Full text of "Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.."

See other formats

K-

''•^^

ANMARKS
FAUNA

yr-

Ci^

5 "^.j

; 11'

i^>

-^^^ <i^r-^\

A.C.JENSEN-HAARUP
i|00 K.HENRIKSEN

BILLER

III.

•RÆBUKKE

i^^^É

SQjm.'-^" - - -""ttemiOLLf y^ -' 'SS^^^^^^HmB*^^

g^g^

W^ty*jj^^.^Z!^l-....yd<"i'' f^^^^^^^^^^^BP"

QL
287

P%iS.-> ^^

, D 24-

ftrDrpoHL

DANMARKS FAUNA

ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF

DANSK NATURHISTORISK FORENING

m —

A. C.JENSEN-HAARUP

K. HENRIKSEN

BILLER

III.

TRÆBUKKE

MED 93 AFBILDNINGER

G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN
1914

KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI

Træbukke (Cerambycidæ). *)

AfA. c. Jensen-Haarup.

Følehorn 11-, undertiden 12-leddede, meget sjæld-
nere mangeleddede, hos indenlandske Arter aldrig
fortykkede mod Spidsen**), sædvanlig længere end
den halve Krop, ofte dog længere eller endog flere
Gange længere end hele Kroppen, særlig hos ^.
Hovedet ikke snudeformet forlænget fortil. Benene
oftest lange og slanke; Fødderne 4-leddede (dog
kun tilsyneladende, idet der inderst inde i Ud-
hulingen af det tolappede 3. Led findes et mere
eller mindre rudimentært 4. Led, hvorfra Kloleddet
udgaar), sjælden tydelig 5-leddede.

Kønsdimorfismen er ikke særlig udviklet i det
ydre; c^ er som Regel mindre og slankere end $,
har længere Følehorn og har hos enkelte Arter
svagere Farver (naar intet særligt er anført under
Figurerne, er det som Regel den mere robuste ?,
som er gengivet).

*) Navnet Longicornia anvendes ofte.

**) Hvilket vil sige, at de yderste Led ikke nogensinde er tykkere end
det inderste Led (Rodleddet) ; de yderste Led kan derimod godt være
tykkere end Leddene fra Midten og indefter Rodleddet, saaledes naar
de er noget fladtrvkte; i saa Tilfælde menes med „Tykkelse" Af-
standen fra Side til Side.

A. C. Jensen-Haarup og K. Henriksen : Træbukke. \

40561

Træbukkene stilles i Regelen mellem Snudebillerne
og Sivbukkene (af Bladbillernes Afdeling) og har afvigende
Former, som nærmer sig til den ene eller den anden af
disse to Billefamilier; enkelte gør Indtryk af at staa i et
vist Slægtskabsforhold til Heteromererne (Skyggebillerne),
der indenfor Billernes Orden synes at spille en lignende
Rolle i systematisk Henseende som Pungdyrene overfor
de øvrige Pattedyr.

Fra de tilsyneladende beslægtede Former blandt Snude-
billerne afviger Træbukkene bl. a. bestemt ved at mangle
den snudeformede Forlængelse af Forhovedet, samt ved
Mangelen af Følehornskøllen (de yderste mere eller mindre
sammentrængte og pludselig fortykkede Følehornsled), der
er karakteristisk for Snudebillerne. Noget vanskeligere er
det at afgrænse Træbukkene fra Sivbukkene, som til en
vis Grad har Træbukkenes Form og Legemsbygning, men
hos Sivbukkene er Følehornene aldrig længere end den
halve Krop, Benene altid korte, og deres Larver udvikler
sig paa Vandplanter under Vandoverfladen.

Saavel Træbukkene som deres Larver er helt igennem
Planteædere.

De latinske Navne Longicornia og Capricornia, som
forøvrigt nu sjældnere benyttes for Træbukkene, samt det
danske Ord „Buk" har alle Hentydning til de lange, mere
eller mindre buede Følehorn, der til en vis Grad minder
om Gedebukke- eller Stenbukkehorn. Træbukkenes Føle-
horn er iøvrigt, navnlig naar de er særdeles lange, paa-
faldende elastiske, saa de selv hos tørrede Individer ikke
let brækkes i Stykker; jo længere de er, desto mere
elastiske er de som Regel, hvilket selvfølgelig ogsaa er
nødvendigt, da lange og skøre „Horn" let vilde kunne
brækkes af under Livets forskellige Omskiftelser.

Træbukkene har fra gammel Tid af tiltrukket sig Men-
neskenes Opmærksomhed paa Grund af deres elegante
Form og Udseende og ofte prægtige Farver. Fra hele
Jorden kendes Titusinder af Arter, og der beskrives stadig

nye. Tropebæltets Træbukke er ofte rene Vidundere i
Retning af Elegance, Tegning, Farvespil, besynderlig Le-
gemsbygning osv. Hos os er Artsantallet kun lille, og
kun ganske faa udmærker sig ved iøjnefaldende Form
eller Farver. Ejendommeligheder i saa Henseende vil i
det følgende fremgaa af Beskrivelsen af de enkelte Slægter
og Arter.

De her omhandlede Biller er ret adstadige og værdige
i deres Væsen; kun faa Arter, særlig de der til Stadighed
søger Blomsterne, og ganske særlig da de Arter, som har
Hvepsetegning og Hvepseudseende i det hele („Mimicry"),
er temmelig flygtige. Vore Arter er næsten alle fuldtud
Dag- og Solskinsdyr; dog sværmer enkelte, f. Eks. Saperda-
Arter, paa lune Sommeraftener. I daarligt Vejr sidder
mange af Arterne bevægelsesløse og ganske som lammede
paa Træstammer, under Blade og andet Dække osv. Under
varmere Himmelstrøg er adskillige Arter Aften- eller Nat-
dyr. Flere af de store Arter „knirker" ganske hørligt,
naar man tager fat paa dem. Lyden fremkommer ved
Gnidning mellem For- og Mellembryst.

De altid noget buede Følehorn kan med Lethed (paa
Grund af Ejendommeligheder ved Indfæstningen) drejes
fremefter og tilbage. I Samlingerne har Træbukkenes
Følehorn gerne en tilbagerettet Stilling, som indtages, naar
Dyret dræbes; samme Følehornsstilling indtages, naar det
er træt, naar det hviler eller soler sig; undersøger Træ-
bukken skarpt et eller andet, eller den i det hele taget er
opmærksom, rettes Følehornene fremefter.

Kort efter Løvspring træffes de første Træbukke;
efterhaanden som Blomsterfloret i eller omkring Skove
og Lunde tager til, vokser Tallet paa Arterne. Højsom-
meren er Træbukkenes bedste Tid; allerede efter Slut-
ningen af August Maaned hører levende Træbukke i fri
Natur til de store Sjældenheder paa vore Breddegrader.
Men allerede ved Nytaarstid kan enkelte Arter (f. Eks. af
Slægten Rhagium) findes fuldt udviklede i Træstubbe; paa

dette Tidspunkt er Hudskelettet selvfølgelig dog kun svagt
udviklet.

Vore Arter kan deles i 5 Underfamilier eller større
Slægtsgrupper, nemlig Spondylinæ, Prioninæ, La-
miinæ, Cerambycinæ og Lepturinæ. De to først-
nævnte Underfamilier er hos os kun repræsenterede ved
hver sin Art, medens de øvrige og navnlig den sidst-
nævnte har talrige Arter.

De Slægter og Arter, som forekommer i vore Nabo-
lande og muligvis altsaa før eller senere kan blive fundne
hos os, har i Oversigtstabellerne en * foran samt Autor-
navn bag efter det systematiske Navn; saadanne Slægter
eller Arter omtales ikke igen i den udførlige Beskrivelse;
derimod vil de, forøvrigt ikke mange, indførte Arter faa
en særlig Omtale sammen med de oprindelig danske. For
saa vidt Arten er indført i senere Tid og ikke vides at
yngle i det frie, vil et „indført" give Oplysning i saa Hen-
seende.

Oversigt over Underfamilierne.

1. Øjnene rundagtige, sjælden med en ganske svag

Udranding. Følehorn indføjede paa Panden
foran eller mellem Øjnene. Hovedet stærkt
afsmalnet eller halsformet indsnøret bagved

Øjnene 5. Underfam. Lepturinæ.

Øjnene stærkt udrandede indadtil eller nyre-
formede. Følehorn sædvanlig indfæstede i Ud-
randingen. Hoved aldrig halsformet afsmalnet
eller indsnævret bagtil 2.

2. Følehorn ikke længere end Hoved og Forbryst-

stykke tilsammen, paa det nærmeste perlesnor-
formede. Fødder tydelig 5-leddede, men 4.

Led meget lille 1 . Underfam. S p o n d y 1 i i n æ.

Følehorn i Almindelighed meget længere end
Hoved og Forbryststykke tilsammen, ofte læn-
gere end hele Kroppen, traad- eller børste-
formede. Fødder tilsyneladende kun 4-leddede 3.

3. Overlæben skjult eller meget lille og utydelig.

Forhofter valseformede .. 2. Underfam. Prioninæ.
Overlæben tydelig. Forhofter kugle- eller kegle-
formet fremragende 4.

4. Hoved skraatstillet nedefter (ludende). Palpernes
Endeled økseformet, eller æg- eller valsefor-
met og med afstudset (afstumpet) Spids.

4. Underfam. Cerambycinæ.
Hoved med lodret stillet Pande. Palpernes Ende-
led ovalt og tilspidset .... 3. Underfam. Lamiinæ.

1. Underfam. Spondyliinæ.

Følehorn korte og naar ikke længere end til
Forbryststykkets Baghjørner, med korte Led. For-
og Mellemskinnebenets Yderside takket eller tandet.
Fødder tydelig 5-leddede (4. Led lille og kort). Minder
i Udseende kun meget lidt om Træbukketypen.

Kun 1 Slægt:

1. Spondylis Fabr.

Krop cylindrisk, hvælvet. Følehorn 11-leddede;
inderste Led kort valseformet, 2. Led meget kort;
de øvrige Led korte og fladtrykte, yderste Led dog
noget mere forlænget. Føddernes 4. Led meget
lille og næsten indesluttet af det tolappede 3. Led.

1. Sp. buprestoides Fabr. (Fig. 1). Helt sort, med
svag Glans. Hoved stort og tværs over Øjnene ofte næsten
saa bredt som Forbryststykket, der er noget
bredere end langt, stærkt hvælvet og har
kraftig rundede Sider. Hovedet temmelig fint
og tæt. Forryggen noget grovere punkteret.
De valseformede, stærkt hvælvede Dækvinger,
der er lidt bredere end Forbryststykket, grovt
punkterede og hvert med to mere eller mindre
kraftige Ribber, som dog ikke naar til Spidsen;
Mellemrummene mellem Dækvingernes gro-
vere Punkter er overstrøede med fine Punkter, ^}^\ ^ • Spon-
, x^ . . . , ^. dvlis bupre-

hvorved Dækvingerne næsten mister al Glans, stoides Fabr.

L. 18—23 mm. Svagt forstørr.

Arten er sjælden og kun funden i nogle nordsjæl-
landske Skove (f. Eks. Tisvilde, Hillerød, Grib Skov, Gel
Skov) og i Hammelegnen (Tinning Skov); forekommer
ogsaa nu og da paa Tømmerpladser som indført.

2. Underfam. Prioninæ.

Følehorn paa det nærmeste af Længde med ($)
eller noget længere end den halve Krop (J*), sæd-
vanlig savtakkede og oftest 12- eller endog mange-
leddede. Forskinnebenenes Yderside ikke takket
eller tandet. Fødder tilsyneladende 4-leddede. For-
bryststykkets Sider udfladede og tandede; Proster-
num (Forbrystet) i Midtlinien med en stump For-
længelse eller Udvidelse bagtil (bag Forhofterne).
Kroppens Overside forholdsvis flad.

Hos os kun én Slægt:

1. Prionus Geoffr.

Krop plump, bred og stor. Følehorn savtakkede,
12-leddede (hos den danske Art). Forbryststykkets
Sider 3-tandede. Følehorn, særlig de inderste Led,
og Benene noget kraftigere hos cf end hos ?. Hun-
nens Bagkrop betydelig længere, mere ligesidet og
stærkere hvælvet end Hannens.

I Nordeuropa kun én Art, der sværmer paa lune
Sommeraftener i Bøgeskove.

1. Pr. coriårius Fabr. (Garveren) (Fig. 2). Brunsort
eller næsten sort. Hoved meget smallere end Forbryst-
stykket, der er dobbelt saa bredt som langt og paa hver
Side har 3 kraftige Tænder, af hvilke den midterste sæd-
vanlig er den største og mest spidse samt noget tilbage-
bøjet. Dækvingerne meget bredere end Forbryststykket,
omtrent dobbelt saa lange som tilsammen brede, læder-

^gtig rynket-punkterede, med uty-
delige Længderibber. Hannens
Følehorn kraftigere (særlig de 3
inderste Led) og stærkere sav-
takkede. L. 25—40 mm.

Ikke sjælden i vore større
Bøgeskove.

3. Underfam. Lamiinæ.

Panden lodret stillet. Pal-
pernes yderste Led tilspidset,
aldrig økseformet eller kort
og med afskaaren Spids. Føle-
hornene indfæstede i eller nær
ved Øjnenes Udranding (Indbugtningen paa Inder-
siden). Forhofter oftest kugleformet fremragende.
Forskinneben paa Indersiden mod Spidsen med en
mere eller mindre tydelig skraa Rende.

Talrige og ofte, hvad Arternes Hyppighed, Størrelse
eller Farve angaar, iøjnefaldende Slægter. Særlig inden-
for denne Underfamilie findes Arter, der hos os sværmer
om Aftenen i lunt Sommervejr.

Fig. 2. Prionus

coriarius Fabr.

Nat. Størr.

Oversigt over Slægterne.

1. Forbryststykkets Sider med en udstaaende Torn

eller tilspidset Knude 2.

Forbryststykket uden Sidetorn 9.

2. Store Arter (sædvanlig 20—30 mm lange) 3.

Middelstore (kun meget sjælden op imod 20 mm

lange), smaa eller meget smaa Arter 4.

3. Kroppen plump og bred. Følehorn kortere end

Kroppen, deres 3. Led omtrent saa langt som

inderste Led (Rodleddet) 6. Låmia.

Kroppen slank. Følehorn længere end Kroppen,
deres 3. Led meget længere end inderste Led

7. Monohåmmus.

4. Følehorn ensidet børstehaarede. Oftest meget

smaa Arter 6.

Følehorn ikke ensidet børstehaarede 5.

5. Følehorn ikke paafaldende længere end Krop-

pen. Hunnens Læggeskede kort. Mindre

Arter 2. L e i o p u s.

Følehorn 2 — 5 Gange længere end Kroppen.
Hunnens Læggeskede lang. Arterne af Middel-
størrelse (10— 20 mm) 1. Acanthocinus.

6. Forhofter adskilte. Forbryststykkets Sidetorn

rettet ligeud eller noget opad 7.

Forhofter sammenstødende. Forbryststykkets
Sidetorn stillet langt tilbage og bagudrettet.

3. Exocéntrus.

7. Forbenenes Hofteskaale lukkede. Forbryststyk-

kets Sidetorn udstaaende 8.

Forbenenes Hofteskaale paa Ydersiden med en
stor, trekantet, aaben Spalte. Forbryststykkets
Sidetorn noget opretstaaende 8. Hoplosia.

8. Inderste Følehornsled stærkt knippelformet for-

tykket mod Spidsen. Kroppens Overside uden

oprette Børstehaar 4. Acanthoderes.

Inderste Følehornsled nærmest tendannet. Krop-
pens Overside med oprette Børstehaar, der
paa Dækvingerne tildels samler sig i Smaa-
duske 5. Pogonochérus.

9. Følehorn 1 1-leddede 10.

Følehorn 12-leddede 10. Agapånthia.

10. Følehorn med spredte, lange Haar, der ofte er

mere eller mindre ensidet stillede; inderste

Led af regelmæssig Form 11.

Følehorn tæt ensidet haarede; inderste Led paa
Forsiden ved Spidsen noget pukkelformet ud-
videt 9. M e s 6 s a.

11. Kløer spaltede eller med en spids Tand 12.

Kløer ikke spaltede eller tandede 11. Sapérda.

12. Øjnene stærkt udrandede, men ikke delte. Ar-

ter af Mellemstørrelse eller lidt under. Dæk-
vingerne mørkfarvede 13.

Øjnene delte i to Dele (gennembrudte af Ud-
randingen). Meget lille Art med gulagtige
Dækvinger 12. Tétrops.

13. Ben helt eller delvis sorte, af normal Længde;

Baglaarene naar til Enden af 3. eller 4. Bugled. 14.
Ben voksgule, forholdsvis korte; Baglaarene naar
ikke forbi 2. Bugled 14. Obérea.

14. Dækvinger svagt udvidede tæt foran Spidsen.

Ben helt sorte 13. S te nos to la.

Dækvinger jævnt afsmalnede mod Spidsen. For-

benene delvis rødliggule 15. Phytoecia.

1. Acanthocinus Steph.
{Åstynomus Steph.)

Følehorn overordentlig lange, hos ? indtil 2
Gange, hos J* 3 — 5 Gange saa lange som Kroppen;
de enkelte Led (fra 3. Led af) mere eller mindre til-
tagende i Længde udefter, blege ved Roden, mørke
mod Spidsen. Forryggen fortil sædvanlig med en
Tværrække af 4 noget ophøjede, lysere haarede
Smaaknuder. Yderste Bugled hos cf bagtil ud-
randet; $ med langt uddragen Læggeskede. Krop-
pen overalt med tiltrykt, lys Haarfilt, der særlig
paa Bugen og Laarene viser talrige smaa, nøgne,
mørkere, punktformede Pletter.

Arterne træffes særlig paa friskfældet Naaletræ.

Oversigt over Arterne.

1. Bagfodens inderste Led lidt længere end de 2

følgende, men lidt kortere end de 3 følgende

Led tilsammen 2.

Bagfodens inderste Led tydelig længere end de 3
følgende Led tilsammen 3. g r i s e u s.

2. Dækvingerne uden tydelige Længderibber, ens-

artet graahaarede og kun bag Midten med et
skraatstillet eller bueformet, svagt mørkere

Tværbaand 1. éd i 1 i s.

Dækvingerne med tydelige Længderibber, plettet
graahaarede og bag Midten med et temmelig
tydeligt, mørkt Tværbaand 2. co ståtus.

1 . A c. aé d i 1 i s Linn. (Tømmermanden) (Pig. 3 cT og 9).
Hele Kroppen med tæt, tiltrykt graalighvid eller brunlig,
filtagtig Behaaring og særlig Dækvingerne med talrige,
ophøjede, glatte og mørke, punktformede Korn. Dæk-

vingerne tilsammen omtrent dobbelt saa
lange som brede, svagt eller næsten ikke
afsmalnede fra Roden til foran Spidsen;
hvert enkelt Vingedække bag Midten
med et skraatstillet, mørkere Baand og
undertiden med et mørkere Tværstrøg
bag Skuldrene; Længderibber sædvanlig
ganske utydelige, men ofte antydede
ved noget ophøjede, mørke Skraapletter
(Børstepletter). Oversiden forholdsvis
flad. Inderste Følehornsled mod Spid-
sen og langs hele Forsiden (Ydersiden)
mørkt (ubehaaret). L. 12— 20 mm.

Arten er funden enkelte Steder i
det frie, i Naaletræskove, paa Sjælland
og i Jylland samt Sønderjylland; des-
uden er den ikke saa sjælden truffen
som indført paa Tømmerpladser.

2. Ae. coståtus Fabr. Omtrent
som foregaaende, men mindre, og de
noget mere hvælvede Dækvinger har
tydelige Længderibber, der, saavel som
den ribbeformet ophøjede Søm og Side-
rand, er forsynede med talrige mørke
Børstepletter. Endvidere er Oversiden noget mørkplettet
haaret, og det mørke Tværbaand bag Dækvingernes Midte
tydeligere og omtrent lige. L. 10— 14 mm.
Paa Tømmerpladser; indført.

3. Ae. griseus Fabr. Endnu mindre (9—12 mm).
Dækvingerne uden tydelige Længderibber; en Mængde
sammentrængte Smaapletter og Punkter danner et mørkere
Parti mod Roden, et fortil temmelig skarpt begrænset, lige
Tværbaand over Midten og et mindre, mørkere Parti ved
Spidsen. Laarenes og Skinnebenenes Spids mørke (ube-
haarede). løvrigt som de foregaaende Arter; Følehorn
dog noget kortere.

Paa Tømmerpladser; indført.

Pig. 3.

Acanthocinus

ædilis Linn.

d og 9.

Nat. Størr.

2. Leiopus Serv.
(Liopus Serv.)
Følehorn ikke paafaldende lange, men dog be-
tydelig længere end Kroppen; 4. og 5. Led om-
trent ens lange. Forryggen fortil uden Tværrække
af lysere haarede Smaapletter. Hunnens Æglæg-
ningsskede kort.

Hos os kun fundet én Art, men det er sandsynligt,
at vor Fauna omfatter endnu én.

Oversigt over Arterne.

Forbryststykkets Sidetorn staar langt bag ved
Midten og er tydelig bagudrettet. Bagfodens
inderste Led tydelig kortere end de øvrige
Led tilsammen 1. nebulosus.

Forbryststykkets Sidetorn staar kun lidt bag
Midten og er mere lige udstaaende. Bag-
fodens inderste Led mindst saa langt som
de øvrige Led tilsammen. Dækvinger mørke;
et lige Tværbaand tæt foran Midten samt
Spidsen hvidgraalig haarede og med omstrøede,
temmelig store, mørke Punkter. L. 6—7 mm.
Forekommer baade i Sverige og Tyskland.

♦punctulåtus Payk.

1. L. nebulosus Linn. (Fig. 4). Følehorn og Skinne-
ben gul- og mørkringede. Dækvinger tæt graalighaarede,
med omstrøede mørke Smaapletter,næsten
helt mørke mod Roden og med et takket,
sort Tværbaand tæt bag ved Midten. L.
6—8 mm.

Almindelig i Skove og ved Træoplag.

3. Exocéntrus Muls.
Staar i systematisk Henseende
temmelig nær ved foregaaende Slægt,
men afviger bl. a. ved, at Forhofterne
er sammenstødende, og ved, at Fole-
hornenes Inderside saavel som Krop-

Fig. 4. Leiopus

nebulosus Linn.

X 3.

pens Overside, og da navnlig Hoved og Dækvinger,
er skraat udstaaende børstehaarede. Forbryststyk-
kets Sidetorn staar langt bagved Midten og er
bagudrettet. Følehornenes 3. og 4. Led af ens
Længde. Følehorn og Ben ikke mørkringede.
Laarene ikke saa stærkt fortykkede over Midten
som hos Leiopus. Kroppen meget lille; Oversiden
uden iøjnefaldende mørk Tegning.

Kun én nordeuropæisk Art, der hyppigst træffes paa
tørre Grene og Kviste af Pil, Poppel og Lind (f. Eks. paa
Risgærder).

1. E. balteåtus Fabr. (Fig.5). Brun-
lig. Oversiden og særlig Dækvingerne
pletvis eller baandagtig hvidlig tilliggende
finhaaret, desuden med temmelig spredte,
mere eller mindre oprette, lange, mørke
Børstehaar. Den fine, hvidliggraalige Be-
haaring paa Dækvingerne tydeligst mod
Roden og tværs over Midten (hvor den
er tættest) samt mod Spidsen. Mellem
Roden og Midten et tyndere haaret Tvær-
parti, der derved synes lidt mørkere brun-
lig, og mellem Midten og Spidsen et mere
eller mindre takket, næsten nøgent Tvær-

baand, som ser mørkest ud. Bagfodens inderste Led kun

halvt saa langt som de øvrige Led tilsammen. L. 4—

5,5 mm.

Ikke sjælden paa Lolland og Falster. Ikke funden

andre Steder i Danmark.

Fig. 5. Exocen-
trus balteåtus
Fabr. X 4.

4. Åcanthoderes Serv.

Følehorn lidt længere end Kroppen; Indersidens
ensidede Behaaring kort og ikke meget frem-
trædende; de enkelte Led fra 3. Led af efter-

haanden aftagende i Længde mod Spidsen. Øjnene
stærkt udrandede. Forbryststykkets kraftige Side-
torn omtrent i Midten og lige udstaaende. Dæk-
vinger uden udstaaende Haar og Børsteduske. Laar
stærkt fortykkede lidt udenfor Midten. Hunnens
sidste Bugled med indbuet Bagrand.
Kun én oprindelig nordeurogæisk Art.

1. Ae. vårius Fabr. (elå-
vipes Sehrank) (Fig. 6). Over-
siden marmoreret af graalig-
hvid og brunlig plettet Behaa-
ring samt mørke, mere eller
mindre nøgne Smaapletter. For-
ryggen ujævn, med ujævnt
spredte Punktgruber. Dæk-
vingerne med 2 — 3 utydelige
og uregelmæssige, mørkere
Tværbaand; mod Roden med
talrige, mørke Punkter. Føle-
horn og Ben hvidlig- og mørk-
ringede. L. 10—12 mm.

Fig. 6. Acanthoderes
varius Fabr. X 3.

Meget sjælden. Herlufs-
holm, Dyrehaven og Lyngby paa Sjælland samt i Silke-
borgegnen.

5. Pogonochérus Latr.

Følehorn af Længde med eller lidt længere end
Kroppen, stærkt ensidet børstehaarede; 4. Led noget
krummet, lidt længere end 3. og dobbelt saa langt
som 5. Led. Forbryststykkets Sidetorn i eller tæt
bagved Midten. Dækvingerne bredest over Skul-
drene, med hvidlig eller gulagtig Tværbaandstegning
af tæt Behaaring og med tydelig ophøjede Ribber,

af hvilke den inderste sædvanlig bærer enkelte,
temmelig uregelmæssig ordnede fløjlssorte Børste-
duske. Laar stærkt knippelformet fortykkede fra
Midten af.

Smaa Træbukke, som med Forkærlighed opholder sig
i eller i Nærheden af Naaletræskove. Foruden de allerede
kendte er der Sandsynlighed for, at endnu en Art vil
kunne findes hos os.

Oversigt over Arterne.

1. Dækvingernes Spids udadtil udtrukket i en spids

Torn eller Tand. Forbryststykkets Sidetorn

kraftigere 2.

Dækvingernes Spids uden Torn, højst med et
svagt vinkeldannet Yderhjørne. Forbryststyk-
kets Sidetorn svagere 3.

2. Dækvingernes hvidlige Tværbaand (paa Rod-

halvdelen) lige; deres Sømvinkel paa Spidsen
svagt tandformet udtrukket (men ikke nær saa

iøjnefaldende som Tornen) 1. bidentåtus.

Dækvingernes mere graalige Tværbaand meget
skraatstillet fra Skulder til Søm, deres Søm-
vinkel ikke tandformet udtrukket. .. . 2. hisp.idus.

3. Nakken uden Børsteknuder. Dækvinger graalig

haarede, med et mørkt, nøgent Tværbaand,
der fra Midten (fra Oversiden set) strækker
sig skraat ned mod Sømmen. Scutellum hvid-
lig eller graalig haaret. L. 4 — 5 mm 4.

