Skip to main content

Full text of "Færøsk anthologi"

See other formats 


Faerøsk 



anthologi 





Venseslaus Ulricus 
Hammershaimb, 
Jakob ... 



Digitized by Google 



FÆRØSK ANTHOLOGl 

. // ■- ■ ■■ 



V£D 



Y. U. HAMMfiRSHAIMB 



II 



ORDSAJILING 06 REGISTER 

a 

JAlLOBSfiN 

M£D UNDtRSTOTTELSE AP CAKLSBEKGI- UNDET 




/ 

£ØB£KHAVK 



Digitized by Google 



^Trykfejl. 



Side 


a liige 1 1 Ara aeden 




o 


/ — OTQIl 




1 A 

iU — 


4 — — 




15 — 


16 — iwdeii 




16 - 


1 — o?en 




81 - 


16 — nedea 

3 — - 




32 — 


14 — oven 






9 — neden 




38 


6 — oveo 




36 - 


U — — 




28 


9 — neden 




89 — 


9-10— oven 




30 — 


11 _ _„ 




38 - 


7 — neden 




53 — 


5 oven 




66 — 


4 — — 




76 — 


17 — neden 



— 76 — 7 — 

— 77 — 9 — oven 

— 90 — 1 — — 

— 97 — 31 - - 

— 100 — 10 — 

— 118-30 

— . 14 _ iMden 

la — _ 

— 187 — 6 — oven 

— 141 — 30 — — ; 

— 142 - 4 — — ; 
151 — 80 — neden 

— 163 — . 2 - ^ ; 

Ftn. Anth. II. 



jindir M: 

åafMtér «^ 
MBttes ^ 
buk. ^ 
betur — 

elle7' oppustét — 
mæUmblwer — 

jblåågdér] 
[bloi'ka] 
pnrpurferve ■ 

FA. 314, « 
b. eller við ' 
íhosu (brot 
idåndislijorj 
einmåttudur 

[froi kkasfc] 

hejste 

[foglabainj 
gjøre 
pers. 

udtrykkes 
hfrkoona] 
hi^ta] 
hivna] 
oidni] 



onder 
åafastér 



jurnokk! 

javlir 

[kbufoglórj 
[knoifsblæa] 



hik* 

betir 

dier er oppushi 
maUkm bliver 

<[biåågd0rl 
rbloi*kka»bTói*k4 
-^nrpnrfturve 

!♦) 

FA. 314, 19 
b. eller b. viO 
(ho8u-j brot 
[dánđislíórl 
eiumáiLadur 
2) 

[froi kkast, 

froikast] 
hejeste 
[foglabain] 
gøre 
pers.: 
ndtrjkkes 
rhi'rkoenal 
[hi-ta] 
[hivna] 

[oidni, o<d'ni, 
óíd'nij 
jarnnokki 

axlir 

klDufoglorj 
kno'ÍÍBblæa, 
knó^fs-] 



I 



Side 161 linje 9 fra o?en : [kniupa] 


læe: [kruu'pa] 


— 


— — 


12 — — : [krúasj 


— [krúu*8l 


— 


166 - 


6&7 : kylur 


— kylir 


— 


180 — 


8— neden (lind): hak. 


— huk. 


— 


204 - 


19 — oven : FmæMåel 


— [mæ rtsij ' 


— 


219 ~ 


3 — — : forJffh' }) 


— forløbne 


— 


227 


to — neden; aftu i rstavn 


— aftur i stavn 


— 


230 — 


22 — oven ; o^ladar 


— égladar 






23 : ógii 


- ogn 




— — 


4 — neden : turede 


— i urede 


— 


236 — 


20 — oven : aku 


— akur 


— 


269 — 


3 — — : skræmmehlillede — sh'ænmébillede 


— 


m — 


2 — neden: [sæajildoir] 


— [Bæajildoir] 


— 


375 — 


18 : i 




— . 


— - 


: PA. 


-FA. .67, 39.30, 


— 


299 — 


68 — o?en : skótur 




— 


335 - 


7 : sumarlýtka 


— Bimiiiiarlýtka 




344 — 


21 — neden : tílsgsf. 


— tillægsf. 




353 — 


20— — : trltitsm] 


— tntítðinj 




361 - 


1 <-0Ten : [træit] 


— [træit] 




362 — 


22 — neden: treyngja 


— treingja 




36B — 


18 — oFen : [tvðrbágkór] 


— [tvorbå 'ijkdrj 






20 : [tvorliga] 


— [tvorlia] 




369 — 


12 — neden; vel 


— væl 



Digitized by Google 



Indholdsfortegnelse. 



Side 

OrdsaiJiliiig 1 4J8 

"Navncregister 41 (♦—449 

Tillæg (og rettelser) , 450—404 

Efterskrift 465—467 



F«r. ABtli. IL 



Digitized by Google 



Digitized by Google 



Ordsamling 

Ted ttod. mag. Jakob Jakobsen« 



á [åa], 1) fbo. med gf. og hf., på, A) gf. om bevægelse 
(egenlig og overfart): inn áStreođar, ind tU StrænðarFk, 
369, 19. hon Tøgor å báðar bendar, hun hugger Hl 
hegge sider FK^ ðl, 43, baon sprakk 4 dyr, kan sprang 
tm dørs FA. 370, 14, bann spratdc k totati hm sprang 
op FA. 370, 19, komaat á fétar, aé koma; batta man 
vera deyOaataod, iA komin er å meg SK. 5, 21 ; á Sivja 
fund, for at tro^e S, FA. ðll, 25; drepa å nakaO {herøre 



') Denne ordsamling omfatter foraden dtn foreliggende 
antolog^i, hvortil don er knyttet, oj» som her er betegnet ved 
FA (= Færesk Antologi), ogeå Sjúrðar Kvæði ved V. U. 
Hammershaimb (1851), her betegnet SE., og Fnreske Kvøder, 
andet bæffce, ved tamoie her betegoet TK., begge 

udgivne af det nord. Literatursamfand. De tilfejede tal an- 
give ved FA. side og linjetal, ved SK. FK. derimod side 
og V er 8 e ri u 111 m r, eftersom i disse uiircii linjetal findes. Eje- 
form angiveii ikke veil navneordene, da den kun gjælden brages 
i daglig tale eg almÍDdelig erstattes af forboldtord (helst bji), 
derimod findes flertal angivet ved usammen<'atte navaeord, samt 
nnde tiden ved sammensatte, når det tilpvnrendp nMimmensatte 
ikke findes i ordsamlingen, eller nar der er nogen afvigelse 
mellem det sammensattes og det usammensattes flertalsformer. 
Ved de stærlie adsagosord findes angivet fort eg fort. tillngsf., 
ved de svage disses klassemærke. Kn stjerne ved et ord 
betegner, at ordet nn er forsldet. £r et ord scriig digter- 
isk, findes tilføjet: digt. 

Hvert ord er gengivet med lydskrift i Sy dstre me- 
dia I ekt. Sooi hjælpemiddel under odarbejdelsen er benyttet 
8v. tirandtvigs og J. Bloebs håndskrevne fareske ordbog, 
spec* de optagne fvr. glossarer af føringerne SvaboogHobr. 

1 



Digitized by Google 



2 



Á— ÁBURÐUR. 



noget), fallast á nakað {samtykke i noget), beita, kalla áein 
(kalde på ew), ieggjast á (tilegne sig el. heholde), ráðast 
á ein (angribe, anfalde en), seta á a^i med^ 

tage fat på noget). — B) hf. a) om en væren på stedet: 
á Blálonđum, < Blåland FA. 113, 16, á skógmum, 
i skoven FA. 1, 26; meget brugt ved alskens stednavne 
(som navne på gårde, huse, bygder og bygdedele (byliogar), 
laudstrækninger) : við bygdina á Skála FA. 332, 4, á 
Fjollum FÅ. 333, 21 (navn på en havepart), i býlinginum 
á BreUni Í Hovi FA. 876, ðð. i og við. b) ved 
tidsangivelser: á dOgum hansara, i hans tid, i teirri oått 
SK. 15. 129, i hvdrjttm moroi FA. 113, 15, á moriii, 
om margenen; ^ i, i løbet af: å einum árí FA. 131, 9. 
— á goDgd (gf. eller hf., eftersom der bstegoes lodtradea 
eller Tøren i tiletasden), i gang (FA. 390, 12), på 
færde; á aldri , å aldriaum, i henseende til alder ^ af 
alder FA, 295, 22, á enda, til ende FA. 293, 20, seinar 
á fótam, 9en iU bens FA. 385, 10, vera á fótum, 
være oppe, oven senge; á livi, i live FA, 155, 20, 
halda sær å gaman, (jf. halda sær at gaman) voire 
lystig^ drive sktcmf: hava ilgruna á e-m {have misfanke 
om noget), vald á e-ni {magt over en). — á houd, á 
heudur, á hondum, sé iiond. — C) kau sættes bagefter det 
styrede ord: setti hunn knorrin á FA. 74, 17; sum 
salinum breiinur á SK. 18, 30. — 2\ som bio., uden 
styrelse: gylt sadil á FA. 20, 6, ymsir undir og ymsir 
å FK. 13, 20. bera (koma) á {hændes-, indtræffe); halda 
á (blix'e ved); herja á (angribe): \v):m.]\í ;i {Uisis<Ptte, he- 
stnnme, ora boder, vilkår og desL); IvOa a, {lytte til); 
van til á [mangle) o. -fl. — for hará FA, 49, 9. 
á [åa], huk., å, elv, flod. FIt. áir. 

áarfossiir å ai fássór ), hak, ilfos. 

ábarur | åaliaurOr], to., sé uudir bar ur. 

abbadissa jabbadissaj, huk., abbedisse, FIt. abbadissnr. 

abbi [abbi]. hak., bedstefader. Plt abbar. 

ábeint [åabai'nt], 1) bio., liyc, Uge frem, lige for, — 2) 
fho. (med gf. og hf.), lige tmođ, lige over for, á. Vágar 
iliige ud dier over for Vågøen) FA. 353, 28. 

åbiirdur [fiaburor], hak., 1*) anklage, beskgldnrng; her 
akalt tú til åburO standa, som en anklage^ et afskrc^endt 
eksempel FK» 125, 62. — fí)hanđUngen at fæste en bjcerg- 
line ved en knold i et fuglebjærg éUer lignende sted, der- 
næst og8& íýasrgknoldf hvorved en sådan line fæstes; 



Digitized by Google 



ÁÐAK^ArnTBSYAR. 



3 



lesa 9Bg við ábnril, gå cp cg neđ i line ved hjælp 
ábnrOiir. Jf. bera å. 

iðttn [åao]: i åOoi [oijåani], bio., nys^ Jor lidt siden, 
ádremi [å inn], ho.^ førend (iðar eon). 
áðiiT [åavorj, 1) bio^ /w, forhem i forvtjen, — 3) (digt.) 
bo., « áðreDn SK. BO, 167. 

áfftStur [åafastor], to., Jast (ved)^ hængende sammen {med), 
á. Tié eio (eller f e-m) FA. 334, 17, I konkret betydniog. 

aftUL [aftaD], bak., 1) <j/jtefi SK. 49, 145. 2) dagen før 
en helligdag (messe)^ i sammensætoiDger aom: jólaftao, 
påakaaftan, hvitiiaoatitiaftao. Det almiadelige ord for 
irften er kvðlđ. Flt. aftnar. 

ftftan [a^tao], bio., bagfra, bagtil^ bagved; fyri aftao, bio. 
og fho. med gf , bagved; aftan fyri, sé aftanfyri. 

aítaná [a'tanåa], 1) fho. med gf., ^ter, bagefter, — ð) 
bio., hageffcr. 

aftan bøn aftanbøen], huk , afUnhon. 

aftanfyri [a'tanfinj, flio. med gf. og bio., har/ved. 

aftan sangur [aftaosaggor] og aftansougur [aftansåggor], 
hak., af te) t sang. 

ttftanstunđ [aftnnstond], huk., afiemtund. 

aftantid [aftautuij, huk., aftentid. 

aftan til [a'tantil]. bio., bagtil^ bagfra. 

aftanundan [a't'in ii lan], sé undan (aftan uodan). 

aftari [a'tari], ai'tustur [aUastor], to. i højere og hejeste 
grad, bagest af tOy bagest. 

aflDft [akna] (ai)), udao. (upers. og pers. med dagur), 
hlive aften, mørknes FA. 382, 9. 

aftrat [atræat]. 1) fbo (med bf.), a) i tilgift ^^h foruden; 
b) tæt hen {ind, op) iil, aftrat Teggiaum. 2) bio.» i Hlgijt, 
som UUæg FÅ. 360, 21. 

aHur [a^tor], bio., 1) tilbage, agter ^ hag, fi) tUbage^ igen, 
3) lU, i tillukket stand^ lata aftar, lukke^ burOin er aftor 
{d&ren er lukket). 4) atter, igen, påny. — aftur fyri 
(med gf. eller absolut som bio ). til gengæld {for), aftur 
við, (som krydderi) til (om hvad der spises eller drikkes 
til maden, mest om sul til fisk eller brad)FA. 298, 35. 

aftiirbein a'tó(r)bain], ik., bagben. 

afturhald (a^ torhald], ik., det af holde igeiiy mådehold. 

afturimót [a'toroimou't], iffen på sin side, som gengæld. 

aftiirrikln [a'toritSin], fort. tillægf. og to., vraget, for^ 
smaet. Sé reka aftur. 

afturstavnur [a'totrjstavnor], bak., bagstavn, agterstam, 

aftursvar [a' tó(r)8væarj, ik , gensvar. 

1* 



Digitized by Gopgle 



4 



ÍGin— ALDIN. 



áglti [åad^itij, ik., omtale, njgte, herømmđse FK. &d> 9. 
agn [agn], ik., madding. Flt. ðgo. 
agfnhald [agnhald], ik., hage på en fiskekrog. Flt. agnhald. 
ág^rýtin [åagroi'tin], to., 1) ihærdig^ ivrig. 2) grådig, gridsk. 
aka [æaka] (ok, óku, ikið), uđso., age, lade sig glide, køre. 

akast, s]i}(}ih( s'ig nf sted, flytfe sig {siddende el. liggende), 
akker op akkeri [aTtåear, a^'tsen], ik., (mkei \ skibsanker. 

Nu almindeligst an kar, en kar. Flt. akker og, akkeri 

(ankðr, enkor). 

akt [aktj, huk., agt, agtpågivenhed; geva e-m akt, give 
agt på noget SK. 83, 37. 

akta [akta] (að), udso., 1) tage mre på, vogte; give agt 
på, lægge mmke til, ænse (med hf., også: akta efttr 
eller vm). 2) adlyde (a. ein). — a. seyð, vogte ager 
og hjemmemark for /år, hoMe dem tU det sted, hvor 
de skuUe græsse^ a. se; Mn av bennniy geime fårene fra 
hiemmemarken FA. ðð8, Ið. 

akur [æakór], hak., ager, Flt. akrar. 

aknrull [æakorodl], huk., „ageruhl'', kæruld (plante, 8om 
▼okser i moser) FA. 254, 9. Det almindelige navii pi 
denne plante er mýrifípa. 

ál [åal], huk., 1) skindrem, rem, 2) smaU stykke, strimmel; 
strimmel jord FA. 392, 25. Flt. álir. Hertil udso. at 
åla (að), sl-ærr i strimler, flænge (á. suadar). áttatiál 
(áttatiálur), só under gyllin. 

ala [æala] (aldi, sjæld. 61, aldur, sjæld. alin), udso., 1*) 
avle, ólu av sær nnga sonin ein SK. 39, 21. 2) opføde^ 
opfostre^ underholde. — elur hon seg so mjúka, Jrnn på- 
tager sig et ydmygt, ind smigr mde væsen FA. 101, 3. 

albeittuT [ålbai" ttor], to., a. iiagi, jætm, stenfri udmark 
(have) med græsvækst over det hele (egl. udmark, hvor 
der kan græsses overalt) FA. 418, 34. 

alboipaslag [allraaslæa], ik., aUmestød, 

fllbrynjadur [ålbrinjavdr], to., fiOdtvoBbnet, i fidd rustning. 

Mm [aldaj, bak., {stor^ heý) bølge, Flt. aldur. Jf. bira 
og bylgja. 

^aldamailakiur [atdajuftskår], hak., stort, fabđagiigt sødgr 

FK. 124, 45. 

'''aldanshiid [aldaoshiiu], huk., vistnok = isl. ðldaogs- 
húð {hud af en gammel okse) FK, 138, 8ð. 

aldeilis [aldaiiis], bio.« aldeles; a. moog, meget stort 
fintal FA. 411, 25. 

aldin [aldia], ik., tra^rugt, oldm; også aldan. Flt. aidio, 
aldaa. 



Digitized by Google 



aMlnSTÍm [aldioavoÍD], ik., olđeMvin FA, 9, 19. 
*alđi»hnd [aldirshaa], eé aldaoshúð; 8K. 47, 119. 
aldii og almm [aldri, aldnoj, bio., aldng. 
alđubrot [aldobræt], ik., hølíf^dning, bramdÍMg. 
•iđitdaliir [alđódæalór]. hak., bølgedal. 
aldur [aldór], bak., 1) aldei-, levetid, allan Iiennar a. SK. 

64, 57; a. og alla ævi, evindelig (ogfså: ævi og: allan a.). 

2) alder, periode aj levetiden. 3) alderdom, FIt. aldrar. 
*aldursflikki [aldórsfli^ tði], ik., stykke of aldaoafiakar 

FK. 124. 1. 1 f. n. (alđursflykki). 
alduskot [aldoskoat], ik , Indqeslag. 

áleidis [åalaiisj, bio., i vej, i gang, koma e-m á., komme 
nogen vej nied noget, sætte i gang^ iværksætte ^ hvat teir 
knndu koma á, FA. 451, 30. Oga&: koma á. viO e-m, 

aleina [alaina], bio., alene. 

alfagur [alfæavor], to., overmåde faget , digt 

alin [æalmj, buk., alen. Flt. alio, alnir. 

álítandi [åalortandi], to., til at lide på. Sé lita á. 

áika [å'lka], huk., alk (sø- og bjærgfugl). Flt, álkur. 

allarmestur [allarmæstor], to. i højeste grad, 1) allerstørst 
(digt.); 2) aXUrmest. 

•lUurstentHr [allarafiðakár], to. i b^Mto grad, aXUrstør^, 

allødin [ålloajin], to., ganske lådden^ lodden overalt, 

allnr [adldr], to., ai, hd; allan dagin, héle dagen, albn 
dag SK. 62, 41, tann alUo dag FA. 73, 9. við alla 
amapeatnm Mogjam FA. 65, 3 (al Is aynat her brugt som 
bio., overalt), av ðllum, fuldstændig, ganske FA. 56, 15. 

*al(l)y®I [alvæal], bio., i forbindelse med et to., megét^ a. 
minni SK. 26, 113, a. hátt SK. 67, 9ii. digt. 

almyidw [almvijor], hak., elmetræ. 

alnalangur [alnalængor], to., alenlang. 

alskyns [a'lsti^ins, ilåms], to., alskens, aislags, 

aisyeittur [alsvai'ttor], to., gennemstJedt, 

alt [a'lt], bio, 1) altf alUreiie. 2) alt, helt, lige^ ofte 
uden nogon prægnant betydning: alt fyri uttaa ekka SK. 
33, 194; som en slags overgangspartikel: alt 80 mikið 
óminni laet hon har útí SK. 28, 144. 

altarabúk [altarabou k], huk., alterbog, 

altarklædi [a'Starklæaji], ik., alterklæde, alterdug, 

altid [a'lLoiJ, bio., altid. 

altiogr [a'ltiggj, bio., alting. 

altráur [åltråayor], to., utrættdig^ hårdnakket, stiv, 

Aluri [åalor], hak., l)»ál; 9) smalt strømløb, Flt.álar. 

álttv* [åalor] og åflar [ådldr], hak., ål (fisk). Flt. ålar, ållar. 



Digitized by Google 



6 



ÁLVAFUÓB— ÁMÆLI. 



álYafl(j)ód [áWa£iÍ9a, ålvaflou], alfekvinde^ elvermø. mest 
digt. 

alyakin [ålvæatSin], to., lysvågen. 

ályaleikur [ålvalai'kor], hak., aljeleg. 

aivåpnadtir [ålvåpnavorj, to., Juldstændig bevæbnet, fuldt 

nifitei. 

álvara [ålvara], ik., alvor, 

álvaraun [ålvarann], ik., sted, hvor alfer bo^ aJfébo FA. 8, 
87. digt. 

ályarhús [ålmhaiis]. ik., aXfehm. 

ålyarsaniiir [Uvansamor], to.» cdvorrfiM^ alvorlig. 

ályheyggur [ålvbsd'd^or], hak., W'đteí, 

alTÍ^ [aWi]. hak. og ik., 1) legmlig krafts slyrke; rtkur av 
MIlskaiD alvi {rig på trolddomskraft) FA. 13. 2) hvad 
der indekolder spirer til kraft: géOor (gott) alvier, (om 
et barn) det er et godt æmnet tegner til at blive en dygHg 
og kraftig fyr. 3) mandighed, ^cđsh^t FIt. ahar 
(bak.) og alvir (ik.). 

alYÍ^ [alvi], hak., ham, sm SK. 141, 21. digt. Også 
alvur. Flt. alvar. 

aWi^ I al vi], liak. og ik., 1) ihlsfcd, esse. 2) den ildstedvægy 
hvorigennem røret fra smedehmlgen går. 3) mundingen 
af roret fra amedebælgen ind i ildstedet (s'jælånere; søn- 
denijords). Ålmiodeiigst i betydning 2. Fit. alvar (bak.) 
og alvir (ik.). 

alvinur [ålvinor], hak., hjærteim^en, oprigtig ven: især i 
ordsproget: mangur er målvinur, id ikki er a. FA, 318, Id. 

alyur^ [alvorj hak., = alvi*. 

alTur* [alvor], hak., = alvi' Flt. alvar. 

*alyiir^ \^\síít], hak., kompe SK. 76, 18. digt. Flt. alvar. 

*ályiir' [ålvor], bak., » alvur>i FK. 25, 99. digt. Flt. 
álvar. 

ályar* [ålvor], hak., alf^ đJmand. Flt ålvar. 

amast (æamastj (aO), udso., a. opp å eio, stadig være i 

tæt nærhed af en, kreå»e om en for at få nogets gnide 

sig op ad en; aroaOiat opp á fldskona FA 408, 34.- 
ambod [aniboø], ik., redskab, vcerktøj. Fit. amboA. 
amliæta [ambæata] (að), uđso. med hf., oppasse, røgte (især 

om ker), a. neytunam FA. 389, 9. 
émiiium [åaæidlon], fho. med gi. og ef., imelletn; sin 

ámiUum, indbyrdes. Jf. iinillum og millum. 
ámteli [åamæali], ik , 1) omtale, rygte: 2) bagtalelse FA. 

814, 15. — hava gott (ringt) á. um ein, a) holde eller 



Digitized 



AN— ANNARSLÍKUK. 



7 



yire godt (dårligt) om en; b) ÍMve, ytret Qodt (dår- 
ligt) håb om en. 

an [anj, partikel, an; taO gongnr ikki an FA. 302, 15. 

an- [an], sé and-. 

ana [æanaj (að), udso., ane FA. 237, 1.. 2 f. u. ana står her 

galt for ana, danisme for gruna; sé dette ord. 
and- [an], partikøl, som danner den frnto del af sammeo- 

satte ord og gæme angi?er modøætning, beTægelso imod 

eller etillÍDg lige om for; skillee i poesi ofte fn ndeo., 

bann evaraOi S|íirða and SK. 119, 59. 
snd [and], buk., ånd FE, 56, 35. digt. for ond. . 
andl [andi], hak., 1) ånde, åndedrtBt, 2) ånd FA. 837, 

30. Flt. andar. 
andlit [anlit], ik., ansigt. Flt. andlit. 
andnes [annees], ik., vdhuk^ tiđpyn^, næs. 
andródur [anrouor], hak., roning imod viud: bava a., ro 

w'-yf'^ ri)nlen (hava andstreym, andstroymi, ro mod fitrømmim). 
andsperri (a' nspnpm], ik . fiiivheå i lemnwrm^mst ilhiwk^ 

(af stærk, besværlig- g-ang). 
andsyar | a'nsvæar], ik., \) f/eiisvar, fiJsnjr, svar: veita a., 

give svar SK. 62, 32. 2) ansvo)'^ amiarliyhed, Flt. 

andsvor os' andsvar. 
andvekur [anveekor], hak., søvnløshed; hf. andvekri. 
andttva [andøava] (vd), udso., ved hjælp aj årer holde en 

båd stille^ så at den ikke driver Jor vind og strøm (heUt 

på en fiskeplads). 
andaysflskiiT [sndoMekér], hak., fisk^ s<m går i løn 

ekstra til den eller dem, som ^anåøve" (se det foreg. ord). 
anUnll (a^n&dl], ik., anjald. 

aaga [»gga] (að), ndso., lugle (hehagdigt), dufte (om be). 

aagiat (æiidzist], hnk.« angest^ kummer, 

aagnr [æi^gorj, hak., sorg, for frydelse, anger. 

anm [ann]! partikel, an, imod (med hf.), eg meini, bann vil 

mær ann FK. 45, 71. 
annadhySit [annakvð^ rt] bo.« anaadhYðrt — ella, enten — 

pIJpt. 

annadstadni [annastæain |. bio., andensteds. 

annanstad (annanstæa|, bio., andet sted hen, andensteds. 

annar [annar], stedn. ordenstal, e*^ miden, den ene eller 
d&i andm aJ to, den anden (i rækken); annan dagrin, 
den næste dag annar — annar, den ene — den anden. 

annarhyor [auoarkvøorj, ubest. stedo., ^ver anden. 

annars [annars], bio., ellers. 

annarslikur [aunarsloi' kor], to., dobbelt så megen eller 



Digitized by Google 



8 



ABYUR. 



stor; aooadslikt av skálum, dobbelt så mange skåler FA. 
68, 52, aDDaðslíkt er M (d: bergið) hátt {dobbelt så højt) 
FK. 165« 66. Forakommer oæppo aden i ik« : annaðslíkt. 

aaaa [a^nss] (ad), ndso.i l) (med hf.) csnsø^ bryde sig orn^ 
einki aoMr baÐn booam FA. 55, 2ð. ð) (med ht eller 
eftir) røgtøt passe^ a. eftir Deytum FA, 873, 18. 3) (med 
ht eller almiodeligat eftir) passe på, gwe agt på^ lægge 
mærke til; væl er mær ansad SK. 68, 1, hann anøaði 
Tæl eftir, bvar lioo legdi bameio FA. 346, 5. ^)mærke^ 
opdage, blive var, 

ansYar [a^nsvæar], ik., = aodsvar. 

antin [a*ntin], bo., enien. ,]f. annaðhvðrt. 

apalgráur [æapal^råavor], to., ahihlgrå. 

år [åar], ik., 1) år: 2) åring, Fit. år. 

år jåarj, huk., iire. Flt. árar. 

*nr }åar;, iiut. tint. af eiga FA. 130, 5. 

ttTiika fifnræakaj, iho. (med gi.), lige Jor, Uge ud jor^ 
gjoiiaa FA. iiti:^, 14. 

áralag^ [aaialæa], ik., (ret) måde af føre åren på, rotakt; 
hava á., ro i takt, 

arbeida farbaiaj (dd), udso., arbejde. 

arbeidi [arbaii], ik., arbejde, 

arbetðafólk [arba(i>fðMk], ik. flt., tjenest^olk, tyende. 
arbeidakoiiA [arbaekoena], huk., tjenestekoindef ijemt^pige. 
arga [arga] (að), udso., ærgre, tirre, đr&le. 
argur |.argór], to., 1) ond, slem, 2) a/rrig, 
ark [a'rk], bak., ark, skib (kuo om Noabs ark), Kéa a, 
FA. 358, 6. 

árla [årlaj, bio., årkt tidlig; med ef.:árla dags (jfr. sidla 
dags), og med å: árla á degi. — som to. (digt.), taO var 

lim eÍD árla morguD, det var en tidlig morgenstund FA^ 
73, 2. bóndin kemur ut á. morguu FA. 6, 18. 
armiagi [ammi dzi], bak., stakkel; armiogia! din stakkel! 
Flt. armin^'jar. 



armur [armórj, hak., arni. Flt. armar. 
anriur farmur |, to., 1) arm, tdykkdiy; 2) fattig, 
umur aniui , Jiak., arne, ildsted FA. 335, 25. Også, 

arni. Flt. áruar. 
årstal [å*^r8tæalj, ik., årstal, 

arvi [arvij, hak., arving, søn FK. 151, 18. digt. Flt. arvar. 
arviugi [arfindzi], h&k., arving, Flt. arvingar og arvingjar. 
arrur [arvórj, bak., art?, arvelod. Flt. arvar. 



armod 




Digitized by Google 



ÁSAROYTING— AT. 



9 



tisaroyting [åmt&i'tiijgj, sé áseyðaroyting. 

áseta [åaseata] (tt), ncuo., Jastsæite^ heatenme. 

åseydttroyting [åasæiarif tigg], hole., 1) den Imđíing at 
rykke ulden af áMjðnr (se dette ord); 2) den Ud (<m 
8<mmere»), da mm rykker vldea aj áseyðar FA. 4ð0, 
35. Sammentnekkes almindelig til «á8aro7tlDg». 

éseydur [åasæiorj, hak., fårebesætning, får^ som man lader 
ovennnire; eokelte steder blot: besæfningen aj ku^får 
(t=> æreeyður), medeat bornaeeyðnr, hamaøjd, væder 
og hfihr, 

ásjóii [åaåoan], huk., åsgny udseende; i á., udleende. 
Heraf to. ásjóoligur, vakker, net af se fil, -^- ásýniligur. 

áskot [åaskoet], ík . det, .sow skydes til eller spredes over; 
8pec. (ved jordarbejde om våren) den jord, som spredes over 
den lagte gfidiiiug (ved reina veltin g"). Sé reinavelta. 

as s [asssj, udrabso., udtrykkende ærgrelse eller fortrædelig, 
vranten sindsstemning (på giuud af pludseligt uheld, 
skufifelse og desl.) FA. 383, 17. 

ást [kst]. huk., elskov, kærliyhtd; også i flt. ástir; leggja 
á. (ástir) viO, Jaiie kærlighed iiU elske; uiiJarligu lic'.ur 
tú tær ástir við tær lagt SE. 17, 17; haoo legði sioar 
ástir eamaa við tad mentarsprund, han knyttede elskov 
med den udmærkede, herlige, hmde SE. 24, 93 ; binda i, 
eller istir við ein, knytte dskov med en FA, ð05, 5 ; eoar- 
liga ronnu áetír eaman yið Qaðraa Ósvivsdottar, hurtig 
fattede han og G. O. gensidig kærlighed til hinanden 
FE. 6ð, S; leggja ástir samaD^ elske hinanden gensidig^ 
Jatte gensidig kærlighed, mest digt. 

*ástarbrai[]rd [åstarbragdj, ik,, elskovsHlkendegiodse^ elskov 
FA. 217, 23. 

ásur [åasor], hak., 1) bjælke^ tyk tømmerstok. 2)bjærgås^ 

bjærgryg. Flt. ásar. 
at ^æat], 1) fho. med hf., almindeligst om bevægelse, 
egenlig eller overfert, a) ad, fil, hen fil^ hm imod 
(både om sted og tid), skunda at e-m FA. 237, 15, tað 
dregur at ti inyrka æli, solin lidur at fjalli, dvt fnikker 
op fil (it srrer (mørk) hyye, solen iKfnnrr suj Jjældet 
(;): soltit går snart ned) FA. 1, 14, dag-urin leið at 
kveldi FA. 1, 20; (fæf hen) fil, fram at seincrini 
FA. 331, 1, koma niOur at botni FA. 340, 28, ieygja 
at landi FA. 340, 33, komin at endadegi FA. 82, 2; 
komÍD at enda, endt, tU ende FA. 390, 31; ereipar at 
sær (svøher om sig) skinn FA. 106, d5; kom ikki at 



Digitized by Google 



10 



AT — ATDJÚFUR 



hastini! kom ikke for tuer Hl eller rør ikke åd dér! 

at ári, aå åre FA. 359, 29. b) jpa, t» ta, i udtryk 
som: bar skal bæOi matar og drekka flytaøt frem at bordi 
sættes jrm på bordet) FA. 5, 8, koma at troogd, komme 
i nød {trcengsei) FA* 388, 1, verða e-m at bana, blive ' 
til bane for e», volåe ens bane FA. 237, 22, fáa liuer ^it, 
få lyst til, få eé godt øje til FA. 327, 21. c) til efter 
(ved udso. som: gi, drage afated, for at betegne det, 
hvortil eller hvorefter man går), fara at sGvði, far/f afsted 
for af snge cffer fm- FA. 432, 5. d l ver] ndskiMin"e ndso. 
for at beteg"ne en handling, der pir ud over en elier ud 
på noget: finnast at {dadle^ udsætte på), hava at {vd' 
sætte på, irettesætte), havast at (heskcpftiqe sig fned)^ 
hyggja (lita) at (se pá)^ koma at {pákommi^, over/tdde: 
rare ved)^ leggja at, sekja at (gnre angreb på), læa at 
{le ad), rúka at {lugte til); íi;iKíh sær at gaman {vcere 
lystig, drive skæmt), nevna at nav ni {nævne ved navn)» 
e) om andre forhold: móreyður at liti, rødbrun af fai've 
FA. 336, 25 ; væl at 8»r komin, meget dygtig, uđrusM 
med gode emer, fortrwUge egenskaber FA. 436, 29; 
omekrÍTeode (for ejefonn): faðir at baminnm, fader iU 
barnet; ndiyideDde: aftiir at Si?jii ¥i|ja (egl. atter afiægge 
besøg i S^s hus) FA. 209, 33. O ved, ifærd med: 
nå sitor Hda at kvðldmáltíO viO borði FA. 381, 10. — 
2) som l»o., ndeo atjreise, a) ad: bere seg at, fara at 
{bære sig ad); b) ad, efter (om uodersøgelae): hoyra 
at, hyggja at {høre, se, ad eUer efier) — boyra, bjggja 
eftir (nm), vita at (undersøge, prave}* 

mt [åa, seatj, bo., at: med navneform efter sig i reglen 
ndtalt fin, med fn'm sættende (og forestillende) måde efter 
sig denmod æat, der dog ofte foran medlyde afkortes til 
æa ; * og dig-t. : so — at, så sandt som — så FA. 248, 8. 

át fåat], fort. ent. af eta. 

átak [åatæak], ik., \kíu}iíg) /aytn Jat, kyilfn nsjni ndeise, 
rusken (om storm, uvejr) FA. 422, 24. ÁimiodeUgst i 
flt. átok. 

atborid [æatboari, abboorij, fui l. tillægsf. i ik. af et ubruge- 
ligt berast at, skjott skal vera a., der skal ga^ hurtig 
frem FA. 402, 28; illa atbortO, dårlig fretugået, dårlig 
handlet eller udført, 

atbvrdnr [abbúrór], bak., adfærd, fremgangsmåde FA. 
331, 21; flt. atbordir: manerer^ gébesrder FA. 843, 4. 

atiljnpiur [æatdiúopór], to., (om se) dyb tæt iiui tH land. 

• 



Digitized by Google 



ATJAN— AV, 



11 



á^an [åatgan], Ulo*. atten. 

*atreid (atraij. angreb til hest FA. 183, 7. 

atskiUa [æat-dilja] (Id), udso., adskille FA. 246, 35. Bifft- 

igere skilja at. 
átta [å'ta], talo., otte. 

áttam annafar [A'tainaDafaar], ik., båd^ der ros af otte 

mand. 

áttati [å'tati], tato., firti; no aim. fyrsios tjugo. 
átti [å'tij, fort. af eiga. 

átøkur faatø9kór|, to., lig, lignende i våseende (med ht); 
áttík var hoa Tóru đrottning SK. 65, 74. 

ay [æav], 1) fho. med hf. a) af, fra (egl. fra overfladen 
af, i modsætning til úr, vd aj\ fra đei iiídre af, dog 
meget ofte brugt i flæng med úr), leypa av bergi« ^ín^e 
ud fra eller ned af en klippe FA. dð5, 19, bera a? 
•kóginam, hærefira eller ud af skoven FA. 8ð5, 16, 
måoia eáel a? Skarði, månen sås fra SkarÓ FA. 888, 6, 
i útnjrðhig av Sk&labotiii, inordves&iørehmgfra SkMa^ 
hotn FA. 378» 4, beiotav, i lige linje fra^ Uge overfort 
jm av, overfor FA. 394, 9. b) (om tid) a)/ra, av 
fyrsta tid, fra den første tid^ fra forst af FA. B52, 5; 
Pj over, våc over: vera ay barnaårunnm; ganga av ári, leve 
året til ende. c) i andre forhold: af (udgået eller stamm- 
ende fra, som en del af, horende til, på grund af, ved 
hjælp ai, som udbytte af, ved ændring eller tilvirkning af, 
af et vist stof) fra, livaðan ertii av landi? fra hvad land 
(hmlken ø) er du? FA. 306, 15, nakar av meginland- 
inuDi, en eller atiden fra hoieiiøen (her: Vågøen) 
FA. bol, 1, ein av teimiin, en af (km, av tf at eller 
av ti, fordi, av tf, detfor^ av hesum rópinum, ved dette 
råb Få. 23, læra av e-m, htft aj eu, tiilógur 

av sjonum, udbytte aJ søen FA. 412, 20, laðio av 
gróti, opført af sten, talv av fitabeini, brætspil af elfen^ 
hen FA. 2, 8; — bann var av ðUom meiri {stmrre end 
dXU de cmðre^ størst af dem a&e) FA. 54, 85; — 
med, påf fttllnr av e-m, fM af noget^ båtorin var 
BðkklaðÍD Kf baden var ladet med fisk, så den var 
WBsten synkefærdig FA. 339, 14, ríkar avtrOlskom alvi, 
rig på trolddomskraft FA. 8, 18; (om mål) ein tunoa 
av kmi. en tønde kom; (om eo ledeagende sinds - 
bevsgelae) med, t, brå hano sinum brandi av reiði. 
han svang sværdet med (i) vrede SK. 3, 1, av móði. 
med stærk sindsbevægelse (harme, sorg) FA. 27, 3; 
<tf, i henseende til, etórur av vðxtri, stor af vcđcst FA. 



Digitized by Google 



12 



AVDALUfi— AVKEIÐA. 



327, 6, dinimnreyður av liti, mørkerødbrun affarve FA. 
331, 30; av ongum (/ ingen henseende?) illur SK. 103, 
26, av einom luti visari, i hi henseende viaeie FA. 121, 
14, av ollum, yamke, fuldstæmlig FA. 56, 15; av sanni, 
. av sonnum, i sandhedy forvist, — d) ved en del udso. : 
siga av e-oi —siga frá e-m {fortælle om en); verða a? 
ODgum, blive til intet; vinna sigiir av e-m, vinde sejr 
over e?i, vinoa av e-m (= d. ioreg.j 8E. 3, 1. e) adskilt 
fra sio sammensætoiog: hano drakk bar ikki av ¥h, 
76, 17. f) kao Bættos bagefter đ«t styrede ord: drekka 
skilom av FA. 74, 17, — 2) som bio«, oden sljrelse; 
a) aft blása froOuoa omaa av, Wme ékummet {oven) af^ 
bort FA. 827, 25, tók faana stóraQds av, tog hanstore^ 
fj(98 bort FA. 830, 1 ; b) adskiU fra et hele, faHdm dier 
brcekket qf, borte, fdturin er av, foden er brækhđ af; 
c) tílende, forbiø lætta (IjóOi) av, stmae^ ende ein sang, 
vera av, vøsre tUende, forbi; d) berá av, gaaga av, balda 
av, keva av ni. fl., aé bera, gaaga, halda, kava; e) for 
harav: eingin visti av. 

avdalur fæav-, avdæalor], hak., afsides dal, 

avfall [affadl], ik., nedbør^ stærk regn ^ier tørt v^r, 
også stærkt snefald. 

avgaugur [æav-, avgængórj, hak., 1) afgang^ ende, slat' 
ning. 2) det, som gar fra el. tages af (jf. gancra av). 

av^jorrtur [æav-, avđáðrđór], fort. tillægsf. til gera av 
^= gjord ar av) og to., afgjort, fastsat, bestemt. 

aTgonga [av^ånga], huk., omslag i vejret {iåi&t fra snevejr 
og uurdlig vioa til kiart og mildt vejr). 

aygreystar [æav-, avgræfstor], hak., 1) afgravning^ bort* 
gra/vning, 2) af gravet^ bortgravet jord FA. 892, 22, 

*aTi [æavi], bak., bedsttfadtr SK. 114, 1. 1 f. d.; i det 
Djere talesprog ab bi. Flt. avar (abbar). 

•Tleidis [æav-, avlaiis], bio., bort fra ret t^, pa afveje 
(tfsides; a. tróft baan risaas her SK. 118, 48. 

STlop [æav-, avloep], ik., hvad der bliver tUovers^ over* 
skiid; ti! avlops, tilovers SK. 117, 86. 

»Taseltur [æav-, avmaMtdr], to., hæs, 

Amot [avaoet], ik., visse indre dele (forskellige for de 
forskellige egne af Færeeroe) af et slagtet kreatur, som 
deti, der slagter det eller sketrer det op, får i løn. Ordet 
alm. brugt dels om får (og kvæg), dels om grindehvaler, 

»yreida [avraia] (dd), udso., udrede, afhænde som elle}' 
mod betaling. 



Digitized by Google 



AVKEKSHESTUR— BÁGI. 



IB 



avrekshestur [avrishftstor], bak., væidig, ftdnuiBrM heiđ, 

kfpmpehesf. 

Avrekskappi favnskappi], hak., fortrinlig, udmærMkcempe. 
*aTrek8tjoð |avrist«i)u], ik., udmærket folk ; ogakhxit,ud- 

mærkede mænd^ udvalgt skare FA. 223, 9. 
avreksverk [avrisværlri ik., storværk, helfegærning, 
avrika [æav-, avrika] (að), udso., udrette^ JuldJ'øre (helst 

om noget stort) FA. 438. 7. 
avrod [avroe], ik. flt., dele af et slagtet krea fyr (fnr),bmr 

bragt om: hoved, fødder, lever, laoge, hjærte og vom 

tilsammentagne. 
aTSeta [afseeto], hok., det at vandet uddunster, fm-dawper 

(tf noget (især brugt om det til tørring liggende he) ; iaa 

^dOa BTsetQ, tørres goåt PA. 8d5. 20. 
ayskvrdnr [afskiirér], hak., afgift, som en opsidder^ for- 

pagter af jord, svarer tU jordens ^er, og bestående a/ 

levende dier slagtede får, 
aTStad [åastæa], bio , qfsted,- 

♦avtakiu [æavtæatåin], to., héU sJsjuU, ganske hedakkd 
FA. 177, 13. takin vistnok en gammel síđefena 'tit 
taktur, fort. tillægsf. af tekja. 

aTundsjiikur [æavméån'kor], .to., avindsyg^ meget mw- 

nndelig^ a. við ein. 
ax fnks], ik., aks. F!t. ði. 

Axla [akslal (að), uáso., aksle, tage eller lægge på skuldrene, 

iføre sig red af frække over "^kvJdretie, 
axlaband [akslabandj, ik., skuJderbåiid. 
*axlagreiii [akslagrain], huk., arm SK. 16, 7. digt. 

B. 

liad [bæa], fort. ent. af biOja. 

Udlr [båajir), nbeet. stedo., hegge; ik. bæði brugt som 

bo., háđe^ sé bæði. 
Mniul [båaTdminDi], bio., på hegge sider, — fho. 

(med gf.), på begge sider af, 

^bágagerð [båadieor], hak., dđ at volde skade eller ulykke 

SK. 41, 1. 1 t. D. 
lM^Jga [bsgga] (að), tidso., trykke, fattes, vcere i v^en 

(e-m baggar oakað). Ogai baga [bæa] (baddi). 
baggri [bad'dii], hak., broder. Plt. baggjar. Jf. brdðir. 
hágí [båaji], hak., Undring^ fortræd, vanskdighed; hara 

bága aT, have vanskdighed ved, — to. bågiD, vanskelig. 



Digitized by Google 



14 BAK— BAI>iI. 



bak [bæak], ik., hcfg elJer bagside, n/rf: sitn á baJd, ride 
SK. 81, 13; bera á baki; hurOariiar snieldu aftar å b., 
»hM-etxe smældede tilbage på ind gab b^A, 407, 18. Flt. bak. 

foaka [bæaka] (að), ndso., hage. 

bnkbinda jl æak-, bagbmda], udso.* bagbinde, 

bakbord [bæak-, bagboar). ik, bagbord. 

bakbrot [bæak-, bagbroytj, ik., 1) den omstændighed, 
at de mod land slående bølger slå iilbage nd i havet, 
bølgers tilbageslag; 2) selve de tilbageslående hølgei\ 

baking [bæatsigg], huk., bagning, 

bakki [ba'^tði], hak, 1) haiúse, sktænJt^ bakke, 2) (ned^ 
hældende) strandkant 3) hred^ åbred (åarbakki). 4) 
bag eUer ryg på skærende redskaber (kniv), — fan tjn 
bakka, styrte ned ad fjaUdskrænt FA. 418, 12. Flt« 
bakkar. 

bakkvlsi [ba'kélsi], ik., hakkelse, 

bakskutar [bakskutór], hak., bagrummeti båden fra stamen 

til bageste rorhænk, 
bakur [bæakor], hak., svarthagmåge, Flt. bakar. 
bål [båal], ik., bål, stor ild. Flt. bål. 
balast [bæalast] (aO), udso.. ttmle^ slcebe, uðjøre et arbejde 

med mnje, kæmpe sig frem 



baldra [baldra 
baldur [baldor 
bal ja 



(að), udso., støje, larme, skralde, 
to., hold, djærv, helst digt. 
balja], huk., balje. Flt. baljur. 
balla [badla] (að), udso., 1) rulle sammm i bylt, svøhe^ 
vikle (sammen); også spec: svøbe hø {udbredt til tør-* 
ring) sammen i små knipper, at det kan blive beskyttet 
mod regn FA. 396, 30 Qf, nulva). 2) (om tale) tun- 
gan vil ballast el. balla, tungen slår sludder, taler iftfte 
rent (egl. vil vikle sig sammen^ komme i vkm); — b. 
saman, a) vikle sammen, h) snakke, væw (om tale), 
ballingur [badliggor], hak., lille knippe hø, saiamensvøbt 
for at beskyttes mod regn, Flt. balliogar. Jf. nul viagur, 
balti [baMti]: régva dt balta {ud på havet?) FA. 444, \K 
I en barneremse, hvor det måske er navn på en fiskebanke^ 
baoamadiir [hæanamæavér], hak., banemainå, 
banasár [bæanasåar], ik., banesår. 

band [bSDd], ik., 1) bånd. 2) spant i håd. Flt. bond. 
banga [bagga] (að), udso., I)ba7ike, slá^ hamre FK. 106, 129 r 

2) ro, b. vid årini. Ordet forekommer kun sendenQords«. 
bangin [bæodå^in], to , frygtsom, bange. 
bani [bæani], hak., 1) hane, død. 2) den eller det, somt 

volder ens død, banemand SK. 120, 2. Fit. bauar. 



Digitized by Google 



BANKA— BÁTAHERUR. 



Ih 



baaka [bæ'nka] (að), adso., hanke. 

bann [baoaj, ik., han . seta i b.. sætte i ban. 

hanna [banna] (að), udso., i) bande, forbande^ tned hf.: b. 
e-Di el. b. fyri e-m (nu også med gf.); baDoaOor verOi biikur 
bansFA. 160, 1; tekur nu trollum at baooa F£« Idb, 
46. 2) (uv.) bande; ogbå baoaasfc* 

bannan [bannan], huk., banden. 

bant [ba'nt], fort. ent. af binda. 

bar [bæar], fort. ent. af bera. 

bara [bæara], bio., bare, alene. Jf. bert. 

bára [båara], huk., 1) yansJxC lille holqe; i kvadene dog oftø 
om sterre balge og en^tvJigt med al da og bylgja: 
bárau biytur á blóniukiau isK. 40 32. 2) siærk træk af 
strøm; strøg^ hvor der er stærk strøm (strejmbára). 

bardag;! [bardæaji], bak., slag^ kamp; flt bardagar om 
kamp, slagsmđi, 

barki [ba^rtSi], bak., 1) strube, Vuftrm-. 2) det vnåknelm 
og sncsvreste rum meUem plankerne for og bag i båden, 
Flt. barkar. 

barmiii* [barmor], bak., 1) barm, 2) (om en færask ?æv) 

Invad dir voiveSy inden man opvinder på bommen. 3) 
formal ion i et fjæld^ almindelig : hulning ind i et fjæld 
FA. 395, 2. 4) lille havindakæring, vig iud i en høi 
og ii^l strandbred. Flt. barmar. 
barn fbadnj, ik., barn. Flt. born. 

baraaferd [badnafear], huk., forlosning^ neflkoniaf; harns' 

nød. Aluiiudeliirst formerne barnferd og bariisferd. 
barna^ainan [badnii^æaman], ik., barneskæmt. 
barnainódir [badnam^iiir], huk., barnemoder. 
barii(a)fadir [ba^ nfæajirj, huk., barnefader. 
barndømi [baudeami], ik., barmloni; barnerinodtr, i ord- 
sproget; ilt er b. at kasta. alin. (til forskel fra barn- 
do mur) brugt cm en gamujel: af gå i barndom. 
barnsiieyð [ba'nauæi], huk., barnsaød. 
*barur^ fbæaror], to., fremspringende^ høj, bari toppur av 
rejrdargolli FK. 18, 16; synes eodnu bevaret i saoimeo- 
Sttto. ábarur, beliggende på et for vinde udsat sted, 
barar' [bæaror], to., ^ ber.ur. 
bast [bast], Ik.« bast (lindébasf); bastréb, 
basta [basta) (að), iidao., baste^ bvnde med bastréb, 
liåsar [båasor], hak., bås i ét fjøs (kvoegstald), 
bata [bæataj (tt), udso. (med hf.), bade, gavne^ hjælpe, 
bátaflati [båatafloati], hak., flåde eller skare af både, 
bátaherar [båatabeoror], hak., båtafloti. 



Digitized by Google 



16 



BATI— BEIT, 



I 



bati [bæati], hak., 1) bedriv g, forheđring, allur b. bøtur 
(hjælptr) FA. 314. IH, leingi stendur mansevni til bata, 
læng*' kan et mandsæmne el. vngt menneske stå iU at 
forbedre FA. 318, 19.- 2) både, garn, hjælp. 

bátleysur (b&tlæi'sór]. to., hådløs^ som manglei' båd. 

batna [batnaj (að), iiđso., blive bedre; læges. 

l)át8Í'armur Ibåsiarmor], hak., bådsladning. 

bátsmaður (båsmæavor], hak., en af romandskabet på eii 
båd. Også b&tmaður. 

bátvT [b&ator], hak.« båd. Flt. båtar. 

*1ied pwo], ik.« sengedyne; beðor, bak., SK. 35, 226 (smg?). 

begynna [bediiona] (at), udso«, begynde, Jf. *b7rja.t8k8 
(opp, iiiidir, vi5 ag meå oavoef.), seta á aamtfaramed 
naTnef. 

begyniiiløi [bedzinmlsi], buk. (og ik.), begyndelse; også 

begynning. Rettere upphav. 
[behaga [behæa] (að), udso. med hf. (FA. 147 I. 1 f. n.), 

behage. Hedder på ret færesk dáma eller Hkjast á.] 
behalda [bebalda], odso., beholde, Bettere hava, bal da, 

ojóta. 

beid [bai]. forældet tort. af bi da. 

beida [ii ii]a| (dd), udso., udbede sig^ begære FA. 69, 13; 
kvendi leg við ástnm b. FK. 138, 87; eno beiði eg teg 
til mála, evdrw, atter opfordrer jeg dig til at tale FK. 
124, 42; Einar heiddi Ormari fyrst ti! orða o: filtalte ham 
først FK. 78, 49. — beiðast: b. ettir e-m, bede om, 
begære FA. 436, 24. 

bein [bain], ik , ben. Flt. bein. 

beina [bainaj (nd), udso, 1) rette, jævne, gøre Uge. 2) 
få ind på dier vise på ret vej (b. å veg) FA* 41 8^ 8. 
3) styre, sætte (kursen) : b. veg fifo, b. ferðina. 4) b. fýrí 
6-m, bortgemme nogets gemme nogđ tilside FA. 406, 26, 
også: b. bartiir etler b. bartnr fyri e-m. 

beinasamur [bainaaæamdr], to., tjenstvillig. 

bein brotin [bainbroetin], to., med hrteldcet ben, 

beini [baimj. hak., hjælp, tjeneste; gera e-m ein belna 
FA. 341, 15. Også beioa (hok.). Flt. beioar (beinnr). 

beinleysur íbainIæi*8Ór], to., benløs, uden ben. 

beint (bai'ntj, bio.. 1) ret, lige, i lige linje; b. á, fram, 
imoti 0. s, V. 2) ret, rigtigt. 3) lige, netop. 

beinur |biiitior|. to., 1) ret, lige, jæm. %) ret, rigtig, 

beiskur [barskor], to., bcf^k. 

beit [bai'tj, fort. ent. af bita. 



Digitized by Google 



ir 



beita [bai'ta] (tt), odso.. 1) få tU at bide: b. kniv. hvæsse 
kmv, 2) *b. brandi. hugge med svcerd, Iivar hnnn beitti 
bmnda FK. 163, 1. 8 f. o.; b. knivi FA. 274, 8. 3) 
hidse (hund) FA. 370, 20 (b. hund «ftir e-m), ja^« (helst 
med hund), at hann skuldi b. hesar meunirnar úr benum 
FA. 328, 25. 4j græsse (kreaturer), sende på græsgang, 

beili |bai'ti], ik., (/ræsgang^ græsning. Flt. beitir. 

bekkiir [bækor], bak , hæk. Flt bekkir. 

bekkur [bæ'korj, hak., 1*) Oænk; 2) rorhtmk i håd^ túfte^ 
Flt. bekkir. 

bella [bædla] (ad), adso. med hf., 1) skade, volde skade 
eller himler. 2) mangle, Julies, einki bellar hooum. 

bel t i [bæ'lLi], ik., bælte, bæltested, Flt. beltir. 

ben [bean], huk. og ik., l*j sår (dødeligt d. farligt), 
at brúðar i beoi brá, at hrttdeu svtnmede i blod (af sår) 
SK. 36, 1. 8 t D. %) ik,, igemem et daåt dyrs 
kød, (om kad el. fiek) vera dðkkur, graolir, vakur i beni 
(o: når man skærer deriffefmem, i indsnittet); đeroæst 
gaibende indsnit el. revne overho?eđet. Flt. beo. 

benda [bændaj (nd), iidao.. beie, beje til siden, vride af; 
b. horn, wtđe Aontene lese på et slagtet kreatur. — 
bendast. krummes: tå tók at b. i breiOnm báti FK. 
133, 26. 

bendil [bændil], bak.. 1) bmdeL 2) habånd; jl. bojbeodil. 

Flt. bendlar. 

beudla [bæola] (aO), udao., b. aáto, lægge høbånd på en 

Jwsfak. 

bendul [bændolj, hak., = bendil. 

^beigarbaldur [bænjarbaldor], to., tapptr tiJ at (fire mr 
FK 92, 1. 1 f. 11. (brugt eoai uavueo.) Usikkert ord (jf. 
m en j abaldur). 

♦benjardogg [bænjardð,'g], huk. sårdugg^ sårvædske (digt. 
for blod) SK 71, 4. 

♦benjarkolvur [bænjarkålvor], hak., sårpU (digt. for 
sværd) SK. 13, 107. 

bera [beera] (bar, bóru, borið), uđso., 1) bære (føre, bringe; 
vcerebebyrdet med; være iført; tåle^ udholde); 2) upers., 
skride, gå; 3) (digt.) fede (b. i beim) FA 196, 

. 32; borÍD ti) gott at erna SK. 16, 2 (sé evna). — 4) 
b eyga viO eio, få eje på en FA, S58, 7 ; b. i lag, 
kowme ¥3i afgerđse ellen- udførelse, komme i stand FA. 
381, 33; b. i rim, falde i rim, riine FA 410, 11, — 
6)b. å, bære hen på, (oven) på; bringe i berøring med, 
lægge på ábarður); trt^ffe^ falde på; upere. og 

Digitized by Google 



18 



BERTØTTØK— BEBSOGTO. 



abflohit, Wmfft sig, hændes FA. 892, 7 ; (om farve) have 
sJan ftærme sig til: M ber 6 reytt, dti har et rød' 
ligt skær; gull tør litnr å 8K 17« 8. b. av, være 
ypperligere^ mere end (dmviMig^ (b. aT e-m) overgå; gå 
fer viðty gå (mer grænsen^ være på ioppmkUt^ av bar 
baroa ganao SK. 118, 55. b. fram, /reni/lør«. b fy ri 
•»m (upera.),! hæres for, forestille sig for en i drømme 
eller drømmelignende tilstand; taO ber fyri tygara sål, 
det er et varsel med hensyn til eders sjæl, liv (b. fyri 
her TÍatQok aammenblandet med vera fyri, verda fyri, 
varsle, varsle om) FK 157. 88 fjf. berast fyri). b. i lag^ 
sé lag. b. saman (helst upers. med hf.), passe sam- 
men, komme overens; træffe, støde som v} en: (pers.) tå 
10 eggjar bóru saman 8K. 127, 81, (upers.) tå bar báðum 
saman SK. 127, 90 (jf. berast saman). b. sund ur, 
være forskiUig, s. bar teirra lyndi, deres simlelag var 
forskelligt FA. 67, 5. b. til, rime sig, stemme, passe 
FA. 295, 9; være til j/as^ hekremf; hænde sig, indtræffe, 
lykkes FA. 334, 30; b. til hjá e-m, lykkes for en. b. 
upp, fremsætte, fremføre^ b. upp kvðOu, fremhæfre hilsen, 
frieri SK. 75, 10, b. upp orOnm SK. 101, 4; b. upp 
[ bøoarorO (6e/fe,yW); b. npp gåtur; — (uv.) b. upp fyri, komme 
op for^ i vejen for FA. 395, 88. b. vi O, røre (let) ved; 
undskylde; skyde skylden på* b. yvir, gå overmåUit(pm 
, akydevåben og deal.); overgå, rage op over FA. 878, 10. 
— b. aøg at, bare sig ad («»iftira at); b sag iindaB,i^e 
tU side, springe til sidefor at undgå slag, stød o, h FA, 
226, 12. — 8) berast. beraatå: ma»r barat á, jeg kom 
til skade, berast fyri e-m, bosres for, komme for (i drømme 
eVi r tanker), fremstille sig for ens tanhr; mer barst 
fyri, det forekom mig; tað berst mær fyri munni, det 
ligger mig på tungen (jf. sipa fyri mnnni). berast 
saman, støde sammen SK. Il 8, 55. hrrast til, ha^ide 
sig^ tildrage sig FA. 370, 33 (jf. bera tiij. berast 
undan, undslå sig. berast vid, røre ved (jt bera vid). 

berf<>ttur [bæ'rfftHor], to., barfodet. 

berg [bærgj, ile., lodret klippe, klippevæg, Fit. berg. 
Jt bjorg. 

bergsltor (bærpskogr], hnk., klipperift, hjærgkhft, 

berja [bærjaj (haidij, udso., slå, banke; hamre; knu^esmåt 

berjast, slås, kæmpe; brydes, 
berserkur [bæ'rsærkor], hak., bærsærh FH. berserkir. 
bersogun [bii'rflaevÓD, -vin], to., 1) som taler ^fl»i>€holdeni, 



Digitized by Google 



BERT - BIÐLASVEINUR. 



19 



bpyð [bæ 
♦beygrur 



rent ud af posen; 2) som holde)- nf af f^ge ni id ige sand- 
heder eJltr tale i utide FA 382, 32. Har sideformer 
som beidugutur og på Suder«^ bersagdur og bar- 
sag d u r. 
bert [bæ*rt], bio., hlot^ aleiie. 

berur [bearor], to.. 1) bar; 3) hhffet, (lanake udtmnt 
bestnr [bæBtor] og hwi [bæst], hujeste grad af gTóðiir 

lietalA [betæala] (Id), udao., hdaU. Jf. (gjalda ogr) 

rioda, rioda aftor. 
betri [beetn], hejere grad af góOur og væl. 
betur = betri; 8K. 36, 112. 

betýda [betoija] (dd)» udso«, helifde. Rettere merkja, 
meioast vid. 

lieTara [bevæara] (að), udso., bevare. Rettere goyma, 

vard V eita. 

, fort. ent. af bjóða. 

bæijor], to., 1) hejjeligi 2) stesrk^ ikke skar 
(om sværd) SK. 1 lO, 56. 
bid [bi], ik., mæll'fhotfe; ogeå biði (ik.). Flt, bið (biðir). 
bida [boija| (bíðaði, *beið), udso., bie, rmte; b. eftir e-m 
og b. e-m, venie på en; (med ef.) kirkjumaOur bíðar tÍD 
FA. 46, 9. stórar sorgir at bíða, rtdtijarcsy lide store 
.sorger SK. 53, 193. ilt undir kinnuin beið (= bóði, 
var, Jaudtes^ boede) SK. 44, 80. bíða bót el. botur, 
blive helbredetf komme sig af noget, forvinde noyrt, tú 
b»ar tees ikki bøtor FK. 184, 35; td bíðnr tess ikki 
bót FK. 184,« 40. biOa her almiodelig sammeDblaodet 
med bjdða (eé dette ord). 
Mdil [bijilL hak., bejler, frier, Flt. Mdlar. 
bidja [bijaj (baO, bóðu, biOið), udso., 1) beåe (b. eio 
am nakað eller b. ein med félg. navneform); b. eær båt 
FÅ. 296, 19; b. sær nll, Hgge uld. bidor frdgv TÍ5 
avari, beder jomfmen om svar SK. 19, 39. 2) b. mr 
gentu, bejk til en pige; med ef.: tin at b. SK. 38, 10; hevur 
nú alt i einum orði, beilsar og hann biður, han hilser og 
bejln- alf 7ncd dd samme SK. 75, 9. 3) oiusj^e, bað 
honum góðan dag SK. 25, 106 (góðan dag står her som iif- 
skedsliiisen), bað honum góðaii frid, ønskede lia in god fred 
SK. 25, 107; b. ilt, ønske ondt^ bande, sværge, b. ilt 
fyri e-m, (rrnkt; ondt over en. 
bldjumudur [bíjómæavór], hak., mand^ der går rundt for 

at indbyde til bryllnp. 
bidlasTeinur [biiasvuiuurj, bak., bejler. 

2* 

Digitized by Google 



Sa BIia«AyONDDB— BJÁLVI. 



MdlftTOndiir [bOaTlador], to., mest i buk., biðlATond, ond 

mod h^Ure^ som vrager hiflere, 
higtí^ [bodl'diar], ef. til bønr. 

bil [bil], ik., 1) tidsrum^ bestenU Hdpåårei, 2)iidspunktt 

øjeblik; i sama bili FA. 379, 16. FH. bil. 
bila [bila] (aO), udso., man^2e^ faites, svigte (e-m bilar nakiið). 
bilsin [brlsin], to., cpskræmmett htjjhg foríwosd^hesiyriet^ 

himmelfalden. 

bÍBda |binda] (bant, bundu, bundiO), udso., l)&tttde, «am- 

menhhide, knytte; b. felag, forene sig, slutte sig sammen, 

2) Jorpligfr. 3) sfrikJce. — b. seg, forhinde, forpligte sig. 
bindindi [bmdiadij, ik, vedholdistihed, stadighed, tål- 
modighed. 

birta [bi*rta"| (rt), udso., 1) oplyse, få fil at skinne eller 
lue, 2) åbenbare, bi r tast, åbenbare sig. 

bif»kupur [biskåpor], bak., 1) hiskop, 2) løber i skakspil, 
Flt. biskupar. 

blsmarapuud [bismarapood], ik., hismerpund, 6 skålpund, 

bismari [bisman], hak.« hismer. Flt. bismarir. 

bispabiinadur [bispabúanavór], hak., bispedragt. 

bispasetur [bispaseetor], ik., bispesæde, 

bispur [bispur]. bak., bisp, Flt. bispar. 

bit [bit], ik., hiden^ bid; fiejdurin er ferin ar biti, fårene 
have forladt deres græsgang, 

Mta [boita] (beit, bitn, bitid) udso., i) bide. 2) bide, 
vcsre hvas (egenligr og overført). 8) smertSf meiri beit 
honum Haigu orð FA. 71, 14. b i bak, nedsætte, 
nedrakke en bag hans ryg FA. 301, aTt — tað gevur 
at bita, del erfarer man ofte desværre øller det er der 
eksempler nok på; tað gav at bita, tk det JUc man 
et slående eksnnpel på^ du — 

biti [biti], hak.. 1) bid^ mundfvhi. 2) lille stykke, sftfwp. 

3) bjælke, fværbjælkey helst fiin de tværbjælker, som ere 
anbragte mellem sidevæggeae i en trøgstae* (aé rojkatova). 
Flt. bitar. 

bitu fhltd], iort. flt. af bita. 

•bitur [bitor], .sktiri) (helst uui våbeD) Sk, 13, 11. 

bjálki bjå*ltsi|, iiak., bjælke, Flt. bjalkar. Jf. ásur og biti. 

bjálYÍ (bjalvij. hak.. 1) ^^t/ó', ham FK. 90, 62; spec. 
sælham (ifelge folketroen nedstamme sælhundeoe fra meo- 
nesker, der bave atyrtet sig i seen og drnkoet aig; disse 
aamlea hfert år den trettende juleoat (hellig tre kongers 
nat) til dans paa landjorden, de aflægge da deres hamme 
og ere denne ene nat om tot atter mennesker; j£ 



Digitized by Google 



BJAKGA— BLAK« 



21 



sagoet «Kópai[ODaQ» FA. B45 flL^d). 2) skindMcBdnUig, 

3) slet og vid overklædning, FIt. hjálvar. 



bjarga 
bjarga 



bjargaj (að), udso. med lif., hjærye^ redde. 
bjargaj (aO), adfio., (om solen) gå om bag hjuerg' 

ene^ gå md. 

bjartur [bja'rtór]. to., klar, lysende, skrnHtnde, bjart hår; 
eitt bjart hodd, d lyst {klart) hoved, — ik. bjart som bio. 

bjo [bjjuj, forældet fort. ai buyva 

bjuða [bjouaj (beyð el. bjóðaði, buðu el. bjóðaðu, boðið el. 
bjóðað), ndso., 1) hyde, tilbyde ^e-m nakað). 2) indbyde 
(med hf.). 3) byde, befale, — eg bjóðl tees ikln bót, 
jeg forvilder ikket jeg er rent på knæerne (eg bjóði 
står her for: eg bíOi); tú hý6vLr(ná sammeÐblaodíDg med 
bíOar) ei anoan ratt, dig vederfares el. du får tj andm 
rd SC 76, 24. — b. fméli: M b/Onr mær ímóti, jeg 
har modbydelighed derfor f føler mig frastødt derved, b. 
til, gøre đ fqrsøg, forsøge sig FA. 451, 2ð, b. til at 
— , gøre forsøg på at^ vove at — . b. sær til, iiU 
hyde sig, — bjóðast: bjóðast til handa(r), tilbyde sig 
SK. 17, 12. hann bejðst til at fara, ham gjorde sig 
rede til at drage afsted (beyðst ved sammeDblandiog af 
bjóðast og búgvast), sé bugva, derimod: harin beyð sær 
til at fara, han tilbød at drage afstc^: bpyOst honum ei 
við frið, der beredtes ham ufred (bejrOst for bjOSt oL 
buOist af búgva) FA. 144, 23. 

*lijór [bjour], ik., øl (svagore end virtur), gæret øl. 

bjoigur [bjolgor], ik., 1) hmlg, skindbælg (skind, som er 
krrrnget af et dyr). 2) smtdebælg. 3) hvilkensomhelM 
genstand^ som bulner ud eller oppustet^ og dernæst 4) 
den egenskab ved en genstand, at il en Jmlner ud eller er 
oppustet, opsvulmet, spec. om de til de færøske huses 
tækning benyttede græstørvrader, som man ved træstænger 
eller lange træstykker, der lægges over, søger at Tærne 
imod oedgUden og deraf opstående tbjOlgur*. Flt bjðlgir. 

bjiSrg [bjðrg], ik., klippevæg, livor fugle yngle (fuglabjðrg), 
el. luijergskrænt^ hvor får græsse; alno. også som flt,<-ord 
(eioi bjðrg). — berg, bar kUppemg. 

1i({drkHTÍdiir [bjðfrkóvijór], hak., Hrkeved, birk. 

blftð [blæa], ik., 1) blad, løvblad. 2) blad på åre, kniv 
m. 3) blad i bog 4) stykke papir. 5) avis. Flt. bloO. 

blágrýtisstólpitr [bláagroi'tistð'Ipór], hak., basaUstøtte, 
blágrýti (blágrýtisgrót), ik., basalt. 

blak [blæak], ik., dei^ som mælkenbliver tilbage^ efUr 
ai smørret er kærnet^ kærnemælk. 



Digitized by Google 



22 



BLAEA— BLIK. 



I 



blaka fblæaka] (að), udso., 1*) flagre, vifte: leyvið blakar 
á himnum hátt; Jøvef, løvprydeLseu, vifier højt i sky Corp. 
Carm. Fær. IX, 263, v. 2. 2) (om vinden) ka^te, ligge 
vjoivntf viiidiiriii blakar. 3) kaste^ SMÍdt\ slænge. 

blámaður [blåamæavorj, hak., hJámand^ morian, neger. 

blåna [bl&aoa] (aO), udso., blåne, blive blå; også blive 
mørk; blánaði æl i Botnnm norður, det trtdt sammen tU 
en byge oppe (nord2)á) i iiB.» FK. 122, 24. 

bland [bland], ik., blanding; drekka ngðOiii blaodi, drikke 
den htandeae mjød (blandi egl. bf. af bland, i blanding 
o: blandet, jf. ibland) SE. 48, 133. 

blanda [blandaj (aO), ndso., blande, sammenblainđe* 

blanknr [blæ'gkor], to.« bUtnk, skinnende. 

blaoyffdar [bl&ágđór]^ to., blåøjet, 

blása J]blåaBa] (blæs og^ blsesnr, blæs og almindeligere blåBti« 
btásiO og almindeligere blást), ndso., 1) blæse, lujte; 2) 
hJæse, puste: puste op, opblæse, blåst lambsblððra FA. 
409, 32. 3) blæse på wsfrrtment. 

blástur [blåstor], hak., \)bliESt; 2) blæsen, pusten; meget 
brugt om hvalernes i^flanåingen ledsagende vavdudsprud- 
ning, idet disse dyr, når de komme op til vandfladen for 
at ånde, udstede haje vandstråler op af deres næsebor 
eller hlæsehuller FA. 399, 30; 3) blæsen på instru^nent, 
Flt. blastir (i betydning 2) 

bláur [blåavor]. to., blå (opr. sort, bevaret i ord som blå- 
maður); blår for blåur FK. 5B, 21. 

bleiktra Iblai'ktra] (aO), udso., bevæges frem og fillioge, 
flagre, flimre, vifte jor vinden, vifte SK. 82, 32. Også 
den oprindeligere form blaktra bruges. 

bleikur [blai'kór], to., bleg. 

bleytnr [blæi'tóR to., l) blød (oftest, til forskel fra 
mjúknr, om vade eller fugtige, ikke terrede tiog). 2) 
blødagtig. 3) svag, kraftløs, 

blidliga [bloidlia], bio., bUdtt venligt, 

blidligur [blóidlijór], to., blid, tmlig, 

blidka [bloi'ka] (að), udso., 1) gøre blid eller mild, foT" 
milde, 2) btive tnihhre, sar/fur^ sfilles (helst om vejr og 
se). — b. søg, blive blid, lade sig fomnlde, — bliOkast, 
hlire blid, formildes. 

blíðskapur [bloi*skæapór], hak., blidhed, venlighed. 

blidur fblnijór]. to., hJid^ renlig; ik. blitt som bio. FA. 
7, 4; hf. blíðum brugt som bio.: mælir við hana 80 
blíðum (ef?l. for: við so hh'(>!im orðuiii) KK. 62, B. 

blik |,blik], ik., 1) bleg glana (Í6ær om en klar himmels 



Digitized by Google 



BUEMA^-BLtGOJ. SS 



afBpejliQg i vandet)^ dernæst: meget stille (fjUksHUe) og 
roUgt vqjr (blikalogo, blikutiUi); hertil iideo. at bltka. 
d) hUg^ sUåt hvor mon l^leger Uj^ leggja út á b., liggja 
á bliki. 8) horkemoaskorpe^ åen udimðige kvide heSađ> 
fiitt^ over åen lavart på stenene (vinsteniav^ kork i), 
h 'or<tf der tilberedes korke (Persiofiure« pDipnrfirve). 

blikna FblikDa] (ad)« odøo., blegjie. 

l>linda [blindaj (að), adso., blinde, gøre hUnd. 

blindur [blmdor], to., hU7id. 

bliya [bloivaj (bleiv, blivu, blivin), udso., 1) blive (blive til 
noget og Jorblive). 2) omJcowme, fnrulykkes på søen 
{blive i)å stedet), I sidste tiiiældø almiadelig;ere b. 
burtur. 

bljúgyur ibligvor], to., bó blagvar. 
blod [blou], ik., blod. 

blódga [blðgga] (að), udso,, g^re blodig, såre; skære eller 
støde tilblods, Kao også gtíogivtífi ved dræbe, slagte^ 
b. seyð. 

blódigur [bbuijórL to.» blodig (især i aegenlig forstand, i 
modBBtning til bl6ðiitnr)« I daglig tale an alminde- 
ligst: blóOatar. 

Mdimdnir [bldmmeeror, blðbmøoror], hak., blodpølse (med 



talg i). 

blodspræai [bbaepraam], hak., Uođsprejten^ Uodstråk, 



blodfos, 

blodtap [blontæap], ik., blodtab. 

blóðugur [blonÓTÓr], to., sé blóðigur. 

*blómaiikinn [blDumantåinQ], hak., blomstrende kindtrosei^ 

kind FA. 241, 10. digt. 
^blómukinn [blonmotåinn], hak., d. foreg, ord; SK. 

40, 32. dii^t 

blonda [blaudaj, hak., dea klare valle €^ tyk^ sammen^ 

løben mælk. 

blot [bloet], ik., fidblødningf blod; leg^gja i b., lægge i blød, 
blóta [blou'ta] (að), udso., (med hf.) bande, forbande; 

biotast, bande, sværge (jf. banna). 
l)l<)tan [bbu'tan] huk., banden, sværgen. 



blive rørt FA, 403, 25. 
blitgyur [bligvórl to., bly^ undaélig, 
blumdiir [bloiiddrj hak., hltmd, dummer; b Ian da, blunde, 




slumre. 



blýggj [blod'dq ik , bly. 



Digitized by Google 



ði BLtKAB— BOLU. 



Mtkav [bloikesr], Ik. bluhar. 

Uæa [blaea], huk., 1) Hnklæde, lintæppe; lagen FA. 4, 9 

ð) m, hamébU. Flt. blenr. 
bløift [bløa] (dd), odso.« bløde; snart bløðir ketliogarnto 

ellør: lítið krevnr til« at kellioganiaY btoOir. /ricenlimmer 

^h've JUiðtí^ vrede; b. bartor, forbløde sig, 
blo5ra [bløara], buk., blesre, Flt. blðOrar. 
1)0 [bDuj = búgva; FA. 9, I. 3 f. n. digt. 
bod [boa], ik , 1) bud, budskab; 2) tiUmd, inlkår; 3)6if<i, 

hefalinq, Flt. boð. 
bodafartur [búafa'rtór] hak., et otTra^ XsYOjxevov? synes 

brut?t ^ bodar (6/ittde skær)^ e^l. /ofi el. /dBrd mellem 

hnnar, FA 90, 29. 
bodatles [hfmfleas], huk., blindt, skjult skær (= boði); 

(digt.) Inivnduifj på skjult skæi\, sjégvurin brýtnr sum 

bodafles, bølgerne ude på det dj/he hav bryde lige så 

voldsomt som på de blinde skær FK. 55, 16. 
boðaslóð [buaslou], huk., mærke, spor cffer brænding på 

boði, shmMrimfT omkring boði FA. 264, 29. 
boOi Iboaji, bul], hak., 1) lav, skjult gruml, hoorpå søen 

brydir^ blindt skær; også 2) vandets bryden over et sá- 

dmt skæj'. boðÍD brýtur, sé bróta. Flt. boðar. 
bóðu [bðuó]. fort. flt af bid ja. 
bogastron^r (biiaatråijgor], hak., huesttiBng^ 
bogi [bodji, bål], bak., bue, Flt. bogar. 
bogin [boajin], to., krumbøjđ^ krvm, 
bogna [bågna] (að), udso., b^e sig, krummes, give ^fter, 
bogvar [bægTorj (hf. bagi og bógTi), bak., 1) bov på dyr; 

2) bov på fartøj. Flt. begir. 
bék [boQ*k], huk, bøg, bøgetræ; akelva sum bdkabiaA, 

skælve som et bøgeblad, som espeløv^ FÍt, bókir? 
bók [b^uk], huk., bog, Opr. aamme ord aom det ieng. 

Flt. bDknr. 

békstavur [bðkstæavórj, hak., bogstav. Flt. bókstavir. 
bol [boul], ik., 1) Jpjp, li(](/csfril. 2) hosied. 3) slet seng. 

4) stet^ i iidniarken (ea slags haJrrirkeJforniet fold, dannet 

ved voldopkastning), Irvnr fiir rur kunne søgely imod m-rjr. 

Sdndenfjords stOOa el. snjostoOa for bol i betjdo. 4. 

Flt. bol. 

^bulíl fbåld], huk., djærvhed, mandighed FK. 142, 128. 
bol kur [bd'lkor]. hak., fiaskUt del^ afdeling. Flt. bólkar. 
*bollask<U [båiilaskåul], huk., kumme^ rummelig skål FK. 
142, Iðð* 

boUi [bådU], hak.y lille {pi/ndt) drikkebæger, Imget skål 



Digitized by Google 



BOLTA— BORGARLIÐ. 



26 



eller kop; om noget rundt og luget overhofedet FA. 
322, 19. FIt. bollar. 

bolta [båltaj (ad), Qdso., boUre, b. sar, boUre sig; b. nit, 
slå kolbøtte. 

bóndakona [bðndakoena], huk., bondekone. 

bondasonur [bODdasodnor], hak., brndemL 

Mmdi (bOiidi]» hak, bonite. PIt bøDdor. 

bopps [bå paj, buk., patte, brystvorte, Flt boppor. 

bor [boAr], bok, midt kul? (jf. do. og isl* bors) — brugt 
8001 benævoelM på don oydtigo ende af Notseen, hvori- 
gennem der er en lang, emal åbning (alm. kaldet bor- 
fa o U d) nede ved soen FA. 397, 37. Setteet i na?neregi8trøt. 

bord [boar]. ik., 1) fjæl, bræt^ planke. 3) bord^ spise- 
bord. %\ side på et fartøj j ræling. (øverste) rand, kant. 
fyri b,, over bord. y vir breiðaborði, over bredm bord SK. 
123, 41, fyri breiðaborOi, /or brisdm bord 8K. Idd, 27. 
Flt. borð. 

borðbiad [bårblæaj, ik., hordplade. 

bordbdnadur [b.^rbúunavórj, hak., alt hvad der hører med 
til aNrefningeti på et sjmebord, bordtøj^ dækketefj, I dagl. 
tale nu almindetig'st borðbúni. 

borddiikur [bårdiiu^kor], hak., borddug, 

bordfjol [bå'rfjealj, huk., bordplade, 

bordhald [boerhaldj, ik., bordhold^ hold el. samling af 
gæster, soin på samme tid få plads ved bordet. 

bordiskur [boenskor], hak., tallerken. Også formen bord- 
diskur [bårdiskor] træffes. Flt. borOiskar (borddiskar). 

botdkor [bå*rtåeer], ik , kar dier hæger Hl at drikke af 
ved bordet. 

borðknÍTur [bffrknoivðr], hak., bordkniv, 

bordroida rbårraia], ndeo., dcáđee bord, rette an, 

bordsendi [bðrrsændil, hak., ende af et bræt; bordende* 

bordstokkur [båVetå kórj, hak., stok, planke, som danner 
den øverste kant af et fartøjs side. 

bordstólur [bá'rstouíórj, hak., bordben. 

bordyidur [bårvqor], hak., samling brosdder, planker; 
plankeved. 

borg fbårg], huk. 1) borg^ b^cBStet plads, 2) slot, prægtig 

bygning. Flt. bor^ir. ^ 
borgararmur [bårgarnrmnr], hak., horgefløj SK. 37, 4. 
borgarg-ardur [bårgargæarorj, hak., borgegård. 
*borgarkfllYÍ [bårgarkålyi], hak., det smcdleste af borgea, 

ende aj borgen FK. 7, 47. Sé káívi. 
Iborgarlið [bårgarlij, ik., borgeled^ boryeport. 

Digitized by Google 



26 



BORQÁilLIЗ BEAGD. 



borgarlid [bårg^arli], ik., besætning i en borg, en borgs 

folk. 

bóru [bauro], fort. fit. af bera. 

bot [bou't], huk., 1) forbednng; 2) hoå, hedring, hjælp: 
taO er dreingja b. FK. 25, 97; eg bjóði (for: bíði) tess 
ikke b., jeg er forfaht^ jeg forvinder det ikke FA. 183, 
30 (sé bíða og bjóða). 3) hen, kød og andet, som suppe 
koges på., kraft på suppen. 4) lap (på klæder) ; 5) bøde 
(sjæld. i eut., men alm. i flt., bøder). Flt. batnr. 

boygg:ja fbM'dia] (gd), udso., bøje^ Jarvrnme, 

boygsl [båksl], ik., bidsel^ tmnme. Flt bojgsl. 

•brá [bråa], hnk., ejenhår SK. 67, 89. Flt. br&ir. 

brá [br&a], fort. ent. af bregđa. 

bráa [bråa] (að), ndso., 1) lyse, flamme (om ooget støv* 
ende) 8K. 19, 37. 2) glinse (f. eks. om tran eller fedt 
på Vand, fedtajne på soppe). 

brád [bråa], huk., bytte^ rov (om dyr, bvis ked tjener rov- 
dyr eller mennesker til fade); brod, jag(by^, Flt.bráðlr. 

bráðas^^tt [bráasð't] og bráðsótt [bråasO*t] huk., •bradsoU^ 
en slags mlltbrand_(hos får). 

biádasótlariaiiib [bråasiftalamb], ik„ sđvđøđt hm^ Um 
dødt af bráðasótt (sé det foreg. ord). 

bfádfengi [bråafæddzi], ik., kun i udtrykkene til bráð- 
fen gi 8 el. i bråOfengi, gjort dier shinet Ulv^e i 
hastt midlertidigt, 

brádliga [brådlia], bio., hastigt, pludselig, 

bráðna [bråana] (að), udso., smelte^ blive flydendr. 

bráðræsi [bråaræasi], huk., hasfrærk; ilt n/tst a? b«, 
hasfrærk er lasivierk. Jf. bræði. 

brádur [bråavor], to., 1) hastig i 2) pludselig} B) snar" 
sindet, kort for hovedet. 

bragd [bragdj og brag(d) [bræa], ik., 1) øjeblik^ hetta 
var ikki feigmans róp, eg hoyrdi á hosum bragdi FK. 
81, 84. 2) manddomsstykke, hedrift. 3) kncb^ puds 
(skálkabragd, skálkabragð). 4) (ulykkelig) hændelse. 5) 
(dårligt) lune (i denne betydning også alm. i flt., 
brogð): tey rættu brðgOini [udt. breediioi] ern å honom 
I dag (eller; taO rætta bragðið [ndt. brftaji] — ), det 
rigtig dårlige Ime^ humw^ er over ham idag. 6) sjior, 
tegn: eitt bragd var av torrabisn, der var spor til^ der 
sporedes yébrmrhdler FÅ. 412, 21 (beraf ndso. brag da: 
tað bragdar ikki, der mcerkes intet tU flskt ikke en fisk 
rører sig), 7) snit i, kendemcerke på fårs øren (til 
legitimation af eng ejendomsret). Flt. brOgd, brðgð og bragO. 



Digitized by Google 



4 



BRAGDAR— BBBODA. 37 

^lira^liar [bragdar], bak. 01., de som besynge hedrifter 
(brðgđ), digtere? FK. 52, H 

1irag:da(r)táttiir [bragda(r)tá'tór], hak., sang om hedirifter 
SK. 16, 6. 

bnggottur [braggótór], (o., jpndmde. 

Iirak [bræak], ik., bragen, brag, FIt. brak. 

braka [bræaka] íað), uđso., brage, knage, ^ 

*branda [branda] (að), udso., lue, skinne 8K. 60, 168. 

brandur [branđór]. hak., 1*) stok, stolpe, almindeliget om 
bjælke eller stok i de gamles fartøjer SK. 41, 48. 2) brætid^ 
endee]. voget brændt stykke træ, brand (jf. eldibrandur); — 
Tindur upp sfni silkisegl, gull ?ið reyOao brand (brand 
dog måske herved sammenblanding med rand, jf. kvad- 
ndtrykkene: guUi vovin við rand, guil við vovin rand) FK. 
23, 67. 3*) si-ærd. 4) om voqei mpqcf hrast eWeT s'karpt 
skærende (som kniv, okse eller lé): batta er tano brandunn, 
ið er! det er en udmærkd skarp kniv (lé), den dér (beUt 
i spøgende tale); jf. mæki. Flt. brandar. 

braan fbrann], fort. ent. af brenna*. 

brast [brast], fort. ent. af bresta. 

brátt [brå*t], bio., snart, om kort tid, 

brattur [bra'tor], to., brat, stejl 

breg(d)a (bræija, brea] (breg(ð)ur og breg(ð)ar, -aði, -ad), 
Ðđso., 1) — bregda 1 og 3? 2) b. á el. til ein, e/t t 
sin elægt, slægU på en; b. i ætt, ligne ain ost, sUfolk; 
b. ór ætt, wnnskegU fra w mi, 8) fletU, sno, b. 
Umgir (fløndoiiíjorđs). Jf. bregda og brig(ð)a 

bregda [brægda] (bregðnr og bregdar, brå og bregdaði, 
bregið (brogið?) og bregđað), odeo. (mod bf.>, 1) hevcsge 
hurtigt, hann brá (rør) i munii, han førte den (hånden) 
hurtigt op i munden SK. 14, 120, hann brá sær avstað, 
han sprang el./ór afsted: også iiv., .^pri^ige, skynde sig, hon 
snugvilig' nr sessi brá SK. 93, 16. - I botydQ. 1 bruges 
nu næppe andre tider end nut. og fort. og da med de 
stærke former bregdur og brá. 2) drage hurtigt (sværd, 
kniv af skeden), svinge, slynge, brá hann sær á loftið 
upp, svingede sig op i luften SK. 53, ! 9B ; også uvirk.: 
kastes, slynges, seglið brá fyri borðið iit FK. 112, 20; 
— brá honum snart ur veldi, gav ham rask baneimgget 
(sendte ham brat ud af verden) FK. 3«, 27; har brá 
ein fagur litur dh' skinnede en fager jarvv, dér kastede 
en fager farve sit skær FA. 195, 5; — bregda sær (seg) 
f 0-8 liki, omskabe S'ig til, påtage sig skikkelse af en 
anden dier nogd andeU — I betydn. 2 ligeledes kun 



Digitized by Google 



28 BR£IÐA— BREYÐ. 



đe stærke nut,- og fort.-forraer; navnef. helst brigða. 3) 
jfÆe^ vikJe^ sno^ b. tveingir f nordenfjords); hertil navneo. 
bregd (ik.): gera eitt bregd á, f/orc ef kast på en snor. 
I betyđn. 3 brudes kun desvage former. Jf. brig(ð)a. 

breída [braijaj (dd), udso., brede^ udbrede; b. borð, dække 
hord, — spec, udbrede et lagen eller hvidt klæde ved et sutid 
på ei hesiemt sted Hl tegn pá^ at man vil 8æUe$ over, 

brelðaliorð [braijaboar], sé onder borð. 

breidageisli [braijagai*sli], hak., krydshen^ hækkenben. 

breidd [braiad], huk., hreðđe. Flt. bniddir. 

breidiir [braiidr], lo., hreå, 

breka [breaka] (að), ndso. (med hf.), faiUs^ akađe^ fyfU; 
e-m brekar nakað, eioki brekar. 

brekka [bræ*ka]. bak., hnnk^ bakkeakrcent, fjcMskrcBnt^ 
hakke, FU. brekkar. 

brenna ^ [brænna] (branD og brendi, braDQið og breot) ndao., 
hrtpude^ stå i brand. 

broiina 'Mbrænna] (nd), ndso., Irrændf^ opbrænde {må^.). 

brennistninur ■brænnistamor |, hak., svovl FK 31, 21. 

brenniterri [bræuQitærrij» hak,, megđ stærk tørhe^ brænd- 
ende Iml i orke. 

brenniym (brænnivoinl, ik., brændevin. 

brennÍYÍnðfloska [brænnivoinsflðska], huk., brændevinsflaske, 

bresta [bræsta] (brast, brustu, brostið), udse, 1) briste 
(med biforestiUÍDg om knald, brag); b. fyri nev, slå hul, 
om ægget med unge i FA. 344, 9. 2) give en høj^ 
kUnffende lyd fra sig, knalde^ innarlaga viO heygsdjrr tå 
hóvsporið brast, nær inde ved htims dmt knaldede kov" 
slaget SK. 33, 76; fegin varO baon, tå hano hoyrdi 
Gnina bresta hÓYam, glad bku Aon, da han harte Orane 
kwddet smælde med sine haw SK. 78, 44. 3*) cp- 
komme, opstå, M brast i BnðlaDS tfð, det hændte i kong 
Budles tid SK. 16, 1. 4*) bryde frem, dagorin t6k at 
bresta SK 111, 78. 6) hriste, slåfejl^ glippe, mongrum 
brastur ætlan, for mange glipper det^ som de have i sinde 
{have bestemt) FA. 314, 9 

bresta [bræstaj (st), odsc, 1) bryde^ knække med knald; 
2) h(de briste wd et knald, Jade knalde^ b. blððrur FA. 
40i^, 32; kongurin bresti litium h'^v (= lógva?), kongen 
slog knif's med Jin(j<rni'i^ FK. 15H, 92. 

brestur bræstór\ hak., 1) rniie. 2) k)iahl,brafj. 3) højt 
klingende eller knaldmde slag^ hug. 4j brist, mangel, 
Flt. brestar« 

breyd [bræi], ik.| hød. Flt. brejð. 



Digitized by Google 



BBEn>flÍ3-> BRÓKAEJIÓRUR. 99 



lireydflís [bræfflois], huk., hrødskive^ stykke brød, 

breyt [bræi't], hnk., s-^i', vej (vej^ ad hmlken kvæg drives^ 
eller brolagt llj eller vej i uegenlig forstand: spor i 
sneeii), Flt. breytir. Også formen breyta IrajUus. 

breyt [bræi^t], fort. ent. af bróta. 

1>ng(d)a [brija] (brá, brigdi [udt. briddij og almindeligst 
brigadi, bregid [udt. briji], brigt [adt. brittj og alminde- 
ligst brigað), udse,, 1) — breg(ð)a 2 (og 3?). 2) 
(med de stærke former) ^ bregda 1 og d; b eller 
Tið, svinge (fayppigat ved flakefaogst)^ haQH hr&jit flaki, 
bann fekk Itti bregiO Tið; i ti aama brá ÅDfinnar við 
FA. 335» 20. 8) (med de svage former) bébr^de, fore^ 
kante (e-m nakad). Jf. brigda. 

brigda [bngda] (að), udso,, « brig(ð)a 3. 

brigsla [bnksia] (aO), adao., -» brigda. » brigalaat, 
skændes. 

brik [broi'kj, boL, lUkJast sidd^lads ved ildstedet, Flt. 

brikir. 

brim [brim], ik., 1) hræruling. 2) oprørt sø (^boðabrot, 

vandets Jn-yden over blinde -skær), brinisjógvur. 
brimalda [briuiaida]^ huk., brændiugabølge. 
"brimil [brimil], hak , hansælhvnd. Flt brimlar. Jf. opua. 
briiDstod [briiDstodJ, iiuk., landingssted {Jor både)^ som er 

farligt formedelst brænding. 
briuga [bnnga], huk , 1) bryat^ brystkasse; 2) bryststykke 



broddor [brådddr], hak., 1) brod, jpig^ spids, 2) stram 
{øst* dtar vestfald, sé eyst- og vestfall) på sit højeste, 
på det tidsrum, som ligger imđkm • s ti g ende* (komandi) 
og •faldende* (fallandi) «ií2er vesffald, d)deydérste 
og grove hår af fårenss M (broddaati). Flt. broddar. 
bródir [bnrair], hak., hroåer, Flt br^ðar. Mere gmngse i 
talesproget end brðØir ere formerne baggi el. beiggl 
(i NorderadiaL boyggi) af uvis oprindelae (m&ake opr. et 
kætenayn: ba-ggi i lighed med pá-pi og ma-mmaf). 
bródurdóttir [brouó(r)đð*tjr], huk., brod^dcáUr, 
bródurleysur [brouórlæfsórj, to., broderløs, 
brdk (broukj, huk.» 1) hrog, hvkse^ hvksehen: 2) stykke 
ffij til benklæder. Flt. b re kur, bukser^ benklæder, einar 
brøkur, nu ofte om et par gamle og dårlige bukser 
(under indfljdelse nf det i den ppnere tid fra dansk ind- 
trængte ord buksur, ij'uti't:) i-ukser). 
brókaendi [brau kaæodi], brókakrókur [brau kakrau kor], 
sé nayneregistret. 




Digitized by Google 



90 BRÓST— BBÚÐABKONA. 



brést [brOat], ik., 1) Irryst. 2) hrtBđđmBff, panH (øtovn* 
brtfsi). Flt. brÓBt 

brósta [brOsta] (að), ođso., <C6^6 i'Ofiél, bræddevaeff^ op. 

liróstaTiðiiT [brOstavljórJi bak., tømmer tU broBddevæg, 

brÓBtband [britotbandj, ik., den yderste hanđíjiBlke i gavlen, 
hvortU IræddtđđfBdningen nagles Jast 

brot (broet], ik., 1) hryden, bi-ud. leggja til brots, íawle, 
hvor mm kan, før ai redde livet FÁ. 437, 4, også vove 
sig ud paa oprørt sø. 2) hølgehrud, brænding, 8) brud, 
overtrædelse, 4) brudstykke, stump. 5) ombøjning, 
kant; (hosu- (brot, det øi-crstc af en strømpe, som man 
har begyndt at strikke på; (sátu-) b.. den øverste kanf helt 
rmidt af en høstak under opfor el se^ gera ut á brolið, 
(ved opførelse af en bestak) lægge hø ud på kanien, 
nd Hl siderne. — konubrot, rask og dygtigt kvindfolk, 
— flt. brot, k(»ivulsioner, dødskamp SK. 13, 112. 

bróta [broiftal (breyt, brutu, brutii)), uđso., 1) Im/de, 
brakke. 2) også om søen: htyde, aldan breyt i bæði 
borð SK. 42. 58; boðin brytur, der cr brænding på 
•skæret, 3) gære, kæmpe, ilskan i benni breyt SK. 44, 
86. 4) overtræde, forbryde sig, forsé sig, — b. aT, 
afvige, være anderledes; tað brýtnr nógv av, der er stærk 
afvigelse (jf. broyta av). — (om jordarbejde) b. upp, rydđe^ 
bearbejde (ved opbrydning). 

brotua [bråtna] (að), udso., bf-ydes, gå itu, 

broyta [bråi'taj (ttj, udao., 1) (indv.) omskifte, forandre^ 
gøre Jorandring ved, b. mål (máK, m&lioom), b. aiðir. d) 
(uT. og upers.) afvige, vare forskellig, b. av: tað broytir 
av «1 tad brýtur av; aé bróta. 

brií ibrúuj, huk., sé briigr. inaat digt. 
*?bnidarbekkiir IbrúttarbseTkórJ, hak,, hrutdtænk, bænk, 

på hvilken bruden ledes tU sæde ved bryUapsgUdet. 
bnidarboakar [brÚQarbá' ijk or], bak., b r ó ð a rbekko r. 
bnidardanamr [braoarda'oaor], bak., brudedms. 
bnidnTferd [bniuarfeør], buk., brudgommens rejse for at 

afhenie sin brud SK. 10, 1. 1 f. n. 
bnidargåya [brúuargáavaj, huk., brudegave. 
brúdargóly [brúuargðlv|, ik., brudegulv. 
brúdarhiis [brúuarhúus], ik., brffdehvs^ bryllupshus. 
bnidarklædi [bruuarklæaji], ik. flt., brudedragt FÅ. 25, 12. 
brúdarkona [brúuarkoana], huk, kone,som ledsager bruden, 

brudekone. Også brúdkoaa. 



Digitized by Google 



BÚRDARMAÐUR— BKÚN. 



31 



bniðarmadur [brimarmæavor], hak., af brudgommens 

ledsagere, bvudesvend. Også brúðmaður. 
bnidarmessa [bruuarmæssaj, huk., brudevielse. 
bniðannoyppjarj (bniuarmåd'dåj, huk., brudepige SK. 78, 52. 
bníðarpar (briiuarpæar], ik., brudepar. 
brúðarsong: [brúuarsái|gj, huk., brudeseng, 
bnidarrisa fbrnnarToisu]. bok., bruđwise. 
bntðgóniiir [broggoumor], bak., brudgom; brtiOgammi 

FA. 26, 15. 
bráðkona [bre'koena], huk., brudđcone. 
brúdleyp Ibridlop, bridlcf p], ik., briffwp^ 
bnidleypsaftan (bndlésaftaD], hak, da^m før en bryllups^ 

dag (i tDođaætnÍDg tíl brúdleypakvð Id, selve brifUupt- 

dagens aften. 
bnídleypsbTeyð íbndlósbræij, ik., bryllupsbrød, 
bnidleypsdagfur |briđlósdæavór]. hak., bryllupsdag, 
briidleypsdrekka [bridlósđræ'ka], ik., hryflupndrikke, 
bnídleypsfólk |bridl6sfo'lkj, ik., bryllvpsjolk, 
brddleypsgestur [bridlósdzæstór], hak., bryllupsgæst, 
bpúdleypshús [bndlóshúusj, ik , brylhpshus. 
bpiidleypsklaMlđiir [bnđlóskladdór], to., hrylh/psklædt, 
bnidleypskokkur [bndlóska' korj, hak., hrylhp.skok, 
bnidleypsskreyt [bridiosskrært]|ik.,&r^ZZtip56'^.v, bryllups- 

dragt. 

brúdleypsstov a [bndlosstoeva], huk., hrylhipsiitue, 

bnidmadur [bremmæavor], hak., brudesvend. 

bnidsong [bruusång], huk., brUlhiiaoDg. digt. 

bnidnr Tbrtindr], bok., brud; kone 8K, 141, ðO. Flt. brdOrar. 

bxUgy [bngv], huk., l)bro; aU hvad der kan ^ene som bro, 
d) brolagt vejstrækning, 8) dynge. Hob (tarabrllgT, hob 
opdreven søtang); måske ved aammeoblanding med brúk, 
flom på forøak geofindeB i udao. at brúkna: brdkoaOar 
tari, søtang, som har ligget sammenhobet og derved er 
bleven blød og begyndt af gå i forrådnelse^ tarin brúknar; 
jf. isl. parabrúk. Digt. ogaå brú. Flt. bnigfir og br^« 

bnik [briiu^k]. ik., Irrug, 

l)riika [bruu'ka] (kt), udso., bruge. 

brun [brunn], bnk., 1) ?>ry//, kant: havsbrún, horisont. 2) 
iijenbryii. 3) dagsbriin, dagtus frcnibrud, daggry. — 
likjast e-ni i bnin og brá, ligne en fuldkomment; hetta 
er ikki Margreta, livorki á b. ei bra {ikke på }togen 
måde) FA. 101, 15. sólin bráar í b., soh'u spiUcr i det 
første dagsskær^ dagens frembrud (dagsbriin), eller i hori- 
sonten (havsbrun) SK. 19, 37. I daglig tale siges nu 

Digitized by Google 



82 mtøslAMaS'-'- MMBU _ 

almindelig brúgv for trio (eygnabrdgf , dagsbrdg?, havs- 
brtig? eller havbrtigv). Flt brýr. 

bráiialielm [brúuttabain]. ik., panđeben, panfldtrask. 

*1inuuiskor [bråaDaskoer]. huk, panđdn-yn^ egl. skåret 
el Jordifbningeti mellem øjenbrf/n og ejeiUåfft ei er blitfc 
á brdnaskorum SK. 44, 87. 

brandur [brondor], bak. , avledygtig han, især blandt fårene: 
VCBder; hansvin, orne FA. 352, 2B. Flt. brundar. 

brunnin [bronnin], to., egl. fort. tillægsf. a( brenna. for- 
dærvet, gået i forrådnelse (J'orbrændt af solen). Broges 
i almindelighed kun om hvalkød, brunoið tvðst. 

brunnu [bronnój, fort. flt. af brenna. 

brunnur [bronnoi], hak, brønd, vandsted, dam; og8& i 
formen bruður [bruor]. Flt. bruuuar. 

brúnur [brúunór], to., hrun. 

bnisa [bruusa] (að), udso., bruse, 

brustu [brostó]. fort. flt. af breeta. 

brutu [bruto], fort. flt af brdta, 

brydja [brija] (bruddi), udeo., gnaske med vdbdtag mdlem 
tætideme, 

bry^{2rja [bnd'dial (að), odso«, brygge- 

brv L-L-jukar [bnd'didkæar], ik , bryggeJcar. Også: bryggjoker. 
♦bryg^jusporður [brid'díóspoerór] eller *bryggjuspordi 

[bnd'diÓBpodn], bak., brænde^ bryggeende FK. 132, 11. 
brýna [broina] (nd), udse, hv(Bsse, slibe. 
bryqja fbnnjaj, huk., hrynje. Flt. brynjur. 
brynja [bnnjaj (að), udso., hrynjeklæde, udruste 
•brynjubaldur [brinjóbaldór], hak., egl. et to., tapper 

heU FK. 91, 72. digt. , „ i 

bryiguinaður [bnnjómæavór] hak , hrynjeklædt mand. 
brynna [bnnnaj (nd), udso. (med hf.j, give {kvæg) at 

drikke, lede til brunnur (vandsted), vande, b. neytum 

FA 389, 9. . j m* 

bryst [briatj, ik., brystdug, brystsmække fer kwiider, Flt. 

bryst. , . j 

brytja [britåa] (að), udso., hugge i må stykker, sønder' 

hu(j(je FA, 162, 30; knuse måt ■ 
bræda [bræa] (dd), udeo., smeUe, Jå tU at mdte, gøre 

flydende. 

bræda [bræa] (dd). udso., overstryge med Ijare, l^ære 
brædi [bræaji], huk., 1) haetågbeå, ilt nýtet av b., hast- 
værker lastværk (jf. bráðræei); sannur gud i himiriki 
teiti mør atyrk å br»ði, yd mig hurtigt, snarest, hjælp 
FK. 91, 71. 2) hidsighed, fres^weM, vrede. 



Digitized by 



BRÆV— BÚGVIN. 



33 • 



briBT [bræavj, ik., 1) brev; d) dokument; 3j beskrevet 

blad papir. Fit. brðv. 
bii [búuj, ilf., = búgv. helst digt. 

búð [biiuj, huk., 1) opholdssffd, hoHgFÅ. 253, 25. á) bod 
(krambúð, handeh'hod). 3) for alm. som benævnelse \ú det 
i soDimo færøske huse værende orr til oplagssted benytt- 
ede lilti' værelse eller rum mellem lugstue« (roykstnvu, 
sé dette ord) og -gla&stue« (glasstova, sé d. o.), mm nu 
temmelig forældet i denne betydning; træffes oftere som 
benævnelse på et hus, -oppi i báð», -i biíðiiu., i lighed 
med de úÍ sproget næsten foravundue ord: s kål i og 
skemma; sé disse ord. Fit. búOir. 

'*1>ttdlungur [bulii^gor], bak., 1) konge, Jffrste (egl. atliog 
af koDg Bndle). 2) heU, kæmpe, SjúrOar misti mioDi 
alt og brúOor úr baðlotigB hjarta SE. Sð9« 146. digt. 

Imgspryt [boksprit], ik., bovspryd FK. 131, 9; hedder al* 
miDdeligst etingnaebb. Fit. bugapryt. 

bugt [bokt], sé bakt. 

bagur [buor], hak., bøjning, krtimning. Fit. bagar. 

húgY [bigv]« ik., ho: ijárd (med hele sin besætning og sit 
inventariam). huskoldning, I sammensætoinger og poesi 
iorekommer formen bii (SK. 69, 17). 

biigya [bigva] (búði og i betydn. 2 også býddi, — forældet og 
digt. (i betydn 2) h\6, — bnð og i betydn. 2 alm. biigviO), 
udso., 1) bo: (overført) bo, rare, fiíidef!^ ofta b^r fals 
iindir fridum skinni, ofte bor, slikker, fahklnd under 
Jiujtft skind. 2) lave ti!, fieredp, udrvste (med i'l ug 
sjældnere, digterisk, hf.), b. skipini sin SK. 41» b. 
skipum sinum FK. 22, 65. b. (nakað) til SK. 13. 107 
•. = búgva, også b lit FÁ. 37b, 25. b. se^ (tilj, gore 
siy /ær dig, rede^ baede sig. — bógvast, u) = búgva 

, seg, b) have i sinde at gøre noget eUer at rejse nogen- 
steds hen, have i sinde, nu bugvist eg at balda app SK. 
119, 61, biigvast til skips, have i sinde at drage tilsøs 
(eller gøre sig rede tU at drage Hl søs), búgvast am 
~ búgva seg, laodnjrdingur fór at bUSgraat nm at hava 
fjTBiA taktfl FA. 33 ff. búgrast vid, belave sig på, 
bjéet eg el við frl{), jeg belavede mig på ufred^ beredte 
mig til kamp SK. 135, 53; npers.: hfsi tær ei víð frið, 
der beredes dig ufred FA. 142, 30. 

búgl^in [bigvin], to., egl. fort. tillægsf, af bógva, 1) Jærdig% 
rede^ beredt. 2) udrustet, klædt^ og »o bunir ganga teir 
i hðgar hallir inn SK. 43, 75. 2) prydet, smi/kket, 
gnll og btigvið belti SK. 20, 50, búg?io klæði, pragt- 

3 



Digitized by Google 



BUKA— BUNAÐUR. 



fulde klæder SK. 66, 87, A)moden, om levende væsner 
(almiodoligst om fugleunger, flyrcfærdig), om frugt (jf. 
staðio — egl. fort. tillægsf. af standa — omplantevækst, 
græsvækst almindeligst brugt om korn); — hann sat 1 búnum 
talvi, /ía« sad midi itavlrlcgm, l/rædfsjnllef FÅ. Q.4lS, 13. 
o) som har i sinde, agftxde. — hon er bugvin at hvila, 
hvn <r nær ved af gøre barsel, tað er búgviO viO, det 
er ydtn ivivl iialcdes. 

buka |buka] (að), udso., hanke, slå stærkt, prygle; b. jam 
FA. 326. 14, b. fisk FA. 395. 21. 

bukk [bo'k], ik., huk, bøjning; lejpa b., springe buk FK, 
126. 66. 

bukka [bo^ka] (að), udso., 1) indv., bvkke, hukke <m, 

hukke sammen. 2) uv., bmkke, bøje sig; segne^ bnkkaði 

niðor til knæ FK. 184, 38, 
biikkabJálYÍ [bo^kabjålvi], bak., hukkéham^ hukkeakinds^ 

vams. Som tilnayn (Ari b.) FE. 121, I 1 t n. 
bukkahorn [bo^kahådn], ik., Inikkehorn. 
bukkaklogy [bo^kaklægvj, huk., hukkeklov. 
bttkkiiT [bo' kor], hak., buk, gedebuk. Flt bukkar, 
biiksyangur [búuksværjgór], to., som har slunken mave. 
bukt [bokt], huk , Imgt^ bugtning; krummngf fold FA. 

331, 19. Flt. buktir. 
blikur [biiu'korj. hak., 1) hug, mare. 2*) legeme, krop 

(helst i niodsætuing til hovedet) SK. 52, 176. FIL búkar. 
bulđiir ]boldór]. ik., lnddei\ larm. 

bulur (buior], hak., 1) bul, træstamme (uden grene eller i 
modsætning til rod ocr grrene). 2) kro^) (modsat hoved 
og lemmer) FK 69, 77. 3) frnje (nidtrøje) uden ærmers 
biiKhi bular FA. 389, 26. Fit. balar. 

búuaður [búunavór], hak., 1) udrustning ^ beklædning, 
dragt, klædedragt, 2) hus el. ho med dit tOhørende 
vwentar og tiUiggende jord, husholdning, gård, Na i 
daglig tale almindeligst bdni, som på flere steder findes 
bragt udelukkende i betydningen Idcidedragt, belst aparte 
kloáíeđragt^ i betydning 2 derimod fortrængt af bdgv. 
F& Sandø træffes en adskillelse mellem búnaðnr ogbúni^ 
idet det forste betyder husholdning^ gård^ det andet deri- 
mod klædedragt. Flt. búnaðir og bunar. 

búaaðitr [buunavor], fort tillægsf. af búnast {modnes) 
og to., moden (= bu g vin og staðin), kornið var ikki 
bunað FA. 338, 6; udviklet; bl. a. brugt om fugieung-er: 
som har Jaet alle sine fjedre, hann er ikki biioadur ean, 
deii har endnu ikke Jaet alle sine Jjedre, 



Digitized by Google 



35 



bundi [boodi], ik., bundl^ kn^^ komstrá^ komneg. FU. 
bandir. 

*bunkabrún [bo'nkabrÚQD], huk, deeksrand, dd yderste 

nf skibsdækket FK. 123. 39. 

bnnki [bo'ntái], hak., 1) htinke^ dynge, 2) ladning i de 
gamles faiiøjer, (Jcn vndf i farføjd sammenstahh dr lad- 
ning. 3) dæk på ct nf <h' (jtindcs skiln\ gekk eirn bunka 
fram FA. 74, 10, stryka niður á bunka, sirt/ge sejlene, 
tage ^ejluw ned FA. 90, 1 (nu knn i poesi). FIt. bunkar. 

biireising'ur [búurai^siggórj, mand, .vow mtfo' bo, FIt. 
bureisingar. 

burt [bo'rt], bio., hort^ afsted, hen. 

burtur [bo rtor], bio., 1) burt; fara b. i hag^a, dra^ 
afsdeå uå i udmarken FA. 357, 5; beioa b., aé beina, 
ganga b., sé ganga; stjala b. av e-m, tljæle, tage af 
noget; — b. av, ganske og aldelea, in gang for alle; 
ganga b. aT, gå vden stansning el. skgnde sig, gå i en 
fart, gera nakað b. av (eller: b. av anr), få noget fra 
hånden; gøre noget i en fart; — lítið verður b. úr, đer 
kommer lidd ud deraf FA. 392, 5. 2) borte^ fravær^ 
ende; henne, I betydn. 2 også burturi. 

borturgingin [bo*rto(r)dziDdéiD, bo^ rtogindiin], to., om- 
kommeur iin snen, fotnlykkct på hnd. Sé ga nga bortor. 

burtiirkoyrdur fbo'rtokåirdor], to., bortjaget. 

blisetast Ibuoseetast] (tt), ndso., sæffe ho, bosætte sig. 

bust [host], huk., 1) børste (på djr), sfiff hår FA. 61, 6. 
2) horste fil nf børste med. FIt. bustir. 

biistadur [buustæavor], hak., bopæl, hoUg. 

buxa [boksa], huk., lukse, bukseben; mest i flt. '(eioar) 
buxur, (et par) bnkser, 

buxukvardi [boksokvæari], hak., bukselinning, 

bygd [bigd], huk., Ifijgd, flække; burtur á b. (landsbygd) 
eller á bjgdini, (vde) på tandet. Flt. bygdir. 

bygdarfi6lk fbigdafðlk], ik., bygdefolk, folk fra landet. 

bygdarlag [bigdalæa], ik., bygdelag, 

bygdarmadur [bigdamoavor], bak., hygdemand, mand fra 
landet 

bygdarvegur [bigdaveevor], hak , v^^ som går imellem 
hifgder, 

byggja [bid'dza] (gd), odso., 1) bebygge^ bébo SK. 69, 8. 

d) bo SK. 33, 203. 3) bygge, ojgf^re. 
byggkom [bi'kkådu], ik., bygkom. 
bjrljtíA [bildiaj« bak., btlge, vove, Flt. bylgjar. 

8» 



Digitized by Google 



ae 



BYLGJUGESЗ BÆVUR. 



byl^ugerð [bildzódzedr], buk., opståen af bølger, Lølge- 

dannelse FK. 122, 24. 
býlingur [boilirjgór]. hak., hehygyti sted, sfad FA, 435, 

30; almiudeligfst samling af /íw.se, som udgøre en sæt ' 

skat del qf en bygd FA. 379, 6. 
byrda [blra], bok.» sé byrd i« 

byfdl [bin], hok., hyrde^ Im, dragt^ så meyd^ s<mi wan 
kan bære på én gang: lltil b. er am langan ve; iangf 
Uden bgrde er tung, når den skal bæres lang vqj FA. 
318, 7 Nu 1 ent. alm. byrða [bira]. Flt. bycdar. 

byrgja [birdia] (gd), adso., UUukke, spærre, siængei b. eio 
inui, indespærre, indestænge en FK. 7, 48. 

*byija [birja] (að), uđso. (med gf. og hf.), begynde^ lælso 
orOam b., begyfidte at tale således SJL lOd, 13, afnam 
orðum b. FA. 28, 10. Ordei bruges nu næppe mere i 
talesproget i betyđn. begynde; i talemåder som: hann 
byrjar lufiina (eller: hann byrjar seg) til óveður, det 
trækker op til yrcjr^ har man vel snarest med etaf byrða 
[en byrde) dannet udso. at gere med betydn. bebyrdii, 
belæsse (jf. ovbyrðaður [oðbirjavór], overlæsset), 

byrsa [bi'rsa], huk., høsse. Flt. byrsur. 

byrsukot [brr8Óskuat|, ik., liosse^kud. 

byrur [biror], hak., bøi\ spec. medbør, inedvind. 

býla [boi'ta] ftt}, udso., 1) bytte, ombytte. 2) dele^ ud- 
skifh, b. s und ur, sønderdele^ udskifte i Jiere dele FA, 
404, 14. 3) give i bytte, hvat skulum vit honum b^ta? 
FK. 16ð, I. 4 f. o. 

býti [boftij, ik., 1) bytte^ ombytning. 2) deliiigfUdsk^lmng, 
3) bytte, rav. Ftt. bfúr. 

Iiýtliiigur [boi'tliijgor]. hak., ogl skifting, farbytkt barn, 
dærnøat tosse, dMmrim, Flt. b/tliiigar. 

byttft [bi'ta], huk.« Me« spaind Ftt. byttar. 

byttur [borttor], to., egl. fort. tíllægsf. af byta, 1) deU, 
byttet. 2) bortbyttet^ omskiftet. 3) (i tilkoytning til be- 
tydn. 2 ) dum, tåbelig. 

býar [boijor], hak., by FA. 21, 3 (daaisme); ea form 
b^gggjur findes anfert af Svabo. Flt. hfir. 

bædi [bæilji], bo., egl. ik. af báðir, bæOi — og, både — 
og. 

blBSa [bæasa] (ad), udso., båse, sætte på bås; skjótt el. 

gott er ófoddum at bæsa, det er hurtigt (godt) at båse 

for iifiuit knnj FA. 432, 8. 
bæyur [bæavorj og bævur^il [bæavordzil], ik., bævergejl^ 

stærkt lugtende materie, som bæveren iiar i en pose 



Digitized by Google 



BðLLUTUR— BØUR. 



37 



under halen; benyttedes før meg-et som et middel til at 
værne de åbne både, der vare nde på fiskeri, imod de 
sterre hvaler (især gronl.indshviilernp). idet det blev gydt 
ind i et i forstavntn boret hul, for hvilket der blev sat 
prop. eller også indsat i den såkaldte sii!a > {(laya^eU 
hvorpå psJiesiioren opv'tkles), som så sænkedes i søen 
eller hænertes ud over stavnen; den yderst stramme og 
ubehagelige lugt af dette bæverffejl antoges så at drive 
hvalerne bort fra den umiddelbare nærhed af de både, 
hvor det fandtes. FA. 353, 1. Jf. Lucas Debes's Færoæ 
et Færoa reserata (Fnrdeniia oc Færeeake Indbyggeria 
Beskrifvelaa) aa. 167 o^r 168, Landta FæreerneB Beakri« 
yelse s. ð41 ogr Winthera Færeernea Oldtidahiatorie a. 352, 

bSlIutoT [bðdlótór], to, 1) hvilet^ rund, kugUformei. 2) 
aammmmkltí. samme^trei, i urede. 

Iiøn [bøaoj, hak., bøn, Flt. beoir. 

benabok [beanabou^ k], huk., hønnébog. 

bøna(r)inadur [beenamæavor], hak., memd, som er lejet til 
arbejde^ alm. fast daglejer^ Hl hvem en arbejdsgiver i 
påkommende tilfælde altid henvender sig. 

bønardrottur [bednardrå'tor], hak,, den herrey til hvem 
rncnf hp(ln\ rjud FA 164, 1. 

bnnarorð {baonaroer], ik., b^len, Jrieri; bara upp b., bt^le, 
fri: ilt beiiarord = ent. 

b»nhiis [bøanhiias], ik., hedehus, 

benliga [bonlia], bio., hønlig. 

bora |bø9ra|, huk., \) Ixfin-bm'; 2) båre^ lighåre. Hyppigst 
som flertalsord, bor ur (gullborur SK. 50, 157); standa 
undir bornin, Uyqe på liqbåre. 

b5rustong |beor0ståi]g], huk., bårestang. 

b#ta [baata] (tt), udso., 1) forbedre, isfandscBtte (b. eller b. 
, tt m) ; lapjje, flikke. 2) helbrede, hjælpe SK. 29, 146. 
3) bøde^ betale bod. 4} aflmle, parere — b. af tor, 
råde bod på, erstatte, b, fy ri n^kaO, bøde, undgælde 
for noget. 

bavr [beaTÓr]. bak., den opdyrkede og iné^iegnede jord 
omkring en gård eller hygd, hiemmemark (modsat hag i, 
uopdyrket udmark). Synes bevaret i betyd n. gård eller 
by i: litur seg út til biggjar (cf. af beur) FK. 42, 33; 
brugt i batydn. gård el. hy, beboet plads i enkelte sted- 
navne, som : Kirkjubo (for: Kirkjubøur); i Bø (bygd på 
Våge), inni i Benum (del af Bygden Klaksvig); i sammen- 
sætninger med enstavelsesord afkortet ti!: ha, som i bygde- 
Davnene: Kvalba (for: UYaibø}»Sumba(for; Suuubaj. Fit. beir. 



Digitized b/ Google 



38 



BOXL— DAKIBYEINUR. 



b»xl [bokslj, ik., Jorluffe en hval. Også om dragen 
FovDes vinger: uppi vóru hans bæði bøxl SK. 13, lOS. 



*đád [d&8]» hnk«, dád^ gæmíng^ Jppíst od ráO av iHari d. 
SK. 32, 184. 

dagatal [dæatæal], ik., dagefal^ anUd dage, 

dagløn [daglean], huk., dagløn. 

dagsarbeidi [daksarbaii], ik., dagsarbijde. 

dagsljos [dakdljous], ik., dagslys. 

đagslýsi [daksloisi], ik , — đa/^sljós. 

dagstevndur [dakstævndor], to., Jashat fil en vis dag; 
koma da^stevndan dag, komme på en fastsat, bestemt 
dag FA. 408, 17. 

dagur [dæavor], hak., 1) dag, árla dags, iidlig på dagen; 
i dag:, idag: ein da^in, m (eller anden) dag. 2) iid (helst 
i flt., dagar). meðan Marjun var á dogiini, i M.^s tidy 
mtdena M, levede FA. 328, 15, á dogum hansara, yå 
hans iid^ enn á dogum, eiidnu den dag idag, Flt. dagar. 

dalbúgvi [dalbigvi], hak., daUto, 

dáli [dåali}, bak., dalet, rigsdakr, Forkortetoe for dålari. 

Flt. dålar (dálarir). 
dálka Jdå'lka] (að)« udao.« søle, tilsmudse, 
dalnr [dæalorj. hak., dal, Flt. dalir (og dalar). 
dáina [dåamaj (dåmdi, dáonaOi), udøo., tækkes, behage 

(apers. el. pers. mad ht), mnr dámar hana (hon dåmar 

mær) væl, jeg synes godt om hende^ M d&mar mær 

ikki, jeg synes ikke derom, 
damla [damla] (að), udso., plaske. 
(lámlip^ur [dåmiijor], to., 1) tækkelig : 2) behagelig. 
danimur |dammór|, hak., dam. Flt. damniar. Jf. hylur. 
daiiiur [dåainorj, hak., {behageligt) vdscende, Jarvey spec. 

hndjane, ansigtsfarve^ hava góðan (ringan) dám; missa 

dám sin, miste sin. ægte farve, miste sin snnde hudfarve; 

også dæm i (ik.). Jf. illđ«Bmdur ug ódámiir. 
dándisli^ur [dándislijórj, to., hrai\ reiskaj) en 
dáni |dåan)], hak., under, hvad dur opvæk ktt forundring, 

i udtr.: ei d. i (ei d. i, at), intet under da (at) FA, 

401, 20 6Í undar i), 
danifliaftiir [døaoimæaTdr], hak.« dannemand; danimanD 

(for daoimaðar) FA. 20, 6. 
dasiareinur [dæaniavaiodr], hak.« dawnesvend, dannis svend. 



Digitized by Google 



DANSA— DEIGUR. 



3d 



dAluia [da^nsa] (að), udso-, đan$e, 

dMiskaskóffvw [da^nskaskogydr], bak.« lædersko med 
sål (egl. dansk sko, til forskel fra de fnreeke sJtínđsko), 

danskUT [da^nskórj, to., dansk. 

dMUmr [da'nsorj, hak., dans. FIt. dansir. 

dmsustova [dii osostodva], huk., dansestue. 

dapur [dæaporj, to., 1) nedslået sørgmodig^ trist, đimmur 
er hesin đapri da^ur niðnr i mold at fara SK. 6, 28; 
sjæld. 2) nedtrykkende, som gør srag clhr st/a^ kun 
brugt i kvadene i udtrykket: duld eru dopur mein FA, 
206, 3 (om en kvinde, som er frugtsommelig); også: dult 
erdðpurt mein, sé dopur. Z)tankq)uldf uvis, tvivlrådig^ 
vera i ddprum huga, sé dopurhugi. Jf. dðpur. 

dapurhugi [dæaporhuij, sé dopurhugi. 

darta [da*rta] (að), udso., 1*) svinge frem og tilbage, 
svinge (våben, bpyd, ekse), dartar viO ðxi i heudi FK. 
86, 27. 2) gå uafladelig, være i hevoBgelse frem og 
HBage, dartar ÚW dartar ioD FA. 324, 15. 3) forrette 
et arb^de i en fart og for ^ syns skyld, pusle med 
noget for et syns skyld, 

dkrra [darva] (aO), adso., Mndre en i hans hevcegelser eller 
gang, fortrædige, sinke FA. 418, 3. 

dassum [dassom] bo., dersom FA. 487, 11. Bedre um. 

dast [dast], ik., glansen af noget, det bedste ei. den bedste 
kntft of noget, dastíð (tað bestå dastid) er av honum, 
den egenlige glans er gået af ham, den bedste kraft har 
forladt ham; dastið er farið ar klæðaDam, glansen er 
gået af klæderne, 

dasta [dasta]. (-), udso , komme til kræfttr (ffvr udstanden 
møje? få dast? (sé det foreg, ord) setti at eldi at dasta 
FK. 135, 51. Usikkert ord. 

datt [daH], fort. ent af detta. 

dátt [då't], bio. (egl. ik. af et ubrugeligt to., đáur), Jtmf' 
t'ujt, pJuilsdig, hastigt; teir telva titt, teir teiva dátt 
FA. 3, 7 ; — 8-m verður dátt viO, en rammes aj en 
hæftig og pludselig sindshevægélse (forhamelse, for- 
skrcđckelse)^ tå vard boonm dått viO, da fik han en 
pludselig forskraskkelse FA. 846, 26. Lig m, daatt. 

de^ningsæl [dægniqgsæalj, ik., byge i daggry^ byge ved^ 
dagens freuibrud, ' 

def^ur [dægnór]. hak., degn. FIt. degnar. Sé dekaor. 

deiggj [dad'dz], ik.. de^. 

deig^ [daijor] to., blød^ shrr (om sværd), stangn aftar 1 
alíðra tå brandio ton hin deiga FK. 67, 61. 



Digitized by Google 



40 



deila [daila] (Id), udso., 1) dele, partere. 2) tvistes, 
skændes (um iiakað, om noget), teir féra at deila hvðr 
við annan, de begyndte at skændes med hinanden FA. 
37ÍI, 7 (i denne betydn. også deilast); skodde, bruge 
mvnd. 3) skælde på, vdskældv (d, ein). 

deild { daild{, huk., del^ ajdeling, a/delt stykke^ si^6Q, stykke 
jord. FK. deildir. 

(leilur IdHÍIór], halv., del Flt. deilir (-ar). Oftest partar. 

deknur [da'kii()r|, liak., = degn ur. Flt. deknar. 

des [deos|, liuk . indtæs (dannet ved sauiujenbæren af høet 
i de jiiiiidrc stakke). Flt. desir. 

dcsasiK-iOi [dcdsasnaij, liuk., høstgilde ved høhjærgningen, 
Flt. đesasneiðir. 

detta [dæ^ta] (datt, duttn, dottíð). ndso., falde^ styrte, 
dratte; mangiir fer upp á t|ólegg og dettar níðarálang- 
legg, tnangen begynder på noget stort^ som han ikke kan 
fuldføre eller magte, d. á, bryde løs (om storm, uvejr, 
snefog og desl.). d. oman, falde, styrte, ned (i søen) 
fra stejle steder, 

deyda [dæija| (að), uđso., dræbe, aflive. 

deydakuY [dæijakæav], ik., ^%\, døddig dykning (svømning), 
kouiin av d , med nød og na^pe reddet /ra at drukne 
FK. 117, 74 

deyðarHk [dæijaræak|, ik., den yderste grad aj magerhed} 

soltna n]t|) i d . afmagres i yderste grad. 
deydasiund [dæijastondj, buk., dødsstund^ dødslime 
deydi [dælji], hak., dod. 
deyðmóður jdæimDimr]. to . dod/ræt. 
deydseydi [dæ'ssæii, åæsm ], hak, selvdødt får, som Jiiides 

lajil'udr i tidmarken Flt, dpy<^seyðar. 
deydspiiKur [dæisjpæakor, dæ^sspæakor, dæs-], to., tam i 

yderste grad. 
deyður [dæijorj, to., død, 
deyvur fdæivor], to, døv. 

digur [díjór], to (gf. digran), 1) tyk, swsr, fyldig^ fed 
SK 60, 9; DU sjælden. %) tyk, Jéd (belst om mælk, 
digur mjólk). saftig; i denne betydn. almindeligere diga« 
góður [dljagoudr]: digagóð mjólk, digagott smðr (Jed og 
kraftig mobtk, fedt snior), digagott hoyggj, sajiinf hø. 
Hertil naviieo. digur (hak.)., (vædskes) tykhed, tad er 
godur digur i mjólkíni. 

díki (doi^tsi), ik., mnddirpal. sump, morads. Flt. dikir. 

dikja |doi*tsa] (kt), udso., s!n (hnniyr)aj (die kræfter, slå 
løs, pi'ygle, Jåkup dikir á ryssuuii FA. 300, 27, 



Digitized by Google 



DIMHA— DOTVA. 



41 



dimma [dimmaj (md), udao , 1) gare mørk\ 2) (upers.) 

mørknes^ blive mmkt; (pers.) hUve mork^ gðtur tóku at 

dimma SK. 97, 55. 
dimmblåuT [đmbláaTÓr]; to., nufrkéblå, 
dimmi [dimmi], ik., 1) mørke, đimmið lættir (aT), det dages, 

2) midnat <m somineren, den mørkeste del af mtten 

om sommeren (sé båd i m mi), 
đimmóreydiur rdimiDårræior], to., mørkerødbrun. 
dimmur [dimmor], mørk, dnnkel 

dintil [dl' ntil]. hak., (kort) hale, Jårehak. Flt. dintlar. 

dirvi [dirvij, huk. og ik., (Jjærvhi^d, (Iristiqhed. 

discipil« disoipui [diaippU, disippol], hak., discipel. Fit. 

disciplar. 

diskur |diskór|, ti ik., fad, disk. Fit. diskar, 

(Ijarvur fdzarvérj, to.. fljæi-í\ dHslig. 

djór [dzdurj. ik., ih/r; også om mennesker i nedsættende 

betydri., dyr, droi/. Fit. djór. Jf. dyr. 
iljornveidi [dzouravaiji |, huk., jagt på (vilde) dyr. 
^úpleadur |dz6plænd6r], to. (om j*trdstrækning, mark, 

ager) som har dyb jord; mest i ik., djúplent, hvar djiip- 

lent er. hvor der er dyb jord FÁ. 392, 27. 
djupshædd [dzepsbaddj. huk., længden af en Jiskeline o: 

€0 å 80 fame (egl dybets højde). Også d^pshædd. 
djúpur [dzúupórj, to , dyb. 
doddur [dåddor], hak., tot; hårtop, FU. doddar. 
démari [doomari]. hak., dommer, Flt. dómarír. 
dómur [daamor], bak., l)domt meningsudtalelse, ð) dom, 

kendése. S) domstol, ret, Flt. dómar. 
dorg: fdårg], huk., medesnor, Flt. dorglr. Jf. dyrgja. 
dottir [do*t!rJ. huk., datfer. Flt. detur. 
đOTÍii |do6vin|, to., 1) mat^ sløv^ dorsk, doven, 2) (om 

diik) som har tabt sin smag, doveii, kraftløs. 
dOTHa [dåvna] (að), udso., 1) blive mat, sløves, dovne, 2>) 

(om drik) tabe sin smag, blive h^a/tløs, dovne. 
doya [dåija) (dd), udso., ophede noget over en jævn ild 

V'h'u af lade det k'ninnc i kog FA. 421, IS. 
doyggja [dåd'dza] (doyði), udso., dø, 
doypa |dåi'pa] (pt). udso.. døbe. 

doyva [da.iva| (vd), udso.. \) døre, sfi^ve, afstem j>r, å. wipn, 
svorð. 2) sløve, dys.se, luddyssc, otrså: d. niOur FA. 312, 
8. 3) gøre døv 4) tæmme, fri, n/r 5) dyppe, stikke 
ned i vand (d. inOui i vaiii); d. iiióur á nakað. presse 
noget ned, trykke på noget; i betjdn. 5 også d^va; jf. 
ial. dej fa, dy fa, og no. duva. 



Digitized by Google 



4ð DBABB— DRÅTTDB. 



diább [dtabb]« ik., noget urolig sø^ små, ikkø brydende^ 
helger inde ved land, 

draga [dræa] (dró, drógrn, drígid), nđso., 1) drage^ irnddse^ 
slmbe; d. sfOrð, drage sit sværd; d. anđa, drage ånde; d. 
sátii, udtrække det løse hø af ydersiden på en høstak 
(for at give den form, snit), eátan varð drígín uttan FA» 
896, 11;— spec. frække hjærgfngle, lunder, ud deres 
huler (jf. dráttur), 2) overtrækkcy beklæde; Hjðrdís gongor 
at kistuni, snm 611 var i gulli đrigin {imlfaffef i gnhl) SK. 
7, 47; droyra drigin vóru teirra herklæði oli. aUe deres 
hærklædei' vare geHiiemfrvknc af blod FA 93, 11 (måske 
foreli^er her en forvpks'ing mellem dngin og drivin i 
den forældede betydn. bestithh'd ) 3) fttn/c. mede, 4) 
{upers, I drive (om skyerne), tað dregur, skyerne drive, tað 
dró ikki skyggj fyri sol, ikke en sky formørkede sohn 
(trak op fora)! .solen) FA. 394, 2b. 5) (rcBkkcud^ trække l 
latigdrag; d. uppá niálið, trække på ordene, tale langsomU 
— d. at, nærme sig, stunde 01^ tað dregur at ti myrka 
æ]i FA. I, 14. d av, gå over, drive over; av dróbama 
gamao, bameskæmt forstummede FK. 116, 63. d. frå, 
trcekke fra^ subtrahere, d. f r a m, trække/rem, frenihæve; 
M dregur fram al myrka skdgi, han nærmer sig (egl* 
det går Jrem Jor ham henimod) den mørke skov SK. 
80. 7. d. 8 am an, trække sammen, samle, d. an dan« 
undslå sig; leve vinteren over (helst om ttr); overstå en 
farlig sygdom (jf. dragna: (efter ev»r sygdom, håbløs 
tiletand) begynde ai blive lidt bedreø også begynde at 
vokse, egl. Jorlængcr, ved udstrækning^ løsne; dragna dr, 
gå ud. gå los), d. lit d. 5. 

*drH£7Íii Mræajml. fort. tillsgsf. af draga, aideform til 
drigic; SK. 4«, 136. 

drakk [dra^kj, fort, ent af drekka. 

drála [dråalaj (ad), udso., trække tiden ud, nøle, 

dralvi [dralvi], hak., mælk, tætnet ved påsat løbe (hbe^ 
mave, kveikamagi), og som ophedes, til osten skilles ud 
fra raUeu; ostet mælk, 

drammur [drammor], hak., dram SK. 29. 145 (drambor). 

drangi [drændzi], hak., drangur. FIt. drangar. 

drangur [drnggor], bak., smal og højt helst enkelt stående^ 
klippe i søen tast ved land, Flt. drangar. 

drap [dræap], fort ent af drepa. 

dráp [dråap], ik., drab, 

drama [drassa] (að), udso., bære på noget tungt, slæbe, 
dråttur [dråUor], hak., 1) handlingen at drage, trække. 



Digitized by Google 



ØRAV— DREPA. 



48 



dragning f trmkmng; spee. handlingen at Irække båden i 
00 op ^ $øm FA. 839, 30. ð) det sted på {den vej, 
køVure ad) strandbredden, kvorover båden drages, 3) 
kandUngen at trække íýærgfugle (Ztmđer) nd af døres huUer. 
4) den tid (sidste halvdel af maj måned), da man trækker 
hjærgfugle (særlig luwlen) vd af deres Mier, 5) vin- 
dens træk i skyerne, skyernes driven for vinden (ský- 
đráttur). 6) langdrag, opsæilelse. tað kom d. á (eller: 
tað kom i drag), det kom fil af frække i langdrag, 7) 
spot. finte, skose, draga e-iii dráttir, gire en skoser, 8) 
frrptie, klammeri (FA. 382, 2). Flt. dráttir. 

drav [dræav], ik., 1) ajfald, mask FA. 315, 15; spec. i^f- 
fald red brygning. 2) fll af tyndeste sort. 

draylorkutur [dr(æj)avla rkótór], to., jdump, kejtet. 

dregil (dreajil, drijilf, hak., 1) sirimmel, smalt bånd. 2) 
stribe (på en fugls halsj. 2) lang og smal ting. Flt. driglar, 

dreiiigjabarn [drandzabadn], ik., drengebarn. 

•dreingjaveldi [drandzavældi], ik., kæmpestyrke, kæmpe^ 
skare, mægtigt kampejølge SK. 57, 236. 

dreiya [draivaj (aO), uđso , 1) kUde, fange i snare, ind* 
vikle; kviknr aom dreivaOnr haoi, hvrtig som en hildet 
ha$te (hane, bunden om benene), om eo, tom er meget 
sen, når han vil skynde sig stærkt, ð) gå som man 
var hildet, gå skrævende, 8) tale fonnrret tøj, 

dreki [dreatéi], bak., 1) drage. %) drageskib, krigsskib, 
Flt. drekar. 



drekka [dræ^kaj (drakk, drukku, drakkid), udso., drikke. 
1) fejre ved drik, d. bróđleyp, holde (f( jre)' bryllup FA. 
65. 17. 3) drikke, være drikfældig, — furt. tillægsf. 
d r u k k i n, drukken, betif^et. 
•đrekkjn [dræ^'tsaj, hnk.. drikkelag SK. 46, 104. 
drepa jdieepa] (drap, drupu, đripið), udao., 1) egl. bringe 
noyeJ ud af sin sUlliug eller fiUtand ind len anden: skyde 
eller stikke noget et sted hen, støde, ha nu drap ÍJiigurin 
niður í sjugvin, han stak Jinyeren ned i søen FA. 335, 
33, d. fliður 1 vatn, dyppe, stikke, ned i vand, d. á 
nakaðy støde på noget, herøre noget. d. bortur úr e-m, 
vaske noget ud (jf. droypa og dr^pa), at boyggið ikki 
skaldi verða dripiO av vætuni, at høet Wce shdde blive 
gennemtrængt af regnen FA 19; d. (nakaO) av 

munninom, lade noget slippe ud ai munåen, lade et ord 
undsl^^pe sigi tað drepnr gott á bann, han er lykk^, 
8) røre sig (helst om stremmen)» tað drepur ikki, strøm* 




Digitized by Google 



44 



DREYGUR^DROTPA. 



men er ganske stilk, kan og^så betyde: der et^ ganske 
øde, tomt for fisk (ikke en flsk rører sig). 3) lække, 
4) drcébe; d. Biðar, đreebe, fælde {i mængde) FA. 68, 
I. 6 f. n. 

dreygur [đræijórj, hak., I*) dødt legeme, %8K, 65, 31d. 
3) genfærd, genganger, 8) sjóđreygril (sjódregil) 
FA. 336. 23. Sé Bjóđreyírit. FIt. dreygar. 

dreymur [dræimor], hak., drøm, Flt dreymar. 

driiur [droilorj, hak., ri/lhid erform et V syret hf/c/hrod, bagt 
i æynrntfy hed aske^ eUet' ]>å sm'i i/Jndir. Flt. đrílar. 

drita {droi'taj íđreit, đritu, dritið og drítti, đrítt), udso., 
(om fugle) kaste sit skarn, gøre sit behov, ringur er 
fuglur. i sitt reiðnr drítur FA. 310, 29. Sjældent og 
væsenlig i det her anførte ordsprog, bi ugt ord Også i 
formen trita. 

dritta [drl'ta] (tt), udso. i med hf.). i:i]ipe op og ned, vippe ^ 
helst om fugle: d. v^iimm, vip^e med halen, d. sær, 

brovte . 

driva jdroiva] (dreiv, drivu, drivið), udse, 1) drive, føre 
ajsted med fart, jage. 2) drive, \/í/, sfífde (ind). 3) 
drive, node. 4) drive på noget, på udførelsen af noget 
(d. uppá nakað). 6) drive^ styi'e, 6} føres afsted med 
Jart, Jyge; blóðíO dreiv i skj, hlodet kod højt op mod 
sky SK, 117, 44; blóðið dreiv i barmin niOnr, Modet 
strømmede ned over harmen FA. 5ð» 9; d. undan, vige 
hurtigt tilbage SK, 89, 40. 7) drive for vind og strøm, 
8) drivey gå ledig, 

drongur |drång6r|, hak., 1*) brav el. tapper mand, 
kcmpe SK. é, 36. 2) karl^ ungkarl, ugift i modsætn. 
til ntadur. 3) tjener, tjenestekarl, 4) dreng, Flt. 
dreingir. 

dropi [droapij, hak., dråbe. Flt. dropar. 
dropu [drou'po], lort flt. af drepa 

*drfts [drDii's], huk. og ik , kvinde mn SK. 88, 27, digt. 
*dros [drau's], ik., skare, følg v FA. 139, 12. 
drot til in i*- (drå- tnii|g|, huk., dnnni'ni'i. Flt. drottniriffar. 
drottniiijj;;aring'ur [drå' tnirjgarii]gór|, hak., d ro/ »i »/gering, 
drottniiigpariiavn Idrå^'tnirjganavn! ik , dronmngniuvn. 
drottur [drå'torj, hak., drot, hnskcr: om gudt vorherre 

FA. 298. 25. Flt droltir (drottar). 
(Iroynia [diåinia| (md), udso., drømme, upers, med gf. 

(meg droyindi; eller pers. (eg droymdi); meg droymdi SK. 

20, 48; Áslaknr droymdi dreymarnar FK. 149, 1. 
droypu [dr^^pa] (pt), udso., 1| stmnke (egl. lade dryppe)^ 



Digitized by Google 



DBOYRC— DRYPPA. 



45 



kngvin đrojrpir eller : tað dioypir úr kúnni, koex malker 
ganske lidt, giver nogle atitnk J)(( sig, standa og d., 
være meget længe om eii ting. 2) d. buiLur úr e-in = 
drepa bortar ur; d. oiOur Í ?atii drejNi nidor i vatn; 
sé drepa. ð) ved eamnieiblafidiiig med drýpa (drúpa), 
beje, Ivđe^ scBnke^ d. niOur hðvdi(ð), hænge med hovedet^ 
sæniee hovedd FA. 189, ðO, naalm. om en meget sevoig, 
d. bðvdíð. 

đrojri [dråiri], hak., blod af sår^ Uod FA. 189, 80. 

dnigrur [dngvor], to., đrø/, som indeholder eller forslår 
meget; som varer Jænge^ holder længe ved; drugt ertad, 
ið drýpur FA. 445, 5, langa leiO og drdgva SK. 8], 9. 
— gf. dr lig van som bio., tú hevur 80 drdgyaut (for 
drugvan, egl. drúgvan vegin) riðiðf du har redet så lang 
en vej, så længe og sfandhaftigf SK. 88, 29. — drogv- 
ast, højeste grad brugt som bio, 1) for største delen; 
2) .så godt som, næsten^ helst; 3) Hæsten vist, WBSteth 
sikkert (i denne betjdn. også driigvdn), 

driåkua [drokna] (ai^), iiđso,, drukne: khikarnir vóru drukn- 
aOir av regninuui. høkuipjjerne rare Juldsiændiy gennem- 
blødte af regnen FA. 395, JO. 

drukku [dro'koj, fort. flt. af drekka. 

dninuur [dronnor], hak., rumpeslykke med halen på af 
et kreatur. Ved brjllupsfester på Færøerne er det endnu 
skik at lade en e&dao »drooDar« med b&ndbekraneet hale 
gå randt nadw måltidet, for at enhver af gæsterne kan 
rime noget derover FA. 410, 8. Flt. drnnnar. 

drdpa [drán'paj — , udeo. dryppe^ kon bmgt i formen 
drýpnr (ont. ent. 8 pers.), som droyrin dr/pur å anjé 
FA. 189, 80; drngt er UO, iO difpnr, dresft m* {Uenge 
forslår) det, som drypper FA. 4^, 5. Nu dryppa. 

drupu [drupo], fort. flt. af drepa («» drópu). 

drýggja [drod'di^] (ad), adso., gmre drøf, få noget til at 
forslå hedre^ være sparsommelig med noget^ d. smr nakad. 

drykkjukar [drrtáókæar]. ik., drikkekar, Jf. kar og ker* 

drykkjusteyp [dn^tsostæi'p], ik., stoh, drikkebceger, 

drykkur [đrrkórj, hak., drik. Flt. diykkir. 

drýlur [droilor], hak., sé dril ur. 

drýpa [droi pa] (pt), udse, d. Diður i vatn og d. burtur ur, 

sé droypa 2 og drepa 1. 

drýpa fdroi'pa] (pt), udse, høje, Inde^ sænke, d. hðvur 
Diðiir, Jiitngp med hovedet, sanke hovedet (drypa for 
Jriipa); allir drýptu hovdid niður SK. 120, 3, 

dryppa jdripaj (ad), udso., di^ppe. 



Digitized by Google 



46 



DKÝSTA— Dt3MBA. 



drýflta [droi*8ta] (aO), udso., 1) driste, fordriste sig, ð) 
d. nppå, d. segr i, stole på, forlade sig j;á, tú ÍrfíMi 
teg á bijnjana FK. 36, 104. ViBtook rettest: drista. 

dTýstullgrA [droføtolla], bio., đriaiigt^ kækt, drfstuliga. 

dubba [dobba] (að), nåso,, uåstyre^ beklæde, udruste, Gejti 
læt tå d. segr FK. 160, 126; d. út (FA. 164, 24) ^ 
dubba; d. seg inn. pallxe sir/ ind, indhylle sig. 

Mubla og dupla [dobh^, dopla], huk., kvgle, knap til 
smykke {= no. do lp)? dublur lianga viO stengur, jny dels- 
mie hænge på stængerne, sværdetu? SK. 117. 43; eller 
måske: hnhle, slmwhohlc, đublnr lianga vi& stengur. .s^-?/?«- 
hohlerne hænge ved licsfnipy hidsier (således Lyngby, 
Færeiske Q væder ss. 3RK S 7). 

duga [dCia] (gd, dugt og dugað), udso., dve, vaTc nj/tfig, 
rære dygtig SK. 43, 70; nytic, ijvnc, hjælpe FA. 14.20. 

dugaiidi [duandi], to. (ee:l. nut. tillæersf. af duga), dygtig, 
flink, raslx, ikki verður (lugandi inaður, id oevndur (kall- 
aOur) er burtur ur ætt, det bliver ikke nogeti dygtig 
ntand (den mand vídi slægter)^ som ikke er opkaldt efter 
sin egen slægt FA. 315, 12; 2) nyttig. 

đúgiliga, dúguliga, diígliga [dúuólía, dúulía, dalja], 
bio., dygtigt: til gmm^^ i rigeligt mål, i de sidate to be- 
tydnn. altid de aammentrDkDe former: ddgliga og ddlja. 

đngiligur, dugnligur [dÚQÓliÓr], ta^dudig^ dygtig, rask, 
Og8& formerne d,d gi igar, ddglagar [dÚQlgór, dúolÓTÓr] 
el. dagiUgar, dagaligar [daóliór]. 

dttgna [duna] (að), udso. med hf., hjælpe, d. e-m. 

đngnadar [dúnavór], hak., hjæJ]), nndersføttelse, tjeneste^ 
veita (e-m) dugnaO SK. 112, 88. Også dagni. 

åugmr [dttór]. hak., 1) dygtighed, kraft, ævne. 2) gavn, 
nytte. 3) synes også digterisk brugt om levende væsner, 
noget i ligiied med al vi* i betydn. 2, .<fow {hesiddn- 
eller) lover dygtighed^ lovende • æmvr, g-nðnr dugar gevur 
Ijóð (Igtier til), hvat hon við hann segði FA. 203, 29. 



dúkur [dúu'kórj, hak., dug, klæde, sfi/kke vævet toj: sejldug; 

horddug, 2) (digt.) .ve;7 FK. 132, 12. FIt; diikar. 
diili [diill], hak., snnsesJofthed, dybe tauker (også du lur, 
jf. d. felg. ord), euiga i dula ; to. dulur, mimslos, dm\ 
dulur fdulor], liak., noget didgt el. skjnltf hemmelighed, 

navn på en fiskebanke, jf. sagnet •Daloria« FÁ. 338* 
dumba [dombaj, huk., støv, som fremkommer ved korn" 
iærshmg^ fi/aí^ i lufien svævende^ komaffolå {amer) under 
eller ^ter korntærshiing FA. 394, 4. 





Digitized by Google 



DUMBUSKBIÐI— DT60UB, 



47 



dnniliaBkrldi [dombóaknji], hak., Jdø, forårsaget a/dumba 

FA. 894, 5. 
dun [dun], ik., døn, larm, 
•dån [duun], ik., dun. 
dnngi [doiidzij, hak., dynge. Flt. dongar. 
daima jdoona], huk., and. Flt. dunnur. 
dunnusteggi [donnostæd'diij. bak., aiuirik. Jf. stegg^l. 
diira [duura| (að), ndso., småsovef slumre^ sove let (meget 

briiift o?7i ffiirlps sovn). 
durabrik durabroi' k|, huk., lilley jtvit siddeplads (brik) 

tæt vtti (loren (i rotj.stneii, sé roykstova). 
đuravaktíir = duravaktari. disrt. 
duriivaktari ^duravaktari], hak., dørvogter. 
diirur iuururi, hak., lille shimmtr, blund. Flt. durar. 
dur V ti [dorva] (að), udso., kæmpe vted søvnen, sidde og 

nikke med tillukkede øjne. — d. á, vcere på nippet til 

at falde; d. vid, være lige ved at segne om aj et slag 

dier d kug, 
datlii [da^to], fort. flt. af detta. 
duTUungi ídÚQVóoiídÍi], bak., dneunge, Jf. dúgva. 
dyall [dvæali]. hak., dviåle. 

årintL [dfoina] (aO), udso., ophøre^ lade ø/, give efUr FA. 
282, 8; d. undan e-m, vige far en, 

dTolja [dvOlja] (dvaldi). udso , 1) opholde^ sinke; 2) for- 
hale, opseette, 3)» dfðljaat. dvðljaat, dvæUf ophoide 

sig; tøve^ nøle. 
dvorgabrynja [dvórgabnnja], huk., dværgebrff^e. 
dvor^jiljcnir [dvorgaheeror], hak., dværgehcer, 
dvorgalioll [dvor^ahðđl], )mk., dværgehal 
dvorgakran.sur [dvðrgakra' osor], bak., kreds dværge 

SK. 81, 11. 

dvorgakvinua [ti vorgak vinna], huk., dværgekvinde. 
dyorgainál [dvðrgamáal], 1) drærgemål. 2) tkko^ getdyd 

(hedder og-.så ber^mal) SK. bl, 5. 
•dvorgamciiiji [dvorgameajin], ik., dvmgastijrke, 
dviirgiiuioyggj [dvorgaujad'di,!, huk., dværgemø. 
dyorgaskogvur [dvðrgaskægvór], dværgeskov, 
dTðrgastemiv [dvdrgaataÍDÓr], hak., 1) dvasrgesten, 2) 

krystal? 

drSrgatél [dvorgatoul], ik., dværgewerMøj. 
dyilrgttTeldi [dvCrgavældi], ik., dværgenge* 
dyHigur [dvðrgór]. bak., dværg^ Flt. dvOrgar. 
djggar [diggdr], to., i) tro, trofa^ SK. 5, 20, påUddig. 



Digitized by Google 



48 DTUA— DOOLINOUR. 



ð) sfcerk, solid, — ik. djggt som bio., i rigeligt mål, 

bratjt, tilgavttó, 
dy^a [dilja] (doldi), udso., dølge, skjule; dy|ja e*m» 

dølge naget FA. 368, 27. 
dylla [didla], huk., bøtte, mcdkébøtte, spand af irm, FK. 

dyllur. 

dyiýa [dioja] (duodi), udso., 1) dønne, drøne^ dundre; ta(^ 
dynur á skeiðarfund, hulderet genlyder som et sigml til 
krigaskihes møde FA. 62, 12. 2) styrte frem med larm 
og roJdsowlicJ SK. 81, 19; sejle frem mder døn og 
hray, tå skeiOir dynja i FA, 62, 7. 

đýpi [doi'pi], ik., dijh, 

djr [dir], huk. ilt., dur, spec. døråhningert i modsætDÍDgr 

til hurð, som er døiskirm, der lukker for djr. 
đýr [doir]. ik., dyr, FIt. đýr. Jf. djór. 
dýrabidjudagsskeið [doirabijodaksskail, ik., tidspunktet 

omkring „store bededag- {úýn l)iOj uiiagur). 
dýrd [doird. do'rd], huk., 1) herlighed. 2) særdeles stille og 

godt vejr jjå søen, udmærket rolig sø (đyrdarsjógvur), 

M er d. i sjóoam, søen er ganske rolig, 
đýrdaryediir [do^rdarveðTÓr, dé^rd-], ik., udmcBrket godt vejr. 
dyr^ju [dirdza] (gå), ndflo., fiske^ helst på bád^ med mede- 

stafig og snor (dorg). 
dýrgrípur [do^rgnpor, do'r-], hak., kosUmrhed, klenodie. 
djTur [doiror], to., d^, kosthar: leggja e m nakaO dýrt vid, 

forsikre en noget højt og Julligt, under ed. 2) dyrehar, 

herlig, tå bliknadu dreÍDgir dyrir, da blegnede de herlige 

kcpmper SK. 42, 65. 
*dy8jadól|2;ur [diajadðlgórj, hak., hejtrold, gravhøjbéboer 

SK, 114, 7. 
dyst [flHt], huk., dyst. FU. dystir. 

dflBÍur [dæalor] og dællur [đadlór]; to., til gæng di g., Joriro- 
lig, behagelig, mest brugt i ik., dælt [da'lt], gera sær 
dælt vii> ein, stilk sig på eti for frolig joil med ew, være 
Jri og Hli unyt H unijor tað er ikki dælt at koma i holt 
við hann (eller: haiin er ikki dælur at koma i holt viO), det 
er ikke hehogvligt (ikke nogen let sag) at komme i kast 
med ham; dsit er manni vitandi orð, den forstandige mand 
fatter let en tale FA. 321, 19. Jf. óđællar. 

dogg [dogg], hok., dvgg, fugtighed, benjar d. (SK. 71, 4> 
sé beajarddgg. 

d6glÍBgur [doglijngor], hak., naithval (on. andhvalr, ia). 
aodarnefja). Fit dðgliDgar. De færeske sagn tíllngge 
denne hyai kan ét eje, i hvilken anledning beniBvøelsen 



Digitized by Gopgle 



DOGUfiÐABT^ - srrifi. 49 



«(ÍLgliiig-ur» kan aii vendes uui en ínøjet. iiammersbaimb 
sætter den færoske brug af ordet i forbindelse med den 
gammelnord. betydo. af dðglingr, nemlig fyrste, specielt 
anveiidt på den «éaaj6de« Odin som lýraten xa*^ Uo^T|V. 
d5giirdartid [daeTÓratoi], hak., Hden^ hvorpå mm spiser 
Ul middag, 

élSgmrdi f^von] (gf. dOgurða og dðgurð [af en form: 
MOgnrOor]), liak., miiddagsmåUid^ middagmad, FIt. 
dðgorðar. 

dokkleittur |dð*kluttór], to., mørJdadm. 

dokkur ídð'kór], to., mørk (om farvej. 

dølskor [dðMskór|, to.^ dvask, sløv, ligegyldig, dal ak- 
heit, hak., dvaskhed, ligegyldighed, 

dami [deemi], ik., 1) eksempel; sjæld. 2*) (mærkdig) be'^ 
givetih^d, taO merkir dømi stor, fJft Jichj/Jtr, varsler om, store 
begivenheder FK. 67, 62; fornar kempur av Noregi, sum 
dømiui {hændelser, æventyr) hava stor FK, 131, 3, 
3*) beretning, fortælling, so sigist i demum irn, sit fot- 
tælles i gamle sagneX. krar^ SK. 82, 31. hh. doaii, demir. 

dopur [døapórl, to., = dapur2oe: 3; dult er dðpnrt 
mein FA. 196, 36; vera i dopruui liuga sé ddporbagi. 
Også dðpul, dult er dðpuit mein FA. 107, 33; vera i 
dopluiii hiiga. 

dopurhugi [d4)dpórbiiij, hak.^ egl. mismodighed, dernæst 
tankfuld uvished, tvivlrådighed, vera (ganga) i dðpurhuga, 
være tvivlrådig; medan haon od ao gekk i dOpurhuga 
og ráOloyai FA. 388, 16» 

áúiY [daev], huk., kryds, hagkrop, fagdel; beatarnir folln 
aftur mn d. FA. 173, 26. 

£. 

^eđiliiigiiT [eeđiliggór], hak., ntdlmg, ædelbåren fnand, 

addstnaiid. Flt. edilingar. 

[løfstor], to. i hejeste grad, 1) øve^-st; ou alm. 
ovastar. 2*) sidst, yderst, nú er ko ni i ð at efstu staod 
SK. 31, 179; á efstu, tihidst FA. 38, 13. digt. 
eftir [æ'tir], 1) fho. A) med gf., a) effer (efter ens dod 
eller bortgang), Whofiv efter^ som eft(rln(h vskah efter, 
hvat havi eg i batur tikið e. aæla faOiruiin? FA. 92, 26, 
hon sprakk av harmi e. hann FA. 222, 7; ^gså med 
hf., leggja e. sær, Icegge tilbage efter sig, ghmme at 
tage med sig, hann tók við garOinum e. henni (for: e. 
hana) FA. 329, 34. b) efter (i tid), settere end; efter 
(pagifter) i rækken, dag e. annan; hann kougui e. reið 

* Digitized by Google 



50 



EFHRLÍKA— E6GJA. 



SK, 106, 1. 2 f. D. B) med hf., a) efUst (om befægelse, 
retning), fylgja e. e-m, følge efter en, snarliga tað e. 
honum leið, Á«r%t tUboffdagde hati vejen FA. 323, 4, 
sporini hava sæst e. honum FA. 336« 29; detta fram e. 
grdgvu, detta aftnr e. nakka, sé grdgva, nakki. b) langs^ 
(hen) ad^ over, ofte i forbind, med bio. som: aftur (a. 
eftir)» fram, inn, niður, upp, lit og andre, for at betegne 
retningen: Ólavur ríður e. bjórgunum fram FA. b, 26, 
hon sær skip e. havi koma FA. 27, 16, gul! e. (laugsmed) 
hvOrjuni seymi lå FA. 46, 21, e. foldini, Jwu ad jorden 
FA. 304, 22, lit e. gólvinum, ml orer gulvet FA. 331, 
26. C) cjh)- (for at finde, træflfe, hente, få, opnå, iagt- 
tage, mærke sig o. 1.), fara, hyggja(6'éj, leingjast, trákk- 
ast (lít'nf/i's), leita renna, senda, spyrja e e-m; ansa e., 
sé ansa, biOa e., vcufe på, lurta e., lytte efter el. ///, rokka 
e., wrt, trilva e., famle omhing sig for at få fat på^ ?ita 
e., efterforske, d) efter^ i werensstemmđse fiteđ, e. mfn- 
um råOom FA. 63, 30, taO fðr e. Wui FA. 56, 5. — 0) 
kan sættes bagefter det styrede ord, hann kongin e. reiO 
8é ovf., fyigja e-m eftir, følge rfter en FA. 384, 21. — 
2) Absolut, som bio.« a) rfter^ tilbage^ iUavers, Ten e., 
sita e. {sidde aver), e. {tilbage) livir Hjðrdís SK. 4, 7, 
e. liggja Tðttir mínir á bitanum harinni, tilbage j: glemte 
ligge mine vanUr derinde på tvcsrbijoBlken FA. 297, 29. 
b) sitleUf bageftei\ betri er at vera fyri varin enn e. 
snarur, bedre er det at være forsigtig i tide end snar 
hageffrr FA. 315, 27. c) ilt er kyoið i kettu, og so er 
all slagið út e., ondt er artsmærkef (sindelaget) hos 
katten, og sådan er shct/ten helt igennem (fra ende til 
anden) FA. 3 1 7, 19. d) i forbind, med visse bio. (jf. 
ovf,), fram e., fremad^ f em, inn e., indad o. 8. v,; 
eystan e., <>s(/ra, i retnintjen fra ost til rest. 

eítirlíka [æ'tirloi'ka (að), udso. med hf., /<jyV, gøre efter 
ens vilje, gire efttr for, Simuo eftirlíkaði honum nu FA. 
'ó'A, 33; lata sær e., falde til foje, gire efte) . 

ei'tirlæti ^æ^tirlæati], \k., fojelighed; geva e-m e., /øje en, 
tilstå en noget FA. 430, 21 f. 

egg [æggj, huk., æg^ (skarp) kant (på skærende redskaber, 
modsat bakki). 2) bjærgkant^ øverste kant af en stejl 
bjcergvceg (berg). Flt. eggjar. 

egg [ægg], ik., æg. Flt. egg. 

eggja [æd^iaj (aO), udso. med gf. (og hi.), cegge, ophidse, 
•»tilskynde (eintil nakað), ilt er honum at e. SK. 111, 77. 




Digitized by Google 



£QGJATEINOB— KIK. 



51 



*efl^atel]iiir[8Ml'diataiii6r],hak., sværdSK. 5f. iLdigt 
egg8i}iikiir [ægðÚQ'kór], 1) æggesyg^ •ggsj^ 
nu^ forUffm for at få nogé^ frenrført eller iværksat^ 
gaoga sum egrgsjúk heoa, være meget forlegen far at gøre 

eller sige noget. 
egÍH [eojin], to, 1) egen, 3) ejendommelig, s-ær, 
egna [ægna] (nđ), udso., 1 ) sætte madding (agn) pa fiske- 
krog , forfiyne med madding. 2) drage eii -til sig ved 
lokkemad, løkke (e, eia). 3) e. eio, give en en smule 

at '^■j'ise. 

e^iún^ [^fi>ui^i« iiui^« handlingen at sasUe madding på 

fiskekrog. 

egrelia, sé óg vi liga. 

ei [ai], bio., ej, ikke, lielst digt. 

eið [ai] og eidi [aijij, ik., ejdy smal strimmel land mellein 

to hart\ iathmus, landhals, FIt. eið og eiðir. 
eidur [aijor], hak., éd. Flt. eiðir. 

eiga [aija] (átti),. udso.i 1) e/e, have, besidde; e. viO ogo- 
um, eje kdt og holdent (med hud og hår) FA. 273, ðO. 
ð) have tU ægte, 3) avle, få (ham), e. barti. 4) (om fugle) 
have rede og æg, hygge 2)å et vist ifted, 6) have^ i udtryk 
som: 0. at gem, have at geret ^ftir at gaoga, have 
tilbage at gå^ o. 1. 6) (med oaTQef.) have at, bnrde, 
skulle; hdinn, sum einki kaan at loyna, eigir einkiat vita 
(bur Intet vide, fortjener intet at vide) FA. 318. 1S>» 
ikki eigir at smiOa Dðgluoa fjrr eim bátin, A/ skal man 
mede tappen (o: tappea til det lial i bådeaa kølrende, 
hvorigennem man lader vandet lebe ud) før selve båden 
FA. 319, 7. — e. saman, have noget at afgare (have 
mellemvifnrende) med hinaraJcn: *e. orðum saman, tale 
sammen FK. 124, 41. — e. vid ein, have tnellemværende 
med en, /wie at gøre med m, 

eigiligur [aijilTor], to., værd at eje, skøn^ herlig. 

eign, eigna. sé ogn. ogna. 

eifiruliirur [aijolior, = eigiligur. 

eik huk., éry, egetræ. Flt. eikir. 

eikikelYÍ [ai' táitáælvil, ik., tyikavle, tgestok. kel vi = 
kævle, ajli ade)'f ormet træstok. 

eikirót íai'táirout], huk., egerod. 

eimingur [aimingor], hd^i., svag ild, opt<mdi liUe hål. 

eimur [aimórj, hak., 1) (héd damp) varme (^'gløder (jf. 
OD. eimr). 2) ammer, glødende aske (oa. eimyrja). 

eÍH [ainl. 1) tale, én; én og samme, teir. fóra allir ein 
' ?eg, ne droge aUe én og samme vej, tað er alt eitt, det 

4* 



Digitized by Gopgle 



52 EINA— EINKI. 



er ét og det samme; i einum, wtfhruđt^ i ét væk^ alt 
på én gang, 2) ubest. stedo., en, nogen; man (som 
gmndorđ). 3) ubest, kendeo., m (brugt i mindre ud- 
strækning end på dnnsk); ved tidsfingivelser tilføjes i visse 
tilfælde det bestemte kendeo., ein dagin, m af de nærm- 
est Joregående dage, nú eitt kvólđið, en af de sidste 
aftner. 4) to., ene, alene SK. 32, 183; nu i denne 
bet^dii. alm. ombyttet med einsamallur, aleiiia. - 
ilt. ein ir, 1) eini tjúgu, ev f^vcfi. 8) j^a?-, eiuar hosur, 
et par strømmer. 3) ved talangivelser, omtrent, eirca, 
einir tjúgu; einir fáir, nogle tå, 4) alene, for sig selv 
(om to eller flere), tveir einir, de to alene^ blot to FA. 
377, 3, tvey eini (om mand og k?inde). 

eina [aina], 1) bio., a) ene, a/ene, hlot h) i yderste grad^ 
i ndti^ket; leggja sar e. viO, anvende den yderste flid^ 
gøre sig den største umage, d) to^ ene^ almie. 

einaas [ainaos], to., én eneste, Jnm én, UDdertideD i forÍMDd. 
med det bestemte keodec, e. nittio« SK. 8, I. 4 C n«; 
ik. eitt an 8, e. havi eg vatnker drukkið FA. 113, 14. 

elnbýli [ainboilij« ik., enligt beliggende gård eller hus^ ene^ 
baUg, eiogio metur e. (við tað), sum tað er vert, ingen 
skatter ensomhed, som den fortjener det FA. 815, 17. 
Flt. einbýlir. 

•inliýlismaður [ainboilismæavór], hak., mand, som bor 
ene for sig seh eller j)å et enligt sted. 

einfaldur [ai^nfaldor], to., 1) enkelt^ ikke sammensat, 2) 
simpel^ enfoldig, ligefrem. 

eingil [andéil], hak., engel Flt. eioglar. 

einerilskur [anđáilskór], to., engelsk. 

eing'iiL [åndzin], ubest. stedo., ingen (som no. og to.); ik. 
einki; fyri einki, 1) gratis; 2) til ingen nytte^ standa 
fyri eiuki, stå ledig, stå og drive, vera fyri einki, due 
tU intet, intet formå FA. 826, 17; 3) uden grund; — 
til eiokis, tU ingen nytte; forgæves; yera til einkis 
Tera fyri eioki. — einki tmffee ogA brugt som bio., 
ikki, sig mær einki taO FA. 805, 80. 

eÍBgir [andzir], flt. af ong, 

elnhTØT [aink?«r, ai'nkTerL ubest. stedo., 1) nogen^ en 
eller amen on. einnhverr); hedder i nttTnef. alminde- 
ligst onkur (sé dette ord). 

eÍAka(r)1iani [(afijkabadn,) a*i|ka(r)bada] sé onkabarn, 
som er den almindelige form. 

øiaki [i*iitåi], ik. af eingin. 



Digitized by Google 



EIKKJA— EtTURBLAND. 68 



eiiikja [a'ntsaj, huk., enke. Flt. einkjur. 
eiiikjumannasorg [líntsómanasárg], huk., enkemandssorg, 
einkultiir [ai'i]kóltór], to., enkdí, Jt einfaldnr. 
^Ínliga fainliaj ogr eiiiBlÍgft fai'oslia], bio., enlifft, enstmt, 
•iu&mitvr [aininåanaTor], nak:, april måned FA. 848» 
80; 9Í temmeligrt sjældent og knn i ▼isse ^lestemto for* 
bindelBer anTOndt ord. Har almindoligTís formen ein- 
måni. 

eiuiáttanMHfaiiir [ainnftHasádDÓr], hak., det kom, som 
ligger én nat på komiørringdij^iteme (de såkaldte sodn* 
8 p 0 1 i r) for at tørres, 8é narmere under e o d n n r og 
eodnspðlar. 

einsamaldor, einsumaldur »»einsamallur. 

eiiisamallur, einssHiallur [ai^neamadlór, afnsómadlór], 

to., '^Jene, ensom. 
«msligur [aínslijórj, to , enlig, ensom, — SK, 94, 25 i 

betyd n. ensomt omflakkende^ stimand. 
einsæri, einsæris fai*ns#arT, -nsj, bio., alene Jor sig 

seh\ afsides: til side, særskilt. 
eira [aira] (rd), udso. (med hf.), spare^ skåne. 
eirindi [airindij, ik., skånsel. 

eisini, eisinni [aisini], bio., også, ligeledes: vistnok op- 
stået af «einsegiii» ^ isl. einiieginu, eiunig {ligeledes, 
på samme måde) for: einn veg(iun) — jf. od. hinsig, 
bizig for: binnig (hinu veg), og isl. sinsiginn ved siden 
af BÍDiiegiiiu, sinnig isinn veg); endeleen •megin bliver 
på f»r. til -min ni, Jf. båthiminoi, hvðrjnminoi, hegru- 
minni. Etymologien findes opstillet I S. Grnndtvigs og 
J. Blochs håndskrevDe toreske ordbog (efter S. Bngge). 

elste [ai^sta], ik., tesHkel, Flt. eistn og' eistur. 

eita [ai*ta] (æt, itu, eitiO og itiO), udso., hedde, kaldes. 
Jf. heita, kalde. 

«iti (ai'ti}, ik., loffc, spec. løfte om at begære en pige Hl 
kone eller ægte hende, Jrieri heiti). digt. Sé streingja, 
streingja eiti (heiti). 

eiti [ai^ti], ik., navn, benævnelse: sita fjri eitt e., sidde til 
ingen nytte, som- et nid {blot som et ?iavn), Vdsre med 
Jor et syns skyld FA. 290, 23. 

eitil [af til], hak., kertel. Flt. eitlar. 

eittans [ai'ttans], ik. af einans. 

eitur [ai'tor], ik., €ddn\ gift. 

eiturblund [ai'tórblandl, ik., cdderbiauding , gift SK. 
61, 23. 



Digitized by Google 



54 



EITDBBLÅSIN^ENDA 



eitorbléflin [af torbUauD]« to., opsvulmet <tf edder dier 



FK. 25, 101. 
eláirlllód [af tnrbloo], ik,, giftigt lloå, 
elturkelda [af tórtðælda], bat, eåderkMe^ 
eiturkorn [aiUorkådn], ik., edderkom, 
ekki [æ^'tdl], bak., 1*) merte, sorg, hekymruig, 2) 
pUtdselig tengakHse, smertelig forskrcBkkdsøf lojpa ekka å 
ein, gøre en angst, forsJcrækket 
ekt [ækt], kun i forhinrlelsprne: til ektar, tii ekta, tilægte. 
eldibrandur [ældibraadorj, hak., 1) brætidende stykke træ; 
)>,) hr(Pndsel. 

eldleysup [ældlæi'sor], to., nden ild, aom maugkr ild, 

eldloysi [ældlåi'si], ik., mangel på ild. 

eldri [ældn], hejere grad af gamal. 

eldslokkingur [ælđslð^'táiggór], hak., den omstændighed^ 
at ilden (på arnen) er gået ud, tað er e., ilden er gået 
ud, gci a eldsIðkkiDg, slukke Uden (på arneo) FA. 286. 24. 

eldur [ældor], hak., 1) ild; 2) iUUøs, ildebrand. FIt eldar (&al). 

ellliibeiii [æMftnbaw], ik., eljenhen, filabein. 

ella [idlaj, bo., eUer, 

elli [ædlij, hak., ddde, alderdom, 

ellÍTV [ædlivól talo., dleve, 

elska [»Mskaj (aO), elske. 

elskilignr [æMståillor], to., elskelig, 

elskégrur, eiskog [æ' l8k9u(ór)], híík.oghvk,^elskov,kærlighed. 

elBtur [æ'^lstor], højeste grad af gamal. 

elta [æMta] (It), udse, 1) {khwme, prcssí^ ælte, e. talg, 
adte tøi/i!; derimod altid knoða dril, alfe bygbrød. 2) 
6. ein, følgf^ ^^^^^ i hælene, nltid va re fæt i ludene på en. 

elva [ælv:il (vd), udso., iværksætte, forårsage; el vist nn 
meiri vand i, «?/ øges faren SK. 48, 131; øve, drive, her 
elvist ein il lur siður SK. 51, 169; e. seg, opfore sig 
på en vis ntåde, tú tarlt ikki, illugi, e. teg so kcitan FK. 
35, 24; — e. sår upp, rive et sar op; — (med hf.) /á, 
lokke, filsJn/ndr, e, tveimun saman, få to i hår sammen. 

elvaríljód [ælvafi(j)ou], ik., « álvarfljóð. 

elvarg-eiiigi [ælvargandzi], ik., dlfefølge^ alfeslæng, 

elvarilds [ælvarbdus], ik., — álvarhds. 

«lTarrann [ælTaraon] álvarrana. 

elvur íælTÓr], hak., alf, — ålvar. FIt. eWar. 

elTur [ælvór , hak., elv FR. 45, 75. FIt. ehir. 

emtotlsyala [æmbæatisvald], ik. ewibedsherredømme. 

énda [ænda] (aO, endað og ent), adao., 1) ende, gere ende 
på, 2) tage enđe^ =— endaai 



Digitized by Google 



ENDADAOITB^ETA. 56 



aađaiUigir [»ndadaafor], bak^ Hdste dag, (^sluttende åag, 

øndi [nodi], bak., 1) måt^ apids af nogøt, %) s^kke^ 
stwnp (af noget tyndt og laogatrakt, tov. garn o, 1.) 
3) ende, sluiimg; á enda, til ende FA. 292, 20, so varð 
tó í endannm, således gik det dog iilsidst FA. 409, 20. 

eu [sn], bo., end (efter to.'s højere grad). 

*eii]i [æn], bo., men FA. 266, 35. Nu: men. 

enn [ænn], bio., 1*) cflmf o' (fn-nq, aifo SK. 49, 149. 
2) end, endnu (íorstflðriíeade ved køjere grad). 3) mdnu^ 
endnu på denne fid. 

enni [ænnij, ik., pande, alm. i remser og kvad; spec: hests 
pande med hl is; enn ih vi tor, med hvidhUii-. Flt. ennir. 

eniiisbrattur jænnisbra tor], to., uied stejl^ flad j unde. 

enntá fæ'ntåaj, bio., 1) endw/ endnu på det tidsptinht^ 
Jnmdcles FK. 92, 77. 2) endnv^ fremdeles, ride^-e, e. 
skalt tii &igd mær SK. lui, 8. 3) sđ, da, e. man hann 
visa tær á sínar herkonur tolv FA. 88, 4, e. bjgg tå, 
Jatvarð, at fingurgulli tinnm FA. 88, 9 (enn synea her 
bragt blot aom overgå ngspaitikel). Ordet meat digt. 

eBBkvr fæ'DBkor], to., engelsk. Almiodeligere eingilakar. 

epli [eeplij, ik., óđ>le, Flt. epltr. 

erkibispvr [æ'' rtiibiapdr], bak., ærkétn^, 

erkyisln [æ'rk^sinl, to., som intet t^er, ewflndflig og 
Uagende, emskindet. 

eima [ærma] og ermi (ænD]j, huk., ærme. Flt. ertnar. 

eira [tn^rra] (aO), odao., gere kæk, fa til at Am \ mande 
op (e. upp), e. seg upp, mande sig op, skyde hjærtet 
op i Uret FA. 365, 12. 

errin [æmnj, to., \)frejdi(r 2) knejscjide, siolf, sow hrysfer 
si(/, er mindre rinc'Pac'tende end crpin op trnr mere p& 
udseendet end stol tur. Jf. stoltur og- svinnur. 

ersináur jæ' rsniåav6r|, to., meget lilh\ lille hlffr. 

erttt |æ'rtaj (rt og að), udso., firre, opin e, dnlii ; med 
hf. SK. 45, 99; e. saman, Ja i hårene på himnden 
(liverandre) ved tinen, drilhria' SK. 45, 100. 

erri [ærvi], ik., arrtol, grarol (gilde til ære foren afded). 

crTÍ [aervij, to. i højere grad, (ure^ =^ evri, især i for- 
bind, i erva, højere oppe^ ovenover FA. 394, 32; oj)pe 
under Iqjtet, ovenpå {i dm øverste dd af huset). Ellers 
alm. ovari. 

«8kja |æståa], buh., aeeke, Flt. eskjur. 

eapingur [æspingor], hak., ^t^^ l>á<i (egl. had aj' aspetræ^)^ 
makke, færgebåd FK. 80, 68. 

eta [eota] (át, ótu, etið), udso., æde, spise. 



Digitized by Google 



EVNA— EYGA. 



' eTBft [æma] (aO), udso., 1) tilberede, fararb^de, tillave, 
e. til. 2) udrette, udføre, borin til gott at e., født tU at 
udrette noget godt, slort SK. 18, 2; dette udtryk findes 
i kvadene varieret på mange måder: borin til góðs at e., 
boTÍD til góðar al e., komin eller tikin til góðar (gdðs) 
at e. SK. 38, 14. — so væl skal rikum e., megđ (Bone^ 
formå, de rige? FA. 130, 18; her synes at foreligge ea 
sammenblanding med det danske -ævne, formå . 
©vni [ævni], ik., 1) cemne, sfof\ s-ott var i bnnnm O: 
Olav Trygvesens skib Ormen lang-ej evni (stof, tommer) 
FA. 270, 18. 2) jterson eUtr titig, S07n kan blive til 
noget, mansevni, mamUæmne. 3) æmney genstand, for- 
mål, 4) anledning, lejlighed. 5) sag, forhold. 6) ævne, 
kraft FÁ. 2, 3. — lit. evni, evnir, 1) kræfter, midler; 
gott er at taka til evna FA. 197, 5. 2) åndskræfter, 
evner, 

øTfl [ovn], to. i hejere grad, ovre, højere, e. veit eg 
ætlaran, tú hemr i ráðagerð, jeg véd en højere (mægtigere) 
hestemmer, som du har ved rådslagning (aj'goreherj PK. 
75, 12. Nn sjald. og alm. erstattet af ovari. Jf.ervi. 

eTurlitil [eavorloitil], to., lUle bitte. Også udtrykt ved 
pinknlftil, elalftil (eller stærkere: elapinkutar). 

eya [æija|, adråbso., e. meg! ak! o ve! ve mig! FA. 302, 
19. Jf, no. eie meg (eia, aya, jeya, klpnke, jamre sig), 
. eydid [æiji], fort. tillægsf. i ik. af et ellers forsvundet 
udso. (*eyða), bestemt af skæbnen^ beskikke af skæbnen 
FK. 67, 55 (modsat ætlað, bestetnt af mennesker); med 
ef., verður mær tess eyOið, falder det i min lodFk, 99, 
17. Jf. lagað. 

eydkendur [æ'^tsændor, æ^'ts-J, to., let at kende Øra andre), 
let kendelig, særkende! ig. 

©ydnn [æd'na], huk., 1) skæhne, ymis er mansins e., o/«- 
skijtelig er mfnueskeis skæbne FA. 446, 25; tað var 
honum til eyini lagað FÁ. 27, 6 (sé iagað). 2) lykke- 
li g i^kichne, hjkki . 

eydiiiiiuadur [æd'iiouiæavor], hak., mand^ hvem lykken 
følger, en lykkens yndling. 

eyd sætUiur [æisaddor. æ'ssađdórj, to. (ik. eyðsætt olier 
eyðsæð), let at sé FA. 377, 1; let ai indsé^ tað er eyð- 
sæð, dk er tydeligt, åbenbart, 

eydur [»ijór], hak., rigdom, herlighed, (overflødig) ejen^ 
dom, tå kortar os ei til eyð FA. 96, 25. 

eyður [æijor], to., øde, blottet^ tom FA. 28 1, 28. 

eyga [æija], ik„ 1) tje, 2) hvad der har Hglied med et 



Digitized by Google 



£TOLEIÐA->EY8TFALL. 



67 



ðp/e, åbrnng^ 8) maskå på en strømpe, 4) lUU tonw- 
' grav. 6) liUe rmd fcrå^nmg i en strmidklijype, kvcr 

hjærgfugU yngU éUer sidde {iamr lomvieQ og alliken). 

Flt. eygpar (digt og8& eygu og ejguo). 
Bygleida [ætgiaqa, sg-] (dd), adeo., /rip« (en« nopeQ med 

tenene. 

eygaalok [æ^gnaloek, ægoa-], ik., tiélåg, 
eygsjon [æ^káðun, æk-], hak., øjesffn, syn, sigte, hava i 
(missa ur) e., have i {tabe aj) sigte; bátorío hvarv ér 

e. {forsvandt for øjet) Fk. 339, 21. 
eyka [æi*ka] (að), udso., øge, forøge, formere: e. (oakað) 

Hl, lægge tiJ, tilføje, eykast, forøges, tiltage, 
eykiir'vni [iu- kaævni, æk-], ik., øgenavn. 
eymku [æ ijkaj (^ad), udao., ynke^ beklage, e. seg, klage 

sig^ jamre sig. 
eymlipra [æ'miia], bio., ynkdiyt. 

eyniur [æimór]» to., 1) elendig, ussel, e. er maður, ið 
agn sparir FA. 315, 24. 2) øm^ ømtålig^ smskindet, 
8) øm, kærlig^ mong er konan eym SK. 36, 337. 

•yrir [nirér], hak., grov åond^ grus, 

•jTTlka fttMka, ær-]» huk., jord i- udmarken^ hlanđet 
med grw sand éRer småsten og stående under vand^ 
fugtig, eumpei lerjard; dernæst også fnøtiø, sumpet 
mulé^ord (UwUiggende), eyrvikajðrð. Flt. eyrvikiir (steder^ 
hvor der er sumpet ler- eller muldjard). 

eyrTÍkukyniir [æ^rvikótáinór], to , som har eller som 
Uideholder sumpet jord, mest i ik., eyrvikakyat: hw 
ikki eyrvikakynt var, hxwr der ikke faniHes sumpet jord 
iler- eller muldjord) FA. 422, 1. 

eysriim [æ'snium, æs«], iL, øserum i båden (imellem de 
to bageste rotofter). 

eystan [æstanj, bio , østfra; vindurin er e., v inden er 
østlig: e. fyri (SK. 17, 15) og fy ri e. (SK. 56, 226), 
fho. med gf. og bio., ostenfor^ øst for; fyri e., i øst 
FA. 322, 20; (som navneo.) i e., i øst, mod øst FA. 
39. 18. e. eftir, sé eftir. 

eystanduni [æstanduni|, hak., torden fra øst SK, 102, 11. 

eystantil [æstautil], bio., på den østlige side^ mod øst 
SE. o, 27. 

eystari [atstan], eystastiir [»stastér], bajere og hejeste 

grad af eyetnr, østligere^ østligst, 
eystfall [æs(t)fadl], ik., østfaldf den strøm, der i de færøske 

florde tøber i øsUig retning. 



