De danske stednavne: deres Tolkning og hvad de oplyser om vort Lands ...

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at |http : //books . google . com/

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.

Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

• Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan

søge gennem hele teksten i denne bog på Internettet på http://books.google.com

l:2.5Z-7^

l^arbarH (HalitQz ILibrarg

FROM THX BUOJIKBI OF

FRANCIS BROWN HAYES

(CUfts of iSag)

Tliii fund la $10,000 »nd Jts IncDrrnt is to b«« umd

' For the purchase of books for the Library"

iV

DE DANSKE STEDNAVNE

DERES TOLKNING OG HVAD DE OPLYSER

OM VORT LANDS BEBYGGELSE OG
FOLKETS KULTUR GENNEM TIDERNE

AF

JOHANNES STEENSTRUP

VED UDVALGET FOR FOLKEOPLYSNINGS FREMME

KØBENHAVN
I KOMMISSION HOS G. E. G. GAD

1908

l'.5'..7'1

»Folkelæsning« Nr. 280, Aargang 1908,
Pris 1 Kr.

FORORD.

Uen foreliggende Bog har til Formaal at give en
kort Vejledning i, hvordan de danske Stednavne kan
tolkes; den stræber i alt Fald efter at vise de Hoved-
regler, som man maa følge, naar man vil forsøge en
Navnetydning. Ligeledes søger Bogen at skildre, hvor-
dan mange Forhold i vort Lands Historie lader sig
belyse gennem Stednavnene; i Virkeligheden fortæller
disse paa deres Maade om mange Sider af Folkets
Liv gennem Tiderne.

Foruden at skildre Landsbynavnenes Karakter og
vise deres Herkomst og Alder søger Bogen at oplyse
om Navne paa Skove, Enge og andre ubebyggede
Steder og at paapege Ejendommeligheder ved Herre-
gaardsnavnene og ved Købstæders og Gaders Navne.
Da Stednavnene i Danmark kun kan forstaas og
ses i det rette Lys, naar der tillige tages Hensyn til
Stednavnene i de Landsdele, der tidligere udgiorde en
Del af Riget, omhandler Bogen i lige saa høj Grad

4 Forord.

Stednavnene i de skaanske Provinser og i Sønderjyl-
land som Navnene i Kongeriget. Endelig skal det
bemærkes, at da det er et af de vigtigste Midler til
at komme til den rette Forstaaelse af et Navn, at
man kender dets ældre Form og den Maade, hvorpaa
det fordum blev skrevet i gamle Breve og andre Kil-
der, vil den gamle Skrivemaade for Navnet i et stort
Antal Tilfælde være angivet; den er sat i skarpe
Klammer [].

Maj 1908.

Johannes Steenstrup.

INDHOLD.

Side

1. Vore stednavnes nationale Karakter 7

2. De Hovedregler, som Tolkningen maa følge 11

3. Stednavnenes Bygning og Sammensætning 18

4. Nogle almindelig forekommende Endelser 22

5. Hvad der kan læres af Stednavnene om Landets Be-
byggelseshistorie og den fremskridende Opdyrkning 36

6. Viser Stednavnene i enkelte Landsdele Spor af frem-
med Indvandring? 41

7. Nogle Ejendommeligheder i Navngivningen indenfor

de enkelte Landsdele 48

8. Nogle Navne paa Landskaber og Øer, Have og Sunde 50

9. Sædegaardes og Herregaardes Navne 55

10. Et Tilbageblik paa de ældre Stednavnes almindelige
Karakter 63

11. Købstæders Navne 75

12. Gadenavne 81

13. Fortegnelse over en Del Ord, der ofte forekommer i
Stednavne som Forled og Efterled 88

Skrifter om Stednavne 109

Liste over de i Bogen omhandlede Stednavne og deres

Sammensætningsled 110

1. Vore Stednavnes nationale Karakter.

Stednavne frister til Spørgsmaal. Man vil ved et
Steds Navn uvilkaarlig komme til at tænke paa: hvor-
for hedder Byen saa? eller, som det ofte vil være Til-
fældet, vi forstaar straks den Betydning, som den
ene af Navnets Bestanddele har, og hvorfor den er gaaet
ind i Navnet, medens den anden er os uklar og derfor
end mere ægger os til at forsøge en Tolkning.

Men dernæst har Studiet af Stednavne en anden
Interesse. Man vil gerne have at vide, hvor gammel en
By eller en Gaard er, og man spørger derfor, om Nav-
net ved sin Art og Karakter kan oplyse noget herom.
Man vil have at vide, hvilke vore ældste Navne er, og
hvilke der stammer fra en senere Tid; det kunde jo
ogsaa være, at en stor Del af vort Lands Bebyggelses-
historie ved en nærmere Undersøgelse vilde komme til
at ligge for Dagen igennem de Oplysninger, som Navne-
formerne gav.

Naar der er Tale om at gøre Stednavne til Gen-
stand for Studier, maa Undersøgelsen i væsentlig Grad
dreje sig om Bebyggelser af større Omfang, om Lands-
byer og om de større Gaarde. Almindelige Bønder-
gaarde havde i ældre Tider kun sjælden et særligt

8 1. stednavnenes nationale Karakter.

Navn, ogsaa fandtes der jo før Udflytningen i det 18de
Aarhundrede langt færre enlige Gaarde end nu, og
Gaarden i Landsbyen kaldtes sædvanlig kun efter Eje-
rens eller Fæsterens Navn og efter Byen (Hans Peter-
sens Gaard i Ørum). Endogsaa de adelige Sædegaarde
betegnedes jævnlig paa denne Maade uden at have et
særligt Navn. Men dernæst vil Undersøgelsen kun
sjælden kunne dreje sig om Navne paa Høje, Bakker,
Marklodder og Enge, idet vi saa godt som ingensinde
har Efterretninger fra ældre Tid om, hvorledes de hed
i gamle Dage, med mindre da en saadan Høj eller Mark
netop er kommen til at give Byen eller Gaarden Navn,
eller hvis Stedet har tildraget sig Opmærksomhed ved,
at en eller anden Begivenhed, en Kamp eller et andet
historisk Optrin, er foregaaet der.

I Sammenligning med mange andre Lande er Tolk-
ningen af danske Stednavne for saavidt en langt lettere
Opgave, som det hele Navneforraad hos os har et ens-
artet Præg og en afgjort national Karakter. I de Aar-
hundreder, da Tyskere i saa stort et Antal trængte ind
i Riget, eller da tysktalende Herrer raadede i Landet,
ligesom ogsaa i senere Aarhundreder, da tysk Smag
og Dannelse jævnlig gjorde sig gældende paa Dansk-
hedens Bekostning, kunde ogsaa Stednavne af tysk
Form opstaa; men mest var det dog til Herregaarde og
Lyststeder, at de trængte frem, det rigtige Bondeland
beholdt fuldstændigt sit danske Præg. Intetsteds finder
man vel et mere slaaende Vidnesbyrd om, hvor lidt det
kan lykkes at omdøbe et Lands Forraad af Stednavne,
end i Sønderjylland. Her er Befolkningen i den søndre
Halvdel af Landet blevet tysktalende, og enkelte Dele
deraf har været det i nogle Aarhundreder, men allige-
vel kundgør Stednavnene — ikke spredtvis, men i sam-

Englands Stednavne. "

let Mængde. — lige ned til Danmarks gamle Grænse, at
Landet og Befolkningen var dansk.

Hvor langt mere forviklet Forholdet kan være i
andre Lande, vil man se ved til Eksempel at betragte
England. Naar man vil tolke dets Stednavne, maa man
have i Erindring, at her flere forskellige Folkeslag efter
Haanden har sat Mærker paa Landet og rejst Bebyg-
gelser. Mange Navne skyldes de gamle Briter og de
andre keltiske Folk, som var Landets ældste Beboere.
Andre Navne stammer fra den Tid, da Romerne havde
bemægtiget sig Landet, men de fleste viser hen til de
derefter følgende Erobrere, Angler og Sachser. Saa
kom der nordiske Nybyggere, der prægede mange Egne
af Landet med deres Kultur, skabte nye Bebyggelser og
gav dem nordiske Navne, indtil tilsidst ogsaa de franske
Normanner, om end i mindre Grad, gav Landet et nyt
Forraad af Navne med Præg af et romansk Sprog. Saa-
ledes maa den, som vil trænge ind i Forstaaelsen af
disse Forhold, vide, at der er Mulighed for en Herkomst
fra mange forskellige Folk og Sprog.

I Danmark er det gaaet helt anderledes. Vi har
intet Vidnesbyrd om, at der i vort Land skulde være
foregaaet et helt Folkeskifte, eller at nye Herrer skulde
være trængte ind, have udryddet eller fordrevet den
tidligere Befolkning og givet Landet et nyt nationalt
Præg. Det er vel ikke tænkeligt, at vort Land skulde
helt have staaet uden for de Folkebevægelser, som i
Tidsrummet nærmest før Kristi Fødsel og i flere Aar-
hundreder derefter bragte Folkeslagene i de fleste af
Europas Lande til at vandre viden om og søge nye
Bopæle, og vi har ogsaa for Danmarks Vedkommende
enkelte Vidnesbyrd herom, selv om disse Vandringer
kun har angaaet enkelte Landsdele eller haft mindre

10 1. stednavnenes nationale Karakter.

Betydning. Men saa vidt man kan se, indeholder vore
Stednavne intet herom. Der findes i Danmark mange
Navne baade paa Landsbyer og Øer, paa Skove og
Fjorde, som vi endnu ikke kan tyde, men der findes
fra gammel Tid saa at sige intet, som har en saadan
Form, at vi maa sige, at det ikke kan være dansk.
End mindre samler de Navne, som endnu er uforkla-
rede, sig til fælles Grupper eller peger i Forening i en
bestemt Retning, saa at man kunde tænke sig, at et
fremmed Folk havde bosat sig her i Landet.

Dog maa der jo stadig ses bort fra de frisiske
Egne i det vestlige Slesvig. Friserne be-
gyndte at indvandre til Slesvigs Vestkyst ved vor hi-
storiske Tids Begyndelse. Ligesom de havde med stor
Snildhed og Ihærdighed indgærdet deres eget Hjem-
lands Strande ved de hollandske og østfrisiske Kyster
mod Havet, saaledes havde de efterhaanden bredt sig
videre og taget den samme Gerning op i Ditmarsken,
paa Vesterhavsøeme og det slesvigske Fastlands Kyst,
og de danske Konger havde begunstiget deres Virk-
somhed ved at tilstaa dem forskellige Privilegier. Paa
de Omraader af Øerne og Fastlandet, som de saaledes
bebyggede og vandt fra Havet, vil man finde mangfol-
dige frisiske Navne, men man vil ogsaa kunne iagttage,
at de Danske har sat de ældste Spor og været de første
Bebyggere af Landet. Paa selve Geesten, det højere,
mindre frugtbare Land, til hvilket Marsken støder, lig-
ger saaledes Byer med rent danske Navne som Schobøl
[oprindelig Skovby], Hatsted [Hattastath] , Arnshøft
[Ørnshoued], Bredsted [Brethæstath] , medens der
udenfor dem langs Kysten findes Navne med -bol, der
senere ændredes til -bol, -buU, og er sammensatte med
el frisisk Personnavn, saaledes Hockensbol, Wobbenbol,

Frisiske Stednavne. 11

Sterdebol osv. I disse frisiske Egne er Endelserne -um
(som i Danmark), -lum og -sum hyppige. Hvad Øerne
i Vesterhavet angaar, vil man her, hvor stærkt end
Stednavnene har faaet frisisk og ligeledes plattysk Præg,
dog jævnlig træffe Navne af ren dansk Herkomst.

2. De Hovedregler, som Tolkningen maa
følge.

Uagtet vort Navneforraad har en saa bestemt
dansk Karakter, hører det ikke desto mindre til de
allervanskeligste Opgaver at tolke Stednavne rettelig.
Tilsyneladende ser det saa let ud, vort Sprog og vor
Almues forskellige Folkemaal indeholder saa mangfol-
dige Ord, at- der ret hurtigt synes at tilbyde sig Hjælp
til Løsningen. Endvidere vil Navnet, saaledes som det
liøres i den daglige Tale, næsten altid være bøjet lidt hen
i en Retning, som giver en bestemt Forstaaelse. Spørger
man en sagkyndig Mand om Navnets Betydning, vil
man dog erfare, at han vil være meget forsigtig med
straks at svare, og først og fremmest vil han spørge:
»Hvad hed eller hvorledes skreves Navnet i gamle
Dage?« En Oplysning derom er et af de allerførste
Hjælpemidler for Tolkningen.

Det gælder altsaa om at finde Navnets æld-
ste Udseende, og har man det, vil man ofte se,
at Tolkningen maa gaa i en helt anden Retning end
den, som Navnet, saaledes som det klinger nuomstun-
der, vilde lede til. Saaledes faar man en helt anden Op-
fattelse af Navne som Eltang, Grenaa, Ringe, Vaalse,

12 2. Hovedregler for Tolkningen.

naar man ser, at de i gamle Dage hed Ælmtungæ,
Grindhøgh, Rethingh, Wahiæs. Naar vi hører, at en
Landsby hedder Syv, undres vi over, hvorfor den er
bleven numereret paa denne Maade, men naar vi i
gamle Bøger finder den skrevet Sywhøwæ, ser vi, at
syv Høje har givet den Navn. Og i hvilken Grad et
Navn i Tidernes Løb kan være bleven slidt, stødt og
fordrejet, vil man se ved at sammenholde de nye og de
gamle Former af Navnene Brande, Brønyld; Børkop,
Byrktorp; Fjaltring, Fjaltærwangh; Hadsten, Halstiem;
Himmelstrup, Almetorp; Hoed, Hagæthwet; Karise,
Kalwæriis; Svanninge, Swanæwich; Stude, Storthæ;
Sibbarp, Sigbiomathorp; Tærø, Tærhøfthæ.

De gamle Navneformer har saa meget større Værdi
for Tolkningen, som det har vist sig, hvor rigtigt man
nedskrev Navnene i de Aarhundreder, fra hvilke vore
ældste Kilder stammer, og hvor omhyggelig man var i
dette Punkt; det gælder ikke blot en saa vigtig Kilde
som Kong Valdemars Jordebog, men alle de gamle
Breve og Optegnelser fra Middelalderen i alt Fald om-
trent til Valdemar Atterdags Tid. Først i de følgende
Tidsrum viser der sig nogen Forsømmelighed i Ned-
skrivningen og Mangel paa Forstaaelse af Navnenes
rette Form.

En anden god Hjælp til Vejledning har man end-
videre i den Kendsgerning, at de Gamle følte sig langt
mere bundne ved Vedtægter og var mere regelfaste i
deres Maade at give Navne paa, end man har været det
i senere Tider og især i vor Tid. Nuomstunder kalder
jo enhver sin Gaard eller sit Landsted efter sin rent
personlige Smag og Lyst, han henter Navnet fra sine
egne Oplevelser og sine Familieforhold, han lader sig
paavirke af sin Læsning eller tilfældige Viden, ofte over-

Personnavne som Forled. 13

fører han rent vilkaarligt Navne fra fjerne Lande eller
fremmede Verdensdele. Hans Hustru hedder Hans-
mine, og derfor skal Gaarden hedde Mmeslyst, han
har været i Amerika, og derfor døber han den Omaha,
han ynder engelsk Digtning, og derfor maa den hedde
Hamlethus. Om sligt var der i gamle Dage ikke Tale,
og man maa jo ogsaa huske paa, at det, der blev døbt
med de gamle Navne, ikke var en enkelt Mands særlige
Ejendom, men i de allerfleste Tilfælde en Bebyggelse,
som en Kreds af Indbyggere eller som en enkelt Mand
med stort Følge satte i Værk, og da følte man sig na-
turligen langt mere bunden i Valget af Benævnelsen.

Her træffer vi da paa den Kendsgerning, at be-
stemte Ord, der er almindelig benyttede som En-
delser i vore danske Stednavne, saa at sige altid
er sammensatte med Personnavne, me-
dens omvendt andre Endelser afgjort
aldrig forbinder sig med saadanne. Saa-
ledes er det Tilfældet med de velbekendte Endelser
-lev, -stad (-sted), -køb, -trup (-drup), -bøl, -ryd, at
Forstavelsen saa godt som altid vil være et Personnavn,
forsaavidt der er Tale om en Landsby og ikke om en
enkelt Gaard. Det skal ikke paastaas, at der ikke er
Undtagelser herfra, idet tilfældige Forhold kan have
indvirket, men oftest vil det dog findes, at disse for-
mentlige Undtagelser oprindelig har fulgt Reglen og
først i Tidernes Løb, ved Forskydning eller Overlast,
har faaet en anden Form. I Modsætning til disse En-
delser vil man finde andre, der aldrig forbindes med
Personnavne, hvorimod de viser hen til Benævnelser
paa Naturforhold, Skov, Mark, Lund, Sø osv.; herhen
hører -by, -løse, -um.

Det maa vist siges, at denne Iagttagelse af det

14 2. Hovedregler for Tolkningen.

regelbundne i Navngivningen har været et af de virk-
somste Midler til at faa Klarhed over vore Navnes Til-
blivelse. Man vil derved kunne slaa Streg over utallige
tidligere Forklaringsforsøg, og man har, naar denne
Hovedregel staar fast, ved Navne med alle de nævnte
Endelser fra første Færd en Hjælp til at se, i hvilken
Retning Undersøgelsen af Navnets første Led maa gaa.
Naar vi til Eks. staar over for Navnene Valby og Val-
sted, kan vi vide, at de maa fortolkes paa helt forskel-
lige Maader, idet Forledet i det sidste maa være et Per-
sonnavn, nemlig Mandsnavnet Val eller Vale, der ogsaa
forekommer i Valsbøl og Vallerød, medens det første
Navn maa pege paa et Naturforhold, vistnok Val, Vold,
d. e. græsklædt Slette. Navne som Bredholm, Bredkær,
Bredmose viser hen til, at Stedet er bredt, medens det
er sikkert nok, at Bredbøl, Brederød, Bredsted og Bred-
strup kommer af et velkendt Personnavn Brede. Naar
vi véd, at Torp (-trup, -rup) altid sammensættes med
et Personnavn, vil vi være forsigtige med at udlede
Agerup af Ager, Bakkerup af Bakke, Dalstrup og Dale-
rup af en Dal, Kærstrup af Kær, Nordrup af Nord;
de kommer af de gamle Mandsnavne Agge, Bagge,
Dale, Ker, Nore, hvilket Navnenes Former i de gamle
Aktstykker klarligt beviser.

Et andet godt Hjælpemiddel har man ved at være
nøje opmærksom paa Stedets Naturforhold.
Naar der er Tale om ofte genkommende Navne eller
Sammensætningsled i Navne, er det derfor værdt at
iagttage, om der ikke altid til dem svarer de samme
stedlige Naturforhold. Ad denne Vej kan man ofte naa.
til en rigtig Forstaaelse. Mange af Navnenes Orddele
— som Aas, Dal, Vad — er jo lette at forstaa, fordi de
endnu findes i Sproget; men andre træffes nu kun i

Almuens Udtale af Navne. 1^

enkelte af vore Mundarter, og mange andre er gaaede
helt ud af vort Folks levende Tale (saaledes Løse), ja
maaske af samtlige nordiske Folks Tale, medens vi
dog er i Stand til ved Sammenligninger med beslægtede
Sprog at forstaa, hvad Ordets Betydning har været.

Fremdeles kan det være et godt Middel til at for-
tolke et Navn, at man er opmærksom paa, hvor-
ledes det udtales af Almuen, idet man ser
bort fra, hvorledes det nu skrives eller udtales af Folk
med større boglig Dannelse, og fra hvordan det angives
i Protokoller og paa Kontorer indenfor Administra-
tionen. Det har vist sig i alle tre nordiske Riger, at
Almuen paa Landet med mærkelig Sejhed har bevåret
den ældgamle Udtaleform, skønt Navnet har faaet et
helt andet Udseende i Tidernes Løb i allehaande rets-
lige Dokumenter og Breve. Vi skal nævne et enkelt
Eksempel. Der findes ved Vordingborg en Landsby
Storby, men man vil kunne høre Bonden udtale Ordet
Staarrby, altsaa paa en helt anden Maade, end hvis
Navnet betød den store By. Dette kan nu heller ikke
\ ære Navnets rette Forstaaelse, da den lille Landsby og
dens Navn stammer fra en saa gammel Tid, at et Til-
lægsord stor slet ikke fandtes i Sproget (stor benyttedes
som et forstærkende Biord: Sigrid Storraade); for stor
sagde man møgel. Vi vil da ogsaa finde, at dette Navns
gamle Form — Storbythe, Størbede, Størbete — inde-
holder baade i dets første og sidste Del andre Sammen-
sætningsled, saa at det dunkle Navn i hvert Fald maa
have en anden Herkomst.

Samtidig maa man imidlertid huske paa, at Navne-
formerne har maattet undergaa en lignende Udvikling
som Sproget i Almindelighed, og naar til Eks. et Ord,
som er indgaaet i et Stednavn, har faaet en Form i den

16 2. Hovedregler for Tolkningen.

Dialekt, der tales dér paa Stedet, som afviger fra den
Form, hvori Ordet er optaget i det almindelige Sprog
eller Skriftsproget, vil en lignende Forskellighed ogsaa
vise sig i Stednavnet.

Endnu et Forhold fortjener at nævnes som
vejledende, nemlig Størrelsen af vedkom-
mende Landsbys Omraade eller Tillig-
gende. Det har nemlig vist sig, at flere Endelser
som Regel peger hen paa et stort, andre paa et jævn-
stort og atter andre paa et lille Omraade. Til Eksempel
har alle Byer, som ender paa -løse, et meget stort Jord-
tilliggende, og naar vi derfor finder en enkelt By med
et ringe Omraade eller endog en enkelt Gaard, der
ender paa -løse, maa vi faa en Mistanke om, at vi her
staar overfor en anden Dannelse, og at Navnet rent
tilfældigt eller som givet i en ganske ny Tid har faaet
den samme Ordlyd. Paa den Maade vil vi finde, at
Navnet Brødløs ikke hører til de gamle Navne.

Endehg vil det være værdt at have følgende i
Erindring med Hensyn til Personnavnene, idet
vi ogsaa her staar overfor en fast Regel. Det er sikkert
nok, at vi i flere danske Stednavne finder Opkaldelser
efter de gamle hedenske Guder (Odense, Torsager,
Frølund). Paa en afledet Maade bærer dernæst et stort
Antal Landsbyer Mærke af vor hedenske Fortid, idet
Byen er opkaldt efter en Mand, som har baaret et
Navn, der var afledet af Navnet paa en hedensk Gud.
Man gav nemlig ikke paa den Tid, da man troede paa
Odin og Thor, ved Vandøsningen sit nyfødte Barn
samme Navn som en af Guderne; der fandtes ikke og
kan ikke i Saxos Værk eller i den store Sagalitteratur
paavises Mænd, som hed Odin, Thor eller Frø, eller
Kvinder, som hed Frig eller Freja. Og efter at Troen paa

Guders Navne. 1«

Asegudeme var forladt, nærede man i lange Tider en
saa stor Sky for disse Guder eller Had til dem, at man
ikke gav jordiske Mænd og Kvinder Navn efter dem.
Derimod viste en Asedyrker Ærefrygt overfor den Gud,
som han troede paa, naar han gav sin Søn et Navn,
der var afledet af Gudens Navn, saasom Odinkar, Thor-
stein, Frøger. Naar vi derfor staar overfor de Arter af
Stednavne, hvori Personnavne gerne indgaar, og naar
vi her synes at mærke Guders Navne — saaledes at
Byen formentlig i Oldtiden hed Odins-torp, Thors-lev,
Frøs-stad — kan vi være overbeviste om, at vi i de
gamle Kilder træffer en Form for Stedets Navn, der
viser os, at den Personlighed, hvorom Navnet minder,
i Virkeligheden ikke er Guden, men en Mand, der er
opkaldt efter denne. Vi vil med andre Ord finde, at
Stednavnet i Aktstykkerne hedder f. Eks. Odinkars-
torp, Thorstens-lev eller Thorths-lev, Frøgers-stad.

Medens vi altsaa ikke træffer Guders Navne ved
egentUge Bebyggelser eller 'Menneskers Bopæle, finder
vi dem derimod knyttede til Naturforhold, for Eks. til
Søer, og disse Søer har altsaa været helligede dem, saa-
ledes Odinssjø og Torssjø i Skaane. Ligeledes træffes
de ved Kilder — Tisvilde er maaske Guden Tirs
Væld — hvorimod Aaer og Bække ikke synes at bære
Navne efter Guder. Meget hyppigt er dernæst den lille
Skov, Lunden, bleven viet en Gud, og derfor findes et
Frølund baade i Sjælland og Jylland, et Tislund ved
Ringsted og to Gange i Jylland; maaske er det samme
Tilfældet ved den større Skov, With; den slesvigske
og den jydske Landsby Tiset kunde ved deres gamle
Former pege herpaa (Tis-with).

18 3. stednavnenes Bygning.

3. Stednavnenes Bygning og Sammensætning.

Som en Indledning vil vi kortelig betragte, hvor-
dan de danske Stednavne i det hele er byggede.

Man kunde naturligvis godt betegne et Sted ved
et eneste usammensat Ord, vi har jo Landsbyer, der
hedder Aas, Birk, Bro, Bæk, Eg, Lund, Ris, Torp,
Vraa; men de er dog Undtagelser, det sædvanlige er, at
Navnet dannes af to Led. Mange Navne, som tilsyne-
ladende bestaar af én Stavelse, vil desuden, naar man
eftergaar Navnets ældre Former, vise sig sammen-
trukne af to Led, saaledes Kvong af Kovang, Mols af
Mulnæs, eller ogsaa er Ordets Endelse bleven sløjfet,
af Gamsted er bleven Gamst, af Sundssø Sunds, af Tryø
Try.

Navnene bestaar altsaa afetForled og et Ef-
terled, og begge Led er Hovedord eller
Navneord (Substantiver) . Der findes jo ganske
vist ogsaa Navne, hvis Forled er et Tillægsord (Adjek-
tiv), der paa en eller anden Maade søger at karakteri-
sere Efterledet, saaledes Bred-høj, Brat-bjerg, Grøn-
sund, Høj-bjerg, Lang-holm, Rød-kilde, men denne Art
Navne er afgjort i Mindretal i Sammenligning med de
førstnævnte, og især i ældre Tid var de sjældne; mel-
lem hundrede Navne vilde man da kun finde faa Styk-
ker. Derimod har Stednavnene jo ret ofte et Tillægs-
ord ved deres Side, naar det gælder om at skelne mel-
lem to enslydende Navne, saaledes Magle og Lille,
Nørre og Sønder, Øvre og Nedre.

Hvis vi nu først tager Efterledet i Betragtning, vil
det ses, at det meget ofte er et Ord, der betegner en Be-
byggelse af en eller anden Art, som -by, -bøl, -gaard,
-sted, -torp, og til dette knyttes saa et Ord, der oplyser

Ejeform i Navnets Forled. 1"

om Stedets Naturforhold (Bjerg-, Skov-, Sø-), eller det
er forbundet med en Persons Navn, nemlig Bebyggel-
sens Grundlægger eller dens oprindelige Ejer.

Imidlertid kan jo Navne, der angiver Bebyggelser,
(#gsaa have Betegnelsen for et Naturforhold til Efterled.
Landsbyer kan jo hedde Stenbjerg, Aakær, Egeris osv.,
i saa Fald er, hvad der oprindelig var Navnet paa
noget i Naturen, ved hvilket man havde sin Bolig, gaaet
over til at betegne selve Boligen; efter at man først
havde sagt, at Bonden boede »ved Egeris (et)«, »paa
Stenbjerg (et)«, gik man over til at angive selve Gaar-
den og Byen som Egeris og Stenbjerg. Og ofte vil det
jo hænde, at Naturforholdene ikke længer svarer til
disse Navne. Vi træffer paa Bjergskov uden Skov, paa
Lundager uden Lund, paa Østerø, som er landfast, og
paa Egeskov (ved Vejle Fjord), som nu kun har lidt
Bøgeskov. Men i saa Fald bringer Navnene jo mærke-
lige Oplysninger om de gamle Tilstande.

