Full text of "Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.."

See other formats

DANMARKS
FAUNA
41

PL.KRAMP
POLYPDYR

IL:
FERSKVANDS: OG
GOPLEPOLYPER

FOR

Ar: BÆR IR
SÆNr s9 EIN

ts DRE

… JOHM LL: [7

DANMARKS FAUNA

ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN
MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF

DANSK NATURHISTORISK FORENING

der mt

ER SS GO eee

P. L. KRAMP

EO LYPDYR

(COELENTERATA)

I.
KERKSKVANDSPOLYPPER

EOPEELEPOLYPPER

MED 81 AFBILDNINGER

G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN
1935

BIANCO LUNO A/S. KBHVN.

Polypdyr eller Cølenterater.

Cølenteraterne hører til de laveststaaende af de
flercellede Dyr. De er i det ydre straaleformet byg-
gede, men optræder iøvrigt i en Mangfoldighed af
forskellige Former. Langt de fleste lever i Havet,
nogle faa i Ferskvand. Nogle er fritsvømmende
(Gopler og Ribbegopler), andre fastsiddende (Polyp-
per og Koraldyr), nogle danner Kolonier, andre er
enlige. Karakteristisk er det, at Legemets Vægge
kun bestaar af to Lag Celler: et Yderlag (Ektoderm)
og et Inderlag (Endoderm), adskilte af et strukturløst
Mellemlag (Mesosark); herved adskiller Cølentera-
terne (og de endnu lavere staaende Svampe) sig fra
alle andre flercellede Dyr, hos hvilke Mellemlaget
er et virkeligt Cellevæv (Mesoderm). Et andet Mod-
sætningsforhold er, at Legemet kun indeholder eet
Hulrum, nemlig Tarmhulen; Cølenteraterne har in-
tet der svarer til den mesodermale Krophule hos
andre Dyr. Det er dette Forhold, der har givet An-
ledning til Betegnelsen Cølenterat: Krophule (Cø-
lom) og Tarmhule (Enteron) samlede i eet Hulrum.
Tarmhulen har kun een Aabning udadtil, Mundaab-
ningen; der er ingen Gataabning.

Cølenteraterne inddeles i to Hovedgrupper:
Cnidaria eller ,,Nældedyrf og Ctenophora eller
Ribbegobler.

Cnidarierne har ingen Fimreplader, men
bevæger sig ved Sammentrækning af Legemets
Muskler, eller de er fastsiddende; karakteristisk
for dem "er de saakaldte Nældekapsler, hvis Gift
lammer eller dræber de Smaadyr, der tjener dem
som Næring.

Ctenophorerne er (med Undtagelse af et
Par stærkt omdannede Former, der ikke findes i
danske Farvande) fritsvømmende, enlige Dyr, der
bevæger sig ved Hjælp af 8 Længderækker af
Fimreplader, og de har ingen Nældekapsler.

CNIDÅRIA

Grundformen er Polyppen (Fig. 1): et rør-
formet Legeme med en Fodskive forneden og en
Mundaabning foroven omgivet af Fangarme (Ten-
takler). Tarmhulen kan være delt i straaleformet
… ordnede Sække eller Kanaler, og den kan fortsætte
sig ud i Tentaklerne. Blodkarsystem findes ikke, ej
heller særlige Exkretionsorganer. Muskler, Nerver
og Kønsorganer er heller ikke særlige Organsyste-
mer, men kun særlig udviklede Dele af de to Celle-
lag (Epitheler), hvis Bygning derfor kræver nogen
Omtale (se Fig. 2).

Hvert Epithel bestaar kun af eet Las Geller:
nogle af disse, Muskelepithelceller (Fig. 2, cm), har
ved deres Grund lange sammentrækkelige Udløbere,
der fungerer som Muskeltraade (mcl); i Ektodermen

gaar alle Muskeltraadene paa langs ad Legemet
(Længdemuskulatur eller Radiærmuskulatur, alt
efter Legemets Form), i Endodermen derimod paa
tværs (Ringmuskulatur eller Tværmuskulatur). Hos
Goplerne er Muskulaturen noget mere kompliceret;

SS >

Fig. 1. Skema af en Polyp (efter Claus-Grobben).
Fig. 2. Skema af Epithel. ci interstitiel Celle. cm Muskelepithel-
celle. end Nældecelle. end Endoderm. ep Ektoderm. gå Kirtel-
celle. ggl Nervetraade. gix Kønscelle. mcl Muskeltraade. msg Me-
sosark. s Sansecelle. (Efter Délage & Hérouard).

der er særlige subepitheliale Muskelceller, og der
kan være Ringmuskulatur i Ektodermen.

Andre Celler, Sanseceller (s), udsender lange
Nervetraade (ggål), og desuden kan der under Epi-
thelcellerne være særlige Nerveceller, især hos
Goplerne. Der er intet Centralnervesystem, men
Nervetraadene omspænder som et Net Størstedelen
af Legemet og leder Sanseindtryk til hverandre
indbyrdes og til Muskeltraadene; ethvert Sanse-
indtryk vil derfor bevirke en Sammentrækning af
alle Muskler indenfor et vist Omraade, hvis Stør-

relse afhænger af Sanseindtrykkets Styrke; er Paa-
virkningen tilstrækkelig stærk, vil samtlige Lege-
mets Muskler trække sig sammen, og i en Koloni
kan Sanseindtryk ledes til flere Individer og faa
dem alle til at reagere. Paa visse Steder kan
Nervetraadene være særlig talrige og tætliggende
(f. Ex. i Goplernes Nerveringe);.det betyder blot,
at disse Steder er særlig følsomme; en saadan
Nervering maa ikke forvexles med de højere Dyrs
Centralnervesystem, der modtager Sanseindtryk og
udsender Impulser til særlige Muskler. Cølente-
raternes Nervesystem er ,diffust".

" Kønscellerne (Fig. 2, gtx) opstaar mellem Epi-
thelcellerne og kan undertiden foretage lange Van-
dringer mellem disse, men samles tilsidst paa
bestemte Steder, Gonaderne, der hos nogle Cø-
lenterater ligger i Ektodermen, hos andre i Endo-
dermen. Ved Siden af den kønnede Forplantning
foregaar der hos mange Cølenterater en ukønnet
Formering ved Knopskydning, ligesom der hos nogle
Grupper finder et Generationsskifte Sted (d. v. s.
et regelmæssigt Skifte mellem kønnede og ukønnede
Generationer). |

Nældeceller (se nedenfor) kan ligeledes opstaa
i begge Epitheler og vandre mellem Epithelcellerne,
til de finder deres endelige Plads i Ektodermen (Fig.
2, cnd), som Regel særlig tæt samlede paa bestemte
steder:

I begge Epitheler kan der endvidere være Kir-
telceller (gl) og smaa indskudte (interstitielle)
Celler lcd):

Den eneste principielle Forskel paa Ektoderm-
og Endodermceller er, at de sidste er i Stand til
fordøje den Føde, der er bragt ind gennem Munden;
de er i Reglen forsynede med Fimrehaar (Cilier).

Mellemlaget (Mesosarken, msg) er en Udson-
dring fra Cellelagene og adskiller disse; hos Polyp-

Fig. 3. A, Nældecelle med Nældekapsel i Hvile; ef Nældetraaden,

k Cellekærnen, kz Knidocil, st Cellens Stilk. B, Nældekapsel i

begyndende Udladning, Halsdelen med Tornene er udkrænget. C,
Kapslen med fuldt udkrænget Nældetraad. (Efter Bronn).

perne er den som Regel kun en tynd ,Støttelamelf,
hos Goplerne kan den være udviklet til en tyk gelé-
agtig Masse (Mesogløa) med et overordentlig
stort Vandindhold (ofte 97—98 ”/0). Den kan inde-
holde elastiske Traade og, hos Storgoplerne og Ko-
raldyrene, spredte Celler indvandrede fra Epithelet.

Bygningen af en Nældecelle ses paa Fig. 3.
Fra Cellens frie Overflade rager en lille Tap frem,

den saakaldte Knidocil (kz); naar denne berøres,
træder Nældekapslen (Nematocysten) i Funktion.

Fig. 4. De forskellige Typer af Nematocyster hos Hydroiderne.

A, B stereoline Glutinanter (smaa, den udslyngede Traad lige),

C, D streptoline Glutinanter (store, den udslyngede Traad snoet);
E, F Volventer; G, H Penetranter. (Efter Broch).

Nematocysten er en vædskefyldt Blære, foroven
forsynet med et lille Laag; i dens Indre ligger en
lang, hul Traad, Nældetraaden, spiralformet op-

"rullet (Fig. 3 A, ef), og denne Traad kan udkrænges
og er da i sin nederste Del (Halsdelen) forsynet
med ganske smaa, men meget spidse Torne. I
samme Øjeblik et eller andet Dyr kommer til at
røre ved Knidocilen, udslynges Nældetraaden med
stor Hastighed. Først udkrænges Halsdelen med de
sammenfoldede og fremadrettede Torne, der strax
borer sig ind i Byttets Hud; ved Traadens videre
Udkrængning drejer Tornene sig ud til Siderne (B)
og udvider derved Saaret, hvorigennem Nældetraa-
dens lange tynde Del nu lettere trænger videre ind
i Byttets Legeme (C); Tornene virker nu som Mod-
hager, saa at Traaden ikke kan glide ud igen. Sam-
tidig trækker Nældekapslens Væg sig stærkt sam-
men og udtømmer Kapslens giftige Indhold i Saaret.
Giften er vistnok af sammensat Natur og menes bl.
a. at indeholde et Toxin, der virker lammende paa
Centralnervesystemet hos smaa Dyr. Nogle Gopler
har saa kraftigt virkende Nematocyster, at de kan
gennemtrænge den menneskelige Hud og fremkalde
en sviende Smerte.

Den her beskrevne Type af Nematocyster er de
saakaldte Penetranter; de varierer i Form og
Størrelse og i Tornenes Anordning, men deres
Funktion er i Hovedsagen den samme hos alle
Cnidarier. Der findes imidlertid to andre Typer af
Nematocyster, nemlig Volventer og Glutinan-
ter, der ikke er giftige, men hjælper til at fastholde
Byttet (se Fig. 4). Penetranterne (G, H) træder kun
i Funktion ved Berøring med en glat Flade, hvor-
imod Volventerne (E, F) udslynges, naar deres Kni-

docil berøres af Haar eller Børster; den udslyngede
Traad ruller sig lynsnart omkring disse og holder
dem fast. Glutinanternes (4—D) udslyngede Traad
er klæbrig og benyttes ikke alene til at fastholde
Byttet, men ogsaa i visse Tilfælde til at forankre
Polyppen eller Goplen selv til faste Genstande.

Cnidarierne inddeles i 3 Klasser: Hydrozoa (Smaa-
gopler og Goplepolypper), Scyphozoa (Storgopler) og An-
thozoa (Koraldyr). ER )

Hydrozoerne optræder i to Grundformer: 1) Po-
lypper, der i Modsætning til Polypperne af de to andre
Klasser har en simpel Tarmhule uden radiære Skille-
vægge, 2) Gopler (,Smaagopler'), hvis Rand er forsynet
med en Randsøm (Velum). — Blæregoplerne (Siphono-
phora) er fritsvømmende Kolonier med Individer af baade
Polyp- og Gopletype.

Scyphozoerne er som Regel fritsvømmende, enlige
Gopler (,Storgopler”) uden Velum, men med lappet Rand;
Polypformen. optræder dog ogsaa og er da forsynet med
fire radiære Skillevægge i Tarmhulen.

AÅAnthozoerne er alle af Polypform, med Tarmhulen
delt i flere (mindst 6) Rum ved radiære Skillevægge.

I nærværende Bind behandles Hydrozoernes Polyp-
former (Hydrina, Hydroider), mens alle Gopleformerne
saavel som Anthozoerne vil blive behandlede i senere
Bind.

1. Klasse. Hydrozéa.

Oversigt over Ordenerne.
1. Orden Hydrina (Ferskvandspolypperne). Intet
Generationsskifte. Kun Polypformen findes; det er en
simpelt bygget, temporært fastsiddende Polyp, forneden

iel

forsynet med en lille Hæfteskive, der er i Stand til at
slippe Underlaget og atter sætte sig fast et nyt Sted.
Tentaklerne er hule. Formering ved Knopskydning fore-
kommer, men de saaledes udviklede Individer løsner sig
fra Moderdyret; der dannes altsaa ikke blivende Kolonier.
Kitin eller andre faste Dele mangler.

2. Orden Leptolina. Generationsskifte. Den ukøn-
nede Generation, Polypgenerationen (Goplepolypper eller
Hydroider) er fastsiddende Polypper (kan ikke slippe
Underlaget), med faa Undtagelser kolonidannende, i større
eller mindre Udstrækning beklædte med Kitin (sjældent
med Kalk). Tentaklerne er næsten altid solide. Ved Knop-
skydning fra Polypformen udvikles den anden, kønnede
Generation, Meduseformen, der enten løsriver sig som
fritsvømmende Meduser (,Smaagopler") eller bliver sid-
dende paa Hydroiden og da er mere eller mindre re-
duceret i Bygning (Gonoforer). Smaagoplerne er i Mod-
sætning til Storgoplerne forsynede med en Randsøm
(Velum), og det geléagtige Mellemlag er uden Celler.
Statiske Organer mangler eller er — naar de findes —
simple ektodermale Blærer (Randblærer).

3. Orden Trachylina. Intet Generationsskifte. Kun
Meduseformen findes (enkelte har dog polypagtige Larver).
Meduserne er forsynede med Randsøm og adskiller sig
fra Leptolinerne især ved Sanseorganernes Bygning, idet
de statiske Organer bestaar af saavel Endoderm som
Ektoderm.

4. Orden Siphonoph&ra (Blæregopler). Fritsvøm-
mende, kolonidannende Hydrozoer, Kolonier med baade
meduseagtige og polypagtige Individer.

1. Orden Hydrina.

Det rørformede Legeme kan ved en klæbrig
Hæfteskive i nederste Ende fæste sig til Vand-
planter o. 1.; naar undtages de to tentakelløse For-
mer Protohydra og Microhydra, hvis systema-

tiske Stilling er usikker, har Hydrinerne en Kreds
af hule Tentakler omkring Mundaabningen. Fra
Kroppens Sider kan ved Knopskydning dannes
Døtreindivider; undertiden er flere saadanne tilstede
samtidig, saa at der dannes en midlertidig Koloni,
men før eller senere løsner Døtreindividerne sig
for derefter at leve et selvstændigt Liv. Knopskyd-
ning finder især Sted om Sommeren under rigelig
Næringstilførsel; ifølge en gammel Beregning fra
1755 (Schåffer) skulde en Hydra vulgaris i Lø-
bet af 5 Maaneder kunne blive Ophav til over
25000 Polypper, hvis alt Afkommet holdt sig i Live
saa længe. Den kønnede Formering finder Sted Som-
mer og Efteraar; Æg og Spermatozoer udvikles i
simple, vorteformede Forhøjninger paa Kroppens
Sider, som' Regel begge Slags hos samme Individ;
de fleste Arter er altsaa Hermafroditter. De hanlige
Kønsknopper findes fortrinsvis i Legemets øverste
Del (se Fig. 5 og 6), hvor de, naar Spermatozoerne
er modne, ses som smaa hvidlige Vorter. De hunlige
"Kønsknopper sidder fortrinsvis i Legemets nederste
Del, og i hver af disse anlægges et stort Antal Køns-
celler, men kun een af dem udvikler sig til et Æg,
der paa Amøbevis fortærer de øvrige. Det fuldtud-
viklede Æg sprænger Kønsknoppens Væg, men
bliver i nogen Tid siddende fast ved en tynd Stilk;
i denne Stilling befrugtes det og gennemløber sin
første Udvikling til en hul Kugle af to Cellelag,
omgiven af en Skal, hvis Skulptur er af Værdi ved
Bestemmelsen af Arterne (se Fig. 8). Dette ,,Hvile-
stadium" frigøres fra Moderdyret og synker tilbunds,

hvor Udviklingen fortsættes, indtil en lille pølse-
formet Larve sprænger Skallen, kryber ud, sætter
sig fast og begynder at danne Tentakler, Mund o.s.v.

(ON BD
NV h

5
GS
DER

H
STD FOR
Fe
Ha er
3 B—sp
"285 PE)
ST
SR S FR
ÆT RR RY GT
SSD i FE
5558 Se ER
G&G '5=
aa Fre
SE» GER
(& CE ov
Han nx
EGN
ge) FORSK
EET
5 6

Fig. 5. Længdesnit af en Hydra; tilvenstre ses en Sideknop i
Udvikling, tilhøjre to Kønsknopper, en hanlig (sp) og en hunlig
(ov).. (Efter Parker og Haswell).

Fig. 6. Chlorohydra viridissima (Pallas), med en hunlig og to han-
lige Kønsknopper. (Efter Greene).

Om %Ferskvandspolypperne repræsenterer en
meget primitiv Type af Cølenterater, eller om de er
stærkt reducerede Efterkommere af fra Havet ind-
vandrede Hydroider, der under Opholdet i Fersk-
vand har mistet Generationsskiftet og mange andre
af Hydroidernes karakteristiske Egenskaber, er et

aabent Spørgsmaal, hvorom der hersker megen
Uenighed. Det er i alle Tilfælde urigtigt at opføre
dem blot som en Familie af athekate Hydroider; de
udgør en Orden sideordnet med de tre andre Ord-
ner af Hydrozoer.

Alle Hydriner (undtagen Protohydra) lever i Fersk-
vand, som Regel fæstede til Vandplanter. I sammentruk-
ket Tilstand er de vanskelige at opdage; for at finde dem
maa man enten optage en Del Planter og lade dem hen-
ligge roligt i en Beholder med Vand, til Dyrene har
strakt sig ud, eller man maa, i stille Vejr, forsigtigt
vende og dreje Planternes Blade og Stængler nede i
Vandet og først tage dem op, naar man har faaet Øje
påa de udstrakte Polypper.

De ernærer sig af Smaadyr (smaa Orme, Krebsdyr
osv.). Hos en enkelt Art (Chlorohydra viridissima) inde-
holder Endodermcellerne symbiotiske Alger, Zoochlorel=
ler, der giver Dyret en grøn Farve. Under Æggets Ud-
vikling vandrer nogle af disse Algeceller ind i Ægget,
som derved inficeres allerede før Befrugtningen.

Meget bekendt er den overordentlige Regenerations-
evne, og Hydra har i lange Tider været et yndet Objekt
for den experimentelle Zoologi: Sønderdeling, Kræng-
. ning, Podning osv. .

Snyltende paa Kroppen og Tentaklerne træffes ofte
Infusorien Trichodina pediculus, og Dafnien Anchistropus
emarginatus G. O. Sars snylter paa Pelmatohydra oligactis.

Bestemmelsen af Arterne er meget vanskelig, især
paa konserveret Materiale, og er egentlig først blevet
mulig i de senere Åar gennem Toppe's og P. Schulze's
Undersøgelser af Nematocysterne. Arternes geografiske
Udbredelse er derfor saa godt som ukendt, og vi savner
Kendskab til, hvilke Arter der forekommer i Danmark.
I den følgende Bestemmelsestabel er medtaget de Arter,
der ifølge deres Forekomst i Tyskland kan antages ogsaa
at findes hos os.

Fig. 7 viser de forskellige Typer af Nematocyster
hos Hydrinerne; det er navnlig Streptolinerne (de strepto-
line Glutinanter, se Fig, 4) og Penetranterne, der anvendes
ved Bestemmelsen, idet der er Forskel dels paa Kapslens

Fig. 7. Nematocyster. AÅA af Pelmatohydra oligactis, B af Hydra

circumcincta, C af Hydrafattenuata, D af Hydra vulgaris; X 1000.

I alle Figurer ses fra venstre: Penetrant, Volvent, Streptolin og
Stereolin (sml. Fig. 4)... (Efter P. Schulze).

Form, dels paa den Maade hvorpaa Streptolinens hvilende
(ikke udslyngede) Traad ligger i Kapslen, om Traadens
Vindinger ligger paa tværs, paa langs eller paa skraa i
Forhold til Kapslens Længdeaxe.

Ogsaa Kønsknoppernes Form, Antal og Plads og Hvile-
stadiets Skal afgiver gode Artskarakterer, men Kønsknop-

per er ikke tilstede paa alle Aarstider, Ligeledes kan
Legemets Form og Tentaklernes Længde være vejledende,
men kan kun erkendes paa levende eller meget vel-
konserverede Exemplarer. Hvad Legemsformen angaar,
maa man ogsaa tage Hensyn til, om Dyret muligvis har
slugt et Bytte (en Dåfnie, en Orm, en Myggelarve eller
andet), som kan gøre det aldeles, uformeligt. Føde kan
ogsaa give Dyret en særlig Farve for en Tid; sultende
Individer er ofte blege. i

Den simpleste Metode til at konservere en Hydra i
nogenlunde udstrakt Stilling er følgende: Man løsner Po-
lypperne fra Underlaget og suger et eller flere Exemplarer
op i et Glasrør, med saa lidt Vand som muligt; Glas-
røret holdes lukket foroven med en Finger, og ved stadig
Drejning frem og tilbage forhindrer man Dyrene i at
fæstne sig indvendig i Røret. Naar Polypperne efter nogen
Tids Forløb har strakt Tentaklerne ud, slipper man med
Fingeren og lader dem falde ned i en Skaal med kon-
centreret Formalin (40 0), hvorfra de dernæst overføres
til fortyndet Formalin (2—4 "”/0). Nematocysterne lider
Skade ved Konservering med Alkohol, Formalin, Subli-
mat, Osmiumsyre og andre af de almindelig anvendte
Konserveringsmidler; til Årtsbestemmelse ved Hjælp af
Nematocysterne lægger man derfor nogle Individer i en
Blanding af 200 ccm destilleret Vand, 200 ccm Glycerin
og 1 g krystalliseret Karbolsyre.

Oversigt over Familierne.

IE Fentakler sinde sei FS ED REESE re JE El sr
Tentakler: mangler . 22.3 JAN DL SKO SEE NERRAR 2.
2. [Nematocyster (Penetranter og Glutinanter) spredt
over hele Legemets Overflade; lever i Brak- o
Såltyandt SER TEENS SEER 2. Protohydridæl.
Nematocyster (kun Glutinanter) kun i Legemets
øverste Ende-Hlevertikkerskvandeeereeer
3. Microhydridæ.

1. Fam. Hydridæ.
Oversigt over Slægter og Arter.

1. Legemet med en tydeligt afsat, tyndere Stilk;
paa de unge Polyp-Knopper' udvikles to Ten-

På

takler før de andre. Hvilestadiets Skal med
korte, simple Torne. Streptolinerne langstrakt
ovale eller nyreformede, Traaden oprullet paa
Fans DAS as 1. Pelmatohydra oligåctis.
Legemet uden tydeligt afsat Stilk; paa de unge
Polyp-Knopper udvikles mere end to Tentakler
samtidig. Streptolinernes Traad paa tværs eller
DEL, SITE HEER SER EL ER NESS SES SER ESS SEES ELDER 22
Dyret grønt paa Grund af Zoochloreller. Hvile-
stadiets Skal med polygonale Facetter, uden
Torne. Streptoliner stærkt afsmalnende. for-
nedenssaalformed es ETA lee este

2. Chlorohydra viridissima.
Dyret brunligt eller graaligt (sjældent grønligt
paa Grund af Indhold af Føde). Hvilestadiets
Skal med Torne. Streptoliner ikke smalle for-
Eden ECENV dr) 2 Eee En ne See gere 3.

3. (Streptoliner bredt ægformede, symmetriske. Tve-

kønnet; Æg fladtrykte; Hvilestadiets Skal med
spredte Torne med en Knop i yderste Ende..

3. Hydra circumcincta).
Streptoliner cylindriske, sjældent nyreformede.
Asonkugleformede si lse ae SENE

4. (Streptoliner med 4 tydelige Vindinger paa tværs.

Særkønnet; Hvilestadiets Skal med korte, brede,

olterraltelformede hornet: PE FRR RRRER
4. Hydra attenuåta).

Streptolinernes Traad mere eller mindre uregel-

mæssigt oprullet. Tvekønnet; Hvilestadiets Skal

med lange, tynde, undertiden grenede Torne. .
5. Hydra vulgåris.

. Pelmatohydra oligåctis (Pallas) (Hydra fåsca L:)

(Fig. 7 A, 8 A, 9 4).
Det slanke Legeme, hvis nederste Del er tyndt, stilk-

formet, kan i udstrakt Tilstand være indtil 3 cm langt;
Tentakler meget lange, indtil 25 cm, sjældent over 6 i
Antal, de unge Døtreknopper med kun 2 Tentakler. Sær-
kønnet: $ Kønsknopper næsten halvkugleformede, i stort

Antal paa hele den tykkere Del af Legemet; Æg kugle-

formede, i en eller flere Spiraler fra Stilken opefter.

Hvilestadiets Skal med talrige ganske korte Torne. Dyrets

Farve hvidlig, lysebrun til sortebrun, eller lyst orangerød,

P. L. Kramp: Polypdyr. 2

Cy > 38

Fig. 8. Hanlige Kønskropper (tilvenstre) og Hvilestadier (tilhøjre)
af: A Pelmatohydra oligactis, B Chlorohydra viridissima, C Hydra
circumcincta, D Hydra attenuata, E Hydra vulgaris.
(Efter P. Schulze).

den tynde Stilk lysere end den øverste, tykkere Del.
” Kan altid, selv i sammentrukken Tilstand, kendes paa
den skarpt afsatte, tynde nederste Del.

Meget almindelig overalt i Tyskland, ogsaa fundet
flere Steder i Danmark.

2. Chlorohydra viridissima (Pallas) (Hydra viridis L.)
(Fig. 6, 8 B).

Legemet 0,5—1,5 cm langt, lidt smallere forneden
end foroven; ca. 6—10 Tentakler, lidt kortere end Lege-
met. Tvekønnet: $% Kønsknopper halvkugleformede, med
en lille Spids paa Toppen; Æg kugleformet; Hvilestadiets
Skal uden Torne, men delt i mangekantede Facetter; som
Regel er der kun eet "Æg ftilstede Fad NGangcen bane

B Å

Fig. 9. Udstrakte og sammentrukne Individer af: A Pelmato-
hydra oligactis, B Hydra circumcincta, C Hydra attenuata.
(Efter tPÆScehulze)

græsgrøn paa Grund af Zoochloreller. Lever paa godt
belyste Steder.

Meget almindelig, ogsaa i Danmark.

[3. Hydra circumcincta P. Scnulze. (Fig.7B, 8C, 9B).

Legemet indtil 0,5 cm langt; som Regel 6 Tentakler,
kun ”/3 saa lange som Legemet. Tvekønnet: $ Køns-
knopper kegleformede, i Legemets øverste Del, udvikles

før Æggene, der sidder i den nederste Del og er flad-
trykte. Hvilestadiets Skal med ugrenede Torne, der for-
oven er afrundede, ofte med en lille endestillet Knop,
anbragte i et Bælte omkring Kapslen. Farve hvidlig, blegt

Pa a

Fig. 10. Hydra vulgaris, udstrakt og sammentrukken.
(Efter P. Schulze).

graabrun eller orangerød. Lever som Regel i eller tæt
over Bundens Mudder og er meget lyssky.

Fundet nogle faa Steder i Tyskland, England og
Rusland.]

[4£. Hydra attenuåta Pallas. (Fig.7C, 8D, 9C).

Legemet ca. 1 cm langt, forneden lidt fortykket eller
ombøjet; som Regel 6—7, op til 11 Tentakler, saa lange
som Legemet eller længere, undertiden meget længere.
Særkønnet: 3 Kønsknopper halvkugleformede med en
lille Spids paa Toppen, i stort Antal i Legemets øver-
ste ”/s.. Æg kugleformede, paa en temmelig stor Sokkel;

Hvilestadiets Skal med korte, ofte gaffeldelte Torne. Farve
hvidlig, orange, brunlig, graalig eller grønlig, altid lys.
Temmelig hyppig overalt i Tyskland.]

5. Hydra vulgåris Pallas (Hydra grisea L.)
(Eros jEDÆSE MO)

Legemet knap 1 cm langt, af omtrent samme Tykkelse
overalt; som Regel 6—8 Tentakler, noget længere end
Legemet; tilbøjelig til i sam-
mentrukket Tilstand at bøje
Tentaklerne nedefter. Tvekøn-
net: $ Kønsknopper smaa, cy-
lindriske, med en lille Spids
paa Toppen. Æg kuglerunde,
højst 8&8tilstede samtidig; Hvile-
stadiets Skal med lange, gre-
nede Torne. Farve ensartet
brun.

Vidt udbredt, men som Re-
gel ikke talrig.

Til Hydrinahenregnes ofte,
men vistnok med Urette, to
smaa tentakelløse Polypper,
Protohydra og Microhy-
dra, hver tilhørende sin Fa-
milie.

2. Fam. Protohydridæ.

[Protohydra leuckarti eger -
Greef. (Fig. 11 4). Er l RA Protohydra leu-
Legemet langstrakt, U7—= ckartitl(eftertGreef ye EM:

1,5mm langt, med en lille Hæf- crohydra ryderi (efter Brauer).
teskive forneden og en Mund-

aabning foroven; intet Spor af Tentakler; Nematocyster
(Penetranter og Glutinanter) spredt over hele Legemets
Overflade. Formerer sig ved Tværdeling; Knopskydning
eller kønnet Formering kendes ikke.

Eeverkit SandfellertSlam 1 "Brakvandktfundettved
Ostende, ved Flodmundinger i Sydengland, i Kieler Bugt
og ved Tvårminne i Finland.]

3. Fam. Microhydridæ.
Microhydra ryderi Potts (= Microhydra germånica
Roch) (Fig. 11 B).

Legemet langstrakt, 0,5—2 mm langt, uden Fodskive
"og uden Tentakler, Penetranter mangler, men Glutinanter
findes i øverste Ende omkring Munden. Formerer sig
ved Knopskydning og udvikler en Meduse, hvis systema-
tiske Stilling er usikker; den anses af nogle for kun at være
et Ungdomsstadium af Ferskvandsmedusen Craspedacu-
sta sowerbyi Lankester.

Lever i Ferskvand og er fundet flere Steder i Tysk-
land; i de sidste Aar har den ogsaa vist sig ved Køben-
havn, i Akvarier.

2. Orden Leptolina.

AÅA. Den ukønnede Generation.

Den ukønnede Generation, Hydroiden, er en
Polyp, der i sin Grundform er af lignende Byg-
ning som Hydra; dog har Tentaklerne en solid En-
doderm, som Regel-bestaaende af en enkelt Række
af skiveformede Celler (kun hos nogle faa af de
største og højest udviklede Former er Tentaklernes
Endoderm flerrækket og kan have et centralt Hul-
rum, som dog ikke staar i Forbindelse med Tarm-
hulen), og Polyppens nederste Ende er ubevægeligt
fastvoxet til fremmede Genstande (undtagen hos
enkelte Arter, der sekundært er tilpassede til frit-
svømmende Levevis). Kun ganske faa Hydroider er
enlige (mest indenfor Fam. Tubulariidæ); de aller-
fleste danner ved Knopskydning Kolonier, hvis En-
keltindivider bliver sammen for bestandig og staar

i Forbindelse med hverandre gennem Koloniens
fælles Tarmhule. En Hydroidekoloni er saaledes et
System af grenede Rør, overalt bestaaende af to
Cellelag, Ektoderm og Endoderm; dette Rør af le-
vende Væv kaldes Cønosark. Fra Ektodermens
Overflade udsondres en
Substans, der størkner
til et fast, kitinagtigt
Rør, Perisarken, der
afgiver Støtte og Be-
skyttelse for en større
eller mindre Del af Ko-
lonien"). I de unge, end-
nu voxende Dele af Ko-
lonien er Perisarken i
intim Forbindelse med
Cønosarken, som ellers
ligger løst inden i det
færdigdannede == Peri-
sarkrør (Fig. 13).

z i Fig. 12. Athekat Hydroide
Koloniens Bygning (Coryne) (efter Allman).

hos Hydroiderne. Langt
de fleste Hydroider er fæstede til Underlaget ved
Hjælp af saakaldte Stoloner: fine grenede, ofte
anastomoserende Traade (Fig. 12) bestaaende af
Cønosark omgivet af et Perisarkrør. Fra Stolo-
nerne udspringer et eller flere Polypindivider,
1) Hos Fam. Milleporidæ og Stylasteridæ bestaar Perisarken ikke af
Kitin, men af Kalk, hvorved disse Former faar et koralagtigt Udscende; man
sammenfattede dem tidligere som en særlig Orden, Hydrokorallerne, men

indørdner dem nu som to Familier af de athekate Hydroider. Da ingen af
dem errepræsenterede i danske Farvande, skal de ikke beskrives nærmere her.

enten alle ens eller af to eller flere forskellige
Typer (s. n.). Den mest konstant forekommende
Type af Polypper er Ernæringsindividet, hvis

Fig. 13. Thekafor Hydroide (Laomedea). 1 Apofyse, 2 Diafragma,
3 Hydrothek, 4 Hydranth, 5 Gonoforer, 6 Gonothek. (Efter Broch).

øverste, noget udvidede Del, der bærer Tentakler
og Mundaabning, kaldes Hydranth. Hos den ene
Underorden, Thecaphora, fortsættes Perisarken op
omkring Hydranthet som et Bæger af bestemt og
for hver Art karakteristisk Form, et Hydrothek
(Fig. 13); det fuldtudviklede Hydranth er kun ved

sin Grund fæstet til den nederste Del af Hydro-
thekets Indervæg i et smalt ringformet Parti; som
Regel har Hydrotheket paa dette Sted en tynd Tvær-
skillevæg (Diafragma), der i Midten har en Aab-
ning for Hydranthstilken. Undertiden kan Hydro-
theket lukkes foroven med et Laag, der kan være

Å B C

Fig. 14. AÅA Pseudohydrothek (af Perigonimus). B Pseudohydro-
caulus (af Halecium). C Internodium af en Plumulariide (Kirchen-
paueria) med et Hydrothek og to Nematotheker (s), hvorfra
Nematoforerne, der her er ,,amøboide"', kan strække sig ud.
(Efter Broch).

formet paa mange forskellige Maader (se under de
enkelte Familier). Hos de athekate Hydroider (Fig.
12) gaar Perisarkrøret almindeligvis op omkring
Polypstilken og ender ved Hydranthets Grund;
undtagelsesvis kan Perisarken dog fortsætte sig
videre op omkring den nederste Del af Hydran-
thet, under Tentaklerne, men er i saa Fald blød,
uden bestemt Form, og antager et foldet eller ryn-
ket Udseende, naar Hydranthet trækker sig sam-
men (Pseudohydrothek, Fig. 14 A). Hos nogle

Fig. 15. Forskellige Typer
af Kolonier. a og b stolo-
niale (Clava multicornis og
Campanularia johnstoni),
c og d Rhizocaulus (Cam-
panularia verticillata og
Lafoea dumosa), e& sym-
podial Hydrocaulus (Lao-
medea flexuosa), f mono-
podial Hydrocaulus med
endestillet Hydranth, race-
møs Koloni (Eudendrium
rameum), 2g og h mono-
podial Hydrocaulus uden
endestillet Hydranth, Axo-
caulus (Plumularia setacea

og Dynamena pumila).

(Efter Broch).

athekate Hydroider er Polypperne helt nøgne, mang-
ler ganske Persiark, som da kun findes paa Sto-
lonerne.

Hvis Knopskydning kun kan finde Sted fra Sto-
lonerne, fremkommer en stolonial Koloni (Fig.
15 a, b), hvis Individer altsaa kun forneden, gen-
nem Stolonerne, staar i Forbindelse med hverandre.
Hvis Knopskydning desuden kan finde Sted oppe
paa Hydranthstilkene (hvilket kun sker, hvis disse
er perisarkklædte), fremkommer oprette, grenede
Stammer (Hydrocaulus). Disse er de to Hoved-
typer af Kolonier, men indenfor hver af dem fore-
kommer en Mangfoldighed af forskellige Former.
Koloniformen er kun af meget begrænset Betydning
for Hydroidernes systematiske Inddeling, men da
den er en stor Hjælp ved Bestemmelsen af Arterne,
er det nødvendigt her at beskrive de vigtigsteTyper.

A. Stoloniale Kolonier.

I. Den simpleste Koloniform er den krybende
stoloniale Koloni (Fig. 15 a og 6), hvor Stolo-
nerne holder sig tæt til Underlaget, og Hydran-
therne udspringer enkeltvis direkte fra Stolonerne
(Clava, Merona, Stauridium, Hydractinia, flere Arter
af Tubularia og Perigonimus; Filellum, de fleste
Arter af Campanularia).

II, Hos mange Hydroider forlader nogle af Sto-
lonerne Underlaget og voxer frit op, som Regel flere
Stoloner sammen i et Bundt, hvorved der fremkom-
mer en opret, sammensat (polysifon) Stamme, en
Rhizocaulus (Fig. 15 c og d), der atter kan være
udviklet paa forskellig Maade, eftersom et eller flere

af Rørene bærer Hydranther; sjældent voxer Sto-
lonerne op enkeltvis (monosifon). De fleste rhizo-
caulome Kolonier er grenede, idet nogle af Stolo-
nerne forlader den fælles Stamme og voxer frit ud
som en Sidegren; undertiden kan saadanne Stolo-.
ner atter hæfte sig paa en anden Gren og saaledes
danne solide ,,Broerf fra Gren til Gren i Kolonien
(hyppigt hos Lafoea). 4 Undertyper:

Il. a. Isosifon Rhizocaulus, alle Rørene
bærer Hydranther (Perigonimus muscoides, Cam-
panularia verticillata, Lafoea, Stegopoma plicatile).

II. b. Perisifon Rhizocaulus, et (eller flere)
hydranthbærende Rør ligger i Stammens (eller Gre-
nens) Axe omgivet af Rør, der ikke bærer Hydran-
ther; Åxerørets Hydranther rager da ud imellem de
perifere Rør (Grammaria).

IL c. Endosifon Rhizocaulus, de perifere
Rør bærer Hydranther, de centrale ikke (Lafoeina
maxima).

II. d. MonosifonRhizocaulus optræder sjæl-
dent (Cladonema), men kan dog forekomme som Åb-
"normitet hos krybende Kolonier.

Særlige rhizocaulome Dannelser af betydelig
Mægtighed og Fasthed kendes hos visse Arter af
Hydractinia og Corynidæ, især hos nogle japane-
siske Former.

B. Hydrocaulus. Denne Kolonitype optræder
i to Hovedformer: monopodial og sympodial, den
første atter i to Underformer.

I a. Monopodial Hydrocaulus med ende-
stillet Hydranth (= racemøs Koloni, Fig. 16

og Fig. 15f). Stammens oprindelige, primære In-
divid vedbliver at tiltage i Længde, idet der er
en Væxtzone umiddelbart under Hydranthet (sort i
Figuren); efterhaanden som Primærindividet voxer,

Fig. 16. Skema af racemøs Koloni (monopodia! Hydrocaulus med
endestillet Hydranth). Pr Primærindivid. I 1—I 4 første til fjerde
Sidehydranth af første Orden. II 1I—II2 første og andet Side-
hydranth af anden Orden. De sorte Partier er de i Øjeblikket
voxende Dele af Kolonien, de prikkede Partier er dem, hvorfra
Knopskydning i Øjeblikket kan finde Sted. (Efter Kuhn).

anlægges fra dets Stilk den ene Sideknop efter
den anden, den ældste nederst, den yngste øverst;
hver af disse Sideknopper voxer ud til en Gren,
der forlænges og grener sig paa samme Maade
som Hovedstammen, osv. Denne Forgreningsmaade
er meget almindelig blandt de athekate Hydro-
ider (Eudendrium, Cordylophora, Coryne, Bougain-

30 5

villia, Dicoryne, Tubularia indivisa; om den sær-
lige Form for Hydrocaulus hos Corydendrium,
side):

Ib. Monopodial Hydrocaulusudenende-
stillet Hydranth (Axocaulus, Fig. 17 og Fig.
15 gog h). Fra Stolonen
udspringer ikke et Hy-
dranth, menen Axe med
terminalt Væxtpunkt;
efterhaanden som den-
ne Axe tiltager i Læng-
de anlægges Hydran-
ther paa Axens Sider
i regelmæssig Række-
følge, enten alterne-

Fig. 17. Skema af Axocaulus (mo- rende (f. Ex. ÅAbietina-

nopodial Hydrocaulus uden ende- ria) eller parvis (f. Ex.
stillet Hydranth, men med ende-

stillet Væxtpunkt). H Hovedaxe. Diphasia og Dyname-
1—3 første til tredie Stammehy- na), undertiden i flere
dranth. S I—S II første og anden 5 2
Sideaxe. De sorte og prikkede Par- Rækker (visse Thui-
tier som i Fig. 16. (Efter Kihn). aria-Arter). Forgrening
finder Sted ved, at
der i Nærheden af et Hydranth, som Regel tæt
under det, anlægges en Sideaxe, der voxer videre
paa samme Maade som Hovedaxen. Denne Koloni-
form er karakteristisk for de fleste Sertulariidæ
og for alle Plumulariidæ. Hos Plumulariiderne
bærer Hovedstammen dog som Regel ingen Hy-
dranther; disse findes kun paa Sidegrenene, der
her kaldes Hydrocladier.
II. Karakteristisk for begge Former af mono-

podial Hydrocaulus er, at Kolonien har en virke-
lig, gennemløbende Hovedstamme, ligesom ogsaa
Sidegrenene har en gennemløbende Axe. I Mod-
sætning hertil staar den
sympodiale Hydrocau-
Just(Eie 418 og Fig. 15''e),
hvor det enkelte Individ kun
opnaar en begrænset, ringe
Længde, og hvor Kolonien
voxer ved lateral Knopskyd-
ning fra Basis af det til en-
hver Tid yngste, terminale
Hydranth. Kolonien er altsaa
en Kæde (et Sympodium) af
Enkeltindivider, og den til-
syneladende Stamme er disse
Enkeltindividers Stilke, den y
ene ovenpaa den anden. For- Fig. 18. Skema af sympo-
grening kommer i Stand ved, L Hvdrenue fr Fr
at nogle Individer udvikler to ste Hydranth. 2—6 Stam-
(eller flere) Knopper, der hver BE on RG bed
bliver Oprindelsen til et nyt andet Hydranth paa Side-
Sympodium. Denne Koloni- eg sad Be ae
form findes hos mange theka- (Efter Kuhn, lidt ændret).
fore Hydroider: de fleste

Campanulariidæ, alle Haleciidæ, nogle Campa-
nulinidæ (især hos Slægten Campanulina), en-
kelte Lafoeidæ (Lictorella pinnata) og blandt Ser-
tulariiderne hos Slægten Sertularella. Hos Ser-
tularella og en Del Halecium-Arter dannes Side-
knoppen i saa nær Forbindelse med Hydranthet,

at Hydrotheket bliver , siddende”, hos de øvrige
i nogen Afstand under Hydranthet, saaledes at
Hydrotheket bliver ,stilketf. — Det kan ofte
være vanskeligt at skelne mellem en Axocaulus
og en sympodial Koloni med siddende Hydro-
theker, og der er i Virkeligheden ogsaa en jævn
Overgang fra den ene af disse Typer til den
anden.

Mens Hydranthernes Anbringelse og Stammens
Forgrening i en Rhizocaulus er ganske uregelmæs-
sig, udviser en Hydrocaulus næsten altid stor Regel-
mæssighed i begge Henseender; Uregelmæssigheder
i Forgreningen fremkommer væsentligst ved Va-
riation i Grenenes Væxthastighed, Retning og ind-
byrdes Afstand. En anden Forskel er, at Perisar-
ken paa en Hydrocaulus enten paa en kortere
eller længere Strækning har tætsiddende ringfor-
mede Indsnøringer (især i racemøse Kolonier),
eller er delt 1 Led (Infternodier) adskilte tak
dybe Indsnøringer med regelmæssige Mellerum;
ofte er Internodierne atter forsynede med Ring-
eller Spiralfurer; noget saadant findes ikke i en
stolonial Koloni.

I sympodiale og axocaulome Kolonier kommer
Hydrotheket (hos Plumulariiderne Hydrocladiet) ofte
til at sidde paa en tydelig Udvæxt fra Internodiet,
en saakaldet Apofyse. Den Side af Hydrotheket,
der vender ind imod Stammen eller Grenen, kal-
des den adcauline, den udadvendende Side kal-
des den abcauline.

Sammensat Stamme kan forekomme inden-

for alle Former af Hydrocaulus, idet Stoloner voxer
langs ad Stammer og Grene og forstærker dem.
Som Regel kommer de fra Rodnettet og skyder
sig op omkring Stammen; men hos nogle Arter"
(Laomedea gelatinosa og plicata) udspringer Sto-
lonerne fra Hydrocaulus som sekundære Knopper
og kan løbe baade opefter og nedefter paa Ko-
- lonien.