Digitized by Google 



68 



ET8TI7B— FAGUBLI6UB. 



eystiir [æístór, æstór], hak. og ik., 1) hak., osen, øsning^ 
sita i ejstri, sidde og øse {vandet ud af hådeii). 2) 
ik., øsemm i håd (o* eysriim), tveitti (slængte) hann 
hann Í ^stríO ídd FÁ. 291, 2, også (hvilket synes det 
oprinđeligste) bragt » soga o; kølsvin i hunden af 
Avor vand samtSUr sig^ som. øses uéU^ 

eystur [æatér], ik., øst, den østlige himmelegn; i eyatri, i 
øst, i ejatur, mod øst. 

eystnr [flMtdr], Mo., øster^ østerpå, mod øst, — eystnri: 
har eysturi, dér østpå. 

•ysturmáli [æstormåali], hak., sø, som fylder båden indtil 
randen; fáa eystannála, (om en båd) blive ganske fM 
af sø. 



fáa [fåa| (fekk, fingu, fingið), udse, l)få, få fat /, fange. 
2) få, opnå; f. sær konu (mann), tage sig en kone 
[mnnil} tU ægte. 3) forbundet med fort. tillægsf., få 
udrettet, ku)uie, være i siand til, við einari hond kundi 
hann ikki fáa teymin loystan (for: loyst teyrain) av sner- 
inum, med én hånd knude han, ikke få løsnet fortomwen 
(sé teymur) fra snøren FA. 335, 21 f., tey f. ikki drigid 
anda, de få ikke draget, kunne ikke drage ånde FA. 330, 
26, bátur fær ikki staOid andir bergioum, håd kan ikke 
M under hjasrg væggen FA. 889, 38. 4) få, modtage. 
6) få, møde, blive udsat for, f. regn. 6) skaffe, bringe, 
skaffe Hl veje. 7) f. e^m oakaO, levere, fly en noget) 
f. .tíl handar, sé bond. — f. ein aftnr, indhente en i løb, 
indhente en FA. 864, 18. f.i(ein),f. BftmUfåfai t, jf. 
Í. fator i. f. til, tUv^dnringe, seÍDt manst td, Hjðrdis, 
t til tey i60 8K. 4, Id. — fáast, fås, skaffes; findes, 
gives, fáast við ein, give sig af med en, fáaat við nakaO, 
sysle med, befatte sig med noget FA. 315, 5. 

iadir [fæajir], hak., /oder« Flt. fedrar (feOor, feðir) sjælden 
brugt. Mere gængs er pap i. 

fadirbrodir [fæajirbrouir], hak., farbroder. 

fadirsnavn [fæjirsnavn], ik., fadtrnarn. 

fadir-vár [fæajir-våar], ik., fadervor. 

i'agna [fagna] (að), udso. med hf., 1) modtage veiUigt^ 
gæstfrit. 2) modtage, f, einum. 

fagur [fæavor], to., fager, .skou: nu mest i poesi, Jf. vakur. 

fagurli^a [fæavorlia], bio., Jagert, sktfut. 

fagurligur [fæavórliórj, to., fuger, skøn at se til. digt. 



Digitized by Google 



FALDUB^FALLSTTKKI. 59 



íaldur [faldór], hak., 1) fold, læy, kantning; koma ondan 

móður falđi, Jmhs til verden. 2) hovedheåækmng for 

kvinder FK. 66, 52. FIt. ialdir. 
iaikur [fa'lkor], hak.^ falk; digt. (i kvadene) også om eo 

hurtig hest SK. 103, 90 og om et hurtigsejlende M), 

Flt fallnr. 

fálkiir |fá*lkór1, bak., — fat kur; hurtig hest 8K. 
96, 50. 

fáU [fadl], ik., faid. Flt. m\ og fall. 
fidl IfadlJ, fort. ODt. af falla. 

falUk [Cadla] (fall [og foH], ftilln, faUin), odso.« 1) fMe, 

foMe ned; f. i berginnm, falde, sty^rte ned og omkomme 
ved fuglefangst i et Juglebjærg. 2) falde^ synke (f. eka. 
om hejTande [alm. Qara], også i overfort betydn., f. eks. 
om mod); (øage^ sagtne^ lægge sig, streymurio fellur, 
strømmen aftager i styrke, »fallandi eyetfalU, sé uoder 
brod dur; nu man riman f., »x Jakko- kradet mod 
enden SK. 91, 58; hann letur ikki sina r«ðu f.. J>ni> er 
fast i sin mening og forfægter den til det ydtrsh. Á) 
falde hoHy ophore, forsvinde (f. burtur). 4) Jalde i 
kamp, hlire dxphf. 5) folde eller f/å i en ris retning 
(egi. og overført); lion letur av tungu falla, hun uditr/jiU-r 
SK. 44, 88. 6) passe; behage, synes om, spec. om smag 
(med hf.), tað fellur mær væl, det smager mig vel, det 
syneii jeg godt om. — i. á, o ret falde, bemægtige sig, 
ræðsla fell á tey ungu, rædsel overfaldt de unge; også 
„anløbe"", bedække med et lag rust eller mug, tað er 
faliid á silvnriO (også: silTarið er ábllið), sølvet er an^ 
løbet, tað er fallið á skerpukjotid, der har sat sig et 
muggent lag udenpå dd vindførrede kød» f. frå; 1) 
fedde fra, svigte; 2) afgå ved døden, dø FA. 105, 10. 
f. i fått, sé fått t Tttl (illa) f lag, gå godt, lykkes 
vel (bjá e-m, fer en), jf. bera i lag. f. (aiðar) f óvit, 
besvime, f. niOur, holde op, slutte, bryde af FA. 51, 
6 (mest i kvadene npers. om at slotte eller afbryde en 
sang), f. við: tað fellur mær væl (illa) við, jeg synes 
godt (ilde) de^'om, — f al last å nakað, bifalde noget, 
give samtykke til noget. 
iaUig:ur [fadlijor], to., skøn, vakker, sjæld og digt. Jf. 
fagorligur. 



faMkoemmJ, to., som står Jor fald. 
faMstltsT, ik., lost hr(f'df, som sa-ttpy 'n}ifl1em to 
lofttr<f'rhj(eiktr (se biti)/ d rierei-^e i det '(i'/c r>i iii fra 
„over sylden"^ {en aj de øvei'ste hoved- el. ijærebjælker^ 



fallkomin 
iallstykki 



Digitized by Google 



60 PALS— FARA 



åer forlmåe dolpenwimhygnmg^ sé By II) op tQ, loftet ^ 

da bjælkerne i almindelighed ikke falses (kneppast) 

ned i oversylden, 
lUs [fii^lsl, ik., falskhed, svig^ ofta f. undir frfOum 

skiDoi FA. 815. 28. 
falsari [fa'lsari], htk,^ falsk og svigefuld persan, hedrager 

FK. 6, 86. FIt. falsarir. 
falskleysur [fa'lsklæisór), to,, uden svig, ærlif/. 
falssnóta [fa*lsa9iiU], hvik /falsk kvinde 8K. 81, 169. Jf. 

snót og snóta. 
falur jfæalor], to., faJ, filfals, som kan købes, viltú keypa 

tað væna viv, vit bava fait at seijia FA. 97, 20; tilfals, 

tUfah FA. 201, 5. 
fámeiitiir [fáamæ'ntórj, to., /Mnc&ndt, fåtallig, ikke mand" 

sfærk, modsat f j ð 1 m e n t u r. 
famna Ifamoa] (aO), udso., favna (ellers fevna). Jt 

fagna. 

fang [í®í)gl» ilf.- fíi^'fí (rnmnet imelleni (le to Javnende 

arme), også nonmef imellem de otnslutteiide lår; skød; 

sita i fangi, sidde 2)å skødet. 
fauga [fæijga] (aO), udso., 1) fange^ gribe. 2) (mest i 

poesi) /a; ojmå ; skaffe (=^ tta); baoo fangaOi helsdtt 

stríða FK. 74, L ð f. o. 
fangi [fæiidii], hak., fange. Flt. fangar. 
fángur [fångor], hak., aé fongnr. 
fan! (fæam), bak., djmel; fanin, fanden^ 
faun [fann], huk., snedrive FA. ð4, 26; digt for fonn. 
fantabú [fa*ntabúu], ik., dårligt. Ihærdigt ho eller hus? 

FA. 214, 10. Usikkert ord. 
fányti [faaniti], hak., 1) tosse. 2) som to., bio fåoyti, 

fanden (eg), den lidet ngttige). 
fánýti [fáaaitij, sé det foreg, ord; så bio fåaj^ti FA. 

79, 16. 

far [fæar]. ik., 1) færd, g^'i>n. 2) v^, spor. 3) befor- 
dring til søSf overfart FK. 3, 4. 4) fartøje båd {i 
sammensætninger som : tiggjumanna — , áttamannafar o. 1.). 

far I fæar], ik., agtpngireiihi d, upmærksumhed^ iftcrtanke, 
geva sær f. um, give agt på, vceie opmcBrksom på, 
Egl. vistnok samme ord som det foreg. 

♦får [iåar], ik., hidsighed, trede FA. 182, 25; ondskab 
SK. 30, 162. 

fara [fæara] (fór, fóru, farið), udso., 1) bevæge sig^ fare, 
gå (bå4e egl og overført); f. upp á tjólegg og detta 
Qiðor å langlegg, begynde på noget stort^ som man ikke 



Digitized by Google 



FARA. 



61 



kan magte (egl. rejse /r/ of) på Uu bend og J'alde ved på 
bkaiiken, alm. brngt oui kalven) FA. 318, 81; tå ið ðlið 
fer inn, fer vitið út, uår ølht går Ind, går forsfanden vd FA. 
321, 22; eingin fer undan lagiium, ingen undgår (mwc?- 
Jlyr) sin skæbne FA. 317, 27; — *lata orðum f., ud- 
bryde SK. 36, 228. 2) drage, rejse, gå elUr begive sig 
et sted Aen, f. bnrtiir ad bidja, drage ud at bt^le FA. 
398, 7, ellen alm. (. út at bidja, drage ud at heUef 
tigge; drongorin fiSr fyri preet og degn. drengen gik tU 
eller JremMkde eig far præet og degn FA. 295, 17 ; 
(med g£ af ord, wm betegoe terd, rejse, vej) f. efn veg, 
f. efn kÓB (drage sin fH^j FA. 31ð, 32, oga& uregel- 
mæsBigt Btjreade •hoyggj*, i odtr.: iSara hoyggj (el. blot: 
ftra), rettere: f. um boyggj, vende hø; — f. il la, drage el. 
komme af s fed på en dårlig måde. — f. á flog, sé flog. 
3) gå bert, forsvinde^ tilinfeigøres (sé farast); briste, 
f. sundur. 5) gå, forløbe på en vis måde, falde ud 
FA. 177, 5. 6) befinde sig i en vis tilstand^ eingin fer 
væl av ti, at annar fer illa, ingen kar det godt eller 
nyder fordel, fordi det går en anden ilde FA. 314, 4; 
farift nú væl i harrans frið, lever' nu vel i hnren.s fred 
FA, 297, 22 (her brugt om den bortdragendes hilsen til 
de tilbageblivende). 7) fara med efterfølgende navnef. 
med at, a) give sig til at, begynde at, tað (barnið) fór 
tá 80 sárt at gráta, det (barnet) gav sig da til at græde 
i>å bitterlig FA. 332, 29, tað var farift at kreyma, sneen 
var begyndt at tø op, der var indtrådt tøbrud FA. 
452, 3, b) komme til at, måtte, annar fór at falla, den 
ene måtte falde, c) ofte blot omskrivende : tað man so t 
at vera, dit er nok såUåes^ til teee eri eg higar komin 
at f. at biOja mnr tIt FA. 306, 34. — f. aftnr, 1) 
gd iilbage; 2) aftage (i krmfter), tabe sig; 8) vovepång. 
f. at, hære sig ad, t eftir (e-m) 1) gå for at hente; 
2) iro, lide på* t fram, gå frem på en vis måde^ 
*vid taO f6r luuin fram, sådan var hans fremgangsmåde, 
hams adfærd FA. 67, 18. f. fjri bakka, sé bakki. f. 
i (Wæðini), 1) iføre sig {klæderne)^ f. i brynju SK. 78, 
47; 2) klæde sig på (jf. lata seg i), f. u\6xir, gå i 
seng FA. 408, 33, også: f. niður nndir FA. 396, 34. 
f. 8 und ur, gå itu, f. til neyta(r), gå ud at malke 
køerne, som gå på græs i udmarken, f. nm, 1) f. um 
ein, a) gå, fare o. I forJn eu FA 330, 13, b) omgås 
ret, far um trúgvan og otrúgvan, søg at omgås den tro 
og den uiro på rette måde; 2) f. um = f. fram, fér 



Digitized by Google 



62 



PåBG— FATTAST. 



ikki um við (ári FK. 41, ð6. f. UDđir at bera, tage 
m hyrde på nakken eUer skuldrene (f, nnđir byrðuDa), 
tage fat på at hære (spec. om hø) FA. 427, 28; i. 
undir kúuna, (om maikepigeo) gå hm at malke kom, f. 
nppf ^tå op (af smgen). f, lir (klæðanum), afføre sig 
(klædiriii'): klæde sig af (jf. lata seg nr); f. úr om 
feturiKir, tage fodtøjpt af FA. 407, 30. f. væi (illa) 
við e-m, behandle m godt (Ude); *tú far ikki við so 
hátt, gå ikke så hohasfcf fil i-ærk.9, vær ikke så høj- 
røstet FA. 212, 8. — i a rust: 1) e-m ferst væl (illa), 
det går en godt (ilde). 2) tilintetgøres, gå til grunde 
(hyppigst for fa rast). 3) triigvur og ótrúgvur farast, 
tro og utro ere blandede [gå i flæng) mellmi hverandre 
FA. 320, 29. — nut. tillægsf. faraadi, 1) farende, 
dragende; 2) farhar, fremkommelig; tað er ikki farandi, 
det er ikke vejr (eWet (mstmdigheder) iU at tage af' 
sted if vfQen er ikke fremkommelig ; am. tað ikki ?ar 
faxaadi FA. 412, 30 t^fort. Ullægst farin, l)/aren, 
dragen, 2) stedte illa farin, Ude stedt. 3) ødelagt; 
borte, 

fárg [fargj, ik., tung vcegt^ som lægges noget for at 
presse det sammm; presse; undir fargi, i presse. — 
fargafiskur, fisk^ som tørres væsenlig ved €U presses 

i slahJir med hrædder og steiv 8om overlag, 
farga [targa] (að), uđso., farve. 

farmaskíp [farmaáípl, ik,, skih med ladniny, handelsskib, 
f arm ur | farmor], hak., byrde; ladning. FIt. farmar. 
fartur [fa'rtór|, hak,, fart. 



fast], bio.. ./íív/. kraftigt, stærkt. 
fast 



fast 

fast fast], bo., skont, omendsktnd. Bedre tóat (hóast). 
l'asla [fasta] (að), udso., faste, afliolde sig fra mad . nut. 

tillægsf. fastandi, fastende., som intet har spist. 
fastliga [fastlia], bio., fast, kraftigt, stmrkt 8K. Jl. 84. 
faatnaðarorð [fastnaroar] => faatnarorO. 
fastniirbaiid [fastnarband], ik., trolovelsesbåndt trolovdse, 
fastniirord [fastnaroer], ik., fcestensord, irolovdsesord. 
fastur [faator], to., fast^ tibeva^elig; t i e-m, stikkende 
(JJcr hængende fast i nogđ; Standhaftig, 2) /a«f, på- 
lidelig, sikker. 3) bunden, ufri. 
fatla [fatla] (ad), udso.« binde el. vikle hånd (fetil) om, 

spec. hinde hånd om en hylt (tii at tore på ryggen), 
fátt [fat]: falla i f., sé fáiir. 

fattast [fa'tast] (að), iiđso. (pers. og upers.), nfai(fil(\ faffe-s^ 
mær fattast iiakad (uf. el. gf.); jf. vanta og skorta. 



Digitizt-Hii by <jOOgle 



FATTUR — FEIOUR. 



68 



ffttiar [fB*Íór|, to., knmmei el. h^d tilbage, indbøjet i 

ryggen^ svýryggđ; enoiO hovor bann ftltX {iilbag^øjet, 

knejsende pijmdé) FA. 30, 13. 
fktnr [fæator], i niltiykkeae: fta (taka) f. á e-m eller ein, 

f&a t i eio, hava f. á (i) e«m, få^ have^ tage fat på e». 

jf. DO. fat {grehy håndtag), 
fátækur [fåatakorj, to., fattig. 

fátokur [fåateakor], te., — ■ fát»kar; ilt er at vera tjkkin 

og f. FA. 320, 25. 
íáuT [fåavor], to., 1) rin/fe i antal, få (= flt. fair); íáur 
kann eitt barn at eiga, kvn fa forstå at eje et barn 
FA. 315, 21; ik. fátt, a) Ud^t, lidt, fátt verði tær á 
vási, kun lidet besvær skal du få SK. 28, 135; b) få 
(= lúirj, fátt er sum faðir, einki som móðir FA. 318, 
27 ; få ting, fátt er betri (verri) enn á orði haft, få ting 
ere bedre (værn) end der fortælles FA. 315, 10. 2) 

fåmælt, ordknap FK. 29, 1; (upers.) Tera fått um eio, 
vme ordknap el. moé^falden; — falla ( fått, ' Hive tavs 
og Ude tilmode, miste modet FA. 415, ð; Hive siim of 

forundring^ JaJtåe i digb formåring, ^ flt fáir, få, 
Iftyitska [áÁnskajt.Iiiik., enfoldighed; fivitskiitar, en* 

foUig, 

faTHa [favna] (að), udso., favne^ on^'avne. Ogs% f e v n a. 
favnur |£a?aór], hak., 1) favn^ rummet imt JIan de ud" 

strakte arme; 2) favn som længdemål, Flt. favnar. 
fedgar [fæggarj, hak. flt., 1) fadn- nrj søn, og'så tjcdsfe" 
fader, fader og søn tilsamnion eller to ai dem. 2 j /o, 
som altid følges ad^ to, som holde sammen i tykt og 
tyndt, 

fegin [feejiD], 1) to., yiad, jornajet, f. um oakad, Joniojd 

over noget. 2) bio., gæme^ (egin vildu teir FA. 399, 3. 
fegna [fægnaj (að), udso., 1) f/Jæde^ fornøje. 2) blive 

fjtad eller fornøjet^ = fegnast, teknr nu fljóðið at 

legua I A. 32, 5; ellers alm. ; fegDaót. 
feigd [faigdj, huk., nærforestående død^ feigdin dregar 

maDnin FA. 315, 31. 
feigmadur [faímæavórj, hak., mand^ som er dødsens, hetta 

var ikki feigmaos rdp, eg hoyrdi á hesam bragdi, det 

råb^ jeg hørte i dette ejđdik^ kom ikke fra en dødsens 

PE. 81, 84. 

feigarmadur [faijarmæavor], hak, = feigmaOur. 
leiglir (faijor], to , dødsens, hvis død er nærforestående; 

også viet til undergang^ léiu byggja eia íeigaD knðrr 

FE. 131, 3. 



Digitizetí by Google 



64 



fefnin [faiinin], to., sammenhængende^ klæbrig, fast (om 

sne, mel a. !.)• 
féitikiigy [fartikigv], huk., fedeko. 
feituneyt [faiUónæfl]. ik. Ít,^ fedekvæg, 
feitur [faftor], to., fed. 

Mag péelæa], ik., 1) fæUig, fællesskab^ sameje. 2) for- 
emng^ farbiimd. bioda L, sé bioda ; vera f felagi, stå 
fiammen, være i kompagni FA. 450, 16. Flt felðg. 

felagstridjimgiiT [feelastr^iggér], hak., tredjeparten i et 

felduT (fældór|, hak., \) lappe ^ overkappe. 2) jjels, skind; 

vfirm tin irosin feld FK. 135. 49. Flt. feidir. 
. feila [fædla] (Id), udse, 1) ju'Jde, nedlægge^ f, Diður SK 

48, 134. f. av, slutte en strompe (ii.\æ8& av). 2)fælde^ 

indfælde (f. eks. en fjæl iod i en anden), 
felli [fædli], ik., ødelæggelse på fårene^ stor dødelighed 

blandt fårene (især på gruod af vinterens strænghed), f. 

hfsvxt Teríð å seyðiimm, fårene ere omkomne imasseois. 
fen [feen], ik., dyh sump, vfremkommdigt morads, Flt. feD» 
fnrd [twr], hak., 1) færd^ r^se, 2) nysende fø^e^ đcspe^ 

dition, 3) bwo^dse, a^ærd (jt fhimferð, viOferð). 4) 

fart, 5) gang, skiifte, aOrn ferð, anden gang, tvær ferðir^ 

to gange (jf. relsa), eina ferðina, engang FA. 332, 8. — 

koma i f. vid eio, komme i kast med rit FA. 292, 9* 

vera á f., være på færde, (i gang) FA. 332, 25. Flt. ferOir. 
ferdamikil [feeramítðil], to., kurfig på grund af stærk 

travlhed (ni ed bibetydo. af megen Idben frem og tilbage)^ 

il Sum FA. 395, 7. 
i'erdast [feørast] (að), udso., færdes^ r^se^ være på rejse* 
ferfettnr [fæVfo'tor], to., jirjmidd. 
fermeiLiiiugur [færminiggor], slæytniuy i fjerde led, Fít* 

fermenningar. 

feskiiiatur ffæsktoæator], hak., fersk mad (iisk el. kød), 
lesta [fæstaj (st), udso., \) fæste ^ gøre fast; f. (ojggj) i 

botn, fæste (ø) til havbunden PA. 352, 26. 2) fæste, 

sikre, tUsikre, 3) fceste tU giftermål^ trolove, 4) uegl. 

(i poesi) og med ef.« f. hallar, komme tU slottet, tit 

hjemmet, — f. f (oakað), (om ild) fænge t, antcende; 

t, mut (med uDderforatået: eld) i pípn, Uénde sin pibe. 

— festaat, fæste sig, 
fBStarmadiir [fæstarmæavor], hak., fæstemand, 
festarmoyg^gj [fæstarmåd'dz], huk,, fæstemo. 
festi [Cnati], ik., /ov, bånd (hvormed oeget faatbindea). Fit 

featir. 



Digitize<i by Google 



FESTNABBAND— FINNINGARMAÐUR. 



65 



festnarband [testoarband], ik., fastoarbaid« 
festnarorð [fæstnaroer], ik., = fastnarorð. 
.fet [feot], ik., 1) fjed, skridt. 2) (djæld.) skridt el. fod 
som mål, oifså fe (i: taO Tar íáfii og foki meat SK« 

73, 37. Flt. fet. 
feta [feeta] (að), uđso., skritlte, skridte ud, 
feti [feoti], hak., /ed, del af en haspe. Flt. fetar. Også fet, ik. 
fetil [featil], hak., bånd, /m, til at hcere noget i (gpec. 

over skuldrene el. hovedet). Flt. fatlar og fetlar. 
fetta [fæHa] (tt), udso., bøje filbage opad; f. sær, strække 

sig, skyde brystet frem og ryggm wd, bryste sig FA, 

300, 19. 
feyna [tævna] (ud), ndao., /avM. 

•tÍMidi [foijandi], hak., fjende FA. 808, 85. I daglif tele 

alm. nggindi [fod'diiiidi]. 
tiggi^ [fod d2a] (að), udso., hade. 
fi^gjar [fod^diar), et af f«. 

flkta [f^kta] (aO), udso., fægte, kampe; fiktast -> fikta. 
filabein [foilabaio], ik., etfaiben. 

flmm [fimm], talo., fem. 
flmtan [fi' nitan], tale, femten. 

flmt! [ÍÝmi\],ia\o.!'halvtreds. Nu alm.: h ál vtrýsinstjúgu. 
flmur [fimor], to., behændig, snar i sine bevægelser^ f. á 
fótannm,Va.v/; og let til beiis SK. 52, 178 (■» íótfímar). 
fing'ur [firjgor], hak, finger. Flt. fingrar. 
fingurguU [figgorgodl], ik., guldring, fingerring af gidd. 



at) finde; f. ein á máli, opsøge en for at Jå ham i tale, 
besøge en SK. 88, 31, alm.: f. ein til måls; 2) finde, 
støde på, træfie; 3) opfinde (nu alm. erstattet af finna 
upp el. uppfinna); 4) mcerke, Jomemme^ haoo læt ikki å 
aær t, han lod sig ikke marhe med noget SK. 98, 77. 
— f. á (uppáj, finde^ støde på, flannr appá, hm il 
SjúrAnr liggar FA. 64, 87; f. (ntkað) til, opfinde éL 
miføre noget eom gnmd. — fÍDnast, yiiito, trefffes^ 
mødes; finnaat at a-oiy udsætte på noget, daéOe^ lisie; 
fiooaat am: e-m fiDoat mlkiO (UtiO) [ogaå: Ula] nm 
nakað, en synes godt (Ude) om noget, 

ftBBÍailirbátur [fioniQgarbáatór], hak., båd, som fmrst 
kommer fil en flok grindehvaler og tU hetønxwng fdar den 
bedste kvalt når flokken er dræbt. 

fliaingannadiir [fmoiggarmæavor], bak., mand, som (p& 
land eller i båd) Jørst ser en flok grindekoaler ; ÚU 
fiouiugarmeau, mandskab på finDÍogarbáiur. 




funniO), udso., 1) opsøge, (søge 



5 



Digitized by Google 



ee FIN8KUA— FJALLATUSSI. 



finskur |fi nskor], to., fin$k, 
finur [foinor], to., fin. 

fira [foira] (rd), udso., \)fire^ give løs; 2) give efter, vige. 

— i. uodir ein, 1) drive en frem, akynde på en, 3) 

støde til en, skubbe en (også: f. eio). 
flrnast [firoaet] (aO), udso., undselig holde sig tiWage^ være 

undsélig, 

firndarrikur [finđarroi'kór], to., umådelig rig. 

llrra [firra] (að), nđao. (med hf.), 1) f jaerne, hor^jærne; tå 

flmdi hioD sfmiiD lf?i, åa fréke hm sU Uv ved flugt SK. 

128, 94. ð) AtfKfre, forebygge. — firrsst. fimstiiodan, 

Afff^f Afffie bori, 
iflka [fiska] (að), ndso.« fiđee* 
flskabein [fiskabaÍDj, ik., fiskeben. 
åskahjalliir (AskaáadldrJ, hak.« Iremmđm^ hvori fisk 

vindtørres. 

fiskatorya [fiskatårva], huk., flskesfime. J(. torva. 
flskiklakkur [fistáikla'kór], bak., fiekegrund, banke el. 

orund i søen, Jivor fisk samler sig. 
flskikrókur [fietáikron'kór], hak., fiskekrog. 
flskiskapur [fistðiBkæapórj, bak., fiskeri (-» fiaki, ik.). 
flta [nta (aO), udso., fede. 
flt ffit], huk., (lav, fugtig) mg. FIt. fitjar. 
flija, flta [fítáa, flta], huk., Mie, lah på en sælhund, også 

Bpec. haglalle. Ed sideforni er fitjing (fram- og aftur- 

fltjing). FIt. iitjur, fitur (fitjiiigar), Jf. lálla. 
fltna [fitna] (að), udso., blive fed. 
flUur [tv tor], to., 1) bekvem^ duelig, t tíl Dakað. 2) net^ 

vakker, lág eogelek: fit. 
Qadraleysiir [fjæaralæfsór], to., uden fjer. 
Qadofskotiii [QnaydrakoetiD], to., 1) som har feddet sine 

fjedre, ð) nedslád^ bedrøvet. 
IJala [Qøala] (*Qól, IJaldi, *Qallð, Qalt), udeo«, fjæle, skjuU; 

t. nm kúgv (kú), gemme og opføde en ko SK. 72, 18. 
Qálga [Qålga] (aO), 1) varmtø lune. 2) hæge^ pUje (f. 

om). 3) sætte i net og hyggéUg stand, pudse op (f. nm), 

f. um hÚ6. Også fjálva. 
ijálgur [Í3álgór], to., varm og lun, f. mundi liann Vi^gyd, 

varmt og blødt lå han FA. B05, 18; f. er móðor audi 

FA. 318, 25. 
fjall ff]ađl), ik., fjæld, bjærg. FIt. fjðll. 
Qallakavi [fjadlakæavi], hsik., fjældsne, sne på fjaddene. 
Qallatindur [fjadlatindórj, hak.,, fjældfind, 
Qallatussi [ijadiatossi], huk., JjæUturse, 



Digitized by Google 



FJALLeONGA— FJðBÐUR. W 



QallgOBga [fjalgråi)ga], hnk., kanđlingm at drive fåtm 
Jra fjádet til far^olden: om for&nl for at 1& nldtn af 

dem og om høsten for at slagte dem. 
IJalIIýsi [fjalloi'si], ik., klart ingr at drage tU Jiæids i 

(?ed fj all ^on g-a). 
Qallmaður [jQalmaeavor], hak., mand, der går tU fjétda 

^ter får. 

QallstaTur [fja Istæavor], hak,, fjæl isf at\ lang og fomedm . 

jcernbesJaet samt med pig jorsynet -stav. 
fjáltur |fjå Itor], ik., jijsfen, skælven; fjáltra, ryste^ skælve* 
IJålya Lijåiva] (að), udso., = fjálga. 
Qara [fjæara] (að), udso.. (omsyeo) ebbe, blive ebbe, haoQ 

Qarar sjdgYÍD el. haoji Qarar, dét ebber, søen /alder. 
Qarskottn [Qa*nfcoetio], to., 1) c^f sondr et, langt borte. 2) 

framrende, 8) hortUedt^ Jorskudt; øia f« miiiir, et 

skun^elskud* 

Qeađi [Qøndi], hak.: fjendin, fanden FA. 371. 19; 

også fjaodio. Jf. faDÍ, fftnyti. 
Qona [fjdana] (að), udso., hade, Jf. ffggja. 
Qórdi [iýdnrij, ordeostal, fjerde, 
QordingsTegrur, QéidiiiigSTegiur [QoanggBToeTor], bak., 

fjerdingvej. 

fjórding^ur, Qórdun^ur [fjounngor], hak., 1) fjerdedelt 
fjerding. 2) fjerdingvej. Flt. fjórðuDgar. 

ijós [fjous], huk , aflangt stykke sælhundesp æk, del el. 
part af en i (ti) stykker skåren sæl; stykke af aldans- 
fiskur (sé dette ord) FK. 124, 45; — alt ein fjósin, alt 
af én slmgi el. art, alt samme slags, Flt. ^ósir og íjósar, 

Qos [fjouó], ik., Jjøs, kostald. 

Qósdyr [fjduSdir], buk. flt , fjøsdør, stalddør, 

Qoskttaa [fjoa^skoeoa], huk., kom, søm røg^ kvæget i 
stalden. 

Qwrtaa JQa^rtan], talo., Jjorten, 

Qðdiir [qøevér], hak., 1) fjeder. 2) blad på spifd el. 

økse, Flt. QaOrar. 
Qðld (QðldJ, hak., memgde^ stor skare; f j(ildio, stmrsts- 

parten, de fleste. 
fjolmentur [fjolmæ*ntór], to , mandstærk, med m^angefolk, 
*Qdr [fjeor], ik , /71;; fjðr mitt! odråbso. (ndtiykkeade atíU- 

modighed el. vrede) FA. 353. 33. 
Qor [fjøer], i udtr.: i fjðr, i/jor, forrige år, 
Qðra S^fjøera], huk., 1) ebh(\ lavvande. 2) forstrand, 

J)mt^ o: den del aj straHden, som er ter ved ebbe^ 

men overskylles af flodvandet. 
Qorðujr [fjøeror], hak., jjord, Flt. firðir. 

Digitize<i by Google 



68 



FJORDSLÆTTUR— FLEYTIB. 



QSruslnttur [Qearésla^tor], to., fladstramdet^ hvor der er 
flad forstrand, mest brugt i ik., fjðmslætt, ikki er 
(jðruslætt i Gåsadali, ikke er der nogen flad for^lrand 
i O. FA. 339, 26. 

floruti [fjearóti]. talo., fyrretyve, 

Qotur [fjeator], ik. og hok., Imke, fangejærn, Fli fjðtur 

(ik.) og fjotrar (hak.), 
flái [flåaji], hak,, større, i sflen udskydende, landjast helle 
{jtad sten), som overskylles Jiod elUr brænding, Flt. 
fláar. 

flair [flåajir], fit. af flogv. 

flag [flæa], ik., græstørv. Flt. flðg. 

flagd [flagd], ik. og huk., jætfehHnde FA. 33, 1 ; nu alm. 

om en ond hfinđe, Flt. flðgđ, flagd. 
fl^g^åaokåli fflagdaskåali], hak., irolđkomdeshte^ frold" 

kmnđebolig FK. Iðg, 92. 
flafsa [flaksa] (að), odBO., slå med vingerne; flagre. 
flagtorya rflæatånral, huk., grmtwvrude, stykke græstørv, 
flagrelti^ [fl«a¥»*ltaj, ndso.« (ved jorddyrkning) (rfskrøđle 

grcaaiørven og lægge den omvendt over gødningen, Jf. 

Yelta. 

flaki [flæatéi], hak., 1) løsrevef stykke^ vrag, som flyder 
på søen; 2) lille tømmerflåde; S) flage af sanmenslåede 
fjæle, Ragnar legðí skip an dir flaka (for at d»kke lad- 
ningeo) SK. 69, 18. Flt. flakar. 

flakka [fla'ka] (að). uđso., flakke, vanke om. 

flokja ffleetga] (flakti), udse, flække: afrive. 

fles [fleesj, huk., ^A(^/ , flad klqqje i søen (rageode op i 
el. lidt op over vandskorpenj. Flt. flesjar. 

flestallir [flæstadlir], to. flt., de aUerflesfe: ik. ent. flest- 
alt (som bio.); flestalt er hann a? givrum treystur, han 
er stærk i de allerfleste trolddomskunster FK. 63, 17. 

fletta [flæ'ta] (tt). udso., /á, tage skindet at; f. opp nm 
seg, (om kvindfolk) hloUe sig, tage skørterne op, 

lleyga [flæija] (að), odso., fange fugle i luften med fiejgo- 
atong (stang med net på til fugl^angst), Jf. fyg la. 

fleygustong [flæijoståijg], hnk., stang med net på til at 
fange fugle med, 

fleytagjald [flæi'tad^ald], ik., betaling med fleytir; nú 
fekkst tú Ion tjri fleytagjaldið, nu fik du løn for den 
fynde^ dårlige mæ^t du har irakteret mig med FA. 
362, 5. 

Jleytir [flæftir], hok. flt., mælk med osteløhe, som bliver 
rørt el. pisket tU skim med tirii (aé tiril) lig flødeskum* 



Digitized by Google 



fltkki [Umi ik., đMce, ftæåkmåe. Flt. IlikUr. 

I1ÍS [flois], buk., \) skive; br^ðflía, stykke hr»å. 9) apM, 
f ræsplint. Plt. flisir. 

flisa [fluisa] (að), odso.* skære i skiver. 

lyód [fljou], ik., kHnde (mest i kvadene). Ofte (især uden- 
for Norderødial.) i formen flóft. Flt. fljóð, flóð. 

fljótur [fljontor], to., hirrfnf til hens : ogsk alni. f 16 tur. 

fljiigvn [iliierva] (fleyg, flugu, flogið), udso , ýnve: ogaå 
ile, løbe hastigt. Alm. o|?8å formen flii^^va [fii^aj« i 
det mindste udenfor Norderødial. 

flod [flou], hak., 1) flod, højvande (modsat fjðra). 2) 
voldsom regn, skylle, 

flod [flou], ik., fljóð. 

flódarsteinur [fljuarstainórj, bak., sten yderst ved strand- 

kanten og omskyllet af højvande. 
flog [floe], ik , 1) flyven, flugt; 2) flyvende fart; 3) løben, 

sværmen. — fm å f., flyve op, af sted; sæfte itfsUå i 

flyvende jwrt FA. 41S, 6. 
flogdroki [floedreotfii], hak«, flyvende drage, 
togsa [flåksa] (að), ndso., rende om^/Bfte, flogsa, hnk^ teijie, 
flógY [flægy], buk., 1) vandret lag i en opstabling (spee. 

Jag i en høstak); 2) en aj de afdelinger (stabler), hvoraf 

en opstablet masse består (1 eks. [stak afjtar?, aaltfiak). 

Flt. fláir (og fleur). 
flógYÍ [flægvij, hak., munding af en fjord imellem to øer; 

fortsættelse af et sund^ som udvider sig mod haivei. 
Flt. flógvar. 

flógTur [flægvorj, to., lunken; flóna (að). blive lunken 
el. varm. 

flokksmaður [iiåksniipavor], hak., stimand, ransmand {åom 

medlem nf en BTinmndsflok el. bande betragtet), 
flok kur [flå kor I, hak., ffok. Flt. flokkar. 
flODgja [ilånilza] (gd), udso., piske, prygle, nu mest i 

spec. betydn. prygle på bagen 0g8& fleiogja. 
fléivr [fldorór[, bak., rende i en ústaM tU opsamling aJ 

møg^ og vandet fra kreaturerne, t^flébsrende i en stM, 

FH. fl6rar. 

flota [floeta] (að), udao., få fH at flyde^ soBtte ud på vandd 
(helst om b&d, flirtaj). 

flota [floo*ta] (fleyt, flotu, flotid), udso., 1) flyde på vand; 
d) flyde, rinde; f. i gråt, flyde hen i gråd, briste i gråd: 
vcBre drivvåd; 3) være tilstede i overflødighed. Også 
den ældre form fijdta bmgee endmi, iaiBr i Norderødial., 
hvor den er fremherakende. 



Digitized by Google 



70 



FLOTDBBKI— FLÆTTA. 



flotdvekl [floaCđreðCfl!], hak., drageskib, 

toti [floetij, balr., flåde. FIt flotar. 

flolna [flåtoa] (að), ødso.. komme op på vanJfftaden^fiifde op, 

llotoyggrj [floet&d'dåi], huk., flydende 

téiuT [fídVLÍór], to., 8é fljótur. 

^Oj [flåij, ik., fartøj, skib. digt. 

floygaur [flågdor], to., flyvefærdig, flyvedygtig. 

floyg^ja [flád'đáa (gđ), iiđso., hde flyve; kaste, slænge. 

iloyta [flåi'ta| (tt), ndso., Jade flyde, sætte ud på vandet 

(helst om mindre genstande i mođsætnÍBg til flota). 
fluga [flua], huk., flue. Flt. ilugur. 
fliig-va [fli^va], udso., sé fijugva. 
ftuBdra [flondra], huk., Jiyndtr. Flt. flunđror. 
flundruagn [flondruagD], ik., madding til flynder. 
llundnitak [flondrotæak], ik., ryk i snoren /or at hale en 

flynder, som har bidt på krogen^ ind i båden, 
*fliir [fluur], ik., hUmst {lilje)? el. fint hvedemd? digt 
brugt for at bet«goe en meget hvid farve, bvft var bon 
(hoodin) Bom f. FA ft6, 10. 
Iliinur [flftordr], hak., blindt akær^ flad stm el. helle i søen 

tæt ved Umd, Flt. dúrar. 
flns [fliis], ik., 1) frugtskål, skrælling. 2) skal (i bovedbonden). 
flutningemadur [flol'tDiggBmæaTor], bak., mand, der be- 
fordrer en rejsende. 
fluttmadur [flo'tmæavórj, hak., == flotningsmaðor. 



flygte for en, f. undan, undfly. På Suderø er dette ord 

fortrængt af fiytja (sé under fíyta). 
flýggja fflođ'dáa] (flýddi), u(\so.,fly, række, levere (e-m nakað). 
flykkjast [flinðast] (kt), udso., flokkes, stromme sammm, 
flykrukayi [flikrokæavij, bak., floksne^ ^ø£7íe (f ly kra, huk., 

sn^ok). 

fljsa [flisa] (flusti), udso., afskalle, skrælle. 

llyta [flitaj líluUi;, udsjo.. l) flytte, tramporfere, bringe; f. 
fram, fremføre, freunsige, også kvæde, synge FA. 93, 22; 
f. undir ein, skynde på en. 2j (uv.) flytte, drage bort. 
Også (sjældnere) fiytja, der p& Sudere (h?or det ad* 
tales: fliđja) bruges i stedet for fiyggja (fly, flygte), 

flætte [flana]« hak., flettđ hårlok, flámng, Flt. flettar. 

ilntla [fltfta] (að), ndso., flette, sammenslynge; f. sar, 
Jktie sU hår; — eiogio kaon f. við bana, ingen kan 
komme til rette ined ham, i denne betydn. ogsA flætt- 
a s t r tað flættast ikki við baoo (boDom el. banii kaoo ikki 
flættaat tíO)^ ham km mon ikke Aromme tto^en vej med. 




f. undan e-m. 



Digitized by Google 



FOBELDUR. 



n 



[fl«a] (dd), Ildso., dđe lagvis; tage líiáir* {U ílógi) 
a/ en høstak FA. 437, 3. 
fløda [fløa] (dd), udto., 1) hUve flod, htfjwmék; 9Hff$ (om 
havet), tå tdk Bjégrar at f. fK. 117, 70. S) lolelfce 

stor/c f. 

flekj« [fløatéa], huk., 1) limlt ; 2) forviklimg, f^rvmviig; 

3) klammen, strid. Flt. flakjar. 
fløkja [flddtðaj (kt), udso., tnn^e i ured«, forvikle; fløig- 

aet, l^omme i urede, komme i nlavp. 
floska (floskaj, huk , Jiaske. Flt. ílðskur. 
fliita [fleeta], huk., slette, jævn mark. Flt. flðtur. 
flSttnr [flo tor], hak., stykke jcmm mark, Flt. flðttar. 
fóðra [foura] íað), udso., 1) Jodre, 2) fore (tøj), 
fódur [fouor], ik., 1) foder. 2) for (til klæder), 
fok [foekj, ik., \) Jygcn; 2) snefog; stærk innd (med sne); 

3) hastig løben; 4) hastigt flyvende el. løbende dyr 

(menneske) SK. 80, 1. 
fold [f&ld], buk., jord {forden); á folduxD, på jorđm FA. 

51, 9. 

foli [fooli]. hak., foh^ ung hest Flt. folar. 
folk [fð*lk], ik., 1) folk, skare memiesker; 9) stamme, 
folkeslag; 3) steds hébære; 4) undertidan også om el 

enkelt menneske, vera f., viBre et ordenligt menneske (her- 
til to. fólkaligar, sømmdigi hsfiig, venlig). — flt. 
folk, folk, mennesker, o^så spec. om famUje oL mgttg^. 

folkatal [fo'lkatæal] ik., folketal 

fouKul (fórjgól], hak., li? fongur (sé å. felg. orđ)? el. 
måskp Jiakeredskabt tær goymið væl tygara foQgiar (soiu 
rim på onglar) FK. 115, 57. Usikkert ord. 

fongur [fåggor], hak., fangst. 

fonn [fånnj, buk., I*) sne SK. 93, 11; 2) snedrive. Flt. 
fannir. 

for [får], fho., = fy ri. digt. 

forbjóda ffårbjau'a], udso., forbyde, 

forliod [får'boo], ik., forhud. Flt. forboO. 

ford» [foera] (ad), ndeo. med hf., 1) frelse, redde, tttt 

kaon feignm f., få Ung kunne redde den^ som er døds^ 

ens FA. 316, 29. S) hindre, forhindre^ statm (t e-m), 

f . e m oakað, forhindre en i {fra) noget. 
forderya [fårdær va] (aO), udso., 1) fordærve; fordervaat, 

fordærves, gå Hl grunde. 
fordum [fæfoa], bio,, fordum FK. 23, 77; alm.: i 

forðum. 

foreldnr [fåræl dor], ik. úi,,, Jormldre, 



Digitiztxi by Google 



72 FOBGANQA— FOBVITIN. 



fbryttnga [fåigæg'gft], ndso, l)f€rgåf omkomme, %)lmgå 

(om tiden). 

forg^era [fård^ea ra], udso. med hf., 1) forgore^ forhekse; 

2) lyrmge af dnqc, rydde af vejen. 
forgyltur [fårdåii tor], to., Joryyldf. 
forkoma [fårkoe'mal, udso. med hf, \) Jorhmmt, kaste 

bort, spilde; 2) drti'bt,, lyringe af dage, f. gær, tage livet 

af sig. — forkoniaat, fordærves, gå tabt. 
forkunsigur [få i konnijor], to., (helst om mad) lækker og 

læiigselsfiddt atíráef, men som man kun sjælden får; 

hatta er forkuDoigt hjá tær at fáa, det dér er en lækker^ 

Usken, som du Sfesåen får, 
*forlag [firlæa], Ik., skaime FK. 95, S; flt forlOff = 

forlag, mongom em forlOg tang FA. d60, 8. 
foriáta [lftrlåa*ta], ndso.« 1), foríade^ opgive^ drage bort 

fra %) (med bf.) forlaås, tUgwe. 
HmUgwt [flrlijór], to., skm 8K. 88, ðO. digt. Jt fiigor- 

ligor. 

forioyilsismadur [fårloe'vilsismæayor], hak., forlover, 
forlogsmadiir [fårl6(g)8mæa?dr], hak., moHd^ som råder for 

ens skæibne SK. 9B, 14. 

iérmåa [ftrmia] (formåtti og almindeligere formåddi). adeo., 

formå. 

forinadur [får-mæavor], hak., formand. 

formur [f&rmor], hak., form. Flt. formår. 

fornur [fådnor], to., 1) gammel, fra gamle dage, fordums. 

2) (om jord) .som længe hur ligget wlyrket, taO forna i 

benum FA. 391, 29; forni, hak,, hengc udyrket jord. 
forsdyr [fåsdir], huh. åt.^ forstuedøt ; forstue^ «= for- 

stova [fåatoevaj. 
forsjónari [flir r'ðounan], hak., e», som drager omsorg for 

en anden; værge, forsjón, huk., forsyn, omsorg, 
fonrara [IftrafsaTa], udso., ybr^twre. Bedre ver ja. 
forsTðrJa [flLnv^rja], ndao., forsværge^ love at sky, for^ 

nægte matr ed: f . aeg, afiægg^ falsk ^ 
foiifóta [ftrtreu'^ta]. ndao. (pera. eg opera, med gf.\ 1) 

fortryde^ taO man meg oú f. FA. 309, 18; bedre aogra, 

iðra seg um el. eftir. 2) fortryde på (tage ilde op), 
fonmdra [fåron'dra], udso., fonindre. 
foruttan (fåro- tan], fho. med gf, og bio., fomden, 
forvaiidla [fårvania] (að), nå^o , fonmndle. Bedre brojta, 

omskapa; bregda sær i e-s liki, sé bregda. ' 
fonrist [fårviet*], bio., fonist. 
forvitÍA [fårvitin], to., nysgærriy. 



Digitized by Google 



flTTltnast [f&rvitnast] (að), ođgo.. være nystjærriq efier 
at erfare {h»re eller se) nogef^ efterforske, f. um uakað 
el. eftir nOkrom, udforske^ udfrit om noget, søge at få 
kundskab om noget, 

forrltni [fllrvitDiJ, hvk,, nysgiBrrighed, 

fosaa [f&ssa] (ad), iidso., fosse, strømme som fos, 

fo88wr rílBBÓrJ, hak., fos, fit, fotaar. 

fostliréolr [Æ8(t)br3uir], bak., fostbroder, 

fostra [f&stra], huk., fostermoder; også oiidert. om foster* 
datter. FIt, fostrur. 

fostra [fåstra] (að), udso.. fostre, opfostre (f. upp). 

tostri [fåstri] hsik., /o.<íYer;/Í7r?rr. Fit. fostrar. 

fosturdóttir [tåstordoHirJ, huk., fosterihitfer. 

fosturfadir [fástórfæajir), hak., fostirfader (= fostri) 

fosturmodir [fåstormouir], huk., fostermoder (=« fostra). 

fostursonur [fåstorsoenorj. hak., Josterbøn. 

fótablad [fouMablæa], ik., fodblad, 

fótamoriur |f ju tameeror], hak., uflækket slag på et slagtet 
får. 

fétMpor rWtaapoer], ik., ^ fótspor. 

fótfimiir [foii*tfiiDÓr], to., hmiig, let iU bens. 

fétspor [tou^tspoor], \k,^ fodspor, 

fótvr [foQ^tórJ, hak., ganglem^ hen (oiofatteode fod« han og 
\kr); fod; fodstyUte; fod som mål. — & feti, i lob 
(ellen i hf.: fdti); fora å fðtnm, være på benene Plt. 
fetnr. 

foykja [fåi'téa] (kt), adso., /1 tU at fyge, sætte i fygende' 
hastig beiJægelse, sum viodur foykir bånir FA. 31, 10; 
dernæst driffc, mi^e korn fra avnerne. 

frå [fråa], fho. med hf., 1) (om sted) a; fra, bort fra, i 
retning fra; kan sættes bagefter det styrede ord: grát- 
audi snåist Hjðrdís Sigmimdi fra SK. 5, 22; b) borte 
fra, eg vildi ei frå minum harra sita 8K. 106, 10. 2) 
{om tid) fra (fra det tidspunkt), frå ti degi, fra den 
dag aj , ji. av. 3) fra, fremfor, til forskel fra^ kenn- 
aat frå ððrom ; keonast frå, Ifkjast frå, sé nedf. 4) oin, 
1 ndliyfc aom: frtttta frå (e<-m), erfare orn, hoyra frå, 
hore om. aiga frå, foriceUe am (også absolut sige lU^ 
aig mm flrå, sig mig tU), absolut. odoD atyrataa, fra, 
flúgva til og frå, hvDrki var tå fri at taka elb tí6 at 
leggja FK. 113, 27, keonast frå, vmre særkendelig, likj- 
ast frå, udmærke sig fren^or andre. 

firmfaringardagur [fråafieariijgadæavor], hak., rejsedag, 
sidste dag i det tidsnmf en bryUvptfest «arer. 



Digitized by Google 



74 FRÁLÍRUR— FRAMSKÓGVUR. 



Mlikur [fráalof kor], to., somvđmærker sigfrerirfortmðre, 

som overgår de fleste andre, vera f., høre Hl de ypperste; 
stjreode hf., enntá tóktist Hrúsajðki) f. ððrum monnum, 
endnu da fiynies B. at overgå andre mænd FK. 92, 77. 

fram ffram], bio., 1) Jrem^ fremad; forud (på båd, skib); 
2) frtrrf. i tiden; fram á dagin; h vasen er fram? hvad 
ei klokken? 3) /rm, til đ mål^ til afgørelse, koma 
fram. tiå land efter en fang, besværlig sørejse^ fáa 
nakad fram, få noget sat tytnnem {fremmet). 4) 
frem, til syne. 6) frem, i eo del udtrjk, som: koma 
fram á oakad, tilfældig støde på noget; bera (flyta) fram, 
fremføre* fkri fram, gå frem^ kanđe^ aiga fram, frem^ 
sige, o. fl. — Med fbo.: fram fy ri, framfyri (med gf ), 
ftemfw^ fram ihjå el. frwfbji [framéitila, frammitttal, 
Kdoiiom, stukket tUside (for ens egen mund), hemmdigt^ 
bava nakað framíhjá, have noget uden om el. ved siden 
af noget andet FA. 390, 15, fara (sær) so framilijå, 
drage så lanligt af sted el. til værk: også i sammen- 
sætno. som: framihjásarbeiOi [frammitsåsarbaiij, udenoms-' 
arbejde, fram um, forbi (om bevægelse), hen foran; 
fram um stokkin, op af sengen. fram vid (med hf.), 
(frem) langsmed; við — fram (digt.) « fram við, YÍð 
Júkagðrðum fram SK. 21, 64. 

""framandi [fræamaudij, to., = frem man di. 

frambein fframbnin], ik., forben. 

ftrambera [frambedra], udso., frembære (for: bera fram). 
fraiiiferd |fra*mfe9r], huk., fremfærd, opførsel. 
frami [fraamij, hak., 1 ) forfremmelse. 2). ære, berømmdse, 
framistOTiiboiidi (framdiatoovWadi], hak., den bonde^ 

som bor i gården *frammi f atova*. 
tnmwuoL [framman], hto., forfra (også frammanifdt). fortil, 

foram^ på den forreste dd al« Hde; t lyri, f. til, t 

aodan, sé frammanfyri. -til, -nndaD. 
frftmmmiifýrí [frammanfln], fho. imed hf.) og bio., foran; 

frammanfor (digt.) FK. 22. 61. 
fram man til [frammantil], bio., forfil 
flraniiiianundaii [frammanondaii], f!io. med hf. og* bio., 

foran, i forvejen; fm md, før; dagin i., dagen i forvejen^ 

(pfh den foregående dag. 
frammi [framrai], bio., }) fremme: 2) forude; oven senge. 
framskd^Yur [fra^mskægvor], ix^k.^ forpartiet aj en sko, 

hvor aframæsir* (dt huller i den øverste kant af 

skoen på fodbladet^ hvoriyennem tmnyertit trækkes^ jf. 

æa) sidde. 



Digitized by Google 



framtíd [fra'mtoi], hvk., frmHd. 

frásSgn [fráasðgn], hak., hereinmff^ fortmUmg, iogn. 

fregBA [friBg-naJ (að), udso., 1) spørge, friHe (f af tir 
ogr um nakaO); 2) erfare, JA at vide; t tí«inđi(r), spm^ 
om nyt el. erfare nyt. freynast nm nakað el. efUr 
nðkrum, sjwrgt- ^fiMg efter noget, udforaktt Wlfriite. 

frekur [freakor], to., 1) begærlig, grådig, som hwutt 
meget (i sammensætninger som: tððufrekur, som sluger 
el. kræver megen gødmug, mat-, átufrekur, grndig). 2) 
hæffig, hård, voldsom, frekt æl, voldsom byge, DoUar 
gjðrđist i tðkam f. FK. 80, 78. 3j fræk, ublu. 

frelsa [fræMsa] (st), uåso , frelse 

tremjA [fræmjaj (framdi;, udse, 1} forfremme. 2) fremme^ 

fuldføre; we, udøve, Cremja leik» øve leg SK. 32, 190. 
fremaaHdi [frmiiBiaodi]. to., fremmed; også i formerne 

fremmindi, fremmandnr,freiniDÍDdar,fremmundur. 

AlmiodeUgm ékoonigor. 
fremri [fræmri], fremiliir [fræ^mator], to. i liojM c« 

højeste g:rad, længer forfm^ Jorreti. 
frest [fræstj, hvk^ friste (fpsætfdae; nu alm. froyst {A, 

freist). 

firesta [fræsta] (ad), udso. (med hf,), (tpantíte, udaætte, No 

alm froysta (freista). 
fridaiigur [frijalior], to., fredelig. 
frfdarđýr [frijadoir], ik., fredsommeligt menneske, 
fridarskip [fríjaðip], ik., fredeligt skib. 
fridkast [froi kkast] (að;, uđso , blive smuk, 
fridligur [fridlijor], to., = friðaligur. 
fridsiyól [friáoulj, ik., sted, hvor man kan være i fred, 

hvor man er sHđier , også friðskjól ar (hak.): ongan 

torið t»r fríMjólÍD væota tygur av mær FA. 178, 32. 
Udnr [Mjor], hak., /red, ro; også andert. i flt (friðir): 

daDsam væl i fiidom FK. 64, 1. 
tribuT Ifroijor], to., m/uk, 

fr^gj* ^ (frod'dáaj (að). odao., frigøre, JrđH, gnd 

friggi og frelsi (fria [froija]; frínr, to., /r»). 
ft-ígrgja^ [frod'dza] (aO), udso., /W, bejle. 
friggjadagur [frod'dzadæavor], hak., fredag. 
^''iffg'jaj'astavur [frod'dáarastæavór], hak., frierstav, 
friggjari [frod'diarij, hak., /t-ier. Flt. frímarir. 
frilla [frldla], huk., frille. 
friskur [froi skor], to., frisk; rask, 
froda [froeva], hak., fråde; skum. 



Digitized by Google 



76 FRÓÐSKAPUB - FBÆNÓTTUB. 



fródskapur [frau'skæapór], hak., kundskab^ lcerdom, 
fródur [frouór], to., kHndskaJmigf klog^ vis. 
flrosin [froesin], to., frossen. 
frost [fråst], ik., frost, 

frostleki [flrástleetði], hak., læk^ forårsaget af frost, 

Mvr [hwiórj, to., fro, glad, 

froydur [fråijor], hak., skum, fråde. 

froysta [fir&i^staj (aO), nåao., i)farMg€, prøve; 2) friste, 

sætte på prøve. Også den rigtiø:ere form freista 

brages. 

fni, ftriia [frún, frúaa], sé frúgv. 

twúgw (fngy], bok., 1) kxnnde^ frue, spec. hustru ; også 
i betydo. fornem kvinde. Nu oile frúa i betjdn. 1. 2) 
(i kvadene) = jomfrogv. 3) dronning i skakspil. Flt. 
frúgvir. I tiltale brages ao formen irú, som ellen er 
særlig digterisk. 

ftukt [frokt], huk., fmgf. Flt. frnktir. 

frukta [frokta] (að), udso., frugte^ nytte, 

frnntur [fro'ntor], hak., pandehår, 

friiva [frúu?a|, sé frúgv, 

frýggja [frod 'dza] (dd), udso., (f, e-m) bebrejde, forekaste en 
noget (helst manglen el. mdUtddsen af noget)^ ættimar 
tær tarftú ikki f. tsr, din cdtdøshed^ mangd på slægt, 
b^øver du ikke at beklage dig over FA. 87, 14. 

f^sta [friBta] (st), adeo.« 1) fryse^ vmre frostntjr; haoa 
(tað) firystir, det er frostvejr ; ð) fryse tU; tað frystir 
flroet viO træ, træerne fryse itf, frosten logger sig over 
troBeme SK. 94, a&. 

frm [fræa], ik., frø; seed. 

trægnr [frænYor], to., 1*) egl. navnkundig, berømt, dernæst 
og aim. rask, tapper, hvat er bann Sjdrður frægaii enn 
aðrir kongsins sveinar? hvori udmærker Si ffurd sig frem- 
for (hvori cr S taprew end) andre kongens svende? SK. 
17, 19. 2) dyr/tif/, [tihtrækkeliy) duelig, god noget), f. 
til nakað; så pas rask (efter sygdom). 3) beredvillig, 
tjenstviUig, ver so f ., gor mig den tjeneste, vær af deu 
godhed, — højere grad frægari, dygtigei-e, noget bedre, 
lidt raskere (om eo syg), hejste grad frægastur, 
dygtigst; bedst (minåså dårlig)', frægari og frægastur ere 
alm. (nodtagan i poesi) B?agere end beiri og består. 

firænarormnr [fiæanarårmdr], hak., glinsende orm el. 
slange. 

Arændi [frandi], hak., frænde^ slægtning. F|t. Aændar. 
frraéttw [fræanótór], to., broget. 



Digitized by Google 



FBJEMUE— FÝLA8T. 



IT 



Hrrnmm [flfMHiðr], to«, gUnsmidSt Mmmék. 

flrætU [fra'ta] (tt). odio., 1*) /ritte, itdtpørge. 2) fa 
kundskab om, erýare; Ja efterretninger; t frá e*m, 
erfare, høre om ai, og8&/a efterretninger Jra en; f. til 
(e-8), høre om, hevur tå miiia Sf9tís faet og eg ikki (U 
tess frætt SK, 76, 24. 

frødi jfreejij, ik., digt, kvad. Flt. freðir. 

•freknur [froknor), to., kæk, ufnr/ærdett modig, 

fnglabem [foglabain], ik., fugleben. 

fuglaflokkur [foglaflå" korj. hai., fugleffok. 

*íúj§^lalist [foglalist], huk., kunstni at tyde fuf/lmc.s skrig 
el. sang, kvunten at forstå fuglenes tungemål; hon kann 
aliar fuglalistir at týða, hun Jorntár alle fugles tungemål 
SK. 59, 1. 

fÉglayOBgar [foglayåqgor], hak., fuglevinge, 

Algier [foglórj, hak., 'fugl, Flt fugkur. 

fáka [fuu^ka] (feyk, fiika, fokíð), adM.,/ype, heumøea hasHfft 
(gennooi laftao); rype, flv^; fokin, v€Bre harte, 
pludselig forsvunden, 

follgóður [folgouórj. to., fuldgod, Uge så god, 

fullklaktur [foMklaktor], to., helt udklækket, 

ftillsYðyndiir [fo' IsvðvndórJ, to, som har fået sin fulde 
søvn, som har udsovet. 

fullur [fodlor] (fylri, fylstur), to., 1 ) fnldjyldt. %) drukken. 

fullyæl [folvæal|, bio., nm/et rel^ Juldkomment, 

fiilur [fúulór] to., ful, styg, væmmelig, 

fandur [fondérj, hak., 1) ojisagning (jf. finnaj, fara (ganga) 
á fund eftir e-m, gå ud at opsøge en, gå på spor efter 
eii; leit seg aftur á fond, så s-ig om for at få øje på 
ham^ som satte efter hende FA. 33, 2. 2) sammen- 
komst, møde (jf. fiDoast); á (til) eias fuod, for at hræffe^ 
made en, ogaft «- á ÍúuA eftir e*m (eé oit); aftor til 
Sivjo finid FA.a09, 18; relð i harra sfos tanåHK, 106, 
6. 8) (fjendtUgi) sammenstød. Fil. fbedir. 

fturtnr [fo'Dtórl, hak., dét^ont, Flt. fontar. 

flnrkur [fo^rkorj, hak., fork, stage, hage, Flt. fnrkar. 

fåmii [fuusor], to., 1) tilbøjelig, lysten, begærlig (f. til 
Dakað). 2) Jyrig, ivrig^ rask (til noget); hidsig (p& 
ooget). Jf. illiysio. 

fygfla [llgla] (Id), udso., fange fugle (i iuglebjørgene Ted 
hjælp af stang med net 

fyl fni], ik., fd. Flt. fyl. 

^last [foilast] (It). udso., være misjornøjet, fordi man får 
for lidt, sé skævt tU^ at en anden får mere end en aelVx 



Digitized by Googie 



78 FTLGDAB8VEINUB— FTRI. 



f^lgdarsyeiniir [flldaravaÍDÓr], hak., følgesvend, 

fjrlgi Jfilđái]. ik., 1) følgt, ledsagelse, 2) følge, adshab; 

3) flok får {eUer andre kreaiurer), sim græsse på H 

sted, FIt lyigir 
fýlgisllokkv (ftlditsfi&^kérj, hak., ledsagende fiok, sđ^ 

skab^ følge, 

tylglamojggH [fildlitmåd'dij, hok, ledaagende mø, sd^ 

skabsdame. 

fyljpsyeinur [filđáisvainór], hak., •= fyl g-dars ve inur. 
fylg^a [fildåa] (g-dl, udso. (med hf.), 1) følge, ledsage: 2) 

følge, drage ad el. langsmed; 3) følge^ reffe sig ^ier; 

også f. eftir. — tyl gjaLBÍ^ følges, følges ad, 
fylla ffidla] (It), tidso., fylde (L ¥ið nOkrum). 
fýra [foiraj talo., fire. 

fyri [fin. fin], fho. med gf. og hf., A) med gf., 1) om 
sted (bevægelse, retning), a) /or, hen for, foran^ ganga 
f. ein, Qt f. dyr FA. 391, 14; ofle med betjdn : for at 
beskik đkr skjule^ halda, helngja, sete f. b) forbi, 
hen (ud) over^ ?eslnr Í. 5U Vágabjðrgini, vesterpå forbi 
aXU Vågøena kHpper(klippevceggeM ud imod Havet); fara 
f. bakka, falla t bjðif, ad bakki (bjOrg); t borð, aver 
hard; i forbiod. med atédabio. på -ao: f. eystan (veakan) 
el. eystan (vestan) f., øst (vest) for, frammaD f., inoao 
f., oman f., handan f. (el. f. handan) m. fl , sé framman- 
fyri, innanfyri o. a« 2) om tád»/flr, stutt f. taO FA. 
369, 28, også med hf. 4) om andre forhold: for, i 
stedet for, hann så ikki nátt f. Ijosao dag, han kunde ikke 
skælne nat fra lys dan ^ A. 22 1. 1 f. n.; ^«7 gengæld 
for (jf, aftur f.); til bedste for, fil ((»gså med hf.), 
80 verður seðil skrivaðnr f. hvorja bygd FA. 402, 25; 
for, på grund af\ formtdelst (også med hf ), viðgitin maður 
f. styrki FA. 379, 23, f. taO i= tf), f. hvat («= hvf). 
B| med hf., 1) om en værea på et sted, for, foran, 
atandii f. landi FA. 347, 12. 2) om tid, i) for — siden 
(også, digt, med gf.: eg tók Hilda f. flmtan årFK. 36, 31); 
h)før (» A. d). 8) om andr« forbold: far, i over- 
v€Brdse d, påkar af^ kveOa, leaa f. e-m; /or, i spidstn 
/ør, staada f. a-m, ráða t e-m; f.,verDaf. e-m, 

aé vera, verða; tH, aiggja ?»] út f. e-m, t^ne godt tU 
noget; iU gavn dier skade far; i vejen far, tU kinder 
far; far, på grnnd af, for — ,v/. /// ?. f. mær, for mm 
skyld, flrnaðist ikki f bátunum FA. 397, 22. C) absolut, 
som bio , 1) for, foran; 2) for, for at beskytte {skjule), 
læati ramliga t, låsede farsvarUg derfor FA. 346, 23; 



Digitize<i by Google 



79 



3) i vejen, til hinder, taO er einH f., det er en let sag; 

4) tilstede^ forhånden, h?ar bygdir TÓro f.. hvor der 
fandtes bygder FA. 856, 22, i5 Tíðriknr f. var, hvor T. 
opholdt sig SK. IBO, skuldi ilt verið honum f , skulde 
der være hændt ham noget ondt FA. 342, 18; b) først, 
i forvejen, forud, árið f. FA. íití7, 26, 

fýri ffín, fin], bo,, fordi. 

fyrlg^eva [firidzedva], udso. (med hi'.), tilgive, t. e-m. 
•fyrigongttr [fingång^orj, hak., det, som går i forvejen, 

følge^ som går i fwvýmf M bojrir so miklao fyrigong 

Tid barpor viO §ro^ FA. 60, 39. 
lýfOáta [firilåata]. ndao. med hf.« forlade, tilgive (e-m 

nakaO). 

fýrilitiir [ftnStor], bak., 1) forsigHgked, varsomked, hm 

fyrilit, være forsigtig. 2*) hvad man forvdser^ syn ud 

i Jrmtiden, forvarsel, veist tú aakraD fyrilit at greÍDa 

frá Tåram aigri? kan du s}m oft nogets fortodle os et 

varsel om vor sejr? FK. 157, 86. 
ijrnd [find], huk., oldtid ældqamle dage: fyrst i fyrnđini, 

i den (p'ó oJdfid: eftir fyrndar siði, eftei æld gammel skik. 
[fyrndarrikur [findarroi' kor], urigtigt for f irn d a rrf ku r.| 
í^riidartíð |finđartoiJ, huk., oldtid, fortid; fyrst i fyrndar- 

th^uni FK. 44, 67, jf.; i fyrndini. 
fyrr, fyrri [fim] og fyrst [ftstj, bio. i bajere og bejeste 

grad, jør, først, fyrr enn, sé fyrrenn. 
fyrr [firr], bo., før, førend SK. 32, 185. 
lymilll (ftrnn), bo., førend, før. 
tfTtX [fim] og fyistvr [ftstór], to. i højere og hejeat« 

grad, først af io^ først, 
lýmte [fiata], hak., hegifndelse^ første tid; i (fntiini, i 
førstmngen. 

fjrrstaai [fkatam], bio., først, ikke før, i forbiadd.: nú t, 

nu først, tå f., da først. 
fýM [foi'sal (st), ndso., have lyst, vare i lune; (apers.) 

meg (mær) fýsir el. tað fýsir meg (til nakað), jeg Imr 

lyst (til noget), (upers el. pers.) hann fýsír \W\, han tr 
ikke i humør, ein og annan fysti ikki enn at fara niður 
FA. 408, 38; også pers.: eg tý&i mær ikki, jeff har 
ivgm lyst; — skuldi til húsa f., skulde saqe at nå hus 
(fysa her uden sin prægnante betydning) FÁ. 29, 13, 
fýsin ffoi*8in], to., lysten, hcgærlig (eftir nokrum). 
fæ !føa|, ik., 1) fæ, kvæg: sjæld. 2) ejc/ulom, gods, 
fækka [iakaj (að), udso., (upers., Í. uui), blive færre, Ud 
fækkar oú um teir FA. 428, 7. 



Digitiztxi by <oUO^ic 



80 



FÆBBI--FðSTA. 



færri [farri] og t'æstur [fastor], hejer« og hejeste grad af 
få or, fcerre^ færrest 

ftida [C§a] (dd), ndso., 1) føđ^ t^l verden (om 

mennesker). 2) op/øde, wnderholde (f. npp, oppfeOa). 

fadilamd [feejilandj, ik., føddamd 

føMa [fOela]« hnk.« féde^ mad, 

rødursystir [feevdrsistir], hnk.» farsester^ faster. 

fSla [feala] (Id). cid80.»/ø2e; mmJ \ fornemme^ t á mt; 
tå ið Brestar fólđi sær tað FA. 437, 3d. Jf. kenna. 

folin [føølinj, to., bleg, falmet, vissen. 

folna [folna (að). udso., blegne, falme, rifine. 

førH [feara] (rd). udso., Í) føre, flytte, hr inge; bktutm (eråi 
(underforstået: segl) yvir uoi, båden satte mm' for fuldt el. 
fulde sejK Ilden af man hehøvede at stryge. 2) (uv.) fore, lede 
(et sted hen el. til noget). 3) /»re, drive, styre. — f. f ram, 
fremføre. {, s u n d u r, kløve, splitte. — førast undan. 
1) undslå sig, undskylde sig (jf. berast undan j; 2* j frigøre 
sig^ rense sig (for anklage), jf. und anfør s la. 

føri [feen], ik., 1) føre (veienes tilstand, farbarhed); á ar- 
far it e2«øfM9 (ípswđmtn og vejenes ophUrdk tUstand ved 
stærk og vedholdende regn ; hæftigt regnvtj). 2*) be^ 
fordring^ fartøje aeztan aelir ábvðrlf. FK. 134, 44. 8) . 
hmd man kan magtøt er i stand iU ai gøre; dygHghedf 
evne^ M er ikki eina mans f. hans hOvnr frá búki at 
skilja SK. 61, 80; Tåpnkferi, våhendygtighed. 4)rød- 
skalf, i sammensætninger som el dferi, /jyrA /. 5) om" 
stændighed, l^lighed, nn sjælden uden i enkelte sammen- 
sætnn: tað er gott eldCeri, Uden blusser godt, Jf. fa ri, 
huk. 



føri [føeni, huk., transport, ladning. FIt. foni Også faring. 



1*0 rka [fð rka] fað), udso., bevæge el. Jiytte en smule, 
farligrnr [fdrlijorj. t^.. farlig, tyk. 

fersia [fo rslaj, huk., førsel, trafisport? dalir og ierslu 
fjoll (farhare fjælde?) FA. 5, 28. 

i'ørur [føeror], to., 1) fremkommelig^ farhar, i sammen- 
sætnn. som: ó fer ur, ufremkommelig, torferur. slem 
alt lunare, 2) som er el. går frem på ei^ vis måds^ i 
aammenaøtnn. som: barOfarnr, hårdfør (ogs&: tað er 
harðfart, det er slemi stormvejr), seinfarnr séndrægtig, 
3| istand tU noget^ mægtig at gøre nogets til viggja f. 
ilsampdygiÁg) SK. 9, 68, f. al ganga; i aammensøtan. 
som: gongnfarur, istand tU at gå. 4) svær ^ før. 



PhBÍm [f»sta], hok., 1) faste, ^afholdenhed fra mad. 3) 



Digitize<i by Google 



GÁ-GAMAL. 81 



fastetiden mellem fasfeJ ar )i og påske, fðsta gangar (for: 
fostuioogaogur), Jaatdavn, 

G. 

gå IgåaJ, adso.« digt^ for gan^ga. 

gáa [gåa] (að, gáaOi og gáđdi), odao., give agt (på), HMM, 
skøkef g. eflir e-m el. um nakað, være ojmiærksom på 
noget, give agt på noget: g. á FÅ. 168, 1; haon gåar 
eioki, han er ganske ligegyldig, agter ikke på noget. 

gaddur [gaddor], bak., tyndt jordlag på stengrund. 

gÁgga [gagga], huk , skaWærende søsnegl. Ord fra baroe- 
sproget. FIt. gággur. Jf. kúðungur, 

gagn [gagn], ik , gavn^ nytte, Alm. og8& (spec aeadeo- 
fjords) gavn. 

gagna [gagna] (ad), udso.. gavne, nytte; gagn as t e-m, 

bekomme en vel. 
gagnligur [gagiilijor], t(3., gavnlig^ nyttig, bekvem, 
gala [gæala] (gól, gólu, galið), udso., gcUe, 
galda [galda] (galdar og geldur, galt, [guldu], - ), adao., 

gedde; aé Dænnere aader gjald a. 
galdur [galdor] (gf. galdor), bak., (egl. ýolai, dernæai) 

1) tryUesang, tryUrfommlar (i deaae betyda. ajældea 

brngl); gedder, trolddom; 2) snaJdcen op, skrigen op; 

hertil ndao. galdra, snakke op, skrige op, 
gálgarann [gålgarannj, ik., galgested, galge, 
gálgi [gåldzi], hak., galge. Flt. gålgar. 
gall [gadlj, fort. ent. af gel la. 

gáloysia [g&alåi'sin], to., skødesløs, uagtsom; gåloyai 

(ik.), skødesløshed, 

galt [ga'Itj, fort. ent. af g ja I da, galda. 

"^galtagjord [gaMtadzaarJ, huk., om bestea Graaes sadel- 
gjord SK. 72, 26. 

galti [ga'lti] og galtur |galtór|, hak., 1) gaU. 2) over- 
måde fedt og triveligt kreatur. FIt. galtar. Jf. gðltur. 

gálva [gålva] (að), udso., vrænge el. skæve mund, gøre 
hånlige grimaser (eftir e-m, ad en). 

galYur [gulvor], hak., enden af husets loft. Pli gaUar. 
Jf. akjOldar. 

gamal (gamalur) [gæamal, -órj (huk. gomul), to., 1) 
gammd (af år), som har veeret iU Icenge, modsat aagar; 
ð) gemmd, eif en vis alder, ofte med alderen tilfqet i 
ef„ aiggja vetra g., ^ (egl> vintre) gammel, års- 
gamal, åragammel, 8) gammel, tidligere, forbigangen, 

6 

Digilized by Google 



8ð GAMALSABÓGVUBr^AKOA. 



ganialsabógTiir [gæamalsabægvór], bak., hov af gramalsa- 
wjdor (flé det følg. ord) SaoiiDeakmkn. af gamal- 
seyOabógvur. 

ganudøaseydvr fgsamalaaaseijor], hak.« /dr, som er over 
H år ffommdt (íviBTetiiraajftiir, to år gammđt^ og tne- 
▼elnrseydor, tre år gammelt får). = gamaUejOnr. 

I^aman [geamao] (hf. gamni el. gavni), ik., gammen^ spøg; 
tað er g. i, det gør jeg med foi^iwjelse ; det er et bUligt, 
rimeligt forlangende, tað var g. i {med fornøjelse!) FA. 
362. 31. halda sær at (á) g., halda g. at e-m, sé halda. 

gamansleikur fE'æauianslai'kórl, hak,, sj^og, mo7'skah. 

gRvnmuT [gammor], hak., 1*) fabelagtig fugl, garn, grib 
¥K. 103, 96. 2) rivende arbejdsomt menneske: kraftig 
og dygtig arbejder (arbejderske). Flt. gammar. 

ganda [ganda] (að), udso., 1) forhekse, Jbr trylle; H) hekse, 

gandakallur [gandakadlor], hak., troldkarl. 

gandakelling [gandalsædling], huk., troldkærUnyj heks. 

gandur fgandorj« hak., frotddom, hekseri. 

ganga [gægga], (gekk, gingu, gingid), udso., 1) gå (m 
^mgAw til fods) ; g. Qall, ved tjallgonga at drive får" 
ene tUfoldm (for at tage alden af dem eller tage dem 
ad, ^Bm til alagtaing); d) (om liTlaae tiog) gå^ bemge 
sig, glide af sted el» fremad; 3) (overfort) gå på m tmi 
mådCf løbe af e-m googur væl (illa), det går en godt 
(ilde); 4) strejke sig, nå; 6) gå, gælde. — *hvn88u 
rædslan honnm gekk, hvorledes rædselen trcengfe ind på 
ham^ bemægtigede sig ham FA 75, 25. — Med fho og 
bio.: ir. av, 1) (g. av e-m) forfade, f. eks. om smås- 
stemning, vrede, hæftighed; gå (horf) fra, g av vitinum, 
gå fra forsiavden: 2) gå fra, tages af (om en part af 
noget); Z) formindskes: 4) ga over^ drive over; 5) g. 
av ári, leve året tilende, g. burtur, omkomme på søen, 
forulykkes på båd. g. fjri, 1) gå foran; 2) ødelægges, 
gå i stykker (jf. g. fyri skeyt). g. til, blive konfir- 
meret, g. um, 1) ved fjallgonga gå omkring grænserne 
af en kawpart og samle fårene Hl en større flok; 2) gå 
forbi el. igennem^ passere; 3) g. m\ (illa) am ein 
(nakað), behandle en (noget) godt {dårligt)^ pleje, passe 
på, nnå^JHt gå i forvefen* g. o o dir byrOu, tage 
en bffrde på nalđíen (jf. fara andir byrða, fara aodir at 
bera). g. dt, gå i o^ylddse, út gekk gåta Galta FK. 
161, 129. g. við, 1) gå vd, lykkes (g. e-m við); 2) 
vedgå, iHstå naget, påtage sig skylden for noget (g. viO 



Digitized by Google 



QANGABAHESTUR— OEGN. 



83 



oðknmi, 088& nakað). — graogait, gá^ /ttje mg^ lébe 
rt/ (= ganga 3); gangast við = gaoga við. 

gaiigarahestur [gængarahæstór], hak., digt. for gangari. 

gangari [gæijgan], hak., ganger. Flt. gangarir og gangarar. 

gangur ^ [^»{JgorJ, hak., 1) gåm, gang. sjældnere; al- 
mindeligst gongd. 2) {stærk) bevægche^ røre; brim- 
gangar, st<trk bniiidutg: á gangi, på færde, i J)erægt'Jse 
FK. 141, 117. 'åj aiøjt ópektakel, JL gonga og 
gongd. 

gaiigur^ U^Aj^or], hak., gatigt tidspunkt^ tilfodde; daoisme 
for ferO. Flt gangir. Jf. IwO og reisa. 

ganska [ga'oBkaJ, bio., ganske, 

gapa [gæapa] (aO), udse, gabe; vcere åbm el. adskiU, 

gardwr [gttwor], hak., 1) gærde, hegn. 2) wéihegnet 
stykke jord, indhegnet stykke (jf. gerOi) (isammensætno. 
som: hoygarOor, indhegnet plads til o]Áevaríng af hø, 
bvanngardar (sé: hTODO), kálgarOur; grasagardnr, have, 
o. fl.)* d) gårdsrum. 4) gárd^ bondegård. 5) som 
sidste sammensætningsled i enkelte stednavne i betjdo. 
horg, h^æstet ated el. by^ f, eks. MikUgarðar (Kon^ 
ntanihiopel). Flt. garðar. 

garpi [ga'rpi] og garpur [gaVpor], bak., kæmpe^ heU; 
stærk og kæk Jyr. Flt. garpar. 

gås [gåas], buk., gås. Flt. gæs. 

gásaregg [gåasarægg], ik., gåseæg, 

gåsarimgi [gåasarondzi], hak., gæsling. 

gásasteggi jgåasastæd'dzil, hak., gassen gase, 

gassi [gassij, bak., trækøUe. Flt gassar. 

*gat Igæat], fort eot. af gita. 

gáta [gåata], bak., 1) spådom, gátaa gekk 6t (sé gaoga 
út), nú er min gåla gitio, nu er mtn spådm gåd i 
opfyWidse; almiodeligere 2) gååe, Flt. gåtur. 

gått igå't], huk., døriarskd, dørtrin. FU. gåttir. 

gav [gæav], fort. ent af geva. 

gávA [g&ava], buk., gave. Flt. gávur. 

gaynlii^ [gavnlijor], to., 1) gavnlig, nyttig; 2) bekvem, 
passende, gavnligt ansvar, passende svar FA. 192, 36. 
Redre gagnligur (sé dette ord) el. gegniligur. 

•gegu [dzægnj, i udtr. : i gegn el. igegn, 1) imod, 
iitwde, ganga e-m i g. (jf. stammen g agn i gagn- 
vegur, genvej, gagnturrur, gennem tor — ígjðgnum, 
on. i gegnum). 2) igen, tilbage, eg skal taka min best 
i g. FA. 234,4. 

6» 



Digitized by Google 



84 



OEONA— 91 



gegna [dzægna] (nd), uđso. (med hf.), 1*) møde, vende 
sig mod^ 61ð-0đdur gegnđi hóggið atórt {parerede det 
stwe hug) Corp. Garm. Fær. Til, 57, v. 50 (gf. her 
nregelmæBsigt for bf.). 2) stemme (overens) med; M i 
sammenhmg med^ hetffde, hvat skal alikam g.? hvitd skal 
sådoKt hetyde? FK. 15ð, 81, Kriat gevi taO fyri gddam 
g., Krist ýráe, det mÁ betyde nogđ godt FA. 241, 7. 
8) veare belejlig el. passende. 4) vare tU gavn (= 
gagna). irý ynskir akal og ynakja tær, ðll tey akolo 
tør g. FA. Sd, 7. — gegoaat e-m ml (illa), hpJiomme 
en vel {ilde), » gagnast, illa gegnist góður fángar 
FK. 124, 46. Sjældent ord; oa alm. kuD brogt i 
middelart : gegnast = gagnast. 

g^eil fgail], huk., gennemgang eller (/'or kreaturer) med 
gærder på sifh-me, Flt. geilir. 

geip [gaipj, ik., .skryden, j7ra/, geipa (ef. flt.) iittur {prale- 
sangen) FA. 139, 4. 

geipa [gai'pa] (að), udso., prale, skryde. 

geiri [gairi], hak., (kileformet) lap, kile; stykke skind, 
stykke tøj og desl. (til at ogo med. fæste el. aj til ooget 
anđot); strimmd iøj, Eo temmelig sTæveode betjdn. 
synes ordet at have en del steder i kvadeoe, som: her 
er klædi og féOsIa min, gall og ivDoar geirl (enulre gen- 
stanđ£, småting?) SK. 108, 28; ti mått té bdgra brandin 
vøl og gjrrða tf o hest viO geira (med aU tU udntstnitigen 
hørende?) SK. 116, 38. Flt. geirar. 

geisa [g^isa] (að), udso., 1) (om ild, flamme) brænde 
stærkt f slå el. lue højt op (også: g. app). 2'*') skimie 
stærktf lue, stråle, bar skeln goli sum geisar av sól 
SK. 73, 35. 

geisli [g-ai' sil], hak., njnhvirvel. Flt. geislar. 

geispa [gai'spaj (að), udso., gispe, gabe af mathed eller 

søvn i g hed. 

geispi |gai'"spij, hak, giiipen, gaben; g. fer miiium manoar 

den ene får den anden fil af gabe. 
geit [gai'tj, huk,, ged; luvjig er geitin aðrari lik, det ene 

ser ofte ud som det andet, Flt. geitir. 
geit [gait], huk., blågrå striber i træ; vandgået træ 

(geitiYlOar). 

geitasTeinnr [gaftasfaiiior], bak., gedevogter, 
*geklar [d^aklarj? so rann folio alla nått, glaOur á geklar 



getlar (flt.); jt on. geitill, hård knude i sten) SK. 104, 
84. Ilåske snarest : gladar á geklar slég. 




geklar i så fald for 



Digitized by Google 



GEKK— GERA. 85 

_i . ^ — 

gekk [diæk], fort. ent af g^anga. 

geldtt [dzælda] (Id), udso., gihle^ kastrere. 

g^eldneyt [ditælDæit], ik., goldt kvæg^ hovedø som ikke giver 

mælk. 

geldseydiir [dzæ' Isæior], hak., hede. 

gella [dzædlaj ([gail, gullu og] gelti, geltu, [goiiið ogj gelt), 
udso., gjalde, hliuf/c el. knalde, gmh/de; dernæst skrige; 
úlvar tnku af g. {fudv) SK. lOB, 42. 

genta [dzæ iitaj, liub., xriye^ xngeharn; ugijt kiinde. Flt. 
gentor. 

gera [dieera] (gjordi, gjort), udso., 1) gøre, tilvirke, lave^ 
indrette, g. dðgurOa, tave middagsmad^ g. bók, forfatte 
el. skrive en bog, g. sogu, lave en fortedUng; g. konn 
Tið barn« besva/ngre en kvinde ; g. (kvinnu) heiman, (ved 
{^flermåt) udstyre {en kvinde) hjemmrfra, give hinde 
medgift, nú skal eg bane heiflaan g, Yíð bålvam mlaam 
riki {give hende mit halve rige i medgift) PK. 36, 80; 
g. bródleyp, holde hryllupsgilde; geriO lygur av ti gott, 
gør edei' tilgode dermed FA. 76, 20 ; g. sær dælt við 
ein, 8é dælur; — gem i cn de! talemåder for at betegne 
en indtrædende tilstand i vejrliget, som: hann gjðrđi ríð, 
der- indtrådte snefo^i, forrygende vejr, 2) gøre, udføre: 
lulrefte; hvdrire. 5) gore^ handle iiå en vis måde 4) 
gøre, foretage, g. eina gongu, gøre en fodrejne, 5) gme, 
med 10 gff., g. ein illnn, gore eii vred, g. ein átlagan 
(útlagđan), gøre en fredlos ; g ein til nakað, gøre tu til 
noget ; — (upers ) ger nu fljóðið fegiO, kvinden hliver 
nu glad FÁ. 31. 33; (pers. for et opr. upeib. udtryk) 
ger mær treytin stór, det hliver en stor idræt for mig 
at udj'ore FA. 147. 6. 6) bevirke, forårsage. 7) sende^ 
t eks. i: g. boO, sende hud; g. boO a? nðkraiD, hebttdet 
forkynde noget. 8) udgøre^ hdøbe sig tU, 9) med efter- 
felgende navaef. med at, 1) formå, i enkelte talemåder 
Bom: eingin ger at forOa tí, ið nornnr leggja 4, ingen 
formår ai afvende det, som norner bestemme FA. 819, 
6; 2) have nødig, heiiøve^ tú gert einki at fara, du &e- 
høver ikke at gå {tage af sted); eg geri tað ei at loyna, 
jeg behøver ikke at dølge det FA. 163, 23. — Med fho. 
og bio,: g. av, 1) afgøre: 2) tage munden f vid, over- 
drive (g. ndgv av, av e-m). g. (nakað) burLur av, sé 
undpr: burtur. g. eftir (e-iii), 1) forarbejde efter (efter 
riiudél); 2) handle efter ens eksempel, efterligne, g. fyr i 
{mkrxxm), forhryde, gjort lievur tii fyri liv og góðs, dv 
har forbrudt dit liv og gods FA. 121, 9 (udlryliKet. mest 



Digitize<i by Google 



86 



GERANDISDAGUít — GEYS. 



đigt.). til. tilberede^ lave til. g. nógv um seg, være 
støjetide og brammende i sin opførsel, g. lítið am seg, 
vcere beskeden og stille, g. upp hojggj. sætte ho oj) i 
stak: g. Dpp, opgarr. g. út á. \) g. út á brutið, sé 
noder: brot (sátubrot); 2) g. ut á súpan, røre mel i 
sulevællingen. — g. seg undan, rense sig for beskylde 
ninger, — gerast, gøres; blivet Uitfe til^ geraBt dtolin, 
blive istalmodig FA. 40ð, 3ð. gjðrđist hann í hðggnm 
ifODgm 8K. 6, 86. 

|[reruidi(8)ílA|rúr [dÍ8«raadi(8)cl8flTdr], hak., søgnedag, 

gvrb [dåer], buk., 1) ué^førelse af noget, arbejde; baYa i 
g., arbejde på noget, have under arb^de\ staoda i g., 
were mder opførelse (f. eks. om hus) FA. 424, 3 i. 2) 
gerning. 3) frembringelse, opståeth^ foretagen, i adskillige 
sammensætnn., som : bylgjngerð, hølgedavnelsp^ opståen 
af hølgtr, ráðagerO, rndslaguing, aáUargerð, afsluU 
mug af forlig. Flt. gerðir. 

gerdi [dåesri], ik., indhegnet plads, spec. indhegitef og op" 
dyrket stykke vi ark, stykke aj hjemmtmat ken (beur); jf. 
tróð. Flt. gerdir. 

gerdisgardur | đzeerisgæarórj, hak., gærde omkring gerði. 



gesta [dzæsta] (st), udso., = gista. 

gestur [đáæstór], hak., fremmed; gmst, PIt. geatir. 

geva [dzeava] (gav, góvu givið), uđso., 1) give, shcsnike^ 
lade få (6-in oakað); apee. give (kvæg) foders fodre^ g. 
neytimiini ; vårede; afgive, yde. %) give, tUstå, ^ni- 
ramme, g, e-m grið (fir^^ g. e-m aftirlftti, feje en, 
gad geyi, gud give, 3) talemåder aom: g. e-m akt el. 
gtttur, g. aar far um, g. i geyma, g. Ijod, o. fl., sé: akt, 
gætur, far, geymi, Ijóð. — 4) g. á, gå løs (på), drive 
stcsrkt på noget, anstrænge sig, g. upp, opgive, slå 
hånden af lade fare, overgive. — g. seg, 1) give tabt; 
2) vånde sig. g. seg til tois, slå sig til tåls, — 5) 
gevast, a) gives; b) give tabt, blive udmattet^ miste 
kræfterne (jf. geva seg 1 og to. gi vin). 

^eyl [dzæil], ik., skrål, brøl. Flt. geyl. 

geyla [dzæilaj (að), udse, skraie, IjruJe. 

geymi fdzæmmi], hak., opmærksomhed, agtpågivenhed; 
geva (uakaO) i geyiua. vm'e opmærksom på, agte på 
(SK. 122, 28), æ-nsc, du almindeligst i udtr. : leggja (sær) 
nakaO i geyma, agte el. huske vel på noget, shHve sig 
nogel hag øret Ijf, leggja i miooi). Ogaå ge ymiir. 

greya [dlteia], fort. ent. af gjdsa. 




Digitizec by v^oogle 



t 

GIFTA— GITA. 87 



*gifta [dlifta], huk., lykke^ skælme. 

§^fta [dåifta], huk., giftermål, trlggjar gttiur hevur faðir 
meg gift, tre gonge har min fader horfgiffef mig FA, 
252, 17. Flt. giitur. Nu almindeligst giftarinál. 

gifta [dzifta] (ft), Kdsn., yijie (en kvinde med en mand) 
hortgijte, honuui í>kal eg teg g. FA. 52, 13; uegl. og, 
digt. også tdQfi 1(1 (jagte, tú tarft ikki at briga mær 
dvorgamoynna at g., dv skal ikke bebrejde mig, af jeg 
tager åvæigemøen til æyte 98, 71. g if tast el. gifta 
Beg» gifte aig (víð geutu, digt. også blot hf.), giftast 
ikki Uvandi manai FÅ 261, 4. 

gil [åii\], ik., \) kløft, revne (i jorden); jf. gjógv. ð) 
lille græđtevoksen /orđy&atit^, snud lÍUe dal (ofte med 
et lille TaDdlab). 3) elv med he^e bredder, I betjdn. 
dam, vandpyt forokommer også (slaldoere) eolorm gilor 
(flt. giljar). Flt. gil. 

gild! [di^ildiL ik., gilde, gæstehid, Flt. gildir. 

gildistoya [dzildistoeva], bak., gildestue, 

gi^a [dziljaj (að, giljaði og gilti), udso., /n, fri til (g. 
gentu), også lokke, forføre {en pige); ajsld. i daglig tale, 
men aim. i kvadene. 

giina [dzima] (að), udso., hare fitram lugt og afsmag (om 
kødet uf væderlam i brnn.sttiđen) 

gimakjðt [dzlmatsøatj, ik., kød aj kanjar, aom har stram 
lugt og afsmag. 

gimbralamb [dzimbralamli j, ik., d år.sgammeU fårs lam. 

gimbri [dzimbrij og giiiibur [dzimbor] (gi. gimbri og 
gimbur), huk., ungt hunfår. Flt. gimbrar. 

gimbnrlåMb [d^imbdlambj, ik., gimmerlam, hunUm (mod* 
aat ?eðiirlamb). 

giii [d^inj, ik., skrcBv, 

gina [dfina j (aO), odao , skreeve, g. tvdrtar am, skræve over, 

^Bgu |dzingó], fort. flt. af gaoga. 

girnast [dzidnastj (nd), udao., geeme viUe /ó, atírá^ ^'ter- 
tragte. Jf. gj a r n a. 

gisna [dzisoaj (að), udso., hlive utæt, få åbne mellennrum 
(om sammenføjede bræder, aom ?ed at tørres tnekke 
sig sammen efter bredden). 

gista [dzista] (st), udso., gæste. 

gita [dzita] (*gat, gitti, *gótn, gittu, gitin og gitt), udso., 

1*) ee'l. få, opun el. frembniiye, dernæst: undfange^ avle, 
tey voru ikki kiui^i saman, til tey gótu (Jik) svein, hann 
var á góðuni btundum gitin {andfanget)^ so var hann 
borin i heim FA. 196, 19 U. 2*) Jormå (få ud- 



Digitized by Google 



88 



' GIYiiS — GJÓSA. 



rettet), kunne (med fort. tillægsf. el. navi^et ). Villnm 
haoD tók gullboltin. ilmtan gat (for: gótu) ikki lyila FÁ. 
151, 17. 3) (mtdle. herøre (åi^t., i kvadene, både med 
gf. og ef., nu alm. kun med gf.), lioyrt havi eg gitiO 
tess, det har jeg hørt omtale e\. fortælle FK. 3, 2; g. 
á máli, omtale, berømme FA. 229, 15; fort. tÍlIÁgaf. 
gitio, omtalt, herømi, 4) gætte, antage, formode, I dø 
foneldede bekjdon. 1 og 2 altid de Btærke bajoiogB- 
former, i botjdn. 8 og 4 dørimod nu øltid de øvagø 
fort.«-foriiiør: gittil, gittu, for: gat, gétn; i fort.-tillægsf. 
er ved Biden af giU endDti formeo gitio bevaret; jf« fið- 
gitin og viðgitaðQ r. 
^TÍn [déivin], (fort« tillægøf, af geva og) to«, udmattet, 
som ikke formår mere, hvis kræfter ere vdtmnte (jf. 
gevast b). 

*gÍTTaT [góivrar', hnk. flt., froldclomskumter, høldur ør 

hann i givrum treystur FK. 55, 12. 
gÍYur [goivor], huk., jættekxnnde, troldkvinde. Flt. givrar. 

gjáarkjnftiir [dzáartðaftór]« bak., munding af en gjógv 

(sé delte ord). 

gjald [dzald], ik., 1) hetnlivg, vdrcdspj. 2) erstattriiK/, 
gengæld. 3) gengældelse^ '^fraf, teir skulu fáa so tung- 
ligt g. FK. 68, 68; uudgo/idelse. Ordet nu sjæld. uden 
i enkelte sammensætnn ; jf. f ley tae:iald). — gjald i 
betydn. (mindre) distrikt, so(/u (dansk i<gæld - i <• præste- 
gæld«) synes at knytte sig til betydn. 1 ; jf. no. gjeld 
(efter I. Aasen egl. „samfund med fælles udredslei'*^), 
Flt. gjðld. 

gjalda [dðalda] (geldur, galt, [goldu, goldid]), odøo., 1) 
betale; erstaUe, gengælde; nu meget øjæld.; fort. tillægBf. 
go 1 din brugøB øDdna i ODkeltø øammøDsetnn. øom: dýr- 

goldin, dyrt betaU* ð) undgælde, bøde {for noget, t^n 
DakaO), i kvadønø undertiden med ef, gud lationga Jorn- 
frúnna g. hans {undgælde el. bøde for hans tilstede^ 
værelse) SK. 86, 1 (omkvædet); oavnøf. gjalda nn om- 
trent helt forsvunden. 3) gælde, være værd, 4) gælde 
{om), ko)nme au på. 5) gæhle om, vfn-f nødvendigt; 
jf. ráða (um). Navaef. gjalda ou i betydn« 3, 4 ,og 5 
fortrængt af galda, 

ffjálv [dåålvj, ik., Iwlgeganr/, {ni indre) søgang, topitti so. 

gjár fd^åar], i udtr. : i g., sé igjár. 

gjarna |dzariia], bio., <i<vrne. 

gjogv [ azæ^^y] huk., klippekløft, fja ldkJoff. Flt. gjáirfđááajir]. 
gjósa [dzju'sa] (geys, gusu, gosið), udeo , (om vind) trænge 



Digitized by Google 



ØJÓSTUB— CHiATABfl^lÓT. 89 



igennem^ hlæse^ tað gýsur væl í hjallinnm, mndm hlmser 

godt igmyi^ tremmerne i trenmthuíid (til at torre det 

ophængte kad). 
gjóstur [đíðstór], hak. tørrende bkegt, stærk hrfUríđc, 
gjóta [didu ta], huk , mindre hlippédøjt^ hjærghiUe, 
giognun [dittgoon], bio. og ffao. med gf., igennem; jf. 

igjðgonn. 
gjtflla Tdíðdla], bio., sé gjðrliga. 

g}Srd [diøor], huk., gjord (spec. sadđ§iard), bånd; no 
mest om hånd på kar. Flt. gjardir. 

gjðrla [díðdla], bio., sé gjorliga. 

gjorligfa [dzðdlia, đzðrliaj, bio., tydeligt, nojagtiøtf neje. 
Sammentrækkes ofte til gjorla og gjðlla. 

glaða [glæaj, huk., 1) ophvirvlet søskum, tæt sørøg el. 
damp af soeyi, som opstår rrd Ixpfiig storm. 2) ham 
(både om ildbavn og ()tii npstigeiidi' rm\ sé det følg. ord), 
især til at forkynde en grinds ankouisti tarvandene.FIt. gladur. 

glada [glæa] (að), udso., 1) ( om seen) hvirvles op i for- 
rygende storm; (om stormen) piske vandet som støvskyer 
op i hf ten. 2j (om ba?n) stige (hvirvles) op^ flamme 
op; også 3) signalisere fra et sted tU et andet ved reg 
om dagen og ildbavn (sé vi ti) om aftnen el. natten. 

gladvstiok [glæavoBtroek], ik., farrygende ð/om, s<m 
pisker bølgmie til skum og ophvirvler dette (jf. navneo. 
glaða 1). 

glftdiliga [glæajilia]. bio., gladelig, 

glador [glæavor], to., glad, velfornøjet, 

glampa [glaSnpa] (að), udso., glimte, skmne, kaste glans. 

glana [glæaoaj (nd), udso.. glo^ stirre nysgnerrigt og dumt, 

glarghig-gi [glarglod'd^i], hak., åbning el. vindue med 
glasnide : træffes undert. i kvadene, hvor talen er om for- 
tiden? borge el. større huse, moyggjar standa i glar- 
glugga SK. 62, 39; også glasgliiggi (sp nedf ). 

glas [glæa s], ik , 1) glas. 2) glas Hl at drikke af. 

giasglugf(i [giaiiglod'dzi], hak,, = glargloggi; Sjúrður 
stendur i glasglugga SK. 123, 1. 2 f. n. 

glasbtova (glasstoevaj, juiU., stve med glasvindue, brugt 
som benævnelse på den ene (den pynteligere) af de fleste 
fiemke BmUmaee to atner og modsat roykstova, der 
ofte Intel Tindae har» kun en åbning i tagryggen (Ijtfari). 

glastur [glastor], sé glmstnr. 

^glavarspjét [glæavanpjon't], ik., lanse^ egl. glavindspyd 
iølamnd) FA. 171, Ið. 



Digitizetí by Google 



90 



GLBÐA— OLOPBABEGN. 



gleda [glea] ('''gladdi, gleddi), ndflo., glæde, gjøre gUiđ, 

gledast, gliBde sig, 
gleði U^ejil, hak., glæde^ fornøjelse. 



gledistund [gleejistond], huk., glædmlmå^ glædeUg stund, 
gleið [glai], fort. ent. af glíða. 

gleimur [glaimér], hak., lystighed, munterhed; halda sær á 
gleim. være lystig, i lystigt Awmør SK. 96, 46; heldur at 
ti gleim, morer sig deroffr, gnr sig h/sii(j derover SK. 
22, 1. 13 f. n. ; hann slær tað i eio gleim {slår det 
heil i lystighed) FK. 65, 67; — fornøjelig, gladelig 
tidende, kun i kvadene, sig mær av ti gleim SK, 41, 44. 

gleiva [glaiva] (að). uđso., være udspætret, skræve (måske 
rettere skrevpt gleiða). 

giens [glæ'iibj, ik , jjdh, jjanteri, spag: sláa uakað upp i 
g., slå noget hen i spøg FA. o5B, 20 (også: siáa uakað 
upp i glent). 

gler[g1eor], ik., blanke spejlklar is; f lerpipa [glæ*rpoi'paJ, 
huk., istap, 

glettft [glæ*ta] (tt), odso , småU, grine så småt (og hån- 
ligt); g, á toDD, smile hånligt^ slå et UUe hånligt grin 
op^ egl. blot vise teender (tinder fortrækning af ansigtet) 
SK. 51. 171. 

gliða [gloijaj (gleið, gliOu, gliOið), íiÚbú,, glide^ falde ved gUd, 
glidu [glijo], fort. flt. af glíða. 
gliggja [glod'dza] (að), udso., glinse, glimre, skinne, 
^MmdL [gloima], huk , hrydcn, fnydekamp. Flt. glimur. 
glimast fi^loimast) (md), udso.. brydes, tage brydetag. 
glitra (giitra] (að), udso., (/limre, funkle. 
*glitramerki [glitraniæVtgil, ik., funklende hanner. 
glod [glouj, buk., glød^ giomde stykke tørv (el. kul) Flt. 
gleður. 

glógva [glægvaj (aO), udso., tindre, lyse, skinne staakt, 
*glóg?i [glægvij, hak., handske. Flt. glógvar. 
glógyiuræddur [glægvóraddór], to., synes at ndtzykke eo 
meget hej grad af banghed, ængstelse, overmåde rmd, 
Ir6g?in varð eo glógvarðdd FA 84, 17. Bllere ikke 
foreÁronmenđe. 

glopp [glå'pl, ik., ^&inn^, M (jf. glopnr); seta hnrO å 

g., stille døren på Jđm. Flt. glopp. 
gloppa [glårpa] (að), ndeo., åbne lidtf åbne på klem (ogaå 

glopra). 

glopraregn [gloepraragn], ik., voldsom regn; sendettfjorda 





GL0F1TR— CKMDMAHDIL 



91 



i formerne glop pr ego, glopparego og (Sande) gi o ba- 
regn. 

glopur [gloepor], ik., glopp. 
glotU [glft^ta] (tt), odso.. (od ?ejret) Idare UéU op^ ved 
indtrttdelse af åbning mellem slåerne, M glottir U der 

vieer sig en åbning iméUem skyerne^ der Miræåer en 

stmsmng i uvejret, 
glottar [glå'tor], hak., åbning metUm sktfeme. FU. gloUir. 
gloyna [glåimaj (md), udso., glemme. 
gloypa [glåi'paj (pt), udso., sluge. 
gloypubiti [gUu'pobiU], hak., Icekker mm^M^ Mmmarigs- 

mundfuld. 

gluggi [glod'dzi], hak., gJv(/, åhving, vindue. Flt. gluggar. 
glymja [glimjaj (glumdi, uregelm. også gljmdi og giymdi), 

udse, buldre, genlyde, ninge^ larme. 
glymur [glimor], hak., hnhUr, genlyd^ mnyeH, lann, 
glædft [giæa], huk., sé glaða. 

^glæsa [glæasa] (st). udso., glimre, akinne, stråle SK. 95, 33. 
*glæstriborg [glastnb&rg], huk., strålende, prægtig horg.åi%i. 
^glæstríhús [glastrihúusj, ik., prægtigt hus. digt. 
*gUratriakéld [glastnekai], buk., prægtigt akib (krigsskib). 
digt. 

""glæstur [glastor], to., gUmrenðe^ sbrálendet prægtig^ ei 
?ar i gnlli glmetra, han var ^ iført det strålende, prcagtige 
guld FE. 135, 51. Sjæld forekommende ord« 

glaa [glaa] (dd), udso., glo^ spUe øjnene vidt op, stirre 
med opspilede øjne; (digt) g. eygum (ellers: g. ?ið eyg- 
um) FK. 125, 64. 

glo^gur [glðggór], to., skarpsynet^ som let i^pdager nagđ^ 
glógt er gestins eyga FÅ. 316, 23. 

gnadda [gnadda] (aO), udso., give en skrabende el. skratt- 
ende lyd (f. eks. om uldkarter). 

g^ella [gnædla] (It), udso., gire en hoj og geunemíræng^ 
ende lyd fra sig, knirke el. skratte sfærkt. 

gnista [gnoi' sta] (st), udso., hvine, vdstude hvinende, gmntm- 
trængende skrig {imellem tænderne). Almindeligst ni sta. 

gný I gnoi], ik., = gn/ggj. digt. 

gnýffgj [gnod'då], ik., gny, larm. 

góðgripur [goggripor], hak., kos&far, vcBrdi/tdd genstand; 
sé gripnr. 

gódgiBti(T) [gðggæati(r)], ik. flt., lækkerier, slikkerier, 

herligheder. Jf. gégga. 
^gódmarur [gámmæarórl?, bak., god, flink hest, hann 

(Sjúrðar består) gjðrdi so glaOa góðmars (gommars) list 



Digilized by Google 



9ð ðik^iíBNin— Góm 



SE. 7S, 26. TrÍTlsomt ord (sjoaa sammeniat af gédor 

og et forældet: marar (hest); jf. on. marr). 

S'ódmenni [goumænni], ik., godmodigt menneske, 
gébr&b [gouråa], ik , godt råd 8K. d4, 91. 
g^ðs [gdsa], ik., gods, eje^idom. 
gódsligur [gðslijór], to., r/oilmodig. 

gohnr [gouor], to., .»yor? [af god værdi el. hesknjfevhed ; 
dygtig, flinU; hrav, retskaffen; renlig, hærlig: fordel- 
ugtig, hddJyrinqnxle ; Hgelig): g. við ein, f/od^ kærlig 
imod en; við goóum, med det gode: til góðs, ironisk ud- 
tryk i betyđn. forgífves, til ingen nytte; — (som navneo.) 
góðiii (hak.), góðan (huk.), min kære, min ven (i til- 
tale) FA. 391, 5. 

^óðvarin [gauvæann], to., godtroende, 

góggii jgogga], huk., herlighed; Icékkerbiskm^ lælđímer, 

gól, gólu [goul, gduló], fort. af gala. 

gély [golv], ik., gulv; liggja i gól?i, ligge i barsđseng^ 
fara f g., komme i barselseng. Flt. 

gémi [goumi], hak., gane, Plt gómar. 

gonga [gårgga], huk., 1) gåett, gang (belat i aammensætnn., 
ségOQgnlag, fjallgonga); fara til gonga, drage tUfods; 
jf. gongd. 2) rejse til fods, gera eina gongu, gorr / 
fodrf^se. i^*) angreb, a^/aZd (for *at go n ga) FK. 24, 88. 
4) flok får, der græsse sammen på ét sted og drives i 
fold p('t f'n gang. Flt. gongur, 

gongd [gå-rjd], iiuk., 1) dvt at gå, gåen, gang. 9) gang, 
bevægelige fart: fátt var ftilk á g, {i hpv(Bijdsi\ vde at 
gå) FK. 132, 16; koma åg., komtnc i gang, lnnægelse; 
gera g. á, tage fart, gongd ifaii) kom á flukkjn. 

gongiiførur |gár]góloaior), to., istand til at gå. 

""gongukallur [gángókadíór), hak., omflakkende person, 
betler FK. 85, 1. 

gongulag [gåggolæal, ik., (ret) måde at gå på; hava gott 
(ringt) g., have goa (dårlig) gang. 

gor [goar], ik.. halvfof^lsyet Jøde i dyrs indvolde, 

gorftiglur [gå^rfoglor]. bak., g^ugl 

gorpur [gå'rpor], hak., ravn; ajældoere for dat alm. rav nor. 
Flt. gorpar. 

gos [goas]. ik., egl. strømning, luftstrøm, sptuden, nu kan 
brugt i taleoiådarne: fara út á g., gå op i røg, forødes, 
vera úti 4 goaii være borten forødt, Jf. gjóaa (og 

goys;^). 

'''gótu [gou'tój, forældet fort. flt. af gita. 
gévu |g9u(v)0], fort. ilt. af geva. 



Digitized by Google 



GOTGQJA— GBEFSTDB. 



98 



åToyggja [gåd'dza] (goyði), ndso., (om boode) ogs&Mgl. 
skælde stærkt^ skråle op. 

gpoyina [gåima] (md), ađso., 1) (digt.) give agt el. passe 
på, voyie, pasae, g. geit, vogte geder SK. 66, 84, 
gojm ipas) tå lyftiug so væl idag, sum eg skal stavnin 
verja FA. 277, 9; også med hf.: tú skalt du rum g. [vogte 
døren) FA. 55, 25, eller med at: goymir aL amalu og 
gúi [vogter får og geder) SK. 122. 22. Jf. geymi. 2) 
ffemme, /ormre. 

goymsla [gåi'mslaj, huk., 1) vareUBgt^ forvaring, gemme; 
ð) gemme^ gemmested, FU. goymalur. 

goysA [gåi'sa] (st), udso., 1) sprude, udspntde^ eldin 
goysti, eitnr sp/ðt 8K. 37, ld6; deniflMt også få vandtí 
til at sprejte op, skimme i søen (om fartej, skib) SK. 
41, 47; ha OD gojrsti tað út úr sær. han skældte 
voidaomt; (u?.) larme og skmlde, 3) styrte frov el 
sted [med voldsomhed). — to. algoystur [&lg&í's(ór], 
som styrter voldfiomt etsted. 

grainmur fgrammórl, tn., gram i Jm, t*mí, forbitret. 

granarl)eitt [græanabainj, ik., nmeben på kreatur (også 
som skældsord anvendt på mennesker). 

grand [grand], ik. A ^'V, Ixskadigelse. 

g ran da [grandaj (aO), udso. (med hf.), skade^ tilføje skade^ 
g. e-m. 

granni [granni], hak., nabo. FIt. graDttSr. 
^raunkona [gra^nkoooa], huk , nabokone, naboerske* 
grannt fgra'nt], bio., grandt, tydelig, 
gras [græas], ik., græs^ urt, F\U grds. 
gt98åga,f^ur [græasagoaror], bak., miegård^ have(m»X i 
kfadsDe). 

grasgmbur [giaagæaror], hak., » grasagarðor. 
|nrii8gó5ur [grasgOQÓr], to., vel greeshevokset^ grmsrig (» 

grasmikil). 
grásúla [gråasuula], bok., ung sule (havfugl), 
grasyaxin fgrasvaksin], to., græsbevoksef. 
grata jgråiita] fgræt, gréta, gråtid), odao., græde, 
gråtur [gråat()r|, hak., firåd. 

gráur [gráavorj, to , fjrå: (aDveodt Bom skældsord) tú bin 

grái droQgur FÁ. 291. 20. 
grava [græava] (grov fol. gravadi], gróvu, grivid), uđso., 

1) grave [geimcmgravc [jorden] el. frembringe ved grav- 

ning)^ også overfort rode, søge^ cfttrforske ivrigt. 2) 

grave ned, begrave, også: g. niður. 
greDatur [græfatér], bak., gravning. 



Digitized by Googie 



94 



GREIÐA— GBEMJA. 



greida [graija] (đd), udso , 1) rede^ isfandbriyige, ordne; 
bringe noget, f^om er i ulave^ i lave igen : vihlf vd : — 
g. orð 8Íni, (digt.) g. orðuni, lægge sine ord tilrettet 
Jøje sine ord SK. 46, 108; g. hår si'tt el. g. sær, rede, 
kæmme sit hår. 2) levere, udlevere (e-m nakað), kanstú 
mm baon hoilan g, FE. 1 87, 70; Hilda, bevur tđ krisir 
veitt, iú gretð tær Bnart a? hondDm {har du fanget noget 
IdMert, da horn hurHgt med det) FK. 186, 60. 3) 
udrede^ hđaU, aftar, hetaik^ levere Hlboffe, g, frá, 
udvikle, fortcBUe (amstoBndelifft)^ aflægge heretwwg, g. til, 
gøre rede SK. 46, 108. 

greldiur [grayér], to., 1) som ikke er i ulave; let at 
ordne^ let. 2) kt at få rede på, le^atteligf klar og 
simpel, 3) let at komme overens med, medgørlig, helst 
med nægtelse, hann er ikki g. 

grein |grainj, huk., egl. adskiJJelse, dernæst 1) forgrening, 
gren^ spec. rrren på træ; 2) afdeling; art, 3) adskillelse, 
skelnen, geru g. (imillnm), skelne {imeUrttf) : hann hevur 
g. i sinum máli, han fører J or sf åndig, grundig tale. 4) 
{om^Ujmdelig) udvikling, forklaring, gera g. á aðknim, 
forklare el. give besked om nnget, ger mær á ti g., giv 
mig besked derom FA. 75, 10, Flt. greÍDÍr. 

^elaa [gniinal(nd), udso., 1 ) (egl. adskille) skelne (jf. grein 3). 
ii)8€Btte ud fra hinanden, Jorklare; forksUe (g. frå), so er 
greint tyn mær SK. 88, 90 ; kaoatú mål at g , hvis d» evner 
at tak el. fartasUe o: hvis du tU den Hd endnu har 
talens brug, er i live FK. 184, 86; hano letnr so orO- 
nm g., han taler således SK. 107, 81. 

gretmlU^ur [grainiKdr], to.( 1) let at sMne, tyddig; ð) * 
omstændcl'fi. 

greip [grafp], fort. ent. af gripa. 

greipa [grai'pa] (*pt og að), udso., bringe til at gribe ind 

i hinanden, hind^' s!rm})>eu, sammenffijc, stokkur var hvðr 
av stáli gjðrdur, groiptur vid harðar greppar FK. 49; 
nu alm. kun hinde fsk sammen parris, som man så op- 
hænger tii torriog (hertil navneo. g re ipa, huk., to sammen^ 
bundne \og til tørring ophængte] fisk), også i spøgende 
tale sammenkoble (g. saman). 
♦gpeipt fgrai'pt], huk., sammenbinding, sammenføjning; 
við harðau greiptar knut [fast sammenknyttede?) FK. 
7, 48. 

greÍTÍ [graivij, hak., greve. Flt greivar. 
grenja [græmja] (gramdi), udse, grmme; gren^aat el. 
gremja seg, græmme sig (am DakaA, øver noget). 



Digitized by Google 



GREPPUR— GRINDABOÐ. 



95 



♦greppur |gra'pór], bak., kæmpe, jætte FK. 75, 17; 
greiptur við harðar greppar FK. 7. 49 (greppar her 
gikkert ved sammenbiaiidiug med greipt). 

gretta [græ*ta] (gratt, gruttu, grottið gretti, grett), udso., 
1) beffyiide at cfctc, Jjcere. 2) slå fejl (også: á), altid 
med ocgtelse, tað grettir (honum) ikki, đk slår i&e jtjl 
(for ham); hoDum grettir ikki á at koma, det slår ikÍBe 
f^U ^ htmmtr. Rt gretta i betydn. kntf^ nuMe, 
forekoiDBier med Dægtelaa: CaA gr«tti ikki f hoDiim, han 
gav ikke et kny fra sig, han døde som en sien; eg bavi 
ikki bojrt tað grett, jeg har ikke hørt et muk derom; 
haDD gretti tað ikki, han berørte det ikke med et ord, 

greiT [gredv], ik., redskab fil af grave med, som scettes 
på haki [spade, førrespiKle), FIt. grev. 

^reytttSJieis [græi^ tasnais], huk., træpind med nedentil an- 
bragt iakkeredskah (naddan, hvormal man rarer i gi'ød. 

greytaspónur [græi taspduoórj, bak., ske til grød; også 
skefuld grød. 

greytiir [græi'tor], hak., grød 

grid [gri], liuk., og gridur [grijor], hak., fred, sikkerhed, 
tryghed, slikan skaltii gjiOin av mær Dii få SK. 139, 91. 

grima [groiinaj, hok., grime tU en hest. Flt. grimur. 

grimd [gn md], hak., grumhed, forbitrdse. 

grimligar [gnmlijor], to , af grumt, frygteligt udseende, 

glinmnr [grimmor] og hjppigere grimvr [grimórl, to., 
grum^ forbitret; bister^ af fru^mAgyåmåe udseende; — 
grimt far henoi i huga, kan var gram, vred Í hu SK. 
49, 145; av grimnm, i grumhed^ i vrede FK. 125, 57. 

grind [grind], huk., 1) (egl. karm el. ramme, indfatning) 

, tralværk, gitterværk, sprivkelværk ; bindingsværk i huse 
(undirgrind i modsætn. til yvir grind, sparrerne og 
hanebjælkerne). 2) led (lille port af trægttter) el. åh- 
ning sienqærde. — isiorrp) ilok firindehvalcr. for: 

bvalsgrind, efter en sandsynlig tradition . kaldet ^således, 
fordi en såd^n flok hvaler, når de holde stille for at 
hvile eller isuve, stå med hovederije op i^vHudskorpeu \s>é 
udso. g rind a s t), og derved antage lighed med spidserne 
af et stakitværk (sé grind 1). Efter Peder Glaiissi n i 
Norriges Bescriffuelse (s. 152) kommer navnet ai, at 
grindehvaleroe lebe jævnsides i store flokke (hvorved de 
minde om tralværk), ligeledee Lucas Debes i Færom et 
Føroa reaoiata a. 166. Flt. griadir. 

grindalioð [gnadaboo], ik., grindđmdskab^ budMb omen 
grind (flok grindđivaUr), 



Digitized by Google 



96 0BIKDADI8TBIKT— OBáTVBGGUR. 



griiuUđÍstrikt [grnodadMtnkt], ik.^ disMett hvorover ud- 
byttet af en fangen og årcM grvid {hmlflok) fordeles. 
grindađrá]! [griiidsdråiip], ik., dræbmng af en grind, 
grindaformadnr [grindaiårmæavor], hak.« mand^ som 

forestår ledelsen af en grindefangst, 
grindahyalur [griDdakvæalórJ, hak., grmdđ^vaU 
gríndalína [grindaloina], huk., line til brug ved grindifangsU 
grindareidskapuT [gnndarai'skæapor], hak., samling af 

redskaber fiJ hrug vt'd ffrindejangsf. 
grindast [gnndastj (að), uđso., (om en fiok grindehvaler) 
ligge stille med horefhme i vandskorpen for at hvile, 
eller sove (aogåeude ordets saadsjniige oprindelse sé 
grind 3). 

gripa [gr 1 pa] icrreip, gripu, gripið), udse, grihe^ snappe; 
omfatte. Jf. t r i v u. 

gripsborð [gnpåboarj, ik., (om en tuDgt lastet båd) den 
omstændighed, at der km er en afstand af en Adnđs* 
længde, regnet fra tommelfingergrebet^ fra raUvngen og 
ned i vandet (idet man Dem lig griber om nelingeD og 
holder tommelfingeren indenfor, medens de andre fingre, 
af hvilke den længates ende akal berere Yanđðaden, ere 
udenfor), laOin (laddur) til g., (om en båd) ladet således^ 
af de7- indtræder gripsborð. Ogeft gripa borð. 

gripu [grípó], fort. flt. af gripa. 

gripur [gripor], hak., værdifuld genstand, klenodie; Hðgni 
ríður í herin fram, hann roynir góðar gripir, han prøver 
sine ffode, hrrlige våben SK. 50, 151; Hjalmar ein av 
góðum gripi [H. ene af hvad der duede) higar eg he?Oi 
við mær FK. 20, 30. Flt. gripir. 

grísnr [groi'sor], bak., gris. Flt. griaar. ^ 

groa [groua], digt. for grógva. 

grógva [grægvaj (grør, gróOi, gróð), udso., 1) gro, vokse, 

2) gro til, heles, læges (om sår), 
groii [groenj, hok., næse på ef kreatur^ deroæat også anttđe, 

fjæ.s; også fit. gran ar om et kreatara ncsse el. dets to 

ncBsđfor; eldur feyk ur gronum hans, Uden stod ud af 

dens (hestens) næsébor 8K. 104, 34. 
gropa Lgron'pa] (að), ndso., uðhvU^ opgrave {jord)^ rode 

jord op, g. npp. 
g^t [grou't]« ik., sten (kollektivt), stene, 
grótgarður [grou^tgæaror], hak., stengærde. 
grotsleda [grou'tsleava], hak., slæde iU iransport a^ sten, 
grótu [grouto], fort. flt. af grata. 
glétTeggur [groa*tvæggór], bak., stenvæg. 



Digitized by Google 



GRÓV— GRÝTA 



97 



pvnY^ gróvu fgrau, g^rou(v)ó], fort. af grava. 

grovur [groavórj, to.. grov {mnmensat af store, yrove 
bestanddele; (froi\ tyk; ujævn, at føle på ; rå, uýn^ sinh 
pel; nhfjfJig. ublu; — også om stemme: yrov, dyb). 

grugg [groggj, ik., grums, hyppigst om kaffegrums; lýsi- 
grugg, bundfalå i irantmden (lýsi tran). 

grugga [groggaj (að), udso., grumse, muåre op. 

gnig^ya [grigvaj, huk.» i udtrykkeDe: á grágvu (og8&, 
sjældnere: & grðvu), (fram) eftir grð^, imaegríis^ detta 
á grúgrvQ el. fram eftir grðgro, /a^ næsegrus, 

grágTa [gngva], huk., ildsted^ame; jf. det sjældnere år ni 
el. árnar, der undertiden brag^ om fordybtiingen til 
gløderne i modsætoingr til grdgva, der betegner bele ind- 
fatningen. Flt grugviir. 

gnikur [grúu'kórj, hak., hoved på sælhund, dernæst i al- 
mindelighed ualmmddig stort hoved; lille barn med stort 
hoved, Flt grúkar. 

grunfimiir fgrommor], to., grum. 

gruna [gruua] (að), udso., ane, have amt se [mi sf ankr) om, 
formode, egl. upers med gf. : hetta muodi mee^ e-. FA. 
237, 20, nn almindeligst pers. grunaOi bon ilt FÁ. 66^, 
30. Jf. hava il Igruna á. 

grund [groiidj, huk., 1) grund, underlag; bund, jordbund; 
i g., m Imnås; lojpur bar á grundam (på jorden, mark- 
erne) SK. 50, 158. 2) bevæggrund^ årsag, Flt. grnndir. 

grunda^ [grondaj (ad), adso., grunde^ lægge grunden Ul 
noget, stifte, også: g, fyrl FÅ. 4AI, 32. 

gmda* [gronda] (ad), udso., grunde, spMíere, 

gnindTðlllir [groD(đ)Tðdlór], hak , g^-undvold. 

gruDBur [gronnor], hak., grund, bund (havbund), ongni 
og síeÍDur viO granni véd SK. 143, 52; nu alm. kuD 
fiskebanke, i nf. også grudur 'grúór]. Flt. gruonar. 

grunnur [gronnor], to., grund^ ikke dj/h, lavvandet. 

grýla [groila], huk., skræmsel, maslo khpflt jurson. Flt. irrvlnr. 

gryn [groinj, ik , fjrf/n: jf. hermed gróu, gróoafoði, gróoa* 
matur, knni^-pise, melspise. Flt. grýn. 

grynna [gnmia], huk., grundt sted, hanke^ forhøjning i 
søen. Flt. grynnur. 

grynna [gnnna] (nt), udso, nå bunden, få grund under 
fodderne (især i grundt vand). 

grýn(ci)sup{ia |groin(a)8o'pa], huk., grynsuppe. 

gryuta [grf nta| (að), udso., grynte, galtar g. FK. 31, 
(daoisme). 

grýta [groi*taJ (tt), udso., 1) kaste med stenr kaste sten 

7 

Digitize<i by Google 



98 



GRÆT— GULLBOYK UB. 



på^ stene; g. tekjo, lægge sten paa tagets grønsvær, 2) 

slænge hen (i norden smide hart {g, burtnr). 
græt [græatl fort. ent. af gráta. 
gteba [graaj (dd), ndso., få til ai gro, helbrede, læge; 

8K. 145, 89 8t&r uregelmæssiit graddi for grédi (fort 

af grógva). 

•gron [green], huk., forældet sideform til gron, risin 
gjordist grimur i grdnum, risen satte et bistert Jjæs op 
FK. 42, 35. 

grenkast [grð'nkast] (að), udso., (jrømm, blive grøn. 
granska [gro'nska], huk., 1) grønhed; 2) grøn vækst^ 

grønne vækster {{. eks. brugt oin korn), 
granur [greeoor], to., 1) yrøut af grøn farve; 2) grøn^ 

umoden. 

grata [graeta] (tt), udse, få Hl at græde, røre Hl tårer, 
kooar man hsDD g. FK. 182^ 12; nu sjæld. 

gr#tiligur [greetiiior], to., som bringer en Hl at græde, 
bedrøvelig, 

grSv [greav], huk., grtfi, grav, Flt. gravir. 
gud [gud], bak, gud; flt. gudar spec. om hedenske guder. 



gudssYÍkari [gossvikan], hak., gudsfornægter. 
gul [gul]; ik., jævn og svag vind, kuling; kitning. 
gula [guia] (að), udso.,' (om find) blæse jæumt og svagt^ 

kule: hijfe. 
gull [godl], ik., (juJd. 
gullband [golband!, ^ f/uldbåiuJ. 
guUbjolla [golbjodia], huk., guldbjælde. FK. 122, 18. 
gulibjorg [golbjorg], ik.. guldbjærg (h^æfig aom gemmested 

for gnid) SK. 57, 244. 
gullboltur [golb^ltor], hak., guldbold. 
gullbiigyiu [golbigvinj, to., udmstet el. prydet med guld^ 

guldvirket, 

giillb$nir [golbaoror], huk. flt., guldbåre SK. 60, 157. 
Jf. bðmr. 

gnllhespa [godlhæapa], hak., guldhaspe. 

gnllhoni [godlh&dn], ik., guldhorn, 

gnllkambur [go Ikambor], hak., guléOcam, 

gulikelyi [go'ltsælvi], ik., guldkæp, guldstok, 

gullkista go'ltáistaj, huk., guJdklste, 

guUknina [go'lkrúunaj, buk., guldkrone, 

gnllreydur [golræior], to., gyldenrød. 

gullringur [golringor], hak., guldring. 

gullroykiir [golrai'korj, bak., gylden røg FK. 92, 79; — 




Digitized by 



GULL8AÐIL— GÆVUSTDND. 99 



bðdÍD Jfir gullrojk gyUnr (forgyldt), egl. KoWi 

over gMrøg, 
irnilsadll [gtfiseajilj, hak., gMaadd, 
fullsalur [go'Isæalor], hak., gMsal, 
fsllsknid [golakruu], ik. (og buk)., guldskntd, gyldetU 

shiul {stads, klæder). 



galmarur [golmæaror] ? glaOor i gulmars gangi (gungi) 

FE. 43, 53. ni&ske » góðmarar, gommaior? 
giilur [gúlórj, to., quj, 

guya ^Rua] (að), udso., lyge, dampe, dunste, støve. 
g'Bvan [eiian], huk., dampen, det af ryge, dunste, støve, 
gylla [dzidla] (It), odso., Joriiylde. 

gylHn [dzidlin], hnk., ^/le ,,?«ar^'* (m6rk),/orf/ el. skinn; 
8é nærmere under mðrk. áttatiál (huk.) og attali- 
ål ur (hak.) = 4 gylden jord. Flt. gyllin. 

gyllinatal [d^idlinateal], ik., atiial af gyllin. 

gyltur [difltór], to., forgyldl 

gyrda [dzira] (rd), udao., 1) gjorde^ omgjorde; også 9) 
gøre gmrde(r) f. eks. omkriiig ol stykke mark el. haTo; 
8) (i daglig tale) tage henklæder på^ g. upp om aag; 
gjrdor Í brókum, som har fad bukser på; — gyrdnr f 

brekor. sat i knibe, i sfor forlegenhed. Jf. gjðrð. 
gyrdnr [diirdor], to., 1) gjordet, omgjordet, 2) «d«^^ere<, 
pyntet. 

gýta fgofta] (tt), Ildso., (om fisk) kaste rogn. 

gæsa Igæasa) (að), udso., fare vildt af sted, styHe af sted 
uden at saiis-e noget, gæsandi við hðvdinum SK. 98, 69. 
— to. gæ sutur, som farer midt og hastigt af sted. 

gæta [gæata] (*tt og að), udso., 1*) vogte, tage vare på, 
have opsyn med, undert. med. ef. : til góðs og laiida at 
g. FK. 17. 4, også spec. vogte krag. 2) nu kun hdvrc, 
iagttage nøje; Ivre, latiO ei kallin svikja os, ið koniiu er 
her at g. SK. 87, 14. 

gætur [gæatórj, huk. flt., agt, ojmærksomked, geva e-m 
g., haan gav ti follvttl g., han gav nøje agt derpå, lagde 
neje mærke dertil SK. 51, 168; nn alm.: geva g. eflir 
Døkram, give agt på, være opmærksom på noget, 
[geava], bak., lyJđce FE. 68, 1. 8 f. d. 

*gæyuleiknr [gsavóíai'kórX hak., gasvked, bravhed, tapper^ 
hed FA. 7, 10. 

*gæTaliglir [gæavólíór], to., gæv ur; SK. 6, 34. 

*gævur [gæavor], to., gæv, ypperlig, brav, tapper. 

*gæTa8tiuid [gæavostood], huk., lykkelig stund FA. 66, dS. 




Digitized by Google 



100 



00 — HA6ALET8UR. 



gø [geoj, ik., den måneds som liggermeUm torri og ein- 
máni, »» marts; sjeldeot og i bestemte forbindeleer an- 

?endt ord, ravoor verpar i gø FA. 343, 30. 
gø [ged], ik., hævelse i håndleddene el. håndbagmi især 
pa grund af stærk aoitrængelee, tad kemnr gø eftir 

andsperri FA. 447, 7. 
gøda [gaa], (dd), ud so., egl. gøre god^ du alm. koa /ede^ 

opfede^ mæske (kreaturer), 
gødingarkálviir [g-eajirjgakålvor], hak., fedekalv. 
gødska [goska|, huk., (egl. i/odhcd^ der nu ndtrjkkes ved 

vælvild. góðfýsi og det fra dansk indtrængte góðheit) 

hvad der har f/od værdi, genstand af v(Brdi, alm. med 

nægtelse eller ironisk, har er eingin g. i. 
g(>Itur [gif Itor], hak., 1) galt; nu sjæld.; jf. galti. 2) 

som skældsord a) om en, som sviner sig til (svineboist) 

og b) om en fed, khnnpet person, Flt. gOltir. 
gorn [gðdn], buk., tarm. Flt garoar. 
gðta [gaata]; huk., vej, sH. Flt. g6tm, — gata (fit. 

gatur) derimod giađe (i en bj). 
^TÍgiiri ^gSTOgur [geofjjór, gøerÓTÓr], to., gasv, upperlig, 

herlig, 

H. 

háborð [håaboar], ik., i udtr.: til háborðs, tíl højbords, 
háborin [håaboarin], to., højbáren. 

hád [håa]. huk. og ik., hån, spot; halda ein fyri h., drive 
spol med en SK. 54, 197; også i fit. báOir = eat. 

háða [håa] (að), uđso., håne. 

haðaii, hadani [hæan, hæaiii]. bio., détfra. 

hádimmi [håadimmij, ik., deti mmkeste delc^ naUeni^mid' 
natsfid. 

háðlig'a |håaliaj, bio., = háOuliga. 
háðuliga [håavolia], bio., hånende^ hånligt, 
háðuligur [háiivóliór], to., hånlig. 
haf- [haf-], sé hav-, 
hafs- (bafs-j, sé hays-. 

halt [haft], ik., 1) båndt hUde^ imr hånd, hvormed man 
sammeiÁinder fødderne på et hrealtur; leggja hnad i 
h., haltaeyOnr {hUdet^ hmden sejd el. får), 2) hindring^ 
stansimg, Flt. bðft. 

hagaleysQT [bæalm'adr], to«, (om matrikaleret iodmark) 
uden tUliggende rettigheder ifjcđd og udmark (bagi). 



Digitized by Google 



HAQAPARTUR— HALDA. 



101 



hagapartiir [hæapií rtorj« hak., haveparU part (34 ud^ 
mark. 

hagar [hæar], bio., dh-hm. 

liagfastur [hagfastor, hak-], to., (om får) smn hokier 6ig 

til sin hesiemfe qræsgcwfj. 
hagi [hæajij, hak., have el. uopdyrket udmark (benyttet til 

græsgang før fir og kvæg), modsat bønr {hjemmmark)* 

FIt. bagar. 

kagl [hagl], ik.« 1) hagl, haglkmi: 2) dråbe, leska megr 
eitt b. app i glasiO, gw nUg en dråbe i glasset tU at 
læske mig på. Fli bOgl. 

héi [håaji], bak., sé under håur. 

kakafotur [hæakafou tórj, hak., skaft på haki. 

kaki [hæatði] hak., 1) redskab med hage; bétshaki, båds- 
hage; 2) spade, tønmpade, FIt. hakar. 

kakka [haka] (að). nđso., hakke; også foragteligt for hðgga 
(hugge) FA, 291, 24. 

kald [hald], ik., 1) (lef ai holde, holden: holdy greb. 2j 
holdbarhed, varighed, tab er gott (einki) h. i hasum, der 
er god (iiif/ia) varighed, styrke i det dt'r. 3) det at 
holde vedlif/e el. underholde^ vedHgehoiddac, underhold^ 
aftægt; háshald, hnsholdning. 4) qreh^ hank^ øre (f. eks. 
på en krukke). 5) lille liste langs med en væg, hvor 
inan anbringer knive, skeer o. 1. (mellem listen og væg-^ 
gen)* 6) smerte i siden* FIt. hðld, hald. 

kalda [balda], (helt, bildo, bildið), odso., holde, A) mod 
bf , 1) holde, omfatte, fastholde; 2) holde, stoppe^ holde 
tHhage (alm. også med gf., som: h. maon); 3) holde 
noget i en vis sHUing, styre noget i en vis retning. B) 
med gf., 1) holde, mderholde {t eks. folk i sin tjeneste) ; 
8) holde, vedligeholde (h frið, jf. hava frid); overholde 
(h. orð sítt, lovina); 3) ajholdc, forrette^ h. jólaglímnr, 
h. brndleyp; helligholde^ U. jol; 4) i visse talemåder, 
helst for at udtrykke en handling, der går ud over en 
anden: h. gaman at o-m. drive shænif med, gøre sig 
lystig ouer en el. nof/ef, h. ciii fvri háð, drive njinf med 
eti, håne e«, h. spott at e-ni (h. eiii fjri spott) drive 
spot med, spotte en; h. sær at gaman, vævr lystig, dtive 
skæmt SK. 116, 32 (= h. gaman at sær). 5) holde 
ifor)^ mene^ anse, h. ein fyri nakað. h. ein vera ovg-óðan 
{anse en for alffor (/od). C) Absolut. nJen styrelse: 1) 
stævne, styre et sted hen, h. norOur (jt. A, 3). 2) holde, 
være tilstrækkelig stæi'k; holde ved^ vare. — Middelart 
ha Id as ty holde Mnanden: hildast tej am headar, de 



Digitize<3 by GoOgle 



102 



iíALGA — UALLAKGOLV. 



holdt kinandea i hånd SK. 93, 18. — Med fho. og bio.: 
h. å, a) (med hf.) holde på : b) (med gf.) himvne^ styre, 
imod: c) liolde længe ved, vedblirf\ jf.: h. við. h. at: 
heldur at ti gaoian, morer sig derovei\ har gammen 
deraf SK. 51, 167, h. sær at gaman, sé ovf. B, 4. h. 
av, høje af stanse (udferelaen af noget), qfstå fra sit 
fwsæt, h. eftir, stryge bølgerne med årerne for ai 
dæmpe dem, h. Dðkram fram, 1) kolde frem; 2) Uwe 
ned med noget, fortsætte, kongarln helt fram sioi lérd 
{fortsatte sin rejse) FK. 168, 94; også ndeo etynlse 
stævne fremad, h. fy ri háð, fjnrí spott, sé hå5, spott 
h. aamau, 1) holđ.€ sammen, 2) hænge sammen, h. til, 
a) opholde sig et sfed, hare filhold has en; ,b) h. ein 
til nakað. tilholde, tilskynde e). drire en til noget; c) 
(med hf.) h. eini grind til, (umiddeibart fer dræbningen) 
drive en fiok grindehvaler op på land {el. tæt ind mod 
landet) efter at man ved drivning har fået den ind i 
en bugt FA. 401, 25; d) h. hendurnar til, holde Jtænd- 
erne fra en ting^ lade være af røre. h, við, holde 
stand, blive ved, holde ud Fk. 293,6. — I Norderødial. 
ogsaa h o! d a == halda. 

halgu [halgaj, huk., højtid ^ sammenhængende række hellig^ 
dage; alm. ogsåiformeo halgi (halgja); jf halgir og 
helga (hel gi). Flt. halgur, halgir (halgjur). 

halgan [halgan], gf. ent. af heilagur, heiligar. 



hdliffdage, 

halgudagur [halgódæavór], hak., helligdag, 
hal^udómur [halgódoumór], hak., hdligdom. 
• hali [hæali], hak., hak; jf. de mere specielle udtryk: diDtil, 

sporl, stertur, sveiv og vel. Flt. halar. 
bálka [håMka], huk , 1) glathed^ slibrighed; d) glat sted, 

isbelagt sted. F It . li á 1 k u r . 
hall [hadl], ik., 1) ]i ældende stilling^ hældniny, hann stóO 

fvar) á halli, han rar på nippet til at J'alde: 2) hælding^ 

veturin var á halli, linteren var på hældingen, IcJckede 

mod enden FA. 450, 30. 
halla [hadla] (aO), udso., hælde^ va^-e i hældende el. skrå 

stilling: være på hældingen, nærme sig enden. 
hallarburg [hadlarbårg], huk., borg med kat, 
baUardyr [hadlardnr]« huk. flt., dmr på en hat, 
hallargólT [hadlargðlv], ik., gulv i en hal. 




HALLARVEGGUR^HÅLVUR. 108 

hallarreggur [badlarvæggórj, hak., væg i en hal. 
liallnr [hadlor}, to., haidmde, skrånende^ i skoBv d, skrå 

stilling. 

hálmur [hålmor], hak., halm. 

háísbein 'bå*l8bain\ ik., halsbcn. 

lláUíeYlLa [hå'lsfævna] (nd), udso., omfacm m vr<^ at 
lægge sin arm mn hans hals. tage om halsen. Middelart 
hálsfevnast, on\favne hinanden ved at tage hinođiden 

om halsen. 

hálsliyítur [hålskvoitor], to., hvidttalset. — FA. 296, 12 
som omskrivnÍDg for praist. 

hál8ur [hå'lsorj, hak., Ij hals (på levende væsner); også 
overfart på Hvlese genstande (fiðaknb&lsnr}. ð) det forreste 
parti af båden tæt ved kølen, 3) smaU kåijdedrag; ogaå 
sænkning mđiem to køjdef, hvoraf den eneaku er lavere 
enddenanden; jf. eiO, aom er lavereliggende end håUar, 
BQtor nm håU FA. 3ð8, ðO. FU. hålsar. 

hálur [båalor], to., gkUf slibrig. 

hálya [hålva] (vd), udso., sé bolva. 
* hálybróðir [Iiålbrouir], hak., halvbroder, 

hálydrigin [håldrijin], to., dragen {trukken) halvt op. 

hálygingin [håldzindzin, hålgmdiin], to., halvgået (om 
vej); halvforløhen (om tid'^; — hf. ent. ik. hálvg-in^Qum 
ved klokkesletsangiv eiser sammentrækkes til hálvgum [udt. 
hålgon], f. eks. halvgum fimm, hale fem [kl. 4*'?), o. s. 
V.; ved tidsangivelser efter verdenshjwrnet, hvor sulen star, 
bruges alm. formen liálvga [hålgaj, f, eks. hálvga eystar 
= kl 4 '/2 morgen, egl. haivgået físf (ejstur = kl. 6 
morgen; tidsrummet mellem •landnarúur* [o: nordøst el. 
kl. 3 nat] og « ejstur« er 3 timer, »Okt«, som halveres 
ved bálvga), hálvga aån^kL Pit eftermiddag (nón [tor: 
útenðiir =- ei/dvest] kl. 3 efterm), 

hályiingnr [hålnggorj, hak., kidvring, hdvkreds. 

hálYBperra [hfflspærra], hak., den ene sparre i etsparrepar, 

hålytaladur [h&nt»alaT6r], to^ halvtald, Mvt udtaU, 
brages i kvadene undertiden også som fort. tiltegsf*: 
áðrenn teir hðvdu hálvtalaO orO FK. 64, 3. 

hálythimdrad [hå^ Ithondra], talo., halvhundred r, halvtreds, 

hályur [h&lvor], to., halv; hf. ent. ik. hálvam i forbindelse 
med hejere grad af tillægsord i kvadene kan oversættes ved 
dobbelt^ lítið er mær um mjoðin tin, hálvam minni um 
vin, kun lidet bryder jeg mig om din mj»dy dobbelt sd 
lidf (el. langt mindre) om din vin FA. 170, 13 — 14, — 
halvår aanar, halvanden^ h. triði, halvtredje, o, s. v. 



Digitized by Google 



• 



104 HÁLVtJHSÆTTI— HåNDARI. 



liálvursætti fhålv0(r)sa*ti], hálvsjette, = bálTur UBtti. 

hålyyakin [hålvæatsin], to., halwår/en. 

hálvætt fhålva't], vindretning el. vind kommende fra en 
himmelegn, som ligger midt imellem to på liinanden 
folgcnde af de fire verdenshjormr : nord^ øst, syd, vest, 
altså mnd fra et af hjørmrne: nordvest, nordøst, syd' 
øst, sydvest. De fire .hálvættír.. ere: lanđnyrOingur 
(nordøst), ntnyrOingur (nordvesij, Vånå&yuumgMX (sydøst) 
og litsjnniugur (sydvest); FA. 450, 3 ff. Jf. »tt 

hamar (hamari) [hæamar, -i] (gt bamar, hf. hamri), bak.» 
1) (egl. sttjl klippe, bjærgvæg, dernæst og alm.) st^l 
afsats i en hældende fjældside, nm i hamri; %) lummoTn 
PU. hamrar. 

JiamarskJ^liu* [hæamarðeeldr]. hak., åen del af hvcma 
krop, som er nærmest halen, Flt. bamarakjolir. 

lumiartung^ur [hæamartoggor], to., tung som en hammer, 

hftmferd [ha'mfeer], huk., egl. dđ at færdes i ham^i Vidtr,: 
afggja ein i li., sé et levende menneske^ som ikke er 
tilstede (hvilket ansés for varsel om vedkommendes nær 
forestående ded, inden årets ud!i>b\ siggja seg i h., sé 
sin egen dohhelfgiPunfr FA. 376, Ib; også: gaoga i b. 

hainra pmmraj (aO), udso., hamre. 

Jiainur [hæamorj. hak., 1) ham, skind el. ydre beklædning 
på et Irniulr væsen, skifta (broyta) ham; 2) spøgelse, 
genfærd, også uegl. on) et meget svagt og sygeligt menue- 
ske. Flt. haiiiir. 

hån ar ord [håauaroer], ik., hånsord. 

hánasadur [håanæasavorj, to., med høj, opstående ncBse, 
her liggur h. ar kalli, her ligger den gamle med den 
opstående næse FA. 947, 3d. 

luind [band], digt for hond. 

^hanđafestir [haDđafæstir]. huk. flt., faste tag med hcend* 

erne el. armene hard l>ryđekamp fK, 91, 75. 
bandaflmur [bandafiinor], to., som har godt håndelag^ 

behændig, fingernem, 
liandalag [handalæa], ik., håndelag. 

handnn [liandani, bio., hinsides, egl. hiiisldrsfra; bammeu- 

sat med »fyri' også brugt som fho. med gf.: fyri h. el. 

handanfyri, ixl den amien side af, hinsides^ Haki býr 

fyri handan á FA. 72, 12. 
handari [handan] og liandastur ihandastor], to. i højere 

og højeste grad, længer borte (på den anden side)^ længst 

borte (af bio. band an, hinsides). 



Digitize<i by Google 




HAKDAYEKK— HAR. 106 



handayerk [handavæ' rk], ik., vætky gjort med hæmkrne. 
hondla [baolaj (aO), udso., 1) undersøge med hånden^ he- 

føle (Í8»r BDYendt mød hmjo til får, som skiiU« Tnrderes). 

3) h. nm (mød gf.). hanéUe om, omhandle, 8) (i sio 

Djwte betydniog) handle, drive handel, 
hanga [hæi^ga] (hekk, hiogu, bingid), ndso.« 1) hænge, 

fsære i hængende sfåUing; 2) hænge faet, være faetíuitftet^ 
hani [hæani], hak.« hane, Flt. bsiiar, 
hanligur [h&nlijor]. to., hånlig, 

liaiiii [haD(ii)]« tredje persons personl. stedo., 1) han^ den^ 
OU alle levende væsner af hanken; 2) om enhver ting* 

som er et hunkonsord, den; 3) i en hel del talemåder, 
som angå vejrliget, og hvor man på dansk ofte bruger 
• der« el. «det", som: iiaiin rekur av eystri, skyerne drive 
mod vest, hann sló i rok <^f'f hier mefog, der indirådie 
snefog, hann hevði lagt storau kava av landnyrðingi, der 
havde lag( sig megen sne fra nordost FA, 362, 22 f. 

hansara [ha'nsara], ef. ent af hann, lians. 

lianski [ ha'uatsij, hak., kanske. B1t. hanskar. Jf. vðttur. 

happ [ha'p], ik., 1*) lykke, held FA. 232, 5, i denne be- 
tydn. na kon i sammensætnn. som óhapp, uhdd; jf. 
heppio. Nn kun 2) uheld, vanhehU fortræd^ Tora fyri 
happi, komme i vhđd, lide skade; ofta lýtat b. av bandit 
ofk får man fortræd af hmå, 

baplia [ha*pa] (að)« udso., hmdxe, tiltale med hånende og 
vanærende ord SK. 121, 11. 

*liappadriigYur [ha pađngvór], to., Hvem lykken følger, 
hegvnsfi(/et af Igkken, lykkelig; ved hilsen (afskedshilsen) 
i forbind, med h e i 1 n r: far væl heilttr og SK. 25, 106. 

*h&ppadyggur [ha'padiggor], to., happadrúgvor; 
ved hilsen: far væl heilur og h. SK. 84, 53. 

har [hæarj, bio., 1) (påpeg) alm. en væren på et sted: 
dh\ på det sted , også undert. om en bevaigelse: derlmn 
(for: haijar), har kom frugvin Margreta FA 16, 17. 2) 
i forbind, med iho. og liædende i stedet for de forskellige 
forholdsformer af det påpeg, stedo. tann, tað, som: har 
á (har uppá), derjjá (på den, på det), hann stóð vift 
dyrnar og lydili hará, han stod ved døren og lyttede dertil 
FA. 15, 3; bar av, deraj\ mangari havi eg neydir T^tl 
og beyatað bar noki av« mangen kvinde har jeg voldt 
nid og ikke høstet noget derfor (deraf) FA. 17 9 — 10; 
bar lyri, detfor (for den, for det) el. før det Odspunklf 
og«å đeí/or, qf den grund (digt. for: ti), barfyri lat eg 
Ht, derfor mistede Jeg nul liv SK. 60, 161; bar i, deri; 



Digitize<i by Google 



106 HÅB— BABMILIØim. 



har hji, hdTihjå^derhos, den ed^ dertil, toU gullringar herði 
faaon hanhjå« SK. 21, 60; bar til, detiil; har am, (iðr* 
imkrinff, derim; har víð, dermed, derved, derhos^ harfið 
hjitm og fritaD akjðld, dertil (detfomden) kjtđm og mnkt 
sl^M 8K. 84, 48. 3) i kvadanø midartiden heaviaeiida* 
for: har hvar, dér hvor, har hon aettiat á» dir, hvor hm 
saUe sig PA. 16, ð8, har haon li i vðllí, dér hvor kan 
lå på marken 8K. 35, 222. 

kår [håar], ik.. 1) hår, enkelt hår: 2) kollektivt) kår, 
kårbedækning, hovedkår, Fit. (i betydii. 1) hår. 

hara [hæaraj, huk., hare. FIt. harar. 

kardfarur [ha*rfeðrór], to., 1) hård/o?-. 2) (om vejr) stræng, 
stormende, taO var hardfort, det atormede FA. 415« 
28 f. 

liardkóka rha*rk9ifka| (ad), ndso., koge kárd^ helst om 

æg", harðkokað egg, håt'dkogt æg, 
hurdliga [liarlia], bio., hårdi, .sfiprkt, fstrængt. 
hardligur [harlijor], to., noget hånl, hæjfig, sticmg. 
kardmæltur [Imrmaltor], to., som har hård stemme; som 

taler højt og med stærkt ^tertryk. 
kardna [barna] (ad), udso., kærdes, hUve kård; blive stræng, 

hæftig, 

hmrbuT [bæarorj, to., 1) (om geoataDde) kård, (tf faet 
materie; 2) (om parsooer) a) fast, td^evcegeUg; b) hård, 
kårdfmr, som kan tåle meget; c) kård^ strmg; 9) kård, 
kmJUg, grum, barbar bardagi; 4) tung at tåle; svær, 

møjsommelig. 

hardyediir [harveovorj, ik., strængt vejr, storm^ og uiw^r, 

hárfagur [há'rfæavór), to., hårfager. 

harfyri [hæarfiri, hæarfiri], bio., sé har (2). ' 

*iiargeir |hargair], ik., orgel^ eg hoyri harpur og hargeir 
Iroðin FA. 241, 5. Flt. hargeir. Jf. urgao, urga. 

haríhjá [hæaroitååa-], bio., sé bar (2). 

karligheit [harlihai't], herlighed FA. 434, 14, nyere ord 
fra dansk. Jf. d^rd, luooiadi, samt gógga og god- 
gæt i. 

hårlokkur [hårlå'kor], hak., hårlok. 

harma [harmaj (ad), udso., 1) bedrøve^ volde sorg; hertil 

to. for harm ab ur, bedrøvet; 2) sørge over, h. ein; — 

harmaat, bedrøves, sørge; harmaat am ain, were be^ 

drevet, bekgmret for ens skyld, 
harmflullitr fharmfodlor], to., sor^tdd, bedrøvet, 
harmillgur [harmiliérj, to,, sørgelig, bedrøv^ ;(ii^{ajm 

betydo.) tU at karmes over, ærgerlig. 



Digitized by Google 



HARMUK— HÁTTUR. 



107 



harniur [harmór]. hak., sorg, kumnnr, hedrøvehie, 
harpa [harpa], huk., harpe. Flt. harpur. 
^harpuskjarmur [ha'rpóðarmór], hak., plektet- til at slA 

harpen med. Flt. -skjarmar. 
harpuslåttur [ha'rpósl&'tór], bak., harpespil, 
liarpwtmigur [ha rpóallHðr], hak., harpestræng. 
kftiTa [barra], hak., herre; denoo form brages koo som 

titel: b. 8?eio 8K. 58, 346. h. gad FK. 183, 80. BUen 

harri 

hanabod [harnboe], ik., KerréMt her^ærhud, 

hftrradømi [harradeemi], ik., herredmnme Jf. ræOL 

karri [ham], herre: harrin, hfrrni, gud, Plt. hanar. 

hart [ha'rt], bio., hårdt (for: barðligra). 

harTÍd [hæar n, hæarvrj, bio., sé har (2). 

háryggur [håari^gorj, hak., de^n øverste del af et kreaturs 

^l/ffy 'tl/ghvirvlerne ixvrnirst halsen. 
hasin [hæasin], påpeg, stede, han dh\ den dér^ den, hin; 

hetta og hatta, dif og dat. Jf. besio. 
hasta [hastaj (að), udso., haste. 
hásur [háasór], to., hæs. 
hásæti [håasæatij, ik., højsæde^ øverste sæde, 
hat [hæatj, ik., had. 

hata [bæata] (að), udso.. hade^ hære nag til. hataat, hade 
hinanden, 

håtib [håatoi], huk., højtid, fest. Jf. bOgrtid. 
hátfdspindvr [háatoiBprúoór], to., etadsđig, prydelig ved 
fest, bTðnDdagwkrúðir era ikki hátiOBprúðar, den, som 
sine stadsklæder om hverdagen^ bliver ikke prtfddig 

i dem fil højtid el. fest. 
hátl (hðftj. bio., højt, i poesi; eg fari ei við ti hátt, jeg 

rober det ikke nd, }> raler ikke derof FK. 81, 26. 
hatta [ha'ta], nf. ent. ik. af hasin. 

hátta [hå'ta] (aO), udso. (med bf.), indrette på en vis 
måde (nu spec. ilde), bringe i en ris stilling el. i et vist 
forhold: hatta er háttað, det er kun mådelig gjoii, (iro- 
nisk) det sér nd! jo, det er net! — h. sær illa, opføre 
sig, skikke sig ilde. — to. báttaðar, beskaffen; af 
mådelig be.'^kaf enhed (jf. vor ð in). 

*haltargerd [há tar(rjdzeerj, buk., haUeranime^ hatterand 
FA. 181, 33. 



hattur [ha* tor 
háttur [bå'tor 



, bak., hat. Flt. battar. 
(gf. bátt, hf. hntti, hátti el. b&ttri). hak., 
1) iniretning, beskaffeuhed^ omsUBndighed ; 3) måde, 
manér, å eo mangan hátt FA, 19, 38; 8) skik, måde 



Digilized by Gopgle 



lOB 



HÁUR— HAVA. 



af være på (helst dårlig) ; 4*) adfærd, fremfærd, við so 
stórligum háttri, med så overmodig adfærd FK. 111, 1. 
4 f. n. — eg så mann á henđa hátt {V7íder de nvrær- 
ende omstændigheder, i ddte øjeblik^) FK. 58, 59. Ku 
sjæld. brugt. Flt. hættir, háttir. Jf. må ti. 

*háur [håavor], to., høj^ bevarot i enkelte stednavne, som: 
Hestnrin hái (fjæld ved bygden Sunibu på Sudere), og i 
adbkilJige biimmensætDn. : háborin, højhåren^ liásæti, høj- 
sæde, hávetur, midvifUer^ o. fl. ; ellers bðgur. — bái 
(hak.) i: rógva út åhiaFA. 447, 31 nynes at færeoavD 
på 60 fiskebanke. 

har [hæav], ik., 1) hæming,'lqfient\aæT8tenløften(FA.9B0t 
20); 2) sten eUer andm tung Ung^ som man prwer 
styrke på ved at løfte FA. 358, 18. Flt. hav og hOv. 

JUIT [bæavj, ik., hav, åhen sø. Flt. hav og hðv. 

hava [hæava] (hevði [udt. hæiji], ilt. hOvdu [udt. hðddó], 
haft), udao., 1) have, læn, hohlc, kellingin lievur sum 
kn^ti ella posa á baki FA. 345, 15 ; 2) bringe, føre, sum 
veoja er til, hevði hvor maður seyðbond við sær FA. 358» 
21— 22, bringe i en vis stilling, hann hevði hann av 
fótum, han fældede Imm, slog ham omkuld; 3) Jtave, 
råde over, ver c i besiddelse af, være foj synet med, både 
egl. og ovediJit. el er li at undrast á, at menn vilja 
gjarna h. ein ti li kan stein FA. 343, 23 — 24, have^ i 
forskellige udtryk: h. (góðan) byr, have medbør, h. til- 
hald hjá e-ui, have tilhold hos en FA. 373, 15, h. 
gaman av nokrum, have gammen^ fornøjelse af noget ^ h. 
tokka til e-8, naare yndest for en FA. 343, 23, b. hug 
á e-i, sé hugur; — h. neyðugt, have nødig, behøve; — 
også Jum^heholdef bevare^ h, friO, holde fred, vcørestiUet 
h. i minni, h. i huga, mindes^ tes/iikepå, Jtfarjun i ørOayik 
— er 86gd at h. verlA eia av ramastn konooi i gaodi, 
sum f mÍDDÍ eru har havdar, Marjun i drdavik siges at 
have været en aj' de dygtif/sfv kvinder til hekseri, som 
man kan mindes dir FA. 328, 5 ff; 4) have, hrugSt 
anvende, tå må sami atbarður vera havdur við knivinum, 
da må den samme fremgangsmåde anvendes med kniven 
FA. 331, 21, hava teir tå haft hann (iiykin) til at draga 
við halanum stort grcit, de have da bragt den (j: nøkken) 
til at trække store sten med luden FA. 334, 32; — h. 
nijol nt á súpan, komme mel i sulevællingen (jf. gera ut 
á [2]); 5) have med efterfølg, navnef. med at {have at 
udrette), skulle, h. n()gv at ^-era, have meget at gøre; 
6) som hjælpeudso. i forbind, med fort. tillægsf. Ul at. 



Digitized by Google 



H AVALD - HAV1CAÐUR. 



109 



đaooe førDutid og førfortid, i taWi hevor tú TUDnÍð 
megr, i brcBtspil har du overvundet mig FA. 8, 1 2, hevSi 
eg vitaO, tað líksði tær illa, havde jeg vidst, at det miS' 
hagede dig FA. ð6. ^ Med fho. og bio.: h. á 
orði, bringe på hme, omtale FA 31 5, 10, b. á moDDi, 
omUdet sige; b. at, 1) trcskke linm Hdt op igen (ved 
oedatigDÍDg i foglebjærgene) ; ð) lægge (båden) iU land, 
manøvrere Hl land; 3) h. at e-m, ireff>s(vtte en. h. frå, 
tagge {mininrrere) fra land, h. fy ri manni å sær, 
komme til at sige, udtale, sige FA. 361, 27 f. h. 
væl til av ni^krum, være velforsynet med -noget ^ have i 
forråd, h. undan, ,flf/tte tilside, h. upp, hæve hast ir/f 
op, løfte, smnge i vejret, hon hevði upp sina hegru 
hond, hioi hmJede rask s-in h(*jre hånd FA. 52, 7, hevOi 
hann upp sin bitra brand, han løftede hastigt sit skarpe 
,9værå SK. 23, 81 (hava synes her sammenblandet med 
hev ja; jf. hava sesr upp). h, upp:i seg, hetgde, have 
hdydniiig {helst med nægtelse), h. lit á, &% hava 4. h. 
vid, Ij h. bátinnm vid, holåe båden fra land eller fra at 
drive (ved hjælp af eo åre eller ataog); 2) h. yið e*iii, 
have eá udsætte på en, fvmle lyder hos en; 3) b. viO 
orOi, omtale, bermnme FK. 23, 61. — b. seg, i forbind, 
med en del fbo. og bio., bringe sig i en vis stilling^ 
begive sig^ forfeje sig: b. seg burtnr, gå tilside (for 
at give plada), fiytte sig bort; h, aeg fra (e m), gå lidi 
bort (fra noget); b. seg nndan, vige tilside, gå lidt 
bort, også: h. aeg ondan nCkrom, tmdgå noget, ikke ville 
gøre noget; h. seg upp, hæve sig {rask, hurtigt) op (f. 
eks. i bjærgline ved fuglefani^st), hann hevði seg upp 
eftir {opad), hann lievAi seg upp á takið ; h.segót fy ri, 
(ved nedstigning i bjærgHne) svinge el. kaste sig et 
stykke ?"/ over klntf)* konfen for af komme i l/pmimde 
stiUiiig med (i tun om sig (idet nogle mænd holde i huens 
øverste ende). — havast. liavast at nðkrum, sffsle^ 
heskfpftige sig med noget, tage sig noget /or, hvat hon 
hevði hafst at FA. 342, 7. iiavast uudau, vige tilside. 
havast vi O, 1) holde ml, vedblive, være standhaftig; 2) 
bavast yiO nakad, hnige, anvende, bavaat viO allar at- 
barðir, bruge aXU fremgangsmader Jik. 848, 3. 

hayald [hæavald], ik., voBvsyUe. Flt. bOvOld. 

liåyetiff [h&aveetor], bak., midvinter, ^ærtet af tnn^eren, 

bayfrd [baffrúu], huk., sé bavfrúg?. 

llATÍriigT [baffrigfj. huk., havfrue, 

haTHiadiir [bavmnavor], bak., havmand* 



Digitized by Google 



110 



HAVK^HEIÐUR. 



havn [havn], huk., ham, FIt bayoir. J£. hftvii. 

hATna [havna] (að),' uđso., forkaste, vrage; spy ud igm^ 
ofta etnr hondiir tað, hann havDar, ofte æder h/mden det, 

ffom den udspyi^ j: ofte søber mm åen k&L^ e<m mm 
selv har sptjffet / FA. 317, 2. 
]iiiTnarlag [haTnalaa], ik., l^e et ophold i en havn F£. 

125, 52. 

hayrakorn [havrak&dn], ik., liamekom, 
havri [havTij, hak. havre. 

havródur [havrouor], hak., roning ud på havet (for at fiske). 

haysbotnur [hafsbåtnor], hak., 1) havets l>u,)d: 2) haV' 
bugt, som skærer sig dybt ind i landet^ Bummir fl^ddu i 
havsbotiiar FK. 121, 13. 

haTsbrún [hafsbrúun], huk., horisont (egl. havhrifn^ hao^ 
kaiA) FK. 188,86; nu alm. havsbrđgT el. havbråerv 
(jf. brtin og brúgv). 

liftTsbylgja [hafsbildia]« bnk., havbølge, 

hefla [b»fka] (ft), ndso., 1) Unde, binde haft om, imt 
sammenbinde fgddeme på et kreatur; hUde^ haftiir hevur 
baDU (seyðurin) bága av at ganga, hildet har det (fåret) 
vanskelighed ved at gå FA. 418, 29; 3) hindre, stanse, 
eg fái ei Tið ordQm greint, bvat tair allar hefti FK. 
133, 31. 

*hegar [bljar], bio., straks^ b. ið, så snart som. Lig oo. 

j>eg'ar. 

hegla [hægla] (að), uđso., hagle, være haglvejr. 

heg'Hng'ur [hægiiggor], hak., haglvejr, haglhyge, 

heidi [haiji], huk., hedc\ øde strækning. Flt. heiðar. 

heidiii [haijin], to., hedemk: bruges også som benævnelse 
på de uiidtrjardiske (dværgene) i mođsætnine- til nieniseskøne 
(de kristne), JÍ. h e ið i n m u Ou r ; h. skogvur, skov^ be- 
hoet af og tiUiørende underjordiske^ hedningeskov, dvcerge- 
skov SK. 80, 4, b. mðrk, aé beHUnmOrk. 

heidinmadnr [haijinniæavor], bak., hedwing; også om en 
mdefjordisk el. dvcarg SK. 8d, 38. 

heiftinmðrk [haijiDmð*rk], bak., hedensk mark, dvcBtgemark 
SK. 105, 2. 

heidningi [haidmndzij og almindeligere heidnlngnr 
[haidningórl, hak., Iiedning. Flt. heidningar. 



smukt vejr, skyfri luft; hertil udso. heiða [haija] (að), 
?(T/( (hlire) klart v^r, imt bragt om tåge; sprede sig, 
mjorkin hciðar. 
heidur^ [ba^órj (gf. beiOnr), hak., hæder, ære. 




klarhed el. glms^ klart og 



Digiiiztxi by Google 



U£1ÐURSMAÐUR— HEIMAN. 



111 



heidnrsnaAur [baijórsmæavór], hak., hædersmand, 
heidimnayn [haijórsnavo], ik., hædersnam, 
Ji«ila^ar [hailavor] (gf. halg«a, ^jældoere helgan), to.> 
/teZ%, ukrænkelig ; hellig, som man heUighoIde},, tað var 
am ein halgan dag FA. 1, 6, tað ?ar iippá rin helg^an 
dag FK, 158 99. Nu almindeligst heiligur; dog altid 
h e i i a g t [ 1] H i I a t i udtrukket : balda heilagt, holde lidligdag, 

holde fest {htfjhd), 

heilavillur [hailaviđlórj, to., sindsforvirret 

heili fhaili], hak., hjænu\ Flt. heilar. 

heiiigrfla^skySId [liaihda^kjskvold], ik., a/ten páen hMgdag. 

heiligdugur [hailidæavor], hak., helligdag. 

heiUgur [hailijor], to., se beilagur. 

Mbradi [hailræajij, ik., godt og ve2méii råå FX. 76, It« 

beitoa' [harisa], bak., hdam, hđJbred, suinđhed* 

heilsa* [hai'lsajt huk., hUsen (far: beilaan). Flt. beilaar. 

keilsa [hai'lsa] (aO), udaa. (med bt), Atbe, kXlse på^ apec. 
kysse til velkomst d, tU a/^ftéd« b, e-m; lat me; b. tsr, 
lad mig give dig et afskedskys! beilaast, hilse hiTumden 
{hverandre), give hinatulen velkomst- d, afskedskys. 

heilug- [hailó-], sé heil i g-. 

heilur [hailor], to., 1) hél, uskadt; 2) sund, rask, i god 
hehoJd; lykkelirj (digt); i kvadene meget brugt i hilsende 
tiltale el. direkte liilsen (afskedehiisen), h. og sælur, hil 
og sæl, ligg mi h., Sigmundur, vær {lig) mi hiJsety^Sig' 
mund SK. 4, 10, far væl h. og: happadrúgvur, drag af" 
sted (egl. Jar vel) i god hehold og lykkelig SK. 25, 106, 
heilir {værer kilsede^ farvel) allir minir menn SK. 61, 28; 
3) let at hele el. læge, i talemåder som: heilt er nýtt sar 
FA. 317, 1; 4} /k/, udelt; Juldstændig; 5) hel, al; 6) 
(sjæld.) oprigtig^ i enkelte iorbiodd.: av heilum huga^ 
med oprigtigt sind eL af ganske hjigrte, 

*]ieÍliiTágiir [bailóváaTÓr], bak., kegende vcsdske^ lægedom 
SE. 12. 

keim (halml ik., ^*em. Flt. belm. 

liefm [haim], bio., ^em; b. eftir, heimeftir (beimeftlDÍ)^ 
Ji jcniad, i retning hjemad, 

heima [haima], bio., hjemme. 

heimabeiti [haimabai*ti], ik., stykke af heimniatir (sé delte 

ord), udlagt til græsgang fo7' kvæg {kalve 'og køer), 
heimabrúđleyp [haimabridlop], ik., hje^nmehryllup. 
heiman [haiman], bio., hjemmefra {horf fra hjemmet, ud; 

hork fra hjemmet; Jra hjemmet af, Jra hje^nkanten) ; 

heimaoeUir (heimaaeftÍDÍ), i retning fra hjemmet^ fra 



Digitized by Google 



U2 



HEIMANHðLL— HEITA. 



hjemkanten^ hvat tíðindir heimaneftir? hvad nyt fra eders 
kant (hjnnMavn)? heimanfyri, næ^me^'e ved hjemmet 
(gården^ bygden)^ på denne side (modsat handanfyri, 
8é haodan); h. ifrå. sé beimaoffrå. 

i'lieilliaBlltfU [baimanhOdl], buk., hjemlig hal el, bolig SC. 
111, 76. digt. 

heimftDÍfk^ [baimamfråa], bio., beiman. 

helmapartnr [baimapa^ rtér], bak., part af en grind (sé 
grind 3), som iUdeles dem^ der have siddet hfemme og 
ikke deltaget i at dræbe el. føre fangsten hjem. 

heimari [haimari] og heimastar [baimastor], to. i bajere 
og højeste grad (af heim). ncermere ved hjemmet^ gården 
el. hyf/(Ie», nærmest ved hjenmet. 



hjimnut SK. 94, 27. 
heiiiiferd [hainifeer, harm-], imk . 1) hjemfærd, hjemr^se; 

2) Jard i hjemmet^ mangur er harður i h. 
heiiuil, heimul |haimil, -ol), to., hjemlet, som man har 
ret el. adkomst til, mest i ik.: heimilt, eiga heimilt, 
hai^e ret til, have loiiig adkomst til noget. 
heiuirustir [haimrostir], huk. flt., aben plads i en bygd, 
udlagt til byggegrunde for huse d> udhuse samt græs- 
gang J or kvæg hjemme ved husene* Jf. rnddataOir. 
heimnedi [baimræaji], ik., herredømme i hjemmet^ rådighed 

over hjemmđ FA. 2ð7, 1. 
heimur [baimor], hak., 1) verden, bera i beim, bringe 
verden, føde FA. 196. 22, koma i beim, komme Ul ver- 
den^ fødes 8K. 6, 34; millam boims og beljar, mdlem 
denfie og den anden verden j: i drømtnende tilstand; 
nu^em liv og død, i dødsangst, FA. 303, 12; også 
mellem begyndelse og ende, 2) liv, letretuL 3) meget 
lavn ^'d. JfVif/ off hi ihnmmdlg ventetid. 
heingiugartræ |hHndzir]giitræa, handé-], ik«, træstang^ 

hvorpå man ophænger Jisk til tørring. 
lieiiifjfja [lianđza, hanđzal (hongdi), udso., 1) ho^ige, op- 
hænge; 2) himye, Jasthæfte. Jf. hauga. 
heinta [hai'ata] (að). udso., 1) hente, hjnnhnuge. 2*) 
fordre, fordre udbetalt, imlkræve^ h. aftur {kr<t've tilbage). 
heita^ [hai ta] (tt), udso., kalde^ oftest: h. á ein, påkalde 
ens hjælp; bede en om at gøre sig en tjeneste^ i kvadene 
alm. btot kalde på, hidkalde, bon heittr å aveiDin als SK. 
51, 178; 9*) love^ afgive hoj/ ideligt l^te, 
*heita' [bai^ta] udao., kaldes, hedde, SjMnr beitir samt 
maðnr SK. 17, 16; nu altid eita med bortkaatefc b. 






miTBHÓDlR— HELLI. 



113 



*lieiibródir [hai'tbromr], bak,, fostbroder SK. 33, 187. 
Jf. isl. heitkona. 

heiti [hai ti], ik., løfte^ især løfte om at ægte en pige, 
frieri, hagar streÍDg^ eg h. mitt, did lover jeg af drage 
hen at bejle FA. 296, 9. — flt. heiti(r) også trusler^ 
hildarmaður av heitum skalv, kæmpen skælvede ved trus- 
lerne FK. 158, 91. Ordet kun digt. Jf. eiti. 

"^liclti [baftij, ik., navn, eg spjrji teg h. titt SK.. 66, 83; 
na altid eiti 

*]ieitotiei]igi [bai*tétråifdji, -atnifdii]. ik.; l^UaJksgsdee, 

løe, eg havi lovað b. FA. 35, d. digt. 
heitiir [baf tor], to., Aed, vom; og«& uegl. hidsig^ f«<2ett* 

"■ikrihelig. 

hekk [hæ'k], fort. eot. af banga. 

hel [bealj, buk., 1) (digt) død, døden, tad siggi eg á 8)álv» 
om mær, at h. er komin i heodi (at doden er kommen 
over mifj) FK. 74, 5, til heljar, til døde, iJiji I SK. 7, 39; 
nu kim brugt i forbind, i hel, ihjel; 2) de dødes rige, 
den audeit rerdeji, jf. udtr.: millum beims og beljar, sé 
under: beiuiur; 3) dødsgudinden. 

held I hæld], huk., bøjle i reb. Flt. beldir. 

heldriu [hældnnj = beldur enn, hellere end: FA. 438, 13. 

heldur [hældor], højere grad til gjaroa, 1) hellere; 2) 
snarere\ 3) temmelig. Jf. belst. " ! 

helft [bæMt], huk., hælft, halvdel, halvpart; leggja i b., 
liegge doiieU (såiodøs at det aammoDlagte forkortea til 
det halre). Flt helftir. Jf. helmíDgiir. 

helga [hælga], hak., halga, Jialgir, FK. Bl, 18; ogaå 
i formen helgi, huk,; anderaak. Flt. helgar, belgir« 

helgan [hælgan], gf. ent. bak. af heilagur, beiligur. 

helja [bæljaj, buk.,/n{{e FA. 252, 17/ Flt. heljnr. 

*heyarmadur [bæljarmæavor], bak., mand, som er bestemt 
til døden FK. 68, 1. 2 f. n. Jf. feig(ðar) maður. 

heljarmutur [hæljarmæator], bak., fede for bel {døden, 
dødsgudinden) FK, 68, 73. 

helia [hædla], huk., 1) Jiad .sten; 2) Jiad klippesir (vk ni ng^ 
stensJefte (tæt ved søen); fast underlag, \ asnnmensætun. 
som: gier-, leir-, silvurhellu (glerhella bruges om 
kværnen på møllen, når kornet har været fug-tig-t, og melet 
hæfter fast ved stenen, tmjloan melur glerheilu á seg«) 
Flt. hellur. 

hella [hædla] (It), udso., hælde, gyde, udgyde, 
Mli [bsdli] ik., klippehule, fjældgrotte. Flt. helllr. 

a 



i^iyiti^uG by Google 



114 



HELLISBORØ— HER, 



beUislborff [h«đii8birg]» hok^ borg (dmrgéborg^ sim 
åames af en klippékale SK. 89, 37. đigl. 

belllsdyr [hndhB^r], huk., dmr Jw en IdippđwU {åvmg^ 
holig) SK. 89, 33. digt. 

hellisgolv [hædlisgðlv], ik., gulv i m klippéhde (dværge^ 
hule FK. 92, 81. 

helma [hælma] (að), ndso., standse, køre op, gøre ophold, 
f. øks, om uvejr, bygevejr el smerter, tad belmar ikki i, 
der er ingeti stansning i uvejret el. regnen, fcaO helmar 
ikki á, der er inf/m stansning i smerterne. 

*helmarreip [hælmarai'p], ik., reb til ai slå el. vikle om 
von i jx! et skih ? hev ur eitt tog og h, FK. 26;]! 
engelsk: helm, isl. hjálm (sffm\ ror). 

helmin^ i^hælmigg], liuk., ophold, stansning, f. eks. i 
uvejr, smerter. 

heliniiigur [hælmii^gor], bak., halvdd, halvpart Flt. 
helmiogar. 

helflétt [bæ^lsð^t], hak., helsot^ dødelig sygdonk 

Msi [bni^lst], b^Mte Cfnd til gjarna, 1) helst, snarest; 

2) mest, tsm-, h. a? HðfDa Mi SK. 46, 111. 
'*'helBti [bæ*^l8ti]i bb., ved to.: alffor; tUstrækkđig, b. w 

hann gamal FA. 248, 20. 
helt [hæMtj, fort ent. af ha Ida. 
heltur [bsrltor], hak., heU. Flt. heltar. Jf. kappi. 
hemar, hemari [heemar, -i], hak., sildehaj. Flt. hemrar. 
henda [hænda] (nd). udse, 1) tage med hånden, fjrihe, få, 

Jaf /, so var svorð i slíðrum heitt, hann kiindi tað ikki h. 

SK. 109, 48, 2) (med gf. og hf.) hænder vedtrjares^ 

ramnUy slikt skal meg ikki h, SK. 25, 10B. taA hendir 

ODgum {kander ingm) od FA. 222, 10; (uden styrelse) 

ske, indtræJIe. 

henda [hænda], gf. ent. hak. og nf. ent. huk. af besin; 

i gf. eut. hak. bruges også formen hen dan. 
heuuar [bænnar], ef. ent. af bon. Nu alm.: henoara. 
henni [bæuui], bf. ent. af bon. 
hentlir [bæ'ntdr], to., tjenlig, passende, bekvem^ nyttig. 
heppin [hæ*piD], to., 1) heldifff JL happ; d) rask og snar, 

hekomaig. 

her [heer], bio., 1) om sted, a) hér, på dette sted^ b) 
nndert. for higar, =- /^^^en; 2) om tid, i sammeosøtiin.: 
ber eflir, herefter ^ * / ' denne tid, her fyri, før denne tid 
^ disse koDoe måske også heoferes til den felgendo 

gruppe; 3) i forbind, med en del fho. til at erstatte for- 
skellige forholdsformer (i ik.) af hesio (deimej^ som; 



Digitized by Google 



HERÐA— HESTAHÚS. 



115 



herá (á hetta, á hesam), herpá^ hmT, hen^f, heri« Aeri, 

0. fl.; jf. har 2. 
herda Iheøral fr(\), uđso., hærde, gare hård. 
herðar [heerar], huk. flt, skuldre^ forudsætter ea ent.-form 
herOi, som imidlertid ikke brug-es; breiður um herðarnnr, 
bred over skuldrene, overryyyen; — yvir hals Og herðar, 
over hals og hovedø i største hast. Jf. ðxl. 
heija [hærja] (að). udso., hærje, påføre krig; også hcerje, 

plyndre: h. á., anfalde, angribe. 
*herjaussoiiur [hærjansoenor], hak., kæltring, lav og neder- 
drægtig person (egl. søn iSif Beijan (et af Odins nme) 
el. fanåens søn^ idet Odin efter knétendammens indtrængen 
efterb&nden kom til at sti som repmsentant for det onde), 
Terði tann argnr h., teg skal aftnr kalla FA. ft8, 14 t 
kørkempa [hæ'rtðæ'mpa], hok., hærkmmpe^ stridsmand. 



]ierklædi(r) 
herklæddnr 



hæ'rklæaji(r^ 
hæ'rkladdór 



], ik. flt., hærklæder, msfning. 
, to., iført hærkhvder, rustmng^ 
herkona [hæ'rkoena], huk., skjoldmø Fk. 88, o. 
kerligar [hæriyor], to., hårlig FA. Sil, 26 (danisme). Jf. 

dfrur, fa^ur. 

kerma 'hærma] (md), udso., 1) (ftersige ordret; 2) h. eftir 
e-m, eftei'Ugni\ effercd)c ciis tale, tnaneier el. gebasrder 
(for at gere nar derad el. blot til morskab). 

kermalin [hærmaloinj, ik., hermelin. 

kemadur [hærnavor], hak., krigstog^ plyndringstog. Flt. 
hernaðir. 

hersk ap [hæ'rskæap], ik., herskab. 

kerskJn [hæstðm], to., (om mad el. drikke) usmagelig, 

vanskelig at få ned, 
horskip íh»*rðíp], ik., krigsskib, 
kertagi (hæ'rtuij, hak., herhAg, Flt, bertogar« 
kernr [heeror], hak., 1) sior skare^ stor flok^ båtahemr, 

stor skare áf hååt, 2) A(er, krigskcBr. Flt. herar. 
Iieryilig^a [bærviliaj, bio., ftxiU^ voldsomt, i voldsom grad, 
kerriiigur [hær yi liér], to., betegnende højdepunktet af en 

(vred, hidsig, kåd el. munter) sindsstemning: vred i en 

gnmke frygtelig grad, i højeste grad munter, o. 1. 
hesin [heasin], påpeg, stedo^ deme^ detme her; ik. betta, 

dette. Jf. hasin. 
kestadund [hæstadond], Imk., og kestadundiir [bæsta- 

đonđór], ik., dron af heste, hef^tetrampen, 
kostafax [hæstafaks], ik., hestemanke, hår <\f' Imtemanke, 

Flt. -fos. 

kestakws [hæstahuus], ik., hesiehus, hestestald, 

8* ' 

L.iyiii^uu by Google 



116 



HESTAUЗ HEYSUR, 



hest&lid [hæstalij, ik., ridende .skare^ rytteri, 

•hestarið [hæ8tarí],ik., A^s-^eridw«^, hesteridt; hesteskikkelse? 
hval er hetta fyri h.» sum eftir havi ganga? FJK. 4, 11. 

hestaskóg vur [ bæstaskægvór], hak., hestesko. 

hestbak [hæs(t)bæak], ik., hekei-yg; sita á hestbaki, sidde 
tU hest, ride, 

heøtfolk [hæ8(t)fð'lk], ik., hes^olk, nftteri. 

liestiur [bæstor], bak., hest; og8å hingst (grador [gneayor] 
hestnr), avkdiygiig hingst (modsat geldnr heatnr, gUdet 
hingst). Flt. heatar. 

*hei [heat], fort. ent (i Soderddialakt) af *heita, hedde; 
SE. 101, 8. bet for et, ellers: æt, af eita. 

hetta [hæ'ta], ik. ent. (of. og: gf.) af hesio. 

heyja fhævja] (— ), uđso., hære^ h^fte (h. upp); sjælđ. brugt. 
Som fort. til hevja synes undertiden brugt hevOi (hevði 
upp), fort. afhava(haYa upp); ou aini. hava upp, hava 
seg upp, for: hevja upp, hevja seg npp; sé under: hava. 

