DANMARKS
FAUNA
35
POVL HAMMER
TUSINDBEN
= ken i:
alen
fe
MES:
rn
råt
ne:
ny
sid
DANMARKS FAUNA
ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN
MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF
DANSK NATURHISTORISK FORENING
POVL HAMMER
TUSINDBEN
(MYRIOPODA)
MED 101 AFBILDNINGER
G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN
1931
BIANCO LUNO A/S
. KBHV?
ȁ 0, 3 3 2 f
Tusindben (Myriopoda).
Tusindbenene er trachéaandende Leddyr, med
mange, ganske ensartede Kropled, næsten alle for-
synede med ensartede Ben. Hovedet med 1 Par
Følehorn og oftest 3 Par Kæber. Landdyr, der i
den palæarktiske Region alle er Smaaformer, fra
1 mm ti! faa cm”s Længde.
Tusindbenene sammenfattedes tidligere alle i
een Klasse Myriopoda, der sammen med Insek-
terne udgjorde de trachéaandende Leddyr. — En
ny af Pocock foretaget Inddeling af disse benyttes
nu almindeligst af Tusindbenforskere:
1. Progoneata:(Kønsaabning og-redskaber") ved Kroppens
Forende).
1. Klasse: Symphyla.
2... — : Pauropoda.
3: — : Diplopoda.
2. Opisthogoneata: (Kønsaabning og -redskaber i Bagen-
den af Kroppen).
1. Klasse: Chilopoda.
2% —": Insecta.
De 4 første af disse Klasser sammenfattes popu-
lært under Navnet ,,Tusindbenf, Da de frembyder saa
ly Ordnerne Oniscomorpha og Limacomorpha har dog disse sidste i
Kroppens Bagende.
1x
SE
ABRARY | 3;
7 f
sp
mø
"
E:
mange yderst forskellige Ejendommeligheder i deres Byg- ;
ning, lader de sig ikke omtale under eet, men vil her
blive behandlet hver for sig.
1. Progoneåta.
Oversigt over Klasserne.
ban
"Hver! Kropring "med" 2"Par "Ben Esædvekover
7,5 mm store Former med solidt, stærkt for-
kalket .Hudskelet > 55 SEE SENSE 3. Diplopåda.
Hver Kropring med 1 Par Ben; mindre For-
mer (aldrig over 7,5 mm) med meget tynd
Hudkudentkalkindle ringere
2. Med 12 Par Ben. Antenner mangeleddede, sim-
pelttraadforme dere FE SSENSREE 1. Symphyla.
Med 9 Par Ben. Antenner af sammensat Byg-
ning, ender i 3 mangeleddede Svøber ......
2. Pauropoda.
1. Klasse. Symphyla.
Smaa, højest 7,5 mm lange Former, med 12
Par Ben, simpelt traadformede Antenner og en
blød, tynd Hud uden
Kalkindlejringer; Far-
ven sædvanligt rent
hvid.
Hovedet har paa sin
IN Overside et simpelt
EN DE | System af Sømme, som
Fig. 1. Scutigerella immaculata finder Anvendelse. i
Newport. Munddelene. Systematiken. Antenne
K: Del af Hovedet; B: Mandib-
lens Grundstykke; M: Præmandi- sneérneer mangeleddede,
bekær mx, RG RI KORPS Bar simpelt traadformede,
Maxiller. (Efter Attems).
deres Endeled er for-
synet med 1—3 ejendommelige, kandelaberformede
Sanseorganer; desuden har flere eller færre af
5
Antennernes Led en Beklædning af Haar, hvis
Gruppering har systematisk Betydning. Andre
Sanseorganer, ,,postantennaleSanseorganer", findes,
eet paa hver Side af Hovedet, lige bag Antenner-
ne; deres Betydning er ikke sikkert fastslaaet.
Øjne mangler.
Af Munddele (Fig. 1) findes de sædvanlige:
1 Par Kindbakker og 2 Par Kæber (Midt- og Bag-
kæber). Desuden er Overlæben uddannet til en
kraftig Tyggerand (Fig. 2), udstyret med en Række
stærke, korte og seglformede
Børster. — Kindbakken er til- TEN
syneladende toleddet; Grund- | [ | É
leddet bestaar af et langt og Fig LEDERE
smalt Stykke, hvorpaa Ende- Forranden af Overlæben
ledder "Præmandiblenf, er set fra neden.
Å 3 (Efter Attems).
stærkt bevægeligt indleddet;
dette er kort og kraftigt, udstyret med en Række
korte, kraftige Tænder. — Midtkæberne er lange,,.
børsteklædte, de to Led danner en Klosaks, idet
det yderste Led kan slaaes ind mod en Forlæn-
gelse af det inderste. — Bagkæberne bestaar af
et Par, ved Grunden sammenvoksede, aflange,
stærkt børsteklædte Plader, som hver paa sin
yderste Rand bærer 3 Knuder, hver med en med
et Sansehaar forsynet Sansehøj; paa dette Kæbe-
pars Yderled kan findes lignende kandelaberfor-
mede Sanseorganer som paa Antennerne.
Kroppen bestaar af 12 Led, som hvert bærer
1 Par Ben, hvoraf det forreste ofte er meget min-
leende de øvrige: ude bestaar hvert arl5"Led:
6
det sidste af disse er meget lille og bærer en
Dobbeltklo. Hvert Benpar har en indre Skeletbue
af Kitin, og det 3.—12. Benpar bærer ved Grun-
den to Slags Coxalorganer: nærmest Midtlinien et
Par,,Coxalsække'', udenfordissedesaakaldte,,Styliff.
Antallet af kitiniserede Rygskjolde, Tergiter,
er stedse større end Antallet af Ben; de over
disse siddende er de største og benævnes Hoved-
tergiter; mellem dem er indskudt et vekslende
Antal Mellemtergiter, et Forhold, som varierer
indenfor Klassens forskellige Familier.
Paa Bagenden af Kroppen findes et Par iøjne-
faldende Spindegrifler, Cerci, paa hvis Spids der
findes Aabning for en i sidste Kropled liggende
Spindekirtel, hvis Sekret ved Udtrædelsen størk-
ner til sejge, klæbrige Traade. Paa Spidsen af
Spindegriflen findes hos mange Årter en kraftig,
stiv Børste, Apicalbørsten, hvis Forhold har syste-
matisk Betydning. — Mellem 12. Benpar og
Spindegriflerne findes et Par ejendommelige Frem-
staaenheder, som hver i sin bægerformet ned-
trykte Spids bærer et langt Sansehaar (Trichobo-
" thrium), hvis Funktion ikke er fastslaaet.
Huden er meget svagt kitiniseret, som Regel
fint behaaret, uden Kalkaflejringer; den er disse
Dyrs vigtigste Respirationsredskab.
Af Tracheer findes kun eet Par, som munder paa Ho-
vedet under de postantennale Sanseorganer. Tracheerne
forgrener sig i Hovedet og i de 2—3 forreste Kropled.
I Forbindelse med disse Dyrs Lidenhed og deres
tynde Hud staar den ringe Udvikling af Blodkarsystemet.
Dettes væsentligste Bestanddel er et pulserende Rygkar
DT
Nervesystemet sondres i en Hjerne, af relativ be-
tydelig Størrelse, i et nedre Svælgganglion, som er sam-
mensmeltet med det første Ganglion i Buggangliekæden,
og dette sidste, der er uparret med et Ganglion for hvert
Kropled.
Tarmkanalen forløber som et lige Rør til Gattet paa
sidste Kropled. I Munden aabner sig et Par Spytkirtler;
ved Begyndelsen af Endetarmen aabner sig et Par mal-
pighiske Rør, som her er af betydelig Længde.
Kønsorganerne, som ligger oven paa Buggangliekæ-
den, under Tarmen, er parrede, hver med sin Udførsels-
gang, som dog forener sig med sin parrede kort forinden
de udmunder i den enkelte Kønsaabning, som befinder
sig fortil, mellem 3. og 4. Benpar. Symphylerne er iøvrigt
særkønnede.
Hunnen lægger sine Æg i fugtige, halvraadne Træ-
stubbe, under gammel Bark og lignende Steder, ofte i
gamle Borehuller efter Insektlarver. Æggene anbringes i
Klumper, sammenkittede paa en lille Stilk, saa de rager
frit ud i Luften.
Symphylerne lever paa fugtige Steder, især i Skove,
under Sten eller i forraadnende Løv; paa den oftest humus-
sorte Baggrund falder de smaa, livlige, oftest kridhvide
Dyr let i Øjnene.
Klassen Symphyla er udbredt i alle Verdensdele;
den omfatter kun een Orden, som atter deles i 3 Fami-
lier, hvoraf de 2 er repræsenterede hos os.
Oversigt over Familierne.
Rygskjoldenes Bagrand trukket ud i et Par tre-
kantede Plader (Fig. 3). Styli rudimentære.
Trichobothriegruben som Fig. 4............
1. Fam. Scolopendrellidæ.
Rygskjoldenes Bagrand afrundet (Fig. 5), sjæl-
dent vinkelformet afsat. Styli veludviklede.
krichobothresrubents om Eros eee
2. Fam. Scutigerellidæ.
1. Fam. Scolopendrellidae Bagnall.
Hovedet er bagtil i Midten kun daarligt afsat
fra Kroppen. 15 Rygskjolde; mellem hver to af
disse en tynd Intersegmentalhud. Efter det 4., 6.,
8., 10. og 12. Led findes et benløst
Mellemled. 1. Benpar kun meget
WELMGÅA — sjældent mere end halvt saa langt
men WWW som 2. Par, sædvanligt langt kortere.
BE LA ue Styli svage eller utydelige. Ryg-
lella vulgaris — Skjoldenes Bagrand, dog med Und-
Hansen. tagelse af det bageste, trukket ud i
19 eN et Par trekantede Plader (Fig. 3).
Det sidste Benpars . opadvendende
Flade med yderst faa Børster. — Trichobothriet
sidder paa Bunden af Trichobothriegruben; denne
er ens dyb, med en regelmæssig rund ydre Aab-
ning (jfr. Fig. 4). — Spindegriflerne sædvanlig med
ringet Endefelt og desuden ofte med udhævede
Tværlinier paa Endedelen uden for Feltet. Mindre
og slankere Arter, som fordeler sig paa 3 Slæg-
" ter, hvoraf kun een er taget i Danmark.
1. Symphylélla Silvestri.
1. Benpar stærkt reduceret, kun repræsenteret
af et Par vorteagtige Fremstaaenheder uden Kløer.
Bagranden af de enkelte Rygskjolde uden noget
længdestribet Bælte mellem de to tandformede For-
længelser. Spindegriflerne, Cerci, med ophøjede
9
Tvær-Linier paa deres yderste Del. Hovedets
midtløbende Søm afbrudt før Midten og ugrenet.
Af denne Slægt er hidtil kun taget
een Årt i Danmark.
1. S. vulgåris Hansen.
[Scolopendrella vulg. Hansen]. Fig. 4. Scolopen-
drella microcolpa
"= Hovedet temmelig aflangt, næsten Muhr.
1; Gange saa langt som bredt. Den midt- Trichobothriegru-
løbende Søm er afbrudt paa Midten, Pen, med den ne-
uden Sidegrene, dens forreste Del og TEDE SNUG
chobothriet.
Pandegrenene er veludviklede. — An- (Efter Hansen).
tennerne med 15—21 Led, hvert med
nogle faa runde, klare Pletter paa Ydersiden.
2. Rygskjolds Bagrand mellem Tænderne ret og uden
noget stribet Bælte; Tænderne er veludviklede, en Ube-
tydelighed længere end brede; langs den indre Rand 2,
langs den ydre 3, lige ved Spidsen 1 Børste. Afstanden
mellem Tænderne er ”/3—%/2 af deres Længde. 3. Ryg-
skjolds Tænder er lidt kortere end de er brede, med 2
eller 3 Børster langs hver Rand; Afstanden mellem Tæn-
derne er mindst det dobbelte af deres Længde.
1. Benpar rudimentært, præsenterer sig som en lille
Knude, uden Kløer, med 1 lang og 3—4 kortere Børster.
Sidste Benpars Tibia og Metatarsus hver med to udstaa-
ende dorsale Børster, af hvilke den længste oftest er lige
saa lang som Metatarsus er bred. Tarsus næsten 4 Gange
saa lang som bred, med 3 udstaaende Børster, næsten af
Længde med dem paa foregaaende Led, i en dorsal Række.
Kløerne varierer en Del i Form og Størrelse.
Spindegriflerne er en Del kortere end sidste Benpar
og mere end 4 Gange saa lange som brede. De er besat
med et ret lille Antal Børster, af hvilke 3—4 paa den
nedadvendende Flade er stærkt udstaaende og kun lidt
kortere end Bredden af Spindegriflen (naar denne ses fra
Siden), medens de øvrige er betydelig kortere, højest halvt
10
saa lange som Bredden af Griflen, kun svagt udstaaende
eller nedliggende. Endefeltet er nedadvendt, ca. ”/3 af Grif-
lens Bredde; den oven for Feltet liggende Flade med 7—
8 kraftigt udhævede Linier. Apicalbørsten er af Længde
med de udstaaende, nedadvendende Børster.
Voksne Individer af denne Art varierer i Længde
mellem 2,5 og 3 mm.
Arten, som forekommer over store Dele af Mellem-
og Sydeuropa, er her til Lands kun taget een Gang, idet
adskillige Eksemplarer fandtes under store, til Randen ned-
gravede Urtepotter i Rosenborg Have i København.
2. Fam. Scutigerellidae Bagnall.
Hovedet er bagtil i Midten skarpt afsat fra 1.
Kropled. 15 Rygskjolde; mellem hver to af disse
Fig. 5. Scutigerella immaculata Newp. (Efter Attems.)
findes en tynd Intersegmentalhud. 1. Rygskjold
rudimentært. Efter 4., 6. og 8. Led findes et ben-
løst Mellemled. 1. Benpar er altid veludviklet og
" over halvt saa langt som det følgende Par. Styli
er veludviklede. Rygskjoldenes Bagrand med Und-
tagelse af det sidste afrundet eller svagt udrandet,
Hjørnerne for det meste bredt afrundede, sjældent
vinkelformet afsat, og i saa Fald er hver Lap flere
Gange saa bred som lang. — Det sidste Benpars
rygvendende Flade sædvanligvis med talrige Bør-
ster. Spindegriflernes Endefelt uden Ringe og Tvær-
linier, glat. Trichobothriet fæstet paa Randen af sin
11
Grube, som er af uens Dybde og udadtil aabner
sig med en temmelig uregelmæssig Spalte (Fig. 8).
Sædvanligvis større og kraftigere Arter, som for-
deler sig paa 4 Slægter, hvoraf 1 findes hos os.
1. Scutigerélla Ryder.
Denne Slægt adskilles fra Familiens andre, ikke
danske Slægter ved, at Rygskjoldenes lange, ud-
staaende sidestillede Børster mangler, og ved at
sidste Rygskjold har en dyb, temmelig bred, fortil
overdækket Grube i Midten af Bagranden (se Fig. 7)
eller blot er simpelt indtrykt.
Til denne Slægt hører to danske Arter.
Oversigt over Arterne.
Sidste Rygskjold i Midten af Bagranden med
en dyb, temmelig bred, fortil overdækket
GEDSER (Elg) ED ENE 1. Sc. immaculåta.
Sidste Rygskjold uden en saadan Grube, blot
simpelt indtrykt i Midten af Bagranden.....
2. Sec. caldåria.
l. Sc. immaculåta Newport.
[Scolopendrella imm. Newp., Menge, Packard, Latzel,
Berlese 0. a.]
Hovedets Siderand afrundet eller svagt vinkelformet
bag Kindbakkerne. Børsten, som sidder foran Kindbak-
kernes bageste Ende, er længere end Bredden af Anten-
nernes Grundled. Den midtløbende Søm er tydelig i hele
sin Længde med temmelig kraftige Pandegrene, bagtil
løbende ud i et trekantet Felt uden tydelige skraa Sømme
ved Bagranden af Hovedet. — Antallet af Led i Anten-
nerne varierer fra 19 til 50.
12
2. Rygskjolds Bagrand temmelig dybt
indadbugtet (Fig. 6). Indbugtningens Bund
jævnt afrundet, ligesom de to stumpe
Lapper, som adskilles ved denne. Formen
Fig. 6. Sc. imma- af det næstsidste Rygskjold ses af Fig. 7,
culata Newp. som ogsaa viser den dybe, fortil over-
2. Rygskjold.
(Efter Hansen).
paa bageste Rygskjold.
dækkede Grube, der findes i Bagranden
Det 1. Benpar er veludviklet, dets Kløer ligesaa;
disse er af ens Form, slanke og let krummede, den førre-
ste noget længere end den bageste. Det
sidste Benpars Tarsus temmelig bredt,
3"/2—4 Gange saa lang som bred. Den
forreste Klo er noget længere end den
bageste, som er spinklere og stærkere
krummet. — Styli er veludviklede, deres
Længde nærmer sig Bredden af Meta-
tarsus.
Spindegriflerne er forholdsvis lange,
4—6 Gange saa lange som brede; de er
udstyrede med mange korte og temme-
lig fine Børster; Endefeltet er usædvan-
lig kort og vender opad. ÅApikalbørsten
er temmelig kort, ca. halvt saa lang
som Griflens Bredde (set fra Siden).
ce
Fie 7% 'SeR mm
culata Newp.
De to sidste Ryg-
skjolde.
(Efter Hansen).
Denne Årt er den største hidtil beskrevne Repræsen-
Fig. 8. Sc. immaculata
Newp.
Trichobothriegruben med
Haaret, t. (Efter Hansen).
tant for Symphylerne. Den vari-
ereri Længde trak stks mm:
(5—7 er den alm. Længde).
Den er et hurtigt og livligt
Dyr, som man ser redde sig i il-
som Flugt, naar man f. Eks. ven-
der en Sten i en humussort Skov-
bund. Her i Landet er den yderst
almindelig paa alle skyggefulde,
ikke for tørre Steder, i gamle
Stubbe, under Bark og Mos paa
saadanne og under Sten; den kan
13
ogsaa findes udenfor Skoven, f. Eks. under Sten paa
Strandenge.
2. Sc. caldåria Hansen.
Hovedet er, set ovenfra, temmelig bredt, danner et
tydeligt, skønt ikke altid skarpt Hjørne ved Grunden af
Kindbakkerne; den længste af de sidestillede Børster
er betydeligt kortere end Bred-
den af det 1. Antenneled. Den
midtløbende Søm er uden syn-
lige Pandegrene eller bagudgaa-
ende Nakkegrene. — Antenner- NS ER Mer
nes Ledantal varierer fra 23 til 28. 8: "- LEE RAE
2. Rygskjolds Bagrand (Fig. (Efter Hansen).
9) svagt konveks. Næstsidste
Rygskjold med tydelig indbugtet Bagrand, som herved
deles i et Par store, jævnt afrundede Lapper.
1. Benpars forreste Klo er lang, temmelig spinkel,
lidt krummet, den anden kun lidt mere end halvt saa
lang som den forreste; den forreste Børste er kortere end
den korte Klo og temmelig kraftig, skønt mindre frem-
trædende. Sidste Benpars Tarsus 5 Gange saa lang som
bred. Den bageste Klo temmelig krum og ”/s saa lang
som den forreste; forreste Børste temmelig kort. — Styli
er lange, lidt kortere end Bredden af Metatarsus.
Spindegriflerne er middellange, 4 Gange saa lange
som brede, temmelig stærkt tilspidsede, med en tæt Be-
klædning af korte, stive Børster. Endefeltet vender opad,
Apikalbørsten næsten saa lang som Griflens Bredde. —
Dyrets Længde: 2,8—4 mm.
Denne lille Art er i Danmark kun fundet to Steder,
begge i København: Mellem Egebark i Væksthuse i Ro-
senborg Have og under de samme Forhold i Botanisk
Have. Sandsynligvis er den identisk med en Art, der er
taget flere Steder i Sydamerika (Ecuador, Brasilien,
Paraguay).
14
2. Klasse. Pauropéda.
Smaa, langsomme, ca. 1 mm lange, hvide eller
gullige Dyr.
Hovedet bærer et Par nær ved hinanden sid-
dende Antenner (Fig. 10). Disse er mærkelige ved,
at de er togrenede. Det
4-leddede Skaft bærer
to Grene. Den øverste
og forreste af disse bæ-
Fig. 10. Pauropus Huxleyi Lub- rer en lang, mangeled-
bock. Venstre Antenne set oven- det Svøbe" den ede
fra. (Efter Attems). >
ste og bageste bærer to
saadanne, hvorimellem der findes et Sanseorgan,
sandsynligvis et statisk Organ, Globulus, som be-
staar af en lukket Blære paa en kort Stilk. — Bag
hver Antenne findes et øjelignende Sanseorgan,
Pseudoculus, af ubekendt Funktion. Et virkeligt
Synsredskab mangler. :
Munddelene bestaar af Kindbakker og kun eet
Par Kæber. Kindbakkerne er simpelt byggede,
uleddede, deres frie Ender er uddannede til Tygge-
" redskaber. Bagkæberne er kun svage Redskaber,
hvis enkelte Bestanddele er stærkt sammensmel-
fede:
Af Kropled (eller -segmenter) findes 11, hvor-
til kommer endnu et bageste, som i Form og Stør-
relse afviger stærkt fra de foregaaende, Analseg-
mentet.… De" 11 'egentlisge Kropled "dækkes sake
eller 10 Par Skjolde, Ryg- og Bugskjolde. 1. Krop-
led har kun smaa, 3-leddede Rudimenter af Ben
15
og bliver sammen med det følgende Led dækket
af 1. Rygskjold. 2.—10. Kropled bærer hvert et
Par Ben, 11. Led er benløst, hvad der ogsaa gæl-
der Analsegmentet.
Paa hver Side af Kroppen findes 5 lange Sanse-
haar, Trichobothrier. Disse, som er af meget for-
skelligt Udseende fra Art til Art,
staar i Forbindelse med en Sam-
ling af Sanseceller i de bægerfor-
mede Gruber, hvori de sidder ned-
sænkede.
Iøvrigt er Legemet beklædt med
mere eller mindre tæt stillede Haar
og Børster, hvis Form, Størrelse
og Gruppering veksler fra Art til
Art.
Analsegmentet bærer et Bug-
skjold, som er forsynet med 1—3
Par Børster, og et Rygskjold, som Fig. 11. P. Hux-
bærer 3 Par Børster og ved Bag- leyi Lubb.
, i (Efter Lubbock).
randen eller bagtil paa Undersiden
et Par Udvækster, som i Lighed med, hvad der
findes hos Symphyla, benævnes Styli. I Midten
paa Rygsiden af Segmentet findes bagtil en lille
Plade, Analpladen, trukket ud i 2, 4.eller 6 bagud-
rettede Torne; denne Plades Form er af stor sy-
stematisk Betydning.
Benene er, med Undtagelse af 1. Par, som er
rudimentære, 6-leddede, idet Tarsus er 2-leddet;
det forreste og bageste Par er dog 5-leddede, idet
16
Tarsus er 1-leddet. (Hos Slægterne Brachypauro-
pus og Eurypauropus er alle Ben 5-leddede).
Huden er som hos Symphylerne tynd, for det
meste glat og altid uforkalket, idet den er disse
Dyrs eneste Aanderedskab.
Trachéer saavel som et Blodkarsystem mangler fuld-
stændig. j
Bugnervekædens første 3 Knuder er sammensmeltede
med det nedre Svælgganglie; efter disse følger endnu 10
Par Nerveknuder, som er parvis sammensmeltede.
Tarmkanalen forløber gennem Legemet som et lige
Rør. I Mundhulen munder 3 Par Spytkirtler, dels lange,
tubuløse, dels Hobe af encellede Kirtler. Spiserøret er
meget snævert; allerede i 2. Kropled gaar det over i Midt-
tarmen, som er meget vid og udmærker sig bl. a. ved, at
Fordøjelsen af Føden, som er bragt i flydende Tilstand,
foregaar intracellulært ad: i selve Tarmepithelets Celler.
Midttarmen gaar i 9. Led over i den lidt snævrere Ende-
tarm, som falder i to Dele: en forreste, hvori de forholds-
vis korte malpighiske Rør munder, og et bageste ampul-
formet Rectum, som aabner sig bagtil gennem Analseg-
mentet.
Endnu skal blot nævnes de store Fedtlegemer, som
udfylder Hulrummene mellem Krophulens Organer.
Pauropoderne er særkønnede. Mellem Tarmen og Bug-
nervekæden findes Ovariet som en uparret Sæk fra 4.—
8. Kropled. Den uparrede Æggeleder, der nær Udmun-
dingsstedet er forsynet med et Sædgemme, munder i en
»Vaginaf", en Indposning af Huden mellem Benene af
2. Par. — Af Testes findes 2 Par, som ligger ovenover
Tarmen. Fra hver Testis udgaar en Sædleder, paa Midten
opsvulmet til en Sædblære. De 4 Sædledere smelter par-
vis sammen til to, som kort efter atter forener sig til een;
denne grener sig kort før den ydre Kønsaabning i to
»Canales ejaculatorii”, som hver for sig munder i Spidsen
af en Penis bag Hofterne af 2. Benpar.
17
Om Pauropodernes Udvikling ved man endnu kun
lidt. Man har fundet Larvestadier med 3, 5, 6 og 8 Par
Ben.
Pauropodernes Klasse omfatter kun een Orden, som
atter deles i 3 Familier.
Oversigt over Familierne.
1. Med 10 Rygskjolde ....... Brachypauropodidæ.
MedEOE Ryes kjol de ar ER Men 22
2. Kroppen cylindrisk. Hovedet ubedækket. Huden
glat, svagt kitiniseret ......... 1. Pauropodidæ.
Kroppen fladtrykt. Hovedet skjult under 1. Ryg-
skjold. Huden ret stærkt kitiniseret, gennem-
boret af Porer, som hver bærer en Torn eller
KING Sa NE SEE RE EREs Eurypauropodidæ.
Kun Familien Pauropodidæ, der omfatter 5 af Orde-
nens 7 Slægter, er hidtil fundet i Danmark.
1. Fam. Pauropodidæ.
Hovedet er fuldstændig frit og udækket; paa
Oversiden har det 4 Tværrækker af Haar, som
er temmelig regelmæssig fordelt; den 4. Række
staar nær Hovedets Bagrand.
Kroppen er cylindrisk, med 6 Rygskjolde. Hu-
"den er glat, svagt kitiniseret. Det forreste Ryg-
skjold dækker de to forreste Kropled med det
rudimentære 1. og det veludviklede 2. Benpar og
har 2 Tværrækker af Børster, med 4 i hver. 2.—
5. Rygskjold dækker hver to Kropled, hvoraf hvert
bærer et Par Ben, og de har to Tværrækker med
hver 4 Børster; desuden paa hver Side en lang
Sansebørste og 2 mindre Børster. 6. Rygskjold til-
hører det benløse Kropled, har 6 Børster og 2
Povl Hammer: Tusindben. 2
18
Trichobothrier. — Analsegmentet er paa Ryg-
siden frit.
l. og sidste Benpar er 5-leddede, de øvrige
Par 6-leddede, idet Tarsus er 2-leddet.
Farven er hvid. Den valseformede Krop bæres
højt oppe af de relativt lange Ben, og Dyrene be-
væger sig forholdsvis livligt omkring.
Denne Familie deles i 5 Slægter, hvoraf 2 findes i
Danmark.
Oversigt over Slægterne.
Nederste ÅAÅntennegrens forreste Rand betyde-
lig længere end den bageste, dens forreste
Svøbe længst. Globulus langstilket (Stilken
længere end Gl.'s Diameter). 1. Stylopauropus.
Nederste Antennegrens forreste Rand lidt kor-
tere end den bageste, dens bageste Svøbe
længst. Globulus kortstilket (Stilken højest
saa lang som Gl.s Diameter) ..... 2: Pauropus:
1. Stylopauropus Cook.
Til de i Slægtsnøglen givne Karakterer for
Stylopauropus kan tilføjes: Næstsidste Kropled
med 6 Par rygstillede Børster, af hvilke 3 sidder
paa Rad i en Bue med svag Konveksitet bagtil,
mellem Trichobothrierne. Analsegmentets Ryg-.
skjold kun lidt smallere end de foregaaende Leds,
bredere end langt, dets Bugskjold med kun det
bageste Par Børster.
Af denne Slægt er hidtil kun beskrevet 2 Arter, hvoraf
den ene findes i Danmark.
19
FESFEUedunenlatusskabbock:
Afstanden mellem ,,Øjnenef
er en Ubetydelighed
længere end Længden af det enkelte ,,Øjef. Hovedets Over-
side med 4 buede Tværrækker af kølleformede Haar.
Fig. 12. St. pedunculatus Lubb. Hoved med højre Antenne, set
ovenfra. (Efter Hansen).
Det 4. Antenneleds to fremadvendende Børster er
meget lange og tynde, den længste næsten saa lang som
Antennens Stamme. De indbyrdes Længdeforhold mellem
Antennens Led, Svøber o.s.v. ses bedst paa Fig. 12. —
Globulus” Stilk er mere eller min-
dre regelmæssig kegleformet, ca.
3/—2 Gange saa lang som Glo-
bulus? Tværmaal.
Analsegmentets Rygskjold ra-
ger ud over Bugskjoldet og er
trukket ud i en lille, stump Tre-
kant (se Fig. 13), hvis Højde er
ca. "/3 af Grundliniens. Styli er
temmelig tykke, haarede, stumpe
eller spidse Børster, som er omkr.
halvt saa lange som det midterste
Par dorsale Børster. — Analpla-
den, hvis basale Parti sædv. er
trukket ind og dækket af Bug-
skjoldet, er stor, tydelig bredere
Fig. 13. St; pedunculatus
Lubb. Spidsen af Krop-
pen, set fra neden. Ryg-…
skjoldet te med de haarede
Styli, s; st Bugskjoldet
(hvidt) med de lange bage-
ste Børster, b?. Mellem
Ryg- og Bugskj. ses Anal-
pladen, p. (Efter Hansen).
end lang, Basis er afrundet; bagtil er den (se Fig. 13)
trukket ud i 4 Torne eller Tappe, beliggende i samme
PG
20
Plan. Indertappene sidder ret nær hinanden, er cylindri-
ske eller fint afsmalnende udefter, fint haarede og næsten
dobbelt saa lange som Ydertappene, der afsmalnes ud-
efter og ender i en Spids, og som er svagt divergerende.
Rygskjoldet og Analpladen er iøvrigt nøgne.
Benene er lange og tiltager stærkt i Længde bagtil.
Det sidste Par er meget lange og slanke; Femur er omkr.
dobbelt saa lang som Trochanter og noget kortere end
Tibia. .
Denne Art er den største i sin Klasse; danske Eks-
emplarer maaler 1,5—1,7 mm.
St. pedunculatus Lubb. er hidtil kun taget to Steder
her til Lands: Paa Bornholm er den taget inde i Almin-
dingen under Stene og Stumper af tørret Ler i en Spalte
i Jordsmonnet. Paa Møen er den taget i talrige Eksem-
plarer, dels i Klinteskoven og dels og især under raadne
Grene og Blade paa et meget fugtigt Sted ved Magle-
vandsfaldet. Paa disse Steder er den taget i et Antal
af ca. 50.
2. Pauropus Lubbock.
Til de i Slægtsnøglen givne Karakterer for
Pauropus kan endnu tilføjes: Næstsidste Kropled
med 5 Par rygstillede Børster, af hvilke de 2 sid-
der paa Rad i en bagtil konveks Bue, mellem
Trichobothrierne. Analsegmentets Rygskjold kun
lidt smallere end de foregaaende Leds, bredere
end langt; dets Bugskjold med mindst 2, sædvan-
lig 3 Par Børster.
Af denne Slægts 24 Arter er de 4 fundet i Danmark.
Oversigt over Arterne.
1. Analpladen hår 4 lange Tappe, beliggende i
samme Plan, det inderste Par er det længste
(Fi AD) RET ERNE ARE NASSER 1..P EEN
21
Analpladen med 2 eller 4 Tappe; er der 4, er
det inderste Par enten rudimentært eller be-
liggende i et betydeligt højere Plan end det
VE ao, Es es BES Ass Fo NERE SND 2%
2. Analpladen med 4 veludviklede Tappe i 2 Pla-
MERE AD) 5 sr ls Te La EN 3. P. vulgåris.
Analpl. med 2 Tappe (et mellemliggende, rudi-
mentærfebartkankværestilkste de) eee 3.
3. Analpladens 2 Tappe korte, ”/3—"/2> af Pladens
Længde, udgaaende et Stykke indenfor Pla-
dens afrundede bageste Hjørne. Ingen rudi-
mentære Mellemtappe (Fig. 17).... 2. P. dånicus.
Analpladens 2 Tappe lange, næsten lig Pladens
Længde, stærkt divergerende udgaaende fra
dennes bageste Hjørner, som umiddelbar
Fortsættelse af dens Side- og Bagrande; et
Par rudimentære Mellemtappe findes (Fig. 21)
4. P. gråcilis.
[LIB Huxleyi Lubbock.
ȯjnenef temmelig smaa, og Afstanden mellem dem
næsten "/3 af Længden af et enkelt ,,Øjef, — Hovedets i 4
Tværrækker staaende Børster stærkt kølleformede, svagt
behaarede. Det 4. Antenneleds 2 fremadvendende Børster
er tynde og meget lange,
den øvre saa lang som
de tre distale Led til-
sammen og lidt længere
end den nedre. De ind-
byrdes Længdeforhold
mellem Antennens Led,
Svøber etc. samt AÅnbrin-
gelsen af Børsterne ses
paa Fig. 14. — Globulus
er temmelig lille, ikke saa bred som den øvre AÅntenne-
gren; dens Stilk er almindeligvis meget kortere end Glo-
bulus? Tværdiameter.
Analsegmentets Rygskjold er bagtil trukket lidt ud,
saa at det danner en Fremstaaenhed, hvis Yderrand har
Form som en Cirkelbue. — Styli er betydelig tykkere end
Fig. 14. P. Huxleyi Lubb. Højre An-
tenne, set fra oven. (Efter Hansen).
22
Analpladens Ydergrene, cylindriske og ca. halvt saa lange
som Rygskjoldets midterste Par Børster. — Analpladen
er i Midtlinien kløftet næsten lige til Grunden (Fig. 15),
og ved Yderhjørnet af Basis udgaar de tynde, cylindriske
ydre Tappe, som er rettet bagud
og udad, medens de indre Tappe
er formet som lange, trekantede
Tænder, som er meget længere
Bal PE LD end Ydertappene. Alle 4 Tappe
Analsegmentes Bagrand, set ligger i samme Plan.
fra neden. Mellem Bug- og Benene tiltager betydeligt i
Rygskjold ses Analpladen Tfængde bagtil. Det sidste Par er
med ER Mg SØE langt, slankt; Femur er lidt læn-
gere end Trochanter og noget
kortere end Tibia. Dyrets Længde varierende, 0,80—
1,56 mm.
Kun to danske Lokaliteter kendes for denne Årt:
Dyrehaven, hvor den blev taget i 6 Eksemplarer under
forraadnende Løv paa et fugtigt Sted, og Møens Klint,
hvor den er taget i 3 Eksemplarer.
2. P. dånicus Hansen.
Afstanden mellem ,,Øjnenef er en Ubetydelighed
længere end Længden af et enkelt ,,Øjef, — Af Hovedets
Børster er de i de to
forreste Rækker forholds-
vis lange, kølleformede,
med Undtagelse af det
yderste Parti kækkes
sommer teylindsiskes ts
Rækkes Børster er korte Fig. 16. P. danicus Hansen. Hoved
og kølleformede, 4. Ræk- medlvenstre Antenne, set fra oven.
kes ukendte Fa (Efter Hansen).
Det længste af de to fremadvendende Haar paa 4.
Antenneled er lidt kortere end de tre distale Led tilsam-
men og meget længere end det andet. Angaaende ind-
byrdes Størrelsesforhold mellem de forskellige Dele, som
23
sammensætter Antennen, se Fig. 16. Globulus er lille; dens
Tværmaal betydelig mindre end øvre Antennegrens; Stil-
kenker kort:
Analsegmentets Rygskjold meget bredt afrundet bag-
til, alle tre Par Børster meget lange. — Styli (Fig. 17) er
temmelig korte, stærkt kølle-
formede, ca. 4 Gange saa lange
som brede. — Analpladen (Fig.
17) er næsten kvadratisk, dog
med de ydre Rande lidt kon-
JEP sko s den bageste Hjørner Fie tl AR PÆdaneustElansen.
stærkt rundede. Fra Bagranden Analsegmentets Bagrand, set
udgaar de to korte, noget diver- fra Undersiden, visende Anal-
gerende Tappe, som er meget Plade og Styli, s. (Efter Hansen).
kortere end Styli.
Benene tiltager kun svagt i Længde bagtil. Det bage-
ste Par Ben ikke paafaldende lange; Femur er paa Længde
med Trochanter, en Ubetydelighed kortere end Tibia.
Dyrets Længde 0,8 mm.
Det Eksemplar, hvorpaa H. J. Hansen har opstillet
denne Art, er det eneste hidtil fundne. Det blev taget i
Store Klinteskov paa Møen.
SEP vulsåris Hansen:
ȯjnenef er store, lidt mere end dobbelt saa lange
som brede, og deres indbyrdes Afstand er kun lidt mere
end Halvdelen af deres
Længde. — Hovedets
Børster er kølleforme-
de, temmelig korte.
Det øverste af de
fremadvendende Haar
paa4. Antenneled er saa
Fig. 18. P. vulgaris Hansen. Hoved langsom GERE RIE
med venstre Antenne,”set fra oven. Led tilsammen og dob-
(Efter Hansen). belt saa langt som det
24
nedre Haar. Se iøvrigt Afbildningen af Antennen Fig. 18.
— Globulus er stor, saa bred som øvre AÅntennegren,
dens Stilk er temmelig kort.
I Modsætning til de foregaaende Arter har denne en
slank Krop.
Analsegmentets Rygskjold er bagtil afrundet, i Mid-
ten trukket ud i en lille, bred Tunge. — Styli er noget
kortere end det midterste Par Børster, svagt kølleformede.
— Ånalpladen er lille med næsten parallele eller bagtil
Fig. 19. P. vulgaris Hansen. Analsegmentets Bagrand, set fra oven
og fra Siden visende Analpladen p med dens Tappe. (Efter Hansen).
svagt divergerende Rande og noget længere end bred. Set
fra oven ender den i to parallele Tappe, som sædvanlig-
vis er noget kortere end Pladen (se Fig. 19); lige under
disse Tappe ses de yderste Ender af et andet Par Tappe.
Undersøges Segmentet fra Siden, ses to Tappe udsprin-
gende fra Pladens Bagrand (se Fig. 19), og af disse Tappe,
som divergerer betydeligt, er den nedre noget længere og
tyndere end den førstnævnte øvre. Disse Tappe er det
bedste Kendetegn for denne Art.
Benene er korte og viser ingen betydelig Tiltagen i
Længde bagtil. Det sidste Pars Femur og Trochanter er
lige lange, begge noget længere end de er tykke og lidt
kortere end Tibia. Dyrets Længde 0,86 mm.
Denne Årt, som kun kendes her fra Danmark, er
taget paa flere forskellige Lokaliteter i den østlige Del af
Landet: Under raaddent Løv, frønnet Tømmer eller Stene
paa fugtige Steder i Dyrehaven; Store Klinteskov, Møen;
under Bark af gamle Stubbe ved Hellebæk,
25
EPS ora cCilrs Er Elansen.
ȯjnenefF er brede, ikke saa lange som hos foreg.
Art; deres indbyrdes Afstand kun lidt kortere end Læng-
den af et enkelt ,Øjef, — Hovedets Børster næsten som
hos P. vulgaris.
Fig. 20. P. gracilis Hansen. Hoved med venstre Antenne, set fra
oven. (Efter Hansen).
Antennerne udviser, som det ses af Fig. 20, megen
Lighed med foregaaende Arts, dog er Globulus lidt større.
Kroppen er meget slank.
