Skip to main content

Full text of "En verdensomseiling, uddrag af magister philos. N.J. Anderssons optegnelser paa en reise rundt jorden med den svenske fregat "Eugenie" i aarene 1851-1853"

See other formats 


Google 


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - å reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 


Usage guidelines 


Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 


+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 


+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 


+ Maintain attribution The Google *watermark” you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 


+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that å book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 


About Google Book Search 


Google”s mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 
atfnttp://books.google.com/ 














Google 


Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google 


Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som 
aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok 
finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte 
er vanskelig å finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som finnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om 
bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg. 


Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene-materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig 
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av 
tekniske restriksjoner på automatiske søk. 


Vi ber deg også om følgende: 


e Bruk bare filene til ikke-kommersielle formål 
Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle 
formål. 


Ikke bruk automatiske søk 

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig 
domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp. 


Behold henvisning 
Google-"vannmerket" som du finner i hver fil, er viktig for å informere brukere om dette prosjektet og hjelpe dem med å finne 
også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern. 


Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offentlig tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 


Om Google Book Search 
Googles mål er å organisere informasjonen i verden og gjøre den universelt tilgjengelig og utnyttbar. Google Book Search hjelper leserne 
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfattere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom 
hele teksten i denne boken pål|http://books. google. com/| 














ng EE — (NPR 36 EVEN EVNE LIN VEG GT UK GPT VL VEE SN 4 8] 
FER EA OG I — — 5* er sa TT er nl OG —7 — F — 





| Gran 


por 
J 


En Berdensomfeiling, 


uddrag af 
Aetiler philef. U Ir iden 


Optegnelſer paa en Neife rundt Jorden 
| med den fvenfte Fregat ”Gugenie” i Harene 


1851—1853, > 


Chriſtiania 1854. 





3 Kommisfion hos I. W. Cappelen. 


ul 
MN, 


>» 8 


THE NEW YORK 
PUBLIC LIBRARY 


741634 Å 


ASTOR, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATIONS 
R:. : L 





I 


Srylt å bet Wulfebergſte Boghrykkeri, 


Forord. 

3 Efteraaret 1881 udſendte Den foenfe Regjering 
Fregatten .,E ug enie⸗ paa en Verdensomſeiling, ledſaget 
for ben forſte Deel af Reiſen af Rorvetten ,Lagerbjell:» 
Expeditionen havde et merfantilft-dbiplomatift Øiemed, og 
lededes af Kommanbør-Kapitain i ben ſpenſte Marine 
C. A. Virgin fom Chef. Foruden nogle andre Naturlynbige 
mebfulgte tillige Magifter philof. LT. I. Andersfon, ber 
i Breye til Hjemmet har beffrevet ben Zaarige Reife rundt 
Jorben paa en færbeles interesfant Maabe. Disfe Breve, 
ber ere affenbte fra Fregattens Hovedanlobsſteder, have 
været optagne fom Feuilleton-Artiller i bet ſvenſte Aftonblad, 
hvorfra nærværende Uddrag af Reifebeftrivelfen er hentet. 
Originalen er noget vibtløftigere, og vil, ſaavidt man 
af nogle Noter til Feuilletonen fan fee, udfomme fom 
et færftilt Bert i Literaturen, naar Forfatteren efter fin 
Ojemreife nærmere faner bearbeidet Gamme. 

Da imidlertib Or. Andersſons Breve Å Aftonbladet 
have været læfte med ualmindelig Interesſe å vort Land, 
har man troet, at en Overfættelfe af Samme med Gore» 
nøielfe vilde modtages af et førre Publikum, hvorfor man 


IV 


i bet her foreliggende Skrift har gjengivet be interesfantefte 
Reiſeſtizzer, og bette er fleet uben nogen Frygt for, at For 
fatteren ſtal finde fig toudjeret, fordi man paa en Maabe 
foregriber han å ben endelige Udgivelſe af Verket. Forfat⸗ 
teren har nemlig å fine Reife-Dptegueljer været faa hel- 
big i at afvinbe Stoffet be interedfantefte Sider vg bder- 
hos i bet Hele taget ført et faa vellykket Sprog, at han 
visfelig ikle vil faar fynderlig meget at forbedre, og han 
vil berfør neppe fortrybe paa, at man har ilet med at 
forelægge bet norſte Publikum Qovebinbholbet af hans å 
Sandhed læfeværdige Reiſebeſtrivelſe. 


—— 


Madeira den 12te November 1851. 


Nooalgt af Videnſtabernes Akademie til at ledſage Fre 
gatten Eugenie paa en Berdensomfeiling, forlod jeg 
Stockholm ven 24de September og føriver Dig mit forfte 
Brev til fra denne herlige Øe, da jeg ikfe har glemt dit 
fidfte Ord i Afſtedens Dieblik: „Skriv fan ofte Du fan.” 
Da mine Beretninger blot blive til for at gjøre det mu— 
ligt for Dig og mine øvrige Venner at felge mig paa 
Neifen, ville I deri favne bisfe findrige Meflerioner, philo- 
fophiff-æfthetiffe Betragtninger og poetiffe IJnfpirationer, 
der give mange andre Neifebeffrivelfer et faa hoit Bærd. 
vad jeg fan og vil give Cder er blot en ſimpel og fand 
Skildring af hvad jeg fær og oplever — jeg leverer 
Lhemaet — Variationerne funne I felv foie til. 

Da den foreftaaende Reiſe omkring Jorden længe 
havde været mig befjendt, havde jeg havt Tid til at for: 
berede mig paa ben, vænne min Tanke til de mange 
nye Forhold, hvori jeg fandfonligviis i et Tidsrum af to 
dar vilde blive fat, gjøre mig fortrolig med Alt hvad jeg 
vilbe favne og vet beffue hvad der blev levnet mig tilbage. 
Men førft i Afſkedens Øicdlik følte jeg tilfulde hvad jeg for 


lod — Barndomsminder, Ynglingens Drømme og Even: 


tyr, Mandens VBirffomhed, Hjem og Benner — Alt gil 


Å chaotiſt Forvirring forbi min Tanke blandet med Frem 


tidéforhaabninger og Ønføer. eg vilde gribe Alt, beholde 
1 


9. 


bet Gamle og dog Jutet flippe af hvad der fort ſtulde 
vindeg; men ba jeg ved Rungshat faar de fidfte Spir af 
Grodholms Jaarne forfvinde, følte jeg at jeg be efterlod 
en Deet af mig felv. 

Om min Nedreife til Carlskrona er Videt at bez 
rette. Det Enefte vi oplevede var at forvisfe os om at 
Calmars Gommune i boyftavelig Gorftand lever i det 
dybefte Morke. Vi fom der om Uftenen; ved Havnen 
larmede Golf og Kreature om hverandre i babylonift For: 
virring, og paa Gaderne funde man blot bevæge fig 
fremad under høire Raab for at forebygge Sammenfted om 
nogen anden Pasfageer tilfærdigviig befandt fig i Farvan⸗ 
bet. Unvend dog din Indflydelſe til at flaffe den arme 
By Gadeoplysning, et Gode, hvoraf alle andre Byer til 
og med „Treoſa“ nu er i Befiddelfe. 

Jeg fører Dig nu burtigt til Rheden i Garlsfrona, 
hvor Fregatten og Korvetten, Eugenie og Lagerbjelke, 
ligge å en Kabellængdes Ufftand fra binanden, færdige til at 
udſtrekke Bingerne til en Flugt over Oceanet. Skal jeg 
ligne dem ved en ung indtagende Moder, der fører fin 
fljønne af Knoppen nylig udfoldede Datter ud å Verden, 
eller ved en Hind, ber hviler å Græsfet ved Gåzellens 


Side? En Fregat er det fmukfefte Syn man fan fee: 


ſmekker og hei, elegant og flært, yndig og Frafifutd, 
uden et Linieſtibs Folosfale Former og tunge VBærdiyhed 
og uden et mindre Fartelé Mangel paa Holdning, forener 
det med Lerhed I Formerne en Kanonfraft, der indgyder 
Reſpekt. Hvidt og fort ligger Skroget der og flyder faa 
majeftætiff frille paa VBoven, mere flolt af fin tærte Nad 
Kanoner end af det brillantefte Smykke; de hoie Mafter 
pege op med Skyerne og udfolde de hvide Seil, der med 
fine tufinde Touge og Ender ligefom føinfyg fliule dens 


3 


Ctjenhed. En Korvet er noget mindre, men har bet 
famme frigerffe Præg. Jeg veed ikke hvorledes det gaaer 
til; me ig forefommer en Korvet altid fom en fpinkel 
Lieutenant, behængt med alle fit Haandverks fvære Infig: 
nier, men uden Manddommens Mobdenhed og Handlekraft, 
hvorimod en Fregat ligner en af disfe fortræffelige Mus 
jorer, fom man elffer for deres Manddom og heiagter for 
bere$ Dueliyhed. Men not om benne Sag; har Du en 
modfat Unffuelfe ville vi ikke difputere herom. 

Den 30te September gik vi ombord i Fregatten. 
KI. 10 fom Admiralen ombord for at mønftre Mandſtab 
og Kommando, og henvendte til GSlutning nogle Ord til 
Befætningen om den Lodighed, Troſtab, Midkjærh:d og 
Gudsfrygt, ben aldrig burde afvige fra, og ſtrax derpaa 
fom et Dampføib, form trakt os et godt Stykte ud I Øfter: * 
feen. Det fmaaregnede, ligefom. om felv Himmelen vilde 
give fin Medfølelfe tilkjende, å det HHieblif 400 af Sveri 


ges Sonner drage ud paa en betpdningsfuld uvis Fard. 


Men tiltrods for Regnen var Stranden opfyldt af en 
uhyre Menneffeffare, fom længe tilviftede og Hjemmets 
og Fæbdrenelandets fidfte Farvel. 

En fagte gunftig Briis bar os fet gjennem Sundet til 
Kjøbenhavns Rhed. Fregatten ſtulde blot tigge en enefte 
Dag i denne Havn; jeg maatte derfor i al Haft opføge 
Profesforerne. Liebmann, Forchhammer og Dreyer, der 
gave mig Oplysninger og Underretninger af hoi Biytighed 
for min Neifes Maal. Om Uftenen beføgte vi Samtlige 
det berlige Theater, hvor der opførtes et Stykke af Zauch, 
ber fynteg beregnet paa at glæde fvenffe Tilſtuere, ren 
tabt og vundet”, hvori et Trek af Guftav Ydolfs Hiftorie 
fremſtilles. Udførelfen var fand dramatiſt, Setons Rolle 
blev ifær givet til Fuldfommenhed. 

1* 


4 


Da der var blikftille i Sundet maatte et Dampfarz 
tøi trekke og til Jelfingborg. Har Du reift i Sundet, 
bar Du ſeet Skaanes og Ejællandé Bøyeffove Feile ſig 
i Solvſtrommene mellem Sverige og Danmark? Har 
Du ſeet de to Lande ſtikke op ſine hvide Huſe af yppige 
(Enge og bolgende Agte? Har Du ſeet disfe Tuſinder af 
Skibe, der ſnart for fulde Seil ile fra Hav til Hav, bær 
rende fjerne Landes Produkter til et elffet Hjem og fam: 
menfnpttende Jordens fpredte Folkeſlag, ſnart ſtile og 
rolige. fom hvilende Gøfugle, ligge og fpeile fine fmoætkre 
ormer Å den flare Belge? Du har da feet et af de 
ffjennefte Syn, der kan findes i Verden. Thi paa intet 
andet Sted ligge to Niger faa nær og fee paa bhinanden, 
tivaliferende å Skjonhed og Rigdom; paa intet andet Sted 
feer man faamange Skibe med en faa broget Cam: 
ling af Flag; paa intet andet Sted har man faa riig 
Unledning til at grunde over Handelens Betydning i 
Berdensbiftorien. | 

Udenfor Helfingborg blæfte Vinden friffere, og den 
Dag tilbagelagde vi en flor Deel af Kattegat. Bed Kul: 
laberg bleve vi bilfede af et af disfe Somandsoptog, der 
ere Mandffabets Glade. Fra Gallionen opfteg Kullegub: 
ben, en Figur udpyntet i røde Beenklæver og flor Liin- 
paryk, der opvartes af fine to Sønner, der ikke ere min 
dre prægtigt ſmykkede famt udruftede med diverfe Pukler. 
Under Mandſkabets Raad og Latterfalver ſtrider dette Helge 
frem til Chefen og udtaler fire Onſter og Forhaabninger 
for Reiſen; til Slutning opfordres enhver Officeer, der 
ikke allerede har pasferet Kullen, til at yde fin Tribut til 
Kullegubben, der ogfaa i rigeligt Maal ſtrommede ind og 
opſamledes af en af Drengene. Latter og Lyftighed fra 
alle Kanter fluttede Geremonien. 





—-— —— 


5 


Saaledes fulgte Lykken og Igetil NMordføem. Men 
her begyndte fydvefilige Binde at tvinge os til Idelige 
Krydsnicher; fenere bleve de fåa aldeles fydlige, at vi 
maatte opgive Gourfen paa England, og rilſidſt tiltoge de 
faatedes i Voldſomhed, at vi fil en af de meet rafende 
Storme, Hhvorpaa Nordføen fan afgive Prøve. 

Udentviv! ville vi under Reiſens Lob fomme - til at 
opleve forfærdeligere Optrin paa Soen, men jeg trøer neppe, 
at noget vil gjøre et faa dybt Fndtryk paa mig, fom denne 
Storm, der var den førfte, jeg havde været Vidne til. 
Utdrig vil jeg funne glemme disfe ſtohoie Bolger, Vin⸗ 
dens Hyl i Takkel og Toug, Skibets rullende Bevegelſe 
og denne forfærdelige Bragen I alle Sammenfoininger. 
Havet rifflede fig å dybe Jurer, Himmelen flod fort der: 
over, blot oplyft af det hvide Skum, fom paa Bolgernes 
Toppe af Stormen oploſtes i den fineſte Dugregn; Boug⸗ 
ſprydet dyppede fig ſnart ned og brak af en valdig Bolge, 
fnart pegede det paa Himmelhvælvet over 08. Da jeg 
befandt mig fulbfommen vel, vilde Stormen imidlertid 
blot have værer mig et opløftende Skueſpil, rigt paa Ny: 
delſe, bderfom ikke de uopherlige Overfpreitninger havde 
bragt Bandet til at trænge ned i dore Kabhptter, faa at 
Bøger, Gager, Materialier, udrevne af deres Forvarings: 
fleder, ſoommede frit omkring og førft bjergedes om' Morz 
genen (det var en Nat Stormen rafede voldfomft), næften 


aldeles ødelagte, faa at vi fiben under den hele Reife har 


havet den ſtotſte Meie med at bortffaffe den Stimmelhed, 
der fæftede fig liig et Dvertræk paa Bøger og Ait hvad vi 
havde med 08. 

Da bet paa denne Viis ikke fyntes at være nogen 
Mulighed for os at naae England, vendte Ghefen fin Cours 
mod Vorge, og vi indkom ben Bde Oktober I Havn i 


> 


6 


Nærheden af Byen Farfund ve Lindesnes. Naturen 
her var ganffe norft, det vil fige, kvorhen Øiet vendte 
fig, faae bet blot nøgne gigantiffe Fjelde, fom de vid- 
underligfte Former, med feile Sider, føndergnavede Aaſe 
og flarpe fpidfe Joppe overalt hævede fig iveiret. Her 
faae en lille Øe, neppe flørre end Strømsborg, men paa 
dens Midte reifte fig et Bjerg liig en Sukkertop, men 
ſonderbrudt i ben vildefte Uorden. Hiſt firakte fig en 
Kjæde af Granit, der ved De lodrette Sider og de kjæm: 
pemæsfige Steenmasfer, ber hiſt og her fljøde ud ligefom 
Udværter, fik et høift vilbt Udfeende. Hit og her faae 
man en Birfelund, der nu havde tabt fit grønne Som: 
merſmykke og ved Siden af Lunden et eenligt Huus. 
Fjorde i alle Former ſnoede fig mellem denne Steenmark 
og å Bunden af en faadan, en halv Miils Ufftand fra 
Fregatten, laae Byen, fom lige ved Havet har to Filtal- 
Ufbelinger, om jeg faa maa kalde bem, beftaaende af fmaae 
Samlinger af mere eller mindre vel hvidtede Hule. 

Farſund felv er en ganfée net lille By, beliggende 
ved Foden af et ſteilt Bjerg, med en viid Udfigt til vilde 
romantiffe Gjorde og Klipper, paa hvis Heider en og 
anden lille Hytte fremtræder heet pittoreff. Byen har flere 
Hufe, ber: funne rivalifere i Storrelſe med vore bedre 
Byers. Da Farfund føylder be mange GStrandinger, fom 
her fandt Sted, og fit fordums meget rige Sildefifferi fin 
førfte Opkomſt, og bisfe Kilder nu begynde at udtørreg, 
er Byen gaaet betodelig tilbage; bog eier den endnu en 
ganføe anfelig Handelsſtand, der driver en udftraft Sofart 
med velbyggede Fartøier. 

Medens vi nu ligge Å Havn Fan bet maaffe, interes⸗ 
fere Dig at aflægge et fort Beføg ombord. En GFregat 
er en liden Berden for fig, hvor enhver Braa har ſin 


-—— V ⏑— 


7 


Beftemmelfe, enhver Mand fit Opholdsſted og fin Beftilling, 
hvor hver Tomme er anvendt paa den henſigtsmasſigſte 
Maade, hvor Alt er ordnet og ufravigelig deſtemt. Naar 
Du fjender een Dag ombord, kender Du ogfaa alle de 
øvrige. KL 7 vættes man af Kadetterne.  Ulle Mand 
ere da beffjæftigede med ombyggelig at feie og renfe hver 
Vraa; overalt hører man Lyden af Sand, hvormed der 
ſtures, og Band, hvormed der fylles. Man fpifer Frofoft 
KL. 8, derpaa fpadferer man nogen Vid, og faa læfer man 
eller beffjæftiger fig paa anden Maade indtil Middagsbor⸗ 
det, der ferveres Klokken 12. Imidlertid har Mandfrabet 
flifteviis Bagt. Den Deet, fom er oppe paa Dekket, 
ſysſelſettes med Manoeuvreren Å Seil og Takkel; den 
Deel, fom er nedenunder, hviler eller arbeider, Ult efter 
GSodibefindende eller Nødvendighed. Det er da ganføe 
pubfigt at aflægge et Befog i disfe Regioner og fre, hvors 
ledes En ligger udftrakft paa en Kifte og gnaaler paa en 
eller anden „ny og behagelig Viſe“, en Unden fidber paa 
Hut paa Gulvet, fordybet å alvorligere Læsning, en Tre⸗ 
die lapper em nogen brøftfældig Frakke, medens en Fjerde 
fordbyber fig å et Par hullede Strømper. Efter Middags⸗ 
bordet, ber Å Utmindelighed er meget muntert, ba man 
beretter Dagens Hænbdelfer og fnart rofer, fnart briller 
Mama (faatedeé kaldes den Dfficeer, der førger for hele 
Mesfens Beværtning) for fine gode Barer, fpadferer man 
op paa Batteriet, hvor ber er arrangeret et lille , Tivoli", 
for ber at ryge Cigarrer og fortælle Hiftorier. Mod Af: 
ten forſamles man i bet fælles ECelffabsværelfe, hvor 
Nogle fille, Undre læfe og atter Undre famle fig om 
Pianoet, hvoraf en øvet Haand fremfalder bløde Joner, 
Man fpifer til Uftens Kl. 8 og har da atter et lille Ji: 
voli, ofte forenet med en Concert å la Musard, og Kl. 9 


8 


ganer Bagten omkring og unbderføger, om Vyfene ere vel 
fluffede i Kabvtterne. Matroferne hvile ba Å fine Å tætte 
Rader opfpændte Hængeføier, og Alt paa det gyngende 
Fartoi aander dyb Stilhed, fom b'ot afbrydes af den vagt: 
havende Dfficeers Kommandoraab og Befætningené Udfø: 
relfe af hans VBefalinger. | 

Forubden bisfe Hverbagsbegivenheder, der afverte med 
Dands og Mufi*, gives der noget Undet, fom paa en 
hoitideligere Maade afdryder Solivets Eensformighed, nem⸗ 
fig Gudstjeneſten. Det er å Sandhed opleftende at fee 
bisfe 400 Chriſtne midt paa bet uendelige Dyb under 
Himmelens umaadelige Hvælv, famlede paa nogle til et 
førobeligt Fartei fammentømrede Planfer, lade deres Un: 
bagt ſtige op til Herren; der er noget Eget i denne Sang, 
fom tidet harmoniff, men fra Hjertet Dyb linger hen 
over Bolgerne, blot afbrudt af Havets Dron eller Vin⸗ 
beng Hylen. Aldrig er vel nogen Undagt renere, vg 
fjelden tales å VBerden opbyggeligere Ord end SGtibspræ: 
flens til denne Menighed, der faa ganſke maaer give 
fig i fin Guds Haand. 

Under Dpholdet i Farſund gjorde jeg nogle Udvan: 
bringer ti Ømegnen. — Udbyttet Å botanifé Henfeende var 
tinge, da alle Bærter allerede vare aftlomfiredes bog fandt 
"jeg nogle for Norge eiendommelige Planter, fom man 
elfers ikke træffer nordligere end Berlin eller be tydffe Al⸗ 
per. Strøget ved Lindesnæs har fom befjendt et mildt 
Klima, hvis Bintertemperatur er ben famme, fom det oſt⸗ 
lige Tydſtlands, Donaus Udlob, Peking og de midterfte 
Delte af de Forenede Stater, men hvis Sommer derimod ev 
fjolig og taaget. Som en Folge heraf træffer man der 
paa eengang nordlige og fodlige Bærter, Noget fom i 
Skandinavien er aare mærfyærdigt, og fom vel neppe 





noget Sted er faa frærkt fremtrædende fom Å denne Deet 
- af Norge. . | 

Inden vor Ufreife havde vi Anledning til at gjøre 
nærmere Befjendrffadb med Farfunds Jndvaanere. Efter 
en Gøndag at have havt ſuld Gubdstjenefte paa Fregatten, 
fom overvares ikke alene af Korvettens Befætning men 
ogfaa af flere Nordmænd, havde vi om Uftenen en lille 
Dands, hvort flere af Byens Familier deeltoge. Deels 
fom en Folge heraf og deels fandfynligviie å Egenſtab af 
foenffe Orlogsmend bleve begge Skibes Officerer indbudne 
til et Bal i Farfund, fom var meget animeret. Dandfen 
var livlig, Gonverfationen med de elffværbdige Damer og 
be artige Bærter ligeledes og Kornoielfen almindelig. Di: 
verfe Skaaler af underfaatlig Arbodighed og Gjæftevenz 
lighed temteg under gjenfidige Bifalbsptringer, og vi for: 
ode Havnen, talnemmelige over ikke alene at have fundet 
ep mod Nordſoens Gtorme men ogfaa lykkelige Timer 
blandt en gjæftfri Befolkning. 

NReifen til Portsmouth varede i otte Dage. Nord: 
føen var nu blidere, dog ikke fuldbfommen gunftig, faa at 
vi ved mange Krydsninger maatte bane og vor Bei. En 
Adſpredelſe under ben ikke fynderlig behagelige Fart faa 
tangt mod Mord i Oktober Maaned dannede de talrige 
tarer Fiffere, fom i deres lette, hurtige Baade fore omr 
fring paa Bankerne. Io mere vi nærmede od Kanaten, 
defto mere tiltog Seilernes Untal, Å Forening med den 
fæbdvanfige velbekjendte Taage, og da vi tilfidft begunflis 
gedes af en friſt Kuling, faaes Calais tilvenftre at ſtikke 
op fit Kirkefpiir og let Bjendelige Fyrtaarn, og Gammel: 
Øngland tilbøire firætte ud å Havet fine freile Kridtklip⸗ 
per. Bilvfonffede nu hverandre=med at have lagt bag os 
et Hav, fom under bisfe Hoſtmaaneder ikke havde vidft at 


10 


flaffe fig et bedre Rygte blandt os, end det allerede har 
inblagt fig blandt afle andre Folk. 

Begunitigede af en nordoftlig Briis fore vi hurtigt - 
gjennem Kanalen og Faftede den 25de Oktober Anker ved 
Gpitbead, Portémouthé Rhed. Foran os havde vi ben 
fmutfe Stad med fine hundrede Taarne, Havnen og Ski⸗ 
bene; bag os lage det yndige Wight med fine talrige 
Landſteder og løvrige Lunde. Da Vetret medens vi ops 
boldt og Å Portsmouths Rhed var ſmukt og ufædvanlig 
milbt, var vort Ophold ber heift bebageligt, fosnemmelig 
ved Sammenligningen med hvad vi nylig havde forladt. 

Portsmoutb beftaaer egentlig af tre Byer: Porrfea, 
Gosport og Portsmouth, de to fidfte adſtilte ved Indlo⸗ 
bet til den Big, hvori ben engelffe Flaadeafdeling er ſta⸗ 
tioneret. — Portémouth er ftærtt befæftet; to .af Gra: 
nit grundbmurede Foftninger, befatte med vældige Bom: 
befanoner, forfvare det fnevre Indlob Havnen. In: 
benfor bisfe Mure er Byen concentreret; den beftaaer af 
enfelte ftore temmelig regelmæsfige Gader med ſmukke 
Boutitler, og en Moængde mindre og trangere, hvor 
Bevægelfen langtfra ikke er faa flor fom i Hovedga: 
berne. i 

Hvad fom I Portsmouth meeft tildrager fig den Frem⸗ 
mebes Opmerkſomhed er unegtelig den Deel af Flaaden, 
fom her findes. Bi erboldt VTilladelfe til at beſee Voerf⸗ 
tet, overalt ledfaget af to Diftcerer, og havde ſaaledes 
Antedning til at gjøre os betjendt med de mærkelige Etab⸗ 
tisfementer, fom England her eier. Gem Tredekkere paa 
120 Kandner under Bygning og noæften færvdige! En 
Moængde Hufe, ber optages af de ſeeſtilte WVoærkfteder 
for afle Stibsinventariers Forfærdigelfe; Dampmaffiner og ' 
Dreierbæntke i bet Uendelige; lange Rekker Ankere af de 





h— — — — 
— 


11 


meeft gigantiffe Dimenftoner; Malter af uhyre Storrelſe 
0. f. v. For mig, der aldrig før havde fret ſaadanne 
Jorraad, var dette Syn ligefaa forartet fom nyt. Foier 
man hertil hele ben flore Havn, opfyldt af VJredæltere, 
gregatter, Krigsdampſtibe m. m., faa var den hele Scene 


å Sandhed -egnet Ul at vife, hvad England er og hvilten 


Rolle det tan fpille i Berden. 