Jieyna [hæviia] (nd), udse, hmme (m el. noget), likari var 
tær faðir at h. SK. 7, 40, ældre og digt. også med ef.: 
bið hann Hogua h. min SK. 54, 207, jf. nnik vædet: bann 
er eingÍD, ið teirra torir b.^ hev ti a s t, lievna seg, 
homie sig. 

heynd [bævnd, bømd], hnk., hæm^ gengceldelse; gera 
be?Ddir eftir e-m, hawne er^, tage hisvn far en SK. 134, 
36. Flt. beTDdir. 

heyggjiiT rhttd'díór], bak., aé beygur. 

heygsdyr [hæ^ks^, hæks-], buk. flt., dør, som fwer tnd 
i en iorå- el. gravhøj SK. 23, 76, 

hejgUT [hæijor], hak., høj, jordhøj, digt. også gravhøj, 
afðan gró? hoo drejg i beyg SK. 55, 212; heygur 
bruges du mest 1 enkelte stednavne (helst i flt.), som: 
• á heygum», »uttan heygar» (bygdedele): i daglig tale 
almindeligst heyggjur. Flt. hejgar, beyggjar. 

heyk [hæi'k], fort. ent. af húka. 

heykur [hæi^kórj, hak., høy. Flt. lieykar. 

hey^t [hæst], ik., høst, efterår. Flt. heyst. 

heysta |hæstaj (að), udse, 1) (xi^er^.) blive høst e\. efterår. 
2) (nyere brug) hode^ ind høste; også høste, projiterc, 
drage fordel af noget, mangan havi eg neydir veitt og 
beystað bar eioki av FÅ. 17, 9 U 

heysnr [bæi'adr]« bak., 1) hjcsmeskal, Jumdskal; også 
hoved (helst nedsætteode el. i skømt for b ðTu r) ; 2) hoved 
på livløse genstande, f. eks. pJpabeystir, pikfåoved, Flt. 
beysar. 



Digitized by Google 



ALETStJR— BimniBGIN« 



lir 



llídaleysur (hoijal»f sór],. io„ hjemløs, uđen M el. /yem, 
kiMvUd^ nm eao eg liví bfálejsar FK. 93, 86 (sml.: mn 
9g verði hiðani lejBor, om jeg dipper hárt herfra FK. 
81^ 80); jf. no. hiđelans. Itte brageligrt ord. 

hlðttii, hidanf [híJaD, -ij, blo., herfra; ogsLhíðaoifrá. 

*liigar^ [hijar], bio., straks, h. ið, så snart som; og8& 
skrevet hegar. Lig on. pegar. 

hig^Ar^ [hijar], bio., hid, herhen. Lig on. hiogat, higat. 

kigari [hijan] og higastur [h^astor], to. i bøjere og 
bejeste grad (af bio. higar^), nærmere herved, nærmest 
herved. 

*]ii](lamiadur [hildarmæavor], hak,, kriger, kæmpe FK, 

' 158, 92. digt 

hildu [bildo], fort. flt. af halda. 

*hiliiiarh$gg [hilmarhogg], ik., fyrsteligt hug SK. 71, 6. 

digt. 

*hilmir [hilmirj, hak., fyrste, høvding FK. 44, 59. digt. 
*]iimin [hlmin], hak., himmel; forekommor i kvadene og 

helat i flt. bimnar, almiodeiigst udtalt biToar, himlen, 

himmenge: ti koDgorin boilnr til blnuia fer FK. 75^ 16; 

hf. eot. bimm og almindeligst : biYoi (a? biTDÍ, fra hm' 

len). Nu: hi mm al. Jf« ndso. bivna. 
himiriki [himiroftSi], ik., himmerige; jf. himmiriki. 
hinimal [himmal], hak., himmel. Flt. bimlar. 
himmalskur [himmalskor], to., himmelsk 
himmlriki [himmiroi'tåi], ik., himmerige. 
'"himnakongur (himnakåiigorj hivaa-j, hak., himleiM konge 

FK 167, 34. 

hin [iiin], 1) påpeg, stedo., a) hin, den anden, ofte med et 
navneo. i den bestemte form, som: hitt beinið, det andet 
hen^ hin niaðiirin, deu anden mand: — flt. hinir, de 
andre, de avrige. b) dm n(Bstfotrige, som: hin vikan, 
dm na'sfforriffe nge, også på flere steder brugt fyrra 
vikan, vikaii ið var, den fonige el. fortgående uye; hin 
dagin, ij or g år s (= i fjrradagin), også brugt = nm 
dagin, forleden dag, 2) beat. keodeo. (foran tillægsord), 
den, ]t tann; i flt. on belt fortrængt af tann. 

hind [bind], hak., hmd, Flt hisdir. 

hindra [biodra] (ad), udso. (med gf. og bf.), hindre^ af'' 
vesrge, stanse, Jf. forOa, dar^a. 

liindur [hindor], ik., hindring, stansning. Flt. bindor. 

hiska [hi'gka] (að), udso., hinke 

hinum^ii [hinomeejin], 1) bio., på hin side^ på den 



Digitized by Google 



118 



HIRÐ -HJÁ. 



a/nđen sule; ð) fho, med gf., pá den anden side (pf)» I 
daglig tale no alm.: hinuminni. 
hird [hir], huk., Urå, hof; ti vin telur malm og ring við 
sínar hirðir allar, fi/rsfen uddeler malm orj ringe fil alle 
sine hoffolk SK. 16, 3; undert. også mere aim. (omgiv* 
ende) kreds, Fit. hirðir. 
hírda [hira] (rd), udso., 1*) tage vare }>å, vuyte, forrare. 
2) {kolik ild vedlige ved at) stikke torv ind i iPinmtr 
til af nhne om naffen indtil dm f digende morgen^ h. eld, 
almindeligst blot: hirða; hirdur braiidur, halvt udhrændt 
stykke tørvt som har ligget i ætnmer (for at iiindre ilden 
i at gå nd) FA. 323, 38 3) skjule, putte, stikke ned. 
4) bryde sig om^ skøtte om (h. iiin), almindeligst med 
nægtelse, eg hirði tað ei at loyiia FK. 11 1, 5, hirdi litiO 
nm kongins vreiOi FfL 158, 93. 



[hinlj, bak., hurde; hirOil for birðir, hiréi 
Flt. biiOar. 



lægges i æmmer el. hed aske for at holde ild, 
'*'hirdkoiia |bi*rko8na], huk , kvinde, som hører iU en fyrstes 

el. fyrstindes hird el. omgivelse SK. 5, 22. 
'^'hirdmadur [hirmæavor], hak,, hirdmand. 
hisH [hoi'sa], huk., kuller (fisk). Flt. hisur. 
hissiiii [hissiQi], bio., uden hensigtt iien i v^rtt^ for spøgs 

skijld. 

hista. [hista] (st), udso., hikke, 

llistl [histil, hak., hikken. 

Jiit [hoi't], liuk-, skindpose. Flt. hitir. 

hitu [liita- (að), udse, ophede, opvanne. 

Idti fhiti], hak., hede, (stærk) varme. 

hitta [bftaj (tt), udse, træffe, hitten fimle; fara at h., søge 
hen al en (noget), opsøge, Jf. finna. 

IdTBE [bivna] (að), udso., (npen,) blive klar kimmelf Mor 
luft, h. Í; tað hivnar ikki U det er så tyk hrft^ at ma» 
ikke kan se himmelen. Jf. *himin. 

l^á [tå&a], A) fbo. med hf., 1) hos, i en^ hus el. hjetn, i 
húsunum bjá góðum fólki FÅ. 327, 31, Tættrarnir 
búðu hjá henni FA. 328, 10; 2) AÓð, ved, i nær- 
Men el ved siden af, i reiðrið hjá eggjunum, i reden 
ved siden af æggene FA. 344, 11, sita hjá e-m, sidde 
hos en, ved ms side; 3 i i det nuværende sprog meget 
hyppig brugt til at beteijne i^t ejeforhold og for en stor 
ik\ erstattende den gamle ejetorm (der iorovrigt kan om- 
skrives p& flere måder), som : bosiO hjå papa, min faders 




I 



Digitized by Google 



HJALLI— HJÓLROKKUR. 119 



hus; tfat haon bevði gingið yvir tekjvDa hjå teimmn, 
fordi hm var gået over deres hustag FA. 342, 18 f.; 
— tleppur lamb út gongoni J^i hoDom, slipper et lam 
ud af fårefiokken for ham PA. 342, 14 f. B) som 
bio., hos, tilstede, i nærheden, ved siden af^ sita, vera 
hjå; to at eingin var staddar bjá, skønt ingen var tU^ 
stede FA. 329, 25 f. 

Igalli Itsadh], hak., fjæhlafsats ; FK. 68, 1.3f. d. hjallar 
for hjalli. Flt. hjallar. 

lyallur [tsadlor], hak., 1) sfillads, række jævnsides lig- 
gende sfænger, som hvile på sfotfer, <>g hvorpå f. eks. 
fisk el. korn forres FA. 369, 26 (korníorringssiUJads) : 
sjæld. ; 2) nu alm. iremmehns, vdhns, Jtvis vægge hestå 
af lodrette tremmer med åbne meUemrinn, og hvori kod 
og fisk vindtørres ved vindens træk imellem tremmerne. 
Flt. hjallar. 

lljálmabuiá [tðálmaiianđ], ik., hjođmbðnd. 

Ijåliiiur rtð&lmór], hak., hjodm, Flt« lijålmar. 

lijálp [jå^'lp], huk., hjælp, bistand. Flt. hjálpir. 

]|Jál|Hi [j& Ipa] (pt), Ildso, (med hf.), hjælpe; stå bi; og8& 
n^, være tU nytte, 

hjálpari [j&Mpari], hak., hjælper. Flt. hjálparar, hjálparir. 

lijálparmadur [jå'lparmæavor], hak., hjælpermand. 

*hjalt [tåa'lt], ik., hjalte, par hylade på sværd; også hæfte, 
håndgreb på sværd, i deooe betydo. helst i flt. : hjðlt; 
hann vá mann at hjoltom npp, han gennemborede en 
mand, så at sværdet stod i lige tU hjaXtet F£. 111, 9, 
Jf. hjnlt. 

Igarta fja'rta], ik., hjærte: også uegl. om a) (kærlig) 
følelse, medfølelse^ og b) mod, mandshjærte (hava kålya- 
hjarta, sé kálvahjarta) ; — av h., af hjærfet, inderlig, 
oprigtigt; i hjartanom, i hj ærtet, i sit inderste, Flt. 
hj ortur. 

^artablóð [ja^rtabbu], ik., hjærteblod. 

l^Jartagédur [ja' rtagouor], to., godhjærtet. 

l^artalag [ja'rtalæa], ik., hjærtdag, 

l^ftrtalinr ya'rtaliorL to., hjærtdig, 

liljwrtftrot Qa rtaroQ^i], huk., J^ærterod, 

hjartastrong^ [ia*]rtastráiigórj, hak., hjmtestrmg, 

bjarlayinur [Ja*rta?iD6r], liak., hjærtensven, oprigtig ven, 

Jf. alvinur. 
*hjó [tåou], fort. ent. af hðgga. 
hjól [téoulj, ik., hjul. Flt. hjól. 
lyélrokkur [tåOlrå'kor], hak., hjulrok, skotrok. 



Digilized by Google 



190 



HJÚKLA— HOLLUB. 



hjúkln [tsuuklLi| (adj, uđso., kæh, udstøde krphiclyd (hjú, 
hju), li. eftir iitíiiu, kálde kælefit pá eu A^wt (ved at sige: 
Igó, hjú), h. upp yrir lambi, kæle for et Um FA. 419, 
88, ()g8& i fornieD hjúka. 

hiún [iftÚQD], ik., đm ene af io eegtefolk^ annað bjdnið 
(đtn ene af ægt^olkene): hyppigst i flt. : hJ6tt, ægtepar, 
æ^rfolk, mand og kone, 

*Umt [tððMt], huk., hjalt. Flt bjaltir. 

lijBrtur fjð'rtór], hak., hjort. Flt. hjortir. 

hoast [hauast], bo., skfínf, sé tó at, tóat. 

liófTV 'hægrj, ik., mådehold^ máde^ ha?a b., holde måde; 
jf. hóv. 

hóp^vur^ [hægvor], hak., hov (på hest). Flt. hógvar. 
liógyur'^ [hægvor], hak., de fiJhageståcvdc fifvhhe på en 

afmejet grcesmark; markbund, tafter at grennet er blevet 

afmejet, ' 

*hókumtræ fh ju' koatræa], ik., makoyuiUæi (elter gisniDg 

af Hamuiershaimb) SK. 93, 9. 
hol |ho9l], ik., hul. Flt. hol. 

*hól [hjul], ik., i>migtt\ praleri^ overdrivelse; er mær ei a 
ti h., jeg farer ikke med pral^ overdriver ikke SK. 67, 
988, á fámn kann bon b., hm forstår sig km lidt på 
pral el. hrovten FK. 49, 99, finiii kann bon b. FK. 
49, 98. 

hola [hoela], bnk.« forågbmng^ hnh, Flft* bolnr. 

hold [båld], ik., 1) kød, især kM, køårigked, fifldighed; ?æl 

i boldum, fed ; 2) det yderste parti af 1 egernet ^ den synlige 
overflade af legemet, hvd, illa hevur tú, Óluva, spilt títt Ijósa 
b. (đm hvidet rene hud)Fá, 201, 34 f.; — gáaabaid^ 
knopper, som fremkomme på huden, når mm fryser, lig 
knopperne på en gåsekrop. 

holdlig^ur [hådlijorj, to., 1) kødrig, fyldig ; jf. hyldligur. 
2) rummelig (f. eks. om båd). 

hólgasáta [hdlgasåata], huk., halmniak, stak, dannet af 
hólgar (sé holgi). 

holgi [hðldzi], hak., halmhundt. Flt. hóigar. 

bólkur [hó^ ikor], hak., holk. ring omkring den vedersfe 
ende aj' et skaft (f. eks. kuivskaft) el. af en stav 
stav). Flt. hólkar. 

'*'ho]liir [hådlor], to., huld, tro^ oprigtigt hengiven; også 
hM, ^msiig: sjæld, brugt. — 8»r er bond bollast, ved 
egen hjeđp vdr^ter man otHng hedsi, mm skal aUii 
eiole mest på sig sdv (egl. sig sth> er hånden huldest) 
FA. 817, 9, 



Digitize<i by Google 




HÓLMUR—HOND 



121 



hélmuT [hólmór], hak., 1) hobn, lille o: 2*) kampplads 
(til fvekamp)y stedet Jot en hobngany^ stevna á holm, 
udfordre til tvekamp el. dijst 

holéttnr [hoíílótór]. to., hullet. 

holt [hå' ltl, ik., i talemåderne: geva seg i h. vid ein. koDia 
i h. vid ein, give sig i kast med en, komnie i kast 
med en. 

hólup [houlor], bak., forhøjning, høj (jordhøj) FK. 44, 61, 
nu osppe bragt i dagl. tale uden i Btednavne (navne på 
heje), ieær p& Sudere: hdlnm* (bygdedef, bjgdeplads), 
•hdlbejgar* på Batere, o. fl. FIt. hólar. Jf. vålnr. 

holya [iSålTa} (?d), ndao., 1) vende noget om, eå hmåen 
kommer i vejret (altid om DOget tomt^ i modsætning til 
hvðtva), Icegge omvendt; %) wBre i ømvendi sHUingt 
ligge omvciidt el. med hunden op. 

hombora [hårnboara], huk., sé hunbora. 

homla [håmla], huk., det hånd (alm. af hvalhud), der tjener 
fiJ af fff'sle åren til åretold en under roningen} nu al- 
mindeligst horn lu band. Flt. liomlur. 

homluband [håmloband], ik., sé h o ni la. 

hon [hoen], persooi. stedo. i huk., hun. den, sé hann. 

hond [hånd], huk., 1) armen tiUigemed hånden^ bera, hava 
undir hondini, h<vre, hare under (irmed, undir hondini = 
i armhiíku^ f. eks.; hann svollur undir hondini ; 2) hånd; 
h. er, ið hevur, dm, der har en ting, hehøver ikke at 
gøre sig umaye for at få den FA. 317, 8; 3) side, 
refning, kant, hoo vegnr i táðar bendnr, km hugger tU 
begge sider FC. ðl, 43, til ymaa handa, snart lil den 
ene, snart 01 den anden side SK. 107, 24; 4) hånd' 
skrift; i forbind, med flere fho. til at danne forakeU 
lige udtryk; á h., á hendur fejea undertiden (digt.) til 
en hensynsform udviden og forstærkende, henni komst 
barn á h., {det hændte hende, iU) hun nedkom med et 
barn SK. 131, 1, honum er vandi á hendur, han er 
kommen i vånde FA. 179, SO ; á hondum: taka á hondum, 
taye med mnfft. læyge hånd på FK. 157, 91 (takast 
hondum, sé takai; lata a? hond, give slijj påjjortijive; 
fáa frá h,, få Jra håndm: vera fyri h., ræn' forhnnden; 
e-m goriffur væl (illa) i h., det går en heida/i {ahtidtgt); 
i hendi, i hænde, nu er tap i hendi, nu er slaget taht 
FA. 282, 13; til ti;ind;ir, til hanđa fmed ht), tilhånde, 
til^ for en, gaiiga e-m ul handar, gå en iil hånde, kjós 
tær hest til handar tann, vælg dig den hest {til at eje) 



Digitize<i by Google 



122 



ilO:SDLE YSUR — HORVA. 



SK. 8, 53, sá er staddor i vðrildÍDÍ, ið lukkan snýst 

til haiiđa, deti mand ýndcs Í ver den ^ fil hvem lykken 
vender sig el. hvem lykken hegvustiger FK. 37, B, fáa 
(e-m nakað) til hanđar, overlrveí e, frvrn-iekke SK. 84, 48 
(digt.); hava undir hund (íáa uudir hendur). have {Ja) i 
sin vareimgt; fáa e-m uakað upp i hendur, give m noget 
at bestiUe, gire eit (foreløhigt) arbejde. 

sur j^liaii^djlæi 86r]» to., uden af tue el. híeiidet', 
hongja [håiidia], udso., sé heingja. 
hougsl [hå'nsl], ik., hængsel, FÍL hongBl. 



hop [hoep], ik.. håb, Jf rðn. 
hopa^ [hodpa] íað), iidsoM vige tilbage, trække sig Hibage 
SK. 49, -144; nu mwl i ndtr.: h. aftaråhæl, wHkårUgt 
gøre et skridt tilbage (af forskrækkelse o. 1.), vige Udt 
tUbage, Også hobra (Sande). Jt otra, okra (aeg). 
hopa^ [boepa] (aðj, udso., håbe. 
hopleysur [hoeplæi'sorj, to., håbløs. 
hopp [bå'p], ik., hop, spring. Flt. hopp. 
hoppa [hå'pa] (ad), udso., hoppe, spiinge. 
hópur [hou p6rj, hak., hob, mængde^ {i<t<>r)fiok. FU. iiópar. 
hopkoniisonur [hå'rkonosoenor], hak., hortmige. 
horn [liadaj, ik., 1) horn (på dyr); 2) /imj, homstof; 3) 
tUdanntf horn, som: blæse-, drikkehorn o. 1. 4) rygfinne 
på ew hml: 5) om aiidti, som har lighed med et horn, 
f. eks. som iiavn på et fjæld iiied spids top el. smalL 
foroven, et smalt iorbjærg: Uoruid håa FK. 155, 65; 
6) hjørne ^ hyppigt i navne på gårde el. bygdedele, eom: 
«íHornii» (navn p& flere bygdedele), «i Garðaboroi* (oaTn 
P& en gfird); jf. hyr ni. Flt* horn. 
hoinåklbiirr« [hådnaklingra], hnk., drkdrmå sammen- 
føjning ^ lanL^am. "^r med mUrm er skdcne ind 
i hiferandre, legetøj for bern til at trille (stikla) med 
på marken. 

hornstavur [hå'nstæavor], hak., hiømestolpe, 

hoiWB [hå'^rs], ik., 1) hest, nu kun i poesi rosa) FK. 

68, BG: 3) tosse, klodrian. Flt. hors. 
horya [harv;!] (vd), udso., 1) veadp (være rendt) i en vis 
retning, hælurin horvir ímóti seinguii, hfBleu render imod 
sengen FA. 331, 25, rótin horvir til himmals upp, og 
skarðió horvir niður, roden vender op imod himlen, og 
spidsen vender ned (istap) FK. 30, 16; 2) h. undan, 
skråne nedad, ligge shdt nedad, om en ?ej i deu let- 




Digitized by Google 



HORVIN— HÓVSPOR. 



123 



oing^, hvori maa går, modsat: h. imóti. skråna ned imod 
den gåe^ule (om en vei). 
horvin liirviii], fort. LiUægsf. af hvorva. 
hosa iiuiiisaj, huk., strømpe, FIt. bosur 
hosdaguT íbðsdaeavór], hak., tarsdag; soderask: tósdagnr 



kóska [hOaka] (ad)« udso., passer fatde rigtigt titd, passe 
sanmen, harmimere^ h. sanuiQ; atdram iAi|miD bóøkar 
Utíð, det passer km dårligt far store sMbe FE. 156, 81 ; 
— varm in hóskaði ikki i stovuoi, varmen kunde ikke 
holde sig i stuen, gik ud af stuen; — hdakaét: tej 
bóakaðust ikki inui, de gik straks igen, 
hosnatráður [håsnatråavor]« hak.i strømpegam, 
hosta ihåsta] (að), uđso., koste, 
hosti [håsti], hak., hoste, 

♦hot [hoa't], ik., trusel, Gestur sat i sessi kvirrur, ti haun 
var sterkur i hóti FK. 113, 23. Flt. hót. Jf. hóttan. 

hóUa [ho'ta] (ad og tt), udse, true^ især gore truende 
håndbevægelse som til slag, h. e-m slag, trm-nde I ofte 
håndm imod en (Jor af slå)^ også: h. e-m, h. ut (el. 
ímóti) e-m; h. við kuivi. 

hóttau [hO^tan], huk., truself nu især truende bevægelse; 
hertil vistnok flt. hóttar, ikki óttist eg hóttur tíoar, 
Hđce frygter jeg dine intsler SK. 31, 170« vil ikki fara 
aodan btfttam heouara FA. 34!« 30 f. SJæld. brugt ord. 

hér [bøii(v)1« ik., digt. for hégv; bevfti ei hoodum b., 
tog^ hvad han kunde bære {vden at holde måde) FK. 
86, 16. 

hér [h9u(v)], i forbind.: tii hóva(r), Hl hove, væl må min 
gangari sin saðil bera og sjal van meg til hovar FÁ. 293, 
8 f. (omkvæd), til hóva lati eg riOa FÁ. 14, 9 (omkvæd). 

hoyarskegg [h3u(v)arsæg], ik., hovskæg, de hår^ som 

sidde lidt ovenfor hov^tf på en hed. 
hóvaskoffg [hDu(v)aSægJ, ik., = hóvarsk egg. 
hovliga [Iwulia], bio., m^d måde (hógv), lemptii'/. 
hÓYligur [houlijor], to., som fcarer frem med madehold el, 

lempe, letnpelig, varsom, 
hoymadur, hóvinaður fhoumæavor], hak., højtstående 

mand, r ulder s mand. digt., hj'ppigt i kvadene. 
hÓYsainur [housæamórj, to., mádđMlden^ stilfærdig, 
hÓTskegg [hau sæg], ik., = bévarskegg. 
hayspor [hoa^spoer], ik., hovspor , spor ^fter hestehov; 




hovslag SK. 28, 76. 



Digitized by Google 



124 HÓVUR— HUGå. 



*hóvur [hou(v)órJ, hak., digt for h ó g v u ; fegin varð 

bann, tå hann' hoyrdi Graoa bresta bovum SK. 78, 44 , 
»sé bresta [2]). 

hóvverk [hoQ?æ*rk], ik., ridderlig hedrift^ storværk SK. 
106, I. 

koybendil [bålbæadi)], hak., ei <tf de snoede Månd, i 
hins ender tyngestene (klíggjagrót) ere fastkorte, og som 
lægges tmrs over en siak for at beskytte den mod fM 
eU mod vind* 

hojhering [båibedrir|gr], hok,, det ai bcare hø^ hæren (af) hs, 
hoybos [håiboasj, ik., støv af hø. 
koyfolk [håiid*lk], ik., de med høhøsten syssđsatíe per- 
soner. 

hoyg-arðiir [håigæaror, håggæaror], hak., indhegnet plads 

til ojihf'rnring af hø, iiuUiegnmg til høhæs. 
hoyf^ging [håd'dzigg], huk., høhjcergning^ høhost. 
hoyggj [håa dz], ik., hø^ afm^et græs; også afddin^ hø^ 

liUe stak hø FA. 428, 12. 
hoyggja [h&d'dåa] (að), udso., arbejde med høet i hø- 

hiærgningstiden^ være syanelmt med høhobim. 
huykju [håi'tsa] (kt), udso., bøje i hiæerm og hofterne^ 

i forbind.: h. seg, egl. sætU sig på hxig^ du alm. lade \ 

sig ned {al sidde)^ sætte sig ned, h. aeg niOnr, helat til 

an kortvarig aiddeo. Jt húka. 
hoyUda [håilSa, -læava] og hoylSda [håiløa, -leava], 

huk., hølade^ hékus. 
hoyni piåini], bak., høhfcsrgningsiid^ den tid, da høet 

indhøstes. 

hoyra [håiraj (rd), udso., 1) høre, opfoHe med hørelsen; 

2) høre, hore fortalt, erfare; 3) om gud, høre, bønhøre; 

4) høre, lyde {adlyde): herhen udtr. ; h. til, høre Hl el. 

under : vedrøre, — iioyrast, høres, lade sig høre; blive 

fmiaJf, ri/(/fes. 
lioyniprva |håirigva], huk., hømasse, hølnmke. 
hoystiiO [håistøej, ik., f<tedet, hvor et høha^s skal sættes^ 

den til rt hæs (des) afmalte plades, FIt. hoystðð- 
hiid [huu], liuk., 1) hud j>å legemet: 2) Jiud, (større) skind 

(f. eks. af okse, men oskionn (ai kalv el. får). Flt 

húðir. 

húdaskógyur [hunaakægvor], hak., hudesko, sko aj\uk.se-)huå, 
húdaskøði [húnaakeeji], ik., stykke hmd (f. eka. af oks«, 

^aeldoere aælhnnd eL hTalmave) iU at sy el par hude» 

sko af, 

Imga [hua] (að), udso., ihukomme, erindre, ofte i forbind. 



Digitize<i by Google 



HUGABUB— HULDUFÓLK. 125 



med mionast roratærkende: 9g kino hTOrid h. ella 
minnast. 

kngadwr [haavdr], to., frimodig i sind, som kar lyst og 
iver, 

Imgagóður [búagouór], to., som har god hu eL lyst til 

sit arbejde, lystm og ihærdig, flittig. 
hugaligur |húalíór], to., l) = hugagóður; som giver 

lyst, behagelig, fornøjelig, hugaligt arbeiði. 
hugdjaryur [huđzarvór], to., modig, dristig, 
hngi l^hui], bak., sé liugur. 
hug^od [huinou], huk., hovmoil, overmod. 
hugsa fhoksaj (að), uđso., 1) tænke, overveje um), h. 

um nakaO, tænke på el. over nogets overveje noget; 2) 

mene^ tro, 

hugiir [húór] og hugi [bui], hak., 1) hu, sind, tanke 
{mening, foresHUing, erindring), hava f hugi (hoga, bug), 

« have i sindet haoa høTði tað í hog bjá snr FA. 184, 
14; detta e-m i hug (haga), falde en ind, og6&: reoaa 
e-m i hug (hngå), taO datt (raoD) mær i hug, det faldt 
mig ind; aldri tå, min veldiga sete, mnrdrhuga goDgor, 
aldrig går du, min vældige skønne, mig af minde SK. 

26, 109. 2) stemning, iafer lyst, attrå, leggja bug á, 
fatte kærlighed til, hug legði eg á Hugin koog FA. 193, 
19; av heilom hugi, af oprigtig hu, af ganske hjærte, 
av heilum huga SK. 26, 110, av litium huga, med liden 
lyst FA. 10, 24. 3) mod, bilar tær ei bugur og hjarta, 
hvis ikke mod og hjærte svigter dig SK. 9, 68, lat tær 
góðan hugin siga, lad dig trøste, vær Jrlmodig FA. 217, 

27. Flt. hugir, hugar. 

hiigya [bigvaj, huk., hue. Flt. búgvur. 

hiika [húu*ka] (heyk, buku, hokid), udso., egl. sidde på hug, 

DU alm. blot sidde, sidde ned en kort stund, Jf. hoykja 

(hojkja Beg), 
hnku [httkd], fort. ilt. af hdka. 

hiilnir [húuiór], hak«, medekrog (uden aje, i modsætDÍDg 

til OD gal). Flt. hdkar. 
lisldft [holda], huk., kuldre, éUekone, 
huldanhattw [holdanha'tor], hak., usynUgg&rende hat SK. 

95, 39, Baodsynligvis for: huldarbattur. 
^hiildarheygar [holdarhæijórj, bak., hefj^ hvor huldrrfolk 

ho, huldrehøj SK. 97, 63. 
huldubåtur [boldob&ator], hak., hutđrđiád^ håd^ bemandet 

tned ellefolk 

Imldafólk [boldófó'lk], ik., huW^olk, eWolk FA. 327. 



Digilized by Google 



126 



HDLDUGENTA— HURÐAKKLOVI. 



huldugenta [holdodzaDota], hnk., huldrepige, ellejnge, 
hulđukona [hdldokoana], huk., huldrekone. 
huldukiigy holdokigv], hnk., l-o, som ejes af huldrefolk: 
huldumadur [holdomæavór], hak., huldreniand. 
huldaneyl [holdóo»i*t], ik. iit., huldrenød, kiUdrekvæg 



hummarklo^T [honnnarklæg-v], }iuk.. liiiiiynnkio; alm. i 
poesi til at betegne kindetis radme: kinnio var rejð sum 
h. FA. 307, 19. 

^liúii [húun], huk., det øverste af masten, mastetop, teir 
tiDđa aegl i ktfnar hått, de he^se sejl højt op i top FK. 
Ið, 4. Plt'hÚDar. 

*húnbor(a) [háiinboer(a)], hak., hul højt oppe i maaim, hwr* 
igeniMm faldđ (åd til råen fasigiorie réb, dra(f, der 
tjener Ul at hýæ seflel) går; vuDdu segl i húnbonur 
hátt («-«TiiDđa segl í búoar bått, sé hdn) FK. 78, 56. 
Ogø&, niere alm., I formen ]iombor(a). FIt. -binnir,. 
•borar. 

^hnndinssoiiiir [hondineoønor], hak., 'akeldaord (digt.)» 

omtr. = hvudf^vof, FA. 182, 1. 
hundrad [hondra], ik., htmdrede^ avfal af hundrede; stórt. 

h. = (antal aj) 120. FIt huiidrað. 
hiiTidradfaldiir [hondrafaldor], to., huudredejold. 
hundradtal [hondratæalj, ik., hundredetal, i huDdraðtali, i 

hundredems. 

hundur [honđórj, hak., hiful; også anvendt som skældsord 
om personer (heiðiu h.); ef. flt. hunda- i sammensætnD. 
betegner frygtelig^ utålelig, som : hundakúldi, hundekulde, 
frygtelig kalde, hnDdalÍT, kimdelw, frygteligt el. utåleligt 
liv, hundaveOor, hmð^vejr, FIt. hundar. 
hungur [hongor]; bak., hunger, autt. 



hunskur [ho'nskor], to., ImmiUk, som er er fra Humnenm 

land (Hunaland) SK. 31, 174. 
hnrd [bur], huk., <lør, dørskiven, som lukker for dør^ 

åhr'mqen fdyr). Flt. hurflar. 
*hurdarásur [huraråa'iorl, hnk., <hrrhjælk€, frærhjælke 

orfitdver en dor. kastar á hurOarás FA. 32, 25, Sjaea 

at have været brint som gemniesteil. 
hurdarbak [hurabæakj, ik«, bagsiden af en (helt) åhnet 

dør. 

hurdarkloTi [hurakloevi], hak., fure i dørkarm, hvori 



337. 





HUBLA— HVAR. 



kantm uif døren går tiuZ, sjftld. bragt; også (sjæld.) dør- 
sprøđđee, studa f hnrðnrklovBDnm, stå og hige i dør» 
sfntmkken, Jf* klo vi, feata hurð f klova. 

Imila [horla] (ad), udso., huldre^ larme, rulle, suse sUurkt 
(om rullende larm, lyd a( hTÍrvelviod og deal.)- 

hurra [horra] (að), udso.« give en điM^, ruttende eL 
hvin-Jende lyd^ summe. 

hus [liuus], ik., 1) hus, bygning^ bolig \ biðja iim h., hede 
om nattely, herberge: — hus findes også brugt nm 
værelse, afdeling i et hus, idet stova (i husnavoe) bruges 
i betydn, his, som: tað eru vðkur hus i «St(5r- 
stoYuo; 2) hus, husholdning, balda b. Flt. bas. Jf. 
húsi. 

húsaskýg'g-j [húusaskod'dzj, ik., omskrivoing for roykur 
ynig), egl. hnssky, FA. 341, 13. 

hiísbóndi [búsbðndi, høsbðndi]» hak., husbond, husfader. 

huflbrot [hasbroat]« ik., egl. husnedbrgddse o: ødelæggelse^ 
8<m anrettes på husene ved storm, 

husllrii, hésfinigT [høsfraQ, -fngr], hnk., husfrue, hus'- 
moder, 

liiisi [búasi], hak., gemme^ hylster, foderal. Flt. hásar. 

h ti skallur [beskadldr]« hak.* ^enestekarl, ijener. 

hiislon [bdsloøo], bak., sammenhængende række huse, hus^ 

række under ét tag; dernæst tag over en sådan At»- 

íYr//í7, også mere alm. hustag, Jf. Ion, 
huts [hots], udråbao., hrormed man padaer en hund, puds! 

FA. 418, 7. 

hvadun, hyadani [kvæan, -i], bio., hvorfra, hvoraf {fra 
hvilket sted, af hvilken årsag), h. a? laadi, fra hvilket 
land, fra hvilken o FA. 295, 34. 

hyalaliukkur [kvæaiaflå'kor], bak., hvalflok, Jiok gnnde^ 
hvaler, 

hyalur [kvæalor], bak., hval, Flt. hvalir. 

hyalyág [kvaWåa], buk., bugt el. vig, hvor en „grind"^ 
{flok grhMwakr) mdånxm og dmibes, 

hTftlYokn .[kralvåkn], ik., spyUignende våben, hvormed 
mm stikker grindehvaier, kvalspyd, Jf« yokn og yopn 
samt ak a til. 

]ifmlTO]i]i [kvatvftko], ik.« aé hyalvokD. 

Ityapp [k?a*p], fort. ent. af h?eppa. 

hTar (kvæar), bio., 1) spergenđe, hvor, på hvilket sted; 
2) henvisende (i forbind, mod ið), (har) hvar, hvar iO, 
(ííf'r, def sted) hvor, finnur uppá hvar ið Sjúrður liggur, 
finder (stedet^ hvor S^n*^d ligger FA. 64, 19; også 



Digitize<i by Google 



128 



HYABV— HVIBVILVINDUB. 



ii4ðii ið: sá hana hm teð vnna ví? í berklæðiim lá, 

han så, hvor dm vome viv lå i hærkloBder (riistning) 

' SK. 23, 79; 3) ubestemt, viða hvar, vide omkring^ på 
mangfoldige steder FA. 326, 6. 

hvary [krarvj, fort. ent. af hvðrva. 

hyassliga [kvasslia], bio., hvasfy skarpt 

hTassur [kvassor], to., hvas^ skarp ; ik. hvast brages også 
som navneo, om et hvast^ skm-ende redskab (f. eks. kniv 
el. ekse), ved visae lejligheder på grund af overtro for 
at undgå at nævne en sådan genstands rette navn (f. eks. 
blandt huldrefolk i huldrcsagnene, jf. sagnet »Gåsadals- 
maðurin i huldubåtinum« FA. 339 ff.), hvast við lær 
stendar eftir (min kniv er glenit^ egl. hvast ved lår er 
mbage) FA. 341, 6. 

hyat [kvæat], stedo., kun brugt i ik. eot. (i bak. og huk.: 
bvOr), 1^ spergende, a) som navneo., hmd^ hvUkei; b) 
som to. (ttbejoUgt)f hvad far en^ hvordan^ hvUkeHf bvat 
fólk, bvat dagur, bvat maðor (hvad far falk^ hvad dag, 
hvad for eii slags mand), 2) henvisende (med el. uden 
tilfejet ið), hvad (det, $<m)^ sigtu, hvat tú vil FÁ. 295,3. 
— hf. ent. hvi bruges m som bio., hvorfor, 

hyatligur fkvatlijor], to., rap, snar^ hurtig, 

hveddja [kvæd'dza] (að), tid?o., sé bvdtja. 

hvein [kvain], fort. ent. af hvina, 

hyeiti [kvarti], hak., hved^. 

hyeitibreyd [kvaitibræi], ik., hvedebrød. 

hveitiinjol [kvai'timjøel], ik., hvedemel. 

hveppa [kvæ*pa] fhvapp, hvuppu, hvoppið) , udso., fare 
sammev : for det uvirkende hvcppa alni. også det ind- 
virkende og svagtbejede; hveppa (pt) seg; haaa hvepti 
seg við, det gav et seet i hanif han fór sauMnen, 

hyessa (kvæssa] (st), ndso., 1) hvoBsse^ skærpe, slibe; 2) 
b. i ein, HUale en barsk, hæftigt, 

hyi [kvoi], bio. (ogl. bf. af hvat), hvoffor, 

hyila jkvoila], hak., ftt;t2e; almiadeligere bvild. Flt. hvilur. 

hyila [kvoila] (Id), udso., 1) hvile^ lade få hvile; 2) Avtfe, 
hvile sig. — hvi last, bvila 86 ^ >» hvlla 2. 

hytid [kvoild], huk., h}ile, ro efter arbejde el. anstrCBngđse; 
ogsk stansning, ophold (for en stund). Flt. hvildir. 

hvina [kvoina] (hvein, hvinu, hvinið), udso., hvine; íđu^ke. 



hvin 11 [kvínó 
hvirla [kvirla 



fort. flt. af hvina. 
huk., Jivirvchnjid. Flt. hvirhir. 
hvirvilvindur [kvirvilviudorj, hak., danisinti for hvirla (sé 
det foreg, ord); har kom sipaodi ein h. irA. 106, 6. 



Digitized by Google 



HVÍTABJORK— HV0L7A. 139 



bTÍte]lJ5ni [kTOÍtabjðdn], huk., hvidbjorn, ubjøm, 
hritgáa [kyoi^gfias], hak,, „hvidgås" , omslnrivning for 

toDD (tomQ i en gåde, FA. 3ð5, 7. 
liTÍtÍ [kvofti], hak., hvide^ CBffgémde, Flt hvitar. 
hyitil [kvoftil], hak., setigetæppe. Flt. hvitlar. 
hTÍtíngiir [kroi'tiggor], bak., hviUing (fisk). Flt hTÍt- 

ingar. 

hyitur [kvoi'tór), to., hmd. 

hYÍtusuTiiia [kvortósoona], bak., pinse^ pinstfest, Flt« 

hvitnsunn nr. 

hvitusiiiinudagur [kvortósonnódæavór], hak., pinsedag, 
hyoiin [kviinn,, liuk., angelika fplante). Flt. hvannir. 
hTOrviii kvårvinj, sideform til horviiii fort. tillægsf. af 
hvðrva. 

hyuppu [kvo*pó|, fort. flt. af hveppa. 
hvurvu [kvorvé], fort. flt. af hvorva. 
iiYutisu (hvursu) [kvo88Ó|, bio., /tiw, hvorledes (2>á 

ko&km måde, i hvifícm grad); også I formen kussa. Jf. 

bTOssa (bfðrso). 
liT^kka [kvð'ka] (hvakk, bTokko« bvokkið), udao., 1} op* 

skrcBnmes, fare Bommm (af skræk, overraskelse). 2) 

formindskes hasHgi, svinde i en fart, 
hy'6\i& [kyðlja], bok., hvalhud^ hvalskind, Flt. hvOjur. 
hTðUur [kvðdlór]^ to., klingende^ skingrende^ hejUyåenåe; 

også højrøstet. 

hyðlpalás [kvð'lpaláas], ik. frælå.s med en slå (ioka) til 
at skyde frem og tilbage (hvorved deren kan lukkes el. 
åbnes), idet en nogle med et par hak el. indsnit i føres 
ind igennem et lille hul, anliragf tæt over slåen, og løfter 
to af de inde i låsen anbragte lodretstående Inse pirrde 
(liv'olpar) op fra deres leje i slåens indsnit, hvorved dn}np 
kan skydes jrem og tilbage; når nøglen tages ud, falde 
pindene tilbage i de for dem afpassede indsnit. 

livolpur [kvó'lpór], hak., hvalp: — ungacude hvðlpur i 
bvolpalás, sé doL foreg. ord. Flt. hvolpar. 

liTdlya [kvOlTaJ (vd), udso., 1) (iodr.) vende hmden op på 
(f. eks. kar), liegge el. stiXU omvendlt vende op og ned 
på noget (om noget ffiåi el. med indhold i modantning 
til.holva); 2) (uv.) ligge {stå) med bmden i v^ret^ 
være i omvendt (kwkvei) sHUing (om noget med ind- 
hold), fait, tå id hrolvir, tómt, tå íð stendar FA. SðS, 
3. — hvolvast, vendes omkring (så baodeD kommer 
i ▼ejret), helst om båd: båtnrin hvOlTdist, båden kmtrede 

9 



Digitize<3 by GoOgle 



ÍáO hvOngak— hvOb. 



(med mandskab), men: bátuho holvdi, båden stod (tom) 
pó land med hiindtn op. 
hYoii^nn [kvox^gaa], gi. eot. bak. af hvðrgin. Også alm. 

hvorgan. 

hv5nn [kvon^n)], gf. ent.. hak. af hvðr. 
hyonndagsliga [kvóuda(k)slía], bio., daglig^ hver dag. 
hTonndagsligur [kyðoda(k)8liór], to., hverdags^ daglig- 
dags^ 

hydnnitagssknld [lnrðoda(k)8krúii], ik. og huk., højtids* 
dragt, som slides om kverdagm, i ordsproget: hvOon« 
dagsskrúðir ero ikki hétiteprdOar (sé h&tiðsprúOiir). 

hTðnBiniuis [kvð'nsma'ns], ef. ent. af hv6r (hvOr maði]r)i 
enhver el. hvilken; skeggið er å hrOoemans hðku, skægget 
sidder på enhvers el. hvermands hage FK. 31, 19. 

liTdr (kvøerj, atedo., 1) sperg., hvetn, hvilken (både som 
Davneo. og som to.); i ik. nu hvat; — i kvadene fore- 
kommer en ik.-form *h vort brugt a) som spørg. bio. (i lige- 
fremme, helst dobbeltieddedC; spergesætnn.), egl. hvitd, 
hvad <'J' fo fivg (livort — ella), kan gengives ved mon 
el. helt udelades ved oversættelse til dansk, hvori skulum 
vær Y1Ú skipum fara ella viO hestalið? skidle ri drage 
med skibe eller med ri/ft^ri'^ FK. 103, 95, b) som spørg, 
bo. (i afhængige sp«rgesætDn.), om, hvOrt — ella, oin 

— eller. 2) ubest. (i ik. hvðrt), hver, enhver; også 
hver for sig af to, begge, hvðr er snótin strið, begge 
kvinder ere stridige 8K. 30, 161; hvOr ein, hver eneste; 
annar hvðr (annarh?(Vr), hveranden, triOi (fjórði o. a. 
hvOr, hver tredje (fjerde o. a. ?.); byOr — aonao, bvðr 

— Mmm el. kTðr i forbind, med et fhow, aom styrer annan 
el. OOmm, hinanđent hvenmđre (den ene — den anden), 
bvðr đeildi annan, de skændte på hinanden^ bvOr brig(í- 
aði Oðrnm stulđur, de bebrejdede hinanden gensidig tyveri, 
hvOr bíðaOi eftir ððram (teir biðaða bvOr eftir ððmm)^ 
de ventede på hinanden gensidig; teir mnnda hvðr anoan 
royna, de prøvede hinanden SK. 108, 35, hvðr mót ðOr- 
nm 8Íó, den ene slog defi anden, de slog pn hverandre 
indbyrdes FA. 183, 35; hvðrt am annað, mellem hver- 
andre, hulter til hul Ur; — hvðrt unđan ððmm el. í 
bvðijum (jf. 80 við og víð), effrrJí anden; við hvort, 
mdertiden; so hvðrt (sum) — so hvort, for hver gang 

— så, 80 hvort stykki av hann hðggur, so hvort reuuur 
tað samao, (for) hver gang han hugger et stykke af, 
gror det sanmm igen SK. 188, 81, so hyOrt sam, 
efterhånden som. 



Digitizec by v^oogle 



HyðB— HTOOJA. 



181 



hr^ut [kTmrl bio., digrt. for hvnsso (hYftsso); SK. 17, 
18. 

hyfogim [kvðrđiuj, nbest stedo., ingm (tf he^ge; Ht 
hTðrgir, vnøen €if begge parter; — ik.ent hvðrki (ingen 
af de to Ung, ingen (tf delene) brogts alm. som bo.: 
bvðriki — ella, hverken — eller^ digt. og-så hvórki — ei, 
som: hvdrki mátti rðkka ei stðkka, det (sværdet) kunde 
hverken' give efter i æggen eller springe SK. 10, 83. 

•hTorjumegin [kvorjomcajin] og^ hvoijuminn! [kvðrjó- 
nunnij, 1) flio. (med gf.), på hver sith' af: 2) bio., på 
hi-(r si'le I daglig tale nu altid h vorj um inni. 

h^orsmaus [kvo'rsma'ns], ef. ent. ai hvor (hvor maður), 
enhver el. hvilken: hvórsmanns háisi vildi tú uáað, Her- 
mundnr hin illi? hvis Judti ktmde du ønske at nå, onde 
He^mund? FA. 70, 19 f. 

*livurt^ fkv6*rt], bio., hvorhen^ hvort skalt tu riða, Ulavur 
min FA. tí, 5. 

*IiTðrt* JkTd'rt], spergepartíkeK €é hyðr 1. 

kvUrra [ktdrva] (hvarv, bvum, horyiO øl. hTorvið), iidøo.« 
(egl. vende sig, dr^e sig omftrui^, jf, ordet liTdrw- 
8 tein ur; dd altid) forsvinde, Uive horte^ komme af 
syne, 

]lT$rTUsjón [kvðrvósoun], hak., ^eitforblinådse, blænd' 
værk (egl. sy«, der forstnnder). 

liTðmiBteinur [kvðrvóetainór], bak., sltífe* el. hvæsse- 
sten^ rund stenskiv€y som drejes rundt i en dctiil ind~ 
retfef kasse (brigda); hedder p& Sodera sen da, bak. 
(som drejes rundt i: sendukassi). 

hydssii (In i»rsu) [kvðssó), bio., = hvussu (hvnrsu). 

hyð^a [kvøðtðaj ( — ), udso., hvæsse, slibe^ sjæl i ent og 
defekt ndso., kun brugt i visse forbiiidd.; eg kvoki, eg 
kvOki (for: eg hvðtji, eg hvðtji) FA. 342, 29; på Suderø 
bruges formen hveddja [kvæd'dzaj. — hvðtja, hveddj 
[kveetsa, kvæd'dz], huk., affald, som fremkommer ved 
slibning. Jf. stammen hvat- i bvatligur. 

^hyggi [hid'dzi], ik., syn, tað b. at ti går, der går syn 
for sagn? SK. 4, 15, ðmin b. laøti, ørnen Hllukkede 
sine ejne? SK. 51, 166. 

liyyglB [hid'diin], to., bđamksom^ forsigtig. 

^J&Ú^ [hidM2aI bok., beleBnksotiihed, forsigtighed, 

hyggja [hid'dia] (bngdi), ndso., 1) ha/ve sin 1» (sine 

tanker, sin opmærksonáied) henvmdt på nogđ, t ^-^^tf 
i ordsproget: bojr nm anoan, byg; nm teg sjålvan, ^^f^Hs 
om en omZcn, men hav din opmærksomhed henvendt jr 

-■^ Digiiiztxi by Google 




132 HYGGJØBEUUB—HÆKEA. 



dig selv^ sé til dig selv FA. 314, 6; i deuue betyda. 
ellers ikke i daglig tale. 2) sé, betragte^ h. at e-m, he* 
tragte^ 6é på en noget; h. aT e-m, sé hwi fira noget; 
b. efUr e-m, sé ^ffer noget, sé til noget; h. upp, sé op, 
Jt lita, siggja. 
*]iyg:gju1iekknT [biđ'djdbæ'kórj, bak., uđkigshænk? FE. 
6, 34. 

byggjurád [bid'dzoråa], ik., Jorstcmdigt^ velbetænkt råd; 
forstandig, veloverlagt plan el. heshifning, bestu hyggju- 
ráOini, den bedste og forstandigste beslutning FA. 

385, 23. 

hyldligfir [hillijor], to., kødfuld, fyldig. Jf. holđligiir. 
liylja |hilja] (huldi), udso., tilhylle, indhyUe, dække; også 

uegl. skjule, ikki er yvir at h., ikke er det værdt at 

skjule {dække ove)-) SK. 108, 32. 
jhylla [hidla], huk., hylde; også (digt.) overført om enruge- 

plads på afsatsen (rók> i fuglebjærget, dimmid finnur 

fugl á síni'hyllu FA. 312, 28. Flt. hyllur. 
hylling' [hidligg], hak., (dunkel) forestilling om noget, 

hava h. á nðkrum, have forestilling om noget^ have 

svagt begrđf om (at gøre) noget. Flt. hyllingar. 
fcylnr [fallori, bak., UUe dam, vandpyt, Flt. byljar. 
hýrduT [boírd6r» boirđór], to., i en vis sindssimmng^ 1U 

mođe^ oplagt, v»l (illa) b^ar, i godt (dårligt) himør; 

også h^raðnr. 
kýrur [hoirór], hak., swdsstenining, humør, i ringuni hfti 

FÁ. 409, 26. Et hýrur íiDdes også i betydning ^tode- 

dragt, næsten ndelokkende om dårlige og (isttr) snavsede 

klæder. 

hyrna [hirna], huk., en af spidserrie på et økseblad eL 

på et spadf'hiad f^rev), Flt. hyrnur. 
liyrÐÍ [hirnj], ik., hjørne; «1 Garðshyrni-* (navn p& en 

bygdedø]); jf. horn, «i Garðshorni*. Flt. hyrnir. 
hýsa [hoi saj, buk.« kMller (iisk). Flt. b/sur. Vistnok 

rettere hisa. 

liýsa [boi'sa] (st), udso. (med gf. og hf.), udso., huse^ give 
husly, 

hædd [hadd], buk., 1) højde, udstrcekmng i højdm; også 
længde (i retning op og ned). 2) (om lyd, steoiine) 
heide, hti tonm el. klang, 8) hđfjđe, forheijning, høj, 
Flt. baeddir. 

hægri [bagn] og bægøtur [bakatdr], b^era og bejeete 

grad til háur, hðgur [høj). 
lUBkka [ba*iia] (aO), ndao., 1) forheiø, gøre højøre^ b. nm 



Digitize<i by Google 



HÆLUK— HØGBUMINXI. 138 



riakiiO; 2) hlite højet e, tiltage i høj dm; 3) (om vinden) 
gå op imod nord, blive (mere) nordlig, bann var qú 
hækkiiður, vinden var nu bleven nordlig FA. 415, 14. 

hælui' [hæalér], hak., 1) hæl, bageste del aj ea fod; også 
shúkml, sitømpehæl; 2) bageste ende, f. eks. i de for- 
»Idéde ord: kjalarbælor og knarrariialiir (dm hageetð 
ende af et fartøjs køl), tað Bt6ð fast { knarrar FK» 
3, 3 (nndir kjalarhæli FS. B, I. 3. f. o.)- Flt. hælir. 

httlar' [bæalor], hak., 1) pæl, tåyrtjMd; pød, hvorved 
noget fasMn&s (f. eks. faglefaiigereiis bjærerline); d) 
hémdfang på en U. Flt. hælir. 

*toni [hæara], huk., hårhedakningf grånet hår; i flt. 
(hærur) : allor i hæram gråor, med ftUdstoendig gråt hår 
FK. 29, 1. 

hæra [hæara] (að) ndso., rense for hår, tage alle hårette 

af, h, skinn. 

hærri [ham] og hæstur f hastor], hejere og hdj^ate grad 

til háur, hogur; jf. hægri og hægstur. 
Imtta [ha'ta] (að), udso., vove, udaætie sig for fare, h. á, 

h. sær (nakað), vove {noget), voi^e sig FA. B32, 21. 
llættiligur, hættuligur [ha'tilior, ba'tóllór], to., vovelig, 

farlig, 

hodd [bðdd], ik., e hðvur. 

]i9dda (h5Tda) [bodda], huk., hank, håndfang (på en 

gryde). Flt. hOddar. 
hMdi (hSydi) [bðddi]^ bak., hej klippe, som rager frem 

i søen, forbjmrg^ hjærgpynt; som sidste sammensøtuiiigs- 

led i adskillige navae på forbjærge el. bjærgpynter, f. 

eks. ►Skålhoddi- på Sandø. Flt. bðđdar (hðvđar). 
liðgaloft [høalåftj, ik., højelofi: forekommer kaa i kvadeae. 
h^g^ [hOgg], ik, hng, slag. Fit. bogg. 
Wgga [hðgga] (*hj6, hðggið; hðgđi, bðgt), udso., hugge 

(tilf øje hng, frembringe skår i noget ved hug, tilhugge, 

udhugge, nedh ugge) . 
høgind [heejiudj, ik., = hegiudl 
hø^indi [høejmdi], ik., hynde, pude. Flt. bøgindir. 
høgligur [hoglijor], to., nem, let, hekvetn. 
hogoyggj [héåd'dz], huk., det højeste parti af Nolsøm FA. 

413, 19. 

køg^i [hógn], to. (hejere grad), højre (af eu stamme: beg- 

(h<5g-), sé høgligur). 
hågri [bðgn], digt. for hæg ri, hærri; SK. 60, 13. 
køfprwBiiiiiii [tOgróminBi], bid* og fbo. (med gf.j, på 

hejre side; pa hejre side 



Digitizixl by <jOO^iC 



< 



184 HOGTÍЗ HðVUR. 



hogtíd [hðktoi], huk., højtid, Jest : jf. hátíð. 

hogur fhø9vóri, to., 1) høj, .som .shfckker sig højt op; 
2) høj, højtli/dende (f. eks. om stemme, tone); 3) høj^ 
betydelig, stor, hogur alđur {høj idder), hOgt tal (højt 
tal); 4) i'oj, anset, af høj stand đ, Mling, 

bðgætt [bøatl huk., nordlig vind, 

bðgrnttorbrøoiir piaa'tabraayor], hak. flt., de nordUge 
vinde, betragtede som samvirkende FA. 451, 17 (iæven* 
tyret: HOgættirnar og lágættirnar). 

hoka (høaka], huk., hage. Flt. hðkor. 

høkja [høetåa], huk., krykke. Flt. hekjur. 

holi [hoali], ik., ly, tilflugtssted, Flt. helir. 

hðll [hðdlj, huk., hal, {stor, prægtig) sal, mest i kvadeao. 
Flt. hallir. 

hSlya [holva^ (að), udso., høvle. 

hdna iheanaj, hak., houe. Flt. hanur. 

hesn [hosnj, ik flt., hons. 

hetta [hota] (tt og ad), udso., — hotta (trve). 
*hettan [ho'tanj, huk., = hóttan {fmsel}: flt. hettur: 
maugur hevur høttur notið fyri fagurt viv, mangen har 
udstået trusler for en fager kvindes skyld SK. 31, 179. 



Myd [hðđđ 



, ik., sé hðTor. 

hðddalæa], ik., hovedgærde (i en seng). 
hSydaull [hodđaođlj, hnk., iOd qf et fårs hoved. 
hðTdinfj^ [hMmdzi], hak., høvding; noalm. hðvdingnr. 

Flt. hðvdingar. 
høTÍsklig^a [høevi8(k)iia], bio., på høvisk måih . 
heyiskur [heeviskor], to., høvisk^ anstændig, dannet, 
Mm [hðvn], huk., havn; jf. havn. Flt. havnir. 
bðTudfall [heevogodl], ik., hovedguld, hovedsn^kke af 

gifld. 

hoYudleysiir | heavólæi'sórj, to., hovedløs. 
hovudlill |ho9V01oin], ik , hovedlin, horedlinned. 
h^TuOskokkur [hddvoskå'korj, hak., overkok, den øverste 
kok. 

h^Tudsmadur [høevósmæavór], hak., høvedsmand. 
liOYudsstoya [hødvó(8)8toavaj, huk., hovedstue, den bedste 
stue, 

li$yul Ihøevol], hak., høtd. Flt. hftWar. 

hðTiir [hMTor] (hf. hOydi), ik., 1) hovedø bAde på leven<^ 
yæaner og livløse genstande; ð) overfort om forHand, 
vilje, sind; 3) overhoved; el hðvnOa- i aammensætnn. 
» øverst, vigHgst, jf. hðvQðskokkar. hðvuðsmaOur, hOvoOs« 
atova. — yvir h., overhovedet FA. 430, ðð. For bOvar 



Digitized by Google 



í. 



155 



findes også formen hðdd (bovd). Flt. hOvur (bddd, 
bðvd). 

hi' 

i foi], fho. meå gf. og hf., i, A) med gf., Ij om stedet, 
udtrykkeode en bevægelse til det indre af noget el imod 
et pQukt (bevægelse el. retning), (iml) i, Hl, imod (i ret- 
ning af), út i djnuur, ud i døren, Diður i jMiaa» ned i 
ji>rdm, B\6g taO (barnið) f heysin, shg det {Jnsmd) i 
hovedet FA. 382, 28, ejstnr i Borgardal, østpå Ul B. 
FA. 367, 6, sigia i eystnr, s«;2e mod øst, stars niOnr i 
Oxina, stírre/ast ned i (på) øksen FA. 342, 30 f. 2) 
om en bevægelse i overfert forstand og desuden i flere 
tilfælde, hvor spørgsmålet om bevægelse er mindre frem- 
trædende, som : tå brast i óduina, da brød uvejret pludse- 
lig løs FA. 415, 25, ÍÍ kom ilt i teir, derfor hietw de 
forhUrede FA. 360. B f., skifta i partar, skifie i dele, 
vfhkiftt; íáa i !ið (flokk) við sær, få i ledtog med sig, 
(iotta (renna) e-m i hug (huga), faJdf; en ind, sé hugur, 
bræddnr i annað borð, (om bådj tjæret på den tue side 
FA. 360, 25; i hel, i kring, sé ihel, ikriiig; — med 
heiisyn til, i allar niátar, ? alle måde^\ 3) om tiden, a) 
tidspuaklet: i dag, idagy i nått, inat, i vår, i vår, sidste 
í'ár, i fjrradagin, iforgårs, i annaO kvðlđ, imorgen aften; 
b) tidsvarlghed : i allan dag. hde dagen, f tveir månar, 
i to mđfiedðr, 1 allar a?ir, tU evig Od, for he^andig FA. 
356, 29. B) med bf., 1) om en væren p& et sted, t, 
på^ i bdsínám, i huset, nyknrin b;^r i Tðtnnm, nøkken 
hor i indsøer FA. 334, 10, f oyggjinom, på øeme^ alm. 
ved stednavne, som: navne på lande, aer, byer, bygder, 
bygdjedele (býlingar), pladser o. 1. (jf. á), i Danmark, i 
Feroyjum [udt.: Fðrjon], på Færøerne^ i Sandoy FA. 
332, 12, við bygdina i Be i Vágum, ved bygden Bø på 
Vågø FA. 354. 19. niótí býlinírinum í Húsi FA. 355, 
5 f., i Kvíggjargili FA. 37b, 15 (i kvadene alm. á ved 
navne på -land. snm: á Húnalandi, á Saxlanđi); i, inde- 
holdt i; i overiørt betydn., som: dvorgamegin er i belt- 
inum, dværgestyrke er i {indesluttet i) hadtet FA. 326, 
15. 2) i, i en vis stilling el. iilstund: i neyd, i nød, 
i vreiði, i vrede, i ringum hýri, i dårligt humør, i 
8V0VÍ11, i søvne; standii i gerð, være under opjørelse; 
hava i varOveisla, bevogte, have i bevogtning, hava i 
minni, mindes^ haoe i erindring, 3) i forskellige betydoii,: 



Digitize<i by Google 



* 



136 IBLAND- IÐ. 



a) i, i/ørtf i klæduoi, i koti (/ kofte): h) i, fast i; c) 
?, for at betegne, hvori noget består, ogn i jOrO, vjen- 
(lom i jord, løn i penirigumf løn i penge; d) i (aoui del 
af)t hava part i nokrum, have del i noget; e) i (nd" 
gerende)^ i len, i iø«, i býti, i bytte; f) med hensyn 
iU, i henseende til, i talvi bevar iA TQonið meg, i hræt^ 

har <7t( overvundet mig FA. 3« Id, té tú ert Í orft- 
Din stiv, du er sHv i ord 8K. 31, 170. 4) om 

tiden (tidspunktet): I beei tidini, i denne tid FA. 390, 
29, i 6819a bili, t sanme ejeUikf i boynanum, i hø- 
Ijosrgningstiden, i halguiii, i helligdagene, i joIonuDi («« 
å jÓltinum), i julen (á jólum, sidste jul). C) Absolut, 
uden styrelse, f. eks. i: lata seg i (undfst klæðini), 
klæde s^ig på; ei undur f, intet under FA. 328, 10; nu 
kemur róp i, nu opstår der råhen FA. 404, 2. D) 
sammensat med et to. betegner i» noget, til en vis grad 
el. svarer til den danske endelse: -lig f-aetiir), som: 
íbláur, hláligt ígrønnr, (ironlig, ísatur, ^tnU<(/, noget 
sod: fajet til et foregående bio. udtales «i» hjppigt. 
buuimen med dette og stærkt betonet (som bio.), f. eks. 
útí, uppí; — ífrá == frá, íhjá = hjá. 

ibland [oibland j, bio., egl. i blanding {i blandi), blandet, 
Sam mjðOurÍD fleyt ibland, hvor den blandede mjød strøm' 
mede SK. 45, 91. digt Jf. bland. 

ibygdur [oibigdor], to., bebygget, beboei, hw fbygt er av 
dTðrgQm, hvor dværge have deres bo FA. 326, 22 f. 

Iðy id [oi], 1) benvis. stedo. (ubøjeligt), som, der, hann fer 
byr, ii blðar, og bavn, Í6 rør, dm, som venter, får medbør, 
og den, som ror, homnier i havn FA. 315, 8; hvor 10,. 
hvem som, den som, bvat ið, hvady det som; undertiden, 
belst i kvadene, blot som en henvisende partikel på over- 
gang til stedord: triati favnar var fossnrin, ið ormurin 
undir lå, tredive farne (høj) var fossen, som med 
hensyn fil hr'dken, hvor) ormen lå under SK. lo, 108; 
2) henvis, bio. og bo., a) om stedet, hvor (har ið, dtr 
hvor), eystantil undir heygiiium, íð dreingir reika á fold, 
øster under højen, hvor drenge gå om på marken SK. 
5, 27, íð Tíðrikur fyri var, hvor T. opholdt sig SK. 52, 
180; livar ið, hvor (dh- hvor) sé uærniertj under hvar; 

b) om tiden; tå ið [alm. udt.; tåaji], da (dengang da), 
når. medan iO (medni) [meanij, medens, sidan iO (siOani) 
[soijam], siden (som bo.), begår iO, sé hegar; c) i 
kvadene (sjæld.) også brugt afbængigt spørgende, hvor, i 



Digitize<3 by Google 



áE>A— ILL0EBNIN6. 



137 



kviUcen grad, hygg, íð vt\ hann Mtar, sé, hvor vel (Zm 

(kmvm) bider SK. 56, 229. 
íða [oija], huk., hvirvelstrøm, strmttkvirveil. Flt. ttiir. 
idin [oijin], to., flittig, stræbsom^ 
idinskapur [oijioskæapér], hak., » id ni. 
íđni [oidni], huk., flid, fliitighed. 

idningshorn [oidDi]]shådn], ik., en ubestemmelig slags 

horn; ordet kun forekommende SK. 93, 9. 
idra [Tra] (aðl ndsn., idra seg um naicaO el. efUr Dðkrum, 

angre^ fortryde nixat. 
ifirá [oifr^'l, fbo. og bio., ^ fri; helst i kvadeDe, sig 

mær satt ífrá (fortæl mig sandhed) SK. 7, 43. 
*igda [oijaj, huk., en vis art sangfagl, „egde" SK. 20, 52, 

Flt. ígður. 
ígjár [oidðáar j, bio., igår. 

igjugnum [oidzógnon], bio. og fho. med gf., igennem, 

0^ gjOgnnm. 
ihel [oibeel-l, bio., t^«l 

il^á [oitðia*}, fho. og bio.« » hjå; helst i kradene, tå 

grava hana har íhjá SK. 13, 105. 
ihvar [oikvæar]. bio., (ubest. henvis.), ihvor, hvor som 

helst, hvor end: præfikset »i* forstærker her «bTar*. 
ikki |it§i, itdi], bio., ikke. 

ikring [oikrigg ], bio., i kred^, rnndt om, rundt. 
il [TI], buk , fodsål, unders-idf af foden. Flt. iljar. 
ilagudur [oiiæavor], forstærket fort. tillægsf. (til laga, jf. 

lagaður), bestefnt af slfthnen, i udtr.: vera el. verOa 

e-ni ílagað; verður tær nakað ílagað, bliver dig noget 

beskikket af skæhiun FA. 203, 24. 
ílát [oi låat, oi'lat], ik., kar, spavd, æske, kasse og desl,, 

som man hnnmtr noget i. Fit. ilat. 
illa [idlaj (højere og hejestegrad verri, verst), bio., Ihle, 

dårligt, slet, uheldigt, 
fSXbm [ilbeenj, bnk., forbanddse, Flt. illbeoir. 
fllCrjntnr [ilfiroi'ntor], to.» vredladen udseende. 
Ulgerb [ildzeer], bek., Udgenmg, ond gerning FE^ 4, 12; 

vdåd, misgerning. 
Ulgerdsfrii(gY) [ildiærsfrun, -frigvj, kok., UdgenmgS' 

kvinde, heks FK. 48, 15. 
illgerdsfriiya [ildxæisfråaa], huk,, illgerOefrú(gT) 

FK. 48, 12. 

illgerning' [ildfærniijg], hnk., = illgerð; ramar risti 
hon illgeroingar, hun risfede ramnne ildgemingsruner^ 
irolddomsruiier SK. 42, 56. 



Digitized by Google 



138 



1LLG£BMNGSMABU&— ÍMÓT. 



Ulgrerning^smadiir [ildíærnigsmæiiTÓr] , bak«, ugemmgS' 

viand. 

ill^ongdur [llg^ågdori, to., dårh'rf el. ramkelio at gå ady 

helst i ik. illgongt: har var bratt og iUgongt, dét' var 

brat og vanskeligt at gå FA. 37 1, 27. 
illgruni [ilgruni], hak., mi'itanke, hava illgruua á e-m, 

nære mistanke til en el. noget, også: hava illgruoa við 

eia FA. 449, 15 f. 
illsinni (i*l8inij, ik., vrede, arrighed^ ondskabsfuldhed, 
illsintnr íi'lsi'ntór], to., som meget let liUver vred, 
iUslignr [i'lslijor]. to., 1) noget vred, vredladen; %) (om 

vejr) ubehagelig. 



h^nÆmU, smerte, sygdom (helst korivarig), hjartaiHflka, 

hjcerteondtf flatbrdstillska, mellemgnlvsmeiier \ 3) woUg^ 
hed i søen (sjóvarillska). Flt. (i betydn. 2) iUskur. 

illskapur [i'lskæapor], hak., ondskab^ vrede, 

illskast [riskast] (aði, uđso., hlive vred. 

illur [idlor] (liojere og hojeste grad verri, verstur; jf. 
ond ur), to., 1 ) owt/, dårlig, slem, harm ið ilt gitur, hanu 
ilt ger, den, som formoder el. timker ondt {tillægger ens 
handliwj en <md hetisigf), han er sdv ond i sine hand- 
linger FÁ. 316, 24; illi niaður o: fanden; 2) illur i sær, 
ondskahf!fnld : 3) tred, forhitrd; også vranten. 4i ik. 
ilt tillige a) slemt, lanskeligt, ilt er at skilja latan dioii*.' 
ur heitari song, det er vanskeligt at skille en doven dreng 
fra en varm seng FA. 317, 28, b) ondt (om smerte, jf. 
i 11 sk a), tað ger mer ilt, det gør mig ondt, det volder 
mig smerte, fáa ilt, få ondt, 

illyedtir [ilveavor], ik., i«v^r, slemt v^. 

illTUJadttr [ilviljaTdr], Ut,, ildesindet, 

Un [i1d], huk., i uđtr.: koma til ilaar (við eio), komme i 
klammeri og skcenderi {med en); kom ti til ilnar millum 
rakstrarmeniiinar, der opstod derfor vred stemning og 
skændeii mellem de mænd, som skulde drive fårene FA« 
358, 23 f. 

ilna |ilna| (að), udso , só ylaa. 

ilur (ilorj, hak., sé ylur. 

im [oim], ik., sod (på gryder). 

imedan [oiméan, oimijan|, bo. og bio., = meðan. 

imillum, imilliii [oimidlou, -linj, tho. med gf. (og ef.), 
imellem; sé m i 1 1 u m. 

ímorg'iii foimårdziaj, bio., miorgen, 

iiuót, íinóti [oimoat, oimou'tij, ofte forkortet til tmótis 




Digitized by Google 



INDUR— 1NKA(RJSTDR. 



139 



A) fho. med hf., 1) imørle, hnnd fbåde i venlig og i 
fjendtlig hensigt); imotl (om retningen), urigtigt o^så med 
gf.: beint íuióti hvitan sand SK. 144, 79; sættes under- 
tiđeo, helst i poesi, bagettir det styrede ord. 2) (i over- 
fart betydn.) heuimod, veturin var á halli og leið nióti 
sammarmála, viidtren var på hældingen otj soniinerm 
nænnede sig {det stundede mod sommer) FA. 450, 30 f. 
3) '/ forhold til, i sammenligning med: overfor. 4) i 
stedet for, til gengæld for, 5) imod (om modstaod, 
hÍDdriug, både egl. og overfimrt), i dflooe beljdii* hyppigt 
bagefter det styrede ord; htnn skal har(yan deyOao tola, 
ið tør hem gjðrt imóti («om har gjort dig noget tmođ, 
hanđUt dig imod) SK. 32, 183. B) bio., igen. Hl gen- 
g<Mt er at leggja ást við hano, ið ooga leggar iméti, 
det er slemt at elske den, som ikke ncerer nogen genkæt' 
lighed SK. 94, 31 ; imod, til hinde)'. 

indHT (lodor], ik., 1) stykke vom (fårevom)^ som er 
sammensyet til at koge blodpølse i. 2) i flt.; indvolde, 
rmn treiv i haosara kvift, so indrini hingu ut FA. 6, 31; 
indrasótt, ex art indvortes sygdont hos får (sé nærmere 
Landt, Færaeroes Beskrivelse, side 362). Flt. indur. 

inn [inn], bio., ind; højere grad innar, længere ind, lud, 
i visse udtryk som: innar i royiístovu, hid t „ruystnen'' 
(modsat: uttar i glasstovu, 84 uttarj, iouar i kor, iiid i 
koret {i kirken). 

inna [luna] (nt), 1) udføre, Jotrette; 2) fremfm'e, sige, 
tungao mæKr at looa SK. 22, 72 (omskrivende udtryk). 

innan [innao], bio., 1) bio., indvendig, på den indvetidige 
side, indvories; i forbind, med iho.: i. fyti el. fjri inoaii 
(med gf), indet^for, i. i, tiufønt, i. ifii liooanifråa], 
indeitfra, i. til, indentU, indvenåig, i. andir, under, inden- 
for, i. nodir klæOnoam. 3) ílio. med ef. og gf., a) inden, 
indenfor, i. garða, i. veggja; i. hallar, inde i hallen, i 
horgen FA. 83, 26; i. grøna lund FK. 21, 51; ^ i 
flere sammensætOD., som: innanbords, innanlands, innan- 
syndis; b) med gf., inden (om tid), i. triggjar máoaðir, 

innanbords [iinianbå'rgi, bio,, indenhords (i fartaj). 

inuanfyri [luuaufin, -imj, fho. med gf. og bio., sé innan. 

innansyudiB [inaausiudisj, bio., inde i sundette, meUem 
øerne. 

innar [innarl. hajere grad af inn; sé inn. 
innarlaga [luiialæa], bio., langt inde, dybt inde. 
inna(r)st [innabt], bio., inderst. 
iiiiia(r)stur [muastor], to., inderst. 



Digitized by Google 



140 



TNN'AST— JALLUR. 



fauUMt [innast], udso., sé ynnast. 

inng^á [ingåa% igg&a], dig^t. for ganga ion. 

ilUigangur [ing^i^gor, irje"-], hak., irulgang, begyndelse, 
indledning, i sammensætnn. alm. g an gu r, jf. fðstogaiigiir. 



innhuldur [inhoTđór]. to., indhyllet, tilhyllet. 
*inni |inni], hak., sind, helst tnngt sind, sorg, mæiir av 
tun^um inna FA. 277, 23. Hos Mohr findes opfort: 
inni. ik., sind. 
inni [inui], bio., inde, 

innibrenna [lODibræona], ndso., (indv.) inddfrmde FK. 

65, 85 (for: brenna íddí). 
ÍBBÍlnrvnlA [innibronHio], fort. tillægsf. og to., indébrmdt, 
iamibyrgdur [ionibirdårl fort^ tillagtf. (af bjrgja inni) og 

to., ifideiparrd, inđMđæt. 
iulylst Jinnivist], huk., ophold i kos, husly, gara e-m i. 
tmiBkot [i'nskoat], ik., indskydelse^ inhold. Et inatkol 

! flt. (modsat: utskot) om fisae strtm^arandriiiger, 
fantll il^otil], bo., indiU. 
isenn [oisæon*], bio., på én gang: jf. s en o. 
Í8land<ikiir 'oi'sla'nskór], to., islandsk, 
iatur [oi*8tór], ik., ister, 
isur ioiSor], hak., is, 

ivaleyst Tvalæ'st, -læst], bio., utvivlsonU, uden tvivL 
ivaleysur (ivalæi'sórj, to., ytrirlsom. 



ivast [i vagt] (að), udso., trivle, ivast i nðkrum, tvivle om 
noget, være fmtirådig; teir ivast at halda i móti, de ere 
i tvivl, om de skulle kæmpe imod detn FA. 276, 20. 

i vi [ivij, bak., tvivlf tað er ikki (eiogin) i?i U det er der 
ingen tvivl <m. Også ivnr. 



ja [jæa], bio., jo. 

Jadiur(i) [iæar(i)]f bak., kant, imr kant på (et stykke 
vævet) føj, (pg på tøj; også som stedsnavn: *á Jagri« 
(for: á Jadri). Flt. jagrar (for jaðrar el. jadrar). 

Jftfa [jæa] (að), udso., jage. 

Jagari [jæan], hak., jægn\ Flt. jagarir. 

jagrarsyeinur [jæarsvainorj, hak., jæger FK. 19, 25. 

Jagia Jjagla (aO), udso., gumle, tyfni' med besvcer, 

jallsdottir ja' Isd^'tir], huk,, jarirJ<tfftr, 

jallssonur [ja'" Isoenor , hak., jurlesttn. 

jallar [jadlórj, hak., jarl. Flt. jallar. 




Digitized by Google 



JABÐA— JAVNUB. 



141 



J«rda [jæaral (að), nđso., jorde^ steék tU jorden, begrave, 
jardarbýti [jæaraboi'ti], ík„ jordsk^ftnmff, fiđ8k\ftning af 

jord; ogsk mageskifte af jord. 

javdarhyalur [jæarakvæalor], hak., jjordehval"* o: den 
part af en grind {flok grindehvaler)^ der iHf alder jord- 
ejerne på det sted, hvor grinden er bleven dræbt; også 
den jordrjerne tUfaidende part af hval {etarhval), som 
driver pn land. 

Jardan'ki jæararoi'tåi], ik., jorderifje. 

jardarteipfur [jæarataijor], hak., strimmel mark. 

jarma [jarma] (aO), udso.. (om får) bræf/t. 

jarn [jadn], ik., j(t^-n; også redskab af jærn eller overfort 
om lænker. Flt. jorn. 

jarnár [jadn&ar], huk., jæmåre (roåre). 

jarnband jjanbaDd], ik,, jcambånd, 

JarakelTi B^'otåøln], ik.« jærntiok^ jæmstmg, 

Januuigli [jaDDaghJ, bak., jarmagU, 

^annakki panDa^'tiil hak., mMre rofarUsj af jærn, 
jænðM SK. 143, 60. 

Janokki [jaDná''lði]. hak.. = Jarnnakki; FK. 79, 60. 

janøtong [ja'nstågg], huk., jmmskmg, 

jarpur [ja'rpor], (o., lysebrun, guíbrvn (om hirlBnre), 
jarpt [jaVt] hår. 

Játta [jå'ta] (að), udso., sige ja (til noget), samtykke (i 
noget), indrømme, j. nðkram; jåtUat e>m, (omeakrÍDdo) 
give en sit ja. 

jayna [javna] (að), udso., 1) jævne, gøre fl ml (jf. slætta); 

2) jævne, udjævne, bringe i orden; j. seg, jævne sig, 
Jaynaldri [javna Idn]. hak., jævnaldreiule. 
jaynan [javnanj. bio., jævnlig, stadig, altid. 
jayngaimil [jaggæamal], to., lige gammel, lige så gammd 

(j. Tið ein). 

JaTngodur [(javDgðnór) jamgouór, jaggduór], to., lige god, 
lige så gcSl, 

JaTBÍ QafDi], bak., lige, ligemand, Flt. jamar. 
JaTÍiliigl [jayDiiidili] og Jøsfmimgfu pavoiggor], bak., 
jævning, jemUiget Kgemamd, n, jafningar. 

JaTnliga [(jaYolia) jamlia], bio., jævnlig, stadig. 
Jaynliki payalof tði» jamloitii], hak., jcsunlige. Flt. javn- 
likar. 

Jaynsidis [javDSoijis], bio., jævnsides. 

Jaynur [javnor], to., 1) jmm, flad (jf. det i denne be- 
tyd n. almindeligere slættur); 2) jævn, lige. ens; jævn- 
byrdig, j. Tið eia i atjrki, lige så stærk som en, teir 



142 



JAALUR— JÚRÐ 



eru javnir, de ere lige stærke, Uge store o. 8. v.; j. 

vindnr, jd^ni tnw/i, vind, som lilæsei' med jævn styrke. 

— i^. javnt [ja^mt] brages ofte som bio., jævnt^ lige, 
jaxlur jjakslor], hak., kindtand. Flt. javlir. 
jol iaul], ik. flt., jul, jylekøjtid, juletid (omfatter i videre 

forstand et tidsrum af tyve đagre, fra juleaften til den 

trettende januar; trettaudi jol a dag ur = helligtrekongerS'- 

dag, trettandi (jóla-)nátt, helligtrekonger snai). 
jól(a)aflan [j9ul(a)aftanj, hak., juleaften, dagen før første 

jukdag, 

jéladap^r Ijouladøavdr], hak., juledag, 

Jélaglima poolagloima], hak., helat i flt.: j 6 la er Hm ur, 

jídđeg^ som består i styrh^øver ved brpdékampf taO 
er siður i hesum landi at halda jólaglfmor FE. 77, d7. 
Jólaklæðir [joulakh ajir], ik. flt., jiddddeder, stadaklcBdar 

tU brug ved juif^iul. 

Jólanátt [jdalaoå' tj, bok., jidenai^ natten imellem jtdec^U^ 

og juledag. 

jólaseyðiu* [joulasæi(j)órj, hak., /ór, som tages hjem tU 

slagtning ved juletid. 
jólHsiimmar [joulasommar], ik., i ordsproget: j. verður 

pus k av et ur, sotnmer ved jvletid bliver vint&r ved påske- * 

tid hk. 320, 18. 
jomfrii, jomfriigv [jå'mfriiu, jå'mfrigv], huk., jon^jru, 
jomfru kiii II ^ja' mfniutsinn], huk., jomfmkind. 
jomírúva [jå'mfruoa], huk., sé jomfrii(gv); FA. 245, 9. 
jótpa [jou'tra] (að), nd80., tygge drøv, 
ju [juu], hio., ;a. 

jiigfur [júuór], ik., yver, Flt. jógur. 
juga [joi]gaJ, kan i: «meO janga«, den fente del af et 
omkvæd FA. 260, 8. Udtrykket er måeke en foi^elM 

af: 'med de unge*. 
Jii(t)8kar [jeskor], to., jysk, 

J$kil^ [jeetéllj, hak., græs på sneen, når denne smelter; 
græs. som tsen ved neé^ald fra de bratte fjæidsider har 

afrevet. 

jðkil^ [jeetåil], hak., jokel isfjæld. Flt. jðklar. 
''jbkilstíggjar, jokilstígur [jeetáilstod'dzór, -stoijór], hak., 

isbelagt, tilfrossen sti el. vej FK. 134, 39. 
^Jokllstroti Qeetdilstræati], ik., = jðkiUtíggjor; FK. 

134, 34. 

jftpd [jaer], hak., 1) jord {jordm, jordkloden); også spec. 
om jordens overflade; jf. fold; iijjord, jordsmon, muld; 
3) jordejendam. Flt. jardir. ^ 



Digitize<i by Google 




JðRÐEPLl— KALLUR . 1 43 



jojrdepli [jøaredphj, ik«, kartoffel; meget alm. forkortet til 

epli. Jf. súrepli. 
joti [jøeti], hak., jøde. Flt. jotar. 

*jotuii [jø9ton, -in| (hf. jotni), hak., jiftic, har komu teir 
Jaktnir (skal være: jatnir) tólv SK. 136. 56; baves i 
steasuavoet «JatDagardar» på Yáge. Flt. jatoir. 



kaðal [kæal]. hak., line, reb FK. 58, 54. Flt. kaðlar. 

kafft [kaffi], ik.. kaffe. 

kafOketil [kaffndeøtill, hak., hfíffekeđd. 

kafftkriiss fkaffikrdflsj, ik., kaff^cnts, 

kaga [kæaj (ad), ndeo«, kige (e^fier en el, noget). 

kaggi [kad'đzi], bak., iøndrformei kar^ Ulle anker, hin^l 

el. dtitik (trúMÍmk). Flt kaggar. 
kál [kftal], ík., 1) kál^ kålvækst; (kollektivt) kaivækster, 

grønsager (jf. kálgarður) ; 2) lille romark. Flt. kål. 
kalamank [kalama' nk], ik., kalemank (nldstof), kalamanks 

skjúrt [kalemanksskmt, skørt (tf kalemank) FA. 307, 17. 
kaidligur [kallijor], to., kølifj. 

kaidur [kaldor], to., kold (modsat heitur); også overført 

kold, ufølsom; eg eri k., jeg fryser. 
kálgarður [kålgæaror], hak., have til grøtisager, 
kalk [kalkj, ik., kalk. 

tttlkii [k&*lka] (aO). náso., kalke ^ hesfrggc msd kalk; stryge, 

sonore SK. 61, 23; o^så hedække med islag, 
kali [kadl], hak., sé kali ur. 

kali I kadl], ik., 1) kald^ kaldelse; 2) embede breyd), 

spec. pæstekM. Flt. kOU. 
kalla [kadla] (ad), udso., Ij kMé, kaHde på, tOkálde (i 

deooe be^do., anvendt på mennesker, helst rdpa); wd- 

kaHđe; 2) káiđe^ næme, henæme (med to gfll, jf. rdpa). 

~ Middelart kailast: ffwe kinamim øgenmme; skuendes^ 

udskælde himiiden {hverandre)^ spec. søDdenQoifdsk. 
kallmadar [kalmaaTor], hak., mané^olk, mandsperson, 

kallmanns heTor hon mil (kun har iiumdsstemme) FA. 

77, 32; også spee. om en stor, svær og stærk mand; 

som titel i: hetta er kallmann Haki FA. 74, 7. 
kallsmadur [ka'lsmæavor], hak., den ene af en .^sys'-el- 

mands to medhjæipete i udførelsen c^f hms forretninger ; 

sé 8 ý 8 1 u m a ð u r, 
kallur [kadlorj, hak.« 1) mand, mandsperson; 2) gammel 



Digitized by Google 



144 



« 

KÁLVA— KANiLH. 



mand: kali sveiu uugi FÁ. 283, ð« . I poesi ofte 
kali tor kali ur. Flt. kallar. 
kálva [kålva] (að). uđso., kælve. 

kálvahjurta [kdivaja' rul, ik., kalvehjærte; hava k., være 

fejg, modløs, ikki hava k., være frygtløs , uforfærdet. 
kalTamøna [kalwmem], hak., kelle/iynđárens rygmarv. 



kalTÍ [kalvi 
kálTl [kålvi 
og heden. 



, hak., hdUfiynđer, Flt kaWar. 
, hak., 1) stykke af henđ méUm iykleeggen 
teir troOa jðrð til kálva 8K. 129, 108; %) 
det maUeste stykke af åsren tæt ved årébladet, 3) 
midteH af et fishevåd i søen^ det parti af et våd (nót), 
hvor fisken samler sig (modsat noynuii«, J^mmeme)^ 
Flt. kál?ar. Jf. borgarkáivi 
kålYskinn [kåMgio], ik., kalveskind. 
kalTur [kaivor], hak , synes Vig od. kafl el. kafli, no. kavle 
(Jlydholt på garn, på færesk ellers ilot), og forekojnmer 
FE. 124, 49, hvor det kan opfattes som et foragteligt ud* 
tryk for skih: tak enn á kalv og kynjalegg, 
kálvur [kåivor], hak., kalv. Flt kálvar. 
kamar [kæamar], ik., kammer^ værelse. Flt. kiJiiiur. 
kambnr [kambor], hak., 1) kam; 2) overført om hvad der 
har lighed med en kam^ spec. langstrakt og foroven 
skarpt fjæld (f. eks. i navnet Ealbakskambar). Flt. 
kambar. 

kftmpar [ka^mpor], bak., skæghår ^ styt og stridt hår, 
kmrhår (de stride faår om muiidea på katto og sæl- 
bande) ; bita á kampí, Mde i skcsgy^ (FK. 50, 86), 

presse underkithens tænder mod overtađmf ogB& skære 
tænder (af raseri el. smerte); — flt kampar, skæghår, 
knurhår^ også alm. skægsttibe, 
kanii [kaon], nut. ent. af kunna. 

fc— ««■ [karma] (aO). ud so., 1) ransage, wdcrsøge^ mønsh'e^ 
udsfíge, vit fara so lond at k. FA. 242, 31 ; også: k. 
eftir (nokrum) el. um (nakað), tú far og kann (for: 
kanua) um viv, drag af sted og vdsøg dig en viv SK. 
11, 86; 2) tilkmd^, effei' undersøgehe pn.'^få af vfpre 
sin el, en andena ejewinm, k. sær el. e-m nakaA; eingin 
skal k. sær bitan, fyrr eiiii hann er svolgdur, i ugen skal 
tilkende sig nogm mundfnld el. kalde nogen mundfuld 
for sin, førend den er nedslugt FA. 317, 16 f. 

kannubæradrilur [kannobæaradroilor], hak., q^linderf ormet 
hygbrød (drilur, se dette ord), indtMdende ^je skij^ppe 
md FA« 299, 4; kannabnri, hak, skæppe. 

kamtnr [ka'ntdr], hak., kant. Flt kantar. 



Digitized by Google 



KÁPA— KÁTOR. 145 



kápa fkfiapa], huk., kåbe, Flt. kápor. 
kapp [ka^p]. ik,, Apåj?« væddeairidt no kno i udtr.: am k., 
om kap, og i sammensætDn.: kapprenaiag {kapløbt v<Bdde- 

J()}>), kapprdgva (A-(i|>ro), kappródur (kaproning). 
kappabani [ka'pabæani], tiak., kæHg^ii bamf kampers 

h,i,>fwon'i SK. 90. 53. 
kiippa^t Ika'pastJ (að), iiđso. , kappes, 
kappi [ka'pi], hak., kæmpr, htli. Flt. kappar, 
karða kæara] (að), udso., karte^ karte uld. 
kardi [kæari], hak., 1) karte, nidkarte; 2) den uld, aom 

kar fes på én gang. Flt. karðar. 
kargur [kargor], to., kanig, påholden. 
kanniur [karmórj, bak., 1) karm. indfatning; vindejga* 

karmuft vindueakarmi S) gemumbMi saA klcéder (p& eos 

krop), våde kleeder. Flt. karmar. 
ksrva [karvaj (að), udso., skare i små stykker^ k. anDdor. 



karvÍDgar. 

kast [kaat), ik., 1) kast\ 2) ei vist længdemål, så langt 
som man kan kaste; 3) kast tned el. udsætning af våd 
(fiskegarn), ndtarkast; 4) kast, hastig bevarelse; b) vind- 
hfsf^ vindstød; 6) kast, slyngning, t oks. på snor. Flt. 

kost. 

kasta [kasta] (að), udso. med hf. og (nu almindelig^st) gf., 

1) kasft\ sli/nge, Sjilrðnr kastar reyðiuTi skiidri [skjold) 
niður á dðkka fold SK. 7, 41, kasta teir sinum akkerum 
SK. 43, 71. kastar hann svorð og herklæði SK. 7, 42; 

2) udsæiie fiskevåd, k. not ; 3j (om vinden) kaste^ blæse 
ujævnt, blaka; i) forkaste, opgive, k. uiimii (for- 
kaste den rette tro); 5) kaste, fahne (k. Htin). 6) i for- 
bind, med fho. og bio.: k. av, baon kastaði a? vindin, 
dei hUv pludselig sHUe {vmdstÍUe); k. af tur, vrage, 
forsmå; k. oman, kaste ned i søen (fra stejle steder); 
k. nppi, begynde på m strømpe el, treíe^ vikle de første 
maskfír om strikképindm, 

kastingarirlM [kaetiggaglsas], ik., en snaps rundt, når 
et hæs er blevet så Iwjt, at høet ikke kam bæres op på 
det, men må kastes i knipper til mændetie ovenpå. 

kattur [ka'tór]» hak.« kat FK. 90, 61, i dagl. tale nu altid 
ketU (fressnr hankat, laa — hmkat), Flt. katter. 
Jf. *kðttur. 

kátur |káatór], to., 1) mvutir, fornøjet; skæmtsom (i 
dansk kåd ligger alm. en slettere betjdn.) ; 2) også uudert. 

10 




Digitiztxi by Googk 



146 KAV--K£NNA. 



(digt.) som kalder muntei'hed til live^ oplivende, Raginir 
bad tå sina inenn so kátan mjððin blanda SK. 61, 27. 

kav [kæav], ik., 1) (havets) dyh, tå ið sólin roðar úr kiiv, 
}>■'}• s fil en sfifjcr' op af hard or/ haster sit rade shar 
li'ii. Sii 12; (niður) i kav, ned vader vandet^ ned i hav(ts 
dyl), sokkja (sænhe) i kav FA. 354, 9 f.; i kavi, nede 
tinder randet, lialda i kavi FK. 163, 43; — talemåde: 
kuina upp UDdaii kavi, Jwmme for lyset^ blive åbenhar: 2) 
or( rjtaden af di/hf rand; undir kav, )ied i vandet (helt ned- 
sænket); 3) nedd'ukkcn under vandets overflade, neddykkai, 

kava [kæava] (að), udso., 1) dykke (tted i vandet)^ dukke 
mder; 2) ««á, vmre snévejr (jf. det i øn anden og speciel 
betydu. brogto snjúgva). 

[kayalenir [kavalea'ror], hak., kavaiér FA. 300, 5. F\t 
kavalehir]. 

kATSiiiikil [kæavamitSil]« to.^ rig på sné, sntfuld^ k vetur. 

kaTafonn [ksavafånl, kuk., snedrive, 

kaTarok [kæavaroak], ik., tykt snefog. 

kari [kæavi), bak, sné; jt det nu i dagl. tale ikke brage* 

lige snjogvur. 
keipa [kai'pa], huk., knarrornhed. stct Imie, hava keipur, 

have anfald nf slet humør; flt, keipur også « gri- 
maser, <rrr;i keipur = kcipast. 
koipast [karpastj (að), udso., skære ansigter^ ^ierabe en, 

k. oftir e-in. 
keisari |kai'sarij, liak., kejser. Flt. keisarir. 
kelda ftsælda], huk., kilde. Flt. keldur. 
kelliug [tsædlirjgj, huk., gammel kvinde, kælling: også 

(ældre sprog) om gift kvinde, kone, f. eks. i forbind.: 

kali og kelllng, Flt. kellingar. 
kellinganieT [tiædlinganeav], ik., kcdlinginme; lítid 

krevor til, at k bleøir, M hlwe Jmentmmer vrede FA. 

321, 26. 

kelT [tåætv] og kelTÍ ftðælvi], ik,, rund^ aflang træstok^ 

q/linderstok. Flt. kelv, kelvir. 

kemba [tsæmba] (bd), udso., kæmme, k. sær, kæmme el. 
rede sit hår; k. sátu, kætnme (glatte) høstak med rive, 

kembukambur [tsæmbokambdr], hak., kiemmekam* 

kempa [tsæ'mpa], huk,, kæmpe. Flt. kenipur. 

keitiyuvisa [týæ'mpóvoisa |, huk , kimnpevise. 

kenna [tSænna] (nd), udso., 1) kende, kunne skelne, ikki 
k. "8» fyri ok", rære fuldstændig nridende: hare kemi- 
skab til: qenkende : 2) ffíle, mæ^'ke^ fornnnme. kendisHT 
maði og meiu SK. 118, 47, k. á sær, y^/e, mærke ^lå 



Digitized by Google 



KENNINGABÆB— UTF8TEYNA. 147 



sig sdv FÅ. 417, 10, (oferfort om livtoM genstaode) tå 
ið tflirra soekkjan kendi fagort laod SK, 43, 71, kanD 
kendi {mærkede bid) og åté ein atóran flak FA. 340, 28; 
3) k. e-ni nakað, lære eit noyei^ undermse eti i noget, 
haoD kencH honnm Icst (for: lestur), han lærte ham at 
læse FA. 239, 15; 4) k. gátu, tyde, løse M gåde FK. 
30, 7; 5) i forbiod. med fho. og bio.: k. e-m á, rette 
hånende JichrejdrhTr mod en, lade f>f hore ilde FK. 78, 
47; k. til, í'ím* lidt hemsri : k, e-m uin oakað, honl'nji 
hdtrejde ai nogrf, kenn mær eiiiki uin SK. 31, 175, også 
hf'skff^'h' rn fur noyet : k. e-ui um, skt^de •'<kylden på eti, 
— keimast: a) (niiddelartl knule {(jtnkvnde) hinanden 
(Jwcrandre): kennast við (iiakað), kender ved, erkende; 
b) (lideart) kendes; J'idcs, nurrkes. 

keuuingarær [tåæoningaræar|, buk., hunfår ^ tilhørende en 
enkđt mand og udenfor tJd^Ug'* i en havepari. 

keuia [tte'oala], hak., kmdm, (smg) genkenddse, bora 
kenalo á ain (aakaO), syties^ at man kender e» (noget), 

keppur [tåæ'por], bak., kongéhætte (dea anden mave boa 
dro?tyggesde dyr). Flt. keppar. 

ker [tðeor], ik., 1) kar; 2) « a od o kor, rummet vndiar 
korniøningslægterne i et komtørringshts (aodakda) FA. 
S93, 10. Flt. ker. 

kenU4 [tåwraldj. ik., kaii\ treekar el. stam}), hvori man 
opsamler el. gemmer noget, matkorald; ogaå apec. — ' 
landbukka. Flt. kerðld, kerald. 

kerta |tsæ^rtaj, huk., kæiic, lys^ spec. tællelyHf triati vóru 
ker tur brendar o? hiirtil voxljiis SK. 79« 58; nu alm. 
kertuljós. Flt. kertur. 

kertuljós [tsæ'rtóljous|, ik., kærtelys, fællelys. 

ketil [táeetilj, hak., koi/rkar, kof/e;/ri/dr (sjæld., jf. ketil 
os tur); kedel. Flt. ketiar (»katlar« forældet). 

ketilostur [tsedtilåstor], hak., kogt råmælk, kalvedans (kogt 
i •katil«, B&ledes at ost og valle ere skilte ad). 

ketlingiir [tSætiingor], hak., kaMmviig. Flt. kotliogar. . 

kettft [tiserta], bak., 1) kvaikaii du qøldaera for løa; 
d) kat. Flt. kottur. 

keypa [tðæí*pa] (pt), adao., kébe^ forékaffe sig mod betal- 
ing; også overfert: dyrt skulu teir meg k., dyrt skulle 
de købe m4t Uv^ dyrt skulle de betale min dgd FA, 
376. 23. 

keyproadur [tSæpmæafor], hak , købmand, 

koypsla f tsæpsla], huk., handel, købtnandsskab FA. 435, 26. 

kejrpsteTua [tsæpstæTiial, bak., købstævne^ marked. 

10* ^ 



Digitized by Googie 



148 



K IM A — KJ ALARBORÐ. 



kima [tsima] -(að), iidso., kime. 

kind [téind], hiik. og: ik., haru^ eg gevi tær ta fjrstu k. 
FA. 17, 19, hvat var tað fyri lítið k. FA. 255, 5; mest 
i kvadene og oftest udtalt som kinn, eitt lítíð kinn. 

kinn [tsinn], huk., 1} kind, kinnia var reyO som hnmmstr- 
klogv FÅ. 307, 19, k. ber baoD so balda SK. ðð, 73; 
for kinn også kinn ur (hak.); i daglig tale dog næsten 
altid kjálki (sé dette ord). 2) skrænt, JSúđdHđe, i sted- 
navne: »dti á Sinn* (Lamba). FH. kinnar. 

kinnur [tðinnór], hak., » kinn. Flt. kinnar. 

kippa [tSi'pa], huk., knijipe, bundt. Flt. kippur. Jf. lyklakippa. 

kippa |)srpa| (pt), udso., ryJdce (Hl sig), trække med et 
ryk el. hastigt oy yludsetig^ snappe; i spec. betydn. 
dræbe eti fugl red at knække halsen på den imellem to 
fingre: — om en sten: komme med så stor hastighed 
ned i randet, at der kvti sés en lille stribe eftei' d(n. 
— kippast, r/fhkrs, (om hjærtet) slå hastigt og stærkt; 
hjartað fór ti at kippast upp i háls á Óla FA, 349, 12 f. 

kirkja [tsi*rtáa|, huk., kirke. Flt. kirkjur. 

kirkjuferd [tsi* rtsofeor], huk., gang el. færd til kirken. 

kirkju^ang^ur [tsi' rtsogæggor], hak., kirkegang. 

kirkjiigrardur [táfrtsógæarór], hak., kirkegård. 

kirkjii^olv [tsi^rtsogolv], ik., kirkegulv. 

kirkjugota [tði^rtiðgwtaj, hok., kirkesti, vej til kirken, 

kirkjuhoni [tði'rtðóhádn], ik., hjørne af kirken. 

kirkjumadnr [tði^rtðómæavór], hak, måske præst el. gefst" 
lig mand, knn forekommende FÅ. 46, 9 (statt opp, 
Katritt, dóttir min, kirkjnmaðnr bíðar tin!). 

kirna [tSidna] (að), udso., kærne, kærne smør; også 
trække medestangen op og ned i vandet, når røéUorsken 
går dybt. 

kista [tsista], huk., kiste. Fit. kistur. 
kistil [tsistilj, hak., lille skrin, lille kasse; også ki stia- 
sk ri n. Flt. kistlar. 
kistubotniir Itsistébåtnorj, hak., kistebund. 
kitla [tsitla| (að), udso., kildre. 

kjaftiir [tsaítórj, hak., 1) kæft^ gab, mund: 2) munding, 

åbning, jf g j áa r k j a f t u r, Flt. kjaftar. 
kjala [tsæala] (Id), udso., damw top el. mouning (kjðlur) 

pd et høhæs (des), lægge hø i toppen af et hæs. Jf. 

kjalarhoyggj og kjolur. 
kjalarlbord [ttoalaboer], ik., den planke i båden, som er 

nærmest kølen, den inderste planke i båden. Også k j u 1- 

bord. 



Digilized by Google 



KJATiARHOTGOJ— KLAKKUR. 



U9 



kjalarlioyggj [tsæalarhåd'dz], ik., det hø, som lægges 
øverst i et hæs og damer dettes (op mønning (kjolur). 
Sé kjOIor. 

kjalarhælar [tðæalarhæalór], bak., đ€9i bageste ende af ét 
fartes køl; andert. brugt = kjalarvðrrur, stribe i 
vandet efter et fremadskridende fartøj^ kølvand^ koma i 

kjalarhæliii å einum báti. 
kjiUbord [tåalboer], ik., = kjalarborð. 



kjálkafylli |tiå* 11 afidlij, huk,, kødfulde på kceverne, kød 

på kifulenie FK. 92, 78. 
kjálki [tså'ltåi]. bak., 1) kæi^e; 2) kind, jf. kinD. PU. 

k I ål til r. 

kjallari [tåadlari], hak., kalder. Flt. kjallarir. 

kjógyi [tðægvi]. hak., kjove, sirvnfjægtr (fugl); i ef. kjós 
i sammensætnn. som: kjósegg, kjósuogi. 

kjortil [tså'rtil), hak., kjortel; nettere kyrt i I. Flt. kjortkir. 

kjós [táou's]. huk., kro {førs^mam) på fugle. Flt. kjósir. 

kjósa [tðoufsa] (að og st, fort. tillægsf. og8& stærk: kosin 
— nnt ent. og 3. pers.; [k/aiirog alm.] kjósar) udso., 
káre^ vælge; faretrcekke, Og8& en form kjðra (að) 
findes (jf. kjðrbreyt). 

kjðlur [tðeelór], hak., 1) kal (p& fartej); 2) hvad der har 
lighed med køl, lang og smal ryg^ epec. a) fjældryg (i 
stednavne: uppi á Kjðli, Kjalnes for Kjalarnes), b) top 
el. mønning et høhæs (des). Flt kjiilir. 

kjðr(u)breyt [tsorbræi't, tseeró-], huk., korsvef FA. 343, 
20 (vistnok egl. valg^ el ønskevej), 

kjot [tåøet], ik., kød. 

kjotboin [tseetbålh, tsobbali 1 ii], hak., A;ød6o«e. Flt. -bollar. 
kjothjallur [tseðttsadtórj, hak., tremmelhm til vhuttmring 

af kød. 

kjotsuppa [tsodtso'^pa, tsosso'pa], huk., kødsuppe, 

kláji [klåa] (að), udso., klo^ k. e-m 

klaga [kiæa], huk., kloge^ anklage, Flt. klagur, 

klaga |klæaj (að), udso., klage, klage sig: o^så anklage, 

klaki [klæatsi], hak., 1) frost i jorden ; 2) is i uldeii på 

får; våd sne, som hænger i klæder og uld, 
klakkur [kla'korj, hak., den me af en kløvsadels (klyv- 
beri) to udstående enđer^ pig i kløvsadel, hvorpå den ene 
haJmd af en klyv (hestđ^) hænges; imillnm klakka, 
midt på hestens ryg imeUem de to dele af læsset^ sé 
kl jv ; dernæst 2) i enkelte tilfælde om nogi^, som ^^nger 
frem el. rager qp^ som: klippe^ i navnet «Klakkur« 




Digitized by Google 



150 



KLANDBAST— KLÍ06JAGRÓT. 



(Klaksvik); og8& hjærgknold^ klint, som står ud fra en 
hjærgrærj ; 3) gntnrl ? .wcn, fiskehanke (fiskiklakkur). 
Endelig kan «klakkur» også bruges overfart om noget^ 
som h/ii(/er stærkt. Fik. kiakkar. 
klaudrast [klaodrast] (ad), udao., fitnwukæiuleii ^ kives, 
trættes, 

klandur [klandor], ik., klammeri, kiv, træffe, 

klapp |Kia' p!, ik., klap. FIt. klftpp, klupp. 

klappa [kla i>aj (að), udso. med hf., klappe^ k. e-m. . 

kUppan [kla'pan], huk., klappen. 

klánir [klåaror], liak., trcestang med en firkanM træplade 

på den nederste ende, som Iruges Hl at jævne jorden med^ 

når denne er tilsået (jf. dansk tromle), FIt. klarar. 
klámr [klåaror], to., 1) Mar, hlank, ren; 2) klar^ tydelig; 

3) klar, færdiig, rede, 
kleima [klaima] (md), ndso^ 1) kline, smøre; 2) klemme, 

presse, tri/kkt flad. 
kleÍY [klaiv], huk« st^l opgang eK sH i en hjærgvæg, 

hjcBrgsii, Dimunarkleiv (p& een Dimun); også stejlt sted 

(hjærgvæg) med m farlig sti. FIt. kleivir. Jf. det tabte 

k 1 f V a under k I ó g v a-, klatre. 
klekingartíd [kleetóiggatoij, buk., klækketid, ægudklæk- 

))itt()sfid. 

klekja [kleetsa] (klakti), udso., khtkkc, udklække {æg). 

kleppur [klaepor], bak., kort trmtang med ett stor jæm- 
krog (kleppjarn, sóknarjarn) på enden, shm bruges til at 
trække store fiske ind i håden eller grindehvaler op på 
land; stor jæmkrog med tregang; 2) træklods, som 
bindes på får J'or at tæmme dem; — overfort i tale- 
mådea: bava kleppin vlð berið, være bebyrdet med et barn 
(om en kvinde, aom bar begået lejermål); 4) menneske, 
som er en anden Hl byrde, Plt. kleppar. 

klcrkw [kJte rkor], hak., klerk, gtjstíig {Uerd) mand, FIt. 
kierkar. 

klettur [klæ'tor], bak., klint, klippe; stor sten. FIt 
klettar. 

kleyv [klæiv j, huk., 1) klov, kleifiet hov på dyr ; 2) bjærg- 

kloff. Fif klpyvar. 

kleyv [klæivj, tort. ent. af klúgva. 

kbg^jagrót [klod'dzagrou tj, ik., 1) (på den gamle, nu 
ikke mere brugelige, færøske væv) stene el lodder, fa^t' 
hundne i vævyarnef Jor af holde di ffc stramt: 2) stene 
{tyngestene), som hindes Just i tiuitnæ af de snoede hø- 



KLÍGGJASTEINUR— KLOVl. 161 



hånd (8Ó: hojbeDcUl), der lægges over en høstak el. et 
hæs. 

kligg^jasteiuur [klod'dzatííainór], hak., 1) (pa den gamle 
færoske væ?) steti, tyngestm, lod^ fastgjort til vævgarnet 
for at holde dette stramt; 2) sten Hl at hinde fast i den 
ene ende ttf et høbåndf som lægges over en stak el, et 
hæs^ Jf, kliggjagrdt 

klina [kloina] (nd), ucUo., kline, smøre, 

klingr« [klin^ra], huk., rundkreds; kringle, FIt kliograr. 

klillka fkliij^Ka], huk., klinke pd dør, FU klinktir. 

klinka fkli'nka] (að), udso., klinke, nitte, slå med hammer, 

klinkttbana [klrgkdband], ik., bånd til at løfte en dør- 
klinke op med. 

klipa [kloi'pa] (pt), udso., sé klýpa. 

klippa [klrpa] (pt), udso., klippe. 

klipping: [klrpigg], huk., 1) klipninf}: 8) den andci? fjall- 
^onga {drivning af får fra f jiphlef til fårefohJeii) om 
efleråret, ved fivilken lojiigtied man udtag-er liiinfår til 
slagtning og klipper en tot uld (i panden) aniuulammene, 
gimmerlammene ; også tidm, ]^å hvilken den anden ijaii- 
gonga f Ilder sted. 

kliv [klivj, huk., stejlt sted, hrinjc, hoj (forskelligt fra 
klyv}; i stednavoet »i Klivum* (Sande). Flt. klivar. 
Jf. kleÍY. 

klófuglur [kbufoglór], bak., fugl med kløer (modsat f i t- 

ÍDgUr, svmnmifiiffl), 
klogT [klægv], huk., Ar/o. Flt kløur. 
klokka [klå^ka], huk., 1) klokke, bjælde; 2) klokke^ «r, 

spec. ur med slagværk; S) børn^lokke (akert). Flt. 

klokkor. 

klokkan [klå'kari], hak., klokker, Flt. kiokkarir. 
klokliga [klðklia], bio., klogelig. 
klókskapur [klðkskæapór], hak., klogskab, 
klokur [klou'kor], to., kloy. 

klóra [kbura] (aii), ndso., kradse, rive med kløer eller negle; 
kettan i eystan kiórar {katten kradser i øst) FA. 296, 
18 (er at opiatto som et dårligt varsel). 

klov [kloev], ik., kløft, spec. skræv. Flt. klov. 

klovi [kloevi], hak., 1) (khfi) fure i dørkarm, hvori 
kanten af dørm går ind, du sjæld. brugt og kun på ud- 
huse (tehnse) med døre, som dreje sig p& tapper og, når 
de lukkes, trykkee ind imellem to stolper (sé Antikvarisk 
Tidsskrift for 1850, side 163, noten under teksten); festa 
(fella) hurO i klova, hikke døren tU, iijósnarasfein av 



Digitize<i by Google 



152 



KLOVNA-— KLÆÐA. 



hðllini gekk, hann festir nú hurð í klova FK. 102, 78; 
dette udtryk er nu forældet i daglig tale; 2) (kløjtd red- 
skab) ildtang. F!t. klovar. 

kloTna [klåvna] (að), uđso., kløves, spaltes, sprakke. 

klOTniugur fklávnii]gór], hak., aJkJoref stykke (jt. steds- 
navnet • Klovniiigurw ved Sandevåg), spec. dtn. ene halv- 
del af en på langs gennemskåret d r i 1 a r (sé dette ord) ; 
ogB& en mindre helleflynder, som skæres i lo stylđeer, 
modsat flakniogun FIt. klovningar. 

^kloystralNinL [klåi^strabado], ik., MosterlHtm, 

'^'kloystniTÍT [kl&i'^Btravolv], ik., Mosierviv, kvinde^ som er 
gået i kloster. 

^kloystur [klåi^stor], ik., kloster^ nu klo 8 tor, indtrængi 

fra dansk. Flt, kloystnr, klnstur. 
*k1oysturborg {kl&i'atorbårgj, huk., » klojsiur; FK. 

165, 11. 

♦kloystursteinur [klái' stórstainór], hak., klosterateu, som 
omskrivning for kloster FK. 165, 10. 

klúgra^ |kligva] (kleyv, kluvu, klovið), udso., kløve, spalte 
itu; også overført kun gøre noget halv/ærdigt; kvoroin 
klyvur, kværnen mahr groft. Lig on. kljdfa. 

klúg'Ta- [kligva] (kleyv, kluvu, klovið), udso., klavre, klatre 
(for det tabte kliva, bevaret i navneordene k leiv og kliv). 

kliikur [klúu'kórj, hak., løst bundt hø, som ligger til 
tørring på marke/n. FIt. klúkar. 

klútur [klúoUór], hak., klud, også mere alm. stykke tøj 
el. tørklæde^ spec. hwđJt kvindetørkkede (modsat det 
fanrede tarklæOi); FA. d96, 33 om halsklud, (hvidi) 
Judstørklæde^ n^ggja stdku fór hann i viO anjdhvitan 
klút. Flt. kidtar. 

kluTtt [klu(v)0], fort. flt. af klúgTa. 

klýpa [kloi'pa] (pt), udso., knibe. 

klyv [kliv], hak., kløv^ hestdæs i to dele (kurve, leypar), 
en på hver side af hestens ryg, sé klyvberi og leypur; 

— også overført om noget, som (r i større mængde el. 
omfang end det skulde være, stor mængde, k- av ðnÚ8Í, 
en altfor stor pris tobak. Flt. klyvjar. 

klyvberi [klibbanj, hak., kløvsadel (til en hest), to stykker 
træ, satte korsvis oim' hestens ryg, og på hvis endti' de 
to »leyparn el. kurve hænge, FIt. klyvberir. 

klæda (klæa] fdd), udso., 1) klcede, påklæde; 2) beklæde, 
đvórgar k. íriðan sal SK. 108, 41, spec. beklæde et hm 
udvendig med brædder; klæda s t, klæde sig på SK. 30, 
51, i daglig tale nu altid: lata seg i (fara Í). 



Digitized by Google 



KLÆÐI— KNiVUR, 



158 



kl»d! [ktoaji], ik., klæde, stykke taj; heklædmngsstykke, 
Idmåétm; mest i AL: klæðir, klæder {ganffklcBder, seng- 
klæder)^ klædedrtigt, 

klædningsbord [kladniggaboer], ik,, br€Bt el. j^nke Hl 

den udvendige beklædning af et hus, 
klædainifiur jklađnir)g:()r],"hak., 1) kJædnmg; 2) hdclæd- 

mnfi, spcc. ndrendig hrmldehekl<Bdmng på et hus, 
klædsekkur [klassæ'kor], hak., sæk (skindsæk), hvori 

man )Vf^df(,rrr sine 1:1 æd er, når man drager et sted hen, 
klænur [kia inor], to., tynd og srmal. 

klokkur (klo kor], to., som Jarer sammen på gnind af- 
plmhelig oveiraM-se el. skræk, verda k., fare sammen, 
hlire pludselig ovm askcf. 

kuappur [kna'por], liak.. hnap. Flt. knappar. 

knappur [kna'porj, to, 1) .smm^er; knap i^tkke fuldt til- 
strmkkelig, temmelig lille; spamom, som ikke giver meget • 
kortfattet); 2) rask, hitrtig (» knapligur). ' 

kmirka [kna'rka] (að), udso., knirket knage; også være 
knarvorn, smågræde, 

kmarv« [koarva] (að), ndso., k. hurð, fukke en dar ved at 
sjpyde "knarvii for. 

knar?i [koam], hak., stykke iræ^ fastgjort ved et søm i 
dørstolpen tæt ved dørkanten og som ved at drejes ot»* 
kring sømmet hen foran døren lukker for denne, Flt. 
kriarvar. 

knassi [knassi], hak., rask og dygtig fyr^ kæm^yr, Flt. 

knassar. 

knáur [knånvorj, to., knøv^ kæk og vdholdende. 

knektur (kiiæktórj, hak., knægt, tjener (d\gi,y, 2) knægt^ 
krattat. Flt. knektar. 

kiicppu [knæ'paj (pt), udso., 1) knappe, sammenhæfte ved 
hjælp af knapper; 2) sammmfætde (h-jælker), indfalsc^ 
k. syllar (sé syll); 3) k. lomviar, ritur, sammenfalde 
næbbene på {dræble) lonwier, mágei', således at der frem- 
kommer knipper på to fugle i hvert. 

kneppi [knæ'pi], ik., 1) knippe, så meget som man kan 
hære i favnen; 2) to vednoMene sammenfbBÍdede lomvier 
el. måger, Flt. kneppir. 

kmetti [koæ^ ti], ik., (e^l. hold el. kugle) rundt stykke hlod-^ 
pølse; DU hyppigst star hoUe af fisk^fars, - Flt. koettir. 
Jf. knðttur. 

^i^igrSJA) kniggjuiii [knod'd^a, -on], ef. og bf. flt. af knæ. 
knÍTSblad [knoirsblænj, ik., knivsblad. 
knivuT [kooivor], bak., kniv, Flt. koivar. 



Digitizixl by <jOO^iC 



154 



KNOÐA— KOBBh 



kiioða [knúaj (að), nđao., ælte, hwe đ^, k. đrfl^ æUe byg- 
brød, ]f. elta. 

knógra [knægva] (aðl, adao.» anstraBnge sig, arb^đe sig 
Jrem med besvær PR. 79, 60; bære med besvær, haon 
knógvaði M (eK tíi til húsf hm bar det med sfo7- an~ 
sirængdse til hus, k. undir nðkriiii), koma knógvandi vid 
(undir) nftkrum, komme sht hciidc på en tnng hyrde. 

knokkur [ko&^kor], hak., baghoved; hovedskal, hoved, FIt. 
k nokkar. 

kimda [knua] (að), iidso., sé knoða. 

knugga [knogg-a] (adj, udso. , (Ivkke med hovedet i for- 
overhojrf sfllling under m bnui Irifrth, k. undir taraleypi 
(FA. 290, 30 — på '1''tt*^ sted skrevet knukka), sé 
taraleypur; også niero alni. sidde og dukke med hovedet, 
idet man heræger ovtrkro2>j)en frem o(/ l'dhage^ f. eks. med 
småbørn på skodet: k. undir smábornuuu Også kuukka. 

kiiiíí^vi [knigvij, huk., kno på finger; også kno el. hjørne 
på midddkdet af en fuglevinge, fugiartvelr f lofti fljugva, 
fast viO knugvum banga FK. 106, 129. Flt. koúgvar. 

knukka [kno*ka| (ad)« ud8o.» aé knugga. 

knálnr [knuu'tor], hak., 1) knude, sarnnenkaiftning ; hjrOr 
er BfDum knúti kunoigastnr, enhver forstår bedst selv at 
hUte rede i det, han har gjort FÅ« S19, 26; 2) knude, 
knort. Flt. knutar. 

*iinfggl& fknod'đíaj (— ), udse, klemme^ trænge, vit 
skuhiin okkur Angantýr vid harðari gongn k. FK. 24, 88. 

knýta [knoíta) (tt), udso,, kf^tte, binde {ved hmk); k. 
hondina, knytte hånden. 

knýti [knoi'ti], ik., hyll (torklsde med samroeiibuDdQe hjerner). 
Flt. knytir. 

knæ [knæa], ik., 1) knæ: 2) led ol. hojuiug på nof/d; 
kntiflc på sfrå: 3) knimholt i båd, det krumme stykke 
træ^ soni går fra robænkeus ende op til bådens ræling 
(for at fæste sædet); 4) krvmf stykke træ i ethvert af 
hjørnerne foroven i et tremmehus (hjallur). Flt kno (på 
Sudere: kniggi). 

knæsbot [knasbou tj, hak., hase, knæhase. FU. knøsbetiir« 

^knorrur (knðrrorj, hak., fartøj, sMb, 6gK handelsskib FA. 
262, 4 (}f. vers 12), man i kvadene ogaft jævnlig om 
krigsskib FÅ. 270, 17. Flt. knOrrir. 

knStlur [kn6't6r]p hak., bold, rund udvækst, kna^ på stav 
o. 1. Flt knðttir. 

kobba- [kåbba-], 8Ó kopa-. 

kolM [kåbbi], hak., aé kdpur. Flt. kobbar. 



Digitize<i by Google 



KODDI— KOMA. 



155 



koddi [k&ddi], hak., hovedpude. Flt. koddar. 

kok [kou*k], ik., kog, kngcn, koma á k., komme i kog, 
koka |kouka| (að), udso., koge. 



kok klir |kå*k0r], hak., kok. Flt. kokkar. 

kul [kudlj, ik., Lid Flt. kul. 

kola [koala], tiuk., lille skålformet tranlampe af jærn {og 
med væge af plantern arv) ^ forsynet mal en hojh', hođđa, 
oventil, hvorved den. opliænges i et hånd^ kolubami, midt 
i „røgsium" , rojrkstova; du ikke alm. — Talemåde: tå vard 
eldar i kolirøi, da hUv kan hidsig, Flt. kolnr. 

kola [koala] (ad), udso., 1) forkulle, brænde nog^ Hl kul, 
k, upp; 2) brcende slemt, k. søg. 

kollóttur [kådldtor], to., 1) ntnđtappei^ med rund tap; 2) 
(tfstumpet; kuUet^ uden kom (imr om kær); og8& ovør- 
fert: som mangler prydelse^ gamke uden ppnt^ bar, 

kollur |kádlór], hak., 1) mial top, top: 2) den orerste del 
af hovedet, hovedi^niding, isse; koUliúgva, kalot; detta 
um koll, falde omkuld; 3) hovedlignende hj ær g/'ot mation 
(kulh'), Eiðskollnr. Også kolli. Flt. koHar. 

kolmyrkur [kolini'rkorj, ik., bælgmørke. 

kólna [kolim] (að). iiđso., 1) kolmis), blive kold: 2) (om 
ild) go ud, k. lit, jf. litkaldur; 3) tabe sig^ ophøre 
(f. eks. venskab). 

kolsvartur [ko'lsva'rtor], to., kuls.trt. 

koltursgarn [káMtórsgadnJ, ik., ffd garn (til stremper), 
egl. garn fra øen «Koltur", li vis beboere have haft ord 
for at spinde fiot garn; FA. 296, 24. Rettest med stort 
begyndelseøbogstaT og i oafnerogistret. 

kolTi (kåWil hak., sé kkUi; SK. 127, 84. 

kom [koemf, fort. ent. af koma. 

koma [koemaj (kom, komv, komiO), udso.« A) (av.) komme 
(nærme sig et sted^ hev€Bge sig hen imod den folende; 

ankomme; indfinde sig; indtøbe, indtræffe; nå frem til 
et trijit punkt; stedes i en vis stilling el. tUstand, med 
fho., k. i lag, i I laL : k. ásamt» komme overens, enes). 
— Med fho. og bio.; k. á, \)oveirasKe^ overfalde, gribe 
(aegt., f. eks. om sindsstemning), ræðsla kom á hann FÅ. 
303, I ; 2) komme på, genkalde i erindringen, k. á 
nakað; 3) iiidfeajle^ komme for. k. (fram) at nokruin, 
komme (tu-l hen) til noget, røre ved uogd. k. av, 
komme af, hidrøre fra. k. bur tur i einki, svinde hen, 
blive meget forringcl. k. i ram, 1) nå frem : 2) med 
nød og næppe fuldj'øre en rejse (jf. slita íram); ikki k. 




Digitize<i by Google 



156 



KOHU—KONGALIGUR. 



fram, forlUe, gå Hl grunde (om hådsmandskab h[\<\ ). 
k. fram á nakað, {vrentei) irouffe, sførle på ntiifcf FA. 
358, 10. k. fy ri einki = k. biirtur i einki (sé ovf.); 
k. fyri seg", gå frem, hdrc Ji emyatu/ : frtnnnt.s, forbedres, 
spec. humme sig aj sygdom ; k. aftur fyri seg, (efter syj?- 
dom) komme til kræfter igen, komme sig igen FA. 420, 
29; k. e-m fyri : tað kemur mær fyri, det forekommer 
mig, k. i, ojjståt nú kemtir rép i, nu opstir der råb 
FA. 404, 2; k. j heim, (digt.) komme tU fjerđen^ ftfdes, 
k. til, vokse iU, modnes^ om mennesker (ti I ko min, voksen, 
moden); k. ti! einkis *^ k. bartnr f einki. k. nndan 
1) komme frem {for lyset), lade sig Hlsyfte; 2) komme 
sig af en meget farlig sygdom (hora undan, med nød 
og næppe komme sig), k. upp, \) komme op; 2) komme 
fremy blive bekendt, rggfts- 3) (om solen) stå op (også: 
k. undao). k. upp i, lægge sig imellem, k. við, 1) 
(med gf., alm. uden styrelse) rm-e ved; 2) (med hf.) ved- 
komme; 3) indtræffe, k. væl viO, komme (fe/) til pas, 
komme til hjælp i rette tid, k. illa við, komme ilile til 
pas, i ej} nhelejlig stvnd. B) (indv., med hf.) bringe en 
ri . noget i cti ris ,slilling, kmnmr, skaffe, Iringe, tanri 
ijami gud, oss saman kom FA. 246, 24, koma mær i 
forakt FA. 301, 2S; k, e-m til n.ikad, h iuge e\. Jonna 
en til noget (jf. elva e-ni til iiakad); — k. sær fram, 
ikke være undselig^ ikke holde sig tilhage, ikki k. sær 
fram, undiiéUg holde sig tilbage; ikki k. sær (til) at — , 
ikke have dristighed nok Hl at tindsé sig rnd at — 
(jf. komast W5). C) komasti 1) komme, slippe, komsat 
á land FA. 365, ðá, komaat á føtur, komme på benene 
SK. 116, 31 (SK. 46, 107: komst liann fótum á); ð) 
spire frem^ skyde op, fræið kemst, fræt spirer op (hertil 
to. kvamur, .som har spiredygtighed, fræið er kvamt); 
3) blive bragt i en vis stilling, komast á knæ FK. 81, 
79. komast av, 1) » koma av; 2) komast av i raki, 
svimle hen, afmagres i en yderlig grad. komast við nakað, 
1) nndsi' sig red, skamme sig ved noget, ofte upers. : 
mær kemst við, jeg nndsér mig dei^}€d (jf. koma sær); 2) 
kendes ved noget, synes at man kender el. genkender noget, 
VS) komiri: væl at sær komin, sé under at (1, e). 
koinu |koamó|, fort. flt. af koma. 

kouttjkodna|,huk., \)kone,h^nde; 2)kone, hiistrn. Fit. konur. 
konpafundur fkå^ij^afondor], hak., kongemøde. 
koiig-cikyii ^kiiiig-atsínj, ik., kongeslægt, kongelig byrd. 
kougaligur [kåjjgalior], to., koHgelig. 



Digitized by Google 



KOKGASONUR— KORNKBTÐ. 157 

kongasoniir [kåijgasoanor], bak., kongesøn, 
kongsbóndi [kå'nsbOndi], hak., kongsbanđe, fmiébonde på 

siateiis jordegoil^ (modsat óðalsbóndi). 
kOBgsđóttír |kå'i]sdo*tirj. huk., ktmgedatier (i dagl. Ule 
' mere alm. koogadóttír). 

kongsjord [kå'ijsjearj, hok., kongeord, jord^ HUwrende 

staten. 

kongur [kårjgor], hak., hwf/e: oi tvur k. (hin helgi), kong 

Olaf (den hellige). FIt. korigar. 
konubclti rkoanobæ" ItiJ, ik., i.nmho'lfr, cn kones birllc. 
konufólk [koariofo'lk], ik., 1) (kollekiin) kvmdj ulk, kvirider; 

2) kriudef Jrui aiimwi r. 
koiuifólkarád [koeiiofo'lkaråa], ik., Inuttihnmerråd, 
koiiugildi [koaiióđzilđil, ik,, ki imkluff, kvindesehkah. 
konulijarta (koenóju rtaj, ik., kvindehjærle, hustnihjíBrte. 
konuleysur [kodnólæí^ sor], to., uden kone el. hustmL 
kopagenta [kou'padiæ'nta], hak., sælpige. 
kópahainttr [kou^pahaamor], hak., sælhmđeham, 
kópahYolpur [k^u'pakvoMpor], hak, sælkmdekmlp. 
képakOBa [koa^pakoeaa], huk., scđkane, sælhus^, 
kopar [koapar], ik., kohher. 
képaskiiin [kou'paSin(n)J, ik., sæUnmdeskmd. 
koppur [kå'^por], hak., 1) k<^, lUle træbøUe; 2) blodkop, 

Flt. koppar. 

kop ur [kou^por], hak., kobbe, sadkuM; aendeniJordB: 

kobbi. FIt. kopar (kobbar). 

kor [koer], ik., kåt\ rilkin-, hefinijche. Flt. kor. 

kor Ikour], ik., kor, spec. kor i kirke; ikki kemnr i k. tað, 
ið sjálvt vil fara i flor, dat kommer ikke hojr til vejrs, 
som selv vil ned i det lavt' FA. Bl 7, 20. Flt. kor. 

korkaleivur fkåVkalaivor], hak., nind klvmp (/ev) aj til- 
beredt kork i, klvmp rod iarve. Flt. -leivar. 

korki [kå rtsij, hak., \) ,JxorkLmos'\ vinsteidav, hvorai 
der tilberedes Persiofarve el. purpurfarve (korkalitur) ; jf. 
Landt, Færøernes Be8krivelae> ea. ððO—ðð; den hfide 
bedækning p&. denne lav kaldes blik; 2) den af masten" 
laven iUheređte røde farve (aé k o r k a I e i y u r). Jf . Stein v 
moai. 



kérklrkja 

kom [kåiJn 



koortði^ rtåa j, hnk., kcrkkke, kirke med kor, 

, ik., 1) /fo?'«, sæd, især hyg; 2) frokorn; 
ogaå lille hitte kugle, lille klvmp, sandskorn, Flt, (i be- 
tydo. 2} korn. 

kornneyd [kånnæij, htik.» nød med hensyn til kom, stor 
kommangđ. 



Digitized by Google 



158 KORNTDBXING— KOTRA. 



kornturkiug [kafiioitsiijgj, huk., korntønHng. 

kors [kåVsj, ik., danisme for kros sur. FIt. kors. 

kort [kå*ri], ik., kori {landkort; spillekort), FIt kort. 

korta [kå^rta] (ad), udse, 1*^) skorte, mangle, alm. upers. 
med personen i hf. el. gt, (også pers. nf.) og tingen i 
gf. el. ef., e-m kortar eyð, k. figgja(r); digt., I dagl. tale 
s korta; tå kortar os eitileyO, da skulle vi ikke mangle 
rigdom FA. 96, 35; 2) forkorte^ k. nm nakad; bedre 
sty t ta. 

kortér [kå'rtear*], ik., kvarter (af time, alen). PU, korter, 
kortiiii [kaVtini], bio., alligwel, ikke de^n mindre; måske 
fur: livort enn er. Også kortildini (af Mohr henfert 
til isl. hvárt el. hvert iieldur). 
kossiir [kåssor], iiak., loi^ : nu alm. kys s. ik.; kyssa e-n 
koRs, sékyssu. — kossur findes og^så (mest i flt ) i 
betydiin.: værdijuld og beiKujcidj iniy: J'orwring: god 
fangst — men er i disse betydnn. vistnok forvansket af 
ko s tur (sé dette ord) ; fyrri unti mær Sjúrður svein guil og 
góðar kossir (gode foræringer) SK. 102, 14. Flt. kossir. 
kosta [kåsta| (að), udso., 1) anvetide^ ofri\ te/co5/c (k. uppá 
nakad); k. til (SK. 5, 25) » k.; tdat v»r kostam 
(ofrey sætte på spil) liv og lund FK. 56, 24; 2) koste, 
volde omkostning; volde^ k. e-m arbeiði, stríð (besvær); 
3) koste, vcsre sat til en vis pris, gælde, 
kostar [kåstor], hak., 1) vilkår, betingelse FÅ. 9, 29; nu 
sjæld.; 2*) (digt.) god egemkab ved en ting; værdifuld 
ting, klenodie: kongin lystir i staðiu upp at skuða teir 
kostir fríðar FK. 158, 99; 3) kost, spise, føde; 4) den 
fra voiZeM (mysa) adÆlte ost i dralvi og i ke ti lost or 
(sé disse ord). Flt. kostir. 
kosur [kou'sor], hak., kås, A/t.v, refn'rnrj, vej, sigla, stýra 
sin kos; fara sin kos, drage [gå) sin r<% (hage bort: 
gå ovn-, fors-vinde, tå ið æliO freka for sin kos, ?iár den 
gmnme hggr var forbi FA. 312, 22. 
kot [lro9t], ik., vadmelskojie (alm. af brun, morkebruo, 

i\>dbiiin farve 1. Flt. kot 
kovi Ikoðvi], huk., lille spisekammer. Flt. kovar. 
koyggja [kåd'dza], huk., sengested, anbragt et fftykke oppe 
fra gulvet imellem panelet (hrést) og gdervæggm (vcggur) 
i roykstova og med dsr til at skyde for, indelukket 
sengested, alkoveseng, Flt. koyggjnr. 
koyggjusong [kftd^didsågg], hvik,^ alkovesetig^ sé koyggja 
koym [kåiraj (rd), udso., 1) drive (frem, bort); k. undir 
ein, a) give en et stød^ skubbe en; b) skgnde på en; nú 

Digitizixl by Google 



159 



skal taks min hvðlla lúður, apara hann ei at k., mi skal 
jeg iage min l-lingende lur og støde (hlasr) ihi l af al 
magt FA. 181, 12- IZ; — støde, jageQmri )^ trælår var 
koyrdur dr hásæti SK. 04, 58; 2) stode^ stikke noget 
ind i noget andetø hann koyrdi Iiiigvuna i Iiimman {stak 
huen i Jonimrii): 3) (indv.) komme, lade, k. mjólk i 
krussid, komme mælk i huset; — bringe noget pludse}ig 
og voldsfimf vi! af sin stnJJua, slynge, 

koyril [kåinl], hak., j//r/.sA, srniic. Flt. koyrlar. 

krabbaskel [krabbasealj, huk., krabbeskal, krebseskal, i en 
barneremse, rógva út á k. FA. 447, 12. 

krabbi [krabbi], hak., krabbe, krebs. Flt. krabbar. 

kraft [kraft], huk., krajt, legemlig magt, styrke; huun letur 
við kraftir (hemmelige kræ/ter^ trolddom?) binda FK. 
131, 7. FU. kreftar (okraAirt forældet). 

kráka [kråaka], bnk., krage; grw om gangandi fdt, avðltar 
sitaiadi k. (el. beima sitar svaoga k.), dea fiiUige har^ 
dm lade mangler FA. 316, 14 1; kråkn tykir [beet am 
aoga sin, enhver sffnea hedet om sit eget FA. 317, 24. 
Flt. krákur. 

krakkor [kra^kdr], hak., 1) trebenet stol uden rygstød^ 
krak. — 2) opstablet bunke hø^ i talemåden: breona 
krakk eftir e-m, (om en bygds piger) brænde høknippen' 
{kastede sammen i bunke) efter en hoiidrafjendp frier^ 
som har hentet s-ig oi kiu'v, sé FA. 308 (Jákup á Man); 
deraf: geva e-m krakk, give en frier ch hin- (d hånligt 
nej), fáa krakk, få en kurv, få nej. Flt. krakkar. 

krákubeiii [kråakobaiii;, ik., kragvhen. 

kráma [kråauia] (að), udso., kramme, gribe krammende 
med hånden efter noget, k, eftir nokrum. 

kransur [kra*^ns6r], hak., kravs. Flt. kraiibai. 

krapi [kræapi], hak., halvsmeltet sne^ halvojjtøet is, sjapis. 

'^'krappanim [kra'parúumj, ik., (i de gamles ^be, vik- 
iogeskibe) det andet rum form „løfti'ngen*^ (lyftiog) på 
det sted af skibet, hvor dette begynder at indsnævres 
fortil (jf. on. krappar, knap, trang) FA. 279, 17. 

krás [kr&as], huk., kras af gås; ImkJcer mad, góð k., 
lækker mad (kødmad), noget fedt og lækkert; også alm. 
i flt. krásir. 

kreTja [krævja] (kravdi), udso., kræve^ fordre; k. ein eftir 
ndkrom, krcsve et tilgodehavende hos en; (u pers. med gf.) 
udkræves, være fornøden, behøves, bar krevur tol at bíða, 
der udkræves tålmodighed fnr nt rvnie FA. 392, 16, 
Også: k. til ogkrevjaBt; hoDum krevur litið viO, Mn bliver 



Digitize<i by Google 



160 



Jet vred; (digt.) *k. út, udfordre FA. 146, 32; — ♦ og 
digt., a) hydef hcjalv, kongurin iirevur sia sendisTein SK. 
185, 58, b) íBgge^ lilskynde, Godron kro?iir sin aoga soo 

SK. 45, 101. 

kreyma [kræiiua] (að), udso., (om sne) blive blød, blive 

sammrvpre-^srf otj invq ved at opiø. 
kreyp |kiæj pj, fort. ent af krúpa. 
krígg^j [krod'dzj, ik., kruj. FIt. kriggj. 
kri^g'ja [krod'dza] (að), iideo., krigen føre krig, 
kriin [kroim], ik., kahirrh, snue. 
kriii^ 1 knug], bio., = ikring, umkring-. digt. 
•kriii^ur {knggor], hak., h-eds^ rirkd, digt., = ringur; 

sé skipakringur. 
kiÍAg^T [krii]górj, to., behændig, smidig, 
kijstiii [kristm], to., kristen, 
krístiitdóraar [knstmddiiiDdr], hak., kristendom, 
kristiia [kn8(t)iia] (að), udao.« kristne, omvende iUhisten- 

dovmen. 

""kristni [kri8(t)ni), huk., kristendom, 

krégy [krægv), huk., (ogl. vrå) gemme^hd, skjulested, a) 
storre hul el. hule lucUein stene ved strandkanten^ hvori 
fisk (og grunningshodd, torskehoveder^ som ere begyndte 
at gå i forrådnelse) opbevares o(j skjules for fugle; b) 
he^frskoformet stengærde, wuUnn hvis vægge torv op^ 
stables (i ff flair«, sé flðgv) og gemnieii nied overlag af 
gyicstørrsfgkker og sten, FIt. kráir. 

krogva [krægvaj (ad), udso., putte iU side, skjule, k. seg, 
skjule sig. 

krokti jkrooka] (aðj, udso., søge skjul imod regn og sne, 
søge læ (egl. gøre sig krum, krumme ryggen som et 
alags ?æra Imod o?ejr). 

krokar [km'kdr], bak., 1) krog, hage (til ai teato no^t 
t el. h»oge noget på); apec. fiskekrog; %) krog, krvm- 
ning^ vinkel; 3) krog, Hjørne, vrå,^ FIt. Jrrdkar. 

krékutwr [kroa kotér], to., kroget^ krum, som går i 
vinkd. 



kropnft [kråpna] 
kroppur [krå'por 



ad), udso., sammenkrympcs, 
hak., krop, legeme. I It. kroppar. 
krossa [kråssaj (ad). udao.» korse, krydse; k, aeg, gøre 

A'or.vr/v frgtf. 

krossur [kråssorj, hak., l)kors, kryds; i kross, overkors, 
korsirls^ på kryds ; 3*) budstikke i Jotm af et km's (ji. 
tiugukrossur). 



Digitized by Google 



161. 



kroy [kro9T], ik., opskåren krop af dyr (især fårékrop) 

med udtagne vndvolde;- alm. opskåren og iU vindtmring 

opihmgt fårékrop, Flt. kroY. 
kroysta [kråi'sta] (st), ndso., kryste, presse. 
krnbbiisessur [krobbósnesór], bak., sæde ved arnen^ hvor 

•torvkrubbaa* {o: gemmestedet for tørven^ egh kr^ibe 

til tørv) findes. 
knina [krúunal huk., krone. Flt. kriinur. 
knipa 'kriiupaj i^kreyp, krupu, kropiO), udso., krybe; og8& 

overfert shrhe sig langsomt frem. 
tnipTi fkrfipo], fort. flt af krupa. 

krds [kruus|, huk. og ik., knis, drikkekar^ tú drekk so 
titt. av dfrari k. SK. 28, 135, Nu alm. kruss [krøssj, 
ik. Flt. krós, krúsa. 

krút [kruut], ik , krudt. 

krutla [krotla] (að), udso., (omsataf klutra) ar^de med 
imgét indviMet og vanskeligt^ kludre, også kmtlaat (vIO}. 

kruttiguT, krntlugnr [krotlijór, krotlÓTÓr], to., indviklÁ^ 
vanskdig at hitte rede i, 

kryka [kdka](kt), udso., vrimle, mylre. Jf. tysa, yOja. 

kiýna [kroina] (nd), adso., krone; sjæld.; fort. tillttgst 
0^ to.: krýndur, kronet. 

krypil |kripil], hak., krøUing. Flt. kryplar. Også kryplin^ur, 

kryvfa [krivja] (kruvdi), udso., opskære kreatur el. fi^k og 
tage indvoldene nå, hyppigst om fisk; dernæst f.ps'kfvrc, 
søndeitikarc. Jlmiye; — fort. tillaeg'sf. og to. kruvdur, 
fotrtrnK hvilet; i (iført) hulkde og forrevne klæder, 
gaoga kruvdur. Jf. krov. 

^rækliogur [kræakliggor], hak., musling. Flt. kræklmgar. 

kf'Hkja [kreetåa] (kt), udso., Í) gøre kroget, krumme; 2) 
krøge, slå krog i; stikke noget h umt ind i noget; også 
putte^ stikke med krum bevægelse, krdkti hann tað i sin 
mnon FA. 323, 7. 

kii [kuo], buk.« digt. for kúgv. 

kubba [kobba] (aO), ndso., afstumpe, skære tvart over, 

kubbi ikobbi], hak., 1) kort ^fkt stykke; en af en bjælke 
(stokkur) el. et hrædt (borð) afsavđ ende; 2) uldvaiđe, 
som når til midt på fingrene; også (nu vistnok for« 
ældet) uldmuffedise. Flt. kubbar. 

kubbutur [kobbótór], to., stumpet, stump, 

kiidingur, kúðungur [kúuiQgór], hak., havsnegl; rettere 
vistnok skrevet ku vin gu r. Flt. kúðingar, -ungar. 

líiifódur [kúuíouor], ik., kofoåer, vinterfoder til en ko, 

kuga [kua] (að), sé kúga; FK. 44, 57. 

11 



Digitized by Google 



&IIGA~&URT£IS 



kiiga [kúua] (að), udso , hie, undertvinge, 

kiigv [kigvj, liuk., ko. Flt. kýr. ^ 

kiíla [kúula], huk., 1) kugle; 2) hoved på en grindehval, 

Flt. kúlur. 
kuldi [koldi], hak., kulde. 

kiileysur [kiuilæi'sorj, to., udtn /. -^om ikke ejer ko, 
kiilutur [kúulotór], to., puklet, pukkelrygget, 
kiimpass [ko m pas], ik., kompaf;. Flt. kumpass. 
kuuua [konaa] (kaDU, kundi, kuiiiiaOj, udbo., 1) kunne^ 
vide (noget, som man har lært); 2)fordå^ have indsigt 
færdighed i (mød gf. Bamt med nafoefL. dels med, 
dele Qdeo at), k. at svimja, kume svðmme; k, (væl) å 
boga, forstå (vel) at skyde med Ime, skyde godt med 
hue; illa .likar Haraldi kongi, at bann ikki eQBkn kiiDni 
at han ikke forstod engelsk o: oldengélsk^ FK. 169, 114 
»kunni« forældet fortid); 3) kunne, formå, vcare istand 
tU (bjppigt med navDef. med el. uden at); — k. sær: hann 
kano sær ikki at g^era nakaO, han har ikke (Wff^ lyst eL 
evne til at hestiUe noget; k. væl (illa) við nakað, være 
vel (ilde) tilfreds med noget, so illa hann við tað kondi, 
så ilde kunde han finde sig deri FA. 168, 27. 
kunng^eia [koodzeera, kondi-], udso., kundgøre, hekendt- 
gore. 

*kuuiii [koaui], huk. (og ik.?), forstand, indsigt^ viden SE. 
101, 4. 

kunnij^ur, kunniigur (konnijoi, -ovor], to., 1) (om per- 
soner) kyndig^ bekendt (med noget), k. við nakad; 2) 
kendt, Jf. kunnur. 

knnnskaiiiir [ko'nskæapórj, hak., kundskab. Flt. kuno^ 
skapir. 

kvniiugleiki [konoóÍaiHði], kak., 1) kundskaib, kendskab; 

d) bekendtskab^ omgcsngdse* 
kunnur [kooDor], to., 1) som har kendskab^ bekendt (med), 

k. TÍð nakað; 2) bekendt, åbenlys, svik vdru honum ei 

kunn, han anede ikke svigf tmkte ikke på svig SK. 

46, 105. 

kliputur [kiui'pótór], to., skålformet^ rund og buttet. 
*kurtaligiir [ko'rtalíór], to., (egl. hofig, beleven) stadse^ 
lig, jn-if 'f/fif/, har skal kelda kurtalig FA. 4, 17. Ellers 

ikke bruL'oligt. 

*kurt6is [ko'rtaiSj og kurtis [ko*rtis], to., (eg), høflig, 
heleven) 1) ridderlig, htrlig, gæv, leingi kavaði kurtis 
maua SK. 73, 42; 2) fin, .stadselig, maðurin kastar 
kurteis ktædi FA. 56, 21 (jf. kuruiigur). Sjældent ord. 



Digitized by Google 



KURT£ISI--KVtøI. 



16S 



^kurteisi [ko^rtaiai], huk , JuffUnked, heUvenked FA. 60, 

kiira [kÚQra] (rd^, iiđso., være utilpas; sørget være he^ 
^fmrd el. nedslået (mere alm. anyendt om dyr end em 
menDesker, f. eks. om en ftigl, der bar mistet sine Kg), 

kiirur [kútirðr], hak., flov og uHlpas etenmng; sorg, íe- 
kgmring^ nedslagenhed* 

kassu [kosso], bio., hvosaii* 

kyad [kvæaj, fort. ent. af kvðða. 

kvarda [kvæara] (að), adso., sæUe bræmme eU linning på 
klæder. 

kyardi [kvæarij, hak.t kant på klæder, bræmme, linning, 

Flt. kvarðar. 

kyarukalliir [kva'nkadloi , hak., ahstn tutd skovlerne, 

som d/ ti ti nioUrhjulet^ kuu i eo gåde FÁ. 325, 4. Álm. 

kaldet kvanta li. 
kyastur [kvastor] (gf. kvastur), iiak., Jtjckost af .scwunen^ 

syede fuglevinger; almiadeligere kv eistur [kvaistor, 

k?a^8tór]. Flt. kvastrar, kreistrar. 
kreikja [kvaitda] (kt), adso., antænde, tænde, tænde Ud, 

kretkt var kertnljósiO FA. 889, 11. 
kreita [kvai*ta] (tt), odso., sé ud af åjenkrogene, skæm, 

skotte^ k. upp nndan« skæive fra neden opad, 
♦kveld [kvæld], ik., sé kvolđ; FA. 1, 20. 
kyendi [kvændi], ik., kvinde FK. 138, 87; nu næsteo 

altid i båolig betydn. usselt, ondskabsfuldt frnentimmer, 

eg kenni ikki batta k. FA. 110» 15. Flt. kvendi, 

kvendir. 

kyeiidil [kvændilj, hak., kvindagtig mand, Flt. kveodlar. 

Almindeligere k ven til. 
kyesta [kvæsta] (st), kvæste^ såre. 

kyetta [kvæ'taj (tt), udso., bide^ skære, rive hastigt over el. 

iftf, k. av, k. sundnr. 
kyid [kvi] og kyiði Ikviji], ik.. bug, underliv: drægtig' 

hed, frugtsofiinuiighed ; også hannens undfangede sæd, 
• Jf. kviður. 

kTÍða [kfoija], huk,, «■ kyíði. 

kyida [kvoija] (dd), vdso., grue, frygte, være bange og 
he^fmret, k. nakað el. tjri Dðkrom, eg kviOi (også: eg 
kvíði mær), at hann kemnr, jeg frygter for, at han 
kommer, eg kvfOi taO el. iyri tf; også (sjæld. og digt.) 
drage omsorg for (k. nm), sára nm bann kvfOar (for: 
kviOir) SK. 7S, 45. 

kyidi [kroyi], bak., kvide, gru, frygt. 



Digitized by Googie 



164 



KVIÐIN— KVOÐA. 



kTÍdln [k^inlt to., (om dyr) Imget, drægtig, 

kyidur [knjórj, hak., hug, unéMiv. Flt. kyíðír, Jf. kvift, 

kvíð i. 

kviga [kToija;, huk., kiie. Flt. kvigar. 

kTÍggj [kvod'dzj, huk., indhegnet plads, spoe. kvileplads 
for kvivg (stednavn: undir Kvíggjarhamri) ; også Hlle 
fold, ■iu(lhc(fnin(if af f^feUy hvori wnv iaufwr Jnmrier i 
f'ff!rf>j(vrg()ie, I snmmensætnn. træfl'es dea oprindelige 
form kvi. som : K\ivik, KvÍHb<M. Flt. kviggjar. 

kvikn [kvikaj (ad), udso., k. sær, nq/pe sig^ sjcyiide dg, 

kvikligra [kviklia], bio,, livligt, rask, Jniriigt. 

kvikligur [kviklijorj, to., livlig, rørig. 

kvikur [kvikorj, to , 1*) som lever og rorer sig, spillev- 
ende (i denne betydn. nu kjkur), tå var hjarta i Ormari 
kvikt (da slog Ormars hjorte hæftigt og hastigt) PK. 
90, 68; 2) rap, hurtig, rask. 

kTinna [kvinna], hnk«, kvinde, Flt. kvinnnr. 

kvimmbléd (kviDnobbu], ik., kvinddilod, 

kvinnubonkur [kvinnób&^nkór], hak., kvindébænk, 

kvimmdroyri [kvinnódráiríj, hak., kvindeblod FK, 101, 70. 

kvijmullokkur [kvinnofl&^kor], hak., kvindcjiok, 

kvirr [kvirr], ik., ro, rolighed^ stilhed^ staoda i kvirri, 
liggja i kvirrum (hf. flt.), vasre rolig, ligge rolig, 

Jivirrur [kvirrdr], to., rolig, stille, Jf. kjrrur (om 
havets ro). 

kvisl [kvo''sl, kvo^'sl], huk., møggreb. Flt. kvislir. 

kvistur [kvistor], hak., 1) kvist, lUle gren; 2) hiast, 
kvistrod i træ. Flt. kvibtar. 

kyitta [kvrta] (að), uđso., kvitte, kvitte af, udjævue; af- 
korte; — hovdu mangt at k., havde inegei at afgøre el. 
udrette FK. 132, 15; tú kant tað ikki k. (du kan ikke 
bedre det) FK, 136, 61; 2) ud^fn, skiUe, k. seg av við 
eÍD, skUle sig af med en (ogsft; kvita sær av viO ein); 
3) (digt., i kvadene) i7e, drage hastigt, siOan kvittar n^ar 
drongur á Bnðla kongsiaa land SK, 21, 61. 



kræM [kvKajÍ], ik., hmde, kvad, kæmpe- el. falkevise, 

Flt. kvæðir. 

♦kvoda [kv«a], huk., hilsen, spec. hilsen som indledning 
til frieri, ægteskabsbegæring SK. 76, 10. Ogeå kvððja. 
Flt. kvnt'^ar (kvððjnr). 
•kvodíi' [kvffa] (kvaddi), udso. (med hf.), hilse^ tiltale^ 
. e-m SK. 7 i, 8. 

2 ^kWB,] (kvað, kvóðo, kvððið [ogkvaðið]), ođso., l*) 




Digitized by Google 



KVÓÐING— KÝKUR. 165 



sig€t erklære (om en), alm. med gf. i forbind, med navoeL, 
der hyppigt udelades: meo hvðngran kvðði eg kátan (men 
mu ingen af detn ril jeg sige, of lian var kåd) FK. 
113, 24; 2) kvæde, synge, — Middelart *k?oda8t, sige 
om sig selv, sigt, at man ti7, tå kvaðst Rdlvar at selja 
FK. 137, 75; tå kvaOst vid (lød en røst) á baki hans 
FK. 134, 37. 

kvoðing [kvoajirigj. buk., kvæden, ^syuyeu, sang. 

kvoiga [kveatðaj, udso., sé hvðtja. 

kTÍíl [kveel], huk., kval, pine. FIt. kvalir. 

kT$ld [kTðld], ik., hvældf aften; i k., i qften, i aniuiO k., 
i morgen aften. Flt. kvdld. I kvadeoe trsÍBbs og8& den 
»Idre form kvelđ. 

kTðlda [kyðlda] (að). udso., (apers. ag pen. mad dagar) 
hUm nften, lakise mad t^ten^ dagmin ték at k. SK. 89^ 
40. Jf. aftna. 

kTðlđarvÍT [kvðldarvoiv], ik., frille FA. 47, 27. digt. 

kTðldmál [kvðlm&al], ik., 1*) aftentid, aftensmåltid, glaður 
eg ndi at kvðlđmálum FK. 44. Q9; 2) det kvanium 
mælk, f^om malkes om aftenen af en ko. 

kyðldmallíd [kvdlmå' Itoi huk., aftmsmåliid FA. 381, 
10; i dagl. tale altid náttnrði, 

kvoldseta [kvó' Iseeta], huk., aftensæde, den tid om aftenen, 
da man sidder- og arhejdtr ved hj.s lijtynme (begynder 
om efteråret, når hasten er endt, og varer, indtil vår- 
arbejdet begynder). 

kyoldseta [kvft^Iaeota], adao., 1) (upers.) hlive qjtm, bUoe 
mørkt; 2) (om måoen ved og eAer fQldmfioe om vinter* 
tid) komm op, når mørket er Jalåe^ på, 

kTQldskorin [kvd'lakoonn], to., skåren om aflenen. 

kyðldtíiní [kvoMtoimi], bak., <i^teiaime. 

kvorki [kvd'rtélj, hak., strube; også kvðrkri, især i flt. 
(kvðrkrar), tungerødder^ strube. Flt. kvorkar (kvðrkrar). 

kvorn [kvðdn], huk., kværn. Flt. kvðrnir. 

kviitta [kvð'ta] (tt), ndso., mæle, kny, give lyd fra sig. 

kykna [tsikna] (að), udso., ])kmnm( til live, blive levende; 
2} (om ild, ulmende g'loder) optændes, antændes. 

kykur [tsikorj, to., leroidc, som rm-er sig: tað gongur 
kykt, dd mylrer af ln\ det vrimler: ganga kykur av 
kulda, ryste over hele kroppen af kulde: — ikki fáa 
kykt, ikke fange m eneste fisk: har var ikki kykt, der var 
ikke noget levende el. der var ikke en gnist ild. Jf. 
kvi kur, hurtig, 

kýkur [koi'kórj, hak., hválmave^ spec. opblæst og tørret 



Digitized by Google 



166 KTLA— KÆRA. 



Iwahnave; også a) mere alm. (i fongteltg be^đn.) 
mave^ Img^ b) en^ som sluger meget, stipaoark^r (sé 

súpan). Flt. kýkar. 

kyla [tåila] og kylja [táiljaj (Id), udso., frembringe kMe^ 
UO kylor å, det lufter, det kuler let; alm. frembringe en 
smertelig og isnende ktddefomemmehe^ forårsage følelse 
af smerte ved knlde, tað kylor i tonnunum, is-vf^de 
sDiniefornemmeJsc qår igennem tændei yn : eggin beinift 
kyldi. tvfinni (^sværdsæggen) forårsagede en isnende smerte 
i henri FK, 45, 78. 

kyn |tsiii , i^., 1) slægt, stamme: 2) km: S) art. natur; 
ilt er kjiuð i kettu, og so er alt slagið út eftir FA. 317, 
19: (sé eftir 2, c). Flt. kyn. 

kynda [tåinda] (nd), udso., antænde, gøre ild på^ k. eld. 

kyHdil(s)iiiessa [t§iQdil(8)m»8sa]. huk., kynddmisae, den 
mden fébruar, 

ky]iilil(s)neB8ndAgar [t§iDdil(8)inæs8Óđæavór]. bak., «- 

kyndil(8)m688a. 
kynjaihiT Jtðiiđavór], to., nedatammmåe^ vmt (illa) k.« af 

god {dårlig) slægt el. familje. 
^kyigaleg^r [tðinjalæggór], hak., måske slægtgren, kun 
forekommende FK. 134, 49 (tak enn á kalv og kynja- 
legg), hvor det synes at måtte opfattes om skibemande'' 

.sÅai>;"8é kalvur. Tvivlsomt ord. 

kyrkja ftsiVtSa] (kt), udso., kvm-kc, kvæle. 

kyrra [tsirraj, huk.^ roJir/hed i søeii ved latidet, meat i mod- 
sæt n til brini, hræn'liitf]. 

kyrra |lsirra| (að), i^ilso., hlive rolKj (om sej. 

kyrriii(li(r) [tåirrindii^rj], ik. flt., rolig so ved strømmens 
overgang fra østfold til vestfald (sé eyst- og vesttall) 
eJln' omvendt: strømskifte. 

kyiTur [tsirror], to., ro% (om sø); også (forældet og digt.) 
mere udstrakt^ =- k vir rur, góði harrii ataadíð kyrrur FA, 
63, fi% 

kyrruTondnr [táirróT&adórJ, to., vanskelig at konim tU 
formedelst brnending, kyrmvoot pláaa, sted som er van^ 
skdigt at lande ved formedđst brænding, • Også kyrm- 
vandar. 

♦kyrtil [tåfrtil], hak., kjortel Flt. kyrtlar. 

kyss [tåiss], ik., kys. Flt. kyss. Jf. ko s sur. 

kyssa [tålssa] (st), udso., kijsse; (digt.) k. ein fein) koas, 

give en et kys, setan kossiii kysti hann hana FA. 217, 24. 
kýta [koi*ta] (tt), udso., k. seg, kytast, anst^-ænge s'ig. 
kæra [kæaraj (rd og aO), udso., over; klage^ be^ 



Digitized by Google 



KÆRLEIKI— LAG. 



167 



klage sig^ k. seg, k. tiiia neyð; — k. batt, gensidig give 

Jnrnnden skyld for noget, skyde skylden på den anden, 
«]uBri«iki [karlai^téi] og '»torlaikiir [karlafkdr], hak., 

ku^Ughed; FÅ. 886, 7. Nu altid «kerligheit>. Jf. åøt 
karuT [ksaror], to., kær, I det moderne sprog er formen 

ker ur [tðearórj stærkt indtrængt, 
kæti [kæatl], hok., munterhed, lystighed, 
kðgilsbarn [keajilsbado] og kogulsbarn [kedfolabado, 

køevós-], ik., egl. lille smådreng FK. 35, 13; nu altid 

a) ulykkesfugl, slemt og vlykkebringende m&meske, og b) 

jmson^ som skikker sig Ude, 
koka fkoekajt hak., usy^đ^ askebagt brød {fiadbrød), Flt. . 

k(>kiir. 

kokubiti [kaðkobíti], hak, ind el. mvinifuJfl (aj ) kuka. 
kOkur [køekor], hak., køkk&t, Flt. kokar. Også kðk, 

huk.; flt. kokir. 
køla [køalaj (Idj, udso., køle, afkøle; udslukke; (upers.) 

tekux um hjarta at k., hjcerfd hsffynåer at blive kom 

8E. 26, 104. 

kenur [keandrj, to., kløgtig, kyndig, dygtig^ k i rokning 
* (đyffHg i regning), k. á el. viO boga (dygtig i (tie- 
sl^/dmng). 

kSsk, koska [kðsk^ -a], huk., fad, skål. Flt. kðekir, kOskar, 

k<)8tiir [kfistor], hak., mødding. Flt. kostar. 

*k6ttur (kð'tórj, bak., kat FK. 90, 58. Flt kOttir. Jf. 

kattur og ketta. 
køTa [køevaj (vd), udso., kvæle, shikke, ndslukke (ved at 
spærre lufttilstremning); k. av: hann kOTÍr av i mjðrka, 
lt{/ten formørkes af tåge, 

L. 

lad [læa], ik., 1) noget opstahlđ^ stabel; lad, stillads: 2) 
sted i udmarken, hvor man opstabler tørv ; • f^) pywtebåndf 
horedsmj/kke FA. 24, 2. Flt. lað. 

lada [læa] (ri("^), miso., 1) opstable, opdynge; laðið eld i 
báðar gal var, lægger ild i begge ender af huset FK. 6, 
38; 2) opføre, oph/gge, 1. vegg, opføre væg (ij' sten el. 
af sten med græsf^-r imellem : 3) lade, indskibe, fylde, 
?æl er fiskað, tó ikki er laðið, fangsten er god^ selvom 
båden ikke er fuld FA. 321, 7. 

lag [læa], ik., 1) tag (Jordlag, bjælkelag o. s. v.); 2) lav^ 
kreds (i sammensætnn. som bjgdarlag); selskab; 3) 
lave^ orden, i lag« úr el. av lagi; bera i lag, gå i orden, 
lykhes, ganga (falla) væl i 1., gå vel (i lave), lykkes^ 



i^iyiii^uG Dy Google 



168 



LAGA— LÅOUS. 



fMe hddigt ud^ tað fill øo val i ordene fejj^ sig 
8å vel SK« 125, 67 ; tta (app) Í få i siand, få 
iværksat, komme ai^ed med noget; é) passende foiííold^ 
måde, i lagi, tU pas, tað er i lagi fy ri haon, det er ret 
tU pas for ham; máde^ manér (også i øammensæton., 
Bom: go Dg ul ag); rigtig måde at gøre nof/ef på^ rigtigt 
grehy Jærdighedy leggja e-m 1. lære en, hvorledes han skal 
hære sig ad; hann hevur gott !. á ti, han har godt greb derpå^ 
handalag, håndelag; jf. ara lag; 5) ynelodi; 6) tihtand^ 
forfatmng, stemning; i kátasta lagi, i den lystigste til-' 
sia>>dFk, 357, 29; 7) vigtighed, magtpålig ge^ihed^ i ud- 
tryk som: tað liggur einki 1. á, det har intet at sige, 
(ikki) leggja 1. i, (ikke) Ifpgge^ vcpgt på, (ikke ) hrgde sig om ; 
8) i forbind, med to. i bojere og hejeste grad for at betegne 
henholdsvis en temmelig haj grad og et maksimum (el. mini- 
mum) af Dogef;: i a^na lagi, vd sent^ i aeinaat« lagi, 
i det seneste^ i kåtaata lagi, på det lystigste (jf. ovf. 
under 6). — I ordet lagting har lag den no forlangat 
forttldede betydn. lov; jf. lOg i UgmaOQr, lógrsetiu- 
maðiir. — Elt. Iðg ogaå » 1) stenseetiMiiiiger over en 
elv^ 2) roligere mđlemrum imdkm to reekker hrmdings- 
bølger^ (jf. dlðg). 

laga [læa] (ad), udaOM l) ^ave^ ordne, indrette; 2) (om 
skæboeD) bestemme, beskikke, helst brugt i fort. tillægsf., 
tað var honum til eydnu lagað FA. 27, 6, mangur fær, 
hvat dðrum er ætlað, men eingin fær, hvat oðrum er 
lagaOf mangen får hvad der er tiltænkt e)i anden, mm 
ingen Jår hvad der er bestemt en anden af skæbnen FA» 
314, 20 f. — lagast: tað (hárið) iagast (ordnes o: 
jaidcr) alt i lokka FA. 188, 22. 

lapfdi ældre og sjælden sideform til legdi, fort. 

cuL. af le g' g- ja. 

lag dur [lagdor], hak.^ tot^ spec. uldtot FIt. lagdar. 

lagligur [laglijor], to., passende, belejlig, bekvem, 

lågmæltitr [lågma'ltor], to., lavmækt. 

Isgna [lagnaj, buk., sálagnaðar. 

la^nadtir [lagnavdr], hak.« skabne; almiDdeligero la go i. 

lagsmaður [laksmæam], hak., 1) en, som ligger hos en 
kvinde, boler FA. 301, d9; 2) kanter at ^ stalhroder. 

låglir [iåavor], to., 1) lav, S(m når kort i vejret; 2) lavt' 
liggende, lavtstiUet : 3) (om vind) sydlig, fra den sydlige 
kant (jf. hðgur); 4) lav, ubetydelig, ringe, I. prisur; 5) 
lav, dæmpet, sagte (f. eks. om stemme), lágt mål; 6) 
lav, nedrig, — ik. lagt som bio. 



Digitized by Google 



LÁGÆTT— LA^DKOMSTUt. 169 

lágætt [låa't], huk., sydlig vind (jf. hðgætt). 
lágættarbrødar [låa'tabreavor], hak. flt., <h' sydlige mnđe^ 
betragtede som samvirkende FA. 450, d7 (i nyeotyret: 

Hðgættirnar og lagættirnar). 
lak [læak], ik , larjen. Flt. lok. 
lak [læak], fort. ent. af leka. 

lakur [læakor], to., slet, dårlig, ussel, også si aku r islakur 
fisknr); — som navneo. i hak.: ussel persout eletdig 
karl FA. 307, 32; flt. lakar. 

lálla [lådla], huk., lalle, forhen på sælhind fogså lámur); 
foragteligt om lab på menneske. Flt. lállur. 

Iftinb [lambj, ik., lam, Flt. lomb. 

lambadeydi [Iftmbadtti]], ik., dødelighed iblandt Utmmme. 

lambft [lambaj (að), vdso., i adtr.: taO er væl (illa) lambað, 
der er lammet mange (få) lam, M berði rend rm\ 
lambað nm våriO FA. 430, 23. Jf. lemb.a. 

lanbaskiaii [lambaSio(n)j, ik., Ummeskind^ også (rettere) 
lambaekinn. 

lambasprnni, lambasprnnur [lambaspræani, -or], hak., 
1) den sne, som falder sent om J or året på det tidspunkt^ 
da fårene læmme; 2) det tidspunkt, da den sildige for~ 
årssné og fårenes læmmefid falder, Ogs&lambaspræna, 
huk. (og larabaspregil, hak.) 

lambasteik | lambastai'k]; huk., lammesteg, også (settere) 
1 a ni b s s t c i k. 

lamin [læamin], to., lam, halt: best. form: hin lavoi. 

lambsblodra [la'msbleera], huk., lammehlære. 

lambsdruiinur [la msdronnor], hak., rumpestykke med hale 
af et lam: sé drunnur. 

lambskroY [la'mskroeyl, ik., opskåren lammekrop, 

lån [lian], ik., Un. m. lån. 

låna [låaiia] (Dt), udao., låne; jf. læna og liggja. 

land [iaod], ik., 1) Umd, Umdjard; taka (fáa) I., lande; 
%) land, rige, dd af jorden; 3) Umd, jordmon, i 
aammensætnn.: akarland, hagaland. Flt. lood. 

land I land], ik., nrin. 

*landamadur [landamæavor], hak., en af indbyggerne i et 

land FA. 135, 28. digt. Jf. laadsmaOur. 
landbrim [lanbrim]. ik., brænding ved landet. 

. huk., itfifpofff. Flt. -bukkur. 
,huk., „ landfarsot-' , omgangssyge, tyfus. 



landbukka {lambo'ka 
landf arsótt [la ufarsð't 



landgongd [langåijd, lar]gåind], huk., landgang, gera 1. 
•landkomstir [la*nka mstir, 1(i ijk-J, huk. flt., indkomster, 
indtægttr af et land, ailar halvår 1. FK. 158. 101. 



Digitized by Google 



170 



L AND&OSTIB - LANGV EGIS. 



"^landkostir [la'nkåstir, larjk-], hak. fU,\ et lands herlig^ 

heder FK. 163, 1. 16 f. o. 
landnordur [lanaoeror], ik., wyrdast. 
landnyrdingur [larr'nirii] ?0r], hak., nor døstviiid, nordøst, 
landnyrdingur-norðan ílaonirii)gó(r)-noeraQ], bak., imd- 

nordø.'^fvind, nord-noidøst, 
landoddi [laudiddi], hak., landodde. 
landsbrodir [la' usbrouir], hak., landsmand, sé lands- 

maður; FA. 182, 32. 
landsbygd [la'osbigd], huk., landsbygd, Imd (modsit 

•hoTedbygderDo«), útí á på landet, ' 
landsmadur [la^nsmæaTdrJ, hak., 1) indbygger af et tnst 

land, hvat (,fyri) 1.?; 2) landsmand, fra samme land, 
ludsmål [la^DsmåalJ, ik., et lands (el. landskahs) sprog. 
Imdsatar [laSsuqr], ik., sydøst. 

landsynningur [la' n"8inin*gór], kak., sydøstmnd, sydøst 
Mandtjald [la'ntsald], ik., telt på /and FK. 163, 1. 13 f. o. 
langabein-risi [løngabaia-riei], hak., jJmgtSbén^e^ FA. 

224, 30. 

'''langaapæl [lærjgaspæal], ik., langeleg^ strængematrument 
FA. 15, 27. Ogisa laagspæl. 

laugi [læridzi], hak., tyktarm. Flt. langar. 

langleg^ur [laolæggor], hak., ^kank (på dyr), henet imel- 
lem lårhmet og foden, fara upp á tjólegg og det ta Diður 
á langlegg, sé under fara 1. 

langleitnr [læijlai'tór]; to., som har langt ansigt, vera 1., 
have langt ansigt. 

langsill [læ^nsidl], bak., planke el. stok pålangs^ for^ 
tmdende smpeme i en bygning FA. 432, 20; eé eyll 

(Bill). 

langta [læ^nta] (að), udso., længes FK. 144, 1. 3 f. n.; 

^jnldoere ror leingjast. Jf. lengta. 
langtræ [læ^ ntræaj, íÍe., træstang, som sættes på skrå tU 

et hohæs for nf afstive dette FA. 428, 9. 

langur [læggor] (hojere og hojosto grad: longri og longst- 
ur), to., i) lang (om udstrækniog i rum); 2) lang, lang* 
varig (om udstrækning i tid). — Ik. langt som bio., 
lahfft, om rumudstrækoing el. overfort om udstrækning- til 
et vist punkt, også (sjældnere og i visse forbiudd.j om 
tidsudstrcekiuiit,^ {frem til et vist tid.spunkl): langt lit á 
náttina, langt út á heystið; (tilbage til et vist tidspunkt) 
langt síðani, længe siden, fyri laagt síðani, for længe 
siden; jf. leingi og longu. 

langyegis [længveejis], bio., langvejs. 



Digitized by Google 




LAS— LÁTA, 



171 



!as [læas], fort. ent. af lesa*. 

lås [låasj, ik., og: iåsur [J&a&or], hak.t lás» FIL lås (ik.) 

og' lAsar (hak.). 

last [lagtj, huk., last, lyde; U og skamm FK. 165, 7. FU. 
lastir. Jf. lost. 

lasta [lasta] faft), udso., laste, dadle. 

Ittta LÍae^íaj (^læt, lótu, latið), uđso., 1) egl. s/ýj'j;^ el.yiøre 
noflreí wđ af sin stilling, dernæst lade (lade bort, lade fare), 
give slip på, slippe: i. líyið, fniste Iw^ Qt lata); — 
1. á, gyde, hælde, 1. l^si å koliiDa, komme tran på lampen, jf, 
lata i; 1. av, a) tage af, tage ned, spec. om det på koratør- 
ringBlagkønie i >iodiihÚ8i terrede kom (1. av øodoi), også 
fiHåføre arbeidet med horfdrnritigen i aodnhđa, b) afliåe^ 
holde op; K alt ur. lukke, I. hurðina aftar, lukke døren; 
1. burtur, i^ænde (også blot: lata); 1. (oakað) i, 
hælde, gyde, komme (noget ) i, I. korniO i poaaniar (FA. 
394, 12); 1. seg i, (med gf.) iføre sig, tage på, også 
(med undfst..' klæðini) klæde sig på (jf. la tast i og 
fara i); 1. i nu (at), slippe el. lukke ind (ud): 1, 
undir, lægfn' khfvsndeltøjet på hestm (sé klyvogklyv- 
beri); 1. und an. tage kløvsadeltøjei af hesten: I. upp, 
lukke op, åhne: 1. (sær) upp i, fylde, fylde i, b) sioiri^e 
piben (jf. stappa, festa sær i); 1. seg ur, (medhi.) aj^'ore 
sig, tage af, også (med undfst.: klæðuaum) klæde i^g af 
(jf. iara ur). 2) lade, tillade, med gf. i forbind, med 
Davnef., 1. ein fara; oite med udeladt »vera- : 1. ein i frið, 
lade en WBfe ijred. 3) lade, bevirket foranstalte, med gf . og 
navDef., K gera nakaø; ml skal 1. bryggja og baka 
FA. ð02, 17; ^ frdgrin løt aeg við baroi gaoga SK. 
6, 31; hon letnr ao honam avara (emflkri?eode og digt. for: 
boQ 8?anr homim) SK. 184« 138 ; bar bet bann tå liggja 
kvirrur («Iæt» her måske ved sammenblanding med leyt 
af Ijóta) FK. 117, 70. — Middelart latast: latast r, 
latast lir, sé: lata seg i, lata seg ur. I visse tilfælde iiudes 
lata og latast sammenblandede med låta og lå tast. 

láta [låata] (iæt, lótu, látið). udso., 1) té sig på en vis 
7náde, eftir spurdi SjúrOur. hví hon niundi so 1. [hvorfor 
hun teede sig således) SK. 77, 40; 1. væl. åheuJnire til- 
fredshed, være fornøjet, 1. illa, a) klage, kh/nkv, åben^ 
bare misfornøjelse, b) være urolig i søvne, 1. illa i 
svovni; for "lata illa« også blot: iåta; — lade, anstille 
sig (i denne betydn. også, ved sammenblanding: lat i>: 
2) give lyd fra sig, lyde; pibe, lude. kvidre o. 1. toia 
de lyde, levende væsner som: mennesker, dyr, fugle. 



Digitized by Google 



172 



LATUB—LEGGJA 



insekter o. s. v. give fra sig, og tillige om livløse gen- 
stande); tad letnr ikki i honum, hm siger ikke el muk, 
tier ganske siUh' • 1. i, f:krige og larme, gøre spektakel; 
8) ytre, i eokeite forbindd.: 1. væl (illa) at nðkrnm, a) 
ytre tilfreåshed (mi^ornø)else) mtd noget (jf. láta 1), 
bjytre godt {dårligt) håJb om noget, — Middelart látast, 
lade, anstille sig; give sig ud for at være noget, som 
man ikke er: sige sig at være el. sige om sig selv, hin 
lætst ailvæl iiina, den anden sagde, at han gjorde d-tt 
godrne FK. 116, 64; hami Jætst til at vijja geia tað, 
han 2od tU ai vtUe gøre ået. For lå tast ved sammen- 
blanding ofte latast Aagieođe et Jåtast i betydn, 
imkimme eé sjólátaat. 

Ifttor [teatdrl, to:, lad^ åovm, 

látnr [låator] (jsff. l&tor), hak.« hUer. 

látur [låatdr]. ik., opholds- og ynglested for sælhunden^ 
hule i en st^ ijærgside ved havftaden el. klippđnule i 
vandskorpen^ hvor sælhmdm yngler. FIt. látur. 

iML [laksj, ik., sjæld. for lazur; SK. 94« 80. Flt. Iðx, laz. 

laxur [laksér], hak., laks, Flt. lazar. 

leðnr [leevor], ik., hvdei-, 

lega [ieeva|, huk., 1) liggen^ latigt ophold; 2) leje, h'gge- 
sted, lÍíHH ]flads: også ankerplads fnr skibe. Flt. legur. 

leg'g'ald [læggaldj, ik., sfrømpeskajt. Flt. leggold. 

le^g-ja [læd'dza] (legði [digt. undert. også: lagdi], Iðgđu, 
lagt), udso., 1} (både egl. og overført) lægge, anlyrhige; 
anlægge, 1. veg; lægge, foje, 1. saman; — i adskillige 
talemåder: 1. ást vid, i. hug a, sé: á^t, hugur, 1. felag, 
indgå fællesskab b\. forbund (jf. binda felag); *1. lívið. 
lade, ofre livet FK. 88, 37; 1. mið, finde en fiskdnrnke 
ved hjælp af visse mcerker (ytir) på landjorden; 1. riOt 
rådslå^ I e-m rið, gwe en råd; hanø leggor kava =» 
tað kavar, det snér^ haDO hevOi lagt atdmn kara av land- 
njrOiogi, der var faldet megen sné af nordøst FA. 863, 
dð; I. bardagar, holde feltslag el. kamp; — i poesi ogsi 
uregelm. med hf.: Idgda sinum åstum saman FA. 260,7^ 
Iðgđu teir sinnm bardðgom SK. 49, 148; 2) nedlægge, fælde 
{= i. niður); 3) stikke (med)^ støde, stong at skjóta, spjót 
at I. FK. 153, 36; 4) belægge, bedække, komu teir at húsi 
ti, id lagt var við gollinum reyða SK. 109, 52; 5) (med 
undfst. : vegin o. i.) styre, togt vejen, 1. út i hav FK. 167, 
83; 6) med undfst. genstand, (om katte) kaste killinger^ 
(om tæver) kaste hvalpe, — Med fho. og bio.: 1. (e-m 
uakaO) foreskrive, pålægge, bestemme; 1. af tur yvir. 



Digitized by Google 



173 



(afttyrir) nakað, ft^øeXcftø, slývie noget; 1. at(laDdi), lande^ 
ItBgge til land, I. at e-m, angribe en, I. at sær, spise grådigt ^ 
hugge i sig; 1. bort ur, a) lægge bort, b), (om fkr) forlade 
sin flok, = leggfjast burtnr, c) 1. bnrtur tír, gJetnme et led 
i noget sammenhrpngmde (især et el. flere vers et kvad, som 
man kan udenad), glemme el. ovn-springe nogd; 1. effcir, 
eficrJade, glemme at tage med sig; 1. gott fyri ein, 
lægge et godt ord ind for en; I. (sær) i minni, gemme 
i sin hukommelse, bide mærke i, skrive sig noget bag 
øret: I. niðor, a) nedlægge, b) 1. luðiif sjogv, (ved trylle- 
iurmular) få sø til at blive rolig, c) slutte, holde op med, 
Ubåe falde; 1. undir, a) = lata undir, b) blande løbe 
i mcdk (jf. uDdirlðga), c) I. oakað undir eio, betro en 
nogđ 8om hmmdighed, d) I. e-m oakað undir, smtte en 
en hđmrmg ai arbejde /or, give el. pålægge en noget 
stort (royani) ai ndfere; 1 and an, hbe stærkt for iJđce 
at lade sig fange ; I. u p p á, gøre det første træk med mede* 
stangen, når fisken bidi r på krogen (=bráa (að) við); 1. 
Ti ð : a) I. javnt við, vurdere lige med, vit skulnm ikki Ásbjðm 
prúða javnt við kðttin 1. FK. 91, 68, b) 1. við ein, kurere^ 
røgte ens sår el. skade, c) 1. e-m nakað dýrt við, for- 
sikre en noget hnjt og helligt el. iinåer éd, nfgire en en 
edelig forsikring FA. 329, 33, d) i. e-ni rikan við, sætte 
en hårde lietingelscr, Jormane el. iorhgde sirærtgt, e) 1. 
sær eina við, ansírænge sig i særlig grad, gøre sig stor 
umage, f) 1. treytir við nokrum, knyt te betingelser til 
noget FA. 35u, 6, g) (digt.) sætte i pant, liv mitt leggi 
eg vid SK. 1. 3 f. n.; — *lógdu sær so ráðini við, lagde 
således råd op FK. 39, 8. — 1. s eg, 1) lægge sig; 2) 
gå tU sengs (jf. leggjast); 3) K seg npp f nakaO, 
bUmde sig i noget, — Hiddelart leggjast: 1) lægge sig, 
gå til sengs^ 2) falde i sygdom; 3) leggjast á nakaO, 
tilegne sig el. beholde noget, ikke lewre tiUtage, hvad der 
er en betroet; 4) leggjast fjri^ blive afkra^ftet^ udmattet^ 
ikke magte arb^det lemger FA. 873, 39 f.; — fort, 
tillægat i middelart lagstur, som har lagt sig, Qalla« 
kavi var lagstar, åer havde lagt sig sné på fjokdene 
FA. 416, 20, hann er lagstur, han er gået i seng. 
leg^gur [Jnpggor], hak., 1) be7i, bnipdje (imellem to led, lød- 
fejaiiiger, spec. i hen, lår og arme); 2) stykke aj et strå 
imellem to h-d ; stilk: 3) den lange eylindetf ormede del 
af en fiskekrog (modsat bugar, bugtningen, det krvmme 
stykke) el. af en kridtpibe, Flt. leggir. „Læggen"^ på 
beoet kaldes tjúkki. 



Digitized by Google 



174 



LE1S>— LEIKGI. 



lei<y [lai], buk., 1) „led", vej, vcjrdning; haon eigir leiðina, 
> ið fyri ríður, den hør forlige trætten^ som forsi har givet 

anlednifif/ (har fornærmet); 2) led, nfiririf/, kant: 3) 
omtrentligt iidapunkt, um ta leiðina, omtrnd ved den tid; 
4) máde^ iris^ sjæld.; alm. máti. — i flere biord på 
•leidis dels fur at betegne en retning (avleiðis, áleiðís)* 
dels en måde (annarleiðis). FU. leiðir. 
leid [laij, fort. eut. af liOa. 

leida^ (dd) udso., gøre léd el. ked, næppe brugl. 

uđeo i niddelart leiðast: mær løiOist Vlð (nakað), jeg 

kedes ved, bliver ked of mgei, 

[taijaj (dd^, udso., Ude^ føre (med hånden)j leiO- 

asi, gå hånd t hånd, 
leidi [laiji], huk., lede, kedsomhed, 
leidi [laijij, ik., gravsted. Ftt. leiOir. 
^leidingar [laijiggarj, huk. flk.» iryllelcunster tU at lede en 

på det rette spor, vistu voad og leiOÍDgar, at kooguria 

var á ferð FK. 122, 24. 
[leidsakari flai^sæakan^ hak., ledsager FA, 61, 1. 1 i. n.; 

urigtigt for fylgisveinur]. 
leidur (laijorj, to., 1) h'd, uhflaqelig, kedelig; 2) Zéii, keå 

(af), 1. við nakað el. av nukrum. 
leiftur [Iai*ttór], hak., lille hval, mindre end nýðingur 

(sé dette ord). Flt. leiftrar. 
leika [lai'ka], ik., legetøj, helst hrndstykke af noget; også om 

noget smukt : fóturiu var sum i. SK. 67, 88. Flt. leiku, leikor. 
leika [lai*ka] . (ad. leikaði og (digt.) leikti), ndso., 1) være 

i (urolig) hevægelse, spille, epec. boble, syde, koge stcerht; 

ankm tid á ÐláloDdum tá leikti betvr i horni» i sin tid 

(fordum) i Blåland skummede det bedre i hornet FÅ, 

113, 16 i. ; 1. i, va»re u/regérlig^ vcare urolig, larme 

(ogr6& blot: leika, jf. FA. 424. 16); 2) Uge, spille (i 

daglig tale nu altid spæla); prøir ^ /. jyrøve kræfter, 

*1. á sund, prøve kræfter i svømning FK, 1B3, 37; 1. 

talv, sjnlle brætspil. Jf. spæla. 
*leikalind [lai'kalindj, hak., digtemk omskmauig for 

kvinde FA. 8, 15. 
Jeikari flni'kirij, hak, leger (en^ smn leger) EA, 324,23. 