Analsegmentets Form og Behaaring er næsten som
hos P. vulgaris. — Styli er betydelig kortere end det mid-
terste Par af de dorsale Børster. —
Analpladens Længde og Bredde er om-
trent ens; den afsmalnes stærkt mod
Basis, dens bageste Rand er næsten
ret. Fra hvert af de bageste Hjørner
udspringer en kølleformet Tap (Fig. 21),
af Pladens Længde. Fra den nedre Del Fig. 21. P. gracilis
af Analpladens Bagrand udgaar, inden Hansen. Analseg-
for de netop omtalte Tappe, endnu et HERE Era, set
Par, som er rudimentære; disse iagt- rer Beg
tages bedst fra Siden.
Benene er næsten som hos P. vulgaris, men lidt
kraftigere end hos denne Art.
Denne Art er noget mindre end den foregaaende. —
0,72 mm opgives som Gennemsnitslængde.
Fra Danmark kendes P. gracilis kun fra to Lokalite-
ter: Møen og Hellebæk.
26
3. Klasse. Diplopåda.
Diplopoderne er Progoneater med Kæberne ud-
formede som et Gnathochilarium, med simple, 8-
leddede Antenner, de forreste Kropled simple 15:
deri lemmeløst, de 3 følgende med hver 1 Par
Ben; de følgende Kropled har Rygskjoldene sam-
menvoksede to og to til Dobbeltled, hvert med 2
Par Ben. Hudskelettet er ved Hjælp af indlejrede
Kalksalte gjort overordentlig stærkt (en Undtagelse
herfra er dog Pselaphognatha). Genitalaabningen
findes paa 3. Kropled, i eller bag 2. Benpar.
Hovedets Hudskelet danner en ,, Hovedkapself,
som fortil bærer Overlæben, oventil og fortil An-
tennerne, og — dels paa Siderne, dels bagtil —
Øjnene. Hovedkapslen er paa Undersiden aaben,
og i Aabningen er Munddelene anbragt. Mund-
hulen begrænses oventil af et membranøst ,,Epi-
pharynx", nedentil af Munddelene, som bestaar af
Kindbakker, Midtkæber og Bagkæber.
Kindbakkerne (Fig. 22), der trods Udseendet
… kun bestaar af 1 Led, det morfologiske Grund-
led, falder i 2 Afsnit: inderst en Plade, som dan-
ner Forbindelse med Hovedkapslen, og som selv
oftest er delt. i to. "Stykker; "og venfyderste BER
Præmandiblen. Denne falder i et stort Grund-
stykke, som paa sin yderste frie Rand er forsynet
med fine Tænder, og i flere andre Stykker besat
med forskelligt formede Tænder, der sammen med
Grundstykkets Tandbesætning danner et udmærket
Tyggeredskab.
ZA
Midtkæber og Bagkæber er sammensmeltede
til et kompliceret bygget, saakaldt Gnathochilarium
(se Fig. 23). De indbyrdes Størrelses-
forhold mellem Gnathochilariets for-
skellige Dele varierer betydeligt og
har stor systematisk Betydning ved
Adskillelsen af de større Grupper af :
Diplopoder, hvorimod de til Karak- BBR AG
terisering af Underafdelinger er min- feldi Verhoeff.
dre anvendelige. ise ne reg
Antennerne er traadformede, sæd- Grundstykke,
vanlig mod Spidsen noget køllefor- 0
mede, oprindelig 8-leddede. I mange
iiltældeertdet 8: Led-dog meget lille "og "mere
eller mindre indsænket i det 7., som ogsaa kan
være reduceret; dette danner da en Skive, som
lukker det 6. Led. Paa denne Maade bliver An-
tennerne tilsyneladende 6-leddede.
Antennerne bærer Sanseorganer
af forskellig Form: , kegleformede
S.”, Sansetappe og Sansehaar. De
første af disse sidder sædvanlig-
vis i et Antal af 4, i enkelte Til-
fælde flere, paa sidste Led; Tap-
BEDE Ey operaen PENnE sidder i Gruber paa Yder-
carinatum Brandt. siden af 5. til 7. Led; Anbrin-
FRE Aaen). gelsen af Sansehaar udviser stor
Mangfoldighed.
De første 4 Kropled afviger paa forskellig
Maade fra de følgende og regnes derfor alminde-
ligvis for et særligt Kropafsnit, Brystet (Thorax)
28
i Modsætning til Bagkroppen (Abdomen). Hvert
Leds Kitinvæg bestaar — dette gælder ogsaa Bag-
kropsleddene — af et Rygskjold, som begrænser
Leddet udadtil paa Rygsiden, paa Siderne og til- .-
dels paa Bugsiden, medens Resten af Bugsiden
er dækket af et Bugskjold, der tillige danner
Støtte for Benene. — Det 1. Brystled er benløst,
dets Rygskjold kaldes Halsskjoldet, Collum; de
tre øvrige Brystled bærer' hvert et Partben les:
Brystled findes Kønsaabningen, enten i Hoften af
2: Benpar: eller lige :bag ved: dette "paa et Par
Penes eller Vulver.
Bagkropsleddene smelter sammen to og to til
Dobbeltled, hvis forreste Led benævnes Prosomit,
dets Rygskjold Prozonit, det bageste Metasomit,
dettes Rygskjold Metazonit. Grænsen mellem de
to sammenvoksede Rygskjolde viser sig ofte i det
ydre som en Indsnøring. Dobbeltrygskjoldets nedre
Sidedele kan være afdelt fra de øvrige Dele: Side-
skjolde. Ogsaa de to Bugskjolde, som gerne er af
forskellig Størrelse og Form, kan være sammen-
… voksede med hinanden.
Bugskjoldene bærer Benene og tillige Traché-
systemets ydre Aabninger, Spiraklerne.
Dobbeltringenes indbyrdes Bevægelighed, der
ytrer sig ved Dyrenes Evne til at bøje Kroppen
til Siderne og — især — til at rulle sig sammen,
er betinget dels af, at Ringene er. forsynede med
en blød Intersegmentalhud, som forbinder Meta-
zonitens Bagrand med Forranden af den efterføl-
gende Prozonit, dels af, at Ringene paa Bugsiden
er kortere end paa Rygsiden (Fig. 24).
29
Kroppen slutter bagtil med et enkelt Led, som
mangler Spirakler og Ben, Analleddet, se Fig. 25.
Det bestaar af en Ringdel, paa hvis nederste
A 2
P
TT SY
Fig. 24. 4 Kropringe af en Julide, A med ret, B med noget
sammenrullet Krop. (Efter Attems).
bagre Rand det uparrede Analskæl sidder, medens
Ringens Siderande bærer de parrede Analklapper;
mellem disse findes Gattet, der ved Hjælp af dem
kan lukkes som en Ladeport. Afvigende med Hen-
syn til Analsegmentet forholder
Opisthandria sig, se senere.
Benene er indleddet paa Sider-
ne af Bugskjoldene. Benets enkelte
Led er: Coxa, Complementærring,
Præfemur, Femur, Postfemur, Ti-
bia, Tarsus og Prætarsus. Leddene Fig. 25. Polydesmus
udenfor Coxa betegnes almindelig- Sellaris C. Koch.
Analsegmentet, set
vis som Telopodit, Coxa som Coxit. bagfra. Paa Siden ses
Ofte er Undersiden af Tarsus paa de RE ÆDES
de tre forreste Benpar forsynet med
en Børstekam til Pudsning af Antennerne. Præ-
tarsus er kloformet, enten simpel eller med tand-
eller tapformede Udvækster. — Hos & kan Be-
nene ofte udvise sekundære Kønskarakterer i Form
af smaa Hæftepuder, tandformede Hager 0. lign.
— De til Gonopoder hos Proterandria og til Telo-
30
poder hos Opisthandria omdannede Benpar om-
tales under disse Grupper.
Kitinskelettet (Kutikulaen) bestaar af 3 Lag: et
indre tykt Bladlag, et mellemste Kalklag og et
yderste Dæklag. De to underste af disse Lag gør
ved deres Indhold af Kalksalte Huden overordent-
lig fast og haard.
De fleste Diplopoder er forsynet med Øjne,
dog er Polydesmiderne alle blinde. Øjet bestaar
af en Samling Oceller i forskelligt Antal. — Mel-
lem Antennerne og Øjnene sidder ,det Tomos-
vary'ske Organf, et Organ, hvis Betydning ikke
er fastslaaet; det er højst forskelligt bygget hos
de forskellige Grupper af Diplopoder.
I Forbindelse med Huden staar en Del Sanse-
organer, hvis Betydning ikke altid er lige klar:
Tappene og de kegleformede Organer paa. Anten-
nerne, Gnathochilariets Stifter (Smagssans?) og
talrige Haar, Børster og Torne paa mange for-
skellige Steder af Legemet. ,,Det fingerformede
Organ" paa Polydesmidernes 7. Antenneled er en
med Sanseceller forsynet Udposning af Kutikulaen;
"det synes at skulle yde Erstatning for disse Dyrs
manglende Øjne. — Af de hos Symphyla og Pauro-
poda optrædende Trichobothrier findes her kun
en lille Rest, idet blot Pselaphognatha er udsty-
rede med saadanne.
Rundt om paa Diplopodernes Legeme findes
talrige Kirtler, som munder gennem fine Aabnin-
ger i Kitinen:… Eencellede-Kirtler -indest saaledes
talrigt i Epidermis. Kopulationsfødderne, Gono-
31
poderne, har Hoftekirtler; paa Undersiden af Fe-
mur udmunder Femuralkirtlerne, som findes hos
mange Polydesmider og Julider; Spindekirtler fin-
des hos Nematophora; Vulvekirtlerne er en i hver
Vulve liggende Masse af encellede Kirtler. Stinke-
kirtler findes hos de fleste Proterandria og i en
noget. ændret Skikkelse hos Opisthandria. De
førstes Stinkekirtler findes kun paa Bagkropringene,
paa hver Ring højest 1 Par, der ligger indenfor
Metazoniten og munder gennem Siderne af denne.
Kirtlen er et sækformet Legeme med en Udfør-
selsgang, der lige inden Mundingen er forsynet
med en Aabningsmekanisme. Disse Stinkekirtlers
Sekret er gult eller brunt, indeholder fri Blaa-
syre, forskellige Jodstoffer og Kinon.
Diplopodernes Nervesystem falder i to Dele: en vel-
udviklet Hjerne og en Bugnervekæde, anlagt som to
Strenge, forbundne ved Tværstrenge; de to Længdestrenge
smelter i Udviklingens Løb mere eller mindre sammen
til een uparret med 2 Par Knuder for hvert Dobbeltled.
Diplopoderne besidder et veludviklet Trachésystem.
Sagt i al Almindelighed har hvert benbærende Led sit
System, d: Trachéerne staar ikke i Forbindelse med hver-
andre; Dobbeltleddene har hvert to Systemer. Trachéer-
nes-ydre Aabninger, Spiraklerne, findes paa Bugskjoldene,
sædvanligvis i en lille Grube, Trachégruben, som findes
foran og lidt udad for Benets Hofte. Gruben er gerne
forsynet med Haar og Børster af forskellig Form til For-
hindring af Fremmedlegemers Indtrængen, ligesom der
hos Proterandria findes en Art Lukkemekanisme. — Ho-
vedet og de tre forreste Led, som mangler Spirakler, for-
synes med Trachéer fra 4.—6. Led.
Blodkarsystemet er kun ufuldstændig kendt. Et Hjerte
ligger ovenover Tarmen; fortil udgaar en Aorta, i hvert
32
Dobbeltled findes to Par laterale Kar. Over Bugganglie-
kæden findes en større Lakune.
Tarmkanalen gennemløber Legemet som et lige Rør,
hos Opisthandria foretager den dog en S- eller N-formet
Slyngning. Den bestaar af 3 Afsnit: Fortarmen (Oeso-
phagus), Midttarmen og Endetarmen.
Fortarmens eenlagede Epithel er forsynet med en fast
kitiniseret Kutikula, som afstødes ved hvert Hudskifte.
Muskulaturen bestaar af et svagt Længdemuskellag og et
ydre, kraftigt Ringmuskellag, omvendt af Forholdet hos
de to øvrige Tarmafsnit.
Midttarmen udgør langt den største Del af Tarmkana-
len, og alene dette Afsnits Epithelceller kan secernere og
resorbere. Ved den bageste Ende af Midttarmen findes en
ringformet Rende, i hvilken de malpighiske Rør udmun-
der, og som danner Grænsen mod det næste Tarmafsnit,
Endetarmen.
Denne er atter underafdelt i 5 Afdelinger. Det sidste
af disse er den udskydelige Analsæk, som hjælper med
ved Redebygningen. — Epithelet i Endetarmen er stærkt
kitiniseret.
Af Ekskretionsorganer findes: Malpighiske Rør, som
er meget lange, Labialnyre, Nephrocyter, Fedtlegeme og
Natriumuratceller; desuden flere Slags fagocytære Orga-
ner forskellige Steder i Krophulen.
Diplopoderne er særkønnede. Testis er uparret, dog
dobbelt anlagt, fortil med en enkel. Udførselsgang, som
senere deler sig i to, der udmunder paa 3. Brystled. —
De parrede Ovarier befinder sig i et fælles Hylster,
Ovarialsækken, som fortil fortsætter sig i en smal Ægge-
leder, der snart deles i to, som udmunder hver for sig
påa 3. Brystled.
Sekundære Kønskarakterer er kun i ringe Grad at
finde hos Diplopoderne. &g er sædvanlig mindre og slan-
kere end ?. Hos Julidae, Polydesmoidea og Oniscomor-
pha findes visse andre sekundære Kønskarakterer, hvor-
om senere.
33
Visse Julider frembyder et meget interessant Forhold:
Hos kønsmodne Hanner, der efter Parringstiden skifter
Hud, træder Gonopoderne herved tilbage i et umodent
Stadium, der senere kan afløses af et modent. Dette
Skifte kan gentages flere Gange (Periodomorfose).
Diplopodernes Larve forlader Ægget med sædvanligvis
7 Kropringe og 3 Par Ben; under et Antal Hudskifter
indskydes benbærende Segmenter foran Analsegmentet,
indtil den voksnes Skikkelse efterhaanden er naaet (Ana-
morfose).
Flere Arter synes i visse Egne af Europa at forplante
sig parthenogenetisk, medens de andre Steder formerer
sig normalt; dette gælder
f. Eks. Polyxenus lagurus
og Proteroiulus fuscus.
Æggene lægges 3—4
Uger efter Parringen. De
faa Tilfælde, der er nær-
mere studeret, frembyder
ret interessante Forhold. Fig, 26. Ophyiulus fallax Meinert.
Glomeriderne lægger Æg- Rede med Æg — gennemskaaret.
gene enkeltvis, sjældnere (Efter von Rath).
2 ell. 3 sammen, i en Kap-
sel af Jord, der tjener Larven til Næring i den første Tid.
— Polydesmider og Julider lægger deres Æg i Klumper
paa 25—40; til hver Ægklump bygges en Rede (Fig. 26).
Denne er bygget hovedsagelig ved Hjælp af den udkræn-
gede bageste Del af Endetarmen og de bageste Benpar.
Som Byggemateriale tjener egne Ekskrementer og Jord-
partikler, der kittes sammen ved Hjælp af Analkirtlernes
Sekret. Reden er klokkeformet og forsynet med en Skor-
sten for Ventilationens Skyld. Udvendig er den sløret med
Jordklumper og Smaasten. — Bygningen af en saadan
Rede kræver 6—10 Timers Arbejde. Ogsaa hos disse Dyr
tjener Redematerialet som første Næring for den spæde
Larve.
Andre Diplopoder, Chordeumiderne, spinder en Rede
Povl Hammer: Tusindben. 3
34
til Æggene af Sekretet fra Spindekirtlerne. — Pselaphogna-
tha forfærdiger deres Rede af egne Haar og Børster.
Dyrene bygger iøvrigt de samme Reder umiddelbart
før et Hudskifte forestaar; Dyret anbringer sig i Reden
og falder i en dvaleagtig Tilstand, som det først forlader
for at krybe ud af den gamle Hud.
De fleste af de hos os levende Diplopoder er fler-
aarige. Overvintringen foregaar i Jorden, Parringen hos
nogle om Efteraaret, hos andre om Foraaret, Æglægnin-
gen altid om Foraaret. — I Lande, hvor der haves lange,
tørre Somre, gaar Diplopoderne om Sommeren i Tørke-
dvale paa samme Maade som hos os om Vinteren. For
enkelte Årters Vedkommende har man ment at finde det
samme Forhold hos os.
Diplopoderne er sædvanlig langsomme og lyssky Dyr,
der kun om Natten .kommer frem fra deres Skjulesteder
under Sten, nedfaldne Grene, Løv o. lign. Griber man
dem, ruller de sig sammen alt efter deres Legemsform i
Kugle eller Spiral og anstiller sig døde.
Disse Dyrs sædvanlige Føde er udelukkende vegeta-
bilsk; i Almindelighed er det Blade eller Stængler paa et
eller andet Stadium af Forraadnelse; sjældnere har man
fundet dem indborede i Jordbær eller lignende bløde
Frugter.
For Spørgsmaalet om, hvorfra og ad hvilke Veje vor
Dyreverden efter Istiden er indvandret, har Diplopøderne
den største Betydning. De saaledes indvandrede Arter
kan efter de Egne af Europa, hvor de oprindelig er op-
staaede, deles. i et Antal geografiske Artsgrupper: Saa-
ledes stammer f. Eks. Glomeris marginata og Cylindro-
iulus londinensis fra V-Europa, er typiske Repræsentan-
ter for den vestlige Artsgruppe; medens f. Eks. Unciger
foetidus og Polyzonium germanicum er komne fra Ø-Eu-
ropa og altsaa repræsenterer den østlige Gruppe.
Af Diplopoder er hidtil beskrevet 6300 Arter, hvoraf
1200 i Europa, 32 i Danmark. De deles i 2 Underklasser,
hvoraf den ene kun omfatter 33 Arter, hvoraf 1 i Danmark.
35
Oversigt over Underklasserne.
Kroppen blød, uden Kalkindlejringer; besat med
talrige ejendommelige Haar, Børster og Skæl;
Hovedet med Trichobothrier. Kopulationsfød-
der mManger ESS se ig Pselaphognåtha.
Kropvæggen ved Hjælp af Kalkindlejringer gjort
overordentlig fast. Ingen Trichobothrier. &$
med Gonopoder (se S. 45) paa 7. Ring eller
medEklelopodert(SerS42) 1" Bagendeneeren
2. Chilognåtha.
1. Underklasse Pselaphognåtha.
Legemet (se Fig. 27) med 11—13 Kropled med
13—17 Benpar. Huden blød, uden Kalkindlejringer.
Den forreste Del af Hovedet er ved en dyb
Fure skarpt adskilt fra den bageste Del. Anten-
nerne bestaar af 8 Led, hvoraf det sidste er for-
holdsvis stort, ofte lige saa stort som det 7.; de 4
kegleformede Sanseorganer er yderst smaa.
Kindbakkerne ikke væsentligt afvigende fra de
alm. Forhold hos Diplopoderne; Præmandiblen er
ved Hjælp af to Hængsler indleddet paa det udelte
Basalstykke. — Gnathochilariet er derimod mere
afvigende, ved at flere af dets Bestanddele kan
mangle. — Overlæben er sammenvokset med
Mundskjoldet, men dog ved en Tværlinie mere
eller mindre tydeligt sondret fra dette; i Midten
er den dybt indskaaret; egentlige Tænder mangler.
Af de 4 Brystled mangler det 1. Ben; dets
Rygskjold, collum, er lille, medens dets Bugskjold,
hypostoma, er veludviklet. 2.—4. Brystled bærer
hvert et Par Ben. De 7—9 Bagkropled bærer —
med Undtagelse af de forreste og det bageste —
hvert to Par Ben.
BE
36
2.—næstsidste Led har pudeformede Sideskjolde,
som hvert er besat med en Buket af Børster;
disse kan ogsaa være til Stede, omend i rudimen-
tær Tilstand, paa 1. Led. Disse Sideskjolde er ved
en blød Hud skilt fra saavel Ryg- som Bug-
skjoldene.
Meget karakteristiske — og systematisk an-
vendelige — er de lange haar- eller børstefor-
mede eller brede skælformede Dannelser, som
sidder konstant anordnede paa Hovedet, paa Ryg-
og Sideskjolde og paa Analsegmentet, hvor de dan-
ner een eller to bagudrettede Pensler.
Det forreste Benpar er 6-leddet, det 2. 7- eller
8-leddet, de øvrige alle 8-leddede. Coxa, Præfe-
mur og Femur med smaa, griffelformede, børste-
bærende Udvækster, Sanseorganer, hvis Funktion
endnu ikke er oplyst.
Rudimentære Tåmåsvary'ske Organer er til Stede;
ved Siden af dem findes 3 Par Trichobothrier.
Hvad Tarmkanalen angaar, da afviger den ganske be-
tydeligt fra den store Hovedmængde af Diplopoder. —
Enden af Spiserøret stikker som en Slags Klappeventil
ind i Midttarmen; ved dennes Overgang til Endetarmen
findes ogsaa en stærk Indsnøring, i hvilken de over-
ordentlig kraftigt udviklede Malpighiske Rør munder.
Endetarmen er ikke som hos de fleste andre Diplopoder
sondret i flere Afsnit.
Kønsorganerne munder i 2. Benpars Hofter, hos &
paa lange Penes. Egentlige Kopulationsfødder, Gonopoder,
mangler; dog tydes ofte som saadanne nogle ejendomme-
lige Udvækster fra Hofterne af 7. Rings Benpar; de op-
træder dog kun i rudimentær Form.
Hos en Årt af denne Underklasse har man iagttaget
37
det interessante Forhold, at Hunnen lægger sine Æg ien
Rede, som den har dannet af sine egne Haar og Børster.
Pselaphognatherne er de mindste Diplopoder; deres
Længde er sædvanligvis kun faa mm.
De hidtil beskrevne 33 Arter af Pselaphognatha er alle
Repræsentanter for den samme Familie, Polyxenidæ, der
herefter ikke behøver at karakteriseres nærmere.
1. Fam. Polyxenidæ.
Med Underklassens Karakterer. — Af denne
Families 10 Slægter findes kun een repræsenteret
i Danmark.
i: Polyxenus Latreille.
Hovedet temmelig stort, bredere end langt,
stumpt trekantet med bred Pande, stillet næsten
vinkelret paa Lege-
mets Længdeakse. Øj-
nene sidder paa et
udadhvælvet, glat Felt
paa Siden af Hovedet,
hvert med 6—7 OQOcel-
ferie inden for
Øjet sidder paa Over-
siden paa hver Side
3 Par Trichobothrier.
Antennens sidste Led
meget mindre end
det næstsidste. Gna-
thochilariet med veludviklede Yderpalper.
Kroppen er kort, nedtrykt, med flad Bugside,
kan ikke rulle sig sammen. Rygskjoldenes Bag-
Fig. 27. Polyxenus lagurus L. Fra
Ryg- og Bugsiden. (Efter J. Bode).
38
rand med 2 Tværrækker af korte, tykke Børster.
11 Kropled med 13 Par Ben, hvis yderste Led,
Prætarsus, er forsynet med et Par stumpe Kløer,
mellem hvilke .der- (se Fig. 28). sidder sltellere2
"Hæfteblærer, hvorved Dyret bliver i Stand til at
bevæge sig paa lodrette Flader, endogsaa paa Glas-
vægge. Desuden kan Prætarsus være udstyret med
1 ventral og 2 dorsale Børster. — Paa næstsid-
ste Kropled ligger tæt op til hinanden to halv-
cirkelformede Kitinplader, mellem hvilke Gattet
findes.
Bageste Kropled med to terminale Børste-
bundter; foruden disse kan der findes Tværrækker
eller andre Grupper af Børster paa dette Led.
Ungerne forlader Ægget med 5 Kropled, 3 Par
Ben og 5-leddede Antenner.
Af denne Slægts 17 Arter findes kun een i Danmark.
1. P. lagdrus Linné.
[Scolopendra lagurus Linné 1758, 1761; Sc. ovalis Geoffroy
1762; Julus lagurus Scopoli 1763; J. penicellatus De Geer
1764—66).
Hovedet stort i Forhold til Kroppen, kun lidt smal-
lere end denne. Mellem Pande og Isse, dog mest paa den
første, løber to tydeligt adskilte, haarklædte Zoner, en
forreste, bestaaende af flere Rækker og en bageste kor-
tere, bestaaende af to Rækker; begge Zoners Haar er
svagt kølleformede. — Antennerne er rødbrune, korte,
tykt traadformede; det yderste Led meget kort. — Paa
hver Side et stærkt fremadhvælvet, med mørkt Pigment
fyldt Øjefelt med 6 tydelige Oceller.
Halsskjoldet ovalt, halvt saa bredt som de øvrige
39
Rygskjolde; langs For- og Bagranden løber en Række tan-
dede Haar, paa Feltet derimellem nogle faa, lignende
Haardannelser., — De øvrige Rygskjolde er
bredere end de er lange, konvekse; langs
Bagranden findes to Tværrækker af Haar,
som hvert er forsynet med flere Rækker
skarpe Tænder. Den forreste er smallest,
den bageste bredere og med længere Haar,
som er rettet bagud, ud over Skjoldets Bag-
rand; paa Siderne er de to Rækker forenede, Fig, 28. Polyxe-
og Haarene er her længere, saa at der dan- nus patagonicus
nes et ekstra lille Børstebundt oven over Silv. Prætarsus
det store, som sidder paa Sideskjoldet. Af ie re så
disse store Bundter findes ialt 9 Par. Hende E
Det bageste Led bærer et Par tætte (Efter Attems).
Haarpensler, som er parallele med hinan-
den, og som berører hinanden i Midten; de er rettet lige
bagud; hos 9 er de større og meget bredere end hos $.
Foruden ved denne Karakter kan de to Køn skelnes paa
ås lange Penes (se Fig. 29). Hanner af denne Årt er i
Danmark meget sjældne og vides end ikke med Sikker-
hed at være fundne. Forplantningen foregaar saaledes
hovedsagelig eller udelukkende ved Parthenogenese.
Farven af P. lagurus varierer fra lys gulgraa til gul-
brun, påa visse Steder med mørke, brunlige Pletter; saa-
ledes har Øjefeltet, Panden og
Kroppens Sider hyppigt en mør-
kere Farve. Undertiden kan Ryg-
gens Midtlinie have et mørkere
Længdebaand, der tidt er opløst
; i Pletter. Farven af Ryggens
e Ål; —………… forskellige Børstedannelser er
GE BE en Hee gerne brunlig til sort, i mange
samt Penes. (Efter Latzel). Tilfælde kan især Sidebundterne
være af graagrøn eller lysere
Farve alt efter Belysningen og Haarets Luftindhold. —
Det bageste Kropleds to Pensler har stærk Silkeglans,
40
gullige i alle Toner lige til brunt. — Benene er lysebrune,
ofte noget plettede.
Dette Dyr maaler 2,5—3,2 mm i Længden, Haarpens-
lerne medregnede, og 1 mm i Bredden, naar Sidepens-
lerne tages med; den er saaledes vor mindste Diplopod.
Dette lille, sirlige Dyr optræder for det meste sel-
skabeligt under løstsiddende Bark og under Løvet i Bøge-
skove. Der foreligger talrige Fund af det fra Sjælland og
Bornholm og nogle faa fra Klinteskov paa Møen; men
der er ingen Grund til at tro, at det ikke findes i Bøge-
skove over hele Landet.
2. Underklasse Chilognåtha.
Kropvæggen paa Grund af Kalkindlejringer
overordentlig fast. Findes der Haar paa Kroppen,
er de simple, børsteformede og danner aldrig store
Sidebundter eller Terminalpensler. — & med Ko-
pulationsfødder: 1 eller 2 Par Gonopoder paa 7.
Ring, eller 2 Par Telopoder i Bagenden; hos 9 er
1. Benpars Hofter sammenvoksede med Bugskjol-
det. — Overlæben har 1 eller 3 Tænder paa Mid-
ten, kun hos Colobognatherne, hvor Munddelene
er rudimentære, er de uden Tænder. — Mange er
forsynede med Stinkekirtler. — Trichobothrier
findes ikke.
Chilognatherne deles i 6 Ordener, hvoraf de 5 er
repræsenterede i Danmark.
Oversigt over Ordnerne.
1. Dyret kan rulle sig sammen til en Kugle (se
Fig. 31). Bugskjolde tvedelte. $ med 1 eller
2 Par Telopoder i Bagenden. 1. Oniscomdrpha.
Dyret kan rulle sig sammen i Spiral. Bug-
skjolde udelte. $ med 1 eller 2 Par Gono-
poder-paa"74 Ring SAN Me oe TEE AE RRS 2
41
2. Hovedet af sædvanlig Form, med veludviklede
Munddele; Kindbakker store, stærkt fremtræ-
dende; Overlæben med 3 Tænder. 7 Par Ben
foran Gonopoderne rs eN SE NE 3:
Hovedet snabelformet forlænget, med stærkt
omdannede Munddele; Kindbakker ikke syn-
lige udefra; Overlæben uden Tænder. 8 Par
Ben foran Gonopoderne ..... 5, Colobognåtha.
3. Med 19—30 Kropringe, udtrukne i Sidekøle
eller dog blæreformet opsvulmede paa Siderne 4.
Med 40 eller flere Kropringe, som er ganske
SN dris ke REE SE EDER 4. Juliférmia.
4. Med 19—22 Kropringe, forsynet med kraftige
SMUDS LDS STE RARE ERR RER 2. Polydesmoidea.
Med 26 —30 Kropringe; Sidekølene kun stumpe,
blæreformede Udvækster..... 3. Nematdphora.
1. Orden OniscomOrpha.
Munddelene en Del afvigende fra den i Ind-
ledningen til Diplopoderne fremstillede Typus;
saaledes er Præmandiblen og Grundstykket bredt
sammenvokset, uden Hængsel imellem. Overlæbens
Forrand med en Tand paa Midten.
Hver Kropring bestaar af Rygskjold, skarpt
herfra adskilte Sideskjolde, som er fælles for Pro-
og Metazonit, samt et Par Bugskjolde, som af
Benenes Hofter er skilte fra hinanden. Kroppen
bestaar af 14—16 Led, incl. Analleddet; de dæk-
kes af 11—-13 Rygskjolde. — Analleddet er meget
lille og skjult under det foregaaende Leds meget
store Rygskjold, pygidium.
Rygpanseret har Form omtrent som en Ellipse,
der efter Fladen er bøjet til en Halvcylinder.
Sideskjoldene er bevægeligt forbundne med Hof-
terne og med Rygskjoldene; Bugsiden er mere
42
eller mindre hul, paa Grund af, at Rygskjoldenes
Siderande rager nedenfor Bugfladen. Det store
Brystskjolds Rand passer ind i Pygidiets Bagrand,
naar Dyret ruller sig sammen som en Kugle; for-
inden dette kan ske, maa Hovedet og 1. Brystled
lægges ned mod Bugsiden; begge Dele er paa det
sammenrullede Dyr fuldstændig skjulte.
Ogsaa 1. og 2. benbærende Led har Traché-
system; alle Spirakler mangler Lukketappe.
Tarmkanalen er lang, Endetarmen gør et N-
formet Dobbeltknæk.
2 har 17 eller 21, $ 19 eller 23 Par Lemmer,
af hvilke de to sidste Par hos $ er omdannede
til Kopulationsfødder, Telopoder. De øvrige Diplo-
poders Gonopoder findes ikke her. Telopoderne
tjener under Parringen til at fastholde Hofterne
paa %s 2. Benpar hvor Vulverne findes, medens
g ruller sig sammen og ved Hjælp af Kindbak-
kerne fører Sæden ind i Kønsaabningen.
Oniscomorpherne er lette at kende paa deres
bænkebideragtige Udseende (se Fig. 31). De ind-
deles i 4 Familier, hvoraf kun een er, repræsen-
teret hos os.
1. Fam. Glomeridae.
Rygskjoldene paa 2. og 3. Brystled sammen-
voksede til et ,,Brystskjold". Efter dette følger 10
Rygskjolde, som er glatte, nøgne, yderst sjældent
behaarede. — 9 har 17 Par Ben, 3 paa Brystet,
2 paa hvert af de næste 7 Segmenter. $ har des-
uden 2 Par accessoriske Lemmer paa 8. Kropled,
43
hvis Rygskjold ofte mangler. 9. Kropring, Pygidiet,
mangler Lemmer hos begge Køn.
&s 17. Benpar er omdannede til et Par extra
4- eller 5-leddede Telopoder; 1. Par egentlige
Telopoder ligeledes 4—5-leddede, det 2. Par 4-
leddede. .
Stinkekirtler findes; de munder paa Rygsiden,
i Intersegmentalhuden.
Antennerne sidder sædvanligvis paa Forsiden
af Hovedet, aldrig i særlig dybe Gruber; paa
deres 1., 2., 3., 6. og 7. Led findes Sansetappe.
Uden for Antennerne sidder det hesteskoformede
Tomosvary'ske Organ; det Parti, som omsluttes
af Hesteskoen, benævnes Tappen; denne er hos
"denne Familie ikke indsnævret ved Basis. — Øjet
bestaar af en enkelt Række OQOceller; det kan dog
ogsaa mangle.
Denne Familie omfatter en Mængde Slægter. Langt
den artsrigeste af disse er Glomeris, den eneste, der er
repræsenteret i vor Fauna.
1. Glømeris Latreille.
Antennen med et Knæk mellem 3. og 4. Led;
6. Led størst, af sædvanlig Form; 4 kegleformede
Sanseorganer findes. — Hverken Bag- eller Side-
randene af Rygskjoldene er op- eller udadbøjede,
men glatte som den øvrige Flade, der er uden
særlig Skulptur. Pygidium hos begge Køn uden
nogen Længderende. — Benene er sammentrykte,
sidder meget nær hinanden, deres sidste Led er
længst.
44
Det 17. Benpars Telopodit 4-leddet, Endekloen
en lille, svag Børste. Paa det 1. Par egentlige
» ,… Telopoder er Hofterne fuld
stændig sammenvoksede.
Det 2. Par Telopoder har
Femur og Tibia ganske ad-
skilte; Præfemur og Femur
har en lang Børstefinger (Fig.
30). Dette Par er de egent-
Fig. 30. Gl. conspersa C. lige Kopulationsføåder, som
Koch. 2. Par Telopoder. mest sidder trukket ind, næ-
(Efter Attems). å É
sten skjult bag de øvrige Ben.
De er meget tykke, tangformede, 5-leddede; Hof-
terne sammenvoksede.
Denne Slægt omfatter 75 Arter, hvoraf døg kun een
findes hos os.
1. Gl. marginåta Villers.
[Oniscus marg. Villers 1789; O. Zonatus Panzer 1793;
Julus marg. et limbata Olivier 1792; Glom. limbatus La-
treille 1804; Gl. limbata Taschenb. 18771.
Øjet dannet af 8—10 Oceller., — Halsskjoldet med to
fine Tværfurer, i Midten svagt vinkelbøjet bagud: Bryst-
skjoldet med tre fine Tværfurer paa hver Side; den forre-
ste fortsætter sig helt op over Ryggen. De øvrige Ryg-
skjolde med 1—2 fine Skraafurer paa hver Side. Anal-
leddet uden nogen særlig Udformning. løvrigt er Ryggen
overalt ganske fint punkteret, meget glinsende og glat,
kulsort; alle Rygskjolde er i Randen gullighvide, det 2, i
noget større Udstrækning end de øvrige. Undersiden er
graabrunlig. Antenner og Ben er brune, ofte med hvidlige
Ledhude.
45
Man finder ofte unge Individer; disse har brun eller
graa Bundfarve og 4 Længderækker af lyse, aflange, skraat-
stillede Pletter paa Ryggen og Siderne. Denne saakaldte
»Perplexa-Tegningf forsvinder
efterhaanden.
Hos denne Årt findes en ret
betydelig Størrelsesforskel mel-
lem de to Køn; & maaler 10—
15 mm i Længden, 5—7 mm i
Bredden, medens de samme
Maal for 2 er 13—20 og 6—9 mm.
Om de særlige Forhold ved
Æglægningen se S. 33.
Denne Art træffes i Skov- Fre IK G I SER Vil-
bunden, under rigeligt, vissent 1ers. I udstrakt og i sam-
Løv; den viser særlig Forkærlig- menrullet Tilstand. (Efter
hed for Bøgeskov og er sikkert Humbert).
almindelig udbredt over hele Lan-
det, hvor saadan findes; dog mangler den paa Bornholm.
En Mængde Fund af den foreligger fra Jylland, Sjælland,
Møen, Lolland og Falster.
Ordenen Oniscomorpha stilles ofte — sammen med
den nærbeslægtede tropiske Orden Limacomorpha — i
Modsætning til de følgende Ordener og kaldes Opisth-
andria ad: med Kopulationsfødder bagved, medens de
følgende Ordner slaas sammen i en Gruppe, der benæv-
nes efter det Forhold, at Kopulationsfødderne sidder foran
påa Kroppen: Proterandria. For denne Gruppe gælder
følgende fælles Karakterer.
7. Kropring altid med mindst 1 Par, hyppigt begge
Benpar, omdannede til Gonopoder, som tjener til Over-
føring af Sæden; & aldrig med accessoriske Lemmer i
Bagenden. ; .
Overlæben med 3 Tænder i den mediane Indbugtning,
hos Colobognatha dog uden Tænder. — Præmandiblen er
ved Hjælp af 2 Hængsler forbundet med Grundstykket.
46
Sideskjoldene er med faa Undtagelser fastvoksede til
Rygskjoldene. Bugskjoldene enten fastvoksede eller frie,
Analleddet altid synligt fra oven og veludviklet, typisk
bestaaende af en Ringdel, 2 Klapper og et Skæl paa Bug-
siden (se Fig. 25). — Stinkekirtler beliggende paa Siderne
af Dyret; ofte mangler de. Tarmkanalen forløber som et
lige Rør.
De nævnte Kopulationsfødder, Gonopoder, har paa
Grund af den store Rigdom paa forskellige Former —
og disse er konstante for hver Art — faaet udstrakt An-
vendelse i Systematiken. — Mundingen af hver Ægge-
leder er omgivet af en kitiniseret Plade, vulva, som be-
staar. af et foran Aabningen liggende operculum og et bag
Aabningen siddende Par bursae; disse sidste er to Mus-
lingeskallignende Klapper, som i deres Indre har en snoet
Kanal, Sædgemmet, receptaculum seminis.
2. Orden Polydesmoidea.
Øjne mangler. Til Gengæld er Antennerne ud-
styrede med et ,fingerformet Organ”, sandsynlig-
vis til Fornemmelse af Lys. Antennernes Tappe
staar i Grupper. paa Ydersiden af 5., 6. og 7. Led;
Endeleddet med 4, undertiden 10, kegleformede
Sanseorganer.
Kroppen bestaar af 19—22, oftest 20, Ringe.
Antallet konstant for samme Art; i flere Tilfælde
har $ en Ring mindre end 9%. Metazoniterne. med
vorte-, tand- eller kølformede Udvækster, hvorved
den hele Skikkelse bliver højst forskellig. Prozoni-
ten altid cylindrisk, danner en forneden. lukket
Ring, som er delvis skudt ind i det foregaaende
Led. Bugskjoldene (med Undtagelse af nogle Bryst-
leds) gerne sammenvoksede med Rygskjoldene.
47
Spiraklerne er forsynede med talrige Kitintæn-
der, som i Indgangen til hvert Trachésystem
danner en Ruse. — Stinkekirtler findes, dog kun
paa ca. hvertandet Led. — Hofterne mangler
Coxalsække. — Undersiden af Tarsus hos & ofte
med en tæt Børsteklædning (til Pudsning af An-
tennerne). — Spindekirtler mangler.
Sædlederne munder i Hofterne paa 2. Benpar.
Kun 1. Benpar paa 7. Ring tjener som Gonopoder.
Fig. 32. Polydesmus complanatus L. Set fra Rygsiden.
(Efter Humbert).
Gonopoden sidder i en rund eller oval Aabning;
den er skarpt adskilt i en inderste Del, Coxit'”en
og en yderste Del, Telopodit”en, som ved Led er
forbundne med hinanden. Coxiten er fastvokset til
Trachéstammen og mere eller mindre med sin
parrede. Telopoditen kan deles i 3 Dele: Femur,
basalt pæreformet fortykket, stærkt børsteklædt,
omslutter en Sædgrube; Tibia, det midterste Parti,
i hvilken den fra Sædgruben kommende Sæd-
rende forløber; den munder gerne paa Spidsen af
Tibia's slanke Endegren; Tarsus, af vidt forskellig
Form, danner sædv. en lang, slank, eller kortere,
bred Skede om Tibia's Endegren.
