og kom forst 


247 


til et gammelt, meget ujeevnt Hraun, Hafnarfjardarhraun, 
som ligger Nord for Byen Havnefjord. Det er rigeligt be- 
voxet dels paa Grund af sin Ailde, dels paa Grund af sin 
ujeevne Overflade. Lavningerne have oftest et tat Deekke af 
Graminéer eller Hedeplanter, og i Spreekker og Revner findes 
mange Skyggeplanter, iseer Bregner; men ellers dominerer 
Grimmia’en. 

Lidt Syd for Havnefjord kom der et mindre ujeevnt, 
cammelt Hraun, Kapelluhraun, ogsaa med rigelig Vege- 
tation; Grimmia’en findes paa alle Steder, hvor en svag For- 
dybning eller Revne giver den Lejlighed til at bide sig fast. 
De dybere og bredere Lavninger ere jordfyldte og bekleedte 
med Graminéer, hist og her gaaende over i Hede. De 
karaktérgivende Arter ere: Agrostis alba og vulgaris, An- 
thoxanthum og Festuca, Silene acaulis, Salix herbacea og Empe- 
trum, desuden noterede jeg folgende Indblandingsarter: Rwmex 
Acetosa, Taraxacum, Polygonum viviparum, Galium verum 
og boreale, Thymus, Alchimilla filicaulis, Thalictrum, Pingui- 
cula, Luzula spicata, Carex rigida, Ranunculus acer, Poten- 
tilla verna, Plantago maritima, Cerastium alpinum og vulga- 
tum. Vegetationen maa nermest sammenlignes med den 
Vegetation, som Jonsson (8) beskriver fra ,,Grasbevoxede 
Lavninger i Qst-Island* (p. 58). 

Dette Hraun gaar over i et meget uregelmeessigt Hraun, 
Almenmningur, som ligner Hafnarfjardarhraun; Grimmia’en 
overtrekker alle Huller og smaa Fordybninger, og i de stgrre 
Lavninger findes en frodig Hede, hvis Karaktérplanter 
ere Arctostaphylos, Empetrum, Calluna, Thymus og Alchimilla 
alpina med folgende Indblandingsarter: Vaceinium uliginosum, 
pletvis Dryas, Salix herbacea, Potentilla verna, Saxifraga 
decipiens, Carex rigida, Festuca- og Agrostis-Arter, Silene 
acaulis, Thalictrum, enkelte smaa forkroblede Betula odorata 
og Salix lanata, samt de mere tilfeeldige Geester: Oxyria, 
Arabis petraea og Pinguicula. Nogle Steder trede Hede- 
planterne tilbage for Graminéer ligesom i Kapelluhraun. 


YAS 





Dette Hraun fortsetter sig omtrent til nogle Smaahuse, 
Hraunbeir; herfra mod Vest til Vogastapi er der 
derimod et meget jeevnt Hraun, Afstapahraun, hvor man 
tydelig ser de ejendommelige Storkningsfolder i Lavaen. 
Lavningerne ere ret flade med rigelig redbrun Muld og oftest 
bedeekkede af Graminébevoxning, men mange Steder 
oprevne af Vinden, saaledes at den bare nggne Jord er blottet; 
derimod findes der ingen Hede; muligvis ere Lav- 
ningerne for vindaabne, til at Hedevegetationen kan trives. 
Grimmia’en er ikke neer saa fremtreedende her som i de 
ovenfor neevnte Hraun, hvad der vel ogsaa skyldes den flade, 
jeevne Overflade; men den findes dog som Karaktérplante 
overalt, hvor Lavningernes Greesbevoxning endnu ikke er 
naaet hen, og Folderne i Lavaen kunne give den lidt Fod- 
feeste. Som Exempel paa Graminébevoxningen kan folgende 
Notits tages: Agrostis alba og Thymus Karaktérplanter, Tha- 
lictrum, Salix herbacea, Silene acaulis, Polygonum viviparwn, 
Pinguicula, Gentiana campestris, Luzula campestris, Galium 
saxatile, samt enkelte Hmpetrum, Azalea og Alchimilla alpina 
Indblandingsplanter. 

Ved Vogastapi kommer man udenfor Lavaens Omraade; 
i Folge Thoroddsen (15) er det doleritiske Bjzergarter, dette 
lave Fjeeldparti bestaar af. Det er et fladt eller bolge- 
formet lille Plateau med brat Affald mod Havet. Vege- 
tationen ovenpaa er oftest kummerlig Fjeeldmarks-vege- 
tation, men hist og her findes Greesteepper, og disse ligge da 
altid et Stykke hojere end den omgivende Fjzldmark og ere 
brat afskaarne med Indhulninger under sig; man ser tydeligt, 
hvorledes Vinden bleeser ind paa Greesteeppet og river det op, 
idet den forer den fine rgdbrune Muld med sig og efterlader 
de storre Stene blottede; paa saaledes frembragt Stenmark 
(melur) er det, at Fjzldmarkens Planter indfinde sig. Jeg 
noterede folgende: Armeria, Silene acaulis og maritima, 
Kmpetrum, Dryas, Festuca ovina, Salix herbacea, Cerastium 
alpinum, Arabis petrea. 


249 


Vogastapi seenker sig ganske jaevnt mod Vest til Njard- 
vik, og efterhaanden som man kommer lavere ned, hvor 
Vinden ikke er saa odeleggende, bliver Vegetationen rigere ; 
hist og her dannes der Hede, bestaaende af Grimmia og 
Dryas, Silene acaulis, Festuca ovina og Alchimilla alpina; 
men ogsaa her ser man store vindoprevne Partier. 

Fra Njardvik red jeg Syd paa neste Dag. Lidt Syd for 
Bygden begynder en gammel, ret jaevn Lavamark med svage 
Storkningsfolder; her er ret frodig Hede, hvori Calluna 
dominerer, sekunderet af Grimmia, Thymus og Arctostaphy- 
los, desuden folgende Arter: Silene acaulis, enkelte Juniperus, 
Carex rigida, Galium saxatile, Alchimilla alpina, Vaccinium 
uliginosum, Festuca ovina o. fl. Dette Hraun herer op omtrent 
ved Fjzeldene Sulur og pordarfell. Disse lave, kegle- 
formede Fjzelde bestaa af lost Materiale (Palagonittuf i Folge 
Thoroddsen) og ere uden Spor af Vegetation; kun forneden 
ser man Grimmia’en forsoge at arbejde sig op; den tegner 
sig som lysegronne, kileformede Striber, idet den @jensynlig 
folzer de svagtudpreegede Render, hvori Vandet efter Regn 
soger ned ad Fjzldsiden; dog maa den sikkert ofte netop 
derved udszette sig for Odeleeggelse; thi efter heftige Regn- 
skyl vil Vandmeengden vere saa stor, at den forer de lose 
Stene og det finere Materiale med sig og dels opriver, dels 
deekker Vegetationen. Denne har til andre Tider snarere 
Torken at kempe med, thi her findes ligesaa lidt som 
de fleste andre Steder paa Halvgen permanente 
Vandsamlinger. Maaske skyldes den fattige Vegetation i 
forste Reekke denne Omsteendighed; i alt Fald kan man vist 
neeppe overvurdere denne Faktor, hvis Skade kun ved det 
fugtige og regnfulde Klima nogenlunde opvejes. 

Fra disse Fjzelde mod Syd til Stadur i Grindavik streekker 
sig et yngre Hraun, Eldvarpahraun; nogle Partier her ere 
meget vilde og uregelmeessige med Klofter og store Hulheder, 
andre flade med Storkningsfolder, men overalt findes Grim- 
mia’en i frodig Udvikling; store tykke Tzepper ligge hen 


250 


over Lavaen og dekke og afrunde alle Ujevnhederne. Fane- 
rogamer er her ingen af, saa at sige; thi kun langs 
Ridestien saa jeg hist og her en enlig Blomsterplante (Silene 
acaulis, Empetrum, Arabis petrea) eller i en Spreekke nogle 
Bregner, nemlig foruden den seedvanlige Cystopteris ogsaa 
Aspidium Phegopteris og Dryopteris. Dette Hraun kan tages 
som en Type paa et ungt Hraun, som endnu om- 
trent savner Fanerogamer i sin Bevoxning. 

Den 13de Juni red jeg fra Stadur Vest paa langs Syd- 
kysten. Forst kom jeg igjennem et andet yngre, vildt Hraun, 
Klifin, med Grimmia-Formation; dog var der tydelig For- 
skjel paa Nord- og Sydsiden af de fremspringende Partier; 
idet der paa Nordsiden kun var Grimmia, paa Sydsiden 
desuden en Del Fanerogamer: Armeria, Calluna, Plantago 
maritima, Silene acaulis og maritima o. fl., men kun 1 enlige 
Exemplarer. Det er altsaa et Trin videre i sin Be- 
voxning end Eldvarpahraun. Leengere Vest paa, om- 
trent ved Haleyarbunga, bliver Hraunet jevnere og steerkt 
tilsandet, og interessant er det at se, at Grimmiwen ikke 
kan taale Sandflugt, den er helt borte, medens Fane- 
rogamerne holde sig; Silene acaulis, Armeria og Thymus 
staa 1 store Tuer, og af andre Arter kan jeg neevne Hiymus, 
Silene maritima, Festuca rubra v. arenaria, Anthyllis, Plan- 
tago maritima og Arabis petra. 

Omtrent midtvejs mellem Stadur og Reykjanes Fyr laa 
der ner til Stranden, men adskilt fra den ved en veeldig 
Barrikade af Rullesten, en lille, ganske svagt brakvandet So, 
uden om hvilken der var et tet Vegetationsteeppe. Qverst 
gik Vegetationen jevnt over i Hraunet og bestod af mere 
spredte Planter: store Kager af Thymus, Festuca rubra, 
Armeria, Silene maritima, Elymus og Arabis petrea. Derneest 
en tet Vegetation af Festuca rubra og Empetrum med Poten- 
tilla anserina, Polygonum viviparum, Armeria, Plantago 
maritima, Poa sp., Ranunculus acer og nogle Mosser; og 
leengst nede en ren Graminéeng af Festuca rubra og Poa sp. 


251 


med Plantago maritima og Carex ineurva samt Gentiana 
campestris, Taraxacum og Euphrasia latifolia.. Kt Par andre 
Lavninger uden Vand havde samme Vegetation. 

Fra Reykjanes, hvor jeg havde undersegt Vegetationen 
ved Solfataraerne, red jeg neeste Dag (den 14de) tilbage langs 
Sydkysten. Mellem Stadur og Jarngerdarstadir var der et 
eldre Hraun med rigelig Grimmia- og Hedebevoxning 
(navnlig Empetrum); paa Vejen herfra til Hop et endnu 
eeldre, meget forvitret og rigt greeskledt Hraun. Ost 
herfor findes et lille Fjeldparti, Festarfjall af Palagonittuf. 
Vegetationen er over Storstedelen meget fattig Fjeldmark, 
kun hist og her i Lien kom ret frodige plantekleedte Striber 
frem dels med Grimmia’en overvejende, dels med _ talrige 
Fanerogamer. Jeg noterede i alt 36 Arter, hvoraf Grami- 
néerne, Dryas, Galium boreale og verum, Salix herbacea og 
Silene acaulis vare de hyppigste: saa mange Arter 
kan man neppe finde i Halvoens Hraun- Vegetation 
paa en mindre Plet, i alt Fald var det forste Gang, at 
jeg saa Hieracium floribundum *islandicum, EEpilobiwm col- 
linum, Viola canina o. fl. paa denne Tur. Disse Fjzelde med 
deres afrundede Form og deres lose Materiale lignede i Fra- 
stand store Grusdynger. 

Da jeg var kommen over dem og Syd om Nuphlidar- 
hals, laa der igjen et yngre Hraun, Ogmundarhraun, for 
mig; det var Grimmia-kledt; men mindre Palagonittuf- 
Haje, som stod op i Lavastrammen, forholdt sig paa samme 
Maade som Festarfjall med Hensyn til Planteveext — ja, 
adskilligt flere Liplanter kom til, saaledes Geranium silvati- 
cum, Rubus saxatilis, Hieracium sp., Alectorolophus minor, 
Orchis maculata ete. 

Herfra naaede jeg omkring Sydenden af Sveifluhals ud 
aft Lavaens Omraade til Krisuvik, hvor Bjergarten er 
Palagonittuf og hvor der er talrige ,Melar“ med Fjeeldmarks- 
vegetation, men ogsaa Gresmarker og Gresmo samt Myr. 
En Del af ,Tunet* var saaledes et Eriophorum-K jer med 


y, 


SS) 


l 


52 


Carex Goodenowti, Ranunculus reptans, Taraxacum leviga- 
tum, Heleocharis palustris o. fl. 

Den 15de besogte jeg Svovikilderne og red derneest over 
Sveifluhals Nord paa langs et temmelig jeevnt, yngre Hraun 
med Grimmia og faa Fanerogamer. Leengere Nord paa langs 
Undir-hlidar var der i Lien et lavt Krat af Betula odorata 
og Salix phylicifolia med S. glauca og lanata samt Hede- 
buske; det er vistnok det yderste Krat paa Reykjaneshalvgen 
(Gullbringusysla), i alt Fald traf jeg paa hele Turen 
intet Krat lengere Vest paa. Hraunet nedenfor Undir- 
hii ar helt til Havnefjord over Kalda er gammelt og hedekleedt. 

Som Resultat af denne Exkursion tror jeg at kunne 
sige, at Gronlund fuldkomment rigtigt har angivet Vege- 
tationens Udvikling paa Lavaen. Jeg vil resumere mine egne 
lagttagelser saaledes: 

1. Udviklingen af Vegetationen i et Hraun er folgende: 
1) Det rene Grimmia-Teppe samler Muld til Fanero- 
gamerne, af hvilke Pudeplanter (mest Fjeldmarksplanter) 
og nogle Hedeplanter indfinde sig forst. 2) Efterhaanden 
bliver det til en artsfattig Hede, og 3) senere undertiden i 
Lavningerne til Gresmark. Om denne Gresmark skal 
indfinde sig, beror paa folgende: Hraunet maa veere ujeevnt, 
saaledes at Lavningerne ere saa betydelige, at der kan 
samles en Del Muld. Den saaledes dannede Muld holder 
Fugtigheden fra at fordampe, og Vandet vil paa den anden 
Side have vanskeligt ved at synke gjennem den kompakte 
Lava, folgelig kan der virkelig vere en jevn Fugtighed 
tilstede i Mulden, uagtet den kun har én Kilde at takke for 
sin Tilstedeveerelse, nemlig den direkte Nedbor (Beklob og 
Smaasger findes neesten ikke paa hele Halvgen). 

2. Grimmia’en er mindre modstandsdygtig for Sandflugt 
end Fanerogamerne; af disse modstaar Greesmarken bedre 
Vind og Sand end Heden (Vogastapi). 

3. Egentlig Fjeldmark optreeder ikke paa Lavaen; den 
maa kreve andre Betingelser for sin Existens; muligvis kan 


253 


det ogsaa forklares derved, at Lavaen altid er saa ujzevn, at 
Planterne ere nogenlunde beskyttede; folgelig kunne de op- 
treede frodigere, saaledes at Vegetationsdeekket bliver sammen- 
heengende (Hede), saasnart Lavaen har faaet  tilstrekkeiig 
Muld til overhovedet at bere Blomsterplanter. 

4. Artsfattigdommen er useedvanlig stor paa_ Lava- 
markerne her, hvilket dels beror paa deres unge Alder, dels 
paa de uniforme og haarde Livsbetingelser. 

5. Myr, Gresmo og Krat findes saa at sige ikke 
paa den egentlige, lavakleedte Halvo, som sikkert er et af de 
ensformigste og mest ode af Islands Kystlandskaber. 








954 





Mykologiske Meddelelser (vit. 
Spredte Iagttagelser fra 1897—1898. 


(Meddelte i Moderne d. 29de Oktober og d. 17de December 1898.) 
Af 


E. Rostrup. 


1. Chytridiaceae. Af denne Familie har jeg i tid- 
ligere Meddelelser omtalt og beskrevet en og anden ny Art. 
Jeg skal her kun neevne nogle Fund af sjeeldnere Arter. I 
,Fungi Groenlandiae*!) har jeg beskrevet en ny Art: Physo- 
derma Hippuridis Rostr., som snyltede paa Hippuris vulgaris; 
den er nu ogsaa funden i Danmark, nemlig ved Ejby 1 Fyn 
af J. E. Lange, paa samme Veertplante. — Synchytriwm glo- 
bosum Schroet. fandt jeg i Horsekjer, Tisvilde Hegn, paa 
Veronica Anagallis. — Synchytrium aureum Schroet., som jeg 
tidligere har set paa Hydrocotyle paa Falster, fandtes paa 
den bot. Forenings Exkursion sidste Sommer paa Valeriana 
dioica i Freilev Mose paa Lolland. — Physoderma deformans 
Rostr.2) har jeg i de senere Aar dels selv bemerket, dels 
faaet tilsendt fra mange Egne. Seedvanlig har jeg faaet Veert- 
planten sendt som en ukjendt Varietet af Anemone nemorosa. 
Til den tidligere givne Beskrivelse kan fojes folgende Enkelt- 
heder; det er ikke altid let at finde Svampens Sporer i de 
monstrgse Anemoner, men naar man lader Planten henstaa 
en Ugestid i fugtigt Rum, finder man i Regelen et rigeligt 


1) Meddelelser om Gronland II, S. 631. 
2) Botanisk Tidsskrift, Bd. 14, S$. 237, résumé franc. p. 23. ad 





955 


Antal af Sporer, iszer i det tykke, kjodfulde og store Blomster- 
deekke; Sporerne ere kugleformede eller tykt sgformede, 
12—16 » i Diameter, tykveeggede og blegt gulagtige; det noget 
erenede Mycelium er ret kraftig udviklet, med ganske enkelte 
Tveerveegge. H. Klebahn') har nylig publiceret en Artikel 
,Ueber eine krankhafte Veranderung der Anemone nemorosa‘, 
hvori han beskriver og afbilder en Misdannelse, der fuld- 
steendig svarer til saadanne, hvori jeg har fundet Physoderma 
deformans. Klebahn siger, at han forgjeves har sogt efter 
Aarsagen til Misdannelsen, thi den af ham i Haarene fundne 
Trichodytes Anemones findes ogsaa hos normale Individer og 
har neeppe med den omhandlede Monstrgsitet at gjgre. 

2. Peronosporaceae. I den nyeste fortreffelige Be- 
arbejdelse af denne Familie ved Alfr. Fischer?) neevnes Pero- 
nospora Knautiae Fuckel*) kun i en Anmeerkning og som en 
tvivlsom Art, som Forfatteren ikke har havt Lejlighed til at 
undersoge. Jeg vil i den Anledning bemerke, at jeg fandt 
den ifjor i rigelig Mzengde ved Rungsted paa Bladene af 
Knautia arvensis, ligesom jeg tidligere har set den et Par 
andre Steder i Sjzlland; den synes at vere vel adskilt fra 
Pb. Dipsact Tul., til hvilken flere Forfattere ere tilbgjelige til at 
henfore den, iseer ved den Maade paa hvilken den optreder; 
thi medens P. Dipsaci breder sig over store sanmmenheengende, 
afblegede Partier af Bladene, optreeder P. Knautiae paa talrige, 
overalt paa Bladene spredte, smaa rode Felter. — Den i det 
hele vistnok sjelden forekommende Peronospora candida 
Fuckel fandtes paa Bladene af Primula elatior i Odense-Egnen 
af J. E. Lange. — Ved Flaskekroen fandt jeg sidst i August 
i Mengde Cystopus Tragopogonis (Pers.) Schroet. paa Bladene 
aft Inula salicina. — Som bekjendt optreeder Cystopus candidus 





1) Berichte d. Deutsch. Bot. Gesellsch. (1897) Bd. XV, 8. 527-536. 

*) Rabenhorst Kryptogamen-Flora, Bd.1, Abth. IV, p. 461 (1892). 

3) Forst anfort, men uden Diagnose, af Cornu i Bull. soc. bot. France 
tome 25 p. 295 (1878), senere med Diagnose af Schroeter i Krypto- 
gamenflora von Schlesien p. 251. 


256 





(Pers.) Lév. paa de fleste Arter af Korsblomster; men disses 
Modtagelighed er dog meget forskjellig. Den treeffes saaledes 
paa alle de tre gule Korsblomster, der spille en saa frem- 
ragende Rolle som Ukrudtsplanter i vor Vaarseed; men der 
er stor Forskjel i deres Forhold til den nzevnte Snylter. Paa 
Agre ved Tisvilde, hvor der fandtes en teet Bevoxning af de 
tre Korsblomster i omtrent ligelig Mengde, var Raphanus 
Raphanistrum i den Grad forsynet med de bekjendte, af 
Svampen fremkaldte, mangfoldige Former af Misdannelser, 
at det var vanskeligt at finde et Exemplar, som var ganske 
frit herfor; derimod maatte man s@ge lenge for at finde et 
enkelt af Cystopus angrebet Exemplar af Brassica campestris 
og Sinapis arvensis. 

3. Ustilaginaceae. Til min i Bot. Forenings Fest- 
skrift givne Oversigt over danske Arter af denne Familie kan 
fojes folgende Tilleg fra de to sidste Aar. Fra Cand. pharm. 
J. Lind modtog jeg i Juli 1897 Exemplarer af Holcus mollis 
fra en Skov ved Ryslinge i Fyn; Toppen var angreben af 
en Brandsvamp, hvis Sporer havde en uszedvanlig smuk og 
fin netribbet Skulptur. Den er tidligere kun fundet i Belgien 
paa Holcus lanatus og er beskrevet af Fischer de Waldheim 
under Navn af Tilletia Rawwenhoffii+); men da den tidligere 
af Westendorp er benzevnt Polycystis Holci?), bor den kaldes 
Tilletia. Holei (West.). De omtalte Exemplarer fandtes paa 
nogle faa Kvadratalen, hvor alle Planterne vare angrebne; 
senere modtog jeg fra samme Indsender den neevnte Brand- 
svamp baade paa AHolcus lanatus og H. mollis, samlede i 
Lykkesholms Skov paa Fyn, hvor navnlig den sidste fandtes 
angrebet i Meengde, samt fra et Krat ved Skive, ligeledes paa 
Holcus mollis. — Endvidere modtog jeg fra J. Lind Exem- 
plarer af Luzula multiflora fra Lykkesholms Skov, hvis Blade 
-vare angrebne af Urocystis Luzulae Schroeter, hvilken Art 





1) Apercu systématique des Ustilaginées p. 50 (1877). 
7) Bull. Acad. Belg. ser. II, tome XI, pag. 660 (1861). 


257 


tidligere kun har veret funden paa Luzula pilosa i Schlesien. 
— Fra Statskonsulent K. Hansen fik jeg tilsendt Exemplarer 
af Agropyrum repens, samlede i Lyngby, i hvis Blade fandtes 
den sjzeldne og kun lidet kjendte Tilletia aculeata Ule, som 
hidtil kun var funden ved Berlin og Koburg. — Tilletia. levis 
Kiihn fandt jeg i Vaarhvede i Lyngby; den afviger veesentlig 
kun fra 7. Caries ved sine glatte, lidt storre og ofte ellip- 
soidiske Sporer, medens den almindelige Art har regelmeessigt 
kugleformede og netribbede Sporer. — Angaaende Opdagelsen 
af en ejendommelig Konidieform i Stovknapperne af Convol- 
vulus arvensis, tilhorende Thecaphora Convolvuli kan jeg hen- 
vise til en nylig andensteds given Meddelelse'). — Endelig 
har jeg ganske nylig fra J. Lind modtaget Exemplarer af 
Graphiola Phoenicis (Moug.) Poit. fra et Veexthus i Skive, 
voxende paa Blade af Phoenix dactylifera, og kort efter fik 
jeg Meddelelse om dens Optreeden paa samme Veertplante 1 
et kjobenhavnsk Veexthus. Det er som bekendt tvivlsomt, 
hvor dens rette Plads i Systemet er at finde; den blev op- 
rindelig henfort til Slegten Phacidium af Mougeot og Fries, 
og har senere veret regnet snar{ til Rustsvampene, snart til 
Brandsvampene, til hvilken Familie man dog i nyere Tid er 
mest tilbojelig til at henfore den. 

Kfter Publikationen af ,Ustilagineae Daniae* (1890) er 
der kommet ikke mindre end 15 for Danmark nye Arter til, 
hvad der formentlig veesentlig skyldes den Omsteendighed, at 
man nu havde en Oversigt over, hvad der i den Retning var 
kjendt hos os. Forsaavidt jeg har faaet disse Fund meddelt 
fra andre, er Finderens Navn anfort efter Navnet paa 
Svampen i folgende Liste over disse nye Fund. 

Ustilago Kolleri Wille paa Havre. 

U. Panici (Pers.) paa Hirse. — K. Hansen. 

U. Rabenhorstiana Kiihn paa Digitaria. — J. Jeppesen. 
U.Vailiantii Tul. paa Scilla. — J. E. Lange. 





1) Oversigt o. d. kgl. danske Vidensk. Selsk. Forh. 1898, S. 269. 


258 





Tilletia levis Kiihn paa Hvede. 

T. Holci (West.) Rostr. — J. Lind. 

T. separata Kze. paa Agrostis spica venti. 

T. aculeata Ule paa Kvik. — K. Hansen. 

T. Calamagrostidis Fuckel. 

Urocystis Luzulae Schroeter. — J. Lind. 

U. sorosporoides Kke. paa Thalictr. min. — 3. Riitzou. 
Sorosportum Montiae Rostr. — C. Ostenfeld. 
Sorosphaera Veronicue Schroet. paa Ver. hederifolia. 
Entorrhiza Cypericola (Magn.) de ‘Toni. — F. Kk. Ravn. 
Graphiola Phoenicis (Moug.) Poit. — J. Lind. 

4. Uredinaceae. Af denne Familie er der i de sidste 
Aar kun fundet meget faa nye Arter. Enkelte Fund og Iagt- 
tagelser fortjene dog at anfores. Af Slegten Uredinopsis 
omtalte jeg i Mykol. Medd. VII en mellem Rebbild Banker 
paa Blechnum funden Art: U. Scolopendrii; jeg fandt den 
atter ifjor i Addit Skov i Jylland. — Den Art, paa hvilken 
Slegten oprindelig er opstillet af Magnus, nemlig U. filicina 
(Niess]) Magn., som ikke for har veret kendt fra Danmark, 
fandt jeg i sidste Septembey Maaned paa Lastrea spinulosa 
i Almindingen paa Bornholm. — Uromyces Silenes (Schlect.) 
Fuck., som er almindelig paa Szlene nutans, fandtes sidste 
Sommer i Lyngby paa Silene Armeria, hvilket -anfores, fordi 
denne ikke findes opfert i de ellers saa udforlige Lister over 
Uredinaceernes Veertplanter hos Dietel og Saccardo. — Puc- 
cinia Tanaceti DC., som er ret almindelig paa Tanacetum 
og Artemisia, fik jeg sidste Sommer tilsendt paa to nye 
Veertplanter, nemlig paa Chrysanthemum indicum 1 Bernstorf 
Slotshave (F. Bruun) og paa Matricaria Chamomilla ved 
Ringe (J. Lind). — Aecidium Grossulariae Schum. optraadte 
i sidste Sommer i ganske useedvanlig Mengde paa mange 
Steder. Paa Ribes Grossularia optvaadte den f. Ex. i Land- 
bohgjskolens Have overalt, ikke alene paa Bladene, men 
ogsaa paa Blomsterstilke, paa Frugter, paa unge Skud, ja 
selv paa Tornene. Ogsaa paa Ribes rubrum fandtes den, 


259 


men i ringere Mengde, og endvidere optraadte den meget 
rigelig paa de fleste af de der dyrkede Ribes-Arter, saasom 
paa Ribes multiflorum, f. glaciale, R. Biebersteinii, R. diacan- 
thum, E. stenocarpum og iser paa Rk. Gordonianum, hvis 
Blade herved bleve misdannede og fik blodrede Pletter, medens 
Flertallet af de ansatte Beer vare angrebne af Afcidier og 
faldt tidlig af. £&. nigrum, som voxede mellem de andre 
Buske, var ikke angreben af AScidier, og den Skaalrust, som 
undertiden findes paa denne Veertplante, er vistnok arts- 
forskjellig fra Skaalrusten paa de andre Ribes-Arter. Som 
bekjendt har H. Klebahn ved en Reekke Forsog paavist, at 
dAecidium Grossulariae paa Stikkelsbeer staar i Veertskifte med 
den paa Carex vulgaris og Carex acuta optredende Puccinia 
Pringsheimiana Kleb. Det skal dog bemeerkes, at ingen af 
disse Carices findes i Nerheden af de saa steerkt af Atcidier 
angrebne Stikkelsbeerbuske i Landbohgjskolens Have. — Midt 
i sidste August Maaned fandt jeg i en Skovsump ved Stens- 
gaard paa Lolland talrige Exemplarer af Siwm latifoliam 
besat med Acidier paa Bladene. Saadanne Aicidier ere af 
Dietel’) ved Forsog paavist at tilhore Uromyces lineolatus 
(Desm.) Schroeter, som alene vides at snylte paa Scirpus 
maritimus; men da denne Plante kun voxer ved Kysten og 
neppe nermere end en halv Mils Afstand fra neevnte af 
Skov omgivne Sump, er det ikke sandsynligt, at de omtalte 
Atcidier kan skyldes denne Uromyces. Man maa enten antage, 
at Uromyces lineolatus ogsaa kan voxe paa andre Veertplanter 
end Scirpus maritimus, eller at der paa Sium latifolium kan 
optreede to forskjellige Slags Atcidier. — Paa den botaniske 
Forenings Exkursion i sidste Sommer fandtes Acidier paa 
nogle Blade af Sonchus arvensis i Fuglsang Storskov paa 
Grensen mod en Strandeng; jeg har tidligere fundet den 
nogle Gange under lignende Forhold, bl. a. ved Sydkysten af 
Fyn, hvor den ogsaa fandtes i Meengde paa Sonchus paluster 





1) Hedwigia Bd. 29, p. 149 (1890). 
Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. iW 


260 


i Selskab med Puccinia littoralis paa Juncus Gerardi. Disse 
AKcidier ere sikkert veertskiftende og have intet at gjore med 
den paa samme Veertplante overalt forekommende Puccinia 
Sonchi Rob. Det eneste Sted i Literaturen, hvor jeg finder 
en Angivelse af, at en Aecidium er bemerket paa Sonchus 
arvensis, er hos Plowright1), der citerer Johnstone (Flor. 
Berw. 1831) som Kilde. — Paa Falsters Ostkyst ud for Bote 
Nor fandtes i sidste Sommer Coleosporium paa_ Petasites 
spurius og Senecio vernalis, paa hvilken sidste Veertplante 
den ogsaa er funden i Jylland af J. Lind, der lejlighedsvis 
oplyser, at den er den almindeligste Ukrudtsplante i Egnen 
omkring Sparkjer, Daubjerg og Vridsted, og at den farver 
Markerne gule om Foraaret i disse Hedeegne. — Under 
Ferieophold i Tisvilde 1 1897 og 1898 fik jeg Lejlighed til, 
ved lagttagelser og Forsog, at godtgjore, at den paa Mare- 
halm optredende Rostrupia Elymi (West.) Lagerh. og Aeci- 
dium Thalictri minus ere Udviklingstrin af samme Svamp, 
hvad jeg nylig andensteds*) har publiceret. Lejlighedsvis skal 
her tilfojes, at der nu af Slegten Rostrupia er kjendt 4 Arter, 
nemlig foruden ovenneevnte endvidere en i N. Amerika paa 
Bromus sp., en i Brasilien paa Scleria sp. og en i Afrika 
paa Rhamnus sp. 

5. HHymenomycetes. Af denne omfangsrige Gruppe 
skal her kun omtales nogle faa Arter, som frembyde en 
eller anden, serlig biologisk Interesse. I September 1897 
modtog jeg en Del smukt udviklede Exemplarer af den 
temmelig sjeldne Nyctalis parasitica Fr. paa Russula, samt 
af den endnu sjeldnere Boletus parasiticus Bull., der snylter 
paa Scleroderma, begge samlede i Ravneholt af C. Raunkier 
og O. Rostrup. — Polyporus umbellatus (Pers.) Fr. og de til 
samme hgrende Sklerotier, som i 1887 blev funden af J. H. 
Bornebusch i en Skov ved Hardenberg og hvorom jeg har 





*) Brit. Uredineae and Ustilagineae p. 266 (1889). 
*) Oversigt o. d. kgl. danske Vidensk. Selskabs Forh. 1898. S. 269. 


261 


givet nermere Meddelelse i Bot. Tidsskr. 17. Bd. 5.251, har 
ikke i en Rekke Aar vist sig paa sit gamle Findested. Men 
i sidste Sommer fremkom her atter en Del Frugtlegemer, til 
Dels af betydelig Storrelse; det storste Exemplar var over 60 
Centim. i Omkreds og med over 300 Hatte. Da jeg af-den 
oprindelige Finder fik Meddelelse herom, tog jeg under et 
Ophold paa Lolland til Aastedet. Pletten hvor Svampen 





Polyporus umbellatus. 


Skematisk Figur af Sklerotielaget, gjengivet i omtrent 4/1000 af Arealets 
Storrelse. De fem Frugtlegemer ere betegnede ved de af smaa Cirkler 
dannede Figurer. De syy Cirkler med koncentriske Ringe angive de 
endnu voxende 20—30aarige Boge; de to Kredse med radierende Revner 
betegne Bogestubbe; de to storre Kredse, dannede af prikkede Linier, 
angive gamle, raadne Bogestubbe, i og om hvilke Sklerotierne have ud- 
viklet sig. Figuren udfort efter et Udkast af J. H. Bornebusch. 


fandtes, var nogle hundrede Alen fjzernet fra det tidligere 
Voxested, og Jordbunden fandtes paa et Areal af over 30 
Kvadratfod brolagt med et sammenheengende Lag af de ejen- 
dommelige koralformet forgrenede Sklerotier, der gjennem- 
veevede to eldre, raadne Trestod og omslyngede flere yngre 


Boge, som dog tilsyneladende ingen Skade havde lidt. 
7S 


262 





Sklerotierne fandtes dels overfladisk, dels deekkede af det 
sparsomme, visne Lov, dels indtil 6 Tommer dybt i Mulden. 
Sklerotierne bare 5 Frugtlegemer, hver bestaaende af 1 a 3 
Hundrede Hatte. At disse Sklerotier virkelig er et Mycelium, 
som tilhgrer Polyporus umbellatus kan der ikke veere nogen 
Tvivl om. Ganske lignende Sklerotier, tilligemed de af samme 
udviklede Frugtlegemer, ere ogsaa fundne i Belgien af Ch. 
Bommer?). — Paa et Besog i Tokkekjob Hegn i Slutningen 
af Oktober 1897 fandtes Skovbunden i storre Streekninger 
paa lavere liggende Steder bekledt med en overordentlig 
Meengde af de fine, traadformede, oprette Frugtlegemer af 
Typhula juncea (Fr.) Schroet., der dannede et luftigt Taeppe 
over Lovdeekket, iseer over Birkeblade, hvis Plade var over- 
spunden med det krybende, bugtede Mycelium, som spandt 
talrige Blade sammen til teette Kager, medens selve Frugt- - 
legemerne i Regelen udgik fra Bladets Hovedribbe. — Af den 
vistnok i det hele sjeldne og neeppe hos os for bemezerkede 
Clavaria rosea Dalm. fik jeg Exemplarer, samlede paa Rebbild 
Bakker i Jylland i August 1897 af Frk. Sofie Johansen. 

6. Ascomycetes. I sidste Maj Maaned fandt jeg i 
Frederiksberg Have et Exemplar af Morchella gigas (Batsch) 
Pers. Da denne store og smukke Morkel neeppe er funden 
her i Landet for og overhovedet synes at vere sjzlden og 
sporadisk forekommende, fortjener den at neevnes. Hele 
Frugtlegemet var 15 Cent. hajt, Stokken forneden 5, foroven 
4 Cent. tyk, hul, skgr, ujeevn buglet, hele Overfladen kliddet- 
skeellet, oventil under Hattens frie Del dybt furet-foldet, gul- 
agtig hvid. Hatten brun, halvkugleformet, foroven lidt kegle- 
formet, 5 Cent. hgj, 6 Cent. tyk, med langstrakte Leengdefolder 
og anastomoserende Tveerribber; over Halvdelen af Hatten- 
var ved Grunden fri. Sporeseekken 230 y 1., 20 7 t., Sporerne 
ellipsoidiske, farveldse, 24—26y 1., 13—14 » t. — En anden 





1) Mémoires couronnées publiées par l’Académie Royale de Belgique. 
Tome LIV. 1894. (4to.) 


263 


af disse storre om Foraaret optraeedende Discomyceter fik jeg 
i Maj tilsendt fra J. E. Lange. Det viste sig at vere den 
ligeledes sjeldne og hos os ikke for kjendte Discina reticulata 
(Grev.) Sacc., som fandtes i et Buskads under A‘delgraner i 
Haven ved Dalum Landboskole i Fyn. Frugtlegemet. var 
11 Cmt. tykt; seerlig karakteristisk for denne Art er et lille, 
bredt Plasma-Vedheeng i hver Ende af Sporerne. — En tredie 
til Discomyceterne horende interessant Svamp, som blev mig 
meddelt af Dr. Kolderup Rosenvinge, viste sig at vere Hy- 
menobolus Agaves Dur. et Mont., som er den eneste kjendte 
Art af Slegten; den voxede paa Bladene af en Agave i 
Botanisk Have, men er ellers kun kjendt fra Algier. 

Fra Cand. G.Simmons i Lund modtog jeg i Marts 1897 
en Del Exemplarer af en redlig, slimet Svamp, som optraadte 
i Mengde paa Slamkalk ved Keflinge Sukkerfabrik. Det viste 
sig at vere en ubeskreven Art Fusarium, som jeg kaldte F’. 
limosum; Sporodochiis gelatinoso-carnosis, rubellis, confluen- 
tibus; hyphis vage ramosis, hyalinis; conidiis fusoideis, paullum 
curvatis, 3—95-septatis; longit. 32—40 y, crassit. 54. Samme- 
steds fra modtog jeg senere, i August, andre, makroskopisk 
ganske lignende Svampe, men som nu foruden Konidier ogsaa 
indeholdt Sporesekke, og som viste sig at tilhore Humaria 
humosa (Fr.) Cooke. Jeg maa derfor antage, at den ovenfor 
beskrevne Fusarium er en herhen herende Konidieform. Da 
Konidier ellers ere ukjendte hos Humaria kan det neevnte 
Forhold maaske tjene som et Fingerpeg til at finde de Asco- 
myceter, til hvilke de-mange andre beskrevne Arter af Fu- 
sarium here hen. Samme Efteraar modtog jeg fra Kommit- 
teret ved Statsbanerne Haarlov nogle Exemplarer af samme 
Svamp, som optraadte paa vaadt Murveerk i en under Op- 
forelse veerende Bygning i Kjobenhavn. 

I sidste August Maaned fandt jeg Cryptomyces maximus 
(Fr.) Rehm paa 1—2aarige Grene af Salix alba ved Stens- 
gaard paa Lolland, og senere modtog jeg rigt Materiale af 
samme Svamp paa 1—4aarige Grene af Salix lanceolata fra 


264 


Aal ved Varde (Overklitfoged Bang). Begge Steder vare Exem- 
plarerne rigt forsynede med Sporeseekke og Sporer. Derimod 
fandt jeg i sidste Oktober ved Damhussgen, paa unge Grene 
af Salix alba, i stor Mengde en Svamp, som makroskopisk 
aldeles lignede den neevnle Cryptomyces, ved de sorte lak- 
agtige indvendig hvide Skorper, der bedekkede lange Streek- 
ninger af Grenene; men Sporeseekke og Sporer fandtes ikke, 
derimod talrige teet stillede Pyknider, som indeholdt en 
Vrimmel af tenformede, ofte lidt krumme, farvelose, firrummede 
Konidier. Disse Pyknider svare noje til den under Exci- 
pulaceae szedvanlig henforte Pilidium fuliginosum (Fr.) Awd., 
der ogsaa horer hjemme paa Pilegrene. Men denne Pyknide- 
form bliver af Karsten, Rehm og flere Mykologer henfort til 
Scleroderris fuliginosa (Fr.) Karst. Jeg har oftere fundet 
denne Pyknideform paa Grene af begge de ovennzevnte Pile- 
arter, men aldrig i Forbindelse med den ascusbeerende Scle- 
roderris. Jeg maa indtil videre anse Pilidium fuliginosum 
som en Pyknideform af Cryptomyces maximus. 

Af Sphaeriaceer skulle folgende Fund neevnes. Baade 
ved Asserbo Ruin og i Sonnerup Plantage i Odsherred fandtes 
Astragalus danicus i stor Maalestok angreben af en Snylte- 
svamp, der for blotte @je mindede om en Rustsvamp, men 
som ved nojere Undersogelse viste sig at veere- Physalospora 
Astragali (Lasch) Sace. Jeg har bemerket den flere Gange 
tidligere, men forst iaar fandt jeg den med fuldt udviklede 
Sporehuse. Den er hidtil kun kjendt fra Mark Brandenburg 
paa Astragalus arenarius og den angives at optrade paa de 
henvisnede Blade, medens den her fundne var en udpreget 
Parasit, der begyndte Angrebet paa de friskgronne Blade. — 
Gjennem Cand. mag. Ostenfeld modtog jeg Exemplarer af 
Botrychium ternatum, samlet ved Pitea af E. Lundberg, som 
paa det grgnne Lov havde store sorte Pletter, der skyldtes 
en hidtil ubeskreven Snyltesvamp. Da der hidtil ikke er 
kjendt nogen parasitisk Svamp paa Botrychium, i Folge den 


265 


udforlige Index over Veertplanter, der nylig er udkommen 
som Supplement til Saccardo’s Sylloge fungorum skal her 
gives en Diagnose af den: Sphaerella Botrychii n.sp., peritheciis 
dense gregariis, amphigenis; ascis cylindraceo-clavatis, longit. 
32—42 », crassit. 6—7 », aparaphysatis; sporidiis fusoideis, 
longit. 12—15, erassit 2—3y. In frondibus vivis Botrychii 
ternati. — I Landbohojskolens Mark fandtes i Sommer paa 
ergnne Blade af Hvidklover en Snyltesvamp, der ikke synes 
at vere kjendt. Jeg har kaldt den Spherulina Trifoli n. sp. 
Maculis circularibus, 2—3 mm. diam., copiosis, pallidis, zona 
purpurea cinctis; peritheciis epiphyllis, membranaceis, dilute 
fuscis; ascis crasse ovoideis, 50 diam., octosporis; sporidiis 
hyalinis, oblongis 3-septatis, 32—33 » |, 12-15 » er. In 
foliis vivis Trifolii repentis. 

Af Nectriaceer skal neevnes Fundet af nogle sjzeldnere 
Arter fra det sidste Par Aar. Af Dr. Kolderup Rosenvinge 
har jeg modtaget Exemplarer af to saadanne Arter, af hvilke 
den ene snyltede paa en Corticiwm i Boserup, og viste sig 
at vere Hypomyces arachnoideus Schroet., der tidligere kun 
var kjendt fra Schlesien og beskreven i det sidste Hefte af 
Kryptogamen-Flora von Schlesien (II, 5. 268), som Schroeter 
naaede at faa udgivet for sin Dod. Sporeseekken var lidt 
lengere end Schroeter angiver, nemlig 70—S80y, Sporerne 
lidt krumme; seerlig karakteristisk var, hvad ogsaa er angivet 
i den oprindelige Diagnose, at Sporerne meget let spaltes i 
to Halvdele. Den anden Art var A. viridis (A. et S.) Karst., 
som fandtes paa en Russula ved Aldershvile. — Endvidere 
modtog jeg i September 1897 til Bestemmelse en Svamp, der 
var funden i Jeegersborg Hegn af Riitzou jun. og som viste 
sig at vere Lactarius deliciosus, hvis hele Hymenium var 
saa sterkt angrebet og dzkket af Hypomyces deformans 
(Lagger) Sacc., at Lamellerne bleve ganske skjulte, hvorved 
hele Svampen fik en habituel Lighed med en mesopod Poly- 
porus. Denne Svamp vides kun at vere funden af Lagger i 


266 


Schweiz i 18361). Endog den Ejendommelighed, at den ene 
Side af Hattens Rand hos den angrebne Lactarius er fast- 
voxet til Stokken, hvilket anfores af Lagger, fandt Sted hos 
det danske Exemplar. Da Sporeseekke og Sporer hidtil have 
veeret ukjendte, skal her gives en Beskrivelse af dem: Asci 
cylindracei, 110—120 » 1., 6—7 p er., sporae fusoideae, utrinque 
apiculatae, bilocular., 16—20 y 1., 5—6 cr. — Den til Sphe- 
rostilbe coccophila Tul. horende Konidieform (Microcera) fandtes 
paa en stor Art Skjoldlus paa Hasselgrene i Avdergd Skov 
ved Arreso, hvilket her anfores som Tilleeg til den Oversigt, 
jeg tidligere har givet®) over de i Danmark paa Leddyr op- 
treedende Snyltesvampe. 

7. Sphaeropsideae. Af nye Fund indenfor denne 
store Gruppe af Pyknideformer, hvis ascusbeerende Form 
endnu ikke kjendes, skal jeg kun omtale saadanne, der op- 
trade som udpreegede Parasiter paa levende Vertplanter, og 
som ere ubeskrevne eller frembyde en seerlig Interesse. I 
Landbohgjskolens Have bemeerkede jeg, at Bladene af en 
Ricinus havde faaet et ejendommeligt Udseende, idet der 
overalt midt imellem Sideribberne paa Bladfligene fandtes en 
Reekke runde, vissengule Pletter, hvori der viste sig prik- 
formede, sorte Pyknider. At Pletterne saaledes optraadte i 
regelmeessige Reekker, hidrorer rimeligvis fra, at Infektionen 
har fundet Sted, medens Bladene endnu vare sammenfoldede. 
Jeg vil kalde denne vistnok ubeskrevne Art: Phyllosticta 
Ricini n.sp. Maculis subcircularibus, arescendo stramineis, 
purpureo-cinctis, amphigenis, serialiter dispositis; peritheciis 
paucis, punctiformibus; conidiis ellipsoideis, longit. 6—7 y, 
crassit. 3—4 yu, hyalinis. De affarvede Pletter vare ofte 
pudrede paa Oversiden af en Macrosporium. 

Placosphaeria graminis Sacc. et Roum., som kun er an- 
givet fra Frankrig paa forskjellige Greesser, fandtes 1 Meengde 
paa Bornholm i Almindingen paa Bladene af Aira flexuosa, 





1) Flora od. allgem. botan. Zeitung XIX p. 249. 
*) Vidensk. Meddel. fra den naturhist. Forening i Kjobenhavn. 1893. S.78. 


som derved fik et ejendommeligt broget Udseende, med af- 
vexlende gronne, rdde og sorte Belter. — Et Peeretre i en 
Have ved Fredensborg havde neesten alle Bladene bedekkede 
med hvidgraa Pletter, der stak steerkt af mod den gronne 
Farve; det viste sig, at de skyldtes Hendersonia Pyricola Sacc., 
som hidtil kun har veret kjendt fra Italien. — Paa Skafterne 
af Plantago major fandtes paa Bornholm den tidligere paa 
samme Veertplante i Nord-Amerika fundne Rhabdospora con- 
tinua (B. et C.) Sacc. Da neevnte Vertplante antages at veere 
indvandret til Amerika fra Europa, er det jo ret naturligt, at 
den nevnte Snylter ogsaa findes her. 

I sidste Sommer modtog jeg fra en Planteskole i Slagelse- 
Egnen en Del 1- og 2-aarige Grene af Lind, med talrige for- 
dybede, runde Pletter i Barken; det var iseer Tilia grandi- 
folia, som var saaledes angrebet, men ogsaa Tilia parvifolia 
havde lignende Pletter. der skyldtes en Pyknide. Ganske 
nylig har jeg fra en Planteskole i Jylland faaet tilsendt en 
Del unge Exemplarer af Storbladet Lind, angrebne af samme 
hidtil ukjendte Svamp. Pletterne vare i Begyndelsen morkt 
purpurfarvede; senere naar Overhuden losnedes, bleve de 
hvidgraa; de bleve omtrent 1 Cent. i Diameter, men under- 
tiden var der en halv Snes Stykker, som flode sammen til 
lange Pletter af indtil 7 Cent. Udstreekning. I disse Pletter 
fandtes talrige, indtil 100 meget smaa, sorte Vorter, der 
indeholdt Konidier, medens hele Overfladen var bekleedt med 
korte, fine, farvelose Haar. Dette Angreb paa Lind er lige 
saa lidt omtalt i den plantepatologiske, som selve Svampen 
er beskreven i den systematiske Literatur. Det er vanskeligt 
at henfore den til nogen af de kjendte Slegter indenfor 
Spheeropsideae, som den maa here til; men for ikke at op- 
stille en ny Slegt, der alligevel kun vilde bestaa, indtil Ascus- 
formen opdagedes, maa den nermest henfores under Pyre- 
nocheta, og den kan passende beneevnes P. pubescens Ni. sp.: 
Maculis depressiusculis, orbicularibus v. oblongis, usque ad 1 
cent. diam., primitus purpureis dein cinerascentibus; peritheciis 


268 


numerosis, atris, 0,2 min. latis, pilis hyalinis, septatis, 35—50 
p |., 5—6 yw cr. vestitis; conidiis oblongis, hyalinis, 6—8 yp 1., 
3—4 » cr. In ramis vivis Tiliae. 

I Haver i og omkring Kjobenhavn treeffes meget hyppig 
paa Bladene af Helleborus niger store bleksorte Pletter, 
hvori findes Pyknider med forst farvelose, senere brunlige, 
eeeformede Knopceller. Denne Sygdom findes ikke omtalt i 
den plantepatologiske Literatur, derimod findes i et Tilleeg til 
Spheeropsideae i Saccardo’s Sylloge fung. X p. 261 beskrevet 
en Coniothyrium Delacroixii, som er funden i Frankrig paa 
Bladene af Helleborus viridis og som svarer ngje til den her 
paa H. niger optredende Svamp. — I Tisvilde Hegn fandt 
jeg i Juli paa de endnu grgnne Blade af Linnea en Parasit, 
som viste sig at veere en Septoria, men forskjellig fra Septoria 
borealis Rostr., som jeg har beskrevet i ,Ascomyceter fra 
Dovre“!). Derimod er den muligvis identisk med den, som 
Ehrenberg har kaldt Spheria Linnew, men da denne er 
hojst ufuldsteendig beskrevet og da bl. a. dens Sporer ikke 
ere kjendte, bliver det hajst tvivlsomt, hvor den skal henfores. 
Den af mig fundne Svamp kan karakteriseres saaledes: Ma- 
culis amphigenis, circularibus, 1—2 mm. latis, albis, rubro- 
cinctis; peritheciis 1—10, epiphyllis, nigris, minutissimis; 
conidiis filiformibus, tenuissimis, continuis, 50—60 w1., 1» er. 
In foltis Linneeze borealis. I Journ. de Bot. 1891 p. 171 er 
beskrevet en Septoria Linnew (Ehrenb.) Briard et Hariot, 
der forsaavidt stemmer med mine Exemplarer, som Pletterne 
angives at have en rgd Rand, men Konidierne har en 
Tykkelse af 2—3 yp. Endelig beskrives i et Supplementbind 
af Saccardo’s Sylloge fung.?) en Septoria Linneww (Ehrenb.) 
Sace., som neevnte Forf. altsaa mener at kunne henfore til 
Ehrenbergs tvivlsomme Art; men 1 Folge den af Saccardo 
givne Diagnose afviger den dog fra den i Tisvilde fundne 





1) Kristiania Vid. Selsk. Forh. for 1891, S. 12. 
?) Vol. X, pag. 358 (1892). 


269 





ved at mangle den rede Rand om Pletterne og ved at Ko- 
nidierne ere forsynede med 6—7 Skilleveegge. Jeg maa dog 
indtil videre anse alle disse for identiske, trods de mindre 
Forskjelligheder i de anforte Diagnoser. 

8. Melanconieae. Til denne Gruppe, som danner 
en Overgang mellem Pyknideformer og de med frie Knop- 
celler forsynede Hyphomyceter, hore navnlig to paa Arter 
rige Slegter, nemlig Gloeosporium og Marsonia, den forste 
med enrummede, den anden med torummede Konidier. Alle 
til disse Slegter horende Arter ere wgte Parasiter, og jeg 
har i mine tidligere ,Mykologiske Meddelelser* omtalt og be- 
skrevet flere nye Arter af begge Slegter. Som nye Arter af 
Gloeosporium maa opstilles folgende. Paa Blade af Digitalis 
purpurea fandtes i Landbohojskolens Have talrige store brune 
Pletter, fremkaldte af G. Digitalidis n.sp.: Maculis amphi- 
genis, magnis, fuscis; acervulis epiphyllis, subconcentricis, 
depressis, brunneolis; conidiis oblongis, continuis, 8—10 yw 1., 
3—4 4 cr. — Paa friskgronne Blade af Agquilegia vulgaris 
fandtes i Lyngby en Parasit, som ved sine radierende, til- 
trykte, hvide Fibriller paa de affarvede Pletter lignede en 
Asteroma, medens de aabne, blege Frugtskiver og Sporeformen 
henviste den til Melanconiaceae. Jeg har benzvnt den G. 
radiosum n.sp. Acervulis griseo-fuscis, marginatis, amphi- 
genis, irregularibus, preesertim in margine foliorum; fibrillis 
albis, epiphyllis, epidermidi impresso-adnatis, radiosis; acer- 
vulis flavis, epiphyllis; conidiis ineequaliter oblongis, 6—7 y1., 
9,5cr. In foliis vivis Aquilegiae vulgaris. Den er veesentlig 
forskjellig fra den af Thtimen beskrevne G. Aquilegiae fra 
Sibirien, bl.a. ved sine meget mindre Konidier og sit Luft- 
mycelium. — G. Sorbi n.sp. Maculis subcircularibus, nume- 
rosis, parvulis, cinerascentibus, fusco-cinctis, epiphyllis; acer- 
vulis brunneis, oblongis, irregularibus; conidiis oblongis, 8 » L., 
4.4 cr. In foliis vivis Sorbi fennici, Hafniae. — G. Achwnii- 
cola n. sp. Acervulis numerosis, cinerascentibus, in striis 
curvatis ordinatis; conidiis conico-oblongis, 9—13 » 1|., 2,5— 


970 


3,5 2 cr. In fructibus Pastinacae vulgaris, Hafniae. — Af 
andre tidligere kjendte, men sjeldne Arter skal anfores som 
fundne her i de sidste Aar: G.cinctum Berk. et Curt., der 
danner zebraagtige Tverbaand og Figurer paa Bladene af 
forskjellige Veexthus-Orkideer i Botanisk Have og Haveselskabets 
Have; den er tidligere i Folge Saccardo kun kjendt fra Veext- 
huse 1 Nord-Amerika. —- I Efteraaret 1897 bemeerkede jeg i 
Bot. Haves Akvarium, at de fleste Blade af derverende 
Nymphea-Arter (iseer N. Lotus, N. Brucheana og N. Ortgie- 
siana) vare bedekkede med talrige runde eller aflange, brune 
Pletter, som paa Oversiden bare smaa brungule Vorter, der 
udviklede aflange, lidt bonneformigt krummede Konidier ; 
det var aabenbart en Gloeosporium, og da den ikke fandtes 
beskrevet hos Saccardo (Sylloge fungorum), antog jeg den 
for en ny Art, som jeg kaldte G. Nymphaearum. Jeg har 
imidlertid nylig fundet, at Allescher') har bemerket den 
samme Svamp i Bayern paa Bladene af flere andre Arter 
Nymphea og givet den netop samme Navn, saa at denne 
Autor har Prioriteten. 

Af Slegten Marsonia skal neevnes folgende Arter. Paa 
gronne Blade af Sambucus nigra, som jeg modtog fra Kon- 
sulent K. Hansen i Lyngby, fandtes i Mezengde store brune 
Pletter, der skyldtes en ny Parasit, som jeg har beneevnt 
M. Sambucit n. sp.: Maculis amphigenis, brunneis, magnis, 
concentrice costulatis; acervulis minutissimis, ochraceis, orbi- 
culariter dispositis; conidiis numerosis, oblongo-cylindraceis, 
1-septatis, leviter constrictis, J—10y1., 4 cr. In foliis vivis 
Sambuci nigri. Den fandtes i Selskab med Ramularia sam- 
bucina Sacc. — Paa gammel Havstok @st for Klintebjerg 1 
Odsherred fandtes i Mengde paa Blade af Huonymus euro- 
paea rodrandede Pletter, dannede af M. Thomasiana Sacc., 
som tidligere kun er funden paa Huonymus latifolia i Bayern. 
— En anden vesentlig forskjellig, men til samme Slegt 


1) Hedwigia 1895, p. 276. 


971 


horende Art er funden paa Kapsler af Benved i Trorad Mose 
af Cand. mag. O. Rostrup; den synes ikke at vere kjendt og 
kan benzevnes M. Capsulicola n.sp. Acervulis roseis, rotundis 
v. oblongis, circiter 1mm. latis; conidiis ovoideis, 1-septatis, 
9430 1., loculo inferiore 5—7 y cr., loculo superiore duplo 
crassiore. In capsulis EKuonymi europaei. — Paa levende 
Blade af Lonicera Xylostewm ved Slagelse fandt jeg M. Loni- 
cerae Harkn., der kun er kjendt fra Kalifornien paa Lonicera 
conjugalis. 

Af nogle til andre Slegter af Melanconieae horende 
Arter maa endnu neyvnes folgende. En feldet Atdelgran- 
stamme i Almindingen paa Bornholm havde paa en lang 
Streekning sort Bark, som skyldtes den hidtil kun fra Nord- 
Amerika kjendte Cryptosporium noveboracense Berk. et Curt. 
— Paa nogle Grene af Mdelgran fra Glorup i Fyn vare alle 
Aarsskuddene brune og visne, med kun halvt udviklede Naale. 
Disse vare besatte med smaa sorte Puder af en ukjendt 
Svamp; men det er tvivlsomt, om den var Aarsag til Skuddenes 
Odeleeggelse; de var snarere dreebte af Foraarsfrost og Svampen 
derefter optraadt som Saprofyt. Puderne var veesentlig 
dannede af Konidier af en ejendommelig Form, som et steerkt 
krummet Aag og bestaaende af flere Led, af hvilke de to 
midterste vare brune, de ydre farvelose. Svampen maa 
neermest henfores til Corynewm og xan kaldes C. bicorne n. sp.: 
Acervulis amphigenis, sparsis, atris; conidiis crasse fusoideis, 
arcuatis, bicornutis, 20—24 » 1., 6—8 yw cr., 3—5-septatis, 
loculis binis interioribus fuscis, loculis exterioribus hyalinis. 
In foliis Abietis pectinatae. 

9. Hyphomycetes. | Marts 1897 modtog jeg af den 
finske Botaniker, Cand. Boldt, en i Kjabenhavn kjobt Figen, 
som udvendig havde et friskt Udseende, men som var opfyldt 
med et sorteviolet Pulver, bestaaende af kuglerunde Sporer 
af omtrent 4 ~ Diameter og som ganske lignede Sporer af 
en Ustilago. Det var aabenbart den af Reichardt!) beskrevne 





1) Verh. zool.-bot. Gesellsch. Wien XVIII p. 335 (1867). 


972 


- 





Ustilago Ficuum, under hviket Navn den ogsaa figurerer i 
de bekjendte Verker af Fischer de Waldheim, Saccardo o. fl. 
Det viste sig imidlertid ved nojere Undersogelse, at det kun 
var Sporerne, der havde Lighed med visse Brandsvampes, 
men at Bygningen ellers var meget forskjellig, idet Sporerne 
udvikles i Kjeeder paa de bleereformigt oppustede Hoveder af 
vide Hyfer, der viste, at Svampen maatte hore til Asper- 
gillaceae. Jeg har iovrigt senere bragt 1 Erfaring, at P. Hen- 
nings+), ved at undersoge nogle i Handelen gaaende Figner, 
er kommen til det samme Resultat, og Svampens rette Navn 
vil nu vere Sterigmatocystis Ficwuum (Reich.) P. Henn. — 
I Maj 1897 bragte Cand. Boldt mig endvidere nogle ligeledes 
i Kjobenhavn kjobte Dadler, opfyldte med et sort Pulver, der 
aabenbart har udgjort Grundlaget for den af Corda?) be- 
skrevne og afbildede Ustilago Phoenicis; men ogsaa denne 
maa stryges af Ustilaginaceernes Familie og overfores tl 
Aspergillaceerne, hvilket allerede er udfort af Patouillard et 
Delacroix*), som have givet den Navn af Sterigmatocystis 
Phoenicis (Cda) Pat. et Delaer. 

Af Slegten Ramularia har jeg i det sidste Par Aar 
fundet flere sjeldnere parasitiske Arter. Nogle af dem antog 
jeg for nye Arter, da de ikke fandtes beskrevne i Saccardo’s 
store Hovedverk; men i de senere Aar ere de blevne be- 
skrevne af forskjellige Forfattere. Som ny Art maa dog op- 
stilles Ramularia Betae n. sp.: Maculis numerosis, amphigenis, 
subcircularibus, 4—6 » diam., griseo-candidis, rufo-cinctis; 
hyphis fasciculatis; conidiis cylindraceis, continuis, 10—15 pels 
4—5 uw er., vel 1-septatis, 15—25 w 1, 5 w cr. Jeg har be- 
merket den flere Steder i Kjobenhavns Omegn. Den maa 
ikke forvexles med den habituelt lignende, langst bekjendte 
Cercospora Beticola Sacc. — R.Winteri Thiim. fandt jeg 1 
Meengde paa Ononis spinosa i Sonnerup Plantage i Odsherred; 





1) Hedwigia XXXIV, p. 86. 
*) Icones fungorum IV, p. 9. 
3) Bull. soc. mycol. de France VI, p. 118. 


973 

den er tidligere kun angivet fra Schweiz. De af mig fundne 
Exemplarer afveg dog fra de af Thiimen beskrevne ved at 
have 1—3 Skillevegge i Konidierne, hyppigst 3, medens 
Thiimen angiver, at de kun har 1 Skilleveeg. — R. Circaeae 
Allescher, som nylig er funden i Bayern, fandtes i Meengde 
paa Circaea lutetiana i Stenskov paa Lolland. — R. agrestis 
Sacc. fandtes i Mengde paa Viola silvatica i Ro Plantage 
paa Bornholm samt paa Viola tricolor i Lyngby, tidligere 
kun angivet fra Italien. — R. Lysimachiae Thiim., som i sin 
Tid blev funden paa Lysimachia thyrsiflora i Osterrig, fandt 
jeg sidste Sommer paa L. nummularia paa Lolland. — R, 
Alismatis Fautrey'), som kun var kjendt fra Cote d’Or paa 
Alisma Plantago, fandtes i Mengde sidste Efteraar paa 
samme Veertplante ved Flaskekroen. — Den i Kanada paa 
Carex conoidea optredende R. canadensis Ell. et Everh. fandt 
jeg i sidste Sommer paa Carex riparia ved Stensgaard paa 
Lolland; den var igjnefaldende ved at neesten alle Blade 
vare bedekkede med talrige sortebrune, i Midten hvide 
Pletter, og den optraadte i overordentlig Meengde i en leengere 
Streekning. 

Den tidligere kun i Belgien paa Ophioglossum vulgatum 
fundne Brachysporium Crepini (West.) Sacc., med meget 
ejendommelige, kolleformede, krummede Knopceller med flere 
Rum, af hvilke det mellemste er brunt, de ydre farvelgse, 
fandtes paa samme Veertplante ved Boto paa Falster, paa 
den botaniske Forenings Exkursion; det er den eneste paa 
Ophioglossum kjendte Snyltesvamp. 

Af Familien Stilbaceae skal noteres Fundet af et Par 
sjeldnere Arter: Stysanus macrocarpus Karst. paa Hassel- 
grene ved Stensgaard paa Lolland, tidligere kun kjendt fra 
Finland, og Stysanus Veronicae Pass. paa levende Blade af 
Veronica longifolia i Frederiksberg, tidligere kun kjendt fra 
Italien paa samme Veertplante. 





1) Revue mycolog. 1890 p. 125, 


274 





Angaaende den m. H. t. sin Plads i Systemet saa tvivl- 
somme Frankia Alni (Wor.) skal anfores en lagttagelse fra 
en Planteskole paa Bornholm sidste September. I Bede med 
Alnus incana var storste Delen af de enaarige Planter smaa 
og svage, med halvt visne Blade, kun faa Tommer hgje og 
uden Spor af de karakteristiske, koralformede Knolde paa 
Roden, medens de’ mellem samme voxende, fodhgje eller 
hojere, kraftige og med friske Blade forsynede Planter 
havde vel udviklede Frankia-Knolde paa Roden. I andre 
Bede fandtes 3aarige Alnus glutinosa, hvor en lignende For- 
skjel var til Stede, idet de storste og frodigste, med frisk- 
grgnne Blade forsynede Planter havde kraftig Knolddannelse 
paa Rodgrenene, medens de lavere og svagere Treeer, med 
euler@nne Blade, ganske manglede disse Knolde. 

10. Svampe paa Psamma arenaria. Under et Sommer- 
ophold i Tisvilde bemeerkede jeg, at de fjorgamle Blade af 
nevnte Plante i den Grad var angrebne af Saprofyter, at 
det bogstavelig ikke var muligt at finde et eneste Blad, uden 
at det var befeengt med en eller som oftest flere Arter 
Svampe. Der fandtes ialt 14 Svampearter, dels paa Bladene, 
dels paa Straaene eller begge Steder, alle henhgrende til 
Ascomyceter, iseer Pezizaceae og Sphaeriaceae, nemlig: 

Mollisia arenivaga (Desm.) Phill., paa Oversiden af 
Bladene. 

Trichopeziza albo-testacea (Desm.) Sacc., paa Oversiden 
af Bladene. 

Trochila Psammicola n.sp. Cupulis hypophyllis, sparsis, 
erumpentibus, atris; ascis clavatis, longit. 54—36 y, crassit. 
6»; sporidiis fusoideo-elongatis, longit. 7—9 y, crassit. 2—3 pw; 
paraphysibus ascorum longitudine, filiformibus. In foliis 
Psammae arenariae. 

Lophodermium arundinaceum (Schrad.) Chev., paa Under- 
siden af Bladene. 

Anthostomella ammophila (Ph. et Pl.) Sace., paa Under- 
siden af Bladene. 


Lo 
~l 
Or 


Sphaerella perforans (Desm.) Sace. Sporerne, som hidtil 
ikke er ngjere beskrevne, ere ellipsoidiske, useedvanlig store, 
nemlig 32—35 y» 1., 16—18 y t. 

Sphaerella lineolata (Desm.) Not., paa Bladene. 

Sphaerella Psammae n.sp. Peritheciis hypophyllis, spar- 
sis; ascis oblongo-clavatis, longit. 30—35 mw, crassit. 9 pw; 
sporidiis oblongis, 1-septatis, ad sepimentum non constrictis, 
Jongit. 15 », erassit. 4 w. In foliis Psammae arenariae. 

Leptosphaeria Fuckelii Niessl, paa Undersiden af Bladene. 

Pleospora infectoria Fuckel, paa Straaene. 

Septoria urenaria n.sp.  Peritheciis hypophyllis, innatis, 
minutissimis; conidiis longissimis, tenuissimis, curvatis, 60— 
100 » 1., 0,5—1 » cr. In follis Psammae arenariae. 

Spegazzinia Ammophilae Rostr., overalt hyppig paa 
Undersiden af Bladene. 

Endelig fandtes paa Bladene en umoden Leptostroma og 
en Hyphomycet, med talrige Konidier indbyrdes sammen- 
voxede paa den Maade, at de udstraalede i alle Hetninger 
fra et feelles Midtpunkt, saa at de fik Form som en Morgen- 
stjerne, de enkelte Konidier vare stavformede, 20—22 y 1.; 
den maa rimeligvis henfores til Slegten Prosthemiella. 

11. Svampe paa Elymus arenarius. Skjondt de visne 
Straa og Blade af Marehalm i Regelen ikke vare i den Grad 
hjemsggte af Raadsvampe som Hjzelmens, fandtes der dog 
mindst lige saa mange Arter paa denne. Fem Arter vare 
feelles for de to Veertplanter. Foruden de allerede ovenfor 
nevnte Rustsvampe bemerkedes folgende Arter paa Mare- 
halm ved Tisvilde: 

Mollisia graminis (Desm.) Karst. paa Bladene. 

Trichopeziza albo-testacea (Desm.) Sacc. paa Straaene. 

Lophodermium arundinaceum (Schrad.) Chev. paa Under- 
siden af Bladene. 

Metasphaeria recutita (¥r.) Sacc. paa Straaene. 

Leptosphaeria Fuckelii Niessl paa Straaene. 

Leptosphaeria arundinacea (Sow.) Sacc. paa Bladene. 

Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 18 


276 


Leptosphaeria insignis Karst. paa Bladene. 

Pleospora vagans Niessl paa Bladene. 

Lophiostoma vagans Fab. paa Straaene. 

Phoma Elymi n. sp. Peritheciis sparsis, fuscis, 120 » 
diam.; conidiis numerosis, ellipsoideis, 6—7 1., 5y er., hya- 
linis v. dilute chlorinis; parietibus peritheciae membranaceis, 
dilute fuscis, circa ostiola atris. In foliis Elymi arenarii. 

Septoria arenaria Rostr. Aldeles lig den ovenfor paa 
Psamma omtalte Form. 

Septoria Elymi n. sp. Peritheciis sparsis, globoso-de- 
pressis; conidiis fasciculatis, cylindraceis, 58—40 y 1., 5—6 p 
cr., 3-septatis, guttulatis. In foliis Elymi arenarii. 

Cercospora Elymi n. sp. Maculis amphigenis, oblongis, 
fuscis; ceespitulis hypophyllis, hyphis fuscis; conidiis cylindra- 
ceis v. sursum attenuatis, 30—40 » |, 3—4 y cevr.. triseptatis. 
In foliis Elymi arenarii. 

Fusarium graminum Corda. 

Spegazzinia Ammophilae Rostr. 

Ved fortsat Iagttagelse vil der sikkert kunne_ findes 
mange flere Svampe baade paa Elymus og Psamma. 





9717 





Contributions mycologiques (VIII) 


pour les années 1897 et 1898. 