Foran å Havnen laae Tredekkeren Victory. Jeg 
befteg ben med en Slags hellig Arbødigheds thi med Vic⸗ 
torysé Navn er et andet ærefrygtvæltende Navn forenet. 
Paa det øverfte Dek i Nærheden af Agterenden er en 
fille Plade faftflanet, hvorpaa man læfer: per faldt 
Uielfon*, og nede under det andet Dek er en lille med 
Gittervcerk omgiven Vraa, hvor der paa en anden Made 
flaaer: yer døde Lielfon". Maar man frer dette, naar 
man tænter tilbage paa den Tid, da denne Mand fjæm- 
pide i fin fulde Mandbom, og dertil feier Englæendernes 
til Gorgubdelfe grændfende USrefrygt for denne Mands Navn 
og Minde, og verd hvor dyrebar Bictory er dem blot for 
Nelfons Skyld, faa fat man visfelig itte befinde fig om: 
bord. paa dette i Kampen ofte fønderflængede Sb uden 
en ganſke færegen Folelſe. Victory er nu et VBagtftib I 
Portémouths Havn, ligger faatedes blot halvtaklet og bar 
en mindre. Befærning, der har en Kadetffole, en Feegte⸗ 
fote, en Mufitflote. Det var en lille Verden for fig, 
hvor Alt var flinnende blankt, poleret og rent. 

Medens Flere af vort Meifefeiffab afreife til London 
for at beføge Kryftalpaladfet, gjorde jeg em Udflugt til 
Den Wigth, der fom bekjendt ikke alene interesfer fom 
et Titflugtsſted for Dronningen og det engelſte Ariftokrati 
efter Saiſonen i Loudon, men endnu å långt høiere Grad 
paa: Grund af de mange geologiſte Morkværdigheder, 


12 
hvoraf ben er opfyldt. Jeg havde gjort mig flore For- 


haabninger herom, men VBirkeligheden overtraf Ult, hvad 


jeg havde vovet at haabe. 

Den er omtrent 5 fornføe Mile i Længde og har 
næften Form af en fraa Fiirkant; men tiltrods for dette 
indføræntede Rum eter den dog 5 vet folkerige Byer, en 
utrolig Mengde Landsbyer og et uberegneligt Untal af de 
herligſte Landfteder, Kicfer og Slotte. Disſe Byer, der 
hovebfagelig tjene fom Sommeropholdsfted for Engltendere, 
fom ikke ete egne Billaer, og fom faaledes ben frørfte 
Deel af Aaret ere forladte af fin vigtigfle Befolkning, ere 
affe meget fmutte, fornemmelig Ryde, ligeoverfor Ports⸗ 
mouth, Sædet for ben over hele Europa berømte Yacht⸗ 
Club. Denne By ligger paa en jævn Skraaning under 
Dens grøntlædte Høie; de hvide i det Still byggede Hufe 
ftaae i Rekke langs de med ſtraalende Boutikker forfy= 
nede Gader; af og til rager et Kirtetaarn op over Hu 
fenes Masfe, og naar man fra Rheden betragter Byen, 
feer den ud fom et blændende hvibt Umpbhitheater midt I 


be grønne Lunde. Hovedftaden Lievoport derimod, fom 


næften ligger å en Dal midt paa Øen, præfenterer fig 
ingemlunde fom noget Gtorartet, men naar man feer den 
fra de omgivende Høider, har ogfaa ben bette Ubfrende, 
fom jeg ikke fan betegne bedre, end ved at Falde det eien⸗ 
dommelig engelft, bet vil fige Moget, ber er ſtinnende 


veent, ſolid, anftændigt, komfortabelt. De andre Byer 


eve mindre anfeelige. Ventnor, der ligger iden deiligfte 
Gan, man tan fee, vil jeg fenere faar Anledning til at 
tomme tilbage til. 

Den ſelv er hoiſt forffjellig paa dens forfljellige Sider. 
Den oſtlige er meget Eouperet, afverlende med nøgne Hei: 
ber og frovbedælte Dale; den fydlige og fydvefllige er 


13 


mere flad og frugtbar, medens dem nordlige har ben merk 
opheiede Natur, jent den er fattig paa ſmukke Lovtræer, 
Den fornemme Verden har derfor ogfaa valgt den fydlige 
og oftlige Deel til Favoritopholdfied. Det er fornemme: 
tig ber man feer disſe Gattageé, fom inge der Å navnlos 
Ande bag en Jnbhegning af Laucbær, Myrther og Ved: 
bender med den engelffe grønne Grasvold, rigt befat af 
Fudfia, Hydrangea og alle de Bæyter, fom vi i Hjemmet 
maa brffytte i Drivbufe mod en ublid Vinter. Det ev 
ber man feer bisfe. Bygninger opførte af Kalt og Vegis 
feen i en Stiil, fom jeg maa Galde normanniff, med en 
Moængde udfpringende, crenelerede Storftene, fpidfe Bue⸗ 
vinduer og den hele Steenmasfe uigjennemtrængelig beklædt 
af Bedbende, blomfirende Myrther eller Pasfiflora, fam: 
menflettende fit ſmukke Løvværé og fine deilige Blomfter 


- med tætte Kipnger af Bignonia radicans. 


Ak, der gives ikke i Berden, troer jeg, noget mere 
Fortryllende end en faadan Cottage. Det er der Idyllerne 
fra be fordums poeriffe Hyrdetider unne blive til Birke: 
lighed; der fan man drømme i landlig Ro og mediterende 
å la Nousfeau fraadfe i al den Bellpft, et mildt Klima, 
et fmuft Hiem og jordiff Lykfe i Almindelighed formaaer 
at ffjænfe. 

Onm Naturen paa Wight fulde jeg vel firive No- 
get, men at! Ute vil blive fattigt og mat mod Virkelig: 
heden. - Med Undtagelfe maaffe af Zeidelberg har jeg i 
bet nordlige Europa aldrig feet Moget, der fan ſattes ved 
Siden af denne Natur. Her feer Du et Bjerg; paa Top: 
pen Monumenter, ber veift til Gre for Chefen for 
Yacht-CElubben, ber for Keifer Alexander ved hans Beføy i 
England, og faa fremdeles. Det forefommer Dig, at 
Bjerget feer nøgent ud; men beftig det, faa vil Du finde 





14 
bet bekledt med en Buſtart med flarpe, ſtikkender Blade, 


fom vrimler af ftore guidgule Blomfter, og naar Du fom= 


mer op paa Soppen, har Du under Dig den hele yndige 
De med fine Slotte og VBillaer og å det Fjerne Haver, 
hvis Grændfer Diet ikke tan opdage. Du fliger ned i 
Dalen og finder Dig omgivet af Træer, men tro blot 
ike, at bet er Fræer fom vore. Det er Ulmer, dobbelt 
faa hoie fom Hjemmets, Ucafier og Ege, blandede med 
plantede Naaletræer, og Alt, Alt lige op til Kronen om: 
flynget af Bedbende, fom juft nu bar ubfoldet fin hele 
Blomfterfylde. Bend Dig om, og Du ftaaer ved et Svælg, 
ber fylder Dig med Gru, en Bak fyrter fig ud over den 
med forunderlige Bregner bedekkede Mand og bandfer 
- nede i Dybet mellem tætte Buffe og Treer. x 

Nu vil jeg føre Dig til et andet Sted paa Øen. 
Det er Bonchurd tæt ved Ventnor. Her har man ny: 
lig opdaget et Kalkleie, fom ftrætter fig horizontalt udos 
ver Dens hele Sydkyſt under Navn af Undercliff og fom 
fynes føndergnavet af de Bover, fom fordum gik lige her⸗ 
op og førft affatte det og fønberbrudt i tufinde Blok fe, ſom nu 
bevogede med en pppig VBegetation opfylbe den fmale Strim⸗ 
met Jord mellem det hoie Kalkleie og Havſtranden, Tæt ved 
Bonchurch er der en Dul, fom har i fin Bund en lille Dam, 
bvori der foømme Svaner; omkring Dammens Kant flare 
kjempemesſige Fuchſier og Georginer, og over der Hete 
bænger Kalfbjerget med fine ligeſom i Luften foævende i 
de forunderligfte Former bannede Kalkmasſer. 

Det var en varm Middagsftund jeg anfom modig 
og træt til bette Sted efter at have føgt Naturalier blandt 
Klipperne og ved Havfiranden og kaſtede mig i Græsket 
for at kjoles af de milbe Luftninger. Og ligefaalidt fom jeg 


15 - 


formaaer at føildre det Indtryk af fuldfommen Lyokſalig⸗ 
bed, fom giennemſtrommede mig, ba jeg lod mit Øie glide 
ben vver denne Samling af Billaer, Haver, Blomfter og 
Klipper, ligefaalidt vil bet nogenfinde Funne udflettes af 
min Grindring. 

Hvad Dens geognoftifte Beffaffenhed angaaer, var 
berom meget at fige, dog foretrækler jeg at udſatte bet, 
fndtil jeg tan vife Dig alle mine Stumper af Dyr og 
Buſke, fom ligefiden Skabelſens Morgen: taae indfvebte 
i bisfe Stene og Gandleier, og alle de Leerklumper og 
Stene, jeg medbragte fra Might. VBeføget paa denne Øe 
var hidtil Reiſens Glandspunkt og et Forfpil paa de Ny: 
belfer, der vente mig, naar jeg ffal vandre under den tros 
piffe Eol, beſtygget af Palmer og Bananer. 

Gfterat det ſvenſte Flag i Portsmouth var blæven 
viift al den Are, det fortjener (og bet vil ikke fige idet), 
tertede vi ben 4de November Unker i Portsmouths Rhed 
efter førft at have ſaluteret Sveriges og Morges For: 
eningsdag, og allerede idag den 12te ere vi i Madeira. 
Alle anfee benne Meife fom et VBidunder af Hurtighed og 
paaftaae, at den. vil gjøre Epoke i Seiladſens Hiftorie. 
Hvad der i nautifl Herfeende fan være moærkeligt herved 
vil jeg ikke ftandfe ved, men vift er -det, at denne Fart 
over Mare Allanticum var begunftiget af Alt, hvad der fan 
forffjønne en Neife, en varnt og ffinnende Gol, milde 
Binde, fom udfpænde Ceilene Å yndig Munding, Moætter 
— fommervarme Nætter å November Maaned — beſtraa⸗ 
lede af en Maane, der baftede over og fit blide Skin: — - 
vi bleve førte fremad ligefom af en mild Pasfat, og her 
ligge vi nu ftille og lykkelige. 

Vinduet i min Kahyt er aabent, og derfra ſeer jeg 
Madeiras Himmel, Madeiras Jord. Jeg ſeer en Mengde 


- ⁊ 


16 


fteaalende Farver Å fælfom og bog harmoniff Blanding. 
Luften er fommermild, et Belbefindende gjennemfirømmer 
mig, 09 jeg føler, at jeg nærmer mig de tropifle Hime 
melegne. 

Om Madeira firiver jeg bdennegang Jntet. Jeg 
flaaer netop å Begreb med at gaae i Land for at vandre 
omfring padå bisfe Marker, der ligge foran mig, og beftige 
Bjerget, jeg feer hæve fig Å det Fjerne. - Jeg flat flue em 
- Matur, Hvorom jeg endnu ikke har noget Begreb, fjende 
en Fryd, jeg ikke før anede. Hvorledes denne Natur er og 
Hvorledes denne Fryd gjennembævede mig, bet ſtal jeg 
berette Dig fra Rio Janeiro. Farvel! 





Monte Biden henimod Slutningen af Decbr. 1851. 


Jeg lovede at ſtrive fra Rio Janeiro, men den Forte 
Lid vi opholdt og der, og fremfor Alt de mange og fore. 
Gjenftande, der gjorde Krav paa min udeelte Jnteresfe, 
tvang mig til at bryde dette Løfte. Nu faaer Du paa 
eengang Sfilbringen af Madeira og Rio TJaneira. 
Om Eftermiddagen ben 11te November fit vi førft 
Madeira i Sigte. Øen vifte fig da Å Horizonten i Form 
of en tæt Sky; fnart ſtimtedes ogfaa Porto Santo, og 
. da vi om Morgenen den 12te fom op paa Daekket, [aae den 
fidftnævnte De bag os med fine fpidsformede Bjergtoppe; 
til Benftre havde vi nogle Flippefulde og nøgne Der, fom 
bidtil blot have været befolkede af fattige Fiffere og fom 
med Nette have faaet Navn af Ilhas Desertas". Paa 
venftre Side af denne Bjergmasfe troede vi at opdage en- 
Seller, men ved nærmere Betragtning befandtes bet at 
være en fra be øvrige løsrevet Klippe af nogle hundrede 
8056 Heide, fylbannet, og i betydelig Uffland fra felve 
Den. Ved Siden deraf faae en anden med aldeles hori⸗ 
jontal Ryg og feile Sider. Med eet Ord: Virkningen 
af vulfanffe Kræfter var ber sienfynlig midt i det umaa: 
belige Hav. Tilhoire derimod hævede fig Madeira fom 
en rund Bjergaas, ubdfendende i Havet en lang Moltke af 
fenderbrubdte Klipper, fnart' dannende flarpe Spidfer, ſnart 
klumpede Masfer, fnart Huler, hvælvede Buer og andre 
2 


18 


forunderlige Figurer, Jo længere vi fellede frem jo videre 
ubftrafte den fig. Endelig fare vi paa en gren Bjergz 
fide nogle hvide Pletter, lig Oſtersſtal henfaftede paa Strand⸗ 
bredden, og bette fagde man og var Hovedftaden Funchal. 
Go mere vi rykkede frem, jo mere dukkede denne Stad op, 
fom ampbitheatralfl fremfriller fine hvide blændende Hufe 
ved en grøn Bugt og fom omgiven af utallige Billaer og 
Landgaarde, fyntes at ligge der alene for ligefom Maga 
neten at træffe Alt i fin Nærbed til fig. 

UAnkeret faldt i Dybet. Farten var for dennegang 
fluttet og nu Cunde vi i No og Stilhed i temmelig nær 
Ufftand overſtue Madeira. ODen viſer fig herfra fom en 
enefte Klippe af grandiofe om -juft itte overortentlig ffjønz 
ne Former.  Heit oppe mod Skyerne frer man Voppene 
af ben 6287 Fod hoie Bjergaas, ber er fat midt paa 
Den ligefom en Kam; fra denne Vop udløber lige ned 
mob Stranden vældige Urme, fnart fammenhængende, fnart 
med fritftaaende Bjergtinder fom efterhaanden aftage, og til: 
fidft fiprter felve Stranden fig brat og fønderflænget å 
Havet, hvis Brændinger bene derunder. Man har ifte 
fundet Ord til at udtrykke fin Henrykfelfe over bet ſtjon⸗ 
ne Madeira”, , Utlanterhaveté Perle” 0. f. v. Jeg maa 
befjende, at Madeira paa mig ikke gjorde et faa gridende 
Indttyk. Storheden i Masferne var viftnok imponerende, 
- Farvefpillet mellem Bjergarterne, Malmen, Lundenes Grup⸗ 
per, anbftederne omgivne af grønne Plantninger, Alt dette 
fan viftnok kaldes ret ſmukt, men det Hele havde et fors 
| brændt, koldt og merft Ubfeende, og naar man fom i 
Land og faae bet i Moærheden, forftærtedes dette Indtryk. 
Man favner Alt, fom betegnes ved fmilende Løyrigbom, 
Skovenes Kjøling og Strommenes Friſthed, og hvor dette 
favnes, der fan efter min Formening aldrig Ordet WStjønhed" 


! 








19 


anvendes om Naturen. Man fan prife Madeira for fit 
Ktima, fin rene Luft, fin milbe Varme, der er flor not 
til hos os at ville ſtabe evig Sommer, og fom tillige tem⸗ 
pereres tilftrækbelig af Bjergene til aldrig at blive bræns 
dende; alt dette fortjener visfelig Priis, men man maa 
paa en Natur fom denne itte anvende Sprogets Forraad 
af Skjonhedsudtryk. Man begaaer berved, efter min Over: 
bevilgning, et Brud paa GSandheden. 

Madeira er 55 engelffe Mile fang og 10 Mile brev. 
Den opdagedes i 1419 af Gonzalos Jargo, hvorvel 
Sagnet endnu beretter en anden Hændelfe, fom er Fnyttet 
til Madeiras Opdagelfe. 

J England levede i Edvard ben Tredies Tid em fat: 
tig Adelsmand, Robert Machine, fom begit den Daarffab 
at forelffe fig å den fljønne og fornemme Anna d'Arfet, 
hvis GSlægtninge indrettede det faaledeg, at han for denne 
Daarſkabs Skyld blev kaftet i Fengſel. Madjine undfem 
imidlertid af Foængiflet, bortførte fin Eiffede og vilde med 
hende begive fig til Frankrige, men en Storm drev den 
ub i ben aabne Sø og efter 12 Dages Seillads kaſtede 
de Anker i en Bugt, fom endnu tilligemed den nær fam: 
me beliggende lille Stad kaldes Machico. Skibet brev til 
Havs og Befætningen blev gjort til marokfanffe Slaver. 
Unna døde fane Dage derefter og Machine fulgte fnart 
fin Eiffede og blev paa fin Begjæring begravet Å famme 
Grav fom hun under et Gedertræ, hvor be. faa Dage 
iforveien havde opreift et Kors til Minde om deres lykke⸗ 
lige Fretfe. Paa Hovedalteret å Machicos Kirke findes 
endnu Levninger af dette Kors. 


Hermed maa det nu forholde fig fom det vil. Hvar . - 


man med Bished ved, er at Portugiferne toge Dei i 
Befiddelfe og at Ve rige Stove, fom paa den Tid fanttes 
' 9 , 


I sad 


20 


paa $Den, gav Anledning til dens Navn, thi Madeira ber 


tyber paa Portugiſiſt Fræ. Disſe dyrebare Stove ryd⸗ 
dedes imidlertid fnart af Portugiferne, fom dertil anvendte 
Megre fra Guineakyften. Derpaa piyndredes Øen af Mo: 
rerne og ligeledes, efter hvad der paaltaars, af de franføe 
SHugenotter Aar 1566, og bet er førft i de fenere Tider 
at Øen har naaet ben Kultur, den nu befidder. Madeira 
beftyreg af en Gouvernar fra Lisfabon, under hvis Kom: 
mando Militairdefen ligeledes ſtaaer og fom tillige er Doer⸗ 
beftyrer af Porio Santo. Folfemængden angives til om: 
trent 120,000 Gjæle. Handelen er næften udelukkende i 
be her bofatte engelffe Hufeé Hænder.  VBoærdien af den 
aarlige Ubdførfel af Øens Produkter anflaaes til ikke min- 
bre end 500,000 Pund Sterling. VBinen fpiller heri nar 
turligviis Hovedrollen. 

Da Anleret var Faftet og Havnefogden var fommet 
ombord for at underføge GSundhedspasfet, omfværmedes 
Fregatten af de hoiſt Harafteriftiffe Mabeirabaade med fin 
fjætt opffaaende For: og Ugterftavn; de ligne lette Gon⸗ 
boler, roes af ben brune, folbrændte, fparfomt betlædte 
Befolkning og indeholde Dens Frugter: Upelfiner, VBal- 
nøbdder m. m. til for 08 ubhert billige Prifer. Der blev 
naturligviis kjobt og fpiift. 

Efter i nogen Tid at have foælget i Mydelfen ef de 
læekkre Frugter og i Beffuelfen af Dens Bjefgmasfer og den 
foran 08 liggende Stad famt ruftet og til de foreftaaende 
Exkurſioner, toge vi i Land, deelte å to Partier: Joolo= 
gens Folge og mit. Ni fandede tæt ved Loo⸗Rock, en 
fürkantet ifoleret Lavaklippe af vældige Dimenfioner, hvor= 
paa ber er comftrueret en Foæftning, fom beherffer hele 
Havnen, Staden og dens Ompgivelfer og fom faft fynes 
uinbtagelig. Ikke langt herfra hæver fig en lignende 


KE 
J mn 


21 


Lavaktippe hvorpaa ber ligeledes befinder fig et Fort, San 
Yao do Pico, der hænger ud over Staden fom en beflyt: 
tende eller ftraffende Engel, alt efter Jndvaanerne6 Sinds⸗ 
ftemning og Forhold. 

Sundal er en fand fyblandff Stad. Huſene ere 
lave, aldrig over to Etager, med flade Tage, hvis Kanter 
fyde langt udenfor Hufet, for at pde Stygge mob ben 
brændende Sol.  Vinduerne ere fmaae; i nederfte Etage 
findes der ofte ingen Vinduer og bdisfe erftattes af Jalou⸗ 
fler af ro, der fom ofteft ere nedladte og give ben hele 
Bygning et mørkt Udfeende. J anden Etage, hvor der 
ofte findes Balfoner, feer man hyppig fore, præytige Vin⸗ 
duesaabninger, hvoraf de tre Fjerbeparter ere fylbte med 
Tre og blot det ene Hjørne har ordentlige Glasruder: 
Dette gjolder naturligviis ikke de Hufe, der beboes af 
engelffe og andre fremmede Familier, der her ere bofarte, 
og fom høre til Fundals Uriftokrati,. hvori man finder 
al mulig Gomfort og Luxus. 

Gaderne ere for Størftedelen fleilt medadgaaende, [male 
med en NRendefteen i Midten, men forfynede med under: 
jordiſte Afledninger for al Smuds og altfaa å hoieſte Grad 
reenlige, em fuldftændig Kontraft til Stockholms Gader. 
De ere godt brotagte med bisfe fmaae, paa Kant ftaaende 
og felgelig ffarpe Stene, fom efter hvad Gosfelman paa: 
flaaer djarakteriferer Madeira; de findes all:vegne poa Øen 
og afgive et fortræffeligt Fodfæfte for Hefte og Muules⸗ 
ler, der tilligemed Menneftefødder ere de eneſte Befordrings⸗ 
midler, man Her finder. Kjereredffaber findes nemlig ille 
paa Sen, man enten vider eller gaaer, alt efter Raad og 
Geilighed. Blot de Fornemme lade fig bære I ziirlige Pa: 
lantiner. Viinfadene, der indeholde Øens vdyrebarefte Rig: 
bom, nyde den Are at fores fra Magafinerne til Havnen 


22 
eller andetſteds paa et Slags curioſe fmaae lave GStæbder, 
fom trekkes af fmaae fanahornede fom bet fynes ganføe 


foage Drer. 
Naar man (ander ved Havnen under Søfolfenes Støi 


og Unftrængelfer for at bjerge Baad og Pasfagerer under 


Brændingen, tommer man førar ind i en Alee af Pla 
taner, fom fører til et fmuft Torv. Man far ba tilhøire 
et Par Hoteller, fndrettede til Brug for de ſtakkels Euro— 
pæere, fom her fortære deres Penge, for at gjenvinde 
Sundheden, og tilvenftre den fore Gouvernørbolig, hvis 
fange Fagade vender ud mod Havnen. J denne Alee 
Iyftvandrer den fornemme Verden; ſmukke Kvindeſtikkelſer 
galfopere omkring paa deres Ponies, med en Betjent bag 
veb fig, og unge elegante Herrer vife fig tilfods. Den famme 
Scene gjentager fig paa Vorvet, fom er omyivet af nette 
Haver og vet antagelige Hufe og ved hvis öſtlige Kant 
Kathedralkirken ligger. Denne er ligefom alle: andre of: 


fentlige Bygninger i Funchal uden al pdre arditeftonifte 


Prydelſer; indvendig er den derimod ganføe fmagfuld, riig 
paa Guld og Solv, med Portraiter i Legemsftørrelfe, Træz 
sirater og Drapperier og feer ved ben matte Belysning 
faa myftiff ud fom det egner fig for ben portugiſiſk-katholſke 
Obffurantisme. 

Byens Befolkning er faare forffjellig. Ligefom man 
her feer Guropæere af alle Slags, faaledes fær man og: 
faa Unfigter af det meeft forffjellige Udtryt, men Byens 
egentlige. Befolkning udgjør en ynkelig Race, Mor: 
dene funne endda pasferes de have idetmindſte ildfulde 
Dine, en rant Holdning, ivlighed og Maffhed i all 
Bevægelfer, om deres Dragt end er fattig og deres Skik⸗ 
kelſer viſe, at Næringen er knap. Men Kvinderne høre 
ſandelig ikke til „det ſmukke Kjen”, idetmindſte bliver dette 


v 


- — —— — — — — — 





23 


en ufurperet Titel, berfom de gjøre Forbring berpaa. Man 
”fagde mig, at deres fmaae Skikkelſer, flette Holdning og 
Gang, fremftaaende Kinddbeen og bydtliggende Øine havde 
fin Grund i det haarde Urbeide, ber paalægges dem. Det 
morke Præg man gjenfinder hos den Alle, det flundom 
uldkruſede Haar tyde paa at be turde være Wtlinge af 
de Megre, fom efter. hvad ber allerede er antydet, fra førft 
af anvendtes af Portugiferne til Øens Oprydning. Kle: 
bedragten har intet charakteriſtiſt Preeg; den er ganføe 
europæifl og fremvifer ben Å vore. Stæder fædvanlige 
Blanding af Elegance og Ureenlighed og adffiller fig fra 
Landbefolkningens, fom jeg fenere ſtal komme tilbage til, 
ved en beftandig Higen efter noget Bymeæsfigt og Af⸗ 
ſtikkende. 

I de tre Dage vi opbotdt 08 her gjorde jeg Erlur: 
fioner til de to modfatte Kanter af Staden. Den førfte, 
der var rettet mod Dens fydveftlige Partier, førte mig 
gjennem et overorbentlig veldyrfet Land. Hvorſomhelſt 
Der fandtes en Plet ord og tilftrækfelig JFugtighed, var 
der anlagt en Biinplantage. Den omgived af en Steen: 
muur; Biinranferne opfæftes ved Hjælp af ét horigontalt 
Espalier af Rør, der holder Jorden under Gitteret friff. 
Druerne modnes her i Skyggen og bette lader til at være 
Uarfagen til Madeiravinens ortrinlighed. Ved den ene 


Ende af Biingaarben er der altid en Plads for disſe Ror⸗ 


værter, hvoraf Espalierne ſammenfoies. J bet ene Hjørne 


flaaer en lille Bolig, fom neppe engarig fortjener Navn . 


af en Hytte. Den beftaaer af en af fiirfantede Steen: 
blokker fammenføiet Muur og berover et høit Halm: 
tag, fom i Midten løber fammen i en fvært afhugger 
Spids. Den har blot en enefte Aabning: Døren. Bo: 
havet er hoiſt ynfeligt og ben hele Bolig fynes ikke i 


24 


fjernefte Maade at Funne tilbybde et Hjems Gred og 
Hogge. 

Sandſynligviis anſeer Indvaanerne deres Huſe blot 
ſom Soveſteder, hvormed man ikke behover at regne det 
faa noie. De ere for bet meſte ſysſelſatte med at dyrke 
bere$ Haver, hvori ber foruben Vinen ogfaa findes nogle 
Bananastræer, Guavabufte og undertiden en Palme. Jor: 
ben beftaaer af opfmuldret Lava: den er ganføe rød og 
meget porøs; der avles foruden VBiinranfen ogfaa Potetes, 
arum esculentum og en ringe Kvantitet Mais. 