Nakken med 2 Børsteknuder. Dækvinger plettet
graalig og brunlig haarede, uden nøgent Tvær-
baand, men med et graalig haaret, noget skraat
Tværbaand bag Skuldrene. Scutellum mørk-
haaret, kun yderste Spids med lysere Haar.
L. 5—7 mm 3. fasciculåtus.

4. Forryggen ved Roden tydelig smallere end ved

Spidsen. Scutellum hvidlig haaret. Oversiden
med sparsomme, fine, oprette Børstehaar. Dæk-
vingerne ogsaa mod Spidsen besatte med dybt
indstukne Punkter. Nordtyskland.

♦scutellåris Muls.
Forryggens Rod og Spids omtrent af samme
Bredde. Scutellum graalig haaret. Oversiden
langt og temmelig tæt opret børstehaaret . . 4. o v å t u s.

1. P. bidentåtus Thoms, (hispidus Fabr.) (Fig. 7a).
Følehorn fra 3. Led af kort hvidligringede (4. Led dog
kort hvidlig haaret indtil Midten). Scutellum lyshaaret.
Hvert Vingedække i Midten tæt ved Roden med en Knude,
som mangler sort Børstedusk eller Haarpensel; Ribberne,
som bag det hvide og lige Tværbaand danner Fortsættel-
sen af den nævnte duskløse Knude, med enkelte Børste-
duske. Dækvingernes Yderspids kraftig torndannet; Søm-
hjørnet svagt tandformet. L. 5—6,5 mm.

Temmelig sjælden; Falster, Sjælland, Bornholm, Silke-
borgegnen, Sønderjylland.

Fig. 7. a Pogonocherus bidentåtus Thoms, b Dækvinger af

P. hispidus Schrank. c Dækvinger af P. fasciculatus Deg.

d Forbryststykke og Dækvinger af P. ovatus Goeze. X 4^/a.

2. P. hispidus Schrank (pilosus F.). (Fig. 7&). Føle-
horn fra 3. Led af kort hvidligringede (4. Led dog lys-
haaret paa inderste Trediedel). Scutellum fløjlssort. Knu-
den ved Roden af Vingedækkerne med sort Børstedusk;
Ribben, der bag det skraatstillede graalige Tværbaand
danner Fortsættelsen af Knuden, med 2 Børsteduske.
Dækvingernes Yderspids kraftig torndannet; Sømhjørnet
retvinklet, men ikke tandformet. L. 4,5—6 mm.

Ikke sjælden i Skove og Lunde.

3. P. fasciculåtus Deg. (fasciculåris Panz.). (Fig. 7c),
Let kendelig fra de foregaaende Arter ved Vingedækkernes
afrundede eller afstudsede, tornløse Spids. Følehorn kort
hvidligringede fra 3. Led af. Scutellum mørk, men smalt
lyshaaret langs Midten eller kun mod Spidsen, Knuden
ved Roden af Vingedækkerne uden sort Børstedusk;
Ribben, der bag det svagt skraatstillede, graalige, noget
uregelmæssige og ofte utydelige Tværbaand danner Fort-
sættelsen af Knuden, med 2—4 sorte Børsteduske. Over-
siden iøvrigt temmelig kraftig langbørstet og uregelmæssig
mørk- og lysmarmoreret. L. 5—7,5 mm.

Ikke meget almindelig; i Naaletræskove.

4. P. ovåtus Goeze. (Fig. 7d). Beslægtet med fore-
gaaende, men mindre (4—5 mm). Scutellum graalig haaret.
Dækvingerne marmorerede af graalig-brunlig Filtbehaaring
og temmelig rigelig forsynede med lange, oprette Børste-
haar; en mørk Skraaplet strækker sig fra Skulderen og
meget skraat ned mod Sømmen lidt foran Midten; foran
den mørke Plet et lyshaaret Strøg. Iøvrigt omtrent som
P. fasciculåtus.

Yderst sjælden. Funden i Hornbæk af Hr. Aug. West
(første Gang 3. Juni 1909, paa Fyr).

6. Ldmia Fabr.

Krop plump og kraftig bygget, temmelig bred,
stor. Følehorn kraftige, stærkt fortyndede mod
Spidsen, i det højeste saa lange som Kroppen;
inderste Led omtrent saa langt som 3. Led, men
meget tykkere. Forbryststykkets Sidetorn kraftig
og meget spids, stillet i Sidens Midte og rettet
lige ud. Alle Benpar ens udviklede.

I Europa kun én Art, der som Larve lever i Pil og
Poppel. Den er nær beslægtet med de træge, saakaldte
Jordbukke (f. Eks. Morimus), som forekommer i Syden,

men adskiller sig bl. a. fra den nævnte Slægt ved at have
adskilte Dækvinger og ved at være forsynet med Flyve-
vinger. Da den sædvanlig kun træffes tæt ved sit Yngle-
sted, kravlende paa Jorden eller paa Poppel- og Pilestam-
mer tæt ved Jorden, benytter den sig sikkert kun sjælden
af sin Evne til at kunne flyve.

1. L. téxtor Linn. (Væveren)
(Fig. 8). Sort, fint grynet-kornet
(særlig paa Dækvingernes forreste
Halvdel) eller meget fint rynket-
punkteret, overalt med tæt tillig-
gende og meget kort brunlig Be-
haaring, hvorved Oversiden bliver
fuldstændig glansløs; undertiden
er denne Behaaring pletvis tættere
samlet hist og her paa Dæk-
vingerne. Meget variabel i Stør-
relse: L. 16—27 mm.

Hist og her i Jylland, navnlig
langs Østkysten.

Fig. 8. Lamia textor
Linn. Lidt forstørr.

7. Monohdmmus Latr.*)

Kroppen slank. Følehorn slanke, lidt længere (?)
eller meget længere (cf ) end Kroppen ; inderste Led
meget kortere end 3. Led. Forbryststykkets Side-
torn som hos Lamia. Dækvingerne næsten parallel-
sidede hos ?, oftest afsmalnede mod Spidsen hos c?.
Ben slanke; Laar af næsten ens Tykkelse i hele
deres Længde ; Forskinneben, navnlig hos c?, noget
krummede og forlængede. Forfødder udvidede
hos c?.

*) Skrivemaaden Monochamus eller Monochammus antages at
hidrøre fra en Fejl i Latreilles Beskrivelse og Benævnelse af Slægten.

A. C. Jensen-Haarup og K. Henriksen : Træbukke. 2

De hos os forekommende Arter lever i Naaletræskove
i Bjergegne og er sikkert begge indførte, om end den ene
af dem nu træffes i det frie i enkelte Naaletræplantager.

Oversigt over Arterne.

Scutellum overalt tæt hvidliggult filthaaret. Større
Art 1. sårtor.

Scutellum ligeledes hvidliggult filthaaret, men
med nøgen, sort, fureagtig Midtlinie. Mindre
Art 2. SU tor.

1. M. sårtor Fabr. (Fig.
9). Sort, med svagt Ertsskær.
Dækvingerne hos 9 (under-
tiden, men i svagere Grad og-
saa hos c?) med uregelmæssige,
graaliggule Filtpletter. Føle-
hornsleddene fra 3. Led mere
eller mindre tydelig graa-
baarede ved Roden. Forryg-
gens For- og Bagrand tvær-
stribede. Dækvingerne noget
foran Midten med en Nedtryk-
ning over Sømmen, rynket-
kornede mod Roden, langt
utydeligere rynket-punkterede
mod Spidsen, men her tydelig
og temmelig tæt kort gulhaa-
rede. Hos d" er Dækvingerne
afsmalnede mod Spidsen, men
ligebrede hos 9- L. 20—30 mm.
Paa Tømmerpladser i forskellige Købstæder; indført.

2. M. SU tor Linn. Som foregaaende, men sædvanlig
mindre (16-24 mm) og med grov Punktering paa Dæk-
vingerne til henimod Spidsen. Desuden mangler tydelig
Nedtrykning ved Dækvingernes Søm foran Midten samt
tydelig tættere, gulagtig Behaaring mod Spidsen (som hos

Fig. 9. Monohammus
sartor Fabr. d og Dæk-
vinger af 9- Nat. Størr.

foregaaende Art), og baade cf og 9 har paa det nærmeste

parallelsidede Dækvinger.

Meget sjælden. Paa Naaletræer; Ruderhegn og Tis-
vilde; Wojens. løvrigt enkelte Steder paa Tømmerpladser
som indført.

Anm. M. galloprovinciålis Oliv., der synes at være
en Mellemform mellem M. sartor og M. sutor og
af flere betragtes som en Varietet af sidstnævnte,
kan maaske ogsaa træffes paa Tømmerpladser her,
da den forekommer helt op til Finland: Scutellum
hvidliggult filthaaret, men med en trekantet, nøgen
Længdeplet ved Roden. Dækvingerne bagtil spredt
og mere eller mindre tydelig rækkepunkterede. Dæk-
vingerne hos d fra Midten af noget afsmalnede.
Dækvingernes Overside hos begge Køn noget plettet-
haaret og saaledes, at Filtpletterne danner 3 utyde-
lige Tværbaand. løvrigt som M. sutor.

8. Hoplosia Muls.
(Lepdrgus Schiødte).

I flere Retninger overensstemmende med Exo-
centrus, men afvigende ved adskilte Forhofter og
udadtil vidt aabne Hofteskaale. Forbryststykkets
Sidetorn spids og noget
opadrettet, stillet lidt bag
Sidens Midte. Vingedæk-
kernes Spids afrundet. Føle-
horn længere end Krop-
pen ; fra 4. Led aftager Led-
dene i Længde. Bagfodens
inderste Led tydelig kor-
tere end de følgende Led
tilsammen.

Herunder kun én euro-
pæisk Art, som hører nordlige pig. 10. Hoplosia
Egne til. fennica Payk. X 4.

1. H. fénnica Payk. (Fig. 10). Langstrakt, sort, graa-
filtet. Dækvingernes Spids og et mere eller mindre tyde-
ligt Tværbaand over Midten svagt brunlige. Følehorn
sort- og hvidligringede (de enkelte Led, fra 3. Led af, med
hvidlig haaret Rod og sort Spids). Forbryststykket meget
bredere end langt; Forryggen temmelig tæt punkteret.
Dækvingernes inderste Halvdel kraftig punkteret; mod
Spidsen er Dækvingerne derimod meget svagt og spredt
punkterede, men forsynede med omstrøede brune (mindre
stærkt behaarede) Prikker. L. 8—10 mm.

Meget sjælden. Lolland.

9. Mesosa Serv.

Følehorn ensidet haarede, kun lidt længere end
Kroppen, som er temmelig plump og bred. For-
bryststykket uden Sidetorn, betydelig bredere end
langt, med næsten rette Sider, meget smallere end
Dækvingerne, der knap er dobbelt saa lange som
tilsammen brede og er temmelig parallelsidede. Ben
ret kraftige og korte; Laar noget fortykkede over
Midten. Følehornenes Rodled kraftigt.

Paa forskellige Træer, baade Løv- og Naaletræer. I
Nord- og Mellemeuropa 3 Arter.

Oversigt over Arterne.

1. Forryggen med 4 rund- eller langagtige fløjls-

sorte, smalt brunliggult omringede Pletter

(„Øjepletter«) 2.

Forryggen uden saadanne Pletter 1. nu bil a.

2. Ogsaa Dækvingerne med symmetrisk beliggende

Øjepletter 2. curculionoides.

Dækvingerne med spredte, gulagtige og sorte
Pletter, som ikke er i nogen bestemt Orden.
L. 11 — 13 mm. Finland, Sverige mm. *myops Dalm.

1. M. nu bi la Oliv. (nebulosa Fabr). (Fig. 11a). Brun-
lig og hvidlig plettet-haaret. Forryggen med 4 (hvoraf de

2 midterste stærkt gennembrudte)
mørke, nøgne Længdestriber.
Dækvingerne med et ved Søm-
men afbrudt hvidligt Tværbaand;
foran Tværbaandet og ud mod
Siden en nøgen, mørk, skraat-
stillet Tværplet og bag Tvær-
baandet et meget uregelmæssigt
og stærkt takket Tværbaand, der
sædvanlig naar Sømmen og deler
sig i to Grene mod Siden; Dæk-
vingerne iøvrigt med mange
mørke Smaapletter. Følehorn og
Ben lys- og mørkplettede. For-
ryggen og Dækvingerne (mod
Roden grovere) spredt dybt punk-
terede. L. 9—13 mm.

Arten er temmelig sjælden;
hyppigst forekommer den i Hor-
sens- og Silkeborgegnen.

Fig. 11. a Mesosa nubila

Oliv. b Forbryststykke

og Dækvinger af M. curcu-

lionoides Linn. X 3.

2. M.curculionoides Linn.
(Fig. 1 1 b). Meget fint tilliggende
behaaret; desuden, og navnlig
paa Dækvingerne, med smaa og

spredte, gulagtige Haarpletter. Dækvingerne bag Midten
paa hver Side af Sømmen med en Øjeplet som én af de
4 paa Forryggen; lidt foran Midten, men nærmere ud mod
Siden med en tilsvarende Plet, der ofte former sig som
en fortil aaben, skraatstillet Dobbeltplet. Dækvingerne
mod Roden med ophøjede, glinsende Smaakorn, over
Midten og mod Spidsen mere eller mindre spredt punk-
terede. Følehorn og Ben omtrent som hos foregaaende
Art. L. 12—15 mm.

Yderst sjælden; 1 Ekspl. er fundet i Marselisborg Skov
ved Aarhus 1910; det kan muligvis være indført, men det
er dog ganske sandsynligt, at Arten yngler hos os, da den
forekommer i vore Nabolande.

10. Ågapdnthia Serv.

Kroppen slank og med temmelig parallelsidede
Dækvinger, ret stærkt haaret, dels langhaaret, dels
korthaaret. Hoved og Forryg med lyshaaret Midt-
linie. Følehorn 12-leddede og (med Undtagelse af
Rodleddet) temmelig tynde, noget længere end
Kroppen, Rodhalvdelen hos vor Art ensidet tyndt
langhaaret; det kraftige og noget forlængede inderste
Led naar til Midten af Forbryststykket, der sjælden
er bredere end langt.

Særlig paa Tidsler, Bladhoved (Cirsium) og nær-
beslægtede Planter. I Danmark kun én Art.

1. A. villosoviridéscens Deg.
(lineatocollis Don., nigricornis Fabr.,
angusticollis Gyll.) (Fig. 12). Forryggens
Midtlinie og Sider samt Issens Midtlinie
og hele Scutellum gulhaarede. Dæk-
vinger (foruden med udstaaende lange
Haar) kort og tæt gulgraalig tilliggende
haarede, men navnlig mod Roden med
talrige ganske smaa, nøgne, mørke Plet-
ter og tydelig grynet-kornede*). Inderste
Følehornsled helt sort samt sorthaaret;
3. Led hvidlig tilliggende haaret til hen-
imod den helt sorte Spids; de efterføl-
gende Led hvidgraalig haarede indtil
forbi Midten. L. 12— 16 mm.

Fig. 12. Agapan-
thia villosoviri-
déscens Deg.
X2.

Lokal og sjælden, men undertiden talrig, hvor den
forekommer. Særlig paa Carduus, Cirsium og beslægtede
Tidsler.

Anm. Et Par beslægtede Arter, A. cårdui Linn. og A. Dahl i
Richter, forekommer i Mellemeuropa, men tør næppe
ventes fundne hos os. Den førstnævnte er betyde-

*) Grundfarven med svag Metalglans.

lig mindre end vor Art (7—12 mm), og den sidst-
nævnte afviger bl. a. ved, at 3. Følehornsled kun
er hvidlig tilliggende haaret indtil Midten og ved
at være noget større end den danske Art (15— 20 mm),
løvrigt er de 3 nævnte Arters Navne stærkt sam-
menblandede af nyere Forfattere.

11. Sapérda Fabr.

I mange Retninger overensstemmende med fore-
gaaende Slægt, men bl. a. bestemt afvigende ved
11-leddede Følehorn; desuden er disses Rodled
mindre kraftigt udviklet og navnlig kortere, saa at
det ikke naar længere end lige forbi Forbryst-
stykkets Forrand; Følehornene er som Regel ikke
ensidet langhaarede (kun hos enkelte Arter er
nogle af Rodhalvdelens Led forsynede med enkelte
lange Haar paa Indersiden) og er enten ganske
lidt kortere end Kroppen eller noget længere end
denne. løvrigt er Arterne, ogsaa de der forekom-
mer hos os, saa lidt beslægtede indbyrdes, at det
er ganske naturligt, at forskellige Forfattere har
fordelt dem paa et Antal nye Slægter.

Larverne lever i Ved, og baade Larver og Imagines
(de fuldt udviklede Insekter) holder sig sædvanlig til ganske
bestemte Løvtræarter, særlig Poppel, Birk og beslægtede
Træer. I alt Fald nogle af Arterne „sværmer" (d. v. s.
flyver i Forplantningsøjemed) hos os om Aftenen, naar
Temperaturen er passende høj.

Oversigt over Arterne.

1. Panden dybt furet mellem Øjnene. Hele Over-
siden brunliggult, tæt tilliggende korthaaret
og, navnlig Dækvingerne, fint, glinsende sort
kornet-grynet 2.

Panden ikke, eller kun meget utydelig, furet
mellem Øjnene. Oversiden sædvanlig med
tydelig Tegning, der fremstaar ved lys, tæt,
tilliggende, kort Behaaring 3.

2. Vingedækkernes Spids skraat tandformet ud-

draget. Krop sædvanlig betydelig over 20 mm
lang. Dækvingerne over Skuldrene næsten
dobbelt saa brede som Forbryststykket. De
yderste Følehornsled helt hvidgraalig haarede.

(Underslægt Anærea Muls.) 1. carchårias.

Vingedækkernes Spids jævnt afrundet. Krop
ikke 20 mm lang. Dækvingerne over Skul-
drene ikke nær dobbelt saa brede som For-
bryststykket. De yderste Følehornsled med
sort Spids (Underslægt Amilia Muls.). Eu-
ropa indtil Sverige og Finland).... *ph6ca Froehl.

3. Dækvingerne grovt og tæt dybt punkterede uden-

for den pletvise, tætte, tilliggende Behaaring.
De yderste Følehornsled sortspidsede (Under-
slægt C o m p s i d i a Muls.) 4.

Dækvingernes sparsomme og adspredte Punk-
tering næsten helt dækket af den tætte, tillig-
gende, lyse Behaaring (Underslægt Sapérda
Seidl.) 5.

4. Dækvinger kun med svagt fremtrædende, smaa,

lysere Pletter 2. p o p ti 1 n e a.

Dækvinger med fremtrædende og udbredt, skarp
citrongul Tegning 3. scalåris.

5. Følehornene fra 3. Led graaliglyse, med sort

Spids. Dækvingerne tæt graaliggult haarede,
med en Stribe fra Skulder til henimod Midten
og 5 rundagtige Pletter paa hver Side af Søm-
men sorte. L. 13—18 mm. Tyskland, Rus-
land, Finland og Sverige *perforåta Pall.

Følehorn ensfarvet graalige. Dækvinger tæt lys-
graalig eller blaagrønlig filt-haarede, kun med
rundagtige sorte Pletter langs Sømmen 6.

6. Hvert Vingedække med en uregelmæssig Længde-

række af 5—7 sorte Pletter. Forryggen paa
Midten med 4 sorte Pletter og oftest en lig-
nende Plet ud mod hver Side. Bugleddene
paa hver Side med en sort, nøgen Plet. L.

13— 19 mm. Nordtyskland *punctåta Linn.

Hvert Vingedække med 3—4 i en lige Linie
langs Sømmen staaende sorte Pletter og sæd-
vanlig med en lignende Plet paa hver Skulder.
Forryggen bag Midten (ikke langt fra Roden)
med 2 sorte Smaapletter. Bugled uden sorte
Pletter mod Siderne. L.12— 17mm. 4. octopunctåta.

1. S. carchårias Linn. (Pop-
pelbukken) (Fig. 13). Sædvanlig
ensartet brunliggult, sjældnere
askegraalig (hos en Varietet), tæt
tilliggende filthaaret; Dækvingerne
tværs over Midten ofte pletagtig
tættere haarede, mod Roden fint
og ret tæt glinsende sort grynet-
kornede, mod Spidsen glinsende
sortpunkterede. Hoved og Forryg
langt svagere punkterede. Føle-
horn ikke sortringede mod Spid-
sen. Hos d" er Dækvingerne bag-
til stærkere, hos 9 svagere af-
smalnede. L. 18—28 mm.

Hyppig overalt, hvor der er
Popler, i hvilke Larven lever.
Varieteten, som er noget mindre
end Stamarten, er sjældnere.

2. S, po pul nea Linn. (Aspe-
bukken) (Fig. 14). Brunliggul til-
liggende haaret som foregaaende
Art, men den filtagtige Behaaring

delvis tættere samlet til tydelig Stribe- og
Plettegning: 3 Længdestriber (hvoraf den
midterste er den smalleste) paa Forryggen
og tildels Hovedet og en uregelmæssig
Længderække af 4—5 Smaapletter paa
hver Side af Dækvingernes Søm. Dæk-
vingerne ret kraftig og tæt punkterede,
særlig mod Skuldrene; Hoved og Forryg
langt svagere punkterede. Følehorn sort-
ringede helt til Spidsen. L. 10—14 mm.

Hyppig; navnlig paa Birk og Asp.

3. scalåris Linn. (Fig. 15). Med
karakteristisk og udbredt citrongul Teg-
ning, saaledes som vist paa Figuren. Dæk-

Pig. 13. Saperda car-
chårias Linn. a Q.
b Omrids af Dækvinger
hos <S. Lidt forstørr. *)

Fig. 14. Saperda po-
pulnea Linn. x2^/2.

*) Fig. a forholdsvis for bred.

Fig. 15. Saperda
scalaris Linn. X 2.

vingerne kraftig punkterede, men
Punkteringen paa de gule Partier
dækket af Behaaringen. Forryggen
ret kraftig, men noget omstrøet
punkteret paa Midten, Følehorn
sortringede helt til Spidsen. Ben
delvis citrongult, fint haarede. L.
13—17 mm.

Larven forekommer i Birk, Hæg,
Valnøddetræ og Ahorn, hos os dog
i Almindelighed kun i det først-
nævnte Træ.

Denne meget smukke Art fin-
des hist og her, oftest paa Yngle-
planten.

4. S. octopunctåta Scop. (tré-
mulæ Fabr.) (Fig. 16). Graaligrønlig
filthaaret; hvert Vingedække med 3—4 i lige
Linie staaende sorte Pletter, og Forryggen
desuden med 2 Smaapletter noget bag Midten
eller i Nærheden af Roden. Foruden denne
normale Plettegning findes ofte en sort Prik
paa hver Skulder, og paa Forryggen kan
yderligere findes 2—4 sorte Smaapletter, som
sammen med de 2 oprindelige er ordnede i
en Halvcirkel, der er aaben fortil. Følehorn
ikke sortringede. L. 13— 18 mm.

Larven angives at leve i Asp og Lind.

Arten vides ikke med Sikkerhed at fore-
komme indenfor vort Faunaomraade, men er
funden i Sønderjylland og findes ogsaa i
Sverige.

12. Tétrops Steph.

Fig. 16. For-
bryststykke
og Dækvin-
ger af Sa-
perda octo-
punctåta
Scop. X 2.

Krop meget lille. Følehorn 11-leddede, næsten
af ens Tykkelse fra Rod til Spids (Rodleddet er
kun svagt fortykket, og Leddene er ikke tyndere
udefter; Leddene 8—10 temmelig korte), noget

kortere end Kroppen. Hoved lidt bredere end
Forbryststykket. Øjnene delte i 2 uligestore Dele.
Forbryststykket tydelig indsnøret foran Roden (og
i mindre Grad bag Forranden). Dækvinger parallel-
sidede. Hele Oversiden temmelig tæt udstaaende
haaret.

Den eneste nordeuropæiske Art, der i Udseende min-
der noget om visse blødvingede Biller, yngler med For-
kærlighed i Prunus-Arter, hvis Blom-
ster de fuldt udviklede Insekter gerne
søger til.

1. T. præusta Linn.(Fig. 17). Let
kendelig ved sin Lidenhed (3—5 mm)
og Farve. Hoved og Forbryststykke
samt Følehornene sorte; Dækvingerne
gulbrune eller straagule, med sort
Spids, temmelig kraftig punkterede.
Benene gule, men Mellem- og Bag-
ben ofte mørke; undertiden er Bag-
benene næsten helt mørke, og hos
Varieteten nigra Kr. er Dækvingerne helt sorte.

Hyppig i Skove og Lunde; Varieteten er dog næppe
endnu funden hos os.

Fig. 17. Tetrops
præusta Linn. X 7.

13. Stenostola Muls.

I mange Retninger overensstemmende med
Slægten Saperda, men Hovedet over Øjnene tyde-
lig bredere end Forbryststykket, der er svagt smal-
lere bagtil. Dækvingerne tæt punkterede, stærkt
forlængede, smallest over Midten, tæt foran Spidsen
omtrent saa brede som over Skuldrene, deres Spids
enkeltvis afrundet. Følehornene gerne lidt længere
end Kroppen, deres inderste Led kun svagt for-

Fig. 18. Stenostola
nigripes Fabr. X 3

tykket, langhaaret; de øvrige

Led af omtrent ens Tykkelse.

Yngler navnlig i Bævreasp og
Lind.

1. St. nigripes Fabr. ^(férrea
Schrank) (Fig. 18). Hele Kroppen
samt Følehorn og Ben sorte, fin-
haarede; Dækvingerne dog med
blaalig eller ertsgrønlig Glans. For-
ryggen med næsten rette Sider, mod
hver Side med en mere eller
mindre tydelig, hvidlig behaaret
Linie. Scutellum sædvanlig helt
hvidlig, tilliggende korthaaret. Dæk-
vingerne langt grovere punkterede

end Forrryggen og Hovedet. Meget variabel i Størrelse:

L. 9—16 mm.
Hist og her.

14. Obérea Muls.

Kroppen meget stærkt forlænget. Dækvingerne
3 — 4 Gange længere end tilsammen brede, parallel-
sidede, ikke meget bredere end Forbryststykket,
tildels rækkepunkterede; Spidsen afstumpet. For-
bryststykket med svagt rundede Sider. Følehornenes
inderste Led kun svagt fortykket, ikke særlig lang-
haaret; de følgende Led omtrent af ens Tykkelse.
Ben voksgule, korte, og Følehornene sorte, højst
saa lange som Kroppen.

Den eneste hidtil fundne danske Art yngler i Hassel.

Oversigt over Arterne.

Forryggen rødlig, med 2 sorte Prikker. Scutel-
lum rødlig. Dækvinger tæt graalig haarede..

Hele Oversiden sort. Dækvinger fra bag Midten
og indtil Roden grovt punkteret-stribede, meget

svagt haarede 1. lineåris.

2. Dækvinger helt sorte, med grove og dybe Punkter
i regelmæssige Længderækker. De 2 sorte
Prikker paa Forryggen staar omtrent over
Skivens Midte. L. 17—21 mm. Europa op til
Sverige ~ * o c u 1 å t a Linn.

Dækvinger rødliggule omkring Scutellum, med
kun hist og her rækkestillede, temmelig fine
Punkter. De 2 sorte Prikker paa Forryggen
er stillede mere bagtil og mod Siden. L. 16—
18 mm. Europa indtil Estland... *pupillåta Gyll.