48
Af denne Ordens mange Familier kan kun een siges
at være hjemmehørende i Danmark. 2 andre Arter, til-
hørende hver sin Familie, er blevet indslæbt og findes
kun i Drivhuse; de behandles nedenfor i Tilknytning til
Polydesmidæ.
1. Fam. Polydesmidæ.
Karakteristisk for denne Familie er, at Sæd-
renden i Gonopodernes Telopodit munder i en
flaskeformet Sædblære, hvis ydre
Munding paa Tibia's Endegren er
omgivet med en Haarklædning
(Fig. 33).
Metazoniterne med Tværrækker
af flade, haarbærende Knuder;
Sidekøle veludviklede.
Fig. 33. Polydesmus Denne Familie er her i Landet re-
mediterraneus Då- præsenteret ved 4 Arter, hvortil kom-
day. Del af Gono-
pod med Sædrende,
mer to ,,Drivhus-Arterf, som skønt de
Sr,og Sædblære, Sb. tilhører hver sin anden Familie, dog
(Efter Attems). behandles her.
Oversigt over Slægterne.
19 Kropsegmenter, med 28 Benpar hos &, 29
hos ESS DE ber LT are SENDE SS ARR PÆ
20 Kropsegmenter, med 30 Benpar hos &, 31
1 KOS ES PR NRE ROR EEETE Res SE Fa EEN HESS BEES os eo o
Rygskjoldenes Sidekøle med 3—5 bagudrettede
Savtænder. Hvidgul til meget blegt brungraa.
81 Om an 1. Brachydésmus.
Sidekøle med 3, sj. 4, haandagtigt udspærrede
Tænder; Farven foroven rødbrun, forneden
lysere. 4—5 mm lang [Drivhusform] 3. Scytondtus.
Metazoniten paa Rygsiden med regelmæssige
Rækker af haarbærende Knuder, men uden
dybere Tværfure. Sidekøle savtandede med
flere; Tænder 55 NER NARRER 2. Polydésmus.
49
Metazoniten paa Rygsiden uden Knuder, men
med en dyb Tværfure. Sidekøle med kun een
Kande IDriviis form | seeren 4. Paradésmus,
1. Brachydésmus Heller.
Temmelig smalle Former, 8—10 Gange saa
lange som brede; 19 Kropsegmenter, baade hos g
og ?; $ med 28, 92 med 29 Par Ben. Metazonitens
Sidekøle med 3—5 bagudrettede Savtænder. Far-
ven hvidgul til meget blegt brungraa. Gonopoder-
nes Telopoditer ligger parallelt med hinanden i
Legemets Længderetning.
Af denne Slægts 70 Arter findes kun een i Danmark.
bEBrysa pers tatzel
. Hovedet overalt beklædt med relativt lange Børster.
Antennerne mere kølledannede end hos Polydesmus-
Arterne.
Halsskjoldet ellipseformet, kantet af en Række høje,
haarbærende Knuder, som ogsaa optræder paa Midten af
Skjoldet. Metazoniterne med veludviklede Sidekøle, som
er forsynet med 3 Tværrækker af flade Knuder, beklædte
med lange Haar; disse sidder i 3 Rækker med 6 i hver.
Sidekølen i Randen med 3—5 haarbærende Tænder. 2. Led
næsten halvmaaneformet med skraatstillede Sidekøle. Anal-
leddet med en Tværrække af Haar, samt med en i Spidsen
haarklædt Udvækst, som rager temmelig langt ud over
Analklapperne. — Disse bærer to Par Haar.
Kopulationsfødderne er, som det i Almindelighed gæl-
der indenfor denne Familie, overordentlig karakteristiske,
Fig. 34. Den proximale, opsvulmede Del, Femur, er især
distalt beklædt med lange Børster; lige uden for hvor
disse hører op, sidder paa Tibia en skarp trekantet Tand.
Tibia og Tarsus, som ikke er skarpt sondrede fra hinanden,
Povl Hammer: Tusindben. 4
50
danner tilsammen et boomerang-agtigt buet Legeme, 4
Gange saa langt som bredt, og tykkest paa Midten, hvor
det bærer en stor, stump Tand; udenfor denne og lidt
Fig. 34. Gonopod
af Br. superus
Latzel. (Efter
Lohmander).
mere distalt sidder en lang, kegleformet
Tand, 3'/)7—4 Gange saa lang som bred.
Indenfor Spidsen af Tarsus sidder 3 tyde-
lige Tænder, hvoraf de to yderste er lange,
kegleformede, medens den midterste er
mere stump. Midt mellem denne Tand og
Tibia's store Konkavsidetand findes den
haarklædte Munding for Sædlederne.
Farven af Br. superus er sædv. blegt
hvidgul med en gennemskinnende mørk
Rygstribe, som markerer Tarmkanalens
Forløb; Benene er næsten helt hvide. I
Spiritus skifter Dyret ofte Farve, saa at
det for- og bagtil bliver mørkere, ofte helt
rødbrunt. 8—10 mm lang, I mm bred.
Denne Årt er udbredt og almindelig
over hele Landet, påa skyggefulde, tilpas fugtige Steder;
ellers stiller den ikke store Krav til de økologiske For-
hold. Meget almindelig findes den i Gartnerier, Kirke-
gaarde og andre Haver. Den er flere Gange fundet i Muld-
varpereder, i eet Tilfælde i et Antal af ca. 100.
Bredere Former, 6—8
Gange saa lange som brede.
20 Kropsegmenter; $ med
30, 2 med 31 Benpar. Me-
tazoniterne (Fig. 35) med 3
Tværrækker af store, flade
2. Polydésmus Latreille.
Kander"Sidekølene med Fig. 35. P. complanatus L.
4—5 bagudrettede Tænder. 2 Kropringe, visende Skulp-
turen paa Metazonitens Ryg-
I de to forreste Rækker af flade. (Efter Humbert).
51
Knuder findes der sædv. 4 i hver, i den bageste
Række 6, hvoraf følger, at disse sidste er de
mindste. Uden for disse 3 Tværrækker sidder
der paa Sidekølens Rygside endnu een eller to
Knuder, hvoraf den bageste er 2—3 Gange saa
stor som den forreste og begge mere eller min-
dre blæreformet opsvulmede. — Stinkekirtlernes
Aabninger er smaa, sidder paa Oversiden, nær
ved Kølens Siderand. Benene i Almindelighed ret
lange, hos $ meget tykkere og længere end hos ?.
— Farven lyst gulbrun, gulgraa eller graabrun.
De danske Arter af denne Slægt er baade bredere og
længere end Brachydesmus superus.
Oversigt over Arterne.
1. Stor, bred, 15—20 mm lang Art, med affladede
Rygknuder. Farven lys, brungul. Gonopoder
med lang, ombøjet, piskelignende, i Spidsen
kort tvekløvet Stamme (se Fig. 36) .........
1. P. complanåtus.
Mindre, smallere, 10—16 mm lange Arter. Ryg-
knuder mere fremtrædende. Farven gulgraa—
graabrun. Gonopoder dybt tvekløvede, deres
længere Stamme krogbøjet med enkel Spids 2.
2. Ryggens Skulptur finere, dens Overflade mat.
Gonopodernes lange Stamme med en lang
Siderrend (Frees 7) Eee 2. P. denticulåtus.
Ryggens Skulptur skarp, dens Overflade med
temm. stærk Glans. Gonopodernes lange
Stamme uden Sidegren, blot med en bred
ikand (Fie 38) 1 sa es TR SR. SEP Cordes:
1. P. complanåtus (Linné) Porat.
[Julus compl. Linné 1761; P. illyricus balticus Verh. 1907,
1922 etc., Schubart 1925. Ikke P. complan. Verh. o. a.].
Stor, bred, 15—20 mm lang Art. Farven lys brungul;
Hoved og Antenner sædv. noget mørkere farvet end Be-
AX
52
nene; baade disse og Hoved som Antenner tydeligt be-
haaret, ellers næsten glat. Antennerne svagt kølleformede,
af Længde med eller lidt længere end Kroppens Bredde,
3. Led er længst.
”" Rygskjoldenes Knuder er flade. Metazoniterne bliver
bredere bagtil indtil 10. Led, 10.—14. er lige brede, bagtil
aftager de i Bredde. Siderandene tydeligt 3—5-tandede,
foran affladede og med et ret-- eller stumpvinklet For-
hjørne Bend over i Forkanten. Side- og Bagranden
g støder sammen i en bagtil vendende Tand
eller Tap, der dog paa de forreste 6—7
Skjolde er mere eller mindre kort og
stump, sjældnere retvinklet.
Analsegmentet med en i Spidsen bør-
steklædt Udvækst, som kun rager lidt ud
over Analklapperne.
Benene er hos &g længere og oftest
tykkere end hos 2. Desuden har &$ paa
Benenes 3 sidste Led mellem de stive
Børster en Mængde Smaaknuder, ufuld-
stændigt ordnet i 2 Længderækker og
" Fig. 36. hver med en kort Børste.
P. complanatus Kopulationsfødderne (Fig. 36) er lange,
RE FONDE den inderste Halvdel af Tibia-Tarsus
den) kølleformet; yderste Halvdel lang, piske-
formet, ved Grunden lige over Sædlede-
rens Munding med en lang, tungeformet Udvækst, som
"dækker over en bred Rende, der findes paa Forsiden af
den inderste Halvdel af Tibia-Tarsus” tynde yderste Del;
denne sidste lidt før Midten ombøjet med kort tvekløvet
Spids. — Mellem Y%s 2. og 3. Benpar ses Vulverne som
et Par ellipseformede, skraat mod hinanden stillede Lege-
mer, som er riflede paa Ydersiden.
Denne Årt er, hvad dens Udbredelse i Europa an-
gaar, en nordøstlig Art, og man mener efter dens Fore-
komst i Sverige og Tyskland at kunne forudsige, at den
kun vil være at finde i det østlige Danmark (Ø. for
53
Store Bælt). De Fund, der til Dato foreligger her fra Lan-
det, modsiger heller ikke denne Antagelse, idet den kun
er fundet (paa mange Lokaliteter) paa Sjælland, de sydl.
Øer og paa Bornholm, hvor den er udbredt og alminde-
lig. Den findes mellem Løvet i Bunden af fugtige Løv-
skove og andre skyggefulde Steder; men den synes at
undgaa kultiveret Jord.
2. P. denticulåtus C. L. Koch.
Smallere og spinklere end foregaaende Art; 10—
15 mm lang. Farven som hos P., complanatus, men kan
ofte have en mørkere eller lysere Tone; Bugsiden altid
blegere end Rygsiden.
Rygskjoldenes Knuder mere fremtrædende end hos
foregaaende Art og alle med en Børste. Metazoniternes
Siderande forsynet med 3—4 tydelige
Tænder, Baghjørnet tydeligt, især
paa de bageste 7 eller flere Segmen-
ter langt kraftigere udtrukket end hos
P. complanatus. — Metazoniter-
nes bageste Række Knuder
bagtil udtrukket i 6 fine, paa
Spidsen mørke Tænder; Side-
knuderne er blæreformede, glinsende.
Benene er længere end Anten-
nerne; hos & fortykkede, og paa In- Fig. 37.
dersiden besat med smaa, børste- P. SNE SR
FEE Uorer i (Efter re
De hanlige Kopulationsfødder,
som afgiver det bedste Kendetegn for denne Art, ses paa
Fig. 37. Deres yderste ”/3 eller mere er dybt tvekløvet i
en bred, i Spidsen smallere og krogformet Stamme, som
bærer Sædlederens Udmunding, og en bag den og bue-
formet henover den gaaende slanke Gren, hvis yderste
Tredjedel atter er dybt kløvet i to Grene.
P. denticulatus er den almindeligst danske Art af sin
Slægt. Den findes paa lignende Steder som foregaaende
54
Årt, men i Modsætning til denne ogsaa i Haver og paa
anden kultiveret Jord. Den er flere Gange fundet i Muld-
varpereder. Den er taget paa mange Lokaliteter Landet
over, dog ikke paa Bornholm, hvor den skal mangle.
3. P. coriåceus Porat.
Denne 10—16 mm lange Art har stor Lighed med
den foregaaende. Ryggens Skulptur dog mere fremtræ-
dende, dens Overflade med stærkere Glans;:de smaa
Tænder, som Rygskjoldenes Bagrand
besidder hos P. denticulatus, findes ikke
hos denne Årt, og kun de 5—6 sidste
Rygskjoldes Bagrandstand trukket ud
over den Linie, som Rygskjoldets Bag-
rand dånner. — Issen er forsynet med
en Længdefure.
Hvad 3's Kopulationsfødder (Fig. 38)
angaar, udviser de stor Forskellighed
fra foregaaende Arts. De er langt min-
Fig. 38. dre dybt kløvede end dennes, næppe til
P. coriaceus Porat. 11alygelen. Den Gren, som bærer Mundin-
Gonopod. (Efter
Pohmande) gen for Sædlederen, er kegleformet, kun
”[g saa lang som den bagved liggende
Gren; denne er ligesom den forreste krogbøjet i Spidsen
og ligger bueformet henover denne.
Denne Art er ligesom den foregaaende udbredt over
det ganske Land (kendes fra Jylland, Sjælland og Born-
holm). Dog optræder den langtfra i saa stort Tal som P.
denticulatus. Den forekommer paa skyggefulde, muldrige,
fugtige Steder, synes at foretrække kultiveret Jord; den
tages ofte sammen med Brach. superus. En enkelt Gang
er den fundet i en Muldvarperede.
[SM Sicyton dt ust CSE Koch:
Denne Slægt tilhører indenfor Polydesmoidea Familien
Sphaerothricopidae, som ellers ikke forekommer i den
palæarktiske Region. En Årt er dog indslæbt i Væksthuse
og Mistbænke og er under disse Forhold taget i Gøteborg
og København.
55
FSicEdrortatusiPorar
Kroppen 4—5 mm lang, 0,5 mm bred, med 19 Led og
29 Benpar hos 9 (i Europa er $ endnu ikke fundet). Over-
siden temmelig kornet, rødbrun, Undersiden hvidlig.
Hovedet er forsynet med et Antal smaa Knuder og
en ikke synderlig dyb Issefure. Antennerne er korte, kølle-
formede, 5. Led længst og tykkest.
Rygskjoldene er udstyrede med en Mængde større
eller mindre, ikke særlig regelmæssigt ordnede Knuder,
som kun paa Analleddet er børstebærende. De større af
Knuderne er ordnede i 4 Længderækker, som især er
tydelige paa de bageste Led, hvor Knuderne er bedst ud-
viklede; Bagkantens Knuder er størst. — Halsskjoldet er
fortil kun lidt buet, men delt i ca. 10 afrundede Flige;
Bagkantens Sider bøjet fremefter. — Sidekølene er temme-
lig veludviklede, med 3, sjældnere 4, haandagtigt udspær-
rede Tandflige, af hvilke den midterste er størst, den
bageste mindst. Sidekølene er paa de mindste Led bøjet
fremefter, hvorved det bageste Hjørne bliver mere afrun-
det end det forreste. Paa de bageste Led, omtrent fra det
13., er dog Baghjørnet spidsere og paa de sidste Led
stærkere eller svagere udtrukket.
Denne Art, der som nævnt ikke er hjemmehørende
i den palæarktiske Region, men kun forekommer her
som indslæbt, er taget flere Gange med Aars Mellemrum
i Botanisk Have og Rosenborg Have, dels i Væksthuse,
dels i fritliggende Bede og Affaldsbunker.] .
[4£. Paradésmus Saussure.
Denne Slægt, som tilhører Familien Fontariidae, er
heller ikke hjemmehørende i den palæarktiske Region,
men een af dens Arter er indslæbt i Drivhuse i flere
europæiske Lande.
Fra alle andre i vore Egne kendte Polydesmus-lig-
nende Former kendes den let ved, at Metazonitens Ryg-
del er glat, uden de sædvanlige knudeformede Forhøj-
ninger; i Stedet for disse findes en dyb, tværgaaende
Fure. Sidekølene har kun en enkelt Tand.
Denne Slægts i Europa indslæbte Art er:
RER oråcikbrst CF LÆKOER:
16—20 mm lang, ca. 2 mm bred, fortil afsmalnende
og paa Oversiden tyndt og kort haaret; med 20 Led, som
bærer 30 Benpar hos $, 31- hos 2 Oversiden er mørke-
56
brun med gulhvide Sidekøle, Undersiden blegere, hvidlig;
yngre Individer er ensfarvet gullige.
Hovedet er glat, men en lang og dyb Issefure; Pan-
den er forsynet med Børster, ordnede i to Rækker, der
strækker sig opad til over Antennernes Rod. — Anten-
nerne længere end Kroppen er bred.
Halsskjoldet er bredere end Hovedet, Forranden buet,
Bagranden næsten ret, Sidefligene fortil afrundede, Bag-
hjørnerne stumpe. — Metazo-
niterne, med Undtagelse af den
første og den sidste, med en
dyb, tværgaaende, ligesom tak-
ket Fure. Suturen mellem Pro-
og Metazonit smukt takket. —
2.—5. Led lige overfor Bene-
nes Fæste forsynet med en'
lille Køl. — Sidekølene er alle
mere eller mindre fortykkede i
Randen, fortil forsynede med
en lille, haarbærende Tand og
med Baghjørnerne, i Særdeles-
hed dem paa 15.—19. Led,
skarpt udtrukne. — Stinkekirt-
lernes Aabninger ses i selve
Fig. 39. P. gracilis C. L. Koch. Kølens Kant, lidt bag Midten.
Gonopod. (Efter Latzel). Benene er længere, end
Kroppen er bred, behaarede
og besatte med Børster; 3's med korte Torne paa Inder-
siden af især 5. og 6. Led,
Gonopoderne (Fig. 39) har et kraftigt, forlænget Basal-
stykke, fra hvilket der udgaar dels en kortere, fremadret-
tet Gren, dels en fire Gange saa lang og flere Gange
bredere Stamme, som er kløvet næsten til Grunden; dens
to Grene begge i Spidsen besat med 4—6 Tænder elle
korte Flige; midt paa den forreste af de to Grene mun-
der Sædlederen,
Her i Landet er denne eksotiske Art kun taget to
Gange: i et Gartneri paa Frederiksberg og i et Væksthus
i Hellebæk.]
3. Orden Nematophora.
Kroppen bestaar af 26 eller flere Ringe, An-
tallet ikke altid konstant for samme Art. Prozoni-
57
ten danner en forneden aaben Cylinder; Bug-
skjoldet deltager ikke i Dannelsen af denne, er
fuldstændig frit.
Trachéstammerne, i Modsætning til foreg. Or-
dens, gaffeldelte, en tredje Gren kan optræde ved
Delingsstedet. Trachéerne, som forsyner Spinde-
kirtlerne, er forgrenede og anastomoserer !
Stinkeporer findes, om de er til Stede, paa
alle Ringe, begyndende paa Nr. 5.
Hofterne for det meste med Coxalsække, enten
paa alle Ringene eller indskrænkede til Benpar
3—11 eller blot til 8. Ring hos $.
Paa AÅnalleddet munder gennem 1—3 Par
Spindegrifler 2—3 Par Spindekirtler.
Sædlederne munder i Hofterne paa 2. Benpar,
eller der er en særlig Penis til Stede. — Altid
mindst eet (det 1.) af 7. Rings Benpar omdannet
til Gonopoder, oftest ogsaa det 2. Par. Ogsaa 6.
Rings bageste Benpar og 8. Rings forreste, eller
— naar dette mangler — det bageste kan være
udformet i denne Retning.
Ordenen Nematophora underafdeles i 4 Underorde-
ner. Heraf falder dog den største Del af Slægterne indenfor
Underord. Chordeumoidea; af denne Gruppes 23 Familier
er kun een repræsenteret i den danske Fauna.
1. Fam. Craspedosomidae.
Oceller sædv. til Stede i et større Antal; et
Tomåsvary'sk Organ findes. Antennerne lange,
slanke, ikke kølleformede.
58
Halsskjoldet lille. 30, meget sjældent 28 Krop-
led. — Hver Metazonit med 3 Par lange, kraftige
Børster, som hver sidder paa en lille, rund Knop;
Metazoniternes Sidedele med Køle eller runde
Bukler. — Stinkekirtler mangler. — 8. Rings
Benpar med Coxalsække. gs 3.—7. Benpar med
Tarsalpapiller. ”s 2. Benpar veludviklet.
Kun 7. Rings Benpar omdannede til Gonopo-
der (se Fig. 41). De forreste Gonopoders Rygskjold
ofte vanskelige at skelne; deres Hofter danner ofte
en fast Pude; deres Trachéstamme og Telopodit
RSSANMIN SÅVE >
Ry SE (ea 4; AGE
SD DE oe: seg Ban: Gi
GIGI
Fig. 40. — Craspedosoma alemannicum Verh., visende Slægtens
typiske Udseende. (Efter Humbert).
sammenvoksede. — De bageste Gonopoders Ryg-
skjold veludviklet, ofte med kraftige Udvækster;
derimod er selve Gonopoderne svage, et Par 1-
eller 2-leddede Rudimenter, som ogsaa helt kan
mangle. (Altid uden Coxalkirtel og Flagella —
se herom S. 76).
Af denne Families ca. 20 Slægter findes kun een re-
præsenteret i Danmark.
1. Craspedosøma Leach-Rawlins.
Øjne sædv. veludviklede, men kan mangle. An-
tennerne lange, tynde, "5:Led'længst:
Kroppen mere eller mindre ormlignende, be-
staar af 30 Segmenter med oftest 50 Benpar hos
59
2, 48 hos g. Metazoniterne uden Sidekøle, blot
med mere eller mindre blæreformet opsvulmede
Bukler, som er bedst udviklede paa de midterste
Segmenter, og med en tydelig Længdefure i Ryg-
gens Midtlinie. |
Af denne Slægts 55 Arter findes kun een i Danmark.
1. Cr. Rawlinsii Leach.
(Cr. simile Verhoeff 1891, 1910, 1916. Ikke Cr. Rawl.
Verhoeff (1895) 1896).
En temmelig robust Art, 11—15 mm lang, ca. 1,5 mm
bred. Af Farve er den ofte ret spraglet; Bundfarven mørkt
brungul med 3 Rækker af sortladne Pletter, den ene, som
ofte flyder sammen til en Stribe, langs Ryglinien, de to
andre paa Siderne; desuden findes langs Ryggen 4 mere
eller mindre fremtrædende Rækker af gule Pletter; Under-
siden og Benene er gullige eller brunlige, blegere end
Ryggen.
Antennerne lange og tynde, 3. Led længst. — Af
Oceller findes hos fuldvoksne Individer paa hver Side
25—28, i flere Rækker i en stor, afrundet trekantet, sort-
glinsende Samling.
Halsskjoldet halvmaaneformet, smallere end Hovedet,
tydeligt udtrukket til Siderne; ligesom de øvrige Ryg-
skjolde med 3 Par smaa Knuder, som hver bærer en kort
Børste. — Rygskjoldenes Sidedele kun lidt udvidede, mest
påa 8.—10. Segment, hvor de er forsynet med blærefor-
met opsvulmede Bukler, hvorimellem Segmenterne er
noget indsnørede, saa at hele Kroppen faar en Antydning
af Perlesnorform.
Hos & er de to første Benpar svage, deres Endeled
forsynet med en stiv Børstebeklædning, de øvrige Led
med enkelte lange, tildels gruppevis staaende Børster
paa Indersiden. Endeleddet paa 3. til følgende Benpar tæt
polstret, særlig 3.—7. Par,
60
Kroppens 7. Segment, som skjuler Gonopoderne, er
paa Bugsiden stærkt blæreformet opsvulmet og lysere
farvet end Nabosegmenterne. — Fig. 41 viser Gonopo-
derne. Det forreste Par danner en Tang; begge Grene er
brede, tykke og seglformet krummede; mellem dem staar,
paa de sammenvoksede Hofter, et Par slanke tilspidsede
Horn, som ved Basis berører hinanden og løber parallelt,
men senere divergerer, Det bageste Par bestaar af to
tværstillede Blade, som mødes ved Siderandene; -det forre-….
ste har et Par korte ydre og et Par lange, kraftige indre
Tænder, hvorimellem der sidder en tungeformet Midter-.
Å B G
Fig. 41. — Cr. Rawlinsii Leach. Å forreste Par Gonopoder, B og
C bageste Par (to forsk. Racer) stærkere forstørret. (A efter Latzel,
B og C efter Lohmander).
lap; det bageste Blad har to temmelig kraftige yderste
Tænder, indenfor disse et Par meget smaa Tænder, mel-
lem hvilke der sidder en kolbeformet Midterlap. De to
Blades Midterlapper er ved en Lamel forbundet med hin-
anden, hvorved det lavt bægerformede Gonopodpar's indre
Rum deles i et venstre og et højre Kammer.
Efter den indbyrdes Størrelse af de bageste Gonopo-
ders Tænder har man opstillet flere Racer af denne Art
(se Fig. 41 B, C); disse Racers Forhold er ikke undersøgt
i Danmark.
Denne Art kendes her fra Landet fra Jylland, Fyen,
Falster, Bornholm, mange Steder paa Sjælland og Ama-
ger; men den er sikkert udbredt og almindelig over det
ganske Land, paa overskyggede og tilstrækkelig fugtige
Steder; især er den almindelig at træffe i sumpede Elle-
moser.
61
Meinert angiver endnu en Art af denne Slægt, Cr.
marmorata Mein., som fundet i Danmark; den skulde af-
vige fra Cr. Rawlinsii ved kun at have 28 Segm., ved at
have en anden Farvetegning samt ved at være mindre,
kun 8 mm lang. Som udredet af Stuxberg (1870) drejer
det sig imidlertid kun om unge, ufuldstændigt udviklede
Individer af Cr. Rawlinsii Leach.
4. Orden Juliformia.
Øjne i Reglen til Stede, medens det Tomås-
vary'ske Organ mangler.
Kroppen med mere end 40 Segmenter; Antallet
varierer indenfor samme Årt, sædvanligt er de
fuldstændig cylindriske; og da Skulpturen gerne
indskrænker sig til fine Længdestriber paa Meta-
zoniten, faar denne Orden stor Ensformighed i
habituel Henseende. — Bugskjoldene sædvanligvis
fastvokset til Rygskjoldene, det forreste i hvert
Par deltager i Dannelsen af Cylindren, hvori
Nabosegmentet stikker ind.
Trachéstammerne ikke gaffeldelte; fra deres
inderste Endepunkt udgaar de fleste Trachéer. —
Stinkekirtler altid til Stede, i uafbrudt Rækkefølge
fra 5.—6. Segment.
Hofterne mangler Coxalsække, ligeledes mang-
ler Spindekirtler.
Sædlederne munder i en Penis bag 2; Benpar.
— Begge 7. Rings Benpar omdannet til Gonopo-
der; dog kan det 2. mangle, men er aldrig ud-
dannet til normale Gangben. Gonopoderne sidder
i Almindelighed skjulte paa Bunden af en Hud-
indposning, fra hvilken de kan skydes ud; deres
62
Bugskjolde er, hvis de findes, altid adskilte fra
Rygskjoldet.
Ordenen Juliformia deles i to Underordener, hvoraf
den største, Spiroboloidea, overvejende omfatter tropiske
Arter. Alle vore Arter tilhører den mindre Underorden
Juloidea, som deles i to Familier.
Oversigt over Familierne.
Metazoniterne kun paa Siderne fint længdefuret.
Analsegmentets Bagrand afrundet (Fig. 42)..
1. Fam. Blaniulidae.
Metazoniternes hele Omkreds mere eller min-
dre fint furet. Analsegmentets Bagrand vinkel-
formet eller løbende ud i en Spids (Fig. 52).
2. Fam. Julidae.
1. Fam. Blaniulidae.
Begge Par Gonopoder ligger frit, ikke paa
Bunden af en Hudindposning. Penis er smal og:
Fig. 42. Nopoiulus palmatus Nemec, næsten udviklet 2.
(Efter Verhoeff).
enten simpelt bygget med een Sædrende og enkelt
Aabning, uden spidse Udvækster paa Siden, eller
med dobbelt Munding.
Den frie, indadvendende Rand af Præmandibe-
lens Grundstykke uden Skraagruber eller Lister,
jævnt afrundet. Forhovedet med brede Labro-
clypealtappe og Tænder.
å's første Benpar for det meste 4—6-leddet,
har mere eller mindre Skikkelse som et normalt
63
Par Gangben, sjældnere reduceret til 1—3 Led;
&s 2. og undertiden ogsaa 7. Benpar paa for-
skellig Maade afvigende fra det normale Udseende.
— ?2s 2. Benpar ofte reduceret.
De forreste Gonopoder med bevægelige, 1-,
sjældnere 2-leddede Telopoditer. Vulverne .afgiver,
i Modsætning til hvad der ellers er Tilfældet,
gode systematiske Kendetegn. — Metazoniterne
aldrig furet paa Ryggen. Analsegmentet jævnt af-
rundet bagtil.
Af denne Families mange Slægter findes 7 repræsen-
teret i Danmark, hver med 1 Art.
Oversigt over Slægterne.
lo" OSSE SUN ER Frees ES RES SØER 2.
Oc lerne EEN RD rr NE MEE 5.
2. Sædv. over 20 Oceller i en stor, afrundet, sort-
on sSEndeRS amin ge eee eee ene 1. Isébates.
Alm. ikke over 10 OQOceller, i en enkelt eller
faa Rækker i en smalt trekantet Samling ... 3.
3. 5—8 QOceller i enkelt Række, sj. nogle Oceller
samlede fortil. Smaa, temmelig lyse, gulgraa-
brune Former. Gonopoder temmelig korte og
tykke; Vulverne uden Børster paa Siderne af
BUGS AE AE ES RIE DER DS ES SEERE 4.
Oceller, sædv. 8—10, de fleste i enkelt Række,
nogle grupperede fortil; hos store Individer
oftest flere, i faa ulige lange Rækker i smal
trekantet Gruppe. Kroppen mere robust og
mørkere. Gonopoder lange, smalle, paa Spid-
sen og nedenfor denne med en Del grove,
børsteformede Flige. Vulver med Børster paa
Siderne af Bursa. — 7—16 mm lang .......
4. Proteroiulus.
4. Rygbørsterne er lange. Segmenterne svagt ind-
snørede. Antenner højest saa lange
som Kroppens Bredde. Vulver korte,
sammentrængte; Gonopoder fladt kræmmer-
-
64
husformede med skraa Aabning, hvis Rande
er tæt og fint fligede. — 6—12 mm ........
2. Choneiulus.
Rygbørsterne temmelig korte. Segmenterne ikke
nævneværdigt indsnørede. Åntenner næ-
sten dobbeltsaalange som Kroppens
Bredde. Vulver med Operculum og Bursa
meget ulige lange; Operculum langstrakt, ved
Basis med et rynket Parti. Gonopoder mod
Spidsen spaltet i to Flige, hvoraf den ene er
kortere, afrundet, med fintandet Rand. — 7—
FSum MAN SEES el 5 ES SEES 3. Nopoiulus.
5. Større Arter. Rygbørster temmelig lange, sær-
liespaarderbageste ed os
Lille, meget smal Art. Rygbørster meget korte,
ogsaa paa de bageste Led. — 7—11 mm lang
T. Boreoiulus.
6. Store Sidepletter grelt karminrøde; i Sprit bli-
ver Dyret efterhaanden blaasort. Vulver lang-
strakte, afsmalnende mod Spidsen. Gonopo-
der se Fig. 50 A. — 9—16 mm lang. 5. Blaniulus.
Store Sidepletter orangegule—gulbrune; i Sprit
beholder Dyret sin lyse Farve eller afbleges.
Vulver korte, i Profil lige saa brede som lange.
Gonopoder se Fig. 51 A. — 10—15 mm.....
6. Archiboreoiulus.
1. Isébates Menge.
Meget slanke Former med veludviklede Øjne,
med talrige Oceller ordnede i flere Rækker i en
stor, afrundet, sortglinsende Samling. Antennerne
er temmelig korte, kølle- eller snarere tenformede;
2., 5. og 6. Led er de kraftigste.
Kropsegmenternes Antal varierende, indtil 50.
Benene temmelig korte, Endeleddet længst. — 3”s
1. Benpar tangformet; 2. Benpar hos ? er for-
svundet.
Denne artsfattige Slægt er repræsenteret ved 1 Art.
65
Faksvaricornisr GER Koch:
[Nemasoma var. C.L. Koch 1863; I. semisulcatus Porat
1866, 69, Meinert 1868, Stuxberg 1870 0. a.]
Traadformet, 8—12 mm lang (9 > &), 0,35—0,45 mm
tyk, med 33—46 Segmenter. Farven mørkebrun med fin,
lys Marmorering, paa hver Side af Kroppen med en
Række store, sorte Pletter (de gennemskinnende Stinke-
kirtler). ÅAntennerne brune, særlig mod Enden af Leddene,
Benene blege, svagt brunlige.
Hovedet med en Issefure, som dog er vanskelig at
se; to smaa Issegruber bærer hver en fin Børste. — Øjet
Fig. 43. I. varicornis. Gonopoder, Fig. 44. I. varicornis C. Koch.
set forfra; det bageste Par (B) Vulve, set fra Siden.
kunstigt rykket ud til Siden for (Efter Brélemann).
at ses. (Efter Latzel).
afrundet trekantet, bestaar af indtil 27 Oceller i 5 skraa
Rækker. — Antenner tydeligt kølleformede, kortleddede,
næsten dobbelt saa lange som Kroppen er bred.
Halsskjoldets Siderande udtrukne til Hjørner; oven-
over disse findes nogle faa fine Længdefurer, i Nærheden
af Mandiblen har de hver et lille Indsnit. — Kropringene
først temmelig dybt under Stinkeporerne forsynet med
5—7 lette og fine Furer; deres Bagrand bærer nogle meget
korte Børster. — Stinkeporerne smaa, ligger foran Midten
af Metazoniten.
Povl Hammer: Tusindben. ) 5
66
Analsegmentet glat, glinsende; Skællet er kort, stumpt;
de stærkt hvælvede Analklapper hver med 3 Haar.
ås 1. Benpar ikke meget afvigende fra de øvrige.
Det 4. Led med en meget kraftig, spids, mod Basis af
Benet rettet Tand, som er lige saa lang som Leddet selv.
— Gonopoderne (se Fig. 43) rager tydeligt frem, det forre-
ste Par længere end det bageste. Den inderste Gren af
det forreste Par er smal, i Enden bredere og paa Yder-
siden med en lille Hage. Den yderste Gren er bredere,
ikke meget kortere og besat med nogle faa stive Børster
i en Række. — Det bageste Par Gonopoder er nærmest
kolbeformede, fortil ved Grunden af ,,Halsenf med 3—4
stive Børster. — Vulverne (se Fig. 44) med 6—8 lange,
kraftige Børster mod Spidsen. Operculum er fladt,
kun lidt længere end Bursa, der er stærkt hvælvet fra
Side til Side.
Denne Art er et typisk Barkdyr. Den findes saa at
sige altid under Barken paa væltede Træstammer og un-
der Barken paa Stubbe og Hegnspæle i vore Løvskove.
Da den tillige altid optræder selskabeligt, er dette lille,
traadformede Dyr let kendeligt alene paa Antallet, i hvilket
det forefindes paa de nævnte Lokaliteter.
I. varicornis er hidtil kun taget i Nordsjælland og paa
Bornholm, hvor den begge Steder er udbredt og alminde-
lig; sandsynligvis er den udbredt over det ganske Land.
2. Chonelalus Brolemann.
Kortere, ikke saa traadagtige Former som den
foreg. — Oceller i en enkelt Række, sjældnere
nogle faa grupperet fortil; 2. Benpar hos ? nor-
malt udviklet. — Gonopoder og Vulver, som er
de eneste sikre Slægts- og Artskendetegn indenfor
denne Familie, ogsaa meget afvigende.
Denne Slægt tæller 5 Arter, hvoraf 1 er dansk.
67
1. Ch. palmåtus Némec.
Slank, 6—12 mm lang, & lidt kortere end Y%, 0,4—
0,6 mm tyk. Mørkebrun; 35—48 Segmenter; paa hver Side
med en Række store, sorte Pletter.
Hovedet ligesom hos foregaaende Art med en Isse-
fure, som dog vanskelig ses; paa hver Side af den en
Fig. 45. Ch. palmatus
Némec. Bageste og forre- Fig. 46. Choneiulus palmatus Némec.
ste Gonopoder. Vulve, set fra Siden.
(Efter Lohmander). (Efter Brélemann).
lille Grube med en fin Børste. — De 6—8 OQceller vel
adskilte, i en enkelt Række; nogle faa kan være gruppe-
ret ved dens Forende. — Åntennerne en Ubetydelighed
kortere end Kroppens Bredde, sjældnere lige saa lange
som denne.
Halsskjoldets Siderande udtrukne, ikke furede. Krop-
ringe yderst glatte og glinsende; Metazonitens Underside
fint furet, Bagranden med korte Børster. — Stinkeporerne
beliggende i Metazoniten, langt fra Suturen. — Analklap-
per svagt hvælvede, med faa Børster.
ås 1. Benpar uden Tand. Sidste Led (5.) længst, for-
synet med flere Tænder i den brede, yderste Ende.
BE
68
Gonopoderne er af meget simpel Bygning (se Fig. 45).
De forreste er lange, slanke, uden Sidegren; de ligger
tæt op til hinanden med deres indad vendende Rand,
viger lidt ud fra hinanden i den yderste Tredjedel, for
atter at forenes og tilsammen danne en jævnt afrundet
Spids. — De bageste Gonopoder er nærmest skeformede,
med brede, opfrynsede Ender. — Vulverne (Fig. 46) korte,
sammentrængte, lige saa brede som lange; uden Børster
paa Siderne af Bursa. É
Denne sikkert oprindelig indslæbte Art var længe
kun kendt fra faa danske Lokaliteter: Botanisk Have og
Rosenborg Have i København og Bølshavn og Ypnasted
ved Svaneke. Senere har den vist sig at være almindelig
i Gartnerier, paa Kirkegaarde, og lignende synantrope
Lokaliteter paa Bornholm, hvad der i høj Grad støtter
Formodningen om Dyrets oprindelige Indslæbning.
3. Nopoillus Menge.
Denne Slægt, som i lange Tider regnedes under
Slægten Blaniulus sammen med den foregaaende
Slægt, kan kun kendes fra denne ved Antenner-
nes Længde (gælder de danske Arter) samt ved
Vulver og Gonopoder. Den optræder i Danmark
med een Årt.
1. N. armåtus Némec.
[Blaniulus venustus Meinert 1868 (ex parte), Stuxberg 1871
(ex parte), Latzel 1884; Nopoiulus pulchellus Verhoeff
1907, Lohmander 1923; N. subtilis Brélemann 1921, 19231.
Slank, 7—13 mm lang (3 < 9), 0,5—0,7 mm bred. 35—
43 Kropringe; blegere end foregaaende Art, lysebrunt
marmoreret med en Række brune Pletter paa hver Side
af Kroppen.
Hovedet ligesom hos den foregaaende Art med en
utydelig Issefure og et Par Gruber, hver med en kort
Børste. — Åntenner lange, næsten det dobbelte af Krop-
69
pens Bredde (det eneste praktisk anvendelige Kendetegn,
hvorved den kan skelnes fra den foregaaende Art). — De
5—7 Oceller sidder i en enkelt Række.
Halsskjoldets Siderande udtrukne til Hjørner, Midt-
partiet med Furer, Kropringene yderst glatte og glinsende,
Metazoniten paa Bugsiden med fine Striber; Stinkeporerne
anbragt som hos foregaaende Art. Analklapperne heller
ikke afvigende fra dennes.
å's 1. Benpar meget svære; 4. Led med en lang (paa
Længde med Leddet selv), kraftig, indadrettet Udvækst,
Fig. 47. N. armatus Némec. Fig. 48. N. armatus Némec.
Bageste og forreste Gonopo- Vulve, set fra Siden.
der. (Efter Lohmander). : (Efter Brolemann).
som midtpaa er udstyret med en kraftig Børste. — Det
forreste Par Gonopoder (se Fig. 47) er et Par lange,
smækre Grene, som ligger tæt op til hinanden; ved
Grunden et Par stumpe Sidegrene, knap halvt saa lange
som Indergrenene; set fra Siden er dette Par Gonopoder
svagt krummede. — Det bageste Par Gonopoder er et
Par brede, i Spidsen lidt tilspidsede Legemer, som til
Forskel fra nærstaaende Arter ikke er fryndsede i Spid-
sen, blot besat med faa, fine Tænder. — Vulver temmelig
korte, med Operculum og Bursa meget ulige lange (Fig. 48);
Operculum langstrakt, den basale Halvdel stærkt rynket.