Noget ber udmærker Madeira og fom er heift gun 
fligt for Agerbruget, er de talrige Bandledninger. J Form 
af fmale af Steen byggede Render udgaae de fra Bjergene, 
om hvis Sider de flynge fig i talrig Moængde, gjennem: 
fljære Heie og Sletter og fremkalde overalt Kjelighed, 
Friffhed og Frugtbarhed. Paa denne Maade befugtet fan 
Uvlingen frelfes, men ingen Kunft formaaer at fremfalde 
Grenfvær paa ben røde Bund og herved faaer Landfrabet 
og fornemmelig Heiderne dette nøgne golde, Udfæende, fom 
Garakteriferer Madeira, fret å Nærheden. 

Noget andet Agerdyrkningsredffab end en Spade og 
undertiden en hoiſt fimpelt indrettet Plov behøves ikke; 
ben løfe ord Fan opfradfes med Jingrene og i den Om: 
flændighed, at Arbeidet ikke ev anftrængende og ikke varer 
hete Aaret, fan man maaſtee føge Kilden til den Dofighed 
og Mangel paa Dpfving, fom er ieinefatdende hos Lanv: 
befolkningen. Bonderne Have i Almindelighed deres Hyts 
ter i-Gorpagtning af en eller anden af de i Fundal bes 
fatte Eiendomsbeſiddere; af Fortjeneften tilhøre fire Tiende: 
bele dem felv, en lignende Part tilfalder Eieren, en Tiende: 
deet Kongen af Portugal og en RViendedeel de værdige 
Fædre Å Kloftcene; men berved, at Bonden Intet felv eter, 


25 


men for en flor Deel maa arbeide for Andre, fynter han 
ned i denne Hjælpeleshed, fom gjør et førgeligt Indtryk 
og er ret egentlig portugififf. Baade Mænd og Kvinder 
bave forøsvrigt en ganffer værdig Holbning, bhvillet for 
flørftedelen maa tilflrives den Vane at bære alle Byrbder, 
felv be tungefte, paa Hovedet og ſaaledes holde fig vante 
og antage ben elaftiffe Gang, fom ofte ledfager denne 
Maade at bære paa. De bave i deres Legemsdannelfe 
intet Særegent, medmindre bet flulde være de flore Fod⸗ 
ber, fom for det mefte ere nøgne og morkebrune; Noæfen 
er noget krum, Unfigtet aflangt og morkt, hvorvel jeg og: 
faa faae et Par Stittelfer med blaae Hine og lyft Haar, 
ber livagtig faae ud fom ægte ſvenſte Bønder. 

Af Dragten ere Beentlæderne og Huen det mærke: 
tigfte. De forfle, der kaldes Culcas, naae fra Midten til 
Knæbhafen, fre ud fom Mammelukker og lade Læggen og 
Benet blottet; Huen er en lille Kalot, der neppe bedcekker 
den alleroverſte Deel af Hovedet og ſom er forſynet med 


en opftaaende Spids af et Par Tommers Lengde. Jeg 


er enig med Gosfelman å, at bet fynes ubegribeligt at 
bisfe fmaar FJingefter unne ſidde deroppe fan rolige 
og frille, men jeg troer dog at have fundet en antagelig 
ForHaring faavel over deres Form fom Viværelfe. J 
bette Kiima, fom ben flørfte Deet af Maret er beflinnet af 
en ftraalende Col, var bet udentviv! belvemmeft at gaae 
Barhovedet, for at føle en fagte Luftning vifte i fine Lokker. 
Men man tunde da ikke vife fin USrbodighed for Den, 
man vil bædre, og Folket her hilfer altid venligt paa En⸗ 
hver, aldeles fom paa Landet i Sverige. Spidſen af Ka: 
lotten er buppet i Vievand for defto ſikkrere at forvisfe 


- fin Befidber Jomfru Marias og alle Hegenes kraftige 


Beſtyttelſe. 


26 


Rundt omkring Hytten finder man i Almindelighed 
en velfignet Stare af Børn, alle mere eller mindre pjalz 
tede og ureenlige, og fom ofte tigge af be Forbigaaende 
paa en beift nærgaaende Maade. 

Benderneg Levemaade er yderſt tarvelig og maade⸗ 
bolden. De fpife i UAlmindelighed blot Løg og Brev; 
man meder bem altid fmaanynnende og om UAftenerne 
forfamler man fig ved en af Hytterne og dandfer efter 
Guitarmuſik. Det intellektuelle Standpunkt er meget 
tavr, hvilket for en ſtor Deel maa tilffrives de indolente 
Proæfter.  Jefulterne, ber nu ere fordrevne, ligefom 
(iden Den Miguelé Tid alle Kloftere å Portugal ere ops 
bævede, have bog Fortjeneften af at have grundlagt nogle 
Skoler, fom imidlertid nu eve Å pderfte Forfald. Emi⸗ 
granterneé Antal er ogſaa faare fort; man paaftaaer, at 
Tuſinder af Menneffer aarlig ubdvandre -til Brafilien og 
be engelffveftindiffe Kolonier. 

Min Bei gikt, fom jeg allerede har bemærtet, førft 
gjennem byrfede Trakter, fulde af Liv og Bevægelfe, om 
end ikke af en tilfvarende Velſtand. Jeg befteg nogle 
Høie og havde fra deres Voppe en guddommelig Udfigt 
- over det underliggende Land, Gtaden og Havet. Om 
Uftenen flødte be i Land værende to Partier fammens vi 
begave os til en Pofada, en fongelig priviligeret Kro ved 
Landeveien med Det portugififfe Vaaben til Skildt, hvor 
vi forefandt to elendige med alffené Skramleri opfyldte 
Bærelfer og en pderlig fnap Beværtning. Paa vor An: 
modning om Matteherberge, fød Svaret, at det ille kunde 
ydes paa Stedet, men man, lovede at forftaffe det Aller⸗ 
fortræffeligfte, og man førte og til et Huus, beliggende i 
en Biingaard, der beftod af et enefte. fürkantet Rum, hvor 
et gammelt Gengefted og et Bord ubgjorde Moblerne. 


27 


Bi indrettede os imidlertid ſaa bekvemt ſom muligt, lode 
bære Halm ind, hvorpaa det hele Seiſtab muntert føgte 
Hvite, hvorunder der indtraf en Epiſode, der er ligefaa 
charakteriſtiſt for Madeira fom dette hyggelige Nattekvar⸗ 
feer.  Gn-af vore tvende Bærere fulde nemlig om Nat: 
ten bente Band til os. Medens han føgte derefter, flødte 
ban, fom ban ubtrykte fig, paa en hel Yngel Perfoner, 
ber vare indfvsbte i Sekke. Han uddrog af en fandan Gat 
et Individ, der vifte ham Kilden, men da dette var gjort, 
gav Manden ved visfe Eignaler paa fin Mave og fine 
Kjover utvetydigt at forftaae, at ben førfte var tom og 
at be fidfte faldt rent fammen af Mangel paa DØvelfe,- 
fan at ver godmobdige Betjent følte fig beføiet til at tage 
Perſonen med hjem til vort Hovedkvarter, hvor han efter 
fattig Naavd' og Leilighed blev gjort tilgode. 

Den næfte Morgen fliltes vi paany. Min Henfigt 
var at -begive mig til de hølere VBjergtrakter, hvor jeg 
baabede at finde en rigere Begetåtion, men da min VBeiz 
vifer, en portugififf Dreng, faae at jeg vendte mine Stridt 
mod Bjergene, vægrede han fig ved at gaar med, og var 
under ingen Betingelfe at formane til at ledfage mig. 
Senere maatte jeg prife hans VForfigtighed, thi jeg har 
fjelben været udfat for en faa befværlig Bandring. Min 
Nei gif førft over dyrkede Marker, indtil jeg Form til 
Bjergene, hvor den fmale Gangfti, der førte til de høiere 
Negioner, fnart bragte 'mig paa de høiefte Jinder, fnart 
ned fyjen å dybe Date. Men om det end paa denne 
Maade var pderft befværligt at ſtige opad og fnart være 
nær Okyerne, fom her, ligefom i alle tropiffe Trakter, 
drage fig forunderlig lavt ned over Bjergene og fnart 
være i dybe Ufgrunde, faa betønnedes jeg bog rigelig 
ved de herlige Udfigter, fom overalt aabnede fig for mit 


Die. Her faae jeg em Dal, gjennemflynget af en tem: 
melig bred Landevei, hvor Mennefter og Muulæster ſtim⸗ 
tedes I broget Blanding. De fmaae bvide Hufe i en 
Gruppe af Pifanger, Sukkerror og Mofenbuffe, omgivne 
af yppige Marker, hvortil be driftige, charakteriſtiſt fors 
mede Bjergmasfer bannede WVBaggrunden, fremftillede et 
Bitlede, fom i Harmoni med den Fare Himmel og beſtraa⸗ 
tet af den gyldne Sol i Sandhed kunde kaldes fljent. 
Kert efter faar jeg fra Dybet af en Kiippedal, indeklemt 
mellem ſtyhoie Bjerge, disſes Sider hæve fig lodret iveiret 
bedættede af en Vegetation, hvis Lige i Yppighed og Pragt 
jeg endnu aldrig havde fluet. Overalt, hvor Bjergene 
vare mindre bratte, fase man fmaae dyrkede Pletter be: 
bætte Siderne; fmaae Hytter bift og her, tydede midt I 
Naturens Stilhed paa Menneſters Nærværelfe og bugtede 
tier og fmaae Vandledninger vare porene af deres 
Virkſomhed. J Dydet af en af vidfe Date, indefluttet 
mellem fem efter hverandre ligefom Coulisſer opftillete 
Bjerge, raélede en Flod, mellem uhyre Steenblokke, ned: 
. flyrtede fra dets Sider. Det var mig en Umulighed at 
tage Veien tilbage over Bjergene, dertil var jeg altfor uds 
mattet, ben maatte tage over disſe Steenblokke og denne 
Bei udtemte Å Sandhed ben Gmule Kraft, jeg endnu 
havde tilbage. en beift udmattet Tilſtand naaede jeg 
tilbage til Fundal. 

Noæfte Morgen tog jeg en Leieheft i den Henfigt at 
begive mig mod den norboftlige Side, der gaaer brat op 
imod ben hoieſte Bjergfam. Veien førte tangsad den 
fteilt mod Søen nedgaaende Strand, over udtørrede Bælte, 
forbi de pndigfte VBillaer, anlagte med utrolig Bekoſtning 
og Moie paa Strænten af et Bjerg, hvorpaa Verasfer 
opfores og yndige Haver og Vlingaarde anlægges. Intet 


TE TT TR TET ME EE ET ER — * 77 


29 


fan være mere indtagende, end bisfe fmaar Hufe, der paa 
fri Mart omgives af de Bærter, vi ere glade ved at have 
å Potter i vore Drivhufe: blomfirende Caktus, Hortenfia, 
Fuchſia, Pelargonia, fom alle ligeledes findes i hver Hæt ved 
Veikanterne ved Siden af Granattræet, Myrter og Upris 
Cofer. Det fynet fom om bet lille Paradis foæver frit 
å Luften over ben gabende Afgrund eller over felve Havet, 
fom man hører brønne langt nede i Dybet, og hvis eiens 
bommelige lysblaa Farve, der nærmeft fan fammenlignes 
med bet mineralffe Slagg, fom udkaſtes ved vore Jern: 
værker og feer ud fom grønblaat Glas, ftaaer i den ful: 
befte Harmonic med den Hare føyfri å Purpur henfmete 
tende Himmel. Hoit over alle disfe Villaer troner paa en 
Kiippe det fmuffe Klofter Nostra Senhora del Monte meb 
fine to hvide ffinnende JVaarn, fom man langt ude 
i Haver frer fremdukke fom et ſmukt Luftfyn. Det er i 
Særdeleshed denne Udflugt til Dens øftre Kant man maa 
gjøre, for at faae en Idee om Madeiras vidunderlige Bjerg⸗ 
formationer og pittoreffe Udfigter; efter en faadan Udflugt 
begriber man, at Madeira med fir milde Klima er Funnet blive 
et føgt Forfriffelfesfted for rige og fornemme Ctrantninz 
ger, hvoraf der her hvert Uar opholder fig 4 til 500. 
Farten berop paa Hefteryggen er ikke det mindft eiendom: 
melige. Man fibder paa en ildfuld letfodet Springer, fom 
med Lethed og Sikkerhed fører Mytteren over Dybet; man 
bar rundt omkring fig de yndige fmaae VBillaer og væl: 
bige Bjergmasfer og under fig dette i bogftavelig Forftand 


blaa” Hav, fom er i uftandfelig Bevagelfe.  VBagefter, 


med et faft Greb Å Heftehalen, traver under eenéformig 
Sang Heftens Fører med fin lille befynderlige Hue, fra 
id til anden opmuntrende Dyret. Paa denne Maade 
naaer man Qeiden, hvor man dog endnu er langt fra den 


30 


hoieſte Top: Pico Ruivo, fom ligger ille mindre end 
6,238 engelffe God over Havet og fom ofteft Pinter fit 
Hoved i Skyerne. 

Hvad Madeiras naturhiftoriffe Beſtaffenhed angaaer, 
er det allerede bemerket, at Jorden beftaaer af opløft Lava, 
blandet med Kalt af en rødguul Farve. Disſe Bafaltz 
og Tufmasſer hvile paa et dybt Underlag af Overgangs⸗ 
falf, bvoraf man har ubddraget den Stutning at Øen itte 
er bannet ved det plubfelige Udbrud af en Vulkan, men 
at fucceéfive Bafalt: og Fuf:Cruptioner have fundet Sted 
fra et Gentral:Krater. Midt imellem Bjergene ligger en 
Dat eller en Art Jndhuling, der allerede længe har været 
betragtet fom det oprindelige Krater. 

Hvad Begetationen angaaer, vifer den en merkelig 
Blanding af europæifl og afrifanft Natur. Den betræf: 
ter bet allerede befjendte Faftum at Øernes Flora er fat: 
tigere end det nærliggende Faſtlande, thi paa Madeira har 


man hidtil ikke fundet mere end noget over 500 Boærts 


arter, et Antal, der er under Bærterne8 Untal f. Er. i 
den kongelige Dyrehave ved Stodholm. Mellem de helefte 
Bjerge findes Stove af Valnøddetræer og den for Måbdeira 
etenbommelige Erica arborea, en træartet yng, ber føyber 
30 $00 i Heiden med 4 od tykke Stammer.  Hvede og 
Byg maa importereé fra Nordamerika, da ber langtfra 
itte avles tilftræftetigt til Øens Behov. Dyrene ere om: 
trent be famme fom i Europa. Fiaderkre ere dog fjeldne, 
Ferſtvandsfiſt findes neppe. Svalerne ofholde fig her det 
hete Aar igjennem med Undtagelfe af nogle Dage ufider 
den lavefte VBintertemperatur. | 

Binen er Madeiras Criftenté. Øen producerer aar: 
tig 30,000. Piber Biin, af hvilte de finere Sorter gaae 
til Nordamerika, Beftindien. og England.  Musland og de 


> 


OE EE 


31 


oſterſoiſte Lande forbruge ogfaa ftore Kvantiteter. Der gives 
tre GStags Madeiraviin: Cinto, Sercial og Malvaſia. 
Druerne ere hentede fra Sicilfen og Rhinegnene. De 
vore til en Heide af 2,700 Jod og i al Slags Ford, 
men besuagtet har Viindyrkningen ikke naaet nogen fyn: 
derlig Huldbfommenhed paa Madeira. 

- Madeira er en lille Plet, fom under en god Befty: 
relfe og med flittige, vindſtibelige Indvaanere funde ved 
fit herlige Klima, fin frugtbare Jordbund og fin Beligs 
genhed blive en VBelfignerfe for Jorden og fig felv. Men 
Portugal er ikke det Land, form opmuntrer til Liv, eller fom 
befordrer bet Gavnlige; der hviler over det Hele en vemo⸗ 
dig Frifthed, fom juft berved, at Skaberen har vilt fig 
faa gavmild, er deſto førgeligere, bdefto mere grelt afftif: 
fende. Man troer paa Madeira at læfe den Fndfrift: 
„hvad Gud gjorde godt, det har Menneſtene forbærvet.” 
Man frilles fra den herlige De med forftemt Sind, man 
længes efter det fri Hav, hvor Skabelſens Storhed ikke 
fordunkles af menneffelige Jeilgreb og hvor Mortets og 
Ovettroens Voælde ikke bjendes. 

Bi forfode Madekra den 14de November og anfom 
til Rio Janeiro efter 27 Dages Seilads, hvilket maa 
anfees for meget burtigt. Bi havde ogfaa ben hele Tid 
en friſt Pafatvind og bet herligfte Beir. Ut ſtaae om 
Dagen paa det folbelyfte Dek i én mild Barme og flue 
over Relingen ud i bet fljønne Hav, hvor Delphiner, 
Fumlere, ftunbom en fprøitende Hvalfifl, talrige hoppende 
Fiyvefiffe og foævende Bidevindere (et Slags Gtraaledyr, 
med en Kam, ber flaaer op fra Myggen og hvorved det 
drives paaſtraa af Linden) fængfle Dens Opmarkſomhed, 
for hvem et faadant Skueſpil har hele Nyhedens Tillok⸗ 
felfer; om Natten at fee udfpænde over fig den morke 


32 . 

Himmelhvcelving med fine talloſe Stjerner, medens der 
nede å Dybet i det om Ctavnen brufende Hav ligeledes 
gnifteer Millioner Iyfende Stjerner — Ult dette var fengs— 
lende nok til at gjøre Reifen fort og lærerig. Det ev 
fornemmelig benne Havets Skinnen af f[maae, et guldgult 
Lys udbredende Dyr, der hver Uften fremfriller et Suez 
fpil, fom altid fynes nyt og fom er ligefaa fljønt fom 
vidunderligt. | 

Snden man naar Rios Havn har man en herlig 
Forſmag paa al den Skjonhed, man ber vil finde. Man 
feer Bjergftrætningen udenfor med fine vilde Toppe, langs 
Siderne beklædte med en Planterigdom, til hvis Flor man 
forhen aldrig havde feet noget Filfoarende; man feer disſe 
Der, fom føyde op af det violetblaa Hav med de hvælvede 
Høie, hvorover Palmerne gynge fine Kroner heit paa Tops 
pen af fmale, glindfende Stammer. Men naar man er 
kommen forbi Faftningen Santa Crus og befinder fig paa 
Orlogsſtibenes Unkerplads, ba har man en Udfigt, ufor: 
lignelig i Skjonhed, ubeførivelig i Pragt og Vppighed. 
Man har ba Rio til -venftre; Gtadens hvide Mure og 
talrige Kirker glindfe i GSollyfet, frembhævede af be grønne 
Bjerge og den blaa Himmel, der bhvælve fig over bem. 
Længere mod Syd fyder en lille Odde ub; paa dens Top 
flaaer et venligt Klofter, Nostra Senhora da Gloria, og 
omfring bet ffjønne Tempel feer man de herligfte Lands 
fteder fpredte paa Høien i ampbitheatralfé Orden. Langs 
Stranden firætfer fig hvide Bygninger, blandt hvilke 
mange udmærte fig ved Pragt, og i bet Fjerne fimter 
man den lille By Botafogo med fine yndige Billaer. 
Over hele benne Rotte af Bygninger hæver fig det ſty⸗ 
bøte Corcowado med fine fpidfe, nøgne Joppe, der for 
ſtorſte Delen ere indfvsbte i Skyer og fine grønklædte 


33 


Sider, fom banne ben fortræffeligffe Baggrund til det 
hele fmilende Billede. Endnu længere mod Syd feer man 
flere heie Bjerge hæve fig, og længft hen mod Fæftningené 
øverfte Punkt en Bjergmasfe med feile Sider, hvorfra 
San Jago fpringer ud og lukker den herlige Bugt. 
Ligeoverfor denne Rhed, paa Vderfanten af det modfatte 
Land, ligger bet flærke og befæftede Fort Santa Crus, 
hvorpaa bet brafilianffe Flag vater med fine prunkende 
grønne og gule Farver. Over Fortets hvide Mure hæver 
fig et nøgent, fantaftiff formet Bjerg Å en anfelig Høide, 
og Diet frrer om indtil det flandfer ved em lille By, 
Praya Granda, fom ligger lige ved Sttanden ligeover 
for Rio; bag denne hæver fig en Hei, der beherffer denne 
Side af Havnen. J Uabningen mellem Ganta Cruz og 
San Jago fres det uendelige Hav med nogle af fine Der, 
og ligeoverfor ubvider Rheden fig til en for Biig, ved hvis . 
Bund Orgelbjergene med fine fylffarpe Spidfer og uhyre 
Klippeblokke hæve fig flere tufinde Fod over Havfladen. 

Med et faadant Syn for Øinene laae vi nu i Rheden. 
Ørlogsfartøierne ligge nærmere Udløbet, netop hvor Sta: 
den fynes at ende, men hvor den i Birketigheden trælker 
fig mod Veſt og danner et Hjørne, hvor et vældigt Be: 
nedictinerkloſter throner; længere ude feer man ligefom en 
Skov af Koffardifarernes Mafter og en Samling af Flag, 
der banner et hoiſt broget Skue. Drlogsffibe med nordame⸗ 
tifanff, engelſt, franff, nederlandff, brafilianfé og norſt 
Flag laae famtidig i Rheden, og gjenfidige Beſog aflagdes 
flittige mellem ,the men of war”. Blandt Handelsfar: 
toierne fandtes iffe mindre end 26 fvenffe Skibe af førre 
og mindre Drægtighed, faa vi ofte havde Beføg ombord 
i Fregatten af Landsmend, og ifke fjelben hørte Moders: 
maalet8 Joner i Gaderne, J Bugten, hver vi laae, fore 

' 3 


34 


besuden 40 Dampbaade famt en Mængde mindre Fartoier 
frem og tilbage; flore gule og grenmalede brafilianffe Fe— 
tuller med Raaſeil og Negre fom frode opreifte å Baa— 
ben og roede med lange Uarer, og Kanoer, udhulede af et 
enefte Treſtykke, fom roedes med en enefte bred Uate, førte 
Frugter til de her flationerede Fartøier. Flere Orlogs⸗ 
dampſtibe laae ligeledes Å Bugten, faa at ligefaa ſtor 
Mangfoldighed fom Landet frembød i fin Natur og Kunſt⸗ 
produkter, ligefaa mange forffjelligartede Formaal fremftils 
lede her den fille Havflade. 

J Lobet af de ti Dage, vi taae å Havnen, blev der 
aflagt flere Beføg i Staden. Man lander ved en Brygge, 
fom ſtyder ud flrar nedenfor Hotel Pharour, og fom nær 
flen altid er befat med en Skare Nysgjertige: Maar man 
bøter om Hjørnet befinder man fig paa ben ſtore fiirkan⸗ 
tede Slotsplads, hvis ene Side optages af det keiferlige 
Palads og de to andre af Domkirken og nogle Privathufe 
famt en Bazar. Den fjerde er anden mod Havet. 

Det feiferlige Palads er en intet mindre end impo= 
nerende, næften uanfelig Bygning paa to Etager, i italienſt 
Stiil og overftrøget med en guulagtig Farve. Man har 
lignet bet ved en Kaferne, men fuldt faa galt er det dog 
ikke; betragtet fom et lille Lyſtſlot ude i Naturen vilde 
bet tage fig ret godt ud; men fom Keiferens Reſidents i 


en Hovedftad er det, fom fagt, uanfeligt. Den keiſerlige 


Familie ophotder fig ogfaa fjelben her, men tilbringer fin 
mefte Tid i Nærheden af Rio I Boavifta i St. Chriftopb. 

Kathedralkirken ev ligefom alle Rios Kirker uden at ydre 
Pomp; ben feer fnarere noget forfalden ub, ffjent den har 
fmufte Taarne, men dens Indre er derimod heift pragt: 
fuldt, firaatende af Guld, Selv og ædle Stene; Marmor 
finder man ikke, men derimod bet ældre Funftmæsfigfte og 


35 


finefte STroffjærerarbeibe. Man feer talrige. Helgener I 
Legemsfterrelfe, og ved Gudstjeneften udvikles al ben Pragt 
og Dienslyſt, fom i de Fatholffe Lande tiltale Sandſerne 
og indvugge Sindet i en myſtiſt Stemning. 

Bagaren er en ganffe interesfant, aaben firkantet 
Plads, hvor der findes en Mengde Boder opfyldte med 
Fiffe, Frugter, Levnetsmidler, Klæder m.m. Det er en 
Fornøielfe at gaae her og betragte ben uhyre Menneftez 
masfe, fom cirfulecer i forunderlig Blanding: Negre, Mus 
latter, Hvide, Sofolk af alle Nationer, Fruentimmer af 
alle Klasfer ofv. Her er et Birvar, en GSprogforvirring, 
en Snaddren og Stoi af Aber, Papegsier, Hens og an: 
bre Fugle, ber overgaae al Beffrivelfe. Man fpifer Frug⸗ 
ter, fom ligge udbredte i riig Manyfoldighed. Man frer Fis 
ſte af mange Slags, Krebs og Krabber, bekjendte og ubekjendte 
Arter. Log bænge å lange Mader, Kofusnødder ligge I 
fore Dynger, Matter, Kurve, Drikkekar, Pottemagerarbeide, 
med eet Ords Alt muligt findes her i broget Blanding. 

Lanp?+d Kathedralen i Retningen med Stranden og 
parallel dermed ſtrekker fig em Gade, Rua Directa, fom 
er ben flørfte og bredefte i Staden og til hvilken en 
Mengde andre Gader fløde. Blandt disſe er Rua Ou⸗ 
vidor fornemmelig merkelig. Om Aftenen udſtraaler her 
fra de taltige elegante og velforſynede Boutikker en ſaadan 
2psmasfe, at man næften kunde indbilde fig at være paa 
Boulevarberne eller i Regentſtreet. Kjobmendene her ere 
ogfaa for Gtørftedelen Franſtmend eller andre Fremmede, 
og man bliver altid forftaaet ved Hjælp af et af de tre 
almindelige enropeiſte Sprog. Blandt disfe prægtige Bou: 
tilfer vil jeg udhæve Magafinet for orfærdigetfen af Fjærz 
bomfter, der forarbeides yderſt kunſtmesſigt og elegant af 
Fuglefjcer eller Inſektvinger, og fom med Farverneé overs 

3* 


ordentlige Pragt forener den Forbeel at være varige. Af 
disſe Modevarer gaae et betydeligt Antal sil Curopa, da 
fjelden en Fremmed undlader beraf at medtage noget til 
fine Kjære i Hjemmet. Boutikkerne ere vel forfynede; 
man fan faae Alt hvad man forlanger, hvorvel til meget 
hoie Prifer, hvilket viftnok for em Deel har fin Srund i 
at Mynteenheden, 1 Mille Reis, er hei, fvarende til 2 
Rdir. 8 ß. Der findes ligeledes prægtige Gafeer, hvor 
man å be hede Gommerbdage med fort Velbehag nyder 
den kjølende Vie. 