Fra samme Stolon-Net udspringer ofte flere
Hydrocauli Side om Side, og hver af dem har sin
Oprindelse fra en Knop (Hydranth eller Axeknop)
paa Stolonen; Grundlaget for Kolonien er altsaa
af den stoloniale Type, selv om de oprette Stam-
mer ikke er stoloniale.

Hos nogle Arter (f. Ex. af Perigonimus, Tubu-
laria og Campanularia) udspringer de fleste Hy-
dranther direkte fra Stolonerne som i en kry-
bende stolonial Koloni, men nogle af Hydranth-
stilkene kan være svagt grenede og altsaa danne
lave Hydrocauli. Hos disse Former er i Virkelig-
heden enhver Hydranthstilk en Hydrocaulus, selv
om den er ugrenet, hvilket bl. a. kan vise sig ved,
at Perisarken er ringet eller har Spiralfure.

En særlig Dannelse forekommer hos Halecii-
" derne: ved gentagen Regeneration af Hydrantherne
udvikles en Række Hydrotheker, det ene indeni
det andet (som en Stabel Urtepotter); en saadan
Række kaldes en Pseudohydrocaulus (Fig.14B).

I ovenstaaende Fremstilling af Koloniformerne
er kun taget Hensyn til Ernæringsindividerne;
P. L. Kramp: Polypdyr. 3

andre forekommende Individ-Typer (Blastostyler,
Nematoforer osv., se nedenfor) anlægges som se-
kundære Knopper, de kan ikke selv danne Side-
knopper, og deres Plads paa Kolonien er uden
Indflydelse paa dennes Forgrening.

Fig. 19. Polymorfi (hos Hydractinia echinata). N Ernæringsindi-
vid, Bl Blastostyl, Sp Spiralzooider, D Dactylozooider, T Torn.
(Efter Hincks).

Polymorfi. I mange Hydroidekolonier er der
en Arbejdsdeling mellem Individer af forskellig
Form, særlig udpræget hos den ogsaa i danske Far-
vande almindelige Hydractinia echinata (Fig. 19),
der har en stolonial Koloni med et meget tæt, fler-
laget Stolon-Net, der som en solid Skorpe overtræk-
ker Snegleskaller. Foruden Ernæringsindivider,
hvis eneste Funktion her er at skaffe Føde til Ko-
lonien, er der hos Hydractinia følgende Typer af
Individer: Blastostyler, som mangler Mundaab-
ning, og hvis Tentakler er reducerede til nogle smaa

kugleformede Nældebatterier; deres Opgave er at
frembringe og bære Gonoforerne (den kønnede Ge-
neration); Spiralzooider, lange, tynde Individer,
ligeledes uden Mund og med kugleformede Nælde-
batterier i den øverste Ende; i Hvile er de spiral-
formet oprullede, men kan lynsnart rette sig ud,
naar Kolonien irriteres; de er Forsvarsindivider;
Dactylozooider, lange, tynde Individer uden
Mund og Tentakler (tjener til Koloniens Renhold-
else).

Blastostyler (tentakelløse Individer, der bærer
Gonoforer) findes hos flere andre athekate Hy-
droider og hos alle de thekafore, hvor de er inde-
sluttede i en særlig udformet Kitinbeholder, et
Gonothek (se Fig. 13). Forsvarsindivider findes
ogsaa hos visse thekafore Hydroider, hvor de da
kaldes Nematoforer og er anbragte i et Kitin-
hylster, Nematothek. Hos alle Plumulariider er
der Nematoforer af uregelmæssig og foranderlig .
(amøboid) Form, forsynede med Klæbeceller og un-
dertiden tillige med Nældekapsler (Penetranter);
denne Form af Nematoforer kaldes undertiden Sar-
costyler (Fig. 14 C). Alle disse forskellige mund-
løse Individer modtager gennem Koloniens fælles
Tarmhule deres Andel af den Føde, der indfanges
af Ernæringsindividerne.

B. Den kønnede Generation.
Grundformen for Leptolinernes kønnede Gene-
ration er den fritsvømmende Meduse, der dannes

ved Knopskydning fra Hydroiden, og af hvis Æg
ne

FS6

der fremkommer en lille fimreklædt Larve (Planu-
1a), der sætter sig fast og direkte udvikler sig til en

> Teueylælpeg

To euog,
— Tee Yu

NV WIOPOMU TT

re ER
,

UMOPONT

TI SET SN ADA ØLER
mm 8 7: 5 fl
7777 Fa

4988117 1277
44,

"(Teyjuoyn Ny J9J7)
"US4JBSOS9W J3 JorJJeq apa4y4rid aq "asnp9w je Jlusapguæg YSyBW9YS "Og "Big

WIOJSÅSOAJIN VUnT9A

[eue 4 SUL...
Tower
ULIapPOIUT

ny Hydroide. Medusernes Morfologi skal omtales
mere udførligt i et senere Bind; her skal kun gives
en kort Fremstilling af Grundplanen i deres Byg-
ning (se Fig. 20). Klokken (Umbrella) er baade

paa Oversiden (Exumbrella) og paa Undersiden
(Subumbrella) beklædt med et ektodermalt Epithel.
Midt paa Undersiden sidder Munden paa et frem-
springende Parti (Manubrium), hvis centrale Hul-
rum er udklædt med Endoderm og kaldes Maven.
Fra Mavens Periferi strækker
en tynd Endodermlamel sig
helt ud til Klokkeranden, ad-
skilt fra saavel Exumbrella
som Subumbrella ved et struk-
turløst Mellemlag svarende til
Hydroidernes Støttelamel (M e-
sosark), men her hos Medu- Fig. 21. Skematisk Tvær-
-serne er Mesosarken mere eller i AG sa Ng
mindre opsvulmet, geléagtig, doderm aabent skrave-
og kaldes ofte Mesogløa. En- ene HD Mes

Endodermlamel. M Manu-
dodermlamellen er paa visse brium. RC Radiærkanal.

Steder" spaltet (Fig. 21, RC), i ES R ek

hvorved der fremkommer R a-

diærkanaler, der gaar fra Mavehulen ud til Klok-
keranden, hvor de er forbundne ved en Ringkanal;
Radiærkanalernes Antal er hyppigst fire. Paa Inder-
siden af Klokkeranden er der hele Vejen rundt en
tynd Ringfold, den saakaldte Randsøm (Velum),
der ikke indeholder Endoderm, men kun bestaar af
to Lag Ektoderm adskilte af en tynd Støttelamel.
Rummet mellem Subumbrella og Velum kaldes
Klokkehulen. Kønsorganerne (Gonaderne) har
deres Plads enten i Mavens Sidevægge (hos An-
thomeduserne) eller i Radiærkanalernes Vægge (hos
Leptomeduserne). Klokkerånden kan være forsynet

mm
ct 24477
SETT 427
ST dere tr ey,
Arden el, >
$ Im yt 40

3
&

med forskellige Vedhæng og Organer, der altid har
deres Plads udenfor Velum. Her skal kun nævnes
Tentaklerne, der næsten altid er tilstede, men
varierer meget baade i Antal og i Udseende.
Fastsiddende Gonoforer. — Hos de aller-
fleste Hydroider bliver den kønnede Generation
imidlertid ikke til frie Meduser med disses højt
differentierede Organer, men forbliver siddende paa
Hydroiden som fastsiddende Gonoforer!), der
vel har bevaret nogle af Grundtrækkene i Me-
dusens Bygning, men i en mere eller mindre
reduceret Skikkelse, saa at deres Afledning fra
Medusetypen kan være vanskelig at efterspore.
Alle mulige Overgange fra Medusetypen til den
mest reducerede Gonofortype er repræsenterede
i Naturen, men kan inddeles i de nedenfor nævnte
fire Hovedtyper. Som Udgangspunkt for Reduk-
tionen betragter vi Fig. 22 A, en Meduse, der
endnu ikke har løsrevet sig fra Hydroiden, men
har Tentakler, Velum, Radiærkanaler og Mundaab-
ning, og Kønsceller i Manubriums Ektoderm. (I
Figuren er Ektodermen prikket, Endodermen en-
kelt skraveret, Gonaderne dobbelt skraveret).
Eumedusoiden (Fig. 22 B) adskiller sig kun
lidt fra en fri Meduse; men Munden er lukket, og
Velum er ikke mere en Ring med Hul i Midten,
men en hel Plade af to Lag Ektoderm med en tynd
Støttelamel imellem; Klokkehule, Radiærkanaler og
Ringkanal er bevarede, men Tentaklerne er mere

7) For disse anvendes undertiden den uheldige Betegnelse ,,Meduse-
knopper".

ANS

ca REN n tr,

der

B og C eumedusoide Gonoforer (B

Fig. 22. Skematiske Længdesnit af Gonoforer. — A Meduse,

endnu ikke har løsrevet sig.

(Bb)
TD -=
ONES
2
3
EMO
Sk
LE
SS
mø. s
oW 8
m 3
3 2
ea)

dus)
ly 4 rå
KR &

Nlså

D
med ret stor Klokkehule,
F. thekafor,

H heteromedusoid Gonofor. — Ektoderm prikket, Endo-

af athekat, C af thekafor Hydroide).
derm enkelt skraveret

meget lille Klokkehule,

Gonoforer (D athekat,
Gonofor.

Gonader dobbelt skraveret.
de øvrige efter Kiihn)

(F efter Broch

eller mindre rudimentære eller helt manglende;
undertiden er Radiærkanalerne lukkede, omdannede
til fire fortykkede Cellestrenge i Endodermlamellen.
Hos Coryne loveni er Velarpladen aaben, og Gono-
foren kan lejlighedsvis løsrive sig og svømme om-
kring som en Meduse uden Mund og Tentakler.
Fig. 22 C viser en Eumedusoide, der forekommer
hos visse thekafore Hydroider; Manubrium er for-
svundet, og Gonaderne sidder paa Radiærkanalerne
ligesom hos en fuldt udviklet fri Leptomeduse.

Cryptomedusoiden (Fig. 22 D—F) er den
næste Type og kan fremtræde i forskellige Reduk-
tionsgrader. Radiærkanalerne er forsvundne, men
Klokkens Endodermlamel er bevaret. Det der nu
sker er, at Klokkehulen reduceres mere og mere;
i Fig. 22 D er den endnu helt bevaret, men i Fig.
22 E er den indskrænket til en lille flad Blære,
hvis (paa Figuren) opadvendende Væg er Velarpla-
dens indvendige Ektoderm, mens dens nedre Væg
er Subumbrellas og Manubriums Ektoderm. Fig. 22
F er en stærkt reduceret Cryptomedusoide: Endo-
dermlamellen er næsten forsvundet, men der er
endnu en lille Rest af Klokkehulen.

Naar baade Klokkehule og Endodermlamel helt
forsvinder, faar vi den styloide Gonofor (Fig.
22 G), der er en dobbeltvægget Blære, i hvilken
Rummet mellem Ydervæggen og Indervæggen er
fyldt med Kønsceller. Den styloide Gonofor maa ikke
opfattes som Manubrium af en Meduse, hvis Klok-
ke er reduceret (saaledes som det undertiden frem-
stilles i Lærebøger); Styloidens to Cellelag repræ-

senterer henholdsvis Manubriums Endoderm og
Meduseklokkens ydre Ektoderm (altsaa Exumbrella),
der vedbliver at være tilstede i alle Typer af Go-
noforer og aldrig forsvinder.

Heteromedusoiden (Fig. 22 H), der er meget
udbredt blandt de thekafore Hydroider, mangler
Endodermlamel, men har i sin øverste Del en fler-
laget Ektoderm. Heteromedusoiden betegner en an-
den Retningslinie i Gonoforreduktionen end den
ovenfor skildrede; den to- eller flerlagede Ektoderm
kan ikke uden videre jævnføres med Eumedusoi-
dens Klokkehule, da den anlægges paa en anden
Maade. Det er en Nydannelse, som i visse Tilfælde
staar i Yngelplejens Tjeneste.

Hos nogle Arter af thekafore Hydroider inden-
for forskellige Familier er Gonoforer helt forsvund-
ne, og Kønscellerne udvikles og modnes direkte i
Blastostylens Vægge (fertile Blastostyler); hos
disse Årter er Generationsskiftet helt gaaet tabt.
Det samme gælder de Arter af den ejendomme-
lige athekate Slægt Corydendrium, hos hvilke Køns-
cellerne udvikles i Endodermen af særlige Side-
knopper uden Antydning af medusoid Bygning;
de maa opfattes som fertile Polypper (polypoide
Gonoforer).

I den ældre Hydroidesystematik er Slægter ofte
blevet adskilt efter, om de havde frie Meduser eller
fastsiddende Gonoforer, uden Hensyn til de sidstes
Bygning eller Reduktionsgrad. Dette er uberettiget;
Grænsen mellem Meduse og Eumedusoide er ikke
af større morfologisk Betydning end mellem de for-

skellige Gonofortyper. Der er overalt kun Tale om
Gradsforskelle, og hos en og samme Art kan de
hanlige og de hunlige Gonoforer være af to for-
skellige Typer (se f. Ex. Corydendrium), og hos
nogle Arter med eumedusoide Gonoforer kan disse
under visse Omstændigheder udvikle sig noget vide-
re end normalt, løsrive sig og svømme frit omkring.
Den kønnede Generations Udviklingsgrad kan ikke
benyttes som Slægtskarakter.

Gonoforernes Anbringelse paa Hydroidekoloni-
erne er yderst forskellig; hos athekate Hydroider
kan Gonoforerne sidde paa Hydranthet, i Klynger
lige under dette, eller spredt paa Grene og Stolo-
ner; ofte sidder de paa særlige mund- og tentakel-
løse Individer, de tidligere nævnte Blastostyler.
Hos de thekafore Hydroider er. Blastostyler altid
tilstede, og de er her indesluttede i Gonotheker,
der atter kan have deres særlige Pladser paa Ko-
lonien, Hos Lafoeiderne er Gonothekerne samlede
i tætte Masser (Coppinia eller Scapus, s.n.); hos
mange Plumulariider bæres Gonothekerne af sær-
lige dertil indrettede Grene med Beskyttelsesor-
ganer (Phylactogonier); hos Aglaophenia og be-
slægtede Former af Plumulariider er Phylactogoniet
forsynet med bladformede Udvæxter, der omslutter
Gonothekerne som en lukket Kurv (Corbula). —
Hos de fleste Hydroider bærer hver Koloni kun
Gonoforer af eet Køn; hos nogle Årter kan Go-
noforer af begge Køn dog forekomme paa samme
Koloni, ligesom man kender nogle Tilfælde af her-
mafroditiske Gonoforer.

Reaktronertover forveddet Pa aviekning er
Mekanisk Pirring udløser Muskelkontraktioner, hvis
Omfang afhænger af Pirringens Styrke; svage Berøringer
har ingen Virkning, stærkere Pirring bevirker hos Hy-
drøider en Bøjning eller Sammentrækning af en eller flere
Tentakler, undertiden Sammentrækning af hele Hydran-
thet; er Pirringen særlig stærk, udstrækkes Virkningen
til flere af Koloniens Hydranther. Kemiske Pirringer
udløser lignende Reaktioner. Overfor Lys viser Hydro-
iderne ingen Reaktioner. Meget lave og meget høje Tem-
peraturer nedsætter Evnen til Reaktion af enhver Art.

Ernæring. Alle Leptoliner er Rovdyr; de fanger
deres Bytte med Tentaklerne og fører det til Munden,
der kan spiles meget stærkt op og omfatte Byttet, som
derefter ved en Kombination af Muskelkontraktioner og
Fimrebevægelse trækkes ind i Mavehulen. Det er ofte
forbavsende store Dyr, der kan fastholdes og sluges af
en Hydroide, men Smaadyr udgør dog nok den væsent-
lige Del af Føden. De fleste Hydroider trives bedst, hvor
der er livlig Vandbevægelse, der tilfører rigelig Føde.

Parasitisme kendes ikke med Sikkerhed hos Lep-
tolinerne; dog antages et Par enkelte Hydroider at snylte
paa Fisk eller Vingesnegle. Mange Hydroider er epi-
zoiske; Hydroider der voxer paa andre Hydroider, Bry-
ozoer, Koraller eller Snegle, kan dog som Regel ogsaa
træffes paa Alger, Sten eller Skaller, men der er ogsaa
nogle, der kun forekommer paa visse Dyr, f. Eks. Fisk.
Nogle af disse Arter er formentlig Kommensaler, d.v.s.
stjæler af Værtdyrets Føde. Symbiose forekommer
vistnok ret hyppigt; det mest bekendte Tilfælde er Sam-
livet mellem Hydractinia echinata og Eremitkrebsen Eu-
paåagurus bernhardus: Hydroidens Stoloner danner en tæt,
haard Skorpe paa Snegleskallen, hvori Eremitkrebsen bor,
og kan voxe udover Mundingen af Skallen, saa den bliver
større og kan benyttes længere Tid af Eremitkrebsen, der
altsaa slipper for den farlige Flytning til en anden og
større Bolig. Til Gengæld sidder Hydroiden paa Snegle-
skallen godt hævet over Bundens Dynd og modtager en
stadig Tilførsel af Føde med den Vandstrøm, Eremit-
- krebsen frembringer for at faa frisk Vand til sine Gæller.
Det er dog langtfra alle Individer af Eremitkrebsen, der
bærer en Hydractinia-Koloni, og Hydroiden kan ogsaa,
omend ret sjældent, træffes paa andet Underlag. Der er
beskrevet flere andre Tilfælde af hyppigt eller konstant
Samliv mellem Hydroider og andre Dyr, men i nogle af
disse Tilfælde synes Fordelen at være ensidig, saa at der
ikke foreligger virkelig Symbiose, i

Fjender. Hydroiderne angribes stærkt af Havedder-
kopper (Pycnogonider) og nøgne Baggællesnegle (Nudi-
brancher). Paa Hydractinia lever ofte den ciliate Infusorie
Pleurocoptes hydractiniæ, og indenfor Hydroidernes Peri-
sark ses hyppigt smaa
Nematoder.
Regeneration og
Fornyelse. Hydro-
iderne har, i Modsæt-
ning til Hydra, kun
meget ringe eller slet
ingen Evne til at re-
generere tabte eller
beskadigede Organer.
Derimod forekommer
ofte en fuldstændig
Fornyelse af Hydran-
therne eller af større
Dele af Kolonien. Un-
Å B der ugunstige Forhold
afkaster Kolonien flere
Fig. 23. Hydrothekfornyelse. ÅA hos eller alle Hydranther,
Lafoea, B hos Plumularia. Det pri- men fra den levende
mære Hydrothek sort, det sekundære Cønosark, der bliver
skraveret, det tertiære hvidt. tilbage i Stammen eller

(Efter. Broch). Stolonerne, udvikles
i senere helt nye Hy-
dranther, der indtager de tabtes Plads; nogle af de lit-
torale Arter tilbringer normalt hele Vinteren i en Til-
stand uden Hydranther. Hos de thekafore Hydroider ny-
dannes ikke blot Hydranthet, men der dannes ogsaa et
nyt Hydrothek indeni det gamle, enten saaledes at dette
blot faar en tykkere Væg (Fig.23B), eller saaledes at
det nye Hydrotheks Munding rager udenfor Mundingen
af det gamle (Fig. 23 4); hos Halecium .nydannes ikke
alene selve Hydrotheket men ogsaa dets Stilk, hvorved
der fremkommer den ejendommelige Dannelse som kal-
des en Pseudohydrocaulus (se Fig. 14 B).

Skizogoni. Under unormale Forhold kan der hos
visse Arter forekomme en ejendommelig Form for vege-
tativ Formering, idet en Grenende eller Stolon voxer ud
til en lang Traad uden at danne Hydranther, hvorefter
Cønosarken i Traadens yderste Ende afsnører sig som
et lille pølseformet Legeme (se Fig. 24), der i nogen Tid
hænger fast ved Kolonien ved et ganske tyndt Perisark-
rør;”naar dette brydes over af Bølgeslaget, bliver ,,Af-
læggerenf fri, føres bort med Strømmen, sætter sig fast

påa et eller andet Underlag, omgiver sig med ny Peri-
sark, udvikler et Hydranth, og Brund ERE saaledes en
ny Koloni. Se

Muselpleje: Hos
nogle thekafore Hydroider
tjener Gonotheket ikke al-
ene til Beskyttelse for Go-
noforerne, men ogsaa for
de af Gonoforerne udvik-
lede Planula-Larver, for
hvilke Gonotheket lige-
frem kan have et særligt
Yngelkammer. Hos visse
Heteromedusoider udson-
drer den flerlagede Ekto-
derm en Gelémasse, der
tjener til Opbevaring af de
befrugtede Æg, indtil disse
er udviklede til Planulæ;
Gelémassen med Æggene
kan undertiden strække sig i
ud af Gonothekets Mun- A B
ding som en ,,Akrocyst"

(f. Eks. hos Dynamena pu- Fig. 24. Skizogoni. ÅA i et tidligt
mila). Hos nogle Laome- Stadium, hos Laomedea longissima.
dea-Arter (Underslægten B i Slutningsstadiet, den pølsefor-
Gonothyræa) strækker sel- mede ,,Aflægger” klar til at frigøre
ve de eumedusoide Gono- sig, hos Laomedea geniculata.
forer sig ud af Gonothek- (Efter Kramp).
mundingen for at udsen-

de Planulalarverne, der har udviklet sig i Gonoforens
Klokkehule (se Fig. 50 B).

Udvikling. For de fleste Hydroiders Vedkommende
anlægges Kønscellerne hist og her i Kolonien og fore-
tager lange Vandringer, inden de finder deres endelige
Plads i Gonoforerne eller Meduseknopperne. Æggenes
Blommeindhold er overordentlig forskellig, og Kløvning
og Endodermdannelse kan foregaa paa flere forskellige
Maader. Hos nogle Arter, bl. a. hos visse Tubulariider
med frie Meduser, anlægges i Gonaderne et stort Antal
Æg, af hvilke kun nogle faa udvikler sig og optager de
øvrige i sig. Som Regel udvikles Ægget til en Planula,
en lille oval eller pølseformet, fimreklædt Larve, der svær-
mer ud i Vandet og efter en kortere eller længere pela-
gisk Levetid sætter sig fast og udvikler sig til en Primær-
polyp, hvorfra Koloniens Dannelse foregaar ved Knop-
skydning. En Del Tubulariider mangler et fritsvømmende

Planulastadium, idet der af Ægget udvikles en polyplig-
nende Larve med Tentakler og Mundaabning, men uden
Stilk, en Actinula, der først i dette Stadium forlader
Gonoforen eller Medusen og efter nogen Tids pelagisk
Tilværelse sætter sig fast med den aborale Pol, hvorefter
Stilken dannes (se Fig. 29).

En Hydroidekolonis Levetid. kan være temmelig lang
(flere Aar); Dannelsen af Gonoforer er i Reglen begrænset
til bestemte Aarstider, men kan gentages Aar efter Aar.

Udbredelse. — Saa godt som alle Hydroider lever
kun i Havvand, og de findes i alle Verdens Have fra
Troperne til de yderste Grænser i Polarhavene, hvor
Havets Dyreliv har kunnet undersøges, og fra Strandbred-
den til Oceanernes største Dybder: De enkelte Arter stiller
højst ulige Krav til Livskaar, men som almindelig Regel kan
man sige, at Hydroiderne trives bedst, hvor der er nogen-
lunde livlig Vandbevægelse, og da de fleste af dem kræ-
ver faste Genstande at fæste sig paa, er Tilstedeværelse
af saadanne en Betingelse for disse Hydroiders Fore-
komst. I Overensstemmelse hermed er der kun faa Hy-
droider paa de store Havdybs bløde Dyndbund, hvor kun
Slangestjerner, Krebsdyr og andre haardskallede Dyr af-
giver faste Holdepunkter; hos nogle Hydroider er dog
Stølonerne udviklet til en tæt og fint grenet Dusk, der
kan forankre Kolonien til Dyndet. Langt de fleste Hy-
droider findes i Littoralregionen paa Dybder ud til nogle
faa Hundrede Meter. Nogle faa Arter er indskrænkede
til Tidevandszonen, de fleste træffes først nogle Meter
nede, og nogle findes kun paa Dybder over 4 - 500 Meter
eller mere; men der er ogsaa Arter, der forekommer
overalt fra ganske lavt Vand ud til over 2000 Meters
Dybde. Ogsaa Kravene til Temperatur og Saltholdighed
er højst forskellige. Nogle Arter er udpræget tropiske,
andre arktiske, mens atter andre er mere eller mindre
indskrænkede til de boreale Zoner o.s.v.; men der er
ogsaa adskillige kosmopolitiske Arter. Vandets Salthol-
dighed synes at være af ret stor Betydning for de fleste
Hydroider; der er kun faa Arter, der er euryhaline (9: er
i Stand til at leve i Vand af meget forskellig Saltholdig-
hed). Dette viser sig tydeligt i de danske Farvande. Der
kendes fra Nordsøen udfor Jyllands Vestkyst (hvor Bund-
forholdene som Helhed er ugunstige for Hydroider) 62
Arter, fra Skagerrak 84, fra Kattegat 64, fra Sundet og
Bælterne 41, fra den vestlige Østersø (Farvandet Syd for
Fyen og Laaland) 21, og fra den egentlige Østersø (Øst
for. Gedser) kun 7 Arter. Ialt kendes fra dansk Omraade
86 Arter af Hydroider.

Økonomisk Betydning. Hydroider kan under-
tiden sammen med andre Organismer danne saa tætte og
tykke Bevoxninger paa Skibe, at de virker generende ved
at sinke Farten, Ved den tyske Nordsøkyst har der været
drevet et intensivt og ret indbringende Fiskeri efter de to
Hydroidearter Sertularia cupressina og Hydrallmania fal-
cata; Hydroiderne tørres, farves og benyttes i Galanteri-
vare-Industrien, f. Ex. til Pynt paa Lysekroner.

Konservering. Hydroider skal helst konserveres i
Alkohol (70/0); i Formol bliver Perisarken saa skør, at
Kolonien ligefrem gaar itu. Hvis man ønsker et Præpa-
rat med udstrakte Hydranther, kan man før Fixeringen
anbringe Kolonien i en lille Beholder med Havvand, hvor-
til man, naar Hydrantherne er udstrakte, sætter noget
Engelsk Salt (Magniumsulfat); naar Dyrene, efter nogen
Tids Forløb, ikke mere trækker sig sammen ved Berø-
ring, kan Kolonien fixeres, enten ved direkte at lægges i
Alkohol, eller ved først at dræbes ved Tilsætning af For-
mol til Vandet, hvori den staar (1 Del 40”/0 Formol til
10 Dele Vand) og snart derefter overføres til Alkohol.

Det har hidtil ikke været muligt at opstille et natur-
ligt fælles System for Hydroider og Meduser; for over-
maade mange Medusers Vedkommende kender man ikke
de tilsvarende Hydroider, og til mange Hydroider kender
man ikke den voxne Meduse. Dertil kommer, at adskil-
lige Meduser, der henregnes til helt forskellige Familier,
har vist sig at have Hydroider, der ligner hverandre saa
meget, at de paa Forhaand maa antages at være nær be-
slægtede, og mange Hydroider har slet ikke fritsvøm-
mende Meduser (men fastsiddende Gonoforer). Det er ind-
til videre nødvendigt at have to særlige Systemer, et for
Hydroider og et for Meduser. Ved Bestemmelse af Dyrene
maa man i hvert Fald behandle de to Generationer hver
for sig, i dette Bind derfor kun Hydroiderne.

Hydroider.
Oversigt over Underordenerne.

Hydrotheker og Gonotheker mangler; Koloni-

form enten stolonial eller racemøs ........
1. Athecåta (S. 48).

Hydrotheker og Gonotheker findes; Koloniform

stolonial, sympodial, eller Axocaulus.......
2. Thecaph&ra (S. 92).

1. Underorden Athecåta.

Nogle faa athekate Hydroider er enlige (i dan-
ske Farvande Corymorpha og Acaulis), de øvrige
danner Kolonier, enten stoloniale eller race-
møse (monopodial Hydrocaulus med endestillet Hy-
dranth); Axocaulus eller sympodial Hydrocaulus fin-
des aldrig. Kolonien er i større eller mindre Ud-
strækning beklædt med en kitinøs Perisark, der kun
hos en enkelt Slægt (Perigonimus) fortsætter sig op
omkring den nederste Del af Hydranthet som et
Pseudohydrothek (adskiller sig frå, et virkeligt Hy-
drothek ved at være blødt og bøjeligt, uden bestemt
Form og med sin øverste Rand fastvoxet til Hy-
dranthets Ektoderm); ellers ender Perisarken under
Hydranthets nederste Del; hos nogle Former er kun
Stolonerne beklædt med Perisark, mens Polypperne
er nøgne. Tentaklerne sidder enten uregelmæssigt
spredt over Hydranthet eller i en eller flere Kredse;
de er enten traadformede med Nematocyster for-
- delt i hele Tentaklens Længde, eller capitate med
Nematocysterne samlede i et kugleformet Batteri i
den yderste Ende. Gonoforernes Anbringelse paa
Kolonien er yderst forskellig; forsaavidt de udvikler
sig til frie Meduser, tilhører disse Underordenen
AÅAnthomedusæ.

Man inddeler i nyere Tid de athekate Hydroider i to
Grupper, Capitata og Filifera; hos de sidste er i alle
Udviklingsstadier alle Tentakler traadformede, hos Capi-
tata er nogle eller alle Tentakler capitate; hos Tubularii-
derne gælder dette dog kun i Polyppernes yngste Stadier.
Denne Inddeling er et betydeligt Skridt fremad mod en

naturlig Klassifikation, idet Meduserne af Capitata til-
hører de to Familier Codonidæ og Cladonemidæ, mens
de øvrige Familier af Anthomeduser svarer til Filifera. I
Bestemmelsestabellen nedenfor er denne Inddeling ikke
benyttet, da de fuldtudviklede Polypper af Tubulariidæ har
lutter traadformede Tentakler.

Oversigt over Familierne.

Nogle eller alle Tentakler capitate (3: forsynede
medketidistaltENældeb atter) re serene i

Alleshentaklerttraad forme de eee re SE

. Alle Tentakler capitate, uregelmæssigt spredt
over hele Hydranthet; Gonoforer paa Hydran- |
thet mellem Tentaklerne.. 1. Corynidæ (Side 49).

Ved Grunden af Hydranthet en Kreds af traad-
formede Tentakler, derover capitate Tentak-
ler i en eller flere Kredse eller uregelmæs-
SkESPREdTE ss nen 2. Pennariidæ (Side 53).

Tentaklerne uregelmæssigt spredte over hele
Flydranthet 2.2. 0 er 4. Clåvidæ (Side 64).

hentaklernetikentellern tor Kredse sene 4.

. Tentaklerne i to veladskilte Kredse, en basal
Kreds af lange, en distal Kreds af korte
Nentakler ss roen 3. Tubulariidæ (Side 56).

ikentaklerne een Kreds sus SES Sy

.. Hydranthet tenformet, med kegleformet Mund-

DARREN Sa 5. Bougainvilliidæ (Side 70).

Hydranthet bredt, bægerformet, Munden paa
en udvidet, kølle- eller trompetformet Pro-
VOSS Eee 6. Eudendriidæ (Side 84).

1. Fam. Corynidæ.

Hydranther tenformede eller cylindriske med

tilspidset Mundparti; alle Tentakler capitate med
de store, ovale Nældekapsler samlede i et kugle-
formet Batteri i den yderste Ende; Tentaklerne
spredt over hele Hydranthet.

P. L. Kramp: Polypdyr. 4

1509

De Arter, der udvikler frie Meduser (af Slægten Sarsia)
udskilles ofte som en egen Slægt, Syncoryne, fra Arter
med fastsiddende Gonoforer (Coryne). Denne Adskillelse
er uberettiget; de i det følgende nævnte Arter behandles
alle under Slægtsnavnet Coryne.

Fig. 25. Hydranther med Gonoforer af: A Coryne sarsi (efter
Jåderholm), B Coryne loveni (efter Lovén), C Coryne pusilla
(efter Broch).

1. Corjne Gaertner.

Kolonien er en opret, mere eller mindre grenet,
racemøs Hydrocaulus (se Side 28), beklædt med en
kitinagtig, ofte ringet eller rynket Perisark indtil
Grunden, af Hydrantherne, der: i sammentrukket
Tilstand er tenformede, i udstrakt Tilstand ofte
næsten cylindriske. Tentakler korte, anbragt spredt
eller i flere "Kredse over hele Hydranthet. Gono-
forerne sidder mellem Tentaklerne paa Hydranthets
Sider, særlig i dets nederste Del, og udvikles hos
nogle' Arter til frie Meduser (Sarsia);"hostandre
ikke.

Arterne er vanskelige at bestemme, naar Go-
noforer ikke er til Stede.

Oversigt over Arterne.

1. Stamme og Hydranthstilke tæt ringede overalt,
Hydranth langstrakt; fastsiddende styloide
GODKENDES SEE TEEN 3, C. pusilla.

Stamme og Hydranthstilke glatte eller kun hist
og her svagt ringede, Hydranth temmelig kort 2.

2. Gonoforerne udvikler sig til frie Meduser (S ar-
sia), der allerede før Løsrivelsen har fire vel-
udviklede Tentakler; Koloniens Grene ud-
springer under spidse Vinkler ...... IFECÆSATSE

Gonoforerne løsriver sig normalt ikke, men
bliver meget store, meduselignende, med fire
rudimentære Tentakelbulber uden Tentakler,
uden Mundaabning; Grenene udspringer un-
derkomfrentrette Vinklen sr PMR Komenr:

1. Coryne sårsi (Lovén) (Syncoryne sårsi) (Fig. 25 4).

Kolonien indtil 3 cm høj, svagt og uregelmæssigt
grenet; Grenene udspringer under spidse Vinkler. Peri-
sarken glat eller svagt ringet hist og her, især ved Gre-
nenes Udspring, meget lys gullig eller hornfarvet. Hy-
dranth lyst rødligt, aflangt ovalt, med ca. 12—16 spredt
siddende Tentakler. 2—3 Gonoforer kan være tilstede
samtidig; de er pæreformede, kortstilkede og sidder mel-
lem de nederste Tentakler. Gonoforerne udvikler sig til
frie klokkeformede Meduser med fire Tentakler, hver med
en brun Øjeplet ved Grunden (Sarsia tubulosa).

Der er beskrevet flere nærstaaende Arter: Coryne
(Syncoryne) densa, decipiens, gravata, pulchella, mirabilis
m. fl., som dog næppe kan adskilles fra C. sarsi.

Coryne sarsi (i videre Forstand) er vidt udbredt i
boreale Egne; ved Europas Kyster forekommer den fra
Frankrig til Barentshavet (fra nogle Strækninger kendes
dog kun Medusen). Hydroiden lever paa Dybder fra 0
til 60 m eller mere. Ved Danmarks Kyster er den kun
taget nogle faa Gange: ved Tyborøn, i Skagens Havn og
Nyborg Havn, ved Strib og Middelfart (10—20 m) og Vest
for Bornholm (46 m); endvidere er den fundet ved Helgo-

land, ved den svenske Skagerak-Kyst og ved Tysklands
Kyst fra Kiel til Warnemunde. Da Sarsia tubulosa er en
af de almindeligste Meduser om Foraaret i Kattegat, Bælt-
havet og Østersøen, maa Hydroiden i Virkeligheden være
meget almindelig i de samme Farvande; det er imidlertid
ejendommeligt, at naar Meduserne er klækkede i det tid-
lige Foraar, forsvinder i Almindelighed hele Kolonien und-
tagen Stolonerne, hvorfra nye Stammer og Hydranther
skyder frem næste Vinter; Hydroiden er derfor ikke let
at finde om Sommeren, da de fleste Indsamlinger foretages.

2. Coryne lovéni (M. Sars) (Fig. 25 B).

Kolonien indtil ca. 3 cm høj, stærkt og uregelmæs-
sigt grenet; Grenene udspringer under omtrent rette Vink-
ler, men bøjer strax opefter. Perisarken svagt ringet hist
og her. Hydranth rødligt, ovalt, med ca. 12—16 Tentak-
ler. Mellem de nederste Tentakler kan 2—3 Gonoforer
være tilstede samtidig; de er eumedusoide (se Side 38)
og kan blive større end hele Hydranthet; de har en vel-
udviklet Klokke med fire Radiærkanaler og en Ringkanal,
men ingen Tentakler; Manubrium er stor og indeholder
Kønsstofferne, men har ingen Mundaabning; undertiden
løsriver de sig og svømmer frit omkring.

Arten er kendt fra Norges Kyst fra Bergen til Lofo-
ten, og fra Bohuslåns Kyst. Fra Danmark kendes kun eet
Findested for denne Hydroide, nemlig Middelfart Havne-

mole, hvor den til Gengæld er overordentlig talrig paa
Blaamuslinger.

3. Coryne pusilla Gaertner (Fig. 25 C).

Kolonien indtil ca. 4 cm høj, uregelmæssigt grenet.
Perisarken solid, overalt tæt ringet eller rynket, brun.
Hydranth rødligt, meget langstrakt (i sammentrukket Til-
stand ovalt), med 30 eller flere Tentakler. Gonoforerne
er styloide (se Side 40) og sidder mellem Tentaklerne i
Hydranthets nederste Halvdel; der kan være ca. 10 til-
stede paa en Gang.

Arten er udpræget littoral og voxer paa Sten og
Alger i Tidevandszonen eller Strandkanten. Den er al-

mindelig ved Frankrigs, Englands og Norges Kyster og
er kendt fra Færøerne og Island. Den kendes endvidere
fra Helgoland og fra flere Steder paa Kysten af Bohus-
lin. Bortset fra nogle Kolonier paa Ascophyllum, der
fandtes opskyllet paa Stranden ved Søndervig paa Jyl-
lans Vestkyst og kan være kommet langvejs fra, kendes
denne Art kun fra een dansk Lokalitet, nemlig Frederiks-
havn og nærmeste Omegn (Hirtsholmene), hvor den er
" meget almindelig paa Stenene i Strandkanten og paa Blære-
tang (Åscophyllum nodosum og Fucus vesiculosus).
Coryne vermicularis Hincks, der angives at være fun-
det i Gullmarfjord i Bohuslån, skal adskille sig fra C.
pusilla ved at Perisarken er lys og Hydrantherne tykkere
forneden end foroven, men tilhører rimeligvis samme Årt.

2. Fam. Pennariidæ.

Hydrantherne forsynede med to Slags Tentakler,
forneden en Kreds af traadformede, derover capitate
Tentakler i en eller flere Kredse eller uregelmæs-
sigt spredt.

Denne Familie omfatter saa mange højst forskellige
Former af Hydroider, at den ikke kan anses for en natur-
lig Gruppe, men paa Systematikkens nuværende Stade
kan det forsvares at opretholde Familien af praktiske
Grunde.

Oversigt over Slægterne.

1. Tentakler i to Kredse: forneden 4 traadformede,
foroven 4 capitate Tentakler; kolonidannende
1. Cladonéma.
Capitate Tentakler i flere Kredse eller uregel-
mæssigt spredte 5. SN nn SR NERE Er 2.
2. (Capitate Tentakler i to eller tre Kredse med
4 i hver, derunder en Kreds af 4 traadformede
Tentakler; kolonidannende ..... 3. Stauridium.)
Capitate Tentakler i stort Antal spredt over hele
Hydranthet; ved dettes Grund en Kreds af
tykke, tilspidsede Tentakler. Danner ikke Ko-
lonier, men Hydranthets korte Stilk sidder
nedstukket i et Rør af sammenkittede Sands-
KORNEL SB SEES ANER 2. Acaulis.

1. Cladonéma Dujardin.
Kun 1 Årt:

1. Cladonéma radiåtum Dujardin (Fig. 26 4).

Kolonien bestaar af en yderst tynd, traadformet, ugre-
net eller svagt grenet Stamme, fra hvis ene Side Hydran-

Fig. 26. A Cladonema radiatum, Koloni i naturlig Størrelse og
et Hydranth forstørret ; B Stauridium productum. (Efter Hincks).

therne udspringer; disse er kølleformede, foroven afrun-
dede, nedadtil jævnt afsmalnende. imod den korte, nøgne
Stilk. De fire capitate Tentakler er ret lange og sidder
korsvis tæt ved Hydranthets øverste Ende; paa Hydran-
thets nederste Del sidder fire korte traadformede Ten-
takler, alle i samme Højde og i Skifte med de øverste.
De store Gonoforer, 2—3 i Antal, sidder ved Grunden
af de nederste Tentakler; de udvikles til frie Meduser
med 8—10 grenede Tentakler; nogle af Grenene har Suge-
skaale, saa Medusen kan holde sig fast til Planter o. l.

Det er en udpræget littoral Art, der kendes fra Mid-
delhavet og fra Kysterne af Frankrig, England og Belgien;

lo)

de fleste Steder er dog kun Medusen fundet. Medusen
er almindelig ved Kristineberg i Gullmarfjord, Bohuslån.
Fra dansk Omraade kendes Årten kun fra en enkelt Lo-
kalitet, nemlig Bugten ved Nykøbing paa Mors, hvor Me-
dusen er overordentlig talrig paa Bændeltangen; en lille
Stump af en Koloni af Hy-
droiden er fundet, løsre-
vet, i et Planktontræk i Sal-
lingsund nær ved Nykø-
bing.

2. Acaulis Stimpson.
Kun 1 Årt:

1. Acaulis primårius
Stimpson. (Fig. 27).

Den enlige Polyp er
ca. 7 mm høj, hvoraf neder-
ste ”/3—"/2 er en blød, for-
neden tilspidset Stilk om-
givet af en klar, blød, gelé-
agtig Periderm, hvortil
Sandskorn o.l. klæber fast;
Stilken sidder nedstukket
i Havbunden. Det cylindri-
ske Hydranth har forne-
den en Kreds af 7—8 store,
tykke, tilspidsede Tentak-
ler; over disse er hele Hy-

Fig. 27. Acaulis primarius
dranthet tæt besat med (efter G. O. Sars).

korte capitate Tentakler. I
den nederste Del af Hydranthet sidder desuden talrige
styloide Gonoforer. Farven er rødlig.

Denne mærkelige lille Hydroide er først beskrevet
fra Bay of Fundy paa Kanadas Østkyst; senere fundet i
ringe Antal følgende Steder: Norges Vestkyst ved Lofoten
og Bodø, ved Sveriges Vestkyst mellem Hallands Vådero
og Håghalla Udde, i Øresund S.V. for Landskrona, i
Lillebælt og Ø. for Warnemiinde. Dybde i danske Far-
vande 17—25 m.

[3. Stauridium Dujardin.
Kun 1 Art:

1. Stauridium prodåctum Wright (Fig. 26 B).

Stamme simpel eller svagt grenet. Hydranth lang-
strakt, med fire (sjældnere tre) veladskilte Kredse af Ten-
takler, fire i hver Kreds, Tentaklerne i den nederste
Kreds traadformede, i de tre (eller to) andre Kredse
capitate. Gonoforer paa Hydranthet, 1—2 samtidig, ud-
vikles til frie Sarsia-lignende Meduser.

Ikke kendt fra danske Farvande, men fundet i et
Akvarium paa Helgoland, Iøvrigt kendt fra de britiske
Kyster, Middelhavet og det Hvide Hav.]

3. Fam. Tubulariidæ.

Tentaklerne, der hos fuldt udviklede Hydran-
ther alle er traadformede, er anbragt i to vel-
adskilte Etager, en Kreds af lange Tentakler om-
kring Hydranthets brede nederste Del, en eller
flere tætstillede Kredse af korte Tentakler omkring
Mundaabningen i Hydranthets smalle øverste Del.
Gonoforerne, der hos flere Arter udvikles til frie
Meduser, er anbragt i Partiet mellem de nederste
og de øverste Tentakler, som Regel paa grenede
Stilke (Gonoforbærere) )).

Oversigt over Slægterne.

Enligt levende Polypper; Hydrocaulus med en
tynd, membranøs Perisark og ved fine Rod-
traade forankret i Sandbund eller Lerbund;
Stoloner mangler. De danske Arter har frie
Meduser med kun een Tentakel (Steen-
strupia eller Euphysa)..... 1. Corymorpha.

Enlige eller kolonidannende; Hydrocaulus med
kraftig, kitinøs Perisark; ved Hjælp af Sto-
loner fæstet til faste Genstande... 2. Tubulåria.

1) Gonoforbærerne benævnes ofte Blastostyler, men med Urette, da

Blastostyler er omdannede Polyp-Individer, mens der her kun er Tale
om Organer, der udspringer fra Hydrantherne.

1. Corymårpha M. Sars.

Corymorpha er en stor og artsrig Slægt, der
sammen med nogle nærstaaende Slægter udgør
Underfamilien Corymorphinæ. En Del Corymorpha-
Arter, hvis Gonoforer ikke bliver frie Meduser,
har med Urette været udskilt som særlige Slæg-
ter (Monocaulus, Lampra, Amalthæa).