1. O. lineåris Linn. (Fig. 19).
Krop og Følehorn sorte; Ben voks-
gule*). Hoved og Forryg tydelig
punkterede; Dækvingerne kraftig
rækkepunkterede (hvilket er ret
ualmindeligt hos Træbukkene) til
henimod Spidsen, hvor Række-
punkteringen afløses af finere, om-
strøede Punkter. L. 12—18 mm.

Ret sjælden; i Skove med Has-
sel; hyppigst paa Øerne, langt spar-
sommere i Jylland.

15. Phytoecia Muls.

Ligner en Del Slægten Ste-
nostola, men er let at adskille
fra denne ved følgende Karakterer: Inderste Føle-
hornsled ikke langhaaret; Ben kraftigere; Dæk-
vingerne bagtil noget afsmalnede, ikke tydelig ud-
videde foran Spidsen og sædvanlig med Antydning
af 1 — 2 Længderibber; Dækvingernes Spids af-
stumpet eller afstudset.

I Europa alene forekommer mange Arter af denne
Slægt, og ikke faa af dem naar saa langt nordpaa som til

Fig. 19. Oberea
lineåris Linn. X 2*i2.

*) Dækvingerne dog ofte smalt gulrandede omkring Scutellum.

Østprøjsen, men foruden den gammelkendte danske Art,
der gerne holder sig til Hassel, er der dog kun liden
Sandsynlighed for, at der hos os vil
kunne findes mere end en enkelt Art,
som gaar helt op til Sverige og Finland.
1. Ph. cylindrica Linn. (Fig.20).
Oversiden og Følehornene sorte; Be-
nene ligeledes sorte, men Forbenene
delvis (Laarenes yderste Halvdel og
det meste af Skinnebenene) rødliggule.
Oversiden iøvrigt fint, tilliggende bly-
farvet graalighaaret; Scutellum og en
Midtlinie langs Forryggen hvidlig haa-
rede. Dækvingerne temmelig fint og
ikke meget grovere punkterede end
Forryg og Hoved. Hovedet er noget
bredere end Forbryststykket. L. 8—12 mm.

Ikke sjælden; oftest paa Hassel, men ogsaa paa andre
Buske eller Træer og træffes tillige jævnlig paa forskel-
lige Blomstei*.

Anm. Ph. nigricornis Fabr., der findes i de os om-
givende Lande, ligner meget Ph. cylindrica. Dens
Hoved er ikke bredere end Forryggen, der har 3
hYidlige Længdestriber; desuden er Forbenene sæd-
vanlig helt sorte (i sjældne Tilfælde er Forskinne-
benene delvis rødliggule), og hos d'er Dækvingernes
Spids udadtil udtrukken i en mere eller mindre
tydelig Tand. L. 7 — 11 mm.

Pig. 20. Phytoecia

cylindrica Linn.

X3.

4. Underfam. Cerambycinæ.
Hovedet ludende. Palpernes Endeled med af-
stumpet (ligesom afskaaret) Spids, fra valseformet
over ægformet indtil skævt økseformet. Iøvrigt
vidt forskellige Træbukke, der bør deles i en Række
af selvstændige Afdelinger.*)

*) For vort lille Faunaomraades Vedkommende og navnlig af Hensyn
til begyndende Samlere vil en saadan Deling, som ellers gennemføres
andre Steder, være upraktisk.

Ligesom flere af de herhenhørende Træbukke er ejen-
dommelige enten i Retning af Farve, Form, Tegning eller
paa anden Maade, er Livsforholdene ogsaa ret forskellige
hos de enkelte Slægter.

Anm. Fra gammel Tid har den temmelig store og smukke
Rosålia alpina Linn. været opført i vore For-
tegnelser paa Grundlag af, at den en Gang skal
være funden paa Lolland. Der er dog ikke mindste
Grund til at opføre denne alpine Træbuk som
dansk, da det er udelukket, at den forekommer
(d. V. s. lever og yngler) hos os, endog til Trods
for, at den angives baade fra Sverige og Nordtysk-
land.

Oversigt over Slægterne.

1. Dækvingerne stærkt afkortede (omtrent som hos

Rovbillerne), ikke meget længere end tilsam-
men brede, saa den største Del af Bagkrop-
pen (og Flyvevingerne) er udækkede.

10. Molorchus.
Dækvingerne ikke afkortede 2.

2. Baglaarene langhaarede (Haarene mere eller

mindre udstaaende), uden tæt tilliggende, korte
Haar, knippelformet fortykkede mod Spidsen.
Dækvingerne som oftest temmelig flade og

brede 3.

Baglaar ikke langhaarede (i Tilfælde af at lange
Haar forefindes, er Baglaarene tillige tæt til-
liggende korthaarede). Dækvinger ikke flade,
men mere eller mindre valseformede 6.

3. Forbryststykket bredere end langt 4.

Forbryststykket længere end bredt 5.

4. Følehornene korte og naar kun lidt forbi Dæk-

vingernes Skuldre; 3. Led mindst dobbelt saa
langt som 4. Led. Prosternum bred. Baglaar
korte og naar ikke nær Dækvingernes Spids.

8. Hylotrupes.
Følehorn lange og naar langt forbi Dækvingernes
Skuldre; 3. Led ikke dobbelt saa langt som 4.
Led. Prosternum smal. Baglaar temmelig
lange og naar ofte omtrent Dækvingernes
Spids 9. C a 1 1 i d i u m.

5. Øjne fint facetterede, svagt udrandede. Laar kun

tyndt knippelformet fortykkede mod Spidsen.
Forryggen kornet mod Siderne, i Midten fladt

nedtrykket, iøvrigt kort tilliggende og tillige
langt udstaaende (opret) haaret. Dækvinger
finhaarede. Oversiden sortbrunlig. L. 8—
10 mm. I Europa helt op til Sverige og Fin-
land *Notorhina muricåta Sch.

Øjne grovt facetterede, svagt udrandede. For-
bryststykket ubetydelig længere end bredt, med
svagt vinkelformet udvidede Sider. Palper
lange, med temmelig udvidet Endeled. Dæk-
vinger smalle, temmelig flade og ligesom hele
den gulagtige Overside kort opret haaret. L. ca.
6 mm. I Europa indtil Nordtyskland.

♦Axinopålpus gråcilis Kryn.

Øjne grovt facetterede, stærkt udrandede. For-
hofter fremstaaende og tætstillede. Forbryst-
stykket meget længere end bredt, meget smal-
lere end Dækvingerne, mod hver Side med
en Knude, smallere end Hovedet over Øjnene.
Palper korte, med smalt Endeled. Hele Krop-
pen gulagtig. Oversiden svagt haaret. For-
ryggen meget sparsomt punkteret. Laar sæd-
vanlig mørke. Mesosternum bagtil afstumpet.
L. 7—9 mm. I Europa indtil Sverige og Fin-
land *Obrium cantharinum Linn.

Som foregaaende Art, men betydelig mindre
(L. 5—6 mm) og Forryggen temmelig tæt punk-
teret paa forreste Halvdel; desuden er Benene
helt gulagtige og Mesosternum meget smal og
tilspidset bagtil. I Europa indtil Sverige og
Finland *Obrium brunneum Fabr.

6. Baglaar meget korte og naar ikke nær til Dæk-

vingernes Spids. Alle Laar knippelformet for-
tykkede henimod Spidsen eller stærkt fortyk-
kede over Midten 7.

Baglaar lange og naar tæt til eller dog henimod
Dækvingernes Spids. Alle Laar iøvrigt tem-
melig smalle og kun svagt fortykkede over
Midten 10.

7. Meget lille (ca. 5 mm). Forbryststykket betyde-

lig længere end bredt 4. G r a c 1 1 i a.

Meget større (8—25 mm). Forbryststykket bredere
end langt 8.

8. Øjnene stærkt udrandede, næsten delte i to Dele,

fint facetterede. Laar stærkt fortykkede.

3. Tetropium.
Øjnene svagt udrandede. Laar mindre stærkt
fortykkede 9.

9. Øjnene fint facetterede. Følehornene naar ikke

meget længere end forbi Dækvingernes Skuldre;
deres 3. Led ikke dobbelt saa langt som 2. Led

1. Asémum.
Øjnene grovt facetterede. Følehornene naar langt
bag Dækvingernes Skuldre; deres 3. Led dob-
belt saa langt som 2. Led 2. Criocéphalus.

10. Forbryststykket med Sidetorn 11.

Forbryststykket uden Sidetorn 5. C ly tus.

11. Oversiden grønlig metalfarvet. Forryggen punk-

teret, ikke tværrynket 7. Aromia.

Oversiden sort. Forryggen kraftig tværrynket.

6. Ceråmbyx.

1. Asémum Esch.

Noget plump af Bygning og i Udseende tem-
melig afvigende fra den almindelige Træbukketype.
Følehornene korte, omtrent halvt saa lange som
Kroppen; ingen af Leddene (5. Led dog undtaget)
stort mere end dobbelt saa lange som brede.
Mesosternum bagtil skarpt tilspidset. Forbryst-
stykket med stærkt rundede Sider. Dækvingerne
kun lidt mere end dobbelt saa
lange som tilsammen brede.

I Europa kun én Art, som lever
i Naaletræskove.

1. A. striåtum Linn. (Fig. 21).
Sort eller brunlig sort, sjælden lysere
brunlig, næsten uden Glans, idet
Punkteringen er meget fin og tæt
{hos Varieteten agres te Fabr. er
Dækvingerne lysbrunlige). Forbryst-
stykkets største Bredde falder lidt
bag Midten. Forryggen med enkelte
svage Nedtrykninger (hvorved Skiven
bliver noget ujævn) og tæt, kort opret haaret. Dækvin-
gerne med faa, svagt ophøjede og tildels utydelige Længde-
ribber, kort nedliggende haarede. L. 12—17 mm.

A. C. Jensen-Haarup og K. Henriksen : Træbukke. 3

Fig. 21. Asémum
striåtum Linn. X 2.

Udbredt i vore Naaletræskove, men dog noget lokal
i sin Forekomst.

2. Criocéphaltts Muls.

Krop temmelig forlænget og parallelsidet. Over-
siden tæt og fint punkteret, næsten som hos fore-
gaaende Slægt. Følehornene naar ikke langt forbi
Kroppens Midte, men de fleste Led dog ret stærkt
forlængede. Mesosternum bagtil vinkel formet ud-
randet eller næsten tvekløvet. Forbryststykkets
Sider stærkt rundede. Dækvingerne 3 Gange saa
lange som tilsammen brede, med svage Spor af
Længderibber. Benene slankere end hos Asemum.
Forhofter tætstillede. ? med noget forlænget Lægge-
skede.

Af denne Slægt kendes kun 2 europæiske Arter, der
begge findes hos os og yngler i Naaletræ. Den ene af
Arterne (rusticus) er maaske oprindelig dansk, men fore-
kommer ret jævnlig paa Tømmerpladser som indført; den
anden (ferus), der vistnok under naturlige Forhold ikke
forekommer nordligere end i Holland og et Stykke op i
Nordtyskland, er mere tvivlsom i saa Henseende; mulig
maa dens Forekomst paa Falster og i Omegnen af Haders-
lev dog regnes for „naturlig", medens Forfatterens Eksem-
plar fra Esbjerg absolut hører til de indførte. Den sidst-
nævnte Art er næsten samtidig beskrevet af Kraatz og
Schiødte, men Schiødtes Beskrivelse er offentliggjort senere
end Kraatz', og følgelig er den sidstes Navn det, der skal
benyttes. De to Arter ligner ved overfladisk Betragtning
hinanden skuffende, men er dog i Virkeligheden ret for-
skellige.

Oversigt over Arterne.

Øjne med spredte, ret korte, udstaaende Haar.
Bagfodens tolappede 3. Led næsten tvedelt til
Roden 1. rusticus.

Fig. 22. Criocephalus
rusticus Linn. X 2.

Øjne fuldstændig nøgne. Bagfodens 3. Led kun
tvedelt til Midten 2. férus.

1. C r. rusticus Linn. (Fig.
22). Lysere eller mørkere brun-
lig. Oversiden mat af tæt og
fin Punktering, der paa Dæk-
vingerne og navnlig mod disses
Rod viser sig i Form af tydelige
Punkter med mellemliggende fin
Chagrinering. Forryggen uden
tydelig nedtrykket Midtlinie. Bag-
fodens Længde ca. ^/s af Bag-
skinnebenets. L. 16—25 mm.

Paa Tømmerpladser; iøvrigt
ved Tisvilde, Bromme og Hille-
rød paa Sjælland samt i Hanne-
nov Skov paa Falster.

2. C r. férus Kraatz :(epi-
båta Schiødte). Af Udseende som; foregaaende Art, men
Dækvingerne med tydeligere Glans, idet de er langt finere
og tættere punkterede, og Chagrineringen mellem de fine
Punkter ikke er tydelig (under alm. Loupeforstørrelse).
Forryggen med tydelig nedtrykket Midtlinie (undtagen ved
Rod og Spids). Bagfoden næsten saa lang som Bagskinne-
benet. Følehorn og Ben iøvrigt noget slankere end hos
Cr. rusticus. L. 18—23 mm.

Fundet et Par Steder paa Falster (Bøtø, Nykøbing;
indført?); desuden som sikkert indført paa Tømmerpladser
i København, Esbjerg og flere andre Steder.

3. Tetropium Kirb.

I mange Retninger overensstemmende med de
to foregaaende Slægter, saaledes i Henseende til
de temmelig korte Følehorn (hvis inderste Led er
paafaldende kort), der omtrent er halvt saa lange
som Kroppen, til Forbryststykkets stærke Runding

mod Siderne og til forskellige andre Bygningsfor-
hold, men afvigende fra begge bl. a. ved, at Øjnene
næsten er tvedelte af Udrundingen bag Følehornenes
Indfæstning, at Laarene er stærkt fortykkede, og
at 2. Følehornsled er noget forlænget og tydelig
mere end halvt saa langt som 3. Led. For- og
Mellemhofter tætstillede. Mesosternum bagtil syl-
formet tilspidset.

I Europa 2 Arter, der begge forekommer hos os.

Oversigt over Arterne.

Forryggen glinsende, paa Midten temmelig om-

strøet punkteret 1. lu ri dum.

Forryggen mat, overalt tæt og fint punkteret.

2. fuscum.

1. T. luridum Linn. (Fig. 23).
Hoved og Forryg sorte; Dækvin-
gerne sorte eller lysere eller mør-
kere brunlige, sædvanlig ensfar-
vede fra Rod til Spids, hvert med
et Par svage Længderibber. For-
bryststykkets Sider stærkt run-
dede. L 10— 18 mm.

Hyppig i Naaletræskove. Meget
foranderlig i Størrelse og Farve-
afskygning.

Fig. 23. Tetropium
luridum Linn. x 2.

2. T. fuscum Gyll. Meget
lig foregaaende Art, men Dæk-
vingerne oftest klart brunlige, med endnu lysere inderste
Trediedel (mod Roden) og gerne med tydeligere Længde-
ribber. Forbryststykkets Sider mindre stærkt rundede.
Forryggen i Midten med langt dybere og skarpere Ned-
trykning end hos T. luridum. løvrigt let kendelig ved de
i Artsoversigten anførte Karakterer. L. 8—14 mm.

Ligeledes i Naaletræskove, men i alt Fald i Jylland
langt sjældnere end T. luridum.

4. Gracilia Serv.

Meget lille Træbuk, der som foregaaende Slægt
har Øjnene næsten tvedelte. Kæbepalper for-
længede. Følehorn mindst saa lange som Kroppen,
meget tynde og fine mod Spidsen; 2. Led kort.
Forbryststykket længere end bredt, noget indsnøret-
afsmalnet bagtil og med temmelig svagt rundede
Sider. Dækvinger omtrent parallelsidede, tæt foran
Spidsen lige saa brede som ved Roden, ofte svagt
smallere over Midten, kun lidt bredere end For-
bryststykket. Laar fortykkede.

I Europa én Art, der er klækket af forskellig Slags
Træ. Hos os forekommer den
sikkert kun som indført.

1. Gr. minuta Fabr. (pyg-
mæa Fabr.) (Fig. 24). Lysere
eller mørkere brunlig; Over-
siden fint tilliggende silkeglin-
sende haaret, fint punkteret.
Dækvingerne med temmelig
flad Ryg. Forbryststykket ind-
til P/2 Gang saa langt som
bredt. L. 4,5—6,5 mm.

Indført. København, Hille-
rød, Nykøbing F.

Fig. 24. Gracilia minuta
Fabr. X 6.

5. Clytus Laich.
Kroppen mere hvælvet end hos foregaaende
Slægter og Oversiden altid med Tegning i Form
af mere eller mindre smalle og skraatstillede eller
buede Tværbaand. Følehorn i Almindelighed ikke
længere end den halve Krop, ofte kortere. For-
bryststykket ikke længere end bredt, ofte kortere,

med mere eller mindre stærkt rundede Sider og
næsten altid med stærkt hvælvet Rygside, uden
Sidetorne. Dækvingerne sjælden ret meget bredere
end Forbryststykket, forlængede og ikke ofte af-
smalnede mod Spidsen. Særlig de bageste Ben
temmelig forlængede. Laar sædvanlig ikke stærkt
fortykkede.

De herhenhørende talrige Træbukke er indbyrdes ret
forskellige og deles af mange Forfattere i flere Slægter
eller Underslægter. De ligner baade i Udseende og Væsen
(de tager f. Eks. let til Vingerne) forskellige Hvepse og er
derfor ogsaa bleven kaldt Hvepsebukke. Udviklingen fore-
gaar i forskelligartede Træer, de enkelte Arter synes i
Almindelighed ikke at være særlig kræsne ved Valg af
Yngleplante.

Oversigt over Arterne.

1. Bagfodens inderste Led kun lidt længere end

de to følgende Led tilsammen. Dækvingerne
rødligbrune mod Roden (Underslægt Ana-

glyptus Muls.) 1. mysticus.

Bagfodens inderste Led meget længere end de
to følgende Led tilsammen. Dækvingerne ikke
rødligbrune mod Roden 2.

2. Følehornsleddene fra 3. eller 6. Led af og ud-

efter skraat afskaarne og vinkel- eller tand-
formet uddragne paa Spidsen ved den længste

Side (Underslægt Plagionotus Muls.) 3.

Alle Følehornsled lige afskaarne i Spidsen og
med afrundet Hjørne ved begge Sider af
Spidsen 4.

3. Dækvingerne med 4 — 5 gule, temmelig lige og

brede Tværbaand, af hvilke de bageste flyder
mere eller mindre sammen, saa Dækvingernes
Spids bliver overvejende gulfarvet. Ingen gul
Plet paa Dækvingernes Søm lidt bag Scu-

tellum 2. detritus.

Dækvingernes Spids, 2 stærkt buede Tværbaand
bag deres Midte og nogle Pletter (hvoraf de
bageste ofte danner et tredie Tværbaand) paa
Rodhalvdelen gule. Lidt bag Scutellum findes
en gul Sømplet 3. arcuåtus.

4. Panden uden Længdekiler. Forbryststykket tem-

melig forlænget; Forryggen oftest overvejende
gulhaaret eller med brunlig Grundfarve (Un-
dersl. Clythånthus Thoms., Anthoboscus

Chevr.) 5.

Panden paa hver Side (fra Følehornsroden uden
om Øjet og ned til Roden af Kindbakkerne)
med en mere eller mindre tydelig ophøjet Liste
eller Kile. Forbryststykket kortere. Forryggen
overvejende sort 8.

5. Dækvinger overvejende gule, med sorte Tvær-

baand. Oversiden uden udstaaende Haar. . . . 6.
Dækvinger overvejende sorte, med hvidlige
Baand og Pletter. Oversiden med spredte, op-
rette Haar 7.

6. Panden kort. Oversiden graagullig filthaaret.

Forryg med en Tværplet og ofte to runde Plet-
ter over Midten sorte; Dækvinger med en mere
eller mindre gennembrudt ring- eller C-formet
Plet ved Skuldrene og bagtil to (ved Sømmen
oftest afbrudte) Tværbaand ligeledes sorte.
L. 10 — Hmm. I Europa indtil Sverige og Liv-
land *verbåsci Linn.

Panden længere. Oversiden gullig filthaaret. For-
ryggen bag Midten med et sort Tværbaand;
Dækvinger ved Skuldrene med en ringformet
Plet og bagtil med to ikke gennembrudte Tvær-
baand sorte. L. 10— 13 mm. Europa indtil Sve-
rige og Østprøjsen *ornåtus Hbst.

7. Ingen hvidlig Plet ved Skuldrene. Dækvingernes

Midtbaand ikke udvidet ved Sømmen. For-
ryggen uden grovere Punkter mod Siderne.
Mindre Art. L. 6—8 mm. Nordtyskland.

(sårtor Fabr.) *massiliénsis Linn.
En hvidlig Plet ved Skuldrene. Dækvingernes
Midtbaand udvidet ved Sømmen. Forryggen
med grovere Punkter mod Siderne. Større Art.
L. 8 — Hmm. Europa indtil Sverige og Øst-
prøjsen (plebéjus Fabr.) *figuråtus Scop.

8. Panden uden Knude eller Kile i Midten og

Følehornsgrubens Inderside ikke begrænset
af en forlænget, kileformet ophøjet Liste. (Un-

dersl. Sphegéstes Chevr.) 9.

Panden oftest med Dobbeltknude eller Dobbelt-
kile i Midten. Følehornsgruben paa Indersiden
(langs Panden og til dennes Forrand) afgrænset
af en lige eller buet, ophøiet Kant eller Liste. 12.

9. Forryg og Dækvinger uden oprette Haar. For-

ryggen fortil med stærkt afbrudt gul Søm;
Bagranden med 2 gule Pletter. Dækvingernes
sidste (fjerde) gule Tværbaand anbragt foran
Spidsen (2. Tværbaand næsten helt trukket op
til Scutellum langs Sømmen). L. 10— 14 mm.

Nordtyskland *tr6pi cus Panz.

Forryg og Dækvinger med lange oprette Haar.
Forryggen med gul Søm langs Forrand og
Bagrand (Bagrandens Søm dog nu og da af-
brudt i Midten). Dækvingernes 2. Tværbaand
naar ikke opefter Scutellum langs Sømmen,
og yderste (4.) gule Tværbaand staar paa selve
Spidsen 10.

10. Oversiden glinsende, grovt punkteret. Dækvin-

gerne paa de sorte Partier grovt, halvt tillig-
gende haarede, ved Roden (ligesom Forryggen)
med oprette Haar. Dækvingernes første (af-
kortede) lyse Tværbaand betydelig skraatstillet.
Følehorn helt gule. L. 7— 9mm. Nordtyskland.

(gazélla Muls.) *rhåmni Germ.
Oversiden mat, fint og meget tæt punkteret.... 11.

11. Følehorn mod Spidsen mørke og noget tykkere.

Dækvingernes første, lyse Tværbaand (tæt bag
Skuldrene) stillet ganske paatværs, men ofte
opløst i Pletter eller stærkt reduceret; 3. Baand
ligebredt og ligeledes stillet nøjagtig paatværs.

L. 10— 13 mm 4. arietis.

Følehorn ensfarvet gule, ikke tykkere mod Spid-
sen. Dækvingernes lyse Skulderbaand meget
skraatstillet; 3. Baand noget skraatstillet og
smallere ud mod Siderne. L. 8— 13 mm. Eu-
ropa indtil Vestprøjsen *låma Muls.

12. Forryg med graalig behaarede Længdestriber;

Dækvingernes graalige Behaaring danner mere
eller mindre uregelmæssige Længde- og Tvær-
baand (Undersl. Xylotréchus Chevr.) 13.

Forryg baade fortil og bagtil (i Midten afbrudt)
gulrandet; Dækvingerne med 3—4 gulagtige
Tværbaand; Skulderbaandet afkortet, 2. Baand
bøjet op mod Scutellum langs Sømmen, 3. Baand
foran og 4. Baand paa selve Spidsen (Undersl.
Clytus) 14.

13. Forryg og Dækvinger, fraset den graalige Be-

haaring, ensfarvet sorte eller mørkebrune.

L. 11 — 16 mm 5. rusticus.

Forryg og Dækvinger foruden den graalige Be-
haaring tillige gulplettede i Grunden. L. 13
—19 mm. Sverige og Finland.

*pantherinus Saven.

14. Panden uden tydelig Midtknude. Dækvingernes

2. lyse Tværbaand naar ikke op til Scutellum
langs Sømmen; 3. Tværbaand noget skraat-
stillet. Alle Baand smalle. L. 8— 12 mm. Nord-
tyskland, Finland *antilope Zett.

Panden i Midten med tydelig tvekilet Bule. Dæk-
vingernes 2. lyse Tværbaand naar op til Scu-
tellum langs Sømmen; 3. Baand ikke skraat-
stillet 15.

15. Pandens Øjekøle er rykkede ind mod den stærkt

ophøjede Midtbule. Dækvingernes Spids en-
keltvis temmelig afrundet. Følehorn og Ben
mørke. Dækvingernes lyse Skulderbaand no-
get skraatstillet; 2. Baand bagtil næsten vin-
kelformet. L. 13— 17 mm. Nordtyskland, Sibi-
rien *ibex Gebl.

Pandens Øjekøle stillede tæt ind imod Øjnene;
Midtbulen temmelig lav. Vingedækkernes Spids
noget afrundet-afstumpet, med ret skarp Vinkel
udadtil. Følehorn og Ben gule, Laar dog oftest
mørkere. Dækvingernes lyse Skulderbaand
ikke skraatstillet; 2. Baand bagtil buet.
L. 9 — Hmm. Sverige, Finland, Østersøprovin-
serne * a r V i c o 1 a Ol.

1. Cl.mysticus Linn. (Fig. 25). Dækvingerne som
Regel rødligbrune ved Roden, iøvrigt sorte med 3 smalle,
krumme, skraatstillede, mere eller
hiindre regelmæssige og tydelige,
hvidlighaarede Tværbaand paa
Midtpartiet og et lignende, men
lige Tværbaand noget foran Spid-
sen. Forbryststykket omtrent saa
langt som bredt, bagtil noget af-
smalnet; Siderne, navnlig foran
Midten, temmelig stærkt rundede.
Dækvingernes Spids enkeltvis
skraat afstumpede. Følehorn og
Ben sorte eller mørkbrunlige;
Fødderne samt Spidsen af Føle-
hornene dog sædvanlig lysere
brunlige. Følehorn forholdsvis
lange. L. 9— 13 mm.

Fig. 25. Clytus mysticus
Linn. X 4.

Temmelig almindelig i Bøgeskove, dog noget lokal i
Jylland. En næsten helt sort Varietet er fundet i Dyre-
haven. Den søger med Forkærlighed til Mjødurt, Skærm-
blomster og blomstrende Hvidtjørn.

2. Cl. detritus Linn. Ret lig den følgende Art, men
ved første Øjekast kendelig ved den udbredte gule Farve
mod Dækvingernes Spids, hvilken Farve fremkommer ved,
at de gulhaarede Tværbaand flyder mere eller mindre
sammen; desuden har Forryggen et gult, gennemgaaende
Tværbaand over Midten, og bag ved Scutellum findes in-
gen gulhaaret Plet paa Dækvingernes Søm. L. 14—21 mm.

Særdeles sjælden; Jægerspris, Bognæs ved Roskilde.