Paa Rua Directa findes de flefte Handelscontoirer, 
Stibsleverandeurer og de mere folide Barer. Der ligger 
ogfaa Borſen, et ſmukt Huus med en af en Soilerad 
baaren Facade, men indeklemt blandt de svrige Privat: 
bufe, faa at det ikke falder fynderlig i Øinene. Den har 
et flort Forfamlingsværelfe og et godt Læfeværelfe, hvor 
man finder en Moængde Aviſer i alle Sprog, hvorvel na⸗ 
turligviis ingen foenffe. Om Middagen er her et Liv og 
en Rørelfe, fom man fan vente det paa en af Verdens⸗ 
markedets ſtorre Pladfe. 

De ovrige Gader ere trange og ſmudſige; Rendeſte⸗ 
nene ligge i Midten og de ere alle yderſt ſlet brolagte. 
Under Regntiden blive disſe Gader nemlig i den Grad 
overſpommede, at Bandet ofte ganer ind i Huſene; al 
ØBrolægning opbeybes ba, og man riskerer virkelig om Af⸗ 
tenen Å Mørket — Gaderne oplyſes ikke — at brælte 
Urme og Been, da Menneftetrængfelen aldrig aftager og 
be liflige Negre ingenlunde bidrage til at overholde Ro- 
lighed og Sikkerhed i de vanffelige Pasfager. Man har 
dog nu forføgt en ny Urt Brolægning, nemlig Ferngittere 
af betydelig Tytktelfe, hvis tomme Rum fyldes med Ford 


37 


og faaledes Fomme til at fremftille em jevn, faſt Flabe, 
forfaavidt Bandet ikke atter bortffyller Gandet. 

Med Undtagelfe af Slotspladfen og nogle andre ftore 
Pladſe findes intetfteds Lygter, men iftedet antænbder man 
undertiden å de morke Aftener midt i Gaderne formelige 
Baal liig Autodafeer; disfe Baal fprede et Mart Glin og 
Bern og Negre opføre en vild Dands derømkring under 
Uccompagnement af. en Muſik, fom itte er altfor bars 
moniff. J 

Huſene i Rio ere fordetmeſte fmaae og morke, have 
aldrig Gaardspladſe eller Haver og ere fjelben mere end 
to Etager hoie; i de flore Gader er der Boutikker å mes 
berfte Etage og i anden Binduer og Balkoner; å de andre 
Gader, hvori der ikke findes Boutikker, har man i nederfte 
Etage altid VTræjaloufier iftedetfor Vinduer, og disſe ere 
fordetmeſte lukkede; forſt henimod Aften kommer der en 
lille Aabning tilfyne, og man feer af og til et Unfigt titte 
fpeidende ud. Dette i Forbindelfe med Gaderneé Smuds 
giver Gtadens indre Dele et hoiſt ubyggeligt og morkt 
Ubdfeende; man trives ikke å denne fammentrængte Huus⸗ 
masfe, men længes efter Iyfere Trakter. 

En Fordeel, fom Rio derimod I hoi Grad er i Be— 
fidbelfe af er at det er rigelig forfynet med Band. Fra 
Bjerget Corcovado, der hænger ud over Gtaden, har 
man med uhyre Arbeide og VBefoftning anlagt masfive 
VBandledninger. J den fydlige Deel af Staden frer man 
et ftorartet Vandbasfin i romerſt Stiil, og herfra udgres 
ner Bandet fig til alle Kanter. Man har flere offentlige 
Brønde af ftørre eller mindre arkitektoniſt Stjønhed, blandt 
hvilke ben pyramideformige paa Slotspladſen tæt ved. 
Stranden er færdeles rigt om juft ikke ſtjont dekoreret. 


Paa Gadehjernerne findes Roer med Skruer, af Metal, 


PÅ 


38 


hvorfra ber udvælder frifft Band i ſtor Dverfladighed. Lige⸗ 
fom i Ørkenen Livet omkring Daferne blomfirer op og 
- trives, faaledeg feer man omkring disſe Vand pdende Punt: 
ter til enhver Tid af Dagen, men ifær om Morgenen, 
GSværme af Negre, fornemmelig Kvinder, fom her have 
den bedfte Anledning til at anbringe fine Sladderbiftorier, 
idetmindſte er der en Snadder og en Larm fom blandt en 
Flok Gjæs. 

Rio maa have en forunderlig Mangel paa offentlige 
Bygninger eller ogfaa maae de være å hoi Grad uanfelige. 
Fheatret var nylig afbrændt, men man gav bog paa andre 
Gteder italienfée Operaer og Dramaer, men efter hvad 
man fagde mig, fngenlunde mefterligt. Foreſtillingen be⸗ 
gynder mellem Klokken 8 og 9 om Uftenen, varer til Kl. 
12 og Adgangen betales meget høit, af hvilke forenede Grunde 
jeg ikke overvar nogen. Et naturhiftoriff Mufeum ſtal 
være rigt paa indenlandføe Skatte, men da det blot er 
aabent Sondagene, og jeg da altid var paa Udflugt, frk 
jeg ikke Anledning til at befee det. Blandt Hospitalerne 
findes nogle, der ere Å fortrinlig Stand; faaledes Fan jeg 


nævne Mifericordia, ber er begavet med rige Dotationer 


og hvis lange Jagade man feer fra Rheden. Bor Chef 
flotte fammen med en af Lægerne, der er Ridder af NMorvz 
fljerneordenen. J Nærheden af Botafogo findes en Un- 
ftalt for Sindsſyge, der ſtal være fortrinlig indrettet. 


Brandt offentlige Steder vil jeg nævne en vel ved: 


tigeholdt offentlig Have i den fydlige Deel af Staven. 
Dens Gange' ere indhegnede med lette Gittere og den 
indeholder en Mengde kjempemasſige tropiffe Treer og 
mange fmufte Blomfters men hvad ber giver den fin 
hoieſte Interesſe er dog be to Obdeliffer, der ere opreifte 
beri, famt en GSteenterasfe, der begrændfer den mod Havet. 


39 


Den ene af disfe Obetifter er tilegnet Don Pedro den 
Forſte, den anden „Amor publico". Terasſen har en pderft 
fmagfuld Trappe, tvende flyggefulde Pavilloner ved hver 
(Ende, og man noder derfra en pragtfuld Udfigt over Hav: 
nen med fine talrige Facteier og ſtionne Forgrund af Bjerg 
-og Hav. Om Hverdagene fynes denne Have at være 
lidet beføgt; men om Sondagene feer man uhyre Menne: 
ſtemasſer, ber ypde deres Tribut til ben „Amor publico”, 
der er forherliget paa Obeliſten. Ved Siden af denne 
Glaedens Tumleplads ligger Kvarteret for Slagterboderne, 
et pderft ubehageligt Strøg, hvor det blodige, uapperitlige 
Kjed hænger udenfor Dørene, og hvor man overalt møder 
en modbybelig Lugt, medens Glagterbrenge, beftænkede med 
Blod, foærme om å Hobetal. Den egentlige Stad præs 
fenterer fig fom en fiirfantet eller rund Klump omgivet 
af Heider; men baade mod Mord og Syd udfender den 
Arme eller Forftæder, hvor Gaderne ere rene, Hufene ſmuk⸗ 
fere, og hvor ogfaa de mere Formuende boe eller nyde 
bere Sommerglæder. Heg vil fenere have Untedning til 
at fomme tilbage til disfe. J 
Hvad fom i Rio meeft frapperer den Fremmede ev 
den ufædvanlige Blanding af Menneffer. Han finder her 
Europœere og Amerikanere, Portugifer og Megre, Hvide, 
Farvede og Sorte, Frie og Slaver, Folk med Klæder og 
Folk uden Klæder, Smukke og Modbydelige. De ind: 
fødte Brafilianere (Europeer betyder Undertryffer) ere 
morke, men have i Utmindelighed ſmukke men lappe Træt. 
De tale med ſtor Livlighed og under idelige Geftikulationer. 
De brune Øine gniftre og Haaret ev altid fort. Fruen⸗ 
timmerne have i. Almindelighed regelmæsfige Trek; jeg 
faae virkelige Skjønheder blandt dem med adle Unfigter 
og ſtore Iynende Dine, hvorvel Anſigtsfarven ikke har den 


= 


40 


rene hvide Skjærhed, fom tilhører vore unge Piger, og 
Udtrykket intet tilfolles med de nordiſte Kvinderé Mildhed 
og Unberfaftelfe. 

Af Negre gives ber naturligviis en umaadelig Mengde. 
Man antager, at fire Femtedele af Stadené, ja af Rigets 
Befolkning ere Negre; en for Deel of dem ere Slaver, 
andre rie.  Jndførfelen af Staver er forbudt; men benne 
Trafik tolerere dogs Der indfores aarlig fra Ufrifa over 
30,000 og det lønner fig, felv om af 10 Skibe de 9 op- 
bringeé. En Slave betales nemlig med 1000 Rvir. og 
berover.  Megjeringen opbringer fiundom GSlaveføibe, be» 
floæder og anvender felv Slaverne til de offentlige Arbei⸗ 
der. Man fløder i Nio ofte paa en Stare Negerdrenge, 
ber følge med en Officeer, udftyrede med Orlogsſtjorte med 
blaa Krave, flotfle Huer og blaa Beentiæder. Der finder 
imidlertid meget Underflæb Sted, ba Embedsmendene fælge 
bem for egen Megning og mod tilbørligt Honorar til 
Qægen lade dem udflette af Rullerne fom døde. Eng. 
land udſender viftnof mange Skibe for at -opbringe 
Slaver; men den ferfte Følge heraf er, at Slaveffibene 
medtage faa mange fom muligt, ligetil 1300, og faa lidet 
Proviant og Band, fom det paa nogen Maade lader fig 
gjøre, og faaledes lide disſe elendige Voeſener den grufom: 
fle Behandlings thi faar man dem blot levende paa ame⸗ 
rikanſt Jordbund og vel indftuvede i Magafinerne fom 
- andre Barer, er der altid Haab om at de funne ſtige i Vriis. 

Jeg havde, fom Ulle i Hjemmet, de mertefte Fore: 
frillinger om Glaver og Slaveri; men jeg Har erfaret, at 
” man ofte feiler å Bedømmelfen heraf. Slaven behandles 
fjelben ilde uden af. fine egne frie Brødre, der altid ere 
be haardefte med ham. Man træffer altid Negrene mun: 


tre og glade, fmaanpnnende deres sensformige Melodier. - 


41 


Med ve fore Kurve paa Hovedet ſtrakke be fig i Sol⸗ 
flinnet paa en Trappe eller ved en Bei. J Spidfen for 
en 20 til 30 Negre, ber bevæge fig fremad i at Mage: 
tigbed, føber altid en Forfanger, der fynger em ensformig 
Melodi, fom eftermumies af den hele Trop, bærende en 
Nangle å Haanden, fom han eyfter tilbørlig. Fornoielfen 
flraater ud af Ulles Øtne, De Gamte derimod, fom have 
graat Haar og Skjeg, ere filfærdigere; bog horer man 
dem altid fmaannnne. 

Hvad Udfrendet beteæffer ere de med Undtagelfe af 
Unfigter herlige Skikkelſer af Muftelbygnina og Former. 
De runde Lægae, fyldige Laar og fenefulde Arme, det 
brede Bryft og de velffabte Skuldre danne et Heelt, fom 
i Forening med den etaftifle, rante Gang er hoiſt djaraks 
teriftiff. Det Samme gjælder Kvinderne; man frer Ma: 
troner med flappede eller altfor ubviklede Former; men de 
Unge ere næften alle velffabte. De forftaae ogfaa at dra: 
pere fig over Urlerne med et loft Stykke Toi paa en ele⸗ 
gant og let Maade.  Unfigtet derimod med den fremftaa: 
ende Mund, de tykke Læber, den flade Klumpuæfe, den 
fammentryfte Pande og det kruſede Haar, famt med de 
næften beftandig paa den forte Hud pertende Sveddraaber, 
er næften altid modbydeligt; jeg har imidlertid dog feet 
Nuancer deraf, fom nærmede fig det Fordragelige. 

Negrene i Nio ere af forffjellig Slags, hentede fra 
Afrikas ulige Strøg. De, fom Fomme fra Øvre-Guinea, 
faldes Minos, ere Å Utmindelighed over Mivddelftørrelfe og 
vel formede; Panden er bei, Naſen mere lige, Læbderne 
mindre tykke; disſe anſees fædvanlig fom de meeſt intels 
ligente og anvendes derfor ofte fom Vjenere i Hufene, hos 
Haandværfere og Udfælgere. Undre ere fomne fra Congo, 
Madagascar ofv., og alle disſe have forffjellige Eiendom: 


42 


meligheder og ere foæbvanligviie fiendtlig ſindede mod bhins 
anden indbyrdes. Alle, med Undtagelfe af Minos:Negrene, 
tatuere fig paa mangfolbige Maader ved Mundvigerne, 
Noæfen, i Panden, paa Bryftet eller Maven. Somme file 
desuden bereg Fænder i forunderlige Figurer. Man feer 
itte fielden Kaffrer; deres Farve er mere guulogtig, Neſen 
fladtrykt, SDinene ſtore. Megrene ftaae ofte i et meget løft 
Forhold til fine Herrer. Mod en deftemt Afgift tilftaaer 
man dem Friheden den hele Dag; hvad de nu fortjene 
mere tilhøre dem felv, og dermed kjobe de fin ſelv tilfidft 
frie. Medens -vi lane i Rios Rbed havde nogle hundrede 
Negre, efter at have frikjobt ſig, hyret et Skib for 800 
Pd. Sterl. til Afrika; thi Hjemlandet øver endnu altid 
fin Tillokkelſe. J intelleftuel Henfeende ſtaae Megrene lavt; 
be ere af Naturen defige, og Herrerne ville ikke have dem 
anderledes. 

Hvad Gelffabslivet i Rio angaaer, fagde man mig, 
at bet ffal være behageligt og forfinet, bhvorvel Damerne 
lade til at være noget tilfidefatte. Muſik og Cang dyrs 
kes meget, og Familielivet ſtal være godt og fonfortabelt 
uden fynderlige Eiendommeligheder. Selv havde jeg ikke 
- Anledning til at forvisfe mig om disſe Ting ved Erfaring, 


ba min mefte Tid eptoges med at beundre og ſtudere den. 


everorbentlig rige og afverlende Natur. 

I Lobet af de ni Dage, Fregatten laae i Rheden, 
gjorde jeg flere Udflugter i forffjellig Retning, og den ovrige 
id var mig fornøden til at gjennemfee og fonfervere 


mine Eamlinger. Den førfte Dag begav jeg mig op paa 


et Bjerg ligeover for Nostra Senhora da Gloria, fra hvis 
Top jeg havde en henrivende Udfiyt over bet underliggende 
gand, fom ſtrakte fig ligetil St. Cbriftopb, overfaaet af 
fmilende Landfteder og af Høie, bedekkede med den berligfte 


' 


— — — — —— — —.. — — === — 


43 


Vegetation. Den nælte Dag befteg jeg * Corcovado, bet * 


fjæmpemaæsfige Bjerg, fom hæver fine vilde nøgne Toppe 
og de af en uigjennemtrængelig Skov beflædte Sider over 
Staden og Botafogo. Hovilfet Mennefte fluide Funne- 
fildre denne Natur, disſe Træer og Buſtke, disſe Biomfter 
og Blade, disfe Sommerfugle og Kugieffarer, Farver og 
Former, og hvem maler den vidunderlige Udfigt fra dette 
Bjerg? Af alt det Skjønne, jeg fluede paa Jorden, i 
Hjemmet og å fremmede Lande, fan Jntet fammenlignes 
med denne Udfigts Pragt. Diet hvilede paa Dceanets 
Speil og de i dets Skjod trygt hvilende grenkædte Der, 
og fulgte be ſteile Klippekyſter lige til Cap Frios ſtarpe 
Dode. Ved Bjergets Fod udftrakte Brafiliens Hovedftad 
fine Tinder og Taarne, fine Hufe og aabne Pladfe, og 
mellem Bjerget og Staden laae disfe Høie, fom paa fine 
Sider og Toppe bære de yndigſte fmaae Billaer, fom 
fynes henfatte ber blot for at vife hvor Glæden, Lykfalig: 
beden har fæftet Bo. Havnen med de vældige Orlogs⸗ 
mand og fredelige Handelsfiibe, de rygende Dampbaade og 
baftigt henitende Smaabarker og i Baggrunden denne forz 
tryllende Strand og disfe imponerende Fjelde, fom å fres 
delig Gendrægtighed blandede deres Farver og Former, — 
Att dette forenede fig til et Maleri, fom ingen Mater, 
ingen Daguerreotypift førmaaer at gjengive. Thi Livet, 
Bevægelfen, "Skygge og Dæmring, Friſtheden, Alt dette er 
Naturené Hemmeligheder, fom ben blot aabenbaredØfor 
Beftusren. Ut have feet dette Syn, at have bjendt disſe 
Indtryk af Jordens maaffe fljønnefte og meeft ftorartede 
Natur er en navnles Lytfalighed. Og naar jeg fagde til 
mig felv: bet et Rio de Janeiro, fom her ligger under 
Dig, det er Brafilien, fom hiſt aadner fig, det er en tros 
piſt Naturs Urffove, fom omgive Dig, — da havde jeg 


* 


44 


Vanſkelighed mett at overtyde mig om at det Hele ikke var 
en fljen Drem, 

Den tredie Vag gjorde vi en Udflugt ril den botaniz 
fle Have. Da den tigger temmelig affides, gik vi førft 
med en liffe Dampbaad til Botafogo. Derfra gik vi til: 
fods, og tiltrods for Heden og Veiens Længde var det dog 
en Vandring, ber lønnede fig paa Grund af den ſtjonne 
Natur, der omgav oG paa alle Kanter. Forſt fommer 
man til den lille By, fom har fine fmaae Boder og Hule, 
men fnart naaer man be fjernere Dele, og da det er her 
be Mige og Fornemme have deres Boliger, finder man.og: 
faa her Alt hvad brafilianfé Pragt fan udvikle. Omgivne 
af Haver, hvori man bog å Utlmindelighed gjenfinder be 
Nærter, man tjender fra Hjemmet, blandede med en og 
anden af tropiff Oprindelfe, ligge disſe Villaer 'der å dereg 
belte Arkitektur, have noget fommerligt, noget fom aander 
landlig Fred, ofte forgirede med en Mængde fmilende Far: 
ver ligefom i Stukkatut, felv f[milende og over al Maade 
yndige. Foran de Hare hoie Vinduer ſeer man rige Fors 
hbæng, og Alt forfynder Pragt og Komfort. Jo længere 
man fommer ub paa Landet, jo længere bliver Ufftanden 
mellem anbftederne, men befto førre blive Haverne, og 
man vandrer næften den hele Tid mellem hvide Mure 
efter Holter af Ufafier og Jpomeer. Til alle Sider har 
man de feile Bjerge med deres driftige Masfir og faftige 
Vegktation indtil man fommer til en Lagune, der feer ud 
fom en ſtor Sa, fom ved et fmalt Sund flaaer i For: 
bindetfe med Havet. En herlig Ramme af Grønt omgi: 
ver den blaa Se, der Å Baggrunden indfattes af Corco⸗ 
vados Klipper, og naar man flaaer i den botaniffe Have 
ved Soens nordveſtlige Hjørne, troer man at være i 
Paradis. 


45 


Rolig og ſtille ligger den lille Slette, paa hvilfen 
Haven er anlagt under be overhængende morte Bjerge, 
hvis Sider ere befatte med et Vildnis af fljent blom: 
ftrende Træer og Bufte — foran fig har man den frifte 
So og Havet, og til alle Sider en Maske af de berligfte 


WVarter. Bed Jndtradelfen bliver man førft frapperet over 


en Allee af Palmer med Stammer af indtil 13 Gods Tyl: 
felfe, der gaae fpidft opad, faa at det Hele har Ubfeende 
af plantebe Pyramider. Mellem Alleer af de forffjellige 
Pandanusarter ofv., der under deres Blomſtring vife et 
færegent Farvefpil, ere Blomftenfvartererne anlagte, og I 


Havens Peripheri ere Urboreterne og en Samling af vilde 
Varter i riig Mangfolbighed. VBrødfrugetræet er her als 


deles Hjæmpemeæsfigt, ligeledes Gacaotræet; man har ov 
dentlig en lille Støv af Bambué og Strelikia, og Ba: 
nanas banne fljenne Grupper ved Siden af Kaffe: og Thes 
plantninger. De Sidfte ville ikke ret lykkes, ſtjont man 
bar forſtrevet Ghinefere til at dyrke ben; men fortærede 
af Hjemvee have de ikke længe overlevet dere Forflyttelfe. 
Haven er intet mindre end botaniff ſtjondt ben bærer 
dette Navn. Det bedrøvede mig bdybt, at denne Plet faas 
lidt ſtulde fvare til fin Beftemmelfe. Den funde være 
den ypperligſte i Verden, et. Feldt, hvor Videnſtaben gjen» 
nem de gunftigfte Midler til Granffning kunde feire de 
ſtjonneſte Seire, og nu ligger den der fom et Cden, fra 
Hvilfet den firaffende Engel med fit flarpe Sværd udjager 
$lora og hendes Pudlinge. KHavde den brafillanffe Nes 
gjering Penge og fand Interesſe for fit Lands videnffabe: 
lige Wre, vilde der her reiſe fig et Anlæg, form vilde blive 
af umaadelig Bærdi for Naturhiftorien, og fom befkyttet 
af et faadant Klima og med en faadan Natur fangt vilde 


46 


overgaae Alt hvad der nu ubgjor Paris's, Berlins, Lons 
bons eller Wiens Stolthed. 

Tet ved den botanifte Have ligger to Hoteller, hvor - 
man felv efter europæifl Maaleſtok fpifer og drikker godt. 
Herfra gaar Omnibusfer regelmoæsfigt til Staden, og med 
en ſaadan toge vi tilbage efterat den milde Uften længft var 
brudt frem. Dveralt face man ſondagsſmykkede Indvaa⸗ 
nere å Vinduer og paa Balkoner, felv Porten til Gaden 
var opfyldt af Menneffer. Det var et tiltrækkende Syn. 
Alle Foiletter vare ſtraalende; felv de Corte lyſte i ſtad⸗ 
felige og afſtikkende Roftumer. Alle faae glade og tilfredfe 
ud. Dette er noget, fom man blot oplever at fre under 
en faadan Himmel, og her overrafles man faameget befto 
behageligere deraf fom Befolkningen be andre af Ugens 
Dage tukte fig inde og ſynes at unddrage fig al Opmært: 
fombed. Man fare ogfaa en Moængde Myttere Å Bevæ: 
gelfe, fom fnart galloperede udover VBeiene paa fnvyfende 
Hefte og tette Muutæfler, ſnart ftandfede under Ninduerne 
og inbledte- Samtaler med Betjendte. 

Den fjerde og femte Dag optoges af Udflugter til 
ben mobdfatte Strandbred. Efter to Timers Fart paa en 
Dampbaad naaede vi en lille Flod, fom paa begge fine Lave 
ofte overfoømmebe Strande havde en tæt Mangrove-Skov 
med fit fammenflyngede Buſtads og fine flraalende blaa, hvide 
og gule Blomfter. Endelig efter utallige Bugtninger naa: 
ede vi den lille By eller Flekke Porto d'Eſtrello, hvor: 
fra den almindelige Landevei fører deels til Kolonien Pez 
tropolis, deels til de øverfte Bjergtrafter og Grubediftrik- 
terne. Omgiven af Mennefter, fom ikke forftode et Ord 
andet end Portugiſiſt, havde jeg ber ſtor Moie med at 
flaffe mig et tarveligt Logi og en Neger til Ledfager og 
Bærer. Det faataldte Hotel hande foruben det rgentlige 


47 


Gjæfteværelfe flere fmaae Rum for det mefte uden Gulv 
og hvor alffens Bohave og Mabdvarer laae Hulter til Bul⸗ 
ter uden Tegn til Orden eller Plan. Sovekammeret var 
i famme Stiil, fort fagt, det Hele var ganſte faaledes 
fom man efter ſpanſte Beretninger fan foreftille fig en 
daarlig Pofada. Veien fra Eſtrello til Ørgelbjergene, hvid 


freite med Urffov bekleedte Sider man feer i nogle 


Miles Ufftand, er et Lavland med afverlende letter og 


blomſtrende Hoie. Lang8 Veien feer man ved Hvileftez 


derne ofte uhyre Masfec af Muutcæfler, hvoraf jeg ogſaa 
traf en Mengde den paafølgende Dag, tungt belæsfede 
paa begge Eider af Sadelen. I GSpidfen for Driften fane 
man ofte et Muuloæfel ftadfelig ſmykket med Fjedre og 
Bjælder paa Hovedet; den fom ofteft forte. Rytter var 
pderft tetkiædt, men med vældige Sporer paa de negne 
Fodder. 

Oppe i Biergene i en Hoide af 2000 Fod ligger en 
tydſt Koloni, Petropolis, hvor hen Koloniſterne faae fri 
Reiſe fra Europa og fom nu tæller omtrent 3000 næften 
udelukkende tydføe Indvaanere. Det flal være em navnlos 
vndig Plet med fjøligt italienfé Klima, et Lyftfted for Kei: 
feren og de Kornemme Å Mio. Jeg fom desværre ikke til 
bette å botaniſt Henfeende viftnot markelige Sted; tHi 
deels koſtede Neifen ikke mindre end 24 Rolr., og deels 
maatte jeg nøbvendig ben næfte Dag være tilbage. 

— Min fidfte Udflugt gjaldt Prapa Grande, beliggende 
Hgeoverfor Mio paa ben anden Side af Drlogshavnen. 
Det er egentlig et nyt Byanlæg, der har løsrevet fig fra 


den fore Gtad og kaldes Nichtervhy. Dette og Ho: 


vedftaden bære bet fælles Mavn Rio de Janeiro; men- 
det Forſtes egentlige og ældre Navn er San Sebaftian. 
Man fommer hid med et Dampſtib, fom hver Time afgaaer 


48 


fra Riot Havn. Det er en lang og temmelig bred Rekke 
nette hvide Hufe, fom denlig hæve fig mellem Havnen og 
en fmut Jndfø. Der findes gode Hoteller til de Reiſen⸗ 
beg Bekvemmelighed, og fra Hoiderne er Udfigten over 
Nio og Botafogo, Bjerge, Hav og Der i Sandhed hen: 
rivende. 0 | 
Hvem flildrer disfe Egnes Natur, hvem maler al 
denne vidunderlige Pragt? Ikke jegs thi dertil udfordres 
en mere funftfoærdig og infpireret Pen end min. Rio om: 
gives paa alle Kanter af hoie Bjerge. Paa Sletterne 
og Hoiderne vore rige Skove, fom i nogen Ufftand fra 
Byen ere fande Urflove; Disſe Stove, der her i Landet 
kaldes jomfruelige (Mato-Virgem), forbi be endnu flaae der 
uantaftede af Menneftehænder å hele den jomfruelige Skjon⸗ 
bed og Styrke, de have eiet fra Jordens førfte Dage, flaae 
Bandrereng Øie med en Forbaufelfe, fom vilde være knu⸗ 
fende, berfom be ikke tillige forenede bet Stjønnefte og Yn⸗ 
digfte, et menneffeligt Øie nogenfinde faar. Jeœtteſtammer 
ef umaabdelige Dimenfioner ubdbrede heit oppe i Luften, 
den ene lyſe, ben anden dunkle Bladfroner, fulde af fore, 
glimrende Blomfter, fom Menneffehaanden aldrig naaer, 
langs Grene og Kvifte, befatte med Parafit:Planter, 
Qillier og andre Verter. Fra det ene Tre til det andet 
lobe en utallig Mengde Styngplanter med felfomt vredne 
Gtammer, der fnart ere fammenfnorde fom Kabeitoug, 
fnart udhulede fom Kaardeffeder. Mellem dette Nær af 
Lianer hæye fig utrolig hete Buſke med tæt fammenflyn= 
gede Grene, faaledes at det Blik, der vil trænge dykt ind 
i Skoven, fom Øiet er vant til bet å Norden, alm 
ftandfes af de nærmefte Gjeiftande. Hiſt og her brydin 
Solen gjennem det tætte Lovhvælv og Fafter fit Guld 
over de fore i de herligfte Farver fraatende Blomſter. 