Par 


E. Rostrup. 


(Communiquées dans les séances du 29 octobre et du 17 décembre 1898.) 
(Résumé de l'article précédent). 


Physoderma Hippuridis Rostr. Cette espéce, qui n’avait 
été trouvée jusquici qu’au Groenland, a été remarquée ré- 
cemment en Danemark (ile de Fyn). 


Le Physoderma deformans Rostr., qui se trouve assez 
fréquemment en Danemark sur Anemone nemorosa, y cause 
une déformation tout a fait semblable a celle décrite et 
figurée chez la méme plante nourriciére par M. Klebahn 
(Ber. d. deutsch. bot. Ges. Bd. XV). 


Le Peronospora Knautiae Fuckel doit étre regardé comme 
une espéce particuliére, différente du P. Dipsaci Tul., auquel 
il a été rapporté par plusieurs auteurs. 


Le Peronospora candida Fuckel a été trouvé dans le 
Primula elatior dans Vile de Fyn. 


Tilletia Holei (West.) Rostr. Cette espéce qui n’avait 
été trouvée jusqu’ici qu’en Belgique, a été observée en plu- 
sieurs endroits en Danemark sur le Holcus lanatus et le H. 
mollis. On Vappelle ordinairement T. Rauwenhoffii F. de 
Waldh., mais le nom spécifique de Westendorp est plus ancien. 


L’Uroeystis Luzulae Schroet., trouvé jusqu’ici seulement 
sur le Luzula pilosa en Silésie, a été récollé récemment sur 
le L. multiflora dans Vile de Fyn. 


Le Tilletia aculeata Ule qui n’a été observé jusqu’ici que 
dans quelques endroits en Allemagne, fut trouvé sur |’ Agro- 
pyrum repens aux environs de Copenhague. 

18* 


978 


L’Uredinopsis filicina (Niessl) Magn. fut trouvé dans [ile 
de Bornholm sur les feuilles de Lastraea spinulosa. 


L’Uromyces Silenes (Schl.) Fuck. fut trouvé aux environs 
de Copenhague dans le Silene Armeria; on ne connaissait 
jusqwici aucune Urédinacée parasitant sur cette plante nour- 
riciere. 


Le Puccinia Tanaceti DC. a été trouvé dans deux hétes 
nouveaux, a savoir le Matricaria Chamomilla en Fyn et le 
Chrysanthemum indicum prés Copenhague. 


L’Aecidium Sii-latifolii Fiedl. fut trouvé en abondance 
sur les feuilles du Sium latifolium dans un marais d’un bois 
en Lolland, en telle distance d’individus de Scirpus maritimus, 
quwil est peu probable que ces écidioles soient en relation 
avec l’Uromyces lineolatus (Desm.). 


Le Polyporus umbellatus (Pers.) Fr. se trouvait tres bien 
développé en 1898 dans le bois de Hardenberg en Lolland. 
Il avait produit de nombreux sclérotes formant presque un 
pavé d’une étendue d’environ 3 métres carrés, et 5 grands 
réceptacles, composés chaque de 100 a 300 chapeaux. 


Morchella gigas (Batsch) Pers. Un échantillon fut trouvé 
dans le pare dit Frederiksberg Have prés de Copenhague; le 
réceptacle a 15 centimétres de hauteur, le pied 5 centim. 
d’épaisseur. 


Le Discina reticulata (Grev.) Sacc. fut trouvé sous des 
sapins en Fyn. 


L’Hymenobolus Agaves Dur. et Mont. apparut sur les 
feuilles d’un Agave dans le jardin botanique de Copenhague. 


Le Physalospora Astragali (Lasch) Sacc. n’a été trouvé 
jusqu’a présent qu’en Mark Brandenburg sur |’Astragalus 
arenarius; l’auteur l’a observé en abondance sur |’Astr. 
danicus dans quelques localités du nord de la Sélande. 


Sphaerella Botrychii n. sp. Comme on n’a jusqu’ici 
remarqué aucun champignon parasite dans les Botrychium, 
il est intéressant qu’il se trouvait une nouvelle espéce de 
Sphaerella dans des échantillons de B.ternatum provenant 
de Pitea en Suéde. Pour la diagnose voir page 265. 


979 

Sphaerulina Trifolii n.sp. Un champignon parasite jus- 
quiici inconnu, que j'ai trouvé dans les feuilles vivantes du 
Trifolium repens prés Copenhague. Pour la diagnose voir 
page 265. 

Hypomyces arachnoideus Schroet. Cette espece, trouvée 
jusqu’ici seulement en Silésie, fut récoltée en Sélande sur 
une espéce de Corticium. 


Hypomyces deformans (Lagger) Sacc. Cette espéce, trouvée 
autrefois seulement en Suisse par Lagger en 1836, fut récoltée 
sur le Lactarius deliciosus aux environs de Copenhague. Elle 
formait une couche dense sur l’hyménium entier du Lactarius. 
Elle se rapproche beaucoup de |’H.torminosus (Mart.) Tul. 
Les asques et les spores n’ayant pas été décrites jusqu’ici, 
je les ai caractérisées page 266. 

Phyllosticta Ricini n.sp. Cette espéce forme des séries 
de taches rondes jaunatres dans les lobes des feuilles du 
Ricinus communis. Voir page 266. 

Le Rhabdospora continua (B. et C.) Sace. fut trouve dans 
les pédoncules du Plantago major dans lile de Bornholm; 
on ne l’a trouvé autrefois qu’en Amérique du Nord dans le 
méme hote. 


Pyrenocheta pubescens n.sp. I] forme des taches rondes 
creuses grises dans l’écorce de jeunes tilleuils; il a apparu 
en plusieurs endroits en grande quantité dans des pépinieres, 
ou il cause du dommage. Voir page 267. 


Gloeosporium et Marsonia. On trouvera page 269 les 
diagnoses de quelques espéces nouvelles de ces deux genres 
parents entre-eux. 


Coryneum bicorne n.sp. La description de cette espece 
nouvelle, trouvée dans les feuilles d’Abies pectinata, se trouve 
page 271. 

Ramularia Betae n. sp. Les taches produites par ce 
champignon ressemblent beaucoup au Cercospora Beticola 
Sace.; elles ont probablement été confondues autrefois avec 
celui-ci. Voir page 272. 

Page 274—276, j’ai mentionné les champignons que j'ai 
trouvés sur le Psamma arenaria et |’Elymus arenarius a Tis- 
vilde en Sélande. Il y en a quelques espéces nouvelles. 











Den forsvundne Fyrreskov paa Lese. 
Af 


E. Rostrup. 


Allerede i 1872 har J. S. Deichmann Branth i Bot. 
Tidsskr. givet nogle fra Arkiver hentede Oplysninger om 
fordums Fyrreskov paa Leeso. Et videre Bidrag til Kundskab 
om denne Fyrreskov og om en af de Anvendelser Beboerne 
gjorde af Treerne kan maaske have saa megen Interesse, at 
folgende to Breve fortjene at publiceres. 


Nygaard, Leeso d.24de Maj 1898. 


Hrr. Dr. Rostrup! 
Kjobenhavn. 


Da jeg har set, at De i ,Frem*, omtaler den for lenge 
siden forsvundne Fyrreskov paa Leeso, saa tillader jeg mig 
at spgrge Dem, om det kan have nogen Interesse for Dem 
at faa en Gren med Naalene paa, som jeg formener er 
fra denne Skov. Jeg skal da med Forngjelse sende Dem 
en saadan. 

Jeg har i denne Tid nedbrudt af min Gaard et meget 
gammelt Hus, som var tekket med Tang og nermest 
Leegterne har der veeret brugt Kviste af Treeer til Strgelse, 
for at Tangen ikke skulde heenge ned mellem Leegterne. 
I Huse, som er byggede for et til to hundrede Aar siden, 
er der altid benyttet Kviste af Lovtreer, men i meget 
gamle Huse ses altid Fyrrekviste. Huset som jeg har ned- 
brudt er vistnok ca. 500 Aar gammelt. Dette skjonner 


281 





man af, at de eldste Huse ere meget lave og, eftersom 
man har tilbygget, ere blevne hgjere. 

Strgelsen paa mit Hus var udelukkende Fyrrekviste, 
og det er jo ikke sandsynligt, at Folk er sejlet den lange 
Vej over til Fastlandet for at hente Kviste til deres Huse, 
men at de har taget disse i Fyrreskoven her. Huset var 
fra den Tid, da der ingen Skorsten brugtes, men kun et 
Hul oven i Taget for at Rogen kunde treekke ud, derfor 
var alt Treveerk sort af Sod og saa friskt, som om det 
nylig var opfort. 

Interesserer det Dem, er en Gren deraf til Tjeneste. 


Aérb. 


Carl T. J. Sorensen, 
Kjobmand. 


Leso d.3ite Maj 1898. 
Hrr. Dr. E. Rostrup! 
Kjobenhayn. 

Ifelge Deres wrede Onske sendte jeg Dem idag en 
Gren af Fyr fra det omskrevne gamle Hus. At det er 
meget gammelt, fremgaar af, at det var bygget, inden man 
benyttede hverken Som eller Spiger. Alt var sammensat 
med firkantede Pinde, hvilket tyder paa, at de den Gang, 
da det blev bygget, ikke engang har kjendt til Bor. Leeg- 
terne var fastsat med firkantede Pinde, ligesom Sper og 
Bjelker var sammenfojet dermed, saa at der i hele Huset 
ikke fandtes Spor af Jern. 

Endnu skal-jeg kun tilfoje, at i min Faders Gaard 
findes et Hus i hvis Bjelker er indhugget Aarstallet 1186 
og som endnu kan benyttes i mange Aar. Dertil er der 
benyttet Strgelse af samme Fyrregrene som den sendte. 

Det skulde glede mig, om de Oplysninger jeg har 
meddelt kan have Interesse for Dem. 

Deres erb. 
Carl T. J. Serensen. 











Hosstaaende Figur er en Gjengivelse af et af Cand. mag. 
F. Borgesen taget Fotografi af den modtagne Fyrregren fra 
Leesa. Det skal dog bemerkes, at en Del af Naalene vare 
faldne af under Transporten. 








283 





Danmarks blaagrenne Alger (Cyanophyceae 
Daniae). 


I Hormogoneae. 
Af 


Johs. Schmidt. 


Det foreliggende Arbejde er baseret paa de Samlinger 
af danske Blaagronalger fra zldre og nyere Tid, som op- 
bevares i Universitetets botaniske Haves Herbarium. Jeg 
opforer i kronologisk Orden efter deres Alder de vesentligste 
af de Samlinger, jeg har benyttet. 


1. Lyngbyes Herbarium, delvis allerede bearbejdet af 
henholdsvis Ch. Flahault og M. Gomont. 


2. Samlingerne fra Hofmansgave paa Fyen, som iseer 
skyldes Hofman-Bang og Caroline Rosenberg, og 
som dels ere interkalerede i Botanisk Haves Herbarium, dels 
opbevarede i en separat, righoldig Algeexsiccatsamling, 
skjeenket til Botanisk Museum af Hofman-Bang. 


3. Spredte Indsamlinger fra Aarhundredets Midte eller 
deromkring af Liebman og Orsted, tildels refererende sig 
til senere anforte Publikationer af disse Forfattere. 


4, Spredte og lejlighedsvise Indsamlinger af Joh. Lange, 
Samsge Lund, J.P.Jacobsen o.fl.a. 


5. Indsamlinger af L. Kolderup Rosenvinge, navn- 
lig af marine og submarine Arter. 


6. Egne Indsamlinger. 


7. Indsamlinger, velvilligst foretagne af flere Kolleger 


paa min Opfordring. 


I den systematiske Ordning af Stoffet har jeg veesent- 
ligst fulgt de to i det hele fortraeftelige mcnografiske Arbejder 
af henholdsvis Ed. Bornet & Ch. Flahault!) og M. Go- 
mont?), dog naturligvis med saadanne Tilfojelser og Ain- 
dringer, som dels senere af andre publicerede Arbejder, dels 
mit eget Skjon have gjort nodvendige. 

Ingen for den danske Flora tvivlsomme Arter findes i 
efterfolgende Fortegnelse, idet jeg kun har medtaget dem, af 
hvilke en sikker Bestemmelse var mulig paa Materiale, som 
utvivlsomt stammer fra Danmark. Paa Grund af utilstraekke- 
lige Stedangivelser har derfor en ikke ringe Del af Museets 
eldre Materiale, hidrgrende fra Lyngbye, Hofman- Bang, 
Suhr o.a., ikke kunnet anvendes, skjont meget af det rime- 
ligvis er dansk; dog drejer det sig kun om faa Arter, som 
af denne Grund ere udeladte. 

Jeg har valgt kun at medtage de Arter, af hvilke jeg 
selv har undersogt danske Exemplarer, samt nogle ganske 
faa andre, som da stedse have veret bestemte af Forfat- 
terne til ovennzyvnte Monografier; herved opnaas, at den 
Fejlkilde, som betinges af forskjellig Opfattelse af Arternes 
Begreensning, udelukkes. 

Beskrivelserne af de enkelte Arter har jeg sagt at gjore 
saa kortfattede som muligt; de ere for Storstedelen udarbejdede 
efter Diagnoserne i de nevnte franske Forfatteres Veerker, 
stedse med Exemplarer af paagjeeldende Arter for Oje, hvor- 





1) Ed. Bornet & Ch. Flahault: Revision des Nostocacées heétéro- 
cystées i Annal. d. Sc. nat., VIle série, bot., tome III, 1886 med Fragm. 
I, tome IV, 1886 med Fragm. II, tome V, 1887 med Fragm. III, 
tome VII, 1888 med Fragm. IV. 

*) M. Gomont: Monographie des Oscillariées, Annal. d. Sc. nat., VIle 
série, bot., tome 15, 1892 med Fragm. I, tome 16, 1892 med Fragm. IL. 


IS5 


bo 


ved i flere Tilfeelde mindre Korrektioner og Forbedringer 
have veeret nodvendige. 

Om vore Ferskvands- og Landarters Udbredning kan 
dette Arbejde kun give meget ufuldsteendig Besked; thi her- 
til er Materialet for sparsomt og beerer for meget Preeg af 
den Tilfeeldighed, hvormed Indsamlingerne ere foretagne. 
Ligeledes vil Arternes Antal selvfolgelig i ho) Grad forgges, 
naar gjennemforte Indsamlinger foreligge; derom vidne de 
mange, ikke tidligere fundne Arter, som jeg ved et Par Aars 
Samlen har truffet. Dog er jeg tilbojelig til at antage, at 
kun meget faa af de Slegter, som virkelig findes reprzesen- 
terede i Danmark, ikke ere komne med. 

De marine Arters Forekomst og Udbredningsforhold, som 
i hgjere Grad end de @vriges forekomme mig at have Krav 
paa Interesse, kunne i alt Fald for de vigtigste Arters Ved- 
kommende anses for at vere fastslaaede i store Treek; dog 
mangler endnu meget til en udtommende Skildring. Lige- 
ledes maa det antages, at de fleste virkelig forekommende 
Arter ere komne med. At Forholdene her stille sig saa 
relativt gunstigt, skyldes veesentligst det Materiale, som er til- 
vejebragt ved Dr. Kolderup Rosenvinges fleraarige, 
planmeessige Indsamlinger af danske Havalger, og jeg har 
ved Bearbejdelsen af dette sammenlignet med det ovrige til- 
stedeveerende i hoj Grad maattet sande Fordelene ved, dels 
at et sligt storre Materiale stammer fra den sammes_ Ind- 
samlinger, dels at nojagtige Steds- og Forekomstangivelser 
staa til Disposition. Ogsaa af disse Grunde har Beskjeeftigel- 
sen med de marine Arter haft storre Interesse og Tilfreds- 
stillelse for mig, og bedre Resultater have kunnet opnaas. 

Jeg skal nu angive de Afgraensninger mellem de forskjellige 
Dele af vore Farvande, jeg har valgt; iovrigt afvige de neppe 
fra den sedvanligt benyttede Inddeling. Kattegat af- 
erenses ved folgende Linier: Skagen—Marstrand, Gilbjerg- 
hoved—Kullen, Refsnees—Fyens Hoved, Bjornsknude—Atbelg. 
QOresund: Gilbjerghoved—Kullen, Stevns Klint—Falsterbo. 


286 





Store Belt: Refsnes—Fyens Hoved, Langelands Sydspids, 
Gulstav—Kappel paa Laaland, mod @st ved en Linie gjen- 
nem Smaagerne Gleno—Vejro—Raago. Lille Belt: Bjorns- 
knude— belo, Ostpunktet af Als—ANras Sydspids, mod @st 
ved en Linie gjennem Hornenes—Atrgs Nordspids. Fyen- 
ske @gaard begreenses af Langeland og Aire; Greensen 
mod Store Belt regnes ved en Linie fra Langelands Nord- 
spids lodret paa den fyenske Kyst; mod Lille Belt udgjor 
Linien Hornenees—rgs Nordspids Greensen. Smaalands- 
havet begreenses af Laaland-Falster, Mgen og Sjelland samt 
mod Vest af Linien Gleng—Vejro—Raagg. Syd for de af- 
ereensede Farvande ligger @sters@en, som ved en Linie 
Gjedser—Darserort afdeles i en vestlig og en gstlig Del, 
den egentlige Qsterso. 

I ovrigt kan det undertiden, for visse Arters Vedkom- 
mende, vere nyttigt ud af de neevnte storre Omraader at 
afgreense mindre, saaledes til Exempel af Kattegat Far- 
vandet omkring Samsg. Dette indesluttes da af folgende 
Linier: Hjelmen—Sjeellands Odde, Refsnzes—Fyens Hoved, 
Bjornsknude—belg. Forresten henvises herom til Omtalen 
af de enkelte Arter. 


Jeg anforer her en Fortegnelse over de Arbejder, der 
nermere omhandle eller beskjeftige sig med danske Blaa- 
ergnalger. 


Flora Danica. 


N. Hofman-Bang: De usu Confervarum in oeconomia 
Naturae, Hafniae 1818. 


H. Chr. Lyngbye: Tentamen Hydrophytologiae Danicae, 
Hafniae 1819. 

F. Liebman: Algologisk Bidrag, i Naturhistorisk Tidskrift, 
udgivet af H. Kroyer, 2. Bind, 3. Hefte, p. 274, 1838—39. 

id.: Bemeerkninger og Tilleeg til den danske Algeflora, ibid., 
2. Bind, 5. Hefte, p. 464, 1838—39. 


287 





A. S. O@rsted: Beretning om en Excursion til Trindelen, 
ibid., 3. Bind, p. 552, 1842. 


id.: De regionibus marinis. Dissertatio inauguralis, Hauniae 
1844. 


C. Ostenfeld Hansen: Planteorganismerne i Ferskvands- 
plankton fra Jylland, i Vidensk. Meddel. fra den natur- 
historiske Forening, p. 203, 1895. 


O. Nordstedt: Sammanstillning af de skandinaviska lo- 
kalerne fOr Myxophyceae hormogonieae!), i Botaniska 
Notiser, p. 137, 1897. 


De i de nevnte Arbejder omtalte og beskrevne Arter 
ere delvis senere blevne identificerede af Bornet & Flahault 
og Gomont, som have haft en Del af vort Museums Materiale 
til Undersogelse; men flere Arter fra eldre Tid, der ere 
ganske utilstreekkeligt beskrevne til, at en Gjenkjendelse nu 
er mulig, maa vel stedse henstaa blandt ,species inquirendae‘, 
da jeg i Samlingen ikke har kunnet finde authentiske Exem- 
plarer af dem ?). 

Endvidere bor det bemeerkes, at Rabenhorst, Flora 
europaea Algarum, II, 1865, indeholder Angivelse af en stor 
Del danske Voxesteder for blaagrgnne Alger; ingen af disse 
er medtaget, da Identificeringen af Arterne var umulig i de 
fleste Tilfeelde. 

Den anden Hovedgruppe af blaagronne Alger, Cocco- 
goneae, er ikke medtaget her, tildels fordi det tilstedevaerende 





1) I det folgende betegnes dette Arbejde ved ,ifolge Nordstedt*. 

7) Af en enkelt af Liebman (i den ovenfor anforte ,Bemerkninger 
og Tilleg til den danske Algeflora* p. 491, forkert citeret af Bornet 
& Flahault) beskrevet Art, Calothrix brevis, som-af Bornet & 
Flahault stilles under ,species inquirendae‘, har jeg dog i Her- 
bariet fundet de Liebmanske Originalexemplarer; paa disse kunde 
jeg konstatere, at ,Calothrix brevis‘ blot bestaar af Hormogonie- 
masser af en eller anden ganske ubestemmelig blaagrgn Alege. 
Calothrix brevis ber derfor fra ,species inquirendae* oyerflyttes til 
»species excludendae‘. 


288 


Materiale var altfor sparsomt. Imidlertid haaber jeg, 1 alt 
Fald for den ene herhenhgrende Families Vedkommende, 
senere at kunne give en Skildring af vore Arter, naar til- 
strekkeligt Materiale foreligger. 

Jeg maa her udtale en hjertelig Tak til alle de Kolleger, 
som paa min Opfordring have indsamlet Materiale af danske 
blaagronne Alger og derved bidraget til at gjore dette Ar- 
bejde fuldsteendigere, ligesom jeg ogsaa skylder Flere Tak for 
verdifulde Oplysninger om enkelte Arters Udbredningsfor- 
hold. En seerlig Tak skylder jeg Hr. Dr. Kolderup Rosen- 
vinge, dels fordi han har overladt mig sine veerdifulde, for- 
trinlige Samlinger af marine Arter til Bearbejdelse, dels fordi 
han stedse med storste Beredvillighed har staaet mig bi med 
Oplysninger angaaende de af ham samlede Arters Forekomst 
og Udbredning. Endelig har jeg at takke flere udenlandske 
Botanikere, der paa forskjellig Maade have stottet mig, baade 
med Bestemmelser, Tilsendelse af authentiske Exemplarer af 
Arter, som ellers ikke stod til min Raadighed osv., saaledes 
iser d’Hrr. Ch. Flahault (Montpellier), M. Gomont 
(Paris), G. Hieronymus (Berlin), K. Lemmermann 
(Bremen) og O. Nordstedt (Lund). 





De blaagronne Alger udgjgre i deres nuverende Be- 
greensning') en seerdeles naturlig og vel afgreenset Gruppe, 
som ikke er ner beslegtet med andre Alger. Blandt disse 
indtage de utvivlsomt den laveste Plads ved deres Cellers 
og gvrige Bygnings ringe Differentiation, og i det hele kunne 
de siges at vere de laveststaaende af alle farvestofforende 
(autofyte) Planter. Da de tilmed i det ydre neesten stedse 
ere smaa og uanselige, vil det forstaas, at det her i hgjere 


1) Stizenberger, in Dr. L. Rabenhorst’s Algen Sachsens systematisch 
geordnet 1860. 


289 


Grad end for de ovrige Algegruppers Vedkommende har 
maattet skorte paa systematisk anvendelige Karakterer, hvor- 
ved disse Planter kunde beskrives, adskilles og indordnes i 
naturlige Slegtskabsgrupper. Det er derfor ogsaa forst de 
senere Aar med deres forbedrede tekniske Undersggelses- 
midler, som have kunnet overvinde de Vanskeligheder, der 
stillede sig i Vejen for et frugtbringende Studium af de blaa- 
gronne Alger, saaledes at den nerverende systematiske 
Gruppering under storre og mindre Slegtskabsomraader 
gjennemgaaende kan siges at vere naturlig, d.v.s. baseret 
paa virkelig Besleegtethed mellem Formerne. Hovedfortjene- 
sten herfor tilkommer franske Forskere. Medens saaledes 
Thuret ved sin Essai de classification des Nosto- 
chinées 1875 i store Trek fastslog Formernes naturlige 
Fordeling indenfor’ storre velafgreensede Grupper, er det 
iseer sammenfattende Arbejder af Bornet & Flahault og 
Gomont, som vi skylde den paalidelige og sikkre Adskil- 
lelse mellem de enkelte Arter. At en slig Artsadskillelse ved 
Hjzelp af distinkte og konstante Karakterer virkelig er mulig 
og lader sig gjennemfore, i alt Fald for de hojere staaende 
Formers Vedkommende (Hormogoneae), have de sidstneevnte 
Arbejder vist, til Trods for, at zldre Forfattere oftere havde 
udtalt deres Tvivl i saa Henseende. 

Med Hensyn til den anden, lavere staaende Gruppes 
(Coccogoneae) Systematik hersker derimod endnu stor For- 
virring. Et Fors@g paa at afhjeelpe denne er for Familien 
Chroococcaceae’s Vedkommende gjort af Hansgirg'), medens 
der over den anden herhenherende Familie Chamaesiphona- 
ceae ikke foreligger nogen Bearbejdelse ud fra et storre, 
mere omfattende Synspunkt. 


Paa de nermest folgende Sider skulle vi nu i Korthed 
gjennemgaa Hovedindholdet af de blaagronne Algers Byg- 
ning, Udviklingshistorie og Levevis, saaledes som dette er os 





1) Hansgirg: Prodromus der Algenflora von Béhmen, 2. Teil, 1893. 


290 





bekjendt gjennem de vigtigste Undersggelser herover. Lige- 
ledes skulle de Termini, som i den specielle Omtale af 
Arterne stadig ere anvendte, allerede her nermere omtales 
og defineres. 


A. Anatomi. 


Som anatomiske Grundorganer betragte vi Cellerne 
(Cellulae). 

Disse kunne paa forskjellig Maade veere forbundne til 
Enheder af hgjere Orden. Hos de laveststaaende Former 
(Coccogoneae) er denne Forbindelse oftest af meget lds 
Beskaffenhed'). Cellerne have her 
hver for sig betydelig Selvsteendig- 
hed, ere kun lidet differentierede. 
Ved en geléagtig Substans sam- 
menbindes de til Cellefamilier af 
yderst forskjellig Form, men For- 
bindelsen er, som neevnt, stedse 





los og de enkelte Celler af stor 
indbyrdes Selvsteendighed (Fig. 1). 


Fig. 1. 
Aphanocapsa Castagnei Overfor Gruppen Coccogo- 
(Kiitz.) Rabenhorst. 


Gruppe af vegetative Celler . . 
(Kirchner). 575: 1. grensning indeholder de to Fa- 


neae, der i sin nuveerende Be- 


milier Chroococcaceae og Chamae- 
siphonaceae, har Thuret stillet den @vrige Del af de blaa- 
eronne Alger under Navn af Hormogoneae. De enkelte 
Celler ere her fastere forbundne til traadformede Cellereekker, 
som have faaet Navnet Trikomer (Trichomata). 

Disse ere oftest omgivne af farvede eller farveldse, losere 
eller fastere Skeder (Vaginae), hvoraf hver rgrformet om- 
slutter eet eller flere Trikomer. Skederne med de deri inde- 
holdte Trikomer kaldes Traadene (fila), og disse kunne 
vere enkelte (simplicia) eller forgrenede (ramosa). 





1) Nogle ere encellede. 


Traadene ere atter samlede i et Thallus, der i Regelen er 
af los Beskaffenhed og uden karakteristiske Former, under- 
tiden dog med fastere og bestemtere Omrids (t. Ex. Rivularia- 
Arter) *). 


1. Cellernes Bygning. 


Celleveggene hos de blaagronne Alger ere stedse 
ganske tynde og fine, tilsyneladende strukturlose Hinder. I 
de levende Planter ere de undertiden vanskelige at faa Oje 
paa, men naar Cellerne plasmolyseres eller behandles med 
Stoffer, som destruere Protoplasmaet (t. Ex. 33 pCt. Krom- 
syre), treder Veggen skarpt og tydeligt frem. Det samme 
er ofte Tilfseldet i Preeparater af indtorrede Herbarieexem- 
plarer, hvor Plasmaet har kontraheret sig mod Cellernes 
Indre, efterladende et tomt Rum mellem sig og Veeggene. 

Til Trods for sin ringe Tykkelse er Veeggen dog lagdelt, 
men denne Lagdeling kommer forst til Syne, naar Cellerne 
anbringes i Oplosninger af Stoffer, som faa Vaggene til at 
svulme op (eau de Javelle, t. Ex.). 

Den kemiske Sammenseetning af Veeggene kjendes ikke 
med Sikkerhed. De bestaa aldrig af Cellulose?), men af 
Stoffer, som antages at staa de hgjere Planters Kutin neer 
(Gomont). 

Protoplasmaet. I Protoplasmaet kan adskilles Kro- 
matoforer, Korn og Vakuoler. Selve Protoplasmaet 
bestaar af en fint grynet Masse, hvor de enkelte Gryn ikke 
tydeligt lade sig skjelne. Cellekerner ere ikke paa- 





1) Skjont Berettigelsen af denne Anvendelse af Ordet Thallus ikke 
overalt er lige stor og for mange Arters Vedkommende maaske vil 
kunne omtvistes, benyttes dog for Simpelheds Skyld dette Ord stedse 
i det folgende til Betegnelse af de blaagronne Algers ydre, ma- 
kroskopiske Vextformer. 

2) Klorzinkjod eller Jod-Svovlsyre farver saaledes aldrig Veggene blaa. 
Er man i Tvivl, om man har en blaagrgn Alge eller Gronalge for 
sig, kan Klorzinkjod undertiden afgjgre dette. 


Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 19 


292 


viste med Sikkerhed, skjont man oftere har ment at 
finde saadanne '). 

Kromatoforerne synes at vere veesentlig afvigende 
fra andre Planters; de ere hulcylindriske eller hul- 
kugleformede og ligge tet indenfor Membranerne, i Form 
folgende disse (Alfr. Fischer). For at faa dem at se maa 
man oftest anvende szerlige Methoder og Reaktioner; under- 
tiden lader deres Bygning sig dog umiddelbart iagttage paa 
de levende Celler. I ovrigt er den omtalte Struktur kun 
paavist hos et forsvindende Antal Arter (af Sleegterne Oscil- 
latoria, Lyngbya, Tolypothrix, Tapalosiphon etc.). 

Disse Kromatoforer synes at staa paa et lavere Stand- 
punkt af Differentiation end de andre Algers, ikke at veere 
saa fuldsteendigt udsondrede og afgraeensede mod Plasmaet, 
som Tilfeeldet er hos de hgjere Alger. I de Tilfeelde, hvor 
man har beskrevet blaagrgnt farvede Alger med eegte, seed- 
vanligt byggede Kromatoforer (Phragmonema, Glaucocystis, 
Asterocystis etc.), har det vist sig, at vedkommende Arter 1 
Virkeligheden med storre Ret henfores til andre Algegrupper 
end til de blaagrgnnes, med hvilken de blot have Farven 
tilfeelles. 

Farvestoffet, som indeholdes i de blaagronne Algers 
Celler, er i Regelen blaagront, mindre hyppigt olivengrent, 
gulligt, brunligt, r@dligt, violet eller undertiden neesten rent 
blaat. I ovrigt kunne disse Farver naturligvis nuanceres 
paa yderst forskjellig Vis. Det blaagronne Farvestof bestaar 
af en Blanding af Klorofyl og Fykocyan, det sidste 
i Modszetning til Klorofyllet oploseligt i Vand. Derfor ud- 
treekkes det af dode, torrede Planter, der henstaa 1 Vand, 
som en blaa fluorescerende Oplgsning. 

Kornene. [ Protoplasmaets ganske fintkornede eller 
-grynede Masse?) finder man hyppigst nogle storre, steerkt 


1) Senest R. Hegler. 
?) Hos enkelte, t. Ex. Spirulina synet Plasmaet ganske homogent. 


293 


lysbrydende Korn, som enten ere jeevnt fordelte eller ind- 
skreenkede til Reekker i Neerheden af Skilleveeggene. Deres 
kemiske Sammenseetning kjendes ikke; de bestaa aldrig 
af Stivelse, men for ovrigt ved man ikke engang om af 
Kulhydrater eller Aggehvidestoffer *). 

Deres Betydning er ligeledes problematisk; men Sand- 
synligheden taler for, at de maa opfattes som Assimilations- 
drodukter, aflejrede i Cellerne. 

Kornenes forskjellige Anordning i Cellerne spiller en ikke 
uveesentlig Rolle i systematisk Henseende, navnlig for Fami- 
lien Oscillatoriaceae’s Vedkommende; se nermere herom ved 
denne Familie. _ 

Vakuolerne. Af disse findes hos de blaagronne Alger 
to Slags: Saftvakuoler og Luftvakuoler. De forste 
behove ikke neermere Omtale, da de ikke afvige fra dem, 
man treeffer hos andre Planter; i Regelen ere de vanskelige 
at faa @je paa, men blive synlige, naar Cellerne af en eller 
anden Grund bleges og afmagres. Derimod have Luftvaku- 
olerne i hajere Grad Krav paa Interesse, da de foruden hos 
et forholdsvis ringe Antal blaagronne Alger, ikke ere fundne 
hos andre Organismer, hverken hos Planter eller Dyr. De 
preesentere sig under Mikroskopet som redlige, steerkt lys- 
brydende, skarpt konturerede Korn, som opfylde Cellerummet 
(Fig. 26). Deres Indhold maa med storste Sandsynlighed an- 
tages at vere Luft (Klebahn o.a.), skjont det strenge, ex- 
perimentelle Bevis herfor endnu ikke har kunnet fores’); 
men saa mange Forhold taler indirekte for Rigtigheden af 
denne Opfattelse, at den neppe kan betvivles. Luftvakuolerne 
findes hos de Arter, der danne ,Vandblomst*; deres Betyd- 
ning i saa Henseende vil senere blive omtalt. 

CGelledelingen foregaar paa samme Maade som hos 
andre lavere Alger ved, at en ringformet Veegdannelse voxer 





1) T enkelte Tilfwelde ere henholdsvis Garvestoffer, Fedt og Glykogen 
paaviste. 
2?) Saaledes vides det naturligvis ikke, hvilke Luftarter de indeholde. 
19* 


indad mod Cellens Indre og tilsidst lukkes, saa at den op- 
rindelige Celle afdeles i to. I et Preeparat af Celler, der ere 
i livlig Deling, vil man oftest finde alle Stadier af Celledeling 
repreesenterede. Efter Delingen kunne de nydannede Vegge 
enten helt eller delvis spaltes eller forblive uspaltede; iszer 
heraf afheenger den Grad af Fasthed, hvormed Cellerne for- 
bindes til Enheder af hajere Orden (Grupperne Coccogoneae 
og Hormogoneae). 


2. Trikomerne. 


I Gruppen Hormogoneae forbindes Cellerne til Triko- 
mer?). Disse ere cylindriske Traade, som hos de fleste be- 
staa af een Reekke Celler, sjeeldnere af flere (Familien Sirosi- 
phonaceae). I Regelen ere Trikomerne ens tykke gjennem 
hele Leengden; hos Familien Oscillatoriaceae afsmalnes de 
dog hyppigt mod begge Spidserne ved, at de yderste Celler 
aftage i Diameter, og hos Familien Rivulariaceae er der en 
udpreeget Forskjel mellem Trikomernes Basis og Spids, idet 
den sidste ender i et langt og tyndt Haar, hvis Celler ere 
klare og indholdsfattige. 

Trikomerne ere enten rette eller i forskjellig Grad 
bojede, krummede eller snoede. Undertiden gyjzlder 
dette kun Endedelene, saa at Midten kan veere ret, medens 
Enderne kunne vere ombgjede; undertiden ere Trikomerne 
ejennem hele deres Leengde krummede og snoede. 

Som oftest ere Snoningerne lgse og uregelmeessige, men 
ganske regelmeessigt skruesnoede Trikomer forekomme ogsaa 
(Slegterne Arthrospira og Spirulina). 

Med Hensyn til de Cellers Beskaffenhed, hvoraf Triko- 
merne ere sammensatte, skjelner man mellem ensartede 
og uensartede Trikomer (Trichomata homocystea 
& heterocystea). Denne Adskillelse er af stor systema- 
tisk Betydning, idet de traadformede blaagronne Alger her- 


1) Hos Slegten Spirulina ere Trikomerne, saavidt vides, encellede. 


vec inddeles i to i det hele naturlige Grupper: Homocysteae 
og Heterocysteae'). I den forste ere alle Trikomets 
Celler nogenlunde ensartede i Henseende til Form og Ind- 
hold. Derimod er der i den anden Hovedgruppe mellem 
de seedvanlige assimilerende (kromofylforende) Celler ind- 
skudt nogle ejendommelige klare og tykveggede, saakaldte 
Heterocyster, der ogsaa i Form og Storrelse ere af- 
vigende. 

Efter deres Plads i Trikomerne skjelner man mellem 
basale og interkalere Heterocyster, Udtryk, som ikke 
behove nermeie Forklaring. 

Ved de tykke Veegge, der hyppigt farves blaa af Klor- 
zinkjod, ved Farverne (farvelose, gullige, brunlige, gronlige), 
Formen og Storrelsen adskilles Heterocysterne i Regelen let 
fra de assimilerende Celler, iseer naar deres Antal er stort; 
men naar der kun er faa og deres Udseende ikke meget atf- 
vigende fra de ovrige Cellers, kunne de undertiden vere 
vanskelige at faa @je paa. Derfor bor man i Tilfeelde af 
Tvivl vere varsom med at henfgre en Art til Gruppen Ho- 
mocysteae, for et storre Antal hele Trikomer ere undersgegte. 

Heterocysterne ere nesten altid meget indholdsfattige; 
om de spille nogen szrlig Rolle i Arternes Liv, er denne 
ukjendt; de feerdigdannede Heterocyster kunne ikke dele sig. 

Det kan allerede her anfores, at enkelte Slegter og 
Arter (t. Ex. Amphithrix, Dichothrix Nordstedti 0.s. v.), som 
ifolge deres ovrige Bygningsforhold naturligt here til Hetero- 
cysteae, mangle Heterocyster; derimod besidde ingen af de 
Arter, vi henfore til Homocysteae, Heterocyster. 

Trikomernes Tykkelse angivet i Mikromillimetre (yj) 
er en meget benyttet systematisk Karakter. Dens Betydning 
er dog ikke overalt lige stor; nogle Arter variere kun lidet 
i Tykkelse, andre endog seerdeles meget. Derfor vil Arts- 





1) At denne Inddeling dog ikke overalt er lige heldig, ses bl. a. af 
visse Plectonema- og Scytonema-Arter, der i Virkeligheden ere ner- 
beslegtede, skjont de henfores til disse to forskjellige Grupper. 


adskillelse ingen Sinde med Rette kunne baseres paa Maal- 
forskjelle alene, men i Forbindelse med andre Karakterer 
have Maalene ikke ringe Betydning for Adskillelsen af neer- 
staaende Arter. De tyndeste Trikomer treffer man hos 
Oscillatoriaceerne (indtil 1—0,5 ~), de tykkeste hos Sirosi- 
phonaceerne (indtil op imod 100 ~); Hovedmassen af Arterne 
overstige dog ikke 20 »?). 

Om Cellernes Hajde gjelder det samme som om Tri- 
komernes Tykkelse (Cellernes Bredde): den er indenfor visse, 
hos de forskjellige Arter forskjellige, Greenser konstant. I 
evrigt afhenger Cellehgjden naturligvis af, om Cellen nylig 
har delt sig eller ej, idet den er stgrst lige for, mindst lige 
efter Delingen. Ved Maalangivelser gjor man derfor i Regelen 
bedst i at regne med Middeltallet. 

Mellem Trikomernes Tykkelse og Cellernes Hojde er 
Forholdet omvendt: De tykkeste Arter have gjennemgaaende 
de laveste Celler (som et typisk Exempel kan neevnes Lyng- 
bya majuscula), medens den storste Cellehgjde findes hos 
Arterne med ringe Trikomtykkelse (t. Ex. Phormidium tenue). 
Dette Forhold har dog ikke nogen absolut Gyldighed, idet 
tynde Arter ogsaa kunne have meget korte Celler; derimod 
er det omvendte neesten aldrig Tilfeeldet. 

Trikomerne kunne veere mere eller mindre indsn@rede 
ud for Skilleveeggene (ad genicula constricta); fores dette 
vidt, faa de Udseende af perlesnorformede Cellerakker. 
Forholdet har systematisk Betydning; men det ber bemeerkes, 
at Indtgrring undertiden kan foraarsage lignende Indsngringer ; 
naar det derfor i det folgende siges om en Art, at dens 
Trikomer ere indsngrede, gjzelder dette kun de levende Planter. 

Trikomernes Endeceller afvige stedse mere eller mindre 
i Form fra de ovrige Celler, ligesom ogsaa undertiden i Farve 


1) Undertiden kan det have Betydning indenfor mindre Slegtskabs- 
omraader at skjelne mellem tykke, middeltykke og tynde Arter. 
Saaledes letter denne relative Betegnelse af Trikomernes Tykkelse 
Artsgrupperingen indenfor Slegten Oscillatoria (se denne). 


oe 


(Seytonema-Arter 0.s.v. med rosenfarvede Endeceller). Ofte 
ere de kuppelformede med afrundet Yderveeg, men hyppiet 
ogsaa mere eller mindre tilspidset kegleformede '). 

Yderveeggene ere ofte fortykkede (membrana incras- 
sata), hvad der bedst treder frem, naar Trikomerne be- 
handles med en Syre. Ejendommelige for mange Arter af 
Oscillatoriaceerne ere Endecellernes saakaldte Hetter (ca- 
lyptra); de skulle neermere omtales under denne Familie. 

De blaagronne Algers Trikomer besidde ikke bestemt 
lokaliserede og afgreensede Veextpunkter, alle de vegeterende 
Celler ere i Stand til at dele sig. I nogle Tilfeelde kan en 
seerlig livlig Celledeling dog vere henlagt til enkelte Dele af 
Trikomet, saaledes hos mange Oscillatoria-Arter henimod 
Spidsen, hos Rivulariaceerne under Haaret, hos Tolypothrix 
lige under Heterocysterne o.s. v., men virkelige Veextpunkter, 
som hos hojere Planter, findes ikke. 


3. Skederne. 


I de fleste Tilfeelde ere Trikomerne omsluttede af Skeder, 
som dannes af Cellerne ved en Udskilningsproces. 

I Modseetning til Celleveeggene farves de ofte blaaviolette 
af Klorzinkjod*), bestaa saaledes antagelig af Cellulose 
neerstaaende Stoffer, men ere for Resten meget forskjelligt 
byggede i Henseende til Form, Meegtighed, Farve og Konsi- 
stens. 

I Regelen have Skederne Form af cylindriske Ror, 
i hvis uafbrudte Hulhed Trikomerne ere indesluttede, uaf- 
brudte Skeder (vaginae continuae). Sjeldnere afdeles 
Skederne af lodrette Skilleveegge i Rum, som svare til Cel- 
lernes Plads indenfor, afdelte Skeder (v. septatae). 

Ere Skederne ikke gjennem hele deres Leengde cylin- 
driske, men i Spidsen tragtformet udvidede, kaldes de tragt- 





1) At Rivulariacétrikomets Spids er haarformet, have vi allerede omtalt. 
*) I Artsbeskrivelserne betegnes, at Skederne farves, ved: Klorzink- 
jod +. 


298 


formede (vy. ocreatae). Som en Modsvetning hertil taler man 
om tilspidsede Skeder (v. acuminatae). 

Med Hensyn til Skedernes Meegtighed findes alle Over- 
eange fra tynde, fine, neppe synlige Ror til meegtige lagdelte 
Masser, som i Volumen langt overgaa de Trikomer, de inde- 
slutte. Man skjelner mellem homogene og lagdelte Skeder 
(v. homogeneae & lamellosae). Hos de sidste kan Lagdelingen 
enten gaa parallelt med Trikomernes Leengdeaxe eller afvige 
fra denne (t. Ex. hos visse Scytonema-Arter). 

I Regelen ere Skedernes ydre Omrids retlinede, under- 
tiden, iseer hos flere Oscillatoriaceer, er dette ikke Tilfeeldet, 
idet Skedeveeggene i forskjellig Grad ere rynkede eller 
foldede paa tvers (v. rugosae, plicatae). 

Skedernes Fasthed er yderst forskjellig hos de forskjel- 
lige Arter og Slegter. Yderpladserne i denne Henseende 
indtages paa den ene Side af de teette, sejgt gelatindse Skeder, 
som t. Ex. findes hos Schizothriz- og Calothrix-Arter, paa 
den anden Side af Phormidium- Arternes slimede, henfly- 
dende Skeder, men ogsaa indenfor samme Slegt kan der 
herske stor Forskjel (jfr. saaledes hos Slegten Nostoc, hvis 
Zooglgamasser dannes ved Skedernes Opsvulmning og Sammen- 
flyden, Arter som NN. commune og N.carneum). Hos samme 
Art er Forholdet dog stedse nogenlunde konstant. 

De unge Skeder ere stedse afsmalnede mod Spidsen, 
idet de voxe her samtidig med, at Trikomet forleenger sig. 
Leengere nede fortykkes Veeggene efterhaanden jeevnt, men 
ere i Begyndelsen altid tynde, homogene og ufarvede. Lige- 
som mange Arter med Alderen faa tykke og lagdelte Skede- 
vegge, er der ogsaa mange, hvis Skeder efterhaanden an- 
tage forskjellige Farver ved Farvestoffer, som udskilles i 
dem, enten jzevnt gjennem hele Tykkelsen eller lagvis af- 
brudte af ufarvede Lag. 

De allerfleste farvede Skeder ere lysere eller mgrkere 
eullige og brunlige. Saadanne ere meget almindelige 
hos Heterocysteae, langt sjeldnere hos Homocysteae. Hos 


299 


et mindre Antal Arter af de sidste og af Familien Chroococ- 
caceae treffer man ogsaa mere eller mindre intensivt rod- 
eller blaagrontfarvede Skeder (men aldrig hos Hetero- 
cysteae). 

Hvilken eventuel Rolle de farvede Skeder spille for 
Planterne, vides ikke. Gomont ser deres Betydning i den 
Beskyttelse, de muligvis kunne yde Trikomerne mod visse 
Lysstraaler, og henviser til, at de Arter'), som have farvede 
Skeder, fortrinsvis voxe paa Steder, hvortil Solstraalerne have 
direkte Adgang. Hermed stemmer dog kun lidet, at Skederne 
forst farves hos de eldre Planter, ikke hos de yngre, hvis Tri- 
komer maatte antages i seerlig Grad at treenge til Beskyttelse. 


4. Traadenes Forgrening. 


Trikomerne og Skederne udgjere tilsammen Traadene; 
kun hos faa Slegter mangle Skederne ganske, saa at Traa- 
dene her bestaa alene af Trikomerne (Spirulina, Oscillatoria 
0.a.). Skedelose Traade ere altid enkelte (ugrenede); naar 
Skeder findes, kunne Traadene vere forgrenede paa for- 
skjellig Vis. Forgreningernes Beskaffenhed afhenger i forste 
Linie af Celledelingernes Retning, som herved betinger to 
vesentlig forskjellige Forgreningstyper. Hos Storstedelen af 
de traadformede blaagronne Alger dele Cellerne sig kun 
efter een Retning, nemlig lodret paa Trikomernes Leengde- 
axe (kun ved Tveerveegge). Kun hos den hojest organiserede 
Familie, Sirosiphonaceerne, forekomme ogsaa Delinger pa- 
rallele med Leengdeaxen (tillige ved Lengdevegge), saa 
at Trikomerne her sammenszettes af flere kollaterale Celler, 
medens de hos de ovrige stedse ere enreekkede. Hos Sirosi- 
phonaceerne dannes nu Grenene simpelthen ved fortsatte 
Leengdedelinger af en af de kollaterale Trikomeeller, som 
derved voxer ud lodret paa Hovedstammens Veextretning og 
bliver til en Axe af anden Orden. 





1) T alt Fald af Familien Oscillatoriaceae. 


300 

Denne Forgreningsmaade kaldes wgte Forgrening 
(ramificatio vera) (Figg. 56—38). I Modszetning hertil er 
Forgreningen hos alle de ovrige grenede Former, som kun 
have radiale Celledelinger, en falsk Forgrening') (fila 
pseudo-ramosa). Den kommer i Stand ved, at Trikomet paa 
et eller andet Sted skilles ad, hvorefter Delingsstykkerne 
bryde ud gjennem Skeden og fortszette Veexten i en anden 
Retning end den oprindelige. Man vil forstaa, at dette 
streengt taget ikke er nogen Forgrening, men blot en Frag- 
mentering af det oprindeligt hele Trikom; Brudstykkerne 
holdes da stadig sammen af Skeden, hvis Veeg kun _ brister 
(eller oplases) paa et begreenset Parti, saa stort, at Tri- 
komdelene kunne bryde ud. Af samme Grund er det tyde- 
ligt, at skedelose Traade ikke kunne veere falsk forgrenede; 
thi naar Traadene her briste, adskilles Brudstykkerne snart 
ganske. 

Aarsagen til, at Trikomerne briste, er, at deres Laengde- 
streekning paa visse Steder ikke formaar at holde Skridt med 
de derveerende Cellers livlige Delinger. Saaledes kan selve 
Trikomernes store Laengde eller bratte Ombojninger treede 
hindrende i Vejen herfor; hos de heterocyste Former er det 
dog seerlig Heterocysterne, som have Betydning, da de ved 
at kleebe fast til Skedeveeggene forhindre de mellemliggende 
Trikomsegmenter i at streekke sig. Forgreningens Beskaffen- 
hed afhenger her af Streekningsbeeltets Plads i Forhold til 
Heterocysterne. Dersom dette Belte ligger midt imellem 
to Heterocyster, vil Speendingen i Trikomet, som senere med- 
forer dets Bristning, veere steerkest her. Skeden aabner sig 
da ogsaa paa dette Punkt*), og begge Trikomdelene kunne 
slippe ud og voxe videre lodret paa Hovedaxen (parvise 
Grene). Denne Forgreningsmodus findes sverlig typisk hos 





') Hos Familien Chroococcaceae forekommer Celledelinger efter alle 
Rumretninger. Virkelige Forgreninger dannes dog ikke paa Grund 
af Celleforbindelsernes lose og usammenhengende Natur. 

*) Undertiden for end Trikomet er bristet. 


BOL 


Seytonema- og Calothrix-Arter, men ogsaa t. Ex. hos Plecto- 
nema; den har faaet Navnet Scytonematypen. (Figg. 
8, 28). 

I andre Tilfeelde ere Celledelingerne og -streekningerne 
iser indskrenkede til Partiet lige under en Heterocyst; 
Trikomet gaar da itu paa dette Sted, og kun den under 
Heterocysten liggende Del kan da treenge ud gjennem Skeden 
og fortseette Veexten i en anden Retning end Trikomets op- 
rindelige (enkelte Grene): Tolypothrixtypen, som bl. a. 
findes hos Tolypothria og Rivularia, men ogsaa hos Sym- 
ploca blandt de homocyste Arter (Figg. 9, 29). De omtalte 
to Forgreningstyper kunne forovrigt begge optreede hos samme 
Art (t. Ex. Seytonema-Arter), ja endog paa samme Traad. 
Ligeledes kan man undertiden finde saavel den uswegte som 
den xgte Forgrening repreesenterede hos den samme Art 
(t. Ex. Mastigocoleus 0. a. Sirosiphonaceer, Fig. 36). 


B. Udviklingshistorie og Formering. 


De blaagronne Algers Forplantning er stedse af uk jon- 
net Natur; forud for Formerings- og Hvileorganernes Dan- 
nelse gaar ingensinde en Kjonsakt som hos andre Alger. 
Sveermende Formeringsceller, hvor Beveegelsen iveerkseettes 
af Cilier (jfr. de hajere Algers Zoosporer) mangle her ganske; 
enten ere Formeringsorganerne ubevegelige eller (hos 
Hormogoneae) i Stand til at udfore ejendommelige kry bende 
Beveegelser, hvis Natur i Hovedsagen er uforstaaet. De 
skyldes ikke Tilstedeveerelsen af Svingtraade (Cilier); thi 
disse mangle uden Undtagelse hos de blaagrgnne Alger’), 
men ere formodentlig af samme Art som de, vi treffe hos 
Oscillatoria-Arter samt hos Arthrospira og Spirulina, og 





1) De enkelte spredte Angivelser om Forekomsten af egte Sverme- 
celler hos de blaagronne Alger (Goebel, Hansgirg) ere ingensinde 
blevne bekraeftede og bero utvivlsomt paa Misforstaaelser (Forvex- 
ling med andre Organismer). 


som trods flere Undersggelser herover endnu ikke lade sig 
forklare paa fyldestgjorende Vis. 

Efter Formeringsorganernes Beskaffenhed inddele vi 
de blaagronne Alger i to Hovedgrupper Coccogoneae og 
Hormogoneae, hvilke allerede have veeret neevnte i det 
foregaaende; i disse Grupper foregaar Formeringen paa 
veesentlig forskjellig Maade. 

Coccogoneae. Det laveste Standpunkt indtages af Fami- 
lien Chroococcaceae, hvor Formeringen falder sammen med 
den simple Tveerdeling af de vegetative Celler. Disse leve 
her enten enkeltvis eller last samlede i saakaldte Familier, 





Fig.2. Hyella caespitosu Bornet & Flahault. 
Gonidangier med Gonidier; et Steds ses Gonidierne at trade ud. 
(Kopi efter Bornet & Flahault). 310: 1. 


og ethvert Brudstykke, ja endog enhver Celle, som er lds- 
revet af Familien, er i Stand til at reproducere hele denne 
(Fig. 1). Hos Familien Chamaesiphonaceae er Forholdet 
allerede mere differentieret. Her findes seerlige Celler (Go- 
nidangier), hvis Opgave er at danne Formeringsorganer 
(Gonidier), og som ved karakteristiske Former og tykke 
Veegge ofte udmeerke sig fremfor de govrige Celler (Fig. 2). 
Naar Gonidangierne have naaet den fulde Storrelse, deler 
deres Indhold sig ved paa hinanden lodrette Veegge i et 
storre eller mindre Antal Celler (4 indtil mange). Derefter 
aabner deres Veeg sig, hos de forskjellige Slegter paa be- 
stemt og karakteristisk Vis, og Indholdet treeder ud i det 


303 


omgivende Vand som encellede Gonidier (Fig. 2). Her fores 
disse passivt omkring, indtil de naa et Sted, hvor de kunne 
seette sig fast og udvikle sig videre. Hos flere Arter finder 
desuden Formering Sted ved simple Tveerdelinger af Cellerne 
som hos Chroococcaceerne, men hos de fleste ere Gonidierne 
de eneste Reproduktionsorganer. 

Hormogoneae. De traadformede blaagronne Algers For- 
meringsorganer ere de saakaldte Hormogonier, efter hvilke 
Gruppen har faaet sit Navn. Hormogonierne kunne kortelig 
betegnes som Trikomfragmenter, der ved en ejendom- 
melig krybende eller glidende Beveegelse formaa at bane sig 
Vej ud gjennem de omgivende Skeder (Figg. 31, 32). Fri- 
gjorte sette de sig fast paa en eller anden Gjenstand, ofte 
uden paa selve Skederne og udvikle sig der til Traade af 
samme Beskaffenhed som dem, hvoraf de bleve dannede. 
Hos nogle relativt lavtstaaende Former ere Hormogonierne 
kun lidet differentierede og afvige i Udseende neppe fra de 
vegetative Trikomer (Anabaena, Oscillatoria etc.); hos andre 
er dette derimod Tilfeeldet, og hos nogle er Hormogonie- 
dannelsen endog udelukkende henlagt til seerlige Grene (Sti- 
gonema-Arter). Hormogoniernes Laengde og Celletal er meget 
forskjelligt hos de forskjellige Arter, men. ogsaa ofte meget 
variabelt hos samme Art; de spille derfor gjennemgaaende 
kun ringe Rolle i systematisk Henseende. Hormogoniedan- 
nelsen synes i hoj Grad at vere afhzengig af ydre Faktorer 
(Bornet); men bestemte Undersogelser herover foreligge endnu 
ikke. Kultiverer man Traade t. Ex. af den almindelige Calo- 
thrix scopulorum i fugtigt Kammer under Mikroskopet, vil 
man ofte kunne se dem indtrede i livlig Hormogoniedannelse, 
samt hvorledes Hormogonierne glide langsomt afsted for efter- 
haanden at feste sig paa Underlaget, omgive sig med en 
Skede, danne Heterocyster o.s.v. Undertiden er Hormogo- 
niernes Dannélse ganske simultan og samtidig over alle Traa- 
dene i et Thallus; den medforer derfor dettes Undergang 
ved, at alle Skederne tommes (Nostoc, Rivularia bullata 


304 


ifalge Bornet & Flahault); hos andre udvikles Hormogonierne 
forst efterhaanden og erstatte saaledes de eldre Traade, 
eftersom disse tilintetgjores. 


Foruden de omtalte Formeringsorganer findes hos nogle 
traadformede blaagronne Alger (Nostocaceae, Gloiotrichia o. a.) 
ejendommelige tykveeggede Hvileceller (Sporer, Arthro- 
sporer, Figg. 18, 20—24, 26, 35). De adskille sig fra de 
vegetative Celler ved deres Form, betydeligere Storrelse og 
taatte storkornede Indhold; den tykke Sporeveg er oftest 
skulpturlgs og af gulbrun Farve, sjeldnere besat med smaa 
vorteformede Forhgjninger (t. Ex. Cylindrospermum imajus). 
Hos Slegten Glototrichia bestaar Sporeveeggen af to Lag, 
hvoraf det ene dannes af Skeden. Efter en kortere eller 
lengere Hviletid spire Sporerne a: Indholdet kontraherer sig 
fra Veeggen og deler sig ved parallele Tveerveegge; derpaa 
treeder det ud gjennem en Aabning i Sporeveeggen for enten 
strax at voxe ud til en vegetativ Traad eller forst at konsti- 
tuere sig som Hormogonier (Figg. 18, 24). 

Sporernes Betydning for Arterne maa soges i deres 
Modstandsevne mod skadelige ydre Paavirkninger (Indtorring, 
[ltmangel, Kulde o.s.v.). Saaledes viste Sporer af Cylindro- 
spermum licheniforme sig spiredygtige efter 9 Aars Indtorring 
(Thuret). Hos flere Arter overvintre Sporerne, medens de 
vegetative Celler dg (Vandblomst dannende Nostocaceer 0. s. V.). 

Angaaende Sporernes Forekomst kan det bemeerkes, at 
de med Sikkerhed kun ere paaviste hos et forholdsvis ringe 
Antal heterocyste traadformede Blaagronalger; Angivelserne 
om typiske, vel karakteriserede Hvilesporer hos nogle Chro- 
ococcaceer treenge endnu til Bekreftelse, og hos Homocy- 
steae samt hos Chamaesiphonaceae mangle de ganske. 

For Systematiken spille Sporerne en stor Rolle, dels 
fordi de i sig selv yde gode adskillende Karakterer, dels 
fordi deres Tilstedeveerelse betegner, at Planten har opnaaet 
en vis Grad af Udvikling. Flere Arter ere ganske ubestem- 


305 


melige, naar Sporerne mangle eller endnu ere umodne (Cy- 
lindrospermum-, Anabaena-, Nostoc-Arter). 

Om Tiden for Sporernes Dannelse og Udvikling vides 
ikke meget; hos de fleste os bekjendte Arter synes de dog 
forst at dannes og modnes hen paa Efteraaret. Ligeledes er 
det ubekjendt, i hvilken Grad Sporedannelsen er afheengig 
af og lader sig paavirke af ydre Forhold. 


Det skal her lige neevnes, at de blaagronne Alger oftere 
have veret Gjenstand for mere eller mindre vidtgaaende 
pleomorfistiske Spekulationer. Saaledes har man tillagt visse 
hojerestaaende Former (Scytonema-Arter) at kunne gjennem- 
lobe Udviklingskredse, hvori Storstedelen af de almindeligt 
antagne Slegtstyper vare repreesenterede (Hansgirg). Herom 
ejelder imidlertid, at den anvendte Bevisforelse er ganske 
utilstreekkelig og uvidenskabelig, og at andre Undersogere, 
som have arbejdet med storre Omhu og Kritik, benegte Rig- 
tigheden heraf. Hvorvidt der forekommer pleomorfe Blaa- 
ergnalger, kan ikke siges, men derimod vel, at saadanne 
endnu ikke med Sikkerhed ere konstaterede’). 


C. Biologiske Bemerkninger (Forekomst og Levevis). 


De blaagronne Alger ere udbredte over alle de af Planter 
overhovedet beboede Dele af Jorden, men de enkelte Arters 
Voxeomraade er, som venteligt, meget ulige stort. Medens 
nogle saaledes ere indskreenkede til seerdeles begraensede 


1) Det kan her anfores, at i denne Retning gaaende Undersggelser, 
som Forf. har thaft Lejlighed til at anstille paa nogle Rivularia- 
Arter, have givet fuldsteendigt negativt Resultat. Disse Arter, som 
gjennem over et Aar dyrkedes under hyppigt varierede Kulturbetin- 
gelser, viste ikke mindste Antydning til Formforandringer. Derimod 
konstateredes paa disse Kulturer, hvorledes t. Ex. Hormogoniedan- 
nelsen lader sig paavirke af ydre Forhold. Herom haaber jeg at 
kunne meddele nermere, naar Undersggelserne over disse Forhold 
ere gjennemforte. 


306 





Omraader, er der andre, som findes saa godt som over hele 
Jorden, baade i arktiske, tempererede og tropiske Zoner 
(t. Ex. Nostoc commune, Microcoleus vaginatus). Det skal dog 
fremheeves, at vort Kjendskab til Arternes geografiske Ud- 
bredning er seerdeles mangelfuldt; det drejer sig her om smaa 
og uanselige Planter, som ofte let have kunnet undgaa de 
rejsendes Opmeerksomhed. Saameget synes dog sikkert, at 
flere Arter besidde en merkelig vid, kosmopolitisk Udbred- 
ning og saaledes i hoj Grad maa vere indifferente overfor 
Forskjelligheder i geografisk og klimatisk Henseende. Sam- 
tidig synes saadanne Arter ofte ikke engang at vere under- 
kastede kjendelige morfologiske Variationer. 

Skjont ikke alle submerse ere de blaagrgonne Alger 
mere eller mindre inderligt knyttede til Tilstedeveerelsen af 
Vand og deraf Flertallet til det ferske Vand (Rf). Her holde 
nogle sig til Damme, Sger og andre stillestaaende Vandsam- 
linger, medens andre tveertimod fortrinsvis eller alene voxe i 
sterkt beveget, strammende Vand (Beekke, Floder, Vand- 
fald). Men ogsaa i Brakvand (B) og Saltvand (§) hgre 
mange Arter hjemme, og de varme Kilders, Thermernes 
karakteristiske Flora, som trives i Vand med Temperaturer 
indtil ca. 90°1), bestaar, i alt Fald ved hojere Varmegrader, 
for den ganske overvejende Del af blaagronne Alger, hvoraf 
nogle (t. Ex. Hapalosiphon laminosus og Calothria thermalis) 
ere udelukkende ejendommelige for varme Kilder og ud- 
bredte i disse over hele Jorden, medens andre (t. Ex. Lyng- 
bya Martensiana og Oscillatoria Okeni) ogsaa kunne leve i 
Vand med Overfladevandets seedvanlige Varmegrader. 

Endelig er en Del Arter Luftalger (L) og voxe paa 
fugtig Jord (Cylindrospermum, Microcoleus vaginatus, Nostoc- 
og Schizothrix-Arter o.s.v.), mellem Mosser (Schizothriz-, 





1) Ved Las Trincheras i Venezuela findes en varm Kilde med 
Udspringstemperaturer af 84,5-——93° (ifolge Dagbogsoptegnelser af 
H. Lassen). Her voxer Hapalosiphon laminosus tet ved Udspringet 
1 yppig Udvikling. 


307 


Symploca-Arter 0.s.v.), eller paa Klipper og losrevne Stene 
(Stigonema-, Schizothria-, Scytonema-Arter 0.s.Vv.), paa fug- 
tige Mure, Traebark 0.s. Vv. 0. s. Vv. 

Land- og Ferskvandsarternes Udbredningsforhold kan i 
et Land af saa ringe Udstreekning og med saa ensartet 
Overfladebygning som Danmark ikke frembyde saa stor In- 
teresse som andetsteds, og til en blot nogenlunde fuldsteendig 
Angivelse af Arternes Voxeomraade mangle desuden de nod- 
vendige Data endnu i for haj Grad. For de marine Arters 
Vedkommende er Forholdet et andet. De danske Have frem- 
byde i saa mange Henseender udpreegede Forskjelligheder 
ined Hensyn til Saltholdighed, Dybde-, Bund- og Stromnings- 
forhold o.s.v., at man deraf kan vente for det forste en 
mangeartet og paa flere Steder rigt udviklet Algeflora, for 
det andet ejendommelige og interessante Enkeltheder i Hen- 
seende til Arternes Fordeling og Voxeomraade. Til at be- 
demme vore marine Blaagrgnalgers Udbredning og paapege 
de Aarsager, som herved spille en Rolle, foreligger der en 
Del fortrinligt Materiale, veesentligt ved Dr. Kolderup 
Rosenvinges fleraarige Indsamlinger; dog er det tilstede- 
verende kun for faa Arters Vedkommende tilstreekkeligt til 
en udtommende Skildring og Forstaaelse. Idet der iovrigt 
henvises til den senere Omtale af de enkelte Arter, kan 
allerede her neevnes, at Arternes Udbredning over vore Far- 
vande iseer synes at afheenge af deres ulige Folsomhed over- 
for Vandets Saltholdighed. Der er i denne Henseende stor 
Forskjel mellem Arterne: nogle forekomme kun i de salt- 
rigere Dele af vore Have (t. Ex. Lyngbya majuscula, Calo- 
thrix confervicola, Rivularia bullata), medens andre ere mere 
indifferente (t. Ex. Rivularia atra, Calothriz scopulorum); atter 
andre taale ikke det store Saltindhold, men trives bedst 1 
neesten brakt Vand eller paa saadanne Steder, hvor Hav- 
vandet blander sig med det ferske Vand (t. Ex. Révularia 
nitida, Lyngbya lutea, Spirulina versicolor). Flere submarine 
Arter ynde saadanne sumpede eller marskagtige, ofte over- 

Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 20 


308 
svommede Streekninger med vexlende Saltholdighed, som saa 
ofte treeffes ved vore lave Kyster (Hydrocoleum, Microcoleus, 
Anabaena torulosa & variabilis, Lyngbya aestuarii, Spirulina 
subsalsa, Phormidium, Nodularia o.s. v.), hvor just de neevnte 
ofte treeffes i Selskab voxende som skorpe- eller pudeformede 
Overtreek paa Bunden. 

De allerfleste Arter hore hjemme paa ganske lavt Vand 
ved Kysterne, og en Del af de almindeligste marine Former 
voxe i det littorale Vegetationsbelte, hvor de ved Lavy- 
vande hyppigt i lengere Tid ere torlagte eller kun vaedede 
af Nedborens ferske Vand?*) (Calothrix-, Lyngbya-, Rivularia- 
Arter). Nogle Arter (t. Ex. Calothrix confervicola, Micro- 
chaete grisea & purpurea) gaa ned indtil ca.5 Favne; dybest 
naa de kalkborende Arter (Mastigocoleus saaledes indtil ca. 12 
Favne; den voxer dog i Regelen paa ganske lavt Vand). 


De blaagronne Algers Voxemaade er yderst forskjellig 
og mangeartet. Flertallet af Arterne leve fastvoxede til 
et Underlag, men mange lgsrives tidligt fra dette og drive 
derefter om i Vandfladen som sterre eller mindre Klumper 
(Oscillatoria, Lyngbya, Tolypothrix o.s.v.), og andre ere 
stedse fritsv@mmende (Planktonarterne, se nedenfor). 
Det Underlag, som afgiver Feeste for de faststddende Arter, 
kan vere af meget forskjellig Beskaffenhed: Stene og Klipper, 
Jorden?), Pele, Bolverker og andet Traeveerk, Mure, dode 





1) Ved de fleste af vore Kyster er, som bekjendt, Tidevandet nesten 
umerkeligt. Den littorale Vegetations Torlegning indtreder derfor 
ikke med samme periodiske Regelmessighed som ved andre Kyster, 
hvor der findes udpreget Tidevand, men kan undertiden vere af 
betydelig Varighed. Ofte finder man om Sommeren torlagte Stene 
helt overtrukne med Calothrix scopulorwm’s filtede Vegetation; 
denne kan i Dage, ja i Uger vere indtorret til Fuldstendighed ved 
at gjennembages af Solstraalerne; men naar Vandet atter stiger, 
retter den sig igjen, assimilerer, voxer o.s.v. (Undersogt baade ved 
Kattegats og MOsters@ens Kyst). 

*) Flere Arter af blaagronne Alger udgjore en veesentlig Bestanddel af 
den ejendommelige Flora, som trives i Sandet (mellem Sandkornene) 


309 


og levende Planter o.s.v.; men de enkelte Arter foretraekke 
ofte et bestemt Substrat. Saaledes voxer Lyngbya lutea 
oftest paa Treeveerk (Peele og Bolveerker), Calothrix scopu- 
lorum iseer paa Stene og Klipper; andre ere i denne Hen- 
seende mere indifferente. Typiske, exklusive Epifyter 
findes ogsaa blandt de blaagronne Alger (Lyngbya-, Calo- 
thria-Arter, mange Chamaesiphonaceer), medens andre lige 
saa godt trives paa dodt Substrat (Rivularia atra, Micro- 
chaete grisea). Om der forekommer egte parasitiske 
Blaagronalger, er meget tvivlsomt og vel neppe sandsynligt. 
Man har formodet parasitisk Levevis dels hos en Art som 
Calothrix parasitica, der stedse voxer nedseenket i Nemalion- 
Arternes Overfladeveev, dels hos flere Nostocaceer (Nostoc, 
Anabaena), som ikke mindre regelmessigt treffes enten 1 
naturlige Veevshulrum hos enkelte Kryptogamer (thallose 
Halvmosser, Azolla) eller inde i selve Veevet mellem Cellerne 
(i Steengler af Gunnera samt i Reodder af flere Cykadeer). 
Om disse stedse farvestofforende Planter maa betragtes som 
assimilerende Hemiparasiter eller blot som autofyte Endo- 
fyter vil veere meget vanskeligt at afgjore. I alt Fald for 
den i Gunnera’s og Cycadeers Veev levende Nostoc puncti- 
forme’s Vedkommende er det vel sandsynligt, at den fra 
Veertplantens Celler tager en Del af de Neeringsstoffer, den 
har Behov, men hvilke, vides ikke; forovrigt er denne Art 
ifolge nyére Undersggelser ogsaa istand til at trives udenfor 
de nzvnte Veertplanter (B. Jénsson, P. Hariot'). 





ved vore Kyster (Microcoleus chthonoplastes & tenerrimus, Lyng- 
bya aestuarii, Spirulina subsalsa, Anabuena variabilis & torulosa, 
Nodularia Harveyana, Phormidium-Arter 0.s.v.); ved disse Algers 
Veext bindes de enkelte Korn i det fugtige Sand tettere sammen; 
serlig er Microcoleus chthonoplastes virksom i saa Henseende; den 
formaar ogsaa at sammenbinde Lerpartikler og udover herved en 
vis jorddannende Virksomhed. Jfr. herom Hofman-Bang: Om 
Confervernes Nytte i Naturens Husholdning (Vid. Selsk. Skr., 2. Bd., 
1828.) 