70
Hos Meinert opføres denne Art sammen med den føl-
gende under Navnet Blaniulus venustus, om hvem det
siges, at den er ,,meget almindelig og meget udbredt”. —
Nopoiulus armatus Némec kendes imidlertid kun fra een
dansk Lokalitet, idet den er taget under Urtepotter i
Rosenborg Have. — Om dens Forekomst i Sydsverige,
hvor den er vidt udbredt, siger Lohmander: ,,Mest træffes
den i gamle Haver og Parker samt i Drivhuse, saavel
som paa Kirkegaarde og ved Ruiner; men undertiden
ogsaa paa mere naturlige Lokaliteter",
4. Proteroiulus Silvestri.
Her til Lands er denne Slægt repræsenteret ved een
Art, Pr. fuscus.
1. Pr: fuscus"”Am Stein:
[For denne Arts usædvanlig indviklede Synonymik er gjort
Rede i Lohmander: Sveriges Diplopoder 1925 S. 29.]
Mere robust og mørkere farvet end de foregaaende
" Arter; 35—48 Segmenter, 7—16 (sædvanligvis 10—12) mm
lang, 0,6—0,8 mm tyk; de mørke Sidepletter ses: kun paa
unge Individer. Ben og Antenner er gulligbrune.
Issefure ses ikke, de to børstebærende Issegruber er
ualmindelig smaa. — Antennerne er 1/2 Gang saa lange
som Kroppens Bredde. — 7—10 Oceller er det alminde-
ligste Antal, i en enkelt Række, om hvis Forende der
sidder grupperet enkelte Oceller; hos store Individer op
til 20 Oceller, som danner et smalt trekantet ,,Øjef.
Halsskjoldets Siderande trukket ud i tydelige Hjør-
ner, inden for hvilke der findes en svag Længdestribning
af 2—4 Striber, tiltagende i Længde mod Midten. —
Kropringene ikke saa glatte og skinnende som hos de
foregaaende Arter, idet de ikke sjældent er fint kornede.
Sidefurerne forløber ogsaa et Stykke ind paa Prozoniten,
og den øverste af dem er ved en ganske fin Fure for-
bundet med sin foran og bagved liggende Nabo. Metazoni-
tens Bagrand bærer fine Børster. Stinkeporerne er meget
smaa, liggende højt oppe paa Metazoniten. — ÅAnalseg-
71
mentet som hos de foregaaende Arter, men Analklap-
perne er stærkt hvælvede.
å”s 1. Benpar omdannet til et Par smaa Kroge, hvis
Basis er stærkt fortykket, mørkebrun, medens deres Spids
er tynd og gennemskinnelig. 3.—følgende Benpar har
påa tredje- og næstsidste Led gennemsigtige, lancetfor-
mede Haardannelser.
Gonopoderne ligger ganske fri, bagudrettede. Det
forreste Par (Fig. 49 A) lange, smalle, bøjer sig lige ved
Grunden mod hinanden, berø-
rer herpaa hinanden, skilles,
naar Halvdelen af Vejen mod
Spidsen er tilbagelagt, og be-
rører atter hinanden ved Spid-
serne. De er forsynede med
et Par smaa Sidegrene, "/3 saa
lange som Hovedgrenene; hine
har i Spidsen 4—5 stive Bør-
ster. -—— Det bageste Par Go- A B C
nopoder (49 B) er tynde, ved Fig. 49. Pr. fuscus Am Stein.
Basis stærkt bueformet krum- Å: Forreste Par Gonopoder
mede, bliver lidt SEES rERnlod KR BD ERE
Spidsen, som er delt op i 6—
7 Flige. — Vulver ret korte, kun lidt længere end de er
brede, Operculum og Bursa oftest lige lange; paa Siderne
af Bursa nogle faa, stive Børster (se Fig. 49 C).
Denne Årt er taget paa mange forskellige Lokaliteter
i alle Landsdele og er en af vore alleralmindeligste
Diplopoder, som forekommer overalt paa overskygget Ter-
rain, saavel i Naaleskov som i Løvskov, i sammenhæn-
gende Træbevoksninger og under enlige Buske og paa
saavel mindre som meget fugtigt Terræn.
Et interessant biologisk Forhold afslører de mange
Fund af denne Art: && er uhyre sjældne. I et Materiale,
samlet paa Sjælland, af ca. 120 Dyr fandtes kun 1. Det
synes, som om Hyppigheden af g& stiger i nordligere
Egne (saaledes 1 $:50 99 paa Gåteborgegnen, 1 $:200 99
i Slesvig-Holsten).
"2
5. Blanialus Gervais.
Kroppen som hos de foregaaende Former ret
tynd, hos levende Individer hvidgul. Stinkekirtler
gennemskinnende karminrøde, sjældnere brungule.
— Øjne mangler, kun meget sjældent kan et en-
kelt Par Oceller være udviklet. ÅAntennerne er
svagt kølleformede, 2. Led er længst. — Antallet
af Kropsegmenter stærkt varierende. Benene
temmelig korte, Endeleddet længst.
gs første Benpar 5- (m. sj. 6-) leddet, tang-
formet, Tarsus med en indadvendende Tand. ?%s
2. Benpar forsvundet. — Gonopoderne temmelig
simpelt byggede, rager tydeligt frem.
Denne Slægt, hvori forhen indbefattedes Størstedelen
af Familiens Arter, men som nu er stærkt udspaltet, findes
her til Lands med 1 Årt.
1. Bl. guttulåtus Bosc.
Slank, noget traadformet, 9—16 mm lang, 0,4—0,6 mm
bred, med 40—59 Segmenter. Glat og glinsende, hos le-
vende eller nylig dræbte Individer hvidgul med en Række
grelt karminrøde Pletter paa hver Kropside. I Sprit bliver
Dyret efterhaanden blaasort. Benene temmelig korte, hver
med en kraftig Klo, som ved Grunden har en Biklo.
Hovedet uden Issefure, men med det sædvanlige Par
haarbærende Gruber. — Antennerne lange, næsten dob-
belt saa lange som Kroppen er bred. Øjne mangler fuld-
stændigt.
Halsskjoldets Siderande noget hjørneagtigt udtrukket,
og forsynede med nogle faa Længdefurer. — Furerne paa
Metazoniten ret fine og begynder temmelig dybt under
Stinkeporerne. Metazoniternes Bagrand besat med fine,
især paa de bageste Segmenter temmelig lange Haar. —
73
Prozoniten viser ophøjede Længdelinier, der naaer højere
op påa Ryggen end Furerne paa Metazoniten og efter-
haanden bliver kortere opad; paa de forreste Segmenter
staar disse Linier foroven ved Tværlinier i Forbindelse
med hinanden; foran disse er Prozoniten tydelig kornet.
— Stinkeporerne meget smaa, beliggende paa Midten af
Metazoniten. — Analsegmentet glat.
ås 1. Benpar 5-leddet; næstsidste Led er meget stort,
krogbøjet, fortil udbredt og udadtil trukket ud i et stumpt
Fremspring, som bærer to ulige
- store Tænder. De forreste Benpar,
med Undtagelse af det 2., har paa
4., 5. og 6. Led en Beklædning af
skinnende, lancetformede Haar.
Gonopoderne rager temmelig
langt ud, Spidsen naar udover Hof-
terne af de to følgende Benpar. Det
forreste Par er længst, dets korte
Sidegrene er besat med lange Bør-
ster i Spidsen. Det bageste Par (Fig.
50 A) er lange, mod Spidsen noget
bredere, parallelt løbende; i Spidsen
erkdendelmr fortænder ksmellem
hvilke der sidder 3 lange Flige,
hvoraf den inderste er kortest; ved Fig. 50. Blaniulus guttu-
Grunden af den inderste Tand er latus Bosc. Gonopod Å,
etslille Jer, So BES ERE] be- HERREN EE
grænses af en lille, spids Tand. —
Vulverne (Fig. 50 B) langstrakte, mod Spidsen afsmalnende,
med 5—6 tætstillede Børster paa hver Side af Bursa.
Af denne Årt foreligger Fund fra Haver, Anlæg og
Gartnerier i og omkring København og fra Dalum Land-
brugsskole paa Fyn; paa Bornholm er den taget paa flere
forskellige Lokaliteter, der ligesom de øvrige nævnte viser,
at den er udbredt ved Menneskets Hjælp.
Den er een af de faa Diplopoder, der optræder som
Skadedyr paa levende Planter; saaledes har man fra Tid
til anden her i Landet fundet den i Færd med at begnave
74
Jordbær, ung Vaarsæd, spirende Ærter og Bønner. Ingen
Steder har den dog optraadt saa talrigt, at dens Angreb
har faaet nævneværdig Betydning.
6. Archiboreoiuilus Brolemann.
Denne Slægt staar den foregaaende saa nær,
at en Undersøgelse af Gonopoder eller Vulver er
nødvendig til sikker Adskillelse fra denne.
Den er repræsenteret i Danmark med een Årt.
1. A. pållidus Brade-Birks.
Med Hensyn til Form, Størrelse og Farve ganske
som Bl. guttulatus, dog er de gennemskinnende Stinke-
kirtler orangegule eller gul-
brune, og Dyret beholder i
Sprit sin lyse Farve eller af-
bleges.
Fig. 51 A viser den ene af
de bageste Gonopoder; som
det ses, er disse kraftigere end
foregaaende Arts, forsynede
med smaa Torne ved Grunden
af den fligede Del, som er
langt kraftigere udviklet og har
mange flere Flige end hos Bl.
guttulatus. — Vulverne (Fig. 51
B) er korte, i Profil ikke læn-
gere end brede.
Fig. 51. Arch. pall. Br.-Birks. Om denne Arts Udbredelse
A bageste Gonopod, B Vulve. i Danmark vides endnu kun
(Efter Lohmander). lidt. Paa Sjælland er den taget
i et Væksthus ved Svinninge-
gaard mellem Holbæk og Kallundborg, ved Kastrupgaard
ved Ringsted, hvor den havde gnavet unge Runkelroer,
og i Dyrehaven ved København. Paa Falster er den taget
ved Kringelborg ved Nykøbing, hvor den ogsaa, ved at
gnave spirende Sukkerroer, havde forsøgt sig som Skadedyr.
75
7. Boreoiulus Brolemann.
Kroppen meget tynd, traadformet. Antenner
stærkt kølleformede. Ryggens Børster yderst korte.
1. Benpar rudimentært. Ved disse ydre Karak-
terer kendes den let fra de foregaaende 2 Slægter.
Den optræder i Danmark med 1 Art.
1. B. ténuis Bigler.
En traadformet, 7—11 mm lang Art med indtil 45
Segmenter. Hele Legemet af en ensartet smudsighvid
Farve, der ikke forandres i Alkohol. De gennemskinnende
Stinkekirtler lysegule—brunrøde.
Hovedet har midtpaa og bagtil en paafaldende stor
Indbugtning, hvorimod Issefure mangler. De to haar-
bærende Gruber findes. — Antenner lange, kølleformede,
5. og 6. Led stærkt opsvulmede, — Øjne mangler.
Furerne paa Metazoniterne begynder først dybt under
Stinkeporerne. Bagranden af alle Metazoniter med en
Række yderst korte, spredte Børster, denne Arts bedste
ydre Kendetegn. Ånalsegmentets Bagrand afrundet,
uden Tap.
1. Benpar er rudimentært, med Rudimenter af Kløer
og med 4—5 korte Børster.
De forreste Gonopoder er bygget hovedsagelig som
hos Bl. guttulatus, bladformede, mod Spidsen afsmalnende,
bagtil med en ribbeagtig fremspringende Median. Det
bageste Par er lange, stærkt bagudkrummede; det slanke
Skaft har korte Pigge paa den konvekse Rand og bærer
yderst en muslingskalformet Dannelse, der er trukket ud
i en Tand; fra det Indre rager 4 bueformet krummede,
lange Naale frem.
B. tenuis er først for nylig erkendt som tilhørende
Danmarks Fauna. Hidtil er den kun fundet paa Bornholm,
hvor den er ret alm. i Haver, Anlæg, Gartnerier o. lign.
Steder, hvortil den ved Menneskets Hjælp har kunnet
brede sig.
76
2. Fam. Julidae.
Begge Par Gonopoder ligger skjult paa Bun-
den af en Hudindposning, fra hvilken de kan sky-
des frem. Penis:-bred,. med: 2 Spermåakanalersk?
Aabninger og 2 Spidser paa Siden af Enderanden.
— Den frie, indadvendende Rand af Præmandibe-
lens Grundstykke med 2 skraat liggende Gruber,
ovenover hvilken der findes 2 Lister. Foørhovedet
uden labroclypeale Tappe eller Tænder.
Hvert Ben i 3”s første Par er omdannet til en
kort, paa Midten skarpt bøjet Krog, bestaaende af
Fig. 52. Tachypodoiulus albipes C. Koch. Voksen 2. Typisk Re-
præsentant for Fam. Julidae. (Efter Humbert).
2—4 Led, eller det er en stump Tap, der gerne
i den frie Ende er beklædt med Børster.
Metazoniterne er i hele deres Udstrækning
. hos de fleste Arter furet, hos nogle meget skarpt.
Analsegmentet bagtil enten afrundet (sjældent),
vinkelformet eller trukket ud i en Tap, som rager
ud over Analklapperne.
Forreste Gonopoder uleddede, yderst sjældent
er et rudimentært Telopoditled til Stede, med eller
uden en Flagellum. — De bageste Gonopoder lader
sig søndre.i en. Coxit og entTelopodit Corte
er for det meste trukket ud i et ,Midterblade
der enten helt til Grunden er skilt fra Telopodi-
77
ten og da mere eller mindre solidt omslutter de
forreste Gonopoder, eller det danner et Hele sam-
men med Coxit'ens Grunddel og Telopodit'en.
Denne Familie danner Hovedmængden af den palæ-
arktiske Regions Diplopodfauna; her til Lands optræder
den med 17 Arter, fordelt paa 9 Slægter.
Oversigt over Slægterne.
[Kun til danske Arter er taget Hensyn.l]
1. Ryggen med 2 gule Længdebaand............ 28
Ryggen uden gule Længdebaand ............. 4.
2. Analsegmentet bagtil afrundet eller vinkelfor-
met; 8—12 mm lang .......... 7. Brachyiulus.
Analsegmentet bagtil med en spids Tap, som
rager ud over Analklapperne; større Former,
ME AOkmmelange, SEE nere DD ML Sy
3. Mørkebrun med mørkegule Længdebaand; Isse-
gruber findes; 17—23 mm lang. 7. Brachyialus.
Sort med gule Længdebaand; uden haarbærende
Issegruber; 20—40 mm lang..:... 9. Architlus.
4. Analsegmentet bagtil afrundet eller vinkelfor-
MS ERE HI SES SE SUN NERE NES DSE SØN EDEN SE
Analsegmentet bagtil trukket ud i en spids
Tap, som rager ud over Analklapperne ..... 16)
5. Analskællet med en kraftig, krum, fremadrettet
4
ande ISSN oe Le SELE RR 1. Unciger.
. 2. Cylindroiulus.
6. Analsegmentets Tap i Tværsnit rund; lyse,
sraabrungule ARE sas FEDE se se ERE es de
Analsegmentets Tap i Tværsnit som et omvendt
V; mørke, brune—brunsorte Arter ......... 9
7. Analtappen kort, i Spidsen opsvulmet ........
2. Cylindroiulus.
Analtappen lang, spids; Spidsen noget nedad-
BØJ SEN SEE fo SEE se ENE ER FARE de SA ae 8.
8. Alle Metazoniter tydeligt og tæt furet; Stinke-
porer oftest meget smaa .... 8. Leptophyllum.
Metazoniter temmelig spredt og ikke særlig dybt
furet. Stinkeporer store og tydelige.........
2. Cylindroiulus.
78
9. Sædvanligvis flere end 50 Kropled; relativ stærk
Behaaring; 18—25 mm lange Former.,......
5. Ophyitlus.
Sædvanligvis færre end 50 Kropled; relativ
svag Behaaring 5.581 5463 sys] OS ERR 10.
10. Større, 15—30 mm lange Former; 2's 2. Ben-
par med en Udvækst paa Indersiden af Hof-
ENE ALE JL DN. re SDEEkE REESE SR. METIS res ca BORE SMEDE 11.
Mindre, 11—17 mm lange Former; gs 2. Ben-
par uden Hofteudvækst. Ikke over 45 Krop-
Ved ss TES BLE an SS SA so FE RER she SERENE 12:
11. 3&s Hofteudvækst veludviklet; 1. Benpar see
FORME fS 235 3 7.622-5- S SEPSØRERSESERNNEER 3. Julus.
ås Hofteudvækst meget kort; 1. Benpar krog-
FOrM ELSE er ERE 4. Leptoidlus.
12. Metazoniternes Stribning regelmæssig og dyb;
Suturen slaar foran Stinkeporerne en Bugt.
Gonopoderne rager ikke frem ... 4. Leptoiulus.
Metazoniternes Stribning uregelmæssig og svag;
Suturen ret. Gonopoderne rager ud af 7.
Kropled EKS SEES ARENSE 6. Microiulus.
i Unciger Brandt.
Denne Slægt er særdeles let kendelig; foruden
ved den i Bestemmelsestabellen omtalte Tand,
; som fra Analskællet rager fremad
mellem de to bageste Par Ben,.
kendes den ogsaa let rent habi-
tuelt paa. sit svære, robuste, stærkt
haarede Legeme, samt ved de dybe
Fig. 53. Unciger foe- Furer i Metazoniterne.
tidus C. Koch. De
tre bageste Kropled Af denne Slægts 3 Årter findes 1
samt Analleddet med hos os.
Analskællets Torn.
(Efter et helt sam- Ur foetidus CE LÆKOCEE
menrullet Eksem-
plar). Stor, robust, 20—26 mm lang, 1,2—
2,0 mm bred Art med 38—45 Segmen-
ter; langhaaret, begsort, mørkt brun, eller hyppigst graa-
brun; Undersiden og Benene er blegere.
79
Hovedet med mere eller mindre tydelig Issefure, de
haarbærende Issegruber mangler. Antenner 1'/, Gange
saa lang som Kroppen er bred, 2. Led længst. — Oceller
meget tydelige, staaende i en halvkreds- eller trapezfor-
met Gruppe.
Halsskjoldets Siderande danner et Par afrundede Hjør-
ner og er forsynet med 6—13 Længdefurer. Metazoniten
groft furet; Furerne naar ikke helt Bagranden. Metazoni-
terne er iøvrigt stærkt hvælvede, ved Basis indsnøret,
hvorved Dyret faar sit let perlesnorformede Udseende; i
Bagranden bærer alle Metazoniter lange, tynde, udstaaende
Haar. — Stinkeporerne er meget smaa, de ligger lige bag
Suturen.
Analsegmentet er bagtil afrundet, eller vinkelformet,
langt behaaret, Analklapperne hvælvede, Analskællet bæ-
rer en fremadrettet, krumt dolkformet Torn (Fig. 53), som
ligger op mod Bugsiden, mellem de bageste Benpar. —
Benene er temmelig korte, stærkt behaarede, Endeleddet
med stive Børster.
ås 1. Benpar krogformede; de øvrige Ben har paa
næstsidste Led en tandformet, meget stærkt fremsprin-
gende Hoftepude; tredjesidste Led besidder en lignende,
men meget svagere. — Kopulationsfødderne (Latzel II.
Taf. XIV Fig. 174) korte, meget vidt aabne, ad: Vinkelen
mellem de to Par Gonopoder er meget stump; det forre-
ste Par ligger mere eller mindre skjult under Midter-
bladet. — Det bageste Par er meget udbredte og løber
ud i en spids Tand, bag hvilken der findes en stor krog-
formet Udvækst. Flagella er meget tydelige.
Denne Art findes paa saa at sige al Slags Jordbund,
Sand, Ler eller Muld, og baade i Skove og i helt skov-
løst Terræn; paa Kirkegaarde og i Haver under Sten; i
Skovene under Mos og gammelt Løv, paa Skraaninger til
Vandløb og Mergelgrave under Græsset.
Foruden mange Steder paa Sjælland og Bornholm er
den taget i Jylland ved Haderslev og ved Raabjerg Mile;
den findes sikkert udbredt over hele Landet.
80
2. Cylindroiulus Verhoeff.
Sædvanligvis smaa, graabrune eller graagule
Årter, som mangler Issegrube, og som kun i en-
kelte Tilfælde har Analsegmentets Bagrand truk-
ket ud i en Tap, der da er cirkelrund i Tværsnit.
— Ligesom de øvrige af Familiens Slægter (dog
m. Undt. af Nr. 7 og 9) er de bageste. Gonopoders
Coxit fortil trukket ud i et Midterblad, som helt
fra Grunden er skilt fra Telopoditen, men ligger
tæt op til de forreste Gonopoder og danner et
Hele med disse.
Slægten er i den danske Fauna repræsenteret ved 7
Arter, hvoraf dog de 2 er ,,Drivhusarterf?.
Oversigt over Arterne.
1. Analsegmentet bagtil afrundet eller vinkelformet 2.
Analsegmentet bagtil trukket ud i en Tap.... 5.
2. Stor, svær, sort Art (unge Individer graa); Hals-
skjoldets Siderande afrundede. 20—35 mm
Lane Sa Lee GE RAK INSEE 1. C. londinénsis.
Mindre, 9—18 mm lange Arter, Halsskjoldets
Siderande skraat tilspidsede ............... 3.
3. Metazoniten tæt og dybt furet. Farven mørke-
brun—sortebrun, Undersiden lysere. Vulver
lange. Operculums Endeparti tungeformet for-
længet. Gonopoder som Fig. 60. 12—18 mm
(Drivhus are Sea REE 6. C. truncbrum.
Metazoniten temmelig sparsomt og temmelig
dybt furet. Farven graabrun; Siderne marmo-
rerede, hver med en Række mørke Pletter;
Undersiden lysere. Vulver korte. 9—15 mm
HEN Of SEERE ARE RE SETE RB TA ERE Er 4.
4. Gonopoder som Fig.55A. (Vulver som Fig. 57AÅ)
2. CS frrsis:
Gonopoder som Fig. 56. (Vulver som Fig. 57 B)
3. C: britannicus:
Gonopoder som Fig. 61. (Drivhusart) ......... i
TC. parisiornmm
81
5. Analsegmentets Tap kort, i Spidsen opsvulmet
ARE NSI varm
Analsegmentets Tap lang, spids..... omesndtidus
1. C. londinénsis Leach.
Stor, tyk, haarløs, 20—35 mm lang, 1,6—3 mm bred
(& længere og tykkere end $), med 41—50 Segmenter.
Farven sortebrun—sort, de enkelte Segmenters Bagrand
ofte kobberglinsende. Analklapperne altid lysere.
Hovedet er forsynet med en dyb Issefure, — Øjnene
bestaar af oftest 46 Oceller stillede i 6 skraa Rækker. —
Fig. 54. Cylindroiulus londinensis Leach. Til venstre: Forreste
Gonopoder med Flagellum, G; A er Gonopoden, C Midterbladet.
— Til højre: Bageste Gonopoder, B. (Efter Verhoeff).
Antennerne er en Ubetydelighed kortere end Kroppens
Bredde.
… Halsskjoldets Sidedele halvmaaneformet' afrundede,
forsynede med 2—3 yderst fine, undertiden utydelige
Striber. — Metazoniten glat, haarløs, fint og ikke særlig
tæt furet af Striber, som ikke naaer Bagranden.— Stinke-
kirtlernes AÅabninger er smaa, beliggende paa eller tæt op
til Suturen; denne er ret eller lige foran Poren lidt
fremadbugtet. — Analsegmentets Bagrand vinkelformet,
Klapperne med sædvanligvis 3 Par Haar.
Øs 1. Benpar smaa, krogformede, gennemskinnelige.
— 1. Par Gonopøder er store, mod Spidsen noget afsmal-
nende, udadrettede; Spidsen bredt afrundet (set fra Fladen).
Povl Hammer: Tusindben. 6
82
Set fra Siden (Fig. 54) er de ved Grunden brede, den
yderste Halvdel temmelig stærkt afsmalnende; Spidsen
bøjet bagud, danner en lille Udvækst. En kraftig Flagel-
lum findes. Midterbladet næsten lige saa langt som de
forreste Gonopoder; i Spidsen har det ligesom "disse
smaa papilløse Kitinknuder eller -folder. — De bageste
Gonopoder er ogsaa temmelig brede, med afrundet Ende-
afsnit og med et afrundet, fremspringende Parti; ovenover
dette og skilt fra dette ved en Indbugtning findes et tan-
det eller fliget Parti lige under Spidsen.
Denne Art er et af vore alleralmindeligste Tusind-
ben, som findes i alle Egne af Landet. En Mængde Fund
fra nyere Tid paa Sjælland og Bornholm viser, at den
foretrækker kultiveret Jord, især fed Muld, og at den fin-
des meget almindelig paa Marker og Haver.
2. C. frisius Verhoeff.
[Julus luscus Meinert 1868, Stuxberg 1871, Porat 1889 (ex
parte). Ikke C. luscus (Latzel 1884) Verhoeff.]
Slank, lys gulbrun, glinsende, 9—15 mm lang, 1,2—
1,3 mm bred, med 37—46 Segmenter. Stinkekirtlernes Aab-
ninger omgivet af et lyst Felt; bagved og skraat nedenfor
Aabningerne skinner Kirtlerne igennem og danner en
Række sorte Pletter, som navnlig ses paa unge Individer;
de forreste Segmenter ofte med mørkere Tværbaand.
Sædvanligvis findes en fin Issefure. Overlæben med
4 børstebærende Gruber. — Antenner korte, ikke paafal-
dende tykke, fint behaarede. — Oceller flade, sammen-
flydende til en sort Flade; en stærk Lupe er nødvendig
til at skelne de enkelte QOceller; disse varierer meget,
baade i Antal og Størrelse, staar sædvanlig i et Antal af
18—28 i skraa Rækker.
Halsskjoldets Sidedele skraat tilspidsede. — Metazoni-
terne sparsomt og ikke særligt dybt furede. Stinkeporerne
ligger paa Metazoniten lige ved Suturen, ofte berørende
denne, som er ret. — Ånalsegmentets Bagrand er afrun-
det, Analklapperne glatte, kun svagt behaarede.
83
ås 1. Benpar er et Par smaa, gennemskinnelige
Kroge. Begge Par Gonopoder (Fig. 55 ÅA) svage, Flagellum
lang, rødlig. Ses det forreste Par Gonopoder fra Siden,
kan man skelne en bredere Grunddel og en slankere
Yderdel, der kun er ”/3—"/2 saa bred som Grunddelen, og
som har en jævnt afrundet Spids. Midterbladet, som sid-
der paa Grunddelen af det forreste Par, af samme Bredde
som disse, ligeledes med afrundet Spids. Ved Grunden
af Midterbladet udgaar den rødlige Flagellum, der er ca.
1%/, Gang saa lang som de forreste Gonopoder. De bage-
Fre SSPAÆE Cy frisius AA Ver.h Fler SSEoRE CF fris mms Vere
Forreste og bageste Gonopoder. Bageste Gonopod, uden Mid-
(Efter Lohmander). terblad. (Efter Verhoeff).
ste Gonopoder, Fig. 55 B, er overordentlig sarte; de er ca.
dobbelt saa lange som brede, med en lidt krummet yder-
ste Spids; nedenfor den et fliget, tandet Parti, som neden-
til gaar over i et Par Fremspring, hvoraf det første har
en meget uregelmæssig Rand. — Om Vulverne (Fig. 57)
se den følgende Årt.
Da denne Art er et udpræget Kystdyr, idet den fore-
kommer paa Strandenge o. lign., og altsaa findes paa
Lokaliteter, hvor man ellers ikke finder Diplopoder, er
den ikke taget ret mange Steder i vort Land. — Paa
Bornholm er den almindelig langs Kysterne; fra Sjæl-
lands Kyster kendes den fra Greve Strand og fra Bognæs
i Roskilde Fjord; endvidere fra Jylland: Aastrup i Vend-
syssel, Esbjerg, Græsholmen ved Frederikshavn.
6f
84
Foruden paa disse naturlige Lokaliteter optræder den
ogsaa synantropisk; saaledes er den taget i mange Haver
" og Anlæg i København, men er sikkert udbredt over hele
Landet.
3. C. britånnicus Verhoeff.
[Julus luscus Meinert 1868, Stuxberg 1871, Porat 1889
(ex parte); C. latistriatus (Curtis 1844) Brade-Birks 1919.]
Slank, glinsende, graahvid-gullig, undertiden .tildels
med noget mørkere Stinkeporer, Metazoniter mere hvid-
graa, Prozoniter mere brungraa. Paa de lysere Individer
løber en fin, mørk Linie ned ad
Ryggen; over Panden løber et
noget mørkere Baand, som under-
tiden mangler. 9—15 mm lang,
5 1,2—1,3 mm bred, med 35—45
Segmenter.
Issefure utydelig eller mang-
ler helt. De'4 børstebærende Over-
læbegruber er rudimentære. --
AÅntennerne er temmelig korte. —
i IR SM,
. Eg Ocellerne lette at skelne fra hver-
Fig. 56. C. britannicus andre, til Stede i et Antal af 24—37.
(fee
VErn: Beg ie bageste Halsskjoldets Sidedele skraat
ER Re tilspidsede, med en dyb Fure,
som løber fra For- til Bagranden,
desuden findes i Bagranden 1—3 Længdefurer. — Meta-
zoniterne sparsomt og ikke særlig dybt furede; nu og da
er Furerne fint punkterede, hvad navnlig ses tydeligt paa
de bageste Segmenter; de 3—4 første Segmenter kun
svagt og fint furede. — Stinkeporerne tangerer Suturen
bagfra, denne er meget tydelig. Metazoniterne noget
hvælvede. — Analsegmentet med afrundet Bagrand, glat
og glinsende, næsten ubehaaret.
ås første Benpar krogformede. — Det forreste Par
Gonopoder ikke meget forskellige fra foregaaende Årts;
Flagellerne er kraftigere, men kortere, af Længde med
85
forreste Par Gonopoder. — Midterbladet er forsynet med
Tænder paa Indersiden. De bageste Gonopoder er af om-
trent samme Længde som de forreste; Fig. 57 viser iøvrigt
Forskellighederne fra forrige Arts.
Ogsaa med Hensyn til Vulverne findes en Forskel
fra foregaaende Art (Fig. 57), idet de hos C. brit. har flere,
kraftigere og længere Børster end hos C. fris., hvis Oper-
culum ydermere er trukket ud i en skæv, uregelmæssig
Spids.
Denne Art er her fra Landet kun kendt fra Køben-
havn, hvor den er taget i Anlæg og Gartnerier, dels paa
Fig. 57. Vulver af 4 C. frisius og) B C. britannicus.
(Efter Schubart).
Friland, dels i Væksthuse. Paa Grundlag af dens udpræ-
gede vestlige Udbredelsesomraade mener man at kunne
forudsige dens Ikke-Tilstedeværelse paa Bornholm.
4. C. silvårum Meinert.
[C. punctatus (Leach 1817) Brade-Birks 1919; ikke Mei-
nert 1868, Stuxberg 1871, Porat 1889.]
Temmelig tyk, haarløs, 24—28 mm lang, 1,0—2,1 mm
bred ($ 1,0—1,2; 2 1,4—2,1), med 48—58 Segmenter. Krop-
pen mere eller mindre lyst graabrun, Ryggen med utyde-
lige, mørke Tværbaand og fin, sort Midtstribe; Siderne
marmorerede, mest paa de forreste Led.
86
Hovedets Issefure sædvanligvis tynd, utydelig. Øjnene
bestaar af oftest 38 gerne affladede Oceller, der danner et
fladt halvkugleformet Øje. — Antennerne lidt kortere end
Kroppens Højde.
Halsskjoldets Sidedele udtrukne i spidse Vinkler, hvis
Spids dog er afrundet; tydeligt stribede af en Fure langs
Forranden og nogle faa svagere Furer lige ovenover denne.
Metazoniten fuldstændig haarløs, tæt, skønt ikke sær-
lig dybt furet af Furer, som naaer Segmentets Bagrand.
Suturen ret, Stinkeporerne ligger en-
ten paa eller lige foran denne.
Analklapperne glatte, med 3 Par
Haar. Analsegmentets Tap (Fig. 58)
temmelig kort, i Spidsen knopformet
2 j opsvulmet, hvad der gør denne Årt
Fig. 58. Cyl. silvarum Særdeles let kendelig fra alle andre.
Meinert. Enden af Bag-
kroppen, visende Anal- Benene ret korte, kun ”/3 af
leddets opsvulmede SKrophøjden. gs første Benpar er
Tap. (Efter halvt sam- omdannet til et Par korte, fremad-
menrullet Eksemplar; rettede Kroge
Benene er udeladt paa ;
de 40 MES rr eSTe Led), Det forreste Par Gonopoder næ-
sten trekantet, forholdsvis lille, med
afrundet Spids; Midterbladet er kun godt halvt saa langt,
rektangulært. Flagellum mindst dobbelt saa lang som 1.
Gonopod, rødlig. Gonopoderne af bageste Par har, set for-
fra, Form som et Par Kolber, hvis Mundinger er uregel-
mæssigt tandet eller fliget.
Denne Årt er en af de almindeligste og talrigeste af
vore Diplopoder; den findes i alle Landsdele, paa alle
overskyggede Lokaliteter, saavel i Løv- som Naaleskov.
SC mit iditse vero
[Julus punctatus Meinert 1868, Stuxberg 1871, Porat 1889.]
Noget slankere end foregaaende Art; Kroppen fortil
sædvanligvis haarløs, bagtil ret uregelmæssig forsynet
87
med fine, korte Haar i Segmenternes Bagrand,. 15—30 mm
lang; $ 1,0—1,2, 2 1,3—2,3 mm bred.
Hovedet uden Issefure. Øjnene er ovale, stærkt glin-
sende, Ocellerne næppe til at skelne, først ved en Præpara-
tion ses der at være 28, stillede i 7 skraa Rækker. ÅAn-
tenner en Ubetydelighed længere end Kroppens Højde.
Halsskjoldets Siderande kun lidt udtrukne, afrundede,
oftest glatte, nederst med en Fure langs Forranden. Meta-
zoniterne temmelig spredt og ikke særlig dybt furet;
Furerne naaer ikke Segmentets Bagrand. Stinkeporerne
store og tydelige, belig-
gende tæt op til Suturen,
som er ret. — Analklap-
perne stærkt og tydeligt
marginerede, langt haar-
klædte; Analtappen lang,
i Tværsnit rund, svagt
nedadbøjet. — Benene er
korte, deres Længde er
kun Halvdelen af Krop-
højden.
&s 1. Benpar er krog-" Fig. 59. Cyl. nitidus Verhoeff.
Forreste og bageste Gonopoder.
formede. — Det forreste (Erer VE noeE)
Par Gonopoder er, set fra
Fladen, lige brede i hele deres Forløb, 3 Gange saa lange
som brede, med jævnt afrundet Ende, som paa Bagsiden
danner et Fremspring; paa samme Side dannes forneden
en Fold, som er bredest ved Grunden. Denne Fold og
det nævnte Fremspring ses, naar -Gonopoden betragtes
fra Siden (Fig. 59). Midtbladet kun halvt saa bredt som
Gonopøden, men i Dyrets Længderetning stærkere ud-
bredt; fra dets Rygside udgaar en fingerformet Forlæn-
gelse, som i øvrigt slutter sig nær til Stammen og gør
Blådet lige saa langt som det forreste Par Gonopoder.
— Det bageste Par Gonopoder er (idet Midtbladet lades
ude af Betragtning) ved Grunden ganske smalle, bliver
hurtigt bredere og deres 2 yderste Tredjedele har paral-
88
lele Siderande. Den yderste Rand med 2—3 stumpe, bage-
ste Tænder og foran disse, adskilt fra dem ved en dyb
Indbugtning, en i sin yderste Halvdel kraftig krummet
Tand. — Flagellum kraftig, paa Længde med de forreste
Gonopoder.
Af denne Årt findes to Farvevarieteter, som begge
kan findes i Danmark. Den ene, var. laåevis, er ensfar-
vet graabrungul; den anden, var. genuinus, er ogsaa
graabrungul, men denne Farve er paa Ryggen skjult af
mørkebrune Tværbaand og mørkere Marmorering.
Angives fra ældre Tid at være almindelig og udbredt
saavel i Jylland som paa Øerne. — Dette gælder næppe
mere, ialtfald er den ikke nu særlig talrig i sin Optræden.
Siden Meinerts Tid er den taget ved Thisted og adskil-
lige Steder paa Sjælland. Paa Bornholm kendes 3 Lokali-
teter. Der er Mulighed for, at denne Art ikke er oprinde-
lig i vor Fauna, men indført ved Kulturspredning.
[6. C. truncédrum (Silvestri) Attems.
[Diploiulus trunc. Silvestri 1896; C. luscus Schubart 1925.]
Slank, brungul—rødgul, Undersiden og Benene svagt
vinrøde; 18—20 mm lang, 1,5—1,8 mm bred med 49—52
Kropled (i et Materiale
fra københavnske Vækst-
huse havde Individer
med 3 benløse Ende-
segmenter dog 38—48
Segmenter, Individer
med 4 benløse Segmen-
fer 35—46, med 5 ben-
løse Segmenter 34—43
Segmenter).
Fig. 60. Cyl. truncorum Attems. Gono- En dyb Issefure fin-
poder set fra Siden. (Efter Schubart). des. — Antenner temme-
lig haarede. — De en-
kelte Oceller tydelige, findes i et Antal af ca. 35 i 6 Rækker.
Halsskjoldets Sidedele afrundede, uden Furer. Meta-
zoniterne baade ovenpaa og paa Siderne med. temmelig
dybe Furer. Stinkeporerne berører Suturen, som er dyb.
Analsegmentets Bagrand danner, set ovenfra, en stump
Vinkel, der ikke rager ud over Analklapperne, der er be-
sat med temmelig lange Børster.
89
Øs 1. Benpar er et Par smaa Kroge; Benene med
Hæftepuder paa 4. og 5. Led. Kopulationsfødderne se Fig.
60. Vulverne lange, Operculum i Spidsen tungeformet
forlænget.
C. truncorum kendes kun fra Danmark som Drivhus-
art, taget i mange Eksemplarer i Botanisk Have i Køben-
havn, hvortil den er slæbt fra Middelhavslandene. — Om-
givet af en vis Mystik er Beretningen om et Fund i Jyl-
land: ,,Ved Aftapning af Vand fra Kolding Vandværk kom
dette Dyr (1 $) ud af Vandrøret" (Maj 1916).].
[7. C. parisidbrum Brålemann & Verhoeff,
Slank, gullig, snart med en rødlig, snart en mere
grønlig Tone; 9—16 mm lang, 0,5—1,2 mm bred, med 36—
45 Segmenter.
Hovedet er glat, glinsende; uden haarbærende Isse-
gruber. Overlæben har 4 børstebærende Gruber. — ÅAn-
Fig. 61. Cyl. parisiorum Br. et V. Gonopoder set fra Siden.
(Efter Brélemann og Verhoeff).
tennerne er korte, lidt opsvulmede mod Spidsen. — QOcel-
lerne er sorte, glinsende, mere eller mindre hvælvede, i
et Antal af 21—41 grupperede i et rundt, ovalt eller tre-
kantet Felt.
Halsskjoldets Sidehjørner er trekantede, med afrun-
det Spids; med en tydelig Fure langs Forranden; Bag-
kanten enten helt eller med meget korte, utydelige Furer.
— Metazoniterne er regelmæssigt, men sparsomt og lidet
dybt furede. Stinkeporerne er alle lige store, ligger paa
den forreste Del af Kroppen tæt op til Suturen, et lille
Stykke bag denne paa den bageste Del af Kroppen. —
Analsegmentets Bagrand er trukket ud i en Vinkel, der
dog ofte er afrundet, og som ikke naaer ud over det
øverste Hjørne af Analklapperne; disse er hvælvede,
marginerede.
