Skip to main content

Full text of "Entomologiske meddelelser"

See other formats 


SENG ye engran casnsae te Tose Pane Sa Seely == 6: 
een = 
Keen er ren. 2 


te or eae 


ee 
Se aa ender ee 


en 
nennen 


a SEES SEE 
- TEE 

4100 rn oe Ate RT GT BONE 

> ~- sonamane tates weten ent 


Seren 
a ern 


u 


Be; i 
a TU BRA 
f 


ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER 


UDGIVNE AF 


ENTOMOLOGISK FORENING. 


TRETTENDE BIND. 
(ANDEN RÆKKE. OTTENDE BIND.) 


MED 1 PORTRET OG 80 FIGURER I TEKSTEN. 


Sgu 
RETTER muse, 


KJØBENHAVN. 
ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. 
HOVEDKOMMISSIONZER: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 
N. T. KRØYERS BOGTRYKKERI, LYNGBY. 

1921 —22, 


INDHOLD. 


Første Hefte (1919). 


FS LÆKry ner Or. phils JE ENES ENE Sa 5 bate en’ 
Peder Nielsen: Description of a new species of Nematocera 
polyneura from Denmark with notes concerning some 
OEWeraSPeCles* cower SES en le ee haste 
Eigin Suenson: Om Klekningen af Metoecus paradoxus L. 
Niels Høeg: Nogle Meddelelser om Fund af sjældnere og 
enkelte for den danske Faunu nye Bille-Arter i Jylland, 
speeielkiahlorsensesten u). real seen 
J. P. Kryger: Biologiske Oplysninger om nogle nye eller 
sjældne bill el arve RRS ES ER ÆRE ans ERE Er 
Lavrids Jørgensen: De danske Arter af Slægten Nomada 


Andet Hefte (1919). 


Lavrids Jørgensen: De danske Arter af Slægten Nomada 

SCOP MOUs) eee esses edn lee el ES tea 
A. Norgaard: Verdenskrig og Insektbekempelse..... . 
Danskzentomelogisk Hitteratin srs ceca Maas. She one 


Tredie Hefte (1920). 


H. ©. Holstebroe: Christian Engelhart. 14. Juli 1857 — 21. 
RT Or DEN SEE SE nn <x ae ap tote 

*L. Andersen: Billefaunaen i Sgnderjylland.......... 

H. Schr tz: Drei neue europäische Phoriden (Dipt.) 

R. Spärck: Om Larven til Philosepedon humeralis Meig. 
SDD is ESV GHOCidae rages RN, 

Oluf Jacobsen: Fund af nye og sjældne Teger i 1915-19, 
samt Bemerkninger om nogle Arter, der hidtil stod 
‘upaaagtede eller ubestemte i afdøde Konservator 
SchlieksP Sala ete awe een a Se SEER ae 

MUSIC EC Meddelejs ERE nee: 


Fjerde Hefte (1920). 


Lavrids Jorgensen: Smaa Iagttagelser af nogle danske 
ES ENE pact RN a... 
Peder Nielsen: Description of Trichocera forcipula n. sp., 
with notes on Limnophila meridiana Steg ...... 


108 
115 


120 


128 
136 
147 


153 


160 


A. C. Ullmann: Hannerne av Strophosomus melanogram- 
BRHSEISE FI AAN ee. ERE eee re; 


Elisabeth Deichmann; Note sur un cas de Hermaphro- 
ditisme lateratichez une Araipneet con cial ee ee 
J. P. Kryger: Further investigations upon the European 
Trichopramminaet ats Ye EEE 
Jens Brendegaard: The male of Thanatus striatus C. L. 
Koch (Aran. Philodrom.) found for the first time . . 
Mundre Meddelelser”: re... mE SEERE ene eee eee 


Femte Hefte (1920). 
A. C. Jensen-Haarup: Hemipterological Notes and Des- 
criptions AL ARS SEM ek ieee st cena ER 
J. P. Kryger: Carl C. R. Larsen. 2. August 1846-9. Maj 
IP N Pe ee ES 
Elisabeth Deichmann: Oversigt over de danske Theridier 
samt over Slægten. Dictyna (Aran.) (fortsættes) ... . 


Sjette Hefte (1921). 


Elisabeth Deichmann: Oversigt over de danske Theridier 
samt over Slægten Dictyna (Aran.) (sluttet) ...... 
J. P. Kryger: Den store Myredod ved Louisehøj i Tisvilde 
Hesni7Foraarer 190,7 eure Eee 
H. O. Holstebroe: L. Andersen 6te Maj 1843—4de Ok- 
tober 11920..2.I. ARE EEK REE oe ee 


Nyt’ entomologisk- Værk wi. nn. NE oc HD eo 
Dansk ‘entomolopisk Litteratnt. 2 SERENE Sr 


Syvende Hefte (1921). 


Kai L. Henriksen: Oversigt over de danske Coccidae . 
H. Schmitz: Aptinandria, eine neue, in beiden Geschlech- 
tern fliigel- und schwingerlose Phoridengattung aus 
Afrika ‘(Phoridae, (Diptera) ial. 23: erence ae eee 
E. Tetens Nielsen: Paralyseringen hos Ammophila. . . 
T. Munster: Strophosomus melanogrammus Frst., rufipes 
Steph. ‘og -capitatus Degeer 2. 2.2 2. Se BE ERE 
Mindre Meddelelser ;…. JAC SEA SR Gates LE Me 
Oversigt over Entomologisk Forenings Møder i Sæsonen 
1917 =18, 19185 19 op 191920. ESF PEERS 
Medlemsfortegnelse 1.- August 121... 2.2, ana... 


163 
168 


181 
183 
189 


192 
195 


209 


225 


231 


yey | 
289 
293 
296 


298 
300 


305 


318 


323 


330 
336 


344 
392 


as UDGIVNE AF 


ENTOMOLOGISK FORENING. 


/3 
TRETTENDE BIND. 
FORSTE HEFTE. 


m Pore ycer=: Dipl 1.-€ Nielsen TED ae TREE 5% 
- Peder Nielsen, Silkeborg: Description of a new species. of 
~ Nematocera polyneura from Denmark with notes concerning 
ERBE eURUP ISERIES? TE. N a Denn Pe eR 
- Eigin Suenson: Om Klekningen af Metoecus paradoxus L. 
" Niels Høeg: Nogle Meddelelser om Fund af sjældnere og en- 
kelte for den danske Fauna nye Bille-Arter i Jylland, specielt 
i Horsensegnen 2. ms see se even ee 
Jj. P.Kryger: Biologiske Oplysninger om nogle nye eller sjældne 
Mi ne Es Rs re a RE er REES RT 
— Lavrids Jørgensen: De danske Arter af Slægten Nomada Scop. 


KJØBENHAVN. 
ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. 
HON ERÆGN OME: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 
1919, 


Indhold. pag. 


40 


Dr. phil. J. C. Nielsen. 
“Fedt 25. Marts 1881. — Dod 15. Maj 1918. 
Af 
J. P. Kryger. 


Redaktoren af vort Tidsskrift, Dr. phil. I. C. Nielsen 
er død, og jeg vil i den Anledning gerne have Lov til 
at mindes ham og hans Arbejde med dansk Entomologi. 

Mit forste bestemte 
Indtryk af I. C. Nielsen 
stammer fra Dagen 
efter hans . Doktordis- 
putats. Jeg var ved 
Middagstid paa Vej til 
Hareskoven og var 
naaet til Bakken ved 
„Stralsund“, da jeg 
mødte ham. Han kom 
fra Skoven, hvor han 
havde taget sig en 
Morgentur oven paa 
Gaarsdagens Anstren- 
gelser. Han svingede 
med Hatten, var glad 
og fornøjet og saa ikke 
ud til at lide af nogen 
Slags Træthed. Og saa- 
ledes som jeg husker Dr. phil. I. C. Nielsen. 
ham fra den Dag, saaledes er han blevet ved med at 
staa for mig: glad, fornøjet, aldrig trættet, stedse ivrigt 
arbejdende. 


1 


2 


I Aaret 1900 offentliggjorde en ung 19-aarig Mand 
en Afhandling: Biologiske Studier over Grave- 
hvepse i Vid. Medd. fra Nat. For. Kbhvn. Afhandlingen 
fylder bare 25 Sider, men den indeholder foruden Be- 
skrivelsen af en for Videnskaben ny Gravehveps, en saa- 
dan Fylde af nyelagttagelser hentede fra Naturen, at man 
ikke rigtig forstaar, at lagttageren kun var 19 Aar gammel, 
og da han vel nok har brugt et Par Somre til sine Ind- 
samlinger, altsaa kun har veret 17—18 Aar, da Arbejdet 
blev gjort. Den unge Mand var stud. jur. I. C. Nielsen, 
og at han ikke siden har behovet at skamme sig over 
dette Ungdomsarbejde, kan man se deraf. at det har 
nydt den Ære at blive citeret omtrent Ord til andet i 
F..F. Kohls _Standardverk Die Crabronen der palæ 
arktischen Region (Ann. des k. k. natur. Hofmus. Wien. 
Band XXIX. 1915), hvilket Arbejde ogsaa gengiver I. C. 
Nielsens Tegninger af Rederne. 

At den unge Mand var stud. juris rekorder een 
mærkeligt; at han vedblev. at være det og endog tog ju- 
ridisk Embedseksamen synes endnu mærkeligere. For 
dette Arbejde burde jo dog have overbevist alle dem, der 
kunde se, om, at den unge Mand var Zoologen i de 
høje Guders Neate frem for nogen var den forstaa- 
ende lagttager af det levende Liv ude i Naturen. Og 
havde Lederen af Zool. Mus. 3. Afdl., Dr. phil. Meinert, 
ikke alt paa dette Tidspunkt veret en eldre Mand, hvis 
Interesser ikke mere drejede sig om Undersogelse i det 
frie, saa havde han sat Himmel og Jord i Bevegelse for 
at sikre sit Museum denne „Kraft“, der fuldt rustet plud- 
selig sprang frem paa Skuepladsen. Men Dr. Meinert fik 
altsaa ikke stud. juris I. C. Nielsen ansat paa. Museet og 
heller ikke gjorde han vist det mindste for at faa den 
unge Forsker til at studere Zoologi i Stedet for Jura. 

Det var nu utvivlsomt et Fejlgreb, at Il. C. Nielsen 
blev Jurist. Vel er Naturhistoriens Vej her i Danmark 
saare trang at vandre ad, og man skal sikkert ikke uden 


3 


tvingende Grunde vælge Zoologien til Brodstudium, hvis 
man vil frem her i Landet. Det er forstaaeligt, at I. C. 
Nielsens Familie havde store Betznkeligheder ved at lade 
Sonnen folge sine Interesser. — Saavidt jeg har forstaaet 
afdøde Konservator Schlick havde Faderen, Sygehuslege 
R. Nielsen, Hillerød henvendt sig til forskellige blandt 
andre ogsaa til ham, for at forhøre sig om Udsigterne 
for Zoologer. Schlick havde, som rimeligt var, givet Faderen 
ret nedslaaende Besked. Dette "passede sikkert godt til 
den Mening, som Familien alt i Forvejen havde dannet 
sig, at Zoologien ikke var noget, man kunde leve af, 
mens Jura var noget, der nok kunde føde sin Mand. 
Men da det økonomiske ingen Rolle spillede for I. C. 
Nielsen og hans Familie, er det alligevel ubegribeligt, 
at Planerne om Brodstudiet sejrede, og at I. C. Nielsen 
tog sin juridiske Embedseksamen. Faget morede ham ikke, 
og jeg er nærmest tilbøjelig til at tro, at Get udelukkende 
var af Pietetshensyn overfor Faderen, at han fuldendte 
Studierne. 

Men samtidig med, at han studerede Jura, drev han 
ufortrødent sine Studier i Naturen. Først og fremmest 
vedblev han at sysle med Gravehvepsene, men han fik 
ogsaa Lejlighed til at hellige Bierne sin Opmærksomhed, 
og der fremkom fra hans Haand i Vid. Medd. fra Dansk 
Nat Tor 1902 et Arbejde: Biologiske Studien over 
danskeremlise Bier 02 deres Snyltere, alter et Ar- 
bejde, der rummer en Masse nye lagttagelser. Ogsaa paa 
andre Omraader (Bladhvepsegaller, Marvpletter 6. m. a.) 
har hans Arbejde i disse Aar baaret Frugt i Form af 
mange Nyiagttagelser, publicerede i danske og tyske 
Tidsskrifter. : 

I Sommeren 1903 opdagede I. C. Nielsen under et 
Besøg i Tisvilde det senere saa berømte Pilehegn langs 
Vejen til Helene Grav. Han fik her Øje for hvilken Rolle 
Snylterne spiller i Kampen mellem Planter og Insekter 
og kommer derved ind paa Undersøgelser over Snylte- 
fluerne. Den Bane, han saaledes. var ledet ind paa, 


4 

skulde han ikke mere forlade. Tachinerne optog ham i 
stedse højere Grad, og i hans sidste Leveaar var al hans 
Fritid optaget af Studierne over Snyltefluernes Biologi 
og deres Systematik. Det første Resultat af Tachinunder- 
søgelserne er hans Doktordisputats, der udkom i 1909 
og "bærer Titlen: lagttagelser over entoparasitiske 
Muscidelarver hos Arthropoder. Heri giver han 
forst en Oversigt over det lidet, der indtil da var kendt 
om de biologiske Forhold hos Snyltefluernes Larver, og 
dernest giver han Beskrivelse af og biologiske Oplysninger 
om adskilligt af ham selv tilvejebragt Materiale. Afhand- 
lingen er skrevet saaledes, at store Partier af den med 
Forngjelse kan læses af Ikke-Specialister. I. C. Nielsen 
blev med Heder Dr. phil, og Ent. Med., som trykte Dis- 
putatsen i 2. R. 4. Bind, maa regne denne Afhandling 
blandt dem, der vil give Tidsskriftet blivende Værd. 

Fra Tiden kort efter Disputatsen stammer mit ner- 
mere Bekendtskab med Dr. Nielsen. Det, der forte os 
sammen, var Snyltefluen Digonocheta setipennis. Vi traf 
en Dag i Sommeren 1909 hinanden paa Zoologisk Mu- 
seum og kom i Snak om Snyltefluer. I Samtalens Løb 
bemærkede Dr. Nielsen, at Meinert i 1863 meddeler, at 
han flere Gange ved anatomiske Undersøgelser af Øren- 
tviste har fundet Fluelarver i disse. Dr. Nielsen havde 
trods ivrig Søgen ikke kunnet finde Lokaliteter, hvor der 
forekom Ørentviste: med Fluelarver. Nu vidste jeg fra 
talrige Vinterekskursioner, at man i Ermelunden kunde 
finde det nødvendige biologiske Materiale til denne Art, 
som jeg adskillige Gange havde klækket. 13. September 
1909 gjorde Dr. Nielsen og jeg da vor første Ekskursion 
sammen; den gik naturligvis til Ermelunden, hvor vi sam- 
lede en Del af det Materiale, som Dr. Nielsen senere be- 
nyttede i een af sine Afhandlinger om Snyltefluer. Senere 
kom vi mange Gange ud sammen, efterhaanden sluttede 
andre Samlere sig til, saa vi blev en lille Flok paa ialt 
5 Mand, for hvem de aarlige Foraars- og Efteraarsbesog 


5 


i Tisvilde var det bedste, Aaret bragte. Og vi passede 
ogsaa godt sammen. Sparekassedirektør O. Jacobsen var 
Tæge- og Cikademand, Revisor Emil Olsen samlede Mi- 
crolepidopterer, Worm-Hansen Sommerfuglelarver, Dr. Niel- 
sen Snyltefluer, og jeg var Alt-muligt-Mand. Turene va- 
rede 2—3 Dage og vi boede gerne i Sandkroen. Ingen 
Mislyd forstyrrede nogen Sinde disse hyggelige Udflugter, 
ofte havde vi Lejlighed til at hjælpe hverandre, aldrig til 
at gaa hverandre for nær. 

Dr. Nielsen udnyttede imidlertid sin juridiske Eksamen; 
han blev Assistent i Landsoverskatteraadet og Skattede- 
partementet, senere Fuldmægtig det sidstnævnte Sted. 
I Sommeren 1917 var han konst. Amtsforvalter i Kolding. 
At Dr. Nielsen blev Fuldmægtig i Skattedepartementet 
tyder paa, at det ikke alene var som Videnskabsmand, at 
han fuldtud gjorde sin Pligt, men at ogsaa hans Arbejde 
i Centraladministrationen maa have været tilfredsstillende, 
selv om Juraen som sagt ikke havde hans Kærlighed. 
Han sagde en Dag til mig: De kan tro, at jeg er nødt 
til at strenge mig an her oppe i Skattevæsenet; jeg har 
undertiden paa Fornemmelsen, at man ikke rigtig regner 
med mig, fordi jeg er Dr. phil. Man mener vist, at jeg 
ikke her kan gore et ordentligt Arbejde, fordi jeg ogsaa 
har andre Interesser. Og han sled i det. Om Formid- 
dagen i eet Kontor, om Eftermiddagen i et andet, og 
naar han om Aftenen sad hjemme, havde han ofte Skatte- 
sager, som skulde gores ferdige; Krigstiden skaffede hans 
Kontor saa overveldende Bunker af Arbejde, at Kontor- 
tiden ikke slog til. Den Fritid, han kunde ofre paa Stu- 
diet af Tachinerne blev da ringe. Hvorledes han over- 
hovedet fik gjort Tegninger og Beskrivelser ferdige er mig 
gaadefuldt. At han ikke fik gjort ret mange Ekskursioner 
i Aarets Lob er forstaaeligt. Foruden Pligtarbejdet hos 
Staten gjorde han tilmed et ikke ringe Arbejde for for- 
skellige Foreninger. Han blev Redaktor af Entomologiske 
Meddelelser, et Arbejde, som han udfyldte til vore Med- 


6 


lemmers Tilfredshed, et Arbejde, som skaffede ham en 
Masse Skriverier og Samtaler i Aarenes Løb. Naturhisto- 
risk Forening vil ogsaa med Glæde mindes det fortræffe- 
lige Arbejde Dr. Nielsen præsterede som Leder af denne 
Forenings Byttevirksomhed med Tidsskrifter. Een Gang 
om Aaret fandt han ogsaa Lejlighed til at glæde baade 
Ent. Forenings og Naturhistorisk Forening med Foredrag, 
mest om Tachinerne. Fortegnelsen over Dr. Nielsens Ar- 
bejder viser endvidere, at han naaede at fuldføre talrige 
Arbejder foruden Tachinstudierne; lad mig bare nævne 
Bindene Nr. 2 og Nr. 18 af Danmarks Fauna, angaaende 
Gravehvepse og Gedehamse, og Træ- og Blad- 
hvepse, (det sidste sammen med Magister Kai L. Hen- 
riksen) og forskellige baade videnskabelige og populære 
Afhandlinger, der spænder over saa vidt forskellige Felter 
som Østgrønlandske Insekter og Mydæa ano- 
mala Jeann, en Flue, der snylter hos sydamerikanske Fugle. 
Af Tachinstudierne kom der i alt fra 1909—1918 9 Hæfter. 

Naar man nu betragter |. C. Nielsens Livsgerning, kan 
man ikke undre sig over, at han sled sig op før Tiden, 
og at det maatte ende med en Katastrofe for ham. Der 
gives vist næppe en Konstruktion, som i Længden kan 
holde til det, han bød sig selv. Og derfor var det sik- 
kert en Fejl, at I. C. Nielsen blev Jurist, thi Kærligheden 
til Naturen var ham medfødt, den svigtede han ikke, og 
Pligten bød ham at være en flittig Arbejder i Statens Tje- 
neste, men at forene et intensivt Arbejde paa to saa for- 
skellige Omraader som Naturhistorien og Juraen lader sig 
ikke gøre. 

At Dr. Nielsen døde netop nu var i høj Grad tragisk, 
for nu aabnede der sig Udveje for ham til at komme ud 
af Skattevæsenets Trædemølle. Den kommende Udvidelse 
af Landbohøjskolen vilde medføre, at der derude skulde an- 
sættes en Docent i praktisk Entomologi, og til denne Post 
var Dr. Nielsen udset. Meningen med Docenturet var 
bl. a. den, at Indehaveren skulde være Leder af Ekskur- 


7 


sioner for de studerende ude i Naturen, for at man der- 
ude kunde studere Fænomenerne paa første Haand. 
I. C. Nielsen vilde utvivlsomt have passet udmærket til 
denne Stilling, en Naturelsker og Friluftsmand som han 
var. Men han havde sikkert andre og videre gaaende 
Planer. Han lod i vore Samtaler ofte skinne igennem, 
at han vilde gøre Landbohøjskolens Samling til en Møn- 
stersamling, særlig. hvad det biologiske Materiale angik, 
og han vilde ogsaa bestræbe sig for at gøre Landbohøj- 
skolens Samling til et Midtpunkt for dansk Entomologi 
og danske Entomologer. Om det vilde have været muligt 
for ham at realisere dette i Aarenes Løb, ja derom kan 
man kun have sin egen Mening. Men jeg tror, at det 
vilde have været muligt. Han var i sin ydre Optræden 
fuld af Elskværdighed og Hjælpsomhed og talrige er de 
Mennesker, der i By og paa Land har nydt godt af hans 
Viden, saa det vilde vist have været ham let at samle 
alle om sin Person. Men alle disse hans Ønsker blev der 
sat en Stopper for, da Døden indhentede ham. 

Det kunde jo være fristende nu, da Dr. Nielsens Livs- 
værk er afsluttet, at forsøge en Vurdering af hans viden- 
skabelige Arbejde, navnlig af Tachinstudierne. En saadan 
Vurdering bør imidlertid kun foretages af den, der er 
Herre over Stoffet, og Dommen bør derfor udskydes til 
der engang i Fremtiden kommer en Forsker, der tager 
Tachinlarverne til sit Speciale. Kun skal det her siges, 
at Dr. Nielsen klarede Udviklingen for et stort Antal Arter, 
og at han begyndte at bringe Orden i Kaos. Jeg husker 
tydelig hans Glæde, da han en Dag bemærkede: „Nu har 
jeg klaret Nr. 30, og det maa vist siges at være godt gjort 
med den Tid, jeg har“. Og saa en Ting vilde jeg gerne 
sige endnu. Vi drøftede ofte Sporgsmaalet om Snylterne, 
ikke alene om de snyltende Fluer og Hvepse, men det 
hele ligefra Gøgene og nedefter. Ved saadanne Lejlig- 
heder kunde han blive tavs og der kom noget underligt 
udvisket i hans Blik, noget, der kunde tyde paa, at han 


8 


saa ind i et Land, som var hyllet i Taage, men hvor han 
alligevel skimtede enkelte Omrids. Han var vel ikke klar 
over ret meget af det, han saa, men noget havde allerede 
begyndt at tage faste Former for hans Blik. Jeg tror, at 
hans „Tachinstudier“ (Vid. Medd. fra Dansk nat. For. 
Bd. 69. 1918) er et lille Forsøg paa at klare for sig selv 
og andre, noget af det han saa, ligge bag ved Taagen, 
og det er min faste Overbevisning, at han, hvis han 
havde faaet Lov at leve, vilde have brudt nye Baner ind 
i Snylternes mærkelige Rige. Kan ogsaa hænde, at de 
høje Guder tog ham bort, fordi han havde begyndt at 
pille ved et Forhæng, der endnu ikke maatte løftes. 

En Ting ved hans Arbejde kan jeg dømme om, nemlig 
om hans Evne til at faa næsten det utrolige ud af seiv 
det ringeste Materiale. Jeg havde ofte Lejlighed til at 
følge hans Arbejde med f. Eks. Sommerfuglelarver og 
Tachiner paa ganske nært Hold. Det kunde hænde, at jeg 
havde fuldført en Klækning, og at Materialet var sparsomt, 
naar jeg bragte” ham det. Det kunde ske, at jeg bare 
havde en enkelt gammel, fel Larvehud af Verten, om 
hvilken jeg mente, at den kunde han da umuligt faa noget 
ud af. Men naar der var gaaet et Par Dage fik jeg et 
Kort om, at nu var den Sag i Orden, og lenge varede 
det saa heller ikke, for han viste mig Tegning og Beskri- 
velser. Han var paa dette Omraade den fuldendte Kunstner, 
og der vil sikkert gaa lange Aar, inden der kommer 
nogen, der driver det saa vidt i teknisk Kunnen som han. 
Skade, at han slet intet har meddelt om sin Teknik, 
og Skade, atingen af os andre interesserede sig saa meget 
for denne Side afSagen, at vi provede paa at lere af ham. 

Som Menneske var Dr. Nielsen saare indtagende. 
Han havde et lyst og straalende Humer, han var den 
gladeste og ivrigste, naar vi var ude paa Turene, og han 
havde ikke alene Forstand paa Dyr, men ogsaa det 
smukke Landskab, og Naturen forstod han at nyde. 
Kom man til ham i hans Hjem for at bede ham om 


9 


Besked om et eller andet, var han straks parat. Man kom 
aldrig til Ulejlighed; han var aldrig saa træt eller optaget, 
at han ikke kunde hjælpe den, der ønskede Hjælp. Han 
var i Besiddelse af en vældig og aldrig trættet Arbejds- 
evne, der tillod ham at naa at udrette meget mere end 
de fleste Mennesker faar udrettet. Penge var for ham 
intet Maal, bare et Middel. Havde han faaet sendt en Bog 
eller et Særtryk, som ikke direkte angik hans Tachiner, 
var der aldrig Tale om at bringe den i Penge; han for- 
ærede den øjeblikkelig til den af Vennerne, hvis Speciale 
den berørte. Han var usnobbet og frisindet og havde 
ringe eller ingen Respekt for Embedsmandsvælde og Kon- 
torvisdom; han havde jo selv fast Fod inden for Maski- 
neriet og var derfor aldeles ikke imponeret. — Jeg selv 
skylder ham Tak for mange glade og interessante Timer, 
for megen Opmuntring og meget trofast Venskab, og jeg 
vil savne ham meget og længe — og talrige danske En- 
tomologer vil erkende, at med I. C. Nielsen er en ud- 
mærket Videnskabsmand og et prægtigt Menneske gaaet 
bort. 


Gentofte, 6/0 1918. 


Fortegnelse over I. C. Nielsens Arbejder. 


1. Biologiske Studier over Gravehvepse. Vid. Medd. Nat. For. 1900, 
p. 255 — 280. 

2. Bestemmelsestabel over danske Gravehvepse. Flora og Fauna III, 
1901, p. 3-17. 

3. Biologiske Studien über einige Grabwespen und solitäre Bienen. 
Allg. Zeitschr. Ent VI, 1901, 307 -- 308. 

4. Biologiske og faunistiske Meddelelser om danske Cynipider. Ent. 
Medd. (2) I, 1902, p. 229 — 234. 

5. Biologiske Studier over danske enlige Bier og deres Snyltere. 
Vid. Medd. Nat. For. 1902, p. 75 — 1069. 

6. Zur Lebensweise und Entwicklung von Ceratocolus subterraneus 
Fabr. Allg. Zeitsch. f. Ent. VII, 1902, p. 178-180. 

7. Untersuchungen über die Lebensweise und Entwicklung einiger 
A Gattung Synergus. Allg. Zeitschr. f, Ent, VIII, 1903, 
P- I ’ 


10 


Neber die Entwicklung von Bombylius pumilus Meig., einer Fliege, 
welche bei Colletes daviesana Smith schmarotzt. Zool. Jahrb. 
Abt. Syst. XVIII, 1903, p. 647— 658. 

Zur Lebensgeschichte des Haselbockkäfers (Oberea linearis Fabr.) 
Zool. Jahrb. Abt. Syst. XVIII, 1903, p. 647 — 658. 

Om Bislegten Sphecodes, Latr. Ent. Medd. (2) II. 1903, p. 22-30. 


. Om Perisemus fulvicornis Curt., en Overgangsform mellem Snylte- 
, g Y 


og Gravehvepsene. Ent. Medd. (2) II, 1903, p. 22 --30. 


Iagttagelser over nogle danske Gravehvepses Biologi. Ent. Medd. . 
(2) II, 1903, p. J10—114. 


. Tillæg til min Meddelelse: „Om Perisemus fuivicornis Curt.“ 


Ent. Medd. (2) Il, 1904, p. 333. 

De danske Cryptocampus-Arters Biologi. Tidsskr. f. Skovv. XVII, 
1906, p. 256 — 276. 

Beiträge zur Biologie der Gattung Cryptocampus 1-2. Zeitschr. 
wiss. Insektenbiol. I, 1905, p. 383; II, 1906, p. 44—47. 
Über die Entwicklung von Agromyza carbonaria Zett., der Ur- 
heber der „Markflecken“. Zool. Anz. XXIX, 1905, p. 221 - 222. 
Zoologische Studien über die Markflecke. Zool. Jahrb. Abt. Syst. 
XXIII, 1906, p. 725 - 738. 

(A. J. Siltala u. J. C. Nielsen:) Zur Kenntnis der Parasiten der Tricho- 
pteren. Zeit. wiss. Insektenbiol. II, 1906, 382 — 385. 

(J. J. Kieffer u. J. C. Nielsen:) Eine neue Weidengallmiicke. 
Ent. Medd. (2) III, 1906, p. 1-4. 

Om Paniscus cephalotes Holmer., en paa Gaffelhalen snyltende Hveps. 
Ent. Medd. (2) III, 1906, p. 5-16. 

Fortegirelse over de danske Gedehamse. Ent. Medd. (2) III, 1906, 
p. 140-141. 


. The Insects of East-Greenland. Medd. om Gronl. XXIX, 1907, 


p. 363—409. 


. Nogle Iagttagelser over „Marvpletterne“. Tidsskr. f. Skovv. XX, 


p. 93 — 100. 


. Danmarks Fauna 2. Gravehvepse og Gedehamse. Kbhvn. 1907, 


p. 86. 

[Lobebillelarverne] Danmarks Fauna 3. B. G. Rye: Lobebiller. 
Kbhvn. 1908, p. 18-20, 22-52. 

The Insect-Fauna of the Farées. Botany of the Faröes. III, 1908, 
p. 1066 — 1070. 


. Iagttagelser over entoparasitiske Muscidelarver hos Artlıropoder. 


Ent. Medd. (2) IV, 1909, d. 1—126. 


. A Catalogue of the Insects of North-East Greenland with De- 


criptions of some Larv®. Medd..om Gronl. XLIII, 1910, p. 23 
— 26. 

Om Anvendelse af Snyltere og Rovinsekter til Bekamipelse af In- 
sektangreb. Tidsskr. f. Landokonomi 1910, p. 38-51. 

Undersogelser over entoparasitiske Muscidelarver hos Arthro- 
poder. I— VII. Vid. Medd. nat. Foren. Bd. 63, 1912, p. 1-26; 
Bd. 64, 1913, p. 215-248; Bd. 65, 1913, p. 301 —304; Bd. 66, 
1915, p. 211-220; Bd. 67, 1916, p. 9-24; Bd. 68, 1917, p. 23 
—36; Bd. 70, 1919, p. 1-3. 


eile 


82 


33; 


34. 


35. 


36. 


ST. 


38. 


39. 
40. 


41. 


42. 


43. 


44. 


45. 
40. 


11 


Mydæa anomala Jaenn., A parasite of South-American _ birds. 
Vidensk. Medd. nat. For. Bd. 63, 1912, p. 195—208. 


Om Lyda stellatas Forekomst i Danmark. ir f. Skovveesen 
XXIV, 1912, Rk. A, p. 09-73. 

Om fritbyggede Honningbireder i Danmark Vidensk. Medd. nat. 
For. Bd. 64, 1913, p. 34-37. 


Et Angreb af Sommerfuglelarver paa et Pilehegn. Minde-Skrift f. 
Jap. Steenstrup XV, 1913, p. 9 pag. 


Über das Vorkommen einer Blattwespe (Emphytus braccatus Gmel.) 
in Eichenplanzungen. Naturw. Zeit. f. Forst- u. Landwirtsch. XI, 
1913, p. 554 - 557. 


On some South-American species of the genus Mydæa, parasitic 
on birds. Vid. Medd. nat. For. Bd. 65, 1914, p. 251 -- 250. 

En Bladhveps, Emphytus braccatus Gmel. i Egekulturer. Tidsskr. 
f. Skovv. XXVI, 1914, p. 23-27. 

En ny fritbygget Honningbirede fra Danmark. Ent. Medd. X, 1914, 
p. 116-117. 

Om Snyltefluer. Flora og Fauna 1914, p. 153 — 156. 


Nye Midler til Bekæmpelse af Stuefluen. Tidsskr. f. Landokonomi 
1915, p. 206 — 208. 


Lophyrus similis Htg. Tidsskr. f. Skovvasen. XXVII, 1915, Rk. A, 
138 — 140. 


(J. C. Nielsen & K. Henriksen) Danmarks Fauna 18. Tr&- og Blad- 
hvepse. Kbhvn. 1915, 232 pag. 


Om Gymnopeza-Arternes Biologi (Dipt. Tachin.) Vid. Medd. nat. 
Foren. Bd. 67, 1916. 133 — 136. 


.... en lagttagelse over Helicobosca muscaria’s Forplantning. 
Vidensk. Medd. nat. For. Bd. 68, 1917, p. XIX — XXI 


Tachin-Studier. Vidensk. Medd. nat. For. Bd. 69, 1918, p. 259 — 263. 


Om Linnes Menneskebremse. Naturens Verden II, 1918, p. 259 — 
263. 


Endvidere forskellige Anmeldelser i Ent. Medd. (2) III, 181— 185, 


252, 253, 407; (2) IV, 186, 384; X 34-36 (usign.), XI, 366-067, 368, 
samt en Del entomologiske Artikler i „Landbrugsordbogen“. 


Description of a new species of 
Nematocera polyneura from Denmark 
with notes concerning some 


other species. 
By 
Peder Nielsen, Silkeborg. 


Dicranomyia nigristigma n. sp. 

3. Antenne black to blackish brown; 1° basal joint rather 
long, 2rdjoint large, globular; joints of the flagellum oval 
or almost oval, all the joints bearing short hairs and some 
longer bristles. Palpi blackish : 
brown; rostrum brown; frons 
and vertex grey. Halteres yellow 
with dark club. Thorax black 
with three indistinct stripes and 
yellowish grey tomentum. Scu- 
tellum brownish grey. Pleura 
with black reflexions and grey- 
ish tomentum. Abdomen yel- 
lowish brown. Genitalia (fig. 1, 
2a.b.) large and swollen, black- Fig. 1. Male genitalia of Di- 
ish brown and with two large "On es > 
black processes (fig. 2 b.), and 
two white membran-like appendages, as seen in the figures. 
Coxe pale yellowish brown, femora and tibia yellowish 
brown with faintly darkened tips; tarsi blackish brown. Wings 
hyaline with dark veins and with large, black and almost 
quadrangular pterostigma. Sc ends close to the origin of 


13° 


Rs; the subcostal crossvein placed a little 


before the origin 


of Rs. Discal cell almost pentagonal, basal crossvein near 
the base of the discal cell. Length of wings 8 mm. 


Ly 


9 
Er 


Fig 2. a Male genitalia of Dicranomyia ni- 
gristigma n. sp. seen from below; b one of 
the black processes isolated. 


Q very similar 
to I; the abdo- 
men a little dar- 
ker; ovipositor y- 
ellowish brown 
with long and po- 
inted cerci (fig. 3). 

This species is 
closely allied to 
D. magnicauda 
Lundstr. (Act.Soc. 
p. F.et F.Fennica, 
36, No. t,. p. 54 
fig. 56-58; 1912); 


but the distinct pterostigma immediately separates it from that 
species, and as shown in the figures the genitalia of the 
male and female differ from those of D. magnicauda Lundstr. 


The 21s of August I took 2 ¢ ¢ at 
Tvilum and Sminge near Silkeborg, and 
onthe 8t of September Mr.Esben-Petersen 
and I found the species very abundant at 
Funder near Silkeborg. 

Crypteria limnophiloides Bergr. Of this 
species I have taken 1 ¢ 1 Q at Silkeborg, 
24.9. and 20.10.18; the species is known 
from Finland and Northern Sweden. 

Adelphomyia senilis Hal. and Cladura 
fuscula Loew. In my list*) I have mentioned 
a new species Gonomyia furcata Kuntze 
in litt. The species- name was based on 
a series of 2 9d and 2 QQ. This autumn 


Figs, 3: Cerci of 
the female of D. 
nigristigma 
n. sp. 


I found the same species abundant on the same locality 


*) Bidrag til en Fortegnelse over Jydske Stankelben (Nematocera poly- 
neura). Flora og Fauna, Silkeborg, 1918, p 1—11, 


14 


— Ry near Silkeborg. By reexamining my material, I have 
found it is not a new species but C/adura fuscula Loew 
(Beschr. europ. Dipt. 1873, III, 64). 

In Kertiész’ Cat. Dipt. 1902, II, 219, Cladura fuscula Loew 
is given as a synonym to Adelphomyia senilis Hal, this, | 
suppose, is not correct; it is two well-separated species. 
Cl. fuscula belongs to the sub-family Zriopterin®, without 
spurs on tibia, and A. senilis belongs to the sub-family 
Trichocerine with spurs on tibiz. 

Bergroth (Mitth. d. Naturf. Gesell. in Bern 1890 p. 134 
[1891]) says in the description of the Genus Adelphomyia: 
„Ausser der unten beschriebenen Art /A. helvetica] gehört 
in diese Gattung auch Limnophila senilis Hal., mit welcher 
Cladura fuscula Loew synonym ist“. Bergroth, I believe, 
has not seen the true CZ. fuscula Loew, and Kertész is 
following him as to the synonomy. 

Osten Sacken has examined two specimens af Cl. 
fuscula from the collection of Loew in the Berlin Museum, 
and about these specimens he writes (Berl. Ent. Zeitschr. 
1887. XXXI. 206): „I am sure I perceive spurs at the end 
of the posterior tibie“. I suppose it has not been spurs 
but some of the bristles at the end of tibie. 

The diagnose of A. senilis Hal. (Ent. Mag. 1833. 1. 153) — 
is very short, and in Walker’s Ins. Brit. Dipt. 1856. III. 306, 
the species is called Dicranota. By Verrall (Ent. Month. 
Mag. 1887. XXIV. 110) the species is placed in the genus 
Limnophila, and Verrall says: „The wings are broad and 
very pilose towards the tip, — „the spurs of the tibia are 
minute“. This is the true A. senilis Hal., I believe. Of this 
species I have found a Q at Silkeborg, and Mr. Esben- 
Petersen has found a Q at Funder, near Silkeborg. In 
these two specimens there is quite distinct spurs on the 
hind and intermediate tibia, but not on the front tibia. 

Verrall writes (I. c. 1888. XXV.98) „Limnophila senilis 
Hal., is, | believe, the Cladura fuscula of Loew, but it is 
not a true Cladura, in Osten Sacken’s sense“. Verrall, 


15 


I suppose, has had the true senilis of Haliday, and he 


has not seen Cladura fuscula Loew. 

Cladura fuscula Loew is a very tiny species; the wings 
are hyaline, somewhat pilose and narrower than the wings 
of A. senilis; nor the legs are so robust and there is no 
spurs on tibia. | 

In the description of Cl. fuscula Loew (I. c. p. 66 Anm. 
3) writes: „Da die Hinterrandszelle- bei Cladura fuscula 
zuweilen ganz ausserordentlich klein ist, so ist es nicht un- 
möglich, dass vielleicht einzelne Exemplaren vorkommen 
denen sie ganz fehlt.“ Amongst my material I have ob- 
served 1 4 and 1 Q without forked M,. 

I have found Cl. fuscula Loew at Ry, Silkeborg and 
Funder in August — September. 

A. senilis Hal. is a somewhat more robust species, the 
wings broad, pilose, pale brownish tinged; the hind and 
the intermediate tibia with distinct spurs. 

As to the question, whether CZ. fuscula is a Cladura 
in Osten Sacken’s sense or not, I cannot at this time say 
anything, because I have not seen an American Cladura. 
Probably a new genus may be erected for this species. | 
suppose the synonymy of the two species may be the 
following: 

Adelphomyia senilis Haliday. 

1833 Haliday, Ent. Mag. I. 153 (Limnobia sinilis) 
1856 Walker, Ins. Brit. Dipt. III. 306 (Dicranota) 
1887 Verrall, Ent. Month. Mag. XXIV. 110. ibid. XXV.98. (Limnophila) 
1889 Bergroth, Wien. Ent. Zeitg. VIII. 117 (Ulomorpha) 
1891 Bergroth, Mitth. d. Naturf. Gesell. Bern 1890, 134 
Im Kertesz, Cat. Dipt, 11. 219: 
Cladura fuscula Loew. 
1873 Loew, Berl. Ent. Zeitschr. XVII. 35 
1873 Loew, Beschr. Europ. Dipt. HI. 64 
1887 Osten Sacken, Berl. Ent. Zeitschr. XXXI. 205. (Limnophila) 
1888 Mik, Wien. Ent. Zeitg. VII. 30. 


1918 Peder Nielsen, Flora og Fauna p. 3. (Gonomyia furcata Kuntze 
i . in litt.) 
Tipula anonyma Bergr. 


October the 20" Mr. Esben-Petersen and I found 
this species in both sexes (Kejlstrup at Silkeborg), and 


16 


because the female hitherto is unknown”), I give here somé 
informations. 

As supposed it is nearly allied to the female of 7. sig- 
nata Stæg., and differs but little. The colour is as in the 
male; pterostigma large and black, and the whole wings 
is somewhat dark tinged; the legs are shorter, and not 
so tiny as in signata. 

Tipula livida v. d. Wulp. 

Since my before named list was published this intere- 
sting spectes has been found at Kxldskov on Lolland, 1 
d, 13. 7. 17, by Mr. L. Jorgensen. Mr. J. Kr. Findal 
has taken it in Jutland at Hadsten, 1 $, 20. 7., and at 
Laurbjerg, 2 Q Q, 21. 7. 17. 7. livida is known from Hol- 
land, Germany and Austria. 


Silkeborg, 4/44 1918. 


*) Riedel: Die palåarktischen Arten der Dipteren — (Nematocera 
polyneura —) Gattung Tipula L. p. 55. Crefeld 1913. 


Om Klækningen 
af Metoecus paradoxus L. 


Af 
Eigin Suenson. 


Blandt Billerne er det som bekendt især Heteromererne, 
der viser interessante biologiske Forhold, og specielt Fa- 
milierne Meloidae og Rhipiphoridae. Af den sidstnævnte 
af disse to Familier har vi kun en enkelt Form som hjem- 
mehorende her i Landet, nemlig den i Gedehamsereder 
snyltende Metoecus paradoxus, af hvis Biologi der i det 
følgende skal meddeles et Par Træk, saadanne der frem- 
byder sig for Samleren, der vil klakke Dyret fra Gede- 
hamserederne. 

Med Hensyn til Dyrets Ydre skal jeg blot fremheve, 
at Farven er ret varierende. Bagkroppen er hos Hannen 
” sort eller rød, i sidste Tilfælde undertiden med mørk Spids; 
hos Hunnen er Bagkroppen oftest helt rød, men undertiden 
er den dog mer eller mindre mørkplettet, indtil næsten 
sort. Ogsaa Vingedækkernes Farve varierer; som Regel 
er de hos Hunnen sorte, hvorimod de hos Hannen er 
røde, oftest med den yderste Spids sort. Blandt de mange 
Eksemplarer, jeg har samlet, har jeg imidlertid ogsaa fun- 
det Hanner med næsten helt sorte Vingedækker og Hun- 
ner med ret udbredt rød Farve paa disse. 

Foruden denne store Variation i Farve træffer man 
ogsaa store Variationer i Størrelse, og specielt lægger 

2 


18 
man Mærke til meget store Eksemplarer, hvis Størrelse 
hidrører fra, at Larven i Gedehamseboet har udsuget en 
Dronningelarve. 

Arten angives at være meget sjælden i Danmark, men 
naar man blot ved, hvorledes man skal gaa frem, kan man 
i hvert Fald i Nordsjælland let skaffe sig den i Antal. 

Samleren bør i Løbet af Sommeren have sin Opmærk- 
somhed henvendt paa de i Jorden og i Stengærder byg- 
gende Gedehamse Vespa vulgaris og germanica og nøje 
mærke sig, hvor Flyvehullerne er. I August Maaned gra- 
ves derpaa Rederne ud, og naar man dernæst undersøger 
Redernes Indhold, finder man Snylteren i alle Stadier i 
de allerede tilspundne Celler. I nogle Celler finder man 
de ganske smaa Metoecuslarver siddende fastbidt paa 
Ryggen af de endnu tykke og sunde Hvepselarver, der 
er indspundet til Forpupning. I andre Celler finder man 
større Larver, der allerede har suget Værten delvis ud, 
og denne bliver da ogsaa mere og mere slunken, indtil 
der tilsidst kun er Huden tilbage, og Metoecuslarven for- 
pupper sig da. Det er værd at lægge Mærke til, at man 
i en og samme Rede samtidig finder alle Stadier af Me- 
toecus. Jeg har saaledes i en Rede fundet Larver i alle 
Storrelser lige fra 3 mm med Pupper og udviklede Dyr. 
Ifølge Chapman, der har beskrevet Udviklingshistorien, 
lægges Æggene vistnok i et gammelt Tre, og den unge. 
Larve, der er en Triungulin af samme Type som Olie- 
billernes, smutter antagelig over paa Gedehamsene, naar 
de gnaver Tre, og fores derpaa med dem ind i Reden. 
Hvis Meteocus-Hunnen lagde Æggene i eller lige ved 
Reden, vilde Resultatet sikkert blive, at alle Larverne i 
samme Kuld paa samme Tid kunde begynde at æde og 
derfor vilde udvikle sig samtidigt. Er Forholdet derimod 
det, at Triungulinerne mere tilfældigt kommer ind i Re- 
den, er det naturligt, at de naar derind til forskellig Tid, 
naar Lejligheden efterhaanden tilbyder sig for dem, og 
nogle tidligt indkomne kan da allerede være færdige med 


10 


deres Udvikling, naar nysankomne spæde Larver først skal 
til at begynde at æde. Naar man i et Gedehamsebo træf- 
fer flere Eksemplarer af Metoecus paa præcis samme Ud- 
viklingstrin, sidder de ofte i Celler lige tæt ved hinanden; i 
en Rede fra Gelskov fandt jeg saaledes, foruden en Mængde 
Larver og Pupper (som det ikke lykkedes mig at klække), 
4 nysudviklede Metoecus-Imagines tæt ved hinanden, alle 
fire havde netop begyndt at gnave sig ud og stak alle 
fire de smaa trekantede Hoveder ud af Cellerne. Det er 
sikkert Eksemplarer, der er ført ind med samme Gede- 
hams, og som er smuttede ned af Gedehamsen paa samme 
Sted, samtidig: er begyndt at æde og samtidig har for- 
vandlet sig. 

— Ved Fangsten af Metoecus gælder det først og frem- 
mest om at finde Gedehamserederne; hen paa Sommeren, 
naar Gedehamsene sværmer talrigt ind og ud ad Flyve- 
hullerne i Jorden, er dette i Almindelighed heller ikke 
vanskeligt. Francis Galton anfører i „Art of Travel“ 
en Metode i at finde Honningbi-Reder som man ikke ved, 
hvor er anbragt: En Skaal med Sukker eller anden Lokke- 
mad sættes ud, hvor Bierne sværmer, og disse vil snart 
samle sig paa Skaalen. Naar de har suget saa meget 
Sukker, som de kan, flyver de til Reden, og man lægger 
derfor Mærke til, i hvilken Retning de mætte Bier flyver 
bort og flytter Skaalen et Stykke i denne Retning, iagt- 
tager vedblivende Bierne og flytter stadig Skaalen, indtil 
man tilsidst har fulgt Biernes Flugt lige til Reden. Det 
er jo muligt, at en lignende Fremgangsmarde lader sig 
anvende overfor Gedehamsene. Selv har jeg ikke prø- 
vet den. 

Min egen Fremgangsmaade ved Indsamling af Vespa- 
Rederne og Klekning af Mefoecus vil fremgaa af en Be- 
skrivelse af et enkelt Togt, som jeg foretog sammen med 
Hr. og Fru West. Langs Ostkanten af Rudehegn havde 
jeg market mig tre Reder, og om Aftenen, efter at det 
var begyndt at morkne, begav vi os ud til dem, med- 

5 


20 


bringende alt til Arbejdet fornødent. Da vi var naaet ud 
i Skoven og ved Lygtens Hjælp havde fundet den første 
Rede, var her alt stille og fredeligt. (Gedehamsene havde 
trukket sig tilbage til Redens lune Indre, og kun enkelte 
vagthavende sad i Flyvehullets Munding. En Tot Bomuld 
overhældes med Benzin og stoppes hurtigt ned i Flyve- 
hullet, saa de nærmestsiddende Hvepse kan blive dræbt 
og Resten spærret inde i Reden. Endnu en Tot stikkes 
ind, og det hele dækkes med en Gresterv, der stampes 
fast for bedre at holde Benzindampene inde i Reden, der 
nu i nogen Tid overlades til sin Skæbne. Ventetiden be- 
nyttes til at give de to andre Reder samme Medfart. 
Efter en passende Tid tilses den første Rede. Grestorven 
fjernes, og der lettes paa Bomuldstotten for at konstatere, 
om alt er i Orden, men vi hører Summen dernedenunder, 
tydende paa, at det endnu ikke er Tid at tage Reden. 
Man kan imidlertid godt grave sig et Stykke indefter, idet 
man samtidig skyder Bomuldstotten foran i Gangen, saa 
Hvepsene ikke kan komme ud og gore Ulykker. Tilsidst 
stikkes en ny Tot med Benzin ned, og der lukkes atter. 
Den anden Rede var vi ikke heldigere med, den maatte 
behandles paa samme Maade. Men derimod er alt som 
dødt i den tredje Rede; Jorden fjærnes ved Hjælp af 
Haandspaden, saa Reden kan komme hel op. Et Par 
tykke Skindhandsker beskytter mod Hvepsestikkene. Jeg 
breder en Pose ud ved Siden, og med Handskerne paa 
tages Reden op og lægges i Posen, som dernæst sngres 
til. Selv om enkelte Gedehamse ikke er bedøvede, men 
flyver omkring Reden, kan man godt udføre denne Ma- 
nøvre uden Fare for at blive stukket, naar blot man er 
hurtig i Vendingen og forinden har stillet Lygten hen 
ved den modsatte Side af Reden, thi Hvepsene flyver da 
som Regel hen til Lygten. Efter at vi havde taget den 
Rede, gik vi tilbage til de to forste, der ogsaa snart var 
bragt i Sikkerhed i hver sin Pose, der bringes til Byen i 
en stor Kurv. Neste Dag lavede jeg en Trekasse istand, 


21 


fyldte tort Sand i Bunden, og heri anbringes saa Rederne. 
Naar man tager Poserne, maa man huske, at Gedehamsene 
let kan stikke gennem dem. Jeg tager derfor en Skind- 
handske paa venstre Haand og kan da tage Gedehamsene, 
uden at de kan stikke. I højre Haand har jeg en større 
Pincet, der i Enden er afrundet og ombgjet. Med den 
griber jeg nemt Gedehamsene, og ved et Tryk er de 
uskadeliggjorte og plumper ned i et Glas med Sprit. Ud- 
rustet som lige beskrevet lukker jeg forsigtigt op for en 
af Poserne, og efterhaanden som Gedehamsene kommer 
frem, tager jeg dem med Pincetten, trykker dem og kaster 
dem i Sprit. Efter at alle Gedehamsene saaledes var 
dræbte, lagde jeg Rederne, hele som de var, med alle de 
levende Larver og Pupper ned i hvert sit Hjorne af Kas- 
sen med Sand, og et Glas lagdes over. Allerede den 
neste Dag var en Mengde Gedehamse kommet frem, og 
de var i travl Beskæftigelse med at bringe Orden i Re- 
derne. De gravede Redestof bort nogle Steder og byg- 
gede op andre Steder, fjernede de døde Larver og syntes 
i det hele at have meget travlt. Jeg satte en Skaal med 
Sukker og Saft ned, og det lod til, at det netop var det, 
Dyrene manglede, thi de samlede sig hurtigt om Maden, 
der svandt meget hurtigt. Fra Madskaalen gik Gede- ~ 
hamsene hen og fodrede Larverne, og alt syntes at gaa 
udmærket. I Løbet af faa Dage udviklede der sig en 
Mengde Hvepse, og der kom ogsaa nogle Metoecus frem. 
Men efterhaanden kom der for mange Hvepse i Kassen. 
De blev kede af den ensformige Kost, savnede aabenbart 
Kød, hvilket Savn de afhjalp ved at knave Hul paa Celle- 
kagernes Bagside og trække Larverne ud, fortere dem i 
en utrolig Fart — og derpaa fodre de overlevende Larver 
dermed. Da jeg var bange for, at Gedehamsene skulde 
forgribe sig paa Metoecus-Larverne greb jeg ind, idet jeg 
dræbte alle de voksne Gedehamse, skilte Kagerne fra hin- 
anden og trak alle Larver ud af de aabne Celler, hvor- 
imod alle tilspundne Celler forblev urørte, Ved smaa 


22 


Pinde, som jeg stak ned i nogle tomme Celler, fik jeg 
lavet en Slags Ben, som Cellekagerne kunde staa paa, og 
jeg stablede da Kagerne oven paa hinanden i Kassen, 
saaledes at der blev et passende Mellemrum mellem de 
enkelte Kager. Da jeg tog Cellekagerne fra hinanden, 
lagde jeg Mærke til, at flere fuldvoksne Mefoecus sad 1 
bedste Velgaaende mellem Gedehamsene, hvor disse havde 
samlet sig i tætte Klynger. Efter at Rederne var behand- 
lede paa ovennevnte Maade, gik Fugtighedsgraden sterkt 
ned. For Rederne var skilt ad og befriet for Larver, dug- 
gede Glasset, der laa over Kassen, næsten øjeblikkeligt, 
hvorimod det næsten ikke blev dugget, efter at jeg havde 
behandlet Rederne som ovenfor nævnt, men denne Om- 
stændighed syntes dog ikke at have nogen større Betyd- 
ning, thi der klækkedes senere stadig baade Gedehamse 
og Metoecus. Jeg lod stadig en Del Gedehamse være 
nede i Rederne for at komme de naturlige Forhold saa 
nær som muligt. Resultatet ver særdeles godt, idet jeg 
af de tre smaa Reder klækkede 18 Mefoecus, den første 
den 4de August og den sidste den 26de September. Til 
Sammenligning kan jeg anføre, at jeg i Aaret 1911 ud- 
gravede 15 tildels meget store Reder, som jeg undersøgte 
ved at fjerne Cellernes Laag og derpaa gemme de Cel- 
ler, der indeholdt Metoecuspupper, til Klækning, hvorved 
jeg kun fik 37 Metoecus, idet Pupperne gik til Grunde 
i Mængde, næsten altid lige før de skulde udvikle sig og 
allerede havde begyndt’ at faa mørk Farve. 


Nogle Meddelelser om Fund af sjældnere 
og enkelte for den danske Fauna nye Bille- 
Arter i Jylland, specielt Horsensegnen. 


Af 
Niels Høeg. 


Efter at jeg nu (ved Udg. af 1917) i 3% Aar har samlet heri 
Horsensegnen, har jeg ment, at det kunde have Interesse, at 
jeg meddelte noget om Udbyttet. Jeg skal i det følgende 
holde mig til Staphylinerne og Smaaformene indenfor de 
øvrige pentamere Familier, idet de allerfleste af de Fund, 
som jeg antager tør paaregne Interesse, netop er gjort 
mellem Smaaformene. Af størst Interesse turde vel de 
tre for Faunaen nye Arter være; de er i Fortegnelsen mær- 
kede med et +; for Revision af Bestemmelsen af disse 
Arter takker jeg Hr. Expeditionssekreter Aug. West og 
Hr. Ingeniør Engelhart, der har set henholdsvis de 2 
Staphyliner og alle de 3 paagældende Arter. 


Aleochara tristis, Grav. 1 Stk. sigtet af Opskyl den 
17/,, 1914, Brakør Skov. 

Oxypoda longipes, Muls. & Rey. 1 Stk. i en Muld- 
varperede d. !”/, 1917, Norrestrand ved Horsens. 

Ocyusa maura, Er. 1 Stk. sigtet af Opskyl d. **/, 
1917, Bredden af Mossø ved Alken. 

+ Ocalea concolor, Kiesw. Af dette Dyr, der ikke tid- 
ligere har været fundet her i Landet, sigtede jeg den ”/,, 
1916 ca. 40 Stkr. af ganske vaadt Opskyl ved Bredden 
af Ravn Sø nord for Skanderborg; med Undtagelse af 
denne Art fandtes der kun meget lidt levende i Sigtegodset. 


24 


Den 22/, 1917 sigtede jeg 2 Stkr. af samme Art af Op- 
skyl fra Bredden af Mossø ved Alken; af det sigtede 
Opskyl havde jeg her taget enkelte. ganske vaade Haand- 
fulde helt ude ved Vandkanten under lignende Forhold, 
som ved Ravn Sø det foregaaende Efteraar; jeg er derfor 
tilbøjelig til at tro, at Arten ynder megen Fugtighed. 

Silusa rubiginosa, Er. 4 Stk. (3 $ 1 Q) i vædskende 
Bark paa Elm, d. °/; 1915, Horsens. 

+ Tachinus pallipes, Grav. Af denne for Faunaen nye 
Art tog jeg d. 24/) 1914 en Q i en raadden Paddehat i 
Oenstrup Skov sammen med to Stkr. (3 9) Tachinus 
proximus, Kr. 

D. 3/9 1916 sigtede jeg Dyret i Antal (6 J 3 Q) af 
Ho i Enemerket sammen med adskillige andre Tachinus- 
Arter, deriblandt en ¢ af 7. proximus, Kr. 

Tachinus subterraneus, L. En 5 i Resten af et Hare- 
aadsel under en Revegrav i Boller Skov d. ™/, 1915. 

Bryocharis inclinans, Grav. En Q d. Z/, 1915 Brakor 
Skov. En 3 d. 2!/, 1916 paa en Granstub i Hesselholt 
Skov ved Arden. En Q d. 28/, 1917 i Skovene Syd for 
Aarhus. 

Euryporus picipes, Payk. Et Stk. under Sten d. ”/, 1915, 
Rask Skov. 

Heterothops binotata, Grav. 2 Stkr. under Tang den 
19/, 1916 Juelsminde, 2 Stkr. sigtede af Tang d. !"/, 1917, 
Horsens. 

Quedius maurus, Sahlb. 1 Stk. i et Pindsvineskind 
under en Revegrav i Boller Skov d. 29/, 1917. 

Quedius infuscatus, Er. 2 Stkr. sigtede af Smuld fra 
en hul Poppel med Fuglerede d. !%/; 1916 ved Horsens, 
1 Stk. d. 26/, 1917 i Sigtegods fra Skovene Syd for Aarhus. 

Quedius tristis, Grav. 1 Stk. d. 3/) 1916, Enemerket. 

Quedius scintillans, Grav. 1 Stk. sigtet af Compostdynge 
i min Have d. *4/, 1917, Horsens. 

Ontholestes nebulosus, Fabr. 1 Stk. 1 raadden Padde- 
hat d. ?/, 1916, Enemerket. 


25 


Medon brunneus, Er. 1 Stk. sigtet i Skoven ved Nim 
5/3 1917, 2 Stk. sigtede i Skovene syd for Aarhus d. ?6/, 1917. 

Paederus fuscipes, Curt. 6 Stkr. nedbanket af Hassel 
d. 25/, 1915, Nørrestrand ved Horsens. 

"… Stenus guttula, Müll. 3 Stkr. sigtede af Opskyl d. 1/, 
1915, Hansted Skov: 

Stenus bimaculatus, Gyli. 2 Stkr. sigtede af Lov og 
Tang ved Stranden d. !%/,, 1914, Boller Skov, 1 Stk. sig- 
tet af Opskyl d. 14/, 1915, Hansted Skov. 

Stenus providus, Er. 1 3 2 Q sigtede af Opskyl d. 
28/, 1916, Norrestrand ved Horsens, og 3 Q af Opskyl 
sammesteds d. 17/, 1917. 

Stenus fossulatus, Er. 3 Z 2 Q paa en Lerskrent ved 
Stranden Syd for Aarhus d. 26/, 1917. 

Stenus nitidiusculus, Steph. Sigtet af Opskyl, Norre- 
strand vedsHorsens, d. 24/, 1916 (1 Q), d. *8/, 1916 (1 $ 29) 
og d. !/; 1917 (1 Z 19); sigtet af Opskyl Hansted Skov 
JES ELO NERO) 

Coprophilus striatulus, F. I København d. °°/, 1914, 
EVE led IO] SER ED er sens 24/, 1910, hver Gang 
Le Stk. 

Trogophloeus arcuatus, Steph. 1 Stk. sigtet af Opskyl 
d. §/,; 1917, Hansted Skov: 

Syntomium aeneum, Müll. 5 Stkr. d. 3/, 1916 Ene- 
merket, i Sigtegods af Stubbe og gammelt Lov. 

Lesteva sicula, Er. Sigtet af Opskyl Norrestrand ved 
KHorsens, d. 2, 1916 °(1>Stk.) ide 24/, 41916. (1 Stk) og d. 
tf, 1917 (2 Stkr.). 

Lesteva punctata, Er. 1 Stk. sigtet af gammelt Lov ved 
Bredden af en Bek d. ?/, 1917, Boller Skov. 

Phyllodrepa pygmaea, Gyll. 4 Stkr. d. ?/, 1916, Ene- 
merket, i Sigtegods fra Stubbe og gammelt Lov. 

Phloeobium clypeatum, Müll. 1 Stk. 28/, 1915, Hansted 
Skov og 1 Stk. ?/, 1915 Brakor Skov: 

Mikropeplus porcatus, F. 1 Stk. sigtet af Lov i Ind- 
gangen til en Revegrav, Stensballe. Skov, d. 13/; 1917. 


26 


Bibloporus bicolor, Denny. 1 Q 17/, 1915, Hansted 
Skov, 2 Q d. 5/, 1917, Skoven ved Nim. 

Bythinus Curtisi, Leach. Den ?/; 1916 fandt jeg i Sigte- 
gods hjembragt fra Brakor Skov en Q af en for min Sam- 
ling ny Bythinus-Art, som jeg med megen Tvivl henforte 
til ovennevnte Art. 

Den *4/, 1917 fandt jeg i Sigtegods fra en stor gammel 
Stub med paaliggende og omgivende Kvas sammesteds 
— hvorfra ogsaa en Del af det det foregaaende Aar hjem- 
bragte Sigtegods var hentet — to 4 af aabenbart samme 
_ Art, og fik nu Diagnosen bekræftet ved det meget karak- 
teristiske, med Beskrivelsen i Ganglbauer: „Die Käfer von 
Mitteleuropa“ nøje stemmende 2det Folehornsled. 

Stenichnus exilis, Er. 1 Stk. 5/; 1916, Hansted Skov, 
sigtet af Opskyl, og 1 Stk. 5/; 1917, Skoven ved Nim. 

Catops alpinus, Gyll. Paa en Ekskursion i Boller Skov 
d. 14/, 1915 fandt jeg i en Groft den næsten indtorrede 
Rest af et Hareaadsel (Brystkasse med Ligamenter), som 
viste sig at indeholde en overordentlig Mengde Dyr, 
navnlig af Slegten Catops. Foruden ca. 125 Stk. Catops 
tristis, Panz., og enkelte Exemplarer af C. fuliginosus, Er., 
C. nigrita, Er. og C. coracinus, Kelln. fandtes en Snes 
Catops alpinus, Gyll. | 

Den ?%/, 1917 fandt jeg samme Sted i Grøften et Pind- 
svineskind, der var mindst lige saa fuldt af Catops'er som 
Hareaadslet havde været. Ved grundigt at ryste og banke 
det over en Pose hjembragte jeg en Prøve af Indholdet 
bestaaende af Catops alpinus, Gyll. (29 3 48 Q), Catops 
tristis, Panz. (18 3 9 Q), Catops nigrita, Er. (10 4 29) 
og Catops coracinus, Kelln. (4 3) foruden en Mengde 
mest smaa Staphyliner, deriblandt et Exemplar af Quedius 
maurus, Sahlb. 

Det er maaske neppe tilfældigt, at medens Hunnerne 
var i overvejende Antal for den dominerende Arts Ved- 
kommende, var Hannerne i høj Grad i Flertal for de øv- 
rige Catops-Arters Vedkommende, der maaske optraadte 


27 


som mere tilfældigt besøgende. Til Forklaring af, at Ca- 
tops alpinus denne Gang var udpreget i Flertal, medens 
det tidligere Fund sammesteds vesentlig bestod af C. tristis, 
kan det maaske tjene at Aadslet dennegang var langt mere 
blødt, slimet og raaddent, medens det tidligere var saa 
godt som ganske indtørret. Arterne kunde jo tænkes at 
have forskellig Smag. 

Jeg blev denne Gang opmærksom paa, at det laa lige 
neden for en Skrænt, hvori Indgangen til en Rævegrav 
fandtes. Det var aabenbart kastet ud af denne Boligs Be- 
boere, og det samme har sikkert været Tilfældet med det 
tidligere fundne Aadsel, skønt jeg ikke tør paastaa med 
fuld Sikkerhed, at Findestedet var nøjagtig det samme. 

Da Hr. Ingenior Engelhart og jeg d. 4/,; 1917 be- 
søgte Pindsvineskindet, fandtes stadig et stort Antal C. 
alpinus som Beboere af det. 

Den &/, 1917 var Hr. Engelhart og jeg i Hansted 
Skov, hvor vi ved at sigte det visne Lov i en Revegang 
fandt et Exemplar (Q) af samme Art, og endelig fandt 
jeg en g d. 13/, 1917 i Stensballe Skov, ligeledes ved at 
sigte Lov fra en Revegang 

Det tor vel derfor slaas fast at denne Art, som Rye’s 
Fortegnelse nævner som meget sjælden, i hvert Fald her 
i Horsensegnen er almindelig, og at den er bunden til 
Rævegrave. 

Agathidium confusum, Bris. Af denne Art, som ikke 
findes anført i Rye's Fortegnelse, men hvoraf Joh. P. Jo- 
hansen har fundet et enkelt Stk. i Hillerød (under Kvas) 
(Ent. Medd. Dec. 1903), fandt jeg d. °/; 1916 en 5 ved 
at sigte Opskyl langs Aaen i Hansted Skov; Dyret sva- 
rede nøje til Beskrivelsen i Ganglbauer’s „Die Kafer von 
Mitteleuropa“. 

I det hele synes Egnen her om Horsens at være rig 
paa Agathidier, af hvilke jeg har taget ialt 8 Arter, de 
fleste i Antal, deriblandt A. mandibulare, St. (2 Stkr. (3 Q) 
2/49 1914, Boller, en Q d. ??/, 1916 Løghøj ved Horsens), som 


28 


jeg desuden har taget i stort Antal i Birkestubbe i Silke- 
borg Nordskov d. 4/, 1917, A. badium, (EJER 
1914, Braker Skov, 1 d, 3 9 °/ 1915, Elbzk Skov, en 
co "Ya 1915, Hansted Skov, en @ */, 1917 Brakor 
Skov) og A. marginatum, Sturm. (en Q d. 8/, 1917 Han- 
sted Skov i en Muldvarperede). 

Leptinus testaceus, Müll. 3 Stkr. d. 2°/, 1916, Oenstrup 
Skov i en Muserede under en Stub, 2 Stkr. d. 9/1) 1916. 
Braker Skov, i en Muserede, der bestod af ituplukket 
Avispapir, 1 Stk. d. 18/, 1917, Boller. 

Cryptopleurum crenatum, Panz. 1 Stk. sigtet af Opskyl 
ved Aaen i Hansted Skov d. 5/, 1916 sammen med C. 
atomarium, F. i stort Antal. 

Phloeophilus Edwardsi, Steph. 1 Stk. d. %,, 1916, 
Stensballe Skov, ved at sigte gammelt Lov og Paddehatte. 

Opilo domesticus, Sturm. 1 Stk. d. 2°/, 1915 i min 
Dagligstue i Horsens. 

+ Heterhelus scutellaris, Heer. Af dette Dvr, der re- 
præsenterer en for den danske Fauna ny Art og Slægt, 
fandt jeg, ved at gennemgaa mit Udbytte fra 1916, et 
Exemplar, ketset eller nedbanket d. ®/, 1916 i Boller Skov. 

Paramecosoma melanocephalum, Hbst. har jeg gentagne 
Gange taget i til Dels stort Antal ved at sigte Opskyl 
langs Aaen i Hansted Skov (d. 14/3 1915, /, 1916, 8/, 1917) 
og langs Bækken i Boller Skov (?9/, 1917). 

Cryptophagus pubescens, Sturm. Af denne meget ka- 
rakteristiske Art har jeg katset en $ den ?°/, 1915, Norre- 
strand ved Horsens, og en ¢ den 18/, 1917 ved Boller. 

Phalacrus substriatus, Gyll. 2 Stkr. ketsede i Trelde 
Skov 23/, 1916. 

Stilbus oblongus, Er. har jeg gentagne Gange sigtet 
ved Nørrestrand (Horsens) d. ?3/, 1916, 28/, 1916 og 9/4 
1916, sidste Gang i Antal ved at sigte Hø. 

Cicones variegatus, Hellw. 1 Stk. d. 1%/, 1915. Brakor 
Skov. 

Anisosticta 19-punctata, L. er overordentlig almindelig 


20 
her i Horsensegnen, saa godt som konstant tilstede i An- 
tal ved enhver Sigtning af Opskyl. 

Scymnus Redtenbacheri, Muls., d. ””/,, 1915, Brakor 
Skov, (1 Stk.) — d. ?3/, 1916, Norrestrand ved Horsens, 
Brsık)r oe.sammesteds"d. 29/,41910..09 17/1917, (hver 
Gang 1 Stk.). 

Rhizobius litura, F. 1 Stk. d. 2°/, 1914, Elbæk Skov, 
desuden gentagne Gange ved Norrestrand (Horsens) den 
22.1910, (12.Stk.), G2 29/,.1918 .B;Stkr.). og ds 24), 1917 
(1 Stk.). 

Trachys troglodytes, Gyll. Ved at sigte nogle Bunker 
af sammenblandet Tang, Gr&s, Grannaale og andre Plante- 
dele ved Randen af en Engstrekning ved Stranden — 
aabenbart efterladt Opskyl fra en Oversvømmelse — fandt 
jeg d. !"/;, 1914 i Brakor Skov, foruden en ualmindelig 
stor Mængde andre Arter, 15 Stkr. af denne sjældne Art, 
der — efter Ryes Fortegnelse — ikke synes at være taget 
i Jylland tidligere: 


Biologiske Oplysninger om nogle 
nye eller sjældne Billelarver. II. 


Af 
J. P. Kryger. 


Siden jeg i 1914 i dette Tidsskrifts 10. Bind gav en 
Meddelelse om de biologiske Forhold hos forskellige Bille- 
larver, har jeg stadig, naar Lejlighed gaves, hjembragt 
Billelarver fra mine Ekskursioner. Klekningerne er som 
oftest lykkedes for mig, og en og anden ny lagttagelse 
har jeg derved faaet Lejlighed til at gore. Som et Re- 
sultat af disse lagttagelser er da dette lille Arbejde frem- 
gaaet. Nye Arter er ogsaa i dette mærkede med +. Ho- 
vedmassen af Materialet er afleveret til Zoologisk Museums 
3. Afd., i hvis Billelarvesamling det nu findes. 


Carabidae. 

Olistopus rotundatus Payk. Paa Zool. Mus. findes een 
Imago med Larvehud, tagen af Meinert i Nordsjælland. 
Den *5/, 1910 gjorde Dr. Bøving og jeg en Udflugt til 
Amager Fælled for at søge efter Billelarver. Vejret var 
koldt og blesende, og for at klare os for Kulden lagde 
vi os bag en af de talrige Smaahoje, som findes ned mod 
Stranden. I Siden af Hojen gravede jeg los og naaede 
hurtigt ind til nogle Musegange, hvori der fandtes ad- 
skillige Catops-Larver. Blandt den udgravede Jord og 
Gresrodder fandtes ogsaa 2 Carablarver, som ved senere 
Bestemmelse viste sig at være Olistopuslarver. Jeg tror 


31 
ikke, at disse Larver havde noget med Musene at goré. 
Larverne er nu opstillede paa Zool. Mus. merkede med 
Dr. Bovings Navn. 

Pristonychus subcyaneus Ill. I Ekspedionssekreter Aug. 
West’s Kelder, Sobakkevej, Holte, fandt Hr. West og cand. 
juris. Victor Hansen i Maj 1918 ved at undersøge for- 
skellige Grontsager, der var ved at gaa i Forraadnelse, 
nogle Exp. af Pristonychus subcyaneus Il. Sammen med 
denne, den eneste Carab, som fandtes i Kelderen, fandtes 
ogsaa et Par Lobebillelarver, der passede godt til Beskri- 
velsen af Pristonychuslarven. De forste Dage i Juni be- 
sogte jeg Hr. West, som velvilligst overlod mig en Pose 
Sigtegods fra Kelderen. I dette fandtes endnu 4 Larver. 

Blethisa multipunctata L. 15. Juli 1902 tog Lærer Carl 
Larsen og Forfatteren det forste Stykke af Blethisalarven. 
Larven toges i Damhusmosen i den opkastede Jord fra 
en Groft. Konservator Schlick klekkede den d. 19. Juli 
s. A. I de folgende Aar toges kun ganske faa Stykker 
af Larven, Juli Maaned, Damhusso og Damhusmosen. 
27/, 1912 besøgte jeg Damhussøen, som paa dette Tids- 
punkt var omtrent helt udtørret. I det Parti af Søen, som 
ligger ned mod Aalekistehuset, var Bunden tør og dæk- 
ket af et tykt Lag visne og sammenfiltrede Konferver. 
Under dette Dække fandtes i Sprækker i den fede, tørre 
Bund i Løbet af kort Tid 14 fuldvoksne Larver af Blethisa. 


Nitidulidæ. 

Pocadius ferrugineus F. Larver i hundredevis i Kæmpe- 
støvbold (Lycoperdon giganteum Batsch) paa den aabne 
Eng ved Nøddebovejen, straks naar man kommer ind i 
Grib Skov fra Hillerod. 12/, 15. 


Colydiide. 

+ Synchita juglandis F. Af denne Art Larver fandtes 

et Antal i Birkebark paa en fældet Stamme i Ryget Skov. 
Barver 20, 15°. Imagoskl.-20/5:15. 


32 


Coccinellidz. 

Hippodamia 13-punctata L. Imagines og Larver paa 
forsk. Planter paa Vintersbolle Strand ved Vordingborg. 
21915, 

Halysia 12-guttata Pod. Imagines og Larver i alle 
Storrelser fandtes i meget stort Antal paa Birk i Konge- 
lunden. De nedbankedes let i Paraplyen. 

ö/, 18. Larver. 
10/182 OLD: 
24/, 18. kl. Imago. 

Halysia 22-punctata L. Mange Larver og Pupper paa 
forsk. lave Planter i Rudehegn, Skovroddam. 

29/2 15. Latver oss Pupper, 
190.152 kl Image: 

Coccinella 10-punctata L. (= variabilis F.) Paa Ahorn- 
stammer ved Skörping Station fandtes Larver og Pupper 
i Antal. 

14/, 17. Larver og Pupper. 
18/17... ki Imago. 

Subcoccinella 24-punctata L. (= Lasia globosa Schneid.) 
Endelose Skarer af Larver toges paa Blomsterne af Lychnis 
flos cuculi i Skovreddam, Rudehegn. Larverne levede 
af Blomsterne. 

at dl be sangen 
1 Oe On: 
15/15. “Ki nage. 


Throscide. 

Throscus dermestoides L. ?/, 1916 var Expeditions- 
sekretær Aug. West og Forfatteren ude for at sigte Muld- 
varpereder i Omegnen af Holte. Mellem nogle Elletr&er 
i Skovrøddam i Rudehegn fandt vi et meget stort Muld- 
varpeskud, der syntes at skjule en Rede. Da jeg med 
min lille Spade strøg lidt Jord væk fra Muldvarpeskuddet 
fik jeg Øje paa nogle smaa hvide Billelarver, som jeg 
straks antog var Snudebillelarver. Hele Skuddet viste sig 


33 

nu imidlertid at være vrimlende fuldt af Larver, der alle 
laa i Puppehule. Efter Ekskursionen satte jeg en Del 
af Larverne i et Glas med Jord. De gik straks i Jorden 
og lavede sig Puppehuler, hvor de lagde sig til Ro. Selv- 
folgelig ventede jeg, at Klekning hurtig vilde finde Sted, 
men heri blev jeg skuffet. Larverne blev ganske roligt 
liggende til helt hen i Sommerens varmeste Tid, forst hen 
i Juni fandt Forpupningen Sted, og Imago, der viste sig 
at vere Throscus, klekkedes i Juni. Klekningen voldte 
for saavidt ingen Vanskeligheder; det eneste, der var at 
passe, var at holde Jorden til Pas fugtig. 

Reitter skriver i Fauna Germanica. Die Kafer III. p. 200, 
at Larverne til Throscus efter Helhvig skulle leve i gam- 
melt Egetre. Dette betvivler Reitter dog, idet han, rig- 
tigt anfører, at man. kan ketse Imagines i Massevis paa 
Enge, hvor der ingen Egetreer findes. Der kan da heller 
ingen Tvivl vere om, at Larven til Throscus dermestoides 
lever i Jorden. Men om den lever af Planterodder eller 
Svampemycelier eller muligvis af andre Ting, og om hvor 
dybt nede den lever, derom ved jeg intet. — 


Ptinide. 

Ptinus fur L. %°/, 1914 hjembragtes fra Frerslev Hegn 
en Del Dunhammer med Microslarver i. Det var Menin- 
gen at klakke disse Micros, hvorfor Dunhammerne an- 
bragtes i et Skur Vinteren over. I Sommeren 1915 kl&k- 
kedes bare en enkelt Micros, hvorfor en nermere Under- 
sogelse foretoges i Efteraaret 1915. Dunhammernes Aks 
viste sig nu at vere helt overfyldte med Billelarver, der 
levede af Frøene og Stengelen. I Foraaret 1916 for- 
puppedes disse Larver i Huler, som var gnavet halvvejs 
ind i Stengelen og Klekningen gav til Resultat, at det 
var Larver af Pfinus fur L. Larverne levede utvivlsomt 
af Dunhammeren og var altsaa udtalte Planteedere. 


34 


Anobiide. 
+ Xestobium tessellatum F. (= pulsator Schall.) 7/, 15. 
Larver og Imagines i en gammel Eg i Dyrehaven. 


Melandryidz. 
Conopalpus testaceus Oliv. I November 1916 toges en 
Larve i en af Stormen veltet gammel Bog i Dyrehaven. 
Imago klekkedes Juni 1917. 


Anthicid. 

+ Notoxus monoceros L. °/, 1912 var Lærer, Carl Lar- 
sen og Forfatteren paa Ekskursion til Frederikshelms Tegl- 
værk. Som saa ofte for lagde vi os ved den store Sten- 
bunke, som dengang laa der, hvor nu Skibsverftet faar 
sin Plads, for at søge efter Notoxuslarven. Imago var 
paa dette Sted ret almindelig, saa Larven maatte vel ogsaa 
være der. Atter gravede vi i Sandet, hvor paa der kun 
voksede en sparsom Vegetation af 7rifolium og Lotus, og 
denne Gang lykkedes det os virkelig at faa et enkelt Stykke 
af en gullig Larve, som vi straks dømte til at være No- 
toxuslarven. Dette viste sig at være rigtigt; Schlick fik 
Larven, som forpuppede sig et Par Dage efter. - Nogen 
Klækning fandt ikke Sted, da Puppen jo ikke kan forveks- 
les med nogen anden Billegruppe. Siden har Larsen og 
jeg hvert Aar paa samme Lokalitet taget nogle Stykker af 
Notoxuslarven, men i de sidste Aar eksisterer Lokaliteten 
ikke mere som Samlelokalitet. 

Larven levede formodentlig af Rødderne af Hvidkløver- 
planterne og maaske ogsaa af de i Sandet værende for- 
raadnede Plantedele. 


Cantharidæ. 

+ Meloé variegatus Don. Den 1%/, 1917 besøgte jeg 
min nu afdøde Kollega Kommunelærerinde Frk. H. Petersen, 
der ejede en Grund paa Vejby Strand mellem Tisvilde 
og Raageleje. Mens vi stod i Haven gjorde Frk. Petersen 


35 

mig opmerksom paa et ejendommeligt metalskinnende 
Dyr, som var ved at grave sig op af Jorden. — Jeg under- 
søgte øjeblikkelig Dyret, der viste sig at vere Meloé varie- 
gatus. Da jeg antog; at Dyret var i Færd med at grave 
sig frem fra sit Puppeleje, gravede jeg forsigtig Jorden 
op omkring det for muligvis at frelse Larve- og Puppe- 
huden. Men jeg blev meget forbavset, da Jorden faldt 
fra hinanden, og jeg saa en nydelig lille Hule, hvori der 
laa en hel Mengde gule Æg. Jeg satte derefter Dyret i 
et Glas, hvor det i de folgende Par Dage lagde endnu 
en Del Ag. /Eggene taltes, der var ialt 520. 247 sattes 
i Sprit og 273 lagdes til Klekning i et almindeligt Rea- 
gensglas, der lukkedes med Bomuld. Denne holdtes fug- 
tig og 18/, og følgende Dage klekkedes Larverne, der til 
at begynde med var gule, men hurtig blev sorte. De 
viste sig at vere adskilligt større end de andre Melöe- 
arters Larver. Schiodte skriver et eller andet Sted, jeg 
kan ikke finde hvor, at han antager, at de store sorte 
Meloelarver, som han har fundet paa Bier i Jylland, antagelig 
er variegatus-larver. Han har haft Ret. Hvorpaa Dr. Mei- 
nert begrunder sin Udtalelse i Fort. over Zool. Mus. Bille- 
larver p. 276 om, at de, paa en i Museets Eje værende 
Eucera longicornis sig befindende Larver tilhører denne 
Art, kan jeg ikke finde noget om. 

Den fundne Imago foreredes efter Frk. Petersens Onske 
til Zool. Mus., medens Larverne og Æggene deltes mel- 
lem Zool. Mus., U. S. National Museum og Overretssag- 
forer Schlick. 

Den Jord, hvori Imago var i Ferd med at legge sine 
Æg var nygravet, blød Havejord. I ca. 4 m Afstand fra 
Hulen var en Mark rigelig forsynet med blomstrende Fol- 
fod, Melkebetter og andre lave Planter. Hele Egnen var 
fuld af den almindelige Meloé proscarabeus. 


Oedemerid. 
Oedemera virescens L. "3/, 1918 var jeg paa Fuglesangs- 
3° 


36 


søens Bred i Dyrehaven i Færd med at pille gamle Plan- 
ter i Stykker for at søge efter Billelarver. Mens jeg sad 
og skille en gammel Dunhammers Blade fra Stænglen 
faldt der et Par Billelarver ud. Den ene af disse sattes 
i et Glas med Jord, hvor den lavede Puppehule og senere 
udvikledes til en Imago, tilhørende Oedemera virescens. 

131,18. “Larver. 

»8/, 18, dorp. 

10/, 18. Imago kl. 


Curculionide. 

Phyllobius argentatus L. 1/,—*/, 1915 toges talrige 
Larver af denne Art i Puppeleje i Jorden under gamle 
Ege i Dyrehaven, Arten lever altsaa, hvad man ogsaa 
kan formode, som Larve paa de samme Steder, hvor 
Imago findes. 

Hypera polygoni F. Af denne meget almindelige Art 
fandtes utallige Larver paa Blomsterne af Lychnis flos cu- 
culi *"/, 1915 i Skovroddam, Rudehegn sammen med 
Larverne til Subcoccinella 24-punctata og var ligesom 
disse sidste ivrigt i Ferd med at ede Lychnisblomsterne. 

27/, 13: Barve. 
oi; 13.5 storp: 
20/, 15. kl. Imago. 

Under en Ekskursion i Tibirke Bakker 7/, 1918 gik jeg 
langs med en Bygmark og bemærkede da tilfældig en gul 
Cocon sidde paa et Bygaks. En nærmere Undersøgelse 
viste, at baade Bygaksene og Bladene var saa fulde af 
Coconer, at det var vanskeligt at finde en Plante, som 
ikke havde mindst een Cocon. Undersøgelsen gav end- 
videre til Resultat, at Marken det foregaaende Aar havde 
været bevokset med Spergel, Spergula sativa. En Del 
Frø var formodentlig blevet modent og havde saaet sig 
selv, for imellem Byggene stod en Mængde blomstrende 
Spergelplanter. Det var paa disse Planter, de Larver le- 
vede, som havde spundet Coconerne. Det var Hypera- 


37 


larver og Klækning viste, at ogsaa det var Hypera polygoni 
L. (= Phytonomus arrator.). 

7/, 18. Larver. 

%,, 18... forp. 

Deion a Kia Imago. 


Larverne levede ogsaa her af Blomsterne og de gronne 
Spergelfrugter. Der kunde maaske efter det her meddelte 
vere Grund til at have Opmerksomheden henvendt paa 
Arten; thi det kan jo faa stor landgkonomisk Betydning, 
hvis Larverne skulde indfinde sig lige saa talrigt som i 
Tibirke Bakker, men paa Marker, der var udlagt til Froavl. 

I Juli 1916 fandt jeg Larven til denne Art paa Aften- 
pragtstjerne (Melandryum album) paa Bunddragene paa 
Lolland. Det synes saaledes serligt at vere Nellikefami- 
liens Arter, der hjemsoges af denne Art. 

Hypera rumicis L. Talrige Larver af denne Art fand- 
tes paa Syreskreppe i Ravnkilde i Rebild Bakker 1*/, 17. 
Imago kl. i Juli s. A. 

Hypera plantaginis De G. Larver af denne Art fand- 
tes paa Bunddragene paa Melandryum album sammen 
med H. polygoni. Juli 1916. 

Mecinus pyraster Hebst. I September Maaned 1916 
undersøgte jeg i Skovroddam i Rudehegn de visne Steng- 
ler og Aks af lancetbladet Vejbred. Nogle af Stænglerne 
viste indvendigt Spor af Larvegnav og i en enkelt Stæn- 
gel fandtes lige under Akset en Hule, hvori fandtes en 
Imago af Mecinus pyraster. Jeg skulde derfor antage at 
Arten hører hjemme paa denne Plante. 

+ Gymnetron noctis Hebst. I September 1915 fandtes 
ved Holte talrige Larver, Pupper og Imagines af denne 
Art i Kapsler af Linaria. Klekning foretoges. 


Scolytidæ. 
Crypturgus pusillus Gyll. 1%/, 1915 fandtes i Gelsskov 
Imago og Larver af denne Art i en Granstub. 


38 


Anthribidæ. ‘ 
Anthribus Geoff. Victor Hansen meddeler i Danmarks 

Fauna. Biller IV. Snudebiller p. 12; at vore Anthribus- 

arter som Larver lever i Skjoldlus, hvis Æg de forterer. 

Jeg har ialt 3 Gange i Aarenes Lob haft Lejlighed til at 

konstatere, at dette er rigtigt. 

1. For mange Aar siden, da jeg var ivrigt optaget af at 
klække Snyltehvepse af Coccider, hændte det mig, at 
jeg af nogle paa Hassel i Ermelunden indsamlede 
Skjoldlus fik Snudebiller i Stedet for Encyrtider. Da 
jeg dengang ingen Interesse havde af Snudebillerne 
kastede jeg det hele bort. 

2. Engang senere har jeg oplevet det samme med nogle 
Skjoldlus, vistnok fra Slaaen, fra Gerdet Ost for Bid- 
strup Hegn. 

3. I Juli Maaned i Aar, da jeg samlede i Tisvilde Hegn, 
hjembragte jeg ogsaa en Del Skjoldlus fra Birk. Af 
en af disse Skjoldlus fremkom 1/, en Snudebillelarve, 
der blev sat i Sprit. 


Chrysomelide. 

Chrysomela fastuosa Scop. 12/3 1917 fandtes talrige Ag, 
smaa og store Larver af denne Art paa Stachys i Grib 
Skov, i Mosen til venstre for Noddebovejen, naar man 
kommer fra Hillerød. Larverne gik i Jorden og laa hele 
Vinteren som Larver i deres Puppehuler. Først hen paa 
Foraaret forvandledes de til Pupper, og Imago fremkom 
efter 2—3 Ugers Forlob. 

Hydrothassa aucta F. °/, 1918 fandtes talrige Larver 
paa forskellige Ranunkler i Allindelille Fredeskov. Lar- 
verne gik i Jorden og forpuppede sig. 

9) 6 ALOE anven 
20/, TOF at@npe 
4/, 18. kl. Imago. 

Galeruca nymphee L. Som en merkelig Foderplante 

for denne Art kan anføres Mentha 14/, 1917 fandt jeg i 


30 


Ravnkilde, Ræbild Bakker, store Skarer af Larver paa denne 
Plante; Aakande fandtes ikke. Klækning foretoges. 
Phyllobrotica 4-maculata L. 1'4/, 1918 tog jeg nogle 

Larver ved Gravning i den bløde Mosejord ved Bredden 
af Fuglsangssøen i Dyrehaven. Larverne havde sikkert 
levet mellem Planterødderne i Jorden. Blandt de paa 
- Stedet voksende Planter var der Scutellaria i Mængde. 
Larverne sattes i Glas med Jord. De gravede sig straks 
ned og dannede Puppehule, hvori de blev liggende om- 
trent en Maaned, inden Forpupning fandt Sted. Puppe- 
stadiet varede derimod ikke længere end de sædvanlige 
ca. 14 Dage. Klækningen gav til Resultat, at Larverne 
"tilhørte Phyllobrotica 4-maculata L. 

2.18% Karver. 

11/018... iorp. 

1/, 18. kl. Imago. 


Cassidid. 

Cassida viridis L. "/, 1917 toges Æg, Larver, Pupper 
og Imagines i talrige Mengder paa Mentha i Ravnkilde 
i Ræbild Bakker. Larverne levede af Planterne, og Klæk- 
ningen var meget let. Æggene var som hos andre Cassida- 
arter hæftede til Bladene ved den sædvanlige brune Hinde 


af Sekret. 
Gentofte, 23/, 1918. 


De danske Arter 
af Slægten Womada Scop. 


Af 
_Lavrids Jorgensen. 


Medens enkelte Insektordener, som Biller og Sommer- 
fugle, altid har kunnet glede sig ved at finde en talrig 
og interesseret Skare af Dyrkere, er der i Modsetning 
hertil andre Ordener og Familier, der hidtil har veret til- 
sidesatte og forsømte af vore Entomologer. Til disse 
Stedborn hører Bierne. Naar undtages Drewsen og Schiöd- 
tes gamle Arbejde fra 1838 over Slægterne Bombus og 
Psithyrus og K. Kristensens i „Flora og Fauna“ i 1906 
offentliggjorte Afhandling over Humlebierne, er der paa 
Dansk ingen Literatur til Bestemmelse af Slægter og Ar- 
ter, og i den sidste Menneskealder er der saa godt som 
ingen Indsamlinger foretaget af disse Dyr, saa vi meget 
langt fra er paa det rene med, hvilke Arter, der findes 
her i Landet, og endnu mindre har Rede paa de enkelte 
Arters Udbredelse indenfor vore Landegrenser. 

I de sidste Aar har jeg foretaget systematiske Indsam- 
linger for at bidrage mit til at bringe Klarhed over.vor 
Bifauna, og naar jeg nu her prøver paa at give en Be- 
arbejdelse af en enkelt Slægt (Nomada), maa jeg betone, 
at dette kun skal betragtes som et Forsøg, der langtfra 
gør Fordring paa at være fuldkomment eller fuldstændigt, 


ee 


41 


Der har ikke staaet meget Materiale til min Raadighed, 
og for enkelte Arters Vedkommende har jeg kun haft faa 
Eksemplarer til Sammenligning ved Udarbejdelsen af Ta- 
beller og Artsbeskrivelser. 

1 det Mylder af Varieteter, hvori de fleste Arter fore- 
kommer, har jeg undertiden ikke været klar over, hvad 
der var Stamform, og hvad der var Varietet; jeg har da 
valgt at beskrive den hyppigst forekommende Form som 
Artstype. 

Der er i denne Afhandling medtaget alle de Arter, der 
for Tiden er opgivet at være fundne her i Landet, ialt 23. 
For to af disses Vedkommende — furva. og distinguenda — 
nærer jeg nogen Tvivl om, hvorvidt de med Rette maa 
henføres til vor Fauna. Umuligt er det ikke, særlig for 
den sidstes Vedkommende, at de findes her til Lands, lige- 
som det heller ikke er umuligt, at fortsatte Indsamlinger 
i de forskellige Landsdele vil berige vor Fauna med 
endnu et Par Arter af denne Slægt. 


Slægten Nomada Scopoli omfatter smaa til middel- 
store Bier. Forvingerne med 3 Cubitalceller, hvoraf den 
lste er den største og de to andre omtrent lige store; 
Radialcellen lang, lancetformet og udad afsmalnet, med 
Spidsen i Vingeforkanten. Bagvingernes Basallap er me- 
get kort. Punktøjnene er stillet i en ligebenet Trekant. 
De indre Øjerande er parallelle. Antennerne hos Q med 
12, hos Z med 13 Led, Flagellums 1’ Led meget kort, 
ofte næsten helt indsunket i Skaftets Spids. Scutellen i 
Reglen med 2 ophøjede Pukler. Abdomen næsten nø- 
gen, 5’ Segment hos Q med en tæt Række tilliggende, 
borsteagtige Haar, der rager ind over Analsegmentets 
Basis, Analsegmentet med stive Borster paa Siderne. Det 
sorte Kitinskelet er i storre eller mindre Grad prydet 
med gule, hvide eller røde Tegninger, særlig paa Abdo- 
men. Herved opnaar Nomadaerne en sjælden Skønhed 


42 


og faar et fra de andre. Bier saa afvigende Udseende, at 
de af Begyndere kan forveksles med Gravehvepse. Bagti- 
bierne, særlig hos Q, er paa Ydersiden i Spidsen forsynet 
med nogle smaa Torne, der spiller en stor Rolle i sy- 
stematisk Henseende og i enkelte Tilfælde er de eneste 
konstante Kendemærker, der findes til Adskillelse af nær- 
staaende Arter. De fleste Arter varierer meget i Størrelse 
og Farvetegning; en sikker Bestemmelse er i mange Til- 
fælde ikke let. De optræder som Foderparasiter hos soli- 
tære Bier af Slægterne Andrena, Halictus, Panurgus, Me- 
litta og Eriades. 23 Arter er hidtil kendt fra Danmark. 


Tabel over Arterne. 


Q 

la. Abdomen uden rod Tegning, kun sort og gul eller hvid . 2. 
Ib! Abdomen*med rod Teenie? Fr a ee 6. 
2..a.: Nervulus:interstitiel 7. 4.208 es se ae ones eee 3: 
2’b. Nermilus POSE CALLE ST lice: otc ee eee ee 4. 
3a. ‘Scutellum medienkstor onl Rlet™ ve mr 4. rufipes. 
3-b.*: Scutellummed#toyonlese leven. oer ieee 6. jacobaea. 
4a. Bagtibierne i Spidsen paa Ydersiden med to korte, tykke, 

tandastige, netstagende’ Tone 22 mare 1. fulvicornis. 


4 b. Bagtibiernes Spids paa Ydersiden med en Række Torne.. 5. 
5a. Bagtibiernes Ydertorne lyse; 2. Flagellumled lidt kortere 


end. 3. 21: osc haar mars es eles leat can ET 3. marshamella. 
5 b. Bagtibiernes Ydertorne sorte; 2. Flagellumled meget kortere 

end 3... el ee eet colt oie eee aaa 2. lineola. 
6a. Mellem Antennerne ingen skarp Kol...... 23. obtusifrons. 
6 b. Mellem Antennerne en skarp, trekantet Kol.......... vi 
7 a, Abdomen med hvid eller gil) Teoning: 2. 22 urn 8. 
7b. Abdomen uden hvid eller gul Tegning, kun sort og rod. . 21. 
8 a. Overleben helt eller overvejende sortfarvet.......... 9. 


8 b. Overlæben helt eller overvejende rødligt eller gulligt farvet 10. 
9a. Overleben ved Basis med et tydeligt, glinsende glat Tvær- 


felt; storre Art 10 =12 anime ee eee 19. armata. 
9b. Overleben uden Tverfelt; mindre Art, 6 mm 15. flavoguttata. 
10 a. Skuldercallus lysegule, meget sjældent rødlige ........ Lis 
10 b. Skuldercallus redgule ellerSorter ren... ee 13: 


11 a. 2. Flagellumled af omtrent samme Længde som 3. ..... 
ola le b+, 0 REE in... 0 BL ee er 7. lathburiana. 


a es eet Elk 5 


ll 


za 
12 b. 
kata 
13 b. 
14 a. 
14 b. 
1572: 
1585: 
16 a. 
16 b. 
as 
ab: 
18 a. 
18 b. 
19 a. 
19 b. 
20'a: 
20 b. 
VAREN 
2. 
PDA 
22 b. 
235A. 
23) bs 
PAA 


24 b. 
2572. 


43 


2-3 Abdomsegment med smaa runde Sidepletter...... 
u Re A Te 10. xanthosticta. 
2 3 Abdomsegment med hele Tværbaand eller med store, 


ikkeszunderSideplelter „Ch... 0. ss ASE . 2. lineola. 
2. Flagellumled mindst saa langt som 3. .......-::- 14. 
2. Flagellumled tydeligt kortere end 3. .......----> IT. 
Abdomsegmenterne med hvid Tegning; større Arter, mindst 
DT ESSEN eS Soe ate es Cen Ti DE SE SE Br cP 15. 
Abdomsegmenterne med gul Tegning; mindre Arter, hojest 
(Om Bee "SALES AE SE FSR TES SUSE ME SEKS ASE 16. 
Metathorax nøgent, bagtil stærkt glinsende med utydelig 
SE i fe ee N TE NA Er 5. roberjeotiana. 


Metathorax tydeligt behaaret, mat, med grov Skulptur . . . 
PM sea Naa Cocks TM A fey end cy ee ato Tae 13. alboguttata. 
2. seite af omtrent samme Længde som 3.. 16. furva. 
2. Flagellumled Halvdelen længere end 3. . 17. distinguenda. 
Mandiblerne med tydelig kløvet Spids........ 12. bifida. 
Mandiblerne med hel, skarp eller stump Spids......-.-- 18. 
2.—3. Abdomsegment med smaa, punktformede Sidepletter; 
Bagtibiernes Spids paa Ydersiden med nogle faa korte, sorte 


BORIC meee Prem Me el SSR ET hae TEEN one 9. guttulata. 
2.—3. Abdomsegments Sidepletter er storre, ikke punkt- 
formede; Bagtibierne med anderledes Betoning ......-- 19. 
Mandiblernes Spids stump; 2. Abdomsegments Sidepletter er 
FIR DIE Me A eA Lan omen eae ee 8. ochrostoma. 
Mandiblernes Spids skarp; 2. Abdomsegments Sidepletter 
Eralndadetilspidseder. ket m re ig eye es sera ey 20. 
Antenneskaftet rødt, paa Oversiden ofte sortplettet, Mesono- 
ten i Reglen med røde Længdestreger...... 11. ruficornis. 
Antenneskaftet sort, paa Forsiden undertiden rødplettet, 
Mesonoten uden røde Lengdestreger........ 14. borealis. 
Oyerlzben rød ses ea... 20 sn ee 22. 
Qverlzben%sorl, sjeldensradhior He. Zt SE SE RENSE SENERE: 23, 


2. Flagellumled af omtrent samme Længde som 3. . 16. furva. 
2. Flagellumled Halvdelen længere end 3. . 17. distinguenda. 


2. Flagellumled tydeligt længere end 3..... 18. fuscicornis. 
Zw Blasellumledaydeliet kortere end 372.2. 2 st. nee. 24. 
Hoved og Thorax sorte, uden rod Tegning, hojest er Skul- 

dercallusssvart -rodliger tn... HEE Te aa 2% 22. fabriciana. 
Hoved.og Thorax med rad Teaming). 26.02 3.12. 25: 


Hoved og Thorax tydeligt behaarede; Bagtibierne i Spid- 
sen paa Ydersiden med blege, rødlige, borsteagtige Torne 
PS EN A ET 20. ferruginata. 


ÆG 


44 


Hoved og Thorax svagt behaarede; Bagtibiernes Spids paa 


Ydersiden med nogle faa mørke, fortykkede Torne 21. argentata. 


3 


Abdomen uden rod Tegning, kun sort og gul eller hvid . 2. 


» Abdomen med trod: Teint eee en & 
Mellem Antennerne ingen skarp Kol. ..... 23. obtusifrons. 
Mellem Antennernesfindes en skarp Kol 22a 3: 


Bagtrochanters Underside med en tæt, hvid Haardusk . . 


IE ay are el, ef pot fom RR ism of ot loll okker ot kus Selita! (6) an alltel 


Be ockaner uden 'saadan! Haardusk "nn manner 4. 
Seutellen. medentstorsaulPler Ser aan 4. rufipes. 
Scutellen med 2 adskilte gule Pletter eller helt sort... . . 5: 
Nervulus interstitiele as a se 6. jacobaea. 
» Nervulus 'postfureal 2a Se a Rn SEERE 6. 


2. Flagellumled meget kortere end 3.; Tegulae næsten 


altid Iysegtile 2.2 2a a8 N 2. lineola. 
. 2. Flagellumled kun lidt kortere end 3.; Tegulae rodlige 

3. marshamella. 
, Andere med hvids eller sl Teenie: 7... ea 8. 
Abdomen uden hvid‘eller' gul Teenme 2... oe ee 25: 


Abdomsegmenterne 2—6 med hele, lyse Tverbaand, de 


forreste undertiden svagt afbrudte i Midten.......... 9. 
. Et eller flere af Abdomsegmenterne med bredt afbrudte 
Tverbaand, saa der dannes større eller mindre Sidepletter 11. 


Flagellumledenes Underside med smaa, tydelige Knuder 


<i ike tee be an SE selon once eta ce emt ean 7. lathburiana. 

Flapelliiniler eres UndersidesudenKouden, 2.2 3279222 10. 

Mandiblerne med bred, klovet Spids......... 12. bifida. 

. Mandiblerne med skarp, ikke kløvet Spids ... 11. rwficornis. 
Forlaarene stærkt udvidede; Overleben ved Basis med et 

bredt, -glinsendesglat-Tvzriee 22. 22 19. armata. 
Forlaarene normalt udviklede; Overleben uden et saadant 

Tvarfelt 22. ER MINE ee 12: 

2. Flagellumled saa langt som 3. eller lengere........ 13. 

» 2; Flagellumled"tydeligt kortere enets rar fates a 16. 
Større Art, 8-10 mm; Metanotens bageste Del stærkt glin- 

sende . 2 787210 SE eae sepa 5. roberjeotiana. 

. Mindre Arter, 5—6 mm; Metanoten overalt mat....... 14. 


Mesonoten temmelig glinsende med tet, grov Punktur; 


Abdomsegmenternes Basaldel tydeligt punkteret 18. fuscicornis. 
. Mesonoten mat, rynket punkteret; Abdomsegmenterne over- 
ANT SA 5... «+o Ofen. or ae 15. 


1. fulvicornis. 


EL rr 


15 a. 
15, b: 
16 a. 


16 b. 


t7: a. 
1% b. 
18 a. 
18 b. 
19 a. 


19 b. 


20 a. 
20 b. 
21 ae 
ab: 
22 a. 
22 b. 
2322. 
2350s 
24 a. 
24 b. 
25.2. 
25: b. 
26 a. 


26 b. 


271: 2: 


27 b. 


45 


2. Flagellumled af samme Lengde som 3. ..... 16. furva. 
2. Flagellumled betydeligt længere end 3... 17. distinguenda. 
Hoved og Thorax helt sorte, uden gul eller rod Tegning 
RR Ra EN ne ehe nr 22. fabriciana. 
od og Thorax med mer eller mindre rod eller gul Teg- 


ice ESS KEE Gilt ote meena EN are SELEN Sear 1a 7% Pr. 
sitiewanciamie a ant  Lestune N)... Mensa. at 18. 
Thorax medired Teonine-eller belt-sort. +... . 2... 19. 
Antenneskaftet med gul Forside...:........ 2. lineola. 
Antenneskaftet-.heit sort. .W...... I... says 10. xanthosticta. 
2.—3. Abdomsegment med smaa, runde gule Sidepletter, An- 

Fenieskafterahele 'sorterı ae a ee, 20. 


2.—3. Abdomsegment med større, i Reglen indad tilspidsede, 
lyse Sidepletter; Antenneskaft ofte med gul Underside .. . 21. 


OREO UE Te SIM See dy ae a are sic oka 15. flavoguttata. 
DIVERTEDENL SUR 585 es, See ess ave .. 9. guttulata. 
Nesvmusumteratitiel 2 0 ts Siew cre De: 13. alboguttata. 
INELURRISEHOSIIITCAN fy Te ee TE ha a NS te 22: 
Mandiblerne med tydelig kløvet Spids........ 12. bifida. 
Mandiblerne med spids eller stump, ikke kløvet Spids .. . 23. 
Mandiblerne med stump Spids .......... 8. ochrostoma. 
Mandiblergermed.skarp Spids.. = a 20... ne. ese = dea a 24. 
Antenneskattets Underside tl... <5... . 5. 11. ruficornis. 
PorIcemimes Karten: NEM SOLE #21. 2. “nel. sa. 14. borealis. 
2. Flagellumled saa langt som 3......... 18. fuscicornis. 
2. Elagellıumled tydeligt kortere end: 3, - 2 +... ..% .. 26. 