Jfr. P. Hariot i Comptes rendus des séances de l’Académie des 
Sciences, tome CXV, p. 325, 1892, Sur une algue qui vit dans les 
racines des Cycadées. 


- 
— 


20* 


310 


Man staar vel her overfor Planter, der ere paa Greensen 
mellem autofytisk (epifytisk) og parasitisk Levevis og derfor 
ikke med fuld Ret lade sig henfore hverken til den ene eller 
den anden af de to biologiske Grupper, saaledes som disse 
i Almindelighed defineres med typiske Exempler for @Qje. 
Forevrigt er der jo heller ikke nogen Grund til at vente en 
skarp Adskillelse mellem Epifyter og Parasiter; thi de sidste 
udgjgre jo blot en i biologisk Henseende mere specialiseret 
Gruppe af epifytiske Planter. 

Kjendommelige Tilpasningsforhold til en bestemt Leve- 
vis treffe vi hos Planktonalgerne. De typiske blaa- 
ergnne Planktonalger indeslutte i deres Cellerum Hulheder, 
som ere opfyldte med Luft (Luftvakuoler, se p. 293). Ved 
Luftvakuolernes Tilstedeverelse gjores Cellernes Veegtfylde 
mindre, omtrent lige saa stor som Vandets'). Derfor kunne 
disse luftforende Alger holde sig frit sveevende i Vandet uden 
at synke til Bunds. De findes alene i de overste Vandlag, 
hvor de passivt fores af Sted ved Vandets Bevegelser?). 
Naar de i Massevis samle sig i Overfladen, danne de den 
saakaldte Vandblomst (Polycystis aeruginosa, Anabaena 
flos aquae o.s.v.). Vandblomst dannes iseer paa stille varme 
Sommerdage, naar Vandet er roligt; man ser da Overfladen 
bedeekket med blaa- eller spanskgrgnne, lose, skumagtige 
Masser, som udbrede en ejendommelig og karakteristisk 
Lugt. 

Blaagrgnne Planktonalger forekomme baade_ i salt og 
ferskt Vand. Nogle ere karakteristiske for de store, aabne 
Have (T’richodesmium-Arterne, dog kun i varme Have), andre 
findes kun i Ferskvand (Polycystis, Coelosphaerium 0. a. 





1) Formindskelse af Vegtfylden kan hos de blaagrgnne Alger ogsaa 
opnaas paa anden Maade end ved Luftvakuoler. Saaledes ved Til- 
stedeverelsen af Geléhylstre om Cellerne, hvorved disse gjores for- 
holdsvis lettere (Gomphosphaeria lacustris 0. a.). 

?) Hos en af vore Plankton-Oscillatoriaer, O. rwbescens, har Forf. iagt- 
taget de samme ejendommelige, glidende Bevegelser, som er karak- 
teristiske for flere Arter af Slegten. 


Chroococcaceer, de fleste Anabaena-Arter, Gloiotrichia, Os- 
cillatoria), atter andre (Aphanizomenon, Nodularia) hore vel 
hjemme i Ferskvand (Nodularia dog vist 1 Brakvand), men 
kunne ogsaa treffes i brakt og salt Vand (saaledes ofte i 
Meengde i @stersoen), om de end der synes at veere mere 
tilfeeldige Gjeester. Sommeren og Begyndelsen af Efteraaret 
er Tiden, hvor de blaagrgnne Planktonalger optreede i storst 
Masse (maaske have de steerkt Lys og hoj Temperatur be- 
hov), og de udgjore da en meget vesentlig Del af Fersk- 
vandsplanktonnets Totalmeengde, men iovrigt synes de en- 
kelte Arters Optreden at vere preget af en vis Periodicitet, 
idet snart den ene, snart den anden Art er overvejende. 
Om Vinteren findes kun lidet blaagront Plankton, mest be- 
staaende af Chroococcaceer, og dette heenger formodentlig 
sammen med, at en stor Del af Planktonarterne (Nostoca- 
ceerne og Gloiotrichia echinulata) henad Efteraaret danne 
Hvilesporer, som i fuldmoden Tilstand mangle Luftvakuoler 
og derfor som tungere end de vegetative Celler synke til 
Bunds, hvor de overvintre, medens de vegetative Celler do 
(jfr. bl. a. Klebahn 1 Flora, 80. Bd., 1895, C. Ostenfeld Hansen 
i Vidensk. Meddel. fra Nat. Foren. 1895, p. 201 og den der 
opforte Litteratur). Disse Forhold trenge dog endnu til en 
najagtigere Undersogelse. 


En anden biologisk interessant Gruppe udgjores af de 
kalkborende Arter (Hyella caespitosa Born. & Flah., Ma- 
stigocoleus, Plectonema terebrans), som leve nedborede i 
gamle Kalkskaller af flere Salt- og Ferskvandsdyr (Muslinger, 
Snegle, Spirorbis), Kalkalger og submerse Kalksten, hvor de 
ofte treeffes sammen og i Selskab med Alger af andre Klasser, 
som ere tilpassede til samme ejendommelige Levevis'). Be- 





1) Udbredte og almindelige i Saltvand ere saaledes de to Gronalger 
Gomontia polyrhiza (Lgh.) Born. & Flah. og Ostreobium Queketti 
Born. & Flah.; noget mindre almindelig i de danske Farvande synes 
den rodfarvede Conchocelis rosea Batters at vere. Om kalkborende 


312 


tragter man t. Ex. en Muslingeskal, som er beboet af disse 
Planter, vil man finde en storre eller mindre Del af Skallens 
Overflade ispreengt med forskjelligt farvede (gronne, blaa- 
ergnne, radviolette, rade) Pletter. Ved nzermere Undersegelse 
viser det sig, at Pletterne ikke ere overfladiske , men tveert- 
imod gaa dybt ned i Skallens Kalkmasse, og at de skyldes 
farvede Algetraade, som der udbrede sig i alle Retninger 
ved at gjennembore den kulsure Kalk, hvoraf Skallerne 
veesentlig bestaa?). 

Saaledes gjennemhulles Skallerne efterhaanden af utal- 
lige fine Ror, hvori Algernes Traade ere indesluttede, og 
kunne herved blive saa porgse og mere ved disse Algers op- 
losende Virksomhed, at de tilsidst ganske ,opeedes* og falde 
hen. Derfor maa de kalkborende Algers ejendommelige Leve- 
vis antages at bidrage i ikke uveesentlig Grad til den kulsure 
Kalks Gjenoplosning i Havvandet. Om de kalkborende Arters 
Forplantningsmaade vides ikke meget; det er sandsynligt, at 
Formeringsorganerne (Hormogonier samt Gonidier hos F/yella) 
gjennem de fine Kanaler, som udmunde paa Skallernes Over- 
flade, slippe ud i det omgivende Vand og her fores omkring, 
indtil de treeffe en ny Skal, som de kunne treenge ind i og 
,Inficere*. 

Kalkborende Blaagrgnalger findes baade i salt og ferskt 
Vand; i Danmark er der dog hidtil kun truffet marine Arter, 





Alger i Almindelighed henvises iser til Bornet & Flahault: Sur 
quelques plantes vivant dans le test caleaire des mollusques (Bull. 
de la Soc. bot. de France. tome XXXVI, 1889). Jeg medgiver her 
en Fortegnelse over de danske Bloddyr, hvis Skaller huse kalk- 
borende Alger. Bestemmelserne skyldes Hr. Cand. mag. V. Nord- 
mann. Mya arenaria, Ostrea edulis, Mytilus edulis, Cyprina is- 
landica, Cardium edule og echinatum, Lucina borealis, Tellina 
calcarea, Venus gallica, Pecten opercularis, Mactra solida, Dosinia 
lincta og exoleta, Solen ensis, Psammobia feroeensis, Littorina 
littorea og tenebrosa, Hydrobia Ulvae, Buccinum undatum, Apor- 
rhais pes pelecani. 

Dette sker formodentlig ved Udskillelsen af en Syre gjennem Traa- 
denes Spidser, som herved kunne bane sig Vej; maaske er den ved 
Aandedrettet udskilte Kulsyre tilstreekkelig hertil. 


~ 
wa 


B13 | 
som imidlertid synes at vere meget udbredte i alt Fald i de 
mere saltholdige Dele af vore Farvande’). 

Inden Omtalen af de blaagronne Algers Levevis sluttes, 
maa det neevnes, at en stor Del Arter optreede som Lichen- 
gonidier. Saaledes baade Stigonema-Arter, Rivulariaceer, 
Nostocaceer, Scytonemaceer og Chroococcaceer; derimod 
kjendes ingen Oscillatoriaceer og Chamaesiphonaceer blandt 
de lichengonidiedannende Alger. Ved Licheniseringen de- 
formeres Algerne i Regelen snart i den Grad, at Arterne 
_ vanskelig gjenkjendes; man plejer i systematiske Veerker over 
blaagronne Alger ikke at tage Lichenalgerne med; dette har 
heller ikke fundet Sted i det foreliggende Arbejde. 


D. Undersggelsen af de blaagrgnne Alger. 


De blaagronne Alger undersoges bedst og  sikrest i 
levende Tilstand, dels fordi Karaktererne da tydeligst treede 
frem, og dels fordi flere Arter undergaa ret betydelige For- 
andringer, naar de drebes og konserveres. Da man imid- 
lertid ofte er nodsaget til at studere konserveret Herbarie- 
materiale, vil det maaske ikke vere unyttigt her kortelig at 
omtale de forskjellige tekniske Hjzelpemidler, som ere i Stand 
til at lette Undersggelsen af disse Planter. Det skal forst 
bemeerkes, at den bedste og i al Almindelighed den eneste 
tilfredsstillende Maade, paa hvilken de blaagronne Alger 
kunne konserveres, er at indtorre dem hurtigt paa 
Papir?); herved forandres baade Farverne og Strukturen 
mindst, og alle Arter lade sig bestemme, naar de ere kon- 
serverede paa denne Maade og iovrigt ere tilstraekkeligt ud- 
viklede. Den hyppigst benyttede Konserveringsveedske, Al- 





1) Det fortjener her at bemerkes, at efter de foreliggende Data synes 
de kalkborende Arter at vere de af alle vore blaagronne Alger, 
som kunne gaa dybest ned (en rod Varietet af Mastigocoleus testa- 
rum saaledes indtil 12 Favne), men forovrigt forekomme de ogsaa 
paa ganske lavt Vand. 

?) Man bor undgaa at presse Materialet for sterkt. 


314 





kohol, har vist sig at vere et meget slet Opbevarings- 
middel for de blaagronne Alger, som heri miste deres Farve 
samtidig med, at Cellernes og Traadenes Struktur forandres 
paa forskjellig Vis. Noget bedre er en svag Formoloplos- 
ning (ca. 4 pCt.), men dog som oftest langt fra tilfredsstillende. 
Naar det drejer sig om at konservere Algerne til systema- 
tiske Undersggelser, gjor man efter vor Erfaring stedste bedst 
i at anvende den simple Indtorring af Materialet*). 

Naar man nu onsker at undersoge det torrede Mate- 
riale*), opbloder man det simpelthen i Vand, som hurtig op- 
tages af Cellerne og gjengiver dem deres naturlige Udseende 
og Rumfang. Man maa undgaa at lade Materialet staa for 
lenge i Vand og ikke i for meget; thi i saa Tilfelde ud- 
treekkes Farvestoffet let af Cellerne (jfr. p. 292); dette gjeelder 
iser en stor Del Oscillatoriaceer, hvis Farve herved let kan 
forandres eller gaa tabt. I Regelen opblades Cellerne let og 
faa samme Udseende som hos de levende Planter, men 
naar Materialet er meget gammelt og steerkt sammenfaldent, 
kan selv en lengere Tids Henliggen i Vand ikke gjengive 
dem deres naturlige Omrids; de kunne saaledes ofte i ind- 
torret Tilstand veere indsngrede ved Skilleveeggene eller Celle- 
forbindelserne endog helt perlesnormede (se p. 296), skjont 
noget saadant ikke findes hos de levende Planter. Paa 
denne Omstendighed raades der imidlertid let Bod; man 
behover blot at befugte Cellerne med en ringe Mengde 


Ammoniak for at faa dem til at antage deres naturlige 
Udseende. 





1) I enkelte Tilfeelde, saaledes naar det gjelder at undersoge serlige 
Strukturejendommeligheder, som Luftvakuoler hos Planktonarterne 
o.s.v., kan det veere nyttigt at opbevare Materialet i en Konser- 
veringsvedske, der fixerer og herder Plasmaet (t. Ex. Flemmings 
Veedske, Kromsyre eller Formol); men man bor da samtidig torre 
en Del, da Farverne i de almindelige Opbevaringsvedsker ofte helt 
eller delvis gaa tabt. 

For de kalkborende Arters Vedkommende maa man forst oplose 
den kulsure Kalk i en Syre (t. Ex.svag Saltsyre) eller i Pérényi’s 
Veedske. 


2 


~~ 


ae 


Undertiden ere Skilleveeggene mellem de enkelte Celler 
utydelige; for at faa dem til at trede frem maa man an- 
bringe Traadene i en Oplosning af et Stof, som destruerer 
eller oploser Protoplasmaet, saaledes t. Ex. Svovisyre, 
eau de Javelle, eller en sterk Kromsyreoplosning. 
Anilinfarvestoffer, som optages af Veeggene, kunne ogsaa yde 
god Nytte. De samme Midler anvendes, naar det gjeelder at 
paavise de Membranfortykkelser og saakaldte Heettedannelser, 
som ere karakteristiske for Endecellerne hos flere Oscillato- 
riaceer. 

Heterocysterne, som jo have stor systematisk Betydning, 
lade sig i Regelen uden videre Foranstaltninger adskille fra 
de vegetative Celler ved deres afvigende Former og Farver, 
tykke Veegge med knapformede Fortykkelser 0.s.v. Des- 
uden farves de oftest blaa af Klorzinkjod. Ere de omgivende 
Skeder intensivt farvede, gjor man bedst i at affarve dem 
ved Hjelp af Svovisyre eller Ammoniak; herved treede He- 
terocysterne tydeligere frem. Ogsaa visse Farvestoffer som 
Anilinviolet kunne med Held anvendes til Paavisning af 
Heterocysterne, da disses Veegge 1 hojere Grad end de ve- 
getative Cellers optage og aflejre Farvestoffet. Hos en Del 
Oscillatoriaceer, som jo ere homocyste, finder man under- 
tiden nogle Celler af afrundet, opblest Form og med lys- 
brydende Indhold indskudt mellem de ovrige (saaledes nor- 
malt hos Oscillatoria brevis); disse Celler have imidlertid 
intet tilfselles med virkelige Heterocyster, som de ved en 
overfladisk Betragtning kunne ligne, og med en Smule Ovelse 
adskiller man dem let. 

Undersegelsen af Skederne, som omgive de blaagronne 
Algers Trikomer, spiller ofte en stor Rolle seerlig for Oscil- 
latoriaceernes Vedkommende. De ere undertiden vanskelige 
at faa Oje paa, saaledes naar de ere meget tynde og fine, 
eller ogsaa naar de helt eller delvis flyde hen til en struktur- 
los, slimet Masse. Man maa i saa Tilfeelde gjore dem tyde- 
lige ved at farve dem, hvortil en svag Safraninoplosning 


316 


efter vor Erfaring er det bedste Middel. Paa den anden 
Side kan Skedernes Megtighed vanskeliggjore Studiet af Tri- 
komerne (Schizothrix-Arter, Nostoc, Rivularia); 1 saa Til- 
feelde anvendes en sterk Svovsyreoplosning, eller ogsaa 
eau de Javelle, som oploser Skederne, uden at Triko- 
merne paavirkes. 

Som Indlejringsveedske til mikroskopiske Opbevarings- 
preparater kan man simpelthen benytte Glycerin (eller 
bedre Glyceringelatine); dog plasmolyseres levende Planter 
let i for haj en Grad i en sterk Glycerinoplosning. For at 
undgaa dette har Forf. stedse brugt at fixere det levende 
Materiale med Osmiumsyre og forst derefter indlejre i 
Glycerin; denne Fremgangsmaade giver meget smukke og 
holdbare Preeparater. 


Vi have nu kort omtalt de vigtigste af de Methoder og 
Midler, som komme til Anvendelse ved den mikroskopiske 
Undersggelse af de blaagronne Alger; iovrigt vil Erfaringen 
snart lere en, hvorledes mau i de enkelte Tilfeelde bedst 


gaar frem. 





Oversigt over den vigtigste Litteratur. 


C. A. Agardh: Systema Algarum, Lunde 1824. 

De Bary: Beitrag zur Kenntniss der Nostocaceen (Flora 1863). 
Bornet & Flahault: Revision des Nostocacées hétérocystées 
(Annal. d. Sc. nat., 7° série, tomes III—VII, 1886—88). 

id.: Sur quelques plantes vivant dans le test calcaire des mol- 

lusques (Bull. de la Soc. bot. de France, tome XXXVI, 1889). 
Bornet & Thuret: Notes algologiques, I—II, Paris 1876—8s0. 
_id.: Etudes phycologiques, Paris 1878. 

Borzi: Morfologia e biologia delle Alghe ficocromacee (Nuovo 

giornale botan. ital., 1878—82). 


Cohn: Beitr. zur Physiol. d. Phycochromaceen und Florideen 
(Arch. f. mikr. Anat., Bd. III, 1867). 


ST 


A.Fischer: Untersuchungen tiber den Bau der Cyanophyceen und 
_ Bakterien, Jena 1897. 

Gomont: Essai de classification des Nostocacées homocystées 
(Journ. de Bot., IV. 1890). 

id.: Monographie des Oscillariées (Annal. d. Sc. nat., tomes 15 
—16, 1892). 

Hansgirg: Prodromus der Algenflora von Béhmen, 2. Teil, 
Prag 1893. 

Hieronymus: Beitr. zur Morphol. und Biol. d. Algen (Cohns 
Beitr. z. Biol. d. Pfl., Bd. 5, 1892). 
Janezewski: Observations sur la reproduction de quelques 
Nostochinées (Annal. d. Sc. nat., 5° série, XIX, 1874). 
Kirchner: Kryptogamen-Flora von Schlesien, 2. Bd., 1, Algen, 
1878. 

id.: Die mikroskopische Pflanzenwelt des Siisswassers, 1891. 

id.: Schizophyceae i Engler & Prantl, Nat. Pflanzenfam., Lief. 
Wii; S98. 

Klebahn: Gasvakuolen, ein Bestandtheil der Zellen der wasser- 
bliithebildenden Phycochromaceen (Flora, 80. Bd., 1895). 

Kiitzing: Species Algarum, Lipsiae 1849. 

Nageli: Gattungen einzelhiger Algen, Ziirich 1849. 

Rabenhorst: Flora europaea Algarum, II, Lipsiae 1865. 

Thuret: Observations sur la reproduction de quelques Nosto- 
chinées (Mém. de la soc. imp. d. Se. nat. de Cherbourg, 
Vol. V): 

id.: Note sur le mode de reproduction du Nostoe verrucosum 
(Annal d. Sc. nat., 3° série, tome II): 

id.: Essai de classification des Nostochinées (ibid., 6° série, 
tome I, 1875). 





318 


Oversigt over Systemet. 


Ordo Cyanophyceae. 
Subordo I. Hormogoneae. 
Familia 1. Oscillatoriaceae. 
— 2. Nostocaceae. 
— 3. Scytonemaceae. 
— A. Rivulariaceae. 
— 95. Sirosiphonaceae. 
Subordo II. Coccogoneae. 
Familia 1. Chroococcaceae. 


— 2, Chamaesiphonaceae. 





Oversigt over Familierne. 


I. Hormogoneae. 


De vegetative Celler fast forbundne til ugrenede eller grenede, 
traadformede Trikomer (kun Spirulina er encellet). Formering 
ved flercellede, traadformede, selvbeveegelige Hormogonier. 


1. Homocysteae. 

Uden Heterocyster, Cellerne alle med ensartet Indhold.  Tri- 
komerne aldrig haarformet tilspidsede. Hvilesporer mangle. Traa- 
dene undertiden falskt, aldrig ewgte forgrenede. 

Oscillatoriaceae, p. 324. 


2. Heterocysteae. 
Heterocyster tilstede!). Hvilesporer findes hos nogle. 


1) Hos enkelte Slegter og Arter mangle Heterocysterne; men i saa 
Tilfelde ere enten Trikomerne haarformet tilspidsede (Leptochaete, 
Calothrix- og Dichothrix-Arter), eller tykveggede Hvilesporer ere 
tilstede (Jsocystis). 


__ 319 


A. Uden cegte Forgrening. 
a. Traadene uden Modsetning mellem Basis 
og Spids, Ugrenede.,. ..« i Nostocaceae, p. 359. 
f. Traadene med Modsextning mellem Basis 
og Spids, oftest grenede. 
Traadenes Ender uden haarformet Spids. 
Seytonemaceae, p. 377. 
Traadenes Ender med haarformet Spids. 
Rivulariaceae, p. 385. 


B. Med egte Forgrening ..... Sirosiphonaceae, p. 403. 


II. Coccogoneae. 


De vegetative Celler enkeltvis eller ret lost forbundne 
til Familier af forskjellig Form (dog yderst sjzldent traadformede). 
Formering ved enkelte, ubevegelige Celler (se Fig. 1). 


Formering udelukkende ved Tverdelinger af de vegetative 
DIETS 2 jap eM a ene Chroococcaceae (se Fig. 1). 


Formering ved encellede Gonidier, som dannes inden i en 
karakteristisk formet Modercelle (Gonidangium) ved Deling af dens 
Indhold. Mest fastsiddende (Epifyter) Chamaesiphonaceae (se Fig. 2). 





I. Hormogoneae. 
Oversigt over Slegterne. 


1. Homocysteae. 


Fam. Oscillatoriaceae (Lyngbyaceae). 


Tribus 1 Vaginarieae. Skederne indeslutte mere end 
eet Trikom og ere i Regelen lagdelte og megtige samt hos flere 
Arter farvede (gule, rade, blaagronne). Trikomernes Spids stedse ret. 


Tribus Il. Lyngbyeae. Skederne indeslutte kun eet Tri- 
kom og ere nesten stedse ufarvede (undtagen dog t. Ex. Lyngbya 
aestuarii). Undertiden mangle de ganske, og Traadene bestaa da 
alene af Trikomerne. Disses Spids er ofte krummet eller ombgjet. 


320 


Tribus I. Vaginarieae, Gomont. 


{. Hver Traad indeholder forholdsvis faa Trikomer, som ere 
lost sammenhobede indenfor den undertiden farvede (gule, rade, blaa- 
gronne) Skede. 


Skederne faste og lagdelte, Klorzinkjod-+. Cellerne oftest 
lengere end brede, i alt Fald ingensinde meget korte. Endecel- 
lerne viden Hietie . ceed ya ee nates ae Schizothrix, p. 326. 


Skederne geléagtige, slimede, undertiden ganske henflydende, 
Klorzinkjod +. Cellerne stedse kortere end brede, ofte meget 
korte. Endecellerne med Hette ...... Hydrocoleum, p. 329. 


2. Hver helt udviklet Traad indeholder en stor Mengde 
Trikomer, som ere tet sammentreengte indenfor den stedse farve- 
Tc isyegabes | 6 (Sa ncaa ale 2-1 Anaad bi pa uk Yara se Microcoleus, p. 331. 


Tribus Il. Lyngbyeae, Gomont. 
I Trikomerne flercellede. 


Subtribus I. Lyngbyoideae. Traadene enkelte eller 
forgrenede. Skederne faste, i Regelen ret tykke, undertiden gule 
(Lyngbya aestuarii). Trikomernes Spids stedse ret. 


1. Thallus differentieret i en nedliggende, krybende og en 
opret Del, den sidste bestaaende af smaa, karakteristiske Bundter 
eller Tuer, som dannes af de tet sammenklebende, hist og her 
forerenede Prades 02.) oisn.. Somat. eee Symploca, p. 336. 


2. Thallus uden saadan Differentiation, pudeformet, fnugget 
eller lost tueformet. 


Traadene i Regelen rigt forgrenede . . . Plectonema, p. 334. 


Traadene ugreneder 2% Gov. to) sob pe te ie Lyngbya, p. 337. 


Subtribus 2. Oscillarioideae. Traadene stedse ugre- 
nede. Skederne farvelase, tynde, slimede, henflydende eller ganske 
manglende. Trikomernes Spids ofte krummet eller ombgjet. 


1. Trikomerne rette eller bojede, sjeldnere svagt og uregel- 
meessigt skruesnoede. 


Traadene med oftest tynde, mere eller mindre forslimede 
Skeder, sammenheftede i et hindeagtigt, nedliggende Thallus. 
Phormidium, p. 343. 


321 


Traadene skedelose, frie indbyrdes...... Oscillatoria, p. 349. 
2. Trikomerne gjennem hele Lengden regelmessigt skrue- 
SEIMETION. AMUNNE MI, we Hee Soe Arthrospira, p. 356. 


Thy Trikomerne encellede. 


Subtribus 3. Spirulinoideae. Trikomerne regelmessigt 
SMSEMEE  Sactrd oe ee ec eee ee Spirulina, p. 357. 


2. Heterocysteae. 


Fam. Nostocaceae. 


I. Trikomerne med Heterocyster. 
Subfamilia 1. Anabaeneae. Traadene skedelose eller 
med geléagtigt blode eller henflydende Skeder. 
1. Traadene indlejrede i et geléagtigt, bestemt afgrenset og 
BENE ie Le SUA eG asa) ai.'8 0, als. i fe sw) Wi Nostoc, p. 360. 
2. Traadene enkeltvis eller samlede i et formlgst, slimet 
Thallus. 
a. Heterocysterne interkalere. 
Heterocysterne kortere end brede, skiveformede. 
Nodularia, p. 373. 
Heterocysterne ikke kortere end brede, rundagtige. 
Anabaena, p. 366. 


f. Heterocysterne endestillede . . Cylindrospermum, p. 371. 


3. Traadene parallelt samlede i et lille fnugget, fritsvom- 
PHenie PEMUNMIS so. y 8 ne a sche ee Fe Aphanizomenon, p. 375. 


Subfamilia 2. Aulosireae. Traadene med tynde, hinde- 
agtige, vedblivende Skeder. 


Sra e NGOS ah nite We ewts ee No es ee eae (Aulosira). 
I]. Trikomerne uden Heterocyster. 


PUblamiias. Is@eysteae:. -. 5 vs ma ts (Lsocystis). 


Fam. Scytonemaceae. 


I Trikomerne enkeltvis i Skederne. 


1. Traadene ugrenede, feestede ved Basis. Microchaete, p. 378. : 


2. Traadene forgrenede. 
Grenene bryde parvis frem mellem Heterocysterne. 


Scytonema, p. 380. 
Grenene bryde enkeltvis frem lige under en Heterocyst. 
Tolypothrix, p. 382. 


Il Trikomerne flere sideordnede sammen i 
Skederne. 


Heterocysternesbasaler 100s 2 te (Desmonema). 


Heterocysterne interkalere ....... Hydrocoryne, p. 384. 


Fam. Rivulariaceae. 


Subfamilia 1. Leptochaeteae. Thallus differentieret 1 
en vandret, fastvoxet og en opret Del. Traadene meget tynde, 
indbyrdes frie, ugrenede, uden Heterocyster. 


Traadene udgaaende fra et Chroococcus-lignende, fastvoxet Lag. 

Leptochaete, p. 386. 

Traadene oprette, udgaaende fra et vandret, pudeformet, fast- 
voxet Lag, der bestaar af smaa, radizrt ordnede Celler. 

(Amphithrix). 


Subfamilia 2. Mastichotricheae. Traadene ind- 
byrdes frie, grenede eller ugrenede, samlede i et forskjelligt 
formet Thallus, som ikke er differentieret 1 en vandret og en op- 
ret Del. Heterocyster (basale eller tillige interkalere) neesten altid 
tilstede. 

Traadene ugrenede eller grenede; Grenene enkeltvis i Skederne. 

Calothrix, p. 387. 

Traadene grenede; Grenene flere (2—6) sideordnede sammen 

1, iver Skedert. 2 Ses ae 2s ro te eo eee (Dichothrix). 


Subfamilia 3. Rivularieae. Traadene sammenvoxne 
i et kjodet eller geléagtigt, skorpeformet, halvkugleformet eller kugle- 
formet Thallus. 
1. Heterocysterne alene ved Basis. 
a. Traadene parallelt sammenvoxne i et tyndt skorpe- 
formet Thallus; marin Plante . . . . Isactis, p. 395. 
8. Traadene radiert udstraalende fra Thallus’ Centrum. 
Thallus kugle- eller halvkugleformet. 


323 
Uden Hvilesporer. Baade Saltvands- og Ferskvands- 
TT Sie id soe ans, hg Se oe Rivularia, p. 396. 
Med tykveggede Hvilesporer. Ferskvandsplanter. 
Gloiotrichia, p. 400. 
2. Heterocysterne interkalere ....... (Brachytrichia). 


Fam. Sirosiphonaceae. 


Subfamilia 1. Mastigocoleae. Nogle af Traadene 
haarformet afsmalnede som hos Rivulariaceerne. 
Heterocysterne side- (eller ende-) stillede. Kalkborende Planter. 
Mastigocoleus, p. 404. 
Subfamilia 2. Eusirosiphonieae. Traadene aldrig haar- 
formet afsmalnede. 
1. Traadene indbyrdes frie. 
ga. Trikomerne bestaaende af en enkelt Cellereekke. 
Hapalosiphon, p. 406. 
8. De storre Traades Trikomer bestaaende af mere end 
een Cellerekke ......... Stigonema, p. 407. 


bo 


Traadene sammenvoxne. 
Skederne tynde, tydeligt adskilte ...... (Capsosira). 
Skederne tykke, geléagtige, sammenflydende. (Nostochopsis). 





Botanisk 'Tidsskrift. 22. Bind, 91 


I. Hormogoneae huret. 
1. Homocysteae Hansgirg, Bornet & Flahault. 


Fam. Oscillatoriaceae. 


Familien er blandt de traadformede Blaagronalger iser 
karakteriseret med sin Mangel paa Heterocyster (om heterocyst- 
lignende Celler hos nogle Arter, se p. 315). Trikomerne ere 
hyppigt afsmalnede mod Spidserne, men ende ingensinde i 
egte Haar som hos Rivulariaceerne. Af andre Forhold, 
som ere udelukkende ejendommelige for denne Familie, kan 
neevnes, at Trikomspidserne ofte ere krogformet ombojede 
eller krummede; hos nogle Arter ere Trikomerne ldsere eller 
teettere spiralsnoede gjennem hele Leengden. Endecellerne i 
Trikomerne fortjene en serlig Omtale; i deres overste Del 
ere de ofte bekledte med en fortykket Membran, som er 
skarpt adskilt fra den ovrige tynde Del af Trikomets Veg; 
da den ikke deler sig, er den stedse indskreenket til Endecellerne 
og alene til disses overste Parti. Denne fortykkede Veegdel 
kalde vi Hetten (calyptra); den er formodentlig et Beskyt- 
telsesorgan for Trikomernes Spids. Formen af den fuldt 
udviklede Heette varierer fra afrundet kuppelformet til stum- 
pere eller spidsere kegleformet. Naar Trikomerne med Alderen 
afsmalnes mod Spidserne, ved at Cellerne dér aftage i Dia- 
meter, efterhaanden som de dele sig, bliver Hatten knap- 
formet afsat mod Endecellens ovrige Del og saaledes let 
igjnefaldende. Er dette ikke Tilfeeldet, faar man mindre let 
@Mje paa den, men den kan da gjores tydelig, naar Traadene 
behandles med en Syre. Nogle Arter mangle stedse Heette, 
men den findes hos en stor Del og har paa Grund af sin 
konstante Optreden og ofte karakteristiske Form stor syste- 
matisk Betydning indenfor Oscillatoriaceerne, den eneste 


325 


Familie, hos hvilken den forekommer'). (Se t. Ex. Figg. 5, 
7, 12). 

Inddelingen af Familien i de to Grupper Vaginarieae og 
Lyngbyeae skyldes Gomont og beror paa, at Traadene hos 
Arterne af den forste bestaa af flere Trikomer foruden af 
Skederne, hos den anden kun af eet. Adskillelsen af disse 
Grupper frembyder i Regelen ingen Vanskeligheder, men 
nogle enkelte Forhold fortjene dog at nzvnes. Hos flere 
Arter af Gruppen Vaginarieae ere Traade kun indeholdende 
eet Trikom langt de hyppigste (Schizothrix-Arter), og hos 
andre Arter af samme Gruppe flyde Skederne tidlig hen i 
en strukturlos Slim, saa al Greenserne mellem de enkelte 
Traade udvidskes (Hydrocoleum- og Microcoleus-Arter). Saa- 
danne Arter kunne derfor let med Urette henfores til den 





1) Hettens Anvendelse som systematisk Karakter skyldes Gomont, 
som i det hele legger stor Vegt paa Endecellernes Bygning og dette 
sikkert med Rette. Efter Richter (Hedwigia 1896, p.273) kan 
der ikke tilskrives Hettedannelserne nogen systematisk Verdi, fordi 
de ifolge neevnte Forfatter hos de Arter, hvor Gomont har fundet 
dem, forekomme meget for sjzeldent til at kunne anses for normale 
Dannelser. Denne sidste Anskuelse maa Forf. efter sin Erfaring be- 
stemt bestride og slutte sig til Gomonts; vel er det sandt, at man 
oftere kan undersgge flere Trikomer, for man finder typisk udviklede 
Heetter, men dette skyldes da enten, at saadanne Trikomer ere for 
unge (maaske endog i Hormogoniedannelse) eller at deres Spids er 
knekket af, hvilket meget let sker, og iser naar torret Materiale 
benyttes til Undersogelsen. Hos flere Arter (saaledes iseer de vand- 
blomstdannende Oscillatoria, hvoraf Richter har undersogt en) kan 
det vel vere vanskeligt i torret Materiale at finde ubeskadigede 
Trikomer med Hette, da Trikomerne her ere meget skjore, men 
ved forsigtig Opblodning af Materialet og med en Smule Taalmodig- 
hed lykkes det dog. Og har desuden en Karakter mindre Verdi i 
Systematiken, fordi den er vanskelig at erkjende paa dodt, ind- 
torret Materiale? Forf. maa i denne Henseende serlig legge Vegt 
paa, at Hetterne hos de ikke faa levende Arter, Forf. har under- 
sogt, stedse vare meget tydelige og lette at erkjende, men iovrigt 
har Richters Kritik, der anfores i en Anmerkning under Texten og 
kun udtaler sig meget vagt uden at komme ind paa Forholdet hos 
mere end een Art, kun ringe Verd overfor de mange Kjendsgjer- 
ninger, som ere fastslaaede af Gomont ved hans med stor Dygtig- 
hed og Omhyggelighed gjennemforte Studium og Verdsetning af 
Hettedannelserne som systematiske Karakterer. 


Dil 


326 


anden Gruppe; men man maa da soge Karaktererne i Tri- 
komets Bygning. Desuden ere Skederne hos Vaginarieae 
langt meegtigere end hos Lyngbyeae samt lagdelte og ofte 
foldede og rynkede paa tvers, ligesom deres Ender i 
Regelen ere sylformet tilspidsede og elastisk sammen- 
sngrede efter Hormogoniernes Udtreeden; disse Forhold findes 
ikke hos Lyngbyeae, hvor Skederne mere have Form af 
tynde Ror, der omslutte Trikomerne. Endelig kan det be- 
meerkes, at Trikomspidserne hos Vaginarieae stedse ere rette, 
hos Lyngbyeae ofte (Oscillatoria, Phormidium) .krogformet 
ombgjede eller krummede. 

Oscillatoriaceerne er den storste Familie indenfor de 
traadformede Blaagronalger; fra Danmark kjendes for Tiden 
henimod 60 Arter, men mange flere ville ventelig findes. 
Deres Forekomst og Levevis er yderst forskjellig; herom kan 
intet almindeligt siges, men henvises til Omtalen af de enkelte 
Arter. 


Tribus I. Vaginarieae Gomont. 
I. Schizothrix Kiitzing. 


Thallus forskjelligt formet, ofte inkrusteret med Kalk. 
Traadene i Regelen rigeligt forgrenede og spaltede. Skederne 
ufarvede eller gule, rede eller blaagronne, faste, lagdelte 
og tilspidsede, Klorzinkjod +. Trikomerne faa inden- 
for hver Skede; Cellerne oftest langere end brede, aldrig 
meget korte. Hette mangler. LellerF, aldrig udpreget S. 


Subgenus I. Jnactis Gomont. 


Thallus tueformet—skorpeformet eller penselformet, ofte inkru- 
steret med Kalk. Traadene oprette, hos de fleste Arter rigt 
forgrenede. Skederne farvelgose. Lave Vandplanter. 


1. Schizothrix vaginata (Niig.) Gomont. 

Monographie des Oscillariées, I, p. 802, 1892. 

Thallus skorpeformet, vortet, ofte inkrusteret med Kalk, 
merkt graaladent eller sortegrent (ifalge Gomont), eller Traadene 


397 


enkeltvis mellem andre Alger. Traadene tet sammenfiltrede, 
omtrent rette, oprette, temmeligt sparsomt forgrenede. Skederne 
tykke, lagdelte, med tilspidsede Ender, Klorzinkjod +. Triko- 
merne blegt blaagronne, oftest enkelte eller meget faa indenfor 
Skederne, ikke indsnorede, 2—3 y tykke; Skilleveggene ofte 
utydelige, med Korn. Cellerne omtrent 3 Gange kortere end brede. 
Endecellerne afrundede. fF, B, S. 


I Fersk- og Brakvand, iser mellem andre blaagronne Alger 
(Rivularia, Calothrix o.s.v.), formodentlig meget udbredt. Born- 
holm: Aarsdale (Forf.). 

Af denne uanselige Art har Forf. kun truffet enkelte Traade vox- 
ende mellem Traadene af Calothrix scopulorwm sammen med _ tynde 


Plectonema-Arter; ifolge Gomont skal den ogsaa kunne danne rene, 
skorpeformet udbredte Lag, som sidde fastheftede til Stene o.s.v. 


Subgenus Il. Hypheothrix Gomont. 


Thallus pudeformet, ofte inkrusteret med Kalk. Traadene 
krybende, tet sammenfiltrede, oftest lidet forgrenede eller 
ugrenede. Skederne farvelose. Voxe i Ferskvand, paa Mure, 
fugtig Jord o.s. v. 


2. Schizothrix lateritia (Ktitz.) Gomont. 


Monographie des Oscillariées, I, p. 308, 1892. 

Thallus pudeformet udbredt, inkrusteret med Kalk, graa- 
ladent eller blaagront. Traadene tet sammenfiltrede, snoede, 
nedliggende, mere eller mindre forgrenede. Skederne vide, 
med uregelmessig Overflade, ret lose, Klorzinkjod +- (svag eller 
undertiden udeblivende Reaktion). Trikomerne blegt blaagronne, 
oftest talrige indenfor Skederne, undertiden indsnorede, 1,3—1,6 » ° 
tykke; Skilleveeggene oftest utydelige, hyppigt med Korn. Cellerne 
lengere end brede (undertiden meget lange). Endecellerne af- 
rundede. Fy, L. 





Fig. 3. Schizothrix lateritia (Kiitz.) Gomont. 
Endepartiet af en Traad (Gomont). 595: 1. 


I Ferskvand eller paa fugtig Jord o.s.v. Sjelland (Lieb- 
man: in palude Siellandiae). 


328 


Subgenus IL. Symplocastrum Gomont. 





Fig. 4. 
Schizothrix Fries 
(Ag.) Gomont. 
Endepartiet af en 
grenet Traad 
(Gomont). 595: 1. 


Thallus som hos Symploca differentieret 
i en nedliggende, krybende og en opret Del, 
hvor Traadene ere samlede i Bundter eller 
Tuer. Skederne farvelose. Voxe paa fug- 
tig Jord. 


3. Schizothrix Friesii (Ag.) Gomont. 


Monographie des Oscillariées, I, p. 316, 
1892. 

Thallus ubestemt udbredt, oftest morkt 
blaagront eller sortladent, sjeldnere lysere. 
Traadene forgrenede, tet sammenfiltrede, 
snoede, opadtil samlede i stive, sylformet til- 
spidsede, oprette Tuer. Skederne i de 
weldre Traade faste og lagdelte, med tilspidsede 
Ender, Klorzinkjod ++. Trikomerne blaa- 
gronne, oftest enkeltvis eller meget faa i hver 
Skede, parallele, tydeligt indsngrede, 3—6 
tykke; Skilleveeggene tydelige, uden Kornrekker 
(Plasmaet jxevnt storkornet). Cellerne ofte 
lengere end brede (indtil det dobbelte). Ende- 
cellerne afrundede eller afstumpede. b. 

Paa fugtig Jord, iser i Skove o. a. be- 
skyggede Steder, vist alm. udbredt. Den er 
fuldt udviklet hen ad Efteraaret. Sjelland: 
Frederiksdals Skov (Nordstedt, Rosenvinge), 
Teglstrup Hegn, Donse (Rosenvinge), Laven 
Skov (Forf.). 

Denne Art er ofte forvexlet med Symploca 
Muscorum, som den i det Ydre ligner en Del, 
men fra hvilken den ganske utvivlsomt er distinkt. 
Saaledes ere dens Skeder wgte Vaginarié-Skeder 
(tilspidsede i Enderne o.s.v.) og Trikomerne tyde- 
ligt indsngrede; endelig er der i de eldre Traade 
flere, om end kun faa Trikomer tilstede inden- 
for hver Skede. Ogsaa i det Ydre ere de to Arter 
oftest forskjellige, idet Schizothrix’s Tuer ere 
stive og oprette, Symploca’s i Regelen nedliggende. 


Subgenus IV. Chromosiphon Gomont. 


Thallus. skorpe-pudeformet udbredt eller 
som hos forrige Underslegt differentieret 1 
en nedliggende, horizontal Del og opadrettede 


329 


Symploca -lignende Smaatuer. De eldre Skeder intensivt far- 
vede (purpur, gule, blaagronne). De herhenhorende Arter ere 
forholdsvis anselige og godt karakteriserede, iseer ved Skedernes 
Farvning; de voxe hyppigst paa fugtig Jord, mellem Mosser 
(sjeldnere submerse). 


4. Schizothrix purpurascens (Kiitz.) Gomont. 
Monographie des Oscillariées, I, p. 320, 1892. 


Thallus ubestemt udbredt, morkladent. Traadene ret 
lange, rigeligt forgrenede og spaltede, opadtil samlede i snoede 
Bundter. Skederne megtige, faste, lagdelte, med _ tilspidsede 
Ender, purpur-orange eller rosenfarvede, Klorzinkjod +-. Triko- 
merne blegt blaagronne, oftest mange inden i hver Skede, paral- 
lele, i Regelen indsnorede, 4—8 y tykke; Skilleveeggene tydelige, 
uden Kornrekker, idet det hele Plasma (undtagen Endecellernes) 
er storkornet. Cellerne fra omtrent isodiametriske indtil dobbelt 
saa brede som lange. Endecellerne spidst kegleformede.  L. 

var. g@ Skederne purpur-orange. Trikomerne ikke indsnorede. 

var. 8, cruenta Gomont. Skederne purpur-rosenfarvede eller 
kjodfarvede. Trikomerne indsnorede. 


Paa fugtige Steder mellem Mosser o.s.v. Bornholm: 
Rytterknegten mellem Mosser sammen med Stigonema minutum 
(Liebman), af var. 8, cruenta. 


5. Schizothrix fuscescens Kiitzing. 
Phycologia generalis, p. 230, 1843. 


Thallus skorpe-pudeformet, tyndt, morkladent eller gronligt. 
Traadene lange, forgrenede, med tiltrykte, tilspidsede Grene. 
Skederne gullige, enten gjennem hele Bredden eller kun i de 
indre Lag, faste og lagdelte, ofte med ujevn Overflade, Klorzink- 
jod +. Trikomerne blaagronne, enkeltvis eller faa indenfor 
Skederne, parallele, indsnorede, 2—3 yu tykke; Skilleveeggene utyde- 
lige. Cellerne meget lengere (indtil 5 Gange) end brede, Proto- 
plasmaet med spredte Korn. Endecellerne afrundede.  L. 


Jylland: Markerup (Hb. Agardh ifelge Gomont). 


Il. Hydrocoleum Kiitzing. 

Thallus losere eller bestemtere tueformet, undertiden 
pudeformet eller hindeagtigt som hos Phormidium. Traadene 
grenede eller ugrenede, ofte sammenflydende. Skederne 
farvelose, lost byggede eller slimede, i Regelen svagt 


330 





lagdelte, Klorzinkjod +. Trikomerne faa i Skederne; 
Cellerne stedse kortere end brede, oftest meget korte. 
Knapformet Hette tilstede. Vandplanter. S, B, R, 
sj. L. 

Denne Slegt indeholder de anseligste Arter blandt Vaginarieae; 
den bestemmes i Regelen let ved den knapformede Hette, som er ser- 


deles tydelig, selvy paa konserverede Exemplarer, samt ved Skedens og 
Trikomets ovrige Forhold. 





Fig.5. Hydrocoleum lyngbyaceum Kiitzing. 
Midten af en Traad (Gomont). 350: 1. 


a. Salt (brak) vandsplanter. 


6. Hydrocoleum lyngbyaceum Kiitzing. 


Species Algarum, p. 259, 1849; Tabulae phycologicae, I 
p-oigtabsats firs 


Thallus slimet, enten tueformet eller ubestemt pudeformet 
udbredt, merkegrent eller blaagront. Traadene ved Basis en- 
kelte, opadtil grenede. Skederne slimede med ujevn Overflade, 
undertiden ganske henflydende som hos neste Art. Triko- 
merne gulgronne eller blaagronne, ikke indsnorede, 8—16 yp, 
sedvanligt 9—11 wu tykke; Skilleveeggene tydelige, med Korn. 
Cellerne 3—6 Gange saa brede som lange. Endecellerne med en 
knapformet, nedtrykt Hette. 8S, B. 


? 


var. a. Gomont. Tueformet, epifytisk; Skederne ret faste. 


var. 2, rupestre Kiitzing. Pudeformet; Skederne flydende hen 
i en strukturlos Slim. 


I Salt- og Brakvand paa Stene, storre Alger o.s.v. ved Ky- 
sterne; var. 7, rupestre voxer iser paa lave marskagtige Strek- 
ninger som pudeformede Overtrek bl. a. sammen med Microcoleus 
chthonoplastes. Odensefjord ved Hofmansgave (Hotman-Bang), 
Jylland: Hgjer ved den sonderjyske Vestkyst (Rosenvinge), An- 
holt (Ove Paulsen), alle af var. 9, rupestre. 


7. Hydrocoleum glutinosum (Ag.) Gomont. 


Essai de classification des Nostocacées homocystées (Journ, 
de Bot., IV, p. 353). 

Thallus slimet, ubestemt pudeformet eller hindeagtigt ud- 
bredt, smudsigt-brunt indtil sort. Skederne hurtigt ganske. hen- 
flydende, saa at Trikomerne ligge indlejrede i en formlos Slim, 
Trikomerne morkladne (torre ofte med violet Anstrog), jzevnt 
afsmalnede mod Spidserne, ikke indsnorede (torre dog undertiden 
svagt), 14—21 mw tykke (seedvanligt 17—19 yw); Skilleveggene 
med en Dobbeltreekke af smaa, men tydelige Korn. Cellerne 3—6 
Gange saa brede som lange. Endecellerne med en knapformet, 
nedtrykt Hette. S, B. 

I Salt- eller Brakvand, paa Bunden, paa Stene, storre Alger 
etc. paa lavt og roligt Vand, ofte i Brakvandshuller ner Stranden 
i Selskab med Lyngbya aestuarii o.a., men vist ogsaa i rent salt 
Vand. Odensefjord ved Hofmansgave (Lyngbye, Hofman-Bang, 
Caroline Rosenberg), Amager ved Kastrup (Liebman). 

Denne Arts Thallus ligner ganske visse Phormidiwm-Arters, og 
Trikomerne ere paa Grund af Skedernes tidlige Henflyden nesten aldrig 
samlede i adskilte Traade. Ved Trikomernes betydelige Tykkelse skjelnes 
den dog let fra de Phormidiwm-Arter, som den i ydre Habitus kommer 
ner, 

b. Ferskvands- eller Landplanter. 

8. Hydrocoleum Brebissenii Kiitzing. 

Species Algarum, p. 259; Tabulae phycologicae, I, p. 35, 
tab. 50, fig. IL. 

Thallus pudeformet eller tueformet, sort. Traadene rette 
og stive, oftest ugrenede. Skederne nedadtil vide og lagdelte, 
tverfoldede, opadtil snevre, tynde og homogene, med _ elastisk 
sammensneret Spids. Trikomerne smudsig redgraa, jevnt af- 
smalnede mod Spidserne, oftest enlige i Skederne, rette og skjore, 
ikke indsnorede, 5—10y tykke; Skilleveggene oftest tydelige, med 
eller uden Korn. Cellerne indtil 5 Gange saa brede som lange. 


Endecellerne med hovedformet afsat, kegleformet eller afrundet 
Hette. FY, L. 


Falster: paa en fugtig Mur ved Skjelby (Forf.). 


Ill. Microcoleus Desmazieres. 


Thallus pudeformet eller Traadene enkeltvis krybende; 
disse ere enkelte eller sparsomt grenede. Skederne farvelgse, 
homogene, blade, undertiden henflydende, Klorzink- 


jod ~ (undt. WM. subtorulosus). Trikomerne i eldre Traade 
mange og tet sammenhobede indenfor Skederne, tilspidsede, 
uden Heette (undt. M. vaginatus). 8, B, Fy L. 

Slegten karakteriseres ligeoverfor Schizothrix ved sine blode, gelé- 
agtige Skeder, der oftest ikke farves af Klorzinkjod, og som indeslutte 
mange tet sammentrengte Trikomer; fra Hydrocolewm adskilles den 


foruden ved Mangel af Hette gjennem sine tyndere Trikomer med lange 
Celler. 


a. Salt(brak)vandsplanter. 





Fig. 6. Microcoleus chthonoplastes (Hofman-Bang) Thuret. 
Hormogonie (Gomont). 595:1. 


9. Microcoleus chthonoplastes (Hofman-Bang) Thuret. 


Essai de classification des Nostochinées, Annal. d. Sc. nat., 
6° série, bot., I, p.378, 1875. 

Thallus pudeformet, lagdelt, med forskjelligt farvede Lag, 
eller Traadene enkeltvis krybende. Traadene_ snoede, lidet 
grenede. Skederne blode, cylindriske, efterhaanden mere uregel- 
messige og med ujevn Overflade, undertiden ganske henflydende. 
Trikomerne lyst blaagronne, korte, tat sammentrengte inden- 
for Skederne, indsnorede, 2,5—6 y tykke; Skilleveeggene tydelige, 
uden Korn. Cellerne fra kvadratiske til dobbelt saa lange som 
brede. Endecellerne spidst kegleformede, uden Hette. S, B. 


Alm. udbredt ved sandede og lerede Kyster, hvor den treeffes 
1 Selskab med Lyngbya aestuarii, Spirulina subsalsa, Anabaena 
torulosa & variabilis, Nodularia, Phormidium etc. Vesterhavs- 
kysten: Hojer (Rosenvinge), Fane (Raunkier), Skallingen (War- 
ming), Nyminde (Th. Mortensen). Kattegatskysterne: An- 
holt (Ove Paulsen) , Sidinge Strand i Odsherred (herb. Hafn.), 
Odensefjord (Lyngbye, Hofman-Bang, Orsted, Th. Holm). @Ore- 
sund: Kastrup (Forf.). 

Denne Arts Traade voxe mellem saltholdigt, oversvommet, fug- 
tigt Sand og Ler, hvis Partikler herved bindes sammen. Saaledes ud- 
over den en vis jorddannende Virksomhed (Marskegnene ved Jyllands 
Vestkyst, Odensefjord; jfr. Hofman-Bang: De usu Confervarum, 1818), 
hvoraf Artsnavnet: chthonoplastes 9: Jorddanneren. 


339 








10. Microcoleus tenerrimus Gomont. 
Monographie des Oscillariées, I, p. 355, 1892. 


Traadene samlede i et blaagront Thallus eller enkeltvis 
krybende mellem andre Alger, enkelte eller sparsomt grenede. 
Skederne vide, blode, efterhaanden uregelmessige eller ganske 
henflydende, Klorzinkjod +. Trikomerne olivengrgnne eller 
blaagronne, flere eller feerre indenfor Skederne, tydeligt indsnorede, 
1,5—2 yw tykke, Spidserne langt afsmalnede; Skilleveggene tyde- 
lige, undertiden med Korn. Cellerne lengere end brede (indtil 3 
Gange). Endecellerne spidst kegleformede, uden Hette. 8S, B. 


I] Salt- og Brakvand ved Kysterne, ofte mellem andre Alger. 
Jylland: Nyminde (Th. Mortensen), Skallingen (Warming). Sjz1- 
land: Korsor Havn mellem Calothrix-Arter (Rosenvinge). 

Ogsaa denne Art udgjor ofte en Bestanddel af Sandfloraen ved 
Kysterne, hvor den, om end i mindre Grad end forrige, bidrager til at 
binde Sandkornene sammen. 


b. Landplanter. 





Fig. 7. Microcoleus vaginatus (Vauch.) Gomont. 
Endedelen af et isoleret Trikom (Gomont). 


11. Mierocoleus yaginatus (Vauch.) Gomont. 


Essai de classification des Nostocacées homocystées, Journ. 
de bot., IV, p. 353, 1890. 

Thallus pudeformet tilhzftet, sort, glinsende, eller Traadene 
enkeltvis krybende. Traadene snoede, hist og her grenede. 
Skederne blode og sammenklebende, cylindriske, efterhaanden 
mere uregelmeessige, undertiden ganske henflydende. Trikomerne 
merkt blaagronne eller olivengranne, tet sammentrengte indenfor 
Skederne, ikke indsnorede, 3,5—7 » tykke; Skilleveggene tydelige, 
ofte med Korn. Cellerne fra omtrent kvadratiske til dobbelt saa 
brede som lange. Endecellerne med tydelig afsat, kegleformet 
Hette. I, (FP). 


Paa fugtig, oftest leret Jord som Havegange o.s.v., hvor de 
sorte klebrige Traade oftest enkeltvis krybe tet tilheftede til 
Jorden. eller ogsaa submers 1 Ferskvand, sandsynligvis udbredt 
overalt. Sjelland: Birkerod (Nordstedt), Kjobenhavn (Rosen- 
vinge, Forf.). 


334 


ec. Ferskvandsplanter. 


12. Microcoleus subtorulosus (Bréb.) Gomont. 


Essai de classification des Nostocacées homocystées, Journ. de 
bot., IV, p. 352, 1890. 


Thallus tilheftet til Vandplanter eller pudeformet udbredt 
paa Bunden, graaligt eller gronligt. Skederne slimede, Klorzink- 
jod +. Trikomerne blaagronne, mange eller faa 1 Skederne, 
parallele, rette, tydeligt indsnorede, jevnt afsmalnede mod Enderne, 
6—10 yw tykke; Skilleveggene tydelige, uden Kornrekker (hele 
Protoplasmaet kornet). Cellerne omtrent kvadratiske; Kndecellerne 
kegleformede eller cylindrisk kegleformede, uden Hette.  F. 

I Bekke og Aaer. Fyen: Sct. Madses Kilde ved Holcken- 
havn (Heilm. Clausen). 

Om denne Art har. Gomont udtalt som Formodning, at den er 
identisk med Phormidium tinctoriwm Kiitz. (Monographie des Oscilla- 
riées, II, p. 163), da disse to Planters Trikomer ere ganske ens byggede. 
I de Exemplarer, Forf. har kunnet undersoge, indeslutiede de fleste 
Skeder kun et enkelt Trikom og kun ganske faa flere. Uden at Go- 
monts Antagelse saaledes sikkert bekreeftes, vinder den dog i Sandsyn- 
lighed herved. 


Tribus Il. Lyngbyeae Gomont. 


Subtribus I. Lyngbyoideae Gomont. 


IV. Plectonema Thuret. 


Thallus meget forskjelligt formet. Traadene frie, for- 
crenede, Skederne faste, farvelose (sj. gule). Trikomernes 
Spids ret; Heette mangler. 8S, B, F, L. 


Af denne Slegt ville formodentlig flere Arter findes i Danmark, 
saaledes i alt Fald P. roseolum. Den karakteriseres overfor Lyngbya 
ved sine hyppige Grendannelser, overfor Symploca, ved at Thallus ikke 
som hos denne er differentieret i to Dele, hvor Traadene have for- 
skjellig Vextretning. Gjennem nogle Arter staar den ner ved de to 
nevnte Slegter; paa den anden Side nermer den sig Scytonema, fra 
hvilken nogle anseligere Arter blot afvige ved Mangel paa Heterocyster. 


13. Plectonema terebrans Bornet & Flahault. 


Sur quelques plantes vivant dans le test calcaire des Mol- 
lusques, Bull. de la Soc. bot. de France, XXXVI, p. 18, 1890. 
Kalkborende. Traadene lange og bojelige, ikke ofte for- 


grenede; Grenene enkeltvis udtredende af Skederne. Skederne 
tynde og farvelose, Klorzinkjod +. Trikomerne lyst blaagronne, 


Bests) 
ikke eller kun lidet indsnorede, 0,95—1,5 w tykke: Skillevaeggene 
tydelige, uden eller med Korn. Cellerne meget langere end brede 
(indtil 5 Gange); Endecellerne afrundede, uden Hette. 8, (FB). 
Kalkborende; i Saltvand (ifelge Bornet & Flahault ogsaa i 
Skaller af Ferskvandsmuslinger), i Selskab med vore andre kalkborende 
Alger. Isefjord: ved Hensehalsen, 1 Spirorbis-Ror sammen med 
Gomontia, Ostreobium og Mastigocoleus (Rosenvinge), Fyenske 
Ogaard: Lohals, i Spirorbis-Ror med Hyella og Conchocelis rosea 
(Rosenvinge). 





Fig. 8. Plectonema Nostocorum Bornet. 
Midten af en grenet Traad (Gomont). 850: 1. 


14. Pleetonema Nostocorum Bornet. 

Bornet & Thuret, Notes algologiques, I, p. 137, 1880. 

Traadene lange og bojelige, mere eller mindre forgrenede, 
Grenene enkelte eller dobbelte. Skederne tynde og farvelgse, 
Klorzinkjod +. Trikomerne blegt blaa- eller gulgranne, ind- 
snerede, 1—1,5y tykke; Skilleveeggene oftest tydelige, uden Korn. 
Cellerne lzengere end brede; Endecellerne afrundede. Ff, L. 


Mellem forskjellige geléagtige Alger, vist alm. udbredt overalt. 
Sjelland: Kjobenhavn, Overtrek paa en fugtig Mur (Forf.). 
Falster: Boto-Nor, imellem Traadene af Rivularia Biasolettiana 
(Forf.). 


15. Plectonema norvegicum Gomont. 


Bull. de la Soc. bot. de France, tome XLVI, 1899. 


Thallus skorpeformet, fastvoxet, sort eller sortegrgnt. 
Traadene vanskeligt adskillelige uden Brud, neppe lange, snoede, 
rigeligt forgrenede, Grenene oftest dobbelte, aabent udstaaende, 
korte, af samme Tykkelse som Hovedaxen. Skederne forst 
farvelose og glatte, senere tykke, smudsiggule og med ujevn Over- 
flade, Klorzinkjod —. Trikomerne klart blaagronne, perlesnor- 
formet indsnorede, 1,5—2 y tykke. Cellerne kortere end brede 
(indtil det dobbelte). Endecellerne afrundede, uden Heette.  S. 


I Saltvand, som skorpeformede Overtrek paa Klipper, Stene _ 
og Bolverker ved overste Vandmerke. Limfjorden: Aalborg 
(Rosenvinge). 


Det eneste foreliggende Exemplar af denne Art er bestemt af 
Gomont, som velvilligst har meddelt Forf. ovenstaaende Diagnose, for 
den publiceredes; Arten kjendes iovrigt fra det arktiske Norges og fra 
Englands Kyster. 


V. Symploca Kiitzing. 


Thallus differentieret i to Dele, hvis Traade have for- 
skjellig Veextretning: en nedliggende, fastheftet og en 
opadrettet, som er formet i smaa Tuer eller Bundter. 
Traadene hist og her forgrenede. Skederne tynde og farve- 
lose, oftest ret faste. Trikomernes Spids ret, undertiden en 
Smule afsmalnet. Endecellernes Yderveeg hos nogle fortykket, 
men uden knapformet afsat Heette. 8, FY, L. 

Naar Arterne af denne Slegt ere 
fuldt udviklede, kjendes den let paa 
de ejendommelige Smaatuer, som 
heve sig fra Thallus’ nedliggende 
Del; derimod mangler denne Karakter 
hos de unge Planter, og Arterne 
maa da bestemmes alene ved Tri- 
komernes Bygning. 

a. Marine Planter. 

16. Symploca hydnoides Kiitz. 

Species Algarum, p. 272, 1849, 
Tabulae phycologicae, I, p. 44, 
tab. 76, fig. I. 





Fig. 9. Symploca hydnoides Kiitzing, 
var. a genuina Gomont. 
Thallus i naturlig Storrelse samt den gverste Del af en grenet Traad 
(Gomont). 330: 1. 


Thallus tueformet, morkt graaligt, gronligt eller redviolet; 
Bundterne opadrettede, tilspidsede, indtil 3 Cm. lange (Gomont). 
Traadene tet sammenvevede, bejede og snoede, sparsomt gre- 
nede. Skederne tynde, klebrige, farvelose, Klorzinkjod + (Re- 
aktionen svag, undertiden udeblivende). Trikomerne blegt blaa- 
gronne, indsnerede 6—14 w tykke; Skilleveeggene utydelige. Cel- 
lerne oftest en Del lengere end brede, med kornet Plasma. Ende- 
cellerne afrundede, uden Hette.  S. 

var. a, genuina Gomont. Trikomernes Tykkelse 6—8 yp; 
Cellerne oftest lengere end brede. 

var. #, fasciculata Gomont. Trikomernes Tykkelse 8—14 pw; 
Cellerne oftest kortere end brede. 


I Saltvand ved Kysterne paa Stene, Alger, Sand o.s.v. paa 
grundet og roligt Vand. Var. a, genuina, Kattegat: Begtrup Vig 
(Rosenvinge), Odensefjord (Hofman-Bang). 


b. Landplanter (undertiden submerse). 


17. Symploca Muscorum (Ag.) Gomont. 


Essai de classification des Nostocacées homocystées, Journ. 
de bot., 1V, p. 354, 1890. 


Thallus bundtformet eller simpelt pudeformet nedliggende, 
blaagrgnt eller gronligt; Bundterne snoede, oftest fremliggende eller 
krybende, sjeldnere oprette. Traadene tet sammenvevede, 
ugrenede. Skederne tynde, klebrige, men faste, Klorzinkjod --. 
Trikomerne blegt blaagronne, ikke indsnorede, 5—8 y tykke; 
Skilleveggene oftest utydelige. Cellerne fra omtrent kvadratiske 
til dobbelt saa lange som brede, med kornet eller kornfrit Plasma. 
Endecellerne afrundede eller svagt afstumpede, uden Hette. L, (F). 


Paa fugtig Jord mellem Mosser, som Overtrek paa raadne 
Blade o.s.v., undertiden submers. Sjelland: Sondermarken 
ved Kjobenhavn (Liebman), Bidstrup (Rosenvinge). Jylland: 
Varna Molle ved Marselisborg (Rosenvinge). 


Artens Slegtskarakter er ofte meget lidet udviklet, idet Thallus 
som hos Phormidium er pudeformet udbredt; fra denne Slegt skjelnes 
den da ved sine faste Skeder og fra Lyngbya-Arterne ved Skedernes 
Farvning med Klorzinkjod, hvilken Reaktion er meget igjnefaldende, 
om den end undertiden indtreder langsomt. Se endvidere Schizothria 
Friesii, p. 328. 


VI. Lyngbya Agardh. 


Thallus forskjelligt formet. Traadene enkelte (sj. svagt 
grenede). Skederne farvelose (undt. L. aestuarii), faste, efter- 


308 


haanden oftest tykke og lagdelte. Trikomernes Spids ret, 
ikke eller lidet afsmalnet. Endecellerne uden eller med svagt 
udpreeget Heette. 8S, B, L, (ikke [). 


Subgenus I. Letbleinia Gomont, som Undersleet. 


Fastsiddende (oftest epifytiske) Saltvandplanter. Traadene 
feestede med Midten; Skederne tynde. 


18. Lyngbya gracilis (Menegh.) Rabenhorst. 

Flora europaea Algarum, II, p. 145, 1865. 

Thallus tet tueformet eller fnugget, slimet, purpurviolet, 
eller Traadene enkeltvis. Traadene lange, bejelige. Skederne 
farvelose, snevre, tynde og glatte, Klorzinkjod +. Triko- 
merne rosenrede eller rodviolette, perlesnorformet indsngrede, 
5—S8 yw tykke, ikke afsmalnede; Skilleveeggene tydelige, uden Korn. 
Cellerne isodiametriske (indtil halvt saa lange som brede) med 
fintkornet Plasma. Endecellerne afrundede med lidet fortykket 
Yderveg. S. 

I Saltvand, fastsiddende paa Alger o.s.v. Feng-Sund 
(Rosenvinge), samt Storebelt (Ronnen ved Kjerteminde ifolge 
Meddelelse af Dr. Rosenvinge). 


Subgenus II. Hulyngbya Gomont. 


Thallus tueformet, fnugget eller pudeformet. Traadene feestede 
ved Basis (eller Thallus fritsvammende); Skederne ofte  tilsidst 
tykke og lagdelte. Baade i Salt- og Ferskvand. 























Fig. 10. Lyngbya aestuarw (Mert.) Liebman. 
Den midterste Del af en vegetativ Traad (Gomont). 595: 1. 


a. Marine Arter. 


19. Lyngbya aestuarii (Mert.) Liebman. 

Bemerkninger og Tilleg til den danske Algeflora, Kroyers 
Tidskrift, 1841, p. 492. 

Thallus pudeformet udbredt, festet, eller fnugget og frit- 


svommende, lysere eller mgrkere blaagront indtil sort, Traadene 
lange, bgjelige, oftest snoede og te#t sammenfiltrede. Skederne 


309 


forst tynde, glatte og farvelose, senere tykke, lagdelte, smudsigt 
gule og med ujevn Overflade, Klorzinkjod +. Trikomerne 
blaa- eller olivengrenne, ikke indsnorede, en Smule afsmalnede, 
8—24 py, sedvanligt 1O—16 » tykke; Skilleveeggene tydelige, oftest 
med Korn. Cellerne 3—6 Gange saa brede som lange. Ende- 
cellerne med lidet fortykket Yderveg. S, B, (ifolge Gomont og- 
saa BF). 

Et storre Antal benevnede Former adskilles af Gomont; for 
de undersegte danske Exemplarers Vedkommende kan man ngjes 
med folgende to: 

f. limicola: Thallus fast, pudeformet nedliggende. Traadene 
tet sammenvevede. Danner Overtrek paa saltholdig, ofte over- 
svommet, iseer leret Bund ved Kysterne i Selskab med Microcoleus 
chthonoplastes 0. a. 

f. natans: Thallus lost klumpet eller fnugget. Traadene lost 
sammenfiltrede. I Begyndelsen fastheeftet til Sand, Alger o.s. v., 
men rives snart los og driver derefter om i Vandet. 


I roligt Salt- og Brakvand ved alle vore Kyster, baade paa 
leret og sandet Bund (ogsaa 7 Sandet) som pudeformede Over- 
trek eller lost fastheeftet ti] Alger o.s.v. Vesterhavskysten: 
Hojer (Rosenvinge), Fano (Raunkier), Skallingen (Warming), Ny- 
minde (Th. Mortensen), Hirtshals (Rosenvinge). Kattegats- 
kysterne: Anholt (Ove Paulsen), Odensefjord (Lyngbye, Hofman- 
Bang, Caroline Rosenberg), Roskildefjord ved Boserup (Rosenvinge) 
samt ved den svenske Kyst. @Wresund: Kjobenhavn (@rsted), 
Kallebodstrand (@rsted, Joh. Lange, Forf.), Kastrup (Liebman). 
Storebelt: Nyborg (H. Clausen), Nakskovfjord (Th. Mortensen). 
Lillebelt: (Hofman-Bang), Fengsund (Rosenvinge). Fyenske 
®gaard: Svendborg (Liebman), Skaarupor (herb. Hafn.). I Oster- 
sen kjendes Arten lige fra Kiel (herb. Hafn.) til Oland (ifolge 
Nordstedt). 

Denne Art er en af de vigtigste marine eller submarine danske 
Arter, som treffes overalt ved vore Kyster og med meget forskjelligartet 
ydre Udseende. De eldre Skeders Gulfarvning gjor den let og sikkert 


kjendelig fra lignende Arter. I Hormogonietilstand adskilles den der- 
imod kun yderst vanskeligt fra Hydrocolewm-Arterne, sp. H. lyngbyaceum. 


20. lyngbya majuseula (Dillw.) Harvey. 
Hooker, English Flora, V, part I, p.370, 1833. 


Thallus lost tueformet eller fnugget, morkt blaagrent eller 
gronligt sort. Traadene meget lange, bojede, ofte ejendomme- 
ligt krusede. Skederne farvelose, efterhaanden meget tykke og 
lagdelte, med rynket Overflade, Klorzinkjod -. Trikomerne 
merkt blaagrenne eller staalgraa (i torret Tilstand undertiden vio- 


Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 992 


340 


lette), neeppe afsmalnede mod Spidserne, ikke indsnorede, 16— 
60 w, sedvanligt 20—40 w tykke; Skilleveeggene tydelige, stedse 
uden Korn. Cellerne meget korte, 6—15 Gange saa brede som 
lange med fintkornet Plasma. Endecellerne afrundede, uden 
Hette. S. 