49 


Qufinder af Sommerfugle, med alt hvad Phantafien fan 


udtænke fig fom bet Ckjenneffe matet, paa de vældige 
Vinger flaggre om i dette Skjonhedens WVBildnis, Infende 
Torbiſtre furre vg hoit oppe Å Fræernes Grene fpille 
et Ghor af glindfende Fugle med utallige fmaar aldrig 
hvilende Junger. Vi ere vante til at tænte og em Stop 


: beftaaende af en enefte eller fun faa Træarter med grønne 


Lodkroner, men med ingen eller fun uanfetige Blomster. 
Her er der ikke engang Plads til alle de Arter, der. ville 
frem og gjenfidig fortrænge hverandre og fom i tufinde 
Former optræde ved hHinandens Side i den merft bisarre 
Blanding; feet i nogen Afſtand fpille Bladenes fnart lyſe 
fnart dunkle Grønt i alle Regnbuens Farver, et Gjenflin 
fra de pragtfulde Biomfler. Man fndaander en balfamifé 
Bellugt, man feer er Farvefpil, fom ingen Phantafie Can 
bremme. Dg bog er det endnu ille dette, der frapperer 
meeft, itfe engang Storheden — Alt antager nemlig Træz 
eller Buffeform og Urter, der aarlig fornyes, ere faare 
ſieldne — hvad der vælter den hoieſte Forbaufelfe ere For: 
merne, Gjenftandenes Skikkelſer. Stammerne ere ſelſomt 
vredne, fnart forfpnede med tæetſiddende Jagger, ligeſom et 
Nivjern, fnart med regelmæsfige taggede Vinger; Bla: . 
bene ere føore, glindfende og læderartede, paa Pderſiden 
morkegtonne, paa Bagfiden gute, brune eller røde, og 
Blomſterne ere end mere afverlende i-Former og arvepragt. 

Og bog — man ganer I bisfe Stove, man er opfyldt 
af navnløs Fryd, man fluger med Øie og Sind alt det 
Vidunderlige, alt det Pragtfulde, font ved hvert nyt Skridt 
fremfiitler fig i ny Geftalt, man trættes af de mange 
overraffende. Indtryk, man hyder indtil Overmaal, indtil 
Slaphed — og bog flyver Tanken tilbage til vor fattige, 
emsformige Natur, men ikke med Medynk, (kle med Lede. 

4 


50 


Man favner dog Granffopené Sufen og Friſthed, Birte: 
lundens Sommerhvile, Engene og Graæsvoldens „kom og 
hvil Dig!" Kidbevældets Liv og Styrke. Med ert Ord, 
bet fjerne, bet ſtakkels Fjære Fedreneland bulter op og ans 
tager ved CGammenligningen en faa felt, en faa dyrebar 
Skikkelſe, at Hjertet banker af Bellyft, ved at erindre fig 
beté Navn og dets Natur. 

Hvad Brafiliens indre Forhold anganer, var jeg ber 
for Bort og filftebe for faa Betjendiffaber til at Funne 
opfatte Noget, der lønner fig at meddele. Alt hvad jeg 
hørte tybede imidlertid Paa at Landet endnu var langtfra 
at have naaet fin Beftemmelfe. Med faadanne Resſour⸗ 
cer, fom de her findes, maatte Brafilien funne hæve fig 
til en uhørt Hoide af Nationallyfk:. Og bog lader det til 
at bet Mobdfatte er Vilfældet. Landet har en ringe, av: 
fpredt Befolkning (blot henved 5 Millioner), fom for Stor⸗ 
fleparten beftaaer af vankundige Sorte; Glaveri herfler i 
mete end een Skikkelſe og Regjeringen har hidtil fun gjort 
faare Lidet til Landets Fremføridt. Don Pedro d. den, 
en ung Mand af et behagelig Ydre, befidder vinge Sjælés 
fraft, og Å Kamrene — fom bekjende har Brafilten ſiden 
Don Pedro den Ufteé Tid 1825 en Conſtitution — drive 
Partierne deres Spil. Religionen er tatholff, men alle 
Veretninger femme overeeng i at ben religioſe Ligegyl= 
bighed gaaer til bet Hverfte. I Kirlerne feer man viftnot 
Skarerne fromt bøie dereg Knæe, bæve deres Roſt til Lov: 
fang og flittig gjøre Korfeté Tegn — Negerbefolkningen 
viſer hert ikke mindft Jver — men hvor meget heraf kem⸗ 
mer fra Hjertet, hvor Mange, der i de talløfe Geremonier 
og Dyptog ikke fee andet end Gjøgleri, er mig ubekjendt. 
Proæfteflabet ſtal være lidet dannet og lidet nidkjært i fit 
Kald og heraf Fommer vel den ringe Ugtelfe, man nærer 


N 


++ — —— — 


51 


for denne Stand og vel ogfaa den retigiøfe Gigegyldighed. 
Embedömændene ere faagodtfom ingen Kontrol underfaftebe 
og deraf opftaaer mange Misbrug; ifærdeleshed Magede 
vore ſvenſte Sokapitainer over Ctjødesløshed og Unders 
fundighed å Att, hvad ber angik Told og Havneforhold. 


Adminiſtrationen i Almindelighed flaaer paa foage Føbder 


og alle offentlige Arbeider og Foretagender drives med ben 
ftorfte Langfombhed. Med et Ord: Rigets indre Forvalts 
ning røber famme GStaphed, fom man bemærter hos Fleer: 
tallet af Judividerne, famme uigjennemtrængelige Forvirs 
ting, ſom jeg nylig føilbrede i Brafiliens Urftove. For 
Dieblikket er Brafilien i Krig med Buenos Apres. 


Forovrigt fynes Alt roligt og frille, men man har 


føaaet at Stilheden ikke vil blive af VBarighed. Man 


har troet at Revolutionslyſten vil bane fig Vet fra Eu: 
ropa til ben nye Berden, ryfte det gamle forraadnede Væfen 
og bringe nyt Liv i be gigantiffe nu flumrende Kræfteré 
Spil. Det er fandfynligt at noget Saadant maa foreftaae ; 
thi Sikkerheden og Sovnen er altfor byb og ulyklefpanende. 
Men en rum Tid turde vel endnu hengaae inden Udbrud⸗ 
bet og imidlertid ſtager det i Regjeringens Magt at af: 
værge de truende Farer. Megerbefolfningen er langt tal: 
tigere, end den indfødte og i Bahia have Minos: Negrene 
mangfoldige Gange fammenrottet fig og opflaaet ophid: 
fende Plakater paa Arabiſk, hvori Opror og Frihed er Løs 
fenet. Men Negerftammerne ftaae fiendtlige ligeoverfor 
hverandre indbyrdes, faa bet fandfynligviis ikke er fra den 
Kant, Jaren truer.  Provindferne derimod, ſeer bet 
farligere ub; thi Gjæringen lader til at være flor mellem 
de mindre Godseiere. Med et Ord: Brafilien er et 
Fremtidsland. Men om det forſt føal gjennemgaae en 
i 4* 


52 


Bloddaab, eller om bet ſtal ſtride fremad ved en fille, 
fredelig Udvikling, bet verd blot Herren i det Hoie. 

Da den gule Feder, ber bet foregaaende Aar havde 
rafet faa forfordeligt i Nio, paany var udbrudt, forlode 
vi om Morgenen den 22de denne Stad; om hvillen man 
unegtelig Can fynge fom bet franer å Bifen: Rio Janeiro, 
bet er en By, fom buer.” Vi bleve udburerede af Or: 
fogsfammeraterne, fi! god Bind og ſmukt VBeir og taftede 
ben 29de December Unter i Monte Videos Rhid. Un: 
ber denne forte og behagelige Reiſe havde vi feiret Julen, 
itte fom i Hjemmet i Kredfen af Venner og Bekjendte, 
men langt fra Fædrenejorden, paa bet vilde Hav blandt 
mere eller mindre Fremmede. Matroſerne anftillede en 
ſmuk Feftlighed, nemlig det i bet fydlige Sverige velbe= 
Hendte „Stjerneoptog“, et Slags dramatiſt Fremſtilling 
af be Begivenheder, der ſtaae I Forbindelſe med Jeſu Fob⸗ 
fel. Dragter og det hele Arrangement var ſaare vellyk⸗ 
fet og de Gpillendes Holdning ppperlig. 

Naar vi ere fomne omkring Amerikas fydlige Odde 
og have after Unter i Valparaifos Havn, fra jeg 
derfra berette mere om min Neife. 





Balparalfo ben Zåve Februar 1852, 


, Maar man er fomnten ind i Platafloden og befindet fig 
midt foran ben temmelig heie Øe Lobos, bekjendt for fin 

- fore Mengde Fugie, merker man paa det af Jordpartikter 
ſteerkt farvede Band, at man ikke længere er paa Havet. 
Man feer imidlertid fun af og til Gpidfer af Land, fom 
flyde ub fra den nordlige Kyft, og ſaaledes troer man at 
feile å en Vig af Havet, ligeindtil man nærmer fig Bue⸗ 
nos Ayres. Man feiler forbi Maldonado, en med en 
ret god Havn forfynet Hanvelsplads, tæt ved Flodens 
Ublob, Forbi flere fmaae Der, feer endelig Monte Videos 
Fyttaarn og tilfidft Staden felv, hvor vi antom om Uf: 
tenen den 29de December. 

Staden prefenterer fig meget ſmukt bygget paa en 
ubffobendi, ballet Landtunge (St. Jofeph), mellem to 
MBugter, ved hvis Bund to grønne Høie eller Bjerge hæve 
fig, hver med fit Fort paa Toppen. De holde Hufe og 
Domens tvende hole Vaarnfpiir tage fig ſmukt ud mod 
de grønne Stetter, Havnen har faa ringe Dybde, at man 
blot fan nærme fig Staden paa et Par engelfle Mies 
Afſtand. Ørlogsmoændene indtoge fom fædvanlig den yder: - 
ſte Rhed og nærmere ved Byen omgiver Handeléflaaden den 
i en lang og brøget Rotte. Man lander ved en bel, 
tangt udffydende Trabro, der bæres af ſmeekkre Jernſtot⸗ 


54 


ter og befinder ſig umiddelbar inde i den Rorelſe, bvorved 
Staden udmaærter fig. 

J ben førfte Tværgade føder man paa en Moængde 
forunderlige Kjøretøter og ikke mindre forunderlig klœdte 
Kudſke. Vognene, der have to uhyre 3—4 Uten bøte 
Hiut, ere aabne foran og bagved og paa Siderne forfy= 
nede med en Ramme af ftærft Kuromagerarbeibe; i Ul 
mindelighed ere de forfpændte med tre Muulæfler og paa 
ben ene Side af disſe fidder en Karl eller endnu oftere en 
balvvoren Dreng, ſmykket med en rød Tidie eller flaggrende 
Poncho og med et Stykke couleurt Toi pan en befynder= 
lig Maabe fvebt omkring Benene. i 

Ctaden ev regelmæsfig bygget i fitcfantede Kva: 
brater; Qufene have næften uden Unbdtagelfe blot en enefte 
Gtage og flade Fage, paa hvilke man, naar Dagen er endt, 


feer de indfodte Stljønne føye Aftenené Kjøling; Vinduerne 


have udvendig Gittre af Jern, der giver den hele Byg: 
ning et mørt, næften foængfeldagtigt Udfeende. Gaarde: 
plabfene ere ofte den ene indenfor ben anden til alle Sider 
omgivne af beboede Hufe; de ere altid brolagte og ſtund⸗ 
om prydede med ſmukke Blomfter og Buffe i Jræbaljer 
efler med et eller andet Tre fom føyder op gjennem Broz 
fægningen. J Midten eller -til en af Siderne er anbragt 
en Gifterne, hvori Regnvand opbevares, og ikke fjelden er 
et Telt, der giver Stygge og Kjølighed, fpændt over det 
Hele.  Hufene ere Iyfe og vel Indrettedbe og man forvins 
der, naar man betræder dem, ganſte det merke Indtryk, 
man faaer ved at fre dem udenfra. Alt tyder i de førre 
Gader paa Elegance og VBelftand, i de mindre derimod 


er Tilftanden en ganfle anden. Her findes ingen Bro: 


lægning, berimod talrige Grøfter, fulde af filleftaaende, 
flintende Bands fnart frer man en bed, hatvforrandnet 


55 


Heſt med Myriader Inſekter å det røde Kjod, fnart føder 
man paa en Dynge Starn, Ørehorn og deslige, der ubbreder 
ben væmmeligfte Lugt. Huſene ligne flore Martedéboder 
med fmaae Slugger til Vinduer og hvoraf det Jndvendige 
vifer Tegn til alt andet, end Reenlighed og Bekvemme⸗ 
lighed. 

Det er Å disſe Dele af Staben man maa vandre, 
for at fee Folket i fin Hverdagsſtikkelſe. Man ſtoder her” 
paa fmubfige, ſtjceggede Mennefler, med vilde Unfigter, 
Hvis ſtumle Udtryk ingenlunde formildes ved den røde 
Dragt, Beltet, fom i pralende Farver omfpænder Livet 
og fnart indeholder en flor Slagterkniv, fnart et Par Pi: 
ſtoler, ſamt det omkring Benene paa en ganfle færegen 
Maade fvøbte Tei, der giver ben hele Figur Gharakteren af 
noget fagte Snigende. Men ved Siden af disfe Geftalter, 
med hvilte Negre og Mulatter blande fig, cirfulerer en 
Moængde europeiſk Hoædte Perfoner, ba em ſtor Deel Frem: 
mede af ale Natfoner her have blandet fig med eller vel 
endogfaa fortrængt be Indfodte. 

Mont evideo eier flere Kirker, men faa offentlige Pladfe 
og Bygninger. Kathedralen er et fmult Tempel, med to 
beite, fmale Taarne og en bomartet Kuppel, ber er belagt 
med en Art å blaat og guult fpillende Porcellain, der tager 
fig fmuft ud, naar Solen falber berpaa. I Smaalapel- 
ferne ved GSidegangene frer man Jomfru Maria og diverfe 
bellige Patroner, tædte i prægtige Floielsſtrud med Krave 
og Juveler. Jomfru Maria bærer i Sardeleshed en meget 
net Neglige og en prægtig Brodje. 

Der var imidlertid Noget, der forefom mig mort: 
værdigere end alt det Øvrige. Da Juleheitidelighederne 
nylig vare feirede, var der ved Ulteret opført en Krybbe, 
ber faar ret koſelig ud, og her hvilede nu Jefusbarnet paa 


56 


en Haandfulb Straae og omkring ham ſtode Foraldreue 


å fuld Pomp, fornemmelig Jofeph, ber fane ud fom en 


nyraget og nypubfet, trivelig Maadmandb; forreften fatte= 
bes Intet, hverken Drer eller Engle eller moget af det 
øvrige -Vilbehør. Et lite Bord fled i Kirfens Midtre, 
bvorpaa man faae en i hvidt Bor formet nøgen lille Chri⸗ 
fius, ved Siden af et Thebræt, beftemt til at moedtage de 
Kobbermunter, fom gavmilde Fremme ber iunde ville offre. 
For at nu de forte Chriſtne imidlertid ifte Pulde tror fig 
forglemte, men vet foleligt indſee at Julefeften ogſaa var 
til for dem, lane der paa en Eftrade en tille fort Chriſtus, 
fom glindfende å Ibenholtsfarve og med Uldhuar, aldeles 
itte tog fig ilde ud. 

J en anden Kirke, San Domingo, fom i alle Hen 
feender var mindre anfeelig, havde disfe Optoier en endnu 
befynberiigere Skikkelſe. Her fare man Jofeph ti ban 
Kjole med blanke Knavper og Maria, med hvem man 
blot kunde gjøre den Judvending, at hun var noget vel 
ſteerkt fmintet, prangende å Fiffebeensfljert og fine Knip⸗ 
linger; omtring Chriſtuskrybben var anbragt et Slags 
Ramme, foreftillende bet omliggende Bjerglandffab med 
Huſe og Villaer, udklippede i Papir og befmurte med 
Fartve. Engleſkarerne, der foævede over det Hele, fyntes 
at fynge alt Hvad Gtruberne funde udholde, idetmindſte 
faae de meget befværede ud under Arbeidet. 

Man gaaer i disfe Kirker, beundrer de ſmukt malede 
Bægge og andre Øie og Næfe fmigrende Foranftaltninger, 
feer de knelende Masfer timevis. eftermumle Prælfternes 
latinſte Bønner, eller ned fine Roſenkrandſe piere Kotſets 
Tegn foran Billeder og i Skrifteſtole, men man fatter ikke, 
hvorledes denne for Storſtedelen raa Menighed, der er 
uden alt hoiere Begreb, av denne Vei fan finde Tilfreds⸗ 


ST 


fliflelfe før fin Andagt, Hufvaletfe for en ſonderknuuſt og 
angrende Sjel, Styrte og Øpreisning for et brevet E ind. 
SMan tro i alle disſe Geremonier og alt bette tomme 
Befen at finde Kitben til den Uklarhed, ber gaaer igjen: 
nem Almeenaanden, thi med alle disfe ydre Undagtsevelfer 
findes her ingen Religion, intet Forædlende eller Oplaftende. 
Overalt Herføer fun Banens Almagt og Gelvbedrageri. 

Jat ved Stranden ligger et andet Tempel, fom frap: 
perser i bøi Grad baade ved fin florartede Arditeftur og 
fim Beliggenhed lige ved Brændingerne. Stedet er I Sand: 
hed fare vel valgt til alvorlig Betrågtning og Øiet faares 
ber. af intet Modbydeligt eller Dverlæsfet. 

Den Piads hvorimod Karhedraten vendte fin Façade, 
var ber, fom det lader til at være Tilfældet å alle fpanfle 
Studer, Byens enefte ftore Torv, omgåvet af Boutikker, 
Heteller og Cabildo eller Maadhufet, der paa eengang er 
Sædet for Pollti og Forbrydere. Disſe Sidſte fidde bag 
deres Gittre og ubftrætte berigjemnem Pofer, fafttundne 
til lange Skafter, for deri at opfamte de Medlidendes 


Gaver. Bed at gaae nedad Gaden beftandig fremad, fom: 


mer man til en Forftad og endelig til Stadens Volde. 
Montevideo er nemlig en befælftet Stav. * Fra ben ene 
Laudtunge til ben anden ſtreekker fig em Muur med Grave, 
befat med vældige, men, efterfom det lader, lidet fortrine 
tige Kanoner, hooraf nogle taae der, flilte fra fine Lavetter, 
fom ubmelige Setvmordere. Baade udenfor og indenfor 
denne Muur er bet et førgetigt Syn at overfre Egnen. 

Som bekjendt har Montevideo udholdt en nigarig 
Beleiring, ber Hev ført med hete per Raferi, fonr tedfager 
en borgerlig indbyrdes Udrybbdelfeskrig. Den Deel af Stas 
ben, ſom tigger indenfor Muren, øre mten total nedffudt 
eller ibermindfle I hei Grad obelagt af fiendtlige Kugler, 


på 


så 


58 


fvoraf man endnu feer mange friffe Spor. Hele dette 
treg har derfor et barſtt og hoift forarmet Ubfrendbe og 
bet bliver I hoieſte Grad væmmeligt ved de mange for: 
raadnede Kadavere af Hefte og de Masker af Ørehern, 
fom man overalt fleder paa. Udenfor Murene, faalangt 
fom Øiet tan naae, frer man ben hele San ligefom over: 
faaet af Candgaarde, men med Undtagelfe af en Horflad, 
fom ligger tær under Murene og hvori man endnu fporer 
Jegn til Liv, Mjent pnfeligt og hendoende, udgiore alle 
disſe Hufe ligeſaamange Gruusdyager; man frer latter 
NRuiner, ber med de tomme Vegge, be indftyrtede age, de 
nedbrudte Jndhegninger, ' vidne om navnies Elendighed og 
bet Barbari, ber under ni lange Trengſelsaar har fuget 
Marven af denne før faa ſtjonne, frugtbare Eau. Man 
fan ikke tænte fig et ſorgeligere Syn end Montevideos 
Ømegn. Man feer en umaadelig Slette, tæt befanet med 
Billaer, men paa Cletten vører blot Ukrudt og vilde kry⸗ 
bende Boærter. „Tidſler og Torne flal Marlen bære”, 
fynes at være den Forbandelſesdom, ber er udgaaet: over 
denne Jord, og de Boliger, Menneftene opdyggede fig tå 
ØStlæte og VBæderkvægelfe, de findes ei mere fler ogſaa 
blot be nøgne Mure — Hjemmets Fred. er borte, biubt 
er Lykſaligheden, fom ber boede, forjagede de landlige Glæ⸗ 


ber! Man faser her et Slags Begreb om Pampas, disfe 


vilde, eensformige, fterile Setter, fem omkring Platafloden 
ſtrekke fig lige til Underne, og fom intet Opholdsſted yde 
Menneffene, blot en Jagtmark for omkreifende vilde In⸗ 
dianere og kummerlige Græesgange for Dyr. 

Men ligeſom man her i et levende eller vettere i hødt 
Billede fan fre al den Elendighed, fom Menneſtekiv og Krig 
funne paafore flore Landſtrekninger, hvorledes Menneftene 
funne forvandle fmilende Egne i Orkener, hvorledes bere, 


59 


Ed 


Magt vit at tilintetgjøre er ligefaa flor fom Guds Magt 
til at fade, fan man paa ben anden Side ogfaa her fee, 
hvorledes Freden og Vilfredsheden ligeſom med em Trold⸗ 
bomsflav formaaer atter at fremtrytte Liv og Frifthed af 
bet Døde vg Henvisnede. Siden Freden fluttedes feer 
man Nuinerne fulde af Haandværkere, ber med Iver ar: 
beide paa atter at fremkalde Menneſteboliger af Bilbniefet ; 
man ſeer Ploven oprive Tidſlerne og dyrkede Marker vyde 
atter paa Liv og Belfigmelfe. Om nogle Aar ville disfe 
Egne være ligeſaa fmitende og frugtbare fom for om ikke 
end mere, Ved Siden af Sreenhufene, ber endnu ere 
ubeboelige, har man paa mange Steder opreift midlertidige 
Hytter af Gras og Buffe, der indrflurte de Familier, 
fom nu med Hver arbeide par at gjenopreife fit gamle 
Hjem. De dyrkede Agre, fom for Storſtedelen beftode af 
Mais og Nodfrugter, vare omgivne of Hakke af den faa: 
tatdte hundredeaarige Aloe, :fom netop havde udfoldet fine 
gyldne Blomfter og font med fin høte Stamme og vidt: 
ſtrakte Grete, befarte. med tykke, taggede Blade, lignede 
en ubyre Urmipfeftage. 

Paa em af mine Udflugter å denne Omegn, hvor jeg 
ikke giorde nogen fynderlig rilg Høft for mine Samlinger, 
overaffedes jeg af et af disfe Uveir, der her ere bekjendte 
under Navn af Pampero. Pamperos ere heftige Bind: 
flod, der ere eiendommelige for Platafloden og de Farvande, 
Der. omgive den. Kommende fra de fjerne Ander og fufende 
ben over de umaadelige Pampasfletter, bryber den her los 
i hete fin Voldfomhed. Disfe Binde eve ifær almindelige 
i Maanederne September og Marts; i September ere de 
voldfomft, men felv å Sommermaanederne: Funne de være 
heftige. Barigheden af en Pampero fraser å omvendt For- 
hold til bens Intenſitet Cflrenge Herrer flyre aldrig længe); 


60 


ben jeg blev Vidne til, varede neppe en Yime. For dens 
Antomft ſynker Floden pladfelig, Barometret falder og 
ſtiger faa igjen, idet Storm bryder (88. Himmelen er 
i Begyndelfen Ear og folbelyft, Vinden, der fædvantigviis 
fommer fra O, vender fig til N, ſpringer faa pludfelig om 
til NNV og NV, berpaa bliver bet et Dieblik før Udbrud- 
det Mitflifle. Himmelen bedæltes af Skyer, fom jages 
voldfemt af Stormen og forfolnde. Undre forte Skyer 
opftige nu Å O, de ubvide fig og plubdfelig fader den hele 
Horigont i Flamme. Guulgronne Luer i lange Striber 
fare hen over Himmethvælvet, Torbenen farer Knald paa 
Knald, VBindene jage rafende hen over Stetterne, ſaa at 
Teceernes Kroner bøte fig ned mod Marte, Negnen fals 
der bogftavelig i Strømme — ben hele Natut er i Opror. 
Atle Pamperos ere imidlertid ikke lige heftlge; nogle lede 
fages af en mindre volbfom Storm og mindre heftig Regn⸗ 
flyt; andre ledfaged noæften flet ikke af Jorden, men den, 
fom jeg her har flitdret, berer til det almindellgfte 
Slags, og det ev et Stuefpil, fom å fin frygtetige Maje: 
flæt vet egner fig til at gåve et Begreb om Elementernes 
Raſeri. | 

Seg befandt mig fandelig ikke i nogen midundelfes: 
værbig Stilling, da jeg paa den vide ille af mange Træer 
bevorede Stette overraffedas af de førfte Megndraaber. Jeg 
fane mig omtring efter Ly, og fil Øie paa m Ombu, 
men fandt ben$ hule Stamme allerede optaget af nogle 
MNegre. Tet derved lader Ruinen af et. Landfled. Vers . 
hen fiprede jeg nu Gourfen med hurtige Okridt, men inden 
jeg naaede ten, var jeg aldeles gjennemblødt og fik ny 
Paafytdning indenfor de al Tagbedakning berovede Mure, 
- baorfra ber desuden nedramiøde Kegifteen, faa at jeg hvert 
Dieblik frygtede for at blive ihjelſlacet. ' 





61 


Da det græsfelige Uveir endelig havde udrafet, begave 
vi os ub igjen paa Beien, der nu lignede en vældig Strom, 
bvorigjemnem vi med den flørfte MBefoærlighed vadede for 
at naae en Pofada, ber lage oppe paa em Hei og hvor 
vi endelig anfom efter mangehaande Fatalia. Her mods . 
tog man os med flor Gjæftfrlhed, antændte et Baal for 
at tørre. mine og min Bærers Klæder, bed o6 varm Toddy, 
Gigarrer og Maté, men vilde ikke lade fig paanede den 
vingefte Betaling. Paa denne Maade, fagde man mig, 
modtage Landboerne altid ben Fremmede. Maté, fom man 
beftandig fær dem nyde, er en ganffe egen Anretning. 
Det ov om Mianding af Sukker, varmt Vand og de ops 
fmuldrede Blade af Hex paraguensis, en Buſt, fom verer 
høiere op ved Platafloden og ber udgjør en vigtig Erport» 
artikkel, Alt fammenrørt å en Trælkop eller Kaladbas. Drik⸗ 
ten indſuges igjennmem et langt Rør, fom ofteft af Sølv, 
ber ubvider fig i den nederfte Ende. 