I danske Farvande er hidtil kun fundet een Hydroide -
af Slægten Corymorpha, nemlig C. nutans; foruden denne
maa der imidlertid leve endnu to Arter, C. nana, der er
Hydroiden til Medusen Euphysa aurata, og den ukendte
Hydroide til Euphysa tentaculata.

Oversigt over Arterne.

Distale Tentakler i flere tætstillede Kredse; tal-
rige Gonoforer paa grenede Stilke; Meduse
OTOG INSEE je te I EDER MEE ER ENERES æn drans
(Distale Tentakler i een Kreds; faa Gonoforer
paa ugrenede Stilke; Meduse Euphysa.. 2. nåna).

1. Corymårpha nåtans M. Sars (Fig. 28 4).

Den fuldt udstrakte Polyp kan være indtil 10 cm høj,
i sammentrukket Tilstand betydelig mindre. Den bløde,
bøjelige Hydrocaulus er omtrent cylindrisk, lidt tyndere
foroven end forneden, i hele sin Længde omgivet af en
tynd, hyalin Perisark, fra hvis nedre Del der udgaar et
meget stort Antal ganske fine, klæbrige Traade, der for-
ankrer Polyppen til Sandbunden; naar Dyret tages op,
følger der altid en Klump Sand med. I Hydrocaulus ses
et Antal Længdestriber, der hidrører fra Kanaler i Endo-
dermen. Hydranthet er bredt forneden, kegleformigt af-
smalnende opefter. Den nedre Tentakelkreds bestaar af
ca. 50 meget lange Tentakler (i udstrakt Tilstand indtil
30 mm lange); omkring Mundaabningen talrige korte Ten-
takler i flere tætsiddende Kredse. Gonofoørbærerne er
lange Stilke med korte, alternerende Sidegrene, der hver

bærer en Klynge af Gonoforer; disse udvikles til frie Me-
duser med een Tentakel og tre rudimentære Randbulber

Fig. 28. A Corymorpha nutans (efter Allman), B Corymorpha nana
(efter Stechow). i

(Steenstrupia nutans). Hydrocaulus og Tentaklerne er
hvide, Hydranthet rosenrødt og Gonoforerne orange.

Corymorpha nutans er en boreal Art, der lever paa
Sandbund ved Europas Kyster fra det nordlige Frankrig
til Lofoten og Vest-Island. Den er meget almindelig i
Nordsøen, Kattegat, den nordlige Del af Øresund og i

Bælterne; men dens Optræden er meget lunefuld. Den
findes undertiden i stor Mængde paa et begrænset Om-
raade, hvor man derefter i flere Aar kan søge den forgæves.
Meduserne klækkes om Sommeren, Juni til August eller
September.

[2. Corymårpha nåna Alder (Fig. 28 B).

Mindre end C. nutans og med færre Tentakler, de di-
stale kun i een Kreds omkring Mundaabningen; Gonofo-
rerne paa korte ugrenede Stilke tæt over den nedre Ten-
takelkreds.

Skønt Medusen (Euphysa aurata) er overordentlig
almindelig baade i vore Farvande og ved Nordeuropas Ky-
ster fra Kanalen til Murmankysten, er Hydroiden kun iagt-
taget tre Gange, nemlig udfor Northumberland paa Englands
Østkyst, ved Plymouth, og i Tanafjord i det nordlige Norge,
påa temmelig dybt Vand.]

2. Tubulåria Linné.

Hydrocaulus simpel eller grenet, omgivet af en
stiv, kitinøs Perisark og fæstet til. Underlaget ved
virkelige Stoloner. Hydranther flaskeformede, med
en Kreds af lange Tentakler forneden og en Dusk
af en eller flere Kredse af korte Tentakler foroven.
Gonoforerne paa grenede Stilke over den nederste
Tentakelkreds. Nogle faa Arter har frie Meduser.
Æggene udvikles i Gonoforerne (eller paa Medu-
sernes Manubrium) til polyplignende Larver med
to Kredse af Tentakler (en Actinula, se Fig. 29);
Larven svømmer frit omkring en Tid, sætter sig
derefter fast med den Ende, der er modsat Munden,
og udvikler herfra en Stilk (se Fig. 29). En Acti-
nula er altsaa i Virkeligheden et fritsvømmende
Hydranth, hvis Stilk først udvikles efter Fasthæft-
ningen. i

Oversigt over Arterne.

1. Hydranthstilke flere cm lange, stærke, længde-
stribede, glatte, oftest flere ssammensnoede,
men ikke grenede; fastsiddende Gonoforer .
1. indivisa.
Hydranthstilke grenede eller ugrenede, aldrig
sammensnoede.: ns SST REE NE ER
2. Individrige Kolonier med grenede, hist og her
ringede Hydranthstilke; fastsiddende Gono-
FORST ABELS AA 5 RARE SR DINE CS SE Les AGERE JOSE 2. lårynx.
Hydranthstilke ugrenede eller meget svagt gre-
nede, Perisarkrøret ganske tyndt forneden,
lidåtudvidettforoven Erie Me duser meer 3.
3. (Hydranthstilk hist og her med en skarp Til-
væxtring. Meduser hvis ene Tentakelbulbe
bærer 1—3 Tentakler, mens de tre andre
Bulber er rudimentære (Hybocodon)4.prålifer.)
Hydranthstilk uden Tilvæxtringe. Meduse med
4 Tentakler (Ectopleura)...... 3. dumortiéri.

Il. Tubulåria indivisa Linné (Fig. 30).

Kolonier, hvis lange (indtil 20 cm eller mere) Hy-
dranthstilke er uregelmæssigt sammenslyngede forneden,
ugrenede, beklædte med en meget stiv og kraftig, gul-
brun Perisark uden ringformede Indsnøringer. Stilkenes
Endoderm med Kanaler, der tydeligt ses som en Længde-
stribning. De store Hydranther er røde, med en. nedre
Kreds af 20—30 lange, hvide Tentakler (indtil ca. 20 mm
"lange) og med talrige korte Tentakler i flere Kredse omkring
Mundaabningen. Indtil 10 Gonoforbærere, ca. 10 mm lange,
med korte Sidegrene, der bærer Gonoforerne. De hunlige
Gonoforer, er eumedusoide, de hanlige cryptomedusoide.

Denne anselige Hydroide har en meget vid Udbredelse
og er almindelig i de danske Farvande indtil den nordlige

Del af Bælterne og Øresund. Den lever paa Dybder over
ca. 10 m og er almindeligst paa temmelig dybt Vand.

2. Tubulåria lårynx Ellis og Solander (Fig. 29 og 31 4).

Hydrocaulus grenet, med lange, tynde Hydranthstilke;
Perisarken lyst hornfarvet, hist og her med ringformede

Indsnøringer. Endodermen uden Længdestribning. Hydran-
ther betydelig mindre end hos foregaaende Art, lyserøde,
med ca. 25 basale Tentakler (ca. 8 mm lange) og talrige

Fig. 29. Tubularia larynx; nederst fritsvømmende Actinula (efter

Allman); øverst en Actinula, der nylig har sat sig fast og udvik-

let en kort Stilk; bemærk de øverste, korte, capitate Tentakler
(tegnet efter levende Exemplar).

distale Tentakler i flere Kredse. 6—12 korte, grenede Go-
noforbærere. Gonoforer af begge Køn eumedusoide, som
Regel med tre rudimentære Tentakler i øverste Ende.

Særlig store og tætgrenede Kolonier har været op-
fattede som en egen Årt, T. coronåta Abildgaard.

Lever ved Østkysten af Nordamerika og er alminde-
lig ved alle Europas Kyster fra Middelhavet til Novaja
Semlja. Den findes hovedsagelig paa lavt Vand, ofte helt
oppe i Tidevandszonen, og forekommer især paa Lami-
naria og andre Ålger, men kan ogsaa voxe paa Sten, Pæle
m. m. Den er meget almindelig ved de danske Kyster,

Fig. 30. Tubularia indivisa, Hydranth med Klaser af Gonoforer
(efter Broch).

især hvor der er AÅlgevegetation; i den smalle, nordlige
Del af Lillebælt, hvor der er stærk Strøm, kan prægtige
store Kolonier være tilstede i uhyre Antal paa Lamina-
rierne helt inde ved Bredderne; Arten forekommer ogsaa
i Storebælt og Femernbælt, men gaar ikke ind i den
egentlige Østersø.

3. Tubulåria dumortiéri van Beneden
(Ectopleura dumortiéri) (Fig. 31 B).

Fra den traadformede Stolon udgaar en enkelt Hy-
drocaulus, der som Regel er ugrenet, ca. 2 cm høj, tynd

forneden, lidt udvidet foroven, med enkelte ringformede
Indsnøringer. Gonoforerne, der sidder i smaa Klynger
over den nedre Tentakelkreds, udvikles til frie Meduser

Fig 31. A Tubularia larynx, B Tubularia dumortieri, C Tubularia
prolifer; alle Figurer i naturlig Størrelse. (A og B efter Hincks,
C efter Kingsley.)

med fire veludviklede Tentakler (Ectopleura); allerede
før Løsrivelsen ses paa Gonoforernes udvendige Side 8
tydelige Længdestriber af Nematocyster.

Hydroiden og den tilsvarende Meduse kendes fra de
britiske Kyster, Kanalen, Belgien, sydøstlige Del af Nord-

søen og fra Lofoten. Hydroiden er fundet adskillige Steder
"i Helgolandsbugten og omkring Horns Rev; Medusens
Optræden viser, at Hydroiden ogsaa lever i Skagerak.

[4£. Tubulåria prålifer (L. Agassiz) (Hybåcodon
prålifer) (Fig. 31 C).

Hydrocaulus ugrenet, indtil 5 cm høj, tynd forneden,
noget bredere foroven, Perisarken hist og her med skarpe
ringformede Tilvæxtlinier. Øvre Tentakler i to Kredse.
Gonoforer i stort Antal enten paa korte, svagt grenede
Gonoforbærere eller direkte paa Hydranthets Sider over
de nedre Tentakler; udvikles til frie Meduser med fire
Randbulber, af hvilke den ene bærer 1—3 Tentakler, mens
de tre andre Bulber er rudimentære; Medusen (Hybo-
codon prolifer) har paa Ydersiden fem Striber af Ne-
matocyster.

Medusen er meget almindelig baade ved Amerikas
og Nordeuropas Kyster og optræder om Foraaret i uhyre
Antal i de danske Farvande; derimod er Hydroiden kun
fundet ved Nordamerikas Østkyst samt ved Reykjavik og
Plymouth.]

4. Fam. Clåvidæ.

Tentaklerne, der alle er traadformede, sidder
uregelmæssigt spredt over det tenformede Hy-
dranth.

Oversigt over Slægterne.

kt: HKoloniukrybende 2-25 38, DEDE SE Se RES SERESRRER: 2:
Koloni en opret, busket Hydrocaulus, Pesisark-
beklædning helt op til Hydranthernes Basis. 3.
2. Hydranthernes Stilke uden Perisark; Gonofo-
rer i Klynger paa Hydrantherne umiddelbart
undersKentaklerne 03 E SE SEES 1. Clara:
Hydranthstilke omgivne af Perisarkrør, der er
noget videre foroven end forneden; Gonoforer
paa korte Blastostyler uden Tentakler.. 2. Mérona.
3. Stamme sammensat (primære Rør med dobbelt
Perisark, Stammens nedre Del desuden om-
givet af Stoloner); lever i Saltvand. SER
4. Corydéndrium.
Stamme usammensat, med simpel Perisark;
lever i Brak- og Ferskvand .. 3. Cordylédphora.

1. Clåva: Gmelin.
Oversigt over Arterne.
Hydrantherne i tætte Samlinger fra et tæt

sammentrænetRodneteeeeeer l. squamåta.
Hydranther enketvis paa et aabent, spredt
Rode. SAL RENSEDE ET ERE 2. multicårnis.

Efter nogle Forfatteres Mening er disse to Arter iden-
tiske; i.saa Fald skal Artsnavnet være multicornis, der
er det ældste Navn.

1. Clåva squamåta (O. Fr. Muller) (Fig. 32 4).

Stolonerne danner tæt sammenslyngede Masser, hvor-
fra et stort Antal Polypper udspringer tæt ved hverandre;
Stolonernes Perisark forsættes ikke op omkring Hydranth-
stilkene. Disse er bløde og bøjelige, noget slimede, kan
udstrækkes til en Længde af 1—1'/> cm eller sammen-
trækkes til en lille kølleformet Klump. Det udstrakte
Hydranth er langstrakt tenformet. Der er ca. 20 Tentakler,
temmelig lange, spredt over Hydranthet i hele dets Længde.
Lige under de nederste Tentakler sidder de talrige smaa,
eryptomedusoide Gonoforer i tætte, drueklase-lignende
Klynger. Stilke og Hydranther er straalende røde, Ten-
taklerne hvide, de modne hunlige Gonoforer blaa.

Hører hjemme i Tidevandszonen og voxer oftest paa
Fucacéer, især Fucus vesiculosus og Ascophyllum nodo-
sum, men kan ogsaa findes paa Blaamuslinger m. m. Ved
de danske Kyster dør Hydrantherne bort om Vinteren,
men Stolonerne overvintrer og udvikler nye Hydranther
næste Foraar.

Arten er udbredt langs Amerikas og Europas boreale
Kyster. Ved de danske Kyster er den overordentlig al-
mindelig overalt, hvor der findes passende Underlag for
den, og den gaar langt ind i vore indre Farvande; i Øre-
sund gaar den i det mindste ned til Landskrona, den er

talrig i Bælterne og i den vestlige Del af Østersøen og
er fundet i Guldborgsund og Grønsund.

2. Clåva multicårnis (Forskål) (Fig. 15 a).

Ligner foregaaende Art, men er mindre, og Polyp-
perne udspringer ikke i Klynger, men enkeltvis fra lange
traadformede Stoloner.

P.L. Kramp: Polypdyr. 5)

Fig. 32. A Clava squamata; B Cordylophora caspia (efter Aliman);
C Corydendrium dispar (efter Kramp).

Den voxer mest paa Sten og Muslingeskaller og kan
findes endnu lidt nedenfor Tidevandszonen.

Angives at være almindelig ved de britiske Kyster
og ved Helgoland og de frisiske Øer. Desuden fundet
ved Hellebæk, Middelfart og Kiel.

2. Mérona Norman.
Kun 1 dansk Art.

Fig. 33. Merona cornucopiæ; a nat. Størrelse, paa en Astarte
b forstørret, med Gonoforer. (Efter Hincks),

1. Mérona cornuc&piæ Norman (Tubiclåva
cornucopiæ) (Fig. 33).

Kolonien bestaar af krybende Stoloner, hvorfra ud-
gaar smaa ugrenede Stammer, ca. 5 mm høje, omgivne
af et Perisarkrør, der er smalt forneden, jævnt tiltagende
i Vidde opefter. Det kølleformede Hydranth kan trække
sig ind i den øverste Del af Perisarkrøret. De traadfor-
mede Tentakler sidder spredt over Hydranthet. Gonoforer
i tætte Klynger paa smaa Blastostyler, der udgaar fra
Stolonerne.

Denne lille Hydroide er kun fundet paa Skaller af
levende Mollusker: Cardium, Astarte, Nucula og Den-
talium.

Årten er kun taget paa nogle faa Lokaliteter: ved
Færøerne og Shetlandsøerne, udfor Northumberland og

ved Roscoff i Frankrig. Desuden er den fundet nogle faa
Gange i det østlige Kattegat (Groves Flak, Kummelbanke,

Lille Middelgrund, Dybde ca. 25—30 m) paa den spidse
Ende af Skallen af Dentalium entale.

3. Cordyléphora Allman.

Adskiller sig fra Clava ved at have en opret,
grenet Hydrocaulus omgivet af Perisark helt op
til Hydranthernes Basis, og ved at Gonoforerne
udspringer enkeltvis hist og her paa Grenene.

Kun 1 Årt:

1. Cordylophora cåspia (Pallas) (C. lacustris)
(Fig. 32 B)

Koloni indtil ca. 5 cm høj, buskagtig grenet; Perisar-
ken brunlig, helt glat eller med ringformede Indsnørin-
ger ved Grenenes Udspring. Hydranther tenformede, med
12—14 spredt siddende Tentakler, der er meget kontrak-
tile, i udstrakt Tilstand betydelig længere end Hydran-
thet. Gonoforer styloide, ovale, kortstilkede, udspringer
fra Grenene i kort Afstand under Hydrantherne og er
beklædte med en ganske tynd Perisark.

Det almindeligst benyttede Navn for denne Hydroide
er Cordylophora lacustris Allman; denne Art har imid-
lertid vist sig at være identisk med C. caspia (Pallas).

Lever hovedsagelig i Brakvand,.men forekommer ogsaa
mange Steder i Ferskvand langt oppe i Floderne; den
taaler ret betydelige Svingninger i Vandets Saltholdighed,
men kan ikke klare sig, hvor Saltholdigheden i længere
Tid er over 10/00. Den forekommer i flere vidt adskilte
geografiske Omraader; foruden i Nord- og Mellemeuropa
er den fundet ved det Sorte Hav med tilstødende Floder,
i det Kaspiske Hav, i Ægypten, Kina, sydøstlige Austra-
lien, Ny-Zeeland, ved Nordamerikas Østkyst og i Missi-
sippi-Omraadet samt i Brasilien, Den kendes fra adskil-
lige Steder i England, Frankrig, Nord-Tyskland, Østersø-
staterne og Finland samt fra Omegnen af Stockholm. De
hidtil kendte danske Findesteder er følgende: Mellem
Bornholm og Christiansø, Pram Aa ved Køge, Holbæk
Fjord, Randers Fjord, Store Vildmoses Afløb, og Ring-
købing Fjord. Paa sidstnævnte Lokalitet var den meget

talrig i Brakvandsperioden før 1913, og Kolonierne op-
naaede da en betydelig Størrelse; den forsvandt fra Fjor-
den, da Hvide-Sande Kanalen aabnedes, men levede for-
modentlig i Aamundingerne, hvorfra den atter bredte sig
over hele Fjorden i den nye Brakvandsperiode efter 1916.

4. Corydéndrium van Beneden.

En meget ejendommelig Slægt, der adskiller
sig fra alle andre Hydroider ved at have dobbelt
Perisark, bestaaende af to Kitinrør, det ene indeni
det andet. Naar det ydre Rør er færdigdannet, og
Cønosarken ligesom hos andre Hydroider slipper
dets Inderside, udskiller Cønosarken et nyt Kitin-
rør, der altsaa kommer til at ligge frit indeni det
gamle. Det indre Rør kan endog være forgrenet,
idet det udvikler Sideskud, der ikke strax bryder
ud igennem det ydre Rør, men voxer opefter
langs det indre Rør, som det er udsprunget fra,
dannende sin egen Perisark omkring sig. Hos
nogle Arter danner et saadant Sideskud intet Hy-
dranth, før det er naaet helt op til Grenens øver-
ste Ende, og paa Vejen derop kan det atter grene
sig, saaledes at flere Rør kommer til at ligge tæt
sammen, alle omsluttede af det fælles, oprindelige
Perisarkrør. Hos den eneste danske Årt er For-
holdet dog noget simplere. Nogle Arter har frie
Meduser og har derfor været udskilt som en sær-
lig Slægt med Navnet Turritopsis (efter de af
dem klækkede Meduser); andre Arter har poly-
poide Gonoforer (se Side 41); hos den danske
Årt er de hanlige Gonoforer polypoide, de hun-
lige medusoide, men fastsiddende; en saa stor

Forskel paa Gonoforerne af de to Køn er ellers
ukendt blandt Hydroiderne.

1. Corydéndrium dispar Kramp (Fig. 32 C).

Koloni indtil ca. 7 cm høj, uregelmæssigt grenet. Den.
ydre Perisark er tynd og blød, besat med fremmede
Smaapartikler, den indre ret tyk og fast. Sideskud anlæg-
ges fra det indre Rør efter samme Plan som i en race-
møs Koloni; hvert Sideskud voxer et kort Stykke opefter
indenfor det ydre Perisarkrør, men gennembryder saa
dettes Væg og voxer frit ud som en Sidegren med ende-
stillet Hydranth, og under sin videre Væxt danner det en
dobbelt Perisark omkring sig ligesom Modergrenen. I
ældre Kolonier er Stammen og de større Grene desuden
forstærkede ved Stoloner, som dels kommer fra det tætte
Rodnet, dels udspringer hist og her paa Kolonien og
løber baade ned- og opefter paa denne. Fra disse Stolo-
ner kan der udspringe nye korte Stammer; er mange
saadanne tilstede, faar Kolonien et ejendommeligt, tæt
busket Udseende. Hydranther tenformede, med ca. 16
spredt siddende Tentakler. Gonoforerne udspringer paa
ganske samme Maade og paa tilsvarende Steder som Hy-
drantherne. og bliver noget større end disse. De hanlige
Gonoforer er ovale, uden Antydning af medusoid Byg-
ning, og de hanlige Kønsceller udvikles i Gonoforens
stærkt fortykkede Endoderm. De hunlige Gonoforer er
pæreformede og af medusoid Bygning med en rummelig
Klokkehule.

Denne Årt, der først er opdaget i 1935, er taget flere
Steder ved de norske og svenske Kyster fra Trondhjem-
fjord til Kungsbackafjord Syd for Gåteborg og ved Fladen

Fyrskib i det østlige Kattegat, hyppigst paa andre Hydro-
ider, især Tubularia indivisa.

5. Fam. Bougainvillfidæ.

Hydranther tenformede, cylindriske eller kølle-
formede, med kegleformet (ikke udvidet) Mundparti.

. Traadformede Tentakler i een Kreds omkring Hy-
dranthets øverste Del nedenfor Mundkeglen. Hydro-
caulus grenet eller ugrenet, nøgen eller beklædt
med en Perisark, der hos nogle Former fortsætter
sig op omkring den nederste Del af Hydrantherne
som et ,,Pseudohydrothekf (se Side 25). Gonofo-
rernes Plads paa Kolonien og deres Bygning og
Udviklingsgrad er meget forskellig. Flere Arter
udvikler frie Meduser hørende til to ganske for-
skellige Familier indenfor Meduse-Systematikken
(Margelidæ og Pandeidæ). Hydroidefamilien Bou-
gainvilliidæ er derfor ingen naturlig Gruppe, men
foreløbig er det nødvendigt at opretholde den; hvis
man deler Familien i to, vil der blive en Række
Årter, som ikke med Sikkerhed kan henføres til
denteneeller-den anden af de-to nye Familier.

Oversigt over Slægterne.
1. Polypperne nøgne, udspringer fra et krybende
Netværk af Stoloner, der hyppigst er sammen-
smeltede til en fast Basalplade og ofte for-

synedekmedskorne eee FRE
Veludviklet Perisarkbeklædning i det mindste
flkElydrantherneskGrun de eee PR

2. Ugrenede eller svagt grenede Stammer udsprin-
ger fra krybende Stoloner (hos en enkelt Art
voxer et Antal sammenflettede Stoloner op til
en opret Rhizocaulus, se Side 27); Hydranthets
nedre Del omgivet af en blød, foldet Fortsæt-
telse af Perisarken (et Pseudohydrothek) ...

4. Perigénimus.

Koloni med opret, stærkt grenet Hydrocaulus. 3.

3. Gonoforer udvikles fra Hydranthstilkene og ud-
vikles til frie Meduser (Bougainvillia) ..

2. Bougainvillia.
Gonoforerne sidder i Klynger paa reducerede
Polypper uden Tentakler (Blastostyler) og ud-

vikles til ejendommelige ovale, fimreklædte,
fritsvømmende Legemer med to Tentakler..
3, Dicoryne,

1. Hydractinia van Beneden.

Stolonerne danner hos unge Kolonier et aabent
Maskeværk, hos ældre Kolonier voxer de som
Regel sammen til en flerlaget, sammenhængende
Plade, der paa Grund af Perisarkens overordent-
lige Fortykkelse bliver fast og haard; denne Ba-
salplade er oftest forsynet med Torne. Polypperne
er i hele deres Længde nøgne, cylindriske, meget
kontraktile, Hydranthet næppe tykkere end Stilken.
Der er. som Regel flere forskellige Slags Polypper
(Ernæringsindivider, Blastostyler, Forsvarsindivi-
der m. m.). Gonoforerne bæres af særlige Individer
med eller uden Tentakler, eller de udspringer di-
rekte fra Stolonerne.

Oversigt over Arterne.

1. Basalplade med store, takkede Torne; fastsid-
dende Gonoforer paa Individer (Blastostyler)

uden Tentakler 1 55 Se ER 2. echinåta.
Torne glatte eller manglende; Gonoforer paa
fentakelbærendet individers eee 2:

2. (Torne veludviklede; fastsiddende Gonoforer paa
Individer af samme Størrelse og Udseende
somlernærnesindividerne eee 3. sårsi.)

Torne smaa, mangler ofte helt; Gonoforerne,
der bliver frie Meduser (Podocoryne) paa
Individer, der er lidt mindre og har færre Ten-
faklertendtErmænmnssindviderne nen Forme

1. Hydractinia cårnea (M. Sars) (Podocoryne
cårnea, P. inérmis) (Fig. 34 4).
Hos den typiske Form danner Stolonerne en sam-
menhængende Basalplade med smaa glatte Torne; den i

danske Farvande almindeligste Form mangler Torne, og
Stolonernes Sammensmeltning er mindre fuldkommen.
Ernæringsindividerne har 8—16 temmelig lange Tentakler;
Blastostylerne er noget mindre end Ernæringsindividerne
og har kun 4—8 kortere Tentakler. Blastostylerne bærer
i nogen Afstand under Tentaklerne 3—4 Gonoforer, der
udvikles til frie Meduser (Podocoryne carnea) med
8 Randtentakler og fire korte Mundarme.

Fig. 34. A Hydractinia carnea, B Hydractinia echinata.
(Efter Hincks).

Årten lever ved alle Europas Kyster fra Middelhavet
til Nordkap og ved Island; den kendes ogsaa fra en Del
af Nordamerikas Østkyst. Den typiske Form lever paa
Skaller af levende Snegle eller paa Snegleskaller beboede
af Eremitkrebs; denne Form er kun to Gange fundet i
danske Farvande, nemlig 21 Sømil N.N.V. for Hanstholm
påa levende Sipho gracilis, Dybde 70 m, og Nordvest for
Horns Rev Fyrskib paa Turritella og Aporrhais. Den
tornløse Form, der har været opfattet som en særskilt Årt
(Podocoryne inermis Allman) voxer næsten altid paa Skal-

ler af levende Nassa (reticulata og pygmæa); Bundter af
sammensmeltede Stoloner løber i Mellemrummene mellem
Skallens Knuder, men overtrækker som Regel ikke disse,
som derved kommer til at overtage de manglende Tornes
Funktion som Beskyttelse for Polypperne, naar disse træk-
ker sig stærkt sammen i Furerne mellem de fremstaaende
Knuder. Den tornløse Form er overordentlig almindelig i
Limfjorden, Kattegat, Bælterne, Øresund og den vestlige
Del af Østersøen; ved Wismar, hvor Nassa ikke lever, er
Hydroiden fundet paa Littorina rudis og Neritina fluviatilis.

Meduserne klækkes fra Maj eller Juni til Oktober eller
November, i særlig stort Antal i Juli og August. Polyp-
perne dør bort om Vinteren, men Stolonerne overvintrer
og skyder nye Polypper næste Foraar, først Ernæringsin-
divider, senere ogsaa Blastostyler.

2. Hydractinia echinåta (Fleming)
(Fig. 34 B og Fig. 19).

Basalpladen meget solid, med talrige kegleformede
Torne, ca. 1,5 mm høje, forsynede med knudrede eller
takkede Længdekøle. Ernæringsindividerne har 20—30 tem-
melig lange Tentakler der staar saa tæt, at de synes at
danne to Rækker. Blastostylerne er noget kortere end Er-
næringsindividerne; de mangler Mundaabning, og Tentak-
lerne er reducerede til en Samling smaa Vorter, der
indeholder Nematocyster og sidder tæt sammen i Blasto-
stylens øverste Ende. Hver Blastostyl bærer ca. 4—7 ovale,
styloide Gonoforer i nogenlunde samme Højde lidt over
Midten af Polyppen. Ved Randen af Kolonien sidder et
Antal meget langstrakte Polypper med en lignende Sam-
ling af nematocystbærende Vorter i øverste Ende som hos
Blastostylerne; det er de saakaldte Spiralzooider, Føorsvars-
"individer, der i Hvile er spiralformet sammenrullede, men
ved Irritation lynsnart retter sig ud, en Bevægelse, der
ofte gentages flere Gange i Træk. Endelig findes der nogle
lange, traadfine Individer uden Mundaabning og uden Ten-
takelrudimenter (Dactylozooider); de er overordentlig kon-
traktile og i sammentrukket Tilstand næsten ikke til at
opdage; de tjener formodentlig til Renholdelse af Kolonien.
Der er altsaa hos denne Art en udpræget Polymorfi (se

Side 34). Polypperne er hvidlige, de hanlige Gonoforer
gullige, de hunlige rosenrøde.

Kolonierne af Hydractinia echinata voxer hyppigst
paa Snegleskaller beboede af Eremitkrebs, men kan dog
ogsaa forekomme paa andet Underlag (Sten, Bolværker,
Pæle m. m.). Hydroidens symbiotiske Forhold til Eremit-
krebsen er omtalt Side 43.

Hydractinia echinata lever ved Nordamerikas Østkyst
og den sydlige Del af Grønlands Vestkyst; desuden ved
alle Europas Kyster fra Middelhavet til Nordkap; den er
dog ikke fundet ved Færøerne og Island. Den er over-
ordentlig almindelig i Nordsøomraadet og i danske Far-
vande fra Nordsøen indtil Bælthavet; i Øresund er den
taget indtil lidt Syd for Helsingborg, i Storebælt til Syd-
vest for Korsør; den er ikke kendt fra Lillebælt, men
angives at være fundet i Kielerbugt. Hos os er den fun-
det lige fra Strandkanten ud til 200 Meters Dybde (i
Skagerak).

[3. Hydractinia sårsi (Steenstrup).

Tornene er temmelig store, men glatte; de Polypper,
der bærer Gonoforerne, adskiller sig hverken i Størrelse
eller Udseende fra de sterile Ernæringsindivider; Gono-
forerne udvikles ikke til frie Meduser, men er crypto-
medusoide. Arten er ikke kendt fra danske Farvande, og
er i det hele taget kun fundet nogle faa Steder: ved Ber-
gen, Færøerne, Øst-Island og Vest-Grønland, paa Snegle-
skaller og paa Krabber.]

2. Bougainvillia Lesson.

Koloni en opret, racemøs Hydrocaulus med
veludviklet Perisark indtil Hydranthernes Grund
(Pseudohydrotheker mangler som Regel, men kan
undertiden være tilstede). Hydranther kølleformede,
med en Kreds af temmelig lange Tentakler omkring
Mundkeglen. Gonoforerne udvikles til frie Medu-
ser, der bærer samme Slægtsnavn som Hydroiden.

Fra danske Farvande kendes kun een Hydroide af
denne Slægt, nemlig Bougainvillia ramosa med Medusen

176

af samme Navn. To andre Arter af Meduseslægten Bou-
gainvillia er imidlertid hjemmehørende hos os, B. super-
ciliaris og B. britannica. Et Par Hydroider, der vel falder
ind under ovenstaaende Definition, men er meget smaa
og uanselige, menes at høre sammen med de to nævnte
Medusearter; de vil dog næppe kunne genkendes uden
ved Klækning af de tilsvarende Meduser.

1. Bougainvillia ramåsa (van Beneden) (Fig. 35 4).

Hydrocaulus stærkt grenet, indtil ca. 10 cm høj, Hoved-
stamme og de større Grene sammensatte. Langs Grenene
sidder Hydrantherne paa temmelig korte Stilke med en
rynket Perisark. De pæreformede, kortstilkede Gonoforer
udspringer i meget forskelligt Antal fra Hydranthstilkene;
de udvikles til frie Meduser med fire Randblærer, hver
med to Tentakler og to Øjepletter.

Kolonierne af denne Art kan voxe paa højst forskel-
ligt Underlag: Sten,. Skaller, Bolværker, Alger (især La-
minaria), Hydroider, Bryozoer, Krabber m. m. Paa brede,
flade Underlag udvikler Kolonierne et meget udbredt og
tæt Netværk af Stoloner, hvorfra talrige Stammer kan
udgaa. Meduserne udklækkes i Juli—Oktober, navnlig i
Juli— August.

En sydlig Art, der forekommer i MiddElkacEn ve de
Europas atlantiske Kyster, rundt om de britiske Øer og
ved det sydlige Norge. Den er meget almindelig i den
østlige Del af Nordsøen, hvor den især findes paa Hy-
droider og Bryozoer (Flustra); ogsaa taget i Limfjorden
(i Nissum Bredning og Livø Bredning); i Skagerak er
den fundet et enkelt Sted Nordvest for Hirtshals og i
Mængde paa Bolværkerne i Hirtshals Havn; desuden er
den meget almindelig ved Bohuslåns Kyst. I Kattegat er
den temmelig sjælden; den lever paa Alger i Frederiks-
havns Havn, men udenfor er den kun taget et Par Gange
paa Skaller og paa Krabber. Endvidere fundet nogle Ste- .
der i det østlige Kattegat og paa Alger ved Hellebæk,
Tisvilde og Sjællands Rev og i Samsø Bugt. I den nord-
lige, smalle Del af Lillebælt er den meget almindelig paa
Laminaria og andre Alger, men den synes ikke at gaa.
ned i den vestlige Østersø. Den findes hos os fra ganske
lavt Vand ud til ca. 50 Meters Dybde.

3: Dicorine Allman.

Denne Slægt staar meget nær ved Bougain-
villia, som den ligner habituelt. Den udmærker

Fig. 35. ÅA Bougainvillia ramosa, B Dicoryne conferta.
(B efter Hincks).

sig ved, at Gonoforerne udvikles til nogle meget
ejendommelige, fimreklædte, fritsvømmende Lege-.
mer (se nedenfor). &

Kun 1 Årt:

1. Dicoryne conférta (Alder) (Fig. 35 B og Fig. 36).
Koloni indtil ca: 2 cm høj, racemøs, stærkt grenet,
med en tydelig, gennemløbende, usammensat Hoved-

stamme, hvorfra Grenene udgaar under meget spidse
Vinkler, hvilket giver Kolonien et karakteristisk Udseende.
Perisarken brun, tæt rynket; der udgaar ofte mange Stam-
mer tæt sammen fra et tæt Stolonnet. Hydranther tem-
melig store, langstrakt kølleformede, med en Kreds af ca.
16 Tentakler i den øverste Del omkring Mundkeglen. Bla-
stostyler udspringer dels fra Stolonerne, dels fra Koloniens
Grene; de har en kort Stilk omgivet af rynket Perisark,
og en fri, tenformet Endedel
uden Mundaabning og Tentakier,
men med Grupper af Nematocy-
ster, og omkring denne Del sid-
der et Bælte af talrige ovale,
kortstilkede Gonoforer. Disse er
bygget som styloide Gonoforer,
men løsriver sig og svømmer
ud som en fritsvømmende ,,Go-
nozoide" (Fig. 36); denne er ca.
0,25 mm lang, oval, noget til-

Fig. 36. Hunlige Gonozoider É i =
af Dicoryne conferta, set fra Spidset i Forenden, og i Bag-
Fladen og fra Kanten. enden udstyret med to Tentak-

(Efter Allman). ler, noget kortere end Legemet.
hele Legemets Overflade er beklædt med Cilier, hvis Be-
vægelse driver Gonozoiden frem gennem Vandet, med
Tentaklerne bagud; samtidig roterer Gonozoiden om sin
Længdeaxe. Den svømmer altsaa omtrent som et Infu-
sionsdyr eller som de spæde, fimreklædte Larver af mange
forskellige Havdyr. Denne fritsvømmende Gonozoide er,
saa vidt vi ved, enestaaende indenfor Hydroiderne.

Dicoryne conferta voxer næsten altid paa Snegleskaller,
enten tomme eller med levende Snegl eller Eremitkrebs;
hos os findes den hyppigst paa store Buccinum og Nep-
tunea, men er ogsaa almindelig paa Turritella og Aporr-
hais og kan findes paa Skaller af flere andre Snegle.

Udbredt langs Europas Kyster fra Middelhavet til Lo-
foten og Island, paa Dybder fra ca. 10 til 200 m eller noget
mere, hvor Bunden bestaar af Ler eller lerblandet Sand.
I danske Farvande er den meget almindelig, især i Skagerak

og i det nordlige og østlige Kattegat; den er ogsaa taget ad-
skillige Steder i Bælthavet; i Øresund gaar den ned til
lidt Nord for Saltholm, i Storebælt til S. V. for Korsør, i
Lillebælt indtil Ærø. Ogsaa i Limfjorden er den fundet.
Paa den sandede Bund udfor Jyllands Vestkyst er den
sjælden.

4. Perigonimus M. Sars.

Bortset fra den ejendommelige Perigonimus
muscoides, hvis Koloni er en opret, sammensat
Rhizocaulus (se Side 27), danner Arterne af den-
ne Slægt lave, krybende Kolonier, hvis Stammer
højst har een eller to Sidegrene; som Regel sidder
Hydrantherne paa ugrenede Stilke, der udspringer
direkte fra Stolonerne. Gonoforerne sidder enkelt-
vis, aldrig i Klynger, og de har som Regel en
tydelig Stilk. Hos denne Slægt har Hydrantherne
altid et veludviklet Pseudohydrothek (se Side 25),
en Fortsættelse af Stilkens Perisark, der omgiver
den nedre Del af Hydranthet og foroven er fast
forbundet med dettes Epithel, i Modsætning til vir-
kelige Hydrotheker, der altid har en fri øvre Rand;
Pseudohydrotheket har heller ingen fast Form; det
ligger glat omkring Hydranthet, naar dette er fuldt
udstrakt, men naar Hydranthet trækker sig sammen,
kommer Pseudohydrotheket til at ligge i Folder og
Rynker.

Arterne af Slægten Perigonimus trænger i høj Grad
til Revision, og de er vanskelige at bestemme, hvis de
ikke har Gonoforer., En af de danske Arter (P. roseus) har
fastsiddende Gonoforer, de øvrige har frie Meduser (af
Medusefamilien Pandeidæ). Gonoforernes Plads påa Ko-

lonien og Antallet af deres Tentakler er en Hjælp ved
Bestemmelsen.

Oversigt over Arterne.

1. (Kolonien en opret, sammensat Rhizocaulus med

korte Hydranthstilke; frie Meduser med 4
Fenta kiler SE re ST eee RR 5. muscoides.)

Hydranthstilkene, der undertiden er svagt gre-

nede, udgaar fra krybende Stoloner ........

2. Hydranthstilke med rynket Perisark; Gonofø-

rer paa Hydranthstilkene, sjældnere tillige paa

Stolonerne SILAS, Ds SNIK SEP RERERERE SENERE 3:
Hydranthstilke glatte (altid ugrenede); Gono-
forertkunspaåarStolonerne ere 4.

3. Polypper langstilkede (Stilken flere Gange læn-
gere end Hydranthet), ugrenede eiler svagt
grenede, 4—6 mm høje; frie Meduser med
PMNentaklert(encekærtraga) eee l. répens.
Polypper meget smaa, kortstilkede (Stilken ikke
over dobbelt saa lang som Hydranthet), 1—2
mm høje, altid ugrenede, Perisark meget
stærkt rynket; frie Meduser med 4 Tentakler
2. abyssi.
4. Perisark ugennemsigtig, inkrusteret med Sand;
Polypper kortstilkede, ikke over 2 mm høje;
frie Meduser med 2 Tentakler (Halitholus)
3. cirråtus.
(Perisark gennemsigtig, uden Sandskorn; Polyp-
per langstilkede, over 2 mm høje; fastsid-
dendeGonokorern eee ENES 4. råseus).

1. Perigånimus répens (Wright) (Fig. 37 4).

Fra de krybende Stoloner udgaar tynde Polypstilke,
indtil 6 mm lange, ugrenede eller med en enkelt Sidegren,
beklædte med en fint rynket, brun Perisark, hvortil ofte
klæber fine Dyndpartikler. Hydranthet lille, bredt tenfor-
met, med indtil 12 Tentakler i en Kreds omkring Hy-
"dranthets øverste Del; det meget tynde, hyaline Pseudo-
hydrothek naar omtrent til Grunden af Tentaklerne; Hy-
dranthet er hvidligt. Paa hver Polypstilk kan sidde een
eller to Gonoforer paa tydelige Stilke; undertiden er der
ogsaa Gonoforer paa Stolonerne. Gonoforerne er ovale,

temmelig store, og udvikles til frie Meduser (Leuckar-
tiara octona), der ved Løsrivelsen fra Hydroiden har
to modstaaende, meget lange Tentakler; Manubrium og
Tentaklerne er gulbrune, og paa veludviklede Gonoforer
kan man se Tentaklerne ligge oprullede indeni Klokke-
hulen.

NE
LER ET BR

SN
&
AN

» SØNS

Fig. 37. AÅA Perigonimus repens (efter Hincks),
B Perigonimus muscoides (efter Jåderholm).

Voxer hyppigst paa Skaller af levende Mollusker,
især saadanne, der lever paa Lerbund, men kan ogsaa
forekomme paa andet Underlag, f. Ex. ÅAscidier, Hydro-
ider og Krabber; den er f. Ex. meget almindelig paa
Skjoldet af Corystes cassivelaunus, et mærkeligt Opholds-
sted, da denne Krabbe sædvanlig sidder helt nedgravet i
Sandet; der maa være et aabent, vandfyldt Rum omkring
Krabbens Legeme, hvori Hydroiden kan udstrække sine
Hydranther. Særlig almindelig er Hydroiden paa Turri-
tella (især paa dennes Laag), Nucula og Dentalium, men
findes ogsaa hyppigt paa Åporrhais, Buccinum, Chiton m.m.

Arten er vidt udbredt i de tempererede og sydlig-
boreale Egne i Atlanterhavet og Stillehavet; den er meget
almindelig ved de britiske Kyster og overalt i Nordsøen;

P. L. Kramp: Polypdyr. ' 6

desuden fundet ved Færøerne og enkelte Steder ved Norges
Vestkyst indtil Lofoten. Den findes paa Dybder fra ca.
10 m udefter indtil henved 400 m. I danske Farvande er
Hydroiden almindelig udfor Jyllands Vestkyst, i Skagerak
og i den nordlige og østlige Del af Kattegat; derimod er

Fig. 38. A Perigonimus abyssi (efter G. O. Sars), B Perigonimus
cirratus (efter Hartlaub), C Perigonimus roseus (efter Jåderholm).

den ret sjælden i det sydlige Kattegat, og den gaar ikke
ind i Sundet og Bælterne; Medusen er en af de talrigste
Smaagopler i vore Farvande om Efteraaret.

2. Perigåonimus abyssi G. O. Sars (Fig. 38 4).
Fra de krybende Stoloner udgaar ugrenede Polyp-
stilke, indtil 1,5 mm høje, omgivne af en kraftig, mørk-

farvet, stærkt rynket Perisark; Hydranth 0,5 mm langt,
bredt tenformet, med 5—8 Tentakler og med et kraftigt
udviklet, rynket Pseudohydrothek. Gonoforer kortstilkede,
en eller to omtrent midt paa Polypstilken; udvikles til
frie Meduser, der ved Løsrivelsen fra Hydroiden har 4
Tentakler. Den voxne Meduse er ikke kendt.

Voxer som Regel paa Mollusker.

Denne lille Hydroide er hidtil kun fundet paa temme-
lig faa Lokaliteter: Norges Vestkyst fra Stavanger til
Trøondhjemfjord, Bjørneøen, Danmarks Havn i Nordøst-
Grønland, Egedesminde paa Grønlands Vestkyst, og ved
Spitsbergen. Den er endvidere taget udfor Koster i Bohus-
lån, 180 m, paa Nucula nucleus og paa følgende danske
" Lokaliteter: N.V. for Hanstholm, 132 m, paa Diphasia
fallax; N.N.V. for Hanstholm, 70 m, paa Sipho gracilis;
Groves Flak i Kattegat, 23 m, paa Dentalium entale;
Kummelbanke i Kattegat, ca. 35 m, paa den lille Krabbe
Ebalia cranchi. De fleste Findesteder ligger paa Dybder
mellem 100 og 600 m.

3. Perigéånimus cirråtus Hartlaub (Fig. 38 B).

Stolonerne danner et temmelig aabent Netværk, hvor-
fra udgaar korte Polypstilke, ikke over 2 mm høje, der
umærkeligt gaar over i de brede, kølleformede Hydran-
ther; disse har ca. 6 Tentakler. Perisarken er ugennem-
sigtig, inkrusteret med Sand. Gonoforerne udspringer
enkeltvis fra Stolonerne; de er temmelig langstilkede,
pæreformede og udvikler sig til frie Meduser, der ved
Løsrivelsen fra Hydroiden har 2 Tentakler; den frit-
svømmende Meduse er Halitholus cirratus.