I saltrigt Vand, fastsiddende paa Bunden, Alger, Zostera 0.s. v. 
eller last omdrivende, kun i de mere saltholdige Dele af vore Far- 
vande. Limfjorden: Lemvig (Rosenvinge), Jeginds (Rosenvinge), 
Holmtange Hage (Rosenvinge), Amtoft Rev (Rosenvinge), Nykjabing 
(Th. Mortensen), Lagstor (Rosenvinge). Kattegat: Nordre Renner 
(Rosenvinge), Korshavn (Rosenvinge), Odensefjord ved Hofmans- 
gave (Lyngbye, Vahl, Hofman-Bang, Caroline Rosenberg). I den 
vestlige Osterso findes den ifolee Reinbold?), 1 Kielerfjord. 

Denne anselige Arts (i Trikomtykkelse den storste indenfor Fami- 
lien Oscillatoriaceae) Udbredning i danske Farvande er formodentlig i 
store Trek givet ved ovenstaaende Lokaliteter. Den ynder sterkt salt- 
holdigt Vand og udvikler sig her kraftigst og yppigst (saaledes i Lim- 
fjorden); i det hele synes den at vere den af vore marine Blaagron- 
alger, som fordrer storst Saltindhold af Vandet. 


21. Lyngbya confervoides Agardh. 

Systema Algarum, p. 73, 1824. 

Thallus lost tueformet, slimet, smudsig gulgrent (eller 
sjeldnere pudeformet nedliggende). Traadene lange, rette, op- 
stigende fra en nedliggende Basis. Skederne farvelose, efter- 
haanden tykke og lagdelte med rynket Overflade, Klorzmkjod ~. 
Trikomerne olivenfarvede eller -blaagronne, ikke afsmalnede 
mod Spidserne, ikke indsnerede, 9—25 y», sedvanligt 10O—16 p 
tykke; Skilleveggene tydelige, oftest med Korn. . Cellerne 3—8 
Gange saa brede som lange. Endecellerne afrundede, uden Hette. 
S, (B). 

I Saltvand ved Kysterne (ifoalge Gomont ofte som Overtrek 
paa Bunden af Saltvandshuller ner Stranden). Kattegat: Odense- 
fjord ved Hofmansgave (Hofman-Bang ifolge Nordstedt) samt flere 
Steder ved den svenske Kattegatkyst. @resund: Kjobenhavn 
(Lyngbye ifalge Nordstedt). 





22. lLyngbya lutea (Ag.) Gomont. 

Essai de classification des Nostocacées homocystées, Journ. 
de bot., IV, p. 354, 1890; Wittrock & Nordstedt: Algae exsic- 
catae, fasc. 25, Nr. 1167. 





1) Reinbold: Die Cyanophyceen (Blautange) der Kieler Féhrde, i 
Schriften des naturwiss. Vereins fiir Schleswig-Holstein, Band VIII, 
Heft 2, 1890. 


3414 


Thallus geléagtigt, pudeformet, fastsiddende, smudsigt gult, 
olivengrent indtil sort. Traadene snoede og teat sammenveevede, 
bojelige og lange. Skederne farvelose, tynde eller tilsidst tykke 
og lagdelte, Klorzinkjod + (undertiden svag og langsomt ind- 
tredende Reaktion). Trikomerne olivenfarvede, ikke afsmal- 
nede, ikke indsnorede, 2,5—6 yw tykke; Skilleveeggene ofte utyde- 
lige. Cellerne fra isodiametriske indtil 3 Gange saa brede som 
lange, med kornet Plasma. Endecellerne med en i Spidsen noget 
fortykket Membran.  §S, B. 





Fig. 11. Lyngbya lutea (Ag.) Gomont. 
Endedelen af en vegetativ Traad (Gomont). 595: 1. 


I Salt- eller Brakvand, fastsiddende paa Bolverker, Pele, 
Stene o.s.v. ved ovre Vandmerke paa_ beskyitede Steder ved 
Kysterne, hvor Vandet enten til Stadighed er brakt eller rigeligt 
blandet med Ferskvand, almindelig udbredt iser i de_ sydligere 
Dele af vore Farvande. Limfjorden: Norre Sundby (Rosen- 
vinge). Kattegat: Grenaa Havn (Rosenvinge), Roskildefjord ved 
Frederikssund (Liebman). @Mresund: Helsingor (Orsted, Rosen- 
vinge), Trekroner (Hofman-Bang, @rsted, Joh. Lange), Kallebod- 
strand (Rosenvinge). Storebelt: Kjerteminde, Nyborg, Korsor 
(Rosenvinge), Nakskov Fjord (Th. Mortensen). Smaalands- 
havet: Orehoved, Stubbekjobing samt i Guldborgsund ved Ny- 
kjabing (Rosenvinge). Lillebelt: Vejle Havn (Rosenvinge), 
Fredericia (Liebman), Bogense (Rosenvinge). Fyenske Ogaard: 
Faaborg, Svendborg, Rudkjebing (Rosenvinge). 

Denne Arts mest iojnefaldende Kjendemerke er, at Skederne under 
Opsvulmning farves blaaviolette af Klorzinkjod, og herved afviger den 
fra alle vore andre Arter af Slegten. 


b. Ferskvandsarter. 
23. lLyngbya nigra Agardh. 
Systema Algarum, p. 312, 1824. 


Thallus losere eller fastere, tueformet eller skorpeformet, 
meorkegront eller sort. Traadene lange, rette, stive. Skederne 
farvelose, oftest tynde, Klorzinkjod --. Trikomerne morke- 
grenne eller brune, afsmalnede mod Spidserne, ikke indsngrede, 
8—11 yw tykke; Skilleveeggene ofte utydelige, undertiden med 
Korn. Cellerne 2—4 Gange saa brede som lange, med _ stor- 
kornet Plasma. Endecellerne med en nedtrykt kegleformet eller 
afrundet Hette. F. 


29% 


342 


I strammende Vand, festet til Treverk eller Stene. Born- 
holm: Vandmelle ved Vasagaard (Forf.). 


24. lLyngbya Martensiana Meneghini. 

Conspectus Algologiae euganeae, p. 12, 1837. 

Thallus lost tueformet, vidt udbredt, blaagrent. Traadene 
lange og bojelige. Skederne farvelose, efterhaanden tykke og 
med rynket Overflade, Klorzinkjod +. Trikomerne lyst blaa- 
gronne, ikke afsmalnede, ikke indsnorede, 6—10 yw tykke; Skille- 
veggene ofte utydelige, med Korn. Cellerne 2—4 Gange saa 
brede som lange. Endecellerne afrundede, uden Hette. F. 

Sjelland: Fortundammen i Dyrehaven (Ostenfeld). 


Denne Art, som hidtil kun var kjendt fra varme Kilder, afgiver et 
af de ikke faa Exempler paa, i hvor hoj Grad visse Arter af blaagronne 
Alger formaa at tilpasse sig til forskjelligartet Levevis og Temperatur, 
(se ogsaa Oscillatoria Okent). 


25. lyngbya versicolor (Wartmann) Gomont. 

Monographie des Oscillariées, II, p. 147, 1892. 

Thallus fastvoxet eller fritsvammende, slimet, undertiden in- 
krusteret med kulsur Kalk og lagdelt, blaagront, morkt olivengront 
indtil sort. Traadene lange, snoede, tet sammenvevede. Ske- 
derne farvelose (undertiden svagt gullige), efterhaanden tykke og 
mere eller mindre slimede, Klorzinkjod ~. Trikomerne blegt 
blaagronne, ikke afsmalnede, ikke indsnorede, 2,8—3,2 yw tykke; 
Skilleveggene ofte utydelige, med eller uden lysbrydende Korn. 
Cellerne oftest omtrent isodiametriske. Endecellerne afrundede, 
uden Hette. F. 

I Ferskvand, baade i strammende og stillestaaende. Sjzl- 


land: Bassinet i Sondermarken ved Kjobenhavn (Kierskou). 


_ 26. Lyngbya ochracea (Ktz.) Thuret. 

Essai de classification des Nostochinées, Annal. d. Sc. nat., 
6° série, I, p. 279, 1875. 

Thallus lysere eller morkere okkerfarvet. Traadene tet 
sammenfiltrede, krumme, skjore. Skederne farvelose, efter- 
haanden tykke og lagdelte, Klorzinkjod +. Trikomerne blaa- 
gronne, perlesnorformet indsnerede, omtrent | yw tykke; Skille- 
veggene tydelige, uden Korn. Cellerne en Smule kortere end lange. 
Endecellerne afrundede, uden Hette. F. 


Voxer som Overtrek paa Bunden, dede Blade o.s.v. 1 jeern- 
holdigt Vand, formodentlig udbredt overalt. Sjelland: Emdrup 
(Liebman). 


27. lyngbya lacustris Lemmermann. 
Bot. Centralblatt, Bd. LXXVI, p. 154, 1898. 


343 


Traadene rette eller svagt krummede, enkeltvis fritsvom- 
mende. Skederne 4—5 y vide, farvelose, Klorzinkjod +. Tri- 
komerne blegt blaagronne, svagt indsnorede, omtrent 1,5 » tykke; 
Skilleveggene tydelige, uden Korn. Cellerne lengere end brede 
(indtil 5 ~). uden Luftvakuoler, med oftest kornfrit Plasma. PF. 


Plankton i Maribo So (Ostenfeld) efter Bestemmelse af Artens 
Forfatter. 


98. Lyngbya limnetica Lemmermann. 
Bot. Centralblatt, Bd. LXXVI, p. 154, 1898. 


Traadene rette, enkeltvis fritsvommende. Skederne 1 z 
vide, farvelose, Klorzinkjod ~. Trikomerne blegt hlaagronne, 
svagt indsnorede, 1—1,5 w tykke; Skilleveeggene tydelige, uden 
Korn. Cellerne lengere end brede (1—3 yw lange), uden Luft- 
vakuoler, med et oftest kornfrit Plasma. FPF. 


Ferskvandsplankton, vist alm. udbredt. Lolland: Maribo 
So (Ostenfeld). Sjelland: Furese (Forf.). 


29. lyngbya contorta Lemmermann. 


Forschungsberichte aus der Biol. Station zu Plén, Teil 6, 
Abt. II, p. 202, 1898. 


Traadene mere eller mindre regelmessigt spiralsnoede eller 
ogsaa kredsformet sammenrullede. Skederne farvelose, meget 
tynde og fine, Klorzinkjod +. Trikomerne blegt blaagrenne, 
ikke eller svagt indsnerede, 1—1,5 w tykke; Skilleveeggene ofte 
utydelige, uden Korn. Cellerne lengere end brede (8—5 w lange), 
uden Luftvakuoler, med oftest kornfrit Plasma. F. 

Ferskvandsplankton. Lolland: Maribo So (Ostenfeld). Sjezl- 
land: Fureso (Forf.). 

De tre sidstnevnte Arter findes frit omdrivende i Ferskvand sammen 
med andre Blaagronalger, uden at de dog kunne henregnes til de xgte 
Planktonformer (Luftvakuoler mangle jo saaledes). Navnlig ZL. contorta 
er let kjendelig ved sine gjennem en storre eller mindre Del af Traa- 
denes Leengde naaende Spiralsnoninger; derimod forekommer det Forf. 
meget tvivlsomt, om det vil vere berettiget at adskille de to andre 
Arter (L. lacustris og limnetica); men Materialet, som delvis er bestemt 
af Arternes Forfatter, var ikke tilstrekkeligt til en sikker Afgjorelse. 


Subtribus II. Oscillarioideae Gomont. 


VIL. Phormidium kititzing. 


Traadene ugrenede, sammenklebende i et hinde- 
agtigt eller pudeformet, fastsiddende Thallus. Skederne farve- 


JAA 


lose, tynde, helt eller delvis henflydende i en strukturlgs 
Slim. Trikomernes Spids ret eller krummet, ofte med ud- 
preeget Heette. L, F, (8). 

Denne Slegt danner en naturlig Overgang mellem Lyngbya og 
Oscillatoria. Ved de slimede, henflydende Skeder adskilles den fra 
Lyngbya, ved sit hindeagtige, oftest godt sammenhengende Thallus, 
der er fastheftet til et Underlag, fra de skedelose Oscillatoria-Arter. Under- 


tiden ere Skederne i den Grad henflydende, at de ere vanskelige at faa 
QOje paa; man farver dem da bedst med en svag Safraninoplosning. 


I. Moniliformia Gomont. Trikomerne tydeligt perlesnor- 
formede; Spidserne rette, uden Hette. 


30. Phormidium fragile (Menegh.) Gomont. 

Monographie des Oscillariées, II, p. 163, 1892. 

Thallus slimet, hindeagtigt, ofte lagdelt, blaagront. Ske- 
derne ganske henflydende, Klorzinkjod +. Trikomerne lyst 
blaagronne, rette eller bajede, tet sammenklebende, mere eller 
mindre tydeligt parallele, perlesnorformede, afsmalnede mod Spid- 
serne, 1,2—2,3 w tykke; Skilleveggene tydelige, uden Korn. Cel- 
lerne omtrent isodiametriske, med kornfrit Plasma. Endecellerne 
spidst kegleformede, uden Hette. B, I. 


I Brakvand (eller Ferskvand), som Overtrek paa Bunden. 
Jylland: Nyminde (Th. Mortensen). Sjelland: Frederiksdal 
(Liebman). Fyen: Hofmansgave (Hofman-Bang). 


31. Phormidium persicinum (Rke) Gomont. 

Monographie des Oscillariées, Il, p. 164, 1892. 

Thallus meget tyndt og hindeagtigt, rosenredt. Skederne 
tynde og snevre, henflydende, Klorzmkjod +. Trikomerne 
blegt rosenrede, Jost sammenklebende, tydeligt indsnorede, af- 
smalnede mod Spidserne, 1,7—2 y tykke. Cellerne indtil 4 Gange 
saa lange som brede, sjeldnere isodiametriske, med kornfrit Plasma. 
Endecellerne spidst kegleformede, uden Hette. S. 


I Saltvand, hvor den danner rosenrgde Overtrek paa Spirorbis- 
Ror. Isefjord: Vest for Ouro samt ved Holbek, ifalge Med- 
delelse af Dr. Rosenvinge. 


32. Phormidium Eetocarpi Gomont. 


Bull. de la Soc. bot. de France, tome XLVI, 1899. 


Thallus tyndt, hindeagtigt, rosenradt. Traadene skjore, 
tet sammenvevede eller parallele. Skederne oftest utydelige, 
henflydende i Slim, Klorzinkjod +. Trikomerne blegt rosen- 
rade, perlesnorformet indsnorede, neppe afsmalnede mod Spid- 
serne, 1,3—-2 » tykke. Cellerne omtrent isodiametriske eller en 


345 


Smule langere end brede, med homogent Plasma. Endecellerne 
afrundede, afsmalnede, uden Hette. 8S, L. 

Sjelland: Grotten i Frederiksberg Have (Aabye). 

Arten kjendes ifolge skriftlig Meddelelse af Gomont foruden fra 
Danmark fra de engelske Kyster, hvor den danner lose Overtrek paa 
Ectocarpus eller paa dyndet Bund ved Stranden; det foreliggende danske 
Exemplar er bestemt af Gomont, som velvilligst har meddelt Forf. 
ovenstaaende Diagnose, for den publiceredes. 


Il. Euphormidia Gomont. Trikomerne ikke perlesnorformet 
indsngrede; Spidserne rette eller krummede, hos nogle med Hette. 
A. Trikomerne under 3 » tykke. 

33. Phormidium valderianum Gomont. 

Monographie des Oscillariées, II, p. 167, 1892. 

Thallus slimet, pudeformet udbredt, ofte tykt og lagdelt 
med forskjelligt farvede Lag, eller Traadene enkeltvis mellem andre 
Alger. Traadene bojede og tet sammenfiltrede. Skederne 
snevre, efterhaanden ganske henflydende, Klorzinkjod +. Tri- 
komerne lyst blaagronne, ikke indsngrede, ikke afsmalnede mod 
de rette Spidser, 2—3 yw tykke; Skilleveggene ofte utydelige, med 
2 eller 4 iojnefaldende Korn. Cellerne lengere end brede (indtil 
omtrent 3 Gange). Endecellerne afrundede, uden Hette. F, B. 

I Fersk- og Brakvand, som Overtrek paa Stene 0.s.v., ofte 
mellem andre blaagronne Alger. Fyen: Hofmansgave (Hofman- 
Bang). 


34. Phormidium laminosum Gomont. 


Essai de classification des Nostocacées homocystées, Journ. 
de bot., IV, p. 355,. 1890. 

Thallus pudeformet udbredt, tyndt og hindeagtigt, blaagront 
eller gulligt, eller Traadene enkeltvis mellem andre Alger. Traa- 
dene bejede og tet sammentiltrede. Skederne snevre, efter- 
haanden ganske henflydende, Klorzinkjod +-. Trikomerne lyst 
blaagronne, ikke indsnorede, kort afsmalnede mod de rette Spidser, 
1—1,5 w tykke; Skilleveeggene oftest utydelige, med 4 lysbrydende 
Korn. Cellerne lengere end brede (indtil omtrent 3 Gange). 
Endecellerne spidst kegleformede, uden Hette. F, B. 


I Fersk- og Brakvand, ofte mellem andre blaagronne Alger. 
Fyen: Hofmansgave (Hofman-Bang, Lyngbye). 


35. Phormidium tenue (Menegh.) Gomont. 


Monographie des Oscillariées, II, p. 169, 1892. 


Thallus hindeagtigt, tyndt, lyst blaagront, eller Traadene 
enkeltvis mellem andre Alger. Traadene omtrent rette, tet 


6 





samlede. Skederne tynde, efterhaanden henflydende, Klorzink- 
jod +. Trikomerne lyst blaagronne, svagt indsnorede, efter- 
haanden afsmalnede mod de ombgjede Spidser, 1—2 yw tykke; 
Skilleveeggene ofte utydelige, uden Korn. Cellerne lengere end 
brede (indtil 3 Gange), med kornfrit Plasma. Endecellerne spidst 
kegleformede, uden Hette. F, (B). 


Mellem Ferskvandsalger, formodentlig udbredt overalt. F yen: 
Hofmansgave (Vahl). 


Bb. frikonterne 3 2 eller derover. 


a. Trikomernes Spids ret, uden Hette. 
36. Phormidium Corium (Ag.) Gomont. 


Essai de classification des Nostocacées homocystées, Journ. 
de bot., IV, p. 355, 1890. 


Thallus pudeformet tilheeftet, lederagtigt, morkt blaagrent. 
Traadene lange, bajede, tet sammenvevede. Skederne tynde, 
papiragtige eller henflydende, Klorzinkjod —-. Trikomerne 
blaagronne, ikke indsnorede, 3—4,5 yw tykke, Spidserne kort af- 
smalnede, rette; Skilleveeggene oftest tydelige, uden Korn. Cellerne 
fra isodiametriske til dobbelt saa lange som brede, med ofte kornet 
Plasma. Endecellerne afstumpet kegleformede, uden Hette. 
F, (L). 


Iser i strommende Vand, som Overtrek paa Stene, Traeveerk 
0.s.V., sjeldnere ikke submers. Sjelland: Soborg (Lyngbye). 
Fyen: Hofmansgave (Lyngbye, Hofman-Bang). Jylland: Gjes- 
sing (Lyngbye). 


37. Phormidium Retzii (Ag.) Gomont. 


Essai de classification des Nostocacées homocystées, Journ. 
de bot., IV, p. 355, 1890. 


Thallus pudeformet udbredt, nedliggende eller sjeldnere 
penselformet oplost og opret, lysere eller morkere blaagront. Traa- 
dene mere eller mindre sammenfiltrede og bajede, skjore. Ske- 
derne tynde, efterhaanden oftest henflydende, Klorzinkjod ~. 
Trikomerne blaagronne, i Regelen ikke indsnorede, 4,5—12 uw 
tykke, Spidserne ikke afsmalnede, rette; Skilleveggene undertiden 
utydelige, uden Korn. Cellerne dels kortere, dels lengere end 
brede (4—9 yw lange) med kornet Plasma. Endecellerne ikke af- 
smalnede, afrundede eller svagt afstumpede, uden Hette. F. 


I Ferskvand, baade i strammende og stillestaaende. Sjel- 
land: So mellem @verred og Hojbjerg (Rosenvinge). 


I Kjobenhavns bot. Museums danske Herbarium findes Exemplarer 
samlede i Holsten af Suhr og af ham benevnede Calothrix putida ; 


347 
disse Planter ere allerede omtalte af Gomont, der har haft dem til 
Undersogelse; de hore til hans f. fasciculata og ligne i ydre Habitus 
ganske den tropiske Vaginarié-Slegt Sirocoleum. 


b. Trikomernes Spids ret, med Hette. 


38. Phormidium fayosum (Bory) Gomont. 
Monographie des Oscillariées, Il, p. 180, 1892. 


Thallus hindeagtigt udbredt, morkt blaagront. Skederne 
tidlig henflydende i en strukturlos Slim, Klorzinkjod +. Triko- 
-merne blaagronne, ikke indsnorede, lange, mere eller mindre 
bojede, 4,5—9y tykke, Spidserne jevnt afsmalnede, enten rette 
eller ganske lost spiralsnoede; Skilleveggene tydelige, med Korn. 
Cellerne omtrent isodiametriske indtil dobbelt saa brede som 
lange. Endecellerne afsmalnede, afstumpede med knapformet af- 
sat, halvkugleformet Hette.  F. 


Iseer i strammende Vand, festet paa Stene, Treeveerk o. s. v. 
Sjelland: Kjobenhavn ved Vesterport (herb. Hafn.). 





Fig. 12. Phormidium subfuscum Kiitzing, var. a, genwina Gomont. 
Endedelen af et Trikom (Gomont). 595: 1. 


39. Phormidium subfuseum Kiitzing. 

Phycologia generalis, p. 195, 1843; Tabulae phycologicae, I, 
p. 33, tab. 45; Species Algarum, p. 256. 

Thallus pudeformet udbredt, lagdelt, morkt blaagront, gront 
eller olivenfarvet. Skederne henflydende i en lagdelt Slim, Klor- 
zinkjod --. Trikomerne morkt blaagronne, ikke indsnorede, 
korte, rette, parallele, 5,5—11 w tykke; Spidserne ret kort af- 
smalnede, rette; Skilleveggene oftest tydelige og med Korn. Cel- 
lerne 2—4 Gange saa brede som lange, med tetkornet Plasma. 
Endecellerne med afrundet eller kegleformet Hette. F. 


var. a, Trikomerne 8—11 yw tykke, med kort afsmalnede 
Spidser. 

var. 2, Joannianum Gomont. Trikomerne 5,5—7 yw tykke, 
med ret langt afsmalnede Spidser. 

Iseer i strommende Vand, festet til Treverk o.s.v. Sjel- 
land: Emiliekilde (Liebman, var. 8, Joannianum), Kongens Moller 
(herb. Hafn.). F yen: Lindved (Hofman-Bang). 


Arten er ofte blandet med andre Phormidiwm-Arter, saaledes P. 
autumnale og Corium. 


348 





c. Trikomernes Spids krogformet ombgojet, med Hette. 


40. Phormidium autumnale (Ag.) Gomont emend. 


Oscillatoria autumnalis Agardh, Dispositio A]garum Sueciae, 
p. 36, 1812, e specim. Agardhi in herb. Hofman-Bang. . 

Phormidium autumnale Gomont, Monographie des Oscillariées, 
II, p. 187, 1892. e specim. authent. in herb. Hafn. 

Phormidium uncinatum Gomont, Essai de classification des 
Nostocacées homocystées. Journ. de bot., IV, p. 355, 1890; Mono- 
eraphie des Oscillariées, II, p. 184, 1892, e specim. authent. in 
herb. Hafn. 


Thallus udbredt, hindeagtigt tyndt, ret fast eller af losere 
Beskaffenhed, fasthzeftet eller frit omdrivende, morkt blaagront, 
morkt gronligt, morkt staalblaat indtil glinsende sort. Skederne 
slimede, henflydende, Klorzinkjod +. Trikomerne blaagronne 
eller smudsigt olivenfarvede, 3,5—9 » tykke, rette eller lidet bojede, 
Spidserne kort afsmalnede, krogformet ombgjede eller nesten rette; 
Skilleveeggene ofte utydelige, hyppigt med Korn. Cellerne fra om- 
trent isodiametriske indtil 3 Gange bredere end lange. Endecel- 
lerne med en oftest tydeligt knapformet afsat, afrundet eller ned- 
trykt kegleformet Hette. F, L. 


1 Ferskvand, baade stillestaaende og strommende, fastheftet 
eller lost omdrivende, paa fugtig Jord, Treeverk, Stene 0.s.v., 
meget udbredt og vist en af de almindeligste af vore blaagronne 
Alger. Sjelland: Kjobenhavn (F. Didrichsen), Soborg (Lyngbye), 
Kongens Moller (herb. Hafn.), Boserup og Roskilde (Rosenvinge). 
Fyen: Hofmansgave (Hofman-Bang, Caroline Rosenberg), Ollerup 
(M. T. Lange). Falster: Skjelby og Boto-Nor ved Fiskebzek (Forf.). 
Lolland: Dollefjelde (Carl Christensen). Bornholm: Vasa- 
eaard og Helligdommen (Forf.). Jylland: Gjessing (Lyngbye), 
Frederikshavn (Forf.). Lesa: Vestero (Forf.). 


I sin Monographie des Oscillariées adskiller Gomont de 
to i Aarhundredets Begyndelse af Agardh sen. opstillede Arter Oscil- 
latoria autumnalis og uncinata som Phormidium autumnale (den tid- 
ligere Ph. antliarium) og uncinatum. Som adskillende Karakterer an- 
gives, at P. wuncinatum har tykkere Trikomer, tydeligere krogformet om- 
bojet Spids samt, at den iseer voxer nedsenket i raskt strommende Vand, 
medens P. autumnale er tyndere og har mindre udpreget krogformet 
eller undertiden newsten ganske rette Spidser; den er fortrinsvis en 
Jordalge, sjeldnere submers. Samtidig anfores (1. c., p.186), at den 
morfologiske Adskillelse mellem de to Arter undertiden, naar inter- 
mediwre Former ere tilstede, kan vere usikker. 

Efter al have undersggt et stort Antal tildels levende Exemplarer 


ae 





fra meget forskjellige Lokaliteter forekommer det Forf. nodvendigt at 
forene de to Gomontske Arter til een, som maa bere Naynet Phormi- 
dium autumnale (Ag.) Gomont emend.!) De extreme Former, som 
Gomont har beskrevet og afbildet (l.c., p. 184—190, pl. 5, figg. 21—24), 
treeffes som oftest i den samme Prove forbundne ved de jwvneste Over- 
gange, og det er langtfra altid tiltreeffende, naar Gomont (l.c., p. 186) 
angiver, at Formerne med tydeligst ombojet Spids have de tykkeste 
Trikomer, thi disse Karakterer folges ikke stedse ad. Den biologiske 
Adskillelse af Arterne efter deres Voxesteder, som Gomont forsoger, 
er heller ikke mulig?), idet flere undersogte Exemplarer stammende fra 
raskt strommende Vand havde nesten rette Trikomspidser, medens 
disse omvendt hos andre, der havde voxet paa fugtig Jord, ofte vare 
udpreget krogformet ombojede eller endog bugtede. Paa Grund af 
ovenstaaende synes det Forf. umuligt at opretholde de to Gomontske 
Arter, uden at Betydningen af Gomonts serdeles nojagtige Form- 
beskrivelser og Afbildninger derfor skal underkjendes. 

Det bor bemerkes, at Thallus hos denne Art ofte er af meget los 
Beskaffenhed ligesom hos Arterne af Oscillatoria, fra hvilke den ved 
sit Ydre ikke kan adskilles. Som ovenfor nevnt treffes Ph. autumnale 
paa de mest forskjelligartede Lokaliteter, saaledes meget hyppigt ved 
beboede Steder paa Jord, men ogsaa nedswenket i strommende Vand 
og i varme Kilder. Det er endvidere ejendommeligt for denne Plante, 
at den ofte findes i Vand med rigelig Tilblanding af organiske Stoffer; 
saaledes vil man ikke sjelden finde den i meget yppig Udvikling i 
Rendestene og Grofter med raadnende organiske Stoffer, hvor den voxer 
i Selskab med Huglena-Arter og Bakterier. 


Vill. Oscillatoria Vaucher. 


Trikomerne skedelose, frie, samlede i et lost, daar- 
ligt sammenheengende, oftest frit omdrivende Thallus. Spid- 
serne rette, krummede eller svagt skruesnoede*), ofte med 
udpreeget Hette. Fy, B, S. 





1) Forf. har undersogt et Originalexemplar i Hofman-Bangs Her- 
barium berende Agardhs Paaskrift: Oscillatoria autumnalis. Det 
indeholder baade Trikomer, hvis Spids er tydeligt krogformet om- 
bojet, og iseer saadanne, som ere nesten ganske rette. Lokaliteten 
for Planten er ikke angivet af Agardh. 

*) Jfr. bl.a., som Gomont selv (l.c.) anforer: ,Les Phormidiwm sub- 
fuscum, uncinatum et autuwmnale se trouvent tres fréquemment 
mélangés entre eux aussi bien qu’avec les Phormidiwm Coriwm et 
papyraceum.* 

3) Hos enkelte Arter udstrekkes Skruesnoningerne til hele Trikomets 
Lengde, men ere stedse lose og oftest lidet regelmessige i Forhold 
til neste Slegt, Arthrospira’s elegante Skruer. 


390 


Slegten Oscillatoria er ved de jevneste Overgange forbundet med 
Phormidium; den adskillende Karakter: Mangelen eller Tilstedeverelsen 
af Skeder om Trikomerne, er ofte udvidsket, da Skederne hos mange 
Phormidiwm-Arter hurtigt flyde ganske hen, og desuden kan der hos 
enkelte Oscillatoria-Arter undertiden, dog sjzeldent, optreede tynde Skeder. 
Det har dog vist sig mest praktisk at opretholde Adskillelsen af de to 
Slegter, og i Regelen adskilles de ogsaa uden Vanskelighed allerede 
ved det ydre Udseende, idet Phormidiwm-Arternes Thallus er bedre 
sammenhengende, hindeagtigt og oftest festet til et Underlag, 
Oscillatoriernes lost, klumpet eller fnugget og sedvanligt frit om- 
drivende eller ganske lost feestet. Som en almindelig Regel kan det 
ogsaa fremhwves, at Oscillatoria iser voxer i stillestaaende, Phormidiwm 
oftest i strommende Vand eller paa Jorden. Men, som nevnt, ere de 
omtalte Karakterer ofte utydelige, og Artsbestemmelserne maa da ske 
alene gjennem Trikomernes mikroskopiske Bygning. Slegten Oscillatoria 
teller mange Arter, ogsaa i Danmark, hvor flere sikkert ville findes, 
og nogle spille en kvantitativ vigtig Rolle i det ferske Vands Alge- 
vegetation. Inddelingen af Slegten i de nedenfor nevnte Grupper 
skyldes Gomont; den er oftest let at gjennemfore, og Arterne fordeles 
ved den meget naturligt efter deres Slegtskab. 


I. Prolificae Gomont. Trikomernes Spids stedse ret, 
langt afsmalnet, med Hette. Cellerne omtrent isodiametriske 
eller noget kortere end brede, aldrig meget korte; Plasmaet med 
Luftvakuoler. Tynde eller middeltykke vandblomstdannende Fersk- 
vandsalger (Plankton). 


1. Oscillatoria rubeseens De Candolle. 


4 

Notice sur la matiére qui colora en rouge le lac de Morat 
au printemps de 1825, Mémoires de la Société de Physique et 
d'Histoire Naturelle de Genéve, Ill, 2° partie, p. 29, 1825. 


Trikomerne frit omdrivende, enkeltvis eller samlede i en 
blegt violet-redlig Vandblomst, oftest ganske rette, stive, skjore, 
ikke indsnorede, 4—8 y tykke; Spidserne efterhaanden langt af- 
smalnede; Skilleveggene oftest tydelige, hyppigt med Korn. Cellerne 
bredere end lange (indtil 3 Gange); Plasmaet kornet og med 
Luftvakuoler. Endecellerne afsmalnede og afstumpede, med en 
tydelig knapformet afsat, konvex eller stumpt kegleformet Hette. F. 


Sjelland: Plankton 1 Furesgen (Ostenfeld). 


Denne og folgende Art staa hinanden meget ner og burde maaske 
forenes, hvad der dog forst kan ske efter Undersogelsen af et storre 
Antal levende eller velpraparerede Exemplarer, end Forf. har haft til 
sin Raadighed. Adskillelsen beror paa Farven samt Cellernes Hojde og 
Bredde. 


301 


42. Oscillatoria prolifiea (Grev.) Gomont. 
Monographie des Oscillariées, II, p. 205, 1892. 


Trikomerne samlede i en meget udbredt, tydeligt purpur- 
farvet (i torret Tilstand lyst violet) Vandblomst, eller vel ogsaa 
enkeltvis frit omdrivende, rette, lange, bajelige, ikke indsnorede, 
2,2—5 wu tykke; Spidserne efterhaanden langt afsmalnede; Skille- 
veggene oftest tydelige, hyppigt med Korn. Cellerne isodiame- 
triske eller en Smule lengere end brede; Plasmaet med Korn 
og Luftvakuoler. Endecellerne lidt afsmalnede, afstumpede, med 
en tydelig knapformet afsat, nedtrykt Hette. F. 


Sjelland: Den gamle botaniske Have i Kjabenhavn (Lyng- 
bye), Kjobenhavn (Warming in herb. Nordstedt), Birkerad (Nord- 
stedt). 


43. Oseillatoria Agardhii Gomont. 
Monographie des Oscillariées, Il, p. 205, 1892. 


Trikomerne samlede i en meget udbredt, lyst blaagron 
Vandblomst, rette, skjore, ikke indsnorede, 4—6,5 w tykke; Spid- 
serne efterhaanden langt afsmalnede; Skilleveggene tydelige, ofte 
med Korn. Cellerne fra isodiametriske indtil 3 Gange bredere end 
lange; Plasmaet med Korn og Luftvakuoler. Endecellerne lidet 
afsmalnede , afstumpede med knapformet afsat, konvex Heette. F. 


Sjelland: Orstedsparken i Kjabenhavn (Rosenvinge). Fyen: 
Hofmansgave (herb. Agardh ifelge Nordstedt). Jylland: Gudenaa 
(H. Ussing). 


Denne Art er ifolge Richter (Hedwigia, 35, 1896, p. 263 ff.) iden- 
tisk med sterile og heterocystlose Exemplarer af Aphanizomenon Flos- 
aquae, hvor Trikomerne ikke som sedvanligt ere forbundne i afsondrede, 
karakteristisk formede Smaafnug. Richters Opfattelse er efter Forf.s 
Anskuelse urigtig; Forf. har paa et Gomontsk Originalexemplar fra herb. 
Agardh, der skyldes Dr. Nordstedts Velvilje, kunnet overbevise sig 
om Selvstendigheden af denne Art og dens Forskjellighed fra Aphani- 
zomenon Flos-aquae, hvis Trikomer stedse mangle de ejendommelige 
og hos Oscillatoria Agardhii vel karakteriserede Hettedannelser, der 
udmerke fuldt udviklede Trikomer hos mange homocyste Arter, men 
som ingensinde ere tilstede hos de andre (heterocyste) Familier af blaa- 
gronne Alger. Se iovrigt p. 324. 


Il. Principes Gomont. Trikomernes Spids ret, krogformet 
ombgjet eller svagt skruesnoet, ikke eller kun kort afsmalnet, med 
eller uden Hette. Cellerne meget korte. Tykke Ferskvands- 
alger. 


392 

44, Oscillatoria saneta Kiitzing. 

Tabulae phycologicae, I, p. 30, 1845—49; Species Algarum, 
p. 246; Wittrock & Nordstedt: Algae exsiccatae, fasc. VI, Nr. 228. 

Thallus glinsende sort (torret sortviolet), Trikomerne 
oftest olivengronne, lange, rette eller buede, meget kort afsmalnede 
mod den rette Spids, tydeligt indsnorede, 10—20 yw tykke; Skille- 
veggene tydelige, med Korn. Cellerne 3—6 Gange saa brede som 
lange. Endecellerne med tydelig konvex Hette. Ff, L. 

var. a, caldariorum Lagerheim: Trikomernes Tykkelse 10 
—14 p. 

var. 8, aeqvinoctialis Gomont: Trikomernes Tykkelse 15— 
20 p. 

I Ferskvand, som Overtrek paa Jorden, fugtige Mure o.s. v. 
Sjelland: Kjobenhavn i Botanisk Haves Vexthuse (Nordstedt), 


var. a, caldariorum. 


45. Oseillatoria limosa Agardh. 

Dispositio Algarum Sueciae, p. 35, 1812; Algarum Decades, 
Il, p. 23; Synopsis Algarum Scandinaviae, p. 104; Systema Alga- 
rum, p. 66. 

Thallus morkt blaagront, olivengront indtil glindsende sort. 
Trikomerne blaagronne eller morkt olivengronne, lange, rette, 
ikke eller meget kort afsmalnede mod den rette Spids, ikke ind- 
snorede, 11—20 » (sedvanligt 13—16 yw) tykke; Skilleveggene 
tydelige, ofte med Korn. Cellerne 3—6 Gange saa brede som 
lange. Endecellerne afrundede, med svagt fortykket Yderveg.  F. 

I stillestaaende Ferskvand, ofte blandet med andre Oscillatoria- 
Arter, formodentlig udbredt overalt. Sjalland: Seborg (Lyng- 
bye), Ordrup (Kierskou), Fileverket (Samsoe Lund), Damhussgen 
ved Kjobenhavn (Forf.). Fyen: Hofmansgave, Hadsmark (Lyngbye). 


46. Oseillatoria curviceps Agardh. 

Systema Algarum, p. 68, 1824. 

Thallus intensivt blaagront indtil glindsende sort. Tri- 
komerne blaagronne eller morkt olivenfarvede, lange, 1 den 
midterste Del rette, mod de ikke afsmalnede Spidser krogformet 
ombojede eller kort og svagt skruesnoede, ikke indsnorede, 10— 
17 » tykke; Skilleveggene tydelige, ofte med Korn.  Cellerne 
3—6 Gange saa brede som lange. Endecellerne afrundede, uden 
Hette, Yderveggen ofte med epifytiske Bakterier. F. 


I stillestaaende Ferskvand, vel udbredt overalt. Sjelland: 
Norager (Hofman-Bang), Hjortekjeret i Dyrehaven (Rosenvinge), 
Hellebek (Forf.), Damhussoen ved Kjobenhavn (Forf.). Fyen: 


3D3 





yin stagnis* (Hofman-Bang); Falster: Kanaler og Damme ved 
Boto-Nor (Forf.). 





Fig. 13. Oscillatoria curviceps Agardh. 
Endedelen af et Trikom med paasiddende epifytiske Bakterier (Gomont). 
595 : 1. 


Denne Art er almindelig i Grofter og Damme, hvor den danner 
udbredte lose Overtrek paa Bunden, dode Blade o.s.v., ofte blandet 
iser med andre Oscillatoria-Arter (t. Ex. O. tenuis) og med Arthrospira 
Jenneri; den lgsrives let fra sit Underlag og stiger da op til Vandets 
Overflade, hvor den driver om som store Klumper, der ere fyldte med 
de Luftblerer, som udskilles ved Kulsyreassimilationen. I levende 
Tilstand er Arten meget let kjendelig paa dens karakteristisk ombgjede 
Trikomspidser, der ofte ere besatte med Epifyter, og paa Trikomernes 
store Flexibilitet; derimod skjelnes torrede Exemplarer med deres ofte 
afbrekkede Spidser og sammenfaldne Trikomer kun vanskeligt fra den 
meget lignende O.limosa, der forekommer under ganske samme For- 
hold. 


Ill. Margaritiferae Gomont. Trikomerne meget tydeligt 
indsngorede, neppe afsmalnede mod Spidserne. Tykke eller 
middeltykke Saltvandsalger. 

Af denne Gruppe kjendes hidtil ingen danske Arter; men 
flere, saaledes i alt Fald O. margaritifera og nigro-viridis, ville 
ventelig. findes. 


IV. Aeqvales Gomont. Trikomernes Spids ret eller buet, 
ikke afsmalnet. Cellerne oftest omtrent 3 Gange saa brede 
som lange. ‘Tynde eller middeltykke Ferskvandsalger. 





Fig. 14. Oscillatoria tenwis Agardh, var. a, natans Gomont. 
Endedelen af et Trikom (Gomont)., 595: 1. 


47. Oscillatoria tenuis Agardh. 


Algarum Decades, I, p. 25, 1813; Synopsis Algarum Scan- 
dinaviae, p. 105; Systema Algarum, p. 65. 


B04 


Thallus lysere eller morkere blaagront. Trikomerne lyst 
blaagronne, rette, ikke afsmalnede mod den rette eller langt buede 
Spids, oftest indsnerede (Cellerne tillige ikke ganske sammen- 
stodende), 4—10 yw tykke; Skilleveggene tydelige, 1 Regelen med 
Korn. Cellerne isodiametriske eller indtil 3 Gange saa brede som 
lange. Endecellerne afrundede, uden Hette. F. 


var. a, natans Gomont: Trikomernes Tykkelse 6—10 yp. 
var. /, tergestina Rabenhorst: Trikomernes Tykkelse 4—6 yp. 


I stillestaaende Ferskvand, lost feestet eller frit omdrivende, 
hyppigt mellem andre Oscillatoria- Arter. Sjelland: Helsinger © 
(Liebman), Frederiksdal (Ostenfeld og Simmons), Lyngby (Forf.), 
Seborg (Lyngbye), alle af var. 8, tergestina, samt Damhussgen ved 
Kjobenhavn (Forf.), var. a, natans. F yen: Hofmansgave (Caroline 
Rosenberg), var. 8, tergestina. 


48. Oscillatoria amphibia Agardh. 


Aufzihlung einiger in den 6streichischen Lindern gefundenen 
neuen Gattungen und Arten von Algen, etc., Flora, p. 632, 1827. 

Thallus blaagrent, tyndt. Trikomerne blegt blaagronne, 
rette eller buede, ikke afsmalnede mod den langt buede Spids, 
ikke indsnorede, 2—3 yp tykke; Skilleveeggene oftest utydelige, med 
to Korn. Cellerne lengere end brede (indtil 3 Gange). Ende- 
cellerne afrundede, uden Hette. F, B. 

| Fersk- eller Brakvand, meget ofte blandet med andre Blaa- 
gronalger. F yen: Hofmansgave (Hofman-Bang). Sjelland: 
Furesgen (Forf.). 


V. Attenuatae Gomont. Trikomernes Spids mere eller 
mindre skarpt ombgjet eller krogformet, tydeligt afsmalnet. 
Cellerne kortere eller lengere, aldrig meget korte. Middeltykke 
eller seedvanlig tynde Alger med Arter baade i Ferskvand, Brak- 
vand, Saltvand og varme Kilder. 


49. Oscillatoria splendida Greville. 
Flora Edinensis, p. 305, 1824. 


Thallus intensivt blaagront (eller Trikomerne enkeltvis). Tri- 
komerne blegt blaagronne, rette eller lidet bajede, langt afsmal- 
nede mod den lidt bajede Spids, ikke indsnorede, 2—3 y tykke; 
Skilleveggene oftest tydelige, hyppigt med Korn. Cellerne lengere 
end brede (2—4 Gange). Endecellerne med tydelig, hovedformet 
afsat Hette. F. 


I Ferskvand, som lose Overtrek paa Bunden, dede Plante-— 
dele o.s.v. Sjelland: Folehave Skov (Forf.). 


399 


50. Oscillatoria brevis Kiitzing. 
Phycologia generalis, p. 186, 1843; Phycologia germanica, 
p. 159; Species Algarum, p. 240; Tabulae phycologicae, I, p. 28. 


YE (VT GG 


Fig. 15. Oscillatoria brevis Kiitzing, var. a, genuina Gomont. 
Endedelen af et Trikom. Man ser de ejendommelige opbleste Celler, 
som ere karakteristiske for denne Art (Gomont). 


Thallus morkt blaagront eller olivenfarvet (eller Trikomerne 
enkeltvis). Trikomerne blaagronne, ganske rette, kort afsmal- 
nede mod den krogformet ombgjede eller lost bugtede Spids, ikke 
indsnorede, hist og her med opbleste, lysbrydende Celler (se p. 315), 
4—6,5 yw tykke; Skilleveggene tydelige, uden Korn.  Cellerne 
bredere end lange (indtil 3 Gange). Endecellerne afsmalnede, af- 
rundede eller afstumpede, uden Hette. F, B, S. 

var. a, genuina Gomont. Trikomerne 4—5 yw tykke; Spid- 
serne kun ombojede. I Ferskvand. 

var. /%, neapolitana Gomont. Trikomerne 5—6,5 yw tykke; 
Spidserne ofte bugtede. I Brak- og Saltvand. 

I Fersk- Brak- eller Saltvand, frit omdrivende, som Overtrek 
paa Bunden o.s. v. eller mellem andre Alger, vist udbredt overalt. 
Sjelland: Frederiksdal (Liebman), var. a, genuwina; de folgende 
alle af var. 7, neapolitana. Fyen: Hofmansgave (Vahl, Hofman- 
Bang). Lolland: Nakskov (Th. Mortensen). Fejo (Carl Chri- 
stensen). Jylland: Skallingen (Warming). 

Denne Art, som iseer hyppig treffes indblandet mellem andre Brak- 
vandsalger (Microcoleus, Spirulina, Lyngbya aestuarii etc.) er meget let 
kjendelig paa de korte, ganske rette Trikomer og paa de ejendommelige 
opbleste, sterkt lysbrydende Celler, som ere indskudte mellem Celler af 
normalt Udseende. 

51. Oscillatoria Okeni Agardh. 


Aufziihlung emiger in den 6streichischen Lindern gefundenen 
neuen Gattungen und Arten von Algen, etc., Flora, p. 633, 1827. 


Thallus blaagront (eller Trikomerne enkeltvis). Triko- 
merne blaagronne, rette, langt afsmalnede mod den krogformet 
ombgjede Spids (eller tillige svagt bugtede henimod Enderne), tyde- 
ligt indsnorede, 5,5—9 y» tykke; Skillevaeggene tydelige, uden Korn. 
Cellerne indtil 3 Gange saa brede som lange (mod Spidserne 
isodiametriske eller Jengere end brede), med fint kornet Plasma. 
Endecellerne afsmalnede, afrundede eller afstumpede, uden Hette. F. 


I Ferskvand (hidtil kun kjendt fra varme Kilder). Falster: 
Dam ved Skjelby (Forf.). 
Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 93, 


306 
VI. Terebriformes Gomont. Trikomerne svagt, men 
konstant skruesnoede eller bugtede, enten blot henimod Spidserne 
eller gjennem hele Lengden. Spidserne mere eller mindre af- 
smalnede. Cellerne oftest omtrent 3 Gange saa brede som lange. 
Tynde eller middeltykke Alger med Arter 1 Ferskvand og varme 
Kilder. 


52. Oscillatoria terebriformis Agardh. 

Aufzihlung einiger in den 6streichischen Lindern gefundenen 
neuen Gattungen und Arten von Algen, etc., Flora, p. 634, 1827. 

Thallus merkt blyfarvet (ifoalge Gomont) eller blaagrgnt. 
Trikomerne blaagregnne, bojelige (i levende Tilstand med livlige 
oscillerende Beveegelser), paa Midten rette, henimod de ret kort 
afsmalnede Spidser last spiralsnoede eller sjeldnere blot ombajede, 
ikke indsnerede, 4—6,5 w tykke; Skilleveggene ofte utydelige, 
uden Korn. Endecellerne afsmalnede, afrundede eller ofte skavt 
afstumpede.  F. 

I Ferskvand, ofte lost omdrivende sammen med andre Oscil- 
latoria-Arter. Sjelland: Dam ved Hellebek (Forf.). Falster: 
Kanalerne ved Boto-Nor (Forf.). 


IX. Arthrospira Stizenberger. 
Trikomerne skedelgse, frie, flercellede, meget regel- 


meessigt skruesnoede. RF. 





Fig. 16. Arthrospira Jenneri (Hassall) Stizenberger. 
Endedelen af et Trikom (Gomont). 595: 1. 


53. Arthrospira Jenneri (Hassall) Stizenberger. 

Spirulina und Arthrospira, Hedwigia, I, p. 32, 1852. 

Thallus tyndt, blaagront (eller Trikomerne enkeltvis mellem 
andre Blaagronalger). Trikomerne blaagrenne, snoede i en 
regelmessig Skrue (hvis Diameter maaler 9—15 y), ikke eller 
sjeldnere en Smule indsngrede, 5—8 y tykke; Afstanden mellem 
Skruegangene 21—31 y; Skilleveggene ofte utydelige, ikke sjaldent 
med fine Korn. Cellerne omtrent isodiametriske eller noget kortere 
end brede. Endecellerne afrundede, uden Hette.  F. 


I stillestaaende Ferskvand, oftest mellem Oscillatoria-Arter og 
andre blaagronne Alger, formodentlig udbredt overalt. Sjelland: 


B07 








Hellebzek (Forf.), Dyrehaven (Rosenvinge). Falster: Boto-Nor 
ved Skjelby (Forf.). 


Denne smukke Alge kjendes let ved sine meget flexile, regelmes- 
sigt skruesnoede Trikomer, som i Modsetning til Spirulina-Arternes 
bestaa af flere Celler. 


Subtribus II]. Spirulinoideae Gomont. 
X. Spirulina Turpin. 


Trikomerne skedelgse, frie, encellede, meget regel- 
miessigt skruesnoede. Plasmaet uden Korn. F, B, S. 


Slegten Spirulina afviger fra alle Arter af Gruppen Hormogoneae 
ved al vere encellet; thi det lykkes ikke her, selv ved Anvendelsen af 
de sedvanlige Reagenser, at eftervise nogen Leddeling af Trikomerne i 
Celler; herved adskilles den fra Arthrospira, med hvilken Slegt den 
har Trikomernes regelmessige Skruesnoning tilfelles. Af Spirulina 
findes Arter baade i ferskt og i salt Vand, i det sidste dog iswr paa 
saadanne Steder ved ovre Vandmerke, hvor ferskt Vand iblandes rige- 
ligt; een Art (S.subsalsa) er et konstant Medlem af Havkysternes ejen- 
dommelige Sandflora, hvor den sammen med andre Blaagronalger (Mi- 
crocoleus, Lyngbya, Phormidiwm ete.) bidrager til Sandets Sammen- 
binding. 


A. Skruegangene ikke sammenstsdende. 


54. Spirulina major Kiitzing. 

Phycologia generalis, p. 185, 1843; Phycologia germanica, 
p. 156. 

Thallus blaagrent (eller Trikomerne enkeltvis mellem andre 
Alger). Trikomerne lyst blaagronne, 1,2—1,7 ” tykke; Skruerne 
ret lose, regelmessige, 2,5—4 yw i Diameter, Axerne mere eller 
mindre bgjede; Skruegangenes Afstand 2,7—5 yw. PF, B. 

I Fersk- eller Brakvand, som lese Overtrek eller frit om- 
drivende. Sjelland: Paa Bunden af Frederiksborg Kanal (herb. 
Hafn.). 


55. Spirulina Nordstedtii Gomont. 
Monographie des Oscillariées, [I], p. 252, 1892. 


Thallus olivengrgnt (eller Trikomerne enkeltvis mellem andre 
Alger). Trikomerne lyst blaagronne, 2 y» tykke; Skruerne 
meget regelmessige, 5 w i Diameter, Axerne rette; Skruegangenes 
Afstand 5 yw. Fy, B. 


I Fersk- eller Brakvand, som lose Overtreek eller frit om- 
ane 





drivende. Falster: Mellem Oscillatoria- Arter 1 en Dam _ ved 
Skjelby (Forf.). 


B. Skruegangene sammenstodende, 


56. Spirulina versicolor Cohn. 


Rabenhorst, Flora eur. Alg., II, p. 292, 1865; Beitr. z. Physiol. 
d. Phycochromaceen, Schulzes Archiv, Bd. Ill, p. 9. 

Thallus tyndt, slimet, sortviolet eller morkt purpurfarvet. 
Trikomerne purpurviolette, sjeldnere blaagronne (hos torrede 
Exemplarer forandres Farven ofte til blaagrent), 1,2—1,8 w tykke; 
Skruerne tette og regelmessige, 3—4,4 w 1 Diameter; Axerne 
rette eller omtrent rette; Skruegangene omtrent sammenstedende. 
S, Bb. 

I Saltvand, iser paa Bolverker og Pele ved overste Vand- 
merke, hvor Vandet blandes med ferskt Vand, men ogsaa som 
lose og slimede Overtrek paa Alger o.s.v. paa Bunden af lavt, 
nesten brakt Vand. Kattegat: Frederikshavn, Nykjebing 8. 
(Rosenvinge). Limfjorden: Thisted (Rosenvinge). Storebelt: 
Skjelskor Nor (Rosenvinge). Fyenske O@gaard: Birkholm, Faa- 
borg, Svendborg (Rosenvinge). 





Fig.17. Spirulina subsalsa Orsted. 
Brudstykke af et Trikom (Gomont). 800: 1. 


57. Spirulina subsalsa Orsted. 


Beretning om en Excursion til Trindelen, Kroyers Tidsskrift, 
3. Bd., p. 566, 1842. 

Thallus intensivt blaagront eller gulliggrent (eller Trikomerne 
enkeltvis). Trikomerne blegt blaagronne, 1—2 y tykke; Skru- 
erne ofte noget uregelmessige, tette eller hist og her losere, 
3—5 w i Diameter; Axerne uregelmessigt bejede; Skruegangene 
sammenstedende (hist og her er dette ikke Tilfeeldet). S, B. 

I salt og brakt Vand ved Kysterne, som lose Overtrek paa 
Bunden, Alger o.s.v., eller i det fugtige Sand voxende mellem 
Sandkornene, meget ofte blandt visse andre Blaagronalger (Mi- 
crocoleus, Lyngbya aestuarii, Hydrocoleum, Phormidium etc.), ud- 
bredt og almindelig ved vore Kyster. Vesterhavskysten: 
Hojer i Sonderjylland (Rosenvinge), Fang (Raunkier), Skallingen 


__359 


(Warming), Nyminde (Th. Mortensen). Limfjorden: Aalborg 
(Rosenvinge). Kattegat: Anholt (Ove Paulsen), Holbekfjord 
(Rosenvinge), Hofmansgave ved QOdensefjord (Lyngbye, Hofman- 
Bang, Mrsted). Wresund: Kallebodstrand (Orsted, Rosenvinge, 
Forf.) samt uden nermere Stedangivelse (Orsted, Samsoe Lund). 
Storebelt: Skielskor (Rosenvinge), Holckenhavn ved Nyborg (H. 
Clausen) samt Nakskovfjord (Th. Mortensen). Lillebzlt: Bo- 
gense (Rosenv.). Fyenske O@gaard: Svendborg, Lohals (Rosenv.). 


2. Heterocysteae Hansgirg, Bornet & Flahault. 


Fam. Nostocaceae. 


Blandt de heterocyste Blaagronalger indtage Nostoca- 
ceerne den laveste Plads. Traadene ere stedse ugrenede og 
udvise ingen Modsztning mellem Basis og Spids; undertiden 
afsmalnes de oftest perlesnorformede Trikomer henimod 
begge Spidserne (Anabaena-, Aphanizomenon-, Nostoc-Arter), 
der altid ere rette og uden saadanne Hettedannelser som 
hos forrige Familie. Heterocysterne frembyde intet sverligt; 
i Regelen ere de i stort Antal indskudte mellem de vegeta- 
tive Celler, sjeldnere ere de endestillede (Cylindrospermum) ; 
hos en enkelt Slegt mangle de normalt (Jsocystis), hos en 
anden, Aphanizomenon, er deres Optreden ikke konstant 
(ifalge P. Richter). Skedernes Bygning er meget forskjellig ; 
som oftest ere de blede og geléagtige samt uden Lagdeling, 
sjeeldnere hindeagtige og faste (Aulosira); deres Meegtighed 
er ogsaa yderst forskjellig, jfr. dels Nostoc-Arternes Zooglga- 
masser, der iseer dannes ved Skedernes Opsvulmning, dels 
t. Ex. Anabaena-Arter, hvor de ere ganske tynde og fine og 
kun lade sig paavise ved Farvninger eller ved Svertning 
med Tusch. 

Hvilesporer ere meget udbredte i denne Familie og 
fundne hos alle Slegter; hos en Del Nostoc-Arter kjendes 
de dog endnu ikke. De spille en meget vigtig systematisk 
Rolle, og en stor Del Arter ere ganske ubestemmelige, naar 
Sporer mangle (Anabaena, Cylindrospermum). Hormogonie- 


360 
dannelsen forlober en Del forskjelligt hos de _ forskjellige 
Slegter, men Hormogoniernes Bygning er stedse enkel; hos 
de fleste afviger den ikke fra de vegetative Trikomers. 

De fleste Nostocaceer ere knyttede til det ferske Vand, 
hvor de dels leve fastheeftede til Stene og Planter o.s. v., 
dels fritsvammende (en stor Del Arter ere typiske Plankton- 
alger); kun faa Arter findes i salt Vand (Aphanizomenon, 
Nodularia), enkelte voxe paa oversvgmmede Brakvands- 
strekninger ved Kysterne sammen med Microcoleus, Lyngbya 
aestuarti 0.8. Vv. (Anabaena variabilis, torulosa), og endelig 
er der en Del Arter, som ikke ere submerse, men findes paa 
fugtig Jord, mellem Mosser o.s. v. (Cylindrospermum-, Nostoc- 
Arter). 


Subfamilia I. Anabaeneae Bornet & Flahault. ') 
XL. Nostoe Vaucher. 


Thallus geléagtigt, af losere eller fastere Beskaffenhed, 1 
Begyndelsen kugleformet og solidt, senere af meget forskjel- 
lig Form (kugleformet, bladet, uregelmeessigt bleereformet, 
hindeagtigt, pletformet o.s.v.), i Regelen hult eller indvendig 
mere vandagtigt og indholdsfattigt; Overfladen af fastere 
Bygning samt steerkere farvet. Traadene oftest steerkt bojede 
og krummede, hyppigt ganske sammenflydende. Skederne 
megtige, fastere eller ]osere, 1 Regelen sammenflydende og 
farvelose, sjeeldnere og iseer mod Thallus’ Overflade adskilte 
og gulligt eller brunligt farvede. Trikomerne hyppigst perle- 
snorformede, med interkaleere Heterocyster og Hvilesporer; 
de sidste kjendes dog ikke hos flere Arter. F, L, (B). 


Denne store Slegt kjendes oftest let ved Thallus’ Form og Kon- 
sistens; hos nogle Arter bliver Thallus dog efterhaanden saa slimet og 
henflydende, at de komme til at ligne visse Anabaena-Arter; de maa 
da bestemmes ved Trikomernes og Sporernes Bygning. Som ganske 
unge se alle Nostoc-Arter ens ud; de ere da kugleformede og solide, 
og det er forst efterhaanden, at det for de forskjellige Arter forskjellige 





1) Af de til de to andre Underfamilier, Aulosireae og Isocysteae 
horende Slegter kjendes endnu ikke danske Arter. 


361 


Udseende opnaas; derfor lade kun eldre Planter sig bestemme med 
Sikkerhed. Nostoc-Arterne leve isewr i Ferskvand, baade fastsiddende 
og lost omdrivende; nogle voxe som Overtrek paa fugtig Jord; i salt 
Vand mangle de ganske (enkelte kunne dog ifolge Bornet & Flahault 
findes i Brakvand). 


I. Cuticularia Bornet & Flahault. Smaa,_pletformede, 
fastheeftede Vandplanter; Trikomerne tydelige, tet samlede, meget 
bajede og snoede. 


Il. Amorpha Bornet & Flahault. Smaa kornede eller gry- 
nede, Chroococcacé-lignende Vandplanter, hvor Trikomerne ere 
saa tet sammenpakkede, at Cellernes Ordning i Traadform vanske- 
ligt erkjendes (Behandling med Svovlsyre er nodvendig). 


58. Nostoe punctiforme (Kiitz.) Hariot. 
Journ. de Bot., V, p.29, 1891, c. syn. 


Thallus omtrent kugleformet, meget lille (indtil !/; Mm. bredt). 
Traadene meget tet sammenviklede. Skederne snevre, farve- 
lose, slimede. Trikomerne kraftigt blaagranne, 2—4y tykke; 
Cellerne nedtrykt kugleformede eller elliptiske; Heterocysterne 
4—6,5 yw tykke, farvelose; Sporerne bredere end de_ vegetative 
Celler, omtrent kugleformede eller ovale, med tyk, glat Sporeveg 
og fintkornet Indhold.  F, L. 

Paa og mellem Ferskvandsplanter, paa fugtig Jord samt endo- 
fytisk i visse Planter (se p. 309). Sjewelland: Sondermarken 
(Rosenvinge), Furesoen (herb. Hafn.). 


Ill. Paludosa Bornet & Flahault. Meget smaa Vandplanter, 
der voxe tilheftede til storre Planter (eller ogsaa inden 1 dode 
Planteceller); Trikomerne tydelige. 


IV. Intricata Bornet & Flahault. Store geléagtige Vand- 
planter, i fuldt udviklet Tilstand meget lose og slimede, med 
uregelmessigt indskaaret og lappet Omrids; i Regelen drive de 
frit om i Vandoverfladen som store, lose, gjennemhullede Flager, 


59. Nostoe Linekia (Roth) Bornet. 
Bornet & Thuret, Notes algologiques, p. 86, 1880. 


Thallus geléagtigt, forholdsvis fast, af meget forskjellig Stor- 
relse, frit omdrivende eller fastheftet, efterhaanden fladt udbredt, 
uregelmessigt lappet og gjennemhullet, blegt graaviolet eller lyst 
blaagront.. Traadene tet sammenfiltrede, meget brat ombgjede 
og snoede. Skederne ufarvede, kun adskilte henimod Over- 
fladen. Trikomerne blegt graa- eller blaagronne, 3,5—4 yu 


362 


tykke; Cellerne oftest kortere end brede, nedtrykt kugleformede ; 
Heterocysterne oftest omtrent kugleformede, 5—6 y tykke; Spo- 
rene 6—7 y» brede, 7—8 y lange, med farvelos eller smudsig 
brun Sporeveg. F. 





Fig. 18. Nostoc Linckia (Roth) Bornet. 
Del af Trikom med modne Sporer samt spirende Sporer. 
(Kopi efter Bornet). 650: 1. 


I Ferskvand, fastheeftet eller frit omdrivende. Sjelland, 
Kjobenhavn (Nordstedt). Jylland: Thy (J. P. Jacobsen). Born- 
holm: Ormebekken ved Knorrenborg (R. T. Hoff). 


GO. Nostee rivulare Kiitzing. 
Tabulae phycologicae, II, p. 3, 1850. 


Thallus geléagtigt slimet, af meget forskjellig Storrelse, frit 
omdrivende, efterhaanden fladt udbredt, uregelmessigt lappet, 
ejennemhullet og bleret, daarligt sammenhengende, blaagrgnt, lyst 
eronligt eller gulladent. Traadene lost ordnede, mere eller 
mindre bajede. Skederne henimod Overfladen adskilte og gul- 
lige, ellers farvelose. Trikomerne blaagronne, 4—4,2 y tykke; 
Cellerne oftest en Smule lengere end brede, ovalt-kugleformede ; 
Heterocysterne ovale, 5—6 y brede; Sporene ovale eller tonde- 
formede, 6—8 » brede, 7—10 yw lange, sammenstodende, 
med en mest farvelos eller smudsig brun Sporeveg. I. 


I Ferskvand, baade stillestaaende og strammende. Amager 
(Aabye). 

61. Nostoe carneum (Lyngb.) Agardh. 

Systema Algarum, p. 22, 1824. 


Thallus geléagtigt slimet, af meget forskjellig Storrelse, frit 
omdrivende, efterhaanden fladt udbredt, uregelmessigt lappet og 


368 


bleret eller ganske henflydende, smudsig redligt eller blegt 
blaagront. Traadene lost ordnede, mere eller mindre bojede. 
Skederne farvelose, sammenflydende. Trikomerne blaagronne, 
3,5—4 yw tykke; Cellerne oval-cylindriske, lengere end _brede; 
Heterocysterne farvelose, ovale, 6 yw brede; Sporerne ovale, 6 yp 
brede, 8—10 yw tykke, rekkestillede, men ikke sammensts- 
dende, med farvelos Sporeveg. F. 

I stillestaaende Ferskvand, frit omdrivende, vist udbredt over- 
alt. Sjelland: Esrom (Liebman), Lyngby (Rosenvinge). Jyl- 
land: Gjessing i Djursland (Lyngbye), Nyminde (Th. Mortensen), 
Lesgo: Vestero (Forf.). 


V. Humifusa Bornet & Flahault. Geléagtige, blode Land- 
planter, i fuldt udviklet Tilstand fladt udbredte, fastsiddende paa 
Jorden eller Mosser. 


62. Nostoe ellipsosporum (Desmaz.) Rabenhorst. 

Flora europ. Algar., II, p. 169, 1865. 

Thallus gelatinost, fladt udbredt, fastvoxet, morkt brunligt. 
Traadene lost ordnede, bojede. Trikomerne lyst  blaa- 
gronne eller olivenfarvede, 4 4 tykke; Cellerne cylindriske, lengere 
end brede (indtil 4 Gange); Heterocysterne omtrent kugleformede 
eller ovale, 6—7 w brede, 6—14 yw lange; Sporerne elliptiske 
eller oval-cylindriske, 6—8 y brede, 14—19 yw lange, med farve- 
los eller gullig Sporeveg. IL, F. 

Paa Jorden, mellem lave Planter (Mosser o.s. v.), eller ogsaa 
submers. Jylland: Sjorring So (S. Drejer). 


VI. CGommunia Bornet & Flahault. Landplanter (sjeldnere 
submerse). Thallus ikke fastvoxet, bladagtigt udbredt eller nermere 
kugleformet. 


63. Nostoe commune Vaucher. 
Histoire des Conferves d’eau douce, p. 222, 1803. 


Thallus fast gelatinost, ret sejgt indtil lederagtigt, efter- 
haanden bladagtigt udbredt, foldet og lappet, undertiden gjennem- 
hullet, olivengrent eller -brunt eller blegt blaagront. Traadene 
bojede og sammenvevede, ofte adskilte. Skederne mod den 
faste Overflade tydeligt adskilte og brunfarvede, indadtil farvelose. 
Trikomerne oftest olivenfarvede, 4,5—6 yw tykke; Cellerne ned- 
trykt kugleformede eller tandeformede; Heterocysterne omtrent 
kugleformede, 7 w tykke; Sporer ikke iagttagne. LL. 


Paa fugtig Jord, vist udbredt overalt i Danmark. Sjelland: 
Boserup (Rosenvinge), Iselingen ved Vordingborg (Joh. Lange). 


364 


Amager: Kastrup (Forf.). Fyen: Hofmansgave (Caroline Rosen- 
berg), Skaarup (E. Rostrup). Jylland: Marselisborg ved Aarhus 
(Rosenvinge). Moen: Marienborg (A. Ingerslev) samt (A. Merck). 
Falster: Boto-Nor ved Skjelby (lorf.). 





Fig. 19. Nostoc sphaericum Vaucher. 
Thallusgruppe i naturlig Storrelse (Thuret). 


64. Nostoe sphaericum Vaucher. 
Histoire des Conferves d’eau douce, p. 223, 1803. 


Thallus fast gelatinost indtil brusket, solidt, kugleformet 
eller efterhaanden mere uregelmessigt nedtrykt, lappet og vortet, 
eertestort eller derover, blaagrent, olivengrent eller brunligt. Traa- 
dene bojede og tet sammenvevede- Skederne mod Overfladen 
adskilte, indadtil sammenflydende. Trikomerne blaagronne eller 
olivenfarvede, 4—5 wy tykke; Cellerne nedtrykt-kugleformede eller 
tondeformede, oftest kortere end brede; Heterocysterne omtrent 
kugleformede, 6 « tykke; Sporerne ovale, 5 uw brede, 7 y lange, 
med tyk, brunlig Sporeveg. F, L. 

I Ferskvand eller paa fugtig Jord mellem Mosser o. s. v. 
Sjelland: Esrom Se, Lyngby Mose (Liebman), Furesgen (Forf.). 
Fyen: Hofmansgave (Hofman-Bang) samt (Lyngbye). Jylland: 
Allingaabro (Lyngbye). Falster: Boto-Nor ved Fiskebek (Forf.). 


Vil. Pruniformia Bornet & Flahault. Land- eller Fersk- 
vandsplanter. Thallus kugleformet, med fast Overflade og losere, 
mere slimet Indre, oftest fritsvommende. 


65. Nostoe coeruleum Lyngbye. 
Hydrophytologia Danica, p. 201, 1819. 


Thallus fast gelatinost, kugleformet, omtrent hampefrgstort, 
smukt himmelblaat eller lyst blaagrant, sj. brunligt. Traadene 
bejede og snoede, tet sammenvevede. Skederne farvelose, 
oftest sammenflydende. Trikomerne blaagronne, 5—7 y tykke; 
Cellerne hyppigst omtrent kugleformede; Heterocysterne kuglefor- 
mede eller nedtrykte, 8—10 yw tykke; Sporer ikke iagttagne. FP. 


365 





I stillestaaende Ferskvand, lost faestet til Mosser o. a. Planter 
eller frit omdrivende. Sjelland: Vintappergaarden ved Kjoben- 
havn (Lyngbye), Lyngby Mose (Lyngbye, H. Jonsson). 


66. Nostoe pruniforme Agardh. 
Dispositio Alg. Sueciae, p.45, 1812; Synopsis Alg. Scand., 
p. 134; Systema Algarum, p. 45. 


Thallus oftest regelmessigt kugleformet, med fast Yderveg 
og vandagtigt Indre, indtil honsewgstort, blaagront eller oliven- 
farvet. Traadene lost ordnede, udstraalende fra Centrum 
mod Overfladen. Skederne farvelose eller sj. gullige, oftest ad- 
skilte. Trikomerne blaa- eller olivengronne, 4—6 w tykke; 
Cellerne omtrent kugleformede eller lidt lengere end brede; Hete- 
rocysterne kugleformede eller ovale, 6—7 yw tykke; Sporer ikke 
iagttagne. F. 