Stednavnets Efterled kan angive noget, der udgør
en Del af Forledet — saasom Skovs-hoved, Karrebæks-
minde (Minde, Munding) — eller som ejes af det, og i
saa Fald vil det første Led staa i Ejeform; dette vil
saaledes være Tilfældet, hvor en Persons Navn danner
første Led og Bebyggelsen angives som hans, Kals-bøl,
Ravns-trup. I mange Tilfælde vil det dog ikke være
let nu at se Ejeformen, fordi vore Forfædre dannede
denne ogsaa paa andre Maader end ved det -s, som
vi nu alene anvender, saaledes i det ældste Sprog ogsaa
ved -ar, der senere blev til -æ. Hvis vi til Eks. sammen-
stiller de nye og de gamle Former af Navnene As-
minderød Asmundæ-ruth, Asserbo Aswarthe-bothæ,
Bjørup Biørnæ-thorp, Ebbeskov Ebbæ-skov, Sirekø-
ping Sygrithe-kiøp, Torup Thortha-thorp, vil man

20 3. stednavnenes Bygning.

blive vaer, at Navnene oprindelig netop havde den
gamle Ejeform af Personnavnene Asmund, Aswarth,
Bjøm, Ebbe, Sigrid og Thorth.

En af de ældre Bøjningsformer træder os mærke-
ligt i Møde i Navnet Sjøring i Thy. Det skrives i Kong
Valdemars Jordebog Syorændæ og udtales af Almuen
endnu Sjørind, d. e. Søs-Ende; i det gamle Sprog vilde
sj6r eller sær have Ejeform sjéfar eller sæfar, og det
er denne, som endnu er tilbage i Ordets Form. I By-
navnet Aarhus, d. e. Aaens Munding, har vi paa
samme Maade Ejeform af Aa.

løvrigt vil man kunne iagttage, at selv i de ældste
Tider kan ved Stednavne, som har et Personnavn til
Forled, dette mangle Ejeformsmærket. Naar Bebyg-
gelsesord forbindes med Naturord, eller naar Naturled
er knyttede sammen indbyrdes, træffer man som al-
mindelig Regel ikke Ejeform — herom vil man let
overbevise sig ved at se de nedenfor anførte Sammen-
sætninger med -by (S. 23) og -løse (S. 24) — med-
mindre da Efterledet udtrykkelig skal bestemmes som
en Del af Forledet, dets Tilbehør eller Eje. Forøvrigt
kan et mellem Stednavnets tvende Led forefundet s
skyldes et sløjfet Mellemled, som -næs-, -6s-, -sø-.

Det er ejendommeligt for de danske Stednavne,
at de som Regel ikke har den eftersatte,
bestemte Artikel. Vore Landsbyer og Gaarde
hedder ikke Egeskoven, Fiskebækken, Husbyen, Sand-
bakken, Søvigen osv., og det gaar paa lignende
Maade med Navne paa Naturforhold, som ikke er Be-
byggelser. I Sverige og Norge er det helt anderledes,
dér har man stor Tilbøjelighed til at give Navnene
den først nævnte Form. Vi behøver blot at erindre
cm Navnene paa de svenske Søer, Vånern, Vettem,

Den bestemte Artikel. 21

Målarn og tusinde andre. Saa stærk er denne Tilbøje-
lighed fremme, at der findes Egne i Norge og i Sverige,
hvor Halvdelen, ja indtil fire Femtedele af samtlige
Navne har den eftersatte Artikel. Vi kan belyse denne
Forskel mellem Landene ved at erindre om, at Bjørn-
stjerne Bjørnson skrev »Synnøve Solbakken« og »Dag-
Iannet«, medens Herman Bang kalder sin Roman »Lud-
vigsbakke«. I Aarhus vil Grosserer Smith bo i Nygade,
men i Goteborg Groshandlem Smitt i Nygatan.

I Virkeligheden har vi Danske i denne Henseende
i langt højere Grad vandret i Fortidens Spor end de to
andre nordiske Folk, idet Svenskere og Nordmænd i
de sidste tre-fire Aarhundreder dels har tilføjet Ar-
tiklen til de ældre Navne, dels dannet nye Navne med
Artiklen. I Oldtiden anvendte man nemlig i de nordiske
Sprog meget Udt den bestemte Artikel, og man vil ved
at læse vore gamle Landslove se, hvor ofte den mangler
i Forbindelser, hvor vi nu vilde anse den for nødven-
dig (»han bøde Bonde tre Mark og saa Konge«). I
Kong Valdemars Jordebog vil man derfor næsten heller
ikke finde den anvendt, og navnlig ikke ved Navne paa
Bebyggelser; i det 14de Aarhundrede træffer vi Ar-
tiklen i Skagen og Kullen (dog hedder det Skage Rev)^
men ellers er den fremdeles saare sjælden, og navnlig
findes den saa at sige aldrig i sammensatte, toleddede
Navne.

Det er godt at være klar over dette Forhold, thi
man vil da undgaa mange urigtige Forsøg paa Tyd-
ning. Saaledes vil man da kunne se, at de ældgamle
Navne Fyn, Møn, Hven ikke kan tolkes ved en Anta-
gelse om, at der i Ordets Ende findes en Artikel. Man
vil da heller ikke søge den bestemte Artikel i Navne
som Nøtten, Orten, Ramten, og dette godtgør da ogsaa

22 4. Almindelig forekommende Endelser.

disse Bynavnes gamle Former Nøtting, Ortum, Ramp-
tun.

Imidlertid bør det nævnes, at vi træffer Artiklen
j en Del Stednavne, der kun bestaar af ét Led, og der
endvidere som oftest betegner et Naturforhold, ikke en
Bebyggelse; det er Navne for Enge, Skovdele, Moser,
Strande og lignende. Vi sigter til saadanne Navne som
Daasen, Even, Fedet, HøUet, Jernen, Jungen, Lunerne,
Osen, Skiveren, Snagen, Sudden, Sylten; en Forklaring
af disse Navne vil man finde i Bogens Slutning. Navne,
der fremtræder paa denne Maade, fortjener i høj Grad
Opmærksomhed og langt mere, end der hidtil er bleven
dem til Del. De viser os, at mange gamle Ord, som vi
kender fra Oldtidens Skrifter, endnu er i levende Brug,
og de lærer os paa en mærkelig tydelig Maade, hvad
Almuen forstaar ved det Ord, hvormed den har be-
tegnet disse bestemte stedlige Forhold. De er derfor
vel værd at optegne, vi kan derved forøge Ordforraa-
det i vore Samlinger af Bygdeord og faa et fortrinligt
Fortolkningsmiddel til Tydning af uforstaaede Navne.

4. Nogle almindelig forekommende Endelser.

I de danske Landsbyers Navne er der en Del En-
delser, som stadig kommer igen. Nogle af dem har en
Betydning, som er kendt for alle, idet Ordet endnu an-
vendes i Sproget, med andre forholder det sig saaledes,
at Ordet ganske vist findes, medens det dog har ændret
sin Betydning noget, atter andre er ikke længere i
Brug. Det vil være rigligt at kaste et Blik paa de vig-
tigste af disse Navnebestanddele.

-by. 23

B y. By vil i Danmark sige en Bebyggelse, hvori
flere Personer har deltaget, eller som omfatter flere
Gaarde eller Huse; By er ikke en enkelt Mands Gaard,
og By er derfor forskellig fra Bær og Byr (-bø, -by) i
Norge og paa Island, der benyttes om den enkelte
Gaard. Navnene paa -by hører, hvad Tolkningen an-
gaar, til de lettest gennemskuelige. Som oftest er de
sammensatte med et Ord, der angiver topografiske
Ejendommeligheder ved Stedet, dets Højdeforhold,
Jordbund, Plantevækst og lignende, saaledes:

Aaby Strandby Kærby Hedeby Bjerreby Lundby

Bækby Sundby Moseby Lyngby Hvolby Risby

Kjeldby Søby Rørby Oreby Højby Skovby

Sandby Dslby

Stenby Draaby (Drag, Landtunge)

Vejleby Næsb\'

eller ogsaa sammensættes de med en Genstand, som
JMennesker har frembragt:

Broby Skjelby Borreby [Burgby] Kværnby
Brøndby Vejby Husby Mølleby

Harreby \ ^j^^^^ ^^^^ Stendynge, helligt Sted) Viby (Vi, Helligdom)
Hørby '

Derimod sammensættes By ikke med Personnavne;
det er en Regel, hvorfra der kun findes faa Undtagel-
ser, sikkert fra en sen Tid. Først da de Danske i det
9de og 10de Aarh. bebyggede store Dele af England,
benyttede de -by paa almindeligere Maade om enhver
Bebyggelse og forbandt det hyppigt med Personnavne.
Det har været antaget, at -by ogsaa kunde sam-
mensættes med saadanne Personbetegnelser som Karl,
Bonde, men dette er dog maaske tvivlsomt. Bondeby,
der ligger paa Ærø som en nordlig Fortsættelse af Mar-
stal Handelsplads, er vist et Navn opstaaet i nyere Tid

24 4. Almindelig forekommende Endelser.

Og betegner Modsætningen til Købingen. Karleby'er
findes ganske vist rundt om i Landet, men de synes at
indeholde et Ord Karl, der har betydet et Kær og været
sprogligt beslægtet dermed; herfor taler Naturforhol-
dene paa disse Steder, og vi støder vist paa det samme
Ord i Burkarl og i Karlum i Sønderjylland og i Val-
kårra [Walkærle] i Skaane.

Landsbyerne med Endelsen -by har en anselig
Størrelse, 60 — ^90 Td. Hk.; kun i det sydlige og vestlige
Jylland, i Vejle og Ribe Amter, har man kaldt ganske
smaa Bebyggelser paa 20—30 Td. Hk. for -by. Dette
bringer Forholdene paa Bornholm i Erindring; her
findes der ingen Landsbyer, men Gaardene kan hedde
Elleby, Risby, Strandby og lign. Hverken i Jylland
eller paa Bornholm sammensættes dog -by med et Per-
sonnavn.

-løse. I Bynavnene paa -løse (-else) har vi et
af de klareste Eksempler paa en Navneform, der knyt-
tes til bestemte Naturforhold. Man vil saa godt som
altid træffe Byer med denne Endelse i det vide og flade
Terræn, hvor der er udstrakte Enge og Moser, lavtlig-
gende, flade Marker, allerhelst i Nærheden af Aaer,
hvor der er gode naturlige Græsgange. Saaledes ligger
paa Strækningen fra Fure Sø til Roskilde Fjord ved
Hove Aa og de tilstødende Vandløb Stenløse, Gandløse,
Kirke- og Lille Værløse, Herringløse, Sengeløse, Vrids-
løse Lille og Magle, i Egnene mellem Tissø og Holbek
Fjord, især ved Halleby- eller Aamose Aa og dens Til-
løb, Merløse, Grandløse, Kvandløse, Ondløse, Uggerløse,
Nidløse, Jordløse. Enhver, der har Kendskab til en
eller anden Egn, vil kunne bevidne, at dette slaar til.

Naar man nu skal fortolke denne Endelse -løse,
der ofte er bleven afslidt til -else, saaledes Havelse

-løse. 25

[Hawgeløsæ], Slagelse [Slauløsæ], kan man ikke sætte
den i Forbindelse med løs, fri for noget, da f. Eks,
Stenløse, Jordløse ikke kan savne, hvad der angives i
Navnets første Led, og da det i det Hele vilde være en
bes3mderlig Maade at navngive paa, stadig at henvise
til, hvad der mangler. Underiigt er det, at Ordet Løse
ikke findes selvstændigt i det gamle Sprog, det maa
allerede i længst forsvunden Tid være gaaet ud af Brug.
Man er dog nu ikke i Tvivl om, hvad det betyder, idet
Løse efter sproghistoriske Regler kan jævnstilles med
det angelsachsiske Lsés, Eng, og har udviklet sig af
samme Rod som dette. Denne Betydning af Ordet svarer
jo godt til den Skildring af disse Landsbyers Naturfor-
hold, som ovenfor blev givet. Og undersøger vi disse
Byer med Hensyn til Landsbymarkens Størrelse, vil vi
finde, at de netop hører til Landets allerstørste; de har
et Tilliggende gennemsnitlig af o. 100 Td. Hk., o. 1000
Td. Land. Stednavne med Endelsen -løse findes paa en
enkelt Undtagelse nær ikke i Jylland.

Det Ord, til hvilket Løse hæftes som sidste Led —
som første Led forekommer Løse aldrig — vil gerne
være en Naturgenstand (Sten-, Jord-, Træ-, Jern-), men
ofte er ved Ordets Form i Nutiden dets rette Skikkelse
bleven tilsløret. Saaledes har Byen Sengeløse Navn
efter sine Sø-Enge, hvad den gamle Skrivemaade
[Siængeløse] viser hen til. Vanløse betyder Græsgan-
gen, hvor Hvan, Angelika, vokser; paa denne nyttige
Køkken- og Lægeplante satte man i Oldtiden over-
ordentlig Pris. Planten hed ogsaa Kvan; denne Form
finder vi i den sjællandske Landsby Kvandløse ved
Holbek. Med et Personnavn træffer man aldrig -løse
sammensat. For Resten er det ofte vanskeligt at tolke

26 4. Almindelig forekommende Endelser.

Forledet i disse Navne, der synes at høre til de ældste
i Landet.

-1 e V, -1 V. Her møder vi en af de Navneformer,
der er mest ejendommelige for vort Land; den træffes
overalt paa gammelt dansk Omraade, lige fra Koslev
(nu Kosel) og Maaslev ved Egernfjord og Sli til Binds-
lev Syd for Skagen, og i Øst findes den til Grænsen af
Smaaland. Sydligere end Ejder gaar den ikke, den
findes slet ikke i Holsten, saalidt som i Meklenborg
eller Hannover, og først nede i det gamle Landskab
Nordthiiringen ved Harzen og ved Floden Saale træffes
en hel Gruppe Navne paa -leben, der svarer til det dan-
ske -lev, ligesom disse tyske Navne ogsaa ved de Per-
sonnavne, hvormed de sammensættes, bringer danske
Navne i Erindring, saaledes Badersleben, Hassleben,
Ingersleben. Heller ikke vandrer denne Endelse ud
over Skaanes Østgrænse, selv om der i de tilgrænsende
svenske Landskaber kan findes nogle faa Byer paa -lev,
og i Norge mangler den ligeledes. Indenfor Danmark
er den stærkest udbredt paa Øerne og i Skaane, paa
den jydske Halvø mindre, og mindst i de jydske Amter
nærmest Nord for Kongeaaen.

Egent for disse Bynavne er endvidere, at de altid
er sammensatte med et Personnavn, man kan sige et
Mandsnavn — Enderslev med Endre, Købelev med
Køpe, Havnelev med Hanef eller Hogne — og Endelsen
-lef peger ogsaa paa en Persons Besiddelse. Vi kender
dette gamle Ord fra Konunglef, Navnet paa saadant
Jordegods, som var henlagt til Kongedømmet eller var
Statsejendom, som vi nu vilde sige; man kaldte ogsaa
<jods, som gennem lange Tider var arvet i en Slægt,
dens Oldeleve, hvorimod man aldrig brugte Lev om
Arvegods i Almindelighed. Endvidere træffer vi i nor-

-lev, -sted. ^'

disk og angelsachsisk Digtning saadanne Udtryk, som
at Sværdet bliver kaldet Smedens Lev eller Hammers
og Fils Lev, dens Levning og Værk. Lev synes saaledes
at betyde det nedarvede, men tillige hvad der stammer
fra en bestemt Mand, eller hvad der i sin Tid har været
overladt ham. Man vil endvidere kunne iagttage, at
disse Byer endnu den Dag i Dag er store, fremtrædende
Byer, de har et Tilliggende paa 80—100 Td. Hk., og i
over Halvdelen af dem træffer vi Landsbykirken lig-
gende, saa at Sognet har Navn efter dem, og vi finder
i over to Trediedele af dem Skoler.

Som det vil ses, er der den bestemte Forskel mel-
lem Byerne paa -lev og -løse, at de første altid sam-
mensættes med et Personnavn, de sidste aldrig. Naar
der paa Sjælland findes en By, som hedder Vemmelev,
og en anden Vemmeløse, kan man derfor paa For-
haand vide, at Ordenes Forled uagtet den ydre Lighed
maa være af forskellig Art. Dette bekræfter da ogsaa
de gamle Kilder, hvor de har en helt ulige Form, Wimb-
løse og Wimerslef; i det sidste Ord genkender vi det
gamle Personnavn Wimer.

-sted eller som den gamle Form lød: -s t a t h er
en Endelse, der er kendt fra alle Dele af Danmark; i
vestjydske og sydjydske Egne har den ofte halvt skjult
sig, nemlig i saadanne Navne som Andst, Gamst, Sest,
Skast, hvor de gamle Kilder dog viser os, at en Afkort-
ning har fundet Sted: Anstath, Gamsted, Seested, Ska-
stath. Denne Endelse har altid et Personnavn som For-
led. Naar man har dette for Øje, vil man undgaa Tolk-
ninger, som ellers kunde synes de nærmestliggende.
Skibsted, 3 Mil Syd for Aalborg, kan saaledes ikke
komme af et Skib, hvad der heller ikke var Mening i
efter Stedets Beliggenhed, men af Mandsnavnet Skef.

28 4. Almindelig forekommende Endelser.

Købstaden Thisted skriver vi med Th-, og vi forstaar
uvilkaarlig Navnet som Thys Stad eller Hovedby, men
aUe gamle Optegnelser viser os, at Landskabet altid
blev stavet Thyth, Byen derimod Tisted, det vil sige
paa samme Maade som flere Landsbyer Tisted, der
ligger udenfor Thy, og som hverken i tidligere Tid
eller nu er skrevne med Th-; de er alle sammensatte
med det Mandsnavn, som ogsaa forekommer i Lands-
byerne Tistrup. Tingsted paa Falster har intet med
et Ting at gøre, og vi har da heller ingen Efterretning
om, at her er bleven holdt Ting; Navnet indeholder
det samme Personnavn, som findes i Tingstrup (ved
Thisted), i Tinglev og vistnok ogsaa i Tinningsted (de
to sidste i Sønderjylland). — Byerne paa -sted naar
vel ikke op til en Størrelse som Byerne paa -løse og
-lev, men de har dog ogsaa et stort Tilligende, o. 60 — ^90
Td. Hk.

-um. Der findes vist indenfor de gamle danske
Landsdele langt over tre Hundrede Navne, der ender
paa -um, og de er alle gamle Bebyggelser. Det er korte
Ord, de har kun to Stavelser eller i vore Dage stundom
endda kun én, saaledes Sem [Seem], der udtales Siem,
og Rom [Runnum]. Den sædvanlige Fortolkning af
disse Navne gaar ud paa, at deres Endelse oprindelig
har lydt Hem, Hjem. Denne Endelse er vel kendt fra
andre Lande, hvor germanske Folk har været bosatte,
og hvor den findes i stort Antal, saaledes i England
(Birmingham, Nottingham), i Nordfrankrig (Étréham,
Warhem), i Tyskland (Hildesheim, Riidesheim), i
Schweiz og andre Lande. Og allermest overbevisende
synes det at være, at vi i Norge, der har mange Navne
paa -um, kan forfølge Navnenes Historie tilbage til
Middelalderen og her finder dem skrevne som -heim.

-um. 29

Naar vi derfor i Danmark træffer det samme Navn
som i Norge, men kan paavise, at det norskes gamle
Form er -heim, synes vi at maatte antage, at det dan-
ske har en tilsvarende Herkomst. Endvidere kan den
Maade, hvorpaa flere af disse Navne er stavede i ældre
Kilder, synes at tale vægtigt for, at Endelsen er Hjem,
saaledes naar Gudum, Kornum, Maarum, Smørum
skrives Guthemæ, Kornhæm, Martheme, Smørhem.

Stednavnene paa -um er imidlertid ogsaa blevne
tolkede som indeholdende en gammel Dativ Pluralis
af et Ord, dets Hensynsform i Flertal; i Olddansk dan-
nedes nemlig denne med -um eller -ium. I Eriks Sjæl-
landske Lov kan vi saaledes læse: mæth wapnum (med
Vaaben), æt loghum (efter Lov), at giuæ guthzhusum
(at give til Gudshuse) , medens i Jydske Lov denne En-
delse oftest er svækket til -æ. I vort nulydende Sprog
har vi den kun tilbage i enkelte Udtryk som fordum, i
Løndum, stundum. I Stednavne vilde Hensynsformen
let kunne komme ind, idet man jo betegnede Stedet
efter dets Beliggenhed »paa Aasene«, »i Engene«, »ved
Lundene«, altsaa med Benyttelse af Præpositioner
(Forholdsord) , som styrede Dativ, ja det var i de ældste
Tider endog Skik ved Angivelse af Stednavne at lade
Præpositionen stadig følge med Ordet for Naturforhol-
det, man finder saaledes i Knytlinga Saga Hjørring,
Ribe og Aarhus betegnede som »det Sted, som hedder
1 Jorungi, i Ripum, i Arosi.« Vi kalder jo endnu i Kjø-
benhavn en Gade Ved Stranden, medens den tilsva-
rende Gade paa Kristianshavn hedder Strandgade. I
Norge findes da ogsaa mangfoldige saadanne Hensyns-
former i Stednavne. Gaarde, som i ældre Tid kunde
betegnes som H61ar, Thorpar, men som, naar man an-
vendte en Præposition, antog Hensynsformen: i H61um,

30 4. Almindelig forekommende Endelser.

i Thorpum, har efterhaanden beholdt denne sidste
Skikkelse som eneste Form og hedder nu i alle For-
bindelser Holum, Torpum. Almuen har her endogsaa
i nyere Tid, efter at Hensynsformerne iøvrigt var
gaaede tabt i Sproget, dannet nye Navne ved samme
Endelse: Myrum, Bergum.

Enhver maa nu efter eget Valg bestemme sig for
den Forklaring af de danske Navne, som forekommer
ham sandsynligst. Den, som skriver denne Bog, tror
dog, at næsten alle danske Navne af denne Art har
bevaret en gammel Bøjningsendelse. Herfor taler disse
Navnets korte Form, højst paa 6 Bogstaver, og Ufornø-
denheden af at tænke sig »et Hjem« indskudt. Naar
der saaledes nær ved Egum (ved Fredericia) ligger
Egehave og Egeskov, og der her har været store Ege-
skove, synes Navnet simplest at kunne forklares som:
I Egene. Risum svarer ganske til Gaardnavnet I Risene
paa Bornholm — paa denne har man nemlig endnu
i flere Stednavne bevaret Præpositioner. Engom ved
Vejle, med Engom Kær og spredte Smaaenge, er dog
vel I Engene. I en stor Engegn i Ulvi)org Herred ligger
Madum ved Madum Aa (Mad d. e. Eng). Lende bety-
der i det gamle Sprog Landskabet, det vidtstrakte Land.
og Lendum ved Skive ligger i en saadan vid Eng- og
Hedestrækning; her vilde en Forbindelse med Hjem
(Landskabs Hjem) være lidet rimelig. Vammen ved
Viborg hed Wathum; paa den store Flade mellem Tjele
Langsø og Skalsaa og dens Enge maatte Vadesteder
være nyttige, og en Betegnelse alene efter dem, »Ved
Vadene«, er rimeligere end Vad-Hjem.. En Bod er kun
et midlertidigt Opholdssted, ikke et Hjem, og Bodum
paa en lille Halvø fra Thy ud i Limfjorden og Bodum
i Moseegnen ved Jarup Aa i Slesvig angiver netop Ste-

-um, -em.

31

der, der sikkert oprindelig kun havde Beboere »I Bo-
derne« paa Fiskeriels eller paa Tørveskærets Tid. At
knytte Hus til Hjem maa synes ret overflødigt, og
Husum i Slesvig og Husum ved København betyder
kun I Husene. Paa samme Maade gaar det sikkert
med Toftum.

Efter vor Opfattelse maa derfor næsten alle Sted-
navne paa -um antages at indeholde en Bøjningsendelse.
Nærmere beset turde den ovennævnte gamle Staveform
af flere af disse Navne heller ikke bevise synderligt.
At Maarum blev skrevet Marth-em, viser kun Navnets
Herkomst af Marth, Skov, s6m vi kender fra de sven-
ske Skovnavne Kolmorden, Ødmorden; Maarum er
endnu et af vore mest skovfyldte Sogne. Naar man
skrev Kornh-æm og Smørh-em, er det kun en Ejen-
dommelighed ved Middelalderens Stavemaade, der ken-
des fra mangfoldige andre Tilfælde; man lod h indgaa
i Slutningen af en Stavelse, især naar denne var stærkt
betonet. Den lidet betonede sidste Stavelse -um maatte
endvidere let faa Formen -em, der allerede i Middel-
alderen var almindelig for stundum [stundem, støn-
nem].

Der findes nogle Navne paa -um, der ikke hører
sammen med de foran nævnte. Som et saadant kan
nævnes Ornum; det er et fra de gamle Landsby forhold
vel kendt Ord og betegner Jord indenfor Landsbyens
Omraade, som ikke faldt ind under det Fællesskab, der
ellers bestod mellem Bønderne i Landsbyen, men paa
Grund af et eller andet Fortids-Forhold var undtaget
derfra, saa at Ejeren kunde dyrke Jorden her, som
han vilde. Ordet kommer af or, udenfor, og næmæ, at
tage; endnu hedder et Gods ved Slien og en Del af en
Landsby paa Ærø Ornum.

32 4. Almindelig forekommende Endelser.

Navne, der ender paa -r u m, kan, som vi allerede
har set, meget vel indeholde en Bøjningsendelse —
Hamrum kommer saaledes af Hammer, stenet Bakke —
men andre Navne er dannede ved Sammensætning med
et Ord Rum. Man vil ogsaa let mærke, at saadanne
Navne som Andrarum, Ballerum, Linderum, Sande-
rum, Stangerum har en anden Bygning end de foran
nævnte korte Tostavelsesnavne. De er sammensatte
med Rum i Betydningen af en aaben, fri Plads, til Eks.
et ikke træklædt Sted i Skoven; ligeledes var Støverum
Navnet for den Plads ved Møllen, hvor Vandet kunde
stemmes op [støves] . Saadanne Navne paa -rum finder
vi ogsaa i svenske, til Skaane grænsende Provinser, de
ligger her ofte ved Søer, hvad der ligeledes er Tilfældet
i Danmark. Til disse Navne maa vi ogsaa henføre Es-
rum i Nordsjælland; det er den frie Plads ved Ese, saa-
ledes som Esrum Sø endnu kaldes af Almuen.

-i n g e. At de mange Navne med -inge virkelig
angiver Byer, der har en bestemt Plads i Landets Be-
byggelseshistorie, synes at fremgaa deraf, at de har en
ret ensartet Størrelse, nemlig med et Middeltal af 70 —
90 Td. Hk. De er med andre Ord ikke saa store som
-lev og -løse, men omtrent som -by og -sted, de er be-
tydelig større end Byerne paa -torp, -skov-, -holt og
-rød; man vil i det Hele aldrig finde smaa Byer paa
-inge. Byer med denne Endelse findes i mange Lande;
i Tyskland er Formen -ingen, og ogsaa her stammer
de fra bestemte Tidsrum indenfor Bebyggelseshistorien.

Det er bleven hævdet, at i andre Lande det Forled,
hvormed -inge (-unge) er forbundet, ofte er Navnet
paa en Slægt eller en Stamme. Af Navnet paa en Mand,
der var sin Families Hoved eller var Høvding for sin
Stamme, er der ved den tilføjede Endelse -ing bleven

-mge.

33

dannet et Navn for hans Slægt eller for den Kreds, som
lød ham — vi behøver blot at tænke paa Skjoldunger,
Knytlinger, Nibelunger — og derpaa har atter dette
Navn for hans Kreds eller Skare hæftet sig til det Sted,
som den tog i Besiddelse. Derfor har da ogsaa svenske
Videnskabsmænd villet fortolke Navnene paa -inge i
Sverige og i Danmark paa denne Maade; de indeholder
formentlig et Slægtnavn i Ejeform Flertal, med under-
forstaaet -land eller -sted. For Eks. har efter Manden
Glam eller Glæm — hvilke Navne iøvrigt ikke kendes —
Slægten faaet Navnet Glæming, og dens Byer bleven kaldt
Glæminge(stad) [Glæminge, nu Glimminge, i Skaane].

Det er dog tvivlsomt, om denne Opfattelse er rig-
tig. Det er paa mange Steder i Udlandet bleven bestridt,
at her forelaa en Slægt- eller Stamme-Endelse, man har
tolket Endelsen som »Beboer af« eller paa anden
Maade. For Nordens Vedkommende er det endvidere
saa godt som ikke muligt ved Hjælp af de Personnavne,
som vi kender fra Runeindskrifter eller andre gamle
Kilder, at forklare Navnene paa -inge — medens det
var let at tyde dem paa -lev — og det synes ikke rigtigt
at tage Personnavne fra fremmede Lande til Hjælp, idet
vi kun opstiller en Formodning om, at de ogsaa har
været kendt hos vort Folk. En saadan Slægt maatte
da ogsaa have bosat sig paa vidt forskellige Steder, idet
vi ofte finder de samme Navne i langt fra hinanden
liggende Landskaber.