90
Benene er korte med en lang Klo. $'s 1. Benpar er
et Par korte Kroge, paa Undersiden med nogle faa Børster.
— Gonopoderne der minder en Del om foregaaende
Arts, ses paa Fig. 61.
Denne lille Art, der, som Beskrivelsen viser, kun i
Gonopodernes Bygning adskiller sig fra C. frisius og C.
britannicus, kendes her fra Landet kun som Drivhusart.
Som saadan er den taget i Ånanashuse i Rosenborg Have
i København].
3 Julus (Cinne)'Brande
Sædvanligvis store, mørke Arter. — Øjne vel-
udviklede. Haarbærende Issegruber findes, ofte
ogsaa Issefure. Analsegmentets Bagrand trukket
ud i en spids Tap, hvis Tværsnit har Form som
et omvendt V. — .&s 1. Benpar” kegleformet
gerne med haarklædt Spids; 2. Benpar normalt.
De forreste Gonopoders Flagella i Enderne for-
synede med Tænder eller” med” ef PBarkspidser:
som danner et Anker. De bageste Gonopoder med
kraftige Coxit'er.
Denne Slægt, som ved nyere systematiske ÅArbejders
Masseopstillen af Slægter har faaet sit Årtsantal reduceret
til 7, er her til Lands repræsenteret ved blot 2 Arter.
Oversigt over Arterne.
Lysere eller mørkere brun. 3's Hoftevedhæng
(Fig. 62) (paa 2. Benpar) lange, stavformede,
fremadrettede. Panden hos & med et børste-
klædte Eels 20 mm IS Jterresters:
Sortebrun—sort. gs Hoftevedhæng (Fig. 64)
lange, i Spidsen opsvulmede, lodret nedad-
rettede. Panden hos &g glat. 18—30 mm.....
2: J.scandimavwits:
91
Mer terrestris" (Emne) Eorat.
[J.. rugifrons Meinert 1868, Latzel 1884; J. fasciatus Porat
1866. Ikke J. fasciatus Porat 1889.]
Kroppen temmelig tyk; Segmenternes Bagkant for-
synet med Haar, som er faa og korte paa Kroppens forre-
ste Del, men som bagtil tiltager i Antal og Længde; 15—
26 mm lang, & 1,2—1,4, 2 1,7—2,1 mm bred, med 43—48
Segmenter (efter Stuxberg indtil 55). — Kroppen gerne
ensfarvet, glinsende, mere eller mindre mørkt brun. Om
de forskellige Farver hos de to Underarter nærmere
nedenfor. |
Hovedet med en fin Issefure og to haarbærende Isse-
gruber. Panden ru, hos $ med et børsteklædt Felt. —
Øjnene er afrundet trekantede, sammensatte af 42 i 7
(sj. 8) Rækker staaende Oceller, — Antennerne er en
Ubetydelighed kortere end Krophøjden.
Halsskjoldets Sidedele afrundede, med en fin Fure
langs Forranden samt undertiden over denne 1, 2,3eller
flere fine og lidet dybe Furer. — Metazoniten sparsomt
og lidet dybt furet af Furer, som ikke naaer Segmentets
Bagrand. — Stinkekirtlernes ÅAabninger tydelige, ligger
langt bag Suturen, som er omtrent ret eller med en lille
Bugt fremefter foran Stinkeporen.
Analsegmentets Bagrand med en lang, spids Tap.
Klapperne haarede, let marginerede.
ås 1. Benpar er kegleformet, dets yderste Led haaret
og med frynset Spids; 2. Benpars Hofteudvækst (findes
kun hos &g) lang, stavformet, fremadrettet, naaende Kæber-
nes Grundled (Fig. 62).
Den Hensyntagen til Gonopodernes Form, som nyere
Systematikere har indført, har afsløret, at Julus terrestris
bestaar af to indbyrdes meget nær beslægtede Former,
af Lohmander opstillede som Underarter.
a. J. terrestris genuinus Porat 1889: Panden hos
& med et børsteklædt Felt, dette desuden mere eller
mindre knudret af sammenflydende Gruber og Knuder.
Denne Skulptur betinger et meget afvekslende Udseende
2)
hos de forskellige Individer og bliver sjældent saa frem-
trædende som hos den følgende Underart.
Farven i Reglen sort eller sortebrun, for det meste
ensartet; en afvigende Farvetegning træffes dog ikke sjæl-
dent: hos Individer med lysere, brunlig Grundfarve træ-
der ofte en tydelig, sort Midtstribe frem ned ad Ryggen,
og en Række mørke Pletter lader sig ane ud ad hver Side.
Analsegmentet med en temmelig kort, brat afsmal-
nende Tap, Spidsen kort, stump. É
Fig. 62. J. terrestris — Fig. 63. Endepartiet af de bageste Gono-
genuinus. Øg. Et Ben poder hos J. terrestris genuinus (til ven-
af 2. Par. (Efter Loh- stre) og J. terrestris scanicus (til højre).
mander). (Efter Lohmander).
Endepartiet af de bageste Gonopoders udad- og opad-
rettede Arm er udbredt til en. skraatstillet, oval Skive
med jævn Rand (se iøvrigt Fig. 63). De forreste Gonopo-
der er lidt tykkere end hos den følgende Form.
b. J. terrestris scanicus Lohmander 1925. Pan-
den hos g med et børsteklædt Felt, dette desuden ryn-
ket og knudret i konstant højere Grad end hos den fore-
gaaende Form. — Kroppens Farve oftest lys, Rygsiden
gulrød eller rødbrun med en fin, sort Midtstribe; Stinke-
kirtlerne skinner igennem som store, sorte Pletter, der
danner et Længdebaand langs hver Side af Kroppen.
Herunder en Række afrundede, lyst marmorerede Pletter.
— Hovedets Overside, Halsskjoldet og de forreste Seg-
menters Bagrande ligesom de sidste Segmenter mørkere
brune. Stundom kan Farven som Helhed være meget mørk,
93
men selv da skimtes den anførte Tegning, som altid er
tydeligst hos I.
Analsegmentets Tap lang, smal med en krogbøjet,
gennemskinnelig Spids.
Endepartiet af de bageste Gonopoders udad-opadret-
tede Arm er udbredt til en aflang Skive, hvis fremadret-
tede Rand er trukket ud i en Mængde Flige og Tænder
af forskellig Længde; AÅrmens midterste Parti er desuden
bredere end hos den foregaaende Form og bøjet paa en
lidt anden Maade (se Fig. 63). — De forreste Gonopøder
er betydelig slankere end hos genuinus; endvidere er
Flagellums Spids bredere og mere brat afskaaret end
hos denne.
Den angives at være sjælden, og de faa Fund fra
nyere Tid synes åt bekræfte Rigtigheden heraf: Roskilde,
Hillerød, Hellebæk; Pedersker påa Bornholm.
2. J. scandinåvius Latzel.
[J. terrestris Meinert 1868; ikke terrestris Porat 1866,
1889; J. ligulifer Verhoeff 1891 o. a.]
Stor, robust, 18—30 mm lang; 3 0,7—1,7, 2 1,0—
2,3 mm bred; 43—55 Segmenter. Farven mørkebrun —
(hyppigst) rent sort, paa Undersiden ofte med lysere Par-
tier; Antennerne er farvet som Kroppen,
Benene lysere.
Hovedet med Issefure og 2 børste-
bærende Issegruber. — Øjnene afrundet
trekantede, bestaar af 42 Oceller i 7 skraa
Rækker. — Antennerne lidt kortere end
Krophøjden.
Halsskjoldets Sidedele afrundede, fu-
rede. — Metazoniterne temmelig svagt fu-
rede, Furerne naaer ikke Segmentets Bag- Fig. 64. J. scan-
rand. — Stinkeporerne temmelig smaa, ligger HE ER
i Metazoniten, langt fra Suturen, som paa de 2 Par. (Efter
forreste Segmenter slaar en Bugt foran Poren. Lohmander).
94
Analsegmentet er besat med temmelig lange Børster;
dets Bagrand forlænget i en lang, ret Tap, hvis tynde
Spids ofte er gennemskinnelig. Analklapper haarede, let
(eller slet ikke) marginerede.
ås 1. Benpar er et Par dybt indsænkede, smaa,
børstebærende Kegler. 3”s 2. Benpar har ligesom foreg.
Art et Par Hoftevedhæng (Fig. 64), som her er lodret
nedadrettede, i Spidsen noget skeformet udbredte; des-
Fig. 65. J. scandinavius Latzel. Gonopoder. Til venstre set forfra,
til højre set bagfra. A forreste, B bageste Gonopoder.
(Efter Latzel).
uden er Hofteringen ved dette Vedhængs Basis rørfor-
met udvidet.
T. Rings ventrale Rande springer tydeligt frem fra
den øvrige Bugflade, hvorved Kopulationsfødderne (Fig. 65)
tydeligt lader sig iagttage udefra. Det forreste Par (A) lig-
ger let henover det bageste, er ulige lange med disse, i
Siderne udrandede, fortil skraat afskaarede. De bageste
Gonopoder (B) er inden Spidsen opløst i 3 ulige lange Tæn-
der eller Horn, af hvilke det yderste Par rager frem som
en Hank over Siderne af det forreste Par. — Flagellum
er kort tvespidset.
Denne Art er almindelig og udbredt i alle Landets
Dele, undtagen Bornholm. Den findes saavel i Skove,
Parker og Haver som paa Marker, langs Diger o. lign.
95
4. Leptoiilus Verhoeff.
Julus-lignende Arter af forskellig Størrelse,
oftest brune-sodbrune, med indtil 50 Segmenter.
"— Ocellerne er tydelige; Issegruber findes. —
Stinkeporerne ligger langt bag Suturen. — ÅAnal-
segmentets Tap spids. — g: 1. Benpar krogformet,
2. Benpars Hofteudvækst rudimentær eller mang-
lende. Kopulationsfødderne rager ikke frem fra
7. Ring.
Af denne Slægts 60 Arter er de to fundet i Danmark.
Oversigt over Arterne.
18—25 mm lang. — gg: 2. Benpar med smaa
Hofteudvækster. Benenes Tarsalled uden
les Ea eee ENDE FRE sms
11—17 mm lang. — gg: 2. Benpar uden Hofte-
udvækster. Benenes Tarsalled med Hæfte-
DUUS ES SEE SE ADS S ENS se ES ESE EEN SE
1. L. pråximus Némec.
[L. trilobates buekkensis Verhoeff 1899, Lohmander 1925;
Julus vagabundus Porat 1889; ikke J. vagabundus Lat-
zel 1884.]
Temmelig slank, 18—25 mm lang, 1,3—1,7 mm bred,
med 45—48 Segmenter, brunsort; Benene og Bugsiden
noget lysere.
Hovedet med Issefure og to børsteklædte Gruber,
Panden glat hos begge Køn. — Øjnene afrundet trekan-
tede, bestaar af 34—47 smaa, men skarpt adskilte Oceller
i 7—8 skraatstillede Rækker.
Halsskjoldet med afrundede Siderande, forneden og
bagtil med 1—6 Striber; langs Forranden løber forneden
en skarp Fure.
96
Metazoniterne temmelig tæt og dybt furede af regel-
mæssige Striber, som ikke naaer helt til Segmentets Bag-
Fig. 66. L. prox-
imus Némec.
3, Ben af 2. Par.
(Efter Lohman-
der).
rand. — Stinkeporerne ligger langt bag
Suturen, som paa de forreste Segmenter
løber i en Bue foran Aabningen, men
som paa de bageste Segmenter sædvanlig-
vis er ret.
Analsegmentets Bagrand er trukket ud
i en lang, ret Udvækst, hvis Spids er mere
eller mindre gennemskinnelig og svagt
nedadbøjet. Analklapperne ikke margine-
rede, langt og temmelig tæt behaarede.
ås 1. Benpar er plumpe, krogbøjede,
med afrundet Spids og forsynede med en
lille Basaltand. gs 2. Benpar med en
rudimentær Hofteudvækst (Fig. 66), under denne en lille,
tandformet Udvækst (ved hvis Basis der udmunder en
Kirtel med slimet Sekret). Benenes Tarsalled uden Hæfte-
puder. — 0Gonopoderne temmelig
korte og sammentrængte (Fig. 67).
Det forreste Par med en Endefinger
og to Sidefingre, adskilte ved en dyb,
bred Indbugtning; den første af disse
»Fingref dog her meget længere, ca.
2"/» Gang saa lang som Sidefing-
rene, og forsynet med smaa Skæl.
Midterbladet er kort, naaer ikke Spid-
sen af Endefingeren, er i Spidsen
skællet ligesom denne. Flagellum 1”/»
Gang saa lang som forreste Gono-
poder. — Det 2. Par Kopulations-
fødder bestaar
bundne med en fin Lamel. Bagtil
af 2 Lapper, for- Fig. 67. L. proximus
Némec. Gonopoder,
set fra Siden.
mellem Lapperne findes en stærk, (Efter Lohmander).
lang, dorsal Torn, en lignende, men
mindre findes dorsalt paa Midten af Gonopodernes Bag-
rand.
97
Denne Art er først fornylig taget paa dansk Grund;
to Fund foreligger, begge fra Sjælland: Hellebæk ved
Bondedammen, Bøgeskov, i en Træstub, og Lellinge ved
Køge, under Løv i fugtigt Ellekrat.
BASE smand tussPoraf
[Julus fallax Stuxberg 1871 (ex parte).]
11—17 mm lang, 1—1,5 mm bred, med 40—45 Seg-
menter. Farven brunsort, Halsskjoldet lidt lysere brunt;
Benene i Spidsen blege; de er langt,
men mindre tæt haarede.
Hovedet med Issefure og to
børsteklædte Gruber; Panden glat.
— Øjnene afrundet trekantede, be-
staar af 30—36 vel adskilte i 6 eller
7 Skraarækker siddende Oceller.
Halsskjoldets Siderande med af-
rundede Hjørner med en Fure langs
Forranden, men ellers ikke stribet.
— Metazoniterne dybt og regelmæs-
sigt furede, Furerne naaer ikke Bag-
randen. — Stinkeporerne sidder bag … å
Fig. 68. L. minutus
Suturen, paa de forreste Segmenter Porat, Gonopoder, set
lige op til denne, som fortil slaar en fra Siden.
Bugt uden om Aabningen; dette ses (Efter Lohmander).
tydeligst paa 6. Segment.
Analsegmentets Endetap lang og bred; Analklapperne
ikke marginerede, langt, men mindre tæt haarede.
åg: 1. Benpar er et Par smaa, stumpe, lyse Kroge;
2. Benpar uden Hoftevedhæng; iøvrigt er Benene paa de
to næstyderste Led forsynede med hvide Hæftepuder. —
Kopulationsfødderne rager ikke frem; 7. Segments Rande
kun ganske lidt udhævede paa Bugsiden. Det forreste
Par Gonopoder ligner meget foregaaende Arts, men de 3
»Fingref er omtr. af ens Længde (Fig. 68). Mellem Side-
fingrenes Grunddele er Flagellum indleddet, godt og vel
saa lang som 1. Par Gonopoder. Midtbladet naaer om-
Povl Hammer: Tusindben. 7
98
trent til Spidsen af disse, omsluttes af Sidefingrene og
har Form som en oventil afrundet Halvcylinder, hvis frie
Endes øverste Siderande er rundtakkede. — Det bageste
Par Gonopoder er over dobbelt saa lange, som de ved
Grunden er brede, deres yderste Halvdel lidt udbredt;
iøvrigt er deres frie, yderste Rand ret kompliceret sam-
mensat, hvad Fig. 68 viser,
Denne Arts Udbredelse her i Landet er næsten ukendt.
Til Dato foreligger kun et enkelt Fund, fra Sjælland i
Gribskov, under en Træstub i Skovbrynet NØ for Hillerød.
5. Ophyiulus Berlese.
Blandt denne Slægts lange og tynde, sædv.
stærkt haarede Former, hvis $ mangler 2. Benpars
Hoftevedhæng, findes 1 dansk Art.
O. fållax Meinert.
[Julus fallax Stuxberg 1871 (ex parte), Porat 1889; O. pilo-
sus, Brade-Birks 1919.]
18—25 mm lang, 1—1,8 mm bred, med 48—55 Seg-
menter. Fortil sparsomt, bagtil tættere haaret, i det hele
stærkere haaret end de foregaaende og den følgende Art.
— Farven sortebrun, glinsende; paa Hovedet, Halsskjol-
det og de forreste Kropringe smukt marmoreret som hos
Cylindroiulus silvarum Meinert; Bugen er oftest lysere
end Ryggen; sidste Segment og Analklapperne oftest
lyst brune.
Hovedet uden eller med en meget utydelig Issefure;
de to børstebærende Gruber trukket ud til et Par Streger;
Panden glat. — Øjnene afrundet trekantede, bestaar af
7—8 skraa Rækker med ialt 44 (varierer 37—50) Oceller;
de enkelte af disse er ofte vanskelige at skelne. — ÅAn-
tennerne er en Ubetydelighed længere end Krophøjden.
Halsskjoldets Sidedele afrundede, bagtil spredt furet
(1—4 Furer), fortil ligesom ridset med en Naal. — Meta-
99
zoniterne er temmelig tæt og dybt furede af Furer, som
ikke naaer Segmentets Bagrand. Foran denne, tydeligst
påa 6.—8. Segment, en smukt krenuleret Bræmme, Stinke-
porerne er smaa, sidder langt bag ved Suturen, som er
omtrent ret. — Benene kun ”/3 saa lange som Krophøj-
den. — Analsegmentet er trukket ud i en meget lang,
spids Udvækst, hvis Spids er mere eller mindre gennem-
skinnelig. Analklapperne ikke mar- |
ginerede, langt og temmelig tæt
haarede.
&s 1. Benpar er et Par me-
get store, spidse, halvt gennem-
skinnelige Kroge. 2. Benpar uden
Hofteudvækst. 7. Rings ventrale
Rande udhævede. — Kopulations-
fødderne (Fig. 69): Det forreste
Par er bredest ved Grunden, der-
efter jævnt tilspidsede, ligner
iøvrigt meget Leptoiulus prox-
imus”. Midtbladet simpelt, slutter
sig tæt til og er paa Længde med | ;
1. Par Gonopoder. Flagellum kraf- ag DE OB eRs ASE Er
2 ; onopoder, set fra Siden.
tig, lidt længere end 1. Par Gono- (Efter Lohmander).
poder. De bageste Gonopoder er
smallest ved Grunden, bredest ved den frie Enderand,
der er dobbelt saa bred som Grunden og delt i tre Lap-
per, ligesom hos Leptoiulus minutus, hvis bagre Gono-
poder de har stor Lighed med. — Vulverne er lange og
smalle.
Fra ældre Tid angives denne Art fra Københavns
Omegn, og siden er den da ogsaa taget paa mange Lo-
kaliteter i det nordlige og østlige Sjælland med Amager;
paa Bornholm er den taget paa flere synantrope Lokali-
teter. — Om dens Forekomst i Sydsverige angives, at
den findes dels paa meget fugtige Lokaliteter, f. Eks. i
Ellemoser og ved Bredden af Søer og Bække, dels paa
dyrket Jord, i Haver, Gartnerier og paa Kirkegaarde.
7%
100
6. Microiulus Verhoeff.
Oceller tydelige, ligesom de børstebærende
Issegruber. Stinkeporerne ligger tydeligt bag Su-
turen. Metazoniten kun svagt furet. — Analtappen
spids. — 3's 1. Benpar typisk krogdannede, 2. Ben-
par uden Hoftevedhæng. Benenes to næstyderste
Led med Hæftepuder. g
Af denne Slægt kun een dansk Årt.
M. laeticéllis Porat.
12—17 mm lang, 1,4 mm bred, med 37—42 Segmen-
ter. Farven brun—brunsort, Halsskjoldet mere eller min-
dre hvidt, blot fortil noget mørkt, 2. og 3. Segment lyst
marmoreret; Benene m. Undt. af Hofterne mørkplettede.
Behaaringen tiltager i Tæthed og Længde paa de bageste
Segmenter.
Hovedet med næppe synlig Issefure; de to børste-
bærende Gruber derimod tydelige; Panden glat. — Øjnene
med 30—36 smaa OQOceller i 6 eller 7 Rækker; de enkelte
Oceller staar længere fra hinanden end hos beslægtede
Arter. — AÅntennerne er lidt længere end Krophøjden.
Halsskjoldet stort, Sidedelene bredt afrundede, ikke
furede, og med den sædvanlige Marginering nedentil i
Forranden. — Metazoniterne yderst svagt, uregelmæssigt
og spredt furede; Furerne gaar ofte ikke parallelt, ender
langt fra Bagkanten; mellem de længere Furer findes kor-
tere, som ikke alle naaer lige langt i Retning mod Bag-
kanten. — Sideporerne temmelig store, ligger langt bag
Suturen, som er ret, — Analsegmentets Tap temmelig lang
og bred, spids. Analklapperne er ikke marginerede, langt,
men mindre tæt haarede.
ås 1. Benpar krogformet, selve Krogen kun lille,
Spidsen lidt udvidet. 2. Benpars Hofter uden Vedhæng.
Benene, særlig de forreste, med hvide Hæftepuder paa de
101
to næstyderste Led. 7. Rings ventrale Rande fremstaaende;
Kopulationsfødderne rager frem, især Midtfligen paa de
bageste Gonopoders Spids.
De forreste Gonopoder er lange, smalle, lidt neden
for Midten paa hver Side med en stor, afrundet Sidelap;
midt mellem dem og Gonopodens Spids findes paa Bag-
siden et skællet Felt. Flagellum af Længde med forreste
Gonopoder. Midterbladet simpelt bygget, naaer til Spidsen
af forreste Gonopod, dets yderste Tredje-
del er skællet—knudret paa Forsiden (se
Fig. 70). — De bageste Gonopoder er lidt
længere end de forreste, bredest i Spid-
sen, som er trukket ud i en længere,
spids Midterflig og to bagved og paa Si-
den af denne siddende Sideflige; mellem
disse et Par mindre Flige med fint tan-
det eller takket Rand. — Vulverne er
lange og smalle.
Denne lille, ved sit lyse Halsskjold
let kendelige Art er kun kendt fra Sjæl-
land (Lyngby og Hillerød) og fra Born-
holm, hvor den er almindelig udbredt. —
Den er en nordøstlig Art, som endnuikke | :
er indvandret paa Fyn og i Jylland. Fig. 70. M. laeti-
Den forekommer mest i Ellemoser og ollis Porat. Go-
anden fugtig Løvskov, og ved Bredden af nopoder, set fra
Søer og Bække. I Pommern er den en af Siden. (Efter
de for Ellemoser mest karakteristiske == 1Lohmander).
Diplopoder.
7. Brachyiulus Berlese.
Denne Slægt indtager en Særstilling overfor
de foregaaende og den følgende. — De forreste
Gonopoder er kortere end de bageste, med Fla-
gella og rudimentære Telopoditled, eller disse
mangler helt; de bageste Gonopoders Coxit og
Telopodit danner eet uleddet Stykke, hvis to Be-
102
standdele kun ufuldstændigt er afgrænsede fra
hinanden; den bageste Coxit iøvrigt uden noget
Midterblad, Telopoditdelen med et stribet ,,Dæk-
bladf. — Analtappen er kort eller mangler.
Af denne Slægt findes to danske Årter.
i Oversigt over Arterne.
17—23 mm lang, med 42—45 Segmenter. Anal-
sesmentettendertien spids lap eee
; 1. Br. sjaelåndicus.
8—12 mm lang, med 30—34 Segmenter. Anal-
segmentets Bagrand vinkelformet, ender ikke
EDER DE fo Rs HET ARNE RN SE Er 2. Br. pusillus.
1. Br. sjaelåndicus Meinert.
[Julus fasciatus Porat 1889; Br. woltersdorffi Verhoeff 1904.]
Jævnt tyk, 17—23 mm lang, 1,4—2,2 mm bred, med
42—45 Segmenter; nøgen, kun de bageste Segmenter med
temmelig spredt Haarbeklædning. Farven mørkebrun med
to mørkegule Længdebaand ned ad Ryggen. Undertiden
er Segmenternes Bagrand, særlig hos ældre Individer,
kobberglinsende.
Hovedet med en ret dyb Issefure og to haarbærende
Gruber. — Øjnene er omtrent trapezformede, bestaar af
39 Oceller i 7 skraa Rækker. — Antennerne er ”/5 kor-
tere end Krophøjden.
Halsskjoldets Sidedele vel udtrukne, men afrundede,
med en Fure langs Forkanten, samt indenfor denne 6—
1 kortere, tydelige Furer. — Prozoniterne fortil smukt
granulerede, bagtil forsynet med Striber, som paa Ryg-
siden er faa og lidet dybe, men nedad Siderne bliver
dybere og tættere stillet. Metazoniterne overordentlig fint
og tæt furede af Striber, som naaer Segmentets Bagrand.
— Stinkeporerne ligger paa Suturen, hos yngre Individer
noget bag denne, som er ret. — Benenes Længde kun ”/s
103
af Krophøjden. Analklapperne marginerede, haarklædte;
Analtappen spids, ret og haarklædt.
Det forreste Par Gonopoder bliver mod Spidsen efter-
haanden jævnt smallere, er aflangt trekantede, med afrun-
det Spids. Paa den bageste Flade findes en Længdeliste,
der begynder i Spidsen og løber til den nederste Halvdel,
påa hvilken den afbøjes udad. — De bageste Gonopoders
Hovedafsnit er kort, kraftigt, temmelig stærkt bøjet, dets
Yder- og Siderand uregelmæssigt tandet og
fliget. Yderarmen er slank, tilspidset, let
bøjet, noget længere end Hovedafsnittet.
Ved Basis af disse to Afsnit findes en
Rand med faa (8—10) spredte Tænder
(Fig. 71)
Denne meget sjældne Art angives af
Meinert fra Frederikslund ved Sorø; senere
er den taget ved Lyngby. — Den er en
nordøstlig Art, man ikke kan vente at finde
Vest for Store Bælt.
NE
2. Br. pusillus Leach. Are
[M. littoralis Verhoeff 1898 0. a.; Julus pu- ke
sillus Meinert 1868, Stuxberg 1870, Porat Meinert. Yder-
1889 (ikke M. pusillus Latzel (1884), Verh. ste Parti af
Gonopod af
1693) bageste Par.
Jævnt tyk, glat, 8—12 mm lang, 0,6— (Efter Lohman-
1,0 mm tyk, med 30—34 Segmenter. Farven der).
er sortebrun-—sort med to gule Længde-
baand ned ad Ryggen; Hoved og Halsskjold lysere mar-
moreret. — Antennerne usædvanlig mørke.
Hovedet med en meget tydelig Issefure og to haar-
bærende Issegruber. — Øjnene er trekantede, bestaar af
24 i 6 skraa Rækker stillede Oceller. — Antenner af
Længde med Kroppens Bredde.
Halsskjøoldets Sidedele tydeligt udtrukne med spids-
vinklet, men afrundet Hjørne; Stribningen mangler eller er
indskrænket til en enkelt Fure, yderst sjældent to Furer. —
104
Metazoniterne tæt, men ikke særlig dybt furet af Striber,
som ikke naaer Segmentets Bagrand. Paa Segmentets
Bagrand findes fine og spredte, korte Haar. — Sftinke-
porerne yderst fine, beliggende tæt op til Suturen, som
er ret, — Analsegmentets Bagrand vinkelformet, Klap-
perne ikke marginerede, beklædt med flere temmelig
lange og tykke Haar. — Benenes Længde kun >/3 saa
lange som Krophøjden.
Kopulationsfødderne: Det forreste Par er- trekantet
med afrundet Spids, lidt udadbøjet, bagtil med en lille
Rende. Det bageste Par med en veludviklet, til Midter-
bladet svarende, lang Tap; iøvrigt er de lange, mod Spid-
sen svagt afsmalnende, med en fra Bagsiden udgaaende
fremadbøjet Spids; under denne findes paa Forranden to
dybe, smalle Indskæringer, den nederste dybest.
Denne lille, sirlige Art hører til dem, man sjældnest
træffer paa. Af ældre Lokaliteter angives: ,flere Steder i
Nørre Jylland og paa Sjælland med omliggende Øerf, Af
Lokaliteter fra nyere Tid kan nævnes: Frijsenborg i Jyl-
land, Gumperup Klint, Faurholm Mose ved Hillerød,
Dyrehaven paa Sjælland, samt en Del Steder paa Born-
holm. -— Sandsynligvis er den udbredt over hele Landet.
Den forekommer oftest paa fugtige Steder, desuden i
Haver, Parker og paa Kirkegaarde.
8. Leptophyllum Verhoeff.
Foruden ved de i Slægtsnøglen givne Karak-
terer er denne Slægt kendetegnet ved meget af-
vigende Forhold, hvad Bygningen af Kopulations-
fødderne angaar.
Af de hidtil beskrevne 15 Arter er 1 fundet i Danmark.
EL "nanem Eatzek
Jævnt tyk, glat og glinsende; 8—20 mm lang, 0,7—
1,2 mm bred, med 43—62 Kropled. — Farven er hvidgraa
105
eller bleg graagul, sjældnere næsten mørkebrun; hver
Side af Kroppen med en oftest tydelig Længderække af
mørkebrune, ovale Pletter, Paa Panden og Halsskjoldet et
mørkt Tværbaand; Antenner og Ben blege.
Hovedet med en meget fin og kort, ofte utydelig
Issefure; haarbærende Issegruber mangler. Hvert Øje er
en glinsende sort, glat, oval Flade, hvis enkelte Oceller
ikke kan skelnes. Antennerne
højest saa lange som Krop-
pen er bred.
Halsskjoldet med tyde-
lige Længdefurer, dets Side-
dele noget udtrukne. Alle
Metazoniter tydeligt og tæt
furede; Bagranden af alle
Led fint, men tydeligt længde-
punkteret, paa den bageste
Krophalvdel behaarede. Stin- i
keporer oftest meget smaa, lig- Fig. 72. L. nanum Latzel. Gono-
ger tæt bag Suturen og berører ER re er
denne, som almindeligvis er
ret, men paa de forreste Led ofte en Smule bugtet, og paa
de bageste ofte trukket vinkelformet bagud bag Porerne.
AÅnalsegmentet næsten glat, med faa lange Haar; Rygskjol-
det trukket ud i en ret lang, spids, noget nedadbøjet Torn;
Klappernes Rande ikke marginerede, noget opsvulmede.
— Benene er meget korte og tynde.
&'s 1. Benpar krogformet. Kopulationsfødderne (Fig. 72)
er nemme at iagttage udvendig fra, da den 7. Kroprings
frie Ender kun rager lidt frem fra Bugfladen og lader en
ret stor Aabning aaben mellem sig. Spidsen af det forre-
ste Par med et netformet Mønster, stærkt gennemskinne-
lige; de er noget kortere end det bageste Par og stærkt
udspærret fra dette. Det bageste Par løber ud i 3—4 Tæn-
der, af hvilke den forreste er forsynet med fine Torne;
saadanne findes ogsaa i Mellemrummet mellem denne
Tand og det forreste Gonopodpar. Flagellum mangler.
106
Denne lille Art er kun fundet een Gang i Danmark,
idet Lohmander fandt den ved Hellebæk i Oktober 1928
(efter Meddelelse i Brev af 5. 11. 1928).
9. Archiulus Berlese.
Arterne af denne Slægt udmærker sig ved, at
ogsaa Prozoniten er tydeligt furet. — Men det,
der giver Archiulus dens Særstilling indenfor de
nordiske Diplopodslægter, er Gonopodernes Byg-
ning: Flagella mangler;
bageste Gonopoder med
veludviklede Coxiter; for-
reste Hofteudvækst, som
var antydet hos Brachiulus,
meget kraftig, lige fra Ba-
sis fuldstændig skilt fra
(di Telopoditen; den lægger
Fig. 73. Arch. sabulosus L. Sig tæt op til de forreste
0, HE Fr ns NER Gonopoder; foruden denne
findes endnu en, bagud og
udadgaaende Hofteudvækst (smlgn. Fig. 73).
Denne Slægt er her til Lands repræsenteret ved 1
Art, den store smukke, over store Dele af Europa udbredte:
Arch. sabulåsus Linné.
[Julus sab. Meinert, Stuxberg, Porat o. m. a.]
Stor, tyk, glat og haarløs, % 20—26 mm lang, 1,5—
2,0 bred; 2 24—40 mm, lang, 2,25—3,0 mm bred, med 44—
50 Segmenter. Farven sort (i sjældne Tilfælde smuk rød-
brun), paa Undersiden lysere, graalig, med 2 gule, tak-
kede Længdebaand ned ad Ryggen, begyndende ved 2.—
6. Segment.
107
Hovedet med en dyb Issefure, men uden Issegruber.
— Øjne ovale, bestaaende af sædv. 33 Oceller, der staar
i 5 skraa Rækker. — Antennernes Længde ”/, af Krop-
pens Bredde.
Halsskjoldets Sidedele langt udtrukne, yderst for-
synede med en dyb Fure, som gaar langt fremad, samt
indenfor denne med 3—5 kortere, men dybe Furer. —
Segmenterne haarløse, med saavel Pro- som Metazoni-
terne fint, tæt og dybt stribede af Furer, som fortil er
skraat nedløbende, og som bagtil naaer Segmentets Rand.
— Sideporer store, tydelige, ligger langt bag Suturen,
som her slaar en skarp Bugt fortil.
Analtappen kort, tyk, forneden og yderst foroven
udstyret med lange Haar, i Spidsen gennemskinnelig,
opadbøjet. Analklapperne marginerede, forsynede med
forholdsvis korte og tykke Haar. — Benene er korte, kun
3/, af Krophøjden.
ås 1. Benpar er et Par smaa, men kraftige Kroge.
1. Par Gonopoder brede, i Spidsen afrundede, lidt krum-
mede, længere end de bageste Gonopoder. Disses midt-
bladlignende Hofteudvækst (Mecomerit Verh.) slank, finger-
formet, paa Midten lidt indadbøjet, afrundet i Spidsen.
Telopøditen (Solænomerit Verh.) er forsynet med et stort
Sideblad, som er trukket ud i en Spids. Coxiten med
bred, trekantet Basis og en ombøjet, stærk kølleformet
Bihofteudvækst (Fig. 73). — Vulverne korte, Operculum
og Bursa lige lange, bredt afrundede, besat med stive Bør-
ster, de længste paa Spidsen.
Denne vor stateligste Diplopod findes udbredt og al-
mindelig over det ganske Land, paa de fleste af de Lo-
kaliteter, hvor Diplopoder kan ventes; den forekommer
dog sjældent talrigt, og i saa Fald altid paa høje, tørre,
sandede Bakker.
108
5. Orden. Colobognåtha.
Foran Gonopoderne 8 Par Gangben. Hele
Hovedet kegleformet, slankt, ofte snabelagtigt for-
længet, med for det meste stærkt omdannede
Munddele.
Oceller findes kun i ringe Antal eller mangler
fuldstændigt. Tomåsvary”ske Organer mangler altid.
8. Antenneled som hos saa mange andre Chilo-
gnather med 4 smaa kegleformede Sanseorganer,
som hver bæres af en lille Sokkel.
Overlæben uden Tænder. Munddelene er hos
een af de større Familier, Platydesmidae, kun lidt
afvigende fra den sædvanlige Chilognath-Type. Hos
de andre Familier, hvoraf kun Polyzoniidæ hører
den nordeuropæiske Fauna til, er Kindbakkerne
reducerede til en simpel Klap, og det store Gnatho-
chilarium lader sig ikke sondre i enkelte Dele.
Paa Kropsegmenterne er Bugskjoldene for det
meste frie; Sideskjoldene kan være afdelte eller
ikke, mere eller mindre fastvoksede til Rygskjol-
" det. Bugskjoldene er forsynede med Apodemer,
da de svage Trachéstammer kun daarligt lader
sig benytte til Muskelfæste. — Iøvrigt er Traché-
systemet svagt udviklet; Spiraklerne er smaa, for-
synet med særlige Lukkemuskler, hos de større
Former desuden med smaa Lapper og Spidser.
Analsegmentet bestaar kun af Ringdelen og
Klapperne, det ventrale Skæl mangler. Ringdelen
ofte ikke sammenvokset, kun sammenlagt, ventralt.
— Stinkekirtler findes paa alle Segmenter, begyn-
109
dende paa det 5.; Spindekirtler mangler. — Begge
Køn har Coxalsække paa de fleste Benpar.
7. Rings 1. Benpar er hos g et normalt Par
Gangben, hvorved der kommer 8 Par Ben foran
Gonopoderne. 7. Rings 2. Benpar og 8. Rings 1.
Benpar er omdannede til Gonopoder; Sæden pas-
serer gennem en Kanal i de forreste Gonopoder.
De to Par Gonopoder ligner iøvrigt hinanden
meget og afviger — især det bageste Par — for-
holdsvis lidt fra de øvrige Ben.
Til Forskel fra alle andre Diplopoder forlader
Ungerne Æggene med 4 Par Ben.
Colobognatherne danner en relativ lille Gruppe, der
mest omfatter tropiske Former. I Nordeuropa er de kun
repræsenteret 1 ved Art, som tilhører Familien Polyzoniidae.
1. Fam. Polyzoniidae.
Hovedet kegleformet, ikke snabelformet for-
længet, oftest ikke helt dækket af Halsskjoldet,
tildels synligt, paa hver Side med 1 eller flere
Oceller. — Antennerne med næsten lige lange
Led. — Kindbakkerne stærkt omdannede, det yder-
ste Led afsmalnende, ender i 2—4 Tænder. Gna-
thochilariet meget ufuldkomment, bestaar af en
enkelt Plade eller af nogle utydeligt sondrede
Stykker.
Rygskjoldene uden Mediansøm, Stinkeporerne
ligger inde paa Metazonitens Rygflade, langt fra
Siderandene. Prozoniterne danner ikke Indsnørin-
110
ger mellem Metazoniterne; Bugskjoldene frie;
Sideskjoldene fastvoksede til Rygskjoldene.
Til denne Familie kun een nordeuropæisk Slægt.
1. Polyzonium Brandt.
Hovedet skjult under Halsskjoldet, saa kun An-
tennerne rager frem (Fig. 74). Paa hver Side med
3 Oceller, som danner en spids Vinkel. Antenner-
nes kegleformede Sanseorganer er lange og spidse.
Fig. 74. P. germanicum Brandt. — Omrids af Kroppen, set ovenfra.
(Efter Attems).
Halsskjoldet er fortil afrundet, Siderne temme-
lig kraftigt udtrukne. — Kroppen lang, dens Ryg-
side er flad som hos Polydesmus, mere eller min-
dre jævn. Sømmen mellem Ryg- og Sideskjoldet
ligger i Ryggens Siderand. — Stinkeporerne lig-
ger paa Metazoniternes dorsale Flade, et Stykke
fra Siderandene, men nær Suturen. Ryggen uden
Medianfure. — Analringens ventrale Dele ikke
sammenvoksede, blot sammenlagte.
1. og 2. Segment med hver 1 Par Ben, som er
6-leddede; Kløoen er hos g stor, bladformet f3:
Segment er benløst; de øvrige Segmenters Ben-
par er 7-leddede. '
Sædlederne munder i en Penis bag 2. Benpar.
— Det forreste Par Gonopoder med 5 eller 6 Led;
111
de er plumpe og ender med en bred, flad, dybt
indbugtet Krog. 2. Par med 5 Led, langt slankere,
ender med en lang, tynd, svagt bøjet Børste eller
Griffel; i Hvile dækkes dette Par af det første.
— Vulverne er kun smaa, fint udstaaende fra
Roden af 2. Benpar og ikke meget længere end
dette Benpars 1. og 2. Led tilsammen.
1"dansk Art.
1. P. germånicum Brandt.
10—15 mm lang, 1,8—2,0 mm bred, polydesmusagtig
nedtrykt, fortil og bagtil afsmalnende; glinsende, glat, dog
Fig. 75. P. germanicum Brandt. Hovedet og de forreste Kropringe ,
set fra oven; Hovedet kunstigt trukket frem.- (Efter Latzel).
påa de bageste Segmenter med faa og korte Haar; 40—50
Segmenter. Farven paa Oversiden gulbrun med temmelig
stærkt rødligt Skær, men Randene af Segmenterne og 4
store Pletter paa hvert Segments Sidehalvdele er bleg-
gule, Pletterne dog med svag gulbrun Marmorering.