Flt. leikarir. 

leikur flai'kór|, hak., lég: (digt. i kamp, strid. Flt. leikir. 
leikvollur [lai'kvodlor], hak., legeplads, kampplads: digt. 
1 kvadene ofte flt. i entalsbetydn., bann var sær a leik- 
volluni SK. 6, 37. 
^ leingi [laiidzi] (højere og hajeste grad: longur og longst), 



Digitized by Google 



LEIKGJA— LBIUA. 



175 



bio., lasnge; bon er loogøt nm best, hun er tU đ/utimg, 
o: når alt kommer Hl alt^ dm bedste FA. S09, 15. 
leingja [låifdia, buidla], buk., egl. længdemål, du afan« 

kun strmMid skind el. hud, miOleingja, sfrhnmd skåren 
på langs midt ud af ti skind el. en hul. Flt. ieingiDr. 

leingja [l&iidla, laådza] (gd), udso., 1) Jorlænge, g^ 
længere, I. um nakað; 2*) (apers. og pers.) Imiges^ 
Elin tók at 1. FA, 261, 23. — Middelart leingjast: 
1) blive Imti/err, forlanuie^: 2) |;ilni. udt. landzast, i 
Norderødial. (i videre betydn. ): \h\Ái'á^í\længe}íJ'øle længsel, 
opera, med hf. (e-m lejngier) og pers.; — leingist honum 
at bíða, tid-en falder ham lang af vente FK. 36, 29. 

leiiikja [lå*atåa, la'ntsa], huk., lænke, Flt. leinkjor, 

leir [i;tir], ik., lér (jordart). 

leistur [lai'stor], hak., strømpefod. Flt. leistar. 

leit [lart], fort. ent. af lita. 

laita [taita] (að), adso., lede^ søge, 1. havo, søge havn; 1. 
aftir e«»in, søge efter en øl. noget; 1. ráð (el. »Idre, nu 
forældet, med ef. ilt.: råfia) ?ið eÍD el. e-m, søge råd 
hos en, rådfrnre sig" med en; leita viO faaDQ råd SK. 24« 
1. 2 f. o.;- tað er til nam at 1. (det viser sig at være 
mit navn ved eftersøgen) SK. 66, 84. 

leiti [lai'tl], ik., 1) synsvidde^ synskreds (så langt, gom 
man kan sé, lita), hann er ikki lahu langt av 1., han er 
ikke ret langt borte; 2) hvad der træder hindrende i 
vejen for synet^ højde i frastand^ fremspringende Jjæld- 
side^ stejlt nedhældende bakke el. strandbred: 3) ojufrent* 
lig tid, um tað 1., omtrent ved de)/ tid. Flt. leitir. 

leiva [laiva] (vd), udso., 1) levne, tff erlade: leivast henni 
etundir, levnes dtr hende tid (får kun btunder) FÁ. 330, 
28; 2) ved samDieoLlaatiiDg med liva: spare^ skåne 
(med hf.), og med loyva: tillade: sé Jiva og loyva. 

leivur [laivór|, hak., sé korkaleivur. 

leka [leaka] (lak, lóku, likið), udso., 1) lække, dryppe; 2) 
Uekke, veere utæt. 

lekairior [leekafroi(j)úr], to., fri for læk, 

leki [leetål], bak., -1) lækken, druppen; 2) lođc, ^aikke^ 
hmrigeimem det lækker, Flt. lekar. 

lemba [læmba] (að), odso., lamme^ føde lam, 

lembing^ [læmbiijg], huk., tæmning; også Icemmetid, den 
tidy da fårenes læmning feihler. Flt. lembingar. 

lemja [læmja] (lamdi), udso., lamslå^ mørbanke; 1. til 
heljar, hanke ihjel SK. 7, 39; (om fagle) 1. seg, haske 
med vingerne^ ogaå blot: lemja. 



Digitized by Google 



LEND — LEYPA. 



land [lænd], huk., lænd, Flt. lendar. 
lenda [lænda] (nđ), uđso., lande. 

lending [lændiijgl, huk., 1) landmg; 2) landingsplads, 
landingssted. Fit. lendingar. 

leng^a [læTgta] (að), udso., lænfjes, oftere lengtast (lengt- 
ast burtur). I dagl. tale almindeiigtít loing-jast. 

lepi [leepi], hak . , lap, flig : f a t a 1 e p i, Idmddap, pjalt. Flt. lepar, 

leppa [læ*pa| (pt), udso., Inbe^ søbe med twngen, 

lesa^ [leesa] (st, lesti, sjældoere lasti), udso., bevæge så småtf 
i udtr. : 1. seg, hæve sig op el. lade sig glide ned i line 
(spec. bjærgline, ved fuglefangst), 1. seg upp el. niðjir; líoa 
TerQor kastað upp (á desioa)« sam toir 1. seg við Diðar av 
bo^^Dam^ en line bliver kastd derop (på hæsset), ved lýælp 
itf hvilken de lade sig glide ned itf høet FA. 428, 27 f. 

lesa^ [leesa] (las, lésu, lieiO), adso., Ujsse, Jremsige ^fter 
skrØt; fremsige en hm (andagtshøn) el. tekst af en 
postil; i mere spec. betydn. få sin ba^-neundervismng, 
religionsundervisning, ganga at 1., gå til pr<BSten, 

leska [læska] (að), udso., 1) læske; 1) give en at smage^ 
give en en lille slurk el. bid, I. eia. 

leskiligur [læstsilior], to., h^skmde. 

lestur I læstor 1 ( gf. lesturj, Lak., 1) læsning', 2) stykke til 
læsning, spec. dm tekst, som læses op af euposfJl: lesa 
1. (el. blot: lesa), læse en tekst op ctf en andagtsbog 
(jwsiil). Flt. lestrar. 

leta [leeta] (að), udso., 1. seg og letast, dovne sig. 

leti [leøtij, huk., ladhed, dovenskab; skoyta e-m 1., se skoy ta. 

ietingi [leetindzij og letingrur [leetiggor], hak., lad per^ 
son, doven krabat. Flt. letiogar. 

leynad [lævoa], ik., 1) levnet, mest digt., jf. liv; 2) sUt 
og uordenlig el. støjende opførsel; siøj, fymmd* 

lejg [læij, fort. ent. af IjúgTa. 

leykur (læf kor], hak., løg, Flt. leykir. 

leyp [læi'p], fort. eot. af leypa. 

leypa [læi'pa] (ieyp, lapa, lopið), ndso., 1) springe, 
løbe i opring; og8& mere uegl., 1. burtur, løbe s^in v^; 
1. nm, a) springe over, sætte over i spring^ b) springe 
over, forbigå, rikir bendur oxar keypa, mangt må feitt « 

um fátækan 1. (mangen Jed bid går den fattiges næse 
forbi FÅ. 319, 16 f.; 2) styrte, rulle ned (f. eks. om 
sneskred, laviner), hvar ein skriða er lopiu, er oonur 
væntandi FA. 315, 14; 3) (om mælk) løhe sammen, 
blive tyk, lopin mjólk, jf. loypa; 4) 1. av, hUre tilovers, 
— Middelarfc leypast, springe, i ti sama hon leypst á 
sjógvitt FA. 347, 7. — SendenQords loyba. 



Digitized by Google 



LETPUR— LfoA. 



177 



leypur [læi'por], hak., j^løb'^t stor^ høj og mal kasse, af 
sammenslåede fjiéle (til transport f. eks. af tørv el. gdd- 
ning; bæres på ryggen i bånd el. rem (føtil), am leg^s 
frem omkring den overste del af panden; også alm. Ted 
hestetransport, sé rossleypur og klyv). FIt. leypar. 

leysiifæ [læi'snfjT^a], ik., losore, = leysoyri. ik. 

leysastýri [læisastoin], ik., åre, hvnrmeå man styrer bådf 
stiiriån' (modsat f a s- 1 :i s t vr i, styri, ror på ]jåd). 

leysasiikk [læi'saso'kj , ik., h<sr sfpne, som kastes i søen 
fra hådene for at drive en Jiok grindehvaler i en be- 
stemt retning (fastasokk: sten^ som hindes til jiskelhie), 

leysingabarn [læi'siijgubadn], ik., uægte barn. 

leysliga [læ«slia], bio., løselig. 

leysmasiissoitiir [læiamansoanor], hak., uægtesøn FA. 240, 6. 

leysur [læifeér], to., l) løs, ubunden, fri; lata eln leysan, 
slippe en løs eL fri; nm eg ?erdi hiðani I., <m jeg 
slipper bort herfra FK. 81, 80; 2) løs^ ikke sammen^ 
hcengende; 3) løs, usiJđeer; (om personer) løs, upå~ 
Udelig; 4) /ri, kvit, vera 1 frá nðkmm; 5) løs, láig* 
— Som sidste sammensætningsled i to. for at betegne 
manglende, jf. eldleysur, hondleyenr. 



leyy [læiv]. ik , 1) hM-: 2) hJad, løvblad: — om blad" 
pnjdi'hf (digt.) SK. 82, 32; 3) blad (smykke) i bryst' 
nålen på en brudedragt. Flt. leyv. 
leyvsblað [læ'fsblæaj, ik., løvblad. 

iid^ [li], ik., led, slægtled, = æfctarlið. Fit. liO. EgL 

samme ord som liður. 

[li], ik., led, port, jf. borgarlið; nu ahn. kun led 

e\. åbning på gærde. Flt. liO. Også liði, hak.; HL liðar. 
lid* fli], ik., 1) flok, følge, skare^ mest i kvadene: hærskare. 

2)* hjælpe bistand (følgeskab), sjæld. og i ndtr.: Telta 

e*m I., yåe en bistand (følgeskab) FA. 437, 19 t, alm.: 

TeiU e-m d o g n a ð. S) fremadskriden, fremgang, i ndtr* : 

tad kemur einki 1. å, det har ingen fremgang, det går 

ikke fra hånden* Jf. iíða*. 
lið [li], huk., side. Flt. liðir. Jf. síða. 
lid [loi], huk., li el. lide, fjældside, stærkt hældende skrænt 

(som oftest ved stranden). Flt. líðir. 
*líd [loi], huk., synps lief liOa, rinn lid (Svabo), eg stóð 

líð og- liiiiga tiO SK. 101, 4. Ellers ikke brugeligt, 
lída^ l'oija) (ieið, liðu, liðið), uđso., 1) bevæge sig jatvnt, 

skride^ fagur var tann knorrin, hon sær eftir havinum 1. 

FA. 261, 29 f.; 2) (om tiden) lide, forløbe, hengå; 




12 



Digitized by Google 



178 



LÍÐA— LIGGJA 



Også .skride frem (I. el. I.út), nærme sig til et vistjmnkt^åiig* 
urin ieiO at kvOidi, dagen nærmede sig aften FA. 1 , 2 O ; 1. 
eftir e-m, (om vejlængde) tilbagelægges FA. 333, 4 f., 

(om arbejde) gå fra hånden for en: livussu líður? hvor- 
ledes går det fra hånde}! ? hvorhdes t/år det (hvorledes 
skrid tr dei frem)? — Nut. tillægsf. lidandi alm. brugt 
som bio., jo'i'iif og roligt fremadskridende, ganske jævnt, 
efttrkåndeu, tað tánadi so líðandi, det tøede oj) jævnt og 
langsomt FA. 452, 14 f. 

líða^ [loija] (leið, liðu, liðið), uđsj., luívj luhtu^ doje, 

liðu [líjój, fort. flt. aí líða. 

liðugur [lijóvór], to., 1) f(^ydig^ som har fået noget fra 
hmdtn^ 1. við Oikað; 2) færdig^ rede, beredt. Også 
liðÍD; i flt. altid lidnir for iiOugir. 

liduligiir [Iijdlidr], to., bøjelig^ smidig, 

lidur [l|jór\ hak., 1) led, ledemod; ð) led, knude, Flt. liðir. 

Uggl [lod^'dii], bak., U (redskab, hvormed man mejer hø), 
Fit. liggjar. 

liggja [hd'dzaj (lå, logu, ligid), adao,, 1) ligge, hvile^ ligge 
ned; ligg nú heilur, Sigmundur, rær m hilset^ som du 
ligger, Sigmitnd SK. 4, 10; 1. á song, ligge i harsel" 

seiig (jf. gólv: liggja i gólvi), men: 1. i seingini, ligge i 
sengen; »liggja" også spec. a) være sengeliggi ude, b) Ji'igcpå 
(er/, rifge; 2) ligge, være beliggende, landið, 6um lå untlau 
soliui (som vendte bort fra solen, ikke bh >- hcskiunet af 
solen) FA. 395, 3 f. ; 3) være i en r/> [hrUviule) 
stilling el. tilsiand, 1. fyri uiikar, ligge for anker; mjorkin 
liggur tjiikkur, tågen ligger tæt; 1. fyri ferranum, (om 
ho) ligge ug (urres FA. 395, 19; 1. undir drápi, (om eu 
flok grindehvaler, hvis drab er for hånden) blive dræbt, ligge 
under nedslagtning FA. 401, G ; 4) Ugge, oj^holde sig (helst i 
]æni,are tid), I. á sjóoam; — med styrelse: 1. sjóvarfallið av 
sær, ligge det rette strøn^ald over, (ved bådrejse) dvcđe 
for længe på land iil at kuune benytíe det passende stramt 
fald FA. 40d, 6 f. (sé eyst- og vestfall); 5) strækkes 
til jorden; dø (for sværdet), viljiO tit ikki aftur svara, 
tit skuluð fyri brondum 1. SK. 110, 63 ; 6) med bio. 
(fho., brugte som bio.): 1 á, være magtpåliggende, tað 
liggur einki á, dr( rr ligegyldigt ( tað liggur maktin, sektin 
á, det er fuldstændig ligeggldigt) ; I. a v, ranr svag, næsfen 
itu; 1. eftir, være glemt, ladt tilbage, forbigået; 1. 
niður iyri, være fihtrdc i forhånd {?\. 394, 20), 
findes i foiråd, foiii forrad) Ugge I(<n;/t)nf: 1. niðri 
undir, ligge (^undcr dynen) i senytn; (digt.j 1. viO, 



Digitized by Google 



LÍGGJA - LÍKJAST. 179 



(om en pris, indsats) være sat ind på imjd^ då på 
spil, gælde, liviO mÍU har Viggur vid, mit liv afhænger 
deraf, del gælder mit liv F£. 51, 6. 

UggitL [lod'dla] (að), udso., låiie; mere alm. láoa, 1»na. 

liggjaory [lod dzaårv], ik., sk<tft på en U; sé or?. 

líggjaskógyur [lod'diaskægTÓrJ, hak., det græs, som af' 
mejes el. er afmejet ved et enkelt svhifj (sveip) med Uen. 

lik [loi'kj, ik., Ug, dødt legeme* Flt. lik. 

lika [loi'ka] (að), udse, hthage, synes om, e-m likar nakad 
(væl, illa), en. .v?//irs (rcf, Ude) om noget, drekk nu, hvat 
tær betur likar, mjodin elia vin SK. 26, 112, hann læt 
sær 1. tey korini, han lod de ri! kår behage sig FK. 162, 
1. 12 f. o.; jf. li tast og det ved sanimenblaiuliiiy op- 
btåede likjast. — Et lika faiVi iindeb også i bet}«]!!, '/e/c 
ligelig i^lJ Ur skøn), 1. nakað siiiidur, sønda deh nrxji f > Uge 
store dele efter skøn, 1. eiii part av, af skare el. udtage 
en passende part, 

lika [loi'ka], bio., 1) lige, i lige el. samme grad, 1, góður, 
1. nógv ; 2) på samme måde; 3) ligt , netop; 4) lige, 
helt (bedre, skent nu vistook forseldet: alt), 1. til HavDar, 
lige (helt) Hl Torshovtt, jf. beiot til Havnar, i lige ret' 
ning Hl Torsham; 5) nejagtig ^ averenssteinmetide med 
sandheden, sannheit eg ikkt dylja vil, men 1. stga frá FA. 
307, 3 f. 

likaborn [loi'kabodn], ik. flt., lige børn FK. 102, 90. 

likaleidis [loi'kalaiisj, bio., Ugehdes, 

likam [likam], ik.. legeme; i alm. tale hyppigst le kam el. 
lekum. Fft. likam (lekam, lekum). 

likasiim [loikasom], bo.. Ugesom. 

liki [loi'isi], hak., lige, Ugemand, mage. Flt. likar. 

liki [loi'tsi], ik., 1) (Hf/itf'lsr) .^Å'/Å/riY.sr, i flogdreka !., i 
skikkelse af en Jignnde drage SK. 53. 191 ; 2) > !'i;/t, 
herkomst, sjælden og i visse takiiuider: brotin av illura 
!., født af (sotn har sit ndspriug Jra) en ond slægt. 

likindi [loi'tsindi], ik., 1) (egn til noget; 2) rimelighed, 
sandsgnlighed, 1. til uakað, sandsgnlighed for noget; ofte 
svævende imellem betydn. 1 og 2; (i flt.) eftirðtlum lík- 
indum, efter al sandsynlighed; 3) i flt.: udsigt iil godt 
vejr (góð I.), ring likindi(r), tegn til dårligt njr ; -^pas-^ 
sende vind" og strømforhold (lovende udbytte af et eller 
andet foretagende), helst med hensyn til fiskefangst, góO 
likindifr;. Flt. likindi, likindir. Jf. útródrar- ogélikindi. 

likjast [loi*t§ast] (kt), udso. (med hf.), 1) ligne, rare Ug, 
1. e*m, også: 1. aftnrat (aftrat) e-m, ligtie nn; \, aftur i 

12* 



Digitized by Google 



180 



LÍKLIGUR— LINKA. 



móðiirfólkið, li(/ne sin shpqf på mødrene side: 9) (veđ 
Bamineablanding- med [líka ogf] li tast) 1. á, syne^ om; 
mær líkst væl (Sudero: nier ligist el. liggist vel) á haon, 
jefj synes godt om ham, tað líkst mær xæl a, dcf synes 
jeg godt om^ det behager mig (nut. eiit. mær likst for: 
mær litst, jf. ykstur for; ytstur); sé litast b (under lita*). 

likligar [lo'glijór, 16'g-], to., net og ardenlig {net og orden' 
ligt udseende, net og ordenUgt tUberedt), Jf. ólíkliffor. 

líkna [lo^oa, lo^koa] (að), udso., 1) samn^nligne, 1. eitt 
við annaft, sammenligne nogei med noget andet, 1. aaman ; 
Hkna ofte urigtigt brugt for likjast; 3) tildele ved lige* 
hg fordeling^ fordele ligelig^ udligne. — liknast, 1) 
sammruUgnes (med), liknast við, 2) tildeles {ved ligelig 
fordeling), tilfalde. 

likinls! [)o<kDil8i, iOikn-j, ik., lignelse FA. 887, 17. Flt 
liknilsir. 

likur [loi'kór , to., 1) (med hf.) liij, Hånende, af samme 
ndsrende el. beslaijf enhed., ovocnssfanmende (med); 2) 
sotidsynlig, rimelig: 3) rimelig, pa-^stndr, likati var tær 
íaðir at hevna, rimetigere el. mere passende var det, om 
du hævnede din fader SK. 7, 40. — likt og" ólíkt, alt 
muligt, de forsh lligste ting^ lost og fast (egl. passende 
og upansende, godt og dårligt el. lignende). 

liUu [liljal, huk., lilje. FIL liljur. 

liljublad [liljoblæa], ik., liliéblad. 

liljttTond [liijóT&nđj, huk.« lilfev&ndt digt. betegnelse for 
en mg smuk kvinde SK. 10, 73. Også li I j uvand, ik. 

limar [límór], hak., 1) hm, legemsdel; en slagtet fårekrop 
deles i 20 •limir-: 2) lem^ medlem. FiL limir. 

lin [loinj, ik., lin, linned. 

iina [lina] (að), uđ3o., 1) gore lind, blødgøre (1. kniv), 
gøre slap; 2) Undrf, mildnr, siiUc; 3) (= linka) 
mildnes, stilles, ti tekur sorg at 1. FK. 144, 1. 2 f. n. 
Jf. linka. 

lina [loinal huk., line, reb, tov (hyppigt om flskeline, bjærg- 
line til brug ved fuglefaiigst). Flt. lin ur. 

lind (lindj. hak., ]*) bælte ~SK. 20, 50; 2j bånd til harnc- 
svøb FA. 255, 12; 3) stribe, far vestribe, gåre\ 4) bælte 
el. åre i bjærgene, lag, der ses som vandret bælte el, stribe 
i en Ijærgvæg. Flt. lindir. Også liodi, hak.; flt. 
Itndar. 

linka [li'i]kaj (ad), udso., 1) blive Und, slappes, blive blød; 
2) slappes; miste krctftenie FA. 401, 12; 3) Undres, 
mildnes. Jf. Hna. 



Digitized by Google 



LIXUR— LÍTARLEYSUfi. 181 * 



Unur [línór]» to., 1) HnJ, slap, blød; 2) slap^ krajtløs; 

3) eftergivende, hnijældiy. 
lippa [lipa], huk., (nedha^gende) læbe, FIt. lippur. 
liri [loiri], hak., wwf/ .SÅ/ (7j>e (sofugl), sé sk rå pur. FIt. lirar. 
lissa [lissa] (st), udso., miste, give slip j>á, yd glip af, 

mangt må smægin I . meget må den viidsélige gå glip 

af FA. 820, 10 (og SK. 28, 142); eg orki ikki at 1. 

dagin (veOríð), jeg kan ikke lade dagen (veirct) gå «&e- 

nyttet hen, 

list [list]« hok., 1*) kunsi, kunstfærdighed, indstift, jf. 
fuglalist; 2) list, snildhed; 3) list, huh, FIt. listir. 

Usli pistil, hak., liste, kant. FIt. iistar. 

listulig:a flistólia]. bio., \*) kunstfærdigt ; 2) Ufiiigt, sniUU, 

lisrýki [lo'svoi'tði , ló^S'], ik , diarrhé; omsætning for 
lÍTsýki. Også lísvýkja, huk. 

lit [loi't], huk. 1) hvad der er tilstrækkeligt e\. tilfridss fil- 
Itiide, i udtrykkene: til litar, við lit, / filslrækkeli;/ grad, 
iiokso})i, til gavns : 2) lid, tillid, hava 1. til ein ; 3) irn~ 
skab, moralske egenskaber, sotn gøre en værdig til til' 
tid, tað er 1. i honum. 

lita [lita] (að), udso., farve. 

líta^ [loi'ta] (leit, litu, iitiOj, udso., si-, kaste blikket i en 
vis retning, I. at (aðkniiD), sé på, betragte, beskue noget; 
faesin stdri risi var eðiligor at 1. (fiw^^^iy j FÅ. 
849, 8 f.; 1. npp, sé op: 1. aflur nm fl«g, I. seg aftnr 
nm bak, sé sig HU>age (sé sig om), 1. seg um FK. 112, 21; 
Tormaðnr leit seg meir nm tað, at hann var frægur f 
ferOnm FK. 112. 22 (dnnkelt ug forkvaklet sted; mfiske: 
Tormod tog mere den ting i betragtning, at han var 
tapper i ledingsfcerd, eK Tormod stolede mere på o. s. 
V., sé det falg. lita). — Middelart I i tast: a)>=lita, lita 
seg: Gran! bæOi beit Qg sló, hann leitst til ynisa kinna (den 
ka-sff'^h' sit blik el. vendte sig snart til en, snart til en anden 
side) SK. 27, 127, litst hann um so víða, han sér sig 
om så vide FK. GT, 65; b) synes om, behage, mær litst 
væi a huuu (tað), jeg synes godt om ham (det); honum 
leitst væl á gentuna, han syntes godt om pigm FA. 359, 25. 

líta^ [loi'ta] (leit, litu, litið), udso, 1. á (ein. nakað), lide, 
stole på [en, noget), 1. e-iii nakaO til (1. e-m nakað upp 
i hendur), betro en at gore noget. 

Htadur [lítavórj, to., farvet, som har el. har fået en vis 
farve^ Jt, littnr. 

litarieysur [loftalæisor], to., ikke tU at stole på; forskoK 
ligt fra lytaleysnr. 



Digitized by Google 



1B2 



lítil [loi'till '>r eiit. hak. lítlan, i kvadene og-sfi: fbåde 
best og ut)e?t. form] lítin), to., 1) UJIe, af rimir <n})j(Utg^ 
tak tú lieiulii lítin kiiív SK. 5B, 229; uegl. mtr/ef vng; 
også anvendt i kælende tiltale; iitli (i huk.: litla) min, 
mhi lille ven (re///m/e).' 2) (om tid) lille^ kort; 3) llllt^ 
uhetydelifj^ ringe. — Ik. lítið aim. brugt som bio., 
lidet, lidt; iitid betri, lidet el. kunUdthedre ( « eitt sinđur 
betri« derimod lidt é\, en smule bedre), lítið fyrr, lidet før 
(eitt sindor fyrr, lidt før, en smide før); tað er litið fjri. det 
er let at udføre, det er en let sag (det er der kun lidt i 
v^en Jor). 

litiSTerdur, "vorđur [loi^twveerór, -værđór), to., af ringe 

vcurdi, sjæld., h'tisvert tað vinnur hann, hm tibetydeligt 

er ilef^ hvad han tagn- sig for FA. 72, 14. 
*Iitt [Ir-i'tt], bio., digt. ior litiO; teir hOgga titt, teir liva 

lilt, de hugge hvrtigt (med tæt på hverandre følgende 

slag), df> sfcntje hm Jidef SK. 117, 43. 
liUur [ 11' tor], to., «/ en vis farve, hvussu bin båturin var 

1., hriJh'fu farve den anden båd havde FA. 362, 10. Jf. 

sani lit(t) u r. 
litu [iítój, fort. flt. ai lita. 

litur [iitor], hak., Ind, farve; at liti. affarve FA. 336, 
2b; skilta (fáa) juisar litir, antage forsJceUige farver, 
skifte farve, blive afvekslende rød og bleg i ansigtet. Flt. litir. 

liv [ioiv], ik., 1) lir; á Hvi, i live (FA. 1B6, 30); *livs, 
a) levende, Í live, Margreta l/si eg rikiO hálvt, keinnr 
hon livs til lond FA. 104, 1—2, b) for levetid, for hele 
livet, egr skal tæna Ólaví koogri H^s og allao aldar FK. 
81, 80; *l fri londum skifta, lide døden FA. 217, 20; 
2) liv, levnđ; 3) liv, fyrighed, overgivenhed; 4) gløder ^ 
som lægges imellem tørv for at få disse til at brænde^ 
glødende tørv^pkker, hvormed man gor ild pa, tå v(5ru 
hirdingartorvurnar lagdar at hava til liv morgunin eftir, 
da blive de dertil bestemte stykker /r r nedlagte i æmmer, 
for at man kunde hai^e deyn til nt garf ild på med den 
følgende morgen FA. 391, 19 ff . ; også den i æmmcr 
gemte torvs gløden ((lUuU listand). 5) liv, legtnu, 1. 
sål. lir og sjæl: »i) ///■, nnde7'lir: 7) lirsh/kke. Flt. liv. 

liva [liva] (vd, livað), udso., 1) // «7, rære i live; tildels 
også indv.: I eitt langt liv, I. nokiir år aftrat ; 2) lex'e 
(af noget), opholde liret, \. av niikrum; 3) have det på 
en vis mode, befinde si;/, hvussu livir tú ? hvorledes har 
du del ? 4) henleve liv j)å en iris måde. skikke sig, 1. 
kátt liv, fore et mmiett, lystigt liv, h sum djdr. 



Digitized by Google 



LÍVA— U6ð. 



183 



líva [loiva] (t(I), udso. nieđ hf., 1) heskyite, dække, give 
la (for r'nid); her livir, her er læ; *ein mun av eitrin- 
um livir hon tær tå, dm (9; graveii) yder dig da bc" 
skyttélse imod én del af edderen SK. 13, 103; også 
give en mild (beskyttende) varme; 2) spare, ekåne^ 1. 
e-m ; I. sær, spare på kragerne, være lad; 1. e-m ?id 
eWit forkorte ens dage, drcebe en (egh^are en for alderdom), 

livandi [livandij, to., levende, i live, 

liyd [ioivd. lOiTd], buk., 1) dækning, læ; beskyttede værn; 
2) skånsel, 

livga [loigga, Wgga] (að), udso., 1) kalde til live, rqivække 
(il lir, I. upp SK. 51, 168; 2) sætfe liv (fyrighed) i. 

Hvleysiir [In'vlnf»i'sór, lóW-], to., livløs, 

liylieriir [loivlijor, lóív-], to., Ih'Jifj, fyrig. 

livna [hvnaj (ad), iidso., 1) komme til liv, få liv. I, upp, 
uppaftur; 2) opJifcs, oifjriskes. 

livseydur [lo'fsæiorj, hak., får, som man ladvr leve, f(h\ 
som om efteråret ere ved så godt huld^ at de have kraft 
til af modstå vinte^'en. 

liv ur [livorj, huk., kver. Flt. livrar. 

Ijóarabogi [Ijauaraboeji , -biii], hak, afrundet el. ovalt 
stykke træ mder den „Ijoren^ (Ijdari; røgkullet i røg" 
stuens tag) omgivende karm (Ijóarakannur^, og igennem 
hviXket den stang (skfrøastong), som, er fastgjort til den røg-^ 
huUet dækkende UUe traHuge (skjél el. skiggi), føres for 
med sin nederste ende at bindes til den ene éUer anden 
tværbjælke, bi ti, alt efter vindforholdene, jf. sky la (skjól); 
alm. pynteligt udskåren, sé FÅ. 426, 18. 

IjoarakariDur [Ijaaarakarmor], hak., iearm el. indfatning 
(ramme) omkring Ijóari. 

lljóaraskjól [liouaraSDul], ik., træplade ei. luge, hvortil en 
stang (skiggjastong) er fastgjort, n g hvormed man dækker 
over Ijóari. Jf. sk]6\ og skiggi. 

Ijoaraskrin [Ijouaraskroin], ik., = Ijóaraka rmur. 

Ijoari [Ij'juariJ, hak., .Jjrirc'\ hijf- og rtujlivl (rogfang, 
åbning^ hvorigennem røgen går nd) i taget i roykstova, 
FU. Ijóarir. 

Ijód [Ijou], ik., 1) lyd, ojmærksomhed, stilhed (så at noget 
kan lyde\ geva 1., ffive lyd, være opmærksom og stille; 
ellers ikke meget brugl.; 2) lyd, klang; tone; ogs& i 
aegl. forstand tak: tað bevnr leiagi ligiO á Ijóði, det har 
længe været omtalt; 3) (digt., i kvadene) sang^ nú skal 
lætta Ijó5i av, nu skal jeg ende min sang SK. 15, 131. 
Flt. Ijóð. jr. lýða og Ijóða. 

r 

Digitized by Google 



184 UÓÐA— LOFT. 



yóða [Ijoua] (ad), uđso., 1) lyde, høres; lyde, give lyd fra 

sig, klinge; 2) lijdCt have en vis klang el. ordlyd, 
yódliga, [Ijðtlia], bio., tyst, stilfærdig^ jf. Ijóð 1. 
*yóina [IjoQina] (að, Ijóoiar og: Ijómir), ndio., skinne, stråle^ 

lyse 8E. 98, 9. 
*^6vú |QouiDi]» hak., lys, skin, stråleglans SK, 16, 7. 
Ués [Ijonø], ik., 1) lys, klarhed, jf. dagsljós (dagsiysi) 
og aélarljds; ð) lysning, noget lysende; 8) lys, kerte, 
jf. kerta og kertuljós. Flt. Ijós. 



Ijósastoki [Ijou'sastæatéi 
Ijósmamma [Ijðsmamma 



hak., lysestage, Flt. -atakar. 

huk., jordemoder, 
Ijósur [Ijou'sor], to., 1) lys, klar; 2) lys, af lys farve. 
yóta [IjDu'ta] (leyt, lutujt.tið), uđso., 1) få, erhohle, nu kun 
i visse udtr. og talemåder: ofta lýtst happ av hundi, ojte 
får fortræd af hnnd; 2) måtte^ blive nødt til (med 
iiavDef,, dels med, dels uden at), helst i poesi, eg veit 
nógvan heiiuvág, Ijótum vær hanii at finna, jeg véd 
megen lægedom, deu må vi Jinde SK. 116, 24, Helvik 
leit at siggja á, Helvig måtte sé derpå SK. 55, 212 
(»leit» her saodsynligvis for »leyt* ved sammeoblandiog 
med líta'); — træffes i kvadene ogai blot omskrivende: 
lýtut i hommm gella, det genlyder i klipperne (de stejle 
afsatser) 8K. 89, 89. 
Uótleikl [QOtlaftåi], hak., dyghed, grimhed, hæslighed. 

Ikke ajroderllg brugt ord. Jt vaknrleiki. 
IJótur [Ijou'tor], to., styg, grim, hæslig, 
ýlig^Ta [Ijlgva] (leyg, lugu, logið), udso., lyve, sige el. for^ 
tælle usandt*, kan også forbindes med gt: 1. ein fiiUan, 
fylde en med løgn, løgnehistorier; — i negl. betydn. 
lyve, vme vHdUdende, Også lúgva [hgTa]. Jf« mis- 
siga. 

*ljiis(ur} [ljúu*s(ór)|, to., digt. for Ijósur; FA. 75, 30. 
1Ó [bu], huk., sé under lógv. 
*Ió [buj, forældet fort. ent. af læ(g)a; FA. yi, 5. 
lod [louj, fort. ent. af laða. 

loda [lua (loa)] (að), udso., 1) hænge ved, 1. saman, 
hænge løselig sammen, være på nippet til at skilles ad: 
2) hænge langt ned, 1. niður; skeggið er sum sótið svart, 
loOar niður á bringu FA. 61, 25 ; også 1 aða [læava] niðar. 

lodbaad [låbband], ik., tykt hånd tif løselig samnmsnoet vid, 

lodin [loejin], to., lådden, 

Idda [1oq6], fort. flt af laOa. * 

loft [låft], ik., 1) egl. opUfftet stiUing, Sjdrðnr brá slnnm 
brandi å 1.« Sigurd svang sit svoerd i v^et SK. 137, 



Digitized by Google 



LOFTA— LÓOU. 



185 



83, hon (ðxin) feyk átta favoar á lofti, den (øksen) ^fií^j el. 
tilbagelagde øHe farne i opUflet stiUÍng 9: oppe i højden, 
igennem ktjten FA. 364, U (jf. loft 2), mest i enkelte tale* 
m&der: hava á lofti, løfte (raik) i vejret^ og3& omtale (kort, 
flygtigt), alm, fremdrage, om noget (en handliog el. et ord), 
som går fra mund til mond, slikt varð ikki ntðiirlagt, men 
haft á lofti, en sådan ting døde ikke hen, men gik fra mund 
til mund FA. 410, 5; Teraålofti, a) danse og sptnnge (af 
glæde), være %ule af sig selv af glæde el. raseri, også 

b) straks (om et lille øjeblik) være færdig med nogđ, 

c) være parat fU noget; hon var oli á lofti, hun sprang 
højt i vejret af glæde Yk. 219, 12 (jf. vera i luftini); 
2) luft, i dagl. tale nu kun i enkelte udtryk: (beint) upp 
i 1., (lige) i vejret, ellers luft (huk.); alm. derimod i 
kvadene, Sjúrður svorð ur slíðrum dregur, so i loftið brá 
SK. 81, 18, gammurin (hesten) rendi i loftið upp FA. 
57, 9; 3) loft (i et værelse); 4) loft, loftsnm, rum 
opjje under taget i et hus; 5) klippeloftj sted i et fugle- 
bjærg, hvor klippevæggen springer fremy hænger el, 
hvælver sig udover en huhdng ind i bjærget, sd at 
fuglefængeren i bjærglinen ligesom får loft over hovedet, 
taka I., (om fngleftBngeren, som hæoger i linen) svinge 
sig ind under kUppdqfiet ved hjælp af linen; andertiden 
udkræves der ved bjærgvæggens fod en båd« hvor nogle 
mænd ved hjølp af en «ondirstjórii (snor, fastgjort i 
linen ved den i denne værende inamh sæde) søtte fagle- 
fængeren i den fornodne svingning, idet de ro nd med 
snoren. Flt. fi betydn. 3, 4 og 5) loft. 

lofta [låita] (að), udso. med hf., 1) gribe i luften, op- 
fange noget, som kastes; I. sær, ved foretagelsen af et 
spring ligesom gribe sig selv i farten el. regulere sin 
farf, navnlig ved hjælp af pigstav, som man sætter i 
jorden, svinge sig (rei/ hjælp af sfav, pigstav), Jákup á 
M«n hann lottaði sær (svang sig) við fríggjarstavi á land 
FA. 298, 14 f. ; 2) afbøde, parere, hann loftaði hvorji 
sipu (parerede hvert Img) SK. 107. 19; 3) (uegl.) 
opfunqe, opsnappe (f. eks. ens ord). 

♦loftsbrugv [iåf(t)sbrigvj, huk., højeloftsh'o FA. 201, 32. 

loftskotakiettur [láfiskoetaklæ'tór|, hak., fremspringende 
klippe, mods. hamarsklettnr (stejl, lodret kliiú el. klippe). 

logtL [lúaj (að), udso.« lue, flamme. 

logi [loeji, lui], bak., lue, flamme. Flt, logar. 

log^iL riågn], ik., vvndstiUe, hanbUk. 

légru liðuój, fort. flt. af liggja. 



Digitized by Google 



186 



LÓGV-LOSXA. 



IdgT [l^vj, huk., den nederste rand af en sandet strand^ 
bred, som heskyVrs af haveis holger; i kvadene også i 
formen 16, aldan brýtur á ló SK. 42, 63. FIt. láir. 

lógv [lægv], huk., hrokfugl. F!t. láir. 

IdfTvi [lægvi], hak., den indvendige flade af hånden, den 
hiilr hånd. Flt. lógvar. 

loka [! rtka] huk., $lá {til at lukke med), slå i lá^, Flt, 
lokur. Jf. lúka. 

lok Hnakj, ik., lår/: jf. eygnalok. Flt. lok. 

loka |ioakii] (aO), udso., egl, sæJfe filå for, dernæst hikke, 
iiJhtkke: aftur lokist hclli mitt, min Itvlc tilJvkke sig! FK. 
87, 30; nu: lata aftur. I et par helt for.-kellige be- 
tjdnn. findes loka: a) i udtr. : 1. garn, togv, ull, spinde 
(Jvinde) løselig garn, vidgarn, vid el. sno garn^ nldf 
med håf^en, også lúka (aðj; b) i adtr.: tad lokar inn i 
bátiQ, det skmtlper ind i båden (når talen er om en 
tungt lastet båd i rolig se). 

^lokabragd [loekabragd], ik., listigt knd^ FK« 104, 102. 

lokka [lå' kaj (að), udso., lokke, forføre, 

lokkur [lå'korj, hak., lok, hårlok. FJt. lokkar. 

lóktt [bu'ko], fort. flt. af leka. 

lomyigi [^mviij, hak., Umvie (en art tejste^ søfugl). Flt 
lomvi^ar. Også lom vi g a, huk.; flt. lomvigur. 

Ion [loon], huk., 1) hf,ifi hggning; dernæst tag over en så- 
dan bi///iri)ig; bera inn undir lonir, bjærge i hvs (mvke 
i lade) FA. 434, 6 f.; 2) rmkkt huse, som rrc sammen' 
hyggede iiiid<r ét fag: og"så tag over en .sådan hvsrække 
3) slorf el. jn ægiigt has : 4) tag ovi^r et hus. Flt. lonir. 

*lóu [lauiij, huk., engslette (ved vandet)^ slette SK. 11, 
93. Flt. lónir. 

longa [låijga], huk., lange (fisk). Flt. longur. 

longd [lågd], huk., længde, udsirækning i Imigde; også 
om tidslængde: i longdini, i længden, Flt. longdir. 

longri [låijgri], hejere grad af langur. 

lOBgsi oglongstttT [lå^gst, -or], højeste grad af leingi 
og langur. 

longta [lå'rjta] (ad), udso., = langta, lengta. 
longu [iåg^o], bio., allerede (egl. /or længe siden), 
lOBgullTttr [lårjgolivor], huk., lever af en longa. 
longur [låi^gor], hejere grad af leingi. 
lop (lo;>p|, ik., sj)ring. Flt. lop. 

losa [loasa] (að), tidso., fa'tdc viden (om får ved forårstid), 
losna [låsnai (aOj. udso., /cs^/f v, lasne sig, blive løn. Også 
lojsna (under påvirkning af ioysa). 



Digitized by Google 



LÓSU— LOYPA 



187 



lása [loa^só], fort flt.af lesa*. 

lot [loat], ik., sagte vind^ især p& seen ; vindpust, Flt. lot. 

lótu (loa'tój, fork. flt. af lata ogr låta. 

lOT* [lo9?], ik., ?<w, /orlov, UUaddse (=• loyvi). 

lov* [l09v|, ik.. lov, />n.9, ro5, herommelsc. 

lóv [bu(vj], for lóva af 16g?i (hándjflade)? iuđtr.: kong- 

urin bresti litium Idv (kongen slog knips med fingeren!^) 

FK. 158, 92. Tvivlsomt udtryk, 
lova^ [loava] (að), udso., 1) cnrr lov fil, iillade. I. e-m 

nakað; 2) lorc, give lo/te, 1. c-ni nakað; *I. heitstreing-i 

(lyfti), nffægge løjte FA, 35, 2. — lovast e-m, trolove 

sig nif'l ( )i. 

lova- [loevaj (að), udso., love, prise, heromme; (med hf.) 
lovadi gudi og sjálvum sær, at hanii fekk einki meia SK. 
99, 79. 

'^loya^ [loava] (ad), udso., đsJce SK. 83, 199. 

loyn [låin], huk., i udtr.: i loynum, i ZøM, i smug FA. 

253, 14; også: á loynom. 
loyna [låioaj (nd), adso., sl^jule^ døtge^ holde hemmdig; eg 

geri tad ei at L, jeg behøver ikke aJt dølge det FA. 

163, 23. 

loynd Ilåind], huk., dølgen; hemmelighed, dølgsmål; i Joynd, 
i loyadum, i Ion, hemmeligt, lønligt. Fit. loyndir. 

loyndarinái [låindarmåal], ik., 1) hemrtielig tale el. sam^ 
tale: 2) hemmelig sag, hemmelighed. 

loynibræv [låinibræav], ik., lønnehrev, hemmeligt brev, 

loyiiiliga [låinilia], bio., lønligt, hemmeligt. 

loynilip^ur [låinilior], to., lønlig^ hemmelig. 

loynisti^g-jur [láinistod'đzór', hak., lønlig sfi. 

loyni.stigur [Iåinistoi(j)6rj, liak., = lov nis tig gj ur. digt. 

loyuitangi [låimtæridzi], hak., afsides el. skjult landtunge, 

loypa [låi'paj (pt), udso., 1) lade spnnge, Jå til at leypa, 
f. eks. i udtrykket: I. klyv, (ved transport af tørv p& 
heste) få dm i de lo leypar {„løbe"^, kasser^ sé leypur) 
inddioldte tørv tU ai styrte ned^ idet man dr^er på en 
knap Jameden på kassen, hvorved hunden åbner sig, 
(også blot »loypa«, 1* av rossanam), jf. klyv og ross- 
leypur; 2) indjage, 1. ekka á ein, indjage en for^ 
skrækkelse, gøre en angst, I, eði i ein, bringe en i 
raseri FA. 400, 21 ; 3) få til at adskilles, sprænge (ved 
indvirkning af varme), oi)hede noget, så det adskilles el. 
begynder at adskilles, 1, fliður, spra'nge albvskæl, få 
sneglene adskilte fra deres skaller ved at komme dem i 
varmt vand; 1. mjólk, få mælk til at løbe sammen el. 



Digitized by Google 



188 



L0YPIN6UR— LÚKA. 



hllve ffjk (sé loypÍDgur), jf. leypa; lojpt roð, fåre" 
skiiidt som er hleveí mørt ved at farves (barkes) i altfor 
varmt vand; og8& negl: koge svagt {haUvkoge), 1. skræða, 
halvkojjc Jiskeskind (til kreaturfede). 

loypiiigur [lårpii^iror], hak., sammenJøhen malk, tykmælk 
(sur, modsat uiidirlðgd mjólk, og udea ilede, modsat 
róin fista m p u r). 

loysa [låi'sa] (st), udso., 1} løse, gøre løs, frigøre: hann 
loysir upp reystan fanga, han vAJøser den tapre fange 
af lænkerne FK. 104, 109; 1. jorð el. blot: loysa, (ved jord- 
dyrkning) afskrælle græstørven, jf. velta; 2) ophm:, L 
knut, løse en knude; 3) (uegl.) indløse; udløse, udfrie 
(I. dt), f. eks. pant, Himaringur og Skemmingur teir bava 
1ÍT mitt loyat SK. 107, ð9; I. seg anđan baoa, indløse 
sit liv FA. 84^, 34 t; 4) {lade) hrpde løs, om vejr, f. 
eks.: haon loysti (av) vtð regoi, det brød løs med regn^ 
der indtraf regn, hann fer at h dveður, det bliver uv^, 
et uvejr vil bryde løs; 6) løse, give forklaring på; 6) 
1. seg, betale sig, være umagen werd^ tað loysir seg ikki. 

loysna [låi'sna] (að), udso., sé losna. 

loyya [låiva] (vđ), udso., gire fUladelse til, tillade, I. e-m 
nakað, jf. lova*; — liyppigt i lideart Inyvasf. a) få 
tilladelse (lov) til (e-m loyvst): loyvst dreingjunum ofta 
at leggja út frá landi, drengene få ofte lov til at lægge 
fra land FA. 412, 6 f., b) lykkes, tað skal ikki lojvast 
tær! — loyva sær, sé liva sær (liva 2). 

loyvi [låivi], ik., lov, tilladelse. 

lud ur [lúuórj, hak.,/Mr (forældet blæseinstrument). Flt lúðrar. 
luft [loft], huk., luft; vera i loftini, t;«re ude af sig selv 

af gltede el. raseri. Jf. loft (vera á iofti). 
lugu lluo], fort flt. af Ijúgva. 

lúgya jligva] (ad), ndso.* vdmatte^ gøre træt; Ing vas t, hUæ 
udmattet, trcBttes; lágvaður, udmattet^ jf. útlúgvaOnr. 
lúka [lúaka], bak., skodde^ luge {til at skyde for), Flt. 

liikur. 

lllk« [iuu'ka] ([leyk, luku,] lokíð), udso., (egl. lukke) 1) 
ende, slutte, sjæld. og helst digt.. I. lívið FA, 292, 10, 
nú hðvdu teir báðir hðgættarbroðurnir lokið sína treyt, 
mi huv<{e de to nordenvinde endt deres prøvtarhej'h' FA. 
451, 16 ff.; 2) (* og digt.) udrede, betale, I. skatt JjK. 
104, 110. 

liiku [iuu'ka] (iul). (ulso , I luje (ukrudt), reu.sc; også bevaret 
med stærk bujiiiijg 1 iuiU tiilægsf.: akurin er lokin, ageren 
ti luget. Angående et actdet lúka sé loka. 



Digitized by Google 



LUKKA— LUTUR. 



189 



lukka [io ka], huk., lykke, held; góð 1. i te^, lykken 

i'fílge (lig, gud fxfikæime fh'g! 
lukkast [lo' kast] (að), uđso., lykkes, e-m lokkast nakað. 
iukkuligur [lo'kólíór], to., lykkelig (jf. heppin); tað er 

ikki lukkuligt, det tr Jrygteligt, det er ubodelig bkade, 

el. lign. 

lukkutid [lo^kotoi], huk., lykkelig el. heldig tid, lykkelig 
stund, 1. fyri rneg FA. 299, 30. 

lummi [lommi], hak., lomme (også alm. f i kka). Flt. lummar. 

lund [lottd], buk., sindelag, sind, sjæld.; bráO er bariia I., 
hastigt er hamets sinddag FA. 314, ð&; i kvadene 
nndert.! forbind, med liv forstærkende: risin taptl liv ogl. 
(liv ag ånd^ liv og ^asl) FÅ. 3, 9, téat vær koetnm liv 
og 1. FK. 56, 24. Jf. lyn di. 

lund [lond], huk., lund, lå skatv bæOi leyv og 1. SK. 13, 
110; (som hak -ord: lundurj i tann grena land FK. 165, 
1 (omkvædet), digt. Flt. lundir. 

luiidi [iondi], hak., lunde, søpapcgaje (sofiigl). Flt, laodar. 

luti^a [lorjga], ik., lunge. Flt. lung-u. lungur. 

luiiiiiii(ii(r), [lonnindi(r)], ik. flt., Ittrli{/hede}\ rettigiied&r, 
som ffdffc med hcsifhlclsc af jordeje ndom. 

luniitir jloiinorj. li;ik., stok [I ræs-fok i, som tjener fil iDtdcr- 
lag Jor hddr^ ndr (fe intkkes ud Í el. op af vaiulet, 
dels om do luse stokke, soiii lægges under båden, dels 
om de i grunden nedlagte stokke på det sted, hvor bådeu 
trækkes. — Talemåde: ikki verda lunnar lagdir undir hann, 
hm bliver ikke skanmnt Mandlef. Flt. lannar. Også i 
formen loðnr [Idór]. 

lapu [lúpó], fort. flt. af leypa. 

liira [lunraj (rd), udso., 1} hare^ ligge på lur, 1. eftir e-m; 

ð) narre, overlistet eg túrdí bann. 
larkur [lo'rkórj, hak., tyk kosp til at prygle med, knippd 

SK. 76, 24. Flt. lurkar. 
lurta [lo*rtaj (ad), udso«, lytte, 1. eftir e>m (nðkrum), lytte 

til en (noyif), har var nakað at 1. eftir til stuttleika, 

dér var noget at lytte til for sin fomojelse FA, 390, 34 f. 
1Ú8 [hiu's], huk., lus. Flt. lys. 

lúta | luu'ta| (að), udso., 1) htde, høje sig forover [ned) el. 
være Jororerbøjet; 2) bøje sig^ give efter, ;/ivc taht, 
han II iná 1. ið minni mår, dm må beje sigt som har den 
mindste magt FA. 318, 11. 

lutii [lilto], fort. flt. af Ijóta. 

lutur [lútórj, hak., 1) lod, del, andvl, hvad der tilfalder 
en; falla i eius lut, falde i ens lod; 2) lod el. stykke 



Digitized by Google 



190 



LÝÐA— LYKKJA. 



<rf noget; torvlatur, stabel iørv^ tørvestak, som op* 
stables således, at defi kan hevares imod regn^ når den 

orcKpå er tildækket med græstørv (tyrvdur, sé tyrva), 
j£. krógv b; 3) del, ejendel, ting; tað vóru hundsins lutir 
små FA. 255, 15; 4) (uegl.) del. Ung, forhold, eg ha?i 
roynt teg á oIIudí \\iinm,jeg har prøvet dig i alle dele {ting\ i 
alle stykker FK. 101, 73, Flt. iaUr. JL undirluti ogr 
y virluti. 

lýða [loija'l (dd), udso., 1) 1. á (med gf., almindeligst udeu 
styrelse), lytte fil, liore på, viljio tær nu 1. á SK. 3, 1; 
nu mest digt.; 2) hviakv, tale sagte, sit ikki og iyð og 
lýð, men tusa hart FA. 363, 32 f. — I betyđn. h/de, 
adlyde nu altid akta. — Middelart lyOast: lýðaíjt a, 
tale sagte samnien, hviske hinanden i øret FA. 363, 24. 

lyfta [li'ta] (tt), ndso. med hf. (og uu også hyppigt gf.), 
løfte, hæve op fra jorden, løfte op, 

lyfti [liftij, ik., løfte, FU. lyftir. 

lyfling [liftigg], huk., løfting, diBktforhåfjning agterude i 
de gamles skibe (hvor den dventbefolende havde sin 
plads), goym tå 1. so væl i dag, sxm 9g skal ataTuia 
verja FA. 277, 9 f . FIt. lyftingar. 

lýggjur [lod'dzor], to., Im, mUd^ varm (om svag og mild 
varme); tað er lýtt i vegriaam (veðrÍDam), det er lunt, 
mildt vejr, lýtt veður. 

lygn [lign], huk-., hign. Flt. lygnir. 

lygna [lignu], liuk., rolig og spejlblank phi el. stribe på 
en kruset havflade^ frembragt enten ved íedtstoíTer (som 
olje, tran), ved en silde- el. sejstime, el. ved btrwnniuger i 
havet. Flt. lygnur. Også lygn i, ik. 

lygna [ligna] (ndj, udso., blive (være) rolig og stille, om 
vind og se, na næsten altid om søeos overflade, når der 
frembringes en blank plet el. stribe p& den ved fedtatoffer 
el. ved strøm, tað lygndi á sjdnum, bølgeriie dempedes 
(ved udgydt olje, tran},teO lygnir dti áArdinum,đer er Uanke 
striber el, pletter (sé navneo. lygna) ude på fjorden, 
Jf. logn og lygna. 

lykil iritsil], hak., nøgle. Flt. lyklar. 

lykkja [li'táa,li'táa], huk., 1) løkke, bugt, f. eks. på tråd, bånd; 
2) tvostlykkja, [langt og smalt) stykke hvalkød ^ hvor- 
igennem der skæres en rift, og s-oni detrjter ophænges til tør- 
ring; 3) rijig el. kmmning, sammenføjning, Udjøjuing, tå i5 
hann slapp dr dikinum upp, toygdist iir hvorjari lyk^n, 
da han stop ojj (tf moradtitt og havde strakt sig ud af 
hver U'dføjmng FA. 301, 32 f. Flt. lykkjur. 



Digitized by Google 



LTELAKIPPA^LYST. 



191 



lyklakippa [liklatái'pa, Iigla-], huk., nøgleknippe. 
lykt [likt] og sjældoere lykta [likta]. huk., lygte, Flt. 
lyktir, lyktur. 

lýua [loiua] (uO), udso., blive Im^ mild (f. eks. om luftea). 
lyndi [liadi]r ik., 1) sinddfesJa^ffenhed^ sindelag, sind^ jf. 

luDd; 2) lyst, iÚbøjelighedf hava I. til oakað, vasre Ul- 

højelig til noget. 
lyngheidi [I]i]ghai(j)i], huk., Igughede, 
lynipir [llijgor], hak., lyng, 

lynna [Iinna] (od), udso., lægge lunnar (stokke^ ruller^ aé 

1 u n n u r) mider eii hml^ som skal frækkes. 
lýsa [loi'saj (8tj, udso., 1) lyse, gøre h/^, oplyse, sjæld.; 

2) lyse, skinnet kaste lys e\. glans; (upers.) 1. ave-m: tað 
lýsir av honum (av ti), hun [(Id) kaster glans e\. skinner; 

3) blive lyst, diu/es, tå ið tók at I. av åegl, da det be- 
gyndte at gry ad dag, da dagcv heffyndle at gry FA. 
346, 9, 1. fyri degi (= 1. av degi), dæmre, gry FA. 
382, 21 f. ; 4} bltve lyst, klare op, opklares, nu ly sti 
aftur i ælið, nu klarede det op i regnbygen, nu brød sol- 
lyset igennem regnen FA. 417, 17, strax lysti f mjðrk- 
anam, straks spredtes tågen, strides brød sollyset frem 
gennem tagen FA. 352, 23 (jf. lætta], æliO t<Sk at I, 
dei begyndte at klare op, regnen st<mdsede{=»tSLl^ tók at 
I i ælid, ælid tók at 1. {) FA. 29, 15; taO jýsirákláran 
dag, den klare dag skinner frem SK. 82. 81; 5) L 
e-m, lyse en, vise en V(^en ved hjælp af lys; 6) offen- 
liggøre, bekendtgøre, meddele, 1. dom FA. 372, 21, I. á 
tingi, víð stevDQ; efterlyse, eg ha¥i stuldar og rán at 1. 
FK. 67, 62; spec. om kirkelysning, lyse, lyse til ægte- 
skab, tit var lyst i kirkjuni, der var lyst for sidste 
[tredje) gang i kirken FA. 405, 6; — også tillyse, høj- 
f Ideligt overdrage vit noget, Margretu lysi eg" ríkið halvt, 
Margrete overdrager jeg det halve rige FA. 104, 1. — 
1. av, aflyse; [. út, lyse el. bekendtgøre jor sidste gang. 

lýsi [loi'si], ik., 1) Igs^ skin, i sammensætnu. som dags- 
ly s i, iiia.ua i > il i 2) tran (anvendt til belysning, jf. 
ko la). 

lýsigrugg^ [loi'sigrogg] , ik., butidfaM (af tran) i tran- 
tønden. 

lýsing [loi'sigg], huk,, 1) daggry, dagning, i lysingini, i 
dagningen: 2) lysning, bekendtgørelse, spec. ægteskabs- 
lysning i kirken. Flt. 1/singar. 

lyst [list], huk., lyst, tUbejdighed ; også lyst, fornøjelse, 
Flt. lyatir. 



Digitized by Google 



LYSTA— LÆNA. 



lysta [lista] (st), udso., 1) have lyst tU^ upers. raed gf. : 
meg lyst ir, jeg hm* lyst HU tiann Ijstir ei loDgrur at 
leika SK. 7, 42. hann Ijstir á skdgin rÍAa SK. 56. 226, 
(med uodfst. udso.) koQgin Ijrstir i staðio npp FK. 158, 
99; (nregelm. som personligt, udso.) iyrr enii sjálror Ijstir 
at deyda (førend hm selv får lyst Hl døden) FA. 4, 28; 
'X) forlyste^ bóndin hevur alt, ið liv kaoD 1. FA. 7, 19, 

lystiliga [hstilia], bio., lysteligt, lystigt, 

lystiligur [Iistiliórj, to^ lystelig. 

lystigiir. lystugur [listijór, listóvór], to., lystig, 

lystu- [listó'], sé lysti-. 

lýta jloi'ta) f tt ). Ildso., sktemme, l ansire; lytast, shipmwfs. 
lýíaloysur [loi'talæi'sor], to., hjihfri^ uden fejl el. akadt; 

også udcu ((f jYi ,<k<i(h> (mi)') FA. 870, 7. 
lýti [lui'tij, ik., lyde, fe jh .skmie: sjæld. FIt. lytir. 
læ [læa |, ik., /íT?; læb o rð, /fes/Jí . modsat gulbor ð (sé gul). 
lie(g)a [læaj (læði [og *ló], læD), udso., lé, 1. at e-m, lé 

ad en el. noget; hanii læði við, han lo de^'ved. 
*læga [læa] (gd), udso., gøre lavere^ (upers.) snekkjuna 

lægdi i 8jđ, snækken blev lavere i søen FK. 86, 16. 
l»g(l [lagd], huk., lavning, hulning^ fordybning, FIt. lægdir. 

Også lågd [lågd], huk.; flt. lágdir. 
ISDgri [lagri] og liegstur [takstér], hejere og hejesto grad 

af lágar. 

♦læk [læak], forældet fort. ent. af leika; FK. 116, l.2f.n. 

læk ja [IseatáaJ, huk., bæk med et lille el. flere små vand* 
fald, nu aim. en i en hæk {dér hvor denne danner et 
lille vandfald) anbragt rende el. tnd, hvorudaf vandet lohcr, 
og rr,l hvilken man henfer rand. Flt. lækjur. Oorså 
løk, huk.; Ht. luldr. En form lekur (flt, lokir) træil'øs 
i mere udstrakt betydn. ha^k, jf. sammensætn, áarlokur, 
(h\ l)æk, og stednavnet «i Lokinum«. 

lækka [la'ka] (að), udso., 1) gøre larerr, I. um nakað; 1. 
seglini, sænke sejlene, lade sejlene fahlv lidt ned; 2) 
blive lavere ; 3) gå nedad , dale , sólin lækkar , 
solen daler; 4) (oui vinden) blive sydlig, gå ned imod 
syd, hann lækkar, vinden bliver sydlig ^ jf. hækka; 5) 1. 
seg, gå (flytte sig, frække) længere ned (fra et højt- 
liggende sted), seydafylgið hevði lækkað seg oman eftir i 
bagan, fåreflokken havde flytid sig loggere ned {var gået 
nedad) i udmarken FA. 416, 22 f. 

*l«Dk]it [lakm], hak., læge FK. 117, 76; nu altid doktari, 
doktor (et. sjældnere lekjarij. Flt. Isknar. 

læna [læana] (nt), udso., låne, Jf. lána og liggja. 



Digitized by Google 



LÆR— , 193 



bageste rorbmik, Flt, lor (lær). 
l«ra [Iip;ira] (rd), uđso , 1) (med to gtT.) la^rg^ ^ftdarvif^^ 

!. eiu nakað, jf. kenna; 2) hire iselv). , . 
]»rari [lænran], hak,, lærer. Flt. lærarir«; . ., n | 
lærdóinur [lardoumor], hak,, Ioío'^oíu^ , : j-iil 

iærdur [lardor], to., iærd, .jij 
llBSa jlæasa] (st), udso., íaaí^, tiUåse, (Uhikke^ også 1. fy ri 

uakad el. iiokrum ^ 1. fyri tu^gu i^io^ um t^a^, huld^ iunti 

j'w tunge med hensy^u til noget, , : . : .■ 

læt [læat], lort. ent. af l»ta og láta. 
Mi(r) |læati(r)J. ,ik. it., 1) iy^^t iikrigen, klynken; 2) laåer^ 

gebærder, 

ImUåk [la'U] (tt), dd9<ii«,:l) M^. {«^^(;e<4ý^)« r U-, aw. 
oakad; ið) (luad gf.) 1^ {«i4røv 3). (pv.).l^<;, {tn<2rev so 
seint man angår L SK. Sd, 188; 4) 1. e-m við nokpii^, 

l^æljje CII med noget^ give en eu hmdw«imng; 5) (oin 
vejr, helst tå^e) Idte^ bliwt lysere, klare op^ mjorkiu lættir, 
tågen let4er, tað lættir i tað myrkaæliO, dm mørke byge klarift\ 
op FA. 1, 24. — 1. av, hefri sig for, standse, lætta av 
angist og trega, .stands^ hold op med din angest og kim- 
mtr FA., 246, 13, 1. Ijpdi av el. blot: i. av, stmuke^ 
tude sin sang, nii skal 1. Ijóði av iJK, 15, 131. 

Ijetti [l;rt.i]. hak , 1) lethed, lettelse; 2) fffMse, mder- 
støUdse (som letter eo et arbejde); 3) Íetklsfi^ Jlfiiring, - 

lættikorn |hi' tikådn], ik., kæmelnst korn, ,* 

IflBttlig^a [laLliaJ, bio., Jet, med lethed. 

lættna [latua] (aðj, udso., blive httvre. 

lattur [lu* tor], to,, 1) let^ ikke tm<^; også bf e}, ra$k^ 
8<m bevæger sig let^ I. á fótanQinV 2) 'l«f/ Íkke' vanske" 
lig; 3) /e/ og fri; 4) som føler ' lettđse' eV 
OD) hjaftad le( am hjærtk, lir. lett også brá^t som 
bio. i stjBdei for lætUiga. . ' i ' - , 

lðd|i [løa, lédva], h\x)i.^ laåei^ taååiys^ång^ træffes no 'ktin i 
stednavne (benævnelser på huseji Í Lððu, inni i Lððn. 

Uidugardur [løevógæarór], hak,, sténgruadyold (írrt' mur) 
som rest af en laMygning. 

løgd [logd], huk., hdinhhred, bredden af en hånd (håud^ 
flade). Flt. lOgdir. Jf. I.%vf. ' " " ' ' 

logdu [lođđó], fort. flt. af leggja. " ' ' ' * 

*logđur [logdor], hak., STærd (e\. srepte)'?) FA. 103, 3. 

log^ huk., def tndsiiif nedeidil i staverne på et 

tnehw [biifte, sfamp), i hvilktf htonitii inilfieldes, bund- 
fidsi trækar e\. tønde: dernæst den nederste indvtndige rand 



Digitized by Google 



194 



LØGlLIOØR—lfADUR. 



t ei irékar, Ftt. laggjr (l^^r)« Hertil udso. Ugga («6), 

gøre indsnit i staverne til iné^ældnrny af 1/mđenMg^vípp. 

legiligur [leajillér] og laglignr [Iðglijór], to.« latterlig^ 
løjerlig, jf. le gin. 

legin [leøjm], to., hjerl'u/, hesyndei'lig. 

log^Iigur flðgiijór], to., 1 i hniig; 2) ordenlifj, passmde. 

logmudur [logmæavorl, huk., „Iagnu(vd'\ overfinn, mer og 
Ibrnuiiul for det iramle færoske lagtingel. « lagretten-, be- 
stående af 48 n lagrettesmætid " (logrættiinienn) el. tings- 
vidner; jf. norisk "lagret". Hovedtinget, det såkaldte 
«6lav8okutingw , holdtes den 29. og 30. juli, sé Ólavsuka 
(i navneregistret). iSåvel lagtiuget som iagniandsinstitu- 
tiouen ophævedes i 1816. 

lograttumsdvr (iMntómæavór], hak., lagretmmd el. tings- 
vidne, medlem af den gamle »lagrets aé det foreg. ord. 

Iðgiir [laøvdrj, liak.» (varm) vted^ke, meget hedt vand ^ hoy 
Iðgur, drikkevand tU køer^ kogt på hø; jf. matarUgiir. 

løn [leen], huk., løn, hdaling^ gengældelse, Flt lenir. 

lana [leana] (ad), iidso., fømte, hetale^gmgmldeA* ^'tA.m'kAb. 

*l«]iardrottur [IdeDardrå'tor], hak., forstås som Møtmende 
gvd, måske egl. = on. lån ard rot ti nn (hvshrmđ„ herre, 
hovdiiuf): hvat god er tin I, FA. 164, I, 1 f, n. 

lorift (løentj, ik., læired. 

lost [lost], ik., sl'ftde^ beskadigelse, fejl, lyde. PIt. I.>sf. 
- liita [leeta], huk., shrnd, alm. kort stvnd^ øjMk; ein góO 
1., en god lille stund, Flt. lotur. 

M. 

må [måaj, out. ent. af mega, muga. 

máa [måal (að), udso., 1) slide, afslide, nd<<lldc: gttide, 
afgnide: udmske; — også: m. biirtur; m. biirtur av 
(nokrum), hortslide el. ved slid borttage del af nnget 
(f. eks. om bølgerne, der brjde imod landet); 2*) t'd intet- 
gøre, gøre det af med, skjótt er einum av at m. FK. 
GB, 73. — máast, slides^ afslides, afgnaves. 

madkur [ma*kór], hak., maddik, orm. Flt. maðkar. 

madur [mæaTor], hak., 1) (mand) menneske, nu kun i en- 
kelte adtrylc: i maooa (manna) minni, i mands minde^ 
tad hojriat ikki manna mål, man kan ikke høre memteftkers 
stemme {før Zom), millum manna, méUem mmnesker, tað er 
manna eOgn, man JortixiUer — og deauden i en del aammen- 
sætnn.: mannabein, mannamdgvi, mannfjdld, mannabam, 
maonaliki (når man i sådanne sammensætnn. vi! frem- 
hæve II mand* i modsætn* til « kvinde« bruges som første 



Digitized by Google 



MAGI— HAKTA. 



led mAnnfólka* for maona-); Si)numd^ modsat kona; 

3) ægtemand^ modsat drongor; 4) stcerkf modig cg 
dygtig mand; ajålvur eri eg manna maki, selv er jeg 
hampens Ugemand SK. 86, 4. I suniHilisætiiQ. a) 
menni (ik.)» sé góðmenni, ómenni, og b) mono« 
ingar om s/o^^ieti, sé trimenoingar, formenningor. 
FIt. menn. 

liiH^i [mæaji], hak., mare (om indvnldsdclcn i modsætn. til 
búkur, der især beteg-ner den udven ijce legemsdel); magin 
er iippi i kjafti, han jmater og stoHnert hatts kræfter ere 
y<ltt>nife, FIt. magar. 

mugn [magn], ik., 1) sti/rke, kraff^ nu sjæld., sé 8Ó I ar- 
magn; forum vær tað magnið {o: den stærke gamle 
jættes hoved) FK. 126, 62; jf. megin og megi; 2) 
hojde^ toppunkt af noyet^ sé vetrarmagn, 

magnA [magna] (ad), udso., I) styrke, sætte kraft i; be- 
fordre {bringe Hl at tiltage), forvolde, slikt msD ófríd 
m. FK. ilb, 47; 2) (om soloii) hare kraft, sdliomagoar 
ikki, jf. magD og sdlarmagn. 

mágur [mftavér], hak., (måg) svigersøn (modsættes s våg o r» 
svoger, og verfaOir, svigetfader). FIt. mágar. 

mak [mæak], ik., nmg, ro« Í mak(i), i mag, langsomt, 

maka [mæaka] (að), udso., gøre rolig, bringe ro i noget, 
i dagl. tale næsten udelukkende brugt om vinden: hann 
makar (undfst. : vindin), def sfiJnn-, rwden hvgger sig. 
I betjdn. mage, uidypiie svarer maka til eogel^ make 
og tysk machen (gøre, lave). 

makaleysur [mæakalæi'sor], to., magdas. 

maki [mæatðij, hak., 1) mage, lige, lignnaud ; manna m.. 
kæmjfets ugemand o: kcenipe SK. 86, 4; 2) mage, ægte- 
mage, helst brugt om fugle; 3) mage, om den ene af to 
sammeuhoreiide el. tiJ hinanden svareiide ting. FIt. luakar. 

makliga [mæakliaj, bio., / ro og mag, lempelig, med lempe. 

maklig^r [nusaklijor], to., 1) ro%, lempelig^ passende, 
\mr 0D1 Tind og vejr, m. vindar, makligt veOnr (mags- 
vejr), jf. maksamur; 2) magelig^ bekvem, 

»aksaniiir [msaksøamor], to.» rolig^ UmpéUg^ ikke stærkt 
om viod og vqr, m. vindmr, maksamt er, det er magswjr, 

makt [makt], hak.« 1) magt, kritft, styrke, jf. máttur; 
2) åndelig magt, moralsk magt; 3) magf, myndighed; 

4) magt, overhånd; 5) magt, vægt, i talemåden: maktiQ 
liggnr á ti el. tað líggnr maktin á, det ligger der ingen 
magf el. vægt på, jf. sekt. FIt. maktir, (åndelige) magter, 

makta [maktaj (ad), udso., magte, have magt over, 

13* 



Digitized by Google 



1^6 



náP [måalj, ik., t) mål^ iaJe, nkéte, nissa málið, mhte 
mtdet; jf. tnéllejøor; innlti ikki m., ÍaHe fkkc et 
€MgU oN FA. iDð, 13; ð) ^flpeimi^ spropr; 8) mivi, 
Mlmmne; gott n; - 4) ^olé^ floititole, bero • naka5 upp á 
iDáil(i) TiO eifi, bera upp á inál(í) viO Bin- um* ailmð, 
brittge nogct på tah- {på ha)\e\ fale med en :'<HII rtøffeff 
'hifa á máti, /iat <» ;>í« ?fpZA€», kðmwe from med (iiavnllgr 
el mundheld el. et ottere tilbagreven<tonde udtryk), tad 
verður ofta haft á máli, det anreiules ofte, dit frntf- 
drages ofte FA. 382, 31, teim var ymiet á máli nm 
hetta, de fremmtte forslielUge ineninqe^- om detie KA. 
385. 15; finna ein á máli el. til mfils, ojnoge {iræff*;) 
en for af få ham i Inh' : til hevur so leingi, Brynhild, 
stundaO á inítt mál, dv har i,å længe, Brynhld^ næret 
længsel ejttr at Jå mig i tale SK. 24, 92; 5) sfig, 
liggende, alm. i sanimensætnn. som: ^iiinruvdl {(/IJttrmal), 
siagamtil {slagsmål), seksoiál {søgsmål, sagsøgning) ík fl. 
Fif. mål ' . - ' j 

mál'> [måalj. ik., 1) mål, grænse (grcemmmrke}, MihrHt nøøí 
når; 2) ift^U, itåmåHng; ummåls, f tmUn^; -shtrrélse, 
angivei ífeđ møBrkø, el. itdmåU stmrrélfie ^ættgåit >H4đií)i 
taka m.; 3)ind/, redskab Hl at fli^/e álnaiAÍI, aNÁ^ 
nml, aleimål; hyppigst kar, hvori man målet ftttih -el. 
flydende varei\ fjerðingkarsmáK fjtrdiugkarsmål^ potta- 
niál, pottemål: 4) måi, bestemt udmålt mængde (i et yvåU'- 
/far), rokaniál, topmål; 5) det kvantum mælk, som koen 
malker i)å hi gang, morgnnmál (om morgeMtr), rírtttmál 
(ved middagstid) og kvoldmfil (om aftenen); 0) hesteinf tid 
til noget, sj}iseHd, dðgurðarniál, tid til middagswåltid, også 
middagsmåltid , hvad dtr spises- fil et widdugHinalfid: jf. 
sum ID a rmáli ; 7) måltid, jf. milhimmáii; tá ið alt 
viir sett at nmlum 8K 63, 52; jf. máJtið og ^eTðnr; 
8) (nyere betyd n.) mål, njemed. FIt mål. " . i • 

mnlH [iuæii\-d \ {mó\, imlu, oialiO), udso., 1) male (på kværn, 
iiiwlle), male korn ; 2) lobe rundt (i en rvndkreíls), dreje 
sig rundt, h virvle rtivdt, jf . m a 1 ( n ) s t r e y m u r ; ' 'taO nw\m 
fyri mær, det fmdi' far mig, det Jn*iHikr* feir nnig; 
GgBk denlre el. drive omkring, ' Jfr ahelfhen- 

Biål« [måala] (Id), udse, måUi udmåle. 

målii Imfialtt) (ad), >udao., male^ tegne; SK. 98, «8 »måHir" 
for •málater" (nf. flt. huk. i fork tðlttgøf.). 

ualargrót [mæalagron^tj, ik., ndlesfen{ko\\ekiiyi). Jf. mol. 

mélbrojrtlBg [målbråiUigg], hok., ftmmdring i tale el. 



Digitized by Google 



-nAIléjrap [ipållærsor], to., mú^øjf., • , 
inálmaratoni [målmarat&ro], ik.» mamorlåm MH. 162, 

1. 1 f n. 

^HiÁliiiAri [ målmari {, hak., m(UmkU»M Jm^ [VJái .^4, 
iiiHlmur [málmórj, hak., malm. 

juáhiíiig^ur |måluiøg6r|, Imk., {nuilel .el. ii^g*M:iMUf4^ 
ellers alm. bilæti, ik. Flt. niúliiiriGrar. ■ . 

málreystiir [málræstórj, to., hojttaUntie, ín>jrødet. 

málsHÍIdi [má isiiildlj, ik., 1) mundheJd, nrdspnKf: 2) i:tl- 
taleiéiicil, Flt. (i betydii. 1) málsniidir. Ugsa iiiíiisuilđa, huk. 

iiia](u)8trojriiiur [mæalóstræimór, m^'i-]^ hfij(.| ./ifia^|};p}4i. 

«állid [måMtoi]« huk., måitid, • ' i i / 

nálTÍniir [málvÍDÓr], hak., vea i mundm, Hlsumlifd€;iid6 
el. /<đak tm . (mpiwt' aivr hi a JSiaYiftUffi, , ., i. i. -i 

nmiiima [Diamma], huk., moder, . Flt jaaiainur. Sudere: 
momma. méåwr. . »■ , ..j, ir .. i 't.««," 

mainiiiubaggi [maniiaobad'dzi}, :hak«, .maiffiif'aderr > : 

mánadagur [máatiadii^avórlj bak, rmndag, i-, 

mánadur Imåanavor], bak., måuct/; i .dagl. talf, |i|it,a|m. 
mani (jf. búnaður og bÚQÍ). FIt.i iDáQaí^ir.:^^: Amaf- 

Tnánalýsi [måaoaloi'si], ik., måneskin. 

mangel [marid^t], teir slógu Bína harpu av luangi FA. 
26, '62, hvor mangl saodaynligvig er omsætning (or 
mag- ni af magrn (sé dette ord), jf. ('orp. (jarf i, ,Jlf 49^* 
XHl, 3:39 v 31: teir sl^gu sma liorpu av magni. 

|iiiaii|i^U liii iijglaj (ad )^ udso., mmgk, daJM^fflj^. far ^ffijLi- 
ast) va u ta, skor ta.] 

man^iir Imæg^or] (højere og- hojestc grad : lluin, flesturj, tu., 
(både som navneo. og to.); ik. iuangt» mangtf n^nge 

■ I maitgeH^manffMeii tu{^\ flt. maogir ooibytj.^ : nn. i dagi. 
Ml iijppigt med niiigvir, flt af o og v ur, ,i,v^6. uóg vir 
menn, mange mcsud, nógv hdsi mange åmet. Om en 
gammel, idf^ldiea focm margnr (»» iiiiitigur) viftrøiVtr. 

máni [måanij, hak., I) måne; 2) máaeđ, » nóaadur. 
. Flt. Qiåwir« . -< ri . 

mmiia [manna] (að), udse., 1) bemande, besætte med folk 
eK mmdskabt ogaå: m. út^ m. båt, bemande eifii^lt^, 
— 2) m. s eg, m. seg upp, opmande sig. Jf. menna. 

mannabein [manoabain], ik , menneskthén^ m^ndehén,- . 

maiiBabléd [mannabbn], ik., mpmei^^lodt møtMfM^ 



Digitized by Google 



198 HANNABÚKAR^MANS 



^naiináldkar [mannabútflnir|, hak. ilt., memeshekroppe, 
fnandskroppe FA. 186, 18; i ental: maonsbakur. 

manitadroyii [mannaiiråiri], bak., metmesMlod^ mmde- 
bloå SK. 10, 49. 

mattiiadiir [manoavór], fort. tillægsf. og to., hemandd; sé 
maona. 

mannahond [manoahånd], huk., menneskehånd, mandchánd. 
manaamål [luannamåalj, ik., methneskera el. mæ/nda taU, 

ninniesh'sfr}yimvr. 
maniiiimti^va, -miigvi [mannamigva, -migvil, huk. 
(mui^^va) og hak. (mug vi j, stor tmnigde inetmesktr, men- 
neskeskare, 

mannamuiiur [mannamiinor], hak., forskel på folk, for- 
skel prt mrpnd (ved frenihæven af en for en anden), 
inaniiaroynd [ntannaråindj, huk., mandeprøve, alvorlig dyst, 
iiiannatrongd [niannatrågd], huk., trætigsel af immiesker^ 
stimmel, 

maundomsroysiii [maDdoQmsr&l^sai], ik., manddoms- 

^eve^ mandđom8V€Brk. 
maimdéiiiiir fmasdoamdrl bak., mandåom, 
manadrip [mandråap], ik., ma$Mrab. 
inaiiBlMfaTÍ [mandråapan], hak., manddraber, 
mannfall [maSifadl], ik., mandrfald, 
mannfjuld [ma' nijold], hak., me^ineskemuBngde, 
maanfolk ima^nfof k], ik., mandfolk^ mandsperson, 
manniliga [mannilia], hh , maiMig, mandigt, Jf. m e n n i li fr a. 
nianniligiir [nianniliorl, to., mandir/. Jf. meQiiiligur. 
itiHiinkyii |ina'Fit9inL ik., mandkm; hankøn, 
iiianiisbarn [maSisbadnJ, ik., ntenttrskeharn, menneske, 
maniiseTiii [nia*nsævni], ik., mandMemne, nuf/f menneskr^ 

dreng; rask ofj habejuld yngling (gottm.); ieingi steudur 

m. til bata, sé bat i. 
inannskap [nia' nskæap), ik., mandskah. 
mannsláttur [ma nsia tor], hak., mand^læt, manddrab; nu 

altid i betjda. kamp, slagsmål; morð og manoalått um 

meg stóð SK. G9, 25. 
mMuwlikl [ma^Dslof tði|, ik.« menimkeítkikMse^ mmde- 

skikkdse 

mannBpartur [ma* napa'rtor], hak., part, aom (UJalder en- 
hver of deltagerne i en fangst, 

mannspell [ma^D8p»dl|. ik., spM af mænd^ mand^oM, 
folketáb. 

mannuHga [mannolia], aé maoniliga. 
mans- [ma^ns], sé nanna*. 



Digitized by Google 



MÅR— MÁT 



199 



már fmåar], nut. ent. (2. og 3. pers.) af raoga. 

inarbakki [marba'tsi], hak., sted [sirækuinifX hvor hav- 
bunden hæver mg stejlt og pludselig icst inde ved latid (egl. 
havbred). Jf. marrur. 



mar^læt! 



marboilij, ik., Jolkcr ly bygd, FIt. -by I ir. 
marlæati], ik., utidig lyst, ond ^yst, kúrur keiiiur 
eftir kæti og tramiu eftir m. {fanden ejt^ir den onde lyst) 
FA. 317, 18. 

margur [margdr], to., « man g ur, men treflés kan i for- 
bind. DMd mangur foratærkende, i lalem&døo: mangt og 
margty overmåde megeé {last og fast); fast ^án em 
mong og mðrg, skeni cegt^^arrene ere aardđes mange FK; 
134, 46. 

mark [marrk], ik., 1) mærke^ kendemcBrke, ken/detegn; leyða- 
markf kendemærke i fårs øren, jf. b ragđ; 2) grænse, 
grænseskel^ markeskel; 3) hvad der er gyldigt, i tale- 
måden: hatta er ikki m. (el: fyri m.), det godd&r ikke, 
det rerfver jeg ikke. FIt. mark. 

[mark [Dia'rk], huk., mark FA. 434, 12. FIt. markir.] 

markii Inia'rka] (að), udse, sætte mærke {kendetegn) på; 
111. Reyð, smtte kendr mærke på fårs øren, 

markaskii [ma' rkasil |, ik., markeskel, grietmskel, jf, mark 
(ik.). Også Diark:iskjal [-sæal|. 

markatal [ma^rkatæal], ik., antal af Kmerkur«, sé mork. 

inarmeniiil [uiarmæuuil], hak., havmand, fabelagtig og op- 
digtet fisk i menneekeskikkdse ovenHl FA. 835, 9 ; siges 
at gm fiskerne skade ved at lasne og borttage krogene 
af fiskesnørerne i vandet. FIt nuurmennlar. Også mar- 
bendil (marbembil). 

marmor [marm&r], ik., marmor, 

mftrmQiastelnur [marmorastainor], hak., marmorsten. 

mArmoiBtemtir [tnannárstaínór],hak.,->»m armorasteinur. 

mam [manra], huk.« mare, noget som rider en el. iryikker 
en for brystet i søvne, mareridt. 

marrur [macror], hak., víí, dra^a teir sinar sjóđrekar oman 
á saltan mar: Corp. Carm. Fær. III, 33 v. 4 b; au kun i 
ganske enkelte udtryk, som: marrurin rennur lir ti, smn 
[vandet) rinder ú. drypper aj det: også («=» móra) dynd 
c], mudder, smn rinder af noget, og alm. i formen marra, 
iuik. i^niarraa raiui lir ti). Jf. marbakki og marmenoil. 

mási |måasi|, h.ik., måge, havmåge. FIt. niásar. 

mastur [mastórj, huk., mast; også meistur [aiai'storf 
ma'*8tór]. FIt. mastrar, meistrar. 

mát [måat], ik., 1) et viet mål 4^ noget ^ et vietlmgdemål; 



Digitized by Google 



900 



Også hvUd (ter med el .sådant nml er afptmet el. udnmU; 
2) apparat iil iidmålinfj af noget ^ (mimire) iHol^ hvori 

fas-fe ri. fydenåc varer Kflmåfrs^ kornmát ; også spec. 
<f rikkekar (von? hoJder ti hestemi málj. Flt, inát. - For- 
skel li gft Herfra er mát i betydo. mat (i skakspii), gorftm, 
skik 0^ m., skahuat. 
mata [mæata] (að), iidso., made, ni. eio; - m. »og el. 
matast, (om korn) jii ka-rne. Jf. matur. ' ' ■ 



iitáta [m&ata] (aOj, udso., </y/>ime, afmale mgeit ffd at det 
hlirer passenđt^ m. iiakað til. • . 

matarhvalur [mæatakvæalor], hak., dm part af en dræbt 
yrind {fiok ijrindékvaier), fiom uåådn til-^åm af bygdeim 
folkf aer forpleje de fremmede deltagere i fmtgøfen, 

nialKrl^gur [inttatel9BVér],faåk., mmå^héorpmad kogts^snppe. 

matgerd [mttaMleer, mad'dzeør], hxk,, maildwmg. 
nåti[måa»]»h8k.< 1) ftgd<fe,/órAo/đ,í áHaraiátaír^ i á»MiMer; 

2) made^ vis^ manér, uppå taim rætta inátan, på den rette 
måde; }U båtter; 9) måBøi, inédehold (^f. h 6^ v); . 4) mal 
{krútmáti, krudtmål); uggk sMh drikMm^ {^^yMi^^ 'it 

mii). Flt. mátar. 
matkerald [m^æ nt-táeeralđl ik.. (lilles stamp -iU mad, 
mntmodir [matmouir, iuHprnoair j, huk., madtíihodtí't huamøder, 
inatnádir [m?ítnAajir), huk. tit., madro. 
matskjaita | mat-så' taj, huk., ime \ ski ud- el. (iijpo.si, opr. 

skindpose) fil )U(td, pose, hrorimml med føres. Flt. niatskjåttur. 
måttleVHitr [míi'tlæi'sóri, to., irngtefd^m^ udmattet^ af kremtet, 
Ttiáltlo>si jmå tlåi'si], ik., magtesløshed, udiHiaételse, 
måttur [må' tor], hak., 7nngf, styrke, kraft, 
matur [mseator], hak., 1) mad ^ spise; 2) 9mrin^9txf\ spee. 

hmme^ itmiM % korn (el. fra{it). - •: n rji » -i 

ttag på fødtn^ nnður er m^ mmđkw'er Hog-på''ftdm 

FA. 319, 9. 

Hl<ld X>"®^]« "^HT in^dj 'loan đigl.; Med 

' ðlium Otidé héiligu monnum PÁ. 59; dl^^t^g drugs so av 

landi med teg: (danlsme for: og fara so av landi ?ið l«r) 

FA. 246, 15, •med» junga FA; )»60,^. 

mpi>al [miial], sé miðjal. 

ntfldan [mean, inijan|, bo, og bio., 1) bo., medens, /mrf/n/v, 
også med an iD: — (* og digt.j skmtf, om end^ m. tú 

■ ert min fosturson SK. 114, 6; 2) bio., imidlertid, m. situr 
Kapnar kongur SK. 67, 8H. ijor meOHii traffes alm. 
formerne uieilaiii og meðni. 

medani [méani, mljanij, mediii jmeanij, bo. og bio., » ni e ð a n. 



Digitized by Google 



]IBGA--'UBIGQJA. ^^01 



iMga |mija] (må, oiátti, — ), u4m„ J) kuime^ farmå^'im 
km digt« (i kvadene) og i eokeita amiidbeld« hvMi mátti 
rOkkft ei aiakfct« kiiierkm JnmdiB4U^(jr aúærdet) gine^'ter 

1 enggen eller springé i Higkkxr^ 'SKv ÍO; Bð, Mmí^'niá 
: JúU, id miiUHtriiiái^, ma høje nig, som formår minđðt 

...^U htur den vti 11(1 sfe magt FA. 318, 11; jf. n»«gi:(ii), 
mago, flsiDbt >f«Bjná«; 2) (med efterfeigende navnef.) 
kuMie, måtte, hare grund e\. rei til^ iú raást (niá) væl 
8iga tnð, ilv må vel Quir n-l gnind til ut) sige det, eyst- 

. fait og vestfall ni. væl kallast hrøðnr (kunne vei\ hm-c rd 
ret txl at kaldes hrfKlrc.) FK. 30, 13; have lov tiL tii 

< niást (må) gjania fara, di* må gænu gå: 3) nmttf, 
(f( nim<li'f } .sikkrrt kunne fiiifuf/es b\. fortnodefi, li;iriii niá 
v«ra koiuin, taO iná vera lyg^n; 4) målte, ttrtc híuíí el. 
kH'pligtvf fil, eg nú g-ora tað. vit mut^ii royfi;i. - - Kor 
uiaga tíl. unga i som tiliieier Norderødiai.) bruges nu alui. 
formen moga el. muga [(moa) iniia]; mit flt.; mugu. 

Megi I ruedji |, huk, (og ik.), h'ajt, stgrke, knh/ter', iU negiu. 

mogin [meejifi}, åk., kraft, sigrke, kræfter EK. 81, 81, nu 
alm. megi (dé åA fofég. ord); som lénrte led i earomen- 

: ' MtoB.'ketegner ^wfliegiw*' <{^i»e8to eh mgúi^stø afiMuei (den 
aiørsie el. mgHgste dél)^ hoveå-^ sé m^egrnUnd, meiiriD- 
fiariur. Jf.< (laegn), magua-.Ag'imegiuu>' 

megiiiland [meejiolaod], ik.» hovedÁaáiá\ alnr-brøgt onvdeii 
største og. vigtigste e* af to el. flere, soéfc' "ligge t«t ved 
lirnanden (hverandre) og danne en særlig gvuppe] FA^ddl, 

2 om Vågeen, Vágar. i forhold til Mikines. For inei,Nii 
i denne sammensætn. træflfes og«å fved siimmenblanding) 
miðjuin linijoo) (af midur), kun brugt eftor fh(»., som 
styre hl fav, ur): lir niiAjuíiilandinuin (egl. lir miðjuiu 
laiidiiHitn, Jr(L den mtdterate Imdaddy 8é mii^er) og alu. 
betegnende Stroniøeii. " ' ' - ' " ' 

ineginpariur Imeajinpa' rtérj, hulí.^.4<tíi>»7t'í/c/^ majoriiet. 
megii |mægn]. ik,, = niagn. 

megua [niægaaj (ad), udso,, m. yvir e-in have nmgt^ov^r 

eii, kume holde et« t out-. — otegnast, /á sfg^i kt, tiltage 

i etyrke, \ r. - . 
VMHPnadar [mægnavér]; (oi (egK:fbrl. tilheiffif« til ni eg na), 

i. hmddelse af stor séjfrke eU.krøJt^ uérnrk^ haftigk m. 

madiir; so megoad véru hans orð SK. 43, 67» • IMn ilm. 
niflida [maya| (dd), tdeo., m. eeg, leskaå^e^t hmme tU 

skade ved fald. 
meiggjft [mad'dzaj (ad), udeo.^ 1) udmajø^ m, dl; H) til- 

søkf m. eeg (dt, til). 

r 



Digitized by Google 



202 



M£IL— MEKTOGUR. 



meil [mail] og meila [maila], huk. mile, muitdhid i bidsel, 
nu altid slykke jæni^ ,som lægges ind i munden på eu 
hest, for at styre ol. tvinde den. Flt. ineilir, iiieilur. 

meiluboy^:sI f inailóbákslj. ik., bidsel med meil (meila). 

meiu Lmaiii], ik., 1) mcH^ <skadc (på legemet); vera e-iii at 
meini, være en, (il skade el. fortræd, skade^ fejle en, også: 
vera á meÍDÍ; hvat er tær, seggur, ámeÍDÍ? hvad skader 
dig, kæmpe? FK. 35, 102 ; 2) skadey fortrcidt besvær ^ 
hinder. Flt. mein. 

meiu* [maioa] (að), adso. (með hl og gL), 1) iHføje ntén 
el. legemsheshaåigdse ; 2) volde skade el. fwirmdt for^ 
irædigCf besvære; S) formene^ /orbffde, m. e-m nakað (i 
fort. også meinti for meínaði). 

meina [mainal (meinar, meititi), udso., niene^ ÍrOt nyere ord 
(optaget fra dansk); bedre ha Ida, ifugsa, ætla. — 
meinast: við ti meimtst el. tað meioaat vid, dermed 
meius (det betyder) KA. 387, 29. 

^meínbjóda [mainbjauaj, udso. (med hf,\ roldf mhi, skade 
el. fortræd, anfalde, verOur tær iiakað níeitibodid, voldes 
dig noyin mén, bliver dti anjaldcn FA. 62, 31. 

ineiug^i [n)Kij(izi{, ik., mængdet skare, folk, við alskyn^ mekt 
og m. FK. y5, 6. 

iiieiuiug [uiainiijgj, buk., mening, nyere ord (sé meiua). 
Bedre bugsan, atlan. 

meiaskitr [mai'nskdr], to., forlrmdeUg^ uvillig , treven, 

meiiiur [mainor], to., 1) sim volder mén el. skadet ^kade- 
%, slem; 2) JortræAdiff, besvcBrlig^ hii^ierUø, — Ik. 
meint alm. brugt som bb„ skaddigt, slemt, hwdedigt 
pil tværs, hatta kom mær meint viO, det var mig d slemt 
siød^ det kom mig meget på tværs. 

meinviti [mainvitij, ik., helvede, i^h^Uiii (*^lii>^ straf); 
FK. 126, 1. 1 f. n. Sjældnere ord. 

meir [niair] og meira [maira], bio. (hejere lefrad af nógy), 
mere (i storrc kvantum, i hojcyc grad, hengere, oftere)* 

inciri [main], to. (hejere grad af mikil og iiogvur), 1) 
si arre, betydeligere, bedre, sé mlkil. 2) mere, i større 
onijai'i/y i større »dstrækniiiy, sé nógvur. 

Hieiri [main], bio., =^ nieir, meira. 

nioistar [mai star], hak., => meistari; digt. og íoiaii 
egennavne. 

meistari [mai^atanj, hak., mester. FIt. meietarir. 

mekt [mæktj» huk., magt, kraft^ anseelse, myndighed SK. 

45. 101. digt. 
mektigvr, mektugvr [mæktijor, •óvór]» to.« ma^ig. 



Digitized by Google 



MELDUB— MENTABLÍM. 



neldnr [mældor] (ff. meldur), hak., 1) mtúing (|)& kvmn, 
melle), kitnmalen; 2) det kvanhnn kom, mm på én gang 
males til mel; 3) løben rwtdi^ hvirvlen i nindh'tds; 

4) hvad der htnrvles rundt, apec. a) rundihvirvleiide strøm, 
malstrmn, vandhmrvel^ uodir meldur, nwlerstrmn^ som 
hvirvhr rundt ^ b) mndtkredscnrh mnd (hmrvelvind) ^ 
meldurhvirla, c) sué o. 1., som hvirvles rundt i luJ'teH; 

5) driven otnkrififf, slentren omkring. Jf. niala. 
inelta [mæ'lta] (aOj, udso., klemme (et lem, en leffcmsdd) 

idtjor hårdt, få et letn i altfor hård klenmu', ni. eiu 
fingur, m. íótin; også m. se g (eg meltaOi meg i tiiigunn;. 
iiieu [mæn], bo., men. Jí. ^eau. 

*ine]ijar [mæajar], taO m. sprund SK. 24, 1. 2 f. n., sé 

menjarsprand. Jt miiitar-. 
*aie^|ftrMdiir [mønjarbaldér], (to. og navnoo. i) hak., om- 

skrifDing for kæmpe el. høvding, mg^i tann m. PK. 81, 80. 
^meiganpraiid [mæDjarsprond], ik., herHg kvinde 8K. 24, 

I. 2 f. n* Jf. mentarspraod. 
møHMft [mænna] (nt), udso., 1) id. S6(f og mannas i, blive 

mand, udvikle sig til mand^ også men aim. blive stor 

og st(Brky kraftig; 2) inenna seg upp, nimande sig; 

3) mennnsf á ein, nv er mande en FA. 382, 20, 
incnnili^ra [mænoilia], bio«, mandigt^ mandhaJHgi. Jf. 

inaiini liga. 

nienniligur [mænniliérj, to., mandig, mandiMftig^ stor og 

kraftig, pmd. Jf . ui u fi n i 1 i g u r. 
menniskja [mæiiniáaj, 1) huk., menneske, mnuæskehed, 

raeDDiskjiiti, menneskeslægten, menneskeheden: 2) ik. (som 

ik.-ord iiyam, efter dausk), {enkelt ) menneske; flt. uienn- 

iskjur. 

menskvr [mafnakorj, to., l*) menneskelig^ m. maOar; tað 
náddi ikki m. madar upp aom Dollar 14 FK. 80, 70; 
2*) mmåig^ tapper , kmk, td art so m. ein mann SK. S, 

58; 3) mandlig e^ liåseeiiået sUn' og prudt }Ut^^ 
memt [mæ^nt], huk., kmst/fmråighéd^ i ental forældet; — 
At. men tir, !•) idrætter, ']{. ir ey i, 2) hemmelige kunster, 
trolddom^ ']f. gandur, 3*) kuns^eardigheder, kostborhfdtr 
PK. 65, 42; 4*) kræfter, <>'m\ God geri ikki mentir til 
niót Norðmonimni nt stríða FA. IIH. IH f.; jf. mentur. 
*meiilar- [mæ*iitar-], som forste samniensætfiingsled i poesi 
ofte brugt til til at betegne: kunstfærdig, prægti{i, ud- 
mærkff o. 1. (nú eg-I. opfattes som ef, af morit). 
'"meiitarlin [niæ ntarloinj, ik., kunstjærdigt syel^ prægliyl 
linned FK. 67, 53. 



Digitized by Google 



304 



(vers) f. 

'''meiltMrsiiót | mæ'ntarsnou'tj, huk., Jurliff, fuhiriTket kvinde ; 

vistnok ved misforståolse SK. 100, 92 om kosihaHiedtr. 
'"mentarsprund Intæntarsprondj, ik., herUg^ prvngliy kmttde 

SK. 24. 93 I uitíntar spruiidj. 
liicutur [mæutórj, to., som har tiistrækktU(fe kræ/ter fil 

at gøre noget t i sfaiul h7, vera ui. at gara iiakad, øg uri 

ikki ni., jeg er ikke i j^taud derlil^ jeg evner det ikke; 
, . alt, teir vdru mentir, alt hvad de Jormåcde FA. iib'å, 28 

f.; var mslrnr iii. fjiri-mDji, id td .var maður wiiini 

(ogiiå en mindre mand nmede^ai vatre dim kmbowl) &K. 

77 41. Angåendé meatsr i betyda. matnMirA: (ttMmili, 

-iailig) aé fámentur, Íjóltt«nt4ir. 
nMr [nMt], hok., hoppe; ryaaa ella a« FA. &<MX, 'ð,i«jiald- 

nara for f jsaa; oøaa (Tiatnok nyara og fw^dluiak'liDd- 
i tnBOgi bcl|dn.) mær, FÍt ni«rar. . -^i -s 

mergur [mærgórj, hak. tmrv. FIt mergir.'. ..5 l l 
merki |niæ'rtée|t ik., 1) mterke, henddeffn; aejfdamerki ^ 

seyðauiark {mærke på fårs øren): også gnrntfieskei^ jf. 

mark; 2) mærke, Jane^ banner; 3) mmke^ .spor, tegn 

{tegn, svrn tjener ni fil Véøkduiitg %L man kan 

sfuffr H<H!(f\. Flt. merkir. ,t 1: :.:i.Hi't «, 

lllPrkili^iir fiiin> !isjlior], to.. tnærk^'Jiii, 
inerkiiig l'"* '^^*Q6^J» »kf at tnrnke^^Hiujt^aiisi^nml 

mærke; 2) bttgdn'mg, hemætkelae, Flt nierkingar. 
merkUiiiiiidur [uiæ' rtsismæavorj , hak., I) mærkmmHd^ 

'banm r/ører; 2) ndmoakvf, Jreimageiide maij^^; person, 
■'»om miMler sig fra <mée, ímrlÍHg, ikka »Ifm: 
merkbtavttr [mæ^rtiiatæavor], hstk,, J'aneiiiaHg, . 1 
■teriddftotig [mtt^rtiiatåpj, huk^^ meilijAtaVjiijt«'. • • 
mérkjtt [itile'iiåa] (kt), »te.«. 1) mmrH 9(^9 mcerA^ j»á 

/(t7«(90Ciftark 09 IB ar kil-; 2> 6øi^,(»ifteN(le|^T»ikk6 alm.; 

merkir stófan dranga.&ete^iUT el. frematiUer en ator klippe 

(i søen) FK. 139, 9ð; 9) ^^(i<Mað merkir d^iQii stor, ^íe/ 
* betyder el. uoraiar <mt A/6re begivenhed^' i}^^ tt7, 62; 

4) mærke, Icegge mærke /i/, fornemme, 
Miewi |mæ*r8], haiin bor "Uiers« ikring i>K. bl, i^; utor- 

st^ligt udtryk, af Haininershiiimb toreslået rettelr.Ul: liaiiD 

ber nns8 (/a/i. skiule^ adtlo'ffifel.s^ \ ikring. 
messH |uiæssa] huk., mrs.^e, gndsfjnu'fte. Flt. n)es>ur. 
Iltest [inæstj, bio. (Iiojesttí grad nf iiogv /, 1 ) niad;, i^j nætden 

SK. 73, 37. ^ mes tun og mestur (bio.j. 



Digitized by Google 



iMøtaa [i&«81d], bio«, nasUnr Bt^i i^Mt, m-9t^<n^ ({mn^n 
partis )t flé det fe\g. ord. ^;iM9t«m':: .[ 'm| j i< 
nestvr [mæstor], to; (hejeste grad af mikii iog*' inØgnrBti), 

1 ) sførsti, hetydel fi^f, sé m i k i 1 ; ?er naær treyt^n ! meiBt, 
Hivar mm største idreef VA, 147^ÍÍ\ 2i mest, i Hér at 

omfang^ i størst wlstrækmiiff, sé n»gv©r. ' 
m^estur [niæstor], bio., 1) ítæaien^ ji, me^tsD; ^j^^Éeti al 

Hmelighed, iwidsynHgiiw. i 
ineta fmeeta] ftt og ah), mis , 1) nnlJt^ wlmah\ aushi (ved 

angl velse nf et. noE-i t usikkerr. mal, en usikker inåikpng-de) ; 
• også (digt.; uveriørt mimale: meti gud lians neyO, g%id ml- 

nuUe [Uiitemme Himi'dseii aj \ hans nød FK. 155, 71; 
' il) liUrdei'e tU tu vU tak^eKe^ cmslå; tu skalt mær 

< ímóti m; vonð og Terju tina,< dAi iJíkai \9aní- eti poitísende 

enkitmmg gim mi§i åm^stiXii: og • dm' kMning i FK;. 115, 

• 66; 9) skatte, . sæi^.ipiisJ^^hiigtie. — MiMelaviiinetast, 

kappes^ Msite, strides {om lf«|)f»eBlrlå) FAv-niSU, 9. / 

nietliir6[iiæ'tór fort. tillfegsfi af > mota i \o$:^ lo.^ f • vwdtret, 

iaksmetf mislúet, < ,1 ' " * <! i 'm •.( : 
Mettiir -{ms»iór], U)., mæt. >■ 
mid [mijr ik», 1) Jiskq^Iads, fiskebaaike, hvisi beiii/geiih&l be- 
stemmes ved hjælp of i^'sse iufpfker (ýt'iT) på hnidjorden^ 
^ (tg som geiijinde.s red hjælp aJ di^s€, ,^2) (nyere i Uetjdii.) 
ojemed. FIt. mið. ■' U , 

middaffTUi* |i)^><i<^'«''^v0r], \ink., mMag {íiú på dagen), 
nidja [inijaj, Imk., tmdtt, midteisie del aJ noget ^i, tividje, 

meUtniste del aj hífeíiiet. FIt. midijur«. > • 
*lliidjal [iiiijalj, sé under Jíuður.iiii'"'!! ; ...it; 
inidnátt [tnidnå't], huk., midviak" .r> wt > ux^ 
mldÅuinmar [nil80iii(m)ar], ik., mideomnm, :.it * i . 
mldwiamianat •[iiiiftéoin(D))arnå't}ji lMilb,'.iii*tel$a«ifil4r}i<ii. 
midvr >lmi)ór]v to.,iitswki i8fr'>i:iiiadftni,'>iiifdii % »påi o^j s. v., \ 
••<iiđtr. soi»9'á>tti(ífaírii \iáđ^mkk'T^' V^\\'nááítimMk^ 297, 
'27, á iirið[nifn sfcipi. miítí.pá «fti&e</MÚf/áMsj:;E'A; ðSÍ, 
9, iáiiníDjHri náMi.'<inflMittroii4 imi/en, appi í miðjuni grasa- 
garOi, midi oppe i hav&H SK. 13, 76. mitt í iiiidjinu 
grasagarði; Fk. inilt alm. brugt soni kno., sé mitt. I 
' kvadené træflíes ofte: som en art gf. ent. en form m i d j a I, 
også skrevet lueda) (jf. nu. »niedal« i sammeusæfenu.).. so 
' hitt i mlftjal sky, .t'' htijf ojr i sky, midt op i ^ky 
FK. 98, 'áb, uitor á luedai siila, ned Hl midt på stden 
SK. il, 56. 



Digitized by Google 



206 MIÐVAS)— MILLUMliÁLL 



midTad [mivvæa], ik., det midterste vadested. Flt» núðvad. 
ini^a [tnija], uđso., sé mega. 

mi^ii frnoija] (nieig-, migu, migið), uđso., Imlc sit vand, 

iiiikil [nntáil] (hdjere og højeste grad: iiieiri, inestur), to., 
1) sior, stor aj vækst, i deiine betyđn. kun digt. (i kvad- 
ene), sær hann eiu so iniklan kappa at rida Imr skamt 
ífrá, han m' m så stor mand ride kort dn-fra SK. 106, 
14; nu i dagl. tale altid i oferfert betydn. ator^ anselig 
(.sowi har anseelse^, liefydciit/, spec. stor i sine egne øjne; 
jf. storur; 2) megen^ tå var har su mikil ríka manna 
gongd, da kom mange mægtige memd dragende derhen (egl. 
da %m' dér så megen gang el. tilgang mægtige mænd) 
8K. 6; RO hyppigst med nøgtolM, ikki m., el sper- 
gende med »hTnssa«; jf« det i dagl. tele almindeligere 
n6g?ar. — Ik. mikið, a) aom oafiieo., meget, mange 
ting, også mange Jolk, hjppigst med »ikkii el. aporgende 
med 'hvussii«; mere alm. nógv; b) som bio., meget ^ i 
høj grad, meat nægtende og foran to.'e hejere grad altid 
undtagen i nægtende udtryk ombyttet med nogv el. nog 
(nógv e!. nóg sterri, ikki mikið sterri; nóg mikið, mk); 
foran to.'s forste grad alm. ogvuliga (ógvuliga stórur). 

inikuclagur [iníkóđæavór |, hak., fvisthu/, sammentrækning^ af 
midvikudagur. På Sudero: óasdagur [ou^nadeirj. 

mil |n)oil), huk., mil. FIt. milir. 

♦inila |inoila|, huk.,=.mil; FK. 155, 1.3 f. n. FIt. milur. 

mildur [iniidor], to., 1) mild, overha'rf'nd(\skåmom : 2) (om 
vejret) juild, behagelig, milt veðnr; 3) i enkelte sanunen- 
sætnn. rundhåndet til noget, tilbøjelig, som : gå v u m 1 1 d u r, 
gavmild^ låtnrmildur, lattermild. 

millum, milhin, millin [midlóo, midlm], fho« med ef. og 
gf., mđlem; med ef. altid» oår det atår efter det styrede 
ord, flom: teinra m., {imdUm dem) mdb^råes (jf. ain 
åmillom), bdaana m., mellem husene^ of ,ofke når det 
8tAr foran et naTneo. i nbeatemt form, aom: m* bd8a(r), 
iméllem husene, m. heims og heljar, sé heimur; m. Sanda 
og Skálavikar, mdlem bygderne Sand og Skålevig ; — med 
gf. altid foran et naTneo. i beatemt form: m. bdaiiii (a* 
m. bá8a(r), hÚBaoa m., sé ovf.), m. oyggjarnar, imellem 
øerne, og hyppigt også i andre tilfælde. I poesi forbindes 
«millum« meget alm. med ef.: baua m. manna berjar SK. 
7, 39. 

millumiDHli [imdlomåah, nudll-|, hnk., mellemmad (sper. 
inelleiji middags- og aftensmad), egl. uiiitum mála \nieUm 
måitidtnie), sé má!'^. 



Digitized by Google 



idN— MISSÁXTUB. ð07 



min [moin], ejeetedo. (erstattende ef. af eg, .;>í;), >w«»; også 
efter et fho., som styrer ef. : tii min, til mig. 

minka [mi'ijka] (að), udso., 1} gøre miriåre, fnrmhfhke^ 
in. uin nakað; 2) blive mindre^ fo>yninJk("!, i age af. 

niinkau [mi^gka] (að), huk., \) fot-rniv ^ h<l<^e : 2) /or- 
hånelse^ Jor nænncfse (mannminkan), sjæhi. og helst di^i. ; 
tak tú ikki miinnjiiiiikan av minni manni tær, lag ikke 
imod forhånelse af nogen^ som et' ringere end du selv, 
Olufas kvad i Antikvarisk Tidsskrift for 1848, ^s. 299, 
V. 137. 

inittna [iDiDoa] (nt), adso., minde, påmMef m. sin 4 nakiið, 
minde en om noget; ogrså apers.: maoD rosg rvtt nm 
m. 8K. 106, lå; — minnast, mtndes, htske, nioDSSt 
nakad, også: minnast á (nakað); minnast tii (nakaO)« 
hu^ke på, ikke glemme; minnast aftor á (aftrå) oakað, 
genkalde noget i s^in hukommelse. 

miui [minnij, ik., 1) minder hukommelse; iøggja (sær) i 
minni, opbevare i hukommelsen, skrive sig hag øret; 
2) minde, erindring, gensfand for etindring. V\t. niirmir. 

rainnf [minni], 1) to., hojere grad af Util; 2) bio., Ítðjere 
grad af lit id. aé I i ti I. 

mlnst [mi*nst], bio., hojeste grad at lítið, sé Iftil. 

miustur |nii'nstór|, to., højeste grad af li til. 

misfarast [misfæarastj, ndso , 1) ødelægges, gå til spilde, 
bmikommey forkomme, jf. fa rast 2 og for fa rast (under 
fara); 2) (om personer) gå fejl af hinanden, = mnfarast. 

miskwtn [miskon], huk., míflXeimđáeđ, barmhjærtigheå, med- 
lidenhed, 

mismiuiBT [mismÚDÓrjt hak., fcrskd («om bevirker nutfoT' 
hold), nUtforhold, uwerenastemrndse^ Igå småmooiiiinaiii 

var stórur m. å, hvat teir fingu, for småfolks vedkommende 
mr der stor forskel på, hvad de fik FA. 420, 30 f. 

mismsili [mismaah], ik., 1) dårlig o'nUaU; 2) fortalelse^ 
taft er m. á honum, han forsnakker sig, ordene komme 
forkert fra ham, roangur er i m., mavgen kan komme fil 
at fortale sig FA. 140, 14; — vera i m., være forviiret 
og tvivlrådig, hverken vide ud ellef^ ind (smikke forvirret), 

mismieltur [mismaMtórJ, to., i udtr ; vera m., foriah hig, 
konnne fil at fortale sig: jf. nn^biga. 

iiiissH |iiii8saj (st). Ildso., 1) misfe,tahe: også undvære el. 
gå glip af; 2) ikke ramme^ f^jlt^, forfejle., hann niissti 
hvort sitt kast, han forfejlede ethvert aj' s^ine kast SK. 
98, 75. 

mÍMáttiir [missðbtðr], to., uharmowiek, styg af vdseende. 



Digitized by Google 



9liaBieAp^MJl!lBØR. 



fortale sig, ..i- :.wt ... - 

mtekiU« [misiilM, iidso., mi^^rstií, ; m u u « i.« : 
niisakilsiiigmr [misåilomgor], htk,y fmtforBÍáðhe- ^* 
miasvr [nissdr], hak., tab (hvad mm ;iMfr' ;::opaå smám, 

. rftai er m. i ti, iahet aj det er et føMúft savn, FIt. misair. 
mÍBsýnÍ [missoiui], ik., det M sé fejl, JejJ syn. i • 
niÍ9l&k[Bil8tæak] ik ,fejl(frihenJorstnveJse (i hamlen, armen) 
på grund afjejlgrihm, forkert ffrihcn faf :■ f&jlgreb^^ fe^Uiåøelse, 
mistakn fniisdpnka], ud so., gribe fejl,, tage f^l, i. • < 



IHÍJltrÚ^Y |nn6trigv|, huk., mistro, mistillid, -i.i 
mistrúgva [mistngvaj, ud8o. med hf., miséro, mistænke. 
mistrú^viii [imstngvin], to./ «i?>^ætt/f*o«ii . ' . 
iititt fmi'tj, birt.. nif'lf. i midien, m. á, i, mRiom s.' v. 



•mjadarskál [mjæarskåal|, hok., mjødskål. 

iiiiadnarbeiii [injadnabain], ik., hofteheit^n i .j. . 

iiijtikki [mjå'^tåi], hak., sé mjækki. > • t ' 

mjáttr [nijåavor] (hejere og hejeste grad : mjærri og nijæstur), 
mal^ ^i^astk^ snmvér; nioé • bevftrel : mví*. i: atfdnamiak 
»HUåvatangi«; i formen tnjó(v) ti (der aaaånenaøtiin., 
aom :. .m] dry^g gv r 1 (si dølte ord| iof atednavneiM« 
iies« (iiavn/ikåiattafi^aterøeBa- næs); • r- ti.. 

'^nijeli]igar<[mje&lii]^6r]j hak.> toiiMieilat; hw^roMri .SiguBð 
Fovuesbaii« belegneð. $f£. < 29, 1. 1 1^. n,, ^ im.. nn i Vd i ng r 
(konge)? . ■ .• . 1 | • 

'i'inije.skttr [mjæskor], to., anvendt om : mjad, nw mjðður^ 
måske = .9øíZ mjød (FK. 123, 37), jf no. meiak {bluMlmg^ 
id, Hom endnv ikke er i/"^^. i»iiu-.. 

iQjólk [iiiiu !k], huk., m(p]k. 

mjolka Uii)o'lku] (aOj, odso., 1) (ííkIv., med hf.) 7nalke^ m. 

kúuui, malke koen : 2) (\\y.) malht',tjtre iH(elk,kúg\in nijólkar. 
injúlkArMd(Í) fiujo ikiibí(i )|, ik., malkebaiie, mælke spaid 
af trib^}í.h\^{\)\ •dylla« og .8kji»iu« erft mindre spande, 
better til mælk. * ; " • - > . ' - > 

mjólkii^reytaf [mjðlgrwi' torj, hak.,^ vælling af gt^n^ kogie i 

mcdk. . ' ^ ' 

]«J4lksopi [mjo' lsoøpt], hak:, m tår ikiaXk (egUiMM^M 

el. slvrk mælk). -. • . ... 
injdryggur [mjounggor], hak., dm ^đd •af .vifggm.på tå 
' 8lagtøt kireaivi\ som Ugger. mđltm\íkrj%%Vít{á^»\'«rste 
pygparH) ofi baf^pégTa el-, hirógva, buk. (da mdsrste 
ryghvirvler). 



nJåknT [mjú&'kór], 1) hM iim tarretdkig; óm 



Kgl. ik. af to. miOiir, sé dette ord. 



Digitized by Google 



ð09 



ftigC^ hetet bleytar); 2) ydmyg^ mdmigrmiđet 

aUdsk, 

lOjædd [mjađđ], huk., smalheđ. Også mjádd. 

nitAUi [nga^tði]. hak., (egl. smeSheđ) mal ting, noget 

langt og smalt, i særdeleshed: a) indsnævring imeUem to 
bredere partier af et jjodd^ b) smal {utydelig) sH^ JjaMr 
vej oveniil. Flt. mjækkar. Også mjákki. 

mjoðarskál [mjaarskåal], bok., mjødskål f= mjaOankål). 

mjl>ðskál [mjøeskåal], huk., = mjððarskál. 

mjodn [mjodn], huk., hofteskål, hofte. Flt. mjadnir. 

mjodur [mjøavorj, hak., n^ød; sjældnere mjóð, ik., FA. 
242, X. 

mjol [mjøelj, ik., mel 

'*'ii^oldrekkja [mjoldræ''t3a], huk., mjmld rikkelag FK. 65, 42, 

for mjðOdrekkja el. mjððdrykkja. 
mjolgreytur [mjolgræi'tor] , bak., sé det rettere mjdlk«- 

greytnr. 

i^Jtf Ihit [mjeelbof t], huk«, melpose^ skindpose tU md. Jf. hit 

mJðU [mjðdl], hak., egl. let og fin sné (el. rim, rintfrost), 
i deone be^do. nn forældet, men byiipigt bnigt, især i 
pæsi, for at betegne en blændende hvid farve, seglini hvit 
8om mjðll , sejlene helt blændende hvide (så 'hvide som 
sné el. rim) SK. 122, 25, nu iesr om seskummets hvide 
farve, víkín er sum m., hugfen er gamke {blændende) hvid 
på grnnd af J)ræn(l'ing ; kan også betyde søshmi^ havskum, 
stýrir so Hðgni Júkason, at frá dreiv iiijóllin hvíta, således 
styrer Hogne Gjnkes søn , at det hvide skum fyger el. 
bruser fra skibet SK. 42, 66. En form mjollur (hak.) 
findes, skønt sjælden, i betydn. rim, rimfrost; alm. der- 
imod b jol lur (hak.) el. bjðll ( huk.) i betydn. dugg, 
perleglinsende dngg, bjóllur stendur á grasinum, duggen 
perler på græsset^ tað stóð bjoUin á hvórjum etrá, duggen 
glinsede på hvert eneste strå. 

iqJðlTa [mjolva] (að), udeo., mđe^ bestrø med nul; også 
mere alm. bestrø, 

nijðrki [mjð*rtði], hak., tåge {sommertåge), ter og let, dog 
ofte tæt og liggende i de nedre regioner, medene luften 
foroven kan være klar, sé pollamjOrki (modsat skadda 
el. skðdda, tyk og fugtig, blæst meéiførende^ fjcéldtåge)» 
Jf. skadda (skddda) og toka. 

*móð^ [mou], ik., —móðor, hak. 

*mód^ [mdu], ik., » meði; troyttor et miklum móði SK. 
47, 119. 

14 



Digitized by Google 



ðlO 



MÓÐIR— MOBGXN. 



vóðir [mouir], hnk., moder, Flt meðor. I 4agl. talø al- 
mindeligst mamma. 

*inódur [ni^iiorl bak., 1) hæftig sindsstemning , harmen 
vredet av rnikluni móði, i stor vrede SK. 81, 14; 3) sorg^ 
bedrøvelse, við so tungum móði, i så tung sorg SK. 32, 
181; 3) mod, ei man móðin tróta, ^fattes mig mod 
FA. 225, 23. Også *m(5ð, ik. 

módiir [iDJuur], to., mødig^ trcBt^ udmattet. 

módurdúttir [mDuó(r)dð'iirJ, huk., moderdatter, 

modurlid [moQorii], huk., moders side, 

modurliy mduorloiv], ik., moders liv, 

mdduTinél [moQOrmåal], ik„ modersmåL 

mogin [moojin], to., muggen^ bedækket med mug. 

nkågruT [oiægvor], bak., fed jord^ tørv^ord. 

mok [mou'k], ik., døsighed, slappelse, svaékkelse, 

moka [mou^ ka] (ad), adao., blive døsig, sgnke hen^ slappes, 
svækkes, hetisygne, m. bortar, m. niður; også alm. 
mókaat bortur, niðar; (om meget lea aidtråd) mókaat 
sunđur, adskiUes, gå itu. 

mókendur [niou'tsn^ndórj, to., blamkt med fed jord eL 
tørvejord (uiógvurj. 

mul |iiioulJ, iort. ent. af mala. 

moia [moelaj (að ), udso., smtihire, knuse, Jf. ni o 1 i og ni y 1 j a. 

ntold [måld], huk., rmdd, tnuldjord, jord; også (digt.) i flt. 
(moldir), i udtr. : undir niolduui, under rmihle; eingin treður 
dansia uiidir moldum, inytn træder dansen under mulde 
j: når han er lagt i jorden el. begravet FA. 51, 10. 

moldbSkkur [málbð'kórj, hak., jorđJđump, spee. mMtue 
med grønsvær på, Flt. -bðkkar. 

moldgélT [målgolv], ik , muldgulv, jordgulv, stam^ muld- 
og lérgulv. 

moU [moeli], hak., lUlesdmp, smule, krtanme, Flt. molar, 
moltna [må*ltoaJ (að), ndso , sagtne, sHUes, stíine (om oTcgr). 
molu [moulo], fort. flt. af mala. 

mon [moonj, ik., mankehår, (stijt) hestehår fnx, ik.); — 

manke, hestemanke nu alm. kaldet fax, framfax. 
mongd [måijdj, huk., mængde. Flt. mongdir. 
mora [rnoura], huk., dynd, mudder. 

mord [moerj, ik., mord, drab; også nedslagtning el. (over- 

fert) fidelæggelse. Flt. mord. 
morda [moøra] (að), udso., myrde, dræbe, nedslagte. 
móreyður (morrey dur) [mårræior], to., mørkerødbrun, 

rødlig nwrkcbnin, 
morgiu [mårdziiij, halí., im kun i forbind.; i m., i morgen 



Digitized by Google 



HOBGØN— MOTBUB, 



311 



(næste dag); egl. sideform til morgun: annan morgin 
Tønta min, vetU mig nceste margen FK. 86, 12. Jf. 
morgu n. 

morgun [mårgoa, -oo], hak., nwrge»; i m., i morges, til 
forakel fra: i moigio, t morgen, Flt moraar (mådnar]. 

iDorgii]iiiiateile78iiT[márgdmæftUIttÍ8dr],to., udm frokost, 
fastende, 

morgmnatnr [mårgomæator], hak., firokosL 

morgpuisongur [márgÓDsáijgór|, hak., morgensang, 

morg^Btund [mårgonstonaj, huk., morgenstmd, 

morgantíð [mårgontoij, hak., morgenstund, morgen. 

morla [mårlaj (að), udso., knuse i små styMser, sonderknuse, 

mornar [mådnar], nf. flt. af morgun. 

morni [mådni], hf. ent. af morgun. 

mortari [mSrtari], hak., morter. Flt. mortarir. 

mosayaxin [modsa?aksin{, to., mosgroet, 

mosi [moosi], hak., mos, mosvækst. 

mot [mou't], ik., mod. Jf. *móður. 

mót [mou't], fho. med hf. (og bio.), = móti. 

móti [maaUi], fho. med hf. (og bio.), mod^ imod, sé nær- 

. mm ander imdt, ímdti; rógva m. tveimnm» ro lige aå 

meget som (i forhold tU) to FA S86, 11 f. 
mótistðða [moQtiBtøa, mouHutøeva], hak., modstand, 
m^litSka [moatiteeka], hak., modUngeUe, 
mott [må't] og motta [m&'ta], hak., mider i mnđtmrrđ kod 

(skerpikjðt). Og8& motti, hak. 
noy [måi], huk., sé moyggj. 

noybam [måibadn], ik., møbam, ptgdnum SK. 100, 91. 

I dagl. tale gentnbarn. 
moydomur [måidoumor], hak., mødom, jornfrvdotn. 
moyggj [måd'dz], huk., mø, jomjru; i poesi og i sammen* 

sætnn. ofte i formen moy. Flt. moyggjar. 
moygfgrjAland [måd'déalandj, ik., møland, jon^ ruiand FK. 

138, 84. 

moyggjarnavn [måd'dz;inavn], ik., mønavn, jomfrunavn. 
moyggJa(r)sHlur [måd'dzasæalor], hak., møsal, jomfmsal. 
moyggjasidur [måa đzasí(j)ór] , håk., jomfrusæd, jomfruskik, 
moykongur [måikångor], hak., ugift regerende dronning 
FA. 94, 6. 

moynnaflalur [mftiđnasæalór], hak., » moyggj asalnr. 
moyrka fmå^rka] (ad), adso., gøre mør, m, am nakaO; 

også undert. bragt for mo jrkastaamoyrna. 
moyma [m&troa] (að), adso., blive mør, 
moyrur [m&irdr], to., mør, 

Digitized by Google 



ICDDDUn— UØNNI, 



ai«đđ«r [rnodddr], hak., UUe kmvi jt telgj amud dur. Fil. 
moddar. 

flliidiir [niíiór]f hak., sé muDniir. 

Biiffft [moffaj, huk., muffe (om håndleddat), mt^edúe* FU. 

mnffar. Jf. kubbi. 
muga, mugu [mim, muo], udso., sé mega. 
iniigya [migva], huk., stor mænadp wfnneskn-, skare^ hob; 

også miigvi, hak. Nu alm. kun i forbind, man n am ug va. 
múgvi Iniig-vi], hak., = mugva. 

miigYÍn imigvin], to., velholden^ velhavende, riq, m. maOur. 

Bllili [muuli], hak., 1) afnindđ mnide på dyr , 2) oi niúli 
1 lignende hjærgfomiation^ epec. Jr mis imng ende oy aj'^ 
mndet næs ; i adskillige stednaYne, som : Eggjamúli, Funa- 
ingsmúli o. fl. FIt. múlar. 

mana [miioa] (að), ndao., forårsage en øjewynUgforanånngi 
g§re mrkning, forslå. Jf. mnonr. 

■mna [muna] (aO), ndao., gemme i hukommelsen, huske, giátum 
ikki, fr»ndi,manum heldnr loogri {lad os huske des længere) FA. 
488, SQU; on halst i udtr.: m . e-moakaO Síítur,geRg(Meennoget. 

mvMúMt mnnnu |moii(D)a, moD(D)ó] (nnt. ent.: maD(D)« 
flt.: munnu, fort.: mundi, fort. tillægsf. : mnnnaO), odso., 
1) monne^ ville, komme Hl at, i forbind, med navnef. til 
at udtrykke noget sandsjn ligt og fremtidigt, hann man ikki 
(fara at) koma, hat) kommer næppe, tað man hann sanna^ 
det vil han nok .sande; ogsk a) om det blot fremtidige: 
mundi tað verða honum ogóðrum til meiua(=atmoÍDÍ), mide 
det blive ham og andre fil skade FA. 330, 2 f.. og alm. 
b) om det blot saudsynlige, kan ofte ved oversæUelsB om- 
skrives med nok, fHstnok, veU som: (teir) bugsa vid sær, 
at hesi bæði tÓ ikki moDdu ?«ra bo Toik, (de) Umkte ved 
dem selv, at disse to vistnok ikke vare så svage FA. 
829, 2 f., syatiriQ graiiaði wl á SYariDiiiD, Sirikor gav 
hoDni, at hann maodi hava dripij} Simon (at han nok havde 
đr<đ4 Simon) FA. 355, 12 f., hoo (griodin) maadi keaaa 
i sar, den (grinden) følte ol. mærkede nok FA. 897, 
29; — ofte blot omskrivende, som: hvat man hann gera? 
hvad mon han bestiller?; meðan eg man kvðða, medens 
jeg kvædei' el. synger SK. 3, 1; 2) være nær ved at, 
være lige ved at^ kuu i fortid og i forbind, med fort. til- 
lægsf., som: eg mundi dottið, jeg var lige ved at falde, 
jeg var nær falden. 

munni [monnij, hak., 1) munding y åbning; sodnmunni, 
åb^iing i dm i komtørringshnset (sodnhúa) påtvm'S an- 
bragte væg aj stene og græstørv tU at lodgge den ene ende 

Digitized by Google 



MUNNLETSUR— MUTLA. 



318 



af lægterne (sé aodflspðlar) ya^ i hvilken åbning den 
Ud optændes^ som skal tørre det på lægterne Uggendø 
kom (dAD aodeo ende af lægterne hviler på ad?æggen i 
dan ene ende af hnset); 2) forreste e\. fremstående del 
af noffet^ líðarmunni, udstående parf} nf ni fjæhh-ide; 
.<Tiiunni. synes også at have haft den nutildags ikke bruge- 
lige betyd n f^o {spids) på økse el. hammer^ jf. FK. 112, 
13. — liggja i muBoa, hegijnde at spire op (i, eka. om 
koro, kartofler). Flt. munnar. 
muilllleysur [iiionlaji'bor , to., niaagJcnde mund^ uden mund, 
munnskTaldur [uio'nskvaldor], ik., skvalder FA. 448, 8. 
munnur [moDDÓrJ, hak., mund; alm. også muður [múór]; 
hm å nmnni, sige^ omtale^ fremkomme med; bava nóg? 
4 mnDDi, tage munden fyld, prale; bava fyri mmwi, sige, 
komme til at sige^ Sjúrðor havOi tjn mnoDi á mt, det 
đa^ iiå over Sigurds hsHfer FA. 861, ðS; (digt.) mæla 
(ýrimnDní, eige, udbryde, Biynhild fyri maoni malir SK. 
39, 155. Flt. manDar. 
miiniir [munor], hak., 1) virkning, forslå' g (tilsir€Bkkđig 
mcBugde, Hlstrađikdig hj(dp), góður (ringur) m.; gera 
niQD, gøre (en øjensynlig) virkning^ frembringe en øjen- 
sy^nlig forøgelse el. formindskelse; gøre god nytte FA. 412, 
12 (jf ndfio. muna); tað mao vera kappin tann, 10 
ðllum tykir mun (som alle tillægge hetydnimi fremfor 
attdre') SK. 120, 7; 2) forand ri »'i (Jorandret udseende), 
forskel, tad er stórur m. at siggja, dei' er stor for^ 
andring (foi'skel) at sé, m. á (med fif.), forskel på: for- 
skel, som a) giver fortrin, forspring, el. b) sætter tiUtage, 
nedværdiget', tað tykir oss vera meiri mun FA. 240, 5; 
3) grad^ del, ein mun av eitrinum livir hoo tær tå, den 
(graven) yder dig da beskyttelse imod en del af edderen 
SE. 13» 103; alm. forao to.*B hejere grad: ein nran atørri, 
en del (grad) større, ein mno lægri, en del (grad) lavere 
SK. 54, 306; 4*) herlig ting, kostbarhed, ogaA kollektivt 
(kosUtarheder)^ tað (o: húsiO) er folt av heilovág, onpun 
ððratn mon, det (.?; huset) er fuldt af lægedom^ ingen 
andre kostbarheder SK. 115, 18 Flt. muair. 
miira [múura] (ad), Qd«o., wwre, opmure^ hygge mur. 



miis [muu^s], huk., mus. Flt. mýs 
iniisareidtir fnitm^saraior], ik., mnserede, musehid. 
mussa Imossaj (aO), udso., kysse, brugt som kæleord (for 
tnnnsa). 

muUa fmotlaj (ad), odao.« mumle. 




Digitized by Google 



ðl4 MÝOOJ— IfTSA. 



mýggj Imod dl], ik., bjppigrst i aammeimtiu mýggjabit 
[moídlabit], ik., miyg, Ftt. myggj, m^ggjabit. Ordet 
tittllés meget ofte foransket til moyggjabit. 

mykja [mitsa], hok., møg. 

mýkja [moi'téa] (kt), adao., 1) ^øre myg el. hUd; %) ffd" 

myge, gøre føjelig, 
mylda [milda] (að), udso., jæt^ne jorden (med kl år ur, eé 

dette ord), når den er tilsået. Jf. mold. 
niy]ja [miljaj (muldi), udso.. knuse, smi>Jdre. 
mylna [milna], huk., nwUc. Flt. mylnur. Nu hyppigt 

mylla [udt. milla] for rayina. Jf. kvorn. 
mylnuspæl [milnospæal], ik., (på vanduieiie; mølleværk, 

stokken med .skovlerne (tnngerne), som drives rundt ved 

randetf og som sætter kvænieii i gang. 
myaaa [miona] (nt), udso., kysse, mest i poesi, hon myntl 

ha&D viðmaiioi efn FA. ðð, 14; jf. mneea; — mynnast, 

kysstSf mjnnaet tIO eio. kysse e», myanaat nh tio niniaii 

eo fio FA. ðð, 12. Jf. OD. •minaaat«. 
mýri [moiri], huk., mose^ sumpt morads, Flt. mýrir. 

Også mýra, huk.; flt. mýrur. 
mýrifípa [moinfoi'paj, huk., kæniJd (plante). Flt. -fipur. 
mj^risnipa [moinsooipa], buk., bekluisinf harsegøg, Flt. 

-soipar. 

myrkastoTft [mi'rkaetoeYaJ, huk., arrestsim^ foengsel FA. 

81, 11. 

myrkja [on'rlåa] (kt), udso., 1) fomiørke, gøre mørk; også 
Hive mørkt, tað niyrkir fyri æli, det trækker op til en 
byge, tað myrkti av i mjðrka tað k o v d i av i aijorka, 
sé keva; blive mørkt, blive nat (= skinui), nu fer at 
m., nu begynder det at blive mm'kt: Z) skygge, stå i 
lyset, m. fy ri e-m, stå i lyset for en. 

myrkDa [mrrkua, mrrtna] (að), udso., mørkne, få mørkere 
farve; mørkne, blive mørktf hlwe nat 

myrkur [mi^rkór], ik., mørke, 

myrkur [mrrkorj. to., mørk, manglende lys, M er »kaT- 
myrkt« i mjðrka, høen er ganske (^fyUt (formørket) af 
el. fiuetfef med tåge; mørk, mørkfarvet; også uegl. a) mw% 
af mnrkf, tungsindigt udseende, tungsindig, b) mørK ned- 

slående. 

myrrhuknðttiir [minróknðHór], bak., myrrhakt^le FA. 

387, 4. 

mysa [misa], huk., valle, tynd rædske, som adskiller sig 
fra osten (ostur, k et ilostur, kos tur) i mcslk, uår denne 
opvarmes el, koges. 




Digitized by Google 



MYSliNG— MOGULIGUR, 



21& 



mysing jnnsir^p], huk., stæt'keste sirøm^ særlig stoBi'k atrøm 
(iodtræffer ved ny- og fuldmåne). 

mæki [mæatsij, 1) hak , (*og digt.j sværd, Gunnar átti mækao 
tano SK. 35, 218; 2) skarpt redskab, helst i spegende 
tale: hatta er ein m., id tú he?ar, det er nok en ud- 
mærket^ skarp kniv Qé, økse), du dér har. FIL. rnækar, 
Jf. brand ur (betjdn. 3 og 4). 

mnla [mæala] (It). adso , mcele, tale, sige, ikki n. eitt orft, 
ikke sige et ord ; ofia mæltr maiar, og f jlgir ikki eftir hag^r, 
€fie taler mmiien, uden at eMet {^ærtet) følger med 
FA. 318, 80; m. til: (tå) mælti Tréndur til, (da) sagde 
el. fereslog Trond FA. 438, 7; (iligt.) m. tfn munni, 
sige, udbryde SK. 29, 156; tungan mæiir at Inoa SK. 
22, 7d («mælir at ÍDoa* omskrivende for «oue]lr*, jf. 
inna); so mæli eg um minna, så slår jeg (xf på mim 
tilbud SK. 128, 39. Ordet sjæld. brugt udOQ i poøsi 9g 
enkelte talemåder og ordsprog. 

mæti [mæatij, ik., [værdsættelse, veer di) anseelse, stanđa f 
(nógvum) m., nyde (stor) anseelse, v(Bre (høji) agttt el. 
skattet; bæði við mekt og m., både med magt og an- 
seelse, med stor vægt (^ned stort ^tertryk) SK. 45, 101; 
hevði hoii haft hennara m. SK. 65, 74. 

mætur jmæator], to., 1) af værdi el. anseelse^ udmcBrketf 
fortræffelig, mægtig^ GnOrao đrakk tå' aftnrfmét til tanii 
đreingiQ mæta, Qudnm drak da igen på sin side den 
udmærkede kæmpe tU SK. 29, 148; m. w så edilingur, 
mcsgtig (af mægtig €Bt) var den ædUng FK. 166, 4; 
3) god^ jtinkj dygtig^ hyppigst mod Dttgtelse: bann man 
ikki veia 80 m. — hejere grad mætari, bedre^ dygtigere 
(dq alm. med nægtelse el. spørgende), h^oete -grad mmt* 
astur, bedst, flinkest, dygtigst. Jf. frægor. 

meda [maa] (dd) udso., trætte, anstrcevge, gore mndig el. 
træt; volde møje^ besvære; — moOaat, blive medig^ hlive 
træt. 

m<»ddur [moddorj, fort. tillægsf. af meda og to., anstrængt, 

}iesv'pr<'t : vdwaHei, træf, Jf. móður. 
mødgur | iiioggurJ, iiuk. flt., moder og datter ; også i formen 

m æð gu r [maggor], 
madi [meejij, huk., 1) mødighed, træthed; 2) møje^besvær, 
medigur [meejivor], to., midig, bræt; mere alm. méOar. 
mødiliga [meejilia]. bio., mødigt^ såre SK. 84, ðll. 
mødsanmr [mOssftamor], to., trættende, anstrængendof 

brydsom. 

mSgvIigiir [maovóliór], to., mulig. 



Digitized by Google 



216 



HOL— MøTI. 



[meal], buk., (lav^ flad) strandbed, bedcekket med 

rullesten (malargrót). Flt. maiir. molir. 
mena [meanaj, liuk., 1) rygmarv on. mæna); 2) møn^ 

ning, fac/ryq på et hvs (= on. mænir). Flt. menur, 
mønuhvólviiig [meønókvolvirjg) , huk., iaghvælving, den 

indvendige side af tagryggen FA. 4;i6, 12, Flt. -hvólv- 

ingar. 

menutrác^a [meenotråa, -tråavaj, huk., langljælke, som ud' 
gør mønmngen på et hus. Jf. tráða. 

mork [mo'rk], huk., 1) ^mark^^ et halvt pund^ 16 lod 
(vægtenhed); som pengeenhed forlængst forældet: tdlv 
merkur i reyðargulli vil eg geva tær, tolv „marker'*' i 
dđ røde guld vil jeg give dig FK. 8, 55 ; 2) „mark* 
som jordemål, stykke jord, hvis størrelse og omfang 
varierer /ra under lOjOOO til over 20fl00 Q aien; 
en mffrk inddeleB i 16 gryUin og en gryllin atter i 20 
ski OD. Flt. merkur. 

*oi8rk [md^rkj, huk«, i forbind.: oyð mðrk, ødemark, 
ørken, burtur i oyOa m., ud i ødemarken, iú skalt lata 
mær salin i oyðum mðrknm gera 8K. 18, 28 (i oyðQm 
mðrkam == i oyOari mM). Flt. markir, Jf. oyðimOrk» 
oyðumðrk. 

mðrknctti |nió'rknæ'ti], ik., stor bolle af fiskefar hlandei 
med hakket lunge og lujtrør {af får) samt talg; også« 
slátnmorar, sé dette ord. 

mSrur [iiieeror], hak., 1) fedt^ som omgiver en af et (slagfei) 
kreaturs i ndvoldsdeUf bjartamðrur, fedt el. fedihinde 
oiukriuy hjærtet, nýrumðrur, nyrefedt, nyret alg (-tælle) ; 
2) spiselige dele af et dyrs indfolde, ånderoret tilligemed 
hjærte, lever, lunge og milt sammenhængende; 3) i en- 
kelte sammensaitno. pølse (med talg), sé blóðmðriir, 
státumOrnr. Flt. mOrir. Jf. no. »nior*. 

9i$Bii [mOan], ik., ståhej; snak^ vrøvL 

mðsna [mðsna] (að), ndso., gøre ståh^; snakke, vrøvle, 
Jf. tvatla. 

meta (meetaj (tt), udso. med ht, møde, træffe, m. e-m; 
også ucgL (og digt), trmffe^ ramme hTðijnm bon metir 
av Sjárðar monnom, hvem den (o: jærnstangen) rammer 
af Sigurds mcmd SK. 126, 74; 2) møde, hænde(s), 
vederfares; 3) møde, stå imod, hindre, stoppe; 4) (nv.) 
møde, give møde. — Middelart metast, míides, mødehin- 
anden; støde (grænse) op til hinanden. 

møti [raeeti], ik., 1) mode, sammenfræf; 2) møde, sammen' 
komst; 3) stopper, hindring. Flt. motir. Jf. fund ar. 



Digitized by Google 



MÓTTUL — NAKAR. 



217 



aðtW [mð'tólj, haÍL^ mantel, kappe, kåbe FK. 66, 1. 1 f. 
n.; sjæld. og nu spec. kvindekáiæ; osB& i formen meitil 
FU. mðtlar (metlar), 

K. 

■á [nåa], odso., digt. for oáa. 

náa [n&aj (nær [og nåar], náddi, aáað), udso., 1) nå, række 
hen til, komme hen til^ få f(d ol rom jpd, n. e-m, eg 
Dáđdi bonnm iÍEki. jeg fik ikke fat ol. ram på ham, også 
D. at o-Di ol. Ddkmm; toir náđda ikki á londiagina at 
lOBdingi&i), de nåed^ ikke landingsstedet FA. 437, 3; 
2) nå^ opnå; også (digt.) kwme udrette, være i stand - 
tily eg nái nd ikki å sinni, jeg er ikke i stand dertil m 
SK. 87, 9; — Q. dt; b?6rki teirra náddi út. ijigen af 
dem kunde komme nđ^ ingen af dem slap ud SK. 58, 
349; 3) få lov el. tUJadehc fil, lat meg n. at gera tað, 
at hjálpa tær, lad mig fa lov (komme Hl) af garc def^ 
at hjælpe dig: og?k Iw^-c tilladehe (til); 4) have tid til, 
have stunder til, eg nai ikki at koma, jeg har ikke tid 
ol. stunder til at komme; 5) (digt.) hænde, vederfares^ 
ei man tad meg nå, ej skal det vederjares mig SK. 26, 
119. 

nåd [nåa], huk., fred^ ro, kun i enkelte udtr. : Guds ii., 
guds fred (også flt.: Guds náOir); helst i flt. nå dir, ro, 
fred og ro, IftiO er gott við írid og náOnm, lidt er godt, 
når det nydes i fired og ro FA. 318, 1, góðar om få* 
tækra (ol. fiåtækar) náðir, det er godt at have sin fattig- 
dom i ro, godt er at nyde fred og ro, om man er faJttig 
FA. 318, 33. 

náda |nåa] (að), ildso., (om gud) ndđe, Vdsre nådig, gud 

oáði mog, gud nåde mig FA, 71, 19. 
naddi [naddij, hak., pig, spids, tak. Flt. naddar. 
nádl [nåaji], huk., nåde^ harmhjærtighed; gunsts 
nftga [næaj (aO), udso., gnave, «a*gnaga. 
nagga [naggaj (aO), adso., gnide^ gnubbe; naggast npp á 

ein, gnide sig opad en, komme en for ncBr, 
naglarrót [naglarou t], huk., neglerod. Jf. nag-lsrot. 
nagli [nagli], hak«, nagle, trænagle^ pind {til atfa&ste med), 

Flt. naglar. 
iiag:Isrót [nalsrout], huk., = naglarrot. 
naglur [na^lor], hak., negl. Som flt. bruges ne^l af nogl 

(sé đtítttí ord), medens uaglar er flt. af nagli, nagle. 
nakar [næakarj, ubest. stedo., nogen, en dier anden, både 



Digitized by Google 



■ 

di8 



NAKIN— NASKUB. 



nm navoeo. og to.; e» dd, mt via portim af nogei, 
Dðknr mjólk, nakaA breyð. — Ik. nakad a) som nayneo., 
noget, b) aom bio., nogets Udi, nogenhmđe, oakad illur (nogd 
vred), nakað tigaadi (noget tavs); taO er aakaO taO saroa, 

det er så nogenhmae det samme^ dd er omtrent det 

samme. 

nakin [næatåio], to., nøgen* 

nakkalangur [oa^kalængor], to., (som har lang nakke) 

jíov^ skam/nJfJ, „med lang næse'*. 

nakki [niftsil. hak., nakke fhaL^hovedet tillig^emed den øverste 
del af halsea bagtil); detta attur eftir nakka, falde bag- 
lænds (ofte blot: detta aftureftir). Flt. nakkar. 

nål [nåalj, tiuk., 1) nål, synål; 2) opspirende åædekom; 
jf. adso. næ la. 

nálg [nalg], liuk., stærk lyst til coitus, fáa n. at e-m, e-i, 

føle stærk kønslig tilnærmelse til en FA. 296, 5. 
nalvi [oalvi], hak., navle. Flt. nalvar. 
m*iii [iieam]« fort. ent. af nema. 
námd (oåmd], bak,, nærhed^ i nåmdioi, i nærheden, Jf. 
* aånd. 

nsminday Mámmda [oåaiiiinda«>0øda], bio., nasr vedt hYðrki 
nær ella nåmunda« OgBi námÍDdi(8), námanđi(8)* 

námindur, námiindar [aåamindor, óndór], to., nær, i 
noBrheden, ofte i forbind, med nær forstærkende: bvðrki 
nær ella n., (som bio.) náminđa, námnnda, námuodi(s). 

líáníl [nand], huk., nærhed, i nánđini, i næi'lieden. 

nápa [nåapa] (að), udso., gribe, fange, f. eks. i ea osaod- 
hed; også nmre, komme bag j)å en, n. ein. 

nappa [na'pa] (ad), adso., nappe, rykke, n. uld, nappe 
uld. 

narr [narr], ik., 1) nar, spot, gera n. fat); opr. og 
bedre; spott, halda spott at e-ra, halda eui f)TÍ spott 
. (drive spot med, gøre nar ad en el. noget) ; 3) nar, gæk^ 
dåre; flt. narr. 

urra [narra] (ad), ndso., narre; — middelact narr aet, 
spøge, drwe spøg, gcekkes; mere opr.: balđa sær at (á) 
gaman, balda gaman at e*m, akemta. 

nart [na*rt], fort« ent. af nerta. 

nasadjaryur [næasadzarvor], to., đm%« påtreengende^ vfor- 
ska/amet^ oejð ger (mann) nasa4)ar?aii, nødgørendrMg 

og påtrængende FA. 446, 8. 
nasa^Iug'gi [næasaglod'dzi], hak., næsebor. 
nasarryg-gur ' næasariggorj, hak., næseryg, 
nuskur [oaskorj, to., næsvis, påtrængende. 



Digitized by Google 



NATIN— HBISTI* 



319 



■»tin [næatiQ], to., som holder mepef e(f at tilegne sig, 

hvad en andens er, nærig, gnieragtig, 
mått [nå' t], huk., nat; i n., i nat {den sidst forløben nat 

el. demie nat); i teirri n., sé á (B, b); á n. (mnnattmi) 

FA. 151, 25, <=» nm oåttina. Flt. oætiir. 
náttarfridur [ná*tafrí(j)órl, hak., nattero, 
náttargali, nattar^^alur [natargæali, -or], hak., nattergal 

FA. 19B, 7; nå tt argali i spøg uodertideo om hane, 

Flt. nåttargalar. 
náttarrógy [nå'tarægv], hnk., nattero, == náttarfriður. 
náttrómi [nå'trdumi], hak., fløde, som har dannet sig i 

Mef af en nat, en nat gammel fløde. 
nåttserkiir [DfftanTrkér], hak., natsærk. 
]iáttiirda(r)eldar [ná«tóra(r)ældór], hak., ild, hvorved aftens- 

maden Hlberedes, 
]iáttDrda(r)leysar [nå'tdratei^sér]« to^ som ikke har spist 

aftensmad, uden (at have fået) aftensmad, 
náttiLrda(r)tíd [nå'toratoi], huk., tid tU at spise tU efim, 
nátturdi [nå'tori], hak., itftensmimd, ufftensmad. Flt. ii&tt« 

nrOar. Jf. dðgurði og verður. 
nayari [næavari], bak., naver, bor. Flt. na?rar. 
navn [navn], ik.. yiavn; benævnelse. Flt. nðvn. 
BATiii [navni], hak., navne [en, som har samme navn), 

Flt. navnar. Om eo kviode: oaToa, huk., navne; flt. 

nðvnur, navnur. 
nebbast [næbbast] (að), udso., næbbes. 
nedri (negri) [oægri], to. i højere grad, nedre, nu kun i 

forbiod.: f oeOra (oegra), forneden, nedenunder FA. 394. 

33; i den nederste del af huset (modsat; i erva). Nu 

ellers altid niðari Jf. ervi (e?ri). 
I^^SJa [oæd'dza] (ad), udso., (om hest) gnægge, vrinske, 
negla [nægia] (Id), odso., 1) nagle, fastmgU, fæste med 

nagler; slå nagler i; 2} o. eio Tið nðkrom, give en stik' 

piller el. skoser for noget, 
nei [nai], bio., nej; også som oavneo. 
nei^ [nai]. fort. eot. af niga. 

*neip, *neipa [nai*p, nai*pa], bok.« støtte, pUU, beram borg 

av neipum FK. 7, 45. 
neisa [nai'sa], huk., beskæmmelse, slem streg, slemt puds, 
vinna e-m neisur, beskæmme en, volde cn (stor) fortræi 
SK. 77, 38, nu alm. spille en slemt på nossen^ sptile 

pmJs. f — 

neisti [nai'sti], hak., gnist, ildfunke, for goeii 
neistar. 



Digitized by Google 



ððO NEKTA^NETBABDÝR. 



nekta [nækta] (aðj, adso., gøre nøgen, blotte, afklæde; af- 
tage, afføre (af ens krop), *oektar baoQ a? honam bryojaDa, 
hin affører ham hrytijm FA. 173, 4 (digt.); DaktaØI 
hann úr ðUam Uæðttm, tog áUe klæderne af ham FA. 
200, 31. Også DOkta. 

nema [neema] (nam« Béinu, oomid), udao., 1) tage %)eå, 
rmre veå^ n. (vi6) oakað, ofte brogt med bibetydo. af 
rapse, hann skal altid n.; 2) n£mme, tilegne sig (i hv^ 
kommeisen), lære. Jf. næ in i. 

]IMld[nænd], huk, =: nand; FA. 437, 25 (saderesk form). 

nenna [nænna] filt), adso., iforbiod.: n. sær, ncenne^ kwme 
hekveinme sig til. 

Berta [næ'rta] (nart, nurtu, nortiO, også: nerti, nert), 
udso., røre {let), herore, n. vid nakað, røre ved noget, 

nes [neesj, ik., ims, iamliunge, vdhnk: undertiden med be- 
varet «j> i bojningen, som i udtr.: miiium uesja, mellem 
næssene. Flt. ues. 

net 'lieat], ik., net, garn. Flt. net. 

netja [neatða], hnk.^ feđØiittde tmkring dyrs ifidvolđe, FJt, 
netjnr. 

]ieT[Deev], ik., ncese (jf. kelliogarnev), nc^, spec. fugle^ 
naib. Flt nev. Også nebb (/»^JeiMeft), ik. Jf. nebbaat. 

neri [neavi], hak., 1) næve, knyttet hånd; 2) ncevrfM, 



neyna [Døvna] (od), adso., 1) nævne, henmne, kalde; 

2) næme^ omiaJe, herøre; 3) nævne, anføre, opregne; 
4) udnævne, hesJxikke — nevnast, nævnes, kaldes, hedde, 

nevnari [nævnari], hak., mand, som fihigcr sine bysbørn 
1>J p ligtarbejde, spec. skydsskaffer, Flt. nevnarir. 

nevnd [nævnd, næmd], buk., 1) udnævnelse; 2) komité^ 
bestyrelse. Flt. nevndir. 

neya fnæijaj (að), udso., neje, bøje sig, for det opr. niga. 

neyd [næi], huk., 1) nød, stoi' trang: 2) trængsel, fare; 

3) tvang, f. eks. i neyðarverk, tvangsarbejde, hvad man 
nødes el. tvinges Hl imod sin vilje; jf. noyða; 4) stor 
vanskelighed, stor møje, bava d. av nðkrain. — ufyri 
n^ðum* el. •fyri neyOÍDÍ* (ad?erbielt udtryk), fomødenf 
fornødent^ nødig, tað er fyin neyOum, fyri neydini, det 
er fornødent, det trmges der meget det kommer høj~ 
Ug Ul pas; bava hjálp fyri noyOniD, haioe hjælp fornøden 
el. nødig FA. 425, 8. Ef. neyOar som ferste led i sam- 
mensætDD. ofte stakkels, sé neyðardyr, neyOar- 
maður. 

naydardjr loæijardoirj, ik., stakkels menneske, sUMel, 




Digitized by Google 



NBTÐABHAÐinKr-NfeA. ððl 



neydarmadur [næijarmæavór], hak., stakkels maíid, 

neyðftrróp [oæijarroa'p], ik.. nødråb, 

^neydinđumál [næljindannåal], Ik.. = neyðsjDjarmál; 

hvat er nm JatTarOi tíl n., koad har Jatifard far nåd' 
• vmuUgt €erwđef PA. 89, 6. 

aeyðsend [mthmaát jmhmá^ buk., sendi$iff IfoBrd, rtju) 
til hjælp for en, som er i nødy i udtr.: fara i n., drage 
rfier hjælp (efter doktor^ jwdmoder^ præst) for en^ som 
er i nødf og i sammensætnn. som: neyðsendarboð, bud 
for en, som er i nødf el . højst nødvendigt bud, neyOseodar- 
rdður, roning efter hjælp for eii, som ? ??^í7 f'neyð- 
syndarboð, -rcðnr, jf. neyðsyn og neyðsyatur). 

♦neyðsinsverk (Dæ'ssinevæ'rkJ, ik., vistnok for oiðiugs- 
verk; tað syndar n., den syruhfvJde, skammelige gerning 
FK. 166, 6. En form neyðinsverk trælTea i kvadene. 

neydsyn [næ^ssinj, huk., nødvendighed, ikke aim., sé neyO- 
synjarmál. 



aynt alm. som bio., (højst) nødvendigt, 
aeyðsynjannál [nn^ssinjarmåal], ik., nødvendig sag, nød' 
vendigt ærinde^ tað er angå Jat?arði til n., det er den 
mge Jatvards nødvendige el. patrtmgende vigHge ærinde 
FA. 89, 7 f. 

neydugt [oæijot], bio., 1) nødig, i forbiođ.: hava n., home 

nødig^ have behov; 2) nødig, ugærne, jf. treyður. 
aeydogur [næijóvór], to., nødig, ufrivillig y neyðugan tók hann 

blámannin, han fog blåmanden imod hans vilje, Olufaslnrad 
i Antikvarisk Tidsskrift 1846—48, e. 291, y. 73, 
neys [næi's], fort. ent. af njósa. 

iieyst Inæ^st, næst], ik., nøst, bådehus, bådeskur (vedseeD). 
Flt. neyst. 

neystadyr [næistadir, næsta-], bnk. flt., åøt }>n.. et nøst» 
neyt [næi't], ik., nod, høved; flt. oeyt, kvæg, hornkvoég, 
neyt næi*t], furi. ent. af njóta. 

neytakona [næi'takoena], buk., kone, som malker køerne^ 
malkekone, malkepige. 

aeyyan [næiyaol og neyyt [næ^ft], bio.,/efM^ hnåmt, næppe. 

neymr [lueÍTÓr], to., 1) knap, knđm^ vmt om vind, aom 
blæser skråt ind i båden forfra og er dårlig til s^lada, 
shreit II. viodnr; stýra båtin neyyaa,*«^ håden nær 
vinden (yed bi de vinds sejlads); 2) påholden, horvig, 
smålig og nøjeregnende. 

aida [aoQa] (dd), udse, n. 4 eio, øve niddingsværk imod 
en, wtei/fajiåe og dræbe en vbewBbnet FA. 154, 17. 




nødvetidig ; ik. n ey ð- 



Digitized by Google 



222 



NIÐAGRÍSUR — NÍGA. 



nidagrísnir [n|jagroi*8Ór], hak., en slags niss€f opdigtet 
vossen i skikkdse af en ganske lille^ buttet dreng (vælter 
si? foran fødderne på folk for at vildlede dem, når det er 
markt, og navnlig for at tvinge dem til at give den n a v n,. 
som ved fødslen blev den forment; trænger han sig mellem, 
benene på vandringsmanden, er deune fortabt), sé sagnet. 
•Niðagrisur og Loddas;ir steinor* FA. 331, 28. 

nidamyrkur [níjamí rkor], ik., bælgmørke. 

nidan (uijanj, bio., (nedenfra) op, opad^ alm. om en skrå 
bevægelse opad el. op i hejden til et bestemt sted, ikke 
som upp om en bevnfelse lige op i vejret el. i overfort 
betjđo.; — D. eftir (med hf.), opad; d. fjri (med gf.), 
nedenfor (-fyri d.» Bom bio., nedetijor^ nsdenHl); n. ífrá 
(med hf.), nedei^a; n. við (med hf.), op kmgmed^ Jt npp. 

nidftri [nQan], to. i hejere grad, nedre, nederst uf io. Jf. 
aeðri. 

nilkfflaga [nijalæal bio., (temmelig) langt nede, Umi Nede., 
nidast [nijast], bio. i hejeste grad, nederst. 
nidastur [nijastor], to. i hejeste grad, nederst. 
nidingsyerk [noijigsvæ'rkj, ik.. niddingsværk SK. 35, dl9. 
nidinirnr |noijir]górJ, hak., nidding. Flt níðingar 
*niðmadur [nimæavór], hak., måske li^ níðiagur; niO- 

manns hund SK. 119, 58. Tvivlsomt (trd. 
nidri [nirrij, bio., t^de; n, uudir, miimunder, 
nidskur [noi'skor, nói'skór], to., nidsk, gerrig^ gnieragtig. 
nidur [nijor], bio., ned, både i egl. og overført betydn. ; fara 

n., a) gå ned, føres nud, niere alm,: om an, b) lægge 

sig, gå Hl sengs (også: leggja seg el. ieggjast Diður undir) ; 

liggja n. fyri, sé liggja. 
BÍdnrlag [nljolæa], ik., omkvæd, egl. slmJbning (j^de^vørfi), 

sé níðtirloga. Jf. stev og viðgangar. 
nldurlagdur [oydlagddr], fort. tiUægef. af leggja niOnr 

eg to., nediagit; stm er gået i glenmébogen^ i forbiod. 

med »ikkiu, i udtr. som: slikt vard ikki oidorlagt, noget 

sådant gik ikke i glemmebogen^ døde ikke hen FA. 410, 6, 
nldttriliga [nijolaa], huk., ende, slutning, i forbind.: upp- 

stðða og Diðurlðga, begyndelse og ende, alfa og omega, tað 

er uppstoða og n. hjå boonmi det er hans alfa og omega, 

hans ef oq alf. 

nidurtrakkadur [níjótra'kavór], fort. tillægsf. af trakka 

niðnr og to., nedtrådt. 
Blga |noija] (neig, nigu, nigið), iidso., 1) hoje sig, stguef 
synke, iyrr enn hin snari Sjurdur honum á lierðar neig 
(segnede ned på dem skuldre, ned på dens ryg) SK. 35, 



Digitized by Google 



223 



224; 2) bukke, neje sig, Mýlmt at bomim noig {bukkede 

for ham) FA. 212, 28. 
niggju [nod'dzój, talo. , ni. 
i^ffSJundi [noddzondi, Dod'dzindi], Ulo.> mmde. 
nipa [nofpa], hak., sé n/pa. 
nipin [nipin], to., slukøret, ffov. 
m'sa [noi'sa], huk., mar&vin (dellio). Fit. oisur. 
nista I noi Sta, no^'sta] (st), udao., hviyie^udstøde hiintnde skrig, 
nita |[i u uj (neit, nitu, nitið), udso., stikke, svie, smerte^ 

om en pludselig smerleioroemmelse ; i 11a neit at hjartanum, 

det sved staerktind til hjærtet SK. 4, 15, tad fast i hjartað 

neit SK, 66, 230. 
BÍ1|aa [noi'tðao], talo., nitten, 

iiÍYft [noiva] (vd), tidso., trykke (ned)^ kimge, og8& trække 
•1« f^ftfte en /rem med besvmr og derøer knuge el. bykke 
ham ned (b. ein), alvir hoo teg á aongantokk^ trøékker 

kun dig frein og knuger dig ned på sengekanten FK, 
35, 24, (med hf.) nivdo Tormanni framm úr sessi, rykkede 
Tormod med besvær frem af acsdet FK. 113, 32; — an 
alm. overvÍ7iđe med stort besvær el. dræbe med stort 6e- 
svær^ n.ein(e-m); også om fisk frække (langsomt) på krogen, 
I betyde, duve [om båd) bruges undertiden formen niva 
for niga, mea i fort. altid »oeig«; duve ellers alm. d^va, 
duffa. 

njosa [njju sa] (neys, iiusu, jiri>iOj, udso., nyse. 

njmn [njðsnj, ik., (egl. ^ptjnen, sé njosna, njósnari) 

nys\ vnderretning, íáa ii. um uakað, få nyn om noyci. 
iijóbna [njusuaj (að), udso., spejde, skaffe sig nys el. under* 

retning f mere atm. njósnaat, njósnast om nakaO. 
qjdsnarasyeiitiiT [njosoarasTainor], hak., = njusnari; 

FK. 102, 78. 

^Jósnari [njðsnan], hak., spýder^ spion, Flt. iqóanarír, 

^jóta [ojoaUa] (neyt, nntii« notíð), udso., nyde (have nytte^ 
gavn^ glæde el. hjcđp (tf), i kyadene undertiden med ef.: 
mio maot to ikki n., samliv med mig kommer du ikke 
tU at nyde SK. 25, 102, ellers alm. med gf. ; — også 
være genstand for, n, ilt, lide ondt FA. 878, 11; njótast, 
nydes, fås, lides, i enkelte udtr. : ilt nytst av brádræsi 
(bræOi), hastværk er lastværk, ilt nýtst av illum, ondt 
volder ondt; 2) beholde, have i behold, Jf. nvt?i. 

noda [nila], ik., nogle garn el. tråd^ nøgle (bold), Flt, Qoðar. 

nóg [nou], bio., se nógv. 

UOgy [nægv], bio., 1) nok, tiJsfrækkcUgf, nu er nógv, nógv 
er mikið (det er nok); foran to. alm. i formen nóg: n6g 



Digitized by Google 



324 NéGYDB— NOBÐUB. 



stórur, sUtrnok, nóg oDgrar, wngnok^ n6g mikið aógv, 
nok; 2) meget; aDgående forholdet melleiii Dógv ofr nikié 
flé mikil, 

négYWT [nttgvðr], tú^ 1) («om er) noft« IMrcdrkdig, nakaO 
n.« ðom /ran an, /ntop^ tUsircđckeUg ; 2) iiM^m, D. 
matur« n. vindnr; flt. QÓgTÍr, mange (jf. mangur). 

nokki [nå^tSi], hak., nokken krog i enden af kåndién (snælda); 

— talemåde: koma upp i nokka, komme i urede^ Hive kl 
intet; 2) (på spinderok) pind, fasf vnvdref ak.^e, hvorom 
rokkehjulet drejer sig, fast enten i væggen el. på en bænk 
med opstander (på hvilken sidste t nokki« er befæstet); 
mere alm. (i belyda. 2) as ur. Flt, nokkar. 

nokta [nåkta] (aO), udso., 7iægte, sige nejy hencpgte, også d. fyri 
(nakaðel.nðkrum)FA. 369.5f.; nægte, give afslag, jf. syn ja; 

— Diiildelart lioktabt, ytre ajslag på frieri, noktast e-m, 
nægte at blive ens kone SK. 17, 12. Ogåå iieikta (Sando). 

nomu [noumo], fort. flt. af nema. 

non [ndun], ik., tiden ved klokken tre om eflerwåådi^en, 

B6iiS9tadur[aoQ^n8tæaT0r], hak., sted el. punkt^ hvor solen 

står ved nén (kl, S eftermiddag), 
noid [noer]» ik., ^ norOnr. 

nordsn [aoerao], bio., norden, nordfra^ fra nordka/nkn^ 
helst om vind: Tindarin er n., vind/en er nordlig ; >norðaD> 
kan også bruges som navneo., nordeittnnđ; ellers alm. 
norðan ífrá [noaranifråa] for Dorðao;^ d. eftir (eftioi), 

i retningen fra nord til syd, nordfra; n. fyri el. fyri 
n., a) som fbo. med gf., nordet^OTt nor^for^ b) aom bio., 

nordeiifor. 

nor dan fjords [noaranfjo'rs], bio., nordmfjorås^ nordcnfor 
Skopenjjord (meileui Sando oe Streme), som danner skelne- 
mærket mellem den større nordlige og den mindre sydlige 
del af Færøerne. 

nordaiii'yri [uoaiånfin], fho. med gf. og bio., se norðan. 

nordanmadur [noaranmæavor], hak., mand nordfra, mand fra 
den nordlige del af Færøerne FA. 880, 8. 

mordanyerl [noeraoTæ^rt], bio., på den nordUge side^ n. 
vid (med gf.), på den nordUge side af, 

norðarl [noeran], to. og bio. i hajere grad, nordl^efie, 
nordligst af to, 

nordarlogft [noeralæa], bio., nordU/gt 

nordast [noarastj, bio. i bejeste grad« nordligst. 

nordastur [noerastor], to. i bojeate grad, noråUgst^ 

nordur [noeror], ik., nord^ den nordlige kmmdegn; i u., 
mod nord. 



Digitized by Google 



DOBÐDA— NÚ8TA. 



nordur [noaror], bio., )wrd, nord på, mod nord, 

iiordurhav [noarorhæavj, ik., nordhav. 

uorii [n&dn], bio., i adtr. : eitt i n. og aonaO i sorn, i mod^ 

satte retninger. Hl alle mulige Mder (om en flokt som 

sptittes ad), også ads^predi og i mrden. 
norna [nådna], huk., 1*) norne, skcđmegttđinđe SK. 17, 18. 

2)mdeii<>rdÍ8kv€Mmiminđremi viBttur;8jæld. Fttnorour. 
nornMpor [nådoaspoor], ik., hvid plet på negl (sigoB at 

forkyode et menneskes skæbne), 
nornagreytur [n&đnagræi'tór], hak , „nornegrød'' x det 

første måltid, som en kvinde nyder rfter en hamrfødsél* 
norskur [nårskor], to., norsh, 

nos [noes], ik., 1) vysen; 2) spniden^ hæftig vrede (vredes- 
udbind), tad var eitt n., hann gjorđi, han sjniided-e aj' 
vrede: 3) en håds stød eJ. fald imod cv Ooh/c, red hvilket 
vandel spmdcr fra hndt n el. ind i dciute, båturi ri srav 
eitt n. frá sær, båturin íekk eitt n.: også sprndei,, .som 
fremkommet red J. eks. en grindehrals hastige bcvwyelse 
i randskorpen, tað var eitt n., hann gav fra sær. 

n08(s)lnaas el. nSss], ik ,8ettu teir friifrvi lyftin^ upp viðsomikiO 
nos 8K. 67, BS; «nos(&)» dunkelt, niåske = isl. hnoss, 
kostbarhed, prydelse', jf. Corp. Carm. Fær. V, 863, v. 196. ~ 

nossligur [ná8(s)lijór], to., ren og pæn. hyggelig og Im, 

not [nodt] og nota[nodtaj, huk., nælde, brcBndewMe. FIt. 
aotir, Qotur. 

not [noa^t], hak., våd^ fiskevdd, stort garn øl. net tU 

fiskrfangst, Flt. oótir. 
noyda [nåija] (åå), odso., nøde, tvinge; noyðast, nødes, 
mi [núuj, bio., nu, på dette tidspunkt^ i dette i^iBlde, 
nuda [nua], ik.. sé noða. 

niigyn [oigvaj, huk., 1) lille enUgtstáetíde fjæld, forhjærg^ 
som hæver sig op fra et lavere liggende land, Ndgvunes; 
2) den indveinlige side af stavnen på en håd. Flt. núgvur. 

nulva [nolva] (að), udso., rvUe, guide^ valke (på bræt, 
valkebræt, el mellem hænderne, n. liosur, ralke {mile, 
gnide) stromim", — spec. rikle hv [Uilbredf til forring) sam- 
men i swå knipper for at heskytte det imod regn (= balla). 

nulviug^ur |nolviijgórj, hak., lille knippe hø, sammensvøbt 
for at beskyttes mod regn b a 1 1 i n gu r ). Flt. nuivingar. 

nummar [nomniar], ik., nummer. Flt. nummor, nummar. 

nunna [nonna], huk., nonm FÁ. 253, 19. Flt. nuonar. 

^nunnukloystur [noDDOklåi'stor], ik., uonneft^o^^er FK.l 65, 1. 

nurttt [oo^rto], fort. flt. af nerta. 

nilsta [oestaj og ni&stani [neetaoi], bio., m f»rsi^ fttr et 



Digitized by Google 



226 



NUTU — N YTTDLIGDB. 



UUe øjeblik sidm (sammentnikket af nú fyrsta el. 

fyrstani). 
nutu [nuto], fort. flt. af ojota. 

[noi], digt. = nýggi af nýggjur. 
nýbræddur [noibradđórj, to., nylig fjæret. 
nýbygđur [noibigdor], to., nylig hf/ggrf, mjlig opført, 
n^diiigur [noijiggor], hak., stnrre hral (if grindehvalslægten ^ 
modsat leiftur (hvalp, mindre hval c^/ grindehvaUlægten), 
Flt. nýðiii^^ar. 
nýflettur |noi'flæ'tór], to., nylig flået. 
nýfoladur [noi'foolavórj, to., nyjolet, nylig JoUt (om føl), 
iiyfoddur [noi'foddor], to., ngfodt. 



nýgg:jár [noddiåar], ik., nyår. 
nýggjur [iiod'díór], to., ny {nylig gjort^ som nylig er 

kommen, anden og forskdlig^ fornyet), 
nykarhali [Dikarhæaliji hak., nøJckehale, hak på nyk ur. 
nykartrðU [oikartrOdlJ, ik., — nykur; FA. 18, 9. 
nýkomiii [noi^koemio], to., ny% Íommm, 
nykur [nikor], hak., nøk, vcBSen, som ifølge overtroen op» 
holder sig i vandet (tænkes hebt i besteskikkelse, men 
omskaber sig ofte til en ung mand ; er ofte på landjorden 
snart i den ene, snart i den anden skikkelse), sé stykket 
«Nykur» FA. 334. Flt. nykir. 
nýlendí [noilændi], ik., nylig dyrket mark, mark^ som har 

håret sæd (korn^ kartofler) året i for rejen. 
uýlendísstykki [noilændistiUsi, -stitáij, ik., nylig dyrket 

stykke jord, sé nýlendi. 
nýliga [noilia], bio., ni/s^ (for) nylig. 
nýpa 'noi'paj, huk., J/jiryf/top el. hojdejuirti^ som rager op 
over en stejl hjttrgside, ogsk stejl bjærgsidc med (iiisfåc-nde 
top, forbjærg^ huk, i en del stedoavue, som: »Trælanypani 
på Vågø. Flt. nýpur. 
n^ra [noira], ik., nyre* Plt. nyru, nýrnr. 
njfrumSrar [noirdmøerdr], hak., nyrtfedt, nyrettdle. 
nysmi^atar [noÍ8moiQ)aTÓr1,to.,nyHý smeddetéi, forarbejdet, 
nýta [ooiUa] (tt), udso., 1) drage nytte af, benytte, bruge, 
anvende; — n. i, benytte sigafUffligheden, medde, miedins 
jæmet er varmt; 2) kunne bnige, kwme passe, egn^tiikki 
henda skógvin, jeg kan ikke passe denne sko; 8) havebrug 
for, behøve, alm. med «ikki» (el. spørgende) ; nýtast, bđ^øves, 
nýtendradur [noi'tændravór], to., nylig tændt. 
nýtsla [noi'sla, nói'sla], huk., brtig. 
]iyUuligiir[niUóliórj, to., nyttig, dygtig, som gør virkning. 




Digitized by Google 



NÍTDR— NÆVURTEKJA 



njtur [noi'tor], to., 1) nytHg, tjenlig; god, trc^ffende SK. 
37, 7; 2*) rask. ^'^^^. alm. i kvadene, 

uývaknadur [noivaknavor], to., nylig vågtiet, 

nýyeiddur [noivaiđđór], to., nylig fanget. 

næla [næala] (Id), udso., 1) sy (stadseligt)^ stikke (med 
oål) ; 2) (om irwj spire, spire op. 

næmi [næami], ik., netmne, lærenemhed. 

nnmingi, næmingur [næaminds^i, næamiggor], huk., dis- 
ápely lær ling (a» lærisTeÍDur). Flt næmingttr. 

nAimir [Dæamér], to.» Usrenem, stm hurtigt nemmer el. 
lærer, Jf. toroærnnr. 

lunr [oæar] (hejerø og højeste grad: nærri og oæst), bio., 
»ær, i nærMen^ nær ved (med hl); hvðB8u eitur kirkjan 
taon, ið tÍD son hvílir nær (i nærheden af hvilken din 
sm hviler) FK. 151, 21; leggja sær o»r, stræbe af al 
magt, anspænde sig, Jf. náminda og námÍDdar samt 
nand (oámd). 

nær [næar], bio. og bo., 1) »år, på hvilken lid; 2) når 

{sil SfKÚ'f}, 

Bærka [na'rkaj (að), udso., nærme, bringe el. flytte næi'inere; 
nærkast (med hf), nrprmc sig. 

nærkomiu [næarkoemiu, lia'rkoamin', to,, (i uesrl. betydii.) 
kommen nær til et vist punkt, n. at kálva, (om en ko) 
nær ved af kælve, (med hf.) n. đeyðaiiuni, thiden nær, 

ni^riimst juaniiastj, bio., sé det rigtigere næst. 

nærri [narnj, to. og bio. i højere grad (af nær), nm-mere, 
nærmere ved (med hf.). 

nørskyldar [næarðilđór, na^rðildór], to., nærbesUBgtet, 

næistaddnr [næarataddðr, Da'rstaddor], to., stedt i nær- 
hedent som befinder sig i nærhedeiK 

naMkiir [naekor], to., aé Daskur. 

næst [nast], hejeste grad af ottr, nærmest (med hf.). 

mnstaiifnaatan], bio., n(e5ien(aaBæstum). Jf.mest, mestnr. 

næstam [naston], bio., »næst an; SK. 143, 66 nærmest 
ved (risin rer viO langan favn, næstum Lokka aftai rstavo). 

næstur [nastor], to., hejeste grad (af nær), nærmest; hf. 
næstum sé næstiim. 

nævur [næavor] (gf. nævnr), huk., næver, birkehark. 

nævurhii^va [næavorhigva], buk., næverhue^ huec^ birke- 
bark SK. 69, 22. 

nævurtaktur [næavortalctor] , to., tækket med næver el. 
bukehark, 

nævurtekja [næavorteatåa], hnk., næve) tag, tag uf birke" 

bark med ortrkig af græstørv, ^ 

16* 

Digitized by Google 



f^%% NØOD — ÓBÝTTUR. 



m§gå [nOgd], húk^ fUstrækkdigt el. rigdigt fwråå^ stor 

mmngde, werflod, 
Mgl [nOgl], huk., negl (på finger, tå}. Flt negl (aeglir). 

Jf. det almindeligere nag lur. 

Mttgla [nðgla], huk., tap, som sæffes i hvJlft % hunden på 
m båd; gera ndgluna, fyrr enn man ger bátin, begynde et 
mbýde forUrt el. hagjra, ikki eigir at smíða nðglnna 
fyrr enn bátin, mm skal ikke gøre tappen, førend man 
har gjort båden FA. 319, 7. Flt. noglur. 

niikta [nokta] (að), udso., gøre nøgen, blotte^ afføre {klæder 
el. klædningsstykke); også uegl. bringe i armod, ruinere, 
i i-lægge, n .ein yið pening, tage alk ena penge fra en, SÓ d e k t a. 

nbkulundtt [uøekolonda], bio., nogenlunde. 

nera [neara] (rd), udso., (nære) forsyne rigelig med føde, 
opelske, formere (kroatarer); n. seg el. o. at sær, forsgne 
sig rigelig, tage vd iU sig {af mad og drikke), 

nos [nees], buk., 1) noBse, også alm. flt. nasar ent. 
(egl. om de to næsdwr; jf. nasaglnggi); ð) Jremståeade 
klippeparH^ forbjærg; frmsiående landformaHon; også 
vdståmde knort i en hjærgside. Flt. nasar. 

nSt [nået] og nota [noata], huk., 7iød (skalfrugt), Flt. 
Dðtir, Dðtur. En flt.-form nyt ur findes i et fra en leg 
stammende udtryk: Dytorihendi? hvormange nødder har 
jeg i min hånd? 

notra [neetra] (að), udso., skælve, ryste, hæve. 

nðv [naov], huk., udstående forbjærg, udstående klij^peparti, 
Flt uovir. 

O, Ó. 

óargadýr [doargadoir], ik., skama menneske; ogsáóvarga- 
dýr med tilnærmelse tíl vargor. Jf. on. dargr (drisdg, 
uforfærdet), 

obeinasamuT [oubainasæamor], to., utjenMviUig. 
ébeimir [oubainor], to., ulige, kroget, skæv, .som går i 

skæv retning; urigtig, skæi\ forkért. — Ik. óbeint også 

brugt som bio., ulige, urigtigt, forkért FK. 136, 54. 
óblíður [oubloior], to., ublid; ugæstfri. 
obodin [ouboajin], to., iibudt, uindbuden. 
óbygđ |oubigd], huk., abeboet el vhehoeligt sted. 
óbrigdi I ÍKurl oiibrigdilíór),to.,«/í>ra«íle?ii^(=ó b r o y t i 1 ig ur) 
óbýttur [jiiboi'ttor], to., ikke sønderbyttet , udelt; hetta 

verOur tikið strax av óbýttum, đetie (denne part) bliver 

straks udtagđ før delingen FA. 403, 7. 



Digitized by Google 



ÓÐAL— 0FFÚ8UB. 



édal [oual], ik., odel, odelsjord (jord^ hvortil ^eren har 

fuld besidihJfie<-rpf), sfamgod.9, arvegods. 
óðalsbóndi [aualsbondi], hak., odelsbondc, ejtr af odeUjord, 
ódámur [oudåamor], hak., uren farve, spec. uren grund i 

lærred (helst pa grunå af vaaregt, dårlig bebandliag), « 

óđæmi, ik. Jf. da mur. 
oddamadur [åddamæavor], hak., mand, som går i spidsen 

for eti flok, anfører FA. 380, 28; nu spec. den ene af 

de to mænd , sow t'ed drivning af får fra fjmldet til 

folden (sé fjallgonga) gå forrest i rækken^ en på hver 

side af de første får i flokken. 
ođdl [åddi], hak., 1) den forreste dd af en flok, spec. de 

forreste får i en fåreflok^ som Uiver dreoen Ul folden^ 

oddaseydiir; Jf. oddamadur; 2) hmdodde, FIt oddar. 

Jf. oddar. 

oddur [åddor], hak., od^ spids; koÍTaodđiir. Flt. oddar. 
édinshaiii [omii8hæani]» hak., kramqfiiglt rødðrossd^ in«- 

drossel. 

édn fðđn], hak., hof tigt^ frygteligt uv^r, jf. óđnarveður; 

voldsomt oprør i søen, sjóvaróđn, óđn í sjónnm. Flt. óđoir, 
<')(lTiíirróp [ðđnaroup], ik., voldsomt råb, forfærdeligt skrig, 
íidnartak [ðdnartæaki, ik., frygfeligf, vældigt tag el. njk. 
óduaryeður [ðdnarveavórj, ik., voldsomt uvejr, Jf. ódo. 
ódoyptur budåi'ptor, -d&»'ptór], to., udøbt, 
odrugvur [oudngvór), to., udrøj, som ikke forslår længe. 
ódagnaligur [oudunaliór, ouđogaa-], to., upåpasselig, som 

ikke forstår at røgte om sig og sit eget, 
ódugnadýr [oudiinadoir], ik., uduelig person. 
ódur [ouórj, to., 1) hæftig, rasende^ ude af sig selv af 

vrede; ð) gal, {^sindig, 
óđælliir [oadadlor], to., umedgørliff^ uartig, 3t d øl lur. 
oerya [oørva] (að), adao., sé overTa. 
éfegin [oa'foejin], to., ihke glad^ bedrøvet, 
dfeginsbrúii [oa'fmjinsbrttuo]^ hak., i adtr.: meg akríðar 

am 6., mU hejre øje (eijenbrifn) Jdør, der venter mig naget 

sørgeligt (modsat fegínsbráo, venstre eje — glædeligt), 
oiéigar [oa'fai(j)ór], to., som ikke er bestemt tU døden^ ikke 

moden til af dø. 
offáir [åffåajir], to. i flt., altfor få^ jt OT. 
offra [åf(f)ra] (að), udso., ofre. 
offiir [åffor], ik., offm\ Flt. offur. 
oit'urbolli låfforbådli], hak., offerbolle. 
offtisur [åffuo'sor], to., aUfor lysten et. ivrig^ a^for frem' 

fugende. 



Digitized by Google 



230 ÓFBIÐUR— OGUM. 



ófriður [ou'fri(j)6r], hak., vfred^ krig; også megen uro og støj. 
ofta [åfta] (hejere og hdjeste gfrad: oftarii oftast), bio., afU, 
oftum [åfton], bio., « ofta. 
ófýsi [ou'foi'si], huk., nhisf. 

Ófýsiii [y\f foi'sm], to., sum ikke har li/.sf^ nhj.^int. 
ófysi(s)lig'ur [ou*foi'8i(8)líórJ, to., som vækker ulyai^ uind- 

hi/denih\ uhihayelig. 
óføddur [ou'foddor], to., ujødi; skjótt el. gott er ofeddum 

at bæsa, sé bæsa. 
ófaraveður [ou^fearaveavorj, ik., vJrcnikommcUgi vejr. 
ofnri [ou'faen], ik., \) uføre, slet fme (vejtilstmid); 2) sted, 

hvor man næppe km komme /rem, vfremkommdifft sted; 

8) meget slet vejr, jf. ófaraYoOnr; 4) (uegl.) t^/lvre, vati- 

sieelig, meget indviklet stUUng el tilstand, 
ofarur [oa fearér], to., 1) i{farhar, uv^som, %fremkommeUg; 

ófert veðor, vejr, som næppe er tíl ait komme frem i; 

2) uskikket, udygtig til Reneste, f. eks. om et ophoToei 

lem; også tyk^ ophovnet. 
Og [odl, bo., og. 

ogJSraur [audiðrdór], to., v gjort: — taO er ógjðrt i sjónam, 

søen er oprort og ikke til at befare. 

oglaður f;">uglæavór|, to., sørgmodig, hedrøret FA. 26, 24. 