Naar vi træffer en By som Heding (Hjedding) ved
Varde, med Heding Hede og med Heder rundt om sig,
lian der vel ikke tvistes om, at det er Naturforholdene,
som har sat sig Mærke i Navnet. Man kan ikke heller
tvivle om Tolkningen af Navnet paa den højtliggende
Sogneby Bjerring ved Viborg, der har Højder, Skræn-

3

34 4. Almindelig forekommende Endelser.

ter og Dale (Glisbjerg, Harpedal, Vindumdal). Land-
skabet Bleking er alle enige om at udlede af Blege, d. e.
Kalk, Kridt, som er fremtrædende især i det vestlige
Bleking; i Jylland bliver foruden Kalk ogsaa andet
blegt og lyst i Jorden, saaledes Flintesten blandt Merg
len, kaldt Blege, og Blegind ved Skanderborg [Blegh-
yng] maa forklares paa denne Maade.

Vi skal her endnu kun betone, hvor nær Navne-
grupperne paa -ing og paa -um staar hinanden. Hvad
enten man opfatter -um som en Bøjningsendelse eller
som Hjem, er alle enige om, at disse Navne altid i deres
første Led indeholder et Naturforhold, ikke noget Per-
sonnavn; dette gælder ogsaa de norske Navne. Men
nu viser det sig, at mange Navne er snart dannede med
-ing og snart med -um; saaledes findes:

Aalum

Aaling

Buddum

Buddinge

Bælum [Beflum]

Bøvling [Bifling]

Ellum

Ellinge

Kornum

Korning

Risum

Risinge

Sædden [Sæthum]

Sædinge [Sæthyng]

Taanum

Taaning

Toftum

Tofting

Tornum

Torning

Uldum [V^ollum]

Volling

Vellum

Velling

Vindum

Vinding

Dette synes jo da at tale for, at der i -ing forelig-
ger en særlig Endelse, ved hvilken man dannede Sted-
navne paa Grundlag af Navnet paa et eller andet Natur-
forhold.

-torp, -trup, -d r u p, -r u p, -t a r p, -terp. I
det ældre danske Riges samtlige Provinser findes der

-torp, -bøl, -skov, -holt. 35

vist halvfjerde Tusinde Stednavne med Endelsen Torp,
der dog gerne i Tidernes Løb er bleven omdannet eller
afslebet til en af de andre her nævnte Former. Paa
vore gamle Landsloves Tid var Thorp Modsætningen
til Adelby; ude paa Hovedbyens Mark var der opstaaet
en saadan Datterby, og Ærkebisp Anders Sunesøn si-
ger da ogsaa, at om Thorp véd man, at den er udrun-
det fra en anden By. Som Følge deraf er gennem-
gaaende Torperne mindre Byer, 30 — 60 Td. Hk. Torp-
erne er, som det allerede er sagt, saa godt som udeluk-
kende sammensatte med Personnavne.

De allerfleste af de Personnavne, som indgaar i
dem, er os vel bekendte, og de enkelte Gange, da for
Eks. Sø eller Skov forbindes med Torp, er saa faa, at
de snarest bekræfter Hovedreglen, især naar vi betæn-
ker, hvor rig Anledning der vilde have været til at
danne Navne med disse Sammensætningsled. Saaledes
findes der mellem Sønderjyllands 300 Torper kun ét
Sørup og ét Skcvrup, i Danmark mellem 2000 Torper
næppe mere end ét Skovstrup og ét Skoverup samt 13
Sørup'er.

-bølle, -bøl, -b e 1. Af det gamle Ord Bol, der
betyder en Gaard eller saa stort et Jordstykke, at det
gav en fri Bonde og hans Familie fuldt Underhold,
blev der dannet en Form Bøle, vistnok nærmest med
Betydningen beboet Plads, Byggested. Det er mindre
Bebyggelser, af Størrelse som Torp (40 — 50 Td. Hk.), og
de er altid sammensatte med et Personnavn; Randbøl
[Randæbøøl] kommer saaledes af Rande, Havbølle [Ha-
kæbølæ] og Tullebølle [TolebøUe] paa Langeland af
Hake og Tole.

-skov, -holt (-elt), -ryd, (-rød). Ved Holt
forstaas den lille Skov, Ryd er den for Trævækst ryd-

3*

36 5. Landets Bebyggelseshistorie.

dede Jord. Byer, i hvis Navne disse Ord indgaar, hører
som Regel til de mindste, hvad der jo er let forstaaeligt,
da Skovbestanden maa have været hindrende for Be-
byggelsens Vækst. Man vil derfor ogsaa kunne forstaa,
at der kun sjældent findes Kirker i Byer med disse
Endelser, -rød, der er meget almindelig i det østlige
Danmark og i Skaane, forekommer især hyppigt i Egne,
der først sent er blevne ryddede for Skov og opdyrkede.
De træffes hyppigst i det nordøstlige Sjælland, og denne
Del af Landet, som Adam af Bremen (Ilte Aarh.) kaldte
øde, har vitterligt nok først langsomt mistet en Del af
sine Skove. I det sydøstlige Skaane, paa Linderøds
Aasen og dens Affald, er Byerne paa -rød talrige, og
disse Egne hører netop til de mest ufrugtbare og senest
opdyrkede i denne Provins. — Byerne paa -skov har et
Tilliggende paa 30 — 50 Td. Hk., Byerne paa -holt og
-rød 10—30 Td. Hk.

5. Hvad der kan læres af Stednavnene
om Landets Bebyggelseshistorie og den frem-
skridende Opdyrkning.

Af hvad der allerede er fremstillet, vil man paa
mange Maader have set, at Navnenes forskellige Art
kan give mange Oplysninger om de forskellige Tider,
paa hvilke Landets Bebyggelse er foregaaet, og hvor-
dan den er skredet frem. Den let tilgængelige Jord er
klart nok taget først i Besiddelse; det behøver ikke at
være den Jord, som vi nu anser for at være den mest
frugtbare, naar den nemlig alene ved en grundigere og

De ældste Landsbyer. 37

omhyggeligere Drift kunde lægge sine Fortrin for Da-
gen. Derfor vil den gode og tillige let tilgængelige Jord
vise de største Landsbyer, først efterhaanden tager Be-
byggelsen og Opdyrkningen fat paa, hvad der skal ren-
ses for Sten, ryddes for Skov, befries for Vand. Alting
taler endvidere for, at de store Landsbyer paa -løse,
hvis Naturforhold synes særlig at egne sig for Kvægavl,
hører til de ældste Bebyggelser, og næst dem er kom-
men alle de andre Landsbyer, som viste sig at have et
stort Omraade: -lev, -sted, -by, -inge.

Mest Opmærksomhed tiltrækker sig mellem disse
Byerne paa -lev. De ligger i en bestemt Afstand fra
hinanden, sjældent to indenfor samme Sogn, i dem er
det, at Kirkerne rejste sig i det Ilte og 12te Aarhun-
drede, alt dette giver dem en egen stormægtig eller
aristokratisk Karakter, og det kunde se ud, som om
disse i Størrelse ensartede Byer, der regelmæssig spre-
der sig ud over mange Landsdele, antydede en Erob-
ring, en Indvandring eller ny Besiddelsestagen paa
et bestemt Tidspunkt. Om andre Byer er det derimod
givet, al de er Nybygder mellem de gamle Besiddelser.
Torp er den Bebyggelse, som er opstaaet som Aflægger
fra en anden By, en Udflytter eller flere har grundet
et Anlæg paa den ældre Landsbys Mark eller Tillig-
gende. Ryd er endvidere først dannet, naar ved Sko-
vens Rydning Jorden har kunnet tages i Brug af Ploven.

Men fremdeles vil de Bynavne, hvori et
Personnavn indgaar, kunne give mærkelige
Oplysninger om den Tid, paa hvilke de er opstaaede.
Her er Tale om Byerne paa -lev, -sted, -køb, -torp,
-bølle, -ryd. Enhver Tidsalder har jo Navne for Mænd
og Kvinder, som den med Forkærlighed eller udeluk-
kende anvender, og Navne, som til en Tid var yndede.

38 5. Landets Bebj'^ggelseshistorie.

gaar i en følgende Tid ud af Brug, eller man lader æn-
drede og forkortede Former af dem træde i Stedet for de
gamle. En ny Kultur vil endvidere føre nye Navne med
sig, og især vil en ny Tro og Gudsdyrkelse bevirke, at
Personnavnene faar en anden Karakter. Der vil derfor
være en Mulighed for, naar man kender Personnavne-
nes Historie, at kunne fastsætte det Tidspunkt, da en
Bebyggelse er bleven grundet, naar dens Navn inde-
holder en Persons Navn.

Dette vil maaske blive klarest, hvis vi begynder
med at betragte de Navne, som netop sidst trængte
ind hos de Danske. Først efter at Kristendommen var
bleven prædiket her i Landet, kom jo Navne som An-
dreas, Johannes (Jens, Hans), Nikolaus (Niels, Klaus),
Peter, Povl i Brug, og derfor finder vi da heller ikke
noget af de Stednavne, som vi foran fremstillede som
de ældste, sammensatte med disse Navne, hverken -lev
eller -sted, derimod findes der saare mange Anderstrup,
Jenstrup, Jonstrup, Klastrup, Klaustrup, Nielstrup, Pe-
(lerstrup, Povlstrup.

Gaar vi fra de bibelske Navne til hele den store
Mængde Navne af nordisk Herkomst, som var i Brug
i det Ilte og 12te Aarhundrede, samtidig med at hine
kristne Navne trængte ind i Folket — og vi har jo
mange Kilder til Oplysning om den Tids Navneskik —
vil vi se, hvorledes disse kommer igen i mange Sted-
navne paa -torp, -bøl og -rød. Vi træffer saaledes
Asser i Asserbøl, Brand i Brandstrup, Brandsbøl, Bro-
der i Brosbøl, Brorstrup, Brorup, Fader i Farsbølle,
Farstrup, Farup, Grim i Grimstrup, Gunne i Gunderup,
Gunderød, Gundesbøl, og saaledes videre. Dette synes
jo at bekræfte, at Landsbyer, hvis Navne har de nævnte
Endelser, er opstaaede i hint senere Tidsrum.

Oldtidens Personnavne. 39

Derimod mærker vi en anden og ældre Tids Navne-
skik, naar vi vender os til de Stednavne, som ender paa
-lev og -sted. Her træffer vi Mandsnavne, som vi kender
fra Indskrifter med Runer paa Redskaber og Stene eller
fra vore ældste Oldsagn og fra Vikingetogene. Herpaa
skal vi nævne nogle Eksempler. Awæir, et Navn paa en
Runesten fra o. 800, genfindes i Aarslev. Agner (som
var Navnet paa en af Regner Lodbrogs Sønner) i Auns-
lev. Bader, der svarer til det islandske Bø8varr (Bjarki),
i Barslev [Badersløff ] . Erilar har ladet riste sit Navn
paa en Spydstage fra o. 500, vi genfinder Navnet i Jarls-
lef, nu Jerslev. Fjaller hed en skaansk Jarl, som var
Amleds Modstander, Navnet findes i Fjallerslev. Med
Hather, Starkads Drabsmand, kan jævnføres Haders-
lev, med Hornbore paa Snoldelevstenen Horbelev paa
Falster [Horbærlef]. I en dansk Navneliste fra York
fra Knud den Stores Tid læses Forna og Folcer, og i
Kong Valdemars Jordebog nævnes Fornælef, nu Forlev
i Slagelse Herred, og Fulcarslef, nu Falkerslev paa Fal-
ster. Øther hed efter Oldsagnene den bly Sigrids Elsker,
og dette Navn har sat sig Spor i ti Byer Ørslev og fire
Byer Ørsted, hvorimod vi ikke kan paavise et eneste
Bynavn Ørstrup, Ørsbøl eller Ørsrød.

Saaledes afspejler sig i de to Grupper af Sted-
navne ogsaa to ulige Arter af Personnavne, som viser
hen til forskellige Tidsrum. Det er derfor til Eks. be-
tegnende, at mange Byer i Danmark hedder Atterup
efter Mandsnavnet Atte, hvorimod der ikke findes noget
Attelev eller Attested. Kjeld findes i en halv Snes Byer
Kelstrup, men noget Kjellev eller Kjelsted findes ikke.
Navnet Svend hører ikke til vore ældste og har derfor
ikke heller sat sig Spor i noget Svenslev eller Svensted,
hvorimod der findes en hel Snes Byer Svenstrup. Og

40 5. Landets Bebyggelseshistorie.

vi kan være sikre paa, at naar en By i Skaane nu hed-
der Anderslev, kan det ikke være det kristne Navn
Andreas, som er knyttet til de hedenske Tiders -lev;
det har været det olddanske, velkendte Navn Andor, i
den islandske Form Arndor. Byen Jenslev Vest for
Roskilde kan derfor heller ikke stamme fra nogen Jens,
saaledes som ogsaa Navnets gamle Form Jætnesløff
viser. Saaledes vil vi altsaa meget ofte alene ved Hjælp
af en Landsbys Navn kunne danne os en Forestilling
om, hvor gammel Byen vel kan være, og til Eks. kan
vi være sikre paa, at en By med Endelsen -lev gaar til-
bage til Tiden før 1000, efter den Tid var Ordet Lev
gaaet ud af den daglige Tale, og ingen vilde falde paa
at lade en Bebyggelse faa en saadan Navneform.

Ogsaa paa anden Maade kan det belyses, at der
findes saadanne ældre og yngre Lag af Navne. Ind-
delingen i Herreder er overordentlig gammel og gaar
tilbage til en meget graa Fortid. Der fandtes i Dan-
marks gamle Rige tre Herreder, hvori Odins Navn ind-
gik, nemlig Othænshyllæ (Onsild) H. i Jylland, Othæns
H. i Fyen, Othæns (Onsjø) H. i Skaane, men der fand-
tes ikke ét, hvori Ordet Kirke forekom. I ingen Del af
det østlige Danmark og heller ikke i Jylland Nord for
Kongeaaen var et Herred kaldt efter en By, der endte
paa -torp eller -ryd, altsaa efter de mindre, senere
opstaaede Byer. Anderledes var det i Sønderjylland,
hvor der fandtes ikke mindre end fire Herreder paa
-trup, nemlig Tyrstrup, Rangstrup, Strukstrup samt
Locthorp, nu Slogs Herred. Deraf kunde man nu drage
den Slutning, at Herrederne her var opstaaede i en
senere Tid ind i det øvrige Rige. I og for sig vilde dette
jo være lidet rimeligt, og i Virkeligheden ligger en anden
Tolkning lige saa nær, nemlig at i Slesvig Torperne er

Herredsnavne. "^1

ældre end i det øvrige Land, og at Opdyrkning ved Ud-
flytterbyer her er begyndt tidligere. Dermed stemmer,
at Byerne paa -trup meget ofte i Slesvig er store Byer,
og endvidere, at de saa at sige aldrig er dannede ved
Hjælp af Personnavne af bibelsk Herkomst, saaledes
som det saa hyppigt ellers er Tilfældet i Danmark, og
ikke heller med andre Navne af sen Oprindelse (som
Knudstrup, Mogenstrup).

6. Viser Stednavnene i enkelte Landsdele Spor
af fremmed Indvandring?

De danske Navne gaar lige til Ejder.
Landet mellem Sli og Ejder var endnu saa sent som
paa Absalons Tid dækket af store Skove, men hist og
her var man begyndt paa en Rydning, og i denne deltog
indvandrede Sachsere. I Holsten havde nemlig Sach-
serne netop da taget kraftigt fat paa Opdyrkningen af
Landet og grundet Nybygder; der kom da ogsaa derfra
Kolonister op i Egnene Nord for Ejder, og dette be-
gyndte at mærkes i tyske Stednavne. Men det er dog
let at se, hvem der var de oprindelige Besiddere. Nav-
nene paa Landskaberne nærmest Nord for Ejder var
saaledes Jarnwith, Jernskoven, Syd for Egemfjord,
mellem denne Fjord og Slien laa Svansø (af Mands-
navnet Svan), Sydvest derfor Fræzlæt (en Slette, kaldet
efter en Mand Fræthi eller efter Guden Frø), derpaa
langs Ejderen Kamp, Stapeleholm, Thyning og Gjæth-
ning. Yderst i Vest laa i Havet Øerne Holm og Hæfræ,
hvilke to Navne synes at komme igen paa en anden

42 6. Findes Spor af fremmed Indvandring?

Jydsk Kyst, nemlig i det af Vandløb stærkt gennem-
skaarne Landskab Øst for Randers Fjord: Hevring og
Hevringholm, der tidligere hed Holm; de ligger hver
paa sin Side af Hevringaa.

Alle disse Navne er rent danske, og vi kan midt
imellem alle Stednavnene i Landskaberne ved Ejder,
der jtiu mest har tysk Præg og Herkomst, finde danske
Navne, der klart viser, hvem de oprindelige Indbyggere
var. Ved Ejder træffer vi Nybøl og paa dens Sydside
Skulleby (nu Schiilp) og Loklint. Mellem Ejder og
Danevirke findes Nørby, Okslev, Krop, Boglund,
Østerby, foruden flere andre danske Navne, og ved
Egemfjord Vindeby, Moskov, Askov og Haby. Hele
Landskabet Svansø var gennem Middelalderen og er
endnu den Dag i Dag udpræget dansk i sin Navngiv-
ning. Man fandt her en Snes Landsbyer, der endte paa
-by, ligefra Minnesby i Nord ved Sliens Minde (Mun-
ding) til Borgby i Syd, talrige Navne paa -holt, -lev,
-mark og -tved o. s. v.

Kaster vi et Blik paa Landet Syd for Ej-
der, vil vi ogsaa se, med hvor afgjort forskelligt Præg
Holsten fremtræder i sine Stednavne. For det første
er Navnene af en anden Art — Dorf er et tysk Ord,
som kun har samme Oprindelse som det danske
Torp — og især mangler der her aldeles en Række af
de Endelser, der er saa betegnende for de slesvigske og
for Kongerigets Stednavne, nemlig saadanne som:
-balle, -bøl, -by, -eng, -gaard, -hjem, -kær, -lund, -lev,
-lykke, -ryd, -skov, -toft, -tved, -vad, -vang, -vase,
-virke, -vraa.

Den stadig stærkere Fortyskning af store Dele af
Slesvig ved dets nære Forbindelse med Holsten satte
sig Mærker i Slesvigs Navne. Selv om Almuen trofast

Tyske Former af danske Navne. 43

bevarede de gamle Former, omsatte Landets tyske Her-
rer og deres Skrivere Ordene i fremmedagtig Skikkelse,
og hvad der var begyndt i Middelalderen, fortsattes af
Regeringerne i nyere Tid. Man tilføjede til Ordets En-
delse et -en eller -n (Alsen, Angeln, Tondern), det bløde
d i -sted fik et t tilføjet (E jderstedt) , det bløde g blev
til det skarpe k (Broacker, Rinkenis d. e. Ringenæs),
for -sk skreves -sch (Schausende d. e. Skovsende). I
Begyndelsen af det 19de Aarhundrede vaagnede det
danske Folks Forstaaelse af, hvilken Uret der paa denne
Maade var øvet mod denne Landsdels oprindelige Na-
tionalitet, og man stræbte efter at give Navnene deres
gamle Form tilbage, men efter at Preusserne havde
vundet Landet, tog en ny Fortyskning Fart. Den, som
tager det preussiske Generalstabskort for sig, vil her
finde de besynderligste Former: Bollersleben (Bolders-
lev), Enleben (Ønlev), Fischholm (Fiskholm), Jord-
kirch (Hjortkær), HolebuU (Holbøl), Schottburg (Skod-
borg), Tiickschau (Tykskov) og lignende, og denne
Behandling af de danske Navne er i hvert Fald ikke i
Overensstemmelse med den Maade, hvorpaa Preus-
serne er gaaede frem i de Lande, som Tyske fra gam-
mel Tid har bebygget, og hvor de tyske Navne er
komne til at lide ved senere Tiders Forvanskning.

Paa vore sydlige Øer har man troet at finde
Spor af vendisk Bosættelse. Det er jo bekendt, hvordan
Venderne paa Hærtog plyndrede vore Kyster i Tiderne
efter Knud den Stores Død og lige indtil Absalons Frem-
træden. Især i Kong Niels's Tid og under de splittende
Kampe under hans Efterfølgere hjemsøgte de vore Far-
vande i en saadan Grad, at Kystegnene i hele den syd-
lige Del af Landet, ja lige op til Limfjorden laa under
for deres Angreb. Saxo skildrer Fyn og det østlige og

44 6. Findes Spor af fremmed Indvandring?

sydlige Sjælland som forladte af Befolkningen, og han
angiver en Trediedel af Danmark som lagt øde af Ven-
derne. Om Falstringerne fortæller han, at de med Vaa-
ben holdt Venderne borte, medens Laalands Indbyggere
kun købte sig fri for deres Angreb. Hvor meget end
Landet led ved Vendernes Togter, synes disse dog aldrig
at have haft en Erobring for Øje, Venderne søgte ikke
at fratage de Danske Landskaber eller Byer, de samlede
sig ikke heller saadanne fast organiserede Hære som
dem, de nordiske Vikinger i de tidligere Aarhundreder
havde dannet, og hvormed de havde erobret og derefter
bebygget og dyrket Landsdele i de vestlige Riger. Saa-
fremt der derfor skulde findes vendiske Stednavne i
Danmark, vilde det være det eneste Vidnesbyrd om, at
Vender havde forsøgt en egentlig Bosættelse i Landet.

Man har peget paa Endelsen -itse, der forekommer
i nogle Stednavne paa Laaland og Falster, og som brin-
ger en vel kendt slavisk Stednavne-Endelse i Erindring;
man behøver kun at tænke paa Lausitz og Chemnitz.
Paa Falster findes kun to Navne af denne Art. Den ene
er Hovedgaarden Korselitse, i Kong Valdemars Jorde-
bog Køcæliz; i Pommern findes et Par Byer Køselitz.
En Voldplads ikke langt fra Væggerløse Kirke hedder
Jerlitse Marken, og der fandtes tidligere en Jerlitse
Gaard. I Kong Valdemars Jordebog kaldes Væggerløse
[udtalt Vejrløse] Wygærlef , og her nævnes et nu ukendt
Warløse som liggende i Sognet; man maa derfor næsten
tro, at ogsaa Jerlitse er et godt dansk Navn paa -løse,
som Tiden har forvansket. Paa Laaland ligger Hoved-
gaarden Binnitse og Landsbyerne Tillitse og Kuditse,
og med disse har man sammenlignet slaviske Stednavne
som Benize, Tillitz, Kudice. Endvidere hedder det
smalle Indløb til Rødby Fjord Kramnitse Gab, hvilket

Har Vendertogene sat Spor? 45

Navn minder om Grambenitze paa Rygen og den be-
kendte slovakiske By i Ungarn Kremnitz. Nogle ube-
tydelige Smaaøer Syd for Laaland hedder Store og
Lille Billese, men de betegnes af andre rigtignok som
Billesholme.

Om alle disse laalandske Navne gælder det, at slet
intet af dem kan føres tilbage til Valdemarstiden, og at
nogle af dem kun kendes fra den nyeste Tid. Det tid-
ligst kendte er Tillitse, som 1388 skreves Tylize, men
paa den Tid fandtes der ogsaa ved Odense Bymark en
TiUise Heed, som man vel ikke vil gøre til vendisk.
Hvor let kan ikke en Endelse -løse, -sø, -ø eller -næs
være bleven forvansket til en af de angivne Endelser,
der desuden maaske kun er foranlediget ved den laa-
landske Almues usikre Udtalelse af Endelser. Paa Laa-
land finder man saaledes Hillestolpe, Udstolpe og Tru-
stolpegaard, hvilke oprindelig hed Hillestrup, Ugestrup
og Truidstrup; Brandstolpe hed Bramstof te, og Berrids-
gaard hed Bjerget; -strup bliver almindelig udtalt -strip
eller -strippe. Det er ogsaa værdt at erindre, hvordan
Stednavne, som vitterligt er danske, dér og andensteds
har faaet et vist vendisk Udseende. Færgestedet Gaa-
bense, der vil sige Næsset ved et Gab — et andet Gab,
Sortsø Gab, ligger tæt derved — kan man i ældre Tid
finde skrevet Gabenisse. Sognebyen Diernisse ved Faa-
borg hedder i Kong Valdemars Jordebog Dighærnæs,
altsaa det tykke Næs — Gaarden Diernæs ved Thisted
har samme sproglige Herkomst. Annisse, en Sogneby
ved Arresø, hed i Erik Klippings Tid Annæs. Det maa
derfor vist anses for noget tvivlsomt, om der overhove-
det findes vendiske Navne paa dansk Grund.

Navnene i Skaane og Halland bærer endnu
den Dag i Dag Vidnesbyrd om, at disse Lande fra de

46 6. Findes Spor af fremmed Indvandring?

ældste Tider af har været beboede af en dansk Befolk-
ning. Efter at de i halvtredie Hundrede Aar har været
i svensk Besiddelse, og efter at Indbyggerne i et Par
Aarhundreder har talt Svensk, om end med Ejendom-
meligheder for Almuesmaalet, har Stednavnene i flere
Henseender faaet et let svensk Præg i Udtalen eller i
hvert Fald i Skrivemaaden; -torp, -holt, -skov er bleven
til -tarp, -arp, -hult, -skog.

Bornholm var en Del af den gamle skaanske
Provins, men hævdede overfor Karl Gustaf sin Selv-
stændighed og forblev ved Danmark. Dens Stednavne
viser da ogsaa den Dag i Dag, at der fra de ældste Tider
har boet en ren dansk Befolkning paa Øen. Hverken
de halvhundrede Aar, da Bornholm var givet i Lybæk-
kernes Vold (1525 — 1575), ikke heller den nære Belig-
genhed ved Landskaber, som var blevne svenske, har
formaaet at paatrykke dens Stednavne noget fremmed
Præg. Og dog frembyder Bornholm visse Ejendomme-
ligheder. Dette staar i Forbindelse med Øens Klippe-
natur og øvrige Jordbundsforhold, der har gjort, at
Bebyggelsen her var af en helt anden Art end i det øv-
rige Danmark.

Bornholm har aldrig haft Landsbyer, kun Enkelt-
gaarde; højst ligger et Par Gaarde ved hinandens Side.
Nu er imidlertid -lev og -løse, som vi har set, Navne
paa Landsbyer, endda med et vidtstrakt Tilliggende, og
det kan derfor ikke undre os, at vi ikke finder disse
Endelser paa Bornholm, maaske paa en enkelt Undta-
gelse nær; et saadant fladt, storformet Jordsmon, som
-løse angiver, passer jo heller slet ikke med Bornholms
Jordbundsforhold. Paa Øen findes ganske vist Endelsen
-by, men herved forstaas kun den enkelte Gaard; naar
-by'erne i enkelte Egne af Jylland allerede viste sig at

Bornholms Navne. 47

være langt mindre Bebyggelser end -by'erne i det øst-
lige Danmark, har man paa Bornholm derved betegnet
endog den enkelte Gaard, saaledes som det er Tilfældet
med -by og -bø i Norge. Og da der ingen Landsbyer
er, kan der heller ikke findes Udflytterbyer, ingen Navne
paa -torp.

Af samme Grund har endvidere Sognene faaet
Navne af hel anden Art end i det øvrige Danmark. De
kaldes ikke efter en By, men efter Kirkerne, og Kir-
kerne byggede man overalt paa Øen paa et højt Sted
og alene; man kaldte dem endvidere efter de hellige
Mænd og Kvinder, til hvilke de var viede. De hedder
Bolsker (d. e. Botulfs Kirke), Ibsker (Jakobs Kirke),
Klemensker (Klemens) , Øster Larsker (Laurentius) ,
Ny-Larsker (Nicolaus), Olsker (Olaf) osv., og vi faar
derfor af disse Navne Oplysning om de Helgener, som
Bornholmerne under Svend Estridsen og hans Sønner,
da Kirkerne grundedes, med Forkærlighed viste Ære-
frygt, løvrigt træffer vi paa Bornholm de vel kendte
Endelser -ager, -bakke, -hammer, -kol, -inge (Blaasing,
Kjelding), -lyng, -mark, -um (Gudhjem hed tidligere
Gudium), -sted eller efter bornholmsk Udtale -sta
(Listed, Ypnasted, Melsted), -vang og -toft. Bornholms
Navneforraad er altsaa af ganske samme Støbning som
de øvrige Landsdeles.