3. Cl.arcuåtus Linn. (Fig. 26). Sort med gulhaaret
Tegning som antydet paa Figuren; først og fremmest bør
bemærkes, at Forryggens gule Tværbaand over Midten
sædvanlig er opløst i en Skraaplet mod hver Side, at der
findes en sammensmeltet gul Skraaplet paa Dækvingernes

Søm tæt bag Scutellum, og
at Tværbaandene mod Dæk-
vingernes Spids er smalle
og vel adskilte; Tværbaan-
dene er gerne mere krumme
end hos foregaaende Art.
Scutellum og 1 — 2 Tvær-
baand paa Hovedet gulteg-
nede. Følehorn og Ben rød-
liggule; For- og Mellemlaar
dog meget ofte sorte indtil
deres yderste, lyse Spids.
Forbryststykket stærkt og
næsten vinkelformet udvidet
paa Siderne. L. 12—22 mm.

Meget sjælden; Dyre-
haven og Svenstrup paa
Sjælland. Mindre sjælden
forekommer den som indført paa eller i Nærheden af
Havnepladser (f. Eks. Lemvig og andre jyske Byer).

Fig. 26. Clytus arcuatus
Linn. X 2.

Fig. 27. Clytus arietis
Linn. X 3.

4. Cl. arie ti s Linn. (Fig. 27).
Oversiden sort, med gul Tvær-

baandstegning; den gule Tegning
er normalt saaledes: Forryggens
Forrand og Bagrand (Baandet af-
brudt i Midten), Scutellum, et i
Midten vidt afbrudt, nogenlunde
lige Tværbaand (som dog under-
tiden mangler) lidt bag Dækvinger-
nes Skuldre og noget foran Dæk-
vingernes Midte et meget stærkt
skraatstillet, noget buet og ved
Sømmen op mod Scutellum spids
udtrukket Baand, et lige Tvær-
baand bag Midten samt selve Spid-
sen. Følehorn og Ben rødliggule,
men Laarene, Følehornenes yder-
ste Halvdel (og sædvanlig ogsaa Rodleddet) mørkere eller
næsten helt sorte. Forbryststykket lidt bredere end langt,
med temmelig jævnt rundede Sider. Forryggen og Roden
af Dækvingerne med udstaaende fine og lange Haar. Føle-
horn noget fortykkede udefter. L. 10—14 mm.

Vor almindeligste, oprindelig inden-
landske Art af Slægten (forekommer
desuden ogsaa nu og da som indført).
Den er meget hvepselignende baade i
Udseende og flygtige Bevægelser og ta-
ger let til Vingerne. Den er ikke meget
kræsen med Hensyn til Yngleplanter og
træffes paa en hel Række nektarydende
Blomster.

5. Cl. rusticus Linn. (liciåtus
Linn.) (Fig. 28). Oversiden sort eller
brunlig, med temmelig sparsom hvid-
graalig eller graaliggul filthaaret Længde-
og Tværtegning: Forryggen med 4, til-
dels afbrudte Længdestriber; Dækvin-
gerne med smalle zig-zagagtige, men

Fig. 28. Clytus

rusticus Linn. (Ben

udeladte). X 3.

ofte utydelige Tværtegninger, der ikke sjælden er opløste
i smaa Skraastreger. Følehorn og Ben mørke. L. 11 — 16mm.
Særdeles sjælden; Dyrehaven, Pindstrup Skov. I øvrigt
nu og da som indført paa Havnepladser.

6. Cerdmbyx Linn.
(Hammatichérus Serv.)
Let kendelig paa Forryggens grove Rynkning,
der hos den indenlandske Art er temmelig regel-
mæssig tværstillet. Følehorn hos $ omtrent saa
lange som Kroppen, hos cT betydelig længere, stærkt
(fladtrykt-) fortyndede mod Spidsen (yderste Led
hos (^ stærkt forlænget), de inderste Led, særlig
hos (^, opsvulmede mod Spidsen. Øjnene stærkt
udrandede fortil. Dækvinger forlængede, parallel-
sidede eller afsmalnede
mod Spidsen, navnlig for-
til grovt rynket-punkte-
rede. Særlig Baglaarene
slanke, forlængede. Over-
siden ensfarvet sort eller
mørkbrunlig, uden paa-
faldende lang eller farvet
Behaaring. Arterne store
(den eneste indenlandske
f. Eks.) eller meget store.
De udviklede Insekter
søger gerne, som Tilfældet
er med de fleste Træbukke,
til duftende, honning- og
pollenydende Blomster og
Pig. 29. Cerambyx cerdo rærlig da saadanne, som har

Scop. X 2.

let tilgængeligt Nektarfor-

raad som f. Eks. Skærmblomster, Mjødurt, Cratægus osv.
Det er denne Slægt, der er bleven betragtet som Type for
og har maattet afgive Navn til hele Familien.

1. C. cérdo Scop. (Scopolii Fussl.) (Fig. 29). Helt
sort; Følehorn og Ben med overordentlig fin, tilliggende,
silkeglinsende Behaaring. Dækvingerne parallelsidede
næsten til Spidsen, ved Roden grovt, mod Spidsen langt
finere rynket-punktere'de. Følehornsleddene 7—10 med en-
sidet tornformet forlænget Spids. L. 20—28 mm.

Den udviklede Træbuk findes særlig i Bøgeskove; den
er ikke sjælden paa Øerne, langt mere lokal i de østjyske
Skove.

Anm. C. heros Scop. er funden i Østprøjsen og Sverige.
Skulde den mod Forventning ogsaa blive fundet
hos os, vil alene dens Størrelse (L. 40—50 mm.)
være nok til at adskille den fra C. cerdo.

7. Ardmia Serv.
{CalUchrdma Latr.)

Ikke ulig foregaaende Slægt i Størrelse og Form,
men paafaldende forskellig ved grønlig Farve med
mere eller mindre kraftig Metalglans. Desuden er
Forryggen ikke rynket, men mere eller mindre
grovt og omstrøet punkteret og med 2 kraftige
Knuder bagtil paa Siderne (noget bagved Sidetor-
nen). Scutellum er bagtil skarpt tilspidset, og Dæk-
vingerne er fint og tæt kornet-punkterede (noget
grovere ved Roden), hvert med et Par, ganske vist
ofte overordentlig svagt antydede. Længdestriber.
Yderste Følehornsled hos <^ meget stærkt forlæn-
get og tilspidset. Spidsen haaret. Hos ? er Føle-
hornenes Overside forsynet med en fin Længdekøl
mod Spidsen.

De fuldt udviklede Insekter er bleven berømte ved, naar
de gribes eller er i formentlig Fare, paa lignende Maade som

Oliebillerne (Meloé), at udsondre en olieagtig Væske (Krop-
væske), særlig ved Knæleddene. Denne Væske udbreder
en længe vedholdende, meget aromatisk Duft, der dog ikke,
som man af Artsnavnet „moschata" kunde formode, har
Lighed med Moskuslugt. De fleste Mennesker finder Duf-
ten behagelig, og hvis denne, hvad^der er meget rimeligt
at antage, skal tjene som et Forsvarsmiddel for Dyret, er
den altsaa forfejlet i sin Virkning overfor Mennesket. An-
tagelig er Duften yderst ubehagelig for Træbukkens vir-
kelige Fjender.

1. A. moschåta Linn.
(Fig. 30). Oversiden grøn,
blaalig grøn eller kobber-
farvet grønlig; Ben og Føle-
horn mørkt staalblaalige,
med mere eller mindre vi-
olet eller grønlig Glans.
Dækvingerne noget afsmal-
nede mod Spidsen. L. 23
— 32 mm.

Denne statelige Art, der
navnlig i Farve minder om
sine tropiske Slægtninge, er
ret sjælden i Danmark; dog
er den funden adskillige
Steder paa Øerne og langs
den jyske Østkyst temmelig
langt nordpaa. Den er truf-
fen enten paa Pil eller blom-
strende Planter (særlig Hind-
Fig. 30. Aromia moschåta Linn. bær).
X 2.

8. Hylotrupes Serv.
Forryg og Dækvinger ligesom hos den efter-
følgende Slægt temmelig fladtrykte og brede og
Forbryststykket næsten cirkelformet (med stærkt
rundede Sider og uden Sidetorne). Afviger særlig

fra Slægten Callidium ved de korte Følehorn, hvis
1. og 3. Led dog er tyndere og slankere end hos
den nævnte Slægt. Særlig Baglaarene er derimod
paafaldende kortere, og Prosternum (mellem For-
hofterne) omtrent saa bred som Hofterne. Navn-
lig Forryggen delvis tæt, mere eller mindre filt-
agtig uldhaaret.

1. H. båjulus Linn. (Fig. 31).
Sort eller brunlig; Dækvingerne ofte
helt eller delvist bleggule. Forryggen
paa Skiven med glinsende blank
Midtstribe og paa hver Side af denne
(halvvejs mod Siden) med en mere
eller mindreophøjet glinsende Knude;
iøvrigt tæk punkteret og mod Siderne
tæt hvidlig uldhaaret. Dækvingerne
temmelig glinsende, grovt punkterede,
med enkelte matte, noget fordybede,
fint og tæt haarede Smaapletter (tyde-
ligst lidt foran, mindre tydelige lidt
bag Midten). L. 10— 18 mm.

Ikke sjælden i Naaletræskove; fuldfører ofte Forvand
lingen i nybyggede Huse.

Fig. 31. Hylotrupes
bajulus Linn. X 2^/2.

9. Callidium Fabr.

Som foregaaende Slægt med fladtrykt Overside
og næsten cirkelformet Forbryststykke, men Føle-
hornene og navnlig Baglaarene betydelig længere;
1. og 3. Følehornsled kortere, og sidstnævnte Led
aldrig dobbelt saa langt som 4. Led. Oversiden
(navnlig Forryggen mod Siderne) sjælden hvidlig
uldhaaret.

Slægtens talrige Arter er meget forskellige indbyrdes
og deles derfor ofte i flere selvstændige Slægter, der af

praktiske Hensyn kun betragtes som Underslægter i det
foreliggende Arbejde. Flere Arter yngler i Naaletræ, andre
i forskelligartede Løvtræer.

Oversigt over Arterne.

1. Forhofter adskilte. Mesosternum (mellem Mel-

lemhofterne) bred og parallelsidet 2.

Forhofter tætstillede (sammenstødende). Meso-
sternum afsmalnet bagtil 6.

2. 3. Følehornsled ikke tydelig længere end 4. Led,

med glinsende glatte Smaapletter. Dækvinger
forholdsvist hvælvede og uden fremtrædende

Skuldre (Undersl. Semanotus Muls.) 3.

3. Følehornsled tydelig længere end 4. Led. Dæk-
vinger temmelig flade, med stærkt fremtræ-
dende Skuldre. Forbryststykket med kraftig
rundede Sider (Undersl. Rhopålopus Muls). 4.

3. Oversiden mørkebrun, med 2 takkede, gulagtige

Tværbaand over Dækvingerne. 3. undåtum.

Oversiden ensartet brunlig, uden gule Tvær-
baand paa Dækvingerne, hvis inderste Halv-
del har Metalskær. L. 9— 13 mm. I Europa

indtil Sverige og Finland *coriåceum Payk.

4. Spidsen af 3.— 10. Følehornsled paa hver Side ud-
trukket i en lille Torn. Scutellum tyndt be-
haaret. Stor, sort Art (L. 18— 22 mm). . . 2. clåvipes.

Spidsen af 3.— 10. Følehornsled ikke tornformet
udtrukket ved nogen af Siderne. Scutellum
tæt behaaret. Mindre Arter (L. 10 — 16 mm).. . 5.

5. Forbryststykkets Sider næsten retvinklet udvi-

dede. Ben helt sorte. Forryggen, Roden af
Dækvingerne og Undersiden langt udstaaende
haarede. Oversiden sort, temmelig mat. Dæk-
vingerne mod Roden stærkere, mod Spidsen
meget fint rynket-kornede. I Europa indtil

Sverige *måcropus Germ.

Forbryststykkets Sider stumpvinklet-udvidede.
Laar rødlige næsten til Roden. løvrigt som
foregaaende Art og med samme Udbredelse.

♦femoråtum Linn.

6. Forbryststykkets Sider vinkelformet udvidede.

Træbukkens hele Overside ensfarvet klart rød.
Forryggen meget ujævn (Undersl. Pyrrhi-

d i u m Fabr.) 5. s a n g u i n e u m..

Forbryststykkets Sider jævnt (ikke vinkelformet)

rundede. Kroppens Overside ikke ensfarvet
rød 7.

7. Forryggen ujævnt punkteret, med noget ophøjede,

glinsende Smaapartier. Følehornene hos c? læn-
gere end Kroppen. (Særdeles foranderlig i Hen-
seende til Størrelse og Farve) (Undersl. Phy-

m at od es Muls.) 1. variåbile.

Forryggen jævnt punkteret eller kornet-punkteret.
Baade hos d" og 9 er Følehornene kortere
end Kroppen 8.

8. Øjnene fuldstændig tvedelte (af Følehornenes

Indfæstning). Kroppens Overside flerfarvet.
Meget lille Art. Undersl. Poecilium Fairm.

4. ålni.
Øjnene mere eller mindre udrandede fortil, al-
drig helt tvedelte. Kroppens Overside ens-
farvet. Middelstore eller større Arter (Undersl.
C all id i um) 9.

9. Forryggen fint og omstrøet punkteret. Dækvin-

gerne dybt og grovt punkterede. Oversiden
glinsende blaa, med sparsom og spredt, udstaa-
ende, lang Behaaring. Laarenes Rod, Skinne-
benene og Fødderne gulagtige. L. 6—8 mm.

Nordtyskland *rufipes Fabr.

Forryggen grovere eller finere, men altid meget
tæt punkteret (eller kornet-rynket-punkteret). 10.

10. Forbryststykket saa langt som bredt. Forryg-

gen kraftig og tæt punkteret. Oversiden med
sparsom udstaaende Behaaring, gulbrunlig
(Dækvingerne dog undertiden med grønlig
metallisk Glans). L. 7—9 mm. Nordtyskland.

♦glabråtum Chevr.
Forbryststykket meget bredere end langt. Over-
siden blaalig, grønlig eller violet 11.

11. Forryggen meget tæt og temmelig grovt punkte-

ret. Dækvingerne meget grovere, men temme-
lig ensartet punkterede, ikke nævneværdig

udvidede bag Skuldrene 6. v i o 1 å c e u m.

Forryggen meget fint og tæt punkteret. Dæk-
vingerne ved Roden grovere punkterede, fra
noget bag Roden og indtil Spidsen særdeles
grovt og grenet tværrynkede, tæt bag Roden
med paafaldende udfladet-udvidede Sider. Over-
siden, navnlig Dækvingerne, mere eller mindre
brunlig, men oftest med stærk grønlig-blaalig
Metalglans. L. 10—13 mm. Europa indtil Sve-
rige og Finland *æneum DG.

A. C. Jensen-Haarup og K. Henriksen: Træbukke. 4

1. C. variåbile Linn. (teståceum Fabr.). Den mest
langstrakte og foranderlige (hvad Størrelse og Farve an-
gaar) af vore Arter. Hoved og Forryg helt eller delvist
rødliggule. Dækvingerne sædvanlig blaalige. Forryggen
tæt og temmelig fint punkteret samt opret blødhaaret mod
Siderne, paa Midten omstrøet punkteret og med 3 glin-
sende glatte, noget hævede Smaapartier. Dækvingerne
temmelig fint og tæt punkterede og mikroskopisk fint
chagrinerede mellem Punkterne. Laar stærkt fortykkede fra
Midten af. Følehorn og Ben sædvanlig overvejende rødlig-
gule, men navnlig de inderste Følehornsled samt Laarene
oftest for en stor Del mørkfarvede. L. 8— 15 mm.

Hos Varieteten teståceum Fabr. er Dækvingerne
helt eller delvist rødliggule, og hos Varieteten fénnicum
Linn. er Forryggen omtrent helt sort.

Hyppig i de fleste Egne.

2. C. clåvipes Fabr. Vor største og sjældneste Art
af Slægten. Oversiden sort, noget mat. Forryggen over-
alt rynket-punkteret, med lange, udstaaende Haar. Dæk-
vingerne tilliggende haarede, deres Sider noget indbuede
bag Skuldrene, mod Roden noget rynket-punkterede, mod
Spidsen fint punkterede og chagrinerede. Forbryststykkets
Sider stumpvinklet udvidede. Scutellum glat. Ben helt
sorte. L. 18—22 mm.

Yderst sjælden; kun funden paa Lolland (Kjøbeløv,
Holtegaard og Rødvig).

3. C. undåtum Linn. Let kendelig blandt vore Arter

ved Dækvingernes 2 takkede, hvidliggule Tværbaand;

Dækvingernes Sider oftest ligeledes lysfarvede. Oversiden

iøvrigt sortbrunlig. L. 8—11 mm.

Meget sjælden; København, Middelgrundsfortet, Ny-
købing F., Randers; ogsaa i Sønderjylland (Aabenraa). Da
den kun er funden i og ved Bygninger og ikke i fri Natur,
maa den vel foreløbig betragtes som indført med Tømmer.

4. C.ålni Linn. (Fig. 32). Paafaldende ved sin Liden-
hed og Dækvingernes livlige Tegning. Hoved og Forryg
sorte, forholdsvis fint punkterede. Forbryststykket lang-
haaret, med jævnt rundede Sider. Forryg og Dækvinger

temmelig hvælvede; de sidstnævme
noget kraftigere punkterede mod
Roden; deres inderste Trediedel rust-
gullig og derefter sorte eller sort-
brunlige med 2 afvigende, skraat-
stillede, hvidlig haarede Tværbaand,
undertiden ensfarvet mørke (Varie-
teten infuscåtum Chevr.). Føle-
horn og Ben rødliggule, Laar dog
brunlig sorte. L. 4 — 6 mm.

Ikke ret sjælden paa Øerne; langt
jnere stedbunden i Jylland.

Fig. 32. Callidium
alni Linn. X 7.

5. C. sanguineum Linn. Ken-
delig ved første Øjekast paa Over-
sidens klart rødliggule eller zinnoberrøde Farve, der del-
vis fremkommer ved den rødlige, filtagtige Beklædning
(selve Hovedet, Forryggen og Scutellum er af mørkbrun-
lig Grundfarve, medens Dækvingerne i sig selv er rødlig-
gule). Følehorn og Ben rødligbrune; Laarene stærkt for-
tykkede over Midten. L. 10— 12 mm.

Sjælden; Bognæs Skov ved
Roskilde, Randers (her dog maaske
indført).

6. C. violåceum Linn. (Fig.
33). Meget fladtrykt. Hele Over-
siden dunkelblaa, ofte udbredt
violetfarvet. Forryggen grovt sam-
menflydende punkteret. Dækvin-
gerne betydelig grovere rynket-
punkterede, ikke udfladede mod
Siderne. Følehorn og Ben paa
det nærmeste af samme Farve
som Billens Overside. L. 11 —
14 mm.

En meget almindelig og let-
kendelig Art, der yngler overalt i

Fig. 33. Callidium
n^iolaceum Linn. X 3.

vore Naaletræskove. Den træffes ikke sjælden i nybyg-
gede Huse, hvor den fremkommer af det friske Tømmer.

10. Molorchus Fabr.

En meget ejendommelig Slægt, der straks falder
i Øjnene ved de, næsten som hos Rovbillerne,
stærkt afkortede Dækvinger, hvorfra Flyvevingerne
ligger udstrakte og udækkede hen over Bagkrops-
ryggen. Følehorn 11- eller 12-leddede, tynde og
lange, mindst saa lange som Kroppen. Øjnene
meget stærkt udrandede fortil (næsten tvedelte).
Forbryststykket tydelig længere end bredt. Laar
med tynd, stilkformet Rod og stærkt knippelformet
fortykket yderste Halvdel. Meget foranderlige i
Størrelse og Bygningsforhold (indenfor samme Art),
og Kønsdimorfismen oftest temmelig udpræget.

De 2 nordeuropæiske Arter af denne Slægt træffes,
ligesom de fleste Arter af den følgende Underfamilie (som
Slægten ret tydelig danner en Overgang til), hovedsagent-
lig paa Blomster, navnlig Hvidtjørn, Mjødurt (Spiræa) og
Stenkløver (Melilotus) samt Skærmplanter. Det er ikke
fastslaaet, hvilke bestemte Planter, de foretrækker at yngle
i, men Arterne findes særlig i Nærheden af Naaletræer.

Vore Arter er indbyrdes ret forskellige og betragtes
ofte som Repræsentanter for 2 særskilte Slægter.

Oversigt over Arterne.

Inderste Følehornsled mindst saa langt som 3.
Led. Underste (større) Del af Øjnene naar
omtrent til Kindbakkeroden. Dækvingerne
uden skarpt afgrænset, hvidlig Skraastreg mod
Spidsen (Undersl. Molorchus) 2. minimus^

Inderste Følehornsled betydelig kortere end 3.
Led. Underste Del af Øjnene naar ikke ned

til Kindbakkeroden. Hvert Vingedække med
en skarpt begrænset elfenbenshvidlig Skraa-
streg (Undersl. Coenoptera Thoms.).. 1. minor.

1. M. minor Linn. (di-
midiåtus Fabr., ceramboides
DG) (Fig. 34). Hoved og
Forryg sorte, matte af jfin
og tæt Punktering, men For-
ryggen paa hver Side af
Midten fra forreste Tredie-
del, samt selve Midten bag-
til med glinsende, noget op-
højede Længdestrøg; For-
bryststykket iøvrigt meget
foranderlig i Form. Dæk-
vingerne . brunlige, med
hvidlig, smal, meget skraat-
stillet Stribe bagtil. Føle-
horn og Ben gulbrunlige,
men den fortykkede Del af
Laarene sort. Følehornene
hos cT 12-leddede. L. 7—
— 14 mm.

Ikke sjælden, hverken paa Øerne eller i Østjylland.

2. M. mi ni mus Scop. (umbellatårum Linn.). Af Ud-
seende omtrent som foregaaende Art, men iøvrigt som
antydet i Oversigtstabellen over Arterne temmelig af-
vigende. Forryggens Længdestrøg mere uregelmæssige.
Dækvingerne uden skarpt begrænset, hvidlig Skraastreg
mod Spidsen, men med et blegere Parti paa Ryggen fra
bagved Midten og til Roden. Følehorn og Ben mørkere,
men Laarenes stilkformede Rod blegere end hos M. minor.
Følehorn hos begge Køn 11-leddede. Skinnebenene be-
tydelig kortere og kraftigere. L. 6— 13 mm.

Meget sjælden; Jægerspris paa Sjælland; Frejlev og
Roden Skov samt Bremersvold paa Lolland; Vejringe paa
Falster; desuden i Sønderjylland (Tørning).

Fig. 34. Molorchus minor
Linn. X 5.

5. Underfam. Lepturinæ.

Hovedet fremstrakt, og Panden samt de ydre
Munddele synlige fra Oversiden set, naar Hovedet
er i naturlig Stilling. Bag Øjnene er Hovedet
mere eller mindre stærkt halsformet indsnøret.
Øjnene sjælden stærkt udrandede fortil, og Kæbe-
palpernes Endeled næsten altid noget forlænget og
med lige (sjældnere noget skævt) afskaaret Spids,
aldrig økseformet. Følehornene indfæstede paa
Panden noget foran Øjnene. Forhofterne oftest
temmelig fremstaaende.

Som den foregaaende Underfamilies Medlemmer er
ogsaa dennes Arter ret forskellige i Bygning og Udseende,
men deles dog langt sjældnere i særskilte Afdelinger. De
mest ensartede, hvad Bygningsforhold angaar, indenfor
Underfamilien er de egentlige Lepturiner, der paa Grund
af deres hyppige Forekomst paa aabent honningydende
Blomster med Rette har faaet Navn af Blomsterbukke.
De allerfleste Arter yngler i forveddet Plantestof, men
særlig blandt de mindre Arter er der Eksempler paa, at
Yngleplanterne er urteagtige.

Den først beskrevne, temmelig tvivlsomme danske
Art danner en Slags Overgangsled til foregaaende Under-
familie.

Oversigt over Slægterne.

1. Dækvingerne stærkt afkortede (omtrent som hos

Molorchus), næppe længere end tilsammen
brede. Størstedelen af Bagkroppen og Flyve-
vingerne derved udækkede 1. Necydalis.

Dækvingerne ikke afkortede 2.

2. Forbryststykkets Sider med en Torn eller frem-

trædende Knude; Forbryststykket (og Forryg-
gen) bag Tornen eller Knuden og tæt ved
Bagranden skarpt indsnøret (og tværfuret) ... 3.

Forbryststykkets Sider jævnt eller endog kun
svagt rundede, i sjældnere Tilfælde med tyde-
lig udstaaende Knude. Forbryststykket og
Forryggen bagtil uden skarp Indsnøring eller
Tværfure 8.

3. Forhofter bredt adskilte af Prosternums Fort-

sættelse, der staar i samme Niveau som Hof-
ternes Spids. Forbryststykket med spidse

Sidetorne 2. R h å g i u m.

Forhofter smalt adskilte af Prosternums dybt-
liggende Fortsættelse. Forbryststykket sjæl-
den med spidse Sidetorne (men ofte med
fremstaaende, stumpe Sidebuler eller Knuder) 4.

4. Hovedet tykt bag Øjnene og derpaa pludselig

stærkt indsnøret 3. Rhamnusium.

Hovedet jævnt afsmalnet bag Øjnene 5.

5. Større Arter (15—25 mm, meget sjælden under

denne Størrelse) 4. Toxotus.

Mindre Arter (9—12 mm) 6.

6. Øjnene ikke udrandede. Dækvinger grønne eller

blaa, meget grovt punkterede. Hoved sort;
Forryg rød (undertiden ogsaa sort: Varieteten
nigricollis Bielz), stærkt hvælvet, med en
lille Grube langs Midten. Bugen rød. L. 9—
Hmm. I Europa indtil Sverige og Finland.

*Gaur6tes virginea Linn. (violåcea DG)
Øjnene udrandede fortil. Dækvinger altid grønne
eller blaa. Kroppen smal 7.

7. Forryggen højt hvælvet i Midten. Øjnene naar

næsten ned til Kindbakkernes Rod. Bag-
fodens inderste Led længere end de 2 følgende
Led tilsammen. Dækvinger jævnt stærkt punk-
terede. Over- og Underside brunliggul; Hoved
og Forryg dog mere rødlige, undertiden helt
mørke sammen med Dækvingernes Søm og
Sider. Baglaar med mørk Spids. L. 9— 11 mm.
I Nordeuropa helt op i Østersøprovinserne.

*Pid6nia lurida Fabr.
Forryggen nedtrykket i Midten. Øjnene naar
ikke nær til Kindbakkernes Rod. Bagfodens
inderste Led næsten dobbelt saa langt som
de 2 følgende Led tilsammen. Forryg tæt
rynket-punkteret. Dækvinger sparsomt og ikke
dybt punkterede. Hele Kroppen sort, men
Dækvingerne undertiden teglrøde. L.ca. 12 mm.
Sverige, Finland og Østprøjsen.

*Nivéllia sanguinosa GylL

8. Hoved jævnt og stærkt afsmalnet bag Øjnene,

uden stærk Indsnøring bag disse 5. Pachyta.

Hoved noget bag Øjnene pludselig og stærkt,
skarpt indsnøret 9.

9. Øjnene naar tæt ned til Kindbakkernes Rod.

Forryggens Baghjørner stumpe eller kun svagt

tandformet udtrukne 10.