Hoved og Thorax helt sorte, uden rod eller gul Tegning 

5 RR GEDSER N ke 22. fabriciana. 
a og Thorax med red eller gul Tegning ........ 21. 
Metathorax uden hvid Behaaring; Flagellumledene 5— 10 
med smaa Knuder paa Undersiden....... 20. ferruginata. 
Metathorax paa Siderne med rig, hvid Behaaring; Flagel- 
mse ed tiem, Knuder:. SER SS ESSEN: 21. argentata. 


Beskrivelse af Arterne. 


1. N. fulvicornis Fabr. [succincta Panz]. 


Q. Hoved og Thorax sorte, stærkt og grovt punk- 
terede og med temmelig lang, tynd graagul Behaaring. 
Paa Hovedet er Clypeus, i Reglen en Plet over dette, 
Rummet mellem Øjne og Clypeus, en Stribe paa inderste 


46 


Øjerands nederste Halvdel, Kinder, Overlæbe og Mandib- 
ler gule; Overlæben i Reglen kun med bred, gul Basal- 
rand, og Mandiblerne med mørk Spids; ofte er Ansigtets 
gule Farve mer eller mindre reduceret, saaledes at Cly- 
peus kun har en bred, gul Forrand, og de gule Side- 
pletter er skilt fra Clypeus ved brede, sorte Somme. An- 
tennerne røde, Skaftets Overside i Reglen helt sort, For- 
siden i Reglen gul, 2. Flagellumled noget kortere end 3. 
Paa Thorax er Pronoten, som oftest kun Hjørnerne, Skul- 
dercallus, Tegulae, Scutelpukler, i Reglen en Tverstreg 
over Postscutel, 2 Pletter paa Metathorax’s Overside og 
2 storre Pletter paa Mesopleurerne gule. Abdomen sort, 
paa 1.—5. Segment med gule, undertiden meget brede 
Tverbaand, de forreste stærkt indsnevrede paa Midten, 
det 1., undertiden ogsaa det 2., afbrudt paa Midten. Bu- 
gen sort med brede, gule Tværbaand paa 2.—5. Segment. 
Paa Benene er Hofter, Trochanter, de 2 bageste Laarpar 
med Undtagelse af Spidsen og Forlaars Basis sorte, ofte 
er Mellemlaar overvejende gule; alle Tibier og Tarser 
er gule; Bagtibiernes Spids paa Ydersiden med 2 nær- 
staaende, korte, stumpe, rødlige Stifter. Vingerne subhy- 
aline med rødgul Nervatur, Nervulus stærkt postfurcal. 
Længde 9—13 mm. 

då. Ligner meget Q. Flagellumledene med Undta- 
gelse af de 4 sidste sorte paa Oversiden. Abdomen med 
gule Tverbaand paa 1.—6. Segment. Bagtrochanternes 
Underside med en tet Borste af hvide, undertiden noget 
gullige Haar. Analsegmentet dybt udsnittet i Spidsen. 
Lengde 8—12 mm. 

Arten er meget variabel i Farvetegning. Let at ud- 
skille er 


var. goodeniana Kirby. 


Q. Clypeus helt sort eller kun med gul eller rodgul 
Forrand, Pletterne mellem Øjne og Clypeus er smaa, 
morkegule eller rodgule, undertiden manglende. Antenne- 


47 

skaftets Forside aldrig gul. Abdomens gule Tværbaand 
stærkt indsnævrede, ofte afbrudte i Midten, saa de dan- 
ner Sidepletter. Paa Benene er Hofter og Trochanter sorte, 
- Laarene helt eller delvis og alle Tibier og Tarser rødgule. 

d. De 5 sidste Antenneled er røde, de øvrige med 
sorte Pletter paa Oversiden. Paa Benene er Hofter, Troch- 
anter og Laar sorte, For- og Mellemlaar paa Oversiden, 
Baglaar paa Undersiden og Tibier og Tarser helt rødgule. 

N. flavicornis er kendt fra alle Landsdele, paa Øerne 
meget almindelig; var. goodeniana synes at være temme- 
lig sjælden. Hovedflyvetiden er Maj—Juni, og den kan 
træffes paa mange forskellige Blomster, især paa Salix og 
Ribes grossularia, eller flyvende lavt hen over Jorden for 
at opsøge Værternes, forskellige Andreners, Reder. Ho- 
vedformen er fundet snyltende hos Andrena carbonaria, 
cineraria, trimmerana og nigro-aenea, goodeniana hos 
Andrena nitida og tibialis. 


2. N. lineola Panz. 


Q. Hoved og Thorax sorte med grov Punktering og 
gulgraa Behaaring. Paa Hovedet er Clypeus Forrand, 
Overlebe, Kinder og Mandibler rødlige, de sidste med 
mørk Spids; ofte findes ogsaa rødlige Pletter mellem Øj- 
nene og Clypeus og langs. indre Orbita. Antenner rød- 
lige, Skaftets Forside undertiden gul, 2. Flagellumled meget 
kortere end 3. Paa Thorax er Skuldercallus, Tegulae, 
Scutelpukler og ofte ogsaa Pronotens Overkant eller dens 
Hjørner gule; yderst sjældent er Tegulae rødlige og un- 
dertiden findes der gullige eller rødlige Pletter paa Meta- 
thorax og paa Mesopleurer. Abdomen sort med hele, i 
Midten indsnævrede, gule Tværbaand paa 1.—5. Segment, 
de to første næsten altid og ofte ogsaa det 3. afbrudt i 
Midten; undertiden er 1. Segment helt sort. Meget ofte 
er større eller mindre Partier paa Abdomen, særlig paa 
Basaldelen, rødlige. Bugen sort med rødlige Tværbaand 
paa 2.—3. Segment eller kun paa 2., paa 1. Segment ofte 


48 


én rød Plet, eller hele dette Segment er rødt, 4.—5. Seg- 
ment med gule Tværbaand, der ofte er rødt indfattede; 
undertiden er hele Bugen rødfarvet med sorte Segment- 
rande. Benene røde, ved Basis i større eller mindre Ud- 
strækning sorte; Bagtibiernes Yderside i Spidsen med 4 
kraftige, stumpe, sorte Torne. Vingerne noget formørkede, 
Ribberne rødgule, Stigma lysere, Nervulus postfurcal. 
Længde 10—14 mm. 

d. Hoved og Thorax sorte med grov Skulptur og 
rødliggraa Behaaring, paa Undersiden og paa Clypeus 
hvidlig. Farvetegning paa Hoved og Thorax omtrent som 
hos Q, men lysegul; paa Thorax er som Regel kun Skul- 
dercallus og Tegulae gule. Antenneskaftet lysegult paa 
Undersiden, sort paa Oversiden; Flagellum rød med mindst 
Basalhalvdelens Overside sort, 2. Led kun halvt saa langt 
som 3. Abdomen sort med gullige Tværbaand paa 1.—6. 
Segment, de forreste altid afbrudte; ofte er Abdomen som 
hos Q med rødlig Tegning. Benene og Vingerne som 
hos Q. Længde 8—12 mm. 

N. lineola ligner foregaaende og efterfølgende Art og 
er uhyre variabel i Farvetegning. Af de i Diagnosen givne 
Kendetegn er ikke mange konstante; som saadanne kan 
nævnes det korte 2. Flagellumled og Bagtibiernes tand- 
formede Betorning. Den er kendt fra alle Landsdele, 
men vistnok ikke synderlig almindelig. Den flyver i 
April—Juni og kan træffes paa Salix, Ribes og andre 
Blomster. Den optræder som Parasit hos Andrena tibialis, 
nitida, labialis og albicrus. 


3. N. marshamella Kirby [alternata Kirby]. 


Q. Hoved og Thorax sorte, grovt punkterede, tyndt, 
rødbrunt behaarede, Metathorax temmelig nøgent, paa 
Siderne med en Frynse af længere, hvidagtige Haar. 
Paa Hovedet, der er forholdsvis kort, er Clypeus Forrand, 
Overlæbe, Kinder og Mandibler rødgule, de sidste med 
sort Spids. Antennerne i Reglen helt rødgule, sjældent 


BE ited ek ae ea eae 
=. SEN » pom, a al > 


Bestyrelsen for Entomologisk Forening bestaar for Ti- — 
den af: Ingeniør Chr. Engelhart, Helsingorsgade, Hillerød — 
Formand. Revisor E. Olsen, Norre Sogade 23, K. — Nestfor- 
mand. Ekspeditionssekreter Aug. West, Holte — Kasserer. 
Kommunelerer J. P. Kryger, Rosenvej 14, Gentofte — Sekre- © 
ter og Bibliotekar. i 

Mag. sc. Kai L. Henriksen, Zoologisk Museum, Køben- 
havn — Redaktor. : 


ones 
na 


Indmeldelser i Foreningen modtages af de ovennævnte 
Bestyrelsesmedlemmer. Kontingentet er 4 Kr: aarlig, i Indskud 
betales 1 Kr. 

Foreningens Medlemmer erholder »Entomologiske Medde- 
lelser“ gratis. 


Redaktøren anmoder Medlemmerne om Bidrag til Tidsskriftet, særlig 
mindre Meddelelser af faunistisk og biologisk Indhold. 


Ånnoncer. 


(For saa vidt som der er Plads paa Tidsskriftets. Omslag optages gratis 
Annoncer fra Foreningens Medlemmer angaaende Bytning eller Køb og Salg 
af Insekter, entomologiske Bøger og Redskaber. Annoncerne optages i den 
Orden, hvori de indsendes til Redaktøren. Alle andre Annoncer koster 12 Kr. 
pr. Side eller 25 Øre pr. Linie.) 


Alle entomologiske Instrumenter og Apparater. 


Reparationsværksted. 
P. Brock & Co. 


Frederiksberggade 38. 
Telefon 5631. 


København. 


Trichopterer, Neuropterer, Odonater, Plecopterer, Ephemerider 
og Copeognather bestemmes. Bytning ønskes. 
Esben-Petersen, Silkeborg. 


Indtil videre vil Foreningens Medlemmer ved Henvendelse 
til Sekretæren kunne købe Ryes Billefortegnelse for 50 Øre 
+ Porto og I. P. Johansen: Danmarks Rovbiller for 8 Kr. + Porto. 


Pris Kr. 4,00. 


Krøyers Bogtrykkeri — Lyngby 


UDGIVNE AF 


"'ENTOMOLOGISK FORENING. 


ø 


en BUN 


an 3H. Vor 
tan. TRETTENDE BIND. N BON“ 
lee NEED ANDET HEFTE. | EL 
SE and. No, 


Indhold. 


SID cls eat Sc ake RD tic a gee ap) SAR IML sr be i 
BA. order: Verdenskrig og NS RR ARE, 
oe ‚entomologisk Litteratur, Bed ye REN 


ei RjOBENHAUN. 
Fa ÆNTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. 


ff 


Kommunalrevisor E. 


Expeditionssekreter Aug. West, Søllerød — Kasserer. 
Kommunelærer J. P. Kryger, Rosenyej 14, Gentofte — Sekre-. 


— mindre Meddelelser af faunistisk og biologisk ERGO 


Bestyrelsen for Entomologisk Forening 


bestaar for Tiden af: 


Olsen, Nørre Søgade 23, K. — fung. 
Formand: 55 


ter og Bibliotekar. > 
Mag. sc. Kai L. Henriksen, Zoologisk Museum, K. — Redaktor: 


Indmeldelser i Foreningen modtages. af de ovennævnte 
Bestyrelsesmedlemmer. Kontingentet er 4 Kr. aarlig, i Indskud 
betales 1 Kr. OE 

Foreningens Medlemmer erholder „Entomologiske Medde- 
lelser“ gratis. 3 


Indtil videre vil Foreningens Medlemmer ved Henvendelse. Så 
til Sekretæren kunne købe: of 


Bertram G. ae Fortegn. over Danmarks Biller 1906 50 oe 4 
8. Krug 
haly Pris. 


er nen 


Køberen betaler den eventuelle Porto. 


Bestyrelsen for Entomologisk Forening beder' de af Med- — 
lemmerne, som har bidraget til at bringe Foreningen udover _ 
dens økonomiske Vanskeligheder: i det forløbne Aar om herved | a 
at modtage Foreningens bedste Tak. 


De 


E.Olsen.: Aug. West, J. PöKryger > Kai-k. Henriksen. 


I 
a 
1 SR 


Redaktøren anmoder Medlemmerne om Bidrag. til Tidsskriftet, serie | 


er 


SE 


Entomologisk Forening. 


>— 


Ved Auktionen 17. December 1919 sælges: 


afdøde Dr. J. C. Nielsens Bøger: 


Meinert: Entomologiske Meddelelser I—V, 1888—96, indb. 
Entomologiske Meddelelser, 2. Række I—VI, 1897—1917, indb. 
Entomologisk Tidsskrift, 1—38, Stockholm 1880—1917, indb. 
Entomologische Literaturblätter 1901—14, indb. 
Annales de la Société Entomol. de France Bd. 77—86 1908—17. 
Bulletin de la Société Entomol. de France 1908—17. 
Videnskabelige Meddelelser fra Dansk naturhistorisk Forening. Bd. 53—68. 
Naturhistorisk Forenings Festskrift 1890, indb. 
Mindeskrifi for Japetus Sfeenstrup I—II, 1914, indb. 
‘Danmarks Fauna: 2, 5. 4. 6, 7, 8, 12, 15, 14, 16, 17, 18, 19, 20. 
Living animals of the World I—II. 
J. C. Nielsen: Entoparasitiske Muscidelarven 1909. 

oo. = Sommerfuglelarver paa et Pilehegn 1913. 
Desuden findes en Del Expl. af forskellige mindre Afhandlinger. 
Aldrich: North-american Diptera 1905. indb. 
Ashmead: North-american Proctotrypidae 1893, indb. 
Becker-Bezzi ec. t. c.: Katalog palearktischer Dipteren, III, 1907, indb. 
Boas: Dansk Forstzoologi 1898, indb. 

—  Lererbog i Zoologien 1894, indb. 

—  Forstzoologiske Afhandlinger 1888— 1906, indb. 

— 12 entomologiske Afhandlinger, indb. 

—  Skadelige Insekter i vore Haver 1906, indb. 


Borries: 3 forstentomologiske Afhandlinger, 1888—95, indb. 
— Danske Gravehvepse1897, indb. 
Brauer und Bergenstamm: Zweiflügler, III], V, VII, indb. 
Buchner: Geistesleben der Thiere 1880. 
Burmeister: Entomologie I—II med Atlas 1852-—39, indb. 
Bøving: Donaciinlarverne 1906, indb. 
Dahl: Bibliotheca zoologica danica 1910, indb. 
Deegener: Metamorphose der Insekten 1909. 
Enderlein: Insekten des antarkto-archiplata Gebietes 1912. 
Fabricius: Genera insectorum 1776. 
Fallén: Hemiptera Sueciæ 1829, indb. 
Germar: Magazin der Entomologie I—IV 1813—21, indb. 
Girschner: Alophora 1887. 
Gosch: Danmarks zoologiske Litteratur I—IV 1870—78. 
— J.C. Schiodte 1—3, 1898—1905, indb. 
Graff: Schmarotzertum im Tierreiche 1907. - 
Hagen: Bibliotheca entomologica I—II, 1862—63, indb. 
Hewitt: House-flies, 1912. 
Holmgren: Termiten-Studien I]]—IV, 1912—13. 
Hopkins: Barkbeetles Dendrocionus 1909. 
Howard: Insect-Parasites 1897. 
Jensen-Haarup: Danmarks Lobebiller 1891, indb. 
Judeich-Nitsche : Forstinsektenkunde I—II, 1895, indb. 
Kohl: Crabronen der paläarktischen Region 1915, indb. 
Lundbeck: Diptera Danica I—V 1907—16. 
Lütken : Snyltelivet og Snyltedyrene 1895, indb. 
Løvendahl: De danske Barkbiller 1898, indb. 
Meade: British Tachiniidæ 1891, indb. 
Meigen: Zweilliigelige Insekten IV, 1824, indb. 
Meinert: Acilius-Larverne 1893. 
O. F. Müller: Fauna Friderichsdalina 1764. 
Osborn: Insects affecting domesticated animals 1806. 
Pandellé: Les Muscides de France Il, 1894, indb. 
Palmen: Morphologie des Tracheensysiems 1877. 
—  Paarige Ausführungsgänge 1884. 
Pemberton: Mediterranean fruif-fly 1918. 
L. Reh: Die tierischen Feinde 1913 (Bd. Ill af Sorauer Handbuch der Pflanzen- 
krankheiten), indb. 
Reuter: Insekternas Lefnadsvanor og inslinkter 1913. 
Rocky-Mountain Locust, 1. & 2. Report, 1878—80. 
Rondani: Dipterologia italiana |, 1856, indb. 
Rostrup: Vort Landbrugs Skadedyr 1907. 
Sasaki: Life-history of Ugimyia, 1886, indb. 


Schiner: Fauna austriaca, Fliegen I—II, 1862—64, indb. 
Schiødte: Berefning om en Rejse, 1839. 
— Genera og Speciees af Danmarks Eleutherata, 1841, indb. 
— Den underjordiske Fauna, 1849. 
— Naturhistorisk Tidsskrift, IV, 1867. 
— Fortegnelse over Danmarks Biller og Tæger (Særtryk af naturhistorisk 
Tidsskrift), indb. 
Schiødte m. fl.: 11 praktisk-entomologiske Afh. indb. 
Schmiedeknecht: Die Hymenopteren Mitteleuropas 1907. indb. 
Schrank: Enumeratio insectorum Austrie 1881. 
Schrøder: Handbuch der Entomologie Hft., I—IV, 1912—13. 
Strom: Danmarks storre Sommerfugle 1891. 
Thomson: Hymenoptera Scandinavie, I—V, 1871—78, indb. 
Townsend: Tachiniidæ 1908, indb. 
Weismann: Entwricklung der Dipteren; Corethra; 1864—66; 1 Bd. 
Westwood: Introduction to the classification of insects, I—II, 1859—40. 
Wesenberg-Lund: Insektlivet i ferske Vande 1915, indb. 
Zander: Leben der Biene 1913. 
Zetterstedt: Diptera Scandinavie III, VIII. 


Afdøde Ingeniør Chr. Engelharts Bøger: 


Bøving: Donacin Larvernes Naturhist. 
Bernhauer: Die Staphyliniden der pal. Fauna. 
Deutsche Ent. Zeit. 1908—19. 
Danmarks Fauna: 2, 5, 4, 5, 7, 12, 15, 14, 17, 19, 22 
Ent. Medd. 1. Rekke, Bind 1—4. 
Erichson: Naturgesch. Insecten. Deutschl. 1, 2, 3, 4, 6. 
— Die Kåfer der Mark Brandenburg 1, 2 Bind. 
Fraas: Petrefakten Stuttgart 1910. 
Fabricius: Mantissa I—II. 
— Systema Eleuth. 1—2. 
Gyllenhal: Insecta Svecica. 1—4. 
Guffleisch: Die Kåfer Deutschl., 1859. 2 Exp. 
Henriksen: Sengl. Ins. Femsölyng. 
Heyden. Reit. Weise: Kat. Col. Eur. 1891. 
Johansen: Danmarks Rovbiller. 
Kirby & Spence: Introd. 1—4. London 1828. 
Kuhnt: Bestimmungstab. Käf. Deutchl. 1913. 
Lundbeck: Diptera Danica. 1—5. 
Levendal: De danske Barkbiller. 1898. 
Meigen: Syst. Beschr. Zweifl. Inskt. 1, 2, 3 og 6. Bind. 


Meyrick: Handbook. Brit. Lep. London 1895. 
Melichar: Cicadinen. 
Nielsen: Entopar. Muscidelarver. 
Naumann: Taxidermi. 1848. 
Paykull: Faun. Svec. Insecta I—III. 
Reitter: Paussiden etc. 
— Nachtrag do. 
— Fauna Germanica. Die Käfer 1—5. 
Rye: Fort. over Danmarks Biller, 2 Exp. 
Schönherr: Syn. Insect. |—Ill + App. 
Schilsky: Band 31, 35, 37, 58, 39, 40, 42, 45, 44. 
— System. Verz. der Käfer Deutsch. u. Deufsch. Ost. 1909. 
Seidlitz: Fauna Baltica. 
Sharp: Homalota. 


| 
| 
| 
| 


Strøn: Danmarks større Sommerfugle 

Sulzer: Kennz. d. Ins. Zurich. 1761. 

Taschenberg: Die Hymenopteren Deutschl. 

Thomson: Skand. Col. |—lll. 

Videnskab. Medd. fra Nat. For. 1908—1910 og 63 - 69. 


al a at SE Et 


Desuden sælges en Del Tidsskrifter og Saertryk, som tilhører 
Foreningen. 


Kobere betaler 10°/o til Foreningen. Sekretæren J. P. Kryger | 


Rosenvej 14, Gentofte, modtager Kommissioner. 


Oluf Olsen, Norrebrog. 159. 


49 


har Skaftets Forside en sort Streg, 2. Flagellumled om- 
trent saa langt som 3. Paa Thorax er Pronoten i storre 
eller mindre Udstrekning, Skuldercallus og to store Plet- 
ter paa Scutel lysegule, Tegulae rodgule, kun i sjældne 
Tilfælde gule. Abdomen sort med lysegule Tverbaand 
paa 1.—5. Segment, det 2. nesten altid meget bredt, de 
2 forste saa godt som altid og det 3. ofte afbrudt i Mid- 
ten, meget sjældent er alle 5 Tverbaand hele, de 2 første 
da stærkt indsnevrede i Midten. Bugen sort, 2. Segment 
med 2 gule Pletter, 3.—4. Segment med brede, gule Tvar- 
baand, 3. Segments Bagrand ofte rødlig, 5. Segment med 
gule Pletter eller undertiden med et smalt Tverbaand. 
Benene lyst brunrøde, næsten altid uden Spor af lys Teg- 
ning; Hofte, Trochanter og Laarenes Basis sort, Baglaarene 
med næsten hele Bagsiden sort; Bagtibiernes Spids paa 
Ydersiden med en Række temmelig lange, blegrødlige 
Torne. Vingerne noget formørkede med gulligrød Nerva- 
tur, Subcostalribben sortagtig, Nervulus stærkt postfurcal. 
Længde 10—14 mm. 

d. Ligner Q. Clypeus’ Forrand, Overlæbe, Mandibler, 
Kinder og den nederste Del af Rummet mellem Øjne og 
Clypeus lysegule. Antenneskaft paa Oversiden sort, paa 
Undersiden lysegult, Flagellumleddene paa Oversiden til 
henimod Midten mer eller mindre sortplettede, det 2. saa 
langt som det 3. Hoved og Thorax med graalig Be- 
haaring. De lysegule Pletter paa Pronoten og Scutellum 
er mindre og undertiden manglende. 1.—6. Abdomseg- 
ment med gule Tverbaand, 1. Segment stundom helt sort. 
Benene og Vingerne som hos 9, men undertiden fore- 
kommer gule Pletter paa Tibier og Tarser, og Baglaar er 
nesten altid og Bagtibiers Yderside i Reglen med sorte 
Pletter. Længde 10—13 mm. 

N. marshamella er noget variabel i Farvetegning og 
ligner de to foregaaende Arter, Antennebygningen og 
Bagtibiernes Betorning danner gode, konstante Kende- 
mærker. Den er kendt fra alle Landsdele, paa Øerne 

4 


50 
temmelig almindelig, i Jylland synes den at forekomme 
sjældnere. Den flyver i April—Juni og kan træffes paa 


Salix, Ribes og andre Blomster. Den snylter hos Eucera 
longicornis og Andrena nigro-aenea og tibialis. 


4. N. rufipes Fabr. [solidaginis Panz.]. 


Q. Hoved og Thorax sorte, grovt punkterede, svagt 
glinsende, næsten nøgen, kun meget sparsomt rødbrunt 
behaarede. Paa Hovedet er Clypeus' Forrand, et Par smaa 
Pletter mellem Øjne og Clypeus, Overlæbe, Mandibler 
og Kinder hvidgule. Antennerne med Skaft og de to før- 
ste Flagellumled rødgule, Resten af Flagellum sortagtig, 
2. Led af samme Længde som 3. Paa Thorax er Prono- 
ten, Skuldercallus, Tegulae, en stor Plet paa Scutellen og 
et Par Pletter paa Mesopleurerne lysegule. Abdomen 
noget sammentrængt, stærkt hvælvet, sort, 2. Segment med 
runde, 3.—4. Segment med smalle lysegule Sidepletter, 
der strækker sig ind mod Midten og paa 4. Segment 
undertiden er sammenstødende, 5. Segment med helt lyse- 
gult Tværbaand. Bugen sort, ined gul Baandtegning, i 
det mindste paa 3.—4. Segment. Benene ensfarvet røde, 
Hofter for største Delen sorte, de bageste med en gul 
Plet paa Ydersiden, og Baglaar i Reglen med en sort 
Plet paa Bagsiden; Bagtibierne paa Ydersiden i Spidsen 
med nogle krumme, sorte Torne. Vingerne subhyaline 
med sortebrune Ribber og rødbrunt Stigma, Nervulus 
interstitiel. Længde 7—9 mm. 

3. Ligner meger meget 9. Paa Hovedet er en Streg 
langs indre Orbita lysegul, og Antenneskaftets Forside er 
lysere. Hoved og Thorax med kort, temmelig stærk Be- 
haaring, Ansigtet med tilliggende, hvide Haar. Benene 
mere sortfarvede, særlig paa Laarenes Underside. Længde 
6—8 mm. 

N. rufipes er en let kendelig Art og fundet i alle 
Landsdele og er sine Steder almindelig. Det er en Høj- 
sommerart, der flyver i Juli—September og kan træffes 


51 
paa Thymus, Solidago, Reseda, Calluna og andre Blom- 


ster. Den snylter hos forskellige Andrener og hos Ffa- 
lictus calceatus og leucozonius. 


5. N. roberjeotiana Panz. 


Q. Hoved og Thorax sorte, matte, med sparsom, graa- 
lig Behaaring og tet, fin rynket Skulptur, der paa Me- 
sonoten er grovere, næsten kornet, Metathorax temmelig 
stærkt glinsende bagtil. Paa Hovedet er Clypeus’ For- 
rand, et Par mellem Clypeus og Øjne værende Pletter, 
der fortsætter sig stregformet op langs indre Orbita, Kin- 
der, Overlæbe og Mandibler rødbrune, de sidste med mørk 
Spids: Antennerne røde, paa Oversiden af Skaft og Fla- 
gellum i Reglen mørkere, 2. Flagellumled af samme 
Længde som 3. Paa Thorax er Pronoten, Skuldercallus, 
Tegulae og begge Scuteller rødbrune. Abdomen over- 
vejende rød paa Basal-, overvejende sort paa Apicalhalv- 
delen; 1. Segment i Reglen helt rødt, undertiden med mer 
eller mindre tydelige sorte Pletter, 2.—4. Segment med 
hvidlige Sidepletter, der undertiden kan mangle paa 4., 
5. Segment med en rektangulær, hvid Tværplet; Sideplet- 
terne er altid vidt adskilte i Midten og antager aldrig 
Baandform, de bageste Segmenters Bagrande er rødligt 
skinnende. Bugen rød, fra Midten tiltagende sort mod 
Spidsen. Benene røde, paa Mellemben er Hofter, paa 
Bagben Hofter, Trochanter og Laarenes Basis mer eller 
mindre sorte, Bagtibierne med en sort Plet paa Ydersiden 
og med 4 korte, brunrøde Torne i Spidsen. Vingerne 
noget formørkede med en tydelig hyalin Plet inden for 
Spidsen, Ribberne brune, ved Basis ligesom Stigma lysere, 
Nervulus interstitiel. Længde 6—8 mm. 

<§. Hoved og Thorax sorte med tæt Punktur og tyde- 
lig, men kort, hvidliggul Behaaring. Paa Hovedet er 
næsten hele Ansigtet, Kinder, Overlæbe og Mandibler gule, 
de sidste med Undtagelse af den mørke Spids. Anten- 
nerne rødgule, Skaftet paa Forsiden gult, paa Bagsiden 

re 


92 

med en mer eller mindre tydelig sort Streg, 2. Flagel- 
lumled af samme Lengde som 3. Paa Thorax er 
Pronoten eller dets Hjørner, Skuldercallus, Tegulae, begge 
Scuteller og en større eller mindre Plet paa Mesopleurer 
gullighvide. Abdomtegning omtrent som hos Q, men 
Sidepletterne mere nerstaaende og paa de bageste Seg- 
menter næsten sammenflydende til Tverbaand, 1. Segment 
altid helt rødt, paa de øvrige Segmenter er den rode 
Farve udvisket eller helt forsvundet. Bugen rod, under- 
tiden sortagtig og mer eller mindre hvidplettet. Benene 
lys rodgule, paa Bagbenene er Laarenes Spids, Tibiernes 
Basis og Spids og i Reglen ogsaa Metatarser hvidgule, 
undertiden findes ogsaa lyse Partier paa Forben, Hofterne 
sorte, ligeledes Laarenes Yderside paa det bageste Benpar 
og her som oftest ogsaa paa Tibiernes Yderside en sort 
Plet, der stundom udbreder sig ringformigt. Vingerne 
som hos 9. Længde 5—7 mm. 

N. roberjeotiana er Hojsommerdyr, der flyver i Juli- 
August og kan træffes paa Senicio jacobaea. Den er kendt 
fra alle Landsdele, men vistnok noget sjelden. Den op- 
træder som Parasit hos Halictus calceatus og leucozonius 
og hos Andrena tarsata, xanthura.og pubescens. 


6. N. jacobaea Panz. 


Y. Hoved og Thorax sorte, matte, med sparsom 
graalig Behaaring og tet, grov rynket Punktering, der er 
grovere, næsten kornet paa Mesonoten; Metathorax tem- 
melig stærkt glinsende. Paa Hovedet er Clypeus’ For- 
rand, Overleben og Mandiblerne rodgule, de sidste med 
stump, sort Spids, undertiden er Clypeus helt sort. An- 
tennerne sorte med Skaft og de 2 forste Flagellumled 
rødlige, 2. Flagellumled af samme Længde som 3. Paa 
Thorax er Pronoten, Skuldercallus, Tegulae, 2 store Plet- 
ter paa Scutelpukler og undertiden ogsaa: Pletter paa 


I5 


Mesopleurerne lysegule. Abdomen sort med lysegul Teg- 
ning, der paa de 3 første Segmenter danner vidt fra hin- 
anden staaende Sidepletter og paa de tre sidste Segmen- 
ter Tværbaand, 4. Segments Tværbaand dog ofte afbrudt 
i Midten. Bugen sort med baandagtige, lysegule Tvær- 
pletter paa Midtsegmenterne. Benene røde med sorte 
Hofter, Forhofterne paa Undersiden med en Torn. Vin- 
gerne noget formørkede med sortebrun Nervatur, Ner- 
vulus interstitiel. Længde 9—10 mm. 

3. Næsten som 9. Ansigtstegningen noget gulrød 
og udstrækkende sig til Kinder og Feltet mellem Clypeus 
og Øjnene. Antennernes Overside sort, Skaftets Underside 
bleg, og Flagellums Underside er rødlig. Behaaringen 
stærkere end hos Q, paa Ansigtet tilliggende hvid. Be- 
nene røde, Hofter, Trochanter og Laarenes Basis sorte, 
Baglaar undertiden sorte næsten til Spidsen. Vingerne 
subhyaline, ellers som hos 9. Længde 8—10 mm. 

N. jacobaea er kun kendt fra Sjælland og Jylland, og 
er stedvis ikke sjælden. Den flyver i Juli— August og kan 
træffes paa Senicio jacobaea, Melilotus, Scabiosa, Cen- 
taurea og Calluna. Den snylter hos forskellige Halicter 
og hos Andrena fulvicrus. 


7. N. lathburiana Kirby. 


Y. Hoved og Thorax sorte, tet og grovt kornet, ryn- 
kede og med lang, tet, rodgul Behaaring. Paa Hovedet 
er Clypeus, Rummet mellem Øjnene og Clypeus, Kinder, 
en Kreds rundt om Øjnene, Overlebe og Mandibler rede, 
de sidste med sort Spids. Antennerne røde, Skaftets Over- 
side sort, 2. Flagellumled lidt længere end 3. Paa Thorax 
er Pronoten, en Tverplet paa Mesopleurer og Tegulae 
røde, de sidste ofte gule i Midten, og Pletterne paa 
Mesopleurerne kan mangle; Skuldercallus, Scutelpukler og 
ofte ogsaa en Tverstreg paa Postscutel lysegule, Scutel- 
pukler dog stundom rødgule. Abdomen sort, med bredt 


54 


nedtrykte Segmentbagrande, 1. Segment med et rødt Midt- 
baand, 2.—3. Segment med lysegule, i Midten rødligt 
randede Tværbaand, det første betydeligt indsnævret i 
Midten, 4. Segment med lysegult Tværbaand og 5. Seg- 
ment helt gult. Bugen sortebrun med lysere, baandagtig 
Tegning. Benene røde, i større eller mindre Udstrækning 
sorte ved Basis, Baglaarenes Bagside sort til Spidsen; 
Bagtibiernes Spids paa Ydersiden med nogle faa korte, 
mørkerøde Torne. Vingerne næsten hyaline med mørke- 
brune Ribber og Stigma, Nervulus postfurcal. Længde 
10—14 mm. 

¢. Ligner noget 9. Behaaringen nærmest graabrun. 
Ansigtstegningen som hos Q, men lysegul. Antennerne 
rødgule, Skaftet paa Forsiden lysegult, paa Bagsiden sorte- 
brunt, paa Flagellum er Oversidens Basaldel sort, 2. Led 
af samme Længde som 3., og 5.—13. Led paa Undersiden 
med smaa, tydelige Knuder. Pronoten er i Reglen sort, 
stundom med gule Hjørner, Skuldercallus, Tegulae og en 
lodret staaende Plet fortil paa Mesopleurer lysegule. Ab- 
domen rødbrun eller sortagtig, 1. Segment med rødt Midt- 
baand, der i Almindelighed paa Siderne er forsynet med 
en gul Punktplet, 2.—6. Segment med gule, i Midten lidt 
indsnævrede Tværbaand, Analsegmentet helt gult. Bugen 
er rødsort med gul, baandagtig Tegning. Benene gulrøde, 
ved Basis sorte, Mellem- og Baglaarene med sorte Streger 
paa Undersiden. Vingerne som hos Q. Længde 9—i3 mm. 

N. lathburiana er meget sjælden og kun kendt fra 
København og Kældskov paa Lolland. Den flyver i 
Maj— Juni og snylter hos Andrena ovina. 


8. N. ochrostoma Kirby. 


Y. Hoved og Thorax sorte, grovt rynket punkterede 
og sparsomt rødliggraat behaarede; Metathorax med finere 
Skulptur og med tidligt affaldende hvide Haar paa Si- 
derne. Paa Hovedet er Clypeus, Kinder, Overlæbe og 
Mandibler, en bred Kreds rundt om Øjnene og en stor 


ID 


Del af Issen rode; Mandibler med stumpt, lige afskaaret, 
mørk Spids. Antennerne røde, Skaftet undertiden sort- 
plettet, 2. Flagellumled tydeligt kortere end 3. Paa Tho- 
rax er Pronoten, Skuldercallus, Tegulae, 4 Længdestreger 
paa Mesonoten, begge Scuteller, store Pletter paa Mesopleurer 
og undertiden Pletter paa Metathorax røde. Abdomen over- 
vejende rød med sorte Tværbaand over Segmentrandene, 
1. Segment med Basaldelen sort, 2. Segment med 2 næsten 
cirkelrunde, 3. Segment med 2 mindre, ovale, 4. Segment 
med 2 større, langagtige, i Midten næsten sammenstødende 
lysegule Sidepletter, og 5. Segment med en stor, rekt- 
angulær, lysegul Tværplet, Analsegmentet helt gulligt far- 
vet. Bugen rød med sorte Længdepletter paa 1. og tvær- 
baandsagtig sort Tegning paa de øvrige Segmenters Bag- 
- rande. Benene rode med sorte Pletter paa Hofter, Tro- 
chanter og Laar, særligt paa Bagbenene; Bagtibiernes 
Yderside i Spidsen med en Række lyse Torne, hvoraf 
den bageste er den længste, de andre jævnt aftagende i 
Længde fortil. Vingerne noget formørkede i Yderkanten, 
Ribber sortebrune, Stigma rødgult, Nervulus postfurcal. 
Længde 7—10 mm. 

3. Hoved og Thorax med samme Skulptur som hos 
Q, Behaaringen temmelig stærk, rødliggraa, Clypeus hvid- 
haaret. Paa Hovedet er Clypeus' Forrand, nederste Halv- 
del af indre Orbita, Kinder, Overlæbe og Mandibler lysegule, 
de sidste med stump, mørk Spids. Antennerne røde, 
Skaftet i Reglen helt sort ofte med rødlig Forside, Flagellum 
paa Oversiden med Basalhalvdelen sort og med 2. Led 
betydeligt kortere end 3. Paa Thorax er Skuldercallus, 
Tegulae, Scutelpukler og ofte Pronoten røde, Scutel stun- 
dom helt sort. Abomen mørkrødlig med omtrent samme 
Tegning som hos Q, de gule Pletter lidt mørkere; Anal- 
segmentet dybt udsnittet. Benene og Vingerne som hos 
Q. Længde 7—9 mm. 

N, ochrostoma er kendt fra alle Landsdele og ingen 


56 


Sjældenhed. Den flyver i Maj—Juni og kan i Haver 
træffes paa Jordbær. Den snylter hos Andrena labialis. 


0. N. guttulata Schenck. 


Q.… Hoved og Thorax sorte med tæt rynket Punktur 
og mørkrødlig Behaaring, Siderne af Metathorax hvid- 
haarede. Paa Hovedet er Clypeus’ Forrand, indre Orbita, 
Overlæbe, Kinder og Mandibler rødlige, de sidste med 
stump Spids. Antennerne rødlige, Skaftet sort, 2. Fla- 
gellumled lidt kortere end 3. Paa Thorax er Pronoten, 
Skuldercallus, Tegulae, Scutel og storre Pletter paa 
Mesopleurer rode. Abdomen rød med sort Basis og 
hvidgul Tegning, paa 2. Segment 2 smaa, punktformede, 
paa 3. Segment i Reglen 4 smaa, paa 4. Segment 2 store, 
triangulere, mere indad rettede (og ved disse ofte en Punkt- 
plet) og 5. Segment med 2 temmelig store, noget nyre- 
formede, narstaaende Sidepletter. Bugen ensfarvet rod 
med sort Basis: Bagtibiernes Yderside i Spidsen med 3 
korte, sorte Torne, der staar saa tet sammen, at de ser 
ud som 1 Punkt. Vingerne noget formorkede med tyde- 
lige hyaline Pletter og sortebrun Nervatur, Nervulus post- 
furcal. Længde 6—8 mm. . 

d. Ligner meget Q. Ansigtstegningen er rodliggul 
og Behaaringen bleg. 2. Flagellumled meget kortere end 
3. Abdomen rød med Basalhalvdelen af 1. Segment sort, 
2.—6. Segment med bleggule, undertiden utydelige Side- 
pletter, der bagtil mere og mere forlenges indad og paa 
de bageste Segmenter næsten danner hele Tverbaand; 
Analsegmentet med nesten lige afskaaret Spids. Alle 
Tibier er sortplettede paa Bagsiden, de bageste ogsaa paa 
Forsiden, Bagmetatarser med sort Streg. Vingerne som 
hos 9. Længde 6—7 mm. 

N. guttulata er kendt fra Sjelland, Falster og Jylland, 
men er sjælden. Den flyver i Maj—Juni og optræder 
som Parasit hos Andrena cingulata, 


57 


10. N. xanthosticta Kirby [lateralis Panz). 


Q. Hoved og Thorax sorte, stærkt rynket punkterede, 
matte, med tynd, paa Hovedet sterkere brungraa Behaa- 
ring. Paa Hovedet er Clypeus’ Forrand, Kinderne, Basal- 
delen af indre Orbita, Overleben og Mandiblerne rade, 
de sidste med skarp Spids. Antennerne rode, Skaftet helt 
sort og de 2 første Flagellumled brunsorte, 2. Led lidt 
over halv saa langt som 3. Paa Thorax er Skuldercallus 
lysegule, Tegulae og 2 Pletter paa den nesten plane Scu- 
tel røde. Abdomen rød, Basaldelen af 1. og smalle Tver- 
baand paa de ovrige Segmenter sorte, undertiden er disse 
Tverbaand afbrudte i Midten og danner større eller min- 
dre Sidepletter; paa 2. Segment findes 2 større, runde, 
lysegule Sidepletter og ofte 2 lignende, men meget min- 
dre paa 3. Segment; 5. Segment med lysegul, rektanguler 
Tverplet, der undertiden er sterkt udvisket og ofte nesten 
forsvundet. Bugen rød, i Reglen med sorte Tverpletter. 
Benene rode, Hofter, Trochanter og Laarenes Basis sorte, 
paa Baglaarene kun Spidsen red, Bagmetatarser formor- 
kede eller helt sorte, Bagtibiernes Spids paa Ydersiden 
med en Række rødbrune Torne, der tiltager jævnt i Længde 
bagtil. Vingerne noget formørkede med sortebrun Nerva- 
tur, Nervulus stærkt postfurcal. Længde 9—10 mm. 

d: Hoved og Thorax sorte, stærkt rynket punkterede, 
med temmelig lang, paa Oversiden brunlig, paa Under- 
siden hvidlig Behaaring. Paa Hovedet er Clypeus' For- 
rand, Kinder, Basaldelen af indre Orbita, Overlæben og 
Mandiblerne lysegule, de sidste med skarp, ikke stump 
Spids. Antennerne rødgule, Skaftet helt sort, Flagellums 
Overside sort, stærkest paa Basaldelen; 2. Led ikke halvt 
saa langt som 3. Paa Thorax er Tegulae røde, Skulder- 
callus noget rødlige, men altid tydeligt lysegult randede. 
Abdomen rødlig med Basaldelen af i. Segment og stær- 
kere eller svagere udviklede Tværbaand paa flere af de 
følgende Segmenter sorte; paa 2,—4. Segment findes store, 


58 


lysegule, indad tilspidsede Sidepletter, der paa 4. Segment 
næsten er sammenstødende i Midten, undertiden findes 
2 smaa Sidepletter paa 1. Segment, 5.—6. Segment med 
hele, lysegule Tværbaand, der dog ikke naar Siderandene; 
Analsegmentet for største Delen gult og med dybt ud- 
skaaret Spids. Bugen rød med lysegule Tværbaand paa 
Mellemsegmenterne. : Benene røde med Hofter, Trochanter 
og Laarenes Basis sorte, paa Mellem- og Baglaar er kun 
Spidsen red; Tibierne med i al Fald en sort Streg paa 
Bagsiden, Forbenenes Forside gul. Vingerne som hos Q. 
Lengde 8—9 mm. 

N. xanthosticta er ny for Danmarks Fauna. Den ken- 
des kun fra Lolland (V. Ulslev, Strandby Skole). Den 
flyver i April— Maj og snylter hos Colletes cunicularia og 
rimeligvis ogsaa hos Andrena praecox. 


11. N. ruficornis L. 


Y. Hoved og Thorax sorte med grov, rynket Punk- 
tur og rodliggraa Behaaring. Paa Hovedet er Clypeus, 
en bred Rand rund om Øjnene, Kinder, Overlebe og 
Mandibler rode, de sidste med skarp Spids. Antennerne 
rode, Skaftet ofte med sortplettet Overside, 2. Flagellum- 
led meget kortere end 3. Paa Thorax er Skuldercallus, 
Tegulae, Pletter paa Mesopleurerne og paa Scutelpuklerne 
altid røde, paa Mesonoten findes i Reglen 4 rade Lengde- 
streger, undertiden findes ogsaa rød Tegning paa Prono- 
ten og paa Metathorax. Abdomen rød med Basalhalv- 
delen af 1. Segment sort, paa de andre Segmenter vari- 
erende gul Tegning, der paa 2. Segment optræder som 
indad tilspidsede Sidepletter og paa de andre Segmenter 
som Tværbaand, der undertiden kan mangle paa 3.—4. 
Segment. Bugen er sort med rød eller gul Tegning eller 
ogsaa helt rød, undertiden med sorte Pletter. Benene 
røde, Laarene mer eller mindre sortplettede; Bagtibiernes 
Spids paa Ydersiden med lange, blege, ulige lange Torne. 
Vingerne noget formørkede med mørk Nervatur, Nervulus 


59 


næsten altid postfurcal, meget sjældent interstitiel. Længde 
8—13 mm. 

d. Hoved og Thorax sorte med grov, rynket Skulp- 
tur og rødliggraa Behaaring. Paa Hovedet er Clypeus, 
nederste Del af. indre: Orbita, Kinderne, Overlæben og 
Mandiblerne gule, de sidste med skarp Spids. Anten- 
nerne røde, Skaftets Overside og i det mindste Basalhalv- 
delen af Flagellums Overside sort, Skaftets Underside gul, 
2. Flagellumled kun halvt saa-langt som 3. Paa Thorax 
er Skuldercallus og Tegulae altid røde, Scutellen med 
røde Pletter paa Puklerne eller helt sort, stundom er og- 
saa Pronotens Hjørner rode. Abdomen rød med Basal- 
halvdelen af 1. Segment sort, paa de øvrige Segmenter 
findes brede, gule Tværbaand, de forreste ofte afbrudte i 
Midten, sjældent i den Grad, at de reduceres til Side- 
pletter; Analsegmentet med dybt udsnittet Spids. Benene 
røde med som Regel Hotter, Trochanter og Laarenes Ba- 
sis sorte, undertiden findes ogsaa sorte Pletter paa Ti- 
biernes Bagside. Vingerne noget formørkede med graa- 
gullig Nervatur, Nervulus postfurcal. Længde 7— 13 mm. 

N. ruficornis er overordentlig variabel i Størrelse og 
Farvetegning, og der er opstillet en lang Række af Vari- 
eteter, hvis extreme Former staar hinanden meget fjærnt; 
en sikker Bestemmelse er derfor ofte vanskelig. Arten er 
kendt fra alle Landsdele og vistnok overalt almindeligt 
forekommende. Den flyver i 2 Generationer i Maj — Au- 
gust og kan træffes paa en Mængde Blomster, som Salix, 
Ribes, Lamium, Stellaria og Fragaria. Den er Parasit 
hos Andrena trimmerana, nitida og nigro-aenea og hos 
Melitta haemorrhoidalis. 


12. N. bifida Thoms. 


Y. Hoved og Thorax sorte, med grov rynket Punk- 
tur og rodliggraa Behaaring, paa Metathorax pletteagtigt 
hvid. Paa Hovedet er en bred Forrand paa Clypeus, 
Rummet mellem Clypeus og Øjnene, Kinderne, Overleben, 


60 


Mandiblerne, en Kreds rundt om Øjnene samt Issen med 
Undtagelse af Feltet mellem Punktøjnene røde, Mandiblerne 
med bred, kløvet Spids. Antennerne røde, 2. Flagellum- 
led kun halvt saa langt som 3. Paa Thorax er Skulder- 
callus, Tegulae, Scutellen, 4 Længdestreger paa Mesono- 
ten og Pletter paa Mesopleurerne røde, ofte er ogsaa Pro- 
noten, Postscutellen og Pletter i det hjarteformede Felt 
og paa Metathorax’s Sider rode. Abdomen rod, paa 1. 
Segment er Basalhalvdelen og et Bagrandsbaand sorte, 
paa 3.—5. Segment findes ogsaa sorte Bagrandsbaand, 
2. Segment med 2 store, rundagtige, indad tilspidsede, 
gule Sidepletter, 3. Segment med 2 smaa, undertiden 
punkformede, 4. Segment med 2 langagtige, gule Side- 
pletter og paa 5. Segment en stor, rektanguler, gul Midt- 
plet; undertiden er Sidepletterne paa et eller flere af 
Segmenterne 2.—4. sammenhengende i Midten. Bugen 
rod med sorte Tverbaand. Benene rode, Laarenes Basis 
sort; Bagtibiernes Spids paa Ydersiden med nogle faa, 
tynde, mørke Torne. Vingerne subhyaline med rødbrun 
Nervatur, Nervulus postfurcal. Længde 8—10 mm. 

4. Hoved og Thorax sorte, med grov Punktur, Me- 
tanoten delvis næsten glat, Behaaringen lang og graalig. 
Paa Hovedet er Clypeus’ Apicaldel, Rummet mellem Øj- 
nene og Clypeus, en kort Streg langs indre Qjerand, 
Kinder, Overlæbe og Mandibler gule, de sidste med stump, 
sort, kløvet Spids. Antennerne røde, Skaftets Forside 
bleggul, Bagsiden sort ligesom Oversiden af de første 
Flagellumled, det 2. meget kortere end det 3. Paa Thorax 
er kun Skuldercallus og Tegulae rødlige, stundom ogsaa 
Scutellens Pukler. Paa Abdomen er 1. Segment sort med 
brunrødligt Tværbaand, de følgende Segmenter sorte eller 
brunlige med brede, i Midten smalt afbrudte Tværbaand, 
meget sjældent er de to forreste reducerede til Sidepletter. 
Bugen sort med meget variabel gul Baandtegning. Anal- 
segmentet med tydelig udsnittet Spids. Benene røde med 
Hofter, Trochanter og Laar mer eller mindre sorte, For- 


61 


tibierne ofte med en sort Plet paa Bagsiden, Forlaarene 
paa Undersiden med lang, hvidlig Behaaring. Vingerne 
som hos Q. Længde 6—9 mm, 

N. bifida er kendt fra Sjælland, Falster og Lolland og 
er vistnok sjælden.” Den flyver i April— Juni og kan 
træffes paa Salix og Potentilla verna. Den er Parasit hos 
Andrena albicans. 


13. N. alboguttata Herrich Schåffer. 


Y. Hoved og Thorax sorte med grov Punktur og 
meget sparsom rodgraa Behaaring, Metathorax med lang 
og tet, hvidlig Behaaring. Paa Hovedet er Clypeus, en 
bred Ring rundt om Øjnene, Kinder, Overlebe og Mandibler 
rode, de sidste med skarp Spids. Antennerne røde, Skaf- 
tet stundom med sortplettet Spids, 2 Flagellumled af om- 
trent samme Lengde som 3. Paa Thorax er Pronoten, 
Skuldercallus, Tegulae, 4 Lengdestriber paa Mesonoten, 
store Pletter paa Mesopleurerne, begge Scutellerne og store 
Partier af Metathorax rode. Metathorax undertiden uden 
rod Tegning. Abdomen rød med sorte Bagrandsbaand 
paa alle Segmenter og hvidlig Tegning, der paa torrede 
Eksemplarer undertiden bliver gullig; 1. Segment er helt 
sort med rødt Midttverbaand, stundom er Segmentet helt 
sort eller helt rødt, 2.—3. Segment med hvide Sidepletter, 
de paa 2. Segment storst og i Reglen indad udtrukket 1 
en Spids, 4. Segment med smalle, stregformede, næsten 
sammenstodende, hvide Sidepletter og 5. Segment med en 
stor, rektanguler, hvid Tverplet. Bugen er rod med sorte 
Tverbaand. Benene røde, Hofter og Trochanter sortplet- 
tede, Laarene sorte ved Basis, de bageste i Reglen sorte 
nesten til Spidsen og med enkelte lange Haar paa Over- 
siden; Bagtibiernes Spids paa Ydersiden med 5 lange, 
krumme, sorte Torne. Vingerne noget formorkede med 
sortebrun Nervatur. Nervulus interstitiel. Længde 7— 10 mm. 
Der kan træffes Individer, hvor Abdomens hvide Tegning 


62 


nesten helt er forsvundet; det bedste Kendemærke er 
Bagtibiernes Betorning. 

. Hoved og Thorax sorte, med brungraa Behaaring 
og finere Punktur end hos 9, Thorax’s Underside, Kanten 
af Metanoten og Ansigtet hvidhaarede, det sidste tilliggende. 
Paa Hovedet er næsten hele Ansigtet og Munden gule, 
Mandiblerne med rødligmørk Spids. Antennerne røde, 
Skaftet paa Undersiden gult, paa Oversiden sort ligesom 
Basaldelen af Flagellums Overside, 2. Flagellumled ikke 
halvt saa langt som 3. Paa Thorax er Skuldercallus lyse- 
gule, stundom sortebrune, Tegulae rødgule. Abdomen 
overvejende rødbrun, 1. Segment med sort Basis, 2.—5. 
Segment med. hvidlige Sidepletter, der paa 2. Segment er 
langovale med indadrettet Spids, paa de følgende Seg- 
menter mere stregformede og mere nærstaaende, saa de 
paa 5. Segment er næsten sammenflydende. Bugen rød, 
ofte med sorte Tværbaand. Benene og Vingerne som 
hos Q; Bagtibiernes Spids paa Ydersiden med 5 lange, 
tynde, blege Torne. Længde 9—10 mm. 

N. alboguttata er ny for Danmarks Fauna. Den ken- 
des fra Sjælland, hvor den er taget i Geelskov (Carl Larsen) 
og Tibirke (Klocker), og fra Jylland, hvor den af forskel- 
lige Samlere er taget paa forskellige Lokaliteter. Den 
flyver 1 Juni— August og snylter hos Andrena albicans 
og argentata. 


14. N. borealis Zett. 


Y. Hoved og Thorax sorte, med grov Punktering og 
tet morkegraa Behaaring. Paa Hovedet er Clypeus’ For- 
rand, Kinder, Overl&be, to Issepletter nær ved Ojerandene 
og Mandiblerne røde, de sidste med skarp Spids. An- 
tenneskaftet sort, stundom lidt rødligt paa Forsiden, Fla- 
gellum rødbrun med formørket Overside og 2. Led tyde- 
ligt kortere end 3. Paa Thorax er Skuldercallus, Tegulae 
og den næsten plane Scutel røde, undertiden findes ogsaa 
rød Tegning paa Pronoten og Mesopleurerne. Abdomen 


63 


er rød eller brunlig, 1. Segment med den basale Del sort, 
den kaudale sortebrun, 2.—5. Segment med gul Tegning, 
der paa 2. Segment danner 2 store, indad tilspidsede 
Sidepletter, paa 3. Segment 2 smalle, næsten sammen- 
stødende Sidepletter, paa 4. Segment et Tværbaand og 
paa 5. Segment en rektangulær Tverplet. Bugen rød- 
brun, 1. Segment for Storstedelen sort, de andre med 
sorte Tv&rbaand. Benene rødbrune med Hofter, Trochanter 
og Laar mer eller mindre sorte, For- og Mellemtibier i 
Reglen sortplettede paa Bagsiden; Bagtibiernes Spids paa 
Ydersiden med ensartede, rødlige Torne. Vingerne sub- 
hyaline med mørke Ribber og rødbrunt Stigma, Nervulus 
postfurcal. Længde 8—10 mm. 

d:. Hoved og Thorax sorte, grovt punkterede, med 
lang, brunlig Behaaring. Paa Hovedet er en smal For- 
rand paa Clypeus, Kinder, Overlæbe og Mandibler gule, 
de sidste med skarp, mørk Spids. Antenneskaftet helt 
sort, Flagellum rødlig med sort Overside og 2. Led me- 
mer, kortere “end 3, Paa Thorax er Tegulae :rodgule, 
Skuldercallus røde eller sorte, sjældent svagt lysrandede. 
Abdomen mørkerød med lysegul Tegning, der optræder 
baandagtig paa alle Segmenterne, idet Sidepletterne paa 
2.—3. Segment er næsten sammenflydende; Analsegmen- 
tet med dybt trekantet udsnittet Spids. Bugen brunsort 
med lysere Baandtegning. Benene røde, alle Laar og 
Tibiernes Bagside sorte, Forlaarene ofte helt lyse, Bag- 
metatarser i Reglen med en sort Streg. Vingerne som 
hos Q. Længde 8—10 mm. 

N. borealis er kendt fra alle Landsdele og ingen 
Sjeldenhed. Den flyver i April— Maj og er Parasit hos 
Andrena clarckella. 


15. N. flavoguttata Kirby. 


Q. Hoved og Thorax sorte, med tæt, rynket Punk- 
tering og kort, sparsom, redlig Behaaring, 2 Pletter paa 
Metathorax og 2 Pletter paa Mesopleurerne med snehvid 


64 

Behaaring. Paa Hovedet er Clypeus' Forrand, Kinder, 
Mandibler og Øjerandene rode, Overlæben sort. An- 
tennerne lange, rødbrune, Skaftets Bagside mer eller min- 
dre sortplettet, Flagellums Led langstrakte, det 2. betyde- 
ligt kortere end det 3. Paa Thorax er Pronoten, Skulder- 
callus, Tegulae, store Pletter paa Mesopleurer, Scutellens 
Pukler, Postscutellen og en stregformet Plet inden for 
Tegulae røde. Abdomen rodligbrun med sorte Tver- 
baand, 1. Segment med sort Basaldel, 2.—3. Segment med 
temmelig smaa, rundagtige, ofte utydelige, gule Sideplet- 
ter, der stundom kan mangle paa det ene eller paa begge 
Segmenter. Bugen rødbrun. Benene rødbrune, Bagtibierne 
i Spidsen paa Ydersiden med en Række lige lange, korte, 
rødlige Torne. Vingerne svagt formorkede, stærkest ved 
Ydersiden, med sortebrun Nervatur, Nervulus postfurcal. 
Længde 5—7 mm. 

5. Hoved og Thorax sorte, tet rynket punkterede 
og med rødlig Behaaring, paa Clypeus, Undersiden og 
Pleurerne graalighvid. Paa Hovedet er Clypeus’ For- 
rand, Kinder, Mandibler og en lille Plet mellem Clypeus 
og Øjnene gule, Overleben sort. Antennerne rødbrune, 
saa lange som Hoved og Thorax tilsammen, Skaftet helt 
sort, 2. Flagellumled kun halvt saa langt som 3. Paa 
Thorax er kun Skuldercallus og Tegulae rødlige. Ab- 
domen er rødbrun med brune eller sorte Tverbaand og 
Basaldelen af 1. Segment sort, paa 2.—3. Segment findes 
større eller mindre, ofte noget utydelige og ikke skarpt 
afgrænsede, gule Sidepletter; Analsegmentet med næsten 
lige afskaaret Spids. Benene rødbrune, Hofter, Trochanter 
og delvis Laarene sorte, alle Tibiernes Bagside sortstribet, 
de bageste desuden ofte paa Forsiden med sort Plet ved 
Basis og Spids. Vingerne som hos Q. Længde 5—7 mm. 

N. flavoguttata er ny for vor Fauna. Den kendes fra 
forskellige Lokaliteter i Nordsjælland og fra Lolland, hvor 
den er taget ved Maribo og Strandby Skole. Den flyver i 
Maj — Juni og optræder som Parasit hos Andrena parvula, 


N 


65 
16. N. furva Panz. 


Q. "Hoved og Thorax sorte, tæt rynket punkterede, 
matte, med kort rødlig Behaaring, Clypeus, Pletter paa 
Mesopleurer og Metathorax hvidhaarede. Paa Hovedet 
er Clypeus' Forrand, Kinder, Mandibler, Overlæbe og 
største Delen af Orbita rodgullige. Antennerne røde, 
Skaftets Overside sort, 2. Flagellumled af omtrent samme 
Lengde som 3. Paa Thorax er Pronoten, Skuldercallus, 
Tegulae, store Pletter paa Mesopleurer, Scutelpuklerne, 
Postscutellen og i Reglen 2 eller 4 Langdestreger paa 
Mesonoten røde. Abdomen glat, glinsende, Basalhalv- 
delen overvejende red, Apicalhalvdelen overvejende sort- 
agtig, 1. Segment med sort Basaldel, 2.—5. Segment med 
gule Sidepletter, der ofte er stærkt udviskede og næsten 
forsvundne. Benene rødlige, Laar og Tibier sortstribede, 
Bagmetatarser mørke, Bagtibiernes Yderside i Spidsen 
med ulige lange, borsteagtige Torne. Vingerne svagt for- 
morkede med hyalin Plet indenfor Spidsen, Ribber og 
Stigma rødbrune, Nervulus næsten interstitiel. Længde 
5-6 mm. 

6. Hoved og Thorax sorte, tet rynket punkterede, 
matte, med kort rødlig Behaaring, Clypeus, en stor Del 
af Thorax’ Underside og Pletter paa Metathorax hvid- 
haarede. Ansigtstegningen som hos 9, men graaliggul. 
Antennerne morke, Flagellums Underside mer eller min- 
dre bleg, 2. Led en lille Smule kortere end 3. Paa Tho- 
rax er Tegulae og Skuldercallus rodgule. Abdomen mørk, 
undertiden sortagtig, glinsende glat, Segment 2—6 med 
gule, indad tilspidsede Sidepletter, der paa de bageste 
Segmenter er smalle, stregformede, næsten sammenflydende, 
ofte utydelige; Analsegmentet med stærkt udsnittet Spids. 
Ben og Vinger som hos Q. Længde 5—6 mm. 

N. furva er efter ældre Optegnelser og Indsamlinger 
kendt fra alle Landsdele og skulde derefter ikke regnes 
for nogen Sjældenhed. Jeg er tilbøjelig til at tro, at den 

I 


66 


er forvekslet med andre Arter, Af Nutidsfund er intet 
mig bekendt. Arten flyver i Maj—Juli og opgives at 
snylte hos Halictus morio. 


17. N. distinguenda Schmiedek. 


Baade Q og 3 ligner i høj Grad furva. Thorax er 


mere spredt og lidt kraftigere punkteret, og 2. Flagellum- 
led er næsten Halvdelen længere end 3.; ellers i et og 
alt som furva, ogsaa Størrelse. 

N. distinguenda hører til de Arter, der kan ventes at 
træffes i vort Land. Endnu vides den ikke med Sikker- 
hed at være taget her; et Eksemplar, taget af Carl Larsen 
i Rudehegn 2?3/, 1900, henføres med Tvivl til denne Art. 
Den flyver i Juni— August og snylter hos Halictus eller 
Panurgus. 


18. N. fuscicornis Nyl. 


Q. Hoved og Thorax sorte, fint og tæt punkterede, 
med kort, rødgraa Behaaring; Mesonoten grovere punk- 
teret, uden Rynkning, med glatte Mellemrum mellem 
Punkterne, temmelig stærkt glinsende. Paa Hovedet er 
Mandibler og et lille Punkt paa Issen nær Øjeranden, 
undertiden ogsaa Basalranden af Overlæben røde. An- 
tennerne temmelig korte, paa Oversiden sortagtige, paa 
Undersiden brunlige. 2. Flagellumled næsten Halvdelen 
længere end 3. Paa Thorax er Skuldercallus og Tegulae 
røde, Scutellen næsten plan, uden Pukler. Abdomen sort 
med rødlige Tværbaand over Segmenterne, uden lys Teg- 
ning og med hvidlig Behaaring paa Siderne. Bugen rød- 
lig med sorte Tværbaand. Benene røde med varierende 
sort Tegning, der er særhg udviklet paa Bagbenene; Bag- 
tibiernes Yderside i Spidsen med tætstillede, korte, mørke 
Torne. Vingerne temmelig stærkt formørkede med hyalin 
Plet inden for Spidsen, Ribber og Stigma sortebrune, 
Nervulus lidt postfurcal. Længde 5—6 mm. 

4. Hoved og Thorax sorte, med tæt, grov Punktur 


- 
ee eee eee m 


67 

og kort rødliggraa Behaaring, paa Clypeus tilliggende 
hvid; Mesonoten lidt glinsende og Metanoten delvis glat. 
Paa Hovedet er Mandiblerne gule. Antennerne sorte, 
Flagellums Underside brun, 2. Flagellumled lidt længere 
end 3, Skaftet forholdsvis langt og krummet. Paa Thorax 
er Skuldercallus og Tegulae rødgule, Scutellen plan, uden 
Pukler. Abdomen rød med fin, hvid Behaaring paa Si- 
derne og sorte Tværbaand øver Bagrandene af Segmen- 
terne, hvis Basaldel er tydeligt punkteret, 1. Segments 
Basaldel sort; Analsegmentet med tydelig udsnittet Spids. 
Bugen rød med korte, sorte Tværbaand. Benene røde, 
Hofter, Trochanter og Laar sorte, de sidste med rød Spids, 
Tibierne med sørt Streg paa Bagsiden, Bagtibierne med 
bred, sort Midtring og paa Ydersiden i Spidsen med 
børsteagtige, hvide Torne. Vingerne som hos Q.. Længde 
5 mm. 

N. fuscicornis er ny for Danmarks Fauna. Den ken- 
des hidtil kun fra Nordsjælland, hvor den paa forskellige 
Lokaliteter er taget af Carl Larsen og Kryger. Den flyver 
fra Slutningen af Juli til langt ind i September og kan 
træffes paa Hieracium Den optræder som Parasit hos 
Panurgus calcaratus. 


19. N. armata Herrich Schaffer. 


©. Hoved og Thorax sorte, smalle, rynket punkterede, 
paa Oversiden sparsomt beklædt med korte, graagule Haar, 
Undersiden og Metathorax med lang silkeagtig, hvid Be- 
haaring. Paa Hovedet er Clypeus’ Forrand, Kinderne, 
Mandiblerne, en fin Streg langs indre Ojerand og i Reg- 
len et Punkt paa Issen ner Ojeranden rødlige, Overleben 
sort med et nogent, blankt poleret, bred Tverfelt ved 
Basis. Antennerne rode, Skaftets Overside med en sort 
Plet, Flagellumledene 8—11 helt sorte, 2. Led af samme 
Lengde som 3. Paa Thorax er Pronoten, Skuldercallus 
og Tegulae rødbrune, Scutellen med en stor, rod Plet, og 
Postscutellen helt rad. Abdomen overvejende rodligt farvet 


5* 


68 


og paa de sidste Segmenter med kort, silkeagtig hvid 
Behaaring; paa 1. Segment er Basaldelen sort, paa 2. 
Segment findes 2 store, indad tilspidsede, gule Sidepletter, 
paa 3.—4. Segment noget baandagtige, gule Sidepletter, 
og paa 5. Segment 2 nerstaaende runde, gule Pletter. 
Den gule Tegning ofte stærkt reduceret. Bugen rod, i 
Reglen med sortagtige, runde Midtpletter. Benene røde, 
korthaarede, paa Baghofternes Overside med bløde, hvide 
Haar; Hofter og Trochanter overvejende sorte, Baglaare- 


nes Basis, Mellemlaarenes Underside, Bagmetatarserne og 


en stregformet Plet paa Bagtibiernes Bagside sorte; Bag- 
tibierne paa Ydersiden i Spidsen med korte, tykke, sorte 
Torne. Vingerne temmelig stærkt formørkede med en 
stor, hyalin Plet inden for Spidsen, Ribber og Stigma 
sortebrune, Nervulus postfurcal. Længde 10—12 mm. 


d. Ligner en Del 9. Hoved og Thorax sterkere 


behaaret, paa Ansigtet, tæt, tilliggende, silkeagtig hvid. 
Antenneskaftet helt sort, Flagellum helt rød med 2. Led af 
samme Længde som 3. Pronoten og begge Scutellerne 
i Reglen sorte, men ofte er Pronoten og Scutelpuklerne 
rode. Abdomen med stærkere fremtrædende gul Tegning, 
der optræder som Sidepletter paa-2.—6. Segment, paa de 
sidste Segmenter ofte utydeligt; Analsegmentet med dybt 
udsnittet Spids. Alle Laarene sorte, kun Spidsen rød, 
paa Undersiden med lange, hvide Haar; Forlaarene stærkt 
udvidede. Vingerne svagt formørkede, stærkere mod Spidsen. 
Ellers som Q. Længde 10—12 mm. 

N. armata er kendt fra Sjælland, Falster og Jylland 
og maa anses som temmelig sjælden. Den flyver i Juli — August 
"og snylter hos Andrena hattorfiana. 


20. N. ferruginata Kirby. 


Q. Hoved og Thorax sorte, matte, med tet grov 
Punktur og kort, tet brunliggraa Behaaring, Mesopleurerne 
og Metathorax med lengere gullighvid Behaaring. Paa 
Hovedet er kun Kinderne og Mandiblerne røde. An- 


a 


| 
: 
: 
i 
É 
i 


69 


tennerne korte, Skaftet i Reglen helt sort, Flagellum rød 
med sortagtig Overside, 2. Led lidt kortere end 3. Paa 
Thorax er Pronotens . Hjørner, Skuldercallus, Tegulae, 
Scutelpukler og i Reglen en Tverstreg over Postscutel 
røde. Abdomen red, uden gul Tegning; Basaldelen af 
1. Segment, Sidepletter paa 2.—3. og Basalbaand paa 
4.—5. Segment sorte, disse Baand undertiden afbrudte. 
Bugen rød med sorte, transverse Pletter. Benene røde, 
Hofter, Trochanter, Laarenes Basis, Bagmetatarser og Plet- 
ter paa Bagtibier sorte; Bagtibiernes Spids paa Ydersiden 
med lige lange, brunlige Torne. Vingerne stærkt for- 
morkede med hyalin Plet inden for Spidsen, Stigma og 
Ribber sortebrune, Nervulus stærkt postfurcal. Længde 
7—8 mm. 

<. Hoved og Thorax sorte, grovt rynket punkterede 
og med tat, gulliggraa Behaaring, paa Mesopleurer og 
Metathorax mere hvidlig. Paa Hovedet er, Kinderne og 
Mandiblerne gulplettede. Antennerne korte, Skaftet sort, 
Flagellum rød, paa Oversiden med de 3 første Led sorte, 
Ledene korte, de midterste paa Undersiden med smaa 
Knuder, og 2. Led er meget kortere end 3. Paa Thorax 
er kun Skuldercallus og Tegulae delvis radgule. Abdo- 
men rød med Basalhalvdelen af 1. Segment, Sidepletter 
paa 2.—3. Segment og Tverbaand paa de folgende Seg- 
menter sorte. Bugen rod med sorte, ikke altid tydelige 
Tverbaand. Analsegmentets Spids rundt udsnittet. Ab- 
domen hen imod Spidsen og paa Siderne temmelig sterkt 
hvidligt behaaret. Benene og Vingerne som hos Y; Bag- 
laarenes Underside paa Basaldelen tæt beklædt med lange, 
hvide Haar. Længde 7—8 mm. 

N. ferruginata er kendt fra alle Landsdele, men er 
. ikke almindelig. Dens Flyvetid er Maj—Juni; den kan 
treffes paa Compositéer og optreder som Parasit hos 
Andrena humilis. i 

21. N. argentata Herrich Schäffer [brevicornis Mocs.]. 


Y. Hoved og Thorax sorte, grovt rynket punkterede, 


70 


næsten nøgne, kun med tynd, meget kort, hvidlig Behaa- 
ring, Metathorax næsten glat, paa Siderne med længere, 
hvid Behaaring, hjærteformede Felt grovt længderynket. 
Paa Hovedet er en meget smal Forrand paa Clypeus, 
Kinder, Mandibler og en liile Isseplet ner Øjeranden 
røde. Antennerne korte, brunrøde, Skaftet sort, 2. Fla- 
gellumled tydeligt kortere end 3. Paa Thorax er Skulder- 
callus, Tegulae og Scutellens Pukler røde, undertiden er 
ogsaa Pronotens Hjørner, smaa Pletter paa Mesopleurerne 
og Postscutellen røde. Abdomen brunrød, 1. Segments 
Basaldel og 4.—6. Segment overvejende sorte. Bugen 
brunrød. Benene rode, Hofter, Trochanter og Laarenes 
Basis sorte, Baglaarene helt sorte med Undtagelse af 
Spidsen, Tibierne paa Bagsiden med sort Streg, de bageste 
med næsten hele Bagsiden sort; Bagtibiernes Yderside 1 
Spidsen med nogle ganske faa, korte, morkrodlige Torne. 
Vingerne temmelig stærkt formørkede med en tydelig, 
hyalin Plet indenfor Spidsen og sortebrun Nervatur, Ner- 
vulus postfurcal. Længde 7—8 mm. 

4. Hoved og Thorax sorte, med grov, dyb, lidt 
rynket Punktur og kort, men tydelig, hvid Behaaring, Me- 
sonoten tyndt behaaret, delvis glinsende, Metathorax næsten 
glat; paa Kanten med længere, tæt, hvid Behaaring, hjærte- 
formede Felt grovt længderynket. Paa Hovedet er Kinder 
og Mandibler gulrøde. Antennerne korte, sorte, 2. Fla- 
gellumled tydeligt kortere end 3. Paa Thorax er kun 
Skuldercallus svagt rødlige. Abdomen med tydelig, hvid 
Behaaring paa Siderne, sort, med rødbrun, baandagtig 
Tegning paa de 2 første Segmenter; Analsegmentet med 
lige afskaaret Spids. Benene som hos 9, Bagtibierne-dog 
næsten helt sorte. Vingerne som hos 9%. Længde 7—8 mm. 

N. argentata er ny for vor Fauna. Den kendes kun 
fra Jylland, hvor et Par Eksemplarer er taget paa en lyng- 
klædt Bakkeskrænt syd for Randers ”3/, 1915. Den flyver 
i August — September og kan træffes paa Senicio og Scabiosa, 
Den er Parasit hos Andrena ceti, 


EGE TE 


ee ae = m en 


71 


22. N. fabriciana L. 


©. Hoved og Thorax tet og stærkt rynket punkterede, 
med temmelig tet, graalighvid Behaaring og helt sorte, 
aldeles uden rød eller gul Tegning; kun undtagelsesvis 
forekommer Individer med gulagtige Skuldercallus. Man- 
diblerne med kløvet Spids. Antennerne sorte, Flagellums 
Underside mer eller mindre rødgul, sidste Led i Reglen 
helt rødgult, 2. Led meget kortere end 3. Abdomen rød 
med Basalhalvdelen af 1. Segment og Basalbaand paa de 
andre Segmenter sorte, paa 2., stundom ogsaa paa 3. 
Segment med et Par mer eller mindre tydelige, smaa, 
gulagtige Sidepletter. Bugen rød, i Reglen sortplettet, 
paa 5. Segment en tydelig, fin Længdekøl. Benene sorte, 
Fortibiernes Forside, Bagtibiernes Sporer og de yderste 
Tarseled rødgule; Bagtibiernes Yderside i Spidsen med 
uanseelige Torne. Vingerne noget formørkede med sorte- 
brun Nervatur, Nervulus postfurcal. Længde 7—10 mm. 

3. Næsten som ©. 2. Flagellumled ikke halvt saa 
langt som 3. Abdomens sorte Baand er ofte stærkt re- 
ducerede; Analsegmentet tydeligt skarpt udsnittet i Spid- 
sen. Der skal undtagelsesvis kunne forekomme gul Teg- 
ning paa Kinder og Mandibelbasis. Længde 7—9 mm. 

N. fabriciana er kendt fra alle Landsdele og vistnok 
ingen Sjældenhed. Den flyver i April—Juli og kan træf- 
tes paa Salix, Senicio og Ribes grossularia. 


23. N. obtusifrons Nyl. 


Q. Hoved og Thorax sorte, næsten nøgne, noget 
glinsende, særlig paa Metathorax, tæt og fint punkterede. 
Paa Hovedet er kun Mandiblerne rødlige. Antennerne 
sorte, Flagellum med mer eller mindre rødlig Underside 
og med 2. Led af omtrent samme Længde som 3. Pan- 
den er ejendommelig bygget; medens den hos de andre 
Arter er sammenpresset fra Siderne saa den mellem An- 
tennerne faar Form af en triangulær, skarp Køl, er den 


72 


hos obtusifrons paa dette Sted ophævet flad og stærkt 
punkteret. Paa Thorax er Skuldercallus og Tegulae som 
Regel rode, men ofte er de forste helt eller delvis sorte. 
Abdomen er rødlig, 1. Segment med sort Basaldel, dog 
rager i Reglen en rod, kvadratisk Plet ind i denne sorte 
Farve, 2.—3., undertiden ogsaa 4. Segment med smaa 
hvide Sidepletter, 5. Segment med en baandagtig, hvid 
Midtplet, men ofte er disse Pletter utydelige eller næsten 
helt forsvundne; de mellemste Segmenter i Reglen med 


sorte Basalbaand, og de sidste Segmenter næsten helt — 


sortagtige. Bugen rødbrun. Benene sortrode, Bagtibier- 
nes Spids paa Ydersiden med korte, sorte Torne. Vin- 
gerne sterkt formorkede ud imod Spidsen, Ribber og 
Stigma sortebrune, Nervulus interstitiel. Længde 5—7 mm. 

d. Ligner en Del 9. Hoved og Thorax sorte med 
kort Behaaring. Paa Hovedet er Mandibler rødlige og to 
smaa Pletter paa Forranden af Clypeus hvidlige. An- 
tennerne sorte, Flagellum med rødlig Underside og 2. Led 
længere end 3. Paa Thorax er Skuldercallus hvidlige, 
Tegulae brunsorte. Abdomen sortebrun med hvide Side- 
pletter paa 2.—6. Segment, 1 Reglen er dog kun Pletterne 
paa 2.—3. Segment nogenlunde tydelige; Analsegmentet 
med lige afskaaret Spids. Benene sorte med rodlige Tar- 
ser. Vingerne som hos Q. Længde 5—7 mm. 

N. obtusifrons er kendt fra alle Landsdele, men synes 
at vere noget sjelden. Det er en Sensommerart, der 
flyver i Juli-September og snylter hos Andrena shawella. 


P. S. Efter at jeg var færdig med Udarbejdelsen af 
Manuskriptet, har jeg haft Lejlighed til at se en Del af 
de Dyr, der under Navnet /urva henstaar i ældre Sam- 
linger. Det har vist sig, at ingen af disse var furva, saa 
denne Art forelobig maa udgaa af Fortegnelsen over vort 
Lands Nomadaer. BAR 


REE REE 


Ee ee dne 


Verdenskrig og Insektbekæmpelse. 


En Oversigt over insekternes Rolle 
som Smittespredere med særligt Henblik 
paa Forholdene under Krigen 
1914—1919. 

Af 
A. Norgaard. 


En af de talrige Opgaver, der foreligger under en Ver- 
denskrig, er en rationel Bekæmpelse af de smitsomme Far- 
soter, som erfaringsmæssigt følger i Krigens Spor. 

Da en stor Del af disse Sygdomme skyldes en Over- 
førelse af Sygdommens Smitstof fra Menneske til Menneske 
ved Insekter, — dels ved direkte Indpodning af Smitte- 
kimene, som det er Tilfældet, hvor Lidelsen foranlediges 
ved Stik af blodsugende Insekter (Myg, Fluer og Utoj), 
og dels ved mere tilfældig Overførelse ved Infektion 
af Fødemidler, Drikkevand o. a. (f. Eks. Fluer), — har Stu- 
diet af Udbredelsesmulighederne og Betingelserne for In- 
fektion med smitsomme Sygdomme medført, at der er 
iværksat en Række hygiejniske Bestræbelser for at umulig- 
gøre eller hæmme Udviklingen af de smitteoverførende In- 
sekter. 

Der skal i det følgende gøres Rede for de vigtigste 
af disse Sygdomme, for saa vidt de angriber Mennesker, 
for de Veje, Smitten gaar, samt for de Midler, hvormed 
de forebygges og modvirkes. 


74 


Sygdomme der overfores ved Myggestik. Kold- 
feberen (Malaria) er den Sygdom, hvis Overforelse ved 
Insektstik forst blev sikkert paavist. Man havde tidligere 
antaget, at Lidelsens Aarsag maatte soges i Sumpenes 
„giftige Uddunstninger“, — deraf Navnet Malaria —, og 
selvom der (Nott 1848) var opstillet Teorier om Infektion 
ved Myg, var det dog forst ved Laveran’s Paavisning 
(1880) af Malariaens Smittekim, et mikroskopisk Slimdyr, 
Plasmodium malariæ, der lever i Malariapatienternes Blod, 
og ved Ronald Ross’s Fund af denne Parasit (1897) hos 
en bestemt Myggesl&gt, Anopheles, at en haandgribelig 
Sygdomsaarsag blev slaaet fast. Malariaplasmodiet findes 
hos de med Blod fra Malariapatienter fyldte Myg, og det 
er kun disse Myg, der smitter vidre. Nærmere Under- 
sogelser viste, at det særligt var Arten Anopheles maculi- 
pennis, der optraadte som Smitteberer, og at Parasitens 
Udvikling gennemgik en Rekke Udviklingstrin. Saavel 
Mennesker som Myg var nødvendige til Sygdommens Ud- 
bredelse. Bekaempelsen af Lidelsen") gaar derfor i den 
Retning, at man isolerer de smittede Mennesker, helbreder 
deres Lidelse ved Kininbehandling og forhindrer Myggene 
i at inficere sig med de syge Menneskers Blod, ved at 
omgive disse med Moskitonet og Traadnetsafsperringer. 
For at modvirke Udviklingen af Myg retter man Kampen 
mod Myggelarvernes Ynglesteder: Vandpytter, aabne Ci- 
sterner o. s. v., idet man dr&ner Egnen, beplanter den 
paa passende Maade, overdekker de aabne Vandreser- 


*) Det er maaske mindre kendt af den nulevende Generation, at Kold- 
feberen »Kolden“, som den populært blev kaldt —, var meget 
almindelig her i Landet for godt et halvt Hundrede Aar siden. 
Fra Jyllands Østkyst, Øerne og særligt fra Lolland-Falster anmeldtes 
aarligt Tusinder af Tilfælde. Nu ser man herhjemme kun faa Til- 
fælde, og disse er som Regel slæbt ind i Landet med Sømænd, der 
vender inficerede hjem fra Troperne. Landets Opdyrkning og Af- 
vanding (Digerne) har sammen med en rationel Kininbehandling 
af de angrebne Personer udryddet denne Sygdom i Danmark, 


1D 


voirer og desinficerer alt det stillestaaende Vand, der ikke 
kan skaffes bort ad anden Vej; hertil har man særligt be- 
nyttet det Middel, at helde Petroleum ud paa Vandover- 
fladen, der dannes saaledes en Oliehinde, der forhindrer 
Myggelarverne i at aande. Ogsaa Husene desinficeres, 
"bedst med Svovl eller Formalin. 

Disse Forholdsregler overfor Myggene havde ved Kri- 
gens Udbrud allerede staaet deres Prøve ved Panama- 
tangens Gennemskæring, og det er maaske ikke formeget 
sagt, at dette Kempeverk ikke vilde være bragt til Ende, 
hvis ikke den entomologiske Hygiejne havde understøttet 
Ingeniørarbejdet. Under Verdenskrigen har de vundne Er- 
faringer været til den største Nytte for Lægerne paa den 
makedonske Front, ved Kampene i Lilleasien, i Ægypten 
og i Centralafrika. Det maa ikke glemmes, at Kendskabet 
til Smitteoverførelsen ved Malaria har været til Hjælp 
- ved Udredelsen af Smittevejene ved andre Sygdomsaar- 
sager. Tyske Læger har for nylig (1919) gjort opmærksom 
paa den Fare, der ligger i, at Tusinder af malariainficerede 
Soldater vender hjem til Fædrelandet, da Anopheles er meget 
almindelig flere Steder i Tyskland, saaledes i Egnen om- 
kring Halle. 

Af andre Sygdomme, der overføres med Myg, kan 
nævnes Gul Feber, hvis Overførelse ad denne Vej vel 
var formodet i 1880, men som først i 1900 blev sikkert 
opklaret (Reed). Smitstoffet er ikke kendt; det overføres 
ved Stik af Myggearten Sæegomyia calopus. Bekæmpningen 
af denne farlige Sygdom er gaaet ganske parallelt med 
Malariabekæmpelsen, og har været fulgt af et lignende Held. 
Under Verdenskrigen har man ikke hørt meget til denne 
Lidelse, idet Sygdommen væsentligst hører hjemme i de 
amerikanske Besiddelser, Kuba o. s. v. Denguefeberen 
er ligeledes en udtalt Tropesygdom, der ifølge Under- 
søgelser fra 1916 skal kunne overføres ved Stik af samme 
Myggeart. Maltafeberen findes endemisk i visse Mid- 
delhavslande, dens Smitstof er en Bakterie, Micrococcus 


76 


melitensis (Bruce), der angives at overføres ved Stik af 
forskellige Myggearter. Der har været en Del Tilfælde 
af denne Sygdom under Krigen. Det samme gælder 
Pappatacifeberen, en influenzalignende Lidelse, der til 
Stadighed grasserer i det østlige Sydeuropa. Overforelsen 
finder Sted ved en lille Myg, Plebotomus Pappataci Scop. 
Sygdommen har vist sig paa den rumænske og make- 
donske Front. 

Medens Udryddelsen af Myggene lettes ved det For- 
hold, at Larvernes . Udvikling er afhængig af Tilstede- 
værelsen af stillestaaende Vand, saa at Myggene forsvinder 
fra de Egne, hvor Dræning, Petroleumsbehandling og Til- 
dækning af Cisterner og Vandtønder overholdes, saa er 
en Bekæmpelse af Infektionsfaren i de Tilfælde, hvor Smitte- 
overførelsen foregaar ved Fluer, langt sværere. Man er i 
disse Tilfælde henvist til den Beskyttelse, der ydes af Mo- 
skitonet og Isolation af de angrebne Individer. Desværre 
er denne sidste Forholdsregel ikke let gennemførlig, da 
det ofte viser sig, at et stort Procenttal af Negrene lider 
af de Sygdomme, der her er Tale om, 1 saa let Grad, at 
de selv føler sig raske, medens en Blodundersogelse viser, 
at de huser de smittende Kim (Smittebærere), der altsaa 
kun i nogle Tilfælde giver voldsomme Symptomer. 

Sygdomme, der skyldes Fluestik, er heldigvis ikke 
almindelige udenfor Troperne. Mest kendt er maaske 
den i Afrika forekommende Sovesyge, hvis Smittekim 
er en Flagellat, Trypanosoma gambiense, Dutton. Over- 
forelsen sker ved Stik af den med Trypanosomer. infi- 
cerede Stikflue, Glossina palpalis (Tse-tsefluen), som 
det blev paavist af Bruce (1894). Det er særligt de Ind- 
fødte, der bukker under for denne Lidelse, der i sine 
sidste Stadier medfører en bevidstløs Tilstand, der ligner 
dyb Søvn. Ogsaa andre 7rypanosoma-Arter, overførte med 
andre Glossina-Arter, kan give Anledning til Lidelser hos 
Mennesker og Dyr. Tse-tsefluen er strængt stedbundet til 


hake Re 


bi te epee PERS PO Od. en 


150 


visse af Afrikas Floder, Imago fjerner sig ikke langt fra 
Bredden. Den er et „Dagdyr“, om Natten er der derfor 
ingen Fare ved at passere de smittende Egne. Ret mer- 
keligt er det Forhold, at Glossina „foder levende Unger“; 
der lægges kun en Larve ad Gangen, og denne forvandler 
sig efter faa Timer til Puppe. Trypanosomatoser, under 
hvilken Betegnelse disse af Trypanosomer fremkaldte Li- 
delser samles, er knyttede til Afrikas Jord, og det er kun 
under Kampene i denne Verdensdel, at man har hørt 
om Sygdomsangreb af denne Art. 

Medens de hidtil nævnte Lidelser ifølge Smitteover- 
førelsens Natur maa være Sæsonsygdomme, er det ikke 
Tilfældet med de efterfølgende, hvor Sygdommens Ud- 
brud staar i Forbindelse med Infektion ved Utøj. 

Blandt de Lidelser, Soldaterne 1 Skyttegravene har 
været underkastede, maa Afsavnet af den personlige Ren- 
lighed ikke undervurderes. Den uaibrudte Vagttjeneste, 
Umuligheden af at faa Afløsning i de ved Spærreild iso- 
lerede Stillinger, den tætte Sammenstuvning i snævre Jord- 
huler, Manglen af Udenomsbekvemmeligheder, alt dette 
tilsammen bevirkede, at Luseplagen' greb frygteligt om 
sig allerede i Krigens Begyndelse. „Vi har Lus allesammen», 
er en Sætning, der gaar igen i de fleste Beretninger fra 
Fronten, og det er en Kendsgerning, at dette Forhold for 
manges Vedkommende var en nok saa stor Gene som 
de andre Rædsler, Livet i Skyttegravene førte med sig. 

I den sidste Snes Aar”) har man vidst — særligt fra 
Studier over Pestens Smitteforhold, at Smitteoverførelse 
kunde finde Sted ved Stik af Utøj. 

Derfor blev der allerede paa et tidligt Tidspunkt under 


*) Myg og Utøj nævnes som den tredie og den fjerde af , Ægyptens 
Plager“, Pest og Bylders Nød som den femte og sjette. Der skulde 
hengaa 3000 Aar, inden disse Fænomeners Følgerække og Sammen- 
hæng blev klar. Menneskeslægten tænker sommetider noget langsomt, 


78 
Krigen truffet meget strenge Foranstaltninger mod Utøjs- 
plagen. Transportable Badeanstalter og Desinfektionsovne, 


hvori det befængte Tøj kunde opvarmes til en saa høj Tem- 


peratur, at Smittekim og Parasiter dræbtes, var et vigtigt 
Led i Bestræbelserne mod denne Plage. Karantæneanstalter, 
hvor der med pinlig Omhyggelighed foretoges Desinfek- 
tion af Personer og Tøj, oprettedes paa alle de Knude- 
punkter, der passeredes af hjemgaaende Troppetransporter, 
hvad enten det drejede sig om Soldater, der vendte hjem 
paa Orlov, eller Krigsfanger, som drog til Fangelejrene. 
Alle maatte de passere Kontrollen, og de slap forst igen- 
nem, naar de havde erhvervet deres ,Aflusningspas“. 
I Krigens forste Del overholdtes dette System med rigo- 
ristisk Strenghed uden Persons Anseelse, men under den 
almindelige Oplosning for Fredsforhandlingerne i Ver- 
sailles slappedes Kontrollen, særligt fra russisk Side, hvor 
man efter Sigende kunde kobe de omtalte Certifikater 
mod en passende Godtgorelse. De Foranstaltninger, der 
blev truffet paa disse Aflusningsanstaltninger, gik dels 
i Retning af en Desinfektion af Tojet ved Opvarmning 
og dels i en Renselse af Personen ved Bade, Indsmoring 
af de befeangte haarede Steder med desinficerende Midler 
(Svovl- og Kviksolvsalver o. a.) og, hvor dette ikke lod 


sig gore, ved en simpel Afbarbering af Haarene. De tæt- : 


klippede Soldatertyper man ser paa ethvert Billede fra Fron- 
terne, er for en Del skabt under Kampen mod Utojet. 
Af de forskellige Arter er maaske Kroplusen (Pedi- 
culus vestimenti) den, der har mest paa Samvittigheden, 
idet den berer Ansvaret for Overforelsen af Plettyfus, Til- 
bagefaldsfeber og maaske ogsaa „Skyttegravsfeber“. Det 
er under disse Omstendinger ikke underligt, at Tyskerne 
med sædvanlig Logik og Grundighed har underkastet 
Lusenes Biologi et dyberegaaende Studium, og mange af 
de Gaader, der tidligere har tilsloret disse Sygdommes 
Oprindelse og Udbredelsesmaade, er lost herigennem. 
Plettyfus overfores uden Tvivl med Lusestik. Denne 


EE eee ee en in cad apnea Cpt ead tae 


=. ee 


79 


Sygdom var en hyppig Følgesvend ved længerevarende 
Krige, det var en ret almindelig Lidelse under de sidste 
Balkankrige, og som Farsot har den været kendt længe. 
Ogsaa under denne Krig har den vist sig paa de for- 
skellige Fronter i Europa. Noget lignende gælder Til- 
bagefaldsfeberen (Recurrensfeberen), om end Kroplusen 
her maa dele Æren eller Ansvaret for Smitteoverførelsen 
med Væggetøjet, Cimex lectularius.… Hvad „Skytte- 
gravsfeberen“ (Trench-fever) angaar, er Meningerne 
endnu noget delte angaaende dens Overforelsesmaade. 
Der er nogle, som mener, at Overførelsen finder Sted ved 
Lus, og der er ogsaa Forsøg, der tyder paa, at detikan 
finde Sted; men man ser paa den anden Side, Sygdom- 
men optræde under Forhold, der udelukker enhver Tanke 
om Smitte ad den Vej. 

En af de alvorligste Sygdomme, der kan indføres i 
krigshergede Egne, er Pesten. Det er nemlig en yderst 
smitsöm og hyppigst dødelig Sygdom. „Den sorte Død" 
kaldtes den ikke uden Grund i Middelalderen. Det vides 
nu med Sikkerhed, at Sygdommen" spredes med Rotter, 
der er meget modtagelige for Pest, og hvis Utoj (Xenopsylla 
cheopis 0. a. Loppearter, vistnok ogsaa forskellige Luse- 
arter) forer Smitten fra Rotte til Rotte elier fra Rotte til 
Menneske. Sygdomskimen er en Bakterie (Bacillus pestis, 
Yersin), der opdagedes i 1894. Om Menneskeloppen 
(Pulex irritans) ogsaa overfører Smitte, er endnu ikke 
fastslaaet, om end det er sandsynligt. Kampen mod Syg- 
dommen har af praktiske Grunde i forste Rekke maattet 
føres mod Rotterne, og adskillige Havnebyer i de pest- 
truede og pestbefengte Egne — særligt i de engelske 
Kolonier i Amerika — bærer tydelige Spor af denne 
Rottekrig: Isolation af Skibene i Havnene og Blikbælter 
omkring Byernes Palmetrær. Disse Blikbælter forhindrer 
Rotterne i at løbe op i Palmekronerne, som er et Ynd- 
lingsopholdssted for Rotter. Endvidere drives naturligvis 
en præmieret Udryddelseskrig overfor Rotterne, ligesom 


80 


offentlig Opslag belærer Befolkningen om den Fare, pest- 
smittede Rotter frembyder. Denne systematiserende Rotte- 
udryddelse har allerede baaret Frugt. Kendskabet til den 
nærmere Sammenhæng imellem Rottepest og Menneske- 
pest er vel af nyere Dato; man finder dog allerede tid- 
ligere Iagttagelser, der antyder en Forbindelse imellem 
Dødeligheden blandt Rotter og Pest hos Mennesker. Un- 
der Kampene i de pesttruede Egne har Soldaterne været 
behandlede med Serum, og det er lykkedes at undgaa en 
Invasion af Pest. 

Væggetøjet (Cimex lectularius) er udbredt over 
største Delen af Jordkloden, mere i de sydlige Lande end 
i Danmark. Som omtalt finder der Smitte Sted ved Til- 
bagefaldsfeberen med dette Insekt som Mellemvært. Af 
Tropesygdomme, der overføres med en Cimex-Art er 
Kala-azar (Dum-dumfeberen) vel den mest omtalte. 
Smittekimen er Leishmania Donovani. Kopper og Pest 
skal lejlighedsvis ogsaa overføres med Cimex. 

For en Række smitsomme Sygdomme er Spørgsmaalet 
om en Overførelse ved Insekter endnu aabent. Det gæl- 
der saaledes smitsom Gulsot, hvis Smittekim, Spirochæte 
icterohæmorrhagica, er paavist under Krigen, Lidelsen 
forekom paa Vestfronten; det gælder Femdagesfeberen 
(den wolhynske Feber), et Sygdomsbillede, der er isoleret 
i de sidste Par Aar, dens Smittekim er ukendt, Lidelsen 
har særlig vist sig paa Østfronten i Europa maaske er den 
identisk med Skyttegravsfeberen; endvidere gælder det for 
nogle sjældnere, tropiske Sygdomme, der har vist sig paa 
de fjernere Fronter. 

— Hvad angaar Influenzaen, „den spanske Syge”, der 
har raset i Europa fra Syd til Nord, og som i Danmark 
har krævet Tusinder af Ofre i de sidste Aar, saa er det 
en gammel Bekendt, idet det mindst er den 19de sikkert 
beskrevne større Pandemi. Med ca. 30 Aars Mellemrum 
breder denne Sygdom sig med eksplosionsagtig Vold- 
somhed. Der er fra dansk Side fremsat den Mulighed, 


(ria ons 


— A es ee ee Seed 


81 

at Smitteoverførelsen skulde finde Sted med Loppen .som 
Mellemvært, idet denne Teori trækker en Parallel imellem 
Mellemrummene (11 Uger) indenfor Forværrelserne i sidste 
Epidemi og Loppens Udviklingstid. Sygdommens Smitte- 
kim er ikke kendt, det er en af Vanskelighederne ved de 
Forsøg, som maa anstilles til Bevis for denne Teori's 
Sandhed. At mulig Overførelsen af Blod fra en angreben 
Patient til et iforvejen sundt og modtageligt Individ kan 
medføre, at vedkommende faar Influenza, er vel ikke 
urimeligt; men at Lopper som Regel danner Overgangs- 
leddet, er langt fra bevist, særligt da de kliniske lagttagelser 
af Smitteoverførelse peger i en ganske anden Retning. 
Patienternes Hoste og den Mængde smaa Spytdraaber, 
der ved Hosten spredes omkring Patienten, og som ind- 
aandes af Omgivelserne, er den sandsynlige Aarsag til 
Smitte fra Individ til Individ. Gasemasker, der beskytter 
Nese og Mund, har ydet en virksom Beskyttelse mod 
Infektionen, et Forhold, der bestyrker „Draabeinfektions- 
teorien”. : 

Vender vi os nu til de smitsomme Sygdomme, 
hvor Insekterne danner Mellemled uden direkte 
at indpode Virus i Mennesket, saa foreligger der saa 
talrige Muligheder, at man ikke kan pege paa et enkelt 
eller nogle ganske faa Insekter ved hver Sygdom, det er 
her Insektets Hyppighed og den Lejlighed, det faar til at 
komme i Beroring med Smittekim der faar Betydning. 
Det drejer sig særligt om Overførelse af Smitte fra Tarm- 
udtommelser og Opspyt, der overføres til Madvarer eller 
Drikkevand, og den allesteds nerverende Husflue maa 
derfor anses for en farlig Fjende. De Sygdomme, der i 
første Række kan komme paa Tale i denne Sammenhæng 
bliver Tyfus, Dysenteri (Blodgang), Kolera, Tu- 
berkulose og maaske Pest og Meningitis (Hjerne- 
hindebetendelse). At vore almindelige Fluer sammen med 


mange andre Insekter (f. Eks. Kakerlakker) kan faa Betyd- 
0 


82 

ning. her som Smittebærere og Smittespredere er paavist 
eksperimentelt; man har saaledes paavist Kolera-, Tuberkel-, 
Miltbrand- og Pestbaciller i Flueafforing. Ved at optelle 
det Antal Bakterier, der kan findes udenpaa en Flue, er 
man kommet til ret betydelige Tal (indtil over 61/, Mill.). 
Naar man nu tager Fluens Levevis i Betragtning, er det 
kun naturligt, at man maa sky og forfolge disse Dyr, hvor 
der er Mulighed for Smitteoverforelse, paa Karantene- 
hospitaler og Koleralasaretter o. s..v., og at man samtidig 
maa sorge for passende Desinfektion af de smittende 
Tarmudtommelser, ved dyb Nedgravning, Tilblanding af 
Kalk o. lign. Latrinsporgsmaalet har derfor under Krigen 
været et Spørgsmaal af stor hygiejnisk Rækkevidde. At 
Fluerne ogsaa har været af Betydning overfor Udbredelsen 
af Saarinfektioner, følger af det ovenstaaende. 

En tredie Gruppe af Sygdomme, fremkaldte af Insekter, 
er endelig de, hvor Dyrene optræder som Parasiter og 
forvolder en Lidelse uden at medføre Smittekim. Luse- 
plagen er berørt under Omtalen af Pediculus vestimenti. 
Har man end historiske Eksempler paa, at selv meget 
højtstaaende Personer er døde af ,Lusesyge“, maa Syg- 
dommen dog betragtes som relativt ,uskyldig“, om end 
ubehagelig. Det samme gælder Angrebet af Morpioner 
(Fladlus, Phthirius pubis, „Sjokhons“ kaldes de af Sø- 
mændene). De anbringer sig i Øjenbryn, Armhaar og 
paa andre behaarede Steder paa Kroppen. De synes ikke 
at være Smittebærere, Lidelsen helbredes ved Kviksølv- 
eller Svovlsalve. 

Frat er en Hudsygdom, der skyldes Mider, hos 
Mennesket er det Sarcoptes scabiei, som fremkalder Li- 
delsen. Allerede for Krigens Udbrud tiltog Antallet af 
Fnattilfelde i Danmark, og Stigningen har fortsat sig siden. 
Eftervirkninger af „Oktoberloven“, Sikringsstyrkens Ind- 
kaldelse, Polakinvasionen i København og den af Kul- 
manglen fremkaldte Indskrenkning af Adgangen til varme 


oot el 


— Søn 


83 

Bade regnes for de væsentligste Aarsager til Sygdommens 
Tiltagen. Lidelsen er ledsaget af stærk Kløe i Huden, .de 
angrebne er ofte plagede af Betændelser paa de Steder, 
hvor de har revet sig. Saavidt vides, giver Fnatmiden 
dog ikke Anledning til Overforelse af smitsomme Syg- 
domme. Miden er — ligesom Veggetojet — et Natdyr 
Fnatsmitte fra Individ til Individ finder derfor som Regel 
kun Sted, hvor de paageldende deler Seng, eller paa an- 
den Maade kommer i intim Berøring. : 

Bekampelsen af disse Dyr sker ved desinficerende Sal- 
ver eller Badevand, Svovl- og Kviksolvforbindelser. Luse- 
zggenes modstandsdygtige Skal opløses ved en Tilsetning 
af Eddikesyre til Badevandet. Desinfektion af Klæder og 
Sengetøj sker bedst ved Opvarmning. 

Af andre Mider er Demodex folliculorum en hyppig, 
men ganske uskadelig Parasit. Sjældnere, og mere gene- 
rende er Angreb af Trombidielarver (Leptus autumnalis), 
der ellers lever paa Stikkelsberbuske o. a. 

I Troperne findes endelig en Loppeart Sarcopsylla 
penetrans, der giver Anledning til en Hudlidelse. 

Andre Loppearter, Fluelarver, Pelslus og nogle Mide- 
arter findes sjældent og nærmest rent tilfældigt overførte 
til Mennesker. I alle disse Tilfælde er Insektangrebet det 
centrale i Lidelsen, om en Overforelse af Smitte er der 
ikke Tale. 

At der under Krigen har raset — og endnu raser 
mange andre, smitsomme Sygdomme, bor lige berøres, 
Sygdomme der ikke har nogen Forbindelse med Entomo- 
logien: Stivkrampe, Gasflegmone, Konssygdomme, 
der skyldes en direkte Infektion med det smitsomme Virus, 
Skorbug, Krigsodem, Beri-beri og den fornylig i 
Ostrig-Ungarn optraadte Senrachitis, hvilke sidste skyl- 
des de fortvivlede Erneringsforhold. 

Det fremgaar af denne Oversigt, at Kendskabet til 


mange vigtige smitsomme Sygdommes Udbredelsesmaader 
6* 


84 

er af ny Dato, og at Kendskab til Insektbiologien er blevet 
en Faktor i den Kamp, Lægerne har maattet føre mod 
de Lidelser, der ikke direkte foraarsages af blanke Vaaben 
eller under Kugleregnen. Den Hjælp Entomologien og 
da særligt den biologiske Entomologi har ydet, maa ikke 
undervurderes, men bør fremhæves som et betydnings- 
fuldt Led i den sociale Barmhjærtighedsgerning. 


ae a has Pla Sr 


Dansk entomologisk Litteratur. 
Referater og Anmeldelser. 


Det er Redaktionens Agt for Fremtiden ikke at indskrænke sig 
til at anmelde de selvstændigt udkommende entomologiske Værker, 
der indsendes til Redaktionen til Anmeldelse, men samtidig at for- 
søge en Art anmeldende Bibliografi over alle danske entomo- 
logiske Afhandlinger, der forekommer andetsteds end i Entomo- 
logiske Meddelelser, idet der foruden den rene Entomologis 
videnskabelige og faunistiske Arbejder ogsaa tages Hensyn til Af- 
handlinger med anvendt Entomologi. Det folger af sig selv, at der 
i alle disse Tilfælde kun bliver Tale om et Referat af vedkom- 
mende Afhandlings Indhold, ikke om nogen Bedømmelse, som 
ved populære eller halvpopulære Fremstillinger 1 Bogform. 

Redaktøren har i Anledning af disse Bestræbelser for at gøre 
Entomologiske Meddelelser til et Centralblad for dansk 
Entomologi henvendt sig til forskellige Specialister, der ogsaa elsk- 
værdigst har givet Tilsagn om regelmæssige Referater af den 
Litteratur, der fremkommer indenfor deres respektive Faggruppe. 

Saaledes vil Reservelæge A. NORGAARD referere medicinsk 
og fysiologisk, Dyrlæge H. O. SCHMIT-JENSEN veterinær Ento- 
mologi, stud. mag. M. THOMSEN Forstentomologi og cand. mag., 
Ass. ved Statens plantepatol. Forsøg ERNST GRAM Landbrugs- 
entomologi, medens Redaktøren og lejlighedsvis andre vil referere 
den „rene“ Entomologi. 

Begyndelsen til denne systematiske Refereren og Anmelden 
gøres hermed med Litteratur publiceret siden Nytaar 1918, 


86 


Jean Anker: Insekternes Forvandling. Populær-viden- 
skabeligt Bibliotek. Martins Forlag 1918. 126 pag. 15 figg. 