Ógn [ågn |, huk., ejendom, hesiddelse, spec. jordejendom, 
ejendom i odcJsjord (óðali, ognarraðrk, en «mork» i 
odehjord (modsat kongsmórk, en «mðrk» i koiigs- 
jðrð); talemåde: tykjafst) ogn i nðkrum, rære lykkelig 
el. stolt ved at besidde noget, móður tykir ogn i unga 
sioum, modemen føler sig stolt af at besidde en sådan 
søn FA. 297, 14; — ogn for eign. PIt. ognir. 

ogna [ågna] (ad), ndøo., tilegne, tiUeeiide, tildele; siiiDiniiin 
ognaOiat eitt lamb, nogle fik tiUcendt el. tildéU et hm FA, 
420, 31—82; o. sær og ognaat (oakað), tilegne sig, 
sætte sig (komme) i hesidddse af, 

égodslig^r [diigð8li(j)6r'|, to«, uappetUlig; uhyggdig; (om 
▼ejr) harsk, rå. 

ogoyinsla [ougåimala, -gå%8la], huk., dårUg el. skødesløs 
forvaring, vanrøgt, « orden, 6. ger 80 mangan tjóv, vorden 
(dårlig forvaring) skaber så mangen tyv FA. 319, 10, 

úgreiddur fougraiđđór], to., nredt. 

ógreidi [ougrailj, \\vk.,Hrede,forriklin(i, forvirring. Jf.i 1 ukj a. 
ógreidur |ougraiór), to., [som er) inrede: forviklet, vanskelig. 
óg:reiiiilig'iir [ougrainilíór], to , utydelig, uklar. 
oguin, ogun, ogur [oegon (-om), -on, -or], sideformer (på 
Sande og Sudere) til okkum, ^f. og hf. af vit. 



Digitized by Google 



åOVAST— ÓKUNNIGUB. 231 

ógvast [æs'vast] fað), udso., Jor/ærdes, eg ógrvaðist, (upera.) 

mær ógvai'^ist við. 
ógvUiga, ógvuliga [ægvilía, æ^vó-], bio., frygteligt^ for- 

skrækkeligt; nu mest i forbind, med to. (i første grad): 

overmåde^ meget, i haj grad^ 6. storur, Ó. illar, 
ogyiligar, ógrvuligur [ægviliór, ægv6-"|, to., frygtelig, 

forskrækkelig. 

ógYúrMlmr [ægyom?dr], to., mmdkåd^ som bruger for 
stærke udtryk, 

ohampiligur [ovha'mpifiór], to., uordenUg^ hirvei, qf lurvet 
udseende; ogB& som ui^ører noget på en uordenUg made, 
óhandAligiir [onhandaGor] og óhftndiligu? [oQhaadiliór], 

to., uhehændigy ikke håndnem. 
dhapp [ouha'p], ik., uheld, vankdd, 
ÓheatuT [ouhæ*ntór], to., ubekvem^ jf. heotur. 
óheppin [ouhæ' pm], to., uheldig: ubehændig. Jf. hep pin. 
óhjálpin [oujåMpin , to., som ikke kan hjælpe sig med det^ 

der er f/def pv : ikke iilfrcđfií^Hllct. 
óhógv [ouhægv , ik., mangel på mådehold, yderlighed, bava 

(5., være umådeholden, gå til yderlighed. 
ohyggja '^ouhid'd^a], buk., uh^nksomhed, uforsigtighed, 

nfnrstahdtghed. 

óhogli^ur [ouhoglijor], to., ubekvem, Imværlig, vanskelig 
at komme til f. eks. om arbejde; lajtg og besværlig^ om sej. 

ojavnur [onjavnor], to., ujævn, uens. 

ok foek], ik., åg. 

6k [bn^k], fort. eiit af aka, 

okendar (oa^tðændórj, to., ukenåt^ firmmeå, 

okkara [å kara], ejestedo., vor, 

okkun [å^kon], os, gf. og hf. af vit. 

"^okkur få^kor], gt af tit, aé okkun; på Sandø og Sodei« 
ogur [oagor] = ogum, ogan. 

okkurt [å'kortj, ik. af onkur. 

*okii [åkn], hak., svane, eg så flágva oknir ajey FE. 157, 

88 (måslfe = on. álpt, jf. udtalen af aftna som akna); 

ordet findes bevaret i stednavnet <iOknadaliirt> (hvilket navn 
efter en tradition liidrerer fra svaner), og fra ef. okna fegl. 
ákn:ri, ~~ on. «álptna», synes «n" at være trængt ind i 
đt3 indrG (ellers ikke brugelige) former. Flt. oknir, 

okra [oekra] (að), udso., ågre. 

óku [ou' kój, fort. flt. af aka. 

ókunnigur [ou'konnijór, O^kouuijor] og okunuugur [du- 
konnovor. ii'k-j, to., 1) uhckmdt [med noget, við nakað); 



Digitized by Google 



282 



ÓKUNNUft— ÓLOGLíGUil. 



2) ubekendf, fremmedø ókuonag^fc fólk, fremmede; jf. det 

sjældnere brugte frem mind ur. 
Ókunnur [ou'konnor], to., ubekendt (»tal Hogcf): v},rketuU^ 

fremmed FA. 94, 4; jf. det i dagl. tale almindeligere 

Ó k u n n i g u r, ó k u n ii u g u r. 
okyrra [ou'tsirra], huk.. vroUr/hed (i 6øen, især iude ved 

land), Ó. i sjónum, oprørt sn, 
Ó1 [oulj, (næsten forældet) fort. eiit. uf ala. 
ólag foulæa], ik., dårlhj stand, idave, uorden. 
olikiudi [oulof tsindi], ik., 1) urimelighed, helst i flt. ólík- 

inđi(r), urimeligheder^ galskaber; 2) (alm. i flt.) dårlige 

imsimdigheder iU forefagelseii aj' noget, spec. sUiie 

udsigter, slette wnd- og strømforhold^ helst med hensjn til 

sørejse, fiskefoogst. Jf. likindi. 
oliklignr [onlo^ltjor, aald^-], to., utækMig, uwdenlig, 

upassemé, 

olikur [oDloi' kor], to., \) ulige, forskellig, med hf.; 2) iirime- 
lig, U2)assende, slet, mest i forbiod. likt og ólikt, de 

forskelligste ting, hfst og fast, passende og upassende, 
ólÍYSsár [oulo^fsåar], ik., ulivssår, dødeligt sår. á'igí, 
óljód [ouljou], ik., ulyd, mislyd; SK. 123, I. 1. t o. om 

nlempe^ fortræd. 
olmussa |ålmo8(8)al, huk., almisse: olmussu som første led 

i sammensætnn. =- (irm, stakkels, også stående som to.: 

tær olmussu konur, de stakkels koner FA. 415, 34 ( = 

olmussukonurnar). Flt. oluiussur. 
olmussudýr [ålmosodoirj, ik., egl. tigger, uu alm. stakkel; 

også som kæleord (udtrykkende medlidenhed (»g beklagelse) : 

„liUe skind'', 

olmuBsugenta [ålmosodiæ^nta], hnk., stakkels pige, 
ÓÍU \du\6l (næsten forældet) fort. flt. af ala. 
oliikka [oulo^ka], hok., ulykke, Flt. ólokkor. 
ólukkudýr [oulo'kodoir], ik., elendigt^ stakkels meimeske, 
olukkuH^ar [oulo'kólíór], to., nlykkclin. 
éiukkuråd [oulo'kóráa], ik., iihjkkebíingeiule råd. 
Ólæti(r), [oulæati(r)], ik. flt., sle^nm to/der, dårlig od^iBrd, 
olog [oulee], ik. flt., sé ()løgi(r). 

Ól()gi(r) [oulø9jl(r)], ik. flt., {de storste bølger i en) rrdxke 
brænd ingshøl ger, stærkest Iirændiiig, det fidspuukt, hvor 
der er mest uroligt i'ed landet (modsat log, logi(rj, 
ik. flt., roligt mellemrum imellem to rækker bræn^ 
dingsbølger). 

úiogligur [oulóglijórj, to.. 1) uloviiy; 2) upassende, mrlig. 



Digitized by Google 



ÓMAKUR— ONOASTAÐNl. 



óiiiakur [ouniæakói], hak., image, ulejlighed, besvær; også 

(sjældnere) om ak, ik. 
ónáli [ontnUli], hak., spædbarn. FIt. ómálar. 
ontan [oaman], bio., (ovenfra) ned, nedad, hyppigt om on 
skrå, nedad([|å«qde bevøgolae, fora. gauga Q.i' gå ned; i 
mere spee. be^dn.: kasta o.» stojta o., kaste (støde) ited 
i søen fra et højtligømide sted (kaiSt&lQÍÍiur, IJcaste ned), 
đetta o., (lide døden ved at) falde ned i søen fralei sivjlt 
sted (detta niðan/oíele ned) ; »oman* findes ogsågunder- 
tiden brugt som fho., ned ad, ned igennem, o. brekkuna, 
ned ad hakkm FA. 407, 27 (— o. eftir brekkuni), o. 
Skataj^jdgv FA. 355, 1 f. ~ I sammensætn. med' adskillige 
fho. (bio.^: n. á, omaná, ovenpå: o. av,'y)inanav, ovoi af 
af el. fra overfladen af nnqcf blása froðuna o.^av.í ///íc.sr 
skummet (oven) af, bort FA. 327, 25; o. eftir, onian- 
eftir, nedad; o. fjri, omanfyri (fyri o,}, ovenfor, også 
li^'uf/cre oppe; o. ífrá |o8manifråa], ovenfra; o. yvir, 
ouianjvir. ovenover. Jf. niður. 
oinaiiá [udiiianå|, fho (med gf. og hf.) og bio., ovenpå. 
omunstoyttur [oamaDståi'ttorj, fort. tillægsf. af stoyta 
oman og to., nedstødt, nedkastet (i søen fra et kefjtUg^ 
gende, stejlt sted). 



udviklingen pa grund af dårlig forplejning. 
ómeBni [oumnDoi], ik., wsel^ svag^ ududig person, dårlig 

karL Flt. ómeDoir. 
ómildur [ðumildór], to., trnUd, Hård, grum, 
oininni [ouminni], ik, glemsel 
omiBnisdrykkur [onminnisdri'kor], hak., gtemselsdrik, 
omma [åmmaj, huk., bedstemoder. Flt. ommur. 
[„ommaali« (FA. 432, 7-8), sé ummæli.] 
omóður [oumouor], to., ikke træt, med friske kra^fter, 
on [oun], hf. flt. af ær. 

ond [ånd], huk., ånd, sjæl, jf. sål. Flt andir, ånder. 
óndur [ondor], to., ond, ondskabi^juld; ik. out også som 

bio. Jf. von dur. 
Oiig [agg], huk., eng, e p li s o n g, m<irk, hvor der har været 
dijrkei kartofler; i sammensætnn. som : »eingjagaiOiir« 
og stednavnet »Oyrareingir- ; við alls umspentum eingjum 
(ined enge til alle sider rundtomkring) FA. 65, 3, fyri 
teim Tønii eingjDm SK. 2d, 15ð. Flt. eiugir. 
onga [ånga], gf. ent. huk. af eingin. 





y 



Digitized by Google 



ð84 



ONGASTBDS'-OKÐ. 



oiigrasteđs [ångastæs], bio., » ongastaOni. 

oii^in [årfdzinj, nbest stedo., ingen^ sé eingin. 

ougul [ångol], hak., angel, fiskekrog; vera (krøktor) o. í 

rejT, itíce have fanget en eneste fisk (også: Tera krektur). 

Flt. onglar. 

onkabam [å'gkabadn], ik., udvalgt ham^ særlig kært el. 

højest elsJict ham. 
onkadottir [&*gkad<rtir], huk., aærlig elsket datter^ kæreste 
datter, 

onknrbarn [å*gka(r)badn], ik., sé onkabarn. 
onkasonur få'rjkasoanor], hak., udvalgt søn, kærcf<ie snn. 
onkavHUir T^iiv\nbr\^\'Ak., fori roV^n^fr ven 
onkur [ar|kór| (flt. einirlivðrjir), ubest. stedo., nogen, en 

en eller ^andcn, onkun dagin, en (^eller anden) dag^ m oS 

de nfprmeste dage; sé einhvor. 
onkursYOgna [å^ijkosvægna], bio., på en eller anden måde. 
onkiistadni [å.* gkostæam] , bio., eMeds, et eller andet sted. 
oniiur [åDnor), nf. eiit. huk. og nf. og gf. flt. ik. af an ri ar. 
ont [å*Dt], huk., vildand. Flt. entur. Jf. duuua, and. 
ó]iæri(s)ligur [ouDæari(8)liór], to., som opfører sig upas^ 

sende, fuld af moder, 
opa [oapa] (að), ndso., åime 6l. opskcsre får, hvoraj skindet 

er flået. 

optil [oepm], to., 1) åben, ikke lulđcet; %) åben&iggende, 

' uheskghet, har, o. fýrÍTÍodi, fljóg^, åben for ifinđen, søen^ 
jf. ábarar; liggja o., ligge på ryggen ; 8) som ikke for- 
står af tie el. skjide, åbemmmdet, jf. bersðgun. 

opinekra (oepineakra], huk., mark i det første år, hvor den 
hærer græs (hnf først b&ret kartofler el. roer« derDOSt 
det følgende år ofte korn for græssets skyld). 

opnå [åpna], huk., hvusrnJhmd, moås'At brimil. Flt. opnar. 

opiui [åpna] f ai^y ndso., áhne : opnast, åbnes, åhnesig; — 
opnå tóku tá Hornaloiid (begyndte at åbne sig, vise sig 
for synet) FK. 129, 22. 

opnalijallar japuatsadlor, åfna-|, hak., tønehus (til Jisk) 
med endevægge af sten og med åbnr sider. 

ord foor), ik., 1) ord (taledel); ord, ndtrgk: 2) ordsprog. 
eitt gamalt o., jf. orðtak f orðatilta k), málsnildi; 
3) ord, løfte, halda o., bróta sítt o.; 4) ordy tale, i flt. 
og spec. i udtr. : til orða, til orde, koma til orða Tið eÍD, 
få en i tale; orðam kønur, som kan tale godt for sig; 
5) omtale, i eakelte udtryk: hava 4 orOi, omtale (helst 
rosende), rose, heromme SK. 183, 10, i denne betjdn. na 
^ almindeligst hava viø orOi; hava k orði við ein nm nakaO, 



Digitized by Google 



OBÐA— ÓJUJSTA 



336 



iále med m om noget, omtale noget for en; 6) nmåømme, 
rygte, hava gott (riogt) o. å sær, haoe godt (dårligt) ord 

på sig, Flt. orð. 
orda [oara] (að), udso., hnnge på tale, ytre, o. nakað við ein. 
orðalíPft^ik [ oorabrask). ik., ordbrask, bram, 
ordalag [oeralæa], ik., måde at udtrykke sir/ på: hava gott 

(ringt) o. til eiu, udtale sirf godt (slet) om en. 
ordatiltak [oerati' Itæak], ik., talemåde, ordsprog, nmndheld, 
ord førur få^rføøror], to., snaksom. 

•rdfusur [(oerfúu'sór) ar-], to„ som holder altj'or meget af 
at tale. 

ordhag^r [oørhæavor], to., ordsnild, veltalende PK. 113, 

26, jf. o r ð k r i D g Q r ; nu alm. som gør for meyei af at 

tide og i urette tid, 
ordkringur [(oerknggór) &*r-], to., ordsnild, vdtahnde, 
ordtak [å^rtæak], ik., ordsprog, talemåde, 
éreinvr fønrainor], to., 1^ vrén; 2) hårdnakket Hl noget 

ondt, forhoBrdet; — dreint f hann, den slemme ff/r! ol. 

gid han få en ulykke, 
organ [årgan], ik., orgel, ajald., aéurgan, arga. Flt. organ. 
Orka [å'rka] (ai^?), udso., mægte, formå, ræve i stand til. 
orlov [årloev], ik., orlov, tilladelse, frihed FA. 43S, I; ikke 

i dagl. tale. 

ormahib [ftrmahuus], ik., slangehus, hus, fuldt slanger 
FA. 204, 17. digt. 

ormapma [årmapoina], huk., pine, forårsaget ved slangers 
hid FA. 204, 23. digt. 

ormur [årmor], hak., 1*) slange SK. 3, 1 (omkvædet); 
FA. 204, 15; 2) ort», jf. maOkur. Flt. ormar. 

orna f åd naj (að), udso., hlire rarm^ varmes^ opvarmes, 

urnur [årnor], hak., arne, ildsted^ også spec. om fordyb- 
ningen til glødei'ne på il J si ed et : rettere skrevet árnur 
^árni). Flt. ornar. Jf. grúgva. 

órogra [onnegva] (að), udso., forurolige, påføre uro, for^ 
styrre, 6. eio; órógvast, blive vroUg, 

ól^gTnr [ourægvor], to., urolig, voldi tað QuOniD Jáka- 
dðttir, at drokkjan var 6ró órdgv), at drikkdaget var 
uroligt Sk. 46, 104; ellera alm. órógvÍD. 

orsak [&'r8æak], hak., ^ oraðk. 

orsok [å^rseek], hnk., årsag, grund, m moro alm. orsak. 
Flt. orsakir. 

*ortur [£^rtór], forældet fort. tiilsegalf. af yrkja 8K.67, 94, 

sideform til yrktur. 
óriistay orrusta [ourosta, årrostaj, hak., 1*^) kamp, slag i 



Digitized by Google 



ase oRv— óTfÐ, 



2) trcstle, Jđammeri, vekja drnsto, yppe klammari; nn 

8)»Id. Flt. drDBtor, orroBtar. 
orv [årv], ik., sJufi på en liggjaorv. Flt onr. 
ÓTyggiligur [aarid'diilldr], to., {meget) mrdeidig. 
oræddtt? [ouraddor], to., fryøøs, t^farfdordet, 
orekt [ourOkt], huk., vanrøgt, forsmnmđse^ mtmgel på røgt 

el. omsorg. Jf. vanrøkt. 
os(uiii) [o88(on)], os, gf. og hf. flt af vær (rit); jf. okkun. 
osami [ou'sæami], hak., = ósemja. 
osara [oasara], ejestedo., ror: jf. okkara, 
Ósáttiir [»u'så'torj, to., v tor ligt, uenig. 
ósek ur j j u' seøkor], t (v , sagesJøs^ uskyldig^ jf. saklejsur. 
Óseiuja lou'sæmjaj, hak., venighcå. 
ósi [au" si], hak , elmnunduuj, åmmding. Flt. osar. 
ósidiir fon' sífj)órl hak., uskik. 
osig-ur [uuSí(j)órJ, hak., nederlag. 3L sigur. 
ósjóuligur [ou'soulijórj, to., 1) usynlig; 2) hæslig at sé, 

modbydelig, 

oskorln [oa'skoenn], to., t($/pdren, uaf skåren; (om korn, 

kornager) tmejet^ ikke m^ei^ 6. akor Jf. skera ako. 
éskotligur [9o'8kåtli0r], to, h£fj og upropotiioneret (tfvixkst 
éskoytl [oaskåfii], huk., đrÚHghed og uforsigHghed^ 

fremfusenhed. 

éskoytia [oii*8kåi*tin)« to., dristig og ttfomgOg^ Jrem^ 

fusende. 

óslættur [oo'sla'tórj, to., ujævn^ hmdret, 

óspekt fou'spækt], huk., vohhomhed. Jf. spekt. 

ostflis [ås(t)flni's |, huk., osfeskire, skive ost. 

ÓStilIur [ou'stidlorj, to., urolig, som ikke kan veer e stille. — 
Ik. Ó s I i 1 1 oirså som bio., uroligt^ maugt ungt bjarta aló 
óstiit FÁ. 4U5, 19 f. 

íÍHtiltur [oo'stlMtórJ, to., hmftig, opfarende. 

ostortlig-iiP [ou'stå'rtlijor], to., uhehæmUg og fremfusende, 

ostur [åstor], hak., ost. Flt. ostar. Jf. ku til os tur. 

Ota [oata] (að), udso., skyde lidt frem el. tiWagef skMe^ 
trænge o. eia dt á sjógr FÅ. 336, 31; o. Mg fiam, 
trænge sig frem, 

otakk [oota'k], hot, ótðkk. 

otal [oo^tæal], ik., utal, utalUg mængde, 

oterri [ou^tærn], hak., mangdpå tørke,fugHgf, regf^útđtv^, 

ólíd [ou'toi], huk., utid, uhekvem, uheldig tid, helst i for- 
bind.: i ótíð, i utide, til skade og fortræd: i kvadene 
ofte blot ótíð = i ótíð: ótíO Yar hoo Tsel vorin (vordin), 
i utid^ el. iU stor fortræd var hm smuk SK. 66, 76. 

\ Digitized by Google 



ÓTOKKI— OVARLAGA. 



237 



ótokki fou* tå^'tSi], iiak., /jendtlig stmning, uvilje, ugwifit, 

ótol [ou'toeJ], ik., utålmodighed. Jf. tol. 

ótolaudi [ou'toelandij, to., utålelig, ikke til at udholde. 

ótoliu [ju toehn], to., utålmodig, 

ótolnast [oQ^tålaast] (að), ndso., hUnie utålmodig. 

óMni [on^tåloi], huk., uiålmodighedt — 6 tol. 

otrÍTalig;iir [an^tiivalidr], to., slusket^ sjuské, 

otriynaligur [da^tnvnaliér], to., vrndrevm^ som ikke km 
trives^ i dårlig stand (ved dårligt kM). 

ótrÍYHÍ [oaUnvni], hak., tđrivdighed, Jf. vaatrivnL 

ótrúg^Tur [ou^tngvor], to., utro. 

otriiligai (ODtrúu lijórJ, to., utrolig. 

ótniskapur [ou'trúuskæapórj, hak., utroskab, 

otryggur [ou'tn^gorj, to., utro, usikker, 

•Ótta [o'ta], huk., tidspinikfef omkring kl. 3 om natten; fiidsie 
del af natfen el. tidlig morgenstund (i henhold til års- 
tidernes skiften I. Nu ikke bru)^l. i dagrl. tale, Jf. okt. 

Otttt |ó"taj (að ), Ildso., indjage frygt, ængste, forskrække, 
6. ein; mest i middelart óttast, frygte, være bange i for), 
óttast ein, nakað; vit ottast ei brattar bylgjur FA. 271, 
20; også; ottast fyri (nðkrum). Sudere: ofta. o f tast. 

óttafuUur [o*tafodl0r], to., frygtopfyldt, ængstelig^ bange. 

Óttí [oUi], hak., Jrygt, ængstelse; maugur Yerðnr ðtta lagaO 
FA. 140» U 1 f. D, rittea til: mongom verOur ovtalaO, sé 
ovtaladar. Sudere: oftL 

étystur [oa^tiatdr], to., ikke iørsHg^ drakka aeg ótyatan, 
stiXU sin tørst 

étSkk [ou'to^kl bak., utakf itiakimmdighed, 

OY [oe], bio., aft{^or, altfor meget, foran to., Ino., og i sammen- 
sætn.medodso.; aammenameltes i reglen med det ord, som 
det står foran, 86 oTgamal, OTleingi, ovtaka o. fl. 
Jf. ovur-. 

OTiiIaga [oevalæa], bio., sé ovarlaga. 

oyandadur [ouvandavor], to., skødesløst (og slet) udført^ 
meget simpel og tærvdig, sjusket. 

óyandaliga [ouviiiidalTa], bio., wf?e?? omhv, sjusket. 

óvandaligur [ouvaudalior], to. 1) .som udj mer sit arbejde 
slet oq uden omhu: 2) = ó vandadur. 

ÓYuni [jiivæamj, Lak., uvane, 

ÓYanur [ouvæanór], to., uvant. 

OTurI [ooTan], to. og bio. i bejere grad, øvre, øverst (aj 

to), Jf. e?ri, er TI. 
OTarlaga [ooTalæa], bio., (temmelig) hojt oppe, højt itelig-' 

genđe, liggja, standa o. 



Digitized by Google 



óyABT-^OVNÓGVUB. 



óyart [oava^rt]^ bio., i^anrøre»đe, woenM^ pMsdig^ koma 
6, á ein* konme uforvarende over en, koma á d.« tw^- 
traffe wmtet, pludsdig; jf. óTarnr. 

évariir [mæarór]» to., vmrsam^ %forsigHg; mere alm. 
ovariiu 

OTast [oevast], bio. i hejeste grad, øversi» 
ovastur [oevastor], to. i højeste grad, øverst 
OTbodin [ooboejin, åbboejm], to., 1) .som overens evne, 
(đffm' vanskelig el. besværlig, ollum er ovboðið, alle have 
noget, som de ikke kunne magte el. alle have en over- 
mand FA. 319, 13; 2) altfor vovet, alffor drist i (f, næppe 
uden i ik. ovboðiO, i udtr. som: tað var ovboðið av 
honum at gera liatta, det var altfor dristigt el. vove- 
ligt ai ham at gøre åety tað var ovboðið av teioium at 
fara. 

ovbyrda [uebirja, åbb-] (að), udso., bebyrde altfor meget. 
ovbyrdaður [oøbirjavór, ább-j, to., altfor meget heby^'det, 
ttvodur buveevorj, ik., uveýr, 

oyerya joærva] (að), udso,, weranstrænge, o. seg, over- 

anstrcenge sig» 
OYgamal [oegæamal, åggæamal], to., a^for gammd. 
éyigåwt [ouTo^gdér, -?óigdór], to., umet^ minduid, 
éylnskapuT [oavi* nekæapdr], hak., uvensJeab, 
OTbmr [onviDÓr], hak., uven, fjende. 
ÓYÍska [oQviska], huk,, eé évitaka. 
ÓYÍst [ouvist], bio., uvist. 

ÓTÍt [ouvit], ik., bevidstløs tilstand, afmagt, besvimelse, 
falla (niOur) i ó., falde i afmagt, besvime, liggja i óviti, 
ligge betndsflos, ligge besrimrt; — vistnok sjældnere i 
betydn. uforstand, dumhed, der alm. hedder óvitska. 
óviti [ouviti], hak., 1) tosse, dumrian, jf. býtlingur; 2) ham 
som endnu ikke er nået til fuld forstand el. til skvis år 
og alder, (UUe, ukonfirmeret) dreng. Flt. óvitar. 
évitigur, óvitug^ur [ouvítijór, ouvitóvór], to., uforstandig, 
ÓYÍtska |ouviskal, huk., uvidenhed, uforstand, dumhed. 
ÓYÍtskutuT [ouviskótór], to., uforstandig, tåbelig, jf. b^ttur. 
OYlangur [oelæijgór, ållæijgor], to., altfor lang. 
OYleingi [oalanozi, ållarfdzi], bio., alffor Uenge. 
OYlitil [æloi'taålloftil], to., altfor liOe; ik. ovlitið og8& 

som bio., for lidt, 
OTmikll [oemitSil, åmmitihl], to., aXffor megen; ik. oYmikiO 

også som bio,, for meget. 
OYHÓgrTiiT [oøangTÓr, åooægYor], to., a^for megen; ik. oy- 




Digitized by Google 



989 



OTnur [åTnor], hak., om, FIt. otdat. 

OTnær |oenæar, ånmear], bio., altfor nm, 

OTBeinnr [oesaioór, ásaaÍDÓr], to., altfor sén. 

ovskjotar [oafiantér, ås'fioutor], to., áífforhnirHg; ik. ov- 

8kj<$tt og8& 8om bio., altfor huriifft el. snart, 
OTSmáur [oasmáavór, åssmåaTor], to., i ent. kno i ik. ot- 

smátt, alffor måt (helst med kollektiv betydo.), ellers 

0 V lit il; flt. ovsmáir, altfor små. 

ovsnart [oesna^rt, åaaoa^rt], bio., altfor muirt^ aUfor 

hurtigt 

OTstórur |o9stourór, åsstouror], to., alffor stor, 

OTtaka [oatæaka, å'tæaka], iiđso., o. seg, tage skade ved 

at løfte (tage) på noget alffor tungt. 
OVtala [oatæala, å'tæala], udso., tale el. sige for nuget, i 
udtr.: o. seg (komme til at sige for megtt) og; e-m verður 
ovtalað, en kommer til at sige for meget el. forsnakker 

sig. 

ovyúkkur joetáa'kór, å^'tso'korj, to„ altfor tyk, 

OTliBgltr [oorjgor], to., altfor ung. 

OTurblálur [oevdrblåavdr], to., overmåde blå, som har meget 

sUerk blå farve, 
OTnrgóður [oøTÓrgonór], to., i høj grad god, sætdđes 

god. 

OYiinreydiir [oevóræi(j)ór], to., overmåde rød, som har 

meget stærk rød farve. 
ovursintur [oovórsrDtór], to., af frygtdig hæfUgt sindelag, 

frygtdig hæftig el. lidenskabelig, rasende, 
OTiirveðiir [oevórveevór], ik., rasende hc^fligt uv^, 
ovvekradur [oðveekravór], to., overaågm, som har våget 
for længe, også som {på grimd. af for lang vågen) ikke 
kan sove, vera o., være udmattet ved altfor lang vågen 
FÅ. SB2, 25, også: ^ke kunne falde i søvn. Jf. liggja 

1 andvekri. 

oxabásur [åksabåasor], hak., oksehas, 

oxakálvur fåksakålvor], hak., oksekalv. 

oxiilær [åksalæar], ik., okselår. 

oxasida [åksasoiQja], huk., okscside. 

oxasteik [åkeastai^k], huk., oksesteg. 

oxayerdi [åkBaveen], ik., (en okses værdi) så meget som 

der indeholdes i en okse, en okses kødmasse. Også oxa- 

▼irOi, ik. 
oxi [åksi], hak«» okse. Flt oxar. 
oj [fii], huk., a-i oyggj; dlgi. og i sammønsætnn. 



Digitized by Google 



d40 



OTABSKEðOI— OTBI. 



oyarskeggi, oyggjar- [åija(r)sæd'dzu åd'dza(r)-], hak., 
øhon- FA. 417, 29, næppe i dagl. tale. Flt. -skeggjar. 

oyda [åija], huk., \) øde s&CBknuiy, øde plads, spec, stræks 
ning (stéa) i et Jugkhjærg, fra hvilken fuglene ere blevne 
bortryddede borfjagne, også strækning udenfor míØ 
(fitikdtanke), hvor man ved fiskeri ikke har ýú (mærke 
på lanéyorden) ai rette Hg tfter; 3) øden, forødđse, øde- 
læggelse. Flt. (t betydn. 1) oyðnr. 

oyda [åija] (dd), itdao.. 1) gøre øde, i-ydde, liBgge øde; 
2) ødđægge, rvinere; 3) øde, forøde^ forbruge^ o. bortur, 
o. npp. 

oydi [åiji], ik., øde, »de iiUtand^ l^gSi^ ^ o*t ^^9^ ^% 

oydiieggja [åijilæd'dza], udso., ødela^ge FÁ. 4d5, 29; bedre 

oy ð a, 1 eggj a i oy ði. 
oydin fåijin], to., øde, nbehoet^ bar. 
oydimork [áijimð'rk], huk., ødemark, ørken SK. 18. 29. 
oydiskdgvur [åijiskægvorj, hak., ode skov, ubeboet skov- 

strækníiíf/ SK. 89, 37. 
oydii- [åijo-], sé oydi- 

oydur [åijor], to., «= oyðin, i forbindd.: (burturj i oyða 
mórk (mark)« ud i ødemarken, i ørken, i oydari mðrk (mark), 
i ødemarken (ørken); i oyðom mOrkDOi (^i oyðarimðrk) 
8K. 18, 38. 

oygdur [ågdor], to., hvis øjne ere beskqfnepå en vis måde, 
f.eks. blåoygdar, blåejet, bHðoygrdur, med blide ^ne^ 
atdroygdur« som har store øjne; — tbI o., som sér frit 
og lige vd af sine øjne, illa o., som aUid skæver Ul 

siden 

oyggj [åd'dzj, huk., ø (vandomgiref land), Flt oyggjar. 

oyra [åira], ik., 1) øre, høreredskab på mennesker og dtp ; 
2) øre på kar ri. krukke, hank: 3) snip, hjnrne på et 
fiskevåd (nót), modsat kål vi. Fl?. oyri!, oyrur. 

oyri [åiril, hak.. 1*) ere, garn me Pog forlængst forældet vægt- 
og- pent,aM?niie*i (jf. oii. "eyrir«, øre, nnse, V's mark): oes'i 
som huk. el. jk.: hagliO stuð hvort oyri (hvor -hvori- hen- 
føres til •hagl»j, hveri haylkorn vejede efi øre FK. 50, 
36; 2) mere udstrakt = fæ^ gods, dog kun brugt i sammeii- 
sætn. ley soy ri, ik., /øi'øre (= leysafæ). Flt. (i betydn. Ij 
oyrar, oyrir (oyri). 

oyri [åirij, huk., egl. sandet strækning, alm. slette langs- 
med stranden el. lav, sandet landttinge; i ea del sted- 
navne, som: Qyraraiogir, (bygdenavne) & Oyri, Tvðroyri. 
Flt oyrir. Ogaå oyra, hok. Jf. eyror. 



Digitized by Google 



0Y8A-- PARTDR. 



341 



oysa [åi'sa] (st), udso., 1) øsCt øse op el. vd, o. ?ata; 
2) tømme ved øsmngf o. båtio; 8) (om beste) slå bagud; 
4) øse ud, udstrøg o. ti peDgar (peningar, peDing), 

w 

p. 

på [påa], fho. (med gf.), pá^ for up på =* á (á 1, A), pá 
min sann FA. S04, 3. hann trfr itror) 80 v»l på Krist 
FK, 154, 4rt; digt.; sé á og uppi'i. 

pada[pæa](að I, udso., piJh\ red hmiingen af d slagtet fårs<;kwd 
(sé tumma) losrire sff/kktr af himlen indenfor »ml ved" 
hængende kod og lade dem hængt fast i ^^ktndet. Jf. piða. 

paddn ^padda], huir., padde, ttidsr FA. 204, 15. Flt. paddar. 

pallur (padlór|. hak., 1) (egl. bLmk i sæde, setast á pall, mtte 
sig %ted for at hvile sig, setist ikki á pall Corp. Carm. 
Pær. XV, 94. v. 79, horvin var brúður av pðllum, bruden 
var forsvunden fra sædet FA, 59, 7; også i 8pee. botydo. 
for 8 tab bi (sé d. o.)om stub til at sidde på %\, ryghvirvel 
af roydur (rørkvaiy benyttet som sæde: 2) af naiuren 
dannđ sæde e). (tfsats, spec. flad afsats i en bjærgside; 
fremspringende lýærgitfsats^ hvor fugle sidde, Flt pallar. 

puma [panna], hak., 1) pande, stegepande; 2) j^nde på 
mennesker og dyrefor det nidre og bedre eooi^ ik., som 
endnu bruges. Flt. pannur. 

pant [pa'nt], ik., og pantur [pantór]. hak., pant, nyere ord 
for det bedre^veður, ik. (sé dette ord); genstand, som 
sæfffs el. tages ? prnif. pantegods, eg taki ODgaa pant i 
dag FA. 23Í3, 9. Flt. pant, pantar. 

pápi [påapij, hak., fader; mere atm. i dagl. tale eod la dir. 
Flt. pápar. 

pappír [papoir], ik, papir; også sfgkkc papir. Flt. pappir. 

par [pæarj, ik., par (to sammenhorende stykker); spec. 
strømpepar, mest alai. i flt, pðr om de (én alens) hoser 
{strømper)^ som i den kongelige monopolbaodels tid strikk- 
edes og indle?eredes som handelsvare, trettan vdro pOiioi 
Corp. Carm. Fanr. XV» 275, t. 13; foran navneo. brpges 
flt. af ein, sé ein; hjdn » ægtepar, Flt. pOr. 

para [pæara] (aO), ndso., parre, ordne parvis^ p. seg, op- 
stille sig parvis, også parre sig (om dyr). 

paranoda [pæaranaa], ik., (stort) nøgle garn (til at strikke 
• eini pðr« af, sé par). 

partor [pa'rtor], hak., 1) part, del, lod, jf. lutur; fyri 
min part, for min del, for mit rrdkommende, Irmd mig 
angår; 2) part^ stykke; afdeling, fiok, Flt. partar. 

16 



Digitized by Google 



242 



PÁSKAMOBGUIS— PERLUBAND. 



páskamorgun [påskamårgon], bak., påskemorgen, f»r$te 

påskedags morgen, 
páskir [påståir], huk. flt., påske. 

påakayetur [påskavealurj , hak., vinter ved påsketid ^ i 
talemaiitíii : jólaíiummar verOur pa^kavetur, sé jóla- 
aummar. 

páflkaTÍka [páðkavfka], hak.» påskeuge. 

pasaa [passa] (ad), udso., 1) passe, j^asse sig^ samme sig^ 
p. seg, bedre aåma, sama (s eg); 2) passe, være pas- 
sende el. tUpas (a?. og mod bf.), bedre béska, falla; 
passe sammen, p« samaa, sé bóska; 3) passe, kunne 
passe el. bruge, bedre o^ta; 4) afpasse, i$iéMte passende, 
bedre luáta; 5) po^^e, passe på, vogte; p. uppá: tak tú 
hetta rúnarkelvid Og pawa Tsl uppá (pas vel derpå) SK. 
40, 33; bedre ansa (anså eftir), akta (eftir), aita 
hjå, gáa (eftir, um); forældede ord i denne betydn. ere 
goyma, gæta; — passe, pl^e, have omsorg for, bedre 
røkta, fjålga (um). 

passali^ur [passalíórj, to., pasbendr, tilpas; jf. lagligur. 

passuligur [passóilórj, to., = passalig ur. 

patriarkur [patria' rkor], hak., patriark. Flt. patriarkar. 

pátnini [påatriiuni], haíc., tro, hvad man tror på, illur er 
tin p. KA. 164, 16; nu vistnok kun lig det almuideligere 
patrugv, overtroiske forestillinger. Jf. od. átrúuaðr. 

pávi [påavi], hak., pan>e. Flt. på var. 

peiJUl [pai'ka] (að), udso., pege. 

pengar [pæj^gar], bak., flt., penge, sammentrakn. af peo- 
ingar, eé peniogur. 

peningaleysur [peeniijgalæfaor], to., som mangler penge, 
uden penge. 

peningalaK [peemijgaleeD], huk., ytngéløn, 

peningur [peoniggor], hak., 1) pe^ining, ganske lille penge-' 
stykke, t dågl. tale do kan bevaret i ganske enkelte for- 
bindd., som: ikki røra el. gera penings verk, ikke hesHlle 
det aUerringesfe (ikkr fm- m skiUings vænli); 2) penge 
(b= flt. penin^ar, pengar), nokta ein við peniog, sé nðkta, 
Flt. peningar, liyppiet sammentrukket til «pengar"». 

pentu [pæ" nta], huk., i ) (løselig) samme i (hæfining : 2 ) .stykke 
tråd, hvormed en løselig sammenhc^tning foretages. Fil, 
pentur. 

penta [pæ'ntaj (^að), ucisu., 1) ha^ie løselig (med tråd); 

2) digte, lyve. ' 
perla [pærla], huk., perle. Flt. perlur. 
perlttbond jperldband], ik., perlMnd, 



Digitized by Google 



P£RMA— PJA&A 



248 



pnrma [pærma], huk., bogbind. Flt. permiir. 

pesja [peesja], huk., stort stykke sammenhængende uld; 
i kvadene og^så uldeiit dækken: breiðir á við miklari væli 
pesjur teirra beggja Corp. Carni. Fær. X, 200, v. 178. 

petta [pæ*ta] (að), udso., brække el. skære i små stykker^ 
p. sundur. 

petti [pas' ti], ik., lille stykke. Flt. pettir. 
pida [pija] (aO ), udso.f pille kød af ben, p. beio, pille ben, 
Jf. paða. 

pil [poil], huk., = pilar. Flt. pilir. Ogsk pi la, huk. 
pilari [poilari], hak., (fritstående) piUe, søjle i en bygning FA. 

6ð, 1 6 ; hjømestolpe, alm. Inldet h o r n 8 1 a ▼ u r. Flt. pílarir. 
pílgrimur [poMgroimor] og pilagrimvr [pilagroimor], hak., 

pikgrm, Flt -ar. 
pilkft [prlica] (að), udao.« jTtlle, plukke^ pUle ud el. fira 

hinanden^ p. burtur nr, p. aaodnr. 
pUlar(i) [pillar(i)], hak., » pilari; FA. 143, ð9. FH. 

pillarir. 

piltur [piMtor], hak., pilt^ (lille) dreng. Flt. piltar. 
pilur [poilórj, hak., pil (skudvåbeo). Flt. pUar. 0g8& pli, 

pi!a, huk.; flt. pilir, pilur. 
pina [poina], huk., pine. Flt. pinur. Jf. pin8l(a). 
piiia [poinaj (nd), udsv)., jwie, plage, 
pínkulítil [pi^gkoloi'til], to., ganske lille, lille bitte. 
pinsl [poi'nslj og piusla [poi^nsla], huk., pinsel, pine. Flt. 

pinslir. pinsiur. 

pipa [poi'pa], huk., pibe, rør, spec. a) = látupipa, blæse- 

rør, fløjte, b) tobakspibe. Flt. pipur. 
pipar [piparj, ik., 2?c6cr. 

piparargur [plparargórj, to., i højeste grad arrig, rystende 
af arrigskab, 

pipra [pipra] (að), adao., bæve^ ryste^ skceHve, 

pipnleggnr [poi'polæggdr], bak., rgrpåenpibe (kridtpibe). 

pipustokknr [poi*pÓ8tá*kór], hak., ]^brfoderal 

pisa [pisa], huk., søfugls unge. Flt- piaor. 

pjak [pjisak], ik., 1) puslen, puslen uden synderlig frem^ 
gang; 2) sendrægUgked; 3) en, som puslar meget og får 
lidet udrettet; langsomt og sendrægtigt menneske, Flt. (i 
betydn. 3) pjak. Også i formen pjak. 

pjaka [pjæakaj (að), uđso , \) piisle iiden synderligt resultat, 
titt viO hondum pjakar, piishr travlt med hænderne FA. 
286, 8; også pjakast, pjakast við okkurt; 2) være lang- 
som og sendrægtig i sin gærning. Også i formen pjåkast. 

16* 



Digitized by Google 



244 



PJAKUTUR— POTTUR. 



pjakiitiir IpjæakutorJ, to., langsom (med hensyn til ud- 

farthcit af noqef), sendrægtig. 
pjokiu [pjeatsiD], to., omhyggelig for at samle småting, på' 

passelig. 

plaga [plæa] (að), udso., yleje^ have for skik, være vant til, 

plága [plåava], huk . plage. 

piare [P^agd, ik., klædningsstykke. PU. plðg^. 

pUnki [pla*nt§i]; hak., planke, nyere ord; jf. bor O, brcBt, 
tynd planke Flt. plaokar. 

pláss [plå88|. ik., plads^ isied, Flt pláss. 

plistnr [plistdr], ik., plasUr, Flt. plåstar. 

pleirur [plairor], hak., stor og klodsd fod, Flt. pleiiar. 
Hertil udso. pleira i i")). træde tungt og klodset. 

plégrT [plægv], ik., 1) plovhavl (til at udskære fals med), nu 
også ploghovul; — i spec. betydn. jærn i en plovhøvl 
(= plogjarn): 2) fnhcuie) i et hræt; 3) plov (til jord- 
plejniog), i denne betydn. alm. som huk.-ord. Fik plógT 
(og i betydn. 3 piógvir, huk.). 

plffffa [plæa] (að), udso.. sé plaga. 

plflga [pløaj (gd), ndso., 1) skære fals i, false, tilskære med 
plovhørl Cp^] 6 gy^ ploghovul); 2) pløje (jorden med plov), 

pløging 1 pløajigg], huk., 1 ) fahning, tilskærinfj med plovhøvl: 
2) udskåren fals; 'ó) pløjuing. Flt. (i betydn. 2) plegingar. 

poki [poatåi], hak., i talemåden : hann er ikki hvoasmaus p., 
hm lader sig ikhå så let narre, 

poknr Ipoakorf, bnk. flt.« Ufmekopper. 

poUamjorki [pådlftmjO*rtål], hak., tåge^ som ligger Umgs . 
henad søen ind i bugterne og gennem dahtrøgene og dækher 
den nederste dd af fjuddene, medens h^ten foroven er 
klar; sé pollur. 

polinr [pådl0r|, hak., lille^ rund bugt (med smalt indløb), nor; 
bugt, udenfor kvUken der er et rev el forhøjning; Svabo 
har oversættelsen en fra søen indgående dal. Flt. pollar« 

porta(r)dyr [p&'rtadir], buk. flt., dør i portåbnmg^ port 
FA. 181. 19 

portur Ipå'rtor], ik., porf Flt. portur. 

posi |po9si], hak., pose. Flt. posar, 

postal in [påstå loin], ik., porcelæn. 

pota [poata] f'að). udso., stikke^ rage; p. tenn (= steyta 

tenn), stanii' U^'iLthr. 
pottabrot [på'labroatj, ik., potteskår, 
pottamál [på'tamåal], ik., pottemål. 
pottiir [på'torj, hak., 1) gryde (potte alm. kaidel bakka, 

jf. i and bak ka); 2j pot som mål, Flt. potter. 



Digitized by Google 



PRÁL— PRÝÐI. 



345 



prál [práal], ik., pral^pralen, Bedra: geip, skrdl, rejp. 
prála [iKråala] (aO), ndso., prale. Bedre: geipa, skróla. 
rejpa. 

no^et «om pranger^ silki og so perlur var eftir vep* 
inum prangað FA. 194, 28. Nyere, indført ord. 

prektígur, prektug^ur [præktiiór, -óvór], to.. prægtig; 
nyere ord. kan erstattes af f. elis. pryðilig-nr pniOur), 
fagur(~Iigur ) og- (som første sanimensætdintrsled) av- 
reks-, f rager da r-, fråskila- (udmærket, y})perliy); 
i poesi : d ý r 11 r, b ú g v i * g I æ s t r i -. 

prenta Jpræ ntaJ (að), udso., pnuUc, tn/kke. 

pressa [præssa] (að), udso., presse. Jf. farg". 

prestaí^arður Iprspstagæarorj, hak., pt æ.sttyánl. 

prestbiitiir [præs(tjbåat6r j, hak., itåd, hvori en præd befordres, 

prestakoua (præstakoanaj. huk , præstekone, 

prestar [præstér] hak., præst, F\t, prestar. 

pretta [præ'ta] (ad), udao., opirre, atOch, gøre wed, p. ein 
við nðkram. 

piettín [præ'imj, to., som holder meget €tf at stikle^ last' 

ende^ vigtig. 

prika [prikaj (að), udso., prikke, slikke; også bragt i OTer- 
fart betydn. itrikke, give stikpiller, 

prikkur (prrkór), hak., prik, punkt. FIt. prikkar. 

prippin [pn'pin], to., vrippen, haslig Hl at blive fornærmet, 

pris iproi'sj, ik., pris, lov, hironinu Jse : jf. pris ur. 

prisa [proi'sa] (aO), udso. med gf. og hf., prise, love, be- 
rømme: i pnesi også undert. med ef.: hesin sanii búni 
brand ur prisa r min so viOa, delte samme prær/tiije sværd 
fører min berommelse ridt omkring FA. 164, 6 f. 

prísurfproi'sór). hak., iypi i s, jastsatvrnrd: 2) pris, anseelse; 
— ( * og digt. i berømmelse, jf. p r i s. FIt. ( i betydn. 1 ) prisar. 

prógT [prægv), ik., mærketegn, bei^is, bera p. um, afgive 
bevis Jvr^ vidne om FA. 351, 18. FIt. prógv. Jf. vápoa- 
prógv, vitnisprógv. 

próg^va [prægvaj (að), udso., bevidne^ bevise, 

prónur [proauór], hak., stor knappenål, fæstenål, FIt. prónar. 

prúdur [prúuór], to., 1) pntd^ som har smukt udseende og 
rank holdning; ð) herlig, prcegtig, 

pntkka [pro'ka], huk., liUe kæp, liUe stav, FIt. prakkur. 

pfýða [proija] (dd i, udso., pryde, smykke. 

pijdi [proijlj, huk. (og ik.), \) pryd, prytklse; skønhed, f o r^ 
skønnelse; d) (* og digt.) pris, kæder, ære FK. 96, 8. 
FIt. pr^fðir. 



Digitized by Google 



246 PRÍÐIUOnR--RÁÐ. 



prýdiligur [proijiliór], to., prydelig, pyntelig, prægtig^ herlig, 
pr^diliga [proijilia], bio., prydeligt, pynteligt, prægtigt. 
prædika (præadikaj, hak., prædiken, Flt. præđikar. 
priedika | præadikaj (að), ađao., proedihe, 
preva [preava] (að), ndso., prøve SK. 125, 60. Nyere 

ord; bedre rojoa, freista el. froysta. 
púki [púutsi], hak., djævd, trold SK. 129, 109; púkÍD, 

fanden, djævelen. Flt. púkar. 
pul [piiul], ik., besvæ^', strabads. 

pund [pond], ik., jmnd,^-^ raerkur (sé mork). Flt. pund. 

pungiir |poi]^órj, hak., pn/,*;, spec. penf/rj>vng. Flt. pungar. 

puntur [po'ntor], hak., fænitng i tøj. Fli. puntar. Heraf 
tn. puntóttur [po'ntótórj, tærnet (om tøj). 

purkii jpo rka], huk., 1) .vo, = súgv; 9) sk(^:hiisk <>(/ 
listigt friu liiuHsner (jf. dansk svinepolisk \ : 3) forreste 
(ne(krsfe) led pa et df/rs klov (det mellemste led kaldes 
j al lur, det øverste ko ag ur — i den leg, som hedder: 
at kasta kongar). Flt. purkur. 

purkutur [porkótói], to., skidenjæ^'dig. 

purpur [pu rpor], ik., jmrpur, 

purpurklQdi(r) [po*rporklæaji(r)], ik. flt., jmrjmrkUeđer, 
putl [potlj, ik., 1) syslen m^piííerier; 2) småtteri^ pUleri, 
patla [potla] (aO), udao., sysle med småt arbejde, med 

pUhrier. Også pot last (við oakaO). 
puts [pota], udråbso., anvendt ved n nget pludselig i adtræffe&de 

(avf for pokker!) FA. 399, 26. 
*putusveinur [púa'tóaTaioór|, hak., skøgesøn, horeunge 

FA. 171, 26. 

py Isa [pi'isi', hak., pølse, blodpølse. Flt. pylsur. Hedre 

b I óð III o r u r. 

pyuta [piuta] (adj, uđso., jn/nte FA. 409, 16; nyere ord, 
bedre: prýða um, ji. bugva út, skarta (pynte sig).— 
Hertil oavaeo. pynt, ik., pynt (bedre: skart, skreytj. 

B. 

rå (råa|, huk., rå, s^lrå, Flt. ráir. 

råd [råaj. ik., 1) råd, tilrådeise, leggja e-m ráO, give en 
råd; spyrja til råds [råtsj, spørge tU råds; 2) overvejdse^ 
rådslagning; heshebmg; (na apec. digt.) leita ráð Tið eio 
Tel. e-m), søge råd hos eji, rådføre sig med en, oga& 
(digt.): leita ráða við eínel. e-m; taka ráð, taka til råOa 
(el. ráðar [ef. flt.]). iage en heslutningt hvat hevur hano 
til ráða tikið, hvUken heshimng har han taget í^íl, 211, 



Digitized by Google 



347 



1 1 ; hvat ráð eru aú at fáa, hvat er rm til rådar at taka, 

hvad er mi af ffm-e, hvad skal man nii gribe Hl; — j^lan, 
anslag: hvat tey skuldu til ráða fá. hvilken plan, hrilkrf 
anslag de sk)il<le finde på FA. 217. 4, hon var Í ráðum 
vond, hun rar <>nd i anklag FA. 217, 8; 3) råd, middel 
(Jijadpeimddt I udvej for noget; også lejlighed, ndrej til 
■noget, um tad verður ráð, Mm der bliver råd el. lejlig^ 
hed; seint manst tú, Hjðrdís, fáa til tey ráð {finde udvej 
til, blive i stand til) SK. 4, líá ("fáa tey ráð til«» for: 
lait til Leas ráð) ; 4j råd, omstændigheder^ vilkår; evne, 
udkomme; spec. økonomiske omstændigheder^ økonomisk 
evtie, fonmie; 5) rådighed^ myndighed^ magt (jf valđ), 
8ÍðaD heyði Sjúrður nngi íjri Holmgðrdom ráO, siden råd' 
ede (herskede) den unge Sigurd over Holmgårde SK. 119, 
60, á Torkili havi eg einki ráð, over Torkel har jeg ingen 
rådighed el. magt FA. 23, t. c; hava ráð á, have mynd- 
ighed o»«r, hare magt til; fyri tað skalt tu Sjúrður ungi 
missa liv og råd (miste liv og Ja r red ømme) SK. 97, 65; 
6) (sjæld.) partit giftermålt også (sjæld. og digt.) tiltjiid om 
(fiffermål: mangt man min eæla dóttir slíkt havaráOFA. 
307, y f. Flt. ráð. 
ráða [råa] (nut. ent. ræður, fort ent. *ræO og (nu) ráddi, fort. 
flt.*ræduog(ou)ráddQ,fort.tillægsf. *ráðJðog(nu)rátt) udso., 
1) 7'åde. gire råd, r. e-m nakað, r. e-m til nakað, råde 
en til noget; 2) overv^e^ rådslå (jf. ráðast); aftale, be- 
slutte, r. fnakað) av (rs>a gøra av), afgøre, beslutte, tagr 
endelig htalntning: 3) roib', tilvejebringe^ f. eks. i iidtr.: 
r. e-m bót, hjælpe en, redde en FA. 40, 9; 4) forårsage,, 
volde (efter forudgående beslutning), helst digt., r. cieyða: 
tú skalt lians deyða ráða. du tikal volde hans dod FA. 
09, 30: 5) råde, udtydet r. dreym, i'åde (tyde) en drøm; 
6 i (mQå hi.) 7'åde (ovtr^ for), have rådighed (herredømme^ 
magt) over, også alm. : r. yvir el. fyri (med hf.); herske; 
r, sær, styre sig, beherske sig; 7) i poesi ofte blot om- 
skrWeode (med naTnef. ned el. «at«): tå hann ræð 
teir at kenna (da han kendte dem) FK. 45, 70, akeggið 
ræð at pr^Oa meg {skægget prydede mig) FK. 93, 79, 
faaDn ræOur ^rí hioar svara (han svarer for de andre) 
SK. 47, IdS. — Med fho. (og bio.): r. á ein, gå las 
på en, angnbe eii, = ráðast á; r av, sé ráða 2; r. 
fyri, aé råAa 6; r. til (nakaO), give sig i færd med, 
forsøge noget, nu sjæld., nu vil eg r. til uppgongu á drekan, 
nu vil jeg give mig i kasf med, gøre forsøg på at bpstige 
drageskibet F»r.Saga kap. 18, s. 70 ; (upers.) r. um, godde^ 



Digitized by Google 



RÁÐAGEKÐ — RAKA, 



gælde om, være uf viqiigJied^ tá ræður nm at rógva, da 
(jiiJdn- dtl om al ro FA. 337, 6. — Middelart ráðast: 
ráðast um nakad, rådslå om noget (også samráðast, 
rådda i fællesskab); ráðust á ein, gå los på, angribe^ 
anfalde en; ráðast á heudur, komme i håndgemæng^ komme 
op at slås FK. 124, 41, også: ráðast á hundum, mest 
alm.! rádast honđam, ráðast bondnni saman. 

rádaj»erd [råadzeer], huk., rådslagnuig, beslutning^ anslag, 
hanu visti ei av svikunum, teir hðvdu i r, han vidste intet 
om de svigefulde anslaøf Bom de havde i gær{d)e SK. 
84, 208. royod i r., prøvet (erfaren) i listige el. onde 
anslag SK. 41, 5ð. Jf. ráðgerð. 

ráðagóður (råagouor], to., forstandig og god Hl at give råd. 

radaleysur [råalærsor], to., rådløs, rådvild. Jf. ráðleysur. 

rádaiiiaður [råamæavor], hak., mandy aom er dygtig til at 

gire rud, klog og erfaren mand. 
rådgerd [råadzear], huk., == ráðagerð; (digt.) ráða r., 

give gode råd, lat tær ráða r. i vanda SK. 7i, 1. 
radid [ræaji], bio., flydende, uden standsning, lesa r., ku:iua 

oakad r. (flydende^ ordrety 
Tádilig^r [råajilior] og ráðuligur [ráaTÓIiór], to.. l)/or* 

standig, gammelklog (jf ráðusligur); 2) rådelig, ííí- 

råddig. 

rádin [råajmj, to., som giver gode råå, Jdog og erfaren; 
meget alm. i beatemt form: hiu rádoi^ dm erfarne gamle^ 
(ved opmuntrende tiltale) erfarne gode gamle, ogaå raske 

el. sntíde fyr. 

ráðleysur [råalæi'sor], to. Også ráðaleysur. 

ráðloysi [råalåi'si], ik , rådløshed, rådvildhed, ogaå mod- 
løshed, r i huga. Også ráðaloysi. 

ráðu(s)liga [råav6(8)liaj , bio., forstandigt; gammelklogt^ 
tosa (tale) r. 

radusligur | dav ós liér], to., gammelklog. 

rag^ga [raggaj (ad), udso., gå Jangaomt og med besvcer. 

rak [ræakj. ik., væge (i lys, i tranlampe, .kola-). FIt. rak. 

rak [ræak], ik., udtærefhed, mageihed (akindmagerhed), konia 
upp i r., blive skindmager. 

rak [ræakj, to. (ubøjeligt), udtaeret, mager (skindmager), 
Jf. 80 1 tin. 

rak [ræakj, fort. ent af re Ira. 

raka [ræakaj (að, fort. rakti og rakafti, fort. tillægaf. rakt 
og rakaO), odso., ramme » træffe (noget, aom man 
sigter p&), også irc^e^ støde på; tílíka rakar td ferd« en 



Digitized by Google 



RAKA— RAHUB, 



ð49 



liffyiende skcđme får du, på samme måde vil det gå dig 
SK. 131, 10; — r. á (med gt) «- raka; r við (med 

gf*)« ^f^ff^ el* P^* ^ rokti viO bann. 

rak« [ræaka] (ad), adso., 1) rage, samle sammen, skrabe 
sammen: r. hoyggj, Hve hø, samle hø med rive^ og8& 
bivt: raka; (uegl ) r. tit bid, r. ioo unđír seg, rage til 
sig; 2) rage, rode: 3) rage^ €^rage(tkBg, hår), barbere; 
r sær., rage s^ig, barbere sig. 

rakk [ra'k], fort. ent. af rol ka, «= rðkk. 

rukki |ra*'tsi|. hak., hnnd, spec. hanhvmJ; sjæld. Fit. rakkar. 

rakiia [raknii] i að inlsn., 1) gå los, o;./os>.s-, trevles op^ 
sper. om strikket toj, r. upn: snil. d rat'na i under dra ?a », 
som spec. bruges om opl*<Miiiie af en knude; jf. rekja; 
2) komme til besindelse itji n, konnut- fil v/V/ st ir (eftei be- 
svimelse), i forbind.: rakna viCi; o^sk vugiit: oi>, hlir( t ågm 
(omen, som sover ia>t;, r. við; 3) rettes op (ior ræii tid). 

rakstrarbátur [rakstrabáatór]. hak., en aj de både, som 
drive en hvalflok {grinđđtvaler}. 

Takstrannadur [rakstramsavor], hak., mand, som deltager 
i drivmngen af en flok får fra fjældet til fårrfolden 
(Qallgooga); mand, s<nn ddtager i jagt på el. drivmngen 
af en flok grindehvaler. 

rakstur [raketdr] (gf rakstar), hak., 1) drift, driven, dnv^ 
mng, spec. sammendrtft^ drivning qf'får el. grindehvaler; 
ikki fáa r. á seyð. grind, ikke kunne få far el. grinde^ 
hvaler drtnw (de ferste iod i folden, de sidste ind i bugten), 
nu kom betri r. á grindina, nu kunde de bedre drive hval- 
flokken, nu begyndte hvalflokkeu at gå villigere FA. 399, 
9 f. ; også badens driven med strømmen : 2) rtjsl vækning, 
ad hvilken tnan drirrr f. eks-, en flok grindehvaler ; også 
det stgkkc <>;;. man Uvhe Ix'uUn drive for strømmen fra 
flskepladseit (mid), indtil man ror igen fil denne: 3) ijlok) 
fár^ som drives på hi f/ung fra jjadtiti id fåre/olden 
(9]m.g(ynsd , flok pt) Iu(> får. Fir. rakstrar. Jf. reka. 

ránia [råamuj ^ar. rániti og rámaOI, ramt og rámadj, udso.^ 
ramme, træj^e, 

ramliga [raralia], bio., stærkt ^ forsvarligt, ined kraft og 
ífteriryK 

raaimi [raromi]. og ramniiir [rammor], hak., hånd med 
udigfrakte eh udbede fingre, im næppe bevaret uden i 
adtr.: liggja el. detta fram eltir rommuro (ogril: frameftir 
rammanom), ligge el. falde forover, næsegrus (jf. detla á 
grdgvo, fram eftir grdgvo). Jf. on hrammr og do. ram. 

mm [neamor], to., 1) ram, stærk, krqftig, dygtig; tikio 



Digitized by Google 



250 



RÍN^BASSA. 



er ramast í toiinQoum» tcBwn er flinkest i tænderne; 
ramar ránir, remme runer^ kraftige {kraftigt virkende) 
runer FA. 72, 22, ramar illgerniogar, ram {kntftigi frold" 
dom SE. 42, 56; — djosrv^ rask; 2) (meget) udprtBget^ 
meget slem^ durkdreven^ r. tjÓTnr, fuldendt^ durkdreven 
tyv; 3) (om lu^, smag) rain, skarp, stram, hitter, r. 
smakktir; 4) skarp i f(th\ uforskammet; 5) r. á málinam,. 
p-ov i mæht^ grovnia h t. 

rán [råan], ik., ran, plyrulring^ rov, ranet gods, FIt rán.. 

rand frand^, bnk., rond. 

*randiiraiiý [iitidargnoi], ik., kamp. sf rid i skjoldegny) SK^ 
4, 13, reið haiiu tå i r. SK. 11, 91. digt. 

*ranđapsól [randarsoul], huk., synes eg-!, at bt'tyde skjold- 
sol o: ■skjold (rond i kvaåene = skjold) ; også om solen: 
hon er fagnui enn r. SK. 59. 1 (omkvædet), digt. 

railgii [rægga], huk., vrange, vrangs-ide. 

rangur [ræggor]. to., 1) vrang, med vrangsiden ud ^ rrænyd; 
2) vrang, bagvendt^ forkert; 3) falsk, urigtig, tå svdru 
teir rangar eiðinar ivá, da svore de to vrange el. falske 
eder FA. 108, 24 f. — Ik. ran gi og8& som bio. 

rangn^ðrgur [movðrgór], to., 1) med vrangsiden ud; 2) hag- 
vendtt fork^, 

raBgvidadur [rægvijavdr], to., (om træ, temiDer) forvreden, 

med iiret", 60»?- gå uregelmæssigt nd til siderne. 
ranu [rann], ik g huk.), l>alig, hus FK. 138, $0, kun 

forekommeode i kvadene, jf. álvarann. — rann (ik.) 

findes nu i dagl. tale brugt om spektakel aj små børn. 
rannsakft [ra'nsæaka] (að), udso., ransage^ undersøge. 
raniiMikan ' ra'nsæakan], huk., ransafjm'ng, undersøgelse, 
ranníýóku [ra'nsðkn], huk., nndersoijilsc, 
ránsinaður [rå' nsmæavor], hak., ransmand. 
rapa [ræapa] fað), udso.. styrte ned^ faJdc ned, rapar i fjalli 

sum Stein FA. 19, 13, oiðurrapaður gardur, nedstyrtet 

gærde: al ni. rap la. 
ras [råas], huk., smal sti, spec. smnJ sH, hvor Jarene gå 

el. ad hvilken de blive drevne, seyðaraá; ræsa (st ) seyð, 

drive får efter rås (om et andet ræsa sé ræBtar)Í FIt. 

ræsur. 

rass [ræaea] (að), udso., 1) falde hastigt, styrte hastigt el. 
hæftigt ned^ niOnr til botne at r. FA. 288» 25; 2) rase, 
tage voldsomt på vej (mest om storm, uvejr). 

raskur [raekor], to., 1) rask^ kæk; 2) rask^ sund, som er 
kommen sig af sygdom. 

rassa [rassa] (aO), ndso., bringe nogei i uorden ved at vælte 



Digitized by Google 



RA8SUR— REIÐSLA. 



sig derpå (med rasstir) eL ved at sidde uroHg, r. 

soingioa niður, bringe seiigen (sengklædeme) i uorden; — 

middel&rt rassast, sidde urolig^ idelig fora/nåre sHUing 

(siddende el liggende), 
rassur [rassor], hali., ars^ bagdel, FIt. rassar. 
rastur [rastor], to., aé rnstur. 
råuT [iraa?0r], to., 1) rd, tđcogf; 2) rå, ubehøvlet. 
raTHur [ravnor], IuUl, ram, Fit. ravnar. Sj»ldnere fxti 

for ravn er gorpar. 
redda [rædda] (aft), udso., redih. Bedre bjarga (freUa). 
regrla [ræglaj» buk., række ord el. bogstaver^ linje. Flt. 

reglur. 

reprlti'icinur [ræ^lobainor], to., retUnjet, med lige linjer. 
regluvilhir [ræg-lóviđlór], to., som fagtr fejl af linjn-ne, 

tú íert regluviUor, du springer (en eller Jla'e linjer) 

over. 

regrn |rægn|, ik., regn, 

regna [rægna] (að), udso., sé rigua. 

re^nmilcil [rægnmitsilj, to., regnfuld, rig på regn, r. vetur, 

regnfnld t?i«fer. 
reið [rai], huk., riden, ridning, ridt; i ef. »reiftrari for 

ureiOar«, jf. reiOrarhestnr. 
reid [rai], fort. ent. af riOa. 

reid [rai] og reida [raija], holr., i ndtr.: til reiØar. til reiOo, 

til rede, par at. 

*reida^ [raija] og reidja [rad'dza] ( að), udeo., sé reiggja. 

reiða^ [ra'ja] (dd), udso., 1) rede, udstyre, r. til, tihede, 
r. út; r. borð, dække bord (= borðreiða); 2) rede, be~ 
rede, Hlherede^ r. (nakað) til; rede seng (r, song), alm.: 
r. upp: å) udrede, udbetale, sé greiða. 

reiða^ [raija] (dd), udso., (lade ride) føre på Itesteryg, 
transpdi iei'e eei hyrde (i kløiK sé klyv) til hest, fare tørv, 
gndnuig, feeng hjem på liestetyg FA. 391^ 29, r. torv (íørt') 
el. blot ureiðan. 

Yeidi [raiji], huk , vrede^ hyppigt i kvadeoe, i dagl. tale 
mere alin. vreiði. 

reidi [raiji], ik., udrustning, tilbehør, spec. takkelage. 

reidrarhestur [rairabæstér], hak., rid^est, 

reidskapur [rai*8kæapór], hak., redskaber, tilbehør (vcBrktøj)^ 
i kollektiv betydn. 

leidsla [rai' sla], huk«, 1) transport på hesterffg^ Bpw. trans- 
pert cif tørv (el, gødning t tang); 2) det Ubs tørv (gødning, 
tang), som på én gang transporteres hjem tU hest. Flt. 
reiOalnr* 



Digitized by Google 



352 



REIÐULIGA—RfilSA. 



reiduliga [raijóiia], bío., 1) fMstænMg^ gtmske, foraa to. 

og bio; 2) re(leJi(/f, cerligL 

reiðiiligur [raijólíórj, to.» redelig^ retskaffen, 

reidur [raijór], ik., rede, fuglerede, Flt. reiður. 

reiður raijór", to., vred, hyppigere vreidur. Jf. illur. 

reig'gja 'jad'đza] fað), iiđso., 1) svinge i vejret, sviwip. sína 
jarnstong at »reiOii-« FA. 226, 7, (med hf.) risiii rei^^jadi 
jarnston^ini FA. 226, 14, Sjúrður «reiðjar" svorð um- 
kring SK. 90, 49 ; r. vií) (nðkrum), svinge (en genstand, 
i reglen truende el. til slag), r. við stavi, svinge staven; 
sætte i smngende bevægelse, svinge frem og tilbage; 2) være 
i svingende bevægelse, gynge (i tov). 

reika^ [rai'ka] (að), udso., vanke om, vandre, r. á told 
SK. 5, 27, spasere, hann reikadi uoi bygdina, hm 
spaserede rundt i bygden FA, 424, 34; r. um, vanke , 
stryge om, 

reika^ [rai'kaj (aO), udso., skiUe håret, r. hirið; hyppigst 

i ndlr. : r. sær, rede sig skUwiMg, 
reiking [rai*tðii)g], huk., skilning, skiUdinje i håret, V\U 

reikingar. Også reikar; flt. reikir. 
reiiii [raim]. hnk., rem. Flt. reimar. 
rein [rain], huk., agerren, kant på et stgkke ager^ kant på 

langs ad teigur { strimmel mark, omgiven af grøfter); 

afgraves ved jorddyrkning (på steder med dyb jord) til at 

brede over den udspredte geduing. Flt, reioar. 
rein [rain] fort. ent. af rina. 

reinaveitii [rainavæ' ita], udso., omgravp og bearbejde jorden 

ved bl. a. at afgrave »reinar«, sé nærmere under rein. 

Jf. flagvelta. tvðrvelta. 
reinligur [rauilijor, ra*n-]. to., renlig. 
reinsa [rai*nsa, ra^'nsa] (aO), udso., rtnse (både egl. ug 

utigl.j; jf. reiiiaka. 
fefttska [raf Dska, ra^nska] (ad), udso., 1) rense^ gøre rén; 

2) gøre ryddelig, oprydde; 3) blotte, herøve, r. ein fjrri nakað. 
reinur [rainor], to., 1) rén, ihke snavset; 2) rén. Mandet, 

Idar; 3) rén, rydddig, uden mødende hindringer, f. eks. 

om ae, hvor ingSD skær er; 4) rén, uskyldig, ærbar; 

haon er r. fyr! ti, han er uskyldig i den henseende, 
reip [rai'p], ik., reb. Flt. reip. 
reis [rai*sj, fort. eot af risa. 

reisa [rai'sa], huk., 1) rejse (nyere betydo,, mere opr. ferð>; 

2) gang (ved optælling), alm. kun : tvær reisur, to gange, 
tn>[riar reisnr, tregange, sjældnere ved hojere tal, jf. ferð. 
Fir. reisur. Sjælden reis: eina reis i æviui Corp. Carm. 
Fær. I, 286, ?. 101. 



Digitized by Google 



REISA-REKI. 



253 



feiss frafsa] (et), udso., l)fåiitai rfsa (v/w op), refse^ 
oprejse, hæve, r. upp, r. torv, sæUe tørv overende, r, seg 
(upp), rejse sig op; r. sjógv, sætte søen i oprør (t eks. 
om Tind),BtreymDrin gekk núí ættiDaogr reisti ^6i^,$trønmen 
gik m i vMretttingen og satte søen i oprør FÁ. 418, 
21 f.; 2) rejse, opføre^ oprette; 3) rgVe, scette i gang, 
r. andir nakað, påbef/ynde, foretage el. vove noget; 4) (nyere 
betjdn.) a) rejse, drage afsUå (rettere fara), Hðgai 
reisir i ferð SK. 41, og b) vme på r^se (rettere 
f erðast). 

reiv ["rah'l, ik., svøh, harncsrø}f^ l^iv^ 
reiv [raiv], fort. ent. af riva. 

reiya [raiva] (að), udso., svøhe^ læc/of et barn i svøb, 

reiviibarn [rHivabadiil, ik., svøheUrbani. 

reivlinpTur [raivliggor, ra'v-], hak., reivabai'Q. 

rek [reðk], ik.. dnveu (for strøm j, á reki (driveihde om på 
søeti) FK. 136, 62, Jf. reki. 

reka [reaka] (rak, róku, rikiðj, udso., Aj indv., 1) drive, 
r, seyð (Jår), r. grind; jage; fordrive, forjage, r. burtur, 
ót; 2) dn'?'e, støde, slå med kraft, r. nagla (seym) inn, 
slå en nagle (søm) ind (med kraft); 3) (uegl.) drive, 
kaste, i en de) adtr.; r. nevan á naaaraar á e-m, give 
(drive) en et neeveslag på næsen, r« apott á ein» spotte 
ø^i foffølge en med spot FA. 308, 2; ^ r. af tor, vrage, 
forsmå, jf. afturrikin; r. e-m nakað fy ri, r. nakað 
fram fyri ein, forekaste (hånende bebrejde) en noget; 4)iu2- 
føre^ vdrette, i udtr. : r. ðrindi, forrette ærinde, alm. om 
bunde. f. eks.: hundar r. annans ðriudi, seiide børn i by 
og gå selv, udrette noget dårligt, teir (seyðahunđarnir) 
kendu á sær, at... teir henda dagin skuldu r. manna urindi, 
de (de ved drivning af får benyttede hunde) følte el. havde 
færten af^ af ... de demie dag skvlde fomtte ærinde, gøre 
tjeneste for mændene FA. 417, 10 ff. ; — nu skal taka 
tann đýra duk, al Ian i gulli r. (indvirke den helt i guld) 
FA. 68, 22 f.; B) nv., drive (for strøm el. vind), r. upp, 
dnve op på land; tað rekur ikki, sirømmen har ikke 
magt til at drive båden, taO rekur norð(ur). strømmen 
driver mod nord, haon (tað) rekur a? norði, skyerne drive 
for nordenvind, 

rekatmi [reekatæan], hak., tang^ som driver op langs med 
sirandbridden, 

rekaTÍdar [reekavQor]« bak., årivtønmer, 

reki [reeCfii], hak., kvad der driver ompå søen el. op på land. 



Digitized by Google 



254 



REKJA— BENKA. 



vrag^ drirfm})mn\ speo. drivende el. Uanddreveii stok, 
bjælke. Flt. rekar. 
rekja [restsa] (rakti), udso., opvikle^ trevle op (strikkede 
ting), r. upp. 

*rekki [ræ*'tðil, og rekkur [ræ kor], hak., kætnpe FK. 3, 

1. Flt. rekkar. 
rekkjuyåd [ræ'^tSovåa], huk., uldent sengetæppe (brugt for 

over- el. tinderdjDej. 
lembast [ræmbast] (bd), udso., sbrađcke Hg^ strække 

Immtme, 

teoM [ræ^msa] (aO), udso., ramse, opramse; også alm. 
ramsa. Herlil Davneo. rømsa el. ramsa (hnk.), 
ramse, 

rama [neona] huk.« rende, Flt. reouor. 

railia [nanoa] (rann, runnu, runnid), iidso., 1) rin(h\ 

strømme, om væđske, jðrð við eitri rennnr, jorden flyder 
med edder SK. 109, 46; 2) smelte, fra fast tilstand gå 
over Hl flydende^ so rennor tú i emiðju hans, sum vart 
tú skyggið vax, således smelter du i haus smedje^ som 
var du gennemsigtigt voks SK. 83, 37; (om spæk, som, 
smeltes j r. væl, g-ive megen tran; 3) løhe^ rende, fare 
hvrtigt, jf. leypa (springe); 4) rokse hurtigt op, gro (apire) 
hurtigt op, r, opp; r. saman (bauian-aftur), gro sammen^ 
gro til igen; 5) (om solen) rinde, stige op, stå op, jf. 
solar re nning; 6) (uegl.j nude o. I., i en hel del ud- 
tryk; tað rane mær i hug (liuga), jeg kom til at tænke 
på, det randt mig i hu (faldt mig ind), nú laoa heoni 
illt i sinai, nu randt hende ondt i sinde SK. 29, 158, 
møði av honam rano, trcBØuden forlod kam SK. 118, 52^ 
letar reiði r., giver vreden frit M FK. 78, 46; e-m 
reoaar tj^ftor, tyoa(n) til øin, en fatter kærlighed tU «1. 
godhed for en person ved synet frf veðkmmend^^ også 
øer længere Hds frawerelse el. adskUlélse genséog genkende 
el kært sted el. en god ven, sé t f ð ii r ; h ann letur av reiði r., 
han giver vreden frit løb SK. 121» 11, lata meði r., 
udhvite sig^ puste ud, tað rann á huiD, han berusedes^ 
taO raOD av houum, Jian blev ædru. 
rama [ræonal (nd), uđso., 1) rende, lade rinde {sirømme), 
gyde, hæJde (hnrfigf), hann rendi mjólkina i seg, han hældie 
mælken i sig, drak mælken hurtigt; r. korka aftur yvir 
steinamosa, give t^fenmosfarvet tøj et opkog i korkefarve; 
nd f/yde, hann mangan sveitao rendi, Itan udgød meget 
blod SK. 49, 141; 2) rende, lade løbe, r. eyguui, lade 



Digitized by Google 



RENNARI— REVSAST. 265 



øjnene loht\ skele, ruUe med øjnetie^ sé til alle rniili^ 
sider ^ (med hf.) r. eygum víða, sé sig vidt omkring^ r. 
garn, (ved vævnings) rende garn, r vev, ordne og tillave 
væven; — (med hf.) hujp fore, i eu dei udtr. : r. meðini, 
puste nd, ifdhHle siff, r. reiðiai, stille sin vrede : — mær 
rendi kenslu á i hann, tað\ det forekom mig, at jeg kendte 
ham idet), også: eg bir el. mær barst kenslu á; 3) rende, 
stikke, hore fen tiug igennem en anden), r. ígjðgrnum, 
hann rendi knivin i hann, lojn ^(ak [med magt} kniven i 
ham, hann rendi ti spjótið i klæOmi á ijarninum, han stak 
derfor spydet i har nets kloder iÁ. 361, 13, renoir til 
hansara nb spjótiQDm, stikker til ham med spydet FA. 
4d7« 30 ; 4) eiøde (hæ/tigt) bort, støde^ retOur rendi haiw 
haoa bort, vred stødte hm hende bort FK, 101, 70, r. 
ein nm koll, støde en omkuld: jf. koyra, fíra; 6) sæUe 
€^8ted i fart, sprænge^ gammnria raidi i loflid upp, 
^gammm^ {gritiben) skød hurtigt op i htfien FA. 57, 9, 
á BírtingsskógY hann rendi, den (Aesfen) sprcengte tested 
tU Birtingsskoven SK. 105, 7« 

rauivri [rænoari], hak., 1) løber, ^pec. landstryger ; 2) digt. 
om ganger, hest (=> gangari) Corp. Carm. Fær. I, dd4, 
V. 828. Flt rennarir. 

rennii [rænnil], hak., rund brikke på håndtén og på rokke^ 
téu, ¥\t rennlar, 

lenningarlop [rænniijgaloep], ik., stærkt løb til et spring^ 
tilløb, gera sær r., tage tilløb (til et spring). 

rennukati [rænnokæavi], hak., våd stté^ tøsné. Også 
slettingur, v at asie ttingur. 

reniiviitur [rænvåator], to., drivvåd. 

rensl [ræ'nsl], ik., remen, løben. Også ren o in g. 

leTÍl [reavilj, hak., egl. strimmel, alm. Uste, smaU og ajimgt 
stykke træ, som ved husopførdse lægges udenpå 
falsning (fjcdesaimmeftfalsning), Flt. revlar. 

leyla [rævia] (ad), udao., 1) forsyne med revlar (lister^ sé 
re vil) udenpå sammejtfejwinger, 2) danne lysstriber 
(lysåbninger) i luften, i ndtr. som: hann (tað) revlar i 
(lallioi), det lysner, klarer op, hann (tað) revlar i (mjðrk- 
anum, ælinnm) tågeti begynder at sprede stg, det klarer 
lidt op i bygen. Jf. re vil 

TeTlaklasðing^ [TmvVåWæaiii^gj^huk., beklædning med «tevlar* 
v lmpå et hus, sé re vil. Jf. klæd ni ngo r (2). 

reysast [ræfsast] (að), udso., komme lidt tU kræfter igen, 
blive lidt bedre (om et meget sjgt menoeske), r. vid; ikki 



Digitized by Google 



266 



REVUR— BIBBINGSVEÐØE. 



refsast vid. (om eo sovende) ikke vågne ved stasrkf bulder. 

Også rem Bast. Jf. on. og isK hressast. 
reviir [raevor], bak., rcBv^ FIt revar. 
reydargull [ræijargédl], ik., røđi^ ægte {rent) guld, 
reydari^lbaiid [ræijari^olband], ik., hånd reyðargalL 
reydaripiUliJálmiir [r»yargoltðálmdr] , bak.» hjcélm øf 

reyðarguH. 

rey5argullkraii8ur [ræíjargolkra'nsórj , hak.» kranB af 

reyðargall. 

reydar^jullstolur fræijargolstoulor], hak., sfnj af reyðargulL 
reydhaiii [ræihæanij, hak., i talemåden: du gelur r. i eystri, 

m( er solen ved at stå op. 
reydi [læiji], hak., blomme i æq, eggjareyði {æggebhtmne), 

modsat hviti {hvide). Flt. rey()ar. 
rcyðhærdiir [ræihardór]. to., rødhåret. 
r«y()skeg:iJ:jiitur [ræ'(s')sæd'dzótór], to., rødskæyget, 
reydur | ræijór|, to., rød. 
reyk [ræi'kj, tort. ent. af rúka, 

reykur [ræt'kor]. bak., kam på hane d. hme. Flt. reykir. 

reyn [ræin], ik., nøgen og øde stenstrækning; ofte om en 
hejUiggende og stenet strækning; alm. eom stedbenmvnelse: 
•nppi å reyni«, Reynsatindar (p& Våge), KirkjubereyQi o. 
fl. Flt reyn. Jf. isl. braun. 

reyp [ræi'p], ik , j rul.hrovien^snák; også, f. eke. i ravna- 
reyp, om skrål, skrig. 

reypa [ræi'pa] (að), udso., prale, brovte, snakke. 

reyst [ræist, ræst], huk., røst, stetnme. Flt. reystir. 

reystiliiTH, reystuliga [ræjstilia, ræ^toiia], bio., = 
reysti iga. 

reystkeinpa fræistáæ^ mpa], hnk., stærk kæmpe, vældig stærk 
tnayid. Jf. reyslkappifi poesi \^fappc:r helt e\.slæt^k kæmpe, 

reystieiki [ræ's(t)lai' tsi, ræs-j, hak., 1*) tapperJied, rask' 
hed; 2) høj, rank og kraftig fiyur. 

reystliffa fræisitjlia, ræs-j, bio., tappert, kæktog kraftigt^ 
mest i poesi. 

reystmenni [ræ^smænni], ik., høj^ rank og kraftig mand, 
raystmæltur [ræ's(t)ma*ltór, ræs-], to., højrøstet, 
reystna [ræ'fi(tjna] (aO). udse., blive stærk; blive prud og 
krc^tig, 

reystnr [ræistor, nestor], to., 1) tapper, rask og kmk, i poesi; 

— nu alm. 2) høj, rank og kraftig. Jf. vinknlreystnr. 
reyt [ræi't], fort. ent. af róta (rjóta). 
ribbingsvediir [ribbiijsveevór], ik., koldt og stommde v^ 

(især om efter&ret). 



Digitized by Google 



RIBBINGUR-^RfKI. 



357 



ribbingur [nbbii]gór], hak., storm og «v^V med hUde; 

r. I ajÓDum, bølgeaprør, megei urolig sø, 
rib [m], huk., hårdt anfM af uvýr, stærkt snrfog^ ^Mt,, 

hlwe ttv^V med snefog^ slå over i snrfog fra regn, hana 

gjOrdi r., der indtrådte .sfirrkf siirfog; — uegl. (hæftigt) 
anfaM, ríð av skotiim, anfald el. regn af skud Fær. Saga 
s. 73; (ríð og flt. ríðir) affald af vnr. Flt. ríðir. 
riða [rija] f ruđdi), uđso., ri, sy [hselu/], hnjtte^ filere, r. 
net, r. miijiskevåd); fort. •raddi* ved formsammeablaodiog 
med ryðja, 

rida [rija] (að), udso., stå [ligge) usikkert, vakle, r. á. 

rída Iroija] freið, riðu. riðiði, uđso., 1) hvile el. ligge mikkerf 
( svingende snart over til den ene, snart over til deu anden 
side, jf. rid la), vij>/ii' oji og ned, balancere, f. eks. på 
et spidát underlag, stokkurin reið tvðrtur nm eteinin, bjælken 
lå og vijrpede tværs over stenen, taO ríður i vektini, vægteit 
hålanet^e)' ; hann ríður ímillum ættirnar, vinden bevægei- 
sig frem og tilbage imeUm to verdenshjørner, hano ridar 
andir åtayooiiigi« vinden er næsten sydvest; eg reið á (at 
fara), jeg var lige ved at styrte^ falde; M rifinr av og 
á, det tager vekselvis af og til (om sygdora); tað ríðtir 
ntn, det er tvivlsomt; — r. yvir, få overManee; hann reiO 
aftar opin, han tundedSf ftddt således, at han kom Hl at 
ligge på ryggen: 2) ride; sidde tilhest, rejse filhest: 
(med hf.) r. hesti, ride en hest, (mad gf.) r» beat, ride 
en hest Ul^ ride en hest et sted hen; r. sin vegt BÍna leið, 
ride sin vej, (digt., i et omkvæd) skulum vær dalin r. 
(ride gennem dalen); 3) om haodyr, især tyre: sprmge, 
bespn'ngr, 

riddar [riddarj, hak., digt. for riddari. 
riddari [riddan], hak., 1) ridder; 2) spnnger i skakspil, 
Flt, riddurir. 

riddarakl»di(r) | riddaraklæajii r ) , ik. flt., rlddei klæder, 
riddaramál fnddrtramåal], ik,, riddertale, riddersjwng, 
ridil [rijil], hak., rad, række, flok, ojjsfiUet i rad, Flt. ridlar. 
ridla [ndla] (að), udso., stå (liggf) usikkert og vaklende, 

vakle, rokke frem og tUbaye. Jf. ríða 1. 
ridu [rijo], fort flt af ríða. 

rikan [roi'kao], bio., egl. gf. enthak. (med uodfBt. •koatja>} 
af ri kur, hejlig^ strængt, i odtr.: leggja e*m r. við, sætte 
en hårde betingdser, formane el. ftniyde strcengt* 

rigna [rignaj (od), udso., regne, jf. regna. 

ríkdómur [róigdonmór{, hak., rigdom. 

riki [roftåi], ik., 1*^) mafft,herredømme; 2) rigefStat. Fltrikir. 

17 



Digitized by Gopgle 



ríkidemi [roi^tiidaemi], ik., 1*) herredømme ?mr. 8aga 8. 

39 ; 2) rigdom. 
rikliga [ró^Iia], bio., rigelig. 

rfklÍDgrur [nkliggór, rig-], bak., keU^fiynder^ skåren % 

sfritnhr og derpå ttnret. 

ríkur [roi'kór], to., 1*) mægiig, jt. SK. 3, 1 og SK. 17, 
9; 2) rig, som ejei meget: 3) nV/, som iiuhliohJir el. 
omjaittr meget, mangj ohlig ; 4) hajJig^ sinmg, kun i canske 
enkelte udtr., som: leggja e-m rikao vid («rikao» brugt 
som bio), sé under ri kan, 

rim [rimj, huk., tremme, smaJ og fynd Jjad, Í. eks. i ■le^'pun* 
og »hjallur. (sé disse ord). FIt. rimar. 

rim [roim], ik., nm, rim/rost. 

rim froim], ik.« rim, verserim. Fifc. rim. 

rimm iroima], bnk., vise, digt (heUedigt). Flt. rimor. 

fims [roimaj (aO), udao., rime, sætte i rim {vers), ogsft 
digte (jL yrkja), logibjOrg bem oa fróðakap kent at r. 
om reyatar droingir, Jngébwg har lært os (egl. laai os 
lærdom el. kmdskab^ nemlig) at digte el. 9ffnge om raske 
komper FK. 181, 1; fort. tillægsf. og to. rim tur i 
kvadene = besungen (digtet om\ herømt, rimtur av mOrgnm 
bragdi, besungen for mangen bedrift FK. 157, 88; rima 
seg, rime sig, være rimelig, passe, 

rimfrost [roimfråstl. ik., rimfrost. 

rimiligur [roimiliórj, to., rimelig; jf. hagsandi {tænkelig) 
og likindi. 

rina [roina] (rein, rinu, rinið), uđso., r. við (med gf.), efter- 
lade sgnligi sjior på, hare indvirkning på^ bide pá^ ikki 
r. við, ililie hænge red, ikke gore nrindste virkniny^ tað 
rínur ikki við hann, det Inder ikke yå iiam. 

rinu [roinaj (rein, rinu, riniðj, udso., hvine ^ pibe; også uegl. 
pibe, klynke. 

vinda [rinda] (að), udso., 1) fordrive^ Jorjage (i OYerfert 
betjdn.), tað (o: rdnarkelTíð) kaoo ðllom Jåaiim Insa, allar 
adtir r., den {runestokken) kan lukke åUe låse og fordrive 
aUe sorger SK. 40, 34; (med hf.) r. madioi, udhvile sig, 
puste ud, r. reiOioi, Wri sig for »in vrede, sHUe sin 
vrede fa- renoa maðioi, nidini); d) betale, r. akoldina, 
njheiale sin gæld FÅ. 376, 25, r. aftur, tUbagébetale, 

rin^abrynja [nngabnnja], huk., ringbrynje. 

liiigafeBti [nggaræsti], ik , kæde FA. 386, 27. Nydannet ord. 

rfngan [rirjgan], bio. (egh gf. ent. bak. af ringur), med 
lethed, i en håndevending, sagtens, við sínnm longu beiuum 
fetaði bann r. veatar um, med sine lange ben kunde han 



Digitized by Google 



RINQJA— RÍSA. 



259 



sagtens skrme (akridte) over på den vestlige (den mod' 
satte) side af øen FA. 349, 6. 

ringja^ [riiidia] (gå), udso., b^e i form af &i rundkreds 
(rm^V smmnmhøje, r. seg saman, krumme sig sammen^ 
r. seg um (med gf.), danne ring omliring, omslynge^ mn- 
slutte; fort. tillægsf. ringdur, som er bleven højet el. som 
har højet sig sammen (i rundkreds, fi'W)^ dannende en 
rirkel, ringdur um, omfshingende, orm ur er ringdur um 
niojnoar sal, ormen [slangen) omslynger møens sal SK.61,23. 

rin^ja frinđáa] fiErd), uđso., ringe (med klokke). 

riugla [iiijgU (aðj, udso., ringle, kUngrc^ rasle. 

ringur [ríigórj, hak,, 1) ring^ kređs^ rundkreds, i ring, Í 
riing, i É'eds^ sláa ring, forme en rundkreds (tU dans)^ 
idet alle de dansende tage hverandre i bønderne FÅ. 482, 
18, også: eláa f img FA. 370, 8; 2) ring, spee. finger' 
ring^ ørenring. Flt ringar. Jf. kringar. 

riagiiT [ringor j, to., 1) ringen dårligt værdiløs; 2) (moralsk) 
slett dårlig; 3) meget syg; faava ringa heilsn, have dår* 
ligt el. slet helbred. Senere ord. 

rinka [rrijka] (að), udso., rokke (være i rokkende bevoigelse)* 

linkusteinur [ri'rjkostainor], bak., rokkendesten, sten, som 
rokker frem og tilbage i søen på grund €^ bølgi^evæg^sen 
FA. 356, 8. 

pinu [rinój, fort. flt. af rina. 

ripa [ripaj(ad), udso., 1) afrive (med strygende bevægelse), 
afslide, spec. afslide kornaks fra strået, ripar nn fangið 
íulit viO korn, han afriver mi kornaks og fyldtr skødet 
dermed SK. 141, 15; 2) slynge, slå (Mirtigt og kraftigt), 
slå til, r. til; r. oiúur, .slå ned. fælde; »ripa« også kaste 
hurtigt, slynge, slænge, jf. sipa. 

rippa [rl'paj (pt), adso., rykke hastigt, rykke, jf. kippa. 

fis [lis], ik., det at rísa, rejsning^ opståen, f. eks. i sólar- 
ria (solopgang) ; ogsk skummen (tf bølger, pludselig brænd' 
vng i sHUe vejr (sé risa 2). 

risa [roi'sa] (reis, risu, risift), ndso., i) n^sesig, hævesig^ 
stå op, risa el r. npp, r. npp ímótí e-m, ogs& spec. 
a) stå op af sengen, r. tíðliga, jf. fara npp, og b) om 
solen: stå op, årla id sdl npp reis (årle da solen stod * 
op) SE, 89, 41, jf. renna 6 og koma undan, opp; 
2) (om 80, belger) komme i oprør^ bryde lidt, sisunme^ 
sjógvnrin rísur; taO rísur á boðannm, det bryder, der er 
lidt brænding på skærd, taA n'sur á byls'inni, bølgen 
i<himmer i toppen, hann risur upp undir ættina, der kom- 
met' pludselig brænding i stille v^r (appandirris), som 

17* 

Digitized by Google 



260 



forbud på en forestående fralundsstomi ; også brugt ind- 
virkende (For reisa): vindurin reis el. risti (nregelm. for : 
reistij sjógviri, rindcn Irragte søen i oprør f heraf igen 
udso. risna (að), komme i oprør ^ hlirc nrolv!, om gø); 
3) hæve sig i vejret, raf/t^ op [frem\ skråne opad, 

risablóð [risablou], ik., ri.srhlod, jæftehlod. 

ri^ahovur [risaheøvorj, ik., rischonil^ jrrfithored. 

risi [risl], hak., rise, jætte, alm. i kvadene; kæmpCt inegd 
hifj og stor mand. Flt. risar. 

risiu [roi*8in], to., \) oprmt, urolig (oms«; også ri sut urj; 
iS) shriå (om hår, uld). 

rlst^ [nst], huk., wisl (på fod). Plt. listír. 

rist' [rist], huk., list (til bagning, spec. af drilur, kðka). 
FU. riBtir. 

Tista^ [nsta] (st), udso., 1) ryste^ shaHve, være i rystende 
hevægeise; r. yí(^ hOTdinam« ryste på hovedet; jf. skaka; 
2) ryste, scette i rystende bevægelse; r« 86g« ryste sig; 

r, hoyggj, ryste høet ud. 
riflta' [rista] (st), udso., ridse^ skære^ riste; r. rúnir, riste 

(indskcere) mner; også flænge, opskære (ved flængning ), 
risting: [ristiggj, hok., rystning, udrystnmg^ «p«c. udrysi* 

nmff af ha. 
risu [riso], fort. ilt. ai risa. 

rita rita), huk., {frtfåtf) ))i(hi<\ rt-iH^r. Flt. ritur. 
*rita [ritaj (adj, udso., skrive; i ii ot'le kvad. Nu skriv a. 
riv * ( riv], ik., 1 ) ribben; 2) ret*, smal banke i søen tæt ved 
land. Flt. riv. 

riv^ [riv], ik., 1) riven, riven op; tað kom riv i sjógvin, 
søen begyndte at blive urolig^ at gå højt. 2) som fåre- 
mærke : n//, skåren igennem øret på đ får, 

rÍT» [riva], hnk., rift, revne, sprække: flpec. Wle bjærg- 
kUft^ omtreat — kleyv, mindre end gjógv. Flt. rivnr. 

rÍTft [roivaL bak«, rioe^ hørive* Flt. rÍTur. 

rÍTa [roivaj (reiT, riTH, rivid), ndso., 1) rive, rive i siykket\ 
r. mmdnr, søndmrive, tå ni? bano inndur eyga sitt, da 
lukkede han med anstræfiigelsc øjet op FA. 305, 19; 
2) rive, rykke, o/^n'fe (r. npp), udrive [xAi); r. útúrsær, 
sige Ji(i(frem, åhnd og djærvt; r. niður, rive ned, rykke 
ned; 3) rive^ kradse, jf. kidra; 4) (uegl.) rive, slide, 
smerte; 6) r. seg, snakke meget og unyttigt: 6) r. i, (om 
vejret) klare lidt op^ bann rivur i, skyerne spredes ad, 
tågen spreder sig. 

rivadur [rivavor], to,, i iorbind. rivað stuv, mærke pii 
fårs øren, sammensat qf xi\ (n/if, skåren ned i øret) og 



Digitized by Google 



RIYJALAKGUB^BOON. 261 



stúv (mærke, sombesiar at đđ øverste af orH er skåret 

(tf) FA. 418, 85. 
TÍTjalang^r [riTjalængor], to.» med lange rithén, 
fÍTna [nvna] (að), imso.. rerne, 
rivu [rivo], fort. flt. af riva. 

*rjéda [rjoua] (rýður og rjóðar, (rjóð), — , roðið), uđso., 

f/ffrc rody rnfJfarvcf: også smøre^ hestiiUe; sámir tað ei 
mÍD búna brand at r. í kvinnu droyra, det sømme)' sig ikke 
af rodfai !•>■ el. hesudh wif prægtige sværd i krijidehlod 
SK. 77, 3y, sólin fagurt rjóð, sohm skinnetle faga t, nđ^ 
hrciltt' sit Jagre, røde skar (egl. rødfarvedr jordev) FA. 
73, 3, teir r. saman droyra, de blande blod sammeu 
FK. 110, 1. Jt roða og rýða. 

rjola (rjDu'taJ, udso., sé róía. 

ró Irou], huk., (digt.) = rógv; SK. 143, 59. 

ro [rouj, udso., digt. for róg?a SK. 148, 65. 

réa [rouaj, bok.} sé rogva. 

Fod jrodj, ik., fåreskind, hvorqf ulden er aftagen, Flt. roð. 
Jfi rakaroð og rotaroØ. 

roda^ [riia] (að), uåao,, rødfarve, om solen ved dm op- 
gang, morgenreden; i en del udtr.: solin rodar i fjOll, 

solen kaster sit røde skær på fjeddene SK. 19, 36, også: 
solin roðar á fjðll el. blot -solin roðar», solen sfår op; 
tå ið solin roðar i kav, når solen kaster sit røde skær 
ited i havdybet FK. 143, 131, tað roðar fyri sol, det er 
lige i daggry^ Uge for solopgang fom den første rødmo 
})á himlen fer solopgantr) SK. 14, 126. 
roda- [rfiaj (að l, udso., snion., indgnide^ r. dril, indgnide et 
askrhagt brød (sé drilurj med æg^ smør el, vand^ r. koku 
i sé kðka). 

rodi |ro9ji| hak., 1) rødme, rød farvp: 2) rode {niorgta' 
el. ajfcurode)^ spec. morgvnrøde: iiaiiii setti roðan so langt 
vestur á luftina, morgenrøden bredte sig over kinUen så 
Umgt vestpå FA. 417, 17. 
rodna [rådoaj (ad), udso., redme^ blive rød, 
rédimrskiita [r^nFaskuQ^^ta], buk., rofartp^ førse^kude, 
roðsla [råsla), bok.^ slim og skæl på skkiidd af fisk, 
rodur [rouor] (gf. róðor), bak., roen, roning, 
ródur' [roQÓrJ, ik., ror (på skib) FA. 282, 24. Flt. róðnr. 
Jf. 3 ti ri. 

róðurknappur [rouórkna'pórjv hak., rorkop FA. 279, 25« 
rodttrgntadiir [r9QÓ(r)8mæa?ór], hak., rorsmand^ mand, som 

ror på had. 
rogn [rågoj, ik., rogn (ravn)^ fiskerogn. 



Digitized by Google 



ð6ð ROONFISKUR-RÓKASTAMPIJB. 



rognílBkttr [rågsftskdr], bak., rognfisk, hunfisk, 
rognkorn [rågrnkftdoj^ ik.» enAceí^ ceg i fiskerogn, 
rógy* [rægv], huk., ro, rol-^hed, sHlhed, 
régY^ [røfin^jt buk., liUe firkanUel jærwplaåe med i 

midUn, hvorigemnem spidsen ttf et søm smttes og nitles, 

PIt. raor. 

TÓgYh [r»tpraj, huk., indsnævret ende af en fjwldstræknmg, 
indsnævring med st^U skresnter ned til havet Flt. 
ró^ur. Også róva. 

rog-va [rægva] (ror, róði, ró^við og róð), tiđso., ro (drive 
båd frem med årer); også med G:f , ro, fore (frem) ved 
({( /v>, r. båt. ro w had: spec. lo ud på Jukeri, drive 
fiskeri: — r. fram undir (nakad), gore hentydning tU^ an- 
ljjdt„ gøre forsøg på at bringe på bane, pirre ved noget. 

TÓgyast [rægvast] (að), udso., komtne til ro; begynde tit 
konuiie .sig, blive rask; vera rógvanđi, va>re i bedring. 

rok [rook], ik., 1) rygen, fygen, hvirvlen, spec. iætsn^ald, 
snefog, «=» kavarok, hann elær i rok, der kommer en 
stærk snebyge, dungarok, meget tykt snefog ; 2) (i OTer- 
fert betydn.) skylle af skcđđscrd, h^ejđelser itf desl; 
hctftig og voldsom scene, 

rok jroQ'k], huk., smal gang i et fvglétjcBrg, ganghar 
øl. afsats (hylde) i et st^lt hjærg; — liggja eftir á rátím, 
álHd ligge hjemme; npp i rekar, i træk^ dm ene gang 
efter den anden. Flt. rekur. 

roka [roeka] (að), udso«, fylde således^ at der bliver top- 
mål; fort. tiilægsf. og to. rokaður, topmålt^ fyldt til 
iopmnj : — r. i eyga, om kværn: sprude korn op igennem 
øjet: hann rokar i eyga, han praler for meget, 

rokaiiiál [roekamåal], ik., topmål, sé rok i. 

roki [roetSi], hak., top (hvad der er over kanterne i et fyldt 
kar), fopmåL 

rokkur irå koij, iiak, roA% spinderok. Flt. rokkar. 

rokua iråknaj (að), udso., 1) regne^ optælle, gøre regale- 
stykke: 2) beregne^ udregne, r. ut; medregne, tage i be- 
tragtning, r. við, uppí; 3) regne (for), anse, r. fy ri nakad. 

rokning [råknigg], huk., 1) regning^ beregning; 2) regning, 
liste over krav, Flt. rokniogar. 

réka [roa^ké], fort. flt. af reka. 

rókar^ [ron^kor], hak., tårn i skak^l Flt. rókar. 

rókur^ [irou'kdr] hak, råge, allike, Flt. rđkar. 

"^réma [rdnmaj, huk., «1» rom ur 2; digt. 

rémastainpur [roumasta' mpórj, bak., egl. bfftte el. trmkar 
med tykmælk i, oa alm. tyhnæHk (i triøkar, batte). 



Digitized by Google 



RÓMI— ROSS. 



263 



rómi [roumij, hak., føde, tyk fløde. 
romm [råmmj, ik., rum ispirituas drik), 
romiaum [råmmoo], i udtr.: detta (ram eftir r., ^é, lammur 
el. rammi. 

rdmur [roumor], hak., 1) højrøstet snakken^ høj skrigen el. 
^åd: støj, larm, spektakel; 2) (* oia^ digt.) kamp, sind, 
80 inesrur i rém at gaoga FA, 61, ð6, tá var r. f helli- 
nnm FK. 91, 74; i betydD. ð også rdma^ hok. (jf. oo. 
rdma). 

ronđ [råod], huk., 1} sfribe, linje, apec. stnbe (på tværs) 
i tøj af anden farve end sdve tøjet; jf< rondntiir; 
2) rand, kant, også spec. øverste rand af en strømpe el. 
nederste rand af en trøje (hiulsmandstrnje); — i poesi 
overført om skjold ( egl. skjolderand)^ væi kann randir ijdOa 
FA. 52, 30. Flt. reiidur. 

rondutur {råndotorj, to., stribet, spec* om tøj: som har 
striber påtværs, fvitr stribet. 

roug [råijg], huk., stavnsædf\ sæde i Jorstavnen el, bag- 
stavnen i c tt båd. Flt. rengur. 

rongutoft [råi]g6tåft], huk., den did af forreste rorbænk, 
som er i hagbord^ pladsen på forreste rorbænk i bag- 
bord: raiiyaruiii, iang(i)srÚQi ^ b ak borðsr úiií , 
mmniet i bat/bord (modsat rættarúm, rættisrdm » 
stýríborOsrúm). 

róp [rou'pl, ik., råben; råb, Flt. róp. 

rópa [ro u paj (aO, rópaði og rópti, rópað og rópt), udso., 
1) råbe: ð) kalde, kalde på, klkalde, r. ein ; r. ino, út, 
fram; jf. kalla. 

rópan [rdu'pan], hnk., råben. 

rds [roQ^s], huk., ros, berømmelse: uppá r., for at vinde 
ros, stolt og pralende, brystende sig; ganga upp å r., gå 

stolt, brystende .sifft S^^^ ^^^^ upP ^ >*• 

gala upp á r, (om hanerl gah stolt og udfordre) f^f' 

*rós [r3ii'sj, huk, = rosa; FK. 101, 76. Flt. rósir. 

rosa [rau'sa], huk,, rose (blomst). Flt. rósur. 

rósa rau'sa] (að, rósaði og rósti, rnsað og rósti, iidso. med 
hf., rose, berømme, r. sær, rose siy; også (digt.) rose sig 
af, in-aleaf, litium sierri r. (prale af liden sejr) FK. 169, 
105, ikki skal SjurOur Sigmundarsoo r. av huouni verki 
[rose s'ig, pruh af dette værk) SK. 91, 61, tii skalt ikki, 
voadd iiundinsson, rosa, hvat tú gert her [prale af, hvad 
du her gør) FA. 182, 1—2. 

rOBfl [råss], ik., 1) hest, øg; 2) klodset person, Flt. ross. 



Digitized by Google 



264 KOSSADRONGUa— 'KOYKSTOVA. 



rossadrongup Ir&ssadråggor], hak., karl, som ved trans- 

port af gødning og navnlig tørv passer en cl. flere heste, 

rossahiis [råssalmus], ik., hestehus, hestestald. 

Tossaligiir [råssilTorJ, to., klodset, tung og trampende. 

rossatrakk [råssatra'k], ik., hestespor. 

rossleypur [rås(s)lærp0r], hak., stor leypur (høj og smat 
ijmlekasse), som hriujcs ved transport aj gødviiig og navn- 
lig tørv tilhest; en klyv (hestelæs) består a i to "ieypar«, 
som ophænges e» på hver side af hestens ry^; i a ross- 
leypur« kan bunden åbnes ved hjælp af en knap, som 
drejes (jf. loypa klyv, under »loypa«), i almioiielig Hleypur«* 
er bQDdeo fast. 

rot [roet], ik., råddenskab, forrådnelse. 

rot [raa*t], huk., 1) rod (på plante, vækst); 2) rodfrugt, 
spec roe» hvidroe, kålraH, turnips; 3) rod, grund, ud- 
spring, ophav. PIt. retar. 

pota [rou'ta] (reyt, rotu, rotíð), odso., 1) styrte, tumle, falde 
(opriDdelig TistDok med bibetydo. af brageo, knagen), roastr- 
ariiar og seglini skullu fyri borði rdta (tumle over bord) 
Corp, Carm. Fær. XV, 135, v. 13; ao tonoir rata úr 
munni Corp. Carm. Fær. X, 473, v. 51, nu næppe uden 
i forbind.: r. av, falde fra hinanden, falde af, brækkes 

' over, også dø i mængde; 2) give en snorkende lyd fra 
sig, siifh-ke. 

ráta[rou'taJ (að), udso., rode, grave; oprode, r. upp; også 

ueg"l. rode, nyre [•saninmij, r. sauiao. 
rotiii [roatin], to., rådden. 
rotna [råtnaj (að), udso.. rådne. 

rolurod [roaíóroaj, ik.. fåreskitul, hvoraf ulden efter at 
være gået lidt i forrådnelse er bleven afplukket, og som 
derefter er blevet tilberedt og barket (modsat rakaroO, 
fåresJand, hvorttf ulden er bleven aj'ragtt). Ji. roð. 

rotnskégror [roelðfikægvór], hak., sko roturoO. 

rÓTlikoUur [raaókáđlórj, hak., kulle {rundagtig bjærgforma-- 
ííoíi), som hæver sig op fra en rðgta el. ró?a (eé dette 
ord) FA. 350, 11. Ogeå rdvukolIL 

roydur rråijor] (gf royðnr), hnk., rørhval. Flt. royOrar. 

roykja [råi iéaj (kt), udso., 1) røge, Hlrøge, r. kjOt, røge 
kød; 2) røgeitohak, /nbe), r. tubbak, pípu; 3) (ikkealm.) 
frembringe røg el. kvad der ligner røg, f. eks. kvOrnin 
roykir, kværnen støver. 

roykstadur [rå^'katæaTorJ, hak., sted, hvor en bavn (glaða) 

antændes, 

roykstOYa [rå»*k8toevaJ, huk., „røgsiue", forreste værelse^ 



Digitized by Google 



R0YK8T0VUDYB— BOYTA. 265 



hvor amen (grúgYa) står; er oden bræddeloft, haren åbning: 
(røghnl, «lj da ri«) i tagrygningen og tjener på én gang tU 
kekken, arbejde- og dagligstue (modsat den finere glaa- 
etova, eé dette ord). 
ToykstoYudyr [r&^'k8toe?0dir], huk.fit., dør, som førerind 
til roykstova. 

roykstovug^ólv [rå^'kstoevogolv], ik., fptlr i roykstova. 
roykstoviitekja [rå^'katoevoteatsa], huk , ni(/'>ii((ta(/. 
roykstOYuveg'g'iir ['"^''•^'^^^^^'O^^eg^or]. hak , inhrvæg (af 

sten og (irønsrar) i roykstova (modsat roy k sto v ubróst, 

inderimp, paml i roykstova). 
roykur [rai korj, hak., 1) røg; 2} damp, støv; 3) uddunst- 

ning, lugt. 

royna [råina] (nd), udso., 1 ) prøve, erfare ( lære gennem erfar- 
ingjy r. gott av e-m, modtage venskaMeviser aj en, r. 
illt av e-m, modtage beviser på fjvadskab af ea, Uwe 
narret of en; 2) prøve, scette på prøve; forsøge, gøre 
forsøg på; r. roysui, prøve på at né^føre en stor bedr^, 
prøve sin manddom el.^^ie (apec. i kappestrid); r. seg, 
forsøge sig, prøve sine krager. — roynast, a) prøves, 
erfares, b) prøves, forsøges^ c) vise sig el. give sig iU- 
Jcemlc på en vis måde^ smn teir royndost i atburðum i 
grindadrápi, således som deres aéjfærd gav sig tilkende el. 
lod sig iilsyne^ når de dræbte grind FA. 401, 24, royn- 
ast iila, vise sig at stå vnder forventning^ ikke svare tU 
forventningerne. 

roynđ [råind, rå'ndj. huk., 1) prøve, eifanng; 2) prøve^ 
f(>)sø(j. Flt. royndir. 

royiiđur [råindor, rå'ndor], fort. tillægst. af royua og to., 
1) provct, erfaren: 2) prøvet, forsøgt. 

roysin [råi'sin|, to., hoj og rank. Jf. reystur. 

roysmeniii [rå^'smænni], ik., = reybtmenni. 

roysni [råi'sni, r&»'ani], ik., manddomsværk, (stor) bedrjji^ 
vovestukke, vinna r., udføre en bedret, Flt. roysnir 
(roysni). ^ 

TOysni [råi'sni. rå^sni], ik., ende af et hus, gavlvæg. Flt, 

roysnir. Jf. galvnr. 
roysnisTerk [m snisvæ^rk, rå^^ms*], ik«, manddomsværk^ 

stordåd, 

roystisreggnr [råi' stisvæggor, råi'stis-], hak., endevæg på 
et hus, gavlvcsg VA, 425, 22, alm. kaldet roysois- 

veggur. 

royta[råi^ta] (tt), adso., plukke^ i^plukke, af rykke, r. seyd, 



Digitized by Gopgle 



266 ROYTING— RÚMRA. 



plukke^ rykke ulden e^f får; r. ^as, e^rive ffræs; — også 
spec : r. ein, rykke en i håret. 
royting [råi*tii]g]. huk., 1) plukning, afplukning^ afryk- 
ning^ spec. han(Ui»fi> N at jjhtkke el. rykke ulden af får; 
2) det tidspunkt (om foråret), da mm tager tUdm af 

fvrau , 

royvi [råivi], ik., \) uldbek1<pdnhiq på får : 2) rid of/ rnmm€' 

lig kif diiiwi: 3) (stort) oniiang^ vid>^*'. Flt. roy?ir. 
royvi(8)mikii [ráiTi(8)mítgiiJ, to., stor aj otnfang, som tager 

merjcn plads vjj, ---^ royvin. 
rudilu [rodtla] (að), udso., rydde, gøre t^ddetig^ bortrydde, 
ruddi [roddi], tort. ent. af ryðja. 
radding [roddlng], huk., rydning, 
raddstadnr [roostaaYÓr], bak., ryddet sted, opryddet plads, 

alm. koD i flt. mddstaðír^eirorastir, sé heimrnstir. 
mgga [rogga] (a6)« udso., rokket bevæge sig frem og tU'- 

hage^ være i vuggende beuægdse, 
ragur [raor], hak., rug (koin). 

nigya ngva]. buk., dyttge^ opdynget hob, masse, hmike. 
Flt. rngvur. 

nika [rúu'kaj (reyk, ruku, rokid), udso., 1) ryge^ give el. 

vdsende roff, om noget, som brænfler; 2) dampe^ dvnsfe, 
alm. svagore end guva, tað rýkur upp iir pottinum, dff 
ddniyi'r <if rfn/dfn: 3) 7«//^^, ud}<eitdc lugt FA. 387, 3; r. 
at liiokrum), hif/fc fil FA. 386, B; 4) ri/ge, ft/ge^ tað 
rejk bæði sjógvur ok sandur SK. 43, 69; jf. rok, sjórok; 
— støve: 5) ryge, styrte^ fare (hasfif/t, hæftigt)^ r. å ein, 
ri/f/c los pdeUf anfalde en (idudsiJuj og vold^omtjf r. 
samaii, ri/ge samnivn i hå/u1gemanuj el. i klammeri, 

rukka [ro^ kaj, huk., rynke, fold. Flt. rukkur. 

rukka [ro 'kaj (að), udso., rynke, frembringe rynker el. 
folder på, krølle. 

rokku [ro'ké], fort. flt. af rdkka 

raku [ruku], fort. flt. af rdka. 

nilla [rodlaj (að), ndso., rúlle^ trUle, b&de indv. og n?. 

Senere ord. 

ni in [rimni|, ik,, rnm^ pladn, spec. a) vidt, vdsfraUt nm, 
b) tilstrækkelig plads, c) afgrænset rum, f. eka. 1 båd,a— 
. eysrám (aserum). Flt. rum. 

riima [rúumaj (ai>), udso., rumme (optage^ indeholde); 

rúmast, ni})>wrs 
rúmd [remd|, huk., rmmieUyhd. 

nimka [rtírjka| (að), udso., gme rummelig, udvide, r. um 
oakað; rum kast, blive rummelig, udvides, Jf. viðka. 



Digitized by Google 



BÚMU6A— BURA 



267 



rómliga [remlia], bio., rwnmeHgttgoMogvdtno^ud<>veir, 

nunlitnv [romlqor], to., rummelig. 

ivmor [ruomori« to., rum, rummdig, både om sted 09 tid. 

rampuhTÍtur [ro'mpókvortór], to., hmd om rtmpen. 

nm [ruo], ik., meget svag brænding, 

runa [rOnal, huk., dynd, miudder. 

ruiia [ruoaj (að), udso., (om seen) bryde op på strand* 
brcfhlen og trække sig tilbage igen. 

rimast [runast] (að), udso., foretage el. sysU med noget, 
hvorverl man tilsmndffer sig, r. við nakað. 

nínarbelti [rúunarbæ Iti], ik*., riuiebælte, bælte, hvorpå 
runer er c ifidridsofe SK. 54, 208. 

ninarbiiidn [niuDarbinda]. ndso., binde ved hjælp afntner, 
underkaste visse tvingeiide love ved hjælp ay runer, som 
man indridser el. ved tryllefonmder, som man fremsiger, 
bon rúnarbaot beio, so at eiogin steiour kemar niOur á 
bauD, ved mwnddse af runicr el, trolddom underkastede 
hun l^emmemarhen den lov, at ingen sten skulde rvUe ned 
på defi (fra dea b^ere ligfende ndniark) FA. 375, 17« 

rvnarbék [ruuDarboti'k]* bak., runđ>og, bog med runer, 

*ráiiiirkaly [nLaDarkalT], ik.,»rúnarkelTÍ; FK.lðS, 88. 

nmarkelTÍ [niDaartðælvil, ik., runekævle, rnnestav, rune* 
kæp (lille stav med inaristede mner) SK. 40, 83. 

^riuuurmadar [rúunarmæavór]. hak., mand, som er klog på 
mnør, runemester FA. 23, 8. ^ 

*rnnarmál [ruDoaraiåal]. ik., runemal, runesprog, iwkseri 
FK. 97, 21. 

rúnarstreyuiiir [ruuaarátræimór], bak., forhekset strøm SK. 
102. 10. 

rúnarvelđi [riiuuarvæidi], ik., runevæld^, trphUomsvælde? 
FK. ]bU, 122. 

rundlir [rondorj, to., nnid. Senert^ ord. Jf. bðtlntur. 

riijiir [riiunir], Imk. flt., runer, ninebogstavery også trold' 
kunster: kasta r. á ein, forhekse en. 

runnu IronnoJ. fort. flt af ren o a. 

runnttr [ronitor], bak., 1*) btisk, stamme (træ) SE. 15, 129, 
BjaldaD beyar góður kvietttr sprottlð ,af lUnin roDoi, sjælden 
er en god gren el. kvist udspungen fra en dårlig stamme 
SE. 3&, 217; 2) knast, kvist (i træ); ogeå alm. ftntide, 
udvækst, klump; 3*) digt. oiii homp drikkehornt gjarna 
gevi eg tær at drekka dt av minum rnnoi FK. 25, 98. 
Fit. runnar. Også ruOur. 

rura [rura] (aO) udso., dysse (i søvn), r. ein i svdvn, også: 
r. fy ri e-m. 



Digitized by Google 



268 RÚSA — RYSTA. 



rúsa 'rúu'sa] f að), udso., styrte afstedy storme jrcm, r. fram. 
rusk (roskj, ik., rvskomsmsk^ skrab, noget dårligt og ube- 
tydeligt; en anden betydn. af ordet træffes i ruekveður, 
vrulhjt 0(j slormjvhlt vejr. 
ruska froska] (adj, udso., ruske, rive, Jorstyrre, r. !ipp, 
ruske op, r. i ein, rvske i en<: liann fer at r. vegru), 
vejret begynder at hlire vraJiyi, stormjiddt, 
ruskutur [roskótórj. to., (om vejr) barsk^ urolig, Mid; 

(om personer) barsk, bø.s, ublid. 
rust^ [rost], huk., \) (køldanuei) fjældryg, mhtåeiule ryg el. 
kemi i en fjældside, sterkt kom æl a? rustum niOur, en 
stcsrk hyge kom ned fra f^fMA FK. 122, 25; 2) ryg ya 
øverste kattt på en kvál^ ogsft kant nedeíÍHl på en 
hvál.(hng% med hamarBkjðltir» sé d. o»)* Flt.ro8tir. 
nist' [rost], huk., rust (på metal, især jierD). 
rdtsrfelli [rtioWfædli], ik., omskríTiiiog for kvtmistmt 
kvmn (i en gåde) FA. 325, 1. 



rutu 



rutu 



fort. flt. af réta (rjéta). 

rýda [roija] (dd), ndso., smøre, besmøre, smyrsl á hann at 
r. (for at smøre salve på ham) SK. 78, 45, taka skal 
triggjar aldirshúðír, r. i manoablóði {måsn^e dm i mande- 
blod) SK. 47, 119. 

rydja Irija] (ruđđi), ndso., 1) rydde, oprydde, gøre njdde- 
lig, bortrydde: r. jorð, rydde lavd til dyrhiing; (uegl.) 
gøre veje)/ rt/ddtlig, hann rnddi fyri sær gongd, han banede 
sitj vej fjennnu de kæmpendes , skare SK. 48, 134; 2) glide, 
styrte, Jahle [ned), onian ruddu dalir og fjðíl FK. 136, 59; 
r. niOur, r. burtur, formindskes efterkdudeu ved uedstyii- 
ning^ bakkin ruddi burtur, skrænten formindskedes ved ned- 
styrtning, partier of hhrwaien startede ned, 

rydur [rijor], hak., slim, som mm hoster op^ r. i brÓ8ti(y 
reoDiir, han hoster alim op^ han rømmer sig FA. 60» ðO, 
taO reoDur r. Í bróstíð. Også rymur (Sudere). 

rjggat [nggor], hak., 1) rpg (jpå mennesker, dyr); ð) ryg^ 
bagside; ð) langagtig forújnmg^ hanke, jord- el himg' 
ryg. Flt. ryggir. 

*ryggj» (nd'dåa] (gd), udso., hedrave, heki/mre, i kvadenes 

*rjggar [riggérj, to., sørgmodig, bedrøvet, nedslået, 

rykl^a [n'táa, ri'tSa] (kt), udso., njkke, trække med lyk; 
— nnddelart rykkjast, nappes, hijdes FK. 116, 62. 

rýma [roirna] ( md), udso.. mmme, ,fiygie bort, undvige, 

ryssa [rissaj, huk., hoppe. Flt. ryssur. 

ryssubak [rissobæak], ik., hoppes ryg, 

rysta [ristaj (st)i udso., sé rista-. 



Digitized by Google 



BÆ — RÆTTA. 



S69 



xm [ræa], ik., 1) đdsd, død krop; 2) lang rcekd^ lang og 
smal person, FU. r». 

rada [m,nBava], bak*, skræmmddillede^ sj^fuøle- éi, fåre- 
skræmsel (stangt hékængt med et eller andet), Flt« raOor. 

rada [ræa] (dd ), udso., skræmme^ forskrække^ gøre bange; 
ræOast (ein), frygte, være hange {for en). 

røddiir [raddor], to., ræd, forskrækket^ bange^ r, fjrri ei. 
av e-m (nokrum), ræd for en (noget), r. nm ein, ræd el. 
bange for ru o: på ens vegne; eg eri ti rædd av risans 
ráðum (íjauyt' for rumv råd) FA. 7. IG, teir vóru á 
ongum ræđdir (ikke hange for nogd) FK. yy, 46, (med 
gf.) r. er hvor sia đeyða, enhver frynt er sin død FK. 121, 
13; — Jrygtsom nf sig, sky, myrkaræddur, morkeræd. 

rædi [ræaji], ik., 1) phm, beslutning, forsæt {= rkii), taka 
r., fatte en beshitninq, forsæt; 2*) rådsnildhed^ bæði við 
bold og r. (både tappert og snildt) FK. 142, 128; 3*) for- 
valtning, hetTedømme. harðræði, strcengt herredømme; 
4*) godt parti (ægteskab) Corp. Carm. Fær, IV, 37 v. 27. 
Flt. ræOir. Jf. ráð. 

rædilignr [ræajilior], to., 8é ræOaligDr« 

radsia [ras la], hak., rædsel^ skræk, Flt. raeðslar. 

nedalig^a [ræavolia], bia.> rædsomt, forskrækkeUgt, i meget 
høj grad, alm. foraa to. i ferste grad, r. illur, frygtelig 
ired, r. stórur, uhyre stor. Også rædiliga (ræðiligaoi). 
Jf. ógvuliga, 

ræduligur [ræavólíór], to., rædsom, forskrækkelig, frygtelig, 
ræduskitur [ræavóskoi'tór], hak., kujon, fejg og ussd karl, 

Flt. -skihr. 



plyndre, r. eia fyri nakað, rane noget fra en, plyndre en 

for noget. 

ræsa [ræasa] (st), udso., nedsænke, lade gå ned; lade fiske- 
linen (jå fil bunds. 

rflBStur |_rc4Sior], to., som er begyndt at gå i qæriiui, som har 
en vis skarp og stram smag (især om tørret ked og ii&kj. 
Egl. af et udso. ræs a (st), lade gå i gæt ing, ræsa grunnings- 
hOdd, lægge t&rskehoveaÍBr i bmke og lade dem gå i gæring, 

rætt [ra*t], huk., får^old, indelukke med stengærde omkring, 
hvor får drives ind (når mao Vil plakke aidea af dem 
eller adtage dem til slagtoiDg). Flt. rættir. 

r»tt [ra*t], bio., 1) ret, rigtigt; 2) ret, rtiveindJt (modsat 
vrangt), binda rætt og raogt, strikke ret og vrangt; 3) ret, 
netop, just. 

rætta [ra'ta], hak., reteide (modsat rang a, vrangside), Flt. 
rættor. 



ræna 




Digitized by Gopgle 



270 



KÆTTA— RðKKA. 



røtte^ [la^to] (að), ndso., reUe^ beriffHge; bringe i ordm; 
r. aep« re<te faje sig, r. se; eftir e-m, reUe sig øer 
en. Samme ord som M efterfalgeodo, men med aoden 

bejDing. 

rflBtta* [rs^ta] (tt), uđso., 1) rette, gere lige, r. ryggiiiy 
reiie ryggen, r. át, rette ud; r, tong» trække krog, [prøve 

styrke red af) ojihojc en andens hummeih finger ; 2) række, 
tulstrække, r. hondina fram (nt, iipp), række (strække) 
hånåen frem (iid^ op): 3) række, oven^ække (en noget), 
r. e-m nakað; jf. flyggja*. 

rættieida [ratlaia], udso., vejlede. 

rættleiding [ratlaiii]?], huk., vejledning. 

nettuligra |ra'tólía]. bio., 1) refskajfenf, på retskaffen og 
ærlig måde; jf. reiduliga; 2) helt, riytiy, ganske, ikki 
r.álítandi, ikke rigtig (ganske) Hl at stole på; 3) meget, 
særdeles^ r. væl, r. illnr; jf. ógvuliga. 

ræitaligur [ra*t61iór], to., reiskaffen, ærlig. Jf. roldn- 
ligur. 

riDttiur^ [rator], bak., 1) ret, rétHgheå, Iwaå åer ixUtommer 
en, låa rætl, gera rettogakjal (gøre ret og sket); ð) ret, 
retlig hestmimđee^ lov; eftir lov og nett; 3) ret, dom- 
stol. FIt. rættir. 

røttur^ [ra'tor], hak., ret^ ret mad. Flt. rættir. 

riettur [ra'tor], to., 1) ret, lige; alm. beionr; 2) rei, rigtig; 
netop skikket el. pasmtde, filhørlig. 

rjBttvfsh(»it [rntvoishai't], huk., re^'ærdighed FA. 437, 21. 
Bedre: rættvisi, huk. 

rættYÍsur [ratvoi'sor], to., retfærdig. 

rODVur [ræavor], ik., tag, faghvækmg, r. av seigum sifris- 
viOi FA. 3, 2d. Heraf vel det nu brugelige ord ræ va (huk.)» 
fagijlanke, smal træplanke. 

rSd [i^yj, huk., skarp kant. Fk. roOir. 

re da [røa], huk., tale; samtale. Flt. reður. 

røda [r«a] (dd), udso., tale, smđđce^ r. nm nakaO; omtale 
løselig, ymte, 

rllđd [rðdd}, bok., røst, stenme, Flt. rOddir. 

véklm [reetSa] (kt), ndso., røgte^ drage omsorg for^ passe^ 
pl^e, r. nm eio; tær bjdOi eg nd, Haraldar kongor, bnga 
min at r. (o* drage omsorg for min btie) FK. 166, 
80. — (upers.) rekjast fyri (nOkrum), forberedes^ begynde 
at komme i stand, eioki røkiat fyri JårkjuferOioi eun, endnu 
er det ikke kommet nogen vegne med foriferedelseme tU 
kirkefærden FA. 409, 17. 



[rO'ka] (rðkk el. rakk, rakko, rokkiO)» adeo., 1) række. 




Digitized by Google 



BðKKA— 8AÐIU)ÝR. 271 



ná, strække sig, r. (fram) til, at, nå hen til; 2) uá, kunne 
nå, r. feftir) nðkrDm; eg rðkki ikki, /Vr/ Jean ikke nå; 
ogsk indhentet vær skulom okkur Ang-autýr við harðari 
goDgu r., vi ^kulh indhente Angantyr med et hæfti<}t aw- 
qreh FK. 24, 89 iitulhe^dr en ellers: fáa eiii aftor); 
3) strække til, være tiistrækkelig, forslå^ r. til ; 4) »d, op* 
nå, overkomme. 
rokka^ |rð*ka] (rckk el. rakk, rukku, rokkið), uđso., mge 
filhage, r. undan, rokka el. »rokkja« seg (aftur-eftir, 
undan); (om skærende redskaber) lægge sig i æggen, give 
rfier^ hvArki måtti r. ei stðkka, so Tar svðrOið hart, dei 
kunde hverken give ^ter dier springe^ så hårdt var sværdét 
SK. 10, 83. 

røkt [rOkt], buk., røgt^ omsorg^ pl^e, leggja r. 4, drage 
Oneje^ omsorg for, mem legði hoo r. å tad (baniið) FA. 
197» '21. 

røkta [rðkta] (aA), odso., røgte^ pleje. Jt rakja. 
rektingarmadnr [rðktiggamæaYór], hak., mand^ som røgter 

el. har tilsyn med fårene i udmarken. 
rør [reer], niut. ent. 2. og 3. pers. af rógva. 
røra fraara] (rd), ndso., 1) rore, heimge, b&de i egl. og 

uegl. betyda.; r. við hjartað {røre hjærfet) FA. B94, 31 

f. r. hjartað); 2) omrøre; 3) sno, vikle; onibindef 

omrikJr- 4) røre, berøre, også; r. við. 
t^st [rost], bak., røst, stemme FA. 435, 9, for: rejst. 

Jf. roda. 



S. 

*sá [s&a], påpeg, stedo., den, træffes i kfadene dom of. ent. 
hak. og huk. = det nu brugelige tann; så oromnn SK. 
61, 2, så ediliognr F£. 165, 4, så reyða tramma FK. 

30. 8. 

så [såa], fort. ent. af s i gg ja. 

fláa [låa] (dd o; «0), ^adso., så (sædt koru), udså, udstrø, 

sád [såa] (og sáda [såa, såava]), huk., sådy del el. flis af 
koniskal; alm. kun i ilt. sáðir (sáðor) [ndt: såajir, 

såavor]. 

sáð [såa] (og sádi [såaji]), ik., sæd^ sædekorn. 
saðil [sæajil], hak., sadel, ndemdel. Flt. saOlar, 
sadilband [sæajtlband], ik., sadeJhånd. 
sadiIbog;i [sæajilbooji, -bui], hak., sadelbue. 
'''sadildýr [aæ^ildoirj, ik., sadeldyr^ hest FA. 184, 86. 
digt. 



Digitized by Gopgle 



272 



SAÐlLGJORJt) — SALTDR. 



sa«>ilír}orí\ ''sæajilđzøer], huk., sadelgjord, 
sai^Jilteiiii i sæajilraim], huk, ^mJplretn. 
»adia [sæalaj i að). uđso.. .s(7'//<, Ifpgfje f<add pn. 
sag" [sæa], hok., i^red^kah til at í>íu r n^td). Fir. sagir. 
saifH [sæa] fað i, uđso,. save, skære nml sav. 
diigdi [sagdij, sjældnere sideform til segi)i, fort. ent. al 
siga. 

sagn [sagn], hok.« sé sogn. 

sa^uiad [saeaYdlæa], ik.« savđad, sHllađs, hvorpå der saves. 

B&g [såajing], hok., såning, 

sak [sæak], buk., «119, 8é Dsrmere under sðk. 

fiákA [sæaka] (að. sakaði og sakti), adao., 1) skade, være 

Hl fortræd el hhder, (opers.) tað sakar eiaki (ikki), det 

skader itdet (ikke), det gør intet til sagen; (med gf.) 

honum sakar einki, ham skader e\. fejler intet ; tað man ODgao 

B., det vil ikke skade noqeii SK. 44, 84; 2*) anklage, 

g 11 i i-fffr niptl >idsj{,ihic, sigrið eakaði syatar afna, Corp. 

Carm F.pr. IV, 11, v. 53. 
satílí*y>:jr [sæaklæi^sórj, to., sagesløs, vskyldiq, 
sakioyisi [sæaklåi'si], ik., sagesløshed, uskyldighed. 
sakna [sakna| ( að), udso., samie, mærke at en el, noget tr 

J'orte; også savne, føle som tab. 
baknur [saknor], hak., savn, tah, mangel, tað er stórur s. 

i ti, tabet deraf er et føleligt savn, tad var s. i honum, 

han blev savnet. Flt. saknir. 
saktans [saktaos], bio., sagtens. 
sål [såal], huk.» sjæl, and. Flt. sálir. 
sálarbót [såalaboa*!], hak , 1) stor lindring i sorg, stor 

trøst: 2) redmng, frelse FA. B38, S4. 
Bálargrand [såalagraDd], ik.^ ^cBleskade FA. 38, 6. 
salgoly [salgOlv], tk., gulv i en sal^ ^skIb g 6U, 
saUor [sadlor], hat., del (tredjedel) afenmandđfod FA. 355, 

23, jf. det i gamle daaske love forekommende ord •baU, 

Flt. sallir. 

sálmabók [sålmabou'k], huk., salmebog. 
sálmasong^iir fsålmasårjgor], hak., sahnef^anff. 
sálmiir [sålnior], hak., s(dme, FU. aálmar. 
salt [sa'ltj, ik., saft. 

.salta |sa'!ta] (að), udso., salte, nedsalte, g. niður. 
saltarabók [sa' ltarabou*k"|, hak., j^^idierboy FÁ. 36, 5. 
isaltskerpukjot [8al(tjsæ rpotéøatj, ik., miidtørret kød, som 

for nphæm/ninffeH er blevet bestrøet med lidt salt. Jf. 

b k er p ukj o t, 
saltur [sa ltor], to., salt. 



Digitized by Google 



SALim-SÅHI. 



273 



saltur [sa'ltór], ik., psaltet' (gammelt strøDgeinstrumeot) 
FA. 85, 15. Flt. B&itnn 

salur [søalor], hak., sal (start vcBrd&e); digt. (i kvadene) 
ogaå bolig, pragtfuld holig» Flt. salir. 

sáma [såama] (md), ođao. (med bf.), summet sømme sig, 
anstå, taO sámír honem ikki, det sømmer sig ikke for 
ham. såmir taO ei min búna brand at rjóða i kvinnn droyra, 
di t sømwrr sig ikke at radfarve mit prægtige sværd i 
kvindeblod SK. 77, 39; s. seg, sømme sig, passe sig, 
Jf. 80 ma. 

sámadur [såamæavor], hak., såmand, sædemand FA. 387, 12. 
saiiiHl [sæamal], to., kim i flt. samlir (samlar, somul), i 

udtr. : allir samlir, alle sammen, alle til sammen, oli 

somul húsini, alle husf i» (Hl sammen)^ hvert eneste hus, 

Jf. samal* i e i n s a m a il u r. 
saiiiujL [sæanian], bio., sonimen, tilsammen: i forening, i 

fællesfikah ; upp i sainan, uden ophold (mrlh'mrum), deyi 

ent (jatuj efter rloi anden uden ajl/tydelse, med idélige 

gentagelser (oiii taie). 
samanbygdur [sæamanbigdorj, fort. tillægsf. af bjggja 

saman og to., sammenbygget, 
samuig^rogvrn [sæamangrægvin], fort. tillægef. af grógva 

aaman og to., sammmgro^, 
flamanlagdur [sæamanlagdor], fort. tiltegsf. af leggja 

aaman og to., sammenlagt, 
samastai^nl [fiæamastæam], bio., sammesteds. 
samband [samband], ik., sambånd, forbindelse, sammen^ 

slutning. 

samborin [samboann], to., samhårcn, helst \ fLi.i af H øg 

samme kuld, født af samme forældre, 
samdøgur 'sandoevorj, ik., døgn, dag og nat tilsammen, 
Flt. samdøgur. 

sameinast [sam-ainastj (ot), udso., enes, komme overéns 
FA. 377. 23. 

samgougu (samgåggaj, huk., drivning af får (fjallgonga), 
foretagen i fællesskab af ejerne aj de haveparter ^ som 
støde op til hverandre. 

bftuigougubod [samgåijgoboe], ik., budskab om en fore- 
stående samgonga Hl ejerne af nábohaver, 

Bamgongumadiir [samgáijgómKaTÓr], bak,, mand, somfore* 
tagei ijallgongu forentng med ^eme aif nabohaver, del- 
tager i en samgonga. 

sáinl [sftami], hak., hvad der sømmer sig eU anstår, pås- 
sende orden el. skik, ikki er komin hin Teldigi harri, ið 

18 



Digitized by Google 



274 SÁiaLIGUR— SANN. 



mær er s. at få htm anstår mig, som dtí smnmer sig^ 

at jeg får) SK. 17, 14. ♦ 
aáaiiligar IsåamiliorJ, to., sønméUgt passenđe^'^BBm i lign r. 
samkomiiig [sa' mkoeming], huk., sammenkomst; SK. 75, 

17 om hrylhipsgilde, Tit. samkoniDgar. 
mnila [samla] (aO), udso., samley = sav db. 
øamlikjast [samloi^tdastj, náao.f farliges, indgå forlig FA, 

350, 10. 

samlitur [samlitor] og samlittur [samh'tórj, to., af éns 
farvSt heU- igennem af samme farve, ulliu er samlit. 

samrida, samrádast [samråa, -råiast], udso., pl^e samråd^ 
overveje i fællesskab^ beslutte i fællesskab, s. um nakað. 
samregn [samrægn] og samrigiii [samngai], ik., vedhotd- 

enrfe regn. 

samsintur l^sa'msi ntórj, to., ens sindet^ ligesindetf sam^ 

si emmende, enig, vera s., mmstetnme. 
sainsyi^tkin faa^iisistsin], ik. flt., hélsoskendc 
sanitaia fsa^mtæalaj, huk., samtale, Flt. -tðlur. 
saiiitjkki ^sa'nitrt§il, ik., samtykke. 

samtykkja [sa'mtrtsaj (kt), odso., samtykke, bifalde; sam- 
tykkjast uni iiakaO, blive enig om noget. 

saniur [sæamorj, lo., samme^ selvsamme; tiforandret; ájw, 
af éns heskaffenhed; som stærktbojet i spidsen af sæt* 
Dingen (som er geotaD, det er den samme pige), men 
oftest sYagtbojet: hin (taon) sami maOorin, den samme 
mand; — talemåde: vi() tað sama, med det samme^ 
straks, — á »a*mt, til s am s i enkelte ndtr.; koma á 
samt (til sams), komme til enighed, enes, forliges^ tetmnm 
fellnr væl á samt. de forliges vd, 

samvera [samveara]. huk., samværen, sawlw^ sélskah, 

sandar [sandor]. hak., l) .^and; 2) sandslette, sandstresk'^ 
ning. spcc. ved stranden. Flt. (i botydn. 2) sandar. 

sang" [sæijg], fort. ent. af syngja. 

sanka [sæ'ijka] (að), udso., sanke, samle. 

sanktur [(sa'g(k)t6ri sa'ntor], to., sankt. hellig, sankti 
Niklas FA. 38, 2, sankta Mikkjals dag (Mikkelsdag) FK. 
75, 21. sankt Ólavur kongur. 

sann [sann] huk. (ik og saniii [sannij, ik., satulhed^ nu 
kun 1 enkelte i'orbiiuld. : niiri sann, i sandhed, min sandten, 
på min sauii hA. oU-1, 3: eg sigi tær av ti sanni (jeg 
fortæller dig den rene sandhed) FA. 70, 28; i poesi alm.; 
KV sanni (som den rene sandhed, for sand) FA. 66, 11. 
av sonnnnt (— av sanni) 8K. 6, 18 (også: å aonnnm), 
for sann FK. 167, ð7. 



Digitized by Google 



SANNA— ^TDSTAÐÐB. 27& 

øamia [saooaj (ad), udso., sande, erkUareJor sandt, tiid- 
rømme el. erfare sandheden <tf noget; bevidne sandheden 
ei nagef^ hékrafte, s. å nakaO. — saDoast, saindes, vise 
sig (som sandhed), 

sanniliga [aaniulia], bio., sandelig, 

sumleikur [aaolafkor] og samnleikl [aanUrtéi], hak., 
sandhed. 

sannur [aanoor], to., sand, sandfærdig, trovcerdig; overens^ 

stemmende med sandheden ; ik. satt alm. brugt som navneo., 
san''ff, sandhed, si^a satt, sige "^aniJt, forfællc sandhed, 
sig mær av ti satr, fwtæl mig sandheden SK. 40, 37, 
sig mær satt av eiti tinnm, sig mig dit .^ande navn 
(egl. J'oriæl mig sandt med hensyn til dit navn) FA. 306, 
14; — digt. også overbevist, sktjldig, jf. CCF. XII. 46 v, 81. 

sápa [såapa], huk., sæbe: sfi/kke sæbe. Flt. sápur. 

sår [såar], ik,, sår. Flt. sår. 

sára [såara], bio., såre^ særdeles, biitcrlig. digt. 

sárfettur [så'rfo'tor], to., ømfodet, som har svie i fød- 
derne, 

sårliga [sårlia], bio., bOUrlig, såre FK. 88, 36. 

sárur [aåaror], to., 1) sår. lidende følende smerte^ 
ajúkur ok aárnr av meði FE. 117, 70; uq alm. a). m, 
som føler smerte el. svie, 8. i fétimom, i hondnnum, 
b) øm, smertende (t eks. om det lem, hvori man foler 
smerte); 2) (aegfl.) smertelig, bitter, s. gråtur, bitter gråd; 
3) om, som hm tåler lidt; 4) såret, átta fann hann ber- 
serkir sárar i sini leið FA. — Ik. sart også brugt som 
bio., ømt, smerteligt, bittert, tók so sart at gráta FK. 35, 
23, sart (fast) bitur soitin lus. Som bio. andert. og 
digt. sáran == sárt. 

sat [sæat|, fort. ent. af sita. 

sáta |såata], huk . stak, høstak, Fit. sátar. 

satt [sa'tj, ik. ent. af s au o ur. 

satt så'tj, huk., 1) forlig, overenskomst : 2) enighed, sam^ 
dragfighed: ikki sita (sitast) um sátt (um sáttir). ikke 
kunne forliges. Også såttur (hak.j: bæði við bomd og 
sátti SE. 51, 1. 3 og 4 f. n., fór ikki um við sátti 
{gik iíđíe frem på samdrcegttg vis) FE. 45, 74. Flt. sáttír. 

sáttvr [B&*tór], to , forligt, Tit em ei nm tað sáttír FA. 121, 
15; enig, samdrægtig. 

satastadahoyggj [såatostæahAd'diiJ, ik, det nederste hø i 
en høstak, 

sátustaður [såatoBtæavdr], hak., sted^ hvor en høstak står 
el, har stået (ude på bjemmemarkeD). 

18* 



Digitized by Google 



276 



saTna [savoa] (að), ndso., samh (mere alm. s a m 1 a) ; <8aTna> 
DB hyppigst i spee. betjdn. samle får .sammen^ s. eeyðin 
saman; googan w DÚ savoað, /ór^AíÁMfi var m samlet 

FA. 418, 4. 

saxa [saksaj (aO), udso., hakke i små stykker, spec. op- 
Aa/cA;« 0^ smuldre den tilsåccfc agerumdå med spaden; ogiså 
skære f^mnf. skære med v/r?r hiÍ7\ 

saxur [saksor], hak., saks. Kit. saiar. 

sedil fseejill, hak., seddel. Flt. seOlar. 

sedristræ [seedristræa], ik.. cedertræ FA. 387, 10. 

seg [seej, tilbagevisende stedo. (i gf.), .siV/; hf. sær, ef. sia; 
ordet er ens for alle køn ug gælder for flt. så vel som for 
ent. (i Ilt. = detn i dansk), hann vardi seg, han værgede 
sÍQy teir vardu seg, de værgede dem; «8eg^ ombyttes ved 
udso. ofte med endelsen «8t>, opr. **9k» (der ogs& kan 
stå for hf. «8ær»): leggjast («« leggja seg), mennast 
(»moDDa seg)o.n.; l^ðast (hviske Ul hinanden) for lyOa 
sær; tilføjes nndert. udfyldende oL overflødigt: henda seg 
el. hendastsvhenda, kanna sser, sé kanna; — ogs& uodert. 
i visse tilfælde hinayiden^ hvermdre^ sin imillnm, (imeUem 
denit hverandre) indbyrdes, siggjast (af: eiggja 6eg)f sé 
hinanden (hverandre). 

•seggur [sæggor], hak., {ra8k)ma7ul, kæmpe, helt FA. 221, 
21; SK. 44, 90; om en kvinde findes ordet brugt FA. 
221, 26 f. Flt. seg^ir. 

segl fsæg-l], ik., sejl. Flt. segl. 

seglskip [sægléip], ik., sejlskib, 

seidagreipa [saijagrai* pal, ^huk., to sammenbundne (og til 

iørrinij ophænyie) ffi asej. 
seidateggja [saijatæd 'dzaj, huk., bundt sammenhundne sej, 

ophængte til torring. 
seidur [saijor], hak., sej (fisk, mindre art torsk). Flt. seidir, 
seig [sal], fort. ent. af siga. 

seigur [saijórj (ik. seigt adt. såkt), to., s^^ a) s<m hænger 
fast sammen^ vanskelig at optrevle, t eks. om ked, b) s<m 
kan bøjes uden at bristet c) meget udholdende^ stork eg 
varig, d) langvarig (krmende Hd) og vanskdig, e) (om 
personer) stivsindđ^ som vanskdig lader sig rokke, 

sehiastiiT [sainastor], hejeste grad af se in nr, senest, Jt 
síðstur. 

seinforur [sai'nfearor, sai'n-],to., sendrægtig^ langsom; også 
besværlig, langsom (som går langsomt fra hånden)^ f. 
eks. arbejde. 

"x., seingjarstaðiir [sánđ^astæavór), hak., sengested; sé song. 
seinka [sai'gka, s&igkaj (að), udso., 1) sinken forsinke; 



Digitized by Google 



SEINNA]I£IRI— SEBKUR. 277 



2) (upers.) Uwe sént^ blive sildigt, nú fer at 8.; også 
pers., f. eks. om ure, tabe. 

sebmameiri [saidnamaiii, ss^Da-], bio. i hejere grad, senere 

(i tid), senere hen, siden. 
IMÍIUIÍ [saidni, sa'dni], højere grad af to. seinor og bio. 

seint, senere; sidst (af to). 

seint [sai'ntf sa'^Dt]. bio., egl. ik. af seiour, 1) $ént, lang- 
somt; 2) sént, sildigt. 

seinur [saioor], to, 1) sén, sendrægtig^ langsom; s. á fatur, 
{som (t) længe om at komme på betiene^ s. á fótimí, sim 
fil béns ; 2) som tager mtgen tid^ langsom, langvaHg'f 

3) shi (stmi kommer shit). sildig. 

sokkur (sæ'kor), hak., .sæk [stor jnjse). Flt sekkir. 

sekt jsækt], huk , stmj skyld, mulkt, bøde. Flt. sektir. 

sekur ^seskórj, to., skijldig, eri eer sek i hesnm verki FA. 
202, 29; .strafskyldig, som .skal brialc inulkf el. bøde^ 
også sekaOur. Jf. ósekur (sakleysurj ug sok. 

seli [sedli], hak., sele (rem). Flt. selar. 

selja [sæljaj (Id), udso.« sælge^ ajkænde el. overiade far 
taling, s. e-m aakaA. 

selar [seelor], bak.» scel, sceilhund. Flt selir. Jf. k ó p o r (k o b bi). 

sen^ja fsæmja], buk., overenskomst, forlig; enighed, forståelse, 

senýalfsamdi), ndso., ^,sammei^asse, åwnmsi forlige; hypp- 
igst tivirkeode pa^sse samnien^kttnne enes, forliges (b e ni j a s t), 
s. saman, teir s. ikki saman ; — også (?ed sammenblaoding 
med sáma, sema) sømme, passe, anstå, med h(., tað id 
teim man s. FA. 294, 23. — semjast, enes, forliges, 

sen da [sæDda|, huk., slibestén, sé hvdrvasteinQr. Flt. 
sendiir. 

senda Isænda] (nd), udso., 1) sende, s. boð eftir e-ni, s. 

e-iii [uikað: 2) Ureie, række (fre)n), send mær hatta, 

mk f/i'r mi;/ >lrf d/r: jf. rætta; 3) kdsfc^ slange. 
sendiboi) [sæiidiboa], ik , sendebud; s. er fritt at fara, som 

scHih fnid kan man yd frit. 
semiibriPV fsændibræav], ik . sendebrev. 
sendimaður [sændimæav6r|. hak., udsending, sendebiid. 
sending [sændiijg], huk., 1) sendelse, afsendelse; 2) sending, 

hvad der afsendes, Flt. sendiDgar. 
sendisyeinor [sændisvaiaór]. hak., » seodiboð, send i- 

madur. 

seng [særjg], sé sang (fort. ent. af syngja). 
senil [sænn], bio., påéngang^ adgangen^ i forbind.; i senn, 
isenn. 

serkitr [sæ^rkorj, bak., scbtU, FU. serkir. 



Digitized by Google 



978 



8ESSDR^SETA. 



øesBnr [BæMórj, bftk., sæde, Hđdq^lads, Plt. sosBiir. 

teta^ [seetB], hak., sætten^ handlingen at sæUe /. eks, en 
fiskdine ned i søen, ieto tvær setar, sesUe flsluilinen to 
gange ned, Plt. setur. 

B«la* [BMta]. buk., 1) sidden, stillesidden, tað Terðor ikkt 
long seta hjá mær, det er ikke Itmge^ at jeg kan ftiive 
blive .siddewle; 2) den tid, man sidder, jf. kvðlđseta 

seta [seata] (ti), udso., 1) sætíe^ bringe til sæde, Jå tU at 
sidde: s. seg fniður), sætte sig ned; 2) sætte, stille, an- 
hrhffi'\ s. húgvuna á hðvdiO, srrfh> hiifn på hovedet, s. 
(af tur) i lid, sætte i led. s. knappar i kot, sætte knappei^ 
i en kone, s. Í land, sætte i land, s. i sktíla, sætte i 
skfJc- ti. ein fastan, sætte en fast, arrestere en; s. fra in, 
sætte J rem, fremsætte; sætte ned, plante (s. niður), si niður 
epUr, plante kartofler (setepli læggekartojjcl); s. 
li nu lit el. blot «8eta», sætte fUikeline ned: 3) sætte, 
l/ringe i en vis siildng el. tilstand, s. i gaag, sætte i 
gangt s. i verk, sætte i værk, iværksætte, s. i skatt, sætte 
i skatn 8. (deg) i akuld, sætte (sig) i gæld; s. eÍQ fastao, 
sælte en fast (i ordveksel, trætte), bringe en i klemme; 
8. ein.til nakað, sætte en tU noget, give en et vist hvei'v 
at vđføre el. en vis stilling at bekliEde; 4) onføre^ ^Sge^ 
ejæld. og helst digt; jf. setnr; 5} sætte^ stæme, styre^ 
t eks s. 8fn kós. sætte sin kurs, (med hf.) biOilin setti 
sfnari ferd nidan at einari kro&rv, bejleren styrede sin gang 
op imod et tørvegemmested FA. 298, 27 f. ; 6) sætte, 
fastsætte, bestemme, s. ein dag, 8. eio pria, jf. áseta; 
8. rættin, sætte [åbne) retten, s. ting; (iiregelm. med hf.) 
nú skal lat;i tingum s., nu vil jeg lade snnnnenkalde til 
ting FA. li3!-5, 2; 7) ^■»ffff. hrstvftc, hehef/fic, incst digt. 
Og i lort. tillægsf. settur: oiinur (d: klædi) lati eg skeri 
tær, sett við gnllinnm reyða, andre (klæder) lader jeg dig 
skære, lirsfide el. pnjdtiie med det nule (pibl SK. 95, 37; 
— so týduliga s. teir sin teknarstól, sa blidelig sætte de 
sig i deres højsæder ('^ ) SK. 3, 3; 8) sætte, i forskellitre 
udtr. : 8. búgv. sætte bo, bosætte sig (búsetastj; s. i veður, 
sætte i pant; s. eld á (med gf ), sætte ild på, slikke ild 
på; 9) UV., sætte, stævne, stgre i en vis retning^ s. avstad, 
s<Btte afsted i fart, 8. til havs; 10) nv , (om dagen) gå 
t^ ende, (om solen) gå ned^ dagarin setur« sólÍQ setor; 
ikke alm. (jf. udtr.: nd fer at dagseta, nu begynder 
mørket at falde pd, taO er dagsett, dagslyset er helt 
horte^ der er indirådt fuldstætidigt mørke): jf. sól ar- 
set ar. — I forblad, med adskillige tho. og bio.: s. á., 



Digitized by Google 



SETHÚS— 8ETOAFYLQI. 27d 



a) trække stcerkt^ trække % noget isf al magt, 8. á oakað, 

b) iage (ivrigt) fat på. hinđeaiimed, c) sætte [ kreaturer) på 
græsning el, foder; s. a f t u r, a) sætte på sin plads igen, b) ( oni 
vand) sa$tUe sig, hfrnme igen; s. aftnr á ein, kaste skylden 
over på s.av. sé s. ur; b. bar tur, sætte bort, pantsætte: 
8. eftir, lade blive tilbage; 8. fram, sætte frem, fremsætte, 
fretnføre (jf. flyta Iram); s. fy ri, Joresætte [fremsætte^ 
foreskrive)^ 8. sær ( nakað) fyri, foresætte sig noget, sætte sig 
noget for; s. i, i udtr. som: s. i eitt róp el. s. i at rópa fat 
grata, at læa), give sig til at råbe ( (/)-æde, //■) hoijdgt, jf. s k e ra 
i; 8. Diðar, a) sætte ned^phmfe, sé seta 2. b) nedsætte^ f, 
eks. prisen på en vare ( ~= lækka); s saman, a) sætte 
sammen, sammenføje, b) forfatte: s. upp, a) sætte op 
{opsætte, udsætte derimod fresta. froysta), også uegl. 
Í. eks. om pris, b) optegne; s. ur, (om vand, fugtighed j 
rinde hart af^ uddmsie, fordampe, vatoið aetnr úr ntlini, 
boynnm). taO setnr úr hoynnm {høet begynder at tørres)^ 
også: 8. av; s. við, a) s. (kálv) vid^ lægge (kalv) tU, 
<^øde som tUlægsdyr, b) sastte som pant, væđde^ ag 
aeti ikki minni viO enn min silvurring, jeg vædder ikke 
mindre end min søhmng (derpå) FA. 263, 32 f ; s. yvir, 
a) sætte over, b) oversætte. — 8. s eg, sé setast. — 
Middelart setast, sætte sig setast til borðs, sætte sig 
til bords; setast i búgv, nedsætte sig, bosætte sig, jf. seta 
búgv [seta 8)), Solmundur settist nu i bi'igv bróður síns, 
S. nedsaifr si<j t/v i sin broders bo FA. 449, 24 f.; 
setast upp nndir se^ rejse sig overende, rejse sig. 
halvt op (om eo liggende); — fort. tillægsf. i lideart 
settur, a) saf o. s. v, b) fyldig ladet, settur bátur, 
fuldhtdef hdd, hiUåQttnr båtm, halvladet l>åd: mæt. -mettur 
og væl settur«; — fort. tillægrsf. i middelart setstur, som 
li ar sat sig, lianu er setstur, hun har sat sig (jf, lagstur 
af leggja). 

sethús [seetnúu'sj, ik.. beboelseshus (modsat úthús). 
setnr [seetor], ik., 1) sæde, hd>oélsessted ; 2) tUflngtssted 

(bns, Qærnt fra en bygd, i ndmarken). FIt. setar. 
sex. [sæks], talo., seks, 

sexfaldur [sæksfaldér], to., sektfold, seksdobbelt, 
sextan [sæsstan], talo., sékatm. 

sextftBdi [sækstandi], talo., sekstende, 0g8& sextnndi, 

seztindi. 



sexti [sæksti 
seyðafótur 



talo., treds; nu alm. trýsinstjúgu, 
sæijafou'tor], hak., bén el. fod på får. 



seydafylgi [sæijafildii], ik., fiokjår, som græsse på ét sted. 



Digitized by Google 



280 S£YÐ(AjHCJKDUR— SIG. 



86yd(a)hundur [sæi(ja)hondór], hak., fårehutid. 
seydamaður [Bæijamæavór], hak., ínand, som har tUayn 

med fårene i udmnt ken. 
seydamerki [sæijamæ' rtsi] ik.. fårmærke, mærke på fårs 

øren, sé m a r k, rn e r k i og b r a g- đ. 
seydarhovd [mi ijariiodd], ik., fårehoved. 
seydbaud [sæibtjainlj. ik., Mhånd Hl af hhidc får med. 
seydur [sæijor], hak., far; også kollektivt: sejduriu, fårene. 

Flt. seyOir. 
seyg [sæi], fort. ent. af siigva. 
seyma [sæimaj (aO), udso., i>y; også brodere, 
seymur^ [sæimórL hak., (jæronagle). Flt seymir. 
seymur^ [sæimorj, hak., søm, sammensynrng, ilt. seymir. 
seyp [sæi^pj. fort. ent. af aúpa 
seytjan [sæi'tsan], talo., Sfftten^ 3t ajey. 
seyl^andi [sæi^tðandi], tale, sffttende, Og8& seytjnDdi, 

sejtjindi. 

sida [s^a] (aO). adso., $€Btte skik på^ s. seg, få skik på 

siff, antage gode soeder. 
Sida |Boija], huk., 1) side (på mennesker, dyr); 2) side, 

sideflade (på en livles genstand); 3) (ueirl.t siile. t'qpri^ 

shah (del af ens væsen, som fremviser sig), góðar (rincrar) 

siCiur; 4) dél, part af året, i sammensælnn : vársíða, 

fvrårsi'td, vetrarsíða, viutcrlkl. Flt. síður. Jf, lið. 
SÍdan [soijanj, 1) bio., sidt u, derpá^ derej ter; også siOani. 

— 2) bo., a) sidnK (fter (fra) den tid da, síðan — at SK. 

95, 35; síðau eg eri tleyOur (når jeg er død) FK. 82. 92; 

b) siden^ efterdi. 
sidari [soijari], to. og bio. i hejere grad, senere, sidst (af 

to). Jf. síðla og 6i08t(ur). 
sidd [80*dd, 804d], huk., sidked (det at hænge avgt ned). 
sidla [soila], bio., sHåe^ sénl (modsat år la), s. dags (=<*b, 

á degi) sént på dagen SK. 58, 254. 
sidst [sot*8t, BÓ^at]. bio. i højest« grad, sidst, 
sidstur [so^'stór» aó^stór]. to. i hejeate grad, sidst. 
sidur [síjórj, hak., ^^((tJ, skikj hrug^ sædvane. Flt. siðir. 
sidur [aoijor], to., sid, langt nedhængende, f. eks. om klæder; 

(om græs) tang, sitt gras, langt græs. 
sidur [soijor], bio,, senere^ i udtr,; fyrr ella siOar, yiør eUer 

senere^ um "it'^ar. om sider. 
sifri'^yiður [siíris\í( j)6r], hak., siprisviOur; FA. 3, 29, 
sifta [sifta], sé syfta. 

sig 1^1 1 ik , 1) langsom synkm; 2) nedfaH ved line i et 
^ JuykOjærg; også h»jde i et stejlt bjærg {f uglebjærg)^ som 



Digitized by Google 



SIGA — SÍGGJA. 



281 



kun kan b^ares med Hne; 3) dønning, hulsø, sig i 

sjónnm. 

siga [sijaj (sigir, segði, sagt), udso., sige, ýortælle; lat tær 
góðan hugÍD s. (FA. 217, 27), sé hugur; 2) sige, ijfre^ 
udtale, ikki s. orð, jf. mæla, tala; 2) sige, erklære, 
melde; s. seg leysan (frá e-m), siye sig løa fra ett, el. 
noget) ; 4) bige, give en eller anden lyd fra sig; 5) sige^ 

. heft/de. — Med fho. og bio.: s. av (nåkrom) = s. i rå; 
sig mær av ti satt, forlæl mig snndhtd SK. 40, 37; s. 
eiii bur Lur, bortvise en SK. 17, 10; s. frá (nokrum), 
a) fortceUe om noget^ b) sige lil, give besked el. nnder- 
rdmng^ sig mær frá, sig mig (il; s. fram, sige frem, 
fremsige; s. nakað fy ri e*in, fartæUe noget for en; s. 
Ifrá: sig mær satt ífrá, fortaH mig sandheden SK. 7, 48; 
8. e-m imóti, modsige en; s. e-m til el. app, opsige en 
{fra Reneste); s. nakaft við ein, sige noget Hl en, — s. 
segtSésigastS.^sigast, 1) (lideart) siges, fortceHles^ ytres^ 
2) (middelart) sige om sig sdv, sigast vilja, sige at man 
vil^ laodojrdingur og útoyrðingnr sGgdust vilja gera tad 
rojsoi, nordøstvinden og nnrdresivitiden trklcerede, at de 
vilde udføre den bedrift FA. 450, 20 ff ; sigast (siga seg) 
undan, undslå sig, vægre sig red noget. 

siga Isoijaj (seig, siirn, sigið), udso., 1) synke langsomt og 
jænit: digt. segnt 8K. 5, 1. 1 f. n.; nu spec. lade sig 
ned II isse el. fire ned i line (ved fug le fangst i et fugle- 
bjærg), 8. niðnr. maður niður í bergii) seig FA 328, 4; 

2) s. á ein, hcgf/udr af iyugv pd en, nj egl.. fast hon 
(o: flundrauj á hanii seig, dt/i {Jii/xud-i n) drog nedad, tyn- 
gede på ham med al sin vægt FA. 2Ó9, 18, h) uegl., 
komme over (overfalde) en, f. eks. om træthed, svimmei- 
bed, sevuighed, også slå en til kovedd (om stærke drikke); 
udeo styrelse: s. á, begunde at tnrke tyngende; meðio at 
hoDom seig, trætheden kom over ham 8K. 89, 41; tað 
sfgor saman um meg. det sortner for mine øjne, jeg ril 
besvime. 

sigralda [sialda], Iiuk., bølge i hulsø, sé sig. 
sigg [BiggJ« i^-, hårdt og bruskagHgt spæk på hval. 
sigrgja [sod'dzaj (sær, så« sógu, sæO el. sætt), udso., 1) se, 
Mive vår (få øje på^ bera eyga við); 2) sé på 

(fnge i øjesyn), kom og siggj, kom og sé; risin sær seg 
upp á land (kaster blikkef op på land) SK. 144. 82; 

3) .vé, indsé, mærke, eg siggi mær eingi ráCi, jeg sér ingen 
1'drej: 4) Vf, tage i htfragning {Jxnvende sir ffprnærk- 
somiied på, overveje), i enkelte udtr.: lat meg nu s.; 



Digitized by Google 



SILKISKJÚRTA. 



5) UT.y sé, kunne sé, s. ?»l (illa); 6) sélin sær, soien 

skinner^ solen iUter Jrem, 
4Sigla [sigla] (Id), udso., sejle; kan forbindes med gt, 8. 

bátin npp á land, -sejle håde7i på land, 
Bigliu/i^ [sig-lirjir], huk., sejlen, sejlads. 
"^siglutræ [siglótræaj, ik., ^nast FK. IðO, 2. Nu: 

111 a s t n r. 



8Í^na^ isigna] iaO), udso., segne^ synke ned. 

sig'na* [signai ('að), udso., .vtj^wé'. befeg)ie med korsets tegn 

[korse), s. seg; velsigne, gud signi teg, ví/í/ velsigne dig 

FA. 431, 26 (jf. ¥æ Isigna); ogaå ^ironisk) gennemhegle^ 

skænde dygtigt på. 
signing [sigoiijg], hak., signen (det at signa*), veUig" 

nélse. 

sigra [sigra] (ad), udso., sejre^ vinde sejr, 
aigu [sijo], fort i!t. af aigiL 

ðigiur [syór) (gf. sigar), hak., sejr^ fáa, hava el. vioDa 8.» 

vMe sejr. Flt. sigrar. 
aigarhanski [sijórha'nstái], hak., sejrshanske FA. 2, 29. 
sig^iirsTeitsIa [sijorsvai'sla], hok., sejrsgilde, s^smátíid FA. 

380, 18. 

sil [soilj, ik., forelle^ lille ørred. Flt. sil. 

fiila [soilaj, hak., si (redskab tU at sie med), Flt. 

si I ur. 

siia (soi)a] ÍHfV), udso., sie^ filtrere, 

sild |8ild], iiuk., sild. Flt. sildir. 

sildafiski |sildafistsi], ik., sUdeJiskeri, sildefangst. 

sildarhav [sildarhæav], ik., sildejmiyst FK. 117, 74. 

silki [sf Itsi |, ik , silke. 

silkiband |si Itsiband], ik., silkehånd. 

silkidukur [siMtáidúa^kórj. hak.« sUkeđug. 

Stlkihár fsrltðih&ar], ik., sWcdiår FA. 250, 10. digt 

silkihiigva (81^ Itåihigva], hak., silk^ue, 

silkikiiappadur [siMtéikoa^paTor], to., med silkeknapper 

FA. 209, 8. digt. 
silkikiiappur [siMtåikna* por], hak., sUkeknap, 
aill^ikncptiir [st'ltðiknæptórj, to., » si IkiknappaOar; 

FK. -23, 76. digt. 
silkireydur [si^ Uáiræiórj, to., «i/ rødt silke FA. 433, 6. 

digt 

silkiseirl [si ltéisægl], ik., silkesejl 
»ilkiserkur [siMtsisæ* rkor], hak., .silkesærk. 
siikiskjiirta [sr itsise'rtaj, huk., silkeskjorte. 



Digitized by Google 



SIL&ITJALD(UB)— SIN^I. 863 



8Í]kitjald(ttr) [8tMtð)tðalđ(ór)l , ik., sitkeM. digt. Jf. 
tjald. 

silkivevur [si'Itðivedvór], hak., si^eveev FA. 255, 21. digt. 
silkivoYÍn [8i*U§iToaviD], to., s&kevcBvet, indvtBvet i sUke 

FA. 209. 8. digt. 
slU [sidl], huk., sé syl I. 

SÍlvđripTÍii [sildri ] mj, to., sølvvirket, sølmndifirket (for: 

eilvurdrigiii) SK. 89, 34, digt. 
silvetni [silvætuij, ik., hUksiille sø, havblik; mere alm. 

sil vi t ni o? (hyppigst ) s il vi k ni. 
silvitui, siÍYÍkni ^silvitni, siWiknij, ik., sé silvetni. 
silTur fsilvor), ik., sølv, 

silvurbjálki [silvorbja^itsi], hak., sølvtjælke. digt. • 
silYurbrynja [siWórbriDjaj. huk., sølvbrynje, 
silTurbiigryin (silTurbuin) [siltdrbigTin, -bumoj, to., 

sølvprydet, søh^slagen, ein silvarbdin kuív FK. 153, 40. 

digt. 

sIlTurfot [silTOrfieat], ik., sølvfad. 
flðlTurker [silvórtáeer], ik., sølvkar, sølvbæger. 
silYurkorda [silvorkoera] , huk., sølvkårdc FA. 264, 8 

(korðiy hak., her ureg^elm. for korða, huk.)* 
silyurkrossur [sihórkrásaór], bak.« sølvkors, 
silTurpeningur [siWórpeaaiggór], hak., sølvpenmng, sølv^ 

moui, snlrpnifje. 

silvurpuntur jsilvorpo' ntor], hak., sølvttBiiúug^ sølvprik 
FA. 587, 1; jf. puntur. 

silyurringur [silvnnr^trór]. hak., soln iuq. 

silvHrsaxiir [siivoráaksorj, hak., aulvnsaks, 

sil^ urskal Í8ilvórskáal|, huk., solvskål. 

sih iirsteyp silvurstæi'p . ik.. s oJrstob, sølvkrus^ ^ølvbæge}; 

SÍJia [siiiaj, huk., sene. Fil. ."^inur. 

sin [soin], ejestedo. (ef. til seg), sin: ik. sitt ofte som 
navoeo., sity sin del; ik. flt. si ni uodertideo^m skegt, 
N&r gronđorđet er flertal, brages dela flt. af sid, dels (nyere 
brag) flt. af det påpeg, stedo. hann (teira, deres), 

sindur [sindór]. ik., meget lille stykke, liUe smule; «eitt 
aindaru som bio., lidt^ en smteZe, eitt a. illur, lidt vred^ 

singla [siggla] (að). udso., slingre: også snrre^ flyve frem 
og I II bage. For siogla også skingla |siggla]. 

sinni Isinni], ik., 1) gang, Hdspmkt. á heeom s., denne 
gang; ásioni, a) engau'], fordum, b) denne gang, eg k?60i 
ei loriETur á s. SK. 15, 131, i den sidste betydn. nu kun 
i enkelte omskrivende og forstærkende udtr. : tad verður 
Ikki enn á siooi, det bliver nok ikke endnli el. ikke så 



Digitized by Google 



ð84 



SINNI — SITA. 



snart (om noget, 8om har lange udsigter), hano kemur 

ikfei aftur å sinoi, det varer længe, hulm han kommer 
igen; i sama s., ved samme tidspunkt el. lejlighed^ i 
samme øjeblik, straks; eiuusinni, engang {i fortiJen)^^ 
á sinni (betydn. a). — 2) gang (ved opregning), niggju s. 
sex, ni gange seks- FK. 6. 2; helst i forbind, med ordens- 
tal, annad sinni {digt. også: á odrum 9.), anden gang, 
triðja sinni, Í7'edje gang; jf. det almiii kliL-ere ferð. 

siniii [8inni|, ik., 1) sind, hv, av tunguDj s. SK. 88, 31; 
s&mir tud óiiuai bðvískuoi kalium læra bæðí tukt og s. 
{at lære både tugt og ejteiianke?) FK, 62, 5;— nu spec. 
hæjtigt sind (sindelag); 2) Am, iysi^ ikki hava s. til nafeaO, 
ikke have lyst fil noget. 

sinuminni [soinominDiJ, bio., på »m side, 

sip (sipj, ik., slag, hug, stød. Flt. sip. 

sipa [sipa], buk., sé sipan. 

sipa [sipa] (að), tidso.. 1) kaste, , slynge, slænge; s. til, 
hugge krafUgttil; jf. ripa; %) være i urolig og svævende 
(kakende) bevægelse^ dels a) egL« om viiid, "tcaste, haoD (tað) 
Bipar. tinden kaster, hann (tad) sipar illa, dei er slem kask^ 
stødvind - dels b) ueg). og i udtryk som: a) sipa el. 
sipast aftur iyri ein^ foresvæve komme frem J or ens 
tanke, p) e-m sipar fyri mtinni, det ligger en jxi tungen, 
mær (el. meg) sipar fyri munni (munninum, mannin), det 
ligger w 'fi jiå fvngen^ jeg kan ikke rigtig Jå fat i det; 
også ved iiiisioriitåelse »skipa« for «sipa« ; 3) (i vd seende) 
minde om^ hare m vis lighrd [med), i denne betydn. alm. 
sipast, sipast aftur at (aftrat j e-m, minde om en^ ligne en 
noget. 

sipan [sipan], huk., 1) kasten, sh/vgen, slaiigcn; 2) slag^ 
hvg, stød^ hann fellir niður al Húnamonnum tíggju fyri 
hvorja s {ii for hvert hug) SK. 50. 151; også sipa, 
hann loftaði hvðíji sipa (^arérede hvert htig) SK. 107, 
19; jf sip; 3) vindkast, vindstød; {lupftigt) hølgestad; 
og8& sipa; 4) meget slemt v^r (med kastevinde); også 
sipa Flt. stpur. 

siprisTÍðitr [sipri8T!(j)0r], bak., qfpres, cgpresiræ SK. 
»3, 8. 

*8Ípoii [sipoo, -od], huk., = sipan; tiggju for hvðrja s. 

{ti for hvert hug) FK. 44, 64 
sita [sita] fsat, sótu, sitið). udso., 1) si^iJe; s. á hestbaki, 
sidde til hesf, ride; 2) sidde, opholde sig, være, s. 
iastur, siddv fast, være arresttrrtt. s. heima, sidde 
hjemme^ s. iaoi, sidde inde, s. á einum garOi, være bo^ 



Digitized by Google 



SJÁ— SJÁLVDRÁTTUR. 285 



siddende på en gård; sidde^ residere; 3) sidde (J'ast)^ 
vcere fastgjort^ seynrario sitnr fastur, leysur, sømmet 

sidder fast, J(^st: 4) sidde, hlire siddende, holde sig, 
verda sitandi, f. eks. om no^et, som ikke let udviskes (en 
plet); 5) (uegl.j sidde, f. eks. om en sindsstemnmg, ill- 
sÍDDÍð sat i honnm enn, mden {ondsk(d>cn) sad endnu i 
ham^ havde endnu ikke forladt ham: 6) (om klæder) sidde^ 
slntte fil kroppen^ s. væl filla). — Med fho. og bio.: s. 
eftir, ^idde efter, blive siddende [tiWage); s. eftir á 
berum, vaire lens^ iutd Jiave tilhage: s. fy ri jðrð, for- 
valte, drive (en anđe7is) jord; s. hjá (oeytum, gåsjumj, 
passe på, vogte {kvceg, gæs); s. undir, a) s. nndir e-m, 
sidde med en på skødet, b) (i spec. betydn., om malke- 
pigen) sidde og maXke koen; s. appi, a) sidde oppe (om 
natíen), b) i ordsproget: ilt er at lara gamlan hund iippi 
at aita, det er vemkdigi at lære en gammd hmd at 
sidde oprejst og gøre kunster, (overfort om meoDesker) det 
er vanskeligt at lære en gammd; s. upp-y vir (iiOknim), 
sidde aver (være i færd med) noget, også sidde og passe 
på; 8. Tid» a) sidde ved arb^de^ b) holde fast i den 
øverste ende af en fugl^ængers line ved hans nedfart og 
ophold i fuglehjærgene. — Talemåde: ikki sita (el. sitast) 
um sátt, ikke hnine enes, ikke knnn^- h^e i fred sammen, 
Søndenfjords (f. eks. i Sumbø på Sudere) træffes også, 
skønt sjælden, formen sid ja [sidja]. 

sjá [såa], udse, digt., = siggja. 

sjaldan [saldan], bio., sjælden. Også sjáldan |8åldan]. 

fiýaldiingin [sa'lfindzm], to., som sjælden fås^ vanskelig 
at få. 

sjaldsamur [sa'lsæamor], to., sjælden, som sjælden træffes 
el. forefindes {sælsom). Også alm. sjåldsamar [så^l- 
aæamór]. 

fidålyandi [ðálvandi], to. i ik., taO er s., 1) det er sehh' 
følge (sé sjålvsagdar), 2) inderlig geeme (som svar på 
en ben). 

lajálybjaripiii [ðálbjarđðm], to., som er i stand til al hjælpe 
el. forsm-ge sig selv, vera s., kunne forsørge sig sdv. 

^ålybodin [åålboeim], to., tilbudt en sdv^ s. tæuasta 
verðar ofta afturrikin, den tjeneste, som man selv tUbyder^ 

hliver ofte forsmået FA. 446, 14 f. 



£(jálvdráttur 



såldæior], to., selvdød. 
såldrå'tor], hak., fsken (det at Jiske) for 



sig selv, sita i sjálvdrátt(r)i, sidde og fiske for sig selv 



Digitized by Google 



2B6 SJÁLVDØMl— SJÓGVAÐ. 



MdeH af dde /a$igstm med đe måre pá hádm FA. 

340, 35. 

fijilTdeiiii láildadimj, ik^ sdvd^me^ ret tU at dømme i 

sin egen sag, 

fijálvgrivÍTi (sálđíívinl to., som man íiur yivH el. Jorskaj^et 
sig selv, 6£»tur er s. biti, fiød er den bid^ som mofi giver 
(forslrtifer. trhverra ) ^^ig aelv FA. 319, 25. 

bjálvsagiiur [Så'lsagdor], to., som forstår sig afsig selv, 
uiest 1 ik. sjálvsagt, tað er sjálvsagt, det forstår sig af 
sig 9eh', det er en selvfølge. 

sjálvui- [áálvórj, to., selv; av sær sjålvom, af sig selv; 
af det fomldeđe iSjålTsmiB (tío, sinj», min (din, sin) egen, 
traffes spor i kvadene: vildi baon ikki gifta hana nd 
sinmii ajålTslos ajni (med sin ege» søn) FA. 98, 1. 1 t 
n.; heim tit min (tin, sin) ajålvs, hjem tQ mig (digt 9ig} 
selv. 

^jey [sæi], talo., syv. 

fitjeyndi [ðæindi, ðæodij, talo., syvende, 

fijeyti [áæi^tij. talo., halvfjerds: sjæld.; nu alm. hálv- 
fjdrdaainst j Qgu, hálvf jerdainetjága. Jí. ajútú 

sjóar- [Souar-], sé sjóvar-. 

sjó [§on], đjgt.,= sjógv, gf. og hf. af sjógvur. 

fijóda |80ualísyðiir. seyð, — . soðið, uu alm. svagt: sjóðar, sjóð- 
aði, sjóðað i. iid^o,, iuv.) .sf/de, koge, især kof/c op, skunmie 
op (inden vædsken er konunen rigtig i kog); også frem" 
Irringc en lyd sotn ved bydtn (kogen), snse, hrnse^ s. fy ri 
oyruimm {.suse for ørerne): — fort. tillægsf. soðin, a) om 
mad. kogt. fiskuriii er soðin, h) om hænder efter tøjvask^ 
ninh'n, honduruur eru sodnar. 

sjódálkadur [áouđ&' Ikavor], fort. tillægsf, og to., (w«r- 
stmnket {msmndset) af søvand; \t dåUa. 

sjodreki [ioodreetði], bak.^ drageskib FK. 3, 3. 

sjédregil [ð^odreejil, -dnijil], hak., fabdagiigt søuhyre (alm. 
i menneskeskikkelBe), som undertiden (ifølge overtroen) 
kryber op p& strandbredden og tuder f»lt; egL urigtigt for 
sjédréygi) (sjódreygur) ved sammeDblanding af dregil 
(noget langt) o^ dreygil (af dreygar, ýai/bsrđ^ spøgelse); 
FA. 336, 6. Flt, sjodreglar. 

sjóđreygil [áoudræiil], hak., sé sjódregil. 

sjóførur [sou'fearór], to., sødygtig, som kan holde søen, 

sjog^anjsriir [S^ugærjgor], hak., søgon^f. 

fijógyað |sægva], to. i ik., i udtr. : ta*^ er (væl) sjógvað, 
strømmen tr gunstig, strømmen er med, tad er ikki (iila) 



Digitized by Google 



SJÓGVUR— 8JÓVAKMÁLI. 



287 



^ógvað, strømmen er ugUnsHg, strømmen er imod, Ogi&^ 

alm. sjóvað. 

B(fógYur [áægvór], bak., 1) sø (hav); ringnr s., uroliø ae; 

2) søvaiid; 3) styrtesø, {fremstyrtende) hølge^ ein s. kom 
inn i bátin, en sff/rtesø el. hølge hroå ind i håden; hertil 
flt. sjo^var, bølger, søgang, stórir sjógvar, høje bølger^ 
sfærk aøyang. 

sjókappi [sou*ka*pi], hak., søkappe FA. 285, 28. 

sjólátast [goulåatast], udso., omkomme j)å søeit; fort. til- 
lægsf. og to. sjólátÍD, omkommen 2)å søen. 



sjón [sounj, huk., 1) syn, det at sé, tað gongar s. fyri 
sogn. syn går for sagn FA. 319, 33; 2) sun, eécBvne, 
jf. ey g s j Ó n ; 3) syn, kvad man sér el. dd^ som ftom9ner 
tU sifne, ein vOkur s., et efnukt syn; nn ofte spec. kæs-' 
Ugt syn^ M er ein s., tað er s. á tf, hver det sér hasa^ 
ligt ud; 4) syn, åbenbaring, FIt. sjónir. Også sjdnd. 
Jf. s^ni, ásjÓD, útBjÓDd. 
sjónligur [sóolijór], to., synlig^ som kan ses. 
sjéiok [áduroekj, ík., sødrev, vand, som vinden ophvirvler 
af som. 

sjoslætt [Sou'sla't], to i ik., i ndtr.: taO er sj(5slætt, søen 
er stiJh- nq roJin (har jævn overffadp): to at tað kana 
yera dyrdarveOur og sjoslætt, skønt det kan vcere udmærket 
vejr og sfiJle so FA B54, 14 f. 

sjóstúka ibust uu " ka I , huk., mef/ef lano og sid vadmels- 
frakke (alm. af sort farve; for meget iiyppigt brugt, men 
tjener nu nærmest kuu til søndags- og højtidsbrugj. Måske 
egl. skjoUtúka. 

sjóvad [S3ua], to. i ik., = sjógvað; FA. 402, 31. 

sjÓYarfail [åanarfadl], ik., sirøm^ald^ sirøiiiimens løb (i øst- 
lig el, vestlig retnLuy), jf. uyst- og; Testfall; også den Ud 
{jpå c 6 timer), i kviiken strømmen løber i østlig (eystfall) 
vestlig rđning (vestfall). 

fijÓTarilBka [Souan^lska], huk., uro i søen, meget uro^ 
Ug so. 