Temperaturen, der var brændende hed før ampere, 
blev efter Otkanen fold og Earp, faa jeg gjennemfresfen 
naaede Staden, hvis Mærtværdighebder jeg beſtuede, indeil 
det var paatide at vende tilbage til Fregatten. 

- Sentre foretog jeg en anden Udflugt vil en Hei, 
Sierra, paa hvis Top man fase en Feeſtning, der ikke 
lod til at være i fynderlig god Stand. Det var paa dette 
Strøg daglige Skjærnydfler fandt Sted under Krigen: 
Fæfnmingéportme flode nu aabne og man fade indenfor 
en tille Bdætning Soldater af det vilvefte Udfrende I 
gamte, usle Munderinger. Nedenfor Høien var opflaaet 
en Leie, med lange Rakker Tette, hvor en braſilianſt rope: 
prafdeling var flattoneret. Storſtedelen af Goibaterne, 


fom Alle fane hoiſt vederftyggetige ud, vare beſtjeftiged⸗ 


med ved fmaae Ildſteder at tillave deres Kjodportioner. 


62 


Rundtomfring laae Levninger af flagtede Kreature og den 
hele Egn var opfylbt af en flinfende Lugt af raat Kjed 
og bhalvforraadnede Aadfler. - 

Monteviteo var paa denne Tid bjemføgt af en Mengde 
fremmede Rrigsfoll. Inde i Staden beftredes Garnifons: 
tjeneften af Franfimand og man faae deres. Uniformer (finne 
i alle Gader og paa alle Pladfe. Ude paa Rheden laae 
fem franffe iniefregatter, en franfi Brig og to Damp» 
fide, en engeiſt Dampfregat, tre andre Krigsbampfkbe og 
en Skonnert, en brafilianfl Ftegat med to Korvetter, en 
fpanfé Jregat og en Korvet famt en fardiniff Korvet, 
altfaa en: heel Krigsflaade, hvor de flefte Gømagter vare 
repræfenterede. Paa Rheden befandt fig to Udmiraler, 
en engelfl og en franſt. 

Natten fer vor Ufreife fra Montevideo opfriffedes 
GErindringen om den fidfte Pampero med en ny, ber ikke 
gav fin Forgjænger noget efter i Raferi. Det er umuligt 
at beſtrive diøfe Lyns Hyppighed, deres Skin, man kunde 
friſtes til at fige deres VBarighed, og Tordenflagenes Bold: 
fombhed..  Himmelbvælvingen flaaer bagftavelig Å Luer og 
længe bagefter var man ligefom blænbdet af bet intenfive 
Gtin, fom oplpfte den hele Havn, Staden og Omegnen, 
hvorvel Matten forreften var uifort. Det er en Selv: 
følge, at Regnen fled i Stemme. 

Efter at have erholdt Lods, der” ſtulde føre Fregatten 
gjennem be talrige Banker, fom i Forening med ben ringe 
Dybde øg de lave Strande gjør Farten opad Platafloden 
faa vanffelig, affeilede vi til Buenos Ayres. Io mere 
man nærmede fig denne Stad, jo mere antager Floden 
et fmublfigt, leeragtigt Ubfeende, ligefom mange af be 
flore Gloder i Europa (førnemmetig Themſen) paa fam: 
me Tid fom VBandet bdesuagtet bliver født og bdriffeligt 





63 


Da Dybden firlden overfiiger 31 til 44 Favne, funde 
Fregatten ikke tomme Staden nærmere end ' paa en Dis 
ftance af 34 foenffe Mite. Vi ſtege derfor ombord paa 
Korvetten Lagerbjelke, ber var mindre dybtgaarnde og fel: 
gelig kunde flyde nærmere op mod Byen og Neften af 
Veien. tilhagelagdes Å en Baad. Mrdben i Buenos Upres 
yder Skibene ringe Beffyttelfe, da ben er opfyldt af Sand: 
banfer og aaben-for be flefte Binde, hvorfor ber vgfaa 
ofte hænter Ulpkker.  Desuagtet er den opfyldt af en for 
Moængde Handelsfartøier, hvilket er let at forklare, naar 
man betænfer, at Buenos Apres er Oplagsſtedet for hele 
det Indre af Cydamerifa, udenfor Brafilien, og at alle 
Gtæder og Lande, der ligge høiere op og lavere med, der: 
fra hente deres flefte Fornebenheder, der tilføres den af 
europæiffe Fartoier. | 

Daa Afftand har Buenos Ayres Udfeendet af en ſtor 
Stad og man har ikke ganffe uden Grund faldt den Syd⸗ 
Umerifas Paris. Ankomſten til Staden bar noget hoift 
Eiendommeligt. Da Landingépladfen er faa grund, at 
ikke engang almindelige Smaabaade funne gaae op til 
Havnen, tomme ſtore Vogne, der ere aabne foran og 
bag, med to, tre ja fire Alen hole Hiul, ud mod Pass 
fageerbaadene. - Paa den ene af de forfpændte Hefte 
ſidder Kudſten, der er pderſt letkleedt, fart paa den 
alminbelige Maade, fnart med begge Knæerne paa Sade⸗ 


fem, frart € en halv opreift Stilling og førigende af fuld 


Hale. - De lægge til tæt ved Baaden, tndflibe Perfoner 
og Effekter paa Kjærrem: og føre fom. ofteft Alt velbehols 
bent til Land. Det er et høift charakteriſtiſf Syn at fre 
bisfe Bogne i flor Mengde langt ude å Floden, og naar 
ntan. ſeer em Stare Menneffer fammenpakkede å dem, maa 
man uvilfaarlig tante pan de brkjendte Beddelkjærrer fra der 


64 


franfle Revolution, ber rullede gjennem Gaderne, fulde af 
Offre for GSuillotinen. 

Naar man er kommen op af en Vrappe og har fat 
Goden å Land, befinbder man fig paa Alamedan, en herlig 
Promenadeplads, ber lober lange Havnen, begrændfet mod 
Coen of en Steenbaluftrade, beplantet med unge Taare⸗ 
påle og fmaae løvrige Umbustræer. Her Indfinder beau 
monde fig mob Aften meget talrig; her udſtilles Toilet⸗ 
terne og Elſtvcerdigheden; her nyttes Bekjendtffader og 
ber nydes UAftenens Stjønhed. Hver Sendeg har man 
Concert å la Musard. 

Parallelt med denne Plads ſtreekke fig nu atten Ga⸗ 
ber i rette Vinker, afffaarne af tredive andre, ber ofte ere 
benævnede efter Vildragelfer Å Buenos Ayres's Hiſtorie, 
ligeſom nutilbags Gaderne I Paris. I de midterfte og 
bedre Delte af Staden ere Gaderne brolagte, om juft ikke 
paa nogen fortrinlig Viis med Rendeftenen i Midten, men 
i be fjernere Dele findes aldeles fngen Brolæaning og 
Gabderne ligne Huulveie eller vettere Kloakker, thi fom ofteft 
ligge be tre Alen dybere end Fortougene, og ere opfyldte 
af alffens Smuds, ja ofte endogfaa af formetige Vandpole. 
Dette ev Aarſagen, hvorfor man paa. den ene Side feer 
disſe fjæmpeftærte Kiærrer, fom, hvormeget be end eyftes, 
beg holde i dere Gammenføininger, og par ben anden 
Side frer Alverden tilbeft. 

Thi Jngen, hverten Stor eller Liden, Rig eller Fat: 
tig, ja end ikke Tiggeren mangler en Heft, de ere ligeforn 
faftgroede til Heften. Hefte ere heller ikke dyre, fædvans 
ligviis gjælde de 24 Rdir. ſvenſt eller berunder; be ere 
ſmukke og vel dresferede, og langs Gaderne frer man dem 
ftaae fiille og aldeles ubundne ubenfor Qufene, hvor Her: 
resne ere flegne af og have overladt dem til fig ſelv. 


65 


Der ev i Byen en Moængde Udleiere, hos hvem man fan 
faae gode Hefte til rimelig Priis, og med faadanne Hjæl: 
pemibler ev bet let for den Fremmede at gjøre Udflugter 
i alle Retninger. — Det ev utroligt i hvilfen Grad disſe 
Dyr have forøget fig. De indførtes førft i 1535 af Spas 
niolerne og nu løbe de å uberegneligt Untal halvvilde om 
paa de umaadelige Sletter Å det Indre lige til Magel— 
hans⸗Sundet, og ber gives intet Mennefke fom jo ev He: 
fleeier ofte å et utroligt Antal. Roſas alene figes at eie 
hundrede Tuſinde. 

Hufene i Buenos Apres ere fmulfere end i Monte: 
video, men byggede å famme Still. De have i Almin⸗ 
belighed tre Gaardspladfe, ben ene indenfor ben apden, 
med Gifterner, Blomfter og Soltelt. VBærelferne ere rigt 
meblerede paa europæiff Viis. I de pverfte Dele af 
Staden frer man naturligviié fom overalt usle Kipper, 
hvor Armoden og Hæsligheden aabenbarer fig i mange: 
haande Former. Paa offentlige Pladfe og Bygninger er 
ingen ſtor Rigdom. 

Sen faafaldte Plasa, fom ligger ovenfor Jæftnin: 
gen, er den anfeeligffe Plads og beftaner af to Ufvdelin: 
ger inden og ubdenfor Recaben, et Slags i mauriff Stiil 
opført Bazar, eller hvad man ſkal Calde ben lange med 
Boder til begge Sider opfyldte Bygning, i hvis Midte 
bæver fig en dobbelt Port ligeſom en Triumfbue, men 
uden fynderlig fmagfuld Arkitektur. Paa to Sider af 
denne Plads ligger Stadens Cabildo, Raadhuus og Foæng: 
fel å Forening, med Stadens Vaaben over Frontefpicen, 
et Detafdement grædfelige Milits-Soldater famt avffillige 
offentlige Unftalter. Mod den tredie Side af Pladfen 
vender Kathedralen fin pragtfulde og ftorartede Portifus, 
hvis vældige Soilerad endnu ikke er og maaffe aldrig 

5 


66 


bliver fulbftænbig, men bog er en af Stadens ſtjonneſte 
Prydelſer; paa den fjerde Side feer man Privathufe og 
talrige Bourikfer. Paa Pladfens Midte ftaaer en Obeliſt, 
omgiven af et Jernftakit, der har fin Betydning for Bu: 
enos Ayres. Vil Minde om Stadens Befrielfe Aar 1816 
fra Spaniernes Herrevælde, anftilles aarlig omkring denne 
Doeliff de meeft florartede og prunkende-Procesfioner, hvori 
alle Stadens UAuktoriteter beeltage og fom ende med et 
Slags vild Mafferade med Hyrværkeri, Spil, Illumina⸗ 
tion, Dands og Revuer. Pladfen er ogfaa Skuepladſen 
for ben befjendte KorpusGhrifti:Procedfion, hvorved Kas 
tholicismen udvikler hele Pragten af fin Kultus. Fra 
Gpidferne af bet omgivende Jernftakit have Hovederne af 
ulykkelige Unitarier ofte feet ned paa de blodtorſtige Foe— 
beralifter, bisfe til megen Glæde og Opdyggelfe. En an: 
den offentlig Plads er Fiſte- og Frugttorvet, hvor man 
finder en ſtor Folferørelfe og adſtillige fpifelige Urtitter, 
ubflillebe paa en faare lidet appetitlig Viis. Frugterne 
ere i Utmindelighed dyre, Ferffenerne bog mindft, da Fer: 
føentræet er faa almindeligt i Gynen, at man endegfaa 
bruger Veden deraf til Brænde. 

Af Kirker maa førft Kathedralen nævnes. Den ligger 
fom fagt ved Plasa, men har Jndgangene fra en tilfte: 
bende Gade. Det er en Ljæmpeftor Bygning, indvendig fuld 
af Forzitinger, men uden alle disfe Guild: og Solvkar, 
Blomfter og Billeder oſo., fom man frer overalt i Mio. 
Dog favnes ikfe Koftbarheder, thi den hele Glade, der 
ſtulde foreftille Altertavle, var belagt med idet Guldptader, 
ligefom de over al Beffrivelfe fmagfulde Lyfekroner. En 
Moængde Sivekapeller vare fulde af Helgenbilleder og i et 
af dem vifte man os et fortrinligt Portrait af en Mar: 
tyr, fom tilſtrives Raphael felv, hvilket dog maa anfees 


67 


fom tvivlfomt. J Skibet langt oppe mod Vaget hængte 
affe de engelffe Faner, fom Aar 1808 toges fra Engelft: 
maænbene og hvorover endnu idag hver ærlig Buenos: 
Uprer glærer fig utrolig. Foruden denne findes en for 
Mængde andre ſmukke Kirker, fom dog ikke ere faa overfledigt 
udftafferede med alle de koſtbare Smaaſager, der fors 
vandle Altrene til Udftillingsbord, hvor Alt undtagen Sjez 
fen finder fig tilfredsftillet. 

Bagved en af disſe Kirker ligger Kafernen for Ros 
fas Sivtropper. Man fan vanffelig foreftille fig noget 
mere vildt og førætindjagende end bisfe Soldater, baade 
bvad Uniform og Udfegnde angaaer. Paa Hovedet bære 
be en forunderlig fammenvreden Hue, der feer ud fom et 
Shavl med indſtukne Snipper; over Urlene bærer den 
Ene en rød Vrøie, den Anden en rød pjaltet Pondjo og 
om Benené et Toiſtykke med nedhængende Ender foran 
og Bag, ber indhyller Hofterne ligefom i en Sek og hvori det 
fader til at de ſtakkels Been have det meget ubefvemt. 
Og nu Phyfiognomierne! Snart Megre med tykke Læber 
og fladtrykte Næfer, fnart Gauchos med filtret, fort Haar, 
bruun Hud, frumme Næfer og aniftrende Hine, det Hete 
indfattet å et ſtridt Skjeg og vældige Knebelsbarter. At 
fee et enkelt Gremplar af disfe Soldater funde være da: 
rafteriftifl not; men i en Trop, Vnglinge og Oldinge, 
Store og Smaae, Hele og Pjaltede blandede om hver= 
andre, fremftille be Billedet of en Møverbande, tørftende 
efter Blod og Pengepunge. Netop faadanne „Geſellen“ 
udforbredeg for en faadan Høvding (i tredobbelt Betyd⸗ 
ning), og naar han altid havde faadanne vilde Dyr at 
flippe los, kunde han frit fjære Struberne af Saamange, 
han Iyftede. 

Ved Siden of denne Kaferne laae en lang Rakke 
n* 


68 


Huſe, der beboes af Minifteene og ere Sædet for beres 
Departementer, famt indeholde Stadens Paradeværelfer og 
Nepræfentanternes Korhandlingsfal, ber er hoiſt pragtfutd: 
Stolene ere ordnede i Form af et Amphitheater, betrukne 
med red og grøn Saffian; Vithørernes Pladfe' ere an: 
bragte ligeſom Logeraderne i et Theater og ligeoverfor feer 
man Præfidentens og Valernes paa en fmagfuld Eftrade, 
J Bærelfet indenfor hænger Mofas Portræt i Legems⸗ 
ftørrelfe. Det fremitiller en Fraftfulb Mand i fine bedſte 
Har med mandig ffjønne Unfigtstræt og et godmodigt Udz 
tryf, fløttende fig til en Soile, hvort ber ev indgravet en 
fergubente nbførift, og rundt omfring I Steen og Træ 
ere de færffilte Handlinger optegnede, hvorved , Landet har 
Grund til at ære og elſte Rofas fom pater patriæ”. 
Rigeoverfor denne Huusræltte laar Nofas eget Hotel, 
ber optager et heelt Kvartal og er det f[magfuldefte i den 
hele Stad, opført i en ligefaa fimpel fom fljen Stil. 


Blot een Etage heit, med Binduer, ber gaae lige ned mod 


Jorden, flatt Fag og hvide glinbdfende VBægge, havde det 
en faa .ædet Symmetri, at langt prægtigere Bygninger 
ofte ikke gjøre et faa imponerende Jndtryt. Det Jndre 
beftobd af flere fore firkantede Gaardspladfe, den ene in: 
denfor : den anden; i den inderfte var opført et holt Lyft: 
Taarn, hvorfra man havde den bherligfte Udſigt over Sta⸗ 
den. Mundt omkring Gaardenes af Blomfter opfyldte og 
af udføydende Tage beffyttede Sider, der ganffe mindede 
om ben orientalffe Bygningsmaade, frakte fig em Rotte 
prægtige, paa europæiff Viis moblerede VBærelfer, og i et 
af disfe faaes et Portræt i Legemsftørrelfe af Roſas Dat: 
ter, YY7anuelitta. Denne Dante, der er elffet og beun⸗ 
bret af Alle, faavet Udlændinge fom Jndfødte, er en af 
Stadens Moærkværbigheder.  Begavet med et udmærket 


ha 


69 


godt Hoved har fun endogfaa I vigtige Unliggender for 
Indflydelſe paa fin Fader; hun er hans Alt I Alt, an: 
ordner baade hané Bygningsforetagender og hele indre 
Huushotdning, Med ert Ord, det ev en om end ikke ſtjon 
faa dog beift ubmærfet og talemtfuld Kvinde. 

Hvad Befolkningen i Duenos-Aypres angaaer, er 
den i hei Grad blandet. En flor Deel ere indflyttede Ud⸗ 
lændinge, hvilte naturligviis bibeholbe meget af deres Hjem: 
lands Sader, blandede med de oprindelig fpanfle, der til: 
høre ben egentlige Befolkning. Selv vi Svenſte fandt 
her værdige Mepræfentanter, blandt hvilke vi modte al 
den Varme og Forefommenhed, fom man dog i fin jon: 
nefte Skikkelſe blot finder hos dem, med hvem man har 
bet Dyrebarefie tilfælles — HFoædreneland og Hjemmets 
Minder. — De Jndfødte af Mandljønnet ere herlige 
Stittelfer med fmukte, mandige Former, Livlighed I alle 
Bevægelfer og en let Omgangstone. Damene ere her 
ligefom i Montevideo i Almindetighed meget ſmukke, ja 
Nogle ere endogfaa til GFortvivlefe Mjonne og yndige. 
Det er derfor ogfaa en virkelig Nydelfe at tilbringe en 
Aften i en behagelig Gelflabskreds i denne By. Moæng- 
den af Damerne forftaae fagtens itte et Ord af europei⸗ 
fle Sprog og Bogfundflab er vel heller ikke almindelig 
(hviiket maaffe blandt Undet har fin Grund I den hoie 
Fold paa Bøger, 37 Procant); men Franſt tales dog af 
en Enkelt blandt dem, og hvad der fattet paa Sprogfærs 
bighed erftattes ved Elffværdighed og et fprublende Liv. 

Bil man fre dem I fri Luft maa man henimod 
&K. 6 om Gftermiddagen, naar Solen har ophørt at 
brænde, beføge Calle de Pena, for ter ligefom paa Oſtre⸗ 
gabe, Boulevarberne og Megent : Street at fortrylles af 
Gtjønheden. Damerne udmøærke fig ved en vidtdreven 


70 


Elegance i Klededragt og efter hvad ber paaſtaaes ofte 
paa ben huuslige Velvære Bekoſtning. Som noget Cha: 
rakteriftifl har man opgivet at de bære en umaadetig ſtor 
Kam i Haaret; men dette har jeg dog aldrig feet, hver⸗ 
fen i Kirfen eller andetfteds, men vel beret forte, bolgende 
Rotter; thi Fruentimmerne her bære ofte blot et let Stør 
paa Qovedet og foragte den flinfyge Hat, bvormeb vore 
Gtjønne bedætte fig. Den fædvanlige Vifte favnes der⸗ 
imod aldrig i nogen kvindelig Haand, og den bruget med 
en beregnet Foerdighed, fom vi Mand ikke fatte, da ben 
hører med til Myfterierne. | 

Proæfterne udgjør en anden Klasfe. Rivadivia, 
Præfident fra 1821 til 1827, ophævede Dominifanerorbe: 
nen, men endnu feer man paa Gaderne Graabrødre og 
andre Munke med fine Kapper og fore Hatte af. den 
Sort, fom Du fjender fra Don Bazile.  Præfteffabet 
er med Mette ikke fynderlig agtet. De flefte Præfter over: 
træde aabenbart Kirkens Love, og Mange af dem ere ikke 
engang dannede. til Huusbehov. Fordum ſtode be under 
en Erkebiſtop og fenere unter atten Bifper. Men nu har 
Buenos⸗Ayres et geiftligt Senat, der tr den hoieſte Au- 
toritet å religiøfe Unliggender efter Paven. Univerfitetet, 
ber ligeledes grundlagdes af Rivadivia, fyned iffe at være 
i fynderligt Flor, og bet Samme fan med Grund figes 
om bet naturbhiftoriffe Mufeum. 

Af den øvrige Befolkning ere be flefte enten Haand⸗ 
værfere og handlende Udlændinge eller ogſaa mere eller 
minbre fammenhængende med bisfe Gauchos, der ubdgjøre 
Landeté egentlige Jubdbyggere og fom baade i Klædedragt 
og Sæder ere høift eiendommelige. Deres Dragt ev I 
Utmindelighed en Pondjo, bet vil fige et firkantet, ſtribet 
Toiſtykke eller et rodt eller blaat Klede, i Midten forfy: 


| 71 


net: med et Hul hvorigjennem Hovedet ſtikkes ind faa at 
denne Art Kappe falder omkring Skuldrene i ſmukke Fol⸗ 
der; omkring Livet er fpændt et broget Skindbelte af et 
Kvarteeré Bredde, der indeflutter den ſtore Kniv og Pi: 
ftoterne, og omkring Benene er ſpvobt et Toiſtykke, der feer 
ud fom Filt og fædvanlig er af red Farve. Buxerne, der 
ofte, ihvorvel itte altid, findes berunber, ere af fiint Lær: 
red, meget vide med Kniplinger i Kanten og forgirede med 
flere Rader Hulfem. Man bør fee disfe Gauchos til: 
heſt; Heften er uadftitlelig fra en Goudjo ligeſom fra Genz 
tauren, og Det er et hoiſt eiendommeligt Syn at fre dem 
ofte To paa famme Dyr fprænge affted i Gallop, thi det 
gaaer altid i Gallop faavel i Byens Gader fom paa Lan: 
det, med Pondjoen flagrende omkring Skuldrene og Been: 
tøiet omfring be nedre Extremiteter. 

Atle Jndvaanere af BuenossAÅpre8 bære Roſas Fars 
ve, den blodrøde. Herrerne vife fig aldrig uden med en 
rød Snor om Hatten, rød VBeft, flagrende røde Baand 
ubenpaa Kjolen, paa bhvilfe er trykt ben Devife: „Leve 7 
den argentinffe Republik! Ded over de vilde, fjændige, 
Unitarier, Dod over den vanvittige Unitarier Urquiza!“ 
en Devife, der forefommer fom Indledning paa alle offi: 
celle Dekumenter, fom Sndførift paa alle offentlige Ste: 


ber og Skildter, fom før Skueſpillets Begyudetfe udraabeg 


af Aktorerne og fom er alfe Roſas Vilhængeres Løfen. 
Jeg flat fenere komme tilbage til Øprindelfen til dette fors 
færdelige Balgfprog, fom man ligefaavet finder fæftet paa 


Diebarnet fom paa Bedfefaderen, paa Tiggeren Å Pjalter 


fom paa ben JFornemme i al hané Pragt; endogfan Kvin: 
berne maae iftemme Dette ugudelige Dodsønffe og ſmykke 
fig Å Haaret, paa Bryftet elter omkring Halfen med noget 
Rødt. Mange Kjebmænd ere faa flavifl findede, at de 


732 


male deres Boutikker rede, for dermed at viſe deres Fœ⸗ 
drenelandskjcerlighed, det vil ſige deres Underfaftelfe under 
Tyrannen. Vor Chef havde under fit Øphold i Land med: 
taget en Jjener i blaat Livree. Da nu denne Farve netop 
er Erkefienden Urquizas, gjorde Vjeneren for Dpfigt og 
blev et Par Gange fpurgt: , Kommer din gode Ven (Ur⸗ 
qufza) fnart bagefter”. En blaa Uniformstrøie, fom En 
af Bore vifte fig med, blev ligeledes betragtet med ftor 
Forundring og jeg troer ikke med blide Øine, bog uden 
videre ubehagelige Felger. 