I stillestaaende Ferskvand, frit omdrivende eller losliggende paa 
Bunden. Sjxelland: Lundehuset ved Kjobenhavn (Lyngbye), Gjen- 
tofte So (IE. Hallas, E. Rostrup), Furesoen (Wesenberg-Lund), Esrom 
So (Th. Holm o. a.) samt (Liebman). Fyen: Lindved (Hofman- 
Bang). Falster: Boto-Nor (Forf.). Jylland: Svinklov (Warming). 


Denne store, karakteristiske Art er i Regelen let kjendelig ved 
forste Ojekast allerede ved sit Ydre; undertiden er Udseendet dog mindre 
typisk og nermer sig NV. verrucosum’s eller sphaericum’s, med hvilke iseer 
yngre Exemplarer maaske kunne forvexles. Den mikroskopiske Under- 
sogelse er i saa Fald nodvendig, men Arten bestemmes da uden Vanske- 
lighed ved sine tydeligt perlesnorformet indsnorede, radiert udstraalende 
Trikomer. 


Vill. Verrucosa Bornet & Flahault. Fastsiddende Vand- 
planter; Thallus blere- eller skiveformet, med fast Overflade; Tri- 
komerne tynde. 


67. Nostoe verrucosum (L.) Vaucher. 
Histoire des Conferves d'eau douce, p. 225, 1803. 


Thallus af forskjellig Form, kugleformet eller senere ned- 
trykt, foldet og lappet, med fast Yderveeg, mdvendig slimet eller 
hult, indti! 10 Cm. stort, morkt olivenfarvet, blaagront eller morke- 
gront. Traadene iser mod Overfladen tet sammenvevede, 
snoede og bojede. Skederne oftest sammenflydende og farvelose, 
sjeldnere gullige. Trikomerne blaagronne eller olivengrenne, 
3—3,5 yw tykke, ikke eller lidet indsnorede, cylindriske; Cellerne 
kortere end brede, tet forbundne; Heterocysterne omtrent kugle- 
formede, 6 »% tykke; Sporerne ovale, 5 w% brede, 7 w lange, med 
gullig Sporeveg. F, 


366 


Iser i strammende Vand, fastsiddende paa Stene. Sjelland: 
Furesgen (Nordstedt, Forf.). Fyen: Lindved (Hofman-Bang) samt 
? Onsbek (herb. Hafn.). 


IX. Zetterstedtiana Bornet & Flahault. Kugleformede, 
fritsvammende Vandplanter; Thallus morberlignende, sammensat 
af faste, let adskillelige Segmenter. 


68. Nostoe Zetterstedtii Areschoug. 

Algae Scandinaviae exsiccatae, IX, Nr. 386, 1872. 

Thallus kugleformet, solidt, lederagtig fast, neddestort eller 
derover, ved Tryk let adskilleligt 1 radizre Dele, med vortet, mor- 
berlignende Overflade, brunsort, blaagrent eller gronligt. Traa- 
dene bojede og snoede, tet samlede, udstraalende fra Centrum 
mod Overfladen. Skederne henimod Overfladen adskilte, gul- 
brune, indadtil sammenflydende og farvelose. Trikomerne 
brunlige, blaa- eller olivengronne, 4 » tykke; Cellerne kugleformede 
eller ovale; Heterocysterne af samme Form, 8—I15 yp tykke; 
Utvivlsomme Sporer ikke iagttagne. F. 

I stillestaaende Ferskvand, fritsvammende eller losliggende paa 
Bunden. Jylland: Hampen So i Palsgaard Plantage (E. Rostrup, 
Baagoe, Kolpin Ravn). : 


XU. Anabaena Bory. 


Thallus lost slimet, ubestemt udbredt (eller Trikomerne 
enkeltvis). Trikomerne perlesnorformede, rette, bojede eller 
uregelmeessigt skruesnoede, med mere eller mindre henflydende 
Skeder: Endecellerne af afvigende Form, ofte kegleformede; 
Heterocysterne interkalere, kugleformede eller noget 
lengere end brede'); Sporerne af forskjellig Form og Stil- 
ling, fundne hos alle Arter. F, B, (S). 

Arterne af denne Slegt ere i steril Tilstand ganske ubestemmelige ’). 
De fleste leve i Ferskvand. hvor mange Arter ere typiske Planktonalger ; 
to Arter treffes ved vore Kyster paa lavt Vand eller som Overtrek paa 
oversvommede brakke Strekninger sammen med flere andre Blaagron- 


alger (A. torulosa, variabilis) og en tredje (A. baltica) er funden i Osterso- 
plankton. 





1) Heterocysterne ere hos denne og folgende Slegt ofte besatte med 
epifytiske Bakterier. 
*) Saaledes den i Azolla-Blade levende, stedse sterile Art. 


Subgenus I. Trichormus Bornet & Flahault. 


Sporerne ovale eller kugleformede, enkeltvis eller rekkestillede, 
oftest ikke stodende op til Heterocysterne. 


69. Anabena yariabilis Kiitzing. 


Phycologia generalis, p.210, 1843; Phycologia germanica, 
rl 74. 


Thallus slimet, ubestemt udbredt som 
Overtrek paa Jorden eller frit omdrivende, 
glinsende morkt blaagront eller morkegront. 
Trikomerne bgjede, blaagronne, 3—6 yp 
tykke; Cellerne kort tondeformede eller om- 
trent isodiametriske, forholdsvis lidet indsnorede, 
Plasmaet uden Luftvakuoler; Endecellerne 
stumpt kegleformede; Heterocysterne kugle- 
formede eller ovale, 6 ” tykke, 8 yw lange; 
Sporerne ovale, kugleformede eller nedtrykt 
kugleformede, med afstumpede Ender, i stort 
Antal rekkestillede, 7—9 yp tykke, 8—14 p 
lange, ikke stodende op til Heterocysterne, 
med gullig eller brunlig, glat Sporeveg. B, F. 





I Brak- eller Ferskvand, hyppigt som Fie. 20. 
Overtrek paa Bunden af Brakvandslaguner og Anabaenavariabilis 
oversvommede Strekninger ner Kysterne sam- Kiitzing. 


men med andre Blaagronalger (Microcoleus, Brudstykke af en 
Fi = Se . sporeberende 

yngbya aestuarii, Spirulina o. a.). Sjel- ‘tease he exsElote- 
land: Boserup (Rosenvinge). Amager (Ro- ab (Hansgirg). 
senvinge). Jylland: Hirtshals (Rosenvinge), ae kis 
Skallingen (Warming). Anholt (Ove Paulsen). 


Subgenus Il. Dolichospermum Bornet & Flahault. 


Sporerne cylindriske, rette eller krumme, faa sammen eller 
sjeldnere mange i Rekke, undertiden stodende op til Heterocy- 
sterne, undertiden ikke. 


70. Anabaena Flos-aqvae (Lyngb.) Brébisson. 
Brébisson & Godey: Algues des envirens de Falaise, p. 36, 


Planktonart. Thallus en skumagtig, slimet, blaa- eller 
spanskgron Vandblomst. Trikomerne frem- og tilbagebojede i 
snevre Vindinger, ofte forenede og sammenslyngede i karakteri- 
stiske, rundagtige Nogler, hvor de straale ud fra den tettere Midte 


368 

for 1 den yderste Del at danne en Krans af Slynger, blaagronne, 
4—8 wu tykke; Cellerne rundagtige eller ellipsoidiske, Plasmaet 
med Luftvakuoler; Heterocysterne omtrent af samme Form og 
Sterrelse som de vegetative Celler eller en Smule storre; Sporerne 
afrundet cylindriske, krumme og skjeve, hyppigst stedende op til 
Heterocysterne, 8—10 w tykke, 19—25 (sjeldnere indtil 50) » 
lange, med farvelos eller gullig Sporeveg. Ff. 

Plankton i Ferskvand, hyppig vandblomstdannende. Sjz1- 
land: Fureso (Forf.), Jegerspris (Rosenvinge). Fyen: Hofmans- 
gave (Lyngbye, Hofman-Bang). Jylland: Rye Malle (Hornemann, 
Hofman-Bang), Gudenaaomraadet, Skiveaa, Flynderso, Norreaa ved 
Fladbro (ifelge Ostenfeld) *). 





Fig.21. Anabaena circinalis (Kiitz.) Rabenhorst. 


Sterile og sporeberende Traade; h er Heterocyster (Hansgirg). 600: 1. 


71. Anabaena cireinalis (Kiitz.) Rabenhorst. 
Algen, Nr. 209, 1852; Kryptogamenflora von Sachsen, p. 101; 
Flora europ. Algar., I, p. 183. 


Planktonart. Thallus en skumagtig, slimet, blaa- eller spansk- 
gron Vandblomst. Trikomerne kredsformet bajede, spiralsnoede 
eller rette, blaagronne, 8—14 y» tykke; Cellerne nedtrykt kugle- 
formede eller ellipsoidiske, Plasmaet med Luftvakuoler; Heterocy- 
sterne omtrent kugleformede, 8—10 yw tykke; Sporerne afrundet 
cylindriske, krumme og skjeve, oftest ikke stodende op til Hete- 





1) Flere Angivelser om Planktonarternes Forekomst skyldes velvilligst 
meddelte Oplysninger af Gand. mag. C. Ostenfeld, til hvis Afhand- 
ling: Planteorganismerne i Ferskvandsplankton fra Jylland, Vidensk. 
Medd. Nat. For. 1895, p. 198 ff., iovrigt henvises. Det skal her kun 
bemerkes, at ved Gudenaaomraadet forstaas Gudenaaen med 
alle de Seer, som have deres Aflob til den. 


369 


rocysterne, 16—18y tykke, omtrent dobbelt saa lange, med farve- 
los Sporeveg. F. 

Plankton i Ferskvand, ofte vandblomstdannende. Sjelland: 
Seborg So (Lyngbye). F yen: Hofmansgave (Caroline Rosenberg). 
Jylland: Gudenaaomraadet, Skiveaa, Flynderso (ifelge Ostenfeld), 
Skanderborg Se (Wesenberg-Lund). 


72. Anabaena stricta Ostenfeld Hansen. 


Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening, 
p- 203, 1895. 

Planktonart. Trikomerne rette, blaagronne, 1O—13,3 p42 
tykke; Cellerne tondeformede eller nedtrykt kugleformede, oftest 
kortere end brede, Plasmaet med Luftvakuoler; Heterocysterne med 
en midtstillet, ringformet Vegfortykkelse, 8—13 y lange, 
10—22,7 w tykke; Sporerne cylindriske, rette, med afstumpet 
kegleformede Ender, 16—18 y» tykke, 25—33,3 w lange, med 
farvelas Sporeveg. Ff. 

Plankton i Ferskvand. Jylland: Gudenaaomraadet og Flyn- 
ders (ifalge Ostenfeld). 


73. Anabaena inaeqvalis Kiitzing. 

Phycologia generalis, p. 211, 1843; Phycologia germanica, 
p. 171; Species Algarum, p. 290; Tabulae phycologicae, I, p. 52. 

Thallus fnugget, shmet, blaagront. Trikomerne rette, 
blaagronne, 4—5 yw tykke; Cellerne nedtrykt kugleformede, Plas- 
maet uden Luftvakuoler, Endecellerne stumpt kegleformede; Hete- 
rocysterne kugleformede, 6 y tykke; Sporerne cylindriske, rette, 
faa sammen, ikke stodende op til Heterocysterne, 6—8 y tykke, 
14—17 yw lange, med gullig Sporeveg. F. 

I Ferskvand, som Overtreek paa Bunden, Planter o. s. v. eller 
fritsvoammende. Sjelland: Hornbek Plantage (Forf.), Sonder- 
marken ved Kjobenhavn (Rosenvinge). 


Subgenus Il. Sphaerozyga Bornet & Flahault. 


Sporerne cylindriske eller omtrent cylindriske, rette, faa sam- 
men, stedse stadende op til Heterocysterne (Heterocysterne med 
Sporer ved begge Ender). 


74. Anabaena oscillarioides Bory. 
Dict. class. d’hist. nat., p. 308, 1822. 


Thallus slmet, blaa- eller morkegront. Trikomerne 
blaagronne, 4,2—6 yu tykke; Cellerne tondeformede, omtrent iso- 


370 

diametriske eller lengere end brede, Plasmaet uden 
Luftvakuoler; Endecellerne afrundede; Heterocysterne 
kugleformede eller ovale, 6—8 yw tykke, 1 Nerheden 
af Sporerne indtil 10 » lange; Sporerne i fuld- 
moden Tilstand udpreget cylindriske, rette, med af- 
rundede Ender, enkeltvis eller faa sammen, gran- 
sende op til Heterocysterne, 8—10 % tykke, 20—40 » 
lange, med svagt rustfarvet Sporeveg. F. 


I Ferskvand, som Overtreek paa Bunden, Planter 
o. s. v. eller fritsvommende. Sjelland: Seborghus 
Mose (Liebman). 


75. Anabaena torulosa (Carm.) Lagerheim. 
Bidrag till Sveriges algflora, Ofversigt af K. Sv. 
Vet. Ak. Férhandl., 1883, p. 47. 


Thallus hindeagtigt, slimet, blaagrent. Tri- 
komerne blaagronne, omtrent rette eller noget 
Anabaena  buede, 4,2—5 w tykke; Cellerne tondeformede, iso- 
oscillarioides diametriske eller noget kortere end brede, Plasmaet 
Bory. uden Luftvakuoler; Endecellerne spidst kegleformede ; 
Del afen —_ Heterocysterne omtrent kugleformede eller ovale, 
es 6 w tykke, 6—10 yw lange; Sporerne rette, omtrent 
raad; h er eet : 
Heterocyster CYlindriske, med afstumpede eller indkervede Ender, 
(Hansgirg). | hyppigst indsnerede paa Midten (undertiden udpreget 
400: 1. timeglasformede), greensende op til Heterocysterne, 
7—12 yw tykke, i Regelen ret korte (omtrent det 
dobbelte af Bredden), sjwldnere meget lange, med blegt rustfarvet 
Sporeveg. B, 8. 





var. a, genuina: Sporerne omtrent dobbelt saa lange som brede. 

var. §, longispora nov. var.: Sporerne meget lange (indtil 5 
Gange saa lange som brede), i fuldmoden Tilstand udpreget time- 
elasformet indsngrede. 

I Salt- eller Brakvand, som slimet gelatingse, fastklebende 
Overtrek paa Bunden (baade Sand- og Lerbund) eller paa storre 
Planter, hyppigt i Brakvandslaguner ner Kysten sammen med 
Lyngbya aestuarii, Nodularia, Spirulina, Microcoleus o.s.v., men 
ogsaa i mere udpreget Saltvand (bl. a. sammen med Calothrix con- 
fervicola), udbredt over Storstedelen af vore Farvande paa grundet, 
roligt Vand. Vesterhavskysten: Nyminde (Th. Mortensen). 
Kattegat: Frederikshavn, Korshavn, Holbekfjord, Lammefjord, 
Bramsneesvig (Rosenvinge) , Odensefjord (Lyngbye, Hofman-Bang). 
Limfjorden: Salling Sund (Th. Mortensen), Nibe, Aalborg (Rosen- 
vinge). Lilleblt: Vejlefjord, Fanosund (Rosenvinge); alle var. a, 
genuina. Osterseen: Redsand (Forf.), af var. 2, longispora. 


371 





76. Anabaena baltica nov. sp. 


Planktonart. Trikomerne skedelose, 
bajede og oftest sammenslyngede i Nagler 
ligesom hos A. Flos-aqvae, blegt blaagronne, 
3—4 wu tykke, Cellerne rundagtige, fra ned- 
trykt kugleformede til ovale, Plasmaet med 
Luftvakuoler ; Heterocysterne kuglerunde 
eller omtrent kuglerunde, forholdsvis smaa, 
4—6 p tykke; Sporerne ovale eller kort 
cylindriske med afrundede Ender, rette, 
faa sammen (2—3), grensende op til He- 
terocysterne, 10,3—12 yw tykke, 19,6— 
24 4 lange, med farvelos, glat Sporeveg. B. 


Plankton i W@stersoen ved Gjedser 
mellem Nodularia spumigena og Aphani- 
zomenon Flos-aqvae (Forf.) 

Sporerne af denne Art ere modne 1 
Slutningen af August. 





XII. Cylindrospermum Kiitzing. Fig. 23. 
Anabaena baltica n.sp. 


Thallus slimet, ubestemt pudeformet Del af et Trikom med 
modne Sporer; 


udbredt, festet eller fritsvommende. _de vegetative Celler 
Trikomerne rette eller bojede, med hen- case Ae a 
flydende Skeder; Heterocysterne ende- 

stillede; Sporerne af forskjellig Form, stodende op til He- 
terocysterne, fundne hos alle Arter. F, L. 

Slegten Cylindrospermum, der undertiden opfores som Underslegt 
under Anabaena, er efter Forf.s Anskuelse fuldt berettiget. Den kjendes 
med stor Lethed fra Anabaena ved sine endestillede Heterocyster og 
Sporer; derimod ere Arterne ogsaa her ganske ubestemmelige, naar 
Sporer mangle. Slegten teller Arter baade i Ferskvand og paa fugtig 
Jord; i Salt- og Brakvand findes ingen. 


1. Sporerne enkeltvis, stodende op til Heterocysterne. 


77. Cylindrospermum stagnale (Kiitz.) Bornet & Flahault. 
Revision des Nostocacées hétérocystées, IV, p. 250, 1888. 


Thallus tyndt, fnugget eller hindeagtigt udbredt, blaagrgnt. 
Trikomerne lyst blaagronne, forholdsvis lidet indsnerede, 3,8 
—4,5 yw tykke; Cellerne lengere end brede (indtil 4 Gange); He- 
terocysterne omtrent kugleformede, ovale eller aflange, 6—7 p 
tykke, indtil 16 w» lange; Sporerne langstrakte, cylindriske 


Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 24 


372 


med afrundede Ender, 10—16 »% tykke, 32—40 y lange, med glat, 
smudsig gul Sporeveg. F, L. 

I stillestaaende Ferskvand lost fastheeftet til Planter o.s. v. 
eller som Overtrek paa fugtig Jord. Sjelland: St. Hareskov 
(Frida Olesen). 


78. Cylindrospermum majus Kiitzing. 
Phycologia generalis, p.212, 1843; Phycologia germanica, 
p. 173; Species Algarum, p. 293; Tabulae phycologicae, I, p. 53. 


Lier, 


og 


() 
(J 
() 
() 
aI 
{3 
*) 
3) 
5] 
3 
5) 
‘) 


LAD AAAREEDET Daas, 
SIS SlSesesTcseTeaTe 


onicaireinienten lon) 
Shea! 


350) 
oy 
ws 


BO 
Sy 





Fig. 24. Cylindrospermum majus Kiitzing. 
Trikomer med Heterocyster og Sporer samt spirende Sporer (Thuret). 
330 . it 
[ere . . 


Thallus shmet, udbredt, blaa- eller sortegront. Triko- 
merne blegt blaagronne, 4—5 y tykke, indsnorede; Cellerne noget 
lengere end brede (5—6 y lange), cylindriske; Heterocysterne 
ovale eller aflange, en Smule bredere end de vegetative Celler, ind- 
til 10 w lange; Sporerne elliptiske, 10—15 yw tykke, 20—38 yp 
lange, med vortet-papillos smudsiggul Sporeveg. IL, F. 





Paa fugtig Jord eller i stillestaaende Ferskvand, vist udbredt 
overalt. Sjelland: Helene Kilde (Lyngbye), Frederiksdal Skov, 
Lyngby (Rosenvinge). Lolland: Kjettinge (Forf.). Bornholm: 


Bavnodde (Forf.). 


79. Cylindrospermum licheniforme (Bory) Kiitzing. 
Sot. Ztg., V, p. 197, 1847; Species Algarum, p. 292; Tabulae 


phycologicae, I, p. 52. 


Thallus kredsformet udbredt, ofte ret regelmessigt afgraenset, 
intensivt morkt blaagront eller sortegront. Trikomerne blegt 
blaagronne, forholdsvis lidet indsnorede, 3—4,2 yw tykke; Cellerne 
isodiametriske eller noget lengere end brede; Heterocysterne ovale 
eller aflange, 5—-6 mw tykke, 7—12 yw lange: Sporerne aflange 
eller oftest uligesidet elliptiske, med afstumpede Ender, 12— 
14 p tykke, 20—38 yp lange, med glat, merkt rodlig eller red- 
brun Sporeveg. L, (F). 

Paa fugtig Jord, sjeldnere i Ferskvand, vist udbredt overalt. 
Sjelland: Botanisk Have (herb. Hafn., Rosenvinge), mellem Ros- 
kilde og Boserup, Nyholte, Lillerod, Fergelunden ved Frederiks- 
sund (Rosenvinge). Falster: Skjelby (Forf.). 


2. Sporerne mange i Rekke, stodende op til Hete- 
rocysterne. 
80. Cylindrospermum catenatum Ralfs. 
Annals and Magazine of natural History, V, p. 338, 1850. 


Thallus slimet, ubestemt udbredt, sorte- eller blaagront. 
Trikomerne blegt blaagronne, indsnorede, 4 yw tykke; Cellerne 
4—5 w lange; Heterocysterne ovale eller aflange, 4 y  tykke, 
6—7w lange; Sporerne ovale eller aflange, med afstumpede Ender, 
2—8 i Rekke, 7—10 yw tykke, 13—18 yw lange, med glat, gul- 
lig Sporeveg. Kf, L. 

I Ferskvand eller som Overtrek paa fugtig Jord. Sjelland: 
Aldershvile ved Bagsveerd (Nordstedt). 


XIV. Nodularia Mertens. 

Trikomerne frie, rette, bojede eller skruesnoede, oftest 
ikke afsmalnede mod Enderne, hyppigt opsvulmede ud for 
Heterocysterne. Cellerne cylindriske, lave og skiveformede, 
hos nogle med Luftvakuoler ; Heterocysterne nedtrykte, inter- 
kaleere; Sporerne af forskjellig Form, reekkestillede mellem He- 
terocysterne. F, B, 8, L. 


Sil. Nodularia Harveyana (Thwait.) Thuret. 


Essai de classification des Nostochinées, Annal. d. sc. nat., 
6° série, I, p. 378, 1875. 

Trikomerne blegt blaagronne, 4—6 y tykke, en Smule 
afsmalnede mod Enderne, omgivne af en tynd, farvelos Skede; 
Cellerne isodiametriske eller deromkring, Endecellerne afstumpet 
kegleformede; Sporerne nesten kugleformede, 8 y» tykke, med 
smudsiggul Sporeveg. 8B, S, F, L. 


Q4* 


Lae 


I Brak- og Saltvand ved Kysterne, 1 Ferskvand og ifolge 
Forfatterne ogsaa i Udflod af syge Treer. Jylland: Skallingen 
(Warming), Nyminde (Th. Mortensen). 


82. Nodularia spumigena Mertens. 
Jiirgens, Algae aqvaticae, Dec. XV, Nr. 4, 1822. 











Fig. 25. Nodularia spumigena Mertens. 


Brudstykke af en steril Traad med knudeformede Opsvulmninger udfor 
Heterocysterne (Kopi efter Bornet). 650: 1. 


Planktonart. Trikomerne enkeltvis eller samlede i en 
smudsiggul eller grenlig Vandblomst, rette eller sammenrullede 
(ofte i regelmessige Skruer), ikke afsmalnede, omgivne af en 
tykkere eller tyndere geléagtig Skede, 8—18 yp tykke; Cellerne 
meget korte, skiveformede, Plasmaet med Luftvakuoler; Heterocy- 
sterne omtrent af samme Form som de vegetative Celler, noget 
bredere og hajere; Sporerne fra omtrent kuglerunde til nedtrykt 
ellipsoidiske eller skiveformede, oftest mange i Rekke mellem 
Heterocysterne, med merkt gullig Sporeveg. B, (S, F). 

Vandblomstdannende Planktonart, hjemmehorende i Brak- 
vand (ifelge Bornet & Flahault ogsaa i Ferskvand). Ostersgen: 
Gjedser (Forf.), ved Moen, omkring Bornholm paa flere Steder 
(Ronne, Ro, S.O. for Bornholm paa 54°56,5'n.Br., 15°12,5' 9.L., 
Roseny.) indtil Kopparstenarne ved 58°35’ (ifelge Cleve)'). Fyenske 
®gaard: Svendborg (Rosenvinge). Lillebzlt: Brondsodde i 
Vejle Fjord, Fang-Sund (Rosenvinge). Storebzlt: Nyborg, ved 
Langeland (Ostenfeld), Kjerteminde (Rosenvinge ifelge Ostenfeld). 
@®resund: Middelgrunden (Rosenvinge ifolge Ostenfeld), Taarbzek 
(ifolge Ostenfeld), Ra, Kalkgrundet (ifolge Cleve), Hellebeek (Forf.). 
Kattegat: Hofmansgave ved Odensefjord (Lyngbye, Hofman- 
Bang), Anholt Fyr i N.N.V. 6 Kvmil (ifelge Ostenfeld), Frederiks- 
havn (Forf.), Groves Flak, N.O. f. Leese, Lesa Rende, Trindelens 
Fyrskib, Aalborg Bugt, Nordre Renner, N. f. Hirtsholmene (Rosen- 
vinge ifalge Ostenfeld). Limfjorden: Struer, Virksund (Rosen- 
vinge), Nykjobing (Rosenvinge, Th. Mortensen). 





1) Pp. T. Cleve: A Treatise on the Phytoplankton of the Atlantic and 
its Tributaries, p.17, Upsala 1897. 


379 


Bornet & Flahault adskille (Rev. d. Nost. hét., IV, p.245—48) og 
benevne tre Former: a, genuina med 8—12y tykke Traade og omtrent 
kuglerunde Sporer, £, litorea med 12—16 » tykke Traade og nedtrykt 
kugleformede Sporer, samt 7, major med 12—18 » tykke Traade og ned- 
trykt ellipsoidiske Sporer. Adskillelsen af disse tre Former kan efter 
Forf.s Erfaring ikke gjennemfores; man kan paa samme Traad finde 
modne Sporer med alle de under a, # og 7 angive Former, og de op- 
forte Tykkelsemaal svare ikke stedse til Virkeligheden; endelig ere de 
tre Former ofte blandede mellem hverandre, omend een dog i Regelen 
udgjor Hovedmassen. 

Brakvandsvige eller Fjorde med roligt, lidet salthol- 
digt Vand synes at vere denne Arts naturlige Udviklingssteder; her 
danner den Sporer og opnaar ofte en megtig kvantitativ Udvikling som 
vandblomstdannende Alge (saaledes i Odensefjord, hvor den i Aarhun- 
dredets Begyndelse er samlet ved Hofmansgave af Lyngbye og Hofman- 
Bang under Navn af Oscillatoria Flos-aqvae Ag., flere Steder ved den tyske 
Ostersokyst i Bugter og Laguner (Haffe), saaledes i Bugten ved Greifswald 
ifolge F.Schmitz og mod Vest i Slien ved Slesvig (Suhr in herb. Hafn.), 
i Limfjorden paa flere Steder i Bugter og Vige (Rosenvinge, Th. Morten- 
sen) 0.s.v. Fra saadanne mere indelukkede Steder fores den naturlig- 
vis let ud paa det aabne Hav, hvor den da tretfes som en mere eller 
mindre vesentlig Bestanddel af Planktonet uden dog, saavidt vides, 
her at kunne gjennemlobe sin naturlige Udvikling fra Spore til Spore. 
I de danske Farvande indenfor Skagen er den truffet overalt, i storst 
Mengde i Qstersoen gjennem hele den danske Del, ofte vandblomst- 
dannende og hyppigt sammen med Aphanizomenon Flos-aqvae, iovrigt 
lige fra Slesvig (se ovenfor) til Kopparstenarne ved 58°35‘ n. Br. (se 
ovenfor) og Helsingfors (ifolge Bornet & Flahault |. c. p. 247). Gjennem 
Belterne (iagttaget baade i Oresund, Store- og Lillebelt) fores den da ud i 
Kattegat (iagttaget paa flere Steder lige indtil Skagen‘), men findes her 
kun sparsomt i enkelte Traade og gaar formodentlig inden lenge til Grunde 
i det saltere Vand; forovrigt fores den rimeligvis ogsaa fra Udviklings- 
steder i de jydske Fjorde og Limfjorden ud i Kattegat. I Danmark kjendes 
Arten hidtil ikke fra Indsoer med ferskt Vand, men angives fra saa- 
danne Lokaliteter flere Steder i Mellemeuropa (Bornet & Flahault, 1. ¢., 
p. 246—47, Gomont i Wittrock & Nordstedt: Algae exsiccatae, Nr. 1343 
0. S. V.). 


XV. Aphanizomenon Morren. 

Trikomerne parallelt samlede i et lille, ten- eller skjeel- 
formet, lige eller krummet, fnugget, fritsvommende Thallus, 
uden Skeder, let afsmalnede mod Enderne; Cellerne med 
Luftvakuoler; Sporerne lange, cylindriske, enkeltvis mellem 
Heterocysterne. Planktonarter. F, (B, 8). 





1) Endvidere paa flere Steder ved den svenske Kattegat- og Skagerak- 
kyst indtil Koster paa 59° (ifolge Cleve I. c.). 














ey a Ene 








Fig. 26. Aphanizomenon Flos-aqvae (L.) Ralfs. 
A. Flere delvis sporebewrende Trikomer, derunder en sterkt forstorret 
Del af et sporebwrende Trikom (Hansgirg). 200: 1. 
B. Del af et Trikom med en Spore; de vegetative Celler have Luft- 
vakuoler (Klebahn). 824: 1. 


83. Aphanizomenon Flos-aqvae (L.) Ralfs. 
Annals and Magazine of natural History, V, p. 340, 1850. 


Thallus fnugget, tenformet, lige eller krummet (undertiden 
S-formet), smudsig grengult, 1 torret Tilstand blaagront, eller Tri- 
komerne enkeltvis fritsvammende (ifalge P. Richter). Triko- 
merne rette, parallele, 3—6 yw tykke, afsmalnede mod Enderne; 
Cellerne fra omtrent isodiametriske indtil dobbelt saa lange som 
brede, Plasmaet med Luftvakuoler; Heterocysterne langagtig ovale 
eller cylindriske, 4—7 » tykke; Sporerne lange, cylindriske, tykkere 
end de vegetative Celler (7 —8 uw tykke, 1 fuldmoden Tilstand 
60—80 w lange), med glat, farvelos Sporeveg. IF, (B, S). 

Vandblomstdannende Planktonart, hjemmenhorende 1 Fersk- 
vand. Sjelland: Fortundammen ved Klampenborg (Rosenvinge), 
Furesoen (Forf.), Esrom So samt flere mindre Seer i Nordsjelland 
(ifolge Wesenberg-Lund). Jylland: Viborg Se (Wesenberg-Lund), 
Gudenomraadet, Skiveaa, Flynderso, Norreaa ved Fladbro (ifelge 
Ostenfeld). OWstersgen: Syd for Lolland (Rosenvinge ifolge 
Ostenfeld), Gjedser (Forf.), ved Moen, omkring Bornholm (Rosen- 
vinge) samt Kopparstenarne (58°35’), Grundkallen (60°20') og Syd- 
ostbrotten Syd for Umea (63°20’, ifolge Cleve, l.c., p. 17). Store- 
belt: Nyborg samt ved Langeland (Ostenfeld). Oresund: 
Kalkgrundet, Ra (Cleve, |. ¢., p.17), Hellebeek (Forf.). 

Hos denne Art mangle Heterocysterne undertiden ifolge P. Richter 
(Hedwigia, Bd. 35, p. 263 ff., 1895), ligesom ogsaa Trikomerne angives at 
kunne vere enkeltvis fritsvommende (ikke forenede i Fnug som sed- 
vanligt). De ikke faa Prover, Forf. har undersogt, besad alle Hetero- 


377 


cyster, og Trikomerne vare stedse samlede i tenformede, kortere eller 
lengere, rette eller krumme Fnug. Fra den lignende Oscillatoria Agardhii 
Gom. adskilles Aphanizomenon ved Endecellernes Mangel paa Hette 
(se p. 351). 

Aphanizomenon Flos-aqvae horer biemme i det ferske Vand, i 
Indsoer, Damme o.s. v.; den danner her om Efteraaret normalt Sporer 
og forsvinder derpaa ganske fra Overfladen. Med Aaer og Floder, der 
have deres Aflob fra Soer, hvor Aphanizomenon trives, fores den ud i 
Havet (jfr. Nodularia spwmigena) og kan her i alt Fald i lidet salthol- 
digt Vand som QOstersgens leve i kortere eller lengere Tid (dog danner 
den, saavidt Forf. bekjendt, kun Sporer i Ferskvand). I den danske 
Del af Ostersoen forekommer den under lignende Forhold som Nodu- 
laria spumigena og kjendes fra et Omraade fra Langeland mod Qst til 
Bornholm; lwngere mod Ost er den fundet paa flere Steder lige indtil 
ved Fyrskibet Sydostbrotten Syd for Umea paa 63°20‘ n. Br. (ifolge 
Cleve, I. c., p. 17). 

Som Nodularia fores den med Qstersovandet gjennem Belterne 
(iagttaget i Storebelt og Oresund) ind i Kattegat, hvor den dog kun er 
iagttaget ved Hellebwek og ved den svenske Kyst ved Skeldervik. I det 
hele synes Aphanizomenon i endnu mindre Grad end Nodularia at 
kunne taale Indvirkningen af det salte Vand, i hvilket dens Optreden 
efter det foreliggende maa anses for ganske tilfeeldig og af ringe Varighed. 


Fam. Scytonemaceae. 


Denne Familie er i morfologisk Henseende allerede 
langt mere differentieret end forrige, idet Traadene dels 
udvise en Modsetning mellem Basis og Spids, de 
vel ikke er saa iojnefaldende som hos Rivulariaceerne, 
men dog stedse tydelig, dels ere falsk forgrenede!). I 
det hele indtager Familien en naturlig intermedizer, men dog 
vel karakteriseret, Stilling mellem Nostocaceerne og Rivula- 
ceerne, fra hvilke sidste den let adskilles ved, at Trikomernes 
Endeceller ikke ere haarformet udtrukne, men af omtrent 
samme Beskaffenhed som de ovrige Celler. Forgreningerne 





1) Slegten Microchaete, som ellers naturligt slutter sig til Scytonema- 
ceerne, er dog ugrenet. Den henfores derfor undertiden (jfr. Kirch- 
ner i Engler & Prantl: Nat. Pflanzenfam., Lief. 177, p. 76, 1898, til 
Nostocaceerne, efter Forf.s Anskuelse dog med Urette, da denne sidste 
Families ellers fuldsteandige Homogenitet derved brydes (Micro- 
chaete’s Trikomer udvise en tydelig Modsetning mellem Basis og 
Spids, medens begge Trikomernes Ender hos Nostocaceerne ere af 
ganske samme Verdi). 


378 


ere enten som hos Tolypothrix enkelte eller som hos Scyto- 
nema dobbelte (Grenene treede parvis ud gjennem Skederne, 
se iovrigt p.300—301). Trikomernes Bygning frembyder i Re- 
celen intet seerligt; det kan neevnes, at Skilleveeggene ofte ere 
utydelige (skjulte af de i Plasmaet jeevnt fordelte Korn). 
Endecellerne ere afrundet kuppelformede; de mangle Veg- 
fortykkelser og Heettedannelser. Heterocysternes Plads og 
Form er meget forskjellig; de ere enten basale eller inter- 
kalere, ofte begge Dele samtidigt; deres Betydning for For- 
ereningen er tidligere omtalt. Sporer angives at forekomme 
hos flere Arter, men ere ikke iagttagne hos nogle af 
de undersogte danske. Hormogoniernes Bygning frembyder 
intet seerligt. Skederne ere i Regelen faste og hyppigt lag- 
delte (undertiden med divergerende Lag), ofte gult eller brunt 
farvede, men iovrigt af forskjellig Megtighed; de mangle dog 
ingensinde ganske. I de fleste Tilfeelde indeholde Skederne 
kun eet Trikom, men hos enkelte Slegter (Desmonema, Hy- 
drocoryne, Diplocolon) flere indtil mange sidestillede ligesom 
hos Gruppen Vaginarieae blandt Oscillatoriaceerne. 

De fleste Arter leve i Ferskvand, baade i stillestaaende 
og strammende; nogle voxe paa fugtig Jord, paa Treebark 
mellem Mosser o. s. v.; kun ganske faa Arter (af de danske 
to Microchaete-Arter) ere marine. 


XVI. Microchaete Thuret. 


Traadene ugrenede, fastede ved Basis, oprette eller 
opstigende. Heterocysterne alene ved Basis (eller tillige inter- 
kaleere). Voxe oftest epifytisk paa storre Vandplanter som 
lave, pletformede Overtreek. 8, F. 


Slegten Microchaete teller baade Saltvands- og Ferskvandsarter; 
hos de sidste, hvoraf hidtil ingen ere fundne i Danmark, forekomme 
foruden de basale ogsaa interkalere Heterocyster. og hos flere har man 
paavist raekkestillede’ Sporer ved Traadenes Basis. Nogle Arter have 
Lighed med de epifytiske Calothria-Arter, men hos de sidste ende Tri- 
komerne i Haar. 


3719 


84. Microchaete grisea Thuret. 

Essai de classification des Nostochinées, p. 7, Annal. d. Se. 
nat., 6° série, bot., p. 378, 1875; Bornet & Thuret, Notes algo- 
logiques, p. 127. 


Thallus danner lave, pletformede, morkt 
gronlige (i terret Tilstand ofte violette) Over- 
trek. Traadene omtrent ! Mm. lange, med 
i Regelen logformet opsvulmet, krummet Basis, 
oprette eller opstigende, tet samlede i et uaf- 
brudt, filtet Lag. Skederne tynde, snevre, 
farvelose, sjeldnere i eldre Traade tykkere, 
gullige. Trikomerne meorkt olivengronne 
eller blaagronne, 5—6 yw tykke; Cellerne 
kortere end brede (indtil 53 Gange); Ende- 
cellerne kuppelformet afrundede, ofte noget 
opsvulmede;  Heterocysterne kugleformede, 
halvkugleformede eller ovale, enkeltvis ved 
Basis; Sporer ukjendte. 8S. 

I Saltvand, oftest epifytisk paa_storre 
Alger (hyppigt sammen med Calothrix con- 
fervicola) eller som Overtrek paa Snegle- og 
Muslingeskaller, Stene o.s. v., undertiden paa 
forholdsvis dybt Vand (ca. 5 Favne). Lim- 
fjorden: Amtoft Rev (Rosenvinge). Katte- 
gat: Begtrup Vig, N. f. Isefjord, Holbekfjord 
(Rosenvinge). Lillebzlt: Vejlefjord, Fano- 
Sund (Rosenvinge). Fyenske QOgaard: 
Nordenden af re (Rosenvinge). 


85. Microchaete purpurea nov. sp. 


Thallus danner meget lave, pletformede, 
mere eller mindre udbredte, afgreensede, pur- 
purrode Overtrek paa storre Alger. Sete 
ved Lupeforstorrelse vise de sig at bestaa af 
mange smaa, tetstillede, men dog tydeligt ad- 
skilte , oftest rekkevis ordnede, lave Tuer 





af vegetative Traade. Traadene txt sam- Fig. 27. 
menstillede, med krummet, nedliggende og  Mijcrochaete grisea 
feestet, neeppe opsvulmet Basis, ellers rette Thuret. 


eller kun svagt buede, korte (indtil neppe Vegetativ Traad. 
/3 Mm. lange), snart oprette (i Tuernes Midte), Kopi efter Bornet. 
snart opstigende. Skederne tynde og farve- rl al 

lose, uden synlig Lagdeling. Trikomerne 

purpurfarvede eller purpurviolette (i torret Tilstand undertiden kun 
med svag Farve), 3—5 yw tykke, hyppigt noget opsvulmede mod 


380 


Spidserne, hvor de ogsaa ofte ere indsngrede; Cellerne fra omtrent 
isodiametriske indtil 38 Gange kortere end brede, Skilleveggene 
ofte utydelige, Plasmaet med jevnt fordelte Korn; Endecellerne 
afrundet kuppelformede, storre end de ovrige Celler; Heterocysterne 
kun lidet eller ikke bredere end de vegetative Celler, omtrent 
kugleformede eller noget lengere end brede, enkeltvis ved Basis 
(meget sjeldent ogsaa interkalere i Trikomernes Basaldel); Sporer 
ukjendte. S. 


Epifytisk paa Fucus vesiculosus og serratus med Calothrix 
confervicola 1 Kattegat, Nord for Leese paa 5 Favnes Dybde i 
Januar (Rosenvinge). 


Arten staar nermest ved M. grisea af hidtil kjendte Arter; den 
afviger fra denne ved sin Voxemaade i adskilte, reekkestillede Smaatuer, 
ved sin purpurrode Farve, sine ringere Dimensioner og, ved at Traadene 
ikke eller kun i meget ringe Grad ere opsvulmede ved Basis. I ydre 
Habitus ligner den Amphithrix Laminariae Kuckuck (Bemerkungen z. 
marin. Algenvegetation von Helgoland, 1894) ifolge Beskrivelsen af denne 
Art. 


XVI. Seytonema Agardh. 


Traadene falsk forgrenede; Gre- 
nene trede i Regelen ud i Mellem- 
rummet mellem Heterocysterne og 
oftest parvis. Skederne ofte tykke 
og lagdelte, undertiden med diverge- 
rende Lag, kun indesluttende eet Tri- 
kom. Feestede eller frit omdrivende 
Ferskvands- eller Luftalger. F, L. 

Af Slegten Scytonema kjendes et stort’ 
Antal Arter, hvoraf kun forholdsvis faa ere 
fundne i Danmark; dette skyldes delvis, at 


mange Arter ere Klippeplanter ligesom mange 
Schizothrix og Stigonema-Arter og derfor 





Fig. 28. 
Scytonema Myochrous kun kunne ventes at findes paa Bornholm ; 


(Dillw.) Agardh. iovrigt leve en Del dog i Ferskvand, og navn- 
Del af en grenet Traad; Jig j de jydske Hedesoer og -moser ville an- 


h er Heterocyster 


(Hansgirg), 100: 1 tagelig flere Arter findes. 
c YS > . . . 


Subgenus I. Huseytonema Bornet. 


Skederne i Forhold til Trikomerne ret tynde, uden Lagdeling 
eller med paralelle Lag; Skilleveggene mellem Cellerne stedse 
tydelige. 


38 | 





A. Vandplanter. 


86. Seytonema crispum (Ag.) Bornet. 


Seytonema cincinnatum (Ktitz.) Thuret, Essai de classification 
des Nostochinées, p. 9, Annal. d. Sc. nat., 6° série, bot. I, p. 380, 
1875; Bornet & Flahault, Revision des Nostocacées hétérocystées, 
Ill, p. 89. 

Thallus lost tueformet eller fnugget (ikke uligt Lyngbya 
majuscula’s), morkt gronhgt eller olivenfarvet. Traadene meget 
lange (3 Cm. og derover), bajede eller krusede, i Regelen lidet 
forgrenede. Skederne faste, efterhaanden rette, tykke og under- 
tiden morkt gullige. Trikomerne gronne, blaagronne, morkt 
violette eller olivengule, !16—36 ” tykke, oftest ikke indsnorede; 
Skilleveggene tydelige; Cellerne kortere end brede (indtil 3—4 
Gange); Heterocysterne nedtrykte, i Regelen skiveformede, sjzeldnere 
omtrent isodiametriske, gullige eller gronlige. IF. 

I Ferskvand, lost feestet eller frit omdrivende. Sjelland: 
Lyngby So (Rosenvinge). 


B. Landplanter. 


87. Seytonema Hofmanni Agardh. 

Synopsis Algarum Sueciae, p. 117, 1817; Systema Algarum, 
p. 40; Wittrock & Nordstedt: Algae exsiccatae, Nr. 273 b, 876 b. 

Thallus pudeformet udbredt, morkt blaagront eller blaagraat. 
Traadene samlede i oprette Bundter, mere eller mindre forgre- 
nede, med tetstillede Grene. Skederne faste, tynde, undertiden 
gullige. Trikomerne olivengronne eller blaagronne, 3—10 y» 
tykke, oftest ikke indsnorede; Skilleveeggene tydelige; Cellerne iso- 
diametriske eller snart noget kortere, snart noget lengere; Hetero- 
cysterne cylindriske eller afrundede, af varierende Hojde, oftest 
gullige. LL. 

Lost pudeformet (i Regelen inkrusteret med Kalkstov) Over- 
trek paa Jorden, Mure, Treverk o.s.v. Sjelland: Kjobenhavn 
paa en Mur (Forf.), samt Botanisk Haves Veexthus (Nordstedt) og 
Haveselskabets Veexthus (E. Rostrup). 


Subgenus Il. Myochrotes Bornet. 


Skederne tykke og lagdelte, med mere eller mindre tydeligt 
divergerende Lag!); Grenene oftest parvis, vinkelrette paa Hovedaxen. 





1) Da Lagene undertiden danne yderlig spidse Vinkler (5—10°) med 
hinanden, er Lagdelingens Art ikke altid let at erkjende. 


382 


88. Seytonema tolypotrichoides Kiitzing. 

Species Algarum, p. 307, 1849; Tabulae phycologicae, II, p. 6. 

Thallus klumpet eller tueformet, ret fast, fritsvammende, 
olivenbrunt. Traadene udstraalende fra Centrum af Thallus mod 
Overfladen, ret lange, 1O—15y tykke, hyppigt forgrenede; Grenene 
oftest parvis, lodrette paa Hovedaxen, sjeldnere henimod Enderne 
enkeltvis efter Tolypothrix-Typen. Skederne 1 Begyndelsen farve- 
lose og homogene, senere tykke, lagdelte og intensivt gulbrunt 
farvede, enten gjennem hele Bredden eller kun i de inderste Lag. 
Trikomerne smudsig olivengule, i normal Tilstand 8—12 
tykke, oftest ikke indsnorede (undtagen benimod Enderne); Skille- 
veggene ofte utydelige; Cellerne omtrent isodiametriske eller snart 
kortere, snart lengere; Endecellerne rosenredt farvede, med _ stor- 
kornet Indhold; Heterocysterne af meget variabel Form, fra skive- 
formede til kortere eller lengere cylindriske, gullige. F. 

I stillestaaende Ferskvand, frit omdrivende. Leso: Hedese 
mellem Vesters og Byrum (Forf.). 


Subgenus Il. Petalonema Bornet, som Underlegt. 


Skederne meget tykke, lagdelte, med tydeligt divergerende Lag; 
Forgreningen af Traadene foregaar oftest baade efter Scytonema- 
og Tolypothrix-Typen. 


Af denne Underslegt kjendes hidtil ingen danske Arter. 


XVII. Tolypothrix Kiitzing. 


Traadene falsk forgrenede; Grenene trede i Regelen 
enkeltvis ud lige under en Heterocyst. Skederne om- 
slutte kun eet Trikom. Feestede eller frit omdrivende Fersk- 
vandsplanter. F'). 


89. Tolypothrix distorta (Flora Danica) Kiitzing. 


Phycologia generalis, p. 228, 1843; Tabulae phycologicae, 
ll, py l0: 


Thallus fnugget-tueformet eller pudeformet udbredt, blaa- 
gront eller gulladent. Traadene 1-—3 Cm. lange, 10—15 yp 
tykke, hyppigt falsk forgrenede; Grenene bejede og krummede, 
opret-udstaaende. Skederne tynde og hindeagtige, farvelose, sjeld- 
nere gulige. Trikomerne blaagronne, 9—12 » tykke, undertiden 





*) Af Slegten Hassallia, hvis Arter kun afvige fra Tolypothrix ved 
deres Levevis (Landplanter), er ingen dansk Art kjendt. 


383 


perlesnorformede; Cellerne omtrent isodiametriske eller indtil dob- 
belt saa brede som lange; Heterocysterne oftest enkeltvis, sjaeldnere 
to eller tre sammen.  F. 


1 Ferskvand, festet til Planter, 
Stene o.s.v. eller frit omdrivende. 
Fyen: Hofmansgave (Hofman- 
Bang). Jylland: (Lyngbye). 


90. Tolypothrix tenuis Kiit- 
zing, emend, 

Phycologia generalis, p. 228, 
1843; Species Algarum, p. 313; 
Tabulae phycologicae, Il, p. 9. 

Tolypothrix tenuis Bornet & 
Flahault, Revision des Nostoca- 
cées hétérocystées, Ill, p. 122, 
e specim. authent. in herb. Hafn. 

Tolypothrix lanata Wart- 
mann, in Rabenhorst, Algen, Nr. 
768, 1858. 

Tolypothriz lanata Bornet & 





Flahault, Revision des Nostocacées Fig. 29. 
hétérocystées, Ill, p.120,especim. Tolypothrix penicillata Thuret. 
authent. in herb. Hafn. Brudstykke af en grenet Traad 


(Kirchner). 260: 1. 
Thallus losere eller fastere, 

fhugget-tueformet, sjaeldnere pude- ; 
formet udbredt, blaagront eller efterhaanden smudsig gulladent. 
Traadene indtil 2 Cm. lange, 7,2—16,8 » tykke, i Regelen 
rigeligt falsk forgrenede, med opret-udstaaende Grene. Skederne i 
Begyndelsen farvelose, tynde, senere ofte gullige, tykke og lagdelte 
(dog ikke overgaaende Trikomerne i Tykkelse), ikke sjeldent op- 
svulmede ved Grenenes Basis. Trikomerne 5,6—12,8 y» tykke, 
blaagrenne eller olivengronne, i Regelen ikke indsnorede; Cellerne 
for Delingen omtrent isodiametriske eller indtil omtrent dobbelt 
saa lange som brede, med kornet Plasma; Heterocysterne af 
meget forskjellig Form (cylindriske, subspheriske eller skiveformede), 
1—5 sammen, i Regelen farvelgse. F. 


I stillestaaende Ferskvand, i Regelen frit omdrivende som lose 
Klumper, sjldnere fastheeftet til Vandplanter, meget udbredt. 
Sjelland: Hellebek (herb. Hafn.), Esrom (Lyngbye), Birkered 
(CG. Rasch), Lyngby Mose (Lyngbye, Samsge Lund, Rosenvinge), 
Emdrup (Liebman). Fyen: Hofmansgave (Lyngbye, Hofman-Bang), 


334 





Hindsholm (Hofman Bang), Midskov, Korup (Lyngbye). Falster: 
Boto-Nor (Forf.). Jylland: Bulbjerg (J. P. Jacobsen). 


Den Adskillelse, som Bornet & Flahault soge at opretholde mellem 
deres T.lanata og tenwis, er efter Forf.s Anskuelse umulig. Gjennem- 
leser man Artsbeskrivelserne for de to Arter i ,Revision des Nostoca- 
cées hétérocystées*, ser man, at den eneste angivne Forskjel er den 
ulige Tykkelse af Traadene og Trikomerne. At begrunde Arter paa 
Tykkelseforskjelle er imidlertid utvivlsomt uberettiget, naar ikke tillige 
andre adskillende Karakterer ere tilstede, og dette er ikke Tilfeldet her, 
hvad Forf. har kunnet overbevise sig om paa authentiske Exemplarer. 
Tillige have flere af de undersogte Exemplarer vist Tykkelsemaal, der 
laa lige midt imellem de af Bornet & Flahault for T. lanata og tenwis 
angivne, og hvor da trekke Grensen, sely om man vil antage Beret- 
tigelsen af at adskille Arter alene ved Storrelsesforskjelle ? 

Det bor tilfojes, at Skederne hos denne Art ikke, som af Bornet 
& Flahault angivet, stedse ere tynde, men ikke sjeldent med Alderen 
tykke og lagdelte. . 


XIX. Hydrocoryne Schwabe’). 


Traadene falsk forgrenede. Skederne inde- 
slutte flere Trikomer. Heterocysterne inter- 
kalere. F. 


| 91. Hydrocoryne spongiosa Schwabe. 

Sprengel: Systema vegetabil., IV, pars I, p. 373, 
1897. 

Thallus hindeagtigt udbredt eller Traadene 
enkeltvis mellem andre Alger. Traadene spar- 
somt forgrenede, 4—6 w tykke. Skederne tynde 
og farvelose. Trikomerne perlesnorformet ind- 
snorede, blegt blaagronne, 3—4 yw tykke; Cellerne 
nedtrykt kugleformede; Heterocysterne interkalere, 
ret talrige, kortere eller lengere cylindriske. F. 


I Ferskvand, festet til andre Planter. Sjel- 
land: Paa Hippurisblade i en Kanal ved Esrom 
sammen med Yolypothrix tenuis (Lyngbye). 








Hydrocoryne 
Soheeke. 1) Slegten Desmonema, som kjendes fra Skandinavien, 
B ac f England og Sydeuropa, er ikke funden represen- 
rudstykke a Sieh cns tapes Bd Pan if ay : 
engrenet Traad teret i Danmark. Ifolge det foreliggende synes 


(Kirchner). Arterne ogsaa kun at voxe paa Klipper i rask 
560: 1. strommende Vand, saaledes i Bjerghekke. 


385 


Fam. Rivulariaceae. 


Familien er bedst karakteriseret, ved at Trikomerne ende 
i lange, tilspidsede Haar »: Cellerekker bestaaende 
af klare, meget indholdsfattige, lange Celler, der ikke som de 
vegetative, assimilerende Celler indeholde Farvestof. Der er 
her saaledes en meget tydelig Forskjel mellem Trikomernes 
haarformede Spids og deres Basis, hvor Heterocysterne oftest 
have deres Plads'), og Rivulariaceerne betegne i denne Hen- 
seende Hgjdepunktet af en Udviklingsreekke bestaaende af 
Nostocaceerne, Scytonemaceerne og Rivulariaceerne. Traa- 
dene ere hyppigt falsk forgrenede; i Regelen traede Grenene 
enkeltvis ud af Skederne lige under en Heterocyst (Tolypo- 
thriz-Typen); sjeeldnere (Calothrix-Arter) foregaar Forgre- 
ningen efter Scytonema-Typen. Trikomernes vegetative Celler 
frembyde intet seerligt; det kan bemerkes, at Celledelingerne 
ofte fortrinsvis finde Sted i Trikomernes overste Del under 
Heterocysterne (de derveerende Celler kortere end Cellerne 
ved Basis). Heterocysterne ere enten basale eller tillige inter- 
kaleere, sjeeldnere alene interkaleere; som nzvnt mangle de 
hos enkelte Arter. Sporer forekomme normalt hos Slegten 
Gloiotrichia, hvor de have deres Plads ved Trikomernes 
Basis; de ere cylindriske og meget lange (indtil flere Hun- 
drede Mikromillimetre); Sporeveeggen er dobbelt og Indholdet 
storkornet; de spire paa lignende Maade som Nostocaceernes 
Sporer efter Spreengning af Sporeveeggen. Hormogoniernes 
Dannelse indledes med, at Trikomernes haarformede Ender 
kastes af, hvorefter Trikomfragmenterne vandre ud af Ske- 
derne som Hormogonier; disse differentiere sig meget tidligt 
i Basis og Spids, af hvilke den forste i Regelen danner en 
Heterocyst, medens den sidste ved Celledelinger voxer ud til 





') Hos nogle Arter (Gruppen Leptochaeteae samt hos enkelte Calothrix- 
Arter og Dichothrix Nordstedtii) mangle Heterocyster, men Tri- 
komernes Haardannelser henvise disse Arter deres Plads blandt 
Rivulariaceerne. 


386 





de indholdsfattige, klare Haar, hvormed Trikomerne normalt 
ende. Skederne ere meget forskjelligt byggede (se Sleegterne) ; 
hos nogle (Underfam. Rivularieae) flyde de, som hos Nostoc, 
tidlig sammen i en losere eller fastere Gelémasse (Zooglaa), 
hvor Greensen mellem de enkelte Traade er udvidsket; hos 
andre bevares de stedse adskilte. Skedernes Form er i 
Regelen cylindrisk; undertiden ere de tragtformet, hos Sac- 
conema seekformet udvidede mod Enderne. Hos enkelte 
Slegter (Dichothrix, Polythrix, Sacconema, hvoraf hidtil ingen 
danske Arter kjendes) indeslutte de flere indtil mange Tri- 
komer, ligesom Tilfeeldet er hos Arter af andre Familier 
(Oscillatoriaceer, Scytonemaceer). 

De allerfleste Arter ere submerse (af danske danner kun 
Calothrix parietina en Undtagelse) og leve baade i Fersk-, 
Brak- og Saltvand enten fritsvommmende eller hyppigst fast- 
siddende som Epifyter eller som Overtreek paa Stene, Tree- 
verk, Skaller af forskjellige Dyr o.s.v. En stor Del Arter 
ere marine, og de vigtigste af vore marine Blaagronalger 
here herhen (Calothrix, Rivularia). 


Subfamilia I. Leptochaeteae Bornet & Flahault. 
XX. Leptochaete Borzi. 


Traadene ugrenede, frie, oprette, med tynde, farvelgse 
Skeder, udgaaende fra et ubestemt udbredt, skorpeformet 
Lag, der bestaar af afrundede, Chroococcus-lignende Celler. 
Heterocyster mangle. Formeringen sker ifolge Borzi ved 
Hormogonier og ved encellede Conidier, som stamme fra 
Trikomernes Basaldele. FP. 


92. Leptochaete parasitica Borzi. 


Morfologia e biologia delle Alghe ficochromacee, Nuovo Gior- 
nale Botanico Italiano, XIV, p. 298, 1882. 


Thallus meget lille, pletformet, blaagront. Traadene 
rette, oprette, paralelle. Skederne meget tynde, farvelose. Tri- 
komerne blegt blaagronne, ikke indsngrede, 1—2 yw _ tykke, 
endende i et hurtigt forgengeligt Haar. F. 


387 


I Ferskvand, som pletformede Overtrek paa Plantedele. Sjz1- 
land: Tystrup ved Tisso paa dode Plantesteengler sammen med 
Calothrix juliana og Chamaesiphon confervicola A. Br. (Ostenfeld). 


Subfamilia I]. Mastichotricheae Kiitzing. 
XXL. Calothrix Agardh. 


Traadene frie, adskilte, enkelte eller falsk forgrenede. 
Trikomerne enkeltvis i Skederne. Heterocyster i Regelen 
tilstede, basale og ofte tillige interkalere. Thallus feestet, 
tueformet. 8, B, F, L. 


Slegten kjendes i Regelen uden Vanskelighed ved de frie Traade, 
hvis Skeder kun indeslutte et enkelt Trikom. De fleste Arter danne 
filtede eller lodne?), pudeformede Overtrek paa submerse Stene, Tre- 
verk o.s.v.; nogle ere Epifyter (C. aeruginea, confervicola) eller snarere 
Endofyter (C. parasitica, fusca). Der findes Arter baade i Salt-, Brak- 
og Ferskvand; C. parietina er oftest ikke submers. Flere af de marine 
Arter here hjemme i det littorale Belte og taale uden Skade saavel del- 
vis eller hel Indtorring som Indvirkningen af det ferske Vand (C. scopulo- 
rum, pulvinata 0.s. V.). 


Subgenus I. Homoeothria Thuret. 


Heterocyster mangle. 


93. Calothrix juliana (Menegh.) Bornet & Flahault. 
Revision des Nostocacées hétérocystées, I, p. 348, 1886. 


Traadene pletvis samlede i smaa lose Tuer, ugrenede, op- 
rette, stive, indtil 3 Cm. lange, ofte en Smule fortykkede og 
krummede ved Basis, med hvilken de ere feestede, 8—15 yw tykke. 
Skederne oftest tynde, homogene og farvelose, sjeldnere tykke 
og gullige. Trikomerne violette, blaa- eller olivengronne, 7 —12,5 
tykke, med langt tilspidsede, lange, skjore Haar; Cellerne i Regelen 
3 Gange kortere end brede, med oftest homogent Plasma. F. 


I Ferskvand, som Overtrek paa Plantedele, Stene o.s. v. 
Sjelland: Tystrup ved Tisso paa dade Plantestengler sammen 
med Leptochaete parasitica og Chamaesiphon confervicola A. Br. 
(Ostenfeld). 





1) Herfra danner C. Contarenii en Undtagelse; denne Arts rette, pa- 
ralelle Traade ere saa tet sammenstillede, at Overfladen af Thallus 
bliver glat og glinsende ligesom hos Jsactis plana, fra hvilken den 
ikke kan skjelnes uden mikroskopisk Undersogelse. 


Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 95 


388 


Hos denne Art ere Traadene ofte ligesom hos C. confervicola ord- 
nede i Smaagrupper, hvor de fra samme Tilheftningspunkt udstraale i 
alle Retninger. Ogsaa ved Trikomernes Bygning ligner den nevynte Art, 
som imidlertid er en udelukkende marin Plante. 


Subgenus II. Hucalothrix Bornet & Flahault. 


Heterocyster (basale eller tillige interkalere) tilstede. 


A. Marine Planter. 


a. Traadene meget lost samlede, enten faa sammen i Smaagrupper 
eller i sammenhengende Overtrek. Epi(Endo) fyter. 


= 


94. Calothrix confervicola (Roth) 
Agardh. 


Systema Algarum, p. 70, 1824. 


PRD 


Traadene_ oftest samlede 1 
smaa stjerneformede blaagraa eller 
morkegronne Bundter, ugrenede, 
~  rette, stive, indtil 3 Mm. lange, 

_ feestede med Basis, 12—25 y tykke. 
Skederne_ efterhaanden _ tykke, 
.  homogene eller lagdelte, oftest farve- 
lose (sjeldnere nedadtil mod Basis 
eullige), Trikomerne _blaagraa 
eller violette, sjeldnere blaagronne, 
10—18 yw tykke, med lange, tynde 
Haar ; Cellerne i Regelen 4—5 Gange 
kortere end brede, hyppigst med 
homogent Plasma; Heterocysterne 
enkeltvis eller to sammen ved Basis. 8S. 


Maillot 


4 


qe 


TINT AR 
Wileseen,. = ent. 
Tiinas App Dive) sedtn i ca : 


Pr rUMUIHA ees ee aa 


t 
arene! pesto A ERUD 
PDS Te aN sponta s 








eee 


I Saltvand, epifytisk paa_ storre 
(oftest traadformede) Alger og Zo- 
stera, i Regelen paa ganske lavt Vand, 
men undertiden gaaende ned indtil 
4 Favnes Dybde. Vesterhavet: 
Hirtshals (Rosenvinge). Kattegat: 


“Se Hirsholm, Deget ved Frederikshavn, 
Fig. 31. Calothrix confervicola Frederikshavn, Nordre Renner, N. 
(Roth) Agardh. f. Leeso, Silderon s. f. Leeso, Aal- 


Fastsiddende Bundt af delvis borgbugt udfor Mariagerfjord (Rosen- 
hormogoniedannende Traade - 


(Bornet), 80:1. vinge), Rygaardstrand (Lyngbye), 
Gronne Revle, Nord for Isefjord, 

Nykjebing (Rosenvinge), Rervig (herb. Hafn.), Hesseilo (Lyngbye). 
Farvandet omkring Samsg: Hesbjerg Grund i Aarhus Bugt, 


389 

Begtrup Vig, Vejro-Sund udfor Bosserne, Endelaves Sydostflak, Saby 
Rev, Bjornsknude, omkring belo paa flere Steder, Lillegrund ved 
Fyens Hoved, Korshavn (Rosenvinge), Hofmansgave ved Odense- 
fjord (Lyngbye, Hofman-Bang, Caroline Rosenberg). Lillebelt: 
Prins Frederiks Grund i Vejlefjord, Helnes Hoved Flak, Hornenzs 
(Rosenvinge). Fyenske Ogaard: Birkholm, Stokkebjerg Flak 
(Rosenvinge). Storebelt: Reerso, Kjertemindebugt, Teglgaards- 
skov ved Nyborg (Rosenvinge). @resund: Ostindiefarergrund, 
Ellekilde (Rosenvinge), Kronborg (Lyngbye), Helsingor (herb. Hafn.) 
samt (@rsted). 


De smaa stjerneformede, epifytiske Knipper af radizrt udstaaende 
Traade gjore denne Art karakteristisk og let kjendelig. Den kjendes fra 
Storstedelen af vore Farvande, hvor Vandet er mere saltholdigt. (Fra 
Limfjorden foreligger der dog endnu ikke Exemplarer). 

I Farvandet omkring Samso synes den, at domme efter det fore- 
liggende Materiale, at vere serligt rigt og yppigt udviklet, men er iov- 
rigt udbredt over hele Kattegat og den nordlige Del af Sundet og Store- 
belt. Fra Kaltegat gaar den gjennem Lillebelt ind i den vestlige Oster- 
so (kjendt indtil i Kielerfjord ifolge Reinbold, loc. cit., p. 166) og den 
Fyenske Ogaard. Lengere mod Ost i Ostersoen kjendes den ikke med 
Sikkerhed, ligesom heller ikke i Smaalandshavet; her er Vandelts Salt- 
holdighed rimeligvis for ringe, til at den kan trives. (Et paa en om- 
drivende Cladophora siddende Exemplar har Forf. fundet ved Gjedser, 
uden at kunne afgjore, om Algen har voxet der eller er kommet drivende 
langsvejs fra.) 


95. Calothrix parasitica (Chauv.) Thuret. 


Essai de classification des Nostochinées, Annal. d. Sc. nat., 
6° série, bot., p. 381, 1875; Bornet & Thuret, Notes algologiques, 
p. 157. 

Traadene indsenkede i Vevet af Nemalion, ugrenede, rette, 
korte (indtil /2 Mm. lange), 9—10y, (sjeldnere 12—15,y) tykke 
i den midterste Del, med krummet, logformet opsvulmet (indtil 
24 w tyk) Basaldel. Skederne farvelose, i Regelen tynde. Tri- 
komerne intensivt blaagronne eller blaagraa, 7—8y tykke, med 
meget lange, bolgede Haar; Cellerne indtil 5 Gange kortere end 
brede, oftest meget korte; Heterocysterne 1—3 ved Basis. S. 


I Saltvand, hidtil kun kjendt som Endofyt 1 Nemalion-Arternes 
slimede Vev. Vesterhavet: Hirtshals (Rosenvinge). Katte- 
gat: Frederikshavn, Nykjobing Sjelland (Rosenvinge), Hofmans- 
gave ved Odensefjord (Caroline Rosenberg). Storebelt: Korser 
(Rosenvinge). 


- 


Jia 


390 


96. Calothrix aeruginea (Kiitz.) Thuret. 


Essai de classification des Nostochinées p. 10, Annal. d. Sc. 
nat., 6° série, bot., p. 382, 1875; Bornet & Thuret, Notes algo- 
logiques, p. 157. 


Traadene samlede i lose, lyst blaagreanne Overtrek paa 
storre Alger, ikke nedsenkede i disse, ugrenede, rette, indtil 1/2 
Mm. lange, 9—10 » tykke, med krummet, nedliggende, en Smule 
fortykket, fastheftet Basis. Skederne tykke, oftest farvelose, 
sjeldnere nedadtil mod Basis gullige. Trikomerne intensivt 
blaagronne, 7—9 yw tykke, med langt tilspidsede, lange Haar; 
Cellerne indtil 5 Gange kortere end brede, oftest meget korte; 
Heterocysterne 1—2 sammen ved Basis, sjzldnere (ifolge Bornet 
& Flahault) tillige faa interkalere.  S. 


I Saltvand, epifytisk paa storre Alger, ofte sammen med C. 
confervicola. Kattegat: Nordre Renner, Begtrup Vig (Rosen- 
vinge). OWsters@en: Gjedser (Forf.), Ronne (Rosenvinge). . 


Som nevnt er Arten hyppigt indblandet mellem Traadene af C. 
confervicola, fra hvilken den let skjelnes ved sine langt tyndere og 
sterkt blaagronne Trikomer. Dens Voxeomraade i danske Farvande er 
storre end nevnte Arts. 


b. Traadene tet samlede i pude- eller skorpeformede, filtede (hos C. 
Contarenti glatte og glinsende), udbredte Overtrek paa Stene, Treeveerk, 
Dyreskaller, sjzldnere epifytiske. 


97. Calothrix seopulorum (Weber et Mohr) Agardh emend. 


Systema Algarum, p. 70, 1824; Bornet & Flahault, Revision 
des Nostocacées hétérocystées, I, p. 353, e specim: auth. in herb. 
Hafn. 

Calothrix fasciculata Agardh, Systema Algarum, p. 71, 1824, 
e specim. Agardhi in herb. Hofman-Bang; Bornet & Flahault, Re- 
vision des Nostocacées hétérocystées, 1, p. 361, e specim. auth. 
in herb. Hafn. 


Traadene tet samlede i udbredte, uafbrudte, lodne eller 
filtede, pudeformede Overtreek af sortegron, merkt olivengrgn eller 
brunlig Farve, mere eller mindre bejede og krummede, mere eller 
mindre hyppigt falsk forgrenede: dels hist og her med udstaaende, 
enkelte eller dobbelte Grene, dels opadtil med opret-tiltrykte, flere 
eller frre, bundtformet sammentreengte, alsidige eller ofte en- 
sidige Grene, 10—24 yw tykke, indtil 3 Mm. lange, ofte en Smule 
opsvulmede ved Basis. Skederne i Begyndelsen farvelose, senere 
gule eller brune (ofte meget morke), enten farvede gjennem hele 
Bredden eller kun 1 de indre Lag, tykke og lagdelte, undertiden 
overgaaende Trikomerne flere Gange i Megtighed, i wldre Traade 


391 





ikke sjeeldent kremmerhusformet udvidede mod Spidserne. Tri - 
komerne olivengronne eller -brune, blaagronne eller gronne, 6,5 
—15 uw tykke, med langt tilspidsede, lange, farvelose Haar; Cel- 
lerne fra halvt saa lange som brede indtil 5 Gange kortere end 
brede; Heterocysterne af meget forskjellig Form og Storrelse, 
1—4 ved Basis eller tillige flere eller frre interkalere, undertiden 
indtil 5 raekkestillede. 8S, B. 


Udbredte, filtede Over- 
trek paa Stene, Traverk 
og Mure i Vandskorpen 
(sjeldnere epifytisk) i salt 
og brakt Vand, udbredt 
overalt gjennem vore Far- 
vande. Vesterhavet: 
Hirtshals ( Rosenvinge ). 
Kattegat: Frederikshavn 
samt Deget og Busserev 
ved Frederikshavn (Forf.), 
Kolby Kaas paa Samso 
(Rosenvinge), Hofmansgave 
ved Odensefjord samt Hinds- 
holm (Lyngbye, Hofman- 
Bang), Bramsnesvig ved 
Holbekfjord (Rosenvinge). 
Mresund:  Nakkehoved 
(Lyngbye), Hellebzek (Forf.), 
Helsingsr = ( Rosenvinge ), 
Trekroner (Hofman- Bang, 


Liebman, Aabye), Kalle- Fig. 32. Calothrix scopulorum 
badsirand (Liebman), Stevns (Weber et Mohr) Agardh, f. simplex. 