Martins Forlag er begyndt at udgive en ny Serie billige Boger, 
en naturvidenskabelig Serie å la Sammlung Göschen o. I. til en 
meget billig Pris (50 Ore pr. Bind). Det forst udgivne Bind er 
Ankers Redegørelse for Insekternes Forvandling. Da hele Serien 
er ment som yderst populære Oversigter, er naturligvis store Par- 
tier ogsaa af Ankers Bog rent elementære Beskrivelser af For- 
vandlingens Forhold og Ungdomsstadierne i de forskellige Insekt- 
ordener. ; 

Med Hensyn til Systematiseringen af de forskellige Larvetyper 
følger Anker Deegeners Synspunkter, idet han tvedeler den ufuld- 
steendige Forvandling, eftersom Larverne er sekundært tilpassede 
til deres Levevis ved at have en særlig Type eller i hvert Fald 
særlige Larveorganer — eller ikke. Kun de førstnævnte Tilfælde 
(f. Ex. Guldsmede) regnes for at have ufuldstændig Forvandling; 
for de sidste Tilfælde (f. Ex. Grashopper) har Deegener ind- 
ført Betegnelsen Epimorfi — et Ord som Anker paa Dansk søger 
oversat ved ,,Forandring". Da der jo ingen Tvivl er om, at Dee- 
geners Synspunkter og Inddelingsprincipper ogsaa vil vinde Indpas 
i Danmark, selvfølgelig, bør man naturligvis i Lighed med ,,For- 
vandling" for „Metamorfose“ finde et dansk Ord for „Epimorfi“, 
og der synes det Anker’ske Udtryk , Forandring" at vere et Fund, 
som fortjener at lovfsstes. 

I Bogens sidste Kapitel kommer A. ind paa Sporgsmaalet om 
Forvandlingens Opstaaen, som han fremstiller i Overensstemmelse 
med Deegener og Poyarkoff som fremkommen ved, at Larverne 
er begyndt at leve paa en anden Maade end de voxne (Guldsmede- 
larverne skulde exempelvis altsaa være tyede ned i Vandet fra at 
have været Former, der levede paa Land), og Puppestadiet forklares 
rent mekanisk som et nødvendigt Indskud for at der kan ske den 
nødvendige Forandring af Musklernes Fæste fra Larvelegemet til 
det helt forskelligt byggede Imagolegeme. — Disse Synspunkter er 
ret bestikkende fremsat, men det er dog ingenlunde sikkert, at de er 
rigtige. I hvert Fald passer de ikke rigtig sammen med de Slut- 
ninger, man kan drage af de palæontologiske Fund. Iflg. Handlirsch 
synes det nemlig, at de ældste kendte Insekter, Palæodictyoptererne 
fra Kultiden, har levet amfibiontisk ligesom Guldsmedene, hvem 
de er meget nær beslægtede med, nu gør, og at de exklusive 
Landformer (Græshopper f. Ex.) først kommer senere frem; og 
med Hensyn til Puppens Opstaaen peger H. paa den Kendsgerning, 
at Insekter med fuldstændig Forvandling i den nuværende Jord- 


87 


periode dominerer mer og mer, jo længere man fra det ens- 
artede tropiske Klima kommer til nordligere Egne med udprægede 
Kuldeperioder, og han sammenholder hermed, at Insekter med 
fuldst. Forv. første Gang i Jordens Historie optræder i Trias-Tiden, 
d. v.s. da man med den permske Istid er kommet ind i en Tids- 
alder, hvor Kulde, permanent eller periodisk, optræder paa de 
Lokaliteter, der i Kultiden havde et ensartet tropisk Klima. 


HENRIKSEN. 


Victor Hansen: Biller IV. Snudebiller. Danmarks Fauna 
Nr. 22. Kobenhavn 1918. 340 pag. 151 figg. 


Saavel Udgiveren (Naturhistorisk Forening) som Forfatteren 
har Ære af denne Bog. Der har i den entomologiske Litteratur 
neppe været noget helstøbt Værk over denne Familie, omfattende 
Resultaterne af den moderne Forskning, før Reitters: Fauna Ger- 
manica Bind V og den foreliggende danske Bog omtrent samtidig 
blev udarbejdet. Grunden til, at denne Familie har været forsømt 
i Litteraturen, er de særlige Vanskeligheder, den frembyder i syste- 
matisk Henseende. Inddelingen i Underfamilier, Slægter etc. er 
paa flere Punkter yderst vanskelig og kun mulig ved tilsyneladende 
noget anstrængte Kombinationer, idet de ydre Kendetegn er lidet 
udprægede og ofte varierende mellem Dyr, der dog utvivlsomt 
hører sammen. Ordningen af Stoffet er imidlertid fortrinlig helt 
igennem, Bestemmelsestabellerne, der illustreres af de nødvendige 
Tekstfigurer, er lette at finde sig tilrede i, Beskrivelserne er korte 
og klare, og et skønsomt Udvalg af Habitusbilleder vil hjælpe Be- 
gynderen til at lære de forskellige Typer at kende. At Forfatteren 
har udført sit Arbejde med stor Paapasselighed og Dygtighed frem- 
gaar af de mange Rettelser af ældre Fejl, ikke alene i den tid- 
ligere danske Fortegnelse, men ogsaa i den udenlandske Littera- 
tur, samt Opstilling af adskillige for Videnskaben nye Arter, som 
fremkom i Entom. Meddelelser under Arbejdets Gang. En gennem- 
ført Redegørelse af Kønsforskellen indenfor hver enkelt Art kan 
ikke noksom paaskønnedes, ligesom det ogsaa for Samlerne er 
af Nytte, at der ikke alene ved hver Art, for saavidt det er mu- 
ligt, er givet Anvisning paa Foderplanterne, men at der yderligere 
ved Slutningen af Bogen gives en Fortegnelse over de vigtigste 
Foderplanter med Angivelse af de paa disse forekommende Arter. 


CHR. ENGELHART, 


88 


B. Bang: Kvægmyg som Aarsag til Sygdom. Maanedsskr. 
f. Dyrlæger XXX, 1918, p. 1—32, 3 figg. 


I April—Maj 1918 optraadte der, sammen med pludselig stærk 
Varme, uhyre Mængder af Simulium i Jylland, som navnlig i Vi- 
borg- og Bjerringbro-Egnen dræbte adskillige Kreaturer; i Viborg- 
Egnen døde 77/5 saaledes 30 Kreaturer. 

Dette har givet Veterinærfysikus Prof. Bang Anledning til i nær- 
værende Afhandling at rekapitulere alt, hvad der vides om Kvæg- 
myggenes tidligere Optræden og Ødelæggelser rundt om i Verden 
(Ungarn, Tyskland, Frankrig, U.S. A., Sverige, Danmark m. fl. St.) 
og navnlig gennemgaa alle de kendte danske Tilfælde lige fra 1834 
og til de 2 sidste store Angreb i 1914 og 1918. Omtrent alle Til- 
fælde falder i Jylland, der frembyder de gunstigste Betingelser for 
Simuliernes Udvikling, men ogsaa fra Sjælland (Susaa-Egnen) 
kendes der fra Halvfemserne Angreb, der har dræbt Kreaturer. 

Symptomerne, som de angrebne Kreaturer viser, er stærk Uro, 
Hævelser paa de angrebne Legemsdele, stor Svaghed med vak- 
lende eller endog umuliggjort Gang, stærk Hjertebanken, der i 
enkelte Tilfælde skal kunne høres over 10 m bort, lille hyppig Puls 
og hyppigt Aandedræt, i Reglen vistnok paa Grund af Hijerte- 
lammelse. Grunden til, at Anfaldene kan være'saa svære og ende 
med Døden, der kan indtræde allerede '/2 Time, men oftest 24— 
36 Timer efter Angrebet, maa iflg. Bang være den, at Myggene 
indpoder et Giftstof, der virker særlig stærkt paa Hjertets Nerver, 
nærmest som en Digitalis-Forgiftning. 

Afhandlingen slutter med dels at omtale Behandlingen af de 
angrebne Dyr (hjertestimulerende Midler), dels at anføre, hvad der 
kan gøres for at beskytte Dyrene mod Myggeangrebene (Oplys- 
uingsarbejde blandt Kvægejere, Tilsyn paa de udsatte Græsgange, 
Anbringelse paa Stald, naar Myggene viser sig, Indgnidning af de 
tyndhaarede Hudpartier med stærkt lugtende Stoffer som Pe- 


troleum, Kreolin). H. O. SCHMIT-JENSEN 


Kai L. Henriksen: En Bemærkning om Tertizret ved 
Kap Dalton i Ost Gronland. Medd. om Gronl. LVI, 1918, 
p. 205—206, 2 figg. 


De geologiske Lag ved Kap Dalton i Ost Gronland, der opda- 
gedes ved Expeditionen i 1900, kunde ved den da paafolgende Be- 
arbejdelse af Forsteningerne, kun henfores til Eocenet i Alminde- 


89 


lighed, om end der var Forhold der talte for at henregne dem til 
Nedre Eocæn. En enkelt Billevinge i Laget er nu bestemt til Snude- 
billen Eugnamptus decemsatus Scudd., og Laget kan derved ka- 


rakteriseres som tilhørende Mellem Eocæn. 
HENRIKSEN. 


A. C. Johansen m. fl.: Randers Fjords Naturhistorie. 
København 1918. 520 pag. 4°. 


I denne Monografi over Randers Fjord er ca. 100 Sider viet 
Skildringen af Dyrelivet i Fjorden og dets Afhængighed af de 
ydre Kaar, specielt den udefter mod Fjordmundingen voxende Salt- 
procent. 

Hj. Ussing har heri (p. 351—392, 47 figg.) behandlet In- 
sekterne. 

I Randers Havn føres meget Spildevand ud, hvad der gør Vandet 
dér ubeboeligt for de fleste Insekter, og da Kattegattets Saltvand, 
i hvert Fald som Bundstrom kan spores helt ind til Randers By, 
kommer denne til at danne en tydelig Barriére mellem Guden- 
aaens rige Ferskvandsfauna og Fjordens Brakvandsfauna, hvori dog 
ca. 50 forskellige Former er repræsenterede ud til forskellige Salt- 
holdighedsgrader. Denne Brakvandsfauna indeholder dog ingen 
specifikke Saltvandsformer, det er en tydelig Udløber af Gudenaa- 
faunaen. : 

De eneste Insekter, der findes gennem hele Fjorden lige fra 
Randers til Fjordmundingen (Station X, 17.2 °/oo Salt ved Over- 
fladen, 24.0 °/oo ved Bunden) er Chironomidelarver. Paa den 
nærmest indenfor den liggende Station (XI, 12.2 °/oo Salt v. Overfl., 
18,9 %% v. Bunden) træffes Cordulia aenea, Corixa striata, No- 
terus crassicornis, Haliplus fluviatilis, Helophorus aquatica og 
en Hæmonia-Art. Paa Station VIII (5.3 0/0 Salt v. Overfl., 12.8 
0/oo ved Bunden) lever Triaenodes Reuteri, Oocetis sp., Ischnura 
elegans, Corixa striata, Haliplus fluviatilis, Laccobius minutus, 
Philydrus bicolor, Donacia nigra og Acentropus niveus. Paa en- 
kelte af de indre Stationer, iser St. V findes et uhyre fattigt In- 
sektliv, ikke paa Grund af Saltprocenten, men paa Grund af ydre 
Forhold (Uddybning af det smalle Fjordlob, saa at lavvandede Par- 


tier ikke findes, og rivende Strom). 
HENRIKSEN. 


Papers from Dr. Th. Mortensens Pacific Expedition 1914— 1916 
I. Th. Mortensen: Observations on protective adaptations 
and habits, mainly in marine animals. Vidensk. Medd. D, 
naturh, Foren. Bd. 69, 1918, p. 57—96, 19 figg. et Pl. I, 


90 


Foreliggende Afhandling, der behandler nogle Resultater af 
Dr. M.s Stillehavsexpedition, fremfører foruden Exempler paa Be- 
skyttelseslighed o. lign. Fænomener hos Havdyr af alle Dyregrupper, 
ogsaa flere Tilfælde herpaa iagttagne hos Insekter: 

1. En ubestemt Edderkop fra Luzon fandtes i en hvid Blomst 
med gennemskinnelige, gullige Støvdragere. Edderkoppen selv var 
af samme hvide Farve som Kronbladene og havde lyse og gennem- 
skinnelige Ben som Stovdragerne; den var saaledes vanskelig at 
opdage. | 

2. En Pompilide (Agenia sp.) og en stor Tipulide, begge fra 
Panama, var omtrent umulige at se paa Grund af de mørkplet- 
tede Vinger og lange, tynde, mørkringede Ben, hvad der fik dem 
til 1 Flugten at ligne flygtende Skygger. Tipuliden, der desuden 
i sm Hvilestilling udførte en hurtig, sitrende Bevægelse, var ogsaa 
da omtrent usynlig. : 

3. Fluen Ca/obata /asciva F. fra Panama ligner især i sin Op- 
førsel (Maaden at løbe paa) fuldstændig en Myre. 

4. Fluen Mydas sp. fra Panama er i Udseende uhyre lig en 
Gravehveps, men dens Opførsel er meget klodset. Den er „a foo- 
lish creature, which did not know how to use its good disguise, 
spoiling it by its clumsy, most wast-unlike habits’. 

5. Membracider af Slegten Spongophorus (S. biclavatus Westw. 
og S. Guerinii Fairm.?) lægger sig altid, naar de slaar sig ned 
paa et Blad, om paa Siden, saa at de ejendommelige Horn paa 
Bryststykket ligner tilbageblevne Ribber paa et iovrigt i hoj Grad 
raaddent Blad. Panama. 

6. Brunfarvede Natsvermere fra Panama lignede faldende 
Blade, naar de fløj. 

7. Endelig har Dr. M. særligt iagttaget forskellige Dagsver- 
mere, især Thecla-Arter, paa Taboga, karakteriserede ved at have 
„Hoved i begge Ender“. Mest udpræget er dette hos Arter som 
Th. phaleros og battus, hvis Bagvinger (set fra Undersiden i Hvile- 
stillingen) ender i en hovedlignende Tegning og flere Set fole- 
hornlignende Udvexter, ligesom Bagvingerne beveges op og ned 
indenfor Forvingerne, hvorved disse „Folehorn“ bevæger sig, me- 
dens den virkelige Hovedende holdes ubevægelig. Endelig lægger 
man Mærke til de mørke Linjer paa Vingernes Underside løber 
sammen bagtil i det , falske Hoved"; M. opfatter det som noget 
der skal lede Opmærksomheden hen til Konvergeringspunktet. 
For Thecla'ernes Vedkommende skulde det bevirke, at deres Fjen- 
der (Firben, Mantis, Fugle?) naar de snapper efter Thecla'ens Ho- 
ved, faar fat i den uvigtige Vingespids, medens Dyret, iøvrigt 
uskadt, flyver bort i en uventet Retning. M. har ikke set Tegnin- 


91 


gen virke overfor Fjender, men henviser til en Iagttagelse publi- 
ceret af Poulton, at der ofte træffes Exemplarer med molesterede 
Bagvinger. — De danske Thec/a-Arter W-album og quercus som 
M. ogsaa har iagttaget, har intet saadant falsk Hoved og bevæger 
ikke Bagvingerne under Hvile (til Trods for at Perkins netop an- 
giver det for den førstes Vedkommende). 

HENRIKSEN. 


J. C. Nielsen: Tachin-Studier. Vidensk. Medd. D. naturh. 
Foren. Bd. 69, 1918, p. 247—262. 


"… Forf. giver i denne Afhandling en sammenfattende Oversigt over 
sine Erfaringer om Snyltefluernes Biologi, hvad angaar Forholdet 
til Verternes Biologi og hvad angaar den aarlige Cyclus. 

Snyltefluers geografiske Udbredelse kan vere mindre end Ver- 
tens (Carcelia gnava — Stilpnotia salicis); men det modsatte kan 
ogsaa vere Tilfældet, en bestemt Tachin maa da forskellige Steder 
i Verden have forskellige Værter (f. Ex. Rhacodineura antiqua i 
Rusland Forficula tomis, i Vesteuropa Forficula auricularia). 

De for en Tachin-Form egnede Verter er for nogle Arters Ved- 
kommende kun faa Arter eller Arter af samme Slægt (f. Ex. Exo- 
rista blepharipoda kun hos Acronvcta-Larver), andre Tachiner gaar 
kun i Insekter af 1 bestemt Familie (f. Ex. Vivianıa cinerea kun 
i Lobebiller); men mange kan undertiden udvikle sig i enkelte 
fjernere staaende Insekter (Pelatachina tibialis foruden 1 Vanessa- 
Larver ogsaa i Mamestra oleracea-Larver), der da maaske er en 
Reserve, hvor Hovedverten mangler. De fleste Snyltefluer er dog 
polyphage (kan f. Ex. angribe baade Sommerfuglelarver, Blad- 
hvepselarver og Bladbillelarver). 

Man træffer undertiden i det frie (og i Experimenter) Snylte- 
fluers Æg afsat paa uegnede Værter. Nogle saadanne er dog ikke 
absolut uegnede (Rhacodineura antiqua der typisk udvikles i Øren- 
tviste, er enkelte Gange klækket af Sommerfuglelarver). Dette 
hænger sammen med, at for de polyphage Arters Vedkommende 
bestemmes det, om Insekter er egnede eller uegnede som Værter, 
ikke af deres indbyrdes systematiske Slægtskab, men af ydre For- 
hold (Tachina mella's spæde Larver der snylter i Sommerfugle- 
larver kan saaledes ikke bore sig gennem Porthetria dispar-Lar- 
vens tykke Hud) eller af indre Aarsager (uegnede Værters spe- 
cifikke Blodvædske virker rimeligvis som Gift paa Snylterne). 

Samme Tachin-Arts Larve udvikler sig med forskellig Hast alt 
efter Værtinsektets Udviklingshast, saa at den langvarige Udvik- 
ling finder Sted i Værter, der overvintrer, medens de Værter, i 
hvilke Larverne udvikler sig hurtigt, lever om Sommeren, 


92 


Naar enligt levende Tachin-Larver baade kan leve i store og 
smaa Værter, angribes de store, medens disse endnu er saa unge, 
at deres Størrelse ikke overgaar de smaas, naar disse er fuld- 
voxne (f. Ex. Frivaldzkia distincta i Larverne af smaa Maalere 
og unge Sphinx pinastri). 

Naar Tachin-Larver lever i Antal i samme Vært, er dette An- 
tal afhængigt af Værtens Størrelse (f. Ex. indtil 10 Viviania ci- 
nerea i Procrustes coriaceus, men kun 1 i Pterostichus niger), 
hvad Moderfluen sjældent selv afgør (Winthemia lægger saaledes 
henimod 100 Æg paa samme Sphinx-Larve). 

Hos Værter af forskelligt Udseende, (f. Ex. haarede og nøgne 
Sommerfuglelarver) anbringes Æggene paa forskellig Maade eller 
. forskellige Steder paa Værten; hvorfor vides ikke. 

Hvor mange Kuld en Snylteflue optræder i om Aaret er for- 
skelligt, her i Landet 1 eller 2 (enkelte maaske endog flere), men 
for samme Art er det konstant. For nogle Arters Vedkommende 
er det konstant overalt indenfor deres Udbredelsesomraade, men 
andre har flere Generationer mod Syd end mod Nord (Tachina 
fasciata saaledes 1 Kuld i Grønland, 2 1 Danmark). Hos en in- 
disk Tachina-Art findes endog 8—9 Generationer aarlig. 

En Tachins Generationsantal er ikke afhængigt af Værtens Ge- 
nerationsantal, saaledes har Pelatachina tibialis, der lever i Va- 
nessa-Larver, kun 1 aarligt Kuld og de fleste Tachiner med flere 
Kuld udvikles i Værter med 1 og maa derfor blive vertskiftende. 
Enkelte med 2 udvikles dog i Værter med 2 og har da ikke Vært- 
skifte (f. Ex. Meigenia floralis i Gastrophysa viridula). 

Tachiner med 1 aarlig Generation klækkes i Almindelighed om 
Foraaret, og den nye Generation gennemløber da Larvestadiet i 
uhyre kort Tid og ligger som Puppe 10 Maaneder eller mere, 
overvintrer altsaa som Puppe. Enkelte (f. Ex. Viviania cinerea) 
overvintrer dog som Larve i Il. Stadie, hvad ogsaa andre Imago- 
snyltere (f. Ex. Vintergenerationen af Ocyptera brassicaria 1 Do- 
lycoris baccarum) gør. Tachiner med flere Generationer om Aaret 
kan træffes hele Sommeren igennem, og de enkelte Generationer 
er da ikke skarpt adskilt ı Tid, idet Udviklingstiden for de enkelte 
Individer i samme Kuld kan variere stærkt. De fleste Tachiner 
med flere Generationer overvintrer som Puppe, kun en enkelt 
(Subclytia rotundiventris) som Larve i II. Stadie. Undertiden kan 
Tachiner, der normalt overvintrer som Puppe, klækkes sent om 
Efteraaret, men saadanne Individer dor vistnok uden at for- 


lante sia. 
P g HENRIKSEN. 


93 


C. Wesenberg-Lund: Anatomical description of the 
larva of Mansonia Richardii (Ficalbi) found in Danish 
freshwaters. Vidensk. Medd. D. naturh. Foren. Bd 69, 1918, 
p. 277—328, 37 figg. 


Forf. har fundet Larven til en Mansonia-Art i den senere ud- 
tørrede Donse Dam — men ikke kunnet klakke den. Larven sad 
med Sipho indboret i Planterodder paa Mudderbund. Imagines, der 
fangedes samtidigt, er med et lille Forbehold henfort til Arten 
M. Richardi. 

Larvens Morfologi skildres uhyre detailleret, navnlig er Anal- 
partiets Omdannelse fra Cu/ex-Typen til Mansonia-Typen meget 
omhyggelig udredet. 

Forf. inddeler Culicide-Larverne i 4 Typer: 1) fritsvommende 
Larver der ved Hjælp af Sipho hænger ned fra Vandoverfladen 
og aander atmosferisk Luft (de fleste Culicide-Larver), 2) seden- 
tere Larver, der ved Hjælp af Sipho (Mansonia) eller Antenner 
(Aedomyia) aander Luft fra submerse Plantedeles Intercellularrum, 
3) fritsvommende, pelagisk levende Larver, der helt eller omtrent 
helt aander den i Vandet oploste Luft gennem Huden (Corethra, 
Mochlonyx) og 4) Larver, der lever paa Bunden af stillestaaende 
Vand og aander gennem Blodgeller og Huden (især nogle tro- 
piske Former). 

Naar der ses bort fra den kun lidet kendte 4.Gruppe, kan man 
om de morfologiske Forhold sige, at Larverne af 1. og 2. Gruppe 
er stærkt beborstede og har en veludviklet Halevifte i Bagkrops- 
spidsen, medens 3die Gruppes Larver er omtrent nøgne, idet deres 
pelagiske Liv ikke som saa mange andre Planktonorganismers er 
afhængigt af lange Udvæxter eller Børster, men skyldes det vel- 
udviklede hydrostatiske Apparat. For de 2 første Gruppers Ved- 
kommende fremhæves det, at Haarene først og fremmest er Sanse- 
organer, der gør vedkommende Dyrs umiddelbare Sanseomraade 
større. 1. Gruppes Larver kan svømme ved Hjælp af Haleviften, 
medens denne hos 2. Gruppes Larver, trods sin Veludviklethed, 
ikke duer dertil. 

Mansonia-Larvens lange Krophaar tjener ogsaa til at forstøtte 
Dyret, naar det sidder i Mudderet mellem Planternes Rodstystemer, 
idet det sætter sig til Ro, hvor Haarene kan støtte det i alle Ret- 
ninger. Den kraftigt kitiniserede Spids af den korte, kegledannede 
Sipho stemmes mod en Rod og ved Slag mod Vandet af den vel- 
udviklede Halevifte presses Sipho ind gennem Plantens Overhud, 
og ved særlige Muskler, der fæster paa de 2 Trachéstammers 
fælles Udførselsgang gennem Sipho, skydes denne Udførselsgang, 
der ogsaa er stærkt kitiniseret, og derfor ligger som et ,indre 
Rør" inde i Sipho, længere ind i Planten, 


94 


I Virkeligheden er Siphos og Haleviftens Arbejde hos en Man- 
sonia det samme som hos Culex: Sipho skal ved Hjælp af Hale- 
viften bringes i Forbindelse med Respirationsmediet; hos Cu/ex 
skal Aanderøret kun stødes op gennem Vandets Overfladehinde 
og kan derfor være blødt og volumingst, hos Mansonia skal det 
hugges ind i det haarde Plantevæv og maa derfor være kort, kraf- 
tigt og kegledannet. 

Paa Mansonia-Larvens Trachésystem ses 2 store Reservoirer 
i Thoraxregionen i Forbindelse med Trachéstammerne; deres Be- 
tydning er ukendt, men hænger antagelig sammen med det for- 
cerede Aandedræt, hvorom de kraftige Trachélængdestammer og- 
saa er Vidne, iflg. Ege er nemlig Iltprocenten i Planternes Inter- 
cellularrum sjældent over 10 pCt., og om Vinteren, Mansonia-Lar- 
vernes særlige Levetid, nede paa 1—2 pCt. 

HENRIKSEN. 


J. E.V. Boas: Ædelgranlusene. Dansk Skovforenings Tids- 
skrift III, 1918, p. 191—276, 51 figg. 


Blandt Insekterne har /Edelgranen her i Landet to meget al- 
vorlige Fjender, Bladlusene Chermes piceae og Mindarus abietinus, 
hvis Angreb endog har truet med helt at forhindre Kulturen af 
dette værdifulde Træ. Illustreret med en Række smukke Billeder 
gennemgaar Prof. Boas's Afhandling de to Dyrs Biologi og sær- 
lig deres Virkning paa de angrebne Træer; Afhandlingen er saa- 
ledes væsentlig forstlig, men indeholder ogsaa interessante zoologiske 
Iagttagelser, i det meste bekræftende de udenlandske Undersøgeres 
Resultater. 

Chermes piceae* har oprindelig som de fleste Chermider et’ 
Værtskifte; den vandrer — som Marchal har vist i Frankrig — 
mellem Picea orientalis, paå hvilken den danner Galler, og Abies. 
Men hvor førstnævnte ikke findes, kan den trives udelukkende ved 
Partenogenese paa Ædelgranen, og saaledes er Tilfældet i vore 
Skove. Ch. p. optræder paa Ædelgranen i to Former, dels paa 
de unge Skud, dels paa Stammebarken af ældre Træer; disse to 
af Niisslin opdagede Former opfattes af Börner og Marchal som 
selvstændige Arter, men da de af Forf. undersøgte Eksemplarer 
er morfologisk ens, mener han, at det kun er biologiske Racer. 
Medens Skudformen aarlig udsender et Kuld vingede, der er be- 


* Det uheldige Artsnavn skyldes Botanikernes Ombytten af Naaletræernes 
Navne. Sml. Ch. abietis paa Picea. Anm, 


95 

Stemt til at lægge Æg paa Picea orientalis, og altsaa hos os gaar 
til Grunde, er Vingelus hos Stammebarkformen uhyre sjældne, 
kun fundne enkelte Gange i Frankrig og Tyskland, og de fører 
sikkert aldrig til noget Værtskifte. Stammebarkformens Skadelighed 
er rimeligvis ringe, Skudformens derimod meget betydelig, idet den 
dræber eller stærkt svækker de yngre Træer, og tit dræber Top- 
skuddet og fremkalder Dannelsen af Erstatningsskud. Med Aarene 
synes dog Angrebet altid at aftage stærkt, Chermes maa betragtes 
som en — ganske vist farlig — Børnesygdom. 

Mindarus abietinus er en Pemphigide, der normalt kun har 3 
aarlige Generationer: den uvingede Stammoder, den vingede Sex- 
upara og den uvingede <§Y Generation, der alle findes paa Ædel- 
granens friske Majskud, medens Insektet fra Juni og til næste Maj - 
kun findes som Æg. Majskuddenes Naale bliver skæve og vredne, 
men verre er Virkningen paa Topskuddet; dette bliver paa Over- 
fladen ligesom skurvet og bliver ganske skort, hvorved det let 
knækkes af Vinden. Isaafald kan en af Kransgrenene rejse sig og 
blive til Hovedskud, og ved gentagne Angreb kan der saaledes 
dannes hele Sympodier. Naar et Sideskud indtager Hovedskud- 
dets Plads, bliver Stammen naturligvis noget bugtet, men det rettes 
med Tiden betydeligt. Mindarus dræber derimod aldrig Træerne. 

Forf. slutter med at hævde, at man absolut ikke bør opgive 
Ædelgransdyrkningen; ved passende Hugst og ved Sprøjtning af 
de angrebne Træer med Lysol, kan man opnaa gode Resultater. 


MATH. THOMSEN. 


T. Ellinger: Om Angreb af Dværgcikaden paa Sæden 
i Sverige. Vort Landbrug 37, p. 453—54. 1918. 


Dværgcikadens Angreb, der er fremherskende i Egne med tørt 
Klima og i tørre Aar, var i Fjor ondartet i store Dele af Ø. Gåt- 
land og det øvrige Ml. Sverige, samt helt ned i Skaane, værst paa 
Hvede, men ogsaa paa Havre og Byg. Planterne stod hen paa 
Forsommeren visnede og forkrøblede og med opsvulmede Blad- 
skeder. Dette Fænomen, ,,Østergåtasjukan" eller „Slidsjukan“ 
har været iagttaget tidligere, men i Fjor lykkedes det Prof. Tull- 
gren at paavise Sammenhængen med Jassus sexnotatus. 

En af Svalöfs Grupper af Hvedekrydsninger, Thulesorterne, 
synes at modstaa Angrebet ret godt. Angrebet paa Vinterseden er 
verst, naar Cikadernes Udvikling om Efteraaret sinkes saa meget, 
at Vinterseden kommer op, for Cikaderne er forsvundne. 


ERNST GRAM. 


96 


Sofie Rostrup: Undersøgelser over Kaalfluen, dens 
Levevis og Bekæmpelse. Tidsskr. for Planteavl XXV, 1918, 
p. 256—313, figg. 1—9. 


I denne Afhandling gives først en Beskrivelse af Kaalfluens 
(Chortophila bråssicae) og dens Udviklingsstadiers Udseende. Der- 
efter følger en Gennemgang af dens Biologi, hvor der bl. a. frem- 
hæves Forskellen paa de forskellige Generationers Gnav, idet 
Forsommergenerationens Larver, der træffes om Foraaret, lever 
i de unge Planter af Kaal, Radiser og Kaalroer; den holder sig 
i de underjordiske Dele, sædv. tæt under Jordskorpen og gnaver 
Roden over, saa at Planten vælter, eller, hvis det sker i saa stor 
Dybde, at den tilbageblevne Rodstump kan holde Planten fast og 
overtage dens Ernæring, bliver den deraf fremkomne Roe kort, 
plump og kegledannet tilspidset. — Anden Generations Larver, der 
træffes i Juli, lever ikke blot paa samme Maade som Første Gene- 
ration, men hyppigt ogsaa minerende i de overjordiske Dele, i 
Stænglen, lige op til Hjerteskuddet. — Tredie Generations Larver 
træffes i September til November og gør megen Skade ved at 
gennemsætte de fuldvoksne Roer med deres Gange, saa at de 
ikke kan holde sig friske, naar de kules ned; endvidere træffes 
de i det indre af Kaalstokkene, som faar Lov at staa Vinteren 
over. — Fluens Overvintring sker som Pupper i Jorden udenfor 
Næringsplanterne. Arten gør ikke lidt Skade paa Kaal og Kaal- 
roer i Danmark og Angrebene her i det sidste Tiaar gennemgaas, 
ligesom det konstateres, at løs og let Jord, især naar den er ny- 
bearbejdet, er mest udsat, medens til Gengæld et tørt Efteraar 
og Tørke og Kulde i Maj—Juni sinker og svækker de paagæl- 
dende Fluegenerationer. Virkningen af tidlig Saaning, Udtynding, 
Godskning, Vanding og Hypning gennemgaas, ligesom Bekæm- 
pelsesmidler ved Angrebene paa Kaal anvises. 


ERNST GRAM. 


ee ere Pere: 


. 
ad Au san i 


4 Nye Medlemmer siden Fortegnelsen 1917. es 
(XI. Bind p. 378 —82). ET Le Ge 


Larsen, C., Siojdlerer, Sundevedsgade 53, Kbhvn.V. 1917 Are 
iinstedt, K., Operas., Paludan- Miillersvej 5, Kbhvn.V. 1918 Col. i, 
 Groothoft A. fhv. Amtinand, Kammerherre, Sorø 1918 
Wolff, N. L., stud. polyt., Graabrodretorv 16, Kbhvn. K. 1918 L. 
al "Qvistgaard, Ay Kontorist, Gothersgade 93, Kbhvn. K. 1918 Col. 
orgensen, L., Lerer, Strandby Skole pr. Vester Ulslev 1918 Hym. 
Deichmann, E,, stud. mag., Vesterbrog. 76°, Kbhvn. B. 1917 | 
Thomsen, M., stud. mag. I.E. Ohlsensg. 191, Kbhvn. ©. 1917Aphid. 
‚ "Sellmann, ER Fil. mag. Laroverkolarere, Linkoping 1917 Col. 
— Yding, Vagn, Lerer, Halfdansgade 15° Kbhvn. B. 1917 
» Wedell Wedellsborg, Preben, Christiansvej, Hellerup 1918 _ 
yan. Deurs, Vilh., stud. polyt., Ryesgade 64, Kbhvn. N. 1918 L. 
Steenberg, C. M. ‚mag. scient., Petersborgvej 6, Kbhvn.®. 1918 
angvad, V., Lerer, Finlandsgade 56, Esbjerg 1918 Col. 
"Martens, TE stud. mag ‚ Strandvej 32, Kbhvn. Str. 1918 L. 
Ek Roen- Petersen, ee Grosserer, Hillerød 1918 L. 
— Høyrup, Kaj, Bankassistent, Hillerød 1918 L. 
Johansen, A.R., stud. mag., Rosenv. Allé 161, "Kbhvn. ©. 1918 L. 
_ Bjerregaard, A. Gartnerelev, Østergade 49, Odder 1918 
- Lohmander, Hans, Fil. stud, Magnus Stenbocksgatan 
g 4, Lund 1919 
apps, Abdon, Bankbestyrer, Vilh. Bengsges Allé 14 . 
a Emdrup 1919 Col. 
"Larsen, F. Lærer, Kongensgade 83, Esbjerg 1919 Col. 
q Neumann, Georg, W. Laboratorieforstander, A 1919 
"Sivertsen, E. Vs Drejerm, Vesterbrog. 98 D., Kbhvn. B. 1919. 
Olsen, Georg, Bankassistent, Firklavervej 6, Emdrup 1919 
| Nielsen, Erik F., Gymnasiast, Chr. Winthersv. 17, Kbh. V. 1919 Col. 
Strand, G, Gymnasiast, Vesterbrogade 2041, Kbhvn V. 1919 Col. 
"Jorgensen, Willy K., Kontorist, Fiolstrede, 193 Kbhvn. K. 1919 L. 
Nielsen, Peder, Bibliotekar, Silkeborg 1919 Tipul. 
" Ullmann, A.C,, fhv. Overlærer, Rosenborgg. 2, Kristiania 1919 Col. 
"Vilsgaard, M., Lærer, Esbjerghus, Esbjerg 1919 Col. 


a 
Fe 


HE Aiganede Medlemmer siden Fortegnelsen 1917. 


} 


Hempel, P., Assessor pharm. — Død i 1918. 
Iversen, V., Skovrider — ye ln Be 
Nielsen, I. C., Dr. phil. — yoy . 
” Rye, B.,G., Maskintegner- — ;Udmeldt 1919. 7 
Engelhart, Chr., Ingenior — Ded i 1919. 


N ey KR NÅ eg 
: 7. N 
EK ER 


i « Få BR EF 6: AN 
ve 
"Annoncer. 


(For saa vidt som der er Plads paa Tidsskriftets Omslag optages gratis. 
Annoncer fra Foreningens Medlemmer angaaende Bytning eller Køb og Salg 
af Insekter, entomologiske Bøger og Redskaber. Annoncerne optages i den ; 
Orden, hvori de indsendes til Redaktøren. Alle andre Annoncer koster 12 'Kræg 
pr. Side eller 25 Øre pr. Linie.) å Hu 


rr 
= 


un Pr 


$ 


Alle entomologiske Instrumenter og Apparater. 


Reparationsveerksted. 
Frederiksberggade 38. | 


" Telefon 5631. 


København. 


Trichopterer, Neuropterer, Odonater, Plecopterer, Ephemerider 2 
98 Copeognather bestemmes. Bytning onskes. så 
| —”Esben-Petersen, Silkeborg. 


Pris Kr. 6,00. 


Krøyers Bogtrykkeri — Lyngby 


i) { 


TOMOLI H | SKE N i D ELELSER oe 
UDGIVNE AF 


ENTOMOLOGISK FORENING. 


) KA 
4 ; | 
> N ty 
I ig | in wt 
1276: vol, a. 
TRETTENDE BIND. 
TREDIE HEFTE. | ee 
abs NOR An 
i 
omg Indhold. | pag. 
-H. O. Holstebroe: Christian Engelhart. 14. Juli 1857—21. 
HET SUNDT SER SØGE SART SEAT DN Ras glee wy EEN BNG Aspe. SOE 97 S 
. Andersen: Billefaunaen i Sonderjylland......... DE 108 
— H. Schmitz: Drei neue europäische Phoriden (Dipt.) ......... 115 an, 
-R. Spärck: Om Larven til Philosepedon humeralis Meig. Oo hp pe 
: BHO Weta vertu pam Gaal la, Soak We ir 120 Dia 
Oluf Jacobsen: Fund af nye og sjældne Teger i'1915— 19, samt. i i 
\ Bemærkninger om nogle Arter, der hidtil stod a EN 
eller ubestemte i afdøde Konservator Schlicks Samling... 128 ie 
"Mindre II See EN SE Cie) NE SENE er 136 
Dansk entomologisk Litteratur............. CH de Menten: ane 147 
er X Nå bt IN 7 Ka 9% ig 
Sat ae AN 
f i | 4 Al 
_ KJØBENHAVN. Ki 
i "ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. UDE 
+ _HOVEDKOMMISSIONAR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. ny 


1920. 


Bestyrelsen for Entomologisk Forening 
bestaar for Tiden af: 


Kommunalrevisor E. Olsen, ap Søgade 23, K. — fung. 
Formand. 
Expeditionssekreter Aug. West, Søllerød — Kasserer. 
Kommunelerer J. P. Kryger, Rosenvej 14, Gentofte — Sekre- 
tzr og Bibliotekar. 
Mag. sc. Kai L. Henriksen, Zoologisk Museum, K. — Redaktør. 


Indmeldelser i Foreningen modtages af de ovennævnte 
Bestyrelsesmedlemmer. Kontingentet er 4 Kr. aarlig, i Indskud 
betales 1 Kr. a 

Foreningens Medlemmer erholder „Entomologiske Medde- 
lelser« gratis. — 


Indtil videre vil Foreningens Medlemmer ved HEnVeldils 
til Sekretæren kunne købe: 
Bertram G. Rye: Fortegn. over Danmarks Biller 1906 50 Øre 
Joh. P. Johansen, Danmarks Rovbiller 1914 .......... 8 Kr. 
/Eldre Hefter af Entomologiske Meddelelser ......... halv Pris. 


Køberen betaler den eventuelle Porto. 


Redaktøren anmoder Medlemmerne om Bidrag til Tidsskriftet, særlig 
mindre Meddelelser af faunistisk og biologisk Indhold. 


Nye Medlemmer siden Fortegnelsen 1917. 
(XI. Bind p. 378—82). 


Larsen, C., Slojdlerer, Sundevedsgade 53, Kbhvn.V. 1917 
Wiinstedt, K., Operas., Paludan-Miillersv.5,Kbhvn.V. 1918 Col. 
‘ Groothoff, A. fhv. Amtmand, Kammerherre, Sorø 1918 
Wolff, N. L., stud. polyt., Graabrodretorv 16, Kbhvn.K. 1918 L. : 
Qvistgaard, V., Kontorist, Gothersgade 93, Kbhvn. K. 1918 Col. — 


Engelhart. 


Chr 


Christian Engelhart. 
14. Juli 1857—21. Juni 1919. 


Af 
H. O. Holstebroe. 


Ved Ingeniør Chr. Engelharts Død har ikke alene En- 
tomologisk Forening mistet sin højt agtede og initiativrige 
Formand, men samtidig vor hjemlige Entomologi en ivrig 
og dygtig Naturiagttager af en trofast og elskværdig Karakter. 

Chr. Engelhart, der var eneste Son af den i sin Tid 
kendte og agtede Kontorchef Engelhart ved Nationalbanken 
i Kobenhavn, stammede i lige Linje fra en gammel norsk 
Presteslegt, der har sine Forgreninger serlig i de skan- 
dinaviske Lande. Sit Barndoms- og Ungdomsliv tilbragte 
han under lykkelige Forhold i et godt og kerligt Hjem, 
hvor der herskede Punktlighed og Orden og hvor Kunst, 
Literatur og Videnskab holdtes i Ære. 

Allerede som Barn nerede han stor Interesse for Natur- 
videnskaben og serlig for Zoologien, men Hjemmets For- 
staaelse af, at der i alle Tilfælde ikke i de Tider var nogen 
sikker Levevej at opnaa herved, ledte ham til at vælge 
Ingeniorvidenskaben som sin Livsstilling, hvor hans natur- 
lige Snille forenede sig med hans naturvidenskabelige 
Interesser. 

Chr. Engelhart tog Adgangseksamen til polyteknisk 
Lereanstalt i 1876 og fuldendte sine Studier som Kandidat i 
1881. Han var derefter i et Par Aar ansat som Ingenior 


i 


98 


(Materialforvalter) hos Grev Raben-Levetzau paa Aalholm, 
og dernæst nogle Aar Assistent under Ingeniør Fibiger 
ved Høfteanlægene langs Vesterhavet omkring Harboøre, 
indtil Udlængslen efter at lære fremmede Forhold at kende 
drev ham til en Rejse til England. Her arbejdede han en 
Tid som Tegner og lærte praktisk Maskinkonstruktion, 
indtil han i Aaret 1890 blev knyttet til Firmaet F.L.Schmidt 
& Co., hvor han forblev praktisk talt til sin Død. 

Chr. Engelharts Hovedinteresser var delt imellem hans 
Ingeniørvirksomhed og entomologiske Fritidsbeskæftigelse. 
Hvad hans Energi og Arbejdsevne betød særligt for Firmaet 
F. L. Schmidt & Co. har der andet Steds været skrevet om, 
blandt andet i „Ingenioren“ af 1%/, 19. 

Som hans gamle Barndomsven skal jeg her indskrænke 
mig til at mindes ham som han staar for mig som Vennen, 
Entomologen og det Friluftsmenneske han var. 

Vort Bekendtskab blev stiftet i 11—12 Aars Alderen. 
Vi var begge, hvad der paa den Tid var ret almindeligt 
mellem Skoledrenge, ivrige Insektsamlere. Engelhart gik 
i Haderslev Læreres Skole i Løngangsstræde og jeg i 
Mariboes Skole ved Frederiksholms Kanal, og naar vore 
Fridage fra Skolen tillod det, foretog vi Udflugter sammen, 
mest paa den gamle Jærnbanevold ved Gl. Carlsberg, eller 
vi spadserede ad Strandvejen over Charlottenlund til Dyre- 
haven og fik vort væsenligste Udbytte ved at vende Sten, 
fange Vandkalve i Grøfter og Vandhuller, eller ved i vild 
Flugt at sætte efter Sommerfugle, som vi fangede under 
Kasketten eller med primitive Ketchere. Sommerferierne 
tilbragte E. som Regel hos sin Onkel, der var Prest i 
Reerslev paa Sjælland, og fra et frit Liv i denne Egns 
Natur stammer nogle af hans kereste Barndomsminder, og 
han hjembragte herfra et Indsamlingsmateriale, som vi saa 
i Forening gennemgik, saa godt vi formaaede med de Vej- 
ledninger, vi kunde erholde fra vore respektive Skolers 
Naturhistorielerere. For Zoologisk Museums Samlinger 
havde vi selvfolgelig stor Respekt; men Insekterne var ikke 


99 


repræsenterede ved danske Arter og de udstillede exotiske 
Sommerfugle og Pragtbiller virkede mere imponerende 
end belærende. 

Da vi begge var i 15—16 Aars Alderen, maatte In- 
sektsamleriet ophøre, dels fordi den barnlige Indsamlings- 
maade uden Anvisninger blev os for planløs, dels fordi 
vi hver især maatte arbejde hen imod en Livsstilling; men 
vi var begge enige om at holde vore Drengesamlinger i 
Ære. Efter at jeg var kommet til Pharmacien ovre i Jyl- 
land. og under en ivrig botanisk interesseret Apoteker 
” begyndte at lære Planterne at kende, vakte ogsaa de bo- 
taniske Studier Engelharts Interesse. Paa dette Omraade 
havde vi, hvad vi havde savnet ved Insekterne, glimrende 
Bestemmelsesværker i Rostrups og Langes Haandbøger 
over den danske Flora, og naar vi saa de kommende Aar 
derefter foretog vore Udflugter, fik disse da ogsaa nærmest 
et botanisk Præg. Selvom E. ogsaa paa dette Omraade 
var stærkt naturinteresseret og kunde falde hen i Beundring 
særlig over bizarre Planteformer, kom hans Tanker dog 
altid tilbage til Insekterne. En skønne Dag, han var den 
Gang et Par og tyve Aar, tog han Mod til sig, fremstillede 
sig for Professor Schiødte og bad om Tilladelse til at se 
nogle danske Insekter. Schiodte tog venligt imod ham 
og overlod ham til Løvendals Omsorg. Han var straks 
> betaget af, hvad han saa og fik forklaret. I et Brev fra 
ham kort Tid derefter (jeg var dengang paa Præstø Apotek) 
gav han en begejstret Skildring af sit Besog paa Zoologisk 
Museum og sin forste Tur til Donse med Lovendal og 
den senere Amtmand Fabricius. Han havde lert at be- 
nytte Sigte og Paraply og paa en Dag samlet flere Arter 
end for paa et Aar, og han havde faaet anvist Dr. Boses 
»Die Kafer Deutschlands" til at bestemme efter. 

Bekendtskabet med Lovendal og efterhaanden med de 
øvrige københavnske Dyrkere af Entomologien, blev for E. 
et svert Skub fremad. Drengesamlingen kom atter frem. 
Arterne blev bestemte, Schiodtes smukke Opstillingsmaade 


I 


100 


benyttet, og alle almindelige Dyr med under 6 Ben kas- 
seredes. Entomologien indtog atter første Plads som hans 
kæreste Fritidsbeskæftigelse, men ogsaa kun som saadan; 
thi for et Pligtmenneske som ham maatte ikke andre Ting 
forsømmes af den Grund, og Engelhart kunde med sin 
Flid og medfødte Energi overkomme meget. 

Kort Tid efter at have taget polyteknisk Kandidateks- 
amen (1881) kom han som før omtalt til Aalholm. Sær- 
ligt lovende Udsigter var der vel næppe for en polytek- 
nisk uddannet ung Mand, men E. ræsonnerede, at der 
kunde vindes praktiske Erfaringer, og maaske ikke mindst 
saa han i Baggrunden Lolland som det forjættede Land for 
Entomologerne. Engelhart har næppe heller fortrudt sin 
Gerning, der foregik under friske og smukke Naturomgivelser 
og hvor Fritidsbeskæftigelsen henviste ham til de dengang 
endnu ikke undersøgte Lokaliteter om Skovene. ved Frejlev 
og Roden. Her havde han den fulde Nytte af. Samler- 
paraplyen, naar Hvidtjørnen blomstrede, og fra tidligt om 
Foraaret til det sene Efteraar var der Liv i de gamle Ris- 
gærder, hvad der indbragte ham mange især for vor Bille- 
fauna sjældne Arter og lokkede adskillige dalevende Sam- 
lere til Egnen til behageligt Samvær. Fra Opholdet paa 
Aalholm indledes ogsaa Bekendtskabet med den daværende 
Skytte og Forstmand paa Godset, den som Entomologernes 
Ven senere bekendte Skovrider Waldemar Iversen paa 
Bremersvold. 

Det maa have veret en "mærkelig Overgang, fra det 
milde og frugtbare Lolland at komme til den kolde, barske 
og ode Vesterhavsnatur, da Engelhart kom til Harboøre; 
men ogsaa det havde sine Tillokkelser. Den Tid, han 
kunde afse fra sin Ingeniorvirksomhed, var helliget Insek- 
terne; her var ikke mere Brug for Samlerparaplyen, der 
havde gjort ham saa god Nytte paa Lolland, aller højst 
kunde den værne imod Sandflugten; men paa milde 
Sommerdage var Ketcheren til god Nytte mellem Klitterne; 
eller der kunde laves Fanggruber, og om Aftenen ved Skæret 


101 


af Lygten foretog E. Indsamlinger af Natsommerfugle, der 
blandt andet indbragte ham en Hadena, der som ny Art 
benævnedes Engelhartir. 

Det var kun en energisk og erfaren Forsker som E., 
der kunde faa det ud af det, som Engelhart fik paa en 
Egn, der baade floristisk og faunistisk maatte betegnes 
som fattig. 

Efter at have været sin paatagne Tjenestetid ud ved 
Vesterhavet et Par Aar, tog E. til London for at søge vi- 
dere Uddannelse og Beskæftigelse som Ingeniør, og da 
dette var lykkedes, og han maatte gøre Regning paa flere 
Aars Ophold i England, fortsatte han dér sin entomologiske 
Virksomhed. Særlig sammen med Betr. G. Rye og Skinner 
foretoges Samleture, der gav ham Lejlighed til at lere 
andre Samlemetoder at kende, men samtidigt at vise, at 
Schiodtes Lerlinge stod paa et fuldt saa højt Standpunkt 
i den Retning som de engelske Samlere, hos hvem f. Eks. 
Sigtemetoden var ukendt. Engelhart anlagde sig en en- 
gelsk Samling Biller, der selvfølgelig holdtes strengt iso- 
leret fra den danske. Sit Fødelands Insektverden var ham 
dog kærest, og naar han var paa Ferietur i Danmark, var 
altid en eller flere Udflugter paa Programmet. Selv paa 
Forretningsrejser her i Landet kunde et ufrivilligt Ophold 
paa en Time eller to ved en eller anden Stationsby skaffe 
ham et saare velkomment Udbytte. 

Da Engelhart i Slutningen af Halvfemserne flyttede til- 
bage til Danmark og bosatte sig i København (fra 1901 
i Hellerup), var særlig hans Billesamling betydelig, og den 
forøgedes Aar for Aar, mest ved hans egne Indsamlinger, 
men ogsaa ved Køb af nogle ældre Samlinger (Adjunkt 
Kiellerups, Lege Münsters, Dr. phil. C. Jorgensens) 
for derved at komme i Besiddelse af Dyr, der syntes at vere ud- 
dode for vor Fauna. Efter sin Tilbagekomst til Danmark gen- 
optog han atter sin fra Harboore afbrudte Indsamling af 
danske Sommerfugle og efterhaanden, om end i under- 
ordnet Grad, de fleste andre Ordener af Insekterne. 

Som Regel benyttede Engelhart hvert Aar en Ferietid 


102 


til indenlands Rejser for Indsamlinger af Insekter sammen 
med eller i Besøg hos entomologiske Venner. Som Samle- 
sted følte han sig mest tiltalt af Tidsvildeegnen med dens 
smukke og ejendommelige Naturforhold og dens rige In- 
sektliv, og for dér ugenert at kunne dyrke sine Interesser 
købte han paa den højeste af Tibirke Bakker en Ejendom, 
der med sin udstrakte Udsigt over flere Mile i Omkreds 
særlig faldt i hans Smag. ] 

I de sidste halve Snes Aar følte E. sig jævnlig utilpas 
og svag, særlig efter sine Englandsrejser. Han mente, at 
det kunde hidrøre fra den uregelmæssige Levevis, der al- 
tid er forbundet med Rejselivet, og han fik da sin Virk- 
somhed i den Retning indskrænket til det mindst mulige. 
Det syntes ogsaa en Tid at hjælpe; men Ondet, som han 
antog for Mavekatharr, kom igen. I 1914 flyttede han til 
Hillerød i en Ejendom, han et Par Aar i Forvejen havde 
erhvervet og tog tildels sin Afsked fra Forretningen, og 
han haabede ved Friluftsturene, der saa tit før havde haft 
en gavnlig Virkning paa hans af Naturen mindre stærke 
Helbred, atter skulde hjælpe ham. Muligvis har ogsaa 
Udflugterne i Hillerød og i hans kære Tibirke hjulpet til 
at udsætte det uundgaaelige; men i de sidste Par Aar tog 
Sygdommen kendelig til. Han døde uden at blive en 
gammel Mand, omtrent til det sidste fuld af aandelig Kraft 
og Livsmod. 

Det der gav Engelhart Betydning som Entomolog var 
nærmest hans Evne til at iagttage og til. at samle me- 
todisk. Han var af Naturen udstyret med gode kraftige 
Øjne, trods Døvhed paa det ene Øre med en god Hørelse, 
tilligemed en glimrende Stedssans. I Forbindelse med en 
efterhaanden erhvervet stor Kundskabsfylde i de Viden- 
skaber, der grænsede op til hans eget Speciale i Zoologien, 
specielt i Botanik og Jordbundslære, var han i Besiddelse 
af en umaadelig Flid, en udviklet Energi og en hurtig Opfat- 
telse. Hans Samleture var altid forud omhyggelig planlagt i 
Enkelthederne og han havde da ogsaa i Reglen Held med sig. 


= * 


103 


Synspunktet: „Hvor der er ét Dyr, er der ogsaa flere“ 
holdt han altid fast ved, og skaffede sig derved et Indblik 
i mange Insekters egnvise hyppige eller sjeldne Forekomst 
og Optræden. Jeg husker saaledes engang, da vi sammen 
besøgte nu afdøde Konservator Løvendal, kort forinden 
E. og jeg skulde tiltrede en Samletur til Lolland, at L. 
bl. a. viste os et nyt Dyr for Faunaen, Lamprosoma con- 
color, hvoraf han havde ketchet 1 eller 2 Eksemplarer paa 
en Groftekant ved Frejlev Skov paa Lolland. Engelhart 
ironiserede over, at en dreven Entomolog som L. havde 
ladet sig nøje med et saa ringe Antal Eksemplarer, da Dyret jo 
dog, naar den i det hele taget fandtes paa den Egn, maatte 
vere talrigere til Stede, men L., der var stolt over Fundet, 
mente, at den ikke optraadte i større Antal. „Ja“, svarede 
E., „Nu tager vi jo en Tur derover, saa skal vi nok finde 
Dyret, som det optræder”. Sammen med Rye kom vi og- 
saa til Frejlev, og E., der som stedkendt havde lagt Planen 
for Turen, havde ikke glemt Lamprosomaen. Vi ketchede 
hen ad Aften paa det Sted, L. havde opgivet og var saa 
heldige at finde enkelte Eksemplarer af Dyret; men hvad 
der var vesentligere var, at vi sogte efter og fandt ogsaa 
hvilken Plante den holdt til paa, nemlig Skalderkaal, Aego- 
podium podagraria, og da denne Plante fandtes som al- 
mindelig Underbevoksning i den nærliggende Ungskov, 
behøvede vi blot at arbejde løs i denne, hvorved vi kunde 
tage Lamprosomaen i Hundredevis om vi vilde. Det var 
ganske vist en naturlig og ligefrem Maade at gaa frem 
paa, men den var typisk for Engelhart. 

Om end E. ofte tog Dyr i Antal, var det ham dog 
meget imod hensynsløst at indsamle den størst mulige 
Mængde sjældne Dyr og derved gøre dem endnu sjæld- 
nere. Tværtimod nærede han ofte en maaske for stor 
Ængstelse for at komme til at udrydde et interessant eller 
i vor Fauna sparsomt forekommende Insekt. I denne For- 
bindelse falder en anden lille Historie mig ind: Schlick 
og Engelhart havde aftalt en Tidsvildetur og Løvendal 


104 


skulde have været med, men fik Forhindringer. Det var 
en solvarm Eftermiddag, fortalte E., da de to Deltagere i 
Turen gik omkring paa Asserbo Overdrev og forsøgte at 
samle. Der var absolut intet at gøre. Schlick smed sig 
ned ved et Dige, tændte Piben og rodede i Sandet paa 
den for ham karakteristiske Maade, der tit gav ham store 
Resultater, om ogsaa alt andet glippede. E. prøvede det 
samme; men blev hurtig ked af det, lod Schlick ligge 
og gik ned til Stranden. Ved at løfte Tang genfandt han 
den for Faunaen i mange Aar forsvundne Phaleria cada- 
verina; han gik tilbage og hentede Schlick, hverefter de 
begge, da Dyret var til Stede i Antal, forsynede sig med, 
hvad de havde Brug for. E. stillede efter Hjemkomsten 
en lille Række op til Løvendal; men han havde ikke 
megen Glæde deraf; thi L. var, da han havde hørt om 
Fundet, taget til Tidsvildeegnen og havde for at faa sær- 
lig smukke Eksemplarer, taget Phaleriaen i stort Antal le- 
vende med sig hjem til Dræbning med kogende Vand. 
Kort Tid derefter traf jeg E., der var i høj Grad forbitret, 
ikke fordi L. var gaaet ham for ner ved at tage Dyret, 
hvor han havde fundet det; men som han sagde: „Tank 
dig! han har ryddet saaledes op mellem Phaleriaen, at han 
for at faa den indsamlet i tilstrækkeligt Antal har taget 
dem i Hundredevis levende i en Pose, hvor de har skam- 
bidt hverandre, saaledes at kun et ringe Antal Eksemplarer 
kan komme ham selv eller andre til Gode." Lovendal 
havde dog ikke naaet at udrydde Phaleriaen, hvad senere 
Indsamlinger paa Egnen har godtgjort, og det forsonede 
E. noget; men L. maatte tidt høre ilde om den Sag, naar 
de var sammen. 

Engelhart holdt mest af at samle i Selskab med andre 
og var en udmærket og fornøjelig Kammerat paa Turene. 
Fandt han noget af Interesse hidkaldte han sine Ledsagere 
for at ogsaa de kunde faa deres Andel i det eventuelle 
Udbytte; men han gjorde selvfølgelig Fordring paa samme 
Hensyn fra Kammeraternes Side, | 


105 


Han stod i venskabeligt Forhold til alle, der interesserede 
sig for Entomologi. Af samtidige, nu afdøde Entomolo- 
ger stod han foruden med Løvendal og Schlick særligt 
i personlig Forbindelse med Oberst Baron Rosenkranz, 
Professor Gædeken, Brygger Johansen og Dr. phil. 
Chr. Jørgensen, hvilke han hver for sig følte sig til- 
trukket af og højt værdsatte. Ved Korrespondancer stod 
han i venskabelig Forbindelse saavel med udenlandske, 
som Schilsky i Berlin, som med de fleste danske uden for 
København levende Entomologer. løvrigt var enhver der 
interesserede sig for Studiet af Insekter ham velkommen. 
Med sin egen Erfaring fra Ungdommen, om hvor vanske- 
ligt det var at undvære den første Vejledning, tog han 
sig med Glæde af de yngre Samlere, der henvendte sig 
til ham, og jeg tror, at mange af disse er ham taknem- 
lige for Bestemmelser og gode Anvisninger. 

Engelhart samlede saa vidt muligt sine Dyr selv, men 
kompletterede sin Samling ved at bytte med andre, hvad 
han dog ikke holdt af skete forretningsmæssigt. Naar han 
selv havde taget en for Samlere attraaelsesværdig Art, delte 
han saa mange Eksemplarer ud som han kunde undvære, 
og var tilfreds naar hans Venner paa lignende Maade 
imødekom ham. Af og til hændte det, at han delte saa 
gavmildt ud af sit indsamlede Materiale, at han selv mang- 
lede Arter, som han mente at have sat til Side til sin egen 
Samling. Han blev lidt ked derover, men trøstede sig i 
Reglen med, at han nok næste Aar vilde genfinde Arten. 

Mænd af den Støbning skaber Sympati og Tillid, og 
det var særlig Erkendelsen heraf, som bevirkede at Engel- 
hart ved Schlicks Fratræden i 1909 blev valgt til Formand 
for Entomologisk Forening, og han har siden enstemmig 
været genvalgt. 

Det laa i hans Plan at højne Foreningen, saavel udad 
som indad til og faa samlet saa mange entomologisk 
interesserede Mennesker som muligt under Foreningen. 
Dennes daarlige financielle Status skaffede ham mange 


106 


Bryderier; men slap Midlerne op, var Engelhart rede til 
ved et Greb i sin egen Lomme personlig at yde sin Støtte. 
I Egenskab af Formand virkede han for, at Møderne fore- 
gik saa harmonisk som muligt. Var der Uoverensstem- 
melser under Diskussioner, støttede han det, der syntes 
ham naturligt og rigtigt. Det var sjældent, at han var 
skarp i sine Udtalelser; kom han til at saare nogen, for- 
trød han det straks og søgte at gøre det godt igen, og 
han bar i hvert Tilfælde aldrig Nag til nogen. I de senere 
Aar, da Helbredet tog af, ønskede E. at træde tilbage som 
Formand for Foreningen; men han lod sig dog bevæge 
til at modtage Genvalg, skønt Turene om Aftenen mellem 
Hillerød og København ikke virkede gavnligt for ham; han 
mødte undertiden synligt stærkt lidende. Maaske enkelte 
af Medlemmerne, der ikke kendte ham tilstrækkeligt, kunde 
synes, at der var noget despotisk ved at han forcerede 
Forhandlingerne eller forinden forlod Møderne for at naa 
det næstsidste Tog hjemefter. Vi der kendte ham tilgav 
ham det let, vi vidste at han ikke alene ansaa det for sin 
Pligt saa vidt muligt at give Møde, men ogsaa kom, fordi 
han saa gerne vilde være sammen med os. 

Følgende Afhandlinger, alle optagne i Entomologiske 

Meddelelser foreligger fra Engelharts Haand: 

1. Tillæg til Fortegnelse over de i Danmark levende Coleoptera. (2) 

1. Bind, 1902, p. 113—228. 

. Dedanske Arter af Slægten Apion Herbst. (2) 2. Bind 1903, p.115—179. 

. Johan P. Johansen. Nekrolog. 10. Bind, 1915, p. 337 —338. 

R. W. T. Schlick. Nekrolog. 11. Bind, 1916, p. 320—324. 

. Oversigt over Entomologisk Forenings Historie 1868 — 1918. 12. Bind, 

1918, p. 1—44. 

6. Kronologisk Fortegnelse over Entomologisk Forenings Medlemmer 
fra Foreningens Stiftelse til nu. 12. Bind, 1918, p. 361 — 372. 
Da »De danske Arter af Slegten Apion“, en udmerket 

Afhandling, der blev almindelig anerkendt, fremkom i „En- 

tomologiske Meddelelser" i 1903, nærede de fleste Cole- 

opterologer vistnok Forventninger om, at Engelhart vilde 
fortsætte med andre Grupper. Det var vel ogsaa hans 


oF ON 


Pe - 


107 


Hensigt, om hans Tid havde tilladt det; men han var for 
optaget, og var derfor glad ved, at friske, yngre Kræfter 
kunde tage sig Arbejdet paa. Hans senere Afhandlinger 
indskrænkede sig derfor til mere personelle Arbejder. 
Efterfølgende Insekter er opkaldt efter Engelhart: 


1. Hippodamia variegata Goeze (mutabilis) var. Engelharti Rye (Ent. 
Record V. 4, p. 253 og Trans-Leicester Literary a. Philosophical 
Society. (Plate I, fig. 2). 

Berosus Engelharti. Jensen-Haarup. Ent. Medd. (2) III, p.50—51. 
Mordellistena Engelharti. J.Schilsky. Ent. Medd. (2) III, p. 255—256. 
Hadena Engelharti. H. P. Duurloo. Ent. Medd. II, p. 85—87. 
Oligosita Engelharti. Kryger. Ent. Medd. XII, p. 327-328. 


oo WS 


Hvad Engelhart var som Entomolog, var et Genskin 
af ham som Menneske; han var en god dansk Mand, der 
satte det Land højst i Verden, hvor han var født og op- 
draget, og inden for dette var det Hjemmet, hvor han 
folte sig lykkeligst. | 

Da han efter sit Ophold i England atter bosatte sig i 
Danmark og endnu havde sit Barndomshjem, trak dette 
ham til sig. Da Faderen kort efter døde, boede han sam- 
men med sin Moder og yngste Søster, den meste Tid i 
en Villa, han selv lod bygge i Hellerup. I den modne 
Alder, han var den Gang højt i Fyrrene, giftede han sig 
med en Datter af Provst Riddervold i Kristiania, og med 
hende levede han et harmonisk og lykkeligt Samliv. 

Man vil nu efter hans Død mindes Engelhart, som en 
loyal, retlinet og pligtopfyldende Mand af nobel og elsk- 
værdig Karakter. Af Entomologerne vil han tillige blive 
erindret som en fremragende og dygtig Fagfælle, og de af 
os, der kendte ham allerbedst, vil i Chr. Engelhart dybt 
savne en brav og hjertensgod Kammerat og en trofast og 
paalidelig Ven. 


København, Oktober 1919. 


Billefaunaen i Sønderjylland. 


Af 
L. Andersen, Haderslev. 


Da Tiden nu nærmer sig, da Sønderjylland atter vil 
blive forenet med Moderlandet, da det Aag, der nu i 
55 Aar har hvilet over os, vil blive borttaget, saa antager 
jeg, at det vil interessere alle Samlere i det gamle Fædre- 
land at høre lidt om Faunaen her nede. 

Jeg begyndte at samle i Aaret 1878 og er vedbleven 
dermed i 36 Aar. De sidste 5 Aar har jeg paa Grund 
af Krigen intet samlet; min Søn, Advokat Andersen, var 
nemlig indkaldt fra den 17. August 1914 til 20. November 
1918 og jeg maatte i den Tid arbejde paa hans Kontor; 
ved at gaa omkring i Skovene eller paa Hederne udsatte 
man sig desuden for at blive anset for Spion og ført bort 
i Fængsel. 

Mit Samleomraade strækker sig navnlig fra Kongeaaen 
ned til Dannevirke, hele det gamle danske Land, som blev 
os frarøvet 1864. Hvad der ligger Syd herfor hører ikke 
med til det egentlige Sønderjylland. Vel har jeg et Par 
Gange haft Lejlighed til at samle ved Hyttenbjergene og 
Ovslag og der fundet adskillige sjældne Dyr, men disse 
regner jeg ikke med til den danske Fauna. 

Af tidligere Samlere her i Sønderjylland maa nævnes 
Boie, Schiødte, Toldembedsmand Hansen og Professor 
Wiistnei, men alle disse ere jo forlængst døde. 

F. Boie, hvis Samletid især falder 1820—50, samlede 


109 


især i den vestlige Del af Hertugdømmerne paa sine Em- 
bedsrejser (som Justitiarius) der. 

J. C. Schiødtes Indsamlinger stammer især fra Som- 
meren 1840, da hans Samlerejser gjaldt det sydlige Norre- 
jylland og den sønderjydske Marsk ned til Husum. 

Toldembedsmand Hansen har, saavidt jeg ved, navn- 
lig samlet i og omkring Husum, hvor han var ansat — 
vistnok fra Aarhundredets Midte og til 1864. 

Professor W. Wüstnei, der fra 1875 var Lerer 1 
Sønderborg, hvor han døde 1907, har kun samlet i og 
omkring denne By og en Mil uden om samme. Ifølge 
hans Fortegnelse, over de indsamlede Biller, der kom som 
Bilag til Sønderborg Realgymnasiums Program for 1886 
og 1887, har han paa dette lille Omraade fundet rigelig 
1445 Arter. Ogsaa af Hvepser havde han en smuk Sam- 
ling, og i Schr. d. naturw. Ver. Schl.-Holst. 1885 — 1901 har 
han givet Fortegnelser over de af ham fundne Hvepser, 
Tæger m. m. 

Af nulevende Billesamlere er, foruden mig selv, min 
Son Advokat Andersen og Lærer Holst, for i Blans, nu 
paa Als. 

Af nulevende Sommerfugle-Samlere er der to mig 
ubekendte Lærere i Flensborg, nemlig d’Herrer Hansen 
og Paulsen, hvis Indsamlinger er publicerede af War- 
necke i Ent. Zeitschr. XXII 1908 og Intern. Ent. Zeitschr. 
Guben. IV 1910. 

Af danske Samlere i nyere Tid har kun, saavidt jeg 
ved, afdøde Konservator Lovendal, Toldassistenterne 
Holstebroe og Schaltz, Lærer Fsben-Petersen, Silke- 
borg og Hr. E. Rosenberg samlet her nede. Hr. Rosen- 
berg fik under sit Ophold hos mig, efter hans eget Ud- 
sagn, flere gode Dyr. 

Min Samling indeholder mellem 25 og 2600 Arter. 
Af disse er circa 2200 samlede her i Sønderjylland. Resten 
har jeg dels selv samlet i Danmark, dels tilbyttet mig hos 
mine Venner der. 


110 


De bedste Samlesteder jeg kan anbefale er folgende: 
Ejsbol, Revker, Sverdrup, Fredsted, Torning, Styding, 
Vojens, Beftoft Plantage, Gram, Jels, Hjerpsted, Højer, 
Sandbjerg, Madskov paa Als,.Skovene ved Dybbøl, Sko- 
vene ved Aabenraa, Faarehus, Ellund, Kobbermolle-Skoven, 
Lyksborg, Lindaa og Husum. 

Affatte en fuldstændig Fortegnelse over, hvad jeg her 
har funden, vil fordre mere Tid, end jeg kan ofre paa 
samme. Dertil kommer, at jeg nu er over 76 Aar gam- 
mel, saa jeg ikke mere kan arbejde som i de unge Dage. 
Jeg vil derfor henvise til Hr. Rye’s Fortegnelse og kun 
anfore nogle af de mere vigtige Arter, idet jeg dog be- 
klager, at Hr. Rye ofte i sin Fortegnelse har afkortet Finde- 
stederne for de sonderjydske Dyr saa ubestemt, at de ikke 
giver fyldestgørende Oplysning for Samlerne. 


Cicindela maritima ved Sonderborg. 
Lebia chlorocephala, meget almindelig. 
Masoreus wetterhalii. Sj. Fredsted, Vojens og Højer. 
Ophonus punctatulus. Udbredt. Haderslev Fjord og 
Fredsted. 

Ophonus azureus. Meget sj. 1 Stk. paa Vejen til Jels. 
Ophonus puncticollis. Sj. Haderslev. Fredsted. 
Harpalus distinguendus. Sj. Als. Wüstnei. 
Stenolophus anglicus. Sj. Augustenborg. Wüstnei. 
Pterostichus madidus. 1 Stk. ved Halk Strand. 

melas. 1 defekt Stk. ved Halk Strand. 
Pristonychus subcyaneus. Enkeltvis Haderslev, Ejsbol. 
Sphodrus leucophthalmus. Sonderborg. Wustnei. 
Anchomenus quadripunctatus. 2 Stk. Pamhol-Skov. 

versutus og micans ved Højer. 
Chlenius nigricornis. Ulfslyst og Als. 

«  vestitus. Slesvig By. 
Carabus glabratus. Frøslev Banker. 
intricatus. Lyksborg. 

Calosoma inquisitor. Dravit og Sønderskov, Als. 


111 


Calosoma sycophanta. Meg. sj. Blankenhof. 

» reticulatum. Enkeltvis Jersdal, Ellund. 

> sericeum. Abkær Mose. 

Bembidium bipunctatum. Temmelig almindelig ved 
Hojer og Husum, Ballebro. 

Bembidium Doris. Als. Wüstnei. Ejsbol. 

Elaphrus uliginosus. Enkelte ved Bogehoved og Sver- 
drup ved Haderslev Fjord. 

Omophron limbatum. Venninglund. 

Brychius elevatus. 1 Stk. i Skallebæk ved Haderslev. 

Hydrophorus rivalis i samme Bæk i stort Antal. 

neglectus og gyllenhali ikke sjældne. 

Agabus congener, guttatus og neglectus flere Steder 
-omkring Haderslev. 

”… Ilybius subæneus. Udbredt. 

Dytiscus latissimus. 1 Skt. taget paa Als. Wistnei. 

Acilius canaliculatus. Ejsbol. 

Ochthebius rufomarginatus. Fredsted. 

Cercyon ruficollis. 3 Stk. ved Hjærpsted. 

»  obsoletus. Enkelte ved Halkhoved. 

Aleochara ruficornis. 1 Stk. i Fredsted. 

» succicola. Sj. Haderslev. Tørning. 
algarum. Sj. Sønderballe Strand. 

Tachinus subterraneus. Sj. Tørning, Christiansdal. 

Medon brunneus. Sj. Fredsted og Tørning. 

Med Hensyn til Rovbillerne henviser jeg iøvrigt til 
Joh. P. Johansens Danmarks Rovbiller. 

Scaphidium 4-maculatum. Almindelig i Tørning. 

Agathidium varians. Ikke sj. i Fredsted, Tørning. 

Amphicyllis globus. Enkeltvis, Torning og Gram. 

> globiformis. Flere Stk. i Fredsted. 

Alle Choleva-Arter med Undtagelse af intermedia, elon- 
gata, nivalis, chrysomeloides og varicornis har jeg taget i 
udstillede Fangpotter. 

Leptinus testaceus. Enkeltvis i- Torning. 

Hister 4-notatus. Paa Als og Isted Hede. 


meg 


112 


Hister fimetarius. Als og Faarehus. 
Cychramus luteus. Almindelig. 
Engis rufifrons. Udbredt. 
Parnus griseus. Ved Haderslev Fjord. 
Elmis volkmari. Skallebek ved Haderslev. 
Hoplia farinosa. 6 Stk. ved Husum. 
Copris lunaris. Meget almindelig paa Halkhoved. 
Agrilus viridis. Tved Skov ved Flensborg. 
coeruleus. Torning, Gram, Jels. 
Aphanisticus pusillus. 1 Stk. ved Hjerpsted. 
Hypnoides riparius. Halk. 
Cardiophorus ruficollis. Patborg ved Flensborg. 
« cinereus. Halk. 
asellus. Halk. 
Corymbites purpureus. Sotrup ved Als Sund. 
Agriotes pilosus. Enkeltvis, Torning, Christiansdal. . 
Campylus denticollis. Torning, Styding. 
Dascillus cervinus. Beftoft Plantage, sparsomt. 
Telephorus violaceus. Ikke sj. 
Silis bidentatus. Haderslev Dam. 
Malachius marginellus. Halk. 
Anthocomus rufus. Udbredt, men enkeltvis. 
Scaphidema aenea. Almindelig. 
Pyrochroa rubens. Alm. ved Sandbjerg. 
Tomoxia biguttata. Enkeltvis, med udbredt. 
Meloe, alle 4 Arter tem. almindelig; variegafus ved Jers- 


dal og Beftoft. 


Med Hensyn til Snudebillerne henviser jeg til Hr. 


Victor Hansens Beskrivelse i Danmarks Fauna, da Hr. 
Hansen har haft en stor Del af mit Materiale til Gennem- 
syn. Dog skal jeg bemærke, at Orchestes alni ogsaa fore- 
kommer ved Sandbjerg og Aabenraa Fjord, altid paa Elm. 
Endelig at den rigtige Orchestes lonicerae er taget af 
mig i 2 Stykker i Byen Slesvig paa Lonicera caprifolium. 


Tetropium fuscum. Sj. Tørning, Beftoft, Aabenraa. 


113 


Criocephalus epibata. 1 Stk. taget paa Skolepladsen ved 
St. Severin Skole i Haderslev. Op til samme fandtes et stort 
Trælager af Egeplanker fra Skovene her ved Haderslev. 

Cerambyx cerdo. Enkeltvis ved Flensborg. 

Åromia moschata. Haderslev, Lyksborg, Als. 

Hylotrupes bajulus. Ikke sjælden. 

Semanotus undatus. Meget sjælden. 1 Stk. ved Aabenraa. 

Callidium violacenm. Almindelig. 

variabile. Ligeledes. 

Leptura livida. Als, Bøffelskov. 

revestita. Meg. sj. Jels Skov. 

Exocentrus balteatus. Meg. sj. Lyksborg. 

Pogonocherus fascicularis. Sj. Tørning, Styding. 

Lamia textor. Faarehus, Tørning. 

Bruchus pisi. Sj. Haderslev. 

>»  rufimanus. Sj. Haderslev, Tørning. 
atomarius. Ikke sj. 

Alle vore Donacia-Arter med Undtagelse af dentata og 
brevicornis findes her. 

Crioceris lilii. Ikke sjælden paa Liliearter. 

brunnea. Ligeledes. 
12-punctata.| stortAntal paa Asparges ved Husum. 
asparagi. - Ligeledes. 

Gynandrophthalma salicina. Sj. Bollerslev, Beitoft. 

Cryptocephalus sericeus. Fredsted, Terning, Aabenraa. 

hypochoeridis. Halk, Fredsted. 
bipunctatus. Frøslev, Torning. 
bipustulatus. 1 Stk. ved Lyksborg. 

Cryptocephalus vittatus. Flensborg, Halk. 

« gracilis. Meg. sj. Als. 

Colaphus Sophiae. 1 Stk. taget her ved Byen paa Si- 

symbrium Sophia. 1884. 

Chrysomela goettingensis. Ikke sj, men kun enkeltvis. 

limbata. Alm. ved Vojens, Jersdal og Beftoft 
Plantage. 
marginata. Ikke sj. ved Stursbol. 


114 


Chrysomela lamina. Sj. Ejsbøl, Fredsted, Ulfslyst. 
Gastrophysa raphani. Ikke sj. Ejsbøl, Hammelev. 
Prasocuris beccabungæ. Haderslev Fjord, Aabenraa. 
Luperus flavipes. Udbredt. Rævkær, Aabenraa, Flensborg. 
Psylliodes dulcamaræ. Rævkær, Fredsted, Gram, Als. 
« hyoscyami. Erlov, Christiansdal, Torning. 
« picina. Ved Als Sund enkeltvis. 
< affinis. Ejsbol, ofte i Antal. 
napi. Fredsted, Torning. 
cyanoptera. 2 Stk. taget ved Ejsbol. 

Alle ‘fionlgitarsas og Phyllotreta Arter mere eller mindre 
hyppig, overalt. 

Apteropeda orbiculata og majuscula har jeg ketset en- 
keltvis i Ejsbøl, Fredsted, Revker og i Skovene ved Aaben- 
raa og Flensborg. 

Podagrica fuscicornis. 1 Stk. paa Stokroser i Sonderborg. 

Dibolia occultans. Hr. Wüstnei har taget 1 Stk. af denne 
Art ved Sonderborg. 

Ochrosis salicaria. En længere Række i Sundeved 1888. 


Haderslev, Oktober 1919. 


Drei neue europåische Phoriden (Dipt.). 


Von 
H. Schmitz S. J., Sittard, Holland. 


1. Metopina crassinervis n. sp. 3 (Fig. 1). 


Unterscheidet sich von M. galeata Hal. hauptsachlich 
durch breitere Flügel und verbreiterte Randader. 
Körperlänge 1,1 mm. Färbung schwarz, Beine, 


a A BE BZ Ba Et BE ua 


Fig. 1. Metopina crassinervis n. sp. 5 . Flügel (am Hinter- 
rande verletzt und etwas verstaubt). Mikrophot. 


Taster und Fühler gelbbraun, Schwinger schwarz mit hel- 
lerem Stiel; Brustseiten oben mehr braun, nach unten hin 
gelbbraun; Flügel klar. Stirn der Gattung entsprechend: 
gewölbt, breiter als lang, ohne merklichen Glanz, mit schwa- 
chen Borsten. Es sind ausser 2 Paar Postantennalborsten 
3 Querreihen zu 4,4,6 Borsten vorhanden; die vordere 


gx 


116 


Querreihe konvex. Fühler wie bei galeata,; Taster relativ 
kleiner als bei galeata 4, in der Form mehr wie bei 
galeata 9. Der Thorax scheint weniger schmal zu sein 
als bei galeata, doch ist dies nach dem einzigen Exem- 
plar, das von der neuen Art vorliegt, nicht sicher zu beur- 
teilen. Hinterleib matt, 2. und 6. Ring verlängert, be- 
sonders der 2. Der Bauch lässt sich an dem trocken prä- 
parierten Tiere nicht untersuchen; es ist daher ungewiss, 
ob die Chitinplatte, die hier wahrscheinlich ebenso wie 
bei den $ I der übrigen mir bekannten Mefopina-Arten 
vorkommt, in Form und Behaarung besondere Kennzeichen 
aufweist. Hypopyg von ınässiger Grösse, fein behaart. 
Beine wie bei galeafa. Flügel sehr charakteristisch. Zu- 
nächst haben sie nicht die lange und schmale Form wie 
bei galeafa, sondern sind viel breiter; die grösste Breite 
(0,59 mm) ist gleich der Hälfte der Länge (1,17 mm); auch 
tritt der sogen. Flügellappen mehr vor. Die Randader ist 
länger als der halbe Flügel und stark verbreitert, im gan- 
zen lanzetformig. Die übrigen Längsadern wie bei galeafa; 
wie dort, so findet sich auch hier an der äussersten Spitze 
der 3. Längsader jene feine und kurze Längsspalte, die 
nur mikroskopisch erkennbar und vielleicht als letzter Rest 
ursprünglicher Gabelung anzusehen ist. 

Fundort Baaksem in Limburg, Holland 1i. VIII. 1916. 
Tyge ax ‘in meiner Sammlung. 


2. Aphiochaeta impolluta n. sp. I 2. 


Prope scutellaris Wood, denn Schildchen nur zwei- 
borstig, Randader und ihre Wimpern im Wood’schen Sinne 
lang, Mesopleuren nackt, Tibia III mit deutlichen Wim- 
pern. Auch die Grösse (3 1!/;—-1?/, mm, Q bis zu 2 mm) 
und die Färbung (schwarz, Stirn matt, Seitenränder des 
Thorax meist gelbbraun gesäumt, Pleuren oft braun bis 
gelbbraun, Hinterleib oben mit einem schwachen Schim- 
mer wie bei pleuralis, unten gelbbraun, Taster, Schwinger 
und Beine gelb, Hinterschenkel an der Spitze dunkel ge- 


117 


fleckt) stinnmen mit scufellaris gut überein. Die Unter- 
schiede sind folgende: 3. Fühlerglied dunkel, bei sehr 
guter Beleuchtung dunkel rotbraun, sonst schwärzlich er- 
scheinend (bei scuzellaris rot oder rotbraun); Flügel fast 
klar, die Adern 4—7 dementsprechend blässer als gewöhn- 
lich, beides ungefähr wie bei uliginosa Wood (scutellaris 
hat meist sehr deutlich getrübte Flügel mit kräftigen Adern, 
wie /ufea); Randader 5 kürzer als der halbe Flügel, nur 
0,46—0,47 der Flügellänge betragend (bei scufellaris län- 
ger); 4. Längsader an der Basis gewöhnlich unterbrochen, 
aber auf die Gabelung als Ursprungsstelle hinweisend (bei 
scutellaris ebenfalls an der Gabel entspringend, aber am 
Grunde gut ausgebildet und zuerst noch eine kleine Strecke 
der.Richtung der 3. Längsader folgend, dann erst abwärts 
gebogen, wodurch eine bei impollufa fehlende, schwach 
Cirkumflex — artige Krümmung entsteht); Hinterschienen 
ähnlich wie bei scufellaris geformt, aber die Wimpern 
treten deutlicher hervor, manchmal so sehr, dass ich gerade 
durch diese für scutellaris zu starke Ausbildung der Schienen- 
wimpern bei einer Reihe von Exemplaren zuerst auf die 
neue Art aufmerksam wurde. Hypopyg ohne Borsten, 
äusserlich dem von scutellaris gleich. 

Vorkommen: In Holländisch Limburg bei Sittard 12. 
rund 5X. 1917 je 52ER 1915. und: 10.8. 
1917 je 1 2; Valkenburg 15. VI. 1917 und Limbricht 17. 
By je 19; Watersleyde 25: [X: 1916 und 26.'V. 
3917 je 19. 

Anmerkung. Nach Wood soll auch A. sylvatica 
Wood der scufellaris ähnlich sein. Ich kenne diese Art 
nicht; sie muss sich aber von impolluta durch eine noch 
bedeutend kürzere Costa unterscheiden. Hr. W. Lundbeck 
wies mich auf ein Merkmal hin, durch welches sich die 
3 & von scutellaris besonders auszeichnen, indem bei 
ihnen das letzte Tarsglied der Mittelbeine länger als das 
vorletzte und etwas verdickt ist. Bei impolluta ¢ sind 
die Tarsen normal. 


118 
3. Aphiochaeta stigmatica n. sp. 3. (Fig. 2). 


Eine sehr kleine Art mit sonderbar grossen Atem- 
löchern an den letzten Hinterleibsringen. Nach Wood 
gehort sie in die Gruppe D und zwar zu derjenigen Un- 
terabteilung dieser Gruppe, die mit Zarsalis Wood be- 
ginnt; sie ist in manchem der A. Zarsalis ähnlich, hat 
aber einfache Vordertarsen und Borsten am Hypopyg. 

Körperlänge 1—1,2 mm. Schwarz, die Stirn mit 
demselben schwachen Glanze wie bei farsalis; Brustseiten 
bisweilen braun, Hinterleib matt. Beine gelbbraun, doch 
die mittleren und hinteren, zumal an den Schenkeln, mehr 
oder weniger verdunkelt. Stirn breiter als lang, mit 
2 Paar tiefstehenden 
Senkborsten, die vor- 
deren sehr klein, die 
hinteren auch nicht 
stark und näher bei- 
sammen als die in- 
nern Borsten der Mit- 

telreihe. Vordere 
(Juerreihe konvex, die 
innere Borste näher dem Augenrande als der Stirn- 
mediane, die äussere etwas höher. Drittes Fühlerglied 
von guter Grösse, fast etwas über normal; schwärzlich, 
mit normaler Arista. Taster gewöhnlich, die Borsten 
etwas schwächer als bei Zarsalis 3. Schildchen zwei- 
borstig, Mesopleuren nackt. Hinterleib oben wenig be- 
haart, Bauch dunkel. Von ungewöhnlicher Grösse, wie 
ich sie sonst nirgends bei Phoriden sah, sind die 4 letzten 
Stigmen jeder Hinterleibsseite. Sie fallen bei frischen Ex- 
emplaren als grosse grauweisse Flecken auf; nach dem 
Eintrocknen des Hinterleibs sind sie natürlich schwerer 
zu sehen, da der Farbenunterschied verschwindet. Es sind 
im ganzen 6 Stigmenpaare vorhanden: das 1. Segment ist 
stigmenlos; die Stigmen des 2. und 3. sind schon von et- 


Fig. 2. Aphiochaeta stigmatica n. sp. d- 


119 


was mehr als normaler Gråsse; dann folgen jederseits 4 sehr 
grosse Stigmen, namlich je 1 am vierten und fiinften und 2 am 
sechsten Segment. Der Bau der Stigmen ist einfach. Wie das 
Mikroskop zeigt, ist das Peritrema ein diinner ovaler Chitin- 
ring, der an der innern Seite nur sehr kurze und feine Harchen 
trägt. Darunter liegt eine grosse trichterförmige Kammer, auf 
deren Boden ein dunkler, stäbchenförmiger Chitinkörper 
sichtbar wird. Hypopyg mässig klein, am untern Seiten- 
rande mit 3 Borsten, zu denen noch eine kaum halb so 
lange, etwas höher eingepflanzte hinzukommt. Analseg- 
ment kurz, dunkelgelbbraun. Flügel klar, Randader kurz 
(bis zu ca. 0,43 der Flügellänge), kurz gewimpert; 1 nur 
wenig länger als 2-+3, jedenfalls weniger als anderthalb- 
mal so lang; 2 länger als 3. Gabelwinkel wie bei Zarsalis, 
also mässig gross. Die 3. Längsader zeigt nach der Gabe- 
lung eine schwache Knickung, die bei Zarsalis fehlt; sonst 
ist der Flügel dem von farsalis ähnlich, doch die Rand- 
wimpern sind nicht bloss mässig, sondern einfachhin kurz. 
Vorderbeine mit etwas kräftigen, aber nicht verdickten 
Tarsen; ähnliches gilt von den Hinterschenkeln; diese sind 
ohne längere Haare an der Basis der Unterseite. Wimpern 
der Hinterschienen sehr fein. 

Vorkommen in Holländisch Limburg, im Juni. Lim- 
bricht 22. VI. 1916; Valkenburg 7. VI. 1918; Sittard 20. VI. 
1919. Typen 4 3 ÖS in meiner Sammlung. 


Om Larven til 
Pkhilosepedon huneeralts 
Meig. (Dipt. Psychodidz). 
Af 
R. Spärck. 

Allerede 1848 omtaler Gimmerthal (1848 pg. 327) Lar- 
ven til Philosepedon humeralis; han havde fundet den i 
November — December Maaned iraadnende Kartofler; Imago 
havde han klækket paa samme Aarstid. Gimmerthals Be- 
skrivelse er særdeles kortfattet og paa et afgørende Punkt. 
ganske fejlagtig, idet han beskriver Larven som havende 
Spirakler paa alle Leddene*). Gimmerthals Beskrivelse er 
ledsaget af en saare primitiv Figur. ° Af senere Litteratur 
angaaende denne Form har jeg ikke kunnet finde andet 
end en Notits af Verrall (1886 pg. 181) og en af Schmitz (1917 
pg. 31), der meddeler, at de har klækket Larven til denne Art 
fra Sneglehuse af døde Snegle. Idet hele foreligger der kun faa 
og kortfattede Beskrivelser af Psychodide-Larver. Af den ret 
nærstaaende Psychoda alternata’s Larve foreligger der to Be- 
skrivelser, af Dell (1905) og Zuelzer (1909), begge med 
Hensyn til Morfologien meget kortfattede; den sidstnævnte 
indeholder tillige en betydelig Misforstaaelse. 

Jeg har derfor ment, at det vilde vere af en Del In- 
teresse at faa en Beskrivelse af Philosepedon-Larven i For- 


*) Osten-Sacken (1895 pg. 152), der ganske vist ikke selv havde set 
Larven, gor ogsaa opmærksom paa, at dette næppe er rigtigt; 
Gimmelthal er muligvis villedt af Bouche's paa dette Punkt 
fejle Beskrivelse af Psych. alternata, 


121 


bindelse med en Sammenligning med andre Nematocer- 
Larver. Allerede for et Par Aar siden meddelte Museums- 
inspektor W. Lundbeck mig, at han af tomme Sneglehuse 
om Foraaret havde klekket en Psychodide, der viste sig 
at vere Philosepedon humeralis. Senere har Lærer Kryger 
bragt Zoologisk Museums III Afd. saavel Larver som ud- 
klakkede Insekter af en Psychodide, der ogsaa viste sig 
at vere Philosepedon humeralis. Dette Materiale har In- 
spektor Lundbeck elskverdigst overladt mig, hvorfor jeg 
udtaler min bedste Tak. ; 

Larvens Længde varierer i det foreliggende Materiale 
fra 5-9 mm. Man finder deri dels smaa, 5—6 mm lange, 
lyse Larver, dels noget større, lyse Larver (ca. 8 mm) og 
endelig brune, stærkt kitiniserede Larver, der er mindre 
end de sidstnævnte, hvilket dog skyldes, at de er stærkt 
sammentrukne, hvad der tillige foraarsager et meget rynket 
Ydre. Det maa formodes, at de sidstnævnte Larver re- 
præsenterer det ældste Hudskifte lige før Forpupningen, 
medens de to andre Typer repræsenterer henholdsvis det 
næstældste og tredieældste Hudskifte. 

Ifølge saavel Zuelzer (1907) som Haigh Johnson (1914) 
har Psychoda alternata-Larven 3—5 Hudskifter, og den 
spæde Larve er ?/, mm lang; det maa derfor antages, at 
der ogsaa af den foreliggende Art findes et Par yngre 
Stadier, der ikke er repræsenterede blandt de mig fore- 
liggende Larver. 

Larven bestaar som de nærstaaende Former foruden af 
Hovedet af 11 Led. Bortset fra Analleddet, der er stærkt 
i > afvigende, er de 
øvrige 10 Led i 


: Hovedtrækkene 
Fig. 1. Philosepedon humeralis-Larve ganske ens. De 
set fra Siden. er alle beklædte 


med et stort Antal Kitintorne, navnlig paa Siderne og paa 
- Bugen; dog er der mellem Tornbeklædningen paa Si- 
derne og paa Bugsiden en lys, nøgen Stribe. Paa Dorsal- 


122 


siden af hvert Led findes to lysebrune Kitinplader (paa 
Ade Led findes dog kun een). Paa de 3første Led, Tho- 
rakalleddene, er disse Kitinplader smalle og de to paa 
hvert Led er næsten lige brede; den bageste paa hvert Led 
er beklædt med en Række store kraftige Børster, to me- 
diane samt to Dobbeltbørster paa hver Side; Kitinpladerne 
paa den forreste Del af Thorakalleddene har ogsaa nogle 
Børster, men disse er meget svagere; paa Bugsiden af 
disse Led er Kitintornene lige under Pladerne særlig kraf- 
tige og fremtræder som mørke Striber; paa Bugsiden findes 
yderligere to lyse Pletter med nogle Børster. 4de Led 
har som sagt paa Dorsalsiden kun een Plade, Leddene 
5—10 har to, en forreste smal og en bageste bredere, der 
ligesom Pladen paa 4de Led er besat med to mediane 
Børster, en Dobbeltbørste paa hver Side af disse, og late- 
ralt for disse yderligere en. 

Paa Bugsiden af Abdominalleddene er Beklædningen af 
Kitintorne delt i to Partier, et forreste under den smalle 
Dorsalplade og et bageste under den brede Dorsalplade; 
ved Bagranden af disse to Partier er Tornene særlige kraf- 
tige og fremtræder som mørke Striber. Bugsiden af fjerde 
Led, der som før nævnt mangler den ene Dorsalplade, er 
tilsyneladende forskudt noget ind under tredie Led. Paa 
Bugsiden af alle Abdominalleddene findes ved Bagranden 
af det bageste tornklædte Parti paa hver Side to Børster; 
midt i det samme tornklædte Parti findes to Pletter uden 
Torne. 

Ilte Led, Analleddet (Fig. 2) afviger betydeligt fra de 
andre Led, idet det ganske mangler. de sædvanlige Kitin- 
plader- og Børster; derimod er Leddet bagtil forlænget i 
et stærkt kitiniseret Aanderør, der ender med 4 børste- 
klædte Papiller, imellem hvilke der findes to Spirakler; 
Papillerne er af uens. Størrelse, idet det ventrale Par er 
betydelig længere end det dorsale. Paa hver Side af Aande- 
røret ses 2 enkelte og en dobbelt Børste. Ved Aande- 
rørets Grund findes paa Ventralsiden to aflange kitiniserede 


123 


Forhgjringer tæt beklædte med Haar. Foran de sidstnævnte 
findes en stor Papil, paa hvilken. Anus findes. 

Denne Arts Larve afviger paa et væsentligt Punkt fra 
den ellers nærstaaende Psychoda alternata's Larve, der 
saavel ifølge Dells som Zuelzers Beskrivelser har Spirakler 
ogsaa paa Prothorakalleddet; det samme gælder for den 
af Miall og Walker (1895) beskrevne Larve til Pericoma 
canescens, og paa Larven til en Pericoma-Art, som er fun- 
det her i Landet i Halleby-Aa, har jeg paa Prothorakal- 
Leddet fundet meget tydelige og veludviklede Spirakler; 
hos denne Larve er det ikke lykkedes mig at finde nogen 
Antydning af Spirakler paa Prothorax. De af Fritz Muller 
(1895) beskrevne ejendommelige brasilianske Psychodide- 
Larver af Slægten Maruina mangler ligesom den her be- 
skrevne Form prothorakale Spirakler. 

Hovedet (Fig. 3) er særdeles veludviklet og ligner i Form 
ganske Chironomidelarvernes, specielt Orthocladius-Grup- 
pens; som hos disse findes paa Hovedets Dorsalside en 
uparret Plade, der bliver smallere bagtil, ifølge de Meijere 
(1916 pg. 242) præfrons (dannet af Labralsegmentet). Som 
hos de fleste øvrige Myggelarver dannes Hovedets Ven- 
tralside bag Munden af Dele af 4de Segment (Mandibular- 
segmentet), der er bøjede om paa Ventralsiden, hvor De- 
lene fra de to Sider mødes; Sømmen mellem de to Dele 
kan, om end noget vanskeligt, erkendes. 

Selve Mundaabningen (Fig. 5), der bagtil er begrænset 
af de to ovennævnte Dele af Mandibularsegmentet, er 
meget stor; den forreste Del af Mandibularsegmentet, alt- 
saa Mundaabningens Bagrand, er stærkt kitiniseret og frem- 
træder som en mørkebrun Bræmme; midt paa Ventral- 
siden er denne Bræmme forlænget frem som en Proces, 
forsynet med en Del Kitintænder. Denne Proces maa an- 
-tages at svare til, hvad Meinert (1886) omtaler hos Ano- 
pheles og Dixa som „en Proces paa anden Metamers 
Bugskinne“. Paa den mørke kitiniserede Bræmme om 
Munden findes 6 kraftige Børster, et Par yderst paa hver 


124 


Side og en Børste paa hver Side af den omtalte Proces. 
Indenfor denne Proces fra Mandibularsegmentets Ventral- 
side, ses de forskellige Rester af Labialsegmentet; yderst 
Mentum, hvis Ventralside er beklædt med et Antal Børster, - 
der er ordnede i Stjerneform; Mentums Form er ganske 


Fig. 6. Fig. 5. 


Philosepedon humeralis-Larven. 
Fig. 2. Analleddet, set fra Ventralsiden lidtskraat, med Analpapillen 
og Aanderoret. — Fig. 3. Hovedet set fra Siden. — Fig. 4. Antenne. 
Fig. 5. Munden, set lidt skraat. ep.-Epipharynx, 4.-Hypopharynx, /b.- 
labrum, n.-Mentum, md.-Mandibel, mx.-Maxille, mxp.-Rudiment af Max- 
illarpalpen, prn.-Prementum, pr.-Proces fra Mandibularsegmentet. 
Fig. 6. Mandibel. 


som hos Trichocera (jfr. de Meijere 1916 Pl. 5, Fig. 22); 
indenfor Mentum ses endnu en Kitinplade, noget bredere 
distalt end proximalt; den maa antages at svare til, hvad — 


125 


de Meijere hos Ptychoptera, Trichocera m. fl. betegner som 
Prementum. Indenfor Prementum ses endelig Hypo- 
pharynx, der er beklædt med en kamlignende Række af 
Kitinborster. 

Maxillerne er meget store og pladeformede og dækker 
en stor Del af Mundaabningen; deres indvendige Rand 
er forsynede med Tænder og Haar; nogen egentlig Palpe 
synes ikke at findes; en lille borstekledt Papil paa hver 
Side maa antages at svare dertil. Det Parti, hvorpaa 
Maxillen sidder (Cardo?), er tæt beklædt med Haar. Og- 
saa Mandiblerne (Fig. 6) er meget store; de bestaar af et 
Hovedafsnit, der er forsynet med en Del smaa Tænder 
paa sin Inderside; dette Hovedafsnit bærer dels en stor 
Tand forsynet med mindre Tænder, dels to større og en 
mindre fjerformet Børste; disse Børster er hos Psychoda 
alternata af Zuelzer fejlagtig tydet som Antenner. 

Labrum er veludviklet og beklædt med talrige store, 
noget krummede Børster; i Mundhulens Loft findes et 
Parti ligeledes beklædt med Børster, Epipharynx; paa 
hver Side af dette Parti ses en brun Kitinstav, der ender 
med Tænder. En ganske lignende Dannelse er beskrevet 
af Johannsen, Goetghebuer og Bause hos forskellige Chi- 
ronomide-Larver; Goetghebuer betegner denne Dannelse 
som ,Praemandibules“, en Anskuelse, hvortil ogsaa de 
Meijere slutter sig; de af Meinert (1886 pg. 401) hos 
Corethra-Larven omtalte »Knivsblade" paa »tredie Me- 
tamers Rygplade“ maa sikkert betragtes som homologe 
hermed. 

Paa Hovedets Overside ses Antennerne og Øjnene. 
Sidstnævnte fremtræder som en pigmenteret Plet paa hver 
Side og er af et lignende Udseende som Øjnene hos 
Chironomide-Larverne. Antennerne (Fig. 4) er som hos 
de andre Psychodide-Larver ganske overordentlig redu- 
serede, tilsyneladende en uleddet Vorte, der berer nogle 
Sanseborster. Endnu bør bemærkes, at den forreste Del 
af Bugsiden af Prothorakalleddet danner en med Kitin- 


126 


torne beklædt Fold, der gaar ind under Hovedet, hvorved 
der fremkommer en Dannelse, der meget ligner og maa 
antages analog med Chironomide-Larvernes forreste Gang- 
Vore (Jr FSR) 


Som det fremgaar af ovenstaaende, er denne Psycho- 
dide-Larve i Henseende til Munddelenes Bygning at be- 
tragte -somret: primitiv; den? Ienere 17 enee Wels ai gas 
Chironomide-Larverne; dog er der i Labialsegmentet en 
Del, der minder betydeligt om visse primitive Tipulider 
som Ptychoptera og Trichocera. Ogsaa i Henseende til 
Trachesystemet er Psychodiderne primitivere end Chirono- 
miderne; Philosepedon humeralis er dog her specielt ud- 
viklet, idet den i Modsetning til de nerstaaende i Vand 
levende Psychodide-Larver har mistet de prothorakale 
Spirakler. Efter alt at dømme maa Psychodidernes Larver 
betragtes som betydeligt primitivere end de sterkt specia- 
liserede Culicide-Larver; de starkt reducerede Antenner 
betyder i denne Forbindelse neppe noget; det er et Fe- 
nomen, der er hyppigt indenfor de aller fleste Nematocer- 
Familier. Det er derfor næppe rigtigt, som man hidtil 
oftest har gjort, at betragte Psychodiderne som en Art 
reducerede" Culicider; de bor langt snarere stilles ner 
Tipuliderne, eller vel rettest som en Oel slits for sig 
selv ligesom BYE RODI TIE RE 


Litteratur. 


J. A. Dell, 1905: The structure and life history of Psychoda sexpunctata. 
Trans. Entomol. Soc. London 1905. 

B. A. Gimmerthal, 1848: Beobachtungen tiber einige in krankhaft fau- 
lenden Kartoffeln gefundene Acarien und Dipterenlarven. Arb. 
d. naturforschend. Vereins z. Riga I. 

M. Goetghebuer, 1912: Etudes sur les Chironomides de Belgique. 
Mem. Ac. R. Belgique. ser 2. 3. 

OVA Johannsen, 1905: Aquatic Nematocérous Diptera II. N. York 
State Mus. Bull. 86. Entomol. 23. 

Haigh Johnson, 1914: Contributions to sewage biology II. The Journal 
of economic biology. Vol. IX. 


127 


J. C. H. de Meijere, 1916: Beitråge zur Kenntnis der Dipteren-Larven 
und -Puppen. Zoolog. jahrbücher. Abt. f. System. Bd. XL. 

Fr. Meinert, 1886: De eucephale Myggelarver. Dansk Vidensk. Selsk. 
Skr. 6 R. nat-math. Afd. III. 

L. C. Miall and N. Walker, 1895: The life history of Pericoma canes- 
cens. Trans. Entom. Soc. Lendon 1895. 

Fr. Miiller: Contribution towards the history of a new form of larvæ 
of Psychodide from Brasil. Trans. Entom. Soc. London 1895. 

C. R. Osten-Sacken, 1895: Appendix to the paper of prof. Miall and Nor- 
man Walker. Trans. Entom. Soc. London 1895. 

H. Schmitz, 1917: Biologische Beziehungen zwischen Dipteren und 
Schnecken. Biol. Zentralbl. Bd. 37. 

G. H. Verrall, 1886: A hundred neu British species of Diptera. Entom. 
Monthly Mag. Vol. XXIII. 

M. Zuelzer, 1909: Beitrag zur Kenntnis der Entwicklung von Psychoda 
sexpunctata Curtis, der Schmetterlingsmücke, Mitteil. aus d. 
kgl. Prüfungsanstalt f. Wasserversorgung u. Abwässerbe- 
seitigung. Hft. 12. 


Summary. 


The larva of Philosepedon humeralis Meig. is not previously de- 
scribed; only in papers of Gimmerthal, Verrall and Schmitz I have found 
a little note, that it has been found among rotten potatoes and in the 
houses of dead snails. The material in question was found in the 
houses of dead snails in the neighbourhood of Copenhagen in March; 
in the same month the imagines emerged. The larva of this species 
differs from the larve of allied species by the absence of spiracles 
on the prothoracal segment. The mouthparts are well-developed and 
resemble in several respects the mouth-parts of the primitive Tipulide 
especially Trichocera. From the posterior edge of the mouth (the 
mandibular segment) a process protrudes; in front of this there is the 
mentum (m), the præmentum (pm) and the hypopharynx (h). The 
maxilla as well as the mandibles are large; on the mandibel (fig. 6) 
there is tree plumose sete; at Psych. alternata has Zuelzer errone- 
ously described this seta as antenna. The antenne (fig. 4) are only 
little knobs as in the other Psychodian larve. As in the Chirono- 
midian larvae there are distinct pramandibles. On the ventral side 
of the prothoracal segment is a button with chitinous spines (fig. 3) 
very like the prothoracic appendages in the Chironomidian larve but 
smaller. On account of the larval structure I suppose it correct to 
consider the Psychodide not as usual as specialized Culicide, but as 
a separately developed group as the Pfychopteridw. 


Zool. Museum, Copenhagen 22.— 10.— 19, 


Fund af nye og sjældne Tæger i 1915—19, 
samt Bemærkninger om nogle Arter, 
der hidtil stod upaaagtede eller 
ubestemte i afdøde Konser- 
vator Schlicks Samling. 


Af 
Oluf Jacobsen. 


Micronecta minutissima L. Meget stedegen. Nogle 
Stykker taget af Hjalmar Ussing i Randers Fjord i Juni 
1916. Schlick har den fra Furesø, Frederiksdal og Maribo 
Sø i Juni. 