Omegnen af Buenos:Apres er ſmukkere end Montez 
vibeog. Her har endnu ingen Beleiring eller nærliggende 
fiendtlige Tropper herjet de herlige, frugtbare Marker, og 
Billedet af den hele Egn er ſmukt, ſtjont de lave Strande 
banne ftore Moradfer. Ingen Fremmed tør undlade at 
gjøre en Batfart til Gouvernørens (Mofas) Kvinta eller 
Landfted. Det ligger en halv Miu nordenfor Staden i 
en noget fugtig, føyggerig Egn. Man teier fig en. Heft 
for en halv Dag og galloperer faa .ud av Landeveien langs 
Gtranden. Her meder man ridende Soldater, Gaudos, 
ofte to paa een Heft, Kvinder, eller ogfaa et Par paa He: 
ſteryggen dinglende Sofolk eller Skibsdrenge, ber ere ude 
for at more fig paa Herſtabsviis, men fom maafke aldrig før 
have været paa en Heft og derfor fyre mod alle Himmel: 
ftrøg, holdende fig faft med Hænderne i Sadelknappen for 
ikke at falde everbord; Urmene pldffe deres egne Sider fom 
Jougender under Stormen; Benene ere til end yderligere 
Betryggelſe trukne op i en Vinkel, og i denne Skikkelſe 
væltke de Alles Lyftighed, fom moder dem. Ved Stran: 
ben lige op under Feſtningen feer man vinder i ufin: 
deviis beffjeftigede med at vadffe, og faa langt fom Øiet 
naaer ev Stranden bedekket af hvidt Linned. Snart me: 


73 


ber man en Karavane af be ſaakaldte Jndianerkjærrer, det 
er flore flettede Bogne, fom paa fine 4 Alen Høie Hjul 
ligefom i ſmage Hufe transportere fmart en heel Familie, 
fnart Tonder, fnart Huder. De ere fom ofteft forfpændte 
med tre eller fire Par vældige Dyer og paa Mivten af 
førfte Pars Aag fidder en Karl forfynet med et lang jerns 
beflaaet Bambusrer, hvormed han ſtyrer Kreaturene ved 
GStitning. Samme Methode folges af Stadens alminde: 
lige Vandkjorere, fom blot have at anffaffe fig et Par 
Ører, og hvis Tonde ofte er prydet med et Jomfru Ma: 
riabillede. Paa denne Udflugt har man Piatafloden til: 
venfire og tilhøtre en Mengde ſmukke Kvintaer. Tilſidſt 
merfer man at man nærmer fig Gouvernorens landlige 
Reſid ents, deeld deraf, at de udmarket vel mafadamiferede 
Beite ere omgivne med et filnt Jerngitter og paa Siderne 
beplantede med Alleer af unge Taarepile, deels af at man 
fommer iyjennem en Art Mititairftad, der er bygget for 
fivvagten med regelmæsfige Gader famt fmaae røde Tegl⸗ 
fteenshufe og hvide Jette.  Udenfor denne er en prægtig 


Erxcereceerplads, hvor Xropperne daglig øve fig deels i Skybz 


ning, deeld Å Evolutionet. | 
Naar man faa endelig har naart denne faa meget 
omtalte Kovinta, er man nebfaget til at erfjende, at ben 
er en pndig Hvileplads, langt fra Stadené Stoi og Por 
litikkens Pinfler, hvorvel den under de nærværende Forhold 
filfert er langtfra at være bet for Nofas, der herfra ud⸗ 
fender fine Befalinger og holder Traadene til det indvik⸗ 
lede Marionetfpil, der opſores til alle Kanter. . Bygningen 
er en Fürkant paa een Etage, i hvert Hjørne forfyner 
med en lignende mindre Fiirkant, og ſaaledes indeholdende 
em Mængde Gange, Gaardépladle og Gallerier. Alt har 
bet ſmukkeſte Preg og det Indre av file mindre komfor⸗ 


74 


tabelt og yppigt. Til alle Sider ſeer man Haver med 
herlige ſtjont ikke ſjeldne Blomſter, Att udmerket velord⸗ 
net og ziücligt; udenfer er et Parfanlæg giennemfkaaret 
af Kanaler, beftyggede af Hængepite. J denne Part op: 
bevares fom en Kuriofitet et Sb, fom for 40 Aar fiden 
ved en Overſvommelſe ftrandede hoit oppe paa Land langt: 
fra Floden og nu flaaer der vel underftottet med Anker⸗ 
linerne udftrafte, og indrettet til Dandfelekate og Kegle⸗ 
bane. Omkring Kointaen ligge fmaae nette Bygninger 
for Jjenerffabet, alle opførte Å famme Stiil; Ctrudfe og 
Paafugle fpadfere omkring, og det Hete har noget hoiſt 
Idylliſt ved fig. J nogen Ufftand I Syd for Kvintacn 
havde Nofas fin Leir, men den fik jeg desværre ingen An⸗ 
ledning til at fee, og 1eg har altfaa Jntet at fig Dig om 
benne mægtige Mands Armee. 

Paa den modfatte Gide af Staden var Egnen end- 
nu mere moradfig og fuld af aabne Mofer, hvori talrige . 
Hiorde græsfede. Her vare Beiene yderſt elendige, og jeg 
faae engang en Vogn af den nylig beffrevne Slags flaae 
faft å Dyndet, faa man maatte grave Smudfen bort un 
der Hjulene inden den kunde fomme løk, et Urbeide der 
mebtog flere Jimer. Egnen er dog ikke nøgen, men tæt 
beplantet med Pile. Her findes de ſaakaldte Saladeros, 
hvor Gtagtningen af Hornfvæg gaaer for fig i utrolig 
flor Stil. Den Maave, hvorpaa den Jndfødte after fin 
Lazzo, hvorledes han fanger be til Offere udſeede Kreature, 
hvorledes han afffjærer Benene og gjennemftitfer Struben, 
er faa ofte beffrevet, at jeg ikke vil trætte Dig med nor 
gen Gjentagelfe af disfe lidet tilloffende Gjenftande. Naar 
Huben er aftrukket fljæres Kjedet i lange Stykker, ſom 
fores omkring tilſalg enten ophængt Å de ſtore Vogne, hvis 
Indre da fremſtiller et blodigt og modbpdeligt Udſeende 


v- Te 


75 


ø 


eller ogfaa fimpelthen henlagt paa Hefteryggen med en 
Rytter ovenpaa, hvorved Kjødet gjøres mørt. Vørret ud- 
gjør dette Kjød (Megerkjed) famt Huberne en af Byens 
vigtigfte Erport:Artifter. 

Hvad Klimatet angaaer er det fagt, at allerede Sta⸗ 


beng Navn, Buenos Uyres, ber betyder ,fund Luft”, 


filbrer det. Himlen er fædvanlig far, og Luften faa 
gjennemfigtig, at man i 1823 funde med blotte Øine fee 
Planeten Benus ved heilyé Dag.  Pamperos ere imid⸗ 
lertid ikke fjeldne, og Aar 1793 flog Lynilden ned 37 
Gange og dræbte 19 Perfoner. Det paafelgende Aar fom 
atter en Pamperos fra VBeft med en faadan Voldſomhed, 
at Bandet i Platafloben drog fig 10 fv. Mite bort fra 
Stranden. — Under en faadan Pamperos fulle to Perfos 
ner og bereg Hefte være druknede i en Bak, der ellerg 
neppe vifer fig fom en lille Rende, og man paaftod, at 
det Gamme nogle Maaneder før var hændt i en af By: 
ens Guder. 

Begetationen, der hverken var meget pppig eller viig 
paa Ufverling, havde Intet af denne tropiffe Charakteer, 
der ubmærfer Mio Janeiro.  VBinteren er mild, Bandet * 
fan undertiden fryfe lidt, men Snee er næften ukjendt.- 

Til Stutning maa jeg endnu anføre nogle Træt af 
disfe Egnes Hiftorie. Der turde vanffelig paa den hele 
Jordklode findes noget Sted, hvor UErgjærriyhed og In: 
triguer, Svig og Brøde, Feighed og Grufombhed i Forz 
ening faaledes have drevet fit djevelſte Spil, ſaaledes tram⸗ 
pet Individets Ure og Lykke, Folkets Velvære og Fred, 
Dyd, Neligion og Sumfund under Fødder. Kongeunder⸗ 
trytfelfe, Præftevælde og et overmodigt Uriftokrati, repu⸗ 
blikanſt Pobelvælde og diktatoriſt Tyranni, Alt feer man 


fom i et Speil i didfe Landes Hiſtorie, der burde være 


76 


opffeevet og givet alle den i Hendene, der ville herſtke 
over Folteflagene, men ikke Iytfaliggjøre og foræble dem. 
Den vilde vife, at en Nemefié endnu gaaer gjennem Ber: 
den og ſtaaner Ingen. 

Aar 1518 opdagede Juan Dies de Solis den lod, 
fom ſenere fif Navnet La Plata paa Grund af det der: 
fra bjembragte Guid, ſom foranledigsde at Larl den Semte 
troede at have. opdaget en ny Pactolus. Der affendte 
Grpeditioner fra Spanien, hvilte alle maſakreredes af Ju⸗ 
blanerne paa en mere eller mindre fErætfelig Maade, og 
lige til Slutningen af det fertende Uarhundrede fortælle 
bisfe Landes Hiftorie blot om Mord, Plyndring og Brand. 
J Paraguay, fom af Paul den Tredie opheiedes til 
et Biſpedemme, laae den geiftlige og verdslige Magt i ide: 
lig Kamp indtil endelig Jefuiterne tilranede fig al Velde 
og i em Raekke af Aar lod Landet ſukke under fit Jern: 
aag.  beftandig Strid med Previndferne, Gouvernører, 
Biffoppen i Afuncion, Indianere, Kreoler og Kotonifter 
havde de imidlertid et heift uroligt Megimente. Uenighed 
ubbrød ogſaa met Portugiferne i Brafilien, ba Paven tog 
fig fore at ville bete ben nye Berden mellem de to Ma: 
boer. Jeſuiterne fordreves i 1721, men fom efter nogle 
Aars Forlob atter til Magten. Montevideo grundedes 
1726. War 1767 udgik et Dekret fra Spanien, bhvoref: 
ter Fefulterne maatte romme andet, deres Eiendomme 
tonfifferede8 og felv transporteredes de til Europa. Aar 
4778 oprettedes Vicekongedommet Buenos Ayres. Imid⸗ 
lertid vare Uroligheder udbrudte med England, fom truede 
med Krig derſom Gpanien itte led Malvinerne ufor: 
fiyreet i engelſt Beſiddelſe, hvorefter Spanien opgav fine 
Planer med disfe Øer. Paa famme Tid Havde man Feide 
med Portugal og aldrig Ro for Indianerne. 


7 


Ved den franffe Revolutions Udbrud, ba Spanien 
og England vare Fiender, opſtob I det ſidſte Cand Ideen 
om at emancipere Spaniens amerikanſte Beſiddelſer og 
gjøre dem uafhængige af Moderlandet. Engelſtmendene 
indtoge Buenos Ayres, men fordreves atter derfra af 
Franffmanden Leniers, ber udnævnedes til Bicefonge, men 
fom fenere, tigefom forbum Athens Helte, maatte gaar. i 
Qandfiygtighed. Aaret derefter inbtoges Montevideo, og 
man gjorde nu Anftalter til at gjenerobre Buenos Apres, 
men Gnglænderne bleve totalt flagne. Stadens Jndvaa: 
nere vifte under Beleiringen Fortoivleiſens Mod, frlv Koin⸗ 
der, Øldinge og Børn beeltoge i Striden for Fædrenes 
landet. - 

Den' fordums faa foage, af indre Urolighedrr fønders 
tevne Kolomi havde nu prøvet fine Kræfter, dens Borgere 
havde felt Fodrenelandskjcerlighedens Lue brænde å Bry: 
flet, feet egne flore Mænd optræde blandt fig og fmagt 
Gladen af at bjælpe fig felv og være fig felv nok. Eng⸗ 
land fluttede Fred med Spanien og anerkjendte Retmees⸗ 
figheden af dets Herredemme over fine Kolonier; men 
nu begyndte Napoleons Agenter ogfaa at give Kolonien 
at forftane, at ben ikke længere behovede at være afhæn 
gige af det fjerne, i Ctendighed nedſunkne Spanien og ſty⸗ 
res af beté egennuttige Konger; Sindsſtemningen var ber: 
for faaledeg forberedt, «at Revolutionen hurtigt gred om 
fig da Caftillo og Belgrano i 1810 plantede Oprers: 
fanen. En Junta fonftituerebes. WMicefongen i Peru, 
der fendte en Hær mod Øprørerne, blev flagen og en 
Deputation affendtes til Spanien, der fordrede en Natio 
naltepræfentatien, alle Monopoliers Uffaffelfe famt, mer⸗ 
keligt nok, Jeſuiternes Tilbagekaldelſe, fandfynligviis for 
at Skolevoœſenet funde komme paa en bedre od. 


id 


78 

J et Soſlag mellem den fongelige Flaade og Buenos 
Ayres forlod Krigslykken de tappre Kolonifter. I ſelve 
Ctaden bherffede to Partier, og en ny Junta oprettedes. 
Efter en Moængde indre Uroligheder, Krig med Peru og 
Kiendtligheder med Montevideo erkæredes endelig Provindz 
ferne ved Rio de la Plata frie og uafhængige den Ge - 
Juli 1816. 

Jilftanden i det Indre blev imidlertid ikke bedre; thi 
nu udbrod be forfærdelige Kampe mellem be to Partier, 
Unitarier og Foederalifter. Disſe to Faktioner, fom ends 
nu ben Dag idag ſtage fom Ulve mod hinanden, anvendte 
alle Midler, fom menneffetig Grufomhed har opfunbdet for 
hemmelig og aubenipft at udrydbe hinanden. Til Unita: 
riernes Parti, fom af de færføilte Provindfer vilde banne 
en enefte ſterk og flor Stat, herte de mere Oplyſte af 
Nationen, til bet modfatte Parti, hvis Lefen var Fordera: 
tion, fluttede Bærmen af Folket fig. Ut ledfage Striden 
mellem bisfe to Partier vilbe være et forfærdeligt Urbeide, 
faameget mere fom ingen Hiftorie nogenfinde vil blive van: 
ſteligere at førive end dennes thi der findes maaſte ikte 
noget Sted i Verden, hvor der offentlig og privat lyves 
faa frakt fom her; bet ene Parti ågter der ikke for Rov 
at tilffrive bet andet alle mulige Misgjerninger, og faale: 
des bliver Sandheden næften umulig at finde. Foederaliz 
fterne have endnu Magten og Roſas herſter med fin 
Jernhaand og Gaudjo: Kraft med Forfærdelfens „lazzo“ 
flynget om alle Struber, faa at ikke en Klagelyd tør und⸗ 
flippe bet martrede Folk. 

Rofas hører unægtelig til Nutidens meet fremra: 
gende Perfontigheder. Tiltrods for Alt hvad Verden veed 
at fortætte om hans Bedrifter og fom han felv ſtal være 
Mand for at udmale å europæiffe VTivdsfrrifter paa en faa 

oe . 


=*s 


79 


forfærbdelig Maade, at man ffulde troe dem opdigtede af 
bans Dodsfiender; tiltrobs for den Lumſthed, Der idet: 
mindfte efter hans Fienders Paaftand flat være Grund: 
træffet å hang Charakteer, fan man ikke nægte ham en 
Kraft, fom fatter fin Jernvillie igjennem, en Forftand, fom 
feer længere end be flefte Undres, ja endog Fædrenelands: 


fjærlighed; thi for at bære Amerika og gjøre det usfhæn: 


gigt af Europa har han Mod til at kafte Stridshandffen 
til Enhver og intet Offer er ham for tungt for det fore 
Maal. Om benne Mands Levnet og Bedrifter har man 
de meeft mobfigende Beretninger, og hele hans Hiftorie 
er indſoobt i et Morte, fom maaffe aldrig vil blive gan 
ſte opttaret. Fra Forſt af Forvalter af en ſtor ordet: 


endom blev han fnart Selveier og „forſte Gaucho“, det 


vil fige Jorbeier og Slagter. Paa de umandelige Eien- 
domme, fom, ligemeget ved hvilte Midter, efterhaanden 
bleve hang, fliftede han egne Love, fom han overholdt med 


Strenghed, og ſtabte af fine Undergivne en Krigsmagt, 


der befeirebe ben ene Jndianerflamme efter den anten, og 


efter faa Aars Forlob faar man ham fom Eier af umaa— 


deligt Jordegods og over 400,000 Horntvæg i Epidfen 
for Republikkens Hære anftille Jagt paa Jndiansene, fom 


ligefra Anderne til det atlantiffe Ocean befrugtede Pam⸗ 


pasfletterne med beres Blod. 

Livet fom Gaudjo med det idelige Glagteri af ubes 
regnelige Untal Dyr og Livet fom General med dets Men: 
neffejagter har udentvivl i Forening bidraget til at ude 
vifte hans haarde, blodtorſtige Charakteer. J ſit private 
tiv er Roſas høift eiendbommelig, lukker fig ofte inde i 
lange Tider og omgiver fig med et hemmelighedafuldt 
Slor, fom Jngen,gjennemtrænger. J fit Forhold til de” 
udelandfée Mugter befidder han en politiſt Fiinhed, fom 


80 


fyneé at overgaae atle be Undres. Thi i tyve Uar har 
han vidft at giekke Zranfrigé og Englands Forſog paa 
at indblande fig paa en afgjørende Maade i Landets An⸗ 
tiggender; felv under den flørfte Spending og de meeft 
indviklede Korhold er bet hidtil lykkedes ham at forhindre 
bem fra at fomme Maalet et Skridt nærmere. 

Unføreren for Unitarierne, Urquifa, Rofas Dodsfi⸗ 
ende, ſtod under vort Ophold i Buenos Apres blot nogle 
Mile fra Staden med fin Hær, og man ventede bvert 
Dieblik at fre Fienden udenfor Murene og dermed en Op: 
føsning paa den ſtore Gaade: Mofas VJyrauni. Man 
anfaae det for ude med ham, og i det Øieblik jeg nedføriver 
dette er maaffe Dramaet allerede endt og Du verd Reful 
tatet. Inden Du erhoider dette Brev ev Roſas maaffe, fom 
faamangen anben falden Storhed, fom Fiygtning i London, 
i hvis Bant han ſtal have ikke mindre end fire Millioner 
fpanfée Piaftre, fammenførabede ved tet blodigite Tyranni. 

Hvad den argentinffe Republiks ovrige Provindfæ, 
Landets  Naturbeftaffenhed og Indvaanernes Sæder an: 
ganer, henvifer jeg Dig til tidligere Meifebeffrivelfer, da 
jeg form ofteft blot føler mig beføtet til at frandfe ved 
hvad jeg felv har feet og oplevet. 

Her ſtiltes vi fra Korvetten gagerbjelte. En faar 
ban Skilsmisſe vilde å en Havn i Nærheden af Hjemmet 
have faare idet at betyde, men her gjorde ven bog fin 
Indvirkning paa Sindet. Man har dog havt et Selſtab, 
man 'er bleyen modtaget med Forefommenhed ubdenfor 
Qufet, faa at fige, og frer nu dette Selſkab fyre en an: 
den Gours, vende tilbage til det Hjem, fom jo længere 
mauefjerner fig derfra, antager en fjærere Skikkelſe. Det 
"et en Landsmand, man figer endnu et. Farvel langt fra 
FZedrene jorben. | 


>» 


| 


Si 


Det forefommer mig, at der ligger noget Berettiget 
i alle vore herværende Lanbåmænbds varme Onſte om, at 
Sverige ofte vilde lade fine Orlogsmend anlobe bisfe 
Havne. I Middelhavet Have vi ikke faa flore Handels 
interesfer at vaage over, ingen Landsmand at beffytte,. 
faatedes fom her. Den Bægt, fom derved vilde gives bet 
foenffe Navn, vilde uden Tvivl have Indflydelſe paa vore 
Landsmends hele Stilling. Men dette er et Emne, fom 
jeg villig erfjender ikke ligger indenfor min Kundſktabskreds, 
og jeg berører bet derfor Fu flygtigt. 

Den 17de Januar forfode vi Montevideo, hvor vi 
efter Tilbagekomſten fra Buenos Ayres havde opholdt og 
i to Dage. Af Patagonien faar vi Intet med Undtar 
gelfe af Watchmans Cape, hvor Ghefen 105 ind for at 
erholde Lods gjennem Vi7agelbaensfirædet. andet beftob 
ber af futter nøgne Sletter med Fippefulde Strande. Inde 
i Vigen laae en Øe, Pinguins⸗Island, hvor en Mængde * 
Skibe taae for Anker, befljæftigede med at indtage p Guano", 
og rundt omfring Fregatten vrimlede talløfe guulhalſede 
Pinguiner. Tirsdag den 27de Januar befanbt vi og foram. 
Sndløbet «til bet mærkværdige Mugelbaenéflræde, men paa 
Grund af de veftlige pasfatartede Binde, ber herffæ i disſe 
Farvande, Foftede det for Movie at doubblere Cap Virgins, 
Patagonien6 ſydoſtlige Odde. Kyoſten lignede her ganføe 
Englands tvært afffaarne å Havet nedfiyrtende hvide 
Strande, der fre ud fom Feſtningsvolde, fun beftaae bisfe 
itte her af Kridt. + 

Vanfteligheden af at beſeile Magelhaensftcedet er al⸗ 
mindelig bekjendt og Seilladſen der, fornemmelig fra Oſt 
mod Veſt, i hei Grad frygtet. Aarſagen hertil maa. deels 
føges å de herføende veftlige Binde, fom forhindre al hur: * 
tig Pasfage til det frille Hav, deels i Farvandets Snævers 


| «6 *, 


82 


bed, der er ugunflig for Krydsning, — fom besferuden 
bar at tjæmpe mod flærte Strømninger, — deels i Man: 
geten af gode Anterptadfe. Foler man hertil Klimatet6 
Strænghed, fet 1 de faafaldte Sommermaaneber, er det 
indipfende, at Seilladſen her ikke hører til ben behagelige 
tags. I den frnere Tid har man midlertid faaet tem⸗ 
melig neiagtige Karter over Stræbdet, faa det herefter ſand⸗ 
ſynligviis vil blive mere beføgt; Mi ved at gaae igjennem 
bette Stræde, vinder man megen 2id og undgaaer desuden 
Cap Horns voldfomme Storme, høie So famt forfmæ- 
belige Fugtighed og Kulde. Stredet befares allerede nu 
af Dampbaade og mindre Fartøler, men derfom jeg ikke 
- tager feil, har blot em enefte engelfl Fregat før Eugenie» 
vovet denne farlige Gjennemgang. Bor hurtige og heldige 
Pasfage turde Faaledes i Mavigationens Hiftorte geraade 
baade Eugenie” og den ſvenſke Marine til Heder. 

aa den fydlige Kyſt af Patagonien traf vi en engelſt 
Orlogsmand, „Virago“, ber befandt fig her paa em ganføe 
egen Grpedition. Efter å Oktober Maaned at have for- 
fadt England, for at føde til den i Balparaifo ſtatione⸗ 
rede Gffadre, havde ben I Magelharnsftrædet oplevet føls 
gende Cventyr. 

Den Hitenfle Regjering havde anlagt et Slags Straffes 
Kotoni i Sandy Point, hvor et temmelig fort Antal Men⸗ 
neffer befandt fig under Dpfigt af en Gouverner. Et Par 
Artillerilieutenanter didſendtes til hans Biftand, men fatte 
fig i Spidfen for et Øprer, fom havde til Folge Gouver⸗ 
norens Mord, Forbrydernes Krigivelfe og alffens Ildgjer⸗ 
 minget. Virago lander ved Sandy Polnt, uvidende om 
Ait; en 'af de ovennævnte Lieutenanter kommer ombord 
* og proæfenterer fig fom Gouvernørens Adjutant og fom 
Den, der fruide gjøre , Honneurs”, under Gouvernørens 


83 
heift betlagelige Sygdom. Capitainen ganer rolig i Land 


med fine Officierer, og medens man inde hos ieutenanten - 


modtages og beværtes med ben ſtorſte Gjæltfrihed, er hele 
Huſet omgivet af en Kjæbde Bevæbnede, færdige til paa 
ferfte Signal at flyrte ind og myrde de Fremmede. Man 
voterer to Gange, men med tre Stemmers Pluralitet feirer 
ben Mening, at bet er umuligt at tage Krigsffiber eller 
at forfoare fig. mod dets vældige Bombefanoner, felv om 
Offictererne myrdede. De ſtaanes altfaa, og Skibet af: 
gaaer, uden Ubnetfe om Faren. 


Da Birago' fom til VBalparaifo, havde man endnu 


ingen Underretning faart om Oproret, men ba man fenere 
erfarede, bvad ber var foregaaet famt at Jorbrybderne vare 
gaaede ombord paa et røvet Fartei og havde overfaldet, 
plyndret og brændt Kolonien, Port Famine, henvendte 
Regjeringen fig til den engelffe Admiral med Begjæring 
om Biftanb, og ba engelffe Unberfaatter vare blevne for: 
fættig myrdede, fenbtes Virago over Hals og Hoved til: 
bage, for at efterfpore Mordbrænderne. 

Patagoniens Kyſt faar ved Begyndelfen af Strædet 
ud til ac beftaae af futter fmaae, nøgne Bakker, blandt 
hvilke en enfelt Klippetop bift og her ragede op. Stundom 
ſaaes paa Gletterne nogle Guanacos, ben vilde Urſtamme 
til Lamaet, ber i bet fyblige Amerika bruges til Laftdyr. 
Omtrent ved Sandy Point begyndte Kyfterne at blive 
bjergfulde og bettædte med grønne Glove. Disfe Stove, 
der beftaae af Bag, have fandfynligviis intetfteds deres 
Lige. De tropiffe Urſkove, med fine Øræer og Bufte om: 
flyngende' Net af aner, ere ikke vanffeligere at tænge 
nd i. Stammerne flaae Her faa tæt, at man fjelden 
fader en Uabning, man tan fmutte igjennem; Rummet 
Mellem hver Stamme er besuben beelé opfyldt af unge 

| . 6 


- 


— — — 





84 


Fræer med Fjæmpemeæskige Kvite, deels af en Masfe an 
bre Buffarter, Hvoribtandt tre ſtore og ſtikkende VBerberisz 
arter, deels af nedfaldne, og fom Følge af det fugtige 
Klima og idelige Megnveir, opraadnede Etammer, fom 
ligge opdyngede over hverandre, og mob hvilke bet fværefte 
Skovfald i de nordiffe Skove vilde være at betragte fom jevn 
ganbevet. Har man med pbderlig Unflrængelfe Enuget den 
ene Deel af Kroppen frem, flal der en for Smidighed 
til ligelebes at faae ben anden Deel bdefriet fra alle de 
Hindringer, der holde ben faft. Thi disfe opraadnede Træ⸗ 
flammer eve i Almindelighed faa fugtige og glatte at man 
fnubler over dem og falder overende med Neſen inde å 
Berberisbuffene. Traerne felv ere indiil tyve Alen bøte, 
og hvorvel de adffille fig fra vore VBøge, ved de fmaae 
Blade og fprufne Stammer, have de dog en flygtig Ligz 
hed med dem ved den hele Unordning af Levværket. Metz 
lem Skovene ftrække fig desuden Myrer eller Moſer, be⸗ 
verede med en ſtikkende Civart og rød, alendyb Mote, 
bvori man fynfer ned til Knæerne. Disfe forenede Hin: 
bringer gjorde mig bet umuligt at naar Jjeldregtonerne i 
føbet af de to Dage, ber vare beftemte til vor ⸗Udflugt. 
Bi freifebe bog viden omfring, laae om Natten under 
en Prefenning og bragte en fmut Samling VBærter med 
os ombord, deels Mepræfentanter for det nordlige Europas 
Gora, deels amerifanffe Clægter. 