Undersiden er bleggul og Benene endnu lysere. Anten-
nerne er temmelig mørkt vinrøde med svag, lys Marmore-
ring og lys Roddel af de fleste Led.
Hovedet er lille med haarklædt ,,Næsef, hjerteformet,
skjult under Halsskjoldet, hvorfra kun Antennerne, hvis
Længde kun er halvt saa stor som Kroppens Bredde,
stikker frem. Øjnene sidder tæt op til Antennernes Grund,
12
bestaar af hver 3 (Stuxberg angiver 1, 2 ell. 3) Oceller, i
en Række. De to Rækker danner en spids Vinkel.
Halsskjoldets Sidedele kraftigt udtrukne, til et spids-
vinklet Hjørne.
Stinkeporerne findes paa Rygsiden, et Stykke inden-
for Segmentets Siderand. De forreste, paa 5. Segment, er
meget store og ligger foran Suturen, som bagved dem
slaar en lille Bugt; de øvrige Porer er lidt mindre og
ligger et betydeligt Stykke bag Tværsømmen.
AÅAnalsegmentet er meget lille, bagtil afrundet. Anal-
klapperne er lidt konvekse, glatte, ikke marginerede.
Af Kopulationsfødderne er det 1. Par 6-leddede, det
2. Par tynde, spidse, dækkede af 1. Par, har 5 Led.
Denne lille, for vor Diplopodfauna saa ejendommelige
Årt findes som dansk kun paa Bornholm; den er taget
påa en Mængde Lokaliteter over Størstedelen af Øen; den
findes almindeligt i Skovbunden paa hele det støre nord-
østlige Grundfjældsomraade; udenfor dette er den ikke
fundet.
2. Opisthogonedta.
1. Klasse. Chilop&da.
Chilopoderne er opisthogoneate Arthropoder
med Kindbakker, 2 Par Kæber og 1. Par Ben om-
dannede til Kæbefødder; med simple, sædvanlig-
vis traadformede Antenner med 13 eller flere Led.
Af Benene er det 1. Par omdannet til Kæbefød-
der, udstyret med Giftkroge; de øvrige sidder
langt fra hinanden, ude i Segmentets bløde Side-
hud, eet Par paa hvert Segment. Hudskelettet
uden indlejrede Kalksalte, men ofte stærkt kitini-
seret. Genitalaabningen findes bagtil, paa næst-
sidste Led:
113
Chilopodernes Legeme falder i to Stykker,
Hoved og Krop; den hos Diplopoderne optrædende
Sondring mellem Bryst og Bagkrop findes ikke her.
Hovedet er som hos Diplopoderne oventil dæk-
ket af et sammenhængende Skjold, Hovedkapselen,
hvis For- og Siderande ogsaa fortsættes et Stykke
ind paa Undersiden af Hovedet. Ofte er Kapselen
ved Hjælp af Sømme delt i flere Afsnit; et saa-
dant konstant optrædende Afsnit er Pandepladen.
Det forreste Parti, som er slaaet om paa Under-
siden, Partiet mellem Antennerne og Overlæben,
benævnes Mundskjoldet.
Fortil bærer Hovedkapselen et Par Antenner,
lidt udad for disse oftest et Par Øjne, og hos
nogle findes et Tomåsvary'sk Organ mellem An-
tenner og Øjne. Paa Hovedets Underside findes
Mundaabningen, fortil begrænset af Overlæben.
Antennerne er simpelt traadformede, bestaar af
en Række ensartede Led af forskelligt Antal, lavest
13 (visse Lithobier), hos Geophilomorpha kon-
stant 14, men iøvrigt varierende til op over 400
(visse Scutigerider). Antennerne er udstyrede med
Sanseorganer, som ender med Sansebørster og
Tappe. De første af disse findes paa alle Leddene,
de sidste er hyppigere indskrænkede til visse Led.
Øjnene hos Chilopoderne bestaar af en Gruppe
(1—30) Oceller; hver enkelt af disse er et sim-
pelt Grubeøje med en Kutikularlinse. Herfra af-
viger dog Scutigeriderne, som har et af talrige
Oceller sammensat Pseudofacetøje, og Geophilo-
morpherne, som er blinde. — Hos Lithobio- og
Povl Hammer: Tusindben. 8
114
Scutigeromorpha findes et Tomåsvary'sk Organ;
dettes Funktion er ukendt. Et andet Sanseorgan af
ukendt Funktion er Frontalorganet, en Masse af
Nerveceller, beliggende inde i Hovedet, bag Øjet.
Af andre Sanseredskaber findes Føleredskaber
i Form af Udvækster fra Hudskelettet, som Bør-
ster, Pigge, Tænder o. a., som staar i
. Forbindelse med Nervesystemet.
Paa meget forskellig Maade findes
»de tapformede Organer" paa Anten-
nerne ordnede; deres Funktion er
iøvrigt ukendt, men de formodes at
virke som Lugteorgan.
Under Hovedkapselen ligger bagtil
Munddelene: Kindbakker og 2 Par
Kæber (Midtkæber og Bagkæber). Kind-
Fig. 76. bakkerne er ved deres Grund indled-
Scolopendra
cingulata Latr. det paa et i Hovedet liggende Skelet
Kindbakke.. af Kitinstave, hvis Udformning vari-
(Efter Attems).
erer en Del indenfor de forskellige
Grupper. — Sædvanlig er Kindbakkerne mere
eller mindre kølleformede, idet Grunddelen har
Form som et Skaft; det breder sig i den yder-
ste Del ud, og:den. brede.Enderand' er besat med
forskellige kraftige Tanddannelser, Børster og
Haar af forskellig Udformning. — Smukkest ses
denne kølleformede Kindbakke hos Scolopendro-
morpha (Fig. 76, som viser dens Udseende hos
Scolopendra cingulata), hvor den slanke Grunddel
ved et Kors af Sømme er adskilt fra den distale,
brede Del, hvis yderste Rand bærer 5—6 knud-
115
rede, kraftige Tænder, foran dem en fint behaaret
Pude, bagved dem er Randen beklædt med lange,
stive Børster. Denne Kindbakketype er modificeret
paa forskellig Maade hos de andre Grupper.
Midtkæbernes Hofter, Coxiter (= Coxa) er kun
forbundne med hinanden ved Hjælp af en smal,
tynd, lys Kitinbro som en Rest af Bugskjoldet.
Hver Hofte har medialt (men fremefter) en kraf-
tig Fligdannelse. Telo-
poditen(Lemmets dista-
le Del) er oftest toled-
det, hos Geophilomor-
pha tilsyneladende 1- 4…/
leddet, derimod er Hof-
teudvæksten, Coxallap- Fig. 77. Himantarium Gabrielis
pen, hos "disse mere Linné. Midtkæber (inderst) og Bag-
2 kæber (yderst). (Efter Attems).
eller mindre tydeligt
ved en Søm skilt fra Grunddelen af Coxiten.
(Smlgn. Fig. 77). Iøvrigt er Telopoditen, især
dens Endeled, og Hofteudvæksten forsynet med
en Haarklædning af forskellig Beskaffenhed, mere
eller mindre tæt, bestaaende af simple Børster,
af saadanne, som i Spidsen er hagekrummede
eller penselformet opstillede etc.
Bagkæbernes' Coxiter antages af nogle Forfat-
tere at være mere eller mindre fuldstændig sam-
menvokset med Bugskjoldet til et ,,Coxosternumf ;
hos de fleste Former danner Bugskjoldet da en smal
Bro mellem de to Coxiter (se Fig. 78). Denne
Forbindelse har særlig blandt Geophiliderne stor
Anvendelse i Systematiken. Telopoditen har hos
8%
116
nogle (Scutigeromorpha) Udseende af et Par sæd-
vanlige Gangben, med de for disse karakteristiske
Led; hos alle øvrige findes, som Resultat af en
Sammensmeltning, kun 3 store Led + en kloformet
Prætarsus.
Kroppen bestaar af et ulige Antal Led, fra 19
til 181, som hvert bærer et Par Lemmer, und-
tagen Analsegmentet. Det 1. Segments Lemmer er
Kæbefødderne; de 2 næstsidste Seg-
menter udgør Genitalregionen og
bærer som saadan 2 Par omdan-
nede Lemmer, de smaa Gonopoder;
da Analsegmentet som nævnt ikke
Fig. 78. Alokobius ;
dentatus C. Koch. Pærer Lemmer; faar vitalfsaa bar
Bagkæberne. Gangben mindre end der er Krop-
(Efter Attems).
segmenter, 15—177.
Hvert gangbenbærende Kropsegment har et Ryg-
skjold, Tergit, og et Bugskjold, Sternit, begge
stærkt kitiniserede; mellem dem, paa Kroppens
Sider, findes de bløde Sidehude, Pleuræ, med smaa
kitiniserede Plader, Pleuriter, Sideplader, der og-
saa omgiver Benenes Hofter, som sidder i Pleu-
Kerne! .
Hos nogle Scolopendro- og Geophilomorpha er
Tergiten og Sterniten ved en Tværsøm delt i
Interkalar- og Hovedtergit (ell. -sternit).
1. Kropsegments Ben er som nævnt omdan-
nede til kraftige Kæbefødder, som indeholder Gift-
kirtler til Forsvars- og Angrebsmiddel for Dyret.
Fra den dorsale Rand af de med Sternum sammen-
voksede Hofter, det uparrede Coxosternum, udgaar
DET
et Par bagud rettede ,,Coxalpladerf, der hos mange
Former naaer helt tilbage til 3. Segment. — Mel-
lem Hoften og Telopoditen er indskudt to Led-
hoveder, som staar i en saadan indbyrdes Stilling,
at de tillader den størst mulige Bevægelighed af
Telopoditens yderste Led, den mægtige Giftdolk.
Iøvrigt bestaar Kæbeføddernes Telopodit af 4 Led,
kun sjældent 5 eller 3, hvoraf Grundleddet og det
yderste Led altid udgør den væsentlige Del af
Telopoditen. ;
Gangbenene sidder paa Siderne af Kroppen,
omgivet af Pleurerne og med nogle smaa Kitin-
plader, der omgiver Hoften, som kan være vidt
forskellig udviklet. De paa Hofteleddet følgende
Led sammenfattes ofte under Betegnelsen Telopo-
dit og bestaar af: Trochanter, Præfemur, Femur,
Tibia, Tarsus (1- ell. 2-leddet) samt Prætarsus. -—
Benene er vidt forskelligt udviklet i Henseende
til Længde og Form. Prætarsus har undertiden de
foregaaende Leds valseformede Skikkelse, men er
oftest uddannet til en Klo, som ofte bærer en
Biklo. — Det bageste Benpar, som paa forskellig
Maade er anderledes udstyret end de øvrige, spil-
ler en stor Rolle i Systematiken.
Efter det sidste benbærende Segment følger
Genitalregionen, bestaaende af to smaa Segmenter,
Prægenital-. og Genitalsegmentet; dette sidste,
hvorpaa Kønsaabningen findes, bærer et Par ru-
dimentære Lemmer, Gonopoderne, som er bedst
udviklede hos 9, hvad der staar i Forbindelse med
deres Funktion, bl. a. som Æglægningsapparat.
118
Iøvrigt er Genitalregionen højst forskellig udviklet
hos de forskellige Chilopodordener, hvorved den
faar udstrakt Anvendelse i Systematiken.
Chilopodernes Hud har en ikke forkalket, mere
eller mindre pigmenteret, trelaget Kutikula. Som
Dannelser af Kitinen optræder Haar, Børster og
Tappe med eller uden Sansefunktion.
Huden er forsynet med talrige Kirtler: Een-
cellede Epidermiskirtler, som munder enkeltvis
eller flere sammen gennem Porer i Kutikulaen;
en særlig Udformning af disse Kirtler er Geophi-.
lidernes Ventralkirtler, som har et farveløst eller
surt reagerende Sekret, der ofte kan fosforescere.
Antallet og Fordelingen af disse Kirtlers Mun-
dinger paa Bugskjoldet, Ventralporerne, finder An-
vendelse i Systematiken. Giftkirtlerne, som mun-
der nær Spidsen af Maxillarfødderne er et tæt
Kompleks af eencellede Kirtler, der som Regel
munder i en fælles Udførselsgang. — Ogsaa fler-
cellede Hudkirtler findes, saaledes Hoftekirtlerne,
som munder med flere runde eller aflange Porer
paa Undersiden af Hofterne af de. 1—5 sidste
Benpar; disse ,Hofteporerf har særlig for Litho-
bier og Geophilider Betydning i systematisk Hen-
seende. Flercellede Anal- og Genitalkirtler findes
hos nogle, mangler hos andre. — Ogsaa i Hove-
det findes flercellede Kirtler af forskellig Bygning,
sædvanlig til Stede i et Antal af 3—5 Par, som
munder paaSiderne eller paa Undersiden af Hovedet.
Chilopodernes Centralnervesystem kan sondres i flg.
Dele: Den oven over Spiserøret beliggende Hjerne, ved
119
Tværstrenge forbundet med en Nerveknude under Spise-
røret: nedre Svælgganglie; Bugnervestammen, i sit Anlæg
dobbelt, senere sammensmeltet, med et Gangliepar i
hvert Led.
Trachésystemets ydre Aabninger, Spiraklerne, optræ-
der normalt med 1 Par paa hvert benbærende Segment,
m. Undt. af det første og sidste, men de mangler dog i
mange Tilfælde paa visse Led. Aabningen fører ind i en
Grube, hvis Siderande og -vægge er besat med Børster,
forgrenede Haar o. lign. til at forhindre Fremmedlegemers
Indtrængen, hvortil ogsaa en Lukkemuskulatur bidrager;
helt kan dog Spiraklen ingensinde lukkes, I Bunden af
den nævnte Grube begynder Trachéen, som med Hensyn
til Forgreninger og Ånastomoser forholder sig vidt for-
skellig fra Gruppe til Gruppe. Indad forgrener Traché-
systemet sig meget fint og omspinder alle Organer til
Fuldkommenhed.
Blodkarsystemet er hos Chilopoderne bedre udviklet
end hos Diplopoderne. Hvor det er mest fuldkomment
udviklet, findes et dorsalt Længdekar, et Hjerte, som
strækker sig fra Giftkrogsegmentet til det sidste benbæ-
rende Segment; det kan være delt i mange Rum (hos
Scoølopendra eet for hvert Benpar) og er forsynet med
Spalter til Optagelse af Blodet. Endvidere findes et Bug-
kar, mellem Tarmkanalen og Bugnervestammen; ved
Hjælp af en forreste Åortabue og ved segmentalt anord-
nede større og mindre Sidekar staar det i Forbindelse
med Rygkarret. — Hos mange Former kan dog den skil-
drede Type være stærkt reduceret, saaledes f. Ex. hos
Lithobius, hvor baade Aortabuen og Sidekarrene er erstat-
tede af Lakuner, simple Spalterum i og mellem Vævene,
hvori Blodvædsken, der sædv. er farveløs eller violet,
passerer.
Chilopodernes Tarmkanal gennemløber Dyrets Le-
geme som et lige Rør fra Munden fortil til Gattet, som
findes paa sidste Segment. — Mundhulen begrænses for-
til af Overlæben, Labrum, dens Tag dannes af et membra-
120
nøst Epipharynx, dens Gulv af Munddelene. De samme
3 Hovedafsnit, som sammensætter Tarmkanalen hos
Diplopoderne, genfinder vi her,. og ligesom hos disse er
For- og Endetarmen af ektodermal, Midttarmen af ento-
dermal Oprindelse.
I Mundhulen og i den forreste Del af Spiserøret aab-
ner sig et eller to Par Spytkirtler. Spiserøret eller For-
tarmen er iøvrigt den Del af Tarmkanalen, der varierer
mest i Vidde og Længde indenfor de undersøgte Repræ-
sentanter for Chilopoderne. — Efter Spiserøret følger
Midttarmen, mere eller mindre tydelig afgrænset fra
hint, og ligeledes med et indre Længdemuskellag og et
ydre Ringmuskellag. — Ved Overgangen til den hos alle
Former ret korte Endetarm munder et Par Malpighiske
Rør, som derimod kan være af højst forskellig Længde.
Endetarmen, der "hos mange Former gør en kort
Slynge, er foruden at være kort ogsaa ret snæver, dens
Epithel danner stærke Længdefolder, som i Forbindelse
med dens stærke Muskulatur (ogsaa et indre Ringmuskel-
lag findes) muliggør en fuldstændig Lukken af dette
Tarmafsnit.
Af Exkretionsorganer er de Malpighiske Rør allerede
omtalt. Foruden disse findes: Lymfestrenge, simple
Strenge af Celler, som ved Phagocytose kan optage faste
Legemer; Kowalewsky”ske Legemer, 0,2—0,3 mm brede,
hvide, ægformede Dannelser, af lignende Funktion som
Lymfestrengene, men som tillige angives at være Dan-
nelsessted for Leucocyter; Fedtlegemer, rødgule, som for-
uden deres ekskretoriske Funktion ogsaa spiller en Rolle
som Oplagringssted for Reservenæring; Leucocyter.
Chilopoderne er særkønnede. — Testiklerne kan være
til Stede i meget forskelligt Antal: een uparret (Lithobius),
1 Par (Geophiliderne), indtil 12 Par (Scolopendriderne).
De ligger under Rygkarret, ovenover Tarmen. Sædlederen
er parret eller uparret, ofte forsynet med Sædblærer og
med Kirtler af forskellig Slags. Sædlederen munder paa
Genitalsegmentet, sædvanligvis paa eller i en Penis.
121
Ovariet er parret i sit Anlæg, men dets to Halvdele
smelter under Udviklingen sammen; iøvrigt ligger det
ligesom Testiklerne ovenover Tarmen, under Rygkarret.
Fra Ovariet fører en Æggeleder, som i den første Del af
sit Forløb er uparret, men senere tvegrenes; de to Grene
løber ned paa hver sin Side af Endetarmen, hvorefter de
atter forenes for at udmunde i Genitalsegmentet, — I
mange Tilfælde findes Sædgemmer udviklede, og foruden
dem kan Prægenitalsegmentet være forsynet med andre
Bikirtler til Ægapparatet.
Den postembryonaåle Udvikling, hvorefter Ch. inddeles
i to store Grupper, kan foregaa paa to Maader 1) ved
Epimorphose, 9: Larven har, naar den forlader Ægget, det
fulde Antal Ben og Kropled, og de senere Forandringer
angaar kun Størrelse, Farve, Tænder, Torne, Antenneled
o. lign., 2) ved Anamorphose, 9: Larven forlader Ægget
med kun 7 Par Ben, men Antallet af Ben og af Krop-
leddene øges ved hvert Hudskifte.
Sæden afgives hos nogle Arter i lukkede Beholdere
Spermatophorer, hos andre i Klumper uden Hylster. En
Parring er aldrig iagttaget hos disse Dyr, men visse Ind-
retninger, bl. a. Geophilidernes Penis, gør en saadan
sandsynlig.
Æglægningen foregaar hos os om Foeraaret. Hunnen
trækker sig før denne tilbage til et godt beskyttet Sted i
Jorden, under Sten, i Træstubbe o. lign. Hos Lithobiomor-
pha og Scutigeromorpha aflægges Æggene enkeltvis, efter
at Hunnen i en kortere Tid har baaret dem rundt mel-
lem Gonopoderne; hvert Æg skjules ved Hjælp af et
klæbrigt Sekret, der binder smaa Jordpartikler 0. a. Hos
Geophilomorpha og Scolopendromorpha finder en Yngel-
pleje Sted: Hunnen slynger sig spiralformet uden om
Ægklumpen og holder den fugtig ved Hjælp af Kirtel-
sekreter; denne Pleje strækker sig over flere Uger og
varer ved nogen Tid efter at Ungerne er kommet frem.
De fleste Chilopoder er fleraarige, saaledes bliver vor
Lithobius forficatus først kønsmoden i 3 Aars Alderen;
122
men ogsaa eenaarige Former findes. De unge Individer
adskiller sig fra de voksne ved at have et ringere Antal
Antenneled, Hofteporer, Oceller, Torne paa Benene o. a.,
Forhold der maa erindres ved Artsbestemmelse af disse
Dyr.
Chilopoderne er lyssky Dyr, der kun ved Nattetid
løber livligt omkring. Man finder dem i Skovbunden i det
raadnende Løv, under Sten, under gammel, løstsiddende
Bark, i frønnede Stubbe; de findes talrigest i vore Løv-
skove, men optræder lige saa vel i Naaleskove som paa
helt træløse Lokaliteter. — De stiller visse, i Sammen-
ligning med Diplopoderne temmelig høje, Fordringer til
Fugtighed og Varme, hvad der bl. a. viser sig ved, at de
om Efteraaret gaar tidligere i Dvale end Diplopoderne.
Alle Chilopoder er yderst livlige Dyr; langsomst be-
væger Geophilerne sig paa Grund af deres uhyre lange
Krop og meget korte Ben. Alle er de Rovdyr, der ernæ-
rer sig af blødhudede Leddyr og Orme; Byttet lammes
ved et Bid af Kæbefødderne, hvis giftige Sekret hurtigt
dræber det, hvorefter det sønderdeles ved Kindbakkernes
Hjælp. Til at gøre det af med et kraftigere Bytte betjener
Lithobierne sig af Sekretet fra de encellede Hudkirtler
påa de bageste Ben; det danner lange, sejge Traade,
hvori Byttet indslynges.
Nogle Arter Geophiler har Evne til at lyse. Denne
Evne er knyttet til Ventralkirtlernes Sekret, men de nær-
mere Forhold ved denne Sag er endnu ubekendte. Nogle
Arter lyser altid, andre til bestemte Aarstider; man har
villet sætte dette sidste i Forbindelse med Forplantnin-
gen, men denne foregaar hos os om Foraaret, medens
Lysudsendelsen i langt de fleste Tilfælde er iagttaget om
Efteraaret. Den kemisk-fysiologiske Side af Sagen er hel-
ler ikke klarlagt; Lysbakterier er ikke paavist. Det ud-
sendte Lys er ret stærkt; vor egen lille Scolioplanes cras-
sipes kan ses paa indtil 10 Meters Afstand.
123
Oversigt over Ordnerne.
ikk Medb25SSeller flere Krople drer.
(Underklassen Epim&rpha) 2.
MedEloRkropled Elske en pa eee
(Underklassen Anamorpha) 3.
2MENIedE3Sseller flere Kropled EB dus
1. Orden Geophilomorpha.
MedsPSkeller 27 Krone da Re SS
2. Orden Scolopendromorpha.
3. Antenner meget kortere end Kroppen, med 20
—60 Led. Benene af sædvanlig Længde .... :
3. Orden Lithobiomoårpha.
Antenner af Kroppens Længde, med over 400
Led. Benene paa Længde med eller længere
end Kroppen [ikke i Danmark] ............
4. Orden Scutigeromorpha.
1. Orden Geophilomårpha.
Legemet meget langstrakt, orm- eller traad-
formet; 9—200 mm lange Former med korte Ben
og Antenner. Farven hvidlig til lys kitinbrun,
Hovedet oftere mørkere brunt. De smaa Ben og
den lange Krop gør Dyrets Bevægelser temmelig
langsomme. Antallet af Ben og Segmenter vari-
erer en Del indenfor samme Art, fra 31 til over 120
Benpar, altid ulige Antal; 35 eller flere Kropled.
Spirakler findes paa alle Segmenter, fra det 2.
til det næstsidste.
Interkalartergiter og -sterniter veludviklede,
især de førstnævnte, som er udelte og kun op-
viser ringe indbyrdes Størrelsesforskel, hvad der
ogsaa gælder de egentlige Rygskjolde; Bugskjol-
dene kan derimod være delte og optræde med vidt
forskellige Størrelsesforhold fra Art til Art.
124
Antennerne traad- eller kølleformede, altid 14-
leddede, Endeleddet med 1—2 Gruber, som giver
Plads for tapformede Sanseorganer. — Øjne mangler.
DD ER = STE
v DE go: Rig
FRK SEE
& "NEGER Sr
Fig. 79. Schendyla nemorensis C. L. Koch. Typisk Repræsentant
for Geophilomorpha. (Efter C. L. Koch).
Overlæben er meget forskellig fra de andre
Ordeners; den er aldrig forsynet med (1—3) kraf-
tige Midttænder i en dyb Indbugtning, men med
talrige smaa Tænder og med længere, tynde Fryn-
ser. Den kan enten være eet med Mundskjoldet
eller være adskilt fra dette ved en Søm.
| Kindbakkerne (Fig. 80) ogsaa stærkt
afvigende fra de andre Ordeners, saa-
ledes er deres Rand aldrig forsynet
med nogen haarbærende Pude, men
iøvrigt er de meget forskellige fra
Slægt til Slægt, hvilket ogsaa gælder
Fig. 80. Kind- de følgende to Par Kæber.
DEER Bugskjoldene er oftest forsynede
corralinus At- med Aabninger for Kirtler, Ventral-
SAR E porer, som har Anvendelse i Systema-
tiken paa Grund af de mange og store
Forskelligheder, deres Anordning udviser.
Benene er smaa, aldrig forsynet med Torne.
125
SidsteREsbBenpars Trochanter "er altid" til "Stede,
deres Prætarsus er ofte valseformet, ellers sim-
pelt kloformet; Coxopleurerne for det meste med
Kirtler.
Genitalregionen er altid tydeligt synlig; der er
kun eet Rygskjold for de to Segmenter, men de
har hver sit Bugskjold. Ved Bagranden af Geni-
talsegmentets Bugskjold bærer baade 3 og 2 1-
eller 2-leddede Gonopoder, $ desuden en Penis,
der fremtræder som en median Udposning mellem
Gonopoderne. Gennem en dorsal Længdeslidse
træder Penis frem; den er en lille, haarklædt
Kegle, i hvis Basis de to Sædledere munder.
— Larverne forlader Ægget forsynet med det
fulde Antal Kropled og Ben.
Denne Orden deles i 10 Familier, hvoraf dog kun de
3 er repræsenteret i Danmark.
Oversigt over Familierne.
1. Smaa Former med (sædv.) 39—41 Benpar eller
store Former med over 71 Benpar. Kindbak-
kerner med Fan doll E år,
Benparrenes Antal sædv. over 41, men under
71. Baade smaa og store Former. Mandibelen
uden Tandblad, med simpel Besætning af
Kamfænder ae ey 3. Geophilidae.
2. Store Former med over 71 Par Ben. Anten-
nerne fladtrykte, noget tyndere i Spidsen.
Kindbakkerne med Tandblad og flere Kam-
lade aner. MERE Sa nu NE 1. Himantariidae.
Smaa Former med sædv. 39—41 Benpar. Alle
Bugskjolde er betydelig længere end brede.
Antenner traadformede eller lidt kølledannede
mod Spidsen. Mandibelen med Tandblad og
simpel Besætning af Kamtænder...........
2. Schendylidae.
126
I. Fam. Himantariidae.
Overlæben med en bred, median Indbugtning;
paa begge Sider af denne 3—4 smaa Tænder (Fig.81).
Kindbakkerne med flere, skraat
mr bag hinanden stillede Kamblade
Fig. 81. Overlæbe af og et Tandblad, ved en Linie af-
Himantarium Gabri- sat fra den øvrige Del af Man-
elis L. (Efter Attems). | 3 i
dibelen (Fig. 82). Midtkæbernes
Hofter sammenvokset eller dybt nedspaltede, uden
Yderpalper; Bagkæbernes Hofter tæt sammen-
stillede, mere eller mindre sammenvoksede. —
Hovedskjoldet lille, rundt; Anten- ERR
nerne korte, tykke, fladtrykte, mod mn —
Spidsen tydeligt tyndere, prisme- N i %
formede. Basalskjoldet (Kæbefods- Å
segmentets Tergit) bredt. É
Ventralporer findes, i alt Fald 2
paa den forreste Halvdel af Krop- HEE de
pen, i et skarpt afgrænset, mediant Yderste Del af
Porefelt (Fig. 83, som viser et Bug- Eng eee
skjold af Himant. Gabrielis L. med
Ventralporer). Hos nogle Arter findes foruden
dette et Par (eller en uparret) stigmelignende Grube.
Sidste Par Ben er 7-leddede; Hofte-
porerne er enten spredte over hele
Fladen, eller de er samlede og ind-
Rd sænkede i Gruber, eller de mangler
fuldstændigt. Bugskjoldet ofte delt i
to ved Siden af hinanden liggende Plader.
Af denne Families 10 Slægter findes 2 i Danmark.
121
Oversigt over Slægterne.
Sidste Benpars Hofter med mange, enkelte og
frit mundende Porer over hele Fladen. 71—
TONS DET RE ES Fee SR ER er) 5 Fee Ene LE
Sidste Benpars Hofteporer paa hver Side for-
enede i 1—2 Grupper, som hver munder i
en dyb Grube, som udad aabner sig gennem
en Spalte. 73—85 Benpar... 2. Stigmatogåster.
1. Himantårium C. L. Koch.
Kroppen, smal og baandformet, men kraftig,
for- og bagtil jævnt afsmalnende. Hovedet lille,
kort, bredere end langt. Antennerne er korte og
tykke, sylformede. Overlæben er i Midten glat,
indbugtet, paa Siderne kraftig takket. Kindbak-
ken med et Tandblad og flere Kamblade (Fig.
82). Midtkæbernes Hofter har endnu Rester af
Sømme i Midten; Inderfladen er tydeligt afsat, 2.
og 3. Led er sammenvoksede. Bagkæbernes Klo
er hul og stump. Kæbefødderne er smaa og fuld-
stændig skjult under Hovedpladen; deres Hofter
med fuldstændige Kitinlinier; alle Led uden Tand-
dannelser. Basalskjoldet meget bredt; Præbasal-
skjoldet (Bagkæbernes Rygskjold) er ikke synligt.
2—3 Rækker af ekstra Pleuralskjolde. Paa næsten
alle Segmenter findes Ventralporer, samlet i et
rundt, skarpt afgrænset Midtfelt (Fig. 83).
Det sidste benbærende Segments Ventralplade
er meget lille, trekantet; bagved den berører Hof-
terne hinanden; disse er meget opsvulmede, for-
oven og forneden tæt besat med mange, frit mun-
128
dende Porer. Sidste Benpar er 7-leddet, uden
" Endeklo. — Analporer mangler.
Denne Slægt er i Danmark repræsenteret ved:
1. H. caldårium Meinert.
En mindre kraftig, fortil og bagtil afsmalnet Art, 45
(3)—52 (9) mm lang og indtil 1,6 mm bred Art, med 71
Benpar. hos $, 73—75 hos 9. Farven er gul—gulbrun.
Benene sparsomt beklædt med korte Haar.
Kæbefødderne er glatte, korte, naar aldrig Panderan-
den; deres Sternaldel er ca. 1'/» Gang saa bred som lang,
og mere end 3 Gange saa lang som Coxa, der er uden
Tænder. Kloen stærkt krummet, uden Basaltand.
Hovedpladen saa lang som bred, glat, Siderandene
lidt afrundede, svagt divergerende, Bagranden meget svagt
buet, dækker Basalskjoldet fortil. Basalskjoldet er mere
end 3 Gange saa bredt som langt, ”/3 saa lang som Ho-
vedpladen. — Antennerne staar nær ved hinanden, er
lange, kun svagt tyndere mod Spidsen. — Rygskjoldene
mere eller mindre glatte med to tydelige Længdefurer. —
Spirakler runde, fortil store, midtpaa og bagtil smaa eller
meget smaa. — De forreste Bugskjolde midtpaa med et
stort, afrundet Felt af Ventralporer.
De 3 forreste Benpar tiltager jævnt i Længde; af de
følgende er de forreste lidt kortere og tykkere end de
bageste. å
Sidste benbærende Segments Pleuralskjolde lidet op-
svulmede, spredt besat med korte Haar; med 5 ubetyde-
lige, mere eller mindre skjulte Porer (&) eller 14 store
tydelige Porer (9); Ventralpladen afrundet; Analbenene
meget længere og tykkere end de foregaaende, hos $ med
en lille, hos 2 med en større Klo.
For denne Art foreligger kun eet Findested: ,,Den
gamle botaniske Have" i København, hvor Løvendal fandt
de 4 Exemplarer, hvorpaa Meinert grundede sin H. cal-
darium.
129
2. Stigmatogåster Latzel.
Hovedet lille; Antennerne meget korte, syl-
formede. — Overlæben bestaar af et enkelt Stykke,
indbugtet og forsynet med Tænder paa begge Sider
af Indbugtningen. — Kindbakken med et Tand-
blad og flere Kamblade. Midtkæbens Hofter er
uden "Palpelapper; 2. 'og 3. Led er tydeligt ad-
skilte; Inderpladen stor, men ikke tydeligt afsat.
Bagkæbernes Hofter helt sammenvoksede, Ende-
kloen stor, simpel, næsten ret. Kæbeføddernes
Kitinlinier er fuldstændige; Basalskjoldet er meget
bredt.
Næsten alle Bugplader med mediant skarpt af-
grænset Porefelt; nogle af de forreste desuden
med hver 2 stigmelignende Gruber paa Siden.
Sidste Benpar er 7-leddede, Hofterne jævnt
opsvulmede, fuldstændigt adskilte af Bugskjoldet.
Porerne munder i en dyb Grube, som ved en
Længdespalte aabner sig paa Oversiden nær Ryg-
skjoldet. Endekloen mangler, Analporer ligesaa.
gs Gonopoder sammensatte af 2, 29s blot af
bede ;
Af denne Slægts 2 Arter findes den ene hos:
MM St'subterranens Eeachb.
[Geophilus subt. Leach, Newport; Himantarium subt. Berg-
søe og Meinert 1866, Meinert 1870, Latzel 1884.]
Lang, meget tynd Art, 62 ($)—75 (9) mm lang, og ind-
til 2 mm bred, med 73—81 Benpar hos $, 79—85 hos
2. Farven er i Almindelighed over det hele lyst gul, men
ofte er dog Hovedet alene eller hele Dyret mørkere,
Poyl Hammer: Tusindben, 9
130
brunladent. Behaaringen er yderst sparsom, Børsterne
meget korte.
Kæbefødderne er meget korte, idet de første Led er
meget plumpe; ogsaa deres Sternaldel er kort, af samme
Længde som Fødderne, naar disse er lukkede, og mere
end dobbelt saa brede som lange; de naaer derfor ogsaa
langtfra Panderanden.
Hovedpladen er betydelig ('/4) bredere end lang. —
Rygskjoldene er mere eller mindre glatte, hver med to
tydelige Længdefurer. Spirakler temmelig store, runde
eller ovale. Bugskjoldene sædvanligvis glatte, den største
Del af Ventralporerne ligger bag Midten, samlede i et
rundt Felt; desuden findes paa hver Side et Par stigme-
lignende Fordybninger.
Benene er temmelig korte, fortil temmelig tykke.
Sideskjoldene er bagtil glatte, Porer talrige, meget smaa.
Bugskjoldene er afrundet trekantede, dybt furede.
Sidste Benpar er tynde, længere end det næstsidste
Par; hos & er de temmelig tykke, haarede,
Denne Årt angives af Meinert at være fundet i stort
Antal i Jord og Affaldsdynger i Botanisk Have i Køben-
havn. Senere er den ikke taget her i Landet.
2. Fam. Schendylidae.
Overlæben (Fig. 84) med en dyb Indbugtning,
som i hele sin Udstrækning er tandet. En Antyd-
ning af en 3-Deling findes
ERE SB ofte. Undertiden er Over-
Fig. 84. Haploschendyla euro- frden rune SEE i
pæa Att. Overlæbe. Kindbakken med eet i
(Efter Attems). flere Blokke delt Tandblad
og med en enkel Besætning af Kamtænder paa
Enderanden (Fig. 85).
131
Antennerne er tynde, traadformede, eller mod
Enden kølleformet fortykket; visse af Leddene
(GES oa) er udrustede
med ejendommelige Sanse- ===
SS
stave. ANN
Der er oftest Ventral- AL
porer til Stede, sædvanlig- er
vis i 1—2 skarpt afgræn- Fig. 85. Haploschendyla eu-
sede Felter, sj. derudover ropæa Att. Kindbakke.
(Efter Attems).
nogle faa, spredte Porer.
Det sidste Benpar er 6—7-leddede, idet Tar-
sus enten er 1- eller 2-leddet. Hofteporernes An-
tal er gerne 2 paa hver Hofte, men ogsaa færre
eller flere kan findes. — Prætarsus mangler of-
test; i mange Tilfælde har det Form som en lille,
børsteklædt Kegle.
Denne Familie er i Danmark repræsenteret af 1 Slægt.
1. Schéndyla Bergsøe & Meinert.
Antennerne er traadformede., — Overlæben
bestaar af eet Stykke, i Midten indbugtet og for-
synet med Tænder. — Kindbakken med et Kam-
blad og et Tandblad. Midtkæber uden Palpelapper;
2. og 3. Led adskilte, Inderpladen tydelig afsat.
Bagkæbens Klo simpel eller kamtandet. — Kæbe-
føddernes Hofter lange, uden Kitinlinier; Pleural-
skjoldene store, rager foroven stærkt ind over
Hovedpladens Sider. Basalskjoldet temmelig bredt,
trapezformet, dets Interkalartergit synlig eller ikke.
9%
132
Rygskjoldene er glatte med 2 Længdefurer.
Bugskjoldene paa den forreste Krophalvdel med
ovalt, langstaaende Porefelt eller helt uden Porer.
Bugskjoldet er paa sidste benbærende Seg-
ment stort, stumpt trekantet eller trapezformet.
Det sidste Benpar er 7-leddede; Hofterne med 2
store Porer. Endeleddet undertiden meget lille.
Analporer til Stede eller mangler.
Denne Slægt omfatter 11 Arter, hvoraf dog kun 1 fin-
des her til Lands.
1-Sch: nemorensis: C.E Kochs (Frey
En lille, kun 19 ($)—25 (9) mm lang Art, som er ind-
til 1 mm bred og som er forsynet med 39—53 Benpar
hos $, 39—55 hos 9, i Almindelighed dog blot 39—41
Benpar. Farven hvidgul, paa Hovedet og , sidste Segment"
- med dettes Benpar mørkere gult. Behaaringen er spar-
som, Haarene korte, udstaaende.
Overlæben bestaar af eet udelt Stykke. Kæbefødderne
naaer i lukket Tilstand næppe Panderanden, deres Kloled
har ved Basis en temmelig stor Tand. Midtkæberne
simple. Bagkæbens Klo uden Biklo.
Hovedpladen er lidt længere end den er bred, afrun-
det glat. — Rygskjoldene glatte med to tydelige Længde-
furer. Spirakler smaa og runde. — Bugskjoldene er læn-
gere end de er brede, fortil med "3 tydelige"Gruber:
bagtil utydeligt tvefuret.
Benene er temmelig korte og slanke, udstyret med
korte, udstaaende og spredte Haar. — ,,Sidstef Segments
Sidehude med spredte lange Haar, udstyret med to meget
store, ikke synlige Porer; Bugskjoldet meget stort, Side-
randene bagtil konvergerende; Bagranden haarklædt.
Sidste Benpar er 6-leddede, spidse, meget længere
end næstsidste Benpar, haarede og tykke, dette sidste
133
især hos g, hvor de opnaar en overordentlig stor Tyk-
kelse.
Sch. nemorensis er ret almindelig i Skove og Lunde
over hele Landet.
3. Fam. Geophilidae.
"Overlæben (Fig. 86) bestaar af 3 Stykker, be-
sat med Tænder eller Frynser eller fuldstændig
slatter ofte er det ene eller alle tre Stykker
rudimentære.
Kindbakkerne har en simpel Besætning af
ensdannede Kamtænder (se Fig. 80 S. 124). Midt-
kæbernes Hofter er sammen-
voksede, de 2 Telopoditled
Her BER GSE PER SOE HJE Fig. 86. Clinopodes flavidus
sammenvoksede. Bagkæber- C.L. Koch. Overlæben.
nes Hofter enten blot tæt (Efter Attems).
sammenstillede eller helt sammenvoksede.
Antennerne traadformede, sj. let fortykkede
mod Spidsen.
Paa Mundskjoldet, Clypeus, findes undertiden
1 eller 2 afrundede, lyse Pletter, som adskiller
sig fra Omgivelserne ved en finere Struktur, de
saakaldte Clypealfelter.
Ventralporerne er anordnet paa forskellig
Maade, enten i et utydeligt Tværbaand foran Bag-
randen, foran hvilket der oftest findes endnu to
runde Porefelter eller 1—2 skarpt begrænsede
runde Felter, eller de mangler ganske.