Corixa affinis Leach. (Panzeri Fieb). I Schlicks Sam- 
ling stod 3 Ekspl. af denne Art, der er ny for vor Fauna, 
sign. »Holte 22/;) 93" og „Dyrehaven 1/, 94“. Den er 
ogsaa taget i Ringkøbing Fjord af Inspektionsskibet „ Thor“. 

Corixa limitata Fieb. \agtet den har faaet Betegnelsen 
„hyppig“ baade i Schiodtes Fortegnelse Pag. 229 og hos 
Jensen-Haarup Pag. 29, horer den dog vistnok til vore 
allersjeldneste Arter. Jeg kender kun de to Ekspl., der 
staar paa zool. Mus. sign. „Boserup Schio“ og en enkelt 
Han, der stod i Schlicks Samling, fra Ladegaardsaaen ?8/, 68. 

Notonecta glauca L. var. marginata Mill. Denne merke- 
lige Varietet, der er storre end og ganske uden Over- 
gange til Hovedarten, tog Lærer Kryger og Forf. i Antal 
paa Knudshoved ved Vordingborg d. 7/8 1915. 

Notonecta lutea Müll. Schlick har den i Mengde fra 
Donse, Dyrehaven og Rudehegn. Juli til Septbr. 

Plea minutissima F. Taget i stort Antal paa Knuds- 


129 


hoved ved Vordingborg d. */; 1915 af Kryger og Forf. 
Jeg fandt nogle faa Stykker ved Vindeby paa Taasinge 
d. 1*/, 1916. 

Microvelia pygmæa Duf. Den vingede Form, der ellers 
er yderst sjelden, tog jeg i ret stort Antal ved Vindeby 
i Aug. 1916. Schlick har nogle faa Ekspl. fra Dyrehaven, 
13/, 1901. 

Hebrus ruficeps Thoms. Den uvingede Form har jeg 
taget ved Sigtning Foraar og Efteraar i Ryget Skov, Dyre- 
haven og Bøllemosen. Af den yderst sjældne vingede 
Form stod der i Schlicks Samling en lille Rekke fra 
Rudehegn, 2/, 1893. 

Aphelocheirus Montandoni Horv. 2. Juli 1915 tog Kryger 
den i Antal i Varde Aa ved Sig Station. Den levede her 
paa lavt. Vand imellem Bundens Smaasten, medens Hj. 
Ussing, Randers, der først fandt den her i Landet, skrabede 
den paa dybt Vand fra Bunden af Gudenaa. 

Phimodera humeralis Dalm. I Schlicks Samling stod 
der 3 Stykker, sign. henholdsvis „Johansen“ (Afd. Joh. P. 
Johansen?), „Tidsvilde 11/, 1905 Schou" og „Skagen 73/, 
1907 Norgaard“. Der kendtes hidtil herfra Landet kun 
det ene Ekspl., der staar paa zool. Mus. fra Klitmøller, 
Juli 1839 Schigdte. Den lever, efter J. Sahlberg, paa 
Festuca arenaria. 

Eurydema (Strachia) ornatum L. I Schlicks. Samling 
stod en Hun fra Bøllemosen d. %/, 1900, og Engelhart 
fandt et Stykke paa Bornholm 1°/, 1900, der nu findes i 
min Samling. Hidtil kendte vi kun de to Ekspl., der staar 
paa zool. Mus., fra Bornholm Aug. 1842 (Schiodte). 

Coreus scabricornis Panz. Kryger tog et Stykke paa 
Lundtofte Bakker og 3 Stykker i Alboge pr. Trustrup i 
Juli 1916. 

Nysius punctipennis Herr. Sch. har jeg taget enkeltvis 
paa Bote Strand i Juli, Ore Strand ved Vordingborg i 
Juni og Aug. og i Tisvilde i Juni. 


Tropistethus holosericeus Scholz (ochropterus Fieb.). Af 
9 


130 


denne Art, der hidtil ikke er opført i vore Fortegnelser, 
stod der en Hun i afd. Dr. Jørgensens Samling signeret 
» Hammershus 3/, 1900“. Den findes nu i min Samling. 
En vidt udbredt Art, der er kendt fra alle vore Nabolande 
og som maa have Plads foran Pterotmetus. 

Trapezonotus anorus Flor. Bogtrykker Rosenberg tog 
det andet kendte Stykke af denne Art ved Hornbæk, Maj 
1915. 

Drymus (Pachymerus) piceus Flor. Af denne Art, der 
er ny for dansk Fauna, tog jeg et Par Rækker, flest Hun- 
ner, ved Sigtning paa en vaad Eng i Ryget Skov ved 
Værløse i Aug. 1917, og paa en lignende Lokalitet ved 
Hillerød fandt jeg i August 1919 9 Hunner. Oshanin an- 
giver den fra England, Frankrig, Finland, Livland og Sibirien. 

Scolopostethus pilosus Reut. 9. Maj 1917 tog jeg to 
Ekspl. ved Sigtning i Bøllemosen. Hidtil kun kendt her 
i Landet i et enkelt Stykke fra samme Lokalitet. Zool. 
Mus. (Schiødte). 

Berytus Signoreti Fieb. Denne Art, der hidtil har mang- 
let i vore Fortegnelser, fordi den i Samlingerne har staaet 
blandet mellem andre, har jeg taget i Tebbestrup ved 
Randers, i Ryget Skov i Aug. og i Rudehegn i Septbr., 
og Schlick har den fra Frejlev, Amager og Aalborg i 
September. 

Acalypta platychila Fieb. Paa zool. Mus. staar en Hun 
af denne for vor Fauna nye Art sign. „Svenstrup "%/, 1880“. 

Acalypta nigrina Fall. I Schlicks Samling stod en lille 
Række af denne Art fra Nørresø og Nykøbing Lyng i Juni 
og fra Bøllemosen i Sepbtr. Der kendtes hidtil kun de 
to Ekspl. der staar paa zool. Mus. sign. » København, Schiodte“. 

Aradus corticalis L. Rosenberg tog nogle Stykker i 
en Egestub i Dyrehaven i Marts 1918 og efter hans An- 
visning fandt jeg et Par Rækker i April paa samme Sted. 
Den er ellers ikke fundet, siden Schiødte i sin Tid tog 
den paa Loll.-Falster. 

Aradus cinnamomeus Panz. Jeg har taget et Par Ræk- 


131 


ker paa Fyr i Tisvilde Hegn i Maj og Septbr. 1915 — 16. 

Harpactor annulatus L. I Schlicks Samling stod et 
Stykke fra Tisvilde 1?/, 1905 og Engelhart fandt et Ekspl. 
samme Sted !/, 1903. Den er hidtil kun kendt i faa 
Stykker fra Silkeborg paa Birk. 

Nabis major Cocta. Ikke hidtil i vore Fortegnelser; 
men der staar paa zool. Mus. to Ekspl. fejlagtig bestemt 
som rugosus L. sign. „Skagen %/,, Schiodte*, og nu 
fandt jeg i Schlicks Samling 2 Stykker, begge langvingede, 
sign. „Skagen °/, 1907 Norgaard“. Den maa have Plads 
efter N. boops Schig., som den staar ner. Reuter hen- 
fører disse to Arter til en egen Slægt „Stälia“. 

Nabis rugosus L. (dorsalis Duf.). Den rigtige rugosus 
L. er en af vore almindeligste Arter. Den ligner ferus L. 
af den uvingede Form; men er smallere over Skuldrene 
og har længere Antenner og større Øjne. Se O. M. Reu- 
ters Scandinaviens och Finlands Nabider i Ofversigt af 
kel. Vetensk Akad. 1872. Nr. 6. 

Nabis brevis Scholz. (minor Reut.). Vor mindste Art, 
kun 51/,—6 mm. Ikke rødlig som ericetorum og lidt 
kortere og kraftigere bygget. Bagkropsryggen sort; Mel- 
lemlaar sort tverstribede og Forlaar med tyk sort Lengde- 
stribe. Jeg har den fra Laurberg, Fredericia, Vejle og 
Boto Strand, Juli til Septbr. Paa zool. Mus. staar der to 
Stykker sign. ,?/, 1870, Rønne, Lovendal“. 

Salda morio Saund. (oculata Müll). I Schlicks Samling 
stod der to Stykker fra Ulstrup Mose ved Langesø, Fyen, 
28/, 71. Paa zool. Mus. staar et Stykke uden Angivelse 
af Findested, og Slojdlerer Larsen har et Eks. fra Valby 
Felled 24/, 94. 

Salda C-album Fieb., der hidtil kun kendtes fra Lilleaa 
ved Laurberg, traf Lærer Larsen ved Esrom So d. °/; 1918. 

Ceratocombus coleoptratus Zett. Hidtil sjælden og en- 
keltvis (Schiodte). Ved Sigtning i Mos og med Ketseren 
tog jeg i Aug.—Septbr. 1917, flere Rekker i Ryget Skov 
ved Verlgse, og d. 2. Septbr. 1919 sigtede jeg en halv 


Q* 


132 


Snes Stykker i Bøllemosen ved Skodsborg. I Schlicks 
Samling stod et enkelt Ekspl. sign. »Fruens Bøge, Odense 
10/,, Jorgensen“. 

Dipsocoris pusillimus I Sahlb. (Cryptostemma H.Sch.). 
Af denne Art, der er den mindste af alle kendte Tæger 
og ny for vor Fauna, tog jeg et stort Antal ved Sigtning 
i Mos i Ryget Skov i Aug.—Septbr. 1917 og Engelhart 
fandt 2 Ekspl. i en Mose ved Hillerod i April 1918. 
Oshanin angiver den fra Frankrig, Korsika, Grekenland 
og det nordlige Rusland. Jeg er sikker paa, at vi ogsaa 
har den tredie Slegt af Ceratocombidernes lille Familie: Pa- 
chycoleus Waltli Fieb. Der stod nemlig i Schlicks Sam- 
ling et ubestemt Ekspl. sign. „Lethraborg *1/, 95“, der 
ved et Uheld gik tabt for mig, inden jeg fik det nærmere 
undersogt. At det kun kan have veret ovenstaaende Art, 
er jeg nu ganske klar over. Dyret var ikke taget af Schlick 
selv; men efter Opsetningen at domme overladt ham af 
en af vore Billesamlere. Det kunde vere interessant at 
faa oplyst af hvem. 

Brachysteles pilicornis Muls & R. Et Par Rekker af 
denne Art, der er ny for for Fauna, er af Schlick sigtet 
i Dyrehaven 2/,;, 86 „under Halm". Den angives fra 
Sydeuropa; men disse smaa Anthocorider er vist ret kos- 
mopolitiske og slæbes rundt med Korn- og Foderstoffer. 
Schlick har saaledes en Art, som jeg ikke kan bestemme 
med Sikkerhed, og som er taget i København „i Ris“. 

Elatophilus stigmatellus Zett. (longiceps Sahlb.). Ny for 
dansk Fauna. Enkelte toges paa Fyr i Tisvilde i Juli 
1914 af Engelhart. En nordisk Art, som angives fra Fin- 
land og Lapland. 

Xylocoris ater Duf. Jensen-Haarup kalder den „ikke 
sjælden" og i Schigdtes Fortegnelse Pag. 225 staar der 
„selskabelig under Bark". I Virkeligheden er den hidtil 
yderst sjælden. Schlick har den enkelt fra Amager °*/, 74, 
et Ekspl. fra Strandvejen 1%/; 78 og et Par Stykker fra 
Dyrehaven !?/, 94. Desuden findes der to defekte Styk- 


133 


ker paa zool. Mus., og dette er vistnok alt, hvad der hid- 
til er fundet af den her i Landet. 

Myrmecoris gracilis Sahlb. (Var. fusca Reut.). Jensen- 
Haarup ketsede en halv Snes Stykker af denne for Fau- 
naen nye Art i en Klit ved Grenaa d. °°/, 1919. De var 
alle uvingede. Den vingede Form, der overalt er meget 
sjelden, har brune Dekvinger med hvide Pletter og Baand. 
Dyret lever sammen med Formica fusca (Var. fusca Reut.) 
og rufa (Var. rufuscula Reut.) og ligner i den uvingede 
Form skuffende disse Myrer. Den er kendt fra alle vore 
Nabolande. Af de to Familier Myrmecoris og Pithanus 
danner Reuter en egen Gruppe Myrmecoraria. 

Phytocoris intricatus Flor. Nogle faa Stykker fra Haver 
i Randers og Hellerup i August. Det for denne Art op- 
forte Findested i Ent. Med. 1914 Pag. 92 „Tidsvilde i 
Septbr. 1912", skal overføres til folgende Art. 

Phytocoris Pini Kb. Ny for vor Fauna. Et Par Rek- 
ker paa Fyr i Tisvilde i Aug. og Septbr. (Engelhart og 
Forf.). Den er kendt fra alle vore Nabolande. 

Calocoris Schmidti Fieb. (bimaculatus Herr. Sch.). I 
Schlicks Samling stod der fire Stykker sign. ,?9/, 79 F. 
V. Christensen“ uden Angivelse af Findested. Den er 
ellers ikke fundet siden siden Schiødte traf den paa Has- 
sel i Boserup Krat ved Roskilde i Juli 1844. I Tyskland 
er den oftest taget paa Ask. 

Dichrooscytus intermedius Reut. Ny for vor Fauna. 
Jeg tog et Ekspl. paa Pil i Tirsdagsmosen ved Hillerød 
d. 15/, 1917 og fandt den i ret stort Antal i Lille Dyre- 
have ved Hillerød d. 18/, 1919 paa Gran, som er dens 
egentlige Foderplante. Oshanin angiver den fra Sydtysk- 
land, Ungarn og Herzegovina. Den ligner D. rufipennis 
Fall., som lever paa Fyr, men den er noget mindre, Issen 
er bredere imellem Øjnene, Snabelen kortere og Farven 
er gennemgaaende blegere. 

Lygus atomarius Mey. Ny for vor Fauna. Lærer Laur. 
Jørgensen tog et umodent Ekspl. ved Knuthenborg, Lolland 


134 


i Septbr. 1911 og jeg fandt et Par Rækker i Dyrehaven 
paa Gran i April 1918. Wüstnei angiver den fra Mad- 
skov i Sønderjylland, ligeledes paa Gran, fra August til 
Oktober. 

Camptobrochis punctulatus Fall. Det andet danske Stykke 
af denne Art kætsede Engelhart i Gribskov 1%, 1916 og 
jeg tog efterhaanden i Juli— Aug. 1917—18 en Snes Styk- 
ker i Tisvilde paa en tør sydvendt Bakkeskraaning. 

Cyrtorrhinus flaveolus Reut. Lærer C. Larsen fandt to 
Stykker ved Esrom d. ?°/, 1915. Hidtil kendtes kun et 
enkelt Ekspl. fra en Mose ved Silkeborg. 

Orthotylus fuscescens Kb. blev slettet af vor Fortegnelse 
i Ent. Med. 10. B.; 3; HE 1914; men Arten der sites 
Rette bærer dette Navn, har vi dog alligevel her i Landet. 
Jeg fandt et Par Rekker af dem paa Fyr i Tisvilde i 
Juli 1917 og 1918. 

Orthotylus virens Fall. har ikke hidtil veret optaget i 
vor Fortegnelse, uagtet der paa zool. Mus. staar to Ekspl. 
sign. »Bornholm, Schiodte“. Jeg fandt et Par Rækker af den 
paa en blank, smalbladet Pil i Kirkeby Skov ved Svendborg 
30/, 1916 og nogle Stykker i Rudehegn ”/, 1916 paa den 
samme Pileart. 

Amblytylus albidus Hahn. I Antal paa torre Marker i 
Tisvilde 1 Juli (Forf.). Nogle Stykker i Albgge ved Tru- 
strup i Juli (Kryger). En lille Række i en Klit ved Grenaa 
paa Nardus stricta i Juli 1919 (Jensen-Haarup). 

Amblytylus brevicollis Fieb. Ny for vor Fauna. Jeg 
har den enkeltvis fra Fladbro ved Randers og fra Strib 
og Tisvilde i Juli, og Jensen-Haarup tog en Rekke ved 
Svejbek i Juli 1914. 

Plesiodema pinetellum Zett. Flor. Ny for Faunaen. Jeg 
tog en Række af begge Kon paa Fyr i Tisvilde Juni 1918. 
Er kendt fra alle vore Nabolande. Den. bor indsættes 
foran Psallus. 

Psallus Kolenatii Flor. Jeg tog et Ekspl. af denne Art, 
der er ny for dansk Fauna, i Kirkeby Skov ved Svend- 


135 


borg d. &/g 1916, samt nogle Stykker i Tisvilde i Juli og 
ved Hillerød i Juli og Aug. Wiistnei fandt et Par Styk- 
ker ved Sønderborg i Juni— Juli. 

Psallus Scholzi Fieb. Ny for vor Fauna. Jeg tog et 
Par Rækker i Marienlyst Skov ved Vordingborg i Aug. 
1915 og flere ved Hillerød i Juli 1918. Altid paa Ask. 

Psallus luridus Reut. Ny for vor Fauna. Jeg tog den 
i Mængde i Marienlyst Skov i Juli 1915 og flere i Tis- 
vilde, Juli 1917. Begge Steder paa Lærk. 

Asciodema Fieberi Reut. Jeg havde 7 Stykker, alle 
Hunner, af denne for vor Fauna nye Art fra Randers, 
Vejle og Vordingborg, Juli — Aug. I Juli— Aug. 1919 fandt 
jeg den i stort Antal og i begge Køn paa Jægerbakken 
ved Hillerød, udelukkende paa Elm. 


Med de her nævnte 21 nye har vi nu 420 Arter dan- 
ske Tæger. Det er en Tilvækst siden 1912 af 45 Arter. 


Mindre Meddelelser. 


Nye og sjældne danske Biller. 


Gymnusa brevicollis Payk. 1 Stk. Aagesholm (Holte), 
26/, 1917. 

Acidota cruentata Mannh. 1 Stk. Sanddalen (Nord f. 
Gl. Holte), 2%,, 1917. 

+ Liodes (Anisotoma) curta Fairm. Af denne for vor 
Fauna nye Art, der forst er fundet her i Landet af Hr. 
Toldassistent Schaltz, dels enkelt i Kjelderis Hegn ved 
Kvistgaard Station og dels i en Del Eksemplarer i Ner- 
heden af Hjørring, har jeg ketset 2 Stk. i Sanddalen (Nord 
for ‘GI. 'Holte) .d. 2/5 1916708 275 1917. 

Colon denticulatum Kraatz. Det af mig i Ent. Medd. 
XI pag. 17 omtalte Ekspl. af denne Art viser sig ved en 
fornyet Undersøgelse at være en svagt udviklet Han af 
Colon appendiculatum Sahlb. 

Aphodius tessulatus Payk. 3 Stk., Sanddalen (Nord f. 
Gil. Tielte), man 

Ceuthorrhynchus euphorbiae Bris. 1 Stk. kætset i Degne- 
engen i Søllerød Kirkeskov, 27/, 1917. 

Dendrophilus punctatus F. 1 Stk. i et hult Træ i Dyre- 
haven, 5/, 1918. 

Epuraea nana Reitt. 1 Stk. Geels Skov, °/, 1918. 

T Epuraea silesiaca Reitt. (Ny for vor Fauna.) 1 Stk., 
Svenstrup, 29/, 1902; 1 Stk. Bognzs, 2/, 1902. 

+ Epuraea abietina J.Sahlb. (Ny for vor Fauna). 1 Stk., 
Geels Skov, 17/; 1907. 

+ Epuraea thoracica Tourn. (Ny for vor Fauna). 1 Stk., 
Fortunens Indelukke, 19/, 1910. 

Epuraea neglecta Heer. 3 Stkr., Maglemer Skov, 17/, 1913. 

Epuraea pygmaea Gyll. 1 Stk., Ganløse Ore, ?2/, 1906; 
1 Stk. Hornbæk, 3/, 1910. ' 


137 


Epuraea pusilla [llig. I Antal under Granbark ved 
Donse, 2%/, 1918. 

Rhizophagus parallelocollis Er. I Antal i en Kalder 
i Søllerød i halvraadne Plantedele, ?3/, 1918. 

+ Atomaria ornata Heer. Paa en Ekskursion til Donse 
d. 26/, 1918 sammen med Hr. cand. jur. Victor Hansen 
og Hr. Toldass. O. Schaltz fandt vi ialt en halv Snes 
Ekspl. af denne for vor Fauna nye Art; den krøb paa 
feldede Granstammer, der var angrebne af Xyloteres sig- 
natus, i Selskab med Epuraea pusilla og Rhizophagus 
depressus. 

+ Atomaria Zetterstedti Zett. (Ny for vor Fauna). 1 
Stk., Tisvilde, 1°/, 1903; 1 Stk., Frederikslund Skov (paa 
Pilerakler), 2*/, 1914. 

Atomaria fuscata Schonh. Temmelig udbredt i Om- 
egnen af Holte fra Maj til Oktbr. 

Atomaria turgida Er. 2 Stkr., Christianssæde Skov, °/, 
1913; enkeltvis i Rude Hegn, Hornbek og Donse, hen- 
holdsvis 19/, 1908, 3/, 1910 og 15/; 1911. 

Aphodius Zenkeri Germ. I Antal i Hjortegodning i 
Fortunens Indelukke, ?”/, 1918. 

Platycis minutus F. 1 Stk., Frejlev Skov, °/, 1918. 

Orchestes segnifer Creutz. 4 Stkr. paa Eg i Frejlev 
Skov, 8/, 1918. 

Criocephalus ferus Kr. 1 Stk. fundet paa Fanø, °/g 1918 
af Hr. stud. polyt. N. Wolff og velvilligst overladt mig. 

Holte i Maj 1919. 

August West. 


Ny dansk Gravehveps. 
Man skulde antage, at vor Gravehvepsefauna var saa 
_ godt kendt, at det vilde være umuligt at finde nye Arter 
her i Landet, idet vore "bedste Samlere, som Schiødte, 
Drewsen, Otto G. Jensen, I. C. Nielsen m. fl. i Aarenes 
Lob har samlet i de fleste Egne af Landet. Naar det ikke 
desto mindre lykkedes Undertegnede fra en Jyllandsrejse 


138 


i Sommeren 1916 at hjembringe en for Faunaen ny Grave- 
hveps, maa dette siges at være ret mærkeligt. 


22. Juli 1916 samlede jeg i forskellige gamle Kalkhuller 


og i Skovene ved Glatved Kalkverk paa Djursland. Biandt‘ — 


det indsamlede Materiale var ogsaa en Gravehveps, som. 


Dr. I. C. Nielsen bestemte at vere Oxybelus lineatus F. 

Om Oxybelerne meddeler I. C. Nielsen i Danmarks 
Fauna, at de anlegger Gange i Sand. Sand er der nok 
af paa Lokaliteten, saa Dyret horer sikkert nok hjemme 
paa Stedet. Men dets Forekomst saa langt mod Nord 
som midt i Jylland synes ret uforklarlig, idet Schmiede- 
knecht i Die Hymenopteren Mitteleuropas (Jena 1907) p. 
202 angiver Arten: Sehr selten; Mitteleuropa. 

Det er vor største Art af Slægten Oxybelus, og den 
kendes let fra alle vore andre Oxybeler paa, at Mesono- 
tum har 4 gule Lengdestriber. 

Eksemplaret staar nu i Zoologisk Museums Samling. 


J. PKtyees 


Billelarver. 


Efter Gennemgang af min Fader R. W. T. Schlicks 
Samling af Billelarver etc. samt ved Sammenligning med 
zool. Museums Katalog og ved Meddelelser fra andre 
Samlere er jeg kommet til det Resultat, at der nu kendes 
Udviklingen af ca. 700 danske Arter, fordelte paa ca. 400 
af de i B. G. Ryes Fortegnelse opforte ca. 800 Genera. 

Over de kendte Arter har jeg — i et Ekspl. af Ryes 
Fortegnelse — opgjort, hvad der er mig bekendt vedro- 
rende Udviklingen, Ægge-, Larve- og Puppestadiets Længde, 
Findesteder, Foderplanter etc., ligesom Finderens Navn er 
angivet, É 

Dette Katalog er gerne til Udlaan ved Henvendelse 
til Foreningen eller undertegnede. | 


Karl W. Schlick. 
©. Farimagsg. 11, Kbhvn, K, 


| 
| 
| 


139 


Husflue-Faunaen paa Skagen. 


De fleste Steder i Verden, hvor det er blevet under- 
sogt, hvilke Flue-Arter det er, der soger ind i Hus, er 
man kommet til det Resultat, at ca. 90 pCt. eller mere af 
Husfluerne tilhører Musca domestica. Dette er imidlertid 
et udpræget By-Forhold. Paa mere landlige Lokaliteter 
gælder det ikke. Den nedenfor opnoterede Optælling, der 
fandt Sted 2°/,—8°/, 1919 incl. i et lille Hus i Skagen, er 
bl. a. Udtryk derfor. Optællingen blev foretaget saaledes, 
at alle Vinduer og Døre i Opholdsrum, Køkken og Bryg- 
gers med passende Mellemrum lukkedes og alle inde- 
værende Fluer dræbtes (saa at man kunde være sikker 
paa at det ikke var de samme Individer, der gik igen 
ligesom. Tordenskjolds Soldater), hvorefter der igen aab- 
nedes for at give nye Individer Lejlighed til at komme 
ind. Resultatet var, at i de nevnte 11 Dage fangedes 
ialt 506 Fluer, idet det dagligt fangede Antal efter Vejret 
varierede fra 88 (godt Vejr) og ned til 8 (Regn og Blæst). 
De fordelte sig efter Art paa følgende Maade: 


Muscina stabulans Fall. 364 Ex. (= ca. 72 %) 
Fannia scalaris Fabr. 44 „ ca. 9%) 

„ canalicularis L. Al » (=ca. 8%) 
Musca domestica L. 
Flydrotæa palestrica Meig. 
Mydea duplaris Zett. 
Ophyra leucostoma Wied. 
Stomoxys calcitrans L. 
Fucellia griseola Fall. 

» . fucorum Fall. 
FAlylemyia nigrimana Meig. 


mm pod Ww QW Ol CO — 


Calliphora erythrocephala Meig. 8 Ex. 
” groenlandica Zett. 4 u 
” vomitoria L. in 
Lucilia nobilis Meig. 0 » 


140 


Onesia sepulchralis Meig. 1 
Sarcophaga carnaria L. 1 » 
Thryptocera setipennis Fall. 4 


Drosophila funebris F. 3 
Leria serrata L. 1 
Medeterus diadema SAK 


Af disse Arter gennemlober Drosophila sin Udvikling 
i surtiorgerende Stoffer, Leria i Honsegodning, Medeterus 
under Bark, 7hryptocera som Snylter i Orentviste og Fu- 
cellia mellem Alger ved Stranden. Men Hovedmassen af 
de andre (Muscina, Fannia, Musca m. fl.) klekkedes fra 
den store aabne Modding, der fandtes i 22 Skridts Af- 
stand fra Huset, medens Klosettet, der fandtes umiddel- 
bart ved Siden af Moddingen, var ganske fluefrit, dels 
fordi det tomtes meget ofte, dels ogsaa fordi Laaget paa 
Sedet sluttede saa godt, at det ikke gav Fluerne Adgang. 
Paa Moddingen saas da ogsaa altid et livligt Leben af 
Dipterer, hvoraf Muscina, Scatophaga, Syritta og Sciara 
i storst Antal, medens andre Former, specielt Kodfluerne 
(Calliphora, Lucilia, Sarcophaga) altid kunde treffes paa 
nogle Stikkelsberbuske, der voksede mellem Moddingen 
og Huset, faa Skridt fra dette sidste; paa Stikkelsberbuskene 
sugede de ivrigt paa de meldugbefengte Skudspidser 
(derimod saa at sige aldrig paa Skud, hvor der fandtes 
Bladluskolonier og Honningdug); Kodfluerne toges kun 
indendørs, naar der i Bryggerset blev opbevaret Kad eller 
Fisk fra Dagen for. ) 

Prøveundersøgelser og Inspektioner i andre Huse og 
Gaarde paa Skagen viste, at Artsfordelingen overalt var 
den samme: alle Steder var Muscina stabulans langt den 
dominerende Form, og saa at sige hele Resten udgjordes 
af de 2 Fannia-Arter. Dette Forhold maa derfor siges 
at være det for Skagen typiske — i hvert Fald paa den 
undersøgte Aarstid. Kai i Heut 


141 


Rønnebærmøllet. 


Rønnebærmøllet (Argyresthia conjugella), der i tidligere 
Aar har angrebet Æblerne enkelte Steder, og er taget paa 
Lokaliteter fordelt over hele Landet, har i Aar optraadt 
som et alvorligt Skadedyr. Det er ganske interessant, at 
den lagttagelse, der er gjort andetsteds, blandt andet i 
Sverige, at Angrebet paa Æble staar i omvendt Forhold 
til Rønnebærhøstens Størrelse, bekræftes for de Aar, for 
hvilke der foreligger plantepatologiske Oversigter; der er 
en beklagelig Kontrast mellem 1918, da Rønnebærhøsten 
var meget rig og vi ikke modtog en eneste Indberetning 
om Æblemøl, og 1919 hvor Rønnebærhøsten er ringe og 
Æblerne angrebne saa stærkt, at Skaden maa karakteriseres 
som værre end det almindelige Angreb af ,Orm i Æbler", 
Carpocapsa pomonella. I et Forsøg i Nordsjælland, hvor 
der har været sprøjtet mod Bladlopper (Psylla Mali) og 
Frostmaalere, viser det sig at Larvegiften ogsaa har været 
virksom mod Rønnebærmøllet. 

Ev Gira my. 


Tilleg og Rettelser til vore Billefortegnelser. 


Cymindis macularis Dej. Af denne Art har jeg taget 
et Stk. d. 2°/, 1918 paa en Sandmark ved Thorsager, hvor 
Arten forøvrigt allerede tidligere er fundet af Lærer Findal. 

Ophonus punctatulus Duftschm. Af denne Art, der ikke 
hidtil ses at vere fundet i Jylland, har jeg taget et Stk. 
d. 2%/. 1918 ved Fiskerhuset ved Aarhus. 

Harpalus Frohlichi Sturm. Nogle Stkr. paa Sandmar- 
ker ved Thorsager d. 18/, 1917 og 28/, 1918. 

Harpalus hirtipes Panz. I Antal paa en Sandmark ved 
Thorsager, i Sandet omkring Gresrodder d. 18/, 1917 og 
4/, 1919. ; 

Amara sylvicola Zimm. I Antal sammen med den 
foregaaende. 

Pterosticus aterrimus Hrbst. I Antal i Børstingerød Mose 
ved Lillerød d. ”/, 1919. 


142 


Trechus discus F. Et Stk. ved Esbjerg Vesterstrand 
d. 2/, 1918. 

Trechus rubens F. Et Stk. i Jexen Dal d. °!/, 1915. 

Bembidium. lunulatum Fourcr. (riparium Oliv.) Denne 
Art er opdaget herhjemme af Fuldm. West, der har taget 
et Par Stkr. ved Kalvebod Strand. Endvidere er Arten 
taget paa Amagerfelled, hvor den bl. a. er fundet af 
Fuldm. West og mig d. *5/, 1919 løbende fremme ved 
en Vandpyt. De for denne Art hidtil opgivne Findesteder 
gelder den folgende Art. 

+ Bembidium iricolor Bedel. Den i Ent. Medd. 2 R. 
1. B. Side 125 fra Ribe og Esbjerg opgivne Bemb. lunu- 
latum Fourcr. viser sig at vere Bemb. tricolor Bedel. 

Dytiscus latissimus L. 1 Stk. Borstingerad Mose !4/, 1919. 

Choleva nivalis Kraatz. Af de fire paa Zool. Mus. un- 
der dette Navn staaende Eksemplarer er de to, nemlig en 
3 fra Ry og en Q fra Randers, Choleva Sturmi Bris., 
hvilken Art i begge Kon er meget let kendelig. De to 
andre Eks., nemlig en 5 fra Randers (25/, 1884) og en usig- 
neret $ kan kun vere enten Ch. oblonga Latr. eller ni- 
valis Kr. Da Bagbenenes Trochanter imidlertid hos disse 
to Eks. udmærker sig ved at vere jævnt tilspidsede 
og temmelig stærkt indadkrummede, synes det umuligt 
at henføre dem til Ch. oblonga Latr., eftersom Baglaarenes 
Trochanter hos Hannen af denne Art altid er hulmejsel- 
formede eller muligvis yderst sjældent simpelt lancetfor- 
mede. Ganglbauers Beskrivelse af Baglaarenes Trochanter 
hos Hannen af Ch. nivalis Kr. stemmer ogsaa ret godt 
overens med de her omtalte to Stkr. Med Hensyn til 
Reitters Beskrivelse i „Naturgesch. der Ins. Deutschl.“ III, 
2. Afd. Side 228—29 bemærkes, at der saavel for Ch. ni- 


valis Kr. som Ch. cisteloides Frol. er stærk Uoverensstem- © ~ 


melse mellem Angivelserne af Trochanternes Form i Be- 
skrivelsen og i den latinske Diagnose. 

Jeg anser det derfor for rigtigt at bibeholde Ch. nivalis 
Kr. som dansk, med Lokalitet: Randers. 

Colon armipes Kraatz. Opforelsen af denne Art som 


Den EBENE 


143 


dansk beror paa en Fejlbestemmelse, idet de to i Zool. 
Museums Samling under dette Navn staaende Stkr. fra Ry og 
Sorø er henholdsvis C. Zebei Kraatz og C. dentipes Sahlb. 

Colon denticulatum Kraatz. Ogsaa denne Arts Angivelse 
som dansk beror paa en Fejltagelse. Af de af Toldassi- 
stent Holstebroe i Ent. Medd. 10de Bind, Side 206 an- 
førte 3 Eks. er det ene (fra Svenstrup) C. dentipes Sahlb., 
det andet (fra Ry) C. angulare Er. og det tredie (fra Vin- 
strup) C. brunneum Latr. Angaaende de af Fuldmeg- 
tig West anførte Stkr. henvises til dette Bind pag. 136. 

Hydnobius punctatus Sturm. Nogle Stkr. ved Aften- 
ketsning paa en Vej ved Friheden, Aarhus d. 1*/,—?8/, 1917. 

Liodes nigrita Schmidt. Af denne for Faunaen nye 
Art har Toldassistent Schaltz ketset en lengere Rekke i 
Nagbøl Skov ved Vamdrup d. 2°/, 1914. I Zool. Museums 
Samling henstaar et Stk. af Arten, mærket „Ry“. Endelig 
er Arten taget ved Haderslev af Lerer Andersen. 

Liodes litura Steph. De i Schiodtes Fortegnelse (Nat. 
Tidsskr. 3 R. 7 B., Side 195) opgivne Fund af Z. rubi- 
ginosa Schmidt. ved Kalvehave og Antvorskov viser sig 
at angaa den lyse, ensfarvede Form af L. /itura Steph. 
Denne Form, der vesentlig tr&ffes 1 Juli, er endvidere 
fundet ved Næstved, Silkeborg og paa Falster. Formen 
med mere eller mindre mørkt farvet Hoved, Pronotum 
samt Dækvingesøm og -siderand er fundet i Ermelunden, 
Dyrehaven, Geels Skov, Rude Hegn og Tokkekøb Hegn 
af Fuldm. West, Toldassistent Schaltz og mig. Denne Form 
synes herhjemme at være en Efteraarsform, idet den kun er 
taget i Tiden ®/,—1%/,). Arten findes muligvis kun i Skove. 

Det i Ent. Medd. 2 R. 4 B., Side 364 anforte Stk., som 
jeg har taget 1 Ho Skov ved Aarhus, viser sig ikke at 
vere L. litura men en anden, muligvis ubeskreven Liodes- Art. 

Liodes rubiginosa Schmidt. Denne Art bor indtil videre 
udgaa af vor Fortegnelse, da de Stykker, paa hvilke dens 
Optagelse var grundet, viser sig at vere dels L. dubia 
Kugel., dels calcarata Er., dels litura Steph. 


144 


Liodes curta Fairm. Af denne for Faunaen nye Art 
har Toldassistent Schaltz taget et Stk. i Kelleris Hegn 
(Nordsjælland) d. 1/, 1913 og en længere Række ved Hjør- 
ring d. 1/,—%/y) 1916. I afd. Brygger Johansens Samling 
staar et Eks. taget ved Hvorup d. 2/1, 1891 og i Museets 
Samling et Stk. taget paa Dronninglund Bakker d. 1%/, 1871. 
Endelig har afd. Ingeniør Engelhart taget. et Stk. ved 
Skivum ved Vægger Station (Syd for Nibe) d. 3/, 1918. 
Som det fremgaar af ovennævnte Fund er Arten et Efter- 
aarsdyr, der herhjemme vistnok træffes bedst i Begyndel- 
sen af September. 

Liodes flavescens Schmidt. Af denne Art, som er op- 
taget herhjemme af Fuldm. West (Ent. Medd. Ilte Bind, 
Side 361), staar et Stk. i afd. Brygger Johansens Samling, 
taget ved Aalborg d. ?2/, 1895. 

Triarthron Mårkeli Schmidt. Af denne overalt meget 
sjældne Art, som er opdaget herhjemme af Toldassistent 
Schaltz (Ent. Medd. 10de Bind, Side 255), har jeg taget 
et Stk. ved Fakkegrav, sværmende hen over Græsset paa 
en Skovslette, d. 19/, 1919 Kl. 8 Eftm. Da Toldassistent 
Schaltz ogsaa tog Arten i Juni Maaned (d. 27de), kunde 
det se ud til, at Arten herhjemme er at træffe noget tid- 
ligere end i Mellemeuropa, hvor den efter Dr. Fleischers 
Opgivelse sværmer fra Midten af August til Udgangen 
af September. 

Catops grandicollis Er. 1 Stk. ved Aftenketsning i Mar- 
selisborg Skov d. 27/, 1917. 

T Saprinus rugifer Payk. Af denne for Faunaen nye 
Årt har jeg taget 4 Stkr. under en død Krage paa Ler- 
skrænten ved Moesgaard Strand, Syd for Aarhus d. 73/, 
1917 og en lang Række sammesteds d. 21/,—1%/, 1919, 
under en død Hare. 

Onthophilus sulcatus F. Et Stk. ved Thorsager, i tør 
Hestegødning d. ?8/. 1918. 

Ips quadripunctatus Oliv.. Vistnok udbredt i Egnen om- 
kring Aarhus, hvor jeg bl. a. har taget den i Friheden 


145 


og i Jexen Dal under Bøge- og Poppelbark i Juni og Juli. 
I stort Antal ved Ry under Barken af udgaaede Lande- 
vejspopler, d. ?4/, 1917. 

Odontaeus mobilicornis F. Et Stk. svermende paa 
Malmmosevej ved Holte, d. 2%/, 1917 Kl. 54° Eftm. 

Exochomus auritus Scriba. 2 Stkr. nedbanket af Bevre- 
asp ved Ry d. 24/, 1917; 2 Stkr. nedbanket af Gyvel i 
Jexen Dal d. *4/, 1918; 1°Stk. ketset 1 Moesgaard Skov 
d. 39/, 1918; 1 Stk. ketset i Norholm Skov d. 1/, 1918. 

Hypnoidus riparius F. i Stk. i Moesgaard Skov d. 
31/, 1919. 

Campylus rubens Pill. Genfunden i Marselisborg Skov, 
hvor jeg d. !°/, 1919 tog et Eks. svermende ved Silistria.“ 

Xyletinus ater Panz. 2 Stkr. nedbanket, vistnok af 
Bevreasp, ved Silistria i Marselisborg Skov d. 1%, 1918. 

+ Caenocara subglobosa Muls. I min Samling har jeg 
staaende to Stkr. af en Caenocara-Art, af hvilke det ene 
er taget paa Vesterfelled af Bogtrykker Rosenberg, det 
andet ved Løvenholt af Maskintegner Rye. Disse to Stkr., 
der ikke er C. bovistae Hoffm., synes ikke at kunne hen- 
føres til nogen anden Art end C. subglobosa Muls. 

Tetratoma Desmaresti Latr. 1 Stk. Bognes d. !!/; 1918. 

Dorytomus salicis Walton. I Antal paa krybende Pil 
ved Esbjerg Vesterstrand d. ?/, 1918. 

Doryt. salicinus Gyll. I Antal paa Pil i Nørholm Skov 
d..22/2.1919. 

Apion minimum Hbst. I Antal paa krybende Pil ved 
Esbjerg Vesterstrand d. ?/, 1918. 

Rhytidosoma globulum Hbst. Et Stk. ketset i Moes- 
gaard Skov d. 1/, 1919. 

Ceuthorrhynchus Javeti Bris. 1 Stk. ved Borup i Sept. 
1919 og et paa Ganløse Ore d. ?/; 1919, begge tagne af 
Maskinmester Kofoed. 

Ceuth. querceti Gyll. I Antal paa korsblomstrede Plan- 
ter i en Groft ved Thorsager d. */, 1919. 

Ceuth. barbareae Suffr. I Antal paa en Eng i Moes- 


10 


146 


== 


gaard Skov d. ?/, 1918; nogle Stkr. paa en Eng ved Lille- 
ring ved Aarhus; begge Steder paa Cardamine pratensis. 

Phytobius velatus Beck. Børstingerød Mose ved Lille- 
rod d. 18/, 1919. 

Phyt. quadrinodosus Gyll. Et Stk. ved Taarnby Dige 
paa Amager, d. 17/, 1919. 

Labidostomis tridentata L. I Antal paa Eg ved Pints 
Molle ved Aarhus d. 4/, 1918. 

Gonioctena rufipes Deg. I Antal paa Bevreasp i Jexen 
Dal, d. 24/, 1918. 

Gastrophysa viridula Deg. I Antal i Nørholm Skov 
paa Skræppe, d. "/, 1918. 

" Prasocuris junci Brahm. I Antal paa Ærenpris i en 
Grøft ved Thorsager d. */, 1919. 

Luperus flavipes L. I Antal paa Eg i Jexen Dal d. ®!/, 
1918 og ved Pints Mølle d. 4/, s. A. 

Cassida hemisphaerica Hbst. 1 Stk. i Grib Skov d. 
19/, 1914. 1 Stk. ved „Bjerget“ Ost for Sandbjerg d. 15/, 
1918 og 1 Stk. ved Lillering d. 7/, 1919. 

Cassida vibex F. I Antal paa Tidsler ved Fakkegrav, 
d. 19/, 1919. 

Psylliodes cyanoptera Ill. I Antal paa korsblomstrede 
Planter paa en Mark ved Brede, d. ”/, 1919. 

Chalcoides chloris Foudr. Opgivelsen i vore Forteg- 
nelser af denne Art som dansk beror paa en Fejltagelse. 
Da Arten imidlertid er udbredt i Storstedelen af Europa 
er det sandsynligt, at den vil kunne findes ogsaa her- 
hjemme. : 

+ Chalcoides aurea Geoffr. Af denne for Faunaen 
nye Art henstod blandt Ch. helxines L. et Stk. i Museets 
Samling taget af afd. Konservator Lovendal paa Lolland 
i Maj 1860. 

Oktober 1919. 
Victor Hansen. 


Dansk entomologisk Litteratur. 
Referater og Anmeldelser. 


C. Ferdinandsen, S. Rostrup og F. K. Ravn: Oversigt 
over Landbrugsplanternes Sygdomme i 1917. Tidsskr. for, 
Planteavl XXV, 1918, p. 314—40. 


Denne Beretning er den 34. af de Beretninger om Plantesyg- 
domme i Landbruget, der er udsendt her i Landet; dens entomo- 
logiske Dele er forfattet af Fru Rostrup og omtaler over 50 Skadedyr. 

Knoporme (Agrotis segetum) gjorde fra Juni og indtil det sil- 
dige Efteraar stor Skade paa de forskellige Rodfrugter; paa Møen 
aad de 3—4 cm tykke Sukkerroer midt over, og ved Gentofte blev 
en Kaalroemark paa ca. 5 ha næsten helt raseret; paa denne Mark 
fandtes ved hver Plante op til 20 Knoporme og ved enkelte 60; 
Knopormegnavet i de udvoksede Roer har indirekte Betydning ved 
at danne Udgangspunktet for Brunbakteriose. 

Smelderlarver (Agriotes lineatus) iagttoges overalt og har nogle 
Steder ødelagt Havre og andre Steder ædt de frembrydende Spirer 
af Kartoflerne, saa at disse ikke naaede ovenfor Jorden; det synes, 
som om Larverne overvintrer i Kulerne og føres ud med Lægge- 
kartoflerne. 

Det hænger sammen med det sene og tørre Foraar, at Bygfluens 
(Chlorops tæniopus) Angreb blev ret betydeligt, og vel ogsaa, at 
Hessefluen (Cecidomvia destructor) gjorde sig mere bemærket end 
sædvanligt. Bladlus (især Siphonophora cerealis) optraadte talrigt 
paa Kornsorterne og voldte stedvis en Del Fortræd. Bedelusen 
(Aphis papaveris) er iagttaget, men har kun gjort Skade i en en- 
kelt Egn. Kaaltægen (Strachia oleracea) har ved Skanderborg fuld- 
stændig ødelagt Turnips, der ogsaa blev angrebet stærkt af Jord- 
lopper (Phyllotreta nemorum, atra et sp. al.). Af Glimmerbøsser 
(Meligethes aeneus) og Skulpesnudebiller (Ceutorrhynchus sulci- 
collis) har saavel Imagines som Larver taget svær Told af de Kors- 
blomstrede Frømarker; ogsaa Kaallusen (Aphis brassicae) tog ret 
haardt fat, men bremsedes af Snyltehvepse (Aphidius), Svampe 
(Entomophthora aphidis) og ugunstigt Vejrlig i Forening. 

10? 


148 


Gulerodsbladloppen (Trioza viridula) har vist sig mange Steder 
og et enkelt Sted mishandlet en Ager, saa at den mere lignede 
Kruspersille. 

Brugen af særlige Fangapparater breder sig; med den s. k. 
Boesenske Billefanger befries Frømarkerne for Millioner af Glim- 
merbøsser og Skulpesnudebiller. FRNST GRAM 


P.P. I store Dele af Landet blev Jordloppeangrebene rent 
katastrofale, og dette afspejles, som naturligt er, i en Mængde Ar- 
tikler i Landbrugspressen. Der blev sidst paa Sommeren udsendt 
et Sporgeskema, og Besvarelsen er nu under Bearbejdelse af Zoo- 
logen ved Statens plantepatologiske Forsog, Fru Sofie Rostrup, 
fra hvis Haand der vil komme til at foreligge en samlet Beretning. 


EG: 


V. Scheel: Beskyttelsesmasker ved Influenza. Ugeskr. f. 
Læger 1918, p. 1887. 


Med Hensyn til Influenzasmitten maa man holde paa en ,, Draabe- 
infektion"; der synes ikke at være Tale om en Overførelse af Smitten 
med Insekter. 


O. Thomsen: Febris wolhynica. Hospitalstidende 1918, 
p. 332—339. 


I en Oversigtsartikel gøres der nærmere Rede for Lidelsens 
Symptomer. Overforelsen sker ved Kroplus. Smittekimens Natur 
er endnu ikke fastslaaet. Der er dels fundet nogle Bakterier, og 
dels er Mistanken henvendt paa en Chlamydozo, Rickettsia Pro- 
wazeki, der er paavist 1 Tarmkanalen hos de paageldende Lus. 


Lomholt: Behandling af Morpioner med »Unguent. 
hepat. sulphur.« Hospitalstidende 1918, p. 1306—1307. 


Man har tidligere brugt Kviksolvsalver, mindre skadeligt er en 
Svovlleversalve. Den har vist sig paalidelig og fordelagtig i alle de 
undersøgte Tilfælde. 


Mindre Meddelelser: »Væggetøj«. Hospitalstidende 1918, 
p. 60—61. (Ref.) 


Cimex er meget modstandsdygtig overfor Sult, den kan saa- 
ledes leve 221 Døgn uden Føde, medens Kroplus maa have Føde 
mindst hveranden Dag. Dyrenes Levetid er under gunstige Om- 
stændigheder over 1 Aar. Fuldstændig Konsmodenhed naar Cimex 
efter Ste Hudskifte (ca. 7 Mdr. gamle). Hunnen lægger indtil 70 
Æg. Ungerne kommer ud af Æggene efter gennemsnitlig 23 Dage. 


149 


O. Haslund: Om Fnatepidemien etc. Ugeskr. f. Læger 
1918, p. 1985—1987. 


Som de vigtigste Aarsager til Fnattilfeldenes Tiltagen maa nev- 
nes: Prostitutionens Ophævelse, desuden Sikringsstyrkens Indkal- 
delse og Polakinvasionen. 


Lomholt: To Tilfelde af Dyrefnat hos Mennesker (Chei- 
letiella parasitovorax). Hospitalstidende 1918, p. 1098. 


Lidelsen viste sig som kløende, røde let ophøjede Pletter paa 
Hals og Lemmer. Det drejede sig om Smitteoverførelse fra en Kat. 
Miden lever normalt i Gnaveres Pels, men den er en enkelt Gang 
tidligere 1 Danmark og i England fundet paa Katte. 


Kiilerich: Et Tilfælde af Ixodes (Blodmide) paa Con- 
junctiva. Ugeskr. f. L. 1918, p. 1518. 


En (seksbenet) Midelarve af Ixodes ricinus havde anbragt sig 
paa Øjets Bindehinde og frembragte her en Blodudtrædning. An- 
tagelig har Patienten først faaet den paa sin Haand, og fra denne 
er den saa ved Gnidning af Øjet blevet overflyttet til dette. 

A. NORGAARD. 


Peder Nielsen: Bidrag til en Fortegnelse over jydske 
Stankelben (Nematocera polyneura). Flora og Fauna 1918, 
p. 1—11. 

Opfører ialt 90 Limnobiider, 54 Tipulider og 4 Cylindroto- 
mider som fundet i Jylland. 4 Arter er nye for Videnskaben og 
vil blive beskrevet senere af A. Kuntze under Navnene Dicrano- 
myıa discors, D. danica, Gonomvia nielseni og G. furcata. 


A.C. Jensen-Haarup: Danmarks Cikader. Flora og Fauna 
1915, p. 33—40, 81—88, 97— 104, 137—144; 1916, p. 33—40, 
105—112; 1917, p.41—48, 65—72, 97— 104; 1918, p. 33—40, 
97—104, 137—144. (Afsluttet.) 


Indeholder illustrerede Bestemmelseslister til og Beskrivelser af 
alle de kendte danske Cikader. Er ment som et Forarbejde til en 
kommende Behandling 1 Danmarks Fauna. 


V. Sigfred Knudsen: Sommerfugle-Notitser fra Jylland 
1916 og 17. Flora og Fauna 1918, p. 41—49. 


I dette Tillæg 2 til Forfatterens Fortegnelse over Jyllands Stor- 
sommerfugle 1 Flora og Fauna 1914 og 1915 opføres en Mængde 
Fund af sjældnere Sommerfugle, deriblandt 12 nye fra Jylland, 


150 


Den jydske Macros-Fauna er dermed oppe paa 626 Arter (hele 
Danmark har ca. 785). 


L. P. Jensen: Fortegnelse over Sjællands Sommerfugle. 
Flora og Fauna 1918, p. 105—112, 129—136; 1919, p. 4956 
(fortsættes). 


Laurids Jørgensen: Danske Bier. Flora og Fauna 1916, 
p. 78—90 (Indledning, Apis, Dasypoda, Panurgus), 129—144 
(Panurgus, Bombus); 1917, p. 94—96 (Bombus, Stelis, Psithyrus) ; 
1918, p. 117—123 (Macropis, Psithyrus); 1919, p. 24—28 (Tra- 
chusa, Epeolus, Coelioxys), 44—48 (Coelioxys, Melecta, Spheco- 
des) — fortsættes. 


Indledes med en Fortegnelse over den tidligere kendte danske 
Bifauna, ialt 167 Arter. De hidtil publicerede Bestemmelseslister 
og Beskrivelser af Slægterne og Arterne meddeler Dasypoda thom- 
soni Schlett., Macropis fulvipes F., Trachusa serratule Pz., som 
nye for Faunaen. 


Læge O. Høegh-Guldberg: Om Prentviste, Bladlus og 
Fluer. Flora og Fauna 1918, p. 65—71. 


Af dyrkede Planter foretrækker Orentvisten Cobæa scandens 
og Loasa lateritiæ. 

»Kun en eneste Gang har jeg i de Tusinder af Ørepropper, 
som jeg har sprøjtet ud, fundet som Centrum i Proppen den ene 
Halvdel af en Orentvisttang“. 

Diabetes-Patienter plages specielt af Fluer, naar det er varmt, 
idet Sveden — ligesom Urinen — indeholder Sukker, hvorfor den 
virker særlig tillokkende paa Fluerne. 

Et Exempel paa, at en Spyflue har født levende Unger. 

Har flere Gange truffet Fluelarver i purulent, ildelugtede Ud- 
flod fra Mellemørebetændelse (et enkelt Tilfælde dødeligt), og en 
enkelt Gang i et ikke passet Saar paa et Skinneben. 


A. Mikkelsen: Sjældnere Sommerfugle, tagne i Skan- 
derborgegnen. Flora og Fauna 1918, p. 63—64, 

Helge Hansen: Sommerfuglenotitser fra Lolland. Flora 
og Fauna 1918, p. 71—73, 

Chr. Winther: Nogle Trek fra vore Foraars-Macrole- 
pidoptera. Flora og Fauna 1918, p. 87—88. 

Mindre Meddelelser. Flora og Fauna 1918, p. 18—22, 123, 
124 og 151. 

Exkursionsberetninger, Flora og Fauna 1918, p. 91—92 (Nør- 


151 


holm og Letbæk Mølle), 152—154 (Charlottendal Skov v. Slagelse, 
Gribskov, Holmegaards Mose) 


opfører Fund af sjældne Insekter, især Sommerfugle. 
HENRIKSEN. 


J. C. Nielsen: Undersøgelser over entoparasitiske Mus- 
cidelarver hos Arthropoder VII. Vidensk. Medd. Dansk na- 
turh. Foren. Bd. 70, p. 1—3, 4 figg. 1919. 


Posthumt fremkommer hermed Beskrivelsen af og biologiske Be- 
merkninger om Larven til Tachinen Plagia ruralis Fall., der er 
klekket fra Larverne af Plusia jota L. og Plusia Gamma L. Ta- 
chinlarverne er heftet til Værten ved smaa Tragte, der udgaar fra 
Huden, og Pupperne findes liggende paa tværs inde i Vertens tom- 


me Hud. 
HENRIKSEN. 


L. Bahr: Paratyfus hos Honningbien. Skandinavisk Vete- 
rinår-Tidskrift. IX. 1919. p. 25—40, 45—60. 


Forf., der i en længere Aarrække har studeret Bisygdomme”"), 
fandt ved Undersøgelse af en ved København optrædende meget 
akut forløbende Tarmsygdom hos Bier som Aarsag en til Para- 
tyfusgruppen henhørende Bakterie: „Bacillus paratyphi alvei“, 
som ikke tidligere synes at være paavist. 

Sygdommen, som indførtes i Bigaarden ved Indkøb af inficerede 
Bier, angreb 8 af Ejerens 9 Bistader og svækkede dem i betyde- 
lig Grad, idet indtil 50 pCt. af Bierne døde i Løbet af 8—14 Dage. 
Sygdommen viste sig ved Mathed, „Flyvelamhed“, og undertiden 
Diarrhoe. Bierne døde i Løbet af 24 Timer til faa Dage. 

Paratyfusbacillen forekom i store Mængder i de angrebne Biers 
Tarmindhold, ofte saa godt som i Renkultur. Ogsaa i den angrebne 
Bi’s Blod kunde Bacillen paavises. Bacillen var ikke identisk med 
de hos Mennesker og Husdyr paaviste Paratyfusbacilformer. 

Det lykkedes let at fremkalde Sygdommen hos sunde Bier ved 
Fodring med smaa Mængder Renkultur af Bacillen opslemmet i 
5 pCt. Sukkeropløsning. Gedehamsen syntes ligeledes at være 
modtagelig; Mus, Marsvin og Rotter var uimodtagelige. 

Det syntes som om visse Bifolk ere uimodtagelige eller kun i 
ringe Grad modtagelige for Sygdommen. 

B. paratyphi alvei kan i Almindelighed ikke paavises i sunde 


*) Smlg.L. Bahr: Sygdomme hos Honingbien og dens Yngel. Medd. fra den 
kgl. Veteriner- og Landbohojskoles Serumlaboratorium XXXVII. 1915. 


152 


Biers Tarmindhold; undtagelsesvis er den dog paavist; muligvis 
har Paratyfus tidligere været til Stede hos vedkommende Bifolk. 

Under Betegnelserne „Majsyge“ (Paralyse) og ,,Dysenteri" (Di- 
arrhoe) kan der muligvis skjule sig Tilfælde af Paratyfus; 5 Til- 
fælde undersøgtes; i det ene paavistes B. paratyphi alvei i Biernes 
Tarmindhold. 

Sygdommen synes at være ret smitsom og ondartet, og kan 
slæbes ind i sunde Bigaarde bl. a. paa følgende Maader: 


d. 


b. 


Cc. 


d. 


Ved Indkob af Bier lidende af Paratyfus, og af tilsyneladende 
sunde Bier fra en Bigaard, der nogen Tid forud har 
veret angrebet af Sygdommen. 

Ved fremmede inficerede Droner (eller Bacilbzrere). 

Ved Eftersyn ved Tillidsmend o. a., der slæber Smitstoffet 
med fra en syg Bigaard. 

Ved inficerede Rammer, Redskaber, Bihuse etc. 


Bekempelsen af denne — og andre Bisygdomme af smitsom 
Natur — bor bl. a. ske ved følgende Forholdsregler: 


a, 


b. 


Indførsel af Bier og Bidronninger fra Udlandet bør ind- 
skrænkes eller forbydes. 

Ukontroleret Køb og Salg af Bier bør søges indskrænket 
mest muligt, og i denne Hensigt bør der oprettes (helst stats- 
kontrolerede) Bigaarde og Dronningavlscentre, staaende under 
en kyndig Bakteriologs og en dygtig og anerkendt Biavlers 
Tilsyn, og hvorfra Biavlere kunne købe sunde Bifolk og 


Bidronninger. 
2 H. O. SCHMIT- JENSEN. 


Jørgensen, ES tate Sfrandby Skole pr. Vester Ulslev 
"Deichmann, E., stud. mag., Vesterbrog. 76°, Kbhvn. B. 
Thomsen, M., stud. mag. I.E. Ohlsensg. 191, Kbhvn. ©. 
mann, E., Fil. mag. Läroverkolärere, Linkoping 
ing, Vagn, Lerer, Halfdansgade 15° Kbhvn. B. 
Wedell Wedellsborg, Preben, Christiansvej, Hellerup 
van. Deurs, Vilh., stud. polyt., Ryesgade 6%, Kbhvn. N. 
Steenberg, C. M. ‚mag. scient., ; Petersborgvej 6, Kbhvn.Ø. 
Langvad, V., Lærer, Finlandsgade 56, Esbjerg 
Martens, J., stud. mag., Strandvej 3°, Kbhvn. Str. 
Røen- -Petersen, E. Grosserer, Hillerød 

øyrup, Kaj, Bankassistent, 'Hillerod 

A.R., stud. mag., Rosenv. Alle 161, Kbhvn. ©. 
"Bjerregaard, A., Gartnerelev, Østergade 49, Odder 
mk ds, Hans, Fil. stud., Magnus Stenbocksgatan 
4, Lund 
i appe, Abdon, Bankbestyrer, Vilh. Bergsøes Allé 14 
Emdrup 
Larsen, F. Lærer, Kongensgade 83, Esbjerg 
san. Georg, W. Laboratorieforstander, en 
Sivertsen, E. V., Drejerm, Vesterbrog. 98 D., Kbhvn. B 
Olsen, Georg, Bankassistent, Firklavervej 6, Emdrup 
Nielsen, Erik F., Gymnasiast, Chr. Winthersv. 17, Kbh.V. 
Strand, G, Gymnasiast, Vesterbrogade 204, Kbhvn V. 
lorgensen, “Willy K., Kontorist, Fiolstræde, 193 Kbhvn. K. 
Nielsen, Peder, Bibliotekar, Silkeborg 

Ullmann, A.C., fhv. Overlerer, Rosenborgg. 2, Kristiania 
Vilsgaard, M., Lærer, Esbjerghus, Esbjerg 

” Engelhart, Maria, Enkefrue, Helsingørsgade, Hillerød 
3 "Jørgensen, K.A,, stud. mag., Theophilus Hansensg. 27, V. 
John, K., Billedskzrer, Aagade 17, Aalborg” 

"Rygge, Johan, Professor, Josefinegade 31; "Kristiania 


Iversen, V., ’ Skovrider = 5 
Nielsen, I. ic Dr. phil. - — 


- Madelung, Tandlæge, Nakskov SØ 
ed, Alfr., Gartnerelev, Odder Sb: 


| empel, P., Assessor pharm. = Dod i 1918. 


1918 Fiym. 
1917 
1917Aphid.. 
1917 Col. 
1917 

1918 

1918 L. - 
1918 

1918 Col. 
1918 L. 
1918 L. 
1918 L. 
1918 L. 
1918 


1919 


1919 Col. 
1919 Col. 
1919 - 

. 1919 
1919 
1919 Col. 
1919 Col. 
1919 L. 
1919 Tipul. 
1919 Col. 
1919 Col. 
1919 
1919 
1919 
1920 


: > Afgaaede Medlemmer siden Fortegnelsen 1917. 


” 


Rye, B. G, Maskintegner = Udmeldt 1919. 
_ Engelhart, Chr, Ingeniør == Død i 1919. 
"Leisner, Ejnar, Fuldmægtig ans = Udmeldt i 1919. 


Annoncer. 


(For saa vidt som der er Plads paa Tidsskriftets Omslag 
Annoncer fra Foreningens Medlemmer angaaende Bytning elle 
af Insekter, entomologiske Bøger og Redskaber. Annoncerne | 
Orden, hvori de indsendes til Redaktøren. Alle andre er 


pr. Side eller 25 Øre pr. Linie.) . 
REGA DAG BE VÆ KE bed. Pa ry 
P: Broke 
_ Frederiksbergg: 
€ Telefon 5631. 
Kobenhavn 


Trichopterer, Neuropterer, Odonater, SR - | 
og Copeognather bestemmes. Bytning onskes. 
Esben-Peterser 


reine OP 


Pris Kr. 8,00. 


Krøyers Bogtrykkeri — Lyngby 
’ 


f j 
Se N Vol 


Gil 


TRETTENDE BIND. i 
FJERDE tø HEFTE, 


a 


/ 


Indhold. pag. 


A Lavrids Jorgensen: Smaa lagttagelser af nogle danskeBiersLiv. 153 
"Peder Nielsen: Description of Trichocera forcipula n.sp., with " 


notes on Limnophila meridiana Stzg-.................. 160 
— A.C. Ullmann: Hannerne av Strophosomus melanogrammus 
Is: BES SR ep a EB ne le, 163 
© E. Nielsen: Trak af Insekternes Liv ss SSL san. 168 
Eilsabeth Deichmann: Note sur un cas de Hermaphroditisme 
ag lüteralv chez ger Arsen es ces cule SAN weve were 181 
me. J.P: Kryger: Further investigations upon the European Tricho- 
SPAR EEE RER TER VRE ENT 183 
, Jens Brendegaard: The male of Thanatus striatus C. L. Koch 
(Aran. Philodrom.) fourid for the first time............. 189 
Mine Meddelelser aa eu TEE ae a al, 192 
iBansksentonrokogisk Enter are ea nee er. 195 


KJØBENHAVN. 
ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. 
(HOVEDKOMMISSIONÆR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 

1920. 


Bestyrelsen for Entomologisk Forening 


bestaar for Tiden af: 


Expeditionssekretær Aug. West, Søllerød — Formand. : 
Kommunalrevisor E. Olsen, Nørre Søgade 23, K. — Nest-_ 
formand. 

Fabrikant S. Hornung, Fredeiikiboiee be 44, K. — Kasserer.” 
Kommunelerer J. P. Kryger, Rosenvej 14, Gentofte — Sekre- 
tær og Bibliotekar. x 

Mag. sc. Kail. Henriksen, eee sea Kae Redaktør. 


En 


kv 


Indmeldelser i Foreningen modtages af de oventievital 
Bestyrelsesmedlemmer. Kontingentet er 4 Kr. aarlig, i Indskud 
betales 1 Kr. 

Foreningens Medlemmer SÅ sa: »Entomologiske Medes 4 
lelser“ gratis. 2 

Paa Generalforsamlingen i April vedtoges det at forhøje - 
Kontingentet til 8 Kr. aarlig, fra Nytaar 1921 at regne. Sea 


a 


EN 


Fa 


Indtil videre vil Foreningens Medlemmer ved Henvendelse | 
til Sekretæren kunne købe: ; 


Bertram G. Rye: Fortegn. over Danmarks Biller 1906 50 ores 


Joh. P. Johansen, Danmarks Rovbiller 1914 ...:...... 3 Knee 
Ældre Hefter af Entomologiske Meddelelser ......... halv Pris. 


Køberen betaler den eventuelle Porto. % 


Redaktøren anmoder Medlemmerne om Bidrag til Tidsskriftet, særlig 
mindre Meddelelser af faunistisk og biologisk Indhold. 


Nye Medlemmer siden Fortegnelsen 1917. 
(XL. Bind p. 378-829). 


Larsen, C., Sløjdlærer, Sundevedsgade 5°, Kbhvn. V. 1917 
Wiinstedt, K., Operas., Paludan-Millersv. 5, Kbhvn.V. 1918 Col. 

Groothoff, A. fhv.' Amtmand, Kammerherre, Sora 1918 N 
Wolff, N. ish stud. polyt., Graabrodretorv 16, Kbhvn.K. 1918 L. A 
Qvistgaard, mie Kontorist, Re 93, ‘Kbhvn. K. 1918 Col. 


ie 
AR: 
- a 
RN 


Smaa lagttagelser af 
nogle danske Biers Liv. 


Af 
Lavrids Jørgensen. 


1. Eucera longicornis L. 


Den artsrige Bislægt Æucera har her i Landet kun en 
eneste Repræsentant, den almindelige £. longicornis [Lang- 
hornsbien]. Den kendes fra Øerne og det sydøstlige Jyl- 
land, og dens Flyvetid er fra Slutningen af Maj til ind 
i Juli. Maaske er den noget stedegen og kan i nogle Aar 
optræde paa en enkelt Lokalitet i stor Mængde for saa 
pludselig, uden nogen paaviselig Aarsag, at forsvinde. 

Som hos saa mange andre Bier hersker der hos 
denne Art udpræget Proterandri, idet Hannerne kommer 
frem ca. 14 Dage før Hunnerne og tilbringer deres 
meste Tid noget træge og dorske paa solbeskinnede Blade; 
de flyver kun et kort Stykke ad Gangen og noget tungt, 
aabenbart hæmmede i Flugten af de meget lange An- 
tenner. Deres smukke rødgule Haarklædning afbleges 
hurtigt, og er, inden Hunnerne kommer frem, forvandlet 
til en falmet, kedelig graaagtig Hverdagsdragt. Men til 
hvad Nytte er da den kønne Festdragt, naar den ikke 
benyttes under Bryllupshøjtidelighederne? — 

I et Par Aar byggede en stor Koloni i min Have. Jeg 
havde lige læst Dr. I. C. Nielsens Afhandling”) og fik Lyst 


*) Biologiske Studier over danske enlige Bier og deres Snyltere. — 
Vid. Medd. nat. For. 1902 p. 81 —83. 


11 


154 

til at undersøge dens Redebygning. For Undersøgel- 
sens Skyld var det saa uheldigt, at Bierne havde anlagt 
deres Reder i et af min Hustrus Blomsterbede, et Sted 
hvor det var mig umuligt at indhente Tilladelse til storre 
underjordisk Virksomhed. Uden Tilladelse begyndte jeg 
en Dag at grave, men blev overrasket og fik venligt, men 
bestemt Besked om at indstille min Skyttegravsvirksom- 
hed. Saameget fik jeg imidlertid set, at jeg kan bekrefte 
Dr. Nielsens lagttagelser i det hele og store. Fra det 
cirkelrunde Indflyvningshul gik Hovedgangen i en lidt 
skraa Retning ned til en Dybde af 9— 11 cm, og fra dens 
nederste Halvdel udgik flere Sidegange, hver endende 
med en Udvidelse, hvori var anbragt en Celle, der, naar 
den var afsluttet og lukket, indtil noget over Halvdelen 
var fyldt med en orangefarvet Fodermasse, der var saa 
stærkt blandet med Honning, at den var halvtflydende. 
Flere Bier benyttede ofte samme Indflyvningshul; et Sted 
opdagede jeg 2, et andet Sted 3 Moderdyr i Virksomhed 
i den samme Hovedgang; rimeligvis havde de dog hver 
for sig sine selvstændige Sidegange. I et enkelt Tilfælde 
løb 2 Hovedgange forneden sammen i en fælles Skakt. 
En arbejdende Bi har her rimeligvis forfejlet Retningen 
eller er af Jordbundsforholdene eller af andre Grunde 
tvunget til at afvige fra den oprindelige Plan, og den er 
da udmundet i Naboerskens Gang. Alle Gangene var 
omhyggeligt, smukt og regelmæssigt udgravede og ind- 
vendigt jævnt afglattede, ligesom polerede. 

Dr. Nielsen skriver, at naar han forstyrrede en Bi, 
»krøb den med Hovedet nedad op til Indgangshullet, trak 
med Bagbenene noget Jord til sig og lod sig falde et Stykke ~ 
ned i Gangen trækkende den løsskrabede Jord efter sig, 
saa der dannedes en Prop af Jord, der lukkede for Reden". 
Desværre var det mig ikke muligt at faa mine Bier til at 
foretage denne højst interessante Manøvre. Forstyrrede 
jeg en Bi, kom den som Regel slet ikke frem, men flyg- 
tede ind i en Sidegang. Et Par Gange kom et Individ 


155 


efter kort Tids Forløb frem igen og sad ca. 1 cm nede 
i Gangen med Hovedet opad og gloede paa mig. For- 
modentlig har mine Bier ikke anset mig for saa farlig 
en Fjende, at de har ment at behøve at ty til saa kraf- 
tige Forsvarsforanstaltninger, som de af Dr. Nielsen om- 
talte. 

Det er ikke sjaldent at treffe Hunner, der var besat 
med sorte Me/oé-larver. De sidder paa Bagkroppen mellem 
et Par Segmenter og lader sig indbære i Rederne, hvor Ud- 
viklingen foregaar. 

Andre Snyltere har jeg ikke fundet; Nomada alter- 
nata Kirby floj dog hyppig paa Byggepladsen og krav- 
lede stundom ned i Gangene. 


2. Heriades florisomnis L. 


En Del af Taget paa min Skole bestaar af Phragmites 
communis, hvis hule Straa i flere Aar har afgivet Bygge- 
plads for denne Bi, der vistnok er almindelig over hele Landet 
og ofte, som Tilfeldet er her, bygger i store Kolonier, 
det ene Individ ved Siden af det andet. Jeg har haft et 
meget stort Materiale til Undersøgelse lige ved Haanden 
og altsaa haft nem Adgang til at folge denne Bis Liv 
fra Vuggen til Graven. 

Hannerne kommer frem 1 Begyndelsen af Juni og sver- 
mede ofte skarevis under Tagskzgget, ventende paa Hun- 
nerne, der kommer frem 8—10 Dage senere. Naar For- 
plantningsprocessen, der finder Sted paa Blade, Tagstraa 
eller lignende Steder, er tilendebragt, begynder Hunnerne 
paa Redebygningen. Selvfolgelig er det kun det sidste, 
i Forbindelse med den ydre Luft staaende Straaled, der 
benyttes. Straa, der tidligere har veret brugt til Anleg af 
Reder, underkastes en grundig Renselse ved, at det til- 
oversblevne af gamle Celler, Skillerum, Foderrester og 
Puppehude borttransporteres eller sammenpresses ved 
Straakn&et og tilmures. Vngelfoderet til den første Celle 

212 


156 


indsamles og anbringes tæt op til denne Mur eller, hvis 
denne ikke findes, tæt op til Straaknæet. Naar tilstrække- 
ligt Foder, der bestaar af en temmelig løs Blanding Blom- 
sterstøv og Honning, er indbaaret, lægges et Æg paa 
Massen, og Cellen tilmures med et 4—1 mm tykt Laag, 
der er dannet af Ler og en papiragtig Substans, der rime- 
meligvis er et eller andet Kirtelsekret, som Moderdyret 
har afsondret. Ovenpaa dette Laag anlægges den neste 
Celle og saaledes videre, indtil Straaet er fyldt med Und- 
tagelse af de sidste 4—5 cm, der lades fri. Cellernes 
Antal retter sig efter Knzets Længde. Reden lukkes med 
en ca. 1 cm tyk Slutprop, der hovedsagelig bestaar af 
sammenkittede Sandkorn eller Smaasten. Da Cellernes 
Bund paa Grund af Straaenes skraa Stilling ligger højere 
end deres Loft, eder Larven sig neden fra op i Foder- 
massen; den ekskrementerer under Forteringen af Foderet 
og ikke forst naar den er fuldvoksen. De afgivne Eks- 
krementer ophobes ved Loftproppen. Naar Larven i Løbet 
af en 3 Ugers Tid er fuldvoksen, spinder den sig ind i 
en gulagtig, noget gennemsigtig Kokon. En stor Del af 
Larverne, rimeligvis de fleste, overvintrer i denne Tilstand 
og forpupper sig forst neste Foraar, men nogle, maaske 
de tidligst udklekkede, forpupper sig en 3 Uger efter Ind- 
spindingen, og fuldt udfarvede Pupper kan findes i Slut- 
ningen af August. I Puppetilstanden overvintrer Dyret, 
og Forvandlingen til Imago foregaar forst neste Foraar 
i Slutningen af Mai og Begyndelsen af Juni. 

Under Tagskegget, svermende mellem Bierne, har jeg 
kætset Snyltehvepsen Sapyga clavicornis L. Jeg formodede, 
at den snyltede hos denne Biart, selv om det aldrig lyk- 
kedes mig at træffe den i Rederne. I Folge D. Alfken, 
som har skrevet om H. florisomnis’ Biologi*), er det imid- 
lertid sikkert nok, at Sapyga’en snylter hos Heriades flori- 
somnis. 


*) Biologische Beobachtungen an Hymenopteren. Ent. Nachr. XVIII, 
1892, 209— 10. 


157 


3. Selskabelighed og Sovestillinger hos Bihanner. 


I „Flora og Fauna“ 1909 findes en Artikel af A. C. 
Jensen-Haarup, betitlet, Merkverdig Sovestilling hos Han- 
ner af visse Bier“. Forfatteren siger heri: 

»Medens jeg i 1907 opholdt mig i Vestargentina, op- 
dagede jeg en Dag henimod Aften en Del Bier siddende 
i en ubevægelig Klump mellem Grenene paa en Asparges- 
plante og ved at se nøjere efter, fandt jeg flere saadanne 
Klumper, der indeholdt fra 3 til 8 Eksemplarer. Bierne, 
der alle viste sig at være Hanner til den nybeskrevne 
Tetralonia crassipes Friese, var meget søvndrukne, og 
ved at ryste Planterne lidt faldt de hjælpeløse ned i mit 
Giftglas, uden at gøre mindste Forsøg paa at flyve bort. 
De efterfølgende Dage gentog noget lignende sig. Jeg 
maatte antage, at de hjemløse Hanner klumpede sig saa- 
ledes sammen for bedre at kunne modstaa Nattekulden. 
— Noget lignende viste sig senere at være Tilfældet 
med en ganske anden Bi“. 

Efter at have omtalt, at Buttel-Reepen meddeler noget 
lignende om 2 andre tropiske Biarters Hanner, slutter 
Haarup sin Artikel med følgende: , Herhjemme finder man 
jo ikke saa sjældent sovende Bier i Blomster, men vel at 
mærke altid enkeltvis. Hidtil kendes kun 4 Arter Bier, 
hvis Hanner samler sig klumpvis sammen for at sove i 
Fællesskab”. 

Min gamle, nu afdøde entomologiske Ven, Ingeniør 
Chr. Engelhart sendte mig i 1918 nogle Bier til Bestem- 
melse. I Brevet, der fulgte med, skriver han: „En Aften, 
da jeg gik i Ramløse Mose [Tibirke], saa jeg en mørk 
Klump. Det viste sig at vere en Klynge af disse Bier 
tet omslyngende hverandre og anbragte i Toppen af et 
Gresstraa (Dactylis glomerata). Jeg plukkede Straaet og 
søgte at faa hele Klumpen i mit Giftglas, men et Stykke 
af denne faldt fra paa Vejen til Glasset. Der har nok 
været en 16—18 Stk. ialt». 

Den her af Engelhart omtalte Bi var Melitta leporina 


158 


Panz. De Eksemplarer, han sendte mig, var alle Hanner, 
og jeg formoder, at hele Klumpen har bestaaet af Indi- 
vider af dette Køn. Her er altsaa et Tilfælde, der meget 
ligner det, som Haarup iagttog i Argentinien. 

Jeg ved ikke, at der her for Landet foreligger Oplys- 
ninger om Fund af saadanne Biklumper udover dette ene. 
Imidlertid er det ingen Sjældenhed at træffe større Sam- 
linger af Hanner. En Sommerdag med overtrukket regn- 
fuld Himmel traf jeg et større Selskab Hanner, tilhørende 
Arten Halictus calceatus Scop., anbragt paa en Plante- 
stængel, ikke i Klump, men det. ene Individ siddende lige 
i Nærheden af det andet. 

Omkring lave Buske vil man ofte se Sværme af Han- 
ner hurtigt flyve frem og tilbage, ud og ind og i legende 
Flugt omkredse hverandre. Ofte er Hannerne af flere Ar- 
ter blandet mellem. hinanden. Jeg har iagttaget denne 
Dans hos Anthrena albicans Mill. nigro-aenea Kirby og 
flavipes Panz, og i Jyllands Hedeegne har jeg ofte set 
den meget almindelige Anthrena fuscipes Kirby sværme 
om Lyngbuske. Med Fuldendelsen af Hunnernes Befrugt- 
ning har Hannerne opfyldt deres Tilværelses vigtigste Be- 
stemmelse, og medens Hunnerne er i travl Virksomhed 
med Redebygning, Æglægning og Yngelpleje, hengiver 
Hannerne sig i Resten af deres korte Levetid til den 
umiddelbare Livsglæde i Selskab med hverandre. 

Sidste Sommer iagttog jeg en saadan Sværm af Han- 
ner legende om en Jasminbusk i min Have. Den bestod 
af Anthrena nigro-aenea Kirby og Nomada alternata Kirby. 
Naar Aftenen nærmede sig, opløstes Sværmen, og Bierne 
begav sig til Hvile. Hvor nigro-aenea tilbragte Natten 
lykkedes det mig ikke at faa Rede paa, rimeligvis i Bu- 
skens Indre. Hannerne af Nomada’en søgte noget for 
Solnedgang Nattekvarter paa Kanten af Bladene, ofte 4—5 
Individer paa samme Blad. De indtog en ganske ejen- 
dommelig Stilling. Med Mandiblerne havde de bidt sig 


159 


fast i Bladranden, og med Antenner, Vinger og Ben til- 
bagerettede holdt de sig ubevægeligt stille og var faldne 
saa dybt i Søvn, at jeg kunde plukke Bladet af og be- 
tragte dem under Lupe, ja endogsaa med Fingeren 
skubbe Bagkroppen paa dem frem og tilbage uden at 
-de gjorde Tegn til at vaagne. Et enkelt Dyr havde an- 
bragt sig paa Spidsen af en vissen Stilk og holdt sig fast 
med Kindbakkerne, medens Kroppen bevægelsesløst hang 
frit nedad i en Bue. 

Det synes, som Hannerne til de fleste, om ikke til 
alle vore Biarter i det sidste Afsnit af deres Liv føler Trang 
til at slutte sig sammen til selskabeligt Samvær og Under- 
holdning om Dagen, og at denne Samlingstrang er saa 
stor, at de ogsaa om Natten nyder Hvilen i hverandres 
Selskab, enten fast sammenklumpede eller mere spredt. 


Strandby Skole, 17/3 1920. 


Description of Trichocera forcipula n. sp., 
with notes on Limnophila meri- 
diana Stæg. 

By 
Peder Nielsen (Silkeborg). 


Trichocera forcipula n. sp. 

Male: Length including the hypopygium about 4 mm; 
wing 5 mm. Rostrum and palpi dark brown. Antenne 
in both sexes setaceous, dark brown, 2th joint yellowish, 
globular. Head grey. 


Fig. 1. Wing of Trichocera forcipula n. sp. 


Thorax dark brown with greyish tomentum and two 
indistinct dark stripes; scutellum yellowish grey with long 
hairs; pleurae brownish grey. Halteres somewhat long, 
pale yellow and with yellow knops. Abdomen dark brown. 
Hypopygium (Fig. 2) conspicuous, somewhat large. Legs 
pale brown, coxe yellowish. Wings (Fig. 1) very faintly 
brownish tinged, | | 


161 


Female very similar to male; cerci see Fig. 3. 
Type in my collection. 


Fig 2. Male Genitalia of 7richocera forcipula n. sp., seen from 
above. — Fig. 3. Cerci of the female, in side view. 


The 17th of October 1918 Mr. Esben-Petersen and 
I found this species somewhat abundant at Kejlstrup 
near Silkeborg. 


Limnophila meridiana Steg. 


In the Zoological Museum in Copenhagen | had the 
pleasure to examine the type of Limnobia meridiana Steg., 
and as this species has given space for some mistakes | 
should like to give some informations. 

Although Steger uses the genus-name Limnophila in 
his paper, he places the species in the genus Limnobia, 


Fig. 4. Wing of Limnophila meridiana Steg. 


but the type shows it is a true Limnophila with unforked 
M,, otherwise the original description is complete. Wing 
of L, meridiana Steg. see fig. 4, 


162 


»Limnobia« meridiana Stæg. is a species quite dif- 
ferent, from L. meridiana mentioned by Strobl and 
later authors. As shown in the figure given by Lund- 
strøm this species belongs to the genus Limnobia. 

For this species I propose the name strobli. 

The synonomy must be: 


Limnophila meridiana Steger. 
1840. Steger: Krøyers ,Naturhist. Tidsskr.“ III. p.41 (Limnobia). 
1851. Zetterstedt: Dipt. Scand. X. p.3885. (Limnobia pilicornis). 
1902. Kertesz: Cat. Dipt. II. 174. (Limnobia). 


Limnobia strobli n. nov. 

1895.-Strobl: Mittheil. Naturwiss. Ver. Steiermark. 1894. p. 225. 
(as L. meridiana Steg.). 

1912. Lundstrom: Act. Soc. p. F. et F. Fennica 36, No.1 p.57. 
(as L. meridiana Steg.) 

1918. Riedel: Ann. Mus. Nation. Hung. XVI. p. 138 (as L. meri- 
diana Strobl). 

1919. de Meijere: Tijdschr. v. Entom. LXII. p. 95 (as L. meri- 
diana Steg.) 


12/, 1920. 


Hannerne av Strophosomus melano- 
grammus Frst. 


Av 
A. C. Ullmann, Kristiania. 


Til orientering ønsker jeg helst at utskille Neliocarus- 
formerne fra Strophosomerne, ogsaa som underslegt. En 
Neliocarus faber {. eks. viser en, helt anden figur end en 
Strophosomus. Mens vingedekkernes rot er indknepen hos 
Neliocarus, er skuldrene hos Strophosomus utvidet run- 
dede. Den skarpe rand langs dekkernes rot er ogsaa 
en iginefaldende karakter for Neliocarus. Jeg opfatter dem 
derfor helst som ved adskilte slegter, saaledes som Reitter 
har gjort i det i 1916 utkomne V bind av hans Fauna 
Germanica. 

Hvad kjonsforskellen hos Strophosomus angaar, da 
synes forfatterne enige om, at hannerne gjennemgaaende 
er mindre, smalere og mere elliptisk formede, hunnerne 
større og bredere ovale. Kun om hannen av S. melano- 
grammus Frst. vil de intet uttale. Den har ingen set. Er 
det naturens skyld, eller er det entomologernes? Det er 
derom jeg vil tillate mig at sige min mening. 

Av slegten Strophosomus vil jeg forst se utskilt som 
egen art: 

S. fulvicornis Walton (= curvipes Ths. = Baudueri 
Desbr.). Man maa gi Helliesen (Nogle nye norske Col. 
1910) ret i, at denne art skiller sig meget skarpt fra de 


164 


øvrige arter av slegten. Stierlin i 1885 (Bestimm. Tab. 
XIII) har set, at denne art er en av de faa europæiske 
Strophosomus-arter, hvis gine er forholdsvis flate og nær- 
mest formede som kuglesegmenter. Hos den store fler- 
hed av slegtens arter er ginene kegleformede med Spid- 
sen vendende noget bakover. Dette er saaledes tilfældet 
med de øvrige skandinaviske arter. Seidlitz (Fauna Bal- 
tica 1891 s. 588) paaviser, at vingedækkerne paa S. fulvi- 
cornis paa hver side like ved mellembrystet har en tem- 
melig dyb indsænkning, som ikke findes hos de andre 
Strophosomer. Thomson uthæver, at det forreste par 
skinneben, især hos hannen, er stærkt krummet. Der er 
saaledes ingen vanskelighed ved at tyde en han av denne 
art. Vingedækkernes mellemrum er besatte med sterke, 
korte børster. 

Arten er sjelden. I Norge er den mig bekjendt kun 
funden av Helliesen ved, Mandal, og ved Kristiansand og 
i Sogne av mig. 


Baade i Nord- og i Mellemeuropa er de to øvrige 
arter av Strophosomus blandt de almindeligst forekom- 
mende skadelige snutebiller nemlig: 

S. melanogrammus Frst. (= coryli F.) og S.rufipes Stph. 
Disse to arter er hinanden meget like baade i form og 
farve. Det sorte hudskelet er paa hele oversiden besat 
med graa og brune skjzl, som noksaa let falder av ved 
gnidning. Som hos saa mange snutebiller opstaar da 
ofte skaldede flækker av tilfældig størrelse og form. Men én 
»Skaldeflæk" synes ikke tilfældig, nemlig den, som der for- 
nemmelig er taget Hensyn til ved arternes opstilling, og som 
har git anledningen til Forsters prioriterede navn paa arten: 
S. melanogrammus. Det er en skaldet flek, som begynder 
ved skutellen, strekker sig i bredden over forste mellem- 
rum paa hver side av Sommen og naar 1/4, hoist 1/3 av 
sommens længde. Jeg betegner den for kortheds skyld 
ved navnet „gramma“. Om dette gramma mener jeg, at 
det kan ikke vere artsmerke og kun forsaavidt kjöns- 


165 


merke, som det betegner en befrugtet hun av arten - 
S. melanogrammus Frst. Jeg mener at med Forsters uhel- 
dige artsnavn er en usandhed bleven prioriteret, og at 
denne usandhed er kilden til den forestilling at arten for- 
merer sig ved parthenogenese. Vil en samler skaffe sig 
hanner av S. melanogrammus, da maa han agte paa ko- 
pulationen, som her søndenfjelds i Norge falder i første 
halvdel av juli. Paa bladene av forskjellige løvtrær, 
især hassel, sitter da sammen efter kopulationen en skare 
hunner og en enkelt eller ganske faa hanner, kjendelige 
paa sin ringe størrelse, smale krop og mangelen av gramma. 
Siden man ikke ser hanner udenfor parringstiden, maa man 
tro de gaar i jorden og dør, naar denne tid er forbi. 

I juli 1880 medbragte W. M. Schöyen fra et ophold 
i Skodje paa Söndmöre blandt andet 5 stykker av Stro- 
phosomus. De er nu opstillet av Schöyen i Universitets- 
Musæets norske koleopter-samling, bestemte som S. obesus 
Msh. Saa heter i Reitters katalog av 1883 den art som 
nu efter katalogen av 1906 kaldes S. melanogrammus Frst. 
4 stykker har gramma, det femte, som er mindst og mest 
elliptisk, har ikke gramma. Jeg mener, det er en han, 
og at Schöyens bestemmelse er ubetinget rigtig. Han 
som var saa fin en kjender av lepidopternes farvede skjæl, 
deres nuancer og mønstre, har set rigtig ogsaa paa disse 
biller. De tilhører samme lokale varietet og er alle av 
samme art, skjønt en av dem ikke har gramma. 

Professor J. Rygge forærede mig i 1916 venskabeligst 
sit sommer-udbytte av coleoptera, deriblandt en suite av 
S. melanogrammus Frst. fra et ophold paa Stueflaaten i 
Lisje. Derav anser jeg 4 stykker for hunner og 2 for 
hanner. Alle hunner har, og begge hanner mangler 
gramma; men alle er samme lokale varietet og taget 
sammen. 

Megen nytte har jeg havt av et overskud av doubletter 
efter avdøde Helliesen, som hr. conservator Frits Jensen 
i Stavanger har overlatt mig. De er samlet av Helliesen 


166 


paa Jæderen og i Ryfylke. — Dertil kommer da mit eget 
materiale fra Kragerö, Kristiansand og Kristiania omegn. 

Iblandt hele dette materiale findes efter min mening 
hanner saavelsom hunner av S. melanogrammus Frst. av 
forskjellig saavelsom av samme lokal-varietet, hannerne 
altid uten, hunnerne oftest med gramma. En hun kan 
ogsaa ganske mangle denne skaldeflæk, jeg har kaldt 
gramma. I et saadant stykke ser jeg en ubefrugtet hun. 
Eller gramma kan være mere eller mindre slet begrænd- 
set. Kopuleringen har da sagtens været mere eller mindre 
fuldstændig. Jeg mener gramma er utjenlig som avgjø- 
rende artsmerke for S. melanogrammus Frst. Stierlin og 
flere lægger vegt paa de børsters plads som danner 
rækker paa vingedækkerne. De mener, hvis børsterne 
følger dækkernes mellemrum, saa punktstriperne blir nögne, 
har man for sig S. melanogrammus; mens borsterekker 
som følger punktstriperne, gjør, at dyret maa tydes som 
S. rufipes. Jeg finder ikke denne karakter fuldt konstant 
og foretrækker derfor med Thomson og med Reitter i 
Fauna Germ. (V s. 64) at søke den avgjørende karakter 
i børsternes form. Hos S. melanogrammus er børsterne 
forholdsvis lange sammenlignet med S. rufipes. De hel- 
der noget bakover, er i spidsen ofte boiede og noget 
udvidede i bredde, bleke av farve og skjel-lignende. 
„Setae validae, subsquamosae“ siger Thomson. 

Hos S. rufipes Stph. er borsterne korte, ret opstaaende, 
ofte bare synlige i profil. Arten varierer noksaa meget, 
men dens varieteter hører ikke hid. Der kan være mue- 
lighed for at en hun uten gramma av S. melanogrammus 
kan forveksles med en hun av S. rufipes. De forreste 
børster kan synes at peke paa arten rufipes, men de ba- 
kerste vil sætte paa ret spor. Man maa jo ved tydning 
av hvert stykke altid have for die, at børster og skjæl saa 
let gnides av. 

Ogsaa hunner av S. rufipes Stph. har av og til en 
skaldet flak bak skutellen, men som ikke let blir saa 


167 


regelmæssig som „gramma“, der kan mistages for arts- 
merke. Gramma kan ikke godt tænkes fremkommet an- 
derledes end ved kopulationen, især naar det viser sig, 
at det ikke forekommer hos hannerne og ikke hos alle 
hunner. 

Ved dissektion af Strophosomer, som var uten gramma 
og! som jeg dels efter størrelse og kropsform, dels efter 
børsternes karakter har bestemt som hanner av melano- 
grammus, har det endelig vist sig 1) at de virkelig var 
hanner og 2) at der er en iagttagelig om end yderst ringe 
forskjel mellem parringsorganet hos hannen av melano- 
grammus og det av rufipes: den frie endeplate paa den 
uparrede og usymmetrisk anbragte saakaldte „stengel“ er 
hos melanogrammus temmelig lang og i spitsen trekantet 
avrundet, hos rufipes derimot forholdsvis bret og tvert 
avskaaren foroven. 


De for avhandlingen fornødne dissektioner er udførte 
og resultatet beskrevet, som ovenfor, av Mag. sc. Kai L. 
Henriksen, hvem jeg herved meget takker for kyndig og 
velvillig bistand. Mine venner Professor Rygge .og Kon- 
servator Natvig har ogsaa opmuntret og hjulpet mig, og 
gjennem Konservator F. Jensen er, som før nævnt, mate- 
riale overlatt mig efter afdøde Helliesen. Saaledes er, trods 
mine 80 aar og en neurose i høire haand, artiklen kom- 
- men istand, takket være de nævnte herrer. 


Kristiania, d. 29/3 1920. 


Træk af Insekternes Liv. 


Nogle lagttagelser 
af 


E. Nielsen. 


1. Skarnbassens Parring. 


Det er i Klitterne ved Blokhus, hvor det vrimler med 
Skarnbasser, tilhørende Arten Geofrupes vernalis L. De 
træffes overalt, gaaende fremad i lige Linie som mod et 
fjernt Maal, der altid viser sig at være en Samling Faare- 
bønner eller andre slige Efterladenskaber af store Dyr. 
Enkelte Gange er man saa heldig at se en Skarnbasse 
trille en Bonne op ad en Skraaning; et Par Decimeter 
højere oppe har Faaret tabt en større Beholdning, som nu 
nesten er nedgravet, idet fire Skarnbasser arbejder med 
den. I Faldet fra Faaret er enkelte Bonner rullet et Stykke 
ned; nu transporterer den lille Skarnbasse dem op til 
Hoveddepotet. 

Skarnbassens ægteskabelige Liv kunde paa Forhaand 
synes uden Interesse, og saa er det dog i Følge Fabre 
smukt og verd at kende. Her skal blot fortelles om det 
intime Forhold mellem Konnene: Frieriet og dettes For- 
lob. Det sete er maaske noget isoleret, en Tilfældighed 
at det netop forlob, som jeg saa det; for interesserede vil 
det vel ikke vere uoverkommeligt at gaa det efter og kon- 
statere enten dets Konstanthed eller dets Tilfældighed. 

En Skarnbasse, lidt mindre end de andre, som fær- 
dedes i Nærheden, kom travende sit plumpe Løb ind 


169 


over Klittens lave Vegetation. Den forsvandt ind i en 
en Hule, men kom straks efter ilsomt ud igen, efterfulgt 
af en lidt storre Skarnbasse. Da de begge var vel ude 
af Hulen, lob den mindre efter den større og forsøgte at 
entre den bagfra, men den gled ustandseligt ned igen, 
idet den ikke formaaede at holde sig fast paa de blanke 
Dekvinger. Hunnen, den store, som var jaget ud af Hulen, 
begyndte da at grave sig ned i Jorden, men temmelig 
vandret. Den standsede med Gravningen, da dens Bag- 
ende var kommet i Linie med Hullets Rand, i hvis 
øverste Del Hannen nu hagede sig fast og fuldbyrdede 
Parringen. | 


2. Bombylius minor. 


Gaar man om Sommeren i Blokhus over Hedestrak- 
ninger eller hvor der i Dalene mellem de indre Klitpar- 
tier vokser tæt med Timian, undgaar man sjældent at 
legge Marke til en ejendommelig Flue, som ligner en 
lille Humlebi og bærer Navnet Bombylius minor. For- 
uden ved sit Ydre er den karakteristisk ved sin Maade 
at vere paa, baade naar den søger sin Føde og paa 
anden Vis. — Fluen har jo en lang, fremadrettet Snabel. 
Med en særegen Summen staar den foran Blomsterne, 
stikker sin Snabel ind i dem og suger Honningen; det 
ser ud, som hvilede den ikke Fødderne under denne Virk- 
somhed, men alene holdt sig svævende paa Vingerne, der 
er i uophørlig "Bevægelse. Det kræver nogen Anstren- 
gelse at komme efter, at Bombylius virkelig støtter med 
Benene, naar den tilsyneladende ,staar" paa Vingerne 
foran Blomsterne. Men Benene er fine og tynde, og Be- 
søget ved hver enkelt Blomst ganske kort; saa staar man 
oprejst eller kun svagt bøjet, ser man. det, som stod Dyret 
paa Vingerne alene; lægger man sig derimod paa Knæ 
og bgjer Hovedet mod Jorden, saa man faar Dyret at se . 
fra Siden, undgaar man ikke at se Benene, der rettes 
skraat fremad, hver Gang Dyret vil suge af en Blomst. 


12 


170 


Man skal tæt ind paa Dyret, da dets Ben er saa spinkle, 
men man vil være i Stand til at komme det meget nær, 
naar man venter, til det er i ivrig Færd med at afsøge 
en større Timianbusk eller Lyngtue. I saa Fald kan man 
i Regelen rolig lægge sig ned lidt fra Busken; flyver Bom- 
bylius sin Vej, kommer den dog meget ofte snart tilbage, 
og er man rolig og taalmodig, faar man alt at se. 

For flere Aar siden saa jeg i Torekov i Sverrig dag- 
lig Bombylius i en lille Klit, hvor jeg iagttog Mega- 
chiler og Anthidier. I denne Klit var gravet Sand, saa 
der var stejle Brinker, i hvis øverste græsklædte Kant Bi- 
erne byggede. Imod disse stejle Brinker fløj Bombylius 
ofte med smaa Stød af Snabelen mod Sandvæggen for 
efter hvert Stød at fare baglæns tilbage og derpaa atter 
frem til Stød. Det var et højst ejendommeligt Syn at se 
den laadne Flue Gang paa Gang kaste sig mod den san- 
dede Væg og ligesom prøve at støde den ned med sin 
lange fine Snabel. 

Hvad søgte den laadne Fyr? Hvad vilde den under- 
søge? Jeg kan ikke besvare Spørgsmaalet, men kun be- 
rette, hvad jeg yderligere har set; om dette giver Nøglen 
til Svaret, tør jeg ikke sige. — Flere Gange „stodte“ Fluen 
sin Snabel mod en lille skraanende Flade med løst Sand, 
og dette løse Sand udløste nu en anden Handling, idet 
Bombylius derefter satte sig paa Sandet og borede sin 
Bagkrop ned deri, netop som man ser visse Myg gøre 
det i Muldjord. Lagde nu Fluen Æg, saaledes som Myg- 
gen gør det ved en saadan Lejlighed? Jeg fandt ingen Æg 
ved at undersøge "Sandet et Par Centimeter i Dybden, 
men de kan jo vere smaa og vanskelige at skelne, saa 
selv om jeg ikke fandt noget Æg mellem de hvide Sand- 
korn, kan det godt have været der. Og ifølge I. C. Nielsen, 


" *) Ueber die Entwicklung von Bombylius pumilus Meig., einer Fliege, 
welche bei Colletes daviesana Smith schmarotzt. Zool. Jahrb. Abt. 
f. Syst. Bd. XVIII p. 647-658, Tvl. 28. 


171 


der har beskrevet Artens Biologi”) kan det ogsaa med Sik- 
kerhed siges, at Æggene maa anbringes uden for Vært- 
biens Reder, og den spæde Larve maa selv om at finde 
disse. i 

Denne Støden med Snabelen mod en skraanende Flade 
var den Situation, jeg fra først af traf Bombylius i. Det 
var paa Nordsiden af Fæstningskanalen i Ermelunden. 
Den „stodte“ alle de nøgne Jordpletter paa Skraaningen, 
men da ingen af disse var bløde, foretog den ingen bo- 
rende Bevægelse med Bagkroppen. 


3. Yngelpleje hos Tæger. 

Eksempler paa Yngelpleje blandt Tægerne er omtalt 
flere Gange i Litteraturen, her; fra Danmark saaledes af 
ASG jJensen-Hdarup’*). For flere Aar tilbage fandt 
ogsaa jeg i Torekov i Sverrig to Gange Teger, som sad 
paa Birkeblade og havde deres Unger under sig. Te- 
gerne tilhørte Arterne Zlasmostethus interstinctus Linn. 
og Elasmostéthus griseus Linn. 

I begge Tilfælde sad Moderen trolig over Ungerne, 
og det skræmmede dem ikke, at jeg brød Kvisten af og 
hjemme satte den i Vand, at Bladet kunde holde sig friskt. 
Jeg saa ofte til dem, og de sad hver Gang lige stot, 
rørte ikke et Ben, kun blev Sugesnabelen af og til sænket 
ned mellem Ungerne, vel~sagtens for at suge Saften af 
Bladet. Hvor stot Tegerne sad, viste sig først rigtig, da 
jeg traf Forberedelser til at fotografere den ene. For at 
gore Ungerne synlige paa Billedet maatte Dyret tages 
fra Siden. Jeg skar da Bladet, som buede sig op om 
den lille Familie, igennem helt henne ved Tegen, saa 
Kniven tangerede Benene, men denne Nergaaenhed for- 
uroligede den ikke. 


*) Yngelpleje hos en Tege (Elasmostethus griseus L.). Flora og Fauna 
1916 p. 124— 126. 


172 


Hvor mange Dage jeg havde Tægerne siddende, har 
jeg desværre ikke opnoteret, men en skønne Dag forlod 
først en, saa en anden Unge det Ly under Moderens 
Legeme, som havde været dem et Værn i. deres første 
spæde Tid. Nu vaagnede Bevægelsesdriften, og Børnene 
spredte sig. 


; ål 5.1920 — 
Fig. 1. Tagen Elasmostethus griseus Linn. vogtende sine Unger. 


(Tegnet paa Grundlag af Fotografi, kopieret efter stærkt overeksponeret Negativ, 
af Kommunelærer Th. Mortensen). 


Det er dog ikke altid, Tægeunger saaledes spredes; 
hos enkelte Arter synes der at være en Trang til Sam- 
menslutning, en Ængstelse for at komme fra Kamme- 
raterne, som giver sig komiske Udslag. Saaledes fandt 
jeg en Dag et Birkeblad, hvor en hel Tægefamilie, d. v. s. 
Ungerne, holdt Hvil i stor Samdrægtighed. De forholdt 
sig rolige under Hjemtransporten og indtil næste Dag; 
da begyndte de op ad Dagen at blive urolige, og til 
sidst vandrede de bort fra Bladet og ud ad Kvistene paa 
den Gren, jeg havde hjemført. Det var ingen spredt 
Vandring, men en March i tæt sluttet Geled: den ene 
Tæge bag den anden, og den, som havde en anden foran 
sig, befølte stadig denne anden med Følehornene, som 
var den angst for at miste Forbindelsen. Paa denne 
Maade vandrede nu hele Tægefamilien fra Kvist til Kvist 


173 


i over en Time, saa først brød enkelte ud af Flokken, 
og efterhaanden opløstes Familien. 

Endnu en Erindring har jeg at berette om Tægeunger. 
Paa et Egeblad i Engalag-Skoven mellem Båstad og Tore- 
kov fandt jeg en Flok smaa Tægeunger, af Størrelse som 


Fig. 2. Koloni af Tægeunger paa et Birkeblad. 


(Fotografi. Omtrent naturlig Størrelse). 


Mariehøns; de var sorte med røde Pletter. De sad i 
Kreds om nogle Sommerfugleæg, og de befølte stadig 
disse med Følehornene, som ventede de paa, at der skulde 
komme Mad ud til dem i Form af smaa Larver. Om- 
trent en Time stod jeg og saa paa dem, og da jeg ende- 
lig forlod dem, fortsatte de endnu deres Vagt over Æg- 
gene, 


174 


4. Pompilus plumbeus. 


Scenen er den yderste hvide Klit, som kun ved Blok- 
hus's brede Strand er skilt fra Havet. Klittens Skrænter 
og Afsatser er eet eneste myldrende Liv, en besynderlig 
Kontrast til Vegetationens Sparsomhed: Klitoldenborrerne 
graver og kravler, flyver og falder ned, Vingerne glans- 
fuldt iriserende i det stærke Lys; en enkelt Ammophila 
tumler hen over Klitten, snart 1 Flugt og snart 1 Lob; 
Myrerne lever her som andre Steder deres rastlose Liv; 
Mengder af Fluer sidder eller lober rundt paa Sandet; 
hist og her jager en Edderkop i ilsom Flugt fra een Hjelme- 
busk til en anden. Travlere end nogen anden af Klittens 
levende Vesener er dog den lille Hveps, hvis Navn 
staar over denne lille Beretning, og da den optræder 
i Mengde, er den mere iojnefaldende end nogen af 
de andre, tegnende sit sorte Legeme skarpt mod det 
hvide Sand. I sin urolige Faren hen over Sandfladerne 
med idelige Ærinder ud til Siderne minder den i meget 
om de Insekter, som henter deres Fode paa de stille- 
staaende Vandes Overflade. Enkelte har dog opgivet 
disse Svinkeærinder og haster, om end noget langsom- 
mere, fremad i en bestemt Retning. Disse faa maalbe- 
vidste Hvepse bærer hver en Edderkop i Mandiblerne, 
og med løftet Hoved holder de deres Bytte fast. — Ed- 
derkoppen er stadig den lille 7rochosa picta*), hvis Farve 
falder ikke saa lidt sammen med Klitsandet og derved 
kendetegner den som et egte Klitdyr. Den halve Snes 
Edderkopper, jeg saa blive baaret, var som ovenfor nævnt 
alle af samme Art, og det var udelukkende Hanner i 
næstsidste Hudskifte. 


*) I. C. Nielsen (Biologiske Studier over Gravehvepse. Vidensk. Medd. 
fra Nat. For. Kbhvn. 1900 p. 276) har set Pompilus plumbeus 
slæbe af med Pirata piratorius, og Adlerz (Lefnadsförhällanden 
och Instinkter inom Familjerna Pompilidae och Sphegidae II. K. 
Sv. Vet. Akad. Handl. Bd. 42, 1906, No. 1, p. 8-11) anforer 7ro- 
chosa picta, Tarentula miniata og Aelurillus insignitus som Bytte. 