Øjnene naar ikke tæt til Kindbakkernes Rod.
Forryggens Baghjørner stumpe eller spidse. . 12.

10. Øjne tydelig udrandede fortil. Bagfodens inderste

Led fra P/2 Gang til omtrent dobbelt saa langt
som de to følgende Led tilsammen. Forryggen
hvælvet, højst med en fin, nedtrykket Linie

langs Midten 9. Grammoptera.

Øjne ikke tydelig udrandede. Bagfodens inderste
Led ikke længere end de 2 følgende Led til-
sammen. Forryggen med flad Nedtrykning i
Midten 11.

11. Forryggens Nedtrykning uden glat Midtlinie.

Oversiden sort, med gulgraalig Behaaring. Ved
Roden af hvert Vingedække 2 rødlige Pletter
(hos Varieteten suturålis Fabr. er Dækvin-
gerne med Undtagelse af Sømmen gulagtige).
Ben gullige, med Fødder, Bagskinneben og
Laar mere eller mindre mørke. L. 9— 10 mm.

Østprøjsen *Cort6dera humerålis Schall.

Forryggens Nedtrykning med glat Midtlinie.
Dækvingerne ofte helt brunliggule, længere
og meget finere punkterede end hos fore-
gaaende Art, som den iøvrigt ligner. L. 9—
10 mm. Østersøprovinserne.

*Cort6dera femoråta Fabr.

12. Forryggen med lange og spidst udtrukne Bag-

hjørner, der lægger sig ind til Dækvingernes
Skuldre. Vingedækkernes Spids oftest ud-
rundet afskaaret 7. Strangålia.

Forryggens Baghjørner stumpe eller kun svagt
fremtrædende. Vingedækkernes Spids afrundet
eller udskaaret afstumpet 13.

13. Vingedækkerne med afrundet Spids, tilsammen

temmelig brede og korte 6. J u d 6 1 i a.

Vingedækkernes Spids udskaaret -afstumpet.
Dækvingerne smalle og lange 8. Leptura.

1. Necgdalis Linn.
Store og ved de afkortede Dækvinger, som knap
er længere end Forbryststykket og kun dækker en

mindre Del af Bagkroppen og Flyvevingerne, let
kendelige Træbukke. Forhofter adskilte ; Laar mod
Spidsen knippelformet fortykkede. Forryggen med
2 Tværfurer og paa hver Side med en stump
Knude. Bagkroppen hos ? afsmalnet mod Roden,
hos S' helt igennem smal. Baglaarene naar kun
lidt forbi Bagkroppens Midte. Følehornene rød-
lige hos $, mørke, men med rødlig Rod hos <^.

Ligner, fraset Størrelsen, en Del
Molorchus-Arterne, som Slægten og-
saa i Virkeligheden har mange Til-
knytningspunkter til.

1. N. major Linn. (Fig. 35).
Mørk, svagt haaret. Benene (med
Undtagelse af Baglaarenes mørke
Spids) og Bagkroppens Rod gulbrun-
lige; Dækvingerne rødlige eller rød-
ligbrune. Bagskinneben ikke krum-
mede. Forbryststykket i længere end
bredt; Forryggens Sider, Forrand og
Bagrand næsten nøgne, ,dens Side-
buler staar lidt bagved Midten. L. 24—
30 mm.

Ikke helt sikker som indenlandsk.
Den er af O. F. Miiller angivet fra
Danmark (uden Findested); Rester
af Ekspl. er dog fundne af Hr. H.Weis
i en af Silkeborgskovene i Nærheden
af Naaege. Den forekommer i vore

Nabolande, og det er derfor sandsynligt nok, at den hører
vor Fauna tlL

Anm. I Mellemeuropa, helt op i Kurland, findes en be-
slægtet Art (N. abbreviåta Panz.), der afviger paa
følgende Maade: Bagskinneben noget krummede;
Forbryststykket knap længere end bredt; Forryggen,
særlig mod Siderne, tæt gulagtig silkeglinsende
haaret; dens Sidebuler staar snarest foran Midten.
Baglaarene sjælden nævneværdig mørkere mod

Fig. 35. Necydalis
major Linn. X 2.

Spidsen, medens Bagskinnebenenes Spids oftest
er mørk. Dækvinger sædvanlig delvist mørk-
farvede. L. 26—32 mm.

2. Rhågium Fabr.
Følehorn korte, halvt saa lange som Kroppen,
3. og 4. Led næsten ens lange. Forbryststykket
paa hver Side med kraftig og skarp Torn. Hovedet
mere eller mindre opsvulmet bag Øjnene, bag Op-
svulmningen stærkt indsnøret. Øjne meget svagt
eller ikke udrandede fortil. Dækvinger temmelig
fladt hvælvede, over Skuldrene meget bredere end
Forbryststykket, bagtil mere eller mindre afsmal-
nede. Bugen sædvanlig, navnlig fortil, med en
smal, svagt ophøjet, nøgen og glinsende Midtlinie.

Kraftig byggede og oftest store Arter. Indenfor samme
Art er der tit meget stor Forskel med Hensyn til Indi-
vidernes Størrelse.

Oversigt over Arterne.

1. Hovedet kort samt svagt udvidet bag Øjnene,

med korte, svagt udstaaende, bagtil temmelig
jævnt rundet-afsmalnede „Kinder", der er be-
tydelig kortere end Øjnene sete ovenfra.

1. inquisitor.
Hovedets Udvidelse bag Øjnene („Kinderne")
naar langt tilbage og er bagtil brat afbrudt
ved den halsformede Indsnævring; Udvidel-
sen kan have forskellig Form, men er altid
mindst saa lang som Øjet set ovenfra 2.

2. Forryggen med blank (upunkteret og ubehaaret)

Midtlinie. Dækvingerne meget kort og svagt
lyshaarede, med 4 Længderibber, af hvilke
den 3. fra Sømmen af begynder omtrent ved
Midten, og den 4. (yderste) kun er fremtræ-
dende paa bageste Trediedel. 2. og 3. Ribbe
løber mere eller mindre sammen noget foran
Spidsen og sender herfra ofte uregelmæssige

Grene ud til Siderne. Følehorn temmelig

lange og slanke 2. bifasciåtum.

Forryggen uden blank Midtlinie. Hele Over-
siden tæt og kort, noget plettet, tilliggende
brungult haaret. Dækvingerne med kun 2
tydelige og desuden noget uregelmæssige
Længderibber. Følehorn kortere og tykkere 3.
3. Dækvingerne ud mod Siderne (lidt foran Midten
og mellem de 2 lysere Tværbaand) med en
sort, nøgen Plet. Forryggen ensartet brunlig-
gul behaaret 3. m 6 r d a x.

Dækvingerne uden nøgen sort Plet ud mod
Siderne mellem de lysere Tværbaand. For-
ryggen paa hver Side af Midten med en tæt-
tere behaaret (og derved lysere) Længdestribe.

4. sycophånta.

1. Rh. inquisitor Linn. (indagåtor Fabr.) (Fig. 36).
Oversiden lys- og mørkmarmoreret af tæthaarede graalig-
gule lyse, og nøgne mørke Pletter,

af hvilke sidste nogle større staar
tværbaandsagtig foran og bag Dæk-
vingernes Midte (Dækvingernes af
Filtbehaaringen dækkede Grund-
farve iøvrigt pletvis gullig). For-
ryggen med mere eller mindre
tydelig og afbrudt, glinsende glat,
nøgen Midtlinie. Forbryststykkets
Sidetorne ikke særlig kraftige, deres
Spids oftest noget bagudrettet.
Hvert Vingedække med 3 tydelige
Længderibber, der mere eller mindre
forener sig tæt foran Spidsen. Føle-
horn korte, og de enkelte Led tem-
melig tykke. L. 11—16 mm.

Vor sjældneste Art, der vistnok kun er funden i nord-
sjællandske Fyrreskove (Tisvilde, Rudehegn, Gel Skov
etc).

2. Rh. bifasciåtum Fabr. (Fig. 37). Afviger bl. a.
fra de øvrige Arter ved de temmelig lange og Islanke
Følehorn, ved de slanke Ben og den næsten nøgne (kun

Fig. 36. Rhagium
mquisitor Linn. Xf2^/2.

Fig 37. Rhagium bifasciatum
Fabr. X 2^/2.

svagt filthaarede) Overside,
der f. Eks. lader Dækvin-
gernes lyse Pletter træde
tydelig frem. Dækvingerne
med to stærkt skraatstil-
lede, klart brunliggule
Tværbaand, som hverken
naar Sømmen eller Si-
derne; desuden er en Side-
plet mellem Tværbaan-
dene, Skuldrenes Side,
Spidsen samt Siderne mere
eller mindre tydelig brun-
lige. Forbryststykkets Side-
torne kraftige, ofte lidt
tilbagerettede. L. 13—21
mm.

Sjælden og stedbun-
den; hyppigst i de øst-
jyske Skove fra Kolding

og til Nord for Silkeborg og
Aarhus.

3. Rh. mordax DG. (inquisi-
tor Fabr.) (Fig. 38). Oversiden tæt
og kort tilliggende gulbrunlig,
noget plettet haaret, særlig paa
Dækvingernes noget skraat stil-
lede, lyse Tværbaand, som naar
Siderne, men ikke Sømmen. Dæk-
vingernes Sider fra noget bag
Skuldrene smalt lysfarvede. Arten
er bl. a. letkendelig paa den nøgne,
afstikkende sorte Sideplet mellem
Dækvingernes lyse, i Midten af-
brudte Tværbaand. Hovedets
„Kinder" (bag Øjnene) ikke særlig

Fig. 38. Rhagium
mordax DG. X 2' /s.

stærkt udvidede. Forbryst-
stykkets Sidetorne kraftige
og spidse, rettede lige ud.
L. 12— 22 mm.

Almindelig i alle vore
Skove.

4. Rh. sycophånta
Schrank (mordax Fabr.)
(Fig. 39). Ligner meget
foregaaende, men er langt
kraftigere bygget; særlig er
Benene og Hovedet kraf-
tigere udviklede (endog
uforholdsmæssig meget hos
store Individer, hos hvilke
f. Eks. „Kinderne" er pose-
formet udvidede bagtil). Ad-
skilles ved første Øjekast
lettest ved Mangelen af den
nøgne, afstikkende sorte
Plet ud mod Dækvingernes
Sider mellem de lysere
Tværbaand. Mellem Scu-
tellum og Skuldrene findes en betydelig buleformet Knude.
L. 18—27 mm.

Meget lokal i Jylland; hyppigere paa Øerne.

Fig. 39. Rhagium sycophånta

Schrank. a Kraftigt Individ.

b Hoved af et lille Individ.

X 2."

3. Rhamnusinm Latr.

Følehorn kraftige, omtrent halvt saa lange som
Kroppen og naar kun lidt forbi Dækvingernes
Skuldre, deres 3. og 4. Led ikke meget forskellige
i Længde, inderste Led betydelig længere end 3.
Led. Hovedet bag Øjnene forlænget-udvidet og
derpaa halsformet indsnøret. Øjne fortil med en

mindre Udranding. Forbryststykket bredere end
langt; Forryggen paa hver Side af Midten med en
Bule (mellem Sideknuderne), dens Bagrand 2 Gange
indbugtet. Dækvingerne forlængede, temmelig pa-
rallelsidede. Laar slanke og
kun lidt sværere over Midten.

1. Rh. sålicis Fabr. (bicolor
Schrank) (Fig. 40). Rødlig brunlig-
gul, men Dækvingerne særlig paa
Ryggen ofte med blaaligt eller
grønligblaaligt Skær eller endog
helt blaalige og med dybere mørk
Tone. Hoved og Forryg temme-
lig glatte, kraftig furede langs
Midten. L. 17-22 mm.

Denne, hvad Farven angaar,
meget foranderlige Træbuk er
tvivlsom som dansk. Et Par Ekspl.
uden nærmere Oplysninger er an-
givne som fundne her i Landet.
Da den forekommer saa langt nord
paa som i Estland, er det ikke
Fig. 40. Rhamnusium urimeligt at antage, at den virke-
salicis Fabr. X 2. lig hører vor Fauna til.

4. Toxotus Serv.

Store og oftest ret slanke Træbukke, der dog
er indbyrdes meget forskellige og sikkert med god
Grund af mange Forfattere deles i flere selvstæn-
dige Slægter. Hovedet kun svagt og jævnt af-
smalnet bag Øjnene. Følehornene forlængede, men
sjælden (hos c?) lidt længere end Kroppen, deres
4. Led oftest paafaldende kortere end 3. (og 5.)
Led, inderste Led sjælden længere end 3. Led; de
er indfæstede et godt Stykke foran Øjnene, der er

temmelig hvælvet-udstaaende og kun svagt ud-
randede fortil. Forbryststykket indsnøret baade
fortil (mest) og bagtil, oftest saa langt som bredt,
med kraftige Sidetorne eller kun med Knuder uden
skarp Spids. Hoved og Forryg sædvanlig med
skarp og dyb Midtfure. Forryggens Forrand rundet
fremefter, dens Bagrand 2 Gange indbuet. Dæk-
vingerne oftest stærkt afsmalnede bagtil og brede
over de fremstaaende Skuldre. Laarene lange og
slanke, lidt fortykkede over Midten, c^ betydelig
slankere end $. Farven meget foranderlig hos
samme Art.

Oversigt over Arterne.

1. Bagskinneben paa Indersiden lidt foran Spidsen

med en Indbugtning, ovenfor hvilken Skinne-
benets 2 Endetorne er indfæstede. Vinge-
dækkernes Spids indad skraat afstumpet

(Undersl. Toxotus) 2.

Bagskinnebenene uden saadan (eller dog kun
med meget kort og utydelig) Indbugtning, saa-
ledes at Skinnebenets 2 Endetorne praktisk
talt staar paa selve Spidsen. Vingedækkernes
Spids udtrukket ved Sømmen, afrundet eller
afstumpet 3.

2. 3. Følehornsled lidt længere end 5. Led. For-

bryststykket hos begge Køn lidt længere end
bredt. Dækvingerne hos ? stærkt, hos cf
meget stærkt afsmalnede bagtil. Farven for-
anderlig 1. meridiånus.

3. Følehornsled lidt kortere end (eller højst saa
langt som) 5. Led. Forbryststykket hos 9 om-
trent saa langt som bredt. Dækvingerne kun
hos d" stærkt afsmalnede bagtil. Mindre end
foregaaende Art, men ligesaa foranderlig i
Farve. L. 14 — 18 mm. Nordtyskland.

*quércus Goeze.

3. Forbryststykket med kraftige, temmelig spidse

Sidetorne. Dækvinger ensfarvede eller med
mørkere og lysere Striber paalangs. 3. Føle-

hornsled kortere end 5. Led (Undersl. Oxy-

mirus Muls.) 2. cursor.

Forbryststykkets Sidetorne korte og stumpe,
sjældnere spidse. Dækvinger sædvanlig lyse,
med mørk Plettegning. 3. Følehornsled mindst
saa langt som 4. Led 4.

4. Bagfodens 3. Led ikke tvespaltet til Midten, dens

inderste Led ikke bredere mod Spidsen. For-
bryststykket med mere eller mindre spidse
Sidetorne. Vingedækker med skarpt afstudset
Spids. Øjne forholdsvist dybt udrandede.
Krop bred, bagtil afsmalnet (Undersl. Antho-

p h y 1 a X Muls.) 5.

Bagfodens 3. Led tvespaltet indtil forbi Midten,
dens inderste Led bredere mod Spidsen. For-
bryststykkets Sidetorne svagere og stumpe.
Vingedækker med afrundet-afstumpet Spids.
Øjne ubetydelig udrandede. Krop ikke af-
smalnet bagtil (Undersl. Brachyta Fairm.).

3. interrogationis,

5. 3. Følehornsled næsten dobbelt saa langt som

4. Led. Dækvinger tættere haarede .... 4. lam ed,
3. Følehornsled kun lidt længere end 4. Led.
Dækvinger svagt haarede.. 5. quadrimaculåtus.

1. T. meridiånus Linn. (Fig. 41). Hoved og Forryg
sorte. Dækvinger sorte eller rødliggule eller begge Dele.
Følehorn og Ben sorte eller delvis rødliggule. 3. Føle-
hornsled en Del længere end 5. Led. Forbryststykket
temmelig smalt, stærkt indsnøret foran og bag Midten,
med stumpe, men ret kraftige Sideknuder. Forryggen
dybt længdefuret fra forreste til bageste Indsnøring, paa
hver Side af Midtfuren noget buleformet hævet; Issen
ligeledes med Midtfure. Hele Oversiden fint og kort til-
liggende silkehaaret. Dækvingerne med meget utydelige
Længderibber, hos d" paafaldende smalle fra Midten til
Spidsen. L. 17—27 mm.

Vor almindeligste Art baade i Jylland og paa Øerne.
De fuldt udviklede Insekter søger særlig til Skærm-
blomster, Cratægus (Tjørn) og de almindelige Frugttræers
Blomster.

2. T. cursor Linn. (Fig. 42). Flygtig betragtet om-
trent af Udseende som foregaaende, men dog meget for-

skellig fra denne. Over-
sidens, Følehornenes og Be-
nenes Farve er ligesaa for-
anderlig, men i Tilfælde af
at Dækvingerne er delvis
rødliggult farvede, er den
mørke Farve altid tilstede i
Form af udprægede Længde-

Pig. 42.
Linn.
stribede
Varietet
A. C.

Pig. 41. Toxotus meridianus Linn.
a9. & Dækvinger af cj". X 2.

striber. 3. Følehornsled er
betydelig kortere end 5. Led.
ForbTyststykket er mindre
forlænget og forreste Ind-
snøring rykket længere frem-
efter, og dets Sideknuder er
meget kraftige, torndannede,
men med noget but Spids.
Issen og Forryggen med lig-
nende, dyb og skarp Midt-
fure, men Forryggen paa hver
Side af Midtfuren og navnlig
bagtil meget skarpere bulet-

Jensen-Haarup og K. Henriksen: Træbukke. 5

a Toxotus cursor
b Lys- og mørk-
Dækvinger af en
af samme, X 2.

ophøjet. Oversiden, paa Grund af anden og tyndere Be-
haaring, mere glinsende. Dækvingerne med langt tyde-
ligere Længderibber med mellemliggende fordybede Striber,
hvorfra den korte, lyse, tilliggende Behaaring ligger lige-
som „kæmmet" skraat tilbage paa begge Sider. Dæk-
vingerne er ikke paafaldende smallere bagtil hos d", og
hos 9 er de endog kun svagt afsmalnede; Sømspidsen er
noget tandformet udtrukket. L. 17— 25 mm.

Betydelig sjældnere end foregaaende Art, men med
omtrent samme Udbredelse her i Landet.

3. T. interrogationis Linn. Endnu mere forander-
lig i Farve end de foregaaende Arter, men Dækvingernes
mørke Farve næsten altid opløst i Stribetegning paalangs
eller delvis Plettegning; sjældnere er Dækvingerne helt
sorte (det er vanskeligt at finde 2 Individer, som er ganske
ens farvede). Oversiden tæt og fint punkteret og kort
silkehaaret. Forryggen temmelig ensartet hvælvet, uden
Midtfure. Dækvingerne uden tydelige Længderibber. Be-
tydelig mindre. L. 11— 15 mm.

Arten er boreal og alpin og — til Trods for at et Par
Ekspl. er opgivet som fundne paa Sjælland langt tilbage
i Tiden — sikkert ikke oprindelig indenlandsk, men indført.

4. T. lam ed Linn. Ligeledes meget foranderlig med
Hensyn til Oversidens Farve. Dækvingerne kan saaledes
være ensfarvet rødligbrune eller ensfarvet sorte, men hyp-
pigst er de dog lysfarvede, hvert med et Par store, uregel-
mæssige, sorte Pletter; deres Punktering stedvis grov og
uregelmæssig. Forbryststykkets Sideknuder meget stumpe.
(Adskilles sikrest fra den følgende Art efter Oversigts-
tabellen over Arterne). L. 12— 20 mm.

Er nærmest en boreal-alpin Art. Den har dog faaet
sikker Borgerret i vor Fauna ved at være funden forskel-
lige Steder i Nordsjælland (Freerslev Hegn ved Hillerød,
Frederiksværk, Tisvilde, Asserbo), hvortil den formentlig
i sin Tid har fundet Vej ved Tømmerindførsel.

5. T. quadrimaculåtus Linn. (Fig. 43). Omtrent
som foregaaende Art (se iøvrigt Oversigtstabellen), men
Dækvingerne altid med bleg rødliggul Farve, og hvert

enkelt Vingedække sædvanlig med 2 store,
skarpt begrænsede, sorte Pletter, der sjælden
delvis (enten forreste eller bageste) mangler.
Forbryststykket med forholdsvis skarpe Side-
knuder. Dækvingerne svagt haarede, noget
rynket-punkterede. L. 13—22 mm.

Ligeledes en boreal-alpin Art, der for-
mentlig i nyere Tid er indført til Danmark,
hvor den hidtil kun er fundet i fri Natur (d.
V. s. som ynglende i Skove og Plantager) i
Nordsjælland (Teglstrup Hegn og Grib Skov);
den er under lignende Omstændigheder og-
saa fundet i Sønderjylland.

Fig. 43. Toxo-

tus quadrima-
culatus Linn.
(Forbryst-
stykke og
Dækvinger).
X 2^/2.

5. Pach^ta Redtb.
(Åcmceops Lee).

Følehorn tynde, saa lange som
Kroppen eller noget kortere, deres 3.
og 5. Led omtrent af ens Længde eller 5. Led
(som hos den indenlandske Art) lidt længere end
3. Led. Forbryststykket med jævnt rundede Sider,
fortil betydelig afsmalnet og uden mindste Spor af
Sideknuder, med stumpe og ikke fremstaaende Bag-
hjørner; Forryggen ikke tydelig forlænget-udvidet
bagtil i Midten (mod Scutellum) og dens Bagrand
derved omtrent lige, hvælvet og uden Antydning af
knudeformede Ujævnheder. Dækvingerne meget
bredere end Forbryststykket, bag Midten saa brede
som over Skuldrene. Ben slanke. Øjne meget svagt
udrandede fortil.

Træffes særlig paa skærmblomstrede Planter. Hos os
er der endnu kun fundet én Art.

Oversigt over Arterne.

1. Dækvinger blaalige, ofte med violet eller grøn-
lig Glans. Forbryststykket ikke afsnøret bag-

til. Vingedækkernes Spids afrundet. For-
ryggen næsten altid rødlig 1. collåris.

Dækvinger helt eller delvis gulbrunlige. For-
bryststykket mere eller mindre indsnøret
noget foran Spidsen. Vingedækkernes Spids
skarpt afskaaret. Forryggen sort 2.

Vingedækkernes Spids lige afskaaret, med stump
Ydervinkel. Dækvingerne gulbrunlige, men
ofte med mørk Spids og mørk Skulderplet.
Forryggen langt udstaaende haaret. Ben helt
sorte. L. 7 — 9 mm. En nordlig og alpin Art,
som findes i Sverige, Finland, Østersøprovin-
serne, Østprøjsen (?) og i de mellemeuro-
pæiske Bjerge *praténsis Laich.

Vingedækkernes Spids noget udrandet afstumpet,
med skarp Ydervinkel. Dækvingerne mørke,
med lys Yderrand eller helt gulagtige. For-
ryggen sparsomt langhaaret. Ben sorte, men
Skinneben og Fødder mere eller mindre rød-
liggule. L. 9— 10 mm. Har samme Udbredelse
som foregaaende Art *marginåta Fabr.

1. P. collåris Linn. (Fig.
44). Hoved sort. Følehorn og
Ben sorte, Forryg og Bug rødlig-
gule; Dækvinger grønlig- eller
violetblaalige; en sjælden Gang
er Forryggen ogsaa blaalig. For-
ryggen fint og meget omstrøet
punkteret; Dækvingerne grovt
og ret tæt punkterede til omkring
ved Midten, bag denne finere og
finere punkterede saaledes, at
Punkteringen næsten er usynlig
henimod Spidsen. Overalt fint
og ret tæt opret-korthaaret. Føle-
hornenes inderste Led fortil
halvt udstaaende og temmelig
tæt kortbørstet. L. 7 — 9 mm.

Meget sjælden; i Løvskove. Den er funden flere
Steder i det vestlige og sydlige Sjælland (saaledes ved
Vordingborg), i Knuthenborg Park paa Lolland samt i
Nørholm Skov ved Varde, hvor den forekommer talrig.

Fig. 44. Pachyta
collåris Linn. X 4.

6. Judolia Muls.
(Pachyta Serv.).

Stemmer i mange Retninger overens med fore-
gaaende Slægt og har som denne forholdsvis kort
og bred Krop, men adskilles let ved følgende
Kendetegn: Hovedet lidt bag Øjnene pludselig og
overordentlig stærkt og skarpt halsformet indsnøret.
Forbryststykket indsnøret foran Bagranden og med
mere eller mindre spidst-tornformet udtrukne Bag-
hjørner, der af Dækvingernes kraftige og brede
Skuldre ligesom tvinges udefter; Forryggen tydelig
forlænget-udvidet bagtil i Midten (hen over Roden
af Scutellum). Øjnene stærkt udrandede fortil.

Hos os forekommer 2 Arter.

Oversigt over Arterne.

Issen bagtil med skarpt og stejlt nedfaldende
Rand (Fortsættelse af den halsformede Ind-
snøring). Forryg og Dækvinger stærkt hvæl-
vede. Dækvingerne uden sort Søm.

1. cerambyciformis.
Issen uden skarpt nedfaldende Bagrand (kun fladt
nedtrykket). Forryg og Dækvinger langt mindre
hvælvede. Dækvingerne med sort Søm.

2. sexmaculåta.

1. J. cerambyciformis Schrank (octomaculåta
Schall.) (Fig. 45). Sort, men Dækvingerne lysere eller
mørkere hvidliggule og med sort, foranderlig Plettegning;
den normale sorte Tegning er saaledes: Spidsen, en større
Plet ud mod Siderne bag Midten, 4 (sjældnere 6) mindre
Pletter (som staar i Tværlinie) foran Midten, samt et
smalt Rodparti ved og omkring Scutellum. Forryggen
tæt, men kort lyshaaret; Haarene ligger tilbage; bag
Tværnedtrykket ved Roden er Haarene rettede skraat

Fig.45. Judolia ceram

byciformis Schrank.

X 3.

fremefter og støder sammen med
Haarene foran, saa Tværnedtrykket
derved kommer til at tage sig
skarpere ud, end det er i Virkelig-
heden. Dækvingerne meget brede
over Skuldrene, stærkt afsmalnede
bagtil, fint og kort, nedliggende
lyshaarede, uden Glans, tæt og ret
kraftig punkterede paa den inderste
Halvdel og iøvrigt tydelig punk-
terede næsten helt til Spidsen. L.
9— 12 mm.

Ikke sjælden i det øst- og midt-
jyske Skov- og Bakkeparti fra
Koldingegnen og til Randersegnen *),
men udenfor disse Egne er Arten
yderst sjælden (er opgivet fra
Odenseegnen). Paa den sønderjyske Østkyst er Arten
fundet flere Steder, saaledes i Tørning og
Øst for Flensborg (Angel).