Nu staar der kun tilbage at betragte det østligste
af det gamle danske Riges Landskaber, B 1 e k i n g.
Her møder os mange Stednavne af samme Art som i
Skaane, men paa den anden Side savnes her Endelser,
som er almindelige i Skaane og Halland, nemlig -lev,
-løse, -toft og -tved. Endvidere træffer vi en Endelse
-måla, som ikke er dansk, medens den derimod findes
i det svenske Nabolandskab. Dette synes at pege paa.

48 7. Ejendommeligheder i enkelte Landsdele.

at Bleking har haft i sin Fortid en skiftende Skæbne,
og derom faar vi Bekræftelse ad anden Vej. Medens
nemlig Blekings Kultur i Sten- og Bronzealderen knyt-
ter sig nærmere til Danmark end til Sverige, har det i
Jærnalderen været anderledes; i Oldsager og Mindes-
mærker er der stor Lighed med de svenske Landskaber,
og endvidere findes der en Efterretning om, at Bleking
først omtrent paa Knud den Stores Tid kom ind under
den danske Konges Magt. Det er om denne Fortid, at
ogsaa Stednavnene synes at tale.

7. Nogle Ejendommeligheder i Navngivningen
indenfor de enkelte Landsdele.

Ligesom vort Lands forskellige Landsdele har de-
res særlige Almuemaal, saaledes kan naturlig Stednav-
nene komme til at vise Forskelligheder i Overensstem-
melse med Dialekten, og de kan anvende Ord og Ud-
tryk, som ikke netop findes i andre Landsdele. Alle-
rede i det foregaaende er der nævnt Eksempler derpaa.
Imidlertid hersker der i Hovedsagen Ensartethed, og
Afvigelserne er kun faa.

Vi vil nævne en lille karakteristisk Forskel mellem
alle Landskaber, der ligger Øst for Lille Belt, og saa
hele den jydske Halvø lige ned til Ejderen, nemlig i
Anvendelsen af det gamle Ord for stor, mykel. Vi træf-
fer Møgel- som Forled i talrige jydske Navne, men
overalt paa Øerne og i Skaane Magle-. Til et stort
Antal Møglebjerg og Møglehøj i Jylland svarer i Øst
Maglebjerg og Maglehøj. Ved Horsens ligger Herre-

Møgel og magle. 49

gaarden Møgelkær, men ved Hillerød Maglekærgaard,
Møgeiby findes ved Silkeborg og Magleby'er paa Øerne.
Nævnes en Maglemose, véd vi, at man maa søge den
paa Øerne, hvor der af saadanne findes lige saa mange
som Møgelmoser i Jylland og Slesvig. Allerede i vore
ældste Kilder vil vi finde denne Forskel, og den er saa
meget mærkeligere, som man ellers i Middelalderen i
de østlige og vestlige Dele af Danmark baade i mundtlig
Tale og i Litteraturen sagde møgel og ikke magle. Saa-
ledes hedder det i Rimkrøniken om Adils, Konning i
Sveriges Land:

efter Danmark hade han meghel thraa [Attraa]

Og i en Folkevise:

dér de havde faaet det møgle Guld,
saa glad de gik til Strande.

En anden Forskel ved Anvendelsen af dette Ord
staar lige saa fast, nemlig at møgel altid sættes foran
Hovedordet (Møgeltønder), medens magle meget jævn-
Ug stilles bagved, som ved Herlufmagle, Raabymagle,
Ølsebymagle.

Det er alt fortalt, hvorledes -løse og -rød ikke fore-
kommer i Nørre Jylland, men derimod i alle de østlige
Landsdele, og at -lev næsten ganske mangler i Ribe og
Ringkøbing Amter, -bøl findes omtrent alene i Jylland
og paa Sydfyn og Langeland. Naar indenfor de mindre
Omraader en eller anden Endelse mangler, skyldes det
vel snarest Tilfældighed; til Eks. findes -sted ikke paa
Møen, Samsø eller Langeland.

50 8. Navne paa Landskaber og Have.

8. Nogle Navne paa Landskaber og Øer,
Have og Sunde.

Denne Bog kan kun forsaavidt gaa ind paa Tyd-
ningen af enkelte Stednavne, naar deres Tolkning kan
vise Vej til en almindelig Regel. Navnene paa Danmarks
større Landsdele og paa vore Have og Farvande har
dog en saa almindelig Interesse, at der vil være Grund
til at fremsætte nogle Bemærkninger om deres For-
staaelse. Imidlertid hører de fleste af disse Navne til
de allerældste, og det kan derfol* ofte være saare van-
skeligt at tyde dem; her vil vi kun medtage saadanne,
om hvilke der er fremsat en Tolkning, der hår nogen
Sandsynlighed for sig. Disse Undersøgelser vil ogsaa
kunne give en Prøve paa, hvorledes man i det Hele bør
gaa til Værks ved Tolkningen af Navne, og give Beviser
for Rigtigheden af enkelte af de foran fremsatte Sæt-
ninger.

Det vil være rimeligt at begynde med det Navn,
som har mest Interesse for os alle, nemlig Danmark.
Det er netop tusinde Aar siden, at det ældste Skrift,
hvori Navnet forekommer, blev optegnet, nemlig da de
Rejsende Ottar og Wulfstan fortalte den engelske Kong
Alfred om Danmark [Denemearc] og dets enkelte
Landsdele. Ikke længe efter lyder Navnet os i Møde
fra to af vore berømteste Runestene, idet Kong Gorm
paa den mindre af Jellingestenene kalder Tyra Dan-
marks Bod [Tanmarkar but], medens deres Søn paa
den større Sten siger, at han vandt »hele Danmark«
[Tanmaurk]. Navnets første Led er vort Folks Navn;
det har heddet Daner i alt Fald et halvt Aartusinde før
Kong Gorms Tid, saaledes som græske Forfattere lærer
os. Sprogkyndige har ogsaa søgt at udfinde, hvad Nav-

Belt og Skagerak.

51

net Daner skulde betyde, men herom er dog intet sik-
kert Resultat bleven vundet. Landet er Danernes Mark,
og denne Endelse kender vi godt fra mange andre
Navne paa Landsdele, saaledes Finmarken, Telemar-
ken; man har altsaa ladet Grænsemærkerne, Lande-
mærkerne, blive Betegnelse for det Omraade, de inde-
sluttede.

Vort Land var omskyllet af Vestersøen eller Eng-
landshavet, Norgeshavet og Østersalt. Mellem Sjælland
og Fyn strakte sig Belt eller Beltesund, som
endda regnedes længere mod Syd og Nord, end det nu
er sædvanligt. Samsø laa saaledes i Beltet — Samsøbelt
hedder det iøyrigt endnu paa Søkortene — og fra dette
langstrakte, smalle Hav — det gaar »som et langt
Bælte« mellem Landene, siger Adam af Bremen —
synes et andet gammelt Navn at stamme, nemlig det
baltiske Hav, som blev en Betegnelse for Østersøen.
Dér, hvor det mellem Sjælland og Fyn drog sig sammen
tii et Sund, hed det Beltesund, der er Beltets ældste
Navn; senere kaldtes det simpelthen Belt, Store Belt
sagde man først i det 18de Aarhundrede.

Navnene Skagerak og Kattegat træffer vi
ikke før i Kristian IV's Tidsalder. Det var den Tid, da
Hollænderne beherskede Havene med deres Handels-
flaader og var de vejledende i Søfart; derfor har Nav-
nene sikkert hollandsk Oprindelse. Rak betyder paa
Hollandsk Krumning, Bøjning eller Bugt, og Havets
Bøjning rundt om Skagen har da affødt Navnet Skage-
rak. Gat hedder paa samme Sprog et Indløb eller Sund,
og det maa vel formodes, at Sømændene har ved Tan-
ken om, ad hvilke Huller en Kat kan smutte, kaldt det
smallere Farvand, der var Skageraks Fortsættelse,
Kattesund, tilmed da det ved sine Grunde, Flak og Ren-

4*

52 8. Navne paa Landskaber og Have.

der frembød nogen Vanskelighed; i alt Fald hedder et
smalt Sund udenfor Plymouths Havn Cattewater.

Middelfart [Mæthælfar] var det midterste af
tre Overfartssteder til Fj^n ^ — det nordligere var ved
Strib og det sydligere ved Fønsøre [Fønsføre] — og
efter det havde Sundet ved Jyllandssiden Navn; saa-
ledes hedder det jo i Danevirkevisen:

Meilfarsund os Fyen beskytter.

Derimod er Navnet Lille Belt næppe to Hun-
drede Aar gammelt. Øresund nævnes allerede paa
en Runesten og i andre af vore ældste Kilder; det har
Navn af en eller anden Ør, d. e. gruset Strandbred, der
stikker frem i Søen eller rager op over den, maaske har
Skanør (Skaanes Ør) snarest givet Anledning til Navnet.

De danske Øer kaldes Lande, saaledes som Sæ-
land, Laaland og Thosland, der er det gamle Navn for
Taasinge. Den hele Øgruppe Sydvest for Sjælland hed
Smaalandene. »Sæl and kaldes Landet, fordi det
mest ombeltes af Søen«, saaledes forklares Navnet af
Hellig Knuds Historieskriver Ælnoth paa Kong Niels's
Tid; hans Forklaring, at det første Led betyder Sø
(Hav eller Indsø) , er vist rigtig, idet alle latinske Kilder
fra Danmark har Selandia, Sialandia og alle islandske
Sagaer Sjåland, Sjoland. Imidlertid kalder de islandske
Skjalde Øen Selund, og derfor har enkelte Sprogmænd
villet forklare Navnet som Sælø, den 0, ved hvis Kyster .
der er mange Sælhunde. Naar vi imidlertid husker
paa, at Islænderne havde en stor Tilbøjelighed til at
give fremmede Navne en Form, der forklarede deres
formentlige Betydning eller forskønnede dem, kan vi
dog vist se bort fra deres Opgivelse af Navnets Form
og holde os til den Form, som alle de senere Kilder gi-

Laaland, Falster, Bornholm. 53

ver, nemlig Sjåland eller Sæland, altsaa Sølandet. løv-
rigt har vore Digtere i nyere Tid jo givet ogsaa den
sidste Del af Navnet en forskønnende Form, saaledes
naar Ingemann synger:

Paa Sjølunds fagre Sletter.

Laa betyder lavt Vand tæt ved Land, og især
smalle Render, som skærer sig fra Stranden ind i Lan-
det, saaledes findes Laa oftere paa Rømø, Laaen skærer
sig ind fra Ringkøbing Fjord ligesom Laaen paa Eg-
holm i Limfjorden; det synes at passe meget godt med
Laalands Naturforhold især i ældre Tid, at Øen har
Navn herefter. Falster har man formodet dannet
af Fala, en Slette eller Lynghede; dette Ord findes i de
svenske Ord Falun og Falkøping. Navnet skulde da
være opstaaet i Lighed med, at man af en Blomme,
d. e. Blomst, dannede et Blomster, et Bioster, af at
fjæle dannede Fjalster, et Skjul.

En Endelse, der forekommer flere Gange ved
Ønavne, er -und. Saaledes hed Jegindø under Mors
Ekund, Anund var det tidligere Navn for Anholt, som
af Beboerne nu kaldes Anø, Borren ved Møen hed
Borghund. I Slægt med det sidste Navn er vistnok
Bornholm, der i Kong Valdemars Jordebog kaldes
Burghændholm eller Burghændæholm. Man har villet
sætte Navnet i Forbindelse med Folket Burgunder, der
skulde have haft sit Hjemsted paa denne 0, inden det
udvandrede til Burgund, men foruden at ingen Kilde
beretter om, at Burgunderne paa noget Tidspunkt
har opholdt sig i Nordens Lande, er det ganske usand-
synligt, at dette rent tyske Folk skulde stamme fra et
nordisk Omraade og være draget bort uden at efterlade
sig mindste Spor af sin Bosættelse heroppe.

54 8. Navne paa Landskaber og Have.

Den tidligere Inddeling af Landet i Sysler har
ophørt i de sidste Par Hundrede Aar at have nogen Be-
tydning, og af de gamle Sysselnavne har kun Vend-
syssel holdt sig uforstyrret i dagligt Brug; dog kan man
i Vestjylland endnu høre Landet mellem Skern Aa og
Limfjorden kaldt Harsyssel. Syssel betyder Gerning,
overdraget Hverv, særlig Embedsmandens Hverv —
paa samme Maade som det engelske Scir og det tyske
Amt — og ligesom begge disse Ord er gaaede over til
tillige at betyde et Embedsomraade: Shire, Amt, saa-
ledes har Syssel i Danmark faaet Betydningen af et
administrativt Omraade. Men medens Herredsinddelin-
gen er urgammel her i Landet, har man først paa en
senere Tid af Landets Historie haft Brug for et Mellem-
led mellem Landet (Provinsen) og Herredet og har da
gennemført en Sysselinddeling, altsaa paa samme
Maade som man paa Kong Frederik HI's Tid efter Ene-
voldsmagtens Indførelse indførte en Deling af Landet
i Amter efter tysk Mønster. Man kan maaske gætte
paa, at Delingen i Sysler er foregaaet i Harald Blaa-
tands Tidsalder.

Syslet hed ogsaa Bygd og Sysseltinget Bygdeting,
og kaster man Blikket paa et Kort over de gamle Sysler
— et saadant findes i første Bind af »Danmarks Riges
Historie« — vil man se, hvor naturligt deres Grænser
falder, og hvorledes de omfatter Bygder, der ligger mel-
lem Vandskelslinier og Fjorde. Der synes derfor ikke
at være Tvivl om, at Inddelingen bygger paa gamle
Folkesamfund eller tidligere Smaariger. Dette bekræf-
tes da ogsaa af Navnene. Himmerland [Himbersysel]
synes at bevare Mindet om det gamle Kimbrerfolk, der
satte Romerne i Skræk, og som efter deres Fortælling
var udvandret fra den kimbriske Halvø (Kimbrer vilde

Thy og Vendel. 55

ved den saakaldte Lydforskydning, som Sprogene un-
dergik, blive til Himbrer). Paa den jydske Halvø boede
i Følge Oldtidens Forfattere ogsaa et Folk Charuder,
og dette Navn kunde maaske genfindes i Harth eller
Harthæsysel, Harthboernes Land, fra Ringkøbing
Fjord til Harboøre. Omungærsysæl (Ommersyssel)
Nord for Randers Fjord synes ogsaa at rumme en gam<
mel Folkebetegnelse.

Thy hed Thiuth, hvad der i vort gamle Sprog be-
tyder Folk. Ordet findes i andre germanske Sprog —
saaledes hedder Folk paa Gotisk Thiuda — og fra dette
Ord stammer Folkenavnet Tysker. Først paa Valde-
mar Sejrs Tid opkom Navnet Vendsyssel, tidligere
hed det altid Vendel. »Det betyder, hvad der vender
sig«, siger Ælnoth, og han har Ret; Havet vender sig
rundt omkring den østlige og vestlige Kyst af Landets
Hjørne. Paa lignende Maade hed den Halvø mod Nord-
vest paa Fyn, der har Lille Belt ved sin vestlige Strand
og Kattegat mod Nord, Vændæslet Hæreth, nu. Vends
Herred; den flade, skovløse Strækning tæt derved hed-
der Sletten. Den udløbende Halvø mellem Limfjorden
og Vesterhavet, der mod Nord ender i Aggertangen,
hed Wændlefolk Hæreth, nu Vandfuld Herred.

9. Sædegaardes og Herregaardes Navne.

Paa Valdemarstiden var det endnu sjældent, at en
Gaard havde et eget Navn. Store Godser fandtes paa
disse Tider ikke; den, som ejede meget Jordegods, be-
sad mange Ejendomme, mange Gaarde i forskellige
Landsbyer (Strøgods). Han havde en Sædegaard (den

OD 9. Herregaardes Navne.

Gaard, hvor han havde sin Bolig) og maaske mange
Hovedgaarde, men ingen af dem havde et vidtstrakt,
samlet Jordtilliggende eller mange Bønder til at hjælpe
ved Dyrkningen af Jorden. Det er først i det sidste
Hundred Aars Tid før Reformationen, at de store God-
ser langsomt begyndte at danne sig. Saaledes havde
Herremandens Gaard i de ældre Tider ikke Karakteren
af at være et Midtpunkt for en Bedrift af større Om-
fang.

Der mærkes dog i det 14de Aarhundrede en Be-
stræbelse for at give de Gaarde, som var Sædegaarde,
egne Navne. Adelen havde da begyndt at faa faste
Slægtnavne og et Vaabenskjold, som gik i Arv; man
ønskede ogsaa at lade Gaarden ved et eget Navn vise
dens Ejers Særstilling. Vi skal nu se, hvilken Skik man
fulgte ved Navngivningen.

Navnet skulde jo gerne antyde, at Ejendommen
ikke var en almindelig Bondeejendom, der gik ind un-
der Fællesmarken, den var noget for sig, selvstændig
og omgærdet, en Have. Thi Have (haghæ) betyder
Gærde, eller hvad der indhegnes af Gærdet, det angav
ikke Blomster- eller Urtehaven; vi skal helt ned i Re-
formationstiden, førend vi træffer Have i samme Be-
tydning som i Nutiden. Derfor hed en Herregaard ved
Silkeborg simpelthen Have, andre hed Bolhave, Dætter-
barnhave, Ettehave, Filshave, Mølhave, Raahave, Røn-
have. Men ogsaa ved at ligge omgivet af Vand og
Grave, altsaa paa en Holm, angav Gaarden sin Sær-
stilling. Svendsholm kendes allerede fra Erik Klip-
pings Tid, og derpaa møder os i det 14de Aarhundrede
Aalholm, Broholm, Bygholm, Clausholm, Hevringholm,
Svanholm, Søholm (i Stevns Herred), Trudsholm (ved
Mariager); Tue Rønnebæk kaldte sin Gaard Rønne-

-borg, -holm, -lund. ^'

bæksholm. Fra det 15de Aarhundrede kendes Holm
(nu Rosenholm) , Engelsholm og Hvedholm, senere dan-
nes Bjørnsholm, Krabbesholm og mange andre.

I denne Tidsalder, da Adelen befæstede sme
Gaarde, kan man ogsaa finde disse betegnede som
Borge, saaledes Paddeborg, Trøjborg, Nørre Vosborg
[Osborg, efter Storaaens Os, Munding], Visborg [Wæ-
sæburgh, Vese d. e. Morads]. Hyppigst var det dog
kongelige Gaarde, som var døbte saaledes; vi kan
nævne Agersborg ved Limfjorden, hvorhen Knud den
Hellige tyede for de oprørske Vendelboer, Rosborg ved
Vejle, Skodborg, Skanderborg. Af en kongelig Borg
ved mange af vore Købstæder har da ogsaa disse hyp-
pigt faaet Borgnavnet — derom vil vi senere tale —
og paa Enevældens Tid fik mange Grevskaber og Ba-
ronier dette fine Navn (Frijsenborg, Lindenborg, Mar-
selisborg, Vilhelmsborg) . Naar vi ved flere Herregaar-
des Navne træffer en Flertalsform — saaledes Sønder-
gaarde ved Assens, Holmgaarde ved Løgstør, Kilsgaarde
ved Flensborg — maa Grunden vel være de mange og
store Bygninger, som her kunde findes, eller Herre-
gaarden er maaske opstaaet ved en Sammenlægning
af Gaarde.

Af andre Endelser, som var yndede og almindelige,
maa nævnes -lund. Lund alene var saaledes Navnet
paa de Gaarde, som snart ogsaa kom til at hedde Kong-
stedlund og Romlund, andre blev kaldte Hørbylund,
Gudumlund, Torstedlund. Fremdeles maa nævnes
-d a 1, saaledes Langdal, Sødal, Rosendal, især paa Ene-
vældetiden blev det en almindelig Endelse. Man kan
let iagttage, at der ved denne Navngivning kun er Tale
om at følge en Skik og ikke om at give et Navn, som

58 9. Herregaardes Navne.

virkelig karakteriserede Stedet; det vil ofte være van-
skeligt at paavise en Lund eller en Dal ved Gaarden.

Det kunde iøvrigt meget vel være Tilfældet, at en
af de i Middelalderen opstaaede Herregaarde fik Navn
af samme Art som Landsbyernes, derfor ogsaa med
Endelserne -lev (Gjorslev), -inge (Beldringe) og -trup.
En tidligere Hovedgaard i Landsbyen kan have erhver-
vet dennes øvrige Jord og tillige dens Navn, saaledes
som omvendt jævnlig Landsbyer har Navn efter en
nedlagt Hovedgaard. Især har Endelsen -trup været
almindelig ved Herregaarde. Den enkelte Gaard, maa-
ske med nogle Gaardsæder (Husmænd), som i sin Tid
havde udgjort en Torp, er vokset op til at blive en adelig
Sædegaard; naar den til Eks. tidligere var bleven be-
tegnet som »Gaarden i Randrup«, fik den nu Navnet
»Randrup«. Man kan iøvrigt finde, at Adelsmænd i
langt senere Tid opkaldte Gaarde paa denne Maade.
Frederik H's Lensmand Erik Walkendorf lod en Gaard,
som han gav sin Søn, kalde Erikstrup; midt i det 17de
Aarhundrede blev Stjernarp [Stjernerup] i Halland
kaldet saaledes af Gaardens svenske Besidder Johan
Silfverstjerna, og 1797 fik den vendsysselske Gaard
Stenshede Navnet Ottestrup af Otte Arenfeldt.

Adelen, men især Kongerne lod meget bygge og
indrette for Jagtens og de store Jagtomraaders Skyld.
Dog har Jagtlysten ikke sat sig Spor i mange Navne
— om end fra gammel Tid Hjort indgaar i en stor Del
Stednavne — og ret mærkeligt er, at de, som findes,
netop skyldes vor maaske allermest jagtkære Konge.
Kristian V havde ladet Dyrehaven indrette til Par-
forcejagt, og i Virkeligheden blev en af Skovens Hjorte
Kongens Banemand, da den anskudt værgede sit Liv.
Kongen havde ladet Gaarden Tøbberup kalde Hjorte-

-feld, -liaab, -minde. 59

spring, han befalede, at de gamle Gaarde Abrahamstrup
og Ibstrup skulde kaldes Jægerspris og Jægersborg.
Det gamle Hørringsholm (oprindelig Hyringsholm, vist-
nok af Mandsnavnet Hyring) blev fra Frederik IIFs
Tid gerne kaldet Hirschholm, indtil det for en Menne-
skealder siden atter fik dansk Klang som Hørsholm.

Den Skik at lade Navnet udtrykke de Følelser,
som Stedet ved sine Naturforhold maatte indgive Be-
sidderen, kan maaske forfølges tilbage til Kristian IV's
Tid — denne Konge dannede saaledes Lystager af
Byen Ormager — men almindelig blev den først i en
senere Tid. Torbenfelt, som Frederik IH erhvervede
ved Mageskifte, omdøbtes af ham til Frydenborg, snart
efter kom den til at hedde Frydendal, og den blev For-
løber for Frydenlund og mange Ugnende Navne (Fry-
dendal har i 1907 genvundet sit ældste Navn Torben-
felt). Fra det 18de Aarh. stammer Kroghslyst og Lyk-
kenssæde.

I det 18de Aarhundrede begynder ogsaa Navnene
paa Haab og Minde. Frederik V lod Tyskere indkalde
til at opdyrke Randbøl Ilede, og han lod Byen ved
Rygbjerg med dens Snes Bolsteder kalde Frederiks-
haab. Fra Kristian VIFs Tid stammer Holgershaab,
Vilsbæksminde, Skolelærerseminariet Bernstorffsminde
ligesom Hoffnungsthal ved Egernfjord, og der har se-
nere været et saare rigt Flor af disse Navne. I det 18de
Aarhundrede viste der sig i det Hele en stærk Tilbøje-
lighed til at knytte Gaardenes Navne til Begreber. Sam-
tidig med, at Frederik IV sluttede sin lange Krig med
Sverige ved Freden i Frederiksborg, ombyggede han
Østrup Slot, og det var sikkert med den sluttede Fred
for Øje, at han døbte det Fredensborg. Frederik V
lod en Pavillon eller et »Lysthus« ved Sjæl Sø kalde

60 9. Herregaardes Navne.

Dejligheden, fra Kristian VIFs Tid stammer Nøjsom-
hed og Frihedslund. Vennerslund og andre Venne-
navne minder om den Tidsalder nærmest før og efter
den franske Revolution, da Venskab havde faaet en saa
høj Hædersplads og idelig blev lovprist.

Hvis vi gaar noget udenfor Herregaardsklassen^
vil vi paa Gaardene i Egnen rundt om Brahetrolleborg
paa Fyn træffe mærkelige Eksempler paa, hvorledes
Oplysningstiden med dens Bestræbelse for borgerlige
Fremskridt og dens Arbejde for rolig Lykke har kunnet
sætte Mærke i Navnene. Brahetrolleborg var jo den
store Fremskridtsmand Ludvig RevenUows Herresæde^
og ham skylder vi Navnene Blideborg, Blidegn, Bon-
dero, Flidsager, Fredenshjem, Hædersdal, Immerkær,
Lundsfryd, Planteheld, Plovheld, Yndigegn, for ikke
at tale om Lacedæmonien og Korinth Kro, hvis nær-
meste Ophavsmand dog er Digteren Baggesen.

Vi skal endnu undersøge, om Paavirkning
fra Tysk paa Navngivningen har været synderlig
stærk.

Det er jo vitterligt nok, at i Middelalderen mange
tyske Adelsmænd var til forskellige Tider blevne op-
tagne i Landet og havde erhvervet sig Gods og bygget
Gaarde her, og derfor var det ogsaa rimeligt, om
der mærkedes tysk Indvirkning paa Navngivningen. I
Halland rejste sig ved Falkbjerget en Købstad, som
allerede 1307 bliver i et Brev kaldet Falkenberg, saa-
ledes at vi her mærker det lyske n, som senere klæ-
bede ved saa mange Navne. Et halvt Aarhundrede
derefter ser vi en Gaard ved Roskilde, som oprindelig
Led Falkedale, blive kaldet Falkendal, efter at den er
gaaet over i Tyskeres Eje. Om Hovedgaarden Kværkeby
ved Ringsted, der ejedes af en Familie Rosengarten fra

Tysk Indvirkning. "1

Rugen, kæmpede i lang Tid Navnene Kværkebygaard
og Rosengaard om Overmagten, indtU det sidste om-
sider sejrede. Hovedgaarden Rosendorp ved Bogense
hedder derimod nu Rodstrup. Efter Familien Rosen-
krantz kom dens Gaarde til at hedde Rosendal, Rosen-
holm og Rosenvold. Imidlertid maa man huske paa,
at denne Blomst i Middelalderen jævnlig kaldtes Rosen,
man sagde: »en fager Rosen«, »den Rosen vilde han
love«, »Rosensblomme«, »Rosenslund«, og denne Form
maatte derfor naturlig indgaa i Stednavnene.

Efter Middelalderen er dette -n trængt ind i mange
Navne, saaledes Sophiendal, Sophienberg, Sophienholm,
Schelenborg, Knuthenlund, og endnu i forrige Aarhun-
drede i Kroghenlund, Frisenfelt. Det sidste Navn brin-
ger en tysk Endelse i Erindring, Feld. Vi har et dansk
Ord Fælde, som findes i flere danske Bynavne (Feld-
balle. Døllefjelde, Søfælde), men Endelsen Feld i flere
Herregaardsnavne er dog indvandret Syd fra. Fra Ty-
skertiden og Grev Gerts Aarhundrede skriver sig Gissel-
feld og Torbern Jensens Torbenfelt og fra Enevælde-
tiden Lerkenfeld, Nordfeld, Rosenfeld, Carlsfeld, Fri-
senfelt.

Alt, hvad der her er nævnt, er dog ringe og ube-
tydeligt, især naar man husker paa, hvor stærk en
Paavirkning af tysk Kultur vort Land har været udsat
^or. Af rene tyske Navne findes i Kongeriget nu vist-
nok kun Herregaarden Gottesgabe paa Laaland, som
Kong Frederik TV oprettede; paa samme Konges Tid
byggede Grev Karl Ahlefeldt Sorgenfrey, men Slottet er
^ Tidens Løb blevet omdøbt til Sorgenfri, og Landgaar-
den Seelust ved Øresund, der skriver sig fra omtrent
samme Tid, hedder nu Sølyst. Einsidelsborg paa Fyn
kan man ikke egentlig regne herhen, da den har Navn

62 9. Herregaardes Navne.

efter en tysk Frøken Einsidel; hun var paa Frederik
ni's Tid gift med Henrik Podebusk.