Hydroiden er hidtil kun fundet paa to Lokaliteter i
den indre Østersø paa dybt Vand, voxende paa den store
Isopod Chiridothea entomon; men da Medusen er over-
maade almindelig i Østersøen, Bælthavet og Kattegat,
maa ogsaa Hydroiden være almindelig i disse Farvande.

[4. Perigånimus råseus (M. Sars) (Garveia
groenlåndica Levinsen) (Fig. 38 C).
Polypstilkene, der udgaar fra krybende Stoloner, er
indtil 12 mm høje, meget slanke, med næsten glat, gennem-
6=

sigtig Perisark, der fortsættes i et meget tyndt, hyalint
Pseudohydrothek omkring de smaa, kølleformede Hydran-
ther; disse har 6—12 temmelig lange Tentakler. Gono-
forerne udgaar fra Stolonerne; de har en tydelig Stilk,
er meget store, pæreformede eller ovale og har ingen
medusoid Struktur.

Voxer som Regel paa andre Hydroider.

Arten er fundet flere Steder i arktiske Egne og ved
Norges Kyst. Den er almindelig ved Bohuslån (paa Tu-
bularia indivisa) og angives at være taget ved List paa
Øen Sild, men er hidtil ikke fundet paa dansk Omraade.]

[5. Perigånimus muscoides M. Sars (Fig. 37 B).

De krybende Stoloner voxer hist og her op fra Under-
laget som en sammensat Rhizocaulus, bestaaende af mange
Rør; fra disse udspringer de meget kortstilkede, næsten
siddende Hydranther, der er omgivne af tydelige Pseudo-
hydrotheker. De pæreformede, kortstilkede Gonoforer ud-
springer baade fra de paa Underlaget krybende Stoloner
og fra den oprette Rhizocaulus,i men ikke fra Hydranth-
stilkene; de udvikles til frie Meduser med 4 Tentakler,
men den voxne Meduse kendes ikke.

Arten er kun kendt fra Norges Kyst indtil Trondhjem-
fjord, 40—200 m, og fra Gullmarfjord og Kosterfjord i
Bohuslån, 30—100 m.]

6. Fam. Eudendriidæ.

I Modsætning til alle andre athekate Hydroider
er Hydranthernes Mundparti hos denne Familie
ikke kegleformet, men danner et opsvulmet Parti,
adskilt fra den øvrige Del af Hydranthet ved en
Indsnøring; det opsvulmede Parti (Proboscis) er
kugleformet, naar Munden holdes lukket, trompet-
formet, naar Munden er aaben. Der er en enkelt
Tentakelkreds, der sidder paa Hydranthets brede-
ste Del, lige under den omtalte Indsnøring.

Kun 1 Slægt:

1. Eudéndrium Ehrenberg.

Koloni opret, grenet, racemøs (se Side 28),
med simpel eller sammensat Stamme, beklædt
med en kraftig Perisark, der ender brat og uden
Udvidelse ved Grunden af Hydrantherne. Disse
er brede, bægerformede med en Kreds af traad-
formede, som Regel temmelig talrige Tentakler
omkring det tydeligt afsatte kugle- eller trompet-
formede Mundparti. Gonoforerne, der er styloide,
sidder enten i en Kreds "omkring normale eller
reducerede Hydranther eller enkeltvis paa Gre-
nene. De hunlige Gonoforer indeholder kun eet
Æg og har en stærkt krummet Manubrium, der
delvis omslutter Ægget. De hanlige Gonoforer er
ejendommelige ved, at de som Regel bestaar af
flere (2—4) Kamre ovenover hinanden ligesom en
Perlesnor, og hos nogle Arter har de en Gruppe
Nematocyster i den distale Ende. Ejendommeligt
for Eudendrium er ogsaa, at Nematocysterne i
Hydranthernes Tentakler danner tydelige Tvær-
bælter ligesom hos de thekafore Hydroider; hos
en enkelt Art (E. arbuscula) er der et bredt Bælte
af Nematocyster omkring den nederste Del af
Hydranthet.

Oversigt over Arterne.

1. Hydranther med en basal Ringfure, hvorover
et bredt Bælte af store Nematocyster 1. arbuscula
Intet Bælte af Nematocyster paa Hydrantherne 2.
PRS Tamm ens AMIN ETS AE EEN ERE NNE 3.

3. (Stamme øg Grene ringede overalt 2. annulåtum.)

Ringe findes næsten kun ved Grenenes Ud-
spring; (hunlige Gonoforer paa eller under
fuldt udviklede eller mere eller mindre re-
ducerede” POLyDPEer) 1 SE ERE FR KESEE ERE 4.
4. Hanlige Gonoforer paa fuldstændig reducerede
Polypper. Koloni med flere lange, slanke,
usammensatte Stammer med aaben Forgre-
ning udgaaende fra en kort, tyk, sammensat
Hovedstamme Be seere eN 3. ramåsum
Hanlige Gonoforer omkring Basis af fuldt ud-
viklede Hydranther. Koloni med en tyk og
stærkt grenet Hovedstamme, hvis Grene bli-
ver gradvis tyndere (sammensat af færre Rør)
(ER (STS Br eee SER nere Sas AKS MES se 4. råmeum.
5. (Stamme og Grene ringede overalt; Hydranther
med en basal Ringfure. Hanlige Gonoforer
omkring normale Hydranther, hunlige spredt
paa Hydrantherne og deres Stilke .. 6. insigne.)
Ringe findes næsten kun ved Grenenes Ud-
spring. Gonoforer paa reducerede Polypper. .
5. capillåre.

l. Eudéndrium arbuscula Wright (E. wrighti
Hartlaub, E. rigidum Allman) (Fig. 39).

Koloni indtil 6 cm høj, med sammensat Stamme,
stærkt og uregelmæssigt grenet; Perisarken er ringet ved
Grenenes Udspring, ellers glat. Hydranthet har nær ved
sin Grund en Ringfure og lige over denne et bredt, som
Regel meget tydeligt Bælte af store Nematocyster. De
hanlige Gonoforer har to Kamre og en distal Gruppe af
Nematocyster; de sidder i en tæt Klynge omkring en
Polyp, der er reduceret til en lille Knop, paa Enden af
korte Stilke, der udgaar under en ret Vinkel fra Grenene;
hunlige Gonoforer ukendte. Koloniens Perisark er brun
eller mørkt hornfarvet, Hydrantherne hvide eller rødlige.

En udpræget littoral Art, der hyppigst voxer paa Alger,
men dog ogsaa kan findes paa Bryozoer (især Flustra),
Svampe eller Skaller. Den kendes fra Middelhavet, de bri-
tiske Kyster, Færøerne og Norges Kyst indtil Trondhjem-
fjord. I danske Farvande er den paa sine Steder meget
almindelig, især omkring Fanø, i Limfjorden, ved Frede-
rikshavn og i den nordlige Del af Lillebælt; ogsaa fundet

i Storebælt Syd for Sprogø; den er hos os fundet paa
Dybder fra 0 til 28 m. Exemplarer fra Middelfart Sund
blev af Allman beskrevet som en ny Art, E. rigidum.

[2. Eudéndrium annulåtum Norman (Fig. 40 4).

Koloni indtil ca. 10 cm høj, stærkt og uregelmæssigt
grenet, Hovedstammen og de større Grene sammensat af
talrige sammenslyngede Rør,
Grenenes Perisark overalt tæt
og tydeligt ringet. Hydranther
med 16—20 Tentakler. De
hanlige Gonoforer har eet
Kammer og en distal Samling
af Nematocyster; de sidder i
tætte Grupper paa korte hy-
dranthløse Stilke; hunlige
Gonoforer i Klynger omkring
fuldstændig reducerede Po-
lypper.

Arten kendes fra flere
spredte Lokaliteter i de nord-
atlantiske Kystegne, men sy-
nes overalt at være ret sjæl-
den. Den er fundet ved Grøn-
lands Vestkyst, Syd-Island,
Jan Mayen, Murmankysten,
Norges Vestkyst, Shetlands-
øerne, og i Gullmarfjord, Bo-
huslån.]

3. Eudéndrium ramåsum
(FE) (Fig: DØ SE FED: Fig. 39. Hydranth af Euden-
Koloni indtil ca. 15 cm 4rium arbuscula; n Nemato-
høj; fra en kort, tyk, sammen- cystbæltet.
sat Hovedstamme == udgaar
mange, lange, slanke, usammensatte Stammer, der grener
sig stærkt og temmelig regelmæssigt, fjerformet. Den
kastaniebrune Perisark har nogle ringformede Indsnørin-
ger hist og her, særlig ved Sidegrenenes Udspring, men
er ellers glat. De rødlige Hydranther har ca. 20 Tentak-
ler. De hanlige Gonoforer har 2—3 Kamre og en distal
Gruppe af Nematocyster; de sidder omkring fuldstændig

Fig. 40. A Eudendrium annulatum, med Gonoforer (efter Alder);
B Eudendrium ramosum, B! Hydranth, BZ? hanlige, B2 hunlige Go-
noforer (efter Broch); C Eudendrium rameum, C! Gren med Hy-
dranther og hunlige Gonoforer, C? hanlige Gonoforer omkring fuldt
udviklet Hydranth (efter Jåderholm); D Eudendrium capillare, med
hanlige Gonoforer paa helt eller næsten helt reducerede Hydranther.

reducerede Polypper paa korte Grene; de hunlige Gono-
forer er pæreformede og sidder paa eller under Hydran-
ther, der enten er fuldt udviklede eller noget mindre end
de sterile Hydranther,

Naar Gonoforer ikke er til Stede, kan Kolonier af
denne Art som Regel kendes fra den følgende paa For-
greningsmaaden.

Paa Grund af hyppige Forvexlinger med de to nær-
staaende Arter E.rameum (Pallas) og E. racemosum (Ca-
volini) er det ikke muligt med Bestemthed at fastslaa
denne Arts geografiske Udbredelse. Den forekommer hoved-
sagelig i sydligere Farvande, men er dog en enkelt Gang
paavist ved Islands Sydkyst. Den er almindelig ved de
britiske Kyster og angives at forekomme langs hele Norges
Kyst, men dette er næppe rigtigt. I Nordsøen synes den
at være ret almindelig; den er fundet ved Helgoland og
påa de slesvig-holstenske Østersbanker samt adskillige
Steder udfor Jyllands Vestkyst indtil Kandestederne paa
Dybder mellem 13 og 58 m; ogsaa fundet i Kosterfjord,
Bohuslån, 60—90 m. Endvidere er en Koloni med hanlige
Gonoforer taget paa Læsø Trindel i det nordlige Kattegat,
15 m. Fra Kattegat, uden nærmere Stedangivelse, foreligger
desuden en Del store Kolonier, der af Allman fejlagtig er
beskrevet som en ny Art af Slægten Perigonimus, P. multi-
cornis.

4. Eudéndrium råmeum (Pallas) (Fig. 40 C og Fig. 42).

Koloni indtil ca. 20 cm høj, stærkt og uregelmæssigt
grenet; baade Hovedstammen og de større Grene er tykke,
sammensatte og bliver gradvis tyndere udefter; Hoved-
stammen er mørkebrun, de ydre Grene lysere. Smaagre-
nene er ringede ved deres Udspring, ellers er Perisarken
glat. Hydranther rødlige med ca. 20 Tentakler. De hanlige
Gonoforer har 2—4 Kamre og sidder i en Kreds omkring
Grunden af fuldt udviklede Hydranther; hunlige Gonoforer
pæreformede, siddende paa eller under Polypper, der enten
er fuldt udviklede eller mere eller mindre reducerede.

Naar hanlige Gonoforer ikke er til Stede, kan denne
Årt som Regel kendes fra den foregaaende paa Stammens
og Grenenes jævne Aftagen i Tykkelse udefter.

En kosmopolitisk Art, der forekommer baade i Tro-
perne og i højarktiske Egne og lige fra det lave Vand ved
Kysterne ud til betydelige Dybder. Den er ret almindelig
udfor Jyllands Vestkyst og i Skagerak (bl. a. ved Bohuslåns

BX »æ
& 2 > — = mn se
EON == ; å i

RE SE De LEE SSR 7 |
SS ESS

Fig. 42. Eudendrum rameum, Koloni i naturlig Størrelse
(efter Hincks).

Kyst) og er ogsaa fundet enkelte Steder i Kattegat, nemlig
paa Kummelbanken Nordøst for Læsø (28 m) og ved Fre-
derikshavn (23 m); endelig skal den være fundet paa ganske
lavt Vand ved Kiel, men denne Angivelse beror antagelig
paa en Fejlbestemmelse.

5. Eudéndrium capillåre Alder (Fig. 40 D).

Koloni indtil 30 mm høj, uregelmæssigt grenet, Stam-
me og Grene usammensatte, tynde, traadlignende, Stam-
men ikke tykkere end Grenene. Perisarken hornfarvet,
ringet ved Grenenes Udspring, ellers glat. Hydranther
gullige, med 20—30 Tentakler. De hanlige Gonoforer har
2 Kamre og en distal Samling af Nematocyster; de sidder
i en Kreds omkring fuldstændigt reducerede Polypper
(meget sjældent omkring diminutive, ikke helt reducerede
Polypper). De hunlige Gonoforer sidder paa samme Maade.
Kolonierne voxer ofte paa andre Hydroider, men kan ogsaa
forekomme paa Sten og Skaller m. m.

Udbredelsen er næsten kosmopolitisk, men Arten gaar
dog ikke helt op i de højarktiske Egne. Den forvexles let
med E.tenellum Allman, men denne forekommer hoved-
sagelig i arktiske Egne og kan ikke ventes i danske Far-
vande. E. capillare er fundet ved Helgoland og nogle faa
Steder udfor Jyllands Vestkyst og i Skagerak paa Dybder
mellem 53 og 71 m; desuden i Gullmarfjord og ved
Våderøerne i Bohuslån, 30-—100 m. I Kattegat fundet ved
Frederikshavn, 23 m, og nogle Steder i det østlige Katte-
gat, 24—50 m. De smaa, traadfine Kolonier overses let,
saa Årten er maaske mere almindelig i vore Farvande end
hidtil antaget.

[6. Eudéndrium insigne Hincks.

Koloni meget lille, næppe over 10 mm høj, svagt
grenet, Stamme ganske tynd, usammensat; Perisarken helt
”- igennem ringet. Hydrantherne er rødbrune, med ca. 20
Tentakler, og har nær deres Grund en ringformet Fure,
men intet Bælte af Nematocyster. De hanlige Gonoforer
har 2 Kamre og ingen distale Nematocyster og sidder
omkring normale Hydranther; de hunlige Gonoforer sidder
enten paa Hydrantherne eller påa deres Stilke.

Denne uanselige lille Art er kendt fra Syd-England
samt fra Helgoland og de slesvig-holstenske Østersbanker,
men ikke fra de danske Kyster.]

2. Underorden Thecaphéra.

Alle thekafore Hydroider er kolonidannende;
Koloniformen er enten stolonial (krybende eller

en opret Rhizocaulus) eller en monopodial Hy-
drocaulus uden endestillet Hydranth (Axocaulus)
eller en sympodial Hydrocaulus (om disse Beteg-
nelser se Side 27 0.flg.). De to sidstnævnte Kolonifor-
mer findes ikke hos de athekate Hydroider; til
Gengæld er den racemøse Koloniform (monopodial
Hydrocaulus med endestillet Hydranth) ukendt hos
de thekafore. Hydranthernes Tentakler er altid
traadformede, og deres Nematocyster sidder i Tvær-
bælter omkring Tentaklerne i disses hele Længde.
Tentaklerne sidder altid i een Kreds omkring den
øverste Del af Hydranthet; Mundpartiet ovenfor
Tentaklerne er som Regel kegleformet, men hos
Campanulariidæ (og Siliculariidæ, der ikke findes
i danske Farvande) er der en kølleformet Probos-
cis ligesom hos Eudendrium blandt de athekate.
Hydranthernes Mavehule-er hos flere Familier
differentieret i en Formave og den egentlige Mave,
hvori Fordøjelsen foregaar; hos de fleste Slægter
af Sertulariidæ har Hydranthet en abcaulin Blind-
sæk, der tjener som Opbevaringssted for Føden,
men hvori ingen Fordøjelse finder Sted. En anden
Ejendommelighed i Sertulariidernes Anatomi er en
tynd Ektodermlamel, der overtrækker Hydrothekets
Inderside (se nærmere under Familien Sertula-
riidæ).

Det mest karakteristiske hos de thekafore Hy-
droider er Kitinbægeret (Hydrotheket), der helt
eller delvis omslutter Hydranthet (se Side 24). I
Modsætning til det saakaldte Pseudohydrothek hos
Perigonimus har det ægte Hydrothek en fri øvre

Rand og en bestemt, fast og uforanderlig Form,
der er karakteristisk for hver enkelt Art. De for-
skellige Hydrothekformer skal nærmere beskrives
under de enkelte Familier; men til Orientering
ved Bestemmelsen af Familierne hidsættes her en

-… Fig. 43. Typer af Hydrotheker: A Lafoeidæ, B Campanulinidæ,

C Campanulariidæ, D Sertulariidæ, E Haleciidæ, F, G, H Plumu-
lariidæ (n Nematotheker). (Efter Broch).

Række Figurer af Hovedtyperne (Fig. 43). Hos de
fleste Familier kan Hydranthet trække sig helt ind
i Hydrotheket, og dette er undertiden forsynet med
et Laag, der kan lukkes over det indtrukne Hy-
dranth. Hos Plumulariiderne kan Hydrotheket ikke
altid rumme hele det sammentrukne Hydranth, og
hos Haleciiderne er Hydrotheket' en Javitikraves

der kun omslutter den nederste Del af Hydranthet.
Hos nogle Halecium-Arter er denne Krave endda
saa lav, at man ved første Blik kunde tro at have
en athekat Hydroide for sig; men den sympodiale
Koloniform, med tydelig Leddeling af Grenene, vil
strax vise, at dette ikke kan være Tilfældet.

Gonoforerne bæres altid af Blastostyler, som
er indesluttede i Kitinhylstre (Gonotheker), der
ligesom Hydrothekerne er en for de thekafore
Hydroider karakteristisk Dannelse. Gonothekerne
varierer knap saa meget i Form som Hydrothe-
kerne; de er i Reglen ovale eller krukkeformede
og kan være udstyrede med Torne eller andre
Udvæxter eller med Ring- eller Spiralfurer. Som
Regel har Gonotheket en distal Aabning, men hos
nogle Arter af Haleciidæ har det hunlige Gonothek
en Aabning paa den ene Side. Hos en Del Plu-
mulariider sidder Gonothekerne paa, eller er be-
skyttede af, særlige Smaagrene (Phylactogonier),
og hos de fleste Lafoeider er de samlede i meget
tætte Masser paa visse Steder af Kolonien; ellers
sidder de hist og her paa Grene og Stammer eller
påa Stolonerne. Hos adskillige Arter af Campanu-
lariidæ og Campanulinidæ og hos enkelte Lafoeidæ
udvikles Gonoforerne til frie Meduser af Under-
ordenen Leptomedusæ.

Særlige Forsvarsindivider (Nematoforer) findes
hos alle Piumulariider og hos enkelte Medlemmer
af andre Familier. De er enten forsynede med
Nematocyster eller med Klæbeceller, undertiden

med begge Dele. De sidder i særegne smaa Kitin-
hylstre (Nematotheker). Plumulariidernes Nemato-
theker er .skælformede, tragtformede eller flaske-
formede.

Oversigt over Familierne.

1. Hydrotheker radiær-symmetriske (hos nogle
krummede i den nederste Del)............. 2.
Hydrotheker bilateral-symmetriske, altid ustil-
kede, den ene Side i større eller mindre
Udstrækning tilvoxet til Stammen eller Gre-
nen. Koloni altid opret, grenet............. Sk
2. De smaa, lave, ringformede, altid helrandede
Hydrotheker omslutter kun den nederste Del
af Hydrantherne; Hydrotheker ofte flere in-
deni hinanden (Pseudohydrocaulus) SNERRE :
4. Haleciidæ (Side 141).
Hydrothekerne kan fuldstændigt omslutte de
indtrukne "Hydranther 337 ET ERE 3:
3. Hydrothek foroven med et Laag, hyppigst pyra-
mideformet, mangekantet, hos en enkelt Slægt
tagformet ....... 3. Campanulinidæ (Side 128).
Hydrothek uden Laage se se Me ereRR 4.
4. Hydrotheker klokke- eller bægerformede, ofte
med tandet Rand, altid stilkede; Hydranth
med kølle- eller trompetformet Proboscis ;
Gonotheker enke k vis RE SENE SR
1. Campanulariidæ (Side 97).
Hydrotheker rørformede eller langstrakt klokke-
formede, undertiden krummede, altid hel-
randede; Hydranth med kegleformet Mund-
parti; Gonotheker i tætte Masser (Coppinia
ellers capus) ere 2. Lafoeidæ (Side 120).
5. Hydrotheker med vid, aaben Munding uden
Laag, anbragte i en ensidig Række paa Gre-
nene (Hydrocladierne). Nematotheker findes .
5. Plumulariidæ (Side 152).
Hydrothekernes Munding forsynet med et Laag
dannet af en eller flere Klapper; Hydrotheker
hyppigst i to, sjældnere i flere Rækker eller
ien ensidig Zigzagrække. Nematotheker mang-
) FS) UAE EGE SE Eb en BE 6. Sertulariidæ (Side 171).

1. Fam. Campanulariidæ.

Hydrothek regelmæssig klokkeformet, uden Laag,
med glat eller tandet Rand, tydeligt afsat fra Stil-
ken. I Hydrothekets nederste Del er der et lille
Basalkammer, adskilt fra Hydrothekets øvre, større
Del enten ved et tyndt Diafragma eller ved en
ringformet Fortykkelse af Hydrothekets indervæg.
Hydranthet har en kølleformet Proboscis, der, naar
Munden aabnes, antager Trompetform. Hydrothek-
væggen kan hos nogle Arter være stærkt fortyk-
ket, men er i Reglen tynd og hyalin. Gonothe-
kerne er noget større end Hydrothekerne, krukke-
formede og sidder enkeltvis hist og her paa Ko-
lonien. Koloniformen stolonial eller sympodial.

Den kølleformede Proboscis adskiller Campa-
nulariiderne (og den nærstaaende Familie eller
Underfamilie Siliculariidæ) fra alle andre theka-
fore Hydroider; men paa daarligt konserveret
Materiale kan denne Karakter være vanskelig at
se. Blandt de nordiske Hydroidefamilier kan der
imidlertid kun være Tale om Forvexling med visse
Lafoeidæ; hos disse er dog Hydrotheket, selv om
det nærmer sig Klokkeformen, altid meget mere
langstrakt end hos Campanulariiderne, mindst dob-
belt saa langt som bredt og altid helrandet; hos
de faa nordiske Campanulariider, hvor Hydrothe-
kets Længde er over to Gange Bredden, er Hy-
drothekranden forsynet med tydelige Tænder.

Denne Families Inddeling i Slægter er overordentlig
omstridt; i den ældre Litteratur vil man oftest finde den

kønnede Generations Udviklingsform lagt til Grund for
P, L, Kramp: Polypdyr. [ i

Hydroidernes Inddeling i Slægter, og nogle Forfattere
benytter endnu i Hovedsagen dette Princip. Her følges
det af Levinsen angivne Princip, hvorefter der i nordiske
Farvande kun findes nedenstaaende to Slægter:

(y
A

Fig. 44. Længdesnit af Hydrotheker af Campanulariidæ, visende

Hydranthets Tilhæftning. a Campanularia (integra), med ringformet

Fortykkelse af Hydrothekvæggen, men uden Diafragma ; b Lao-

medea geniculata, med Fortykkelse af Diafragma og af Hydrothek-

væggens ene Side; € Laomedea (flexuosa), med tyndt Diafragma.
(Efter Broch).

Oversigt over Slægterne.

Diafragma mangler; Hydrothekvæggen forneden
med en indre ringformet Fortykkelse, hvortil
Hydranthets Basis er fæstet. Hydrothekstilke
udspringer enten fra krybende Stoloner eller
i Kredse fra en opret, sammensat Rhizo-
CASE RAN TER D Eee SA RENEE BENS 1. Campanulåria.
Hydranthets Basis fæstet til et tyndt Diafragma
(hos en enkelt Art kan dette være fortykket
ud imod Periferien, men i saa Fald er ogsaa
Hydrothekvæggen fortykket i hele sin Læng-
de). Koloni opret, grenet, tydelig sympodial,
som Regel monosifon.. ......... 2. Laomedea:

1. Campanulåria (Lamarck).

Til denne Slægt regnedes tidligere (og tildels
endnu) ogsaa en Del Laomedea-Årter med fast-
siddende Gonoforer; paa den anden Side blev de
Årter, hvis Gonoforer udvikles til frie Meduser,
der ved Løsrivelsen har 4 eller 8 Tentakler, ud-
skilt som en egen Slægt, Clytia.

Oversigt over Arterne.

1. Koloni en kraftig, opret, sammensat Rhizocau-
lus, hvorfra de lange Hydrothekstilke udsprin-
ger alsidigt i talrige Kredse. Hydrothekrand
med kraftige, afrundede Tænder. Gonotheker
flaskeformede med temmelig lang Halsdel,
IDE De AASE SR er ASKE STE ed 5. verticillåta.
Koloni krybende,Hydrothekstilke lange og tynde;
Gonotheker udspringer som Regel fra Stolo-

nerne, sjældnere fra Hydrothekstilkene..... 2
2. Hydrothekrand fuldstændig glat, Hydrothek-
væggen undertiden fortykket......... 4. integra.
Hydrothekrand med tydelige Tænder......... 3.

3. Tænderne store, tværs afskaarne og noget ind-
kærvede i Spidsen; fra Mellemrummene mel-
lem Tænderne gaar skarpe Længdekøle ned
adkElydrothekvæggenn ere see KE Se 3. hincksi.
Tænderne afrundede; ingen Længdekøle...... 4.
4. Hydrothek cylindrisk, Tænderne lave, Hydro-
thekstilk i hele sin Længde tydelig spiralsnoet.
Gonotheker flaskeformede, glatte... 2. volubilis.
Hydrothek klokkeformet, Tænderne kraftige, Hy-
drothekstilk hist og her ringet, især foroven
og forneden. Gonotheker ovale, med dybe
Ringfurer; frie Meduser (Phialidium) ..
l. johnståni.

1. Campanulåria johnst&ni Alder (Clytia johnsténi)
(Fig. 45 4).

Hydrothek udpræget klokkeformet, med et temmelig
stort Basalkammer, Længden omtrent 1//>—1'/4 Gange
Mundingens Diameter; Hydrothekranden med 10—16 tem-

100

melig store, trekantede Tænder med afrundede Spidser.
Hydrothekstilke lange og tynde, ringdelte foroven og for-
neden. Hydrotheket kan blive ca. 1 mm langt, men varierer
meget i Størrelse. Gonothekerne sidder som Regel paa
Stolonerne, sjældent paa en Hydrothekstilk; de er kort-
stilkede, ovale, afsmalnende nedefter, tværs afskaarne for-
oven og har talrige dybe Ringfurer. Frie Meduser (Phi-
alidium hemisphæricum).

En meget vidt udbredt Art, som dog ikke føorekom-
mer i arktiske Egne. Den lever hovedsagelig paa temme-
lig lavt Vand, men gaar dog ud til henved 400 Meters
Dybde. Meget almindelig ved de britiske Kyster, ved
Færøerne og ved den sydlige Del af Norges Vestkyst,
men sjælden Nord for Bergen og ved Island. Den fore-
kommer i stor Mængde udfor Jyllands Vestkyst og i
Skagerak, især paa Dybder mellem 20 og 40 m, og findes
her især paa de større Bryozoer (Flustra o.a.) og Hydro-
ider (Hydrallmania falcata, Sertularia cupressina, Tubula-
ria indivisa); i Kattegat og Samsø Bugt, hvor den lige-
ledes er almindelig, voxer den mest paa Alger, især
Rødalger. Dens Udbredelse indefter i vore Farvande stand-
ser ved de nordlige Indgange til Sundet og Bælterne;
dog angives den at være fundet i Kielerbugt.

Koloniens Overvintringsmaade er interessant. i No-
vember eller December (i danske Farvande) knækker Hy-
drothekstilkene over paa Midten, og det levende Væv
(Cønosarken) trækker sig ned i Stolonerne og det neder-
ste af de knækkede Stilke; om Fqraaret genoptages Kolo-
niens Væxt, og de tabte Hydranther og Hydrotheker re-
genereres. Undersøger man en Koloni i Maj Maaned,
vil man ofte kunne se, at Hydrothekerne og den øverste
Halvdel af Stilkene er nydannede (tyndvæggede og rene),
mens Stilkenes nederste Halvdel er fra det foregaaende
Aar (Perisarken er tykkere og mere eller mindre besat
med Urenheder); mellem disse gamle Stilke med re-
genererede Polypper vil man dog ogsaa finde Individer,
hvis Stilke er nydannede helt fræ Grunden, ligesom der
ogsaa fra det gamle Rodnet udvikles nye Stoloner. Senere
anlægges ogsaa Gonotheker, og Meduserne udvikles fra
Juni til Oktober eller November. Af de tidligt klækkede
Medusers Æg fremkommer nye Hydroidekolonier samme
Sommer eller Efteraar.

Ogsaa ved Sommertid kan der foregaa Regeneration
af Hydranther, men det nye Hydranth udvikles i saa

Fig. 45. Al, A2 Hydrothek og Gonothek af Campanularia john-
stoni; B1, B2 Hydrothek og Gonothek af Campanularia volubilis;
C1, C2 Hydrotheker og Gonothek af Campanularia hincksi; DI,
D2 tyndvægget og tykvægget Hydrothek af Campanularia integra.
(A1, A2, Bl, D1 og D2 efter Broch, B2 og C2 efter Hincks,
' C1 efter Jåderholm).

102

Fald i det gamle Hydrothek, som blot faar en ny Mun-
dingsrand, der rager lidt ud over den gamle (Hydrothek-
fornyelse, se Side 44). I denne Henseende forholder C.
johnstoni sig ligesom de-andre Arter af Campanularia.

2. Campanulåria volubilis (Linné) (Fig. 45 B).

Koloni krybende. Hydrothekstilke lange og tynde
(omend af meget varierende Længde) tydeligt spiral-
snoede gennem hele eller Størstedelen af deres Længde,
altid med et tydeligt kugleformet Led lige under Hydro-
theket. Dette er lille (indtil 0,7 mm langt), cylindrisk i
Størstedelen af sin Længde, brat afsmalnende forneden,
Basalkammer meget lille, Mundingen ikke eller. yderst
lidt udvidet. Mundingsranden med 9—13 lave, men tyde-
lige, bredt afrundede Tænder. Hydrothekets Længde om-
trent 2—2'/2 Gange Mundingens Diameter. Gonothekerne
sidder altid paa Stolonerne; de er flaskeformede, med
kort Halsdel, glatte, med en kort, oftest ringet Stilk.
Gonoforerne udvikles ikke til frie Meduser.

Meget talrig i arktiske og nordlig-boreale Egne. Den
gaar ned til de sydlige britiske Kyster og er almindelig
ved Norges Vestkyst. Den voxer mest paa andre Hydro-
ider og forekommer paa Dybder fra 0 til 450 m, men er
dog sjælden paa helt lavt Vand. I danske Farvande er
den taget (paa Hydroider) paa nogle faa Lokaliteter i
Nordsøen og Skagerak: udfor Ringkøbing Fjord (50 m),
Nord for Bulbjerg (71 m), udfor Kandestederne (25 m) og
Nord for Skagen (100 m); desuden er den taget nogle
Gange ved Bohuslån. .

3. Campanulåria hincksi Alder (Fig. 45 C).

Koloni krybende. Hydrothekstilke lange og tynde,
med Antydning af Ringdeling foroven og forneden og
altid med et tydeligt kugleformet Led lige under Hydro-
theket. Hydrotheket er temmelig stort, omtrent 1 mm
langt, klokkeformet eller næsten cylindrisk, brat afsmal-
nende forneden, omtrent dobbelt saa langt som bredt;
Mundingen har 8—14 store Tænder, der er tværs af-
skaarne i Toppen og her har en lille Indbugtning. Fra

103

hvert Mellemrum mellem Tænderne løber en skarp Kant
nedefter næsten til Hydrothekets Grund. Basalkammeret
er lille, Gonothekerne sidder direkte eller paa en ganske
kort Stilk paa Stolonerne; de er store, langstrakt æg-
formede, bredest forneden, og forsynede med Ringfurer.
Gonoforerne udvikles ikke til frie Meduser.

Denne elegante og meget karakteristiske Art har en
fortrinsvis sydlig Udbredelse og gaar vistnok ikke op i
arktiske Egne (Meddelelser om arktiske Forekomster beror
sikkert paa Forvexling med C. groenlandica Levinsen, der
adskiller sig fra C. hinecksi ved at have afrundede Tæn-
der). Den findes ved de britiske Kyster, ved Færøerne
og ved Norges Vestkyst indtil Lofoten; en enkelt Gang
taget ved Islands Sydkyst. Den forekommer fra nogle faa
Meters Dybde til over 800 m, som Regel paa andre Hy-
drøider. I danske Farvande er den taget (paa Hydroider)
flere Steder i Skagerak (61—225 m) samt ved Frederiks-
havn (22 m) og paa Grundene i det østlige Kattegat
(Læsø Trindel, Groves Flak, Fladen, 27—40 m, paa Hy-
droider og paa Delesseria). Ved Bohuslåns Kyst er den
ret almindelig.

4. Campanulåria integra Mac Gillivray (C. caliculåta
Hincks) (Fig. 45 D).

Koloni krybende. Hydrothekstilke snoede eller rin-
gede eller næsten glatte. Hydrothek indtil omtrent 1 mm
langt, af meget varierende Form, tragtformet, klokkefor-
met eller næsten cylindrisk, Mundingen med en skarpt
tegnet, fuldstændig glat Rand, der ofte er lidt udfaldende.
Hydrothekvæggen varierer fra ganske tynd til overordent-
lig tyk. Gonothekerne er med en kort Stilk fæstede til
Stolonerne; de er store, aflangt ovale eller cylindriske,
oftest med en Spiralfure, men undertiden næsten eller
helt glatte. Gonoforerne er eumedusoide og kan under-
tiden løsrive sig som en lille abortiv Meduse (Agastra).

Det fremgaar heraf, at denne Art er i høj Grad va-
riabel; den tykvæggede Form har da ogsaa været udskilt
som en særlig Art, C. caliculata; imidlertid kendes ikke
alene alle Overgangstrin fra ganske tyndvæggede til meget

104

tykvæggede Hydrotheker; men alle disse Overgangstrin
forekommer ofte indenfor en og samme Koloni. Ligeledes
kan Gonotheker med dyb Spiralfure og med helt glat
Væg findes i samme Koloni. Den fuldstændig glatte Hy-
drothekrand adskiller Arten fra alle andre nordiske Arter
af Campanularia. -

Udbredelsen er kosmopolitisk, men Arten er særlig
talrig i arktiske og subarktiske Egne, hvor den hoved-
sagelig forekommer paa temmelig lavt Vand; den kan
dog ogsaa gaa ud paa større Dybder, indtil ca. 450 m.
Den voxer hyppigst paa andre Hydroider eller paa Alger.
Den er hidtil ikke kendt fra den sydlige Del af Nord-
søen, men findes langs hele Norges Kyst og er flere
Gange taget ved Bohuslån (paa Rødalger og Bryozoer).
Paa dansk Omraade er den kun fundet een eneste Gang,
nemlig ved den lille Ø Deget ved Frederikshavn, hvor
en veludviklet Koloni med baade tyndvæggede og tyk-
væggede Hydrotheker fandtes paa en Rødalge paa 4 Meters
Dybde i Juni 1919; skønt Farvandet "ved Frederikshavn
har været indgaaende undersøgt hver Sommer, er det
aldrig lykkedes at genfinde denne Hydroide.

5. Campanulåria verticillåta (Linné) (Fig. 46).

Kolonien er en opret, stift bygget Rhizocaulus med
Hovedstamme og Sidegrene, alle sammensat af flere pa-
rallelt løbende Rør, hvorfra Hydrothekstilkene udspringer
alsidigt i mere eller mindre tydelige Kredse. Hydrothek-
”" stilkene er temmelig lange og tynde, ringede foroven og
forneden. Hydrothek omtrent dobbelt saa langt som bredt,
næsten cylindrisk i de øverste %”3, henved 1 mm langt;
Mundingen med 10—14 afrundede Tænder; Basalkammer
lille. Gonothekerne sidder spredt paa Stamme og Grene;
de er meget kortstilkede, glatte, flaskeformede, bredt af-
rundede forneden og med en temmelig lang, smal Hals-
del foroven; Gonoforer fastsiddende.

De paa det faste Underlag krybende Stoloner, hvorfra
de sammensatte Stammer udgaar, kan undertiden ogsaa
direkte bære nogle Hydrotheker og Gonotheker; det samme
gælder ganske unge Kolonier, der endnu ikke har ud-

105

viklet oprette Stammer. Saadanne unge Kolonier kan minde

om Campanularia johnstoni, men kan kendes fra denne
paa Hydrothekernes mere cylindriske Form og lille Api-
kalkammer og, hvis Gonotheker er til Stede, tillige ved
disses Form.

Fig. 46. Campanularia verticillata; a Koloni i naturlig Størrelse;
b Del af Stammen med Hydrotheker og Gonotheker; c Hydrothek.
(Efter Broch).

Udbredelsen er nordlig-boreal, cirkumpolar. Ved Eu-
ropas Kyster gaar Arten mod Syd til Biscayabugten; den
er meget almindelig ved de britiske Kyster og ved Island
og Norge; den forekommer fra nogle faa Meters Dybde
til ca. 600 m, men er mest almindelig paa Mellemdybderne.
Underlaget er som Regel Sten eller Skaller. I danske
Farvande er den almindelig i Nordsøen, Skagerak, Katte-
gat og Samsø Bugt, og den er taget ved Strib og i
Langelandsbælt.

106

2. Laomedéa Lamouroux.

Adskiller sig fra Campanularia ved at have
oprette, tydeligt sympodiale Kolonier, og ved at
Hydrotheket er forsynet med et typisk Diafragma,
der som Regel er ganske tyndt, hvorimod der ikke
er nogen ringformet Fortykkelse af Hydrothekets
Indervæg. En saadan Fortykkelse kan vel synes
at være til Stede hos Laomedea geniculata, men
dette hidrører fra, at hele Hydrothekvæggen og
tillige Diafragma er mere eller mindre stærkt for-
tykket; den oprette, sympodiale Koloni viser i
hvert Fald strax, at Arten ikke er en Campanu-
laria, saaledes som denne Slægt her er defineret.

Slægten Laomedea har tidligere været (og bliver af
nogle Forfattere endnu) delt i flere Slægter. Af de her-
omhandlede Arter regnedes L. flexuosa og neglecta, der
har fastsiddende Gonoforer, til Slægten Campanularia.
Hos L. gracilis, loveni og hyalina er Gonoforerne ligeledes
fastsiddende, men de er i Stand til at strække sig ud af
Gonotheket og atter trække sig ind deri; de er crypto-
medusoide og forsynede med rudimentære Tentakler, og
Larveudviklingen foregaar inden i de hunlige Gonoforer;
disse Årter sammenfattedes i en Slægt, Gonothyræa. Frie
Meduser med 16 eller flere Tentakler (Obelia) udvikles
hos L. geniculata, dichotoma og longissima, som derfor
regnedes til en særlig Slægt, Obelia. Hertil regnedes ogsaa
L. gelatinosa og plicata, indtil man opdagede, at de ikke
har frie Meduser; paa Grund af den sammensatte Stamme
har disse to Arter senere været udskilt som en Slægt,
Obelaria. i

Flere af Arterne er saa karakteristiske, at de ikke
let forvexles med andre, men for nogle Arters Vedkom-
mende kan Bestemmelsen dog være vanskelig, især naar
Gonotheker ikke er til Stede. En omhyggelig Undersøgelse

107

navnlig af Hydrothekranden, er i hvert Fald nødvendig.
Hos Årter, hvor Randen er glat, kan den undertiden paa
Grund af Slid eller Urenheder faa et flosset Udseende,
og hos L. dichotoma og longissima, hvor Randen normalt
er. tydelig tunget eller bugtet, er den undertiden næsten
glat. I Praxis er det ofte en Hjælp at benytte Koloniens
Forgreningsmaade ved Bestemmelsen.

Oversigt over Arterne.

IMR Stamme sammensat 5 DT as SS SSR ERE Pa,
Sfammesusammensat 5 To, or RE 3
2. Hydrothekrand med tydelige tværsafskaarne
ænderne sa MEE ERR 4. gelatindsa.
Elvcdnofkekrands ala ER 5. plicåta.
3. Hydrothekrand med tydelige spidse eller tværs-
afskaarmerkænderes re 1 ES SER MENS SR 4.
Hydrothekrand glat eller svagt bugtet eller med
alminde der hænde Es rr EN Aa es ER il

4. Hydrothekrand med lange, spidse Tænder; Hy-
drøthek langstrakt og smalt; Koloni svagt
grenet, med lange Hydrothekstilke. De stil-
kede, medusoide Gonoforer kan strække sig

UdkakkGonotheke tr Se SE Se 6. gråcilis.
Hydrothekrand med lave, tværsafskaarne Tæn-
USR SE ERE EEN ORE Sy

5. Groft byggede Kolonier; Hydrothek højst to
Gange saa langt som bredt. Medusoide Gono-
forer, der kan strække sig ud af Gonothe-

KEEP SES SE SNE ME SEES ETON ale SNE RE DE: T. lovéni.
Fint byggede Kolonier; Hydrothek mere end
foRCcianselsaaklangtsomebre dre een 6.

6. Koloni stærkt grenet, med lange, slanke Grene;
Hydrothekstilke temmelig korte. Medusoide
Gonoforer, der kan strække sig ud af Gono-
UNDRE EET USE NEED SSR GE SENE GE 8. hyalina.

Koloni lille, med meget spinkel, regelmæssigt

zigzagformet Stamme, ugrenet eller med gan-

ske faa Sidegrene. Gonoforer ikke medusoide,

kan ikke strække sig ud af Gonotheket.....
9. neglécta.

T. Perisarken i Stammens Led mere eller mindre
stærkt fortykket paa den ene Side under Hy-
drothekstilkene. Hydrothekrand helt glat, Hy-
drothekvæggen ofte fortykket, især paa den

108

abcauline Side. Gonothek med en kort, smal,
rørformet Endedel. Frie Meduser (Obelia) .

1. geniculåta.

Perisarken i Stammens Led uden særlige For-
tykkelser; SIRES RAE 5 SETT BENDER NEN NESS ESSRONSNE 8.

8. Hydrothekrand med lave, bredt afrundede Tun-

ger (ofte utydelige); fra Mellemrummene mel-

lem disse udgaar lave Længdekøle ned ad

Hydrothekvæggen, Hydrothekets øverste Del

derfor i Tværsnit mangekantet. Koloniens

Hovedstamme ikke særlig udpræget og ikke

mørkebrun. Gonothek med smal, rørformet

Endedel. Frie Meduser (Obelia). 2. dichot&ma.

Hydrothek i Tværsnit kredsrundt, ikke kantet .. 9.

9. Hydrothekrand bugtet eller næsten glat. Koloni
langstrakt, med en stærkt udpræget, tynd,
zigzagformet, mørkebrun Hovedstamme med
slanke Sidegrene. Gonothek med smal, rør-
formet Endedel. Frie Meduser (Obelia)...

3. longissima.
Hydrothekrand helt glat. Koloni lav, robust,
buskagtig, Hovedstamme ikke stærkt udpræget
og ikke mørkebrun. Gonothek bredt afskaaret
foroven, uden halsagtig Endedel; fastsiddende
Gonoforer ii ol ES RE tt NERE TE 10. flexudsa.

1. Laomedéa geniculåta (Linné) (Obélia geniculåta
Allman) (Fig. 47).

Koloni sjældent over 3—4 cm høj. Stamme zigzag-
formet, undertiden svagt grenet. Hvert af Stammens Led
er bredere foroven end forneden, og Perisarken har en
tydelig, omend meget variabel Fortykkelse, der er særlig
udpræget paa den ene Side under det distale Fremspring
(Apofysen), der bærer Hydrotheket. Hydrothekstilkene er
korte, ringede. Hydrotheket er tragtformet med svagt udad-
buede Sider, Længden kun lidt større end Mundingens
Diameter. Mundingsranden er glat, Basalkammeret stort,
Diafragma oftest tykkere i Yderranden end paa Midten.
Hydrothekets abcauline Væg er næsten altid tykkere end
den adcauline; ofte er baade Hydrothekvæggen og Dia-
fragma meget tykke, men i denne Henseende varierer
Årten stærkt og uden Hensyn til Voxeplads. Reglen er,

109

at naar Perisarken i Stammens Led er tyk, er ogsaa Hy-
drothekvæggene tykke. Gonothekerne sidder paa korte,
ringede Stilke paa Apofyserne ved Siden af Hydrothekerne;
de er betydelig større end Hydrothekerne, langstrakte,
jævnt bredere opefter, med en stærkt indsnævret, kort,
cylindrisk Endedel. I hvert
Gonothek udvikles et stort
Antal Meduser, der ved Klæk-
ningen har 16—24 Tentakler
og 8 Randblærer (Obelia).
Selv paa de slankeste Ko-
lonier er Fortykkelsen af Peri-
;. sarken under Apofysen i Stam-
mens Led saa tydelig, at Arten
ikke kan forvexles med nogen
anden.