‘ Gruppe af Traade, nogle i Hormogonie- 
Klint (Ostenfeld). Store-  gannelse (Kopi efter Bornet). ca.100:1. 
belt: Korsor, Spodsbjerg 


(Rosenvinge). Fyenske O@gaard: Lohals (E. Rostrup). Smaa- 
landshavet: Vejra (Carl Christensen), Stubbekjobing (Rosenvinge). 
Ostersogen: Gjedser (Rosenvinge), Skjelby og Korselitze paa Fal- 
ster (Forf.), Aarsdale paa Bornholm (Forf.), That ved Christianso 
(Rosenvinge). 





Ved Undersogelsen af et stort Antal Exemplarer fra danske Far- 
vande og andetsteds fra har det vist sig, at den Adskillelse, som 
Bornet & Flahault mene at kunne gjennemfore mellem C. scopulorum 
(Traadene ugrenede, alene med basale Heterocyster) og C. fasciculata 
(Traadene falsk forgrenede, tillige med interkalere Heterocyster) er 


392 


umulig; thi skjont Yderpunkterne i denne Arts Formrekke, tagne hver 
for sig, kunne synes velkarakteriserede, ere de dog i Virkeligheden for- 
bundne ved de jwvneste Overgange. Man kan saaledes finde ugrenede 
Traade med alene basale Heterocyster, men ogsaa med tillige faa eller 
mange interkalere, og i de grenede Traade kan de interkalere Hetero- 
cysters Antal variere fra 0 indtil mange. Det vil derfor i mange Til- 
feelde vere ganske vilkaarligt, om man henforer en given Form til den 
ene eller den anden af de to Bornet & Flahault’ske Arter, idet den 
maaske stemmer lige lidt overens med de for disse Arter ndhevede 
Karakterer. Forf. har da valgt at sammendrage C. scopulorwm og fasci- 
culata til een Art: C. scopulorum (Weber et Mohr) Agardh emend., 
som indeholder begge de to ,Arters* Formrekker, og som er afgrenset 
ved ovenstaaende Artsbeskrivelse?). Indenfor Arten med denne Af- 
grensning kan der da vere Anledning til at skjelne mellem folgende 
dog ofte daarligt karakteriserede Former: f. simplex med ugrenede, 
f. subsimplex med sparsomt samt f. ramosa med rigeligt forgrenede 
Traade. 

Det bor bemerkes. at de hos ,C. fasciculata* ofte forekommende 
Knipper eller Bundter af ,Grene* ikke stedse skyldes en virkelig For- 
grening af den Traad, hvorpaa de sidde, men hyppigt Udviklingen af 
Hormogonier, som have sat sig fast der og voxet ud til haarberende 
Traadknipper. ; 

Calothrix scopulorum er en af vore almindeligste og mest udbredte 
marine Arter, som ved sit filtede, uafbrudte, pudeformede , Thallus 
allerede i det Ydre let adskiller sig fra de nerstaaende Arter C. pulvi- 
nata og Contarenit. Det fortjener dog at bemerkes, at dens Thallus 
undertiden har samme glatte og glinsende Overflade som hos C. Con- 
tarenu, nemlig naar det efter en Veextperiodes Afslutning er gjennem- 
voxet og opfyldt af forskjellige geléagtige, encellede Alger, tynde Lep- 
tothrix-lignende Plectonema-Arter 0. s. v. 


98. Calothrix pulvinata Agardh. 
Systema Algarum, p. 71, 1824. 


Thallus pudeformet udbredt, svampet-por@st (Traadene 
bundivis tet samlede i smaa anastomoserende Tuer som hos flere 
Symploca-Arter), med haaret Overflade, sortegront eller morkt 
blaagrent. Traadene oftest sparsomt forgrenede, oprette, bajede 
og snoede, tet bundtvis sammentrengte, indtil 3 Mm. lange, neeppe 
opsvulmede ved Basis. Skederne tykke og lagdelte, oftest farve- 
lose. Trikomerne blaagronne eller olivengranne, 8—12 yw tykke, 
med kort afsatte, meget korte, skjore Haar; Cellerne oftest 2—3 
Gange kortere end brede; Heterocysterne i Regelen enkeltvis ved 
Basis. §, B. 





1) Muligvis horer ogsaa Calothrix crustacea Thuret, som Forf. kun 
kjender af Bornet & Flahaults Beskrivelse, ind under den ud- 
videde C. scopulorum, men dette maa senere Undersogelser godt- 
gore. 


393 
I Salt- og Brakvand som Overtrek paa Stene, Bolverker, 
Pele o. s. v. ner ovre Vandmerke. Storebelt: Kjerteminde, 
Korser (Rosenvinge). Smaalandshavet: Stubbekjobing (Rosen- 
vinge). 
Arten er let kjendelig allerede ved sit ydre Udseende; den voxer 
under lignende Forhold som Calothrix scopulorwm, men synes ikke at 
vere saa udbredt som denne. 


99. Calothrix Contarenii (Zanard.) Bornet & Flahault. 

Revision des Nostocacées hétérocystées, I, p. 355, 1886. 

Thallus skorpeformet, afgrenset. kompakt, glinsende og 
glat, sortegrent eller morkt blaagront. Traadene ugrenede, 
meget text sammenstillede, paralelle, oprette, lidet bajede eller 
ganske rette, 9--15 w tykke, indtil 1 Mm. lange, med krummet 
nedliggende, opsvulmet Basis. Skederne tykke, farvelose eller 
gullige, undertiden krammerhusformet udvidede mod Spidserne; 
Trikomerne blaagronne eller olivengranne, 6—8 yw tykke, med 
langt tilspidsede, ret tykke Haar; Cellerne fra isodiametriske indtil 
3 Gange kortere end brede; Heterocysterne 1—3 ved Basis. S. 


I Saltvand, som Overtrek paa Stene, Traverk, Dyreskaller, 
sjeldnere epifytisk. Limfjorden: Nykjobing, Bjorndrup (Rosen- 
vinge). Kattegat: Hirsholm, Nordre Renner, N. for Lieso, Kalo 
Rev (Rosenvinge), Hindsholm (herb. Hafn.), Holbek Fjord, Brams- 
nes Vig (Rosenvinge). @resund: Trekroner (Hofman-Bang ifalge 
Bornet & Flahault). Storebwlt: Knudshoved ved Nyborg (Rosen- 
vinge). Lillebelt: Fredericia, Faeng-Sund (Rosenvinge). Fyen- 
ske O@gaard: Dyreborg (Rosenvinge). 

C. Contarenii ligner i det Ydre ganske Isactis plana; den skjelnes 
fra denne ved sine ikke henflydende Skeder, noget tykkere Haar og ikke 
saa sterkt opsvulmede Basis. 


B. Ferskvandsplanter (sj. ikke submerse). 


100. Calothrix fusea (Kiitz.) Bornet & Flahault. 
Revision des Nostocacées hétérocystées, I, p. 364, 1886. 


Endofytisk i geléagtige Alger. Traadene enkeltvis eller 
faa sammen, ugrenede, med krummet, nedliggende, tydeligt log- 
formet opsvulmet Basis, 10—12y tykke (Basis ca. 15). Skederne 
ret tykke, farvelose, ofte iseer mod Spidserne delvis henflydende. 
Trikomerne blaa- eller olivengronne, 7—8 y tykke, med lange, 
langt tilspidsede Haar; Cellerne indtil 5 Gange kortere end brede, 
i Regelen meget korte; Heterocysterne enkeltvis eller to sammen 
ved Basis. F. 


394 


I Ferskvand, endofytisk i forskjellige geléagtige Alger. Sjzl- 
land: Store Hareskov i Chaetophora Pisum (Frida Olesen). Fyen: 
Hofmansgave i Rivularia dura (Hofman-Bang). 


101. Calothrix parietina (Nag.) Thuret. 


Essai de classification des Nostochinées, Annal. d. Se. nat., 
6° série, bot., I, p. 381, 1875. 


Thallus tyndt, skorpeformet, merkladent indtil sort (eller 
Traadene enkeltvis). Traadene ugrenede, oprette eller nedlig- 
gende, bejede og snoede, indtil 1 Mm. lange, ofte opsvulmede ved 
Basis, 1O—12 » tykke. Skederne ret tykke, morkt gullige eller 
brunlige, undertiden krammerhusformet udvidede mod Spidserne. 
Trikomerne blegt olivengrgnne eller brunlige, 5—10 yw tykke, 
med lange, forgengelige Haar; Cellerne 2—3 Gange kortere end 
brede; Heterocysterne enkeltvis ved Basis eller sjzldnere_ tillige 
faa interkalere. UL, F. 


Danner skorpeformede Overtreek psa Jorden, Stene, Mure o. s. v. 
paa fugtige Steder, sjeldnere submers. Sjelland: Kjobenhavn 
(Hofman-Bang in herb. Thuret ifolge Nordstedt). Bornholm: 
Rytterknegten (Liebman). 


102. Calothrix Braunti Bornet & Flahault. 


Revision des Nostocacées hétérocystées, I, p. 368, 1886; 
Wittrock & Nordstedt: Algae exsiccatae, Nr. 856. 


Thallus pude- eller skorpeformet, med lodden Overflade, 
morkt blaagront. Traadene ugrenede, teat sammenstillede, pa- 
ralelle, oprette, rette, 9—10 y tykke, indtil ‘/2 Mm. lange, med 
krummet nedliggende, opsvulmet Basis. Skederne tynde, snevre, 
farvelose. Trikomerne blaagronne, 4—7 w tykke, med langt 
tilspidsede, meget lange og tynde Haar; Cellerne isodiametriske 
eller en Smule kortere end brede. Heterocysterne farvelose, om- 
trent kuglerunde, enkeltvis ved Basis. F. 


I Ferskvand som Overtrek paa Treverk, dede Stengler o.s. v. 
Sjelland: Donse Molle (Nordstedt og Rosenvinge). 


Af Slegten Dichothrixz, som udmerker sig, ved at Skederne inde- 
slutte flere Trikomer, kjendes hidtil ingen Arter fra Danmark. Det bor 
dog bemerkes, at ifolge Rabenhorst: Flora europaea Algarum, II, p. 237 
findes Schizosiphon gypsophilus Kiitzing = Dichothrix gypsophila Bornet 
& Flahault ,ad oras Daniae saepius in consortio formae b, legi ipse et 
Th. Jensen‘, 


395 


Subfamilia Ill. Rivularieae Kiitzing. 
XXII. Isactis Thuret. 


Thallus fladt, skorpeformet, afgreenset, tyndt, fastvoxet. 
Traadene ugrenede, oprette, parallele, ikke adskilte 
(Skederne sammenflydende).. Heterocysterne alene ved Basis. 
Sporer ukjendte. 8. 


103. Isactis plana (Harv.) 
Thuret. 


Essai de classification des 
Nostochinées , Annal. d. Se. 
nat., 6° série, bot., p. 382, 
1875; Bornet & Thuret, 
Notes algologiques, II, p. 163. 


Thallus _ skorpeformet, 
kredsformet afgreenset, markt 
gronligt, blaagront eller sort- 
ladent. Traadene _ oftest 
ugrenede, rette, oprette, paral- 
lelt sammenvoxne, med ned- 
liggende opsvulmet Basis, ind- 
til '/2 Mm. lange. Skederne 
henflydende, snzvre, farvelose 
(sjeldent gullige). Triko- 
merne blaagronne eller gron- 
violette, 7—9 wu tykke, med 
langt tilspidsede, meget lange 
og tynde Haar, ofte perlesnor- 
formet indsngrede; Cellerne 
oftest kortere end brede; He- 
terocysterne omtrent kuglefor- 
mede, alene ved Basis. S. 


I Saltvand, som tynde Isactis plana (Harvey) Thuret. 
3 


d Del af et lodret Snit gjennem Thallus 
skorpeformede, —_afgreensede (Kopi efter Bornet), 160: 1. 


Overtrek paa sterre Alger, 

Stene og Dyreskaller. Kattegat: Hirsholm, Begtrup Vig, Honse- 
halsen i Isefjord (Rosenvinge). Storebelt: Avernakhage ved 
Nyborg, S. f. Lundsgaard (Rosenvinge). Lillebelt: Prins Fre- 
deriks Grund i Vejlefjord (Rosenvinge). Fyenske Ogaard: 
Birkholm (Rosenvinge). 





Som nevnt tidligere ligner Arten meget Calothrix Contarenii, og 
Adskillelsen er ofte vanskelig (se p. 393). De to Arter forekomme under 


samme Forhold; dog synes maaske IJsactis fortrinsvis at vere Epifyt 
(oftest paa Fucus), medens Calothria iser voxer paa Stene og Dyreskaller. 


XXII» «=Rivularia Roth. 


Thallus fastvoxet, halvkugleformet eller mere uregel- 
meessigt rundagtigt lappet-blereformet, undertiden ved Sam- 
mensmeltning skorpeformet udbredt. Traadene radiert 
udstaaende fra Centrum, oftest rigeligt falsk forgrenede, 
sammenflydende. Heterocysterne basale, meget sjeeldent til- 
lige faa interkalere (/. Biasolettiana). Sporer mangle. 
S, B, F. 


Slegten Rivularia teller Arter baade i Salt-, Fersk- og Brakvand. 
De marine Arter ere typiske Fjerealger, som bebo Stene, andre Planter 
o.s.v. paa lavt Vand; enkelte taale uden Skade kortere eller lengere 
Udtorring, naar Vandstanden er lav ~-(i alt Fald R. niteda og atra). 
Deres Udbredning i vore Farvande synes iser at afhenge af Vandets 
Saltholdighed; men Arterne ere meget ulige folsomme for Differenser i 
denne Henseende (se Arterne). Ferskvandsarterne voxe baade i stille- 
staaende og stregmmende Vand; hos flere er Thallus i den Grad in- 
krusteret med kulsur Kalk, at det antager et stenlignende Udseende. 
En enkelt Art (R. Biasolettiana) horer iser hjemme i stillestaaende 
eller lidet beveget Brakvand, saaledes paa inddemmede Strekninger 
eller i Brakvandslaguner, hvor Vandet ikke til Stadighed kommunicerer 
med det saltere Havvand, men kan iovrigt ogsaa forekomme i fuldsteen- 
digt ferskt Vand. 


A. Salt- eller Brakvandsplanter 
(R. Biasolettiana dog undertiden 1 Ferskvand). 


a. Thallus stedse solidt. 


104, Rivularia atra Roth. 

Catalecta botanica, III, p. 340, 1806. 

Thallus kugle- eller halvkugleformet (undertiden sammen- 
flydende), aldrig inkrusteret med kulsur Kalk, indtil 4 Mm. 1 Dia- 
meter, hyppigst mmdre, morkt blaagront eller sort, 1 Regelen af 
fast Konsistens, saa at Trikomerne kun vanskeligt adskilles ved 
Tryk. Trikomerne tet samlede, blaagronne, 2,5—5 yw tykke, 
med lange, tynde Haar; de nedre Celler omtrent isodiametriske; 
Heterocysterne enkeltvis ved Basis. 8S, B. 


I Salt- og Brakvand, fastsiddende paa Stene, Treeveerk, Dyre- 
skaller eller ogsaa Epifyt, hyppigst paa ganske lavt Vand i Fjeren, 
udbredt og almindelig overalt i vore Farvande. Limfjorden: 


Struer, Amtoft Rev (Rosenvinge), Nykjobing (Th. Mortensen). Katte- 
gat: Frederikshavn, Grenaa, Kalo Rev, Korshavn (Rosenvinge), 
Hofmansgave ved Odensefjord (Lyngbye, Hofman-Bang, Vahl, Ca- 
roline Rosenberg), Holbekfjord ved dens overste Ende, Roskilde- 
fjord ved Frederikssund og Boserup (Rosenvinge). Lillebelt: 
Feno-Sund, Bojgden (Rosenvinge). Storebelt: Kjerteminde, 
Knudshoved ved Nyborg, Musholm (Rosenvinge). Mresund: 
Gilleleje, Taarbek, Charlottenlund (Lyngbye), Saltholm og mellem 
Saltholm og Amager (Vahl), Trekroner (Liebman), Koklapperne 
(Rosenvinge), Stevns’ (Ostenfeld). Ostersgen: Gjedser, Skjelby 
paa Falster (Forf.), Guldborgsund (Ostenfeld), Mgens Klint (E. Hallas), 
Ronne (R. T. Hoff, Rosenvinge), Arnager, Aarsdale (Forf.), Chri- 
stianso (Caroline Rosenberg, Rosenvinge). 


Medens fuldt udviklede Planter ar denne Art med storste Lethed 
adskilles fra R.nitida, er dette umuligt, naar de ere meget smaa; thi 
begge Arters Thallus er i Begyndelsen solidt, og den mikroskopiske Ad- 
skillelse er paa et meget tidligt Stadium ligeledes usikker. Rivularia 
atra er den af vore marine Blaagronalger, som har den storste Ud- 
bredelse (jfr. dog Calothrix scopulorwm); den synes meget indifferent 
overfor Forskjelligheder i Vandets Saltholdighed; thi den voxer uden 
kjendelig morfologisk Variation med samme Yppighed i Limfjorden som 
i det brakke Ostersovand ved Bornholm; ligeledes taaler den uden Skade 
lejlighedsvis Indtorring og Indvirkningen af Nedborens ferske Vnnd, naar 
den ved Lavvande er lagt blot. 


105. Rivularia Biasolettiana Meneghini. 

Zanardini: Synopsis Algarum in mari Adriatico hucusque col- 
lectarum, p. 42, 1841; Atti della prima Riunione degli sc. italian., 
p. 128; Monographia Nostochinearum italicarum, p. 139. 


Thallus kugle- eller halvkugleformet, efterhaanden sammen- 
flydende i udbredte, skorpeformede Lag, i Regelen inkrusteret med 
kulsur Kalk, med koncentrisk Lagdeling, indtil ca. 1 Cm. tykt, 
blaagront eller olivengront, geléagtigt blodt, saa at Trikomerne let 
adskilles ved Tryk. Skederne lose, tykke, lagdelte, ofte kreemmer- 
husformet udvidede mod Spidserne, farvelose eller gullige. Tri- 
komerne blaagronne eller olivengronne, 5—9 y tykke, med meget 
lange og tynde, langt tilspidsede Haar; de nedre Celler en Smule 
kortere end brede eller deromkring; Heterocysterne gullige, 1—3 
sammen ved Basis eller sjeldent tillige faa interkalere. B, F. 


Iser i Brakvand, men ogsaa i Ferskvand, som efterhaanden 
udbredte skorpeformede Overtreek paa Stene, Treeveerk, Jorden o. s. v. 
Sjelland: Korser Havn sammen med Calothrix pulvinata 
(Rosenvinge). Falster: Boto-Nor paa Stene (Forf.). 


398 


Denne Art opnaar betydelige Dimensioner og kan som meterbrede, 
pudeformede, lagdelte Overtrek bedekke Stene, Treverk ons. vay ot 
Regelen er dens Thallus ganske blodt og geléagtigt (ikke af stenet Be- 
skaffenhed som flere af Ferskvandsarternes), skont det er inkrusteret 
med kulsur Kalk. Som nevnt horer R. Biasolettiana iser hjemme paa 
inddemmede Brakvandsstrekninger og lignende Lokalitelter, men kan 
ogsaa udvikle sig yppigt i Ferskvand; saaledes har Forf. iagttaget den 
som udbredte Overtrek paa Stene i det lavvandede, fra Ostersoen ind- 
demmede Boto-Nor paa Falster, hvor Vandet nu er fuldstendigt ferskt; 
den er her sandsynligvis en Reliktplante, stammende fra den Tid, da 
Brakvand endnu oversvommede Bunden. 


8. Thallus efterhaanden hult, blereformet. 


106. Rivularia nitida Agardh. 

Dispositio Algarum Sueciae, p. 44, 1817; Synopsis Algar. 
Seand., p. 130; Systema Algarum, p. 25. 

Thallus hult, oftest pudeformet udbredt, bleret-lappet, sammen- 
flydende, indtil ca. 3 Gm. i Gjennemsnit, aldrig inkrusteret med 
kulsur Kalk, glinsende, meget morkt olivengrent, blaagront eller 
nesten sort, af ret blod Konsistens. Trikomerne blaagronne 
eller olivengronne, 2—6 y tykke, med meget lange, langt tilspid- 
sede Haar; de nedre Celler oftest 3—4 Gange lengere end brede; 
Heterocysterne i Regelen enkeltvis ved Basis. B, S. 

I Brak- eller Saltvand, som Overtrek paa Stene, Bolverker, 
Pele, Plantesteengler 0.s.v. paa lavt Vand, alm. udbredt gjennem 
de mindre saltholdige Dele af vore Farvande. @Wresund: Tre- 
kroner (Joh. Lange) samt (@rsted). Storebelt: Kjerteminde, 
Korser (Rosenvinge). Lillebelt: Vejlefjord (Rosenvinge). Fyen- 
ske O@gaard: Lyo (M. T. Lange), Dyreborg, Nakkebgllefjord, 
Nordenden af Taasinge (Rosenvinge). Smaalandshavet: Ore- 
hoved, Orenesgaard, Stubbekjobing samt i Guldborgsund ved 
Nykjobing (Rosenvinge). Wsters@en: Skjelby paa Falster (Forf.), 
Hammershus paa Bornholm (J. P. Jacobsen) samt Ringkjobing 
Fjord (Th. Mortensen). 

Rivularia nitida er en ewgte Brakvandsplante; ligesom R. atra 
voxer den i de overste Vandlag og taaler som denne Torlegning uden 


Skade; den synes et vere langt mindre udbredt end nevnte Art og ud- 
vikler sig smukkest i Ostersoens brakke Vand. 


107. Rivularia bullata (Poiret) Berkeley. 
Gleanings of British Algae, p. 8, 1833. 


Thallus hult, pudeformet udbredt, bleret-lappet, sammen- 
flydende, aldrig inkrusteret med kulsur Kalk, indtil 6 Gm. i Gjennem- 


399 





snit, lyst blaagront, gjennemsigtigt klart, af fast Konsistens (iser 
Overfladen), saa at Trikomerne kun vanskeligt adskilles ved Tryk. 
Trikomerne blaagronne, 5—S8 y (sj. 10 w) tykke, haarberende; 
de nedre Celler lengere end 
brede; Heterocysterne — oftest 
enkeltvis ved Basis. S. 


1 Saltvand paa Stene og 
Klipper ner Vandskorpen. Ska- 
gerak (Lyngbye in herb. Mus. 
Paris., ifolge Nordstedt) samt 
,ad oras Daniae* og ved Nyby 
(Suhr in herb. Hafn.). 


R. bullata er en udelukkende 
marin Plante, som iszer voxer paa 
Klipper, udsatte for det aabne 
Havs Brending. Saavidt vides, 
findes den ikke indenfor Skagen 
(kjendes fra Atlanterhavskysterne 
og Norges Kyst); de danske Ex- 
emplarer stamme fra eldre Tid Fig. 34. 
og lide af utilstrekkelige Sted- Rivularia bullata (Poiret) Berkeley. 
angivelser; Lokaliteten Nyby er Thallus i naturlig Storrelse, Tveer- 
formodentlig ved Vestkysten af  snit af en Del af Thallus (12:1) 


Glacvi sd sore tied samt vegetative Traade (150: 1). 
lesvig, hvor Suhr iser samlede. 5 (Bornet.) 





B. Ferskvandsplanter, oftest inkrusterede med kulsur 
Kalk (stenagtige). 


a. Thallus ikke koncentrisk lagdelt. 


108. Rivularia dura Roth. 
Neue Beitriige zur Botanik, p. 273, 1802. 


Thallus stedse solidt, kugle- eller halvkugleformet (sjeldnere 
skorpeformet sammenflydende), efterhaanden sterkt inkrusteret med 
kulsur Kalk, indtil knapt ertestort, oftest mindre, morkegront eller 
olivengront. Skederne snevre, regelmessige, ikke lagdelte, 
farvelose. Trikomerne tetstillede, blaagronne, 4—9 yp tykke, 
med lange og tynde, langt tilspidsede Haar; de nedre Celler om- 
trent isodiametriske; Heterocysterne alene ved Basis. F. 


I Ferskvand, som Overtrek paa Stene, Plantedele 0. s.v. Sjel- 
land: Fureseen (Rosenvinge, Forf.). EF yen: Hofmansgave (Hof- 
man-Bang). 


400 
109. Rivularia minutula (Kiitz.) Bornet & Flahault. 
Revision des Nostocacées hétérocystées, I, p. 348, 1886. 


Thallus stedse solidt, kugle- eller halvkugleformet, undertiden 
skorpeformet sammenflydende, bledt eller mkrusteret med kulsur 
Kalk, eertestort, blaagront, graat eller sortladent. Skederne vide, 
uregelmessige, lagdelte, ofte tragtformet udvidede mod Spidserne, 
farvelose eller smudsig gule. Trikomerne lost ordnede, blaa- 
gronne, 9—12,5 w tykke, med tykke, langt tilspidsede, kortcellede 
Haar; de nedre Celler omtrent isodiametriske; Heterocysterne alene 
ved Basis. F. 

I Ferskvand paa Stene, Plantedele 0.s.v. Sjelland: Dam 
ved Hellebeek paa Nupharblade (Forf.), samt 1 Rabenhorst: Algen, 
ifolee Bornet & Flahault, Revision des Nostocacées hétérocystées, 


Il, p. 349. 
. Thallus koncentrisk lagdelt (fleraarigt). 
110. Rivularia rufescens (Nag.) Bornet & Flahault. 
Revision des Nostocacées hétérocystées, Il, p. 349, 1886. 


Thallus stedse solidt, i Begyndelsen halvkugleformet, men 
snart skorpeformet sammenflydende, steerkt mkrusterel med kulsur 
Kalk, stenagtigt, tydeligt koncentrisk lagdelt, indtil 1 Cm. tykt, 
olivenbrunt eller smudsigbrunt. Skederne vide, lagdelte, ofte 
tragtformet udvidede mod Spidserne, i Regelen smudsiggule. Tri- 
komerne blaagronne, perlesnorformede, 8—12 y tykke, med tykke, 
langt tilspidsede, kortcellede Haar; de nedre Celler omtrent isodia- 
metriske; Heterocysterne alene ved Basis. F. 


I Ferskvand, som haarde, skorpeformede Overtreek paa Stene. 
Sjelland: Furesgen (Lyngbye, Hofman-Bang). . 


XXIV. Gloiotrichia J. Agardh. 


Thallus mere eller mindre regelmeessigt kugleformet, 
fritsvommende eller fastheftet, solidt eller efterhaanden 
hult, inkrusteret med kulsur Kalk. Traadene radizrt ud- 
staaende fra Centrum, falsk forgrenede, sammenflydende. 
Trikomerne i Regelen perlesnorformet indsnorede. Hete- 
rocysterne basale. Sporerne lige over Heterocysterne, 
meget lange, cylindriske, med en tyk Veeg, som delvis dannes 
af de vedvarende Skeders nedre Del. F, (B). 


Naar de karakteristiske Sporer henad Efteraaret ere modne, skjelnes 
Slegten med storste Lethed fra Rivularia, hvor Sporer stedse mangle. 


401 


Hos ganske unge Planter, som endnu ikke have Anleg til Sporer, er 
Adskillelsen vanskeligere, og desuden kunne Gloiotrichia-Arterne i steril 
Tilstand ikke skjelmes indbyrdes med Sikkerhed. Fra Rivularia afvige 
de dog ved, at de perlesnorformede Trikomer ere langt mere regelmes- 
sigt afsmalnede lige fra Basis til Spidserne end hos denne Slegt. Det 
kan ogsaa bemerkes, at Glozotrichia-Arterne ofte ere frit omdrivende 
(een endog en egte Planktonart med Luftvakuoler), hvorimod Rivularia’s 
Thallus altid er festet til et eller andet Underlag. Endelig indeholder 
Gloiotrichia i Modsetning til Rivuwlaria ingen marine Arter. 


A. Skederne ensartet rorformede, tet omsluttende 
de regelmessigt cylindriske Sporer. Thallus solidt. 


a. Cellerne uden Luftvakuoler. 


111. Gloiotrichia Pisum (Ag.) Thuret. 

Essai de classification des Nostochinées, Annal. d. Sc. nat., 
6° série, bot., p. 382, 1875; Bornet & Thuret, Notes algologiques, 
II], p. 171. 

Thallus solidt, omtrent kugleformet, indtil 1 Cm. bredt, 
sortegront, blaagrent eller brunligt, haardt og fast, saa at Triko- 
merne kun vanskeligt adskilles ved Tryk. Trikomerne tet- 
stillede, olivengronne eller blegt blaagronne, indsnorede, 4—7 pz 
tykke; Plasmaet uden Luftvakuoler; de nedre Celler omtrent iso- 
diametriske; Sporerne meget lange, regelmessigt cylindriske, 10C 
—400 y lange, 9—15 yw tykke, Sporeveggen sammenvoxet med 
de tynde hindeagtige Skeder. F. 

I Ferskvand, festet til Vandplanter. Sjelland: Furesg, 
Lyngbyso (Lyngbye), Mose ved Dronninggaard (F. Didrichsen), 
Kanalen mellem Bagsverd- og Lyngbyso, Lillerad (Rosenvinge), 
Damhussgen (Th. Schistz). Fyen: Dammen paa Hals (Lyngby), 
Hasmark Mose ved Hofmansgave (Caroline Rosenberg). Jylland: 
Sjerringse (S. Drejer). 


#. Cellerne med Luftvakuoler (Planktonart). 


112. Gloiotrichia echinulata (Engl. Bot.) P. Richter. 


Forschungsberichte aus der Biol. Station zu Plén, Teil 2, 
p. 31, 1894. 

Gloiotrichia Pisum, Bornet & Flahault e. p., in Revision des 
Nostocacées hétérocystées, Il, p. 366, 1866. 

Thallus solidt, kugleformet eller linieformet (sjzldnere ret 


eller krumt cylindrisk), 1/2—1'/2 Mm. bredt, gulgrent, blodt, saa 
at Trikomerne let adskilles ved Tryk. Trikomerne lgst ord- 





Fig. 35. 
Gloiotrichia 
natans (Hedw.) 
Rabenhorst, 
var. f, aequvalis. 
Isoleret Traad 
med moden Spore. 
225 : 1. 


nede, gulgronne eller graa- 

blaa, indsnorede, 4,5—9 # 

tykke; Plasmaet med Luft- 

vakuoler; de nedre Celler 

omtrent isodiametriske ; 

Sporerne lange, regelmeessigt cylindriske, 50 & 
lange, 8—10 yw tykke, Sporeveggen ikke sam- 
menvoxet med de tynde, hindeagtige Skeder. F. 
Plankton i Ferskvand. Jylland: Tvorup Se 


i Thy (J. P. Jacobsen). 


B. Skederne sekformet udvidede ved 
Basis; Sporerne oftest bredest i deres 
nedre Del. Thallus efterhaanden hult. 


113. Gloiotrichia natans (Hedw.) Rabenhorst. 
Deutschlands Kryptogamen-Flora, p. 90, 1847. 


Thallus efterhaanden hult, kugleformet-bleret, 
indtil 10 Cm. bredt, mgrkt olivengrent, blaagrent, 
eller brunt, blodt, saa at Trikomerne let adskilles 
ved Tryk. Trikomerne lost ordnede, oliven- 
gronne eller blegt blaagronne, indsnerede, 7—9 wu 
tykke; Plasmaet uden Luftvakuoler; de nedre 
Celler omtrent isodiametriske; Sporerne lange, 
tykkest i deres nedre Del (sjzldnere lige tykke 
gjennem hele Lengden), 40—250 y» lange, 10 
—18 yw tykke, Sporeveggens indre Lag ikke 
sammenvoxet med de sekformet udvidede, tver- 
foldede og rynkede Skeder. F. 


var. a@, genuina: Sporerne bredest i deres 
nedre Del. 


var. , aeqvalis n. v.: Sporerne meget lange, 
cylindriske, ens brede gjennem hele Leengden. 

I Ferskvand, lost fastheeftet til Plantedele eller 
fritsvommende. Sjelland: Seborg Se, Kongs- 
villie, Vejle Se ved Geelskov (Lyngbye), Bag- 
sverd Sg (Th. Jensen), Lyngby Mose (Rosen- 
vinge), Hareskov (herb. Hafn.), mellem Godthaab 
og Ladegaardsaaen (Samsge Lund), den gamle 
botaniske Have i Kjobenhavn (Liebman). Ama- 
ger (Vahl). Fyen: Hofmansgave (Hofman- 
Bang, Caroline Rosenberg). Jylland: Gjessing 
i Djursland (Lyngbye), Doverodde i Thy (J. P. 
Jacobsen), alle af var. a, genuina samt Sjelland: 
Lyngby So (Jensen) af var. 8, aeqvalis. 


403 


Fam. Sirosiphonaceae. 


Denne Familie indtager den hojeste Plads blandt de 
blaagronne Alger; den er iseer skarpt karakteriseret ved, at 
Trikomernes Celledelinger foregaa efter mere end een 
Rumretning; thi herved fremkomme dels egte For- 
ereninger, dels Trikomer bestaaende af flere Celle- 
rekker, Forhold, som ikke gjenfindes hos de andre Fami- 
lier af blaagronne Alger, og som ere ensbetydende med et 
langt hajere Standpunkt i morfologisk Differentiation. Traa- 
dene ere stedse forgrenede, de tykkere alene med egte, de 
tynde, enraekkede ofte tillige med falsk Forgrening som i de 
ovrige Familier. Hos en enkelt Slegt, Mastigocoleus, ende 
nogle af Grenene i lange, tynde Rivulariacéhaar, hvorfor 
denne ogsaa i andre Henseender ejendommelige og afvi- 
gende Slegt bedst udgjor en Gruppe sidestillet med Fami- 
liens @vrige Slegter. Heterocysternes Plads er forskjellig; 
de ere enten interkalere (Hapalosiphon), laterale (Stigonema) 
eller endestillede paa korte Sidegrene (Mastigocoleus); under- 
tiden er deres Antal meget ringe; men de ere dog paaviste 
hos alle Arter. Sporer kjendes ikke med Sikkerhed hos denne 
Familie. Hormogoniedannelsen er mere specialiseret end 
andetsteds, og Hormogonierne udvikles ofte af seerlige Grene; 
disse Grenes Plads og Udseende ligesom selve Hormogonierne 
spille en Rolle i systematisk Henseende. Skederne ere enten 
uafbrudt rorformede eller afdelte (se p. 297); hos nogle Arter 
optreede begge Slags (Fischerella, Underslegt af Stigonema), 
hos andre kun den ene. I Regelen ere Skederne vel af- 
ereensede og ofte intensivt farvede (gule eller brune); hos 
en enkelte Slegt (Nostochopsis, hidtil ikke kjendt fra Dan- 
mark) flyde de hen i en Gelémasse ligesom i Nostoc’s og 
Rivularia’s Zoogloaer. 

Flertallet af Arterne ere Luftalger og deraf en stor Del 
Klippeplanter; nogle voxe i Ferskvand som Overtreek paa 
Vandplanter o.s.v. Kun een Art, den kalkborende Masti- 

Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. 26 


gocoleus testarum, er marin. Stigonema-Arterne ere vigtige 
Lichenalger. 


Subfamilia I. Mastigocoleae. 
XXV. Mastigocoleus Lagerheim. 


Traadene frie, rigeligt forgrenede. Skederne rorformede 
eller i eldre Traade afdelte. ‘Trikomerne bestaaende af en 
enkelt Cellereekke, delvis endende i langt tilspidsede 
Haar.  Heterocysterne iseer endestillede paa korte Side- 
grene, ingensinde interkalere. LL. 






H ca 
) ze) }— 
Ras Ii) Peters : 
ey) 
i 


A 
(Pon 











Fig. 36. Mastigocoleus testarwm Lagerheim var. a, genuina. 
Del af Thallus i naturlig Stilling. 330: 1. 
Man ser de saavel wgte som falsk forgrenede Traade, de endestillede 
Heterocyster og de tynde Haar, hvormed nogle af Trikomerne ende. 
(Kopi efter Bornet & Flahault). 


114. Mastigocoleus testarum Lagerheim. 


Note sur le M., nouveau genre des Algues marines de Il’ordre 
des Phycochromacées, Notarisia, I, p. 65, 1886. 


Kalkborende. Traadene uregelmessigt krummede og bug- 
tede, sammenfiltrede, 6—10 4 tykke. Skederne farvelose, nesten 


405 


altid tynde. Trikomerne blaagraa eller meget blegt blaagronne, 
sjeldnere purpur eller purpurviolette, oftest ikke indsnorede, 3,5 
—6 yw tykke; Cellerne i Regelen cylindriske, kortere eller lengere, 
sjeeldnere uregelmessigt opsvulmede, med homogent Plasma; He- 
terocysterne omirent kugleformede eller ovale, farvelose eller at 
samme Farve som de vegetative Celler, 6—18 » brede. S. 


var. a, genuina: Thallus danner blaagraa eller blegt 
blaagronne Pletter i Dyreskaller eller Kalksten. Trikomerne 
af samme Farve, oftest regelmessigt cylindriske. Voxer 1 
Regelen paa ganske lavt Vand, men kjendes fra Dybder af indtil 
7 Favne. 


var. #, rosea nov. var.: Thallus danner lila eller rosenfar- 
vede, rundagtige, indtil centimeterbrede Pletter 1 Muslingeskaller. 
Trikomerne purpurrosa eller purpurviolette, oftest intensivt farvede: 
Cellerne hyppigt uregelmessigt knudeformet opsvulmede, tykkere 
end szdvanligt. Kun fundet een Gang, borende i en dod Skal af 
Dosinia exoleta paa 12 Favnes Dybde i Kattegat ved Herthas 
Flak. 


I Saltvand, borende i dode Skaller af Muslinger og Snegle, 
Spirorbisror samt i Kalksten, i Selskab med vore andre kalk- 
borende Alger, sjeldnere alene, paa lavt Vand eller i Dybder af 
indtil 12 Favne, almindeligt udbredt over Storstedelen af vore 
Farvande (hidtil dog ikke fundet i Ostersoen). Limfjorden: 
Veno Bugt i Ostrea med Gomontia polyrhiza (Lgh.) Born. & Flah., 
Ostsiden af Jeginds i Mya med Gomontia (Rosenvinge), Salling 
Sund i Ostrea med Gomontia (Th. Mortensen), Amtoft Rev 1 
Mya, Holmtange Hage i Ostrea, Aalborg 1 Mya med Hyella cae- 
spitosa Born. & Flah. (Rosenvinge). Kattegat: Hirsholm 1 
Spirorbis, Nordre Ronner n. f. Leso paa 5 Favne 1 Cyprina 
islandica, Kobbergrunden i forskjellige Muslinger med Gomontia 
og Hyella paa 7 Favne, Herthas Flak i Dosinia exoleta paa 12 
Favne (var. #, rosea), Begtrup Vig i Spirorbis (Rosenvinge). Ise- 
fjordomraadet: Isefjord ved Hammeren ved Ours i Mya med 
Gomontia, Holbekfjord paa flere Steder i Mya og Cardium med 
Gomontia og Hyella, Roskildefjord paa flere Steder 1 Mya og 
Mytilus med Gomontia (Rosenvinge). @resund: Skodsborg i 
Kalksten med Gomontia og Conchocelis rosea Batters (Rosenvinge). 
Storebelt: Skjelskor Nor i Mya med Gomontia (Rosenvinge). 
Lillebelt: Bojgden i Spirorbis (Rosenvinge). Fyenske Ogaard: 
Svendborg Sund i Spirorbis (Rosenvinge). 


26* 


4.06 


Subfamilia II. Eusirosiphonieae. 
XXVI. Hapalosiphon Niageli. 


Traadene frie, forgrenede (kun med Grene af forste 
Orden), bestaaende af een, sjeldnere af to Cellereekker; 
Grenene lidet forskjellige fra Moderaxen, vinkelret udstaaende, 
oprette. Skederne rerformede eller afdelte. Heterocysterne 
interkalere. FR. 

Slegten slutter sig ner til visse Stigonema-Arter, men afviger ved 


de oftest enreekkede, blot een Gang forgrenede Traade med interkalere 
Heterocyster. 





Fig.37. Hapalosiphon pumilus (Kiitz.) Kirchner. 
Brudstykke af en grenet Traad; h er Heterocyster. 300:1 (Hansgirg). 


115. Hapalosiphon pumilus (Ktitz.) Kirchner. 


Kryptogamenflora von Schlesien, Algen, p. 231, 1878; non 
Oscillatoria fontinalis Agardh, Dispositio Algarum Sue- 
ciae, p. 37, 1812, e specim. Agardhi in herb. Hofman-Bang. 


Thallus fnugget, tueformet, fastheftet, indtil 3 Mm. hgjt, 
smudsigt blaagrent. Traadene af forste Orden nedliggende- 
krybende, indtil 24 w tykke; i Reglen med afdelte, ofte tykke 
Skeder og afrundede Celler (hist og her ere Cellerne delte efter 
Liengden). Traadene af anden Orden oprette ugrenede, indtil 
12 w tykke, med uafbrudte, rerformede Skeder og stedse enreek- 
kede Trikomer; Cellerne cylindriske, kortere eller lengere. Hete- 
_rocysterne interkalere, undertiden sjeldne. Hormogonierne meget 
lange (100—300 yz), 6 » tykke. F. 


I Moser eller Seer, feestet til Vandplanter. Sjelland: So- 
borg Se paa Utricularia minor (Lyngbye). Jylland: Silkeborg 
So paa Isoétes lacustris (Rosenvinge). 


407 


XXVIII. Stigonema Agardh. 


Traadene frie, forgrenede, ofte med flere Grensystemer; 
Hovedaxerne bestaaende af to til flere Cellereekker. Ske- 
derne afdelte (undtagen i Sekundzergrenene hos Underslegten 
Fischerella). Heterocysterne laterale, sjeldnere interkaleere. 
L, F. 


De fleste Arter af denne Slegt ere Klippeplanter og derfor sjeldne 
eller manglende i Danmark. De hojest organiserede og anseligste Blaa- 
gronalger findes i Slegten Stigonema; mange Arter ere Lichenalger; 
men disse ere ikke medtagne her. 


Subgenus I. Fischerella Bornet & Flahault, som Underslegt. 


Traadene ensidigt forgrenede; Hovedaxerne nedliggende- 
krybende, to til flerrekkede; Grenene oprette, tynde, forskjellige 
fra Hovedaxerne, stedse enrekkede og med uafbrudte rorformede 
Skeder. Af denne Underslegt, hvis Arter ere meget lave, skorpe- 
formede Landplanter, kjendes endnu ingen danske, men saavel 
S. muscicola (Thuret) Borzi som S. ambiguum (Kiitz.) Gomont 
kunne forventelig findes. 


Subgenus II. Svrosiphon (Kiitz.) Bornet & Flahault. 
som Undersleegt. 


Saavel Hovedaxerne som Grenene omtrent af samme Udseende, 
ofte to til flerrekkede og med afdelte Skeder. Land- eller Fersk- 
vandsplanter. 


A. Hovedaxerne for Storstedelen bestaaende af en 
enkelt Cellerekke. 


116. Stigonema hormoides (Kiitz.) Bornet & Flahault. 
Revision des Nostocacées hétérocystées, Ul, p. 68, 1887. 


Thallus tyndt, morkladent eller Traadene enkeltvis mellem 
geléagtige Alger. Traadene nedliggende, tet samlede, 7—15y 
tykke, sparsomt og uregelmessigt forgrenede; Grenene omtrent 
af samme Tykkelse som Hovedaxen, bajede, ofte perlesnorformet 
indsnerede. Skederne tykke, farvelose eller ofte gullige; Cel- 
lerne omtrent kugleformede, i Regelen enrekkede (sjxldnere hist 
og her to sammen), blegt blaagronne; Heterocysterne sjeldne. 


L, F. 
Mellem geléagtige Alger. Sjelland: Knabstrup (herb. Hafn.). 


_ 08 


117. Stigonema ocellatum (Dillw.) Thuret (Hieronymus). 
Thuret, Essai de classification des Nostochinées, Annal. d. Se. 


nat., 6° série,” bot., I, p. 380, 1875; Hieronymus, Hedwigia, 
Bd. XXXIV, p. 158, 1895. 








\O 
f=} 
oO 


9208000 


Fig. 38. Stigonema ocellatwm (Dillw.) Thuret (Hieronymus.) 
Brudstykke af en Traad med Grene af iste og 2den Orden. 
En enkelt Heterocyst tilstede. ca. 66:1. 


Thallus tueformet eller pudeformet, filtet, smudsig oliven- 
farvet eller blaagront. Traadene oftest oprette med nedliggende 
Basis, uregelmessigt forgrenede, 20—45 (sj. 50) yz tykke, 1 Spid- 
sen hormogoniedannende. Skederne tykke, lagdelte, farvelgse 
eller lysere eller morkere gule; Cellerne af forskjellig Storrelse 
(10—26 y tykke), oftest bredere end lange, blaagrenne; Hetero- 
cysterne sparsomme, i Regelen laterale, sjeldnere ogsaa interka- 
lere, gullige; Hormogonierne 10—25 w tykke, 50—150 (sj. ind- 
til 200) yw lange. Fy, (1). 

var. a, genuinum Hieronymus. Thallus tueformet, oftest 
3 Mm. eller derover hajt, smudsig olivenfarvet. Traadene oprette 
fra en nedliggende Basis, oftest sparsomt forgrenede , 30—45 
(sj. 50 w) tykke; Grenene nzppe tyndere end Hovedaxen; Skederne 
forst farvelase, snart smudsiggule eller senere morkladne. 


I Soer og Moser oftest submers, undertiden mellem Mosser 
0.s.v. paa sumpet Bund. Sjelland: Lyngbymose (Liebman, 
Rosenvinge). 


409 


B. Hovedaxerne for Storstedelen bestaaende af to 
til flere Cellerekker. 


118. Stigonema minutum (Ag.) Hassall?). 
History of the British freshwater Algw, I, p. 230, 1845. 


Thallus tyndt, skjort, skorpeformet eller pudeformet, sort. 
Traadene opstigende fra en nedliggende Basis, omtrent milli- 
meterhgje, 18—28 » tykke, bojede og krummede, oftest rigeligt 
forgrenede; Grenene dels lange, lignende Hovedaxerne, dels ganske 
korte hormogoniedannende, hyppigst ensidige og teet sammentrengte. 
Skederne lagdelte, brungule eller morkt brune; Cellerne omtrent 
kugleformede, 1 Reglen henimod Traadenes Basis enrekkede, ellers 
2—4-rekkede; Heterocysterne oftest talrige, laterale eller tillige 
interkalere; Hormogonierne korte, 12—15 » tykke, 25—35 yw 
lange. L. 

Paa Klipper, Stene, Mure o.s. v. ofte mellem Mosser. Born- 
holm: Rytterknegten (det. Hieronymus) mellem Mosser sam- 
men med Scehizothrix purpurascens (Liebman) samt ,Daniae‘ 
(Hornemann in herb. Grunow ifelge Bornet & Flahault), 





1) Ifolge Nordstedt, l.c., p. 146, angives Stigonema panniforme (Ag. 
e. p.; Kitz.) Bornet & Flahault at forekomme ,vid Kjobenhavn, 
Lyngbye in hb. Mus. Haun. sec. Flahault.* Forf. har dog ikke kunnet 
finde denne Art i Museets Herbarium, og desuden er ifolge Hiero- 
nymus, l.c., p.161ff., den Bornet & Flahault’ske Artafgrensning 
meget mangelfuld, saa at Arten endnu ikke med Sikkerhed kan 
regnes til den danske Flora. 





AAO 


Systematic remarks and descriptions extracted 
from the preceding. 


40. Phormidium autumnale (Ag.) Gomont emend. 


Oscillatoria autumnalis Agardh. 

Dispositio Algarum Sueciae, p. 36, 1812, e specim. Agardhi 
in herb. Hofman-Bang. 

Phormidium autumnale Gomont. 

Monographie des Oscillariées, fragment Il, p.187, 1892, e 
specim. authent. in herb. Hafn. 

Phormidium uncinatum Gomont. 

Essai de classification des Nostocacées homocystées, Journ. de 
bot., IV, p. 3855, 1890; Monographie des Oscillariées, fragment II, 
p. 184, e specim. authent. in herb. Hafn. 


Thallo expanso tenue firmo vel saepius laxo, affixo vel 
libere natante, atro-aerugineo, -virente, -chalybeo vel nigro, nitido. 
Vaginis mucosis, distinctis vel in mucum chlorozincico jodurato 
haud caerulescentem diffluentibus. Trichomatibus aerugineis 
vel fuscescentibus, 3,5 ~ ad 9 w crassis, rectis- vel subrectis, 
parallelis vel varie intricatis, apicibus breviter attenuatis eximie 
capitatis, rectis, curvatis vel leviter spiralibus. Articulis sub- 
qvadratis vel diametro usqve ad 3-plo brevioribus; dissepimentis 
saepe indistinctis freqventer granulatis; cellulis apicalibus calyptram 
rotundatam vel depresso-conicam praebentibus. 


Gomont in his Monographie des Oscillariées distinguishes 
the two species which were established by Agardh sen. in the beginning 
of this century viz. Oscillatoria autumnalis and O. uncinata as Phormi- 
dium autumnale (formerly Ph. antliariwm) and Ph. uncinatum. As 
distinguishing characters between P.wncinatum and P.autwmnale he 
indicates the more robust trichomatas of the first one, the easily per- 
ceptible uncinated apex and the fact, that this plant grows chiefly in 
quick-flowing waters, while the second one, P. autwmnale is more 
slender and with less uncinaled or even quite straight apex. This one is 
generally an earth-alga and less frequently submers. At the same time 
he says (l.c¢., p. 186) that the morphological distinction between the 
two species may be uncertain when intermediate forms are present. 


AAI 


Having examined a great number of specimens, partly living plants, 
from very different localities, I have found it necessary to unite Gomont’s 
two species into one under the name of Phormidiwm autumnale ( Ag.) 
Gomont emend.!) The extreme forms described and drawn by 
Gomont (le., p. 184—190, pl. 5, figg. 21—24) are generally found in the 
very same sample in connection with transition forms of each successive 
stage, and it is not correct, when Gomont (I. c., p. 186) says, that forms 
with most easely perceptible uncinated apex have the most robust tri- 
chomatas, for those characters do not always go together. Nor is it 
possible to distinguish the species biologically by reason of the diffe- 
rences between their localities*), for several specimens from quick- 
flowing waters had the apex nearly straight, while again others, taken 
from damp earth, often had the apex particularly uncinated or even 
sinous. Hence I think it impossible to uphold Gomont’s two species, 
but at the same time I should say that the value of Gomonts admirably 
exact descriptions and drawings must not be underrated. 


43. Oscillatoria Agardhii Gomont. 
Monographie des Oscillariées, Il, p. 205, 1892. 


According to P. Richter (Hedwigia, 35, 1896, p. 263 ff.) this 
species is identical with sterile specimens without heterocysts of Aphani- 
zomenon Fios-aquae, where the trichomatas are not as usual connected 
together in isolated and characteristically formed flakes. It seems to me, 
that Richters view is wrong. By one of Gomont’s authentic specimens 
from herb. Agardh most kindly placed at my service by Dr. O. Nord- 
stedt, I have convinced myself of the independence of this species and 
its diversity from Aphanizomenon Flos-aquae, the trichomatas of which 
never have the peculiar, in Oscillatoria Agardhii well characterized 
ealyptras, by which many homocysteous species are distinguished, while 
they are never to be found in the other (heterocysteous) families of 
Cyanophyceae. 

Richter says (l.c., p.273) that the calyptras on the whole 
are of no systematic value, because, as he means, they occur too rarely 
on the species where they have been found and described hy Gomont, 
‘to be regarded as normal organs. This, I am sure, is not the case, 
and no doubt Gomont is right; certainly, now and then one will have 
to examine several trichomatas without finding typically developed calyp- 
tras; but then the trichomatas are either too young or their apex is 





1) In Hofman-Bang’s herbarium I have examined an original-specimen 

_ with Agardh’s writing: Oscillatoria autumnalis. It contained tri- 
chomatas with easily perceptible uncinated apex, and especially 
others that were nearly straight. The native place of the plant 
was not given by Agardh. 

2) See Gomont himself: ,Les Phormdium subfuscum, uncinatum et 
autumnale se trouvent trés fréquemment mélangés entre eux aussi 
bien qu’avec les Phormidium Coriuwm et papyraceum.* » 


412 


broken, a thing which easily happens, specially if dried materials are 
used for the examinations. With several species (for instance the plank- 
ton Oscillatorie of which one has been examined by Richter) it is 
difficult in dried materials to find undamaged trichomatas with calyptras, 
as the trichomatas here are very frail, but with some care one will be 
able to find them. And, is a character of less systematic value because 
there is a difficulty in proving its existence from dead, dried up mate- 
vials? Here I must specially accentuate, that the calyptras in all those 
species of which I have examined living specimens, always were 
perceptible and easily ascertained, but for the rest, the critical remarks 
by Richter, only said in a footnote and with regard to one single 
species, only are rather unimportant compared with the many facts 
shown with great ability and care by Gomont in his studies on the 
value of the calyptras as systematic characters. 


75. Anabaena torulosa (Carm.) Lagerheim. 

Bidrag till Sveriges algflora, in Ofversigt af K. Sv. Vet. Ak. 
Férhandl., 1883, p. 47. 

var. a, genuina. 

Sporis brevibus, diametro circiter duplo longioribus. 

var. 3, longispora Nob. 

Sporis longissimis (diametro usqve ad 5-plo  longioribus), 
maturis in media parte evidenter constrictis. 


76. Anabaena baltiea Nob. 


Libere natans. Trichomatibus evaginatis elongatis, valde 
flexuosis et circinatis, saepius glomerulos parvos (ut in A. Flos- 
aquae) formantibus, pallide aerugineis, 3 ad 4y crassis. Arti- 
culis sphaerico-depressis vel ovalibus, 3 ad 5y longis, granulis 
rubescentibus (cavernis aére repletis) farctis. Heterocystis sphae- 
ricis vel subsphaericis parvis, 4 » ad 6 yw crassis. Sporis rectis 
ovalibus vel cylindricis brevibus, apicibus rotundatis, parce (2—3) 
seriatis, heterocystis utringve contiguis, 10,8 ~ ad 12 yw crassis, 
19,6 # ad 24 y longis, episporio laevi hyalino. 


Hab. in aqva subsalsa maris Baltici ad Gjedser insulae Fal- 
ster inter alias algas phycochromaceas (Nodularia spumigena et 
Aphanizomenon Flos-aqvae). 


The spores of this species found in the Baltic among other plank- 
ton-algee were mature at the end of august. 


85. Microchaete purpurea Nob. 


Algas majores (Fucos) incolens. Thallo maculiforme affixo, 
purpureo, e multis caespitulis parvis dense congestis, saepius 
seriatis formato. Filis arcte constipatis, rectis vel modice arcu- 
atis, brevibus (vix usque ad ?/3 mm. longis), nune erectis (in 


media parte caespitum), nunc ascendentibus, basi curvato, vix 
inflato affixis. Vaginis tenuibus hyalinis, non lamellosis. Tricho- 
matibus purpureis vel purpureo-violaceis, 3 % ad 5 yw crassis, 
apicibus saepius modice incrassatis et ad genicula contractis. Arti- 
culis diametro aeqvalibus usqve ad 3-plo brevioribus, dissepimentis 
saepe indistinctis, protoplasmate granuloso; cellulis apicalibus rotun- 
datis, cellulis ceteris majoribus. Heterocystis parvis sphaericis vel 
subsphaericis , basilaribus, singulis (varissime paucis intercalaribus 
in parte basilari trichomatis). Sporis non visis. 

Hab. in consortio Calothricis confervicolae in Fuco vesiculoso 
et serrato in mari Kattegat ad insulam Leso mense januaril 
(Rosenvinge). 

Of the species hitherto known this one is nearest to M. grisea; 
only deviating from that other one in manner of growth, having sepa- 
rated rows of small tussocks, and purple colour, smaller dimensions, 
and the filaments not swelled at the base or at least very little. In its 
outer appearance it resembles Amphithrix Laminariae Kuckuck (Be- 
merkungen z. marin. Algenvegetation von Helgoland 1894) according to 
the description of this species. 


90. Tolypothrix tenuis Kiitzing emend. 

Phycologia generalis, p. 228, 1843; Species Algarum, p. 313; 
Tabulae phycologicae, II, p. 9. 

Tolypothrix tenuis Bornet & Flahault. 

Revision des Nostocacées hétérocystées, fragment Ill, p. 122, 
e specim. authent. in herb. Hafn. 

Tolypothrix lanata Wartmann. 

Rabenhorst, Algen, Nr. 768, 1858. 

Tolypothrix lanata Bornet & Flahault. 

Revision des Nostocacées hétérocystées, fragment Ill, p. 120, 
e specim. authent. in herb. Hafn. 

Thallo densius vel laxius caespitoso-floccoso, rarius pannoso, 
aerugineo aut demum luteo-fusco. Filis usqve ad 2 cm. longis, 
7,2 4 ad 16,84 crassis, saepius abundanter pseudo-ramosis, ramis 
erecto—patentibus. Vaginis initio tenuibus hyalinis, aetate pro- 
vecta crassis lamellosis, luteo-fuscis, haud raro ad basim ramorum 
inflatis. Trichomatibus 5,6 ~ ad 12,8 w crassis, aerugineis vel 
olivaceis saepius ad genicula non contractis. Articulis ante divi- 
sionem qvadratis usqve ad diametro duplo longioribus , protoplas- 
mate granuloso farctis. Heterocystis cylindricis, subsphaericis vel 
discoideis, singulis vel 1—®5 seriatis, saepius hyalinis. 

It seems to me, that the distinction between 7. lanata and T. 


tenuis maintained by Bornet & Flahault is an impossible one. In 
reading the descriptions of those two species in the Revision des 


ALA 

Nostocacées hétérocystées, one will see, that the only difference 
urged is the difference of thickness of the filaments and trichomatas. 
Without doubt it is a mistake to establish species on differences of 
thickness only. Other discriminating characters would be necessary, 
and that such are not to be found here, authentic specimens have 
proved. Moreover several of the specimens examined by me had a 
measurement which was between the measurement given by Bornet 
& Flahault for T.lanata and T.tenwis, and where should the limit 
come, if we once admit the right of establishing species on differences 
of size only? 

It may be remarked, that the sheaths of this species not are 
always thin as said by Bornet & Flahault; sometimes the older 
ones are thick and lamellose. 


97. Calothrix secopulorum (Weber et Mohr) Agardh emend. 


Calothrix scopulorum Agardh. 

Systema Algarum, p. 70, 1824. 

Calothrix scopulorum Bornet & Flahault. 

Revision des Nostocacées hétérocystées, fragment I, p. 353, 
e specim. authent. in herb. Hafn. 

Calothrix fasciculata Agardh. 

Systema Algarum, p.71, 1824, e specim. Agardhi in herb. 
Hofman-Bang. 

Calothriz fasciculata Bornet & Flahault. 

Revision des Nostocacées hétérocystées, fragment I, p. 361, 
e specim. authent. in herb. Hafn. 


Thallo velutino late expanso, caespitoso-pannoso, atro-viridi, 
atro-olivaceo, vel fusco. Filis usque ad 3 mm. longis, 10 w ad 
24 » erassis, basi saepe paullulum inflatis, plus minus flexuosis 
et tortuosis vel interdum fere rectis, simplicibus vel plus minus 
crebre pseudo-ramosis, ramificatione duplici: 1) ramis patentissimis 
paucis, singulis vel geminis; 2) ramis erecto-adpressis plus minus 
numerosis ad partem superiorem et mediam filorum fasciculatim 
congestis, uni- vel rarius plurilateralibus. Vaginis initio tenui- 
bus hyalinis, aetate provecta crassis lamellosis (diametro trichomatis 
usqve ad 4-plo latioribus), per totam latitudinem luteo-fuscis varie- 
gatis, in filis majoribus saepius ocreatis. Trichomatibus 6,5 
yw ad 15 yw crassis, olivaceis, aerugineis vel viridibus, in pilum 
longum hyalinum longe attenuatis. Articulis diametro trichomatis 
2—5-plo brevioribus. Heterocystis forma et magnitudine varia, 
| —4 hbasilaribus vel qvoqve paucis vel plurimis (usqve ad 5 seriatis) 
intercalaribus. 


From the examination of a great number of specimens from 
danish waters and other places it is proved that it is impossible to con- 
sider C. scopulorwm (unramified filaments, only basal heterocysts) and 


A15 


C. fasciculata (pseudo-ramified filaments with intercalary heterocysts) as 
separate species; for although the extreme points of the scale of forms 
of this species may seem to have their characters well defined, in 
reality they are evenly allied to each other through intermediate forms. 
Thus one may find unramified filaments with only basal heterocysts 
but also with a few or even many intercalary ones, and in ramified 
filaments the number of intercalary heterocyts will vary from 0 to 
many. Hence in many cases one should be obliged to refer a cer- 
tain form to either the one or the other of the two Bornet & Fla- 
hault’s species even though it does not quite agree with either the 
special characters of the first one or of the second of those two species. 
Because of the beforesaid I have preferred to unite C. scopulorwn 
and C. fasciculata into one species: C. scopulorum (Weber & Mohr) 
Agardh emend. containing all continous forms of the two ,species* 
and limited by the species-description above!). We may distinguish 
between the following though rather often badly characterized forms: 
f. simplex with unramified, f. swhsimplex with slightly, and f. ramosa 
with greatly ramified filaments. It must be said, that those bunches 
or bundles of branches‘ often found on ,C. fasciculata‘ are not al- 
ways due to ramifications of the filament on wich they are placed, but 
often to the development of hormogonies, which have placed themselves 
there and have grown into piliferous bundles of filaments. ~ 


113. Gloiotrichia natans (Hedw.) Rabenhorst. 
Deutschlands Kryptogamen-Flora, p. 90, 1847. 

var. a, genuina. 

Sporis in parte inferiori latioribus qvam in parte superiori. 
var. 8, aeqvalis Nob. 


Sporis longissimis, cylindricis, per totam longitudinem aeqvi- 
crassis. 


114. Mastigocoleus testarum Lagerheim. 


Note sur le M., nouveau genre des Algues marines de l’ordre 
des Phycochromacées, Notarisia, I, p. 65, 1886. 

var. a, genuina. 

Thallo immerso glauco vel pallide aerugineo. Trichomatibus 
eodem colore. Articulis saepius cylindricis vel subcylindricis. 

var. 8, rosea Nob. 


Thallo immerso roseo vel lilaceo, maculas orbiculares 
demum confluentes efficiente. Trichomatibus purpureo-roseis vel 
purpureo-violaceis. Articulis saepe irregulariter inflatis. 





1) Perhaps Calothrix crustacea Thuret, which I know only from 
Bornet & Flahault’s descriptions, belongs to the widened C. scopu- 
lorum. But future examinations must settle this point. 


416 


In its outer appearance and colour WM. testarum, 2, rosea 
resembles entirely Conchocelis rosea Batters!), from which it is 
only distinguishable by the microscopic examination. The plant 
(only found once) has been dredged from 12 fathoms water in 
Kattegat off Herthas Flak by Dr. Kolderup Rosenvinge; it was 
contained in a shell of Dosinia exoleta. 





1) Edw. A. Batters: On Conchocelis, a new genus of perforating 
Algae in Phycological Memoirs edited by George Murray, Part I, 
1892. 





Register, 


Side | 

Anagvang BOTY .....+..+. +. 30o. 
AeMsLied Dh. SPs: s «44 371, 412. 
- circinalis (Ktitz.) Rab. . . . 368. 

- Flos-aqvae (Lyngb.) Bréb. 367. 

SMe Vals. KUtZ. . .-< sys.» G09. 

- oscillarioides Bory .... . 369. 


- stricta Ostenfeld Hansen . 369. 


- torulosa (Carm.) Lager- 


| 


EWE es ays sn OU, 41: 
SeeVSRTAOUS IUIEZ, cs <n 2 « Ls 
Aphanizomenon Morr. .... . 375 
A. Flos-aqvae (L.) Ralfs .. . 376 
APUNPOSVIUE SUZ. 62 ee es 306, 
A. Jenneri (Hass.) Stiz..... 396. 
IAI AS ww a ws iy 387. 


€. aeruginea (Ktitz.) Thur. . . 390. 
- Braunii Born. & Flah. .. . 394. 


- confervicola (Roth) Ag. . . 388. 

- Contarenii (Zanard.) Born. 
REALS ce er ctcuaeth Seay Soe 393. 

- fasciculata Ag. .... 390, 414. | 


- fusca (Ktitz.) Born. & Flah. 393. 


- juliana (Menegh.) Born. & 


Blea te toss a tss.ae, 26 387. 
- parasitica (Chauv.) Thuret 389. 


- parietina (Nig.) Thur... . 394. | 


SM PULVINAR, OT ae ons Saas | 392. 
- scopulorum (Web. et Mohr) 
Agi emend. . 2... . 390, 414. 
Cylindrospermum Kiitz. ... . 371. 
C. catenatum Ralfs ...... 373. | 
- licheniforme (Bory) Kiitz. 372. 
= TREATS GU Aen anche ayes 372. 
- stagnale (Ktitz.) Born. & 
ine Mae ean ret eRe a7 i 
Glowoirichia J.Ag. . <a. = > 400. 


G. echinulata (Engl. Bot.) 


LSE Ae, ae ae 401, 
- natans (Hedw.) Rab. . 402, 415. 
7 Pisum (Ag.)) Thar... >< .2°. 401. 





Side 
Hapalosiphon Nag. ....... 406. 
H. pumilus (Ktitz.) Kirch.. . . 406. 
Hydrocoryne Schwabe .... .« 384. 
H. spongiosa Schwabe... . . 384. 
Hydrocoleum Kiitz.. . 329 
H. Brébissonii Ktitz...... . 330. 
- glutinosum (Ag.) Gom. . . 330. 
- lyngbyaceum Kiitz..... . 329 
isaetis Thor... eRe ass. o9D. 
I. plana (Harv.) Thur...... 395. 
Leptochaete Borzi......-.- 386. 
L. parasitica Borzi.......- 386. 
DGG DE oe sciets 9. acess 307 
L. aestuarii (Mert.) Liebm. . 338. 
- confervoides Ag. ...... 340. 
= Contoria Juemm. =. -). - - 343. 
- gracilis (Menegh.) Rab. . . 338. 
- lacustris Lemm.~..-- - - 342. 
- limnetica Lemm....... 343. 
= Jates (Ag) Gori sc a. 340. 
- majuscula (Dillw.) Harv. . 339. 
- Martensiana Menegh. 342. 
= GEA GN nate ves. co is oA, 
- ochracea (Kiitz.) Thur. 342. 
- versicolor (Wartm.) Gom. 342. 
Mastigocoleus Lagerh.....-. 404, 
M. testarum Lagerh.. . . 404, 415. 
Microchaete Thur .......- 378. 
[pa See re NT a te eae 3/9. 
- purpurea n.sp. ... - 379, 412. 
Microcoleus Desm. .....-.-- 331. 
M. chthonoplastes (Hofm.- 
Bane) Ubi os aoe 332. 
- subtorulosus (Bréb.) Gom. 334. 
- tenerrimus Gom.. .....- 333. 
- vaginatus (Vauch.) Gom. . 333. 
Nodularia Mert. . 3 5 -..- = 373. 
N. Harveyana (Thwait.) Thur. 373. 
- spumigena Mert. .....-.- B74. 


Nastocadtede \siuceres ox eae 


INOSTOGUNAlLCOemcuaeens ceeencue 


N. caeruleum Lyngb...... 
- carneum (Lyngb.) Ag. .. 


- commune Vauch. .... 


- ellipsosporum (Desm.) Rab. 


- Linckia (Roth) Born. 


- pruniforme Ag. .-..... 


- punctiforme (Kiitz.) Hariot. 


Sia AUN GWA Sly SST é 
- sphaericum Vauch..... 
- verrucosum (L.) Vauch. . 
- Zetterstedtii Aresch. ... 
Oscillatoriaceae. 2... 2.2 ee 3 
Oscillatoria Vauch. .. 2. 2. 


O. Agardhii Gom.... . 3al, 


= amphibia Ag. 2 .Ajst? a 
= brevis Kartyil .¢rseirenee 


= curyiceps Ach af) usueie 


= Jimmosa’ “Ac: 5280 aaliuee 


= Okeni Ag. -<\sit: Sues ee 
- prolifica (Grev.) Gom. 


= jpuloseame IDS) . oS a se 


5 SENG TOWN 5 Sls G5 Sk 
= Splendida, (Grey. co cucu 
=, COMMIS ARS: fos eter 


- terebriformis Ag. ..... 
Phornidium Kitz. ...... 


P. autumnale (Ag.) Gomont 


emend: ” cies cee ce 348, 
= Corum: (Ag )/Gomy oc. - : 
= Hictocarpy GOMiig ss 20s. 


- favosum (Bory) Gom. 


- fragile (Menegh.) Gom.. . 


= lbyriinsonn (Hom, 5 4 oa. 


- persicinum (Rke.) Gom. . ¢ 


- Retzii (Ag.) Gom. 


= Subfuscum Kitz ee ae ar 


- tenue (Menegh.) Gom. 
- uncinatum (Ag.) Gom. 
- valderianum Gom. 


Plectonenig aun ieee 334. 
P. norvegicum Gom...... 
- Nostocorum Born. ... . 33: 





Side 

Plectonema terebrans Born. 
&: Plahiou. ie ce eee 334 
364. | Rivulariaceae............ 385, 
TBO ONEOTE ARON. 2 5 SA 396 
[Piecnueh ROW G5 5 > 00 4 0 6 396 


- Biasolettiana Menegh. . . 397. 
- bullata (Poiret) Berk... . 398. 


=) dura Rothe si). eens 399. 
- minutula (Kiitz.) Born. & 

Blain, (2 5 agi: < eee 400. 

=, Mubida, AG osha eee 398. 
- rufescens (Nig.) Born. & 

LE eee Ne Ph 400. 

Schizothria Kutz. ~ 5 esi 5 ae 325. 