Bjovarklottur [áouarklæ'tór], hak., klint yderst ved strand- 
kanten, den sien red sfrandbreddeji, hvor man lander ved 
ankomsten iil en bygd; dernæst kyststraskningt strandbred 

(med klinter). 

ejóvarmál! [Souarmåali], hak., egl. f odmål (grænse, hvor- 
til søen når ved højest vande), nu al ni. yderste strøg af 
en .sirandln-ed, det strandparti^ som overskylles ved køj^- 
vande, Jf, fjðra. 




sømand. 



Digitized by Google 



288 SJÓYAROÐN— SKÁ&A. 



cjóvaródu [áðuarðđD], buk«, hastigt ojprwr i søm, fiygUlig 

oprørt so. 

sjóyarstraiid [sdaarstrand], huk., dig^.. » sjovarstroad; 

FA. 297, 20. 

sjorarstrond [sjuarstråndj, huk., strandbred^ kyst, « 
strond. Jf. fjora. 

sjoverkur [sauvæ'rkor], hak., -søsyge, hava sjóverk, væreaoayg, 
sjiika Isúu'ka]. huk., syge, sy q dom. Flt. sjúkur. 
sjúk<luiuur [áegilaumór], hak., sygdom, sygelighed. Jf. 
8 j uka. 

sjiikur [áúu^kór], to., syg, lidende. 
sjuti [súuti, se'ti], Ulo., halvfjerds; sjæld.; sé nærmere 
oader ejeyti. 

skftda r8kæa](að, skaðaði og skaddi, skaðað og skatt), ndflo.« 

skade, tilføje skade^ s. eio. 
skadafiskur [skæafiBkór], hak.« skadevoldende fisk SK. 
aei, 84. 

skadiileysiir [skæalæi'sor], to., wkadt^ uden skade, ^ 
óskaddur. 

8kadatídindi(r) [8kæatoi(j)iDdi(r)], ik. flU ^terretning om 

ulykke. 

skadayerk [skæavæ'rk], ik., odelæyytlst, 

skadda [skadda|. huk., tyk fjæU lagt (fugtig Og med- 

førende blæst); også s kod da. Jf. mjdrki. 

Skadi [skæaji], liak.. skade, beskadigelse^ ødeJmggélse, taby 
gera e-ni skaða, tUjojf en skade. Flt. skadar. 

skadilig^ur [skæajiliorj, to., skadelig. 

skaft [skaft], ik„ 1) skaft, håndfang; 2) skaft jíá vævere 
stol. Tålem&der: koma illa á 8kaft(ið), lykkes Ude, M 
kemur einki á 8kaft(ið) hjá boDum, han får iwtet udreUet; 
tað kemor ikki av akafti, det bliver rigtigt, det slår ikks 
f^l Flt. akðft. 

skái [skåaji], hak., ophold el. standsning i uvejr, FU. skáar. 

skak [skæak], ik.. rystelse, stød. Flt. skok. 

skak skåak]. ik., 1) skrå (shd') stilling; i skak, i;á skrå; 
også skrå stilling af sejl på båd (aml. ekáka = brase), 
sigla vid einum skáki, eitt s. framm. Et andet ord er skåki 
(i skakspil) skak, skák og mát, skakmat. 

skaka [skæaka] (að), uđso. međ ttf., ryste, sætfe i rystende be- 
vægelse, stofle; s. sær, ry si e sig, skubbe sig; — (_* og diut ) 
svinge, hann hevur skakaO á skamri stuud so moníTutn 
bitrum brandi, lian Imr i en kort stvnd svunget manqf rf 
hvast sværd FK, 79, 5G, ( med gf.) hann he?ur skakað a 
skatnri stund so mangan brandin bitran FK. 82, 93. 

Skáka [skaakaj ^aOj, udso., gøre skrå el. skæv; også tage 



Digitized by Google 



I 



SKAL- 8KAMM. 



skrå retning^ 6-no sig til side, springe (løbe) til side, s. 
av; Sjárdur skákar eio aniuiD veg, Sigw'd drejer af ind 
på en anden v^' SK. 97, 69; om sejl på bid: sfiUe skråt ^ 
hrase^ 8. segl id; — 8. sær, sno sig til siđen^ dreje 
af^ • Orani kQodi at 8. aær^ Qrane forstod at sno sig, 
at dr^e tU siden SK. 98, 75; 8. Beg undan ÍDðkrnm), 
sno sig fra noget, kaste hyrden ove)' på en anaen. 

skal [skæalj, ik., 1) skal, hylsiei-; 2) skæ!, Flt, akM. 

skål [skåal], huk., skal. Flt. skálír. 

Skålayeggnr [skåalavæggor], tiak., i udtr. •undir skala- 
veggi» som steđbenævnelsc FA. 300, 32, sé skált. 

♦skald [skald], ik., skjal<l, digter FK. 114, 34. 

skálda [skåldaj (að), udso,, skolde. 

skáli [skåali], hak., holig, spec. euligt htliggtude hus el. 
gård, eldur er i skálanum, gården brætuhr FA. 370, 27, 
Torgeir l>ygdi breiðan skála FK 111, 2 (-skåli« er her 
tilflugtssted for drabs- og ildgeriiiugsmanden Torgeir); nu 
uddodt i dagl. tale undtagen som egennavn fstedbenævnelse ) : 
mest og egl. husuavn, derefter ogs.i b)gclenavn, 1. ekfcv. 
«i Skålanom* (hus i bygden Sand på SaDda), «á ytra 
Skålan FA. 368, 17 (ildgerningsmaoden Orms bopæl, be* 
stiande af flsre hose, som nedbmndte; på dette sted rejste 
8ig siden bygden »åSkåla* el. tå brenda Skåla« på6stera, 
FA. 370, 31); hano gekk óroddurí skála FK. 142, 118. 
Flt. skålar. Jf. flagdaskálí. 

skálkabragd [skå'lkabragd], ik., skalkestykke^ gavtyvestreg, 

skálkalág [skå'lkalåa], bnk., foråytmng nederst på tag-^ 
sideii, ved enden af sparrerne, på hvilke »skålkar« (sé 
8 kål kur ^2) befæstes FÅ. 423, 15. 

skálkur^ [skåMkor], hak., skalkt skælm. Flt. skålkar. 

skálkur^ [skåMkor |, hak., 1) skalk, endeskh-e på brød; 
2) stykke træ^ som slås i en fagsparres nederste ende^ 
på hvilken V a t n b o r O med t o r v h a i d (sé disse ord) hviler^ 

skall l^kadl], fort. ent. af s kel la. 

skallabela [skadlabaiuj, ik., hjærneskal hk. 323, 23. 

skalli [skad i], hak., 1) hovedskal; skaldet hoved: hjærne- 
skal; skalle, hovedø eittaos eyga i skal la iitívOi, kun ét 
øje havde den (hoppen) i hovedet FA. 299, 34; 2) rund- 
agtigbjærgknM; lille forhøjning på havbmden, Flt.skallar. 

skaUntiir [skadlotór], to., skaldet, 

skalT [skalv], fort eot. af skelva. 

skalTor [skalvor], hak., udhængende snedrive (helst på et 
hajtliggende sted^. Flt. skalvar. Jf. fon o. 

skamm [8kam(m)j, bnk, sé skomm. 



Digitized by Google 



290 



SKAMMA — SKARA. 



skaauM (skaminaj (að), uđso., skamme, gere skautfuld; 
sk am mast, sjcamme sig, Jf. skemma. 

skttnmiMti [skamblti], hak., bjceUke, som forinHder to tag" 
sparrer, hant^'ælke. 

ska]lliniir[skammór](hejere og hejestegrad: skemri,8kem8tiir), 
to., kort (om afstand og længde irum); i kvadene også om 
tid: hann vóx skjótt á skamrístuod, deti {onnm slangen), 
voksede hurtigt i løbet afkort tid SK. 60, 9. — Ik. skammt 
som bio., lyjyf, skammt ífrá, kort derfra SK. 11, 86, 
skammt írá kougsins holl SK. 49, 14>í. Jf. stuttur, 

skap [skæap|. ik., egl. heshafftnhed . ^ieraæst (forældet og 
i kvadene ) skikkeUe, Jiyvr, til skapa var hon (x brynjan) 
skorin, deti (hrynje^i) var .skåren ejttr JegtMsjujmm Corp. 
Carm. Fær. X, 14 v. H9 — nu alni. kun sind, sindelag, 
spec. ondt si jidelag, skamm og last i sk;i|)ið, nú er skapí honum 
(i denne betydn. også s ka pil bi, akt pil si, ik., der tillige 
bruges om skikkelse, figur). For skap også skap ur : nii 
er skapnr 1 hoamn; jf. sammemætQn. som: bIfOskapor, 
figgindskapor (Jjendskab), flrdOskapur, kunnskapur, ónd- 
skapar, trúskapar, vinskapnr o* fl. 

skapa [skæapa] (að, skapaðí ug skapti [foneldet også: sktfp], 
sknpað og sl&pt), adso., skahe, dcamet forme, biðnr nú 
skaparao skyia sær, sum al la verOiDa skóp, han heder m 
skcdjeren, som skabte al verden^ om at beskytte sig FA. 
172, 12; s. (oakað) til, tUdanne, tilpasse, forme noget, 
således at det passer ; s. seg (til), skabe sig, have sleinnie 
lader; s. um, omskabe, forrandle (um skapa); — fort. 
tillægsf. skapaður, 1) skaht, også alm. skap tur, 2) af 
en r/v /óm, heskaýen, væl (ílla) skapað ; skapað var sum 
sk'TiO, <ie)i {hrynjen) .sad el. passede ham, som om deti var 
sk'it'fi til ham SK. 84, 49; en sideform til skapaður 
og s kaptur er skaf tur, beskaffen, af en vis heskaj[f en- 
hed (helst nedsættende el. spottende), hvi er hann so skaftur, 
hvorfor er han sådan (i sin adfærd)? hvussu er hetta 
ikaft, hvorledes er det, dette sir kU :' Jf. v o r O i u af v e r ð a, 

skapari [skæapari], hak., skaber (om gud). 

skapningur [skæapniggórL hak., skaiming, vcBsen; og^å 
kollektivt: skatming, dit aet skabte {skaibdse odtiykkes Ted 
skaptlsi, ik.). FU. skapniDgar. 

skar [sksear], ik., iandei på lys, 

skar Tskaarj, fort eot. af skera. 

skara [skæara] (að), adso., 1) sammenrage, rage {ild, gløder), 
8. upp eldin, s. opp i eldinum, rage op i ilden for at få 
den iU at lue; ogsåskOra; 2) pudse lys, s. Ijós; )f.skar. 



Digitized by Google 



SKARЗ SKEFTI. 



291 



Skard [skæar|, ik., 1) akár, indsnit, revne; 2) (skårlig^ 
nende e\..sfell) hjæt'gkløjt; i en hel del stednavne, á Skarði, 
við Skarði; også hjærgpas (imellem to hoje bjærgtoppej; 

3) uegl , skar^ tab^ forminđskdse, mangel, jf. skarð í. 

4) den spidse ende tuf en istap (g^lerpipaj FK. 30, 16, vel 
egl at opfatte om en of de skårlignende hl^fUr imellem 
en række nedhiBngende istappe. FIt. skðrO. 

skui^ [skæan]) bak., skare, hobf spe«, af mennesker, FIt. 
skarar. 

skari^ [skæan], liak., frossen skorpe på sné, 
skarlak [skarlæak], ik., skarlageix. 

skarlaksklædl [skarla(k)sklæaji], ik. flt., skadagot.sklceder, 
skarlaksskikkja [8karla(k)ériéa, -åitéa], buk., skarlagens- 

kappe. 

skarlakssokkur [8karla(k)så'k0r], hak., skarlagenssok. 
skam [skadn], ik , 1) skam, snavs; 2) skarn^ skarns 

menneske 

skarndiki [skiuidoi'tsij, ik., skarnpøl^ morads. 

skarpur |skírrpór], to., 1) skarp, hvas, om skæreDdtj roa- 
skaber; 2) skaíp^ Jtård, hård og tør, skrumpen^ skarpt 
hoyggj, knastørt hø; 3) skarp, skarpt markeret, f, eksi. 
ansigtstræk; 4) skarp, bidende^ gennemtrængende; 5) uegL, 
skarp, bidende, hpjiui. — Ik. skarpt som bio. — Tale- 
måde: skriOa skarpt, krybe i overordenlig stor mængde, 
t eks. maddiker, mider, taO skrfOnr skarpt (ogs& overfart 
p& mennesker). 

*skart [ska^rtj, ik., stads^ pragts især stadsdige, pragt- 
Julde klæder SK. 91, 68, meira er nm skjdl enn om s., 

sé skjol. 

skarta [ska'rtaj (ad), udso., stadse, gå stadseligt og pragt- 

fvldt klædt FA. 56, 22. 
skarvur fskHrvor], hak., skarv, ålekrage. Fif. skarvar. 
skatta [ska'ta] (að), udso., 1) pålægge skat (skatter), be- 

sk((fii': 2) htfale skaf. 
skattur [ska^tor], hak., 1) skat, skaf feaf gift : 2) skaf, kost- 
bart liggendejo'; kostbarhed^ klenodie; også kælende an- 
vendt om mennesker, skat, øjesten FA. 297, 15. Flt. 
skattir. 

iskava [bkæava] (aO), udso., skrabe, q/skrabe, s. (nakaðj 
burtur av; gkUte ved skrabning; radere; også uegl.: s. 
suman, skrabe s. til SiD, éhridie tU sig. 

skefta [Sæfta] (ft), udso., sk<^fte^ scđfe skaft på; fort. til- 
lægsf. og to. ske f tor, farsynet med skefi, 

skefti [Sæfti], tk., ske^, håii4fang. Flt. skeftir. Jf. skaft. 

19* 



Digitized by Google 



8REG6— SKEL. 



skegg [sæg:g], ik., 1) skæg; 2) kam iJå uøgle, lyklarskegg; 

3) kant, æg på økse, 6xarskegg. Jf. hóv(ar)skegg. 
skeggjutur [dasd'dSétor] , to., skægget; også Jnjnset^ 

skegf^leysur [áæglæi^sórl to., skcBgløs, uden skæg, 
skeid [alcai]. huk.. 1) ské^ meidské (spac. langskajiet i 
modsætn, til spónur); også sktfidd; 2) tvæKffad^ jf. 
▼inđskeið; S) skede, hyppigst i. flt. sk ei i)ir = ent. skeid, 
knívsskeiðir (mere alm. slíðrar). hvalvoknsskeiðir, skede 
til hralvåbeii (hralspyd)^ teir stjólu hiirt hans góða svdrð 
burtur úr lođnum skeiðuni, de boristjul hans gode sværd 
af den lådne skede FK. 67, 61; jf. slíðri, slíðrar; 
4^) skib, spec. ktigsskUt FA. 62, 7, alm. i kvadene. Flt. 
skPÍAjr 

skeid [skai| og skeidi |skaiji], ik , 1) bane, løb, strikke 
vej, som man løber: 2) løb, fart; 3) {lille) tnisium, 
spand af tid^ eitt s. hertftir, nogen tid herefter; i eii 
del yaiiimensætnn., som: dýrabiðjndagsskeið, fidsrvmmcf 
omkring store bededag; også stadium, bit. skeiO, bkeiOir. 

»keida(r)fuiidur [8kaga(r)fondór|, hak., møde el. sammen-' 

, stød (fjendtligt sammeMtød) af krigsskibe FA. 69, Ið. 

8k«lkla [ska'gla] (aO), udso., gøre skoev^ bringe ud af 
lave, 

skeln [akain], ik., ejæld. for akeina, huk.; FE. 20, 84. 
skein [akaio], fort. eot. af akiiia, 

skeina [skaioa], huk., 1) rift^ flænge^ skramme; 2) stribe 
(f. eka. af skarn på ena klæder, akæmmende atrihe på gulv 

el. væg). Flt. skeinur. 
skeina [skaina] (nd), udso., ridM, flænge, s. seg; også 

sætte sfribe(r) pa, bedække el. tilsmudse med striber (f. 
eks. klæder, gulv); — skeinast, blive ridset, få flænge^ 
få stribe (smudsst7Íbe) på sig. 
skeinkisveiuur [akå atsisvainor], bak., ^ skeiokjari} 

FA, 54, 14. 

skeiukja [bkå'nt3a| (kt), udso., skænke (iskænke eii drik)^ 
8. mjðð, vin, brennivin ; skeinkir lionum glðsini trý, han 
skæ-vktr tre glas (Itrænderin) for ham FA. 30G, 3. 

skeinkjari |skå'ntsari], iiak., skænker, mundskænk FA. 54, 
19. Flt. skeinkjarir. 

skeita [8kai*to] (tt), udso , skele ; s. at e-m, skæve Hl en, 

skeÍTQT [akaivórj, to., skæ%\ fordrejet; skrå; også uegl. 
fcrkérty urigtig. Ik. akeift aom bio. 

skel [deel], kok,, muslingskal, skal om el, itf søsnegl. Flt. 
akeljar. 



Digitized by Google 



SKEL -SKER. 



293 



skel [ðeel], ik., skjal, skil (skel, ré og skd); bann 

byour teim ðUom skel FK. Iðl, 9. 
skelkja [ðæ*ltða] (kt), ndso., ^ftcere ansigter, vrænge mund; 

jf gálva. 

skella [sædla] (ska)l, skulla, skoiiii) - mere alm.: skeldi« 

skelt), udso., skralde, klinge, larme. 
skelliláturfsædlilAatór]. hak., skrahicndc lidfer^skogf/erlatter . 
skelva [sælva] (skalVj skalvu, dkolvið), udso., skælve^ ryste, 

bæve. 

skemiiui [sæiiiina|, link., (i kvååene) Jruetstiir, også sove 
fif n Ise, tað or vonda irii Grimhild, hon talar til dottur 
sina: gakk tú tær i skemmu inn og reið fyri gesti tinum 
SK. 29, 149; — FK. 31, 22 brn^:t om sti, stmiesfi (sui-'vin 
gongur til sina skemmu). — Nu kun brugl. som liusnavii. 
t eks. -i Skemmuni- (hus i bjgden Sand på Sande), jf. 
ská'U. Flt. akemmiir. 

skemma [sænima] (mil), ndso., 1) hesJccmme, gøre skam' 
fuld; 2) skæmme, ferdcearæ. 

skemnid [åæmd], hak., heskæmndse, forhånelse. Flt. 
skemmdir. 

skemt [sæmt], huk., sé skam t an. Flt. skemtir. 

skemta [sæ'mta](ad ), udso., eg\, forkorte tiden (af skam m ar, 
jf. stnttleika af stuttur), tAm, skæmte, spøge; i poesi 
også indv. (med gf. for hf.), fornoje, more, Roland skemtar 
Hdid sitt (RoUmå fornøjer sit folk, sin skare) FA. 
179, B4 

skenitau [sæ'iutan]. huk., fidsjordriv, fornøjelse, morskah, 
eg kann góða s. gera FA. 139, 7, til s. skulum vær fara 
FK 160, 116; nu alm. skæmt, spøg. 

skemtingurrim [éæ^mtiggaroim], ik., skænUerim, kile 

skæmtedigt. 

skcmtlngarsamur [áæ' oitirjgasæamorj, to., skæmtsom, 
spøgende. 

skemtan [åæ'mton], huk., » skemtan; FK. 77, 36. 
skemtmiarord [ðæ'mtóiiarodr], ik., skmUensord, spøgende 

ord (»« skemtaaarord). 
skemtusoff^a [fiæ'mtoseevaj, huk., skæmtende el. morsom 

fortæUing, 

skepna [áæpna]. hak., 1) skcdmmg, skikkelse, legeme, g^óð 
lukka i skepnnna, sum hon har fer, velngnet være skÚtik' 
elsen, som den dér går; 2) skæbne; jf. lagnaðar (lagni) 
og eydna. 

sker [iear], ik., skær, klippe, som rager op i el. lidt op 
over vandskorpen, Flt. sker. Jf. fles, boði. 



Digitized by Google 



SRERA— SSÍÐ. 



skera [ðeeni] (skar, skóru, skorið), udso., 1) akcure (gm 
iudbnit ?), 8. seg, skære sig; skære tto, s. sundur; s. å 
háls, sk(ere halsen over på (f. eks. en grindehval); — 
frembringe ved skosiing, 8. Iiol á, skære Mil på, s. merki 
i, fikcere mærke i; filskcere (også: s. til), udskære, s. út : 
— s. akur, meje Jxorn, afskm-e kornet yn ageren, s. torv, 
skære tørv; 2) slagte, si^cc. slagte får ^ hvussu skerst, hvor- 
ledts står (Jet sig med shu/tef? væl (il!a) skerst, det ef godt 
dårligt) >^lagt (jån slagt) : 3) med iif. og bio.; s. i eitt róp 
8. i at rópa), udshxle et idud.seligt og geniienitraiigi-eaJe 
råb el. shig, s. i gråt (s. i at grata), briste i grad, s. 
ut lir, briste ud i latter: s. við; Asbjorn skar so sår« 
við, Asbjtírn udstødte et smertens skrig FK. a8, 35. — 
ske rast, skæres; kunne skæres^ lade sig skære. 
skerda [åærja] (rd;, udso., egl. gøre skår (skard) i, der- 
nmi og alm.: 1) stække, s. ?ong, stække en vinge, s. 
benu, 8. gås; 2) om terke, tert vejr: høre op, få ende^ 
80 skerdi aftar terrio, /'å fik det tørre ve^r igen ende FA. 
894, 25. 

skerdiiigur [ðe8rii]gór], hak., apparat (jærmtang),kvorigryder 
ophænges over Ildstedet; består af to dele, stang og krog: 
en stang med flere indsnit (lag, skerOinglag). hvori krogens 
nederste del, i hvilken gryden hænger, kan fæstes, cg ved 
hjælp af livilke iodsnit gryden kua flyttes op og ned. Flt. 
skerOinirar. 

skerpa [sæ'rpaj (ptj, udso., 1) skærpe, gøre skarpt gøre 

hård: 8) tf^rre ved vivd^ vindt øne (ked, fisk), 
bkerpingur [sæ'rpiijgor], bak., tør vindj også vedholdende 

tørvejr med vind. 
skerpukjot [sæ'rpotsøBt], ik., vindtørret kød (spec. fåre- 
kod, som er blevet ophængt og vindtørret i hjallurj. 
skerisotidi [sæ'rsåddi], hak., pgnt af et skær FA. 348, 25. 
skeyt [åæiUj, ik., 1) skød(e)^ flig, spec. sejlskød; — tale- 
måde : ganga fy ri 8., omkomme^ forkomme ved vtyJđeeS" 
tilfælde, fordærves, slåfejl; 2) skød (på et menneske) 
SK. 44, 86, jf. fang. Flt. skeyt. 
skeyt [åæit], fort ent. af skiéta. 
^skeytafeldar [ðæí^taf^ldór], hak., hig^ (overkappe) med 

lange skøder FK. 114, 35. 
skeyti [sæi' ti], hak., 1) lap 01 at skøde el. øge med; lap, 

klud. Flt. akeytar. 
skid [skoi] og skidi [skoiji], ik., 1) {aflangt og tyndt) 
stykke træ^ bræt, fjæl^ nu mest i uđtr. : aka á skíði, a>ge 
på fjæl ned ad en isbelagt strækning^ også: aka akiO(i); 



Digitized by Google 




SRIFTA— SKIL. ð95 



2) (* og digt.) íiki^ Geyti legði Bkfðir á (sj^ændie skíeme 
på) PK. 156, 70. Flt. ski«, sUMr. 

skiita [åifta] (ft), udso., 1) skifte, dde; udskifte, uddde 
(ved skiftmig); Qadrana skiftað tit gall og fie, tU. Quidirun 
udddie I guld og gods 6K. 61, 16ð; — triggjar giftar 
hevor U\^\r meg gift, og allar hava tnær heljur skift, Ire 
gange har min fader giJ'M mig, og allt In giftermål 
have skaffet mig frillei- på haheu FA. 252, 17 — 18; 
(med hf.) so skulum vit ti s., således skulle vi indrette 
det FA. 52, 16; 2) fikiffe, hytte, s. nm (omskifte, omhytte); 
skifte, veksle (både indv. og uv.), s. lit. skifte farre, s. 
hðgg, skifte, veksle hug, og-så (digt ) med hf.: s. hoggum 
SK. 98, 71; skifte, forandre; — (* og digt.) liv frá 
londum s., lide døden, do FK. 100. 57; 3) (uv.) skifte, 
afveksle, forandre sig. — skiftast, ^ktjits^ dtk^, ud- 
skiftes; hyttes, ombyttes: (uv.) veksle (også skifta); tað 
mail to so skiftabt, det vil cloy rendt sig buledes^ komme 
m at gå således FA. 438, 10. 

skilU [éifti], ik., 1) ski/te, deling; 2) skifte^ omskiftning^ 
ombytning. Flt. skiftir. 

skiltfng [siftigg], hak., deling, íuhkiftning ; omhytning, 
veksling, forandring. Flt. skiftiogar. 

skiggi [skod'dii], hak., egl. tpndi, i karm udspændt stykke 
slcind, JirortU skfggjastong erfcBstet^ og som dækker over 
Udari (lys' og røghul sanU ventil i taget i roykstova), du 
meget ofte brugt i flæng med det almÍDdeligere s k j ó I, sé 
skjól, 3. Flt. skiggjar. 

skig^jastong' [skod'dzaståijg], huk., stang* fastgjort til 
skiggi el. skjol; bindes med sin nederste ende snart 
til den ene, snart til den anden tværbjælke (bit i) i reg- 
stuen, alt under hensyn til vejrforholdeoe (at askiggi« kan 
stå imod vinden og regen slippe ud). 

Bkikka [åi^ka] (að), udso., 1) skikke, indrette, ordne 
(bedre f. eks. skipa); s. sær, skikke sig^ opføre sig, jf. 
háttu; min er huliin skikkað umkring við ritlcidrar — , 
min hal er rundt om opfyldt af riddere FA. 242, 22 f. ; to. 
skikkadu r, skikket, egnet, jf. ferur. Nyere ord, egl. tysk. 

*8kikkja [§i*t§a, ði'tða], bak., kappe, kåbe FA. 86, 19. 
Flt Bkikkjur. 

skil [Kl], ik., opr. ad^dttdse, jf. markaskil (-skjal), 
dernæst 1) skUterum, meXleiiiirum, ipee. det skiUenm úná* 
lem irådme i en væv, igennem hvilket islætten skydes; 

2) skel, skelnen (det at skilja, skelne), a) hegi'éb, vita 
(koona) a. å oOkrum, vide besked (rede) på noget, forstå. 



Digitized by Gopgle 



396 



have begreb om uoijif: formifi, fursiand, er so lítið s. i 
tykkum, er der aå lidt hcgrth el. forstand i eder FA. 
360, 11, b) forskel, gera skil á (uokrum), a) adskille, 
gøre forskel påf P) forkUare tydeligt, give klar besked (jm 
noget); jf. ncl^.: Ikki vita đagraskil, ikke vide rede på 
dagene, også være gumke d»m; 3) skel, ret og skel, gera 
rætt ogr 8.» gere ret og skel, it skjal; 4) rede^ ordeu^ 
fáa skil á (oakaO), få rede jpd, taO er einki s. á (ti), der 
er ingen orden derpå, og^ det går fideitfor alle grænser, 
det er for galU tað er einki s. á hoDum, han er udenfor 
alle grænser; — talemåde: við ti skili, med så forrettet sag, 
under de omstændigheder FA. 378, 13. Flt. (i betydo. 1) 
skil. 

skila [åila] (að), udsn., s. til, hesdmmi . ty(i(ff afgørelse; 
også tilkende (s. e-m uakað Ul); 8. eiii til, ud^é el. ind- 
byde eii særlig. 

skilagóður |§ilagou6r], to., som giver god og klar besked, 
fornuftig og klar (i tale). 

skilariim [silaniuml, ik.. skillerum. 

skilariim^^yll [siliiniuuisiill], huk., sy 1 1 (syld)^ som daumr 
skel imdleni to værelsir el. afdelinger af et hus, 

skildi [åildi], skildri [åildn], hf. ent af skjðldnr. 

skUja [§ilja](ld), adso, 1) skille, adsMUe, s. ein frá e-m; 
8. ein yið nakað, skiUe en ved el. berøve en noget; ilt er 
at 8. latan droDg úr beitari 9ong, det er vansMigt at 
shUk en doven S-eng fra en varm seng FA. 317, ð8; 
8. all, sortere uld, 8. eplir, sortere kartofler, s. vid barn, 
forløse; 2) uv., a) (sjæld. og digt.) skilles, adskilles 
ski I j as t), til ^^otur tóku at s., til vejene beggndie 
at skilles SK. 96, 54; b) s. fra, adskille sig, være for* 
skellig; 3) skelne, skimte, eg kann ikki skilja bókstavirnar, 
jeg kav ikke skelne hogsfaverne, jeg km ikke sf at læse, 
tad var ikki meira, oun liaim kundi s. tað, det rar ikke 
mere, cf^ han. kn)ide skelne el. skimtedet (f. eks. om noget, 
som er laugtborte) ; jf. tekkja; også skelne, høn\ eg skildi 
ikki, hvat hann istjgOi, jeg kunde ikke rigtig Jiore, hvad 
han sagde; 4} J'atte, indse, forstå^ jf, skiljast 3; 
5) vedkomme, behave, hvat skilir honum hatta, hvad ved- 
kommer det ham el. hvad gør han med dd? houuiu 
skilir einki, han behøver iwtđ, hvat man honum s. at 
gera tad, hvaå behøver hm at gøre det? 6) poetíak tale- 
mftde: væl kaa tooga 8., forstår vd at føje sine ord FA. 
306, ð8. — skiljast, 1) skiUes, adskiUes; tage afsked; 
2) skdnest skimtes eU høres; 3) forstås, alm. i udtr.: 



Digitized by Google 



SKILN AÐUR— SKIPAN. 297 



e-m skilst nakad, en faiter el. forstår noget, mær skilst, 
jeg forstår; skilst tær, som du nok kan imhé, forstå ; 
toimmn skildist tå hetta satt at vera, de forstode da, at 

dette rar muflf FA. 360, 14. 
skilnadur |silnavór], hak., adskiUelse, c^sked; vid sJdioad- 

in, fed (ij skeden. Også skil ni, hak. 
skilali^a [åilolia], bio., tydeligt, klart i og^så ski 1 liga [åilliaj 

og skilaliga. 

skilulig^ur fsilólíór], to., Jet at skelne, ti/deli;/, klar; mere 
alm. skil lig ur [áillijór]. Også ski la li gu r. 

skimast jåimast] (aO), udso., sé sig sjnjilcnde oinkriug, 
kaste blikket rundt om sig (idet man bevæger hovedet til 
siderne). 

skin [sin], ik., skin; glans, 

Bkina [akoina] (akein, akiDu [odt akino], skioid [udt. akini], 

udao, skinne^ lyse; glinse, kaste glans, 
økindttstaviir [§indÓ8tæaTÓr], hak., siolpe i lmdingsv<Brke1 

i el hus, 

Skimi [ðlDii], ik., 1) skindf hud (især på mindre dyr i 
mođsætn. til húð); 2) (Som jordmål) ^hio gyllin; en 
gyllin deles alm. i 4 dele, hver på 5 skinn. Flt. skinn. 

skinnatal [sinnatæal], ik., antal skinn (skinn 2). 

skinsakjot [åi'nsatSøat], ik., fersk kød (fårekod, spec. 
bedekod)y som er l/Jtvd bestrøet med sali og kogt og dcT' 
efte)' har været opJiængt I en kort tid 

skiniistiika [si'nstuu'kaj, huk., skimUrøje, trøje af raget, 
iií'níket fareskind. Jf. roðstúka. 

skip fsip], ik., skib. Flt. skip. 

skipa' jsiptij (aO j, tidiu., 1) oydnc, indrt ttt , 2) forordne, 
besfeninu-, s. fyri; bóndiii skipaOi iid fyri, hvat ið hvor 
skuldi gera, bonden forordnede nu, hvad enhver skulde 
tage sig for FÅ. 389, 21 ; 3) besætte, bemande, jf. s kip an 
(báteakipan); 4) synge for ved runddans, a. kv»ði (tátt, 
fÍBo), synge for ved afsyngelsen af et kvad (en vise) til 
runddans, 

skipa^ [sTpa] (ad), udso., a) imdskibe, lade^ a. ian (ibátio); 

b) udskite, losse, s, upp ur (bátinum). 
skipalloti [Spafloeti], hak., flåde, skare af skibe, 
'^'skipakrin^iir Iðipaknggrór], hak., skÁs omkreds FA. 

263, 35. 

skipalid [sipali], ik., skibs-mandskab, skibsbesætning, 
skipau [sipan], huk., 1) ordning, indretning; 2) besætning, 
hemanding, spec. a)= batsskipan, en båds l-esdHning, 
b) besætning c^' far i en udmark, Fli. akipauir, skipar. 



Digitized by Google 



29vS SKIPARI—SKJÓTA. 



skipari' [sip >ri], Imk«, 1) eti^ som ordner noget; d) ydr« 

sangtr {red ninddans). FIt. skiparir. 
slcipari^ [åipari], hak., skippei', bkiksfører, FIt. akiparir. 
skipiiskari Isipaskæari], hak., skare e^ skibe, 
slcipsbord IsipsboarJ, ik., skibsbord. 
BlLipsmadiir [áipsniæavórji hnk., mand aj et skibs botcftmng, 

skira |^h<"irii| (rd), uds«., 1) (egl. ír>ist) (li>be, Kðrnar 
prestur skirdi liaiin SK. 73, 43; i dumie betydn. nu om- 
IrL'iil ioraildet (alin. doypa); 2) fiive fH/enam, 8. ein. 

bkíriísda^ur (skuinsdæavorj, huk., i>kærtorsday. 

siciriiarvatii [sko'rnavaln, sko'rna-, skorna-], ik., dåbsrand 
FA. 445, 29; au alm. dépsvatn. 

sklrnr [ðirór], to., skært rén; digt. Jf. ak sar ur. 

skita [akoiMa] (skeit. akitu [udt. akitó]> akitið [udt akíti])» 
udao«, skide, gøre sU hđtov, 

skitfomr [ðitfeerór], to., skider^færdig, 

akhin [éitin], to., skiden^ beskidt 

skJaP [§æal]» ik., 1) skel, giæ^m, i aammensætn. marka- 
skjal markaakil, sé dotta ord); d) skd^ ret og 

skel, gera rætt og 8.; sé skil. 
skjtti^ [éæalj, ik., i udtr. : til^skjala« tU ^fimyn; Hl skue^ 

fif .If. on. skjal, dokument, 

skjaKllti [åå'lti], hak., skælvett. 

skjálg [sålg], ik., person^ som skælm el. ///.v/tr, Auias 
hann er i houdunum eitt a. {ryster på iumdeme) FA. 
431, 16. 

skjálghentur [§álg(h)æ'ntór, §á*lk(h)æ'ntór], to., som rysit^ 
jtn hænderne^ vera s., rysfv jiå hænderne, 

Hkjol [sjul], ik., 1) skjul, tiljlugisstcd^ skjulested: 2) í/e- 
skyttelse, beskærmdst; — nogd til at beskytte sig med, 
Itekteedning, meira er um a. enn um akart, det gælder 
mere om at få en god MHædning end om at pynte sig; 
8) deékke (lille firkanUei freelnge) over IJéari (lys-, hft" 
og røghul i taget i roykatova); er foatet til eo ataog, 
akiggjaatoDg, aé akiggi og akiggjaatong. FIt. akjól. 
Jf. skýla. 

skjold [é&ld], ik., sé skjðldur. 

sljélii [éouta] (skjytur, skeyt, skutu, akotift), odao., 1) skyde, 
sætte i hastig bevægelse; også mere alm. kaste, støde, 
skvbbe 0. I., kroppin slg^tur hanu efttr, kroppen skyder 

(sifHler, kaster) han bag^tir SK. 40, 41, risin skeyt sfna 
stong i jOrft, risen sfffdfr (stak) sin sfany i jorden SK. 
97, 58, braudia uodir liauo akeyt, ikin stak sit sværd ind 



Digitized by Google 



S&JÓTFØ&UB— SKÓGVUR. 



299 



under ham SK. 118, 46; s. slåina fyri, skyde (skulbe) 
slåen for; (digt, med hf.) hano sinuiii bordum skeyt, 
hm skød e\. stødte sine l>"nh tilbage FK. 103, 91; s. á 
(ov. el. nied gi.), skyde el, skubbe på, skyde ind, ud, J) m 
o. 8. V.; 2) uegl., skyde^ i udtr. som: s. nakaO frá sær, 
skyde uogef fra sig. s saman, smnmenskydej s. til, '■kf/df 
til. gin JrifJrafi: 3) skyde, afkaste, s. ham, skyde ham; 
4) skyde (med skydevåben j, afshjde, vdskf/de, s. pil, kiihi, 
udskyd( nt i^it, en kugle^ s. skot, skydt W .skud, også 
UV. '^kf/'k : — hæffe ved ^hfd, s fugl, ^kyik' tn f^'gl^ 
frttiibrtnge ved skitd; s. hol i, skyde hul i. — skjótast, 

1) skydes o. s. v ; stjorria skjytst, der sés et stjænieskud: . 
ukurin skjytst, konid på ageren er red at sætte aks: 

2) forskydes, blive skæv, kollurin skeytst (toppen blev 
skæv) FA. 396, 19; b&tario skjytst, båden lysirer ikke 
roret, — Fort. tillægsf. Bkotiii, 1) skudt o. 8. v.; 2) ven 
laDgt UV laodi skotin, være lan^ borte, 

skjotførar [SStfeerérJ, to., hurtig af sig, rap, 
sl^thdt [iduHbai't], buk., sé det bedre skjótleikí; við 

ekji^theit« hurtigt, skyndsomt^ i hast FA. 408, 10 (jf. 

sk u n đ u r I. 

skjétleiki [sotlai'tsij, hak., hurtighed, re^ed. 

skótur [ádn^tórj, to., hurtig, rap^ snar; ik. skjótt alm. 

soDi bio., a) hurtigt, b) stiaii. 
skjiirtn fs<>'rta], huk., skjorte. FIt. skjúrtur. 
skjoldrareim [sðlđraraim], huk., skjoldtreni FK, 24, 91, 
*s]ijoldur [solđór]. huk. skjohj SK. 6, 37; bojningen af 

ueite (1 kvadene forekoijiiiiernu^) ord er forvirret.* i gf. ent. 

ofte skjðldur for skjold, i lit skiMi >kildri og skjoldri 

{for skildi), i ef. skjOldrar (for akjalaar , i nf. flt. skildir 

Og skjOldir; træffes også som ik.-ord (helst i tlt.^; tvey 

skjðldur =- tveir skildir. Nu: skjold, ik. 
bkjoldur [sdldor] (gf. skjoldur), hak., gavl (på kos) Flt. 

s^ðldrar. 

8kó [ekau], digterisk aideforoi tit skogv, gf. af skógviir^; 

búgvin kkó, smylđeet, prægtig sko SK. 66, 86. 
skéiNimd [skdnbaod], ik., ^cobånd, 
Skoda [skua] (að), adao.', skue, sé; beskue, betragte, 
skAg [skdu], digterisk sideform tilskógv, gf,af akógvar^ 
Skégyaxiu [skouvaksiD], to., sko rber okset. 

skogyur' [skægvor], bak., skOy fodbedækning; aha. skinds 

Flt. sfcógvar. 

Skógvur^ [skægvórj, hak., skor, Inr strækning FA, d51, 
14. Flt. vaklende: akógvir, akógir (skógvar). 



Digitized by Google 



SKÓKLÚTUR - SKÓSFEINUR. 



skókliítur [skð'klúu'tór], hak», lap (skindlap)^ som lægges 

ind i e)i hvUvt skindsko, 
skola [skoelaj (ad), uđso., 1) skylle (i vand); 2) skyUe^ 
skylle bort, skylle op^ både indv. og uv.; 3) sitakke op, 

hralh op. 

skóleistur [skoulaKstór, -Ia''st6r|, hak., sfrikkd sko {af 
Myarn); tages på iudenfor deo egealige sko, skind- 
skoen. 

skóleysur [skoulæi'sor], to., skoløs, uden sko; harbcntt. 
skoiiim [skam{m)], huk., 1) skam, beskæmmehe^ viuiært; 
flt. skomuur ; 2) skam^ det at skamme siy, blusel. 



skón [skdun |f hokM skover^ skorpe inde i gryde ejter noget, 

som er kogt i denne, Flt. skónir. 
skóna [ekonna] (að), uđso. (med hf.), sé øira. 
skonkja [skå^ntåaj (kt\ udso., 8é ske ink ja. 
skonknr [skå'nkor], hak., forcering, gave FK. 67, 57. Flt. 

skeinkir. Ikke i dagl. tale. 
skor [skoer] og skora [skoera], huk., 1) skår, Hjt, Jure, 
klffjt; jf. beigskor; 2) græsbevokset frnuspn agende parti 
i et stejlt bjærg^ hvor Jår og beder satUes for at fedes, 
Flt skorar, skorur. 
skorda [skoara] (að ), iiuk., støtte^ stiver (af fr" ): alni. 
kun brugt om de stivere, som sættes under siderne af eu 
på land stående båd for at holde denne oprejst. Fit. 
sk irdur. 

»korda [skoara], uđso., sætte støtter undir, i odtr. : s. 

bat, sætte træstivei-e under s'hIlii af en had (sé navneo. 

skorða); skorðaður, (om báilj vera skorðaður, .stå nud 

træsHvere ttnder siden. 
skorpa [skå'rpaj, huk., skorpe. Flt. skorpnr. 
skorpna [skå^rtiia] (ad), udso., blive hård og skrumpen: 
skorta [akå^rta] (að), ađso, skorte^ mangle^ fattes^ alm. 

npero. med tingen i gf og personen i gf. el. hf.): eio el. 

e-m skort ar nakað; hannm et. hann skortar ikki fis; ei 

skortar honum ejd, ham fattes ^ rigdom SK. 11, 91; 

(digt., med tingen i cf ) skortar hann ei figgja(r , lun 

har ingen mangel på gods (gods og guld) SK. 25, d8. 

Jf. tróta, vanta. 
skortur [skårtor], bak., fjobs^ (grimt el. arrigt) ansigt, Flt. 

skortar. 

skósveinur [skou'svaitiór, skossvainór], hak., skosvend^ 
}>a<i(\ hcijfståriide mands el. ridders tjener FA. 51, 15; 
kuii i kvadene. 




Flt. skonir. 



Digitized by Google 



SKOT— SKRIÐA. 



'óOi 



skot |skoat], ik., 1) skydm^ det ut skt/dc, støde, skubhe o. 
1. (jf. skjóta); ð) sknd (med skydevåben j; 3) uegl., i 
sanimensætnii : samanskot, sammmskud, álako^ tHskud^ 
bidrag: 4) smal gang el. åbning imellem ydervæggen 
(•vegg'ur« af sten og^ græstorv el. muld) og inder- el. 
JjfflciiPggen (bróst) i et hm; alm» amal gang, snæver 
f/e)u>tiHf/a)ig. FIt. skot. 

tskutaseydur [skoetasæior], hak., Jár el. samling Jár^ som 
er gået fra en udmark over til en anden. 

skotbjálvi [skoatbjålvij. hak., skærm, dække imod angreb 
FA. 437, 24. 

skotra [skootruj (^aðj, udso., skubbe, støde. 

skojta [skåi'ta] ' (tt), udso., 1) sammenjøje, sammensætte 
to stykker, 8. samao; skøde^ føje (f æste) et stykke tU et 

. andet, s. upp i; også øge, gøre længere ved tilføjning af 
et stykke; 2) skøtte, ænse^ bryde sig om, med hf. (s. 
uOkrnm} el. mere atm.: nm, s. om nakað; eg havi ti ikki 
flkoytt^ jeg har ikke bmdt mig derom SK. 94, 2ð, egr 
sko.vti ei, hvat beinini tola, síðan eg eri đeyður, jeg skøtter 
ikke, hvad benene må lide (j: hvad der bliver af mim- 
hen), naar jeg er død FK. 8^, 92; s. sær sjålvom, skatte 
sig selv: — s e-m Ieti» spare en (for) hans umage, 
pleje ens doveusknji. 

skoyti [skåi'^til, ik., tiljøjt-t stykke, lap, sigkke træ, sti/kke 
tov on drsl.^ SOM føjes [f æstes) f il noget andet. Flt. skoytir. 

skruml [skraml], ik., /am, spektakel (Jbrårsagd ved nogets 
som skrau/Jrr el. skralder). 

skraiiila [skranila] íað), udso.. gøre larm, skramle^ skralde. 

skråpur [skiaLipår), hak , sknfc, skråpe^ puffinus arcticus 
(søfugl). i^lL akfiipir. Jf. liri. 

skrástíyari [skråastoivari], hak., skrástiver^ skråstøtte, 

skreid [skrai], fort. eot. af skrfOa. 

skreid« [skraija] (dd), udso., glide på is, løbe på skøjten* 

*8kreppa [skræ'pa]. bok.^ randsel FK. 58, 6ð. Fl(. skreppar. 

*^kreyt [akrei'tj, ik., pyvá, stads FK.d7, 28. Jf. skart. 

skrid [skri], ik., gliden, skriden, fremadskriden; ogsk 
kryben^ langsom bevægelse, taO er skriO á hoDom, han 
skrider meget langsomt frem el. sé, hvor han kommer 
krybende. 

skrida [skrija], huk., skred, fjældskred (jordskred, sne' 

skred), nedsh/rfende el. nedsfyrtet jord- el. snemasse^ hvar 
ein skriðan er lopin. er onnur væatandi, hvor ét skred er 
styrtet ned. kan et andet ventes bagefter el. en idykke 
kommer y ælden alene. Uegl. i nogle talemåder : sjógvuria 



Digitized by Google 



302 



SKRÍÐA— S&RÝDDUB. 



stendur í einari skriðu, søen står i ét skum; seta s kortin 

i eina skriðu, Jordreje ansigtet, sætte ansigtet op iilj. eks. 

fP'iu el. gråd. Flt skriður. 
skrída [skroija] (skreið, skriðu, skriðið), udso., 1) skride, 

glide ijænití frem el. af sted; også skride, In/he: líðiir, 

uiedan skriOur, man kommer frem, seJr (i,n ,naa kryber 

e\. det går frem, om det end går Jangsomf FA. 320, 11; 

2) (upers.) klø (om en kløende ef. krillende fornemmelse), 

taO skríður (uudir ilini, i lógvanumL det klør {muler fod-' 

såJen. i den indvendige håndflade), 
skridt [skriji], hak., kløen, klø, knUen, 
skrift [Bkrift], hak., 1) skrift (hvad der står skrevet); 

spec. håndskrift; 2) den heUige skriftf skriften, 
skrifta [sknfta] (ad), uđao., 1) skrifte {tage i skrifte), s. 

e-m FK. 143« 129; 2) shifte, bekeude. 
skritna [skroima] (md), udse, skimte, sé dunkelt. 
. 8krimsl(i) [8kro**in«I(i), siíró''m8l(i)], ik., uhyre, jætteuhyre 

FA. 1, 26; nu spøgelse, skranmel. Flt. skrim8l(ir). 
^skríinsla [skro^'nisla, skroi'msla], huk., kvad om et skrirasl, 

som benævnelse på et enkelt kvad (skrfmalarima) FA. 

1. 2. 

skrin [skroin], ik., skrin, kiste, kasse. Flt. skrin. 

skriya [skriva] (að), udso.. skrive; nedskrue^ '>jishi,ve, 
indskrive, g niður, upp, iun; også skrive, forfat (t. 

skróa [skroua] og skrógva [skrægva] ^að), udso., være 
knastør (oui ho). 

skról [skroul], ik., skryden, pral. 

skróla [skr9ii1a| (aO), udso., skryde. 

skroppa [skri'pa] (adj, udso., larme, støje FA. 334, 5. 

skrótnrmr [skrou' torror], to., hiastør (om ha). 

skrukba (ad), nđeo., skrMe^ gnide stærkt. 

skriid [skruu], egl ik., alm. huk., shrud^ pynt, stads, mest 
i kvadene ; ved siden af skrå ð træffes formen s k r U ð u r, ik. 
(FK. 36, 34j og hak ; flt. skru ðir (huk.) =s'krud, stadse- 
lige klæder; var i skriíðum klæddur SK. 138, 1. 5 f, n. 

skruddu [skroddo], fort. flt. af skryðja. 

skriíðhetta [skruuhæ*ta], huk., hæffc af fint klæde. 

skriig^v [skngv] ik , komstak^ 12 kornneg, satte sammen 
i dak. Flt. skriigv. 

fiikruya [skrua], huk., skorpe på sår; rivur skruvu frá 
eygum, gnider søvnen (egl. den under søvnen dannede 
skorpe i øjenkrogene el. mellem øjenlågene) af øjume FK. 
138, 78. Flt. skruvur. 

skrýddur [skroMdór], to., pyntet, opstadset (også: upp- 



Digitized by Google 



SKRYÐJA— SKUM. 'óOó 



skrý(ldur); aí et forældet skrýða, pynte, .stadst'. skrýða 
seg (nu: skrúda sig iipp, stadse sig op) — dog bruges 
endnu fort. s K ryd di (seg:). 
skrydja [skrijaj ibkniddi i, udse, inuJt grojt {kiivse ko, i' 
el. míi?í), kvðrniu skryður; áin skruddi. Íscu pd áen brødes 
o(j førtes nedad af ótrømmen; — *ouian skruđdu dalir og 
fjðll, ned styrtede Jjælde og dale FK. 45, 70. 
skrædii [skræava], huk., fiskeskind. Flt. skræð.ur. 
skræda [skræa] (dđ), uđso., Hve itu. 
skrædna [skrađaaj (aD), udso., revne^ Uu, 
skrSgg [skroggjp Ík,, pral, overdrivåse. 
skrðgga [skrðggaj (að). udso., prale, <mrđrive 
skuda [skaaj (að), udso., sé skoða* 



Skttggu [skogga 
sknggi [skod'đðl 



(að), udso., skygge, kaste skygge, 
hak., skygge. K!t. skuggar. 
skiigv [skigv], ik., skul, stød. Flt. skúgv. 
sklign^a [skigva] (að), udso. skyde {hart, tU side)^ støde, 

shihhe; s. undir ein, støde (skubhe) til en. 

skiigvur |skiirv0r], hak, stntntjæffer, rorwåfie, sfrandliøg^ 
lestris catarriiactes (fugl). Flt. skusrviir, skúgvir. 

gkula, skulla [sknln, skoi(lja] og skuiu, .skullu [skulo, 
skol(ljó] (skal, skiiliii otr f mindre alm.| skyldi, skul(l)aðj, 
udse. 1) skulle^ i (tre skyldig ihviuhn^ Jbrpligief ) til at 
gave noget, 8om: hann skal gera tað, við 8kul(l)u tara; 
sk}ldi upp at ganga FK. 133, 28; også nden tilfojet udso.: 
liann skal burtur, út; 2) skuUt, komme iil at^ om noget, som 
kommer til at indtræffe ifølge skæbnens bestemmelse, strangir 
harrar skola atokknt valda, strænge, herrer skuU^ stakket 
(kort) herske; ðll skala doyggja, aUe skuUe do ; c gsa mere 
alm. (om noget fremtícligl;): tað skal spyijast, dđ skal 
spørges; (om en mulighed) um so sknldi Terið» om det 
skMe konme tU at gå således; 3) skuUe (ifølge ens 
egen bestemmelse), ville, eg skal royna, jeg shd forsøge^ 
hvar skaltú fora, hvor skal du hen? - også mere alm. 
sknlle, være bestemt til noget; hvat skal hveiti i hunds 
buk? hvad skal hvede i hunds mave? FA. 317, 4. 

skuld [skold], huk,, 1) skyld, gæld^ cifgift^ rinda skuldina, 
betale sin gæhl, sé rinda; 2*) skyld, årsag, fyri vora 
sku\á, for roy skyld SK. 61, 20; nu: skyld, sé dette ord. 
Fif sku Id ir. skyld, gæld. 

skiilaiærari [skiiulalæararij, hak., lærer, skolelærer. 

skiili [skúuli]. hak., skole. Flt. skúlar. 

skiim fskiium], ik., sktim. Jf. froda (som spec. er skum 
på mælk el. øl). 



Digitized by Gopgle 



804 SKUMA— SKUTUK. 



skúuia [skúiinia] faði, udso,, skumme, afsætte ^kvm. 

í»kun(lu [skoudaj (adj, uđso., 1) med hf., slnjiuh pá, ya- 
skyiuk, Jrnn^ki/ndc, s. teíui íerð, fremnkyiiik sin gang^ 
fart, Jæ/d el. rejs< ; s. sær, skynde sig; — s. uiidir ein, 
skyiide pil en; 2) uv., akynde stg^ haMe^ Virgar at liuiiuiii 
skundar (skynde^- sig hen til el. hen imod ham) FA. 
23/, lo. 

Hkuudilig^a, skunduliga [skondilia, skondoliaj, bio., skynd* 
samt, hastigt. Også skiin disliga. 

skmidiligur, skimdiiligur [skoodilidr, Bkonddlldr], to., 
skyndsom, hastig^ ilende^ Og6& sknodisligiir. 

skudur [Áondórj, hak., skgné^, hastt i skandi, i hast. 
OgBå skundao, sk ånding (hok.). 

skurdur [skúrórj, hak, 1) det at skære, skæren; 2) đ£t 
arb^de at skare tørv, tørveskær^ torvskurður (jf. skera 
torv); også det arb^de at afskære el. meje komet på 
agrene, kornmejning, akurskurdur (jf. skera akur);— der- 
næst: det tids-pimkt, hviket man a) skærer torv el. 

b) ?ne/et' korn: 3) slagtning, ph-fsJagtninf/. taka [seyd) i 
skurd, (age (J'nr) tit sfngfning FA. 4 IB, 16 f.; dernæst 
a) de får, som s lagt is ^ slagtefår. taka skurð, tage iian~ 
lam til slagtning (skurður her inodaat klipimig, sé d. 
o.) FA. 342, 12, b) dm tid {oin elleråret hvilken 
Jårene slagtes, si (Kiictid ( = skurðartíð, skorðtíðj, 

c) den fftrste ijtiUguaga (drivning af får fra fjældtt til 
folden), ved hvilken de til slagt n tag bestemte hanfår hei^ 
tes; 4) s%it, skår, skure; også udskåren prydelse imdUm 
kor og skib i de cđdre kirker, Fli. sknrOir. 

skuri [t^on], liak., mg måge. Plt skarar. 

skursl (ako'rsl], ik., 1) små rifkr, små skrammer i huden; 
hertil ndao. aknrsla (að): akarala Mg, støde sig og få 
huden skrabet; ð) småstene^ spec« små og sjpidse staie, 
som ere iblandede jordsmonnet eU beåakke et sted, Itvor 
man går; 8) liUe bitte styJđce^ smule; fit. (i beljdn, 8) 
skursl. 

skiirur |skúurór], hak., korf og stærk regnbyge. FIt. akdrir. 

akiita [skúa'ta], huk., skvde. lille skib. Flt. skútur. 

skiítí skúu'ti), »lak., fordybninff (hnle) i^idunder et fjtsld; 
Bláíeilsskúti KA. 348, 13. Fit. skutar, 

skutil [skutiij, hak., h arpnn. Flt, skutlar. 

skutla [skotla] TaðK udso., 1) hnrfni,ien\ stikke med har- 
pun; 2) 6. sær, { bevæge overkroppen ved at) skyde skul^ 
drene frem otj tiUmge, 

i!)kutiir i^skulurj, hak, enderum el. hagrum) i båd. 



Digitized by Google 



SKÝ— SKÝM. 



305 



framslcutur (forrum i båd) og bakskutur {bagrum i 
båd). Flt. skutir. 

ský [skoi], ik., (digt. og i sammensætnn.) = skyggj; FA. 
21, 2. Flt. sky. 

skýdráttur [skoidrå' tor], hak., skymies driven for vinden, 
bevægelse i skyerne. 

skygdur [áigđór]. to., i udtr. som: vera væl (illa) s., sé 
godt {dårligt), have godt (dårligt) syn; dapurskygdur, 
svagsynet, som ser bedst i tiismørke; — (* og digt.) 
skinnende, skygdan hjálm á hðvđi bar CCF. XII, 387 v. 27. 

*skygg:in [ðid'dzinj, to., klar, gennemsigtig SK. 83, 37. 

skýg^j [skod'di], ik., sky (i luften). Flt. skýggj. 

skyggja [sid'dza] (gJ), udso.. kaste glans fra sig, s. á, 
kaste glans (på), sólin skyggir á; (upers.) s. av (nðkrum), 
kaste glans, give refleks, tað skyggir av ti, det glinser el. 
skinner, det kaster glansen tilbage; s. ígjðgnum, skinne 
igennem, gøre klar og gennemsigtig. 

skýla [skoilaj (Id), udso., 1) (med hf.) yde skjul (skjule for 
at beskytte), beskytte^ beskærme, gakk á skóg og skýl tær 
har, gå ind i skoven og skjul dig dér FA. 170, 29; 
biOur nú skaparan s. sær, beder 7iu skaberen om at be- 
skytte ham FA. 172, 6; låne hus, give husly, s. e-m; 
2) UV., ved hjælp af en til skjól (trædækket over 
Ijóari, sé dette ord) fastgjort stang^ skiggjastong, stille 
dette dække således for vinden, at røgen kan komme ud. 
Sé skjól og skiggi. 

skyld [åild], huk., 1) skyld, bi-øde; 2) skyld, årsag, fyri 
mina (hansara) 8.^ for min (hans) skyld. Jf. s ku Id. 

skyida [áilđa| (aO), udso., skylde, rære skyldig el. forpligtet 
til noget, spec. skylde penge. 

skyldfolk [ái'lfð^lk], ik. ent., slægtninge, pårørende, 
familje. 

skyldigur, skyldugur [sildijór, áildóvór], to., 1) skyldig, 
forpligtet (til); 2) skyldig, sagskyldig, brødefuld. Jf. 
sekur. 

skyldmadur [silmæavor], hak., (mandlig) slægtning; skyld 
endvidere i sammensætnn. som: skyldkona, kvindelig 
slæ.gtning, og desuden: skylddrongur, skyldgenta. 

skyldskapur [SriskæapórJ, hak., slægtskab. y'-^^P 

skyldur [sildor], to., beslægttt (mvd), med hf. (sjæld.;:; helst, 
digt.) og i dagl. tale alm. med við: s. við ein^ 
med en; leir eru skyldir, de ere i slægt. jflp 

*ským [skoimj, ik., = skvrnin?; seint til dags^ - 
101, 2. 



306 SKÝMA--SLÁA. 



skýina [skoinia] (ind), udso., .skumre^ markiie, tad skyuiir, 

det bliver mørkt, mørket falder på. 
skýming [skoimiiig], huk., skumrvig, mørkning. 
skyttari [ði'tan}, iiak., skytte FÅ. 430, 14. FIt. skyttanr. 
*sk;^ur [skoijor], hak., digt. = skýggj; upp i míðjan aký 

SK. 41, 49. 

skærnr [skæarórj, to., skcsr^ rén, skinnende rén FÁ. 101, 
29; sjæld. og helst digt. Jf. skirtir (for: skfrar). 

skøda [skfía] fdđ), Ildso., forsyne med sko, give sko (skind' 
sko) på fødderne^ alm. i forbind. : s. S eg. fage sko (skind' 
sko) på : fort. tillægsf. skad dur, med sko på^ tara væl 

filla) skøđdar, være iført godt (dårligt) fodtøj. 

skødi [ skooji], ik. , (sfykke) skindtilat sy etjjarsko af, Flt. skaðir. 

skeliugur [skoaliijgor], hak., strikket og gennemsyet uld- 
sko. Flt. skelingar. 

sk^ltur [skð*ltór], hak., hoved, hof-edefs .skehi : otte spottende 
for hoviir (hodd); også godt el. klogl hortd. Flt. skðltar. 

skota [skuðtaj, huk., rokke flisk i, Flt. skotur. 

skoviiingur fskovmijgor], hak., stykke af armen fra hånd- 
leddet op imod den tykke del aj nnderarmeu, håndled, 
Flt. skðvningar. 

slå [slåaj, huk., slå {lille h<m), Flt. sláir, 

slá [slåa], digt. for sláa; sé slaa. 

sláa [slåa] (slær, sló, slógu, sligið), udso., 1) s.á^ tildele 
slag, s. ein; også med *slag» som gf., s. slag, slå et 
slag: 2) slå, støde el. skyde ved slag (el ved slaglig- 
nende bevægelse), s. aejm (fastan) i, slå søm (fast) «, 8. 
heoduroar saman, slå homdeme samtnen, s. hðvdið i stein, 
slå hovedet i sten; s. armarnir tvftrtor am ein, slå armene 
omlrhig en; S. hurðina aftur, smække døren i Qt smeU'd, 
stnella aftur); s. 8iindiir» slå itu (jf. bróta sundur); s. 
i iiel, slå ihjel: — slå, støde^ hælde, f. eks. vædske, s. 
vatDÍð út; 3) uegl., slå, t eks.: s. urtonkum, slå (noget) 
af fanJarpr: s upp i gaman, slå hen i spøg; 4) slå, 
spilh' på i et strængeinstrmnent), s. harpu FA. 26, 32, 
(Jatvarð) ið saltrid sló (som slog 2^.sY?/frrf) FA. 85, 
15; alni. kun digt; 5) i>lå el. meje græs, s. gras, 
ahiu blot: -slåa«; også f. eks.: s. ein teig, slå græsset 
af iii siiiinmel mark: 6) ^lå, frtnd>rÍH(,i red slag el. 
slaglignntde hevægilse, s. Iidl á (i), slå hnl på (i), s. 
bukt (kniit) á, slå bugt [knude) pu: s. old, slå ild; — 
uegl., s. ring, slå kreds, spec, danne rnndkrcds til dans; 
og so miklan váðaluga læt hann harum slå SK. 19, 35; 
— [■ oij digt.) slå, forarbejde^ sum (o: gullstólÍD) teir 



Digitized by Google 



SLAG— SLEPPA 



307 



kDona dvOrgar tveir beat við rdnmn slå SE. 18, 29; 
7) a?., slå, gøre en slående bevusgdse^ baDO sló eltir 
honiiiii; aldan slé ídq f bátío, bølgen slog ind i båden; 
logÍD sM vpp, luen slog i v^ei; s. DÍðnr, slå ned^ f. 
aks. om lyn; a. át, slå vd. f. eks. om avad; «s1áa» 
om hjærtets, pulsens, klokkens slag:; — s\6 úr afnom 
gamni, f^log spøg til suh SK. 133, 29; — (om vajr) hana 
slær i rok. def slår ind med snefog^ hano hevur sligið 
f rostid, def fnj\-cr ikke så stærkt mere. — Med f hu. 
og bio.: s. av, a) slå af, g»re afslag i ]>ri^\ b) .^h'i af, 
opgive, lade fare (s. nakað av), c) s. hnndiua at e-in. 
slå hånden af en: s. til, a) filå fil, vhidi((;ie et tiJJ'vJ, 
bi Joi óláj strække til, c) ti c (h ind, JaUe ind, tað bio 
ilt til, det (f. eks. snrH) forvitr rtde.s, d) slå til^ passe,, 
gå i opfyldelse; lykkes,-- Middelart sláast, slåsj kæmpe, 
jf. berjast. 

slag^ [slæa], ik., 1) slag, hug, også uegl. (hjærte-, puls-, 
klokkeslag); 3) slag, (plndseligt^ lammende) anfald; — 
upp i slag, slag i slag^ den ene gang efter den anden 
(vden afhrydehe): 3) slag^ trctfmng (i strid), egl, bar- 
da gi. Flt. alOg. 

slag'falæa], ik., slags^ art; race; slægt; o^pak. FU.aldg. 

slakta [alaktaj (að), ndso , slagte. Jf. akera. 

slálamðrar [al&atomeerórj, hak., pølse af mðrur ð (eU 
dele heraf) og talg, 

slegrfriðvÍY [slækfrivoi^], Ík., slegfredviv FA. 252, 5; digt.; 
bedre fri 11a, bel ja. 

sleg:p:ja [slæd'dza], huk., stor liamnur. Fit. sleggjur. 

slegi^ja slæd'dza] (ad), odso., hamre, hanke stærkt (íned 
slec-gjaj. 

sleikja ^slai'tsal (slokti). udso., blikke, med hf. vui levende 
væjiiier (^kúgviii sleikir kálviuum, koen slikker Jx'dctn) og 
med gf. om livlese ting (s. sponio, skeidina, slikke skeen); 
også sledske, tale sledsk. 

slelnirja [slåndzaj (^.'%lou5di), udso., 1) .slænge, slyngt, kaste; 
:2j uv„ slænges hid og did, dingle, = sleiogjast. 

sleipa [slai'pa] (aO), adso., slæbe, arlnjde strængt, 

sleiskvr [slaí'akór, slaí'skdr], to., sleđsk, 

sleiv [slaivj, huk., slev^ stor øseské, Flt aleivir. 

slekt [slækt], buk., sUegt Flt.slektir. Jf. ætt, slag, kyo. 

sleppa [sls'pa] (slapp, aloppu, sloppiO), adso., 1) slippe, 
komme løs, blive fri; s. frá nókrum, slippe fra 
el. for noget: s burtur (inn, út), slippe bort (ind, 
ud); undslippe (a. undao); s. fram, blive antagen Hl 

30* 



Digitized by Google 



■ 



308 SXiEPPA— SUXA. 



konfirmation FA« 295, 15; 2) få lejlighed til, få lav Hl, 
(ikki) 8. at gera oakað; eg slapp ikki til tað. 

sleppa [slæ'paj (pt), udso. med hf., 1) sUppe^ give sUp på^ 
lade las, lade fare, s. e-m, s. burtar; 8. e-m inn (út), 
lade en komme ind (ud): s. nokrnm fur honđini), lade 
noget glide el. falde 7(d af hånden; i) give l^ligked eL 
lov HL s, em at gera nakað. 

sleppingalamb [slæ' piggaiambj, ik., lam, som er så vel i 
stand, at det ventes at kunne overleve vinleren, 

sleppiugur [slæ'piggór). hak.. — sleppingalamb; også 
overfdrt om en halvvoksen person, som man kan begynde 
at lade gå jfå egen kånd FA. 294, 3. Flt. sleppingar. 

slerdi [slærdij, fort. (ent.) af sláa og sideforai (i Nordere-, 
Østere-, Nordstreme- og Vågedial.) til sid. 

Slerl [sleerij, (sjældnere) sUrdi; FE. 25, 97. 

sletta [slø'ta] (tt), udso., 1) iodT., slænge (smide); stænke 
(en Tødske p& ooget), s. vato å, stæiđeevand pa; 2) uv., 
stænke, tað aletti ion i båtin, søen stænkede ind i båden; 
3) = slet tast, a) dingle^ b) slentre omh'ing. 

slettingur [slæ^tiggórj, hak.« våd sné, tøsné; alm. vita- 
slettingur. 

slettur fslæ'tor], hak., skvæt, sjat. Flt. slettir. 

sleva [sleava] (að), uđso., sagle, savle (vædske af munden). 

slídrai^nívur [sioiraknoivórj, hak., skedekniv, kniv tU at 
gemme i skede. 

•slidraspjol [sloirBspjou't], ik.. egi. sktdespyd, loræUet og 
digterisk uuiskriviiuig^ for sværd SK. 32, 182. 

slidri [sloiri], hak., sktde, balg (sværdskede, knivskede), spec. 
knivskede; alm. i lU. slíðrar = ent. slíOri; einir slíðrar, 
en skede. 

slikur [sloi'kor], to., slig (en), en sådan^ slfkor maður, 

(ain) slik ferO. 
slim [sldm], ik., slim. 

slit [slltl ik., 1) sliden; 2) sUd (p& klæder, genstande); 

8) slia, sirængt arbejde; 4) stansning i we/r, i regn. 
Siítá [sloi'taj (sleit, slitu, tiltid), udso., 1) sZide, rive (itu), 
8. av, slide {et stykke) af^ s. sundur, slide itu; »s. bartnr« 
spec. slide sin medesnor el. fiskrline; — negl. om vejr: 
S. i, f. eks. hann (tað) slítur í, der indtræder en stans- 
ning i uvejret^ redræn harer op, også skyerne spredes; 
2) slide, rykke (sfarktj^ s. i nakað; s. seg leysan, slide 
rykke, rive) siy Jos; 3) slide, gøre rtnyere ved slid 
brug), f. eks. klæder; 4) iuv.) slide, slide og slæbe, an- 
strænge sig; s. fram, med nød og næppe nå lund el. 



Digitized by Google 



SUTNA— SMÁDB0N6UIL B09 



dei bestemte sted; b. npp ondir landið, med stor meje 
komme i læ (tf land, t eks. om «ii båd, td m sagt, at 
Jtikagarpar alitu opp nndir landiO SK. 43» 69; — digt., 

med gf. : s. sina ævi, hemlæbe s^^it liv FK. 107, 149. 

slitna [ahtna] (að), udso., slides, gå ito, skUles ad, springe, 
f. eks. om tråd, reb, line. 

♦slitur* [alitor], ik., slvl, strænyt arbejde, gekk teim surt við 
s. FK. 133, 26 (synes lavet for rims skyld). Ellers slit. 

sló [slon], fort. ent. af sláa; jí. s ler di. 

slód i^siouj, huk., optrådt vej; vej, bestående af spor, f. eks. 
vejspor i sné: dernæst en slags vej, dawet ved hø, som 
bliver liggeiide henstroet efter e?i, der bæf r hølæs, også 
alni. spildt (jmhpildt) hø, FlU sloOir. Ji. boðaslóð. 

slógu [sijuoj, fort. flt. af sláa. 

slógT [slægvj, ik., indvolde i fisk, Jf. sløga. 

slot [sloatj, ik., ophM el. stansning i uvejr {storm^ regn). 

slottur [slð'tór] (gf. slótt), hak., 1) slåens det at slå; sjæld.; 
ð) høslæt^ af mejning af græs; ogs& den tid, da græsset 
bliver slået^ høsleetstid, I sammeosætoD. brages alm. 
formen elåttor, sé harpnslåttur, manoBláttor. 

sldka [slnu^ka] (að), adso., sluge, 

sliikin [slúu'tsin], to., slugvorn, 

slýggj [slod'd^j, ik., slim, slimet masse, slimvækst (taogart). 
sliDtta [slaHa] ( nð ), ndsc, jævne, gere jævn ^UJlad, også glatte. 
slSDttna [slatnaj (að), udso,, jævnes, blive jævn el.fiad (glat). 
slættiiboka [sla'tobeeka], huk., grønlandshval. Flt. -bokur. 
Slasttur [sla^tor], to., 1) jævn, flad, s. vollur Jlad mark, 

slette: 2) jævn, glat. — Ik. slætt ofte brugt som bio.; 

rætt OS' slætt, ret og slet, ganske simpelt (ligefrem). 
slod [6ik)d\, ik., hø, som ligger hensirøet øer e«, som hærer 

hølæs. Jf. slóO. 
sløda [slea] (ddj, udso., (om en, sftm bærer helæsj frem" 

bringe slód (sé d. o.) ved hø. som tabes iindei'vejs og 

bliver liggende; miste hø undervejs, spilde hø, 
slega [sløa] (gd), udso., tage indvoldene (slógv) ud af fisk, 

8. fisk, opskære fisk og tage indvoldene ud, 
sUlkkiag [slð^'tsiggj, hak., slukning; ogaå uodert., i 

formeo slOkkiagur, hak.: den omstesndighed, at noget 

(f. eks. ild) er slukket, sé eldslðkkingor. 
slSkkja f slo tda] (kt), adso., slukke, udslukke; og8& stanse, 

stille, dæmpe, s. tostan, slukke sin tørst. 
småbarn [småabadn], ik., lille J'arn, 
smábátur [småabåatorj, hak., lille båd. 
smádiODgiir [småadråggor], hak., smådreng, lille dreng. 



Digitized by Google 



310 SMÁF1SKATEQ6JA— SMÁUB. 

Bmåflskateggja [småafiskatæd'dza], huk., bundt af vind* 
tørrede, ro} JiaJpn sammenbundne ofj ophængte småfisk. 

sináíiskur jsmL^fiskor], hak., småfisk, mindre fisk (torsk). 

småfolk [småafoMk], ik., småfolk, 

smáp:rót [småagrou^ tj, ik., småstene. 

smakka Isnui'ka] (aO), uđso., 1) (uv.) smage^ have ot ris 
smog, s. væl t illaj; 2) (indv.) smage, smage jjá^ fe. nakað, 
også uegl. nyde, spise (af nogd)^ s. mat. 

smakkiir [sma'kor], hak., smag. 

*smala [smæ-ila], huk., småt kvæg, (hjord af) får, goymir 
at smalu og geit, vogter får og geder FA 191, 3; egl. 
i kollektiv betydn., men traffes og^ i flt. (sioalar): allar 
rekur hann smalaroar saman á granan tOU, han driver 
hele hjorden sammen på den grønne mark SK. 122, S53. 
Også i formen smali, hak.; jf. smalađrongnr. 

*smaladrongur [smæaladråggor], hak., hyrdedreng, fåre* 
vogte)' SK. 122, 22; også smaludro n gar. 

smálamb -småalainbj. ik., smålam^ lUle lam, 

amalka [sma'Ika] (aO), udso., gore smal el. smaUert , s. 
um nakað; smalkast og »smalka« , blive snud el. 
smaUen . 

small [smadT, fort. e!)t. af sniella. 

*smaIudroii^ur [smæalódráijgórj, hak.,a8maladrongur, 

sinalur [sniæalor], lo., smal. 

»mamudur småamæavor], hak., fattig almuesmand; flt. s ma- 
ni en n, småfolk (jf. småfolk). 

smáoy^gpj [smååd'dzj, liuk., lille ø; helst i flt. smáojggjar, 

Sí)lá(>i'}\ 

smjípiltur [småapiMtor], hak., smådreng^ lille pilt. 
smásveinur [småusvainor], hak., småsvend, lille dreng; i 
kvadene. 

smátroll [småatrodlj, ik., småtrold, lille trold. 
smatt [sma't]. fort. ent. af smetta. 
ématta [små'taj, huk., hytte, lille (og ringe) hus, Flt. 
småttur. 

amaur [småavorj (bajere og hejeste grad: amærri, smæstnr), 
to., små, lille; ringe, íd}etyđelig; knap; alm. Iran brugt 
1) i ik. smått, a) småt (fint, bestående af små dde. 
om en mængde) hetta er so smått, bi småt, ringe, ube^ 
tydeligt, taO g-on^ur smått Iram, det går han småt frem, 
c) knapt {utilsirækkeligt), taO er smått fyri honam, dtí 
er småt for ham, han har det knapt, d) i udtr. : smått 
i h;uin, rp'd han få skam, gid han få en ulykke; 2) i flt. 
amáir, små, som flt. til Htil. 



Digitized by Google 



I 



SMELLA — SMOTTA 311 



smella [smædla] (small, smullu, smollid), udso., smælde, 
knálđey give en smældende (knaldendey smækkende) lyd: 
også falde med smæk, med knald^ nakkin i helluna small, 
nakken knaldede i stenen (sfeiisletten) FA. 3^7, 10,hurðin 
small aftiir á, dåren smækkede i; — bruges også med 
svag bojning: smelti (smeldi), smelt; meg droymdi. at 
mitt ffoO i svðrð á gyltuui hjálmi smelti SK. 20, 50. 

smcllii [>mædla] (It og Id), udso., smække, lade smælde^ 
s. liurð i las, smække dømt i lås; også smælde^ frem- 
hrlnf/f knald. 

sinelta -smæ'lta] (að), udso.. smelte, gøre flyden it. s. spik, 

«bræða; også negl. (7eđ sammeoblanding med et til- 

STarende stærkt bajet, dq forældet, udso.; jf. s mol tor) 

smelte^ hlive flydeHde^ for b r & ð n a. 
smetta [smæ^'ta] (smatt, Bmotta, smottið), ndso., smtUte 

(hurtigt); jt smúgYa. 
smetta [smæ'ta] (að), ndso., daåre; hertil smettusOga, 

buk., sladdei'hank. 
smejg [smæij, fort. ent. af smugva. 
fimida [smoija] (að). adso., smedde^ forarb^de (metal, også 

træ), 8. jarn, smedde jærn; s. tuflar, gere tøjler; e. båt, 

hj/fjre båd, s. hús, opfare hus. 
smidi [smoiji j, ik., s nieddearbejde, forarbejdet genstand, også 

kollektivt smeihJeih' el, forarbejdede redskaber^ fiegin ka^itar 

smíði ollum 8K. 8. 57. 
smidja [smija], huk., smedje, smedde rærksed. Flt. smiðjar. 
■smidlig^ur [smidlijor], to., net og bekvemt tildannet, bekvem, 

let håndtérlig; også (om et menueske) aj' net og slank 

figur. 

smidur [smijor], hak., smed; også (du sjældnere) mere ud- 
strakt = hånåvuerker, jf. træsmiður, temmermand^ 
tuflusmidur, tøjfdmager. 

smila [saoilal og smilast [smoilast] (It), udso., mXU] 
heraf smil (ik), smU Også (sjældnere) brosa(8t) 
8inila(st). 

amog^a [smoaTaj, huk., (smøge) smal gennemgang, åbning 
(til at smutte igennem\ spec. lav og mal åbning i fåre- 
fold (rættj. Flt. smogur. 

amokka [små'ka] (að), udso., synke ned, glide ned (om en 
jævn synken el. neđgliden), s. niður (f. eks. nm et klæd- 
ningsstykke på ens krop), s. uiðiir i eitt hol, i evju, 
synke ned i ef hvl, i dynd. Jf. snioyggja. 

smoltiir fsmå'ltor]. ik., findende fedt^ fedt ({/ svømm^ugLe, 

smotta [små*ta], huk.» sé smátta. 



Digitized by Google 



312 SMOYGGJA— SNÁVA. 



smoyggja [smáđ đfa| (gå)y uđso., 1) (smoge) stikke, putte 

(noget igtíimein en åbning; s. seg i kotiO, trække koften på; 

3) smøge, trække [af q\. pa)^ 8. (trojggjuna) av sær, uppá 

seg, &møge (trøjen) af s^ig. på sig; — 8mo> ggjaat. 

smøges; smvfte {for s mug vaj, smoj^ggjast út, htnutte ud 

SK. ti i , 5 y . 
smugu [smúó]» fort. flt. af smúgva. 
smúgya [smigva] (smeyg, smugu, smogið), ndso., smutte, 

trcBnge el. hore sig (frem, igennem , ind, ud); også; s. seg, 

8. seg undao, smutte bort. 
smuUtt [smodlo], fort. Ilt af 8 mel la. 
smilttn [8mo*tó{, fort. flt. af smetta. 
smyldur [smildor], ik., smuld, (sláa) i 8., i småstykker, 
smyril [smiril]« hak., dværgfalk, Flt. smyrlar. 
smyrja [smirja] (smordi), udso.« 1) smøre, stryge, a. á, 

smøre på; 2) besmøre, bestryge. 
smyrsl [smi'rsl], ik. ent. og flt., smørelse, salve. 
smæast [sinæastj (dd), udse, være midsélig, genere sig, 
smæin [amæajin], to., undselig, som gom-er sig. 
smækka fsma'ka] (að), udso., s. um (nakad), gøre mindre, 

formindske^ gøre ringere; — smæk kast og osmakka*, 

jormimlskes, forringes. Jf. ui i a u k a. 
smæra [smæara], huk., kløver (plante). Flt. smærur. 
smærri [smarnj, to. i liyjere grad (af suiåui i, mindre (be- 
stående af mindre dele); hejeste grad smæstur. 
sinor [smøer], ik., smør, (^æmeí) fedtstof af mælk. 
amSrkliiiingur [smð'rkloinirigór], hak., stykke hrød med på- 

klinet smør, stykke smørrebrød, 
smfirieypvr [smðrlæl'pórl, hak., leypnr (sé d. o.) med smør 

gammdt (forældet) måi for smør (2 våger el. 72 pund)^ 

betaltes i jordleje og lagdes i eo leypur. 
sniira [snæaraj (að), udso. med gf. og hf., sno^ dr^e^ vride; 

s. i tráð, sno tråd; a. sær ruDt, dreje sig runéU, Tale- 
måde: einki snarast av, det slår lige tU, 
snarlig^a [snarlia], bio., hurtigt, snarf. 
snarljos [snarljou's], ik., Jif}>, Ijosiiii (snaryósiai) gaoga, 

det lyner (ot^sk: taO er snarlysij. 
*siiarpur [sna'rpor], to., egl. skarpe deruæst tapper, rask (i 

strid ) SK. 1 15, 18. 
:suaf billtur [sna'rsi'ntor], to., hæftig, opfarende. 
snarur [snæaror], to , snar, hurtig: ik. snart også som 

bio., snarf. Jf. det aiaiiiideligere ikjoLur. 
siiati [suæati], hak., knage. Flt. snatar. 
snáTa [snåavaj (að), udso., snuble, glide, falde (ved fejltrin). 



Digitized by Google 



SNEIÐA— 81IJ<toVUB. 313 



aadj^ [snaijaj (đd), adso., 1) a/nmđe, ffive {afrvnået øl 

Bhra) form; Hlikare (afroDđet el. skrftt) ; 2) av., hi^B el. 

årtje €tf, gå på skrå, 
Bneidiiig [snaijing:], hak., t^runduig, {ctfrmdet el. sfarå) 

tilskæring, ogsli afrwndđ el. skrå form. Flt. eneiðÍDgar. 
Bneis [snafsj, hnk., 1) cylinderformet træpind; %) redskab, 

hvormed man rører i grød éUer andetø jf. greytarsneis. 

Flt. sneisir. 

snekkja [eaæ^'tea], bak., snæikke^ skib, Flt. sneUjor. 

digt. 

snerkja [snæ'rt^a^ (kt), udso., 1) snerpe, sammensynrpe^ 
rynke; gøre rynket ved varme, stege lidt (red ild)^ 8. 
skræðu (ftskeskinđ); 2) rynke på næsen, vræiu/e. 

snid [aui], ik., skrå retning, skrå stilling, uppá 9., på 
sned, på skrå; også =»8niðgota. skråvej, » uppi á snið « . 

^snída IsnoijaJ ( — ), udso., skære, tilskære, afskære: frúgvur 
piægti siii diakk uppsniOa (se uppsníða); lianit lutur smi 
orð væl s., han» føjer så vel sine ord SK. 104, 36. 

snidband fsnibbaDd], ik., daråsMU, skrålj€dke (» ekiÅ- 
stiTari); FA. 4ð2, 35. 

Siligil [snijilj. hak., snegl. Flt. soiglar. 

snikkari [sni^kan], hak., snedker, Flt. siiikkarir. 

*8Må [anild] og anildi [snildij, hak., dygHghed og tapper^ 
hed, også snildhed^ kløgt; SE. 18, 33. 

*S]iildarbra8:d [eoildarbragdj, ik., tapper el. snild bedrift; 
også en enkelt gang i kvadene bragt omskrivende i be* 
tydn. kamp, strid FA. 177, 28. 

*8]uldarmeiiigi [snildarmandzi], ik., omskrivende og digterisk 
udtryk for kamp, strid FA. 177, 3B. 

soildur [snildor], to., egl. dygtig, tapper, nu alm. snild, 
klaqtifi. Ik. snilt alin. som bio., snildt, = siiildliga. 

*siiiinmu [soimmaj, bio., tidiiy BK. 8, 56; jf. år la (helst 
digt.) og tíðliga. 

snípa fsnorpa], huk., snæppe, sé mýrisnípa. Flt. snipur. 

sujallur [snjadlor], to., 1*) tapper^ kæk, taun garpia siijallii 
SK. 78, 46, kappin tann hin ^iijalli SK. 112. 83; 2*) kløgtig 
snilde tú dvðrgamojggiu snjalla SK. 101, 8; 3*) vel- 
talende, tanga bar so snjalla, havde så veltalende en 
tunge SK. 38, 139; 4) Jwjtlydende, højrøstet, skingrende. 

Bigo [snjou], digt., snjógv, gf. af snjógvor. 

Sttjéfonn [snjon* f&a(n)J, hak., snedrive, digt 

snjógva [snjttgTa] (aft), adao., (om f&r) søge lp mod sne^ 
vtjr i aajóstðða el. ból. 

sniJégTiiT [aqjægvorj, bak., sné; digt. I dagl. tale kavi. 



Digitized by Gopgle 



314 SNJ0U7ÍTUR— SKOGGUR. 



sujóhTÍtur [snjou'kvoinór, siyokv-, SDjæ'kv-], to., snehvid. 

snjóstoða [snjou'støa. -støava], huk., tilflugtssfcd i itdrnarkcN, 
ht^oriil får kunnv sogc i snevejr, spec ^ hói (sé dette 
ord). — sojóstoda el« blot stoda alm. st^adeofjoids, bol 
nordeiiQorđs. 

siió [snouj, udso., uregfelm. og diirt^risk for sniigva. 
SDod [snoe], ik., i uiiLr. : leggjci seg el. leggjast (uppj i s., 

lægge sig hen i krog, begrave sig for verdeH^ begrave sig 

under dynerne; Jákup legði seg upp i s. FA. 309, 27. 
siiadda [soådda] (ad), udso., snuse, snuse mkrimg, sleve 

(f. eks. om hunde). 
Bnodin [snoejio], to., med korte og glatte Mr^ korthåret, 

glathåret; (om hår) kort og glat, 
sno pin [sn3u*piiijt to., slukmrd, flov, jf. oipin. 
snot [snduU], buk., {* og digt.) kvinde SK. 30, 161; nu 

alm. i rormen s nota og med betjda. ondskat^^ldt kvind- 

folk. Flt. snótir, snotur. 
snotiligur [snosti lior], to , pyntelig, pcm^ omhyggeligt lavet, 
sniidi [snúuij, fort. ent. af snug?a. 

sniidiir [snúiiór] igf. snúður), fiak., snomng, drejning; hvnT 
på en tråd: lojpa SDáðurí tráO» bringe moning i en trád^ 

tvinde en friuf. 

sniigva [snigva] ( snyr, snúði, snúð), udso., 1) (med hf.) vende, 
dreje, s drílinum, vende el. dreje drilur (sé d. o.) under 
hnffnijtqen; s. sær, a] dreje sig^ vende sig, b) i overfart) 
sno .siy, om en, som er snu på egen fordel, c) blive uro- 
lig^ blive hcefiig el. vrtd; — uegL og helst digt.: s. sfDum 
orðum, dr^e sin tak; (digt.) 8. e-m SYik til haodar, øve 
svig imod en 8K. 32, 186; haon læt sini ord so s., han 
lod sine ord falde således SK. 120, 8; 2) sno, flette, i dagl. 
tale alm. soara. — Middelart sDÚgvast, dr^e sig, vende 
sig (» 8Dtig?a sær), gråtaadi saúðiat Hjørdis Sigmuodi 
frá SK. 6, 22; sndgrast (heim) aftnr, vt nde Hlhage, vende 
hjem igen; Eiinsnúðisi av halliai ÚU Elten vendte sig om 
og gik vd af hallen FA. 263, 7. 

snun^viiiga [snignlia]. bio., i en håndevending, rask, 
Imrtigi. 

sniig-yiligur [snigvilior], to., ra^^k, hurtig (i vendrngni). 
snælda [snalda], huk., spindethi, a) håndtén, uu alm. kaldet 

handsnælda, b) rokketén. Flt. snældur. 
snoggliga [snoglia:, bio , fdnd.^elig, hastiot. 
SU^ggUT [snðggór], to., med kort har, kvrtiiartt: (om jord) 

med kort græs: også glat, glat og pæn; i overfert betjdn. 

bar, plukktt, blottet. 



Digitized by Google 



SXØRI—SÓKN. 



315 



sneri [snearij, ik., snore, fiskesnøre. Flt. snørir. 

snørisendi {snødrisændl], hak., ende på en fiskesnor e. 

SO [soa!, bio., 1) så, såkdes (både tilbag-evisenđe og- fremad- 
visende), so sigst, sAlfles fortæUrr m<ui: ( ved to. og bio.) 
så, 80 stórur, so iiugv (sum), så stor^ så meget (som); 
80 — sum, så (således) — som; so at (el. blot: su, med 
frems. måde), så at; — men so siggi eg ta bjðrtu sol, 
at hana skal ikki bjggja kongins stol, men så sandt som 
jeg sér den Mare sol^ skal han ikke indtage kongens Åøj- 
sæde FA. 243« 8 t (i samme betydn. som »so -at* her, 
står »80 — am» FÁ. 243, 15 f.); so og so, sånogenHmde; 
2) såt derpåt dernæst, 

sod [sos], Ik., sodt suppe^ vand, hvorpå kød d. fisk er kogt» 

soda [soova], huk., skim på (sydende^ kogenđe)v<Bdskeien gryde, 

sodu [sådna] (aO), udso., opløses^ fordøjes, alt sodnar i 
sveins niaga, de« unge kan fordøje nit FA. 320, 19; om 
(httdoo på) fasnderne ved tejYask, blive runken, hendnr«- 
nar sodna. Jf. sjóða. 

sodiihiis [sáđnhúu*s], ik., korntø}TÍugshus. 

sodnker [så' n ts ee r] , i k . , rummet under komiørringslíBgteme^ 
sodnspðlir, i et sođiihús. 

sođnkona [så'nkoena], huk., konr, som i fm-er kornet i soánhÚB, 

sodninunni |&;iiinmonnil, hak., sé niunni 1. 

sodnspolur [så'nspuelorj, hak., en af de læytei; hvorpå korn- 
net tørres i sodnhús; sé s od n ur. 

sodnur [sådnor], hak., 1) den til korxets torring i sodiihús 
opførte indrttning, bestående aj a) tn påtværs anbragt 
væg af stene og grcestøn} {eller to sådanne i đ hjørne 
opførte vægge) og b) komtørringslcegter (sé sođDspolurj, hvis 
ene ende hvilir på den påtværs opførte væg, medens den 
anden hviler på udvæggen i den ene ende af huset; ildso, 
h?orved kornet tørres, lægges i munni (sodnmnnni), 
sé dette ord ; 2) det kvantum kom, som tørres på én gang 
på sodnur, » avlatiog (jf. lata av); jf. ein nått ar- 
sod nu r. Flt. sodnir. 

B0g9k [sodva], hak., 1) sugen, patten; 2) det kvantum, som 
suges el. pattes jyå én gang, fáa eina sogu; 3) kølsvin i 
biinden af båd, hvor det vand samler sig, som øses ud « 
("jf. eystur). Flt. sogur. 

sógu [s3u0], fort. flt. af siggja. 

sokkabanđ [så'kabandj, ik., sokkehånd, bånd om sokkur. 
sok kur [så' kor], hak., sok, strømpe (for kvinder;. Flt. 

sokkar. Jf. hosa. 
sékn [sðku], huk., i) det at søge, søgen, søgning; 2) hjan- 



Digitized by Google 



sie 



SÓKNAST— SOPPUR. 



søgđse; angreb, atrfald^ » atsókn; jf. séknarjarn, 

8ókD arongal; 3) memgkeå^ som sager ^ enfæUea kirke^ 

sogn, kirke sogn, 
sóknast [sðknast] (að), udso., s. eftir nðkrQm, søge ^fter noget 
soknarjarn [sðknarjadnj, ik., for det alm. sóknarongul. 
SÓknarongul [soknarSrjgól], hak., stor jm-nkrog, hvormed 

store fiske trækkes ind i håden eller grindehvider op på 

land; også sóknarkróknr. 
SÓknarprestur [soknapræ^tórj, hak., soyneprmt. 
SÓ1 [sduij. huk., sol; også solskin, sita i sólíoi. FIt. sólir. 
SÓIa [soola] (að), udso., s. sær, sole sig. 
SÓlarljós [soulaljou's], ik., sollys. 

^sólarmagn [sDulamago], ik., (egl. solens magt el. styrke) 
det sted, hvor solen har sin største styrke el. står højest 
på himlen; ikke sjoderlig brugel. ; risio lett i s., risen så 
Uge mi^ ind solen FK. 139, 9d. 



flólanis [sdularis], ik., solopgang. 
soleidis [soalaiisj, bio., «a{eđ«s. 
soli [aonli], hak., sål, skosål. FU. aðlar. 
sólsetur [sð'lseetór], ik., solnedgang, Og8& aólaraetar. 
solskin [sð*láin], ik., solskin. 

soltin [såMtiD|, to. (egl. fort tillægsf. af avðlta), mager. 

soltna [så'ltnaj (að), udso., udmagres, blive inager, 
somi [saumi], hak., hvad der sømmer stg; hæder, ære, 
sonarkona [soanarkoanaj, hok., srmnekone, svigerdatter, 
sonarleysur [sonnalæi'sór', to., sanneløs, uden søn* 
sonarsonur .so tuasoeDorJ, hak., sønnesøn. 
song [sågg], huk, seng; liggja á song (= h'ggja i gólvi), 

ligge i barselsettg (men: liggja i seingini, ligge i sengai); 

jf. udtr. ; fara i gólv (komme / Ixu selseng) og fara Diður 

(ga i seng). FIt. seagur og seingir. 
songapsida [sår|garsoi(j)a], liuk., stngeside FK. 118, 78. 
soiigarstokkur [sångarstå'kor], hak., sengestok, sengekant. 
sougup [såggor], hak., 1) syngen, sang; 2) sang (digt el. 

scdme til at synge). FIt. sangir. OgsA ^aagar. 
sommr [aoeoér] (hf. sy ni), hak., sm. FIt. aynlr. 
8Ópa [soQ^paJ (að), udso., 1) fejey rage, skrabe, 8. aaman, 

fioe (rage) sammen, s. út, Jeje ud; 2) feje^ rense ved 

f^ng, 8» g6lv, f^e gulv. 
sopi [aodpt], hak., tår, slurke i sammensætna. som: mjdlk- 

80pi, tår mælk, vatnsopi, shirk vand, FIt. aopar. 
sappur [så'por], hak., visk, hoysoppar, høvisk, visk hø, 

FIt. soppar. 




Digitized by Google 



80im [«o»ra] (að)» ndsoM knuse, ganske sønđerM, 
mg jsårg], huk., sorg, bedrøvdse. FIt. sotgir. 
SOlgwbod [sårgarboej, ik., sørgebudskab. 
florgrarbandin [s&rgarbondiii], to.» sorgbđynget, inderlig 

bedrøvet 

sor^artid [sårg-artoi], hak., .sorgens tid, sørgelig tid. 

sorla sår!a| (að), udso., ganske sønderslå. 

sorta [så'rtaj, huk., sværte; jord. hvormed man svo^ier, 
sorf farvejord, flydende og jærnholdig jord» 

sorta [sårta] (að). udso., sværte, farve sorf. 

sortna [så rtna] laO), udso., sortne^ blive sort e\.mørk; ind- 
hylles i morkc, taó sortnar fyrir ejguuum, det sortner J or 
mine ujnt. 

sortiidiki [så'rtodoi'tfii], ik., diki {morads), hvoraf sorta 
(/arveord) tages; ogA morads, mudderpøl, 

nét [8911^ t], ik., sod (sværte af rag:). 

sott [so't], huk., sot^ (farlig^ dådéig) sygdom; nn hjppigst 
isanimeiiflntooMSom: landfarsétt, tufiis; jf. bráftaaótt. 
Plt. adttir. 

séta [89ii't0], fort. AL af s ta. 

soya [sodvaj (svav, stótq, sonO), adso., 1) sove; også med 
gf., 8. dagin bartor, sove dagen bort; s. npp i bit (el. 
Diður i poaa), s. sær niður fyri, sove i forvejen den søvn, 
som man siden mister; 2) (om en legemsdel) sove^ vcsre 

Jammet og følesløs. 
soviia Isåvna] (að), udso., falde i søvn. 
sovordin [so9voonn|, to., således ln-sVaffen, sådan. 
soyma [såima] (md), udso., fastgøre med søm, slå søm ii 

spigre. 

spáa [spåa] (spáddi [og spáaði], spátt [og* spáað]), uđso., spa, 

forudsif/e, varsle: fort. tillægsf. ik. spáð FA. 8, 24. 
spakuliga ^spæakóiía], bio., spagfærdigt, stilfærdigt, sagte 
spaknligrur |spæiikolT0r], to., spagfærdig, langsom og stille 
spakur [bpæaki^r], to., 1) spag, spagfæadig, fredsommelig, 

tær verið nú spakir, værer nu så stille og rolige SK. 

61, 29 i 2) (om dyr) spag, tam; 3*) i kvadene uuderi. 

forstandig j baon átti dóttar spaka SK. 65, 72. Jf. 

spekt. 

*spangabolti [spangalneitij, ik., spUBndébixdte FA. 253, 6. 

sp«i» [spæsra] (rđ); udso., spare, skåne; også spare, lade 
vosre at bruge; undert. med hf., ei munåå bann ordum 
8., han sparede ikke på ord SK. 47, 123, skÍDsakjdtimim 
var ikki spart, der blev ikke sparet på skiasalgðt (sé d. o.) 
FÁ. 409, 11. 

spegii (speejil], bak., sp^L Flt. speglar. Nu alm. spegl, ik. 



Digitized by Google 



318 8PEOIL8LÆTTQR— 8PÓ0VI. 



spegOsUettiir [speejilsla^tor]« to.» sp^lat, 
spegia [spsgla] (að), ndso., b. sær, sig, 

spei [spai], ik , spé^ "spoi.^Bipm. 
speireka [spaireaka], udao., ^oUe, 

spekja [spedtðaj (kt), uđs., gøre spag, (cemme. Jf. temja. 
spekt [spækt], huk., 1) spagfæi'dighed, stilfærdighed, ro; 

2*) i kvadene nrdert. Jorsiandighed, bæOi viO apekt og 

pryOi SK. 59. 2. 
spelkin [spæ'Mt§in], to., un d opatrammei holdning, aj vig- 

Ugl og .selvtdjreih udseende. 
spell [spædlj, ik., skade, Uib, tað er s., del er i^kade, det er slehU, 
spenna [spænna] (nt), udso., 1) .spænde, omspænde (s. om); 

dvorgur bpeniiir sin hest við spuni, dværgen giver sin hest 

aj sporei'ne SK. 88^ 26; 2) spibnde, ^^f tamme: 3) sætie 

afsted, ile hurtigt. 
spenni [spænni], ik., 1) spænde; 2) tov, hvormed en ma$t 

støttes, Ftt. Bpennir. 
sperdil fspeanl , hak., endetarm, FIt. aperdlar. 
sperra [spærra], hak., 1) spær, sparre (tagsparre); 2) det 

andet lange ben fra skulderhladet (p& et kreators ben)» 

aperruleggar. FIt. sperrur. 
sperniliitiir (spærrólatórj, hak., kalvspært den ene sparre 

i d sammenfojtt sparrqpar, 
Spik [spikj, ik., spæk. 

Spilla [spidla] (It), udso.. 1) spilde, bortspUde, også /or- 
ode, s. Ijiirtur; 2) spilde , fordærve; også forspilde, s. 
nógv íyri sær, forspilde iriffjet for .s/7: 3) uegl.« spilde, 
s. tíðina, spilde tiden (jf. tarna tiðinai. 

spinna |spinna] fspann, spunnu, spunnið), udso , 1} spiiuh , 
s. trarn, spinde garn. — 2) røre sig, give livstegn, kun 
brugt upers. (og nægtende): tað spanii ikki i honum, han 
(/(tr ikke livstegn fra sig (efter et voldsomt fald el. slag*); 
i den siiisie betydn. vistnok egl. et andet ord: spenna, jf. 
no. j spenna 

spjada [spjæa] (åå), udso., sirø, sprede omkring, s. út um. 
spjálka [spjå'lkaj (að), udso., spjatte med benene^ sparke itd, 
spjót ispjou't], ik., ^pyd. FIt spjót. 
spjótsoddur ispjau^tsåddor], hak., spydsod. 
spjorr [spjGrrJ, hok., pjaUet klædningsstykke^ pjalt, Idud, 
FIt. spjarrar. 

split [split] og splitt [splrtj, ik., splid, forstyrrelse, loypa 
s. i. bringe forsttfrrelse i, Gjfðja loypti splitt i daasio FÁ. 



357, 33 f. 

spégvi [spægvi], bak., spove (fugl). FU. spogvar. 




Digitized by Google 



SPONG^SPBETTA. 



319 



spong [spåi^g], bok., egl. plade, spænde^ jf. spangabeUi, 
deroæsk: 1) sene under huden; 2) fjeder i lås. Flt, 
spengur. 

spou [spinn], biik.» «panđ (længdemål med fingrene). Flt. 
Hpannir. 

spÓHHr [spdunór], hak.. 1) spån, flis, bOlvospanir, høvl- 
spåner; 2) ské, spiseske, Flt. spenir. 

spor [spoar', ik., sjwr, fodspor (fótaspor). Flt. spor. 

spora [spoara! fað), udso., sætte spor {i\ mttt' maerke {med 
fafh(e)-ne), alm. med ^f., s. g^ólvið, fihmud-se gulvet med 
fnUixfr: f>gså koinnu ans-'pnrnule, løbe hurtigt (sé tvi- 
spora). bann sær oú taun fjallatussa uidur. år fjollum s. 
FK. 41. 25. 

spori Ispoeri , hak., spore. Flt sporar. 

sporl fspårlj, ik., hale (på fxskj; SK. bO, 12 uin hale på 
slange. Flt. sporL 

sporsnjógvad [spå' rsojægva], fort. tillægsf. i ik., i udtr. : 
tad er s., der er faldei et tyndt lag sné, tiUtrækkeligi tU, 
at spor kan sættes og sés deri, 

spoti [spå't], ik., spot: balda s. at e*m« balda ein ^ s., 
8é balda (4). Sjældoere epottor« hak. 

spottii (sp&'ta] (aO), adsd.^ spotte, dtive spot (med), 

sprak k [spra*kj, fort. ent. af spriaga. 

Sprakla [spræakla] (ad), adso., sprælle. 

spreida [spraija] (dd), udso., sprede, udsprede, s. nt ; s. saador, 
Søndersprede. 

spreing;ja [språiidza] (sprongdi), udso., 1) sprænge^ jå til at 
.''prijige el. hrisfr: 2) tiljøje méu (skade) rfd alfffir 
stærkt at anspænde el. ovfrou-'^frfpufif. tii spreiiikMr tV>la tiii 
PA. 13B, 30, s. seg", (u^rl^gge sig ved <it onrron.-^i rænce 
si;/: hann skal teg, Heniiiig*, á sund! s., J'dn ^A■a/ fuid- 
.stii:iidig V'lmvlft' el. iilinttigort i>ig, Ih'nn'm'U ^'ed ui 
svømme om kuj/ mad dig FK. 154, 48. En anden betydn. 
af spreingja findes i saltspreingja, heåtro {kød) nitd 
scdt. Jf, áprungd. 

aprek [spreak], ik.. lille stykke træ, Flt. sprek. 

spretta^ [spræ'taj (spratt, spratto, sprottið), adso., egL 
springe, nu udspringe^ spire frem, spire op, sjaldan heTur 
gdOur kristttr sprottíð av illiim runoi SK. 35, 217, sé 
rannar. 

spretta' fspræ'taj (tt), udso., (egl. få til at springe^ spretta^) 
1) (av.) stænke, sprøjte, taO spretti uppá me^; jf. 
sletta; 3) sprakte, sprætte op^ opskære, s. opp, f. eks. 
tej. 



Digitized by Gopgle 



320 



SPRING — SPÆLA. 



sprÍBg [spngg], ik., spring. FIt. spring. Jf. lop. 
spilnga [8prii)ga](8prakk, sprongo, sprnngíð), udso., 1) springe^ 

gøre sprinfj, også løhe [et kort stykke v^) i firing el. Mir* 

fif/f : jf. leypa; 2) springe, briste itv. 
sprongd [språr^d], huk., stærk udspændivrj^ sfrrrk over^ 

fyldning, stundum á s ng stundom á uvongd, syiari ved at 

sprække {aj overjyldmng) og mart ved at sulte FA, 447, 

5 ff. 

sproti Isprooti], hak., 1| stikke, pind, nálin stendur sum eio 
8., nålen står så stiv som en pind; 2) slags spænde el. 
fæsteHål; brystnål (i den gamle kvindedragtj; — uiemåde: 
rejdor sum ein s. {rød som en sproti), om noget, som er 
meget redt og strålende; 3) liUe lap (som fMesinoget;. 
Flt. sprotar. 

sproti [sproeti]. hak., ^^ruðm^ udapruden 8R, 60, 19. 
^spnind [sprondj, ik^ kvinde FÅ. 267, 13. Flt spmnd* 
digt. 

apiUBgn [sprorjgé], fort. flt. af springa. 
spryta [sprita], huk., Hlle træpind (f. eks. til at sammen- 
fæste enderne af homluband, sé d. o.); en <iff de jwide, 

hvorpå man vdspiler /. eks. en hud. 
spryta [sprlta] (að), udso., spidde FK. 135, 50; nn alm. 

vdspih' if. eks. en hud) med pinde (spryturj. 
sprækin Ispræatåio], to., som er i bevægelse^ livlig, over- 

given, kåd. 

spræna Ispræana] (nd), udso,, sprøjte, sprude, indv. nv. 
spunamadur [spuDamæavorJ, bak., manåf som spinder for 
Jolk. 

spuni [spuiiij, liak., 1) det at spinde, sjnnden: 2) hvad der 
spindes på én gang; spundet garn; flt. spunar. 

spurning [sporuiggj, huk., (spørgen) spørgsmål, Flt. 
sporoiogar. 

spumnál [spo^rsmåal], ik., spørgsmål, Flt. spnrsmål. 
BPÍrø^ [spod'dza] (spir, spýði, spyð), nđso., spy, udspy; 

histe op, brække sig, 
spyrja [spiija] (spnrdi), ndso., 1) spørge, s. ein nm nakaO, 

eftir nðkroin, spmrge en om noget, ^ter noget; 2) erfare, 

få at i'ide. 
SpiP [spæa], ik., spé, spot. Jf. spei. 
8pAl [spæal], ik., spU, leg; og8& spU på musikinstru" 

ment. Flt. spæl, 
spæla [spmala] (Id), udso., lege^ øve leg el. spil, ng-så: s 
sær; sptUe, s. kort, spille kort; også spille på musik- 
instrument. 



Digitized 



SFØKIL8I-H3TÁL. 



821 



spekilsi [spdatðilsi]. ik., spøgelse, Flt. spekilsir. 

spøkja [speøtåa] (kt), uđso., spøge, gå igen* 
SpSllir [spealór], hak., 1) spUe^ stang, lægte; 8pec.=8odQ- 
spOlur (sé d. o.); 2) strihe i tøj; hertil to. spOlntnr 
= t e i n u t u r, stribet (om tej ) Flt. spðUr. 

stå [st&a], udso.. digt. for standa. 

Stabbi [stabbi], hak., blok, træklods; huggeblok; træstub, 
stump af en træbul, som man sidder på; også ryghvirvel 
af royður (rørhvaJ), hnigt til at sidde på. Flt. stabbar. 

stad [stæa], ik,, sted, eg\. og ueg\. aé staður. Flt. stoð. 

staddur [staddorj. to., stedt, stillet på et vist sted, værende 
i en tris stilling el. tilstand, vera hjástaddur, viðstaddur, 
være iihted^^ være nærværende ; aðrir, sum ikki vóru har 
staddir tå, andre, som ikke vare tilstede dengang FÅ. 325, 
20 f.; ?æl (il la) s., vel (ilde) stedt; hvaasa er statt, hvorledes 
er det fat, hvorledes står det tU («■ hvossn er vorOið el. skaft). 

fltaðlgur [stæajivor], to., stadig FA. 242, 16; alm. stad- 
igur, stađugur [stæadijór, -óvór] (efter den danske form). 

staiin [stæajin], to., (egl. fort. tllægsf af standa), moden 
(omplantevækst, spec. korn; egh som har stået længe nok). 

stadiia [stadna] (ad), udso., modnes, jf. stadin; alm. begynde 
at tørres, blive lidt stiv og tør (om fisk), stadnaður fiskur. 

stadur [stæaTOr], hak., 1) sted, plads, úr stað, af stedet; 
også punkt: — ueg^!. i en del udtr. : ikki koma ur stað 
(or staðnum, av staðnuin). ikke komme af stedet, standa 
i stað, stå på samme sted, sf<} i stampe, ikke gøre frem- 
shidt; i staðin, i tann stad, i stedet (i stedet derfor), i 
staOin fyri tmed gf. ), i stedet for; som stedbio. i samraen- 
sætiin. -staðni: allastaðui, allesteds, ongastaðni, ingen- 
steds; — lur staður 1 (i egl. betydn.) bruges nu alm. 
staO, ik.; 2) stad, by el. større bygd, Flt. stadir. 

stáka [ståaka] (að), udso., have travlt med festlige forbe- • 
reddser (f. eks. til barselgilde, bryllupsgilde), s. fyri (med 
hf.), træj^'e forberedelser tU (fest)^ stákað er fyri brdd- 
leypinum.. der er trvffet forberedelser Hl brylluppet (bryU 
Ivpsgildk) FA. 435, 31, har var stákaO i roykstovu, der 
var traxflhed med forberedelser i roykstova FA. 407, 17. 

stakk [sta*k]. fort. ent. af stinga. 

stakkur [sta'kor], hak., krindekjole (senere spec. stadskjole)^ 
hvori skørt og trøje gå ud i ét; sid kvinde^jole (især 
bryllupsdragt); no sjæld. Flt. stakkar. 

Stakur [stæakor], to., 1) uden mage, uparret; overkomplet; 
2) (om tal) vlige, stakt tal, ulige tal. 

stål [ståalj, ik., stål; digt. om blanke våben, 

21 



Digitized by Google 



STAIXDB—STANDA. 



stftUur [stadlór], hak., 1) (klippe ved súrøndbredden) Jrem- 
sprinqenåe Jjældknm, cýsatB i e» hjmgmg; brytí/e^ 
stald Flt. staliar. 

Stama [stæamaj (að), udso., stamme (i tale). 

stam pur [sta'mpórj, hak., stamp, stort kar, bøffe. Flt. stampar. 

standa [standa] (stendur, stdð, stóOu, slaOið), udso., Ij siá^ 
være i opret siilling; 2) stå, være atilkl ' aubrayi på 
et vid ded, være beliggende^ båturin stendur i neysiinura, 
bådtn står i nestet, húsini s. aftur-uodir, husene ligge 
sJýulte bagved; lykilin steiidur i (hurðinij, nøglen sidder 
i (døren); taO stendnr f bókioi, det 9tár i bogen; 3) stå^ 
være i en vis iilatand, grasid (koriii(^) steodnr væl, græasdt 
Qcomet) står godt, s. i Tðxtri, stå i vækhi^ itpvækst, s, 
i 8taO, sid i stampe, 8. iiodir vatni, stå under vand; — 
(med gf.) 0. brnðQr, stå brud; 4) stå^ indtage samme 
stilling el. tilstand; vedvare, stå på, betta vegríð stendar 
ikki leingi, dette vejr står ikke længe på; 5) stå, være 
vendt i en vis retning, vindurin stendur beint á (ímóti), 
vinden står lige på {imod); også Jeres {strømme) i en 
vis retning, tað stóð ein guva upp ur pottiiium, der stod 
en stærk damp op af gryden ; ~ )\\&rt steiulur ferðin tin« 
hvorhen går {grrhhr) din rejse? SK. 8, 58; 6) stå, være 
standset; klokkan steiidur, klokken står; 7) uegl., stå, i en del 
udtr., som: har stoð ein barila^i, der stod en kamp, et 
slagsmål; hvar skal brúdleypn^ s , hvor skal brylluppet 
stå; 8) (med hf.) anstå, klæde, passe, s. e-m væl 
(illa); 9*) veje. hafjrlid 8tód livórt oyri (sé oyri) FK. 50, 
36, hvor (o; steiuurj stóð meira eon pund, hver [sten) 
vejede mere end et pund FK. 81, 86. — Med hf. og bio.; 
8. á, a) hann steodur ikki á tf miOi, hans fiskeline er 
for kort til den hanke {fiskeplads), b) tað stdO á msr, 
jeg blev ganske undsélig el. skamf uld, også jeg følte stor 
eengstdse, e) koste stor anstrcengelsey tage meget på ens 
kroefler, taO ateadur å bonnm, dk koster ham stor møje, 
det lægger beslag på alle hans kre^ter^ tað steadar á, 
det fordrer store krctfter, det er vanskeligt, d) gælde om, 
tad stendur á tær, det kommer nmf an på dig, tað 
atendur á slóttri, det gælder om at få slået så meget hø 
som muligt (jf. standa am), e) (om koi?) ikki s. á, slet 
ikke bide, slet ikke kunne skære, knivurin stendur ikki á, 
i) vedvare, stå på; s. eftir, a) stå^dJ»"/(\ b) s. e-m eftir 
livinum, stå {tragte) en efter liret : s. iy ri (med hf.j, Jorestå 
{råde for); s. ímóti. oan- modstand, mod stå: s. nid ur, 
hænge lige ned (om iiskeiiiienj ; s. til> a) e-m steudur til (med 



Digitized by Google 



STANDUR- STARl. 



3:^3 



ef. el. navnem. med at), det hældet- (stærkt) iil^for en, um 
langt og leingi stóð hinnm gamlatil vinningar, langt omlænge 
hældede det stærkt til sejr for den yamit FA. 376. 10 f., b) s. 
e-m tit, stå (il rede for en, t'å^ stendar tær til. det er over^ 
ladt til dig (f. eks. at tage, vælge), c) stå fil, furholde 
sig^ s. væl (illa) ti!, d) s. til e-8, ein, stå til en, afhænge 
af ew, tað stendur til tin; e) honom stendur ikki til bót, 
hans skade kan ikke oprettes, han står ikke til at redde; 
s. uiii, gælde om, taO sieadur uin lívið, dtt gælder livtt^ 
tad stendar um at koma fram ()f standa á, ráða um), 
tað stendar am» dd er tvwlsomt; s. u pp fyri, rage hindrende 
op; s. uppuodao, rage op, stikke fretn; s. upp år, aj rage 
Jrem, sHkkeJrem af nogđ, b) slå op. stige op, t 9ks, om 
røg, damp; s. (6 ti) viO: tad stdð áti við hásbrot, det var 
ncar ved^ at der skete øddæggdse på husene FA- 415, 
29. tað stendar Tid húsbrot FA. 4ð2, 27: 8. fið, a) sid 
ifed det samme, stå på samme standpvnkt, b) 67« ved, 
vedkende sig, s. viO nakað, c) mandii ikki neipir stadiO 
støtterne liavde næppe holdt stand FK. 7, 46.— standast, 
a) stå sig, have fast fodfæste; b) her stendst ikki, her er 
ikke fil at stå , her kan man iJcke stå ( == her er ikki 
standa n (li); c) standast e-m, kun7ie tåle, tad stendst el 
barni klappan tin. barnet kan ikke tåle dine klap KK. 
137,73; — standaist k, fattes^ i'>'('igle (otn den manglende 
genstand), einki stendst á; standast av, følge af hidrøre: 
fra, ilt man fara at standast av ti. har man ilt fara at 
standast av, der vil komme ondt ud af det: tað sianđist 
hvat av ið má, lad følge hvad der vU SK. 39, 27, taft 
stendst hvat av, id vil FA. 296, 15; standast til: e-m 
stendst til at fáa, en står på nippet iU at få FA. 82)9, 7; 
stsndsst TÍO: (upers.) e-m stendst Tið (eio, nakaO), en 
føler afsky el. væmmåse (for en, noget). — Fort. tUlægsf.. 
staðin, sé staðin. 

standur [standor], hak., 1) stande siilling; ð) Ulsiand; 
arden; gera i stand, gøre i stand; ofie » dårlig tilstand, 
taO er ein s., det står meget dårligt til, har er ringtir s. 

stanpa [stægga] (að), uåso., stange (om dyr); stangast, 
stanges, stange hinanden. 

stapi [stæapi], hak., enligt stående klippe, Flt. stapar. 

stappa [sta'pa] (ad), odso., (stampe) stoppe, trykke sammen^ 
presse ned. 

stara [stæara] (rd), udso., stirre. 

starbliiidur [starblmdor], to., stærblind. 

stari [stæan], bak., stær \fxig\), hit. s.tarar. 



Digitized by Google 



STARY-— STEIM&OBBi. 



Btary [starv], ik., arheQde; også mtýe^ anstrængđse, Fit. 

(sjæld. brugt) storv. 

starya [starvaj (aO), udso., arbejde^ amtrænge sig {^yned 
arbejde); alm. starvast, starvast við ruikað, arbejde 
hårdt (dide) med noget, starvast fyri (ookrum^, have he- 
svcer, kæmpe Jor noget^ starvast i (ookrum), være ivrigt 
beskajiiijet med, 

stås [btaaij, ik., .s/acis ; nyere ord. Jf. skart, skreyt, skrúð. 

stásklæðir [siåasklæajir], ik. flt., stadsklæder, 

staya^ [stæava] (að), udso., stave, bogstavere, 

Btava' [stæava] (að), udso., (datMe striber^ kaste stråler) 
afhptjle sig tyddigt i vandet, sólin akeiQ bjOrt og stavaði 
DÍOtir í fcano spegilslætka sjdgvio FA. 877, ð4 f. Sgl 
88nime ord, som det foreg. Jf. stav ur. 

*8taTargreiii [stæavargraio], httk^ skrift(bogstaivers ordnmg), i 
adtr. : stilla s., nedskrive, berette, foresynge, nú skal stilla s„ 
nu vil jeg fortælle el. istemme et kvad FA. 61, 5. digt. 

Staykallur [stæavkadlor], hak., betler^ tigger, stodder; er 
na alm. blevet til stakkalur, stakkali i betjdo. stakkel. 

staynamadur [stavnamæavor], hak., (på de gamles skibe) 
sfnryJio, mand, som har sin plads i forstavnen FA. 277, 4. 

stavuur | stavnor], hak., 1) stavn^ stævn (på båd, skib); 

2) opsfåmde tud på hætte (stavnhetta). Flt. stavnar. 
atavur [stæavor], hak., 1) stolpe, støtte; 2) stav, stok; 

3) stav i trækar ;— om [ siav el. bra t i) jmnélvæg i udtr.: 
millum stavs og vegi,'jar, imellem })anél og ydervæg (mwr) 
FA. 78, 32. 4) tiogsiav, iiu alui. bokstav ur. Flt. stavir. 

Stedga [stæggaj (aO)» ud^o., 1) findv., med hf.) standse, få 

til at standse el. stå stille, s. em; 2; (uv.) standse^ gøre 

en standsning, gøre et ophold, 
steđgur [stæggórj, hak., standsning, ophold^ loypa atedg f 

(mM),forårsage standsning i Flt. stedgir. Også s tð d g a r. 
SteggH [stægga] (að), adso., sé stedga. 
ðteggi [stæd'dii], bak., Aon, hanfugl (hos de fleste ayemme- 

fugle), modsat bðða (A««t); dnnausteggi« andrik, gásasteggi, 
'gase. Flt. steggjar. 
steik [stai'k|. huk., steg, Flt. steikir. 
steikja [stui'tåa] (stokti), udso., stege. 
steinbogi|stainboeji,-bui|,liak.,^/e;<6u^,6/e/<At'6eh7«;2^FA. 140,29. 
steindeydur jstaiuđæi(j)ór, staíndæiórj, to., stendød. 
Steiiigja [ståndzaj (stongdi), udso., stænge, spærre, s. fyri, 

stænge Jor, s. iniii, stænge el. lukke sig inde. 
Steinkobbi. stoiukopur [stai'ii-. starqkåbbi, stai'rjkju porj, 

hak., sienkobbe (sæl), modsat Iktiikóyur^ Jjordsæl, 



Digitized by Google 



8TEINK0L— STEITTA. 



325 



Hteiukol [stai'n-, stai'gkoel], ik., stenkul, 
steiusalur [stai'nsæalorj, \\ak.,steHsal^sale\,boUgaf stm. digt. 
steinseto [stat^nseeta], udso.. besætte el. belægge med sten. 
steinsmidja [stai^DsmiQjaJ, buk., stenmediie, stenhugger^ 
værksted, 

steiBsmidur [stai'D8mi(j)ór], hak., stenhugger^ arb^der i sten, 
steinstol pa [stai'ostO'IpaJ, huk., digesmutte, stenpikker (ioffi), 
Flt -stdipur. 

Stelnitr [stainér], hak., sten (stenstykke; tilvirket sten el. 
stenredakah, jf. hvðrvusteinur; sten som stof el masse; 

ædelsten: sten i frugt). FIt. steinar. Jf. grót. 
stelkiir^ [stæ'Ikor], hak., stilk, stængel FIt. stelkar. 
stelkur^ [stæ'lkorj, hak., rødben (fugl). FIt. stelkar. 
stellin? !stædligg], buk., tap, hvorom en dør drejer sig, 

FIt. stellingar. 

stemma [stæmmaj (indj, ndso., dæmme (for), opdæmme^ 

standse, s. fyri (med hf.). 
Sterkur [stæ'rkor], to., 1) stærk, krafffnld, kraftig: 2) stærk, 

solid, varig; 3) stærk, lueftig, f. eks. vind; 4) stærk, 

berusende, 

stertur [stæ'rtor], hak., stjært, {ikke håret) hale. FIt. stertar. 

stQUa [etætla] (ad), odso-, humpe, gøre små og usikre skridi, 

Stey [ðteavl/ ik., 1) omkvæd (i kfad el. vise); 2) takt (i 
runddans), dansetakt, hava s. FA. 293, 4. FIt. etOT. I 
betydn. 2 alm. stig. 

Steyna [stævna] (nđ), ud so.. 1) stævne, styre, bevæge sig 
el. gå i en vis retning: 2) (med hf.) stævne, vndstæme, 
indkalde, også sætte stævne, indbyde til at komme, s. e-m. 

steyna [stævna], huk., møde til fastsat tid og sted, aftaU 
møde, større sammenkomst ; jf. keypstevna. FIt. stevnur. 

Stevni [stævnij, ik., stavn, spec. det indvendige stykke af 
sfaiiien, dér hvor ræliiigerii'' intd essingerite lohe sammen, 
sjúti alin og f}*ra til var kj.yiurin niiiluni stevoa FA. 270, 
19 f. FIt. stevmr (♦stevni FK. 131, 1 ). 

stevnuválur (stævnovåalori, hak., tinghøj, som iiuvu på en hej, 
hvor østerøbuerne tidligere holdt tingforsamling- FA. 372, 7. 

steyp [stæi'p], ik., stob, bæger, krus, lilJe kar. FIt. stejp. 

steyrur [stæiror], hak., 1) stavre, pæl, strids stang; 2j spids 
klip2)e, som står oj> af søen; 3) rumpe. FIt. stejrar. 

steyryoiigur [stæ<'rvåi]g0r], bak., udstående, J remstående ab' 
n&nmitet ved det yaerste led på en fugls vinge, 

stejta [stæi'ta] (ad)« ndso., støde, stikke (last, småt — med 
stang, pind) ; s. teno, stange tænder; også gå, koinme stik- 
kende (sig frem) med stav, hanD fer stejtaodi, eteytar illa. 



Digitized by Google 



886 



STIÐI— ffriLLIALlGUB. 



stidi [stij i], hak.^amMtmedapidatender^ forakelliglra døn firfcu- 
ted« amboltiir. Flt^stiOgtr. Og8å(8j»ldn<re)8te6ji [steiji]. 

fltil^ [stii], ik.p egl. slaridi tt. alm. kan broft i Iwtjdn. 
^oA^ (t runddanB)^ dansefakt; Jf. 

Stigma [ðtoijaj (steig, stigu, sti^id), ndso., stigen iræde^ gøre 
(d) skridt (Jrem)^ á nakad, (rcBđe på noget, s. fram, 
jføre et skridt frem, 8. niður, smtie foden ned (på fast 
grund); s. stórum, tage store skridt FA. 333, 29; (digt.) 
s. fótum á land , stige i land, fyrst steig £y6un Hesta« 
korn sinum tótum á land FA. 97, 9 f. 

stígífjur [stod'iizórj, hak., sfl^ f/aixjsfi, alm. vanskelig og 
ulejl opgang (tilfjæl<]s ei. gennem en hamar, sé d. o.), 
F!t. stfgfgir. Også Btigur [stnijór]; flt. Btigir. 

Stigi [stiji l, bak., stige. Flt. 8tig;ir. 

stijK^ur [ siijorj, hiik..= stiggjur; sógu hvorki himmal ei jOrftop 
vaiU stii? iyri sali, de så hveiken himmel eller jord og næppe 
vej iil salen e\. borgen SK. 108, 43; jf.on.stigr. Flt.stigir. 

stikka [sti^ka] huk., alen (faresk aleomå), lidt korters end 
dot danske). Flt. stifcknr. 

øtikla [stiklal (aO), ildso. , trille (med), få Hl at Ishe og 
triUehen ai jorden; s. ?ið bornaklingni, trille mød boma- 
klingni. Jf. stikul (stikl) og hornaklingra. 

•tikal [stik61]. bak., og stikt [sttglj, ik.. 1) spids af et 
kreaturs horn; talomftdo: nii er hann koniin f stiklid á 
horni, nu er han kommen i knibe; 2) nederste rmd (el. 
begyndelsen) af en trøje (bådsmandstreje) under strikning, 
Flt. stiklar (hak.) og stikl (ik.). 

stilla [stidla] (It), udso., 1) sfillf, standse, bringe til ro, 
s. sjógv, bringe snen til at rwrr rolig, 8. vreiOi sioa, 
stille sin vrede; også betvinge, tamme; 2) (stille, sætte i 
(1) ris sfiJlinff) stemme et instrument, s. harpu, stemme 
hdiptii FA. 26. 27;— en nyere betydn.er stille, anbringe: 
svtnnar stilldu (for: stilltn) stå! fyri stokk SK. 69, 36; stillid 
yđiir alla FK. 54, 1 (omkvædet i ; bejes i denne sidste be- 
tydu. alni. •stilluði, stiilaOn ; 3)=»»stillast b, spec: stilla av, 
blive havblik, hann (tað) stillti a?. — stil last, a) stilles, 

fom find og se) sagtnes^ l^^yge sig; bringes tU ro, b) sHlne 
af), sagtne, lægge sig, jf. stilla 3. 
Btllli I stidli], hok., stUked; stille (sHlhed i luften og på soen), 
*Btillir [stidlir], bak., konge, fyrste^ stakk igjðgnoni stiilis 

brdst FK. 160, 126. digt. 
Blilllnligra [atidlislia], bio., stiffiBrðigt^ på en stUfitrdig måde, 

fara s. fra ni, gå sliJfnrdigt til værks. 
stiUisllgiir [stidlislior], to., stUieisin optræden, stilfærdig. 




Digitized by Gopgle 



8ð7 



itilhtr [stiđlór]. to., sHUe^ yheúægdig^ tavs; rolig. Mm 
opt. kTÍrrun kyfrnr* 

ÍtiAi^a [ðtii]g:a] (flUkk, atiin^, stongrid), udso., 1) t^kke^ 
støde (spee. ir ed et spidst redskab), a) med redskabet som 
genstand, 8. knivin i. stikke kniven i, b) med den peneil 
el. tiogr, som stikkes, til genstand, s. ein, sHkke en, 8. Mg^ 
stikke sig ; — s. kógv, stikke (slagte) en ko; — frembringe 
ved stik, s. hol á, sfikke hvi pn : 2) stikke, pvtfe. s. fing* 
urin i oyrað. slikke fingeren i øret^ s. nakað i lumman, 
stikke noacf i / -fj^nM /? 3) f'i kortspil) stikke, stikke ove)- ; 
4) om en stikkende fornemiiieise (jf. nita); tað stingur i, 
der går sting iyennern ({, eks. bylden). — 5) st in gast, 
iudtr. : taO stingst uppá haon, han Jår el pludseligt^ lune- 
fuldt indfald. 

stingur [stirjgorj, hak., 1) stik, stød (med et spidst redskab); 

sting med nål; 2) sting^ stikkende fomemmele i legemet. 

Ftt. Btingir. 
øfiftiinr [stinnor], to., stærk, sHv og hård. 
Btirdur (8tirđ6r|, to., sHtrfrossen. 

Stirdn« [stirna] (aO), ndso., blive stivfrossen el. fotfrossen, 

blive sHv og kold. 
BtÍTHa [8to*vna, sto^Yna] (ad), uđso., stivne, blive sHv. 
StÍTiir [stoivor], to., 1) stiv^ hård^ ubøjelig el vanskelig ai 

bøje (egl. og overført); 2) (om fartej, båd) stiv, s. bátnr, 

sigla stivt, sejle stivt; 3) stiv, afmålt, stram. 
Btjala [§æala] fstjelur, stjól, stjólo, stolið), ndso., stjæle, s. 

nakaO frá e-m. s. burtur, borisijrvle. — stjal as t, stjæle 

s-ig, lisif siff, st ja last (inn) á cmn, liste sig ind på en, 

eg stjalist el á tær (for: legj bK. 62, 32. 
stjól, stjóhi ^snul. §onló]. fort. af stjala. 
Stjiikmódir Isoknuuir ), huk., stedmoder, stijmoder; i dagl. 

tale alm. stjúkmamma. 
Stjiíkhoiiur [soksoanórj, hak., stedsøn^ stifsøn. 
stj6rna[sðdna]. huk., stjæme; távórustjðrnuríhonum, da spil* 

lede hans øjne (af ovsrraskelse, glæde el. skræk). Flt. stjðniitr. 
BMf 8tóðo [stoo, stOQo], foit af s tao da. 
Stokkay idur [stå^kan j)ór], hak., tømmer, ved, bestående 

af tømmerstokke. 
stokkar [stå^kér], kak.. 1) stok, tømmerstok, bjælke; 
• 2) trangt træredskab, tommastokkur, tommestok (mål); 

— spec strikkepind; 3) (øverste) kant på båd el. skil; 

4) sengestokt sengekant (songarstokkur); fram nm stokkån, 

op af sengen. Flt. stokkar. 
Btokkntur [stá'kótórj, to., stakket, kortvarig. 



Digitized by Gopgle 



328 



STÓLPI-^StÓRUR. 



stólpi [stolpi], htk., 1) stolpe^ støtte (ieo bygning); -2) itf' 
lang^ firkantet kasse, — En form stdlpur findeø i ndtr.: 
Btólpnr og BteÍDur, stok og s/en, nå skal tska stólp og 

Stein FA. 159, 14. Flt. stdlpar. 
Btoltsli^a [ståMslia], bio., stolt, med stolthed FK. 39, 1. 
Btoltur [stå'ltor], to., stolt; hesio stendur stolt riđđarin (alm.; 

stolz riddario), der står denne stolte ridder FA. 54, 21. 
Stólur [stoulor], hak., stol; i poesi også. == høj sæde ^ konge' 

el. fyrsfcsæde^ koogias stol FA. 243, 9. Flt. Bióht, 3U 

b o r ð s t Ó 1 u r. 

Stoug [stårjg], huk., 1) stang; 2) smal landiunge, i eokeite 
stednavne: á Ston^unum. Fit. sten^nr. 

Stongja [ståndzaj (gd), udso,, sé steing-ja. 

Stórafjós [stonrafjoirs], ik., ,.dct store Jjøn-' FA. 329, 16. 

stórhyalur Istð'rkvæalór], hak., stor hval. 

storkin [stå^rtåin], to., størknet, stivnet^ s. sveitti (sved)^ 
storkið bldð; stivnet^ hedoékket med en størknet d, stimet 
vcedske, s. i blóði, sltivnet af blod, hedcekket med størknet 
blodf 8. i sveitta, i lysi, bedækket med stivnet sved, stiv^ 
net tran; min er skjúitan av sveitta s., mi« skjorte ør 
stivnet af sved FK. 6, 41. 

storkna [stå^rtna] (aO), ndso., størkne, 

fttorleypa [stOrlæi pa], udso., løbe meget hurtigt og i opring, 
galopere. 

stórii^a [stðrlia], bio., storlig, i høj grad. 

*Btórllgur [storlijor], to., overmodig, við so st(5rligum håttri, 

med så overmodig adfærd FK. li I, 1. 4 f. n.; i dagl. 

tale stórm an slig ur. 
fitorma [stårma] (að\ tidso , Í) storme, hlæsc hårdt : 2) siornie, 

gå frem på en si ormende og voldsom måde, s. ion á ein, 

storme ind på en. 
stormur [stårmor], hak., storm, meget stcerk vind, FlU 

stormar. 

stórstova [sto' rstoava], huk., i^torsWe. 

stórur [stouror] (liejere og hejeste grad : storri, stø(r)sturl, 
to., 1) sior, af stort omfang, stor af vækst; også fula^ 
voksen; 2) stor, som er el. finder sted i høj grad^ som 
er nået tU en vis grad af fuldkommenhed^ stér nejO, 
sorg, stor nod, sorg, s- klókskapur, stor klogskab; s, 
meistari, yrkjari, stor mester^ digter ^ s. b/tlingnr, stor 
dumrian; — stor, betydelig, vægtig o. I.; stor manna- 
múgva, stor flok mennesker, s. monar, stor forandring 
el. forskel; stort tal, stort tal; 3) stor, fornem. — 
bf. flt. stórnm, heýlig, i høj grad^ overmåde, likari var 



Digitized by Google 



STOVA— 8TRBT. 



829 



ter fiiðir at beroa eau bcrja os so stdrnm SK. 7, 40; 

HOgDaboði hevM brotið stóram, der havde vcBret meget 

stærk brænding på Bøgneskisr FÅ. 414, 17 f.; stiga 

Btórum, sé atiga. 
stOT* [atoeva]« hvik^ siae, værdse; aogåeode atova i ba- 

tjån, hus sé hds. Flt. stovur. 
8tOYnai{8táTnór]« hak., 1) ( firkantei) stabel hø^ rest hø, som er 

tUbage om våren; 2) tildels også bevaret i den egl. betyđa. 

grundvold^ jf ndtr«: av nýggjv^m stovnnm, heU fra ny af* 

Flt. stovnar. 

Stovugildi [stoavóđzilđi], ik., gUdc', som cn, der sætter bo^ 
lader afhoJde^ når huaet tr byygtl FA. 425, 6. 

stovuyeggur [stoevóvæggór], hak., sfitm'crg, husvæg, 

stoyla [ståila], huk., brudepige. Flt. stnjiur. 

stoypa |_ståi pa] (pt), udso., sffíhe, gyde ud i støbejorm^ 
forme ved støbning, sé stojta 2. 

stoyta [ståi tu| (tt), udso., 1) støde, nedótyiie, s, omiiii; 
hælde ud, s vatn ur byttu, hælde vandet ud af bøtten 
(spanden); 2) « stoypa; altid: stojta Ijós, støbe lys; 
8) støde, tUdde stød^ s. ein bortor frá sær, støde en bort 
fra sig, s. ein fy ri bróatíð, give en et stød for brystet; 
4) støde, knuse småt (spec. i morter);' 5) ov., støde 

iimod, på)^ a. fmóti Dðkram, støde imod noget. — atoytaat 
også: atoyta) til, støde tíl^ tilstøde, indtræffe, især om 
ondt, ulykke (=> koma e-m til banda). 
fltoytingur[8tåi'tigg0r], hak., øsregn, også (stærkere) : s.ibein. 
stoytiir [ståi'tor], hak., 1) stød; også mcsrke efter stød; 

2) (uegl.) stød, uheld. Flt. stoytin 
strå f'itråiij, ik., sb-å. Flt. strå. 
stnuiffur [straij^órj, to., stræng, hård, hæfiig, 
strax [straksj, bio, siraks. 

strciiigrja [stråodza] (strongdi), udso., 1) stramme, s])ande, 
piiurin sLreingin stronudi, j/ilen strammede bve^sfnrnf/cn 
FA. 279, 23, fast hon á hann strongdi, den {flijndreii) 
halede og strammede starkt i hans .snare FA. 289. 23; 
2) uegl., i «11 del udtr ; *s. (li)eiti, ajlægyt lojtt [om at 
bejle), hagar streingi eg heiti mitt. did lover jeg at drage 
hen at bt^le FA. 296, 9; SK. 132, 1. 1 f. n.; (med hf.) 
*liagar skal eg a. minum bønarorðam &, did lover jeg at 
vende mit frieri SK. 132, 8; — s. tann våAa, forsøge det 
vovestykke; 3) a. á, a) trække siosrkt, anspænde sig, jf. 
aeta å, b) kræve med strænghed, 

strey [streev], ilr.« {stcerkt) arbejde^ anstramgélse, besvcer; 
siraient stræv. 



Digitized by Google 



330 



STREVA^TROlrøDR. 



øtreva [streeva] (að\ trđso., arbejde .siærkf, ansh'cenge sig; 
strevast eftir nðkruuj, anstrænge sig for at få noget el. 
/or at nå et mål. 

Btreyin [streøTin], to., besværlig, ans(rænøenđe^'^s%Tmfin. 

8treyni(a)sJ<)g^yur [8tr»ÍiD(a)§ægvór], hak., sø med strøm, 
urolig sø (modsat stíUe vand, dejdaratn). 

øtreymtaiigi [stræimtæiidii], hak, tange med stærk strøm» 

Streymur [atmiroór]. hak., strøm, FIt. streymar. 

strid [atroi], ik., 1) strid, trosite; hamj); 2) indre kamp, 
lidelse, sarg, av so tungnm siríði SK 30, 166; 3) be- 
svær, plage, også alm. i koUekti? betydn. plager, beswtr^ 
ligheder, Flt. stríð. 

Stríða [stroija] (dd), udso.. sfridc, kæmpe; alni. stríðast, 
a) fif7'ides, fvisfcfi, kæmpe, b) i^ære optagen af besværligt 
arbejde, ase, være besværet, stríðaat við nakað, arb^de 
fflrængt, ase ined no(/et. 

fltridur [stroijorj, to., 1) strid, stærk, rivende, f. eks. om 
strem, s streymar; 2) (om hår) strid, strftt hår. stridt, 
grovt og stivt hår^ også indfiltret hår; 3) stridig^ stiv- 
sindet, hvðr er sodtin stríð, begge kvinder ere stivsindede 
SK. 30, 161. 

strigg'in [strod'dåin], to., strid, træg, vanskelig. 

striggjur [strod'dzor], to., stridhåret^ strid, Jf. fitrfðnr. 

Stfikiir [stiikór], hak., og strfka [strikaj, hnk.. streg, linje, 
FiU strikor. Et ik.-ord strik forekommer i udtr. som: 
tað kom eitt strik á hann han blev syg (i forbigående). 

strika^ [strfka] (aO), udso., sirege, sæUe streg el. streger, 
8. lit. strege ud, s. yrir, strege over, 

strik a- [strik a] (að), udse, i udtr.: s. segl, stryge sejl; 
(digt., i kvadene) s. níðorá bunka»8. segl, SK. 112, 99. 

Striltin [stri'Jtin], to , som bi-inger ringe udbytte og koster 
meget besvær, fiskiskapurin hevOi verið strilrio um vetrar- 
magnið. fiskeriet ved midvinterstid havde knn bragf ringe 
udbyfle {med Jænrjere mrllemrvm, hvor intet var at fiske) 
FA 412, 11 f.; også om personer: ranskelifj at fa noget ud af. 

Strok [stroak]. ik., 1) strygeHf strygning; 2) oinstrygende 
person; flt strok. 

fltrond [stråu(ij» hak., straiid, kyst, strandbred, Flt. 
strendiir. 

Strongur [strår|g0r], hak., 1) stræuy, snor^ spec. = 
a) rokkastrongur, rokkesnor, b) tarret sene af grindehval, 
flænges i tynde småstrimler og bruges til at sy f. eks. 
hodsko(8é hddaskógvur) med; — i kvadene alm. c) boga'- 
strongur, buestræng FA. 280, 19, d) strmgpå musiktnstru- 



Digitized by Google 



STBOPl— STUND. 331 



ment, f. eVs. på hrirpe, FA. 26, 8; 2) s^nalt og stærkt 
strmnløb. Flt. streingir. 
strop! Tstroapi]. hak., ef ægs blomme oq hvide, som ere 
htgyndte at løbe sammen (når fogleu bar ligget på ægget 
i nogen tid). 

atnika [struu'ka] (strejk, struku, strokið), udso., 1) stryge 
(med hånden), s. hárið upp, stryge håret op, s. e-m um 
eonið, stryge en om panden; stryge, føre (lade glide) hen 
aveTf B. pensol eftir nOkrum« stryge en pensel hen over 
noget; også stryge, glatte, f. eks. tej ; 2) stryge, udviske, 
%d8lettet 8. bortor av, stryge (noget) af, sti-yge bort, s. 
dt, 8. nidor« sirpge ud, viske ad; 3) (digt.) komme i 6e- 
røring med, have med at gere, tær (»: flandrarnar) ent 
ikki rojúkar at 8. FA. ðSð, 8« haon var si mjúlrar at s. 
SK. 127, 87; 4) (ajæld. og digt.) for strika« stryka 
(segl á buiika), stryge sejl, segl å baoka 8. FA. 276, 28; 
b) UV., stryget fare hastigt etsted, rende^ 8. avstaO* fara 
strúkandi. 

stryka [strika] (að), udso.. sé strika. 

♦strykkja [stn'tsa, stritSa] (að). tiđso., huk., elv. rr FA. 
338, 26 (kun forekommeode i den her anferte gådefulde 
tale. i flt. strjkkjurj. 

Stræta [stræata] (að), udso., fy^ppe om, føjte om. 

stræti [stræati], ik., smal brolagt vej. stræde, Flt. strætir. 

strævin fstræavin], to., = strevin. 

Stubbi [stobbl], hak., stub, stump, kort stijkke. Flt. stabbar. 

4Studiiiugur [stodniggor], hak., 1) støtte hvad der tjener 
til at understøtte el fæste; ved opstigning i et fugle- 
bjærg : den understøttdse, som den første i bjærget op- 
stigende mand får af den anden (ved hjælp af dennes 
stang)^ også opstigning i fuglebjærg på đeone måde; 
3) understatteUe, hjodp. Flt. studoingar. 

Btnénl [stúól] og stndlur [stúlór], hak., si^e, stolpe (i 
lej p or). Flt. stnðlar. 

fltágTiir [stigfór]. bak., stuv^ shmp^ spee. a) lille kart 
pibe. b) stuv el. rest hø, som er tUhage om våren (alm. 
kaldet stovnur. sé d. o ). Flt atdgvar. 

Btiika [stiiu^ka], huk, uldskjorte. 

stiikuermi [stuu'koærmi], huk., uld skjorteærme, 

stuldur [stoldor] fgf. stuldnr), hak., tyveri. 

stumpabreyd (sto' mpabræij. ik. (syret) ovnbagt brød, 

stumpur [sto'mpor], hak., i^tump. Flt. stuinpar. 

stund [stond], huk., stund, kort ttd, øjeblik: um s., for 
en stund f J or en (kort) tid FA. 267, 15, også ydr tiden^ 



Digitized by Google 



882 



STUNDA— STTTTA. 



91», titar tftt nm stood FA. 32, 30; f stondÍDÍ, øjeblUdee'^ 
lig, siraks; hava standir, have shtnder el. tid, leiTast heoni 
stQDdir at, får kun stund&r tU at FA. 830, 28. Flt. atandir. 

Btnnda [atooda] (ad), ndao., bie, vente med længse!^ også 
stundCf hige, længes, a. 4 nakaO el. (i' dagl. tale alm.) 
eftir Dðknim, hon atundar á tin fund, hun higer efter 
(venter med længsel j^å) at mødes med dig SK. 20, 52, 
eftir tí at 8. SK. 94, 29. 

stundum fstondon, -ón]. bio., stundom^ undertiden. 

stiira [stiiura] (rd), udso.« vaare modfalden, nære bekymr 
ring, s. fyri nokrum. 

stuttlcika Istotlai'kaj (aOj, udso. med M., fornøje, more^ 
8. sær, more sig. 

stuttleiki [stotlai'tsi], hak., fi(lsf(niJriv. fornøjelse, morskab, 

stuttligur [stotiijér], to., fornøjelig, morsom. 

stuttur [sto'tor] (hojere og liejeste grad : styttri. stytstur), 
to., A'or/, om udstrækning i rum og i tid. — Ik.stuttalm. 
som bio., kort, kortfattet. 

stydja[stija](stjðjar,stuđdi[ogstyðjaði],stutt[ogstyðjað]), ud80., 
1) støtte, holde oppe(i opret stiUing), s. ein ; understøtte; ogs& 
ledsage ved at yde støtte; —a. aeg, styðjaat, støtíe sig, 

styggja (stid'dia] (gd), odao., gøre sky, gøre bange el. vUd; 
a. burtnr, skræmme bort, 

styggur [stiggór]. to., sky, vUd (modaat tam), bange, 

stykki [sti'tåi, stitgi], ik., stykke, del, afsnit; ogaå ékøem- 
plar. Flt. stykkir. 

stynja [stinja] (stundi), udao., stønne. 

stýra [stoira] (rd), odso. med hf.« 1) styre (i en vis ret- 
ning), spec. styre et farfnj^ en had, s. bátinum ; 2) styre, 
forestå, Irdc. s. húsi; også sfgrc, regere; 3) beherske, 
holde i i omme, s. sær, styre .sig, beherske sig, 

stýri [stoiri], ik., ror (på båd ). Flt. sfYrir. 

stýribord [stoinboar], ik.. sfyrhord (modsat bakborO). 

stýriborðslær [stoinbå'rsla'ar]. ik., sfyrhordslåring, 

Stýriinaður |stoirimH'avór|. hak., styrmand. 

stýrisvolur [stoifisvoalor], hak., rorstang (på båd). 

styrki [strrtsi], huk., styrke. 

styrkja [sti'rtsa] (kt), udso., styrke, gøre stærk (el. 
steerhre), 

styrkna [sti'rtoa] (ad), udso., styrkes, blive stærk éi, stærk* 

ere, få kroater, 
styrkur [sti'rkor], hak., uudscetning, understøttelse, hjaHp, 
stytta [sti'^ta] (tt), odso., gøre kort el. kortere, forkorte, 

8. nm DakaO. 



Digitized by Google 



STÆÐI — SÚÐ. 333 



stæði [stæaji], fort. forest. måde af s tao da; FK. 125, 61. 

stod [støa], huk., landingsplads for både, sted. hvor både 
frækkes i land og sfn npstiUcde, báta?tðð. Flt. stððir, • 

stiid [støa], ik., sted (? hoygarður), hvor et høhæs sættes^ 
sé hoystóð. Flt. stn^. 

stodga [stðgga] (aðj, uáso., = stedga. 

Stoda [sttía, gtedva], huk., 1) sted, som hærer mærke af, 
at nogen har siddet el. lif/fiet der, helst om pld i en 
græsmnrk; 2) ( spec. sondenfjorđs) tilflugtssted {slags fold) 
i ndriiLuken, hvor får kuiuie søge ly imod uvejr (sné' 
vejr), også snjóstoða; jf. bol (4). Sml. stóða i sam- 
meDSfttno. Bom: stðØuveOnr, mótistðða. Flt. stOOur. 

Btødd [atOddl, huk., størrelse, Flt steddir. 

Btodi Ijstøajil, ik., grund, plads, hvorpå man sætter hø d. 
grund til hus (det sidste dd sjssldoere). Flt. steðir. 

stðduyedvr [steevóveevór], ik., varigt, liggende vejr, 

StSkka [stð'ka] (stðkk el. stakk, stukku, stokkið), ndso., 
1) fare el. springe med hastig bevægelse, i forbindd. som: 
8. upp, springe hastigt op, fare op (i forskrækkelse); s. 
undan, springe (Imstigt) sin vej el. til side, tage flugten 
FK. 24, 89; heilir allir Olavs menn aftur i stavn ræOu s., 
uskadte sprang alle Olafs mænd hen i lagstavncn FK. 
123, 33; 2) springe, briste (pludselig), gå itu, s. sundur, 
også alm. : s, av, árin stokk (stakk) av (tvOrtur av), åren 
kvækh'de over [midt over): 3) uegl,. springe, beggnde el. 
kormne pludselig, i enkelte udtr. : hunn stokk el. stakk 
upp at bleOa nasablóð, hayi begyndte pludselig at bløde 
næMblod^ hans næse sprang op at bløde, taO stðkk (stakk) 
fram ur honum, det kom pludselig og iwentet ud af ham 
(om eo ytring); 4) {dryppe, stænke i udtr.) tað stokk 
ikki av kánai, koen gav ikke en dråbe mælk; 5) aflægge 
et ganske kort besøg alm, i udtr.: s. ioQ nm gáttina (s. 
ion, ino am) bjå e-m, sé lidt ind iU en^ s. oiðao á »Beyn*, 
gå hen (op) på Beju til et kort besøg. 

4StðklJa Istð'^tða] (kt), udso., brcekke^ knækkSf s. nakaO el. 
s. nakad av. 

utiikkur [sto'kor], hak., bræk^ knæk, skavanh Flt. stðkkir. 

Også stðkk, ik. 
sterri [stðrn], hejere grad af s to rur. 
sterstur Istðstór], hojeste grad af stdrur. 
SÚb [súu , huk., Juge, sammenføjning, spec. (randret) 

bræddemmmeiif ældning, i hvilken et bræts neder.sie kant 

skyder ud over det nedenfor liggendes øverste kant (i båd, 

fjælevæg). Flt. sdOir. 



Digitized by Google 



334 



SÚÐKLÆÐING— SOIL 



súdklæðíii^ [biiuklæajirjgj, buk., {vandret) bekhLihutnj med 

bræddei\ såkiks at d bræts nederste kant skyder ud ovtr åd 

nedenfor liggendes øverste kant (s ú O k I æ ð i ii g ora sammen- 

fajningsmådea, medens súðklødQÍngur, hak., betegner 

selve bræddebeklædningen), sé sdd. 
sndnr [eudrj, ik., syd^ dm sydlige hmmUgn; kano rekur 

a? (4) 8u(>n« aftyem« drive far søndenvind, vinden er sydlig, 
aiidiir [bwtI bio., syd, sydpå, modsyd; enð ari , t syd, sydpå* 
saðnrland [súórlaod]. ik., sydXanå^ sydligt lanéL 
siidurætt [súóra*t], huk., den sydUge himmelegn; ogai alm. 

vind fra sydkanten Jf. 1 á gæ tt. 
Bttgga [sogga], huk., 1) sted ved strandbredden, hvor tang 

og andet, som driver om i søen, samles (FA. 375, 26);. 

2) sUd, hvor forskellige sager henkastes kulter til ImUer* 

FIt. suggur. 
siipfY [sigv|. huk., so. Fil. sligvir. 
siigva [siLnaj (sejg, sugu, sogid), udso., suge, indsuge,. 

også die. patte. 
sukka [so°l^a] (ad), udso.. sukke, drage suk. 
sukku [so kó|. fort. fir. af ðokka. 
siikur [súkór]. ik., sukker. 

sukuriiioli [súkórmoali], hak., (lille) stykke sukker, « 
eokerpettl 

flúla^ [sútila] buk., gaffelf ormet redskab af træ, hvorom en 
fiskesnare vikles, FIt. sdlor. 

svila* [euola], huk.« sule, havsule (aefogl). FIt. adlor. 

sum [som], Á) bo. (sammenligoende), 1) som, ligesom, sd- 
ledes som, ao godnr sum, så god som. tafl var tå som 
oftun eDU, det skete dengang, som så o^te endnu SK. 5, 
24, hann sigir, sam er, han fortceUer^ således som det 
forholder sig o: han s-igcr dm rene sandhed, so verði, 
som frá er sagt, således blive dd, som det ci' berettet 
FA. 351, 27; tað glumdi sum hennar grangari rann, det 
drønede, så stærkt som hendes fjmifjer h>h FA. 47, 15; 2) som 
om^ hann rann, sum hann var óðiir. han løb som (s<^)/i 'on) 
Ian rm- rusendey Sum vart tii skyggið vax, som out du 
tur ijeiuitinsigfint voks SK. bS, 37; 3) forstærkeuUo ved 
højeste grad al to ; sum skjótast, hurtigst mvligt, så 
lurl'tgt som muligt, sum best, 6íi godt som muligt. 
Bj henvisende partikel (== ið, íð), 1) stedo. (ubøjeligt), 
som. hvUketi, bvdr, sum vil. {vniiver, som vil); 2) koor, 
dér hvor (har som), har atim heDoara blóðið dreív, dér 
hvor hendes blod flød FA. 48, 5, bana kom fram at 
kelduni, sum beiOio )á og drakk, han kom hen til kUđen^, 



Digitized by Google 



hvor heduingen hi og ih-nh FA. 154, 6 f., Brynliild situr 
i salinuiDf suii) ri kir gauga inn, B. sidder i salen, hvor 
mægtige mænd yd ind SK. 17, 9; også hvorhm SK. 
23, 78. 

Siunmar [sommar]« ik., sommer. Fit. summór, ik., of 
sumrar, hak. 

sumarlýtka [sommarloi'ka, -lo^'ka], huk., s<mmerlunhed, 

mild sommervarme. 
smmnarinåli [sommarmåahl, bak., sommerens begyndelse, 
de» tid^ hvorfra sommeríálváret regnes {den 14. april). 
summaTBÓl [sommarBOQl], huk., sommersol 
siimmarTðxtiir [sommarvokator], hak., sommervcékst* 
summiir [8oni(iD)ór], to., nogen, en del, en vis art [tål 
forskel fra en audeQ), sum mjólk er skjót at ystast, en 
slags rnedk har større Hlbejelighed Hl ai løbe sammen 
end en anden; i ent mest alm. ik., samt, en del iflf), 
visse arter el. partier af noget; fl(« sum mir, somnMy 
7W r/lr, visse. 

sund [soDd], ik., 1) sund, stræde, smalt farvand: 2*) svøm- 
ning, leikii á 8., prni-e knf/fcr i svømning [kapsvom- 
ning) FK,, 153, 37, tå ið hann kom av sundi, da han 
kom fra svømningen el. svømmdegen FK. 153, 44; jf, 
sundniagi. FIt. (i betydn. Ij sund. 

Sundnia^l [sommæajij, hak., svømmeblære (hos fisk). 

sundra [sondra] (að), udso., sønderslá^ sønderhugge FA. 
171, 31; søndersplitte, 

smidmr [sondor], bio., sønder^ itu i stykker; fara 8«, 
gå Uu» 

BnnduTskorin [8onc[ó(r)8kodrin], to. (egl. fork, tillægsf. af 

skera sundur), sønderskåren, iluskåren, 
smman [sonnan], bio., sønden, sydfra^ helst om vind: Tind* 

urin er s., vinden er sydlig; træffes også brugt som navoeo., 

søndenvind; ellers alm. «suhnan ífrá* [sonoanifr&a] for 

•sunoan*. — s. eftir (eftini), i retning fra syd Ul nord, 

sydfra; 8. fjri el. fjri s*, a) som fbo med gt'., sønden^ 

for, syd for, b) som bio., søndenfor. 
sunnanmadur [sonnanmæavor], hak., mnnd sydfra, mand 

fra den sydlige del af Væromie FA. 3b0, 10. 
guimanvert [snimanvæ'rt]. bio., på den sydlige side, s. á 

eidinum, j>a i/e// sgdliijc ^idc af ejdet; FA. 352, 19 f. 

står »s. á» for *8. við»; s. við (med gf.), lidt syiijor, i 

sudlig retning af. 
suniiari | sonnan], og sunnastiir [s^nnastor], to. i hojere 

og hojeste grad, =sy ð r i (sygri) og syóátur (syg^Lur;. 



Digitized by Google 



386 sijn:sodagsklæí>í^r}--svav. 



8Uiinudagskliedi(r) [soQDÓda(k}8klæaji(r)], ik. flt, søndagS" 

klæder. 

sunnudagskvohi [^onnóđafkjskvolđ], ik., aftenpá ensøtidag, 

Sfiiidag ajftn, alm.: suuuukvold. 
suiLuudag'ur [sonnódæavórj. hak., søndag. 
siípa [súo'pa] (sejrp, supo, sopíO), nđso., fløðe (envædđíe), 

spise (f. eks. suppe) med ské, 
sápan [súu pan], bak., sulevcđling, grynsuppe, kogt på Jutd 

eZ. hm, 

stopli [súnreapli], ik., cehle (træfni^), modsat jðrðepli 

el. epli (kartoffel). 
Sliritii Iserna] (að), nđeo., blive sur. 
súrur [súurór], to., sur, syrlig; også negl. a) sur, uheJiage^ 

lig^ b) (om personer) sier, aj surt udseende, Ik. súrt som 

bio., surf: gekk teim sdrt við sUtar, det gik dem surt 

med sh'd og møje FK. 133, 26. 
siisa [suu'sa] (að), udse, suse. 

BÚt [súqU]« buk., sorg, kummer^ smerte, belst digt. Flt. 

siitir. 

*svá [svåa], bio., så, således SK. 10, 74, under 80. 
svad [svæa], ik., klipptjiade el. hjærgskråning, hvor jorden 

er flækket aj el. nedstyrtet ved skred^ hellusvaO; hyppigst 

i flt. svoð, «1 svoOunuin«. 
STadasvordur [svæasvaarór), bak., i adtr.: á svaOasTðrði, 

med rub og stub, ganske og dlddes FA. 399, 3. 
STágur [8våa?0i] (gf. svágurj, hak., svoger, FU. svágrar. 

Jf. mágor. 
STala fsvæala] (aO), adso., svtde, køle. 
STftm [svæam], fort. ent. af svimja. 
STBinlila (svamblaj (a&), uđso., plaske om i vand, 
STangur Isvæggor], to., sulten. 

"^STaima [svnnna], buk., digt. betegnelse for kvinde^ tå legði 
hann ást vid svannu FK. 138, 80; også *svanni, hak. 

svaiiur fsvæanor], hak., svane SK. 141, 27, Jf, *okn. 

svar [svæar], ik., svar. Flt. svor, svar. 

svara [svæara| (að). uđso., 1) svare, give svar, s. e-m 
(nakað), svare en [noget], s. aftur; også uegl., svare, gen- 
lyde; 2) være an^rarlig, s. til nakað el. f^^ri uokrum, 
si'are til el. iHdeatd Jor noget; 3) udnile, s. skatt, svare 
[uilrede) skaf; 3) passe, svare til, svara el. s. til; s. 
sainaiv passe sammen, kunne pan'es. 

svannur fsvarmor], hak., os (af dauip . 

svartur [sva'rtor], to., sort, både i egl. og o?erf9rt betydo. 

srav [sYaEKivJ, fort. ent. af aova. 



Digitized by Google 



SVEIG— SVIGNA. 



837 



øyeig [svai] or alm. STeiggj [svad'dz], ik., 1) noffet (f. 
eks. tov), som er i gyngende bevægelse frem og tilbage; 
2) sUmg, (dårligt, støjende) selskab, følge; 3) tunmel, 

øyeiggja [svađ'đía| (aO), udso., være i gyngende hevægelse^ 
BVfM>pia srFr á, sætte s>/f i gyngende bevægelse fjf. r g i c a V 

•sveigur Isvaijor], hak., kreds, folge, eiii rekka sveigurm 
hålvur, halvdelen af krigertées skare FK. 5, Bl. 

Bveima [svaima] (ad), udso., svæve omkring, fare omkring, 
sværme om, s. um. 

syelnur [svainor], hak., 1) ungkarl (modsat gift mand); 
2) si^end. dreng: 3) svmd, tjener. FIt. sveinar. 

sveipa [svai'pa] (að), udso., (egl. svinge) 1) svøhe, vikle 
(om), 8. um seg, svøbe om sig, også: s. at sær FA. 106, 
25 ; svehe, indhylle, s. seg ídd, sv^ sig ind, sveipar {ind~ 
svøber) hon haoQ i klæði g^ð FA. 180, 17; 2) (omen, som 
slår hø) gøre it sving (sveip, ik.) medléen; det he, som 
afmejes ved éi usveip«, kaldes •Ifggjaskógyor* ; 8) ved at 
ro med en åre holde båden lidt fra land (at den ikke 
skal gå tU en af siderne); hertil navneo. sveip (tk ): arø- 
slag, hvormed man holder båden fra land. 

syelti [sfai'ti], hak., størknet, lexret blod (alm. af slagtede 
kreaturer); i popsi ^ blod, hann maDgan sveitan rendi 
(udgød meget blod) SK. 49, Ul. 

^sveitka [svai'kka] (aO), udso., {begynde at) s-vede: SK. 45. 
94 svede bloddråbei' (snm trolddonistegn). Jf. sveitta. 

SVeitta [svai'ttsi], (að), udso . srcilc, udsrtilc; (uv.) svede; 
— s ve it tast: (^digt., upers.) e-m sveittast; áður tú meg 
við lurkum Icujjir, sveittast tær um ennið, førend dti mør- 
banker mig med knipler, kommer du fil at svede om 
panden o: vil det koste dig store aastrængélser SK. 
76, 25. 

jsyeitti [svai'tti], hak., sved. 

flyeittar [svaittér], to., svedt, svedig. 

sveiT [svaiv], hak , hale på grindehval, FIt. sveivir« 

syekka [svæ^ka] (að), udso., svcekke FA. 809, O, for 
SYekkja; nyere ord. Bedre Yeikja. 

SYensknr [svæ'nskor], to., svensk, 

BTÍða [svoija] (sveið, sviðu, sviðið), udso., Vi v íđe, brænde 
på ydersiden, s. seyðarhóvd, svide el brænde hårene af et 
fårehoved; 2) svie^ bide, kuldin svidur i andlitið, ktUden 
bider i ansigtet; 3) svie, smerte, tað svíður i (sárioam), 
det svier (i såret). 

SYÍði [sviji], hak., svie, smerte, 

svigBft [svigua] (að), udso,, betjes, give ^ter Jor tryk, 

22 



Digitized by Google 



838 



SVðLTA. 



enrik [svik], ik., svtg^ bedrageri^ forræden; også svigefuldt 

anslag. Oftest i flertal. Flt. svik. 
syikftftilliir [evlkafodlor], to., svÍg^fM, foirræåmsk, 
øTÍkalbt [svikalist], buk., smgdist, listigt og svigrftđđi anslag, 
STÍkari [snkari], hak., hsdrager^ forræder^ Sjúrðnr sá ikki 

svíkara vón SK. 35, 216, sé vón. Flt. svikarír ogaTÍkaraTi 
STÍkJa íevoi'tðaj (sveik, aviku, evikíð), udao^, svige^ heđrags^ 

Jorrade; også svigte, være upålidelig, 
SYÍkjari [svoi* tsarij, hak., svigefuld person, bedrager, far- 

ræd«* SK. 12, 101. Flt.svikjarir og 8?ikjarar. Jf.8vikari. 
SVÍkræði [svikræaji], ik., forræderi. 
svima [svoimaj (aO), udso., besvime, = falla i dvit. 
svimja [svinija] (svam [og svnmdi], svumu [og svumdu], 

svunuð [og svuiiitj), udso., ^vønwie. 
SVÍB[svoiri!, ik.. svin; også uegl. svinsk person. Flt. svin. 
*svinahirditlottir [svoinaliTridð^tir], huk., svinehyrdedaiter 

SK. 5 4. 197 (svinahirdidultir) 
sviuiiur [svjnnor], to., 1*) klog, forstandig, upp sti'iO Grim- 

hild drottoingio, hio sviona og hin sælu SK. 39, 31; — 

DU kun 2) (mest betegneode eos ydre væaeD el. holdniog) 

tænksom og sOUe^ tavs og alvorlig, ærbar og stille^ ofte 

med lidt bibetjdn. af hån: sHv og tavs, sila s. 
BYÍnta [svi'ota], bak., (uldent) forldæde. Flt. sviotur. 
SYÍri [svoin], bak., halslmrvUr, hals {bagiiH)^ apee. iyh haUi 

Flt. 8 vi rar. 
STÍrr [svirr], ik., svirren., tumlen, støj. 
BYÍtaBt [svitast] (ad), udso., slå fejl, tað svitast ikki. 
STongd [svågdj, huk., suU, standam á s. og atandam á 

sprougd, sé sprougd. 
svor, svoru [svour, -o), fort. af svðrja. 
8V0VU [svDuo] fort. flt. af sova. 



svuiiur 
svultur 



svodlorj, hak., svulst, hyld. ¥\t svullar. 
svoMtór 



får ved viiiteiti 



, hak., s^dt, hunf/ei , sta iida i svulti, (om 
) stå t(de og lidt sult FA. 418, 20. 
SVæva [svæava] (vdj, udso., 1) d^-æhe (især får) ved stik 
gennem, halsen, s. seyd, lamb; 2) drikke hurtigt og i ét 
dray, i den iie betyd n. også s v e i v a, s. i seg, Dann svævdi tað i seg. 
STOlgja [svoldza] (gdj, udso., svælge, nedsvælge, s. niOur, 
slvge; også uegl., s. orðiui, sluge ordene^ s. aftur i seg, 
hoiie inde med noget, som man gcime wide sige, 
ST^Ua (svðdla] (svall, svullu, srollið), udao., opsvulme^ 
bulne (oin en legemsdel), spec. afsmdre materie, bann 
SYðllur f fótínum, han har en byld el. svulst på Joden, 
STðlta^ [svð*lta], (svdltur, ^svalt)« udso., suUe, lide sult^ s. 



Digitized by Google 



SVOLTA— SÝNA. 



339 



i hel, sulte ihjel; fort. tillægsf. so I ti o nu altid som to., 
mager. De stærke fortidsformer ere fortrængte af de 
svage fra det fðlgende svðlta. 

STOlta^ [svð'ltaj (It, SYðlti [og svoltaði]), ndso., (indv.) sulte, 
udhungre, inni svðlti hann bæði tey, han lod dem hegge 
sulte ihjel inde SK. 58, 252. 

svord [svøer], ik., sværd, FIt. svðrð. 

svorðsegrg' [svð'rsægg], huk., sværdsæg. 

syordslutur [sTo'rslutor], hak., sværdstump. 

svordur [sveeror], hak., 1) hovedbund, den del af hoved- 
huden, hvorpå håret sidder; 2) jordskorpe, grønsvasr, 
Flt. svarðir. 

SYorja (svor, svóru, svorið), uđso., sværge, forsikre under 
edy •svorja* el. s. fy ri (nakaO), hann svor fjri tað, han 
gjorde ed på, at han var uskyldig deri; også sværge^ 
hånde; tað skalt tú ikki s. fy ri, det skal du ikke bande 
på; eg skal s. fyri (tað, ti), at — , jeg tør (næsten) batide 
på, at — . 

svSynhit [svðvnhoi't], huk., syvsover. Jf. hit. 
*svovnhiís [svðvnhúus], ik., soveværelse SK. 79, 58. 
SYOvnskarvur [8vovn8karvór],hak., „soveskarv'^ FA. 382, 16, 
ae:enavn til skarven, som fanges sovende på stenene i oktober, 
svovnur [svovnor], hak., søvn. 

sydri [sin] og nu alm. syg^ri [sign], to. i hejere grad (af 

Buður), sydligere. 
sydstur [sistórj og nu alm. sygstur [sikstor], to. i højeste 

grad (af suður), sydligst. 
syfta [siftaj, huk., sving, kast; kast el. ta^ i brydekamp, 

brydetag. Flt. syftur. 
syfta [sifta] (ft), udso., 1) svinge, ryste; også trække (fisk) 

op med medestang, s. seið; 2) slynge, kaste med kraft; 

3) (i brydekamp) slå el. kaste til jorden. — Middelart 

sy f tast, brydes, tage brydetag. 
♦sylj^ja [sildza], huk., sylje, spænde SK. 73, 31. Flt. 

sylgjur 

syll [sidl], huk., bærebjælke^ fodstykke i bindingsværksbyg- 
ning, hovedbjælke, som forbinder hjømestolpeme i en byg- 
ning, jf. und ir- og yvirsyll. Flt. syllar. 

sýna [soina] (nd), udso., lade sé, vise, fremvise, s. i 
— sýnast, a) vise sig (på en vis v so fl '> 
Orniinum, at knorrurin sýndist 
rødt at sé til) FA. 281, 29 i 
sýnast e-m, hyppigt upers.: m 



840 



SYSRIN 



mig^ c) syfies rigtigt, finde far godt, snm tær sýmat, som 

du sipifs (i betydn. b ogr c i fort. «8yDtÍ8tn ). 

Bynd [sind], huk., 1) syyul. Jorsynilehe (spec. imod guds 
bud); 2) uretjardighcd^ gera 8. við ein, behandle en uret- 
/(tf digt, ubilligt; 3) synd, skade^ hvad der er af beklage, 
i udtr. 8om: tað er s. (fjri hannj, det er skade (for hmn). 
det (han) må beklages; tad er 8. i honnm, man må imkes 
over ham, han er at beklage^ mær tykir el. tykiat 8. i 
honum, det gør miy ondi for ham, jeg har medlidenhed 
med ham. FIt. (i betydu. 1) syadir. 

synda [8iodaj (að), udso., synde. 

Bjndarligur [smdarKdr). to., beđrøvđig^ sørgelig, ynk" 
vcardig, 

syndigur, syndogvr [siDdyor, -ÓTÓr], to^ syndig, 

iynđn fsmdra] (að), ndeo., «m«fe, smuldre (ÍDdv.). 

syngjA fsiiidia] (8ang, suDga, aungið), udso., 1) synge, spec. 
synge salmemelodi, saline(r), s. siUmar (i modsæio. til 
kvðða, jf. kyðða^ 2); — også tale med syngende tone' 
/M; 2) (om fugle) synge, kvidre; 3) synge, klinge, taO 
ean; øflir i, det gav cn syngende el. klingende genlyd; 
tað syngur fyri oyrunum, det synge)' for mine nren. 

sýni [soini|, ik , 1) syn, sé sjón; helst i udtr.: til sýnis, 
tilsym, og i en del sammeDsætoii. (sé luissýni); taA er 
gott sýdi ídug, man kan sé tydeligt og langt idag (pa grnnd 
aj klar Uift ): 2) (hånligt) sært, løjerligt metuieskei ynke- 
lig, lunet person. FIt. 8ýnir. 

syoja [sinja| (að), udso., nægle, af slå, vægre sig (ved), 
«b}Mja» el. s. fyri »iiied iif.j, haiiii synjaði tað el. fyri 
ti, haun synjaði fyri at gera tað, han nægtede, afslog (at 
gøre) det; ei vildi hoD vegin s., ikke viMe Mm nægte al 
vis« ham vejen SK. 8ð, 30, (digt.) harfyri ?st hana 8«, 
det gjorde ham ingen skade^ dk kunde han stå sig fer (fj 
SK. 58, 192. 

synjan ^injan], huk., nægtelse, itfslag, vægring, 

BjprÍSTÍoiir l8ipmyí(j)ór], hak., eyprestræ FA. 887, 

10 f. 

Byrgiligiir (Birdíiliór), to., sørgelig. 

syrgja [mrdiaj (gd), sørge, føle el. bcere sorg; ogaå (digt.) 

sørge over, oegrcede, alla 8Ína ævina syrgir hon Hermund 
illa FA, 76, 6 f; s. um ein, sørge over en, være bedrøvet 
over en (for ens skyld) FA. 78, 12; 8. eftir ein, hære 
sorg for en [en afd(nl). 
syakin [sistémj, ik. ilt., sé systkin. 



Digitized by Google 



8ÝSLA-8ÆTA 



341 



sýsla [eoisla, só^ala], huk., syssel, đisir&a, Flt. syslor. Nq 

også sýsl, ik, 
sýfllvinadiir [so^fllómæavór], bak.« syssdmand, 
sjsliunaiiBStOTa [8<^8lóma*08to9ya], buk., sysselmandens for' 

reíimgsvcBrđse^ 
systir [sistir], huk., søster, Flt. systrar. 
flyslkin [sMtfiioJ, ik. flt., søskende, 
systkinabani [aiståiaabadD], ik.» sMkendđtam^ fætter el, 

kusine. 

systursonur [8i8tó(r)809oór], hak., søstersøn. 

sýta [soi^ta] (tt), adso., nægte, afslår »a/ia« el. s. fjri 

( nakað). 

sýtin [soi'tin], to., som siger nej, mnllig til at give. 
syvja [sivjaj (að), udso., vm'e (spec. gå el. sidde) i hcdv' 

sovende lilstarul, halvsove, døse. 
sæddur [saddorj, fort. tillægsf. af sigg^ja; ik. sætt el. 

sæð. 

sækii^v [sæakigvj, buk., søko, havku FA 337, 14 (i 
sågu). 

smlm [aæalaj, huk., lyksalighed, lykke FA. 338, 1. 

mlnr [sealér], to., lykkelig^ lyksalig; velsignet (kcer), tað 
var hanaara sæla mdðir FA. 309. 12, hoo (o: tungao) 
er sær ao litil og aøl, den er så Hlle og velsignet kær 
FA. 323, 16; biðor bana asla aitja, ønsker hende til 
lykke el. beder hende være velsignet, som hm sidder FA. 
28, 25; i kvadene alm. ved hilsende tiltale el. som bilsen: 
hoyr tað, sæla móðir min [min velsignede, kære moder) 
SK. 7, 43, hoyr tu tað, min sæla dóttir FA. 81, 4, min 
aæli faðir FA. 81, 9; heil og sæl, tå sævarkvinna. hil og 
f(æl (hil difj), d)i har/rye SK. 40, 37; også om en af- 
ded: „salig*', adrar vil eg semdir hava til sæla fadir min 
FÁ. 133, 27 f., sé sømd. Nu særlig digt. 

snneyt [sæauæi't], ik. flt., søkvæg^ havkvæg FA. 337, 14 
(i sagn ). 

sær |sæar], 2. og 3. pers. nut. ent. af siggja (digt. også 

undert. som 1. pers. for si g g i), 
sær [sæar], hi. af ae g. 
særa [sæara] (rd). udso., såre. 

Sttrdailis [aardailis] , to , særdđes megen el. «tor FA, 

420, 24. 
Bærdur [eardor], to., såret, 

sa»ta [aæata] (tt, aætti og eætaði), udso. (med bf.), 1) (ligge 
i baghold for) lure på, passe op, eg skal aeta brúðrloi 
FA. 56, 26, eg skal s« bouum, jeg skal passe ham op ^ 



Digitized by Google 



84ð 



SÆTI-SØKJA. 



el. fa bugt med kam; 2) .skade, fattes, fejle^ hvat sætir 
hormat 3*) have junsijn til el. sammenh(mg med, betyde, 
hvat skal slikum s ?, hvad skal sådant betyde? jf. 
gegna (2). 

sæti [sæati], ik., sæđe^ siådejfiaåB; i dagl. tale mere alm. 

8088 ar. Plt. sekir. 
fliBtti [8a*ti], ik., overenskomst, enighed^ i ndtr : koma til 

Bætti8 (am), komme overéns e!. Uive enig{e) (om), Jf« 

aått 

Mttt [sa^ti], talo., sjetíe. 

89ttlin^iir [satiggor], hak., sjettedel. Flt. sættuogar. 
*amY9fftíód [sæavarflðo], huk., yderste del af sti-and n, hvor 

søen skyller op på land, ?it skulura okkum i s. FA. d4, 

12, út i 8. FA. 122, 27. 
*sævarllpti [sæavarfloati], hak., Jlådc SK. 60, 19. 
*sæTarkTÍnna [sæafarkvmaa], huk., hatifrue SK. 40. d6. 

Jf. havfru. 

'^'sævarniadur [sæavarmæavor], hak., havmand SK. 41, 43. 

Jf. h a V m a ð u r. 

sævarmåli [sæavarmåahj, ik., egl. den grænse, hvortil søen 
når ved højest vande, nu alm. den del af stranden, sém 
overskylles ved hnjest vande, s-øbrf/n, fylgdi henui i sævar- 
mála FA. 95. 14. Ogfså s jo var må li. 

*sæYarsong [sæavarsåijg], huk., seng el. l^e ved søenf 
FE. 35, 17. Usikkert ord. 

*ønTarstroiid [sæawstr&odj, huk., = 8}ó?ar8trond. 

B^ga [(sjøa) seavaj, huk., saga^ Historie^fortaUing, Flt. sðgur. 

8$gn [sogn], huk., 1) sigende, udsagn, beretning, ajóo gongar 
ffti 8., syn går for {forud for) sagn FA. 319, 38; 
2) sagn (gammel) fortælling. Flt, aagnir (aðgnir). 

B$k [seek], buk., 1) sag, søgsmål; ogaå tvistemål; til teas 
erum vit bigar komnir bróður sakir at hevna (at hævne 
min broders udestående med diq ] SK. 89, 36; 2) an- 
klage, beskyldning; 3) skyld, brode, eg veit onga sðk við 
hann, jefj véd ingen brøde hos ham SK. 68, 8, hvat havi 
eg gfjort til sakar? hvad har jeg gjort, hvorved jeg har 
pådraget mig skyld el. brødet SK. 97, 62; 4) skyld, 
årsag, gnmd, fyri ta 8,, fyri — sakir (flt.), Jor—sjq/ld, iyri 
systur sinar sakir, for sin snstira akyld SK. 77, 42; 
6) say, unliyyetide. Nu alm. i formen sak, medeos sok 
6r meget sjældent i dagl. tale. Flt. sakir. 

SUkja [suatsa] fkt), ndso., 1) søge, .søge at få fat 2)å ; 
hente, (tað búna svórð) ið faðir tin sokti úr fjalli SK. 57, 
234; spec. samle får ved slagtetiden; — søge at opnå, s. 



Digitized by Google 



SðKKA^SØRUB. S48 



mhtíú^Bøge embede; ðl s. oin, opsaseen, hemmåe sig <il en; b. 
doktara, søge læge; S) søge, søge hen til s. havn, søge ham; 
4) l^emsøge^ angribe, kongen aekti belsétt, helsot angrđf 
kongen SK. 5, 24, tóat hann sekir eili, skønt alderdom 
hjemsøger ham FA. 23:^, 23; — 8. kal?a, hugge krog i 
en heU^fiynder (jf. sóknarkrókur, sóknarongrul); s. 
at e-m, angribe en (jf. atsokn, angreb); 6) ankhKje. he- 
sh/lde. hann, ið kallar meg kogulsbarn, ti! ilsku søki eg 
hann (ham anklager jeg for 07idskab) FK. 35, 16; 6) sag^ 
søge, indstævne for reiten. Jf. sok fsak) og sókn. 
8!)kka [so*ka] (sokk og sakk, sukko, sokkið), udso., synke, 

sokkja [so^tåa] (kt), sænke, ned^'ænke, «8okkja» el. s. Diðor; 
uregeiin. og digt. med hf.: hanii sokkir oss ðUam nidar 
FA. 76, 7. 

síikkliiðiu |so' k-læajioj, to., (ora bådj overladet^ næsten 
synkefærdig på grmd af for stor ladning, 

Silkiiiist [attknast] (aO), udso., sé adkoaat. 

saina [seama] (mđ), ndao., sømme sig, pasøe sig, anstå; . 
mad paraonan i hf.: tað aamir honum ikki; oragalm. og 
digt. også mad g(.: mentarlia og hðvaðgall taO aemir tag 
at at bara PK. 67, 54. Jf aama og aómi. 

semil [aðmdj, bak., agl. hvad der anstår al. sømm&r sig, 
daroæat hædar, ære; a)m. i f!t. somdir, a)=»semd; ag 
▼il tag við sømdir få, jeg vil vinde dig el. tage dig tU 
mgte på hæderlig og ærlig vis IA. 28, 19, b) op- 
rejsning^ fyldestgørelse, bøder, spec. i anledning af et 
drab: aðrar vil eg senidir hava til sæla faOir min, anden 
oprejsning vil jeg harp effir min salig Jade)' FA. 133, 
27 f,, gera sømdir eftir e-m, give oprejsning (boder) for 
drabet på en person SK. 46, 112, fáa somdir av e-m 
SK. 7, 45. Nu sjæld., men alm. i kvadene. 

Søpla [sødpla] (að), udso., mmmetifiltre, bringe i uorden, 
blande samman, alm. og^å lade en genstand bortkomme 
på grund af uorden (^uor denlig sammenblanding s. 
burtur. 

søpul [sdapolj« bak., 1) fejeklud (hvormed man aammen- 
rager dat vad kornmaling omkringstraada mel) ; 2) sammen^ 
fiUret genstand, vordenligt sammenviJdet iing^ f. aka. irád^ 
ønor, tøj, FIt Bøplar« 

Sørar [aaaror], to., ganske har el. tom, aldeles UoiUt al. 
Una^ 8. fyri nakað; tað ar ikki sart (foratærkat: beilt al 
raint sart), der er spor al. en smøle deraf, det er ikke 



Digitized by Google 



344 



60TUR— TAKA. 



ffamke Jr>i: — haoo er ikki g., han har fået en lUle tår 
over tørsiUn. 