Årten er næsten kosmo-
politisk, dog sjælden i arktiske :
Egne, meget talrig næsten Fig. 47. Laomedea geniculata,
overalt ved Europas Kyster. for at vise Variationen i For-
Den lever kun paa lavt Vand tykkelsen af Kitinen i Hydro-
og voxer mest paa Laminaria thekerne og i Stammens In-
eller andre Alger; paa Sand- ternodier. (Efter Sæmundsson).
bunden i Nordsøen, hvor Al-
ger er sjældne, er Hydroiden yderst almindelig paa de
store Mosdyrkolonier, især Flustra foliacea. Det er desuden
en af de Hydroider, der hyppigst træffes paa omkring-
drivende Genstande som Blæretang, Drivtømmer, Slagger
0. s. v. Laomedea geniculata er en af de almindeligste
Hydroider ved alle de danske Kyster; den gaar helt ned
i den vestlige Østersø og skal ogsaa være fundet ved
Visby og Stockholm.

: I Mørke kan Laomedea geniculata udsende et meget
stærkt fosforagtigt Lys. Hvis man ved Nattetid gaar langs
Stranden og kommer til at røre ved en nylig opskyllet
Tangplante, der er bevoxet med denne Hydroide, over-
raskes man ved at se et voldsom stærkt, hurtigt glimtende
Lys; tager man Tangplanten op, kan man se, at. hver
eneste af Hydroidekoloniens Stammer udsender hurtigt
paa hinanden følgende Blink, der løber opad fra Stammens
Grund til dens Top og ud i alle, Hydrantherne. Efter

110

nogen Tids Forløb hører Lysblinkene op, men ved fornyet
Irritation begynder de igen.

2. Laomedéa dichot&ma (Linné) (Obélia dichotéoma
Hincks) (Fig. 48 A og 49 4).

Kolonien, der kan opnaa en Højde af ca. 8 cm, er
slankt bygget, stærkt og uregelmæssigt grenet, med tynd,
næsten lige Hovedstamme og mange Sidegrene, af hvilke
de nederste ofte er næsten lige saa lange som Hoved-
stammen; Internodierne (Stammens og Grenenes Led) er
tydeligt ringede ved deres Grund. Hydrothekstiike tem-
melig korte, ringede. Hydrothek tragtformet til klokkefor-
met, Længden kun lidt større end Mundingens Diameter.
Mundingsranden er undertiden næsten glat, men har som
Regel ca. 14—16 ganske lave, brede, afrundede Tunger;
det mest karakteristiske ved Arten er, at Hydrothekets
øvre Del i Tværsnit er mangekantet, idet et Antal lave
Længdekøle løber fra Mundingsranden (fra Mellemrum-
mene mellem Randens Tunger) et kortere eller længere
Stykke ned ad Hydrothekets. Ydervæg; de ses i Reglen
tydeligt, naar man, under Mikroskopet, med en Naal for-
sigtigt løfter Hydrotheket op, saa det netop berører Over-
fladen af den Vædske, hvori det ligger. Gonotheker og de
deri udviklede Meduser som hos L. geniculata.

L.dichotoma har ofte været forvexlet med L.longissima,
og selv om typisk udviklede Kolonier af de to Arter er
ret forskellige i Henseende til Forgreningsmaade, er en
omhyggelig Undersøgelse af Hydrothekerne nødvendig for
en sikker Bestemmelse.

Årten har en meget vid Udbredelse og forekommer
ved hele Europas Kyst fra Middelhavet til Polarkysten;
er dog ikke fundet ved Island. Den forekommer lige fra
Strandkanten ud til godt 100 Meters Dybde; voxer hyppigst
paa Skaller af levende Mollusker, især Snegle, men findes
ogsaa ofte paa Alger, Hydroider, Søpunge, Krabber etc.
Den er almindelig ved de britiske Kyster og overalt i
Nordsøen; ogsaa i danske Farvande er den almindelig
næsten overalt indtil det sydlige Kattegat; den er hidtil

111

SNYM

ENG

NÆRSS/ Å ”
SY LÅ

Fig. 48. A, B Kolonier i naturlig Størrelse af: A Laomedea dicho-

toma, B Laomedea longissima (efter Hincks). C Laomedea plicata,

Del af Koloni fra Hellebæk; a7—a2, bl1—b2 o. s. v. nedløbende
i Stoloner.

112

ikke fundet i Lillebælt, men i Storebælt er den taget ved
Langelands Nordspids og i Øresund indtil Syd for Saltholm.

3. Laomedéa longissima (Pallas) (Obélia longissima
Hincks, flabellåta Hincks) (Fig. 48 B og 49 B).

Koloni meget langstråkt, indtil ca. 30 cm høj eller
mere, med en tydelig gennemløbende Hovedstamme, hvis
Led er lange og tynde og af en mørkebrun eller næsten
sort Farve; fra Hovedstammen udgaar talrige stærkt for-
grenede Sidegrene, der alle er betydelig kortere end Ho-
vedstammen; hvert Internodium i saavel Stammen som
Grenene har en Række ringformede Indsnøringer forneden.
Hydrothekstilke temmelig korte, ringede. Hydrothek tragt-
formet til klokkeformet, Længden ca. 1'/» Gange Mun-
dingens Diameter; Mundingsrand mere eller mindre bugtet,
undertiden saa stærkt, at man kan tale om lave, afrundede
Tænder (aldrig tværs afskaarne som hos nogle af de føl-
gende Arter), undertiden næsten glat; Hydrothek i Tvær-
snit kredsrundt, ikke kantet. Gonotheker og de deri udvik-
lede Meduser som hos de to foregaaende Arter.

Den tydeligt udprægede, mørkebrune Hovedstamme
er et godt Kendetegn paa denne Art; unge Kolonier kan
dog minde om L.dichotoma, men kendes fra denne paa,
at Hydrothekerne ikke er kantede. Den glatrandede Form
har været opfattet som en egen Art, flabellata; fra L.flexuosa
kendes denne Form let ved, at Stammens og Grenenes
Led er meget længere og tyndere; desuden er den glatte
Hydrothekrand hos flexuosa mere klart og skarpt tegnet;
naar Gonotheker er til Stede, kan de to Arter ikke forvexles.

L.longissima er kosmopolitisk; den forekommer fra
lavt Vand ud til noget over 100 Meters Dybde, og voxer
mest paa Sten og Skaller, men kan dog ogsaa findes paa
Alger, Hydroider m. m. Den er er en af de almindeligste
Hydroider udfor Jyllands Vestkyst; ogsaa hyppig i Skagerak
og Kattegat og desuden fundet i Lillebælt ved Fænø og i
Storebælt Sydvest for Korsør, derimod ikke i Øresund
Syd for Helsingør.

Fig. 49. A Laomedea dichotoma, B Laomedea longissima (med
Gonothek), C Laomedea gelatinosåp D Laomedea gracilis, E Lao-
medea neglecta. (B efter Broch, A, C, D og E -efter Jåderholm).

P. L. Kramp: Polypdyr. 8

114

4. Laomedéa gelatinésa (Pallas) (Obélia gelatindsa
Hincks, Obelåria gelatinåsa Hartlaub) (Fig. 49 C).

Koloni indtil ca. 25 cm høj, meget stærkt grenet,
med alsidigt stillede, stærkt udspærrede Grene, under-
tiden bred, busklignende (med lange, uregelmæssigt an-
bragte Sidegrene), undertiden langstrakt (med gennem-
løbende Hovedstamme og ret korte Sidegrene). Hoved-
stammen og de større Grene er sammensatte, bestaaende
af en primær, sympodial Axe, hvis Internodier er ringede
forneden, og hvorfra Hydrotheker og Gonotheker udgaar,
og et større Antal Rør, der ikke bærer Polypper, men
maa opfattes som Stoloner, der udspringer hist og her
fra den primære Axe og løber langs denne, dels opefter,
dels nedefter; disse Rør er særlig talrige i Koloniens
nederste Del, hvor Stammen derfor er tykkest, og mangler
i Grenenes yderste Dele, som altsaa er monosifone. Hy-
drothekstilke ringede; Hydrothek lille, næppe "/> mm langt,
klokkeformet, Længden omtrent 1//> Gange Mundingens
Diameter; Randen med ca. 12 tydelige Tænder, der for-
oven er tværs afskaarne og som Regel har en lille Ind-
kærvning midt i den frie Rand. Gonothek med en kort,
ringet Stilk, langstrakt, smalt forneden, bredt foroven,
Mundingen noget indsnævret, oftest Daa en kort kegle-
formet eller cylindrisk Hals. Fastsiddende Gonoforer.

Denne Hydroide har et saa karakteristisk Udseende,
at den ikke let forvexles med nogen anden.

Årten har en ret vid Udbredelse, men gaar ikke op
i arktiske Egne; den forekommer hovedsagelig paa lavt
Vand og taaler stærke Svingninger af Vandets Saltholdig-
hed; de største og yppigste Kolonier findes netop, hvor
Saltholdigheden undertiden falder stærkt, men dog ikke
hvor den til Stadighed er lav; Arten findes derfor ofte i
Flodmundinger, og paa Klippekyster kan den være meget
talrig i Tidevandspytter, hvor Havvandet undertiden op-
spædes med Regnvand. Ved danske Kyster er den stedvis
meget almindelig. Den er fundet ved Nordby paa Fanø;
da Ringkøbing Fjord havde sit Udløb ved Nymindegab,
fandtes kæmpemæssige Kolonier af L. gelatinosa i Mængde
i Nymindestrømmen, men ikke inde i selve Fjorden. I

isks

Limfjorden er den paa sine Steder meget almindelig, og
ligeledes i den midterste Del af Randers Fjord. Endvidere
er den fundet i Frederikshavns Havn og flere Steder i
Samsø Bugt. I Bælterne er den hidtil ikke fundet, men
den angives at forekomme ved Travemunde.

5. Laomedéa plicåta (Hincks) (Obélia plicåta Hincks)
(Fig. 48 C).

Koloni indtil ca. 10 cm høj, Stamme og større Grene
sammensat paa samme Maade som hos L. gelatinosa,
fra hvilken denne Art adskiller sig ved at Hydrothek-
randen er fuldstændig glat.

L. plicata er kun fundet faa Steder: Shetlandsøerne,
Great Cumbray i Skotland, Puget Sound paa Amerikas
Vestkyst, og to Steder i Alaska. To smaa Kolonier er
taget ved Hellebæk, 20—30 m.

6. Laomedéa gråcilis M. Sars (Gonothyræa gråcilis
Hincks) (Fig. 49 D).

Koloni lille og spinkel, sparsomt grenet, Hydrothek-
stilke lange og tynde, ringede ved deres Udspring og lige
under Hydrothekerne. Hydrothek ca. 1 mm langt, 2—3
Gange saa langt som bredt, meget hyalint; Mundingsrand
med 7—14 lange, spidse Tænder, der i Reglen er lidt
skæve. Gonotheker paa korte, ringede Stilke, langstrakt
ovale, bredt afskaarne foroven, uden distal Halsdel. Gono-
forerne er cryptomedusoide, med en Kreds af smaa Ten-
takler i den distale Ende; de kan strække sig ud af
Gonotheket og atter trække sig ind deri.

En sydlig Årt, der foruden ved New England findes
i Middelhavet, ved Vesteuropas Kyster og ved Færøerne
og det sydvestlige Island; den er sjælden ved det nordlige
Norge, men almindelig ved de britiske Kyster. Den gaar
ud til omtrent. 200 Meters Dybde. men er dog alminde-
ligst paa lavere Vand; voxer mest paa andre Hydroider,
men findes ogsaa paa Balaner, Ascidier, Alger m. m.
Ved Danmarks Kyster er den ret almindelig, baade i
Nordsøen, Skagerak og Kattegat, og den er taget i Store-
bælt Sydvest for Korsør.

116

T. Laomedéa lovéni Allman (Gonothyræa lovéni
Allman) (Fig. 50 B).
Koloni sjældent over ca, 3 cm høj, svagt grenet, af
et noget robust Udseende; Stammen noget zigzagbøjet,

Fig. 50. AÅ Laomedea flexuosa, tegnet efter levende Exemplar;

øverst et. Hydranth med udstrakte Tentakler i deres naturlige

Stilling, de øvrige Hydranther udeladt; desuden to Gonotheker,

det ene fyldt med Gonoforer, det andet delvis udtømt. B Lao-

medea loveni, a Hydrothek (efter Broch), b Gonothek med ud-
strakte Gonoforer (efter Allman).

Internodierne ringede forneden. Hydrothekstilke temmelig
korte, ringede. Hydrothek dybt klokkeformet, 1'/2—2 Gange
saa langt som bredt, Mundingen med ca. 10 korte, men
tydelige, tværs afskaarne Tænder. Gonotheker temmelig
korte, bredt afskaarne foroven; de cryptomedusoide Gono-

117

forer har talrige smaa Tentakler, og kan strække sig ud
af Gonotheket.

Kendes fra L. hyalina og neglecta paa Koloniens
langt mere robuste Udseende og paa, at Hydrothekerne
ikke er over dobbelt saa lange som brede. Desuden er
den, i Modsætning til L. hyalina, udpræget littoral.

Arten har sin Hovedudbredelse i boreale Egne påa
begge Sider af Atlanterhavet; fra Amerika gaar den op til
den nordlige Del af Grønlands Vestkyst, og ved Europas
Kyster er den udbredt fra Middelhavet til det Hvide Hav.
Den findes fra Tidevandszonen til nogle faa Meters Dybde
og voxer dels paa Sten og Klipper, dels paa Alger (navn-
lig Fucaceer) eller Zostera, eller paa levende Blaamuslin-
ger. Naar undtages de sandede Strandbredder uden Sten
eller Vegetation, er den meget almindelig ved alle Dan-
marks Kyster, ogsaa inde i Fjordene, og i Østersøen
gaar den helt ind til den Finske Bugt.

8. Laomedéa hyalina (Hincks) (Gonothyræa hyalina
Hincks) (Fig. 51).

Koloni indtil ca. 10 cm høj, stærkt grenet, uden tyde-
lig Hovedstamme, men med talrige lange, slanke Grene
med lange, tynde Internodier, der er ringede forneden;
hele Kolonien er, trods den stærke Forgrening, af et
meget fint og elegant Udseende. De større Grene er
som Regel lysebrune, de fine Endegrene derimod ganske
farveløse og hyaline, Hydrothekstilke korte, ringede.

Hydrothek langstrakt klokkeformet eller næsten cylin-
drisk i den øverste Del, jævnt afsmalnende nedefter, Læng-
den 2—3 Gange Mundingens Diameter; Hydrothekmun-
dingen med ca. 12 lave Tænder, der er tværs afskaarne
foroven og med en ganske lille Indbugtning midt paa
den frie Rand; fra den lille Indbugtning gaar en svag
Længdefure ned ad Hydrothekvæggen; i Tvivlstilfælde
er disse Længdefurer et godt Middel til at skelne denne
Art fra L. loveni og neglecta. Gonothekerne har en kort,
ringet Stilk og er bredt afskaarne foroven, uden Halsdel;
de cryptomedusoide Gonoforer kan strække sig ud af
Gonotheket.

118

En nordlig Art, vidt udbredt og meget almindelig i
arktiske og subarktiske Egne, temmelig sjælden ved de
britiske Kyster og ved den sydlige Del af Norges Vest-
kyst. Den gaar ud til ca. 500 Meters Dybde, men er dog
almindeligst paa noget lavere Vand, findes dog sjældent

LÅ

ro ——— >
AI | 7
SEE N /)//ØGE

Fig. 51. Laomedea hyalina, a Gren med Hydrotheker og Gono-
theker, disse med udstrakte Gonoforer (efter Stechow); b Hydro-
thek, stærkere forstørret (efter Broch).

paa mindre end 15—20 m. Voxer mest paa andre Hydro:
ider, men findes ogsaa paa Balaner, Ormerør m. m. og
ret hyppigt paa Søpunge. I danske Farvande er den ikke
sjælden paa Dybder over 20 m, især udfor Jyllands Vest-
kyst og i Skagerak, men den er ogsaa taget nogle Steder
i Kattegat og i Bælternes dybe Render.

9. Laomedéa neglécta Alder (Campanulåria neglécta
Hincks) (Fig, 49 E).

Koloni ganske lille, næppe 1 cm høj, med en traad-

fin, zigzagbøjet Stamme bestaaende af lange, tynde Inter-

119

nodier, der er ringede ved deres Grund. Hydrothekstilke
forholdsvis lange, ringede. Hydrothek ca. ”/2 mm langt,
mere end dobbelt saa langt som bredt, Hydrothekranden
med ca. 10 lave, tværsafskaarne Tænder, lidt indkærvede i
Toppen. Hydrothekvæggen glat, uden Længdefurer. Gono-
thek pæreformet, paa en kort, ringet Stilk, bredt afskaaret
foroven; Gonoforerne kan ikke strække sig ud af Gono-
theket.

Denne Hydroide er saa lidet iøjnefaldende, at den let
overses, og desuden har den sikkert ofte været forvexlet
med andre Arter; dens Udbredelse er derfor kun ufuld-
stændig kendt. Som Findesteder angives Nordamerikas
Østkyst, Middelhavet, Frankrig, Englands og Irlands
Kyster, hvor den skal være almindelig paa Sten, Hydro-
ider m. m. fra Tidevandszonen udefter. Den er endvidere
taget ved Bohuslåns Kyst og i Lillebælt.

10. Laomedéa flexu6sa Alder (Campanulåria flexubsa
Hincks) (Fig. 50 4).

Koloni indtil 3 eller 4 cm høj, uregelmæssigt grenet,
med svagt zigzagbøjede Stammer og Grene; Internodier
temmelig korte, ringede i større eller mindre Udstræk-
ning. Hydrothekstilke ringede. Hydrothek ca. "/> mm langt,
Længden 1—1'/» Gange Mundingens Diameter, klokke-
formet, Basalkammer temmelig stort. Hydrothekrand fuld-
stændig glat, næsten altid tydelig og skarpt tegnet, under-
tiden lidt udfaldende. Gonotheker paa korte ringede Stilke,
meget store, langstrakt ovale, tværs afskaarne foroven,
uden Hals; indeholder talrige Gonoforer, de hanlige sty-
loide, de hunlige heteromedusoide.

Ved den korte, noget robuste Væxt og de lave, brede,
glatrandede Hydrotheker kan denne Årt minde om L.
geniculata, men kendes let fra denne ved at Internodierne
mangler Perisarkfortykkelse under Apofyserne, og ved at
Hydrotekvæggen er tynd overalt, samt ved Formen af
Gonothekerne, naar saadanne er til Stede.

En overordentlig almindelig Art ved Europas boreale
Kyster; udbredt mod Syd til Middelhavet, mod Nord til

120.

Lofoten og det sydvestlige Island; ogsaa fundet ved Nord-
amerikas Østkyst og ved den sydlige Del af Grønlands
Vestkyst. Det er en udpræget littoral Art, der væsentligst
forekommer i Tidevandszonen og kun gaar ud til ganske
faa Meters Dybde. Den danner tætte Bevoxninger paa
Sten og Bolværker og paa de littorale Alger (især Fuca-
ceer). og Zostera; sidder ogsaa hyppigt paa Blaamuslinger.
Hvor passende Underlag findes, er den meget talrig ved
de danske Kyster, og den gaar langt ind i Østersøen.

2. Fam. Lafoeidæ.

Hydrotheker dybt klokkeformede eller rørfor-
mede, med eller uden Stilk; Diafragma mangler
som Regel; Hydrothekranden altid glat og uden
Laag (hos en enkelt arktisk Form kan dog den
øverste Del af Hydrothekvæggens ene Side foldes
ind over Mundingen). Hydranth med kegleformet
Mundparti. Gonotheker (hos alle de nordiske Arter)
samlede i tætte Masser paa visse Dele af Kolonien.
Koloniformen stolonial eller sympodial.

Gonothekerne er ofte helt sammenvoxede til en
kompakt Masse; i saa Fald sidder der mellem Go-
nothekerne et stort Antal ejendommelige, lange,
tynde, rørformede Hydrotheker, der rager op over
Gonothekerne og oftest er stærkt krummede; en
saadan Dannelse kaldes en Coppinia (Fig. 52 D)
og opfattedes tidligere som en særlig Hydroide-
slægt, indtil dens Samhørighed med forskellige La-
foeidearter blev opdaget. En Samling af Gono-
theker, der vel staar tæt sammen, men ikke er
sammenvoxede, og hvor der ikke sidder særlige
lange, rørformede Hydrotheker imellem dem, kal-
des. Scapus. Hos flere "Arter er det.paaviskrat

121

Coppinia'en er hermafroditisk, saaledes at nogle
af dens Gonotheker indeholder hanlige, andre hun-
lige Gonoforer. Frie Meduser udvikles hos nogle
faa Slægter, som dog ikke er repræsenterede i
danske Farvande.

Det er ovenfor omtalt (Side 97), hvorledes man i
Tvivlstilfælde kan kende Lafoeider fra Campanulariider.

Oversigt over Slægterne.

1. Hydrothek rørformet, stærkt krummet, uden
Stilk, den ene Side forneden sammenhæng-
ende med Stolonen, den øvre Del fri, op-
SELDE MLS EGE AES ENS E NE DJAD 2.

Hydrothek helt frit, langstrakt klokkeformet eller
rørformet, ikke stærkt krummet, som Regel
MENTE SES FLE ES ret SE UT ESME 3.

2 KCOIONE krybende SEER TE SEE PEREMEKE Ut

Koloni en opret Rhizocaulus bestaaende af
mange Rør, af hvilke kun det centrale bærer
Hydrotheker, hvis udadkrummede frie Ende-
del rager ud mellem de perifere Rør.......

3. Grammåria.

3. (Koloni en opret, fjerformet, sympodial Hydro-
caulus med sammensat Stamme; Hydrotheker
regelmæssigt alternerende paa Grenene, med
kort Stilk uden tydelig Spiralsnoning; Dia-
fracmoammersettiydelet eee 4. Lictorélla.)

Koloni krybende eller en opret, uregelmæssigt
grenet, sammensat Rhizocaulus; Diafragma
mangler eller er meget tyndt og utydeligt...

is LAKØGEL

1. Lafoea Lamouroux.

Kolonien enten krybende eller en opret, sam-
mensat Rhizocaulus, hvori alle Rørene kan bære
Hydrotheker; begge Koloniformer kan optræde hos
samme Art. De langstrakt klokkeformede eller rør-
formede Hydrotheker er næsten altid lidt skæve;

122

de har som Regel en tydelig, spiralsnoet Stilk,
men er undertiden kun skilt fra Stolonen ved en
svag Indsnøring. Diafragma mangler. Gonothekerne
er samlede i en typisk Coppinia med stærkt krum-
mede rørformede Hydrotheker.

Fig. 52. A, B, C Hydrotheker af: A Lafoea dumosa, B Lafoea
gracillima, C Lafoea fruticosa; D Coppinia af Lafoea fruticosa.
(Efter Broch).

Paa Grund af den stærke Variabilitet i Henseende
til Hydrothekernes Størrelse og Form har de fleste af
Årterne været delt i flere, og af samme Grund kan Be-
stemmelsen selv af det mindre Antal Arter, man nu sæd”
vanlig regner med, ofte være vanskelig; dog kan Lafoea
dumosa altid kendes paa, at den mangler en virkelig Stilk.
Slægtsnavnet blev tidligere ofte stavet Lafoéa.

123

Oversigt over Arterne.
1. Hydrothekstilk utydelig, kun antydet som en
basal Indsnøring, Hydrotheket staar omtrent
vinkelret paa Stolonen eller paa Koloniens

(Ene nen ENE Ran Er DRE ARE NE l. dumdsa.
Hydrothekstilk tydelig, spiralsnoet; Hydrothek
svagt bøjet i Retning bort fra Stammen .... 2.

2. Hydrothekets konkave, abcauline Side svagt S-
formet, idet Væggen forneden er noget ud-
buget og Hydrothekmundingen lidt udfaldende

Ar DP UNE SODE
Hydrothekets abcauline Side overalt svagt kon-
kav, Hydrothekmundingen ikke udfaldende..
3. gracillima.

1. Lafoea dumåsa (Fleming) (L. triaxiålis Levinsen)
(Fig. 52 A og Fig. 53)
Koloni undertiden krybende, men hyppigst opret, indtil
ca. 10 cm høj, stift bygget, uregelmæssigt grenet, bestaa-

Fig. 53. Lafoéa dumosa, den krybende Form, tegnet efter levende
Exemplar med udstrakte Tentakler i disses naturlige Stilling.

ende af flere hydrothekbærende Rør (i danske Farvande
sjældent over 5); i krybende Kolonier kan en hydrothek-
bærende Stolon ofte forlade Underlaget og voxe frit ud i
Vandet for længere fremme at fæstne sig igen. Hydrothek
mange Gange længere end bredt, rørformet, lidt skævt, med

124

svagt udfaldende Munding; forneden med en svag Ind-
snøring eller med Antydning af en halv Spiralvinding.

Levinsens Art L. triaxialis er opstillet paa Grundlag
af Kolonier fra Kattegat.

Arten er almindelig ved Atlanterhavets boreale Kyster
og gaar mod Syd til Middelhavet, mod Nord til Kara-
havet og Island; den forekommer fra ca. 20 Meter ud til
betydelige Dybder; voxer mest paa andre Hydroider, men
ogsaa påa Sten, Skaller m. m. I danske Farvande er den
almindelig i Nordsøen og Skagerak; indenfor Skagen er
den meget almindelig paa Bankerne i det østlige Kattegat
(27—44 m) samt i Nærheden af Frederikshavn.

2. Lafoea frutic&sa M. Sars (L. pocillum Hincks,
L. gråndis Hincks) (Fig. 52 C og D).

Koloni krybende eller opret, indtil ca. 8 cm høj; op-
rette Kolonier er uregelmæssigt grenede; Stammen og de
større Grene er sammensatte og bestaar ofte af et meget
stort Antal Rør, Hydrothekstilkene udspringer fra Grenene
under Vinkler paa 45—80"; de er af varierende Længde,
dog kortere end Hydrothekerne, og tydeligt spiralsnøede.
Hydrothek skarpt afsat fra Stilken, rørformet eller lang-
strakt klokkeformet, sjældent mindre end tre Gange saa
langt som bredt, lidt udbuget forneden, især paa den ab-
cauline Side, og med en ganske svagt udfaldende Mun-
dingsrand. Hos den typiske Form, forma genuina er
" Hydrotheklængden kun lidt over ”/2 mm; forma gran-
dis er en arktisk Varietet med meget større Hydrotheker;
forma pocillum er den krybende Form, hvis Hydro-
theker udspringer direkte fra de krybende Stoloner, men
som Regel har den samme lidt skæve Form som Hydro-
thekerne hos forma genuina.

L. fruticosa er vidt udbredt i det nordlige Atlanter-
hav, særlig i arktiske og nordlig-boreale Egne; mod Syd
gaar den til de britiske Kyster og den sydlige Del af
Norges Vestkyst. Den hører hjemme i de dybere Dele af
den littorale Region og gaar ud til betydelige Dybder,
men forekommer ogsaa paa lavere Vand, ca. 20 m. Voxer

paa Sten, Skaller, Hydroider m. m., sjældnere paa Alger.
Det er sandsynligvis forma genuina, der. angives at være

fundet paa Vestkanten af Jydske Rev, 38 m; ellers er kun
forma pocillum fundet i danske Farvande: ved Læsø Trin-
del, 35 m, paa Delesseria; lidt Syd for Falkenberg i Sve-
rige, 18 m, paa Rødalger; Syd for Strib, 20—30 m, paa
Delesseria; ved Hellebæk, 19—28 m, paa Hydrallmania
falcata.

3. Lafoea gracillima (Alder) (Fig. 52 B).

Koloni krybende eller opret, sammensat, uregelmæs-
sigt grenet. Hydrothekstilkene danner som Regel en meget
spids Vinkel med Grenene; de er snoede i en. tæt eller
temmelig aaben Spiral. Hydrothek ikke skarpt afsat fra
Stilken, langstrakt, rørformet, den adcauline Side konvex,
den abcauline i hele sin Længde svagt konkav, Mundings-
- randen undertiden ganske lidt udfaldende paa den ad-
cauline Side, men aldrig paa den abcauline, konkave Side
af Hydrotheket. Den krybende Form har været opfattet
som en egen Årt, L. pygmæa.

Denne Art er vanskelig at kende fra den foregaaende,
især naar Kolonierne er krybende; det sikreste Kende-
tegn er, at Hydrothekranden er svagt udfaldende i hele
Omkredsen hos L. fruticosa, mens den hos L. gracillima
i det højeste er lidt udfaldende paa den ene, konvexe,
Side af Hydrotheket.

Udbredelsen er kosmopolitisk, og Arten forekommer
påa lignende Dybder og paa samme Slags Underlag som
L. fruticosa. Baade den krybende og den oprette Form
er fundet flere Steder ved Mundingen af Skagerak Vest
og Nordvest for Hanstholm, 57—108 m, den oprette Form

desuden i Kristianiafjord og adskillige Steder ved Bohus-
låns Kyst, især ved Koster og Våderøerne.

2. Filéllum Hincks.
Kun 1 Årt:

1. Filéllum sérpens (Hassall) (Fig. 54 4).

Koloni krybende, Stolonerne ofte meget stærkt gre-
nede, dannende et tæt Netværk. Hydrothek rørformet,
stærkt krummet, den nedre, nedliggende Del sammen-
voxet med Stolonen, den øvre Del opstigende, Mundings-

126

randen undertiden lidt udfaldende; Længdeforholdet mel-
lem den nedliggende og den opstigende Del er meget
variabelt, men hyppigst er de to Dele omtrent lige lange.
Gonothekerne er samlede i en typisk Coppinia med stærkt
krummede rørformede Hydrotheker.

Fig. 54. A Filellum serpens (efter Broch), B Lictorella pinnata
(efter Stechow).

Udbredelsen er kosmopolitisk, men Arten er dog mest
almindelig i boreale Egne, hvor den kan være overordent-
lig talrig paa Hydroider, især paa Abietinaria abietina.
Den er fundet paa Dybder fra 1 til 450 m, men er al-
mindeligst mellem ca. 20 og 100 m. I danske Farvande
er den almindelig overalt indtil noget ned i Bælthavet; i
Øresund er den fundet indtil noget Syd for Landskrona,
i Storebælt indtil Spodsbjerg paa Langeland, i Lillebælt
indtil Fænø.

127

3. Grammåria Stimpson.

Kun een dansk Årt:

1. Grammåria abietfina (M. Sars) (Fig. 55).

Koloni en opret, perisifon Rhizocaulus bestaaende af
et centralt Rør, der bærer Hydrothekerne, og udenom
dette et stort Antal parallelt løbende perifere Rør, der

Fig. 55. Grammaria abietina; a Koloni i naturlig Størrelse (efter
Hincks), b Del af en Gren, forstørret.

ikke bærer Hydrotheker; baade Axerørene og de perifere
Rør løber helt ud til Spidserne af de lange, stive, ud-
spærrede Grene. Hydrothekerne er rørformede, stærkt
krummede, den nedre Del sammenvoxet med Axerøret;
den distale Del er fri, danner omtrent en ret Vinkel med
Axerøret og rager alsidigt ud imellem de perifere Rør;
Hydrothekmundingen staar vinkelret paa den øverste Del
af Hydrotheket, altsaa omtrent parallelt med Grenens
Axe; Mundingsranden næsten altid lidt udfaldende. Som
Regel er den frit udragende Del af Hydrotheket ret lang,
2—3 Gange Diameteren, men i denne Henseende er der
betydelig Variation. Hele Kolonien har en kraftig brun

128

Farve. Gonothekerne er samlede i en typisk Coppinia
med stærkt krummede Rør.

Udbredelsen er arktisk-boreal paa begge Sider af
Atlanterhavet; ved Europas Kyster gaar Arten fra Polar-
havet ned til den nordlige Del af England; den forekom-
mer mest paa temmelig dybt Vand. 1 Farvandene omkring
Danmark er den sjælden; den er fundet i Kristianiafjord
og paa en enkelt Lokalitet i Skageraks Munding, 42 Sø-
mil Nordvest for Hanstholm, 108 m.

[4. Lictorélla (Allman).
Kun een Årt:

1. Lictorélla pinnåta (G. O. Sars) (Fig. 54 B).

Koloni opret, med sammensat Stamme, fjerformet
grenet; Hydrotheker i to Rækker paa Grenene, alter-
nerende, smalt klokkeformede, med lidt udfaldende Mun-
dingsrand og med et meget tydeligt Diafragma; Hydro-
thekstilk kort, med en skraa Fure paa den ene Side.
Gonotheker langstrakte, bredest foroven, med ca. 3 ÅAab-
ninger; de er nogenlunde tæt samlede i en Gruppe, men
ikke sammenvoxede, og der er ingen lange rørformede
Hydrotheker imellem dem (Scapus, s. 0.)

Denne store og meget elegante Hydroide lever mest
paa dybt Vand i det nordlige Atlanterhav; den er fundet
i Hardangerfjord paa Norges Vestkyst, men er hidtil ikke
kendt fra danske Farvande; det er dog meget sandsynligt,
at den lever i Skagerak.] |

3. Fam. Campanulinidæ.

Denne Familie omfatter Hydroider med radiær-
symmetriske Hydrotheker, der foroven er forsynede
med et pyramideformet eller tagformet Laag, der
kan lukkes over det indtrukne Hydranth. Hydro-
thekerne er cylindriske, dybt klokkeformede eller
ovale, med eller uden tydelig Stilk. Hydranthet
har et kegleformet Mundparti. Koloniformen er
stolonial eller sympodial.

129

Laaget udvikles hos de forskellige Campanu-
linider paa to helt forskellige Maader. Hos alle
thekafore Hydroider er det unge, ikke fuldt ud-
viklede Hydranth fuldstændig omsluttet af Hydro-
theket, der foroven er lukket med et Tag; dette

Fig. 56. Unge Hydrotheker, visende Laagets Udvikling hos:
a Cuspidella, b Campanulina, c Calicella. (Efter Kramp).

er som Regel ved en skarp Kant afgrænset fra
Hydrothekets Sidevægge. Hos Cuspidella, Lafoeina
og Stegopoma afkastes hele dette Tag, naar Hy-
dranthet er færdigdannet, og Laaget dannes ved
Foldning af den øverste Del af Hydrothekets Side-
væg efter nogle i Forvejen anlagte Linier (Fig.
56 aa); hos Stegopoma bliver Laaget tagformet (Fig.
57 A og B), hos de andre pyramideformet, mange-
kantet (Fig. 57 C og Fig. 58). Hos disse Former
bliver der ingen skarp Kant mellem det færdig-
dannede Laag og Resten af Hydrotheket. Hos Cali-
cella og Lovenella dannes Laaget derimod af Hy-
drothekets oprindelige Tag (Fig. 56 c); et lille midter-
L. P. Kramp: Polypdyr. 9

130

ste Parti af dette afkastes, men i den perifere
Del er der nogle fine radiære Linier, og af denne
Del dannes Laaget, dels ved Spaltning, dels ved
Foldning langs de radiære Linier; Laaget er hos
disse Former adskilt fra Hydrothekets Sidevæg
ved en skarp Kant (Fig. 57 D og E, Fig. 59 B1).
Campanulina indtager en Mellemstilling (Fig. 56 5);
hos denne Slægt dannes Laaget paa lignende Maade
som hos Calicella, men da der i det unge Hydro-
thek ikke er nogen skarp Kant mellem Taget og
Sidevæggen, bliver der heller ikke nogen saadan
Kant mellem det færdige Laag og Resten af Hy-
drotheket (Fig. 59 4). Tilstedeværelsen eller Mang-
len af denne Kant er vigtig ved Bestemmelsen
af Slægterne; det maa dog bemærkes, at hos de
Former, hvor Kanten ikke er til Stede, kan der
undertiden være en fin Linie mellem Laaget og
Hydrothekvæggen; det kan nemlig hænde, at Laaget
bliver krænget helt ind i Hydrotheket (se Fig. 58 4),
saaledes at der ved dets Grund fremkommer et
Knæk, der aldrig helt forsvinder men fremtidig
viser sig som en fin Linie; denne maa ikke for-
vexles med den langt mere skarpe, oftest noget
udstaaende Kant mellem Laaget og Hydrothek-
væggen hos Calicella og Lovenella.

Oversigt over Slægterne.

IR Paaretetapt orme Fee eee ESS ERR 1. Stegopåma.
Laaget kegle- eller pyramideformet, med mange
Facetter

ss eee sales te Re es ele Je jer ele eee ou er er Ø Ree ar Le PAPIRERNE

2. Laaget ved en skarp, noget udstaaende Kant
afsat fra Hydrothekets Sidevæg. Hydrothek
langstrakt-klokkeformet, med tydelig Stilk.. 3,

131

Ingen skarp Kant mellem Laaget og Hydrotheket 4.
3. Hydrothek næsten cylindrisk, Diafragma mang-
ler; Hydrothekstilke ikke længere end Hydro-
thekerne. Koloni krybende........ GUNS
Hydrothek jævnt smallere nedefter, Diafragma
findes, Stilke meget længere end Hydrothe-
kerne. Koloni krybende eller opret og svagt
BREMSE ENE Er ET eg ANER SEN ln. 6. Lovenélla.
4. Hydrotheker med tydelig ringet eller snoet Stilk;
Koloni som Regel opret, grenet, men under-

fidens krybende. LE 4. Campanulina.
Hydrotheker cylindriske, uden Stilk; Koloni
Kande NT SR SR RS EN NEED Så

5. Slanke, fingerformede Nematotheker udspringer
fra Stolonen Side om Side med Hydrothe-
KERNER RE RSD I SERRA ED AG 3. Lafoeina.

1. Stegopéma Levinsen.

Koloni krybende eller en opret, sammensat
Rhizocaulus. Hydrotheker rørformede eller lang-
strakt klokkeformede, uden Diafragma, gaar for-
neden jævnt over i en kort, tynd, glat Stilk;
Laaget bestaar af to foldede Membraner, der lægger
sig tagformet over Hydrothekmundingen mellem
to brede, gavlformede Tænder; naar Laaget aabnes,
ses Hydrothekmundingen at være helrandet og
cirkelrund.

Oversigt over Arterne.

Koloni opret, sammensat, stærkt grenet; Hy-

drothekstilk ganske kort............ 1. plicåtile.
(Koloni krybende; Hydrothekstilk tydelig, mindst
"/s af Hydrothekets Længde.... 2. fastigiåtum.)

l. Stegopåma plicåtile (M. Sars) (Fig. 57 4).
Koloni en opret, stærkt grenet, sammensat Rhizo-
caulus, indtil ca. 20 cm høj. Hydrothek langt, rørformet,
som Regel noget krummet; nogle Hydrotheker sidder
9%

132

helt frit paa en kort Stilk, hos andre er den ene Side af
den nederste Del sammenvoxet med Stolonen. Gonotheker
af samme Form som Hydrothekerne, men flere Gange
større.

Fig. 57. A Gren af Stegopoma plicatile med Hydrotheker og et
Gonothek (efter Kramp); B Stegopoma fastigiatum (efter Broch);
C Lafoeina tenuis, Hydrothek og Nematothek (efter Broch);
D Lovenella clausa, Gren med Hydrotheker og Gonotheker (efter
Hartlaub); E Lovenella producta (efter G. O. Sars).

Normalt er Kolonien fæstet til Sten eller Skaller ved
Hjælp af Stoloner af sædvanligt Udseende; men under-
tiden danner Stolonerne en meget tæt og fint grenet,
stor Dusk, der forankrer Kolonien til selve den bløde
Havbund. Stoloner,. der voxer hen over et fast Underlag,
bærer ofte Hydrotheker, og unge Kolonier bestaar kun af
saadanne krybende, hydrothekbærende Stoloner; saadanne
Kolonier ligner i høj Grad Stegopoma fastigiatum, men
denne kan altid kendes paa de mere langstilkede Hydro-
theker, der tillige er større og bredere end hos St. plicatile.

133

Arten har sin Hovedudbredelse i arktiske Egne og
findes mest paa dybt Vand; kun langs Norges Kyst gaar
den ned i boreale Egne, helt ind i Kristianiafjord. Paa to
Lokaliteter i Skageraks Dyb, Nord og Nordvest for Hirts-
hals, Dybde 420—660 m, er fundet adskillige store Kolo-
nier, fæstede til Lerbunden ved store Rodduske; det ene
Sted fandtes ogsaa en Koloni voxende paa en Kalkaxe af
den store Søfjer Kophobelemnon. Desuden fundet N.N.V.
for Skagen, 320 m, samt i Kosterfjord og Gullmarfjord
ved Bohuslån.

[2. Stegopoma fastigiatum (Alder) (Fig. 57B).

Koloni altid krybende. Hydrothek stort, ca. 1,5—2 mm
langt, 3—5 Gange saa langt som bredt, ikke krummet;
forneden gaar det jævnt over i den tydelige, tynde Stilk,
der oftest er ca. "/4+ saa lang som Hydrotheket, men un-
dertiden betydelig længere. Gonotheker ukendte.

Forekommer paa temmelig dybt Vand, mest i Euro-
pas boreale Egne, gaar mod Syd til Marokko, mod Nord
til Barentshavet. Voxer mest paa Hydroider. Fundet flere
Steder ved Bohuslåns Kyst, men hidtil ikke kendt fra
dansk Omraade.]

2. Cuspidélla Hincks.

Koloni altid krybende. Hydrotheker rørfor-
mede, stilkløse; den øverste Del af Hydrothekvæg-
gen foldes som et kegleformet Laag med ca. 10—
12 Facetter. Nematotheker findes ikke. Hvor Go-
notheker er kendt, er de af samme Form som
Hydrothekerne, men meget større.

Af disse smaa og uanselige Hydroider kendes fra
danske Farvande tre Arter, der væsentligst adskilles fra
hinanden ved Hydrothekernes Størrelsesforhold.

En af Arterne, uvist hvilken, er Hydroiden til Lepto-
medusen Laodicea undulata.

Oversigt over Arterne.

1. Hydrothek med et Antal (sædvanlig 2—3) tyde-
lige, ringformede Tilvæxtlinier........ 3 coståta.

134

Hydrotheker uden ringformede Tilvæxtlinier.. 2.
2. Hydrothek mindst 6—7 Gange saa langt som
Dred mm aner 2. gråndis.
Hydrothek ca. 2—5 Gange saa langt som bredt,
mindre enderne 1. håmilis.

1. Cuspidélla haåmilis Hincks (Fig. 58 4).

Hydrothek lille, ikke over "/z mm højt, ca. 2—5 Gange
saa langt som bredt, ikke indsnævret forneden. Gonothe-
kerne af samme Form som Hydrothekerne, men meget
større. i

Udbredelsen strækker sig fra Polarhavet til de kap-
verdiske Øer, men Arten er kun taget paa ret faa, langt
fra hinanden liggende Lokaliteter, mest paa temmelig
dybt Vand. Voxer paa Hydroider.. I danske Farvande er
den fundet adskillige Steder i Nordsøen og Skagerak paa
Dybder mellem 27 og 80 m; desuden ved Hellebæk, 30 m,
og ved Bohuslån, hvor den er ret almindelig.

2. Cuspidélla gråndis Hincks (Fig. 58 B).

Hydrothek indtil ca. 2 mm højt, mindst 6—7 Gange
saa langt som bredt, undertiden meget længere, lidt ind-
snævret forneden. Gonothek ukendt.

Kendes fra Vestgrønland og Labrador og fra de bri-
tiske Kyster og den biscayiske Bugt, paa Hydroider fra
temmelig dybt Vand. Fundet flere Steder udfor Jyllands
Vestkyst og i Skagerak paa Dybder mellem 27 og 225 m;
desuden paa Grundene Fladen og Lille Middelgrund i det
østlige Kattegat, 33—40 m.

3. Cuspidélla coståta Hincks (Fig. 58 C).

Hydrothek næsten lige saa højt som hos C.grandis,
men dobbelt saa bredt, forsynet med 2—3 skarpt frem-
trædende, ringformede Tilvæxtlinier. Gonothek ukendt.

Kendt fra England, Irland, Frankrig, Neapel og det
Indiske Ocean. Fundet paa Åbietinaria abietina i Skagerak
udfor Kandestederne, 25 m.