Sidste Benpar 6- eller 7-leddede; desuden en
oftest kloformet Prætarsus, der undtagelsesvis kan
134
være cylindrisk, saa Benet faar Udseende af at
være sammensat af 8 Led. — Hofteporernes An-
ordning udviser store Forskelligheder.
Denne artsrige Familie udgør Hovedmængden af den
palæarktiske Regions Geophilomorpher. Den deles i 5
Underfamilier, hvoraf 3 er repræsenteret i den danske
Chilopodfauna, hver med 1 Slægt.
Oversigt over Slægterne.
1. 1 å 2 Clypealfelter findes. Pleurocoxalsømmen
løber parallelt med Hovedskjoldets Siderand.
Kæbefødder rager godt frem foran Panderan-
den. Hud stærkt kitiniseret .. 3. Pachymérium.
Uden Clypealfelter. Pleurocoxalsømmen løber
ikke parallelt med Hovedskjoldets Siderand.
Hud svagt kitiniseret re Ree 2.
2. Overlæben delt i en øvre og to nedre Lamel-
ler; den øvre danner Midtstykket, hvis Tæn-
der er fremadrettede; de nedre udgør de
undertiden rudimentære Sidestykker. Hovedet
meget lille, Kroppen stærkt afsmalnet fortil.
2. Scolidplanes.
Overlæben ikke delt i nedre og en øvre Lamel;
Tænderne eller Frynserne paa dens Rand er
bagudrettede. Kroppen kun lidt eller oftest
ikke afsmalnet fortil. Hovedet ofte meget
bredt, i det mindste saa bredt som Kroppen
er paa Midten. Kæbefødder for det meste
ikke ragende frem foran Panderanden......
1. Gedphilus.
1. Gebphilus Leach.
Kroppen fortil blot lidt, sjældent slet ikke, bag-
til tydelig afsmalnet. Antennerne er tynde, traad-
formede.
Overlæben veludviklet, bestaar af 3 Dele,
hvoraf den midterste er meget lille, tandvæbnet;
Sidestykkerne frynsede (Fig. 87). Midtkæberne med
135
eller uden Palpelapper; Inderpladen for det meste
tydelig afsat; 2. og 3. Led sædv. tydelig adskilte.
Bagkæbernes Hofter helt sammenvoksede, Ende-
leddet med en kraftig Klo.
Kæbefødderne store, mere eller mindre synlige
fra oven, Hofterne med eller uden Kitinlinier.
Grænsen mellem Coxæ og Kæbe-
føddernes Pleuræ er skraa eller W
parallel med Længdeaksen (af Fig. 87. Overlæben af
Dyret). Kæbefodsegmentets Ryg- SE ede
skjold trapezformet. — De øv-
rige Rygskjolde er glatte, med to Længdefurer.
Ventralporer findes eller mangler; de er sæd-
vanligvis samlede i et skarpt begrænset Tvær-
baand foran Bagranden, sjældent i et afrundet
Felt, som kan være delt i to. Undertiden er de
samlede i 4 Grupper.
Det sidste benbærende Segments Bugskjold
meget varierende i Bredde, Hofter med eller uden
Porer, som oftest udmunder enkeltvis, sjældnere
gruppevis i Gruber. Sidste Benpar 7-leddede, al-
drig i særlig Grad fortykkede. Endeleddet med
eller uden Klo; Analporer mangler ofte.
Denne særdeles artsrige Slægt optræder i Danmark
med 6 Arter.
Oversigt over Arterne.
1. Alle Bugplader uden Porer. — 37—4i Benpar,
Endebenenes Hofter med 2—3 store Porer,
Kæbeføddernes Klo glat, Analporer findes. .
1. G. truncbrum.
Nogle eller alle Bugplader med 1 ell. flere Pore-
felter Minds HÆS ar EB eN re RR 2
136
2. Hovedskjoldet tydelig bredere end langt. 63—
71 Benpar (9) Analporer ikke synlige.......
2GYImeSåres
Hovedskjoldets Længde lig med eller større
end Bredden AS all ST acer RENEE
3. Nogle af de forreste Bugplader med en lille
Tap i Bagranden og en mørkt farvet Tvær-
srubde ved Forranden ere re SEERNES 4.
Alle de forreste Bugplader uden en saadan
Grube, sædv. ogsaa uden Tap; er en saadan
til Stede, er den kort, bred, og ikke mørkt
farvet. — 49—55 Benpar, Antenner meget
lange (//;—/s af Kroplængden) og tynde; alle
Bugplader med Porer....... 6. G. longicornis.
4. Kæbeføddernes Hofter med tydelige og fuld-
—… stændige Kitinlinier; Endebenenes Hofteporer
ligger tildels paa Rygsiden. 65—71 Benpar..
3. G. eléctricus.
'Kitinlinierne afkortede; Endebenenes Hofte-
Dorer-kunspåatBuesidens eee 5.
5. De forreste Bugpladers Gruber er kun lidt over
1/3 saa brede som hele Pladen; Tappen i Bag-
randen er meget stor og stump. Ventralporer
i et ensartet bredt Baand, som næsten naaer
Siderandene; Præbasalskjoldet synligt; Kæbe-
føddernes Klo sædv. uden Basaltand. 49—55
BE MDAT: ER SE ESKE 4. G. carpoåphagus.
De forreste Bugpladers Gruber næsten saa
brede som hele Pladen; Bagrandens Tap lille
og spids; Ventralporerne i et tværstaaende
elliptisk Felt, som langtfra naaer Siderandene.
Præbasalskjoldet ikke synligt; Kæbefodskloen
altid med Basaltand. 45—53 Benpar 5. G.pråximus.
1. G. truncéårum Bergsøe & Meinert.
En meget tynd, traadformet Art, 15 ($)—18 (2) mm
lang, indtil 0,68 mm (9) bred, med 37—41 Benpar hos 92,
hos & sædv. med 39 Benpar. Farven er lyst brungul,
Hoved og Munddele brune. Behaaringen er tættere, kor-
tere og mere strittende end hos de andre Arter af denne
Slægt.
Kæbefødderne er glatte, naaer i lukket Tilstand næppe
Panderanden; de sammenvokseds Hofter temmelig brede,
137
Forranden uden Tænder; Kloen har paa Indersiden en
lille Basaltand. |
Hovedpladen er lige saa lang som bred, ofte en
Ubetydelighed længere, tynd, meget let punkteret; Basal-
skjoldet temmelig smalt; Præbasalskjoldet er ikke synligt.
— ÅAntennerne er temmelig lange.
Rygskjoldene glatte, med to ret tydelige Længdefurer.
— Spiraklerne er store og runde. Bugskjoldene fortil
dybt, midtpaa utydeligt, bagtil mindre dybt furet af 3
Længdefurer.
Benene er ret korte, fortil temmelig tykke.
»Sidstef Segments Sideskjolde er glatte, med 2 eller
3 meget store Porer, som dog kan være mindre synlige;
Bugpladens Siderande næsten rette, bagtil konvergerende.
Sidste Benpar er lidt længere end det næstsidste; Ys er
temmelig tynde, med en stor Klo og sparsomt udstyrede
med lange Haar; 3”s er ret tykke, stærkere haarede, men
med en mindre Klo.
Denne Art findes udbredt i Skove over hele Landet,
og er især meget hyppig i gamle, fugtige Træstød.
PEGE ARISE CE Koch:
[Senipæus foveolatus Bergsøe & Meinert 1866; G. foveo-
latus Meinert 1871].
Meget slank, $ 23—42 mm, 2 25—50 mm lang; 0,8—
ESKESEN mM brede med 6S7STBenparthoses
67—7171 hos 2. Farven er bleggul til okkergul, glinsende;
Hoved og Munddele svagt brunlige; Panderanden lysere,
ligesaa Antennerne. Behaaringen er kort, meget spredt.
Kæbefødderne er glatte; i lukket Tilstand naaer de
ikke Panderanden. De sammenvoksede Hofter ret brede,
udstyrede med to fuldstændige Kitinlister, Forranden er
uden Tænder. Kloen uden Basaltand.
Hovedpladen er bredere end lang; Basalskjoldet
bredt; Præbasalskjoldet ikke synligt. — Antennerne er
korte, kun "/16—"/30 af Kroplængden.
138
Rygskjoldene med to Længdefurer, som er tydeligst
fortil. — Spiraklerne er ret store. — De forreste Bugpla-
der er spredt punkterede og har paa Midten et temmelig
bredt, indtrykt og porøst Felt, der har Form som en
stump, ligebenet Trekant, hvis Grundlinie vender bagud.
De øvrige Bugplader har foran Bagranden to smaa, runde
Gruber ved Siden af hinanden. Desuden har hver Bug-
plade et Par sidestillede Længdefurer, som bedst ses paa
de forreste Segmenter.,
Benene er korte, fortil lidt tykkere,
Sidste benbærende Segments Sideskjolde med spredte
Haar, samt med 10 smaa, tildels ikke synlige Porer; sid-
ste Bugplade glat, Siderandene afrundede. — Sidste Ben-
par er lidt længere end det næstsidste, haarede; temmelig
tynde hos 2%, hos & lidt sværere.
Denne Art er her fra Landet kun kendt fra Frederiks-
berg Have og Botanisk Have i København, men har sik-
kert en større Udbredelse.
3. G. eléctricus (Linné) Bergs. & Mein. (Fig. 88).
Temmelig stor, smal Art, 43 (3)—45 (9) mm lang, ind-
til 1,5 mm bred, med 65—69 Benpar hos gg, 67—71 hos
2. Farven er lyst gul, Hoved og Munddele er mørkere,
brunlige. Behaaringen er meget spredt, Børsterne tynde
og korte.
Kæbefødderne temmelig groft punkterede, naaer i
lukket Tilstand næppe Panderanden; de sammenvoksede
Hofter er temmelig brede, med to fuldstændige Kitin-
lister; Forranden uden Tænder; Kloen med en større
eller mindre Basaltand.
Hovedpladen er glat, lidt længere end den er bred.
Basalskjoldet er bredt. Præbasalskjoldet ikke synligt. —
Antennerne korte, ca. ”/15 af Kroppens Længde.
Rygpladerne er glatte, med to tydelige Furer. — Spi-
raklerne er runde og temmelig store. — Bugskjoldene
fortil punkterede, med tre dybe Furer, midtpaa og bagtil
139
meget udvisket furede. — Benene er temmelig korte,
slanke, fortil meget tykkere.
Sidste benbærende Kropleds Sideskjolde spredt be-
klædt med korte Haar, paa Ventralsiden med 10—12
Porer, hvoraf den ene er rykket bort fra de øvrige, langt
bagtil; paa Dorsalsiden 4, tildels af Rygskjoldet dækkede
Porer. Bugskjoldets Siderande næsten rette, bagtil konver-
gerende. — Sidste Benpar en Del længere end det næst-
sidste; hos 2 er de tyndere, med tæt, lang Haarklædning,
[3
SETE
5
2 SE
Sr Sag >
Ed lg Rn i
SNOR md S
ren LEE PINDE VÆ ze: = VÆRET
Fa 0 FE QW FSA] NAN
SLEJEESR i FE JR
— Sy Fl
SSZÅ ÅÅSEFE
SD SEEØÅ
Fig. 88. G. electricus Bergs. & Mein. (Efter C. L. Koch).
Kloen med en stor Basaltand; hos $ er de fortykkede,
haarede, Kloen med en lille Basaltand.
Udbredt, men ikke almindelig, i Lunde og Haver.
Den er taget flere Steder paa Bornholm, men nærmere
Oplysning om dens Udbredelse i Danmark savnes.
4. G. carpéåphagus Leach.
[Senipæus sodalis Meinert og Bergsøe 1866; G. sodalis
Meinert 1871 o. a.; Geoph. condylogaster Latzel 1884.]
En 40 (3)—54 (9) mm lang, indtil 2,5 mm bred Art med
49—53 Benpar hos $, 51—55 hos 9%. Kroppen brungul,
meget ofte midtpaa og altid nedentil blaalig eller grønlig.
Haarklædningen er her mindre spredt, Haarene er korte.
Kæbefødderne er glatte, naaer let Panderanden i luk-
ket Tilstand; de sammenvoksede Hofter er brede, med to
afkortede Kitinlister, Forranden uden Tænder; Kloen
uden Basaltand.
Hovedpladen er næsten lige saa bred som lang.
140
Basalskjoldet bredt, trapezformet, fortil bredere end Ho-
vedet; Præbasalskjoldet tildels synligt. — Antennerne
korte (ca. ”/15s af Kroplængden).
Rygskjoldene er ret tydeligt tofurede, har desuden to
utydelige Gruber. — Spiraklerne er temmelig store, runde.
— Bugpladerne med utydelige Furer og en Længdegrube
i Midten; deres Bagrand er paa Midten trukket ud i en
Tand, som er stor, bred og afrundet; den findes indtil
det 16. Segment. Gruberne ved Bugpladens Forrand
smalle, kun ”/3 af Pladens Bredde, de optræder til det
14.—15. Segment. — Ventralporerne danner påa de forre-
ste 20 Segmenter en smal Tværstribe, der naaer næsten
til Pladens Siderande; længere tilbage opløses Baandet i
2 rundagtige Hobe, som til at begynde med er forbundne
ved enkelte Porer. — De ventrale Sideskjolde ogsaa med
Porer.
Benene er temmelig lange og slanke, fortil noget
tykkere.
Sidste benbærende Segments Sideskjolde glatte, for-
synet med 5—7 smaa, lidet synlige Porer; Bugpladen
glat, med rette Siderande, som bagtil konvergerer. —
Sidste Benpar er lidt længere end næstsidste, behaarede;
Cs tynde, &s ret svære.
Denne Arts danske Udbredelsesomraade er meget
ufuldstændigt oplyst; den er taget nogle Gange paa Sjæl-
land, og ved Odense og Hofmannsgave paa Fyen; et Til-
fælde af Masseoptræden i et Hus kendes fra Pannerup
ved Aarhus.
5. G. proximus CL: Kock
En 35 mm lang, I mm bred Årt med 45—51 Benpar
hos 3, 47—53 hos 9. Farven er gul, Hoved og Munddele
mørkere. Behaaringen er kort og spredt.
Kæbefødderne glatte, naaer i lukket Tilstand knap ud
over Panderanden; de sammenvoksede Hofter temmelig
brede, Forranden uden Tænder; med to afkortede Kitin-
lister; Kloen med en lille Basaltand.
141
Hovedskjoldet er lidt længere end bredt, med spredte
Haar; Basalskjoldet bredt; Præbasalskjoldet ofte delvis
synligt. — Antennerne er ret lange (”/o—'/10 af Krop-
længden).
Rygskjoldene er glatte, med 2 tydelige Furer, de
forreste med utydelige Gruber. — Spiraklerne er, m. Undt.
af de forreste, smaa, runde. — Bugskjoldene er glatte,
de forreste med 3 dybe, lige store Furer, de bageste med
3 udviskede Furer, de midterste med en tydelig Midter-
fure og 2 utydelige Sidefurer, der ofte er helt udviskede.
Benene er temmelig korte, de forreste tykkest.
Sidste benbærende Segment med spredte Haar, med
4—6 Porer, som ofte alle er skjulte. Bugskjoldet med af-
rundede Siderande, som bagtil konvergerer. — Sidste
Benpar meget længere end det næstsidste, ”s med spredte,
lange Haar, svage, og med en lang, tynd Klo, 3's tyk-
kere og med en stærkere Behaaring.
Udbredt over hele Landet, uden dog at være alminde”
lig; ofte i Ellemoser og lignende fugtige, træbevoksede
Steder.
6. G. longicérnis Leach.
Mindre slank, 33 (3)—41 (9) mm lang, indtil 1,5 (2) mm
bred, med 49—53 Benpar hos $, 51—55 hos 2. Farven er
oftest lysegul, rødbrun paa Hoved og Munddele. Behaa-
ringen er sparsom, Haarene temmelig lange:
Kæbefødderne er spredt, men tydeligt punkterede,
strækker sig et Stykke frem foran Panderanden; de sam-
menvoksede Hofter er temmelig brede med afkortede
Kitinlister, deres Forrand uden Tænder; Kloen med en
større, sj. mindre, Basaltand; paa den indre Rand er den
tydeligt crenuleret.
Hovedskjoldet er lidt længere end bredt, temmelig
grovt, men spredt punkteret, med 2 utydelige Længde-
furer; Basalskjoldet bredt; Præbasalskjoldet ikke synligt:
— ÅAntennerne er meget lange, ”/s—/5 af Kroplængden:
142
Rygskjoldene er glatte, med to tydelige Furer. —
Spirakler ret store, runde. — De forreste og bageste Bug-
skjolde med en Længdefure, de midterste med en Grube
i Midten; desuden findes ofte et Par utydelige Sidegruber.
Benene ret lange, de forreste lidt tykkere end de
øvrige.
Sidste benbærende Kropleds Sideskjolde glatte, med
8—11 delvis ikke synlige Porer. — Bugpladens Siderande
omtrent rette, bagtil konvergerende. — Sidste Benpar
meget længere end næstsidste, hos 2 tyndere, sparsomt
besat med lange Haar, Kloen med en lille Basaltand; hos
g tykkere, Kloen med en lille eller meget lille Basaltand-
Udbredt og almindelig i hele Landet, paa fugtige,
træbevoksede Steder,
2. Scolibplanes Bergsøe & Meinert.
Kroppen afsmalnet for og bag, Hovedet meget
lille; Antennerne traadformede.
Overlæben er delt i 3 Dele; Midtstykket er en
meget stor, halvcirkelformet Plade, hvis frie, tan-
dede Rand vender fortil; Sidedelene er korte,
rette Stave uden Vedhæng.
Kindbakken med 1 Kamblad; Midtkæberne
uden Palpelapper, 2. og 3. Led skilt eller sammen-
voksede. X
Kæbeføddernes Hofter mangler Kitinlister;
deres Klo med en meget stor Basaltand. Basal-
skjoldet stort, dets Sider parallele, ikke konver-
gerende fortil; det overdækker ofte Hovedets
Bagrand (omvendt af Forh. hos Geophilus).
Ventralporerne er samlede i et smalt Tvær-
baand foran Skjoldets Bagrand. Rygskjoldene oftest
uiden-Enrer
143
Bageste Benpar 7-leddede, korte, hos $ meget
svære; Hofterne med flere eller færre fint mun-
dende Porer. — Analporer findes.
Af denne artsrige Slægt findes 3 danske Arter.
Oversigt over Arterne.
1. 35—45 mm lang, 2,4 mm bred. Bageste benbæ-
rende Segments Sideskjolde hver med mange
(16—40) Porer. 47—53 Benpar. 3. Sc. cråssipes.
20—25 mm lang, 0,75—1,2 mm bred. Bageste
benbærende Segments Sideskjolde hver med
fxa(lrøjestre de S)E Por er EET ERE 2%
2. 39—43 (sj. 47) Benpar. 1,2 mm bred. Hoved-
pladen bredere end lang.... 2. Sc. acuminåtus.
47—51 Benpar. 0,75 mm bred. Hovedpladens
Længde og Bredde lige store. 1. Sc. maritimus.
1. Sc. maritimus Leach.
Slank, fortil kun ganske lidt afsmalnende, bagtil mere;
20—22 mm lang, 0,75 mm bred, $ med 47, 92 med 47—
51 Benpar. Farven brungul med mørkere Hoved og Mund-
dele; Behaaringen tættere, længere og mere strittende
end hos de to følgende Arter.
Kæbefødderne naaer i lukket Tilstand ikke Panderan-
den; Kloens Basaltand temmelig kraftig; de sammenvok-
sede Hofter ikke punkterede, beklædt med lange Haar,
Forranden udbredt, men uden Tænder.
Hovedskjoldet er lige saa bredt som langt, børste-
klædt. — Antennerne temmelig lange, "/1—/11 af Krop-
længden. Rygskjoldene uden Skulptur, haarede. Spirak-
lerne er store og runde. Bugskjoldene forsynet med en
stor Midtergrube, som dog paa de midterste Plader er
udvisket. — Benene temmelig lange og slanke, beklædt
med lange, stive, ret tæt staaende Haar.
Sidste benbærende Segments Sideskjolde glatte, men
med lange og tætstillede Børster, med faa (indtil 15)
144
Porer; Bugpladen bred, Siderne bagtil konvergerende. Det
sidste Benpar er kortere end det næstsidste, med udstaa-
ende Børster; %s er tynde, $”s temmelig tykke, tæt haarede.
Denne" Art er sikkert udbredt over større Dele af
Landet, end de foreliggende Fund lader antage; kun 3
Lokaliteter kendes, alle fra den østlige Del af Landet:
Møens Klint, under Sten i Havstokken; Stevns Klint,
under samme Forhold; Masnedssund, i Bolværket i
Havnen.
2. Sc. acuminåtus Leach.
Temmelig slank, afsmalnet for og bag, især fortil;
20—25 mm lang og indt. 1,2 mm bred; 39—41 Benpar
hos $, 41—47 hos 2. Farven er brungul, nedenunder gul.
Behaaringen er lang, spredt.
Kæbefødderne naaer i lukket Tilstand ikke Panderan-
den; Hofterne fortil udrandede, uden Tænder; Basalskjol-
det er lige saa bredt og halvt saa langt som 1. Rygskjold.
Hovedskjoldet bredere end langt og sædv. bredere
end 1.—4. Rygskjold. Antenner ret korte ”/11—/13 af
Kroplængden. Rygskjoldene er glatte. Spirakler temmelig
store, fortil smaa. Bugskjoldene fortil med 3 Længdefurer,
bagtil blot med 1 saadan.
Benene er lange, ikke særlig tynde, sparsomt besat
med stive, udstaaende Børster.
Sidste benbærende Segments Sideskjolde glatte, meget
fortykkede, med faa (i sjældne Tilf. dog op til 18) og ulige
store, sædvanligvis smaa Porer. — Sidste Benpar er lidt
kortere end næstsidste; hos 9 er de tynde, hos g svære.
Her i Landet er denne Art kun fundet en enkelt
Gang, ved Nykøbing F.
3. Sc..cråssipes C. L. Koch H(Fisesog
Mindre kraftig, bagtil og (især) fortil afsmalnet, kort
og spredt haaret. 35(3)—45 (9) mm lang, indtil 2,4 (9) mm
bred; $ med 47—51 Benpar, 2 med 47—53:7—Farven
145
brungul-gul, med en smal Rygstribe af mørkere Farve,
Bugskjoldene hvide, spredt behaarede.
Kæbefødderne naaer i lukket Tilstand ikke Panderan-
den, deres Klo er sortebrun; de sammenvoksede Hofter
ret korte, brede, Forranden svagt udrandet, uden Tænder,
bagtil med en let Medianfure. Basalskjoldet saa bredt
som og omtr, saa langt som 1. Rygskjold.
Hovedet er meget lille, Hovedpladen bredere end
lang. Antennerne er noget fortykkede, Længden varierende,
11 —/19, oftest dog "/9—"/12 af Kroppens Længde.
Rygskjoldene er glatte. Spirakler meget store, runde.
Bugskjoldene med to Sidegruber, bagtil oftest med et Par
Fig. 89. Sc. crassipes C. L. Koch, $ (Efter C. L. Koch).
runde, rødgule Pletter, adskilte ved en smal, rødliggul
Længdefure. — Benene lange, ret svære.
Sidste benbærende Segments Sideskjolde ret glatte,
med talrige (16—40 0. fl.), smaa Porer; hos 29 mere eller
mindre behaarede; Bugpladen er forlænget, Siderandene
bagtil konvergerende. Sidste Benpar oftest lidt kortere
end de øvrige Ben, hos $ er de overordentlig svære,
mere eller mindre kølleformede.,
Denne Art er som dansk kun kendt fra forskellige
Steder i Københavns nærmeste Omegn.
3. Pachymérium C. L. Koch.
Huden ret stærkt kitiniseret, hvorved Dyrene
af denne Slægt faar et langt mørkere Udseende
end alle andre danske Geophilider.
Povl Hammer: Tusindben. 10
146
Hovedet stort, Hovedpladen betydelig længere
end bred; Kæbefødderne store, Kløerne rager langt
frem foran Panderanden; Trochantero-præfemur og
Kloleddet, og for det meste ogsaa Hofternes For-
rand med kraftige Tænder; Kitinlinier meget
utydelige og ofte ganske manglende; Grænsen
mellem Kæbeføddernes Hofter og Sideskjolde helt
påa Siden af Dyret, parailelt med dets Længde-
akse. Basalskjoldet er smalt.
Ventralporerne er ofte ordnede i 4 Hobe, nær
hver sit Hjørne af Bugskjoldet.
Det ,sidstef Bugskjold smalt, sidste Benpars
Hofter for oven og for neden med talrige, frit
mundende Porer,
Denne Slægt omfatter en lille Snes Årter, hvoraf 1
findes i Danmark.
P. ferrugineum C. L. Koch. (Fig. 90).
[Geophilus ferr. Bergsøe & Meinert 1866, Meinert 1870,
Stuxberg 1871.]
Temmelig slank, 32 ($)—44 (9) mm lang, indtil 1,5 mm
bred (9; & med 41—55, 2 med 43—57 Benpar. Farven
smuk rødbrun, hvad der kendetegner denne Årt fra alle
andre danske Geophilider. Hovedet med Munddelene er
mørkere brunt, Kæbefodskloen i Spidsen næsten sort,
medens Antennerne er af Kroppens Farve. Behaaringen
er meget spredt, Børsterne meget lange og tynde.
Kæbefødderne er svære, temmelig tæt punkterede,
Kløerne rager langt frem foran Panderanden; de sammen-
voksede Hofter mindre brede, deres Forrand med to
smaa, tydelige Tænder; to fine, afkortede Kitinlinier fin-
des (dog først synlige efter Kogning med Kali); første
Tarsalled med en Tand; Kloen med en stor Basaltand.
147
Hovedskjoldet ca. ”/3 længere end bredt, grovt og
aabent punkteret; Basalskjoldet mindre bredt, Præbasal-
skjoldet ikke synligt. — Antennerne ”/1—'"/10 af Kroplæng-
den, altsaa temmelig lange.
Rygskjoldene er tæt og groft punkterede, med to
Længdefurer og to svage. Gruber. — Spiraklerne er, med
Undtagelse af 1. og 2. Par, smaa, runde. — Bugskjol-
dene med en median Fure; Ventralporerne danner paa
NEDE Rs SEd
Fie 00SE PS ferruameum te Koch (Efter kCEKoeh)
2.—12. Segment en temmelig bred Stribe foran Bagran-
den (Porerne er dog enkeltvis ret utydelige); fra 13. Seg-
ment deler dette Baand sig i to Hobe, som findes til næst-
sidste benbærende Segment. — Benene er ret lange, de
forreste er de tykkeste.
Sidste benbærende Segments Sideskjolde med spredte,
lange Børster, foroven og forneden med talrige smaa
Porer; Bugskjoldets Sider afrundede, bagtil konverge-
rende. — Sidste Benpar meget længere end det næst-
sidste, sparsomt beklædt med lange Haar; Kloen med en
lille Basaltand; hos 9 tynde, $s temmelig svære.
Meget almindelig og udbredt over hele Landet, især
talrig paa græsklædte Holme og Strækninger langs Ky-
sten.
oz
148
2. Orden. Scolopendromorpha.
Legemet kraftigere, mere sammentrængt end
hos den foregaaende Orden. Størrelsen meget
varierende: 15—265 mm. Be-
nene er meget længere end
hos Geophilomorpha, Dyrene
ver” gode Løbere F2SHElNErRR2 7
Kropssegmenter med 21 eller
23 Par Gangben.
ER seer Spirakler findes sædvan-
lans Newp. Segment set fra ligvis paa hvertandet Led, be-
Rygsiden, med 1 Tergit og gyndende paa Nr. 4.
2 Mellemtergiter. i
( Arare) Mellemtergiterne er mere
eller mindre tydelige, størst
hos vor hjemlige Slægt (Fig. 91). Mellemsterni-
terne er tvedelte og hver Halvdel sædvanligvis
atter delt i to. Baade Mellemtergit og -sternit
mangler paa Kæbefodsseg-
mentet og paa 1. og sidste
gangbenbærende Segment. —
Kæbefodstergiten af forskel-
lig Udvikling, de øvrige Ryg-
skjolde sædvanligvis omtrent
ens, den der tilhører 1. ben-
bærende Segment anvendes Fig. 92. Cryptops anomolans
i g Newport. Midtkæberne.
i Systematiken under Nav- (Efter Attems).
net ,Halsskjoldet"”.
Rygskjoldene er iøvrigt forsynede med to pa-
rallele Længdefurer; saadanne findes ogsaa paa
149
Bugskjoldene, eller de er her (som hos Cryptopi-
dae) erstattet af en midtløbende Længdefure.
I de bløde Sidehude findes hos
mange Former kun faa og svage
Stigmeskjolde; men iøvrigt optræ-
der Sidepladerne — og især de,
der omgiver Hofterne paa mange
E P 8 Fig.[93. Scolop. cin-
forskellige Maader. gulata Latr. Prætar-
Benene, og især det sidste Par, Sys af Bagkæberne.
(Efter Attems).
forsynede med kraftige Torne. Tar-
susS bestaar af 1 eller 2 Led, som hyppigt bærer
Meller" 2 Sporer; desuden findes 1 eller 2. klo-
agtige Sporer paa Prætarsus. — Sidste Benpar
uden Trochanter, med store Coxo-
pleurer, som er gennemborede
Fig. 94. Cryptops ano- 2f talrige Kirtelaabninger; end-
molans Newp. videre udviser de stor Mangfol-
eee: dighed i deres Forsyning med
Tænder og Torne, i Leddenes indbyrdes Størrelse etc.
Antennerne er hos en enkelt Slægt 11-led-
dede, ellers 17—34-leddede, mere eller mindre
konstant for den enkelte Art.
— Qceller til Stede i et Antal
af 4 eller mangler. — Over-
læben (Fig. 94) dybt indbugtet,
med en stærk Midtertand. —
Kindbakkerne (Fig. 76 S. 114)
Fig. 95. Scolop. cingulata
med haarbærende Puder, kraf- Latr. Bagkæberne.
tige Bidetænder og lange, i (Efter Attems).
flere Rækker staaende, kraftige Børster. — Midt-
kæberne (Fig. 92) med rudimentært Bugskjold.
150
Hofterne ligger tæt op mod hinanden, er enten
blot ved Grunden, eller fuldstændigt sammenvok-
sede. Telopoditen er toleddet. — Bagkæberne
(Fig. 95) med blød Sternit, der ikke er sammen-
vokset med Hofterne. Disse er indbyrdes for-
bundne ved en smal Bro. Telopoditen bestaar af
3 større Led, samt Prætarsus, der er udstyret
med Spidser (Fig. 93). .
Hele Genitalregionen er hos det voksne Dyr
skudt ind i det sidste benbærende Segment; Bug-
skjoldet mangler, og kun en lille Prægenitalsternit
er til Stede, hos $ bærer den undertiden et Par
korte Styli. — Analsegmentet er sædvanligvis
heller ikke synligt udefra.
Denne Orden, som i Sammenligning med den fore-
gaaende er meget formfattig, deles i to Familier: Secolo-
pendridae og Cryptopidae; denne sidste er ene om at re-
præsentere Scolopendromorpherne i de nordeuropæiske
Dele af den palæarktiske Region.
1. Fam. Cryptopidae.
Uden Øjne eller Øjepletter. Kæbeføddernes
Hofter uden Tandplade, Randen lige, eller svagt
fremadbuet, børsteklædt. Bugskjoldene med en
Midtfure, undertiden. ogsaa. med" "entttværfirge!
Mellemsterniternes Halvdele ikke delte, Mellem-
tergiterne sædv. veludviklede. Med 21 Benpar (de
19 forreste med eenleddet Tarsus). Sidste benbæ-
rende Segment ikke forlænget, dets Ben lange og
slanke, Coxopleurerne uden Udvækst.
Af denne Familie 1 dansk Slægt.
151
1. Cryptops Leach.
Kroppen lang, smal, geophiluslignende, uden
Øjne og uden afdelt Pandeplade. Antennerne er
17-leddede, 7/5 af Kroplængden. Kroppen bestaar
aks 2 Eed:
Kindbakkerne med mange, lange, bladformede
Børster, ordnede i Rækker eller Kamme. — Midt-
kæbernes sidste Led har Forranden omgivet af et
indvendig aabent Gærde af Børster, som udefter
samler sig i en enkelt, tæt, kamformet Række;
forneden dannes Gærdet af 3—4 tætte Rækker af
korte, blad- eller stiftformede Børster. Coxallap-
perne er temmelig smaa, spidse og næsten nøgne,
paa Undersiden blot med 3 lange Børster. — Bag-
kæberne med det sædvanlige Antal, her ret korte,
Led, i Enden med en spids Klo, som paa Inder-
siden har en bladformet, afrundet Udvækst. Sidste
Led med en tæt Række krogbøjede, utydelig tan-
dede Børster. — Kæbeføddernes udvidede Hofter
fortil svagt afrundede, uden Tænder, men med faa,
lange Børster i Kanten.
De 21 Benpar er 5-leddede, det bageste dog
” 6-leddet. 9 Par Spirakler findes.
Af denne Slægt optræder 1 Art i Danmark.
Cr. horténsis Leach. (Fig. 96).
[Cr. agilis Meinert 1868, Stuxberg 1871.]
Slank, for og bagtil lidt afsmalnet, 15—25 mm lang,
1,2—1,8 mm bred; Farven gul-rustfarvet, Hoved og Bag-
ende ofte mørkere farvet; temmelig glinsende og som
oftest tydelig behaaret.
52
Hovedet, ,i det mindste lige saa langt som bredt. Ån-
tennernes Længde ca. ”/3 af Kroppens. Kæbeføddernes
Hofter fortil svagt udrandede, … forsynet med fine Kitin-
lister, der sædv. bærer. 8—10 meget tynde, men stive
Børster, Kløerne stærkt krummede og naaer i lukket Til-
stand ikke Panderanden. Basalskjoldet er aldrig synligt.
1. Rygskjold dækker Bagranden af Hovedet, er glat,
glinsende, kun i Midten lidt ujævnt. De øvrige Ryg-
skjolde med to tydelige Længdefurer; foruden disse kan
findes andre, svagere Furer eller Længdegruber.
XY i
= Ny Y Es
ss SR SED de FOR GE AT DER NSSS. KREEP Rrr eres
Bu, Su ae K v FA L
FE S=SSgÆ 1
DE FAST ES TD lÆVÆr SE SØ)
HE ge DE 55 EET EN Å NR OSTE:
BST DELE KR FE 7258 ar JE PJ: re GE
eg Fe v22 Kw HT FE REN NE Y VA LYNX SS SSUS
SS,
RSS É
SEE
ERE
EJ: n
kJ RK
Fig. 96. Cryptops hortensis Leach. (Efter C. L. Koch).
1. Bugskjold er meget kort, de øvrige er af kvadra-
tisk eller trapezoid Form, stærkt glinsende og hver med
en median Længdefure, som sjældent naar For- og Bag-
randen; vinkelret paa denne Fure og dannende et + med
denne, staar en anden Fure. — Bageste Bugskjold smalt,
en Ubetydelighed bredere end langt. Bagranden lige af-
skaaret, med afrundede Hjørner. — Mellemsterniter
mangler.
Benene er ret lange, alle med enkel, svagt krummet
Klo. 1. Par mindre end de øvrige, som tiltager jævnt i
Længde bagtil. Analbenene er mere end ”"/4 af Kroppens
Længde, meget længere og sværere end de øvrige Ben.
1. Tarsalled har paa Grænsen mellem Inder- og Under-
side 7—8—9 Savtænder. Det temmelig lange Endeled er
indsnøret ved Grunden, nedadtil med en skarp Køl, der
ender i en tynd Klo.
De forreste Spirakler er ovale, temmelig store, de
153
øvrige er smaa, runde. ,,Sidstef Segments Pleural- eller
Sideporer runde, i et Antal af 30—70 danner de et ovalt
Kelr
Ydre Genitalvedhæng mangler, en Adskillelse af de
to Køn er derfor vanskelig. 2: Forreste Krophalvdel bred,
større Antal Pleuralporer; gg: temmelig smal Forkrop,
ringere Antal Pleuralporer, næstsidste Benpar sværere og
længere end det tredjesidste.
Denne Art forekommer i Bøgeskovene paa Møen,
Lolland og Falster; endvidere er den kendt fra Rosen-
borg Have og Botanisk Have i København; et Fund af
nyere Dato ved Vallø lader ane en Udbredelse over Syd-
sjælland.
3. Orden. Lithobioméårpha.
Legemet mindre langstrakt, Huden mere eller
mindre mørkt brun, stærkt kitiniseret; 15 Par
lange, kraftige Ben, som gør Dyret til en fortrin-
lig Løber.
De 15 gangbenbærende Segmenter med afveks-
lende store og smaa Rygskjolde. Kæbefodssegmen-
tets Rygskjold er lille, tæt forbundet med det føl-
gende; foruden denne er Rygskjoldene Nr. 3,5, 7,
10, 12, 14, 16 meget mindre end de øvrige.
Af Spirakler kan nogle mangle, dog er de paa
4. og li. Segment altid til Stede.
Antennerne med 13 til over 100 ensartede
Led, forsynede med Sansehaar, nogle med tapfor-
mede Sanseorganer. — Qceller er sædvanligvis
fin Stede:
Mundaabningen findes langt bag Hovedets For-
rand. Kindbakkens 2 Afsnit er indbyrdes fuld-
stændigt sammenvoksede.
154
Midtkæbernes Bugskjold meget lille; Hofterne
kun ved Basis forbundne med hinanden; Hofte-
lapperne er simple (Fig. 97). — Bagkæbernes Hof-
ter sammenvokset med Sterniten til et ,,Coxo-
sternum" (Fig. 78 S. 116). Telopoditen bestaar af
3—4 Led og en kloformet Prætarsus. — Kæbe-
føddernes Bugskjold er ganske reduceret; Hofte-
lapperne uden bevægelige Bør-
ster, men med faster Tænder:
Tarsus og Prætarsus er sam-
Fig. 97. Polybothrus fas- DEN EESE
ciatus C. L. Koch. Midt- Paa Undersiden af Hofterne
kæberne. (Efter Attems). af de sædvanligvis 4 sidste Par
Gangben findes Mundingen af nogle Hoftekirtler;
Anordningen af disse har stor Betydning for Sy-
stematiken, idet det dog maa erindres, at de som
Årtskarakterer kun er anvendelige paa voksne
Individer; Ungerne har som nævnt S. 122 et rin-
gere Antal Porer.
Det til sidste benbærende Kropled hørende
Rygskjold er meget lille, for det meste skjult
under det foregaaende.
Genitalregionen (17. og 18. Segment) har et
fælles, stort Rygskjold, Prægenitalsegmentet med
et stort Bugskjold, som bærer Gonopoderne; hos
g er disse 1—4-leddede, ofte af Form som uan-
selige Knopper, hos 2 er det store 3-leddede Dan-
nelser, som tilsammen danner en Tang, og hvis
Basalled bærer et Par Sporer. Genitalsegmentet
er stærkt reduceret, bærer ikke Gonopoder; men
hos.g en stor Penis:
155
Analsegmentets Rygskjold er normalt skubbet
ind under Genitalregionens, men kan dog ogsaa
være skudt frem. Larverne forlader Ægget med
kun 7 Par Ben.
Denne Orden deles i 4 Familier, hvoraf de to største,
Lithobiidae og Henicopidae, optræder i Danmark.
Oversigt over Familierne.
1. Gangbenssegments Bugskjold berører Kæbe-
fodssegmentets Coxosternum. 3”s Gonopoder
1—2-leddede Grifler. Tibia er paa alle Benene
uden Endetak. (Sædvanlig med flere Oceller)
reol mkdrer
1. Gangbenssegments Bugskjold berører ikke
Kæbefodssegmentets Coxosternum. gs Gono-
poder 4-leddede, Endeleddet langt, børstefor-
met. De forreste 11 til 14 Benpar har paa
Ydersiden af. Tibia”s yderste Ende en tand-
formet Tak (se Fig. 100). — (Kun een OQcel)
2. Henicopidae.
1. Fam. Lithobiidae.
Øjnene i Nærheden af Pandepladens Rand.