Vi har set, at mange gamle Hovedgaarde har skiftet
Navn i Adelsvældens og Enevældens Tid, men de nye
Navne, som har en moderne Form eller et fremmed
Sving, eller som rummer nydannede Familienavne, sy-
nes dog især at have hjemme paa de østlige Øer. I de
skaanske Landskaber, ogsaa efter at de er gaaede over
i svensk Eje, har Herregaardene paa faa Undtagelser
nær bevaret deres gaml«, karakteristiske Navne. Det
er især paa Sjælland, Laaland, Falster og Møn, at vi
mærker de nye Navne, paa Fyn maaske noget mindre
og i Jylland meget lidt; særlig har Herregaardene i
det sydlige og vestlige Jylland faaet Lov at beholde de
gamle Navne. Naar vi, for blot at nævne en enkelt Egn,
i Landskaberne om Horsens Fjord og Vejle Fjord træf-
fer saa karakteristiske Navne som Matrup, Vaabens-
holm, Søbygaard, Værholm, Rask, Boller, Barritskov,
Møgelkær, Kalsbøl, Bygholm, Tirsbæk og grumme
mange andre, føler vi, hvordan fra disse Herregaardes
Navne den gamle Tid slaar os i Møde.

I Sønderjylland er det gaaet paa samme Maade.
Der er i de senere Aarhundreder givet utallige Navne
til nye Gaarde eller Godser, og saaledes har nyere Tids
Navneskik og tysk Kultur kunnet gøre sig gældende.
Alligevel synes det ligesom i Nørrejylland, at Lysten
til at lade Hovedgaarde skifte Navn har været for-
holdsvis lidt fremme. Vi bortser naturligvis fra, at tal-
rige Navne har faaet tysk Sving og Skik, bag hvilket
man dog let kender det gamle danske Bondesprog. Og
her kan blot eksempelvis nævnes et saa sydligt Land
skab som Svansø. Vi træffer adelige Besiddelser eller
Herregaarde med Navnene Eskilsmark (Eschelsmark) ,

Danske Navne i Svansø. 63

Grønholt (Grunholz), Krieseby, Løitmark, Maaslev
(Maasleben), Ulpenæs (Olpenitz), Ornum, Røgen, Sax-
torp (Saxtorf), Stubbe. Gaar vi lidt udenfor Svansø,
træffer vi Nord for Slien Røst og tæt ved Egernfjord
Vindeby. Det er ogsaa karakteristisk at se — og vi bliver
i de samme Egne — , paa hvor sent et Tidspunkt flere
af de Gaarde, som fik nye Naviie, er blevne omdøbte.
Kristian VII havde skænket sin Søster Louises Mand
Landgrev Karl af Hessen Teglhave ved Slien, og den
kom derefter til at hedde Louisenlund, og efter Land-
grevens Navn omdøbtes Gereby 1825 til Carlsburg;
1786 fik Kohøvede det nye Navn Ludwigsburg. Saa-
ledes bærer Herregaardene helt ned til Egernfjord Præg
ira gamle Tider.

10. Et Tilbageblik paa de ældre Stednavnes
almindelige Karakter.

Vi skal nu kaste Blikket tilbage paa de danske
Stednavnes almindelige Karakter og paa de Ejendom-
meligheder, de har fremvist i de forskellige Tidsrum.

Man kan for alle vore gamle Navne opstille som
ubetinget karakteristisk, at de var prosaiske. Dette skal
siges til deres Ære og uden Tanke om at forringe deres
Værd. De var nøgterne, praktiske og
havde dog Sprogets gode Klang. Hvis de
indeholdt Personnavne, sagde de, hvem der havde grun-
det Byen, og naar de nævnte Naturforhold, pegede de
redelig og træffende netop paa noget, som var ejendom-
meligt ved Jordsmonnet, Beliggenheden eller Plante-
væksten. Man har i nyere Tid og ikke mindst i vor

64 10. Navnenes almindelige Karakter.

Tid været tilbøjelig til at blande Poesi ind i Navngiv-
ningen; det er for alle, som vil tolke de ældre Navne,
derfor værdt at huske paa, at Stednavnene først og
fremmest var nøgterne.

Dette kan oplyses ved et Eksempel. Ved Navnet
Nøddebo tænker vi uvilkaarlig paa et hyggeligt Bo og
Hjem mellem Hasselbuske; baade den skønne Plet ved
Esrom Sø og den hyggelige Præstegaard i det tænkte
Nøddebo ved Roskilde Fjord (i Henrik Scharlings Bog)
vil friste os dertil. Den gamle Form af det esromske
Navn er Nøthebothe, og den viser os for det første, at
her ikke er Tale om et Hjem, men om Boder (Bothe),
hvad der overalt vil sige Skure eller Husrum, der kun
er i Brug ved bestemt Tid og Lejlighed; de findes ved
Skove, Moser eller Strande. Boderne hedder nu to
Fiskerlejer i Danmark, hvor der før kun fandtes
fiskende Folk i Fangsttiden. Der har altsaa her ved
Esrom Sø været Skure eller Træhytter til midlertidig
Ophold, og de har været indrettede for Nødene, Krea-
turerne, og deres Vogtere; et Kvæghøvede kaldtes og
skreves i Middelalderen Nøth. Den samme Oprindelse
har flere Nøddeboer i Skaane.

Man kunde imod, hvad der er sagt om Stednav-
nenes nøgterne Karakter, maaske ville indvende, at vi
dog træff'er Stednavne som Favrholm, Favrholt, Favr-
høj, Favrlund og Favrskov, og f a g e r betyder jo skøn.
Hertil maa dog for det første bemærkes, at man vel
nok, naar man i ældre Tid betegnede et Sted som
fagert, ikke netop i saa høj Grad tænkte paa dets Skøn-
hed og æsthetiske Værd, men derimod paa Vegetatio-
nens rige og fyldige Vækst og Stedets frugtbare Natur.
Og dernæst er disse Stednavne ikke gamle, i Kong
Valdemars Jordebog findes saaledes ingen. Endelig er

Favrskov og Fuglesang. ^ "^

ilet ved flere af dem ret tvivlsomt, om vi her møder
Ordet Tager. Saaledes skreves Hovedgaarden Favrskov
Nord for Aarhus i ældre Tid stadig Farskov, og Navnet
synes at indeholde det samme Forled, som findes i
Farwith, den vidtstrakte Skov, som i Oldtiden dækkede
store Strækninger lige Nord og Syd for den sønder-
jydske Grænse ved Kongeaaen, og om hvilken flere
Navne Farris i Danmark og Slesvig endnu minder.

Man vil maaske sige, at der over et saa almindeligt
Stednavn som Fuglesang hviler nogen Poesi. Imid-
lertid vil sikkert enhver, som kender lidt til de gamle
Tiders Navneforraad, tilstaa, at dette Navn ogsaa er
kommen langt bort fra den gamle nøgterne Maade at
benævne paa, og i Valdemarernes Tidsalder og et Aar-
hundrede derefter findes det ikke. I Sønderjylland fin-
des der. nu over en Tylvt Steder med dette Navn og i
Danmark over dobbelt saa mange. Det er imidlertid
Benævnelser paa Gaarde og Huse, og vel bærer et Par
Landsbyer dette Navn, men de er opstaaede i en sen
Tid, og Navnet fra et enkelt Sted er overført paa dem.
I den Retning har Kroerne virket — i Pommerby i
Svansø hedder Kroen Fuglsang — og ligesaa Vand-
møller, Skovridergaarde og lignende Steder, af hvilke
flere hedder Fuglsang. Navnet forekommer især i Skov-
egne og i Nærheden af Købstæder. I Danmark er vist
Hovedgaarden paa Laaland det ældste Eksempel paa
Navnet, den kendes tilbage til Valdemar Atterdags Tid.
I Sønderjylland træffer man næppe Navnet før end
Erik af Pommerns Tid.

Man maa ikke heller vente Blomster i Stednavne,
nej — nyttige Planter, som Rug, Byg og Havre, og alle
Skovens Træer, endvidere et større Plantedække, som
Lyng, Fleg, men ikke Roserog Lilier. Tolk-

5

66 10. Navnenes almindelige Karakter.

ningen af Roskildes Navn er ikke let, men det kan for-
staas som Roars Kilde, saaledes som gamle Krøniker
jo tyder det; vist er i alt Fald, at det ikke har noget
med Roser at gøre. I Byens Segl ser man da heller ikke
i ældre Tid Roser over Brønden, først paa Dronning
Margretes Tid finder man det smykket paa denne
Maade. Og senere Tider har i det Hele været virk-
somme for at anvende Rosen i Stednavne. Naar den
kommer frem i saa mange Herregaardes Navne, skyldes
det væsentlig Ejerens adelige Slægtnavn og den Rose,
som fandtes i hans Vaabenskjold. Og i at benytte
Rosen som Pryd har man været mest ivrig i den nyeste
Tid. Gennem Odense løber et spinkelt Vandløb, Ro-
senbæk, men indtil for hundrede Aar siden hed det sim-
pelthen Bækken eller Byens Bæk, og Rosenaa i Kø-
benhavn, der løb fra Ladegaardsaaen til Vesterbro og
Stranden, har faaet sit Navn i en lignende ny Tid.

Fordi en Bakke eller et Bjerg ragede højt i Vejret,
vilde man heller ikke i de gamle Dage betegne den
efter Himlen. Naar den skovklædte Bakke ved
Mariager nu hedder Himmelkol og en Højde ved Vejle
hedder Himmelpinden, kan man mærke, at nyere Tids
og Bylivs og Boglivs Smag har gjort sig gældende, og
saaledes forholder det sig ogsaa med nogle andre jydske
Himmelkol'le. Selv det berømte Himmelbjerg var ikke
i 1820erne i stærkere Grad kendt under dette Navn end,
at da nogle rejsende spurgte efter Stedet, blev der af
Bonden svaret: »Det maa sagtens være KoUen, de gode
Folk mener«. Den første Gang, Navnet forekommer,
er i »Danske Atlas« (1768); dér gøres Bjerget tre Gange
saa højt, som det i Virkeligheden er.

Ikke desto mindre var de gamle Navne poetiske
paa deres Maade. Er det ikke smukt, at man kalder

Kalv. 67

den lille 0, som ligger ved den størres Side, e n K a 1 v?
Saaledes nævner Kong Valdemars Jordebog Fænø og
Fænø Kalv, Strynø og Strynø Kalv. Dette var en al-
mindelig Betegnelsesmaade i Norden og tildels anden-
steds; saaledes ligger i det irske Hav ved Man Calf of
Man, og i den gamle plattyske Søbog eller Vejledning
for Søfarende hedder det om en Havn i England, at
der her ligger to Klipper: »de ene het de koe, unde de
ander dat kalf«. Men dette har vor poetiske Tidsalder
ofte saa underligt misforstaaet. Kun naar den lille
ligger ved den størres Side, kommer Billedet af Kjalven
frem. Naar det derfor siges, at Kalvø, som har givet
Kalø Vig Navn, skal forstaas paa denne Maade, er det
JO ganske urigtigt; allerede det tilføjede viser hen paa
en anden Tolkning, nemlig paa samme Maade som man
tyder Bjørnø, Hjortø, Nødø, og endvidere ^ndes her
siet ingen anden 0, hvis Kalv den skulde være. Paa lig-
nende Maade gaar det med Kalvø i Kysing Fjord, der
tilmed er den større af to nu inddæmmede Holme; Kalvø
i Skanderborg Sø er større og højere end sin Tvillingø
Sønderø. Kalvø ved Gylling og Kalvø i Genner Fjord
ved Haderslev ligger ensomt, og alle disse Øer hedder
saaledes, fordi man sendte Kalvene derover. Dette er
god og nyttig agrarisk Prosa, medens Kalven ved Mo-
derens Side er Poesi.

Der ligger jo dog ogsaa Poesi deri, at man giver
en Flade, der rejser sig bugnende som et Skjold
over Mandens Bryst, Navn efter dette Værge. Saaledes
ligger Skjolde ved Horsens paa den brede Bakkes Top,
Skjoldager ved Gram i Slesvig fladt og højt, Skjoldborg
i Thy paa en stor rund Bakke. Hvad der gjorde sig
gældende i lang Afstand som højt og stort, eller hvad
der saas som bredt og vidt, sagdes i gamle Dage at

5*

68 10. Navnenes almindelige Karakter.

skjolde. Saaledes skriver en Forfatter 1592, at Regn
er at vente, naar høje Bjerge og store Klinter synes at
skjolde højt i Vejret, og den samtidige Lyschander
synger om Kronborg:

hvor Borgen hin blaa

over Bølgen graa

den skjolder paa hviden Sande.

Alle gamle Stednavne er dernæst
alvorlige. Som bekendt har Folkehumoren i nyere
Tider været meget flittig med at opfinde Navne. Ikke
blot døbte man Stedet efter hvad der ikke fandtes
(Kornløs, Brødløs), men den tarvelige Hytte blev Slot
eller Borg, og Navnene Paradis og Himmerig var ikke
saa alvorlig mente. Naar man maatte vente sure Timer
paa Færgen, maatte Færgegaarden undgælde, derfor
kom Færgestedet ved Oddesund, hvor man sættes over
til Thyholm, til at hedde Pinen, og naar man i Salling
fra Færgestedet Pinen sattes over Sundet til Mors,
naaede man Plagen. Ved Møllen maatte man ærgre
sig over den lange Ventetid; baade ved Sakskøbing og
ved Svendborg ligger der Møller, som hedder Vente-
pose. Især fik dog Kroerne tidligt baade lokkende og
skrappe Navne, saadanne som Bilidt, Komigen,
Snurom, Staaiidt, Sultenborg.

Alt dette er saa at sige ukendt i den ældre Navngiv-
ning, først i den senere Middelalder dukker denne Art
Navne frem — og i Købstæderne synes man at være
gaaet i Spidsen — en større Udbredelse har de dog
først fundet i de sidste Aarhundreder.

Man vil endvidere have bemærket, at Stednav-
nene aldrig har Navn af Begivenheder,
som er foregaaede paa Stedet, det vil aldrig være en

Aldrig Navne efter Begivenheder.

69

Kamp, et Slag, en enkelt Hændelse, hvorom Navnet
minder. Tidligere var baade Almuen og de Lærde saa
tilbøjelige til at ville sætte et Stednavn i Forbindelse
med en bestemt Tildragelse i Fortiden. Saaledes skulde
Oddesund have Navn af, at Kejser Otto var trængt
saa langt op i JyUand som til dette Sted, hvor han
havde kastet sit Spyd ud i Limfjorden; Skydebjerg paa
Fyn var det Sted, hvor Palnatoke havde skudt Æblet
af Sønnens Hoved. Det vil i Virkeligheden aldrig være
Tilfældet, at et Stednavn kan afledes paa denne Maade,
og kun saadanne Handlinger sætter sig Mærke i Sted-
navnene, som gentages jævnlig paa samme Sted, saa-
ledes ved de mange Tinghøje, Bavnehøje og lignende.
Det kan ogsaa hænde, at for Eks. en Skov er bleven
kaldet Trætteskov, naar den nemlig er bleven bekendt
som den, hvorom der gennem lange Tider har været
Retstrætte.

Den største Del af vore Landsbyer gaar tilbage til
Hedenskabets Tid. Det er allerede nævnt, hvorledes
baade Aseguderne og de hedenske Helligdomme kan
være erindrede ved deres Navne. Til kristen Tid
vises vi hen ved de mange Navne Kirkeby, Kirkegaard,
Kirkerup, Kirketerp, Kirkholt, og om Klostrenes og
Munkenes Tidsalder har vi jo ogsaa mange Minder be-
varede i Stednavne. Det er ogsaa mest til Katholicis-
mens Tid, at de med Bisp sammensatte Stednavne
hører; ofte har de faaet et fremmed Udseende, saaledes
er Bejstrup i Øster Han Herred Biskops Torp, Bistrup
(Hospital) ved Roskilde ligesaa, Bistoft Syd for Flens-
borg hedder i Kong Valdemars Jordebog Byscopstoft,
mange Bisgaarde maa forklares paa samme Maade.

Her maa ogsaa de mange Navne, der sammensæt-
tes med Kors, erindres. Det var ikke alene paa hellige

70 10. Navnenes almindelige Karakter.

Steder, at man i den katholske Tid rejste Kors, de
traadte tillige i det daglige og verdslige Livs Tjeneste.
Man satte saaledes Kors paa Pynter, for at de kunde
\ejlede som Sømærke. Korsemarke var det tidligere
Navn paa den fremspringende Kyst Korsnakke Nord
for Nakskov, og Korshage er det nordligste Punkt paa
Rørvig Halvøen ved Isefjord. Paa Korsehoved ved
Lindelse Nor paa Langeland skal der have staaet et
Kors, ved hvilket de Søfarende holdt Bøn, naar de
skulde rejse ud. Korsø er en Del af Aarø i Lille Belt,
og her er Landingsplads, Korshavn er Navnet paa den
østlige Del af Avernakø og paa Byen dér, og nordligt
paa Halvøen Hindsholm ligger Korshavn, der er Stoppe-
plads eller Vinterhavn, naar Isen paa Odense Fjord
lægger til (om Korsør se nedenfor S. 80). Ved de
mange Korskilder, der havde lægende Kraft, var der
rejst Kors, ligesom man satte saadanne ved vigtige Vej-
skel, ved Korsveje eller paa Steder, hvor voldsom eller
pludselig Død var hændt. Heraf har et stort Antal Kors-
gaarde faaet Navn, men andre har i sin Tid tilhørt et
Hellig Kors Alter i en eller anden Kirke.

I denne Sammenhæng bør vi ogsaa erindre, hvor
ofte man i Nærheden af Købstæder mærker den hellige
Georg eller Jørgen nævnt. Til ham var nemlig Ho-
spitalerne eller Optagelseshjemmene for de spedalske
viede; disse turde ikke findes i selve Byen. Sankt Jør-
gensbjerg er derfor en Forstad til Kalundborg, og St.
Jørgen er en Forstad til Odense og Slesvig. Paa den
Bakke udenfor Roskilde, som tidligere hed Spitals-
bjerg, ligger St. Jørgensbjerg; St. Jørgens Sogn er Nabo
lil Svendborg; St. Jørgensmark ligger ved Odense; en
St. Jørgensgaard fandtes tidligere udenfor Nykøbing
paa Mors og udenfor Grenaa, og Jørgensgaarde ligger

Kvindenavne. « 1

tæl ved Flensborg og Aabenraa. Sankt Jørgenssø i Kø-
benhavn minder ogsaa om det gamle Hospital. Det
mærkelige Navn Spejlsby paa Møn har samme Oprin-
delse. Her laa en St. Jørgensgaard og et Kapel; efter
Hospitalet fik Byen Navnet Spitalsby, Spidelsby.

Hvordan Sider af Kulturlivet kan afspejle sig i
Navngivningen gennem Tiderne, vil et enkelt Forhold
kunne oplyse om.

De danske Stednavne har det tilfælles med mange
andre Landes Navne, at Kvinder kun lidt er
blevne mindede ved dem. Man kan næsten
aldrig i de foran nævnte store Navneklasser, hvori
Personnavne indgaar, paavise et Kvindenavn. Her bør
det maaske først siges, at Kvinderup ved Slangerup
ikke bærer Navn efter Kvinder, uagtet Nabobyen hed-
der Manderup og en Tydning efter de to Køn ligger
saa fristende nær. Imidlertid vilde man jo dog paa
et hvilket som helst andet Sted i Landet fortolke Man-
derup paa samme Maade som Mannarp og Mannestad
i Skaane af et Mandsnavn Manne, og derfor har det
sandsynligvis ogsaa her denne Oprindelse. Da nu end-
videre Nabobyens Navn i gamle Dage ikke var Quihnæ-
torp, men Quintorp, Quindrupe, bør det udledes af et
Mandsnavn; om et saadant har vi Vidnesbyrd i et
»Quinhestad i Vestergøtland, maaske ogsaa i det danske
Quimæruth.

Derimod kan Almuen snarere have haft Ret i
sin Antagelse om, at en Landsby ved Roskilde Fjord
erindrer om en Kongedatter, nemlig Skuldelev. Denne
Landsby ligger paa Halvøen Horns Herred Nord for
Lejre, og til dette Danmarks gamle Kongesæde knytter
sig det uforglemmelige Minde om Rolf Krake, der kom
til at lide Døden ved sin onde og ærgerrige Søster

72 10. Navnenes almindelige Karakter.

Skulds Svig. Det var fristende for Forestillingen at
antage, at Landsbyen ved Fjorden mindede om hende.
Allerede en gammel Krønike, som synes at skrive sig
fra Valdemarernes Tid, fortæller, at Skuld havde til
Underhold for sig og sine Møer faaet i Forlening Horns
Herred, og at hun her grundede Skuldelev. Det er jo
muligt, at det virkeligt forholder sig saa, eller i hvert
Fald at Bynavnet Skuldelev indeholder et Kvindenavn,
men i saa Fald synes den rigtignok at staa ganske ene
mellem de halvfjerde Hundrede Byer paa -lev fra de
gamle danske Landskaber, idet de ellers alle er sam-
mensatte med et Mandsnavn.

Der kan mulig anføres nogle faa andre Navne;
Kong Valdemars Jordebog nævner saaledes et Gun-
nildethorp paa Falster. Men Ludserød ved Hillerød
har næppe Nnvn efter en Kvinde med det fremmede
Navn Lucie; Nybyggeren har snarere været en Mand
Luse, hvilket Mandsnavn vi ogsaa finder i det sjæl«
landske Lusthorp, nu Lystrup, og i nogle jydske
Lustrup'er. I Skaane findes Sirekøping, den har aldrig
været en Købstad og skrives da ogsaa i Kong Valdemars
Jordebog Sygrithekiøp. Det er altsaa en Gaard, som
en Kvinde ved Navn Sigrid har købt. Sigrid har maaske
været gift, og hun har villet betegne, at Gaarden var
hendes Særgods og ikke Mandens Eje.' Til en saadan.
Tolkning ledes man naturligen ved Landsbyen Høster-
køb i Sjælland, thi den hed paa Valdemarstiden Husfru-
kjøb og synes altsaa netop at være en Gaard, som en
Hustru har købt for sine egne Midler.

Helt ned igennem Middelalderen vil man kunne
iagttage, at Gaardes Navne sjælden minder om Kvin-
der. Dog bringer Voldstedet Dronningholm ved Frede-
riksværk en Kvindes Stilling i Erindring: hin gamle

* Navne efter Hustruens Slægtnavn. '^

Gaard kendes i alt Fald tilbage til Valdemar Atterdags
Tid [Drotningholm]. Paa Kristian IIFs Tid fik ligeledes
Borgen i Randers Navnet Dronningborg, og Dronnin-
gerne Sophie Amalie og Charlotte Amalie lod Gaarde i
Nordsjælland og i Vendsyssel kalde Dronninggaard og
Dronninglund.

Vi er nu naaede ned til Enevældens Tidsalder, og
paa den Tid skete det flere Gange, at Mænd mindede
om deres Hustruer paa den Maade, at de lod Gaard
og Gods faa Navn efter Hustruens Slægtnavn. Den be-
kendte Rigsraad Kristen Skeel lod saaledes sin Ejen-
dom Egøjegaard kalde Rudholt efter sin Hustru Bir-
gitte Rud (nu hedder den Billesborg) . Oluf Rosenkrantz,
der paa Kristian V's Tid maatte bøde haardt for sit
Forsvar for den gamle danske Adel, gav sin Gaard
Navnet Krabbesholm efter sin Hustru Elsebe Krabbe^
og Gehejmeraad Holger Vind opkaldte sin Gaard Gjed^
desdal efter sin Frue Margrethe Gjedde. Sjælden blev
Fornavnet erindret, dog var det en Vinding, at Lands-
byen Rumpe, som Frederik HI skænkede til sin tapre
Admiral Henrik Bjelkes Hustru Edel Ulfelt, og som
af hende omdannedes til et Gods, fra nu af fik Navnet
Edelgave.

Vi skal ind i mere følsomme Tidsaldre, førend det
bliver almindeligere Skik, at Gaardes Navne optager
Kvinders Daabsnavne. I 18de Aarhundrede dannedes
nogle. Skierbæk ved Assens omdøbtes til Minendal efter
Grev Wedells Hustru Mine, Teglhave ved Slien fik Nav-
net Louisenlund efter Kristian VH's Søster, og forskel-
lige aiF de den Gang saa yndede Kvindenavne paa -ane
og -iane satte sig Spor. Paa den Tid lod Regeringen
ogsaa Nybygder og Kolonisteder indvie til Dronninger
eller bære deres Navne, saaledes Julianehede paa Heden

74 10. Navnenes almindelige Karakter.

\ed Silkeborg, Louisenebene ved Tønder og Julianene-
bene ved Ejder, og derfor kom ogsaa Inddæmningerne
[>aa Slesvigs Vestkyst til at hedde Juliane- Mariekog og
Mariekog. Men først i det 19de Aarhundrede fik Kvinde-
navnene større Anvendelse i Gaardes Navne.

Til Slutning vil vi kortelig omtale, hvordan man i
de sidste Menneskealdre har dannet Navne, derved vil
ogsaa Forskellen fra de ældre Tider blive belyst. For-
bruget af Navne har i det 19de og 20de Aarhundrede
været overordentligt, og det er vokset med hvert Aarti.
Naar det tidligere væsentlig var Landsbyerne og de
større Gaarde samt Landstederne og Kroerne, der
havde særegne Navne, skulde der nu ogsaa findes saa-
danne for Fabrikeme, Andelsmejerierne, Menigheds-
husene, Forsamlingshusene, tilsidst for de større Huse
i Købstæderne. Endnu for halvt Hundrede Aar siden
var det nærmest enkelte Retninger i Aandslivet, der
satte sit Præg paa Navnene, saaledes er Guderne fra
Nordens hedenske Oldtid jo nu mindede hundredfold
oftere, end da man troede paa dem. I den sidste Men-
L eskealder har derimod Ideer og Tanker allevegne fra
gjort sig gældende, og saaledes har de stærke Forbin-
delser med Amerika og andre fremmede Verdensdele
sat sig Spor. For Øjeblikket er det nærmest Ejerens
rent personlige Smag, hans Lyst og Lune, som raader,
og han vælger et Navn af dansk, fransk eller spansk
Herkomst efter frieste Behag, ofte endog et Navn, som
ikke findes i noget Land eller Sprog og kun bestaar af
sammenstillede Bogstaver. Nu hedder jo Gaarde, Land-
steder og Andelsmejerier Abri, Actum, Agoe, Albion,
Alfaholm, Alha, Amerika, Allaboda — ja, det er vist
bedst at stoppe. Det er ikke ret troligt, at der i Babylon
kan have været værre Tilstande.

11. Købstæders Navne. 75

U. Købstæders Navne.

De danske Købstæders Navne afspejler i mange
Henseender den Maade, hvorpaa de er opstaaede, og
<len forskellige Betydning, de har haft til ulige Tider af
I andets Historie.

De allerfleste er ved en jævn Vækst udgaaede af
Landsbyer. I vor historiske Tids Begyndelse og ved
Kristendommens Komme til Landet fandtes her kun faa
og smaa Købstæder, men i Løbet af det Ilte og 12te
Aarhundrede voksede de frem i betydeligt Tal, og
mange af dem tog til i Omfang. Paa Valdemar Sejrs
Sønners Tid fandtes allerede Hovedparten af vore nu-
værende Byer. Samtidig havde Købstaden udskilt sig
fra det omgivende Land som en særlig Tingkreds med
egen Styrelse, med særlig Beskatning og egne Love;
endvidere havde mange af Byerne omgærdet sig med
»Mure« af Træ eller Sten, med Grave og Volde, eller de
havde faaet Fæstningsanlæg (Borge) til deres Beskyt-
telse. En stor Del af Indbyggerne i dem drev vel endnu
Agerbrug, men dette var dog afgjort traadt tilbage for
Haandværk og Handel, der var Byernes ejendommelige
Næringsvej (Købing).