135

3. Lafoeina M. Sars.

Koloni stolonial. Hydrothek langstrakt, rør-
formet, uden Stilk, undertiden dog med en basal
Indsnøring; den øverste Del af Hydrothekvæggen
foldes som et kegleformet Laag med mange Fa-
cetter. Mellem Hydrothekerne sidder tynde, finger-

Fig. 58. A Cuspidella humilis, B Cuspidella grandis, C Cuspidella
costata. (Efter Hincks).

formede Nematotheker med en Aabning paa den
ene Side nær den øverste Ende, hvori ses en
Gruppe store Nematocyster. Gonotheker af samme
Form og Størrelse som Hydrothekerne.

Hos den arktiske Art L. maxima Levinsen er
Kolonien en stor, opret, endosifon Rhizocaulus
(se Side 28); hos den eneste danske Art, L. tenuis,
er Kolonien krybende.

Lafoeina ténuis M. Sars (Fig. 57 C).

Koloni krybende. Hydrothek rørformet, ustilket, men
ved en basal Indsnøring adskilt fra Stolonen, ikke meget
tætsiddende; Laag med ca. 10 Facetter. Nematotheker om-
trent lige saa lange som Hydrothekerne, men meget tyn-

136

dere, ofte til Stede i større Antal end Hydrothekerne;
Nematoforen har kun nogle faa, ca. 5—6, meget store
"Nematocyster.

Forekommer paa temmelig dybt Vand og voxer mest
paa Hydroider; kendt fra Vestgrønland, Østspitsbergen og
Barentshavet og fra flere Steder paa Norges Vestkyst mel-
lem Lofoten og Stavanger. Desuden fundet ved Bohuslåns
Kyst og paa to Lokaliteter Nordvest for Hanstholm, 132—
140 m, paa Thuiaria thuja og Sertularella gayi, samt ved
Groves Flak i Kattegat, 85 m, paa et Ormerør.

4. Campunulina van Beneden.

Koloni som Regel opret, sympodial, men un-
dertiden krybende. Hydrotheker med ringet eller
snoet Stilk, ovale eller klokkeformede, den øvre
Del formet som et pyramideformet Laag med
mange Facetter, ikke adskilt fra den øvrige Del
ved en skarp Kant. Gonotheker meget forskellige
fra Hydrothekerne. Flere Arter udvikler frie Me-
duser af Familien Eucopidæ. Desuden er der af
adskillige Leptomeduser, tilhørende vidt forskellige
Familier, klækket smaa Hydroider, der har nogen
Lighed med Campanulina, men dog næppe bør ind-
ordnes under denne Slægt, saalænge de kun ken-
des i spæde Ungdomsstadier fra Akvarier. Arter
uden frie Meduser har været udskilt som en sær-
lig Slægt, Opercularella.

Af Slægten Campanulina er der beskrevet adskillige
mere eller mindre tvivlsomme Arter, der er vanskelige
at adskille. Fra danske Farvande kendes kun een Art med
Sikkerhed, C.lacerata ; efter Beskrivelsen af denne skal
kort omtales nogle andre Arter, som muligvis kan findes
her

137

1. Campanulina laceråta (Johnston) (Opercularélla
laceråta Hincks, nåna Hartlaub) (Fig. 56 b og 59 4).

Koloni krybende eller opret, ofte begge Dele, idet der
fra Stolonerne baade kan udgaa oprette Stammer og, di-
rekte, Hydrotheker og Gonotheker. De oprette Stammer
er sympodiale, spinkle, svagt zigzagformet bugtede, helt

Ans Er" Ao |

Fig. 59. Hydrotheker og Gonotheker (med Akrocyster) af: A Cam-

panulina lacerata, B Calicella syringa. (A1 efter Broch, A2 og B2
efter Allman).

igennem ringede, svagt grenede, indtil ca. 2 cm høje; ved
hver. Bøjning af Stammen sidder et Hydrothek paa en
kort, ringet Stilk. Hydrothek langstrakt ægformet, som Re-
gel lidt bredere foroven end forneden, 0,2—0,3 mm langt
iberegnet det temmelig høje Laag, der har ca. 10—12
Facetter, Gonotheker lidt større end Hydrothekerne, de
hunlige ægformede, bredest foroven, siddende paa korte,
ringede Stilke lige over Hydrothekerne eller paa Stolo-
nerne. Ingen frie Meduser, men Planulalarverne udvikles
i en geléagtig Sæk, en Akrocyst, der vokser ud af Gono-
thekets distale Munding; de hanlige Gonotheker cylin-
driske, afrundede foroven og forneden.

138

Årten er meget vidt udbredt, særlig almindelig ved
Europas boreale Kyster; den er udpræget littoral og voxer
mest paa Alger, især Fucaceer, og paa Zostera, men kan
ogsaa findes paa Hydroider, Blaamuslinger m.m. Den er
almindelig ved alle de danske Kyster, ogsaa i Østersøen
indtil noget Øst for Bornholm.

[De andre Arter af Campanulina, der kan ventes at
forekomme i danske Farvande, har frie Meduser.

2. Campanulina hincksi Hartlaub er ligesom
C.lacerata ringet overalt, men adskiller sig fra denne Art
ved at Stammens Led og Hydrothekstilkene er meget
lange og tynde, ved. at Hydrotheklaaget er meget langt
og tilspidset, næsten lige saa langt som Hydrotheket, og
ved at Gonotheket er meget stort, omvendt kegleformet,
bredt afskaaret foroven. Den er, sikkert med Urette, ble-
vet anset for Hydroiden til Eucheilota maculata. Hidtil
kun fundet ved Helgoland og ved Belgiens Kyst.

3. Campanulina ténuis van Beneden (= C.acu-
minåta Hincks) ligner den foregaaende Art, men Stammens
Led er kun ringede i deres nederste Del, og det meget
store Gonothek har en temmelig lang Stilk og indeholder
kun een Gonofor, der udvikles til en Meduse. .Ogsaa
denne Art kendes fra Helgoland og den sydlige Nordsø,
og det er muligvis ogsaa den, der under Navnene Cam-
panulina sp. og (?) Campanulina repens anføres fra Kiel
og Warnemutnde. Den virkelige C.repens Allman, med
heltigennem ringet Stamme, der ligesom den tilsvarende
Meduse Eucope quadrata er meget almindelig ved Englands
Kyster, lever vistnok ikke i danske Farvande; Medusen er
ihvertfald ikke kendt i Nærheden af vore Kyster.

4. Campanulina mintuta Stechow (= Lepto-
scyphus ténuis Allman) har en overordentlig spinkel,
zigzagbøjet Stamme, ringet overalt, lange Hydrothekstilke,
smaa korte Hydrotheker og meget store, ret langstilkede
Gonotheker, hvori kun udvikles een Meduse. Den er be-
skrevet fra Orkneyøerne og angives at være fundet ved
Kiel.]

5. Calicélla (Hincks) (Calycella autt.)

Kun een Årt:

139

1. Calicélla syringa (Linné) (Fig. 59 B).

Koloni krybende. Hydrothek langstrakt klokkeformet,
næsten cylindrisk, flere Gange længere end bredt, af-
rundet forneden, tydeligt afsat fra Stilken, der er spiral-
snoet, af meget varierende Længde, men dog aldrig læn-
gere end Hydrotheket. Laaget pyramideformet, med ca.
10 Facetter, temmelig lavt, afsat fra Hydrothekets Side-
væg ved en skarp, som Regel noget udstaaende Kant;
naar Laaget aabnes, ses det at være delvis opsplittet mel-
lem Facetterne. Gonotheker som Regel lidt mindre end
Hydrothekerne, ovale, stilkede; Gonoforer heteromeduso-
ide; Larverne udvikles i en Akrocyst, der voxer ud af
Gonothekets distale Aabning.

Arten er kosmopolitisk og forekommer paa Dybder
lige fra 1 m til omtrent 1500 m, men er dog almindeligst
i den littorale Region. Voxer langt overvejende paa Hy-
droider, men kan dog ogsaa findes paa Muslinger, Snegle,
Krabber og Alger. I danske Farvande er den meget al-
mindelig; dog er den ikke fundet i Øresund, men gen-
nem Bælterne gaar den ned i den vestlige Østersø indtil
Gedser.

6. Lovenélla Hincks.

Koloni krybende eller opret, sympodial. Hy-
drotheker langstrakte, omvendt kegleformede eller
klokkeformede; Laag pyramideformet med mange
Facetter, adskilt fra Hydrothekets Sidevæg ved
en skarp Kant; Diafragma findes.

Oversigt over Arterne.

Ingen paaviselig Grænse mellem Hydrotheket

og den glatte, ugrenede, meget lange Stilk..
l. producta.

Tydelig Grænse mellem Hydrotheket og dets

Stilk, der er mere eller mindre ringet. Ko-

loni opret, sympodial, med faa lange, tynde
IEEE RE RES EE SE ED ERE NE DR NE Er HK EGE 2. clausa.

140

1. Lovenélla producta (G. O. Sars) (Calycélla producta
G. O. Sars, Campanulina producta Stechow)!). (Fig. 57 E).

Fra Stolonerne udgaar meget lange (indtil 6 mm),
tynde, ugrenede Hydrothekstilke med nogle faa Ringe
helt forneden, ellers glatte. Stilken gaar jævnt over i Hy-
drotheket, der bliver jævnt bredere opefter og foroven
ved en skarp Kant er adskilt fra det pyramideformede
Laag, der har ca. 12 Facetter; i Hydrothekets nederste
Del et tyndt Diafragma. Gonothek ukendt.

Beskrevet fra Bodø og Lofoten, ca. 150—400 m, paa
Tubularia indivisa og Serpuliderør. Endvidere kendt fra
Bergen og fra Nordhavet (750 m) og fra Nordamerikas
Østkyst og det arktiske Amerika (6—37 m). Desuden fun-
det ved Hallands Våderå og ved Koster i Bohuslån,
80—180 m, paa Ascidie og paa Tubularia indivisa; den
skal være ret almindelig i Øresund indtil Barsebåck, og
endelig er den taget Nordvest for Hanstholm, 108 m.

2. Lovenélla clausa (Lovén) (Fig. 57 D).

Fra Stolonerne udgaar dels lange, ringede, ugrenede
Hydrothekstilke, dels smaa (indtil 11 mm høje) sympodiale
Stammer med faa, ganske tynde Led, der i større eller
mindre Udstrækning er ringede. Hydrothek langstrakt
klokkeformet, tydeligt adskilt fra den ringede Stilk, med
tydeligt Diafragma og med et temmelig højt Laag bestaaende
af ca. 8 Facetter, adskilt fra Hydrothekvæggen ved en
skarp, noget udstaaende Kant. Gonotheker sidder paa
korte, ringede Stilke paa den distale Del af Stammens
Led; de er noget større end Hydrothekerne, langstrakte,
omvendt kegleformede og indeholder ca. 6 Gonoforer, der
bliver til frie Meduser.

Fundet ved Torbay i England, ca. 20 m, paa Sten;
ved Helgoland og flere Steder udfor den sydlige Del af
Jyllands Vestkyst Syd for Horns Rev, 32—50 m; Koster
i Bohuslån, 0—10 m, paa Fucus.

1) Stechow, 1922, benægter, at Laaget er skarpt afgrænset fra Hydro-
thekvæggen, og henfører derfor Arten til Slægten Campanulina; jeg har
imidlertid ved Selvsyn overbevist mig om Tilstedeværelsen af den skarpe
Kant mellem Laaget og Hydrothekvæggen.

141

4. Fam. Haleciidæ.

Hydrotheker radiærsymmetriske, lave, skaalfor-
mede eller ringformede, helrandede, uden Laag;
Hydranther med kegleformet Mundparti; de er
store og kan ikke trækkes ind i Hydrothekerne.
Nogle faa, artsfattige Slægter har frie Meduser.
Koloniform som Regel sympodial, sjældnere sto-
lonial.

I danske Farvande kun een Slægt:

1. Halécium Oken.

Koloni næsten altid opret, sympodial, bestaa-
ende af tydeligt adskilte Led (Internodier); under-
tiden bærer Internodiet et endestillet Hydrothek,
ved hvis Grund det næste Internodium udspringer
(normalt hos Halecium tenellum, Fig. 60 4, under-
tiden som Abnormitet hos nogle af de andre dan-
ske Arter). Hyppigere sidder Internodierne i umid-
delbar Forlængelse af hinanden, og Hydrothekerne
sidder paa et Fremspring (Apofyse) paa den ene
Side nær den distale Ende af hvert Internodium,
skiftevis til højre og til venstre. Hos mange Årter
er Stammen og de større Grene sammensatte, hvil-
ket fremkommer paa den Maade, at der fra Sto-
lonnettet, der fastholder Kolonien til Underlaget,
voxer talrige Stoloner op langs den primære, sym-
podiale Stamme og omslutter denne; disse Stolo-
ner kan, ligesom Stolonerne paa det faste Under-
lag, grene sig og danne Anastomoser, og under-
tiden kan de ogsaa udsende nye sympodiale Stam-

142

mer, der komplicerer Koloniens Forgrening. En
saadan Koloni, hvis AÅxerør er en Hydrocaulus
omsluttet af Stoloner, maa ikke forvexles med en
Rhizocaulus, hvori alle Rørene er Stoloner; de
monosifone Endegrene, der endnu ikke er om-
voxede af Stoloner, viser altid tydeligt den sym-
podiale, leddelte Bygning. Sympodiets Forgrening
foregaar ved Udvikling af sekundære Knopper fra
Internodiernes distale Del og er ofte meget regel-
mæssig. De fleste Haleciumarter har iøvrigt et
stift og strittende Udseende.

Hydrotheket er en lav, ofte noget udfaldende
Krave; dets Længde regnes fra det Sted, hvor
Hydranthet er fæstet, hvilket er markeret ved en
Kreds af ganske smaa Kitinknuder paa den ind-
vendige Side; lige under disse Kitinknuder er der
ofte et ganske tyndt Diafragma. Partiet nedenfor
Kitinknuderne gaar undertiden jævnt over i Apo-
fysen, der bærer Hydrotheket; dette siges i saa
Fald at være ustilket; men i andre Tilfælde er
der under Kitinknuderne et temmelig langstrakt,
cylindrisk, tragtformet eller noget udbuget Parti
(Basalkammeret), der ved en Tværfure er. adskilt
fra Apofysen; Hydrotheket siges da at være stil-
ket. Naar Hydranthet- dør, udvikles et nyt Hy-
dranth og et nyt Hydrothek inden i det gamle
Hydrothek fra det Sted, hvor det gamle Hydranth
var fæstet, og med Mundingen ragende udover
den gamle Hydrothekmunding; dette kan gentages
flere Gange, saaledes at der fremkommer en hel
Række af Hydrotheker indeni hinanden, ligesom

143

en Stabel Urtepotter (en Pseudohydrocaulus). Hvis
Primærhydrotheket er stilket, bliver de nye, se-
kundære Hydrotheker som Regel ogsaa stilkede;
hvis Primærhydrotheket er ustilket, bliver de se-
kundære Hydrotheker hos nogle Arter ogsaa ustil-
kede, men hos andre bliver de sekundære Hydro-
theker stilkede, selv om Primærhydrotheket ikke
er det. Disse Forhold er af stor Betydning ved
Bestemmelsen af Arterne, hvortil dog maa be-
mærkes, at hos yngre Kolonier, hvor der endnu
ikke har fundet Hydrothekfornyelse Sted, kan man
forgæves søge de sekundære Hydrotheker og ved
altsaa ikke, om de vilde være stilkede eller ej; i
saa Fald maa man benytte andre Kendetegn; det
gælder særlig H. articulosum. Årterne er meget
variable, og omhyggelig Undersøgelse er nødven-
dig ved Bestemmelsen.

Gonothekerne sidder som sekundære Knopper
rundt omkring paa Kolonien; de er ovale eller
sækformede, undertiden med Ribber eller Torne.
Hos nogle Arter indeholder de hunlige Gonothe-
ker en Blastostyl, der er forsynet med to fuldt
udviklede Hydranther, som rager ud gennem en
Aabning i Gonothekets øverste Ende eller paa
den ene Side; noget tilsvarende kendes ikke hos
andre. thekafore Hydroider. Gonoforerne er som
Regel cryptomedusoide eller styloide; nogle Arter
har fertile Blastostyler (se Side 41).

Ingen af de talrige Arter har frie Meduser.

144

Oversigt over Arterne.

Stamme usammensat, mere eller mindre ringet,
Kolonien lille og spinkel, indtil ca. 20 mm
høj; Hydrothekrand stærkt udadbøjet; Gono-
theker ovale, glatte, uden Hydranthpar Il. tenéllum.
Stamme sammensat, Kolonien ofte flere cm høj 2.
Primærhydrothek stilket (med stort Basalkam-
mer), skilt fra Grenen ved en tydelig Ind-
snøring; Hydrothekrand mere eller mindre
udadbøjet; Gonotheker ægformede, uden Hy-
dranthpar; Forgrening uregelmæssig........ 3
Primærhydrothek ustilket, kun en lav Krave
paa Siden af den øverste Del af Internodiet;
Hydrothekrand ikke eller kun svagt udadbøjet 4.
Hydrothek noget skævt, Randen noget udad-
bøjet, mest paa den adcauline Side; Basal-
kammeret med en indre Tværribbe paa den
adcauline Side, udvendig glat; Internodier
adskilte af en dyb, skraa Indsnøring, hvor-
over der kan være en Antydning af en Spi-
ralfure, Internodier iøvrigt glatte. Gonothe-
ker med stærkt tornede Ribber.. 2. muricåtum.
Hydrothek symmetrisk, Randen stærkt udad-
og tilbagebøjet paa alle Sider; Basalkammer
uden indre Tværribbe; Hydrothekstilke og
Internodier med mange tydelige Ringfurer;
Gonothekerø latte seere 3. labråsum.
.… Alle Hydrotheker, ogsaa de sekundære, ustilkede 5.
Sekundære Hydrotheker stilkede; de to Hydro-
thekrækker i omtrent samme Plan......... 6.
De to Hydrothekrækker danner en Vinkel med
hinanden paa ca. 90”; Internodiernes Længde
omtrent to Gange den distale Bredde; Gono-
theker langstrakt ovale. Stamme tyk, For-
grening stærk og uregelmæssig 5. articuldsum..
De to Hydrothekrækker i samme Plan; Inter-
nodiernes Længde mere end to Gange den
distale Bredde. Stammen tynd, sparsomt gre-
MELEREDE SES, SSR RTNLST ÅR FE SEER FERERD 4. séssile.

.…. Hovedgrene regelmæssigt fjerformet grenede,

Kolonien stift bygget; Hydrothekets Mun-

ding omtrent vinkelret paa dets Længdeaxe.

Hunlige Gonotheker brede foroven, med di-

stal Aabning med Hydranthpar... 6. halecinum.
Forgrening uregelmæssig, Kolonien fint byg-

get; Hydrothekets Munding skævt paa dets

145

Længdeaxe. Hunlige Gonotheker krumme,
med en Aabning midt paa den konkave Side,
medeElyd rampe ERE TEN NE To GEDDE

Fig. 60. A Koloni af Halecium tenellum (efter Stechow); B Hale-
cium muricatum: B1 Internodium og Hydrotheker, B2 hunligt
Gonothek (B2 efter Broch).

1. Halécium tenéllum Hincks (Fig. 60 4).

Koloni lille, monosifon, med lange, tynde Internodier,
der er ringede i det mindste i deres nederste Del, ofte
i hele deres Længde. Hvert Internodium bærer foroven
et endestillet Hydrothek, ved hvis Grund det næste Inter-
nodium udspringer; Stammen bliver derved zigzagformet;

P. L. Kramp: Polypdyr. 10

146

ofte udgaar der dog to (sjældnere endog tre) Internodier
paa hver sin Side af Hydrotheket, saaledes at Forgrenin-
gen tilsyneladende bliver dikotomisk. Hydrothekranden er
stærkt udfaldende, ofte endog tilbagebøjet. Gonothekerne
sidder ved Grunden af Primærhydrothekerne; de er æg-
formede, noget sammentrykte.

Arten er kosmopolitisk, littoral, gaar dog ogsaa ud
paa dybere Vand; voxer mest paa Hydroider og Byozoer,
sjældnere paa Alger. Den er fundet ved Helgoland og
ved Bohuslån (ret almindelig) samt paa tre Lokaliteter
Nordvest for Hanstholm, 53—70 m.

2. Halécium muricåtum (Ellis og Solander)
(Fig. 60 B og Fig. 61 4).

Stamme sammensat, stærkt og uregelmæssigt grenet,
strittende til alle Sider; Internodier temmelig slanke, ad-
skilte ved en dyb, skraa Indsnøring, hvorover der kan
være en Åntydning af en Spiralfure, Internodier iøvrigt
glatte. Hydrothekrand noget udfaldende, mere paa den
adcauline end paa den abcauline Side; Diafragma findes;
Basalkammer stort, dets adcauline Side konvex, den ab-
cauline Side næsten lige eller svagt konkav; paa Inder-
væggen, lidt under Hydranthets Tilhæftningssted, er der
en Tværribbe, tydelig paa den adcauline Væg, hvorfra
den taber sig til begge Sider; denne Tværribbe mangler
undertiden paa nogle af de sekundære Hydrotheker. Basal-
kammeret er ved en tydelig, noget skæv Indsnøring ad-
skilt fra Apofysen, der er veludviklet og sidder lateralt
paa Internodiets distale Del. Undtagelsesvis er Hydroø-
theket endestillet, og det næste Internodium udspringer
lateralt ved dets Grund. Gonothekerne sidder fortrinsvis
paa de større Grene, ofte i stort Antal (Fig. 61 4); de er
store, bredt ægformede og forsynede med vifteformigt
ordnede Ribber, der er besat med stærke Torne.

Arten har sin Hovedforekomst i de arktiske Egne og
er circumpolar; ved Europa gaar den mod Syd indtil
Englands sydlige Kyster. Den findes paa alle Dybder
indtil 1350 m, men er dog kun almindelig i den littorale

147

Fig. 61. Kolonier i naturlig Størrelse af: A Halecium muricatum,
B Halecium halecinum, C Halecium beani. (Efter Hincks).

148

Region. Voxer mest paa Sten og Skaller. I danske Far-
. vande er den ret almindelig paa Dybder over ca. 10 m;
den gaar ned i Bælterne, i Lillebælt indtil Fænø, i Store-
bælt indtil Spodsbjerg paa Langelands Østkyst; derimod
er den ikke kendt fra Øresund Syd for Helsingør.

3. Halécium labråsum Alder (Fig. 62 4).

Koloni uregelmæssigt grenet, robust, med sammensat
Stamme; Internodier omtrent lige brede overalt, med flere,
ofte uregelmæssige, ringformede Indsnøringer, Apofyser
som Regel veludviklede. Hydrothek med stort Basalkam-
mer, der ofte er uregelmæssigt ringet; selve Hydrotheket
kort, med stærkt udfaldende, oftest tilbagebøjet Rand paa
alle Sider; Diafragma mangler. Gonotheker store, ægfor-
mede, noget fladtrykte, glatte, de hunlige meget større end .
de hanlige.

Undertiden synes Hydrotheket at have en lang Stilk,
delt i flere ringformede eller timeglasformede Led; det er
i Virkeligheden en Pseudohydrocaulus, hvor de ældre
Hydrotheker har tabt Kraven, saa kun Basalkamrene er
tilbage.

Udbredelsen er fortrinsvis arktisk, men Arten trænger
ned i boreale Egne, til Skotland og Nordengland og langs
Norges Vestkyst. Den voxer mest paa Sten og Skaller fra
nogle Meters Dybde udefter. Den er fundet ved Helgøo-
land og paa nogle faa Lokaliteter i danske Farvande: V.N.V.
for Hanstholm, 50 m; N.V. for Hirthals, 61 m; ved Læsø

Trindel Fyrskib i Kattegat, 35 m; desuden i Kosterfjord,
Bohuslån, 20 m.

4. Halécium séssile Norman (Fig. 62 B).

Stamme tynd, sparsomt grenet, Internodier mere end
dobbelt saa lange som brede, glatte. Hydrotheker, ogsaa
de sekundære, ustilkede, meget lave, Randen ikke udfal-
dende. Hanlige Gonotheker langstrakt cylindriske, noget
bøjede, hunlige ukendte.

Synes overalt at være temmelig sjælden; kendt fra
nogle faa Lokaliteter ved Norges Vestkyst, Skotland, Frank-

rig, Madeira og Nordamerikas Østkyst. Desuden fundet
16 Sømil Nordvest for Hansholm, 37 m.

149

5. Halécium articulåsum Clarke (Fig. 62 C).

Stamme sammensat, tyk, Forgrening uregelmæssig,
med talrige, temmelig lange Grene rettede til alle Sider.
Internodier korte og brede, Længden, ihvertfald i de ydre
Dele af Grenene, ikke over det dobbelte af den distale
Bredde, glatte, adskilte ved tværstillede Indsnøringer:

Å B Cc
Fig. 62. A Halecium labrosum, med hunligt Gonothek ; B Hale-

cium sessile (efter Hincks) ; C Halecium articulosum (efter
Jåderholm).

Hydrotheker, ogsaa de sekundære, ustilkede, meget lave,
Randen ikke udfaldende, ofte er der ingen sekundære
Hydrotheker til Stede. De to Hydrothekrækker ligger ikke
i samme Plan, men danner en Vinkel med hinanden paa
omtrent 90? i Nærheden af Grenenderne, lidt mere i Gre-
nenes proximale Dele. . Hanlige Gonotheker langstrakt
ovale, hunlige ukendte.

Foruden ved Vinklen mellem Hydrothekrækkerne ken-
des denne Årt let fra den følgende, som den i flere Hen-
seender ligner meget, ved den uregelmæssige Forgrening.

150

Arten er kendt fra Nordamerikas Østkyst; ved Euro-
pas Kyster har den sikkert ofte været forvexlet med
andre Årter og er maaske almindeligere end hidtil anta-
get. En Koloni. fra Islands Sydkyst har tidligere været be-
stemt som H. sessile. Ellers er den hidtil kun kendt fra
Kosterfjord og Gullmarfjord, Bohuslån, 20—70m. I danske
Farvande er den taget følgende Steder: Nordvest for Bul-
bjerg, 16 m; Nord for Hirtshals, 110 m; nær Frederiks-
havn, 17 m; Groves Flak i Kattegat, 27 m; Øresund Nord
for Hven, 25 m.

6. Halécium halecinum (Linné) (Fig.61B og Fig. 634).

Stammen og de større Hovedgrene sammensatte, kraf-
tige, stive, næsten retliniede og regelmæssigt fjerformet
grenede (den engelske Zoolog Ellis, 1755, kaldte træffende
denne Art”Sildebens-Koral'); Kolonien kan blive 25cm høj.
Sidegrenenes Internodier omtrent dobbelt saa lange som
den distale Bredde, glatte, adskilte ved tværstillede eller
ganske lidt skraa Indsnøringer. Primærhydrothek ustilket,
meget lavt. De sekundære Hydrotheker, af hvilke meget
ofte et eller to er til Stede (især i Grenenes proximale
Del), har et stort Basalkammer, der er noget udbuget
forneden; Hydrothekranden er ikke udfaldende, men har
dog en lidt større Diameter end det veludviklede, tydelige
Diafragma; de sekundære Hydrothekers Munding er vin-
kelret paa Hydrothekets Længdeaxe. Gonothekerne udsprin-
ger fra de primære Hydrothekers Apofyse; de hanlige er
langstrakt ovale, smallere forneden end foroven; de hun-
lige er meget store, omvendt kegleformede, tværs afskaarne
forovenog ildentene' Side af '(dentdistalefEndeleriderten
kort, cylindrisk Tud, hvorigennem to Hydranther rager ud.

Den udpræget fjerformede Forgrening er meget ka-
rakteristisk for denne Årt.

En meget vidt udbredt Art, særlig almindelig i bore-
ale og noget sydligere Egne, men sjælden i det arktiske
Omraade. Forekommer fra nogle faa Meters Dybde til ca.
1300 m, men dog væsentligst mellem 20 og 100m; voxer
mest paa Sten og Skaller. Særdeles almindelig ved de bri-
tiske Kyster og i hele Nordsøen. Det er den almindeligste

151

Halecium-Art i danske Farvande, hvor den gaar helt ned
i den vestlige Østersø, fundet ved Kiel og i Fehmern Bælt;
i Øresund Syd for Helsingør er den hidtil ikke taget.

Fig. 63. A Halecium halecinum: Al Internodium med Hydro-

theker, A2 Gren med hanligt Gonothek, 43 hunligt Gonothek med

udstrakt Hydranthpar; B Halecium beani: B1 Internodium med
Hydrotheker, B2 hunligt Gonothek. (Efter Broch).

7. Halécium beåni Johnston (Fig. 61 C og Fig. 63 B).

Stamme sammensat, tyk, Forgrening stærk og uregel-
mæssig, nogenlunde i eet Plan; de ydre Grene slanke
og elegante, noget zigzagbøjede; Internodier temmelig
slanke, glatte, Indsnøringerne imellem dem noget skraat-
stillede. Primærhydrothek ustilket, meget lavt; de sekun-
dære Hydrotheker har et stort Basalkammer, noget udbu-
get forneden. Hydrothekranden er svagt udvidet, men ikke

152

udfaldende; et tyndt Diafragma er til Stede. De sekun-
dære Hydrothekers Basalkammer er lidt kortere paa den
adcauline end paa den abcauline Side, saaledes at Hydro-
thekets Munding staar lidt skraat i Forhold til dets Længde-
axe. De hanlige Gonotheker er langstrakt ovale, smallest
forneden; de hunlige er pølseformede, krumme, med en
kort, cylindrisk, noget opadvendt Tud omtrent midt paa
den konkave Side; gennem denne Tud rager to-Hydran-
ther ud. :

Denne Årt har ofte været forvekslet med H. halecinum,
men adskiller sig fra den, foruden ved de hunlige Gono-
thekers Form, ved Koloniens slankere Bygning og uregel-
mæssige Forgrening, og ved at de sekundære Hydrothekers
Munding staar skraat paa Længdeaxen; de samme Karak-
terer adskiller den fra en anden nærstaaende. Art, H. scu-
tum Clark, hvis hunlige Gonotheker indtager en Mellem-
stilling mellem H. halecinum og beani; H.scutum er en
arktisk Art, som dog forekommer ved Færøerne.

Paa Grund af de hyppige Forvexlinger med andre
Arter er Udbredelsen af H. beani vanskelig at bestemme;
det er sandsynligvis en sydlig Form, der mod Nord gaar
til Sydkysten af Island og er almindelig ved de britiske
Kyster og ved den sydlige Del af Norges Vestkyst. Den
forekommer paa lignende Dybder "som H. halecinum og
voxer ikke blot paa Sten og Skaller, men ogsaa ret hyp-
pigt paa Hydroider, sjældnere paa Alger. Den er meget
almindelig udfor Jyllands Vestkyst. og i Skagerak paa
Dybder fra ca. 10 til 100 m; i Kattegat er den fundet
ved Frederikshavn, 17—23m, og i Renden Nord for Samsø,
35—45 m, samt paa flere af Grundene i det østlige Katte-
gat, 26—35 m.

5... Fam. Plumulariidæ.

Hydrotheker bilateral-symmetriske, ustilkede,
med den ene Side helt eller delvis tilvoxet dl
Grenen, Hydrothekmundingen uden Laag, men ofte
med Tænder; Diafragma findes altid og har hos

153

nogle Slægter en ret kompliceret Form. Hydran-
therne har en Indsnøring paa Midten, saaledes at
Tarmhulen er delt i en Formave og den egentlige
Mave, hvori Fordøjelsen foregaar, Forsvarsindivi-
der (Nematoforer) er altid tilstede; de er forsynede
med Klæbeceller, ofte tillige med Nældeceller, og
kaldes hos denne Familie ofte Sarcostyler; de sid-
der i Nematotheker af forskellig Form (se neden-
for). Kolonien har en tydelig Hovedstamme uden
endestillet Hydranth (Axocaulus, se Side 30). Som |
Regel bærer Stammen ingen Hydrotheker, men
disse findes kun paa Sidegrenene, hvor de altid
sidder i een Række, som Regel med temmelig store
Mellemrum; disse hydrothekbærende Sidegrene
kaldes Hydrocladier og er ligesom Stammen delt
i Led (Internodier). Undertiden er der et Hydrothek
paa hvert Led, undertiden kun paa hvertandet el-
ler hverttredie. Hovedstammen er undertiden sam-
mensat (bestaaende af flere Rør) og er ofte grenet,
og hver af de derved fremkomne Hovedgrene
bærer Hydrocladier. Hos langt de fleste Arter
sidder Hydrocladierne i to Rækker, saa at Kolo-
nien bliver fjerformet. Gonothekerne er flaske-
eller sækformede, Gonoforerne fastsiddende; frie
Meduser kendes ikke hos denne Familie; nogle
Arter har derimod fertile Blastostyler (se Side 41).

En Ejendommelighed ved de fleste Plumula-
riider er de mere eller mindre omformede Smaa-
grene, der udvikles paa Kolonien samtidig med
Gonothekerne og mere eller mindre virkningsfuldt
beskytter disse; de er omdannede Hydrocladier og

154

udspringer enten direkte fra Stammen eller fra
den nederste Del af de normale Hydrocladier.
Efter Omdannelsesgraden har de faaet forskellige
Navne, (Phylactogonium, Phylactocarpus, Corbula),
men kan sammenfattes under den fælles Beteg-
nelse Metacladier. De er næsten altid rigelig for-
synede med Nematotheker; i nogle Tilfælde bærer
de tillige Hydrotheker, men disse mangler oftest.
Undertiden sidder Gonothekerne paa Stammen el-
ler Hydrocladierne, og Metacladierne, der kan være
grenede eller ugrenede, bøjer sig da henover dem;
i andre Tilfælde sidder Gonothekerne paa selve
Metacladiet. I sin højest udviklede Form har Meta-
cladiet talrige, brede, flade Sidegrene, der er op-
adbøjede, saa at de danner en næsten eller helt
lukket Kurv (Corbula), i hvis Indre Gonothekerne
sidder godt beskyttede.

Plumulariiderne er en overdentlig stor Familie med
talrige Slægter og Arter, og hertil hører nogle af de største
og eleganteste Hydroider; der er Arter, hvis Kolonier
bliver flere Meter høje. Familien deles i fire Underfamilier,
væsentligst efter Nematothekernes Bygning; tre af dem
er repræsenterede i danske Farvande:

Kirchenpauerina: Nematothekerne er ganske smaa,
skælformede og sidder aldrig parvis, men kun i samme
ensidige Række som Hydrothekerne. Hertil, i danske Far-
vande, Slægten Kirchenpaueria.

Eleutheropléa: Nematotheker store, tragtformede,
tynde forneden, udvidede foroven, tokamrede (d.v.s. forsy-
nede med et Diafragma) og bevægelige; der sidder altid
et paa hver Side af Hydrothekets øverste Del og desuden
nogle i samme Linie som Hydrothekerne; ingen af Nema-
tothekerne er sammenvoxede med Hydrothekerne. I

ISS

danske Farvande Slægterne Plumularia, Schizotricha, Poly-
plumaria og Nemertesia.

Statopléa: Nematotheker smaa, krukke- eller rende-
formede, enkamrede, ubevægelige; foruden forskellige an-
dre Steder paa Kolonien sidder der altid et paa hver Side
af Hydrothekets øverste Del og et forneden i Hydrothekets
Midtlinie; disse tre Nematotheker er delvis sammenvoksede
med Hydrothekets Vægge. Denne Underfamilie svarer i
Hovedsagen til den gamle Familie Aglaopheniidæ. I
Farvandene omkring Danmark Slægterne Cladocarpus
og Thecocarpus.

I nedenstaaende Bestemmelsestabel over Slægterne
er der af praktiske Grunde benyttet forskellige Karakterer,
der passer for de danske, men ikke for alle fremmede
Arter af Slægterne.

Oversigt over Slægterne.

1. Nematotheker smaa, skælformede, findes kun i
—… Hydrocladiets Midtlinie paa samme Side som
Hydrothekerne. (Koloni enkelt fjerformet,
Stamme og Hydrocladier ugrenede; Hydro-
fhekerihelrande de) eee 1. Kirchenpauéria.
Foruden de mediane Nematotheker findes der
parrede Nematotheker, et eller to Par ved hvert
Edirol ke re le LÆRD SANGE EL AL ae På
2. Nematotheker tragtformede,tokamrede,ikke sam-
menvoxede med Hydrothekerne; Hydrotheker
altrdenetran de de FEE ENE TE ERE 3.
Nematotheker krukke- eller rendeformede, en-
kamrede, delvis sammenvoxede med Hydro-
thekerne; Hydrothekrand ofte med Tænder... 6.
3. Kolonien med korte Hydrocladier, der udspringer
tæt og alsidigt fra den tykke, grenede eller

ugrenede Hovedstamme ........ 3 Nennertesne
Hydrocladier i to Rækker, Kolonien enkelt eller
dobbel Her kormete aa er 5 HL DN SER 4,
4. Stammen bærer Hydrotheker .... 2. Schizotricha
StammenkmanglerdElydrotire ker se 5

5. Stamme usammensat, ugrenet, Hydrocladier
grene de rese SE E Tnas 3. Plumulåria.

Stamme sammensat, grenet, Hydrocladier gre-
Mede RER NE rel 4. Polyplumåria.

156

6. Gonotheker indesluttede i en Corbula. (Hydro-
thekrand med en tydelig uparret, median
Band) zeer eN er een REN vr 6. Te oc ns

(Beskyttelsesorganer ikke formede som en Cor-
bula. (Hydrothekrand glat eller tandet, men
uden en uparret, median Tand) 7. Cladocårpus.)

1. Kirchenpauéria Jickeli.
Slægten omfatter kun fire Arter, hvoraf en findes i
danske Farvande:

1. Kirchenpauéria pinnåta (L.) (Plumulåria pinnåta
Lamarck, echinulåta Lamarck, similis Hincks, elegåntula
G. O. Sars) (Fig. 64 4).

Kolonien, der er meget fint og elegant bygget, kan
blive henved 20 cm høj; den er enkelt fjerformet, med
usammensat, ugrenet Hovedstamme og ugrenede Hydro-
cladier. Hvert af Stammens Led bærer et eller flere Hy-
drocladier; disse sidder i to Rækker, alternerende. Ind-
snøringerne mellem Hydrocladiernes Internodier staar
lidt skraat paa Længdeaxen. Det inderste Internodium
er ganske kort og uden Hydrothek; de øvrige bærer som
Regel alle et Hydrothek lidt ovenfor Midten og et lille
skælformet Nematothek noget længere nede; sjældnere
er der mellem de hydrothekbærende Internodier indskudt
" kortere Led uden Hydrothek og Nematothek. Hydrotheket
er skaalformet, omtrent lige saa højt som bredt, den ad-
cauline Væg helt eller i Størstedelen af sin Længde til-
voxet til Hydrocladiet. Internodiernes Længde varierer
stærkt, fra 2 til 8 Gange Hydrothekets Højde. Gonothekerne
er store, pæreformede og bærer ingen Nematotheker; de
kan være glatte eller furede eller tornede; Gonothekerne
sidder tæt ved hinanden paa Hovedstammen og underti-
den ogsaa paa nogle af de inderste Led af Hydrocladierne.

Vidt udbredt i boreale og subtropiske Egne, meget

almindelig i hele Nordsø-Omraadet, udbredt mod Nord
indtil Trondhjemfjord og Islands Sydkyst; findes hoved-

157

å
ALOE SSI FEER Ena RBR

4790 2009937

D>,
a

ke 222
Ser?
ne:

Fig. 64. A Kirchenpaueria pinnata: A1 Koloni i naturlig Stør-
Internodier med Hydrotheker og Nematotheker;

relse AZ Eto

B Schizotricha catharina: B1 Koloni i naturlig Størrelse, B2 to

Internodier, det ene med, det andet uden Hydrothek; C Plumu-

laria setacea, Hydrocladium, ved dettes Udspring et Gonothek;

D Polyplumaria gracillima, et Internodium. (41 og B1 efter Hincks,
B2 og D efter Broch).

158

sagelig paa Dybder mellem 10 og 100 m, men kan gaa
ud paa endnu dybere Vand.

I danske Farvande er denne Art særdeles almindelig
i Kattegat, hvor den ofte findes i stor Mængde paa Sten
og Skaller udenfor ca. 15 Meters Dybde, sjældnere paa
Alger paa noget lavere Vand; ogsaa taget flere Steder paa
Stenbund i Skagerak og udfor den nordlige Del af Jyl-
lands Vestkyst. I Øresund er den fundet helt ned til
Taarbæk, og den er meget almindelig omkring Samsø,
men er ikke kendt fra Bælterne.

2. Schizotricha AlHman.

Stammen, der kan være grenet, bærer Hydro-
theker; ved disses Grund udspringer Hydrocladierne
i to Rækker, alternerende eller parvis. Hydrocla-
dierne har ofte en eller nogle faa Sidegrene; disse
Sidegrene (sekundære Hydrocladier) udvikles navn-
lig i den Tid, Kolonien bærer Gonotheker, hvor-
imod de oftest mangler paa sterile Kolonier. De
kan opfattes som primitive Metacladier (se oven-
for), men adskiller sig ikke i Bygning fra de pri-
mære Hydrocladier. Hydrotheker skaalformede,
… helrandede. Nematothekerne er tragtformede, to-
kamrede og sidder dels i Hydrocladiernes Midt-
linie, dels parvis, et eller to foroven paa hver
Side af hvert Hydrothek, ogsaa ved Stammens
Hydrotheker. Gonothekerne sidder paa Stammen
eller Hydrocladierne; paa den nederste Del af
hvert Gonothek sidder to Nematotheker.

Saaledes som denne Slægt nu defineres, omfatter
den adskillige Arter, hvoraf mange tidligere henførtes til
Plumularia eller Polyplumaria; disse to Slægter mangler
Hydrotheker paa Stammen. Fra danske Farvande kendes
to Årter.

159

Oversigt over Arterne.

Stamme sammensat, grenet; Hydrocladier alter-
nerende. Hydrothekets adcauline Væg i hele
sin Længde tilvoxet til Grenen.. 2. frutéscens.
Samme usammensat, ganske tynd, som Regel
ugrenet; de fleste Hydrocladier udspringer
parvis. Kun en mindre Del af Hydrothekets
adcauline Væg tilvoxet til Grenen, 1. catharina.

Fig. 65. Å Schizotricha catharina, et Stykke af Stammen med et
Hydrothek, ved hvis Grund der udspringer to Hydrocladier med
Hydrotheker, Nematotheker og Gonotheker; B og C Schizotricha
frutescens: B et Stykke af Stammen; paa dennes primære Rør
ses to Hydrotheker, bagved ses et sekundært Rør uden Hydro-
theker; ved hvert Hydrothek udspringer et Hydrocladium og fra
det ene af disse et sekundært Hydrocladium; C Hydrocladium
med tre Hydrotheker og et Gonothek. (Efter Jåderholm).

1. Schizotricha catharina (Johnston) (Plumulåria
catharina) (Fig. 64 B og Fig. 65 4).
"Kolonien, der kan blive ca. 10 cm høj, er meget fint
bygget; fra Stolonerne udspringer ofte mange Stammer
tæt sammen. Stammen meget tynd, som Regel ugrenet,
med en enkelt Række af Hydrotheker. Hydrocladierne
udspringer ved Grunden af nogle af Stammens Hydro-

160

theker, som Regel parvis og med ret store Mellemrum.
Indsnøringerne mellem Internodierne staar skiftevis vinkel-
ret og skraat paa Stammens eller Hydrocladiets Længde-
retning. Hvertandet Internodium bærer et eller to mediane
Nematotheker, de øvrige (over de skraa Indsnøringer) et
Hydrothek flankeret af to Par Nematotheker og desuden
et mediant Nematothek nedenfor Hydrotheket. Hydrothe-
ket er ret dybt, noget udvidet foroven; kun dets nederste
[3 —"/» er tilvoxet til Internodiet, mens den øverste Del
er fri. Gonothekerne, der sidder paa Stammen eller Hy-
drocladierne, er ovale eller pæreformede, med et Nema-
tothek forneden paa hver Side. ]

En sydlig Art, almindelig ved Atlanterhavets tempe-
rerede Kyster og ved de britiske Øer og Færøerne, sjæld-
nere ved Syd-Island og ved Norges Kyst indtil Trondhjem-
fjord. Voxer mest paa andre Hydroider eller paa Skaller,
Ormerør 0. 1.: ogsaa ofte paa Ascidier. .

Ikke sjælden i Skagerak paa Dybder fra 60 til 140 m;
ogsaa fundet flere Steder i det østlige Kattegat, 18—53 Mm,
samt nær Frederikshavn, 23 m.