175 


Den første saaledes belastede Hveps, jeg mødte, fan- 
gede min hele Opmerksomhed, og jeg fulgte tet efter 
den. Den standsede dog snart, lod Edderkoppen ligge 
og gravede tet ved en ganske lille Fordybning, hvori 
den lagde Edderkoppen, som derefter blev … tildækket 
med Sand; det hele stod paa i et ganske lille Øjeblik, 
hvorefter Hvepsen omhyggelig omkredsede Stedet, for- 
svandt paa større Udflugter for atter at vende tilbage 
og med Antennerne føle hen over Sandet, overbevisende 
sig om, at Edderkoppen var i god Behold. Da nu Hvep- 
sen i over en halv Time havde været borte, troede jeg, 
at den allerede havde lagt Ægget paa Edderkoppen, 
uden at jeg havde set det, hvorfor jeg blæste San- 
det bort og tog den op. Der var imidlertid intet /Eg, 
og i „Fra Mark og Skov" fik jeg at vide, at der er en- 
kelte Pompilider, som bruger forelobig at nedgrave Ed- 
derkoppen, mens de graver den egentlige Rede; det al- 
mindeligst kendte er, at Edderkoppen hænges op i lavere 
Planters Bladhjørner og Grenvinkler. 

Jeg var nu paa ret Køl, og næste Formiddag gik Vejen 
igen ud i Klitten for at faa Historiens sidste Kapitel med. 
Det er dog ikke hver Dag, man er heldig; de fleste Hvepse 
synes at jage uden Resultat, som var den blotte Jagen 
dem den rene Fornøjelse. Der forløb flere Dage, og jeg 
saa ingen Hvepse med Edderkopper. Jeg fik da den Idé 
at tage de levende Eksemplarer af 7rochosa picta, jeg af 
og til fangede paa mine Ture, med ud og forsøge, hvad 
Hvepsen vilde gøre ved dem. Jeg havde et Forraad paa 
en halv Snes, næsten alle Hanner paa det Udviklings- 
trin, Hvepsen syntes at forlange. Paa den Maade kunde 
jeg maaske være saa heldig at faa ikke blot Historiens 
sidste, men ogsaa dens første Kapital med, og dette første 
er endda det interessanteste og mest mysteriøse. 

I Klitten rystede jeg da mine Glas ud for Næsen af 
Hvepsene. Undertiden ænsede de ikke Edderkopperne, 
men fortsatte deres ivrige Søgen; jeg fangede da min 


176 


kostbare Edderkop igen for atter at prøve, men overfor 
den samme Hveps nyttede det sjældent at gentage For- 
søget. Jeg sluttede da, at en saadan Hveps allerede 
havde Bytte, det laa i Depot, og selv var den ude at søge 
om Redestedet, og da disse Smaavæsener som Regel har 
Orden i Sagerne og bestemt Rækkefølge i deres Hand- 
linger, brød Hvepsen sig ikke om mine Edderkopper. 
Jeg prøvede da en anden, og det var ofte ret besværligt 
i det uendelige at kaste og atter indfange Edderkopper, til 
det endelig behagede en at „bide paa". Det var nemlig 
ikke let at faa Dyret til at falde netop paa Hvepsens Vej; 
faldt den blot lidt til Siden, opdagedes den ikke. At jeg 
havde Taalmodighed til atter og atter at prøve, skyldtes 
mit Held med den allerførste Edderkop, som øjeblikke- 
lig blev grebet, lammet og ført bort, men dette skete saa 
hurtigt, at jeg egentlig ikke var kommet første Kapitel 
stort nærmere end før. Jeg stod dog her overfor Begyndel- 
sen, og da jeg gerne vilde have Tidsangivelse for den hele 
Handling, fulgte jeg denne Hveps, da den transporterede 
Edderkoppen bort. — Kl. 855 blev Edderkoppen para- 
lyseret, fem Minutter efter laa den foreløbig nedgravet. 
Dette sidste skete dog ikke, før Hvepsen havde haft Be- 
søg af en Hveps af anden Art, Ceropales maculata. 
Denne kom farende som et Lyn over den lille Gruppe, 
da Pompiliden netop havde sluppet Edderkoppen for at 
grave den foreløbigt ned. De to Hvepse tog nu Baske- 
tag med hinanden; dette varede dog kun kort, saa fri- 
gjorde Ceropales sig og satte sig hurtigt paa Edderkop- 
pen, men kun et Øjeblik, saa fløj den bort. Hvepsen tog 
igen sin Byrde op, fortsættende Vejen et lille Stykke, 
hvorefter den foreløbig nedgravede Edderkoppen. 

Jeg lagde mig i Sandet ved Siden af den lille Grav 
og fulgte med Øjnene Hvepsens travle Ferd rundt om 
Stedet. Udflugterne blev af længere og længere Varighed, 
naaede længere og længere bort; Besøgene ved Graven 
blev sjældnere og hørte til sidst helt op. Min Taalmodig- 


177 


hed kom paa en haard Prøve; thi først Kl. 11 kom Hvepsen, 
gravede Edderkoppen op og begyndte sin March mod 
dennes endelige Hvilested. Paa Hænder og Knæ krøb 
jeg efter Hvepsen og markerede paa denne Maade Vejen, 
der blev tilbagelagt; den viste sig at være 37 gode Skridt. 
Maalet for Hvepsens Vandring var et lille rundt Hul paa 
Klittens Østskraaning, et godt Stykke nede paa Siden. 
Ind ad dette Hul forsvandt Hvepsen med sit Bytte, og 
den blev temmelig lenge derinde, 23 Minutter, og det 
var mig ikke muligt at se, hvad den foretog sig. Den 
kom dog atter frem, ihærdigt kastende Gangen til, efter- 
haanden som den avancerede udad. Kommen helt ud af 
Hullet begyndte den at vælte Sand ned fra dettes Sider, 
saa det blev meget bredt. Til sidst faldt Loftet ned, og 
ethvert Spor af Hullet var borte. Hvepsen blev endnu 
en lille Tid ved at grave i Sandet omkring Hullets Rui- 
ner; saa maa den have ment, at Stedet var gjort ukende- 
ligt; thi den forsvandt, hvorefter jeg gravede Edderkoppen 
ud. Denne laa paa Ryggen og havde paa tværs af Under- 
livet et aflangt hvidt Arg. I den ene Lungespalte saas 
ligesom en lille lilla Perle, der var sænket dybt i sin Ind- 
fatning. Perlen faldt i Farven sammen med Edderkop- 
pens Bug. Dette fremmede Legeme i Lungen stammede 
fra Ceropales’ korte Besog; det var dens Æg, der var 
gemt paa dette sikre Sted, skjult for Pompiliden. 
Var mon Æggets Anbringelse i Lungen udelukkende for 
at undgaa Pompilidens Opmerksomhed? Der er ingen 
Grund til at tro, at der er taget dette Hensyn til Hvepsen, 
Ægget er anbragt netop der, hvor det sidder, af Hensyn 
til den ofte noget haardhændede og vanskelige Transport, 
under hvilken et mere løst anbragt Æg let er udsat for 
at falde af. Der hvor det sidder, taaler det enhver Rysten, 
enhver Gniden mod Straa, som er i Vejen, for ikke 
at tale om den snævre Gang til Hulens Indre; hvad der 
saa sker, Ægget sidder lige fast, 


178 


Fem Minutter før tolv var Edderkoppen tildækket, det 
giver tre Timers ihærdigt Arbejde for at sikre en Larve 
Føde og Skjul, og saa var Hvepsen endda kommet let 
til sit Bytte, idet jeg havde forzret den det. Naar man 
saa sjældent saa-Hvepsene transportere deres Bytte, maa 
det vel komme af, at de er lange. om at opspore det. 
Det er da sikkert ingen Overdrivelse at antage, at Hvep- 
sen er flere Timer om alene at finde sit Bytte. Hvert 
Ægs Anbringelse koster den da fem seks Timers Arbejde. 
Var den saa endda sikker paa, at den arbejdede for 
sig selv, men mine lagttageiser viste, at Ceropales 
meget ofte lod Pompilus plumbeus trælle for sig, idet 
den lagde sit Æg i Edderkoppens Lunge. — To Gange 
skete det, at jeg fandt Hvepse, som bar paa Edderkopper, 
de selv havde opsporet, og hvor Edderkoppen havde to 
Ceropales-/Eg, eet i hver Lunge, skønt jeg kun havde 
veret Vidne til eet Overfald hos hver af dem. Det vil 
ikke vere rimeligt at antage, at een Ceropales har lagt 
mere end eet Æg paa een Edderkop; thi det altid vaagne 
Instinkt vil fortælle Hvepsen, at der i een Edderkop kun 
er Føde tilvensLane 

Jeg fortalte, at da min forste Edderkop rystedes ud af 
Glasset, overraskede Hvepsen mig ved den Hurtighed, hvor- 
med den overfaldt og paralyserede den. Senere var jeg noget 
heldigere, selv om jeg ikke kan sige, at jeg helt har 
kunnet følge Processen. En Edderkop, som jeg rystede 
ud, blev straks overfaldet af Hvepsen, men frigjorde sig 
og lob bort i ilsom Flugt. Hvepsen floj efter, slog ned 
paa den et Par Gange og tumlede endelig rundt med 
den. Da den lille Gruppe blev rolig, laa Hvepsen underst, 
Edderkoppen laa paa Ryggen, og Hvepsen havde sin Brod 
i den ene Side af den lille Plade, som beklæder Brystets 
Underside. I et andet Tilfælde blev Hvepsen ogsaa lig- 
gende nogle Ojeblikke med sit bytte efter at det var 
blevet roligt, og ogsaa denne Gang var Brodden i helt 
henne ved Benene, 


179 


Hele Paralyseringsspørgsmaalet er interessant ved at 
afsløre et hos disse Insekter medfødt og overraskende 
Kendskab til Anatomi, selv om det ikke er saa absolut 
sikkert, som man fra først af havde antaget. Grunden til 
denne Lammen af Edderkoppen er en dobbelt: den letter 
Transporten, idet Edderkoppen ikke kan stritte imod, og 
den gør det muligt, at de spæde Hvepselarver kan er- 
næres med friskt Blod eller hvad de nu maa tage af det 
Dyr, hvorpaa de er anbragt. Læserne skal imidlertid ikke 
her trættes med Gentagelse af noget, som er saa alminde- 
lig kendt som netop Paralyseringsfænomenet; jeg skal 
blot meddele Resultatet af et enkelt af de Forsog, jeg 
foretog for at konstatere, at de Stik, Edderkoppen fik, 
ikke var af lang Virkning. 

Den 27. Juli rystede jeg en Edderkop ud foran en 
Hveps, der ihærdigt søgte. Hvepsen angreb og lammede 
den, saa den laa stille. Jeg tog dem nu begge op i et 
Glas; her lob Hvepsen uroligt om med Edderkoppen, 
indtil den til sidst slap den, begyndte at undersoge den 
ved Munden og slikke dens Mundvedske i sig med stor 
Begerlighed. Skont Edderkoppen bevegede Folerne, for- 
skrekkedes Hvepsen dog ikke, forst da et Ben bevegede 
sig, for den til Side for dog atter at komme igen og slikke 
Mundsaft. 

Hjemme satte jeg Hveps og Edderkop i et lille Lys- 
filter med Sand. Hvepsen tumlede forst flagrende rundt 
i det uden at bryde sig om Edderkoppen; derpaa tog 
den sig atter af denne og prøvede at krybe op ad Glas- 
sets Sider med den. — Om Aftenen var baade Hveps 
og Edderkop forsvundet fra Sandets Overflade. Neste 
Formiddag kom Hvepsen atter frem. Da jeg Kl. 2 ry- 
stede Sandet ud, kom ogsaa Edderkoppen for Dagens Lys; 
den sad i et lille med Spind afgrænset Rum; der fandtes 
intet Æg paa den; den var levende, men ikke livlig. 
Om Aftenen lob den, naar den blev sat paa Bordet, og 
i Glasset tog den en Flue. Den 30. om Aftenen havde 


180 


den "stærkt Mod paa en Flue, som den straks greb, 
men Fluens Sprellen oversteg dens Krefter, og den maatte 
slippe den. Om Morgenen var Fluen opzdt, og Fdder- 
koppen tog straks en ny. -- Denne Edderkop levede lige 
til den 2. September. Den havde i de sidste Dage ikke 
taget Føde til sig. Havde den straks efter Paralyseringen 
faaet sin Frihed, er der sikkert ingen Tvivl om, at den 
igen havde faact sin fulde Forlighcd og paa normal Maade 
levet Livet wh Ende 


Kobenhavn, April 1920. 


Note sur un cas de Hermaphroditisme 
lateral chez une Araignée. 


Par 


Elisabeth Deichmann». 


Parmi les Araignées les hermaphrodites sont tres rares. 
Steenstrup. (1845) dit qu'il n’en connait pas d’exemples 
dans la litterature. Bertkau (1891) a trouvé une 
lycose ayant l’Epigyne totale tres bien developpée 
et ayant l’une palpe (l'autre était perdue) formée 
comme celle d'un male normal. Il a examiné l’in- 
terieur de cette lycose et constaté que cet animal 
avait des testes tres abnormes et mal developpés. 

Bertkau (1891) a comparé tous les cas 
connus jusque-la qu'il a trouvé décrit dans 
la litterature : 9 cas parmi les crustacées, 
3 parmi les araignées et 349 parmi les in- 
sectes, ce nombre indiquant que les herma- 
phrodites ne sont pas tres communs parmi les 
araignees. 

Aprés ce temps on a noté encore quel- 
ques cas (voir la liste de litterature ci-apres), 


Rion 12 
mais cette littérature ne se trouvant pas en Gases Eden 


Danemark m’est inconnue. graminicola, 


hermaphrodite. 
Dans la collection de M. W. Schlick faisant a Vue dorsale. 


B Vue ventrale 


partie du Musée zoologique de Copenhague åe 1a base de 


l’abdomen. 


jai trouvé un exemplaire du Gongylidium gra- 
minicola (Sundevall) presentant tous les signes d’un her- 
maphroditisme laterale absolu, et ce cas vaudrait peut- 
etre une description, 2 


182 


La palpe droite est developpée comme celle d'un måle, 
l'autre comme celle d'une femelle. Ordinairement les deux 
chelicéres du måle sont pourvues d'une dent sur la face 
anterieure, mais cette exemplaire-ci n'en presente que 
sur la chélicére droite. L’abdomen, vu au dos, est gris 
pale au cåté gauche, et d'un gris plus foncé au coté droit. 
Le ventre ne presente que la moitié gauche de l’Epigyne, 
cette moitié étant normalement developpée, l’autre moitié 
n’existe pas. 

Peut-étre l’interieur de cette araignée presenterait une 
division laterale aussi prononcée, mais comme elle est 
fixe dans de l’alcohol ordinaire elle ne permet pas une 
examination plus minutieuse. 


Litterature. 


J. J. Sm. Steenstrup: Undersøgelser over Hermaphroditismens Til- 
stedeverelse i Naturen. Kjøbenhavn 1845. 

P. Bertikau: Beschreibung eines Arthropodenzwitters. Wiegmann’s Ar- 
chiv f. Naturgesch. LVII. 1891. 

N. Banks: Sexual Characters in Spiders. Proc. Ent. Soc. Washing- 
ton. III. 1903. 

Emerton: A female spider with one male palpus. Psyche. Boston 
Mass. XIV. 1907. 

W. Falconer: Abnormality in Spiders. Naturalist. London 1910. 

Hull: New and rare British spiders. Newcastle Trans. Nat. Hist. Soc. 
No. 4. 1914. 


Copenhague, le 7 Juin, 1920. 


Further investigations 


upon the European Trichogramminae. 
By 
J. P. Kryger. 


Tricnogramma evanescens Westw. 


1833 Trichogramma evanescens Westwood. Phil. Mag. (3) II, p. 444. 
1918 ” ” Kryger. Entom. Meddel. XII, p. 276. 


On October 15th 1918 two eggs af Gastropacha po- 
tatoria were found on Salix repens at the fence along 
the road leading from the high way to the ruins af As- 
serbo. The eggs were hibernated in a cold room and 
nothing was done to urge the breeding. On May 31th 
1919 and the following days were from both eggs bred 
together 34 specimens of Trichogramma evanescens viz 
32 OQ and 2 SZ, all specimens winged. It will appear 
that the breeding of the Trichogrammas took place just 
in due time to enable these to find the eggs of Sialis 
on the waterplants in the neighbouring ditches. It has 
thus been ascertained that I was right in my supposition 
formerly set forth, that 7richogramma hibernates in the 
eggs of the host. Whether it is as larva, which I con- 
sider to be the most likely to believe, or as pupa must 
be left to future to ascertain. Gastropacha potatoria may 
be found abundantly along the rivulet in Bidstrup fen 
near Roskilde, at which place I have found the largest 
number of Sialis-eggs with parasites. 

On July 27th a number of eggs af a harvest-man were 
found under bark of an old trunk in Fortunens Indelukke. 
The eggs were inclosed in a tube and some Tricho- 


184 


gramma evanescens QQ were put to them. These females 
however would by no means attack the eggs of the har- 
vest-man. The reason might of course be that these fe- 
males were perhaps not fecundated, but I got that parti- 
cular apprehension, that the reason was the unwillingness 
of the wasps, because these eggs did in no way whatever 
affect the sense-organs on their antennae. I have in the 
process of years made numerous experiments with 7richo- 
gramma, but in no case did I encounter such a decided 
indifference on the part of the wasp as in the present case. 

On August 16th 1918 a portion of eggs of Crocallis 
elinguaria was found on grass in Hareskoven; this por- 
tion was divided in two parts, each of which was kept 
in a separate tube; to one of the portions was put a fe- 
male of Trichogramma, which at once began to lay its 
egos. Both tubes were then hibernated in a room which 
was constantly warmed. Early in April 1919 moth-larvas 
were bred of all the eggs and at the same time from 
both portions. As it thus appears it had not had the 
slightest influence on the one half of the eggs that they 
had been attacked by the Trichogrammas. 

On July 27th 1919 a bunch of unknown eggs was 
found on Glyceria in the ditch in Skovroddam in Rude- 
hegn. On July 28th a number of females of Tricho- 
gramma was captured on the ground in Fortunens Inde- 
lukke. The latter locality is so far distant from water, 
that there can have been no connection with Sialis. 
Some of these females were put to the eggs from Skov- 
roddam and began at once to attack them. After a few 
days a Geometra-larva was bred from part of the eggs, 
which larva I have not succeeded in getting determined. 
The remainder of the eggs remained temporarily unbred. 
From Septbr. Ist to 4th 1919 about 200 Trichogramma 
were bred from these eggs; most of them were winged 
and only very few were wingless. This experiment shows 
that eggs which are exposed to be attacked from the ty- 


185 


pical parasite on Sialis eggs are easily attacked by spe- 
cimens captured distantly from water. 

On June 4th 1919 a number of eggs of Vite poly- 
chloros was found on Salix next to the bridge in Erme- 
lunden. Most of the eggs. were already bred and the 
larvas just elapsed sat close to the eggs. A few eggs 
were however not yet bred and turned out to be attacked 
by Trichogramma. The wasps were bred on June 10th 
1919. 


Centrobia Förster. 


1856 Centrobia Förster. Hym. Stud. II. 1956, p. 87. 
1918 ” Kryger. Entom. Meddel. XII, p. 287. 


In my formerly issued paper (1918) I am writing that 
genus Centrobia seems not to have been refound since 
Forster described it in 1851. 

There was however in the same year (1918) published 
an essay by Silvestri in Boll. del Lab. di Zool. gen. e 
agrar. d. R. Scuola sup. di Agricolt. in Portici vol. XII 
p. 245. This essay was however quite unknown to me 
when my paper was completed in printing towards the 
end of 1918; the volume of Boll. in question had owing 
to war not yet arrived here, which will account for my 
having not paid regard to the said essay. 

Silvestri reports that for some time he has been stud- 
ying the insects on oak (Quercus robur) and hazel (Cory- 
lus avellana) and that while devoting himself to these 
studies he succeeded in breeding some species of the 
genus Centrobia. One of these species he describes as 
Centrobia Walkeri Forster, but moreover he describes a 
variety of Walkeri, viz var. minor n. var. The drawings 
and the descriptions show that it is a good typical Cen- 
trobia which Silvestri has had before him. However I 
cannot agree to his opinion that the species should be 
Centrobia Walkeri; it must absolutely be a new species. 

is 


186 

Its enormous ovipositor exceeds anything that.I have seen 
at these small insects. Förster writes: „langen und star- 
ken Legebohrer“, „der fast die ganze Körperlänge erreicht“; 
these words I consider will have reference to the whole 
ovipositor and not to the part protruding from the apex 
of abdomen. The name therefore in my opinion ought 
to be altered and I propose to name it Centrobia Silvestrii 
after its discoverer. 

To Silvestri’s other species Centrobia similis | have 
nothing to remark. 

The Genus Centrobia thus embodies 4 European spe- 
cies and one variety which may be distinguished by the 
following characters: 


1." Stigma absent Sea Hr ae C. Försteri Kryger. 
Stigma present)... sa Ze ee Re ae epee BE EEREE 2; 

2. The visible part of ovipositor beyond apex of abdomen longer 
than half-the length of the’body-2 22.2.2 2 SS KE ee 3: 
The visible part of ovipositor beyond apex of abdomen 
shorter’ than’ half the. length ofthe: body. 23 RE ae 4. 


3. The visible part of ovipositor almost equal to the total length 
of the body; the whole ovipositor 14 times the length of the 
DOGY (0 2. un vee ee ele Se nO ere 
The visible part of ovipositor almost 2 of the whole length of 
the body; the whole ovipositor slightly longer than the length 
ofthe ‘body u. sane C. Silvestrii. var. minor Silv. 
4. The visible part of ovipositor more than 1 of the whole length 
of the body; the whole ovipositor a little shorter than the 
BOL un... eMule henna ta oe C. similis Silv. 
The visible part of ovipositor equal 2 of the total length of 
the body; the whole ovipositor a little longer than the body 
C. Walkeri Förster. 
1. C. Försteri Kryger. 


1918 Centrobia Försteri Kryger. Entom. Meddel. XII, p. 291. 
Description and drawings see Kryger |. c. 


2. C. Silvestrii nom. nov. 


1918 Centrobia Walkeri Silvestri Boll. Lab. Zool. gen. agrar. Sc. Agric. 
Portici XII, p. 249. 


Female chestnutbrown, the upper part of the head, 


187 


the median part of the thorax in extension equal to the 
breath of the scutellum (except the front part of scutellum 
which is chestnutbrown), the ascelli and the front part of 
the abdominal segments rustcoloured or ochreous; An- 
tennae reddish yellow, darker beneath; wings hyaline with 
brown veins, legs chestnut coloured with apex of femorae, 
base and apex of tibiae and the 2 first joints of tarsi rust- 
coloured, 3rd joint and pretarsus more or less dark. 

Length of the body (without ovipositor) 1 mm. 

Length of ovipositor, visible part 0,8 mm. 

Total length of ovipositor 1,56 mm. 

The male resembles the female also with regard to 
the colour. The other characteristics are seen on Silve- 
stris drawings. The aedeagus is produced 0,13 mm be- 
yond the apex of abdomen. 

Bred on May Ist to 23rd from oak twigs (Quercus 
robur) cut off the preceding autumn. The wasp may 
have been parasitic on eggs of some Hemiptera which 
has laid its eggs in the wood of the tree. 


2a. C. Silvestrii var. minor Silv. 


1918 Centrobia Walkeri var. minor Silvestri. Boll. Lab. Zool. gen. 
agrar. Sc. Agric. Portici XII, p. 250. 


Among the typical Silvestrü-specimen which Silvestri 
bred from oak twigs there were several specimens of a 
Centrobia agreeing with the main species except as to 
the size which was perceptibly smaller: 

Total length of the body 0.65 mm. 

Length of ovipositor, visible part 0.40 mm. 

Total length of ovipositor 0,78 mm. 

As Silvestri did not find sizes between this form and 
the main species he is of the opinion that it is a special 
variety. 


3. C. similis Silv. 

1918 Centrobia similis Silvestri. Boll. Lab. Zool. gen. agrar. Sc. 
Agric. Portici XII, p. 250. 

Female: Colour more or less .bright reddish yellow, 
anterior part of 3rd to 6th abdominal segments chestnut- 
brown, antennae and legs reddish yellow, wings hyaline 
with chestnut-brown veins. 

Length of the body 0,90 mm. 


. 188 


Length of ovipositor, visible part 0.26 mm. 

Total length of ovipositor 0,78 mm. 

Male like female. Aedeagus is produced to an extent 
of 0,13 mm (refer besides to Silvestri's drawings). 

This species is easily distinguished from C. Silvestrii 
in colour, in comparatively greater length of 2nd suba- 
nellus, in large width of stigma, in the length of the vi- 
sible part of the ovipositor which is produced to an ex- 
tent of 4 of its total length, whereas in C. Silvestrü it is 
always produced at least to an extent of half part of its 
total length. 

Bred from hazel in May. Is also probably parasitic 
on eggs of Hemiptera. 


4. C. Walkeri Forster. 
1856 Centrobia Walkeri Förster. Hym. Stud. II, p. 87. 
1918 Centrobia Walkeri Kryger. Entom. Meddel. XII, p. 289. 


Description and drawings see Kryger |. c. 


Oligosita Engelharti Kryger. 
1918 Oligosita Engelharti Kryger. Entom. Meddel. XII p. 327. 


On July 23rd 1919 a female of this species was found 
in Dyrehaven; of the species was formerly only known 
one specimen, also a female, captured in Vestergade in 
Copenhagen. The fact of the former capture being made 
at the glade next to Fortunen in Dyrehaven, indicates 
the correctness of my supposition, formerly expressed, 
that the capturing of this species at Copenhagen being 
accidental. 


Brachista nigra Kryger. 
1918 Brachista nigra Kryger. Entom. Meddel. XII, p. 335. 


For this species, which was described by me, the date 
of capture is stated to be 26th and 27th August; this is 
however a misprint, the correct date is 26th and 27th July. 


Gentofte, 5/, 1920. 


The male of Thanatus striatus C.L.Koch 


(Aran, Philodrom.) found for the first time. 
By 


Jens Brendegaard. 


On May 10th 1915 I found 2 dd and 3 OQ ofa 
spider belonging to the Genus Thanatus C. L. Koch. 
The animals were found creeping in the sunburnt sand 
near a tuft of grass in the downs near Hornbek on the 
northern coast of Sjælland (Sealand). The females were 
easily recognized as 7A. striatus C. L. Koch, the male of 
which species has as far as I have been able to ascertain 
never been found before. The males evidently could be 
determined as 7h. ursus E. Simon, the female of which 
has not till now been found. 

Being however relatively sure that these five spiders 
must belong to the same species, I sent one male and 
one female to Mr. E. Simon, Paris, who kindly informed 
me that he could discover no difference between my male 
and his own, 7h. ursus E. Simon. Still because he had 
found his uwrsus- on an alpin meadow at a height of 
m 2000, while mine was found on a down near the sea 
he didn’t feel convinced that these two males really be- 
long to the same species. 

On May 17th, 1919 I revisited the spot and caught 
three 7h. striatus-OQ, but in spite of close examination 
of the neighbourhood not a single g. Continuing my 


190 


investigations on April 6th, 1920 I found only young ani- 
mals. Taking three of them home I found that one was 
Q and the two dd. 

In spite of most energetic research on the said loca- 
lity I never found any other species of the genus 7ha- 
natus. This, I think, is sufficient proof that the animals 
found there by me are males and females of the same 
species (striatus C. L. Koch). Moreover it seems very 
probable, that the animals hibernate as nearly full 
grown. The last casting of.the skin must take place 
early, i. e. in this country in late April or early May. 
Immediately upon this the matching follows, after which 
the males die, probably eaten by the females. This is the 
simplest explanation of the fact that no males have been 
found before. 

The male answers, as said above, the description of 
Th. ursus E.S. very close. The tibia of the palp is very 

5 characteristic [see fig.], and in ad- 
dition to the dark point of the 
distal end of the bulb this point 
being bent at a right angle there 
is on the distal inner rim of the 

Fig tate pane lower side of the bulb a small 

Thanatus’ striatus C. “Ly Koch. Ticht sbrown TO SES SUS Astral 

pointed and pointing forward (which the illustration does 
not show, as seen from above). 

C. L. Koch writes, that the species striatus is found 
on moist meadows. This seems to correspond with the 
locality mentioned by Simon for ursus E. S. — In nor- 
thern France, England and Denmark however the 7A. stri-’ 
atus seems to have been found in downs only, and of 
course there is a chance that a very minute examination 
may lead to the conclusion that this is a- question of 
two very closely related species or possibly two varieties 
of one species. Surely yet 7A. ursus Simon is identic 
with the otherwise unknown male of striatus Koch, both 


191 


species living in meadows according to the two autors; 
and most likely it also is quite identic with the down- 
living striatus Koch about which the fact remains that I 
have found the male. Then the synonymy would be the 
following: 


2 Thanatus striatus C. L. Koch. Die Arachniden T. XII, p. 92. 

2 Br hirsutus (Cambr.) E. Simon. Arachnides de France. 
ee Wp 329: 

3 ursus E. Simon ibid. p. 312. 


+) 


Copenhagen, June 18th, 1920. 


Mindre Meddelelser. 


Nye og sjældne danske Edderkopper. 


+ Dendryphantes rudis Sund. Af denne for Danmark 
nye Art er taget 2 9 paa Fyr 1 Tisvilde Hegn d. °/, 19. 
Dr. Will. Sorensen (Danm. Ferg. og Isl. Edderk. p. 354) 
har forudset dette Dyrs Tilstedeverelse her i Landet, men 
ikke selv fundet det. 

+ Tetragnatha montana Bosbg. (nec Simon). 1 4 og 
I Q af denne ligeledes for Faunaen nye Art er ketset i 
Slaan So v. Silkeborg d. 1%/, 18. I Bösenberg: Die Spin- 
nen Deutschlands beskrives denne Art under Navnet mon- 
tana Simon, hvilken Art den dog neppe*kan vere iden- 
tisk med. Den kendes let fra de øvrige danske Arter af 
Slægten ved sin rødbrune Farve. Fra 7. Solandrii Scop. 
og 7. obtusa C. L. Koch kendes ¢ paa, at den lange 
Processus paa Oversiden af Mandiblens første Led er 
ugrenet i Spidsen, og at der mellem denne Proces og 
Kloens Basis hverken findes en lille Knude eller en spids 
Tand. Q kendes fra de nævnte Arters QQ paa, at den 
yderste udvendige Spids paa Mandiblens forste Led er glat 
afrundet, medens 7. Solandrii her har en lille lamellos 
Knude, og dens Bagkrop er slank, medens 7. obfusa’s 
er trianguler, set fra Siden. 

Tegenaria urbana Sim. 2 © taget paa Skrenten ud 
mod Havet ved Arnager paa Bornholm d. 1/, 19. Var 
hidtil kun taget i eet Eks. her i Landet. 

Tegenaria atrica C. L. Koch. 2 unge Q og lung dG 
taget i en Kulkelder i Allinge d. 7/, 19. Var hidtil kun 
kendt fra København, 

Jens Brændegaard. 


193 


Oksebremsen. 


Paa det jydske Planteavlsmøde i Aarhus i Januar plan- 
lagdes et Felttog mod Oksebremsen; man vil søge Lov- 
hjemmel til at lade hele Mejerikredse rense. Mødet re- 
fereredes i den jydske Planteavlsberetning. 

Ernst Gram. 


Ingeniør Engelharts Samling. 


For fremtidig Forsknings Skyld kunde det være af 
Interesse at det blev oplyst, hvor de mere betydende Sam- 
leres Insektsamlinger gik hen efter deres Ejeres Død. 
Begyndelsen skal hermed gøres med Hensyn til afd. In- 
geniør Engelharts Samling, der fordeltes saaledes, at 
Rentier C. S. Larsen, Faaborg købte Sommerfuglene, saa- 
vel Macros som Micros, til Indlemmelse i sin egen Sam- 
ling, Professor S. Paulli købte Resten (Biller, Hvepse, Fluer, 
Net- og Retvingede) + Skabene, medens den lille Sam- 
ling engelske Biller efter Fru Engelharts Ønske afleveredes 


til Zoologisk Museums III Afd. 
J. Ps Kryger: 


Merkelige Findesteder for Tipulider. 


Fra cand. mag. H. H. Blegvad, Biologisk Station, har 
Zoologisk Museum fornylig modtaget nogle Tipulide- 
Rester, som af Hr. Blegvad er taget paa mærkelige Steder. 

Det ene Fund var Bagkropsspidsen af en 7ipula sp. 
fundet i Maven af en Snegl (Buccinum) ude i Storebælts 
dybe Rende °/, 1913. 

Det andet var diverse Rester (iser Ben og Vinger; af 
disse sidste var der 8, der folgelig maa stamme fra mindst 
4 Exemplarer) af Dicranomyia ? chorea, fundet i Maven 
af en enkelt Slangestjerne (Ophioglypha texturata) paa 
21 m Vand 4 Kvartmil Øst f. Briseis-Kosten i det syd- 
lige Kattegat 21/; 1912. 

At et enkelt Exemplar af et Landinsekt (Tipula’en) til- 
feldigvis kan ende i Maven paa et af Havbundens Dyr, 


194 


er vel ikke saa mærkeligt — selv om det skal være ved 
et sært Held, at netop det paagældende Bunddyr-Exemplar 
fanges; men ganske uforklarligt er det, at saa mange Ex- 
emplarer af Dicranomyien først føres i det mindste 17 
Kvartmil til Søs, derpaa synker gennem mange m Vand 
og efter at have haft saa megen Chance for at blive 
spredte, dog ender i samme Slangestjernes Mave. 


10. Januar 1920. 
Kai L. Henriksen. 


Altering of names. 


In my paper „Help-notes towards the determination 
and classification of the European Myrmeleonidae“ (En- 
tom. Medd., København, p. 97—127, 1918) I proposed 
the name Archemyrmeleonidae for the Palparid-like forms, 
and the name Neomyrmeleonidae for the rest of Myrmeleo- 
nidae. Is was not my intention to divide the natural fa- 
mily into two, and therefore I propose to alter the name 
Archemyrmeleonidae into Archemyrmeleonida and Neomyr- 
meleonidae into Neomyrmeleonida. The first named di- 
vision includes only one subfamily, the Palparinae, while 
the second includes two, the Dendroleoninae and the 


Myrmeleonidae. 
P. Esben-Petersen 


Dansk entomologisk Litteratur. 


Referater og Anmeldelser. 


Naturens Verden, redigeret af Dr. phil. Ove Paulsen, inde- 
holder i sin II Aargang (1918) følgende populære Referater eller 
Oversigtsartikler med entomologisk Indhold: 


Rich. Ege: Begrebet Instinkt belyst ved Forsøg over 
Myrernes Liv og Færden (p. 20—37). 

R. Spårck: Om Hudbremsernes Biologi (p. 125—133). 

J.C. Nielsen: Om Linnés Menneskebremse (p. 259— 263). 

Th. Mortensen: En mærkelig Form for Beskyttelse: 
Dyr med falsk Hoved (p. 309—316). 

Mathias Thomsen: Om Bladlusenes Forplantning (p. 
369—377). 

Mathias Thomsen: Er Myrerne Reflexmaskiner (p. 
529—541). 

L. Bahr: Honningbiens Sygdomme (p. 565—575). 


C. Wesenberg-Lund: Contributions to the knowledge 
of the postembryonal development of Hydracarina. Vid. 
Medd. Dansk naturh. Foren. Bd. 70 1919 p. 5—57. 


Efter Dugés’ og Claparédes klassiske Arbejder har man ment, 
at Hydrachnidernes Udviklingsgang er 1) Æg, 2) Deutovum, 
3) Larve (6-benet, parasitisk), 4) 1. Puppe, 5) Nymfe (8-benet, 
bevægelig, fritlevende), 6) 2. Puppe, 7) Imago’) men dette Skema 


196 


gælder ikke overalt; ikke blot er Atax-Arterne parasitiske under 
hele deres Udvikling, og hos andre Former falder enkelte Sta- 
dier ud eller andre Anomalier viser sig. Det parasitiske Larve- 
stadie er af stor Interesse, da man i Juni— August ikke træffer 
mange Insektformer, der har noget med Ferskvand at gøre 
(især Odonater og Nematocerer), uden at de er Værter for 
disse Midder — hvor det imidlertid for Tiden er umuligt at 
finde morfologiske Karakterer forskellige fra Trombidie-Larvernes. 
2. Puppestadie af Limochares og Hvdrachna sidder iflg. tidl. 
Undersøgere med Capitulum (hvor jo Spiraklerne udmunder) 
indboret i Planten, uden at der dog vides noget direkte om 
Respirationen, som for Hydrachnidernes Vedkommende i det 
hele taget er en Gaade. Wesenberg-Lund peger i denne An- 
ledning paa Forholdet, som det jo er kendt, hos Donacie- og 
Mansonialarverne. 

Forf. gennemgaar meget omhyggeligt familievis hvad der er 
kendt og ikke kendt angaaende Hydrachnidernes Biologi, specielt 
hvad angaar A-glegning og Snylteforholdet og har heri indføjet 
sine egne spredte nye Iagttagelser, som i Hovedsagen er flg.: 

Limnochares aquatica, der er almindelig 1 Danmark, træffes 
især mellem Rødderne af Sparganium ramosum, hvorpaa /Eg- 
gene i Maj— Juni kan aflægges i et saadant Tal, at alle Rod- 
der langs Sobredden er farvet ganske røde. Larven parasitisk 
paa Hydrometrider. 

Evlæis-Slægtens Æglægning finder Sted i Juli, og Æggene 
er iagttaget 1 store Masser paa Hydrocharis i Esromsø i Sep- 
tember. Larven er i Maj fundet under Vingedækkerne paa Cv- 
matia coleoptrata, fæstet enten paa Abdomen eller paa selve 
Elytrerne, fra Virum Mose og paa Graphoderes bilineatus fra 
Donse (hvor over 70 pCt. var inficerede). I Maj Maaned frem- 
kom i begge Tilfælde en Form, som Forf. ikke er sikker paa 
er Nymfen (maaske Imago), og da Larven iflg. Litteraturen an- 
gives fra Tipulider og Odonater, er den Mulighed ikke ude- 
lukket at det her drejer sig om en Skiften Vært. 

Diplodontus-Slegten maa lægge Æg i Juni— Juli. Larven 
søger op til Vandoverfladen og smutter op paa de Myg, især 
Corethra plumicornis, der lægger Æg i Littoralzonen. Efter 
meget kort Tid, 8—14 Dage, dør Myggene og Diplodontus- 
Larverne forlader dem og bliver til Puppe i Nerheden af den 
døde Vert. Den dernæst klekkede Nymfe søger ned i Søens 
Littoralzone, hvor den er set løbende om mellem de gamle 
Mygge-Exuvier, og her maa Resten af Udviklingen finde Sted. 

Medens den gennem Dugés’ Undersøgelser kendte Hydrachna 


197 


globosa er Parasit paa Nepa og Renatra, har Forf. iagttaget 
Hydrachna Williamsoni Soar, hvis Æg lægges rækkevis ind 
1 Gallerier, som Moderdyret med sit ejendommeligt udformede 
Rostrum borer ind i A//sma plantago-Stængler i Juni Maaned. 
Larven klækkes en Maanedstid senere og fæster sig (udeluk- 
kende) paa Ventralsiden af de store Dytiscus-Arter, især margi- 
nalis, men kun de, der har fæstet sig paa relativt tyndt kitini- 
serede Steder, formaar at bore Snablen gennem Værtens Kitin, 
de andre dør af Sult. Aydrachna geographica fæster sig paa 
Abdomens Overside (under Elytrerne) af Dyiiscus og er fundet 
fra Slutningen af Juni og til Slutningen af December. Nymfer 
klækkedes 1 Begyndelsen af November. 

Af Atax-Arterne er der tidligere gennem Claparédes Under- 
søgelser kendt flere, som gennemløb hele deres Udvikling i Mus- 
linger (Unio og Anodonta); men Afax crassipes kan i hvert 
Fald ogsaa gennemløbe den i Spongilla, hvor Wesenberg-Lund 
har fundet alle Stadierne sammen, og hvorpaa ogsaa Æglæg- 
ningen er iagttaget. A. crassipes er et rent Planktondyr, der 
som disse er mere flydende (paa Grund af sine lange bevæge- 
lige Torne m. m.) end aktivt svømmende, og den findes i vore 
større Søer, mest i de dybere Vandlag, i Furesøen saaledes 
paa 20—25 m Dybde: 

Arrhenurus-Formerne fæster sig som Larver om Vinteren 
eller i det tidlige Foraar paa Odonat-Nymfer imellem disses 
Hoved og Thorax. Naar Værten klatrer ud af Vandet og for- 
vandler sig til Imago smutter Larven over paa denne og ind- 
retter sig i de 2 lange Render paa Bagkroppens Underside. 
Her er de konstateret af Wesenberg-Lund paa Libellula 4-ma- 
culata, Cordulia aenea, Brachytron pratense, Erythromma, Enal- 
lagma, Agrion, derimod sjældnere paa Lestes og /schnura og 
aldrig paa de senere paa Sommeren forvandlede 4:schna-Arter. 
Larven, der under hele sin Tilværelse paa Odonaten bevarer 
sin Bevægelighed, forvandler sig naar den igen kommer i Vand 
til Nymfe og fæster sig til en Vandplante. 

HENRIKSEN. 


J. H. Emerton: Notes on the Spiders collected by 
Frits Johansen of the „Danmark Expedition" 1906—8 
to Northeastern Greenland, Latitude 76'/2° to 77 ° North. 
Vid. Medd. Dansk naturh. Foren. Bd. 70 p. 143—145, 1919. 
3 figg. 


Stærkt forsinket i Forhold til Danmark-Expeditionens øvrige 


198 


Material-Bearbejdelser, og derfor publiceret et andet Sted end 
disse, kommer nu Amerikaneren Emertons Bestemmelse af Ex- 
peditionens Edderkoppe - Materiale. Det drejer sig kun om 
3 Arter: Erigone psychrophila Thor., Dictyna hamifera Thor. 
og Pardosa glacialis Thor., der alle i Forvejen kendes fra Grøn- 
lands, baade fra Vest- og Østkystens, Fauna. 

HENRIKSEN. 


Will Lundbeck: Nogle sjældnere samt nogle for 
vor Fauna ny Dipterer. II. Vidensk. Medd. Dansk naturh. 
Foren. Bd. 70, 1919, p. 227—250. 


I dette Tillæg II til de udkomne Bind af Diptera Danica 
opføres foruden Fund af adskillige sjældnere Arter ogsaa flere 
for dansk Fauna nye, nemlig Rhamphomyia costata Zett., Stil- 
pon lunata Walk., Dolichopus maculipennis Zett., D. signatus 
Meig., D. calinotus Löw, Hercostomus -Rothi Zett., Porphvrops 
nasuta Fall. og Eristalis pratorum Meig. 

HENRIKSEN. 


I. P. Gotfred Hansen: Om Sarcoptesskab hos Hesten. 
Maanedsskrift for Dyrlæger. XXXI. 1919—20. pag. 289—313. 


Skab hos Hesten, fremkaldt af Miden Sarcoptes scabier, har 
tidligere været en forholdsvis sjælden Sygdom herhjemme, men 
i de sidste Aartier her man iagttaget en betydelig Stigning i 
Hyppigheden, formentlig ikke uden Forbindelse med den for- 
øgede Import af russiske Heste. Verdenskrigen har ydermere, 
ogsaa inden for Veterinærmedicinen, gjort denne Midesygdom i 
høj Grad aktuel og affødt en ikke ringe Litteratur om Snyl- 
terens Biologi og om Lidelsens Udbredningsforhold og Behand- 
ling. Forf. giver næst at meddele egne terapeutiske Erfaringer 
en af udførlig Litteraturfortegnelse ledsaget Oversigt over de for- 
skellige Forhold, som vedrører denne Sygdom. 


H. O. SCHMIT-JENSEN. 


C. Stub. Hypodermalarvers Indtrængen gennem Ok- 
sens Hud. Maanedsskrift for Dyrlæger. XXXI. 1919, pag. 
230—31. 


Forf. meddeler folgende lagttagelse som Bevis for, at Hypo- 
dermalarvernes Tilstedeværelse i Vævet uden paa Spiserøret 
ikke behøver at skyldes en Indvandring gennem Munden. 


199 


En ca. 9 Maaneder gammel Kalv, der Dagen forud var ind- 
købt paa Københavns Kvægtorv, slagtedes. Ved Undersøgelse 
af den afhudede Kødkrop bemærkedes en begrænset, men tyde- 
lig fremtrædende geleagtig, gullig Infiltration i det overfladiske 
Bindevæv paa den indvendige Side af højre Underarm. Paa- 
faldende var, at der i eller omkring det infiltrerede Parti ikke 
fandtes Spor af Blodudtrædninger, hvad der foranledigede en 
nærmere Undersøgelse, ved hvilken det lykkedes fra dette Ud- 
gangspunkt at konstatere og følge en Vej for en nylig stedfunden 
Indvandring af smaa, glasklare Hypodermalarver af 1—2 mm 
Størrelse. Larvernes Fremtrængen er foregaaet under Huden 
over Skulderen til Bindevævet om Halsens Muskler og herfra 
til det mellem Luftrøret og Spiserøret liggende Væv. Ved den 
nærmest Brystet værende Del af Spiserøreis Halsafdeling var 
Indvandringen foreløbig standset. Her fandtes flere Larver tæt- 
siddende. I den førstnævnte Del af Indvandringsvejen fand- 
tes Larverne mere spredte. É 

Forf. mener ved det beskrevne Undersøgelsesresultat at kunne 
forklare de ret hyppige Fund af Hypodermalarver i det Spise- 
røret omgivende Væv og at kunne bekræfte den Anskuelse, 
at Larverne fortrinsvis trænger ind gennem Huden paa For- 


lemmerne. H. O. SCHMIT-JENSEN. 


Laust Brodersen: Om Rosenfeber hos Kvæg. Maa- 
nedsskrift for Dyrlæger. XXXI. 1919—20, pag. 321—23. 

Rosenfeber benævnes en meget akut, men i Almindelighed 
godartet og forbigaaende Sygdom, der i Reglen angriber Kvæget 
paa Græsgangen om Foraaret eller i Forsommeren. Det mest 
fremtrædende Symptom er Dannelsen af store, udbredte Ødemer, 
saaledes i Øjenlaag, Mule, Underkæberegion og undertiden Yver 
og omkring Anus og Vulva. I Svælgregionen har man endog 
set disse Ødemer give Anledning til Aandenød. Denne ejen- 
dommelige Lidelses Aarsagsforhold har hidtil været ganske 
uklare; almindeligvis er diætetiske Fejl sat i Forbindelse med 
Sygdommens Opstaaen. Forf. meddeler imidlertid nogle højst 
interessante Iagttagelser, som peger hen paa, at Rosenfeberens 
fEtiologi er af en ganske anden Natur end hidtil antaget; idet 
Lidelsen efter hans Erfaringer ofte optræder i direkte Tilslut- 
ning til Udklemning af Hypodermalarver. Fjernelse af disse 


200 


Snyltere fra „Vernerne“ i Huden har været sat i System i for- 
skellige Mejerikredse her 1 Landet og foretages af dertil lejede 
Folk. Forf. meddeler en Række Sygehistorier, hvor typiske 
Rosenfebertilfælde er optraadt samme Dag, som Udklemning har 
fundet Sted, f. Eks. henholdsvis 1 og 2 Timer efter. Forkla- 
ringen paa disse Sammentræf maa efter Forf.s Mening være 
den, at enkelte Larver under Udklemningen bliver sønderdelte, 
og at deres Vævssafter opsuges af Værtsdyret, paa hvilket de 
virker toksisk og fremkalder ovenanførte karakteristiske Sympto- 
mer. Forf. har ogsaa iagttaget Tilfælde, som ikke kunde sæt- 
tes i Forbindelse med Udklemninger, og formener, at tilfældigt 
forulykkede Hypodermalarver i Værtens Legemer kan vere 
Aarsagen her. Sygdomstilfeldene gav Anledning til, at Ejerne 
indstillede den systematiske Bekæmpelse af Hypoderma bovis. 


H. O. SCHMIT- JENSEN. 


oe Eg 2 


C. O. Jensen: Bemærkninger om Hypodermalarvernes 
Forhold til Rosenfeber. Maanedsskrift for Dyrlæger. XXXI. 
1919—20, pag. 324—26. 


I Tilslutning til Dyrlæge Brodersens's (ovenfor refererede) 
Meddelelse om den ikke sjældne Optræden af Rosenfeber i umid- 
delbar Tilslutning til og som utvivlsom Følge af Hypoderma- 
larvers Udklemning gør Forf. opmærksom paa et Forsøg, som 
han publicerede for 16 Aar siden”), som gennem de nu fore- 
liggende kliniske Iagttagelser faar forøget Interesse. Paa Slagte- 
husene ses ret hyppigt samtidig Tilstedeværelse af Hypoderma- 
larver og betydelige ødematøse Infiltrationer i Spiserørets Sub- 
mucosa, uden at disse sidste lader sig forklare ud fra mekaniske 
eller infektiøse Synspunkter. Forf. drog da den Slutning, at 
Infiltrationerne maatte skyldes toksiske Stoffer, hidrørende fra 
Larverne; forskellige Forhold tydede endvidere paa, at Virkningen 
ikke skyldtes Ekskretion fra de levende Larver, men derimod 
stammede fra døde, eventuelt beskadigede Larver. For at prøve 
denne Hypotese anstilledes følgende Forsøg. To Hypoderma- 
larver fra Spiserøret (altsaa Larver i første Stadium) rensedes 
og udreves i en Morter med lidt steril Kogsaltopløsning, hvor- 
efter Vædsken sprøjtedes ind under Huden paa en Kalv. 
I Løbet af '/2—2 Timer udvikledes hos denne rosenfeberlig- 
nende Symptomer, idet der i Øjenlaagene, Tarmkronen, Lyske- 
folderne, Doglappen og overalt i det løse subkutane Væv op- 


*) Maanedsskrift for Dyrlæge. XV, S. 169. 


——— ss Bee 


ee 


201 


stod mægtige ødematøse Infiltrationer, der atter — ligesom 
ved Rosenfeber — tabte sig i Løbet af nogle Timer. Forf. 
stillede dog den Gang ikke Hypoderma i ætiologisk Forbindelse 
med Rosenfeberen, fordi denne optræder paa en Aarstid, hvor 
Bremselarver af første Stadium ikke findes, men indskrænkede 
sig til udtale Formodningen om, at Rosenfeberen skyldes lig- 
nende toksiske Paavirkninger som de under Forsøget iagttagne. 
Brodersens kliniske Iagttagelser supplerer derfor paa sær- 
deles smuk Maade dette gamle Forsøg, hvorved det sandsynlig- 
gøres, at alle Tilfælde af R. paa en eller anden Maede foraar- 
sages af Hypodermalarver. De toksiske Stoffer fra Larverne 
maa antages at virkes som Lymphagoga, d. e. Stoffer, -der frem- 
kalder en forøget Lymfeudskillelse. Den Omstændighed, at Syg- 
dommen indfandt sig saa kort Tid efter den subkutane Injektion 
af den knuste Larvemasse, taler imod, at det er dennes Ægge- 
hvidestoffer, der repræsenterer det toksiske Stof. 


H. O. SCHMIT-JENSEN. 


C. Wesenberg-Lund: Bidrag til Stikmyggenes Bio- 
logi. I—IV. Naturens Verden. III. 1919, p. 1—26, 49— 
67, 150—179, 312—330, 20 figg. 


I Tidsskriftet Naturens Verden, der ellers kun indeholder 
populære Artikler, har Dr. Wesenberg-Lund publiceret en Over- 
sigt over de danske Culiciders Biologi, indeholdende en Mængde 
nye Oplysninger om disse Dyr. 

Culex pipiens. Overvintrer som Imago (befrugtet Hun) 1 
lune Keldre o. |. St., søger ud i det frie om Foraaret ved ca. 
10° og lægger Æg (Myggebaade med ca. 200 Æg) i eller 
ner Hus (gl. Vandtonder, Vandingstrug, Cisterner m. m.); klek- 
kes i alle Bondergaarde. Mange Kuld om Aaret; omtrent 
alle ‚Husdyr“, kun faa af Eftersommergenerationerne er Frilands- 
dyr. 

C. annulatus. Biologi som pipiens, men sjældnere forekom- 
mende. 

C.nemorosus. Danmarks almindeligste Myg. Larverne findes 
om Foraaret i Smaapytter i Bogeskovene, der om Sommeren 
tørrer ud. Imago klækkes i Maj. Stikker først 8 Dage efter 
Klekning. Det er Forsommerens Skovmyg. Den maa givetvis 
legge Æg i Græsset i de nu udtørrede Pytter, og Æggene 
overvintrer. Ligesom af alle de flg. C.-Arter er der kun 1 Kuld 
om Aaret, og ligesom disse er den en Frilandsmyg. 


14 


202 


C. ornatus klækkes sammen med nemorosus om Foraaret. 
Larverne træffes Efteraaret (Okt.— Nov.) i Smaapytter i Skove. 
ofte de samme som om Foraaret huser nemorosus-Yngel. Over- 
vintrer som Larve under Isen og benytter da Hudaandedret. 
Vinteren er dog en kritisk Tid for den, hvor mange dor. Vist- 
nok en sydlig Art, der andetsteds har lettere ved at klare en 
Overvintring. 

C. nigripes (i den første Artikel bestemt som rusticus ?). 
Findes som Larve i Okt.—Nov. i smaa lave Vandpytter i Gran- 
skove. Klekkes i December ved Tmp. omkring 0° og Imagines 
overvintrer i Mospuder, Kvasdynger o. |. Parringen vistnok 
midvinters. Det er den arktiske Myg, der bl. a. findes i Gron- 
land og Lapland. Den maa her i Landet betragtes som Istids- 
relikt. ® 

C. lateralis. Larverne lever ı de smaa stinkende Vandsam- 
linger ı Huller 1 Træer, især ved Grunden af gl. Ege og Bøge 
og træffes Midten af Juli—Beg. af Sept. Svommeviften redu- 
ceret, de 4 Gelleblade i Halen derimod store (Hudaanding). 
Overvintring maa ske andetsteds og i et andet Stadie, men 
hvilket vides ikke. Tropisk Type. 

C. cantans. Larverne kommer frem i Maj i Smaapytter 
i Skove hvor de færdes sammen med de ældre og derfor store 
nemorosus) og klækkes 2—3 Uger efter denne, aabenbart paa 
Grund af storre Varmebehov. Stikker forst 14 Dage efter Klek- 
ningen. Sammen med vexans er denne Art Eftersommerens 
Skovmyg, der er mere blodtorstig end nemorosus og hvis Stik 
gor mere ondt. Æggene lægges sikkert paa Land om Efter- 
aaret og overvintrer. 

C. annulipes. Larverne træffes i vegetationsfyldte Smaa- 
damme i Randen af Skove eller paa Enge om Foraaret (Maj). 
Imago klækkes i Slutningen af Maj. Dammene tørrer ud om 
Sommeren og Æggene aflægges sikkert paa Land om Efter- 
aaret og overvintrer. — Maaske er cantans og annulipes kun 
2 Varieteter af samme Art; Larverne er kun skelnelige paa 
Farven, hvad der kan skyldes det forskellige Levested (mørke 
Skovdamme — lyse Engdamme). 

C. vexans. Larven findes om Foraaret paa oversvømmede 
Engstrekninger. Klekkes i Maj. Engene tørrer op i Juni, 
og Æglægningen sker ogsaa her paa tort Land, men sikkert 
allerede i Juni. Ægstadiet saaledes meget langt, baade over- 
somrende og overvintrende. Landeplage i Engstrækninger f. Ex. 
ved Arresø, ogsaa for Heste, 


SE Ge 


ee eS eee ee ee er En) RE TEE Le ee ee ee 


Dre Cats Ss) TR 


ur See 


203 


C. dorsalis. Denne om Efteraaret i København meget al- 
mindelige Myg har Forf. ikke studeret. 

C. morsitans og C. nigritulus. Imago fundet paa en en- 
kelt Lokalitet. 

Aédes cinereus. Findes i uhyre Mængder paa fugtige Eng- 
og Mosestrækninger. Holder sig ved Jorden og stikker saa- 
ledes kun nedenfor Knæene. Udviklingen ikke fulgt; skal 
1 Tyskland overvintre som ÆG. 

Mansonia Richardii (jfr. Ref. pag. 93). 

Ingen Culex-Art lever saaledes i Søer eller andre større 
Vandmasser. Imagines er uhyre stationære, Generation efter 
Generation bliver i samme Skov. Bekæmpelsen af Husmyggen 
(pipiens og annulatus) let, det gælder kun om at finde Klæk- 
ningsstederne. Bekzmpelsen af Frilandsmyggene lettes ved, at 
de kun her en aarlig Generation; dertil kræves Kortlægning af 
Myggehullerne og Besprøjtning af disse med Petroleum o. |., 
naar Maksimaludviklingen af Larver finder Sted. 

Anopheles maculipennis og bifurcatus. Larverne grønlige 
eller brunlige alt efter Vandets Karakter. Findes tet inde 
ved Bredden af gresbevoxede, lave Smaadamme, ofte i Masse, 
men svære at se. De træffes om Sommeren. Klekkes indtil 
Sept. Imago suger Blod 2—3 Dage efter Klakningen, suger 
relativt hyppigere paa store Dyr end paa smaa (Heste hyppigere 
end Mennesker, disse hyppigere end Rotter). A. maculipennis 
overvintrer som Imago (befrugtet Y) i Udhuse, Torvehuse, mu- 
ligvis i Stalde. A. bifurcatus, hvis Larver findes sammen med 
foregaaende om Sommeren, overvintrer som Larve; en udpræget 
Skovmyg, hvis Imago træffes til ind 1 Oktober. Anopheles- 
Slegten har vistnok kun 1 Generation om Aaret. 

Anopheles nigripes, der er sjælden, og hvis Larver skal leve 
i Tr&huller, er ikke nærmere studeret. 

Afhandl. slutter med en Skildring af Malaria, og af Mygge- 
nes Livsformer i Troperne. HENRIKSEN. 


Kai L. Henriksen: Om Rhynchoternes Prothoraxbyg- 
ning. Forh. v. 16. Skand. naturforskermöte 1916, p. 693— 
701. 1919. 


Ud fra de almindelige Principper for et Thorax-Leds mor- 
fologiske Opbygning, specielt Tilstedeverelsen af den saakaldte 
Pleuralsutur, der skiller mellem Epistern og Epimer, vises det, 
at Oversiden af Taegernes Prothorax kun for et ringe Midt- 


14* 


204 


partis Vedkommende er dannet af Pronotum, medens Resten 
udgøres af Propleuren og en bagudgaaende fritliggende Dupli- 
katur, der hos Pentatomerne naar en excessiv Størrelse; Pro- 
pleuren erkendes tydeligst hos Cicaderne og Belostoma. 


HENRIKSEN. 


E. Nielsen: Nogle Iagttagelser over Edderkopper. 
Naturens” Verden. III. 1919, p. 337—362, 13 fig. 


Indeholder mange biologiske Iagttagelser vedrørende forskel- 
lige Edderkopper i Danmark og Sydsverige. 

Lodret anbragte, næsten usynlige, forneden stærkt klæbende 
Fangtraade, der kommer til at virke som en Mængde fine Snører 
med Lim i Stedet for Krog er konstateret hos Theridium ripa- 
rium, tepidariorum, formosum, denticulatum, hængende ned fra 
det oftest tromledannede Volumennet eller Redespind. 

Theridium riparium danner sig en lille omtrent knappenaals- 
hovedstor, kugleformet Vinterbolig 1 Stengærder. 

Theridium varians danner om Foraaret et vidmasket, om- 
trent som Staaltraadsgitter udseende Net i Verandaers o. |. 
Tremmeværk. 

Steatoda bipunctata danner lodrette forneden klæbende Traade 
som Theridierne. 

Cyrtophora conica danner Stabiliament-Baand i sit Net. Det 
udsugede Bytte anbringes i en lodret Sti under Centrum, og 
naar Nettet fornys bevares denne Køkkenmødding (ligesom Rand- 
traadene) og indgaar i det nye Nyt. 

Gjorte Iagttagelser tyder paa, at Epeira diademata-Hannen 
(ligesom cornutas og quadratas Hanner) indlogerer sig hos Hun- 
nen inden dennes sidste Hudskifte, for at kunne parre sig 
umiddelbart efter dette har fundet Sted. 

Ocvale mirabilis 5 spinder Parringsrist >: et lille, specielt 
Spind hvorpaa Seden udgydes og hvorfra den suges op i Pal- 
pen. Theridium tepidariorum spinder vel ingen serlig Parrings- 
rist, men udgyder Saden paa en af Fangenettets Traade. 

Tarentula fabrilis, der er et Klitdyr, der lever i en kort 
spindformet Hule i Sandet, lukker temperert denne med Spind 
som paa Ydersiden er dækket af paaklabede Sandpartikler. 

Atvpus piceus. Ungerne benytter sig ved Genopstigning langs 
den nyspundne Traad kun af den ene Sides Ben; den anden 
Sides holdes strakt ud til Siden. Elementertraadene i Spind- 
traaden er for storste Delen isolerede, ikke smeltede sammen 
som hos andre Edderkopper. Under Gravningen, hvortil de 


205 


korte og tykke Ben er velegnede, presses nogle Jordpartikler 
fast i Spindet der beklæder det allerede gravede Stykke. Naar 
den naar et Stykke ned, bærer den den udgravede Jord ud. 


HENRIKSEN. 


S. Rostrup: Jordlopperne. Vort Landbrug 38: 196— 
99. 1919. 


Gennem flere Aar har der været gjort Forsøg med talrige 
af de Midler, der anbefales mod Jordloppeangreb, og endvidere 
er der i 1918 i Anledning af de dette Aar særlig stærke An- 
greb udsendt et Spørgeskema, hvorpaa der foreligger godt 
700 Besvarelser. En udførlig Beretning kan ventes at fore- 
ligge 1 1920, men det kan allerede nu siges, at Angrebet for- 
uden af de klimatiske Forhold er meget afhængigt af de dyrk- 
ningsmæssige; værst er Angrebene paa Lerjord, lettest paa Sand- 
jord; de er værst, hvor Jorden er ubekvem, lettest, hvor Jorden 
ved Saaningen var findelt og passende fugtig, et Forhold, hvor 
blandt andet Pløjetid, Udbringning af Gødning, og Foraarsbe- 
handling spiller ind. Brugen af Trykruller paa Saamaskinen 
fremmer Spiringen og tillader, at Radrensningen begyndes inden 
Planterne endnu kan ses over Jorden; nu er Radrensning netop et 
af de virksomste Midler mod Jordlopper og des mere, jo tidligere 
og hyppigere den foretages. Desuden kan Jordlopperne fanges i 
stort Tal med særlige Maskiner, og dette er praktiseret, hvor 
Afgroderne er værdifulde, f. Eks. Frøavlen. Af de anbefalede 
Kemikalier har de fleste vist sig usikre i deres Virkning, hvor- 
imod Sprøjtning med Tobaksekstrakt (0,1—0,2 pCt Nik.) har 
vist sig meget virkningsfuldt 1 Forsøg. 

ERNST GRAM. 


S. Rostrup: Krusesyge i Kaalroer. Ugeskr. f. Lmd. 
64: 563—64. 1919. 


Krusesyge 1 Kaalroer og Turnips er iagttaget i en Aarrekke 
og har formodningsvis været henført til Larver af Ceuthor- 
rhyncus quadridens, Krydsning eller Bakterieangreb, men er 
sluttelig ved engelske Undersøgelser henført til en Galmyg, Con- 
tarinia nasturtis, hvis Larver Forf. nu ogsaa har fundet i syge 
Kaalroer her i Landet. 

ERNST GRAN. 


S. Rostrup: Rævehalemyggen (Oligotrophus alope- 


206 


curus) Optræden i Danmark og Forsøg med Midler til 
dens Bekæmpelse. Tidskr. f. Planteavl. 26: 38—51. 1919. 


Rævehalemyggens Angreb, der navnlig optræder, hvor der 
dyrkes Engrævehale til Frø, har været kendt her i Landet fra 
Firserne. I Blomstringstiden lægger Hunnen sine Æg i Blom- 
sterne og Larverne æder Støvet og Frugten, hvorefter den hvi- 
ler mellem Avnerne til næste Foraar eller Forsommer, da den 
forpupper sig. Fromarkerne smittes dels fra den vilde Bestand 
af Engrævehale, dels udsaas Larverne i stor Maalestok med 
Frøet (Statsfrøkontrollen har haft Prøver af Handelsvarer med 
indtil 1/2 Million Larver pr. kg). Dette kan imidlertid forebygges, 
idet Larverne dræbes ved tør Opvarmning (59—60° C i 35 
Min.) eller ved Behandling med Svovlkulstof (1 gr pr. I i 9 
Timer). Varmtvandsbehandling er ogsaa forsøgt, men skader 
Spireevnen, og Cyanbrintebehandling dræber ikke alle Larverne. 
Ved at overgemme Frøet et Aar opnaar man, at alle Myggene 
klækkes i Sækken og dør, mens Froet beholder sin Spireevne. 


ERNST GRAM. 


F.K. Ravn, et al.: Oversigt over Havebrugsplanternes 
Sygdomme i 1916 og 1917. Tidskr. f. Planteavl. 26: 
299— 334... 1919. 


F. Ferdinandsen & S. Rostrup: Oversigt over Syg- 
domme hos Landbrugets og Havebrugets Kulturplanter 
i 1918. Tidskr. f. Planteavl. 26: 683—733, 1 fig. 1919. 


Foruden de tidligere udsendte maanedlige og aarlige Over- 
sigter over Landbrugsplanternes Sygdomme udsendes der siden 
1916 ogsaa Oversigter over Havebrugsplanternes. Aarsover- 
sigten for de to forste Aar foreligger nu udarbejdet af Profes- 
sor Ravn med Assistance af Tjenestemendene ved Statens plante- 
patologiske Forsgg, mens den tilsvarende Oversigt derefter ar- 
bejdes sammen med Oversigterne over Landbrugets Tab, for 
forste Gang for Aaret 1918. Af entomologisk Stof findes en 
Mengde i begge Beretninger og det kan anbefales entomolo- 
giske Forfattere at lobe dem igennem inden de anfører en og 
anden Larve som ubekendt; det første økonomisk betydende 
Angreb af Cicadula sexnofata og et Angreb af Larven til 
Zabrus gibbus paa Rug findes omtalte i Ber. for 1918. 


ERNST GRAM. 


nt satan ee ee 


207 


E. Gram: Rønnebærmøllet. Gartner-T. 355: 303—05. 
1919. 


En almindelig Oversigt 1 Anledning af det stærke Angreb af 
Argyresthia conjugella paa Æbler 1919. 


H. A. T. Gleie: Drivhusgræshoppen (Diestrammena mar- 
_.orata). Gartner-T. 35: 318. 1919. 


Efter Forfatterens Fodringstorsog æder D. gerne hinanden, 
andre Insekter, Edderkopper og Bænkebidere, samt forskellig 
Frugt, hvorimod Gulerødder, afskaarne Blomster, Adianthum og 
spirende Byg ikke vandt Behag. 


Fritfluer i Vintersæd. I Vort Landbrug 38: 136 og 
Ugeskr. Lm. 64: 185 omtales et Angreb paa Hvede og Rug 
efter sent nedpløjet Græs; det synes som om Larverne kan for- 
lade det nedplojede Græs og trænge ind i den unge Sed 
(Greve, Nielsen, Rostrup). 


J. S. Riis: Gr&shopperne. Gartner-T. 35: 329. 1919. 


Drivhusgreshopperne kan vere slemme til at æde af Asple- 
nium nidus-avis og fonskellige Kimplanter; ellers gør de ikke 
større Skade. 


E. Gram: Angreb af Dværgcikaden. Vort Landbrug. 
38: 269—70. 1919. 


Beretning om nogle Angreb i Gudenaadalen 1918, og Over- 
sigt over Bekæmpelsesmidler overfor Cicadula sexnotata paa Sed. 


ERNST GRAM. 


Peder Nielsen: Bidrag til en Fortegnelse over jyd- 
ske Stankelben (Nematocera polyneura). Tillæg I. — 
Flora og Fauna 1919, p. 33—35. 

Med dette Tillæg bringes den jydske Stankelbenfauna op paa 
169 Arter; deriblandt opføres den i dette Hefte p. 160 beskrevne 
nye Art Dicranomyia nigristigma. 


A. C. Jensen-Haarup: Fra Stranden ved Grenaa. 
Fleraog Eauna 1919p. 113115 

anfører foruden Fund af forskellige sjældne eller for Loka- 
liteten karakteristiske Insektformer Cicaden Doratura impudica 
og Tagen Myrmecoris gracilis som nye for Faunaen, 


208 


Helge Hansen: Sommerfuglenotitser fra Lolland. 
Flora og Fauna 1919 p. 3—5. 

Chr. Winther: Sommerfuglenotitser fra Sommeren 
1918. Flora og Fauna 1919, p. 22—24. 

Ove Höegh-Guldberg: Sommerfugleoptegneleer fra 
Fakkegrav og Omegn. Flora og Fauna 1919, p. 62—63. 

Anton Mikkelsen: Sommerfuglenotitser fra Skander- 
borg-Egnen Maj—Juli 1919. Flora og Fauna 1919, p. 
141— 142. 

Mindre Meddelelser. Flora og Fauna 1919, p. 21, 77—80, 
142—144. 

Exkursionsberetninger, Flora og Fauna 1919, p. 81 (Vallø), 
123 (Lindum Skov), p. 127 (Odense-Egnen) 

opfører Fund af sjældne Insekter, især Sommerfugle, medens 


A. Chr. Thomsen: Om Lokning. Flora og Fauna 1919, 
p. 61—62 og 

K. Kristensen: En Hvepses Intelligens. Flora og 
Fauna 1919 p. 87—88 

indeholder biologiske Iagttagelser. 


H. O. S. Sønderup: Sommerfuglenotitser fra 1918. 
Flora og Fauna 1919, p. 19 

opfører foruden Fund af diverse sjældne Sommerfugle Agro- 
tis subrosea.Stph., Cucullia tanaceti Schiff., Zanclognatha tar- 
sicrinalis Knoch, og Tephroclystia callunæ Spr. som nye. for 
Faunaen. 

H. P. S. Sønderup: Nye Smaasommerfugle. Flora 
og Fauna 1919, p. 20 

opfører 19 for Faunaen nye Micros-Arter. 


Einar Klefbeck: Ny dansk Billeart, Flora og Fauna 
1919, p. 142 


opfører Malachius sardous Er. som ny for Faunaen. 


HENRIKSEN. 


"Jørgensen, L., Lærer, indy Skole pr. Vester Ulslev 
Deichmann, E,, stud. mag., Vesterbrog. 762, Kbhvn. B. 
"Thomsen, M, stud. mag. I. E. Ohlsensg. 191, Kbhvn. ©. 
Sellmann, E., Fil. mag. Läroverkolärere, Linkoping 
"Yding, Vagn, Lærer, Halfdansgade 155 Kbhvn. B. 
- Wedell Wedellsborg, Preben, Christiansvej, Hellerup 
van. Deurs, Vilh., stud. polyt., Ryesgade 64, Kbhvn. N. 
Steenberg, C. M. ‚mag. scient., Petersborgvej 6, Kbhvn.®. 
Langvad, V., Lærer, Finlandsgade 56, Esbjerg 
"Martens, J., stud. mag., Strandvej 32, Kbhvn. Str. 
Røen-Petersen, E. Grosserer, Hillerød ; 
Høyrup, Kaj, Bankassistent, Hillerød 
"Johansen, A.R., stud. mag., Rosenv. Allé 161, Kbhvn. ©. 
Bjerregaard, A., Gartnerelev, Østergade 49, Odder 
Lohmander, Hans, Fil. stud., Magnus, Stenbocksgatan 
4, Lund 
Jappe, Abdon, Bankbestyrer, Vilh. Bergsøes Allé 14 
Emdrup 
Larsen, F. Lærer, Kongensgade 83, Esbjerg 
Neumann, Georg, W. Laboratorieforstander, Aalborg 
"Sivertsen, E.V., Drejerm, Vesterbrog. 98 D., Kbhvn. 
Olsen, Georg, Bankassistent, Firklovervej 6, Emdrup 
Nielsen, Erik F., Gymnasiast, Chr. Winthersv. 17, Kbh. V. 
Strand, G., Gymnasiast, Vesterbrogade 2047, Kbhvn V. 


Jorgensen, Willy K., Kontorist, Fiolstræde, 19? Kbhvn. K. 


Nielsen, Peder, Bibliotekar, Silkeborg 

Ullmann, A.C., fhv. Overlærer, Rosenborgg. 2, Kristiania 

Vilsgaard, M., Lærer, Esbjerghus, Esbjerg 

Engelhart, Maria, Enkefrue, Helsingorsgade, Hillerød 

Jorgensen, K.A., stud. mag., ‘Theophilus Hansensg. 21, V. 

Jahn, K., Billedskerer, Aagade 17, Aalborg 

Rygge, Johan, Professor, Josefinegade 31, Kristiania 

Hemmingsen, Axel, stud. mag., Thuresensgade 29 A,, 
Kbhvn. K. 

Ringdahl, Oscar, Lærer, Södergatan 43, Helsingborg 

Jensen, Ad. S., Professor, Dr., Sortedams Dossering 45 A, 
Kbhvn. N. 

"Afzelius, Adam, Gymnasiast, Tornehave, Birkerød 

Nielsen, E., Kommunelærer, Sortedamsgade 11, Kbhvn.N. 


“Strand, Andreas, Sekretær, Telegrafstyret, Kristiania 
"Nielsen, Chr., Gartner, Friheden, Hvidovre Strand, Valby 


1918 Hym. 
1917 
1917Aphid. 
1917 Col. 


1017 


1918 
1018 L. 
1918 
1918 Col. 
1918 L.. 
1918-L. 
1918 L. 
1918 L. 
1918 


1919 
1919 Col. 


1919 Col. 
1919 


B. 1919 


1919 
1919 Col. 
1919 Col. 
1919 L. 
1919 Tipul. 
1919 Col. 
1919 Col. 
1919 
1919 
1919 
1920 


1920 
1920 


1920 Dipt. 

1920 

1920 Biol. 
Arach. 

1920 

1920 


- 


Hempel, P., Assessor pharm. — Død i 1918. “oe 
Iversen, V., Skovrider — ut eee NESA 
Nielsen, I. C., Dr. phil. ' Bay PE PRAGS ae 
Rye, B. G., Maskintegner vi) —  Udmeldt 19g 2s 
SR An Chr., Ingenior — Død i 1919. ’2 
Leisner, Ejnar, 'Fuldmægtig —  Udmeldti1919. 
"Madelung, Tandlæge, Nakskov . — bone 
Bjerregaard, Alfr., Gartnerelev, Odder See ee 
Annoncer. Ui 
(For saa vidt som der er Plads paa Tidsskriftets Omslag optages gratis - 3 


P - 


Afgaaede Medlemmer siden 


[3 


Annoncer fra Foreningens Medlemmer angaaende Bytning eller Kob og Salg 
af Insekter, entomologiske Bøger og Redskaber. Annoncerne optages i den 
Orden, hvori de indsendes til Redaktøren. Alle andre Annoncer koster 12 Kr.. 
pr. Side eller 25 Øre pr. Linie.) 


Alle entomologiske Instrumenter og Apparater. , 4 


Reparationsverksted. 
P. Brock & Co. 


\  Frederiksberggade 38. 
Telefon 5631. 


København. 


~ 


- Trichopterer, Neuropterer, Odonater, Plecopterer, Ephemera 
og Copeognather bestemmes. Bytning ønskes. 
Esben-Petersen, Silkeborg. 


Pris Kr. 8,00. 


Kroyers Bogtrykkeri — Lyngby 


UDGIVNE AF 


i 
Ø 
Å "… ENTOMOLOGISK FORENING. 


TRETTENDE BIND. 
FEMTE HEFTE. 


x 


2 i g Indhold. pag. , 
‘ A. C. Jensen-Haarup: Hemipterological Notes and Descrip- 


Å BRUM Pace SER EET RE Dee REE 209 

i J. P. Kryger: Carl C. R. Larsen. 2. August 1846-9. Maj 1920 225 

Eilsabeth Deichmann: Oversigt over de danske Theridier 
samt over Slægten Dictyna (Aran.) (fortsettes)........... 221 


R 
4 

3 

4 
< 

j 

q 
eh 
3 
; 7 < 
3 

4 


3 
i 


KJØBENHAVN. 
ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. 
HOVEDKOMMISSIONÆR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 
1920. 


Bestyrelsen for Entomologisk Forening 
bestaar for Tiden af: 


Expeditionssekreter Aug. West, Søllerød — Formand. 


Kommunalrevisor E. Olsen, Nørre Søgade 23, K. — Nest- — 


formand. — 


Fabrikant S. Hornung, Frederiksborggade 44, K. — Kasserer. 


Kommunelerer J. P. Kryger, Rosenvej 14, Gentofte — Sekretær. 
Mag. sc. Kai L. Henriksen, Zoologisk Museum, K. — Redaktør 
og Bibliotekar. 


Indmeldelser i Foreningen modtages af de ovennævnte i 
Bestyrelsesmedlemmer. Kontingentet er 4 Kr. aarlig, i Indskud — 


betales 1 Kr. os 
Foreningens Medlemmer erholder , Entomologiske-Medde- 
lelser“ gratis. ; 


Paa Generalforsamlingen i April vedtoges det at forhøje 


Kontingentet til 8 Kr. aarlig, fra Nytaar 1921 at regne. 


Indtil videre vil Foreningens Medlemmer ved Henvendelse 


til Sekretæren kunne købe: 
Bertram G. Rye: Fortegn. over Danmarks Biller 1906 50 Øre 


Joh. P. Johansen, Danmarks Rovbiller 1914 .......... KE 


Ældre Hefter af Entomologiske Meddelelser ......... halv Pris. 


Køberen betaler den eventuelle Porto. 


Redaktøren anmoder Medlemmerne om Bidrag til Tidsskriftet, særlig 
mindre Meddelelser af faunistisk og biologisk Indhold. 


Nye Medlemmer siden Fortegnelsen 1917. 
(XI. Bind p. 3738-89). =: 


Larsen, C., Sløjdlærer, Sundevedsgade 53, Kbhvn.V. 1917 
Wiinstedt, K., Operas.; Paludan-Müllersv.5, Kbhvn.V. 1918 Col. 
Groothoff, A. fhv. Amtmand, Kammerherre, Sorø 1918 
Wolff, N. L., stud. polyt., Graabrødretorv 16, Kbhvn.K. 1918 L. 
Qvistgaard, V., Kontorist, Gothersgade 93, Kbhvn. K. 1918 Col. 


Hemipterological Notes and Descriptions I. 


A. C. Jensen-Haarup. 
Silkeborg, Denmark. 


1. Synonymical Notes. 

Balticola Wahlgreni J.-Hrp. Entom. Tidskr. 1913 p. 
54=Chlamydatus evanescens Boh. 

Paraliburnia Jacobseni J.-Hrp. Entom. Medd. 1916 p. 2, 
founded on a S specimen with strongly abnormal building 
of the genital segment, is probably=Liburnia concolor Fieb. 

Liburnia elymi J.-Hrp. Entom. Medd. 1916 p. 3=Li- 
burnia excisa Mel. 

Chloriona danica J.-Hrp. Entom. Medd. 1916 p. 4= 
Chloriona dorsata Edw. 

In the Bull. Soc. Imp. Mosc. 1863 p. 109 Motschulsky 
has given a meager description of Delphax venosus from 
Ceylon. In his Homopteren-Fauna von Ceylon pag. 98 
Melichar lists the species as Liburnia venosa Motsch. and 
describes it fairly well, though the male genitalia are not 
mentioned. Meanwhile this name is preoccupied by Li- 
burnia venosa Germ.; I, therefore, propose to name the 
species Liburnia ceylanica n. nom. 


2. A new Genus and Species of the Family 
Aépophilide. 

In the Ann. Soc. Ent. Fr. 1879 V. Signoret founded a 
new genus and species, Aépophilus Bonnairei, on a curious 
wingless hemipteron discovered by Bonnaire on an island 
(Ile de Ré) at the Biscayan coast of France. The specimens 
Printed 29/,; 1920. 15 


210 


of this remarkable insect were found together with Aépus 
Robini (hence the generic name) under stones that were 
deeply submerged during flood-tide. In Tijdschr. v. Ent. 
1880 Signoret copied his original description (somewhat 
altered) and figured the insect. 

Signoret was quite uncertain, as to where this new 
hemipteron should be placed systematically, although he 
found it resembling a Cerafocombus muscorum. Initiated 
by Bergroth Lethierry and Severin in their Cat. Gen. T. 
III 1896 raised the new genus to family rank and placed 
it between the Velocipedide and Ceratocombide. O. M. 
Reuter in Bem. neues Heteropterensyst. 1912 even erects 
a new „phalanx“, Aépophiliformes, and places it between 
ph. Acanthiiformes and ph. Gerriformes, while he puts 
the family between Leptopodide and Gerride. It is quite 
evident that the raising to family rank is fully justified, 
but the systematical place of the family must still be 
regarded as somewhat doubtful. 

I am now able to add a new genus, Mendocinia (allu- 
ding to its patria) to the family. This new genus is 
evidently not far removed from Aépophilus systematically, 
but a series of distinctive characters gives it a particular 
place apart from Aöpophilus. Signoret’s description of 
this genus fails in giving information as to comparison 
relating some striking features in Mendocinia, which for 
an instance has the eyes hairy (quite unusually in Hemi- 
ptera), and the opening of the odoriferous canal applied 
at the end of a protruding, iree tube or protuberance; 
but Mr. Bergroth has kindly informed me that the eyes 
are also distinctly hairy in Aépophilus, while this genus 
lacks the protruding tube for the odoriferous canal. 

The new genus and species are founded on a single 
specimen, which for some years has been preserved in 
alcohol together with a multitude of specimens af Bem- 
bidium, Tachys, Ochthebius, Heterocerus and other coleo- 
ptera that are mostly found in damp localities, along the 


211 


borders of lakes, rivers and streams; I note this, because 
I unfortunately do not now remember the exact locality, 
where the specimen was taken, but I strongly suppose 
that it has been found together with some of the said 
coleoptera in a locality abounding with water, which in 
the districts, where I collected, was more or less mixed 
with salt and saltpeter. 
I describe the new genus as follows: 


Mendocinia n. gen. 


Somewhat resembling Aépophilus. Ground colour rufous 
brownish. Elongatety oval, all over densely clothed with 
a pale, short pubescens. Upper side 
of body slightly, under side strongly 
convex. Sides of pronotum distinctly 
marginate. Eyes very small, hairy. 
Hemelytra short, squamiform, sub- 
truncate behind, outer apical angle 
bluntly rounded (not acutely pro- 
duced as in Aépophilus). Legs and 
antenne pubescent. Antenne 4- 
articulate; joints subequal in thick- 
ness, unequal in length; Ist and 3rd 
joints short (3rd a little longer than Fig. 1. 

Ist), 2nd and 4th joints equal in Mendocinia hygrobia 
É n. gen. et n. sp. 
lene each one twice as long 4S © afore tasus; b hind tarsus’ 
Ist; 4th joint slightly fusiform. Ros- a male senitalia: ¢ rostrum. 
trum long, quadri-articulate; Istjoint  reriy enlarged. 
the thickest; Ist and 2nd joints equal in length, each one 
about as long as 2nd joint of antenn&; 3rd rostral joint 
not nuch shorter than 2nd joint; 4th joint the shortest 
and thinnest. Each pair of legs with same length of 
femur and tibia; tibia slightly flattened towards apex; 
tarsi 3-jointed; Ist and 2nd tarsal joints short, of equal 
length; 3rd joint about as long as Ist and 2nd together; 
claws thin, rather long. Evaporatory organs ending in a 
15* 


212 


prominent, free, tubelike prolongation. Anogenital segment 
in male large, convex, nearly circular in outline. 

Eye facets apparently concave. Scutellum shorter than 
broad. Metasternum on each side, near the lateral margin 
with a longitudinal furrow. 

Genotype: Mendocinia hygrobia n. sp. 

Mendocinia hygrobia n. sp. (Fig. 1): Brownish yellow; 
legs and antennæ paler; claws rufous yellow. Pronotum 
dark brovnish, intermingled with reddish. The scale like 
wing covers sordid pale, with a somewhat obsolete, 
transversal, dark band just before hind margin. 

Head short, stooping, triangular, somewhat raised and 
projecting in front. Pronotum broader than long, nar- 
rowing forwardly; sides very slightly rounded; hind angles 
bluntly rounded; fore and hind margins nearly straight, 
parallel. Scutellum short, triangular, broader than long. 
Abdomen moderately elongate, widest across middle. 
Connexivum raised. Venter laterally with irregular impres- 
sions; stigmata not distinct in the type specimen. Rostrum 
long, fully reaching hind cox&; joints subequal in length. 
4th joint of antenne narrowed basally. Pubescense of ab- 
domen short and adpressed, of head, pronotum, scutellum 
and hemelytra erect and slightly longer. Length 3% mm. 

A single $ specimen from the Province of. Mendoza, 
Argentina. 


* * 
* 


In his revised, new hemipterological system O. M. Reuter 
has erroneously put the Aépophilide together with fa- 
milies, which have „Rostrum triarticulatum.“ With know- 
ledge of the hereby described new genus it is necessary 
to modify Reuter’s diagnosis of the family as regards the 
hemelytra: »Hemielytra fortiter abbreviata, squamiformia, 
angulo apicali exteriore acuminata‘‘. The four last cited 
words must be deleted. 


213 


3. Solenopsis geminata F. attacking Scaptocoris 
terginus Schiddte. 

No other insect has made me so much mischief as the 
neotropical ant Solenopsis geminata F. I first became 
aquainted with this voracious and almost omnivorous ant 
when living at the Mendocinian railway station Santa 
Rosa. At first I wondered, why my small „papers“ 
containing newly collected insects that in the evening 
were placed in the window-frames of the office of the 
station for drying, the next morning were found to con- 
tain only a fine, dustlike powder, without any trace of 
the robber; but I rather soon found out, who was the 
malefactor: the said ant of course! Later on I learned 
that my boxes with pinned insects likewise contained but 
dust — and the pins! In fact it was almost impossible to 
keep those ants off my collected materials; even when I 
placed my things hanging in the middle of an iron-wire 
stretched from one wall to another ‘outside the railway 
station, the ants found their way to the collections; they 
did not do so the first day after, and I was already sure 
they were handicapped, but one or another investigator 
amongst them must have discovered my insect stock and 
made the fact known all over, for the day following I 
became astonished by seeing a procession of thousands of 
ants wandering up the walls and along the iron-wire into 
their eldorado alias my insect collection. Their imperti- 
nence culminated in attacking me personally when in bed. 

Meanwhile I do not think to mention all the evils this 
ant caused me, but wish to give an account of its be- 
haviour against an interesting hemipteron, the Scaptocoris 
terginus Schiddte. I had now and then found a single 
specimen of this pale brown, very convex, digging bug 
drowned in some water, remaining from the last showers, 
in the cavities of some ironware that was thrown in a 
heap close to the station, and as I otherwise could not 
find the species, I was not far from thinking it was noc- 


214 


turnal in its appearence. But on a forenoon excursion in 
the neighbourhood ot my headquarter Jan. 18th 1905, I 
learned that this was not the case. 

The weather was very bright and hot, and I happened 
to come to an open place with half wet clayey soil, and 
here I had the good luck to meet with a number of the 
Scaptocoris, but under strange circumstances. The insects 
were busy in digging themselves out of the soil, ready to 
spread their wings and instantly fly away. Meanwhile, 
the swarming did not succeed for the majority of the 
specimens, for I secured what I could come over, but, I 
am sorry to say, the numerous Solenopsis (in all sizes) 
took the lion’s share. As soon as the hemipteron came to 
daylight and began to spread its wings to fly away, the 
ants from all sides rushed on the defenceless bug and 
tore off its wings by biting with the strong mandibles 
so that the rather slowly walking Scapfocoris could not es- 
cape from the furious ants and soon was devoured by them. 

I may add that I did not ever since witness anything 
like regarding the Solenopsis and the Scaptocoris. 

The Scaptocoris terginus spreads a strong odour, not 
unlike that of some Pentatomids, as for an instance Doly- 
coris. When a number of the Scaptocoris were put in the 
cyanide bottle, they produced a humming sound, in some 
way resembling the stridulation of our small grasshoppers, 
though not so sharply defined. 


4. A little known Hemipteron (Fig. 2). 


In his „Nova Hemiptera Faunarum Argentinae et Uru- 
guayensis“ Dr. C. Berg founds a new genus (Lobepomis) 
with a single new species (peltifera) on a very singular 
hemipteron, which he enumerates under the subfamily 
Halydina. Dr. Berg only records the occurrence of two 
specimens of this species, the one from the Province of 
Mendoza in Western Argentine, the other from Uruguay. 
It seems as the Lobepomis peltifera Berg has not been 


215 


recorded from anywhere since the publication of the 
species (1892), and in fact Mr. G. W. Kirkaldy in his Cat. 
Hem. (Het.) Vol. I Cimicidae, published 1909, only refers 
to Berg’s records, and he places it under „Pentatominae 
of uncertain position.“ 

While collecting in the Province of Mendoza I had the 
good fortune of securing a single specimen of this remark- 
able species, probably taken near Estacion Santa Rosa 
1905. The specimen is in a rather bad condition (antenne 
wanting, legs mutilated) and has had the bad luck of 
being put together with other things, 
which I at that time have considered not Ci 
being worth much; it has, therefore, not & Jade 
been provided with exact date and loca- 
lity. But in spite of its being defective it 
- serves well for figuring its habitus. From 
the adjoined figure it may be seen that 
C. Berg was right in calling attention to 
the fact that the form of the pronotum Fig. 2. Lobepomis 
in L. peltifera is not unlike that of the ee Bae 
Indian Placosternum taurus F., as figured a 
by Herr.-Schaff. (Wanz. Ins. fig. 1002). To Bergs descrip- 
tion I may add that the robust tibie are very much 
shorter than the femora. Membrane with 5 simple nerves. 

I have figured the species in the hope that one or 
another hemipterist may be interested in placing the L. 
peltifera in its right, systematical position, if perfect and 
clean materal might come at hand. 


5. On the Genus Agonoscelis Spin. 

The genus Agonoscelis is not a large one and contains 
mainly African species; in Kirkaldy’s Catalogue (1909) 12 
species are enumerated, and among these there are but 
two Indian and one Indo-Australian species. In the year 
1904 Dr. G. Horvath tabulated the African species (Ann. 
Mus. Nat. Hung. pag. 261—262) and described a new one. 


216 


I now add two new African species: Ag. Horvåthi and 
Ag. brevicornis. 

Agonoscelis Horvathi n. sp. 9°. Compared with Ag. 
versicolor F. Antenne much more slender; 2nd and 3rd 
joints of equal length. Head longer and much more po- 
inted. Rostrum reaching to middle of 4th ventral segment. 
Venter distinctly furrowed. Head, pronotum and legs with 
an exceptional long and dense pilosity. Sculpture of 
upper side as in the compared species, but the punctures 
pale or brownish, rarely here and there blackish. Body 
nearly unicolorous pale. Dorsum of abdomen entirely red 
(not black at base and apex as in Ag. versicolor). Head 
and pronotum without black streaks or spots. Legs pale; 
tarsi not fuscous. Black points of under side very small; 
the black double-fascia of connexivum narrow. Length 
11—12 mm. 

2 QQ from Colonia Eritrea. Dedicated to Dr. Horvath. 

Habitually like very pale specimens of Ag. versicolor. 

Agonoscelis brevicornis n. sp. Q. A small species that 
comes in the vicinity of Ag. puberula Stal. Oval; mode- 
rately pilose; pale ochreous; surface richly spotted with 
black punctures. Antenne black, except part of Ist joint, 
rather short; 2nd joint considerably longer than 3rd. 
Rostrum reaching to middle of 3rd or base of 4th ventral 
segment. Pronotum and scutellum roughly and widely 
punctured, with numerous callosities. Corium densely and 
finely punctured, with sparse and minute callosities. 
Dorsum of abdomen black. Underside pale, with the 
usual rows of small black spots. Legs pale; tarsi fuscous 
or blackish; apex of tibia often brownish. Length 
8—9 mm. 

5 QQ from Colonia Eritrea. 

By using Dr. Horvath’s key to the African species 
(somewhat modifed and shortened) the two new species 
may be inserted as follows: 


5 


Lea 


SK 


10. 


217 


. Body oblong-oval; venter (except spiracles) without black points; 


rostrum reaching behind apex of abdomen. L. 12 mm ...... 
Ag. longirostris Har. 
Body more or less broadly oval; venter with black points ar- 


ACMI Sree ne enn a ae ee oa Rte RT aD) 
Body reddish, spotted with black. Rostrum not reaching behind 
middle of 2nd ventral segment.......... Ag. bicolor Dist. 


Surface of body fuscous or rufous-testaceous, or testaceous spot- 
ted with dark clouds. Rostrum reaching to or near to middle 


GISVEHICK OB IEVENLLOF Apex OL velller 2 yt. ene ck oe tine 3 
Corium equally punctate, without scattered, distinct, pale callo- 

SITE SENERE SEE NONE SS MSS SEE SEEDEDE ee in a ee se 4 
Corium unequally punctate, with scattered, pale callosities . . . 8 
Body narrowly oval; upper side of tibiz black at base..... 5 
Body brcadlysoval: tibiz entirely (pale. fa). 's 4 be woes 5 6 


Rostrum reaching to apex of venter. Head longer than pro- 
notum. 2nd and 3rd joints of antennz subequal in length. Dor- 
sum of abdomen reddish testaceous, with base and apex black. 
IE WERE wie oaks Ag. cognata Horv. 
Rostrum not reaching apex of abdomen. Head and pronotum 
of equal length. 2nd joint of antennæ distinctly shorter than 
3rd. Dorsum of abdomen entirely rufous testaceous. L.10—11 
CUS EN sane SS Age ae a Nee ne Ry Acne es am ed Ag. venosa Thunb. 
Dorsum of abdomen rufous testaceous. Apex of scutellum re- 
flexed. Head with eyes longer than broad. 2nd joint of an- 
tenn distinctly shorter than 3rd. Tarsi pale. L. 9 mm..... 
Ag. sansibarica Har. 
Dorsum of abdomen black. Apex of scutellum plane. Head 
not longer than broad. 2nd joint of antenne not shorter than 
Sid farsi more, on less: blackish or ifuseous 0. . 2.2: 7 
2nd and 3rd joints of antennæ of same length. Scutellum den- 
sely punctured at base. L.82—9 mm... Ag. puberula Stal. 
2nd joint of antennz considerably longer than 3rd. Scutellum 
not densely punctured at base. L.8—9mm Ag. brevicornis J.-Hrp. 
Membrane (with exception of the usual, dark spot at inner angle) 
hyaline and with pale nerves. Dorsum of abdomen black. 


[Dee TOES Cnn Or cee BE aa Ag. erosa Westw. 
Membrane sordid hyaline, with fuscous or brownish nerves. 

Dorsum of abdomen entirely or for the most part reddish... 9 
Tibiæ entirely black. L.114-14 mm... Ag. gambiensis Westw. 
Hii ate sas ep arklye Pale ee es Sms ew 10 


Dorsum of abdomen entirely reddish. 2nd and 3rd joints of 
antennz slender, equal in length. Head long and strongly 


218 


tapering forwardly. Head and pronotum strongly pilose. Legs 
entirely pale. L. 11-12 mm....-.... Ag. Horvathi J.-Hrp. 
— Dorsum of abdomen reddish, with base and apex black. 2nd 
and 3rd joints of antenne thicker; 2nd joint distinctly shorter 
than 3rd. Head shorter, not strongly tapering forwardly. Head 
and pronotum not strongly pilose. Tarsi and often part of tibiz 
fuscous or blackish. L. 11-14 mm......... Ag. versicolor F. 


6. The prey of Apiomerus lanipes F. 


One of the plants most abundantly met with in the 
western parts of the Province of Mendoza (Argentina), 
both in the lowlands and in the front ranges of the Cor- 
dilleras, is Larrea divaricata, which bears the Spanish 
name „jarilla“. It has been called a „magnetic“ or a 
„compass“ plant, because of its flat branches always being 
arranged so that the plant turns its broad sides East-West 
and its sharp edges South-North. In fact no compass 
is needed, where the Larrea is found. The shining leaves 
are covered with a sort of resin, as are many of the 
plants in the extremely hot and dry ,Channar Region“. A 
quantity of plants in these desert like districts are thorny 
and spiny bushes, with very small leaves, which are 
mostly clothed with greyish or whitish hair, and it can, 
therefore, not be wondered that very many insects feed 
on the green and smooth foliage of Larrea divaricata. 
One of these insects is a large and conspicuous Cur- 
culionid beetle, Naupactus sulphureosignatus Bl, which 
. occurs very frequently, especially in the Cordilleras de 
Mendoza. Just here, and on the Larrea, I found (Febr. 
Ist and 2nd 1905) a number of the large Apiomerus 
lanipes, which, as I soon learned, preyed on the Nau- 
pactus. I often saw an Apiomerus sitting on a dead, or 
at least paralysed, Naupactus. I did not witness, how 
the bug attacked the beetle, as my presence invariably 
frightened the hemipteron. The Naupactus is a strong 
beetle, and it would have been very interesting to see, 
how the Apiomerus could seize upon and kill the strongly 


219 


chitinized beetle, which, one might think, should easily 
be able to avoid the rhynchotal rostrum. There is, however, 
a fact, which, I feel sure, gives the explanation; the fact 
is that a large, central part of the venter is provided 
with a gluey and strongly adherent substance; as already 
noted the Apiomerus was found sitting on its prey, and 
I think there is no doubt about it, that when it attacks 
the beetle, it will suddenly enter the back of the strong, 
but somewhat sluggish beetle, and by help of the glue 
on the underside of the abdomen it may be able to keep 
itself on a safe and solid basis, and in a riding position 
to plant its beak in its unfortunate prey. 


7. A new African Hemipteron. 


Gnathoconus eburneocinctus n. sp. (Fig. 3): Oblong-oval. 
Shining black; the lateral, narrowly reflexed margins of 
pronotum and corium, together with a round- 
ish-oval, callous spot in the center of corium, AR © 
ivory white; the white margin of corium 
brownish fat apex; sides of the hindmost |. x 
part of connexivum and basal half of tibiz, ei: ae 
except the very base, likewise ivory white; ocinctus n. sp. 
Ist, 2nd and basal half of 3rd joints of an- es 
tennæ yellowish. Membrane sordid whitish. Greatly en- 

Vertex of head indistinctly or finely punc- "8 
tate; pronotum, with exception of the shining, transversal 
space in front of middle all over and close to basal 
margin rather strongly, but — the transversal impression 
across middle excepted — not very densely punctate; 
scutellum and corium punctate alike the basal half of 
pronotum, but the corium a little more densely. The 
ivory white spot on corium impunctate or with some 
single punctures. Underside of thorax partly somewhat 
densely and strongly punctate; venter sparsely and finely 
punctate. Length 4—5 mm. 

5 specimens from Colonia Eritrea and Abyssinia. 


220 


8. A new Microvelia from Argentina. 
Microvelia mendozana n. sp. (Fig. 4): Dull. Upper side 
of head sordid pale, with blackish streaks. Pronotum 
blackish, anterior margin pale. Wing covers brownish 
dark; membrane with 3 whitish spots. Antenne pale, 
but darkened towards apex. Legs entirely sordid pale. 
Ist and 2nd joints of antennz stout, 
7 much thicker than 3rd and 4th, which are 
ik slender and very elongate; 2nd joint the 
shortest of all, gradually thickened towards 
apex, much shorter than Ist joint; 3rd joint 
å distinctly longer than Ist; 4th joint the 
eo eerdr longest of all, a little longer than 3rd joint. 
mendozanan.sp. Pronotum nearly pentagonal; anterior half 


a antenna: 


b pronotum rather abruptly sloping; hind process large, 

mas. With rounded tip; in front of the process 
Greatly enlarged. a slight median keel is perceptible; ante- 
lateral outlines of pronotum feebly incurved. Ist joint of 
fore tarsi much shorter than the 2nd; joints of hind tarsi 
subequal in length. Long. 1.3 mm. 

One macropterous specimen from the Province of 


Mendoza, Argentina. 


a 


9. The prey of Stiretrus erythrocephalus 
Lep. et Serv. 

The above named Stiretrus occurs frequently in Western 
Argentine, in the Province of Mendoza, on the bushy 
Baccharis salicifolia and allied species. It was especially 
often found near Estacion Santa Rosa. A chrysomelid 
beetle, Phedon Buquetii Dej., feeds on the said Bac- 
charis, and this proved to be the reason, why the Sfirefrus 
was found on it, as the hemipteron preyed not only upon 
the beetle, but also upon its larva. 

As a fact worthy of notice I may add that this Stiretrus 
strongly mimics the Phædon, not only regarding size and 
general shape of body, but also and especially as to the 


221 


colour of upper side, legs and antenne; the surface of 
both insects is of an intense, shining violet-blue colour, 
except the head, which is red; the only difference being 
that the sides of pronotum in the Phædon are broadly 
red, but not so in the Stiretrus. In both species the 
antenne are black, with reddish base, and the legs red- 
dish, with tarsi dark or fuscous. 


10. An ,,Electric-light Bug“ (Belostoma). 


It is a well known fact that in tropical and subtropical 
countries a vast number of various insects are attracted 
by every kind of artificial light in dark and sultry nights. 
Collectors often find species new to science, which they 
have never before seen and seldom find again by ordinary 
collecting, by aid of lanterns during the evening hours 
or the nights. 

The electric light quite naturally will take the first 
place in attracting insects, and some sections of insects 
are especially fond of this magnificent light. Strange to 
say, the giant water-bugs, the Belostomas, are among the 
greatest admirers of the said light, and they have on ac- 
count of that gained their popular name „electric-light 
bugs“; in reality their predilection to the electric light is 
so extraordinary that, according to Mr. J. H. Comstock, 
in some districts „the absurd idea prevails that they have 
appeared only recently, «as if they were in some way a 
product of the electric light.“ 

As to the South American Belostoma annulipes H. Sch. 
Mr. C. Berg in his „Hemiptera Argentina“ notes that it 
„muchas veces ha sido recojida en las calles (in Buen- 
os Aires) principalmente durante la noche“. When visit- 
ing Buenos Aires medio October 1906 I one evening 
happened to cross the large and beautiful Plaza 25 de 
Mayo and was astonished by finding myriads of the 
Belostoma crawling along on the asphalt, especially under 
the electric lamps; new members of the society were 


222 


constantly coming, rattling directly down on the streets 
or smashing against the iron masts or the lanterns them- 
selves, so that heaps of killed or badly wounded insects 
were seen round about. Thousands of the Belostomas 
were trampled under foot or crushed under the wheels 
of the vehicles. As I the next forenoon took a walk 
around in the streets, I still met with plenty of crawling 
and struggling Belostomas and accumulated dead bodies 
of the straying insects. 

How long a distance the Belostomas are able to fly 
in one night, it may not be easy to settle, but one may 
be on the safe side in maintaining the opinion that the 
whole number of individuals have come from the ‘nearest 
environments of the large city. Thus we come to the 
conclusion that the Belostoma annulipes is exceedingly 
common in the districts round Buenos Aires, a conclusion 
we would hardly arrive at by collecting the species in 
the ordinary way. Something like might be the case in 
other districts of South America and perhaps also with 
other species of the genus in other parts of the world. 


11. On Largus rufipennis Lap. 


The above named hemipteron is exceedingly abundant 
on the bushy Senecio mendocinus along the lower pre- 
cordilleras in the western parts of the Province of Men- 
doza. I have often found this plant crowded by an im- 
mense number of the said species, at the same time by 
imagos and larve and nymphs as well. Various branches 
of the plant were in fact not rarely so thickly covered 
with the insects that black spots or stripes in the yellow- 
green top could be seen at a long distance. In the 
district here treated of, nearly all fully developped speci- 
mens were black, with only side margins of hemelytra 
(and sometimes also of pronotum very narrowly) clear 
red. Specimens with disk of hemelytra more or less red 
were seldom met with. As far as I have learned the red 


223 


colour is more or less predominating in specimens from 
the southern tropical districts of America. 


12. Two new Argentinian Species of the Genus 
Dictyophara Germ. 


The cosmopolitan genus Dictyophara_ (Dictyophora) 
Germ. contains numerous species already described, but 
no doubt very many new species await their discovery. 
I am sure that especially South America is rich not only 
in new genera allied to the ancient, well known genus 
Dictyophara. My collecting around Estacion Pedregal 
in the western part of the province of Mendoza in the 
year 1906 for an instance gave as a result a new genus, 
Eudictya Mel. with two new species, grata Mel. and 
similis Mel., described in the »Monographie der Dicty- 
ophorinen“ (1912) by Dr. L. Melichar, and in a small col- 
lection of Homoptera from Northern Argentine (Misi- 
ones) I find 2 apparently nondescribed species of Dicty- 
ophara. 

It must be regretted that the above named monograph 
does not give any description of the genital segments in 
the different genera and species of the Diéctyopharine. | 
feel sure that a thorough study especially respecting the 
building of the male genitalia will give most profitable 
results as to accurate determination of genera and species 
of this subfamily as well as to the allied subfamilies. 