Da Byerne oprindelig var Landsbyer, kan det
ikke undre os, at mange Købstæders Navne falder sam-
men med Navne paa saadanne. Saaledes har Lands-
byen Bognæs bevaret Mindet om det bøgeklædte Næs
bedre end Bogense, hvis Navn dog i ældre Tid havde
samme Form; ligesaa hedder en Landsby Asnæs, saa-
ledes som Assens oprindelig hed (Horsnæs har paa
samme Maade faaet Formen Horsens). Derimod har
Haderslev holdt stærkere fast ved Mindet om Mands-

76 11. Købstæders Navne.

navnet Hather end Landsbyen Haarslev. Til Holbek
svarer mangen Holbæk, Hulbæk og Hulebæk rundt om
i Landet. Ikke heller var det Købstæder alene, der hed
Hedeby, (Store) Hedinge, Husum, Rødby eller T(h)i-
sled, og landligt klinger jo ogsaa Æbeltoft.

Vi kan iagttage, hvorledes de ældste Byer ikke
netop opstod ved de aabne Havstrande, men inde
5 Fjordene og Vigene. Derom vidner foruden Slesvig
ved Sli (Fjorden har Navn af Sli, hvorved forskellige
Vandplanter betegnes) næsten alle Byer paa den jydske
Halvøs Østside; inde i Limfjorden opstod Lemvig ved
en Vig nær ved Kirkebyen Nørlem [Leem], Især vilde
der, naar en Aa havde Udløb i Vigens eller Fjordens
Indre, her blive en naturlig Ladeplads og Byggeplads
med et godt Opland. Saaledes opstod Aaros, Aarus,
hvis fordrejede Form Aarhus kendes tilbage til det 15de
Aarhundrede; Aar-6s er Aaens Munding. Randers hed
ligeledes efter en Aa Randr-6s; i Skaane er Åhus
Aa-6s; Simbrishamn er Havnen ved Munding af Simbr
[Simbr-6s-hafn] . Om Aabenraa gælder det samme, den
har Navn efter en Landsby Opnør, som Kong Valde-
mars Jordebog nævner, og som laa paa den aabne Ør,
d. e. stenet, gruset Mark. Den forbiløbende Aa fik heraf
Navnet Opnør-aa, og da Købstaden opstod, tog den
Navnet i Arv; dette fremgaar klart af den Maade, hvor-
paa Købingen skreves i Middelalderen: Openraa,
Apenraa. Derimod har Grenaa ikke Navn af Aaen,
idet den gamle Form for Navnet er Grindhøgh. Her
kan tillige erindres om, at Kerteminde er Byen ved
Mundingen (Mindet) af Kertinge Vig.

Men ogsaa Broen over et Vandløb kunde give Byer
Navne. Der, hvor Vejen fra den vestlige Del af Lim-
fjorden Syd paa skar Storaa, og hvor den gamle Kvæg-

-bro, -borg. ' '

driftsvej gik, opstod Holste(d)bro [Hwolslathbro] . Ho-
bro, hvis Bro fører over det smalle Løb, der forbinder
den lille Vesterf jord med Mariagerfjord, har Navn efter
det Ho, maaske et Gudehov, der har givet Hodal Bæk
Navn; denne Bæk løber tæt forbi Hobro Jernbanestation
til Vesterf jord. Fandtes der ikke en Bro, havde Vade-
stedet, Vedel, dog Betydning, og af et saadant har Vejle
sit Navn [Væthæl].

Det blev ejendommeligt for Købstæderne, at de fik
Værn af Mure eller Grave, eller at der ved deres Side
rejste sig en Fæstning til deres Forsvar; derfor vilde
Endelsen -borg blive knyttet til Stedets gamle Navn.
Saaledes har der sikkert, førend Helsingborg fik sit
Navn, ved Kysten ligget en eller anden Bebyggelse, der
havde Helsing som Forled eller som eneste Led af sit
Navn, og som hentydede til Øresundets Hals eller Snev-
ring, ligesom Helsingør paa den modsatte Strand. Nær
ved Vordingborg ligger Halvøen Oringe, der i Jorde-
bogen fra Kong Valdemars Tid hedder Worthing; Byen
cg Borgen er mindst et Aarhundrede ældre, og den hed
i lange Tider snart Warthingburgh, snart Oringhburgh;
man kan sammenligne dermed, at Øen Ovrø i Isefjord,
der nu af Almuen udtales Orø, i Jordebogen hedder
Warthærø.

Der kan fremdeles næppe være Tvivl om, at der
ved Hærvig fandtes en Lund Kalund eller Kaalund
(Kaa, Allike) — i Lighed med de mange Kragelunde,
Raagelunder og Ravnholte — forinden Esbern Snare
grundede sin Borg Kalundborg. Derfor maa man ogsaa
formode, at der ved Aalborg, hvis gamle Form er Ale-
burgh, har ligget en tidligere Bebyggelse, hvis Navn
var sammensat med Aal, til Eks. Aalbæk, et Navn, som
vi træffer flere Gange i Danmark. Swineburgh fik først

78 11. Købstæders Navne.

efter at have bestaaet i nogle Aarhundreder sit Navn
ændret, »man kan slutte — siger Holberg i sin Dan-
marks Historie — at Indbyggerne af bevægelige Aar-
sager har forandret Svinborg til Svenborg«. Der er dog
ingen som helst Grund til at skamme sig ved det op-
rindelige, ærlige Navn; et tidligere med Svin sammen-
sat Stednavn er efter Borgens Grundlæggelse overgaaet
i dens og Byens Navn.

Paa lignende Maade er et Landsbynavn sikkert
gaaet op i Faaborg [Foburgh], ligesom ogsaa i Egern -
borg [ Ykærnburgh] , den Borg, der paa Valdemarstideii
fandtes ved Egernfjord; Byens Navn omændredes snart
til Egemførde. Flensaaborg laa ved Flensaa og nær ved
Flenstofte; i Flensborgs Navn indgaar vistnok Flen,
Gren, Tand paa en Greb. I Kong Valdemars Jordebog
nævnes Skanderup, Scandthorp, som kongeligt Gods,
og vi véd, at der allerede paa den Tid fandtes en Skand-
thorpborg; i Ly af denne opstod en Købstad, der dog
først ret fik Vækst paa Frederik H's Tid, og den kom
til at bære Slottets Navn Skanderborg.

Saaledes maa man, naar man søger en Forklaring
paa disse med -borg sammensatte Købstadnavne, have
Opmærksomheden henvendt paa, at Forledet sikkert
har været fundet i et Stednavn, der var i Brug, førend
Borgen eller Byen grundedes.

I denne Sammenhæng kan ogsaa erindres om,
hvorledes Navnet Stege vidner om en Befæstning ved
Søen og en Afgærding af Vandløbet ved Bolværk; Steg
betyder Pæl eller Planke, ofte Bolværk og Palisade.
Stegeborg [Stickeburgh, Stigheborgh] hed den Fæst-
ning, ved hvis Side den mønske Købstad voksede op.
Borgen laa paa Byens Sydside ved Indløbet til Noret,
der altsaa var afgærdet med Bolværk. Det samme har

-købing. '^

været Tilfældet ved Udløbet af Odense Aa, hvor vi
træffer Navnet Stige; de nu landfaste Stegøer ved
Bogense maa vist forklares paa samme Maade. I Sve-
rige fandtes de bekendte Borge Ståkeholm. i et Sund
ved Smaalands Kyst, Ståkeborg i Sundet ved Soder-
koping og Ståket, Gustav Trolles Borg, ved Målarn.

Paa Valdemarstiden blev det stadig stærkere be-
tonet, at Byen er den Plads, hvor der købes og sælges,
og er Købmændenes By; Havn bliver paa Absalons-
tiden til Kjøbmannehavn (København), og Byerne faar
Navn af K b i n g e. De tre Nykøbing'er, som findes i
Danmark, opstaar i det trettende Aarhundrede, og ældst
er vel Byen paa Falster. Ved -købing gælder nu
det samme som ved -borg, at Bynavnet er opstaaet ved
Omdannelsen af et ældre Stednavn. I Kong Valdemars
Jordebog nævnes i en af de ældre Lister en Landsby
Saxtorp, men i en anden Liste, der er en Snes Aar
yngre, opføres Købstaden Saxkøbing, saaledes at denne
synes opstaaet i Midten af det 13de Aarhundrede, og
Mandsnavnet Sakse er fra Torpen gaaet over paa Kø-
bingen. Lige ved Ringkøbing ligger i Annekssognet
Landsbyen Rindum; denne hed tidligere Rænnum, og
da nu Købstaden den første Gang, den nævnes (ved
Tiden 1340), kaldes Rænnumkøpingh, udleder dens
Navn sig altsaa fra, at den er bleven opfattet som
Landsbyen Rænnums Handelsplads eller Ladeplads.
Rudkøbings Navn stammer sikkert fra et ældre Sted-
navn; Ruemarken hedder endnu en af Byens Jorder.
Ærøskøbing bliver af Byens Almue endnu ofte alene
kaldt Købing.

Vi skal til Slutning endnu kun fremhæve, hvor-
ledes Købstæders Navne indeholder Vidnesbyrd om
den Tro, som til forskellig Tid raadede i Landet. Flere

so 11. Købstæders Navne.

Navne minder om Hedenskabets Tid. Et berømt
OlBFersted eller en Helligdom kunde give Anledning til,
at der dannede sig en By der omkring, eller i alt Fald
til, at en bestaaende Bebyggelse fik Navn efter Hellig-
dommen. Dette var Tilfældet med Viborg — oprindelig
Vibjerg, Bjerget, hvor der fandtes et Vi, en Hellig-
dom — fremdeles med Odense [oprindelig Odins -Vi]
<»g med Væ i Skaane, der fordum var en Købstad.
Maaske har Lund ogsaa Navn efter en hellig Lund.
Om kristne Tider taler Korsør, der næppe opstod
før det 14de Aarhundrede; den har sikkert Navn af et
paa Stranden rejst Kors, der viste Søfarende Vej, saa-
ledes som ogsaa andre med Kors sammensatte Navne.
Ogsaa Præstø, der først blev Købstad i det 15de Aar-
hundrede, kan her nævnes. Vi har to Byer i Danmark,
som skylder den hellige Birgittas Munke- og Nonne-
orden deres Oprindelse, idet de to eneste Klostre af
Ordenen, som byggedes her, gav Anledning til, at der
hurtig opstod Købstæder ved deres Side. Birgitta havde
stærkt fremdraget Dyrkelsen af Jomfru Marie, og som i
flere Østersølande kom ogsaa de danske Klostre til at
bære hendes Navn, nemlig Maribo og Mariager. Paa
begge disse Steder rejste baade Kloster og Købing sig
paa Erik af Pommerns Tid, Mariager fik dog ikke Køb-
stadrettighed før Kristian IV's Tid. En tredie By har
i nogen Tid baaret et lignende Navn, idet Købingen
Sæby, d. e. Byen ved Søen, efter at der her paa Kristian
I's Tid var grundet et Karmeliterkloster, blev kaldt
Maristed, men dette Navn blev snart igen fortrængt af
det oprindelige.

Vi har allerede nævnt nogle Købstæder, der ender
paa -ør. En Ør, høj, gruset Strand, fandtes ogsaa tæt
ved Landsbyen Løgsted ved Limfjorden, og da der her

Byer, kaldte efter. Konger. 81

rejste sig en Købstad, fik den Navnet Løgstør (Løg-
sted-ør). Af Muslinger, Skælfisk, har Skelskør faaet
Navn; endnu i Kong Valdemars Jordebog kaldes Stedet
Skiælfiskør.

Det har været Købstædernes Skæbne, at de knytte-
des stadig nøjere til Kongen og til Statsmagten, hvad
der blev nødvendigt, efter at deres Karakter som Fæst-
ninger og Krigshavne var trængt stærkere frem, og da
de desuden var blevne vigtige Indtægtskilder for Kro-
nen. Derfor maatte naturligen Byens Stilling som
Kronens og Kongens Anlæg komme til at faa
sit Udtryk i Navnet. Et af de ældste Eksempler er
Landskrone, som Erik af Pommern grundede ved
Landør; tyske og østerrigske Fyrster havde paa lig-
nende Maade givet Borge og Byer Navnet Landskron.
Dog var det først, da en dansk Konge for Alvor satte
sig til Maal at være Grundlægger og Omordner af Byer,
at disse kom til at bære Kongers Navne. Kristian IV
grundede i Skaane og paa Amager Byer, som kaldtes
efter ham, foruden at han i Norge grundlagde og gav
sit Navn til Rigets senere Hovedstad og ligeledes til
Kristianssand; hans Søstersøn Hertug Frederik byg-
gede Frederiksstad, og Kong Frederik III og hans Efter-
følgere har grundet Fredericia og Frederikssund og gi-
vet Fladstrand Købstadret og Navnet Frederikshavn.

12. Gadenavne.

De gamle Gadenavne, saavel i Hovedstaden som i
Købstæderne, er ofte højst ejendommelige og fortæller
saa meget om Stadens Vækst og Næringsveje, om For-
tidslivet i Byen og meget andet, at man kun kan be-

6

82 12. Gadenavne.

klage, at mange af dem i nyere Tid har maattet for-
svinde, og det ingenlunde alene, fordi Gaden eller Stræ-
det har ophørt at være til, men fordi det gamle Navn
ikke ansaas for fint. Man har derved udslettet histo-
riske Minder, som havde det gamles Skønhed og des-
uden den store Værdi at knytte Nutiden til de svundne
Dage, og de nye Navne, som optoges, var ofte farveløse
cg intetsigende, de fandtes i Nabobyen og alle andre
danske Byer, de savnede netop den Egenskab at minde
om, hvad der var sket i denne By eller i denne Gade.

Vi kan her kun dvæle ved nogle Hovedtræk af de
gamle Gadenavnes Karakter.

Vi vil som i det foregaaende Stykke begynde med
at erindre om, at Byen oprindelig var en
I« a n d s b y, og at Borgerne drev Agerbrug. Om saa-
danne Tider minder endnu Navne som Byledsgade i
Nordenden af Rønne, Fægangsvej (Sorø), Foldegade
(Vejle), Hyrdestræde (Kolding). Staalegade (Rønne)
cg Staalstræde (Odense) synes at ville fornægte deres
Herkomst, som ikke desmindre er bevislig, idet her laa
Stalde; om saadanne taler derimod tydelig Staldgaar-
den (Nykøbing F.) og Staldgaardsgade (Randers, Vejle).
I ikke mindre end 7 Byer findes Gaasetorvet, og man
kunde mene, at Navnet sigtede til den Vare, som for-
handledes der; dette er dog ikke sandsynligt, rimeligere
er det at tænke, at her tidligere var et Gaasekær, des-
uden ligger dette Torv som Regel i Byens Udkant. I
Haderslev træffer vi da ogsaa en Gaaskærgade. Om en
Stente taler Stettestræde i Rønne Ugesom et tidUgere
Stentestræde i Odense.

Fra Byen som Landsby vender vi os til Byen som
Befæstning. Om de gamle Fæstningsværker vid-
ner mangfoldige Navne, som f. Eks. i Aarhus Borg-

Graven og Kattesundet.

83

porten, Volden og Graven. Ogsaa i Horsens findes der
en Gade Graven, og i begge disse Byer kan man iagt-
tage den ejendommelige Maade, hvorpaa Ordet udtales;
der mangler ved Stavelsen Gra' det Stød, hvormed vi
ellers udtaler Ordet Graven. Dette kan kun forklares
ved, at den rette Form af Navnet har haft Flertals-
betegnelse samt den bestemte Artikel: Gravene. I Vi-
borg og Haderslev træffer vi da ogsaa Formen Gravene;
om Aalborgs Gravensgade sagde man i alt Fald tidli-
gere: »han bor paa Graven« (uden Stødtone).

Fra de Tider, da Byerne var befæstede, skriver sig
ogsaa Kattesundet, der findes i en halv Snes Købstæder.
Ved Kat forstodes et forhøjet Sted paa Fæstningsvol-
den, hvorfra man beherskede den øvrige Del af Fæst-
ningen, altsaa en fremragende Skanse eller en Tømmer-
bygning, hvorpaa til Eks. Blider kunde stilles. Saaledes
blev paa Nakskovs gamle Fæstning en særlig Del kaldt
Høje Kat, og langs den løb Kattesundet. Høje Kat
fandt man ogsaa ved Københavns Vestervold. Sund
kan ikke alene betyde en Rende eller Grav, men ogsaa
et smalt Stræde (Smallesund er et Tværstræde i Hasle,
en Vej i Rønne), og derfor er den Vej eller Gang, der
løb gennem eller forbi Katten, bleven kaldt Kattesundet.
For Resten er vel Kattesundet som Navn paa et smalt
Stræde (se ogsaa S. 51 om Kattegat) ligesom saa
mange andre Gadenavne vandret om til Byer, der ikke
netop havde en Høj Kat. Endelig skal vi nævne Hov-
meden i Randers; thi Hameide eller Homeide var Nav-
net paa et Forværk, en Forskansning foran en Port.

Det var tidligere, i hvert Fald i de større Byer, ret
almindeligt, at Haandværkere, som havde samme
Haandtering, boede og havde Udsalg i samme Gade; i
I.avsvæsenets Tid skulde jo ogsaa »Embedsmanden«

6*

84 12. Gadenavne.

have TUsyn med sin Fælle, og der paahvilede i mange
Henseender Lavet et fælles Ansvar, saa at det var rime-
ligt, om alle eller dog Hovedtallet af dem, der drev
samme Næring, boede i hinandens Nærhed. Allerede
af den Grund vilde en Gade let faa Navn efter en be-
stemt Næring, men naturligvis vilde ogsaa en anset
Haandværker kunne foranledige, at den Gade, hvori
lian boede, kaldtes efter ham eller hans Gerning. Paa
denne Maade fik Gader Navn efter enkelte Haandværk.
Vi vil her nævne nogle Næringsveje eller Haandværk,
som er sjældnere i vore Dage eller har skiftet Navn:
Grydergade (Ribe, Varde), Kedelsmedstræde (Svend-
borg) , K jødmangergade — Manger betyder i flere Sprog
en Smaahandlende, og Ordet var indvandret til Nor-
den — , tidligt forandret til Købmagergade (København,
Fredericia, Næstved), medens derimod Vognmandsgade
i København blev omdannet til Vognmagergade, men
den i Randers beholdt sit Navn, Kræmmergade (Varde),
Perlestikkergade (Nakskov) , Pottemagergade (Slange-
rup), Reberbanegade (Nakskov), Skindergade (Køben-
havn, Skinder d. e. Læderarbejder), Sudergade (Hel-
singør, Suder d. e. Skomager) .

Handelsforbindelserne med fjerne Steder eller
Erindring om dem synes at have sat sig Mærker i Gade-
navne som Dynkarken (Aarhus), der synes at bære
samme Navn som den vigtige franske Handelsby Dun-
kerque. Dytmarsken (Randers, Horsens), Trangstræde,
oprindelig Traffuenstræde, i Randers, ligesom Travne-
stræde i Skanør (af Travn d. e. Floden Trave ved Ly-
bæk).

Byens Hovedgade hed Algade og Adelgade; i over
en Trediedel af vore Købstæder findes en saadan, og
naar den ofte skrives Ahlgade, angiver det kun, at en

Meilgade, Viiidegade, Kampergade. o 5

Sammentrækning af det oprindelige Adelgade har fun-
det Sted. Adel vil sige ypperst, vigtigst, Hoved-; paa
samme Maade sagde man Adelvej om Hovedlandevejen,
Adelbonde om en Selvejer. Parallelt med Hovedgaden
løb Baggaden (Korsør, Sorø). Andre vigtige Gader
kunde være kaldte efter Verdenshjørnerne. Den Gade,
som løb midtvejs mellem to andre, kunde hedde Meil-
gade (tidligere Medelgade, Aarhus) ; Middelgade i Ran-
ders hed dog oprindelig Mykælgatæ, altsaa som den
Gade, der nu er dens Fortsættelse, Storgade. Langgade
findes i flere Byer; i Stege var der foruden Langestræde
et Skammestræde (skam, kort). Gik en Gade noget
vindt, fik den Navnet Vindegade (Odense), eller man
sammenlignede den med Skaftet paa Snedkerens Vim-
mel, Boret med det krumbøjede Skaft, der svinges
rundt, medens man støtter den øverste Knap mod Bry-
stet; Hovedstadens Tydskemannegade blev derfor om*
døbt til Vimmelskaftet, hvad der udvandrede til Pro-
vinsbyer (Rønne, Holbek, Horsens).

Naar en Gade i Helsingør langs Akseltorvet hedder
Kampergade, skyldes det vist dens Brolægning med
Kampersten (Kampesten), og af samme Grund hed
Byens Algade tillige Stengade, saaledes som dens Navn
nu er. Det var jo nemlig i Middelalderen og endnu se-
nere en Undtagelse, at Byernes Gader var brolagte.
?Iusene var ofte byggede saa tæt, at det kun gjaldt om
al finde en Vej, ad hvilken man kunde smutte, et
Gænge, som det hedder i de bornholmske Byer (Skip-
pergænget i Nexø), en Slippe (Slippen i København,
Frederikssund, Næstved, Rønne, Odder, Skomager-
slippe, Smalslippe, Bredeslippe i Ribe), en Gyde (Taarn-
gyde i Randers, Gimbelsgyde i Middelfart).

Byens Hovedtorv hed Akseltorvet (Næstved, Hel-

86 12. Gadenavne.

singør, Nakskov, Hjørring, Fredericia, Kolding), der-
hen kom paå Torvedagen Omegnens Bønder paa Vogn-
aksel. I Middelalderen skelnede man derfor indenfor
Købstæderne mellem Akselkøbinge eller Torvkøbinge og
Strandkøbinge (Havnebyerne). Enstydig med Akseltorv
var Hjultorv (Thisted, Viborg) ; i Næstved findes Hjul-
torv og Axeltorv tæt ved hinanden, de udgjorde op-
rindelig vist ét Torv.

I Byernes Udkant faar Gaderne ofte Navne efter
den Landsby eller Købstad, til hvilken man vilde naa
ved at fortsætte Vejen fremad. Herude, hvor vi nærmer
os de grønne Marker og Enge, træffer vi endvidere i
talrige Byer Grønnegade, Grønnehave, Grønningen og
Grønland. Her findes Landemærket (København,
Rønne), Bomstræde (Nysted), Blindebomsvej (Middel-
fart), Svirrebommen (Lemvig). Af Svingel, det gamle
Navn for en Bom eller et afløfteligt Led, fik Svingelen
i Aalborg og ligesaa Lystskoven Svingelen ved Nakskov
deres Navn. Og herude møder os Mindet om de Steder,
hvor allehaande Klædevarer nød godt af Sommerble-
gen, i de talrige Navne Blegbanken, Blegdamsstræde,
Bleggaardsgade, Blegstræde. Foran Nørreport i Køben-
havn har der vel ved en vanskelig Gennemfart eller
ved en Bro staaet skrevet: Far i Magt, og det har givet
Anledning til Farimagsvej, hvilket fra København er
udvandret til Provinsen (Næstved).

Det er mange Forhold i Byens ældre Samfundsliv,
som disse Navne bringer os i Erindring. Brødregade
(Maribo, Randers) minder os saaledes om Munke-
brødre, ligesom Munkebostræde i Roskilde og Munke-
gade i flere Byer. Bondethinget i Roskilde kalder Erin-
dringen frem om den Stenhøj, hvor Sømme Herreds
Bønder holdt Herredsting; det var Bondeting i Mod-

Gadenavne vandre. o'

sætning til Bytinget. Støden i samme By viser os,
hvor i gamle Dage en Skampæl eller Kag (Stød) har
staaet. Om andre gamle Forhold taler Badstuegade,
-stræde og -gyde i mange Byer, Boldhusgade (Sorø),
Stenstuegade, en bred Hovedgade i Slagelse, Vinhus-
gade og Møntergade (Næstved).

Til Slutning skal endnu et Forhold nævnes, som
ganske vist allerede er berørt, men som er særlig karak-
teristisk for Købstæderne, nemlig at Navne van-
drer fra By til By og ofte endda knyttes til Steder
af en anden Karakter end det, hvortil de oprindelig
var fæstede. Og de vandrer ikke blot indenfor vort
Land, men de kommer igen rundt om i Nordens Byer,
eller de er bragte til os fra de nordtyske Byer. Det er
denne Art Navne, som det er allervanskeligst at tolke.
Saaledes fandtes i Lybæk og Hamborg, ligesom ogsaa
i andre tyske Byer, en Plads Klingenberg, og dette
Navn kommer igen i Slesvig, Aabenraa, Haderslev og
Odense. I Faaborg og Malmø var det en enkelt Graard,
der hed saaledes. En sikker Tydning af Navnet har
man endnu ikke kunnet give. Hvilken Tankeforbin-
delse der har givet Anledning til Navnet Kindhestegade
(Næstved, Assens), er vanskeligt at forstaa, thi Kind-
hest kendes kun i Betydning af Ørefigen. Ogsaa i
Malmø fandtes i Middelalderen et Kindhestestræde, i
Stockholm Kinnhåstagatan. Et Navn, der kommer igen
i mange Byer, er Ramsherred. I Rudkøbing og Hor-
sens findes Stedet nær ved Havnen; lige udenfor Flens-
borg ligger Ramsherreds Mark; i Næstved, Odense,
Svendborg, Assens og Aabenraa kommer Navnet igen.
Som Regel ligger Ramsherred i en Udkant af Byen, i
ek lidet anset Kvarter, hvor løst Folk var til Huse, og
naar Navnet ogsaa er vandret ud paa Landet (saaledes

88 13. Ofte forekommende For- og Efterled.

hedder nogle Gaarde paa Falster Ramsherred) , er det
her næppe bleven givet for det godes Skyld. En tU-
fredsstillende Forklaring af Ordet er hidtil ikke fundet.
Herred er et dansk Ord, fra Tyskland har vi derfor
ikke faaet Navnet; men det kan dog bemærkes, at der
i nogle nordtyske Byer fandtes et Rammelsberch, der
ligeledes var i Vanry.

Spigerborgvejen ved en Udkant af Skelskør min-
der om den Borg Spikeborg eller Spegerborg, som for-
dum laa tæt Syd for Byen, og hvor den fordrevne sven-
ske Kong Birger, Erik Menveds Svoger, døde. Varde
har ogsaa en Spigerborggade. For at forstaa disse
Navne er det værdt at erindre, at der ved flere nord-
tyske Byer fandtes et Spikelberg, en høj Bakke, hvor
der var Udsigtstaam og Vagtpost (Spikel, paa Latin
specula). Det danske Navn Spigerborg synes dannet i
IJghed dermed, det var en Borg, hvorfra man holdt
Udkig og spejdede. Vi kan da ogsaa i vort ældre Sprog
træffe Spegelborg eller Speborg som Betegnelse for et
fremspringende Taarn, en Karnap. I Tønder findes
en Spickergade, der efter al Rimelighed maa forklares
paa samme Maade; Navnet kunde jo ogsaa stamme fra
det tyske Ord Speicher, et Forraadshus, men den første
Tydning synes dog rimeligere.

13. Fortegrnelse over en Del Ord, der ofte fore*
kommer i Stednavne som Forled eller Efterled.

Ager, Agerland, opdyrket Strækning — Ansager
ved Varde, Guldager (oftere). Højsager ved Fredens-
borg, Harjagers Herred [Harthakrahæret] i Skaane.

Ager — Bløde.

89

Bakke og Banke er først indkomne i Sproget
i de senere Aarhundreder — dog sagde man i det 15de
Aarhundrede Strandbakke om Strandbred (ligesaa
Strandbanke) — hvorfor Stednavne, som er sammen-
satte dermed, hører til en nyere Tid.

Balle, ophøjet, sædvanlig rund eller halvrund
Flade (sammenlign Fodballe). Flere Landsbyer er paa
Grund af Jordsmonnets Form delte i Baller; Hovslund
og Gjenner ved Aabenraa deles i Øster- og VesterbaUe,
Hoptrup ved Haderslev i Nørre- og SønderbaUe, Be-
ring ved Aarhus i Over- og Nederballe, Home ved Faa-
borg i Kirkeballe, Vester- og NørrebaUe.

Balle, Forhøjning langs en Strand — BaUen»
Syd for Aarhus, Ballen, Havneplads paa Samsø, smlgn.
Bale paa Balestranden i Sogn i Norge.

bar, træløs, modsættes flere Gange lodden (Bar-
høj — Loddenhøj); ved Bogense ligger to Landsbyer
Bare Brøndstrup og Lodne Brøndstrup.

Bast. Da Ordet ofte forekommer sammensat
med -lund, -kær, -mose, forstaas formentlig derved
det Træ, hvis Bast benyttedes til Tovværk. Linde-
træets Bast var det, som mest anvendtes, men Linden
vokser ikke paa fugtige Steder.