8#tur [søøtór). to., 1) soit af sød sma^; 2) sød, hthaytlig, 
ynduj. — I kærlig tiltale bruges udtr. : seti min (i huk.: 
seta míDj, min engel, min søde el. kære veii, veldiga aeta 
min SK. 23, 85, (som reot nayoeo. med deo bestemte 
artikel) setin nio FA. 2, 14. 



ta [tcal, gt eot. buk* al la nu. 

tå (tåaj, huk., tå (på fod). FU. tær. 

tå tåaj, bio., 1) da, dengang, på dm Ud; 2) da, i det til- 
fælde; jf, ao; 3) da, altså. — Som bio. bruges tå ið, 
a) da, den gang da, b) når, i det tilfælde at^ også nár^ 

^iersom, siden. 
tá ftåal, bo., = tå ið. sé det foregående ord. 
tå [tåa|, (forældet) gi. flt. hak. og- forældet gf. ent. hak, af 

tunn; ófriður gekk á tá heilu hóll ^K. 3. 4. 
tud [tæa], ik. ent. (nf. og^ gf.) af tann; i poesi oite udfjid- 

eade: tað brotnaðu bein i síðu FK. 137, 72. 
tadna [tadaaj (ad), udso., gå iiu, gå fra hinanden, U 

sundar. 

tagad [tæaj, gideiurui til tagt og te gid, fort. tilægsf. i ik. 
af tiga. 

tagdi [tagdi], fort. ent af tiga. 

tagl [tagl], ik., Umgt og slixi hår, hår på kesUhale (/co- 
hak); alm. hestehale (nn ajældoere i den af Svabo anforte 
betydii. kohale); — tneffaa aendeoQorda alm. i betjda. haU' 
ben, det øverite parH af halen, hwnfra de lange hår 

udgå. Flt. tðgl, tagl. 
tagna [tagoa] (að), udao.i blive tavs, iie stille, forstumme, 
tak [tæak], ik., 1) tag, greb (det at tage ei. gribe); også 
tag, greb, hold (holdq^nki), hava t. i e-m, geva takiO, 
slippe taget, overgive sig (sé betydn. 3); 2) tag^ ryk, 
árutak, åretag; jf. od nartak; 3) tag, hn/(hfag, taka tak 
el. tok, tage brydctag, brydes, i t6kuí7j. i brydekan^; 
4) (uegl.j fag, forsøg, anstrængelse. Flt. tðk. 
tak [tæak], ik., tag (på hus). Flt. tok, tak. Jf. tpkja. 
taka [tæakaj (tok, tóku, tikiO), udso., 1) tage, gribe, både 
egl. og uegl, ; 2) fage, snappe, benutgiige sig, filegne sig; 
3} tage, bringe (noget, som man griber om); også mere 
alm. ^a^e, y ørt', bringe; t. burturel.blot •iaka.*, tage,borttage, 
'Iføre; 4) tage til benyttelsejage i brug; også a«/a^e,mođ- 



Digitized by Google 



TAKA. 



346 



tage; t. ráð a? e-m ; t. i læru, i tænastu, tage i lære, i tjen-' 
esfc; 5) iage, vælge, t. sær kono; 6) nå, række, med fho., 
tekur upp á háivao skjðldurin, når til halvt op på gavlen 
FA á14:, 2ð f.; 7) fnieđ hf.) angribe, kræ/te, f. eks. 
om sygdom, tað hevur tikió honom, 'l^f har angrebet el. 
af kræ/let ham: 8) gøre virkning (jf. muna); smerte, gøre 
ondt, tað tók mær (fast) ; hatta slagið tók, det shig gjorde 
sin virkning, gjorde ondt; 9) tage^ rumme, holde, f. eks. 
om et kar; 10) tage, oppebære (som bdaliiig); — også 
udkræve, tað tekur tíð, det tager tid: 11) (ue^l.) tage 
på en vis måde, opjatte; 12) med efterfalgeude nav nem. 
med »ato, {tage fat på) begynde, tå tók tokan at l^sa av, 
da begyndte tågen at sprede sig FA. 265« 4, jf. fara 7; 
tekur Qm hjarta at køla SK. 25, 104^ (digt., med namiiL 
uden at) Taxa tekur veðar i tkf 8E. 42, 68. — Med fho. 
og Mo.: t. å, gøre et tag, tage fat (på\ anvende kraft; 
80 YerOor tikiO á at bera, så tager man fat på at hære 
(hø) FA. 427p 15 f., t. á al^ttorio, tage fat på hø- 
slætten : også f. eks. : t á at spýggja, mile til el. forbe- 
rede sig til at kaste op; t. (inn) at sær, føle sig ttnffen 
(af en finte), haan tók tað (ioo) at sær; t. at sær, (om 
køer) holde inde med at malke; t. av, a) aftage, bort' 
tage, b) tage af, ska^rme, t. ar fyri nðkrum, c) tage til 
slagtning, dræbe ^ slagte, d) tage masker ind (red strik" 
ning), jf. taka uppá; t eftir, a) lægge mærke til, b) t. 
eftir e-m, danne sia med en som Jorbillede, lære af en; 
t. fram, a) tage Jrem, b) anføre, fremføre; t. fyri, 
a) (med gf.) tage, antage for, b) ansé for umuligt, eg 
tók fyri ti, ikki t. fyri, ikke ansé for vrimeligt el. umu- 
ligt, eg takl ikki fyri ti el. tað taki eg ikki iyn, det kan 
godt være muligt; t. ímóti (e-mj, iage imod; t. niOur, 

a) tage ned, b) blive blæst nisd el. omkuld, blæse om af 
%!md (alm. om hae), t. niðar af viodi FA. 422, 28; t. 
samao, nd samnen, slutte tæt til; t. anadur, sønder^ 
đđe, skUle ad; t. til, a) gribe tU^ tage sin tilflugt tU, 

b) nævne som eksempel^ citere, t. til ein (eins) el. nakað; 
t. und an, a) tage bort, tU side (f. eks, et underlag, en 
støtte), b) (sjæld.) undtage, mest i fort. tillægef. (andan- 
tikin) el. nut. tillægsf. fuodantakandi) = undtagen; 
t. and ir, a) tage fat for af I (tf te op el. understøtte, 
hjælpe (træde hjælpende) til, b) (ved afsyngelsen af et 
kvad) tage fat (for at hjælpe en anden), c) t. undir 
nakað, (uegl ) tage »mod noget, optage noget (på en vis 
måde el. i eo vis meuing) FA. 438, 15; t. upp, a) iage 



Digitized by Google 



S46 



TAKK—TALV 



op, b) (digt.) begynde et kvad, c) t. npp å tungQiia, 
iage i sin mmd, bringe over sine Mer, å) t (orOioi) 
upp eftir e-m. gentage ens ord; t nppå, iage masker op 
(ved striktiinfj): t. við (e*iD, nðkniDi), a) tage imod^ 
h) antage, f. eks. eo tro, en mening*, c) tage fat, træde 
hjælpende til, også (FA. 390. 33 f.) taka undir b, 
d) 'takiO nu tygur við. skynder eder nu FA. 224. 25. 
— t. seg: t. seg aftur i orðunnm, reite sig i talen; i. 
seg til eitt verk, gire sig i lag med et arbejde: t. seg 
upp, (om vejret) nrJnkle sid, hJire pn en ris- måde FA. 
432, 2 f. — Middelart takast, takast hondum, tage 
hrydetati med hinanden, Irt/des, so tokust teir hondum 
sanjaii FK. 67, 32. — Nut. tillægsf. takundi, 1) tagende, 
2) som kan tages el. egnet (skikket) til at tages (jf. 
tøk ur ). 
takk [ta'kj, huk., sé tðkk. 

tekka [Utki] (aO), udso. (med bf.), takke, sige tak, t. e-m. 
takkaleysur [ta'ktlæi'sor], to.<, fakkeies, uden takt 
skønnet, 

takkarsongrur [ta'karsångor], bak., takkesang, 

tákna [tåkna], huk., gætíe (på fisk), mest i flt. táknur. 

tal [tæal], ik., 1) tællen, optælling, tal, fåa tal á (med gf.), 
få tal på, få optalt; i teirra tali, i deres tal, iblandt dem; 
2) tal, antal, vita t. á (med hf.), vide tal på; jf. daga- 
tal; 3) tal, taltegn; årstal, årstal; um tað talið, omtrent 
ved den tid (ved det år'^fal) : 4) tale, a) det at tale, 
b) det, som siqes^ c) samtale, (ha vaj á ta!i, (have) på 
tale: i betydn. 4 nu mere alm. tala. Flt. tol. 

tala [tæala], hnk.. falc [ei nm at tale; det, som siges); også 
samfdh-, jf. samtala. Flt. tolur. 

tálpT [t^lgj. huk-t ^ídg, tasUe. 

tttlrt [tæala] (að), udso., tale, ikki t. eitt orð, ikke tale el. 
sige et ord; holde tale; også tale, samtale (=« samtulaj. 
Jf. tosa, rada. mæla. 

tábna [tålma] (aO), iiddo. (med hf.), hindre, sinke^ stå i 
vejen for mangt man honam t. SK. 128, 101; — 
tål mast efttr nOknim, udstå langvarig møje for at opnå 
noget, også gøre sig forgæves umage for at få noget, 
tålmast nm ein, anstrænge sig megel el. forgæves tU b^lsU 
for en. 

talT [talv], ik., tavl, brætspil^ skakspil, egl. om selve tær- 
ningbrættet med brikkerne (talvfólk), dernæst også haad- 
^^U. Ungen at spille skak. leika t, lege tavl, spille skak (■— 
>wtelTa), (digt.) leika i Ulvi 8K. 26, 101. 



Digitized by Google 



TALYA— TABI. 



347 



talya [talva], biilr., tavUe, FIt Ulvar. 
táiii [tiam], ik.« dis^ fynd tåge i JMrismUm; hertil to. tå- 
rn o tur« átíet, 
tánft [kåaoa] (að), tidso., tø, opUf. Zt tå ur, tiOna. 

tang ftæng], ik., tang. 

toBgliidlia [tambjðdla], huk., spisđig iang^ focas esea- 
lentQS. 

iåMgi {iæddiij, hak., 1) tange, det smaUe og spidse parH 
af en kniv el. et andet instrument, som går ind i skcrftet 
og skjules af deffe: landtunge, mal, ild i havei skg- 
dendr landodde. Flt. tangar. 

tanki [tæ'iitsi], hak., tavke. Flt. tankar. 

tanla [tanla] (að)» adso., gnave på, bearh^de med tænd' 
erne. 

taiin [tan], påpeg, stedo., dm, a) brugt som to., tann maður, 
8ura, den mand, som, tann maðurin, den mand, tann ferðin, 
den rejse, de)i færd, ta ferúiiia, dengang; hann veiidi attur 
ur teirri (undfst. ferð) SK. 136, 64; b) brugt som navneo. 
(«bB persons pers. stedo. haoa), i forbind.: tann ið, tann 
8DID, den 9fm; ik. taO alm. adm navDeo., det (jf. bio. ti); 
— flt teir (tær, tey), de, broges ti) at erstatte det manglende 
flt. af 3. persona peraonl. etedo. haan; 2) som kendeo. 
(foran to.), tann gdOi maðQr(in), den gode mand, tað 
stdra hdaið, det store hus, taon ÍTn% den ferste, teIr 
beato, de bedste; jf. hin. 

tap [tæap], ik., tab, Flt. tap. 

tapa [tæapa] (tapir og tapar, tapti, tapt), ndso., tabe^ indv. 

og UV, 

*tar [tæar|. bio., = har, dér; også henvisende for hvar el. 
tå iA (hvor, da, når), um samarið, tar aliir faglar 

syng-ja væl FA. 12, 8 f. digt. 
tår (tåar|, ik., tnre. Flt. tår. 

tarabrúk. [tæarahrúu'ki, ik., dgnge rådden tang FK, 117, 

71; jf. tarabriííív under brúgv. 
tarakostur [tæarakðstór], hak., (dynge søtang) taugmød- 

ding. 

tiiraleypur [tæaralæi'porj, hak., iejpur (sé d. o.) íned sø" 
tang (tari). 

^taray [tæar»aT|, bio., digt. for harav (har a?); FA. 
68, 10. 

tarft [ta^rt], 2. pers. ent. not. af ^tnrva. 
tari [t»an], bak., fang, søtang. 

tari [tøari], ik., materie, fastíted, egenskab, styrke, ta5 er 



gott t. I tf. 




lized by Google 



348 



TARÍ— TEITL 



*tarí ftæaroi], bio., digt. for hari (har i), 
tarmalop [tarmaloap], ik., brok. 

tarna (tarnaj fað), udso., sinke, opholde, spilde ens tid* 

tami [tarnij, hak., forsinkelse, tiđsspiMe. 

tar"vast [tarvast] (aO), nđso., være fornødent t. «-m. 

tarysmyiga [taVsniitåa|, huk, iiiniiiøg. 

*tarTligur [tarvlijor], to., Jornøden, som trænger Hl (med 

ef.), 80 t. er baon Uo, han trænger højlig Hl din hjælp 

FA. 88, 35. 



tarv ur [tarvór 
tarTnr [tar?ór 



, hak., tyr, Flt. tarvar. 
, bak., «tðr?iir; alm. i odtr.: taO kom i 
tar?i, dei kom højlig til pas, 
taska [taska], hak., taske, Flt. taskur. 
tattar [tator] (gf. tatt og tattor). bak., morskab, mmierhed, 
mer tykir M mpn t. SE. 39, 2$; kun digt. For 
tattor træffes FA. 64, 26 táttnr: kongioom tdkti 
litlan tått. 

táttur [tå'torj, hak., 1) en (rf de snore, hvoraf et reb, tov 
el. line består; 2) afdeling af et kvad; 3) kort sang 
(med episk indhold); (satirisk) vise, Flt. tattar (Sudere: 
tættir, uđt.: tæ'tir). 

táur |tåav0rj, to., bar, hvoraf sneen er bortiøet^ fri for sne, 
t. steiour. 

*tegnur [tægnur , hak., mand i en fyrstes tjeneste, (konges) 

vndcKsåt FK. b4, 25. Flt. tegnar. 
teigur [taijórj, hak., jordstykke, afgrænset ved grøfter; 

rude i en ager; strimmel mark. Flt teigar. 
teim [taim] og nu alm. teiiiiuu [taimon], hf. flt. af taao, 

hann. 

teinkja [(ta'ntáa) tå'iitåa] (tonkti), ađso., tænke, 

telnur [taindr]. bak., l) tén, tynd og m^U stang; spid^ eg 
akal seta teg upp á teíoar FK. 82, B; i kyadeae og8& 
om svcsrd el. spyd, heldur á gyitam teiai, holdtr på dđ 
gyldne sværd FA. 163, 18» bann reiair seg npp á leini SK* 
108, 33; 2) langt stykke v^', langnr t. Ilt. teioar. 

telr [tair{, nf. og gf. flt. af taon, hann. 

leinri [ta<rri, tarrij, bf. ent huk. af taoD, hf. ent. af 
bon. 

teita [tai^ta] (aO), udso., gå langsomt og med lange 

skridt. 

teiti [tai'ti], huk, og ik., morskab, glæde, hjsfighed, wunter- 
hed, halda sær at t., være munter og glad SK. 103, 22, 
i íTÓðum t., under stor mmterJied el. fot nøjelse FA. 
40Í5, 24. 



Digitized by Google 



TEKJA — TEPDB. 



349 



tekja [tmtða). hnk., tag, iagbeMemng (på el hos). Flt 

tekjar. Jf. tak. 
tekja [teatsa] (takti), udso., iække, lægge tag på, bedække, 
tekkiligur |tæ^táiliór|, to., tækkdig, behagdig, yndig. 
tekkja [tæ*^téa] (kt), adso., ^ne^ hiive var, kende (iamt 

hngt borte) FA. 336, 13. 
nekkar [tæ'kor], to., tækkdig, behagdig, gndig FK. 24, 79, 

også hrr FK. 68, 70 
tekn tækii], ik.. tegni ou mere alm. tego. FU. teko, tego. 

Også tekin. ik. 
^knar ftæknar], egl. at opfatte som ef, af et ord •tekn 

(jf. on. tign. ære. højhed, værdighed) og ( som første led i 

sammeiiáætnn.j betydende prægtig, herlig u. 1., Uuu t. 

rÍDg SK. 102. 10; jf. tekn arstol ur. digt. 
^knftratólKr [tækiimtaDlór]. bak., (fornemt e\. prcegtigt) 

hejsæde SK. 3, 3 (U odao. seta |7]j. 
t«]^ja [tældza] (gd). odso.« tælge, tUskære, smtte, 
telgÍ«kiaÍTBr [tældsóknoÍTÓr], hak.« to^eftntV, iotteknw. 
telgjnmuddiir [tsldióaiodđór], hak., (lUle el. sløv) tcdge* 

kniv, tollekniv; helst i båolig talflu 
télja [tælja] (taldi), ndso., 1) tælle^ optælle^ opregne; niggju 

máoaOír taldar, i fulde ni måneder FA. 130. 8; tivio 

telur má\m og ring við sínar hirðir allar SK. 16, 3« sé 

hirð; 2) .sige, fortælle, telur sio dreym so brátt, /ortæUer 

sin drøm så hastigt FA. 105, 13, moyjin tekur at t. 

(således to'ier viøcd fat af f o tælle) SK. 110, 66. også: t. 

frá, telur f'-á sínum dreymi, fortaUer sin drom SK. 20, 

47; — telja i l>et>'dn. 2 er alin. fortræng-t af forielja 

el bedre siga frá; 3) regne (for), ansé, verða taldar 

ÍiDÍIIum teir stijni. 
teljaudi [tæljandij. to., 1) tællende; fortællende: 2) som 

kan tælles, (som er) til at tælle, tællelig, tað er ikki t. 
telTa [tæl?aj (vdj, udso,, spille brætspil (lege tavl), spille 

skak, Jt talv. 
temja [tæmja] (tamdi), adsou, femme, gøre tam, 
tendra [tændra] (aO), iidao., tænde^ t. Ijós, tænde lys; 

tøndrast« a) tændes, b) (om ojmåoen) begynde at lyse, 

mánin teodraat. 

tendring [tændnggj, huk., tcmdrng, optænddse; apea. dd 

tidspuiikf. iJa nymånen begynder at lyse. 
tenja [tænja] (taudi), udso., udgtrække^ udspile, i, dl. 
tenn [tæouj, huk. flt. af tonu. 

tepur [teopór'. to., yderlig, på yderkanten, for yderlig 
i kanten (ved sammeaajraiag af lo aljkkerj; mesi i ik. 



Digitized by Google 



360 



TEBNA— TÍÐUR. 



Og som bio. (tepurt), hetta er so tepart, se^ma tepart» 
liggja teport. 

terna [tærna], hok,, terne, tjenesitepige. Flt. ternur. digt. 
terna |tædnaj, huk., ternt (se fugl). Flt. teruur. 



ternasnertiur [tædoósnft'rtórj, bak., (uv^ med frost og 
Mde ved) dd tidspunkt <m farård, da temame pleje ai 
trakke Hl Umdd FA. 891, 26. 
ttmdagar [termdMTÓr], bak., dag, på hvUken der er 
trnn (hoyterri). 

terriltæm], hak., (stmrk) tørke^ tmrvejr^ apec.« hoyterri, 

vejr, som er gunstigt med hensyn tU tørrinø úf "hø. 
terridagur [tærndæavórj, bak., aé terrađagar. 

tess [tæss], ef. ent. hak. og ik. af tann. 

toT [teev], ik., lugt, lugtfomemmelse^ keooa t. av, fáa t. a? 

Cfi-nt, nokrom), få færten af kunne lugte (FA. 346, 14). 

tevja [tævjaj (ad;, udso., lugte, muse, spore (ved lugte- 
sansen), t. eio el. nakad. 

tey [tæi]. ik. flt. af taiin, hann, 

teymur [tæimor], hak., ■•^nor, reb, tømme \ h» stetømme) SK. 

36, 237, spec. fortømnie^ kort snor forneden på Jiskeline,. 

hvortil krof/en fasthindes, Flt. tejoiar. 
teys [tæi^s], huk., tø6. Flt. tejsir. 

ti [toij, egi. hf. ent. ik. af tann, dernæst a) bio., ti, det'-^ 
far (egl.: fjri ti), b) bo., »ti at, tiat, sé tiat. 

tiat [toiat], bo., ti, fordi, 
. tid [toi], buk., tid, tidsrum; tidspunkt; ogaå Hd^ lejlighed, 
hm góða ttí^\ i tíd» i digt., i kvadeoe, oga& aoin 

hak.-ord: ookaa tiO rar mia fótor ao lættar haada tíA f 
QOr, mtgang ved denne Ud ^jor var nun fod så let FA. 
108, 96, allaa tid, aUid FK. 134, 39; ^ oakaatÍO, 
en eller anden gang^ engang. Flt. tíOir. 

tídari, tiðaat [toijan, toijaatj, bajere og bøjeate grad til 
titt, tíðuin. 

tídindaleysur [toijindalei^aórj, to.t uden efterretninger; 

også hcii'ivenhedsløs. 
tídíndi(r) [toijindi(r)], ik. flt., tidende^ nyhed, ^terretning; 

nyheder, efterretninger. 
tidliga [tclja, to'ljaj, bio., tidlig. Jf. snimma. 
tidaa [tinaj íaði, udso., tø op, smelte (om frossen sne), 
tidum [toijonj, bio., iidt. hypjnf/l. Jf. titt 
tidur |toijór), to., s>»)l sker, aom er på færde, som er i 

folkemunde, alm. kun i ik. titt: hvat er titt? hvad er på 

færde? hvad nyt? hvat er titt á Saxlaodi? hvad går der 




Digitized by Google 



TIQA— TiL. 



351 



for sig i Sakslandf hvad nyt fra 8J Få. 74| dl ; M/ppiff^ 
idelig, sædvanlig^ m alm. koD i formerne tÍU eg tíðum 
som bio., 8é tifct o; Uðom. 
tiga [tija] (tegir og tigir, tagđi, tagad og alm. tagt el. tegid), 

nđso , tie, van-e tavs, t. við nðkrum, tie med noget; ogsi 

ind?. Jortif, t. nakað fjri e-m. Bydem&do: tegi FA. 77, 

34 og tig SK. 28, 142. 
ti ^an d i ' t i j a n fi 1 1 , to., tavs ; stiltiende. 

jtid'dzaj (tiggur, — \ udso , modtage SK. 53, 196, 

få SK. 59. 6. Dfuldstæadigt udso. 
tiggju [tod'dzoj, tulo., ti. 

tiggium&niiiitAr [tod'dzoumuaiædij, ik., båd, som ros af 

ti mand. 

tigfzrjuod |tod'dáónd, -ind], huk., tiende. Flt. tiggjundir. 
tiggjunda [tod'diónda, -loda] (aO), udso., tiende, give 
tiende, 

tiggjimdi [tod^dldadi, -mdij, ordenstal. Hende. 

Ugul [tijol], ik, tegl^ teglsten. 

tigulsteinnr [tijolstaiDdr], hak., teglsten^ 

tigultalY [^jóltal?], ik., teglbrætspU FA. ð, 4. 

tik [toi^kj, huk., iispet tæve, Flt. tikir. 

til [til], A) fho med et. og gf., til, 1) om bevægelse heo 
til el. i retning af: til Skálavíkar, Havnar, til (bygden) 
Skålevig, Torshavn; til min, til mig; koma til lands, 
men: til landið, til bygdina; fara til sjós [uđt. áos]; — (i 
lidt uegl forstand) ganga til prest; hann liugdi ikki til 
min, han så ikke iil mig: — sjælden uden iore- 
sLiliing 0111 bevægelse: sita ti' bords, sidde til bords; 
2) om tid, lilf indtil {til indfræddsen af), til jóla, (Hjul; 
til sin dejðadag {dødsdag\ til midnátt; — uegl uden 
forestilling om overfort bevægelse: til allar tidir, til 
alk tider: 3) overført om hetiveuiltiicse til en person: 
tala til ein; hanu talaði ikki til min; biðjatilgud; 4) d) 
i forskellige forhold, hvor der er forestilling om bevægelse 
eL retning, egl. el. oferfert, f. eks. halda seg til ein, kolde 
sig Hl en; t6 er ikki hfti javnt til dll, dog bliver der 
Me delt jævnt ud tU alle FA. 404, 17 f.; (tr5) um- 
ekapaði til steÍD, {traeer) fwvanåUde t^ sten FA. 351, 
83, verOa til Is, hlive til is; ráða eioom til nakaO, råde en 
til noget; eggja ein til nakað, negge, tilskynde en til noget, 
seta eÍD til Dakad, scstte en til {at gøre) noget; friggja 
til eina gentu, fri til en pige; hava tokka til, nære god' 
hed for^ bera hat til, nære had til; taka til naknð, 
sé onder taka; siggja út til oakaO, sé ud tU noget; 



» 



85ð TIL— HLFAB. 



fíira til útróðrar, tage ud på fiskeri (på b&d) ; — fan til 
gongu, tage qfsted Hl /ods; b) om firlniing af noget el. 
om det, hvortil noget tjener: stinga seg til blóOs [ndt 
blO's], sHklee sig Hl blods^ ?erOa e>m til gagns, til (el. at) 
gkaða, tilgleði. tilgavn, tU skade, iUglcSie; (til) at nndr- 
ast á (jvir), til at undres over; eta flak til dðgurða {fU 
middag); fáÁ krækling og kúdíng til agns, skaffe sig mus^ 
Unger og havsnegle til madding FA. 412, 22—22 (og«å: 
til agn); til hjálp(ar), til hjælp; c) om hensigt, bestem- 
melse; ein triðjungur til hvðnn, en tredjedel til hver; 
tolv -skinni) til bátin FA. 403, 9; goyma {gemme) nakað 
til ein; vera sum skaptur til nakað (som sJxahf fil noget); 
læra til prest, til doktara (til Jevgc): rokka til nakað, 
være tUsirækkelig Hl noget: til hvors? hvortil, til hvad? 
FA. 363, 3; til viðurlag, i il vederlag; d) med hensyn til, 
i henseende til: đut,^iligur til, góður til nakað, dygtig til^ 
god til noget^ hava handalag til at smíða, have godt 
håndelag til at smedde éi, forrette håndværkerarhejde ; hava 
ráO til, haveråd Hl, bava rætt til, haveret Hl; til útsjónđar, 
itf udseende, — Jf. ndtr.aom; til einkis, til gods, hojra til, 
minnast til, akjóta til, taka til m. fl. under de med «til» 
sammeneatte ord. — Ð) Ofte bragt ndea atyrelse, som bio. 
(i forskellige betydnn.): bera til, búgva (aeg) til, gaiiga 
til, gera til, halda til, hoyra til, koma til, minnast til, 
aiga til. siáa til, standa til, vera til — sé under de enkelte 
udso.; leggja til, lægge Hl, tilføje; higar til, hidindtil; 
hann heviir til, /iaw har i overflod, har var til, der var 
forråd nok^ der rar orrrflnd. — C) som bo. (for: til 
tess at), fif, indlil, so gekk, til liann kom lit i Vatns- 
brekku FA. 333, 31; bíða, til ælið er av, vent, til bygen 
er oversiiief: lianii rant). til hann datt; D) som partikel 
foran navneniade mod "at"«; koma til at, komme til at, 
fáa ein til at gera nakað, få en til at gøre noget^ taka 
til at renna, (age fat på at løbe, tage til bens, til at 
ugga seg við, til at trøste sig med, halda seg ovgóðao 
til at gera nakað, holde sig altjor god til at gøre 
noget. - 

tllbaka [titbæa'ka], bio.« daniame for af tur; hann seg t. aå 
(for: haon aftur am aeg så), han så sig om el. Hibage 
SK. 127, 85. 

lillioð [tílboe, tilboe], ik., tiHmd, 

illbuiidin [lllbondin], to., tUbunden. 

tilfftr [tllfæar, tilfæar], ik., stof materiak, hvad der går 
med til udfifrélstn el, tilberedelsen af noget. 



Digitized by Google 



TIL6£Ya— TÍN. 363 



tilgeva [tildzava], uđso.^ tilgivet for fyrige va. 
tilgjordur (tílđzórdórj, fort. tillægsf. af gera til ug to., 

tillavet, tilberedt; udrustet, beredt 
tilliftld [tilbald], ik., tWwld, ophold; tilholdssted; hava til- 

halđ baida til) hjå e-m, have HUiald, opholde sig 

hos en, 

tilliaiidaT [tfl-han dar, tilhan-dar], bio. og iho. (med bf.), 
tiihånde, til, for, imod, aé noder bo od; *iBDÚgTa e*Di 

svik tilhandar (digt), øve stfig imod en SK. 46, 114. 
tílíknr ItoilikórJ, to., sådan, slig, t. mador, (eio) tílík iérO; 

DU mere alm. s likur. 
liya [tilja], huk., 1) (i båd) áj fjæl som lægges over køU 

svinet (=botntilja), b) /0.9 rorbænk (lejeatilja); 2) skibs 

dæk, nu alm. đekk, ik. FIt. ti(jur. 
tiljubekkur [tiljobæ'korj, bak., tilja 1; friigvin fell á 

tiljubekk FA. 18, 1. 
tilkoiniii [tilkoemin, ti'l-], to., udviklet, som har nået sin fulde 

kraft; noget Ul års, som er nået ud over den yngste 

alder. 

tilloga (tilløa. -leava, til ], huk., hvad der ydes en af søen, 

godt fiskeri, alm. i flt.: tillogur. 
tilsaman I tllsæa ' man, tilsæa'maoj, bio., tilsammen. 
tiiskoiin tilskoannl, to., Skåren. 
tiltikin [tíUítáia, ti IfitsinJ, to., 1) som man tager M for 

at bruge, tað er ikki heima tiltikiO, det er ikke ved hånden 

hjemme; 3) meget omialif berønU; sé taka til (onder 

taka). 

tiltak [tiltæak, ti^ Itæak], ik., noget, som man tager Ul, når 
man har brug derfor; núget, som man oftere plejer ai 

ai\f'øre, mundhchl. 
tiltokur [tiMteakor], to., som let han tages (gribes) til, 
tilvissa til-, tilviss-a], bio., tilvisse FK. 24, 91 (daor 

isme; på ret færøsk sannuliga, vist), 
tima Uoima] (mdj, udso., gide, ikki t. at gera nakaO. 
timbra [timbra] fað). udso., tømre. 
timbur [timbor], ik., tømmer. 

tiini [toimi], hak., 1) tid {tidsrum; tidspunkt), ^Hme'*, 
passende, belejlig tid, drongur fell væl i tima CCF. V, 
229 Y. 5; nu alm. kun i enkelte udtr. : timin er komio; 
ellers tíð; 2} time ('/24 af dogoetj. Flt. timar. 

timiligur [toimilior], to., 1) betimelig; 2) timelig. 

tin. jtoioj, ejestedo. (erstatteode ef. af tú, du)^ din; også 
eftør et fho., som etjrer ef.: til tio, tU dig. 

23 



Digitized by Google 



864 



TÍNA — TÍTT. 



tína [toiDa] (nđ), ndso., 1) plukke, vđfage enkđtvis, I. bnrtnr 
av oðkram, plukke af noget (tage liéU efCer lidt); taft 
tiodist bortor et allaD Y9gin bonnm, han misfede (tabte) 
åeraf lUit rfter lidt el. så småt hde v^en; 3) rense ftom, 
dr^ (drøfte) avner fra kom^ i. kom, t. dnmbooa (Åcom- 
anmerne); 3*) opregne^ fortaiUe^ taft vil eg fyri tykkmn t. 
SK. 48, 135. 

tindiir [tindor], hak., frem- cl. ojifitåeuåe spids, tiiid; 

tand på kam el. i karte; fjældtinde. fjældtop, FIt. tindar. 
ítng^ [tii)^], ik., finr/. tingforsamling, seta t, ^æ/íe, l^e- 

ramme ting 8K. 63, 50. 
ting' [ting], ik., 1) tilig, titigest, genstand; 2) væsen, tin^ 

gest, FIt. ting. 
tiiiprakrossur [tirjgakråssor], hak., hudsfikke (eg\, kors- 
formet j, kongriirin sker ein tingakross FK. 121, H. 
tinganest [tlijganæst), ik., marktdsf/arc^ jor<vriiii], som 

gives ved hjemkomsten fra en rejst. FIt. tiiigaiiest. 
* tingstad ur [tri^stæavor], h?k., tingsted, 
tingstaTft [trnstoeva], huk., tinghus. 
tinLugartrog ltoioiggatroa], ik., trug, hvori avnerne tid- 

skiUea fra komet ved rjfsten frem og tilbage, 
tiniia [tidna], buk., Jlint^ JUntesten; krystalagtig sten. FIt. 

tÍDOor. 

tippa [ti*pa] (pt), ndso., tilstoppe, forstoppe; formeo teppa 

spec. om at stoppe muiidoi på tn. 

tiril [tiril], hak., træpind, hvortil der forneden er fastgjort 
svinebørster el. et nu\dt takket træstykke; bruges til at 
rere fleytir (sé d. o.). FIt. tirlar. Rettere skrevet ty ril. 

tistil [tistil], hak., tidsel. FIt. tistlar. 

tit [tit), nf. flt. til tú, 2. persons person!, stede, /. 

tita [tita] (að), udse. gn hurtigt med kotte skridt, trippe. 

titii [titil], hak., I Uh' kdirl (eitil), spec (i modsætn. til 
• eitil'j lille udvendig synlig udvækst^ begyndelse til en 
hyld; også overført om en meget lille ting. FIt. titlar. 

titlingur [to''tIir|gór, tó''t-J, hak., J'ngl af spvrvearten, spec. 
pibelærke, engjnber^ anthus pratensis. alm. kaldet gr4- 
titliogur (mortitliogur el. músabróftir » ^(ET^ 
smmtte^ snjfttUlingiir eL snjftfaglar » snevmling, 
snespurv, snekok), Fit. tltliogar. 

tftt [to^'t], bio. (eglik. afto. tfftur), 1) hurtigt (med k»rte 
meUemmm, med hurtigt på hverandre følgende gentageUer 
af en og samme beviBgelse el. handling), tita titt, trippe 
hurtigt af sted, titt taft fer, hurtigt farer det itfsted FA. 
328, IM; 2) lii, qfte. Jf. tlftnm. Sé tfftnr. 



Digitized by Google 



355 



•tívi [toivi], hak., hersker^ fyrste SK. 16, 3. Flt. tivar. 
digt. 

Ijak [tåæak], ik.. kii\ klammeri, vrøvl. 

^akast |tsæakast] (ad), odso., kives, klamres. 

tjald [tsald], ik., telt, mest i kvadene. Flt. tjold. 

tjaldblid [láalbúul, huk, telt SK. 132, 20. digt. 

^aldra [tsaldra] (að). udso., opsætte el. udspænde telt: ud- 
spænde, ophænge til bedækning, tjaldradi fagurt lin FA. 
71. 28. digt. For det rigtigere tjalda. 

tjaldur [tåaldor], ik., strandskade (fugl). Flt. tjðldur. 

tjena |tseana] (nt), udso. (med hf.), tjene SK. 92, 2. 
Bedre og rettere tæna (sé d. o.); i Suderedialekt tjena 
[t,e8na]. 

tjod [tSDu] ik , folk, (stor) skare, vald(r)a rasnna tjóð FA. 

176, 3; kun i kvadene, 
tjodra Itåoura] (aO), udso., tøjre, fastbinde (kreatur) med 

tøjr. 

Ijódur [tðouór], ik., tøjr, bånd, hvormed et kreatur bindes 
på græsgang. Flt. tjóOur. Også tjór. 

tjógv [táægv], ik., 1) lår (på kreatur); 2) den del af léeii^ 
som er nærmest skaftet. Flt. tjðgv. 

tjóleg^ur [táoulæggór], hak., lårben. 

*tjóiia [tsjiinaj (að), udso. (med hf.), tjene. 

tjórneyt [tåftrnæi^t], ik., 1) gildet tyr^ stud (=tjórur); 
2) ærkedmnrian, rigtig tosse. 

IJóvur ItáDuórJ, hak., tyv. Flt. tjóvir. 

tjúg:u ftáúuó] talo., tyve; eini tjúgu, en snes. 

tjii^undi [tsúuóndi, -indi], talo., tyvende. 

tjiikna [tsekna] (að), udso., blive tyk el. tykkere; blive tæt 
(tættere); om (vædske) blive tyk, stivne; (om luften) blive 
overtrukken af tætte skyer. 

tjiikkur [t§ø*kór], to., 1) tyk, drøj (i omfang eller gennem- 
snit); 2) tyk, som står (ligger) tæt sammen, grasið er 
tjukkt; tjukkt hår; 3) (om vædske) tyk, stiv; 4) (om 
luffen) fuld af tætte skyer. 

Ijiikt [tsekt], huk., 1) tykkelse, omfang, drøjde; 2) tæthed. 

tjora [tåøera], huk , tjære. 

tjora [tåøera] og tjor^a [tåorga] (að), udso., ij(Ere, over- 
stryge med tjære; også bræ da (sé d. o.). 

tjorn [téodn], huk., (større) dam, lille indsø. Flt. tjarnir. 

tjorukliedi(r) [táø9róklæaji(r)], ik. flt., tjærede klæder SK. 
62. 36. 

Ijorutunna [tgøerotonna]. huk., tjæretønde. 
to [tou], 1) bio., dog, alligevel; også uden prægnant betydo^ 

^I^H Digitizcd 



856 



TÓ- TOKKJ. 



đogtjo dog o. 1., tað yeitst tú tó^ đet víđ du đag (jú); 

hoyr meg t<5, hør mig dog; 2) bo., for tó at, akant^ mi- 
skønt SK. 31, 170, sé tóat. 
*tó [tou] og *tó^ [tægv], buk., grmhevokset afsats {Mippe' 

afsats), ryktust teir nm tóna inni FK. 116, 62, 
téali [touali], ik., dm yihrsfc de^ nf rn fil beboelse bestemt 

plads; forefindes nu sjæld. uden i enkelte stednavne: «4 

Tiiali (Tóali)., en bytidedel i Mikines. 
tóat jtDuut], bo, sknnf. endskønt ; i dagl. iaie ofte bóaat« 
tobak [tobbak], ik., tobak. 
tabakspipa [tobbaspoi" pa], huk., tobakspibe, 
tobaksrulla [tobbasrodla], huk., tobaksrulle. Bedre -nevi 

(sé dette ord). 

toil [tåft], huk., gammel grund af hus el. bygning, 7uiner 
4^ et hus; ofte i stedoavne, bygdenavne: Toftir, åToftum. 
FH. toftir. 

tolla [t&fta], bak., a) toftabekkar, forreste r<Hrbmk i 
båd; b) rættatofta, rwmanidens sæde på forreste ror^^ 
bcenk i stgrbard, modsat raagatofta, sædđ på forreste 
rorbmk i bagbord, Flt. toftur. 

tog [toa], ik.. 1) langt hår på fåreskind; 2) tov, réb {af 
hamp). Flt. tog. 

toga [tua] (ad), udso., trækket drage, t. til 8ÍQ, trmkke tU 
sig; strcekke på (noget); — middelart togast, (om stri- 
dende personer) trækkes, nappes^ vid ein nm nakað. 

toggarn [toegadn], ik., en slags fjrovt og stærkt garn (uW- 
garn), af tng l, spnndet på hfindrén. 

toggarnabiULur [toegaosboksorj, huk. flt., bukser tog- 
garn. 

top^Ti R 1 1 :iL'"na"I (aft), ndso. , strakke sig, udstrækkes, hlivelængere. 
togv Itii'gvJ. ik., (egl. trådstof) uldfråd, ntdaarn til strikning. 
tógvi [tægvi], hak., filt^ sammenJiUret tot »/t/, (toggarns- 

buxur) tøvdar upp i tdgva (valkede sammen tU filt) FA. 

296, 23. 

*tógvir [tægvir], talo., forældet form = tveir; SK. 4, 14. 

lok [toekj, tog SK. 80, 1 ; nyere ord, bedre ferO. 

tokft rtoeka], huk., tåge. Jf. mjOrki, skadda. 

toka [toeka] (að), adso., treenge, rykke frem^ Hðgoi tokar 
f berin fram SK. 49, 141. 

tokki [tá^'tði], bak., ymdest, vdvQje^ godhed, so kaldar er 
kTinan t. 8K. 32, 184, oogar bOviskar kvinnur ty^a i 
mær tokka, ingen høviske kvinder nære godhed for mig 
eL synes om mig FA. 200, 21 — 22, bava tokka til tin, 
ncere godhed for en, finde v^behag i en. 



Digitized by Google 



TOKNA— TOPPUE. 



357 



tokna [tåkaa] (aO), udso., lide {kume lide), holde af; m\ 

toknaður, vel lidt, afholdt. 
tokti [tokti], fort. ent. af tykkja. 

tol [toel], ik., tålmndiffhed, geva seg til tols, slå sig tU tåls, 

tól [toul], ik., redskab, værktøj. Flt. tol. 

tola [todla] (Id, tolt og toUðj, udso.« tåle^ udholde; Jinde 
sig i, fordrage. 

tolin [toalinj, to., tåhom, tålmodig. 

tollur* [tådlor], hak., tol, åretol. Flt. iullar. 

toUur^ [tådlor], hak., told (varcskat); også undeii person- 
lig skat, f. eks. nevtollur (afgijt i stedet for næb af dræbte 
rovfugle), logmaonstollar. 

tolnddigheit [tålmoa'ibai^t]. huk., tålfnodighed ¥Å, 37, 
17; nyere og urigtig form for tol (''^toliiiiiiaði). 

toluliga [t09lólia]t bio., iaMigt, om hvad der kan g& ao, 
t. Tæl gjOrt {taielig godt gjort); nogenlunde, temmelig, t 
atdror, temmdig stor, 

Mttlignr [toeldliór]. to., 1 ) táh JÍg, (som er) til at tåle; 
2) som kan gå an, ikke helt dårlig, antagdig, tad er 
t i uligt, det kan gå an, idag hevur haon veriO t., idag 
har Jmn været så tålelig rask, 

tÓlY [tðlvj, talo.. fnJr. 

tólváradur [tólváaravórj, to., tolvårig, tolv år gammel. 

toIvmaiULaeidur [tdlvmana-aijórj, hak., tolvmanséd, éd, qJ' 
lagt af tolv mænd FA. 103, 30. 

tólvti [to'Iti], talo., tolvte. 

tóiiilieiitur [toumhæ* ntor], to, tomhændet. 

tómligur ftomlijór]. to , noytt tom; temmelig øde el. «i- 
som I kedsommelig). 

tomur [toemor]. i udtr.: fáa t, á, få tæmmet, kunne tæmme. 
— Duokelt er ordet tom ar i det i eokelte kvad fore- 
kommende adtr.: atevnatå, drage et sted hen med ujred, 
hvar Btevoa tit t. å Pi. 135, 49, og kunde måske (med 
Hammerehaimb) henføres til ordet teymnr {imnme); jf. do. 
tanm (tom). 

tomnr [toomor]« to., tom^ uden indhold (både egU og over- 
ført): ledig, ubesat; øde og forladt. 

t&mg [tågg], hok., tang (apparat til at gribe og klemme 
med); klfpotoDg, knibtang. Flt. tengnr. 

tongul [tåggolj, bak., 1) tangstUk; 2) en vis tangart, Flt. 
tonglar. 

tonn [tåun]. huk., tajid : også negl. om en af tænderne på 

et taodet redskab (Í. eks. eu sav). Flt. teon. 
toppur [tå'porj, hak.« top^ øverste s^^ds; også om eu kegle- 




Digitized by Google 



368 



TORA — ^TOBTRTGOUR. 



formet Hng el. noøHj 8<m løber ud % en spids; sukur- 
toppar, sMeertop, Flt toppar. 

tora [todra], huk., torden; toran goopor, det tordner. 

tora [toera] (rd), adso., i^irde, vove, driste sig tU (forbindes 
med Davnef. med •att), hann torir ikki at $m tað; fort. 
tillægaf. bide »tort- og «torað». 

^toran [toeran], huk., = tora; torao eitur så reyða trumma 
PK. 30. 9 (royða trumma forvansket af on. reiðar pruma 
o: voentorden, A«;athors vogns bulder). 

torførur |tarfear6r), to., vanskelig uf bejare el konmie 
J'rtm ad (1. eks. om en vej), t. vegur. 

♦torg [tårg]. ik., torv SK. 71, 2. Flt. torg. 

torg-a [tårga| (adj, udso., 1) (forstærket for tora) vove 
{siyj, driste sigj t. ut, vove sig ud (i uvejr); 2) (for- 
stærket for tola ) fordrage^ vd^iå^ kunne udstå, hann 
torgar meg ikki (^haun kaiiu ikki lurga lueg), han kan ikke 
udstå mig. 

toni [tåru], ik., tårn, Flt torn. 

toma [tfidna] (ad), ndso., iørres^ blive tør, i, npp, op- 
tørres, udtørres, tað tornaði upp, det blev tørt^ det holdt 
op at regne, kogrin toroa(ti upp, koen holdt op at 
malke. 

toniiir [t&rndr], bak., 1) tom, pig; 2) tom, tomđmsk FA. 

387, 22. Flt. tornir. 
tOTBAmi [t&rnæami], ik., vanskelighed ved at luere^ tung" 

nemhed. 

tornnmiir [tåroæami], to., som har vanskelighed ved at 

lære, tungnem. 

* torparasTeinur [tå^rparasvaiuorj, bak., tøpkr FA. 

2:^^. 19. 

*torpur Itå'rpor], hak., gård, flække, tå skulvu torpar og 

garðar FA. 179, 25. Flt torpar. 
torrniinkur |tárruliskórj, hak., (koliektivlj Jisk, bom md- 

lnrýer ved landet om foråret (egl. i februar måned). 
torrahisa [tårralioi'saj, huk., kuller, som indtræffer i 

februar måned el. ved forårstid. 
torri [tårrij, huk.^ februar måned. Jf. einmánaður (ein* 

mini) og gø} 
toiskur [tåakor], hak., torsk, Flt torakar. 
tortil [tåVtilJ, bak., rund homibrikke el. liUe ^æi^'uZ på 

rokkHén, hvorover snoren går, Flt. tortlar. 
toftnigTÍm [t&*rtngvio], to., vantro FA. 484, 18. 
tortrygfcur [t&^rtnggor], to., Olbagéholden, træg, sky, 

undsélig. Også tortryggin, tortrekin. 



Digitized by Google 



TORV— TRADKA, 



359 



torv [tårv], ik., tørv (kollektivt), opspadet af sumpet jord eg 

brugt til brændsel, 
torr [tårv], ik., senere form for torg (sé d. o.); SK. 71, 

V. 1 f. n. 

torya [tårva] huk., 1) (opspadet, firkantet) stykke ffræs~ 

tørv el. bræmktørv: 2) grønsvcsrbedækket plet i stejle 

hjwrgc. FIt. tnrviir. 
torvhald [tårviiald {, ik.. sid^jod på tag^ som hindrer grceS' 

inrven fra at yl 'uk ud. 
torvlieidi (tårvhaii huk., hedp, hvor ton- skæres. 
torvkoiigul [tå ikaijgol], hak., lille klump tørv. 
torvlutur jtårlutor], liak., tørvestak, stabel tørv. 
torvinold [tårmåldj, huk., tørvegrus, ,små lurveatumper. 
torvskeri [tå^rseari, tås'seari]. hak., redskab til at skære 

el opspme tørv med, smal tørvespade. Flt. torvskerar. 
torvuniim [tårronnin], to., vanskdig cU uéfføre wrhfjåe 

med, vinmskelig at få bugt med, 
tos [toes], ik., 1) summen, slags summende í^d, t eks. sf 

maddiker, maOkatos; ð) snakken, talen; snak, tale, 
tosa [toesa] (að), ndso., 1) summe, give en vis summende 

lyd jra sig, f. eks. som- maddiker; 2) snakke, tåle. 
tosti [tå^ti], hak., tørst. 

tostleitur [tá8(t)laiUór], to., meget tørstende, plaget 

tørst. 

*tótti [tð'ti], (forældet) sideform til tókti, fort. ent. af 

tykkja; FK. 36, 31. 
tovi [touij, hak., sé to g vi. digt. 
toybil [tåibil], ik., tid, hvor tøvejr ináfahhr, fohrud. 
toyggja [tåd'dzdj (gd), udso., strække, trække ud, forlænge 

ved udstrækning, t. seg, strække sig, strække kroppen el. 

lemmei'ne; tað tuyggir á, d^t trækker ud. Jf. toga, 

t o g II a. 

toyu [tåija] (að), udso., tø, være tøvejr. 

toyur [tåijorj, hak., io, tøvejr. Også toyggjur. 

trá [tråa], hok., attrå, længsel; higen, tragten; ogsåundert. 

dyh sorg, eg beri nm teg trá, jeg basrer dyb sorg for dm 

skyld SK. 131, 3. 

tráa ftr&a] (adj, udso., atírá, længes el. hige (efter noget); 
tragte efter; tréa nakað, nn alm.: tráa efrir nOkrum. Jf. 
trákkaat. 

tráda [tråava], kuk., medestang, Flt. tráður« 
trađk Itra^k], ik., træden^ trampen, 
tradka [tra^ ka] (að), udso., træde^ truede under fødder; 
tramgpe på; t. å, tr<Bde på, t. niOor, meditrmd^. 



Digitized by Google 



360 



TRÁÐUB— TREYSTUR. 



tráður [tråavor], bak., tråd. Flt. træOur og alm. træOrir 

[udt. tragrir]. 
trakka [tra'ka] (að), udso., sé tradka. 
trákkast [trå'kast] (að), udso., længes, hige rfternoget, t. 

eftir nðkrum 

traliilei |tralalai'], udrabso., trom, trum t. FA. 357, 12. 

tramin |træaniin], hak., djævelen, fanden. 

trána [tia-ma] (aO). udso., blive harsk. 

trang-ur [traggórj, to., sé trougur. 

tran tur [tra'ntorj, hak., tryne, snvde, Flt. trantar. 

tráur [tråavor], to., 1) vedholdende, stadig, standhaftig; 

2) hårdmkket^ påståelig, egensindig; 3) harsk (afsmag), 
treðiir [troovor], 2. og 3. pors. ent. not. af tro da. 
*tregl [treeji]. hak.« sorg» bedrgvdse, 
treingja^ [tr&o'd2a] (troogdi), udso., 1) trtmge, trykke, 

presse; 2) trykke, trænge {hårdt) ind på, t. sin; 3) t 

seg fram, inn. trænge sig frem. ind. 
treittgja^ [tråndza] (trongdi), udso., trænge, være i trang, 

lide nød, t. ti) oakað, trænge til noget. — treiogjast, 

tiltrænges, hehorrs^ (upersonl.) tað traiogist til. 
Ireiskast [trai'skast] (að), udso., være uvillig og fortræde* 

lig, rfprr stædig. 
treiskur [trai'skorj, to., uvillig og for ir adelig, stivsindet, 

stædig. 

trekur [treakór]. to., ineg. 

treskitræ [træstsitræa], ik., apparat {træ), hvormed man 

iærsktr korn, tærskekøUe. 
treskja [træstsa] (kt, treskti og trekstij, udso., tærske, tærske 

korn, t. korn. 
tretÍYU [tredtivój, tale, tredive. 
trettan [træ'tan], talo., tretten, 
trevil [treoTil]. hak., trcBvl. Flt. trevlar. 
tieTsa [tr»fsa] (að), udso., optroBvle, 
treyduT [træyór]. to., nødig, uviUig^ modstrcébende, eg gert 

taO t., jeg gør det nødigt 
treyat [træist, træst], ik., styrke, udholdenhed, =^ treyst- 

leiki; ð) Jortrøstmng, ttUid, godt mod. 
treyst [trælst, træst]. huk., sé troyst; gav honum ikki 

botri treyi^t FÅ. 309, 13 Egl. samme ord som det foregående, 
treystleiki [træis(t)iai*táit træ8(t)-J, bak., styrke, udholdene 

hed, jf. treyst. 
treystur [træistor, træstor J, to., egl. pålidelig, frofast, 

1) stærk, solitf, mljuddende; 2) tæt og fast, vanskelig ai 

fordøje (om forskellig slags mad). 



Digitized by Google 



TREYT— TROÐA. 



treyt [træit], huk., 1) styrkeprøve, idrætf ger mær treytin 
stor« det er en stor idræt, jeg påtager mig FÁ. 147, 5; 
svært foretagende, møjsommeligt arbejde, vanskelig op' 
gave, vinna (udføre) trejtir; leggja treytir á (fyri) ein, 

pålægge en at iidjøre si'ærc foretagende-, ranskelige op- 
gaver (spec. for opnåelsen 'if noiret), hvnrj ir eru tær fyrstu 
treytir, ið tú vilt á meg leggja SK. 76, 27, hjartað úr 
orminDm tað leggi egtreytirá, onnefis hjm fc pålægger jeg 
dig at bringe mig SK. 10, 76, eg havi lúkad tieytir min', 
jeg har udstået minit) prøvi\r)y vundet i xmddeslrulen 
SK. 140, 2. tå mast tii luka treytir min', da må du ud- 
føre hvad jeg pålægger dig iSK. 142, 45, eg havi lúkað 
treytir tinar, jeg har udført hvad du j^åJagde mig SK. 
146, 95; 2*) nød og fare ^ nød, hann tóktist vera i ireyt 
SK. 9B, 67 ; også i deooe betydn. i fit. Flt. treytir. 
treytagodur [træi'tagdoor], to., trofast i nød, 
"triati [troijati], talo., tredwe; nu tre tim. 
Mdi [triji]. talo., iredje. 

triðjnngur [tnjiggor], hak., tredjedel Flt. tríðjungar. 
tríggÍr [trod'dzirj, talo,, tre. 

trilya [tnlva] (að), udso., fanUe^ føle sig for ved at famle 
omkring sig, i, eftir nðkram, /amíe ^er noget (f. eka. i 
merka). 

trim en ni II gur [troiminii]gór], hak., slægtning i treere led, 

}}fvsfs(^skendebarn. Fir trimennitigar. 
trina [troinaj (treio, trinu, trioið), udso., ^ritie, træde, 

mest digt. 

trinnar [trinnor], talo., tredobbelt, a!m. i ik.: trinnt av 
klæðum, tre .sæl klæder (=trinni klæðir), trinnt av nokrura, 
tre par, fre; flt. trinuir, trende, tre par, trinuar hosur, 
tre par si romper ; trin ni tiggju, tre gange ti. 

tri?a [troiva] (treiv, trivu, trivið), udso., gribe, snappe, 
gribe fat, t. i ein, gribe fat i en. 

triyast [troivastj (treivst, trivust, trivist), udso., trives, 
htomstre, voere i velgående, 

ttiTuMgnr [trivnallor], to., trivelig. 

trÍT]ui(st) [triTaa(8t)] (aðj, udso., vokse fU, trives, 

tfiyni [tri?ni], bak., 1) trivsel, vækst; 2) stor flid, huslig' 
hedt DÚ er t. komin á Torkila detiir, m er man hegundi 
at blive tisædvanlig flittig el, husUg, 

tréd) tróðu [trau. trauo], fort. af troða. 

troda [truaj, udso., 1) (med stærk bejn.: treður, tróð, 
tróðu, troðifl og trott) træde; t, daoa, træde en dans, 
troOiO ná lættliga dansio, træder nu dimsen så let FA. 



Digitized by Google 



862 



TROÐKA— TROYGGJA. 



93» 25; oíta havi um díkið trntt, offe har jir/ gået 
(trådt) o'-n- moraihct SK. 73, 29; i betydo. 1 nu næsten 
altid kun digt.; jf. tradka; 3) i med svag bajo. : troðaði, 
troðaði om hanfugle, bedække, otspHnge; troðast, paiTe 
sig, rav II ur troðast i torra, ravnen pairer sig i februar 
månt'd FA. 343, 29. 

trodka [troaka] (aðj, udso.. 1) gøre små hoppende (fin i 
datis, danse i tæt rad med sniå trin; hertil navneo. 
troðking og -troðkingar stev* om deD takl, hTormed 
denoe rnoddans danses; høror spee. Sadereen til ; 2) irmge 
på, trænge sig frem; også indv., t. seg fram. 

trodur ^trouór], ik., tofftønmer^ tafimgtør, 

tróðraTiður [trøaraTiQjór], hak., tmmer til tagla&gtery 
brædder til at tække med, 

trojc [troa], ik., ti^g, Flt. trog. 

troka [troeka] (að), udso., sé trodka. 

trom [troem], huk., rand, kant, især øverste kant på ilåt 
(kar, spand, fa<l, kop o. 1.) el. på gryde, F!t. tremur. 

♦trong' [tråge^], huk., trang, nød FK. 59, 74. Jf trong-đ. 

trou^d jtrå^d], huk, 1) tranghed, trængsel: 2) snæver 
gennemgang^ sted, hvor en indsnævres; 3) trang ^ træng* 
sef nnd. F!t. tron^dir. 

tron^ja [tråndza] (gdj, udso., sé treyugja. 

trongur [tråijgorj, to., 1) (rang, snæver; 2) trang, vanske- 
lig, trykkende, troDgar tíðir. 

trot [tro9t], ik., det at nogei slipper op, ophør, slutiiing, 
koma á t., slippe op, få ende, tad er einki t. á ti eoo; 
hyppigst mangd {det at noget er udtømt for en), tað er 
ikki trot av (á?) ti, der er ingen mangel derpå, 

tréta [trouta] (trýtur, treyt, trutu^ trotið), udso., slippe op, 
tage ende; lívið man teg t. SE. 25, 102; vasrefoirbi, være 
sluppen op,t& i5 dagar treyt, da dagen var tflendeSK. 93, 13 ; 
mangle (om tiogeo, soro mangler), ikki tr/tnr honum pen- 
inguriD, ham, fattes ikke penge, han kar nok irf penge, 
ikki tr/tnr, der er ingen mangel, der er fuldt op; fyrr 
tr^ar streymur i á enn kvinno tróta riA, før standser 
strøm i å, end kvinden mangler råd. 

troyggja f^r^^'^^^^] ^^^m trø^e, spec. hådmandstrøje. Flt. 
troyggjur. 

troyggjaitråd'dzaj ( að ogdd, uut. ent. troyggjar), uđso.,egl. (men 
nu * og åigt.)tilbring('(tidm}unda' vrolig længsel, genntmgd, 
udholde, sorgina man hann t. FA. 64, 8; nu altid længes, 
fole [stærk) længsel, i eftir nókruui. hrnges efter noget, 
også: t. á el. til nakad; hann troyggjar á bondans deyð, 



Digitized by Google 



TROYST- TRÚLIGUR. 



han higer efkr Ixrndcns død FA. 7, 17, á heoda 8k6g 
hevur troytt SK. 102, 16. 

troyst [tråi'st, trå»st], ik.. forlrøsining, fif lid, i ti troysti, 
i den fortrøsfirvng, i tillid dertil. — S ) in bak.-ord fore- 
kommer troyst i betydn. trøf^f, husvalelse. 

tpoysta^ [tråi'sta, trå'sla] (að). iidso.. 1) (nu ikke alm.) 
t. á ein, hare frirfrdshfin;/ el. tiUid til m, siuk på en, 
so væl eg á tegf troysti SK. 53, ISð; 2) t. sær, {trøste 
sig) tilj have hu til, have fnod på. fro sig i stand til o. 
1., eg troysti mær ikki at gera tað, Jcy lur ikke binde an 
nied det, jeg har ikke lyst fil at gøre det (hvori tillige 
indbefattes en vis mangel på mod el. krsfter), eg troysti 
mær ikki upp, jeg har ingen lyst tH stå op, 

troysta' [ti^^eta. tr&^sta] (ad), odeo., trøste, husvak. 

Iioyta [tråi'ta] (tt), udso., iUendébringe, fvHđføre (aog«t 
langvarigt og besværligt) ; opbyde sine krc^fter på opnå" 
elsen af noget ^ som koster tid; holde ud Jor at opnå et 
mål; ^øge at udnytte til det yderste; t. kúnna. forsøge at 
få indtil den sidste dråbe madk øf koen; — (om en syg) 
bann troytir nakaO enn, áðrenn hann doyr, kan holder 
en del ud endnu, inden han dør, han hænger nok en god 
stund j-f'd Urcf endnu. Jf. troyttur. 

troyttur [tråi'ttor], to., træt, udmattet; i dagl. tale mere 
alm. móður. 

tru [truu], huk., sé triigv. 

tnigrv [trigv] og i poesi endnu ofte tru, hnk., 1) tro, uver- 
hetnsniug; 2) trn^ religion: 3) fro, troskab, ærlighed, eg 
svorji tauu uið á uiírii tru SK. 24, 94, á mína trúgv, på 
min tro; hevur tú Brynhild lovað trii, har du lovet Bryn- 
hild troskab SK. 26, 116; troskabsløfte, eg havi hilđið 
trú fyri visst, jeg har for vist holdt miit lefte SK. 145, 
96, hatda sfna trú FA. 266, 5. Flt. trúgvir. 

trågrra [trigva] (trýr, trúdi, trúð), ndso.« 1} tro, amé for 
sa/nM, meme; 2) (med bf.) tro, tro på, have tro tU^ U 
fl-m væl (illa). have god (dårlig) tro til en, t. e-m, tro 
en; t. e-m nakaO til, tiltro en noget; 3) om religies tro, 
t. Qppá gad, tro på gud; 4) t. e-m oakaO npp i bendur, 
betro en noget^ t. e-m at gera nakaO, betro en at gøre 
noget. — Not. tillægaf. trúgTaodi, a) troende, b) tU at 
tro, trolig, 

tni^Yiir [tngvor] to., tro, pålidelig, trcfasU 
triiliga [tnuili il bio., trolig, trofast, 
truiigiir [trúulijór], to, trolig. 



Digitized by Google 



364 



TRÚLOVA— TRÆRÓT. 



triiloTft [irunloeva] (að), udso., love på sin tro, trolove^ fw* 
love, t seg. 

tram [trom], udråbso., t. t. tralalei FÅ. 357, 12. 
trumma |tromnia], hnk.. fromme. FIt. trummur. 
tninadur [truuoavor], hak., 1) troskab; 2) for frolighed, 
tril pul [trúpól, -il], to., indtnkh f, vanskelig, besværlig, 
triiskapur [trúuskæapórj, hak., troskab, pålidelighed, tro^ 
fasthed. 

♦tniur Itruuor], to., digt. == triigvur; FK. 101, 73. 
trý [troi], ik. af triggir. 

tryj^d [tngd], huk., froskabsloffe, ix'iryiigelse, tnjglæd, 
sikkerhed; også pålidelighed, trofasthid. Flt. trygdir. 

tryg:dareidur [tngdar-aijor], hak., troskabsed^ hojiidelig 
aflagt éd, 

tryggur [tngsror], to., 1) tryg, pålidelig, sikker; 2} tryg, 

u£nfare; 3) tryg, uhdeffrnrd, 
trygil [trljil], hak., 1) UUe, irugformet kasse {afiang med 

skrå sider )y til opbevaringr af f. eks. korn et. sand ; 2) lille 

dam, vandpyt. Flfc. tryglar. 
trj hundrad |troihondra]. talo« trehundrede. 
trýkantaðar [troika^ataYÓr, troí ' ka ^ ntavórj , to., tre^ 

kantet. 

tryk k ja [tri*tsa. tritda] (kt), odso., trykke^ presse; også 

trykke, ht-sv<i-r>\ 
tryllskur [tn l{>k6r|. to., som har iroldnalnr. tmldagtig, 

trðll ug tryllskir veita. ImhJe og troldpak er skyld deri 

Få. 2H. 29. Også ferollskur. 
trýni [Uciiii]. ik., tryne, snude. Flt. trynir. 
trýsinstjúgu [troi'(s;8instsúuó, troissios-, tró^ss-], i&lo,, 

tredsinstyve. 

trýsta [tro'>ta, troista] (at), udso., trykke, klemme, p)'es$e, 
t. á [nitíá gf.). 

trýstykkishiígya [troietitðiabigva], buk., Ane, sammensyet 

of tre stykker, 

træ [trffia], ik., iræ (voksende træ; Ircmateriale, = viOnr; 

s^fkke træ, træredskab), Flt. frø (Sodera: triggi). 
tnebAati [treaboilati], ik., irodnOeåe, 
tmkelTÍ [træatðelvi], ik., {cylinderforfMt) træstok, træ^ 

stang, 

tMBllBkur [traMskor], io., fortrædelig^ drilagtig; skælmsk, 
trieUlir [tradior], bak., lumsk mtnneske, skurk; skælm^ 
rad. Egl. samme ord som det felgende. Flt. træUar. 




Digitized by Google 



TRÆSMIDUB— TUMMIL. 365 



trMHlidur |træasmi(j)ór], hak., tømmermand, snedker, 
tneta [træataj (aO), udso., trætte, kives; iratast, iræUe(s), 

kweSt træta(8t) iiin nakaO. 
ti5d Itrea], buk., 1) indhegnet grmgang, mdhegnét stykke 

jord, som optrædes qf kreafwrer; rossatrM (til gnMgang 

for heste); ð) (indkegtiet og) opdyrket jordstyJđee, stykhs 

indmark; jf. gerOi. Flt. traðir. 
tmdft [iråå] (åå\ udso., lægge traibđdædmngeii på et togt sé 

tróOur. 

tr5U [trðdl], ik., trold; også meget hæsligt menneske, men- 

neske af vsædvanlig figur el. sforTclse. 
trollabarn [trOdlabadn], ik., troldbarn^ troldunge. 
trðllag^leimur [trodiaglaimórj, hak., troldelystighed, stej v4 

trolde SK. 80. 5. 
trdlldómur ftroldoumor], hak., trolddom. 
trolli [trodli], hak., som tiloavD, Torghm trðUa sókti baun 

FK, 111, 4. 
trollkona [trð'lkoena], huk., troldhinde, heks. 
trollkelling' [trð' Itsædling], huk., troldkærling, 
trollinadur [trolmæavorji hak., troldmand. 
troliskur [tro^lskor], to., som har iroldnatur, troldtigtig, 

rikur av trdllskam ahi, rig på trolddomskraft FA. 2, 18. 

Jf. tryllekur. 
trðlttoppa [trð'Itá^pal huk., vHd og uregh'lig WXe pige. 
ta [til], odr&hso., tilråb til hesten for at gtandse deo, ta, tn, 

ta (prr, prr!) FA. 300, 8. 
ta [tna], 2. persons personl. stedo.« du; andert enklitisk, 

smeltet sammen med det foranstående udso., skaltú ( =« 

skalt tú) FA. 176, 7, færtú (~ fært tú) FA. 290, 2. 
tog^a [tuaj (ad), udso., sé toga, 

tagriTi^ [togga], huk., hvad man tygger i munden, spee. « 

tobbakstogga (tobakstugga), skrå, 
tiigya [tigva], huk., tue. Flt. túgvur. 
tukt [tokt], huk., 1) titgt, ave (revselse); 2) tugt^ tugt og 

ære, 

tukta |tokta] (að), udso., t2igte, ave. 

túmark [tiiuma'rk], ik., tomarksatykke l^k, 290, 10. 

tumla [tomla] (að), udso., tumle. 

tumma [tomma] (að) udso., tage skinnet af kroppen på får, 
løsne et fårs skind ved hjælp af hånden, især tommel" 
fingeren, 

tummi [tommi], hak., tomme (mål). Flt. tummar. 
tunmil [tommil], towmdjinger. Flt. tnmtar. iHJ^ 




Digitized by Google 



B66 



TÚK — TURBUR. 



tnn [tnao], ik., gårdsplads, hrolagi plads mđkm huse el. 

ved đ hus. Flt. túo. 
tundur [tondorj, ik., tønder^ trøske; kork. 
tniidurt^ppur [fondótð'pór], hak., korkprop. 
tanga [ioi]ga|, huk., tunge; letur av tooga íalla o: udbrffder 
SK. 44, 88; også a) hvad der har form af tunge, alm. 
om et smalt stykke jord, stykke jord mellem to Aon- 
vergerfndc bække, h) = tun^nmál. Flt. tongur. 
tungli^-H (toijlial, bio., tungt, besværligt. 



kende, besvasrlig, tung skepna, tang sorg; møjsommelig ^ 
anstrængende, i, réOnr, tung, anstreBngende roning^ tung 
goDgd, tung gang^ tungt arbeiOi; 3) (uegl.) tung, sUsrk, 
hård, fastf tnogt lal I, tungt fiUd, t. STðvour, tung 
søvn; t. 6rtú i hðgganum, ttmg er d» i huggene o: 
tunge ere de hug, du uddeler FA. 18ð, 31, gjðrdist 
haoD f hðggnm t SK. 6, 36; 4) tung, tungfærdig (som 
hevesger sig tungt), t á fótunum; 6) tung, dorsk, døsig, 
noget ubevægelig og stiv; 6) tung, som føler tyngsel^ vera 
tungur fyri brÓBtíDQiD, føle trykken for brystet, t. um 
hjartað. tung om hjærtet; av tuDgum, af tungt hjærte SK. 
97. 60; 7) tung el. 7nørk i hu ^ ftmgsindig. ^ t, i buga. 
Ik. tungt ofte brugt som bio (for: tungliga), 

tnnna [tonna|. huk., tmule. Flt. tunnur. 

tunnur [tonnórj (hojere og højeste grad: tynri, tynstur), to., 
1) tynd (i gennemsnit); smi. klænnr; 2) tynd, som sfår 
utæt, tunnt gras, lyndl [^ufcef stående) græs; 3) om vædske, 
tynd, flydende; også svag, vandet. 

turka [to^rkaj (aO), udso., 1) tørre, gøre tør, aftørre; 
(med hf.j t. sær, íøíTe sig; 2) udtørre; 3) tørre, til' 
berede ved tørring, t. fisk, t. korn; 3) tørre, bortstryge, 
t. sveittao av ssiT, tørres veden af sig. — tnrkaat, tørrat, 
hUve tør, udtørres, ógs& kunne tørres, » torna, 

torking |to^ rtåigg], hok., tørring, 

turkur [(o*rk6rJ, hak.« tørke. 

tnirur [torrór], to., 1) tør (modsat vátur); 2) tør, sofSss; 
3) tor, udtørrđ; gold, om en ko, som ikke malker, tanr 




Digitized by Google 



TUBYA— T71NNUR. 



367 



kúgv (turr i denne betydn. for geldj; 4) tør, tørret, iiU 
beredet ved tørring^ t. fiskur. 
♦turra [tor vaj (tarv, turvđi), ndso., behøve, tiltrænge; sé 

tðrva (terva) og tarvast. 
tusks [toska] (ad), udso., 1) hanke, prygle (stærkt), t. ein 
(e^m) av; ð) $Ude, slahe, dðje eirabadser; 3) atwirømpe 
/or sig at h<mm kwriigi qfsted, aktfnåe sig voldsomt (i 
løb). — tQskast, tumle ude i strmgt v^V. 
tnskan [toskao], hok.« 1) frygl, hank^ hug; 2) slid, shđf, 
strabadser ; 3) anstrængehe for at komme hurHgt etfsted, 
voldsomt løb; 4) slemt v^V, uvejr til søs. 



tllSSi [t088] 

tttssingfur 



, hak., tussr. vptte FK. 80, 78. FIt. tnasar. 

tossiijgor], hak . en nrt tang, 
tiisnnd [túu*són, túu'sinj, talo., Imiaåe^ 
tdta ^tún'ta] (að), uđso., tude. 
tutla [totla] (að), udso.. hviske, småsnakke, 
•tuttiig'U [to'tovo], tala., tyve; nu tjiigu. 
tiitur (túu'tórj, hak., tud (f. eks. på kaude, kedelY Flt. tatar. 
*tvá [ivåaj, ni. hak. af tveir; formen tvá nu kun di>t., i 
kvadene; drøuur hann eina (i): fluudru), dregur hann tvá 
(for: tværj SK. 143, 5S, 

tváii. [tvåa] (að, [*tvó. *t,vógu, tvigin}), udso., to, tvætte, 
vaske. Som minde om den forældede stærke bøjning af 
ordet står fort. tillægsf. tvierin. 

tvag [tvæa], ik., lud^ navnlig urinlud, hvori uld el. uldtøj 
vaskes. 

tyagstampur [tvæasta'mporj, hak., balje el. stort kar med 

trelr [tvair], talo. i hak., to; huk.: twr, ik.: tvey. 
treita [tvai'ta] (tt), ndso., smide^ kaste, kenslænge; — 

tveitaat, tveitaat am, s&yge om, tumles om, 
trerkir^a [tT»'rtði'rtSa], hak., aé tvOrkirkja. 
tribakki [tvoiba''tðiJ, hak., ivébak FA. 409, 6; oyere ord. 

Jf. karvingur. 

tYlburdarbarn [UoibiirabadD], ik , fvilHng, i forskellige 

former: tviberabarn, tviburubarn, tvíbðrubarn. 
tyifaldur [tvoi'faldor], to., tvefold, dobbelt; ik. triCalt ogaå 

som bin.: tvifalt samanlagdur FA. 331, 19. 
tvipTirjji [tAud'dåa] (að), udso., sige tvi (il, skamme ud. 
t\'ilembulainb jtvoilæmbóiambj, ik., tvillinglam (tvilemba, 

huk., får, som har læmmet to lam). 
tyinna [tvinua] (aðj, udso., tvinde (tråd)^ egl gore 

dobbelt. 

trinnttr [tvmnor], to., dobbelt, mest i ik. tvinnt (tviaa 



Bgitized by Google 



368 T7I8F0RA— TÝDLIGnB. 



AT Dðknim), dabbdi, to par, o§r i At. tv In air, to par, 
tvioaar hoBur, to par strømper; Uima AmtaD, to gange 

femten; tvinni tjúgo. to snese, 
tvispoTft [Wofspoora] (ad), ndso., Me afsteå i stærk fart, 

galopere. 

t?istur [tvistór]. to., tavs og sørgmodig^ nedslået, 
tyongpur [tvåijgor], hak., tvinge, skotvinge. FIt. tvøinpr. 
tTtttl [tvatl], ik., 1) småvask, unyttigt vask; 2) snak^ 

vrøvl. 

tYffitla [tvatlaj (aO), udso., 1) småvaske (^vaske ubetydeligt 

el. til ivgen nytte): 2) phijlre, snakke^ vrøvle. 
tyíBveturjord (tvæaveotorjtorj, huk., jord, som er bleven 

opdyrket for to ar tilbage. 
tvoj^a [tvødva], huk., l i riskekhd, karklud; 2) person, som 
føjter om, briidlejpstvoga. ornkringføjtende fruentimmer^ 
som altid er til bryllupsgilder; hvðns manne t., hver mands 
skovisk. FIt tTðgor. 
trSrbonkur [tvOrbånkorf, bak., titærbænk, 
trðrkirkja [tvð'rtðrrtáa], buk., tværkirke, korskirke, 
tvSrliga [tvdrliga]« bio., besvearligt, tU kinder; úbđ^Hgt, 

på tv€Brs, uheldigt, 
trSrliff^ [ivðrlijór]. to., hesvcsrlig, liinderlig; ubél^lig, 
tvorra |tv(*irra] (að), udso., aftage, slippe op, mangle, 
tvorsyll [tvð'rsidl], huk., tværbjælke, sé sy 11. 
tvortur Itvð'rtór], bio., tvært, tværs, i sammeosøto.: t, 
ig^jognum. tværs igennem, t ímóti, tværtimod, t. om, tvesrs 
over, t. um fjorOin, tværs over fjorden. 
tvorur ftvearor], to.. 1) som går på tviers, liggja t., 
ligge irærs (med siden til); hano klývur hvðnn um 
tvórar lierðar, han kløver enhver tværs over skuldrene 
SK, 126, 74; 2) besværlig, hinderlig, generende, jf. 
tvorligiir; 3) tvær^ uvillig; genstridig. — 1 udtrykket: 
fyri tvort (tvðrt fyri) -= til spilde, mangt fer fyri 
tvort, mtgd furkommer el. spildes, tað fór tvort fyri, 
det gik til spilde. 
tr^rrelta |tYðr?æ^ItaJ, udse, (ved jurddyrkniog) bedække 
gødningen på ageren med omvendte græstørv i stedet for 
muld alene, 

tydst [tvost], ik., hvalkød (spec. det magra ked i modaøto. 
til spækket, spik). 

týða [toQa] (dd), udso., 1) tyde, udtyde, forklare; 2) betyde, 
bava at t.. have at betyde. 

tfåtigm [to*đlijór, tó'dlijór], to., 1) blid, venlig, omgænge- 
lig, rar; også týOuligar; 2) sceddig og lidt atvorliø 



Digitized by Google 



TÝÐØLIGA— TTKJA. 



369 



karaklir, safftmodig, ^tyðuligur; 3) behagelig, rar, 
tað var ihki týdligt at fóast viO. 
ÍýdvlÍgrA^ [[toijólía], bio, tydeligt, 

*týduliga^ |toíjóiIa]\ bio., Hiddig^ fornøjeligt, w t. BoUi 

teír sín tekDarstól 8E. 3, 3 (sé aođer aeta [7{). 
lýdaligttr' [toijótiór]. to., iydelig. 

iqbMgui^ [toijóliórj. to., 1) tydligar; 2*) prægtifi, 

herlig (i kvadstil). 
fýdur [toijór], ik. og Iiak. (gf. tyðor), parríngsdrif't, ka»' 
lighed si Jrift; dernæst også venskab^føldse i Jølge ined gen- 
kenddst', tillige r íormeti t ýðaf n i; e-m rennur t. til (eio), 

a) en faitir kær lighed I il el. godhed for en person ved 
synet af vedkommende^ b) en genser og genkender efter 
længere tids fraværeUe d kært sted el, en god ven, mmr 
n\uu t. til liansara. 
iýdur [toijórj, to., mild, blid, venlig, forekommetule. alnv 
i forbind.: blíður og t^dur. blid og venlig, venlig og 
Jortkoiittncnde. 

tygurii [tiiara). ejestedo., 2. pers. ent., Eders, Deres; ef. 
af t ytr ur. tjgua. 

tyggja [tid'dza| (tugdi), udso., tygge. 

tygm [tigra], ejestedo. (ef. til tjgur, tygun), 1) (flt.) 
eders, 2) = tygara. 

tygum, tyguii |tíjón| (gf. og hf. tygum, -un), 2. persons 
peraoDl. sledo., I)e; alm. i hefli; tiltale fur tu. 

iygur [tijor), 2. persons personl. stedo. i fit., I; også 
tygum, - un. Spec. suderosk. 

tykja [titåa] (tokti og tykti, tókt og tykt), udso., tykkes, 
synes, forekomme, dels og alin. personl. med nf. og dea, 
hvem noget synes, i hf., dels upersonl. med hf og narne- 
måde tilligemed gt; e-m tykir nakaO, mær tjkir tad vera 
vel gjort, jeg synes^ at def er rvl f/jorf, hvs'm báhirin 
tykir mær (vera) ringur el. mær tykir lietida bål in vera 
rincnti, jcf/ at dette er en darliq had : tykja(st) ogn 

i nokrum, e-m tykir ogn i nokruni, sé og-n : — i poesi 
undert. med den hvem nosret synes, i nf som grundord; 
tykir iion i fi tattnr. Jmif Hmlcr JornMjelse dtri SK. 56, 
221, ongsn ivku d nit ir vera javiilika sin SK. 17, 

9; oi!gar hoviskar KVinimr tykja i mær tukka. inf/eu }m~ 
viske kvinder finde htkiuj i mig FA. 200, 21 f. — 
Middelart tykjast, a) tykkes sig, sfjnes el. mene om sig 
selv, bann tykist vera mikil maOur, han antiér sig 
(mener, at han er) en stor mand, onn&r or skndiii 

24 



sig ^0 

jor ^^mF 

j Digitized by Google 



a70 



TYKKARA— TYSA. 



• gnllinum, tjkist hava griA (mener, at den kar Jrei) 8K. 

13, 107, b) = tykja; mær tjrkir el. mær tykist. 
tykkara |ti'kara|, ejestedo. (ef. til tit, tær), eders, 
tykki |ti*t§i, titði], ik., 1) tykke, ^netting; 2) mistykke, 

taka at t., tage ilde op, blive stødt over noget, }(. 

tykn i. 

tykkiii [ti'tsm, titåio], to., pirrdig, let iU at blive /or- 

nærmet. 

tykkum tykkun |ti'kouJ, gf. og ht af 2. persons person I. 
stedo i flt. tit, tær; ef^cr: sandeiiíjordís tyguui, tyguiå 
[lidt.: (tigom) tigon, -6n] og tildels tygur [tígór). På 
Sudere brngcs foroieii tygur som of. for tit ^^tærj. Jt. 
ty gu II, tygur. 

tykni |tikni], ik, pirrelujied, J'orfrydelsc, det aU være kort 
for hovedk og let iU at siøde^ taka sær t, av nðkram, 
blive stødt, fornærmet over noget, 

tykkur [ti'kor], gf. uf tit. Na atm. tykkun. 

týna [toiniij (nd). udso., iilintefgøre, foeget formindskB, aéUln 
týndi kavan, solen htnismeUede sneen; desttdao i ndtrykkene : 
a) t e-m å lívið, t. e-m av li?! (FA. 71, 10), herøve 
en livet, drcebf ^/^ b) t. Hvid, misfe livet, c) eg skal tinum 
livitýoa jeg bkul gøre ende på dit Uø CCF. V, 455 v. 106. 

— tynast, tynast av, lilintetgørcs, meget formind ko 
tyngd |tii)dj, huk., 1) tyngde, vægt; 2) tunghed, døsighetl, 

søvnigh<h t. er komin á hann. 
tynp^ja |tindza] (gd). udso.. 1) tynge^ gøre iu/if/ c], tungere, 
i. urn ein el. nakað; — t. á, fynge på, trykke på (ved en 
ovenpå anbragt vægt), t nii^ur. tynge ned: 2) (uegl.) 
tynge trykke, besvare: 3) fijnge, goreumi, døsig el, søvnig. 

— t y n j a s t , tgiifjcs ; bl i re søvnig. 

tyii^^l(a) [u ijsl(ajj, huk., hyrde, skaitepalæg. i?lt. tyngslir, 
tyniislur. 

tyiiiia (tinnaj (nt). udso., fotiyude, gore tynd el. tyndert, 
t. (um) nakuO; også; undert. (helst digt.) =- tynnast; nu 
tekur líðið at tyiina FK. 44, 69, tyniiir i M myrka æl, 
det lysner, klarer op i den mørke byge CCF. 711, 26 v. 44. 

— tynnast, fortyndes ^ blive tynd {tyndere) el myldre tæit, 
ty ril [tiril]. hak., aé ti ril. Talemåde: tað verOnr ikki alt 

fleytir, t- kern ur i, det bliver ikke aU flødeskum, som 

bliver púket, Flt. tyrlar. 
tyrpast jtiVpastj (pt), udso., stimle, flokkes, 
tyrva jtirva] (vd), udso., tildække med græstørv, t. ein 

torvlut (^é torvlutur). 
lystty tygja Itisa, tisjaj (tnsti), ndso., 1) suse, bruse hæfUgt, 



Digitized by Google 



TYSTDR — TØMA 



371 



strømme, blóðið tusti fyri oyrunum á mær; 2) i>tyyfe fnw, 
løbe af sted i fitor mitngd^if flokkes i løb; 3) mylre, 
vrimie. 

tystur jtistór]. to., tørsHg, 

imgtL [tæa] (aO), udso., pUle løs, trmvle op, t. all. 

tflDHa. [toana] (nt), uđso. (med lit), 1) fjene, yore tjvne.str, 

t e-m, t. bjå e m; 2) ni^tte^ due, være passende, tað 

mao t., det duer, det er nok til pas el. tUstrc^kelifft. 

Snderð: tj eoa. 
læiiasta [tæanasta], buk., 1) tjeneste, tjenende siUliug: 

2) tjeneste, his^amtd, medvirkning. Sudere: tjeausta. 
ftwr' [tæar], 2. peraoDS persool. stedo. i nf. flt., I; også i 

bafligr tiltale til en person (for tu), De, Formen tær, 

aom endoa flades i Nordera-østerdmål, er nn Ted at for* 

trænges af tit. 
tær- [tæar], hf. ent. af tú. 
tær' [tæarj, huk. flt. af tann. 

tæra [tæara] frd), udso., 1) tære, fortære, opløse; o^^á 
htntærc, afkræfte: 2) fmiære, /orhrn(/<\ spise* 

tætta [ta'ta] (tt). udso., fortttttr, f/o, c imt. 

tttttli.i [Uitnaj (að), udso., tættes^ blive tæt. 

taettur [tatur], to., 1) tæt, som står tæt sammen; jf, 
tjúkkiir; 2) tæt, uden sprækker, Ikke gisten, t. bátur, 
tótt hiís; tæt, fast (^sammenpresset)- 3) (om personer) 
som hoMer tæt (som km tie), paUaelig, sikker, — Ik. 
tætt alm. bragt aom bio., toBt. 

t5d [tee], ik. flt, gødning; entalsformen taO forekommer 1 
aammenaætningen taðfall»tðd. 

tødna [tOdna] (aO), udao.« (om uldtej) filtes ved vaUcnittg, 
krybe sammen. 

t$dufirekur [tea?ófreekðr], to., som kræver megen gød'- 
ning, 

il6gn [tOgn], huk., tavshed, t. kemur ikki á tin^, tavs mand 
Uiver ikfce iiltalt for sm mund FA. 320, 33. 

tokk [tð'k], huk., tak; nu alm. takk. Flt. takkir. 

tøkur [teekor], to., 1) mm kan Infjes: passende til at iagt, 
færdig til at tages; alt er tekt i útiferð, wan fager fil 
takke med alt, Jiår man er på rejse FA. 321, S; 2) an- 
tagelig, ret smuk. 

*tela [tøala] (Id), udso., forføre, Oebmere, við ástir man teg 
t. SK. 25, 104. 

tøma ^teema] (nid), udso., tømme, udtønune; tomast, tømme>;, 
hlive tom, udtømmes. 

24* 



Digitized by Google 



37» TØMILIGITR— UM. 



temiligrur [teemiliér], to., egl. passende, du tim. lidt mindre 
end mådelig, 

tSrrm [tðnfa](að), adso.« være fornøden, taft tðrrar å; også 

tørva. Jf. tarvast. 
ISrvor [tðrfórj, hak, farv, behov, fornødenhed, trang, 

t. á nðkrum, Irang til noget, tad er t. á ti. Jf tar?nr*. 
tøta (tøeta j (að), udso , gøre uldarhejde, tilvirke uldtøj. 
tøYa [to3va] (vd), udso., 1) sammenfUle, valke (nldtoj aied 

hænderne); 2) .sludre, vnse. 
t«va fti^ava]. huk., hvad der valkes på m gang. 
teyau [tødfaoj, hak.« 1) valkning, sé tøTa 1; 2) sludren, 

våmi, 

iiddi [oddij, tort. ent. af yðja. 

UgiCH [ogga] (aðj, udso., trøste^ stille til ro, atille titjreda. 

Jf. isl. og no. hugga. 
nggabein [oggabaio], ik., (på físk) et af de to ben, som 

omslutte uggi- og holde dm ftdipemåL 
iiggustykki l<»gga8titði]» ik., (på fisk) j.hoved^kke*' , det 

stykke af kroppen, som sidder om brystfinnerne og er 

ncermest ved hovedet; aé nggi*. 
oggí^ [od'dii]« bak., trøst, tiyredsstíllđse; Util er baraama 

n. Også ugga, huk. 
«ggi^ jod'ézi]« bak., sfijkke of en fisks krop imellem htysf- 

finnerne, fiskens tynde underside ved de to uggabein, Flt. 

uggar. Jf. uggastjkkL 
iill [od!], huk., itfd. 

uUarlagdur [odialagdor], hak., tildtot, tot nid. 

lilma [elma] (að), udso , gå i gæring, heqthnh r// qa > /fyr- 
rådnelse: fort. tillægsf. alm. úl(n))dur [eMorj og Itnig't 
om det, som er i gæring el. begyndende f( rradnelse, tordi 
det har været indesluttet og ikke udsat for tørrende vind 
(modsut ræs tur, som bruges om det af TÍDden tørrede 
kod el. iiskj. 

lilvhundur [ølvhoDdórJ, hak., 1) ulvkuud FÁ. 143, 12; 
2) asen, uhyre, 

lUTnr [elvórj, bak., nit;, Flt. úl?ar. 

un[om], A)fho.]nedgf.,a)oiD8t6dei, l)om,omhHng (rundtom), 
takaal.triva am nakaO^roDt am borðift; - amkoll, sé kollar(ð); 
2) hen over, indenfor grænserne af noget, omkring i, på 
el. /i7, gaoga roDt am gdlviO, fara vitt um landið, um 
allar bygdir (omkring til el. i alle bygder); 8) forbi; 
over {aå ve^en over; ogaå ym am), ud over; aigla am 



Digitized by Google 



UM. 



nesið, sejle forbi jiæs-ftff, róg\-d um tangan. ro forbi taufjeu, 
tud rekur uni máDaii, skyerut drive forbi mótien: ' yvir) 
um fjðrðiu, over fjorden, (yvir) tim ánna, (ncr am, upp 
uiu kuæiOf op nva' knæet: leypa am, sj/rhufc over, forbigå; 
iVam um, forbi, hoi foran : tvortiir uiri, iværs over: — 
hyggja el lita aftur um seg, .sé .sig tHhaqc: 4) {^ind el. 
ifd) adf igennem, inn, lit um djrnar, ind, ud gennem 
døren, hanu fer ikki úi om dyrnar, han går ikke udenfor 
en dir; skdm nm nasar gøkk, Hhmmet ttiod ud gemem 
luesea FA. 158, 2; — b) om tidea, 1) (om tídsvarigheđ) 
om, i løbet af, um oáttiiia, om natten, natten over, nm 
simimarid, om sommeren, sommeren ovet^ el. i løbd af 
.sommeren; am eio mánað, om en måned, i hbet af en 
iibåned; nra eiiia Iðta, om ei ojébltk; um stund, aé stund ; 
eina ferø um dagin, eti //an^ om (laý^;-^ (om tidspunktet) 
om, ved, på, um kvolđið. nm aftenen, um náttíoa. om 
natien, ved natteiid: um hvitusunnu, ved pinsetid: um 
somu tíð, red samme tid, på samme tid: tad var komið 
lim sólarris, di f var tæt red sohipgavfj: 2) fortn, ud over 
( i tid), komia um hesnr dagarii;u , kontnwn over disst da(/t 
FA. 406, 10 f., tad leið út um Mikkjalsmessu, def gik 
over Mikkelsdari, tað var íarið uui midnått« del rar hhvef 
oven- midnat FA. 413, 1; ximW^m^ fortngangeu : uui langi 
ogr leingi, lanyt om lætige: um síðir, omskkr: c) om 
andre forhold: 1) hvor en stedhg betydnnii; iig:uer til 
grund og skinuer igennem, som: vera tiogvir um eio, 
rære mange om (cd få bugt med) én; fleiri um arbeiðið, 
Jlere om arbejdét; gera uógv (lítið) um aeg, aé gera; 
1) om, i Jærd med, vera tanga tíð um at gora nakad; 
vera um oakað, varetage, røgte, passe noget; 3) /o»6i, i 
eokelte udtr. aom: ganga nm ein, gå ens næse forbi (t 
eka. foroejelae, indbjdelae og deel.), sé om a 3; vera 
komin nm tad versta, være over dđ værste; 4) om, an- 
gående, med hensyn Hl, i en mængde udtryk og helat Cejet 
efter et udso. (el. te.) for at betegne en handlings gen- 
stand : von var um, at — , der var håb om, at — FA. 
414, 28; bidja um, hugda um, reda, tala um, spyrjn am, 
yrkja um o. s. v. ; beta um, fækka um, hækka um, keniia 
e-m um, tykjafst) um, sé beta, fækka, hækka, kenna, tykja; 
bera prógv um, sé prógv; fegin um, i/lad over; ræddur 
um, bekymret for: vera varur um nakad, være forsigtig, oiu- 
hyggelig m^d noget; — bon svor um gud, bon svor um 
menn, hun svfjr ved gud, hun svor rvd nmnd FA. 253, 7. 
H) som bio., 1) 0»». omkrtngi fara (vida) um, drage (vidt) 



Digitized by Google 



mf— UMRÁÐ. 



omkring; 2) om (liWaøe i dm tiđliigere fUtUmd), gen 
oainð nm aftiir, gøre noget om igen, — Taloaiide: tiø 

er um at eiga, det er tvivlsomt. 

um* lom], bo., 1) om, hvis, dersom; nm onn, om esul, selv 
om; 2) om, hvorvidt, spyr bann, um luaD veit tað. 

niÉlieia [ombeera], adso., 1) hære over, undskylde^ have 
tålmodi{fhed, u. við ein, hcere over med en^ undskylde en, 
lade en Ja frist (f. eks. med hensyn til betalins:); n. ein 
Cvið nobrum I = u. víð ein, tú mast o. meg so lein^i, 
(hl må hære over el. havt talmodighed med mif^ så læu</e, 
uinber me^ við hesum til eina tíð, lad mig beholdt dcfie 
til låns el. Um mig dette i mgen tid; 2) ersiaUe, umber 
skada min FA. 155, 15. 

umbiinadur [ombúuuavorj umbdni fombum], hak., til- 
rettelægning, forberedelse, vera i unibiiiiai ð), vm r umler 
opsejling, forberedes (f, eks. om et íiien, en forlovelse). 

umbæri [ombæari], ik., tålmodighed, det at kunne slj/re sig 
d, heide sig fra noget, bann hevOi ikin t. TÍð taO, han 
kunde ikke holde sig derfra, 

unenn [om-sa], bo., » om eno, sé om^ 1. 

umflur [o*mffæarj, ik., omgang (raidee, som går i rundkreds), 
alm. koo bragt a) om oa omgang eh rad masker i strikke^ 
tøj, b) om en rad planker rundt om en båd, de sammen^ 
støderule plankereskker på begge sider af en båd, o. á báti. 
Flt omfðr. 

umfarast [o^ mfæaraatj, udso., gá el. drage forbi kiítanden 

(hveravdre) uden at træffe sammen, 
umframt [o' mfra'-mt], bio. og fho. fmed gt. ), 1) bio., / til- 
gift, th storudeit; 2) fh(»., < tilgtfí til, foruden, fraregnet, 
u. alt lietta, foruden alt dette. 
uinhugsan [omhoksao], huk., hetcenksomhed, tfvtneif 'sr, 
ninhugfsiii |omhoksin) to., betænksom, omlf/agelig, forsjjnlig. 
umhyggin i omhid'dzin], to., varsom, o lu hyggelig. 
uinkring [omkriny |. bio. og fho. (med g-f.), omkring, 
amiidin [omliin], fort. tiilaegsf. og to., forhigangeu, hntgåen, 
forløben. 

ttmmål' [ommåalj, ik., on\lang, omkreds; efl ummáls som 
bio., i omfang, 

nmnæli [ommæali], ik., omtale, yfyringer, udtalt formodning, 
hm ilt u. (um). tale ilde om, ^ et slet ué^ald, 

ttmrád |omr&aj. ik., i) råé^ørdse, rådslagning^ jf. ráO(a)- 
gerð; ð) belomkmng, overvejelse; 3) områd i »ttini. viad- 
inum, veðrinum, forandring i vind, i udsigt til ætta- 
akl&i, vedurskjfti (forandret vindretning, andet v^)„ 



Digitized by Google 



UMRÁÐA— UNDAN. 375 



iimráda [oinråa], udso., u. seg, betænke sig, ansHlIr ovíT' 
vejelsei'. 

iimrøda [omraa], udso., omtale SK. 3, 1. 
umsidir [onisoi'jir], bio., omsider (um síðir). 
iimskapa [o'mskæapaj, udso., omskabe, Jorvaiidlt, for- 
andre, for: skapa um 
umskifta [omåifta], udso., oinskifte, for: skifta um. 
umskipa [o'msipa] (ad), udso., forandre, forvandle. 
umspenna [o'mspænna], udso., omspænde, for: spenna uoi. 
umtala [o*mtæaIa|, huk., omtale. 

iindan [ondan], fho. med hf. og bio., A) som fho., 1) fra 
undersiden af noget, ned fra, ud fra, turka burtur nndati 
skónum, torre skoene af på vnder siden, fótiirin gleið undari 
honum, foden gled Jra ham; fáa mjólk undan kúniii, få 
mælk af koen: — undan eini kugv, ryssu, avlet af en ko, 
hoppe; — (digt ) fáiO Sjúrða hjálmin tann, id hann skal 
undan drekka, Wingei- Sigurd den hjælm, som han skal 
drikke af SK. 33, 1, 1 f. n.; 2) fra stillingen neden 
under, frem midei% krúpa franim undan borðicium, krgbe 
frein undtr (fra stillingen U7ider) bordet^ undan fótunum 
á e-m, bort nndei' ens fødder; 3) fra den skjulte side af 
noget, (frem, til sgne) fra stillingen bagved, koma undan 
nesinum, komme til syne ud for næsset (f. eks om en båd, 
som kommer roende el. sejlende frem; 4) bort Jra (i 
retningen foran), renna undan e-m, løbe fra en; ogsåuegl.: 
sleppa undan nokrum, slippe fra el. fri for noget: — 
fnrauy ganga undan e-m. gå foran en, også egl. gå hur- 
tigetr end (forlade) en; 5) med, i samme retning el, linje 
som (modsat: móti), undan vindinum, ^ned vinden, (i vindms 
retning), undan Ijósinum, / den retning, i hvilken lyset fikler, 
undan sólini; undan brekkuni, ned ad bakken; 6) (om tid) 
før, i sammensætn. frammanundan, sé dette ord; jf. undan 
B;— B) som bio.. Imt ([ retningen foran), flyggja undan, 
,flygte sin vej, leggja undan, lobe stcerkt for ikke at lade 
sig fange, også lægge båden for vinden til undan- 
gonga, springa undan, springe bort el, til side for nt undgå 
f. eks. et slag: sleppa undan, a) slippe bort, b) slippe 
fri; — Joran, i forvejen, ganga undan, renna undan, — 
frem, td syne (om noget fremdukkende), kom undan: standa 
upp undan, ra^c op; — med, ifølge, f. eks. om vind, vind- 
urin er undan; — (om tid) /ør, i for rejen, også -framman- 
undann. — I forbind, med adskillige udso.: bera seg i berast) 
undan, hava (seg) undan, koma undan, lata iinda n, taj c^ 
undan o. fl. — sé de enkelte udso. jflMI 



Digitized by Google 





876 UNDANDRÁTTDR- UNDIRLUTl. 



udaitilrátCiir [ondaDdrå'tdr), hak., đet at undslå sig^ væg- 
ring, udsætlelse; jf. dragast iiiidao. 

vndanførsla [ondaofffrsla], huk., renselse for heskyJdn ingerf 
bef^Viferdse for sin uskyldighed FA. 202, 27. Jf. ferast 
ondan. 

undangonga [ondangårjga]. iiulr., ^fjfarfs for ih rind; viiul, 
som komwer agterind; bava beiua uadaagoogu, tt^U lige 

for iifí vind, 

Biidantak [ondiintæakj, ik., undfoffflse ( undantuka, liuk., 
hiuiilinn/tn al taka Qodan, horttagelse); un dantakaudi, 

vndfi/i/( if . 

nildarii^a [ondaliiij, bio., undnligff pa undrrlig måde. 

undarlij^ur [ondaliórj, to., 1) nnderliy, beaynderUg, ogbii 
2) underlig tilmode d, tilpasf gennemstrammef aj eu foi - 
nenimdse, som man ponskelig kan forklnre, 

ndir [oodir], fbo. med gf. og hf., under, k) med gf. (om 
eo bevægelse el. retning) 1) hen under, ind el. ned under, 
n. borðid, eyfta ein a. ae;; u. kav, aé kav; mere negl. i 
ndtr.: fara a. segl, scetie styl til; — indenfo/r {ind undery 
(inn) DDdir hdðioa; 3) lil den nedre side af, til foden (tf, 
koma u. IJalIið u. heyggin (i il foden af Jjældet, højen), 
uppundir hosini. slita upp u. landiO, sé slita (4); 3) aftur- 
undir, inigved, i skjul af baaa fór aftur-ondir ein ateio; 
4) under (i værdi el. tal), lavere (ringere) end, n. eina 
gyllin, undir prisin; 6) under, i afhængighed af leggja 
u. seg, und fri ægge sig, undertvinge: også under ens vare- 
tægt; — B) med hf. fom en væreu, i stillingeo under), 
1) inde el. nede nn(h>\ li^gja undir borðinum: indnif^y . 
inde undei', u. húðmi; 2) undei', red foden af, u. ijail- 
inura (uppi) u. húbunum; 3) aftur-undir, bagved, i skjul 
af, aftur undir hejgginam; 4) uiidei', i ajhængighed aj\ 
staada undir e-m; under ens ledelse el. varetægt: — 
C) som bio , under; har býr okkurt u., der stikker noget 
under; — D) fejet til udso.: fara u.. ganga u., Hggja 
niOri n., taka n., m fl.. sé onder de enkelte adao. 

VttdirkaTadiir [ondi(rjkæaTavór]. to., Hlsnéf. 

ndiilag: |ondi(r)læa] ik., underlag. 

vndiriagdar [Andi(r)lagaór], fort. tillægsf. af leg gja undir 
eg to , nndirlOgd mjólk, nudk med nnđirtðga. 

mndirlendi [ondi(r)lændi]. ik.. forstrand under sUgle ligærge, 

andirluti [ondi(r)luti], hak., i)«->nndirlntur; b) undet^ 
legenhed, tab, i udtr.: vera vid undirlatan, bukke under, 
ivibe. Ude nederlag. 




Digitized by Google 



X 



UNDIELUTUli—UFl'. 



377 



Mnđirlutur [oDdi(r)Iútór{, hak., nederste dd af nofføt; også 

ringere del, tah, jf. unđirluti. 
■ndírtoga |ondi(r)løa, -løevaj, huk., løbe, osMahe, 
■ndirðlag [ondi(r)slæaJ, ik., de tvcBrljcdker, aom bære 

gulvet i ff hvs. 
■ndirstauda [ondirstandaj (að), odso., faråtå FA. 210, 14. 

digt. 

■ndirsyll [o[idii r)sidl], huk., underbjælke, sé sy 1 1. 

•ndra [ondra| (adj, ud80., undre , mtie i forundring^ 

und rast, undre sig, være forundret, undrast á nakaø 

(over noget). 
mmårBM (r»Ddrao], bok., mđren, forundring, 
mvdur (ooddrj, \k„ wnđer, vidunder, noget forunderligt; ei 

ÍL i, dei <r ikke til at undres over, så kan jeg forstå 

det. 

nndursjón [ondorsoun], huk., underfuldt syn. 

Ugdóinur [onddanior]. hak., ungdom, 

vngi |MÍdzi], bak., unge, spec brugrt om unger af landfngle 

(om sefugleunge alm. pisa). Fit, ungar. 
■n^Iingi |oggLiid2tJ, hak., yngling, ungt menneske. FU. 

unglin irar. 

wngur [oggorj (hejereog højeste grad: yngri, jngsturj, to., 
^n/f/, modsat g am al. 

Huna [onna] (nt og að), uđso., 1) (med gf. og hf., uu fn«»st 
digt.) elske, holde af, u. e-ni væl. elske en højt, kulde 
nieget af en; at til unnar manain tann SK. 17, 17, 
mær uiiti Brynhild Buðladóttir SK. 50, 161; i kviiđene 
forekommer den gamie nut.-foMji ann: keisariii lila dim, 
kejseren synes Hdet derom FA. 170, 23; 2) unde, u. e-m 
nakað. — Middelart uonast, være dristig og uforsagt, 
ikke nære frygt, niiiiaet væl ; aonaet illa, vaare forsagt, 
ikke ret driste sig, 

■HBÍleÍki [oDnilaitii], hak., btfrielsefra 9^1 frihed for frygt; 
^forsagthed; M er ein n. i, at td kemor viO m»r, del 
gør mig dristig el giver mig mod, at du kommer med 
mig. 

snnilig^ur [onnilior], to., 1) elskelig SK. 93, 11; som man 
holdíT af; helst digt ; ð) uden frygt, uforsagt, i udtr. 
som: tad er unoiligt hjá mær at ganga, tå ið ein er viO, 

jeg er ikke bange for at gå, nar en er med. 
vpp [o'pj, bio., 1) op, i vejret (om bevægelse pI. retning 
opad), ganga upp, koma upp, lyfta upp, vaxa upp; risa 
opp, hæve sir/ ^ sfå o-p: byeeja npp, opbygge, gera upp, 
opføre, sætte op; beint upp og uidur, lodret; 2) ind tmod 



Digitized by Google 



378 UPPÁ— UPPRIS. 



latidet (fra soen af), upp unđir lanđið; 3) op, Jretn fer 
lysets til en abtn stilliny, lata upp, abut, hikke op^ fåa 
npp, få lukket, opf få løst op; gravn upp, ffvave op;. 
leita upp, oj^søge; 4) op^ til større omjcuig, bólna upp, 
S'vuhm op: 5) op, fil en højere grad [fre^n), hita upp, 
ophede^ opvarme; ala upp, opfødc. opdrage; — mere negl. 
f. eks. koma upp at berjast, komme op at slås; 5) op 
{sammen i en vis rcEkke/ølge), leggja upp; rokna app, 
telja opp ; 7) op, tU ende (så iniet er tíibage), eta opp. 
spise op; tornaupp, hđt ttđtørm.— I sammensataD. : app 
aftur (upp^-aftar), igen^ <m igen, påny: upp- at, i a4tr.: 
geva app -at víð nOkruro, opgive noget, standse med vd- 
førelsen noget, geva app-at at sigia, Kolde op med at 
gå m søs, halda app»at, holde op, standse; app eftir, 
opad; upp i (appi), a) if op i, skeinkja e-m upp i glasið, 
b) til (ved overgang, helst til det ?serre), koma upp i 
einki, hUve iil intet, koma upp i m080» hUve tU det Irtire 
snak, 

lippá [o'påa, o'påa'], flio. med 2"f. og- bio., p*i , op 
på (alm. med iorestiiiing om bevægelse, egl. el. overiert); 
sé á. 

uppat |o'pæ?if], bio., sé under upp. 

uppbera lo'pbeara], udso., digt. for bera upp; u. kvodu, 

frembære hihen FA. 296, 12. 
upp^on^a [o'pgapa] og uppgroii^d [o'pgár|dj, huk., op- 

ijiuKj: uppgonga (i modsæt«, til u^ppgou'gdj spec. om 

selve handlingf^n at gå op. 
upphalda [o'phalda], adso., digt. for hatda upp; FA. 

254» 30. 

uppi [o*pi], bio., 1) <fpp(-' (på et bojere liggende sted), appi 
i takiaam; 2) oppe, i oprejst stilling, staoda appi; vera 
appi» være på limene, oven senge; 3) opbrugt, Hl ende, 
forbi, Tara appi* 

iippiaetiir [o'piaeetor], ik., udslidt og vbrugdig til stand, 
egl. om bAde, men også ovørfert: Tara i appisetri, være 
udslidt FA. 447, 8 f. 

uppIrTU [o'ploiva] (að), udso.» oplive FA. 312, 12. Bedre 
iivga, livga upp. 

uppl^esa [o'plæasa], udso., digt. for læsa upp; SK. 95, Wó. 

upploga [o'plaa, leavaj, huk., det at ligge på land og ikke 
kunne komme ud på som J ur af fiske (formedelst dårligt 
vejr el. mangel på iisk i farvandet). FIt. upplogur. 

uppris jo^pris], ik., Ij drf at hæve sig op, opgang^ op' 
komsi; 2) nrolighed i søen, bølgegang. 



Digitized by Google 



UPPSITARI— DRÐAR8EYÐUR. 379 



uppsiteri [o*p8itari], bak., fúrpagkr itf jord, Fit upp- 
sitttrar og -ir. 

uppsnida [o'p8noi(j)a], udso., vel egi. give skråt snit opaJ, 
dernæst loffc op fra eii side, holde el. løfte (skråt) op FA. 
254. 27. digt. 

uppstanda [opstanda], udso., oj^, digt.for staodA upp; 

FK 76, 33. 

uppstandari [o' pstandarij, hak., opsfanth}-^ >>f>rrfsf((rmh 
redskab på noget; spec. om de lani/liuenie htja sfefle 
linet', til hmlke hajerne ikýkarnir) ere befæstede, <*y vtd 
hvilke langlinerne frækkes op. Flt. uppstandarar og -ir. 

upptoka [o'ptødka], huk., 1) det at tage op, optagelse; 
2) hvad der tages op på én gang, spec. ved fiskefangst 
med line, fiskedrmt. 

vps [o'psj og upsa [o*psaJ. hole., klippekant, oversU kani 
(tf en kllpper-oig (miodre skarp eg mere afroBdei end 
eg g). Flt. iipsir, upear. 

upsi [e^pet], bak., en art stor sej (ðek). Flt. npsar. 

lir [Ú ur], fho. med hf., 1) af, ud af ud fra (spec. /m det 
indre af el, ud oj en skjult stilling): lit ur hiisinam, epp ór 
jðrOini; framm or seiogÍDÍ ; lir hendi, úr hondum: framm nr 
flokkinnm; ur Feroyum [Fdrjon], fra Ffvromw; — mere 
negl. i følgende tilf. : ur ollum ættiim, fru alle verdens- 
hjørner^ kanter: drekka ur einari spolknmiiiu, drikke af 
at spølkumme; lata seg el. fara lir (klæðununi), klfV(tr 
sig af; n'va út úr sær, sé riva; aleppa sær burtnr ur 
n^krum, sige sig løs fra n<>f/( i . ilr lagi, aj lare; upp 
år svovni, op af søvm: bregða lír ætt, vanslægte; (om 
tid I ur tid, i utide: 2) af, af ef rist s/nf ur jarni, afjæm, 
tir vidi. af træ: jf. av. — Også absolut, uden styrelse ( helst 
i forbind, med bio., aoiu: iramm lir, upp ur, ut lir ; 
govao etód upp úr, dampen slog op (derc{f, af gri/denj; 
blóðið feasaM i% úr, blodet flød ud (f, eks. af siret) i 
strømme; tjnoa bartor år, skaffe tdside for at kmdre 
overjyldnmg (PA. 401, 28); snúðnrío lojpur år, den 
snoede tråd løsnes op igen; verða ur, sé verda. Jf. ht 
eg fra. . 

ard [ur], huk., 1) stenåtfnge (dannet ved fjældskred) i en 
^oddácrænt, samling større stene ei klippestykker neden- 
for en klippeskrænt el. bjcet'gvæg; også skrænt med så- 
danne netfaldne større stene el. klippestykker; 2) hvad 
åer ligner urO 1; éynge af skindf som dække og slýule. 
Flt. nrðir. 

urðarseydur | arasæi(j)ór], hak., vUde får, som opholde 



Digitized by Google 



B80 



URGAN— ÚTI. 



sig i aJsaLset' i atejle foi'bjærge ud imod haref . SK. 
61. '39 om orm, shivf/c (slfins'pn FåvnerK livor tier må- 
ske lieUt bør læses m ð a rsei ð ur som digterisk om- 
skrivning" for slange (»• iaiKÍíisk* , sé seiður). 

iirgan [organj, ik. og huk., orgel SK. 79, 59. Nu kuu 
sjæld. forekom aitíude og da iieibt i formeu urga, huk.; 
ellers or gu I, ik. FIt. urgur (SK. 87, 12j. 

urganspipa [organspoi'pa], huk., orgelpibe, 

urt [o'rt], huk., urt, plcmie.. Flt. urtir. 

vrta^^diir [o^rtagæaror], bak., uriegård, have, kna fora- 
koromeode i k?a<i«De. 

di [úu^t]» bia.. uå (modsat ion), a) inđenfra ud, ti dr bds* 
inum, dt nm dyrnar; oegl.: lojsa út, udløse; b) ud, længere 
hort fra et visi midtpunkt, ut á vegin, ut uni markaskillð; 
ogB& ud imod 8(ýkanfcv el ud på Séen, út ímóii sjónuin, 
róffva dt (ro ud på fiskeri) : — detto dt av, fcUde i*d 
over en kant; c) ud, frem af en mængde, leita ut, ud- 
søge, velja ut, udvælge: (overført) finna ut, udfinde: d) nd 
af ens fje, geva ut, gire ud, låne ud, bjóða út, udbgdc: 
også vdæski (til kampj, sé c : o) ud (om strækken el. 
spreden ud loyggja ut, udstrække, hreiða lít, udbredt; 
også om tid: tað dró út, det trak ud; () ud, i udtr. som : 
skera ut, ud>kære: dálka seg iit, tilsøle sig (kan måske 
henføres under betydn. gj; g) dd til cndeu, heil, fuld- 
stændig, lesa lit, læse ud: doyggja iit, uddy. útla^rđur, 
udlceti; h) i forbind, med en del flio.: gera ut á, sé under 
gera; siggja ut fjrri, sé fyri (3); hella ut i, hedde i, gyde, 
komme i, Jf. dtiiordar, dteuður. 

iitan- [o^tan], sé uttan*. 

ntferd [úo^tfear], huk., 1) uétfmd, udgang, udvandring; 

2) ligfærds hekastmng, 
utgk [uQ^rgåa], odfio., digt. for ganga dt; SK. 55, ðl8. 
tttganga [úu*tgai)ga], ndso., for ganga dt; SK. 55, 219. 
ut^erd [úa*^ tdiear], hok., udn^ing, udredning, ind- 
retning. 

átgjordur [úu'tdzðrđór], to., udrustet, indrettet. 
Áigougií [ÚU tgåi^ga) og lit^ongd juu'tgårjgdj, huk., udgang; 

lit^onga spec. om handlingen at gå ud. 

úthiís lúu'tliíiusj, ik., udhus, his (Jorrådshus, fæhm, lade), 
som ligger lidt borte fra gårdens hovedbi/gning, 

liti [uuHi], bio., 1) ude (modsat innii. under åben hinmel, 
liggja úti; udenfor huset, borte fra hjnn ni ef : 2) nærm re 
ved søkanten {fra det indre af landet af ): også udi; på 
søen, båturin sást langt úti: 3} ude, til endt, forbi, vera 



Digitized by Google 



ÚTt— ÚTRÓÐUB. 381 



úti, v€Bte uđe, fcrU (f. eka. om en fortællíngr); derimod 
•vera uppi* om noget, som er blevet bragt op; 4) ven 
úti við oakaO, være lige ved, på nippet Hl nogei; standa 
dti Tið, aé atanda. 

lítí [úa'toi]. fho. (med gf. j, ud i, itdi; bella dt f , aédt (h). 

stiferd [ÚQ*tifeer], huk., det at færdes ude, det at være 2>å 
rejse f alt er takt i dtiferO, man fager Hl takke med alt, 
når man er på rejse FA. 321, 3. 

útinna [åu'tinna], udso., fuldføre, ftdfare FA. 452, 23; 
qemiemffå Hl eiiden, fuldende, hvOr akal sioa æ?i Ó. FA. 
321, 25; også i dig-t. ) fortælh . 

lít(i)róður [iiu' ti j jrouorj, liak., rrminff nd på jiskeri; dd 
af ra'ic ■udr pa fisl-eri: fara til út(i iróðiar, iaqe nd på 
fií^híii (med båd), vera á út(i)róðri, ncn' ude på Jiskeri, 
koma frá út^ijróðri, komme hjem fra fiskeri. Jf. 
ruður. 

litkoyrdur fúu'ikardór], lo., ndjagef. 

útleudskur [ti tlænskor, otliskor], to., ude)ilandsk, fremmed. 

litlúgYadur [ún'thgvavór], to. (egl. fort. tillægsf. af lúgva 
út), udaset, udmattet, 

úÚmfS^r [úu^t1»a?ór], to., fredløs, landflyytig FÅ. 70, 4; 
også i formerae dtlagdnr og dt lagin, der dq alm.have 
betydo.: udstødt, udskudt (på grund af dårlig opferael), 
gera eeg dtlagnan [úa^tladoan] (dtlagdan) af fólkí. 

utmyntitr [úo^tmi'^ntór], to., med fremstående mund, 

litnorður [úu*(uoarór], bak., nordvest. 

utnyrdingfur [etninrjcror], bak., nardvestvmd, nordvest, 

átnyrdin^ar nordan [etniriggor noaranj, bak., nord^nord- 
vesfvind, 

tttnyrding:ur iiordur [etnirii|górnoerór], bak., nord-nord- 

t'est; i útnjrðincri norðuri. 

Útoygfgj fú'utad'dzj, huk., vdn, som Urjger længere borte, 
fru landet el. fra andre \ nærmere ved hrtrandre liggende) øer. 

Útpjossaður [úu'tpjossavórj, to., tout inđiiyUđ, Mi ind- 
pakket i klædni)if/ss///kker. 

litreid |úu'tralj, huk., iidrvim, ndndt FK. 150, 4. 

litríða [úu*troi(j)a], udso., vdridc, digt. for riOa út. 

útródrabátur [uu'iraurabåator], hak., båd, hvormed man 
fager ud på fiskeri, fiskerbåd, 

úlródraUkiiidi(r) [úu'tr3araloi*t§indi(r)], ik. filt., passende 

» v(ýr Hl at lage ud på fiskeri, Jf. Ukindi. 

átródramadur [ún'trðaramasavór], bak., mand, som ror ud 
på fiskeri, fisker, 

ttttodiir [ua^troudr], hak., aé dtiróður. 



Digitized by Google 



38d 



toJoBil foiiMjlOnd], iiak., udsemåef tíl títojÓDđar, af tiđ- 

seenđe PA. 887, 14. útsjón. 
tttsker [úa^tðeor], ik., skm*, som ligger lidt tmgere bmie 

fra kysten. 

tttskot [úa'tskæt], ik., 1) udskud, hvad der er blevet iiđ- 
• skudt d, vraget: 2) i flt om strmn i vendimg, modsat 

innskot. Kit. útskot. 
ólakotín [ÚU tskoatinj. to.(egl. fort. tillæ§^sf. af skjota út), 

udíikudt, Jorstffdt; hin útskotni, famhm, FA. 42, 3. 

dtslættadur [iiu* tsia' tavor], fort. tillægsf. af slætta út 
{u(lja'r}u \- FA. 355, 23, 

litsiidur [uii'tsuór|. hnk., s//fhrsf, 

litsyiiniiigur [Gssmir]g'6r|, hak- , sydvestvind; sydvest. 

Uttaii lo'tai)], bio., flio. og bu., A) bio., 1} vdenjra [i»dad], 
nu almindeligst: uttaiiifrá; også fra havet <(f q\. fra ki/sten 
ind i landet, utiaiiifrá; uttan av, af. fra den ydre .sidt 
af noffet: 2) udr<>i/di(/, på den ydre side, uttan og: innan; 
også i sauiniensætn. med fho. : uiLaua (udenpå), ultantil; 
nttanum, udenom; uttan at, udenad; fjri uttan el. uttan- 
fyii, tidenjor; B) fho., 1) udefifor, eitl med ef.r uttan 
dora, udenfor døren, utian gurds (uttangards), udenfor 
gærdef (uopdyrket jord modsat innaiigarOs), ottan ballar, 
udeftfar hallen el. salen; uttanlaods, udetUands; on mest 
i sammensætD. med ty ri (uttanryrl) og styrende gf. el. hf., 
alt eftersom en bevægelse (retning) el. fiTbliven pA et sted 
betejoes. uttanfyri hnsinum; uttciná, uttanav, sé uttan A); 
2) (med gt) nden, foruden (uden brug af, manglende), 
Qttan mat og kiæAir; — 3) (mm et slago bindeord uden 
at styre nogen kasus) uden, undtagen, eingio uttan tå, 
hann« ingen, laleii dv, han, eg så ongan uttan tykkum 
báð ir, jeg så ingen uden jer to; 0) bo., 1) uttanatel. blot 
uttan, i'dr}( Ilt, »nh-ri^ med mindre, eg lai einki gjort, 
uttan (atj tu lijalpir mær. jeg fir intet udrettet^ uden 
(at) du hjælper mig; 2) (eftir nægtelse) men FA. 
352, 30. 

ijttaiibýggjarmaður [o'tanbod'diarmæavór]. hak., mand, 
som er Jra eu anden bygd. 

nttaiihýsis [o'tanhoi^sisj, bio., tulenjor huset. 

iittanverl |o'tanvæ' rt], bio., ved den udvendige el. ydre 
side, uttan vert við (med gf.), ved den ydre side af, uden-- 
for PA. 415, 15. • 

iittiiT [o'tar], bio. (egl. hejere grad til dt), Icmger ud; 
Imger ude; fara ntiar i gtassti^vu, gå udi glasstova (sé 
d. 0.)» hTor man på dansk heller vilde sige ind, men på 



Digitized by Google 



UTTARLAGA— VÁG. 383 



Fffiteme betragtes «rojkstovan» (sé d. o.) med arnen 
(árnur, grúg^a) som hosets midtpunkt, hvorfor man siger: 
innar i roykstovn; uttar i glasstovuni FA. 390, 3. 

ttttarlag^a [o'talæaj, bio., temmelig langt ude, yderligt, 

uttast [o^tnstj, bio., yderst. 

uttastur [o'iastor], to., yderiit. Jf. ytatur. 

lítt^ða I lui'ttoiijjaj udso. udtyde, 

litvaldur (^uutvaldorj, fort. tillægsL af velja ut og to„ 
udvalgt. 

utyelja [uu'tvælja], udso., for vel ja út. 

V. 

7á [våa], fort. ent af vega. 

Tad^ IfBMi], \k., vadested, FIt. vað. 

Tad* [væaj, ik., fiskdine^ jf. sammensætn. : vaðkallnr^ Tað- 

steinnr; en ftsidines hdiarige længde. FIt. Tað. 
Tad*[v»a], ik., stimen fiskestime, aildavad; ellers aim. torv a. 

FIt. vad. 

våd [våa], huk., vævet tUdent tej; vævet uldent "klæduiiigs'^ 
stykke; hon reiv av honum frosna våd [de frosne klæder) 
FK. 135, 51. FIt. váðir. Jf. rekkjnváð 

Tilda [væa] (veður, vóð, vóðu, vaðið). ndso., vade^ yá 
i'H'intcin noyet, som otnspætider ens fødder, f. eks. vand, 
dynd, v. i kava, vade i sne, v. yvir ánna; uegl. i udtr. 
som: sólin vóð i hafsbrúiini (a; det nederste parti af solen 
var nedsænkei i havet ude i korisonfcn) FA. 385, 5, sol in 
veður' i luftini, solen kan næpjn .■^knni^'s ifjemmn skyerne, 

Yáðalo^í [viialoaji], hak., vå'Jihw, ulykh'sluc (vistnok for- 
vansket af vavurlogi, Jhiyreudc Jnc) SK. 18, 30. 
vádi [våajij, hak., våde, ulykke, stor fare el. nød, FIt. 

váðar. 

yadmal [vainiiial, vabmal], ik., vadmel. 

vadmalskot [vammalskoat], ik., vadmelsko/te. 

Tadkallur [va'kadtorj, hak., lille timd Uok el vaUSf som 
anbringes på kanten af en båd og hvorover man lader 
fiskesnoren løbe, FIt. vaðkallar. Hedder også Yaðbein 
[vabbain], ik. 

Taidsfeeinur [vasstainór, Yafstainor], hak., loåj sænkesten 

på en fiskesnøre. 
Tåg [våa], huk., og Tágar [váavór]. bak., lille bugt el. vig. 

Huk.- formen våg er nu almindeligst, men den oprindelige 

form vågnr altid bevaret i sammensætnn. som f. eks. 

Tågsbotnur (den inderste del af en lille bugt) og i 



Digitized by Google 



384 VÅG— VALDA. 



Btednavne: i Yági (bygd), Yågar (flt.» om Tågeen). FIL 

vágir. 

råg [våa]. huk., vægi på 36 jmnd {B bismarapnDd) 72 
merkur (sé mðrk). Flt. ?ágtr. 

Tttga [våa] (að). odso., 1) vove, vdsætte for fare ; 2) vove, 
drtste sig til (FE. 156. 66 fort. til lægst vågt for fágad); 
jf. hætia; 3) prise, rose, eg vågi tmr, jeg priser dig 

derfor. 

Tiig"iii [våajio], to., drisHg, forvoven. 

viigi [vagl]. ik , sf (!,/(/, pind, hvorpå /ugie (oavaUg Am«) 

.9if1dc. FIt. vogl, vajil. 
THg^iiur [vagoorj, hak., vogn^ alm. vågn ur, fognur. 

F!r. -ar. 

Yugbboiaur j^váksbatoór], hak., den indade del aj en lille 
hitqf. 

vagur [vaavorj, hak., våéy materie; vágsmóOir, deu faste 
maierie i eii byld. 

Taka [væaka] (ktj, udso. våge, være vågen; v. alla nåttina, 
våge hde natten; t opp jvir e-m, siååe og våge hos en; 
v.yvir(med bf.) våge over^ hevogfe; yak opp {vågn op), 
vak upp, Åivar kongor FK, 7. 44. For navnem. ?aka 
bruges no oftest vakja ved sammeablaadiDg med Tekja. 

Tttkln [v»at§in]. to., vågen, 

vakja [Tæ»tsa] (kt), adso., sé vaka. 

Takka [va'ka] (ad), udso., vanke, 

Takii [váknj, ik., sé vápn. 

Takna IvaknaJ (aiV), udso., ' 'v/'c, både egl. og uegl. 

▼akt|vaktj huk.. 1) vagf, bevogtning, lialila v.ikfc; %) vagt, 
cagtpo^f, wænd, aom holde var/f, Flt. vaktir. 

Yuktnrhald [vaktyrhald], ik., vdf/Hiolii, hold af vogiere. 

yaktari [vaktari|, hak., rogitr. Flt. vaktarar og vaktarir. 

yaktarkona | \aktarko;inaJ, huk., rnohrshi', 

vakur [væakor] (gi. vakran), to., bnatk. vul{k>r. 
• val [væal], ik.. valg, det af vælge; ugså udcalg, hvad der 
er udvalgt (útval); vera i vali, være at vælge i blandf. 

vald [vald). ik., 1) niagt, herredømme, tå ið vesælaraaður 
fær vald, kauo hauu sær ikki afturhald. mr uslingen får 
magt, km han ikke stijre sig; hava vald á nðkrum, have 
magt el, rådighed over noget; 2) vold, overlast, 

yalda [valda] (ad), udso. (med hf.), 1) have magt el. rådig- 
hed over, V. ndkrum; 2) (med gf. og hf.) volde, forvolde, 
i denne betydn. med ældre, akent mangelfuld og uregel- 
mæssig bejning: nut. veldar, fort. veldi og voldi); tað skal 
V eg am v., dd skal jeg smrge f<yr SK. 55, 219; taA veldi 



Digitized by Google 



VALDRA-r-VANGI. 



385 



til, dd var fuvmåwt^ det héhøvedes. — Taldtst: vinir 
og TÍDÍr valdsst, alle venner ere ikke lige gode, 
^Tftldra [?aldra], gammel ef. flt. af valdur, fort. tillngst 

af velja; valdra manna iid SK. 88, 20. 

yálgari [vålgan], hak., stykke af brystet (bringa) tilligemed 
en del af sifhn på et slagtet kreatur (spec. får), ^/., af 
den lim ur (sé tiilæggetj, som kaldes bog var (boven), 
F!t. válgarar og válgarir. 

yalla [vadla], bio., næppe (assimilation for varia). 

Tlili [væalij; ikki hðvda garpar tveir verið i verri vaii (^rime- 
ligvis =2 væn e kår el. oynstændigkeder) SK. 109, 44; vali 
aitbå af val, ik. (sé d. 0.); smi. kor, kår, vilkår, af kjósa. 

Tallaður [vadlavorj, to., jævn og græsgroet. 

yallari [vadlanj, hak., 1) pilgrim FA. 25, 23; 2) omsiryg* 
ende person, landstryger, for túnstrúkari, tåoatrok, 
goilaatrok. Flt valiarar itg vallarir. 

Tallur [Tadlor], hak., FK. 68, 55 for TOllar; ogs& Talli, hak. 

Talnuinaflbykkvr [Talmanadn^kdrJ, hak., valmuedrik? 
SK. 26, 116. Forvansket ord. 

Tal]iot(a) [valneet(a)J, huk., valnød FK. 154, 53. 

*valur [væalor], hak., kampplads SK. 4, 1. 5 f. n. 

yálur [våalorj, hak., jordforhøjmug, he^ FA. 87ð, 8; aml. 
hol ur. Jf. on. hváll, hóll. 

yamm [vamm], ik., fejl^ lyfh\ skrnhelighed, mong era elUs 
vomm FA. 315, 26. Fit. votum, Jf. vomm. 

van [våanl, huk,, sé vón. 

vnnaligur [våanalior], to., ringe, dårlig, bkivitUg. 

vanboðiii [vanboajm], to., i det SK. 123, 39 forekommende 
udtr.: verðor tað nakað vanbodið (vandboðiO), bliver der 
beredt os nogen ufred el. vanskelighed (vandi); boðið 
synes at stå for búgvið; angående sammeablandiDgen 
af bjdða og búgva sé disse ord. 

yaada [vaoda] (ad), udso., gøre omhyggeligt el. med omk«, 
T. nm oakad. — Mtddelart vaadast (el. yanda ser) mn, 
bryde sig om, 

yimdari [vandan], bio. i hajere grad, i ndtr.: ikki vandal i, 

ikke bedre, ikke anderledee. 



yandi^ 
yandi' 
yandin 



vandij, hak., vane, sædvane, Flt. vaadar. 
vandi], hak., vanskelighed, Flt. vandar. 
[vandinj, to., omhyggelig, som anve))'hr nmlm, 
vandur [vanđór], to., vanskelig {ikke let ai pn<h ml aj-^ 
også vanskelig at tilfredsMle); tað er vant um uakad, 
jioget er vanskefigf af få, 
yangi IvsúdziJ. hak., kind, Flt. vangar. 

2& 



Digitized by Google 



886 



vanl [væani| hak., imne, jf. vandi. Flt. vanar. 

yanka [va'Qka] íaðj, udso., vanke FA. 21, 15: bedre reika. 

Tanliga [vanliaj, bio., scBåvanligvis. 

Tftnliffiir [yanlijér], to., måvanUg. 

TaHlukaj[TaDlo*ka], huk., vanakoámef ulykke; vaolakkatid. 

Hl al ulykke! 
jrnntá rva*BSi], hak., skade, afbræk, fornærmelse. 
yanta fva'nta] ^að), udso., mangle, fattes, alm. brugt opera, ned 

den mangleDde tíng i gf. og personen, hvem noget maogier, 

i hf.: e-m vaotar nakad; tað vantar i, dermangler noget, 
Tamir [væanor] (huk. von), to., 1) vant^ v við nakað, vant til 

noget; 2)sædvanlig, alm. kun i ik. vant, tað er ikki honum vant, 

det er ikkeh/tns sædvane jBum vanterat vera, wm det plejer- at gå. 
vanyarur [vanvæarorj, to., vanskelig at opbevare, skar, som 

let går i stykker. 
TanTÍrda [vanvíraj, huk., 1) vnnm-e. f<kam: 2] rhif^iatjt, 

foragt. Også van vi rOi, hak. og ik., og van virðiug, huk. 
yanyirda [vaDvira, (rd), udso., ringeagte, foragte. 
Yápn [v&pnj. ik., våben, Flt. vápn. Alm. også i furmen vákn 

[våknj; jf. hvalvákn. 
yápna | våpoa] (aO), odso., veehne; vápnaður, vahnet, bevcđmei, 
Tápnagerd [våpnadieer], hak., våhensmedning, våhenfor" 

færdigelse SK. 9, 71. 
*Tápaapró(g:)y [v&pnaprou, -præg?], ik., rustnng, våben 

FK. 86, 17. digt. 
^Tápaaskjaldur [våpnaialdér], ik., våJMump, strid FA. 

17d, dð. digt. 
Táfmlaysur [våpnlæi'sor], to., våbenløs. 
yappa [va^pa] (að). udso., gå rokkeude^ trippe, 
vår h'h'dr], ik., vår, forår. Flt. vår. 
vår [våar], ejestedo., vor; nu i dagl, tale alm. okkara. 
Tara [væara^. huk., rwe, handelsvare. Flt. vorur, varur. 
Tara [væaraj(rd), udso., 1) mærke, lo-nge mærke til, iagt^ 

tage; 2) aney Jormode, upers. med personen i gf., tað varir 

meg; nu fór sum meg vardi, nu gik dety som jeg anede 

e\. formoikdc , også pers., eg vardi hetta, jeg aitede dette, 
yara [væara] (að), udso., rare, advare^ påminde^ v. ein el. 

V. ein vid; v. ein vid nakað, advare en imod noget. 
[yara [væara], bio., i vare, eg tók meg ikki y. FA. 68, 25.] 
rarda [væara] (aO og [mindre rigtigt] rd), udso., 1) vogte, 

bevare, beskærme; også passe på, tage i agt, y. om; 

hyOr yarðar om sitt, enhver vogter el. passer på sU eget; 

V. 8eg» vare sig, tage sig i agt (sjældnere, jf. yarnaat); 

ð) opersonl., være qf vigtighed, af betpdning, y. om; ttA 



Digitized by Google 



387 



varðar (varðir) um, det er af vigtighed^ det gælder om, 
einki varðar um, det har ingen betydning, det gør intet 

til sagen. 

vardhundur [væarhondor], hak., vagthund. 

vardi [væarij, hak., varde, opstablet (helst kegledannet) sten- 

hob, stmdijsse (tjenende som vej mærke). Flt. varOar. 
vardveita [varvai'ta] (tt), udao., bevogte, have i varetægt, 

passe på. 

yardyeitsla [varvai'sla, -va'sla], huk., bevogtning, varetægt. 
yárflski [vå'rfistsij, ik., vårfiskeri, 
Targliki [vargloi'tsi], ik., ulveskikkelse. 
yárgrunnur [vårgronnorj, hak., fiskeplads, hvor der drives 
vårfiskeri. 

yargur [vargor], hak., 1) ulv; 2) vildt, utæmmet får. Flt. 
vargar. 

yarhugi [væarhui], hak., varsomhed, forsigtighed, fremkaldt 
ved anelse el. mistanke om noget; alm. = anelse, mistanke 
om noget, hava varhuga(n) av nðkrum. 

yari [væari], huk., varsomhed, forsigtighed. 

yarin [væarin], to., varsom, forsigtig. 

yáring [våanrjg], huk., vårarbejde, arbejde med jorden ved 
Jorårstid. 

yárkuldi [vå'rkoldi], hak., forårskulde. 

yárkunn [vå'rkon], huk., tnedlidenJied, overbærenhed. 

yárkunna [vå'rkon(n)a] (aO), udso. (med hf.), vise med' 

lidenhed med, fare sagte med. 
yarliga [varlia], bio., forsigtigt, med varsomhed. 
yarligur [varlijor], to., som går forsigtigt til værks, varsom. 
yarmi [varmij, hak., varme. Jf. hi ti. 
yarna varnaj (að), udso., blive var, lægge mærke til. 
yarnast [varnast] (ad), udso., 1) vare sig, tage sig i agt; 

2) undsé sig ved, varnast fjri nðkrum. 
yarningur [varningor], hak., varer, købmandsgods. 
yarp [va'rp], ik., 1) kasten, det at ka.ste; 2) sted, hvor 

Jugle lægge æg. Flt. vðrp. 
yarpa [va'rpaj (aO), udso. (med hf.), kaste, v. gróti SK. 98, 

66, (med gf.) varpai^i risan á hellisgólv FK. 81, 81. Jf. 

kasta, blaka. 
yárting [vå'rtirjgj, ik., vårting. 

yárull [våarodl], ik., våndd, den uld, der om foråret tage 

af fårene. 

yarur [væaror], to., 1) vår, opmærksom på noget, verAji 
v. vid nakað, blive noget vår, opdage noget; 2) 
forsigtig ( «=«varin), vera ?. um nakað, passe ve 




i 



Digitized by Google 



888 



TAS— VEÐtTB. 



\as [væas], ik., larm, bulder; også en, som gør larm, bulder-^ 
hasse. 

Tås [våu], ik, hemar, shrábađser, mejsammdigheder, fått 
TorOur tor á Táá, Xnm Hđđ hewær får du at udstå FA. 
81, 25. 

yaøft rvaBanI (ad), adso., larm, sitje, 

TMi [fsasi], bak., {sæiiimeimkUi) Idump, huudt, Flt. 

vasar. 

yaaka [vaaka] (að), nđio., vaéke, med b(. om peraoaer, y. 

e-m, vaske en, v. sær, vaske sig, men med gf. om geii* 

stande, v iill, vaske ulrl, 
vaskur [vaskor], to., rask, fapptr SK. i^2, 1. 
yassa [vassaj (aðj, udso., vade, egl. vaðsa. Jf. ví^ða. 
yatn [vatn], ik., \)ranfi; 2) m(7.s-ø, sterre end tjðrn; 3) uegl. 

i talemåden: har reoour ikki vatn imillnm, de ere de Jor^ 

troligste venner. Flt. (i betydn. 2) vðto. 
yatnbord [vanboar], ik., det nederste hrc&dt i tagrejsningen, 

som bære)' torvhaldið (sé d. o.j. 
yatnkaggi [va'okad'diij, bak., tønd^ormet trædtink (kaggi) 

Hl vand, serlig brugt ved fiøkeri med båd. 
yatiiker [vanftieer], ik.« vandkar. 
yatasopi [va'DsoepiJ, hak., dråbe vand, smule vand, 
yátta [våta] (ad), adso., Ifevidne, bevise; ▼.sær eiokiy ikke 

vare anselig el. iøjnefalående, 
yattatttramil (vatatommilj, hak., icmmđfinger på en vande 

(vðttiir). 

yátur [våator], to., våd, fugtig. 

yaysteinur [vafstainor], bak., eé vaOsteiQur. 

vax [vaks], ik., foi-v 

yaxa [væksa] (vexur, véx og vax, vuxu, vaxidj, odso., 
1) vokse, hlire sforre: 2) vokse op eUfrem, gro; 3) vokse^ 
tiltage, formeres e! /' /"/e*, 

yaxin [vaksio], to., voksen. 

yaxtrarlapT [vakstralæa], ik., legemsbygning, kgemsjigur, 
veðra [vægra] (aO), udso., = viðra. 
vedrast [vægrast] (aO;, udso., henvejres, v. burtur i einki. 
yedragjólingur [Teerad29u]ii|gór], hak., visderiam, når 

det har sprunget, FU, -gjolingar. 
yadnr [veevor], bak., væder. Flt. Tødrar [vægrar]. Jf. 

Tegnir. 

yednr [veavér], ik., v^r. v^ig; i kradeae ogaå spec. om 

storm, uvejr, vaxa ték tå SE. 43» 57. 
yednr [vee?ór], ik.. 1) pani, borgen, aeta i Tedar, sætte i 



Digitized by Google 



V£ÐUBFASTUH - VEGUR, 



889 



pant; 2) spU, risiko, fiare, alm. i đeo »Idre form veð, 
standa i vadi, stå på spU FK. 101, 77. 
yedvrfastor [TeoTorfastorJ, to., på grund v^rforholdeM 
forhindret fra at rejse fra diet stá^ hvor man opholder 
sig, Uggja Teðurfastur. 
TedurUlg [veevorlæa], ik., vejrforhold^ vejrlig, 
yedurlamb [veeTorlamb], ik., væderlam, hanlam, 
vedurlambshorn [veavorla'mshådo], ik., horn af væderlam, 
YedurlambsliðTd [?6dvórlam8hðdd]» ik., hoved på væder- 
lam. 

Tedurlambsskurdur [veevórla'mskúrór], hak., 1) slaqfning 
af vædirlam; 2) lU væderlam, som ere udsete til shi:/t- 
ning; 3) den tid (om efteråret), da veðarlambsskurður 1 

finder sted. 

*vedurringur [veevonrjgor], hak., vejrhane, skihsfioj, gyltir 

leika vedurringar upp i midjan sky SK. 41, 49. digt. 
yeftur [væftér], hak., islæL 

veg* [véa, vya] (vegur, vá, vóga, vegið og vigið), udse, 
1*) løfte, hæve i vejret; 2) veje, udmåle vægten if noget ; 
3) (uv.) v^'e, have en vis vægt; 4) kæmpe, fægte, hugge, 
belat digt., bon vegiir á báðar heodor, kun hugger iU 
legge sider PK. 21, 43; — v. seg á ein, anfalde en; 
5) dræbe, ihjelslå SE. 7, 43; ogaå (digt.) sønderhugge, 
kløve, bæOi må eg vega við ti jani og 80 stål SK. 9, 62, 
— I betyđnn. 2 og 3, som ere de mest brugelige i dagl. 
tale, har ordet nu også svag bøjnÍDg (aO): vigar (regar), 
vigaði (vegaði), vigað (vegað). 

yeggjarbol [væđ'đ^arhool], ik., htd pá en væg, 

yegrgur [væggór], hak., væg, spec. om et huses ydervæg af 
>ten, muid og græstørv (modsat bróst, panélvæg, iader- 
væg). Flt. veggir. 

yegin [veejin. vijinj, fort. tillægsf. af vega. 

yegligur [væglijórj, to., 'prægtig, hetlig; af smukt og 
skinnende udseende. 

*yegland [væglond], hok., stormodighed, overmodf FK, 65, 
34; jf. on. veglyndi 

yegrast [vægrast] (ad), ndso., sé veOrast. 

yegrur [vægrdr] og yegrir^gn], bak., væder,^i eUnrK 
Flt. Tograr. 

yegur [veovor], bak, 1) vej, nti á veg(i)num; Velbastaðveg- 
urin; bygdavegur. hygdevej, vej mellem to bygder; allaQ 
▼egiD, hele vé^en; 2) vej, i uegl forataod: fara sin Teg, 
gå sin v^, ataoda i veg(i)niim, stå i vejen; — (om frem- 



Digitized by Google 



390 



VEIÐA—VEITSLA. 



gang, freiiiskndt; vera væl á veg, riPre godt på vej, tað 
keoiur ongaa veg (=ouga leið). def kommer ingen vegne, 
det gør inge^i Jremskridt : — ganga allir vegir væl til, 
dersom omsiændigkederne ville føje sig. dersom alt går 
godt; 3) vej, vejlængde (afstand), langur v. at gangd, 
hfDSáa langnr v. er MOaDÍ (hvor umg vej er der heifra)? 
allan vegin, sé ooder betjdn. 1; 4) vej, røbiing, side, 
hønđa TOgÍD, denne vej, Hl denne side (ad dernie Jsant); 
— bar nm vegir, få det $(røg, på den kant; 5) adgang, 
l^Ughed, hava vegir til, ham Ujlighed tilt have råd HL 
Plt vegir. 

yelda [vaga] (dd), udso., fange (gøre fangst pd), v. fisk, 
fogl ; jage (gøre jagt på), fælde, tey villo djér at veiAa 
8K. 80, 4; uegl. og digt.: skaffe, erhverve, eg havi ikki 
kráair at v. (for: veita?) tær FK. 136, 61. 

yeidi [vaiji], huk , fangst, jagtudbytte, ué^tte fiskeri. 
Også veiOa. huk. 

Toidifall [vaijifadl], ik., fald el, snublen^ som skal være 
varsel om god fangst, om godt udbytte af en forestående 
fisketur. 

Teidimsdar [vayimæavor], hak., jæger; fisker; baao er ein 
rættur v. 

T0iditr5Il [vaijitrudlj, ik., trold, som går j)á jagt el. fiskeri 

FK. 124, 42. digt. 
veiggi [vad'dáj, ik., kraft, duelighed, fasthed, i udtr. som: 

tað er HtiO v. f hooiim, der er km lidt marv i ham, 
Teikja [vai'tåa] (kt), udse, svække, gøre svag; Ikke synder- 

lig bmgi. Jf. vikna. 
Teikur [vafkor], hak., 1) en art lang siv (gmaart i vand 

el. sompe); 2) væge, lyevæge, hum^pevæge, Flt. veikir. 
Teikur [val* kor], to., svag, kraftløs, 
Toingi [vaiidzi, våndzi]. hf« ent af vongur. 
Teipa [vai^pa] (aO), ndso., svinge, t. vi^ ndkrum, hðgg; 

(med hf.) v. fótum. 
Vftisia [vai'sla, va'sla], veitsta. 
veit fvai*t], hak., grøft, vandgrøft. Flt. veitir. 
yeit [vai tj, frema. nut. eot. af vita. 
veita [vai'ta] (tt), udso., 1) lede i en ris retning, spec. 

ledt' rand ved hjælp af grøfter; eg skal veita fossin 

heini, jeg skal lede fossen hjem FA. 149, 27; 2) yde, 

give, tildele, v. e-m nakað, yde el. tilstå en noget, v. e-m 

ein beina, gøre en en tjeneste. 
veitsla [?ai'alii, vd^aiaj, hak., 1) ydelse; gave, hjælp; 



Digitized by Google 



VEITSLUGÁVA— VENJA. 391 

2) gæstehud, gilde; også god Jortænng el, mad, herr 

måltid. Flt. veitslur. 
Teitslu^áva [vai'slogåava], huk., gave ved gæstebud, gæste- 

biidsgave FK. 77, 34. 
veittra [vai'ttra, vai'traj (tiO ), udsu , vinke; også vifte frem 

og tilbage. 
yeittur [vai'ttórl huk., Bé Tøttnr. 
Tel^Ja [YMtSa] (vakti). udso.« v<tíske (op (ff søvne); ogs& 

uegl. a) vixkke Hl eftertanke el. 2tv, vekja bug hjå e>m 

til nakaO, b) vække, forårsage, vekja ófríð. 
Tel [ vedl], ik., slfert, hak (på fugle) ; også ende, fiig el. 

»wip af noget, ekjtSrtaTel, atúkavel^ sé skjúrtay eÚLka. 

PU. vel. 

Y6l4i [vøMll ik., 1) vælde, magt, stor indflydelse; %*) rige 

SK. 16, 7; 3) lejlighed Hl at udvikle hjcdpekUder; 

hjælpekilde; flt. veldi, veldir. 
yeldigur [vældijor], to., vældig, mægtig, 
ye(ja [vælja] (valdi), iidso., vælge, udvælge; tað veist nm, 

det kommer an på. Jf. kjósa. 
*vella [væd la j (Id), udso., vælde, syde^ koge. digt. 
Telta [væ' Itaj, buk., stykke jord, som er blevet hearb^det 

med spade. 

velta [væ'lta] (It i, udso., 1) vælte, vælte om; 2) bearbejde 
jorden med sjf//t — vel tast, vælte sig, y-ulle sig, 

velting [væ'itii]g|, iiuk., 1) (sjæld.) væltning: 2) jordens 
bearbejdelse med sjjade; 3} den tid (om foråret), da yelt- 
iog 2 foregår. 

Yenda [vænda] (nd), udso., 1) indv. (med hf.), a) vende 
(omkrviy el. til siden), v. el. v. við, v. hoynum, vende høet, 
V. bátinuiii, vende båden, v. nftkrum við, vende omkring, 
op og ned; v. sær å, g&^'e en vending til siden, v. sær 
við, vende sig; b) (uegl.) vende, forvandle; jf. broyta, 
•kifta om ; 2) uv., vende, gere en vending el. omdrefning, 

Jf. SQÚgTa. 

Tøadi [væadi], ik., vendimgt eeiaar ertd Í veadi FA. 
164, 20. 

TMidilókiir [vaiidiba'kdr], hak., klods, stymper SK. 63, 

43, mm det alm I d k u r. Flt. -I6kar. 
Tendiiig [vending], buk., vending, svingning, Flt. veodlngur. 
yenja [væoja], buk , vane, sædvane, sum v. er til FA. 358^ 

21; hedder alm. van i, yaodt. 
Teqja [vænja] (vandi), adso., vænne {tilvæ.nne, j«^, v. ein 
viO Bakað; ▼« seg el venjast við aakadj 
noget* 




Æ Digitij 



Digitized by Google 



392 



V£KA. 



vera [veara] (eri, var, vdru, verið), udso., 1) være, findes, 
eksistere, alt Hvandi, sani er á jorðini*, være forhånden^ 
tað er ikki meira at fáa av hesum slaginum, der er ikke 
mere at få af denne slags, eg gav honum alt, sum var, 
jeg gav ham alt, hvad der var: jf. vera til ; 2) værCf 
finde sted. forholde sig på en vis )uáde, sig mær frá ti, 
sum tað er, fortæl mig dtt^ som det er el. forholde sig; 
um so er, htns det er tilfældet^ ikki maD taO vera, det 
er næppe sandt, næppe tilfældet; som vera man, som 
det plejer at være el. gå^ som det sig hør, ganske natur' 
ligt, sum vera vil, som det bedst kan yå; hvussu fer m 
nt vera, hvorledes skal det nu gå? so er, således farholder 
det sig; 3) vuere, h^de sig, opholde sig (på et sted), 
haoD er heima; tej era titi; haon lievor TeriO i blandi; 

4) v€Bre, i forbind, med naviieo,, to. og bio., i adtr. som: 
vera bóndi, være bonde, vera ayslumaOar, veere sysséU 
mcmå; hatta var ein hvdrviisjóii, đ/eí var en eje^foritlænd' 
dse; M er halgadagnr (gerandisdagar) idag, det er hđUg- 
dag (ságnedag) idag; vera ungnr, være ung, vera veikur, 
være svag; vera einki, være ingenting; tað var rætt, det 
var rigtigt ; iað er (eri) eg, det er mig, taO vdru teir, det var 
dem (når taO og eokeite ligneude ord ere grnndord i sæt- 
ningen og omsagnsordet er flt., sættes odsagosordet i flt.); 

5) som hjælpeudso. i forbind, med íort. tillægsf. af visse andre 
ndso. til at danne fernatid og ferfortid (jf. hava 6), 
hann er komin, han er kommen, teir vdru farnir, de vare 
gåede el. dragne afsted — og alm. til at betegne lidearten 
' ved udse, som i haodleart forbindes med hava), húsid er 
seit, huset er solgt, hatta var væl gjort, det var godt 
gjort; sml. verða; 6) opersonl., omskrivende i forbind, mod 
nut. tillægsf. for at udtrykke en dvælen i tanken: mær var 
gangandi, jeg gik [var i færd med at gå), jeg kom (til- 
fældig) gående^ teimun var rúgvandi, de roede (vare i færd 
med at ro). — I forbind, med adskillige fho. og bio.: v. at 
(nokrum), være i jærd med (jf. havast at); v. av, 1) (med 
hf.) komme aj\ hidrøre fra, 2) (med hf.) være af, høre 
tilt 3) (med hf.) være af, bestå af (et vist stof), v. av 
jami, V av træ (jf, úr, vera úr), 4) være t&ende, være 
forbi; v, eftir, være tiXbage; v. fy ri, 1) (med hf.) stå 
i spidsen for, forestå, 2) være, findes på ens vej, 
3) (med hf.) veere foffmd på, varsle om, ofta er Ijótur 
dreymnr ffú litlnm, ofte har en styg drøm liđ^ at betyde 
FA. 818, 10, 4) (med hf.) ske^e (ilt^, v. e-m tfn 
nðkmm, sktffe en noget; 5) (med hf.) hmdes, tU^»de 



Digitized by Google 



VERÐ — VERÐA. 



393 



(v. fyri e-m, v. e-m fyri), sé verða fyri, 6) (međ gf.) v. 
fyri einki, infet dne, være uden betydning; v. hjá, vare 
tilstede; v. til, 1) være til, eksistere^ 2) være forhåndin, 
være tilstede i tilstrækkeligt forråd, 3) (digt.) være til- 
stede, eg vildi, min ÓOin væri til SK. 140, 6; v. lun 
(med gf.), 1) sørge for, varetage, v. um nakað. hava nógv 
um at V., V. e-m um nakað, sørge for noget til en, skaffe 
en noget, 2) upersonl. (v. e-m um), skøtte, bryde sig om, 
litið er mær um mjððin tin, kun lidet skøtter jeg om 
din mjød SK. 26, 113, 3) taO er einki um, det er ikke 
sandt; tað er einki um hann idag, han er meget trist el. 
nedslagen idag, 4) v. um seg, a) være om sig, b) vogte 
sig; V. við, 1) (med hf.) være med, følge mcd^ 
2) (med hf ) være med, være delagtig, 3) (med gf.) vid- 
kende sig, indrømme, vera við nakað, 4) upersonl. med 
bf., være tilmode, hvðssu mundi tær verið við, hvorledes 
vilde du have været tilmode FK. 137, 69, sé verða vid. 
verd [veer], huk., sé ver 6 Id. 

Terd [veer], ik , 1) værd, værdi, betydning ; 2) værdi, pris , 
betaling. Jf. virði. 

verda [veera] (verður, varð, — , vorOin), udso., blive; for det 
manglende fort. flt. bruges fort. fit. (voru) af ve ru; 
1) blive, indtræffe, ske, tað man ikki fara at verða; um 
80 varð, hvis det hændte; 2) verða at (med navnemåde), 
komme til at [måtte, nødes til at), eg verði væl at fara ; 
jf. Ijóta; 3) blive, forblive, eg verOi heima, jeg bliver 
hjemme; 4) blive, blive til noget, a) med navneo.: v. for- 
maður, blive formand, v. keypmaður, blive købmand (jf. 
gerast ; verða mere om hvad der vil ske i frem- 
tiden); tað verOur gott veOur, regn, det bliver godt vejr, 
regn; b) med to.: v. stórur, blive stor, v. sjúkur, blive 
syg: tað verður ringt, det bliver vanskeligt; — også med 
fort. tillægsf. af et udso. til at udtrykke fremtid i lideart : 
hann verður dripin, han bliver dræbt: jf. verða 5; 5) i 
forbind, med fort. tillægsf. af et andet udso. til at danne 
navnemåde, nutid og fortid i lideart : v. dálkadur ( = 
dálkast), blive tilsølet, v. demdur (=dømastj, blive dømt, 
V. utkoyrdur, blive udjaget; tað verdur gloymt (« tað 
gloymist), det glemmes; hann varð funnin (=hann fannstj, 
han blev funden; de andre (sammensatte) tider i lideart 
omskrives nu hyppigt ved hjælp af bliva (er biivin for: 
er vorðin), hvilket også træffes ved de nævnte tider. — 
I forbind, med fho. og bio: v. á, upersonl.: e-m verðu 
á at — , en kommer (plulselig, tilfældig) til -^v^ 



VERÐSLIUUH— 



einum gomlum manni á hinum båtinum á at hosta FA. 
362, 14; V. av. 1) komme af, í live J algen af, púl og 
«tríð varð av ti, besvær og nwje Juh/fe deraf, mundi ikki 
sðgDÍD verða av ti, kom traditionen tkkc deraf, hidrørte 
traditionen ikke derfra FA. 4U1, 22 f., 2) blive af gå 
på en ris måde, ilt iskuldi v. av honum, det skvlde gå 
hatn tldt hk. 3 7 G, 27, v. av ougum. ikke blive til noget, 
ikke blive udført; v. eftir, blive tilbage; v. fy ri (med 
hf.). ] ) kmme på ens vej, haoo drap alt, sam fjrri varð, 
ð) honme i u^m, være tU hinder, 3) hmdes, tilstøde 
(v. ijri e-m, v. e*m fyri); t. til, 1) blive tU^ y. til 
^iokis, hUve Hi wtel, 2) forendes villig d, i stand tU 
noget, indlade sig på noget; vi O, 1) v. viO nakaO, fa 
noget med vanskdighed, 2) t. við nndiriatan« bukke undere 
komme tUkcrt, 3) nperaoDl. med hf. (e-m verOar við), bliife 
tilmode, boDum varO illa vid, kan blev ilde tilmode, mær 
varO dátt viO, jeg ramtes of m pludselig overraskdse el 
forskrækkelse. — Fort. tiilægsf. vor din brages alm. som 
to., btiikaffeH, af en iHs beskaffenMi, bviissii er nu vorðið, 
hvorledes ser det nd nv, hvad er der nu på spil ? nu er 
illa vorðið, mi er det slemt fat; illavordin (illa vorðÍD), 
grim, styg; sovorðin (so vorðin), sådan, af en sådan be- 
skaffenhed; hatta er vorðið, det er mådeligt, det er der 
ikke noget ved, det er ingen sag; — som et slags bio. 
bruges «vor('>Í!) suni -, rigtigt, i haj grad, vdmrprkef, vorðið 
sum hentur, ndinærkef bekvem el. nyffÍQ, vorOiO 8um blidor; 
tað er vorðið suni, dtt er J'>> fi æjfehgt, 

yerdsligur [væ'rslijor], to., verdslig. 

Yerdur [vearórj, hak,, måltid, kvantum mad^ som medgår 
til et måltid for en mand el, kvinde Flt. verðir. 

yerdur [vegror], to., værd; værdig: også i former som 
ver dur, verðigur [vearijor] og verOugur [veardvor]. 

yereld [veeræld], hnk.. sé verðld; FK, 134, 33. 

verfadir [væ'rfæajir], bak., svigerfader; også alm. ver påpt. 

Teri [veen], ik., varen, 

Teri t^Mn], bak., vm-ge, eje, gemme, bava f verannm. 
Teija [værja], hok., 1) forsvar, dét ai værge sig, býdur 
ikki ófríð; 2) værge, noget (våben) at værge sig med; 
3} værget varđægt, bava nakað Í veija efoi; 4) beklædning, 
bedækning, spee. overkappe, Flt verjor. 
Teija [vnija] (vardi), udso., værge, forsvare; også dække, 
beskitte, vogte; v. fyri (med tif.). værge imod; veijaat 
við ein, værge sig imod en SE. 129, 102, 
yerk [vn^rk], ik., værk, arb^de, både om baodliogen at 




Digitizeci by Google 



arbejde og om det fnldfarte v»rk; — 1 dOrnn verkQin, t 

galskab, i raseri. Flt. verk. 
verka [vap'rka] (að), uđso., virke, fihirke SK. 113, 97, 
verkja [væ'rtsaj (kt), udse, smerte, pine, gøre orvH, tad 
verkir i hðvdinum á mær, jeg har hovedpine. Kii side- 
form til verkja er virkja (kt); også verka fiodos brugt 
i denne betydn. 

verkiir fvæ'rkor], hak., væi-k, pine, smerte, hoyuðverkur = 
hovedpine, eg havi sovorðnan verk i hovdinum el, hovudvork ; 
tannverkur, tandpitie. Jf. sj overkur. 

yerma [værmaj (md), udso., varme, yøre vann; ver mast, 
hlive tm m. 

yermodir [værmouir], huk., svigermoder; også alm. ver- 
mamma. 

yerpa [væ'rpa], huk , i udtr.: skjota verpur, kaste iU måls 
med sien FA. 366, 29, også: skjota eU apøla Tðrpar. 

yerpa [va'rpa] (varp, vnrpa, vorpid), udso., (egl. kaste, sé 
varpa) om fugle, lægge æg, t. egg; v, bortnr, lægge æg 
iååe^for redm, så at man ikke kan ftnde dem, 

TenI [værn], højere grad til lo. ónđur, il Ur samt bio. 
illa; vmrre; ti verri, des værre, 

yennft [væsDa] (aO), adso, forværres, hlive værre, 

T6rstur [væstor], bejeste grad til óodar, illur; væ^st, 

TttrSld [veerðld], huk., verden^ forekommer nu kun i formen 
vðrild, for hvilket den nyere form verð har trængt sí^ 
ind; verd bruges i modeetD. til vorild lijppigt om de i 
verden boende mennesker stamt i enkelte talemåder som: 
fyrr i verOini, engang i gamle dage, 

TPsal fveasal], to., sé vesælur. 

yestan [væstanj, bio., vestfra; v. eftir, i retningen vest til 
øst, vestjra, mod øst; v.' fyri, fyri v., fho. (med gf.) og 
bio., vest for, vester^or; i vest; — vinduhn er v,, vinden 

er vestlig. 

yestaneftir [væstanæ tir], bio., sé vest an. 
yestanmadur [væstanmæavor], mand vestfra, mand fra den 

vestlige del af Færøerne 
yestanvindur [væstanvinđórj, hak., vestenvind. 
yestari, vestastur [væstan. -astor], hejere og iiójeste grad 

til vestur; vestligerey vestligst. 
yestfali [væs(t)fadlj, ik., vestfald, de» strøm, der i de fær» 

øske fjorde lølter i vestlig retning, modsat eystfall. 
Testnr [væstor], ik., vest, åen vestlige himmelegn; i vestri, 

i vest, i vestur, mod vest. 



Digitized by Google 



8d6 VESTUH — VIÐ. 



vestur [væsíór;. bio., vest, vesterpå, mod vest — vestorii. 

vestpå, har vesturi, dér vestpå, 
Testursida [væstorsoia], huk., vestside. 
yesturøtt [væstora't], huk., vesiUg vindretning, vestlig vind^ 
TeSflBlamadur [veaealamæavór]. hak., iisseL ududiq mand^ 

usling, tå lO v. iær vald, kano haoo sær ikki afturbald, 

sé vald. 

Tesælayætti [veøsalava'ti], ussel lille fyr, lille hitte stakkel, 
T€flæl(iir) |vea8al(ór)J, to., ussel, ududig, stakkels, skrøhelig, 
yeta [veota] (ad), udso., sé væta 2. 
TetrsrkaTl [veetrakæanj, hak., vintersné, 
Tetrarkiildi [veatrakoidij, hak., vinterkulde. 
TetrarkySld IveatrakTøldJ, ik , wntertøein. 
yetramagn (yeatramagn], ik., midwnier, hjcertet af vvakrm; 

hedder alm. håyetnr. 
yetraryist [vedtruvist], hak., vinteroplholå. 
vetur [veetor] fgf.vetur), hak., vinter; i vetnr, a) iviiúer, dewM 

vinter f b) sidste vinfer, forUåen vinter, i vetur, ið yar; 

ofte yed tidsberegning at overBætte ved år, veturgamal, 

årsgammd, bida vil eg i sjey vetnr, jeg vil vente i syv 

vintre o: syv år FA. 261, 2. Flt. vetrar, i poesi 

(kvadene) også vetur, jf. ovf. 
yetaruwtur [veetómæatórj, huk. flt., det tidspunkt, hvorfra 

vinterhalvårets begyndelse regnes, den fjortende oktoher, 

Jf. summarmáli. 
yeya [veova] (vav, vóvu, vovið), iiđs<v, væve, v. vadmal. 
vevja [vævja] (vavdi), udso., vikle (omvikiej, svøbe, v. um. 
yeykontt IvæfkuenaJ, Imk., væverske. 

yeTskeid [væfskai], huk., aflangt stykke hen (hvalhen), 
hvormed islætten slås fast {i den gamle, nu ikke mere 
brugelige, færeske væv). 

veystadup [væistæavor], hak., væverstol, væv, 

yeyur [veevorj, hak , væv, aj trådene i væven el. de til 
vævning oplagte tråde, b) vævet tøj, det i en omgang 
vmede vadmel, c) — vevstaður (sé ovf.). Flt. vevir. 

yex, -ur [væks, -or], nut. ent. af vaza. 

yid [vij, fbo. med gf. og hf., ved, med, A) med gf., 1) ved, 
i nærheden af, nær ved (jf. hjå). niðrí viO sjógvio, nede 
ved søen, o»r viO land, vtð grúgvQDa, ved amen; — 
(om vedhøogen) áliietnr yið, fast tU (hængende fast i); — 
vera úti víð, aé vera; ð) om tideo, ved, heni$nad, við ta 
tfð, jf. um; 3) ved, ifcád med, standa við arbeíftiO, være 
ved sit arh^de; 4) udtrykkende a) e« virkeomhed, hand- 
ling, b) sindelag, stemning, som går ud over en el. ud pa 



Digitized by Google 



VIÐ. 



B97 



noget, ved, med, (med hensyn el. i forhold) til, imod o. 1., 
beijast Tið »n, alåa med en, fáast við oakað, være syssel- 
sat med nogei, gm nakaO viO øio, gøre noget ved aU 

imod en, nerta Tift, rme ved, siga við ein, sige fil en, 
tnla við ein, tale med en: bera við. ganga við. havast við, 
legeja, liggja viO, standa við, vera vð m. fl. — sé uoder 
de enkelte udse; bera eyea få nje pa; eg kano ikki 
gera við tað. jty kan ikkr '/ure derfor: (om sammenlig- 
niog) Ukna við, sammenligne med, á aldur vid, på alder 
med. af samme alder som: — góðor við ein, god mod 
en, illur við ein, ond imod el. iTed på en fmen: argur, 
illsintur á ein); 5) ved, formedelst, við Uð at, aj den 
grutid at, baka við eld, bage ved ild; skammast vid, 
skimme sig ved, ammt við, mdsé sig ved, farda illa 
Tið nakað, blive ilde tilmode ved noget; 6) ved (med), 
i ankolte ndtr.« betegneode eo måde el. leđaagende om- 
ateodighed: tiO tad fór hann framm, salmes (egl. dermed) 
gik han tU værks FA 67, 18, við tað gamla. ved dei 
gamle, lat taO vera viO tad, lad det blive ved dei; Tið 
iaA aama, med det samme, straks; viOhvðrt, undertiden; 
Ð) med hf., med, 1) med, ifølge med, i forening med, 
fara, vera við e-m, r-ejse, være med en; aflur við, sé 
aftur; 2) med fem livnd man har el. bringer med sig), 
iiava, taka við sær; íara við brovum (ined breve): koma 
við fiski; — overført i udtr. som: við gleði, med oh-pth], 
Tið barmi med sorg, við nóevum stríði, med mefjen moje 
og besvcer; við ti skili. sé skil 4; B ) med (forsi/net med, i be- 
siddehe fl/),knivur vidskafti; maður viO kertuljosi FA. 146,5; 
iíið ringuui beini. med dårligt beu, eskja við loki, æske med låg; 
4) med (om det middel eL redskab, bvormed man fore- 
tager noget), akera við kiiffi, kldgra (kløve) við ðxi; 
teka YÍO boDdiai, viO klovaonm (med ildtangen) ; vidatavi; 
^overfert i ndtr. aom: rojna viO tf géda, prøve med det 
gode, viO góðnm, med det gode; ft) med, med hensifn 01, 
ivnasa verftar viO ti, hvad bliver det tU dermed, tað er 
illa vorðiO vid faowim, det er slemt fat med ham; — fara 
{J9s\f illa) við e-m, behandle en (godt, ilde); — taka við 
e-m, nOkrom, aé taka; 6) fram vid, (/rim) langsmed, 
4nm við sjónum ; javnt við, jævnt langsmed, også mod gf. : 
javnt við jorðina SK. 66. 87,- Ofte absolut, uden styrelse, 
1) ved; bera við, hava og havast við, leggja vid, liggja viO, 
skammast við, stanđa við, taka við o.fl. — sé de enkelte udso.; 
taO gerst ikki við, der er intet at gøre denrd; vid staddur, 
.sé staddur.; derved, haoQ lædi vid, han lo derved, ad det, 



398 VfЗ ^GOJ. 

haoD hvapp við, han fór sammen (dø-ved); 2) med (i 

følge) f kom vid, kom med: ganga vi), gå heldigt, lykkes ; 

3) med, også, i dag við, idag også; 4) við og viO, 

Udi efter lidt, så småt, efterhåmlen. 
yid [voi), bio., — viOa; SK. 92, 1 (omkvædet j. digt. 
yida [voija], bio., vide, viål <mkring; viOa hm, sé hvar. 
Tidari [voijan], hejere grad tíl to. Tfdor og bia. víOi. 
^TÍdarlumd [vljalond], bak., Imd, (lille) skav FA, 483, 

10. digt 

Tidbraf^d [vibragd], ik., hastig d. phtđsdig hevæífelse, épfø- 

UÚđedig handling. 
Tiðbirgi, Tldiirbb>|fi [vi(ór)bird2i], ik., opđ^ket stgkke 

jord, som er bUvel lagt til hjemmemarken (og uniet 

fælles indhegning med éknne). FIt. -birgi(r). 
yidbrekin [vibreetSm], to., vanskelig, vovelig. 
▼idd [vo^dd, vó^dj, hok., vidde (bredde, anhang), udstræk'- 

ning, Flt. viddir. 
Tidfang: [vi(f)fæggj, ik., ^ébliky i udtrykket: i sama (tí, 

hesom) viðfang-i, í samrne (def, dette) øjeblik. 
Tidferur |vo^(f )fe9r6r, vó^f-], to., vide berust FA. 223, 16» 

= víða farin. 

yidgan^ar [vlgæggor], hak., omkvæd; også ?idargaogur. 

Jf. stev, Didorlag. 
yidgitin [vid'dzitiu], to., vide omtaU (vida gitioj, navnr 

kundig, herømt, udtnmrket. 
Tidja [v]ja], huk., trærod FA. 351, 16. Flt. viðjur. 
Vådka [Vo'"kti, \'o'kd\ (^aOj, udso., g»re vid (videre), udvide^ 

V. um oakad. 

yidra [vira, vigra] (að), udso., hUve godt v^r, tad viðrar, 
det Uiver godt vejr, vejret bliver bedre, teð yiðrar ikki^ 
viíret er vedholđmde diårUgt^ Ogaå feOra (vegra). 

yidskflvl [ns'ðeori, Ti(ð)ðøðnj» hak., hvad der spises til 
maden, svi til brød og fisk. Flt. viOakerar. 

yldur [nidr], hak., ved, træ, tømmer; fara el. ganga til 
Tiðar, vida, (om solen) gå ned (egl. svinde bag skiven\ 
nu forældet og digt., sól til viða gekk SK. 98, 74. 

yidur [voijor], to., vid (bred), udstrakt, rummdig; iki ¥Ít| 
også brugt som bio.. = víða. 

yidurlag [vijórlæaj, ik., vederlag, erstatning, 

yidurskifti [vijorsifti], ik., 1) anliggende, mellemværende^ 
2) forhold, omstændighed, 

yig [vol], ik., sé viggj. 

viga [voija] ia'^). udso., 1) vie, indvie: 2) vie, ægtevie, 
yiggj [vod'dz], ik., kamp, drab; ferar til vjggja, i st^kd 



Digitized by 



VIGNAST— VIUA. 



899 



iU at kmmpe, kampdygtig SK. 9, 68. Ht. Tiggj. Helst 
digt. 

TÍgnast [vignast] (aO), iiđso., gå på m vis måde, lykkes, 
taO ▼igottst Tæl fjri honiiiD. 



(skydeskar; åbning, Mwrigeimem der gøres uåjfald) FA. 

330. 5. di^ 
vik (voi kJ. huk., tfig, bugt. Flt. vikir. 
▼Ika [vika , hok., uge. Flt. vikur. 

Tik* (vika] (að), uđso , flytU stedet, rokke, alm med hf.: 
T. steininum ; (med gt) v seg (eitt eiadar), flytte sig en 
smule; v. aeg i, gøre en lille bevægelse med atterkroppm; 
— vi kast, bevæges lidt, rokkes. 

viking [vMÍ' tsingl. huk., viking, mkingsjærd, 

viking^arskip |voi'táii]gasÍp], ik., mMngeskih. 

Yikingur ' voi'tsirjgor], hak , rikinq: kun bragt om sarev- 
erne i ældre tid navnlig de gamle nordboer. Flt. ?ikingar. 

TÍkja [voi'tsa] (veik, viku, vikið i, ud&o,, 1) bef^æge sig i 
en vis rtfning, gå, v, at e-m, yd hen til, hen imod en; 
bátuna veik á haiin. båden drejede sig lidt til hans side; 
*kanatú við at v. (kan du bringe ham lurhen, uden at han 
tager skade, = notens: kant tii við at fara) FK. 137, 
70 (jf. noten under teksten); også uegl. a) gå (strække 
sig) i en ris rehung, triggjar ern grðtwrnar, ein Tíknr ffri 
8K. 114, 2, b) hfQSSii tað vikur og vendir, hvorledes det 
end går el. falder ud, c) t. á ein, henvende sig tU en, 
påkalde en, bede en am en tjeneste, haoB er makalejsnr 
at V. å, d) hon (o: tnngan) lat so orðnm v., således 
fejede den (den dødes tunge) sine ard SK. 50, 160; 
ð) vige, gå tilbage, irmkke sig tilbage; også give efter, 

Yikna [vikna] (aO), ndao., blive svag, svækkes; blive af- 
kræftet of; slap. V. i fótnm, syf^e i knæerne af nd- 
mattelse FK. 116, «2. 

Tiktttnr [voi*kótór], to., bugtet, med mange indbøjjninger, 
egl. om en strandbred. 

Til [vil], ik. flt., tyndtarm. 

vild [vild], huk., vilje, ø)iske, tykke, behag, gera e-m tii 

vildar. handle efter ens ønske (en til belkig), føje en, alt 

gongur honuni eftir vild. 
TÍlgødÍ [vil?<^3jij, ik., mllighed, tjeneste. 
Tilig'iir [vilijor|, to., villig, beredvillig, /({jelig, viligum hesti 

skal maOur niakliga ríða, efi føjelig hest skal man ride i 

ro og mad FA. 321, 20. 
vUja [viljuj {\å), udso., \) ville, være villig til (at), hano 




Digitizeci by Google 



400 



TIUI^VINDSKEID. 



til ikki koma« tad vil ef ikki; 2) ville, ønsker tOirå, med 
naTDem* eL en øætnÍDg med at, eg vil fegio siggja taO^ 
eg fil, at tå akilt fara; ogaå atjieade tað, filt td tað; 
abseltit ^og med et bioA baon vil heim, At, tey vilja av- 
etaO; ville, have i sinde el Hl keneigt, baan vil foyaa; 
— med penoaen i bf.: e-m múcað, vÍUe en noget; 
8) vUle, kamme fil at, tað vil visa seg, td viU tta négv 
at hoyra; 4) om hvad der er forudbestemt af skæbnen: 
tad vil 80 vera, det må nu ske således, so vildi til, det 
skulde m gå således FA 362, 21 ; 5) om hvad der ud* 
kræves: har vil annað til, der skal andet til. 

Tiyi [vilji], hak., 1) vilje (ønskef lyst), við vilja, med vilje, 
med forsæt; 2j villighed, tjeneste, Geetor, ger mer viyao 
ein SK. 73, 30; jf. beini. 

Tilla [vidlaj, huk., forvildelse; vildfarelse, Flt. viliur. 

TÍiln [viđlaj (It), udso., lede vild; formide; mere uegl. 
blænde, for vine, — vi Uast, forvilde sig, Jare vild; også 
blændes, forvirres. 

Tillini [vidlinij, to. (ubejeligt), sé villur d og 2); tað 
sðgdu honuíii víIIídí fuglar SK. 20, 53. digt. 

yillskapur [vi 'iskæapórj, hak., vildhed, vildskab. 

vUlur [vidlórl, to., Ij vild, levende i vild tilstand, tey 
villu djóhni, teir villa; 2) inld, vildsom, at á villar 
vegir; S) som farer vild, vildfarende ; også ue%\. forvildet; 
Tillir férn tdlv javoiugar FA. 183, 84. 

Tlltn [vi'ltått], for vilt td af vilja. 

Tinss [vi^msa] (ad), adeo., t^fn^e, vuere vims, vimaar boa 
i aftarbeinom FA. 800, 8. 

Tim [voin], ik., vin, 

Yinaligur [vinalíór], to., venlig, forekommende, 

Tinda [vindaj (vant. vuodn, vuodið), ndso., 1) vride, apee, 

vride tøj, klæder, for at presse vandet im2 derqf, v. ull, 
kløði; Sð) vinde, vikle; v. i noða, vinde sammen i nøgle; 
V. av enældo, vinde eU vikle af tenen; 3) vinde, vinde op, 

hejse, V. upp segl. 
yindeyga [vindæia', ik., vinduesåbtiing, vindy^\ F!t. vind- 
eygur. Findes også afkortet til tviadæa (viada)*, flt 
• vindøe«. Jf. gluggi. 
Tindey^akannur [vmđæiakarmór], hak., vindueskarm, 
TÍndsajiiur [vi^nsæanior . to., (om vejret ) ledsaget af 
megen, hyppig blæbi, tað lievur verið vindsamt, vi have 
haft hyppig blæst, megen vind, 
viudskeid [vr'nskai), huk., mndsked, vindské, skrå fi-ær- 



jæl for enden af taget langsmed det yderste af gavlen. 




Digitizeci by Google 



VINDUR— VINSTUR. 



401 



vindur [vindór], hak., vind, blæst. Flt. viodar« 

yiiiiloska [voiofloska, vóí'n-). huk., vinflaske, 

Tinfólk [vi'nfoMk], ik., (koltoktivt) venner, venligsindede 



vaklende måde, hvi vingiaði tu her iim, hvorfor kom du' 
dingletuie lu-rind FK. 125, 56 ; også indv,, føre på en 
dinglende måde, komme dinglende med, hvor vingladi teg 
her inn, hvem kom dinglende herind med dig FK. 
123, 30. 

vin^Iuskoltiir [viijgl6skð*ltór| , hak., vaklevomf, usclv- 
sUmdigt intniftskej der let bringes til en anden vg mod- 
sat mening. 

vinkona [vi'nl^aDa, vi^gkoønft], huk., veninde. 
Tinmaditr [viomæaTor, TimmnaydrJ. bak., ven, omgangs* 
ven, 

Tiima [vinna], buk.* fuJ^førélse af noget; arbejde, udfør- 
else af et arb^de, spee. markarlt^de om forfiret^ Tár?íDna 
Táríng), í víoDutlðÍQi. 
TÍnDa [vinoa] (tedd, vaomi, VDDDið), ađso., 1) u^ere, 

fuldføre (et arb^de), v. roysiiisverk, udjføre stordáđ; 
ogfså arb^de, spec. udføre markarbýde (om foråret), her 
er liðugt at v., her er aJU tilsået; v. e-m oeisar, aé Deisa, 
V. e-m mein, tilføje en mén, gøre en skade; 2) uv., vinde, 
nå fil et vist mål, v. fram, vinde frem, nå land med 
stort besvær fjf. slita fram), v. heim (til hus), nå hjem 
med besvær; 3j vinde, forskaffe sig, opnå, v. sær foðiíUJ, 
skaffe sig foden, v. æru, vinde (opnå) ære, v. sigur av 
e-m, vinde sejr over en, v. tíð, vinde tid; få fordel af 
noget, tu vinnur einki vid tað, du rinder (udretitr) eutet 
derved; 4) vinde, vinde sejr (jf. 3, v. sigur), hann vann; 
overvinde, v. ein; (digt) v. á e-ui, tii vinnur har einki á 
SK. 120, 5; også: v. av e-m (for: v. sigur av e-m), 
Sjúrður vann av orminum SK. 3, 1 (omkvædet) 

yiiiiniig' [vinnigg], huk., vinding, det at vinde (sejre), sejr, 
e-m stendur til vinningar, sé standa (standa til). 

viuningiir [vmniijgor], hak., vinding, Jordel. 

vinnuvef^ur [viauóveevór], hak., næringsvej. 

TÍnskapur [n'nskæapórj. hak., venskab. 

Tinstri [Trostri], to. (kan i bestemt form), venstre, vinstra 
bond; modsat begri. 

yiiistur [vi^Dstor], bok., den fjerde mave hos de drøv* 
tyggende dyr. Flt. vingtrar. 




26 




Digitáted by Googfó 



40ð 



ynvTun — vIsub. 



*vintur [vi ntdr], hak., digt. for Y«tnr; FA. 1, 10. 
*Yl]itiiniátt [n'ntérnå t], huk., digt. for Yetrarnåti, 

vintenuU, 



Tirða [Tira] (rd), nđso., vurdere, agte^ v. ein; bryde sig om; 

T. ein litíð el. t. lítið om eio, bryde sig Hd^ om en, 
jiM [nri]» ik., værd, værdi, pris; oxaTÍrði, kúvirðl el. 
-verði, en okses, kos kødmasse, sé oxaYerði; — ikvad* 
ene også hak. og ^= sak, sag, i enkelte ndtr.: soerYÍrðin 
vendur SK. 63, L 3 f. n. 
Yirðiligii, Yirduliga [vínlía, víró-], bio., på e» hæderlig^ 
cerefvld måde; pålideligt, solidt, dygtigt, y, og v»l, pålide' 
ligt og godt, dyf/fifjf og solidt. 
Tirdiligiir, Yirduligur [viriliór, Tiró-], to., hæderlig, an- 

séli;], (ifffef: hrav. dygtig. 
virðingf [vírir]gj, huk., viDdenng, anseelse. 
Virka [v-rrkaj (að), udso., virke, mlrette; gøre virkning; 

tih'irkc, Jorjardige, jf. verka. 
*YÍrki [vi'rtsi], ik., 1) værk. gæmiiig, = verk; 2) op- 

Jcastit vold, skanse. Flt. virkir. 
virkja [vi'rtsa] (kt;, udso., 1) tnrke, forjærdige, gøre; 
2) = verkja 

virtur [vi'rtor], hak., sødt (ugo&ret) øl, virtin og so ?in 
SK. 41, 46, virtin og so bjór FK. 63, 13; nu kun be- 
Yaret i odtr. som: Yera sett anm v., smakka sum y., for 
at betegne en ssrdelea eed smag. 

TÍsa [Yoi^8a]» bok., vise, sang, Flt. Yiaar. Jt tittnr. 
aongsr. 

jiam [Yoi*8a] (st), ndao., 1) vise, lade sé, y. e-m nakað, 
vise en noget; lægge for dagen, y. e*m YælYÍId, vise en 
vdvilje; S) vise, vise vtj eL sende i en vis retning, y. 
e-m burtur, heim, út, vise en bort, hjem, ud; 3) y. å, 
vise, vise hen til, anvise, v. e-m á nakað. Jf, a/na. 

visin [visin], to., visseii; slunken. 

Tisl [viat], huk., ophold, underhold, alm kan i sammen- 

8»tna. som: innivist, vetrarvtst. 
visur fvoi'sor], to., vidende (om), underrettet, (digt.) verOa 

nakað v., hlivr opDuvrk.^om på noget (blive rar), mangt 
varð hann har vis FA. 230, 6, også n-fare, blive klog på 
noget, mangt varð hann liar vis SK. 20, 51; 2) vh, ind- 
sigtsfuld, V. maOur; 3) som er lige for em øjne, nem at 
finde el. opdage, bókin liggur vis (vis fvri). bogen ligger 
lige for dine øjite, visir lógu teirra vegir til himnakongins 
at, tydelige Id deres veje op til himlens konge FK. 167, 




Digitized by Google 



VrP— VITJA, 



408 



34; 4) ms, ytvivlsom, siklcn , v. i nokrum, vis på noget, 
— Ik. vist alni. brugt som bio.: vist, visselig^ sikkert. 