The two new species are: 

Dictyophara misionensis n. sp. (Fig. 5 I): Comes near 
to D. confusa Stal, but at once distinguished by having 
but 3 cells in the stigma. Body dark green; fore wings 
subhyaline, with greenish veins. Head with the conical 
prolongation nearly as long as pronotum and mesonotum 
together; lateral margins of frons visible from above; side 
keels of vertex and of process of head strong; median 
keel feeble, indistinct in middle. The space between side 
keels of frons narrowing at base of clypeus and widening 


224 


before eyes, so as to form a lance. Apical third of teg- 
mina with many transversal veins, forming 5—6 indistinct 
series. Length (from tip of head to apex of fore wings) 
11 mm. . 
3 specimens from Misiones. 
Dictyophara sordida n. sp. (Fig. 5 II): Apparently allied 
to D. bubala Stål and D. taurina Stål. Sordid greenish, 
with keels verdigris green, except side keels 
[Na of frons, which are conspicuously orange 
red. Fore wings subhyaline, with greenish 
veins. Head with the slender, conical pro- 
TT] \\ a 
distinctly seen from right above; median 
keel of vertex feeble, but distinct in its 
Jehm whole length; lateral margins of frons 
Fig. 5. I. Dict. toothlike-angulate before base of clypeus. 
MISIONENSIS . 
n.sp. II. Diet. The orange red side keels of frons nearly 
sordida n.sp. parallel; the bright green space (including 
b head from below. median keel) between them narrow. Stigma 
Greatly enlarged. with 5 (or 6) cells, which are, contrary to 
the other cells of tegmina, distinctly pale greenish. 
Length (from tip of head to apex of fore wings) 14 mm. 
One specimen from Misiones. 


b 
cess about as long as pro- and mesonotum 
i together. Lateral margins of frons not very 


+ 


Carl C. R. Larsen. 
2. August 1846—9. Maj 1920. 


J. P. Kryger. 


Af 


Carl Larsen fødtes i „Sorte Hest“ paa Vesterbrogade i 
København 2. Aug. 1846. Hans Fader, der var født i Nord- 


Carl Larsen. 


sjelland, havde byg- 
get og ejede Amerika- 
møllen, der laa lige 
over for ,Sorte Hest". 
Mellen hed fra først 
af Grenholtsmellen 
efter Faderens Føde- 
sted. 

I 1852 flyttede Fa- 
milien over paa Møl- 
len, men Carl Larsen 
erindrede til det sid- 
ste Troppernes Hjem- 
komst efter Treaars- 
krigen, da de marche- 
rede forbi,SorteHest's 
Vinduer. Han kom 


til at gaa i Skole i København først i Schneekloths og 


senere i Bohrs Skole. 


Paa Møllen var der flere Lejlig- 


heder til Udlejning, og i disse boede der forskellige Fa- 


16 


296 


milier, hvis Born blev Legekammerater med Carl Larsen 
og Nabobgrnene. Det Borneselskab, der færdedes paa 
Amerikamollen, rummede Navne, der fik en god Klang 
i Danmarks Historie i Tiden ved Aarhundredeskiftet. 
Her skal nævnes Høgsbro (Ministeren), Secher (Rigsar- 
kivaren), Marstrand (Borgmesteren), Flindt (Oberstløjt- 
nanten). Selskabet morede sig saa kongeligt, at en af 
Deltagerne Fru Maja Hart-Olsen f. Secher i 1908 1 ,,Poli- 
tikens Distriktsblad for Frederiksberg“ har kunnet give 
en meget levende Skildring af det herlige Friluftsliv, der 
fortes derude paa Landet. For det var jo Landet; der 
var ikke mange Huse fra Vesterport til „Sorte Hest“ paa 
den Tid. 

Carl Larsen var en yderst praktisk Dreng, der havde 
let ved at fabrikere alt det Legetøj, som Kammeraterne 
behøvede, men han var ogsaa paa sin Plads i Skolen. 
Hans største Interesse var Naturhistorie, i hvilket Fag 
han i Bohrs Skole havde Tauber til Lærer. Han omtalte 
altid Tauber med den største Kærlighed og Beundring; 
det var let at høre, at Lærer og Elev havde sat Pris paa 
hinanden. Kort før Carl Larsen døde, talte vi om Tauber. 
Jeg benyttede Lejligheden til at spørge, om det aldrig 
havde været til at mærke paa Taubers Skolegerning, at 
han stødte sammen med Autoriteterne. Svaret lød, at 
kun en eneste Gang i Carl Larsens Skoletid havde Tau- 
ber ladet en spøgefuld Bemærkning falde til ham om en 
saadan Kontrovers. Tauber var efter Larsens Udsagn en 
mild og elskelig Mænd, retfærdig, fortrinlig som Lærer, 
en Lærer for hvem Ordet Disciplin ingen Vanskeligheder 
frembød. Skoleaarets vigtigste Begivenheder var for 
Carl Larsen de to aarlige Udflugter med Tauber, Udflug- 
ter, der benyttedes til Studier og ikke til Fest. 

Carl Larsen bestod den store Preliminereksamen og 
dermed afsluttedes hans Skolegang. Faderen, der var 
en streng Mand af den gamle Skole, ønskede, at Søn- 
nen skulde afbryde Lesningen. Han var Moller, folgelig 


221 


burde Sønnen ogsaa blive Møller. Carl Larsen forsøgte 
at faa Lov til at studere Medicin, men han formaaede 
ikke at sætte sin Vilje igennem overfor Faderen. Han 
lærte Mølleriet, men prøvede samtidigt om Natten at læse 
til polyteknisk Adgangseksamen. Uden Hjælp og efter 
et anstrængende Dagværk var det dog vanskeligt at 
skaffe sig en ordentlig Forberedelse, og Forsøget kro- 
nedes ikke med Held. Larsen blev da Møller og over- 
tog Møllen efter Faderen, og han drev den i mange Aar. 
Men omsider slog Dampmøllerne den ned, saaledes som 
det gik saa mange andre Vejrmøller. Den blev solgt, 
revet ned og flyttet til Slagelseegnen, hvor den senere 
skal være brændt. I 1896 solgte Larsen Bygningerne til 
Københavns Arbejdshjem og han flyttede hen i Sunde- 
vedsgade 5, hvor han boede til sin Død. — Han var 
Sløjdlærer paa Vajsenhuset fra April 1890 til sin Død, 
og han passede sin Gerning dér indtil Julen 1919. 

Larsen havde altid næret Interesse for Insekterne og 
han havde paa Skoleskovturene nydt godt af Taubers 
Viden paa dette Felt. Endnu paa sine gamle Dage kunde 
han fortælle om, at han paa en Tur til Amager havde 
taget en Vandregræshoppe, som Tauber fik. Blandt hans 
Lejefolk paa Møllen var Entomologen, den senere Børne- 
hjemsforstander Marius Jensen, Nærum. Denne havde 
paany vakt Larsens Interesser for Insekterne, og da Sløjd- 
timerne paa Vajsenhuset kun tog forholdsvis lidt af Lar- 
sens Tid, begyndte han atter at kigge lidt paa Insekterne. 
Han kom til Schlick, hvem han kendte fra Ungdommen 
(se Ent. Medd. XI Bind, pag. 321 nederst. Den der om- 
talte Ven er netop Carl Larsen) og blev Medlem af En- 
tomologisk Forening. 

Nu begyndte en ivrig Samlevirksomhed, der lidt efter 
lidt fyldte hans Liv og skaffede ham en Række. lykkelige 
Aar, i hvilke Skuffelsen over hans afbrudte Studier ganske 
forsvandt. Samlevirksomheden fortsatte han til det sidste. 
Endnu 4. Oktober 1919 samlede han, Oluf Jacobsen og 

16" 


228 


Forf. i Lergraven ved Frederiksholms Teglværk, hvorfra 
der i Tidens Løb er hentet saa mange gode Dyr. 
Larsen var som sagt en yderst praktisk Mand, der 
havde let ved at lave sine Redskaber, Kasser, Skabe osv. 
Og han sparede sig ikke. Utallige er de Smaaforbed- 
ringer, han har indført ved sine Samleglas, Spændebræd- 
der og Kastenæt, og mange smaa Hjælpemidler har han 
opfundet. Men mest Betydning for ham fik det, at han 
selv kunde lave sine Kasser og Skabe; han kunde nu til- 
lade sig den Luksus at samle alle danske Insekter. Ud- 
gifterne var kun til det Træ, han brugte. Samlingen vok- 
sede derfor over alle Bredder, og den omfattede nu ved 
hans Død en meget talrig Repræsentation for hele den 
danske Insektverden. Han tog ikke smaat af hver Art; 
af Smaadyr tog han nødigt under et halvt Hundrede. 
Ved hans Død var Samlingen utvivlsomt den største danske 
i Privateje her i Landet; den rummes i 4 Skabe med 200 
Skuffer og omfatter praktisk talt alle danske Insekter, kun 
Microlepidopterer er sparsomt repræsenterede. Hvert ene- 
ste Dyr er forsynet med Tids- og Stedsangivelse. Til 
Bestemmelse af alle disse Masser af Dyr var Hjælpe- 
midlerne” ofte smaa; danske Værker fandtes der i 
hans første Samleaar kun lidt af, og af de store Værker 
over europæiske og palearktiske Dyr kunde det vere 
ret vanskeligt at regne ud, hvad der var dansk. Men 
efterhaanden fik han alligevel god Orden i Sagerne, og 
hertil hjalp ham naturligvis meget de mange gode Haand- 
beger i Danmarks Fauna, som kom i de senere Aar. 
Jeg saa forste Gang Larsen i Entomologisk Forening 
i December 1900, da jeg blev Medlem. Jeg husker ham 
tydeligt fra den første Gang; i høj Grad elskelig og 
imødekommende var han, og jeg syntes egentlig ikke, 
at han forandrede sig, hverken i legemlig eller aandelig 
Henseende i de 20 Aar vi stod hinanden ner. 14/, 1901 
foretog vi i Selskab med Schlick vor forste Ekskursion 
sammen, den gik til Frederikslund ved Holte. I Aarenes 


229 


Løb gjorde vi ialt 261 Udflugter sammen, mest alene, 
ofte dog i Selskab med Schlick. Turene gik næsten alle 
til Nordsjælland, men ogsaa Boserup, Køgeegnen og Kø- 
benhavns sydlige Omegn besøgte vi flittigt. 

Larsen fik efterhaanden en omfattende systematisk 
Viden, ikke blot paa Billernes og Sommerfuglenes Om- 
raader, men særligt paa de andre ellers kun lidet efter- 
stræbte Ordener var hans Formkendskab stort. Han er- 
hvervede sig naturligvis ogsaa et udstrakt Kendskab til 
Livsforholdene hos en Mængde Arter; han klækkede ikke 
lidet og megen god Viden gik med ham i Graven. 
Skade at han ikke kunde skrive; det laa ikke for ham, 
han erkendte selv, at det var ham en Plage, naar han 
skulde have fat i Pennen. -- Men han stillede med Glæde 
sine Samlinger og Erfaringer til andres Disposition, og 
han var altid villig til at give af sine opstillede Dyr. Der 
er ogsaa en anden Grund til at beklage, at han havde 
Ulyst til at befatte sig med skriftlige Arbejder. Han 
kendte Vesterbros Historie gennem Aarene, han fortalte 
godt og fornøjeligt om de gamle Tider, da man havde 
tilbudt hans Fader Marken fra Værnedamsvej til „Sorte 
Hest“ mellem Vesterbrogade og Frederiksberg Alle for 
10,000 Rdlr. Ogsaa Skade, at han aldrig noterede een 
eneste Linie om disse gamle Dage. 

Jeg tror som sagt, at Carl Larsens sidste 30 Aar gled 
lykkeligt hen. Han passede sin Skole, hvor Børnene 
holdt af ham, og Resten af hans Tid var optaget af alle 
de mange Dyr, og af praktisk Arbejde. Sommerferien 
tilbragte han i Tikøb Sogn, hvor hans Slægt endnu er 
talrigt repræsenteret, og fra denne Egn stammer en 
Mengde af hans Dyr. - 

Larsen var et meget levende Menneske, han kunde 
daarligt finde sig i almindelige Folks Gangart, han havde 
altid stærk Fart paa. Han var et ganske uimponeret Men- 
neske, som ikke havde Respekt for noget andet end det, 
man vandt ved Arbejdet. Han var til det yderste sky 


230 


for at blande sig i andres Forhold, han var som oftest 
mild og overbærende i sin Dom over andre, men der 
kunde til Tiden være noget afvisende hos ham overfor 
Personer og Forhold, som ikke tiltalte ham. Han holdt 
af sine Venner og han elskede den danske Natur mere 
end noget andet. 

Han blev heldigvis forskaanet for en lang Alderdom 
med svindende Kræfter og nedsat Arbejdsevne; trods sine 
73 Aar var han sig selv omtrent lige til det sidste. 

Naaede Carl Larsen saaledes ikke saa højt op paa 
Samfundsstigen som hans Evner og hans Energi kunde 
have før ham, saa vandt han dog mange Menneskers 
varme Venskab og Hengivenhed og han vandt sikkert 
Tilfredshed med sin Skæbne. H. C. Andersen siger et 
Sted, at den, der er slaaet til en Toskilling bliver aldrig 
en Daler. Dog smaa Mønter kan ogsaa vere af ædelt 
Metal, og jeg er tilbøjelig til at tro, at Carl Larsen, hvis 
han havde mødt en lille Smule Forstaaelse ved Løbe- 
banens Begyndelse, kunde have skabt sig et Navn, som 
han uden at rødme kunde have stillet ved Siden af de 
Navne, som Ungdomsvennerne vandt sig. 

Carl Larsen var gift med Caroline Stange (se Charles 
Kjerulff: Grøn Ungdom). 


Gentofte, %/, 1920. 


Oversigt over de danske Theridier 
samt over Slægten Dictyna (Aran.). 


Elisabeth Deichmann. 


Da Dr. William Sørensen behandlede Danmarks Edder- 
koppefauna i sit Arbejde i Entom. Medd. 2. R. 1. Bd. (1904) 
medtog han ikke Theridierne, som derfor stadig har sav- 
net en faunistisk Behandling. Den her publicerede Be- 
stemmelsestabel over Theridie-Gruppen omfatter 128 Arter, 
hvoraf dog kun 98 er repræsenterede i Museets Samling. 
De øvrige er endnu ikke konstaterede her i Danmark, men 
maa ventelig findes her. Det mig foreliggende Materiale 
skyldes væsentligst ældre Indsamlinger af Schiødte, Lø- 
vendal, Schlick, William Sørensen, H. J. Hansen, Budde- 
Lund (hvis Navne i det følgende vil blive forkortet til 
benheleasyiss schig. Loy, ochl, WS, H.]. H.. B.-L), 
men ogsaa senere Indsamlinger af C. With, Engelhart m. 
fl.; meget af det ældre Materiale savner desværre nærmere 
Lokalitetsangivelser, hvorfor de ved Arterne angivne Loka- 
liteter ikke maa betragtes som Udtryk for, hvor alminde- 
ligt udbredte de enkelte Arter er. En Del af det fra Budde- 
Lund og Schlick hidrørende Materiale er blevet bestemt 
af E. Simon, en Del andet eldre Materiale af Thorell. 

Mine Bestemmelseslister er i det væsentlige udarbejdet 
efter E. Simon: Arachnides de France, Bösenberg: Die 
Spinnen Deutschlands og Dahl: Analytische Bearbeitung 
der Spinnen Norddeutschlands, og mine Synonymlister er 


232 


taget i omtrent samme Omfang som Will. Sorensen gjorde 
det i sit Arbejde. 

De fleste Figurer er enten Kopier eller Omarbejdelser 
af Simons Afbildninger. 

Jeg beder Zoologisk Museums 3. Afdeling modtage min 
Tak for Tilladelsen til at benytte Theridiesamlingen og for 
al elskværdig Imgdekommenhed. 


Forklaring over de ved Synonymerne citerede Forfatter- 
navnes Forkortelser. 


Bl. 1833 J. Blackwall: Characters of some undescribed genera and 
species of Araneidæ. Lond. and Edinb. Phil. 


Mag. (3) II. 
Bl. 1834 „ Researches in Zoology. London 1834. 
Bl. 1836 » Characters of some undescribed species of Ara- 
neide. Lond. and Edinb. Phil. Mag. (3) VIII. 
Bl. 1841 i, The difference in the number of eyes with which 
spiders are provided. Trans. Linn. Soc. XVIII. 
Bl. 1850 ” Descriptions of some newly discovered species 


and characters of a new genus of Araneidea. 
Ann. Mag. Nat. Hist. (2) VI. 


Bl. 1853 ” Descriptions of some newly discovered species 
of Araneidea. Ann. Mag. Nat. Hist. (2) XI. 

Bl. 1854 ” do. Ann. Mag. Nat. Hist. (2) XIII. 

Bl. 1864 ” A history of the spiders of Great Britain and 


Ireland. [.—II. 1861 — 64. 
Bos. 1903 W. Bösenberg: Die Spinnen Deutschlands. Zoologica 1903. 
Cb. 1860 O. P. Cambridge: A List of Southport Spiders. Zoologist 1860. 
Cb. 1861 n Descriptions of 10 new species of spiders, 
recently discovered in England. Ann. Mag. 
Nat. Hist. (3) VII. 
Cb. 1863 ” Descriptions of 24 new species of spiders, 
recently discovered in Dorsetshire and 
Hampshire. Zoologist 1863. 


Ebrisr ” Descriptions of some British Spiders new 
to science. Trans. Linn. Soc. XXVII. 

Gb. 1872 ” On British Spiders. ibid. XXVIII. 

Cb. 1872a ” Descriptions of 24 new Species of Erigone. 
Proc. Zool. Soc. London 1872. 

Cb. 1874 ” Systematic List of;Spiders at present known 


to inhabit Great Britain and Ireland. Trans. 
Linn. Soc. XXX. 


233 


Cb. 1879—81 ” The Spiders of Dorset I—II 1879—81. 
Cl. 1759 C. Clerck: Svenska Spindlar. Stockholm 1759. 
Fuessl. 1775 J. C. Fuesslin: Verzeichniss der ihm bekannten Schweitze- 
rischen Inseckten. Ziirich 1775. 
Geer 1778 Ch. de Geer: Mémoires pour servir a l'histoire des Insectes 
FARVE 1778. 
H. J. H. 1882 H.J. Hansen: Spindeldyr. Zoologia Danica. 1882. 
H. 1831—34 C. W. Hahn: Die Arachniden I—II. Nürnberg 1831 — 34. 
C. K. 1837—48 C. L. Koch: Die Arachniden III-XVI. Nürnberg 
1836—48 (Heraf III 1836, IV 1838). 
C. K. 1837-50 ” Uebersicht des Arachniden Systems I—V. 
Nurnberg 1837 — 50. 
L. K. 1869 L. Koch: Beitrag zur Kenntniss der Arachnidenfauna Ti- 
rols. Innsbruck 1869. 
PK 1872 ” Apterologisches aus dem Frankischen Jura. Abh. 
Nat. Ges. Nirnberg 1872. 
L. 1758 Linné: Systema naturæ. Ed. X. 1758. 
M. 1866—69 A. Menge: Preussische Spinnen 1—III. Schr. naturf Ges. 
Danzig 1866 —69. 
Panz. C. F. W. Panzer: Faune insectorum Germaniz initia 1793 — 1844. 
Schranck 1781 Fr. v. P. Schranck: Enumeratio Insectorum Austriz indige- 
norum. Augusta vindelicorum 1781. 
Sim. 1874—1914 E. Simon: Les Arachnides de France I— VI. (I 1874. 
V 1881—85. VI 1914). 
Sund. 1829 —33 C.J. Sundevall: Svenska Spindlarnes Beskrifning. Kongl. 
Vet. Akad. Handl. Stochholm 1829 — 33. 
Th. 1855-56 7. Thorell: Recensia critica aranearum suecicarum I— Il. 
Upsaliæ 1855 — 56. 
he 1871 » Remarks on Synonyms of Evropean Spiders 
1870—73. 
Vill. 1789 C. d. Villers: Caroli Linnezi Entomologia, Faune Suecice 
descriptionibus aucta 1789. 
Walck. 1802 C. A. Walckenaer: Faune Parisienne, Insectes. Paris 1802. 
Walck. 1847 ” Histoire naturelle des Insectes aptéres 
I—IV 1837—47. 
Westr. 1551 N. Westring: Forteckning öfver de till närväranda tid kande 
i Sverige forekommande Spindelarter. Gö- 
theborg 1851. 
Westr. 1861 ” Aranee suecice. Gothoburgi 1861. 
Wider A. Reus & Wider: Zoologische Miscellen in Museum Sencken- 
bergianum Bd. I. Frankfurt a. M. 1834. 


de 


234 


Af praktiske Grunde skal her gives en Oversigt over 


danske Edderkoppefamilier, væsentlig efter Rohwer i 


Brohmer: Fauna von Deutschland. De efter Familienav- 
nene anførte Sidetal henviser til Will. Sørensens Arbejde 
i Entom. Medd. (2) I 1904. 


Oversigt over Edderkoppefamilierne: 


. Chelicerernes ‘Kloledparallele, Frettedenb ondere 


Calommatide (p. 251.) 
Chelicerernes Kloled rettede indefter, mod hinanden. . 2. 


6. ine: So.) AMES eR ter ae tte Dysderide (p. 256.) 
& One eee em Menem ARR ABSA RO cS cc 3: 
. Oinene i 3—4 Tvanazkker m. ae eee 4. 
Binéne it 2 1Tverrzkkene) es Dae cee is 
Øjnene 1 4. Tvarrzkkeni a. ee Oxyopide (p. 339) 


Øjnene i 3 Tverrekker, hvoraf den forreste med 4 Øjne. 5. 


Forreste Sidegjne vidt adskilt fra Midtojnene ....... 


Eresidæ (p. er 


Forreste- Sideajne ietsllede: c= eae eee 
x Larsen smede Kløe stares ara Salticide (p. ibe 
Tarsenimed SsaKRlaer ran Lycoside (p. 314.) 
- Tarsen smede2¥ Kioems® a0. ML: Der ce eee 8. 
Tarsen med" 3 RIGERE gå oka. oe eee 10. 


. Ben II ikke længere end de øvrige. . Drasside (p. 260.) 


Ben II langere/end’deavrige.. ner ie 9. 


- Foran Kigerne paa Tarsen 2 Bundter Tjerhaar ze 


Philodromide (p. 361.) 
Ingen Fjerhaarsbundter paa Tarsen. . Thomiside (p. 368). 


. Med Cribrellum og Calamistrum. .Dictynidz (p. 303). 


Uden Gribrellam os Calamisiimiyy = See i 


. Ovre Spindevorter lengere end de andre 2.25 


Agalenide (p. 306.) 


Øvre Spindevorter ikke længere end de andre..... 12. 
Smal Pande 5 fot Poh. hie penta eae ee ee 15: 
Brédy Pande: dm. 22H a NE ce ee 14. 
SY BAS KROP au SI sac Epetride (p. 395.) 
Iynd lang ‘Bagkrop. Rare. Tetragnathide (p. 416.) 


. Bageste Midtojne rykket saa sterkt fra hinanden, at de 


hver danner en Trekant med Sidegjnene. Forreste Midt- 
ginermecet: smaa ne Pholcide. 
Bageste Midtøjne i større eller mindre indbyrdes Ner- 
Med Bt us 0 0 Speen A ae OL ae 1b. 


235 


Pe nykke starke divergerende’Chelicerer 2... .......... 


Pachygnathide. 
Mer eller mindre slanke Chelicerer, der er parallele 
eller Kkunediverserer ii Spidsen........ Theridiide. 


Af disse Familier svarer Pholcide, Pachygnathide og 
Therediide til Sørensens Begreb Theridioide, og de vil 
derfor alle tre blive behandlede i det følgende. 

Af Familien Dictynide efterlod Sørensen Slægten Dic- 
tyna i ubearbejdet Stand, og ogsaa denne Slægt vil der 
derfor være Grund til at bearbejde her. 


PHOLCIDE. 
Kun en Slægt: 
PHOLCUS. 
Forreste Trachéer rudimentere. Meget langbenede For- 
mer. Rimeligvis indforte. 


Oversigt over Arterne: 
1. Cephalothorax lyst med en mork Rygplet delt af en lys Stribe 


3 Gab) BLOT he Bae e a Out RE LOREM Re phalangioides. 
Cephalothorax med mork, delt Rygplet og paa hver Side c. 3 
ELOISE Ue ee eae opilionoides. 


1 Ph: phalangioides Fuesslin 1775, .p. 61. 


Sim. 1871 I p. 261 (Ph. ph.). — H. J. H. 1882 p.37 (Ph. ph.) — Bos. 
1903 p. 219 f. 309 (Ph. ph.). 


Fundet i Pakhus i København (B.-L.). 
Fundet i Holsten (Dahl). 
Udbr. Kosmopolitisk. I Huse. 


2. Ph. opilionoides Schranck 1783, p. 530. 


Westr. 1861 p. 296 (Ph. o.). — Sim. I 1871 p. 259 (Ph.o.). — H.J.H. 
1882 p. 37 (Ph. 0.). — Bös. 1903 p. 219 f. 310 (Ph. o.). 


Ifølge Angivelse af Dr. H. J. Hansen truffet ombord i 
Skibe i København. 


a] 


336 


Fundet i Holsten (Dahl). I Huse. 
Udbr. Mellem- og Sydeuropa; Kina. 


PACHYGNATHIDÆ. 

Kun 1 Slegt: 

PACHYGNATHA. 

Korte, tornlose Ben. Stærkt divergerende Chelicerer, der 
er tilspidsede med en meget lang Krog. Øjnene i to 
næsten rette Linier, Sideojnene sammenstodende, de me- 
diane i Trapez, smallest fortil og vidt adskilt fra Sideøj- 
nene. Kort, ovalt Abdomen. 

Simon opstiller Pachygnatha-Slegten sammen med Te- 
tragnatha. 


Oversigt over Arterne: 


1. Cephalothorax mørkebrunt med sort Midtstribe ..... de Geerii. 
Cephalothorax Iystbrumt a consti © oi eee eee 28 

2. Ceph. med mørkebrun Midtstribe og Sidestriber; lyse Chelice- 
POG a ee SEE eee, Scan ERE NESS Clerckit. 
Ceph. med morkebrun Midtstribe, men uden Sidestriber; morke 
Cheliceret 46 Jiao cSt ease tee ane Cee eee eee Listert. 


1. P. de Geerii (Sund.) 1830. 


Westr. 1861 p. 147 (P. de Geeri). — H. J. H. 1882 p. 28 (P. de G.). — 
Sim. 1884 p. 9 (P. de G). — Bos. 1903) p.157 7.522 (Poder Gey: 


Lok.: Lyngby Mose (Schl.). Bellinge (H. J. H.). Skagen 
(B.-L.). Frijsenborg (Løv.). 

Hyppig de fleste Steder. Træffes største Delen af Aaret 
i Mos og Løv. 

Udbr. Europa. 


2. P. Listeri (Sund.) 1830. 


Westr. 1861 p. 146 (P. Listeri). — H. J]. H. 1882 p. 28 (P. L.) — Sim. 
1884: p. 10. (P. L.)..— Bos 41903 p. 56.1. S51 IP: 


Lok.: Dyrehaven (Schl.). Bellinge (H. J. H.). Frijsen- 
borg (H. J. H.). Silkeborg (H. J. H.). Randers (O. Jacob- 
sen). Maribo (Lov.). 


337 


Fugtig Skov. Mindre hyppig. 
Udbr. England, Tyskland, Sverige, Frankrig, Danmark. 


3. P. Clerckii (Sund.) 1830. 


Westr. 1861 p. 144 (P. Cierckii). — H. J. H. 1882 p. 28 (P.C). — 
Sim. 1884 p. 11 (P. C.). — Bös. 1903 p. 56 f. 50 (P. C.). 


Lok. som foregaaende. 

Fugtig Bund; Eng og Skov. Ret almindelig. Kons- 
modne fra April. 

Udbr. som foregaaende. 


THERIDIIDA.. 


Oversigt over Slegterne. 
A. Underleben glat, uden fortykket Forrand 


(Theridionine). 

1. Ben med lange og stærke Torne. Cephalothorax kort og kon- 
VER VD ELDELE (SES) er Se ee 20d ee een Ero. 
Ben uden Torne (Fig. 1) Cephalothorax af normal Form... 2. 

2. Sideojnene og de bageste Mediangjne sammenstillede. For- 
reste Mediansjne isolerede og meget smaa ...... Pholcomma. 
Meine al Pa ye rækker SR SE leila ke aeg son. coat 3: 

3. Sidegjnene berører hinanden. Forreste Medianojne meget 
Silda aula eHBen a wae ty vias he Fala) Gl ode hel Nesticus. 
Forreste Medianojne saa store som eller større end de andre . . 4. 

4. Cephalothorax stærkt hævet fortil. Panden af Højde med 
(Chelicereme lo bredere ende@jeteliel,. 2.2, ...... Dipoena. 
Cephalothorax ikke stærkt hævet. Panden smallere end Cheli- 
CELE Hes ma Caio ee EET sas Se Ge 5. 


5. Korte kraftige Ben. Forreste Ben ikke eller kun lidet længere 
end bageste. co med veludviklede Stridulationsorganer (Asa- 


IEICE) EEN RR re ON Fr Er 6. 
Fine tilspidsede Ben. co med rudimentere Stridulationsorga- 
MER va Sy Seto ee br And & ake tg Eee 12% 
6. Forreste Øjerække stærkt prokurv; de mediane Øjne langt større 
Gia lo. TEM 4 Aes eal Se TONE rand Steatoda. 
Forreste Øjne af ens Størrelse eller de mediane mindre end de 
LNAI oss den cect at ROC ae ne ce rae air Are er T: 


7. Sternum bagtil afskaaret og trukket ud imellem de bageste 
vidt adskilte Hofter. Forreste Øjerække prokurv .. . Crustulina, 


338 


Sternum ender i en kort Spids mellem de bageste tætstillede 


Hofter. Forreste Ojereekke ret eller mesten ret....».... 8. 
Sidegjnene adskilt ved n&sten deres Diameter ......... 9. 
Sidegjniene sammenstadlende er pi.tnaat EN SER se eee 10. 


Bageste Øjne middelstore. Medianojnene danner en Kvadrat. 
Clypeus af Bredde med Øjefeltet eller smallere . . . Lithyphantes. 
Bageste Øjne smaa. Medianojnene i Rektangel, lidt længere 


as 


I a 
3, de 


Fig.1. Theridium lunatum. Ben IV. — Fig. 2. Linyphia hortensis. Ben IV. 


Fig. 


3. Gongylidium rufipes. Ben IV. — Fig. 4. Drapetisca soctalis. 
Chelicer, — Fig. 5. Theridium tinctum. — Fig. 6. Linyphia 
insignis. — Fig. 7. Erigone atra. — Fig. 8. Ero thoracica. 


end bredt. Clypeus meget hojere end Qjefeltet..... Asagena. 
Bageste Øjne store og tæt samlede. Mediane Øjne næsten i 
en Kvadrat. Chelicerernes nedre Rand glat....... Teutana. 


Bageste Øjne smaa og adspredte, mediane Øjne i Trapez, smal- 
lest fortil. Chelicerernes nedre Rand tandet (Enoplognathini) 11. 


. Sternum trukket langt og smalt ud mellem de bageste Hofter. 


Ofte bladagtig Tegning paa Abdomen....... Enoplognatha. 
Sternum ikke forlænget. Abdomen ensfarvet ...... Robertus. 
Forreste Ben længst. Bageste Hofter kortere end forreste eller 


13: 


10. 


11: 


wlensdenmediäissen Den ur. ae Theridium. 
Bageste Ben længere end forreste, i hvert Fald ikke kortere. 

Bageste Hofter lange og sterkt divergerende .......... 13: 
KorterBenkalenzsten ens’Kaenoder win... .0..% Euryopis. 


Lange, uens Ben; 3die Par meget kortere end de andre. . Episinus. 


B. Underleben med fortykket Forrand. Ben med 
Torne (undt. Tapinopa) (Fig. 2 og 3). (Erigonina). 


. Tibia IV med 2 rygstillede Torne (Fig. 2). 9-Palpens Tarse 


altideme GNM (YPPERSTE een. 5: 
Tibia IV med 1 midtstillet Torn (Fig. 3). 9-Palpens Tarse uden 
N ee cai ice Mae Suc Od oils: lay wie eke as 2: 
Giftkrogene udhulede, nederste Del af Basis skjult i en Fold 
ie spidsen.an Stammen (Fig. 25) (Cenitkini) 2.2. . :.. Ceratinella. 
Gittkregene ikke udhulede, med int Basis) ............. 3 
Tibia I og II med 2 Rækker af lange Torne (Fig. 53) (Ma- 
I en ee EN RT Sad ay LE BE a ae Bao Maso. 
ibias Woo Heuden Rekkersat Horte 24. 5.32.0202 20: 2.08: 4. 
Sternum ovalt, længere end bredt fortil, bagtil trukket ud i en 
Taye pi ds KAIRO BERND ES SIS ER EET he see se 15: 


Sternum hjerteformet, lige saa bredt som langt (Lophocarini) 18. 
Øvre mediane Øjne i større Afstand fra hinanden end fra Side- 


Sjnene, Gorreste QOjerzkke sterkt fremadbuct.......... 6. 
Øvre Øjne i ens Afstand eller de mediane lidt tættere (undt. 
Kentyphantes). homesite we jerackke ets . 1.02.20 cite aaa Te 
Pande smal. Forreste Midtojne større end Sideojnene. Ben 
DREH ROFNER ee wem Tapinopa. 
Pande bred. Forreste Midtojne mindre end Sideojnene. Ben 
THE CHA NOLTE N a ae Frontina. 


Chelicererne indadtil paa Forsiden med 2 lange fremstaaende 
Torne og paa Inderkanten med 5 -6 Tænder (Fig. 4) . Drapetisca. 


Eheligeremeselatte paalborsiden. an 2. seen 8. 
Forreste Tibia af Lengde med Metatarserne........... 0. 
Eorteste, Tihiar lengere end ’Metatatserne.. 2... 2s fe 0%. : 13: 
Øvre Øjne med større Mellemrum end deres Diameter. Ster- 
aus ekantet, lenpese ENG biedt Qi. 8 EDER 10. 
Øvre Øjne med mindre Mellemrum end deres Diameter. Bredt, 
SAS danne tes tern ER ESSEN SE ee se 11. 
Medianojnenes Trapez længere end bredt. Forreste Tarser 
lange, mindst 2/3 af Metatarsens Længde ....... Bolyphantes. 


Mediangjnenes Trapez saa bredt som langt. Forreste Tarser 
knap af Metatarsens halve Længde (undt. L. lineata) . . Linyphia. 
Forreste mediane Øjne af Størrelse med de øvrige. Mediangjne i 


240 


Hannens Palpe af Fig. 9. Leptyphantes minntus. Fig. 10. L. nebulosus. 
Fig. 11. L..obscurus. Fig: ISENS collinus. Fig. 13. Lo alacns. Bienlasr. 
leprosus. Fig. 15. L. tenebricola. Fig. 16. L. zebrinus. Fig. 17. Bathy- 
phantes variegatus. Fig. 18. B. concolor. Fig. 19. B. nigrinus. Fig. 20. 
B. dorsalis. Fig. 21. B. gracilis. Fig. 22. B. parvulus. Fig. 23. Hilaira 
uncata. Fig. 24. Tmeticus bicolor. Fig. 25. Chelicer af Ceratinella. 
Hannens Palpe af Fig. 26. Ceratinella brevis. Fig. 27. C. brevipes. Fig. 28. 
Gongylidium graminicola. Fig. 29. G. fuscum. Fig. 30. G. retusum. 
Fig. 31. G. dentatum. Fig. 32. G. rufipes. Fig. 33. Gonatium rubens. 
Fig. 34. Gon. rubellum. Fig. 35. Gon. bituberculatum. 


122 


13: 


14. 


15. 


LT. 


18. 


19. 


20. 


21. 


22% 


23. 


24. 


241 


Trapez længere end bredt og kun lidt smallere fortil . . Labulla. 
Forreste mediane Øjne mindre end de bageste og danner med 


disse en Trapez saa bred som lang og meget smallere fortil . . . 12. 
Metatarsersmedslkellerstleret Korner 023) Leptyphantes. 
Metatarseäuden kommen... 4... Batyphantes. 
Smaa,avidt adskilteyOjne., Korte Ben 2. FE st Hilaira. 
Merselletsmindrestzistjllede store Wine... 6. 2. :.2..2. 14. 
Lange spinkle Ben. Øvre Øjne tetstillede. Sideojnene paa 
OU OME, meee ES ee Microneta. 
Kraftige, middellange Ben. Øvre Øjne spredte. Sideojnene 
inkewpaankEorkajninaer a. en ake en be Tmeticus. 
Øvre Øjerække stærkt bagudbuet. o med eller uden Issepukkel, 
alidemedkdybeRIssemnd tryk te 8 ec. 2.20 Wideria. 
Øvre Ojerekke ret eller fremadbuet. & uden dybe Isseindtryk, 
REC CLLELMIIMele ISSERMUGE I tn ae RE te. «isc glial Seve a es 16. 
. Bred Pande; smaa Øjne, der kun dækker en Del af Pandens 
Bed Ag Sate Bake aed cicero en oe din 2 Walckenaera. 
Smal Pande; Øjnene anbragt over hele Pandens Bredde . . . 17. 
Store tætstillede Øjne, skilt ved mindre end deres Diameter. 
SyagerBorsier pada bias. . Es shew aa Prosopotheca. 
Smaa Ojne. Korte Ben, ingen Rygfure....... Cornicularia. 
Omen @jerzekkernzsten.ret (Gonatıni) 2... ei wh od se 19. 
Ovre Ojerekke bagud buet (Lophocarenini)........... 20. 


Pande bred. Mediane Øjne i Trapez meget længere end bredt 20. 
Pande smal. Mediane Øjne i Trapez saa bredt som langt. 
Ojerekken rét eller bagudbuet. — Trekantet eller hjerteformet 


SEAL ee ee te Sacer oan ee ae aan 24. 
Forreste Ojerekke fremadbuet, de mediane sammenstodende, 
men vidt adskilte fra de laterale. — Øvre Øjne store, medi- 
ite MOnKeSLemCNerSMidden DE re Tiso. 
POLES IE AON eal Aerie! e, Pees ee ae 21° 
Panden buet, synlig set ovenfra. Øvre Øjerække fremadbuet 
Dismodicus. 
Farre Em ONE Te te a leere 22. 
Panden meget bred. Øvre Øjerække let bagudbuet Dicymbium. 
Bandeneniddelstors Ovre @ferzkke ret... 1. can re 23: 


Øvre Øjne store, tætstillede; Mellemrum sjældent større end 
Diameteren. Tarserne meget kortere end Metatarserne Prosoponcus. 
Øvre Øjne smaa, vidt adskilte, Mellemrummene langt større 
end, Diameteren.)"Kraftige Chelicerer SEE Lophomma. 
Chelicerer meget konvexe paa Ydersiden og divergerende i 
yderste Halvdel. Furens nedre Rand med lige saa stærke 
enderrson dens ovreskand. =... su. aw cats Erigone. 
17 


242 


Chelicerer ikke stærkt konvexe. Ingen Tændér paa Furens 


Yderrand, smaa Knuder paa Inderranden...........-.. 25 
25. Tibia paa Oversiden med lange fine Børster. Forreste Oje- 
rekkeret, ) Storey One. cee Meeks knee Gongylidium. 


Tibia paa Oversiden med korte fine Haar. Forreste Ojerekke 
bagudbojet Gonatium. 


Cephalothorax af Fig. 36. Prosoponcus cristatus. Fig. 37. P. frontatus. 
Fig. 38. Enteleca acuminata. Fig. 39. E. erythropus. Fig. 40. Lopho- 
carenum straminum. Fig. 41. L. elongatum. Fig. 42. Araoncus 
crassiceps. Fig. 43. Prosopotheca monoceros. 
Fig. 44. Baryphyma Schlicki. Han-Palpe. Fig. 45. Cephalothorax. — 
Fig. 46. Plesiocrerus bicissus Han-Palpe. Fig. 47. Pl. latifrons. Han- 
Palpe. — Fig. 48. Minyriolus pusillus. Cephalothorax. — Fig. 49. 
Troxochrus danicus. Cephalothorax. Fig. 50. Han-Palpe. — Fig. 51. 
Walckenaera nudipalpis. Han-Palpe. Fig. 52. W. acuminata. Cephalo- 
thorax. — Fig. 53. Maso Sundevalli, Tibia ll, 


243 


POSHKorreste Wierzkkenmemadbuet ....%. .... URAN Pale 
Eorrestel@jerzkkerret eller bagudbuet < . sn) . Zr de gerne 28. 

27. Øvre mediane Øjne tetstillede. Tibialtornen paa Ben IV 
TOS MEL! s Asse 2 ig te) de Troxochrus. 


Øvre Øjne i ens Afstand eller de mediane mest adskilte Araeoncus. 
28. Øvre Mediangjnes Forrand i det mindste i Linie med Side- 

ojnenes Bagrand eller endnu lengere tilbage.......... 29. 

Øvre Medianejnes Forrand i Linie med Sideojnenes Centrum 30. 
29. Meget smaa Tibialtorne, den paa Ben IV midtstillet 


Lophocarenum. 
Lange Tibialtorne, den paa Ben IV basaltstillet . . . Minyriolus. 
30. Forreste Tarser kortere end Metatarserne. Metatarsus IV af 
| CPS Re En TAKUM Dias wee heat oo pane ti A ra enhed el ene aa 31. 
Forreste Tarser næsten af Længde med Metatarserne; Meta- 
tarstsslVakorterewendenlibiar sn ee ne 33 
lee Ourestes Øjerækker bagudbuet 2,2... 2... Ma. ; Entelocara. 
Korreste sd Ø er Ekel. SØ 
32. Cephalothorax med Rand. Smaa øvre Øjne, adskilt ved meget 
mes enduderesnDiameter ter... te Baryphyma. 


Cephalothorax med utydelig Rand. Store øvre Øjne, ad- 
skilt ved deres Diameter. Sideojne paa lave Forhojninger .... 


Plesiocrerus. 
SSB en VS Tibialtorn midistillet 2. . u. 62... - Cnephalocotes. 
Ben IVs Tibialtorn basaltstillet. Femora tykke ved Basis..... 
Styloctetor. 
ERO (Fig. 8). 
Oversigt over Arterne: 

Wet Bnei ES STS EPS CARMEL, oro) RS SEES ool a ea a a en øf fon le sr 2 
foo Dio Ga ee, a RE ie ee 3 


2. Bagkroppen med 2 svagt udviklede Knuder eller uden saadanne. 
Paipens Tibia ca. 1/3 længere end Patella. Taa Tarsens Yder- 


Sites Zr ktaltige Apaphyser 2... cs ee se ale ; » = Jürcata. 
Bagkroppen med 4 kraftige Knuder. Tibia 1/2 Gang længere 
a Seele ee ee bere) asier os a tuberculata. 
see Ete CnOMSUMMBCh an fetes ek area inne seis a furcata. 
4 Bagkropsknuder, de 2 forreste kraftigst......--- tuberculata. 


1. E. furcata Villers 1789. 


Westr. 1861 p. 149 (E. variegata). — H. J. H. 1882 p. SS ie aes 
thoracica), — Sim. 1885 p. 36 (E. furcata). -- Bös. 1903 p- 110, f. 139 (E. f.). 


Wig 


944 


Lok. Jonskapel og Hammeren (B.-L). Ro (H. J. H.). 
Amager (Löv.). Brenderup p. Fyn (H. J. H.). Bremers- 
vold (Löv.). Juul So (H.J.H.). Vejle (H.J.H.). Hald (H.J. H.). 


I Granskov. 
Udbr.: Europa, N. Amerika. 


2. E. tuberculata (de Geer) 1778. 


Westr. 1861 f. 150 (E. tuberculata). — Sim. 1885 p. 34 (E. t.) — Bos. 
1903 p. 111 f. 140 (E. t.). 


Lok. Aalholm (Engelhart). 
I fugtig Skov. 
Udbr. Europa. 


PHOLCOMMA. 
Kun 1 Art. 


Ph. gibbum (Westr.) 1851 p. 44. 

Sim. 1885 p. 135 (Ph. gibbum). — Bös. 1903 p. 129 f. 167 (Ph. g.). 
Endnu ikke kendt fra Danmark. Fundet i Holsten (Dahl). 
Udbr. Frankrig, Tyskland, Sverige, England, Algier. 


NESTICUS. 
Kun 1 Art. 


N. cellulanus Cl. 1757. 


Westr. 1861 p. 154 (Theridium cellulanus). Sim. 1884 p. 46 (Nesticus 
c.). — Bös. 1903 p. 93 f. 113 (N. c.) 


Lok. Charlottenlund, under Rendestensbretter (With). 
Hillerød (With) Almindingen (H. J. H.). 
Udbr. Frankrig, Tyskland, Sverige, Danmark. 


DIPOENA. 
Kun 1 Art. 


D. melanogaster (C. L. K.) 1837, 


245 


ihr. 1877. p 91 (D. melanogaster). — Sim. 1884 p. 115 (D. m.). — 
Bés. 1903: ps 110752147 (Dim): 


Endnu ikke kendt fra Danmark. Fundet i Holsten (Dahl). 
Paa Naaletreer, Maj-Juni. 
Udbr. Europa, Nordafrika. 


STEATODA. 
Kun 1 Art. 


St. bipunctata (L.) 1758. 


Westr. 1861 p. 184 (Theridium bipunctatum). — M. 1869 (Eucharia b.) 
BI ida S820. 35) (Steatodarb,.). —, Sim..t884 p. 153, (St. b.). — 
Bös. 1903 p. 113 f. 142 (St. b.). 


Almindelig hele Aaret igennem overalt ved Brende- 
stabler og Udhuse. 

Chokoladefarvet med lyse Pletter ned ad Ryggen. 

Udbr. Europa. 


CRUSTULINA. 
Kun 1 Art. 


C. guttata (Wider) 1834. 


Westr. 1861 p .188 (Theridium guttatum). — M. 1868 p. 168, tb. 73 (Crus- 
tulina guttata). — Sim. 1884 p. 156 (Cr. g.). — Bös. 1904 p. 125 f. 162 


(Cr): 
Lok. Brede (Schl.). Redsle paa Falster (H.J.H.). Skagen 
(Schigdte). 
Udbr. Europa, Nordafrika. 
LITHYPHANTES. 
Kun 1 Art. 


L. albomaculatus (de Geer) 1778. 


Westr. 1861 p. 186 (Theridum albomaculatum). — M. 1869 Eucharia 

albomaculata) Th. 1871 p. 92 (Lithyphantes corollatus). H. J. H. 1882 

p. 36 pl. II f. 12 (L. c.). — Sim. 1884 p. 169 (L. albomaculatus). — Bos. 
1903 p. 118 f. 149 (L. corollatus). 


246 


Lok. Tisvilde (Schl.). Nykøbing Lyng (Schl.). Faaborg 
(Schl.). Frijsenborg (Löv.). Mols (W.S.). Skagen (Schiödte). 

Abdomen mork paa Ryggen med mange graahvide 
Pletter i tre Rækker, hvoraf de laterale noget sammen- 
flydende. 

Udbr. Europa undt. England, Nordafrika, Nordamerika. 


ASAGENA. 
Kun 1 Art. 


A. phalerata (Panzer) 1801. 


Westr. 1861 p. 173 (Theridium serratipes). — M. 1869 p. 256, tb. 152 (Asa- 
gena s.) — H.J. H. 1882 p. 36, pl. II f. 13 (A. ph.). — Sim. 1884 p. 173 
(A. ph.). — Bos. 1903 p. 117 f. 148 (A. ph.). 


Lok. RO (H. J. H.). Hammeren (B.-L.). Amager (Schl.). 
Tisvilde (Schl.). Lynæs. Langesø (Schl.). Palsgaard (Löv.). 
uns øn (ED) 

Udbr. Europa, Nordafrika. 

Let kendelig paa sin mørke Bagkrop med hvide stav- 
formede Pletter. 


TEUTANA 


Oversigt over Arterne: 


1. Underlæben længere end bred. Bageste mediane Øjne runde... 
triangulosa. 
Underlæben bredere end lang. Bageste Medianøjne ovale grossa. 


1. T. grossa (C. K.) 1838. 


Westr. 1851 og 1861 p. 181 (Theridium hamatum). Sim. 1885 p. 164 
(Teutana grossa). — Bös. 1903 p. 114 f. 144 (T. gr.). 


Lok. Kobenhavn i et Bageri (H. J. H.). 
Udbr. Nesten hele Verden. 


2. T. triangulosa (Walck.) 1802. 


Sim, 1884 p. 163 (T. tr.). 


247 


Danmark uden nærmere Lokalitet. 

Udbr. Danmark, England, Frankrig, Forenede Stater, 
Brasilien, St. Helena. 

Under Sten. I Bygninger. 


ENOPLOGNATHA. 


Oversigt over Arterne: 


1. Lange Ben. Forreste Tibia længere end Cephalothorax. Abdomen 
med sort Ventralbaand, kantet med hvidt og 2 hvide Pletter 


Baaulıyer Sidesat,Spindevorterner. =. 2. mes ces. maritima. 
Korte, kraftige Ben. Forreste Tibia af Længde med Cephalo- 
NE ee ee SER ES SD ord eg kr ke ene thoracica. 


1. E. maritima Sim. 1884 p. 180. 


Bås. 1903 p. 116 f. 145 (E. m.). 


Lok. Ulfshale, Møen (W. S.). Paa Strandplanter. 
Udbr. Frankrig, Borkum, Danmark. 


2. E. thoracica (H.) 1831. 


M. 1868 p. 241 f. 141 (Repanodus obscurus). — Sim. 1884 p. 191 
(E. thoracica). — Bös. 1903 p. 116 f. 146 (E. th.). 


1 Q uden Lokalitetsangivelse. 
Udbr. Eurcpa, Nordafrika. 


ROBERTUS. 


Oversigt over Arterne. 


Wine leihen vey elute! Coiled Gillet jel lesen ier, 6) us) ef 8) Le) je) (ei Fa’ Ye: (6c) je! 10: ‚en/e® el Lee, te) he 


2. Palpens Tibia kortere end Patella. Tarsen meget konvex arundinett. 
Palpens Tibia af Længde med Patella og meget smal ved Basis. 


Tarsenslanestrakt, zulspalset .. 2... 2.2.22 20.20 ERE Sne lividus. 

3. Store øvre Øjne adskilt ved knap deres Diameter . .. arundineli. 
Middelstore øvre Øjne, adskilt ved mere end deres Diameter .. . 
lividus. 


1. R. lividus (Bl.) 1836 p. 486, Sp. II, p. 252, t. 18, f. 169. 


248 


Westr. 1851 og 1861 p. 269 (Erigone pinguis pt.) — M. 1869 p. 292 
f. 160 (Ctenium pingue). — Sim. 1885 p. 198 (Pedastonethus lividus). 
Bos. 1903 p. 138 f. 181 (P. 1.). — Sim. 1914 p. 288 (Robertus lividus). 


Danmark uden nærmere Lokalitet. 
Udbr. Europa, Sibirien, Alaska. — Under Løv, Mos, 
Sten. Træffes Foraar og sen Høst. 


2. R. arundineti (Cb.) 1871 p. 441. 


Westr. 1861 p. 269 (Erigone pinguis partim). — Sim. 1884 p. 196 
(Pedastonethus arundineti). — Bös. 1903 p. 138 f. 183 (P. Clarckii). — 


Sim. 1914 p. 287 (Robertus arundineti). 


Ikke kendt fra Danmark. 
Udbr. Mellemeuropa. 


THERIDIUM. (Fig. 1 og 5). 


Oversigt over Arterne: 


. 9 med Metatarsus I s Indside besat med 9—10 korte Børster. 
9 med en hindeagtig fremadrettet Epigynkrog. De mediane 


Ojne ivlrapez, bredest tortil; de: Toreste store . 2.2: pulchellum. 
co s Metatarsus I uden 9-10 Børster. 2 uden hindeagtig 
Epieyaknon. ee et. oe ee rs RN NE ee 2 
2. Sternum ender bredt bagtil og skiller de bageste Hefter ved 
mer endrderesaBredde, a. as ea RR re pallens. 
sternum sender Sinalt bagtile 2 ae. ee Fee 3: 
. Mediane øvre Øjne hinanden nærmere end Sideojrene. Ster- 
num med sont Rand soe Midtlmiemm er sf «eee ovatum. 
Mediane øvre Øjne i ens Afstand eller hinander fjernere end 
Side@jnene 8. SEN SEE SS ESSEN ERE oe J.J Sn 4, 


. Mediane Øjne i Trapez, meget lidt smallere fortilog lidt bredere 
end langt. — o& Palpe længere end Kroppen/ ?. Epigyn med 


et, iremadtetietr Hornet ee! Ve bimaculatum. 
Mediane Øjne i Rektangel eller Trapez bredst fortil ...... 5. 
. Forreste mediane Øjne skilt ved mer end deres Diameter fra 
Sideøjnene. — co Palpens Femur krummet, tykkest ved den 
basale Ende og sammesteds granuleret. 9 kugleformet Abdomen 
medssort Plet under 'Spindevorterne. Je BEER ver = eee een 6. 
Forreste Mediangjne skilt fra Sideojnme ved deres Diameter 
eller mindre.. oes ET ok ene. Kae eee ee Te 
. Mediane Øjne i Rektangel bredere end langt...... sisyphium. 


Mediane Øjne i Trapez saa bredt sem langt ...... impressum. 


249 


7. Sternum med sort Rand og median Linie eller Prik. . . finctum. 
Stern, Heenemerdnian Iimie.eller Prik: :.. AN SANDER KE 8. 
8. Mediane Øjne i Rektangel længere end bredt. & Bulbus med 
2 Kitinapophyser, der rager udenfor Tarsen. % Abdomen 
NGHEe at BITS 9 gs Pee ne a errr 9. 
Mediane Øjne i Trapez eller Rektangel saa bredt som langt. 
3: Ingen eller kun kort Apophyse paa Bulbus. 2: kugle- 


forme YONGE Gee ce ES ENE ee rr NNE ie 
Era IV medebredrapiea RIM... . 2. 2.0024. en 10. 

Alle Ben undt. III med apical Ring paa Femur. — ? omtrent 
Eroleioniseb Abdomen sls een ae saxatile. 

10. Mediane øvre Øjne skilt ved mindre end deres Diameter . . 
tepidartorum. 

Mediane øvre Øjne skilt indbyrdes ved mer end deres Diameter 
lunatum. 

11. & Palpens Tibia ikke synlig ovenfra. 2°: Genitalgruben bagtil 
besmensetsar enäskarpı Kilunkal un a. SEE a ee SPEER 12: 


3 Palpens Tibia synlig ovenfra. & uden Køl paa Epigynet. — 
Mørk Ring om Spindevorterne og foran disse en lys Plet..... 


denticulatum. 

12. Bugen ensformet lys mellem Epigyn og Spindevorter. ? Kølen 
TEU AGT keloniele 2a ne end: varians. 
Bug’ oo Hlanker sortplettede.. 2 Kolen tet... :.... .. pictum. 


1. Th. pulchellum Westr. 1861 p. 177. 


M. II 1868 p. 162, tb. 70 (Steatoda pulchella). — Bös. 1903 p. 102 f. 
126 (Theridium pulchellum). — Sim. 1914 p. 249 (Th. p.). 


Lok. Charlottenlund (Schl.). Holte (W. S.). Karise Skov 
(Lov.). Lysemose (Schl.). Hald (W. S.). 
Udbr. Europa. 


2. Th. pallens (Bl.) Sp. II p. 194, tb. 14 f. 125. 
Bös. 1903 p. 107 f. 133 (Th. pallens). — Sim. 1914 p. 250 (Th. p.). 


Endnu ikke truffet i Danmark. Fundet i Holsten (Dahl). 
Udbr. Europa. 


2 71h. evatum (EL) 1757 sp. 58, pl. III f. 8. 


250 


Westr. 1861 p. 153 (Th. ’ovatum). = HJ. H. 1832p. 3, pe Z8 
(Phyllonethis lineata). — Bös. 1903 p. 94 f.114 (Ph. 1.). — Sim. 1914 
p. 251 (Th. ovatum). 


Almindelig overalt i Haver ved Veje, paa Syrenbuske 
o. |. Juni— August. 
Udbr. Europa, Japan, Nordamerika. 


4. Th. bimaculatum L. 


M. II 1868 p. 168 f. 123 (Neottiura bimaculata). — Bös. 1903 f. 137 
(Th. b.).. — Sim. 1914 pP: 252 (DDD 


Lok. Amager (Løv.). Møen (H. J. H.). Roden Skov 
(Lov.). . Brenderup, (FE FEED) RES vej bæk (25% 
Frijsenborg (H. J. H.). 

Udbr. Europa. 


5. Th. sisyphium (Cl.) 1757 p. 54, pl. 3 f. 5. 


Westr. 1861 p: 170_(Thi's.):’ — 'H.]J.'El. 1882 p. 34, pl Matson Giawss: 
— Bés.-1903 p. 981. 118 (Th. s.). = Sim, 1914p. STEDS] 


Almindelig overalt i Haver og Krat. 
Udbr. Europa. 


6. Th. impressum (L. K.). 


Menge II 1868 p. 161 f. 69 (Steatoda sisyphia). — Bos. 1903 p. 99 
f.. 119: (Th. 1); Sim. 1014p: 258s): 


Lok. Aalholm og Roden Skov (Engelhart). Ulfshale 
(ds J.-H). Vibors MA): 
Udbr. Europa, Sibirien. 


7. Th. tinetum (Walck.) 1837 p. 308. 


Westr. 1861 p. 165 (Th. tinctum). — M. II p. 160 f. 68 (Steatoda punc- 
tulata). Bös. 1903 p. 103, f. 127 (Th. t.) — Sim. 1914 p. 258 (Th. t.). 


Almindelig i Naaleskov. 
Udbr. Europa. 


251 


8. Th. tepidariorum C. K. 1841 Ar. VIII p. 75. 


Westr. 1861 p. 155 (Th. t.). — Bös. 1903 p. 96 f. 115 (Th. t.). — Sim. 
1914 p. 260 (Th. t.). 


Lok. Botanisk Have (W.S.).. København (Schl.). Aal- 


holm (Engelhart). 
Kosmopolitisk. I og ved Drivhuse. 


9. Th. lunatum (C1.) 1759 p. 52 pl. 3, f. 9. 


Westr. 1861 p. 157 (Th. formosıum). — M. I. 1867 p. 150 f. 63 (Stea- 
toda lunata). — Bös. 1903 p. 97, f. 116 (Th. formosum). — Sim. 1914 
p. 260 (Th. lunatum). 


Almindelig i Danmark i Granskov paa Brendestabler. 


Smukt spraglet rustrød, hvid og sort. 
Udbr. Europa, Kina, Kanada. 


10. Th. saxatile (C. K.). 


Westr. 1861 p. 159 (Th. s.). — M. II p. 153 pl. 64 (Steatoda saxatile). 
— Bös. 1903 p. 102 f. 125 (Th. riparium). — Sim. 1914 p. 261 (Th. saxatile). 


Lok. Tisvilde (Schl.). Hillerød (Wesenberg-Lund). Skan- 
derborg (W. S.). Frederikshavn (Rehberg). — I Lae af 
Brinker med Sol. — Spinder Jord sammen til krem- 


merhusformede Boliger. 
Udbr. Europa. 


11. Th. varians H. 


Westr. 1861 p. 167 (Th. v.). — M. II 1867 p. 157 f. 66 (Steatoda v.). 
— Bös. 1903 p. 104 f. 128 (Th. v.). — Sim. 1914 p. 266 --7 (Th. v.). 


Almindelig i danske Granskove. 
Udbr. Europa. 


12. Th. pictum Walck. 
Hahn 1831 (Th. ornatum). — Westr. 1861 p. 161 (Th. pictum). — M. II 


1867 p. 154 f. 65 (Steatoda picta). — Bös. 1903 p. 99 f. 120 (Th. p.). 
— Sim. 1914 p. 266 og 268 (Th. p.). 


252 


Danmark uden nærmere Lokalitet. Granskov. 
Udbr. Europa. 


13. Th. denticulatum (Walck). 


Westr. 1861 p. 162 (Th. d.). — M. II 1868 p. 158, tb. 67 (Steatoda un- 
data). — Bos. 1903 p. 100 f. 122 (Th. d.). — Sim. 1914 p. 269. 


Ligeledes almindelig i danske Granskove. 
Udbr. Europa. 


EURYOPIS. 
Kun 1 Art: 


1. E. flavomaculata (C. K.) 1836. 


Westr. 1861 p. 192 (Theridium f.). — M. 1868 (Euryopis f.). — Sim. 
1885. p. 123°(E. 1): (Bos. 1903. p2 121 IS (BE 


Lok. Herlufsholms Kohave (H. J. H)). 
Udbr. Europa. 


EPISINUS. 
Kunid Art: 


1. E. truncatus Latr. 1809. 


Sim. 1885 p..43 (E; t)..— Hs J.H. 1882-9297 pin Ili (Est 
Bos. 1903: p. MI. 151 IE R) 


Ikke almindelig. Paa Eneber og Gran. — Let kende- 
lig paa sin trekantede Bagkrop. 
Udbr. Europa, Nordafrika. 


TAPINOPA. 
Kua 1 Art: 


1. T. longidens (Wider) 1834 p. 264, pl. XVIII f. 5. 
Westr. 1861 p. 142 (T. 1). — M. 1866 (T. 1). — H.J. Hi 18829222 
(T. 1): = Sim. '1884°p. 204 (T. 1). Bös. 1903 p.193, 2 120.2) 


a 


253 


1 Exemplar uden nærmere Lokalitet. 
Udbr. Nord- og Mellemeuropa. 


FRONTINA. 
Kun) 1 Art: 


1. F. bucculenta (Cl.). 


Westr. 1861 p. 110 (Linyphia frenata). — M. 1866 (Bolyphantes frena- 
tus). — Sim. 1885 p. 207 (Frontina bucculenta). — Bös. 1903 p. 62 f. 
60 (Bolyphantes bucculenta). 


Lok. Dyrehaven (H. J. H.). Holte i fugtig Skovbund (E. 
D.). — Hunnen med en for en Linyphiin ualmindelig høj 
Bagkrop. 

Udbr. Frankrig, Tyskland, Sverige, Danmark. 


DRAPETISCA. (Fig. 4). 
Kun? 1 sArt: 


1. D. socialis (Sund.) 1833. 


Westr. 161 p. 125 (Linyphia socialis). — M. 1866 (D. s.). — H. J. H. 
1882 p. 31 (L.'s). — Sim. 1885 p. 218 (D. s.). Bos: 1903 p. 90 f. 
108 (D. s.). 


Ret almindelig. Opholder sig paa Tr&stammer. — Let 
kendelig paa sine stærkt tornede Palper og Chelicerer. 
Udbr. Nordeuropa. 


BOLYPHANTES. 
Oversigt over Arterne: 
Nh GE oie bees Se cherie. ee RER a na a Pe ee Rs 2% 
ES RE ee a an erden 4. 
2. Forreste Øjne i en bagudrettet Linie. Alle Metatarser med flere 
MONE er ra N ee NR N 3 


Forreste Øjerække ret. Forreste Metatarsus med 1 Torn . . index. 
3. Kegleformet Hoveddel. Øvre Øjne meget smaa; vidt adskilte 

Med NLD HIT Meme REE SR DES able’ oh ae Sede welt alticeps. 

Alm. Hoveddel. Øvre Medianojne adskilt ved deres Diameter . /ufeolus, 


254 


4. Øvre Øjerække let fremadbuet. Epigyn dækket af en lang Krog . index. 


Øvre Ojerekke bagudbuet, halvcirkelformet............. 5: 
5, Gyre Otte) ensEsto re en ee alticeps. 
Ovre Medianojme stame rar 2 N ae ee ee ogee ee luteolus. 


1. B. index (Th.) 1856 p. 107. 
Westr. 1861 p. 129 (Linyphia index). — Sim. 1885 p. 215 (B. i.). 


Ikke kendt fra Danmark. 
Udbr. Sverige, Sibirien. 


2. B. luteolus (Bl.) 1833 p. 192. 


Bl. 1864 II p. 226, pl. XVI f. 149 (Linyphia alticeps). — Westr. 1861 

p. 595 (L. affinis). — M. 1868 p. 131, pl. XXV f. 56 (Bolyphantes 

stramineus). — Th. 1871 p. 63 (L. luteola). — Sim. 1885 p. 213 (B. 
luteolus). — Bös. 1903 p. 62 f. 61 (B. 1.). 


Ikke kendt fra Danmark. 
Udbr. Sverige, England, Tyskland. 


3. B. alticeps (Sund.) 1833. 


Westr. 1861 p. 117 (Linyphia alticeps). — Sim. 1885 p. 211 (Bolyphan- 
tes alticeps). — Bös. 1903 p. 63 f. 62 (B. a.). 


Lok. Charlottenlund (Schl.). Ro (H. J. H.). 
Udbr. Frankrig, Tyskland, Sverige, Danmark. 


LINYPHIA. 
Oversigt over Arterne: 
at; ee eee ma Pett aU sta MMi AR Ae oe oc Pde 
(oe ar ere rm teen A Benita ee A ne 14. 
2. Palpens Patella forsynet med en skraat udadrettet Apophyse phrygiana. 
Palpens‘ Patelle udent Apsphrse! 49 2... 2a ora nee 3 
3.: Metatarsus- L affladete 2 ET ee ee lineata. 
Metatarsus: I’ normal... 22 4 = Jet bo secre SE 4. 
4 Palpens Tibiay med: ent ydre "Apopliyse . . : 2. nee insignis. 
Palpens: Tibia. uden\Apopliyse .. 2)... 2 9... tt cee Di 
by iremur I med 3—9 indre Tore . 2.0. ins Rus 6. 


Bemur»] med! højst 2) indte "Tome 0.7... Sie. ene eee vie 


10. 


16. 


IT. 


18. 


19, 


20. 


PE 


22. 


32, 


255 


Rınpede’Bengastorf Stermum .. 2.0... 5 SEE ENE ERE montana. 
EnsfarvederBen- Smalt Sternum ....... 0... 224 triangularis. 
Syre MN Bie CUSROIOEFEISE 6 mts. Ss eos ee ne 8. 
nen (MenalmICNSBOLOILCISC 2... 3s. e's va. Ry ed eles 11. 
@eplalerhorax medalyssRand. ........ „2.2... marginata. 
eepnalsinorax udelyssRandı.. 2... ar sand. 9. 
Chelicererne omtrent midt paa Yderranden med en Tand . emphana. 
CHES SSA TGS ol PTT 70 0) 3. 0 ee ea a lee 10. 
Palpens Tibia saa lang som bred, meget stor Tarse. Øvre Øjne 

store, ‚Bulbüs med lang im Stylus... ..:... 0.6. Frutetorum. 


Palpens Tibia længere end bred. Bulbus uden fri Stylus. Øvre 
Øjne middelstore, de mediane Øjne skilt fra de laterale ved 3 


SEABSLRETENDIENIENETN, ar EN ER SR ARR EN peltata. 
. Clypeus stærkt indbuet. Bulbus med en lang fri Stylus. . pusilla. 
eiypens plats. Bulbusinden Stylus... 2.2... ... eee 12: 
Ehelieeser medien Dasalusullet, Knude.. . . -u....2...% 13. 
Chelicerer granulerede, uden Knude...... EEE hortensis. 
Femora I, II og III hver med 2 rygstillede Torne, IV med 3. clathrata. 
Alles Eemora kunmedIrygstillei Toms. 8... Furtiva. 
Beruorastdeuloner NE nes 15: 
Kemorageme deko Te. Oe le yee ene Mie 
Epigynets øvre Rand trukket ud i en lang Krog. Oftest ens- 
farvet Ab dom enge a a Paes E insignis. 
Øvre Epigynrand uden Krog. Nedre Rand med en lille ver- 
all Te ea en. > So ORE le ate ae 16. 
Krogen smal. Cephalothorax med lys Rand ..... marginata. 
Cephaloihoraxuden Bands 2s 6c 2.000... se so 8 frutetorum. 


Øvre Epigynrand med en lang Krog. Benenesterkt plettede phrygiana. 
Øvre Epigynrand uden Krog, oftest en lille vertikal Krog fra 


nedregRandseBenkirden@Bleltere cs ea je fas nn 18. 
Mediane Øjne i Trapez, knebent smallere fortil. Tibias Ryg- 

torne fine og spinkle paa de forreste Ben ......... lineata. 
Mediane Øjne i Trapez, meget smallere fortil. Tibias Ryg- 

tengenktattioespaarallerBen 00.2.2 si 2! siete foie are 19. 
Epigynets Bagrand buet, men ikke krogformet ......... 20. 
Epigynets Bagrand udformet som en lille Krog ........ 22: 
Femora foroeven kun med en enkelt Torn ......... furtiva. 
Bemorasforoven aneditlerer Tome: 20.5. 6 oh. oie 20a tba ee 21. 


Stærkt ringede Ben. Metatarsus I med 4 — 5 kraftige Torne . montana. 
Ensfarvede Ben. Forreste Metatarser med 1 fin Torn . . c/athrata. 
Femur I med højst 2 fine Børster paa Indersiden ....... 23. 
Femur I med flere kraftige Børster paa Indersiden . triangularis. 
Øvre mediane Øjne nærmere indbyrdes end ved de laterale 


og ikke: fremstaaende: A rn mel ER ne 24. 

Øvre mediane Øjne i samme Afstand som fra de laterale og 

svagt. fremstagende ad Ds u... a eee 25: 
24. Abdomens Overside med et temmelig bredt og jævnt fortsat 

brimt Baand JE, sc eee ee ee see eee peltata. 

Abdomens Overside i forreste Halvdel med en smal sort Linie, 

i bageste med et bredt sort Baand, afbrudt af 2 hvide Tver- 


Streger’ 3h shal ere ate a suc cate eke ee oe emphana. 
25. ‘Halveirkelformet Epicynaabnine’ . ...... Feen hortensis. 
Smal, spalteiormet Epipynaabning . .. . . 2°). -) eee pusilla. 


1. L. phrygiaaa C. K. 1836 p, 83 f. 22930: 


Westr. 1861 p. 97 (L. phr.). — Sim. 1885 p. 226 (L. phr.). — Bös. 1903 
p. 69, f. 70 (L. phr.). 


Lok. Søndersø (With). Gribskov (With). Knagelbjerg, 
Fyn (CEED) Hald (H. J. H.). — I Granskov. 

Let kendelig paa sine lyse, sterkt plettede Ben og Ab- 
domens røde, takkede L&ngdebaand. 

Udbr. Danmark, Sverige, Frankrig, Tyskland, Forenede 
Stater. 


2, L. lineata (L.) 1758 p. 670. 


Westr. 1861 p. 109 (L. bucculenta). — M. 1866 (Stemonyphantes trili- 
neatus). — Sim. 1885 p. 223 (Linyphia lineata). — Bös. 1903 p. 92, f. 
110 (Stem. tril.). 


Lok. Botanisk Have. Amager (Lov.). Humlebæk (With). 
Udbr. Europa, Nordafrika, Sibirien, Forenede Stater. 


3. L. clathrata Sund 1830. 


Westr. 1861 p. 94 (L. c.). — M. 1866 (L. c.). — Sim. 1885 p. 244 (L. 
_ ce). — Bés. 1903 p. 64, f. 71 (L. c.). 


Lok. Lyngby Mose (Schl.). Almindingen (H. J. H.). 
Brenderup (H. J. H.). 
Udbr. Europa, Sibirien, 


ue eter 
i 
: 


Jensen, 


Jorgensen, L., Lerer, Strandby Skole pr. Vester Ulslev 


Deichmann, E., stud. mag., Gothersgade 140, Kbhvn. K. 
Thomsen, M., Lektor, I. E.Ohlsensg. 191, Kbhvn. ©. 


‘Sellmann, E., Fil. mag. Läroverkolärere, Linkoping 


Yding, Vagn, Lærer, Halfdansgade 155 Kbhvn. B. 
Wedell Wedellsborg, Preben, Christiansvej, Hellerup 


van. Deurs, Vilh., stud. polyt., Ryesgade 6°, Kbhvn. N. 
Steenberg, C. M., mag.scient., Petersborgvej 6, Kbhvn.®. 


Langvad, V., Lerer, Finlandsgade 56, Esbjerg 
Martens, J., stud. mag., Strandvej 32, Kbhvn. Str. 


Roen-Petersen, E. Grosserer, Hillerød 
Bankassistent, Hillerad 


Høyrup, Kaj, 


Johansen, A.R., stud. mag., Rosenv. Allé 161, Kbhvn. ©. 
Bjerregaard, A., Gartnerelev, Ostergade 49, Odder 


Lohmander, Hans, Fil. 


-stud., Magnus Stenbocksgatan 


4, Lund 


Jappe, Abdon, Bankbestyrer, Vilh. Bergsoes Allé 14 


Emdrup 


Larsen, F. Lerer, Kongensgade 83, Esbjerg 
Neumann, Georg, W. Laboratorieforstander, Aalborg 


"Sivertsen, E. V., Drejerm, Vesterbrog. 98 D., Kbhvn. 


Olsen, Georg, Bankassistent, Firklovervej 6, Emdrup 


Nielsen, Erik F., Gymnasiast, Chr. Winthersv. 17, Kbh. V. 


Strand, G., Gymnasiast, Vesterbrogade 2041, Kbhvn V. 


Jorgensen, Willy K., Kontorist, Fiolstræde, 19% Kbhvn. K.: 
Nielsen, Peder, Bibliotekar, Silkeborg 
” Ullmann, A.C., fhv. Overlærer, Rosenborgg. 2, Kristiania 
Vilsgaard, M., Lerer, Esbjerghus, Esbjerg 


Engelhart, Maria, Enkefrue, Helsingorsgade, Hillerød 
Jorgensen, K. A., stud. mag., Theophilus Hansensg. 2}, V. 


Jahn, K., Billedskerer, Aagade 17, Aalborg 


Rygge, Johan, Professor, Josefinegade 31, Kristiania 
Hemmingsen, Axel, stud. mag., Thuresensgade 29 A., 


Ringdahl, 


Kbhvn. K. 


Oscar, "Lærer, Södergatan 43, Helsingborg 
d. S,, Professor, Dr. Sortedams Dossering 45 A, 


Kbhvn. N. 


"Afzelius, Adam, Gymnasiast, Tornehave, Birkerød 


Nielsen, E., Kommunelærer, Sortedamsgade 11, Kbhvn.N. 


‘Strand, Andreas, Sekretær, Telegrafstyret, Kristiania 


Nielsen, Chr., Gartner, Friheden, Hvidovre Strand, Valby 
"Abrahamsen, Vz Kommunelerer, Wedellsborgg. 63 A?, 


Kbhvn. Ø. 


1918 Hym. 
1917 
1917Aphid. 
1917 Col. 
1917 
1918 
1918 L. 
1918 

1918 Col. 
1918 L.. 
1918 L. 
1918 L.. 
1918 L. 
1918 


1919 
1919 Col. 


1919 Col. 
1919 


B. 1919 


1919 
1919 Col. 
1919 Col. 
1919 L. 
1919 Tipul. 
1919 Col. 
1919 SE 
1919 
1919 
1919 
1920 


1920 
1920 Dipt. 


1920 

1920 

1920 Biol. 
Arach. 

1920 

1920 


1920 


JAREN wd 3 Ae ET ye A ERE TT PR LE MEL i y 

6 x Sear a | Eel wher a tae a a eS oa SS ee Bra 
A . - - x 7 Oe ek ee neg ah 
R R j > =- A> al GR ee ep Re Lei een ene > 
wer ere Shans Sh Be Shot 

i > = ets 5 
2 a sr 
” ~ = & 


i 

Afgaaede Medlemmer siden Fortegnelsen 1977. — 

Hempel, P., Assessor pharm. — Død i 1918. 

Iversen, V., Skovrider . = ys See 

Nielsen, I. C., Dr. phil. — rer ag" 

Rye, B. G., Maskintegner … — Udmeldt 1919. . 

Engelhart, Chr., Ingeniør — Død i 1919, 

Leisner, Ejnar, Fuldmægtig — Udmeldt i 1919 

Madelung, Tandlæge, Nakskov — ” - 48 | 

Bjerregaard, Alfr., Gartnerelev, Odder - — hes VS Ron 

Larsen, C., Lerer ; — Død i 1920. 

Andersen, L., Lerer, Haderslev — non 
Annoncer. 


(For saa vidt som der er Plads paa Tidsskriftets Omslag optages gratis. 
Annoncer fra Foreningens Medlemmer angaaende Bytning eller Køb og Salg - 
af Insekter, entomologiske Bøger og Redskaber. Annoncerne optages i den 
Orden, hvori de indsendes til Redaktøren. Alle andre Annoncer koster 12 Kr. 
pr. Side eller 25 Øre pr. Linie.) 


Alle entomologiske Instrumenter og Apparater.. 


 Reparationsvarksted. 
P. Brock & Co. = ~ 


Frederiksberggade 38. 
Telefon 5631. 


Kobenhavn. 2 ; 
piel 
Trichopterer, Neuropterer, Odonater, Plecopterer, Ephemerider 


og Copeognather bestemmes. Bytning ønskes. : 
Esben-Petersen, Silkeborg. 4 


Til Købs ønskes: 


; Svensk Insektfauna. Hymenoptera I Fam. 1 og 2. (Apide og 
Sphegidz), samt Diptera I Fam. 12, 13 og 24 og II Fam. 1. 


E. B. Hoffmeyer, cand. pharm., 
Nykobing, Mors. 


Pris Kr. 8,00. 


Kroyers Bogtrykkeri — Lyngby 


~ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER 


ENTOMOLOGISK FORENING. 


a 
AD; 
Br / i 


/ < / 7 .. , ; 
TRETTENDE BIND. 
SJETTE HEFTE. 


g ' 


= 

Indhold. É pag. 

Eilsabeth Deichmann: Oversigt over de danske Theridier 
samt over Slægten Dictyna (Aran.) (sluttet).............. 257 

J. P. Kryger: Den store Myredod ved Louisehgj i Tisvilde 
Hegn i Hordase AOA DEERE evs aie eT ys asin sass ‚un 289 
H. ©. Holstebroe: L. Andersen 6te Maj 1843—4de Oktbr. 1920. 293 
re Metideleleer ss Pel 0... ER 296 
DEVE Enkimolngisk Verrk ers ne nen 298 
Dansk entomplogssk Litteratr 7.7. nenn 300 

SA 


KJØBENHAVN. 
ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. 
HOVEDKOMMISSIONÆR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 
1921. 2 


Bestyrelsen for Entomologisk Forening : SSB 2 


bestaar for Tiden af: a 

Expeditionssekreter Aug. West, Søllerød — Formand 

Kommunalrevisor E. Olsen, Nørre Søgade 23, K. — Næst- 
formand. 


Fabrikant S. Hornung, Frederiksborggade 44, K..— Kasserer. 

Kommunelærer J. P. Kryger, Rosenvej 14, Gentofte — Sekretær. 

Mag. sc. Kai L. Henriksen, Zoologisk Museum, K. — Redaktør 
og Bibliotekar. 


Indmeldelser i Foreningen modtages af de ovennævnte 
Bestyrelsesmedlemmer. Kontingentet er 8 Kr. aarlig, i Indskud 
betales 1 Kr. 


Foreningens Medlemmer erholder , Entomologiske Medde- 
lelser“ gratis. 


Indtil videre vil Foreningens Medlemmer ved Henvendelse - 
til Sekretæren kunne købe: 


Bertram G. Rye: Forte£n. over Danmarks Biller 1906 50 Øre 
Joh. P. Johansen, Danmarks Rovbiller 1914 .......... 8 Kr. 
Ældre Hefter af Entomologiske Meddelelser ......... halv Pris. 


Køberen betaler den eventuelle Porto. 


Redaktoren anmoder Medlemmerne om Bidrag til Tidsskriftet, ae 
. mindre ee af faunistisk og biologisk Indhold. 


Nye Medlemmer siden Fortegnelsen 1917. 
(XI. Bind p. 378—82). 


Larsen, C., Slojdlarer, Sundevedsgade 58, Kbhvn.V. 1917 ~ 
Wiinstedt, K., Operas., Paludan-Miillersv.5,Kbhvn.V. 1918 Col. 
Groothoff, A. fhv. Amtmand, Kammerherre, Sore 1918-22: Se 
Wolff, N. L., stud. polyt., Graabrodretorv 16, Kbhvn.K. 1918 L. SÅ 
Qvistgaard, V., Kontorist, Gothersgade 93, Kbhvn. K. 1918 Col. — 
Jørgensen, L., Lærer, Strandby Skole pr. Vester Ulslev 1918 Hym. ~ 
Deichmann, E., stud. mag., Gothersgade 140, Kbhvn. K. 1917 Br 
Thomsen, M., Lektor, I. E.Ohlsensg. 191, Kbhvn. ©.  1917Aphid. — 
Sellmann, E., Fil. mag. Läroverkolärere, Linkoping 1917 Col. — 
"Yding, Vagn, Revisor, Halfdansgade 155 Kbhvn. B. 1917 

Wedell Wedellsborg, Preben, Christiansvej, Hellerup 1918 

van. Deurs, Vilh., stud. polyt., Ryesgade 64, Kbhvn. N. 1918 L. . 
Steenberg, C. M., mag.scient., Petersborgvej 6, Kbhvn.Ø. 1918 i 
Langvad, V., Lerer, Finlandsgade 56, Esbjerg : 1918 Col.» 
Martens, J., stud. mag., Strandvej 32, Kbhvn. Str. 1918 L. 


257 
4. L. frutoterum C. K. 1834. 


Wider 1834 p. 244 pl. XVIII (L. quadrata). — Sim. 1885 p. 239 (L. 
frutetorum). — Bås. 1903 p. 66, f. 65 (L. fr.). 


Ikke kendt fra Danmark. 
Udbr. Mellem- og Sydeuropa. 


5. L. insignis Bl. 1841 p. 662. 


Bl. 1861 p. 234 pl. XVII f. 160 (L. i.). — M. 1866 I p. 227 pl. XXIII 
(L. pallescens). — Sim. 1885 p. 224 (L. i.). — Bås. 1903 p. 90, f. 107 
(Helophora insignis). 


Lok. Dyrehaven (B.-L.). Tyvekrogen (With). Koben- 
havn (Schl.). 

Udbr. Sverige, Danmark, England, eae Tyskland, 
Sibirien, Nordamerika. 


6. L. montana (Cl.) 1759. 


Westr. 1861 p. 92 (L. m.). - M. 1866 (L. m.). — Sim. 1885 på 228 
(L. m.). — Bös. 1903 p. 65 f. 64 (L. m.). 


Meget almindelig paa alle Slags Buske. Maj-— Juni. 
Udbr. Europa, Sibirien. 


7. L. triangularis (Cl.) 1757. 


Westr. 1861 p. 96 (L. t.). — M. 1866 p. 101 pl. XVIII (L. microgna- 
tha + macrognatha). — H. J. H. 1882 p. 30 f. 6 (L. t.). — Sim. 1885 
Be 229 (E70) — Bos; 1903' p. 05 f, 63 (L. t:): 


Meget almindelig overalt paa Buske, Trer, Gres etc. 
Maj — Juni. 
Udbredt som foregaaende. 


8. L. marginata C. K. 1834. 


Westr. 1861 p. 105 (L. m:). — Sim. 1885 p. 231 (L. m.). — Bös. 1903 
p. 67 f. 66 (L. M.). 


Danmark uden nermere Lokalitet. 
18 


258 
Udbr. Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig, Forenede 
Stater. 
9. L. emphana WIk. 1841 II p. 246. 


M. 1866 I p. 110 pl. XIX f. 37 (L. scalarifera et L. triangularis). — 
Sim. 1885 p..233 (Le). — Bös.719037p. 6877.09. (me: 


Lok. Frijsenborg (H. J. H.). 
Udbr. Danmark. Tyskland, Belgien, Frankrig. 


10. L. furtiva Cb. 1871 ps 425 pl: XV 7 20: 
Sim. 1885 p. 246 f. 3-4 (L. f.). 


Lok) Thurebya(1. JH): 
Udbr. Danmark, England, Frankrig, Algier. 
Hannen ligner en Myre. 


11. L. peltata Wider 1835 p. 256 pl. XVII f. 7. 


Westr. 1861 p. 103 (L. p.). — Sim. 1885 p. 236 (L. p.). — Bös. 1903 
p: 68 1.68 (Ep). 


Lok. Dyrehaven (Schl.). Lellinge (Koch). Tranekær (Schl.). 

Udbr. Danmark, Sverige, England Tyskland, Frankrig. 

Bugen med et hvidligt Tverbaand lidt bag Konsspalten 
og en lys Plet nær Spindevorterne. 


12. L. pusilla Sund. 1830. 


Westr. 1861 p. 101 (L. p.). — M. 1866 (L. p.). — Sim. 1885 p. 241 
(L. p.). — Bös. 1903 p: 70 f. 72 (L. p)). 


Lok. Hammeren (B.-L.). Allinge (H. J. H.). Maribo (Lov.). 
Frederikshavn (H.J. H.). Frijsenborg (H.J. H.). Skagen (Schiø.). 
— I Moser paa lave Buske. 

Kan variere stærkt i Bagkroppens Tegning. 

Udbr. Mellemeuropa, Sibirien. 


13. L. hortensis Sund. 1830. 


259 


Westr. 1861 p. 99 (L. h.). — M. 1866 (L. h.). — Sim. 1885 p. 241 
(IE, 1.) =“Bos: 1903" p.-07 1.767 (BER 


Lok. Ro (H.J.H.). Ermelund (Schl.). "Humlebæk (With). 
Lyngby (With). Lellinge (Lov.). Orehoved (H. J. H.). 
Redsle (H. J. H.). Charlottenlund (With). Indelukket (H. 
Erbe Erijsenborzsgtel. ]. H.): Fagsted Lyne (ED). 
Skagen (Schio.). — Paa lave Buske. 

Bagkroppen sort med hvide Sidebaand, der mødes bag- 
til, deres Rand mod Bagsiden er glat og lige, mod Ryg- 
siden stærkt tandet. 

Udbr. Mellemeuropa. 


LABULLA. 
Kun.» Ark 


1. L. thoracica (Wider) 1834 p. 254 pl. XVII f. 10. 


Westr. 1861 p. 107 (Linyphia th.). — Sim. 1885 p. 262 (Labulla th.). 
— Bös. 1903 p. 92 f. 111 (Lab. th.). 


Lok. Birkerød (Lov.). Roden, Frejlev, Ravnsnes Skov 
og Aalholm (Engelhart). — I Skove. 
Udbr. Danmark, Frankrig, Sverige, Tyskland. 


LEPTYPHANTES. (Fig. 9— 16). 


Oversigt over Arterne. 


N Rae SE BSNS. or ERE GOS OO Aa one ne ee > 2 
Dre 655 eho ee Pacer ER Wile 
2. Palpens Patella med lancetformet Borste. — Palpens Tibia len- 


gere end bred og længere end Patella samt forsynet med en 
lige Borste (Fig. 9). Tarsen med en kegleformet Basalforhoj- 


DNS 2 ee ee EL ENE jaye eles Er EEE minutus. 
Palpens Patella med almindelig tilspidset Borste......... 3! 
peomestemVictatatsemimed tere Baerster. . . .. 2.6 2 a mun 4. 
HertesterMetatarsersmed en enkelt Børs te ... 2... u..... 1: 
A ealpens iibialmedeen Apophyse underneden. „.. . ..... 5: 
Balpens Tibia-uden Apophyse-underneden. 2. 2 2...2..% 6. 
5. Palpens Tarse med en lille basal Forhøjning (Fig. 10) . . . zebulosus. 
Palpens Tarse uden basal Forhøjning (Fig. 12)...... collinus. 


18= 


260 


6. Palpens Tibia længere end Patella og med basalstillet Børste 


(Figs II» BA ee eee es oS ce SER ee alacris. 
Palpens Tibia knap saa lang som Patella. Borsten paa yder- 
ste Halvdel. (Fir ‚BI SE er EEE EN leprosus. 
7. Palpens Patella kegleformet tilspidset paa Rygsiden . angulipalpis. 
Palpens, Patellatnormal |<<." >) „ee 2 STN SES SLS See ee 8. 
8. Palpens-Tarse. med Basalforhajmme ...".n SPREE 2 9. 
Palpens’Tarse uden Basalforheuime .. . . . Zar Jr ne 10. 
9. Palpens Tibia foroven med en Gruppe af 6— 8 stive Børster . cristatus. 
Palpens Tibia den lange Børster ... 2: orange obscurus. 
10. Forreste mediane Øjne af Størrelse med de øvrige og i n&- 
sten ens Afstand. (Pig. LS) 2 sme 2. 2 ar: tenebricola. 
Forreste mediane @jne mindre end de andre og tettere stil- 
lede (Fig. TO) (cece ae SR SEER acum zebrinus. 
11. Konsfeltet firkantet med udtrukne Baghjorner, men uden no- 
get mediant fra Forranden udspringende Dække ... . obscurus. 
Konsfeltet anderledes og med. Dæk ke re 12, 
12. Konsfeltets Dække bredest ved Basis, tungeformet, noget ind- 
skaaret 157Spidsen.. 2.88... Stan sl re collinus. 
Konsfeltets Dzkke smallest ved Basis)... 14 = 24. ers 13, 


13. Dakket skarpt afsat i en lang smal Stilkdel og bredere Endestykke 14. 
Dækket nærmere kolleformet, jævnt udvidet mod den frie Ende . 15. 


14. Dakket ankerformet ......... RE tenebricola. 
Dækket med.afrundet Endestiykke. 2.02... Zee zebrinus. 
15.:-Daekket lige afskaaret 1 Spidsen’ ... Amar ns ee cristatus. 
Dekket :meérveller mimmdre buet 1.Spidsen? » .i02 Parse 16. 
16. Længere endubredt — 73.5 Sa ee SES ee 17: 
Bredere end langt, hjerteformet see 2 2 ee 19. 
17. Siderne. HEL ; FEEDS ees, soe een ae EEE leprosus. 
Siderne buede SSR us ve a ee oe SEERE 18. 
18. Dekket gennembrudt al 2 ovale Ehfllere 2 „er minutus. 
Dækket uden Huller, kun med cirkelrunde Indtryk . ... alacris. 
19. Dækket udskaaret i Spidsen, med runde Indtryk. . . . nebnlosus. 
Uden Indtryk (SE ES GRENE ote ans eee "SN ER angulipalpis. 


1. L. minutus (Bl.) 1833 p. 64. 


Westr. 1861 p. 114 (Linyphia domestica pt.). — M. 1866 p. 131 pl. 
XXIV f. 53 (Leptyphantes muscicola). — Sim. 1885 p. 271 f. 20-22 
(Lept. minutus). — Bös. 1903 p. 74 f. 77 (Lept. musc.). 


Lok. Amager (Lov.). Dyrehaven (Schl.). Roden og 


261 


Frejlev (Lov.). Bellinge (H. J. H.). Nebsager (H. J. H.). 
Frijsenborg (H. J. H.). 
Udbr. Nordeuropa. 


2. L. nebulosus (Sund.) 1829. 


Westr. 1861 p. 113 (Linyphia crypticola). — M. 1866 p. 133 pl. XXV 
f. 54 (Leptyphantes crypticola). — Sim. 1855 p. 273 f. 23—25 (Lept. 
nebulosus). — Bös. 1903 p. 72 f. 75 (Lept. crypt.). 


Lok. Rosenborg Have (Lov.). Ulfshale (H. J. H.). 
Udbr. Nordeuropa, Sibirien, Forenede Stater. 


3. L. leprosus (Ohl.) 1865 p. 12. 


Westr. 1861 p. 114 (Linyphia domestica). — Cb. 1872 p. 427 pl. IV 
f. 21 (Lin. confusa). — Sim. 1885 p. 279 f. 31—32 (Leptyphantes le- 
prosus). — Bös. 1903 p. 74 f. 78 (Lept. lepr.). 


Lok. Rosenborg Have (Lov.). Strandvejen (Schl.). Jons 
Kapel (kl. jolt): "Bellinse (H. J}: H.). 

Udbr. Hele Europa. Skal ogsaa findes paa St. Helena 
(Cambridge). 


4. L. alacris (BI.) 1853 p. 20 et 1864 II p. 235 pl. XVII 
f. 157. 


Th. 1856 p. 108 (Linyphia pygmza). — Westr. 1861 p. 116 (Lin. tene- 
bricola). — Sim. 1885 p. 277 f. 28-30 (Leptyphantes alacris). — Bös. 
1903 p. 75 f. 79 (Lept. al.). 


Lok. Vaade Ovn, Re (B.-L.). Sjælland (With). 
Udbr. Danmark, Sverige, England, Tyskland, Frankrig, 


(alpin). 
5. L. cristatus (M.) 1866 I p. 121 pl. XXII f. 46. 


Cb. 1874 p. 328 (Linyphia cristata + explicata). — Sim. 1885 p. 289 
f. 48—49 (Lept. cr.). — Bös. 1903 p. 80 f. 90 (Lept. cr.). 


Danmark uden nærmere Lokalitet. 
Udbr. Sverige, Danmark, Tyskland, England, Frankrig. 


262 


6. L. obscurus (Bl.) 1841 p. 665. 


Bl. 1864 II p. 244, pl. XVII, f. 162 (Linyphia o.). — Sim. 1885 p. 292 
f. 52—53 (Lept. o.). — Bös. 1903 p. 78 f. 85 (Lept. o.). 


Lok. Charlottenlund (W. S.). 
Udbr. Danmark, England, Tyskland, Frankrig. 


6. L. tenebricola Wider 1834 p. 260, pl. XVIII, f. 2. 


Westr. 1861 p. 126 (Linyphia pygmza). — M. 1866 (Bathyphantes pyg- 

meus). — Th. 1871 p. 65 (Lin. tenebricola). — Sim. 1885 p. 317, f. 

84—85 (Leptyphantes tenebricola). — Bös. 1903 p. 81 f. 91 (Bathyph. 
pygmzus). 


Lok. Ro og Jons Kapel (HJ. H.). Veile (iS) sh ese 
kilde (H. J. H.). Skovbundsdyr. Treffes hele Aaret. 
Udbr; Hele, Europa: 


73 LS collinus) ED 1874 ip aA pl 29 ae 
Sim. 1885. p: 275 f., 28 --30.(E. +e): 


Danmark uden nærmere Lokalitet. 
Udbr. Frankrig, Danmark, Bayern. — Ret sjælden under 
Sten paa kalkholdig Jordbund. 


8. L. angulipalpis (Westr.) 1851 p. 38. 
M. 1866 I p. 119, pl. XXI, f. 44 (Bathyphantes a.). — Th. 1871 p. 68 
(Linyphia a.). — Sim. p. 280 f. 33—34 (Leptyphantes a.). — Bös. 1903 
på 717. f. 83. (Lept9a): 


Endnu ikke truffet i Danmark. 
Udbr. Sverige, Bayern, Frankrig. 


9. L. zebrinus M. 1866 I p. 113 f. 39. 
Sim. 1885 p. 319 (Lept. z.). — Bös. 1903 p. 87 f. 100 (Lept. z.). 


Danmark uden nærmere Lokalitet. 
Udbr. Mellemeuropa. 


10. 


11. 


12: 


13: 


263 


BATHYPHANTES. (Fig. 17-22). 


Oversigt over Arterne. 


Sn 2 at ancsore, Dr. DRE rc! ss ee RE 2 
ee EER. Ss k's Noirs tess Who ears eae 8. 
. Cephalothorax med Midtbaand. Palpens Tarse med spaltet 
Basalkaudes (Owe MAES. . 2 Sos oc cele ge eu variegatus. 
Cephalothorax uden Midtbaand. Palpens Tarse uden Basalfor- 
højnes ae eee are 3: 
Ovre Øjne i en ret Linie, meget store og tetstillede ..... 4. 
Øvre Øjne i en svag Bue bagud, middelstore, adskilte ved 
mertendesderesiD gameter SE NE DES ee an 5 
Alle Femora med 1 Torn foroven. Ensfarvet sort Bagkrop 
EAN en NE a So MOMENT parvulus. 
Femora III og IV uden Torn. Bagkroppen med Tverbaand 
ETS AN See Wily DTS STEN SE fer gracilis. 
Meget langbenet. Svagt udviklede Tibialtorne (Fig. 18) . concolor. 
Ret langbenet. Sterkt udviklede Tibialtorne .......... 6. 
Alle-Bemorastormbevzbnede (Fig 19) 2... SES ER nigrinus. 
Bemmorag eos Vaudenakorte. nn ee: sh ees sie nee T. 
Palpens Patella og Tibia foroven kun med svage og korte 
a (BER EB N ee as re a dorsalis. 
Palpens Patella og Tibia hver med en kraftig og meget lang 
INES oe Re EURER N Ton, BR Er: pullatus. 
Eneyınmedren lang slank Kilos... 2 2... un 6) 9. 
Epieya med en kort roo eller, uden:Krop*. „u... 4. ss 10. 
Krogen meget slank, udgaar fra Epigynets Forrand. Meget 
Ta SE En ne st ele RÅ ie concolor. 
Krogen kraftigere, udgaar fra Epigynets Bagrand. Middel- 
NEE BIST re ern ee ok eae oe a SE u pullatus. 
Panden lige saa bred som Qjefeltet. Lille spinkel Krog. . . nigrinus. 
Banden smaller et 1. DE da een Serr Lt: 
Cephalothorax med en Y-formet Tegning. Epigyn vortefor- 
met med en tveroval E-formet Kitinplade ....... variegalus. 
@eplhalotharas emstanveteen ee ae are 12: 


Mellemrummet mellem de øvre Medianøjne mindst saa stort 
som deres Diameter. Epigynet næbagtigt med Krog baade 


Hite Of OMe ASLANGEM, 2° oxen) SE SN SS SUS een dorsalis. 
Mellemrummet mellem de øvre Medianøjne tydelig mindre 

endicderesk Diameter 3, ER RR 13: 
Epieynetidentikro SE 3.2... 08 20 eon a eat gracilis. 


Epigynet med en lille, rund, knapformet Krog ..... parvulus. 


264 


1. B. gracilis (Bl.) 1841 p. 660. 


Bl. 1864 p. 245, pl. XVII f. 163 (Linyphia gracilis) et p. 216, pl. XVII 
f. 165 (L. circumspecta). — Sim. 1885 p. 345 f. 118—19 (B. g.). — 
Bos. 1903 p. 86 f. 99 (B. g.). 


Lok. Hvalsø (Lov.). 
Udbr. Danmark, England, Frankrig, Spanien, Italien, 
Schweiz. 


2. B. pullatus (Cb.) 1863 p. 8580. 
Sim. 1885 p. 341 f. 113-115 (B. p.). 
Danmark uden nærmere Lokalitet. 


Udbr. Danmark, England, Frankrig. 
3. B. variegatus (Bl.) 1841 p. 450. 


Westr. 1861 p. 138 (Linyphia gracilis). — B. 1864 II p. 282 pl. XIX 
f. 195 (L. variegatus). — Sim. 1885 p. 334 f. 102—104 (Bathyphantes 
variegatus). — Bås. 1903 p. 86 f. 99 (B. g.). 
Lok. Lyngby Mose (Schl.). Vejle (H. J. H.). Grenaa 
(W. S.). 
Udbr. England, Frankrig, Sverige, Danmark. 


4. B. parvulus (Westr.) 1861 p. 135. 


M. 1867 p. 116 pl. XXI f. 42 (B. longipes). — Cb. 1871 p. 430 pl. 
LV f. 24 (Linyphia longipes). — Sim. 1885 p. 348, f. 120— 123 (B. parvulus). 


Lok. Lyngby Mose (Schl.). Bremersvold (Lov.). 
Udbr. Sverige, Tyskland, England, Danmark. 


5. B. concolor (Wider) 1834. 


Westr. 1861 p. 134 (Linyphia concolor). — M. 1866 p. 130, pl. XXIV 
f. 52 (Stylophora albomaculata). — Th. 1871 d. 70 (L. c.). — Sim. 1885 
p. 336 f. 105-106 (Bathyphantes c.). — Bös. 1903 p. 89 f. 95 (B. c.). 


Lok. Lyngby Mose (Schl.). Dyrehaven (H. J. H.). Vejle 
(ER SEJER ØK (Hai: 
Udbr. Hele Europa. 


265 


6. B. nigrinus Westr. 1861 p. 132. 


B. 1864 II p. 234 pl. XVI, f. 156 (Linyphia pulla). — M. 1864 p. 112 
fl. XIX f. 38 (Bathyphantes terricola). — Sim. 1885 p. 339 t. 110—112 
(B. nigrinus). — Bös. 1903 p. 85 f. 96 (B. terricolus). 


Lok. Lyngby Mose (Schl.). Selsø (Schl.). Tureby (H. 
Jehis -Ro-(Hs JH): 
Udbr. Sverige, England, Tyskland, Frankrig, Danmark. 


7. B. dorsalis Wider 1834 p. 258 pl. XVII f. 12. 


B. 1864 II p. 233 pl. XVI f. 155 (Linyphia claytoniæ). — Sim. 1885 
p. 343, f. 116-117 (Bathyphantes dorsalis). — Bös. 1903 p. 86 f. 98 (B. d.). 


Lok. Frederiksdal (B.-L.). Nørreskov (With). Preste- 
vangen (With). Orehoved og Redsle (H. J. H). Lysemose 
(Schl.). Frijsenborg (H. J. H.). Hald (H. J. H). — Ret 


hyppig. 
Udbr. England, Tyskland, Belgien, Danmark. 


HILAIRA. (Fig. 24). 
Kun 1 Art. 


H. uncata (Cb.) 1872 p. 546 pl. XLVI f. 17. 
Sim. 1885 p. 366 f. 153—155 (H. u.). — Bös. 1903 p. 211, f. 207 (H. u.). 


Lok. Nakskov, i Mos. Aarhus (Schl.). Randers (Schl.). 
Udbr. Skotland, Frankrig, Tyskland, Danmark. 


MICRONETA. 


Oversigt over Arterne: 
1. g-Palpens Femur kolleformet, Patella med en Dusk Børster paa 


Dorsalsidenm 2 Me el; ne. re be ona viaria. 
g-Palpens Femur ikke kolleformet, en enkelt dorsal Torn paa 
PEN ec a6 see NR SE oh SE ns rurestris. 


1. M. viaria (Bl.) 1841 p. 645. 


Westr. 1861 p. 233 (Erigone quisquiliarum). — Bl. 1864 III p. 255, 


” 266 


pl. XVIII, f. 171. — M. 1868 III p. 220 pl. XLV f. 128 (Microneta qu.). 
— Th. 1871 p. 136 (E. viaria). — Sim. 1885 p. 431, f. 210-212 (M. 
viaria). — Bös. 1903 p. 148, f. 196 (M. qu.). 


Lok. Lyngby Mose (Schl.). Frederiksdal (W. S.). Tegl- 
strup (Schl.). — Mellem tørt Lov. Paa alle Aarstider. 
Udbr. Europa, U. S. A. 


2. M. rurestris (C. K.) 1836 III p. 84 f. 231 — 232. 


Bl. 1864 II f. 256 pl. XVIII f. 172 (Neriene gracilis) + p. 264 pl. 
XVIII f. 178 (N. flavipes). M. 1869 (Micryphantes tenuipalpus). — Th. 
1871 p. 140 (Erigone fusipalpis). — Sim. 1885 p. 436 f. 218-219 
(Microneta rurestris). — Bös. 1903 p. 252 f. 202 (Micryph. tenuip.). 

Lok. Møen (H. J. H.). Nykøbing Lyng (W. S.). — Ef- 
teraarsform. 

Udbr. Hele Europa. 


TMETICUS. (Fig. 24). 


Oversigt over Arterne 


2. Øvre mediane Øjne indbyrdes fjernere end Sideojnene, Mellem- 
rummet hvælvet til en Knude. Forreste Femora meget tykke . Hardt. 


Øvre mediane Øjne tættere eller i ens Afstand......... 3 
3.. ‚Eemora..uden? lore. 2927.20 ste tee bo toe ee 4. 
Femora, 1 ‚det: mindste de forreste, med Torne’= 1. 22 ee 6. 
4. Chelicererne med en kort, kegleformet Tand paa Forrandens 
Inderside, > SÅREDE u Pe ST RSS SEES. SIDES FREDE aan rufus. 
Chelicereme Slate. Saar. en er tee nee rete HERE 5% 
5. Palpens Tarse med et fremadrettet Borstebundt fra en Apo- 
physe’ paa «Bagranden 0 ns an en ee DB scopiger. 
Palpens Tarse uden Apophyse eller Borstebundt . ... abnormis. 
6. Palpens Tibia med en Gruppe Børster paa Ydersiden (Fig.24) . bicolor. 
Palpens Tibia uden saadan Borstegruppe ............ 7. 
7. PalpensTarse med fint tandet Kol paa deydre Klapper . . . sélvaticus. 
Palpens Tarse uden Tender paa Kolen ........ brevipalpis. 
8; »Femora.uden. Tore ioc ss i ee «> olde nn so ea eee 9. 
I hvert Fald forreste Femora”med; Torne tres 12. 
97 Epieyn; uden. Krooanicitts tn see, SA vee re Hardi. 


Epigyn med: en 'kraflig’Krog IRRE. Ian IR Bes rer 10. 


267 


1Oaeiibiar GammletatarsekemmeduNOIle 2 shy nee scopiger. 
iia ogeiWetatarsenyumem Tome ...... Zen 1h 
11. Krogen paa Epigynet tungeformet, pegende bagud . . abnormis. 
Krogen paa Epigynet krummet i Halvcirkel, med Spidsen pe- 
SENG CROP MIMO Baskinppent. - . 2.2.4 2 cis ons eke eee ee rufus. 
ie Forest ibid  imedmstive: Børster se 20 TSA VS ee eee bicolor. 
Forreste Tibia med bejelige Børster eller Haar....... 18. 
Bekemerar Ir ubevebnedeser :.. .. une ee tl ane brevipalpis. 
Femora I og II med 3 lange stive Borster..... silvaticus. 


1. Tm. Hardi (Bl) 1850 p. 340. 


Bl. 1864 II p. 292 pl. XX f. 206 (Walckenaera Hardi). — M. 1869 III 
p. 240, pl. XLVII f. 140 (Leptotrix clavipes). — Sim. 1885 p. 383, f. 
156—157 (Tm. H.). — Bös. 1903 p. 167, f. 226 (Phaulotrix Hardi). 