Bleg, Kalk, ogsaa Moler, Kridt — Blegebrønde i
Øster Han Herred, Blegedal i Hjerm S. (ved Holste-
bro), hvor der nu er Kalkværk, Blegager paa Fur. Om
Bleking se S. 34.

Bleg, Blegeplads — Blegbanken, en Vej eller
Gade i Vejle, Bleggaardsgade (Vejle), Blegstræde (Hol-
bek).

Bløde, et dyndet Sted — Blød og Bløden er Vige
af Roskilde Fjord, Bløden, en Vig paa Læsø, en Gaard

90 13. Ofte forekommende For- og Efterled.

ved Hals, Bløderne, Smaasøer i Enge i Sødring Sogn
ved Mariager.

B o. Bod. Den gamle Form er oftest -bothæ, Bo-
der, det vil sige Træhuse, Fjælleboder til midlertidigt
Opholdssted; Fjelby paa Als hed oprindelig Fialbothæ.
Navne, der ender paa -bo, er jævnlig sammensatte med
Personnavne; de findes især paa Oredrev (Karlebo
[Karlæbothæ] ved Hillerød) og Heder (Hebo ved Varde),
ved store Moser (Bodum ved Aabenraa) eller Søer
(Gaardbo [Garthbuth] ved Skagen, nemlig for Tilsynet
med Aalegaardene), dernæst ved Strandene, hvor de
benyttedes under Fisketiden eller til Saltkogning (Bo-
derne, Fiskerlejer paa Bornholm og ved Helsingør,
Falsterbo, Falstringernes Boder i Skaane), ogsaa ved
Udskibningssteder (Munkebo [Munkæbothæ] Munkenes
Ladeplads ved Kertinge Nor ved Kerteminde, Bode
ved Grund Fjord, Ladeplads for Ørsted). Om Nøddebo
se S. 64.

Bog, Bøg — Bogense [Bognæs] , Bogø, Baagø.

Borg, befæstet Sted, se foran S. 57, 77. Navne paa
-borg har ofte oprindelig heddet -bjerg, saaledes Viborg
[ Wibiærgh] .

B r a a d e, et brudt og ryddet Stykke Land, hvis
Trævækst er omhugget eller brændt; en dyrket Stræk-
ning mellem Dele af en Skov — Braaderne, Bebyggelse
imellem Nørreskov og Hareskov ved Furesø, Braade
ved Nykøbing (Sj.), Braade ved Graasten i Slesvig.

Bræn (de). Sted, der er gjort skikket til Dyrk-
ning ved Afbrænding af Trævækst, Lyng og lignende
— Brænore ved Kolding.

B y, se S. 23.

Bølle, B 1, -bel, Bolig, Opholdssted, sammen-
sættes med Personnavne, se S. 35.

Bo ed, -et. 91

D a a S, langstrakt Højde — Haversdaas, en lang
Højde ved Hobro, Savs Daas i Vestervig Sogn og Lang-^
dos ved Thisted er Langhøje fra Oldtiden, Daasen paa
Mors, Davbjerg Daas ved Skive.

D a k k e-, Dokke-, Hulning, jævnfør oldnord.
Dokk, Fordybning — Dokkedal, Syd for Hals, i Hul-
ning mellem to Højder, Davbjerg [Daggebierch] ved
Skive, Dagenæs [Dackenes] ved Horsens.

Dam, Dæmning omkring en MøUesø eller andet
opdæmmet Vand; tidlig begyndte Dam dog tillige at
betyde selve Søen — Blegdam (ofte), Elverdams Aa
ved Holbek [Ællebrodam] .

diger, fyldig, tyk, stor — Digerhøj, Digrbjerg,
Diemisse [Dighærnæs]. Se S. 45.

Drag, Landtange, smal Strimmel Jord, der for-
binder to bredere Jordstykker — Herregaarden Drags-
holm paa Draget mellem Lammefjord og Store Belt;
Dragsmuren løber over Tangen ved Helgenæs, og lige-
overfor ved Tangen til Hasnæs ligger Draaby [Draghby] ;
Draaby ved Roskilde Fjord ved Indsnævringen af Halv-
øen Horns Herred; Øen Drejø [Draghø] ved Taasinge
bestaar af to ved en Tange forbundne Dele; over Drejet
paa Ærø mellem Graastens Nor og Havet gaar Lande-
vejen til Marstal. — Drag kan ogsaa være en lignende
Forbindelse mellem to Vande (Vanddrag), Draget er et
Sejlløb Syd for Øland i Limfjorden, Drogden Farvan-
det mellem Amager og Saltholm ved Dragør.

D y. Dynd — Helledy findes oftere som Navn paa
Enge; Dybro, Gaard ved Frederikshavn.

-e d, -e t, kan være en Afkortning for -with, d. e.
Skov, ogsaa for -tved; hyppigt er det kun en Aflednings-
endelse føjet til et Trænavn — Birket, Bøgede, Egede,
Lindet, Lønned.

92 13. Ofte forekommende For- og Efterled.

-e 1 S e, 1 S e se S. 24.

-elt, -el te, se holt.

E n d e 1, Jord eller Skov i Særeje, udenfor Fælles-
skab — Endelt Skov og Endelen, Skove i Vendsyssel.

Eve, svagtrindende, stillestaaende Vand, Rende
eller Vig og den sumpede Bred derved (jfr. oldnord.
Ef ja) — Even, et smalt Vandløb, og Landsbyen Over-
even ved Præstø, Evegrøft med Engen Even ved Her-
lufsholm.

Fang, en Ejendoms eller Landsbys Tilliggende,
eller hvad der hører under den — Broksø Fang, Eng
ved Broksø ved Næstved; Bøtø Fang, en ved Bøtø,,
begge nu landfaste med Falster.

Fed, lav, flad, fast Halvø eller Jordstrimmel langs
med Vand — Fed, en Halvø i Fakse Herred, Fedet, en
Halvø ved Skelskør, Fedet ved Kerteminde. Ved
Skanør og Falsterbo Fiskelejer havde de danske Køb-
stæder og Hansestæderne hver sit Fed, den afmærkede
Plads, hvor deres Boder stod.

-f e 1 d, se S. 61.

Fjed synes flere Steder at betyde Strandjord,
Mark ved Stranden (mulig samme Ord som Fed) —
Mygfjed, Saxfjed paa Laaland, Fjedet ved Aarhus.

flak, flad — Flakkebjerg.

Flak, Grund i Havet, hvor der er lavt Vand —
Gulstav Flak ved Langeland, Helleholm Flak ved
Agersø.

Flask, Vig med lavt Vand — Flasken hedder to
Vige af Roskilde Fjord, Flaskebugt i Baaring Vig,
Flasken ved Horsens Havn. — Ogsaa om lavtliggende
Enge ved Vand. Heraf Flæskumherred ved Limfjorden
med mange Kær og Lille Vildmose.

Fleg, Navn paa større bredbladede Vandplanter

-else, -løse, — Hald. ^3

(som Dunhammer, Sværdlilie) — Flægen, en Eng ved
Wedellsborg paa Fyn, Flegum i 0. Han Herred, Fleg-
mad ved Vejle, Flegholm, en Engholm i Ribe Aa.

F 1 o (d) , sidt Sted, hvorover Vandet staar om Vin-
teren, men som om Sommeren er grønt, ogsaa Vandhul,
Pyt — Knolderflo ved Varde, Madumflod ved Ring-
købing, Sejlflod ved Aalborg [Sæghælflo] , Bunkeflo ved
Malmø.

Flø, oversvømmet Sted, Oversvømmelse, »Ebbe
og Flø« — Flø ved Skive Aa, Flø ved Skjern Aa.

Gavl, Tværvæg, Endevæg, Klintside — Hindsgavl
[Hegnæsgavel] , Klintvæg ved den hegnede Skov [Hæg-
næth]; nær derved ligger Galsklint.

G i 1, Kløft, Revne, Aabning — Gilbjerg, Gilbakke,
Gilhøj forekommer ofte.

G n i b, høj Pynt — Gniben, den yderste Pynt af
Sjællands Odde, Gniben paa Sejrø, Kullaknipa paa Kul-
len (Anders Sørensen Vedel fortæller, at Palnetoke
viste sin Kunst i Skiløb paa Kulde Gnibe udi Skaane) .

Gren, udløbende Odde — Grenen ved Skagen,
Grenen, der gaar ud i Ho Bugt Nord for Fanø. Oftere
dog Forgrening af Vandløb; Gren i Vinklen mellem
Omme Aa og Hoven Aa, Grene mellem Skjern Aa og
Karstoft Aa. Om Grenaa se S. 76.

Gyde, smal Vej — over Engen Gydemade vea
Ringsted fører et Dige med en Vej; Javngyde ved Skan-
derborg ligger i en Hulning mellem Bakker.

H a a b, lille, indelukket Vig, jfr. oldnord. H6p
— Haabet ved Palsgaard i Bjerge Herred er nu ind-
dæmmet og tørlagt.

Hald, (1) hældende Flade, især dens øverste Del
— Herregaarden Hald ved Viborg, Hald i Nørhald Her-
red, Halden, Bebyggelse paa Skraaning udenfor Thi-

94 23. Ofte forekommende For- og Efterled.

Sted, Haldum, Kirkeby ved Aarhus paa Bakkeskraa-
ning; (2) den yderste eller øverste Ende af Mark elier
Landsby — Haldager, Østerhalne, Vesterhalne ved Lim-
fjorden (i Vadum Sogn); (3) Klippeskrænt, Klippe —
saaledes paa Bornholm Bredhald, Gulehald, Halde-
mark; paa Haldene ved Brogaard findes Helleristnin-
ger; vistnok ogsaa Landskabsnavnet Halland.

Hammer, stenet Bakke, især med brat Affald,
Klippevæg — Hammerum Herred, Hammershøj ved
Hobro, Hammershus og Hammer Sø paa Bornholm,
Stora Hammar [in Hambri, Maklæhamer] og Hammar-
lunda i Skaane.

H a r g, nJI r g, Stendynge, Hob af sammenlagte
Stene (jfr. oldnord. Horgr), tillige helligt Sted, Gude-
tempel, Hov — Harreby i Slesvig [Harghby], Harre
ved Skive, Hor [Hørg] i Skaane.

Have, Hegn, indhegnet Mark eller Skov, se S. 56

— Kallehave [Kaluæhaghæ] .

Hegne d. Hegnet, indhegnet Skov eller Mark

— Hegneden, Skov ved Stege, Hegnede [Heignet] ved
Ringsted, Hegnet, Skov ved Assens, Hindsgavl [Hegnæs-
gavel, Hægnæthscogh] ved Middelfart, Hindsholm
[Hægnæzholm] , Halvø 0. for Odense Fjord.

Heide, Skraaning — Vrold [Wraghældæ] ved
Skanderborg.

H o, afkortet Form af Hoved — saaledes Sogne-
byen Ho ved Ho Bugt N. for Fanø, Sønderho ved en
sydlig Pynt af Fanø.

Holt, en mindre Skov, se S. 35.

Horn, Hjørne, Horn — Horns Herred med Ska-
gens Odde, Horne Herred ved Blaavandshuk, Horns
Herred, en Halvø i Roskildefjord, Homeland, Halvø
ved Faaborg.

Hammer — Høj. 9&

Hov, Tempel for de hedenske Guder — Hovby
ved Fakse.

Hov. Ved Middelalderens Slutning kan man finde
Adelens Sædegaarde kaldt Hovgaarde, ligesom Herre-
manden kunde hedde Hofmand, og Bønderne gjorde
Hovgerning, Hovning, til Hove. Herfra stammer mange
Navne Hovgaard, Hovmark.

Hoved, ofte afkortet til Hov, en fremspringende
Del, saaledes (1) hvad der rager ud i Havet eller op
over det — Nakkehoved paa Sjælland, Hov, Hovland,
Hovborg paa Nordenden af Langeland, Hovsør i Thy
ved Limfjorden, Knudshoved ved Nyborg Fjord; (2;
den yderste Del af en Landstrimmel mellem Vandløb —
Hovborg N. 0. for Ribe; (3) Del af en Skov, der stræk-
ker sig frem eller skiller sig ud fra den øvrige Skov —
Skovshoved ved København, Tjørnehoved, Skov ved
Præstø, Askov [Assehoweth, Askehofvét] ved Ringkø-
bing.

Hvam, en mindre Dal, Sænkning — Hvam
[Hwammæ] ved Holstebro, Hvam ved Hobro, Vem
fHwammæ] ved Storaa, Vom [Waam] Øst for Lund i
Skaane.

H V a r r e, en enkelt Del af en Klit, en Klitstræk-
ning.

Høj, mange Bebyggelsers Navne ender paa Høj;
men hvor stærkt Ordet kan være slidt og omdannet,
vil kunne ses af de gamle Former af følgende Navne —
Arnøje [Arnhøgh], Aversi [Awærshøgh], Bromme
[Brumhøvæ], Egøje [Eghøffue], Erritsø [Ærexhøgh],
Fosie [Fosøghe], Fuglie [Fuglhøge], Hasle [Has-
løch], Holtug [Holtøghe], Lyngaa [Liunghøgh], Markie
[Markøghæ], Oxie [Osshøghæ], Ringive [Ryngøgh],

^6 13. Ofte forekommende For- og Efterled.

Taarøje [Thorhøwæ], Vintrie [ Wintarhøghæ] , Virkie
[Wirkøghe], Ølse(magle) [Ølefshøghe] .

H 1, Hulning i en Aa, hvor Vandet næsten staar
stille, dyb Vandsamling i en Vig eller Mose — Høl,
Fiskerleje ved Vejle Fjord, Skibshøl ved en Vig af
Mariager Fjord, Hulby [Hylby, Hølby] ved Korsør. I
Hanseaternes og de store skaanske Fiskemarkeders
Tid laa Handelsskibene for Anker, lossede og ladede i
Høl, den runde Bugt ved Skanør.

-i e, se Høj.

-i I d, denne Endelse lød oprindelig anderledes, saa-
ledes -væld, Kildevæld, Saksild [Saxwæl], -vedel. Vade-
sted, Stenild [Stenwædlæ]. Jfr. Sil.

Jerne n. Jernet. Jernen, en smal og sandet
Hedestrækning langs Køge Bugt nogle Mil N. for Køge;
Jernet, Strandjord S. for Køge. Disse og enkelte andre
Navne indeholder vistnok Jader, Jæder, der i det ældste
danske Sprog betød Grænse, Kystrand, samlgn. Kyst-
landet Jæderen ved Stavanger. Navne, som indeholdt
oldnord. ja9arr, har nu ofte i Norge, og ligesaa i Sverige,
Formen Jæren, Jerne, Jar.

Junge, Jynge, Eng, som gynger. Hængesæk —
Junget, Kirkeby ved Skive, Jungen, en Strækning ved
Frederiksværk, Jungen, Eng ved Ringsted, Jungshoved,
det flade, nu tildels skovklædte Forland i Baarse
Herred.

Kaas, en Dynge Sten, især en saadan, hvorimel-
lem Baade kan trækkes op, derfor et Baadleje. Kaas
findes nogle Steder inde i Landet, men især ved Ky-
sterne, saaledes Havnen Kolby Kaas paa Samsø, Sand-
kaas, Teglkaas, Jernkaas o. fl. paa Bornholm, Abbekås
ved Ystad.

Kalv, en mindre ved Siden af en større, se S. 67.

Høl — Kvissel. 97

Karl, et Kær, se S. 24 — Karleby [Karlaby] i
Onsjo Herred i Skaane, Forkårla [Førcherle] i Bleking,
Karby [Karleby] paa Mors.

K i 1, en smal Vig, et smalt, indskærende Jord-
stykke — Doverkil, en Vig af Limfjorden i Thy, Kilen,
en inddæmmet Vig ved Struer, Kilseng, en Eng ved
Sennels i Thy, Kilseng, en Gaard i Adelby Sogn ved
Flensborg.

Klov, Fordybning mellem Bakker, der løber sam-
men i en Vinkel, Klemme — Klovborg [Kloburgh]
ved Horsens, Klovby ved Kalundborg, Klovhøj, Kloven-
høj (almindeligt).

Knøs, en Højde, en mindre eller større Banke,
en Fjeldknold eller et Skær i Havet — Knøsen, Vend-
syssels højeste Punkt, og Bakkedraget Hulknøse, begge
i Dronninglund Herred, Knøs ved Brodersby Nor ved
Slien, Knøsen, høj Bakke ved Holbek, Knosen N. for
Engelholm.

K o 1, Kul, ^øj, fremspringende Højde, Bakketop
— Kollen paa Himmelbjerg (S. 66), Kollen Ved Mos
Sø, Kolby paa Samsø, Kulbjerg Nordvest for Vejle og
ved Holbek, Kullen i Skaane.

K o r s, se S. 69.

K u m 1, Gravmæle, Gravminde. Kunil nævnes ofte
paa Runestenene og er bevaret i mange Navne Kumlhøj
og Kumlebanke. Kumlegaard ved Roskilde ligger ved
en Gravhøj.

Kvissel, Forgrening af Vandløb, Sammenløb
af to Aaer — Kvissel ved Frederikshavn og Kvissel
ved Aalborg mellem to sammenløbende Aaer, Lumby
Kvissel og Seden Kvissel, to Grene af Odense Fjord,
hver paa sin Side af et Fremspring, de gaar ind mod
Landsbyerne Lumby og Seden.

98 13. Ofte forekommende For- og Efterled.

K V æ r k» en Vinkel, som Vinklen mellem Hage og
Hals — Kværkeby ved Ringsted, Kvark i Konga Sogn
0. for Landskrona.

Kær, vandrigt Jordsmon, Morads; i ældre. Tid og
endnu i flere Egne er Kær især sid Strækning, bevokset
med Trævækst eller Risbuske.

Køb, Jord, erhvervet ved Køb, se S. 13, 72, gerne
sammensat med et Personnavn — Ebbekøb ved Fre-
densborg, Syvendekøb, af Siunde, ved Holbek, Viakop
[Winnekøp] Nord for Helsingborg, af Wine, — eller
med Betegnelse for en Persons Stilling — Høsterkøb
[Husfrukøb] ved Hørsholm.

L a a. Lo, Havvandet, hvor det skyller op mod
Strandbredden — Laaen er en lang smal Indskæring
eller Rende paa Egholm i Limfjorden, Ejlands Laa en
lignende Rende ind i Engen paa Rømø. Se S. 53.

Leje. Ved Fiskeleje forstodes det Sted, hvor man
paa bestemte Tider af Aaret drog hen for at fiske og
ofte havde Boder staaende til Benyttelse i Fangsttiden.
Fiskerlejer, faste Bebyggelser ved Stranden, fandtes
næppe før i det 16de Aarhundrede, fra hvilken Tid ogr
saa de ældste af Stednavnene paa -leje skriver sig —
Gilleleje (ved Gilbjerghoved) og Tisvildeleje paa Sjæl-
land, Arildslåge ved Kullen.

L e n d e, udstrakt Landskab, større Flade — Len-
demark i Slesvig ved Slogs Aa, Lindemark ved Stege,
Allindemagle [Alendæ] ved Ringsted langs Aa og Sø,
Lendum i Salling ved flad, vidtstrakt Eng og Hede.

-lev, -løv, overladt Gods, sammensættes med et
Personnavn, se S. 26.

L i (d e). Skrænten af en langstrakt Bakke — Røn-
lien ved Blokhus, Brøndumlid i Vester Han H., Lide-

Kværk — Minde. 99

gaarde ved Skive, Bjergelide ved Horsens, Liden ved
Dybbøl.

Lim, Kalk — i Lime Sogn ved Randers findes
Limgrave, Kalkgruber. Om Limfjorden [Lymfiorth]
skal udledes af dette Ord eller maaske af Lim, et Lem,
altsaa den leddelte Fjord, er usikkert.

L o, se Laa.

lodden, beklædt med Buske. Loddenhøj er et
ofte forekommende Navn, flere fredlyste Gravhøje hed-
der saaledes; Lodne Banke ved Rudkøbing var tidligere
overgroet med Tjørne, nu klædt af højstammede Træer.
Jfr. bar.

L u n e, en mindre Udvidelse i en Bæk, et Vandhul
— Lunager ved Feggesund, Gaaseluner i Store Vild-
mose.

L u n g, Mose, sumpet Eng — Tørvelung ved Her-
lufsholm og ved Brahetrolleborg, Kirkelung ved Birket
paa Laaland, Lungerne ved Assens, Lungeris, Skov paa
Taasinge.

Lykke, Løkke, et indhegnet Stykke Jord, et
Indelukke — Ebbelykke ved Nykøbing (Sj.), Lykkeby
paa Langeland, Lykkeskov ved Horsens, smlgn. Inde-
lukket ved Ringsted, Indelukket, Skove ved Silkeborg
og Aarhus.

-løse, -e 1 s e. Græsslette, se S. 24.

Ma, Mad, Eng — Omma [Opmadæ] i Syd-
Skaane, Ma, Sø ved Kalundborg, Måderne ved Susaa,
Magaard ved Svendborg, Bækma ved Frederikshavn,
Madum i Ulfborg H.

Malm, (1) Myremalm — Malmmose ved Birke-
rød; (2) Sand, Grus — Malmø [Malmøughe, Sandhøje],
Malmsj5n N. V. for Kristiansstad i Skaane.

Minde, Minne, Munding af Aa, Fjord — Karre-

100 13. Ofte forekommende For- og Efterled.

bæksminde, Kerteminde, Norsminde ved Norsminde
Fjord S. for Aarhus.

Myr, Sump, Mose — Myreby paa Bomholm,
Smormyr i Orkelljunga Sogn 0. for Engelholm, Bar-
mer [Bamæmyræ] ved Nibe, Formyre i Tjele Sogn ved
Viborg.

N a b, N a b b e, Spids, fremragende Del — den
yderste Spids af Grenen ved Skagen hedder Nabbe;
Nabbet, den yderste Del af et Næs ved Faaborg, Bræn-
deklint Næbbe, den yderste stejle Brink af en Halvø
ved Sejrø Bugt.

Nor, en Fjord, der kun ved et smalt Løb er for-
bundet med Havet — Bøtø Nor paa Falster, Korsør
Nor, Haddeby Nor ved Slien, Nor, Gods ved Egern-
fjord, Prinsen af Noer ejede det.

Næs, ofte forkortet, saaledes Blans [Blaanæs] ,
Brøns [Brytyenes], Føns [Fyunnæs, d. e. Fyns Næs],
Sennels [Sælnæs], Skals [Skalnæs].

O 1 d. Udmark, der ligger til Græsning, Fælled —
Skibby Old, Bonderup Old og Hovedgaarden Pagterold
ved Frederikssund, Oldhuse ved Holbek, 01de paa
Ærø.

Ore, Oredrev — Oreby (Woræby) ved Skelskør,
Jersore ved Bogense.

Orn(e), en Del af en Skov — Gandløse Orne,
Skov ved Hillerød, Veddum- Vom ved Mariager; Sko-
ven Urne ved Urnehoved ved Aabenraa, hvor det søn-
derjydske Landsting holdtes, nævnes allerede i det 13de
Aarh.; Landsbyen Vogn Nord for Frederikshavn hed
oprindelig Oom eller Udherworn, det i Udkanten lig-
gende Orn i Modsætning til de ved Hjørring liggende
Bebyggelser Baggesvogn, Gaarden Worn, kaldet efter

Myr — Røn. 101

sin Ejer Bagge, og Sparrevogn, vistnok ogsaa kaldet
efter Ejeren.

O r n u m, se S. 31 — Omum i Gjerlev Sogn ved
Slagelse, Omum, den vestlige Dd af Tranderup paa
Ærø, Omum, Gods ved Slien.

6 s, Udløbet af en Aa i Hav, Fjord eller Indsø —
Usen ved Hobro, hvor Klejtrup Bæk falder i Klejtrup
Sø, Nørrevosborg nær ved Storaas Munding, Randers
af Randr-us, Aarhus [Arus], Aaens Munding, Åhus i
Skaane [Aos], Ousbyholm, hvor Hdrby Aa falder i
Ringsjon. Jfr. S. 76.

Ovre, den højere, fastere Del af Havbredden,
som kun Flodtiden fører Vandet over.

P o 1 d, en Forhøjning, en lille Høj, Pul, Dynge eller
Tue — Poldergaarde paa Holmsland ved Ringkøbing,
Polderhuse ved Øster Brønderslev, Poldhøje, to Grav-
høje i Thorsager Sogn ved Æbeltoft, Løgpold, en nu
jævnet Høj ved Umehoved.

Rad, Radby findes i nogle nyere Navne om Lands-
byer, hvis Huse ligger langs en Vej.

Rum, aaben Plads, se S. 32.

Rød, Ryd, Rud, Jord, der er ryddet for Træer,
sammensættes med Personnavne, se S. 36.

R g e, en lille Høj.

Rø gi, en lille Banke, mindre Høj — Rosmose
Røgl ved Æbeltoft, Røgel ved Ho Bugt, Røgle med Røgle
Banke ved Middelfart, Horjelle [Hørrøgel] i Vanstad
Sogn i Syd-Skaane.

Røl, Ry Ile, ung Bøg, Risbøg — Rylskov ved
Flensborg.

Røn, en lille, stenet Holm, Stendynge — Færøn,
Eringelrøn, Langerøn ved Læsø, Sønder Røn ved Gjøl
i Limfjorden, Thyborøn.

102 13. Ofte forekommende Por- og Efterled.

Sig, et lavtliggende, vaadt Jordstykke, et Sted,
hvor der i fugtigt Vejr staar Vaiid — Sig, Landsby ved
Varde, Siggaarde og Drægsig Skov ved Silkeborg.

Sil, Sted i Bækken, hvor Vandet flyder stille, sten-
lagt Vadested, Stenkiste. Sil findes vistnok i Navne
som Hornsyld ved Horsens, Hvejsel [Hwixil] ved Vejle.

Skage, Odde eller Næs, der rager langt frem,
ogsaa Højde, der rager i Vejret — Skagen [Skaughen,
Skaugheref], Skagen paa Agersø, Skageise Huk og^
Skageise Høj paa Sejrø.

Skalle, hvad der er nøgent, uden Træ- eller
Plantevækst — Skallebjerg ved Assens, Skals [Skalnæs]
ved Hjarbæk Fjord Nord for Viborg, Skallerne, Enge
paa Øland, Halvøen Skallingen ved Hjerting Bugt.

Skar, Skaar, hvad der har Indskæring, skarp
Skrænt — Skareklit (Skarekiev) ved Bolbjerg, Skarø,
fliget ved Svendborg.

Skib. Næsten alle Steder med denne Forstavelse
ligger fjernt fra Hav eller sejlbart Vand, saaledes at
der vanskeligt kan tænkes paa et Skib. Skibelund, der
ofte findes, og Skibet [Skipwith] fører Tanken hen
paa Skide, Skida, der i svensk og norsk Almuesprog
betyder kløvet Ved, Planke, smlgn. en Skede, en Ski,
altsaa Lund, hvor man enten tager Bræder, eller som
er gærdet af Planker (jfr. oldnord. ski8gar8r).

Skiver, smal Rende, Grøft — Skiveren ved Store
Vildmose og ved Thisted.

Skjern forekommer nogle Gange som Aanavn,
maaske betyder det en Hulning, Skæring — Skjeme
[Skiernne] og dens Sø paa Falster ligger i en Hulning,
Vester Skjerninge og Øster Skjerninge [Skerninge] ved
Aaer, Skjern [Skerne] ved Nørreaa ved Randers, Skjern
[Skyerne] ved Skjern Aa ved Ringkøbing.

Sig — Stjøvl. 103

Skjold, flad Forhøjning, se S. 67.

Smuge, Smoge, Smøge, smal Gennemgang,
Kløft mellem Bakker — Smogen ved Æbeltoft.

Snab (e), Snap (e). Hjørne, Fremspring, Spids
af Ager, Skov, Eng — Agersnap ved Varde, Eisnap ved
Nørre Sundby, Grinsnap ved Aarhus, Kolsnap ved Ha-
derslev.

Snage, S n a v e, sid Mark — Snave og Snave-
dam ved Assens, Snavebakke med Vandhuller ved
Nørre Dalby ved Køge.

Sned, (1) hvad der skraaner, hælder eller vrider
sig — Nørre Snede ved Silkeborg paa en Bakkeskraa-
ning, Øster Snede ved Vejle i en Snævring, Sneum
[Snethum] ved Sneum Aa, der vinder sig, Snejbjerg
[Snethbyergh] ved Holstebro paa en skæv Skraaning;
(2) Sned bruges ogsaa om den mindre Skov — Sneden
ved Præstø, Avnbølsned ved Aissund.