2. J. sexmaculåta Linn. (Pig. 46).
Sort, men Dækvingerne med 3 mere eller
mindre brede og takkede, gulagtige Tvær-
baand, som sædvanlig er afbrudte af den
mørke Søm; undertiden er den sorte Teg-
ning opløst i Pletter fortil. Forryggen ikke
stærkt hvælvet, meget kort opret haaret.
Dækvingerne svagere afsmalnede bagtil,
temmelig fladtrykte paa Rygsiden, mindre
stærkt punkterede og med tydeligere Glans
end hos foregaaende Art. Iøvrigt som denne.
L. 8— 11 mm.

Yderst sjælden. Et enkelt Ekspl. er af vinger). X 3.
afdøde Konservator E. A. Løvendal fundet
i Hornbæk Plantage paa Sjælland. Den forekommer
iøvrigt baade i Sverige, Finland, de russiske Østersø-
provinser og i Tyskland samt videre sydpaa.

Fig. 46.

Judolia sex-
maculåta

Linn. (Forryg
og Dæk-

•) Dette Parti af Jylland huser en Del halvalpine Insektarter og andre
lavere staaende Dyr.

7. Strangdlia Serv.

Kroppen oftest meget forlænget. Følehornene
hos ? noget kortere end, hos c^ omtrent saa lange
som Kroppen; deres 4. og 5. Led næsten ens
lange eller 5. Led længst. Forbryststykket i de
fleste Tilfælde forlænget, fortil næsten altid stærkt
afsmalnet og oftest mere eller mindre skarpt hals-
formet afsnøret, bagtil meget bredere, med skarpt
tornformet udtrukne Baghjørner, som er rettede
mere eller mindre ud til Siderne af Hensyn til
Dækvingernes Skuldre; Bagranden (d. v. s. For-
ryggens) 2 Gange indbuet og med en Udbuening i
Midten hen over Scutellums Rod. Dækvingerne
forlængede, hos ? svagt, hos c? stærkt afsmalnede
mod Spidsen, der sædvanlig er skarpt udrundet-
afskaaret. Ben slanke og lange; Forfoden som
Regel lidt kortere og Bagfoden lidt længere end
Skinnebenet.

Hertil hører talrige Arter, ogsaa indenfor vort Fauna-
omraade. De fuldt udviklede Insekter er kendte Blomster-
besøgere (og spiller vistnok ligesom de nærmest beslæg-
tede en ret betydelig Rolle som Blomsterbestøvere, til
Trods for at de i Virkeligheden nærmest er Blomster-
ædere, idet de ofte fortærer baade Støvknapper og Støv-
fang); de skærmblomstrede Planter og Planter med mere
eller mindre lignende Blomsterstande faar hyppigst Besøg
af disse Træbukke. Kun ganske faa af Arterne yngler
lejlighedsvis i Naaletræ.

Oversigt over Arterne.

1-. Forbryststykket tydelig indsnøret noget bag

Spidsen 6.

Forbryststykket ikke eller kun meget smalt ind-

snøret foran Spidsen; i det højeste har For-
ryggen en noget fortykket Forrand 2.

2. Forbryststykket bredere end langt eller i det

højeste saa langt som bredt 3.

Forbryststykket længere end bredt 4.

3. Hovedet bag Øjnene ret stærkt udviklet. For-

bryststykket med temmelig kraftige Sideknuder
foran Midten, udvidet bagtil. Forryggen (samt
en Del af Kroppen, af Følehornene og af

Benene) rødliggul 5. revestita.

Hovedet kun svagt udviklet bag Øjnene. For-
bryststykket med meget svagt antydede Side-
knuder i Midten, bagtil næsten saa bredt som
Dækvingerne over de brede Skuldre. Dæk-
vingerne ret stærkt og lige afsmalnede bagtil,
deres afstumpede Spids udadtil skarpt tand-
eller tornformet udtrukket. Dækvingerne og
Benene ofte udbredt rødliggult farvede. L. 12—
18 mm. I Europa helt op til Nordsverige og
Finland *pubéscens Fabr.

4. Forryggen fint, ofte utydelig, punkteret. Dæk-

vinger sorte (som hele Oversiden). Bugen

helt eller delvis klart rødlig 7. nigra.

Forryggen tydelig punkteret. Dækvingerne for
Størstedelen rødlige eller brunliggule 5.

5. Forryggen meget tæt og tydelig punkteret og

derved temmelig mat. Bugen sort. Dæk-
vingerne altid uden sort Tværbaand, men med
sort Spids og bredere eller smallere sort Søm.

8. melanura.
Forryggen omstrøet punkteret, glinsende. Bugen
delvis rødlig. Dækvingerne rødlige, med smalt
sort Søm og (i større eller mindre Udstræk-
ning) sort Spids og hos 9 endvidere bagtil med
et sort Tværbaand (eller Tværplet fra Søm-
men), der mere eller mindre er forbundet
med den sorte Spids. L. 7—9 mm. I Europa
helt op til Finland *bif asciåta Miill.

6. Vingedækkernes Spids afrundet. Forbryststyk-

ket længere end bredt; Forryggen tæt og
grovt rynket-punkteret. Kroppen sort, men
Dækvingerne rødlige eller gulbrune, bagtil med
mørke Siderande. L. 14— 16 mm. I det nord-
lige Europa ned til Livland samt alpin i Syd-
europas Bjerge *nigripes DG.

Vingedækkernes Spids udrandet-afskaaret, med
skarpt spidsvinklet Yderhjørne 7.

7. De 5—6 yderste Følehornsled, særlig hos c?,

med en tydelig nedtrykket Grube foran Spidsen.
Hannens Analsegment (yderste Bagkropsled)
langt og smalt, kun svagt afsmalnet mod

Spidsen 4. attenuåta.

De yderste Følehornsled uden Nedtrykning foran
Spidsen. Hannens Analsegment kortere og
konisk, stærkt afsmalnet mod Spidsen 8.

8. Forbryststykket bredere end langt 9.

Forbryststykket længere end eller dog saa langt

som bredt 11.

9. Scutellum forlænget trekantet (langt tilspidset).

Forryg sort, meget tæt punkteret. Dækvinger
gule med sorte Tværbaand; Spidsen af hver
enkelt paa begge Sider af Udrandingen skarpt

tandformet udtrukken 10.

Scutellum næsten ligesidet trekantet, bagtil kort
tilspidset. Forryg mørkt rødlig, fint og ikke
tæt punkteret. Følehorn og Ben sorte. Dæk-
vinger sorte eller mørkt rødlige, deres af-
stumpede Spids med retvinklet Yderhjørne og
stumpvinklet Sømhjørne. Bugen rødlig hos d".
Stor Art. L. 23—25 mm. I det nordøstlige
Europa (bl. a. Finland og de russiske Østersø-
provinser) *thoråcica Fabr.

10. Forryggen med ensartet, graaliggul Behaaring.

Dækvingernes gule Tværbaand omtrent lige,
men temmelig stærkt takkede. Følehorn og
Ben sorte, eller Følehornene (hos c?) rødlig-
gule mod Spidsen 3. quadrifasciåta.

Forryggens Forrand og Bagrand tæt guldglin-
sende haarede. Dækvingernes gule Tvær-
baand temmelig skraatstillede, men ikke eller
kun svagt takkede. Benene delvis (d) eller
næsten helt (9) rødliggule. Følehornene sorte
hos d", helt rødliggule hos 9 2. aurulénta.

11. Helt sort 6. åtra.

Følehorn, Ben og Dækvinger (lyst og mørkt

tværbaandede) delvis rødliggule (Følehorn og
Ben undertiden helt rødliggule) 12.

12. Forbryststykkets Sider med en ret skarp Knude

i Midten. Følehornsleddene (med Undtagelse
af 1. og 2. Led) sorte, med gul Rod ... 1. armåta.
Forbryststykkets Sider uden Knuder, næsten
rette. Følehorn ikke gulringede. Dækvingerne
med 4 gulagtige Tværbaand, af hvilke det
første (inderste) er knæbøjet og de 3 følgende
stærkt afsmalnede mod Siderne. Vingedæk-
kernes afskaarne Spids med stump Sømvinkel.

Ben hos c? næsten helt sorte, hos Q helt gule.
Følehornene hos d sorte paa inderste Halv-
del, hos 9 helt gulagtige. L. 12—16 mm. I
Europa helt op i Finland *arcuåta Panz.

1. Str. armåta Hbst. (maculåta Poda) (Fig. 47). Det
første af Dækvingernes sorte Tværbaand ofte opløst i

Pletter (én paa Sømmen og én
paa hver Side af denne, skraat
foran); 2. Tværbaand altid meget
afsmalnet ind mod Sømmen,
hvor det undertiden helt af-
brydes; 3. Tværbaand ikke af-
smalnet mod Sømmen; nu og
da forener dette Tværbaand sig
, saaledes med Spidsens sorte
Æg^^S^ U Baand, at det mellemliggende

I^^^Bl^A gule Parti indskrænkes til en

\ jåm lll ^^^^^ ^""'^ ^^^^ P^^ ^^^'" ^^^^

^ ^V uV af Sømmen. Paa de rødliggule

\ (X \ l^ Ben er Fødderne samt Spidsen

/ y af Skinnebenene og paa Bag-

l * benene tillige yderste Halvdel

af Laaret sorte; den gule Farve
ved Roden af de enkelte Føle-
hornsled ofte af meget lille
Udstrækning eller endog forsvundet paa 3. Led. Hos 9 er
Bugen delvis gullig ved Roden. Forryggens Bagrand (for-
uden Nedtrykningen foran) med en skarpt nedtrykket
Randlinie. Bagskinnebenet hos d* karakteristisk udviklet:
paa Indersidens Midte findes en kraftig og skarp Tand;
herfra og bagtil en buet, noget kornet-ujævn Køl, der lidt
foran Skinnebenets Spids udvikler sig til en endnu spidsere
Tand. L. 14— 17 mm.

Særlig paa Skærmblomster, Spiræa, Scabiosa etc. Hyp-
pig paa Øerne, mere lokal i de jyske Skovegne.

i#4»^l

Fig. 47. a Strangalia armata
Hbst. 9- ^ Bagskinneben

hos d". X 2V2.

2. Str. aurulénta Fabr. Ligner paa Grund af Dæk-
vingernes gule og sorte Tværbaand og Benenes delvis
lyse Farve foregaaende Art, men afviger paa følgende
Maade: Kroppen, særlig Forbryststykket, der er bredere
end langt, er kraftigere (navnlig hos 9); Forryggens Forrand
og Bagrand guldglinsende haarede. Følehornene ikke
gulringede, helt eller næsten helt sorte hos d", helt rød-
lige hos 9; Benene for en stor Del mørke hos cf og
næsten helt rødlige hos 9. Pygidium (Bagkropsspidsen)
sort hos cj", rødlig hos 9. Dækvingernes sorte Tværbaand
(i alt Fald 1. og 2.) temmelig skraatstillede fremefter og
ikke videre takkede; deres Søm smalt sort. L. 13 — 18 mm.

Denne Art, der yngler i El, Pil og andre beslægtede
Planter, hører egentlig ikke Kongerigets Fauna til, men
da den er fundet i Sønderjylland (ganske vist meget sjæl-
dent) og iøvrigt baade Nord og Syd for vort Faunaomraade,
er det vel kun et Tidsspørgsmaal, naar den bliver fun-
det her.

3. Str. quadrifasciåta Linn. (Fig. 48). Ligeledes
iøjnefaldende ved Dækvingernes sorte og gule Tværbaand,
men Benene og Følehornene helt sorte; sjældnere er de
yderste Følehornsled og endnu sjældnere Roden af For-
skinnebenet hos 9 rødlige. For-
ryggen forholdsvis kort, dens Bag-
rand bag den skarpe Nedtrykning
uden tydelig nedtrykket Randlinie.
Dækvingernes sorte Tværbaands-
tegning meget foranderlig, men
altid nogenlunde ret tværbaands-
stillet, stærkt bugtet-takket, ofte
delvis afbrudt ud mod Sømmen,
og det forreste gule Tværbaand
næsten altid isoleret i Form af to
Pletter, der hverken naar Søm-
men, Roden eller Sideranden, men
nu og da staar i Forbindelse med pig. 48. Strangalia quadri-
2. gule Tværbaand; Sømmen jævn- fasciata Linn. X 2^/2.

lig ret bredt sort fortil. Hos en sjældent forekommende
Varietet tager Dækvingernes sorte Farve saaledes Over-
haand, at de gule Tværbaand reduceres til mindre Tvær-
pletter paa hver Side af Sømmen. L. 13— 18 mm.

Almindelig i alle vore Skove og Lunde; den træffes
paa de forskelligste Blomster og angives at yngle baade i
Løvtræ og Naaletræ.

4. Str. attenuåta Linn. Ogsaa iøjnefaldende ved
Dækvingernes afvekslende 4 lyse og 4 mørke Tværbaand,
men iøvrigt meget forskellig fra de foregaaende Arter.
Kroppen meget smal, særlig Dækvingerne og Bagkroppen
hos c?. Følehornenes inderste Halvdel sædvanlig rødlig-
gul og Benene næsten helt rødliggule (Baglaar mørke mod
Spidsen). Bugen mere eller mindre rødliggul. Dækvin-
gernes Søm small mørk, deres sorte Baand helt tværstil-
lede og kun utydelig takkede; det forreste Tværbaand
gerne meget smalt. Forbryststykket forholdsvis smalt.
L. 10—14 mm.

Yderst sjælden; Stokkebjerg
Skov i Odsherred; Silkeborgegnen
(Himmelbjerg, Løvenholt).

5. Str. revestita Linn. (Fig.
49). Hoved, Forryg og Bug rødlig-
gule. Brystet sort. Dækvingerne
sorte, ofte gulagtige ved Skuldrene
eller endog helt rødliggule, rupunk-
terede, kun lidt afsmalnede mod
Spidsen. Ben gulagtige, men i det
mindste med sorte Fødder. Føle-
horn mørke mod Spidsen, gulagtige
mod Roden. Forbryststykket lidt
bredere end langt, men med tyde-
lige Sideknuder lidt foran Midten.
Hovedet ret kraftig udviklet bag
Øjnene. L. 10—15 mm.

Fig. 49. Strangalia
revestita Linn. X 3.

En ret sjælden Art, der kun
er funden faa Steder i Landet:
Sorø, ved Hillerød, Grib Skov,
Maribo, ved Odense, Stensballe
Skov ved Horsens, Funder ved
Silkeborg (paa sidstnævnte Sted
paa Frangula (Tørstetræ); iøvrigt
paa forskellige Blomster, særlig
Skærmplanter).

6. Str. åtra Laich. (Pig. 50).
Helt sort og derved let kendelig
blandt de større Arter. Den kort
og skarpt udvidede Del af Ho-
vedet bag Øjnene paafaldende
tæthaaret. Forbryststykket en
Smule længere end bredt, med
over Midten jævnt rundede Sider;
Forryggen meget tæt punkteret,
mat. Dækvingerne fint og tem-
melig tæt punkterede. Bagskinne-

|Fig. 50. Strangalia atra
Laich. X 31/2.

Fig. 51. Strangalia nigra
Linn. X 5.

benets Inderside hos d" fra noget
bag Midten og til Spidsen udvidet
til en skarp Kant, hvorved Skinne-
benet bliver noget buet. L. 12—
15 mm.

Ret sjælden paa Øerne; noget
hyppigere, omend meget lokal, i
Jylland, hvor den bl. a. er fundet
i Nørholm Skov ved Varde.

7. Str. nigra Linn. (Fig. 51).
Ligner meget foregaaende og er
som denne helt sort, men meget
mindre (L. 7—9 mm). Oversiden
er betydelig mere glinsende; For-
ryggen nedtrykket paa hver Side
ved Roden, langt finere og spar-
sommere punkteret end hos Str.

Fig. 52. Strangalia
melanura Linn. 9 og

nedenunder Dæk-
vinger af cf- X 4^*2.

atra, medens Dækvingerne er gro-
vere, men temmelig spredt punk-
terede. Hovedet uden tæt Behaa-
ring bag Øjnene. Dækvingerne
mod Spidsen tydeligere kort stiv-
haarede end ved Roden. Bugen
delvis rødlig. Bagskinneben ikke
særlig udviklede hos d".

Træffes hyppig paa meget for-
skelligartede Blomster, dog langtfra
i alle Egne af Landet.

8. Str. melanura Linn. (Fig.
52). Let kendelig ved Dækvingernes
Farve, der hos 9 er rødlig med
bred, sort Søm og Spids og hos
den smallere c? er brunliggul med
smal sort Søm og Spids. løvrigt
helt sort. Hoved og Forryg meget
tæt punkterede og matte; Dækvin-
gerne mere spredt og ikke særlig
tæt eller kraftig punkterede, med
nogen Glans. L. 7— Hmm.

Meget almindelig i alle vore
Skovegne og paa de forskelligste
Blomster. Den forsvinder senere
paa Sommeren end de øvrige Arter.

8. Leptåra Linn.

Kroppens Form omtrent som hos Strangalia,
men Forbryststykkets Baghjørner ikke langt torn-
formet trukne ud til Siderne; i det højeste er
Baghjørnerne stumpt tandformede. Følehorn og
Ben mindre slanke; de førstnævnte naar ikke nær
Dækvingernes Spids hos c? og er ikke stort mere
end halvt saa lange som Kroppen hos ?. Ofte er

c^ langt smallere end $ og undertiden desuden
noget anderledes farvet.

De talrige og temmelig vidt forskellige Arter træffes
under lignende Forhold som den foregaaende Slægts Arter,
men der findes flere Arter, som jævnlig træffes ynglende
i Naaletræ.

Oversigt over Arterne.

1. Forbryststykket fortil rundet afsmalnet, uden

halsformet Indsnøring, højst med en skarpt
nedtrykket Linie langs Forryggens Forrand . . 2.
Forbryststykket halsformet indsnøret bag For-
randen . 4.

2. Dækvinger helt brunlig- eller rødlig-gule. For-

skinneben tildels af samme Farve. løvrigt
sort (undertiden dog med Undtagelse af Bugen
hos 9). Hovedet tæt og fint punkteret. For-
ryggen grovere og mere spredt punkteret;
Dækvingerne endnu grovere og langt mere
omstrøet punkterede, lyshaarede, deres Spids
temmelig afrundet (Undersl. Vadonia Muls.).
L. 7—9 mm. Paa Skærmplanter, Kurvblomster,
Røllike etc. Funden flere Steder i Sønder-
jylland, bl. a. i Haderslevegnen, og hører sik-
kert vor Fauna til * 1 i v i d a Fabr.

Dækvinger helt sorte eller sorte og med gul-
rødlig Plettegning (Undersl. Anoplodera
Muls.) 3.

3. Dækvingerne med rødlig-gule Pletter (normalt 6),

der undertiden delvis forener sig paalangs og
langt sjældnere helt mangler. Forryggen mat
af meget tæt Punktering. Ben helt sorte.

1. sexguttåta.
Dækvingerne helt sorte, grovt punkterede. Benene,
med Undtagelse af Fødderne og Skinnebenenes
Spids, rødliggule, sjælden helt sorte (var.
Kriiperi Ganglb.). Forryggen mere glinsende
paa Grund af temmelig spredt, dyb Punk-
tering; Dækvingerne ligeledes mere glinsende
og med stærkere rundet Spids end hos fore-
gaaende Art. L. 9— 11 mm. I Europa og helt
op i Finland *rufipes Schall.

4. Dækvingerne helt sorte (fraset lys Behaaring). . 5.
Dækvingerne helt eller dog for den allerstørste

Del rødlige eller gulagtige 6.

5. Oversiden kulsort, grovt punkteret, yderst kort

og svagt sorthaaret (Scutellum og delvis For-
ryggens Bagrand dog tæt hvidlig eller gul-

agtig haarede) 3. scutellåta.

Oversiden graalig grønliggul af tæt, tilliggende,
lys Behaaring. Følehorn gulringede ... 2. virens.

6. Stor Art (14—20 mm). Forryggen sort hos cf,

rødlig hos 9 .- 4. teståcea.

Mindre Arter (8 — 12 mm). Forryggen altid sort. 7.

7. Følehorn ensfarvet sorte. Vingedækkernes yderste

Spids (ved Afskæringen) skarpt udtrukkeni. . . 8.
De midterste Følehornsled med rødliggul Rod.
Vingedækkernes yderste Spids stump. For-
ryggen udstaaende haaret, med jævnt rundede
Sider. Dækvingerne rødlig-gule, undertiden
med sort Spids. L. 8—10 mm. I Europa helt
op i Sverige og Finland .... *maculic6rnis DG.

8. Forryggens Tværnedtryk foran Roden svagt, og

dens Midtparti ikke stærkt hvælvet-hævet, tæt
og fint punkteret. Rummet mellem Føle-
hornenes Indfæstning bredt 9.

Forryggens Tværnedtryk foran Roden kraftigt
og skarpt, og dens Midtparti stærkt hvælvet-
ophøjet, meget grovt og ikke videre tæt punk-
teret. Dækvingerne hos begge Køn rødlig-
gule, med sort Spids og bagtil mørk Yderrand.
Følehorn og Ben sorte. L. 10—12 mm. En
sydlig Art, som dog ogsaa er fundet i Sverige.

*fulva DG.

9. Dækvingerne hos 9 klart rødlige, uden mørk

Yderrand og kun sjælden med svagt mørkere
yderste Spids, hos cj" lergule, med smalt mørk
Yderrand, men skarpt afgrænset sortspidsede,
hos begge Køn uden mørk Farve langs selve

Sømkanten 5. sanguinolénta.

Mere forlænget. Dækvingerne hos 9 mindre klart
rødlige, med smalt sort Yderrand og tydelig
mørkfarvet Spids, hos d" brunlig-gule, med
temmelig bred, sort Yderside og Spids (samt
sort Rand om Roden), hos begge Køn mere
eller mindre mørke langs selve Sømkanten.
Undertiden er Dækvingerne overvejende sorte.

6. limbåta.

1. L. sexguttåta Schall. (Fig. 53). Sort, hvert Vinge-
dække normalt med 3 afrundede, gulagtige Pletter, der
hverken naar Søm eller Yderrand; Rodpletten nærmer

sig mere Sømmen end de andre
2 Pletter, som ikke sjælden er
forbundne til en mere eller mindre
nyreformet Længdestribe (Varie-
teten exclamationis Fabr.);
langt sjældnere er disse to Pletter
helt forsvundne samtidig med, at
Rodpletten er lille og utydelig;
nu og da er selv denne Plet borte,
saa Dækvingerne er helt sorte.
Hovedet bag Øjnene bueformet og
overordentlig skarpt halsformet ud-
hulet-indsnøret, saa „Kinderne" *)
sete fra oven er tandformet ud-
trukne bagtil. Issen og Forryggen
tæt og fint punkterede. Dækvin-
gerne paa Rodhalvdelen grovt og
adspredt punkterede. L. 9— 13 mm.

Meget sjælden; Bornholm
(ved Almindingen); Jylland (Uls-
lev, Nørholm Skov ved Varde,
Mausing Skov ved Silkeborg,
Dronningborg Skov ved Randers).
Er ogsaa fundet enkelte Steder i
Sønderjylland. Paa meget for-
skelligartede Blomster.

2. L. virens Linn. En kraftig
bygget, større Art, hvis Overside
er ensfarvet mørk, men bliver
graalig eller grønliggul af tæt til-
liggende, lys Behaaring, der omtrent helt skjuler Punk-
teringen, som ikke er videre kraftig undtagen paa For-
ryggen bagtil. Forryggen med ret dyb Midtlinie. Føle-
hornene (med Undtagelse af 1. og 2. Led og ofte ogsaa de
yderste Led) med klart rødliggul Rod eller inderste Halv-
del (hos de inderste Led). Vingedækkernes afstumpede
Spids uden skarp Ydervinkel. L. 15—20 mm.

*) Egentlig „Tindingerne" ; se ogsaa Side 58, Oversigt over Rhagium-Arterne.
A. C. Jensen-Haarup og K. Henrilcsen : Træbukke. Q

Pig. 53. Leptura sex-
guttata Schall, a nor-
malt plettet Ekspl.
b og c Dækvinger af
2 ekstreme Varieteter.
X 4.

Et enkelt Individ angives at være fundet i Treide
Skov ved Fredericia for mange Aar siden. Arten er ikke
senere genfundet hos os, men forekommer i vore Nabo-
lande.

3. L. scutellåta Fabr. (Fig. 54). Let kendelig ved

sin dybsorte Farve og betydelige Størrelse. Oversiden

> meget grovt og dybt punkteret,

^V y^fc/ J^ særlig paa Dækvingernes Rod-

1 <^l!WarS r halvdel (Dækvingerne mod

If jBK ^^ Spidsen fint punkterede). 9

/ ^B^^Kå \ plump og stor, med matte Dæk-

/ JhHL. \ vinger, c? mindre og langt

/ Iff lllllll IiIH \ slankere, med temmelig glin-

/ ^Ø^^^SBl^ \ sende Dækvinger. Vingedæk-

f ff ^^^^^B ^1 ^ kernes udrundet -afstumpede

Spids med tandformet uddraget
Yderhjørne. L. 14—20 mm.

Ikke sjælden i Bøgeskove
paa Øerne, langt mere sted-
egen i Jylland.

4. L. teståcea Linn. (ru-
broteståcea 111., 9 rubra Linn.).
Af Størrelse og Form omtrent
som foregaaende, men aldeles
afvigende farvet. Forryggen og
Dækvingerne hos 9 smukt røde
og Hovedet undertiden med et Par rødlige Pletter; hos d
er Forryggen sort, men Dækvingerne blegt lerfarvede.
Skinneben hos begge Køn lysere eller mørkere rødlig-
gule; Fødderne helt eller delvis af samme Farve. Over-
siden temmelig ensartet fint og tæt punkteret og med
nogen Glans hos begge Køn. d langt slankere og smal-
lere end 9. Dækvingernes Spids omtrent som hos L. scu-
tellåta. L. 13—20 mm.

Hist og her i nordsjællandske Skove (Lyngby, Frede-
riksdal, Aldershvile, Holte); ellers ikke kendt her fra
Landet.

Fig. 54. Leptura scutellåta
Fabr. X 3.

5. L. sanguinolénta Linn. Kroppen, Følehornene
og Benene sorte, men Dækvingerne hos 9 smukt røde,
hos d blegt lergule, med temmelig bredt mørkfarvet Spids
og meget smalt mørkfarvet Yderrand. Dækvingerne temme-
lig ensartet punkterede næsten til Spidsen. L. 9— 11 mm.

Ikke sjælden i Fyrreskove paa Øerne, langt sjældnere
i Jylland.

6. L. limbåta Laich. (cincta Gyll.). Overordentlig
lig foregaaende Art, som den staar særdeles nær. For-
uden ved de i Oversigtstabellen anførte Karakterer afviger
den ved at være slankere og mere forlænget. L. 10—12 mm.

Den angives at være funden i Jylland, men nærmere
Oplysninger mangler. Den forekommer iøvrigt rundt om
vort Faunaomraade.

9. Grammoptera Serv.

Krop lille og ret slank; Dækvingerne sjælden
tydelig afsmalnede mod Spidsen, aldrig med skarpt
udtrukket Yderhjørne ved den afstumpede eller
afrundede Spids. Følehorn længere end den halve
Krop eller (hos c^) næsten saa lange som Kroppen.
Forbryststykket sædvanlig med noget udtrukne Bag-
hjørner og derved fra oven set smukt klokkeformet
i Omrids. Bagfodens inderste Led stærkt forlænget.