YÍt [vit], it, vid, kløgt j forstand; ikki hata gonguvit, vcere 
ganske dwn; ogA sans og samling (bevidsihed), mÍBfiaTÍtíð 
el. ganga ay ▼itinum, gå fra forstanden, niiste/ormtftensbrwg, 

yit [?it], 1. peraoDs pereonl atedo. i af. flt., vi; jf. Tær. 

yita [vita] (vttt. viflti, vitað), ndso., 1) vide, kende, have 
kmdskab om, med gt, t. avar* t. yegin, y. mangt; ?. 
akil å Dðkrom, have rede på, vide besked med, ikki t. 
dagaakil, aé dagaakil; også atm. med en afhængig sætniog 
efter, f. eka. eg Teit, at tað er galið» hann Teit ikki, 
hTQsan hann akal fara at el. hTat hann skal siga, veitst td, 
nm hann er komin el. nær hann kemnr? 2) med navDe- 
mfide med at, forstå at, kunne, v. at snúgva sær, forstå 
at sno sigt hann ?eit at siga frá, han. kan fortælle; 
3) V. i, pege hen på, tegne til, varsle, særlig om vejr: 
hvat veit hann f, hvad vind tegner det til af blive? hann 
veit hogætt fnorðan) i, det tegner fif nordenvind; hetta 
upprisiA i sjónum visti veður i, sum var á ferð, denne 
urolighed i søen behudedef at et uvejr nærmede sig FA. 
414, 19; 4) V. við, befindes, være fat med, forholde sig 
på en vis måde. hvussu veit við, hvoi ledes er det fai '^ 
hvu3su veit honuni við, hvorledes er det fat med ham? 
alt veit væl við, alt står vel til FÁ. 404, 9-10; 5) v. 
sær um nakað, sé at forskaffe sig noget. — Nut. tillægsf. 
vitandi træffes også brugt passivisk, som: dælt er manni 
vitaudi orð, den forstandige mand fatter let en tale (egl. 
enhver er fortrolig med det ord, ium kender) FA. 
321. 19. 

yita [vita] (ad), ndao., (få at tride) undersøge, prøve (under- 
søge, hvorledes noget forholder sig eL hvor noget er), 
med en afhængig apergesætning, far og Tita, hTnasa honum 
gongst (hvat hann ger, hTar hann er), gå hen og under^ 
søg (få at vide), hvorledes det går ham (hvad han 
foretager sig, hvor han er), gakk og Tita, vaD6ow(omdet 
forholder sig således); ogá »Tita eftir«, atyrende et navneo, 
el. helst stedo., (far og) Tita eftir honnm (eftir ti), få at 
vide el. undersøg, hvor han (det) er. Fortid omakrÍTes 
al in. med >fór at Tita«. 

yiti [?itij, bak., ham, Udbavn, som brændes om aftnen og 
om natten, brenna vita; jf. glaða. Flt. vitar. 

yitigur [vitijórj og yitu|pnr [vitovérj, to., forstandig, klog, 
kløgtig. 



yilja [vitda] (aO), udso., besøge, tage ind på besøg hos^ 




le 



404 



TtlLETSIJB — ^VÓH* 



opr. med ef., Gufindr kongnr fræpor og íúsur hennar reið 
at den tapre kong G^unnar red med lyst hen at be- 
aofjf hende (x Bryuhild) SK. 31, 171. nu alm. med gf , 
V. ein; også uodert. i forbiod. med bio. og fho., ?itia 
omaR til olrkara, kom ned og besøg o.<, t. nldan & Rflyn, 
fføre et hewy op j'á Reyo. 

TÍtleysar (vitlsf 8Ó/]t to.» 1) (s'yie\ánere) dumjaheiiffftositti, 
jf býttor, ÓTÍtskatar; 2) sanseløs, alm. nđe afsig sdv, gal, 
forstffrret, a? eftí^ vđe af sig selv af raseri, 

TÍtloysi [vitl&f ai], bok., 1 ) (sjældoere) dumhed, tåbdighed, jf. 
ÓTÍlska; ð) sansđasM (jf. óvít); galskab, raseri ^ forrykthed, 

vltoa [vitna] (aA), ndso., 1) bevidne, 2) vidne, afUzgge 
vidnesbyrd. 

YÍtnÍ (vitni]» ik,, l) vidney vidnesbyrd; 2) vidite (person, 

som aflægger vidnesbyrd), FIt. vitni(rl 
Yitnisburdur [vitnisburórj, bak., vidnesbyrd, bera vitoia- 

linrO, aflægge ridiifsln/rd. 

vitnisf«rur [vitnisfodrori, to,, som har betingelser for at 
kunne aflægge g gi digt vidnesbyrd. 

yitska [viska], huk., forstand, klogskab. 

vittug^i ivi* todzi] og vittiiggi [vi^tod'dzij, ik., en, som 
inltt liner til, duimriah, tosse; også dmfenigf og" nn hypp- 
igt i bet^dii. slem fyr, gavtyv. FIt. vittug(g ji^rj. 

YÍtunýra [vítónoira]» ik., mimosefro, som fra Amerika 
(Vestindien) drives op på hystm Færøeiiie. 

vitii^ur Jvitovor], to., sé vitigur. 

vitur [vitorj, to., forstandig, klog SK. 24, 91; nu alminde- 
ligst Titugur, vitigur, også vitun. 

TÍT [voiv], ik., viv, a) kvinde, b) hustru; mest digt og t 
talemåder. FIt. viv. 

Yody TÓdn [vou, V3UÓ], lort. af vaOa. 

TOkn [våknj, ik., aé våpu. 

TOld [våldj. ik., vold, danisDie for vald. 

Tolda [vålda] (Id), udso., voUe, daniame for val da. 

Tolgari, volgrarsbitl [vålgari, vålgarabiti], bak., aé val- 
gari, váigarsbiti. 

TOmb [våmb], huk., vom, mavesték, Fit. vembur. 

YOmm (våminj. huk., ^ vamm, ik., sé d. o. FIt. vammir. 

YÓII [vDun], huk., 1) forventning, håb, hava vón um nakaO; 
tað fór eftir von, eftir vónum, det gik efter forventning; 
(tað er ikki) livsins von, (dvr er ikke) håb om Hv: 
tað id tú hevur i vón hjá tær def, .<;n}n du lutr i i-t nft hos 
dig o: det, som du skul fode SK. o, 17; Sjúrdur sá ikki 
avikara vóq o: Sigurd Imvde ingen tanke om svig SK. 



Digitized by Google 



VÓNA— VÆL. 



405 



35. 216; 2) vdsigt (Hl), rimelighed (for), von til; taO 
er ikki meira eDa vón, det er ikke mere end, hvad man 
har grund til at vente, taO er ikki meira ena vén at 
honmii, mei'e kmde man ikke vente sig af ham, det er 
ikke ilde af ham at være, taO er vdo ai Flt. ?ónir. 

YÓna [vouDal (að), uđso. (med gt,\ 1) h4xve forvewtnmg 
om, helst i forbiod. med nægtelse (ikki), ikki v. oakað; 
%) Dtt alm. mærke, fomemae, baoD véoaOi einki; hyppigt 
« smage, med nægtelse (ikki), eg havi ikki ?ónad breani- 
Tin, jeg har ikke smagt brændeten, hroBndevin er ikke 
kommet over miiie læber; v. til, fornemme virkning af, 
i ndtr. : ikki v. til brennivin, til sjóverk (søsyge); mør 
¥óoaði ikki, je(j foltc ingen irang til at kaste op, 

YÓnftligur [Tdonalior], to. svarende til forventningeH, som 
kan gå an, så nogenlunde. 

TOnd [våodj, huk., 1*) vånd (tynd stok, firt'n), star FK. 
115, 53; 2*) (digt., i kvadene) mast, settu segl á vond 
FA. 218, 5; 3) vævning i tøj, vævningsmåde, Fit. 
vendur. 

vonđiir fvaiKÍorJ, to., oudj slet, = óndur. 
voiigur [våijgor], hak., vinge, Flt. veingir. 
Yopn [våpn]^ vopnagerd [våpnadzeer], sé vápo, vápoa- 
gerd. 

Tor [voer, var], ejestedo., vor SK. 28, 140, = vår. 

digt. 

YordiiL [voerin], to. (egl. fort. tillægsf. af verðaj, eé 
verða. 

TÓYtt [yí>u(v)o|. fort. flt. af veva. 
TOTiB [Toovin], fert. tilløgsf. af veTa. 
YOx [våks], ik., ^ det ældre vaz, sé d. o. 
TOxljós Ivfiksljou^s], ik., vokslys, 

YOxljiis [vlksljiiu^sl, ik., = Toxljés; SK. 7d, 5B. digt. 
YJá vråaj, huk., vrå, krog FK, 67, 64. Flt. Tråir. 
Yreidi [vrayi], huk., vrede, jf. reiði. 
Yreidup [vraijor], to., vred, jf. reiður. 



til taget på begge sider, den yderste del af dm spidse 
vinkel, som taget danner med loftet. Flt. vædingar. 
Y»l [væalj, huk., list, kneb, puds, við vælum, med lidf 
vita vælir við nokrum, hitte på råd for noget, brúka vælir 
við ein, brvge Usf mod en, eg brúki ikki við teg* vaplir 
FK. 139, 89 (iioten undor teksten). Flt. vælir. Ordet 
forekommer også som intetkønsord: væl(i) og tillige i 
betjrdo. kum^færdig iMreining, kunstig ting, sóvu eitt 




den del af loftet, som støder op 



Digitized by Google 



406 



yjEL— VÆ.NUR. 



80 lítið væl, de så en så kunstig lille ting SK. 59, 6; 
flt. væl, væli(r). 
Ttel [væal], ik., vel, vel/ærd, 

Yæl [væal], bio., vel, godt, a) heldigt, tað gODgur væl, 
b) velvilligt, kærligt, gera væl ímóti e-m, c) med til- 
Jredshedf tað dámar mær væl, láta væl, d) omhyggeligt, 
anså væi eftir, e) rigeligt, Tæl 80 mikið, halđa væl potta- 
mål, (gosme) bo Tæl smo (så tw{ stm), tað kaoii væl 
bera ^ (ået kan godt ske), 

yæla [raala] (að), uđso., t. nm (mod gf.), KoUe i god 
stand, sørge for, hygge om, 

Tielboiin [væalboonD], fort. tillægsf. og to«, tiåren, (tf 
god og ædel herkomst SK. 131, 6. 

yasIlliigTÍii fvæalbigvm], to., vel forsynet, vel iidrusieL 

Tælgerningur [væaldáærniggór], hak , veJgæmtng. 

TiPlindi [væalindi], ik,, spiserør. Flt. vælindi(r). 

Tælkomin [væalkoomm], to., vetkmmeiL 

Tæl^na [va'lsig'oa] (að), udso, vđsigne; TæUigoaðnr 
alm. som to., velsignet, Jf. signa. 

vælviid [væalvild], huk., velvilje, forekommenhed, godhed, 
fáa V, til, fatfv godhed Jor. 

YflBlvordin [væalvoario], to., velskabt, skøn (væl vorðio) Sii. 
65, 75. digt. 

Yæuta [va'nta) (að), udso., ve^ite (nære fonmxfning om, 
håbe at få el. sé), opr. med ef., skalt tú min aitur v, 
skal, du vente mig tilhage SK. 96, 45, nu alm. med gf., 
V. ein, nær skal eg teg aftur v., når skal jeg vente dig 
tilbage SK. 96, 44; forbindes også alm. med en gen- 
stand6£jætuing, tú skalt ikki v., at liaim loaar tær taO 
aftur, du skal ikke vente, at han lønner dig det igen; 
med tilfejet sær (hf. af seg), y. sær nakað, vetOe sig 
noget, eg vænti mær einki gott, og mod navoom.: eg vænti 
at aiggja teg aftur, eg vænti haon at koma aftur; og 
væoti okkom (hf.) ikki at koma fram, jeg tror ikke, at 
vi nå frem (fMfwe re/senj. — Not. tillægaf. væntandi 
brugos hyppigt pasaiTÍsk, som kan ventes, båturin er væn« 

f tandi, båden kan ventes, teir era Tæutandi; tað er væa- 
tandi, det er rimeligt, sandsynligt, sumvæntandi var, som 
det var at vente, som rimeligt var, 

Tttntin [va'ntinj, to., tilhojelig til at nære forventninger ; 
som venter (hober), skønt der er tvivlsom grund dertiL 

yæniir [TæanórJ, to.» væn, smuk, vakker; i buk.: væn, 
vOo, Ton. 



Digitized by Google 



YÆB— TðKUFlSKUB. 407 



Tier fmar], uf. flttil eg; tn^ BaOla skalum Tser oevnaSK. 
16, 2. Jf. det almiDdeligfere ?it. 

ræri [vAan], \k,, sted at wsre på, koma eær f gott ?.; 
stiUmg, omstændigheder, bana er komin i gott t, 

y«l [yæan], fort foreet. måde af vera. 

rmtA [vttata], hok., v€Bđe, fugtighed; også a) regn, nógv t., 
b) sump, sumpagtig vandsanUing, Flt. vætur. 

Tttte [yamtaj (tt), uđso., 1) væde, gøre våd el. fugtig; 
a? Tðrrum vætti vin, fra hendes læber udgød sig fHn 
(og vædede hans) SK, 82, 26; 2) lække, ikke holde vand; 
3) drikke en smule, læske, nyde lidt^ hann vætti cinki, 
han læskede intet. Retydn. 3 synes at stamme fra udtr. 
væta Imlsin, væde lialsen, læske rn smule; dog træffes 
alin. i denne beljdo. en form veta (ad, vetadi og vattij, 
der må være et andet ord, da det tillige bar afvigende 
bøjning (hann vetar eiuki, han lækker intet), 

vætti [va^tiJ, ik., sé vættor. Flt. vætti(r). 

vsettraljós [va'traljou's], ik., lygtemand. Også veitt ra- 
ljos. 

ViBttur |va'L6i] (^gt. væUurj, huk., viBtte, sagnagtigt lille 
væsen, slags genius (god ånd), som efter folketroen be- 
skytter mennesket, når den nyder god behandling af dette, 
men i modsat fald forf elger det; så sagnet i FA. s. 327 
ff.y b?or ordet er brugt som bankensord; jf. daoek nisse. 
For tvættnr« heree flere steder yeittnr [fafttér, va^ttór]. 
Flt. ?ftttrar (veittrar). Ved siden af * Tøttor (yeittur) « > men 
med en anden betydning, forekommer en intetkønsform 
vætti, ussel UUe persan; denne form findes alm. som 
sidste led i sammensætninger og udtrykker da gærne noget 
foragteligt: (eitt) lygivætti [i^ivati], løgnhals, ó vætti, 
foragtelig person, tjóvsvætti [táosva'tij, tyveknægt, ve- 
sæl avætti, ussel mie skabning, bås vætti, mø^inaekt); 
flt. vætti(r) 

vðgga [vðgga], buk., vugge. Flt. vðggur. 

Toka [vøeka], huk., Ij vår/en, brugt i sammensætnn. : vnku- 
fiskiir, vðkunátt, sé disse ord; 2) „vigifir-', årlig- tilbage- 
vendende (helgen-) festdag (egl. nattevågen, natlig guds- 
tjeneste forud for en sådan dag), kun i sammensætnn. og 
med bortkastet » v « , som H a I v a r ð s o k a, 8t. Halvards 
dag, den 15. maj, Joausoka, St. Ifans' dag, den 24. 
juni, 0 1 a V s o k a, St. Olafs dag, den 2i). juli, S i f t u ( n ) s- 
6ka fSyftusoka). *S7, Svituns dag, den anden juli, 

vokuiiskur jvøekofííí^órj, hak., Jisk, som den får i løn, 



Digitized by Google 



408 



YðKUNÁTT^TUA. 



åer vcékker og aamkr hådmandsUabet Hdlig om margenm 
tU fiskeri. Også vakt afis kor. 
T5knátt [Tøakdoå't]* buk., gennmvåget, amút^s nat, 
vågenat. 

Tl^Uor [▼ðdlór], hak.» græsgroet mark; hf. v5l1i, i kvadene 
uodertideD den ældre form •vellis tú hevnr ei, HmnlÍDgiiT 
Stútason, SjtSrðin roynt å velti FA. ðSð, ð4~ð5. Flt. 

vðllir. 

Tðlur [veelor], hak., senéknuåe; stýrisTðlar, åmknmme 

rorstang på had. 
ySrild [vøanld], huk., sé ver ð Id. 

Tðrr |v6rr], huk., 1) loBbe; 2) sted ved strandbredden (åh en 
vej inellem stenene med træsfokke^ inonar, over), hvor" 
ove^- båden drage.'i. Flt. varrar. 

Vbrrur [vðrróri, hak., 1) åirshuj i søen iindn- rrmiiig, g'era 
ein vorr ; 2) det stykke, en båd skrider frem ved et åre- 
slag; so var at lita á vorru (forældet gf. flt.) haos FA. 
31, 9. Flt. vorrir. 

Yosa [vøa8a|, huk., gilde, selskab. Flt. vðsur. 

vottur [vð'tór], hak., vante; fingravðttur, handske, Flt. 
vottir. 

VOxtra(r)li^ur [vðkstralíórj, to., sé vaxt rarlig ur. 

viixtur [vðkstórj (hf. voiti og voitrij, hak., 1) vækst, op- 
vækst; 2) skikkelse, figur, jf. vaxtrarlag, måde, hvorpå 
man har udviklet s^ig ved vcekst; 3) vækst, groning; 
4) plante, Flt. vOxtir. 



T. 

yðja [ijaj (uddi), udso., vrmle, mfflre, 

*jårum9 -an [idrom, -od], hf. af ydar (forældet flt. til tú)» 
eder, vil eg ^i ydrom greina SK. 9%, ð. 

^yđur pdor], uf. og gf. flt. (forældet og digt.) af tå; eder, 
atillið ydur al la riddara, Noreglamena FE. 54, 1 (om- 
kvædet). 

ýl [oil], ik., hyl, brøl, skrål. Flt. ý\. 

jlft [oila] ( Id), udso., hyle, tude, hroh. 

jlan [oiianj, huk., hylen, tuden, brølen. 

ylheitur filhai^tor], to., som holder længe på varmen, 

hesar gleOurnar eru so ylheitar, disse gløder holde Icmge 

pn immen (om torvegloder ). 
ylja [iljaj fað, nutid alm. jlur, fort. også uldi), udso., 

udstråle mild varme (ylur) ; varme, opvarme (jævnt, 

mildt). 



Digitized by 



TLUB— TNGJA. 



409 



jlur [ilor], hak., mUd varme, som holder sig længen inde- 
gemt varme, f. eks. i ha&tak, s&ftoylar, el. i terveaeke 
Jf. ylheitor. 

ymls (ymlssur) [iinis(ór)], to., forskellig, vekslende, fot^ 
anderlig, om hvad der ikke altid er ens, men af akifteode 
natur el. udseende, jrmis er manoains eydna, vekslende el. 

foranderlig er menneskets skæbne FA. 446, 25 ; teim far 
ymiat á máli, sé mål ^4; ik. ymist hmgea hyppigt 

som bio., a) på forskellig mådey ulige, ymist gongur á, 
ulige går det iil, b) skiftevis; flt. ymsir, forskdlige 
(adskillige), ymair menn (derimod: tað er stórnr munur 
á teimun, de ere meget forskellige), vekslende, snart den 
ene og snarf den nnden, også afrekshmdc det me og det 
andet parti; hann sniíðist til yriisa handa, han vendte sig 
snart til den ene, snart til den anden side SK. 107, 
24, hann leitBt til ymsa kinna, den (d: hef;ten Gråne) så 
sig om snart tit tlen ene, snart til den anden side SK. 
27, 127, ymsir undir og ymsir á, skijtevis (afvekslende 
den ene og den anden) under og ovenpå FK. 13, 20, 
á ymsum siðum. — For ymis (ymissur) bruges, især 
i nf. ent. hak., hyppigt ymis kur; ymisk er mannins 
eydna: ytniskur brue-es altid, når der skal udtrykkes en 
tvivl uicd hensyn til personer el. ting, noget der kan linde 
sted, men ligo så godt kan slå fejl, f. eks. teir verða 
ymiskir (ikke: ymsir) at fáa. det bliver tvivlsomt, om du 
får dem med; haya ymiskar tankar, nære mistanke (jf. 
iIlgruQÍ); ymis(k)t = /vtt;foom^^ taO er ógvuliga ymis(k)t, 
det er meget tvivlsomt; ymist var, hvðr leikarin Í6r, uvist 
var detf hvorledes det vHde gå FK. 111, 5. 
ymja [iiiijuj (umdij, ndso.« sttse; negl: munn(ur) og nasar 
nmdn i blóði o: blodet styrtede ud af næse og mund CGF. 
XI, 62 V. 22. 

ymsumiitni [i'msominni], bio. og fho. (med gf.). snart på 

den ene, snart på den anden side (af), y. vegin. 
yndi [mdi]. ik., behag, yndest, godhed, kærlighed, £åa ynd i 

til ein, fatte i/ndes-t for el. kærlighed til en, hon yndi til 

hans fekk SK. 75, lo, ei fært tú uakað yndi av mær SK. 

32, 185, elur teir upp við yndi, opdrager dem kærligt, med 

godhed ng interesse FA. ^7, ^ 
yndigur [indijor] og yndu^-ur [inđóvór), to., yndig, el^e- 

lig, ho3T UÓ, yndug rika frii 8K. 84, 50 ^rf^ 
yndisiig-ur [indisliórj, to., yndelig, tækkelig. 
yngja [ludzaj (gdj, udso., 1) gøre ung, foryng 2) 





Digitized by Google 



410 



TKOBI — Ýn 



og/øđe ungkvæg Hl tiUægsdyr, — yogjast, ynges, 

hUve wig el. yngre. 
yngri [iggn], u»9^^, <H? yngstur [i gstór], yngst, bajere (tg 

h^este grad af nngar. 
ynna [innaj (aO), ađso., ynde, holde ttft elske; tå íð tYey 

ynnast, tej t»1 flonast, når to elske hinanden, finde de 

nok hinanden FA. 317, 15. — yanast, føle hdiag, fáU 

sig vel. 

ynnili^ur [inDilior], to.« elskelig, tað ynoiliga apniod BK, 

16, 5. digt. 

ynski |i*08táij, ik., ønske. Flt. ynskir. 

ynskja [i'nstsa] (ynksti, ynkst). udso., ømke, y. sær el. e-m 
nakad; angående brugen af biðja = daosk ønske (ved 
ti!f>nskning) sé bidja 3. 

yppa [rpa] (pt ), udso., 1) harve i vejret, hejse op, nu for- 
ældet undtagen i enkelte udtryk, som: yppa kalv, dræbe 
en kalv ved stik i nakken el. gennem halsen (sé svæva) 
og diTvJicr, når den har forhJødf og dens indroJde ere 
hltvne ildtagne, hænge den op ved bagbenene (i ea < hjallur •) 
med akindctpå (i hvilken tilstand den ofie hænger nogle dage); 
udtrykket, der egl. kun betegner ophængningen, bruges nu 
om hele den oveunævnto fremgangsmåde; 2) }ppa sær, 
bryste sig, gøre sig til; 3j yppe, volde, opvække, y. råd; 
yppast, opstå, opkomme, yppist nu ráð av illari dáð, 
anslag opstår nu af den onde gerning SK. 32, 184. 

yrkiseTni [i'rfSisæTDi], ik., l) arbejdsmateriale, vmrkttfj, 
meat i flt.; 2) æmne for et digt 

yrkja [l*rtSaJ (kt), udso., (egl. virke, arbejde) 1) digte, 
y. krieði, tatt digte kv(á, vise, og8& absolat, y. um eio; 
2) y. arði á eio, tiUale en, y. (orðQm) begynde sin 
tale. Bagnar yrkir orðam á SK. 66, 83; i betydo. d no 
sjældnere. De ældre former »orkti« og (iam) »orktc 
(SK. 67, 94) findes endnn, skant ajnlden^ Ted alden af 
yrkti, yrkt. 

yrkuda^ur [i'rkodæavér], hak., ofrbeidsdag, søgnedag, » 
gerandisdagur. 

ysta [ista] (st), udso., få (mælk) til at løbe sammen, y mjólk; 
ystast, (om mælk) løbe sammen, skilles, blive til ost; 
ystur, hlevoi fil ost, sammenløben, yst mjólk, ostet mælk. 

ystingur [istiqgorj, hak., kogf skilt malk, 

ýta [oi'ta] (tt),' udso., (om fiskere) fra søen af tage mærker 
(sé yti) på landet for at geiifíndc fs-kebankerne. 

jti [oi^ti] ik., somn-rke for fisktre, mærke på, land, hvor- 
ved en fiskebanke, Jindes igen. Flt. ytir. 



Digitized by Google 



411 



ytri [Itri], to. i hejei« grad (af út), ydre, (som er) længere 

ude, yderst af to. 
jrtst [i(t)8t] og ykst [ikst], bio. i bejeste grad (af ut), 
yderst, la'nq^i ude, jtst t% ytst út á; Da mest aJm. i 

formen ykst. 

ytstur [i(t)stórj og ykstur [ikstor], to. i højeste grad (af 
út), yderst, (som er) længst ude; Qu mest alm. iformeo 

ykstu r. 

ývin [oivin], to., 1) iilrid, som stritter ud, ývið hår, stridt 
hår; 2) hoven, oppustet; 3) opblæst, knejsende, vigtig, 
ý, sum tarvur. 

ýynast [ó'vnast, oWna8t|(aO), udse, puste sig op. rejse sig. 

yvir [ivir], fho. med gf. og hf., over. 1) med gf. udtiyk- 
keude eo bevægelse el. retuing, a) i egenlig stedlig betydn. 
over, hen over, ovenover, fara yvir land drage over land, 
upp yvir hÚBmi, kr&ka fleyg yvir Ijdara fdag FE. 136, 6&, 
toran eitor sft reyða tromma, iO alær yvir allan heim FK. 
80, 9 (sé toran), breiða út yvir seg, brede over sig, so 
hoyriat silmasoogurin tit yvir havið FA. 404, S, skoOa 
tit y?ir herÍD FA. 403, ð6 f. (Jf. um); jTÍr bruges 
alm. i forbindelBe med et foreg&enđe bio.: aftur (sé 
nedf.)» fram, inn, niOar, oman (o. yvir, oven over), 
Qpp (sé nedf.), út; b) i overfort betydD. efter visse ndso. 
og odttyk : bera yvirluta yvir ein, have overtaget over en, 
overgå en FA. 358, d8, klaga (fera klago) yvir ein, 
klage over en, grunda yvir nakað, grunde over el. på 
noget FA. 338, 32; fáa ráð, valđ yvir nakað (også alm. 
med hf.: yvir nðkruní), få rådighed, magt over noget; 
2) med hf., a) om stedet, udtrykkende en væren over, 
(oppe) over. f>ven over, prttur hekk yvir eldinum FA. 
404, 12 f., hamrarnir, sum hanga beint iippi yvir beniim, 
klippeafsat serne^ som hænge lige oven over hjenimDi/nrken 
FA. 375, 19 f ; oman yvir husunum, erveuorer htestne; 
b) i overført betydn. efter visse ndso. og udtryk: vak(j)a 
(upp) yvir e-m, våge hos en syg, vaka yvir grindinl, 
våge over den dra hte grindehvalflok FA, 402, 11, sjiikur 
er, ið yvir sjukum situr, syg er dm, der sidder og jtasscr 
en syg FA. 319, 28, sita (upp) yvir nðkrum, sidde op* 
taget af noget; hava (fáa) ráð, vald yvir nókrum, have 
(få) rådighed, magt over noget, fáa ti^Uioi vald yvir tær, 
få troldene magt over dig FA. 343, 14 f.; bava yvirluta 
yvir e-m » bera yvirluta yvir ein, sé ovf.; 3j aftur 
yvir (aftur-yvir, aftryvir), med gf. og bf., over (om en 
tildækoiogX leggja (igj^S aftur jvir oakað, lægge (låg) 



Digitized by Google 




412 



YVIRBRAGЗ YVRIN. 



over, tildække, skava aftar yvir oukad, (skrabe, glatte 
wernoget) hringe en forseelse i glemmebogen, lokið liggur 
aftur yvir kistuoi; opp j?ir (upp-yvir), med hf., over^ 
i anledning af, odtrykker genstanden for dea ?ed adsagna- 
ordet betegnede handling som tilstedeværeode: vera fegin 
(gleða segr^ upp yvir nðkriiin, vcere glad (gJirde sig) 
over noget, hjokla upp yvir, kæle for, láta væl upp yvir, 
ytre glæde ng tilfredshed over. sita upp yvir og vak(j)a 
upp yvir, sé ovf.; 4) yvir um (yvirumj, med gf., over, 
over på »Uu anden side af, yvir uni ántia, nver åen, hann 
gleivaði yvir um. han skrævede uvtt FA. 349, 22; det 
med um i »yvir um« sammensmeltede yvir er egl. absolut ; 
5) absolut, som bio., over, hann fekk skoriO hælsinuna 
yvir, han fik bkiiret senen ved hælen over FA. 373, 4 f., 
tyrr er fult enn yvir flytur FA. 316, 5. 

^YÍrbragd [ivi(r)bræa] og yyirbragd [ivi(r)bragd), ik., 
udseende, manerer, fremtræden (måde, hvorpå manfrem^ 
stiller sig), hano hevar ao undarligt y.; i flt. y?irbføgđ: 
kallmanna hevor hon jvirbrðgd FA. 266, 64. 

yvirbregdi [ivi(r)breøji], ik., måde, hvorpå mm sir ud 
af sjnene, ba?a goU y., sé frit él, lige ud af e^jnene, 
hava ringt j., shdef skam. For yvirbregl^i brugea alm. 
uppaigt, tk. og bok. 

yyirliugi [ivirbui], hak., stor hidsighed, åndshaftighed, 

yrirluti [ivi(r)liiti], hak., overtag, fortrin frei^f or en anden, 
hava yvirlutan ol. vora við yviriotan; bera yvirluta y?ir 
ein, hat*e overtaget over, overgå en FA. 668, 28, ogaå: 
hava yvirluta yvir e-m. 

yirirmaður [ívi(r)mæavórj, bak., overmand. 

yTirsyll [ivifr^sidl], huk., oversyld, sé sy 11. 

yvirtrom (ivi(r)troom|, huk., rnrr.sff raml el. kant, i, oka. 
på kar, spand, el. på bygning FA. 423, 4. 

yvirvftld |Ivi( r ivaklj, ik., overhmid. (fnldkommen) magt 
el. herred timmt over, hava y. á e-m, have hånd i hanke 
med en, have en hdi i sin magt FA. 399, 18. 

yvirvaxiii [ivi(r)vak8!n]. to., nvemnlies stor. 

yvri, ivri [ivri], huk, hiejiightd, yvri dregur at SjurOi 
unga, deii unge Sigvrd bliver hæftig^ opbragt SK. lOG, 
18; jf. yvirhugi og ivr ug ur (nyere ordj, halvt vred 
(suil. da. ivrig). 

*yvrin [ivnn], to., voldsom, yvriO, harri, var hðggið títt 
SK. 71, 9. 



Digitizeci by Google 



ÆÐA — ÆTLA« 



418 



Ada [æa, æava], huk., edderfugl, Flt. æður. 

ædnblikur fæavóblflrór]. hak., hanedđerfugl Flt. -blikar. 

ægr (vi'dr) [agr], huk., åre (blod-, pulsåre); lívægr, puls- 
åre. Flt. ægrar. På Sadera: edur [éor]; flt. eOrar. 

æl [æal], ik.t hffgef regnbyge; også hagl el. sn^ge, hegl- 
ingsæl, kavaæl. Flt. æl. ^ 

«ela [æala] (aO), udao, ly regne (ajælden hagle, sné) med 
ophold imellem, treere bygevejr, hann (tað) ælar, det er 
hygetí^; 2) (apotteode, helst om bero) græde for en ube- 
tydelighed. 

ftlabo|[^ [æa1abo9ji|, hak., regnbue. 

ælaTedur [æalaveavor], ik., bygev^. 

ær [æarj. buk., husfar, moderfår. Flt ær; bf. flt. ób 
(óm). 

æra [æara], huk., ære^ hæder, anseelse, 
ft-ra ^rPara] (rd), iidso., ære, hædre. 
a^rligur [ariijor], to., ærlig 
wrull [æarodl], huk., idd af hvnfar. 

æs [ff^as] og æsa [æasa], link., et af de to hvJ i skind- 

skot iU'S hagrsip kant, }i}-(n ajt untm tvivytrnc drages^ jf» 

framæs under frani s k og vur. Flt. æsir, æsur. 
ærugur [æaróvórj og mere alm. ærutur [æarótór], to., 

høflig, forekommende, tjenstagtig. 
iiesagráur [æasagráavórj, to., >om tilnavn til Odin : Óðin 

æsagrái, Odin, den grå as FK. 8, 55. 
æsing fæasiijg]. huk., endestykke af en håds stokke eU 

rælinger. Flt. æsingar. 
ttt [æatj, fort. ent. af eita. 
æta [æata], buk., æde, spise, føde. 
æti [æati], Ik , hvad der kan ^^es eU tjene til føde; 

spec. brugt om små fisk, som tjene tU føde for de store 

fisk. 

mil [atl], ik., (onUrentlig) beregning, skøn, formodning, 
»tla [atla] (að), uđso., mene, antage, formode, bvat ætlar 
td Ulli hetta, hvad mener du om dette ? eg ætli, at teir 
eru faroir nu, eg ætli haim at fara at koma; 2) anslå, 
beregne (omtrentligt) størrelse omfang, mål, antal, ?ærdi 
af noget ; teir ætlaOu hana (grindina) minst til einar átta 
hundrað hvalir, de anslog den (grindehvalflokkeyi) mindst 
til iii ofte hundrede hvaler FA. 397, 17 f.; jf ni eta; 
3) hcsfcmmc, hrravnnc (lesere end áseta), æ. ein dag, 
snarliga læt til brúdlejps æ., lod hurtigt heramme bryl" 



414 



ÆTLAN— ÆVI. 



htp SK. 29, 150; iilfænke, maognr fær hvat Mnim er 
»tIaA, men eingio fær b?at Oðnim er lagað, sé laga; 
æ. e-m nakad, lUfænke en noget; — æ. nakad til, be* 
stemme noqet; 4) agte, have i sindey eg ætli at rojna^ 

jeg agter at forsøge; også med tilfejet sær, æ. sær, der 

alm. bruges i sppr betydn. agte sig et sfcd heti, eg ætli 

mær (at fara) til Eavoar, jeg agter mig (har i sinde at 

rejse) Hl Torshavn. 
ætian [atlan], huk., 1) mening, antagelse, formodning; 

2) agt, hensigt, hestemmeUe; moogam brestor æ., sé 

bresta. Flt. ætlanir. 
ætlari [atlarij, hak., person, som bestemmer , evri veit eg 

ætlaran, en højei'e styrer véd jeg FK. 75, 12; ellers ikke 

brugeligt. 



ætt [a'tj, huk., 1) cetf siammcj slægt; bregða i ætt, bregða 
úr ætt, sé bregða; sjaldao bregður maður úr ætt, sjaiU 
dm vanslægter m mdnd fra sin æt; ikki nr^wt dagaodi 
maðQr, iO ne?Ddar er burtar úr »tt, sé degandi; 
2) retning, kant (spec. med beneyo til vejr og md- 
retning); kimmdegnf verdenshjørne; favðrt Í afoa »tt, hver 
i sin retning FA. 843, Ið; vindretning; byaOaoi er ættia, 
hvorfra kommer vinden? {— bTossn er ftttað?); bðg ætt, 
bOgætt (uorðanætt), nordlig vvnå, låg ætt, lágtdtt (smiDan- 
ætt), sydlig vind; jf. háUætt. Flt. ættir. 
ættodur [a^ tavor], to., (om vind) kommende fra en vis 
kantt bvuasQ er hann ættaðor, hvussu er ættad, fra hvad 
kant er vinden? baoD er norðaa (andíat. ættaðar), den er 
nordlig, 

Hsttarbragd [a'ta( r)bræa], ik , slægfegenskah, slægtlighed; 

n^så alm. i formerne ætta rh reg( ð ) i [-breejl], ik., og 

ættarbrigð f-bri], ættarbrigd, huk. 
»ttarlag [a'talæaj, ik., 1) folkefærd; 2) » ættar- 

bragð; 3) omtrentlig rindretning. 
ættarh^ysiip fa*talæi' sor], to., (som er) tiden slægt, 
ættarlid [a'tali|, ik., slægtled. 

aettarmot [a'ta(rjm»u*tj, 'ú.,^ fjærnere slægtskab. Jf. 8kJld- 
s k a p u r. 

ættarskifti [a tasiftlj, ik., forandriug af vindretning. 

ftivi fæavl], huk., levetid^ livstid, alla siua ævi, alla sina 
ævina FÅ. 75, 6, SK. 36, 231, tað er ikki á tioari ævi 
(i din levetid) FA. 34, 1, h?ðr skal efna æfi dtinoa, sé 
dtÍDDa; M var ei ao uadarligt, um æTÍo var ikki greiO 
(om livet ikke var Ut) FA. 103, 31 f.; også langt tids- 




æ ti a u. 



Digitizeci by Google 



4 

ÆVINTÝB — ØMTA. 



416 



rtm, meget lang tid; ævi og allan Mm, aldor og alla 
æn» a) Ae2e 2eve<id«», b) evigt, emnddigt; i flt. (ævtr), 
evig Od, evighed, i aUar ævir, i evighed FA. 856, 39 
allar ævir til enda FK. 1&5. 5d, aldar og allar ævir FK. 
135, 46. Flt. ævir. 
æTÍntýr [æavintoir], ik., eeimiyr, fabelagtig forteeUmg. 
Flt. æviDt/r, 

ð, e. 

dda [éa, eeva], hok., krageskæl, et slags stor musling, Bijr- 

tilos mođiolus. Flt. ðður. Jf. kræklingur. 
ada |iøa] (dd), udso., gore gal (óður). vild ch ushp^Hg, 
hringe i raseri, a. eiu; aðast, blive gal, ustyrlig, kofume 

i rapseri. 

adi [i?9ji], huk., galskab, raseri, ustyrlighed, lojpa eOi i 

ein, hringe ni i raseri. Jf. Óður. 
ødn j^odn], huk., se odu. 

odr?isi, orvisi [ðrvisi], bio., anderledes, på en anden 
måde; ð. vorðin, af en anden beskaffenhed, tú kemnr 
ð. vorðin í dag, din ankomst idag sker under andre om- 
stændigheder FA. 367, 23 -24. 

øg(j)a [jøa] (gd), udso., forskrække, skræmme, gøre sky, 
©gir Haralds meoa CCF. VI, 312 ?. 57; e g (j)a s t, /or- 
ekrékkes hlwe sky, mongnm egdist at siggju, mange far- 
færdedes ved at sé det CCF. XI, 173 t. 41. Na øjæld. 
Jf. ógva. 

øgiliga [ddjilia] og eguliga [aavólía], bio., på en skr<Bk- 

indjagende måde, frygteligt, 
e^ligur [aojilior] og øg^uli^iir [aoTdllor], to., skroskrnd- 

jagende, frygtdig, Jf. ógviligor. 
5gii Iðgn], hiik.i avne, akseskæg; også negl. en smule; 

flt. agnar, a) aimer, emter, b) små pletter i fåre' 

sJdnd af en anden farve end selve skindet. 
olcil [eatsil], bak., ankel (led, som forbinder benet og fodeo); 

ðklaknútur, ankelkode, ankd» Flt. ðklar. 
dkt el okt [ðkt], buk., tidsnm på tre timer, '/« od døgnet, 

Flt. oktir. 

ol [oal], ik , 0?; t;i ið ðlið fer inn, fer vitið út, só fara; 
ó) er aDDar maður, øllet gør mennesket til et andet FA. 

321, 23. 

tfiia [øenaj (að), udso., strippe om, e. um. 
»II i I fídíii], ik , mindre flok får, som græsse sammen, 

yni(r). ■ *^ 

4fnta (emta) [ð'ota] (ut). udso«, (ymte), give et knapi^ 





Digitized by Google 



416 OB— OBUimDABHÚS* 



løseligi svar, ø. aftnr; alm. med næ^else: ikki ø. aftnr. 
ikki 0., ikke give et kny/ra sig til svar, haon øoti (mær) 
ikki (aflor). 

[øer], ik.. ar (mærkø efter sår), eg beri her ðr i vaoga 
FÅ. 111, 5; for dr do alm. err, ik. FIt. ðr, enr. 
♦ðr [øer], huk., sé 6rv. 

era [eera] (ad), udso., svimle^ (upersoDl.) roeg ørar, det 
svimkr for mig, jeg bliver svimmel, også: tað ørar fjrri 
mær; erast, blive ør, svimmd. 

ordeydi [ðrdæiij, bak., JuldsUmåig undergang d, øde- 

hrfjgehe. 

ordrepa iordreapa], udso.. fnhhtændig ødelægge ri, udrydde^ 

f. eks. fuglene i et fiiglebjærg. Jf. oyða, ræna. 
ordu^ur [eerovorj og alm. ordutur [oarótór], to., 

hesværlig (hesværl'ig at gå), sti jl, sfivrkt hældende, ð. 
vetí'ur at gaiiga; orðutur sammenblandes alm. med ør- 
utur (ai ara, ørurj og betyder da svimlende, sé erutur 
(eróttur). 

orfátækur fð'rfáatakórj, to., meget jattig, hetlejæråig. 
orgrynna [orgimuaj, huk., fiskebauktj hvor der er Jiak i 

stor mængde. 
ørilsi [eariMsi], ik, svimmelhed. 

drindi^ [øeriodij. ik., ærinde (hverv, forretning, som be- 
sørges ved sendefærd el. ved henTeodeise), gera sær ð., 
gøre sig et ærinde; eg fari eitt 0., Ur el. gakk mær 
eitt ð.; ganga ðríndi(r), gå cainder, Flt drindli ðríndir. 

ðrindP [øanodt], ik., vers, strqfe, Flt. ðrÍDdi(r). 

ðrindisleysuT, ðrindaleysur [øerindislæi'sór, •øermda-], 
to., uđm (vigtigt) ærinde, iú kemur ikki ðrinđislejsnr, 
7 ' kommer ikke uden et vigtigt ærinde. 

(irkvisi [o*rkvIsi] og erkyisi [æ'rkvisi], hak., ømskindei- 
hed, klynken Jor en ub^delighed. 

$rkTÍsin lo'rkvlsin], to., = erkvisio, Bé dette ord 

Srkymla [ð'rtsimlaj (að), udso., mishandle, beskadige ved 
pirrende berønng, pine jor meget i el. ved, f. eks. sår, 
bullenskab o. I , orkymla ikki tíagurÍQ, sárið. Også er- 
kynila o? (Siidprø) erkeliiia. 

(irli^ur [orlijórj, to., n.^æ'lrnnlig megoi, ligelig. 

orminnast [ormnuiastj, udso., erindre utydeligt, huske 
dunkel f, o. uiii nakað. 

ormuudarhús [6riiionda(r)hÚDs], ik., armt. fattigt hus. i 
udtr. : eta ein út av ormuDdarliiisi, JvJdstændig Jortæi'e 
ttt.^ Jurråd. gøre rent bord hos eu, også: eta ein út á 
ó., á ð. taO etur hano os FK. 144, d. 



Digitized by Google 



ORN — ØVIGUR. 



417 



orn [orn], huk., øm. Flt. ðrnir. 

ørur [øeror], to., 1) ør, svimmel, ikke alm.; jf. erotur; 

2) ør, forstyrret, forvirret; 3) fra forstanden, gal, ø. i 
hðvdinum. 

erutur (erottur) [eerótór], to., svimmel; også svimlende, 
som volder svimmelhed, her er ørut at ganga, man bliver 
svimmel af at gå her; jf ðrðugur. 

*orv [ðrv], huk., pil; Ormar legOi ðrv á strong FK. 90, 
59. Flt. ðrvar (Sandø også: arvar). En i kvæderne fore- 
kommende sideform er ðrva; ilt. ðrvur. 

opvargarpur [ðrvarga'rpór], hak., bueskytte FA. 272, 4; 
digt.; brugt af J. Chr. Djorhuus i kvadet »Ormurin 
langi«, men forekommer ellers ikke i kvæderne. 

*orvarođđur [ðrvaráddór] , hak., pileod, pilespids FK. 
154, 55. 

♦orvastrongur [ðrvastrággór], hak., buesiræng FK. 90, 61* 
(noten). 

orviti [ðrvíti, ðrviti], ik., 1) (det at være fra sans og samling) 

vildelse, forstyrret tilstand, forvirring; vera i 0., være 

forstyrret i hovedet, være forvirret. 
oryitigur, oryitagur [ðrvítijór, ðrvitóvórj, to., forstyrret, 

forvirret; en anden form med lidt svagere betydn. er 

orvitisligur, som i reglen er lidt forstyrret, som 

blatider sammen i sin hukommelse. 
oryitísknokkur [ðrvítiskná'kór, ðrvitis-], hak., forstyrret, 

farviiTet person, 
osa, [øesa] (st), udso., ophidse, bringe i forbitrelse, bringe 

i oprør, alm.: øsa upp, a. ein upp; øsast upp, komme 

i oprør, bruse op. 
oska [ðskaj, huk., aske. 

øskrast (ørskrast) [oskrast] (aO), udso., gyse, grue, ø. við 

nakaO (fjri nðkrum). 
oskudólgur [ðskóđðlgór], hak., askefis (person, som sidđei^ 

og rager i asken), drog, dovenkrop. 
oskufisur [ðskófoi'sorj, hak., askefis. Flt. -físir. 
oskuhirdil [ðskóhíril]. hak., ðskudólgur. Flt. -hirðlar. 
oskukrás [oskokråas], huk., lækkerbisken, bagt el. stegt i 

asken. 

ovigur [øevijor], ovugur [øavóvór] og OYutur [eevótór], 
to., 1) i omvendt el. bagvendt stilling (avet), (som går, 
falder o. s. v.) baglængs, ðvigur mátti jarlurin leypa, 
baglængs måtte jarlen springe FA. 281, 19, ðvutur bard- 
ist Gunnar kongur af glæstriborgini út, baglængs kæmpede 
kong Gunnar sig ud af paladset SK. 48, 129; ðvigan 

27 

jDigitized by Google 




418 OVTOD— ðZL. 



barđi hann risan tá av iioguni borgum út, Jiau hankede 
da risen haglængs nd af den høje borg SK. 125, 67; 
2) avet (akavet), hag vendt, forkert, ð. atburður. Ik. ðv- 
ugt (o vigt), ovut bruges alm. som bio., avtt, bagvendt, 
forkert, gera nakað ðvugt. 

ðTund [e9?6nđ, eeviod], hule., avind, umundéUe, 

ðTimđa [ødTÓQda, eevinda] (aO), ndso., 1) hcBre a/vind tU, 
mmmde, 5. eio; 2) sHkU, give sH^^iUer på grvnd <^ 
misunddse, 0. ein (við nðkram), sHkle på m. 

8x [Oks] og Sxi [oksi], huk., økse. Flt ftzir. Også i 
formeo Oza; fli, dxar. 

ðxarblað [ðkBabløa], ik., økseblad, 

ðxarhyrna [ðksahinDa], huk., et af l^øirMme på ét økseblad. 

oxarskait [ðksaskaft], ik., økseskaft, 

$xl [dksl], hak., aksd, skulder. Flt azlir. Jf, herðar. 



Digitized by 



over de i 

Færesk antologi, Sjúrðar kvæði og Færeske kvæder forekommende 
person- og stednavne. 



Abraham [abraham, åabraham], hihelens Abraham FA. 410, 

32; ellers Áprara, Ápran [åapram, -an]. 
Abulant [æabola^ntj, andet navn fo) Stuti, konge^ Hum- 

lingur Stútasons fader; FA. 235, 29. 
Adalus [æadalos], kongedatter, gift med Viljormur; FA. 124, 5. 

Áki^ [åatsi], andet navn for Haki« ; SK. 68, 4^ (noten). 

Aki', andet navn for Ragnar risi; FK. 137, 76* (noten). 
Akiyal [æatðivalj, rise i Biriingsskoven FA. 226, 17. 
i Akrabir^i [oi æakrabirdzi], et tidligere af Friser he^ 

hygget sted på sydspidsen af Stiderø FA. 379, 19; 

Akrabirgisbónđin, bonden i Akrabirgi, FA. 381, 16. 
Akranes [æakranees], næs på Vågø^nellem Bø og Gásadal, 
^ FA. 340, 2. 

Ála [åala], konavn FA. 337, 31. 

Alafossur [åalafåssorj, mytisk sted FA. 31, 7. 
Albert [albæ'rt] hin sterki, Jansagutti, FA. 379, 11. 
Aldan [aldan], ø vest for Norge (Alda i Firðafylki) FK. 
123, 29. 

Aldiruna [aldiruna], kvindenavn SK. 15, 129* (noten). 
Aldrias [aldrias], aiidet navn for Hðgni^, SK. 54, 202. 

Alvarjogvan [ålvarjægvan] o: Jógvan, søn af Alvur ; fader 
til Jákup á Mðn, FA. 293, 11. 

Álvur^ [ålvor], merkismaður, FA. 239, 22. 
Alvur* kongur, søkongen Alf (=«Hálfr i Hálfssaga) FK. 3^^ 
ÁlYur^, SK. 102, 16. jtT 
Anflnnur [anfinnurj, bónđi i Elduvik, FA. 335, í*^^ 
Angantýr [aijgantoir], søn af Arngrimur, FK 



420 



AKGELUND— ASPEBMDMD. 



Augelund [angaload], Á(u)guland, hedensk konge FA. 
174, 14. 

Anius [H iniasj (for ADaoias), himdpersonen i Án(íui)mBiLT 

táttiir, FA. 430, 19. 
Ansias [a'asiafi], en af kejser Earl den stores tolv jævninge 

FA. 177, 17. 

Aradalur [åaradæalor], mytisk sted FÁ. 16, 15. 
Ariut [æari'ntj bunkabjðrn (variaut: Ari bukkabjálvij, trold, 
hersker over troldene i Uorneland FK. 121, 16. 

i .ipnaílrdi [oi ådnafin, -ftnj, bygd på sydøstsiden qf 

B rOoy^gj, FA. 361, 24. 
Amgrimur [aggroimor], Angantfrs fader FK. 17, 1. 

Arni [adni], ho)idfson fra Kuooy, FA. 362, 21. 

Artala [a'rtala] koni^ur, konge i Háaalaad, ægter Gudrun, 

Gjnkes datter; SK. 37, 3. 
Artan [artan] kongur, >= Artala; SK. 37, 3' (Qoteo). 

Ása^ [åasa], Á. dvðrgamoy, dværgemø SK. 93, 13. 

Ása^, Asa Utla, en TorkUs døtre i Torkil« detur; FA. 

48, 29. 

Asa^ T i 8 1 i 1 8 f r Ú , Joetermoder Jor Maargrete på Noråmm 
FA. 109, 34. 

Asar [æasar], A6ar8 đóttir, kongelig terne FA. 24S, 23. 

Ásbjdrn* [åsbjodn], hroder (Jos^oder) Hl Ormar Tór61?8- 
SOD, FK. 76, 25; FK. 85, 7. 

Ás14^iB*» 8øn dtf Bóalds søn og Herborg, FA. 376, 1. 

Ásgarðar [åsgæararj, bak. flt, asgård SK. 94, 21. 

Asla^ [åsla], A. SjúrOardóttir, Sigurd Fovnesbaiies og Bryn*- 
hUds datter SK. 24, 93. 

AsIa^ dvurganioy, «^ Åsa dvOrgamoy; SK. 102, 9. 

Aslakur^ [åslakorj, fader til Gejti; FK. 149, 1. 

Áslakiir', andet navn for Ásmundur^; FK. 10, 1. 
14 f. 0. 

ABmundar^ Adataon [åsmondor æalfioea], kæmpe FA. 51, 7. 

Ásmmidnr' kappabani, sé Åsnraadar kotliDgarson. 

Ammdiir^ kellingarsoo, kæmpe 8K. 86, 1 og 5; og8& 
kaldet kappabani SK. 90, 58. 

AsmiudHr*, ónđi Á. koagnr, ko7ig Asmund (døn ønde), 
sviger kong Ålvar*; FK. 4, 15; hin illi Á. FK. 5, 26. 

Aspenmuid [aepørmond, -mo^ntj, fjalliO A., kjesrg, ved 
hvis fod slaget i Bnneival udkæmped/es FA. 176, 24. 



Digitizeci by Google 



ATLI— BLÁLAND. 



421 



Atli [atli], hersker over Saxland, broder til Sivar jall, 
FA. 66, 9. 

Balsar [ba'Isar], sé Hanus Balsar. 

Beini(r) [baÍDi(r)], broder til Brestir (Sigmund Brestes- 
søns fader), FA. 436, 17. 

Belsebub [bæ'Isabob], Belsébub FA. 304, 14. 

Belsmadur [bæMsmæavórJ, står som skældsord og kunde 
rettest betragtes som fællesnavn, lielvedesgast FA. 381, 12. 

Berintyág^ [beerintvåa], Bergen FA. 122, 4; også Ber in ar- 
våg, Bernavág. 

Betlaheim [bætlahaira], Betlehem FA. 41, 6. 

Beyda [bæija], søster til hertug Hergeiri og gift med Ei- 
rikur, broder til Hermundur illi; FA. 77, 21. 

Biggjar [bod'dzar], ef. af Be (i Ba), FA. 365, 2. 

Biggjarmadur [bod'dzarmæavor], mand fra bygden i Be, 
FA. 340, 3. 

Birtingar [bi^rtiggar], hak. flt, mytisk sted FA, 224, 14. 
Birtingsskógvur [biVtinskægvór], mytisk skov FA. 224, 7. 
Bitlisborn Ibitlisbodn], PK. 69, 81« (noten). 
Bitlusynir [bitloslnir], FK. 67, 64. 
Bjarmaland [bjarmaland], Bjarmeland (ved det hvide hav) 

FK. 39, 2, i kvadene alm. Bjarnaland [bjadna-J; ilt. 

Bjarmalond (Bjarnalond) FK. 39, 4. 
Bjarmatussi, Bjarnatussi [bjarmatossi, bjadna-], lurse 

fra Bjarmeland FK. 41, 22. 
Bjarnaland [bjadnaland], sé Bjarmaland; FK. 39, 2' 

(noten). 

Bjarnasmid [bjadnasmoi], Tormann skalds økse, smedet af 

Bjarni^ FK. 113, 29. 
Bjami' [bjadni], B. bóndi, bonde på Svinoy, kristnet af 

Sigmund Brestessøn; FK, 56, 28; B. ur Svinoy FA. 

437, 1 f. 

Bjarni*, smedet- øksen Bjarnasmíð til Tormann skald; FK. 
112, 13. 

Bjarnir [bjadnir], meistarin B., Josterfade^' Jor Margrete 

på Nordnæs FA. 103, 11. 
Bjertingslieygur [bjæ'rtirjshæior], Birtingshøj SK. 117, 

38 (Bjertingur for Birtingur). 
Bjorn [bjodn], en af søkongen Airs kæmper FK. 7, 46.^ 
Bláfellsskúti [blåafæ'lskuuti], i Bláfellsskúta, navn 

látur (sæUmndeleje) ved Skálavík, FA. 348, 12-^^^ 
Blåland [blåaland], Blåland, brugt i meget vid 

negrenes, morernes, saracenernes land; FA. 96, 1^^^ 



BLANKI— BBÚSI. 



i flt. Blálond FA. 96, 29, greÍTÍn av Blålondom FA. 97, 

14; m9gei ofte i forbindelsen »tejr átjan Bl&lond« FA. 

176, 4. SK. 136, 56. 
Blanki [bln'ntði, blaVtSi], en tU hest amkabt ridder FA. 

ðl, 17 (hÍD blanki FA. 21, 14). 
Bolli Tollftksson [bådh tådlagsoan], J^'artan Olafsstme 

sUđbrođer, FC. 62, 1. 
BordoyggJ (Bordoy) [boaråd'dz (booråi)], Bardø, den 

største af Nor der øerne, FA. 866, 2; alm. med det be- 
stemte kendeo. : Borðoyggin. 
Boigardaliir [bårgardæalorj, dal på østsiden øen Miki- 

oes, FA. 348, 33 f. 
Borgargjogy [bårgardzægv], klippekUfft på østsiden øf 

øen Mikines, FA. 348, 33. 
Borg^arlij^rtur [bárgarjð'rtórj, sé Tora BorgarhjOrt; 

SK. 59, 1 (omkvædet). 
Borin [boerin] á Nólsoynni, henævnehe jJđ den sydlige ende 

af Nolsø, FA. 397, 27 (sé ordsamlingen). 
Botnar [båtnar]=-Tr6 Ilabotnar, i Hornalond, FK. 122, 24. 
Botnarnir [båtnanir], um Botnarnar, fiskeplads øst for 

Nolsø FA. 412, 22. 
Brandur [brandor], hin víðferi, en af kong Tíðriks kæmper 

FA. 223, 16; SK. 134, 39; B. Víðferi SK. 137, 76. 
Brattalid [bra^taloil. Erik den rødes gård i Grønland 

FK. 113, 28, Torkd hendes sæde FK. 117, 76. 
Brmttiii(g)sl>org [bra'Unsbårg], kong Isungs sæde FA. 

229, 80; kong TÍOrike scBde SK. 105, 2. 
BreidaM [braijaboi], mytisk sted FA. 124, 14. 
BreidaQordur [brafjaQeerér], BreiðiQðrðnr på veststden øf 

Istand, FA. 66, 13. 
Brekka^ [bræ*ka]. á Brelcka, sted ved Húsavik, FA. 375, 15. 
Brekka*, á Brekkn. býlingur i Hovi (på Suderø), FA. 376,22. 
Bresttr [bræstir] og Brestar [bræstar], Siffnimd Brestes- 

SODS fader FA. 41*2, 23. 
Brifort [brifå'-rt], OJger danskes hest FA. 300, 15. 
Brokin [brou'tåin] (o: buksebenet), øgenavn Hl Jóanis 

Niklasson, FA. 289, 15, Brókatáttur (visenom Brokin) 

FA. 285, 8; Brókakrókur (o: krogen xiå B.'s snøre) 

FA. 289, 7; Brókaendi FA. 290, 35; Brókakvæði 

FA. 292, 19. 
Briiiisveiii [brø' nsvain], FA. 250, 20. 
Briisajokil [brúu'" sajøatsil], jætte, rise FK. 85, 6. 
Bnisi [bruusij Brúsajókil; FE. 85, 10. 



Digitized by Google 



BRYNHILD— DÝRINDAL(UR). 



423 



Bryiihilđ^ [brin(h)ild], B. Baðlađóttir, Brynhild, kong Budles 

datter, SK. 16, 4. 
Brynhild' , tjenestepige hos Sissal, FA. 375, 6. 
Brynhildarheygur [brÍD(h)ilđarhæiór] , høj ved Húsavík, 

FA. 376, 7. 
Brynja [brinja], konavn FA. 338, 2. 
Brynjumanna i)ord [bnnjomanaboer], stor sten nord for 

Mannafellsdalur, FA. 380, 16 f. 
Budladóttir [biilado'tir], SK. 78, 62, Chinhild eller Brynhild. 
Budli [buli] (med det bestemte kendeord: bjarti Buðlin SK. 

16, 3), mytisk konge (i Húnaland), fader til Brynhild^ 

SK. 16, 2; ef. med bestemt kendeo.; BuOlans SK. 16, 1. 
i BiirstOYU [oi be' rstoevo], hus i bygden i Eiði, FA. 342, 11. 
i Bø [oi Bøe], bygd på vestsiden af Vågø FA. 339, 32. 

Dagmann [dagman], dværg SK. 103, 27. 
Dagmar [dagmar], aodet navn for Dagmann; SE. 95, 34. 
Dalbiigvi [dalbigvi], om Tórur rami i Gásadali FA. 350, 16. 
i Dali [oi dæali], 1) bygd på østsiden af Sandø FA. 337, 27; 

2) (= i NorOradali) bygd på vestsiden af Strømø FA. 

338, 26. 

DalitA [dæalita], kvindenavn FA. 164, 24. 
Danaveldi [dæanavældi], ik., digt. = Danmark; SK. 
58, 264. 

Danimoya [dæanimæia], moder til Jákup á Mðn, FA. 293, 11. 
Danirnir [dæaninir], de danske FA. 433, 11. 
Danmark [danma^rk], ik., Danmark FA. 134, 29; også 

Danimark FA. 262, 19 (Danumurk FA. 272, 22). 
Demmus [dæmmos] (for Nikodemus), Nikodemus FA. 

348, 16. 

Dimun [doimon], huk., en af de to småøer: stóra og litla 
Dimun, sotn ligge imellem Sandø og Suderø; spec. «= 
Stora D. FA. 436, 17; litla D. FA. 436, 18. 

Djaknir [dzaknir], hak. flt., sé Jaktnir; SK. 136, 56. 

Doffln [dåflfin] (Dagfinnur), mandsnavn FA. 376, 21. 

Dollur [dådlor], ri^e, turse FK. 75, 17; i gf. med det 
bestemte kendeord: Dollin FK. 81, 85. 

Dragasund [dræasond], sund imellem Vágar og Tindhólmur, 
FA. 355, 29. 

Dulurin [diilorin], navn på en fiskebanke FA. 338, 4. 
Diinoy [duuni], huk., mytisk sted (ø) FA. 20, 23. 
Dyril (Dirdil) [diril], sé Isukur Dyril. 
Dýrindal(ur) [doirindæal(ór)], hak., Bolamls sværd, 
af Boland fra kæmpen Enmnd, FA. 159, 2. 



424 



EGIL— £N-G£DI 



Egil [e9ii\\, fårehyrde FK. 114. 38. 

á EiðÍ [å(ajaiji'l, hygd på nordvestsiden af Østerø FA. 335, 3. 

Eidskollur [ai'skådlor, a^s-], fjaUd ved bygden á £iði 

Østerø, FA. 344, 28 f. 
Eidsmadur [ai ' smæavor, mand fra bygden á £iði, 

FA. 336, 3. 

Eiðsvik fafsvoi'k, a's-], vig på øen ViOoy, FA. 352, 16. 
Einar Tambarskelvir [ainar tamba(r)åælvir], Ejyiar Tamhe- 

skælver, kong Olav Trygvesøiis Íueskytte FA. 271, 33; 

Einar uDgi FE. 76, 31, £. Tambarskelvi (Tambarskeggi) 

FK. 76, 33. 

Eingilbrel^ [aiidzilbræt], Uieistarin E., styrmand for Mar- 
grete på Nordnces hjem Hl Norge; FA. 107, 12. 

Eingilbret^, en af k^seir Karls tolv jævninge FA. 149, 2. 

EingilbretB, meistari £., FA. 197, 34. 

Eingland [aingland, a'gg-], England FÁ. 135, 17; jf. 
OngUn d ; ^ n gi 1 skm að ur [andiilsmæaTor]. engdekmainåL 

Binhraldor [aiDmldór], sømiesan af Siiaa], FÅ, 875, ð8. 

mrlksboði (ain(li>boeji], Uv»ðX sher ved Imdhólmnr, FA. 
854, 14. 

EiriksQordur [airi(k)sfj8er6r],;5orá i Grønland FK.113,2&. 
EirikuT* lairikor], Erik, søn af Margreta^; FA. 18, 7. 
£irikur^ Erik, konge? FA. 28, 1. 
EirikuT^, søn af Sivar jall og broder til Hemaadar illi, 

FA. 66, 24. 
Eirikur^ son af Haki kail, FA. 73, 32. 
Birikur^, konge i Norge, fadei' tU Margrete på Nordnæs, 

FA. 94, 2. 

lí:i^iku^^ broder fil Elinborg (Eliu'-j, FA. 262, 30. 
Birikur', E. jall, E. Håkansson, den norske Erik (Håkons- 
søn) jarl, FA. 272, 27; FA 278, 9. 
Eirikur^, hejler til Åsa dvorgamoy, SK, 94, 21. 
£i^iku^^ E. i Be, FA. 354, 18. 

ElduTik [ældovoi'kj, hygd på nordøstsiden af Østerø FA. 
335, 8. 

Elias [eliasj, hibelens Elias FA. 4o5, 3. 
Elin^ [eelinj, stif moder for Sivurlins høm FA. 43. 21. 
Elin* Eioborg; FA. 261, 28. 
BUnbovg [eelinbårg, eelim-], harra Pætars fæstemø og hus- 
tru, FÅ. 260, 5 ; atm. ogaå kaldet Eliniborg (Elin Í Borg). 
Blsa [æ'lsa] Utia, ElsđUU FA. 12« 17. 
BIseba [æ^Iwba], Elsébdik FA. 841, 24 f. 
BiiimBd(ur) [cemond(ór)], hedensk kempe, FA. 158, 7. 
Bn-Gedi [æggedi] FA. 387, 6. 



Digitizeci by Google 



BSKJA^FLÓVIN 



426 



Eskja [æstia], hmam f A. 837, 31. 

ByðniL [»qda, nyin]« B« HeBtakora, iittđttn Hestekom, 

sviøer Margrete på Nardnm, FA. 94, 30. 
Bystfelli [»'sfædli, æs-], ik.» højt forlýærg øet far Hattar- 

vík på Fuglø, PA. 361, 28. 
i Eystrum [oi æ^stron, æs-], b/fíagur í Porkeri pá eistsiđen 

af Suderø, FA. 430, 20. 
Eysturhay [æstórhæav], ik., Østersøm FA. 274, 32. 
Eysturland [æsiórlaad], opdigtet sted på Færøerne FA. 

296, 30. 

Eysturoy [æstoråi], alm. med det bestemte kendeo. : EystuT« 
oyggin læstoråd'dzin], huk., Østerø hlamli Færoerne FA, 
332, 5; EystarojÍDgur [æatringor], mand Jra Østerø 
FA. 372, 8. 

Fálgeir [ikignn], frænde af Torgrimur trðlli, FK, 115, 51, 
Falkiir [fa'lkórj, hundenavn FÁ. 255, 9. 
Fánijiii [fåmjin], hygd på vestsiden af Snderø FA. 376, 20, 
Fámningur [fámnir]eór|, niaud fra Fåmjin, FA. 383, 4. 
Farao [faraoj, Farao FA. 386, 25. 
Fenix^juður [{e9ui(k}sfje8vór], fjeder aj fugl Føniks 
FA. 4, 10. 

FUkir [frltåir] (Filkus), FK. 157, 82 (sé noten). 
FUkns^ [fi^lkosj, risaoa sod, andet navn for YilkuB; SK. 

115, 14^ (noten). 
Filkus*, rise, søn <tf foregående, =» rida af Leittrabergi; 

SK. 126, 78. 

FUknssoB [fflkoMon, ff ik6*Jt frægor F., en af kcmperiie kos 

Filkus«, SK. 120, 8. 
FiBain [ftnnin], en af de slanger, som dræbes af ibnial 

fræga kæmpa, SK. 77, 34. 

Finnur^ [finnórj, en erf kong Alvs kæmper FK. 10, 1. 1 f. ii. 
Finnur', F. hin fríði, søn af den norske jarl Ólavur, FK. 
95, 1; i ef. med det bestemte kendeord: Finnine FK. 

106, 131. 

Finnu^^ F. hin litli, Erik jarh hueskytte FA. 279, 32. 
Fipan rfoi'pan], F. fa^ra, datter aj Skalli, FA. 30, 4. 
Fjallavatn [fjadlavatuj, indso på Yåffo FA. 333, 19. 
á Fjollum [åa fjðdlon]. havepart ved Fjaliavatn, FA. 333, 2L 
FlekkR [ili'kai kojiavn FA. 337, 31. 
Flovant (il»u(v)a'nt], k^ser Karl den stores Jrænde FA, • 
167, 19. 

Flóvin Bænadiktsson [flou(v)in bæanaditsoan], elsker 
Marita^, FA. 245, 18; gf. Flóvau FA. 246, 35. 



Digitizeci by Google 



426 



FOSSÁ— GALTI 



Foflsá [fåssåa], å nordfor H?aDDa8und pa Viðoy, FA. 379, 15. 
FOYHÍr [fåvnir], slangen Favne SK. 73, 35; jf. Frænur. 
VoTnisbani [fåvnisbiBaoiJ, kappin F. fijårdiir Sigmiindar^ 

son, SK. 84. 52. 
Frakkaland [frakaland], = Fraklaod, SK. 73, 41. 
Frakland [fræakland], i kvadene om det fmnkiske rige el« 

= Frankariki, Frankrig, FA. 139, 11. 
Frankismadur [frantáismæavórj, Jranker^ franskmand FA. 

146, 9. 

Frans [fra' ns], Frankrig SK. 90, 47. 
Fransur [fra*n8Ór], = Fran8kmaður, //a/is/immid FA. 302^ 17. 
Fridrikur [fruinkor], Frederik FA. 347, 34. 
Frisaland Ifrofsaland], Frislajid FA. 268, 8. 
Frisi ifroi'si]. Friser FA. 268, 5. 



Fródar [frauar 
Fræiia^[fræana 



navn på en islænder FK. 65, 37. 
konavn FA. 337, 31. 
Frflmur [fræahor], slangen (Favne), som Sjúrðor Sig- 

mnndaraon đrtđfíe, 8K. 5, 20; jf. FoTnir. 
i Fuglaflrdi [oi foglafin, -fin], bygd på østsiden af Østarø, 
syd for i Oynđarflrði, FA. 356, 26; FaglfirOingur 
[foM"fini}'gór|. mand fra bygden i FuglafirOi. 
Fuglayggjf |fogl&d'd2J, Fuglø, den nordligste t^Jjforderøeume 
hUmåt Færøerne; alm. Fngloyggin; men: i (úr) Fugloy 
[fogli] FA. 358, 13; Fagloyingor [foghngórj, rnamå 
fra Fuglø FA. 358^. 21. 
Í Fuimingi [oi fonnindzi], bygd på nordøstsiden af Østerø 
FA. 368, 24; Funningsbátur [fonnigs-], båd fra 
bygden i Funningi, FA. 369, 18; FunDÍngsbóndi , 
bonde fra bygden i Fanningi, FA. 368, 25 (her om Pætor 
bondi); Funningsfjðrðu r, FA. 372, 9; Funnings- 
kleiv, huk., stejl bjærgsH ved bygden \ Funningi, FA. 
371, 3; FunnÍQgsmaðu r, mand fra bygden i Funningi 
FA. 371,5; Funningsmark, om Fwiiángdbonden Fæim 
fåremærke FA. 369, 34. 
Fylgismoy [fildzismåi], frugvin F., FA. 85, 19. 
Foringur [fednr^govl færing FA. 311, 20, sé Feroyingur. 
Førja-land [forjalandj, digt. =Føroyar(Førjar), FA. 430, 14. 
Forjamál [fðrjamáalj, det færøske sprog FA 310, 14. 
Føroyar [forjar], huk. flt., Færøerne FA. 311, 23. 
Foroyingur (Føringur) [feenggor], færing FA. 359, 6. 

Galianna [galian'oa], søster til Hyiint, FA. 204, 25. 
Oalti [ga' Iti], Galti blandafori, spår kong EarM hårde* 



Digitized by Google 



OABÐABfKI— ORáNA. 437 



råde ulykke på hans Englandstogt ; FE. 167, 83; FK. 
161, 129. 

Oarlkiriki [gæanuroftåi], Garderige, BmUmå FA. 143, 6. 

Oanla [ga^rsia], hedensk konge (anUaU i Karltmagoúsaaga) ; 
Garaia hðll FA. 163, 10; QanU kongor FA. 168, 14. 

1 Gásadali [oi gåasactoali], den nordligHe bygd på vest- 
siden qf Vågø FA. 836, 33; Gásađalsbygđ, hygdm i 
Qásadali, FA. 889, 37; GåsadaUmaOnr, mand fra 
bygden i Gåaadali, FA. 339, 36. 

▼íð Gellingará [vi diædlirjgaråa], byiiogar i Hattanik i 
Fogloy, FA. 369, 14. 

Oenesareth [geneesaræt] , Genesareth FA. 387, 16. 

Gertråd [dzæ*rtrúu], frú 6., gift med kong Magnus i Norge 
og moder til Margreta^ FK. 165, 8. 

Gestur^ [dzæstor] SK. 68, 1 (i SK., Gests rima, blot be- 
tragtet som fællesnavn : gestur, fremmed). 

Gestur* = Noruagestur; SK. 73, 30; SK. 137. 76* 

Gestur^ FK. 29, 1, G. bliadi FK. 29, 3. 

Gestur* FK. 112. 15. 

Geya [dzeeva], langa G., amazone, trohikviutJc ? SK. 51, 172. 
Geyti^ [dzæi'ti], G. Áslaksson, GatUe Aslaka søn FK. 150, 

3, bóndasonur á Upplondum FK. 150, 5. 
Geyti^ fader til Vigbrandur, FA. 240, 16. 
Gidja (Gydja) [diija], huk., FA. 446, 11. 
Gilbert [dzilbæ'rtj, hin fori, Jansagutti, FA. 379, 12. 
Girtlaud [dzi'rtland], sandsynligvis for Girkland (Grikk- 

land) o: Grækenland, Girtlands koogur SK. 132, 9; flt. 

Girtlood 8K. 183, 38* (noten). 
Glrttandshemr [dSMla^nabeordr], hcar, udntsta fra Girt- 

land, SK. 187, 75. 
GÍBlar [goislar], Jdknngor, sm kong Qjuke, SK. 39, 38. 
GiTTinarhol [g^Trinarhoel], sted på Sandø, FA. 833, 16. 
GÍTrinarspor (gó^Tnnarspoer], sUd på Sandø, FA. 888, 6. 
Gjðtil [d^eetil], Gjðtils beygnr, nnfHsksted FA. 83, log 36. 
Glitraheidi [glltrahaii], QnUahede, slangen Fovnes op' 

holdssted SK. 5, 20. 
Gongu-RolYur [gåggo-råivorj, Gange-Eolv FK. 132, 18. 
Gortra^ fgå'rtra], gamla G. (9: Gertrud), person i Jåknp á 

Mon, FA. 300, 32. 
Gortra*, frú G., gift med Oiavnr jall og moder Hl Fionur 

hin fríði, FK. 99, 51. 
Gramin(ur) [gramm(ór)], hak., Sigurd Fowiesbanes sværa 

SK. 11, 85, SK. 107, 22. é 






439 



GRANI— GTÐJA. 



Hmii {[gneani], Sigtird Fovneđfones hest SK« 8, 1 (om- 

CMma [groimaj, Griman gráa, konavn FA. 388, 1. 

Grimhild [grimild], kong Qjukes dronning SE. 81, 64. 

Grímur^ [groimór], A(Bmj7ér med Wigin JtUmaoo om Bijii- 
hild, SK. 20, 43. 

Gpímur* — Havgrimnr, FK. 40, 12. 

OxímHr^, norsk kæmpe, overvinder Ejarton Olamon • 
svømning FK, 63, 15. 

Grunå ferond], huk., mytisk sted SK. 121, 19. 

Grenland [grOnlandj, Grønland FK. 131, 5: flt. Qranlonđ 
FK. 111, 10; Grønlandsfjðrður FK. 132, 12; Grøn- 
laDdsknorrur, skib, som s^l&r til Grønland, Grøn- 
landsfarer FK. 1B2, 10. 

Grønaskor [grtfenaskoBr], grmgroet afsatji i et lodret Ijærg 
jjå øen Dimun FK. 58, 51 [Granaskor]. 

Gudrun^ [gúrón, guriD], Júkađóttir, Gudrun, kong Gjukes 
datter, gift med Sigurd Fovneshane, SK. 25, 102; Gud- 
run Juka SK. 30, 159. 

Gudrun'"^ illgerOsfrú, norsk troldkvinde, odelægytr Jonui- 
vikingemea har ved en uhyre haglbyge; FK. 48, 11. 

Gu^T1l]l^ básM G., Ossore hnshru FK. 58, 69. 

Gttdnm* ÓBYivsdóttir (kaldet: Hósvisdótttr), Kjartans 
élekede, gift med Boili TollakssoD« FK. 62, 3. 

Gallborg [golbårg], daUer of Harg:reta^ FA. 18, 6. 

Gnllgrima (golgroima], honaxfn FA, 887, 88. 

Omiliild^ [gonmld), SK. 78, 16, mftake — Gunhild Bndla- 
dóttir, Gunhild BuOIa SK. 78, 51. 

QmiliildS moder Hl Åsh dvdrgamoy, SK. 102, 11. 

Gunnar^ [gonnar], G. Júkason, kongur, kong Qmnar, søn 
af kong Gjuke (JáU), SK 31, 171. 

Gunnar*, Gunnar fra Hlidarende (person i Njálasaga) 
FK. 51, 1. 

Gattormur [go'tårmor] i Hattarbótí, slægtning af Jakvarð, 

FA. 87, 19. 

Gyda (G} ()ja) [dij^ja] Haraldsdóttir, Jákup á Mðos udkwrm 

FA. 295, 2y. 

Gýdin [goijinj, G. jall, forråder k^ser Karls joeminge; 
FA. 174, 21. 

Gjdja^ |dzija], frugvio G , EyðuD Hestakoros hustru FA. 

123, 7 (synonym: Ingibjorgj. 
Gydja« FA. 357, 33. 

Gyðja^, andet navn for Geva, SK. 51, 172^ (noten). 
Gyðjtt' Guðrún^ FK. 58, I. 2 i. n. 



Digitized by 



GYLSTfimUB—HAAÅLDUB. 429 



Gylsteinur [đzi'lstainór], hak., FK. 40, 80. 

i Gotu [oi geøto], a) i Norðragotu [noøra-] (det nordligere 
Gðta), b) i Syðrigðtu [sin-] (det sijfVigere Gota), hyqdf^r 
pn sydøstsiden af Østerø ved Gotuvik; FA. 359, 23 (i 
Syðrigotu), Tronds bopæl (i Norðragðtu) FK. 64, 8; 
Gðtu sandur FK. 66, 25; GðtueiO(i), landtange på 
Østerø ved bygden i Syðngotu, FA. 360, 23; Gðtunes, 
næs på Østm'ø, nord for indløbet til Gðtavík, FA. 365, 
34; Gotu sund, digt. for Gotuvik, FK. 66, 24; Gðtu- 
Tík, indløb til bygdmiie i Gotu, FA. 449, 14. 

<jrótu-Tróndur [g^íetótroadór], sé Ir ond ur i Gotu» FA. 
390, 20. 

Hákar [hæakar], andet om for Haki*; SE. 65, 72^ (Dotao). 

Hald^ [hæatSi], H. kali FA. 72, 9. 

Haki* (H. kali), foregnm fader iU Kiika kalladóttír (o: 

Ásla Sjúrðardóttir), SK. 65, 7d. 
Hákn [håakån] kongor, Håkon, konge i Norge, hrođer 

til kong Erik og farbroder Ul MaigreU på ífordnæs, 

FA. 109, 5. 
Hákui [håakor], konam FA. 337, 30. 
HáldótBYÍk [haldarsvoi'k], den næ^norđUgsie hggd på øst- 
siden af Strømø FA. 327, 9. 
Halga [halga], datter af kong Atli, FA. $7, fi2, fmm tU 

Hermundor illi, FA. 84, 22. 
Hal^erd [haldzeerj, Gunnar^a hnsini FK. 51, 2. 
Hályđan^ [håldan], bejler til Åsa dvðrgamoy, SK. 94, 21. 
Halvdan* [håldan], kongur SK. 101, 1. 
Hálydan^, en af kong Alvs kæmper FK. 8» 63; H. prúði 

FK. 10, 1. 1 f. n. 
UáÍYdan^ broder til FioDur bio fridi, FK. 95, 2, H. sterki 

FK. 101, 72. 

Hálydan^ Úlvsson [olsoon], flokksmaOur, FA. 368, 14. 
Á Uamri [åa hamri], býlingur i Skalavik, FA. 348, 16. 
Hanis [hæams], Hans, H. i Búrstova á Eiði FA. 342, 11. 
Hanas [hæanos, -os] » Hanis; H. Balsar FA. 431, 12. 
HaraldvT^ [hæaralddr], béndi, fader til Gjda, FÅ. 296, 14. 
Haraldiir*, kongur av Noregi, kong EasrM hårfager FE. 

39, 6 ; H. hårfagri FE. 44, 37. 
Uaraldiir', Sigmmd Bresteeeøns fosfffroder FE« 56, 33 

og 58, 52, hvor flere håadskriftTarianter ha?e »Toilij5n«. 
HaralduT*, kongur, kong Harald hårderåde <tf Norge FE. 

149, 1. 

Hartobolt [hæararhi^u^, Island, sé TórólTur*. 



DigiUzecl by Google 




430 HABDATOLLUB^HEBMINOUB. 



KardåTlillui* [bæmTðdlór], ubekendt sted, /(frékommer i 

en gådrfuld tale, FA. 8a8, ð6. 
Hárekur [båankor, håarekor], bak., FA. 347, 34. 
til Hargar [bargar], sé i Horgp. 

i Hattaryik [oi ha*tanoi'k], hygd på Fuglø FA. 358, 13. 
Haygrímur^ [havgroimórj, H. ár Soðuroy, jasrøsk høvding, 

omtalt i FærejÍDga saga, FÅ. 436, 32. 
HaTgrímur^, høvding over Bjanneland FK. 39, 1. 
Uayn [havn], bygden Torshavn (på Strømø) FA. 360, 18. 
Haynarmadar [h&Toamftavor], mand fra TorsJuwn FA. 

369, 18. 

Haynaryág [havnavåa], Torshavns våg FA. 399, 3. 
Heidrikur^ fhairikor], kongur, MeiiJararsagas kong M^d^ 

rek FK. 29, 5. 
Heiðriknr', llejdrek, kæmpe SK. 101, 1. 
á Kellu [åa hædio], bondegård i Kvívík, undir Hellu Ion 

FA. 285, 20. 

Hellnmadur fhædlómæavór], mand Jra Hella (á Hellu, undir 

Hellu loiij, FÁ. 2b8, 4. 
Uelvik [hælvoi^k] jallsdóttir, jarledatter, moder til HOgai* 

ved HðgDÍ JúkasoQ, SK. 54, 301. 
Hemingur [heemi][)górj, andel nayn for Geyti Áslaksson, 

FK, 154, 48 (aog. oavnots oprindelse sé FK. 147, noten). 
Herborg [hærbårg], H. rfka, datter qf Einivaldnr, FA» 

375, 28 f. 

i Hendalsbirgi [oi bærdalsbird^i], nu nedlagt hébodttes^ 
plads ved Vestnrrik (Fámjin) på Suderø FA. 876, 3d. 

Herdairh^tt [EeerarbåMt], — HjarOarboU på IsUmd FK. 
62, 1. 

Hergeir' [hærgair], H. angi Yiljormsson, søn qf yiyormnr^ 

SK. 134, 35. 
Hergeir^ Sirileir, FK. 111, 9. 

fiørgeiri [hærgairi], hertugin H., gift med Balga og drmbt 

af Hermundur illi; FA. 75, 2. 
Herjaloiiđ [hærjalånd], ik. flt., sé Herjoyar; FK. 85, 4. 
Herjar [hærjarj, huk. flt., séEerojrar; FK. 39, (noten) r 

Herjaroy FK. 89, 46. 
irermann rman], gift med Marita', FA. 246, 14. 
Hermiiilru j^bærmiutruu], gift med Sveinur i Vallalid, FA. 

135, 4. 

Hermundur [hærmondorj, H. illi, kampe, søn af Sivar 

jall, FA. 66, 25. 
Uerningur [hærnmgor], kong Olav Trygvesøns svoget- 

FA. 278, 7. 



Digitized by 



HEBOYAR'HÓRISGOTA. 



431 



- Ueroyar [hærjar], huk. flt., Herøerne ved Norge FK* 39, 

30; jf. udtalen »fðrjar« af Føroyar. 
Hervik [hærvoi'k], datter Arogrimur og søster til Angan- 

tyr (isl. Hervðr), FK. 17, 4. 
Hestur [hæstor], ø vestfor sydenden af Strømo FA. 402, 33. 
Uilda^ [hilda], kongedaitery røvet af en jættekvinde, men 

hentet tilhage af kappin Illugi; FK. 35, 21. 
Hilda^, risen JRosmars kone FK. 136, 60, med det be- 
stemte kendeo.: Hildan svinna FE. 186, 62, søster til 

Gongu-Rolvur FK. 137, 69 fif. 
Hildan stjama [hildan Sadoa], honavn FA. 387, 33. 
Hildará [hildaråa], mytisk flod SK. 60, 1&6. 
HildavQail [bildarfjadl], mytisk fjæld, BrynhUd BudU' 

doMers opholdssted, SK. 16, 6. 
Httdurheygur [bildarhæior], — Hildarfjall; SK. 19, 43. 
HildttnialiiT [hildarBæalór], BrunhUd BudledaUers sal på 

HildaiQall, SK. 30, 48. 
Hlldibrand [bildibnmd], meiBtario H., broder fU Marita, 

FA. 20, 10. 

Hildur^ [hildor], huk., kampgvdinden Hilde, Hildar tingr = 

kampeiv FA. 270, 10, Hildar leikar det samme FA. 378, 

14, Hildurs ting FK. 149, 1. 
Hildur«, = Hilda*; FK. 37, 1. 13 f. o. 
Uiimir [hilmirl, for Åsa dvðrgamoy; SK. 93, 13^ (noten). 
Hilmir [hilmir], Hilmirs eldur SK. 84, 45. 
Hindarfjall [hmdarfjadl], mytisk Jj æld SK. 82, 30. 
Hjalmar [tåålmar], Hj. kappi SK. 78, 53, søn af Arn- 

grimur og i færøske kvad broder til Angaotyr, FK. 12, 2; 

FK. 19, 24. 

Hjálprek [tsåMprækJ kongur, kong Hjalp-ek, gift med 

Hjordis efter kong Sigmtotds død, SK. 6, 30. 
Hjarnar [tSadnar], Júkungur, søn af kong Gjuke, SK. 39, 28. 
Hjordis [tsordisj, dronningj gift med kong Sigmund og 

moder til Sigurd Fovneshane, FA. 235, 19; SK. 3, 2; 

siden gift med kong Hjálprek, SK. 6, 30. 
Uolmgardar [hålmgæarar], hak. flt., den nordlige del itf 

GarOariki, SK. 116, 13, henlofft m Norge SK. 131, 9. 
Holmgardiu [bålmgæaror], — Holmgarðar; SK. 131, 21. 
Hdralieiðar [hdurabaiar], hak. flt, hedestrcđming på Østerø 

ved hygdm á Skåla, FA. 873, 88. 
Hóráldiir [honraldor] (for Tórólvur), FK. 70, 1. 3 f. n. 
Hórisgðta [bonnsgaata], grmsdinien meUemi Nord^ og 

Sydstrømø FA. 379, 81. 



Digitized by Google 



4Sð HOBNALOND^HOBO, 



Uornalond [båclDal&nd], ik. fll., „Homdand^^ øgrl — 
bjæiget Horoeleo i Korge, FK. Ið2, ð8; sé det følg. oid. 

Honiið [bådoi], Hornið báa, fwJýiBrg (Homđm) i Homa- 
land, FK. 122, 28. 

Hósborg [hðsbárg], sandsynlign^is OsJo i Norge, FA, Iðl, 84. 

Hugin [hum] kongm, ÓlnTas, kong Fippings dattars, mand 
FA. 189, 2. 

Hugon [hogåa], H. kongor keisarin av Miklagarði, FA. 

147, 12. 

Uumlingur [homliggor] StúUaon, en o/ kong Tiðríka 

l-æmper FA. 232, 2. 
Hunakongur^ [hittinakåijgor], konge over Emneme, om 

Ásmund Aðalsson FA. ol, B. 
UlílnakollgUT^ sé Jiikin; SK. 87, 10. 
Hiinaland [buunalaodj, Emnernes land; flt. HúQAload SK. 

18, 26. 

Hundin^ur [hondingor], mytisk konge, hvis sønner dræbe 

kong bigmundy SK. 4. 13. 
Hupulin [hupolio] (med det bestemte kendeord L iyrenavn 

FA. 337, 29. 

Uiisayik [búu' savoi'' kJ, bygd på østsiden qf Sandø FA. 
335 1 

i UÚSÍ [oi hun''8i], býlÍD^r i Miðvági, FA. 354, 20. 
oiOri viA fiús [mm vi búa^s], byiiDgnr í Gðtu (SyOrígðtu), 
FA. 359, 24. 

Hyalagjúgy [krflBaladiægv], klippekløft påUMnuFAMO^l, 
Uyalba [kvalba], den næstnordUgsie bygd på asUiden (tf 

Sudere FA. 828, 17; til H^albýjar [kvalbiar] FA. 829, 7; 

Hfalbiogvr, mand fra Hvalbø. 
HyainøQSrdiir [kva^maQøerór], :fíord på vestsiden af Ja- 

lanå (arm af BreUttfjordur) FE. 69, 82. 
Uyannasand [kfannaaosd], bggd på sgdvestsiden af Tiðoy, 

FA. 362, 6. 

UQgnallodi [hOgnaboaji], hlinåt skær v4fw Ritnvik på syd- 

østspiåsen af Østerø FA 414, 17. 
HSgnar [hðgnar], íor Hðgni (Júkaaoo), SK. 82, 182^ 

(noten). 

Uogni^ [bOguj JúkaaoDi Hagne, søn (tf kong Qjuke, SK. 
20, 43. 

UognP, Hognason, søn af Hðgm Júkaaon og Heivik jalia- 

dóttir, SK. 55, 215. 
Uogni^ Ne¥, flokksmaður FA. 358, 15. 
Uonfr [heanir], guden Høner SK. 141, 22. 
^ Uorg [oi bðrgj, byiingar i Samba FA. 379, 8. 



Digitized by 



ILLOERÐ-STEIKØR— ÍVAR. 



483 



Ulgerð-Steiniir (ildðæratainór]. hat, FK. 131, 5. 
IHhugi, lUhogar [idloi, idliiór], sé IlUgt; FK. 34, I. 

1 og ð t n. 
Ilhigi [idlm], ka^pÍD FK. 34, 11. 

tnmdur' [oimonddr] Mti o: Jómsflkingasagas ðgmiiadr 

(Oehrmandr) hTÍtí. FK. 48. 9. 
logibjorg^ [iddíibjðrg], Inø^mgy elsket af Åsmondor 

Aðalsson, međ SjdrOor Fótur; FA. 61. 30 
Ibiglbjdrg*, frtigrÍD I, Ing^org, ledsager Margrete på 

Nordnæs og stnger kende, FA. 94 19. 
Ingibj^rg^, Ingeborg, giji med harra Pætnr wnder dennes 

ophold i Danmark. FA. 266, 12. 
InKÍbJðrg:^ Ingeborg^ datter af kongen af Tpi saland og 

årsaqen til Hjalmars or/ Aingantyrs tvist, FK 24, 88. 
Ingibjorg^t Ingeborg ^ datter af Bavgrimur, FK. 45, 73. 
Ingibjðrg'. Ingeborg, knvg Olav deii helliges snster FK. 

65. 41, i de færoske kvadnptegnelser alm. kaldet Kristio. 
Ingibjorii-". Ingdjorg, irsk kongedatter FK. 100, 64, 
Ingibjiirij-, Ingeborg FK, 131. 2 
Ingibjorg®, Ingeborg. = Hilda-, FK. 144, ?. b. 

írlanđ [oJrland], Irlaml FA. 378, 16. 

trlandshar (ó^rlanahæavj. FK. 139, 9^^^ (noten). 

Ísakur^ [oraakér] Diril, persim i Jákap á Mon, FA. 298, %\ 
rettaat akrevet Í. Dirðil. — dtrdil [diril]. bak., ^ 
1) Tufde på sælhund; bagparti; 2) person, som komnter 
drattende bogier; flt. dirðlar. 

ísakur', patriarken Isak FA. 410, 33. 

Isaland [omland], digt. for íaland, FK. 113. 33. 

Isan [oi'san], mytisk konge; ísans land FK. 19, 20, ísans 
líð FK. 18, 11. ísans lund FK. 18, 10, ísans ríki FK. 
19, 21 — hvor ðrvaroddur dræhte Arngriraur. 

isiii' [oi'sinj fru, elsket' Tistram, FA. 216, 7.' 

ísin'^ koiiíTur, Lnmg, konge over Brattingsborg, FA. 223, 
19; ef. isans FA. 231, 14. 

Island [o'sland, ó's-], Island FA. 344, 25. 

islandshaT [o^sla'nahæav, ó'a-J FK. 139, 92. 

islendingnr [oV*len)r}'g6r, ó'a-], islænder FE, 65, 35. 

ismal [o'smal, o's-]. Í. fræga kempa« SK. 74, 6, søn af 
Samaon aterki SL. 77, 32, ægter SiúrOur Sigmoodaraons 
SBster Svanhild Sólalj«>roa, SK. 78, 49. 

tvar [oivar] Holm. slægtning af Jatvarð, FA. 87, 18. 

28 



Digitized by Google 



434 



ÍVINT— JÚ&ØNGAK 



Iviiit [oivi nt], konge af Vinland FK. 105, 125. 

Jaktiiir fjaknir], hak. flt., teir J. tólv, tjkal være: teir 
jatnir tól?, de tolv jøfnner, jætte) SK. 136, 56 (jatnir altså 
tetlesDavn og flt. af jotuu, jf. indledningen s. LXXIV, noten). 

Jákup^ [jåakopj áMðo, helten i visen <tf samme mvn FA. 
d93, 14. 

Jákup^ apostlen Jakob FA. 434, 31. 
Jákup^ erkibisp FK. 77, 37. 

JaUgrimur [jalgroimor], høvding over Oplandene (i Norge) 
FE. 39. 1. 

Jansagutti [ja' nBagro*ti], hak., »Jansaguttarnirc er tihuam 
Jor de i sagnene berømte brødre Jra Fámjia: Albert og 

Gilbert, FA. 379, 11. 
Jarnbardur [janbardor], Erik jarls skib FA. 273, 14. 
JfatTard [jatvar], norsk jarleson FA. 85, 8. 
Jerusalem [jero'salæmj, Jerusalem FA. 386, 14, 
Jesus [jeasos], Jesus FA. 35, 18 

Jóanis [jouanis] Nik lasso n, Jf'hannes Niklassen, med 
o(v navnet Brókin, helten i Brókatáttur. FA. 285, 22, 

Jofri [jou^froi], = Jósvein; FA, 239, 2. 

Jógvan^ [jægvan] Tum massen, Joen Thomsen, bonde, 
person i Br('ikatáttiir, FA. 385, 25. 

Jógvau^, Oyrarbóndm, Joen, bonde Jra bygden á Oyri, FA, 
871, 11 f. 

Jóliaiiiiis [jouanis], apostlen Johannes FA. 434, 31. 
J<iiiisburg [jau'msbårg-, jå'msbårg], Jomsborg FK. 47, 1; 
alm. kaldet Joaiiiiborg. 



mand fra Jomsborg FK. 48, 11; alm. kaldet Joms- 

viningfur, J<5s viniugur. 
Jorsaliigrav [j&^rsalagræav], grav for kejser Karls tolv 

jævninge i Jerusalem FA, 187, 12. 
Josup [jau'sópl. Josej, FK. 62, S* for Ósvíy. 
Jósyein íjðsvaín], elsker kongedatteren Ólava', hvis fader 

har opfostret ham, FA. 239, 6. 
Jukatnradur [júu * kabreevór 1, » J ú k a n g a r ; SK. 39, 24, 
JókagrardiiT [júu^kagæarór], kong Gjukesgard SK, 91, 59» 

alm. i flt. Júkagarðar SK. 21, 64 
Jlikagarpar [jÚQ*kaga*rparJ — » Júkungar; SK. 39, 25. 
Jiiki [jiiirtsi] kongur, Gji(ke, mytisk konge SK. 25, 101. 
JilkiiL [juutéio] (med det bestemte kendeord) ^ Huna- 

kongor' og søn Júki koogor; ef. Júkans SK. 88, 24. 
JúkuDgar (júu koggar], sønner af kong Gjuke SK. 32» 191. 




Digitized by Google 



JÚSTIN— KRÁKA. 



Jiístiu [jestin] jallur, synonym til Ústin, FK. 3, 7, 
Jakil [jedtsilj = Brúsajokil, FK. 88, 34. 

Kála [kåala], konava FA. 337, 31. 

Kalbaksbotnur [kalbasbátnór]. åen runde dal omkring det 

inderste af Ka]bakBf3ðrðtir|?4 østsiden af Strømø FÅ. 380, 9. 
Kallsoygrgj (Kaltooy) [kaWd2(ka-Í8ái)], Kallsoyggin. 

en uf Norderøeme (mdletn Østerø og Kunø) FA. 867. 16; 

til KalUoyar [kaTlsiar]. 
Kálvur^ [kålvorj (i kTadopakrifteroe: Åhnr), broder tU 

Revna, FK. 67, 64. 
KalTur* Iftit FA. 353, 21. 
Kanaan [kana(a)n], Kaman FA. 410, 33. 
Karl [karl], harra K., » Hildibraod; FA. 22, 21. 
Karlainagnus karlamagnoBj« keisano, kejser Karl dm 

store FA. 139, 9 
Katrin^ [kæatnn], en. af Torkils døtre FA. 46. 8. 
Katrin^, fra K., ledsagerinde for Margrete på Nord/næs, 

FA. 94, 12 

Kedar [keedar], Isinach søn Ked ar, efter h>em nomade- 
Jol I: '/ Kedarmcnie fik navn, FA. 386, 15. 

Kelliiig [tsædlingj, đrangur (sé ords,) nord for bygden å 
EiOi, FA 34C 23. Jf. risi. 

Kina [tsina], konavn FA. 337, 30. 

Kiu^-ilvág [tsindzilvåal, d (i! Norge henlagt i^tcd, Jivor 

GiiOrun illgrerOsfru tilintelgør Jorns vikingernes ÍKjer ved en 

haylbygt'j FK. 50, 34; for Hjoruugavágur? 
Kinn [tsinn], ø rest for Norge (i Firðafylki) FK. 123, 29. 
á Kirkju [åii tsirtsóL hijqd på Fugla FA. 360, 33. 
(i) Kirkjubø [(oi) tsi'rtsoboaj, Kirkebøg bygd på vestsiden 

aj' Strømøs sydspids FA. 355, 19. 
Kjartan [tfia^rtanl, Olavason, Kjartan Olavssøn (person i 

Lazdælasaga), FK. 62, 1 og 6. 
Klæminlskirkja [klæaroi'nstðfrtðal FA. 385, 27. 
Knntur [kDÚnHór], Kmd FE. 68, 67. 
Koferyinberjatyssi [koafæryoinbærjattssi], ik., Kofervin- 

drueklase FA. 387, 6. 
i KoUafirdi [oi kådlaifn, -fin], bygd på østsiden af Strømø, 

FA. 328. 6; Kollfirðingur (kå'l -ftrig gor], mand fra 

bygden i Kollafirði. 
Koltur [kåMtorJ, ik., lilleø, lidt nordfor Heator, vest for 

Stroinv. FA 353, 17. 
Kráka [kråaka], kallsdóttir, fingerd navn for Ásla Sjúrðar- 

dóttir; SK 66, 84; SK. 69, 13. 

28* 



Digitized by Google 



436 



KRÁKUR»IÍTLA-DÍHDK« 



Krákur [kråakor], konavn FA. 337, 30. 

Krist [kristl, harra K., Krishis FA. 21, 33. 

Kristin^ [knstiii], huk., terne FA. 254, 21. 

Kristin', huk., person i Brókatáttur, Jóanis NiklassoDS kone 

FA 286, 24. 
K|4stin^ hak., Kristen FA. 301. 22. 
Kri8tiii\ søster tU yi1io^n1lr^ SK. t31, 1. 
K7i8ti%^ andet naTa for logibjðrg*; FA. 65, 1. 2 f* n« 
Kristnr [knator], » Kriat; FA. 242, 16. 
Kritunes [britooeaa], mytisk sted, ^ helvede? FK. 126. 66. 
Kumlabannur [komlabarmér], sted i udmarken nord fer 

bygden á Sbála på Østerø, FA. 372, 31« 
Knnoypgj [kvinåd 'dz] , Kunø, en aj Norderøerne ; alm. K u a - 

oyggin; roen: i, úr Kuaoy [kiin]], appi á Knnoj FA. 

358. 7; til KuDoyar |kuniar]. 
Kunoyarnakkur [kiinia(r)na*kdr]« forljjasrgpå nordspidsen 

af Kunoy, FA. 362, 7. 
Kunoyingur (kúniijgór], mand fra Kunoy, FA. 364, 11, 
Kýrberg fkó'rbærgf, forhjærg ved Kýrđalur (kodnlm), tæt 

red bygden i Uojvik, lidi nord for Torshavn (Havo) FA. 

Si^H, 26. 

i K¥igg:jargili [oi kvod'diardzih], sted ved Húsa?ík, FA. 

375. 15. 

K vorfinn [kvo'rfin]. dværg SK. 110, 64. 
Kolrin [kðlroin], JMh FK. 151, 22. 
Kom ar [kor nar] prestur, præst, som døbte Noroagest, 
SK. 73. 43. 

Landuljód(i) [landaljou(i)], Petur L., sé Pet ur. 
Landrus [landros], Óluvas søn med kong Hugin, FA. 197, 7. 
Langaliv [længaloiv], hedensk ke^ipe, FA. 181, 2. 
Leittralierg nai'ttrabærg, la'tra-], mytisk sted (bjærg) SE. 
120. 1. 

Leygamadur [læijamæavor], mand fra Leygarå, FE. 68, 67. 
Leygará [læqaråa], Laagarå på Island, GnOran Óafiva- 

dóttira hopæl, FK. 62, 3. 
Lindará [Iindaråa], mytisk flod, Hildara, SK. 50, 155^. 
Lin din [lindm] mjå, frúgvín L. mjá, FK. 139, 96. 
Lindisnes jlindisnees], kap LindesncBS i Norge ¥K 55, 16. 
Linteigar [ló''Dtaiar]. hak. fli, dyrket mark ved flåaavik, 

FA. 375, 16. 

LíralxT^ [loirabærg], fjæld ved bygden i Gásadali på Vågø 

FA. 348, 32. 
Litla-Dimun [i6^'tla doimoo], sé Di mon. 



Digitized by Google 



LJÓ8ALIND— MÁUR. 487 



Ljósalind [Ijou'sahnd], Flóvants fostermoder FA. 169, 31. 
LjósÍYunt [Ijatfsm^Dt], kejser Karls sværd FÁ. 173, 9. 
Loddasi [l&ddasi], hak , med det best. keodeo.: Loddasia 

FA. 339, 9. 
LoddasaBteimir påddasastainor] FÅ. 33 ð, 6. 
Lodin [loejinj, hak.» FK. 113. 30. 
Lokansliind [loeka'nslond], mytisk sted 8K. 133» 27. 
Lokki [M^tåil Loke SK. 142, 39; FA. 445, 28. 
Lokiiaoy [toakosåi], mytisk sted (ø) 8K. 133, 28* (ooten). 



Lokusriki [loakósroi^tði 
Lundlnborg [loDdinb&rg 



, mytisk rige SK. 133, 28' (noten). 
London FK. 162, I. 3 f. n. 
Lurkastrond [lo' rkastråndj = Lurkustrond, SK. 138, 87. 
Lurkustrond [lo'rkostråndj, mytisk sted (kyst) SK. 136, 66. 
Lnsa-Oddur [lúu'saáddór]. hak., FA. 115, 49. 



Magnus ^ [inagnoa], Magnus, søne^f Margrete på Nordnæs 

FA 106, 27. 

Maii"i)us'', kongur, Magnus, konge i Norge PK. 165, 1, 
Makrainant [mæakrama'otj, k^ser Karls brynje? FA. 
173, 10. 

Málauilrus [måalandrosj, kong Hugins og Galiauoas søn 

FA 206 10. 
Mammon [inamoiåDj, Mammon FA. 433, 25. 
Mánag^jó^y [måariadzægv], bjærgkløft på vestsiden af Borð- 

oyggj, FA. 379. 18 
Mannafellsdalur [maiuHiíæ' Isdæalor], dal nord Jor Kal- 

baksbotnur, FA. 379, 18. 
Mannaskard [mannaskæar], hjærgpas mellem bygderne i Vági 

og OrOavik på Suderø FA. 330, 9. 
Margreta' [margreta, margrota], frdgvin M , FA. 16, 17. 
Margrela*, frúgvin M., 8t, Margrete på Nordnoes, datter 

af den norske konge Erik, FÁ. 93, 23. 
Mar|^r6ta^ fnigvin M., daiter af kong Magnus', FK. 165, 2. 
Maria^ [maria], Marie FA. 35, 17. 
Maria*. Marie, Jesu moder FA. 35, 26; jomfrd tf. FA. 

113, 1; M. frd FA. 242, 15; santa M. FA 299, 10; 

FA. 448, 6; Marin klojstur FK. 166, 14. 
Afarita^ [marita], søster til Hil di brand, FA. 21, 9. 
Marita^, Hermanns hustru, FA 245, 7. 
Marjun [mMrjon], huk., visa M. i ðrðavík, FA. 328, 5. 
Marsilius [marsiliosj, hedensk konge FA. 187, 15. 
Máur [måavor] á Uýrl, fader til Gongu-Rolvur, FK, 132, 

17 og 18; Máur á Tanoam^fri F£. 143, U 3 f. u. 



Digitized by Google 



438 



MEYA— iNESSLÍD. 



Meya [mæijal, huk., = Daninieya, FA. S93. 16, 

f Midvágí [oi mivvåaji], lyf/il s>/(l(isfsiiiru (tf Vågø 

(Vágar) FA. 354, 20; Mið vágskirk j a [inivvås-j FA. 

334, 5. 

Mikines [niitSineaijJ, ø ved for Vågø (Vágar) og th n vesU 
liyde blandt Fm-øerne FA. 348, 29; M i k i ii esbúgvi, 
&e&oer «^ Mikines FA. 348, 31; Mikines fjorður, småd 
mđkm Vågø ag Mikines FA. 422, 9; Mikinesbólmnr 
holm vest for Hikines FA. 349, 14 f.; MikiaesmaOiir, 
íMmd fra Mikioes FA. 854, 7« 

Mikkjul [rou'tlal, mitfiall MikM, saokta Ifikkjals dag, 
Mikkelsdag PK. 75. 21 (— Mikkjalsmesaa); HikkjalB- 
mesaa. Mikkelsdag FA. 392, 7. 

i HiktaÚi [oi mikladæali], bygd på nordøstsiden af Kalsø 
FA. 346, 25; Miklađalsdrongur, dreng el. karl fra 
hygdeii i Mikladali FA. 346. 1 ; M ik ladalamadur, mand 
fra bygden i Mikladali FA. 346, 31. 

Miklogardur [miklagæaror], Konsiantinopel FA. 66, 20. 

Mimariii^ur |tinniaringór,]nim(in)aringÓr], Virgar Valiotaaana 
sværd FA. 226. 19. 

Minna | mmna]« ø vest for Norge (Miada i fierejja hålfijlki) 
FK. 85, 5. 

JMjóvanes 'mjonances] (o: det sviaJJc næs), næn på øíí- 

kysten (syda^i kysten) af Øsferø FK. 55, 20. 
Mjiiillivit (MJólklivít) [mjð'lkvoi't] (o: Snehvide), BrÚD- 

Steins frille FA. 250, 5. 
Mortaji [luartan], Mortin: santa Mortans dag, Mortensdag 

FA. B51. 11; Mortansniessa, Mortensdag FA.. Sbl, 11, 
Mósis >l<Í8tis [niou'sis, -os] J/ovrs FA. 435, 3 og 6. 
Miis liiuii s], øgenavn I il en af de katolske bisper i Kirkju- 

hki, FA. 379. 28. 
Mykjunes [mitgoneesj, sé Mikines; FA. 353, 11* 
Mýlint [moili^Dt] bin illi, forråder Ólava, FA. 196, 6. 
Hyri jmoiri], huk., Møre (Nord- og Søndmøre) i Norge 

FE. 132, 17. 

Kardus [nardos], NarduSy veUugtende plantet hvoritf NarduS' 

olje presses Hl Nardussalve, FA. 887, 3. 
Nemus ri*^»^<>^J> hertngin, en of k^ser Karls iolv jævninge 

FA. 179, 27, 

á Nest [åa neesij« bygd på Østerøs østlige sydspids FA. 

398, 26. 

Nesslid [næsloij, li ved bygden á Nesi på Østerø, FA. 
415, 13. 



Digitized by Google 



NEV— ÓLAVSORA. 



439 



Nev [neavj, sé Hðgni Nev. 

Nials [nijals] (út) av Gilstein, hak., FA. 94. 29. 

Niklas* [niklas]. sankt(ij N. FA. 38, 8. 

Niklas^, norsk jarlesøn. broder til Jatvarð, FA. 85, 7. 

Niklas^, kong Harald hårderådes svoger FK. 154, 48. 

NiklasS FA. 348. 14. 

Nils [niMs], ms FA. 290, 10. 

Noa [noiia|, (bibelens) Noah FA. 358, 8. 

Nólsoy Ino'lsij, Noisø, ø østfor sydenden af Strømø FA. 

397, 27; Nólsoyingur [no* Isirgor], mand fra Nolsø 

FA. 398, 35. 

Nordlonđ [oårlåndj, ik. flt., norden, de nordlige lande SK. 
34, 206 

Nordinadur [nårmæavor], normand FA. 116, 17. 
Nordmýri |nårmoiriJ, huk., Nordmøre i Norge FK. 131, 7. 
Nordnes [nårneesj, Nordnæs i Norge, hvor Margreta^ blev 

brændt, FA. 93. 24. 
Nordstreymoy [nå' rstrteimij, Nordsirømø, den nordlige 

del af Streymoy, FA. 380, 5. 
Noregi (nooieji, -ra-|, ik , Norge FA. 272, 34, nu alm. 

Norra, ik.; ef. Noregis FK. 48, 7, Noregs FA, 270, 15. 
Noriiagestur [nådnadzæstor], hin snarpi, mytisk kæmpe 

SK. 71, 1, tjener og ledsager Sigurd Fovnesbane SK. 

73, 34; SK. 126, 77. 
Niigvunes [nigvóneesj. næs på østsiden af Mikines, FA. 

353, 13. 

Nævurbussa [næavorbossa], huk., fingeret navn for Fipan 

fagra, FA. 33, 32. 
Noregi [nøareji, -ra-], ik., = No re gi, FK. 48, 12; ef. 

Noregis FK. 155, 59. 

Oddur [åddor], O. ungi (i færøske kvæder søn aj ðrvar- 
oddurj FK. 24, 87, kæmper sammen med Hjalmar og 
dræber de elleve Árngrimssønner FK. 25, 95. 

Odin [ouin], Odin FA. 2, 3; O. æsakongur (asernes konge) 
SK. 140, 5; O. æsagrá (den grå as) FK. 8, 55. 

Odnar-Bjorn lódnarbjðđnj, hak., FK. 131, 5. 

Odyald, Odyald [ådvald]. hedensk kæmpe FA. 162, 17. 
Oknarheili [åknarhædli], i O., mytisk sted (klippehule) 
FA. 31, 15. 

Olaysoka [oulaseeka], hellig Olavs dag, Olajdag o: den 
29. juli (Ólavsðkudagur). 




Google 



440 



ÓLAYUii— OYRARBÓNDI, 



ftlariir* [oulavér] Riđdararós FA. 8, 2. 

ÓlaTiir*, Olav, Ásmonđ AOalssons skosvend FA. 51, 15. 

OlftTur'' jall, OUver, en af k^ser Karls tolv jævmnge FA« 
148, %. 

ólavor^ Trjgfrvason, đeii norske konge Olav Trygvesm 
FA. 270, 5; Ó.kongQr FK. 54. 1, FK.74, 1 (omkvadet), 
FK. 85, 1 (omkvædet). 

OlaTor'^ kongar, den norske konge Olav den hellige .FK, 
65, 35, FK. 111, 10; signaAor Ó kongiir FK. 91, 70, 
FK. 120, 4; sankt Ó. kongnr FK 92, 85, Ó. saoti 
kongur FA. 296, 29; Ó. hin heilagi FA. 351, 20. 

Olavur« Olof, fader til Kjartan, FK. 64, 30. 

Olavur*. OJav^ norsk jarl, fader til Háivdan og i'imjur bio 
fríði, FK. 95. 1. 

Ólavur^, hroder fil Margreta^, FK. 165. 8. 
Olgar |ålgar], Holger (danske) FA. 156, 2; O. đaaski 
FA. 161, 2. 

Oli [ouli], Ole, Ó. raini. Mikinesbdgvi, FA. 348, 30. 

Olivant [ouliva'ot]. Olijant, Rolands horn FA. 139, 13, 
erohrvi af Roland fra kænqjen Emund FA. 160, 16. 

Oluva [ouióva, oolevu], dafttr af kong Pippiognr, kong 

Hugins dronning, FA. 188. 7. 
Qngland [åqgland], England FK. 156, 78; ef. flt.: Ong- 

land:i FK.'l56, 77. Jf. Eingland 
Oriiinr [årmar], TóróivssoQ* O. sterki, islandsk høvdingesøn 

FK. 74, 2. 

Ormur [ariiior], bondi á jtra Skala i £j8turoy, ildgcemings-^ 

mand, FA 368, 16 f. 
Ormur lårmor], skib^nat-n, Ormiirin langi Ormen den lange, 
kong Olav Tn/f/ve.^mis drageskib FA. 270, 14; skamri 
Ormur, kong Olav den helliges skib Ormm den skamme 
(korte) FK. 120, 4; Ormuriu (o: Orniurin lanm) FK. 74, 1. 

Osviv^ur) [osvivfór^l fader til Gudrun"^, FK. 65, 40; 
Ósvivsdóttir (alm. kaldet HÓ8vi(?)8dóttir) FK. 66, 45 — 
Guðrun'*. 

Oxakolla [åksakådla], konavn FA. 337, 32. 

i Oyndaríirði [oi åindafin, -fin, å'nda-j, (ior: Oyvindar-), 

hggd på østside7i af Osierø, nord J'or i Fuglafirði, FA. 

356, 26; Ojnd f i rðingur [á*'n *firiggór (å*n-j], matid 

fra bygden i Oyndarfirði. 
Oyrarbóndi [åira(r)bondt], bonde fra bygden á Ojri pa 

vestsiden af ØsUrøf Jégvan, OjrarbÓDdin FA. 871, 11 L 



Digitized by Google 



OYRASUND— RÓaVl SKEL. 



441 



Qynwiiiiđ [åirasond], Øresund FA. 273, 18, Oyraraond 
FK. 165. 1 (omkTødet). 

Pal [påal] og Páll |pådl]. Povl, Pål patriark FA. 140, 27. 
Pálsmessa [på^ lammsa], Poulamesse, den jamar FA. 

351, 10. 

Pedur [peeđór]. apostlen Peder FA. 4B4. 30. Jf. Pætur. 
Petur [peator] Landaljó6(i), sUegttdng af JatTarð, 

FA. 87, 20. 

Pippiiigur [pi^piqgór]. konge i Fra k land, /oder til Karla- 
mag nns og datter en Oluva, FA. 188, 5. 
PiVtur^ [pæat6r|, harra P., herre Peder, trolovet og siden 



gift med Elinhnr^, FA. 260, 5. 
PaBtur'^ Nikla.-snn, Peter Kikla^^stn FA. 291, 14. 
Pætur^ Peter, boudi i Kuoningi, FA. 368, 24. 

Ragnar^ [raguar] Lodbrok, kong lieyner Lodbroy SK. 
61, 22 

Ragnar* ^ Ragnarl ikkja, SK. 138, 84. 
Ragnar^ rtse. broder til Rosmar, FK. 137, 76. 
Ragiiarlikkja [ra^niarlitða], kongen af Girtlands fommsU 

kæmpe SK. 136, 59. 
Bagnhild [ragm)d], datterdatter af Doffin, FA. 379, 8. 
ttandarsol [randarsaol], søster tU SjdrOar Fótur og gift 

med ÅsmaDdnr AOalsaoo, FA. 66, 14. 
iRami [nsaD]], rise FA. 61, 4. 
Buinvá* [ran?&i] «. Ragnhild, FA. 379, 8. 
BamiTá^ hin gamla, hak., FA. 385, 24. 
BaTTiamiili [ravnaniúuli], ýoriýmrg på vestsiden af Vågø; 

fiskepladfi FA. 340. 19. 
Rebekka [rebæ'kaj, bibelens Bebekka FA. 410, 33. 
Regin [reajin], R. smidur, smeden Begin, Fovnes broder 

SK. 5, 19. 
Reiggja [rađ'đáa], konavn FA. 337, 29. 
Reviia [rævniij (i kvadopskrifterne: Bafna, Bagoa), Kjartan 

Olarssøus h'siru FK. 66, 52. 
Riii |roinl ui Rio, Minen, Minfioden FA. 176, 28; Rínará 

FA. ab, 23. 

Ringariki [nrjgaroi'tsij. Pivgerige FA. 271, 24. 
Ringur (rir|ir6rl pnii^i, en af kong Ålvs kæmper PK. 8, 63. 
Risi I risl), iiuk., draiigur (,sé ords,) nord for bjfgden á Eiði, 

FA. 344. 23; jf. Kelling. 
Roaldur [ruualdorj. Iðgraaður, FA. 375, 24. 
Rógvi Skel [rægvi åeel], flokksmaður, FA. 358. 15. 



Digitized by Google 



EÓKDR — SIGMUNDUR. 



Rókur [ronMiór], en af kong Alvs kcmper FK. 8, 63, 

Rókurin svarti FK. 9, 67. 
Bóland [rouland, roula'nt]. R. jall, Boland, k^ser Karls 

frænde og den første af hans iolv jævninge, FA, 146, 27. 
Rólant' froula nt] = Roland; FA. 162, 27. 
Rólaiit'^ konge af Vinlnnd FK. 105, 126. 
Rólvur, Rolvur [råhorj = Gon p-ii-Rol vur, FK. 132, 19; 

også kaldet: Rolvur Uppsal-j^Il FK. 189, 89. 
Ro.smar [råsmar], rise i Trollabotiiar, 1?'K. 135. 50, 
Rudis Iriidis] o: Jkrodes FÁ. 40, 5. 
Rúina(r)ríki [i úumaroi'tsí J, Romerriget, det romerske rige 

FA. 1 67, 10. 
Rum la [rom la], hrnani FA. 337, 28. 
Ruiisival [ro'nsivæal], lioiicirmx-dakn i ryrmæ.€rne, hvor 

kejser Karls tolv jævninge faldt i kampen mod hedningene 

(saracenerne) FA. 139, 13. 

Bálarbótará [såalabou^taråa] elv på Vågø FA. 333, 35. 
Salomon [sæalomån], hibdens kong SdUmm FA. 386. 6; 

alm. Så la Dl 00. 
SamsOB [sa'msåo] sterki, fader Hl íamal fræga kempa, 

SK. 77, 32. 

Samsoy [sa'^ms&i, sa^msi]. Samsø FK. 12, 1 (omkvædet). 
i Sandayá^i [oi sandavåaji], sydøsUig bygd på Vågø FA. 

333, 23, 

å Sandi [åa sandl], bygd på vestsiden af Sandø, heima á 

Sandi; heiman av Sandi (Jra hygdtn á Saiiđi) FA. 332, 

16 f.; Sandsbygd ^ á Sandi, FA. 332, U; Heima- 

sandsmaður, mand fra bygdm á Sandi. 
Sandoygi^j fsandåd'dz], øen Sandø, syd for Strømø, alm. 

Sandojggin; men: i (ur) Saodoy [saodlj FA. 335, 1; 

til Sandoyar [saudiarj 
Saxland [saksland], Saksenland, Saksernes land FA. 66, 12. 
Seggir jsæd'dzir], FK. 183, 21, tvivlsomt, måske fællea- 

navn = sægrerð (soíns oprør)? 
á Selatrad [åa seelairæa], bygd på vestkysten af Østfra: 

Solatraðskarð, bjærgkløft ved bygden á Selatrad, FA. 

373, 4. 

Selifjaloiid (sældzalånd], ik. flt., mytisk land SK. 113, 96. 
SellátraskarO. sé Seiat raðskarð ; FA. 373, 4. 
Siftusoka (Syftusoka) [siftosødka], St. Svituns dag, den 

anden juli FA. 425, 16. 
Sigmuiidar^ [sigmondórj Brestissoo, den færøske oldtids- 

hdt Sigmund Brestessøn FA. 374, 13. 



Digitized by Google 



443 



Si§rmundur^, jallssonur, kongur, Itong Sigmnnå, faÅer tU 

Sigurd Fovneshane SK. 3, 2; FA. 235, 18. 
Sie:iiild [signild], huk., FA. 14, 5. 

Sigrid [Sigrid], gift med Torkel i Brattalíð, FK. 117, 76. 
Silvur [silvor], kongins son, SK. 94, 22. 
SilYurlin [silvorloinj. huk , (SoherJad) FA. 42, 13. 
SímuTi^ [soimón, -lo], saoti S., den hellige Simon FA. 

141, 25. 
Siraiiii* i Bo, FA 354, 18. 

Singpjaiit [siiidza utj há, mytisk sted SK. 90, 54, lund SK. 
113, 95. 

Singjarfjordur [siiidzarfjearor], myfisk fjord SK. 112, 90. 
Sissal|si8sal] (0: Cesilia), husfri%viii i Húsavík, FA. 373, 14. 
Siyja \^WyA\, Jostermoder for Lamiriis, FA. 208, 19. 
i Sjurdargardi [oi suuragæan], býlingur i Fámjiu i Suðuroj, 
FA. 379, 7. 

Sjiirdur^ [áúurór], SigmondarBon, Sigurd Fovneshane SK. 

3, 1 (omlrvædetj; FA. 331, 12; kappin Fovoisbanl SK. 

84, 5d; kong Uins fornemste kampe FA. 230, 3. 
SJurdur* Fótnr FA. 52, 12. 

SUárdttr^ Bing, Sigurd Bing, f cider til Ragnar Lodbrélr, 
SK 61 22 

Sjurdur^'viO GelliDgará i HattarYÍk i Fngloy, FA. 359, 14. 
& Skala [åa skftala], bygd på Østerø på den vestlige side 

af Skálafjorður FA. 368, 15. 
i Skálabotiii [oi skåalabåtni], hygdpå Østerø ved detind- 

crsfc af Skálafjorður, FA. 367, 19. 
Skálafjordur [skåalafjøaror], lang fjord, som skærer sig 

ind sydfra på Østerø FA. 372, 9. 
Skálavik [skáaiavoi^ k], bygd på østsiden af Sandø FA. 

348, 12. 

Skalli [skadlj]. fader fil Ffpan fagra, FA. 27, 4. 
Skar(Miuinar (skæarliæamarj, en {widcr ef skarO) frem- 

sprhtgiiide^ lav og flad, klippeformation i strandbredden 

under Ne8sli(\ FA. 415, 13 f. 
á Skardi |åa skæari], den nordligsle bygd på Kunø FA. 

383 5; íSkarðsmaður, mand fra bygden á Skarði, FA. 



Skardsá [ska' rsåaj. elv mellem bygderne Gåsedal og Bø 



Skarvanes [skarvaueds], sydvestlig bygd på Sandø FA. 



374. 22. 

SkatagjógY [skæatadilægv], klippekløft på Vågø ÚHjMi 
bygderne Bø og Sørvåg FA. 355, 2. ' 9 



2. 




2)å Vayo FA. 340, 4. 



Digitized by Google 



444 



SKEG6I--SUÐ1TB0T. 



ISkegrSri [fi»d'di]» hak., FA. 448, 26; Skeggjanðv, gttfll 
forbjærg ud imod GOtovik, FA. 449, ð4; i Skeggja- 
toftum, bondegård i bygden i Sðlmaoclai^rði (nu: appii 
Toft). FA. 449, 4 f. 

Skel [ðeøl], sé Rógví Skel. 

Skemmiiiipir [ðæmiDi]jgór]. Virgar Yalintsons^esf FA.22&,d5. 
Skopun [akoøpOD, -on], bygd på nordsiden af Sandø; 

SkopnnarfjðrOiir, det stind, som skiller Sandø fra 

Sfrømø og Hestur. FA. 378, 33. 
Skorarheygur [skoerarhæior], JioJ på øen DiinuD, FK. 58,58, 
Skotland [skåtlandj. Skotland FA. 96, 19. 
Skriidhettan [skrúuhæ*tan], stor sten i strandkanten ved 

Fossá nord J or Hvannasiind i?^' Viðoy, FA. 379, 13. 
Skrýmsli [skró''*msli], om riseniLokka, táttur SK. 142, 44, 

sé s k r i m s I ( i ) i ords, 
Skiigyur [skig-\ór] av Stokkanesi, FK. 111, 11. 
Skúvoyggj [sivuuåd'dz] og ^^kiig^voyg-gj fski^våd'dzj, øen 

Skiio, y 1 ulv est for Sandø; alni. Skúfgjvojggin; men: i 

(ur; Ská( g)voy [skiiui, skiL^vi], FA. 326, 9: Skiiv- 

oyarfjorður fskúnia-, skivja-J, sundit inwiivm Sandø 

og Skuø FK. 58, 49; Skúvoj?iugur [skuuingórj. wa?k2 

fra Skvø FA. 853, 19 f. 
Smalsarliorji [snia'isarhådu], ældre navn for ,,Homelen", 

forbjærg på vestkysten of Norge FK. 161, 1 5 f. n. 
Snorri [snårri] F6t FK. 131, 4. 
Spanlftlaad [spæaDÍalanđ]. Spanien FA. B7, 27. 
Stavn IstaTD], slægtning af Jatvard, FA. 87, 24. 
Steffan^ [stæffanj, sankti S., den hellige Sttfanus FA. 89, 18. 
Steffan^, en af kong Alvs kæmper FK. 8, 63. 
SteYituyålur [stævnóváalói], høj (gammelt Hngsted) på 

Øsferø liéU nord for bygden i Skålabotni, FA. 372, 7. 
Stigar [stoijar], slægtning af JaUarO, FA. 87, 24. 
Stok kanes Isiå'kaneas], %eovei/ar BrattaliO iErÍk^jorđen 

(Groiiland) FK. 111, 11. 
Stórafjall [staurafjadl], fjæld øst for bygden i Sðlmundar* 

íirði på Østerø FA. 449, 9. 
Slreymoyg^gj fstræimåd'dz), Streymoyggin,5frømø(blandt 

Færeernej FA. 344, 21; i, ur Strejmoy [øtræimi]; til 

Streymoyar [stræimiar] 
Strond [stråfid] rhndigvis ef sfed i Norge (et Strðod 

findes både i Kingariki og Rógaiand), SK. 121, 19. 
A Strondum [åa stråndon], sydlig bj/f/il på Østcro t^cst for 

Skálafjðrður FA. 341, 18; inn á Streiidur FA. 369, 19. 
Suduroyggj [su(0)råd'dz], Suderø, den stjdUgsfe n blandt 

Færøerne FA. 328, 6; alm. Suður oyggi a ^ laeii: í,Júr 



Digitized by 



SØÐUBSTEBTlfOT— TINDHÓUflIR. 445 



Snðuroy [sún]; til Suðuruyar [súriar, sorjar]; Suður- 

oyarprestur [suria-, sorja-]. FA. 378, 34. 
Sudurstreymoy Isúórstræimi], Sydstrømøj den sydlige del 

af Streymoy, FA. 379 31. 
(i) Sumba (Sunnba) [(oi) eomba], den sydligste hygd på 

Sttderø FA. 379, 19, 
SAiattaa [suu-^saoaj. Susanna; SÚBonniivísa, visen om 

(den Mfdske) S. FA. 410, 34. 
Syanhild [8væan(h)ild] Sólaljdma, datíer <tf kong Hjålprek 

og Hjðrdfs. 8K. 76, 13. 
BTeinnr^ [svaio6r] i VallaliOp FA. 124, 2; harra Svein FA. 

124. 24. 

t^yeinur^, (harra) Sveio, andet navn for Hd^ni Hdgoaton, 
SK. 68, 246. 

fiTÍDOyfCgjiSyíiioy) [svoinåd'dz (-ål)], Svinoy ?gin, Svinø, 
en af Norderøeme blandt Færøerne FA. 362, 3; i, ur 
Svinoy |svoiniJ; Svinoyarkirkja [svoinia-] FA. 364, 
30; Svinoyar-Bjarni FA. 437, 11 f. = Bjarni úr Svinoy; 
S V i n o y i n g u r [8voÍDir]eór], mand fra Svinø FA. 447, 3, 

&Yoriki [svearoi'tsi, -ro'tsi], Sverige FA. 272, 19. 

Sygri [sign], ø udenfor Éerøeme ved Norge FK. 86, 6, 

Smmundur [solmondor], hak., FA. 448, 26. 

i Sðlmundarflrcíi [oi solmondafiri, -fin], bygd på Østerø 
østfor Siíalaíjorúur, FA 448, 29. 

Solvi [sðlvi]. andet navn fur Sðlmunđur, FA. 449, 1. 

i Siirvågi [oi sorvå.ajij, hygd på vestsidru nj' Vår/ø FA. 
o 5 2, 31; Sðrvágsmaður fsðrvá(k)8-], mand Jra Sørvåg 
hk. 353, 7; Sorvagi>va tn, langagtig indsø i den syd- 
lige del af Våyø mellem bygderne Sørvåg og Midvåg FA. 
356. 4. 

^wMmfrar [takmoirar], á Takmýram, sumpet strækning på 

Sandø i nærheden af HtSsavik, FA. 336, 3. 
Twiiar, Tambarbogi [tambar-], Ejnar TambeakcB^vers 

hu FA. 279, 18. 
Tambar [tambar] preatar, prcesien Ta$igbrand FK. 64, 6. 
Tannamyri [tannamoin], sé Máur. 
Tannebraiid [taonebrandj, sé Tam bar praator; FK. 54, 7. 
á Toig-i [åa taiji], sled ved Húaavík på Sandø, FA. 376, 6. 
Tidrikur* [toirikor], kongur, kong Diderik af Bern FA. 

223, 6; konge på Brattingsborg SK. 105, 2. 
Tiðrikur* Tatnarson, troldiwsnå SK. 52, 179. 
Tindholmur [tindhoimor], holm vest for Vågø på den syd* 

lige side af SOrvágsfjdrður, FA. 364, 13. 



Digitized by Google 



446 



TIN6ANE5— TÓSBORO. 



Tinganes [tii^g^aneos], den byggede landtange, som skyder 
ud imellem ^'Torshavns østre og vestre våg FA. 400, 13. 

Tistram [tdistram, -an], Tristan, dsker Uiu frú (Isolde), 
FA. ai6, 7. 

Tjaldaryiksholmur [tSaldarvo^(lr)8hðlmór], holm i Trangis- 
vågsjjorden på østsiden Suderø FÁ, 330, 16 f. 

i Toflam [oi tåftoa], »i Skeggjatoftom (aé Skeggi); 
FA. 449. 4 f. 

ToUftkBmessa [tådla(k)sinæ88a], liUe juleaften, den 23, de* 

cemher, FA. 293, 17. 
Tora' [toura] Rorgarhjdrt, Jxonr/edatfcr, gift med Ragnar 

Lodbrok, SK. 59, d; Tora i líð SK. 69, 30; Tóia i lond 

SK. 70, 31. 
Tó^a^ Tora, Kjartans søster FK. 66, 51. 
Torbergur [tårbærgor] FK. 110 1 1 f. n., for Torgeir. 
Tordur ftouror] hak., FK. 115, 52. 
Torgeir [tårL:i:r|, Tormann skalds fostbroder FK. 110, 1. 
Torgrimur [iårtrroimor] trolli FK. 111, 4. 
Torhttllur [touri h)ađlór] (variant: Hóraldur) FK. 67, 64. ' 
Tórir ftourir] av Strond, SK. 121, 19. 
Torkel itartsilj, bondi FK. 113, 30, boende i Brattalíð i 

Grønland, FK. 117, 76. 
Torkil' [tå'rtåil], hak., FA. 22, v. B. 
Torkil*, hak., FA. 45, 14. 

Torkil^, kong Olav Tnjgvesans broder FA. 277, 22. 
Torkil^ av Grund, SK. 121, 19. 

TorkiP erkibisp, ærkebiskop Torkild i Nidaros FE. 65, 37. 
Tormadur [tårmæavér], Tormaoa akalđ o: den islandskø 

skold I^ormóðr Kolbrúnarskáld, FK. 110, 1. 
Tonnansgjogy [tårma osdiægv], klippekløft på Vågø ved 

FjallavatD, FA. 333, ðO. 
TÓTÓlTur [toarålvor], den islandske høvding Stórólfr, fader 

ta Ormar, FK. 74, 1, T. af HarOarhoUi FK. 76, 29. 
Torstein^ [tå'rstaiD, tåstan], Torsten, konge (tf Vinland SK. 

105, 123. 
Torstein« Oxamegin. FK. 121, 15. 
Tórur^ |t9urór] rami, Tor, rise i bygden Gåsedal på Vågø 

FA. 348, 29. 

Térur^, Torc{^6riv), ^oi? af Beioi og søskendebarn tU Sigmund 

Brestesson FA. 436, 20. 
Tórur^ lir Trollabotnum. m af Iwngen af Girtlands komper 

SK. IBG. 57; T. av Trolla'botiii SK. 138, 86. 
Tosborg [tosbårg] 9: Túasberg (Tønsberg) i Norge FA. 

121, 34. 



Digitized by 



TOSTAN— í VÁGI. 



447 



Tostan [tåstau], T. jall, Toste jarl, drager på Englands- 
togt med kong Harald hårdernde, FK. 156, 78. 

i Trakki [oitra^'tåi], sted på Mikineshólmur, FA. 349, 27. 

Trándheimur, Trónd- [trándhaimór, trðnd-], Trondhjem 
FK. 82. 94. 

Trándur^ [trándór], sé Tróndur; FK. 54, 8. 

Trándur'* sendisvein, FK. 103, 96. 

Tróndur (trondor], T. í Gotu, Gotu-Tróndur, Trond i Gata 

(Gøte), færøsk høvding, Sigmund Brestessøns modstander , 

FA. 348, 14, T úr Gótu FA. 437, 1. 
Trollabotiiur [trðdlabátnór], mytisk sted FK. 133, 26; flt. 

Trollabotnar FK 138, 80. 
á Trollanesi |åa trðdlaneasi], den nordligste hygd på Kalsoy, 

FA. 357. 15. 

Tiiffvuniar [tigvónar|, fiskemed ved Vågø? FA. 292, 7. 
i Tun^u [oi torjgo], sted i udmarken ved bygden i Gásađali, 
FA. 326, 24. 

Turkur [to'rkor], tyrk FA. 328, 16; Turkafólkið FA. 
329, 11. 

Turpin [to 'rpin] erkibisp, en af kejser Karls tolv jævninge 
FA. 140, 24. 

Tjppafossur [ti pafåssor], fos, nordvest for bygden i Skála- 

botni på Ostei-ø FA. 371, 24. 
Tyrvin^ur [tirvirjgor], sværdet Tyrfing FK. 20, 32. 

Ulvur [olvor] reyði, Ulv den røde, en af kong Olav Trygve- 
søns kæmper FA. 276, 32. 

Uppland [o'pland, op-], Oplandene i Norge FK. 21, 52, 
alm. i flt. Upplond FK. 39, 2. FA. 121, 32. 

Upplendin^ur [o'plænđirjgór), oplændiny, mand fra Op- 
landene FK. 44, 57. 

Uppsaland [o'psaland, op-J, Uppland i Sverige FK. 22, 59; 
FK. 23, 75: Upplaud. 

Ustin [ostin| jallur o: Utsteinu, styrmand for kong Alvs 
drageskib FK 3, 7; synonym: Justin. 

Vá^ar [våar], hak. el. huk. flt., øen Vågø, vest for Strømø 
FA. 333, 19; Vágabjðrgini, de bratte klippevægge på 
Vågøens sydside FA. 355, 25; Vkg&mn^mgmm^ nd fra 
Vågn FA. 338, 21. _p-^_ 

i Vági [oi våaji], a) norðu! ^ ' ^^'""^^T 'Ir- 
vestlige side af Bordoen. J^^mHHH^^jpft' 
b) suOuri i Vági, syd'' 



446 



VAONUB^ViNKONGOB. 



yåg-smAOnr [våka-] o: maður norftan tir Vági FA. d6&, 
34 modsat (Yágbiogur [våbbiggorj o: maðiir suDoaii fir 
Végi). 

TagHur [Tainior] AkaaoD, jomsvtkin^ Vagn Ågeaen FK. 
47, 4. 

Vágsbotiiur [yfitob&taor]« f Vágabotoi, dm đd itf Tors 
havn, som ligger ved det inderste itf den vestre våg FA. 
401, 30. 

Talakniikar [væalaknúi/kar]. hak. flt.. cn række små 
klippei' tæt ved bygden i Skålabotoi på Østerø FA. 

367. 19. 

Vallalid [vadlaloi], myfisk li FA. 124, 2. 
Tallalund [vadlaloođ{. mytisk lund FÁ. 124, 25. 
I^álsbrekka [vå'lsbræ'kaj. bakkeskrænt på Østerø i nær- 

hf'len af bygden á Skála. FA. 372, ^5. 
\ata [vatn] Sorvágsvatn; FA. 355, 4 
Yatnsbrekka [va nsbræ'ka]. brink ø&^ /or Sórvágs?ato på 

Vriaa FA. 333, 32. 
\esti'elli !væsfædli|. jjæld på Sandø melleni Húsavík og 

Skarvanes, FA, 376, 9 
Testurlaiid | væstorland], opdigtet sted på Færøerne FA. 

294, 7. 

Vesturvik ! væstórvoi'kj, ældre navn for det tiuværemh 

Fámjin, FA. 376. 30. 
á Vidarciði [åa vijaraii], bygd på nordvestaidtn af ViOoy, 

FA. 352. 9; VidareiOssAg? FA. 3&2, 38. 
YidarhelUsgJogY [vijarhædliađilægvj, klippekløft 2m kysten 

itf Mikines. nær ved bygden, FA. 350» 3. 
Yidoyggj [vijåd'dz]. en af Norderøeme, nordøst for B(»rdø 

FA. 352, 9; alm. Vidoyggin. 
Yiglirondur [vé^brandor] GayU son, FA. 240, 16. 
Yiggriinur [voigroimor, vd'g-J GoDDarssoD SK. 21, 55. 
Yik [voi'kj, 1) ^ HalddrsTf k, FA. 327, 9; 2) bygd på 

nordsiden af Vagø. 
i Tikum [oi vorkon], býlingur i Oyodarfirdi FA. 356, 9. 
Tiljonnor^ Iviljåruior], trolovet med Adalus, FA. 125, 27. 
Yiljormur^, søn af Viljormur^ og Adalus, FA. 130, 20. 
Viljoniiurf SK. 131, 1. 

Yilkus ivi'lkos], risans sod, rise i Holmgarðar, søn (tf 

Akival SK. 115, 14. 
YilluTU |v!«1!oin], cv af kcjsrr KdvJfi folv jævninge FA. 148. 17. 
Yiukoii^ur [vó^'ukángór, vó'nk-], konge itf Vinlanå FK. 

105, 116. 



Digitized by 



VÍNLAND~ð8SUB. 



449 



Yinland [voÍDland. vó'n-j, Vifdand (i det østlige Nordame- 
rika), FK. 105, 115. 

Xirgar (virgar] Vatintsaon^ Tiđrik Verlandasøn, en oj 
kong TíOrika hæmper FA. dð4, 38. 

yolÍBinýri [Toelismoin], mo$ø på Sandø FA, 888, 7. 

Ýla [oila], konam FA. 387, 80. 
Ttra [itra] o: Ttrey, ø ved Nørges vesikyd FK, 79, 57. 
á ytra Skála [åa itra øk&ala], del af bygden á Skála, FA. 
868, 17. 

Ytri KoUiir [itn kådlor], e)i forøvøn løsreven del af EiOa- 
koUQr» FA. 844, 82 f. 

Ordayik [øeravoiTcJ, hygd på åen sydlige side af Trangis- 
vågtfjorden på østsideti af Suderø FA. 838, 5. 

ðpTarođdur [ðrvarađđór], Arngrims drabsmaivd og dræht 
af Ariuirims datter Hervik; fader til Oddnr ungi; FK. 18, 10. 

ðssur [ðssór], færøsk høvding, boende på stóra Dimnn og 
drcebt af Sigmund Brestesen, FK. 58, 63; også kaldet: Oxir* 



Digitizeci by Google 



Tillæg og rettelser 

til 

ordsamlingen . 



áburður — også gødning, spredt (båren) tid på marken. 

adal [æalj, ik., (ved korDrensoing) det rene gode korn, mod- 
sat lættukorn (sé ords.) og sodnkerakorn (det korn 
som mellem »sodnspdlir« falder ned i »sodnkeriO«). 

aktll — digt. undert. opdrage, so snimma læt koDgorin a. 
hann FA. 239, 13. Under bctyđn. 1 tilfej: også med gf., 
einki aktar Sigmundur slikt FK. ðð, 19. 

aukar [æ'nkar], ik., miker, tmuleformet kar; som mål 
anker. Det for akker(i) hyppigt brugte ank ar er 
danisme. 

aiinadhvort — bevaret som ubest. stedo. i ik., ét aj to, 

unnar — i aoDað kvðlđ, i morgen ajten. 

annarslikur — annaOslikt: egl. Uge au meget til, annaO- 

slikt aftrat (aftur at), 
árnur — ogaa spec. om fordyhningm iil gløderntj sml. 

e:rugv'a. 

as ur 1 — spec, hjælke behængt med fårekroppe (til tørring), 
krovásor, sé krov ; rokkaåsur, cylinderformet stykke træ, 
kvonm hjuUt på en skotrok drejer sig, 
átala [åatftala], hak., đadđ, irettesættelse, bebr^ddse, 
ayseta — et andet avaeta, mest i flt. aTsetur, findes i 
betydn. det sidste of rendegamet, som Ucke kan væves 
med, men skæres fra, idet tøjđ tages ({f vcsven. 

tarki 1 — tilf^: barkak/H, hak., el. barkakyi, ik., 

adamsæble (den fremstående knnde på luftreret). 
Mim [bælja] (að), udso., brøle, om ned (ko, okse el. kalv), 
liera [beiira], huk., bar plet, bart sted, spec. bakke el. 



Digitized by 



BERA— BBELL. 



461 



mmðn højde, atm skyder op oi sneen ved tøv^r, FIt. 
beror. 

bera (nđeo.) — b. med bf., a) b. e-m væl (illa), give in 
godt (dårligt) viđneđtifrđ, b) kUlBde el. passe eii på cn 
vis mådCf M ber tær væl. --mider 6 tilf.: b. seg uudan, 
også beraet uodaD, jf. FA. 854, 31. 

bida — 80 g^Øan dgnr beiO, qpiuleáe så gad en sejr FÅ 
210, 32. 

binda — binda friO, holde Jred, være røUg, 
biflmsrapund — 6 shålpmd læs: 12 sWpund «»^4 

merkur (sé mðrk). 
bjóda b. ?ið (npers.) = b. ímóti; taO yar ikki tf, at 

sær beyð viO at eta FA. 370, 2. 
bjorn [bjóđn], huk., hjørn, Flt. bjarnir. 
bliinda — også b lund as t FA. 383, 16. 
boda [boa, bua] (að), uđeo., hehude, forkunde, b. frá e-m, 

bringe budskab om en FA. 398, 30, b. e-m til útróðrar, 

bringe en, som man ønsker uned på fiskeri, Imdskab em 

m forestående tur, 
bondskur [bá^nskór], to., ubændig, håråhændt. 
botnur jbåtoor], hak., 1) bund^ gruudjiade: 2) hahrmid 

dal, åben imod havet og lukket op imod laudet ved 

klipper og skrænter; også det inderste af en bugt el, våg, 

vágybotnur. Flt. botnar. 
bota íbDo'ta) (að), udso., komme bot ^ på suppm, væl 

(illaj bótað súpan. 
bragd — opr. hastig hevægeJse (jf. við bragd j, hlmk, i 

eygnabragd, blink med øjet ^lmtW udso. bragda: ejgað 

bragdar á bonnrn, hans øjelåg sitrer). Ved bragda (un ler 

bragd 6) tilt: baHD b16 bann, so hann bragdaði ikki, 

hm slog ham, så han rørte sig ikke, 
brandur ð ^ tílf.: hyppigst haivt uđbroBnđt (el. noget 

brmdt) stykke tørv, eg rivl brand úr oroi út FA. 286. 

29, birdar b.» aé birOa 2. 
bregda, bregda — - a bráat moyggjamavn, ej forandredes 

hendes mønam FK. 140, 99. 
breida — også sprede, b. tW, sprede gødning, 
breidsla (brafsla, braisla], huk., noget, som er blevet ud- 
bredt, udbredt el udspredt masse, speij. et som tegn udr " 

bredt lagen el, hvidt klæde, sé breiOa. 
brell [brædl], ik,, stasrk, kildrende lyst, fáa, ha?a 

cftir nðkrnm; udso. brellast (að): ein brellast 

Dðkraniy ens tænder løbe i vand ^tfter 



452 



UKK.STA — DUMBA. 



bresta 2 — tå brast i ódDÍaa, da brød uv^ret pludselig 

hs FA 415, 25. 
brok — ogad kullie (på bøsse), byrsubrók. 
brosa jbroosa] (st), udso., smile. Jf. orðbrosin. 
brani jbriiui], hak., brænderi: hyppigst stærk varme i m 

el anden legemsdel (efter Kuliej el. betændelse. 
bryg-^ja [brid'dza], huk., hryyye, skibs- el. bådebro. Flt. 

hry^^jiir. 

brjni [broHii], ik., hvæssesten. slibesten. Flt. bryuir. 
bæsa — bliver at adskille fra det på eamme måde udtalte 

basa, få bugt med, b. e-m (jf. isl. og no.). 
*bii8sa [bossa], huk , skib (lastskih) FK. 85, 7. 
býtlingasoga [bo^'tlingasøaTa, bo^V], huk.» molbokisiorie* 
b$ga [baa, beeva], nnk., hm hos de fleste svømmefugle. 

Flt. bftgar. 
bokkur [bO'kór]. bak., øé moldbðkkiir. 
bðllar (bOdldrJ, hak., boU, kugle, Flt. bðllar. 
bojta [beenaj (að), udso., bønfalde, b. eio. 
bðvkitTÍsa [bd'rkovoi'sa], huk«, (opret) tommtU (plante), 

tormentilla erecta; roden bruges alm. til gar?ningr (bark- 

ning) af skind, hvoraf sko skæres, 
beta — b um (»ned gf.) også lig b. af tur. 
betiiflaki [beetóflæatði], hak., i udtr.: bera (i) betoflaka 

fyri ein, gøre undsiqfldning for en, gå i forbøn for en, 

da^sljos og dagslýsi — medens dags Ij os ligefrem er 
lyset om dagen, bruges đagslýsi alm. om tiden, hvori 
det er lyst; i dagsl^si, medens det er lyst, inden skum- 
rwnm falder på. 

dagur — også uegl. dag^ lys, koma fyri eiu dag, kowim 
for en dag, for lyset. 

dcipur 2 — tilf. : svag, i sammensætn. dapurskygdur, 
svaqsijnet. som ikke tåler det fulde dagslys, 

deydaviitii [dæijavatn], ik., strømfrit vand. 

dimmalæitiug |dimmala'tir)g], huk., daggry. 

dorg — ved sideu af dorgir bruges den gamle flt.-form 
dergur. 

draga — under 4 tilf : hann dregur (aiiur) á luftina, det 
trækker op til uvejr. — d frá: alt dró megin frå honum, 
alt forlode kræfterne ham FA. 165, 35. 

dagnaligur [diinaliór, dognalior], to., flink, omhyggelig, 
påpasselig, 

dumba — navnlig tørre evnter (avner, akseshæg); to. 



Digitized by 



DYGD— FLYTA. 



458 



dumbutur (opfyldt af dumba): dumbut luft, stærU diset 
luft; hann dumbar luftina, lufteii hliver stærkt diset. 

đygđ [digdj, huk., dyd, god egemkah. Flt. dygdir. 

dyp — også forstue, i durunum. 

đýrur svorja dýrt, sværge højt og helligt, 

dokkleittur [dð' klai'ttor] — også og bedre dokkleitur 
[do'klaftór]. 

eftir 2b— morgunin eftir, deji følgende morgen. 
einusinni [ainosinni], bio., engang (i fordims tid). 
enni — også større fjældformation af form som en pande- 
hvælving. 

*enska fæ'nska], huk., engelsk, oldengelsk FK. 159, 114. 

epli — spec. = jorðepli, kartoffel. 

eta — tilf.: nut. tiliægsf. etandi bruges alm. passivisk 

og som to., som kan spises, spiselig, illa etandi, næp])e 

spiselig. 

evja [ævja], huk., dynd muddei- opløst, forrådnet masse. 

falla — fort. a) fall, faldt, b) fell, faldt ned i hjærgene 

og omkom. 
falsk [faMskJ, ik., = fals; FA. 86, 20. 
fána [fåanaj (að), udso.. blive fåmælt, forlegen. 
fara — f. fram: også tiltage i kræfter el. fedme, 
fax [faksj, ik., de lange hår på hestens manke (framfax) 

el, hale (halafax; jf. tagl). 
ferdarbiigvin [fearabigvinj, to., rejsefærdig. 
ilkka [fi'kaj. huk., lomme. Flt. fikkur. 
fisa [fo^i'saj (stj, udso., 1) gjósa; 2) hvæse (om gæs;; 

3) få til at fyge ved blæsen, hvirvle op, f. oskuna út 

i stovuna. 

fitfuglur, iltjufuglur [fitfoglór, fitsó-], huk., svømmefugl, 
fugl, som har svømmehud el. svømmehinder (fit. fitja, 
huk.; flt. fitjar, fitjur) mellem tæerne, modsat klofugl ur. 

flti [fiti], huk., fedt; fedme. 

fjodur — også finne på fisk; fiskafjoður. 

fjordur — også bredere sund imellem to øer. 

fleiri [flairi] og flestur [flæstor], hojero og hojeste grad af 
maugur; flere; flest. 

flia [flia], huk., fiøskæl, aWnskæl (musling). Fit. fliur 

flot [floet], ik., 1) flyden (på vand, vædske), båturin fór u 
f., båden kom ud på vandet; 2) flåd, bøje; flt. flot. 

flyta — f. um (med gf.), fremskynde ofte upers.: tað 



454 FLOT— GNAOA. 



ikki otort uui skriftina hjá mær, det går km langsomt 

for mig med at skrive. 
flot [fløet], ik., smeltet tæUe, madfedt. 
fornur — også forsynet med gamU Ung, forsynlig, stm 

forsiår at gemme på noget, 
framfønir [fra*mfeerór], to., dristig, ugenert, ikke wndsSUg, 
firamgangur [framgængor], hak., fremgang, 
flramgongd [framgånd], buk., fremgang, fremme, 
fiindiir — også fuM, noget fundet, ein géftor t 
lýlgisneyt [ftldiiBiiøft], ik., følgesvend, ledsager, spøe. 

en, som hærer noget for en, tjener, drager. 
fjrritoka [ffriteoka, firi-J» huk., 1) foretagende, M er ein 

f., det gælder hloi om at få begyndt; også spec. om 

kvad der koster overvindelse at tage fat på, tað er eio 

(heil) f. hjá hoDum, det koster ham (megen) overvindelee; 

2) foretagsomhedy energi, 
føroyskur [faenskórj, to., færøsk. 

Fortiflsformerne feyk, foku (af fúka), fleyg, flugu (af flú^va), 
flejt, liutu (af flóU), fór, fóra (af fara) ere glemte i ords. 

gala — også i videre bekydn. synge, give lyd fra sig; 
hvorki gól har eftir henoi hejkur ella httad(ur) FK. 21, 51. 

gftll iiradlj, ik., f/ahle. 

gána [gåaua] (aúj, udso., strække halsen, stirre opad (med 
fjollet udtryk). 

gauga — 6) hæve sig (om den ved gærtilsætoing frem- 
bragte hævning i dej, brød under bagaiug). — g. á, i, 
kiiiine anbringes (få plads) på, i. — g-, undir nakað, 
også finde sig i noget, høje sig, — g. út, ugså ende, tage 
ende, áðronn árið gekk út, inden året var omme. 

garn [gadn], ik., 1) garn, tråd (til væroiog); rendegarn; 
2) fiskegarn, fiskenet; flt. gðro. 

gem — også hekse indtrykkene: g. fyr i el. fyrigera (med 
hf.) og g. eftir (g. eftir ndkram), det sidste spee. mente 
noget forsvundet d. s^åiet Wbage, „vise igen*. 

girigur, girugur [goirijor, goirÓTÓr], to., gærrig. Jf. natin. 

gita 1 — giti ei iandið skattað FK. 89, 8. 

glas — 8) lille flaske. 

glent [glæ'ntj, ik., og glentaa [glæ'ntao], huk,, speg, 
lystighed, fjas; hertil ndso. gleotast (aO), spøge, fjase, 
Jf. giens. 

gleppa [glæ'pa] (glapp, gluppo, gloppið), uđso., 1) gUde 

pludselig ud af sin stiUing, g. ar, glide af; 2) glippe. 
gnaga [gnæa] (ad), udso., gnave, « oaga. 



Digitized by 



GÓMI— HUOUR. 



455 



gómi — også gom ur. 

grasstrá [gras(8)tråa], ik., græsstrå. 

grefstur (gf. grefstur) — 3) begravelsesplads; S)^$UBrk 

storm (der ligesom ojigraver havet). FIt. grefstrar. 
greidi Igraiji], huk., 1) rede, orden, har er eingin g. i, 
đe7' er ingen ordeii el. sammenhæng deri; fáa g. i fnied 
hf.), få orden i uordenligt henkastede sager, fáa, hava g. á 
(med hf.), få, have rede på (ordenlig kundskab om) ; 2) ud- 
levering; udrednhw, udbetaling; 3) samling af sage^\ 
i forbind.: ðU greiOia, alt hvad der er el. hører iU, hele 
redeligheden. 

^róthiis [grau thúu's]. ik., sfenhns. spec. tørvehus. 
grynna (udso.) — ogaå mdv. mindske dybden i, eks. af 
vand ved at komme sten deri. 

hålydrigin — negl i udtr.: hann tolir ikki hálvdrigiO 
orð, han tåler ðđce at høre mindste indvending el. hen- 
tydning. 

hamast [hæamast] (að), ndso., 1) (=» h^ma, hýmast) 
vcBre syg og sé áde ud; falde hen; ð) h. nftiirá, have 
fortræd af noget (spec. nogđ feđt)^ 8.om man har spist, 
have opstød, Jt nedenfor hemingnr* 

hÅrégra [harrægva], huk., det huleste de 8 sakker, 
hvori ruggen på et slagtet kreatur đđes, rumpes^kket på 
et kreaJtwr med halen på. 

háttnr 2 — á sama hátt, på samme made FA. 328, 18 . 

haar — bevaret i betydn. hovmodig, stor på det; den opr. 
betyd n. høj i enkelte stedbenævaelser, i sammensætnn. og 
Qodert. i kvadene, hann er drongnr håur FA. 225, 13. 

Iieidin — også bragt til at betegne dyr i modeætn. til 
mennesker. 

hemiugur |hedmii]gór], hak., sygdom og dårligt udseende 

(af for megen æden). Jf. hamast. 
herdablad [heerablæa], ik., shdderblad. 
hirda 2 — også stikke noget ned i ætnmer el. hed aske 

og derved bage el stege det, f. eks, bygbrød, kartofler, 

h. dril, h. eplir (jorðeplir) FA. 393, 26. 
hégy — so fáum kann hann h., så få tiny kfu Jian holde 

måde med FA. 136, 28, hann hevur ei hondum h., han 

holder ikke måde med brugen af sine arme o: han h^rtiger 

sine arme alt hvad han formår FA. 63, 33. 
hond — fyri hond, også: fyri hofidum FA. 360, 7. 
liovci [lioua] (aOj sær, té sig, opføre sig. 
hugur 2 ~ fáa hug at e-m, fatte kærlighed til en FA. 327, 21. 

Digitized by Google 



456 



HUiNDSKOR-— RYRRA. 



liiuiđskiir — også karrig, 

hyðkka — (fortid) hvakk, læs: hvOkk el. bvakk. 

^yg&j*i — <>fifB* overvejelse, tanke, [hava f byggju, 

have i smđe FA. 869, 4. 
kyila også abn. i formen hyll, hok.; flt hyllir. 
hyUlnK — også alm. som hak.-ord hyiliogar. 
hælsiiia [ha'lsina], hak., senen på heden, 
htfgguslokkiu [hðggdslá^kór], hak., blækspruUe, Flt. 

-slokkar. 

hékXL [heatéil], de to hen (tiUige^ned kødet) i et slagtet 
kreaturs (fåre) bov neermest skulderbladet, Flt. høklar. 
hesni, ik« fl. — høsnaregg^ hmseæg. 

iUdæmdur [ildamdor], to., som har en styg hudfarve (an^ 
sigt^arve)t vera i., luivs styg ansigtsfarve, 

illkenna [iMtsæona], udso., mistænke uden grund, i. eio. 

itari [oi'tari], to. i hOjere grad, fortrinligere, miseligere^ 
hedre; jf. de afledede ord ttarlignr, særddes god, og 
itarliga, særdele vel, 

* 

Jayiia — tilf.i også b^ådse før farvning ; javui, hak., 
urt med lang, krybende stmgd (flad ulvefod, Ijcopodiam), 
hvonned uldtei (M) hidses, før det farves gult med 
hvidkløver (smæra, seyðasmæra). 



kavrotin [kavroetm, karrodtioj, to., fuldstændig rådden, pil- 
rådden; af formen karrotin er dannet >karranđi roiÍD'^. 

ketil — i betydo, kogekar forældet. 

kOflli koma [koem, koemoj, fort. af koma. 

koma [koema], huk., komme, ankomst, glaður var eg Uui 
komu, glad var jeg ved dit komme FA. 82, 25. 

kor — egl. valg, velji eg dt av fyrstu koram (ved mit 
første valg) Mýlint, riddaran snjalla FA 198, 9 f: 

koygg:|a — også lav skråtagsbygning på siden af hoved- 
bygningen, som foruden Hl sengesteder også bruges til 
forrådskammer (spisekammer, kovi), gemmested for 
gryder, spader^ tørv o. s. v. 

kula — tilf.: 3) pukkel, jf. kdlutur. 

kumpass, ik. — også kumpás, huk. 

kyrra, hak. — også (nu forældet) i mere adstrakt betydo. 
rolighed, stilhed, haon gat ei i kyrru standa, han kunde 
ikke stå stille og uvirksom FA. 82, 32. 



Digitized by Google 



KYRRA — LOST. 



457 



kyira« uđso. — k. sejð (= spekja seyð), gøre vHde får 
tumme elUrJå dm til at holde sig itvdett/or grmseskeUet 

laða — stærktbøjet: leður, lóð, lóðu, laðin; nu også aliii. 
evagt: (i betyđn. 1 og 2) laðar (og laOirj, laðaði 
lađđi), laðaður og laOifl; (i beijda. B) laðir, laddi, ladiu 

og laddur. 

la^ — under ilt. Iðg 2 tilf. : hedder alui. løg i, ik., 
hyppigst i ilt. lagi(r); også overført om pavse i skænderi, 
nú eru logir. 

laiig^leitur — modsat stuttleitur, med kort ansiyi, og 
breidleitur, med bredt ansigt. 

láta — under látast tilf.: hann lætst ikki um von, han 
lod ganske, som om han ikke mærkede dtt. 

leggja — I. at sær også a) påta'ge -sig et arbejde, b) an- 
sir ængc hig; leggjast á ein, yk-e sig til at pine og plage 
en, hann er lagstnr á hann. 

leika — i kvadeoø eodou spor af den forældede atærice for- 
tidsform Ink: login læk om bann FK« 115, ð f. n. 

leingja — leiagjast s^ec. føle hjemvé, 

ieTiiað 2 — hedder også le vind el. levint. 

leypár [iæfpåar], ik., skudår. 

liggja vid — parentheaen >(đigt.)« udg&r; 1. víð alm. 
være lige ved at herøre (om noget, der blot vlaer sig så- 
ledea for aynet), vise sig et synes tæt ved, sólio liggar 
viO fjallid; tindarin liggur vid heyggin, fjældsipidsen er 
netøp synlig bagved (over) højen, 

limur — bemærkninr^en >en slagtet fårekrop deles i 20 
limir« er urigtig; fårekroppea består af 20 el. 21 stykkir« « 
og 3 stykkir udgøre en »limur« ; bógvur i. eks. består af 
høkil, herðublað og vålgari. 

itíUátur [loi'tllåator], to., nedladende. 

Ijósraamma — alm. kun i forhold til det fødte baru. 

lódur flouor], ik, høssekugler. 

lopna [låfnaj (ad), udso., blive stiv af kulde om hænderne 

og navnlig fingrene, valne; to. lopnaður [låfnavorj, stiv 

af kidde om hænderne (fingrene), valen, 
læ(g)a — litið at ti lo FA. 91, 5. 
lærisveiiiur [læarisvainor], hak., lærling, discipel, chv. 
læsa — tilf.: 1. av, (ved strikning) /oí/cíc masker, maske 

af, afslutte strikningen. 
loða [Ijøa] (dd), udso,, lad> (skydevåben, bosse). I, bytou. 
liist — også lutítur, iiak.; flt. lostir; Imúl Lu. iOst uj j 

beskadiget, 



458 



MAGI— REiSING. 



inag:i — »ma^in er uppi i kjafti-, cgl. om visse fisk (f. 

eks. brosiuer, langer), på hvilke mavea bogstavelig kommer 

op i munden, når de trækkes op fra djbet og anstræoge 

sig for at komme løs af krogen, 
meis [mai sj, huk., et ved en gjord el. ramme udspændt 

net. hvorpå man tørrer uld el. kornaks over ilden. Flt. 

meisir. 

mergjadur [mærdzavor], to., fyldt 'med marv; marvfuld, 
krciftig. 

minni — B) mindeord, mindđMBger; drekka mojggjar m. 

SK. 95, 41, m. sigist fyri Tiðrtks gorpum, mindeard siges 

ved bcegeret for DidrÚca kæmper SK. 109, 50. 
mola tilf.: molna, emuJres, 
moltín [måMtm], to.« apUst, rådden (oavnlig om fisk), 
moltna — ogB& blive moltin, sé det foreg. ord. 
métmttli [moQ'toiæali], ik., modsigdse, indvending. 
miili — byraiimúli, den forreste del af &mepi&e». 
mnnnga [monga] (ad), uđao., spidse mund efter nogđ 

alm. misunde en anden dei, som han i eíebWđtđ spiser 

el, drikker. 

nagli - kan også være af jæra, jaronagli, spigersøm, mod- 
sat trænagli. 

nakkur [na'kor], hak., kUppeformafion af form som nakki, 
knoldagtigt fjæld. forhjærff, Kunoyarnakkur FA. 7. 

nýpa — «= nup ur i gnu pur), hak. 

nær — betydn. 2 udgår ; når i betydn. så snart som, i det 
tilfælde at hedder alm. tå ið, sé tå. 

offur — navnlig akddenser. 

oguiD, -un, -ur — rettere skrevet okum, -un, -ur. 
ogur (okur, jf. ovf.) [oegorj, på Sudere nf. for vit. 
óhentur — tilf.: unyttig. 

olog, óløgi(r) — den alm. form er ó]egi(r), også brugt 

i eut., eitt stórt ólogi. 
ont — spec. dykand. 

oxi — rettere stnd; præriens vilde okser vilde p& førøBk 
kaldes Deyt. 

rad [nea], ik., rad, række, Flt. rOd og rað. 

reip — snoet af fax (sé tillægget) i modsætn. til sner i 

og tog, der ere snoede af hamp. 
reiøtng' [rai*sigg], buk., rejsnmg, spec. fagr^sning på kus. 



Digitized by 



RONGUTOFT— SLEPPA. 



rong^toft — raDgatoft(-a), moåui rættatoft(-a); 

bagbordssæderoe kaldes vrange, da mændene på dc pi ar! ser 

Ted fisketangst aidde med ansigtet vendt imod bidena fer«- 

stavD og venstre hånd ud imod seen. 
poyta — også (om fisk) bide småt af maddingmi. 
riika 3 — nu alm. lutta (aO); hertil navueo. lottur, 

hak., jf. roykur. 
rust* — alm. rustur [rostor], hak. 

mna — også rána (et andot rána findes i betydn. hlive 
rå, f. eks. om vej rot, el. hlive blød, rábleytur, ved fugtig- 
hed, f. eks. skind); derimod kun ræna i udtr. som: ræna 
fugl , ( ved at hu ej udspejde en fugl for at Itunne finde detis 
rede og plyndre dens æg, ræna ein, opdage ens sJ^idte veje 
ved at lure. 

røddur [rðddór], to., 1) soni kan ros, skikket til roning, 
bátorio er væl r.; 2) som man kan ro over el. gennem, 
Jarbar; alm. i ik., rett, a) rett sund FA. 344, 24, b) har er 
ikki rett, man kan ikke ro dér, 

seta (udse.) — 8. upp også lægge tU land og trtđđteháđen 
op, når mm på grmd of uw^ ikke km nå hjm. — 
8. dr, 8. av, (om vand, fugtighed) rm&e hcvi, fordampe, 
tilf.: 8. úr epee. mve hcrl nedad, 8. av epec* fordampe 
fra oveiffladen, 

siga — 8. av egeå (five en t&hold om at skaffe noget hort, 
8. av band. 

siiia — og8& 8in, hak., der tillige kan betjde handyrs 

avldem; flt, einar. 
sita — 8. 3: e^ymnrin sitar fastur, bedre: stendur fastnr. 

— 8. nndir ordi(num), gemme i hukommelsen hvad 

man hører. 

sjóda — tilt: 8. jarn, svejse jærn, smede sammen, 
sjukdoinar — helst småUom sygdom, t^ua (landfarsótt); 

ellers alm. sjtíka. 
skava — * s. affnr yvir, se yvir 3. 
skorturý^-^ tilf.: bergskortur, fremstående klippestykke, 
skot 4 b — tilf.: smøge. 

skropna [skråpna] (að), udso., skrni}y])c samwnL fnrrpsmd, 
skeda — tilf. : s. hnð snndur, skære hud i stykker; pa^mid 

til sko (húðaskógvar). 
sieppa — jis. upp lamb (seyð), slippe Imn ijnrj vd i 
■ marken for at leve mnfereu over. .^ — s. 2 o^^sá i 

med bio., s. út, inn, få lov til at kouiuw ud, 





Digitized by Google 



460 



SLEPPINGAtAMB^TÆGA 



slepptiigaUaili — egl. Um, som hUver slv^^ vtå i vd- 

marhm for at lem mnkren over; tUlægslim, 
slim — spec. lampeos, 

slóð — tilf.: blóðslóð, bloddryp (efter en gående, som har 

blddt), række hlodpleUer på ens v^, 
slød — kan bruges om alt, som ligger heastraet, all-, kom-, 

mjolsløð. 

aløda — også mere alm. drysse hort ; Jorlægge el. Jor- 
komme en ting på grvnd af uonhnlif/ omgang dermed; 
slaðast, drive omkring i uorden (helst om små gen* 
stande), også om personer drivr omkring, 

små ur — også Jin, tynd, smátt garn. 

sinetta — til smettuso^a (sladderhank) tilf.: egl. sladdei', 
hvad sladderen fortæller, medens sð^usmetta befei^ner 
sladderhank: dog bruges smeLtiisoga alm. =» sogusmetta. 

snarsintur — tilf.: brádlyndur. 

sóla — sole, vdsæite for el. varme i "^olskinuet FA. 333, 33. 

spara — s p a r n a ð u r, hak., bcfiparehe. 

spini [spim], hak., Ij patte, kopatteFÅ.^37f 'åO; 2) han- 
dyrs avhiem. Flt. spinar. 

stapi — også halvvoksen juglefjeder, 

stórverk [stðrvæ'rkj, ik., sUmxierk, stordåd, 

strok — tilf.: s. i vindi, jorrygende hlæst, jf. gtaðostrok. 

sund 2* — hertil det endnu brugelige udso. snnda (ad), 
(om kreatnrer) svømme, jastgjort i et tov, bagefter en 
båd, 8. yvir um, svømme over; også indv. lade {kreaturer) 
wømme, iransportere kreaturer på den her nævnte måde, 
8. yvir um. 

tadna — rettere skrevet tægna. Jf. tega. 

tala — for dette ord bruges nn hyppigst tosa og det fra 

dansk Indtrængte suakka. 
taly — tilf.: talvborð, skakbræt, talvfólk, skakbrikker, 
teinutur [tainótór], : s p o 1 u t u r, sé s p ð 1 o r. Jf. rondutur. 

teitur [tai'tor], to., glad, lystig, munter. 
troda 1 — ili'ii ældre fortidsform trad findes bevaret FK. 
Iðð, 27, tróð findos derimod FA. 37, 8K. 98, 69, 

SK. 118, 49 og flere steder. 

trirtiii [iriratin], to., trættekær. 

turua [tornaj (að), udso, iørne, støde (hårdt ^ pludselig) 
imod^ t. å; styrte, storme; t. á, gøre et rask træk el. 
ryk (turn, ik,, rask træk el. ryk, som en Jisk gør i mi 

snore: stod). 

tæga [tæa, tæavaj, huk., lille, Jleitet sivkurv, Flt. tægur. 



Digitized by 



461 



tera — efter »med hændenie« tilf.: også^ d8vd% stem 
ting, med feddorne, 

undir A, 1 — tilf.: u. hendur, op til skuldrene (i vand); 

(komin) u. hog? o: så vidt, at man kan hugge til; eg 

fór el. rann ii. liðggið, jeg greb øjeblikket, inden uv^ret 

el. ulykken indtraf. 
uppi — boðin er uppi (FA. 354, 14) » boOin br^tar, sc 

bróta 2. 

uppisetur — vera i uppisetri, tilf.: og-så være lenSf mangle 

madj penge, ord til at ud i rykke sig med o. 1. 
upploga — også uppiloga. 
út b - sigla út, rejse (sejle) til udlandet. 
liti — (efter uti 1 tilf.:) også vdenlands. 
vttan A, 1 — uttanifrá, også Jra udlandet. 

vakna — vakna! vågn op! 
vid A, 2 — tilf.: við aldur, ft7 års. 
vingla b (indv.) — sjæld. og digt.; komme ircđíhende med, 
YÍsi [voi' ei], ik., vis, made, manér, i udtr.: á e-s yfsi; á 
manna v., på menneskers vis FA. 845, dð. 

lerull — tilf, : så megen uld, sim et får har él, kan have 
på kroppen i royting (sé royting d), og dernæat en fast 
vægt (tf våruld, 

attartal [aUatæal], ik.» slægiregister. 



Digitized by Google 



462 



Med hensffn iU lyđskrff&teíegndsm i ordsamlingen bedes 

henuerketf at tvelydene ai, æi, åi, oi og ói i kort stavelse 
med svagere eftertryk ojte gå over til as æ*, åi, o* og os 
/. eks, lai*Btór, og la^'stór {skr. leisturj, læ^lia (skr, lejsliga) 
af læi'sór, klái^stór og klå^'stor {skr, klojstur), boi^ttór og 
bo^'tár tL W'tOT, går ikke sjcelden aver tU æ: æstór 
(far vMof, skr, eytint). 

Ved medlydsammensætninger, hvoraf k, t, p er Jørste 
led, kan det ofte være vanskeligt at afgøre, om det ved ' be- 
tegnede pust foran klusilen e)' med eller ikke. I reglen er 
det i sådanne tilfælde ikke betegnet, f, eks. rokta (rQfkta), 
atla (a'tla), kr&pna (kiå'pna) — skr. rakta» ætla, ioropna. 
itåi, itði (ikki) lyder ved stærkere betonmg wnderHden 

Ved trestavelsesord af hak. efter den svage højning 
veksle i reglen nideiserne -ar og -ir i nj. fU., skøni under- 
tideii blot den sidste som den nu almindeligste findes an- 
gmn, /• des. lærarir. Få samme måde veksle ved ik.-ordene 
på -i endeisen -i og den m oJrnMeUgere -ir i nf, flt,, /• 
€k$, kTæðir. 

For endelsen -óttur [-ótór] i en del tillægsord er her 
alm, brugt -utur, /. eks. bOUutor, kulutur. 



Bt punkhm foroven i linjen ved y ordenes lydskr^t- 

betegnelse i ordsamlingen betegner, at aksenten falder på 
den stavelse, hvor^ter ovennævnte punktum står, soni- íár- 
gæg'ga {skr, iorganga). Hovedaksent betegnes ved to efter ^ 
følgende punkta, mederis biaksent betegnes ved. ét, som: 
oÍ'B**lemg*gór, o'8"lemj)*gór (skr, isleodiogar). 



Digitized by 



46a 



forkortelser. 



alm. = almindelig, 
ang. = ftDg&enđe. 
best. SS bestemt 
betydn. = betydning, 
bio. = biord = adverbinm. 
bo. = bindeord =: konjunktion, 
dag]. = dagb'g. 
deel. = deslige, 
digt. '= digterisk, 
d. o. =: dette oid. 
et = eje form = genitiv, 
egl. = egenlig, 
el. = eller, 
end. SS endelse, 
eng. = engelsk, 
ent. = ental = singularis, 
f., ff., følg. = følgende. 
fho,=forholdsord=præposition. 
flt. = flerlal = pluralis, 
f. n. = for neden, 
f. o. = for oven. 
forbind. = forbindelse, 
foreg. — foregående, 
fort. = forlid ™ imperfektum, 
gf.- genstandsform=akkusativ. 
hak. — hankøn ~ maskulinum, 
hf. = hensyn sform = dativ, 
huk. hunkøn ^ femininum, 
ik. = intetkøn = neutrum. 
indY.=:indvirkende=transitivt. 
isl. = islandsk, 
jf. = jævnfør — konfeiér. 
kendeo. = kendeord = artikel, 
medl. = medlyd konsonant. 
navnef.=naviieiorm=mfmitiv. 



navnem. = navnem&de = in- 
finitiT. 

navneo.^avneord=siibstantir. 
nedf. = nedenfor, 
nf. = niBvneform = nominativ. 
no. = norsk, 
nnt. = nntid = præsens, 
o. fl. = og flere, 
o. 1. =: Og lignende, 
omtr. = omtrent, 
on. r=: oldnordisk, 
opr. = oprindelig, 
ovf. r= ovenfor, 
pers. = personlig, 
selvl. = selvlyd = vokal, 
sjæld. = sjælden, 
skr. — .skrevet, 
sml. :_ aaiinnenlign. 
spec. ~ specielt, 
stedo. =:z stedord — pionomen. 
talo. — (alurd. 
tilf. = tilfælde, 
tillægsf. — tillægsform = parti- 
cipium. 

lo. = tillægsord = adjektiv, 
ubcst. ubestemt, 
udråbso. = udråbsord = inter- 
jektion. 

ndso. = udsagnsord = verbum. 

udi. ~ udtalt. 

udtr. = udtryk. 

undert. = undertiden. 

UV. = uvirkende = intransitivt. 



e-m = einnm, einnmhv5rjnm 
(en, nog€t)f e-s = eins. 
CCF., Corp. Carm. Fær. = Corpus Carminnm Færoen- 
sium (Føroya KvæOi, båndskreven samling af færøske kvad, 
udarbejdet ved Sv. Grundtvig og JT. Bloch). 



Digitizeci by Google 



464 



Søiidenfjordsdialekten strækker sig syd for Skopeu- 
fjord (der skiller S^i\(\o og Stroni«) cg omfatter de sydligste 
oer blaodt Færderne, nemlig Sudera, Store DimuD, Skuø og 
Saoda. Den tales af noget over ^jé af befolkningen. Inden- 
for SøndenQordsdiaK er atter en større spaltning mellem 
Sudere* og Sandødialekten. 

NordenQordsdialekteii strækker sig noid for Skopen- 
fjord (g omfatter det evrige af Færøerne. Den spalter sig i 
Sydstrøm o- o? Nordero d ia lekten. 

Sydstrømodialekten (i videste forstand), der iig^esom 
den foregående og den (élgende atter spalter sig i tinderdiali., 
strækker sig over Sydstreme, Vfiga, Nolse; Heste og Kolter 
og omfatter henimod ^/4 af befolkningen. Den i ordsamlingens 
lydskrift fulgte dialekt er Sydstrømødial. 1 tiuævrere forstand. 

Norder ødialekten (i videste forstand) strækker úg 
over i*jorderøeriie og østerø samt Nordstrømø og omfatter 
halvdelen af befolkningen. — Nordstramedial. danner et. slags 
bindeled imellem de sidstnævnte to dialekter. 



I 

Digitized by Google 



£íterskrift. 

^^3^9 /J« opfordring fra hr. provst V, U. Hanmershainib 
og formanden for „San^md tU udgivelse af gammel nordisk 
Uieratur*, hr, professor dr, phil, L. Winmer, overlog ud- 
arbf^délsen af den færøske ordsamling^ som mr bestemt til 

at ledsage Færøsk Antologi, rar det ikke hensigten, at ar- 
bejdet skulde fuldføres efter den målestok, i hvilken det nu 
foreligger. Jeg var i en mg aldei' fra Færøerne kommen 
ned til Danmark og havde km ved et par sommerr^ser hjem 
fået h^lighed iU at opfriske mit kendskab til sproget. 

Da jeg havde gennemgået de tekster , som ordsamlingeH 
skulde omfatte (sé noten på ordsamlingens første sidej, ud* 
draget de de^'i indeholdte ord og ført dem på sedler (under 
vejledning fra hr. prof Wimmers side), og derpå tog fat 
på den nærmere udarb^deUe af seddelapparatet, opstod der 
^terhånden flere og flere vanskeligheder og ivivlsHlfélde, 
som i forewing med vanskdighedeme ved tiVredsstUlende at 
behandle diaUk^arskelUghedeme i de lydskriftprøver, åer 
(ifølge senere bestemmelse) også skulde medfølge antologien, 
(jjorde en rejse til Færøerne nødvendig. På denne rejse, 
der strakte sig over et halvt år, lykkedes det mig at udvide 
det forhåndenværende sproglige materiale således, at jeg ved 
tilbagekomsten til København trygt kunde fortseette det be- 
ggnđte arbejde og endda udvide dets ramme en hel dét. TU 
denne udvidelse (der i første række bestod i en fyldigere 
behandling af de enkelte ord og former) bestemte jeg mig. 
dels fordi jtg mente, at de)' burde tages hensyn til def. der 
forelå trykt færøsk foruden de teksi&\ aom onisamlinyen 



Digitizeci by Google 



egenlig mmfiiftede', dels Jotrdi fæntigeme selv i hgj grad 
tmngfe Hl et sååkni cape^e, der kunde støtte dm i he- 
strostiélseme for tti hevare deres sprog, som i den nyere tid 

%lærkere end Hdligoe er hhvet hlamht med daiié,k (derfor 
irv også iindcrfiden karakferisti.^kt Jæroskt ord medtagne, 
s^tt ikke findes i tekatemej, og endelig fordi denne nordiske 
sprogart havde et vist krav på at kendes lidt nærmere af 
de nordiske sprogforskere, * 

En ikke ringe J^2p har det været mig at kunne ty til ' 
det store håndskrevne (på det herværende kongelige bibliotek 
ophvrarede) Lexicon færoense ved Svcinl Urundtvig og Jørgen 
Bloch, i hvilket arbejde de tidligere, i sidste halvdel af 
forrige arhvadrede affattede, håndskrevne jmøske glossarer 
ved færingen J. Cia\ Svabo (omtalt i antologiens indled^ 
ning s, LI) og ham samtidige Umdismand Nikolaj Mohr, 
ere hUme vnðkmmed/e (med et tilføjet -8 eller M ved hver 
af de derfra optagne artikler). De sidstnævnte samviitig- 
hedsf'idde og Jor sin tid /ortræffelir/e orhcjder har jeg navn- 
lig ruii^pnrgt med hensyn til det J ærøske talesprog De 
fleste af de i denne ordsamling forekommende ord findes 
allerede hos Bvabo og Mohr, Men dds ere de danske gen- 
givdser hos disse ikl^ aUid nøjagtige, dels savner man ved 
adsktUige ord tilstrækkelig fyldig behandling og gåen i det 
enkelte, deh ere ordenes betijdninger ikke ordnede efter deres 
overgange, og endelig har der for en del ords vedkommende 
fundet beiifdningsoverganye sted siden Svabos og Mohrs tid, 
ligesom også en del nu ere blevne forældede. Med hensyn tU 
kvadsproget og de i dette forekommende fornyer har jeg 
høstet megen gavn af den i LezicoB teroense optagne rige 
samling ritater fra Feroya kvæði. Adskillige dif/teri,ske ord 
og udtryk ere dog i tidens løb blevne således forvanskede, 
at de ikke længere /orstås, og jeg har derfor ved over~ 
sætteUen af sådamief hvor der ikke frembød sig en temmelig 
sikker gisning, sat spørgsmålstegn. 

Dernæst har jeg i heý grad nydJt godt af den hjælp, 
som udgiveren af Færøsk Antologi, V. U, Hammershaiml}, 
har ydet mig ved gennemlmning af mit manusLript. eller- 



Digitized by 



• 467 

hånden som det blev udarb^døt/^anU véd læsning af anden 
korrektur. Dette har bidraget megel til alt^arm^e vfr&is 
pålidelighed. Også hr. arkirsekretær Bloch skylder- ýeg^ 

megen tak for den omhu, han har ofret på læsniny af anden - 
korrektur. ■ /- 

Ved den endelige Udarbfsjdelse af manuskriptet har det 
voBrd til kinder, at denne på grmd af forskellige omstændig- 
heder måtte f Q/Mages i KébeKdysen og ikke kundB ske på 
Faerøeme. Fra tid Hl andm har jeg derfor måtiei korre-^ 
spon citre nu'd kyndige mænd deroppe. Ku del af de ad denne 
vej .senere inåkomne oplyóuingei' have jmidet piada i „Til' 
læg og retteher". 

Arbejdets fuldførehe er hleven m hel del besværliggjort 
ved min samtidige læswing Hl skoleembeiseksamen, som jeg 
underkastede mig i forsommeren 1891, 

Københamif i oktober 1891. 

3akoh yakohcn, 



Digitized 



Digitized by Googl 



Digitized by Google 



f 

i 

* 

I 

I 

4 

t 



Digitized by Goog 




Stanford University Libraries 
Stanford, Califomia 



i! 



Return this book on or before date due. 



Ji'S' 21 1377 



Google