Stavr. Stavr bruges nu om en Stage, der sættes
i Gærder eller i Vægge, som lerklines; i Oldtiden sam-
menlignede man en langt fremstikkende Halvø med
en Stavr, ligeledes en fremspringende Højde. — Stavrby
fStauæby] ved Middelfart ligger tæt ved den stejle
Klint Stavrshoved, Stavreby ved Jungshoved tæt ved
Pynten Stavesnakke, Stavre ved Kerteminde paa et
Fremspring ved Stavrshoved; Stavnshoved ved Grenaa
er en brat Klint mod Havet.

-sted sammensættes med Personnavne, se S. 27.

Steg(e), se S. 78.

Stjøvl, Støvl, Vandhul, Gadekær, Vandings-
sted — Styvel paa Thyholm, Styvelet, nu et Hospital
i Torslev ved Nibe, Stjovl paa Taasinge; den nu udtør-
rede Stjøvel Sø ved S. Alslev Kirke paa Falster hel-
bredede for Øjensvaghed.

104 13. Ofte forekommende For- og Efterled.

S ud de, hvad der er gennemtrukket af Vand,
mudret Bund, Eng med Vandhuller — Sudden, Eng
ved Hindsgavl, Sudemade ved Vejle, Sudkær ved Hor-
sens.

Svind-, Svin-, denne Forstavelse viser ret ofte
hen til Svidning, altsaa at Hede eller Skov er bleven
afsvedet — Svinninge [Suidninge] ved Vordingborg,
Svinninge [Svethninge] ved Holbek.

Sylt, fugtig Grund ved Stranden, især flad Strand,
som Højvandet gaar ind over — Sylten er et ofte fore-
kommende Navn paa en Strandeng, Syltemade Aa ved
Svendborg.

Sæd. Ved alle Landsbyerne Sæd [Sæthe] , Sæd-
den [Sæthum], Sædder [Sæthær], Sædding [Sedinge],
Sædding [Sithing], Sædinge [Sæthyng], Seden vil man
træffe ensartede Jordbundsforhold; de har flad, fugtig
Grund og ofte store Enge. Et norsk Almueord Set be-
tyder sivende Vædske, Jord, der gennemsives af gø-
dende Vædske, og de danske Navne kan maaske for-
klares af et tilsvarende Ord.

Tag, Rør og andre Tækkeplanter; Tagskørd d. e.
Retten til Rørskær. Tagsighede ved Hjørring; Tagaard
ved Struer hed i ældre Tid Tagvad, ved Gaarden ligger
Rørkær; Tagkærgaard ved Kolding, Tagkær ved Ha-
derslev, Tagholm paa Rømø, Tagmåsa [Tagmose] i
Syd-Skaane.

Tjære-. Der er næppe Tvivl om, at et dansk Ord
for et Vandhul eller et mindre Ferskvand i Lighed med
svensk og norsk Tjærn ligger til Grund for Stednavne
med Tjære- som Forled. I alt Fald er et Jordsmon
med store Enge og Vandhuller ejendommeligt for Tjæ-
reborg [Tiærburgh) ved Fanøbugten, Tjæreby ved Ran-
ders Fjord, Tjæreby [Tyerby] ved Korsør, Tjæreby

Sudde — Tykke. 105

[Therbi] ved Hillerød og endnu andre Tjærebyer. Paa
Bornholm ligger Tjærneby, der har Enge og Vand-
huller, ikke langt fra en stor Eng, Kæret

Tokke, Skøn, Godtykke, hvad der ikke gaar
ind under de strænge Lovregler. Tokkeskifte var Ar-
vingernes foreløbige Skifte; Tokke, Tokkejord laa uden
for den rebdelte Jord i Landsbyen; det var uregelmæs-
sige Stykker af Mark, Eng eller Skov ved Udkanter,
jævnlig var de overladte Kirker eller Gejstlige. — Tok-
keskov ved Storehedinge, Tokkelykke ved Maribo.

-torp, -drup, -rup, -tarp, -terp sammen-
sættes med Personnavne, se S. 34.

Tun, Gaardsrum, indhegnet Plads nær ved Huset
— dette Ord findes maaske i Luntertun i Barkåkra S.
ved Engelholm, Saltuna, Fiskerleje paa Bornholm,
Tune Herred paa Sjælland, Snaptun, Ladeplads ved
Horsens.

Tved, et Jordstykke, afgrænset af to Vandløb
eller mellem to Skovdele, dyrket Jord, som har uop-
dyrket Land paa sine Sider — Tveden, Mark mellem
Sandby og Skoven Bølhave ved Ringsted, Nøkkentved
ved Holbek mellem flere Skove, Rold Tved, opdyrket
Jord i Rold Skov ved Hobro, Tved ved Ribe i Hjørnet
mellem Ribe Aa og Tved Aa, Tved ved Æbeltoft og
' Tvede ved Randers i Hulning mellem Bakker, Næstved.
Tved er ofte bleven ændret til -sted, saaledes Kongsted
ved Præstø [Kungsthwet] .

Tykke, tæt Skov, især Skov med tætvoksende
Buskvækst — Tykskov i Børglum H., Tyktom Skov
og Barrit Tykke ved Vejle, Tykke ved Als Sund, Tyk-
have ved Odense, Bøge Tykke ved Ringsted, Aske
Tykke ved Præstø. Ligesaa Ølstykke ved Frederiks-
sund. Klarskov ved Korsør, Klareskov ved Vording-

106 13. Ofte forekommende For- og Efterled.

borg samt Lysholt (fiere Gange) er Modsætningen
hertil.

-u m, se S. 28.

Vad, Vadested — Qvinnevad i Silfåkra Sogn 0.
for Lund, Hindevad ved Bogense, Hjortvad Aa ved Ribe,
Øksenvad S. for Aalborg, Skærvad ved Grenaa; tæt ved
Tvevad Aa N. for Nyborg, hvor to Vandløb løber sam-^
men, findes Tvevad Borgplads [Twywath, det dobbelte
Vadested]; Tved ved Svendborg hed oprindelig Twy-
wath; ved Skive ligger Trevad [Trywath].

Vang, indhegnet Omraade; i den gamle Landsby
var Vang alt, hvad der hvert Aar blev indgærdet (»ind-
vængt«) og lukket til Dyrkning med samme Sædart
(Rugvang, Bygvang); »lukt med Bølgen blaa<i: er »Dan-
mark, dejligst Vang og Vænge«; ogsaa omgærdede
Skovdele kunde være Vang, saalédes havde Frederiks-
borg Stutteri mange Vange i Grib Skov, i hver af dem
gik et Stod af forskellig Herkomst og Farve. Mange
Byer og Bebyggelser hedder Vang, Vangede [Wang-
with], Vong, Vonge, Kvong [Kowangh], Vånga [Wan-
ghæ], paa Sild og Amrum Wung. Herhen hører Fjal-
tring [Fialtærwangh] , Fjelstervang [Fielsterwangh] .

Vase, en over fugtig Grund lagt, ophøjet Vej,
især naar den er bygget ved Hjælp af Risknipper (i
Gustav Vasas Vaaben fandtes en Stormvase eller Fa-
skine) — Vasegaard (flere Gange), Vasevejen ved Trøj-
borg i Sønderjylland, Støvvasen, en stensat Vej, som
over Noret forbinder Stege med den vestlige Del af
Møn.

Vejle, Vedel, Vadested, se S. 77 — Vejlby og
Vejleby (oftere). Borrevejle ved Roskilde [Borthewætle] .

V e s e. Sump, Pyt — Våsby ved Hoganås i Skaane,
Vejsemose ved Assens, Visborggaard [Wæsæburgh] ved

-um — Vænge. 107

Mariager, Nørre, Sønder og Mellem Vese danner Fort-
sættelsen af Ferring Sø ved Harboøre, Ves Sø ved Skan-
derborg, Ves ved Flensborg.

Vi-, Vie-, Navnene Viemade og Viemose ved
Ringsted, Viemose [Withemosæ] ved Kallehave, Vierne
ved Bogense, Vidkær ved Randers, Vikær ved Esbjerg
synes ligesom mange andre med Vi sammensatte Navne
at indeholde Vidje.

V i. Helligdom, se S. 23.
• Vin, Græsgang. Ordet kendes ikke fra danske
Kilder, og det var gaaet af Brug i Oldnordisk paa den
Tid, fra hvilken vi kender Sproget. Talrige norske
Stednavne, der maa anses for at tilhøre Landets tidlig-
ste Bebyggelsestid, vidner om dets store Udbredelse. I
Navne som Vinje, Vinnan, Venaas, Sandvin er Ordet
endnu tydeligt; i Endelser er det dog oftest afslidt til
-in, -en (Dælin, Hen, Løken). Man har i Danmark —
om end med Usikkerhed — tolket flere Stednavne som
indeholdende dette Ord, saaledes Vind, Vindby, Vin-
ding [Wenningh], Vindum [Wennum], Vinum [Wi-
num]. Søvind; Hoven og Vejen kunde svare til de nor-
ske Hoven [Hof vin] og Vejen [Veigvin].

With betød i det ældre Sprog Skov — Barrit-
skov i Barrit [Baruidt] Sogn ved Vejle, Tiset [Tiiswedt]
ved Aarhus, Tiset [Tiswith] ved Haderslev.

Vraa, afsides Sted, Jorder i en Udkant af det
dyrkede, eller som ligger skjult mellem Højder — Vraa,
Huse paa Ærøskøbing Bymark, Fuglevraa, en Udkant
af Thorskov ved Aarhus, Vraagaarde i Udkanten af
Sønder Bork By ved Ringkøbing, Mosevraa [Møsvraa]
ved Kolding, Alslev med Alslevvraa ved Tønder.

Vænge, mindre, indhegnet Jordstykke, smlgn.

108 13. Ofte forekommende For- og Efterled.

Vang; ogsaa om træbevokset Grund — Venge, Landsby
ved Skanderborg, Egevænge, Skovvænge, Skove ved
Køge.

r. Grus, ofte om gruset, fast Strandbred, se S.
52, 76, 80 — Ørodde, Halvø ved Nykøbing paa Mors.

Skrifter om Stednavne.

De Læsere, som kunde ønske yderligere at sætte sig ind
i de danske Stednavnes Tolkning, henviser vi til følgende
Bøger og Afhandlinger: N. M. Petersen, Bemærkninger
om danske og norske Stednavnes Oprindelse og Forklaring,
i Samlede Afhandlinger I. 1870. Emil Madsen, Sjæl>
landske Stednavne, Samsøs Stednavne, i Annaler for nordisk
Oldkyndighed og Historie 1863. Johannes Kok, Steds-
navne, i Det danske Folkesprog i Sønderjylland II. 1867.
Oluf Nielsen, Bidrag til Fortolkning af danske Sted-
navne, i Blandinger til Oplysning om dansk Sprog i ældre
og nyere Tid, udgivne af Universitets-Jubilæets danske Sam-
fund I— II. (1881—90). — Olddanske Personnavne, 1883.
A. F a 1 k m a n, Ortnamnen i Skåne, 1877. Joh. Steen-
strup. Nogle Bidrag til vore Landsbyers og Bebyggelsens
Historie, i Historisk Tidsskrift, 6te Række V. 313 fif. — Nogle
Undersøgelser om Guders Navne i de nordiske Stedsnavne
(sammesteds VI. 3^3 fif.) . — De sønderjydske Stedsnavnes
Vidnesbyrd om Folkets Nationalitet og Historie, i Haand-
bog i det nordslesvigske Spørgsmaals Historie 1901. — Ere
Bornholms Stednavne danske? i Fædrelandet 16. Febr. 1907.
— Danske Stednavne, spredte Iagttagelser, i Flensborg Avis
1907 Nr. 112, 126, 135, 148, 230, 277; 1908 Nr. 24, 66.
Sigurd Nygaard, Danske Personnavne og Stednavne
(Historisk Tidsskrift 7de Række I. 82 fif.).

Om Stednavne i Norge henvises til det af O. R y g h
samlede og grundlagte store Værk »Norske Gaardnavnec,
hvoraf en halv Snes Bind er udkomne, særlig til »Forord
og Indledningc (1898), desuden til Ryghs Arbejder »Gamle
Personnavne i norske Stedsnavne c (1901) og »Norske Elve-
navnec (1904). I Sverige har Kungl. Ortnamns-
kommittén 1906 begyndt et omfattende Værk over
»Sverges ortnamnc; flere Hefter af »Ortnamnen i Ålvsborgs
Låne er udkomne.

Liste

over de i Bogen omhandlede Stednavne

og deres Sammensætningsled.

(Listen omfatter (1) de i Bogen nævnte Forled og Efterled,
(2) de Stednavne, som særlig er tolkede, (3) alle Stednavne, hvis
ældre Form er meddelt — derimod ikke de som Eksempler nævnte
Stednavne, naar deres Sammensætningsled er let kendeligt).

Aabenraa 76

Åhus 76, 101

Aalborg 77

Aarhus 20, 76, 101

Aarslev 39

Adelgade 84

Ager 88

Agerup 14

Algade 84

Allindemagle 98

Amt 64

Anderslev 40

Andrarum 32

Andst 27

Anholt 63

Annisse 46

Arnshøft 10

Arnøje 96

Askov, ved Egern-
flord, 42

Askov, ved Ring-
købing, 96

Asminderød 19

Asnæs 76

Assens 75

Asserbo 19

Asserbøl 38

Atterup 39
Aunslev 39
Aversi 95
Axeltorv 85

Baagø 90
Baggesvogn 100
Bakke 89
Bakkerup 14
Balle 89
BaUerum 32
Baltiske Hav 51
Banke 89
bar 89, 99
Barmer 100
Barritskov 107
Barslev 39
Bast 89
Bavnehøj 69
Bejstrup 69
-bel 13, 36, 37, 49, 90
Belt 61, 52
Berridsgaard 45
Billesborg 73
Billese 46
Binnitse 44

Birket 91
Bisgaard 69
Bistoft 69
Bistrup 69
Bjergskov 19
Bjerring 33
Bjørup 19
Blans 100
Bleg 89
Blegbanken 86
Blegdamsstræde 86
Blegind 34
Bleking 34, 89
Bløde 89
-bo(<i) 64, 90
Bode 90
Boderne 90
Bodum 30, 90
Bog- 90
Bogense 75, 90
Boglund 42
Bognæs 76
Bolderslev 43
Bolsker 47
Bondeby 23
Bondetinget 86
Borg 67, 90

Liste over Stednavne.

111

Borgby 42
Bornholm 53
Borren 53
Borrevejle 106
Braade 90
Brande 12
Brandsbøl 38
Brandstolpe 45
Brandstrup 38
Bredbøl 14
Brederød 14
Bredholm 14
Bredkær 14
Bredmose 14
Bredsted 10, 14
Bredstrup 14
Bromme 95
Brorstrup 38
Brorup 38
Brosbøl 38
Bræn(de) 90
Brødløs 16, 68
Brødregade 86
Brøns 100
Burkarl 24
By 13, 23, 46
Bælum 34
Bøgede 91
-bølOe) 13, 35, 37,

49, 90
Børkop 12
Bøvling 34

Carlsburg 63

Daas 91
Dagenæs 91
Dakke- 91
Dal 57
Dalerup 14
Dalstrup 14
Dam 91
Danmark 50
Davbjerg 91
Diernisse 45, 91
Diernæs 45
diger 45, 91

Dokke- 91
Draaby 23, 91
Drag 91
Drejet 91
Drejø 91
Drogden 91
Dronningborg 73
Dronninggaard 73
Dronningholm 72
Dronninglund 73
-drup 13,34,37,105
Dy 91

Dynkarken 84
Dytmarsken 84

Ebbeskov 19
-ed 91
Edelgave 73
Egede 91
Egernførde 78
Egeskov 19
Egum 30
Egøje 95
Einsidelsborg 61
-else 13, 16, 24, 49,

92, 99
Eltang 11
-elt(e) 35, 94
Elverdam 91
Endel 92
Enderslev 26
Engom 30
Erritsø 95
Esrum 32
-et 91
Eve 92

Faaborg 78
Fager- 64
Falkenberg 60
Falkendal 60
Falkerslev 39
Falster 53
Falsterbo 90
Fang 92
Far- 65
Farimagsvej 86

Farris 65
Farsbølle 38
Farstrup 38
Farup 38
Favr- 64
Fed 92
-feld 61
Fiskholm 43
Fjallerslev 39
Fjaltring 12, 106
Fjed 92
Fjelby 90
Fjelstervang 106
flak 92
Flak 92
Flask 92
Fleg 65, 92
Flensborg 78
Flo(d) 93
Flægen 65, 93
Flæskumherred 92
Flø 93

Foldegade 82
Forlev 39
Fosie 95
Fredensborg 59
Fredericia 81
Frederikshavn 81
Frederiksstad 81
Frederikssund 81
Fryd- 59
Fræzlæt 41
Frølund 17
Fuglesang 65
Fuglie 95
Fyn 21
Fælde 61
Føns 100
Fønsøre 52
F6rkårla 97

Gaabense 45
Gaardbo 90
-gaarde 57
Gaasetorv 82
Galsklint 93
Gamst 18, 27
-gat 51

112

Liste over Stednavne.

Gave 93
Gil- 93
Gjeddesdal 73
Glimminge 33
Gnib 93
Graven(e) 83
Gren 93
Grenaa 11, 76
Grimstrup 38
Grydergade 84
Grønland 86
Grønnegade 86
Grønningen 86
Gudhjem 47
Gudum 29
Gunderup 38
Gunderød 38
Gundesbøl 38
Gyde 85, 93
Gænge 85

-haab 59
Haab 93
Haarslev 76
Haby 42
Haderslev 39, 75
Hadsten 12
Hald 93
Halland 94
Halne 94
Hammar 94
Hammer 94
Hammerum 32, 94
Harg 94
Harjager 88
Harreby 23, 94
Harsyssel 54, 55
Hasle Herred 95
Hatsted 10
Havbølle 35
Have 56, 94
Havelse 24
Havnelev 26
Hebo 90
Heding 33
Hegned, Hegnet 94
Heide 94
Helsingborg 77

Helsingør 77
Hevring 42
Hillestolpe 45
Himmel- 66
Himmelstrup 12
Himmerland 54
Hindsgavl 93, 94
Hindsholm 94
HJedding 33
Hjortespring 58
Hjortkær 43
Hjultorv 86
Ho 94
Hobro 77
Hockenbdl 10
Hoed 12
Holbæk 76
Holbøl 43
Holm 56
Holstebro 77
-holt 35, 94
Holtug 95
Horbelev 39
Horn 94
Hornsyld 102
Horsens 75
Hov 95
Hoved 95
Hoven 107
Hovland 95
Hovmeden 83
Hovsør 95
Hulby 96
Hul(e)bæk 76
-hult 35, 94
Husum 31
Hvam 95
Hvarre 95
Hvejsel 102
Hven 21
Høj 95
Høl 96
Hor 94
Hørby 23
Hørg 94
Horjelle 101
Hørsholm 59
Høsterkøb 72, 98

Ibsker 47
-ie 96
-ild 96
Indelukke 99
-ing(e) 32
-itse 44

Jarnwlth 41
Jegindø 53
Jenslev 40
Jerlitse 44
Jernen, Jernet 96
Jerslev 39
Julianehede 73
Juliane-Mariekog 74
Julianenebene 74
Junge 96
Jynge 96
Jægersborg 59
Jægerspris 59
Jørgens- 70

Kaas 96
Kallehave 94
Kalsbøl 19
Kalundborg 77
Kalv 67, 96
Kalvø 67
Kalø Vig 67
Kampergade 85
Karby 97
Karise 12
Karl 97
Karlebo 90
Karleby 24, 97
Karlum 24
Karrebæksminde 19
Kattegat 51
Kattesundet 83
Kelstrup 39
-ker 47

Kerteminde 76
Kil 97

Kindhestegade 87
Kirke- 69
Klarskov 105
Klastrup 38

Liste over Stednavne.

113

Klemensker 47
Klingenberg 87
Klov 97
Klovborg 97
Knudstrup 41
Knøs 97
Kol 97

Kongsted 105
Komløs 68
Kornum 29, 31
Kors 69, 97
Korselitse 44
Korsgaard 70
Korsør 80
Kosel 26
Krabbesholm 73
Kramnitse 44
Kristianshavn 81
Kristiansstad 81
Krop 42
Kuditse 44
Kul 97

Kullaknipa 93
Kullen 21
Kuml 97
Kvandløse 25
Kvinderup 71
Kvissel 97
Kvong 18, 106 '
Kværk 98
Kær 98
Kærstrup 14
-køb 13, 37, 98
Købelev 26
København 79
Købmagergade 84

Laa 53, 98

Land 52

Landemærket 86

Landskrone 81

Langdos 91

Larsker 47

Leje 98

Lemvig 76

Lende 98

Lendum 30

-lev 13, 26, 37, 49, 98

Li(de) 98
Lim 99
Limg orden 99
Linderum 32
Linderød 36
Lindet 91
Lo 98

lodden 89, 99
Loklint 42
Louisenebene 74
Louisenlund 63, 73
Ludserød 72
Ludwigsburg 63
Lund 57, 80
Lundager 19
Lune 99
Lung 99
Lustrup 72
Lykke 99
Lyngaa 95
Lysholt 106
-lyst 59
Lystager 59
Lystrup 72
Låge 98
Løgsted 80
Løgstør 81
Lønned 91
-løse 13, 16, 24, 49,

92 99
-løv 13, 26, 37, 49, 98

-måla 47
Maarum 29, 31
Ma(d) 99
Madum 30
Magle- 48
Malm 99
Malmø 99
Manderup 71
Mannarp 71
Mannestad 71
Mariager 80
Maribo 80
Mariekog 74
Mark 51
Markie 95
Meilgåde 85

Middelfart 52
Middelgade 85
Minde, Minne 19, 99
-minde 59
Minendal 73
Minnesby 42
Mogenstrup 41
Mols 18
Mosevraa 107
Moskov 42
Munkebo 90
Myr 100
Møgel- 48
Møn 21

Nab(be) 100
Noer 100
Nor 100
Nordrup 14
Nybøl 42
Nykøbing 79
Næbbe 100
Næs 100
Næstved 105
Nøddebo 64, 90
Nøkkentved 105
Nørby 42
Nørlem 76
Nøtten 21

Oddesund 69
Odense 16, 80
Odinsjd 17
Okslev 42
Old 100
Olsker 47
Omma 99
Onsild 40
Onsjo 40
Ore 100
Oreby 100
Oringe 77
Orn(e) 100
Ornum 31, 101
Orten 21
Os 101
Ousbyholm 101

114

Liste over Stednavne.

Ovre 101

Saksild 96

Slesvig 76

Ovrø 77

Saltuna 105

SU 76

Oxie 95

Sanderum 32

Slippe 85

Saxkøbing 79

Smoge 103

Schobol 10

Smuge 103

Pagterold 100
Pinen 68
Plagen 68
Pold 101
Præstø 80

Schulp 42
Seden 104

Smørum 29, 31
Snab(e) 103

Sejlflod 93
Sem 28

Snage 103
Snap(e) 103

Sengeløse 25
Sennels 100

Snave lOS
Sned 103

Sest 27

Snejbjerg 103

Sibbarp 12

Sneum 103

Rad 101

Sig 102

Sorgenfiri 61

-rak 51

Sil 102

Sparrevogn 101

Ramsherred 87

Simbrishamn 76

Spejlsby 71

Ramten 21

Sirekdping 19, 72

Spickergade 88

Randbøl 35

Sjælland 52

Spigerborg 88

Randers 76, 101

Sjøring 20

Staalegade 82

Rangstrup 40

Skage 102

Staalstræde 82

Ravnstrup 19

Skagen 21, 102

-stad (-stath) 13, 27,

Rindum 79

Skagerak 51

37, 49, 103

Ringe 11

Skalle 102

Stangerum 32

Ringenæs 43

Skallingen 102

Stavesnakke 103

Ringive 95

Skals 100, 102

Stavnshoved 103

Ringkøbing 79

Skammestræde 85

Stavr 103

Risum 30

Skanderborg 78

Stavrby 103

Rodstrup 61

Skanør 52

-sted 13, 27, 37, 49,

Rom 28

Skar 102

103

Rose- 66

Skast 27

Steg(e) 78

Rosen- 61

Skelskør 81

Stegøer 79

Rosenaa 66

Skib 102

Stengade 85

Rosenbæk 66

Skibet 102

Stenild 96

Roskilde 66

Skibsted 27

Stentestræde 82

-rud 13, 36, 37, 49,

Skindergade 84

Sterdebøl 11

101

Skiver 102

Stettestræde 82

Rudkøbing 79

Skjern 102

Stige 79

Rum 101

Skjerne 102

Stjøvl 103

-rup 13, 34, 37, 105

Skjerninge 1Q2

Storby 15

-ryd 13, 36, 37, 49,

Skjold 67, 103

Strukstrup 40

101

Skodborg 43

Stude 12

Rylle 101

Skov 35

Styvel 103

-rød 13, 35, 37, 49,

Skoverup 35

Støden 87

101

Skovsende 43

Støvl 103

Røge 101

Skovshoved 19, 96

Sudde 104

Røgl 101

Skovstrup 35

Sudergade 84

Røl 101

Skuldelev 71

Sund 83

Røn 101

Skydebjerg 69

Sunds 18

Rønlien 98

Slagelse 25

Svanninge 12

Liste over Stednavne.

115

Svansø 41
Svendborg 78
Svenstrup 39
Svin(d)- 104
Svingelen 86
Svinninge 104
Sylt 104
Syssel 54
Syv 12

Syvendekøb 98
Sæby 80
Sæd 104
Sædden 34, 104
Sædder 104
Sædding 104
Sædinge 34, 104
Sæland 52
Sølyst 61
Sørup 35
Søvind 107

Taarøje 96
Taasinge 52
Tag 104
Tagaard 104
-tarp 13, 34, 37, 105
-terp 13, 34, 37, 105
Thisted 28, 76
Thy 55
Tillitse 44
Tinghøj 69
Tinglev 28
Tingsted 28
Tingstrup 28
Tinningsted 28
Tiset 17, 107
Tislund 17
Tisted 28, 76
Tistrup 28
Tisvilde 17
Tjære 104
Tjæreborg 104
Tjæreby 104
Tjærneby 105
Toflum 31
Tokke 105
Torsager 16
-torp 13, 34, 37, 105

Torssjo 17
Torup 19
Trangstræde 84
Travnestræde 84
Trevad 106
-trup 13, 34, 37, 58
Trustolpegaar-d 45
Try 18

Trætteskov 69
Tullebølle 35
Tun 105
-tved 105
Tved 106
Tvevad 106
Tykke 105
Tykskov 43, 105
Tyrstrup 40
Tærø 12

Udstolpe 45
Uldum 34
-um 13, 28
-und 53
Urnehoved 100
Usen 101

Vaalse 11
Vånga 106
Vad 106
Valby 14
Valkårra 24
Vallerød 14
Valsbøl 14
Valsted 14
Vammen 30
Vandfuld Herred 55
Vang 106
Vangede 106
Vanløse 25
Vase 106
Vejen 107

Vejle, Vedel 77, 106
Vejsemose 106
Vem 95
Vemmelev 27
Vends Herred 55
Vendsyssel 54, 55
Venge 108

Ventepose 68
Vese 106
Vi 23, 80, 107
Viakop 98
Viborg 80, 90
Viby 23
Vidkær. 107
Vi(e)- 107
Viemose 107
Vimmelskaftet 86
Vin 107
Vind 107
Vindby 107
Vindeby 42
Vindegade 85
Vinding 107
Vindum 107
Vintrie 96
Vinum 107
Virkie 96
Visborg(gaard) 57,

106
-With 17, 107
Wobbenbdl 10
Vogn 100
Vognmagergade 84
Volling 34
Vom 95
Vong 106
Vordingborg 77
Vorn 100
Vosborg 57, 101
Vraa 107
Vrold 94
Wung 106
Væ 80

Væggerløse .44
Vænge 107
Våsby 106

Ølsemagle 96
Ølstykke 105
Ønlev 43
-ør 80, 108
Øresund 52
Ørslev 39
Ørsted 39
Østerby 42
Østerø 19

The borrower must return this item on or before
the last date stamped below. If another user
piaces a recall for this item, the borrower will j
be notified of the need for an earlier return.

Non-receipt ofoverdue notices does not exempt\
the borrower from overdue fines.

Harvard College Widener Library
Cambridge, MA 02138 617<495^2413

Please handle with care.

Thank you for helping to preserve
library collections at Harvard.