Hos os kun et mindre Antal Arter, der træffes paa
Blomster sammen med Arterne af de foregaaende Slægter.
Enkelte af dem yngler i alt Fald tildels i kraftige, urte-
agtige (fleraarige) Planter.

Oversigt over Arterne.

1. Dækvinger brunliggule, med mørkere Søm og

Spids. Skinneben kraftige (Undersl. Allo-

stérna Muls.) 1. tabacicolor.

Dækvinger sorte, men undertiden (tillige med
Forryggen) med paafaldende guldgul Behaa-
ring. Skinneben lange og slanke 2.

2. Laar og Skinneben helt gule. Dækvingerne

6»

med Undtagelse af Spidsen, med gulligt Skær

af tæt, nedliggende, kort Behaaring .. 2. præusta.

Laar og Skinneben (i alt Fald de 2 sidste Par)
helt eller delvis sorte. Dækvinger uden paa-

faldende gul Behaaring 3.

3. Følehorn og Forben for en stor Del rødliggule.

Lille Art (ca. 5—6 mm.) 3. ruficornis.

Følehorn sorte. Forben overvejende eller helt
sorte. Noget større Art (ca. 8— 9mm).. 4. an ål is.

1. Gr. tabacicolor DG (lævis Fabr.) (Fig. 55). Føle-
horn sorte eller begbrune, oftest med rødliggul Rod og
undertiden med lignende farvet Spids.
Ben rødliggule, Baglaarenes Spids og
Fødderne mere eller mindre mørkt
brunlige. Hoved og Forryg sorte. Dæk-
vingerne lysere eller mørkere brunlig-
gule, med smalt mørkfarvet Søm, Yder-
rand og Spids. Forbryststykket lidt
længere end bredt. Issen og Forryggen
fint og tæt punkterede. Dækvingerne
langt grovere og dybere spredt punk-
terede, med ikke videre tæt, tilliggende,
lys Behaaring. L. 6—9 mm.

Almindelig i næsten alle vore
Skove, hvor den særlig træffes paa

Fig. 55.

Grammoptera

tabacicolor DG.

X 4.

Skærmblomster.

2. G r. præusta Fabr. (ustulåta

Schall.) (Fig. 56). Gør ved første Øje-
kast paa Grund af Oversidens ejendommelig ordnede,
tætte, gule Behaaring Indtryk af at være en mindre Blød-
vinge (af Telephoridernes Afdeling). Oversiden sort, men
Forryggen og Dækvingerne (indtil noget foran Spidsen)
tæt tilliggende kort gyldenhaarede, saaledes at disse
Dele under visse Belysninger faar et stærkt gulligt Skær,
medens det mørkhaarede Spidsparti af Dækvingerne, lige-
som Hovedet, fremtræder med den egentlige, sorte Grund-
farve. Følehorn rødliggule, men de midterste Led i større
eller mindre Grad mørke. Benene klart rødliggule, med

Undtagelse af de mørkbrunlige
eller helt sorte Fødder. Over-
siden temmelig ensartet fint og
tæt punkteret. Forbryststykket
tydelig bredere end langt. L. 6—
8 mm.

Sjælden og meget stedegen.
Den er funden i Nordsjælland
(Jægerspris), paa Lolland-Falster
(Roden Skov, Maribo, Lindskov
V. Nykøbing, Gedsergaard, Kjeld
Skov) og i Jylland (Lindum Skov
V. Onsild, Nørholm Skov v. Varde).

• 3. Gr. ruficornis Fabr.
(Fig. 57). Den mindste og slan-
keste Art af Slægten. Oversiden
sort, med tilliggende, men ikke
tæt, lys Behaaring. Følehorn
rødliggule, med Leddene (und-
tagen 1. og 2. Led) i større eller
mindre Udstrækning sorte mod

Spidsen. Forben overvejende rødlig-
gule, kun Fødderne, Laarenes Yder-
side mod Spidsen og sjældnere Skinne-
benets Spids paa Ydersiden mørkere
eller helt sorte; Mellem- og Bagben
sorte, med Undtagelse af Laarenes
inderste, tynde Halvdel, der altid er
klart rødliggul; undertiden er disse
Benpars Skinneben dog noget rødlige
over Midten. Punkteringen fin og tæt
paa Issen og Forryggen, men lidt gro-
vere og mere spredt paa Dækvingerne.
Forbryststykket næsten saa langt som
bredt. L. 5 — 6,5 mm.

Fig. 56. Grammoptera
præusta Fabr. X 7.

Fig. 57.

Grammoptera

ruficornis Fabr.

X 5.

Hyppig i Skovegne, dog noget lo-
kal i Jylland. Træffes paa forskellige

Blomster; angives at yngle f. Eks. i Hibiscus og Stokrose
(Althæa) i sydligere Egne.

4. Gr. anålis Panz. Overside, Følehorn og Ben helt
sorte, kun hos d er Laarene mere eller mindre rødlig-
gule mod Roden. Bugen mod Spidsen rødliggul. Hele
Oversiden tæt og fint punkteret, Dækvingerne dog en Del
grovere og dybere og mere spredt, navnlig mod Roden,
med kort, temmelig tynd og utydelig Behaaring. Forbryst-
stykket næsten saa langt som bredt. L. 7,5 — 9 mm.

Særdeles sjælden. Kun fundet i Jylland (Hald Nørre-
skov, Nørholm Skov v. Varde). Er truffet paa forskellige
Blomster.

Alle Figurerne er originale, tegnede efter Naturen af Forf.

"^^

Træbukkenes Larven

Af K. Henriksen.

Træbukkelarverne er langstrakte, svagt kølledannede.
Ben mangler enten helt eller er i hvert Fald smaa. Ingen
Cerci. Ikke særlig stærkt kitiniserede
Skjolde paa Kropleddene, Farven derfor
bleg, gullig. Aandehullerne simple, tragt-
formede.

Hovedet er stort, mer eller mindre
trukket tilbage i Prothorax, kun den for-
reste Del, der er stærkt kitiniseret, fri.
Naar Isse-Halvdelene støder sammen langs
en længere Linje, er den indkrængede
Halshud langs denne vokset fast til Ho-
vedet. Nakkehullet stort, rettet bagud
nedefter. O, 1, 3 eller 5 Øjne paa hver
Side. Følehornene meget smaa, 3-leddede
med en ledlignende basal Bindehud og et
lille Vedhæng paa Spidsen af 2. Led, Led-
dene kikkertagtig indtrækkelige. Overlæben
sædvanlig bredere end lang med bueformet
(konvex), børstebesat Forrand, ved et ret
blødhudet, trapezdannet Clypeus fæstet til
Epistomas Forrand; denne er oftest simpel og svagt fortil
konkav, hos Prionus dog med lappet Forrand. Kind-
bakkerne smaa, kraftige; Kæberne ligeledes korte med
3-leddet Palpe (Pogonocherus dog 2-leddet) og kun 1 Flig.

Pig. 58. Larven

til Tetropium

luridum, set

ovenfra.

Fig. 59. Hovedet set
ovenfra, af Larven til

Prionus coriarius.
C Clypeus. E Epistoma.

/ Isse (Epicranie).

O Overlæbe (Labrum).

P Pande (Frontale).

Underlæben bestaar af Submen-
tum, Mentum, 2 ofte indbyrdes fri
Stipites og et Par oftest 2-leddede
Palper samt en veludviklet Tunge
(Ligula). Ogsaa Hypopharynx er
veludviklet, men skjult bag Tun-
gen. — Af Kropleddene er Pro-
thorax bredest, omgivende Ho-
vedets bageste Del; dets Overside
er forsynet med et Par ofte paren-
tes-dannede Furer, der begrænser
et ofte særlig skulpteret Klatre-
parti. Bagtil smalner Kroppen
noget af. Paa hvert af de første
7 Bagkropsled findes baade paa
Kyg" og Bugsiden en fremskyde-
lig, stor Klatrevorte af et for de enkelte Former forskel-
ligt Udseende; 7. Bagkropsleds Rygside kan dog hos
enkelte Former mangle Klatrevorte. 9. Bagkropsled ender
oftest simpelt, sjældent med 1 eller 2 Kitinkorn eller
-spidser. Gattet oftest trelæbet. Alle Leddene svagt haa-
rede. Aandehullerne elliptiske, ovale eller ægdannede,
indadtil snævrende sig ind til en fin Spalte.

Alle Træbukkelarver er Planteædere, der med faa
Undtagelser (som de ikke-danske Slægter Vesperus og
Dorcadion) lever indeni Planter, enkelte i urteagtige
Stængler (Agapanthia-Arterne), de fleste dog i forveddede
Planter. Medens kun faa gaar
i levende Træ (som Tetropium
luridum i Naaletræ, Saperda-
Arterne i Løvtræ), findes de
fleste i dødt Træ, baade i det
afhuggede og i Stubbe. Larve-
gangene, der oftest er ovale i
Gennemsnit, findes sædvanlig
paa Grænsen mellem Bark og
Ved og furer derfor begge;
nogle Former holder sig dog
udelukkende til Barken, andre
kun til Veddet, Mange af de

Fig. 60. Kæber og Under-
læbe af Larven til Prionus
coriarius.

førstnævnte Former gnaver sig dog før Forpupningen en
kort Gang ind i Veddet, hvori de forpupper sig. Pup-
perne er let kendelige paa de lange Følehorn, der ligger
ned langs Kroppens Sider, og som i Spidsen er bøjet om.
Udviklingen er vistnok i Reglen 2-aarig.

Habituelt ligner de fleste Træbukkelarver hinanden ind-
til Forveksling; Bagkroppens Klatrevorter, specielt Ryg-
sidens, danner imidlertid gode systematiske Kendemærker,
og efter Hovedets Forhold kan Larverne let sondres til
Underfamilier. For at afgøre Hovedets Form sikkert er
det nødvendigt at løsne Hovedet helt fra Kroppen, men
almindeligvis vil dog paa det urørte Dyr Prothorax's
Længde og Formen af de frie Dele af Hovedets Siderande
angive, hvilken Underfamilie det drejer sig om.

Bestemmelsestabel til Underfamilierne.

Epistomas Forrand lappet (Fig. 59). Nakkehullets
øvre Begrænsning danner en tydelig indsprin-
gende Vinkel paa Hovedets Overside (Fig. 61 C).

Prioninæ.

Epistomas Forrand simpel, sædvanlig svagt for-
til konkav 2.

A B C j)

Fig. 61, viser Hovedets forskellige Længde og Indsænknings-

grad i Prothorax hos A Lepturinæ, B Cerambycinæ, C Prioninæ,

D Lamiinæ (efter Judeich-Nitsche).

2. Hovedet meget længere end bredt, dybt ind-

sænket i Prothorax. Hovedets Bagrand for-
oven jævnt afrundet (Fig. 61 D) Lamiinæ.

Hovedet bredere end langt eller højst saa langt
som bredt 3.

3. De 2 Issehalvdele støder paa Hovedets Over-

side kun op til hinanden i ét Punkt, idet Pande-
skjoldet naar helt tilbage til Nakkehullet, der
paa Oversiden danner en stærkt indspringende
Vinkel. Hovedet kun lidet indsænket i Pro-
thorax (Fig. 6M) Lepturinæ,

De 2 Issehalvdele støder sammen paa et læn-
gere Stykke, da Pandeskjoldet ikke naar Nakke-
hullet. Nakkehullets øvre Begrænsning dan-
ner kun en svag Indbugtning paa Hovedets
Overside (Fig. 61 B).

Cerambycinæ og Spondyliinæ.

Bestemmelsestabeller til de kendte danske
Træbukkelarver. *)
Prioninæ.
Kun 1 Slægt og 1 Art 1. Prionus coriårius.

Lamiinæ.

1. 9. Bagkropsled bagtil i Midten med en lille

Kitintorn 2.

9. Bagkropsled uden Kitintorn 4.

2. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med en Tvær-

fure (Fig. 69) 10. Mesosa nubila.

Bagkroppens dorsale Klatrevorter uden Tvær-
fure (Fig. 67) 3.

3. Pronotum uregelmæssig rynket over det hele

og uden Sidefurer. 7. Pogonochérus hispidus.
Pronotum bagtil svagt netrynket.

6. Pogonochérus bidentåtus.

4. Anus en Tværspalte, den ene Læbe undertiden

tvedelt 5.

Anus .Y-formet, med 3 lige store Læber 6.

5. Bagkroppens dorsale Klatrevorter glatte.

8. Låmia téxtor.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter med Tuberkler
langs Tvær- og Sidefurerne (Fig. 68).

9. Monohåmmus sårtor.

6. Pronotums bageste Del besat med Kitinkorn .." 7.
Pronotums bageste Del rynket eller fløjlsagtig. 9.

7. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 1 Par

Tværindtryk, hvis Rande er besat med Kitin-
korn (Fig. 73). I Hassel... 17. Obérea lineåris.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 2 Tvær-
furer, der udadtil løber sammen 8.

8. Bagkroppens dorsale Klatrevorter fløjlsagtige

(Fig. 72) 16. Stenostola nigripes.

Bagkroppens dorsale 1 .^ Sanérda rarch årias
Klatrevorter besat med I ^ ^»perda carcharias.

en Mængde tydelige \\ Z Lalåris
Kitinkorn (Fig. 70) . . . J ^^' scaiaris.

•) Af de i Danmark repræsenterede Slægter er Larverne til Hoplosia,
Phytoecia og Judolia ukendte.

9. Pronotum bagtil med en Midtkøl. Bagkroppens
dorsale Klatrevorter med flere Skraafurer

(Fig. 63) 2. Acanthocinus ædilis.

Pronotum uden Midtkøl. Bagkroppens dorsale
Klatrevorter uden Skraafurer 10.

10. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med Tuberkler

ordnede i 2 — 3 Tværrækker (Figg. 66 og 71). 11.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter med Tuberkler
ordnede i en rund Gruppe paa hver Side af
den brede Længdefure (Figg. 64 og 65) 13.

1 1 . Hovedet næsten helt frit. I Stængler af urteagtige

Planter .. 11. Agapånthia villosoviridéscens.
Hovedet stærkt indsænket i Prothorax. I træ-
agtige Planter 12.

12. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 3 Tvær-

rækker af Tuberkler (Fig. 66).

5. Acanthoderes vårius.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 2 Tvær-
rækker af Tuberkler (Fig.71). 15. Tétrops prætista.

13. Pronotum bagtil fint netrynket.

4. Exoc^éntrus balteåtus.
Pronotum bagtil fløjlsagtig. 3. Leiopus nebulosus.

Cerambycinæ og Spondyliinæ.

1. 9. Bagkropsled nær Bagranden med 2 smaa

Kitinkorn (Fig. 58) 2.

9. Bagkropsled uden Kitinkorn 5.

2. Bagkroppens dorsale Klatrevorter brede, tuber-

kelbesatte, med 2 Tværfurer (Fig. 74).

19. Asémum striåtum.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter smallere, glatte
eller læderagtige, med 1 eller ingen Tværfure 3.

3. Bagkroppens dorsale Klatrevorter uden Tvær-

fure (Fig. 75) 20. Criocéphalus rusticus.

Bagkroppens dorsale Klatrevorter med en Tvær-
fure (Fig. 58) : 4.

4. 9. Bagkropleds 2 Kitinkorn sidder lidt fra hin-

anden 18. Spondylis buprestoides.

^■w^'"='?SHlf'J,!^n"H;\21. Tetropium luridum.
korn sidder tæt op til >oo p,-, o^..^

hinanden ...j22. - fuscum.

5. 5 Par Øjne. I Hassel 23. Gracilia minuta.

3 Par Øjne 6.

1 Par eller ingen Øjne 8.

6. Bagkroppens dorsale Klatrevorter kornede og

med 2 Tværfurer (Fig. 80). 29. Ceråmbyx cérdo.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter fint eller grovt
netrynkede 7,

7. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med Furer

som Fig. 82. I Naaletræ. 31. Hylotrupes båjulus.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter med Furer
som Fig. 76. I Bøg 26. Clytus arcuåtus.

8. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 3 Tvær-

furer (Fig. 79) 28. Clytus rusticus.

Bagkroppens dorsale Klatrevorter højst med 2
Tværfurer 9.

9. Pronotum med en lille Midtgrube paa Grænsen

mellem det punkterede og det længderynkede
Parti. Meget slank (Fig. 81). Aromia moschåta.
Pronotum uden Midtgrube. Mere plump 10.

10. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med uregel-

mæssige Længdefurer. I Naaletræ (Fig. 86).

36. Mol 6 re hus mi nor.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter anderledes. I
Løvtræ 11.

11. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 2 Tvær-

furer 12.

Bagkroppens dorsale Klatrevorter kun med 1
(eller ingen) Tværfure 13.

12. Bagkroppens dorsale Klatrevorter som Fig. 77.

25. Clytus detritus.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter som Fig. 83.

32. Callidium variåbile.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter som Fig. 84.

33. Callidium clåvipes.

13. Ben mangler 14.

Ben tydelige 15.

14. Bagkroppens dorsale Klatrevorter som Fig. 78.

Større 27. Clytus arietis.

Bagkroppens dorsale Klatrevorter som Fig. 87.
Mindre 37. Molorchus min i mus.

15. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med flere

Furer (Fig. 76) 24. Clytus mysticus.

Bagkroppens dorsale Klatrevorter højst med en
Tværfure og et Par Sidelængdefurer (Fig. 85) 16.

16. 1 Par Øjne 35. Callidium sanguineum.

Ingen Øjne 34. Callidium ål ni.

Lepturinæ.

1. 9. Bagkropsled ender med 2 Kitinspidser.

43. Toxotus cursor.

9. Bagkropsled ender med 1 Kitintorn 2.

9. Bagkropsled ender simpelt 4.

2. 9. Bagkropsleds Torn over halv saa lang som

9. Led 42. Rhamnusium sålicis.

9. Bagkropsleds Torn meget kortere end 9, Led. 3t

kelpaalidtover90°J 3Q- Rhagium mordax.
9. Bagkropsleds Siderande danner en Vinkel
paa lidt under 90° . . 40. Rhågium bifasciåtum.

4. Bagkroppens dorsale Klatrevorter rynkede (Fig.

^) 41. Rhågium inquisitor.

Bagkroppens dorsale Klatrevorter besat med Tu-
berkler 5.

5. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 5 Tvær-

rækker Tuberkler (Fig. 93) 6.

Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 4 Tvær-
rækker Tuberkler (Fig. 90—92) 7.

< n 1 A I SO. Orammoptera analis.

paa 1. — 7. Led . . . . ) ^

Bagkroppens dorsale Klatrevorter findes paa

1.— 6. Led 51. Grammoptera tabacicolor.

7. Bagkroppens dorsale Klatrevorter findes paa

1.— 7. Led.. 8.

Bagkroppens dorsale Klatrevorter findes paa
1.— 6. Led 45. Strangålia 4-fasciåta.

8. 5 Par Øjne 44. Pachvta collåris.

1—2 Par Øjne ' 9.

9. Pronotum glat, kun helt bagtil fint netrynket.

46. Strangålia attenuåta.

Pronotum tydelig rynket 10.

10. Hovedets Sider jævnt rundede.

48. Leptura sanguinolénta.
Hovedets Sider svagt indbuede bag Øjnene.

47. Leptura teståcea.

1. Prionus coridrius (Fig. 62).

Ingen Øjne. Prono-
tum over det hele med
sammenflydende Rynker,
især Tværrynker; Side-
furer findes. Bagkrop- pjg q^. 6. Bagkropsled, set oven-
pens dorsale Klatrevorter fra, af Larven til Prionus coriarius.
meget fint rynkede, med

2 Tværfurer og et Par Sidefurer. Benene af Længde med
Kæbepalperne. Længde 55 mm.

I Eg, Bøg, Hestekastanie og Ask.

2. Åcanthocinus ædilis (Fig. 63).
1 Par Øjne. Pronotum fortil fint rynket, bagtil læder-
agtig og netrynket, med en Midtkøl. Bagkroppens dor-
sale Klatrevorter fløjlsagtige,
nær Midtlinien med 2 parallele
Længdefurer og med Skraafurer
som Figuren. Ingen Ben. Længde
28 mm.
I Fyr.

Fig. 63. 6. Bagkropsled,

set ovenfra, af Larven til

Åcanthocinus ædilis.

3. Leiopus nebulosus (Fig. 64).

1 Par Øjne. Pronotum fortil fint rynket, bagtil fløjls-
agtig og med enkelte Grubepunkter. Bagkroppens dorsale
Klatrevorter i Midten med en
dyb Længdefure, paa hver Side
af denne delt i et Antal ulige
store Tuberkler, undertiden
ved en smal Tværfure delt i
2 Partier. Ingen Ben. Længde
11 mm.

I forskellige Frugttræer, Eg,

Fig. 64. 6. Bagkropsled,

set ovenfra, af Larven til

Leiopus nebulosus.

Fig. 65. 6. Bagkropsled,

set ovenfra, af Larven til

Exocentrus balteatus.

, Avnbøg o. m. a.

4. Exocentrus balteatus (Fig. 65).

1 Par Øjne. Pronotum for-
til meget fint rynket, bagtil fint
netrynket. Bagkroppens dor-
sale Klatrevorter i Midten med
en dyb og bred Længdefure,
paa hver Side af denne delt i
et Antal temmelig store Tu-
berkler, hvoraf de største kan

være rynkede.
I Lind.

Ingen Ben. Længde 9 mm.

5. Åcanthoderes vdrius (Fig. 66).
1 Par Øjne. Pronotum fortil fint tværrynket, bagtil
netrynket, dette sidste Parti ikke vel afgrænset til Siderne.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter med Tværrækker af

Tuberkler ordnede som Figuren. Ingen f~~ '

Ben. Længde 18 mm. I ^^S^'o^^i)

I Frankrig taget i Poppel, Pil, Val-
nød, Kirsebær, Lind og Birk. Fig- 66. Et Bag-

kropsled, set
ovenfra, af
6. Pogonochérus bidentdtus. Larven til Acan-

thoderes varius
1 Par Øjne. Pronotum bagtil svagt (efter Perris).

netrynket. Bagkroppens dorsale Klatre-
vorter med meget tydelige Tuberkler. 9. Bagkropsled for-
oven bagtil med en lille Kitintorn. Ingen Ben. Længde
12 mm.

I Frankrig taget i El.

7. Pogonochérus hispidus (Fig. 67).

1 Par Øjne. Pronotum

uregelmæssig rynket over det
hele og uden Sidefurer. Bag-
kroppens dorsale Klatrevorter
i Midten med en bred Længde-
Pig. 67. 6. Bagkropsled f^^e, paa hver Side af denne
set ovenfra, af Larven til , , . „ « j ^ ,

Pogonochérus hispidus. ^^^^ i faa, ret flade Tuberkler.
9. Bagkropsled foroven bagtil
med en lille Kitintorn. Ingen Ben. Længde 8 mm.
I Æbletræ.

8. Ldmia téxtor.

Pronotum fortil glat, bagtil rynket, men uden Kitin-
korn. Bagkroppens dorsale Klatrevorter ganske glatte, i
Midten med en bred Længdefure. Anus en Tværspalte.
Ingen Ben. Længde 40 mm.

I Frankrig taget i Pil (Salix vitellina).

9. Monohdmmus sdrtor (Fig. 68).
1 Par Øjne. Pronotum fortil svagt rynket og punk-
teret, bagtil længderynket. Bagkroppens dorsale Klatre-
vorter i Midten med en Længdefure, desuden med 2

Fig. 68. 6. Bagkropsled,

set ovenfra, af Larven til

Monohammus sartor.

Tværfurer og Sidefurer, langs
dem alle undtagen Midtfuren
besat med flade Tuberkler.
Anus en Tværspalte, hvis
nedre Læbe er tvedelt. Ingen
Ben. Længde 26 mm.
I Fyr.

Fig. 69. 6. Bagkropsled,

set ovenfra, af Larven til

Mesosa nubila.

10. Mesosa nubila (Fig.

1 Par Øjne. Pronotum for-
til glat, bagtil længderynket.
Bagkroppens dorsale Klatrevor-
ter i Midten med en Længde-
fure, desuden med en Tværfure
og Sidefurer, besat med flade
Tuberkler. 9. Bagkropsled for-
oven bagtil med en lille Kitin-
torn. Ingen Ben. Længde 22 mm.

I Poppel, Pil, Eg, Bøg, Kastanie, El, Lind og Robinie.

11. Ågapdnthia villosoviridéscens.

Meget langstrakt. Hovedet næsten helt frit. Ingen
Øjne. Pronotum af Længde med Hovedet og ikke meget
bredere end dette, utydelig rynket bagtil. Bagkroppens
dorsale Klatrevorter uden Midtfure, kun med 2 Tværræk-
ker af Tuberkler. Ingen Ben. Længde 24 mm.

I Frankrig taget i tørre Stængler af Stormhat (Aco-
nitum anthora), Bjørneklo (Heracleum sphondyleum), Vand-
brandbæger (Senecio aquaticus). Hjortetrøst (Eupatorium
cannabinum) og Nikkende Tidsel (Carduus nutans).

12. Sapérda carchdrias (Fig. 70).

1 Par Øjne. Pronotum fortil rynket punkteret, bagtil
besat med en Mængde Kitinkorn. Ved den forreste Ende
af hver Sidefure en Grube. Bagkroppens dorsale Klatre-

vorter besat med en Mængde Ki-
tinkorn, i Midten med en Længde-
fure, desuden med 2 Tværfurer,
der løber sammen udadtil og
munder ud i en Sidefure. Ingen
Ben. Længde 45 mm.
I Pil og Poppel.

Fig. 70. 6. Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven
af Saperda carcharias.

13. Sapérda populnea

ligner fuldstændig S. carcharias. Den naar dog kun en
Størrelse af 21 mm og findes kun i Grengaller paa Bævre-
asp (Populus tremulæ).

14. Sapérda scaldris

ligner de andre S.-Larver. Kun er Kitinkornene paa Pro-
notum og Klatrevorterne meget finere og tættere.
I Pære-, Kirsebær- og Valdnødtræ samt Birk.

15. Tétrops præusta (Fig. 71).

1 Par Øjne. Pronotum bagtil

fint

Cooooooooo \
_J længderynket. Bagkroppens dorsale Klatre-
Fig. 71. Et Bag- vorter med 2 omtrent parallele Rækker

kropsled, set Tuberkler. Ingen Ben. Længde 6 mm.
ovenfra, af Larven ^ . ^ , . . ^ . , »^

til Tetrops præ- Taget i Frankrig i Eg, Avnbøg, Pære-

usta (efter Perris), træ. Æbletræ, Hvidtjørn og Rose.

16. Stenostola nigripes (Fig. 72).

Ingen Øjne. Pronotum for-
til glat, bagtil med mange smaa
Kitinkorn. Bagkroppens dor-
sale Klatrevorter fløjlsagtige,
i Midten med en dyb Længde-
fure og 2 Tværfurer, der løber
sammen udadtil, samt Sidefure.
Ingen Ben. Længde 24 mm.

I Pil (Salix capræa).

A. c. Jensen-Haarup og K. Henriksen: Træbukke

Fig. 72. 6. Bagkropsled,

set ovenfra, af Larven til

Stenostola nigripes.

Fig. 73. 6. Bag-

kropsled, set
ovenfra, af Larven
tilOberealinearis.