Kæbefodssegmentets Pleurer ikke ventralt sam-
menstødende, dets Coxosternum berører 1. gang-
benbærende Segments Bugskjold. De mindre Ryg-
skjolde ikke saa dybt indskaarne, at de gør Ind-
tryk af at bestaa af to Dele.
Overlæbens Sidedele, som begrænser Bugten
med Midtertanden, er indskaarne, saa at der paa
hver Side af Midtertanden fremkommer en stump
Tand. Kindbakken med en Række af behaarede
Børster ved Siden af Bidetænderne.
Alle Benene med et, for hver Art temmelig
156
konstant, Antal Torne; Hoftekirtler findes paa
12.—15. Benpar. Tibia uden tandformet Ydertak
påa sin yderste Ende.
Benenes Bevæbning med Torne eller Sporer
er temmelig konstant fra Art til Art og anvendes
derfor i Systematiken; Antallet er mindst paa det
forreste Par Ben, tiltager jævnt bagud. 5. Led af
Benet faar tidligst Sporer, herefter 4. 0. s. v. —
[Naar det i de følgende Artsbeskrivelser angives:
1:Benpar- med"0, 1;1"Sporer betydersder aks:
3; Led. uden Sp.; 4. Led med 15 5 dkmedeel
Spore. — Ligeledes: Sidste Benpar med 1, 2, 1,
OFSp:: 2. Led med 1L3-Led met PSR Ed
1, 5. Led uden Sporer. — Paa sidste Benpar er
Antallet af Sporer, som det vil fremgaa af Arts-
beskrivelserne, mere eller mindre varierende.]
Ogsaa Antallet af Hofteporerne, som findes
paa 12.—15. Benpar, anvendes i Systematiken;
ogsaa de varierer en Del. — [Har 12. Benpar 3
Porer,: ;13:.Bp-.4; 14. -Bp: 47 15: Br 3 san elves
dette i Artsbeskrivelserne saaledes: 3, 4, 4, 3.]
Spirakler. findes: påa 4. 6.,:1153130s 45E ser
ment. — 3's Gonopoder er et Par lange 1—2-
leddede Grifler. Hos den voksne mangler Anal-
kirtler:
Af denne Families mange Slægter findes den arts-
rigeste paa dansk Faunaomraade.
1. Lithobius Leach.
Overlæben er meget fint tilleddet til Mund-
skjoldet, i Midten dybt indskaaret eller indbugtet
157
ost Bunden affBusten "forsynet" med'en stærk,
kegleformet Tand. Paa Siderne af Overlæben findes
en bred Frynse, som bestaar af mange Rækker
Børster. Kindbakken har nedenfor og bag de store,
dobbeltfligede Kitintænder en buet Række af lange,
bladformede Børster. Bag den sidste Halvdel af
denne Børsterække findes en anden Række af
smukt grenede Børster.
Midtkæberne har paa sit yderste Led en Halv-
kreds af grenede Børster, som navnlig forneden
omgiver den bløde Forende, paa hvilken der kun
findes faa, simplere Børster; Coxallapperne er
temmelig store, med samme Børsteklædning som
Telopoditen.
Kloen paa Bagkæbernes yderste Led er temme-
lig kort og bred, indskaaren i 3—5 Flige, af hvilke
den midterste er størst og længst.
Antenneleddenes Antal varierer fra 20 til 60.
— Ogsaa Antallet af Oceller er stærkt varierende,
fra 1 til henimod 50 paa hver Side; sædvanligvis
ceridesulise store.
Spiraklerne er store og spalteformede, meget
tydelige.
Benene er temmelig lange, navnlig bagtil,
Tarserne er alle 2-leddede.
Af denne Slægt er 10 Arter kendt som danske. De
fordeles sædvanligvis paa 3 Underslægter.
Oversigt over Arterne.
FROSNE os IS eller kune tog IS ER yøskjolds
Baghjørner udtrukne til et Par Tænder
158
9., 11. og 13. Rygskjolds Bagrand skaaret lige
af eller Baghjørnerne er afrundede (Undersl.
AT CH TE hob MS) ERE 2 DE 77 AA BE RARE
2. Bagranden af 9., 11. og 13. Rygskjold sædvan-
ligvis med kraftige Tænder (Underslægten
LiTRODT ES) REESE NSA) 1 SAREEN
Bagranden af 9. Rygskjold uden tydelige Tæn-
der (Undersl. Hemilithåbius). 5. L. boreålis.
3. Forranden af Kæbeføddernes Hofter med 10—
13 Tænder. Mere end 20 Oceller påa hver
Side. Mindst 15 mm lang...,.. 1. L. forficåtus.
Forranden af Kæbeføddernes Hofter med 4 Tæn-
der. Højest 15 Oceller paa hver Side. Ikke
overklsmmklanse RE orme rer 4.
Al BenparskSporersks es eee 3. L. glabråtus.
FÆBenparssSpPorer:! OSSE SR ESS RNESRE 9:
5. Antennerne med 29—34 Led. 8—10 Oceller i
Sækker 48 FANE for REE rl ASE ESSENS 2. L. ågilis.
AÅntennerne med 41—50 Led. 4—8 Qceller i 2
(ES) FRÆKKE FE 3 LEE ARE SSR 4. L. intrépidus.
6. Antennerne med 20 Led. Analbenene med en-
KOL KLON 2 ar BLE En. 3 0 se EAR ENDEN (2
Antennerne med mindst 29 Led. Analben med
dobbelt KILO: 2. JSA ET VR GE PLC) SPRE HØ SNEE EAR SARRRENER 8.
7. 8—11 Oceller i 2—3 Længderækker. Hanlige
Analben uden Fremspring paa Enden af
DEF E AE VEI FELE NRK I. DERS 2 SET. FORESEES 6: LXeråssape's:
6—12 Oceller for største Delen kredsstillet om
een eller 2 midtstillede. Hanlige Analben har
påa Enden af 5. Led et kort, kegleformet,
indad ragende Fremspring....... Tr Ecurtipes:
8.. 1—3 Oceller i en skraa Række. 5,5—8,5 mm
IE fro KURSER Se EGEN SOE EST R EST ER TE SER Sar 9. L. microps.
Mindst 7 Oceller. Ikke under 10 mm lange
Former ÅSE eo SR sett seede BERØRER
9. Antennerne med 29—33 Led. 8—13 Oceller i
SzRækKkEer rr NS As 8. L. erythrocéphalus.
AÅntennerne med 40—50 Led. 7—9 Oceller, til-
delsøkredsstille de eee lOLTEcalcaratas:
1. L. forficåtus Linné. (Fig. 98).
Kraftig; oftest mørkt kastaniebrun, sjældent lysere,
mere brungul; Bugskjolde og Ben er gule. — Rygskjol-
denes Skulptur mere eller mindre ujævn, rynket, dog of-
159
test svag og uregelmæssig. Behaaringen er i Regelen
meget svag, men undertiden tættere, stundom ret tæt og
lang, navnlig bagtil paa Dyret. — Hovedet er stort, lidt
længere end bredt. — 14—26 mm.
Antennerne er temmelig lange, bestaar af 36—48 Led;
de enkelte Led en Del afvekslende i Størrelse.
Af Oceller findes 22—35, fordelt paa 5—8 Rækker;
deres indbyrdes Stilling er meget varierende.
Forranden af Kæbeføddernes Hofter har 10—13 Tænder.
Fig. 98. L. forficatus L. (Efter C. L. Koch).
Hofteporer: 6, 6, 6, 5—12, 10,9,8 sædvanlig aflange,
tværstillede; nogle smaa Porer ind mod Bugpladen be-
varer ofte den runde Form.
1. Benpar har 2,3,2, sidste Benpar 1, 3, 3, 2 Sporer.
Bageste Benpar lange, lidt opsvulmede,
&s Genitalkløer er smalle, trekløvede, Sidetænderne
ikke stærkt fremtrædende; Sporerne er korte, meget spidse,
de inderste noget mindre end de yderste.
Unge Individer er lette at identificere, da denne Art
er ene om at have mere end 4 Tænder paa Forranden af
Kæbefodshofterne. — Allerede naar Dyret er 4,5 mm langt
og kun har 17—21 Antenneled, 4—5 OQOceller og 1 Hofte-
pore har det 8 Tænder paa Kæbefodshofterne.
Denne Årt er udbredt og uhyre almindelig over hele
Landet, saavel i Skove som i fuldstændig skovløse Egne;
den trives lige vel paa sandet Hedejord, paa dyrkede
Marker og i Haver som i Skovbunden. Som vor største
Chilopod forveksles den ikke let med nogen anden Art.
ls agtiss C.E Ko
Temmelig lyst brun, men Spidsen af Hovedet og
største Delen af Antennerne og af Analbenene er sort-
agtige. — … Rygskjoldene er dybt og tydeligt, men ikke
regelmæssigt furede. Behaaringen er meget sparsom. —
Hovedet er nærmest hjerteformet, saa bredt som, eller
lidt bredere end, langt. — 9—11,5 mm.
Antennerne er korte, bestaar af 29—34 Led, som gen-
nemgaaende er korte, med endnu kortere Led parvis ind-
strøede; sidste Led er oftest lidt længere end de to fore-
gaaende tilsammen.
Hvert Øje bestaar af 8—10 Oceller, førdelt paa 3
Rækker saaledes: bagtil en enkelt Ocel, den største; foran
denne"de øvrige 1'3 Rækker: F2NSMÅREllerE SES MEEREllEer
3, 3, 2 eller 3, 3, 3 (øverste Række nævnt først).
Forranden af Kæbeføddernes Hofter har 4 Tænder.
Hofteporerne er runde; der er 3, 4, 3, 3—3, 4, 4, 4.
1. Benpar med 0, 1, 1 Sporer; Analbenene med 1,
3, 2, 0. Bageste Benpar er korte, næppe opsvulmede.
"&s Genitalkløer er temmelig brede, dybt trekløftede.
Denne Art maa betegnes som sjælden i Danmark,
uagtet den sikkert er udbredt over hele Landet. Meinert
angiver Møen og Fyn som Findesteder; i nyere Tid er
den fundet ved Frydensberg paa Østkysten af Djursland.
— I Lohmanders store Materiale fra Bornholm findes
den ikke.
340: elabråtus GE Korch
Oftest brungul, meget ofte med en mørkere Længde-
stribe ned ad Ryggens Midtlinie; denne Længdestribe
fortsættes gerne henover den bageste Halvdel af Hovedet,
paa hvis Sider der ogsaa findes en mørk Plet, som om-
giver Øjnene og derfra fortsætter sig ned ad Rygskjolde-
161
nes Sider. — Rygskjoldene er næsten glatte, sædvanlig
uden eller med ganske tynd Behaaring; bagtil kan denne
være noget længere og tættere. — Hovedet er nærmest
kvadratisk Dyret er 12-15 Mm langt:
Antennerne bestaar af 34—42 Led, som næsten alle
er meget korte, med noget længere Led indblandede; sid-
ste Led oftest temmelig langt.
"Af Oceller findes 10—15 fordelt i 3—4 Rækker, dog
som sædvanlig med en enkelt større Ocel for sig selv
bastilkkdeRøvrigeherkordnede: FSMSÆS Heller SM2 eller
4 4, 4, langt sjældnere 4, 4, 4, 1 eller 4, 4, 4, 2.
Forranden af Kæbeføddernes Hofter har 4 Tænder.
Hlokteporerneterkrunde ts ESS OR OS EOS
hos & 3, 4, 4, 3—4, 5, 5, 4.
Paa 1. Benpar findes 3, 3, 1 Sporer, paa Analbenene
185820 051317371
Bageste Benpar korte, lidet opsvulmede.
Os Genitalkløer er trekløvede, brede, Sidetænderne
tydelige; Sporerne er spidse, kegledannede, de inderste
altid mindre, ofte betydelig mindre end de yderste.
Unge, 6,3 mm lange Individer med 24 Antenneled
har 4 Oceller, hvoraf de 3 danner en Trekant.
Udbredt over hele Landet, saavel i Skove og Haver,
som paa Heder og Strandenge. Paa Bornholm findes den
fortrinsvis langs Kysten.
BRS NELS DI se Memnert:
Lysere eller mørkere brun, falder mere eller mindre
i det kastaniebrune; Benene er mørkere. — Rygskjoldene
er næsten glatte, fortil særdeles sparsomt, bagtil noget
tættere besat med korte Børster. — Hovedet rektangulært,
Udæbrederetendidetter anset 10 12 mane
Antennerne er temmelig lange, bestaar af 41—50
Led, som er temmelig korte, navnlig fra 4. til 10. ell. 12.;
sidste Led oftest lidt længere end de to foregaaende til-
sammen.
Povl Hammer: Tusindben. lg
162
Af Oceller findes paa hver Side 4—8, ret store, i 2—
3 korte Rækker; de almindeligste Stillinger er 1—+ 2, 1
ellert2MPZKellert2M PMI Ellert PMR ElETHØR SEP:
Forranden af Kæbeføddernes Hofter med 4 Tænder.
Hofteporerne er runde; der findes 3, 4, 4, 3—4, 5, 5, 4.
1. Benpar med 0, 1, 1 Sporer, Analbenene med 1, 2,
1, 0—1, 3, 3, 0.
Bageste Benpar korte, noget opsvulmede.
es Genitalkløer er trekløvede; Sidetænderne er temme-
lig smaa; Sporerne er korte, spidst kegledannede, de inder-
ste næsten lige saa lange som de yderste. ;
Denne Arts Udbredelse er kun ufuldstændig kendt.
Den er taget i faa Eksemplarer ved Maribo, ved Helle-
bæk og paa Kongsbjerg, Møen; endvidere foreligger den
fra flere Lokaliteter paa Bornholm, spredt over hele Øen.
5. L. (Hemilith.) boreålis Meinert.
Farven kastaniebrun eller gulbrun, sædvanligvis er
Bugskjolde og Ben lysere farvet. — Rygskjoldenes Skulp-
tur meget svag, bestaar bagtil af flade, næsten udviskede
Korn, hvert med en fin Børste; Behaaringen som Helhed
tynd. 9. Rygskjolds Bagrand lige afskaaret, yderst sjæl-
dent udtrukne til et Par Tænder. — Hovedet nærmest
hjerteformet, lidt bredere end langt. — Kroppens hele
Længde er 10—12 mm.
Antennerne er oftest temmelig korte; med 28—33 Led,
som er ret lange, men med meget korte Led uregelmæs-
sigt indstrøet; sidste Led er meget kort.
” Af Oceller findes 6—11 (oftest 9$—11) i 2—3 Rækker,
f.Eks: "saaledes: 1 SI 2Teller 1 SSP ENE er ESS
2 eller I + 4, 3, 3. :
Forranden af Kæbefodshofterne har 4 Tænder.
Hofteporerne smaa eller meget smaa, runde, 3, 3, 3,
2—3, 4, 4, 4.
1: Benpar med 0, 1/1—1:72/ "1 Sporer) Analbenene
MEE SKIS OSS ESS
163
Hunnens Genitalkløer er tydelig trekløftede; Sporerne
er korte, spydformede, begge Par omtrent lige store.
Denne Art kendes som dansk kun fra Bornholm,
hvor den er fundet paa flere Lokaliteter.
6. L. (Archilith.) cråssipes L. Koch.
— Rent gulbrun, eller oftest smukt kastaniebrun, lidt
lysere paa Hovedet; Bugskjolde og Ben ogsaa lysere. —
Rygskjoldene er meget svagt og ujævnt rynkede, uden
Spor til indplantede Børster; derimod kan undertiden de
bageste Ben, og især Analbenene, være meget tæt besat
med Børster. — Hovedet er kvadratisk. — Alle Ryg-
skjolde med afrundet eller ret Bagrandsvinkel. — 9—
13 mm lang.
Antennerne er korte, bestaar af 20 Led, meget sjæl-
dent 19 eller 21; de enkelte Led er temmelig lange, om-
trent lige store, det yderste sædvanligvis forholdsvis kort.
De 8—12 OQOceller staar i 2—3 Rækker, ofte noget
uregelmæssigt, sædv. saaledes: 1—- 4, 3 ell. 4, 3, 2 eller
4, 4, 3.
Forranden af Kæbeføddernes Hofter har 4 smaa
Tænder.
Hofteporerneltertfrunde;t host Rindes FANS SNISEE
SETS ÅRS EENOS ES RØN SNS 2 PRS NES MES
1. Benpar med 0, 2, I Sporer, Analbenene med 1,3,2,0.
Sidste Benpar korte, opsvulmede.
?s Genitalkløer, som er. temmelig brede, tydeligt
trekløftede; Sporerne er tykke, spyddannede, temmelig
korte, de inderste betydelig mindre end de yderste.
Unge Individer, 4,5—6 mm lange med 2 + 2 Oceller
har allerede opnaaet det fulde Antal Led i Antennerne.
L. crassipes forekommer over hele Landet, dog sæd-
vanligvis kun i Skove, hvor den er vor alleralmindeligste
og talrigeste Art. Ejendommeligt nok synes den at mangle
paa Bornholm.
1
164
7-2: (Archilith.)-curtip'es CL KoSe
[Lith. crassipes Meinert ex parte.f
Glat og glinsende, med Undtagelse af de bageste
Benpar svagt behaaret. Kastaniebrun, rødbrun eller gul-
brun; Spidsen af Antennerne og de bageste Benpar mere
rent gule; Hovedet lysere, mere rødligt end Kroppen. —
6,5—11 mm lang.
Antennerne er korte, bestaar altid af 20 Led.
6—12 Oceller, hvoraf største Delen er stillede i en
Kreds om een eller to midtstillede; bagved Kredsen
endnu et Par Oceller. Denne Øjestilling er dog ofte min-
dre tydelig, og Ocellerne sidder da i 2—3, omend uregel-
mæssige Længderækker, som hos foregaaende Årt.
Forranden af Kæbefodshofterne med 4 kraftige Tænder.
— Ålle Rygskjolde med afrundet eller ret Bagrandsvinkel.
Hofteporerne er runde, findes i et Antal af indtil
AA SNONElIEr ASAA ÆRE] er SAMER
EBenpar har FEE S porer Analbenenet hare
OFTEST :
De to sidste Benpar korte eller meget korte, især
hos & opsvulmede.
De hanlige Analben har paa Enden af det 5. Led et
kort, kegleformet Fremspring, der som en Spore rager
indad og bagud. — Hunnens Genitalvedhæng med 2— 2
spidse Sporer; Genitalkloen tokløvet.
Unge Individer paa 4—7 mm's Længde har 3—6 QOcel-
lerfortir=20ced iPAntennerne!
Denne Art træffes paa samme Lokaliteter som den
foregaaende; hos Meinert indgaar den i denne. Der fore-
ligger ingen danske Fund fra de senere Aar; men da den
er udbredt i Sverige og Tyskland, vil den antagelig være
at finde hos os.
8. L.(Archilith) erythrocephalusieseekocte
Lyst rødbrun, Hovedet noget mere rødligt og dets
forreste Rand sædvanlig meget mørkere, næsten sort;
165
Bugskjolde og Ben blegere. — Rygskjoldene er meget
svagt bulede og uden Behaaring, kun paa de bageste fin-
des faa og spredte Børster indplantede. — Hovedet kva-
dratisk eller mere hjerteformet, lidt bredere end langt. —
10—15 mm lang.
Antennerne er korte, sammensat af 29—33 Led, som
er temmelig korte, især 4.—10.; det yderste Led ikke saa
langt som de to foregaaende tilsammen.
Dets -TSKOcellerFstaar SR ækker MI SES IEEEllEer
SNS eler AA TS eller AAA:
Forranden af Kæbeføddernes Hofter har 4 Tænder.
Hofteporerne er runde; hos 2 findes der 3, 4, 4, 3—
SSR NOS STS) ANS) 33 ÆT S:
fEBenpammedslesEN Sporer FAmnalbenenermedskes
RO TESS 151.
Bageste Benpar korte, kun lidt opsvulmede.
Os Genitalkløer er tydeligt trekløvede; Sporerne er
tykke, spydformede, de inderste tydeligt mindre end de
yderste.
Yngre, blot 6 mm lange Individer med kun 2— 2
Oceller har næsten fuldt Antal Led i Åntennerne: 24—28.
Om denne Art siger Meinert: ,,En temmelig udbredt
og almindelig Årt, som dog synes at være hyppigere paa
Øerne end i Jylland, hvorfra jeg kun har optegnet eet
Emndestedt (Frederikshavn) SS Senereferiden taget bl Far
i Jylland ved Raabjerg Mile og paa en lige saa tør og
sandet Lokalitet ved Tisvilde Hegn. Paa Bornholm er den
temmelig udbredt.
SES C(Arcehilith:) microps Meinert:
Smukt blommegul, Spidsen af For- og Bagkroppen
som oftest noget mørkere; Bugskjoldene er lysere, Be-
nene hvidgule. — Rygskjoldene mangler ganske Skulptur
og Behaaring. — Hovedet hjerteformet, lidt bredere end
Fans SS 8 SEM mM
Antennerne er korte, bestaar af 29—40 Led, som til-
dels er meget korte; disse korte Led er uregelmæssigt
166
indstrøede mellem de øvrige; det yderste Led er sædvan-
lig saa langt som de tre foregaaende tilsammen.
Af Qceller findes paa hver Side kun 1—3, i en skraa
Række; de er altid meget smaa og staar saa tæt sammen
i en ret Linie, at de er vanskelige at skelne fra hinanden.
Forranden af Kæbeføddernes Hofter har 4 Tænder.
Hofteporerne er runde, der findes 2, 2,2,2—2, 3, 3, 2.
1. Benpar med 0, 0, 0—0, 1, 1 Sporer, Analbenene med
1,0, 0, 0—1, 3, 2, 0. — Sporerne er ofte meget utydelige.
Analbenenes Biklo er tit rent forsvundet.
Bageste Benpar korte, ret stærkt opsvulmede.
2s Genitalkløer dybt trekløftede, meget brede; Spo-
rerne er meget tynde, næsten børsteformede, de yderste
mere end dobbelt saa store som de inderste.
Denne vor mindste Art er ikke oprindelig i den dan-
ske Fauna, men stammer fra S.-Europa. Den er da ogsaa
kun fundet paa Kulturlokaliteter, saasom Haver og Gart-
nerier, paa Bornholm samt i Rosenborg Have og i Bøo-
tanisk Have i København.
10. L. (Archilith.) calcaråtus C. L. Koch.
Oftest mørkere, sj. lysere gulbrun, med en mørk
Stribe ned ad Ryggen; denne Stribe kan være saa bred
at Dyret næsten bliver sort; er dette sidste ikke Tilfæl-
det, træder Hovedet ved sin mørkt begbrune Farve i skarp
Modsætning til den øvrige Del af Dyret; Bugskjolde og
Ben (m. Undt. af de yderste Led) blegere. — Rygskjolde-
nes Skulptur og Behaaring er meget svag. — Hovedet
rundt, saa bredt som langt. — 11—14 mm lang.
AÅntennerne er temmelig lange, bestaar af 40—50
korte Led; indimellem er blandet nogle meget korte, næ-
sten skiveformede Led; yderste Led er af Længde med
de to foregaaende tilsammen.
De 7—9 OQOceller er ordnede paa en fra de øvrige
Arter afvigende Maade i to Sideoceller og Resten grupperet
i en Kreds omkring en midtstillet.
Forranden af Kæbeføddernes Hofter med 4 Tænder.
167
Hofteporerne er runde, hos 2 findes 2, 2,2,2—2, 3,
AR SERINOSKEEIS PT SSP PN SS 32.
1. Benpar med 0, 0, 0 Sporer, Analbenene med 1,1,1,0.
Bageste Benpar korte, mere eller mindre opsvulmet.
&'s Analben har paa 4. Led en indadvendende, mere
eller mindre tydelig Udvækst.
es Genitalkløer er tokløvede, smalle; Sporerne er
korte, spidse, de inderste meget mindre end de yderste.
Yngre, 6,5 mm lange Individer med 26—27 Ant.led,
har 4—5 Qceller i en enkelt, noget buet Linie; hos $ er
— Udvæksten paa Analbenene endnu ikke udviklet.
Denne Art er lige saa udbredt som L. crassipes og
findes paa de samme Lokaliteter, men optræder dog langt-
fra saa talrigt som denne. I de bornholmske Naaleskove
og Lyngbakker er den meget almindelig.
2. Fam. Henicopidae.
1. gangbenbærende Segments Bugskjold be-
rører ikke Kæbeføddernes Hofter.
gs Gonopoder er 4-leddede, Endeleddet langt,
børsteformet.
Tibia har paa de 11—14 første Benpar paa
Ydersiden af sin distale Rand en Tak (Fig. 100).
Overlæbens Sidedele er uden Indsnit; Kind-
bakkerne uden behaarede Børster.
Spirakler findes altid paa 4. og 11. Segment,
kan ogsaa forekomme paa 2., 6., 9., 13. og 15.
Segment. Eg
Benene er oftest uden Torne eller Sporer.
Af denne Familie findes 1 Slægt i Danmark.
1. Lamictes Meinert.
Overlæben fri, i Midten med en dyb Indbugt-
ning, i hvis Bund der sidder en kraftig Tand;
168
paa Siden af Bugten en Beklædning af simple
Haar, ofte ogsaa større, griffelformede Børster
eller mindre saadanne, beklædte med Haar.
Kindbakkens frie Rand er in-
derst udformet som en kraftig
Skærerand med en Række stærke
Tænder; paa hver Side af den en
Række mindre Tænder (Fig. 99).
Fig. 99. Lamyctes si- ;
nnata At£. Kindbak: ==! derst paa Randen entsSamlime
kens Skærerand. lange, svære Børster.
(FR HEE Grundleddet af Midtkæbernes
Telopodit sammensmeltet med Hoftelappen, som
er besat med simple Børster; Telopoditens distale
Led med baade svære, behaarede og med simple
Børster.
Bagkæbernes Klo er 5-delt. [SE
Paa hver Side af Hovedet ,
findes kun 1 Ocel. — 24 eller Fig. 100. Lamyctes ca-
ere Aner KR, Att. Den yderste
el af et Ben. NB Tak-
Tarsus er paa 1.—12. Ben- ken paa Tibias distale
par 1-leddet, paa 13.—15. 2- Ende: (FS
leddet, Kloen med 2 Bikløer. Alle Ben uden Spo-
rer. 12.—15. Par med Hofteporer.
Kloen, hvormed ?%s ydre Genitalier ender, er
trind, spidst udløbende, uden nogen Flig paa
Siderne.
Af denne Slægts 26 Arter tilhører 1 den danske Fauna.
1. L. fulvicé&årnis Meinert.
Gulbrun, eller oftest kastaniebrun, mørkere eller ly-
sere, navnlig er Hovedet fortil ofte meget mørkt; Anten-
169
nerne er gule eller lyst brungule; Bugskjolde og Ben of-
test graalige. — Rygskjoldenes Skulptur og Behaaring er
meget svag. — Hovedet er nærmest hjerteformet, omtrent
saa langt som bredt. — 8—11 mm lang.
Antennerne er korte, tykke, bestaar af 24—29 Led,
som tiltager i Længde mod Antennernes Spids; sidste
Led lidt mindre end de to foregaaende tilsammen.
Kun-1 Ocel, som er meget stor, oval, tværstillet.
" Forranden af Kæbeføddernes Hofter har 6 Tænder.
9., 11., 13. Rygskjolds Baghjørner er tandformet for-
længede.
Holfteporerneferfrundenrdertfindest 2 PSP SK AN TSA
Fig. 101. Scutigera Templetoni Humbert. (Efter Humbert).
Bageste Benpar korte, lidet eller ikke opsvulmede.
Analbenenes 1. Led uden Sporer.
Os Genitalkløer er trinde, spidst udløbende, uden
nogen Sideflig; Sporerne er smaa, tynde, ofte lidt krogede;
de inderste tydeligt mindre end de yderste.
Denne Årt findes udbredt over hele Landet, der an-
gives fortrinsvis i Hedeegne; forekommer dog uhyre faa-
tallig, tages som Regel enkeltvis.
[4£. Orden. Scutigeromorpha.
S. 123 er det nævnt, at vor Chilopodfauna savner
Repræsentanter for Ordenen Scutigeromorpha.
Meinert fortæller dog om et enkelt Fund af Scutigera
fåorceps Raff.: taget i et Hus paa Nørrebroes Dosse-
ring ved København af Hr. Galschiøt",
170
Senere er en anden Art, Scutigera coleoptråta
L., taget, ogsaa blot i eet Eksemplar, i et Korkskæreri i
København. ;
Den første af disse Arter er hjemmehørende i det
sydlige N.-Amerika, den anden i Middelhavslandene.
Fig. 101 viser en typisk Repræsentant for denne Orden].
Litteraturfortegnelse.
1. Hovedværker om Tusindben.
Attems, C.: Progoneata. Chilopoda. — I Handbuch der
Zoologie, gegrundet von Dr. W. Kliikenthal. 1926.
Bronn, H. G.: Klassen und Ordnungen des Thier-Reichs.
Bd. 5, Abt. 2: Myriopoda. Buch 1: Chilopoda 1902—
25. Buch 2: Diplopoda 1926—28.
Koch, C. L.: Die Myriapoden I—II. 1863.
Latzel, R.: Die Myriopoden der åsterreich-ungarischen
Monarchie. I—II. 1880—84.
ES ya pilsy ra
Hansen, H.J.: The Genera and Species of the Order
Symphyla. — Quarterl. Journ. micr. Science. New Ser.
Vol. 47. 1904.
Bagnall, R. S.: On the Classification of the Order Sym-
phyla. — The Journ. Linn. Soc. Zoology. Vol. XXXITI.
1911—16.
3. Pauropoda.
Hansen, H.J.: On the Genera and Species of the Order
Pauropoda. — Vidensk. Medd. Nat. For. Kbhvn. 1901.
udk. 1902.
4. Diplopoda.
Brolemann, H. W. et Lichtenstein, J. L.: Les Vulves des
Diplopodes. — Arch. zool. expér. et génér. T. 58.
os 5320:
Lohmander, H.: Gåteborgtraktens Myriopoder. Diplopo-
derna. — Gåteborgtraktens Natur. Gåteborg 1923.
— Sveriges Diplopoder. Gåteb. Kungl. Vetensk. Vitterh.
Samhålles Handl. 4. Bd. 30. Nr. 2. 1925.
Meinert, Fr.: Danmarks Chilognather. — Naturhist. Tids-
skr. 3. R. V. Bd. 1868—69.
172
"Meinert, Fr.: Polyzonium germanicum. Tillæg til Danm.
Chilogn. —- Nat. Tidsskr. 3. R. VI. Bd. 1870.
Porath, C. O. v.: Nya bidrag till skandinaviska halvåns
myriopodologi. — Entom. Tidskr. Stockholm. X. 1889.
Schubart, O.: Die Diplopodenfauna Schleswig-Holsteins.
Zool. Jahrbucher Abt. f. Syst. etc. Bd. 49. 1925.
—- Die Diplopodenfauna Dånemarks. — Entom. Medd.
16. Bd. 1926.
Stuxberg, AÅ.: Bidrag till Skandinaviens Myriopodologi.
— Ofvers. kungl. Vetensk.-Akad. Forhandl. 1870.
Verhoeff, K W.: Die Diplopoden Deutschlands. 1910—14.
5. Chilopoda.
Åttems, C.: Synopsis der Geophiliden. — Zool. fahrb. Abt.
fÆSystetenderkhiereis edo
Bergsøe, V. og Meinert, Fr.: Danmarks Geophiler. — Nat.
Tidsskr. 3. R. IV. B. 1866.
Porath; C. O. v.: Nya bidrag till skandinaviska halvåns
myriopodologi. — Entom. Tidskr. Stockholm. X. 1889.
Meinert, Fr.: Danmarks Scolopendrer og Lithobier. — Nat.
Tidsskr. 3. R. V. 1868—69.
— Myriapoda Musæi Haun. I. Geophili II. Lithobiini.
Ibis ER SAVE VIN ES TE 722
— Myriap. Mus. Haun. III. — Vidsk. Medd. Nat. For.
Kbhvn. 1884—86. i
Stuxberg, A.: Bidrag till Skandinaviens Myriopodologi. —
Ofvers. kungl. Vetensk.-Akad. Fårhandl. 1871.
— Genera et species Lithoboidarum. — Ibid. 1875.
Ved Udarbejdelsen af nærværende Værk har Forf. ved
elskværdig Imødekommenhed fra Hr. Hans Lohmander,
Goteborg, haft Adgang til at benytte de endnu ikke publi-
cerede Resultater af L.s Indsamlinger fra Bornholm i
Efteraaret 1930, Indsamlinger, der er saa omfattende, at
de udgør Hovedkilden til vort Kendskab til Bornholms
Myriopodfauna og gør denne Ø til den, hvad Tusindben
angaar, bedst undersøgte Del af vort Land.
1575
Navnefortegnelse.
(Synonymer er trykte med Cursiv).
I:
Klasser, Under KONES ESEESE Bu IS TE,
Sslærstertor Underslægter:
Side
Arciboreoiulus 5.5. 74
Archilithobius.... 158, 163 fø.
ARS ES ES. slee 106
Bland ESS SLA 62
Blans ES 5 am) 2
BORES OS ST as 75
Brachydesmus Es 49
Brachydulus SD 101
Criloomathas sg 40
Crop oa ar sno: 12
Cone muser, 66
Colobognatha 2.555 108
Craspedosomar sr sr 58
GCraspedosomidae FEE ST
Crypfopidae TR elg 150
EPO SEE BE Sy Si
Cylndromlus 3 80
DiOPOodaR ES DEL I 26
DB lo les Es 88
GEDE DASE ss
Geophilomorphåa 5. 125
Geo pins SES 5 134
Glomemdae EST SETS 42
Cllorrens Fr DNNEEN 43
lem iithob us) ISS 62
Elenicopidae FH En 167
Elmander 126
Emmantara mn NT. LØS)
ISOBELES 5 25 ES ER PR EDER 64
TJEK DE SL re 76
lomme ae DE SS 61
UNITS FRESKER SEE gr es 90
Side
JEa Myte SEERE "SENER 167
IEEDTOT UI S ER SEERE 95
IE ptop hyle 104
IEFrrhobidae rese sene 55
BFithobromorprassses seet 153
Hi NOD IU S SE SE SER ER 156
Mer oils Fe ESSENS 100
NOMASOm ae see fee NEL 65
Nem atophoramereeesseee 56
NOPOMMUS SS ER RE 68
Oniscomorph aner 41
ONTS CUS ERE EN SEE ME SE: 44
DP ydlers FRR RE Se RS 98
Opisthand samer 45
Opisthosoneat aner HZ
BPachym enim 145
Paradesm us Fr RSS SD
BANK OP Oder ere eee 14
Paunropo daer 17
Batrop us eee RE MADS: 20
Polydesmidacssessrere 48
Folndesm older 46
Polydesmus eee teter 50
Bolyke ni ae Feer esser 37
BONKE NUS GÆS ES: SLS ØE 3m
Bolyzonidae mere 109
BOVZON UNE 110
Brogone at er 4
Broferandsiase ere 45
Profe ro ulus rer ere 70
BESES porn aha 30)
SOREN DYLANS EEN MEE 131
Side Side
Sehendylidae eee FSOFHEScutirerelli daer 10
Sermip ae use seek 137, 139 | Scutigeromorpha ........ 169
Scohoplane seere ere 142 Scyton tusse 54
SCOLO pen dk ANER SENER 385 HFStigmatozaster Heer 129
Scolopendkre lammer 9, 11 Stylopauropus .......... 18
Scolopendrellidae........ BT "Symphyl se 4
"Scolopendromorpha...... FÆSE ESymphylel are 8
SOUL E FAR SE ES REE 169 | Uncine FS SPRE RRRERISSNER: 78
SCutinere lakeres eee: 11
IT.
Årter og Underarter.
Side Side
am aus es er 144 fulyicornis 5. 2 eee 168
agilis (Cryptops) ........ KOM) Sas cu 0 FREE SSRESER 70
agilis (Lithobius)........ 160 | genuinus (Julus terrestris). 91
AUTA SEA Ls ERE 68 | genuinus (Cyl. nitidus)... 88
BORES Als Ar See rel erar KO2R Hermann eee 111
Oritannicus EEK 5 re 84, | glabratus eee see 160
CAlCALIAS ALE RE TES SEE ER: 166 gracilis (Paradesmus) .... 55
caldaria (Scutigerella) .... 13 | gracilis (Pauropus) …..... 25
caldarium (Himantarium).. 128 | guttulatus.............. Nm
carpophasusee seere TS AhHorfensis rese 151
COLEO Pr ta ASE "ATA ONE SE = KE D.d (Sa er, 21
Com plant us eres EnER: Sy illyricus balticus......... Si
condylogastereee eee ISO Hymnen ra 11
COrIaCe US REE See De DÅ ul IAtTE DI AUS SER SENERE 161
crassipes (Lithobius). 163, 164 | laeticollis.............. 100
crassipest (Scolfoplanes) ERE AE ae visne ERE 88
CURES SA Eee EVE 1.64. Tagurus HE 0 Re ene 38
danieks ere rr SENE ERR TES: 221! latistridlussese et SER ERRER 84
dentre dl anser eee 53 ronlger Kr. SER SSRRRESRR 93
ONE SEE Sae RE SEER SIDE HDD D LE (ERE CUS REESE 44
CLEEF CUSTER EET SELE ere 138" linearisk is 75 MERE REE 137
erythroce phase 164 tt ttoralises Eee 103
joller (FOTS) 575 adds 575te OTTOS Bl ondmensis eee 81
fallaxt (Ophymlus) ere VS EJ onsicornis teens 141
HaSsClaku se ERR ERR 91, 102 | luscus (Cylindroiulus) .. 82, 88
ferrueme nt mee eee 146 læscust (J mus) ere 82, 84
KOS ALS 3 SES FEE EARL 18 ||marsginata. eee 44
FOLCED SER SA SET RE MISES 169 maritim us ES rerseen 143
FOREST S ER SES SN en 158 mic rops SE SEERE 165
NODE OGS KEE SEE SERENE 7 MINUtUuSs 2 55, SER 97
RISUS KESSLER TE DERS 82. | nanum;s 31 55 SO sake 104
he mid
Side
MemorensSIs er. sn, 1152
mid uSs ke DUER SEES 86
OVS REEKS is aar 38
PAN ANS EEN MTG 74
Palmas ERE as 67
Dansommer 89
PEduned ads ERE 19
Benlcelaldss se sn Ds 38
TMDSTIS 2" re ERNE EEN ERE 98
proximus (Geophilus) .... 140
proximus (Leptoiulus).... 95
pulchelas ERE sat Dre 68
bunt 85, 86
BUSSE REEL Do 103
Rawlmsier ESS 59
HEST ONS eee 91
SADUS US SSD us 106
SCAN Im avi USE ERE 93
SONS SE Nr, 92
SPMISILE ALS ERE SEE; 65
Side
Silvan mme Kenn 85
STILLES She ST RD] rå Fan 59
SIE ANS 33 ane åd mrav be 102
SOSU Es SELE Sa 139
subtermane use 129
STUD EUS tee ER SES NE NER 68
SUPPE RULS SE SEES RESEN DN tag 49
ENES sr ERE DE re TiD
FERFES ILSE ENESTE TE EDER 91
LerkeSTKIS BEES Ey ENNS ASERNE 93
trilobatus buekkensis ..... 95
truncorum (Cylindroiulus). 88
truncorum (Geophilus) ... 136
VASADLIVA USERS NNE 95
VET CO RIS Ree ED eoR DER 65
VENUS TILS KU SSERSENSREE VON Se 68
vulgaris (Pauropus)...... PS:
vulgaris (Symphylella) ... 9
mmolters AOF] [URE RES ER 102
ØOTNAELLSE SKEER AS) es SE BAGER 44
SEES
FÉ
==
3
> mig
pe.
BAS
Kk
i
sr?
i
il
i ør
HAN
OR L ST) (låg
ENG SANSKNSE
NONNE NA ARE
HUE RENS GER
td
i
t yt
i AN et, Frist
SÅ, $ i RERER NRA BYER AV) AK
KHAN Å fi FÅ )i SAYS NY
2,75 KÆR y ÉK FAD IR CAN n8D) BR
sk:
vie
Kg
nl
AES
SS VERHNDIN
3
NME
And
SNS
W
/
BED EK RON HSG
w SN ANSE Ku
FRI
Kr
"|| Bil
nn
k
E NL E
HASS
UN NØR
w