Endnu ikke fundet i Danmark. 
Udbr. Nordeuropa. 


2. Tm. scopiger (Grube) Verz. Ar. Kur. u. Livl. p. 59. 


Westr. 1861 p. 121 (Linyphia rufa). — M. 1866 I p. 125, pl. XXIII, 
f. 49 (Pedina cristata). — Th. 1871 p. 64 f. 557 (Linyphia scopigera). 
Sim. 1885 p. 385, f. 158— 159 (Tmeticus scopiger). — Bös. 1903 p. 166 
f. 225 (Tm. cristatus). 
Danmark uden nærmere Lokalitet. 
Udbr. Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig, Sibirien. 


3. Tm. rufus (Wider) 1834 p. 218 pl. XV f. 3. 


Westr. 1861 p. 132 (Erigone erythrocephala). — M. I p. 120, pl. XXII, 
f. 45 (Bathyphantes pallescens). — Sim. 1885 p. 388, f. 163 — 66 (Tm. rufus). 


Lok. Gl. Jernbanevold (W. S.). — Flere Ekspl. uden 
Lok. (Schl.). 
Udbr. Danmark, Sverige, England, Tyskland, Frankrig. 


4. Tm. bicolor (Bl.) 1864 p. 384. 


Westr. 1861 p. 123 (Linyphia comata). — M. 1866 I p. 118, pl. XXI 

f. 43 (Batyphantes comatus). -- Th. 1871 p. 64 (Linyphia bicolor). — 

Sim. 1885 p. 401, f. 182 (Tm. bicolor). — Bös. 1903 p. 132, f. 170 
(Centromerus bicolor). 


268 


Lok. Nørre Skov (With). Dyrehaven (With). Bel- 
linge (1.2). 11.) 
Udbr. Europa. 


5. Tm. brevipalpis (M.) 1866 p. 122 pl. XXII f. 47. 


Westr. 1861 p. 275 (Erigone zqualis). — Th. 1871 (Erigone brevipal- 
pis). — Sim. 1885 p. 415 f. 194 (Tm. b.). — Bös. 1903 p. 135 f. 177 (C.b.). 


Danmark uden nærmere Lokalitet. 
Udbr. Danmark, Sverige, Tyskland, England, Frankrig. 


6. Tm. abnormis (Bl.) 1841 p. 649. 


Bl. 1864 p. 286, pl. XIX f. 200 (Neriene a.). — Cb. 1872 p. 537 
pl. XLVI f. 8 (Linyphia linguata). — Cb. 1879 p. 247, pl. VIII f. 5 
(Neriene Douglasi). — Sim. 1885 p. 386 f. 160—62 (Tm. a.). 


Danmark uden nærmere Lokalitet. 
Udbr. Danmark, England, Frankrig, Spanien. 


7. Tm. silvaticus Bl. 1841 p. 644. 


Westr. 1861 p. 273 (Erigone silvestris). — Bl. 1864 II p. 254 (Neriene 
silvaticus). — Th. 1871 p. 134 (Erigone silvatica). — M. 1866 p. 124 
pl. XXIII f. 48 (Bathyphantes setipalpus). — Sim. 1885 p. 410, f. 190 —91 
(Tmticus silvaticus). — Bös. 1903 p. 134, f. 175 (Centromerus silvaticus). 


Endnu ikke fundet i Danmark. Findes i Holsten (Dahl). 
Udbr. England, Tyskland, Frankrig. 


CERATINELLA. (Fig. 25— 27). 


Abdomen ret kugleformet og paa Rygsiden dækket af 
et haardt skalagtigt Panser. Benets Tarse af Længde med 
Metatarsus.  uden Isseknude eller Fortykkelse af Issen. 


Oversigt over Arterne: 


2. Palpens Tibia smallere ved Basis end Patella, ingen Apophyse. 
Smaa øvre Øjne skiltved 3 — 4 Gange deres Diameter (Fig.27). brevipes. 


269 


Paipens Tibia ved Basis bredere end Patella, Yderranden med en 
Apophyse. Øvre Ojnesmaa, adskilt ved ca. 2 Gange deresDiam. . 3. 
3. Mellemrummet mellem de forreste Midt- og Sideojne næppe 


Saa “stert.som) deres Diameter (Fig: 26) ERE ES brevis. 
Mellemrummet mindst dobbelt saa stort som Mediangjnenes 
Dimetese ee. en en Be scabrosa. 
4 sternum mat), fint mupret over det hele .:.......°. scabrosa. 
Sternum glat, skinnende, i hvert Fald i Midten......... 5: 
5. Øvre Øjne smaa, adskilt ved 3 Gange deres Diameter. Cepha- 
MGS OL ANCIAL A on eo AERO REE nn brevipes. 
Øvre Øjne ret store, de mediane adskilt ved 11/2 Gang deres 
Diameter. -Cephalothorax: Rand nupret ....... 5... brevis. 


1. C. brevis (Wider) 1834 p. 236, pl. XVI, f. 8. 


Bl. 1864 II 306, pl. XXI, f. 221 (Walckenaera depressa). — Westr. 1861 
p. 292 (Erigone phaeopus). — M. 1867 II p. 1871, pl. XXXII f. 74 
(Ceratina brevis). — Th. 1871 p. 142 (E. brevis). — Sim. 1885 p. 854 
f. 788—89 (Ceratinella brevis). — Bös. 1903 p. 128 f. 165 (C. br.). 


Lok. Lyngby Mose (Schl.). Rudehegn (Schl.). Tegl- 
strup (Schl.). — I Mos. Foraar og Efteraar. 
Udbr. Danmark, England, Frankrig, Italien, Spanien. - 


2. C. brevipes (Westr.) 1851 p. 43. 
Westr. 1861 p. 294 (Erigone brevipes). — Cb. 1872 p. 454, pl. XXXV 
f. 28 (Walckenaera brevipes). — Sim. 1885 p. 857, f. 792—93 (C. b.). 
— Bös. 1903 p. 127, f. 164 (C. b.). 


Ikke kendt fra Danmark. 
Udbr. Sverige, England, Skotland, Tyskland, Frankrig. 


3. C. scabrosa (Cb.) 1871 p. 463, pl. LVII. 
Sim. 1885 p. 852 f. 786—87 (C. s.). 


Lok. Ro. 
I Mos i fugtige Skove om Foraaret. 
Udbr. Danmark, England, Frankrig, Ungarn. 


270 


MASO. (Fig. 53). 
Kun 1: Art: 


M. Sundevalli (Westr.) 1861 p. 290. 


M. 1868 III p. 232, pl. XLV, f. 131 (Microneta Sundevalli). — Sim. 
1885 p. 862 f. 798—99 (Maso S.). — Bös. 1903 p. 154 f. 207 (Maso S.). 


då: Palpens Tarse lille med kolleformede Haar. Pan- 
den knebent saa bred som Øjefeltet. — Q: Øvre Øjne i 
ret eller lidt fremadbuet Rekke, af ens Storrelse, de me- 
diane tættere indbyrdes. Epigynpladen med en lille, 
spinkel lodret Krog paa Midten. 


Danmark uden nærmere Lokalitet. 
I Buske og lign. Hyppigst om Foraaret. 
Udbr. Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig. 


WIDERIA. 
Kun 1 Art: 


W. antica (Wider) 1834 p. 215, pl. XV f. 1. 


C. K. 1836 (Micryphantes tibialis). — M. 1867 II p. 213, pl. XLII, f. 
112 (Lophomma anticum). — Sim. 1885 p. 807, f. 734—37 (W. a.). — 
Bös. 1903 p. 142, f. 187 (Walckenaera cucullata). 


6: Issen forsynet med en Knnde og foran denne 2 segl- 
dannede Horn. — Q: Pande mindst lige saa bred som 
QOjefeltet. Forreste Ojerekke ret. Rodbrune Ben med de 
forreste Tibia mørkere. 


Danmark uden nærmere Lokalitet. 
I Skovmos. Foraar og Efteraar. 
Udbr. Sverige, England, Tyskland, Danmark. 


WALCKENAERA. (Fig. 51—52). 


Oversigt over Arterne: 


>71 


2. Issen glat, uden Knuder. Øjnene i næsten parallele Rækker. 
Palpens Tibia langt, slankest ved Basis (Fig. 51) . . . nudipalpis. 
Issen hevet til en stilket Knude eller et Horn ......... 3: 

3. Issen trukket ud ietspinkeltHorn der bærerØjnene (Fig.52).acuminata. 
Issen hævet til en Knude, der kun bærer de bageste Median- 
øjne. Hovedknuden aflang, fæstet bagtil. Forreste Sideojne 


vidtsadskiltertrardestorrester. me daner mee rer ene capito. 
4. Issen stærkt hvælvet, som en lille stump Kegle. Forreste 

Dyerzekke sterkt Ibapudbuet we . il 2. nl. 20 acuminata. 

ssezelat,, ikker keulelanmet: 7. ne... NEE, 5. 
DagOmesten @jerakkenmestent tet... 22.2.2: 2220: SE capito. 


Forreste Øjerække stærkt bagudbuet. — Øvre Øjerække lidt 
bagudbuet, Øjnene af ens Størrelse, deres indbyrdes Afstand 
mindre end deres Diameter. Sort ensfarvet Sternum . nudipalpis. 


1. W. nudipalpis (Westr.) 1851 p. 40. 


M. 1857 p. 190 pl. XXXVI, f. 89 (Tmeticus spinipalpis). — Sim. 1885 
p. 817, f. 746—47 (W. n.). — Bös. 1903 p. 145, f. 193 (W. b.). 


Lok. Lyngby Mose (Schl.). 
Udbr. England, Danmark, Sverige, Tyskland, Bohmen 
Frankrig. 


’ 


2. W. acuminata Bl. 1833 p. 106. 


Wider 1834 p. 229, pl. XVI f. 2 (Theridjum cornutum). — Westr. 1861 
p. 218 (Erigone cornuta). — Bl. 1864 II p. 289, pl. XI f. 203 (W. acu- 
minata). — M. 1867 II p. 218 pl. XLIII f. 117 (Phalops cornutus). — 
Sim. 1885 p. 819 f. 748 —52(W. acuminata). — Bös. 1903 p. 141 f. 185(W.a.). 


Danmark uden nermere Lokalitet. 
I Skovmos. Oktober. 
Udbr. England, Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig. 


3. W. capito (Westr.) 1861 p. 213. 


Th. 1891 p. 106 (Erigone capito). — Sim. 1885 p. 823 f. 753—54 (W. c.). 
— Bos. 1903 p. 202 f. 282 (Micryphantes c.). 


Endnu ikke fundet i Danmark. 
Udbr. Frankrig, Sverige, Tyskland. — Er overalt sjælden. 


272 


PROSOPOTHECA. 
Oversigt over Artere: 
Te rs sås ET ER N 2 rane a a ee 2. 
Der ee ee PSL iter Se oe Ree eles diel eee 3 
2. Issen glat. De øvrige mediane Øjne næsten sammenstodende, 
smaa'og.lanet bas Sideajnener gic „lee ne eg incisa. 
Issen trukket ud i en lille haaret Top (Fig. 43). Øvre Øjne 
af.ens:Storrelse, vidt,adskilie ge nr BE monoceros, 


3. Cephalothorax med konvex Hoveddel der er nedtrykt bagtil 
og med konvex Thoraxdel. De øvre Øjne i ens Afstand . . incisa. 
Cephalothorax jævnt nedadskraanende fra Forranden til Bag- 
randen. De øvre mediane Øjne indbyrdes fjernere end de 
er fra Sideajnene fae we ERE ES eta en oe monoceros. 


1. P. incisa Cb. 1871 p. 447 pl. EVIL 
Sim. 1885 p. 831 f. 759-61 (P. i.). 


Angives af Simon at vere fundet i Danmark. 
Udbr. Frankrig, Danmark. — Sjelden. 


2. P. monoceros (Wider) 1834 p. 230, pl. XVI f. 3. 


Westr. 1851 p. 221 (Erigone m.). — M. 1867 II p. 211 pl. XLII f. 110 
(Lophomma cristatum). — Sim. 1885 p. 835 f. 767—69 (Prosopotheca 
m.). — Bös. 1903 p. 185 f. 254 (Cornicularia m.). 


Ikke endnu kendt fra Danmark. 
Udbr. Sverige, England, Tyskland, Frankrig. 


CORNICULARIA. 

Oversigt over Arterne: 
LF ec OBE SR DE ene 2. 
re ee ale ee alata ee eo ad Hd mn 4. 
2.1 Issen:-glät «ech. 2 me nee heen REE SEER SEERE: vigilax. 
Issen med en vertikal Knude mellem de mediane Ojne... 3. 
34, Simpel:udelt: Kınuder 17.20. Ser 2 ost eee eee cuspidata. 
Kiruden spaltet T-Spidsene ws ee rare unicornis. 
4. „Sternum: grubet . 1. ER Em ee ER: unicornis. 


Sternum glat; i det mindste:paa Midtem. .. „27 Kiez 5 


273 


5. Store øvre Øjne, adskilt ved mindre end deres Diameter . cuspidata. 
Middelstore øvre Øjne, adskilt ved 11/2 Gang deres Diameter . vigilax. 


1. C. unicornis (Cb.) 1861 p. 347. 


M. 1869 Ill p. 226 pl. XLIV f. 125 (C. monoceros). — Sim. 1885 p. 
846, i. 780—82 (C. u.). — Bös. 1903 p. 186, f. 256 (C. u.). 


Endnu ikke fundet i Danmark. 
Udbr. Frankrig, England, Sverige, Tyskland. 


2. C. cuspidata (Bl.) 1833 p. 108. 


Bl. 1864 II p. 290 pl. XX f. 204 (Walckenaera c.). — Sim. 1885 p. 
844 f. 777—79 (C. c.). — Bös. 1903 p. 143 f. 188 (W. c.). 


Lok. Lyngby Mose (Schl.). 
Udbr. England, Frankrig, Bayern, Danmark. 


3. C. vigilax (Bl.) 1853 p. 24. 


Bl. 1864 II p. 277, pl. XIX (Neriene v.). — Th. 1871 (Erigone v.). — 

Emerton 1882 Trans. Conn. Acad. VI p. 39 pl. X f. 6 (Spiropalpis 

spiralis). — Sim. 1885 p. 848 f. 783— 84 (Cornicularia v.). — Bös. 1903 
p. 144 f. 191 (Walckenaera v.). 


Endnu ikke kendt fra Danmark. 
Udbr. England, Tyskland, Østrig, Frankrig, U. S. A. 


TISO. 
Kone Art: 


T. vagans Bl. 1834. 


Westr. 1861 p. 204 (Erigone longimana). -- Bl. 1864 II p. 257 pl. XVIII 

f. 173 (Neriene vagans). — M. 1868 II p. 192, pl. XXXVIII f. 95 

(Tmeticus hamipalpis). — Sim. 1885 p. 507, f. 293-95 (Tiso v.). — 
Bos. 1903 p. 164 f. 222 (Tiso longimanus). 


Lok. Dyrehaven (B.-L.). Hillerød (Lov.). Hornbæk Plan- 
tage. — I fugtigt Mos. Tidligt Foraar. 


Udbr. England, Sverige, Frankrig, Danmark, Tyskland. 
19 


274 


DISMODICUS. 
Oversigt over Arterne: 
Le OO is ae 6 Be ee) pei e PEEEIG 400s, S Osean ou Ove 2. 
ur ce ere en A 3 Morera fl 0 S 3. 
2.- Isseknuderne dybr’adskilte ‘Set forma.) . » ne c= oe eee bifrons. 
Isseknuderne sammenflydende set forfra........... elevatus. 


3. Epigyn uden Krog. Lange Børster paa Tibia og Patella. . bifrons. 
Epigyn med Krog. Korte Børster paa Tibia og Patella. . elevatus. 


1. D. bifrons (Bl.) 1841 p. 634. 


Westr. 1861 p. 225 (Erigone elevata). — Bl. 1864 II p. 302, pl. XXI 
f. 218 (Walckenaera bifrons). — Sim. 1885 p. 565 f. 371—75 (Dismo- 
ticus b.). — Bös. 1903 p. 157 f. 210 (D. b.). 


Endnu ikke fundet i Danmark. 
Udbr. England, Sverige, Galizien, Frankrig. — I Skov- 
krat. Maj—Juni. 


2..D. elevatus (C. K.) 4833 Ar. IV p: 133 1 334555, 


M. 1868 III p. 223, pl. XLIV f. 123 (Dicyphus bicuspidatus). — Sim. 
1885 p. 567 f. 376—79 (Dismodicus elevatus). — Bös. 1903 p. 157 f. 
211° (Dism. eh). 


Lok. Ulfshale (N. J. Hansen). 
Udbr. Belgien, Sverige, Danmark, Tyskland, Frankrig. 
— I Naaleskov. Maj—Juni. 


DICYMBIUM- 


Oversigt over Arterne: 
1. Hannens Tibia I stærkt sammentrykt, dens Metatarsus I meget 


spinklere. end Tibia, Sternum mat nübret . rer tibiale. 
Hannens Tibia I normalt, af samme Tykkelse som Metatarsus 
J, Sternums: forreste’ Del’zlat . - eee. «oe ee nigrum. 


1. D. tibiale (BI.) 1836 p. 485. 


Bl. 1864 II p. 266 (Neriene tibialis). — M. 1867 Il p. 193 pl. XXXVII 
(Dicymbium clavipes). — Th. 1871 p. 445 (Erigone tibialis) — Sim. 
1885 p. 543, f. 344—46 (D. t.). — Bös. 1903 p. 156, f. 209 (D. t.). 


275 
Endnu ikke fundet i Danmark. 
Udbr. England, Tyskland, Galizien. 


2. D. nigrum (Bl.) 1834. 


Westr. 1861 p. 206 (Erigone scabristernum). — Bl. 1864 II p. 271 pl. 
XVIII f. 185 (Neriene nigra). — M. 1867 II p. 194, pl. XXXVII f. 92 
(Dicymbium gracilipes). — Sim. 1885 p. 544, f. 347—49 (D. nigrum). 
— Bos. 1903 p. 155 f. 308 (D. gr.). 
Lok. Mgen (H. J. H.). 


Udbr. Europa. — Ved Vandløb o. I. St. 


PROSOPONCUS, 


Oversigt over Arterne. 


1. Issen løftet op i en ugrenet Kegle, der ner Toppen bærer de 
forreste ‚mediane Ane (Hi 731) fs wk. ee ata Jrontatus. 
Issen fortil tværdelt i 2 stumpe korte Kegler (Fig. 36) . . cristatus. 


1. Pr. frontatus (Bl.) 1833 p. 105. 


Westr. 1861 p. 220 (Erigone conica). — Bl. 1864 II p. 317, pf. XXII 

f. 232 (Walckenaera frontata). — M. 1868 III p. 219, pl. XLIII f. 118 

(Phalops conicus). — Sim. 1885 p. 576 (Prosoponous frontatus). — Bös. 
1903 p. 192 f. 265 (Diplocephalus f.). 


Lok. Dyrehaven (Traustedt). Donse (Lov.). Vallø Ko- 
have (Lov.). Bellinge (H. J. H.). Randers (Schlick). 

Mellem nedfaldne Grannaale. Maj. 

Udbr. England, Tyskland, Frankrig, Sverige Danmark. 


2. Pr. cristatus (Bl) 1833 p. 107. 


Westr. 1861 p. 216 (Erigone bricornis). — Bl. 1864 II p. 309 pl. XXI 
(Walckenaera cristata). — M. 1867 Il p. 212, pl. XLII f.111 (Lophomma 
bicorne). — Emerton 1882 Trans. Conn. Acad. VI p. 44 (Loph. crista- 
tum). — Sim. 1885 p. 570, f. 380—81 (Prosoponcus cr.). — Bås. 1903 
p. 191, f. 264 (Diplocephalus cr.). 


Lok. Bot. Have(W.S.). Bellinge (H.J.H.). Thureby (H.J. H.). 

Samme Steder som foregaaende. April— Maj. 

Udbr. Europa, N. Afrika, N. Amerika, New Zealand. 
19* 


276 


LOPHOMMA. 


Oversigt over Arterne: 
1. Cephalothorax koparret, hos x med Fordybninger bag Øjnene 


der "begrænser em, Iseknuder en, . ern er punctatum. 
Cephalothorax nubret, os Fordybninger bag Oinene begrænser 
ikke nogen.Isseknude, .. ....zuere, . 2 un m N herbigrada. 


1. L. punctatum (Bl.) 1841 p. 620. 


Bl. 1864 II p. 295, pl. XX, f. 210 (Walckenaera punctata). — M. 1867 
II p. 210, pl. XLI f. 108 (Lophomma stictocephalum). — Sim. 1885 p. 
535. f. 332-36 (L. punctatum). — Bös. 1903 p. 451 (L. p.). 


Danmark uden nærmere Lokalitet. 
I Moser. 
Udbr. England, Preussen, Danmark. 


2. L. herligrada (Bl.) 1854 p. 179. 


Bl. 1864 II p. 285 pl. XIX f. 199 (Neriene h.). — Th. 1371 p. 144 
(Erigone mordens). — Sim. 1885 p. 536 f. 337-40 (L. h.). — Bös. 1903 
p. 183, f. 250 (L. h.). 


Endnu ikke fundet i Danmark. 
I Skovbund. 
Udbr. Sverige, England, Tyskland. 


ERIGONE. 


Hannens Palpe med en lodret Apophyse paa Patella. 
Femur I og JI uden Torne. 


Oversigt over Arterne (Hanner): 


1. Tibia med en lodret Tand paa den nedre Apophyse...... 2; 
Tibia uden lodret Tand paa Apophysen; Tibia meget lang- 
strakt. Chelicerernes Tandr&kke meget stærkt udviklet . /ongipalpis. 

2. Tibia stærkt udvidet i Spidsen, med en slank, lidt buet Apo- 
DOYSEn.. << Schnee wee Ce eee Se cee SRH dentipalpis. 
Tibiaikkesterkt udvideti Spidsen og med en kort, lige Apophyse . afra. 


277 


1. E. atra (Bl.) 1841 p. 19. 


Sund. 1829 p. 212 (Linyphia longipalpis p. p.) — Westr. 1861 p. 597 

(Erigone vagabunda). — Bl. 1864 II p. 274, pl. XXII f. 188 (Neriene 

longipalpis). — Cb. 1872 p. 448, pl. XXXIV f. 22 (N. atra). — Sim. 
1885 p. 528 f. 323—26 (E. a.). — Bös. 1903 p. 174 f. 237 (E. a.). 


Almindelig. Skovbundsform. 
Udbr. Europa, Sibirien. 


2. E. dentipalpis (Wider) 1834. 


Sund. 1830 p. 212 (Linyphia longipalpis p.f{p.). {— |Cb. 1863 p. 8598 
(Neriene dentipalpe). — Westr. 1861 p. 101 (Erigone dentipalpis). — 
Sim: 1885 p- 523, 5.315 17 (E. d.). — Bös. 1903 p. 175 f. 238 (E.d.). 


Hyppig i Skovbund. 
Udbr. Europa, Nordafrika, Sibirien. 


3. E. longipalpis (Sund.) 1830 p. 212. 


Cb. 1871 p. 447 (Neriene 1.). — M. 1867 (E. 1.). -- Sim. 1885 p. 515 
£ 301203 (E. 1) — Bos.:1003 pi.175 1..239 (E. 1). 


Danmark uden nærmere Lokalitet. 
Omtrent udelukkende ved Havstrande. 
Udbr. Mellem- og Nordeuropa. 


GONGYLIDIUM. 
Oversigt over Arterne (Hannerne): 
1. Hannens Chelicerer med en Tand paa Forsiden ........ 2. 
Hannens Chelicerer uden Tand paa Forsiden.......... 3. 
2. Palpens Patella udadtil med en nedadrettet Apophyse (Fig. 28) 
es A PO As DE oe Es graminicola. 
Balpens> Patella tider Apophyse . 2... wenn anna 3: 
3. Palpens Patella meget oppustet, næsten kugleformet (Fig. 32) . rufipes. 
Palpens Patella 1 det higjeste svagt konvex...-......... 4. 


4. Cephalothorax i Midten hvælvet, fortil behaaret. Palpens Ti- 
bia med en ovre lang, seglformet Apophyse (Fig.31) . dentatum. 
Cephalothorax i Midten med et Tværindtryk, der skiller en 
Hovedknude fra den lige saa store Thorakalknude. Palpens 


278 


Tibia foroven med en kort bred Apophyse og ved Siden af 


denne en «mindre land SL ea... 2, ee tuberosum. 
5. Cephalothorax med en tydelig Knude .......... apicatum. 

Gephalothorax udenKnude Sa) 2... 0 Dr se 6. 
6. Cephalothorax uden Sideindtyk. Tibia af Længde med Pa- 

tella, med dorsal, omtrent lige Apophyse (Fig. 30) ... . retusum. 


7. Cephalothorax med Sideindtryk. Tibia set fra Siden rhom- 
bisk, paa Rygsiden med et fremadrettet, knivsbladagtigt Ved- 
hæng (EIB PO) FS SKAN i nese: See 2 + KO EEE fuscum. 


1. G. dentatum (Wider) 1834 p. 223. 


Westr. 1861 p. 187 (Erigone dentata). — M. 1868 Il p. 187 pl. XXV 

f. 87 (Tmeticus dentatus) og p. 189, pl. XXVI f. 88 (Tm. cristatus). 

— Sim. 1885 p. 492 f. 276-79 (G. d.). — Bös. 1903 p. 166 f. 225 
(Tm. d.). 


Lok. Tokkekøb (Schl.). Hillerød (Lov.). Skagen (Schiø.). 
Fugtige Sobredder. Foraars- og Efteraarsdyr. 
Udbr. Europa, Nordafrika. 


2. G. graminicola (Sund.) 1830 p. 213. 


Westr. 1861 p. 257 (Erigone graminicola). — Bl. 1864 II p. 272, pl. 

XIX f. 186 (Neriene g.). — M. 1867 II p. 191, pl. XXXVI f. 90 (Tme- 

ticus g.). — Sim. 1885 p. 474 f. 247—49 (Gongylidium g.). — Bös. 
1903 p. 165 f. 254 (Tm. g.). 


Lok. Frederiksdal (W. S.). Ulfshale Mgen (H. J. H.). 
Paa hoje Planter i Enge o. |. Foraarsdyr. 
Udbr. Mellemeuropa, Sibirien. 


3. G. tuberosum (Bl.) 1841 p. 654. 


Bl. 1864 II p. 279 pl. XIX f. 192 (Neriene t.). — Sim. 1885 p. 490 
f. 273—75 (G.t.). — Bös. 1903 p.171 f. 232 (Kulczynskiellum t.). 


Lok. Tranekær (Schl.). 
Paa fugtige Enge og ved Sobredder. 
Udbr. Danmark, England, Tyskland, Frankrig. 


279 
4. G. rufipes (Sund.) 1830 p. 215. 


Westr. 1851 p. 259 (Erigone rufipes). — M. 1867 II p. 183 pl. XXXIV 
f. 84 (g. nigricans). — Th. 1871 p. 126 (E. r.). — Sim. 1885 p. 476 
1250 516. r.). — Bos. 1903: p. 176 £. 240 (G. r.). 


Lok. Rø. Jons Kapel. Ulfhale. Møen. Dyrehaven. Køge. 
Tjustrup. Horsens (H. J. H.). 

I fugtig Skovbund. 

Udbr. Europa. 


5. G. apicatum (Bl.) 1864 II p. 269 f. 183. 


Wes'r. 1861 p. 223 (Erigone gibbicollis). — M. 1868 III p. 220 pl. XLIII 
f. 119 (Phalops gibbicollis). — Sim. 1885 p. 487, f. 267—69 (G. a.). — 
Bös. 1903 p. 169 f. 227 (Kulczynskiellum a.). 


Lok. Lolland. Blokhus (Lov.). 
Ved Sobredder. Foraar og Efteraar. 
Udbr. Europa. 


6. G. fuscum (Bl.) 1864 II p. 275 f. 189. 


Westr. 1861 p. 255 (Erigone simplex). — M. 1868 III p. 230, pl. XLV 
f. 129 (Microneta tesselata). — Th. 1871 p. 125 (E. fusca). — Sim. 1885 
p. 478 f. 252 — 54 (G. f.). — Bös. 1903 p. 170 f. 229 (Kulczynskiellum f.). 


Lok. Frederikshavn (H. J. H.). 
Ved Sobredder. Foraar og Efteraar. 
Udbr. Europa. 


7. G. retusum (Westr.) 1861 p. 253. 


M. 1867 II p. 186 pl. XXXV f. 86 (Tmeticus foveolatus). — Th. 1871 
p. 125 (Erigone retusa). — Sim. 1885 p. 481 f. 258—60 (G. r.). — Bös. 
1903 p. 170 f. 130 (Kulczynskiellum r.). 


Endnu ikke fundet i Danmark. 
Ved fugtige Søbredder. 
Udbr. Europa, Sibirien. 


280 


GONATIUM. 


Oversigt over Arterne: 


2. Palpens Ferur fortykket og med en skarp vertikal Apophyse. 
Tibia af Længde med Patella og uden Apophyse (Fig. 33) . rubens. 


Palpens Femur juden Apophysesgen ...2 0 = 2st ty ee 3; 
3. Issen med) 2 ‘parallele Knuder "uer..... „u Sep eee eee 4. 

Issen uden Knuder. Palpens Patella bredere end lang, blare- 

forinet (Fig. 34)... 0.2.2 Sen 20.002 CE rubellum. 
4. Cephalothorax sort. Knuderne dækker hele Panden . . cornutum. 


Cephalothorax rødt. Knuderne skjuler Panden (Fig.35) bituberculum. 
5. Cephalothorax sort. Panden knebentsaa bred som Øjefeltet . cornutum. 


Cephalothorax redt af. 8 a0. 20 rt ae tr ne oe 6. 
6. Øvre Midtøjne tættere ved Sideøjnene. Forreste Række stærkt 

DUCES Sal er te laut: BAe nc ER SIR eder rubellum, 

Ovre Midtajne tens: Afstande 1. 2 mer ee ihe 


7. Issen bred. ©jefeltet indtager ikke hele Bredden . . bituberculatum. 
Issen smal. Qjefeltet indtager hele Bredden. Panden bre- 
dere end Ojetelicty | 2.4 2. „nee woe ee, ae rubens. 


1. G. rubens Bl. 1833 p. 189. 


Westr. 1861 p. 264 (Erigone chelifera). — M. 1868 II p. 180 pl. XXXIV 

f. 82 (Gonatium ch.). — Th. 1871 p. 129 (E. rubens). — Sim. 1885 

p. 554 f. 357—59 (G. rubens). — Emerton 1882 Trans. Conn. Ac. IV 
p. 60 pl. XXIII f. 6 (G. r.). — Bös. 1903 p. 160 f. 214 (G. r.). 


Fundet paa mange Lokaliteter. Hyppig. 
Under vissent Løv. Eifteraar. 
Udbr. Europa, U. S. A. 


2. G. rubellum (Bl.) 1841 p. 648. 


Westr. 1861 p. 266 (Erigone isabellina). — M. 1868 II p. 180 pl. XXXIV 
f. 82 (G. isabellum). — Th. 1871 p. 129 (E. isabellina). — Sim. 1885 p. 556 
f. 360 — 61 (G. rubellum). — Bös. 1903 p. 159 f. 213 (G. i). 


Fundet paa mange Lokaliteter. Hyppig. 
Naaleskov. Efteraar. 
Udbr. Danmark, Sverige, England, Tyskland, Frankrig. 


281 


3. G. bituberculatum (Wider) 1834 p. 216, pl. XV f. 2. 


M. 1868 II p. 221, pl. XLIII f. 121 (Dicyphus tumidus). — H. J. H. 
1882 p. 32 (Erigone b.). — Sim. 1885 p. 559 f. 363—67 (G. b.). — 
Bos. 1903 p. 164 f. 224 (D. b.). 


Lok. Lyngby Mose (Schl.). Fuglevad (Schl.). Vemme- 
fotte: (W > S.). 

Fugtig Eng. Foraar. 

Udbr. Sverige, England, Preussen, Danmark. 


4. G. cornutum (Bl.) 1833 p. 190. 


Westr. 1861 p. 208 (Erigone bicuspidata). — Bl. 1864 II p. 267 pl. 

AV 1.1817 (Neriener es — "Mi 1868) Ill p..222 pl. XLIV f 122 

(Dicyphus cilunculus). — Sim. 1885 p. 561 f. 367—70 (G. cornutum). 
— Bos. 1903 p. 163 f. 220 (D. cornutum). 


Lok. Dyrehaven (B.—L.). Brenderup (H. J. H.). 
Naaleskov. Maj— Juni. 
Udbr. som foregaaende. 


TROXOCHRUS 


Oversigt over Arterne (Hanner). 
1. Dybe Sideindtryk, der afgrænser mer eller mindre tydeligt en 


FlovedkandeseE Pl ankande lA ce hana. ne 2: 

Ingen Sideindtryk, ingen Isseknude. Pande kegleformet til- 

SPISE ERNE RES Eee EEN SEER EDER SR ars ds 3/15 van jane ignobilis. 
Ze STUER HOI TNC EW. (a en ae ee 3: 


Sideindtryk fortil udvidet saa man har Indtryk af at Dyret har et 
Par ekstra Øjne. Smaa, tætstillede øvre mediane Øjne (Fig. 
22, EB ee IRR ara au AE a RER danicus 
3. Mediane øvre Øjne adskilte ved mer end deres Diameter . hiemalis. 
Mediane: øvre Øjne adskilte ved deres Diameter ........ 4. 
4. Knuden slet afgrænset fortil, ingen divergerende Børster i 
md er Sm KORKeSTe MMM ørne EEN oe) ala ayy scabriculus. 
Vel afgrænset Knude, fortil vel adskilt fra Panden, med lange 
divergerende Børster i forreste Hjørne . . scabriculus var. cirrifrons. 


1. T. ignobilis Cb. 1871 p. 457 pl. LVII f. 42. 


Sim. 1885 p. 651 f. 488—90 (T. i.). — Bös. 1903 p. 203, f. 283 (T. i.). 


282 


Danmark uden nærmere Lokalitet. 
Fugtig Bund. Foraar og Efteraar. 
Udbr. England, Tyskland, Frankrig, Danmark. 


2. T. danicus Sim. in. litt. 


Nykøbing (B. L.). 
Udbr. Danmark. 


3. T. hiemalis (Bl.) 1841 p. 632. 


Westr. 1861 p. 243 (Erigone coriacea). — Bl. 1864 II p. 302, pl. XXI 
f. 214 (Walckenaera h.). — M. 1867 II p. 202, pl. XXXIX f. 99 (Lo- 
phocarenum parvulum). — Cb. 1872 p. 761 pl. LXVI f. 18 (E. similis). 
— Sim. 1885 p. 649 f. 485-87 (T.h.). — Bés. 1903 p. 202 f. 282 
(Ts Wr): 


Endnu ikke fundet i Danmark. 
I Mos. Foraar og Efteraar. 
Udbr. Sverige, England, Holland, Tyskland, Frankrig. 


4. T. scabriculus Westr. 1861 p. 248. 


M. 1867 II p. 205, pl. XL f. 102 (Lophocarenum sc.). — Sim. 1885 
p. 647 f. 481—84 (T. sc.). — Bös. 1903 p. 203 f. 284 (T. sc.). 


Danmark uden nærmere Lokalitet. 

Fugtig Jorbund. Tidligt Foraar. 

Udbr. Danmark, Sverige. England, Frankrig, Rusland. 

Hovedformen og Varieteten optræder blandet ind i hinan- 
den. Varieteten skal være sjælden i helt typisk Skikkelse. 


ARÆONCUS. 


Oversigt over Arterne (Hanner). 

1. Issen set ovenfra lige afskaaret. Forreste mediane Øjne ikke 
synlige ovenfra. Øvre Øjne i ens Afstand (Fig. 42) . . crassiceps. 
Issen fortil buet og afrundet. Forreste mediane Øjne synlige 
ovenfra. Øvre Øjne skilt ved 4 Gange deres Diameter . humilis. 


1. A. crassiceps Westr. 1861 p. 231. 


Cb. 1872 p. 454, pl. XXXV f. 30 (Walckenaera affinata). — Sim. 1885 
p. 638 f. 463—66 (A. c.). -- Bös. 1903 p. 194 f. 268 (A. c.). 


283 


Endnu ikke fundet i Danmark. 
I Skovmos. Foraar. 
Udbr. Sverige, England, Frankrig, Tyskland. 


2. A. humilis (Bl.) 1841 p. 639. 


Bl. 1864 II p. 307, pl. XXI f. 223 (Walckenaera h.). — M. 1868 II p. 
207 pl. XL f. 104 (Lophocarenum globiceps). — Sim. 1885 p. 636 
f. 460-62 (A. h.). — Bös. 1903 p. 195 f. 269 (A. h.). 


Endnu ikke fundet i Danmark. 
I Mos. Eiteraar. 
Udbr. Sverige, England, Tyskland, Italien, Algier. 


MINYRIOLUS (Fig. 48). 
Kun 1 Art: 


1. M. pusillus (Wider) 1834 p. 237 pl. XVI f. 9. 


Westr. 1861 p. 239 (Erigone pusilla). — M. II p. 204, pl. XL f. 101 
(Lophocarenum apiculatum). — Sim. 1885 p. 788 f. 706-08 (M. p.). 
— Bös. 1903 p. 169 f. 207 (M. p.). 


Endnu ikke fundet i Danmark. 
I Mos, hele Aaret rundt. 
Udbr. Europa. 


LOPHOCARENUM. 


Oversigt over Arterne (Hanner). 


Jen Cephalothorax: med. grubedeglengdestriber LSE 6. 25 
Cephalothorax uden saadanne Striber. Stor kugleformet Ho- 
vedkunde (RIO AONE +. ar sen. ae een stramineum. 

2. Hovedknuden hajt opstaaende (Fig. 41)... ....... elongatum. 
Glevedkundenalavenvalvet © 2. ......2..2.2..0.% parallelum. 


1. L. elongatum (Wider) 1834 p. 227. 


Westr. 1861 p. 233 (Erigone elongata). — M. 1868 II p. 206, p. XL f. 103 
(L. dicholophum). — Th. 1871 p. 116 (E. e.). —. Sim. 1885 p. 664 f. 503 —- 05 
(L. e.). — Bös. 1903 p. 198 f. 273 (L. e.). 
Endnu ikke kendt fra Danmark. 
Udbr. Sverige, Tyskland, Ungarn, Frankrig. 


284 


2. L. stramineum M. 1867 II p. 199, pl. XXXVIII f. 96. 
Sim. 1885 p. 678 f. 529—32 (L. s.). — Bös. 1903 p. 197 f. 271 (L. s.). 


Danmark uden nærmere Lokalitet (B.-L). 
Udbr. Danmark, Preussen, Sydfrankrig. 


3. L. parallelum (Wider) 1834 p. 228 pl. XVI f. 1. 


M. 1868 II p. 209 pl. XLI f. 106 (L. elongatum). — Sim. 1885 p. 662 
f. 500—502 (L. p.). — Bos. 1903 p. 199 f. 275 (L p)). 


Lok. Frederiksdal (W. S.). 
Udbr. Omtrent hele Europa. 


ENTELECARA. 


Oversigt over Arterne. 


ee ee oon der ES APM aes Alig © 16. enn 2 4. 
2. Issen pludselig hævet til en tilspidset Kegle (Fig. 38) . . acuminata. 
Issen hævet til en Knude, der ovenfra set er tilspidset bag- 
til ogsalskaaret fortil 3 ity an ete 2 cola, oe 3: 
3. Panden lidt konvex, Knuden fremadrettet. Palpens Tibial- 
apophyse krummet og med en Gren (Fig. 39)..... erythropus. 
Panden sterkt konvex synlig fra oven. Kort kegleformet Ti- 
Dialapopliyse < fat Nuss a © shee sc ee Thorelli. 
4. Forreste mediane Ojne mindre end de laterale ogi ensAfstand. Øvre 
mediane Øjne indbyrdes tættere end ved de laterale... acuminata. 
Forreste mediane Øjne indbyrdes tættere end de laterale... 5. 
5. Forreste Øjne i næsten ret Linie. Panden bredere end de 
mediane, Øjnes allra pe ze 7% 2. Ders. . eee Thorelli. 
Forreste Øjne i stærkt bagudbuet Linie. Panden smallere end 
Medianojnenes> Trapez 7.22. 2. u. aan ee erythropus. 


1. E. acuminata (Wider) 1834 p. 226, pl. XV f. 11. 


Westr. 1861 p. 229 (Erigone a.). — Sim. 1885 p. 619 f. 433—34 (En- 
telecara a.). — Bös. 1903 p. 188, f. 259 (Ent. a.). 


Lok. Constantinsvej (W. S.). 
Naaleskov. Foraar. 
Udbr. Danmark, Sverige, England, Tyskland, Frankrig. 


285 
2. E. erythropus (Westr.) 1861 p. 237. 


Sim. 1885 p. 623 f. 439—41 (E.1.). — Bös. 1903 p. 181 f. 248 (E.e.). 


Lok. Svingelen, Nakskov (B.-L.). 

Paa Buske. Maj—Juni. Sjælden. 

Udbr. Danmark, Sverige, England, Tyskland, Frankrig. 
3. E. Thorelli (Westr.) 1861 p. 228. 


Bl. 1864 II p. 314 f. 229 (Walckenaera fastigiata). — Sim 1885 p. 626 
f. 446 —50 (E. Th.). — Bös. 1903 p. 200 f. 277 (Lophocarenum Th.). 


Endnu ikke kendt fra Danmark. 
I fugtigt Mos. April — Maj. 
Udbr. Sverige, England, Bayern, Frankrig. 


BARYPHYMA (Fig. 44 — 45). 
Kun 1 Art: 


1. B. Schlicki Sim. 1885 p. 695 f. 551 —53. 


Lok. Helsingør. Lyngby (Schlick & Klein). 
Udbr. Danmark, Frankrig. 


CNEPHALOCOTES. 
Oversigt over Arterne: 
1. & (Isseknude lav, begrænset af trekantede Sideindtryk)...... 2. 
Reale o NE ee a ee We ere 3: 
2. Sternum nubret, ligeledes Cephalothorax med Undtagelse af 
ISSCRTUCIED 3, SE 2 RE ee Sans obscurus. 


Sternum glat. Cephalothorax nubret med grubede Linier . . elegans. 
3. Sternum nubret.ForresteSideojne vidt adskilte fra de mediane obscurus. 
Slemium: glat Borteste Ojne tens Alstand' . . i020)... 28 elegans. 


1. Cn. obscurus (Bl.) 1834 p. 321. 


Westr. 1861 p. 245 (Erigone impolita). — Bl. 1864 II p. 296 p. 297 pl. XX 
f. 212 (Walckenaera o.). — Sim. 1885 p. 701 f. 558—60 (Cn. o.). 


Endnu ikke kendt fra Danmark. 
Udbr. Sverige, England, Tyskland, Frankrig. 


286 


2. Cn. elegans Cb. 1872 a. p. 766, pl. LXVI f. 23. 
Sim. 1885 p. 703 f. 561—63 (Cn. e.). 


Danmark uden nærmere Lokalitet. (B.-L.). 
Udbr. Danmark, Bayern, Frankrig. 


STYLOCTETOR. 
Kun 1 Art: 


S. penicillata (Westr.) 1861 p. 288. 


Th. 1871 p. 141 (Erigone p.). — Sim. 1885 p. 737 f. 674 -75 (S. p.). — 
Bös. 1903 p. 182 f. 249 (S. p.). 


Endnu ikke fundet i Danmark. Findes i Holsten (Dahl). 

Under Lov paa Tr&stammer. Tidligt Foraar. 

Udbr. Sverige, England, Tyskland, Frankrig. 

Hannen med en lodret Haardusk og en skraat fremad- 
rettet Apophyse paa Tibia. 


PLESIOCRZRUS. 


Oversigt over Arterne (Hanner). 


1. Issen uden vel afgrænset Knude, men med Sideindtryk bag Øjnene 2. 
Issen med velafgrænset Knude. Øvre mediane Øjne adskilt 


ved 4 Gange: deres Diameter (I SNEEN 2 cite latifrons. 
2. Tibialapophysens;ydre_Gren’kort „u 2272: Glee ree insectus. 
Tibialapophysens ydre Gren lang (Fig. 46) ........ bicissus. 


1. Pl. insectus (L. K.) 1869 p. 189. 
Sim. 1885 p.774 f. 684 — 86 (Pl.i.). — Bos. 1903 p.206 f.286 (Tapinocybai.). 


Danmark uden nærmere Lokalitet 
I Mos. Tidligt Foraar. 
Udbr. Danmark, Tyskland, Ungarn, Frankrig. 


2. Pl. bicissus (Cb.) 1872 a. p. 754 pl. LXV f. 9. 
Sim. 1885 p.776 f. 688 — 89 (P. b.). — Bös. 1903 p. 207 f.288 (Tapinocyba b.)- 


Danmark uden nærmere Lokalitet (B.-L.). 
Udbr.: Danmark, Tyskland, Frankrig. 


287 
3. Pl. latifrons (Cb.) 1860 p. 8694. 


M. 1868 p. 200 pl. XXXIX f.97 (Lophocarenum bihamatum). — Sim. 1885 
p. 702 f. 660—62 (PI. 1.). — Bos. 1903 p. 193 f. 266 (Diplocephalus 1.). 


Danmark uden nærmere Lokalitet (B.-L.). 
Udbr. Danmark, England, Tyskland, Frankrig. 


DICTYNIDÆ. 
Supplement til Dr. Sørensens Behandling af Familien 
i Ent. Medd. (2) I p. 303—306. 


LATHYS. 


Foruden den sikre danske Art ZL. Aumilis (Ent. Medd. 
(2) I p. 305) der har sorte ringede Ben, er der Mulighed 
for at vi ogsaa besidder Arten L. puta, der har brune Ben. 


L. puta (Cb.) 1863. p. 8568. 
M. 1869 III p. 250, pl. 48 f. 146 (Lethia stigmatisata). — Sim. 1874 I 
p. 204 (Lethia puta). — Bös. 1903 p. 247, f. 355 (Lathys puta). 
Endnuikkefundet heri Landet, men kendt fra Holsten (Dahl). 
Sandet Jordbund. Juli. 
Udbr. England, Tyskland, Frankrig, Algier. 


DICTYNA. 


Oversigt over Arterne: 
1. Rødt Sternum. Lys Bagkrop, gerne med rode Tegninger . vartabilis. 


Sort Sternum. Sortebrune Tegninger paa Bagkroppen .... 2. 
PR BenenesnGnindianver Sort En Bie ss eo an shal det 3: 
Bern ELSIE Tl? oY ich eee re DEDE 4. 
SE ISIALVel SOUICMESCHE ne SS SS NE es lern latens. 
Femur og Tibia sorte, Resten lys med mørke Led .. . . pusilla. 
4. Bagkroppens sorte Midtplet omtrent dobbelt saa lang som 
bredere el ak SS) bos Sa Ou ee ae uncinata. 
Bagkroppens sorte Midtplet længere end bred, stærkt ind- 
See Teal STC ey 6G eee i hc arundinacea. 


1. D. variabilis C. L. K. 1836 III p. 29, pl. LXXXIII f. 187. 


Walck. 1847 IV p. 501 (Argus flavescens). — Bås. 1904 p. 214 f. 344 
(D. £.). — Sim. 1871 Ip. 181 (D. f). 


288 


Endnu ikke fundet i Danmark. Fundet i Holsten (Dahl). 
Aaben Skov. Maj. 
Udbr. England. Tyskland. Frankrig. 


2. D. latens (Fabr.) 1775 p. 432. 


Westr. 1861 p. 386 (D.1.). — Bös. 1903 p. 240 f. 243 (D.1.). — Sim. 1885 
p. 194 (D. 1). 


Lok. Orehoved (H. J. H.). 
Solbeskinnet Jordbund. Maj. 
Udbr. Hele Europa. Nordafrika. 


3. D. pusilla Thor. 1856 p. 82. 
Westr. 1861 p. 385 (D. p.). — Bös. 1903 p. 243 f. 348 (D. p.). — Sim. 
1885 [pe 187 (Rp) 
Lok. Søndermarken. 
I Hede og Skov. April. 
Udbr. Sverige, England, Tyskland, Frankrig, Ungarn. 


4. D. uncinata Thor. 1856 p. 82. 


Westr. 1861. p. 385 (D. u.). — Bös. 1903 p. 241 f. 345 (D. u.). — Sim. 
1871 Tp: TSor(De wy: 
Lok. Københavns Omegn. Frijsenborg (H. J. H.). 
I Gres og Buske. April. 
Udbr. Hele Europa. 


5. D. arundinacea (L.) 1758 p. 620. 


Westr. 1861 p. 383 (D. a.). — H. J. H. 1882 p. 40 pl. II f. 14 (D. a.). 
— Bos. 1903 p. 243 f. 349 (D. a.). — Sim. 1871 I p. 191 (D. a.). 


Lok. Rude Hegn. Meget almindelig. 
I Buske. April. 
Udbr. Næsten hele Europa. 


Den store Myredød 
ved Louisehøj i Tisvilde Hegn 
i Foraaret 1920. 


Af 
J. P. Kryger. 


Paa en Udflugt til Tisvilde Hegn 1°/, 1920 aflagde jeg 
selvanden et Besøg paa Louisehøj. Min Ledsagerske gjorde 
mig opmærksom paa, at Stien fra Hovedvejen til Tisvilde 
op til Bænken paa Louisehøj paa en kortere Strækning 
var fuld af døde Myrer. En nærmere Undersøgelse viste, 
at dette var rigtigt, og det var i høj Grad paafaldende 
at se den Stribe af døde Dyr, der laa i Græsset. 

Lokaliteten saa saaledes ud, at der paa den sydekspo- 
nerede Side af den sandede Kørevej forbi Louisehøj var 
en Gresrabat, der havde en Bredde af 05 m. Den Del 
af Rabatten, der laa ud mod Korevejen var ret afslidt, saa 
Sandet hele Vejen skinnede frem, medens den inderste 
Del af Rabatten var dækket af kort kraftigt Græs. Bag 
Rabatten laa et Stykke Jord med højt Græs, smaa Birke 
og Graner og enkelte gamle Stubbe af Naaletræer. I en 
enkelt af disse var der et Myrebo af Formica rufa var. 
pratensis og fra denne Stub var der en stærkt befærdet 
Myresti tværs over Rabatten. Vogne kunde kun vanskeligt 
komme fra Vejen op paa Rabatten, hvorimod spadserende 
og Cyklister færdedes paa den, saa at Plantevæksten paa 
den yderste Kant var stærkt slidt, saaledes som det alle- 
rede er omtalt. En Opmaaling viste, at det Stykke, der 
var opfyldt af døde Myrer var, 36 m langt, dog delt saa- 
ledes, at der først kom et Stykke paa 30 m, derpaa en 


kort Afbrydelse og saa atter 6 m, hvor Myrerne laa. Der 
20 


290 


blev derefter maalt en Strekning paa 1,3 m i Længden 
og de paa denne Strekning liggende Myrer opsamledes. 
Under Opsamlingen viste det sig, at den langt overvejende 
Del af Dyrerne tilhørte Arten Formica rufa var. pratensis. 
Men der var dog ogsaa enkelte Representanter for For- 
mica fusca L, Camponotus herculaneus L og Myrmica 
rubra L. Og desuden var der Levninger af diverse Insekter 
og andre Leddyr. Medens Myrerne alle var mere eller 
mindre hele, var de øvrige repræsenterede Arter kun til 
Stede som Brudstykker, f. Eks. Dekvinger, Ben, Hoveder 
0.5.v. Efter Indsamlingen sorteredes det indsamlede Ma- 
teriale, og Arterne optaltes. Da Expl. af Formica rufa 
tildels var torre og derfor let gik i Stykker taltes for 
denne Arts Vedkommende Bagkroppene, der viste sig at 
holde nogenlunde sammen. Resultatet af Optællingen var, 
at der paa den 1,3 m lange Strækning fandtes: 


800 Formica rufa var. pratensis, alle Arbejdere, dog maaske en 


eneste Hun. 
40 Formica fusca. j 
3 Camponotus herculaneus. (Stykker af Bagkrop). 
4 Myrmica rubra. 


smaa Caraber (Dækvinger). 

Stenus. 

forskellige Dækvinger af Smeldere. 

Dekvinger af Byrrhus. 

Skarnbasser (vesentligt Ben). 

Toxotus (Dekvinger). 

Snudebiller (Bagkroppe, Dakvinger). 
forskellige tømte Pupper (Sommerfugl, Hveps). 
til Dels ukendelige Rester (Fluer, Bladhveps m. m.). 
Edderkop (Hoved). 

Bænkebidere. 


— 


— 
mre HY LF OM DN QW Oe 0 


Da den udmaalte Strekning som sagt var 1,3 m, da hele 
Strækningen var 36 m, og da der tilsyneladende laa 
Myrer jævnt ens over hele Strækningen, maa der altsaa 
have ligget 20—25000 døde Formica rufa og 1100 døde 
Formica fusca. 


291 


Tilstedeværelsen af de forskeilige andre Insekt- og Led- 
dyrslevninger er let forklarlig. Lokaliteten var solbeskinnet 
Græs og Ungskov, hvor der naturligvis i Foraarstiden 
har været et livligt Tilløb af Foraarsdyr som Smeldere 
og Snudebiller. Dette har lokket insektædende Fugle til, 
og de tilstedeværende Dækvinger m. v. er da væsentlig 
Levninger af deres Maaltider, som de har ladet falde til 
Jorden under Spisningen. Ogsaa dør engang imellem en 
Bille em naturlig Død, selv om det er sjældent, at den 
Slags hænder. Den døde Billes Chitindele vil da i lange 
Tider kunne holde sig paa Jorden. Der er altsaa intet 
paafaldende i at der paa en Skovsti ligger en Del Insekt- 
levninger. Men saa meget mere paafaldende maa Tilstede- 
værelsen af de døde Myrer forekomme. Hvad er. det for 
en Katastrofe, der har ført til at en saa stor Mængde 
Individer har mistet Livet? 

Myrerne var alle friske, det saa ikke ud til at noget 
Individ stammede fra forrige Aar. Døden maa altsaa være 
indtraadt i dette Foraar. Overkørsel kunde ikke være 
Grund til Ulykken; de døde Myrer var slet ikke flad- 
trykte, syntes overhovedet ikke at vise Tegn paa ydre Vold. 
Vel gik der, som nævnt, en Kørevej langs Rabatten, men 
intet tydede paa, at Vognhjul kom op paa Rabatten. 
Ganske vist blev det yderste Stykke af denne benyttet af 
Cyklister og Fodgængere, men de fleste døde Myrer laa 
inde i Græsset, og hvor mange Mennesker kommer der 
egentligt til Louisehøj udenfor den egentlige Ferietid i 
Juli og August? Om Søndagene nogle faa og ingen paa 
Ugens øvrige Dage. Der gik som sagt en Myresti tværs 
over Rabatten, men det saa ikke ud til at ret mange 
Myrer her fandt deres Død ved Overkørsel; i hvert Fald 
laa der ikke en eneste død. Og hvorledes skulde egentlig 
ogsaa en hurtig rullende Cykle blive Aarsag til mere end 
en enkelt Myres Død? At der skulde kunne blive ihjel- 
kørt saa mange Individer paa en lidet befærdet Skovvej 
forekommer mig ganske utroligt. 


20" 


292 


Regn kan næppe have været Grunden til Dyrenes Død. 
Stedet med de døde Myrer var midt paa en sandet 
Skraaning. Henover hele Strækningen var Dyrene ligelig 
fordelt; havde Regnvand spillet en Rolle, vilde det strøm- 
mende Vand, vel nok have ført Flertallet af Dyrene ned 
i Lavningen, hvad der absolut ikke var Tilfældet. At For- 
aarets megen Fugtighed kunde spille en Rolle, lader sig 
vel høre, men hvorledes er da de døde Myrer havnede 
paa en saa kort Strækning? En nærmere Undersøgelse af 
Omegnen gav ingen Oplysninger. Noget større Myrebo 
kunde ikke ses i Nærheden, i hvert Fald intet, som hævede 
sig op over Græsset. Det eneste bemærkelsesværdige var, 
at en Del Formica rufa Arbejdere var i Ferd med at 
slæbe af med. de døde Myrer. 

Et Eftersyn paa Stedet ?/, 1920 viste, at de døde Myrer 
nu var forsvundne, kun enkelte Brudstykker laa tilbage; 
formodentlig har de levende Myrer renset Lokaliten. 
Samme Dag bemærkedes, at der paa Tisvildevejen ikke 
ret langt fra det omtalte Sted ved Louisehøj laa en Stribe 
døde Formica rufa. Heller ikke disse Individer saa ud til 
at være døde paa Grund af ydre Vold, og ogsaa her var 
nogle Arbejdere i Færd med at bortslæbe de døde. Paa 
dette Sted drejede det sig dog kun om nogle faa hun- 
drede døde. 

I den mig tilgængelige Litteratur finder jeg intet, der 
kan give mig Oplysning om Sagen. Adlerz nævner saa- 
ledes intet Tilfælde i sine Myrmekologiske Studier Il. 
Stockholm 1886. De af mig her givne Meddelelser er jo 
ogsaa bare et Referat af, hvad jeg har set, og de forsøger 
ikke at give nogen Forklaring paa dette for mig ganske 
gaadefulde Fænomen. 

Gentofte, 5/7 1920. 


L. Andersen 


éte Maj 1843—4de Oktober 1920. 


Af 
H. O. Holstebroe. 


Ved Lærer L. Andersens Dod har Entomologisk Forening mistet 
et af sine gamle ansete Medlemmer fra den Schlickske Periode. 

L. Andersen var født i Nellemose paa Fyen. I 1862 begyndte 
han Læreruddannelse paa det danske Seminarium i Tønder. Da 
de danske Lærere og Elever blev bortjagne derfra af Tyskerne ved 
Besættelsen af Slesvig i 1864, tog 
Andersen tilbage til Danmark. Efter 
i 1865 at være bleven Huslærer 
paa en større Gaard ved Haders- 
lev var han forbigaaende Privat- 
lærer i sm Hjemstavn. I 1867 
tog han i København Skolelærer- 
examen og kom efter meget ind- 
trængende Henstillinger fra den 
daværende Provst i Gammel Ha- 
derslev den 1. Maj 1868 tilbage 
til Haderslev. Her virkede han 
i en længere Aarrække ved Bor- 
gerskolen, til han den 1. Okto- 
ber 1909 tog sin Afsked og 
forblev der i Byen Resten af Ti Andersen 
sin Levetid. 

Skønt Andersen var født i det egentlige Danmark og var en 
ivrig Patriot, blev hans Stilling som Lærer i Haderslev i. tysk 
Tjeneste dog saaledes, at det var nødvendigt for ham at være 
tysk Undersaat. Det var ikke altid let for ham at begaa sig 
overfor den tyske Undertrykkelsespolitik, og han led meget ved 
Chicanerier fra tysk Side for sit danske Sindelag. Naar disse 
til Tider blev ham for uudholdelige, søgte han sin Trøst i Natu- 
ren for der at glemme Genvordighederne. 


a] 


294 


Andersens Interesse for Naturvidenskaben stammer fra hans 
Seminarieophold i Tønder, hvilket han altid omtalte med den 
største Beundring og Taknemmelighed. Det var da nærmest 
Botaniken han gav sig af med, og han skaffede sig en ret an- 
selig slesvigsk Plantesamling. Saa vidt vides vaktes hans entomo- 
logiske Interesse først i 1881, da han ved et Besøg i Aalborg 
genopfriskede et gammelt Venskab med sin Seminariekammerat 
Joh. P. Johansen, der Aaret i Forvejen havde overtaget Ravn- 
kildes Bryggeri der. Fra denne Sammenkomst dateredes Begyn- 
delsen til hans Billesamling, som han stadig forøgede særlig ved 
Indsamlinger i Sønderjylland. Interessen vedligeholdtes ved en 
fortsat og trofast Forbindelse med Johansen, hvortil efterhaanden 
kom de fleste af vore hjemlige Entomologer fra Firserne og Halv- 
femserne som Løvendal, Schliek, Baron Rosenkrantz o. fl. 

Til dansk Faunaomraade regnede Andersen ikke alene Konge- 
riget, men hele Sønderjylland til Ejderen. Dels gik han ud fra 
det politiske Synspunkt at Sønderjylland var et gammelt dansk 
Land hvor Tyskheden syd fra var trængt ind, dels at Landet 
nord for Ejderen, beliggende omtrent under samme Breddegrad 
som Lolland-Falster, ogsaa geografisk set med sit Øklima og øv- 
rige naturlige Beskaffenhed nærmest var et Stykke Danmark. 
Det var dog ikke alle her hjemme der fuldt ud anerkendte denne 
Betragtningsmaade, og dette, og maaske særligt i Forbindelse 
med de tyske Autoriteters Mistænksomhed overfor Rejsende fra 
Kongeriget, bevirkede at Sønderjylland for de fleste danske Sam- 
lere var et Terra incognita. Andersen var derfor ret isoleret. 
Foruden ham selv var der, i alle Tilfælde i em længere Periode, 
kun Tyskeren Professor Wiistnei i Sønderborg der samlede lidt 
i Omegnen af denne By og hvem Andersen af og til traf sam- 
men med, ellers syntes der ikke i Landsdelen at have været megen 
Interesse for Entomologi. Vi skylder derfor hovedsagelig L. An- 
dersen (bistaaet af sine to Sønner, nuværende Advokat J. An- 
dersen og Folketingsmand cand. theol. H. Andersen; vor Viden 
om den sønderjydske Billefauna i Øjeblikket. 

Foruden den egentlige Indsamling af Biller gav Andersen sig 
en Del af med Larveklækninger, og havde han haft Tid som Lyst, 
vilde man sikkert have faaet udmærkede Resultater af hans Er- 
faringer og grundige Undersøgelser: derfor borger hans smaa Af- 
handlinger paa dette Omraade, om Gymnetron-, Crioceris- og 
Cionus-Arternes Biologi. : 

Andersen var Medlem af Entomologisk Forening fra 1887, men 
han blev for de fleste Medlemmer en personlig ukendt Mand, hvad 
der væsentligt hidrørte fra den Afsondrethed, hvorunder han i sin 


295 


Virksomhed maatte tilbringe det meste af sit Liv. En Gang om 
Aaret i Regelen Sommerferien benyttede han til Besøg i Køben- 
havn eller andet Steds i Kongeriget hos sine Venner; men jeg 
ved aldrig af at have truffet ham ved Møderne i Entomologisk 
Forening, der jo heller ikke faldt sammen med den Tid, hvor 
han kunde være tilstede. Beklageligvis! thi han nærede inderst 
inde stor Interesse for hvad der foregik og vilde sikkert have 
været en betydende Mand for Foreningen, om han havde haft 
Lejlighed til at virke for den. 

Følgende om end kun mindre Afhandlinger foreligger fra L. 
Andersens Haand: 


Vore Gymnetron Arter paa Linaria vulgaris. Ent. Medd. IV 1894 
p. 252 — 53. 

Lidt om vore Crioceris Arter. Flora og Fauna 1901 p. 18. 

Lidt om vore Crioceris og Cionus Arter. Ent. Medd. (2) I 1901 p.110— 12. 

Fortegnelse over Apioner indsamlede i 1900 -01. Flora og Fauna 
1903 p. 79—82. i 

En Ferieexkursion. Ibid. 1906 p. 6—8. 

Mit Udbytte i Aaret 1907. Ibid 1908 p. 44— 45. 

‚En to Dages Samletur. Ibid. 1909 p. 82—83. 

Billefaunaen i Sønderjylland. Ent. Medd. XIII 1920 p. 108—14. 


Andersens Livsløb prægedes af en ualmindelig Række afvex- 
lende Medgang og Modgang, Sorger og Glæder, der naaede sit 
Højdepunkt paa hans sidste Dage. Han opnaaede paa sin Livs- 
aften i Hovedsagen at faa sin Glædesdrøm opfyldt: det nordlige 
Sønderjyllands Genforening med Danmark. — To Dage efter 
Genforeningsafstemningen i i1ste Zone mistede han sin ældste 
gifte Datter, der var hjemme for at afgive sin danske Stemme. 
Et Brev, det sidste jeg modtog fra ham, vidnede om den dybeste 
Sorg. Atter et Lyspunkt for ham var det, da han kunde være 
med til at stemme sin yngste Søn Holger Andersen ind i det 
danske Folketing; men saa kom ogsaa kort Tid efter Pendulets 
sidste Tilbageslag, og da var det ham selv direkte det gjaldt. 
Han døde i sit Hjem efter kun faa Timers Sygeleje. 

L. Andersen var en Mand som ogsaa hans politiske Modstan- 
dere maatte respektere for hans Retlinethed, og de af os, der fik 
Lejlighed til at lære ham at kende, vil desuden med Taknem- 
melighed mindes ham som en tjenstvillig og trofast Ven og elsk- 
værdig Personlighed. 


København, d. 3. Marts 1921. 


Mindre Meddelelser. 


Det første danske Fund af Protura. 


I 1908 opdagedes i Italien den lille ejendommelige 
Arthropodgruppe Protura eller Myrientomata, om hvilken 
man stadig ikke med Sikkerhed ved, om de tilhører In- 
sekterne eller danner en særlig Gruppe jævnbyrdig med 
disse. Senere er Repræsentanter for den blevet fundet 
rundtom i hele Verden, bl. a. ogsaa 1 Tyskland, England, 
Sverige og Rusland. Naar de saaledes kendes fra Lande 
til alle Sider for Danmark, maatte man anse det for yderst 
sandsynligt, at de ogsaa kunde findes her. Og nu er de 
da ogsaa blevet paavist her i Landet, idet Hr. Bogtrykker 
E. Rosenberg i en rodmuldet El ved Storkevad Station 
i Gribskov d. 11. Juli 1920 har taget Eksemplarer af en 
0,6—0,7 mm lang Zosenfomon-Art. Dyrene var meget 
hurtige i Bevegelserne, og det lykkedes derfor kun Hr. 
Rosenberg at fange nogle faa Eksemplarer af det ret rige- 
ligt tilstedeværende Materiale. Hvilken Zosentomon-Art 
Gribskov-Exemplarerne tilhører, kan ikke med Sikkerhed 
afgøres; de stemmer overens med E. silvestrii Rimsky 
Korsakov ved at besidde ,Konkrementer“ i Hovedet, og 
med E. germanicum Prell ved at Kloen paa Fortarsen naar 
ud forbi Spidsen af Empodiet og øvrige Børstedannelser 
paa Enden af Fortarsen. Men dels Enkeltheder i Fortar- 
sens Bygning, dels den ringe Størrelse gør det sandsyn- 
ligt, at det drejer sig om en ny Art. 

Kai L. Henriksen. 


297 


Et nyt Tilfeelde af Hypoderma bovis hos 
Mennesket, 

Af Bremselarver, truffet — unormalt — under Huden 
paa Mennesker, er der efterhaanden kendt et ikke ringe 
Antal Tilfælde rundt om i Verden. I de fleste af de be- 
skrevne Tilfælde drejer det sig om „creeping disease“ 
foraarsaget af unge Castrophilus-larver, medens Hypoderma 
ejendommeligt nok er Aarsagen i langt ferre Tilfelde, 
hvorfor hvert nyt Tilfælde, foraarsaget af denne sidste, har 
speciel Interesse. Jeg er Hr. Sygehuslege M. Christof- 
fersen, Varde, Tak skyldig for Tilladelsen til at maatte 
offentliggøre et nyt saadant Tilfælde, hvorom han elskver- 
digst har stillet folgende Oplysninger til Raadighed: 

Paa Amtssygehuset i Varde indlagdes i Januar 1921 en 
10-Aars Dreng fra Landet; han havde i en 14 Dages Tid 
klaget over Smerter i venstre Underarm, og der opstod i 
samme Tid en ejendommelig Hevelse af hele Underarmen 
og Haanden, som et fast Ødem. Huden var hvidlig og 
uden Spor af Tegn paa Betændelse. Efter Indleggelsen 
paa Sygehuset fik han varmt Omslag, og samme Aften 
krøb en 13 mm lang Fluelarve ud af en lille Perforations- 
aabning midt paa Volarsiden af Underarmen. Hevelsen 
tabte sig derpaa fuldstændig i Løbet 10 Dage, og Dren- 
gen blev udskrevet som helbredet. Hans Temperatur var 
under Sygehusopholdet lidt forhøjet (indtil 389), de sidste 
Dage dog normal. 

Larven indsendtes til Zoologisk Museum til Bestemmelse, 
og viste sig at være et ungt Exemplar af Hypoderma bovis 
L., i Udseende og Størrelse ganske overensstemmende med 
det unge Vandrestadie af Hypoderma-Larver, som man i 
Vintertiden især kan træffe i Oxens Spiserørsvæg. 

Kal L Hentiksen. 


Nyt entomologisk Værk. 


Alb. Tullgren og Einar Wahlgren: Svenska Insekter. 
En orienterende handbok vid studiet av vårt lands insektfauna. 
Haft I. 1920. 

De to kendte svenske Entomologer Professor Tullgren og 
Lektor Wahlgren har udsendt første Bind af et Værk, som jeg 
gerne vilde henlede ogsaa danske naturinteresseredes Opmerksom- 
hed paa. Bogens Formaal er „at give en samlet systematisk Over- 
sigt over vor Insektfaunas Sammensztning og Formrigdom og 
at muliggøre Genkendelsen af Slægterne og et større Antal Arter, 
samt at give en Forestilling om de større Gruppers og enkelte, 
interessantere eller vigtigere Arters Levevis", Bogen er derfor 
først og fremmest beregnet paa Begyndere og Amatører i En- 
tomologien, som jo ofte nærer lidt Betænkelighed ved at give 
sig i Kast med de vanskeligere tilgængelige udenlandske Arbejder, 
og det er jo endnu kun et Mindretal »af Insektgrupperne, som 
foreligger bearbejdede paa et skandinavisk Sprog. Her vil det 
foreliggende Arbejde være en udmærket Forskole til et nøjere 
Studium af en Gruppe ved Hjælp af mere indgaaende Haand- 
bøger (,, Danmarks Fauna“, , Svensk Insektfauna" o. s. v.) og Special- 
litteraturen. Men ogsaa andre, der ønsker at orientere sig m. H.t. 
en eller anden Insektgruppe, eller i hvis Lod det falder at be- 
stemme et Insekt, vil her finde en Bog af et passende Omfang, 
der uden alt for meget Besver kan fore til et paalideligt Resultat. 

Bogen indledes med en kort Oversigt over Insekternes ydre 
Bygning, idet der særlig lægges Vægt paa de Karakterer, der til 
Stadighed benyttes ved Bestemmelsen, og som Læseren derfor 
maa være fortrolig med. Dernæst følger et paa de nyeste Under- 
søgelser bygget Afsnit om Insekternes Forplantning og Udvikling 
og et kort, men interessant Kapitel om Sveriges Insektgeografi; 
Indledningen slutter med en kyndig Fremstilling af Insekternes 
Indsamling og Præparation. Af den systematiske Del foreligger 
Orthopterer, Guldsmede, Slørvinger, Døgnfluer, Corrodentia, Lus, 


299 


Blærefødder, alle Rhynchoter og Begyndelsen af Neuroptererne 
behandlede. Ved alle Grupperne er der Bestemmelsestabeller 
over Slægterne, og ved hver Slægt er een eller flere af de al- 
mindeligste Arter beskrevet, saaledes at det med lidt Øvelse 
skulde vere muligt at identificere disse. Forfatterne har gen- 
nemfort Anvendelsen af den moderne Navngivning, men dog 
heldigvis i Parentes tilføjet de gængse Navne, som jeg skal ind- 
rømme, jeg gerne havde set bibeholdt. Skulde der ankes over noget 
ved Bogen — naturligvis kan et saadant Arbejde aldrig blive 
helt pletfrit — maa det blive Illustrationerne; disse bestaar dels 
af nogle farvetrykte Tavler, hvorpaa Dyrernes Farver fremtræder 
meget godt, men som er uden videre Betydning ved Bestem- 
melsen, dels af Tekstfigurer, der for største Delen er Fotografier. 
Disse er af meget forskellig Værd, nogle er fortræffelige, men 
mange af dem giver alt for lidt; hvor meget mere der kan faas 
frem paa en Tegning, ser man bedst ved at sammenligne f. Eks. 
Fig. 85 med Fig. 87. Det vilde naturligvis have været langt 
"dyrere helt igennem at illustrere Bogen med Tegninger, men 
maaske man kunde have indvundet det ved at spare Farve- 
tavlerne. — Det ventes at Værket vil kunne fuldendes med to 
Hefter til af lignende Størrelse som det foreliggende (ca. 175 
Kvartsider) og i Løbet af Foraaret 1921. Den entomologiske 
Litteratur vil da være beriget med et overmaade nyttigt Arbejde, 
som jeg varmt vil anbefale alle, der har med Insekter at gøre, 
ikke mindst Naturhistorielærerne. 


MATHIAS THOMSEN. 


Dansk entomolgisk Litteratur. 


Referater og Anmeldelser. 


K. Mørk-Hansen: Bekæmpning af Geometralarver paa 
Bøgekimplanter ved Sprøjtning med Fluegift. Fra Skoven 
og Træmarkedet I. Aarg. 1919 p. 139. 


Paa Grund af Krigen har Schweinfurthergrønt ikke været til 
at faa 1 større Mængde, og Forf. har derfor forsøgt Anvendel- 
sen af Quassia (,,Fluegift") mod Geometridelarver (Hibernia de- 
foliaria. Larentia dilutata o. a.) paa unge Bøgeplanter og har 
opnaaet et godt Resultat. 

MATH. THOMSEN. 


Henrik Bang: Myiasis linearis. Ugeskrift for Læger 
1919 p. 2121. 


Der meddeles et Tilfælde af denne her i Landet sjældne Syg- 
dom, som foraarsages af en Gasfrophilus-Larve, der gnaver sig 
fremad i en Gang 1 Huden, i dette Tilfælde paa Fingrene. 


A. NORGAARD. 


Om Lusebids Giftighed refereres en Række amerikanske 
Undersøgelser 1 Hospitalstidende 1919 p. 160. 


Selv om Lusene i de undersøgte Tilfælde ikke overførte smit- 
somme Sygdomme, var de dog i Stand ved deres Mængde og 
Giftighed til at fremkalde Ildebefindende og et meslingeagtigt Udslet. 


A. NORGAARD. 


Kai L. Henriksen: Insekterne og vore Sygdomme. Po- 
puler-videnskabeligt Bibliotek. Martins Forlag 1919. 225 Sider. 


I det foreliggende Arbejde har Magister Henriksen givet en 
fortrinlig Skildring af den vidtrekkende Indflydelse, Insekterne 


301 


har, dels som Sygdomsvoldere, dels som Smitteoverførere. Det 
nærmere Kendskab ttl denne sidste Egenskab hos Insekterne © 
er af ret ny Dato, og man stilles i Bogen overfor mange 
endnu uløste Spørgsmaal, selv om Arbejdet er ført a jour med 
de allersidste Iagttagelser. 

Der hører et vist Vovemod til at give sig i Kast med Op- 
gaven, naar man ikke er uddannet baade som Entomolog og 
som Læge; men Forfatterens indgaaende Kendskab til Insekter- 
nes Biologi og den Jernflid, hvormed han har dyrket de speci- 
elle Emner indenfor Medicinen, har ryddet de Sten af Vejen, 
som vilde have beredt andre svære, maaske uovervindelige Hin- 
dringer. Forsøget er lykkedes, og Bogen kan med lige stort 
Udbytte læses af Entomologer og Læger. 

Ved hver af de i Bogen omtalte Sygdomme er der givet et 
Resume af de ved Sygdommen sædvanlig forekommende Hoved- 
symptomer. Det er i Virkeligheden et meget vanskeligt Punkt. 
En for kortfattet Beskrivelse er nytteløs, og en for udførlig Op- 
ramsning virker trættende. Forfatteren har her været særlig 
heldig med sin Form. Det uhyre Arbejde, man fra engelsk og 
amerikansk Side har udfoldet paa Insektbiologiens Omraade, gøres 
til Genstand for en udførlig, mulig for udførlig, Beskrivelse. 
Paa den anden Side savner man — Ref. i al Fald — blot en 
Antydning af de Foranstaltninger (Moskitonæt, Dræning etc.), 
der er truffet til. Bekæmpelse af de Ulæmper, Insekterne med- 
fører. Det vilde have afrundet Fremstillingen uden at tynge Stoffet. 

Talrige Afbildinger af Insekter, af deres Munddele samt geo- 
grafiske Kort over Sygdomsomraaderne og af Udbredelsesomraa- 
derne for de specifike, smitteoverførende Insekter ledsager Tek- 
sten og gør Bogen yderligere letlæselig. Sproget er gennem- 
gaaende flydende og Navnene korrekte, Side 12 burde dog Slægts- 
navnet Lytta være brugt i Stedet for det obsolete Cantharis. 
Der findes ikke saa faa Trykfejl, men de forstyrrer dog kun 
enkelte Steder Meningen. i 

Bogen er meget fornøjelig og læseværdig, og Forfatteren for- 
tjener Tak for det Arbejde, han har nedlagt deri.. 


A. NORGAARD. 


Naturens Verden indeholder i sin III Aargang (1919) af 
entomologiske Artikler (foruden de tidligere refererede af Wesenberg- 
Lund og E. Nielsen) følgende populære Referater og Oversigter: 


J. Grontved: Hvorledes overvintrer Husfluen? (p. 
130—132). 


302 


R. Spårck: Om polyembryoni (p. 256—267). 
Rich. Ege: Instinkt og Intelligens. Et Bidrag til Dis- 
kussionen om Dyrenes Sjæl (p. 268—275) 


og i sin IV Aargang (1920) følgende: 


Mathias Thomsen: Nyere Undersøgelser over Drue- 
lusens (Phylioxera vastatrix’) Biologi og Bekæmpelse 
(p. 21—30). 

Ernst Gram: Hessefluen (p. 82—92). 

August Krogh: Om Biernes Farvesans, Formsans og 
Lugtesans (p. 337—345). 

C. Wesenberg-Lund: Nyere Undersøgelser over van- 
drende Pinde og Blade (p. 481—494). 


Vilh. Lundbeck: New species of Aphiochaeta from 
Denmark (Phoridae Diptera). Vid. Med. Dansk naturh. 
Foren. Bd. 71 1920 p. 1-—34. 


Af Phorider var indtil for faa Aar siden ret faa Former kendt 
fra Nordeuropa. I den seneste Tid har imidlertid Wood 1 Eng- 
land og Schmitz i Holland beskrevet et Antal nye Arter, og 1 
nærværende Arbejde, der er at betragte som et Forarbejde til 
det kommende Bind af Diptera Danica, forøges Videnskaben og 
den danske Phoridefauna med 39 Aphiochzta-Arter. 


HENRIKSEN. 


Vilh. Lundbeck: Remarks on Paraspiniphora maculata 
Meig., notata Zett., Bergenstammi Mik and domestica 
Wood, together with change of names of three newly 
described species of Aphiochaeta. Vid. Medd. Dansk na- 
turh. Foren. Bd. 71 1920 p. 125—132. 2 figg. 


Udreder den tidligere forvirrede Synomymi for de i Over- 
skriften nævnte fire Phoride-Arter. Den virkelige P. Bergen- 
stammi-Puppe afbildes. Endvidere ændres af Prioritetshensyn 
3 af de i foregaaende Arbejde nybeskrevne Arters Navne. 


HENRIKSEN. 


A. C. Jensen-Haarup: Cikader. Danmarks Fauna Nr. 24. 
København 1920. 190 pag. 79 figg. 


Den danske Cikadefauna er forst i de seneste Aar blevet 
virkelig kendt, gennem d’Herr. O. Jacobsens og A. C. Jensen- 


303 


Haarups systematiske Indsamlinger. Medens Zoologisk Museums 
danske Cikadesamling, der er indsamlet i ældre Tid, kun inde- 
holder lidt over 100 Arter, er der nu ved de to Herrers An- 
strængelser kendt 226 Arter danske Cikader, og Cikadefaunaen maa 
nu siges at være saa vel kendt, at der kun kan ventes et Faa- 
tal nye Arter i Fremtiden. Det har derfor kunnet lade sig gøre, 
at give en Behandling af Gruppen i ,,Danmarks Fauna", en 
Behandling som Jensen-Haarup paa Grund af sin indgaaende 
Viden om Gruppen har kunnet give i en ganske fortræffelig og 
let brugelig Form, der forhaabentlig vil skabe den herhjemme 
ellers lidet paaagtede Gruppe nye Venner, foruden at den vil 
være til Nytte for Praktikerne, der jo jævnlig har Brug for at 
kunne identificere skadeligt optrædende Former. Der er ogsaa 
Grund til at fremhæve de mange fortrinlige og instruktive Af- 
bildninger, der yderligere letter Bestemmelsen. 


HENRIKSEN. 


J. P. Kryger: Lucilia sylvarum Meig. som Snylter paa 
Bufo vulgaris. Vid. Medd. Dansk naturh. Foren. Bd. 72 
(1921) p. 99—113. 1 fig. 


Efter at have gennemgaaet de kendte Tilfælde af Luci/ia-An- 
greb paa Tudser meddeler Forf. et af ham selv undersøgt Til- 
fælde, der som alle Lucilia-Angreb forløb meget hurtigt. Paa 
faa Dage var Tudsen dræbt og Hoved og Brystkassen stærkt 
udhulede, Lucilia-Larverne forpuppede sig og klækkedes næste 
Foraar. De viste sig at tilhøre Arten L. sylvarum Meig., som 
ogsaa enkelte tidligere Undersøgere har klækket og som Forf. 
anser for identisk med L. bufonivora Moniez. 


HENRIKSEN. 


August Krogh: Studien über Tracheenrespiration. II. 
Über Gasdiffusion in den Tracheen. Pflügers Archiv f. d. 
ges. Physiol. Bd. 179, 1920 p. 97—112. 


Forf. betragter det paa Forhaand som usandsynl!gt, at Insek- 
ternes og de øvrige Tracheaters Respiration (d. v. s. Ilttilforslen 
til Tracheernes fineste Grene) skulde ske ved Sammenpresning 
af Trachéerne; thi dels vil Trachéens cirkulære Tversnit og dens 
Udforing med Spiraltraad yde en saa betydelig Modstand, at et 
Insektlegeme ikke kan frembringe et tilstrækkelig højt Tryk til 
at overvinde denne, og en ufuldstændig Kompression vil ikke 
kunne bevirke et Luftskifte i de fine Endegrene, dels er speci- 


304 


elle Aandedrætsbevægelser slet ikke paaviselige hos mange Trache- 
ater, og mange Vanddyr klarer sig faktisk med lukket Trachésystem. 

Forf. undersøger, om ikke simpel Diffusion af Ilten fra Atmos- 
færen udenfor er tilstrækkelig til Dyrets Iltforbrug, og en Be- 
regning af de Størrelser, hvoraf en saadan Iltdiffusion vilde 
bero, i Sammenligning med Dyrets faktiske Iltforbrug, viser at 
simpel Diffusion er fuldt tilstrækkelig i alle de undersøgte Til- 
fælde (Scutigera, Larver af Tenebrio, Cossus, Lasiocampa og 
4Eschna). Simpel Diffusion er den udelukkende Aandedræts- 
maade hos Arachnider, Myriopoder, de fleste Insektlarver (spe- 
cielt de holopneustiske), sandsynligvis alle Pupper og sandsyn- 
ligvis mange Smaaformer blandt Imagines. Forf. efterviser, at 
Trachérespiration kun er en hensigtsmæssig Aandedretsmetode 
hos saa smaa Dyr som Insekterne er, og er jo hensigtsmessi- 
gere jo mindre Dyrene er, og jo tregere Stofskiftet foregaar. 
Af den sidste Grund vil selv et saa relativt lille Insekt som en 
Bi, der har et meget stort Iltforbrug, ikke kunne klare sig med 
Diffusion alene, men maa have mekanisk Ventilation af Ho- 
vedstammerne. 

HENRIKSEN. 


August Krogh: Studien iiber Tracheenrespiration. III. 
Die Kombination von mekanischer Ventilation mit Gas- 
diffusion nach Versuchen an Dytiscuslarven. Pilügers 
Archiv f. d. ges. Physiol. Bd. 179 1920 p. 113—120. 


Hos en metapneustisk Insektlarve som Dytiscus er Diffusion 
alene ikke i Stand til at bevirke en almindelig Iltning. De to 
lange Længdetrachéer, der munder i Dyrets Bagspirakler, kan 
derfor klemmes sammen, hvad der lettes ved, at de har et fladt 
elliptisk Tvzrsnit, og ved denne Sammenklemming skiftes nor- 
malt 7/3 af disse Trachéers Luftindhold. Disse to lange „Re- 
spirationstracheer“ maales til at indeholde °/3 af det samlede 
Trachésystems Luft, Vitalkapaciteten er altsaa ”/3 af Totalkapa- 
citeten. Den resterende Trediedel af Luften findes i de mindre 
Trachéer, der har cirkulert Gennemsnit, og iltes ved Diffusion 
fra Respirationstrachéen. 

HENRIKSEN. 


Røen-Petersen, E. Grosserer, Hillerød 
Høyrup, Kaj, Bankassistent, Hillerød 
” Johansen, A.R., stud. mag., Rosenv. Allé 161, Kbhvn. ©. 
Bjerregaard, A, Gartnerelev, Ostergade 49, Odder 
Lohmander, Hans, Fil. stud, Magnus Stenbocksgatan 
4, Lund 
Jappe, Abdon, Bankbestyrer, Vilh. Bergsoes Alle 14 
Emdrup 
Larsen, F. Lærer, Kongensgade 83, Esbjerg 
Neumann, Georg, W. Laboratorieforstander, in 
Sivertsen, E. V., Drejerm, Vesterbrog. 98 D., Kbhvn. B 
Olsen, Georg, Bankassistent, Firklovervej 6, Emdrup 
Nielsen, Erik F., Gymnasiast, Chr. Winthersv. 17, Kbh.V. 
. Strand, G; Gymnasiast, Vesterbrogade 2041, Kbhvn V. 


Jørgensen, Willy K., Kontorist, Fiolstræde, 193 Kbhvn. K. 


Nielsen, Peder, Bibliotekar, Silkeborg 

Ullmann, A.C., fhv. Overlærer, Rosenborgg. 2, Kristiania 

Vilsgaard, M., Lærer, Esbjerghus, Esbjerg 

Engelhart, Maria, Enkefrue, Helsingørsgade, Hillerød 

Jørgensen, K. A., stud. mag., Theophilus Hansensg. 27, V. 

_ Jahn, K., Billedskærer, Aagade 17, Aalborg 

Rygge, Johan, Professor, Josefinegade 31, Kristiania 

"Hemmingsen, Axel, stud. mag., Thuresensgade 29 A,, 
Kbhvn. K. 

- Ringdahl, Oscar, Lærer, Södergatan 43, Helsingborg 

Jensen, Ad.S., Professor, Dr, Sortedams Dossering = 
Kbhvn. 

Afzelius, Adam, Gymnasiast, Hillerød 

Nielsen, E. ‚Kommunelrer, Sortedamsgade 11, Kbhvn.N. 


Strand, Andreas, Sekretær, Telegrafstyret, Kristiania 
Nielsen, Clir., Gartner, Friheden, Hvidovre Strand, Valby 
Abrahamsen, V., Kommunelerer, Wedellsborgg. 63 AZ, 
Kbhvn. ©. 
Brendegaard, Jens, Kommunelerer, Østersøgade 30 St. 
Kbhvn. K. 
Bakkendorf, O., Skræder, Adelgade 96*, Kbhvn. K. 
Jensen, Kai, stud. teol., Lyongade 17, Kbhvn. S. 


Fjerdingstad, Svend Aage, Provestens Allé 12, Kbhvn. S. 


Carolsfeld-Krausé, A., exam. pharm., Fotograf, Roskilde 
“ Blood, B. N., Dr. med., Bishopston, Bristol, England 
Library, of N. Y. State College of Agriculture, Cornell 
University, Ithaca, N. Y., U. S. A. 

Library, Dept. of Agriculture, University Farms, St. Paul, 
Minn, USER 

Schlick, C.M., Enkefrue, Oster Farimagsg. 114, Kbhvn.K. 


Lindberg, Hakan, stud. nat., Berggatan 20 E, Helsing- 
fors, Finland 


1918 L. 
1918 L. 
1918 L. 
1918 


1919 


1919 Col. 
1919 Col. 
1919 

. 1919 
1919 
1919 Col. 
1919 Col. 
1919 L. 
1919 Tipul. 
1919 Col. 
1919 Col. 
1919 
1919 
1919 
1920 


1920 
1920 Dipt. 


N. 1920 


1920 
1920 Biol. 
Arach. 


1920 


1920 
1920 


1920 
1921 
1921 
1921 
1921 
1921 


1921 


1921 
1921 


1921 


Afgaaede Medlemmer siden Fortegnelsen 1917. 


Hempel, P., Assessor pharm. — Død i 1918. 
Iversen, V., Skovrider — MEN 
Nielsen, I. C., Dr. phil. = Bm 
Rye, B. G., Maskintegner — Udmeldt 1919. 
Engelhart, Chr., Ingeniør — Død i 1919. 
Leisner, Ejnar, Fuldmzgtig —  Udmeldti 1919. 
Madelung, Tandlæge, Nakskov = peti oe 
Bjerregaard, Alfr., Gartnerelev, Odder — RER A" 
Larsen, C., Lærer — Død i 1920. 
Andersen, T- Lærer, Haderslev — ye 2 3? 
Jacobsen, O., Sparekassedirektor = et 
Sellmann, E. fil. mag., Linkoping — » = oO” 
Forbes, A., Director, Urbana, Ill. — Udmeldt i 1920: 
Schou, G., Boghandler . —  Udmeldt i 1921 
Faber, Otto Fe ” = ” 
Schlick, K. W., Overretssagforer — ” = jam 
Annoncer. 


(For saa vidt som der er Plads paa Tidsskriftets Omslag optages gratis. 
Annoncer fra Foreningens Medlemmer angaaende Bytning eller Kob og Salg_ 
af Insekter, entomologiske Bøger og Redskaber. Annoncerne optages i den 
Orden, hvori de indsendes til Redaktøren. Alle andre Annoncer koster 12 Kr.. 

pr. Side eller 25 Øre pr. Linie.) 


> 
Alle entomologiske Instrumenter og Apparater. 


Reparationsværksted. | 
P. Brock & Co. 
Frederiksberggade 38. 

N Telefon 5631. 


Kobenhavn. 


Trichopterer, Neuropterer, Odonater, Plecopterer, Ephemerider 


og Copeognather bestemmes. Bytning ønskes. 
Esben-Petersen, Silkeborg. 


Pris Kr. 8,00. 


Krøyers Bogtrykkeri — Lyngby 


a 
i 


"SYVENDE HEFTE. 
; Ahr N LAS 


Se Mls OR reE re, > LH re SENT TE REN SR 


intakten ada pete dm Wee ee le ie ee 


= KJØBENHAVN. 
[FOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. 


"1921. i i 


Bestyrelsen for Entomologisk Forening : 


bestaar for Tiden af: 


Expeditionssekretær Aug. West, Søllerød — Formand. 
Kommunalrevisor E. Olsen, Nørre Søgade 23, K. — Nast- 

formand. 

Fabrikant S. Hornung, Frederiksborggade 44,K. — Kasserer i i 

Kommunelærer J. P. Kry ger, Rosenvej 14, Gentofte — Sekretær. 
Mag. sc. Kai L. Henriksen, Zoologisk Museum, Km ee - 

og Bibliotekar. SEER 


ne 
sf 


Indmeldelser i Foreningen modtages af de ovennzvnte > 
Bestyrelsesmedlemmer. Kontingentet er 8 Kr. aarlig, i Indskud | 
betales 1 Kr. 

Foreningens Medlemmer erholder Ban REE Medde- 2 
lelser“ gratis. = 


Indtil videre vil Foreningens Medlemmer ved Henvendelse 
til Sekretæren kunne købe: 
Bertram G. Rye: Fortegn. over Danmarks Biller 1906 50 Ore 
Joh. P. Johansen, Danmarks Rovbiller 1914 .......... 8 Kr. 
Ældre Hefter af Entomologiske Meddelelser ......... halv Pris. — 


Koberen betaler den eventuelle Porto. 


Oversigt over de danske Coccidae. 
Af 
Kai L. Henriksen. 


Efterfølgende Fortegnelse er foruden paa de i Littera- 
turen forhaandenverende Oplysninger baseret paa en 
Gennembestemmelse af de Samlinger af Skjoldlus, som 
findes i Zoologisk Museums III. Afdeling og i Landbo- 
hejskolens zoologiske Samling. For Tilladelsen til at 
gennemgaa disse Samlingers Materiale til Brug for denne 
Liste takker jeg de to Samlingers Bestyrere, d'Hrr. In- 
spektor Lundbeck og Professor Boas. 

Af Litteratur har jeg foruden Arternes Opstillingssteder 
og Værker, der anfører danske Forekomster (BOAS: Dansk 
Forstzoologi. Kbhvn. 1898, BOAS: Skadelige Insekter i 
vore Haver. Haven I—V Kbhvn. 1906, LINDINGER: 
Beitråge zur Kenntnis der Schildlåuse und ihrer Verbrei- 
tung. Zeit. wiss. Insektenbiol. V 1909 p. 220—225) kun 
anført de tre nyeste Haandboger: NEWSTEAD: Mono- 
graph of the Coccidae of the British Isles. London 1901— 
03, LINDINGER: Die Schildlause (Coccidae) Europas, 
Nordafrikas und Vorderasiens, einschlieszlich der Azoren, 
der Kanaren und Madeiras. Stuttgart 1912 og LEONARDI: 
Monografia delle Cocciniglie Italiane. Portici 1920. Min 
Navngivning følger det sidste af disse Værker. 


Oversigt over Underfamilierne. 

1. Dyret ligger under et mer eller mindre fladt udbredt, oftest 
hornagtigt Skjold, hvorpaa 1—2 afkastede Huder er fæstede . . 
Diaspinae 

21 


ee oltre! «| ae cs! s/o) 0) ele) ee 0 tee 


= Anderledes;. va. mes ae win: BE EEE 2: 

2. Under et oftest hvælvet Hylster, men uden gamle Huder fes- 
tede ypaa dette 20.9 per. Be ee Asterolecaniinae. 

— Dyret nøgent eller med snehvid Voxbekledning......... 3 


3. Kugleformet, kun fæstet til Naringsplanten ved en meget smal, 
nesten sitectormet FPodtlade gy zes. ste eee Hemicoccinae. 
=. Fodfladen, meget-sterte tn. 2.2 2 .- eee eee 4. 
4. Dyrets Bagende tolappet, idet Anus ligger i Bunden af en oftest 
dyb Spalte. Anus dækket af to smaa trekantede Skæl Lecaniinae. 
— Dyrets Bagende simpelt afrundet eller ubetydeligt indbugtet. 
Anus ikke dækket af to smaa Skæl. Stedse bevægelige.... 5. 
5. Voxklædningen ordnet til velafgrænsede Plader paa Ryggen og 
til en parallelsidet Æggesæk, der rager bagud fra Bagkroppens 


Underside 45 KURDERE lb IAS SS Ghats Pol aL eae ee Ortheztinae. 
==; Anderledes FA 5, SX HA es Behe FN KONES ESENEREEERER 6 
6: Forbenene stykker Ciraveb ene eerie eee Margarodinae. 
— Forbenene ikke tykkere end de andre Ben... . Pseudococcinae. 


I. DE I DANMARK I DET FRIE LEVENDE 
SKJOLDLUS. 
DIASPINAE. 
Oversigt over Formerne: 

1. /Skjoldetaner eller mmare’ eirkelntundt 2... 2c. eee 2: 
= skjoldet: komuma--eller skinkeformet . 2%: 2. see veneers 3. 
2. Larvehuderne anbragt i Skjoldets Rand... 1. Aulacaspis rosae. 
Larvehuderne anbragt omtrent centralt ........ Aspidiotus*) 
3. Skjoldet hvidligt, skinkeformet........ 2. Chionaspis salicis. 
Skjoldet mørkebrunt, kommaformet..... 3. Lepidosaphes ulmi. 


1. Aulacaspis rosae Bché. 


Bché Naturg. schådl. u. niitzl. Ins. II 1833 p. 83 (Aspidiotus rosae). 
— Boas 1906 p. 66 (Asp. r.). — Newstead I p. 168 (Aulacaspis r.). 
Lindinger p. 294 (Aul. r.). Leonardi p. 207 (Aul. r.). 


*) Arterne Aspidiotus ostreeformis Curt. paa Frugttræer og Aspidi- 
otus bavaricus Lindgr. paa Lyng vil ventelig kunde træffes hos 
os, men er ikke fundet her endnu. 


307 


Denne Art, der sikkert er vidt udbredt hos os, er taget 
paa kultiverede Roser i en Have i Hellerup Sept. 1907 
(K. Stephensen). 

Udbredelse: Hele Europa, Kina, Japan, Australien, New 
Zealand, Fiji, Hawaii, U. S. A. Mexico, Chile m. fl. St. 
Paa Stamme og Grene af Rosaceer. 


2. Chionaspis salicis L. 


Linné Syst. Nat. Ed. X 1758 p. 456 (Coccus salicis). — Boas 1898 p. 

394 (Aspidiotus cryptogamus). Boas 1906 p. 66 (A. cr.). — New- 

stead I p. 180 (Chionaspis salicis). Lindinger p. 301 (Ch. s.). Leonardi 
p- 230: (Che's): 


Meget almindelig hos os i det frie og taget paa Salix 
lanceolata Lundehusvejen v. København 5/, 58 (Jap. Steen- 
strup), paa Salix Stroby Jernet v. Koge Aug. 1899 (R. H. 
Stamm), paa Alnus glutinosa Gribso ?°%/, 20 (Forf.) og 
Kongelunden (Oppermann), paa Betula Tisvilde Hegn 
12/,, 19 (J. P. Kryger), paa Fraxinus Glorup !5/; 91. (Lyman) 
og Vejle (Boas), paa Vaccinium myrtillus Gribso 2°/, 20 
og Ry Nørreskov 4/, 18 (Stamm). 

Udbredt over hele Europa og Nordamerika. Paa Grenene 
af en stor Mengde forskellige Træer og Buske. 


3. Lepidosaphes ulmi L. 


Linné Syst. Nat. Ed. X 1758 p. 455 (Coccus ulmi). — Boas 1906 p. 
67 (Aspidiotus pomorum). — Newstead I p. 194 (Mytilaspis pomorum). 
Lindinger p 212 (Lepidosaphes ulmi). Leonardi p. 158 (L. u.). 


Denne Art, den saakaldte Kommaskjoldlus, er almindeligt 
forekommende rundtom i Danmark. Den haves vert- og 
lokalitetsbestemt fra Pyrus communis Hofmansgave (Hof- 
man Bang) og V. Ulslev v. Nysted *%/10 12 (J. P. Michelsen), 
fra Quercus Rudehegn April 1917 (J. P. Kryger), Vac- 
cinium myrtillus og vitis idaea Gribso ”/s 20 (J. P. Kryger) 


samt fra Vincetoxicum officinale u. Lok. “/s 17 (O. Rostrup). 
21* 


308 


Udbredt over hele Europa, Nordafrika og Forasien. 
Paa en Mængde forskellige Træer og Buske; ynder især 
Frugttræers Grene og Frugter og kan paa disse gøre en 
Del Skade: 

ASTEROLECANIINAE. 


Kun Porn rc a yee eee 4. Asteralecanium variolosum. 


4. Asterolecanium variolosum Ratz. 


Ratzeburg Tharandter Jahrb. XX 1870 p. 187 (Coccus variolosus). — 
Boas 1898 p. 395 (Asterodiaspis v.). — Newstead II p. 156 (Asterole- 
canium variolosum). Lindinger p. 280 (A.v.). Leonardi p. 250 (A. v.). 


Paa Quercus Einsiedelsborg (Boas) og Radsted paa 
Lolland April 1921 (Boas). 

Udbr.: Europa, Kanarerne, U. S. A. — Lever kun paa 
Quercus, paa hvis Skud den sidder omgivet af en cirkel- 
formet lille Vold, hvad der giver Grenen et koparret 
Udseende. 


HEMICOCCINAE. 


FURL EON: AGE NE MESSER SS ASE 5. Kermococcus quercus. 


5. Kermococcus quercus L. 


Linné Fn. Suec. Ed. II 1761 p. 265 (Coccus quercus). — Newstead II 
p. 142 (Kermes quercus). Lindinger p. 285 (K. q.). Leonardi +. 


Paa Quercus i Kragelund Skov ved Engesvang 1913 
(R. H. Stamm). 

Udbr.: Mellem- og Nordeuropa. — Lever kun paa 
Quercus; dels paa de ganske tynde Kviste, dels i Bark- 
revner paa eldre Grene og Stammer. 


LECANIINAE. 


Oversigt over Formerne: 


1. Hunnen helt indhyllet i et hvidt, kokonagtigt Voxhylster . . . 
Daerah ssi SERENE ra SS Ra ea ae ee) ie 6. Eriopeltis festucae. 


=) I hvert.Fald’ Rygsidenonaceny 51:73 los. et a ee 2 


309 


2. Med en bomuldslignende Ægsæk under Bagenden 7. Pulvinaria vitis. 


= WG FEE er en (ee anne en te eae 3 

3. I Tværsnit viser den højthvælvede Krop sig delt i to Rum ved 
SIME CINE VEO Mar ser, SEN INT SE Physokermes piceae*) 

Uden saadan indre median Veg... 2. „2... ee. 4, 


4. Hojt hvelvet, saa at Tilheftningsfladen er mindre end det 
største Gennemsnit; ofte indtrykt langs Midtlinien ....... 
nen aan ... 8. Eulecanium coryli. 

— Fladere; Tilheftningsfladen er Dyrets bredeste Sted; ofte med 
ERESVASsmedIanERal ee a me ae Bat 5 

5. Ryggen med 2 store, runde Tuberkler og bag disse flere tydelige 
Tverkole, der hver paa Siden ender i en mindre Tuberkel. 
Oftestsrene beim med markere Tuberkler. .....5.4..5.2 5. 
Scoop SE one Ee) Ct RE 10. Eulecanium bituberculatum. 

— Ryggen uden saadanne Tuberkelrekker. Oftest varm rødbrun 
el en sen 9. Eulecanium corni. 


6. Eriopeltis festucae Fonsc. 


Fonscolombe Ann. Soc. Ent. Fr. IV 1834 p. 216 (Coccus festucae). — 
Newstead II p. 21 (Eriopeltis f.). Lindinger p. 59 (E. f.). Leonardi 
Pr352, (EAR) 


Taget paa Græs paa Amager (Meinert), paa Græs 
Dyrehaven */; 21 (Forf.), paa Gres Asserbo Overdrev 
1/10 19 (J. P. Kryger) og paa Aira flexuosa Hillerød *°/ 
20 (Forf.). 

Udbr.: Hele Europa, Canada, U.S.A. — Paa forskellige 
Gresser (Agropyrum, Agrostis, Festuca m. m.) og paa 
Luzula. 


7. Pulvinaria vitis L. 


Linne Syst. Nat. Ed. X 1758 p. 456 (Coccus vitis). — Boas 1906 p. 
71 (Pulvinaria spp.). — Newstead II p. 51 (P. vitis). Lindinger p. 343 
(P. betulae). Leonardi p. 329 (P. vitis). 


Hos os ret almindelig og taget paa Salix Bornholm 
Sept. 1918 (Boas), paa Alnus Furesø '/s 93 (Boas), Betula 


*) Denne Art, der lever paa Picea, er ikke fundet i Danmark, men 
maa ventelig kunne træffes her. 


310 


Tisvilde 7/7 18 (J.P. Kryger) og Finnedalen Bornholm 1918 
(Ellen Hansen), Fagus Helsingør (P. Heiberg), Sorbus 
Holte */s 15 (Kryger), Ribes grossulariata Roskilde °/s 11 
(K. Bardenfleth) og paa Vitis Ordruphoj */ 93 (Stud. 
Rasmussen) og København (Dybdal). 

Udbr.: Hele Europa og U. S. A. — Paa Grene og 
fritliggende Rødder af en Mengde forskellige Træer og 
Buske (Vinstok, El, Birk, Avn, Hassel, Bog, Ask m.m.) 


8. Eulecanium coryli L. 


Linné Syst. Nat. Ed. X 1758 p. 456 (Coccus coryli). — Newstead II 
p. 105 (Lecanium capreae). Lindinger p. 123 (Physokermes coryli). 
Leonardi p. 296 (Eulecanium coryli). 


Hos os ret almindelig i det frie og taget paa Salix 
aurita Teglstrup Hegn (Meinert), Populus tremula Hald 
(Schiedte), Betula Tisvilde 7/; 18 (J. P. Kryger), Carpinus 
Nordsjælland Juni 1864 (Schigdte) og Gelskov Juni 1895 
(Boas), Corylus Rudehegn Juni 1864 (Schigdte), Tilia 
København 7/6 87 (Meinert), Ulmus campestris Frederiks- 
berg (Prosch), Rosa canina Københavns Glacis (P. Heiberg) 
og Helsingør Juli 1889 (Borries) og dyrket Pyrus malus 
Kattinge "/s 95 (Rostrup). 

Udbr.: Hele Europa og Nordamerika. — Paa Grenene 
af mange forskellige Træer og Buske. 


9. Eulecanium corni Bché. 


Bouche Stett. Ent. Zeitg. 1844 p. 298 (Lecanium corni). — Boas 1906 
p. 70 (L. persicae). — Newstead II p. 94 (L. persicae var. coryli). 
Lindinger p. 121 (L. corni). Leonardi p. 287 (Eulecanium corni). 