2. Schizotricha frutéscens (Ellis & Søolander).
(Polyplumåria frutéscens) (Fig. 65 B og C).

Koloni indtil ca. 15 cm høj, Stamme sammensat, brun,
grenet. De fleste af Stammens Rør er Stoloner, det pri.
mære Rør er leddelt, og hvert Led (Internodium) bærer
et eller flere Hvdrotheker, ved hvis Grund Hydrocladierne
udspringer i to Rækker, alternerende. Indsnøringerne mel-
lem Hydrocladiernes Internodier staar alle vinkelret paa
Længdeaxen, og hvert Internodium bærer et eller flere Hy-
drotheker. Hvert Hydrothek er flankeret af et Par Nemato-
theker, og desuden er der et Nematothek under hvert Hy.
drothek. Hydrothekerne er temmelig dybe, den adcauline
Side i hele sin Længde 'tilvoxet til Internodiet. Flere af
Hydrocladierne har en sekundær Sidegren, der atter kan
være togrenet og ofte, men ikke altid, udspringer fra det
primære Hydrocladiums inderste Led. Gonothekerne, der

161

sidder paa Hydrocladierne, er pæreformede, den brede
distale Ende forsynet med et Laag; et Nematothek for-
neden paa hver Side. ;

En sydlig Art, der mest hører hjemme paa temmelig
dybt Vand; udbredt mod Nord til Syd-Island og langs
Norges Kyst til Trondhbjemfjord.

Ret almindelig ved Bohuslåns Kyst; endvidere er
flere store, smukke Kolonier taget paa et Telegrafkabel i
Skagerak Nord for Bulbjerg, Dybde 66—71 m, og nær An-
holt Knob i Kattegat, 37 m, er en Koloni taget paa en
Sten.

3. Plumulåria Lamarck.

Koloni fjerformet, Stammen uden Hydrotheker,
Hydrocladier som Regel ugrenede, Hydrotheker
helrandede, Nematotheker tragtformede, tokamrede,
Gonotheker uden Nematotheker.

En meget artsrig Slægt; i danske Farvande kun een
Art:

1. Plumulåria setåcea (Linné) (Fig. 64 C).

Kolonien indtil ca. 5 cm høj, fint bygget, Stammen
usammensat, tynd, sjældent grenet, Hydrocladierne alter-
nerende; Indsnøringerne mellem Internodierne vinkelret
paa Længdeaxen. Hvert andet af Hydrocladiernes Inter-
nodier er kort og bærer kun et Nematothek, de øvrige
bærer eet Hydrothek flankeret af et Par Nematotheker og
desuden et mediant Nematothek under Hydrotheket. Hy-
drotheket er temmelig lavt, ikke højere end bredt, den
adcauline Væg.i hele sin Længde tilvoxet til Internodiet.
Gonothekerne, der sidder paa Stammen, er langstrakt
ovale, foroven trukket ud i en smal, cylindrisk Hals.

Udbredt i de varme og tempererede Dele af Atlanter-
havet og Stillehavet; almindelig endnu ved de britiske
Øer, en enkelt Gang fundet ved Islands Sydkyst. Norges
Kyst indtil Bergen: Voxer mest paa andre Hydroider.

P. L. Kramp: Polypdyr. 11

162

Foruden i Kristianiafjord og ved Bohuslån er denne
Art fundet følgende Steder i Farvandene omkring Dan-
mark: V.N.V. for Hanstholm, 50 m; Nord for Bulbjerg,
66—71 m, i Mængde paa Schizotricha frutescens; Groves
Flak og Lille Middelgrund i det østlige Kattegat.

4. Polyplumåria G. O. Sars.

Stamme sammensat (polysifon), grenet uden
Hydrotheker. Hydrocladier i to Rækker paa Stam-
men og dens Grene. Hydrocladier grenede. Hy-
drotheker helrandede, Nematotheker tragtformede,
tokamrede. Gonotheker forsynede med Nemato-
theker.

Oversigt over Arterne.

(Hydrothekernes adcaulineVæg i hele sin Længde
tilvoxet til Internodiet. Koloni fint bygget,
Internodierne flere Gange længere end Hydro-
thekerne it se see SES STAR FDG 2. gracillima).

Hydrothekernes adcauline Væg for en stor Del
fri. Koloni stift bygget, Internodierne kun om-
trent dobbelt saa lange som Hydrothekerne.

1.flabellåta.

1. Polyplumåria flabellåta G. O. Sars (Fig. 66 4).

Koloni flere Gange fjerformet grenet, fortrinsvis i eet
Plan, Grenene oftest parvis modsatte, stift bygget, Stamme
og Grene sammensatte. Hydrocladier alternerende, tem-
melig korte, delt i Internodier, der alle er hydrothek-
bærende. Hydrothek temmelig stort, ca. halvt saa langt
som Internodiet, den adcauline Væg kun i omtrent Halv-
delen af sin Længde tilvoxet til Internodiet. Hvert Hy-
drothek er flankeret af et Par Nematotheker; desuden har
hvert Internodium et eller to mediane, uparrede Nema-
totheker, et under og et over Hydrotheket. De sekundære
Hydrocladier udspringer ved de primære Hydrocladiers
inderste Hydrothek; de har samme Form som de primære,
men er som Regel kortere og bøjede opefter parallelt med
Grenen eller noget ind over denne. Gonothekerne er

163

ovale, med en stor, noget skæv distal AÅabning og med
fire Nematotheker forneden; de sidder paa Stammen og
ved Hydrocladiernes Udspring.

Foruden nogle Steder paa temmelig dybt Vand i ÅAt-
lanterhavet er denne Art fundet Syd for Island samt ved
Skotland og Shetlandsøerne og udfor Stavanger paa Nor-
ges Vestkyst. Paa Zoologisk Museeum findes en pragtfuld
stor Koloni, der antagelig er fundet paa dansk Omraade,
omend den kun er etiketteret ,,Nordsøen".

Fig. 66. A Polyplumaria flabellata: Al en lille Koloni i naturlig

Størrelse; A2 inderste Del af et primært Hydrocladium, fra det-

tes første Internodium udspringer et sekundært, og fra dettes andet

Internodium et tertiært Hydrocladium, det sidste uden Hydrothe-

ker. B Polyplumaria gracillima, Del af Koloni med Hydrocladier

af første, anden og tredje Orden og med Gonotheker. (A1 og B
efter G. O. Sars, A2 efter Ritchie).

[2. Polyplumåria gracillima (G. O. Sars)
(Fig. 64 D og Fig. 66 B).

Koloni som Regel svagt grenet, Stammen og den in-
derste Del af Grenene sammensatte. Hydrocladierne er

11%

164

ved tværstillede Indsnøringer delt i lange, tynde Interno-
dier, af hvilke de fleste bærer et Hydrothek,. der er om-
trent lige saa højt som bredt, lidt udfaldende foroven, den
adcauline Væg i hele sin Længde tilvoxet til Internodiet.
Ved Hydrothekets Overkant sidder et Par Nematotheker;
af uparrede, mediane Nematotheker sidder der som Regel
et over og et eller to under Hydrotheket. Mellem de
hydrothekbærende Internodier er der hist og her, især i
Hydrocladiernes yderste (distale) Del et kortere Interno-
dium, der mangler Hydrothek, men bærer et eller to
uparrede Nematotheker., Sekundære Hydrocladier udsprin-
ger fortrinsvis fra de primære Hydrocladiers næstinderste
Led, der i saa Fald mangler Hydrothek, men har to par-
rede Nematotheker ved Sidegrenens Udspring. Fra de
sekundære Hydrocladier kan atter udgaa tertiære, ligesom
sekundære Hydrocladier kan optræde længere ude paa de
primære. I Bygning adskiller de forskellige Grader af
Hydrocladier sig ikke fra hinanden. Gonothekerne er lang-
strakt krukkeformede, bredt afskaarne foroven, og bærer
to Nematotheker nær deres Grund; de sidder ved Hydro-
cladiernes Udspring, baade ved de primære og de sekun-
dære.

Denne Årt lever paa temmelig dybt Vand i det nord-
lige Atlanterhav; den er fundet enkelte Steder ved den
sydlige Del af Grønlands Vestkyst, ved Islands Sydkyst
og ved Norges Vestkyst indtil Lofoten. Fra dansk Om-
raade er den hidtil ikke kendt, men den er taget i Har-
dangerfjord og ved Bohuslån.]

5. Nemertésia Lamouroux.

Stamme tyk, leddelt, Cønosarken med flere
endodermale, anastomoserende Kanaler. Fra hvert
af Stammens Led udspringer flere Hydrocladier i
en Kreds. Hydrotheker helrandede, Nematotheker
tragtformede, tokamrede; Gonotheker uden Nema-
totheker.

Af de talrige Arter kendes to fra Farvandene omkring
Danmark.
Oversigt over Arterne.

(Stamme ugrenet; kun hvertandet af Hydro-
cladiernes Led bærer et Hydrothek I1.antennina.,)

165

Stamme grenet; hvert af Hydrocladiernes Led

NærertettElydrothek.. san Sen 2. ramdsa.
Ni 2 ;
"24
n 1V7 > >
NED ÆG
N iD2 G
sy UZ WS
ÅL i ø (N W SE GG
VIGØ ØGE WS
EN i i N v2 2 YE VG
AN US al Q ”
RR 7 2, VÆ K USD EG
, NØ ;X: WÆz i z VG UAG
” Ni å Rn i; d fl NZ 2 BE
MAN ØRN G VESE NES
NANG VE LE
2 WZ j VW
VINVZ VÆ VØ
$ 27 NZ >

SONS SSL
XS

DYNE Gl

' i,
N/ "Ø
SØJAN i 12

SN sø VØ
VAVANG Y
NIVAG Ø
EN VA ON Ze IS

Wi GA ÅG Sy

ESPN GARE SØ

NZ SØ
RÅ X
Re SYYI
SUF ZE VJ
Y y
MM
SÅN]
34
EAU"
SØG
NV 2
OS,
LAN
SEN 6
DS AR
Å ) B

Fig. 67. Kolonier i naturlig Størrelse af: A Nemertesia ramosa,
B Nemertesia antennina. (Efter Hincks).

[lI. Nemertésia antennina (L.) (Antennulåria anten-
nina) (Fig. 67 B og 68 4). '

Koloni indtil ca. 25 cm høj. Fra en tæt Dusk af Sto-
loner udgaar flere lange, ugrenede (sjældent svagt gre-
nede), tykke, leddelte Stammer, der er monosifone i hele
deres Længde. Hvert Led bærer ved sin øverste Ende en

166

Kreds af 3—6 eller flere Hydrocladier, anbragt udfor
Mellemrummene mellem Hydrocladierne paa de tilstø-
dende Led. Hydrocladierne er ugrenede og bestaar af
skiftevis kortere og længere Internodier. Hvert af de korte
Internodier bærer et eller to mediane Nematotheker; de
lange Internodier bærer omtrent paa Midten et Hydrothek
flankeret af et Par Nematotheker; noget under Hydro-
theket sidder et uparret Nematothek.
Hydrothekets adcauline Væg er i hele
sin Længde tilvoxet til Internodiet.
Gonothekerne er ovale eller pære-
formede med en stor skævtsiddende
Aabning foroven; de sidder paa Stam-
men ved Hydrocladiernes Udspring.

Årten er vidt udbredt i Atlanter-
havet og er almindelig helt op til
Davisstrædet og Barentshavet. Den
hører fortrinsvis hjemme paa temme-
lig dybt Vand og findes ofte paa
Sandbund, hvortil Kolonien forankres
ved den tætte Dusk af Stoloner. Den
er almindelig ved de britiske Kyster
og ved hele Norges Vestkyst; des-
uden er den fundet ved Bohuslån,
men hidtil ikke paa dansk Omraade.l].

2. Nemertésia ram6sa Lamou-
roux (Antennulåria ramåsa)

Fig. 68. Dele af Hy- (Fig. 67A og 68 B).
drocladier med Hy- Koloni indtil ca. 25 cm høj. Fra
es RE DENE en tæt Dusk af Stoloner udgaar en
mertesia antennina, enkelt kraftig Stamme, bestaaende af
BNemertesiaramosa. et leddelt Rør, der forneden er om-
givet med talrige fine Rør (Stoloner).
Stammen grener sig uregelmæssigt flere Gange. I Kolo-
niens nedre Del er Leddelingen ofte utydelig, og Hydro-
cladierne, der udspringer tæt og alsidigt, staar ikke altid
i tydelige Kredse. Ethvert af Hydrocladiernes Internodier
bærer et Hydrothek flankeret af et Par Nematotheker og
desuden to uparrede Nematotheker, et over og et under
Hydrotheket; dettes adcauline Væg er i hele sin Længde
tilvoxettilInternodiet. Gonotheker som hos foregaaende Art.

167

Arten hører fortrinsvis hjemme i de varmere Dele af
Atlanterhavet og forekommer baade paa Sten og Skaller
og paa Sandbund. Den er almindelig omkring de britiske
Kyster og ved Færøerne og er taget nogle faa Steder Syd
for Island, men ikke ved Norges Vestkyst. Den er ret
almindelig udfor hele Jyllands Vestkyst fra Helgolands-
bugten til Skagen paa Dybder fra 19 til 225 m; ogsaa
fundet i Kristianiafjord og ved Bohuslån, men hidtil ikke
i Kattegat.

Fig. 69. Thecocarpus myriophyllum; a Gren med Corbula, hb Del
af Hydrocladium med tre Hydrotheker set fra Siden og forfra.
(Efter G. O. Sars).

6. Thecocårpus Nutting.

Stamme grenet eller ugrenet, uden Hydrotheker,
ofte sammensat. Hydrocladier i to Rækker, alter-
nerende, ugrenede. Hvert af Hydrocladiernes Inter-
nodier med et Hydrothek. Nematotheker enkamrede,
siddende, krukke- eller rendeformede; ved hvert
Hydrothek altid tre Nematotheker, et foroven paa
hver Side og et uparret forneden, alle delvis
sammenvoxede med Hydrothekets Vægge. Gono-
thekerne sidder i en Corbula, der er et omdannet

168

Hydrocladium; hvert af Corbula”ens Blade' har et
Hydrothek ved sin Grund.

Mange Arter, af hvilken en findes i Farvandene om-
kring Danmark:

1. Thecocårpus myriophyllum (L.) (Aglaophénia
radicellåta G. O. Sars) (Fig. 69).

Kolonien, der i varmere Have kan blive 65 cm høj
eller mere og er grenet med sammensat Stamme, er i
nordiske Farvande sædvanlig mindre, ofte ugrenet og
monosifon. Hydrocladierne alternerende, meget tætsid-
dende og temmelig lange; de to Rækker af Hydrocladier
ligger ikke i samme Plan, men danner en Vinkel med
hinanden. Hydrocladiernes Internodier er korte, indven-
dig forsynede med Tværribber, og hvert af dem bærer et
temmelig stort Hydrothek, der er næsten dobbelt saa højt
som bredt, svagt sammentrykt og ikke meget bredere
foroven end forneden; Mundingen, der staar omtrent
vinkelret paa Internodiet, er fortil forsynet med en kraf-
tig, opadrettet, tværsafskaaren, median Tand; iøvrigt er
Randen svagt tandet eller bugtet. Det rmmediane, uparrede "
Nematothek har en kort fri Endedel og naar op foran
den nederste "/3 af Hydrotheket. De pæreformede Gonothe-
ker sidder paa et Hydrocladium, der er omdannet til en
Corbula med smalle Blade; hvert af disse har ved sin
Grund et Hydrothek og langs sin ydre Rand talrige
Nematotheker.

Arten forekommer paa temmelig dybt Vand og er
almindelig i store Dele af Atlanterhavet, især i den øst-
lige Del. Den er fundet en enkelt Gang i Davisstrædet
og flere Steder omkring Island, Færøerne og de britiske
Øer og langs Norges Vestkyst fra Stavanger til Lofoten.
Desuden er den ret almindelig ved Bohuslån og maa
derfor antages ogsaa at leve i Skagerak udfor Jyllands
Kyst.

169

[7. Cladocårpus Allman.

Fra Thecocarpus ad- i NV 77 .
skiller denne Slægt sig ?
væsenligst derved, at Go-
nothekernes Beskyttelses-
organer ikke er formede
som en Corbula. De pri-
mære Hydrocladier er al-
drig omdannede, men fra
den inderste Del af nogle
af dem udgaar simple eller
grenede Sideskud (Phyl-
actogonier), der bærer Ne-
matotheker, men ikke Hy-
drotheker. Gonothekerne
sidder paa Stammen eller
påa Phylactogonierne.

Denne meget artsrige
Slægt kendes ikke fra dan-
ske Farvande, men to Arter
findes ved den sydlige Del
af Norges Vestkyst og den
ene er desuden fundet i
Skagerak ved Bohuslån.

ÆNS

Oversigt over Arterne.

Hydrothekrand glat.… Fig. 70. Cladocarpus integer, Koloni
l. integer. i naturlig Størrelse (efter G. O. Sars).
Hydrothekrand fortil (ab-
caulint) med en stor trekantet Tand paa hver
SEERE ESTER NE FRUE REM: BD C US pis"

1. Cladocårpus integer (G.O. Sars) (Fig. 70 og 71 B).

Koloni dobbelt fjerformet, med sammensat, grenet
Stamme. Hvert af Hydrocladiernes Internodier bærer et
temmelig dybt, helrandet Hydrothek; det mediane, upar-
rede Nematothek har en kort fri Endedel og naar op foran

170

den nederste "/x af Hydrotheket. Phylactogonier næsten
altid ugrenede. Gonothek noget fladtrykt, bredt afrundet
foroven; den abcauline Væg hvælver sig ind over Aab-
ningen, der sidder foroven paa den adcauline Side.

Forekommer paa dybt Vand i Atlanterhavet, særlig i
den vestlige Del, ogsåa fundet ved Grønland, Island og
ved Norges Vestkyst Nord for Stavanger, samt en enkelt
Gang i Kosterfjord, Bohuslån, 80—-90 m.

2. Cladocårpus bicuspis (G. O. Sars) (Fig. 71 4).

Koloni fjerformet, Stamme forneden sammensat. Hvert
af Hydrocladiernes Internodier bærer et stort, dybt, noget

Fig. 71. A Cladocarpus bicuspis, B Cladocarpus integer;

i begge Figurer: tilhøjre (b) et Hydrothek med sine tre

Nematotheker (begge i samme Forstørrelse); tilvenstre

(a) inderste Del af et Hydrocladium med Phylactogonium

og Gonothek (begge i samme Forstørrelse, noget svagere
end b). (Efter Broch).

171

sammentrykt Hydrothek, hvis Munding er noget udfal-
dende og fortil forsynet med to store, trekantede Tænder,
men ellers glat; det mediane, uparrede Nematothek har
en kort fri Endedel og naar op foran den nederste ”/3 af
Hydrotheket. Phylactogonier grenede. Gonothek noget
fladtrykt, bredt afrundet foroven, den abcauline Væg hvæl-
vet ind over Aabningen.

Kun fundet nogle faa Steder påa temmelig dybt Vand:
Vest og Sydøst for Island og ved Norges Vestkyst fra
Stavanger til Trondhjem.]

6. Fam. Sertularifidæ.

Hydrotheker bilateral-symmetriske, ustilkede,
den ene (adcauline) Side mere eller mindre ind-
sænket i Grenen eller Stammen, nedadtil begrænset
af et tværstillet Diafragma. Hydrothekmundingen,
der som Regel er smallere end den øvrige Del af
Hydrotheket, er altid forsynet med et Lukke-
apparat bestaaende af 1—4 Klapper eller Mem-
braner. Er der kun een Klap, er denne fæstet
enten langs den adcauline (mod Grenen vendende)
eller langs den abcauline (bort fra Grenen ven-
dende) Del af Hydrothekranden, undertiden, men
ikke altid, i en Indbugtning paa denne. Er der
flere Klapper, sidder disse i lige saa mange Ind-
bugtninger paa Hydrothekranden. Hydrantherne,
der kan trække sig helt ind i Hydrothekerne, har
et kegleformet Mundparti og en enkelt Kreds af
Tentakler; hos de fleste Slægter har Hydranthet
forneden en abcaulin Blindsæk, der sædvanlig er
tydelig paa de indtrukne, men ikke altid paa de
udstrakte Hydranther. Desuden er Hydrothekets
indvendige Side i større eller mindre Udstrækning
beklædt med et ektodermalt Epithel, der gaar fra

172

Hydranthets nedre Del til Hydrothekets Munding.
Hos langt de fleste Sertulariider sidder Hydro-
thekerne i to Rækker paa Grenene, enten parvis
lige overfor hinanden eller skiftevis til højre og
venstre (alternerende), undertiden saaledes, at to
Hydrotheker sidder næsten men ikke helt lige
overfor hinanden (subalternerende). Hos Hydrall-
mania falcata sidder Hydrothekerne tilsyneladende
alle i een Række, men deres Mundinger er bøjede
skiftevis til den ene og den anden Side, saa at
Rækken er tydeligt zigzagformet, og paa unge
Kolonier af samme Art er Hydrothekerne to-
rækkede. Hos Abietinaria fusca er der to Zig-
zagrækker, saaledes at der tilsyneladende er fire
Rækker af Hydrotheker. Hos nogle faa Arter sid-
der Hydrothekerne virkelig i flere Rækker, men
ingen af disse Arter findes i danske Farvande.
Koloniformen er hos de fleste monopodial uden
endestillet Hydranth (Axocaulus, se Side 30) eller
sympodial- (hos Sertularella), aldrig stolonial. Go-
. mothekerne, der sidder enkeltvis hist og her paa
Stammer og Grene, er krukke- eller pæreformede
med distal Aabning og er ofte forsynede med Torne
eller andre Fremspring. Gonoforerne er fastsid-
dende og udvikles aldrig til frie Meduser. Sertu-
larella, Hydrallmania og nogle Arter af Sertularia
har fertile Blastostyler. Ofte udvikles Planulalar-
verne i en Sæk (et Marsupium), der undertiden
kan strækkes ud af Gonothekets Aabning.
Familien omfatter adskillige Slægter med et
overordentlig stort Antal Arter. De forekommer

173

i alle Verdens Have og paa alle Dybder, men de
fleste findes dog i de tempererede og boreale Zo-
ners littorale Egne.

Oversigt over Slægterne.

Laaget regelmæssigt pyramideformet, dannet af
3 eller 4 ligestore Klapper fæstede i lige saa
mange brede Indbugtninger paa Hydrothek-
randen. Hydrotheker altid i to Rækker paa
GREENS, RS te MER see BRET FARE ET SKEDE TE SEER SEN Br
Laaget ikke pyramideformet, men bestaaende af
cemkellerstorklappertellers Membran rene 3.
Hydrotheker parvis modsatte....... 1. Sertomma.
Hydrotheker alternerende........ 2. Sertularélla.
Hydrotheker parvis modsatte, altid i to Rækker 4.
Hydrotheker alternerende eller subalternerende,
som Regel i to Rækker (hos Hydrallmania i
en ensidig Zigzagrække, hos Åbietinaria fusca
iilsyneladen der fire Rækken) eee 5:
Laaget bestaar af een Klap, der er fæstet i en
adcaulin Indbugtning paa Hydrothekranden
3. Diphåsia.
Hydrothekrand med to store laterale Tænder
og en lille median, adcaulin Tand; Laaget be-
staar af to Membraner, en større abcaulin og

erindrede amme 5. Dynaména.
Hydrothekrand uden Tænder eller Indbugtnin-

sertltaasettbestaarkafteene Klap eee 6.
Hydrothekrand med to tydelige laterale Tænder,

Eaaset bestaar fstorMem brane re 7:
Baaseftæs fe Hade al Nee 4. ÅAbietinåria.
ikasets fæstet ka beat nere 8. Thuiåria.

Hydrotheker i en ensidig Zigzagrække -(hos
unge Kolonier dog i to Rækker); Hydrothek-
randens adcauline Indbugtning større end den
AD CAIN CEED DRE REE AR 7. Hydrallmånia.
Hydrotheker i to Rækker; Hydrothekrandens
adcauline Indbugtning mindre end den abcau-
INNER ERE REESE ESSEN 5 RE ERE SALE RUNS 6. Sertulåria.

1. Sertémma Stechow.
Hydrothekrand med 3 Tænder adskilte af tre

ligestore, brede Indbugtninger, hvori er fæstet tre

174

trekantede Klapper, der tilsammen danner et pyra-
mideformet Laag. Hydranth uden abcaulin Blind-
sæk. Hydrothekerne sidder i to Rækker parvis mod-
satte.

Kun 1 Art, der først i nyere Tid, paa Grund af den
manglende Blindsæk, er blevet udskilt fra Slægten Ser-
tularella. 3

Sertémma tamarisca (L.) (Fig. 74 4).

Koloni indtil 15 cm høj eller mere, uregelmæssigt
grenet med lange Sidegrene; Stamme og Grene usammen-
satte, delt i Internodier, der hver bærer eet Par Hydro-
theker; disse er meget store, 1,2—1,9 mm lange, lige brede
overalt, noget uadbøjede, og kun den nederste Halvdel er
sammenvoxet med Grenen. Mundingen har tre Tænder,
adskilte af ligestore Indbugtninger, og et treklappet, pyra-
mideformet Laag. Gonothekerne er omvendt kegleformede ;
de hanlige har foroven to fremtrædende Hjørner og en
kort, cylindrisk Tud med distal Aabning; de hunlige
er foroven trukket ud i tre takkede eller tornede Biade,
der omslutter en Rugesæk (Marsupium) hvori Planula-
larvernes Udvikling foregaar.

Arten forekommer paa temmelig dybt Vand i Atlanter-
havet, særlig i den boreale Regions østlige Del, hvorfra
Udbredelsen strækker sig til Middelhavet og til Sydgrøn-
land og det Hvide Hav. I danske Farvande er den taget
nogle Gange Nord og Nordvest for Hanstholm og udfor
Hirtshals paa Dybder mellem 57 og 225 m; desuden flere
Steder ved Bohuslån.

2. Sertularélla Gray.

Hydrothekrand med" tre eller firestænder:
Laaget pyramideformet, dannet af tre eller fire
Klapper. Hydranth med en veludviklet abcaulin
Blindsæk. Hydrotheker i to Rækker, alternerende,
Koloniform sympodial,

175

Slægten omfatter et overordentlig stort Antal Arter,
af hvilke 5 lever i Farvandene omkring Danmark.

Oversigt over Arterne.
1. (Hydrothekrand med tre Tænder, Laaget med 3

RAD PD SE SE el: SEE NOS pda
Hydrothekrand med 4 Tænder, Laaget med 4
KAD DSE ERE EEN EEN ER GE SØENS LSD Fa 2:

2. Stamme og Hovedgrene sammensatte; Hydro-

theker med svage Tværfolder paa den adcau-
line Side;Gonotheker med to distaleTænder. 2 gayi.
Samme es am MENS ya eee
Ssæeklydrothekerkmedidybe hværfurer seere
Hydrotheker glatte; Gonotheker med 4 distale
ænder ETS RE Bd Sa eneske l. polyzånias.

4. Internodier lange og smalle, Hydrotheker spredt-

siddende, Mundingen vinkelret paa Hydro-

thekets Længdeaxe; Gonothek uden distale
Hænderne Se An GE LENE Bar ROSE kel 4 tenélla.

Internodier korte og brede, Hydrotheker tætsid-

dende, deres øverste Del skæv, lidt ombøjet

i abcaulin Retning; Gonothek med 4 kraftige
ArStale skænde ERE ER 3 rugdåsa.

1. Sertularélla polyzéånias (L.) (Fig. 72 A og 73 4).

Koloni fint bygget, af en kraftig straagul Farve, uregel-
mæssigt grenet, Stamme og Grene svagt zigzagbøjede.
Hydrotheker veladskilte, noget udbugede forneden, helt
eller næsten glatte, Mundingen med fire lave Tænder,
Laaget dannet af fire Klapper; som Regel er henved
Halvdelen af Hydrothekets adcauline Væg tilvoxet til Gre-
nen, men i denne Henseende varierer Årten meget. Hydro-
thekets hele Længde er, i vore Farvande, ca. 0,6 mm, i
arktiske Egne ofte det dobbelte. Gonothek ægformet, med
talrige Tværfurer, foroven med en kort, cylindrisk Tud,
der ender i fire korte Torne.

Arten er kosmopolitisk, meget almindelig ved Nord-
vesteuropas Kyster, hovedsagelig paa temmelig ringe Dyb-
der, paa Alger, Skaller og Sten. I danske Farvande er den
almindelig ved Jyllands Vestkyst og i det nordlige Katte-

176

gat, hvor den især findes paa Halidrys; den synes ikke
at gaa længere ned i Kattegat end til omkring Anholt.

Fig. 72. A Sertularella polyzonias, Koloni i naturlig Størrelse (efter

Hincks); B Sertularella rugosa: B1 Hydrotheker (efter Broch),

B2 Koloni omvokset af en Svamp Halichondria panicea, naturlig
Størrelse; C Sertularella tricuspidata (efter Broch).

2. Sertularélla gayi (Lamouroux) (Fig. 73 B).

Koloni stor, kraftig, indtil 25 cm høj, med en tydelig
Hovedstamme, der ligesom de større Grene er sammen-
sat (polysifon); Forgreningen foregaar hovedsagelig i eet
Plan og er, især i de ydre Grene, nogenlunde regelmæs-

1:77

sig, fjerformet. Hydrothekerne veladskilte, store (ca. 0,8
mm lange), bredest forneden, Mundingen med fire meget
lave Tænder; omtrent Halvdelen af den adcauline Væg
er fri og forsynet med 3—5 svage Tværfolder, der ikke
naar frem til den abcauline Side. Gonotheker ovale, med
Tværrynker i den øverste Del og med to korte Torne ved
den lille distale Aabning.

Denne, Art lever paa dybt Vand og har sin Hoved-
forekomst i de varme Dele af Atlanterhavet; den er dog
ret almindelig endnu omkring de britiske Øer og Færøerne
samt Syd for Island og ved Norges Vestkyst. Den er flere
Gange fundet ved Bohuslåns Kyst, 50—200m, og er des-
uden. taget paa følgende tre Lokaliteter: Vest for Hanst-
holm 94 m, Nordvest for Hanstholm 140 m, Nord for
Skagen 100 m.

3. Sertularélla rug&sa (L.) (Fig. 72 B).

Fra Stolonerne udgaar flere lave, ugrenede eller svagt
grenede Stammer, kun et Par cm høje. Stammens Led er
tværrynkede over hvert Hydrothek og temmelig korte og
brede, saa at Hydrothekerne som Regel er temmelig tæt-
siddende, især i Stammens øverste Del. Hydrotheket, hvis
adcauline Væg er fri i Størstedelen af sin Længde, er tøn-
deformet, noget indsnevret tæt under Mundingen. 3—5
dybe Tværfurer gaar helt rundt om Hydrotheket, men er
dog skarpest og dybest paa den abcauline Side. De fire
Mundingstænder er meget lave; Mundingen er drejet no-
get udefter, saa den staar skævt paa Hydrothekets Læng-
deaxe. Gonothekerne er ovale, med talrige dybe Tvær-
furer, den distale Aabning omgivet af fire korte, kraftige
Torne.

En østatlantisk, boreal Art, udbredt fra Frankrig til
Island, Jan Mayen og Novaja Semlja; den er dog meget
sjælden i den nordlige Del af dette Omraade, men derimod
meget almindelig ved de britiske Kyster og i Nordsøom-
raadet; den lever hovedsagelig paa lavt Vand og voxer
paa Alger, Hydroider, Bryozoer m. m.; særlig ofte findes
den paa Bryozoen Flustra foliacea. Ligeledes er det ret
almindeligt at finde den, paa forskelligt Underlag, om-
voxet af Svampen Halichondria panicea (se Fig. 72 B2.)

P. L. Kramp: Polypdyr. 12

178

Ved Danmarks Kyster er den almindelig næsten overalt
fra 0 til 35 Meters Dybde; den gaar vistnok ikke ind i
den egentlige Østersø, men er fundet i Kielerbugt og flere
andre Steder i den vestlige Østersø indtil Kadetrenden
Syd for Falster.

Å BB; Cc

Fig. 73. A Sertularella polyzonias, med Gonothek; B Sertularella
gayi; C Sertularella tenella. (A og C efter Jåderholm).

4. Sertularélla tenélla (Alder) (Fig. 73C).

Koloni spinkel, svagt grenet, zigzagformet. Hydrothek
langstrakt ovalt, kun en ringe Del af den adcauline Væg
er tilvoxet til Stammen; tydelige Tværfurer helt rundt om
Hydrotheket. Mundingen med fire lave Tænder, vinkelret
paa Hydrothekets Længdeaxe. Gonotheker ovale eller
pæreformede, med talrige Tværfurer, foroven med en
kort cylindrisk Hals uden Torne,

Årten hører hjemme paa temmelig dybt Vand. Det
er en sydlig Art, mod Nord udbredt til det sydlige Grøn-

179

land og langs Norges Vestkyst til Trondhjemfjord; ret
almindelig ved de britiske Kyster. Den voxer mest paa
andre Hydroider. I danske Farvande er den sjælden; for-
uden adskillige Steder ved Bohuslån, 30—180 m, er den
taget to Gange i Skagerak Nord for Bulbjerg, 61 og 71m,
og to Gange paa Grunden Fladen i det østlige Kattegat,
33—40 m.

[5. Sertularélla tricuspidåta (Alder)
(Symplectoscyphus tricuspidåtus) (Fig. 72 C).
y

Koloni spinkel, uregelmæssigt eller fjerformet for-
grenet. Hydrothekerne sidder med temmelig lange Mellem-
rum; de er omtrent cylindriske, glatte, svagt udadbøjede,
den nederste Halvdel eller Tredjedel tilvoxet til Grenen.
Hydrothekrand med tre Tænder adskilte af temmelig dybe
Indbugtninger. Laaget med tre Klapper. Gonotheker ovale,
med talrige meget dybe Tværfurer, foroven med en kort
og snever, cylindrisk Hals.

Meget talrig overalt i arktiske Egne, ret almindelig
endnu omkring Island og Færøerne og ved Norges Vest-
kyst saa langt mod Syd som ved Bergen. Den angives at
være fundet ved Arendal og i Kristianiafjord, men er
iøvrigt ikke kendt fra danske Farvande.]

3. Diphåsia L. Agassiz.

Hydrothekrand uden Tænder, men med en ad-
caulin Indbugtning, hvori Laaget, der kun bestaar
af een Klap, er fæstet. Hydranth uden abcaulin
Blindsæk. Hydrotheker i to Rækker, parvis mod-
satte.

En meget artsrig Slægt. I nyere Tid har nogle For-
fattere med Urette erstattet Slægtsnavnet Diphasia med
Nigellastrum.

Oversigt over Arterne.

1. Hydrothekets frie Del ved et skarpt Knæk afsat
raden fastvoxe dede eee RE PA

180

Hydrotheketjævntudadbøj et eee Sk
2. Hovedstamme lidet udpræget, tynd; Hydrothe-
ker temmelig slanke og veladskilte.. 3 pinåster.
Hovedstamme stærkt udpræget, meget tykkere
end Grenene; Hydrotheker brede og tætsid-

dende fzr 4, FA 23) FS rare 5 RES TGAE S See SANS 4 alåta.
3. Hydrothek med 3 skarpe Længdekøle .. 2 rosåcea.
Hydrothekkudentkængde køle eee Farra

Fig. 74. A Sertomma tamarisca, to Internodier med Hydrothek-
par; B Diphasia rosacea: B1 Hydrothekpar, B2 hanligt Gonothek.
(B1 og B2 efter Broch).

181

EDT p hast fållax Johnston) (Fi2-75):

Koloni fjerformet, med en gennemløbende Stamme!'),
hvorfra Sidegrene udgaar skiftevis til begge Sider; Side-
grenene er slanke, undertiden svagt grenede, og ender
ofte med en tynd, bøjet eller indrullet ,,Slyngtraadf" (Sto-
lonisation). Hvert af Staqmmens og Grenenes Internodier
bærermeetk bart Elydrotheker; disse er jævnt og svagt
udadbøjede, de nederste ”/3 eller ”/4 indsænket i Stam-
men; Mundingen er temmelig bred, omtrent cirkelrund
i Tværsnit, og har paa den adcauline Side en bred,
jævnt buet Indbugtning, hvori det store Laag er fæstet.
Gonothekerne er store, pæreformede og sidder paa Over-
siden af Grenene; de hanlige har foroven fire korte Torne
og en kort, snæver Hals; de hunlige ender foroven i fire
brede, tilspidsede Blade, der lukker sig over en Rugesæk.

Fig. 75. Diphasia fallax; a Koloni i naturlig Størrelse, b Hydrotheker,
c€ hunligt, d hanligt Gonothek. (a—e efter Broch, d efter Hincks).

1) Hos Kolonier fra danske Farvande er Stammen som Regel tynd;
i nordligere Egne findes, foruden lignende slanke Kolonier, ofte en Form,
hvis Stamme er betydelig tykkere end Grenene; i Kolonier med meget tyk
Stamme sidder Hydrothekerne paa nogle eller alle Grene i tre Rækker.

182

Kolonierne voxer næsten altid paa andre Hydroider,
til hvis Grene de yderligere fæster sig ved deres ,,Slyng-
traade". Årten er overordentlig almindelig ved Atlanter-
havets boreale Kyster og gaar ogsaa noget op i arktiske
Egne Den lever hovedsagelig paa Dybder over ca. 50 m,
men kan dog ogsaa findes paa lavere Vand. Ret alminde-
lig udfor jyllands Vestkyst, især i Skagerak, paa -Dybder
fra 50 til noget over 100 m; i Kattegat er den fundet to
Steder Øst for Anholt, 29—44 m.

2. Diphåsia rosåcea (L.) (Fig. 74 B). .

Koloni meget spinkel, uregelmæssigt grenet. Hydro-
theker temmelig smalle og langstrakte, den distale Halv-
del fri, mere eller mindre stærkt, men jævnt, udadbøjet;
langs den udvendige (abcauline) Side gaar tre skarpe
Længdekøle fra Hydrothekets Munding til dets Grund og
videre ned over Internodiets nedre Del. Hydrotkekmun-
dingen med en bred adcaulin Indbugtning, hvori Laaget
er fæstet. Gonothekerne er pæreformede, med 8 Længde-
ribber; hos de hanlige Gonotheker ender hver af disse
med en kort Torn, hos de hunlige ender to (modstaaende)
Ribber hver i en lang Torn, de sex andre danner foroven
sex Blade, der lukker over et Rugekammer.

Diphasia rosacea er en sydlig Form, almindelig ved
de britiske Kyster, ogsaa fundet ved Island og ved den
sydlige Del af Norges Vestkyst. Den voxer mest paa an-
dre Hydroider, men ogsaa paa Alger, Skaller m.m., og le-
ver hovedsagelig paa lavt Vand. Ret almindelig udfor
Jyllands Vestkyst, især i Skagerak, paa Dybder fra nogle
faa Meter ud til ca. 60 m; en enkelt Gang fundet i det
østlige Kattegat, 26 m.

3. Diphåsia pinåster (Ellis & Solander) (Fig. 76 B).

Koloni indtil ca. 15 cm høj, fjerformet, med gennem-
løbende, men temmelig tynd Stamme og lange,. alterne-
rende Sidegrene, der kan være svagt grenede. Hydrothe-
ker store, langstrakte, den øverste Halvdel fri og brat ud-
adbøjet, paa den abcauline Side afgrænset fra den nederste
Halvdel ved en stærk Fortykkelse af Perisarken, der som
en kort Tværliste rager ind i Hydrotheket. Mundings-

183

randen skraat afskaaret, opadvendt, med en dyb adcaulin
Indbugtning, hvori Laaget er fæstet. Hanlige Gonotheker
pæreformede, foroven med en kort, snever Tud og fire
stærke Torne; hunlige Gonotheker ovale, med fire Længde-
køle, der hver bærer to Torne,

ål B

Fig. 76. A Diphasia alata, B Diphasia pinaster.

En sydlig, atlantisk Art, ret almindelig ved de britiske
Kyster og fundet ved Norges Vestkyst indtil Bergen, lever
påa temmelig dybt Vand. Foruden ved Bohuslån er denne
Art fundet to Steder N. V. for Hanstholm, 108 og 140 m.

4. Diphåsia alåta Hincks (Fig. 76 4).

Koloni indtil ca. 12 cm høj, fjerformet, med en tem-
melig tyk, brun, lige Stamme, der forneden kan være
sammensat; Leddeling utydelig. Sidegrene alternerende,
tætsiddende, uden Indsnøringer under Hydrothekparrene,
de to Hydrothekrækker ikke altid helt i samme Plan. Hydro-
theker langstrakte, den nedre Del indsænket, den øverste

184

"[—"/2 fri, brat udadbøjet under en Vinkel paa mere end
60%, i Knækket en stærkt fortykket indre Tværribbe i
Hydrothekets abcauline Væg. Mundingen bred, opadvendt,
med en dyb. adcaulin Indbugtning, hvori Laaget er fæstet.
Gonotheker smaa, pæreformede, foroven firkantede i
Tværsnit med en kort, but Torn i hvert Hjørne; intet
Rugekammer.

En sydlig, atlantisk Art, sjælden i nordiske Have,
fundet ved Shetlandsøerne og ved Norges Vestkyst fra
Stavanger til Bergen, paa dybt Vand. Paa Zoologisk Mu-

seum findes en Koloni etiketteret ,,Nordsøenf og antagelig
fundet paa dansk Omraade.

4. Abietinåria Kirchenpauer.

Slægten adskiller sig fra Diphasia ved, at
Hydrantherne har en abcaulin Blindsæk. Hydro-
thekmundingen er uden Tænder og som Regel
uden adcaulin Indbugtning. Hos de danske Arter
er Hydrothekerne subalternerende.

Fra Farvandene omkring Danmark kendes følgende
tret Arter:
Oversigt over Arterne.

1. Hydrotheker tilsyneladende i fire Rækker, i
Virkeligheden i to Zigzagrækker; Hydrotheker
tætsiddende, meget korte og brede, næppe di-
vergerende fra Grenen. Koloni stift fjerformet
med stærkt udpræget Hovedstamme.... 3 fusca.

Hydrotheker i to simple Rækker, veladskilte,
stærkt divergerende fra Grenen, over Halv-
delen fri; Hovedstamme ikke særlig kraftig... 2

2. Hydrotheker smaa, 0,35—0,40mm lange, Mundin-

gen opadvendt, omtrent vinkelret paa Grenens

Længde are HEV SKE SR 53 DONERE ER fileter
Hydrotheker store, 0,8—1 mm lange, Mundin-
Pens oretRUdAdrErte fyrre SR RER lFabretrmas

1. Abietinåria abietina (L.) (Sertulåria abietina,
Diphåsia abietina) (Fig. 77 ÅA og B).
Koloni indtil ca: 30 cm høj, flere Gange fjerformet

185

grenet, gulbrun, robust; Stammerne, der er svagt zigzag-
bøjede, er ikke synderlig tykkere end Grenene; ofte ud-
springer mange Stammer fra et Stolonnet af ringe Udstræk-
ning. Hydrotheker i to Rækker, subalternerende; Afstan-
den mellem to Hydrotheker i samme Række er omkring
Halvdelen af Hydrothekernes Længde. Hydrothek stort,
flaskeformet, ca. 0,8—1 mm langt; den nederste, indsæn-
kede Halvdel er noget opsvulmet, den øverste frie Del
temmelig stærkt, men jævnt udadbøjet, afsmalnende til
en kort Hals; Mundingen er cirkelrund, uden Indbugtning,
noget opadvendt, men dog ikke saa meget, at den bliver
vinkelret paa Grenens Længderetning. Diafragma med
spalteformet Aabning. Gonotheker i Række paa Grenene,
temmelig smaa, ovale, med en kort, bred Hals foroven.

Arten hører fortrinsvis hjemme i den littorale Region
og er en af de almindeligste Hydroider i de boreale Dele
af Atlanterhavet og Stillehavet; mod Syd er den udbredt
i det mindste til Middelhavet og Madeira, mod Nord gaar
den noget op i de arktiske Egne. Den voxer mest paa
Sten og Skaller. I danske Farvande er den almindelig
overalt, hvor passende Underlag findes, indtil de nordlige
Dele af Øresund og Bælterne.

2. Abietinåria filicula (Ellis & Solander) (Fig. 77 C).

Ligner i høj Grad A. abietina og har været opfattet
som en Dværgform af denne. Å.filicula er meget mindre
og af finere Bygning; Hydrothekerne er knapt halvt saa
store, de sidder forholdsvis længere fra hinanden, Mun-
dingen er mere opadvendt, næsten eller helt vinkelret paa
Grenens Længdeaxe; desuden har Diafragma en rund
Aabning.

Udbredelsen er nordlig-boreal, og Arten er meget al-
mindelig omkring Island, Færøerne- og Skotland og ved
Norges Vestkyst fra Stavanger nordefter. Ogsaa fundet i
Kristianiafjord, flere Steder ved Bohuslåns Kyst og ved
Helgoland, samt et Par Steder i det østlige Katte-
gat, 26 —33 m.

186

Fig. 77. A Del af Koloni i naturlig Størrelse af Abietinaria abie-

tina (efter Hincks, fra Délage og Hérouard). B Abietinaria abie

tina; C Abietinaria filicula i samme Forstørrelse. D Abietinaria
fusca. (B efter Broch, D efter Hincks).