S. fuscescens Kutz... .. ... 328. 


- Friesii (Ag.) Gom. ... . 327. 
- lateritia (Kititz.) Gom. .. 326. 
- purpurascens (Kiitz.) Gom. 328. 
- vaginata (Nag.) Gom.. . . 326. 


Scytonemaceae : -< . 2 <4. - oc cee 

SLY TONING ING. cums as eee 380. 

S. crispum (Ag.) Born. .. . 381. 

= Hlofmanni) Alsy. ss sen seoone 

- tolypotrichoides Ktitz. . . 382. 

Sirosiphonaceae........... 403. 

opuruling SCUrp. couse a7 eae 357. 

SH Coe NOle GING el Geb Sohal, Bi. 

- Nordstedtii Gom. ..... 307. 

> Subsalsa Orsh. 4. cuca 358. 

- versicolor Cohn ...... 358. 

Stigonema Agios oc «= sp ie 407. 
S. hormoides (Ktitz.) Born. 

Cian OF 1s ee Cate Ee 407. 


- minutum (Ag.) Hass... . 409. 
- ocellatum (Dillw.) Thur. 


(HerOns)" vc icvcucumemenene 408. 
Symploca Kitz. . . ..% . eau 
5. hydnoides Kutz. 0 2-05 336, 
- Muscorum (Ag.) Gom. . . 337. 
Tolypothria Kiitz. ........ - a2. 
T. distorta (Flora Danica) 
Kouzes chakra 382. 
- anata. Wartings os case 383. 


- tenuis Kiitz. emend . 383, 413. 








AAY 


Indholdsfortegnelse. 

MEO shin si eG Sse Skah Se aud ee seid Peet SR 
PRP HNN c on) Prehct asia go ane 8 7S) & laicedie. Kyle ava wig wee os 
PeRGENeMNeS BP SIINE <6 ler eden so wae ere Fee Re 

UMNRE A SERCRTIO CS ocr cr Wie ke fancahes oe hae ws ‘oo 4S Pag By Rowe 

2 USCC nT Oe ee ee eer eae ee 

ae Traadenes Forprening’. «2. 2 5 i <0 oe eae ete ee. 
B. Udviklingshistorie og Formering ....----+.-+++++e+e: 
C. Biologiske Bemezrkninger (Forekomst og Levevis) .-..-.-- 
D. Undersggelse af de blaagronne Alger ..-.- +--+ +++ eee 
Oversigt over den vigtigste Litteratur......-- +--+ eee eees 
Rivers OVER Sysemick, <2. cee wo Se ene eel ee wale 
Rigeesiete GVer WamiNeCEne: Gn. coe ere ew oie ee ee ee ew ee 
Oireasiew Over Sleeternie <n 2 ee ee ee et ee Oe ee BOs 
De danske Arter af Hormogoneae ....-..-----+-+++++e ee 


Systematic remarks and descriptions extracted from the preceding 


FUG APSROM ee emer Gre esi.) whe da en ow stadia ndseigam” aries) mer sme os a8 


















‘ init F lees 7 i copa ate, » intoba 
| ey Gittinadt woarrollat) 
é fyi Hue re a, ren ie veitrie 


iM +h Ao Ce Re ATOM adhd eit 


AG j he ; eee Pree WEA | ir) ohoseldlaguthti i 


4 ay (ervaved go feapotaro ) 4 raid aaa ated bAuty toitk 
> RA te , : .. THA snnaunaldl ob te oatayne rahi) 


Hnwielin’ etealgey, tah oa: mm, Di ce () 
| Bie Pele. ; re i Ces CLO Site BSR ‘ale 
“ne eet oration soo Ha 

was anyahyoe 1990 baie 

ASE nore he , « ete Saran tht ott oilentnby 


Of » gnifs { oft woot bobienlye saniiotueti shai, aairrani sifune 
, ‘ 
' ’ 
: = le ite »(@ be : - «+ Wihiiai ay i ike ye 
t 
‘ : ae. 








. ee 
ANGST esaeaks 


Tavle 1. 


Parti af Sandstrand paa Sydkysten af St. Croix ved Krauses Lagune. 
(Begyndelsen til den lange, smalle Landstrimmel, der skiller Krauses 
Lagune fra Havet, se Tavle 5 det overste Billede.) 

Paa Koralsandet ses talrige, mange Meter lange Ranker af Ipomea 


pes capre. Skovbeltet i Baggrunden bestaar af Hippomane Mancinella. 


‘MOSOSIOG “J JU YVAFOJOT 109,77 


ee eh 





J eAeL TIXX VEASSPLL ASlavjog 








Tavle 2. 


Sandstrand fra Nordkysten af St. Croix ved Plantagen Lt. Princess. 
Buskene ere Tournefortia gnaphalodes; dennes tette, kompakte Voxe- 
maade og i Rosetter paa Spidsen af Grenene stillede Blade ses tydelig 
af Billedet. I Buskadset i Baggrunden ere alle de lysere graa Pletter 
Towrnefortia. Koralsandet er her nesten goldt; kun hist og her findes 
en enkelt af Pescapre-Samlagets Planter f. Ex. Euphorbia buaifolia. 


‘TOSes1O gq “A Je YVIGOJOT TOV 


Se Petian Aer Sm 








‘G oAe 
= ‘TIXX WMYSSPLL YSlUVpO, 





= 





Tavle 3. 


Sandstrand paa Nordkysten af St. Croix ved Plantagen Lt. Princess. 
Hgjt, tet Buskads af Coccoloba uvifera. I Baggrunden unge Kokos- 
palmer, hvis Blade svaje i Passaten. Forgrunden dannes af et kraftigt 
Dekke af Pescapre-Samlagets Planter. iser Seswvium Portulacastrum 
iblandet med Gresser f. Ex. Cynodon Dactylon o. a. 


“MOSOSIO’ “if JV YVISOOT 109 





"§ SARL ‘TINY YLOSSpLy Astaro 


yy 











Tavle 4. 


Sandstrand paa Nordkysten af St. Croix ved Plantagen Lt. Princess. 
Lavt smalt Skovbelte af Manchinil og Coccoloba. Billedet viser Pas- 
satens sterke Indflydelse paa Vegetationen. Paa det store Manchinil- 
Tr til venstre ere de yderste Grene helt udtorrede og baade Coccoloba 
og Hippomane ere ligesom afslebne i opad skraanende Benke. Kokos- 
palmer ses i Baggrunden, bevegede af Passaten. 


MASOSIO “J JU YV«s0jOy 10} 


Pip. 





Sarkar JINX YMASSPLL ASLUV}Og 





Tavle 5. 


Det gverste Billede viser Udsigt over Krauses Lagune set i kort 
Afstand inde fra Land. I Lagunen, der ved en smal Strimmel Land er 
skilt fra Havet, ses talrige Oer dannede af Mangrovetreerne. 

Det underste Billede er fra den store Lagune paa Qstsiden af 
St. Thomas. Lagunen er helt kranset af Rhizophora Mangle; tilvenstre 
ses en lille Mangrove-@. 


MasosIOG ‘J JU Yvasoyjoy 109F7 


+ 


ETA it AER TEE GSE EAD EE OLLIE CLIO RIO ONG 


cece LTT SS PRE ta ea lS a 





*G 9[ALL ‘TIXX YWLOSSPLL WSluvjog 





7 i ¢ : ‘vl 5 
; Vicia : : welt aa 
A owt 
: } 
‘ 
: 
' 
, 
— 
J 
ms 
* 








Tavle 6. 


Parti fra det Indre af Coral Bay paa Mstenden af St.Jan. Man- 
grovevegetation af Rhizophora Mangle. Til hgjre ses ude i Vandet 
smaa, nylig rodfestede Kimplanter. Bakken i Baggrunden er bekledt 
med Crotonkrat. 


“UdSaSIOT ‘Wf JU YUASOJOT 19] 





“9 STABL ‘TIXX YLOSSpL, Wsrarjog 





ad 


IN. 
es 
Afr ae 





Tavle 7. 


Interior af Mangrovevegetation fra den store Lagune paa St. Thomas. 
Til venstre paa Billedet Laguncularia racemosa, til hojre Avicennia 
nitida. Af Mudderet og Vandet ses talrige aspargeslignende Aanderedder 
at rage op. 


Botanisk Tidsskrift XXII. Tavle 7. 


Se OY 


‘ ] 
Pe: ee * e : 
Pere te a sacrt eed eel i 


a 





Efter Fotografi af F. Borgesen. 





Tavle 8. 


Lersletter, hist og her med Vandhuller, ved Krauses Lagune paa 
St. Croix. Hovedmengden af Vegetationen i Forgrunden er Salicornia 
ambigua; imellem denne lave Puder af Sesuviwm Portulacastrum. 
I Midten af Billedet helt i Forgrunden Batis maritima, der ogsaa ses 
ved det lille Vandhul tilhgjre. Den mindre Busk lengere tilbage er 
Laguncularia racemosa. Skoven i Baggrunden er Mangrove. 


‘uosesiog ‘yy je yeisojoy 10937 


‘guoig » 1yoed ‘“1dAj0}0q 





"g IARI, ‘TTXX YEPISSPLL WS!ueog 








Tavle 9. 


Parti af samme Lokalitet som paa Tavle 8. 

Vegetationen er her navnlig Batis maritima, der har lange, ned- 
liggende, rodslaaende Grene. Endvidere ses lange Ranker af Paspalum 
distichum; den lave morke Vegetation i Midten og tilhgjre paa Billedet 
er Sesuvium Portulacastrum. ‘Til venstre ses et Stykke af en Lagun- 
cularia - Busk. 


‘2UdIg W WYOIe ‘“1dAj0}07 ‘ussesIOg ‘YY Je YRisojog 19 q 





‘6 9Avy, ‘TUXX WMYSSPLL NSTUeIOg 








Tavle 10. 


Krat paa ,Orkangen‘ ved St. Thomas. 

Buskene forneden tilvenstre ere Croton. Qverst til venstre ses 
Toppen af en Plumieria alba. Treet tilhojre er Orescentia Cujete 
(med Frugter). Paa Grenene voxe Tillandsia utriculata (den ene med 
Blomsterstand). 


Botanisk Tidsskrift NXXIT. Tavle 10. 





Efter Fotografi af F. Borgesen. 








Tavle 11. 


Vej med Kokospalmer paa St. Croix. 

Til begge Sider Sukkermarker. I Midten ses Plantagen Lt. Princess 
med Sukkermolle. {[ Baggrunden ud mod Havet Strandskov med Kokos- 
palmer. 


‘MasesIOg “qT JU YVisojoy Ao 





TT eAeL ‘TIXX VMASSPLL Ysruvjog 


Keg my 


& > 











Meddelelser 


fra 


den botaniske Forening 


i Kjobenhavn. 








Foreningsmeder i 1898 (Fortszettelse). 


' Medet den 21. Maj 1898. 


Tilstede: Kolderup Rosenvinge, Boldt, E. Rostrup, Jon. Lange, 
Lundbye, N. Hartz, Frk. Moller, A. Madsen, Edm. Andersen, H. Mortensen, 
Frk. Hallas, F. K. Ravn, Ostenfeld, Johannsen, Leth, J. Hartz, O. Rostrup, 
A. Mentz. 

Cand. mag. A. Mentz holdt et Foredrag om Lichenvegetationen 
paa den jydske Hede. 

Dr. Kolderup Rosenvinge fremlagde og omtalte kortelig folgende nyere 
fykologiske Arbejder: 

Migula: Synopsis Characearum europaearum. Leipzig 1898. 

Williams: The antherozoids of Dictyota and Taonia. 1897. 

Forskjellige Afhandlinger af Oltmanns og Sauvageau om Zoo- 
sporernes Kopulation hos Hetocarpus. 

Samme fremlagde to Albums med Fotografier af Botanikere, som 
af Professor Warming vare skenkede til den botaniske Haves Bibliothek. 


Modet den 29. Oktober 1898. 


Tilstede: Johs. Schmidt, Friedrichsen, Didrichsen, Hj.Jensen, N. 
Hartz, Leth, Stefansson, Elberling, Weis, F. K. Ravn, Ostenfeld, Lundbye, 
Mentz, E. Rostrup, H. Mortensen, O. G. Petersen, Rosenvinge, Warming, 
V. A. Poulsen, samt 3 af Naturhistorisk Forenings Medlemmer. 

Cand. mag. Johs. Schmidt talte om ydre Faktorers Indflydelse paa 
Lovbladets anatomiske Bygning hos en af vore Strandplanter (Lathyrus 
maritimus) (trykt S. 145—168). 

I den paafolgende Diskussion delloge Cand. mag. Hj. Jensen, Dr. 
Kolderup Rosenvinge, Cand. mag. Ostenfeld, Cand. mag. F. K. Ravn, Prof. 
E. Warming og Cand. mag. Weis. 

Dr. E. Rostrup forelagde derefter nogle Mykologiske Meddelelser, 
under Fremvisning af Herbarieexemplarer m. m. (Vil blive optaget i 
Tidsskriftet). 


Medet den 26. November 1898. 


Tilstede: Ostenfeld, Rosenvinge, Elberling, Weis, H. Mortensen, 
Aa. Moller, O. Rostrup, Hempel, Stefansson, Nordstedt, R. Christensen, 
F. K. Ravn, Borgesen, Johannsen, Lundbye, O. Moller, Friedrichsen, Ipsen, 
Nyeland, B. Jénsson, Th. Wulff, M. Pedersen, C. Hansen, Hj. Jensen, Johs, 


Botanisk Tidsskrift. 22. Bind. (Meddelelser). 1 


II 


Schmidt, Axel Lange, J. Hartz, Warming, Raunkiewr, Lindhard, Hj. 
Moller; endvidere som Gster fra Sverrig: T. Freidenfelt, J. Jakobsson, 
O Holmberg, E. Olin, K. Nordstrom, S. Murbeck, Birger, Jakobzeus, Vilke, 
Ringsell, Keren, Mattisson, samt 3 af Naturhistorisk Forenings Medlemmer. 
Modet var sati Forbindelse med en Sammenkomst mellem Naturhistorikere 
fra Lund og Kjobenhavn. 


Efterat Neestformanden i Formandens Forfald havde budt Gesterne 
velkommen, 

fremlagde Cand. €. Ostenfeld 1) nogle nye Fund af Karplanter i 
Danmark (Sparganium affine, Scirpus lacuster >< Tabernaemontani, 
Equisetum variegatum (trykt 8. 208—211). 

Samme omtalte dernest 2) Cerastium Edmondstonii (Wats.) Murb. 
& Ostenf., en paa Fergerne, Shetland, Island og Gronland samt Skan- 
dinaviens Fjelde udbredt Art, som tildels var lig C. arcticwm Lge; men 
denne sidste bestod for Storstedelen af C. alpinum, og det nevnte Arts- 
nayn var altsaa ubrugeligt; desuden var C. Edmonstonii et meget eldre 
Navn. 

Samme talte derefter 


3) Om Kjonnet hos vore Taraxacum- Arter. 


I Forsommeren 1894 lagde jeg tilfeeldig Merke til nogle Individer 
af Taraxacum vulgare (Lam.) (T. officinale Web.), som havde mindre 
og blegere gule Kurve end de sedvanlige. Ved ngjere Eftersyn over- 
raskedes jeg ved at finde, at Stovdragerne alle vare golde; der fandtes 
absolut intet Stov udviklet i dem. Deri laa tillige Forklaringen paa 
Farveforskjellen; thi det er det orangegule Stov, som giver Tvekjons- 
blomsternes Kurve den sterkt gule Farve. 

Hunkjonsindividerne optraadte stedse i et langt ringere Antal end 
de tvekjonnede, men jeg fandt dog de fleste Steder, hvor jeg sogte dem, 
enkelte Exemplarer. — Da jeg i alle de forlobne Somre har veret 
sterkt optaget af andre Arbejder, har jeg desverre ikke kunnet skenke 
dette interessante Forhold, hvorom jeg intet har kunnet finde i Litera- 
turen, saa megen Opmerksomhed, som jeg kunde have gnsket. Dog 
har jeg, naar Lejlighed gaves, anstillet en Del spredte Tzlninger an- 
gaaende Forholdet mellem Hun- og Tvekjonsindividernes Antal. De 
fleste af disse have givet et Procentantal af Hunkjonsindivider, der 
varierer mellem 0 og 12 pCt., som man ogsaa vil se af folgende Tabel: 














Dato Lokalitet o. 1. ‘| & | Q |pct.9 
| 

1896. | Langs Landevejen fra Roskilde til Boserup, 

26. 4. Sjelland’. Jats Jas ae CoC See 1027599: Se 

1897. | Langs Prinsessestien fra Lyngby til Frederiks- 

1, Gal, Sjelland encase." nat otetel ameter 916: 19. ass 


14.5.) Plene i Herthadalens Krohave, Sjelland ...| 61) 5] 7,6 

5 Plene i Ledreborg Park, Sjelland. Fugtig, be- 
Skypret! Mme Th ee OS, REA cs 97; 3] 3 
20.5. | Vesterskov ved Nykjobing, Falster. Ret tor 
Ikea Shs Ada Ea gh nt A Oh Maral in Serre eh a ars 95/ 5| 5 














Hl 














Dato Lokalitet o. 1. ao | g | pct.e 








1897. | Vesterskov ved Nykjobing, Falster. Noget fug- 





20. 5. PIPERC GEOG. fe aly siiaiie fe (ake eo be oes) Spine si cae se 97| 3 3 
a Vesterskov ved Nykjobing, Falster. Haard, ned- 
trampet Bund; smaa Planter ......... Diels ek 3 
5 Kohave ved Nykjobing, Falster; ret tor Skrent 100) 0 0 
1898. 
17.5. | Kandestederne, Jylland. Sandet Mark..... Si) 3 10 
19.5. | Nord for Frederikshavn, Jylland. Frodig Gres- 
MATE OM Nac are aces: cies rete tes) te 110/ 0 0 
3.6. | Havnepladsen ved Frederikshavn ; haard, ned- 
ERUOOICG. EVAL arate celia aw share he oh a in Bos! eye 70| 0 0 





Middeltalen ct |eacus |e ste) 4h3 











Et Par andre Telninger give derimod helt andre Forhold: 


1898. 

93.6. | Mark paa Saltholmen ved Sjelland....... | 3 | 10 | 76,9 
1896. u | 
29. 6. | Nordvest-Island, Dyrefjord Fjeldskraaning...| 13 | 6 | 31,6 





_ Men disse to Txlninger omfatte altfor faa Individer; desuden er 
den forst anforte foretaget, efter at den egentlige Blomstringstid var forbi, 
og der er jo en Mulighed for, at Hunplanterne blomstre lengere end 
Tvekjonsplanterne. Den anden Telning er foretaget paa Island og ikke 
paa den typiske Taraxacum vulgare, men paa T. levigatwm (Willd.) DC.?), 
hvilken Form forgvrigt ikke er skilt fra 7. vulgare i Tzlningerne 
inden 1898, og jeg vil nesten antage, at nogle af de anforte Tlninger 
ialtfald delvis omfatte den; saaledes Teelningen fra Ledreborg Park. 
Blandt de Exemplarer, jeg i denne Forsommer (1898) har undersogt af 
denne Form her i Landet, forekom ingen Hunplanter; men det er altfor 
faa til, at der tor siges noget alment geldende; dog have Cand. Raun- 
kiwr og Cand. Gelert meddelt mig, at de heller ikke have set saa- 
danne Hunplanter, som kunde henfores til T. levigatum. 

Hvad de to andre Arter af Taraxacum angaar, nemlig T. erythro- 
spermum Andrz. (T. corniculatum Kit.) og T. paludosum (Scop.) (T. 
palustre DC.), har jeg blot i Aar (1898) haft Lejlighed til at undersoge 
dem, men ikke i nogen udstrakt Maalestok. 

T. erythrospermum har jeg undersggt fra Klitterne ved Agger, 
Spottrup i Salling (71 Individer) og fra Bogenes ved Roskilde og har 
intet Sted set Hunplanter. — 7. paludosum har jeg i tidligere Tid (1894) 
sammen med Gelert samlet ved Sondersgen og i Aar undersggt fra 
Bogenes og fra Botanisk Have og har kun set Hunplanter. 

Disse lagttagelser have ogsaa Gelert og Raunkier i Aar gjort 
paa andre Lokaliteter. 


1) Se Bot. Tidsskrift 21. Bd., p. LIII. 
1* 


IV 


Det synes altsaa, som om hver Art har sin Maade at optrede paa: 
T. erythrospermum som tvekjonnet, T.vulgare som gynodigcisk 
og T. paludosum som apogam; men fgr man slaar disse Ting fast, 
bor der dog mange flere Undersogelser til, og navnlig trenges der til 
Dyrkningsforsog. 

Denne lille Meddelelse fremkommer hovedsagelig for at opfordre 
Botanikere til at have deres Opmerksomhed henvendt paa disse alle- 
stedsnerverende Planter, der ere lette at undersoge, da man ved Lupens 
Hjzlp kan se, om der er Stov til Stede eller ej. 


Til Foredraget knyttedes nogle Bemerkninger af Dr. S. Murbeck 
fra Lund. 


Cand. mag. F. K. Ravn talte derefter om Saatidens Indflydelse paa 
nogle Svampeangreb hos vore Kornsorter. 


Medet den 17. December 1898. 


Tilstede: Warming, Borgesen, Ostenfeld, Friedrichsen, Prytz, 
Kolderup Rosenvinge, Ferdinand, J. Hartz, E. Rostrup, Axel Lange, V. 
A. Poulsen, Mentz, F. K. Ravn, H. Mortensen, Stefansson, Sarauw, O. Ro- 
strup, O.G. Petersen, Hempel, P.E. Miiller, Kizrskou, Jansen, Opper- 
mann, Edm. Andersen samt 4 af Naturhistorisk Forenings Medlemmer. 

Dr. E. Rostrup forelagde 1) nogle mykologiske Meddelser (Fort- 
settelse) ; 

foreviste derefter 2) en af Kjobmand Carl Sorensen paa Lees@ sendt 
Gren af Pinus silvestris, hidrorende fra Taget paa et flere Hundrede 
Aar gamimelt Hus. 

Paa Foresporgsel af Prof. Oppermann bemerkede Lektor O. G. 
Petersen, at han havde undersggt Naalene mikroskopisk og kunde 
konstatere Overensstemmelsen med den sedvanlige Pinus silvestris. 


Cand. mag. €. Ostenfeld talte derefter om Floraen ved nogle varme - 
Kilder paa Island (trykt S. 227—253). 


Exkursioner i 1898, 


Exkursionen til Lejre og Bognes den Il. og 12. Juni 1898. 


Deltagerne den forste Dag vare: Cand. pharm. O. Gelert, Admini- 
strator Holm, Cand. mag. Kruuse, Havebrugskandidat Lange, Cand. jur. 
Lundbye, Landinspektor Morch og Lederen; Apotheker Jensen stodte 
til Exkursionen ved Lejre. Fra Lejre vandredes der gjennem Ledreborg 
Park, hvor der var en rig Vegetation af Scirpus silvaticus, Ajuga rep- 
tans i meget store og smukke Exemplarer og Alopecurus pratensis ; 
desuden fandtes Geranium silvaticum og pyrenaicum og Cynoglossum 
- officinale. Melica uniflora og nutans saas hist og her. Langs Aaen 
henimod Ledreborg Molle var der en meget frodig Vegetation af for- 


V 


skjellige Gramineer navnlig Trisetuwm flavescens og Avena pratensis. 
' Petasites off. dannede her paa nogle Steder en hel lille Skov af meg- 
tige store Blade. Tt ved Mollen fandtes Carex digitata og Equisetum 
Telmateja og et enkelt Exemplar af Campanula latifolia. Turen gik 
gjennem Herthadalen, hvor Lysimachia thyrsiflora stod i en Ellemose, 
til Slorup Skov. I en lille Sphagnwm-Mose tet udenfor Skoven fandtes 
enkelte Carex filiformis, og ved den lille Sg i Slorup Skov stod Alope- 
curus fulvus i stor Mengde. 

Deltagerne deltes her i 2 Hold, hvoraf det ene gik forbi Lindholm 
og gjennem Kornerup Mose til Lejre; det andet gik bag om Slorup 
Skov op over Lejre Bakker. Ved Landevejen for Kornerup stod der en 
Masse Szlene nutans. Kornerup Mose var for storste Delen opdyrket. 
Der var kun et smalt Engdrag tilbage paa begge Sider af Aaen, og her 
var der en frodig Vegetation af forskjellige almindelige Gramineer, des- 
uden Orchis, Caltha, Euphrasia etc. I Lejre Kro spistes Middagsmaden, 
og derefter kjorte man til Roskilde, hvor der overnattedes paa Hotel 
Prinsen. Administrator Holm tog ind til Kjobenhavn, da han var for- 
hindret i at deltage om Sondagen. Paa en lille Aftentur ud i Byen 
fandtes Scrophularia vernalis i stor Mengde paa Gjerder ned mod 
Stranden, og ved St. Ibs Kirke stod langs Stengerdet Parietaria erecta. 

Om Sondagen (den 12. Juni) samledes et stgrre Antal Deltagere 
paa Prinsen. Foruden den foregaaende Dags Deltagere var der Fuld- 
megtig Jansen, Cand. pharm. J. Hartz, Assessor Hempel, Assistent Lind- 
hard, Landbrugskandidat Madsen, Exam. jur. Michelsen, Cand. mag. Osten- 
feld, Lektor O. G. Petersen, Lektor E. Rostrup, Direktor O. Rostrup, 
Dr. phil. Kolderup Rosenvinge, stud. art. Schou, Prof. Warming og 
Frokenerne Hallas, Seidelin og Tryde, de to sidstnevnte som Gjester. 
Paa Vogne kjorte man gjennem Boserup Skov forbi Bistrup Ladegaard, hvor 
der i Landevejsgroften stod en Masse Schedonorus erectus. Ved Kattinge 
So gjordes et lille Ophold for at undersoge nogle Potamogeton, af hvilke 
der fandtes P. natans, perfoliatus og lucens, og tillige stod der en Del 
Exemplarer af Taraxacum levigatum og paludosum. Ved Begyndelsen 
af Bognes Storskov spistes der Frokost. Her stod der nogle faa, meget 
store og smukke Acer platanoides. Af andre Treer fandtes der i 
Skoven hovedsagelig Bog, Gran, lidt Fyr og Pil, og ved ,Egehovedet* 
var der en storre Egeplantning. Deltagerne delte sig efter Frokosten i 
2 Hold, hvoraf det ene gik langs Nordkysten, det andet langs Sydkysten, 
og man modtes igjen ved Skovfogedhuset paa Ostkysten. Hovedvege- 
tationen i Skovbunden udgjordes af Allium wrsinum, som neesten dek- 
kede hele Bunden; i Udkanterne af Skoven stod store Mengder af 
Vincetoxicum off. Paa Strandengene mellem Kongshage og Egehoved 
bestod Vegetationen af Ophioglossum vulgatum, Carex distans, flacca, 
panicea, Juncus compressus, Festuca rubra, Bellis perennis, Taraxucum 
levigatum, paludosum, Ranunculus acer, sardous, Plantago maritima 
og Sagina maritima; helt ude ved Stranden var der navnlig Artemisia 
maritima, Cochlearia off. og Glyceria maritima. Enkelte Steder var 
der smaa Vandhuller, som helt udfyldtes af Batrachium Baudotu. Des- 
uden fandtes enkelte Botrychium Lunaria og Listera ovata. Efter at 


VI 


Deltagerne havde forfrisket sig med @1 og Sodavand kjortes fra Skov- 
fogedhuset over til Vesterskoven, hvor Skovbunden ligeledes dekkedes 
af Allium ursinum, medens Vincetoxicum stod i Udkanterne. Paa den 
nordligste Del af Odden fandtes Festuca rubra, Glyceria maritima, 
Avena pratensis, Lithospermum off., Stellaria crassifolia, Cochlearia 
off., Plantago Coronopus og maritima, Ranunculus sardous og acer, 
Potentilla anserina, Vicia angustifolia og Veronica chameedrys med 
blegrade Blomster. Af Svampe fandtes et Exemplar af den sjaldne 
Hydnum coralloides. Paa Skrenterne ved den sydligste Del af Skoven 
fandtes Vicia tenwifolia og i en Gresmark tet derved Poteriwm muri- 
catum. 

En Del af Deltagerne vare allerede tidlig paa Eftermiddagen tagne 
ind til Byen. Resten af Deltagerne samledes til en Middag i Hotel 
Prinsen, hvorefter man tog med Toget ind til Byen. 

Otto Moller. 


Exkursionen til Syd-Falster og Syd-Vest-Lolland den 21.—24. Juli 1898. 


Deltagerne vare: Aabling-Thomsen. Bartholin, Carl Christensen, 
Johs. Ferdinand, €. A. Hansen, Jacob Hartz, F. Holm, Chr. Lundbye, 
Mathiassen, Aage Moller, C. Ostenfeld, E. Rostrup, O. Rostrup, Johs. 
Schmidt, H. Vilandt. 

De fleste Deltagere samledes den 21. om Middagen i Nykjobing F., 
hvorpaa vi om Eftermiddagen gik til Fuglsang Storskov paa Lol- 
land omtrent lige overfor Nykjobing. Paa Vejen saa vi 1 Nykjobing 
Parietaria erecta paa en Oplagsplads. 

Fra Broen over Guldborgsund fulgte vi Strandkanten til Skoven. 
Her findes langs Stranden en smal Strimmel Strandeng, yderst dannet 
af Scirpus Tabernaemontani og S. maritimus med Aster Tripoliwm, 
indenfor disse dominere Juncus Gerardi, Triglochin maritimum og 
Glaux med indblandede Exemplarer af Agrostis alba, Lepigonum salt- 
num, Rumex conglomeratus, Scirpus rufus, Ophioglossum og Samolus. 

Mere udstrakte Strandenge findes i Skoven langs Lojen-Aa; her 
fremherskede paa sine Steder Hordeum pratense og Leontodon autum- 
nale, der optraadte i slanke Former med glatte Solvblade. 

I selve Skoven var det af Interesse at se de talrige store Ege, ofte 
omvundne af maegtige Vedbendranker, samt Tilia platyphyllos i fuldt 
Flor. Desuden besaa vi en lille Skovmose med en frodig Bestand af 
hoje Osmunda regalis og Carex elongata. 

Den 22. tog vi pr. Vogn afsted til Nysted. Paa Vejen undersogte 
vi ved Flintinge-Aa en frodig Eng, hyvis Vegetation var Jolcus la- 
natus, Briza og Anthoxanthum, Carex distans, fulva og panicea, 
pyntet med Succisa, Centaurea Jacea, Lotus tenuis, Potentilla Tormen- 
tilla, Orchis majalis, Thalictrum flavum o.fl.; at Stranden dog ogsaa 
her var ner, vidnede Glaux og Juncus Gerardi om. 

Kort efter steg vi af Vognene ved Fuglsang, hvor vi fulgte et 
Stengwerde, der beboedes af talrige Bregner (Aspidiwm Filix mas, Poly- 
podium vulgare, Cystopteris fragilis, samt nogle Individer af Aspleniwm 


Vil 


* 


Trichomanes), til en lille Mose med Torveskering i. Den var ret ejen- 
dommelig ved sin rige Hedelyngs-Vegetation, da Lyngen jo ellers 
ikke optreder i Mengde paa Lolland; af andre Vegetationsplanter kan 
nevnes Hriophorum angustifolium og vaginatum, Molinia, Epipactis 
palustris og Andromeda polifolia. 

I Torvegravene voxede Charae, Potamogeton natans og gramineus, 
Typha latifolia, Sparganium simplex og minimum, Utricularia vulgaris 
og minor. 

Paa Turen fandtes endvidere Sambucus EHbulus paa et gammelt 
Voxested 1 Kjettinge. 

I Nysted forbavsede den frodige Vegetation i Gaderne os. Vi fandt 
bl.a. Nasturtium silvestre, Matricaria discoidea og Verbena officinalis, den 
sidste dog ikke i Brolegningen. Paa et Tag stod nogle fortorrede Mos- 
tuer, hvori der var Rester af et helt Flor af Saxifraga tridactylites. 

Fra Nysted gik vi til Aalholm og besaa det bekjendte Arboretum 
dér med de store veludviklede Exemplarer af adskillige Trearter, som 
man ikke er vant til at se i Parkanleg; paa Plenerne voxede Thrincia 
hirta. Vegetationen i Hestehaven udenfor Parken frembod kun lidt af 
Interesse; Hordeum silvaticum og Cerastium viscosum iagttoges her. 

Udenfor Hestehaven var der frodige Strandenge ud til Ostersoen; 
Hovedmassen af Vegetationen dannedes af Juncus Gerardi, men for- 
ovrigt noteredes folgende karakteristiske Indblandingsplanter: Carex 
distans, Triglochin maritimum, Statice scanica, Carex vulpina, Poten- 
tilla anserina, Heleocharis palustris, Odontites littoralis, Leontodon 
autumnale, Ranunculus polyanthemos og sardous, Inula britannica og 
Artemisia maritima. Paa enkelte Punkter gik Skoven med lave Klinter 
ud til Stranden, og her voxede Hippophaé og Dianthus Armeria. 

Fra Aalholm-Siden af Nysted Fjord bleve vi satte over til den 
gstlige Side, hvor der blev fundet Poteriwm dictyocarpum, Lepidiwm 
latifolium i Stranden og Alopecurus agrestis i en Ager. 

Den 23. kjorte vi med Banen til Fiskebwek mellem Nykjobing og 
Gjedser. Markerne her i Nerheden indeholdt flere af de sydlige Qers 
Ukrudsplanter: Ranunculus arvensis og Delphiniwm Consolida, end- 
videre blev der i dem fundet Hypochoeris glabra i en meget smal- 
blomstret Form, der habituelt mindede om Arnoseris minima. 

Fra Markerne kom vi ud paa de Strekninger, der nu ere torlagte 
ved Udtorringen af Boto-Nor. Hele Partiet omrammes af en bred og 
dyb Greft, og lige indenfor den er Jordbunden tor og haard; her er 
saaet en Del Trifolium hybridum og vel ogsaa andre Foderurter, men 
Vegetationen er kummerlig, selv i et saa fugtigt Aar som dette. Det 
ejendommeligste her var den Kvantitet, hvori Ophioglossum optraadte; 
paa sine Steder var den absolut den mest karakteristiske Vegetations- 
bestanddel, ja var nesten eneherskende. 

Udenfor dette torre Belte (ud mod den tilbageverende Rest af 
Noret) er der en Syltengs-Vegetation, dannet dels af Juncus 
Gerardi dels af Agrostis alba med faa og sparsomme Indblandings- 
planter (Trifolium fragiferum, Alectorolophus major, Inula britannica, 
Lotus tenuis, Ranunculus sardous etc.). Nermere ved Noret bliver der 


Vill 


¢ 


fugtigere, og Scirpus Tabernaemontani og maritimus, Phragmites, 
Heleocharis palustris, Aster o. fl. treede i Steden for de ovenneynte. I 
selve Noret, der forgvrigt nu hestaar af en storre nordlig og en mindre 
sydlig So med meget grundt Vand, findes et tet Teppe af Chara (C. 
fragilis?), men kun hist og her ser man nogle Fanerogamer: Myrio- 
phyllum spicatum, Potamogeton pectinatus, Batrachium Baudotii og 
paucistamineum samt Ceratophyllum submersum. 

Ost for Noret er der plantet El] i en smal Stribe, og bag denne 
Bevoxning findes et ret bredt Belte af sandede Marker, Tilholds- 
sted for store Faareflokke. Gresteppet her er kummerligt at se paa; 
Holcus lanatus, Phlewm pratense og Agrostis vulgaris med talrige 
Rumex Acetosella danne Hovedmassen. 

Vi nermede os nu til Diget ved O@stersoen; men inden man naar 
dette, passerer man atter en smal Stribe af Ellekrat i de Lavninger, 
som ere opstaaede ved Udgravningen til Digets Opforelse. Hvor Lav- 
ningerne ere mindre udpregede, og der ingen El er plantet, findes en 
tor og sandet Formation med Weingertneria, Artemisia campestris, 
Calluna, Carex arenaria o.fl. — en Formation, der minder meget om 
»den graa Klit“. Denne Formation gaar jevnt over i Diget, som 
hovedsagelig dekkes af Psamma arenaria og baltica og fortsettes jaevnt 
ud mod Stranden. Ejendommeligt for denne Hjzlmeformation er 
dens Rigdom paa sandbindende Mosser og navnlig Lichener (hoved- 
sagelig Cladonia-Arter), et Fenomen, der gjor den ret forskjellig fra 
den jydske Hjzlmeformation. 

Ud mod Stranden komme to ret fremtredende Planter til, 
Lathyrus maritimus og Petasites spuria. Forovrigt findes af andre 
Klit-Karakterplanter Elymus, Calamagrostis Epigejos, Hieracium um- 
bellatum og flere, som man kunde vente; mere forbavset bliver man 
ved at se Aspidium Filix mas, A. spinulosum og Polypodium vulgare 
titte frem mellem Hjelmestraaene. Helt ude ved Stranden har man 
endelig Cakile, Suaeda og Eryngium. 

Exkursionen gik tvers over Noret mellem de to Sorester og ud til 
Ostersoen; her fulgte vi Diget (der ligger 4 Meter over Havet, medens 
Norets Overflade er +-1 Meter) en halv Mils Vej, indtil vi naaede en 
storre Groft, ,Holmerenden*, hvor i wldre Tid Forbindelsen mellem 
Noret og Ostersoen var, men som nu ikke har Aflob til Havet. Her 
horte de wldre Elleplantninger op, og vi undersggte nogle Lavninger, 
hvis Vegetation endnu ikke var kvalt af de endnu ganske unge Smaa- 
Elle. Vegetationen hestod af almindelige Moseplanter, Carex Goode- 
noughii, Eriophorum angustifolium, Viola palustris, Hydrocotyle ete. 
Af sjewldnere Planter fandt vi Botrychium ternatum, Ophioglossum vul- 
gatum og Osmunda regalis. 

Flere af de mindre fugtige af disse Smaalavninger viste ret ud- 
pregede Belteformationer, og det var navnlig Papilionaceer, 
som vare karaktérgivende; saaledes har jeg ved en tidligere Lejlighed 
noteret folgende Belter: 1) lavest Lotus corniculatus og Trifoliwm 
repens med indblandede Erythraea, Euphrasia og Agrostis, 2) et smalt 


IX 


Belte af Trifolium minus og 3) Trifolium arvense, der gaar over i 
4) Weingertneria-Formationen. 

I Vandhuller ved Holmerenden ligesom i Grofterne ved Botg-Nor 
voxede i Mengde Ceratophyllum submersum. 

Fra Holmerenden gik vi ind i Landet forbi Gjedesby og toge med 
Toget tilbage til Nykjobing. Den sidste Dag, den 24. anvendte vi til en 
Kjoretur til Korselitze ved @stersoen. Landet gaar her ved Trom- 
nes ud til Havet som lave Smaaklinter, der kun efterlade en ret smal 
Strandbred; hver Vinter overskylles den af Bolgerne, der hule sig ind 
paa Klinterne og bringe de yderst staaende Boge til Fald. Hist og her 
er der dog lavere Strekninger ved Stranden, og strax mode Psamma’erne, 
Elymus, Lathyrus og Petasites spwria frem. Den sidste voxer forgvrigt 
ogsaa frodigt langs de Steder af Stranden, hvor Klinterne findes. 

Af sjeldnere Planter noteredes Senecio viscosus og Equisetum 
maximum begge ved Stranden. 

En stor Eg i Korselitzeskov ner Landevejen maalte 8 Meter i Om- 
kreds i Brysthojde. 

Midt paa Dagen vare vi tilbage i Nykjobing, og Exkursionen var 
dermed til Ende. 

Vi havde under hele Turen veret Gjenstand for en udsggt Ven- 
lighed og Gjestfrihed fra Beboernes Side, exempelvis vil jeg nevne, at 
vi den Dag, vi vare i Nysted, hvor igvrigt to af Foreningens Medlemmer, 
Dr. med. C. A. Hansen og Apoteker Aabling-Thomsen med enestaaende 
Imedekommenhed tog sig af os, vare indbudte til Aalholm af Lehnsgreve 


Raben-Levetzau. 
C. Ostenfeld. 


Paa Exkursionen paa Lolland-Falster den 21.—24. Juli 1898 be- 
merkedes folgende Svampe, som formentlig bor noteres. 

21. Juli. Tetramyxa parasitica Goeb. paa Ruppia i Guldborgsund. 
Aecidium Sonchi Westend. paa Sonchus arvensis ved Randen af Mose- 
draget i Fuglsang Storskov. Leptostroma filicinum Pr. paa fjorgamle 
Stengler af Osmunda. Phyllosticta Tiliae Sacc. paa Blade af Tilia 
platyphylla. Tubureinia Primulicola (Magn.). Alle i Fuglsang Storskov. 

22. Juli. Synchytrium awreum Schroeter paa Valeriana dioica i 
Freilev Mose. Magnusiella Potentillae (Farl.) paa Tormentilla, i Freilev 
Mose. Uredo Polypodii (Pers.) paa Cystopteris, Stengjerde ved Freilev. 
Septoria graminum Desm. i Mengde paa Alopecurus agrestis ved Nysted. 

23. Juli. Brachysporium Crepini (West.) paa Ophioglossum. 
Hormiscium Centaurii i Mengde paa Erythrea Centaurium. Begge disse 
paa de inddemmede Arealer ved Boto Nor. Samme Sted: Diaporthe 
Epilobii Cooke paa Stenglen af Epilobium tetragonum. — Paa Hav- 
stokken: Spegazzinia Ammophilae Rostr. paa Psamma arenaria. Lep- 
tosphaeria Fuckelii Niessl paa Psamma baltica. Coleosporium Senecionis 
(Pers.) paa Senecio vernalis. I Elleplantningen: Sclerotinia Alni Maul 
paa Kogler af Alnus incana; paa samme Vertplante Hexekoste frembragte 
af Taphrina epiphylla Sadeb. — Lentinus squamosus (Schaeff.) paa et 
Plankeverk ved Gjedesby. 


xX 


24. Juli. Polyporus radiatus (Sow.) paa en Kempeeg i Korse- 
litze Skov. — Ved Tromnexs: Coleosporium Petasitidis Lévy. paa Petasites 
spuria. Sphaerella Rumicis (Desm) paa levende Blade af Rumex 
nemorosus. KE. Rostrup. 


Exkursionen til Tisvilde Hegn den 2. Oktober 1898. 


Deltagerne: Edm. Andersen, Frk. Begtrup, Ferdinand, Gronlund, 
Jac. Hartz, Helms, Jansen, Ipsen, Konr. Jorgensen, Kolderup Rosenvinge, 
Lundbye, H. Mortensen, S. Petersen, V. A. Poulsen, F. K. Ravn, O. Rostrup, 
Sarauw. Wesenberg-Lund, samt som Gjester Dr. V. Deinega fra Moskau 
og Dr. Mundt fra Kjobenhavn. 

Deltagerne ankom om Morgenen med Toget til Helsinge og kjorte 
derfra i Vogne til Tisvilde, hvorfra man, efterat have spist Frokost, 
vandrede ind gjennem Tisvilde Hegn. Under Forstassistent J. Helms’ 
kyndige Vejledning besogtes flere smukke og interessante Steder, saa- 
ledes ,den forvittrede Skov‘, i Udkanten mod Stranden, hvor Skovfyrrene 
ere ganske lave, buskagtige og krogede, skjgnt de ere nwsten 100 Aar 
gamle ligesom de store Treer lengere inde i Skoven. Beveger man 
sig udefra indefter, seer man Treernes Hojde ganske gradvis tiltage og 
deres Veext blive mere regelmessig. En Skildring af Planteveexten skal 
ikke gives her; desangaaende kan henvises til H. Mortensens Afhandling 
i Botan. Forenings Festskrift 1890. Kun skal fremheves, at Skoven ister 
bestaar af Skovfyr, for en mindre Del af Gran, Bog og Birk m. fl., samt 
at Skovbunden i stor Udstrekning er bedekket med et Mosteppe, iser 
dannet af Hypnum- og Dicranum-Arter. Opmerksomheden var for de 
fleste Deltageres Vedkommende henvendt paa Svampene, serlig Hyme- 
nomyceterne. Af Fanerogamer fandtes neppe nogen Art, som ikke tid- 
ligere er iagttaget her; det fortjener dog at nevnes, at man fandt et 
blomstrende Exemplar af Goodyera repens, flere blomstrende Exemplarer 
af Pyrola rotundifolia i Nerheden af Stranden, samt at Juncus capitatus 
optraadte i kraftige Exemplarer ved en sandet Vej. Paa sandede Vej- 
skrenter voxede Jungermania capitata Hook. fruktificerende. 

Langt hen paa Eftermiddagen naaede man ud af Skoven, og der 
blev nu kun Tid til en ganske flygtig Undersogelse af den narmest 
Vejen liggende Del af Asserbo Overdrev. Efter et lille Hvil ved Sand- 
kroen begavy man sig ad Landevejen til Frederiksverk, hvor man sam- 
ledes til et animeret Fellesmaaltid, inden man tog med Toget, for de 
flestes Vedkommende til Kjobenhavn. 

Angaaende Hymenomyceterne meddeler Hr. Lwrer Sey. Petersen 
Folgende: 

,Paa Grund af den forudgaaende langvarige Torke vare Hyme- 
nomyceterne sparsomt fremtradende; fyldigst vare Slegterne Amanita, 
Lactarius, Russula og Boletus representerede. Af Amanita-Arter vare: 
A. Mappa Fr. og muscaria (L.) ret hyppige, sjeldnere fandtes porphyria 
Fr, (den storre Form), pantherina (DC.) og rubescens Fr. Af Lactarius 
var L. rufus (Scep.) den mest udbredte, spredt fandtes L. turpis (Weinm.), 
deliciosus (L.) og blennius Fr. Af Slegten Russula vare emetica Fr. og 


XI 


fragilis (Pers.) ret almindelig; spredt fandtes delica (Vaill.), adusta (Pers.), 
ochroleucus Pers. og Linnei Fr. 

Af Boletus-Arter fandtes B.luteus L., edulis Bull., scaber Bull., 
subtomentosus L. og variegatus Swartz, hyppigst den sidste, der ogsaa 
serlig er knyttet til Sandbund. For de ovrige Slegters Vedkommende 
anfores kun de sjeldnere Arter: 

Tricholoma vaccinum Pers.; Clitocybe catina Fr.; Collybia cirrata 
(Schum.); Mycena zephyra Fr.; Hygrophorus (Limacium) agathosmus 
Fr.; Pluteus cervinus (Schaeff.), (Var. med morkebrune Lamelrande); 
Flammula liquiritiae Fr.; Cortinarius (Myxaciwm) illibatus Fr. og stilla- 
titius Fr.; Polyporus perennis (L.), resinosus (Schrad.), abietinus (Dicks.) 
og betulinus Bull.) samt et meget lille Exemplar af Fistulina hepatica 
(Huds.). Paa en moseagtig Engstrekning tet vest for Skoven fandtes, 
nesten i Halvmorke, Hygroph. (Camaroph.) pratensis Pers. og virgi- 
neus (Wulf.) samt Hygroph. (Hygrocybe) psittacinus (Schaeff.) i Mengde 
samt Nolanea pascua (Pers.) og Cort. (Myxacium) mucosus (Bull.), der 
synes ret hyppig paa denne for Cortinarier ualmindelige Lokalitet.* 

L. K. R. 


Besog paa Vilvorde Havebrugsskole. 


Efter Indbydelse af Direktor St. Nyeland aflagde Botanisk For- 
ening den 7. Juni 1898 et Besog i hans smukke Have ved Ordrup. Et 
stort Antal af Foreningens Medlemmer efterkom den venlige Indbydelse 
og besaa med Interesse den righoldige og velplejede Have. Svrlig 
Stenhojene med deres mange interessante Arter tiltrak sig stor Opmerk- 
somhed. Efterat Haven var beset, blev den store Forsamling med ud- 
sogt Gestfrihed bevertet af Hr. Nyeland og hans Frue. 


Ordiner Generalforsamling den 11. Febr. 1899. 


Tilstede: E. Rostrup, Gronlund, Ostenfeld, Hempel, Becker, Raun- 
kier, Aa. Moller, Friedrichsen, O. G. Petersen, Claudi Hansen, A. Lange, 
Sarauw, F. K. Ravn, Kolderup Rosenvinge, H. Mortensen, Michelsen, 
Lundbye, O. Moller, V. A. Poulsen. 


Til Dirigent valgtes Prof. C. Gronlund. 

1. Formanden aflagde Beretning om Foreningens Virksomhed i 
1898. Af Tidsskriftet var udgivet 2ide Binds 3die Hefte og 22de Binds 
iste Hefte. Af Litteraturbladene var udkommet det sidste Nummer, 
22 samt Titelblad og Indholdsfortegnelse. — Der var afholdt 8 For- 
eningsmoder med 12 Foredrag af 10 Talere. Der var foretaget 3 Ex- 
kursioner (se S. IV—X) samt efter Indbydelse aflagt et Besog paa Have- 
brugsskolen Vilvorde. — I Plantebytningen, som havde omfattet 13788 
Exemplarer, havde 47 Medlemmer, hvoraf 20 udenlandske, deltaget. — 
Skriftbytning var foregaaet med 59 Selskaber og Institutioner; 4 Bytte- 
forbindelser vare nye, nemlig Geological and Natural History Survey of 


XII 


Minnesota, Kgl. norske Videnskabers Selskab 1 Trondhjem, New York 
Botanical Garden, Bulletino del laboratorio ed Orto Botanico, Siena. 
Endvidere vare Skrifter sendte som Gaver fra Universitetsbibliotheket i 
Christiania, Redaktionen af Természetrajzi fiizetek i Budapest, Dr. A. le 
Jolis i Cherbourg, Prof. Urban i Berlin og Professorerne Bessey og 
Coulter i de forenede Stater i Nord Amerika. — Medlemsamtallet var 
den 1. Januar 1899: 287 (8 Aresmedlemmer, 48 korresponderende, 112 
indenbys, 81 udenbys og 43 udenlandske Medlemmer). Af de i Aarets 
Lob afdode Medlemmer nevnedes serligt Foreningens AMresmedlem, 
Prof. Joh. Lange, samt endvidere Dr. Wiinstedt, Prof. A. Blytt og Prof. 
A. Kerner y. Marilaun. — Foreningen havde i Aarets Lob erhvervet et 
lille Stykke Hede i Jylland, nemlig den Plet, hvorpaa Arctostaphylos 
alpina voxer. Dette Areal var kjobt af Brygger Th. Schigtz og 
skenket til Foreningen, men af denne atter overdraget til Hedeselskabet, 
som havde lovet at veerne om den sjeldne Plante. 

2. Kassereren fremlagde det reviderede Regnskab for 1898 (se 
S. XIII) samt Budget for 1899, hvilke begge godkjendtes. 

3. Exkursioner i 1899. Efter Bestyrelsens Forslag vedtoges 1) For- 
sommerexkursion til Odsherred, 2) storre Sommerexkursion til Lesg. 

4. Bestyrelsesvalg. Til Nestformand gjenvalgtes Dr. L. Kolderup 
Rosenvinge. Ligeledes gjenvalgtes Gartner Friedrichsen, medens Cand. 
mag. F. K. Ravn valgtes i Stedet for Cand. mag. C. Raunkier, som ikke 
gnskede Gjenvalg. Bestyrelsen har saaledes for 1899 folgende Sammen- 
setning: Lektor, Dr. E. Rostrup, Formand; Dr.L.Kolderup Rosen- 
vinge, Nestformand; Gartner Th. Friedrichsen, Kasserer; Cand. 
mag. CG. Ostenfeld, Arkivar; Dr. V. A. Poulsen, Sekreter; Cand. 
mag. F.K. Ravn. 

5. Bestyrelsen fremsatte derefter Forslag om, at yngre natur- 
historiske Studerende skulde kunne faa Adgang til Foreningens Moder 
og Exkursioner, uden at trade ind som Medlemmer, ved at ansgge Be- 
styrelsen derom. Tilladelsen skulde gives for et Aar ad Gangen. Efterat 
Formanden havde bemerket, at Bestyrelsen mente at kunne tage Be- 
stemmelse om denne Sag paa egen Haand, men dog havde anset det 
for rigtigst at forelegge den for Generalforsamlingen, motiverede Cand. 
Ostenfeld Forslaget, som fremkaldte en kort Diskussion, hvori deltoge 
Dr. O. G. Petersen, Dr. V. A. Poulsen og Cand. Sarauw. Ved Afstem- 
ningen gav Forsamlingen med stor Majoritet sin Tilslutning til Forslaget. 

6. Paa Bestyrelsens Vegne motiverede Formanden et Forslag om 
at veelge til Aresmedlemmer af Foreningen fhy. Seminarieler H. Mor- 
tensen og Brygger Th. Schigtz i Odense. Forslaget vedtoges en- 
stemmigt og med Akklamation. 


Derefter gav Lektor E.Rostrup paa Prof. Warmings Vegne Be- 
retning om den Botaniske Rejsefond i 1898, hvorpaa Dr. Kolderup 


Rosenvinge gay Meddelelse om Botanisk Forenings Reserve- 
fond. 


Xi 


191asse y yd 


‘nasyorpaltg “Ud, 








"668] Jenuee ] Uop ‘uanyuaqgoly 

















ewes) soe a ae SOLE TUE 
eee eee ee ss JQDTBISOY 


ci Ye ene e: welsh Sethe ne case SUIUp[OYeqosse yf 





61 OGY |) 61 OGY 
| ee ers Bone sere 
00 | gc a) ofhe) eve) ol ele mierrene 

61 OGT Oka) epevi eal andulie! 6 6) ©; 6 . . arte: va * ppeely | 1G 61 . . 
x re :BAISSE = = 

‘6G6QT lenuRE ‘T Uap snyzVysg 
€9 GcEso €9 CCEG 
1G 61 . . . . . . . . - . . . . . . . . . . . . . . . Op[es 
GL) GIT | apetqanyesoyy oystaejog* TH pnys—.L |) 80 | Bl ie we a 
ra ius melee, tei ce On. 0) wtale, wale to, of ome” © ler .€ UOTRA}SLULWUp V | Ch Cre . oe . 
9G ILI wife wo) val of eheile: m .58> Cie. SFl82/0. ene) ix IOUOISANYXY | 00 008 . OeDech tr 
GV €6 . . . . . . . . . . . rs . . . . . . . . ry IUII PO] GY 66 . . . . . . 
9& 60¢ llinegiel aifec th elisa sm sgurie Je 'eha «s' & else SurajyAqeyuey, 06 OOTT . os fe 
GG LES . . . . . . . . . . . . . *. . . . . . . WLOISSPLL 8G hi . 

WISP 0 | 

‘3 “1 6 ‘IY 


























‘QGQT I AOYISPA FO 1oySeIpUy sFuIUeLOT YS[ULjOg 10AO 4SISIOAQ 


“PANTY 








yo + Jequey eupunApUy 
lasGq "BO YJLIYSSplyL, Je spesg 
JoLlo}SIULUSH[NY Bf PNYSTLL, 
OWOg Jolopunjoy 
sess *qeSULPUOYSULETPI 


e © @ ee ws 


* + QggQ] aenuee] ‘p Suruployeqasse y 


2}oeB }pPuy 





XIV 


Mindre Meddelelser. 


Om Beta maritimas Udbredelse ved Store Belt, 
af M. J. Mathiassen. 


Beta maritima har hos os sin Voxekreds i et Belte midt igjennem 
Landet fra Syd til Nord, idet Langes Haandbog — foruden en mere 
ubestemt: Jylland, paa Vestkanten — angiver 15 Voxesteder fra Kysterne 
af Store Belt og Nord derfor indtil Frederikshavn, hvortil jeg kan foje: 
Musholm, Refsnes og Sjxllands Odde, og Dr. Rostrup har endvidere 
nevnt den fra Sejero. 

Da jeg har haft Lejlighed til at iagttage dens Frugters Flydeevne 
i salt Vand, kunde jeg mulig give et lille Bidrag til dens Udbredelses- 
historie. 

Naar den med det blivende Bloster forsynede Frugt er tor, kan 
den holde sig flydende paa Havvand i nogen Tid. To Dage efter, at 
jeg havde lagt en Del Frugter i Vand, sank de dog nesten alle til 
Bunds, da jeg rystede Flasken; men selv denne korte Flydetid vil vere 
tilstreekkelig til, at den fra det gamle Drejerske Voxested Reerso kan 
have befolket alle Kyster af Store Belt; thi som bekjendt er der ofte 
meget sterk Strom i dette Sund baade ved ,Sendenvande* og ,Norden- 
vande*. Desuden skal jeg nevne ‘et godt Exempel paa, at den har ud- 
bredt sig paa denne Maade. I Oktober 1891 gik jeg en Tur fra Mulle- 
rup Hayn langs Beltet forbi Drosselbjerg til Bildso Skov og fandt der 
Beta maritima i en saadan Mengde, at jeg talte over hundrede Planter 
paa en Strekning af mindre end en halv Mil, hvilket forundrede mig 
meget, da jeg siden 1886 i Reglen havde passeret samme Strakning et 
Par Gange om Aaret uden at se noget til denne Plante, som jeg godt 
kjendte fra Reerso, og som er let kjendelig selv som ganske ung med 
sine Rosetter af de tykke eg-rudeformige Grundblade. Jeg kunde 
naturligvis have overset den; men det viste sig, at alle de Exemplarer, 
jeg saa, vare unge Planter, ikke én havde Frugt, hvilket jo maatte 
vere Tilfeeldet saa sent paa Aaret, hvis de havde veret der for. Deraf 
sluttede jeg, at en Storm fra Vest eller Nordvest i Forening med Strom 
fra Nord, efter forudgaaende tort Vejr, under et Hojvande maatte have 
fort Frugter fra det nerliggende Reerso eller Musholm og_besaaet 
Kysten dermed. At det havde strakt sig lengere Syd paa, viste sig 
Dagen efter, da jeg fandt lignende Planter udfor Stillinge. Da jeg var 
i Ferd med at skrive dette, faldt det mig ind, at jeg fra Meteorologisk 
Institut mulig kunde faa Bekreftelse paa min Antagelse om en Storm, 
der var i Stand til at transportere Frugter 1/2 Mil paa ca. 36 Timer, 
og Materiale bley mig da ogsaa beredvilligt overladt. Det viste sig 
imidlertid, at der ikke kunde findes nogen tor Periode forud for en 
Storm i Vintertiden 90—91, saa jeg ikke kunde benytte Antagelsen om, 
at Frugterne havde veret torre. Der maatte derfor ogsaa forsoges med 
fugtige Frugter, og dette Forsog viste, at nasten alle sank efter ca. 18 
Timers Forlob. Dette kunde tyde paa, at Bevegelsen maatte vere 
foregaaet tre Gange saa hurtigt. Nogle Frugter holdt sig imidlertid 


XV 


flydende over to hele Dogn. Disse, som jeg overbeviste mig om havde 
fuldt udviklet Kerne, vare saadanne, hvis Bloster var ganske gront og 
friskt, haardt, neesten bruskagtigt. Overhuden var altsaa ubeskadiget, 
saa Saltvandet formodentlig har haft Vanskelighed ved at trange ind. 
_ Efter Landmends Sigende behover Roefro ikke at vere helt modent, 
for det plukkes af: disse Frugter ere da formodentlig ogsaa spiredygtige, 
sely om en Storm med Hojvande river dem for tidligt af. Nu viser det 
sig, at der den 1ste og 2den Oktober 1890, serligt den sidste Dag, har 
veret ,en efter danske Forhold usedvanlig sterk Storm‘ fra Retninger 
omkring Nordvest, og paa den Tid ere Planterne rigeligt besatte med 
Frugter med gront Bloster, saa man ikke engang beh@ver at antage 
den korte Flydetid, der vel for Resten nok under saadanne Forhold 
vilde vere tilstrakkelig. 

Planten maa ellers ikke have fundet gunstige Betingelser paa 
denne Nybyggerplads; thi Aaret efter, da jeg passerede samme Streek- 
ning, bemerkede jeg kun ét Exemplar. Da der de fleste Steder er 
bratte Klinter lige ved Kysten, ere de unge Planter sagtens revne lose 
af en anden sterk Storm, saa Havet har taget igjen, hvad det i et gav- 
mildt @jeblik har givet. De to folgende Aar kom jeg der ikke; men 
siden har den vist sig til Stadighed, og navnlig i dette Efteraar (1898) 
har jeg mange Steder set store frugtberende Exemplarer, saa den nu 
_ maa anses for at have faaet fast Fod paa nevnte Strekning. Ud for 
Teglverket, der ligger Nord for Havnen, har der ogsaa veret mange 
frugtberende Exemplarer; men dér odelegges de ved Affald, der fyldes 
op ud mod Vandet. En lille Aa, der lober forbi Bildso Skov, er ude 
ved Stranden forsynet med Stenswtninger; her har en Beta maritima 
anbragt sig som en smuk Hengeplante ned mod Vandet. 

At samme Plante ikke altid behover grusede Strandbredder eller 
Havets umiddelbare Nerhed for at trives godt, har jeg set i min Have 
ved Mullerup Skole, der ligger '/s Mil fra Beltet paa en Lerbakke. For- 
modentlig har der veret spiredygtigt Fro paa Planter, jeg har bragt 
hjem fra Reerso; thi et Par Aar har der staaet en dejlig kraftig Beta 
maritima imellem mine Jordber, hvor den bleyv fredet ved Lugningen. 
Men da jeg havde veret fraverende et Aar og igjen kom tilbage, var 
den forsvunden. Maaske har min Stedfortreder ikke set med milde 
Qjne paa denne Plebejer, der vilde spille Herre og bredte sine lange 
rankelignende Stengler som Fangarme med Sugeskaale ud mellem de 
fornemme Planter. 

Medens der skal serlig heldige Betingelser til, naar Planten skal 
foretage lange Vandringer, kan den dog til Stadighed have Gavn af sine 
Frugters Flydeevne, selv om den er ringe, da den derved let udbredes 
ved den Kyst, hvor den engang har slaaet sig ned. Dette er vel 
Grunden til, at den forekommer i saa stor Udbredelse langs Kysterne, 
selv om Frugtens Flydeevne er ringe, hvilket er Tilfeeldet med de fleste, 
jeg har undersogt. Nodderne af Meldearterne (Atriplex littorea, ha- 
stata og calotheca) kunne slet ikke flyde; men derimod kunne de holde 
sig flydende nogle Dage, naar de ere omgivne af Forbladene. 


XVI 


Diatomeer paa Vandingsenge, 


af J.S. Deichmann Branth. 


Det horer til de tidligste Foraarstegn, at der paa lavt Vand i° 
Grofter og Pytter viser sig gronlige Bobler, som ved mikroskopisk Efter- 
syn erkjendes at vere dannede af Alger, aldeles overvejende Diatomeer. 
Den brunlige Slim, som Vandingen af en Eng afsetter paa Gresstraa 
og Blade, viste sig om Foraaret ogsaa mest at vere dannet af Diato- 
meer, medens den om Efteraaret dannes af organisk Detritus iszer sonder- 
revne og halvt oploste Blade af Gres uden nogen Indblanding af Dia- 
tomeer. Som Folge af, at dette Diatoméslam udtgrres, bliver Gresset, 
naar Vandet om Foraaret tages fra Engen, paa lavere Steder ganske 
hvidt. For saa vidt dette tidligere er bemerket, har man vistnok an- 
taget det hvide Overtrek for Kalk, som ofte, iser ved Sobredder, setter 
Skorpe paa Sten og Vandplanter. Det er imidlertid meget let ved Prove 
med en Syre at overbevise sig om, at det hvide Overtrek efter Foraars- 
Engvandingen ikke er Kalk, og mikroskopisk Undersogelse viser ved © 
forste Ojekast, at det er Diatomeer. For at faa konstateret hvilke Arter, 
der udgjore Hovedmassen af dette Overtrek, tog jeg i et Par Foraar 
hist og her Prover, angaaende hvis sikrere Bestemmelse, end jeg var 
i Stand til, jeg henvendte mig til Hr. Cand. polyt. Ostrup. Den hyp- 
pigste, dog ikke i hvert Aar lige hyppige, er den let kjendelige Meri- 
dion circulare Ag. tilige med Gomphonema angustatum Kiitz. og Fra- 
gilaria capucina Desm., dernest Achnanthes lanceolata Grun., Synedra 
ulna Ehr., Surirella angusta Kiitz., Hantzschia amphioxys Grun., Na- 
vicula viridula Kiitz. og flere i ringere Mengde. Sandsynligvis ere de 
ikke alene tilforte med Vandet, men leve paa den fugtige Eng og for- 
mere sig ved, at Vandingen tilforer dem gode Livsbetingelser paa den 
rette Aarstid. 

Ovenanforte Iagttagelser ere gjorte paa nogle Skovenge en Mil Syd 
for Skanderborg, hvilke vandes fra Bekke, der lobe gjennem Mark og Skov, 
altsaa hvad der kaldes ,godt Vand‘. Om der er Diatomeer, f. Ex. paa 
de store Enge i Vestjylland, fortjente vel at undersgges, og vil forelobig 
kunne skjgnnes af om der efterlades et hvidt Overtrek, som ikke he- 
staar af Kalk. 

lagttagelsen er af nogen praktisk Betydning, da man hidtil har 
anset Foraarsvandingen paa Enge for at tilfore langt feerre organiske 
Stoffer end Efteraarsvandingen, vesenlig kun som en Befugtningsvan- 
ding, men ikke en Ggdevanding. En saa sterk Formering af Diatomeer, 
‘at der efterlades et hvidt Overtrek, som naturligvis snart falder til 
Jorden, vil dog baade forbedre Engens fysiske Beskatfenhed ved at de 
fine Kiselskaller blandes 1 den tunge og kolde Engjord og tilfore God- 
ning ved Skallernes Indhold af organiske Dele. 





Den botaniske Forenings Reservefond. 
Kapitalen er i Lobet af 1898 voxet med 37 Kr. 42 Ore til 336 Kr. 
86 Ore. 26 Kr. ere indkomne som aarlige Bidrag fra 6 Personer, 
9 Kr. 04 Ore i Renter. Bidrag eller Anmeldelse af Bidrag, aarlige eller 
en Gang for alle, modtages af Kassereren, Dr. L. Kolderup Rosen- 
vinge, Botanisk Museum. 


Den botaniske Rejsefond. 


Indtegten har i 1898 veret 556 Kr. 68 Ore, Udgiften 249 Kr. 85 Gre, 

hvoraf 240 Kr. have veret anvendte til botaniske Rejser, nemlig folgende : 
Stud. mag. C. Christensen, til Smaalandene S. f. Sjelland, 140 Kr. 
Cand. mag. F. Borgesen, til Fergerne, 100 Kr. 


De nye Regler for Plantebytningen, 


som ere traadte i Kraft ved Byttesesonen 18°*/99, ere folgende: 


Deltagerne i Bytningen skulle for de Planter, de modtage, betale 
folgende: 

5 Ore pr. Exemplar, indtil 40 Exemplarer, 

2 Kr. for 40—100 Exemplarer, og derefter 2 Ore pr. Exemplar. 

Dog maa der, hvis Antallet overskrider de indsendte Planters Antal, 
for de overskridende Exemplarer betales det dobbelte af det ovenfor 
angivne, og til samme Pris kunne ogsaa Medlemmer, der intet have 
indsendt, modtage Planter. 


Ifelge Bestyrelsens af Generalforsamlingen den 11. Febr. 1899 til- 
traadte Beslutning kunne unge naturhistoriske Studerende ved Ansog- 
ning til Bestyrelsen uden Kontingenterleggelse faa Adgang til Foreningens 
Moder og Exkursioner for et Aar ad Gangen. 


I Anledning af den i 1896 af Videnskabernes Selskab udsatte Pris- 
opgave angaaende de paa vore Kornsorter optredende Ascomyceter, for 
hvilken Fristen udlob ult. Oktober 1898, indlob en paa fransk affattet 
Besvarelse med Motto: ,Rien 4 demi‘, som fik tilkjendt Prisen. For- 
fatteren viste sig at vere Professor L. Mangin i Paris. 


Den 16. August 1898 afrejste Premierlieutnant Amdrups Expedition 
til Angmagsalik i Ostgronland med den k. gronlandske Handels nye Skib 
,Godthaab*. Som Botaniker deltager Cand. pharm. & mag. CG. Kruuse. 


Det 15de skandinaviske Naturforskermode afholdtes i Stockholm 
fra den 7. til den 12. Juli 1898. En stor Mengde danske Botanikere 
deltoge. 


Lektor W. Johannsen er bleven optaget som Medlem af det k. 
danske Videnskabernes Selskab i Kjobenhavn. 


Botanisk Tidsskrift. 22. Bind (Meddelelser). 2 


XVUl 


Professor E. Warming er bleven valgt til korresponderende Med- 
lem af. Videnskabernes Akademi i Berlin. 


Den russiske Udgave af Prof. Warmings systematiske Botanik er 
udkommet i 2det Oplag. 


Prof. A. Blytt ved Christiania Universitet dode pludselig i Juli 
1898 i en Alder af 54 Aar. 


Cand. mag. Hjalmar Jensen er bleven ansat som Assistent hos 
Professor L. Klein i Karlsruhe. 


Efterat Professor F. Areschoug i Lund har taget sin Afsked, er 
Professor S. Berggren bleven udnevnt til Professor ordinarius og Dr. 
B. Jonsson til Professor extraordinarius. 


Cand. mag. A. Mentz er bleven ansat som Botaniker ved det 
danske Hedeselskabs Moseafdeling fra 1. Aug. d. A. 


Cand. pharm. O. Gelert afgik ved Doden d. 20. Marts 1899 efter 
lengere Tids Svaghed. En Nekrolog vil senere blive meddelt. 


Dansk botanisk Litteratur i 1897, 


Sammenstillet af A. Mentz. 
A. Danske Tidsskrifter, Beretninger o. lign. 


Archiv for Pharmaci og Chemi. Bd. IV. Udg. af Dansk Apotheker- 
forening. Redig. af A.Klocker. — Heri som Referater og Over- 
seettelser: Stamplanterne til Myrrha, 8.33; Alkaloidernes Beliggenhed 
hos Solanaceae, S. 37; Bidrag til vore Frugtbuskes Historie (efter 
Fischer-Benzon i Bot. Centralbl.), S.49; Kulhydrater i Rug, Byg og 
Hvede paa forskjellige Udviklingstrin (efter Jessen-Hansen), S. 219; 
Cereus grandiflorus Mill., S. 363; Klaring af mikroskopiske Snit af 
Planter, S.364; Alkaloidets Lokalisation i Cinchona Calisaga Ledg. 
og i Cinchona Succirubra, S. 364; Ambrabacillen, S. 390; Atropin- 
indholdet i Atropa Belladonna, S. 407; Manna af en Gresart, S. 408. 