Hos os ret almindelig i det frie og taget paa Persica 
Stubbekøbing (Meinert) og Holte Juni 1914 (Overretss. 
Schmidt) og Hellerup */s 16 (K. Stephensen), paa Ribes 
grossulariata Gentofte Marts 1920 (J. P. Kryger), Ribes 
rubrum Søllerød */s 20 (Boas) og Ordrup °/A 20 (R. H. 
Stamm), Crataegus oxyacanthus Frederiksberg Maj 1905 


311 


(Boas), Rosa Sjælland (Schigdte), Vitis Gentofte Marts 
1921 (Kryger), samt paa dyrket Pyrus malus u. Lok. 

Udbr.: Hele Europa og Nordamerika. — Paa Grene og 
Kviste af en Mengde forskellige Træer og Buske, især 
Frugttreer og Frugtbuske. 


10. Eulecanium bituberculatum Targ. 


Targioni Catalogo 1869 p. 38 (Lecanium bituberculatum). — Newstead 
II p. 101 (L. b.). Lindinger p. 215 (L. b.). Leonardi p. (Eulecanium b.). 


Fundet paa Crataegus København (Fogh) og Frederiksberg 
og paa dyrket Pyrus malus ved Lyngby Landbrugsmu- 
seum ”/4 21 (Math. Thomsen). 

Udbr.: Hele Europa og U.S. A. — Paa Hvidtjørn, 
Pære, Æble, Blomme og Slaaen. 


ORTHEZIINAE. 


Oversigt over Formerne: 


2 Seat Maremmalplader. 0. u... seg 11. Orthezia urticae. 
4 Pars Maroinalplader HET „ 314... 2%. 2% 12. Newsteadia floccosa. 


11. Orthezia urticae L. 


Linné Syst. Nat. Ed. XII 1766 p. 736 (Aphis urticae). — Newstead II 
p. 230 (Orthezia urticae). Lindinger p. 333 (O. u.). Leonardi p. 
480 (O. u.). 


Haves lokalitetsbestemt fra Dyrehaven (Meinert) og Laur- 
bjerg ”/6 75 (Meinert), men er sikkert almindelig udbredt. 

Udbr.: Mellem- og Sydeuropa. Har sin Nordgrænse i 
Danmark. — Træffes paa mange forskellige urteagtige 
Planter, især Urticaceer, Euphorbiaceer og Labiater. 


12. Newsteadia fløccosa Deg. 


De Geer Mem. VII p. 604 (Coccus floccosus). — Newstead II p. 242 
(Newsteadia floccosa). Lindinger p. 166 (N. f.). Leonardi —. 


312 


Fundet i Lyngbymose "/s 75 (Schlick), Ørholm Ys 

73 (Schlick), Rudehegn */s 72 (Schlick), Gribskov under 

Bark (Meinert), Almindingen mellem Blade ved Bækken 18/, 

20 (E. Rosenberg), Odense (N. P. Jørgensen), Rye (Schiødte). 

Kendt fra Tyskland, Bøhmen, England og Hebriderne. 
— Ved Mos og Græs, især paa Heder. 


MARGARODINAE. 


Arten Margarodes polonicus L., det saakaldte „Polske Blod", der 
lever paa Rodderne af mange forskellige urteagtige Planter, vil maaske 
kunne findes i Danmark, men er ikke truffet her endnu. 


PSEUDOCOCCINAE. 


Oversigt over Formerne: 
1. Voxkladningen omgiver kun Dyrets Bug og Sider....... 


EN BEE ET SR 8 13. Gossyparia spuria. 
— Voxkledningen dekker ogsaa Dyrets Ryg ............ PA 
2. Paa Rødderne ai urteagtige Planter. Følehornene 6—7 leddede 
ee | ER eT er hor N Ie ote 14. Ripersia corynephori. 
= Paa Stammeveller. Blade. ....n. 0.0.2. « A a en U 53 
3. Dyret lille (1 mm), men siddende i ofte tætte Kolonier paa 
Baschark Sen 1 BAN En 15. Cryptococcus fagt. 
— Dyret større (indtil 5 mm), mere enkeltvis forekommende og 
paa andre Planters: Blade... 2.00% 16. Phenacoccus aceris. 


13. Gossyparia spuria Mod. 


Modeer Act. Goth. I 1778 p. 43 (Coccus spurius). — Newstead —. 
Lindinger p. 331 (Eriococcus s.). Leonardi p. 465 (Gossyparia s.). 


Paa Ulmus Gentofte (J. P. Kryger). 
Udbr.: Europas Fastland, U.S. A. — Paa forskellige 
Lovtreer, især /Elm. 


14. Ripersia corynephori Sign.*) 
*) Arten R. halophila Hardy, hvis Voxhylster er blaaligt skinnende 


og som lever paa Rødderne af Armeria, Gresser, Lyng m.m. vil 
ventelig kunne træffes her, men er ikke fundet her endnu. 


313 


Signoret Ann. Soc. Ent. Fr. (5) V 1875 p. 335 (Ripersia corynephori).. 
— Newstead II p. 186 (R. tomlinii). Lindinger p. 124 (R. c.). 
Leonardi —. 


Paa en Græsrod, der gik igennemen en Tue af Lasius 
flavus Rebild "7 10 (J. P. Kryger). 

Udbr.: Tyskland, Bøhmen, England, Frankrig. — Paa 
Roden af forskellige Græsser og som det synes altid 
sammen med Myrer (Teframorium- og Lasius-Arter). 


15. Cryptococcus fagi Bar. 


Barensprung Zeitg. f. Zool. I. 1849 p. 174 (Coccus fagi). — Boas 1898 
p. 392 (C. f.). Boas 1906 p. 65 (C. f.). — Newstead II p. 215 (Crypto- 
coccus f.). Lindinger p. 152 (Cr. f.). Leonardi +. 


Udbredt paa Fagus. Haves fra Søndermarken (Rostrup), 
Dyrehaven Oktober 1915 (Maltbæk), Sorgenfri Sept. 1917 
og */, 21 (Forf.), Pandebjerg Falster %/2 13, Velling. Skov 
Sept. 1901 (Boas) og Frijsenborg (Overførster Winge). Ret 
almindelig i Frederiksværk-TisvildeDistrikt (iflg. Boas). 

Udbr.: Nord- og Mellemevropa. Udelukkende paa 
Fagus, paa Stamme og fritliggende Rødder. Findes oftest 
i Udkanten af Bevoxningerne. 


16. Phenacoccus aceris Sign. 


Signoret Ann. Soc. Ent. Fr. (5) V 1875 p. 363 (Pseudococcus aceris). 
— Newstead II p. 176 (Ps. a). Lindinger p. 54 (Phenacoccus a.). 
Leonardi —. 


Taget paa Cytisus laburnum Hellerup Sept. 1917 (K. 
Stephensen), paa Quercus Dragerup Skov */s 87 (Meinert) 
og paa (dyrket) Pyrus malus Landbohojskolens Have, 
Frederiksberg */s 21 (Math. Thomsen). 

Udbr.: Nord- og Mellemevropa. — Paa en stor Mengde 
forskellige Træer og Buske. 


314 


Il. FORTEGNELSE OVER TROPISKE OG 
SUBTROPISKE SKJOLDLUS FUNDET PAA 
STUE- OG VAEXTHUSPLANTER 
HER I LANDET.) 


DIASPINAE. 
1. Aspidiotus hederae Vall. 


Vallot Mem. Acad. Dijon 1829 p. 30 (Chermes hederae). — Boas 1906 
p. 67 (Aspidiotus nerii). — Newstead I p. 120 (A. hederae). Lindinger 
p. 176 (A. h.). Leonardi p. 31 (A. h.). 


Almindeligt forekommende paa Stueplanter (Phoenix o. 
a. Palmer, Nerium, Azalia, Asparagus spengeri, Cam- 
panula, Hedera m. m.). 


2. Chrysomphalus aonidum L. 


Linné Syst. Nat. Ed. X 1758 p. 455 (Coccus aonidum). — Lindinger 
1909 p. 222 (Chrysomphalus ficus). — Newstead I p. 104 (Aspidiotus 
ficus). Lindinger p. 110 (Chr. f.) Leonardi p. 65 (Chr. a.). 


Paa Cycas circinalis, Pandanus veitschi, Phoenix juba, 
Mangifera indica, Ilex salicifolia, Allamanda verticillata 
og Brexia spinosa i Botanisk Haves Vaexthuse. 


3. Parlatoria proteus Curt. 


‘Curtis Gardeners’ Chronicle 1843 p. 676 (Aspidiotus proteus). — Lin- 
dinger 1909 p. 225 (Parlatoria p.). — Newstead I p. 140 (P. p.). 
Lindinger p. 112 (P. p.). Leonardi +. 


Paa Cymbidium aloifolium i Botanisk Haves Vexthus. 


4. Pinnaspis buxi Bché. 


") Alle de i det følgende nævnte Former lever i det frie rundt .om 
i den subtropiske og tropiske Region baade i den gamle og nye 
Verden, og de findes desuden i Hus i koldere Klimater. De 
hører saaledes alle til de mest udprægede Kosmopolitter blandt 
Insekterne. De fleste af dem er i høj Grad polyfage. 


315 


‘Bouché Stett. Ent. Zeitg. XII 1851 p. 111 (Aspidiotus buxi). — Lin- 
«dinger 1909 p. 225 (Pinnaspis pandani). — Newstead I p. 207 (P, 
buxi). Linainger +. Leonardi p. 179 (P. b.). 


Paa Anthurium squamiferum, Cyperus alternifolius og 
Pandanus veitschi i Botanisk Haves Vaxthuse. 


5. Ischnaspis filiformis Doug. 


Douglas Ent. Month. Mag. XXIV 1887 p. 21 (Ischnaspis filiformis). -- 
Lindinger 1909 p. 224 (I. longirostris). — Newstead I p. 210 (I. f.). 
Lindinger —. Leonardi —. 


Optreder som en uhyre Plage i Botanisk Haves Vext- 
huse paa mange forskellige Planter (Phoenix spp., Kentia 
spp., Livistona spp., Pandanus utilis, Hovea sp. Sabal 
sp. Phylloclamys spinosa, Mangifera indica, Ficus pandu- 
rata, Artabatrya odoratissima m. fl.). 


6 Howardia zamiae Morg. 


Morgan Ent. Month. Mag. XXVI 1890 p. 44 (Diaspis zamiae). — 
Newstead I p. 165 (D. z.). Lindinger p. 127 (D. z.). Leonardi p. 215 
(Howardia z.). 


Paa Dioon edule i Botanisk Haves Vexthus. 
7, Hemichionaspis aspidistrae Sign. 


Signoret Ann. Soc. Ent. Fr. (4) IX 1869 p. 443 (Chionaspis_ aspidi- 
strae). — Newstead I p. 187 (Ch. a.). Lindinger p. 70 (Pinnaspis a.). 
Leonardi p. 222 (Hemichionaspis a.). 


Paa Aspidistrae elatior i en Stue i København 1*/; 16 
(K. Stephensen) og paa Platycerium milincki i Botanisk 
Haves Væxthus. 


ASTEROLECANIINAE. 


8. Asterolecanium bambusae Boisd. 


Boisduval Insectol. agric. 1870 (Asterolecanium bambusae). — Lin- 
dinger 1909 p. 220 (A. b.). — Newstead II p. 151 (A. b.). Lindinger 
p. 82 (A. b.). Leonardi +. 


316 


Paa Bambusa arundinacea og Arundinaria glaucescens 
i Botanisk Haves Vexthus. 


LECANIINAE. 


9. Saissetia oleae Bern. 


Bernard Mem. Hist. Acad. Marseille 1782 p. 108 (Chermes oleae). — 
Newstead II p. 126 (Lecanium o.). Lindinger p. 231 (L. 0.). Leonardi 
p. 278 (Saissetia 0.). 


Paa Brexia spinosa i Botanisk Haves Vexthus. 


10. Saissetia hemisphaerica Targ. 


Targioni Stud. sulle Cocc. 1867 p. 26 (Lecanium hemisphaericum). — 
Boas 1906 p. 70 (L. cycadis). — Newstead Il p. 113 (L..h.). Lindinger 
p. 128 (L. h.).. Leonardi p. 281 (Saissetia h.). 


Paa Cycas circinalis, revoluta og sparcia, Hovea sp. og 
Brexia spinosa i Botanisk Haves Vexthuse. Almindelig 
i private Huse paa Stueplanter (7radescantia, Mahogni- 
bregne m. m.). 


11. Coccus hesperidum L. 


Linné Syst. Nat. Ed. X. 1758 p. 455 (Coccus hesperidum). — Boas 
1906 p. 70 (Lecanium h.). — Newstead II p. 78 (L. h.). Lindinger 
p. 114 (L. h.). Leonardi p. 319 (Coccus h.). 


Paa Caryota mitis, Colocasia inodora, Codicium varie- 
gatum, Canna gigantea og Brexia spinosa i Botanisk 
Haves Vexthuse. Almindelig paa Stueplanter, især Nerium, 
og paa Væxthusplanter (Oranger, Laurbærtræer m. m.). 


12. Eucalymnatus tesselatus Sign. 


Signoret Ann. Soc. Ent. Fr. (5) III 1873 p. 401 (Lecanium tesselatum). 
- Newstead p. 121 (L. perforatum). Lindinger p. 248 (L. t.). Leonardi 
p. 323 (Eucalymnatus tesselatus). 


Paa Caryota mitis og Arenya saccharifera i Botanisk 
Haves Vexthuse. 


317 


ORTHEZIINAE. 
13. Orthezia insignis Dougl. 


Douglas Ent. Month. Mag. XXIV 1888 p. 169 (Orthezia insignis). — 
Newstead II p. 236 (O. i.). Lindinger p. 118 (O. i.) Leonardi p. 473 
(OFT) 


Paa Strobilanthus aspera i Botanisk Haves Væxthus. 


PSEUDOCOCCINAE. 


14. Pseudococcus adonidum L. 


Linné Syst. Nat. Ed. XII 1767 p. 140 (Coccus adonidum). — Boas 

1906 p. 65 (C. adonidum, longifilis m. fl... — Newstead II p. 167 

(Dactylopius longispinis). Lindinger p. 220 (Pseudococcus a.). Leonardi 
p. 399 (Ps. a.). 


Paa Cycas circinalis, Dioon edule, Ficus elastica, Pilo- 
carpus pinnatifolius i Botanisk Haves Veksthuse. Al- 
mindeligt forekommende i Gartnerier og Drivhuse. 


15. Pseudococcus citri Risso. 


Risso Essai Hist. Nat. des Oranges 1813 (Dorthesia citri). — Newstead 
Il p. 164 (Dactylopius citri). Lindinger p. 113 (Pseudococcus c.). 
Leonardi p. 383 (Ps. c.). 


" Paa Hyophorbe Verschaffelti, Arenya saccharifera, Ficus 
elastica, Pilocarpus pinnatifolius i Botanisk Haves Vext- 
huse. 

Kobenhavn, 6. Januar 1921. 


Aptinandria, eine neue, in beiden 
Geschlechtern flügel- und schwingerlose 
Phoridengattung aus Afrika 
(Phoridae, Diptera). 


Vorläufige Mitteilung mit 1 Abbildung von 
H. Schmitz S. J. (Bonn a/rn). 


Durch gütige Vermittlung des Mr. Dr. D. Keilin erhielt 
ich im vorigen Jahre die von Ch. Alluaud und R. Jeannel 
gelegentlich ihrer Reise in Ostafrika 1911 — 12 gesammelten 
Phoriden zur Bearbeitung. Der Veröffentlichung meiner 
Untersuchungsergebnisse möchte ich hiermit eine vorläufige 
Mitteilung vorausschicken über eine besonders interessante 
neue Gattung, die in beiden Geschlechtern flügel- und 
schwingerlos ist. 

Flügellose Weibchen sind bei den Phoriden schon 
viele bekannt; aber flügellose bzw. mit stark verkümmerten 
Flügeln versehene Männchen wurden bisher nur von 
der Gattung 7haumatoxena Breddin et Börner angegeben. 
Die Gattung Thaumatoxena ist termitophil und weicht von. 
den übrigen Phoriden so stark ab, dass man ihre Zuge- 
hörigkeit zu dieser Dipterenfamilie erst spät erkannt hat. 
Sie bildet eine eigene Subfamilie, deren Merkmale ich in: 
der Schrift „Die Wahrheit über Thaumatoxena“, in Zool. 
Anzeiger Vol. 45 [1915] p. 548—564 genauer herauszu- 
arbeiten versuchte. Ich verweise auf dieselbe und bemerke: 
hier nur, dass ich jetzt noch mehr als früher davon über- 
zeugt bin, dass Börner die von ihm erwähnten kleineren. 
Individuen richtig als Männchen gedeutet hat. Ch. T. 
Brues (Psyche Vol. XXVI p. 41) scheint an diese SS nicht: 
glauben zu wollen. 


319 


Von den übrigen apteren oder brachypteren Phoriden- 
gattungen kennt man meistens nur Weibchen. In den Fallen, 
wo auch das 3 erbeutet oder nachträglich entdeckt wurde, 
zeigte sich regelmässig, dass es ein normal geflügeltes Tier 
war, dessen Körperteile wenig oder gar nichts verrieten 
von der weitgehenden Umgestaltung, die das Weibchen 
kennzeichnet. So konnte man durch Verallgemeinerung 
dieser Erfahrung zu der Ansicht kommen, dass wohl alle 
flügellosen Weibchen, wenigstens in den Subfamilien der 
Phorinae und Platyphorinae, getlugelte Männchen hätten. 
Eher als die Entdeckung eines ungeflügelten 3 in diesen 
Subfamilien wurde erwartet, dass es in gewissen Gattungen 
derselben z. B. Puliciphora neben den Arten mit flügel- 
losen QQ solche mit normal geflügelten QQ gebe. Von 
diesem Gedanken geleitet stellte Brues die Phora exemta 
Becker provisorisch zu Puliciphora, wozu sie indes keines- 
wegs gehort.*) 

Die neue Gattung lehrt nun, dass es auch bei den 
Phorinae ganz in der Nähe von Puliciphora Formen gibt, 
deren ¢ ebenso reduziert sind wie die Q. 


APTINANDRIA n. g. 


Gattung der Phorinae prope Puliciphora Dahl, aber beide 
Geschlechter ohne Flügel und Schwinger, sowie ohne 
Ocellen, und ohne den halbkreisförmigen Deckel an der 
Basis des 5. Abdominaltergits, der bei Puliciphora 2 vor- 
kommt. 


A. effeminata n. sp. (s. Abbildung). 


Männchen. — Kopf abgesehen von den fehlenden 
Ocellen ganz wie bei Puliciphora 2. Stirn dunkelbraun, 


*) H. Schmitz: Die Phoriden von Holländisch — Limburg, mit Be- 
stimmungstabellen aller bisher kenntiich beschriebenen europäischen 
Phoriden in Jaarboek Natuurhist. Genootschap Limburg 1917 p. 121. 


320 


breiter als lang, vorn nicht zwischen die Fühlergruben 
tretend, ohne erkennbare Mittelfurche, ausser vielleicht ganz 
vorne. 2 Paar Postantennalborsten und 8 andere Stirn- 
borsten, von denen 6 am Scheitelrande stehen. Die beiden 
andern befinden sich auf der Mitte der Stirn, zwischen 
Stirnmediane und Augenoberrand je eine jederseits. Die 
6 Scheitelrandborsten bilden keine gerade Querreihe, son- 
dern die beiden mittleren, die also zwischen den hinteren 
Ocellen stehen würden, wenn Ocellen vorhanden wären, 
‚ind weiter nach vorn eingepflanzt. Hanptaugen verkleinert, 


Fig. 1. Aptinandria effeminata n. sp. 


nicht ganz rund, behaart, aus nahezu 50 Facetten zusam- 
mengesetzt. Vom untern Augenrande aus zieht sich eine 
Serie von 4 Wangenborsten dem Rande der mässig tiefen 
Fühlergruben entlang. Backen behaart. 3. Fühlerglied 
rundlich, fast so gross wie das Auge, mit apikaler, 3-teiliger 
befiederter Arista. Taster schmal, mit 5 Borsten im letz- 
ten Drittel. Schlundgerüst nicht verlängert, daher der 
Rüssel von normaler Form, kaum halbsolang wie der Kopf 
hoch ist. — Thorax dunkelbraun (vielleicht wie die ganze 
Oberseite des Tieres schwarz, da die Farbe im Alcohol 
schwer zu beurteilen ist), nur wenig länger als der Kopf, 
ganz wie bei einem Puliciphora 2 reduziert, ohne Schild- 
chen. Am Hinterrande 4 Borsten, ausserdem je eine Borste 


321 


jederseits am Seitenrande in der Nähe des Hinterrandes 
und des winzigen Flügelrudimentes. Dieses besteht nur 
aus einer Papille, welche — ganz wie bei Puliciphora Q 
— ausser einigen Härchen eine Borste trägt, die aber hier 
schwächer ist als die übrigen Thoraxborsten, während sie 
bei Puliciphora-Arten oft als die längste aller Borsten des 
Thorax erscheint. Prothorax undeutlich abgegrenzt, be- 
haart, aber ohne längere Borste. Metathorax wie bei Pu- 
liciphora Q abgesunken, Schwinger gänzlich fehlend. — 
Hinterleib unten schmutziggelbgrau, oben mit 6 braun- 
schwarzen Chitinplatten bedeckt, deren Längen in der 
Mittellinie gemessen sich verhalten wie 1:12:9:82:7:5. 
Das erste Tergit bildet nur einen bandförmigen Streifen, 
die übrigen sind alle wohlausgebildet und reichen auch 
seitlich ziemlich weit hinab. Ihre Behaarung ist gleich- 
förmig, man kann auf dem 2. bis 6. Tergit je 12, 7—8, 
6, 5, 4 unregelmässige Haarreihen unterscheiden. Bauch 
vom 3. Segment an spärlich behaart. Hypopyg nicht gross, 
nur schwach gefärbt. Oberteil schmal kragenförmig, höher 
als lang, unbehaart. Analsegment mit 2-teiligem behaartem 
Tergit; am Ventrit die gewöhnlichen 2 Haare, die hier nach 
unten abstehen. Auf der Unterseite des Hypopygs und 
mehr nach innen gewahrt man 2 Paar Härchen. Mit dem 
Bau des Hypopygs von Puliciphora lucifera und pulex hat 
das vorliegende nicht gerade viel Ähnlichkeit. — Beine 
gelbbraun, wie bei Puliciphora gebaut. Mittel- und Hinter- 
schienen mit nur 1 Endsporn, hinterer Metatarsus mit 5 
(Juerkammen. — Körperlänge gegen 1,7 mm. 

Weibchen. — Dem 3 ganz gleich; doch ist das streifen- 
förmige 1. Tergit mit dem 2. grösstenteils verschmolzen, 
nur an den Seiten ist die.ursprüngliche Trennung als Ein- 
schnitt oder Spalt erkennbar. Ferner befindet sich an der 
Basis des 5. (scheinbar 4.) Tergits in der Mitte eine sehr 
kleine halbkreisförmige Ausbuchtung, aber kein beweglicher 
Deckel wie bei allen echten Puliciphora 2. Die Endsegmente 
sind weich, Cerci von gewöhnlicher Form. 

22 


“322 


Habitat. — Berg Kenia in Englisch-Ostafrika, in 3300 
—3700 m Hohe. Im Gesiebe am Boden, der mit grossen 
Senecio-Pflanzen bewachsen war, 30. I. 1912. 

Bemerkung. Es gibt noch eine andere, bisher unbe- 
schriebene Gattung in der Nahe von Puliciphora, bei der 
das Q ohne Ocellen ist. Sie unterscheidet sich aber von 
Aptinandria durch den Bau des Thorax. 


Bonn a/rn., 15. Februar 1921. 


Paralyseringen hos Ammophila. 
: Af | 
E. Tetens Nielsen. 


Ammophilerne, der er nogle af vore største Gravehvepse, 
treffer man ofte i Ferd med at grave deres Huller paa . 
sandede og ikke helt ubevoksede Steder; men da Indivi- 
derne lever meget spredt — ikke 1 Kolonier som Bembex 
eller Mellinus — er det ret vanskeligt at komme til at 
iagttage alle Enkelthederne i deres Liv; saaledes er det 
meget sjældent at se dem paralysere deres Bytte, om man 
end nok saa hyppigt ser dem slæbe af med dette. 

Vi har herhjemme 4 Arter af Slegten Ammophila: A. 
sabulosa L., der er overordentlig udbredt, og A. campestris 
Jur., der er mere sjælden og stedegen, begge tilhørende 
Ammophila s. str., og af Underslegten Psammophila \ige- 
ledes to Arter: A. (Ps.) viatica L. (hirsuta Scop.) og A. 
(Ps.) affinis Kirb., hvoraf den forste ogsaa er almindelig 
i Sandegne. De tager alle Lepidopterlarver*), A. sabulosa 
store Ugle- og Maalerlarver, hvoraf der deponeres 1 1 
hver Rede. A. campestris mindre Sommerfuglelarver, hvoraf 
der iflg. Adlerz efterhaanden indbringes flere i hver Rede, 
der saaledes regelmæssigt tilses; Ps. viatica tager store 
Uglelarver, hvoraf der anbringes 1 eller 2 i hver Rede. 

Flere Steder i den eldre Litteratur finder man den Op- 
givelse, at Ammophilerne skulde tage Edderkopper, enten 
udelukkende eller lige saa gerne som Sommerfuglelarverne. 
Saaledes angiver Frisch (1721) for A. sabulosa’s Ved- 
kommende baade Larver og Edderkopper. Lepeletier 
de St. Fargeau (1825), der for sabulosa’s Vedkom- 


*) Ps. affinis’s Bytte er dog ukendt. 


22* 


324 


mende angiver Larver som Foder, opfører Edderkopper 
som Foder for viatica, og Shuckard (1837) angiver meget 
bestemt Edderkopper som Foder for begge de nævnte 
to Former. Schenck (1857), der, vistnok udelukkende 
efter den tidligere Litteratur, opfører saavel Larver som 
Edderkopper for de samme to Former, har endelig Edder- 
kopper for A. campestris’s Vedkommende. Fra disse Forfattere 
gaar Edderkoppe-Opgivelsen kritiklost videre fra Forfatter 
til Forfatter, trods det, at den maa vere fejlagtig, maa 
skyldes en Forveksling med en Pompilus ell. lign. Alle 
de Forfattere, baade ældre og nyere (De Geer, Linné, Fabre, 
Ferton, Adlerz, Peckham, m. fl.) der har selvstændige lagt- 
tagelser at støtte sig til, hævder nemlig bestemt, at alle 
Arterne tager Sommerfuglelarver og kun det. 

Allerede Frisch har set, at Gravehvepsen behandler sine 
Byttedyr saaledes, at de „gleich alle Regung zum Wider- 
stehen und zu vielem Krümmen verlieren, aber durch ei- 
niges mattes Regen doch noch zeigen, dass sie leben, tuhn 
es auch wohl einige Tage“. 

Det er denne lammede, paralyserede Tilstand, der har 
tiltrukket sig saa mange Forskeres Opmærksomhed, især 
efter at Fabre fremkom med sine vidunderlige Skildrin- 
ger i „Souvenirs entomologiques“. 

To Punkter maatte Undersøgelserne særlig gaa ud paa 
at faa klaret: 1) hvorledes Paralyseringen foregaar og 2) 
hvorfor Byttet lammes. 

Fabre mente, at Paralyseringen foregaar efter et ganske 
bestemt Skema: Først stikkes Thorakalganglierne med 3 Stik 
i Ordenen bagfra og fortil; derpaa foretages en højst ejen- 
dommelig Dans — „le frénétique enthousiasme de la victoire“ 
er Fabres Udtryk om den. Saa stikkes Abdominalsegmen- 
ternes Ganglieknuder i Ordenen forfra og bagtil, og endelig 
tygger Hvepsen Larven i Nakkehuden (den saakaldte Ma- 
laxation) for at ødelægge de vigtige Nervecentrer dér. 

Fabre indrommer, at det ikke altid gaar saadan til; 
saaledes mangler „Sejrsdansen“ ofte, og af Thorakalseg- 


325 


menterne stikkes andet og tredie ikke sjældent paany sammen | 
med Abdominalsegmenterne; desuden undgaar de sidste af 
disse meget ofte at blive stukket. 

Paralyseringens Aarsager mente Fabre at finde i, at 
Larven maatte have frisk Foder, og at dette Foder maatte 
vere saa modstandslost og ubevegeligt som muligt, da 
Ægget hos Gravehvepsene altid bliver fæstet uden paa 
Byttet. Han siger selv herom: „Il faut aux larves des di- 
vers hyménopteres giboyeurs une proie immobile, qui ne 
mette en péril, par des mouvements défensifs, l’oeuf déli- 
cat et puis le vermisseau fixé en l’un de ses points; il 
faut en outre que cette proie inerte soit néanmoins vivante, 
car la larve n’accepterai pas un cadavre pour nourriture“. 

Intet Under, at Fabre og hans Samtid forbloffedes ved 
dette. Alene dette, at en Hveps skulde have et saadant 
Kendskab til Lepidopterlarvernes Anatomi, at den kan 
træffe 1 Ganglieknuderne, lyder jo som et Æventyr. Flere 
Forskere, iser Adlerz i Sverige, Ch. Ferton i Frankrig 
og Parret G. W. og E. G. Peckham i Amerika tog Sa- 
gen op igen. 

Peckhams iagttog saaledes Paralyseringen tre Gange; 
i det første Tilfælde (det var den i Amerika almindelige 
A. urnaria i alle de tre Tilfælde) stak Hvepsen først mellem 
tredie og fjerde Segment, standsede saa lidt og stak saa 
mellem tredie og andet Segment og endte med at stikke 
mellem andet og første. Den gjorde saa et Ophold, og 
stak endelig fire Gange til, begyndende mellem niende 
og tiende og sluttende mellem tolvte og trettende Led. 
Til sidst gjorde den nogle Bevægelser, der utvivlsomt sva- 
rede til „Sejrsdansen«. I det andet Tilfælde stak en A. 
urnaria først Thorakalsegmenterne i den af Fabre angivne 
Orden: Tredie, andet og forste, og fortsatte uden at standse 
med fjerde, femte, sjette og syvende Segment, men lod 
saa Resten vere urørt, mens den til Gengeld sammenpres- 
sede Larvens Nakke. I det tredie Eksempel forholdt Hvep- 
sen sig ret ligegyldig overfor Larven og gik flere Gange 


326 


forbi den, før den bekvemmede sig til at paralysere den; 
den stak den da én Gang mellem tredie og fjerde Seg- 
ment og gav sig derpaa til med Kindbakkerne at sammen- 
klemme Nervecentrerne i Larvens Nakke, hvorpaa den lod 
den ligge. 

Desuden paaviste Peckhams, at Larven, naar den var 
paralyseret, undertiden kun levede nogle faa Dage, og 
siger herom: „Urnaria stores two caterpillars and in more 
than one instance the second one died and discolored be- 
fore the first one was entirely eaten. The wasp larva did 
not, as might have been expected, find fault with this 
arrangement, but proceeded to attack number two with 
good appetite, ate it all up and then spun its cocoon as 
though nothing unpleasant had occurred". 

Disse Erfaringer strider jo ganske mod Fabres Ansku- 
elser, at Hvepsen nødvendigvis skulde have friskt Bytte; 
ogsaa den Anskuelse, at Byttet behøvede at være fuldstæn- 
dig lammet, mener Peckhams er forkert; de meddeler 
at have iagttaget to Tilfelde, hvor den lammede Larve 
har veret ret levende; i det ene Tilfeelde var det den 
Larve, der bar Ægget, og dette sad stadig fast. 

Adlerz’ og Fertons Undersogelser gaar ud paa det 
samme som Peckhams’, og de kommer til lignende Re- 
sultater som disse. 

Man kan sammenfatte disse nyere Synspunkter under 
tre Sætninger: 

1) Der hersker ingen lovbunden Regelmessig- 
hed’ med Hensyn til, 1-hvilken Orden, Ledd@ene 
stikkes, 

2) Brodden soger ikke serlig Ganglieknuderne, 
men 1 det hajesterderes Omeen, idet Girtene sage 
rest soges fordelt saa godt som muligt igennem 
hele Leddets Udstrekning, og 

3) Paralyseringen foregaar for at hindre Larven 
i at gore Modstand under Transporten. 

Det er forøvrigt interessant at se, at allerede Fabres 


SØM 


Tanker har kredset om den sidste Sætning. Han skriver 
saaledes om Sammenpresningen af Nakken: „lhymen- 
optere le pratique, lorsque besoin et est, pour se faciliter 
le travail de transport“. 


Jeg saa i Sommer oppe ved Tisvilde en Paralysering, der 
staar i Samklang med denne nyere, mere nøgterne Maade 
at tyde Fænomenerne paa. 

Det var den 20. Juli 1920. Jeg kom Kl. 112° gaaende 
gennem den lille Stump Plantage, der ligger umiddelbart 
Vest for Sandkroen. Vejen er meget sandet og paa begge 
Sider omgivet af unge Graner; mellem Granerne og San- 
det er der en Strimmel Lyng. Paa dette satte jeg mig 
og saa paa en Ammophila, der dansede søgende rundt 
ude i Sandet, snart hist og snart her paa den ejendom- 
melige Maade, dette Dyr beveger sig paa, snart flyvende 
og snart gaaende med spillende Folehorn og Vinger, og 
stadig ilsom og travl. Pludselig forsvandt den ind under 
en Lyngbusk, umiddelbart ved Siden af mig; jeg bøjede 
Lynggrenene tilside og fandt den siddende paa en Maa- 
lerlarve, der hang med Bagkroppen festet til en Gren. 
Den paralyserede først Thorakalsegmenterne med to Stik, 
i henholdsvis første og andet Led. Jeg ved ikke, om den 
ikke allerede havde stukket det tredie; det kan have veret 
Tilfældet; thi der gik nogen Tid, efter at den var forsvun- 
den for mig, og til jeg igen fandt den. 

Herefter klemte den med Kindbakkerne Larven i Svelg- 
ganglierne og gjorde dernest en Del Forsog paa at faa 
Larven til at slippe sit Tag i Lynggrenen ved at gnave 
den paa dens bageste Abdominalsegmenter — men uden 
Resultat. Jeg begriber ikke, hvorfor den ikke paraly- 
serede Bagkroppen med det samme, iser da Ofret slyn- 
gede sig saa stærkt frem og tilbage, at den næsten blev 
kastet af. 

Derpaa bed den Larven i Nakken og saa igen i Bag- 
kroppen; dette gentog sig flere Gange, indtil jeg skub- 


328 


bede Larven ned, hvorefter denne blev rolig og lod sig 
trække af Sted paa sædvanlig Maade. 

Ammophilaen tog Retningen skraas over Vejen med sit 
Bytte og efter at vere kommet et godt Stykke Vej — 
halvvejs viste det sig senere at vere — slap den Larven 
for at jage en nesvis Myre vek, der ogsaa kunde lide at 
faa en Bid med; Hvepsen kom dog snart tilbage igen 
og vilde skynde sig videre med Larven; men denne be- 
gyndte nu at bugte sig og gore Modstand, hvorfor Grave- 
hvepsen stak den i alle Bagkropsleddene; saavidt jeg kunde 
se, 1 regelmessig Rekkefolge forfra og bagtil. 

Reden viste sig at ligge paa Overgangen mellem Sand 
og Lyng, hvor Jorden er nogenlunde fast, og hvor Over- 
fladen er dækket af fine Planterester i Form af et brunt 
Smuld. Ammophilaen standsede, efter at have gaaet ca. 
tre Meter i en svagt krummet Linie, ved en Plet, der paa 
ingen Maade syntes at stikke af mod Omgivelserne. Hvep- 
sen lagde Larven ved Siden af sig, et Par Centimeter 
borte, gav sig saa til at grave, som Ammophilerne plejer, 
ved at tage lidt Jord mellem Kindbakkerne, springe til- 
bage og kaste det fra sig; i Løbet af et Øjeblik var „Do- 
ren“ aabnet; Hvepsen gik ned i Reden, blev lidt dernede, 
kom saa op igen, trak Larven hen til Hullet og gik saa 
baglends*) ned, idet den trak Larven efter sig ned. Lidt 
efter kom den imidlertid op igen med Larven, rensede 
ud og trak den saa definitivt ned igen. 

Da det hele var forbi, Kl. 121%, vilde det have veret 
umuligt at genfinde Reden uden Afmerkning af denne. 

Denne lille lagttagelse er i Overensstemmelse med og 
bekræfter de nævnte nyere Synspunkter, og den viser ' 
desuden, at Ammophilaen bearbejder Larven, til denne 
er tilstrækkelig hjælpeløs; strækker Bidning ikke til hertil, 
fortsætter den med Paralyseringen. 


*) ikke forlænds, som det vises paa Afbildningen (efter Kellogg) i 
Bergsøe's „Fra Mark og Skov" 2. Udg. Vol. II, fig. 192. 


329 


Litteratur. 


Adlerz, G. Lefnadsförhällanden och Instinkter inom Familierne Pom- 
pilidæ och Sphegidæ I. Kungl. sv. Vet. Akad. Handl. 1903. 

Bergsøe, Vilh. Fra Mark og Skov. 2. Udg. v. C. Wesenberg Lund. 
Vol. II. 1916. 

Borries, Herm. Bidrag til danske. Gravehvepses Biologi. Vid. Medd. 
naturh. For. 1897. 

Fabre, J.—H. Souvenirs Entomologiques. Vol. I—II 1879—82. 

Ferton, Ch. Notes détachées sur l’instinct des Hyménopteres Melliferes 
et Ravisseurs I— VIII. Ann. Soc. Ent. Fr. 1901-14. 

Frisch, Joh. Leonh. Beschreibung von allerley Insecten in Teutschland. 
Le Theil 1721. p. 7. 

Kohl, Fr. Fr. Die Hymenopterengruppe der Sphecinen III. Mono- 
graphie der Gattung Ammophila W. Kirby. Abt. A. Die Am- 
mophilinen der paläarktischen Region. Ann. k. k nat. Hofmus. 

Wien XXI. 1906. 

Lepeletier de St. Fargeau: Encyclopédie methodique. Hist. nat. En- 
tomologie X. 1825. 

Nielsen, J.C. Gravehvepse og Gedehamse. Danmarks Fauna Kbhvn. 1909. 

Peckham, G. W. & E. G. Instincts and habits of the solitary wasps. 
Wisc. Geol. Nat. Hist. Survey Bull. Nr. 2. 1898. 

Schenck, A. Beschreibung der in Nassau aufgefundenen Grabwespen. 
Nass. naturw. Jahrb. XII. 1857. 

Schuckard, W. E. Essay on the Indigenous Fossorial Hymenoptera. 
London 1837. 


Kobenhavn, 1. Decbr. 1920. 


Strophosomus melanogrammus Frst.,, 
rufipes Steph. og capitatus Degeer. 


Av 
T. Munster (Kristiania). 
(With an English summary.) 


Foranlediget ved min gamle ven, hr. fhv. Overlerer 
A. C. Ullmanns avhandling: ,Hannerne av Strophosomus 
melanogrammus Frst.“ i dette tidsskrifts B. XIII p. 163 har 
jeg tat op til gjennemsyn mit materiale av Strophosomus s. 
str., ialt ca. 400 ekspl. fordelt noksä likelig pa de tre i 
overskriften nævnte former. Jeg har desuten gjennemset 
Ullmanns materiale for hans nævnte avhandling, som er 
mig utlant av ham og av Zool. museum i Kjøbenhavn, 
til hvilket han har skjenket omtrent halvdelen (17 ekspl.) 
av sit materiale; herfor avlegges min erkjendtlige tak. 

De nævnte tre former findes samtlige i Norge: 

S. melanogrammus Frst. (coryli Fabr. nec Thoms., obesus 
Thoms.) har utbredelse fra Kristianiaegnen sydover langs 
hele kyststrekningen av Sorlandet og nordover Vestlandet 
helt til Sandnzssjoen i Nordland; den gar ind i fjordene 
og ialfald tildels op i dalene fra disse. Den er derimot 
ikke fundet i det indre av Østlandet nord og vest for 
Kristiania. 

S. rufipes Steph. (coryli Thoms.) er utbredt over hele 
den sydlige del av landet til langt opover i dalene og 
også pa fjeldene (til henimot 1000 m. o. h.) like til Trondhjem. 

S. rufipes var. capitatus Degeer (Desbrochersi Tourn.) 
har omtrent samme utbredelse som foregående, men er 


331 


måske noget mere varmekjer; den er dog også fundet 
optil vel 900 m. o. 'h. 

De tre former skilles let ved, at melanogrammus mangler 
børster i punktrekkerne og bestandig har en nøgen flek 
pa vingedekkerne langs den forste trediedel av suturen, 
medens de to sidste, der nu almindeligst betraktes som 
blot to former av rufipes, nar punktrekkerne forsynede 
med korte, noget skrat bakover opstaende borster og des- 
uten har suturen skjældækket liketil scutellum.*) 

De to former av rufipes skilles igjen ved at capitatus 
har børster i mellemrummene mellem vingedekkernes 
punktrekker liketil roten, medens den typiske rufipes 
kun har fa sådanne børster henimod spidsen; mellem- 
rummenes berster er hos capitatus noget lengre og 
tykkere samt mere skratstillede end punktrekkernes, om- 
trent som borsterne hos melanogrammus, men neppe sa 
kolleformede; hos den typiske rufipes er disse børster av 
omtrent samme længde som punktrekkernes. Disse to 
former (rufipes og capitatus) er dog forbundne ved tal- 
rige overgangsformer og kan således neppe representere 
to forskjellige arter; herom mere nedenfor. 

Det ma tilfojes, at rufipes-formerne, nar bortses fra to 
løvrigt meget avvikende arter fra Sydvest-Europa, er de 
eneste europæiske Strophosomus s. str, som har børster i 
punktrekkerne; alle de andre har kun børster i mellem- 
rummene. 

De ovenfor anforte kjendemerker er ialmindelighet fuldt 
tilstrekkelige til a bestemme arten, og bestemmelsesta- 
bellerne indskrænker sig derfor som oftest til kun a nævne 
dem. Men ved siden av dem er der ogsa andre karak- 
terer, sa at man ved litt opmerksomhet vil kunne skjelne 
arterne, selv om de er ganske avenissede. Melanogram- 
mus har nemlig en ganske anden form av vingedekkerne 
end zufipes-formerne (Q sammenlignet med Q), idet den 


*) Avgnissede eksemplarer kan undertiden som hos flere andre skjzl- 
dækkede Curculionider ha en mindre, nøgen flek ved scutellum. 


332 


har skuldrene betydelig mere fremstående og avrundet 
ved en skarpere kurve, næsten vinkelformet, medens ru- 
fipes har skuldrene jævnere afrundet ved en mere lang- 
strakt kurve; den førstes vingedækker når derfor sin største 
bredde straks bakenfor roten, den andens først like foran 
midten; den første er derfor også stærkere indsnøret til 
selve vingedekkernes rot, mens rufipes særlig hos hannen 
nærmer sig mere til underslækten Neliocarus. Der er også 
små forskjelligheter i formen av brystskjoldet, i skjælbedæk- 
ningens tæthet m. v. Det mest afgjørende merke er imidler- 
tid, at den nøgne suturalflek hos melanogrammus- 
hunnerne er forsynet med en distinkt fin punktur, 
som er synlig ved ca. 100 ganges forstørrelse; en sådan 
fin punktur findes derimot ikke hos r%fipes-formerne, som, 
når de er avgnissede eller avskrapede, på suturalflekkens 
plads kun viser merker efter de forsvundne skjzl. Denne 
mikroskopiske punktur har jeg trods undersøkelser ikke 
kunnet finde andetsteds på melanogrammus-vingedækkerne 
end netop på suturalflekken, et sandsynlighetsbevis av stor 
styrke for, at denne er oprindelig nøgen og ikke frem- 
bragt ved gnidning eller på anden mekanisk vis. En lig- 
nende, om end mindre, nøgen suturalflek findes også hos 
andre arter av slækten; men jeg har kun hat anledning til 
a iaktta den hos erinaceus Chevr. og både hos han og 
hun av Zubericollis Fairm. og hos disse arter med en lig- 
nende mikroskopisk punktur. Dette viser, at den nøgne 
suturalflek er et godt artsmerke, som ikke kan bort- 
forklares ved teoretiske betraktninger. 

Av melanogrammus har der hittil kun været iakttat 
hunner. Således nævner K. Flach i Reitters Bestimmungs- 
tabellen der europåischen Coleopteren, Hefte 62. Genus 
Strophosomus s. 221, at han har undersøkt ca. 550 ekspl. 
anatomisk og fandt ikke en eneste han; jeg har selv i 30 
—40 år hat min opmerksomhet henvendt pa saken og 
har anatomisk undersokt hvert eneste ekspl., som jeg pa 
grund av form, litenhet eller lignende kunde. formode var 


3933 


en han, men alle har vist sig ä være hunner. Når han- 
nerne således i almindelighet ikke findes, må det være, 
enten fordi de fører en meget skjult og kortvarig til- 
værelse, eller fordi arten forplanter sig partenogenetisk. 
Det samme gjælder forøvrigt også flere andre Curculionider, 
f. eks. visse 7ropiphorus-arter og Barynotus margaritaceus 
Germ. (Dr. Daniel i Coleopterologische Studien. Miinchen 
1898) samt Ofiorrhynchus turca Boh., som er skadedyr på 
vinen i Syd-Rusland og som specielt er studeret av A. 
Ssilantjew; denne mener (Zool. Anzeiger XXIX 1905 
p. 583) experimentelt å ha påvist parthenogenese hos denne 
art, idet han har klækket og opfødt larver fra æg av absolut 
ubefruktede hunner, som han selv havde klækket av pupper; 
larverne døde imidlertid ved et uheld, før de var helt 
utvokset, så beviset er ikke helt fyldestgjørende. 

Det er spørgsmålet herom, der har bragt hr. Ullmann 
til å levere sit forannævnte arbeide, hvori han uten spor 
av noget bevis går ut fra som givet, at den nøgne 
suturalflek (gramma som han kalder den) ikke kan være 
noget artsmerke, hvilket jeg altså foran har vist, at den er. 
Hr. Ullmann taler om, at kopulationen for melanogrammus 
„her søndenfjelds i Norge falder i første halvdel av juli“; 
men hr. Ullmann har i virkeligheten ikke set nogen 
kopulation av melanogrammus; thialle de eksemplarer, 
han i sit materiale har av hvad han kalder hanner og 
„ubefruktede hunner” av melanogrammus, og som jeg som 
for nævnt har gjennemset, er enten rufipes eller capitatus, 
ja der findes endog iblandt dem en Sciaphilus asperatus Bonsd. 
(muricatus Fabr., Boh.); de har allesammen undtagen den 
sidste de for rufipes-formerne karakteristiske arts- 
merker (børster i punktrekkerne o.s.v.) og skiller sig i 
ingensomhelst henseende fra almindelige rufi- 
pes-former. Han har ikke set nogen melanogrammus 
med gramma og uten børster i punktrekkerne i kopulation 
(de er jo allerede for befruktede). Men hvis han har fundet 1 
kopulation nogen av de hanner og „ubefruktede hunner” han 


334 


han har i sit materiale, hvorfor ialverden har han da ikke op- 
bevaret dem levende saa længe, til hunnen fik sit gramma med 
den mikroskopiske punktur og mistede sine børster, for- 
andrede sin form og blev en typisk melanogrammus; 
hadde han kunnet vise en sådan melanogrammus, vilde 
hans avhandling hat et reelt grundlag — nu savnes det 
fuldstændig. Hr. Ullmanns hanner og „ubefruktede hunner” 
er ikke andet end rufipes og (mest) capitatus. 

Hr. Ullmann finder ikke børsternes plads konstant; 
heller ikke for dette fører han noget bevis; tvertimot hans 
såvel som mit eget, mange gange større, materiale fører det 
allerbedste bevis for, at der ikke findes en melanogrammus 
med det mikroskopisk punkterede gramma og samtidig 
med børster i punktrækkerne, og da bliver dette til meget 
precise og gode artskarakterer, selv om man som hr. 
Ullmann „foretrekker“ andre mere upræcise, som bersternes 
form. Denne sidste av hr. Ullmann foretrukne karakter 
synes han dog heller ikke selv a tillægge synderlig vekt; 
thi gjorde han det, kan jeg ikke forstå, han som resp. en 
han og en ,ubefruktet* hun av melanogrammus i sit til 
kjøbenhavnermuseet skjænkede materiale kan opstille en ~ 
han og en hun av typiske zwfipes ganske uten længre børster. 

Tilsidst en bemærkning om de to former av rufipes. 
U. oplyser, at hr. mag. sc. Kai L. Henriksen har dissekeret 
nogle hanner — jeg vet fra hr. Henriksen selv, at det 
var 2 av såkaldte melanogrammus og 1 rufipes, — men 
jeg savner oplysning om, hvorvidt de to forste var capi- 
tatus-former eller ikke (nogen melanogrammus kan det i 
alfald efter U.s ovrige materiale ikke vere), og eksem- 
plarerne er formentlig tilintetgjorte, da de ikke er mig 
tilsendte. Idet jeg gaar ut fra det for U. heldigste tilfælde, 
at de begge var capitatus, formen med de lange borster, 
vil den iakttatte forskjel hos penis av de dissekerte eksem- 
plarer — hvis man kan domme noget ut fra et sa ringe 
antal som tre hanner av to former — i højden vise en 
begyndende differentiering av dette organ likesom av 


335 


borsterne paa vingedekkerne hos de to rufipes-former. 
Jeg har selv for ca. 35 ar siden været stærkt interesseret for 
dette spørgsmål; men undersokelserne tvang mig til a opstille 
en intermedizr form, som ikke kunde avgrandses, og jeg blev 
stående ved, at rufipes og capitatus matte betraktes som to for- 
mer av samme art. Jeg gjorde dengang talrige undersokelser 
av penis, men kunde ikke finde nogen konstant forskjel. 

Jeg har forovrig for lenge siden været inde pa den 
tanke, at capitatus kunde vere en bastard mellem melano- 
grammus og rufipes; men den omstendighet, at melano- 
grammus ikke findes i det indre av Østlandet, nord og 
vest for Kristiania, hvor der er samlet meget til alle arets 
tider, og hvor dog capitatus er fundet paa flere steder, 
synes a utelukke tanken herom. At de to arter kan parre 
sig med hinanden er jo imidlertid meget sandsynlig. 


Kristiania, April 1921. 


Summary. 


The autor gives a minute characteristic of the differences 
between the three forms viz. Strophosomus melanogrammus 
Frst. (coryli Fbr.), rufipes Steph. (coryli Thoms., obesus 
Mrsh.) and capitatus Deg. (Desbrochersi Tourn.) and of 
their, distribution in Norway. The denuded black sutural 
patch at scutellum has proved to be of specific value 
owing to its microscopic puncture, also indicated by the 
autor for Sfr. erinaceus Chevr. and tubericollis Fairm. male 
and female. Ullmann’s record as to the discovery of the 
male of the first mentionned species (Entom. Meddel. XIII 
p. 103) is erroneous; all his samples have after examination 
proved to be either rufipes or (mostly) capitatus (and one 
Sciaphilus asperatus Bonsd.) It is not sufficient reason why 
to separate rufipes and capitatus as different species; they 
are only varieties of the same species, connected by inter- 
mediate forms. 


Mindre Meddelelser. 


Bøgeloppen i Skoven og Frugthaven. 

Bøgeloppen, Orchestes fagi, hører til de Insekter, hvis 
Virkning er mest iøjnefaldende i en Bøgeskov. Saa snart 
Bøgen om Foraaret har udfoldet sine første grønne Blade, 
kommer Imago frem af sit Vinterskjul og gnaver sine smaa, 
runde Huller i Bladene, hvorefter den lægger Æg i Midt- 
ribben paa Undersiden. Kort Tid efter kommer Larven 
frem og danner udimod Bladranden en Gang, der udvider 
sig til en stor, pladeformig Mine, oftest beliggende i 
Spidsen af Bladet. Forpupningen foregaar i Minen, og 
hele Larve- og Puppelivet varer kun en god Maaned, 
hvorefter Imago Resten af Sommeren vandrer rundt paa 
Træerne, undertiden gnavende lidt af de unge Frugtskaale, 
men uden i Almindelighed at gøre sig videre bemærket. 

I Aar (1921) har det været anderledes. Allerede i For- 
aaret kunde det ses, at de brune Spidser paa Bøgebladene 
var ualmindelig talrige, saa at de sine Steder endog gav 
Skoven en brunlig Tone, og senere paa Sommeren gjorde 
Orchestes sig bemærket paa anden Vis. 

Den første Klage kom fra Giesegaard (J. S. Riis), hvis 
Æbler blev i høj Grad efterstræbt af nogle smaa hoppende 
Biller, der gnavede mer eller mindre dybe Huller ind i 
Frugtkødet og gjorde store Mængder af Frugt uanvende- 
lig til Salg. Det viste sig at være Bøgeloppen, og jeg 
havde senere selv Lejlighed til at se den i Arbejde og 
talte i et Tilfælde 13 Biller i eet Hul. Ikke lenge efter 


IT, 


meldtes der om lignende Angreb andre Steder fra, hvor 
den snart havde bearbejdet /Eblerne, snart Pærer, Blom- 
mer og Kirsebær. I Rekkende Præstegaardshave ved Præstø 
optraadte den i Massevis og ødelagde mindst 10 pCt. af 
de modne Kirsebær ved at gnave sig ind i dem (K. 
Stephensen). Visse Steder skal de have sværmet som 
»Kolerafluer" og være fløjet ind i Næse og Mund. 

At Orchestes saaledes om Sommeren kan finde paa at 
æde Frugt, er ikke helt ukendt fra tidligere Tid (se f. Eks. 
Boas’ Forstzoologi p. 174 Anm.), men har i Aar fundet 
Sted i ganske usædvanligt Omfang. Derimod har Prof. 
Boas i Fra Skoven og Træmarkedet III 1921 p. 105— 107 
skildret et Sommergnav paa Bogen, som hidtil har und- 
gaaet Opmerksomheden, men som i Aar sine Steder har 
været meget paafaldende paa Grund af Billernes talløse 
Mengder. Det: drejer sig om Gnav paa Undersiden af 
Bladstilken, dels mere overfladisk paa langs op mod Blad- 
pladen, ofte fortsettende sig paa Midtribben, deis et dy- 
bere Gnav paa det Sted, hvor det overfladiske begyndte, 
saa at Stilken her i Reglen faar et Knæk. Enten kan da 
Bladene blive hængende paa Grenen, idet de ruller sig 
sammen og en Tid bevarer deres gronne Farve, eller de 
falder af. Hvis Gnavet har veret meget dybt, sker Brud- 
det paa Gnavstedet, ellers dannes der et Losningslag ved 
Bladstilkens Basis, saaledes som det normalt sker om Ef- 
teraaret, og Bladet falder af med hele Stilken. Dette ejen- 
dommelige Fenomen — at Bogens grønne Blade falder 
massevis til Jorden 1 Juni Maaned -- har veret vidt ud- 
bredt; det er iagttaget baade i Jylland og paa Øerne, 
særlig stærkt har det været paa Stenderup Distrikt (Fyen); 
uden Tvivl har det betydelige Løvtab i betydelig Grad 
hæmmet Træernes Vækst. 

Ogsaa den førnævnte Gnaven paa Bøgens Frugtskaale 
har i Aar antaget et betydeligt Omfang og gjort Skade 
ved at Frugterne ikke udvikledes 
Mathias Thomsen. 

23 


338 


Masseoptræden af Bladlus. 


Som det vil være Tidsskriftets Læsere bekendt af egen 
Erfaring eller fra Aviserne, har der i nogle Dage i Som- 
mer (1921) særlig 1.— 2. August optraadt enorme Skarer af vin- 
gede Bladlus, som i alt Fald i København har været en virke- 
lig Plage ved a la ,Kolerafluer" at trænge ind i Øjne og 
Næse paa Spadsernnde og Kørende. Det drejer sig om 
adskillige Arter, bl. a. Pferocallis tiliae fra Lind, Brevi- 
coryne brassicae, der i Aar i usædvanlig Grad hærger 
Kaalmarkerne, Macrosiphum rosae 0. a. 

Man har ment, at Aarsagen til, at der udvikledes Vinge- 
lus, simpelthen var, at Planterne, hvorpaa Lusene lever, 
tørrede ud; nyere Eksperimenter har vist, at dette i Reglen 
ikke slaar til, men at de vingedes Fremkomst ganske vist 
er afhængig af Plantens fysiologiske Tilstand. Man har 
saaledes kunnet fremkalde Fremkomsten af Vingelus ved 
at tilføre Vaxtplanterne forskellige Salte o. a. Det er der- 
for forstaaeligt, at den samme fysiologiske Tilstand naas 
af en hel Del forskellige Planter paa samme Tid og for- 
anlediger, at deres respektive Bladlus danner vingede 
Generationer. Fænomenet ses jo hvert Aar, men har i 
Aar, hvor Bladlusene i den lange, varme og torre Periode 
formerede sig enormt, antaget usedvanlige Dimensioner. 

Mathias Thomsen. 


Tilleg og Rettelser til vore Billefortegnelser. 


Notiophilus pusillus Waterh. (6¢geminus Thoms.). Af denne 
Art har der hidtil kun veret kendt et enkelt Stykke fra 
Danmark uden nærmere Lokalitetsangivelse (Ent. Medd. 
II p. 268). Jeg har taget to Eks. i en Grusgrav ved Aar- 
hus 3%, 08, et Eks. ved Holte 24, 17 og et ved Esbjerg 
11/, 20. 

Euplectus Erichsoni Aubé. Opførelsen af denne Art 
som dansk beror paa en Fejlbestemmelse. 

Euplectus Fischeri Aubé. Ligeledes. 

Euplectus nitidus Fairm. Tre Eks. fundet af afd. Kon- 


339 


servator Løvendal i en gammel Eg i Jægerspris Nordskov 
*/, 92 og et Eks. af Fuldm. A. West i den gamle Eg ved 
Ryde 21,19. 

Euplectus Duponti Aubé (Aubeanus Reitter, Ganglb.). 
Et Eks. fra Classens Have i Kbhvn. 1859, et Eks. fra en 
Have paa Frederiksberg 1887 og to Eks. fra Falster (Ent. 
Medds il pi 272): 

Euplectus bescidicus Reitter. De i Ent. Medd. II p. 272 — 73 
under E. Duponti anførte Fund angaar denne Art. 

‚Euplectus Kirbyi Denny. Den i Ent. Medd. II p. 273 
under dette Navn opforte Art er kun en Form af den ret 
stærkt varierende Æ. manus Reichenb. 

Euplectus intermedius Reitter. Denne Form anses nu 
(Raffray, Ann. Soc. Ent. Fr. 1910 p. 179) kun for en Va- 
rietet af E. Karsteni Reichenb. 

Euplectus piceus Motsch. | Antal under Birkebark ved 
Storkevad i Gribskov !?/s 20. 

Batrisus adnexus Hampe. Opforelsen af denne Art som 
dansk beror paa en Fejlbestemmelse. 

Bythinus nigripennis Aubé, validus Aubé, og puncticollis 
Denny. De under disse Navne opforte Eks. viser sig alle 
at tilhøre: B. validus Aubé, der har to Hanformer, en med 
simple og en med fortykkede Ben (se H. Wagner, Ent. 
Mitteil. VI 1917 p. 264). 

Bythinus distinctus Chaud. Den som B. securiger Reichenb. 
opferte Art er, som det allerede i nogen Tid har veret 
bekendt, denne Art. 

Bythinus nodicornis Aube. Opførelsen af denne Art 
som dansk beror paa en Fejlbestemmelse. 

Neuraphes talparum Neresheimer & Wagner (Ent. Mitteil. 
X 1921 p. 3). Den danske N.-Art, der med nogen Tvivl 
(Ent. Medd. (2) IV p. 203—4) har været henfert til N. 
rubicundus Schaum., er nu blevet beskrevet under oven- 
staaende Navn. 

Euconnus nanus Schaum. I Antal under Birkebark ved 
Storkevad i Gribskov "Js og "/ıw 20. 

238 


340 


Stenichnus Godarti Latr. Sammesteds som foregaaende, 
i Antal under Barken paa en udgaaet Birk, i Selskab med 
sorte Myrer. 

Chøleva nivalis Kraatz. Efter fornyet Undersøgelse an- 
ser jeg devi Ent. Medd. XIE p. 142 ‘omitalte tovEeksmior 
at vere Ch. oblonga Latr. Bagbenenes Trochanter synes 
saaledes hos denne Arts Han at kunne vere ikke blot 
hulmejselformede, men ogsaa seglkrummede. 

Ptomaphagus ruthenus Reitter. Den som Pf. sericatus 
Chaud. opførte Art viser sig at være denne Art. Den 
rette Pt. sericatus Chaud. vil muligvis ogsaa kunne træffes 
herhjemme, men er dog rimeligvis en langt mere sydlig Art. 

Liodes rubiginosa Schmidt. Opdaget herhjemme af Lærer 
F. Larsen, der har taget to Eks. paa Fano 14/, og 1°, 20. 
Endvidere findes et Eks. i afd. Brygger Johansens Samling 
(der nu er paa Zool. Mus.), taget ved Hvorup “/10 91. 

Anisotoma castanea Herbst. Et Eks. sigtet i Gribskov 7/4, 20. 

Agathidium sphaerulum Reitter (Reitteri Ganglb.). De 
under A. rofundatum Gyl. og A. mandibulare Sturm. op- 
forte Fund viser sig at maatte henfores til denne Art. 

Ptenidium intermedium Wank. Et Eks. i Zool. Museums 
Samling, stammende fra Nordsjelland. 

Actidium Boudieri Allib. Af denne Art findes Eks. i 
Zool. Museums Samling fra Moser ved Søndersø og Syd 
for Hareskov. 

Ptilium affine Er. Af denne Art findes Eks. i Zool. 
Museums Samling fra Selsolund, Hillerød, Freerslev Hegn 
og Bognæs. 

Euryptilium saxonicum Gillm. Af denne Art findes Eks. 
i Zool. Museums Samling fra Ermelunden (sigtet af Løv) 
og et Eks. fra Hillerod. 

Ptiliolum Spencei Allib. Af denne Art findes i Zool. 
Museums Samling Eks. fra København og Hillerød. Arten 
er antagelig hyppigere end Pf. fuscum Er. (angustatum 
Flach), der er taget i Ermelunden, Dyrehaven, ved Hille- 
rød, Svenstrup ved Borup St. og Odense. 


341 


Acrotrichis (Trichopteryx) Montandoni Allib. Vistnok ret 
udbredt. Først konstateret herhjemme af Øjenlæge Høeg. 

Acrotrichis intermedia Gillm. Vistnok udbredt. 

Actinopteryx fucicola Allib. Af denne Art findes Eks. i 
Zool. Museums Samling fra Falster. Arten lever ved Stran- 
den under Tang o. lign. 

Saprinus maritimus Steph. Et Eks. fundet af Brygger 
Johansen ved Tranum Strand i Vendsyssel 4/, 85. 

Plegaderus saucius Fr. Opførelsen af denne Art som 
dansk beror paa en Fejlbestemmelse. 

Hister funestus Er. Et Eks. i Zool. Museums Samling, 
mærket Jyske Aas, Vendsyssel, *°/6 1875. 

Chrysomela quadrigemina Suffr. Et Eks. i Bygholm Skov 
ved Horsens 1%/, 20 paa Perikon. 

Dibolia occultans Koch. Et Eks. ved Boserup %/s 20. 
Arten, der hidtil kun var taget herhjemme i et enkelt Eks. 
i Roden Skov, angives at leve paa Mentha aquatica. 

Victor ilansen- 


Et nyt Tilfælde af Foresi. 


Naar man treffer et Insekt (eller en Midde) paa et andet 
Dyr, vil Forholdet jo almindeligst vere det, at det drejer 
sig om Snylten — eller maaske Kommensalisme. Der 
gives dog ogsaa Tilfælde, hvor „Epi“-Insektet ikke tager 
sin Næring fra det Dyr, man træffer det paa, men kun er 
søgt over paa dette for at blive transporteret af Sted. Dette 
Fænomen betegner man som Foresi. 

Det er et almindeligt Fænomen blandt Midder og Mos- 
skorpioner, og Betydningen deraf er for dem blot den, 
at de derved kan finde nye og bedre Madsteder. 

Men for mange Insekter bliver Foresien at mere vital 
Betydning, idet det er Midlet for dem til at komme hen 
paa det Sted, hvor Larveudviklingen skal foregaa (Trans- 
portdyrets Rede). 

For Heteromerernes og Strepsipterernes Vedkommende 
er det disse Formers Triungulinlarver, der selv søger fra 


342 


Blomster op paa de Hymenopterer, i hvis Reder de skal 
ind og videreføre deres Udvikling. Men for enkelte an- 
dres Vedkommende er det Moderdyret, der paa sit levende 
Køretøj transporteres ind i dettes Rede, hvor Æggene skal 
lægges og Larven udvikles. 2 
Leptinus testaceus træffes saaledes jævnlig i Pelsen paa 
“maapattedyr som Mus og Muldvarp (Waga, Lesne, Rosen- 
berg m. fl.), antagelig hidlokkede af den udstraalende Le- 
gemsvarme, og Formaalet synes at vere netop det der- 
ved at kunne komme ned i vedkommende Pattedyrs 
Redegang. Larven, der er ukendt, lever sikkert i det gamle 
Redemateriale i Pattedyr- og vel sagtens ogsaa i de ofte 
sammesteds anlagde Bombusreder. | hvert Fald er Imagines 
truffet i Antal i begge Slags Reder (Rosenberg, Heselhaus, 
Gorham). Leptinus’ Biologi kan dog ingenlunde siges at vere 
endelig klaret (jfr. Rischkamp i Zeit. wiss. Insektenböl 1914). 
Sikrere er Forholdet for Cryptophagide-Slegten Anthero- 
phagus. Perris (1809) fangedes en Antherophagus  nigri- 
cornis siddende fastbidt paa en Antenne af en Bombus 
montanus, og han var straks klar over, at det maatte be- 
tyde, at den skulde ind 1 Humlens Rede og Larven leve 
dér. Det har ogsaa senere vist sig at vere rigtigt. Perris 
har senere beskrevet Larven til A. sélaceus fra en Bombus 
sylvarum-Rede, von Gernet Larven til A. pallens fra en 
B. muscorum-Rede, og endelig har Rosenberg taget A. 
nigricornis- og pallens-Larver i Antal i Humlereder. 
Imidlertid forligger der stadig ikke flere Beretninger end 
Perris’ gamle om Moderdyrets Transport paa Humler. Det 
ses aabenbart kun sjeldent. Derfor er der Grund til at 
opnotere eventuelle nye Tilfælde, der iagttages. Et saadant 
foreligger nu, idet Hr. Viceskoledirektor Franck paa Frede- 
riksberg i sin Have i Fasangaarden paa Tropeolum har 
fanget en Bombus hortorum, paa hvis højre Bagtarse en 
Antherophagus nigricornis sad fastbidt, samme A.-Art, 
som ogsaa Perris iagttog. 
Alle de tre evropeiske (og danske) Anfherophagus-Arter 


343 


gennemløber, som det fremgaar af det ovennævnte Larve- 
fund og af de jævnlige Fund af alle Arternes Imagines, 
deres Udvikling i Humlereder. Men at visse Individer 
ved at fæste sig til fejle Insekter kan gaa fejl af deres 
Bestemmelsessted -- et Fænomen, der jo er velkendt for 
Triungulinerne (der. kan træffes paa Gaasebiller, paa pas- 
serende Menneskers Støvler m. m.) — viser det af Engel- 
hart (1902) noterede Fund af en A. si/aceus-Imago i en 
Bikube. Dér er ingen Chancer for dens Afkom. 
Kai L. Henriksen. 


Nye og sjældne Bladhvepse, Gravehvepse 
og Gedehamse. 

Aprosthema brevicornis Fall. En Z V. Ulslev Mose paa 
Lolland °/, 15, taget af Hr. Lærer Laur. Jørgensen. Hidtil 
kendtes her fra Landet kun 4 Expl., tagne i sin Tid af 
Schiødte ved Corselitze paa Falster. 

Tenthredo albicornis F. En © Koldskov ”/, 13, ligeledes 
taget af Hr. Laur. Jorgensen. Ny for Faunaen. 

Xyela Julii Breb. En © Tisvilde ®/, 16, taget af afdøde 
Ingenigr Engelhart. 


Didineis lunicornis F. En Q med Bytte (Cikaden Acoce- 
phalus striatus F.). Bredeshave 2/, 19, taget af Hr. stud. 
mag. A. Hemmingsen. Ny for Faunaen. Dens Foder 
var hidtil ukendt. 


Polistes gallica L. En 2 Also Skov paa Lolland 1/, 11. 
Hidtil kun kendt i 1 Expl. her fra Landet, taget af afd. 
Dr. I. C. Nielsen ved Hillerød. 


Alle de nevnte Fund er af Finderne elskverdigst givet 


til Zool. Museum. 
Kai L. Henriksen. 


Oversigt 


over Entomologisk Forenings Møder 
i Sæsonen 1917—18, 1918— 19 og 1919— 20. 


Den 10. Oktober 1917. I Café Helmerhus. 17 Medlemmer til Stede. 
Mag. se. Kai L. Henriksen talte om Vandsnyltehvepsenes 
Biologi (Se Afhandlingen i Entom. Medd. XII p. 137). 
Den 24. Oktober 1917. I Café Helmerhus. 12 Medl. til Stede. 
Assistent G. Worm Hansen gav Meddelelse om Fund af 
Sommerfuglelarver og foreviste det 1 Sommerens Løb for 
Zoologisk Museum indsamlede Mateniale. 
Stud. mag. Frk. E. Deichmann, stud. mag. Math. Thomsen 
og Mag. se. E. Sellmann optoges som Medlemmer af Foreningen. 
Den 7. November 1917. I Café Helmerhus. 17 Medl. til Stede. 
Ingeniør C. Engelhart gav Meddelelse om det rige Insekt- 
liv paa Risgærder, specielt paa Lolland, i tidligere Tid. 
Hr. V. Yding og Hr. Lærer C. Larsen optoges som Medlemmer. 
Den 21. November 1917. I Café Helmerhus. 14 Medl. til Stede. 
Lærer J. P. Kryger talte om de danske Trichogramminer 
(Se Afhandlingen i Entom. Medd. XII p. 257). 
Den 5. December 1917. 1 Café Helmerhus. 20 Medl. til Stede. 
Intet særligt Æmne. 
Den 19. December 1917. I Café Helmerhus. 17-Medl. til Stede. 
Ingeniør C. Engelhart, cand. theol. Skat Hoffmeyer 
og Lærer J. P. Jensen, Højelse, gav Meddelelser om og fore- 
viste Materiale af- Sommerens Udbytte af Storsommerfugle. 
Den 23. Januar 1918. I Café Helmerhus. 20 Medl. til Stede. 
Dr. phil. Th. Mortensen gav Meddelelse om og foreviste 
Insektudbyttet fra hans Stillehavsexpedition i 1916 specielt 
fra Panama (Jfr. Afhandlingen i Vid. Medd. Nat. Foren. Bd. 
69 p. 57). 
Stud. polyt. N. L, Wulff optoges som Medlem, 


345 


Den 6. Februar 1918. I Café Helmerhus. 17 Medl. til Stede. 
Pastor J. Møller, Fuldmægtig West, cand. jur. Victor 
Hansen, Bogtrykker E. Rosenberg og Læge A. Norgaard 
gav Meddelelser om og foreviste Materiale af nye og sjældne Biller. 
Kammerherre Groothoff og Operasanger Wiinstedt optoges 
som Medlemmer. 
Den 21. Februar 1918. 1 Café Ny Rosenborg. 24 Medl. til Stede. 
Fest i Anledning af Foreningens 50 Aars Bestaaen. Fest- 
maaltid med Kaffe og Punch (a Kr. 5.40 pr. Kuvert). Der 
oplestes Lykonskningstelegrammer fra Entomologisk Forening 
Kristiania, Entomologiska Foreningen Stockholm, Lunds en- 
tomologiske Forening, A. Bang Haas, Laboratorieforstander 
Le Dous, Dyrlæge Axel Petersen, Tandlæge G. Jacobsen, 
Læge ©. Rasch og Fru Schlick. Der holdtes Taler af For- 
manden (for Foreningen), E. Olsen ‘for Formanden), ©. Ja- 
eobsen (for Bestyrelsen) og Baron Wedell Wedellsborg (for 
Damerne). Der var til Sekretæren anonymt indsendt en Sang, 
som blev afsunget, og 2. Hefte af „Det vandrende Blad” om- 
deltes... Kommunalrevisor E. Olsen, Grosserer C. 8. Larsen, 
saron Wedell Wedellsborg og Fabrikant Hornung forærede 
hver Foreningen 100 Kr. — Entomologiske Meddelelser XII 
Hefte 1 forelaa trykt til Festen som Festskrift i dennes Anledning. 


Den 6. Marts 1918. I Café Helmerhus. 15 Medl. til Stede. 
Cand. jur. Victor Hansen gav Meddelelse om Slægten 
Anisotoma’s Systematik, Faunistik og Biologi. 
Lærer Laur. Jorgensen,’ Kontorist V. Qvistgaard og Baron 
Preben Wedell Wedellsborg optoges som Medlemmer. 
Den 20. Marts 1918. I Café Helmerhus. 16 Medl. til Stede. 
Direktør O. Jacobsen gav Meddelelse om Danmarks Psyl- 
lider (Se Afhandlingen i Entom. Medd. XII p. 555). 


Den 10. April 1918. I Café Helmershus. 24 Medl. til Stede. 


Generalforsamling. — 1. Dr. I. ©. Nielsen valgtes til 
Dirigent. — 2. Formanden aflagde Beretning om de afholdte 


Moder. Medlemsantallet steget til 91. Af Tidsskriftet er XI 
Hefte 3 og XII Hefte 1 udsendt i Foreningsaaret. Foruden 
de ved Jubilæumsfesten af Medlemmer skænkede 500 Kr. har 
Foreningen modtaget 300 Kr. fra det Raben-Levetzauske Fond 
— for sidste Gang. Det Classenske Fideikommis er søgt for- 
gæves, og det vilde være nødvendigt at søge Statens Hjælp. 
De af Brygger Johansens Enke udlovede Exemplarer af ,,Dan- 
marks Rovhiller" var ikke blevet uddelt, da ingen Ansøgere 
havde meldt sig. — Der udspandt sig en Diskussion især 


346 


mellem Redaktøren, Dr. I. C. Nielsen og cand. jur. Victor 
Hansen angaaende Betimeligheden af store eller smaa Hefter 


af Tidsskriftet. — 3. Kassereren fremlagde Regnskabet, der 
balancerede med 2546 Kr. 66 Øre.  Kassebeholdningen var 
paa 822 Kr. 58 Øre. Decharge gaves. — 4. De tre af- 


gaaende Bestyrelsesmedlemmer: C. Engelhart, E. Olsen og Å. 
West genvalgtes som henholdsvis Formand, Næstformand og 


Kasserer. — 5. Revisorerne ©. Jacobsen og 0. Holstebroe 
genvalgtes ligeledes. — 6. Til Exkursionsudvalget genvalgtes 
A. West, G. Worm Hansen og J. P. Kryger. — 7. Opera- 


sanger Wiinstedt mente, at Exkursionerne vilde gore Propaganda 
for Foreningen. Dr. Norgaard ønskede Modesedler udsendt 
til hvert enkelt Mode. Diskussionen herom endte med, en 
Paapegen af, at dette ikke kunde lade sig gøre af pekuniære 
Grunde. — Generalforsamlingen sluttet. 


Den 24. April 1918. 1 Café Helmerhus. 11 Medl. til Stede. 
Kommunalrevisor E. Olsen og Ingeniør C. Engelhart 
gav Meddelelse om Fund af Smaasommerfugle. 
Stud. polyt. V. van Deurs optoges som Medlem. 


Den 25. September 1918. I Café Helmerhus. 20 Medl. til Stede. 
Formanden holdt Mindetale over de to nys afdøde Med- 
lemmer, Dr. phil. I. C. Nielsen og Skovrider V. Iversen. 
Stud. art. J. Martens, Lærer V. Langvad og mag. se. C. 
M. Steenberg optoges som Medlemmer. 


Den 9. Oktober 1918. I Café Helmerhus. 13 Medl. til Stede. 
Cand. jur. Vietor Hansen forelagde sin Bog Snudebiller 
(Danmarks Fauna 22). 
Stud. mag. A. R. Johansen, Grosserer E. Roen-Petersen og 
Bankassistent Kaj Hoyrup optoges som Medlemmer. 


Den 23. Oktober 1918. I Café Helmerhus. 20 Medl. til Stede. 
Mag. se. Kai L. Henriksen gav en Oversigt over Tæ- 
gernes, Loppernes og Lusenes Betydning som Sygdomsforvoldere 
og Sygdomsspredere (se Kai L. Henriksen: Insekterne og vore 
Sygdomme. Kbhvn. 1919). 
Gartnerelev A. Bjerregaard optoges som Medlem. 


Den 6. November 1918. I Café Helmerhus. 21 Medl. til Stede. 
Ingeniør ©. Engelhart foreviste Sommerfuglene Tephro- 
elystia callunæ, Bryophila muralis, Nanthia gilvago og Cucullia 
tanaceti som nye for Faunaen. samt et Antal Sjeeldenheder. 
Kommunalrevisor E. Olsen foreviste Lemonia dumi fra Tis- 

vilde Hegn, der ikke tidligere er taget som Imago. 


347 


Dr.teol. Skat Hoffmeyer foreviste Tephroelystia? thalictrata, 
Toxoeampa lusoria og Agrotis subrosea som nye for Faunaen. 

Hr. H. P. Duurloo meddelte Fund af sjældne Sommerfugle 
gjorte af Kaptain Dohlmann og Lærer Heidemann. 

Dr. Hoffmeyer talte endelig om Sukkerlokning og frem- 
hævede, at den næsten aldrig gav Resultat den første Aften. 


Den 20. November 1918. I Café Helmerhus. 25 Medl. til Stede. 
Auktion over Insektkasser, Naale, Særtryk m. m. af Dr. 
I. C. Nielsens Efterladenskaber. 
Den 4. December 1918. I Café Helmerhus. 19 Medl. til Stede. 
Formanden mindedes det afdøde Medlem, Assessor pharm. 
P. Hempel. 
Ekspeditionssekretær West, cand. jur. Victor Hansen, 
Bogtrykker Rosenberg og Overretssagfører C. Selick gav 
Meddelelser om og foreviste sjældne og for Faunaen nye Biller. 


Den 18. December 1918. I Cnfé Helmerhus. 17 Medl. til Stede. 
Direktør O. Jacobsen gav Meddelelse om en lille Oplevelse 
med en Edderkop. 
Der holdtes derpaa Auktion over forskellige Biller, Sange 
m. m. til Fordel for Foreningens Kasse. 
Den 8. Januar 1919. I Café Helmerhus. 23 Medl. til Stede. 
Overretssagfører ©. W. Schliek gav Meddelelse om Billeeg 
og fremviste et stort Materiale heraf, dels stammende fra hans 
afd. Faders, dels fra egne Indsamlinger. 
Fil. stud. G. Lohmander optoges som Mediem. 
Den 22. Januar 1919. I Café Helmerhus. 19 Medl. til Stede. 
I Anledning af den anmeldte Foredragsholder, Mag. Hen- 
riksens Sygdom holdtes intet Foredrag. 
Det meddeltes, at Fabrikant Hornung havde givet 100 Kr. og 
Dampmøller Troensegaard 200 Kr. til fortsat Udgivelse af Tidsskr. 
Den 5. Februar 1919. I Café Helmerhus. 21 Medl. til Stede. 
Assistent G. Worm Hansen gav Meddelelse om sine Ind- 
samlinger af Sommerfuglelarver for Zool. Mus., der i Aaret 
1918 havde givet 248 Arter, hvoraf 50 nye for Foredragsholderen. 
Ved de forløbne 5 Aars Indsamlinger er der ialt blevet indsamlet 
Larver til 480 at den danske Storsommerfuglefaunas ca. 800 Arter. 
Cand. jur. Victor Hansen gav Meddelelse om forskellige 
sjældne og for Faunaen nye Arter af Biller. 
Den 19. Februar 1919. I Café Helmerhus. 15 Medl. til Stede. 
Intet særlig Æmne. 


Den 5. Marts 1919. I Café Helmerhus. 18 Medl. til Stede. 


348 


Direkt. O. Jacobsen gav Meddelelse om nye og sjældne Cikader. 
Kommunalrevisor E. Olsen og Ingeniør ©. Engelhart 
gav Meddelelse om nye og sjældne Microlepidopterer. 
Lærer F. Larsen og Bankbestyrer A. Jappe optoges som 
Medlemmer. 
Den 19. Marts 1919. 1 Café Helmerhus. 19 Medl. til Stede. 
Cand. mag. E. Gram talte om praktisk Entomologi i U. S. A. 
og fremviste Lysbilleder fra sin Studierejse derigennem. 
Laboratorieforstander Neumann optoges som Medlem. 


Den 2. April 1919. 1 Café Helmerhus. 21 Medl. til Stede. 


Generalforsamling.: — 1. Mag. Henriksen valgtes til, 
Dirigent. — 2. Næstformanden aflagde, i Formandens Sygdoms- 


forfald, Beretning om de afholdte Møder og øvrige Hændelser 
i Aarets Løb. Efter Dr. Nielsens Død havde Mag. Henriksen 
fungeret som Redaktør og udsendt Slutningsheftet (NIIe) af 
Jubilæumsbindet. Medlemsantallet var steget til 107. 2 Exkursio- 
ner er afholdt Saafremt de økonomiske Forhold tillod det 
vilde Tidsskriftet for Fremtiden udkomme med 4 3-Arks Hefter 
om Aaret. De af Brygger Johansens Enke skænkede 3 Exem- 
plarer af „Danmarks Rovbiller” var bortgivet til Lærer Langvad, 
stud. polyt. Fogh og Kontorist Qvistgaard. — Cand. jur. Vietor 
Hansen enskede en Artikel om Sønderjylland i Tidsskriftet i 
Anledning af den forestaaende Genforening og henstillede, at 
Foreningen paa Genforeningsdagen sendte Lykønskningstelegram 
til vort sønderjydske Medlem, Lærer L. Andersen, Haderslev. — 

3. Kassereren fremlagde Regnskabet, der balanrerede med 
2285 Kr. 39 Ore. Revisoren, Toldass. Holstebroe ankede over 
at Udgifterne havde oversteget Indtægterne, Tæring burde sættes 
efter Næring, men takkede Bestyrelsen fordi den havde skaftet 
Penge. Der udspandt sig derefter en Diskussion især mellem 
Vietor Hansen, Kryger, E. Olsen og Henriksen angaaende 
fremtidig Udsendelse af Tidsskriftet i tynde Hefter. Bestyrelsen 
lovede at udsende faa Ark og ofte, men fremhævede Vanske- 
lighederne derved, ikke mindst de forøgede Udgifter. Der gaves 
Decharge for Regnskabet. — 4. Til Sekretær genvalgtes J. P. 
Kryger, og til Redakter valgtes Mag. Henriksen i Stedet for afd. 
Dr. Nielsen. Den nye Redaktør angav nogle Retningslinier for 
sin fremtidige Redaktionsvirksomhed, vilde bl. a. indføre Referater 
af praktisk entomologisk Litteratur og i det hele taget, saavidt han 
kunde faa Medarbejderskab, lægge mere Vægt paa praktisk En- 
tomologi. I en Diskussion herom ønskede Dr. Norgaard, at Ent. 
Medd. ganske skulde opgive Systematikken og overlade denne til 


349 


Danmarks Fauna, Flora og Fauna 0. |. og kun bringe biologiske 
0.1. Arbejder. Redaktøren, støttet af West og Victor Hansen, 
ønskede dog ikke at undgaa videnskabelige systematiske Arbejder. 

Victor Hansen henstillede endelig at Ent. Medd. bragte For 
eningsmeddelelser, specielt Nyindmeldelser og Udmeldelser, paa 


hvert Heftes Omslag. ». Revisorerne Holstebroe og O. Jacobsen 
genvalgtes. — 6. Til Exkursionsudvalget genvalgtes West, Worm 
Hansen og Kryger. 7.1 Anledning af Foreningens financielle 


Status foreslog cand. jur. Vietor Hansen, at søge frivillige Bidrag 
hos Medlemmerne, hvad han mente vilde være bedre end Kon- 
tingentforhojelse, der sikkert vilde bevirke Udmeldelser. Kassereren 
oplyste, at Foreningen disponerede over ea. 800 Kr., der alle vilde 
medgaa til 4 3-Arks Hefter, saaledes at vi om et Aar vilde staa 
paa bar Bund. Foruden de faste Indtægter "Kontingent, Salg af 
Tidsskrifter) skal vi bruge ca. 700 Kr., som sikkert ikke vil kunne 
komme ind ved almindelig Tegning af frivillige Bidrag. Besty- 
relsen havde derimod privat allerede anmodet de mere velhavende 
Medlemmer om at tegne sig for et aarligt Bidrag. Efter Diskus- 
sionen mellem Victor Hansen, Jappe, West, Kryger, Olsen, Hen- 
riksen og Norgaard, hvilken sidste fremhævede de medicinske 
Foreningers 2 Kontingentsatser, (halvt Kontingent for de yngre 
Aargange), vedtoges Forslaget med Hornungs Tilføjetse: foreløbig 
for et Aar. 8. Ratihabering af Generalforsamlingen af 19178 
tegnskabsdecharge. 9. J. P. Kryger henledede Opmierksom- 
heden paa Deutsche Entom. Museums Ønske om Entomologfoto- 
grafier. A. Norgaard henstillede, at Bestyrelsen ved en eventuel 
Nybygning af Zool. Museum sikrede sig Mødelokale for Foreningen 
deri. — Generalforsamlingen sluttet. 
Drejermester Sivertsen og Bankassistent G. Olsen optoges som 
Medlemmer. 
Den 1. Oktober 1919. I Zoologisk Studiesal. 21 Medl. til Stede. 
Lærer J. P. Kryger holdt en Mindetale over Foreningens 
afdøde Formand, Ingeniør C. Engelhart. 
Toldassistent O. Holstebroe og Kommunalrevisor E. Olsen 
meddelte personlige Erindringer om den afdøde. 
Den 15. Oktober 1919. I Zoologisk Studiesal. 19 Medl. til Stede. 
Mag. se. Kai L. Henriksen gav en Oversigt over danske 
Insektnavne, Folkenavnene og Kunstnavnene. (Foredraget vil 
senere blive trykt i Tidsskriftet. 
Den 29. Oktober 1919. I Zoologisk Studiesal. 20 Medl. til Stede. 
Lærer J. P. Kryger talte om Insektsamlinger og deres 
Værdi. 


350 


Den 12. Novembet 1919. 1 Zoologisk Studiesal. 13 Medl. til Stede. 
Cand. jur. Vietor Hansen gav Meddelelse om Aarhusegnens 
Billefauna. 
Den 26. November 1919. I Zoologisk Studiesal. 15 Medl. til Stede. 
Stud. mag. Math. Thomsen gav en Oversigt over Chermi- 
dernes Biologi. 
Mag. se. Kai L. Henriksen forelagde sin Bog: Insekterne 
og vore Sygdomme. 
Enkefru M. Engelhart og stud. mag. Karl Jorgensen op- 
toges 1 Foreningen. 
Den 10. December 1919. I Zoologisk Studiesal. 12 Medl. til Stede. 
Cand. jur. Vietor Hansen, Expeditionssekretær A. West 
og Bogtrykker E. Rosenberg gav Meddelelser om nye og 
sjældne Biller. 
Professor J. Rygge optoges som Medlem. 
Den 17. December 1919. I Zoologisk Studiesal. 22 Medl. til Stede. 
Auktion over entomologiske Bøger af Dr. I. C. Nielsens 
og Ingeniør C. Engelharts Efterladenskaber. 
Billedskærer K. Jahn optoges som Medlem. 
Dcn 7. Januar 1920. I Zoologisk Studiesal. 14 Medl. til Stede. 
Mag. sc. Kai L. Henriksen begyndte en Oversigt over 
ældre dansk Entomologis Historie (Foredraget vil senere blive 
trykt i Tidsskriftet). 
Den 21. Januar 1920. I Zoologisk Studiesal. 15 Medl. til Stede. 
Expeditionssekretær A. West gav Meddelelse om Holte- 
egnens Billefauna. 
Den 11. Februar 1920. I Zoologisk Studiesal. 11 Medl. til Stede. 
Mag. sc. R. Spärek talte om de danske Psychodider (Fore- 
draget vil senere blive trykt i Tidsskriftet). 
Der 25. Februar 1920. I Zoologisk Studiesal. 15 Medl. til Stede. 
Kommunalrevisor E. Olsen, Dr. teol. Skat Hoffmeyer, 
stud. polyt. Wulff og Overretssagfører F. Gudmann gav 
Meddelelse om Fund af nye og sjældne Sommerfugle. 


Den 10. Marts 1920. I Zoologisk Studiesal. 13 Medl. til Stede. 
Bogtrykker E. Rosenberg gav Meddelelse om en Samle- 
rejse til Bornholm. 
Den 24. Marts 1920. I Zoologisk Studiesal. i 
Mag. sc. Kai L. Henriksen sluttede sin Oversigt over 
ældre dansk Entomologis Historie (se ovenfor). 
Kommunelerer J- Brendegaard, Lærer Oscar Ringdahl og 
stud. mag. A. Hemmingsen optoges som Medlemmer. 


351 


Den 7. April 1920. I Zoologisk Studiesal. 18 Med). til Stede. 


Extraordinwr Generalforsamling. — 1. Maskinmester 
Kofoed valgtes til Dirigent. 2. Den fung. Formand, E. Olsen, 


foreslog Kontingentet forhøjet til 8 Kr. aarlig paa Grund af 
de stadig stigende Bogtrykpriser 'før Krigen 64 Kr. pr. Ark, 
nu 150 Kır.). Vedtoges, dog med den Tilføjelse, at Besty- 
relsen, hvor særlige Omstændigheder gør sig gældende, kan 
nedsætte Kontingentet til 4 Kr. 


Ordinær Generalforsamling. 1. Maskinmester Kofoed 
valgtes til Dirigent. 2. Den fung. Formand aflagde Beret- 


ning om de afholdte Møder og Exkursioner; af de sidste havde 
der været to, til Brøde Skov og til Boserup v. Roskilde. For- 
eningen havde faaet et Tilskud, 500 Kr., paa Finansloven og 
Prof. zool, Ad. Jensen havde overladt Foreningen Mødelokale 
i Zoologisk Studiesal. De to til Raadighed staaende Exemplarer 
af Johansen: „Danmarks Rovbiller" var givet til Lærer Larsen, 
Esbjerg, og Maskinmester Kofoed, Kbhvn. — 3. Kassereren 
aflagde Regnskab, der balancerede med 6250 Kr. 79 Øre. 
Kassebeholdningen var 790 Kr. 90 Øre. Det var Foreningens 
vanskeligste Aar, der imidlertid var klaret ved Medlemmernes 


extraordinære Bidrag. Decharge gaves. I. Til Formand, 
Næstformand og Kasserer valgtes henholdsvis A. West, E. Olsen 
og S. Horning. 5. Revisorerne O. Jacobsen og 0. Holstebroe 
genvalgtes. — 6. Til Medlemmer af Exkursionsudvalget valgtes 
A. West, J. P. Kryger og Wolff. 7. Meddelelse om Op- 


rettelsen af et Fond til Støtte for Udgivelsen af Entom. Medd. 
Fra et Medlem var modtaget et Forslag om Oprettelsen af et 
saadant Fond tillige med et tilhørende Gavebrev paa 400 Kr. 
tenterne heraf skulde anvendes saaledes, at Halvdelen hvert 
Aar lagdes til Kapitalen, og der kun disponeredes over den 
anden Halvdel. Bestyrelsen havde modtaget Tilbudet og ved 
senere indkomne Gaver fra 3 andre Medlemmer var Fondet 
nu voxet til 3176 Kr. 11 Øre. 8. E. Rosenberg ønskede 
at de til Henriksens Foredrag og Afhandling om dansk En- 
tomologis Historie hørende Billeder maatte kunne faas særskilt, 
og meddelte derefter Edm. Reitters Død. Generalforsam- 
lingen sluttet. 


Medlemsfortegnelse 
1. August 1921. 


Abrahamsen, V. K., Kommunelærer, Wedellsborgg. 
63 A, Kbhvn. 
Afzelius, Adam, Gymnasiast, Hillerød 
Amnitzhøll, J., Regimentslæge, Grønholt, Kaftatorp, 
Sverige 
Andersen, J., Advokat, Haderslev : 
Bakkendorf, O., Skræder, Adelgade 96%, Kbhvn. 
Bengtsson, Simon, Docent, Dr. phil., Lund 
Blood, B. N., M. Dr., Bishopston, Bristol 
Brændegaard, Jens, Kommunelærer, Østersøgade 30, 
- Kbhvn. 
Busck. Aug.. Departement of Agrieulture, U. S. Nat, 
Mus., Washington 
Bøving, Adam, Dr. phil., Dep. of Agriculture, U. S. 
e Nat. Mus., Washington 
Caroldsfeld-Krausé, A., exam. pharm., Fotograf, Ros- 
kilde 
Cartens, M., Trafikassistent, Hadsten 
Deichmann, Elisabeth, stud. mag. Gothersgade 140, 
Kbhvn. 
van Deurs, Vilh., stud. polyt., Ryesgade 64, Kbhvn. 
le Dous, Carl, Laboratorieforstander, Hanauer Landstr. 
116, Frankfut a. M. 
Duurloo, H. P., Entomolog, Gl. Jernbanevej 1 A, Valby 
Engelhart, Marie, Enkefrue, Helsingørsgade, Hillerød 
Esben-Petersen, P., Borgmester, Viceinspektør, Silkeborg 
Trich., Mee., Plee.. Ephem., Odon., Copeogn 
Findal, J. K., Lærer, Ingerslevs Boulevard 4, Aarhus 
Fjerdingstad, Svend Aage, Provestens Allé 12, Kbhvn. 
Fogh, G., Kaptajn, H. €. Ørstedsvej 39 CX Kbhvn. 
Fogh, H., stud. polyt., H. C. Ørstedsvej 39 CX, Kbhvn. 


1920 
1920 


1907 I. 
1921 Col. 
1921 

1904 I. 
1921 Hym. 
1920 Arach. 
1905 Mi. L. 


1889 Col. 


1921 
1910 Ma. L. 


1917 Arach. 
1918 L. 


hd 


18838 


al 


1883 
1920 
1908 Neur., 
., Danske Orth. 
1909 Col: L. 
1921 Col. 
1912 Col. 
1917 Col. 


353 


Gram, Ernst, cand. mag., Statens plantepatologiske 
Forsøg, Lyngby 

Groothoft, A., Kmh., fhv. Amtmand, Sorø 
Gudmann, Fr., Overretssagfører, Nørregade 30, Kbhvn. 
Hansen, Victor, cand. jur., Fuldmægtig i Justitsmini- 
steriet, Willemoesgade 39°, Kbhvn. 
Hemmingsen, Axel, stud. mag., Turesensgade 29 A 

Hempel-Jorgensen, E., Liege, Nexo 

Henriksen, Kai L., mag. se., Amanuensis v. Zool. 
Museum, Under Elmene 31, Kbhvn. 
Hoffmeyer, Erik B., cand. pharm., Svaneapoteket, 
Aarhus 


Hoffmeyer, Skat, Dr. theol., Pileallé 1 

Holstebroe, H. O., Toldassistent. Norreg. 20 A” 0. G. 

Hornung, S., Pianofabrikant, Frederiksborggade 44 

Høeg, Niels, Öjenlege, Carolinelundsvej 53, Horsens 

Herring, O., Læge, Hauchsvej 20°, Kbhvn. 

Hoyrup, Kay, Bankassistent, Hillerod 

Jacobsen, G.. Tandlæge, Aalborg 

Jahn, K., Billedsk&rer, Aagade 17, Aalborg 

Jappe, Abdon, Bankbestyrer, Vilh. Bergsoesallé 14, 

Søborg 

Jensen. Ad. S.. Professor Zool., Dr. phil., Sortedams 
; Dossering 45 A, Kbhvn. 

Jensen, C., Apoteker, Nørrebrogade 22, Kbhvn. 

Jensen, Kai, stud. teol., Lyongade 17 

Jensen, L. P., Lærer, Højelse pr. Lille Skensved 

Jensen-Haarup, A. C., Lærer, Silkeborg 


Jørgensen, K. A., stud. mag., Theophilus Hansensg. 
27 Kbhvn. 
Jørgensen, Laur., Lærer, Strandby Skole pr. Nysted 
Kemner, A., Dr. phil., Experimentalfältet, Sverige 
Kløcker, A., Laboratorieforstander, Mynstersv. 197,Kbh. 


Knudsen, V. S., Lærer, Villa „Fyen , Aarhus 


Kofoed, A. C., Maskinm., Wagners Allé 57, Kbhvn. 
Krabbe, Henning, Rosenvængets Allé 39, Kbhvn. 

Kristiansen, K., Premierløjtnant, Amager Fælledvej 4 
Kryger, J. P., Kommunelærer, Rosenvej 14, Gentofte 


1913 I. nox. 
1918 
1887 Mi. L. 


1905 Col. 
1920 Hym. 
1908 Col. 


19121. 


1912 Ephem. 
Plee. Plan. 
£912) Ma, L: 
1886 Col. 
OO TE: 
1913 Col. 
1886 Col. 
1918 L. 
1902 Col. 
1919 L. 


1919 


1920 

1897 Col. 

1921 

1909 Ma. L. 

1908 Hem. 
Col. 


1919 Hym. 
1918 Hym. 
KORSET ST os 
1889 Ma. L. 
Dipt. 
1915 Ma. L. 
Mi. L. 
1917 Col. 
1921 Lep. 
1915 Col. 
1901 Hym. 
paras. 


354 


Kohler, Poul, Forststuderende, Baggersv. 14, Charlottenl. 


Langvad, V., Lærer, Finlandsgade 56, Esbjerg 
Larsen, C. S., Grosserer. .Rislebek~ pr. Faaborg 


Larsen, F., Lærer, Kongensgade 33, Esbjerg 
Library of Dep. ofAgric.,UniversityFarms, St. Paul, Minn. 
Library of N. Y. State Coll. of Agrie., Cornell Univ, 
Ithaca, N. Y. 
Lind, N. P. Th., Apotheker, Ribe 
Lindberg, Haakon, stud. nat., Berggatan 20, Helsingfors 
Magius, W., Skovrider, Knuthenborg, Maribo 
Madsen, C., Læge, Ruds Vedby 
Martens, Jorgen, stud. mag., Strandvej 3”, Kbhvn. 
Meyer, Axel, Ingeniør, cand. polyt., N. Farimags- 
gade 69, Kbhvn. 
Meyer, Erik, Ingeniør, cand, polyt., Kompagni- 
stræde 21, Kbhvn. 
Mikkelsen, Knud, ‘P. Brock & Co.), Frederiksberg- 
gade 38, Kbhvn. 
Moltke, William ©.. Greve, Kasserer i ©. K.. Vester- 
brogade 191, Kbhvn. 
Munster. Th., Bergmester, Hansteensgaten 22, Kristiania 
Moller, J.. Sognepræst, V. Ulslev pr. Nysted 
Neumann, Georg W., Laboratorieforstander, Aalborg 
Nielsen, E., Kommunelrer, Sortedamsgade 11, Kbhvn. 
Nielsen, E.Tetens, stud. mag.,Chr. Winthersvej1 7,Kbhvn. 
Nielsen, Fanny, Frøken, Pension Fries, Hornbæk 
Nielsen, Peder, Bibliotekar, Silkeborg 
Nordstrom, Frithiof, Tandlæge, Kungsholmstorg 30, 
Stockholm 
Norgaard, A.,Dr. med., Reservelæge, Kochsvej3", Kbhvn. 
Nyborg-Lassen, Chr.. Papirhandler, Phistersvej 4. 
Hellerup 
Nystrom, Harald, Grosserer,Tordenskjoldsgade 23, Kbh. 
Olsen, Emil, Formand i den komm. Revision, Nørre- 
søgade 23, Kbhvn. 
Palitzsch, Sven, cand. polyt., Christian IXsgade 4, Kbhvn. 
Petersen, Axel, Dyrlæge, Ringsted 
Rasch, A., Læge, Sønder Omme 
Rasmussen. Johs., Fuldm. i Østift. Kreditf., Christians- 
lund, Dronninggaardsallé, Holte 
Reck, P. A. B., Skovrider, Enemærket, Ruds Vedby 
Ringdahl, Oscar, Lærer, Södergatan 43, Helsingborg 


2 


2917 
1918 
1893 


193 
1921 


1921 
1904 
1921 
1897 
1907 
1918 


1912 


1912 


1910 


1910 
1917 
1894 
1923 
1920 
1939 
1912 
1919 


1912 
1903 


1894 
1891 


1900 
1901 
1909 
1897 


1897 
1901 
1920 


Col. 


Ma. L. 
Mi. L. 


Col. 
Col. 
Col. 


Arach. 
Hym. 


Tipul. 


399 


Rosenberg, E., Bogtrykker, Herluf Trollesgade 6°, Kbh. 

tostrup, Sofie, Frue, mag. se., Paludan Müllersve] 5,K bh. 

Roen-Petersen, E., Grosserer, Hillerød 

Rygge, Johan, Professor, Josefinegaten 31, Kristiania 

Schaltz, Olaf, Toldassist., Værnedamsvej 1, Kbhvn. 

Schlick, C., Enkefrue, Øster Farimagsgade 117, Kbhvn. 

Schou, G., Boghandler, Torvegade 7 

Sivertsen, E.V., Drejermester, Vesterbrogade 91, Kbhvn. 

Spårck, R., mag. sc., Amanuensis v. Zool. Museum, 
; Øresundshøj 14, Charlottenlund 


Stanm, R. H., Docent, mag. sc., Hovmarksvej 23, 
Charlottenlund 
Steenberg, C. M., mag. sc., Petersborgvej 6, Kbhvn. 
Strand, Andreas, Sekretær, Telegrafstyret, Kristiania 
Strand, G., Gymnasiast, Vesterbrogade 204 1 Kbhvn. 
Suenson, Eigin, cand. polyt., Sølvgade 34, Kbhvn. 
Sørensen, K., Landinspektør, Hillerød 
Thomsen, Math., Lektor, mag. sc., I. E. Ohlsens- 
gade 197, Kbhvn. 
Troensegaard, N., Dampmøller, Jacobis Allé 15 
Tullgren, Alb., Professor, Experimentalfiltet, Sverige 
Ullmann, A. C., fhv. Overlærer, Rosenborgaten 2, 
Kristiania 
Vilsgaard, M., Lærer, Esbjerghus. Esbjerg 
Wedell-Wedellsborg, A. F., Baron, Oberst, Kmh., 
Christiansvej 18, Hellerup 
Wedell-Wedellsborg, Preben, Christiansvej 18, Hellerup 
Wedell-Wedellsborg, Gustav, Gymnasiast, Hillerød 
Wesenberg-Lund, C., Dr. phil., Universitetets fersk- 
vandsbiol. Laboratorium, Hillerød 
West, Aug., Ekpeditionssekretær, Translator, Sø- 
bakkevej, Holte 
Wiinstedt. K., Operasanger, Paludan Müllersv.5, Kbhvn. 
Wolff, N. L., stud. polyt., Graabrødretorv 16, Kbhvn. 
Worm-Hansen, G., Assistent i Finansministeriet, Holm- 
bladsgade 3%, Kbhvn. 
Yding, Vagn, Revisor, Halfdansgade 15°, Kbhvn. 
Zuschlag, Emil, Justitsraad, Ingeniør, Dr. Priemes- 
vej 7, Kbhvn. 


1893 Col. 
1906 I. nox. 
L918) L 
1920 

1905 Col. 
1921 

1903 Col. 
1919 


Leip eDipt: 
nem. 


1897 
1918 
1920 
1919 
1906 Col. 
1912 Col. 


— mm 
. . 


1919 T. nox. 
1912 Hym. 
1916 J. nox. 


1919 Col. 
1919 


1889 L. 
1918 

1921 

1908 Laquat. 
1894 Col. L. 
1918 


1918 L. 


1910 L. 
1917 


1916 


rer AO Fr ns 


PO Ag OS zu a SE ARTE ack 


Annoncer. - ES 
(For saa vidt som der er Plads paa Tidsskriftets Omslag optages gratis- Se 

Annoncer fra Foreningens Medlemmer angaaende Bytning eller Kob og Salg ae ae. 

af Insekter, entomologiske Boger og Redskaber. Annoncerne optages i den 

Orden, hvori de indsendes til Redaktøren. Alle andre Annoncer koster 12 Kr. 

pr. Side eller 25 Øre pr. Linie.) 


Alle entomologiske Instrumenter og Apparater. 


Reparationsverksted. | ; 
| P. Brock & Co. ~ 


IE Frederiksberggade 38. 
Telefon 5631. 


København. 


FR, Neuropterer, Odonater, Plecopterer, Ephemerider FEE 
og Copeognather bestemmes. Bytning ønskes. mei 
Esben-Petersen, Silkeborg. Se 


Pris Kr. 8,00. RE 


Krøyers Bogtrykkeri — Lyngby 


x = 
= 
, 
pi 
ra 
< 
T Lad 
= . 
Fin kJ 
= 3 
ry . 
g: i ; 
= i 
7 Mr ole x 
u == 3 
7 j A 2 j 
@ 
= 4 ber 
® 2 i = 
U U 
er a AS 
N - 
# 
© 
atl > 
be r h 
~~ 
mat 
Pe Fr 
u I . 7 
> > a 
u . 
kr wu 
iA 7 Er 


P A Ba 
A igs ' É 
+ 4 
- 4 ali 
U 
u 
he 
j 
Pi 
u 
PT A 
ne 
= 
i 
e 
~~ 
Sa 


Z 


[IU