187

3. Abietinåria faåsca (Johnston) (Sertulåria fusca,

Selaginépsis fusca, Thuiåria fåsca, Diphåsia fusca)(Fig.77D).

Koloni indtil ca. 8 cm høj, mørkebrun, stift bygget,
med kraftig, lige Stamme; Forgrening fjerformet, Side-
grenene ugrenede. Hydrothekerne sidder i to Rækker paa
Stamme og Grene, men Hydrothekerne i samme Række
har den øverste Del bøjet skiftevis til den ene og den
anden Side, hvilket giver Indtryk af, at der er fire Rækker.
Hydrothekerne er korte og brede, sidder meget tæt sam-
men, og den adcauline Væg er i hele sin Længde tilvoxet
til Grenen, saaledes at kun den brede, ovale, opadvendte
Munding er fri. Gonothekerne, der sidder paa Grenene,
er- pæreformede.

Denne ejendommelige Art, der hører hjemme paa
temmelig dybt Vand, synes kun at have et ringe Ud-
bredelsesomraade, men paa sine Steder er den meget al-
mindelig; den kendes fra den nordlige Del af de britiske
Kyster, Færøerne (meget almindelig), Islands Sydkyst og
Norges Vestkyst indtil Trondhjemfjord. Desuden er den
fundet i Kristianiafjord og ved Bohuslån. Paa dansk Om-
raade er den taget tre Gange: paa Lille Fiskebanke udfor
Tyborøn, 48 m, og to Steder V.N.V. for Hanstholm, 50
og 108 m.

5. Dynaména Lamouroux.
Kun een Art i danske Farvande:
1. Dynaména pumila (L) (Sertulåria pumila,
S. gråcilis) (Fig. 81 A).

Koloni med lange, vidtstrakte Stoloner, hvorfra med
korte Mellemrum udgaar mange Stammer, faa cm høje,
ugrenede eller med spredt og uregelmæssig fjerformet
Forgrening. Stamme og Grene er ved dybe Indsnøringer
delt i korte Internodier, der hver bærer eet Par Hydro-
theker. Disse sidder lige overfor hinanden, er temmelig
korte og brede og dybt indsænkede, kun den øverste
"(4 —"/3 fri, noget smallere end den nedre Del. Mun-
dingen, der viser udad og opad, har en stor, fremsprin-
gende Tand paa hver Side og desuden en lille, median

188

Tand i den adcauline Indbugtning. Laaget bestaar af to
Membraner, fæstede i de to Indbugtninger mellem de
store Sidetænder; den abcauline Membran er stor, og
dens øverste Rand rager frit frem; den adcauline Mem-
bran er mindre og er bøjet i en Vinkel om den lille me-
diane Tand. Hydranthet har ingen abcaulin Blindsæk.
Gonothekerne er pæreformede og har foroven en stor,
rund Aabning, der er forsynet med et Laag; Larvernes
Udvikling foregaar i en Sæk (Akrocyst), der strækkes ud
gennem Gonothekets Aabning.

Denne Årt findes udelukkende paa lavt Vand og
voxer mest paa Alger, især paa Fucaceer og Laminaria;
i størst Mængde findes den i Tidevandszonen, sjældnere
ude paa nogle Meters Dybde. Den har sin Hovedforekomst
ved de boreale Kyster, baade i Atlanterhavet og Stille-
havet; ved Europa er den udbredt fra Middelhavet til det
Hvide Hav, men er dog sjælden i de nordlige Egne. Ved
de britiske Kyster og i hele Nordsøomraadet er den uhyre
talrig, ligeledes ved Danmarks Kyster, undtagen paa de
Strækninger, især ved Jyllands Vestkyst, hvor der ikke
findes Alger paa lavt Vand. Den taaler en temmelig lav
Saltholdighed, er almindelig endnu i den vestlige Østersø
og er fundet ved Ruigen og Syd for Saltholm. — Levende
Kolonier udsender, naar de irriteres, et stærkt Lys.

6. Sertulåria Linné.

Hydrothekets Munding har paa hver Side en
stor, fremspringende Tand, og Laaget bestaar af
to Membraner, fæstede i Indbugtningerne mellem
disse to Tænder; den abcauline Indbugtning er
noget større end den adcauline, og det samme
gælder Membranerne, af hvilke den abcauline des-
uden har en frit fremragende Rand. Bygningen af
Hydrothekmundingen og Laaget er altsaa omtrent
ens hos Sertularia og Dynamena; den afgørende
Forskel paa de to Slægter er, at Hydranthet hos
Sertularia har en abcaulin Blindsæk, mens denne

189

mangler hos Dynamena; for de nordiske Årters
Vedkommende kommer hertil, at Hydrothekerne
hos Sertularia sidder alternerende eller subalter-
nerende, ikke parvis modsatte som hos Dynamena
pumila. Om Forskellen mellem Sertularia og unge
Kolonier af. Hydrallmania, se. nedenfor, Side 193.

Sertularia er en overordentlig artsrig Slægt. Fra dan-
ske Farvande kendes to Årter:

Oversigt over Arterne.

Koloni langstrakt, med udpræget Hovedstamme,
hos større Kolonier snoet, saa at Grenene
bliver alsidige; Hydrothekerne divergerer kun
lidt fra Grenen, den frie Endedel ca. ”/4—"/2 af
Elydcotheketskheles ænder mer ikempness mar
Koloni spæd, fjerformet, Hovedstamme lidet ud-
præget; Hydrotheker stærkt divergerende, den
imetEndedeh ca bRElydrsotheklængdesetP Ene

SEE Fake ss Ene (SFargentea E)
(Fig. 78 og 79 4).

Kolonier af denne Art kan opnaa en Højde af ca. 60
cm, og ved Jyllands Vestkyst er 30—35 cm høje Kolonier
ingen Sjældenhed; i Kattegat er de som Regel betydelig
mindre. En velvoxen Koloni bestaar ofte af flere Stammer,
der udspringer tæt sammen, og hver Stamme kan være
grenet en eller to Gange. Stammen er usammensat (mo-
nosifon), mørkt hornfarvet, ikke meget tyk, men tydeligt
gennemløbende i hele Koloniens Længde og delt i tyde-
lige Internodier; hvert af disse bærer 4—8 Hydrotheker
i to Rækker og en eller to Sidegrene; disse er temmelig
korte, af omtrent samme Længde gennem næsten hele
Kolonien. Unge Kolonier er fjerformede, og Sidegrenene
kun svagt grenede; hos ældre Kolonier er Stammen snoet
(til venstre), saa at Sidegrenene kommer til at staa i en Spi-
ral, 5 å 6 Grene for hver Omdrejning, og hver Sidegren
er flere Gange vifteformigt grenet og tillige drejet, saa at
den staar i et vandret Plan; Kolonien som Helhed bliver

190

derfor valseformet; i den nederste Del af Kolonien ved-
bliver Forgreningen dog ofte at være fjerformet. Grenene
er delt i Internodier med (et varierende Antal af Hydro-

Fig. 78. Sertularia cupressina, Koloni med flere
Stammer, fra Jyllands Vestkyst; Fotografi, noget
formindsket.

theker; disse sidder i to Rækker, subalternerende. I fjer-
formede Kolonier og i de fjerformede Dele af ældre, sno-
ede Kolonier sidder de to Hydrothekrækker, ogsåa paa
Sidegrenene, i eet Plan, men paa de vandret siddende,
vifteformede Grene af ældre Kolonier er Hydrothekerne
bøjede noget opefter mod Grenens Overside. Hydrotheket
er 2—3 Gange saa langt som bredt, stærkt afsmalnende
mod Mundingen, temmelig dybt indsænket; Længden af
den øverste, frie Del er meget variabel, som Regel ca. "/4
af Hydrothekets Længde, i hvert Fald altid mindre end
Halvdelen. Mundingens to store Sidetænder er lige store,
hvis Hydrothekrækkerne sidder i samme Plan, men ved

191

Hydrothekernes Drejning mod Grenens Overside frem-
kommer en Skævhed i Mundingen, og den nedadvendende
Tand bliver større end den øverste.

Gonothekerne sidder paa Grenenes opadvendende Si-
de; de er pæreformede, noget sammentrykte, med en lille
Aabning i Toppen; undertiden er der paa hver Side af
Aabningen en kort, kraftig Torn eller Tand, eller blot et
fremspringende Hjørne; undertiden mangler den ene eller
begge disse Torne.

Denne meget almindelige og meget variable Hydroide
har fra gammel Tid været delt i to Arter. Den ene, som
af Ellis (1755) kaldtes ,,Hav-Cypresf og af Linné (1758)
Sertularia cupressina, udmærker sig ved, at Sidegrenene
er temmelig lange, svagt grenede, og deres Hydrotheker

| A Å

Fig. 79. A Sertularia cupressina (visende Variation i Hydrothekernes
Stilling), B Sertularia tenera, C Hydrallmania falcata. (A og C
efter Broch, B efter Ritchie).

192

kun lidt opadvendte; desuden sidder Grenene mere spredt,
kun een paa hvert af Stammens Internodier. Hos den an-
den Form sidder Grenene dobbelt saa tæt, er kortere,
men stærkere grenede,. og deres Hydrotheker er stærkt
opadvendte; denne Form kaldtes af Ellis ,,Egernhalef,
af Linné Sertularia argentea. Der er imidlertid i enhver
Henseende fuldstændig jævne Overgange mellem disse
to Former, som derfor maa sammenfattes under det æld-
ste Navn, S. cupressina.

Arten har sin Hovedforekomst ved de boreale Kyster
paa begge Sider af Atlanterhavet, hovedsagelig paa tem-
melig lavt Vand; den voxer mest paa Sten og Skaller. Ved
Europa er den kendt fra Middelhavet til Novaja Semlja,
men i den nordligste Del af Omraadet er den sjælden.
I Nordsøomraadet er den overordentlig talrig, og det er
denne Art, der sammen med Hydrallmania falcata har
været benyttet i Galanterivare-Industrien (se Side 47).
Ogsaa i danske Farvande er den meget almindelig næsten
overalt; den er ofte fundet i den vestlige Østersø og en
enkelt Gang i Kadetrenden Syd for Falster, men den sy-
nes ikke at gaa ind i den egentlige Østersø. Mærkelig
nok er den aldrig taget i Øresund.

2. Sertulåria ténera G.O.Sars (Fig. 79 B).

Koloni kun faa cm høj, spinkel, Forgrening fjerformet,
Hovedstamme lidet udpræget, usammensat, tynd, noget
bugtet, utydelig leddelt; Sidegrene alternerende, ugrenede
eller svagt grenede. Hydrotheker alternerende eller sub-
alternerende, stærkt divergerende fra Grenen, den øverste
Halvdel eller mere er fri og stærkt afsmalnende mod Mun-
dingen, som har to tydelige, afrundede Tænder. Gono-
thekerne sidder paa Grenene; de er ovale, i Tværsnit
ofte kantede (hyppigst femkantede), foroven med en bred,
rund Aabning, men uden Torne.

Udbredelsen er arktisk boreal, circumpolar, og Arten
er almindelig ved Island og ved Norges Vestkyst, men ret
sjælden ved Skotland, der betegner Sydgrænsen for dens
Udbredelse ved Europa. Den voxer mest paa Sten og
Skaller paa temmelig lavt Vand. Den er ikke sjælden i

193

det østlige og sydlige Kattegat og i Bælterne, men ellers
er den ikke fundet i de danske Farvande; dog er den
taget i Gullmarfjord og i Kristianiafjord.

7. Hydrallmånia Hincks.

Kun 1 Art:
1. Hydrallmånia falcåta (Linné) (Fig. 79C og 80B).

Koloni indtil 35 cm høj, med en gennemløbende,
slank, usammensat Stamme, der er snoet i en aaben Spiral.
I hele Stammens Længde udgaar Grene, der paa Grund
af Stammens Snoning er spiralformet anbragte; Mellem-
rummene mellem Grenene er ret store. Ved Grunden af
hver Gren sidder sædvanlig et Hydrothek, ellers mangler
Stammen Hydrotheker. I store Kolonier er de nederste
Grene ofte brækket af; iøvrigt er alle Grenene af om-
trent samme Størrelse, regelmæssigt fjerformet grenede
med korte, udelte Sidegrene, der er tydeligt leddelte.
Hvert Internodium bærer et varierende Antal Hydro-.
theker (hyppigst 4—8), der sidder meget tæt sammen i
en ensidig Zigzagrække. Hydrothekerne er langstrakt ovale
eller noget flaskeformede, den adcauline Væg kun paa et
kort Stykke indsænket i Grenen; Hydrothekernes frie Del
er bøjet skiftevis til venstre og højre. Mundingen har to
store, laterale Tænder; den adcauline Indbugtning er
større end den abcauline, og af Laagets too Membraner
er den adcauline størst og har en frit fremragende Kant.
Gonothekerne, der sidder paa Grenene, er ovale, ofte
noget fladtrykte, med en temmelig stor, rund Aabning for-
oven.

Nogenlunde veludviklede Kolonier af Hydrallmania fal-
cata er saa.karakteristiske, at de øjeblikkelig kan kendes
fra alle andre Hydroider. Men i unge Kolonier er Stam-
men ikke snoet, Forgreningen fjerformet i eet Plan, og
Hydrothekerne sidder alternerende i to veladskilte Ræk-
ker og er i indtil Halvdelen af deres Længde sammenvox-
ede med Grenen. Saadanne unge Kolonier har en bety-

P. L. Kramp: Polypdyr. ; 13

194

delig Lighed med Sertularia; i Tvivlstilfælde maa man un-
dersøge, om Hydrothekmundingens adcauline Indbugtning
er større end den abcauline (hos Hydrallmania) eller om-
vendt (Sertularia).

Denne Årt har sin Hovedudbredelse ved Europas bøo-
reale Kyster; den er udbredt mod Syd til den biscayiske
Bugt, mod Nord til Karahavet, men den er sjælden i
arktiske Egne. Derimod er den overordentlig talrig ved
Island, Færøerne, hele Norges Vestkyst og ved de britiske
Øer samt overalt i Nordsøen, hvor den ligesom Sertularia
cupressina er Genstand for Fiskeri (se Side 47). Den voxer
paa Sten og Skaller og forekommer fra ganske lavt Vand
ud til ret betydelige Dybder, men er dog mest almindelig
paa Dybder mellem 20 og 100 m. I danske Farvande er
den særlig talrig langs hele Jyllands Vestkyst (fra 7 til
225 m), men den er ogsaa meget almindelig i Kattegat og
Bælterne, og i Østersøen er den fundet helt til Kadet-
renden, Syd for Falster.

8. Thuidria Fleming.

Hydrotheker som Regel dybt indsænkede, oftest
i to, undertiden i flere Rækker; Hydrothekmunding
simpel, uden Tænder; Laaget er en enkelt Klap,
der er fæstet abcaulint. Hydranth med en abcaulin
Blindsæk.

Fra danske Farvande kendes to Arter:

Oversigt over Arterne.

Fra Koloniens stærkt udprægede Hovedstamme ==
udgaar alsidige, tætstillede, korte, flere Gange
gaffeldelte Grene (,,Flaskerenser"); unge Ko-
lonier er dog fjerformede. Hydrotheker helt

indsænke de ER ISLE DE SENE ERNE 1 thuja.
Koloni fjerformet. Hydrotheker med en kort fri
Ende dl ERE Rare ENS RAE NE 2 lonchitis.

1. Thuiaria thuja (Linné) (Fig. 804 og 81 B).
Kolonien indtil ca. 30 cm høj, med en stærkt ud-
præget, brun, usammensat, temmelig tyk Stamme,

)
)

ENE er Se

Fig 80. Kolonier i naturlig Størrelse af:
A Thuiaria thuja, B Hydrallmania falcata.
(Efter Hincks).

196

zigzagbøjet, med to Rækker af Hydrotheker. De. tæt-
siddende Grene er spiralformet ordnede; hver Gren deler
sig tæt ved sin Grund i to, der atter deler sig gaffel-
formet to eller tre Gange, saaledes at Grenen danner en
bred Vifte, der staar tværs paa Stammen, med alle Gren-
enderne noget opadkrummede. Bortset fra de unge Grene
i Koloniens Top er alle Grenene paa det nærmeste lige
store og danner altsaa tilsammen en Cylinder; de nedre
Grene falder efternaanden af, og i en velvoxen Koloni er
Stammen som Regel nøgen i sin nederste Halvdel eller
mere, og Kolonien faar derved en- betydelig Lighed med
en Flaskerenser, og med dette Navn har Arten fra gam-
mel Tid været betegnet af de engeiske Fiskere. De vifte-
formede Grene bærer, i samme Plan som Forgreningen,
to Rækker af alternerende eller subalternerende Hydro-
theker, meget tætsiddende og fuldstændig indsænkede, uden
nogensomhelst fri adcaulin Væg. Laaget er en rund Plade,
fæstet paa Hydrothekmundingens abcauline Side. Gonothe-
kerne sidder paa Oversiden af Grenene; de er ovale, glatte,
med en ret stor Åabning foroven.

I unge, Kolonier er Forgreningen simpelt fjerformet;
paa noget ældre Kolonier kan man se nogle faa alsidigt
ordnede, vifteformede Grene foroven og under dem nogle
simple Grene i to modstaaende Rækker; senere falder
disse fjerformet ordnede Grene helt af, mens Antallet
af vifteformede, udspærrede Grene tiltager i Koloniens
Top. Unge, helt fjerformede Kolonier af denne Art ken-
des fra den følgende Art paa de helt indsænkede Hydro-
theker.

En meget almindelig Hydroide ved de boreale Kyster
paa begge Sider af Atlanterhavet, udbredt mod Syd til
Middelhavet, mod Nord til Kola Halvøen, men sjælden i
de arktiske Egne. Talrig omkring. Island, Færøerne og de
britiske Øer og ved Norges Kyster. Voxer paa Sten og
Skaller,: mest paa temmelig dybt Vand. Den er almindelig
langs hele Jyllands Vestkyst indtil Skagen, paa Dybder
mellem 25 og 225 m; ogsaa fundet ved Bohuslåns Kyst,
men hidtil ikke i Kattegat.

197

PER RAK ones (Ellis FS Solander) (Fi 810):

Koloni indtil ca. 15 cm høj, Stamme usammensat,
svagt bugtet, Forgrening simpelt fjerformet, dog undertiden
med Antydning af Spiralsnoning i den øverste Del, Side-
grene som Regel ugrenede. Hydrotheker i to Rækker,
alternerende, dybt indsænkede, den adcauline Side dog

Å B C

Fig. 81. A Dynamena pumila (efter Kiihn), B Thuiaria thuja
(efter Broch), C Thuiaria lonchitis (efter Jåderholm).

altid fri i sin øverste Del i en Længde af en halv til en
hel Mundingsbredde; Hydrothekmundingen omtrent cir-
kelrund, ofte dog med en svag Indbugtning paa den ab-
cauline Side, hvor Laaget er fæstet. Afstanden mellem
Hydrothekerne er meget variabel, men er altid tydelig
større end hos Th. thuja, undertiden en hel Hydrothek-
længde. Gonothekerne sidder i en Række paa Grenenes
Overkant; de er pæreformede, med .en stor, rund Aabning
i Toppen.

Artens Udbredelse er vistnok arktisk, circumpolar, og
den gaar vistnok ikke længere mod Syd end til de nord-
lige Dele af de britiske Kyster. Dens Udbredelse kan dog
ikke sikkert fastslaas, da den ofte har været forvexlet

198

med andre Arter, dels med den arktiske Th. laxa, dels
med en sydlig Art, Th. articulata. Den forekommer hoved-
sagelig paa dybt Vand; ved Bohuslån, hvor den er ret
almindelig, er den dog taget paa 20—50 m; desuden er
den fundet flere Steder i Skageraks Munding, Nordvest
for Hanstholm, paa Dybder fra 70 m til noget over 100 m,
samt en enkelt Gang i Kattegat, nær Anholt, 29 m.

Litteratur.

. VIGTIGSTE LITTERATUR OM HYDROIDER

I ALMINDELIGHED

Schåffer, J. Ch. Die Blumenpolypen der sissen
Wasser. Regensburg. ;

. — Die grunen Armpolypen. Regensburg.
. Ellis, ]J. An essay towards a natural history of the

Corallines. London.

.. Linné. Systema Naturæ. Ed. X. Holmiæ.
.. Pallas, P. S. Elenchus Zoophytorum. Haag.
. Linné. Systema Naturæ. Ed. XII. Tom. I, Pars II:

Holmiæ.

. Ellis, ]. og Solander, D. The natural history of

many curious and uncommon Zoophytes collected
from various parts of the globe. London.

. Lamarck, J. de. Histoire naturelle des animaux sans

vertébres. Ed. I, vol. 2. Paris.

.. Lamouroux, J. V. F. Histoire des Polypiers coralli-

génes flexibles vulgairement nommés Zoophytes.
Caen.

. — Exposition méthodique des genres de Pordre

des Polypiers. Paris.

.…. Fabricius, O. Nye zoologiske Bidrag.— Kgl. danske

Vidensk. Selskabs naturvidensk. Afhandl. I. Kjøben-
havn.

.. Fleming, J. A History of British Animals. Edin-

burgh.

Lovén, S. L. Bidrag til kånnedomen af slågtena
Campanularia och Syncoryna. — Kgl. Vetensk. Akad.
Handl. Stockholm.

. Sars, M. Beskrivelser og Iagttagelser over nogle

mærkelige eller nye i Havet ved den Bergenske
Kyst levende Dyr etc. Bergen.

Lamarck. Histoire naturelle des animaux sans ver-
tébres. Ed. II, vol. 2. Paris.

1846.
1847.

1851.

1858.

1862.
1863.
1864.

1868.
1871.
1872.
1876.
1883.

1888.
1893.

1893.
1904.

1900.

1904.

1915.
1907.

200

Sars, M. Uber die Fortpflanzungsweise einiger Po-
lypen. — Fauna littoralis Norvegiæ, I. Kristiania.
Johnston G. A history of the British Zoophytes.
Ed. 2. London.

Sars, M. Beretning om en i Sommeren 1849 fore-
tagen zoologisk Reise i Lofoten og Finmarken. —
Nyt Magazin for Naturvidensk. Bd. 6. Kristiania.
Alder, J. A catalogue of the Zoophytes of North-
umberland and Durham. — Trans. Tyneside Na-
turalists field club, vol. 3.

Agassiz, L. Contributions to the natural history of
the United States of America, vol. 4. Boston.

Sars, M. Bemærkninger over fire norske Hydroider.—
Forhandl. Vidensk. Selsk. for 1862. Kristiania.
Allman, G. J. On the construction and limitation of
genera among the Hydroida. — Ann. Mag. Nat.Hist.
Ser. 3, vol. 13. London.

Hincks, Th. A history of the British Hydroid Zoo-
phytes. Vol. I og II. London.

Allman, G. J. AÅ monograph of the Gymnoblastic
or Tubularian Hydroids. London.

Kleinenberg, N. Hydra. Leipzig.

Allman, G. J. Diagnoses of new genera and species
of Hydroida. — Journ. Linn. Soc. (Zool.), vol. 12.
London.

— Report on the Hydroida dredged by the H.M.S.
»Challengerf, Part I. — Report Challenger, Zool.
vol. VII. London.

— do. Part II. — Report Challenger, Zool. vol. XXIII.
Levinsen, G. M. R. Om Fornyelsen af Ernærings-
individerne hos Hydroiderne. — Vidensk. Meddel.
naturhist. Foren. for 1892. Kjøbenhavn.

— Meduser, Ctenophorer og Hydroider fra Grøn-
lands Vestkyst. — Ibid.

Billard, M. Contribution a Pétude des Hydroides
(multiplication, régénération, greffes, variations). —
Ann. sci. nat. Zool. (8), vol. 20. Paris.

Nutting, C. C. American Hydroids. Part I. The Plu-
mularidae. — Smithsonian Instit. U.S. Nat. Mus.
Special Bull. Washington.

— do. Part II. The Sertularidae. — Ibid.

— do. Part III. The Campanularidae and the Bonne-
viellidae. — Ibid.

Goette, A. Vergleichende Entwicklungsgeschichte
der Geschlechtsindividuen der Hydropolypen. —
Zeitsehråwisst Zoom Birs7seeipzie!

1910.
1913.
1909.

1913.
1913.

1917.

201

Kiihn, A. Die Entwicklung der Geschlechtsindividuen
der Hydromedusen. — Zool. Jahrb., Abt. Anatomie
und Ontol. der Tiere. Bd. 30. Jena

— Entwicklungsgeschichte und Verwandtschafts-
beziehungen der Hydrozoen. I. Die Hydroiden. —
ErsebntundtFortsehr. der Zoologie. "Bd VIS Jena.
Stechow, E. Hydroidpolypen der Japanischen Ost-
kuste. I. — Abhandl. Bayer. Akad. Wiss. math.-phys.
Kl1., Suppl.-Bd. 1, Abh. 6. Munchen.

— do. II. — Ibid. Suppl.-Bd. 3, Abh. 2.

Levinsen, G. M. R. Systematic Studies on the Ser-
tulariidae. — Vidensk. Meddel. naturhist. Foren.
Bd. 64. København.
Schulze, P. Neue Beitråge zu einer Monographie
der Gattung Hydra. — Archiv fur Biontologie, Bd. 4.
Berlin.

1921—23. Bedot, M. Notes systématiques sur les Plumu-

1923.

larides, I, II, I. — Revue suisse de zool., vol. 28,
29, 30.

Stechow, E. Zur Kenntnis der Hydroidenfauna des
Mittelmeeres, Amerikas und anderer Gebiete. II. Teil.
— Zool. Jarhb. Abt. Syst. Bd. 47. Jena.

B. VIGTIGSTE LITTERATUR OM NORDEUROPÆISKE

1887.

1898.
1898.
1899.
1901.
1903.

1905

1909.

HYDROIDER
(hertil ogsaa en Del af ovennævnte Skrifter).

Bergh, R. S. Goplepolyper (Hydroider) fra Kara-Ha-
vet. — Dijmphna-Togtets zool.-bot. Udbytte. Kjøben-
havn.

Bonnevie, K. Zur Systematik der Hydroiden. —
Zeitschr. wiss. Zool. Bd. 63. Leipzig.

— Neue norwegische Hydroiden. Bergens Museums
Aarbog 1898. Bergen.

— Hydroida. — Den Norske Nordhavs-Expedition
1876—1878, XXVI. Zool. Christiania.

— Hydroiden. — Meeresfauna von Bergen, Hefft. I.
Bergen.

Broch, Hj. Die von dem norwegischen Fischerei-
dampfer ,,Michael Sarsf in den Jahren 1900—1902
in dem Nordmeer gesammelten Hydroiden. — Ber-
gens Museums Aarbog 1903. Bergen.

. — Nordsee-Hydroiden von dem norwegischen Fische-

reidampfer ,,Michael Sarsf in den Jahren 1903—
1904 gesammelt. — Ibid. 1905.
— Hydroiduntersuchungen I.Thecaphore Hydroiden

202

von dem nårdlichen Norwegen nebst Bemerkungen
uber die Variation und Årtbegrenzung der nørdischen
Lafoea-Arten. — Tromsø Museums Aarshefter 29,
Tromsø.

1909. — Die Hydroiden der arktischen Meere. — Fauna
Arctica Bd. V. Jena.

1911. — Fauna droebachiensis, I. Hydroider. — Nyt Ma-
gazin for Naturvid. Bd. 49. Kristiania.

1916. — Hydroida I. The Danish Ingolf-Exped. Vol. V,
Part 6. Copenhagen. i

1918. — Hydroida II. — Ibid. Vol. V, Part 7.

1928. — Hydrozoen. — F. Dahl, Tierwelt Deutschlands
Bd. IV.

1928. — Hydrozoa I. — Grimpe & Wagler, Tierwelt der
Nord- und Ostsee, Bd. III b.

1894. Hartlaub, Cl. Die Coelenteraten Helgolands. —
Wiss. Meeresuntersuch. Abt. Helgoland. N.F. Bd. I.
Kiel u. Leipzig.

1897. — Die Hydromedusen Helgolands. — Ibid. Bd. II.

1899. — Beitråge zur Fauna der suddåstlichen und dst-
lichen Nordsee. VI. Hydroiden. — Ibid. Bd. III.

1916. Hartlaub, Cl. & Scheuring. L. Die Hydroiden der
Olza-Expedition (1898). — Ibid. Bd. XI.

1908. Jåderholm, E. Die Hydroiden des Sibirischen Eis-
meeres. — Mém. Åcad. Imp. des Sci. Vol. 18. St.
Pétersbourg.

1909. — Hydroiden. — Northern and Arctic Invertebrates
in the collection of the Swedish State Museum, IV.
— Kgl. Svenska Vetensk.-Akad. Handl. Bd. 45, No. 1.
Uppsala & Stockholm.

1929. Kramp, P. L. Marine Hydrozoa. — Zoology of the
Faroes, V. Copenhagen.

1893. Levinsen, G. M. R. Hydroidæ. — Det vidensk. Ud-
bytte af Kanonbaaden ,,Hauch"s Togter i de danske
Have. Kjøbenhavn.

1911—12. Linko, A. K. Hydraires I & II. — Faune de la
Russie, vol. I & II. St. Pétersbourg. £

1898... Lønnberg, E. Undersékningar rérande Oresunds
djurlif. — Meddel. Kgl. Landtbruksstyrelsen No. 1
år 1898. Uppsala.

1899 .— Fortsatta undersåkningar réåranda Oresunds djur-
lif. — Ibid, No. 1 år: 1899.

1903. — Undersåkningar rérande Skeldervikens och an-
grånsande Kattegat-Områdes djurlif. — Ibid. No. 2
år 1902.

1928. Mathisen, O. Hydroids from Northern Norway. —
Tromsø Museums Årshefter 49. Tromsø.

1910.

1902.

1911.
1874.

1922:
1889.

1927.
1904.

1880.

203

Ritchie, J. Contribution to our knowledge of the
Hydroid Fauna of the West of Scotland. — Ann. of
the Scott. Nat. Hist. 1910. Edinburgh.

Sæmundsson, B. Bidrag til Kundskaben om de is-
landske Hydroider. — Vidensk. Meddel. naturhist.
Foren. for 1902. København.

OD SEE ye SEINE

Sars, G. O. Bidrag til Kundskaben om Norges Hy-
droider. — Vidensk.-Selsk. Forhandl. for. 1873. Chri-
stiania.

Schulze, P. Bestimmungstabelle der deutschen Siiss-
wasserhydrozoen. — Zool. Anzeiger, Bd. 54. Leipzig.
Segerstedt, M. Bidrag til kånnedomen om hydroid-
faunan vid Sveriges våstkust. — Bih. Kgl. Svenska
Vetensk.-Akad. Handl. Bd. 14. Afd. IV. Stockholm.

Stechow, E. Die Hydroidenfauna der Ostsee. —
Zool. Anzeiger, Bd. 70. Leipzig.

Swenander, G. Uber die Athecaten Hydroiden des
Drontheimsfjordes. — K. norske Vidensk. Selsk.
Skrifter for 1903, No. 6. Trondhjem.

Winther, G. Fortegnelse over de i Danmark og dets
nordlige Bilande fundne hydroide Zoophyter. —
Naturhist. Tidsskrift. 3. R. 12. Bd. Kjøbenhavn.

Fortegnelse over tekniske Udtryk.

||
|
|

Side Side
AD CAIN REE LES SØM MES og] gane . 7
Nctintla ERE NE SS: 46, 59 Mesosark 2: een 7T|
Ad CAINE SEES AS Sr 532 Metacela drer 154
NKT DON SEE re RE LN ASE M Ono p Oda lee Sass rene 28050
AD OVS ENE SØN HE MOTOSIKO Te NE ERREERR 28
NSAID (US SE HE Er er PE 30 Nemato cyster 8
Basalkammer ....... 97, 142 Nematoror mere 39
Blastostyls i LL SAS DENE SÆLEN EM a to fh ek ere een 35
capitatenhenraklerseesee ASE NEN ælde EN SEERE
Corr UITSAAEEE SRSE AP, TSA HPene ram FSR SENERE SER 8, 9
enypfomedusold rr AO Perisark een SN ene 23
Cønosankees ss SR Sr SN 2 perisifon . p 28
Wåachydozo older Phylactogonium SE RESN 4 USA:
BDjamasmats an reeeneeEe 25 Planula. 45
ENdOSIKONE TE I SEEREN 28 PEN EE SS 34
Ernæringsindivid .……... PARESA polypold"Gonoformmrerrer 41
elmedusord se eeESS polysifon = sammensat. 27, 32
fertile bBlasto syn er 41 Proboseis Seere 84, 97
VENNER ne Bd 8, 9 Pseudobydsocanlnseeeeree 53
Gonofor ken ere NS CaleR 385 EP sendohydrorherreeee SET O
Gonoforbærern see SE 56 facemøss SST Re ER 28
G&onoheke re SENSE SDR Rhizocauluis eee 4
heteromedusord mere ere 41 sammensat Stamme... 27, 32
Hyilesta drum NE 12 Sane osv lee meen SMEG)
FIN Ran RENSEDE SE | Spiralzooide . 35
Hydrocaulus.. 28 Stere olim. 5 BR reeREREER 8
Hydrocladiunneesresese 30" ""Stolom SS NI RER AES RENEE
Hydrothek . AE SPAS LOS stol OMI al 5257275 rer ERR ESNeRER PS
ere ERE. SE SEE Streep tolin see 8
Intern od gg re See sr 32 | ;stylolidzå rotere SSR 40
SOS IKONER KE EEN ae LER 281 HM Størtelamel seeren Tf
Kaldes FEER ESS AS 8 | sympodial.. i SN]
Maas SA BLD SS 1204 tea ordede Teuteller RES
Meduse SErØ Volvent 2.22 2 NEERERRRES RD

205

Navnefortegnelse.
(Synonymer er trykt med Kursiv).

I. Klasser, Ordener,

go stæg fer

Side
Aben sedlen 184
FAGTIUIISD 5 or ERE ER SE 59
ASIdOPHENTAL SS es era me 168
AO RÆRE ES ss seere DT
Ablienhulard. 165, 166
Akhecatakeee ss ere 48
Borsanvilha ss css 15
Bolsamvilidæ ds seere
(Balkee ae SR ae 138
CalyeelatE did 138, 140
Campantlaria id. 99
Campamularia 22.2. US JUIG)
Campanularidæ......... 97
Campania eN 2216
Campanuinatss SS DE 140
Campania 128
Canadas Na 48
CGlilorohydra tits ssus er 18
Cladocarpns ERR 169
CEladonema ses RT: 54
(OG RYET FEDT ENES ERERSE SEES E 65
(Client est ser o FREE SN NESRER 64
Cl krak REE SN GIR SLOG
Canin einer ass ER ESTERE 4
Cordylophorateinet ERE EE8
Corn dende mee 69
Corno Ba GENER SM
CORY NERE NEN Ds abe 50
Goran re 2 re RER KERES 49
Crispidelkars sa JE 133
icons ss ER RE TET
Diphasta sa re SENG) TAG)
Diba ss SDR 184, 187
Dynamen aser een EUT S)7T
Ectopleura ..... 63
Endendeirdesisee ene 84
Endendritom eee ARNE 85
FS ms ERNST SE SE ere SE 25

Underordenerer ammer
Side

Filifer ars ERR 48
Garverier re SEE GET OD
Goriofhyre eee EMO
Gram maria ae 127
Hale Cd ES De RAS 141
IE SON fon SE EL SELER 141
Hyboco done RR RTE 64

1 AES TEEN EET K] KO)

FREY dn aA GE aserne eee 2
IE rel iranere Es ere Era 193
IE Rydo høke Sr SERENE DSE TES NS
Øl iz BYE VOV Te tre RUDE SØREN ET SÆR ee lev 11
ElydfoZzo aA 10

NEKSr Chen pater a eee se Se
Fate see eg 121
Bakoerd ere er EO
EGNET SR HERE TER SHS SME ASE SES) [ST]
EFam pram Sy
Eadomedeasee seek ERE 106
FEptolin ae ER ERE 22
Feptøoseyphus seere] SS
LENSON ENERET S 128
Evenes er sees 0
MErO na NER MERE 67
Micerohyd rare serene 22
Microhydridæ ..... 22.
AVIONOG Al LS ERE EELREN SEN SY
NEM Ente s faner en Et PA 164
Nesellastrum eee eee 179

KE ODELAELÆE TS ES STENE PRS SNRRA RE 114
IKObelra seen 0 SR MORER EESEES
Opercularellaereeeereeer 197
Pelmatohydrameeeseeesre lg
(haben mand æt sees SE: 53
EP error omme eee 79
END ENTEN uerder bare are reen IGN
EBlumulariaseeere ne 156, 159
Planai eee

Side
PodoCcoryne sd RS ERE OR NME NØ
Pollen arr reen 162
BPolypluamaria ske See] 60
Protony drama ee E ER NN: 21
Profohyvdride rer 21
Seno are NERE 158
Seladetnopsis eee rese 187
SERK Om ma SENERE 175
Sertinlake ae rn 174
Ser kulde ES Re RR DER he 188
Sertularia.... SÆT ST

abietina (Abietinaria) ....
abietina (Grammaria) ....
abyssi (Perigonimus).....
acuminata (Campanulina) .
alata (Diphasia)
annulatum (Eudendrium) .
antennina (Nemertesia)...
arbuscula (Eudendrium) ..
argentea (Sertularia)
articulosum (Halecium). ..
attendatal(Flydra) see
beani (Halecium)
bicuspis (Cladocarpus) ...
.caliculata (Campanularia) .
capillare (Eudendrium)...
carnea (Hydractinia).....
caspia (Cordylophora)....
catharina (Schizotricha) ..
circumcincta (Hydra) ....
cirratus (Perigonimus) ...
clausa (Lovenella).......
conferta (Dicoryne)........
cornucopiæ (Merona).....
costata (Cuspidella)......
cupressina (Sertularia) ...
dichotoma (Laomedea) ...
dispar (Corydendrium) ...
dumortieri (Tubularia) .

drmosar (afse)

……………… + …

Sertulariidær eee
Sauer
Stegopoma eee eee
Syncoryne
Thecaphora ser
Thecocarpus
Thitiiaria rs eee
Thuiaria

…s…esesseee…se

Arter.

echinata (Hydractinia) ...
echinulata (Plumularia). ..
elegantula (Plumularia) .….
falcata (Hydrallmania) ...
fallax (Diphasia)y ;...7...
fastigiatum (Stegopoma) ..
filicula (Abietinaria)
flabellata (Laomedea)
flabellata (Polyplumaria) .
flexuosa (Laomedea) .....
frutescens (Schizotricha) . .

"fruticosa (Fakoe ad) eee

fusca (Abietinaria)
fusca (Hydra)
gayi (Sertularella).......
gelatinosa (Laomedea) ...
geniculata (Laomedea) ...
germanica (Microhydra). . .
gracilis (Dynamena)
gracilis (Laomedea)......
gracillima (Lafoea) ......
gracillima (Polyplumaria) .
grandis (Cuspidella)......
grandis (Lafoea)
grisea (Hydra)
groenlandica (Garveia) ....
halecinum (Halecium)....
hincksi (Campanularia)...
hincksi (Campanulina) ...

…………….

ss eve ele RNA

Side Side
humilis. (Cuspidella) ...…. 134 | pumila (Dynamena) ..... 187
hyld omeded) EET Eps (Corn) Ree SØ
indivisa (Tubularia) ..... GORE pysmædi(Eajoed) eee 125
inermis (Podocoryne)..... 72 | radiatum (Cladonema) ... 54
insigne (Eudendrium) .... 92 | radicellata (Aglaophenia).. 168
integer (Cladocarpus) .... 169 | rameum (Eudendrium) ... 89
integra (Campanularia)... 103 | ramosa (Bougainvillia) ... 76
johnstoni (Campanularia). 99 | ramosa (Nemertesia)..... 166
labrosum (Halecium) .... 148 ramosum (Eudendrium) .. 87
lacerata (Campanulina)... 137 | repens (Perigonimus) .... 80
lacustris (Cordylophora) ... 68 | rigidum (Eudendrium).... 86.
larme (ab dlarra) FEER 60 EF rosace ar (Dip has) REE 182
letickartit(Protohydraå) 1.21 roseus (Perigonimus)..... 83
lonchitist(Hhiiarid) ES 197 | rugosa (Sertularella) ..... 1
longissima (Laomedea) ... 112 |! ryderi (Microhydra) ..... PP.
lovenm (Corn) ESSEN ESP Esarsi (Coryne) FE LEE Sl
foyer (Fzome dead) ere sarse (Elydractinra) see 7.5
minuta (Campanulina) ... 138 | serpens (Filellum)....... 125
mamltcornisk(l lava) eee SE sessile tr (FTalecrmm) DER 148
muricatum (Halecium) ... 146 setacea (Plumularia)..... 161
muscoides (Perigonimus).. 84 | similis (Plumularia) ..... 156
myriophyllum (Thecocar- sotrama ta (lava) kreere 65
BESES ENGE syre (Calicela) 139
nana (Corymorpha)...... 59 | tamarisca (Sertomma).... 174
mand (0 pereularelld) RSS AJ STAR fenellat (Sertularela) ene 178
neglecta (Laomedea)..... US torden (EESTI) sg, 145
nutans (Corymorpha) .... 57 | tenera (Sertularia) ...... 192
oligactis (Pelmatohydra).. 17 | tenuis (Campanulina) .... 138
pinaster (Diphasia)...... [S25 renuist (aksen) rer 185
pinnata (Kirchenpaueria) . 156 | tenuis (Leptoscyphus)..... 138
pm (Erctorella) mee UPS Dia (Dara) Hen 194
plicatal (£aomedea) IIS Era (Ea od) eee 123
plicatile (Stegopoma) .... 131 tricuspidata (Sertularella). 179
bocdllumt(Eafoea eee 124 | verticillata (Campanularia) 104
polyzoniask(S ertilarela ep rer K(EIN ra] ERR 18
primarius (Acaulis) ...... 55 | viridissima (Chlorohydra). 18
producta (Lovenella)..... 140 | volubilis (Campanularia).. 102
Broderi Stanridam) SEES 6 Kul ears (Elyd ra) ere 21
prolfert (li bulara) 64 | wrighti (Eudendrium) .... 386

Efterskrift.

. Foruden de i Litteraturen foreliggende Oplysninger
og Samlingerne i Zoologisk Museum i København har
Forfatteren haft Lejlighed til at benytte Gåteborgs Natur-
historiska Museets store Samlinger af Hydroider fra Katte-
gat og fra Bohuslåns Kyst. I dette Materiale fandtes den
for Videnskaben nye Årt Corydendrium dispar. Den store,
smukke Plumulariide Cladocarpus integer viste sig at
forekomme ved Bohuslån (nærmeste hidtil kendte Finde-
sted Stavanger), og følgende 8 Arter, der tidligere kendtes
fra Skagerak, blev fundet som nye for Kattegat: Euden-
drium capillare, Cuspidella grandis, Lafoeina tenuis, Schi-
zotricha frutescens, Sertularella tenella, Diphasia rosacea,
Åbietinaria filicula og Thuiaria lonchitis. For Tilladelsen
til at benytte disse hidtil utrykte Oplysninger bringer jeg
Professor, Dr. phil. L. A. Jågerskidld i Goåteborg min
bedste Tak.

Hvor ingen Kilde er angivet, er Figurerne tegnede

af Forfatteren.
PSES Kram p:

ISA

fø & ØR

rager 2
nm £ rv sød

fy 6
RY
23 åd ke JE ; 4 fr: 520
E € ty ; ? er
Seek dø d vre 4 t. Bye Fe barre,
"VS. Æ: 2 sg ø vore fad X re jers

ere

då)

SER

Fan
er

pr
'SæREa

Er
4: »
ze

E«

$ BEES i:
er
VØr mær te bi z r br sr PE,
BAG afte ET — se Ber
Fl SRREN > SE
Xekeder

rer met

eiber

Fri ue BESAT Sne
32 årn Fron tange
; øer

FÉ
f54

md
ma
Fr: i ,

ne - rx8 me ren SL

; DSE EERER > É 4. Fergt GØR REED ON ae RE Vers ars Løbe RTE ren ze) rage XR, vo: SÅ, n Er 85 r Please n
USS BER KEE ne eRe ESS I SERA TERE TS er es FRU EET GS SY sd ER SEENDE NER RRS Dan er er Se RR tur ECT V SENSE
SEE sad ER ER ar En SS. SLS n

i i Frier.
- É 2
RR RR

ad e3 z d ; Bi Sne "dk d 2 Ft i & ” ag Fag a

FDF SS, me ed MR rd
” Ve L2
FRA HALER

y Er -…

Åb eg

Hanen
”agnaær
$5 ay
kk

At 4 0-3 RARE ? .
far vet
" 7% na ex i . ke -2 då tnså: i

3 seven
Na

vat
bat > 4 a mrs kvd
RR DEN NNE dy AR

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.."

See other formats