Botaniske Litteraturblade, udg. af den botaniske Forening i Kjo- 
benhavn. Redig. af L. Kolderup Rosenvinge og C. Raunkier. Nr. 
20—21. 

B.T. = Botanisk Tidsskrift, udg. af den botaniske Forening i Kjo- 
benhavn. Redig. af L. Kolderup Rosenvinge. Bd. 21, Hefte 1 og 2. 
(Se: Baagge, Borgesen, Didrichsen, Gelert, N. Hartz, Th. Holm, 
(1. Jensen, Kolderup Rosenvinge, Joh. Lange, Ostenfeld, Ove Paulsen, 
Sev. Petersen, F. K. Ravn, E. Rostrup, V. Strom, Warming). 


XIX 


D.H.= Dansk Havebrugstidende, Tidsskrift for Havebrug og Bi- 
avl, udg. af L. B. Briiel, redig. af J. Jenssen. Aarg.8. Heri som Re- 
ferater: Voxe Planterne om Natten? S.10; Ukrudtfros Levedygtig- 
hed, S.11; Berberisbusken som Berer og Udbreder af Gresrust, 
$.17—23; Om Folgerne af ydre Beskadigelser paa Treer (efter 
»Norsk Havetidende*), S.65—70 med 5 Fig.; Loranthaceerne, S. 101 
—102; Hvorledes fremkommer Honningdug, S. 109—110; Om Pod- 
ningsbastarder (af N. Wille i ,Norsk Havet.*), S. 180—82 med 3 Fig. 

D.V.S.S. = Det Kel. Danske Videnskabernes Selskabs Skrif- 
ter, Rekke 6. Naturvidensk.-mathematisk Afd., Bd. VIII (Se: Jo- 
hannsen, Warming). 

G.T. = Gartner-Tidende, Organ for alm. dansk Gartner-Forening, 
redigeret af L. Helweg, Aarg. 13. — Heri som Referat: Araucaria 
imbricata (efter ,Norsk Havetid.*), S.97—99 med Fig. af Planten 
fra Norge. Endvidere: Vinteren 1892—93 og Vegetationen, S. 107 
—110. (Se: Becker, Elberling, C. Hansen, Helweg, Hj. Jensen, Jo- 
hannsen, Rafn, E. Rostrup). 

Landmands-Blade. Ugeskrift for Agerdyrkning, Kvegavl og Melkeri- 
drift. Udg. af J.P. Petersen. Aarg. 30. — Heri som Referater: Byg- 
sygdom i Kjobenhavns Omegn, S. 1—3, 99—100; Lindetreet, S. 350; 
Blodklover, 8.415; En stor Poppel, S. 225; Rust paa Sweden, S. 528 
—32, 561—64, 576—78; Honningdug, 8.586. (Se: Biografier). 

D.V.S.0. = Oversigt over Det Kgl. Danske Videnskabernes 
Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbejder i Aaret 
1897. (Se: E. Chr. Hansen; Biografier). 

T.S. = Tidsskrifi for Skovvesen, Organ for Dansk Skovforening, 
udg. af C. V.Prytz. Bd.9. (Se: C.Jensen, Helms, A. Oppermann). 

U.L. = Ugeskrift for Landmend, redig. af Erh. Frederiksen og H. 
Hertel. Rekke 8. Bd. 1. —- Heri som Referat: Nitragin, 8.539. 
(Se: CG. Hansen, K. Hansen, Hj. Jensen, E. Rostrup; Biografier). 

Y.M. = Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske 
Forening i Kjobenhavn for Aaret 1896 (Femte Aartis 8de Aarg.). 
(Se: Stefansson). 


B. Danske Forfatteres Arbejder. 


I. Original-Arbejder, udgivne i Danmark. 


Baagge, J.: Potamogeton undulatus Wolfgang (P. crispus L.>< P. prae- 
longus Wulf). B.T. 217. S.221—232. Med 1 Tavle og 4 Textfig. 
Dansk Rés. (S. 283—36). 

Becker, G.A.: Enkeltblomstrende Stokroser. G.T. S. 13—14. 

Borgesen, F.: Beretning om et Par Exkursioner i Sydspanien. B. T.. 
217. S. 139—150. Med 2 Tavler og 1 Textfig. 

Didrichsen, A.: Om Cyperaceernes Kim. II. B.T. 21’. S.1—8. Medj 
1 Textfig. Fransk Rés. (S. 9—10). 

Elberling, F.: Planter som Vejrprofeter. G.T. S.69—71 og 208. 

— : Et Bidrag til Hortensiaens Historie. G.T. S. 1483—44. 


Q* 


XX 


Feilberg, P.: Gresarealer og deres Behandling. Udg. af det kgl. 
danske Landhusholdningsselskab. 59S. 2 Fig. Kbhvn (Schubothe). 

Gelert, O.: Nogle Bemerkninger i Anledning af Hr. Professor Johan 
Langes ,Endnu en Gang Primula veris*. B. T. 217. S. 151—a6. 
Med 1 Textfig. 

— : Primula officinalis v. concolor Brenner. B.T. 21’. 8. XXVIII 

Hansen, Carl: Levkojen og Gyldenlakken. Blade af deres Historie. 
D.H. S. 84—87. 

— : Syv Slags Kaal. U.L. 8. 155—57, S.167—70, S. 180—82. 

— +: Blade af Hortensiens Historie. G.T. S. 116—-20, S. 126—28. 

Hansen, E. Chr.: Nogle Undersggelser over Agaricineernes Biologi. 
Hospitalstidende Nr. 46, S. 1109—1112. 

— : Biologiske Undersogelser over de sclerotiedannende Copriner. 
D. V.S. 0. S. 289—98. 

Hansen, K.: Nematoder i Havre. U.L. S.17—20. 

— : Artikler i ,Salmonsens store illustr. Konversationslexikon for 
Norden.“ 

Hartz, Nv E.K.: Dos do: 

— : Bidrag til Danmarks fossile og subfossile Flora. B.T. 21! og 21?. 

* §. XVI—XVII. 

Helms, Joh.: Birken paa Tisvilde—Frederiksverk Distrikt. T. S. 
B, S.189—270. 11 Textfig. 

Helweg, L.: Svar til Hr. Skovfrohandler Rafn. G.T. S.110—111. 

— : Rust paa Seden og Berberisbusken. G.T. S. 152. 

— : Artikler i ,Salmonsens store illustr. Konversationslexikon for 
Norden.* 

J.: Hovedpunkterne ved den forste Undervisning i Botanik. 2det Opl. 
16 S. Kjobenhavn (Bang). ; 

Jensen, C.: Regnorme i en Hedeplantning. T.S. A, 8. 143—44. 

Jensen, Chr.: Beretning om en Rejse til Fergerne i 1896. B.T. 21’. 
S. 157—219. 

Jensen, C. O.: Om Bakteriers Variabilitet med Hensyn til Geringsevne 
Hospitalstidende, 5 S. 

Jensen, Hj.: Alinit. U.L. 8. 629—30. 

— : Om Belgplanternes Bakterieknolde. G.T. S.137—141. 2 Fig. 

Johannsen, W.: Studier over Planternes periodiske Livsytringer. I. Om 
antagonistiske Virksomheder i Stofskiftet, swrlig under Modning og 
Hvile. D.V.S.S. 192 S. 15 Fig: 

— : Bemerkninger om de hidtil vundne Resultater af ASteriserings- 
metoden. G.T. 8. 37—44. 

— : Artikler i ,Salmonsens store illustr. Konversationslexikon for 
Norden.“ 

Jorgensen, Alf.: Om Gjerens Ernering. Zymotechnisk Tidsskrift. 
Nr. 1—2, 9—10, 11—12. 

Kolderup Rosenvinge, L.: Nye Bidrag til Vest-Gronlands Vegeta- 
tion. Meddelelser om Gronl. XV. S.61—72. (Sertryk 1897). 

— : Det sydligste Gronlands Vegetation. Meddelelser om Gronl. XV. 
S. 73—250. 12 Fig. (Sertryk 1897). 


! 


XXI 


Kolderup Rosenvinge, L.: Om parasitiske Florideer. B. T. 21?. 
S. XX—XXI. 

— : Exkursionen til Tollose-Egnen den 21. Juni (896. B.T. 21’. 
S I—IL. 

Lange, Jak. E.: Plantelere. 2.Udg. 182 S. med 155 Afbildn. Kjoben- 
havn (Nord. Forlag). 

Lange, Joh.: Til Erindring om Botanikeren Kamphovener. _ B. T. 

217, S. 937—263. 

: Er Polygala Neutrum? B.T. 21'. S.IX—XI. 

— : Rettelser og Tilfojelser til Haandbog i den danske Flora, 4de Udg. 
40 S. Kjobenhavn (Gyldendalske Boghandels Forlag — Reitzelske 
Afdeling). 

— : Revisio specierwm generis Crataegi imprimis earum, quae in 
hortis Daniae coluntur. 114 S. 10 Tavler. Kjobenhavn (Lehmann 
& Stage). 

Lange, Jonathan: Fra Smaarejser i Norge. Geografisk Tidsskrift. 
S. 76—86. 

Madsen, A.: Artikler i ,Berlingske Tidende* (Tulipanen, '*/.; Skoven 
paa Ulfshale, 27/7; Botanisk Forenings Udflugt d.19.—20. Juni, *7/s, 0. fl.). 

— : Artikler i Studentersamfundets Korrespondanceudvalg (Kartoflens 
300-aarige Jubileum. Asters og Georginer). 

— : Katalog over Kvindernes Orkidé-Udstilling. 27 S. 

— : Nye og gamle Chrysanthemum. G.T. S.209—211, 217—21. 

Mentz, A.: Artikler til ,Salmonsens store illustr. Konversationslexikon 
for Norden.* 

Mundt, C.: Giftsvampe i ,Salmonsens store illustr. Konversationslexikon 
for Norden.“ 

Oppermann, A.: En stor Poppel. T.S. A, S.90—93. 

Ostenfeld, C.: De mikroskopiske Planter i det ferske Vand. Dansk 
Fiskeriforenings Medlemsblad. Nr. 2. S. 10—12. 

— : Fanerogamer og Karkryptogamer fra Feroerne, samlede i 1896. 
B. T. 211. S. 11—17. 

— : Contribution a la flore de Vile Jan-Mayen. B.T. 21'. S. 18—32. 

— : Note corrective sur la flore de Vile Jan-Mayen. B.T. 21*. S. 220. 

— : De i Danmark voxende ramgse Sparganiwm-Arter. B.T. 21’. 
S. V—IX med 1 Textfig. 

— : Sparganium affine Schnitzl. i Danmark. B.T. 21’. S. XXVIII 


| 


—XXIX. 
— : Botrychium simplex Hitchcock i Danmark. B.T. 21*. S. XXIX 
—XXxX. 


— : Polemonium coeruleum L. B.T. 217. 8. XXX. 

— : Artikler i ,Berlingske Tidende*. 

Paulsen, Ove: Anholts Vegetation. B.T. 21°. S. XVII—XIX. 

— : Exkursionen til Hanherrederne den 15.—18. Juli 1897. B.T. 21. 
S. XXTNI—XXVIL. 

Petersen, Sev.. Exkursionen til Boserup Skov den 4, Novbr. 1896. 
Baki sv. 


XXil 


Poulsen, V.A.: Nogle extraflorale Nektarier. V. M. for 1897, S. 356 
—T71 med 3 Tavler. (Sertryk 1897). 

— : Lille Plantelere. 6te Udg. 48 S. med 24 Fig. Kbhvn (Badr. 
Salmonsen). 

— : Grundtrek af Planteleren. 2den forbedrede Udg. 91 S. med 
43 Fig. (Ibid.). 

— : Lerebog i Botanik. 3dje forogede Udg. 192 S. med 178 Fig. 
Kjobenhavn (V. Pio). 

— : Artikler i ,Salmonsens store illustr. Konversationslexikon for 
Norden.“ 

Eanyhz ee Ce Vie Doxidor 

Rafn, Johannes: Arter, Varieteter og Kulturformer. G.T. S. 99—104, 

Raunkier, C.: Artikler i ,Salmonsens store illustr. Konversations- 
lexikon for Norden.‘ 

Ravn, F. Kolpin: Sur lexistence de ,cystolithes rudimentaires* silici- 
fiés chez quelques Loranthacées. B. T. 211. S.53—58. Med 1 Textfig. 

— : Fortegnelse over Karplanter, fundne paa Jyllands Nordspids, samt 
Sebys Flora ved E. Rostrup. B.T. 21) og 21%. S.113—138. 

— : Exkursionen til Skagen og Omegn den 16.—19. Juli 1896. B.T. 
211. §. II—IV. 

Rostrup, E.: se F. K. Ravn. 

— : Mykologiske Meddelelser (VII). Spredte lagttagelser fra 1895—96. 
B. T. 21'. $.37—49. Fransk Rés. (S.50—52). 

— : Exkursionen til Skovene ved Borup og Alindelille den 19.—20. 
Juni 1897. B.T. 217. S. XXII—XXIII. 

— : Exkursionen til Horsholm og Folehave den 3. Okt. 1897. B. T. 
917. S. XX VII—XXVIII. 

— : De nyeste Erfaringer vedkommende Rust paa Seden og heraf 
folgende Indflydelse paa eventuelle Lovbestemmelser. U.L. S. 637 
—639. 

— : De nyeste Opdagelser og Synspunkter vedkommende Rust paa 
Seden. Tidsskrift for Landbrugets Planteavl. Bd. 4. S. 69—82. 
(Sertryk kom 97). 

— : Oversigt over Landbrugsplanternes Sygdomme i 1896. Ibid. S. 83 
—104, (Sertryk kom 97). 

— : Sygdomme hos Syringa-Blade. G.T. §S. 111—112. 

Rostrup, Sofie: Galler i ,Salmonsens store illustr. Konversations- 
lexikon for Norden.* 

Riitzou, S.: Artikler i ,[lustreret Konversationslexikon* (Hagerup). 

Sarauw, Georg F.L.: Cromer-skovlaget i Frihavnen og Trzlevninger 
i de ravforende Sandlag ved Kjobenhavn. Meddelelser fra Dansk 
geologisk Forening. Nr.4. S.17—44. 

Stefansson, S.: Fra Islands Vextrige III. V.M. S. 118—153. 

Strom, V.: Om Polygala’s Kjon. B.T. 212. S.XXX—XXXL 

Warming, E.: Halofyt-Studier. D.V.S.S. 100 S. med 31 Fig. og 
Figurgrupper i Texten. 

— : Exkursionen til Skagen i Juli 1896. B.T. 21’. S.59—112. Med 
4 Tavler og 12 Textfigurer. 


Bh a a 


Warming, E.: Beretning om den botaniske Haves Virksomhed i 1896. 
8S. 

Wesenberg-Lund, G.: Om biologiske Ferskvandsstationer og deres 
Opgaver. Hospitalstidende. 4S. (Sertryk (1897). 

Zoffmann, A.: Skema over alm. Botanik og lavere Planter. Q2den 
omarb. Udgi 36 S. 2 Planer. Kjobenhavn (Schubothe). 

Ostrup, E.: Ferskvands-Diatoméer fra Ost-Gronland. Meddelelser om 
Gronl. XV. S.251—90. Med en Tavle. 


2. Original-Arbejder, udgivne | Udlandet. 


Baagge, J.: Potamogeton undulatus Wolfgang (P. crispus >< prelongus). 
Journal de botanique, Paris (Morot), 11° année, Nr. 22, p. 355—365, 
planche IV. 4 Textfigurer. 

Friderichsen, K.: Beitrage zur Kenntnis der Rubi corylifolii. Bot. 
Centralblatt. Bd.70. S.340—50, 401-8. Bd.71. S.1—13. 

Hansen, E. Chr.: Biologische Untersuchungen tiber Mist bewohnende 
Pilze. Bot. Zeitung. S. 111-131. Med en Tavle. 

— : Om variationen hos 6ljistsvamparne och hos andra Saccharo- 
myceter. Svenska Bryggareféren.s manadsblad. 1897. 

Gelert, O.: Brombeeren aus der Provinz Sachsen. Abhandl. des Bot. 
Vereins der Prov. Brandenburg. XXXVIII. $8. 106—113. 

Jensen, Hj.: Das Verhiiltnis der denitrifizierenden Bakterien zu einigen 
Kohlenstoffverbindungen. Centralblatt f. Bakteriologie, Parasiten- 
kunde u. Infektionskrankheiten. II. Abt. Bd. III. S.622—27, 689—98. 

— und A. Stutzer: Die Zerstérung des Salpeters durch Bakterien. 
Deutsche Landw. Presse. Nr. 93. (Forelobig Meddelelse). 

Jorgensen, Alf: Ein histor. Supplement zu Dr. J. Behrens’s Abhandl.: 
»Die Reinhefe in der Weinbereitung*. Centralblatt f. Bakteriologie, 
Parasitenkunde u. Infektionskrankheiten. II. Abt. Bd. IIL S.663—66. 

Pedersen, M.: Thuidium ou Thyidium (Etude littéraire). Revue 
Bryologique. S.26—28. 


3. Exsikkater. 


Friderichsen, K.: Bidrag til N. Boulay et M. Bouly de Lesdain 
» Rubi praesertim Gallict exsicce.* IIL. Livy. Lille. 


4. Biografier. 


Mortensen, Hans ved E. Rostrup i Bricka: Biografisk Lexikon, 
Bd. XI. 

Mygind, F. ved E. Rostrup, ibid. 

Miller, Otto F. (som Botaniker) ved E. Rostrup, ibid. 

Miller, P. E. ved A. Oppermann, ibid. 

Nielsen, Peter, ved Red. i Landmands-Blade (S.559—61 med Billede) 
og U. L. (8. 557—60 med Billede). 

Steenstrup, Jap., hans Liv og Virksomhed ved Chr. Liitken. D.V. 
§.0. §.521—48. 


Be 


5. Anmeldelser og Referater ved Danske. 


I Botaniske Litteraturblade have Folgende anmeldt: J. $8. Deichmann 
Branth, CG. Christensen, A. Didrichsen, Hj. Jensen, L. 
Kolderup Rosenvinge, CG. Ostenfeld, M. Pedersen, 0O.G. 
Petersen og E. Warming. ‘ 

I Botan. Centralbl. have N. Hartz og A. Klocker refereret danske 
Arbejder. 

I Gentralblatt f. Bakteriologie, Parasitenkunde und Infektionskrankheiten 
har A. Klocker leveret Referater, tildels af danske Arbejder. 

I Just’ Jahresber. for 1894 har O. G. Petersen ref. danske Arbejder. 


Cc. Udenlandske Forfatteres Arbejder, udgivne i Danmark. 
Holm, Th.: Contributions to the flora of Iceland. B.T. 211. S.33—36. 
Wille, N.: Artikler i ,Salmonsens store illustr. Konversationslexikon 

for Norden.‘ 
D. Oversettelser efter Fremmede. 


Snedekkets Betydning i Naturens Husholdning. Efter ,Prometheus‘. 
G. T. S, 33—35. 





Tilleg til ,,Dansk botanisk Litteratur“‘ for 1893—96. 


Friderichsen, K.: Exsikkat-Bidrag til ,Association rubologique* 1892 
og 93. Lille 1893 og 94. 

— : Exsikkat-Bidrag til N. Boulay et M. Bouly de Lesdain , Rubi 
praesertim Gallict exsiccati*. I. Livrais. Lille 1895. 

— : Do. do. II. Livrais. Lille 1896. 

Eggers, H. Baron: Das Ktistengebiet von Ecuador. Deutsche Geogr. 
Blatter (Bremen). XVII. S.265—89. Med Kort. 1894. 

— : Die Asphalt-Quellen am See von Maracaibo. Ibid. XIX. 5. 183 
—94,. Med Kort. 1896. 


XXV 


Foreningsmeder i 1899, 


Medet den 25. Februar 1899. 


Tilstede: Kolderup Rosenvinge, W. Johannsen, Frk. E. Moller, Frie- 
drichsen, A. Lange, Deichmann, A. Moller, Ferdinand, Nyeland, H. Mor- 
tensen, Warming, Didrichsen, Raunkier, Elberling, J. Hartz, O. Moller, 
N. Hartz, Bartholin, Baagge. Frk. Hallas, Edm. Andersen, Borgesen, Trier, 
A. Hansen, Brusendorff. Sarauw; samt af Naturhistorisk Forening 2. 

Direktor St. Nyeland, Vilvorde, talte om gamle hotaniske Haver 
i Norden. I 1519 mageskiftede Carmelitterne Hvide Kloster i St. 
Pederstrede. Her fik Peter Kylling senere sin botaniske Have; han om- 
taler gamle Kirsebertrer fra Munketiden. Universitetet havde flere 
Haver, uden at de dog vare botaniske Haver. I Universitetsregnskabet 
for 1534—40 omtales 3—4 saadanne Haver. I 1600 oprettedes den forste 
botaniske Have i Studiegaarden. I Dokumentet staar der ,En medicinsk 
Hauge, der der skulle ympes og plantes iser Simplicia*. Den Professor, 
der fik Bolig der, skulde passe Haven, men fik ingen Penge dertil. 
Senere dyrkede Ole Worm med stor Flid denne akademiske Have og 
skaffede mange Planter dertil. I 1638 havde Hofmedicus Sperling en 
beromt botanisk Have i Rosenborg, hvoraf Tegning haves i Vilvordes 
Samlinger. Bedene vare kantede med Bredder og Legter. Den om- 
tales i Sperlings i 1842 udgivne ,Hortus Christianus‘. 

Den bot. Have i Upsala omtales i O. Rudbeck: Hortus Upsaliensis 
1658; Tegning af den haves paa Vilvorde. 

Fra Tiden 1680—1690 foreligger en Liste over de Planter, der 
dyrkedes i Bot. Have i Kjobenhavn; men det er uafgjort, om den re- 
fererer sig til Universitetets eller til P. Kyllings Have. Holger Jacobus 
siger i sin Rejsejournal 1680: ,I Kongens Have findes mange sjeldne 
Planter og en Labyrinth ...*. Niels Rosenkrantz’ pregtige Have, der 
laa ved Hallandsaas (nu Kongens Nyturv), omtales samtidig; den ,er 
fuld af udenlandske Planter. Jeg har havt samme Nytte af den, som 
af en academisk Have, den vi endnu mangle.“ Dette sidste er jo ikke 
til megen Ros for den akademiske Have, saa den nysnevnte Planteliste 
er vel snarest fra P. Kyllings Have, der var serdeles god i 1684, Kyl- 
ling taler meget om Klingenbergs botaniske Haver; der findes en over- 
ordentlig vel fort Dagbog over de mange Planter, som Klingenberg, der 
dgde i 1690, dyrkede ved Hamborg, Hojeris og i Kjobenhavn. I 1696 
gav R. Bartholin en Hovedstol paa 1200 Daler, hvoraf Renterne skulde 
benyttes til den akademiske Haves Vedligeholdelse. Denne blev istand- 
sat af Muus, P. Kyllings Elev, men Pengene slog daarligt til. 

Ved Aar 1700 kom de franske Haveanleg, og fra den Tid blev 
det de botaniske Havers Opgave at huse alle de Planter, der vare ude- 
lukkede fra de franske Anleg. I 1720 giver Joh. Buchwaldt en Katalog 
over den bot. Haves Planter; men i samme Aar blev den akademiske 
Have i Studiegaarden meget formindsket, da Gaderne blev omlagte 
efter Branden, iseer Skidenstrede. Af Haven paa den Tid haves Teg- 
ning paa Vilvorde. En stor bot. Have anlagdes i 1743 paa Sorgenfri af 


Botanisk Tidsskrift. 22. Bind (Meddelelser). 3 


XXVI 


Kronprins Frederik, senere Frederik V. Tegning deraf haves. I 1748 
gav Harleman Tegning til den botaniske Have i Lund, som anlagdes 
samme Aar. Levninger af Havens Treer fra den Tid findes endnu. — 
I 1752 blev en ny botan. Have anlagt i Kjobenhavn, idet Frederik V 
skenkede 11000 (4 Alen dertil ved Toldbodvej. Dronningens Bredgade, 
nu Bredgade, gik igjennem Haven og delte den i to Dele. Den var 
hegnet med Mur; Terrenet opfyldtes, ligesom Amalienborg Haves, og 
Plantning skete, men Pladsen var for kold. Ved kgl. Reskript af */2 
1762 skenkedes en Hovedstol paa 2500 Daler til den. Den gamle bot. 
Have blev dog bibeholdt; den blev forbedret ifolge Tegning fra 1774. 
Endnu staa to Lindetreer fra den Tid i Universitetsgaarden. I 1776 fik 
Chr. Friis Rottboll Styrelsen af Haverne; Kasemacher var botanisk 
Gartner. I 1779 anlagdes den botaniske Have ved Charlottenlund. 

Efter Foredraget fulgte en kort Diskussion, hvorunder Prof. War- 
ming oplyste, at han havde sat sig i Bevegelse for at faa anlagt et 
Arboret ved Sorg. 


Medet den Il. Marts 1899. 


Tilstede: W. Johannsen, F.K. Ravn, Kierskou, Kolderup Rosenvinge, 
Michelsen, A. Lange, Becker, Borgesen, M. Pedersen, J. Hartz, C. Christen- 
sen. Friedrichsen, Johs. Schmidt, Dorph-Petersen, Didrichsen. Warming, 
Raunkier, Wesenberg-Lund, Stefansson, Brusendorff, Ostenfeld, H. Mor- 
tensen, O. Rostrup, Lindhard, Elberling, O. Moller, Mentz, E. Hallas, P. 
Schou, Lundbye, V. A. Poulsen. 

Lektor W. Johannsen talte om arvelig Goldhed hos Byg. 

De paagjeldende Undersggelser ville blive offentliggjorte i Oversigt 
over d. k. d. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1899. En forelobig Redegjorelse 
findes i Tidsskr. f. Planteavl V, S. 78—84. 


Museumsinspektor H. Kierskou holdt derpaa et Foredrag om et 
internationalt Videnskabssprog. Taleren dvelede ved Vanske- 
ligheden ved at lere de mange forskjellige Sprog, i hvilke videnskabe- 
lige Afhandlinger nu til Dags publiceres. Vi maatte herhjemme publi- 
cere vore videnskabelige Afhandlinger paa fremmede Sprog. Tal. udtalte 
sig imod det tyske Sprogs Anvendelse paa denne Maade, men anbefalede 
varmt det engelske Sprog. Man burde s@ge en Samvirken med de andre 
mindre Nationer og ad den Vej streebe at gjore Engelsk til internatio- 
nalt videnskabeligt Sprog. 


Medet den 25. Marts 1899. 


Tilstede: Kierskou, Kolderup Rosenvinge, Stefansson, J. Ravn, 
E. Hallas, Didrichsen, Lundbye, F. K. Ravn, Borgesen, Eggers, Sarauw, 
Baagoe, Ostenfeld, Becker, E.Rostrup, Ferdinand, A. Hansen, Edm. 
Andersen , N. Hartz, Raunkier, H. Mortensen, Warming, M. Pedersen, 
Weis, Brusendorff, O. Moller, V. A. Poulsen. Af Naturhist. Foren. 1. 

Museumsinspektor H. Kierskou resumerede sit i forrige Mode holdte 
Foredrag om et internationalt Videnskabssprog. 

Efter Opfordring af Prof. Warming oplestes Referatet i Forhand- 
lingsprotokollen af Modet d.9. Marts 1889, hvor Prof. W. havde indledet 


XXVII 


en Diskussion om det samme Emne og havde anbefalet at bruge Engelsk 
i Resuméerne. 

Stud. mag. M.Pedersen gjorde geldende, at vi ikke blev lest i 
Udlandet, naar vi skrev paa Dansk. Tal. henstillede, at Foreningens 
Publikationer skreves paa Tysk, Fransk eller Engelsk efter frit Valg. 

Professor Warming udtalte sig bestemt mod at skrive paa Tysk 
i et dansk Tidsskrift. Han saa helst, at man skrev paa Dansk, men 
med fremmed Resumé, og til dette anbefalede han at bruge Engelsk. 

Museumsassistent G. Sarauw talte i Tilslutning til M. Pedersen. 

Baron H. Eggers sluttede sig til Kiwrskou og Warming og anhe- 
falede varmt Engelsk som Publikationssprog i Botan. Tidsskrift. 

Lektor E. Rostrup mente, at vi dog fremdeles maatte benytte 
Dansk til mange Afhandlinger, som have serlig Interesse for danske 
Leesere. 

Dr. Kolderup Rosenvinge henviste til, at vi nu benyttede 
Fransk og Engelsk dels til Afhandlinger, dels til Resuméer. Man kunde 
arbejde videre i samme Retning; men Tal. fandt ikke, at der var Grund 
til nu at udelukke Fransk. 

Cand. mag. Ostenfeld udtalte sig i Tilslutning til Dr. Rostrup. 

Cand. mag. N. Hartz fandt ligeledes, at det var naturligt at skrive 
paa Dansk, da den botaniske Litteratur saa meget gik ind paa hjemlige 
Forhold. Forovrigt mente han, at enhver burde have Frihed til at 
skrive paa det Sprog, han vilde. 


Medet den 15. April 1899. 


Tilstede: Ostenfeld, Johannsen, Kizerskou, Brusendorff, Edm. An- 
dersen, Viinsted, A. Lange, L. Jeppesen, Warming, Kolderup Rosenvinge, 
E. Rostrup, E. Hallas, Jonsson, A. Moller, Mentz, V. A. Poulsen, F. K. 
Ravn, E. Tryde, O. Rostrup, Didrichsen, Ferdinand, J. Hartz, Gronlund. 

Cand. mag. @. Ostenfeld talte 1) Om den botaniske Terminus ,Cilie*. 

Taleren fremhevede Forskjellen mellem det, som man i Botaniken 
betegner ved dette Udtryk, og Zoologernes Cilier eller Fimrehaar; han 
foreslog at anvende Betegnelsen Svingtraade i Stedet for Cilier for 
Svermesporernes og Spermatozoernes Beveegelsesorganer. 

Dr. Kolderup Rosenvinge mente ikke, at der var saa megen 
Grund for Botanikerne til at foretage denne Forandring; ,Cilie* var 
kortere og egnede sig bedre til Sammensztninger. Men man kunde jo 
prove det. 

Prof. Warming erindrede om, at ,Cilier* ogsaa brugtes om 
Randhaar. 

Dr. E. Rostrup vilde foretrekke at sige ,Svinghaar“ i Stedet for 
»svingtraad‘. 


Cand. Ostenfeld omtalte dernest 2) et nyt Konserveringsmiddel 
for Alger, nemlig Kobberlactophenol, forst anvendt af J. Amann 
og dernest af G. Lagerheim. Tal. fremviste forskjellige Gronalger, 
Mosser 0. a., som havde bevaret Farven mere eller mindre uforandret 
efter lengere Tids Opbevaring i denne Vedske. 

3* 


XXVIII 


‘and. mag. F. K. Ravn demonstrerede derpaa Jungs Studenter- 
mikrotom, som fremvistes i Arbejde. 


Dr. V. A. Poulsen fremviste sluttelig en Del mikroskopiske Preepa- 
rater farvede med en Kombination af Bismarckbrunt og Hematoxylin, 
en Farveblanding, som egnede sig til Erstatning af Klorzinkjod, idet det 
gav holdbar Farvning. 


Medet den 6. Maj 1899. 


Tilstede: E. Rostrup, E. Moller, Kolderup Rosenvinge, Ostenfeld, 
Weis, Friedrichsen, Viinsted, Michelsen, O. Rostrup, Warming, Frk. Tryde, 
M. Pedersen. N. Hartz, Schou, H. Mortensen, J. Hartz, Ferdinand, Lund- 
bye, Frk. Hallas, O. G. Petersen, Elberling, Kizrskou, Becker, F. K. Ravn, 
Brusendorff, Didrichsen, A. Hansen, V. A. Poulsen. Af Naturh. Foren. 1. 

Stud. mag. M. Pedersen talte 

1) Om Vegetationen paa Men Disko i Gronland. 

2) Om Betula nana paa Disko, 
under Fremvisning af talrige Planter og Fotografier. 


Dr. E. Rostrup talte derefter om Bakterioser. 

- Efterat have mindet om de af Bakterier fremkaldte Sygdomme 
hos Olea, Salix, Pinus halepensis og Solanum tuberosum gik Taleren 
over til nermere at omtale en Bakteriose paa Kaalens Blade, fundet i 
Amerika af Smith og Russell, uafhengigt af hinanden i 1897 og 1898. 
Den amerikanske Botaniker Harding, der nylig har berejst Europa, 
vesentlig for at undersoge Udbredelsen af denne Bakteriose, har bl.a. 
fundet denne Sygdom her i Landet ved Slagelse. Bakterierne (Bacillus 
campester) synes at trenge ind gjennem Vandporerne i. Bladranden og 
folge Karstrengene helt ned i Stengel og Rod. 


‘and. mag. Fr. Weis refererede kortelig Guignards nye Studier 
over Befrugtningen hos Liliwm Martagon. 





Exkursioner i 1899. 
Exkursionen til Egnen omkring Nykjebing Sj. den 23.—25. Juni 1899. 


Deltagerne vare: K. Andersen, Frk. Begtrup, F. Holm, C. Lundbye, 
C. Ostenfeld, F.K. Ravn, J. Schmidt, E. Warming, F. Weis. 

Den 23. om Aftenen afrejste Deltagerne pr. Jernbane til Nykjobing 
Sj., hvor man overnattede denne og den folgende Nat. Den 24. kjorte 
vi til Rervig og vandrede herfra over Hojsand til Dybe So, ved hvis 
Bred den medbragte Frokost forteredes; Turen gik saa videre over 
Langeso Mose og langs Skrenterne ud mod Isefjord tilbage til Rorvig 
og derfra pr. Vogn til Nykjobing. Den neste Dag gik Exkursionen til 
Klintebjerg og Egnen deromkring; ud for Klint steg vi af Vognen og 
gik forbi Kalkverket langs den megtige Havstok ved Foden af Klinte- 


ss 


bjerg; efterat vi havde veret oppe paa ,Bjergets* Top og nydt den 
vide Udsigt herfra, vandrede vi til Sonnerup Skov og derfra til Klint; 
efterat vi her havde nydt vor Frokost og set paa Kjokkenmeddingen, 
kjorte vi tilbage til Nykjobing, hvorfra vi ud paa Eftermiddagen tog hjem 
pr. Jernbane. 

Vegetationen i denne Egn er meget interessant, dels derved, at 
den rummer store Modsetninger: fra en egte Klitvegetation kan man 
med faa Skridt komme ind i Krat eller Smaalunde med en frodig Be- 
stand af Treer, Buske og Skovurter, og dernest ved den iojnefaldende 
vestjyske Karakter, som mange af de til Sandjorden knyttede Samfund 
udvise. I det folgende skal der kortelig gjores Rede for nogle af de 
lagttagelser, vi havde Lejlighed til at anstille’). 

I det indre af den Halvo, der danner Odsherreds nordostligste 
Udlober, findes et Hojdeparti, som ved en Lavyning N. for Rorvig er 
delt i 2 Dele: Norrevang (mod Ost) og Sondervang. Norrevang er 
for storste Delen opdyrket; men mellem Markerne findes der mange 
Steder Smaakrat; et enkelt, som vi kom igjennem, var nermest dannet 
af Eg (Q. pedunculata) og Bog, endvidere Abild, Tjorn (C. monogyna) 
og Hyld; af Bundvegetation noteredes: Dactylis, Melica uniflora, Poa 
nemoralis, Polygonatum multiflorum, Convallaria majalis, Anthriscus 
silvestris, Heraclewm Sphondylium, Campanula Trachelium etc., ved 
Udkanten endvidere Spirea filipendula, Melampyrum cristatum, Pri- 
mula officinalis og Astragalus glycyphyllus. Paa Skrenten ud mod 
Isefjord findes Krat med Eg, Bog, Tjorn, Benved og Bevreasp, 1 og 
udenfor Krattet en overordentlig frodig Vegetation af Gresser (f. Ex. 
Dactylis, Avena elatior, Festuca pratensis etc.), Carex muricata, Rubus 
cesius og plicatus, Viscaria, Agrimonia Eupatoria, Verbascum nigrum, 
Spirea filipendula, Hypericum, Turritis, Centawrea Jacea og Scabiosa 
o.m. andre. Man faar det Indtryk, at disse Krat ere Levninger af en 
Egeskov med rig Underskov og mange Urter i Bunden og paa aabne 
Pletter; Bogen har veret ved at vandre ind. I saa Fald maatte de 
yderste Levninger representeres af de lave Smaakrat eller enlig staaende 
Buske, som i mer eller mindre forblest Tilstand findes ude paa ,Lange- 
so Mose‘; her findes mange af Skovens tre- og urteagtige Planter: Eg, 
Hassel, Rodel, Birk, Tjorn (med Gymnosporangiwm clavarieforme), Ene- 
ber, Slaaen, Pil (S. cinerea), Viburnum Opulus, Rosa sp., Rubus sp., 
Lonicera Periclymenum, Urtica dioeca, Polygonatum multiflorum, Ge- 
ranium Robertiannm, Calamagrostis Epigeios, Trientalis, Majanthenum, 
Anemone nemorosa. Helt ude mod Korshage findes Anemone, Majan- 
themum og Vaccinium Myrtillus imellem Lyng og andre Hedeplanter. 

Paa Grensen mellem Norre- og Sondervang findes en meget 
merkelig Aas, Hojsand, der lober i nordlig—sydlig Retning, og be- 
staar af lost, fint, stenfrit Kvartssand; Aasen rager op over Norrevangs 
Niveau, skrauner mod @st ned mod det dyrkede Land, mod Vest til 
den for omtalte Lavning; Vegetationen paa de to Skraaninger er meget 





1) Se iovrigt Referatet af E.Rostrups Foredrag i Botan. Tidsskr. 18, 
Meddelelser S. XXIV. 


XXX 


forskjellig. Paa Ostsiden findes der i Le af Aasen et Krat, som i meget 
ligner de for omtalte; det bestaar af Skovfyr, Slaaen (med Taphrina 
Pruni), Hassel, Abild, Tjorn, Rosa canina, Rubus, Lonicera Pericly- 
menum, hvorunder Urter som: Polygonatum multiflorum og anceps, 
Anthriscus silvestris, Urtica dioeca, Rubus cesius, Gewm urbanum, 
Milium effusum, Galium Aparine, Spirea filipendula, Polypodium vul- 
gare, Hieracium umbellatum; hvor Krattet naar Aasens Top, ses de 
seedvanlige Forblesningsfenomener. Enkelte Steder findes Skovfyrren 
alene og under den saa et tet Gresteeppe (Adra flexwosa o.a.), hvori 
kan findes enkelte Planter fra Vestsiden: Thalictrwm minus, Pimpinella 
Saxifraga, Galium verum, Sedum Telephium; Krattet kan ogsaa mangle, 
og Vegetationen er da lig den paa Vestsiden. Her mangler de tre- 
agtige Planter, det er iser Sandet og Hjewlmen, der giver Skraaningen 
Karakter. I Vegetationen dominerer Psamma arenaria, dernest Tha- 
lictrum minus (med Acidier), Geranium sanguineum, Phleum Boeh- 
meri (med Tylenchus-Galler i Blomsterstanden); i storre eller mindre 
Mengde findes talrige andre Arter, saasom: Carex arenaria, Antho- 
xanthum, Festuca rubra var. arenaria, Avena pratensis og pubescens, 
Elymus, Pulsatilla nigricans, Plantago maritima, Verbascum nigrum, 
Artemisia campestris, Pimpinella Saxifraga, Gnaphalium arenarium, 
Sedum Telephium og acre, Galium verum, Melampyrum arvense, Hy- 
pocheris radicata, Silene nutans, Anthyllis, Jasione, Armeria. Ved 
Foden af Vestskraaningen, paa den sandede Jordbund, findes et Belte 
med Calluna-Hede, hvori iser Salix repens, endvidere Empetrum, 
Erica, Vaccinium uliginosum, Carex arenaria, Trifolium medium, An- 
thoxanthum’, Holcus lanatus, Potentilla silvestris, Peltigera canina; 
samt spredte Buske af Skovfyr og Hassel; hen mod Reorvig er denne 
Strekning dyrket og berer mager Rug; naar Kulturen opgives, frem- 
kommer den iser fra Vestjylland kjendte Vegetation af: Weingertneria, 
Jasione, Rumex Acetosella, Achillea Millefolium, Viola tricolor, Cera- 
stium semidecandrum, Hypocheris radicata, Scleranthus perennis, Se- 
dum acre etc. — En anden vestjysk Vegetation findes lige Nord for 
Hojsand i en lav, fugtig Sandstrekning med et tyndt Torvelag, hvor 
Vegetationen af hojere Planter ikke er helt sluttet, men afbrydes af 
Pletter, hvor Bunden dekkes af rodbrune Algeskorper (Zygnemaceer) ; 
af Karplanter noteredes her: Carea: panicea, vulgaris, Oederi og fulva, 
Scirpus cespitosus og pauciflorus, Eriophorum angustifolium, Juncus 
squarrosus og supinus, Molinia, Nardus, Briza, Festuca rubra, Agro- 
stis sp.. Lycopodium inundatum, Calluna, Erica, Myrica, Salix re- 
pens, Populus Tremula, Pedicularis silvatica, Pingwicula, Drosera ro- 
tundifolia og intermedia, Oxycoccus, Hydrocotyle, Succisa, Potentilla 
silvestris, Orchis maculata, Vaccinium uliginosum. 

Mellem Norrevang og Kattegat eller Isefjord findes flade Strak- 
ninger af mager Sandjord, der dels er opdyrket, dels bevoxet med Hede- 
vegetation; lengst ude mod Vandet en sandet Havstok med Psamma, 
Eryngium etc. I Grofter og paa lave, fugtige Strekninger findes f. Ex. 
Potamogeton polygonifolius (saavel ved Korshage som i Langes@ Mose), 
Radiola millegrana, Alisma ranunculoides, Litorella, Cladiwm, Samo- 
lus Valerandi. 1 Nerheden af Skansehage undersogte vi en vaad 


XXXI 


Hengedyndmose, hvori fandtes (foruden Mosser): Carex filiformis, 
acuta, panicea, teretiuscula og vulgaris, Eriophorum angustifolium, 
Juncus obtusiflorus, Lastrea Thelypteris, Spirea Ulmaria (med Tri- 
phragmium), Menyanthes, Aracium paludosum, Valeriana dioeca ete. 
I dette Terren findes endelig de to Ser: Flynder So og Dybe So, hvis 
lave, sandede Bredder ere forsynede med en Vegetation af Phragmites, 
Heleocharis paluster og wniglumis, Scirpus Tabernemontani, rufus og 
pauciflorus, Cladium, Carex stricta, rostrata og Pseudocyperus, Juncus 
obtusiflorus, Typha latifolia, Digraphis, Hydrocotyle, Mentha aquatica. 
Lycopus, Scutellavia etc.; af Vandplanter fandtes i Dybe So Potamoge- 
ton filiformis og prelongus, Polygonum amphibiwm og Characeer. 

Ved Klintebjerg maa serlig fremheves den Havstok, som straekker 
sig langs Foden af ,Bjerget*; den er mod Sydost sandet. med en lav 
Klit, hvor vi (udfor Nyrup) fandt: Psamma, Agropyrum juncewm, La- 
thyrus maritimus, Taraxacum officinale, Galium verum, Sedum acre, 
Hieracium Pilosella, Thalictrum minus, Carex arenaria, Phleum are- 
narium, Cerastium semidecandrum, Festuca rubra var. arenaria. Crambe, 
Artemisia campestris , Eryngium, Halianthus, Geranium sanguineum ; 
ind mod Land gaar Havstokken over i en gruset, tor Mark med Festuca 
ovina, Bromus mollis, Trifolium striatum, Gnaphalium arenarium o. a. 
Omtrent ved Kalkvzerket forandrer Havstokken Karakter: herfra og mod 
Vest bestaar den udelukkende af store Sten, der danne en megtig Vold 
ved Foden af Klintebjergs stejle Nordskraaning; Vegetationen bliver 
sparsommere jo lengere man kommer mod Vest; i Nerheden af Kalk- 
verket er der en Del Fanerogamer, som feste Rod mellem Stenene 
(iser Crambe, Elymus, Halianthus og Agropyrum junceum, endvidere 
Rumex crispus, Pimpinella Saxifraga, Poa trivialis, Dactylis, Sedwm 
acre, Fraxinus excelsior ,*Galium Aparine, Carlina, Pulsatilla nigri- 
cans, Campanula rotundifolia, Thalictrum minus); de sidstnevunte for- 
svinde snart, men ogsaa de andre reduceres i Tal, saa at Strandvolden 
Vest for Klintebjerg er nesten helt blottet for hojere Planter, med 
store Mellemrum finder man her et enligt Individ af Crambe eller Ha- 
lianthus. Stenene ere bevoxede med Likener, og disse tage af mod 
Vest og ud mod Havet; Fanerogamerne synes at kunne trives nermere 
ved Vandskorpen end Likenerne. 

’ Klintebjergs Nordskraaning er kledt med et Gresdekke, som for 
en vesentlig Del bestaar af Avena pratensis; her bemerkedes Astra- 
galus danicus og glycyphyllus, Helianthemum, Potentilla verna og pro- 
cumbens, Campanula persicifolia og Linum catharticwm. Paa Syd- og 
Ostskraaningen findes flere Krat, hvis Vegetation meget ligner Norre- 
vangs Krat; vi fandt f. Ex.: Eg, Bog, Elm (U. montana), Hassel, Tjorn, 
Slaaen, Ask, Benved, Kvalkved, Hyld, Roser og Bromber, samt af Urter: 
Dactylis, Brachypodium silvaticum o.a. Gresser; Campanula Trache- 
lium, Anthriscus silvester, Galium Aparine, Urtica dioeca, Stachys 
silvaticus, Scrophularia nodosa, Mercurialis perennis, Cherophyllum 
bulbosum o.a, 

Endelig skal bemerkes, at vi i Sonnerup Plantage under Gran og 
Fyr paa tor Bund fandt en Bevoxning af Phragmites og Hquisetum 
limosum og udenfor Plantagen fandt Schedonorus ereetus, Cynoglossum, 

& 


XXXII 





Acinos thymoides og Thalictrum flavum, samt at vi ved Faarevejle 
Station iagttog nogle kraftige Exemplarer af Onopordon Acanthiwm. 


3/9 1899. F. Kolpin Ravn. »~ 


Exkursionen til Leese den 18.—21. Juli 1899. 


Deltagerne vare: Ferdinand, Frk. Hallas, Jacob Hartz, F. Holm, 
Jansen, Chr. Jensen, Frk. Jeppesen, Aage Moller, Ostenfeld, Kolderup 
Rosenvinge, Frk. Tryde og Prof. Warming. 

Med den lille Damper ,Leso“ sejlede Deltagerne den 18. Juli fra 
Frederikshavn til Lesa, hvor de indlogeredes paa Hotellet ved Havnen. 
Efterat have spist til Middag foretog man til Fods en lille Exkursion 
til Holtemmen, en fugtig, lav Strekning paa Nordsiden af Gen, et 
Slags Forland foran den egentlige. af Strandvold begreensede @. Her 
saavel som paa de ovrige Exkursioner stansede man iseer ved de mange 
vestjyske Hede- og Moseplanter, f. Ex. Narthecuwm, de to Rhyncospora- 
Arter, Aira uliginosa, Pilularia, Potamogeton polygonifolius etc.; spe- 
cielt kan Fundet af Sparganium affine neevnes. 

Den 19. tog man pr. Vogn til @sterby; under Vejs blev der gjort 
et lille Ophold ved Bouet. hvor der fandtes en meget typisk Strand- 
engsdannelse med Juncus compressus, Glyceria maritima, Statice o.s. v. 
Ved @Osterby undersggtes dels Klitten og Heden ud til Syrbugt, dels en 
fugtig Hedelavning, Kirkesigen, hvor bl. a. Malaais fandtes i Mengde. 

Ogsaa den 20. tog man afsted pr. Vogn; forst korte man til ,Skoven* 
(Lunden), en mindre Lovskov af Bevreasp, El, Birk og Eg, men uden 
Bog, som ligger Nord for Byrum. Vegetationen i Skovbunden var fat- 
tig; nevnes ber dog en frodig Bund af Spiraea Ulmaria, Iris 0.a. 
Efterat man havde spist den medbragte Frokost i et preegtigt Lindelysthus 
ved en Gaard i Skoven, gik Turen siden gjennem Byrum og ud til de 
lave Egne paa Sydsiden af Men, de saakaldte Ronner; det er lave, flade 
Oer med spredtliggende store Flytblokke; de ere nu omtrent landfaste 
med selve Oen. Vegetationen var paa de ovre Partier Hede, paa de 
nedre Strandeng, mange Steder helt blaa af Statice. 

Endelig undersggte man den 3die Dag de fugtige Hedestreekninger 
ost for Havnen, hvorfra der blandt andet kan nevnes Lobelia, Scir- 
pus flwitans og Heleocharis multicaulis i udtorrede flade Ser. Om 
Eftermiddagen tog nogle af Deltagerne med en Sejlbaad til Nordre 
Ronner, medens de fleste gik syd paa langs Vestkysten til Vester Ny- 
land, en nu landfast Sando; i det lave Parti mellem den og selve 
Leso voxede i Mengde i Saltvandet Scirpus parvulus og Ruppia-Former. 
I en lille Lavning paa Wen fandtes en smukt udviklet Beltedannelse, 
hvor man iagttog Sagina maritima i stor Mengde og sammen med 
den paa et enkelt Sted en Hybrid mellem den og S. procumbens. 

Neste Morgen den 27. tog de fleste Deltagere tilbage til Frederiks- 
havn, medens Jacob Hartz, Chr. Jensen og Ostenfeld bleve tilbage for 
nermere at undersoge Vegetationen; da man fra dem vil kunne vente 
en udforligere Skildring, er denne Beretning saa kortfattet. 


CG. Ostenfeld. 





XXXII 





Ny Litteratur, 


C.Raunkier: De danske Blomsterplanters Naturhistorie. 
I. Bd. Enkimbladede. Med 1089 Figurer i 293 Figurgrupper, for storste 
Delen tegnede af Ingeborg Raunkiwr og C. Raunkier. Kjobenhavn. I 
Kommission hos Gyldendalske Boghandels Forlag. 1895—99. LXIX og 
724 Sider. Pris: 9 Kroner. 


Dette omfangs- og indholdsrige Verk skal ikke her gjores til Gjen- 
stand for en egentlig Anmeldelse. Der skal kun gjores opmerksom paa 
dets Fremkomst, idet der i storste Korthed gjores Rede for, hvad man 
kan finde deri. Indenfor de enkelte Familer behandles, i Regelen under 
eet, forst Skudbygning og Voxemaade, derefter Rodbygning, Stzngel- 
bygning. Bladbygning, Blomstring, Frospredning og Spiring, med Omtale 
af alle de danske Arter, alt udforligt behandlet og rigt illustreret. Frem- 
stillingen er helt igjennem stottet paa Forf:s egne Undersogelser men 
indeholder talrige Henvisninger til Litteraturen, som er sammenstillet i 
en henved 1000 Numre stor Liste. 

Indledningen indeholder en Afhandling, betitlet: ,Bemerkninger 
om nogle af de Begreber, der ere knyttede til Sporgsmaalet om Arternes 
Oprindelse* , som har Interesse i videre Kredse, idet den paa en ser- 
deles klar Maade behandler det vanskelige Arvelighedssporgsmaal. Den 
maa anbefales til et opmerksomt Studium af Alle, der sysle med de 
biologiske Videnskaber. 

Denne Bogs Fremkomst er en Begivenhed i den danske botaniske 
Verden; ingen anden Litteratur besidder et tilsvarende Verk. Da den 
udelukkende er skrevet paa Dansk, vil den vel neppe faa den Betydning 
i den store botaniske Verden, som den fortjener. Men det maa haabes, 
at den ialtfald her hjemme og i de andre skandinaviske Lande maa 
vinde stor Udbredelse og virke belwrende og ansporende i vide Kredse. 
Hertil vil den useedvanlig lave Pris sikkert bidrage sit. 

Bogen er udgivet med Understottelse af Carlsbergfondet og til- 
egnet Prof. Warming. Maatte Fortszttelsen ikke lade vente lange paa 
sig! L. K. R. 


L. A. Hauch og A. Oppermann: Haandbog i Skovbrug. 1.—4. 
Hefte. Kjobenhavn. Det nordiske Forlag. 1898—99. 


Dette Verk er serlig bestemt for Skovbrugere, men det indeholder 
saa meget af Interesse for Botanikere, at der er god Grund til at hen- 
lede Botanisk Tidsskrifts Leeseres Opmerksomhed paa det. Serlig det 
forste Afsnit, der omhandler Skovnaturen (135 Sider), beveger sig paa 
et Omraade, der har lige saa stor Interesse for Botanikeren som for 
Forstmanden. Her omtales Terren og Jordbund, Atmosferen og Be- 
voxningen. Bl.a. findes her en interessant og udforlig Fremstilling af 
de forskjellige Humusformer og Aldannelser, af Temperaturens, Ned- 
slagets og Vindens Indvirkning paa Skoven, Arvelighed og Foredling 
og Samlivet med andre Organismer. I andet Afsnit behandles de 
enkelte Trearter; der begyndes med Bogen, som endnu ikke er afsluttet. 
Bogen vil udkomme i ca. 15 Hefter a 80 Ore. 





XXXIV 


Mindre Meddelelser. 


Den 16. Juli 1899 dode fhv. Overlerer Vincens Strom i Odense. 
Han gik i sit 81. Aar og havde veret knyttet til Odense Latinskole fra 
1850. Han fortiener at mindes med nogle Ord i Botanisk Tidsskrift, 
ikke alene som en af den botaniske Forenings oprindelige Stiftere (1840), 
tilmed den lengst levende af disse, men ogsaa paa Grund af hans al- 
drig svigtende Interesse for Planteverdenen og botaniske Studier. Skont 
han nermest maa anses for Zoolog, i hvilken Egenskab han iser har 
indlagt sig Fortjeneste ved sit omfattende Arbejde om Danmarks Som- 
merfugle, har han dog ogsaa ydet adskillige Bidrag til den Danske Flo- 
ristik. Han har udarbejdet flere meget benyttede botaniske Lereboger, 
ligesom han var vel anset som Pedagog og meget yndet af sine Elever. 
Botanisk Forening s@gte at bidrage til at hedre ham, ved at sende en 
Krans til hans Baare. 


Den forsvundne Fyrreskov paa Leso; Bemerkninger 
til Referatet S. IV. 


Mit Svar paa Prof. Oppermanns Sporgsmaal, der lod paa, om man 
ved Undersogelse af Naalene kunde afgjore, hvorvidt det var den sed- 
vanlige Form af Pinus silvestris, der forelaa, gik ud paa, at en ana- 
tomisk Undersggelse havde vist, at den paageldende Plante var P. sil- 
vestris, men derimod ikke kunde vere P. montana, og var altsaa egent- 
lig begrundet i en Misforstaaelse af Prof.O.s Sporgsmaal. Hvorvidt den 
foreliggende Form iovrigt frembod Ejendommeligheder af nogen Art, 
havde jeg ikke havt Lejlighed til at undersgge. 

0. G Petersen: 


Den Schibbyske Prewmie for 1899 for et botanisk Arbejde er 
af Bestyrelsen for den naturhistoriske Forening i Kjobenhavn bleven 
tildelt Gand. mag. C. Raunkier for hans Verk: De danske Blomster- 
planters Naturhistorie, I. Enkimbladede. 


Videnskabelige Rejser. 


Cand mag. F. Borgesen foretog i Sommeren 1899 en kortere 
Rejse til Fergerne for at supplere sine Undersogelser over denne @- 
gruppes Havalgevegetation. 


Den ostgronlandske Expedition hjemkom den 13. Septbr. 
1899 med Skibet Godthaab efter at have tilbragt et Aar i Angmagsalik- 
Egnen. Expeditionens Hovedformaal var Opdagelsen og Kortlegningen 
af Ostkysten af Gronland mellem den 66. og 68. Breddegrad; men til- 
lige hjembringer den naturvidenskabelige Samlinger fra den berejste 
Egn. Som tidligere omtalt var Cand. mag. CG. Kruuse Expeditionens 
Botaniker, 


XXXV 


Den 1. Oktober 1899 afrejste Cand. mag. Johs. Schmidt i For- 
ening med Zoologen Th. Mortensen med det ostasiatiske Kompagnis Skib 
»siam‘ til Siam, hvor han agter at opholde sig i Vinter for at fore- 
tage botaniske Undersogelser og Indsamlinger. Under Sorejsen vil der 
blive foretaget regelmessige Indsamlinger af Plankton, hvilke senere 
agtes fortsatte ved Hjelp af Mandskabet paa Selskabets Skibe. 





XXXVI 


Register over de udforligere omtalte Planter. 


(* betegner, at vedkommende Art er afbildet.) 


ACACIA StOLLUOSA Wawa seen 103# 
Aecidium Grossulariae Schum. 258 
— sp. (Sonchus arvensis). . . 259 


Ambrosia trifida L. ...... 129 
Ammi Visnaga (L.) Lam... . 125 
Anonaspalustris Li: 22). 15,.. 4 49* 
Anthacanthus spinosus Nees . 79* 
Anthemis ruthenica M.B... . 127 
Aster chinensis:Ti. 20. st... % 128 
Avicennia nitida Jacq...... 33* 
Bacillus campester.... . XXIX 
Babissmaritimace.s.. 608. J 57 
Betaymaritimaie 7% sn: XIV 
Bidens! pilosa’ lee=). gov is eh 128 
Blasia: pusillacs ss. a eee Q44. 
Blechnum Spicant v. fallax Lge 243 
Bontiavdaphnoides’ 1.5 2u ta at 
Brachysporium Crepini (West.) 

ACE. sweet teh eae «Lone tets 273 
Brassica elongata Ehrh. ... 120 


Bromus patulus M. & K. ... 117 
— unioloides (Willd.) H.B.K. 118 
Bryophyllum calycinum Salish. 75 


Bursera gummifera L. .... 97* 
Callitriche stagnalis L. .... 243 
Campanula sibirica L...... 127 
Campylopus flexuosus (L.) Brid. 244 
Canavalia obtusifolia DC.... 9* 
Capraria biflora i... oo" 79* 
Carum Bulbocastanum (L.) 
lc (ta a og koa 125 
Castela erecta Turp....... 94# 
Catoscopium nigritum v. Groen- 
lundii C.Jensen ....... D244, 





Centaurea Calcitrapa L.... - 
— diffusa Tai wat cae 
—.tnaculosa JUGAMes cf nare 
— melitensis iy. 2 sneer eres 
— paniculata Lam. ~.. 3.5% 
Cercospora Elymi Rostr. n. sp. 
Gerinthe minor 15.'295(> soe. 
Chenopodium opulifol. Schrad. 
Chrysobalanus Icaco L..... 
Citharexylum cinereum L. 79%, 
Clerodendron aculeatum L. 79*, 
Clusiairoseaeliia sears esnmmeee 
Coccoloba uvifera Jacq... . - 
— michrostachya W. ..... 
Cocos! niicieraaees-s-lenemen: 
Coniothyrium Delacroixii Sace. 
Conocarpus erecta L. ..... 
Corchorus hirsutus L. . . 79*, 
Cordia cylindrostachya Spreng. 
Coronillla varia Wh.) 
Coryneum bicorne Rostr. n. sp. 
Crepis taraxacifolia Thuill. . . 
Crescentia Cujete L..>.... 
Croton betulinus Vahl 
— discolor Willd. ....... 
—, flayens Ly \-eee-emeeene Thai 
— ovalifolius West. . 
Cryptomyces maximus (Fr.) 
Rehin. ss. eee a 2 eee 
Cryptosporium noveboracense 
Berk: & -Gurty vase 
Cuscuta racemosa Mart..... 
Cystopus candidus (Pers.) Lévy. 
Discina reticulata (Grev.) Sacc. 


271 

129 
6) 
19” 
io” 
91* 
ithe 


263 


271 
125 
255 
263 


XXXVIT 








Side 
Hieracium saxifragum Fr. * mi- 
erodon Dahlst. n. subsp. . . 206 
— Schmidtii Tausch *chloro- 
lepium Dahlst. n. subsp. . . 206 
— silvaticum (L.) *belonodon- 
tum Dahlst. n. subsp... . . 204 
|— — *furfurosum Dahlst. n. 
SIS: ~ ehey oe Ate hee ce Sant 204 
— — *integrilaterum Dahlst. 
H..SUbsp. > atcha SUMED 204 
| — — *macropholidium Dahlst. 
MS SUS sap. bois ots POS 203 
— — *trichotum Dahlst. n. 
SHDISD swan a6 Seer xh or is4 eriae'cx «ig 205 
| Hippomane Mancinella L. 11%, 18* 
Humaria humosa (Fr.) Cooke 263 
| Hydrocotyle vulgaris L..... 943 
Hymenobolus Agaves Dur. & 
MOUs cy ewer oe en ok ae cA PG 263 
Hypomyces arachnoideus 
Schroekiyee «f O6lGnih. J 265 
— deformans (Lagger) Sace. . 265 
Ipomaea pes Caprae Roth . 6* 
Jacquinia armillaris L. 23* 
Laguncularia racemosa G. 40* 
|Lantana Camara L. ...... 79 
— involucrata L. . . 79, 907%, 93* 


Side 

Ditaxis fasciculata Schlecht. . 79* 
Duranta Plumierii Jacq... .. 79* 
Eleodendron xylocarpum DC. 101* 
Elymus arenarius L....... 275 
Equisetum variegatum Schleich. 208 
Eragrostis pilosa Pal. Beauy. . 117 
Erigeron neglectus Kerner . . 202 
Eriodendron anfractuosum .. 88* 
Eruca sativa Lam. ....... 120 
Paviin eng Pe eiticr. aioli. 123 | 
Eryngium planum L. ..... 125 
Euclidium syriacum (L.) R. Br. 121 
Eupatorium repandum W. .. 79* | 
Evolvulus nummularius L. . . 106* | 
Fissidens adianthoides (L.) . . 244 
Fossombronia Dumortieri 

POC: ye VaNMVCE DN, 20 3D o> ots ce wr ent Q44 
Frankia Alni(Wor-)2. 2.00. : Q74 
Fusarium limosum Rostr. n.sp. 263 
Galeopsis Tetrahit L. ..... 243 
Gloeosporium Achaeniicola 

Masie. Hosp. iu Nation 269 
— cinctum Berk. & Curt. . . 270 
— Digitalidis Rostr. n.sp. . . 269 
— Nymphaearum Allescher. . 270 
— radiosum Rostr. n.sp. .. . 269 
— Sorbi Rostr. n.sp. ..... 269 
Gnaphalium uliginosum L. . . 243 


Graphiola Phoenicis (Moug.) 
[2 CT! See Aree een eg 2, 

Grimmia hypnoides (L.) Lindb. 

Hendersonia Pyricola Sace. . . 267 


Herpestis Monnieria Kth. ... 52* 
Hibiscus Trionum L....... 129 
Hippocrepis comosa L. ... . 124 
Hieracium anadenium Dahlst. 
(RMS) SY ENG odes Gece! Gre aetiohLe 205 
— dovrense Fr. *atrichocepha- 
lum Dahlst. n. subsp. .. . . 206 
— magnidens Dahlst. n.sp. . 203 
— ovaliceps Norrl. *semibipes 
Wahiston: subspe dst. 92 203 
— prematurum Elfstr. *leuco- 
mallum Dahlst. n.subsp. . . 202 


— prenanthoides Vill. var. fur- 
furescens Dahlst.n. var... . 207 
— repandum Dahlst.n.sp. . . 202 





Lathyrus maritimus (L.) .. 145ff 
Leucena glauca Benth..... 103* 
Limosella aquatica L...... 243 
Loranthus emarginatus Sw... 107* 
Malva Alcea L. f. Morenii Poll. 122 
Marsonia Capsulicola Rostr. 


BIAS ne ticewe eda vng hs, ones) oS 8 971 
— Lonicerae Harkn....... 271 
— Sambuci Rostr. n. sp. . . . 270 
——~thomasiana Sac. <)...< - 270 
Melilotus indicus All. ..... 124 


Melochia tomentosa L. . 797, 937 
Morchella gigas (Batsch) Pers. 262 
Myginda pallens Sm. .....- 98* 
Nigella arvensis L........ 120 
— damascena L......... 120 
Nennea ‘pulla DC. .. <1. aged 126 


Oedogonium Hutchinsii Wittr. 136* 
Onopordon tauricum Willd. . 129 


Ophioglossum vulgatum v. po- 

lyphylla A, Bris. + s)latd soc. 
Peronospora Knautiae Fuckel 
Phalaris paradoxa L. ..... 


Phoma Elymi Rostr. n. sp. . - 
Phyllosticta Ricini Rostr. n. sp. 
Physalospora Astragali (Lasch. ) 
STG Coe ae aR REP Ae MRE 
Physoderma deformans Rostr. 
— Hippuridis Rostr....... 
Pilidium fuliginosum (Fr.) Awd. 
ams) silvestris lr. yr, oy eslyeemette 
Pithecolobium unguis cati 


Placosphaeria graminis Sacc. & 

FROUWMISES ESE) siceetielie. t-te 
Plantago Lagopus L....... 
— lanceolata L. 
= See Oty sy ees. 5) vhirise cues shake 
Plumieria alba 
Pohlia nutans v. filicaulis C. 

Jensenaee byes] s bie ore 
Polygonum Persicaria L. . . . 
Polypogon Bellardi All..... 
— monspeliensis (L.) Desf... 
Polyporus umbellatus (Pers.) 

Fr. 


al, ey @ Cel net Janiente 


ae eee aoa OR we) te, ie pe ee) ee 


Potamogeton gramineus L.. . 
Potentilla intermedia L. 
— — v. Hedenreichii Zimm. 
Psamma arenaria R.S8. 
Pyrenochaeta pubescens Rostr. 

11) Ota ge a i ea 
Ramalina scopulorum (Retz.) 
Ramularia Alismatis Fautrey 
Eesehae TUOsit. M1. Stirn mere 
—- canadensis Ell. & Everh. . 
— Circaeae Allescher 
— Lysimachiae Thiim. .... 
—— Winter Tham... 2.3". 
Saccharum sacchariferum.. . 
Salicornia ambigua Mich... . 
Salvia nemorosa L. 
— silvestris L. 
Septoria arenaria Rostr. n. sp. 
— HlymiRastr.mcisp) j)'-1010 1 


S16 ha; el eee hey oe 


XXX VIII 


Side 


243 
255 
118 
276 
266 


264 
254 
pay 
264 
280" 


fish 


266 
126 
243 
243 
27% 


244 
243 
119 
118 


2608 
119 
934 


. 123 


124 
274 


267 
173 
273 
272 
973 
273 
273 
272 
76* 
57* 
126 
126 
275 
276 





Side 
Septoria Linnaeae autt.... . 268 
Sesuvium Portulacastrum L. . 57 
Scirpus lacuster < Tabernae- 
Monta... +. a0 Alena ee 210* 
Sida carpinifolia L. ...... ion 
Sideritis montana L....... 126 
Silene italica Pers........ 119 
Sinapis Columnae Jacq. .... 122 
—idissecta diag. <2 Lirtisie « 194 
Sisymbrium volgense M.B. . . 122 
Solanum polygamum Vahl 72*, 92* 
Sorbus Aucuparia L....... 197 
Sparganium affine Schnitzl.. . 209 
Specularia hybrida (L.) DC. . 127 
— Speculum (L.) DG...... 127 
Sphaerella Botrychii  Rostr. 
MESPf. Viale ooosne se eed Ce 265 
— perforans (Desm.) Sace. . . 275 
— Psammae Rostr. n. sp... . 275 
Spaerostilbe coccophila Tul. . 266 
Spaerulina Trifolii Rostr. n. sp. 265 
|Sphagnum balticum Russ. Q44 
— cymbifolium Ehrh...... 244, 
| Stachys italica L.. 2.2 2. 197 
Sterigmatocystis Ficuum 
(Reich.) BP: Henn. 54 <ceceertti272 
— Phoenicis (Cda.) Pat. & 
Delaer: Ut’ jareeorintian! eer 272 


Stysanus macrocarpus Karst. . 273 


=—-S7Verdnicae WPassy..es-0e vere 273 
Taraxacum  erythrospermum 
Andra: ‘nine ators? oles Ul 
— levigatum (Willd.) DC. .. Ill 
— paludosum (Scop.) ..... Wl 
—‘wulgare (Lams) ci. sigais Il 


Tecoma leucoxylon Mart. 79*, 101* 
Terminalia Catappa L. 19* 
Tetraspora cylindrica Ag... . 135 


Tillandsia usneoides...... 88* 
— utriculata: Litm). arc). 68* 
Tilletia aculeata Ule...... 257 
— Holci (West.) Rostr. .... 256 
Tournefortia gnaphalodesR.Br. 14* 
Tricera laevigata Sw. ..... 98* 
Trifolium supinum Savi 124 
Trochila Psammicola_ Rostr. 
MASp.. «(2 ite teh Le See 274 


Side | Side 

Turgenia latifolia Hoffm. ... 125 Uromyces Silenes (Schlecht. ) 
Typhula juncea (Fr.) Schroet. 262 17 (“Cs nar eee 259 

Uredinopsis filicina (Niessl.) ~Vaucheria pachyderma vy. is- 
WM Sak a. a) a, yy age) ane es 958 |  landica Borg. n.var. .... 137* 
Urocystis Luzulae Schroet. . . 255 | Vernonia punctata Sw. .... 79* 
Uromyces lineolatus (Desm.) NaVivosarttiea (Breccia cc wtis ta spate 124 
BPMN rh 5 a chats Jats tollele 259 | Wedelia buphthalmoides Gris. 79 
‘Xanthium spinosum L..... 129 


Et serskilt Register til Johs. Schmidt: Danmarks blaagronne 
Alger (Cyanophycee Daniae) findes S. 417—4\18. 





4 





$.351 L. 6: 


/S.VI L. 16: 
S. XV L.5 


samme 
stor 


ne, : 

Ng ae pat es 

bo 

Rory ad 4 tu 2? 
: "3, 


Rettelser. 


(Corrections.) 


Q2—5 les 2,2—5. 


Syd-Vest-Lolland les Sy 0s-Lolland. 














New York Botanical Garden 


MM 





HIN 





3 5185 00259 3992 





—