17. Obérea linedris (Fig. 73).

Meget slank. Pronotum fortil glat,
et kort bageste Parti med Kitinkorn, der
fortil er meget grove, men som bagtil
bliver jævnt mindre og mindre. De
lange Bagkropsleds Klatrevorter smaa,
glatte, med 2 dybe Tværgruber, hvis
Rande er besat med fine Kitinkorn, og
sædvanlig med et Par Sidefurer. Ingen
Ben. Længde 27 mm.

Minerer i Hasselgrene, der derved
bringes til at gaa ud.

18. Spondylis buprestoides.

Ingen Øine. Pronotum fortil punkteret, bagtil læder-
agtig skulpteret og med Længderynker. Bagkroppens dor-
sale Klatrevorter med en bred Længdefure og en krum-
met, svag Tværfure (jfr. Fig. 58). Benene er ca. 1^/2 Gang
saa lange som Kæbepalperne. Længde 34 mm.

I Frankrig taget i Fyr (Pinus maritima).

19. Åsémum stridtum (Fig. 74).

Ingen Øjne. Pronotum
fortil ret grovt punkteret,
bagtil med grove, lange
Længderynker, udgaaende
fra faa store Grubepunkter
i Pronotums Midte. Bag-
kroppens dorsale Klatre-
vorter svagt tuberkelbesatte,

især langs den brede Længdefure og de 2 Tværfurer.
Benene ^/s længere end Kæbepalperne. Længde 24 mm.

I Gran.

Fig. 74. 6. Bagkropsled,

set ovenfra, af Larven til

Asemum striatum.

(I)

20. Criocéphalus rusticus (Fig. 75).

Ingen Øjne. Pronotum

fortil ret grovt punkteret, /^

bagtil grovt læderagtig og I

med isprængte Længderyn- V

ker. Bagkroppens dorsale

Klatrevorter kun med en Fig. 75 6. Bagkropsled

set ovenfra, af Larven til
bred Længdefure og Side- Criocéphalus rusticus.

furer. Benene omtrent af
Længde med Kæbepalperne. Længde 33 mm.

I Fyr.

21. Tetropium luridum (Fig. 58).

Ingen Øjne. Pronotum fortil fint tværrynket, bagtil
fint læderagtig og med Længderynker. Bagkroppens dor-
sale Klatrevorter læderagtige, med en bred Længdefure
og en enkelt Tværfure, der til Siderne er bøjet bagud.
Benene P/a Gang saa lange som Kæbepalperne. Længde
25 mm.

I Naaletræer, især Gran. Ved at gaa i levende Træer
faar den en Del forstlig Betydning.

Tetropium fuscum.
Ligner i høj Grad foregaaende, kun er alle Rygleddene
glattere og Klatrevorterne finere læderagtig skulpterede.
I Gran.

23. Gracilia minuta.

5 Par meget smaa, sort pigmenterede Øjne. Pronotum
fortil spredt rynket, i Midten punkteret og bagtil længde-
rynket. Bagkroppens dorsale Klatrevorter besat med en
Mængde smaa Tuberkler, med en Længdefure i Midten
og svage, uregelmæssige Rynker. Benene uhyre korte,
næppe til at skelne, højst halv saa lange som Kæbe-
palperne. Længde 9 mm.

I tørre Hasselgrene (Tøndebaand).

100

Fig. 76. 6. Bagkrops-
led, set ovenfra, af
Larven til Clytus
mysticus.

palpernes Længde.
I Eg og Lind.

24. Clytus mysticus (Fig. 76).

1 Par Øjne. Pronotum fortil
rynket punkteret, bagtil længde-
rynket. Bagkroppens dorsale Klatre-
vorter meget fint netrynkede, med
en Længdefure i Midten, en kort
Tværfure og andre Furer som paa
Figuren. Benene kun -U af Kæbe-
Længde 20 mm.

25. Clytus detritus (Fig. 77).

Ingen Øjne. Pronotum for-
til glat, i Midten rynket punk-
teret, bagtil længderynket, de
2 sidste Arealer adskilt ved 2
fortil konkave Furer. Bagkrop-
pens dorsale Klatrevorter fint
netrynkede, furede som Fi-
guren. Benene meget korte.

Fig. 77. Et Bagkropsled,
set ovenfra, af Larven til
Clytus detritus (efter Perris).

Længde 20 mm.
Taget i Frankrig i Kastanie og Eg.

3 Par Øjne.
20 mm.
I Bøg.

26. Clytus arcttdtus.
Ligner iøvrigt Cl. mysticus.

Længde

Fig. 78. 6. Bagkropsled,

set ovenfra, af Larven til

Clytus arietis.

27. Clytus arietis (Fig. 78).

1 Par Øjne. Pronotum
i Midten rynket punkteret,
bagtil længderynket. Bag-
kroppens dorsale Klatre-
vorter fint netrynkede, med
en bred Længdefure i Mid-
ten og en Tværfure samt

101

andre Furer som paa Figuren. Ben mangler. Længde
24 mm.

I El; i Frankrig desuden taget i Eg, Kastanie, Hæg,
Abild, Figentræ, Morbær og Morbærfigentræ.

28. Clytus rusticus (Fig. 79).

1 Par Øjne. Pronotums
Klatreparti udvisket og uden
Grænsefurer til Siderne.
Bagkroppens dorsale Klatre-
vorter med dybe Rynker,
i Midten med en Længde-
fure og med 3 Tværfurer.
Benene omtrent saa lange som Kæbepalperne. Længde
36 mm.

Næringsplante ukendt.

Fig. 79. 6. Bagkropsled,

set ovenfra, af Larven til

Clytus rusticus.

29. Cerdmhyx cérdo (Fig. 80).

3 Par Øjne. Pronotums
Klatreparti fortil punkteret,
bagtil grovt længderynket.
Bagkroppens dorsale Klatre-
vorter delt i en Mængde
smaa Tuberkler, i Midten
med en Længdefure, med 2
Tværfurer og Sidefurer.
Benene P/2 Gang saa lange som Kæbepalperne. Længde
40 mm.

I Eg, Bøg og andre Løv-
træer, i levende ældre Stammer.

30,

Fig. 80. 6. Bagkropsled,

set ovenfra, af Larven til

Cerambyx cerdo.

Åromia moschdta (Fig. 81).

1 Par Øjne. Pronotum
fortil fint tværrynket, bagtil

Fig. 81. 6. Bagkropsled,

set ovenfra, af Larven til

Aromia moschata.

102

længderynket, dette sidste Parti fortil i Midten med en
svag hesteskoformet Grube. Bagkroppens dorsale Klatre-
vorter netrynkede, i Midten med en Længdefure, med 2
Tværfurer og Sidefurer. Benene lidt længere end Kæbe-
palperne. Længde 42 mm.
I Pil.

31. Hylotrupes bdjulus (Fig. 82).

3 Par Øjne. Pronotum for-
til tæt rynket og punkteret,
bagtil længderynket, imellem
de 2 Afdelinger med 2 fortil
konkave Furer. Bagkroppens
dorsale Klatrevorter tydelig
netrynkede, i Midten med en
Længdefure, med Tværfure og
andre Furer som Figuren. Benene af Længde med Kæbe-
palperne. Længde 31 mm.

I Fyr og Gran. Kan undertiden ødelægge Hustømmer,
Tagværk o. 1. fuldstændig ved at gennemsætte det med
Gange.

Fig. 82. 6. Bagkropsled,

set ovenfra, af Larven til

Hylotrupes bajulus.

32. Callidium varidbile (Fig. 83).

1 Par Øjne. Pronotum for-
til rynket punkteret, bagtil
længderynket og med en tyde-
lig Midtfure. Bagkroppens dor-
sale Klatrevorter læderagtige
eller fint netrynkede, med en
Længdefure i Midten og med
2 krummede Tværfurer og Side-
furer. Benene omtrent af Længde med Kæbepalpernel
15 mm.

I Bøg, Eg og Kastanie. Gangene ses ofte paa Bøge-
brænde.

Fig. 83. 6. Bagkropsled^

set ovenfra, af Larven til

Callidium variabiie.

103

33. CalUdium cldvipes (Fig. 84).

Ingen Øjne. Pronotum for-
til rynket og punkteret, bagtil
tæt netrynket. Bagkroppens
dorsale Klatrevorter besat med
Smaatuberkler og Furer som
Figuren. Benene korte. Længde
25 mm.

I Frankrig taget i Pil og
Vinstok.

Fig. 84. Et Bagkropsled,

set ovenfra, af Larven til

Callidium clavipes

(efter Perris).

34. Callidium dlni.

Ingen Øjne. Pronotum fortil fint rynket, bagtil længde-
rynket. Bagkroppens dorsale Klatrevorter meget fint og
tæt netrynkede, ofte med en Tværfold. Ben meget smaa.
Længde 7 mm.

1 Frankrig taget i Kastanie.

35. Callidium sanguineum (Fig. 85).

Fig. 85. 6. Bagkropsled,

set ovenfra, af Larven til

Callidium sanguineum.

1 Par Øjne. Pronotum for-
til punkteret, bagtil længde-
rynket og med en tydelig Midt-
fure. Bagkroppens dorsale
Klatrevorter læderagtige, i Mid-
ten med en- svag Længdefure
og kun 1 Tværfure, samt Side-
furer. Benene omtrent af

Længde med Kæbepalperne. Længde
13 mm.
I Eg.

36. Molorchus minor (Fig. 86).

1 Par sorte Pigmentpletter i Stedet
for Øjne. Pronotum fortil fint rynket

Fig. 86. 6. Bagkrops-
led, set ovenfra, af
Larven til Molorchus
minor.

104

og punkteret, bagtil længderynket. Bagkroppens dorsale
Klatrevorter fint netrynkede, med en Længdefure i Midten
og isolerede, uregelmæssig bølgede Længderynker, ofte
med en Antydning af en Tværfure. Benene kun '^/s af
Kæbepalpernes Længde. Længde 17 mm.
I Gran og Fyr.

:b3^

Fig. 87. Et Bagkropsled,

set ovenfra, af Larven til

Molorchus minimus

(efter Perris).

37. Molorchus minimus (Fig. 87).

Ingen Øjne. Pronotum
ganske glat. Bagkroppens dor-
sale Klatrevorter kun med en
svag Midtfure og en Tværfure.
Ingen Ben. Længde 9 mm.

I Æbletræ og Brombær.

38. Rhdgium sycophdnta (Fig. 88).
Hovedet noget hvælvet. Kinderne bag Øjnene kraftig
rynkede. 1 Par Øjne. Pronotum fint uregelmæssig rynket
over det hele og uden Sidefurer.
Bagkroppens dorsale Klatre-
vorter uregelmæssig rynkede, i
Midten med en Længdefure, med
3 Tværfurer, hvoraf de 2 forreste

Fig. 88. 6. Bagkropsled,

set ovenfra, af Larven til

Rhagium sycophanta.

løber sammen udadtil, og Side-
furer. 9. Bagkropsled løber bag-
til i Midten ud i en kort Kitin-
torn. Benene dobbelt saa lange som Kæbepalperne. Længde
34 mm.
I Eg.

39. Rhdgium mordax

ligner ganske R. sycophanta, kun er Pronotum endnu
finere og sparsommere rynket, Bagkroppens Klatrevorter
ofte ogsaa smallere, og Kinderne bag Kindbakkerne om-
trent helt glatte.

I Bøg, Birk, Fyr og Eg.

105

40. Rhdgium bifascidtum

ligner de foregaaende R.-Arter, kun danner 9. Bagkrops-
leds Siderande en Vinkel paa lidt under 90° (de 2 fore-
gaaende en Vinkel paa lidt over 90°), og dens Kitinkorn
er lidt længere, ligesom Bagkroppens Klatrevorter er mere
tuberkelbesatte end rynkede.
I Eg og Gran.

41. Rhdgium inquisitor

adskiller sig fra de andre Rhagium-Arter ved sit ganske
flade Hoved, ved at Øjnene sædvanlig er forsvundne og
ved, at 9. Bagkropsled ender afrundet uden nogen Kitintorn.
I Fyr og Gran.

42. Rhamnusium sdlicis

ligner Rhagium-Arterne, især bifasciatum, men kendes let
paa sin lange Haletorn og paa, at Bagkroppens Klatre-
vorter kun findes paa 1.— 6. Rygled.

Taget i Frankrig i Ælm og Kastanie.

43. Toxotus cursor (Fig. 89).

1 Par Øjne. Pronotum
grovt uregelmæssig rynket
over det hele og uden Side-
furer. Bagkroppens dorsale
Klatrevorter, der paa Rygsiden
kun findes paa de 6 første Led, Fig- 89. 6. Bagkropsled,

c j^ ^„^.^^ liå^^A^ set ovenfra, af Larven til

er furede paa samme Maade t^^^* ^ « ^c^

^ Toxotus cursor.

som Rhagium, men bestaar af

velafsatte Tuberkler. 9. Bagkropsled med 2 opadbøjede
Kitinspidser i Midten ved Bagranden. Benene 4 Gange
saa lange som Kæbepalperne. Længde 35 mm.
I Fyr.

106

teecicccecco«

Fig. 90. Et Bagkrops-
led, set ovenfra, af
Larven til Pachyta
coliaris (efter Perris).

44. Pachyta coliaris (Fig. 90).

2 Par Øjne. Pronotum ensartet
netrynket over det hele og uden Side-
furer. Bagkroppens dorsale Klatre-
vorter med 4 Tværrækker af Tuberk-
ler. Benene temmelig lange, men
spinkle. Længde 12 mm.

I Frankrig taget i Kastanie.

45. Strangdlia 4-fascidta (Fig. 91).

1 Par Øjne. Pronotum
grovt uregelmæssig rynket
over det hele, fortil dog lidt
glattere, ingen Sidefurer.
Bagkroppens Klatrevorter
findes ;paa Rygsiden kun
paa de 6 første Led og har
i Midten en Længdefure, 2

Fig. 91. 6. Bagkropsled,

set ovenfra, af Larven til

Strangalia 4-fasciata.

Tværfurer og Sidefurer og er besat med 4 Tværrækker af
ret smaa, ofte stærkt kitiniserede Tuberkler. Benene ca.
4 Gange saa lange som Kæbepalperne. Længde 30 mm.
I Birk, Pil, El og Bøg.

y^^^j

Fig. 92. Et

Bagkropsled,

set ovenfra, af

Larven til

Strangalia

attenuata

(efter Perris).

46. Strangdlia attenudta (Fig. 92).

2 Par Øjne. Pronotum glat, kun længst
bagtil fint netrynket, og uden Sidefurer.
Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 4
Tværrækker af Tuberkler, hvoraf de yderste
Rækker er bueformede og tilsammen dan-
ner en Oval uden om de 2 indre Rækker.
Paa 7. Led er der dog kun 3 Rækker i alt.
Benene temmelig lange. Længde 15 mm.

I Frankrig taget i Kastanie.

107

47. Leptura testdcea

ligner Strangalia 4-fasciata, kun er Pronotum lidt finere
rynket og Bagkroppens Klatrevorter, hvis Tuberkler er
større, stødende op til hinanden, findes paa 1.— 7. Rygled,
7. Rygleds Klatrevorte dog kun med 3 Rækker Tuberkler.
Længde 37 mm.
I Fyr.

48. Leptura sanguinolénta

ligner ganske L. testacea; kun er Hovedets Sider bag
Øjnene jævnt afrundede, medens de hos testacea er svagt
indbuede, og Længden er kun 17 mm.
I Gran.

49. Grammoptera præusta (Fig. 93).

2—3 Par mørke Øjepletter. Pronotum /

helt glat eller svagt rynket bagtil. Bag- ( '^Mfi^
kroppens dorsale Klatrevorter med 5 Tvær-
rækker af Tuberkler, hvoraf de yderste Bagkropsled,
Rækker er svagt bueformede og tilsammen set ovenfra, af

omslutter de 3 indre Rækker. Benene Larven til

,. , , , ^ Grammoptera

temmelig lange. Længde 9 mm. præusta

I Frankrig taget i Kastanie og Eg. (efter Perris).

50. Grammoptera andlis

er ikke til at skelne fra præusta og lever i samme Vært-
træer.

51. Grammoptera tabacicotor
kendes let fra præusta paa, at Pronotum er tværrynket,
og Bagkroppens Klatrevorter findes kun paa de 6 forreste
Rygled. Længde 10 mm.
I Frankrig taget i Eg.

108

Forkortede Forfatternavne.

Chevr.

Chevrolat.

Laich.

Laicharting.

Dalm.

—

Dalman.

Latr.

—

Latreille.

Deg, \
DG /

Degeer, De Geer.

Lee.
Linn.

Leconte.
Linné.

Don.

Donovan.

Muls.

Mulsant.

Esch.

—

Eschscholtz.

Mull.

—

Muller.

Fabr.
Fairm.

Fabricius.
Fairmaire.

Ol., \
Oliv. /

Olivier.

Froehl.

Froehlich.

Pall.

Pallas.

Fussl.

—

Fuessly.

Panz.

Panzer.

Gebl.

Gebler.

Payk.

Paykuli.

Geoffr.

GeofiProy.

Redtb.

Redtenbacher.

Germ.
Gyll.

Germar.
Gyllenhal.

Sch., \
Schall./

Schaller.

Hbst.

Herbst.

Scop.

Scopoli.

111.

Illiger.

Serv.

Serville.

Kirb.

Kirby.

Steph.

Stephens.

Kr.

—

Kraatz.

Thoms.

Thomson.

Kryn.

Krynicki.

Zett.

Zetterstedt.

Litte

ratur.

Af. Bach: Kåferfauna f. Nord- u. Mitteldeutschland. Co-

blenz. 1851-^67.
Calwer & Schaufuss: Kaferbuch. Stuttgart 1910.
W. W. Fowler: The Coleoptera of the British Islands.

London 1886—91.
L. Ganglbauer: Bestimmungs-Tabellen d. Europ. Ceram-

bycidæ. 2 Theile. Wien 1881—83.
W. Gutfleisch & F. C. Bose: Die Kåfer Deutschlands.

Darmstadt 1859.
C. Houlbert & E. Monnot: Faune Entomologique Armori-

caine. Coléoptéres. 76e Famille. Cérambycides. Ren-

nes 1909.
Å. C. Jensen-Haarup : Bestemmelsesliste over de danske

Træbukkearter. Flora og Fauna 1893.
A. C. Jensen-Haarup: Danmarks Træbukke (Longicornia

Danica). Flora og Fauna 1908.
P. Kuhnt: Illustrierte Bestimmungstabellen der Kafer

Deutschlands. Berlin 1912.
L. Redtenbacher: Fauna Austriaca. Die Kåfer. Wien 1874.
£. Reitter: Fauna Germanica. Die Kåfer des Deutschen

Reiches. IV. Band. Stuttgart 1912.

109

B. G. Rye: Fortegnelse over Danmarks Biller. Kbhvn.

1906.

C. Schenkling: Die deutsche Kåferwelt. Leipzig 1885.

J. C. Schiødte: Danmarks Cerambyces. Naturhistorisk
Tidsskrift, 3. Række, 2. Bind (samt Tillæg i 5. Bind).

G. V. Seidlitz: Fauna BalticsL. Die Kåfer. Konigsberg 1891.

C. G. Thomson: Scandinaviens Coleoptera, synopt. bearb.
Lund 1859—68.

Chapuis & Candeze: Catalogue des Larves des Coleopteres.
Mem. soc. roy. sci. Liége 1853.

Goureau: Note pour servir a l'histoire du Morimus lugubris
et de la Saperda scalaris. Ann. Soc. Ent. France 1844.

Kolbe: Die Entwicklungsstadien der Rhagium-Arten und
des Rhamnusium salicis. Ent. Nachr. X. 1884.

Perris: Histoire des Insectes du Pin maritime. Coleop-
teres. Ann. Soc. Ent. France. 1851—62.
— Larves des Coleopteres. 1877.

Ratzehurg: Die Forstinsekten. I. Die Kåfer. 1837.

Schiødte: De Metamorphosi Eleutheratorum Observationes.
Naturh. Tidsskr., 3. Række, 10. Bind, 1876.

Webb: A preliminary Synopsis of Cerambycoid Larvæ.
U. S. Dep. Agric. Bur. Ent. Techn. Ser. 20. V. 1912.

Navnefortegnelse.

(Synonymer er trykte med Cursiv).

1. Familier, Underfamilier

Side

Axinopalpus. ... 32

Brachyta 64

Callichroma .... 45

Callidium 47

Cerambycidæ ... 1

Cerambycinæ ... 30

Cerambyx 44

Clythanthus .... 39

Clytus 37

Coenoptera 53

Compsidia 24

Cortodera 56

Criocephalus ... 34

Exocentrus 11

Garveren 6

Side

Acanthoclnus ... 9

Acanthoderes ... 12

Acmæops 67

Agapanthia 22

Allosterna 83

Amilia 24

Anaglyptus 38

Anoplodera 79

Anthoboscus ... 39

Anthophyiax ... 64

Anærea 24

Aromia 45

Asemum 33

Aspebukken .... 25

Astynomus 9

og Slægter.

Side

Gaurotes 55

Gracilia 37

Grammoptera ... 83

Hammaticherus , 44

Hoplosia 19

Hylotrupes 46

Judolia 69

Lamia 16

Lamiinæ 7

Leiopus 11

Lepargus 19

Leptura 78

Lepturinæ 54

Liopus 11

Mesosa 20

110

Side

Molorchus 52

Monochammus *) 17

Monochamus*).. 17

Monohammus . . 17

Necydalis 56

Nivellia 55

Notorhina 32

Oberea 28

Obrium 32

Oxymirus 64

Pachyta 67

Pachyta 68

Phymatodes .... 49

Phytoecia 29

Side

Pidonia 55

Plagionotus .... 38

Poecilium 49

Pogonocherus . . 13

Poppelbukken . . 25

Prioninæ 6

Prionus 6

Pyrrhidium 48

Rhagium 58

Rhamnusium ... 61

Rhopalopus .... 48

Rosalia 31

Saperda 23, 24

Side

Semanotus 48

Sphegestes 39

Spondyliinæ .... 5

Spondylis 5

Stenostola 27

Strangalia 71

Tetropium 35

Tetrops 26

Toxotus 62

Tømmermanden . 9

Vadonia 79

Væveren 17

Xylotrechus 40

2. Arter og Varieteter.

Side

abbreviata 57

agreste 33

alni 50

alpina 31

analis 86

angusticollis 22

antilope 41

arcuata (Strangalia) 74

arcuatus (Clytus) 42

arietis 43

armata 74

arvicola 41

attenuata 76

atra 77

aurulenta 75

bajulus 47

balteatus. 12

bicolor 62

bidentatus 15

bifasciata (Strangalia) 72

bifasciatum (Rhagium) .... 59

brunneum 32

buprestoides . 5

cantharinum 32

carcharias 25

cardui 22

ceramboides 53

cerambyciformis 69

Side

cerdo 45

cincta 83

clavipes (Callidium) 50

clavipes (Acanthoderes). ... 13

collaris 68

coriaceum 48

coriarius 6

costatus 10

curculionoides 21

cursor 64

cylindrica 30

Dahli 22

detritus 42

dimidiatus 53

epibata 35

exclamationis 81

fascicularis 16

fasciculatus 16

femorata (Cortodera) 56

femoratum (Callidium) .... 48

fennica (Hoplosia) 20

fennicum (Callidium) 50

ferrea 28

ferus 35

figuratus 39'

fulva 80

fuscum 36

galloprovincialis 19

*} Stavemaaden formentlig urigtig.

111

Side

gazella 40

glabratum 49

gracilis 32

griseus 10

heros 45

hispidus (Pogonocherus). . . 15

humeralis 56

ibex 41

indagator 59

infuscatum 51

inquisitor (Rhagium) 59

inquisitor (Rhagium) 60

interrogationis 66

Kruperi 79

lama 40

lamed 66

liciatus 43

limbata 83

linearis 29

lineatocollis 22

livida 79

lurida (Pidonia) 55

luridum (Tetropium) 36

lævis 84

macropus 48

maculata 74

maculicornis 80

major . 57

marginata 68

massiliensis 39

melanura 78

meridianus 64

minimus 53

minor 53

minuta 37

mordax (Rhagium) 60

mordax (Rhagium) 61

moschata 46

muricata 32

myops 20

mysticus 41

nebulosa (Mesosa) 20

nebulosus (Leiopus) 11

nigra (Strangalia) 77

nigra (Var. af Tetrops) ... 27

nigricollis 55

nigricornis (Agapanthia) ... 22

Side

nigricornis (Phytoecia) .... 30

nigripes (Stenostola) 28

nigripes (Strangalia) 72

nubila 20

octomaculata 69

octopunctata 26

oculata 29

ornatus 39

ovatus 16

pantherinus 40

perforata 24

phoca 24

pilosus 15

plebejus 39

populnea 25

pratensis 68

præusta (Grammoptera) ... 84

præusta (Tetrops) 27

pubescens 72

punctata 24

punctulatus 11

pupillata 29

pygmæa 37

quadrifasciata 75

quadrimaculatus 66

quercus 63

revestita 76

rhamni 40

ruhra 82

rubrotestacea / . . . . 82

ruficornis 85

rufipes (Caliidium) 49

rufipes (Leptura) 79

rusticus (Clytus) 43

rusticus (Criocephalus) ... 35

salicis 62

sanguineum 51

sanguinolenta 83

sanguinosa 55

sartor (Clytus) 39

sartor (Monohammus) .... 18

scalaris 25

Scopolii 45

scutellaris 14

scutellata 82

sexguttata 80

sexmaculata 70

striatum 33

112

Side

sutor 18

suturalis 56

sycophanta 61

tabacicolor 84

testacea (Leptura) 82

testaceum (Callidium) 50

thoracica 73

textor 17

tremulæ 26

tropicus 40

umbellatarum 53

undatum 50

Side

ustulata 84

variabile 50

varius 13

verbasci 39

villosoviridescens 22

violacea (Gaurotes) 55

violaceum (Callidium) .... 51

virens 81

virginia. . 55

ædilis 9

æneum 49

3. Larver.

Side

Acanthocinus ædilis 93

Acanthoderes varius 94

Agapanthia villosovirides-
cens 96

Aromia moschata 101

Asemum striatum 98

Callidium aini 103

— clavipes 103

— sanguineum. . . 103

Callidium variabile 102

Cerambyx cerdo 101

Clytus arcuatus 100

— arietis 100

— detritus 100

— mysticus 100

— rusticus 101

Criocephalus rusticus ... 99

Exocentrus balteatus .... 94

Gracilia minuta 99

Grammoptera analis 107

— præusta ... 107

— tabacicolor. 107

Hylotrupes bajulus 102

Lamia textor 95

Leiopus nebulosus 94

Leptura sanguinolenta . . . 107

Side

Leptura testacea 107

Mesosa nubila 96

Molorchus minimus 104

— minor 103

Monohammus sartor .... 95

Oberea linearis 98

Pachyta collaris 106

Pogonocherus bidentatus. 95

— hispidus . . 95

Prionus coriarius 93

Rhagium bifasciatum .... 105

— inquisitor 105

— mordax 104

— sycophanta .... 104

Rhamnusium salicis 105

Saperda carcharias 96

— scalaris 97

— populnea 97

Spondylis buprestoides . . 98

Stenostola nigripes 97

Strangalia attenuata ..... 106

— 4-fasciata 106

Tetropium fuscum 99

— luridum 99

Tetrops præusta 97

Toxotus cursor 105

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.."

See other formats