Efter tre Dages Ophold her, Hvorunder Vinden var 
gunftig — en Omſtendighed, fom jeg nævner for at an: 
tyde den Opoffrelfe, vor Chef gjorde ved for VBibenffabens 
Skyld at undlade at benytte den gunflige Leilighed til at 
pasfere Magethaensftrædet, maaſkee paa en Dag eller to — 
gif vi videre. Men nu raadede atter be veftlige Binde 
og gjorde Farten meget langſom og befoærlig. Efter ibelige 

oe : , 


— —⸗— — 7 q 


85 


Bendinger og Krydsninger befluttedeg det endelig at doub⸗ 
blere Cap Froward den 7de Februar, men Vinden var 
frembeleg lige lit imod, og efter under denne langſomme Fart 
at have moret 08 ved Synet af fprøitende Hvalfiffe og 
ftore Jugleffarer, fil vi endelig ben 10de Hebr., vor unge 
Prindfesfeå og Skibets Navnedag — pEugenie:Dagen* — 
en oſtlig Kuling, ber ved Nattens Anbrud bragte oG ud 
paa bet ſtille Hav. | | 
Det vanfletige og farlige Magelhaensftræde ev dog here 
tigt at gjennemreife fom Pasfageer og Tilſtuer. Tempe⸗ 
caturen er viftnof undertiden noget lav — den fleg lige 
ned til 39, fljent det nu naturligvis ber var Midtſom⸗ 
mer — faa at man er gjennemfrosfen og ikke rigtig i Lave. 
Fra Gap Froward til Udlobet i det Ale Hav feiler man 
i en fmat Kanal, omgiven af Fielde af de meeft pittorefte 
og florartede Former, der nedad mod Kyfterne ere bevorede 
med rige Stove, men hvis Joppe ere belagte med ſtin⸗ 
nende Snee; ftundom feer man hoppende Kaffader ved 
Siden af JidMæer, fom ftrætfe fine Insblaae, af Solen 
gniftrende Masfer, lige ned mod Soen — paa den ene 
Side Alt pppigt og rigt, paa den anden Alt vældigt og 
flort.  GSneemasferne og Sisbræerne frulle endnu antage 
en mere imponerende Skikkelſe omkring te Sund og Ka: 
naler, der firæfte fig nedad Cap Horn, men allerede hvad 
vi faae, fylbte 08 med ben Beundring og Glæde, fom en 
florartet og ufæbvanlig Natur aldrig undlader at velte. 
Med Undtagelfe af de pralende Bærter, de flaggrende 


Fugle og de fprøitende Hvalfiffe, var Alt eenfomt og bedt. 


Bi faae ikke et enefte menneſkeligt VBoæfen, hverken i Pa: 
tagenien eller paa Ildlandet, og jeg fan altfaa ikke fom 
Øienvidne berette Noget om de Menneffer, fom Darvin 
falder ,the most miserable kind of human race in the most 


86 


miserable land.* Pigefom Patagonien ved fine lovrige Skove 
abføiller fig fra bet fom ofteft vilde, nøgne Ildland, faa: 
ledes adſtille Patagonierne fig øgfan fra deres usle Naboer, 
dlænderne. De Forſte hoe i Telte og indhylle fig i Gua⸗ 
naco:Huder. De leve af Jagten og eie mange Hefte, famt 
bave indrettet fig et Slags Gamfundsorden. De Sidfte 
derimod, fom udentvivi ftane paa det lavefte Trin af men= 
neffelig Kultur, og ikke fynes at have en Snift af religiøs 
eller fociat Golelfe, leve å i Wigwams, hvoraf vi faar nogle 
forlabte Gremplarer paa en guddommelig af Skov bevoret 
Odde ved em firømmende Flod. Disſe Wigwams fam- 
menbindes af Baft å Form af flore runde Hundehuus og 
E be ligge Indvaanerne nøgne eller indhyllede i en Hud, 
ernærende fig of Mustinger — bvoraf vi faar en heel 
Banke ligge opftablet foran en af Hytterne — Sælhunde 
og taa Fiſt. Som bekjende ere Jldlænderne deelte i flere 
Ctammer, der indbyrdes ere firængt adffilte, men fom alle 
ere tyvagtige, trættefjære og mistæntfomme. De ade visſe 
Dele af deres Fienders Liig, og naar Kvindece blive gamle, 
opæde be ogfaa bisfe, „thi de Funne ikke fom Hundene, 
jage Rotter.” Patagonierne ere færdeles milde, godmodige 
Bæfener, der vife fig velvillige mod Fremmede. Jldlen⸗ 
berne derimod ere dilbe og ondffabsfulde. 

Naar man betænker Magelhaen-Strædet8 naturhiſto⸗ 
rifle VBeffaffenhed, dets med vældige GSneemasfer bektædte 
Bjergtoppe, medens Siderne bedekkes af grønne Stove, 
bvis Blade aldrig falde, endvidere at Pappegeier og Koli: 
brier flaggre i disſe Skove, medens Hvalfiffe tumle udens 
for Sundet, at her findes ſtore Fugleffarer, ligeſom paa 
ØDerne af den nordifte Hemifphæres nordligfte Trakter — 
at GSneegrændfen her er den famme, fom i vore hoieſte 
gjeldbygder, medens Indvaanerne alligevel gaar næften 


7 * 


å 


nøgne og mangle fafte Boliger — faa maa man inde 
rømme, at bisfe Trakter for Naturhiſtorikeren maa have en 
Snteresfe, fom faa andre Lande. - 

Om Gftermiddagen den 22de ankom vi i Valparai⸗ 
fos Havn. Albatroſer med fin majeftætiffe Flugt, Cap⸗ 
Duer og Cofvaler omflaggrede Stibet, medens hvidhovede 
Tumlere legebe om bet$ Bow. „Virago“ ankom to Dage 
efter 06. Det havde lykkets ben at knibe det røvede Skid 
mellem de fydlige Chiloe⸗Ger og ben førte paa Slabe⸗ 
touget bet hele fammenrottede Sørøver: og Banditperfonale, 
fom nu gaaer ben fortjente Straf imøde. 

Bi forblive fjorten Dage her og jeg tommer fand: 
fynligviis ikke til at Mrivé før fra San Francisco. . Det 
flulde fornøie mig, om jeg ba med bet famme kunde fende 
Dig nogle Guldklumper. Altſaa Farvel faalænge. 


8 


Panama ben 19de April 1852. 


Va jeg fidft ſtrey, troede jeg ar mit næfte Brev vilde 
blive fra Gan Francisco; da imidlertid Poften til Eu⸗ 
ropa gaaer imorgen og jeg baade har Vid og Stof nok, 
vil jeg allerede herfra berette Dig Fortfærtelfen af vor 
Fart fangs Amerikas veftlige Kyſt. | 

Valparaifo er Republiken Cbiles vigtigfte Soſtad 
og ev tillige at betragte fom en Oplagsplads for hete Ame⸗ 
rifas Veſtkyſt. Denne By teverer endogfaa Varer fra 
førfte Haand til Nordamerika, i hvillen Anledning Han⸗ 
beten og Alt hvad dermed ftaaer i Forbindelfe nyder flere 
Forfrinsrettigheder i Chile. Batparaifos Son ev. verfor 
beføgt af et ſtort Untal Fartøier af alle Nationer: Der 
er neppe noget Sb, der er i Handelsforretninger i det 
flille av, fom ikke anløber denne Havn, med Undtagelfe 
af Hvalfiffefangerne, hvoraf dog et ikke ringe Untal ſtand⸗ 
fer ber. 

Havnen er paa ben yderſte Side aaben og ikke ganføe 
filter, faa at mange Ulpffer ere afftedfomne. Aldrig bar 
jeg nogetſteds feet faa mange beffadigede Fartøier paa een⸗ 
gang beftjæftigede med at reparere, thi Enhver, der har 
været flædt i Nod, tyer hid. Mere lig en aaben Rhed 
enb en tryg Havn, er den fornenimelig udfat for nordlige 
Storme, fom under Bintermaanederhe (Mai—September) 
fulle være voldfomme. Man fortælter, at 17 Skibe i 


— — 


€9 * 
1823 knuſtes paa Kyſten og hvert Aar indtræffer myv 


Ulytfer. I Sommermaanederne berimod er Havnen altid 


filter, hvorvel Landbrifen, fom indfinder fig midt paa Da⸗ 
gen, ogfaa fan være heftig. En Dag under vort Øphold 
ber bhænbdte bet fig, at en Kanoe, hvori ber fad em gam: 
mel Kone og tre fmaae Børn, der Alle vare lidet bevans 
drede i den Kunſt at bruge Aarene, bleve drevne ud i 
Havnen. Konen og Bornene ſtillede fig opveift i Kanoen 
og under Jaarer og hoie Jammerraab benfuldt ve be nær: 
liggende Jartøier om $Hjærp, ba de ellers vilde brive ud i 
bet aabne Hov. Vor Helle blev fat ud og førte Staklerne 
i Land. 

Da Dybden er ganſte anfeelig, ligge Handelsſtibene 
for Anker lige ved Land. Orlogsmæendene derimod fortsier 
længere ub. Ved det førfte Brit har Balparaifo Noget, 
ber minder om Madeira; bet er den famme Baggrund af 
Bjerge, famme forbrændte rodagtige Fordbund. Men man 
favner Madeirag bøie Kam med de formeige Joppe, inde 
ſvobt i enp Kammen firætter fig ber næften joævn 
fra den ene Side af Horizonten til den anden, bift og 
ber mod Nord afbrudt af nogle ubetydelige Høininger 
i Form af Bakker eller af em anfeeligere Fordydning. 
Fra denne, Kam nedleb mod Havet ligeſom forftenede 
Stremme, adflilte ved uregelmæsfige Jndinit, faa at det 
Hete har Ubfeende af en Aas med dybe Tværfoænkninger, 


/ 


- der næften ganer lige ned til Havftranden og blot lader 


en ſmal Sordremfe fri, inden den bet og feil fiyrter 
fig i :Havet. Paa denne lille Strimmel Vand ligger Sta: 
ben. Den beftaaer følgelig bløt af to langs Havet fødende 
Gaber, forenede ved Tværgader. Men længere mod Nord, 
hvor Bjergene btage fig mere bort fra Havet, ligger Fors 
ftaden Almendral, der har en ganſte anden Gharakteer, 


90 


end den egentlige Stad, fom i daglig Tale blot kaldes 
wDavnen". J den Sidſte ere Hufene pakkede tæt fammen, 
uden Gaardspladfe og Haver, og have et ganffe enropæif 
Præg. Her frer man Kjebmænd, Skippere og Matrofer 
og Alt er Forretninger og Stoi. Almendral derimod er 
langt fillere; her ligne Hufene mere ſmage Villaer, og da 
man bar flørre Rum at bevæge fig paa, end å, Havnen”, 
feer man ofte Haver og bet Hele har ganføe bet eiendom⸗ 
melige ſpanſte Præg. Valparaiſo er imidlertid langtfra 
faa fmut fom Montevideo eller Buenos Apres. De bedre 
Huſe ligge ſaaledes indfluvede blandt usle Kipper, at at 
Orden og Cmag bortfalder. De flefte Vinduer vende ind 
mod Gaardöplahfen, faa Gaderne fre døde ud. I , Havnen» 
ere Boutikkerne ganføe europæliffe; Foftbare Varer ere ud= 
ſtillede i be flore Vinduer, ligeſom i Berlin og Paris, og 
til alle Sider feer man elegante Gonditorier og Schweize⸗ 
rier; i Almendral fælger man å al Simpelhed; Barer, der 
itke fee ub til at være fynderlig Foftbare, ere opftablede i 
fmaae elendige Boder, ofte udbredes de pålft Bord uden- 
for Døren. Denne Bod ev ofte Familiens enefte Opholdsſted. 

J ben nordligfte Deel af Staden findes dog flere fore 
Qaver, hvor der for GStørftedelen avles Frugter. J Almen⸗ 
bral ſaae jeg to halv offentlige Haver, hvor man gif ind 
og fpabferede under Espalierer, der boiede fig mod Jorden, 
under Veegten af foulmende Drueklafer, omgivne af pa: 
dige Blomfteranlæg. Hvad ber her fom overalt, hvor jeg 
bar været, har frapperet mig, er at GFloraem i Haverne 
ligner Nordens, at man i Sydens Haver finder de famme 
Favoritter, fom vi have i vore Qaver, medens Bærterne 
paa fri Mart, udenfor Byernes Grændfer, have en ganføe 
- anden Farvepragt og Skjønhed i Blade og Former. Hvad 
ber I begge bisfe Haver vakte min bøiefte Interesſe var 


e8 


KE SE —4 


of 


et Par fjæmpemaæsfige Exemplarer af det mærkelige Naalez 
træ Arancaria excelsa, der her I fit Fedreneland vorer 
under fri Himmel. Jeg har Å Rotſchilds Have i Frank: 
furt feet et Gremplar af 10 til 12 Atens Hoide, men 
ber forbaufesé man over dets fjæmpemeæsfige Etorrelfe, 
bec fangt overgaaer vore høtefte Graners. 

Valparaifo er itte riig paa offentlige Bygninger. 
Theatret har en ganføe ſmuk Facade, men er forøvrigt 
uden al arditeftoniff Giendbommelighed. Man gav under 
vort Ophold netop be fidfte Foreftillinger i Gatfonen, 
italienffe Operaer fom ,Ernant* og  Mabecodonofor” og, efter 
bvad man paaftod, aldeles ikke ide. Victoriapladfen 
foran Theatret er befat med en dobbelt Alee af grenmar 
lede Stolper, ber alle bære Chiles ſmukke Flag, rødt, blaat 
og Hvidt med en Stjerne å Hjørnet, hvilket giver Pladfen 
et heift eiendommeligt Udſeende. Ligeoverfor Theatret er 
en flor Kirfe, der begynder at fre ub fom en Ruin, ſtiont 
ben endnu ikke er fuldendt, idetmindfte gjøre be bift og 
her nedfaldneMuurſteen og be ſtore, tomme VBindues- 
aabninger et faabant Indtryk. Gere andre Kirker fulle 
være ſmukke indvenbig, men jeg fom ilfe ind i nogen af 
dem. VBalparaifo har deéforuben endnu 6 Kloſtre, hvor 
vel Uflæggetfen af Kiofterlofret er forbuden, og ben ſmukke 
Munterace, hvoraf man af og til endnu faae et enkelt 
flaldet Gremplar, faalede8 nærmer fig fit falige Endeligt. 

Unberviieningsvæfenet i Chile ftaaer ingenlunde paa 
en daarlig Fod. Univerfitetet i St. Jago har et vif 
amerikanſt Præg. Flere gode lavere Underviténingsanftalter 
fulle findes, de flefte indrettede paa engelſt Maneer; Sko⸗ 
lerne å Batparaifo gane fornemmelig ud paa at bibringe 
Handels⸗Kundſtaber. 


92 


En anden offentlig Bygning er Borfen. Den ligger 
tige midt for Landgangsbryggen cg er en anfeelig Byg- 
ning, forfynet med Taarnz en Plads foran, ber ligner et 
Forv, er opfyldt af engelfle, franfle eg tydffe Manufak- 
turvarer og vrimler af alle Slags negorierende Menneffer, 
fra Roerskarlen og Frugtfælgerfien til Grosfereren. Kjob⸗ 
mendene i Chile have en udſtrakt Øplagéret paa Told⸗ 
boden; be oplægge der de Barer, fom fenere forfendes lang 8 
den hele Kyft, og have hjemme i fine Boutitter blot Prø- 
ver beraf, da Folden er meget hei. Man maa altfaa ſtole 
paa Provens Identitet og fom ofteft finde fig i at tage 
Maren i den Form og Kvantitet, hvori ben affendes fra 
Gurepa og nu findes paa Oplagsftedet. Er Kjøberen 
misfernoiet, er en Filbagegang af Handelen ledfaget af nye 
Toldafgifter og uendelige Bryderier, hvorover ber meget 
klages, ligeſom over andre commercielle Uleiligheber. Man 
bygger nu et umaabdelig flort Oplagshuus. | 

Saaledes feer Valparaiſo ud infra montes (nedenfor 
Bjergene), men mellem og paa Bjergene Ayger en anden 
Deet of Staden, fom ogfaa fortjener fin Urt Opmærtfornz 
bed. Her boer Bærmen af Folket og Hufene ere Syn 
for Cagen. Det er elendige Leerhytter af nogle Alen å 
Kvadrat, med Jidſtedet ofte udenfor Døren, og fom næften 
blot fløtte fig paa nogle Piller; Ureenlighed af al Slags 


forpefter Suften og væmmelige, forte, vilde Anfigter, Gamle 


og Unge, titte bift og her frem. Det feer gyfeligt ud I 
bet Indre af en ſaadan ,quebrada", og hvor pittoreft end 
disſe Hytter hænge ud over de fteile Bjergfider, forfvinder 
al Artift:Jufion, naar man feer dem nærved i ben 
hele, nøgne, mobbydelige Birkelighed. verft paa be fade 
Aaſer derimod ligge ofte Billaer med Balkoner og løvrige 
Lunde, fom, med det ſmukkeſte Arrangement i bet Jndre, 


* 


* — nn" enn mm 


93 


forene den gubdbommeligfte Ubfigt over Quusterrasferne 
mellem DBjergene, over Staden og Havnen med fine utals 
lige Handels- og Orlogsſtibe famt over den ippefulde 
Kyſt, bag botifen Underkjæden af og til hæver en af fine 
glindfende, ſneehvide Joppe iveiret, blandt hvilte Vulkanen 
WAconeaguea allerede ude paa Rheden vifer fig fom en hoi 
Kegle, ber megtig frrætter fine blændende hvide Gider 
mob Himmelen. 

De bedre Klasfer i Balparaifo have altfor meget 
blandet fig med de Fremmede til at have beholdt Andet 
tilbage af ben fpanffe Eiendommelighed end en ubegrendſet 
Gjoftfrihd. Den, der har havt Anledning til at blive 
indført i Jamilielivet, har erfaret, at den Velkomſthilſen, 
der bydeé den Fremmede, er: „Anſee Hufet med Ult hvad 
beri er fom Deres eget.” Middage og Soireer med Dande 
afloſe hinanden; man finder overalt ligefaa megen virkelig 
Fornoielſe fom god Jone og CEiffværdighed. Damerne af 
det hetere Selffab Have å Almindelighed den fpanfle Typus, 
det vil fige Skjonhed og Clegance, De æde fig med 
Smag, Hær anvende de ſtor Omhu paa Haar og Fodder; 
de lade imidlertid til mindre at være huuslige Koner I 
europæifl. Betydning end yndige Modedukker, hvis Foe⸗ 


- tetning det er at repræfentere og være elftværdige. 


Man hører ofte tale om Losheden i de hileffe Agte⸗ 
aber. Aarſagen hertil maa vel deels føges å Kvindernes 
totale Mangel paa Quuslighed, deels i Mendenes fvæs 
vende og løfe Seder famt Utilfredsheden med et Hjerm, 
ber faalidt fan figes at have en Huusmoder. En anden 
Grund dertil unde man vel ogfaa finde i den angel 
paa Religiefitet, fom ſpores i bet hele fydlige Amerika. 
Man tænte fig den fatholffe Retigion opretholdt af Mend, 
for langtfra at bæve fig over Mængden ved Kundffaber 


94 


og Dyder, tvertimod ere fjunfne dybt under den i Inmo⸗ 
ralitet, og bet blandt et Folk, ber er ligefaa frit fom De 
umaabelige Sletter det beboer, uforftperet af enhver 
Bekymring for Livsopholb, men flappet ved Forlyſtel⸗ 
feøfyge og Vant. Den tatholffe Meligion er aaden= 
bar i Forfald, Folket begynder at vaagne og længet efter 
en mere fubftantiel Sjælenæring og alle Tegn fynes at 
antyde, at med frie CStatsforfatninger, Fog Statshuus— 
bolbning, Samfundets indre Konfolibation og Udviklingen 
af dets rige Resſourcer vil der ogfaa vaagne et proteftan= 
tiff Alvor, der vil give den nye Verden det Opſving, den 
Kraft og Magt, fom ben gamle Verden begynder at mangle. 

Berragt blot dette Chile! Hvor herligt er det ikke 
udſtyret af Gtabelfens Herre! FJrugtbare Dale, der til 
Dverflod frembringe alle Kornarter, langt mere end Lan: 
det fan fortære, Kvfter der ligefom ſynes flabte for alle 
Handelens og Jnduftriens VBelfignelfer, Bjerge, fabelagtig 
opfyldte af ædle Metaller og Kobber, med ret Ord, fom 
indeflutter i fig alle Vilkaar for en kraftig og lykkelig 


Stat. Siden umindelige Tider har dette Chile været 


Tumlepladſen for Herffefygens Jdajærninger og for Par: 
tiraferiet6 SØvdelæggelfer og bog flaaer det endnu opreift 
og gaaer modigt fremad paa Kulturens Bane. Den Tid 


fan ille længere være fjern, ba bette Land vil blomftre 


op fom en beilig Have og flaae flærtt af indre Belmagt 
og alle Fredens VBelfignelfer. 

Bife de faakaldte bedre Klasfer et behageligt Ydre og 
en vie Intelligent8 og Givilifation, banne de lavere Klas: 
fer en fand Mobdfætning heraf. De vife fig paa Gaden 
fmubdfige og fraftedende og have fjelben regelmæsfige Trat. 
De have en' Habitus, der røber total Mangel paa Kul 
tur baade i vdre og indre Henfrender. Dette er vel ille 





95 


fuldt fda farpt fremitrædende paa Landet; Bondern⸗ frulle 
tvertimod. være venlige, hjertelige og relativt arbeibfomme. 
Men da man verd, at bet gamle fpanffe Frudal:€yftem 
endnu herffer paa de ſtore Lactendas (Landeienbomme) i hele 
fin gamle, naturligvis paternefle Hellighed, og at Urbeideren 
ved GSruberne — hvis Bearbeidelfe er Hovedfagen i det 
indre Chile — itte er ftort bedre enden Slave, der Fnapt 
erhverver Føden til fig og fin Familie, og fom itte har 
anden Udfiyt for Fremtiden end at visne hen og 
eldes tænge før Fiden af Udmattetfe og Unftrængelfer, 
fom overgaae vort Begreb, fan man flutte fig til den 
Kutturgrad Landbefolfningen fan Have naaet. Urbeideren 
i Staben har heller ikke blide Kaar — faaer han blot 
Bandmeloner og tørret Kjød er Han tilfreds, og faa for 
ver han bort alle andre Øufter inden Hyttens fire usle 
VBoægge, ber ligne Hundehuus. | 

i Indianerne laae fordbum. i beftandig Strid med Ehi⸗ 
les europæiffe Jndvaanere, men nu have de trukket fig 
fænger mod Syd og indtage vide Landſtrekninger, medens 
Chiles Politik er at leve å Fred paa den ſmale Fordremfe 
mellem Gordillererne og bet fille Hav. De faakaldte Ganfos 
eve Pilataprovindfernes „Gauchos“, hvem: de ligne meget å 
Sader og endogfaa Å Kiæbdedragt. Kraftige og haarde af 
Sind, vilde og flærte af Udſeende, udmerkede Myttere, fre 
man dem med Lynets Hurtighed foætte affted henover de 
umaabelige Setter Å det Indre. Det hører med til deres 
Dresferingstunft, at Heften i Galop farer mod en Væg 
og i det Dieblif den er nær ved at berøre den, pludfelig 
reiſer fig paa Bagbenene og after om, eller Å Karriere 
gjør Bolte omkring en Peæl, fom Nytteren hele Tiden 


. fireifer med Haanden. De vife fig ofte tilheſt Å Valpa⸗ 


/ 


ralfo og falde altid i Ømene ved ben brogede Pondo. 


Died Fodderne indeſtukne I umsadelige Stigboiler, formede 
af et Stykke udhulet og siicligt udffaaret Tre, med qvar= 
teerlange ofte to Zommer brede Sperer, fibde be paa em 
af flere Huder eller over hverandre lagte Dæltener beſtaa⸗ 
ende Cadel med , Lajzoen” uadfikelig ved Siden. De 
mere Formuende bære Sporer af Selv, fiin Halmbat og 
Poncho af guidbroderet Toi. Tilfods flæde disfe Guafos 
fig frem fom Padder og vifer ogfaa derved at de have en 
Gentaur:Natur, fom blot føler fig hjemme paa Hefteryggen. 

Et Jidebefindende forhindrede mig Å at gjere et Par 
paatæenkte Udflugter deels til St. Jago, Chiles Hoved: 
flad, der ffal være hoiſt prægtig, deels til Quillotadalen,- 
der 6 Mile fra VBalparaifo fal gjere Fyldeft fer Stas 
bens ſmukke Navn (Paradifet$ Dal).  VBalparaifo fortje= 
ner imidlertid fit Mavn' blot med Henfyn til de mange 
Forfriffelfer, ten tilbyder ben Neifende, der lykkelig Har 
overftaaet Farerne og Meifommelighederne ved Gap Horn. 

Valparaiſos geologiſte Beſtaffenhed er vulkanſt og 
forraader flere mærfelige Eiendommeligheder i Jordgrun⸗ 
ben, der ere en Folge af de hyppige Jordffjælv. Under 
MNegntiden, Maanederne fra September til Upril, fader å 
be fydlige Provindfer megen Regn, i de nordlige eller de fom 
grændfe til Perus regnloſe Trakter berimod ſaagodtſom flet 
ingen. En flært Dug eritatter Å Sommermaanederne 
Regnen og derfor var Formidbagen I Batparaifo fom ofs 
teft taaget. Solen brød fjelben frem før henimod Kl. 11, 
men ba ubfoldede fig ogfaaden Fare yfri Himmel i hele 
fin Iysblaa af Purpur nuancerede Pragt. Orkaner ere 
aldeles ufjendte og Klimatet faa blidt, at Chile anſees 
fom bet fundefte Sted”paa Jorden; Epidemier ere fuld⸗ 
formen ubefjenbte, Sygdomme ufædvanlige. Snee fal: 
ber aldrig i MNærheden af Havet, i Cordillerne derimod 


97 


ofte i ſaadanne Masfer at Pasfagen lukkes for læn: 
gere Vid. 

Om Chiles Hiftorie, politiffe Liv, geographiſte Ind⸗ 
dbeting og flatiftiffe Forhold har jeg intet andet at ſige, 
enb hvad Du fan læfe Dig til overalt. Landet, ter tæl: 
ter omtrent 2 Mittioner Mennefter, ev faa vigt udſtyret 
af Skaberen, at det uden Partifampe og indre Splittelſe 
og med en viis Forvaltning vilde kunne indtage en glim⸗ 
rende Plads blandt Landenes Nælter. 

Bi forlode Vatparaifo ben dte Martö. Bi havde 
gunflig Vind nedad Kyften, fom bog ikke var flært, faa 
Fartsoiets Bevægelfer neppe vare følelige. En faadan Sei⸗ 
lads er bet Behageligfte man Fan tænte fig. Man troer 
fig Hjemme i fin fædvanlige fille Fred og med de vante 
Beftjoftigelfer og imidlertid gynges man bog fagte forbt 
Egne, fom man ligefra Barndommen af har biget efter 
at beføge, og man fatter neppe hvorlded bet gaaer til, 
at man nu virfelig har bem for Dine. 

Det er under en faadan Fart let at fatte, at Ce: 
, mandélivet Fan vælfe den Enthoufiasme, hvoraf faa Mange 
gløde; Intet fan overgaae den Mydelfe man finder i Him⸗ 

tens og Haveté Farvefpil og Glæden over at føulle i Land. 
- $3040--06 angik vare vi mere end fædvantigt begunſtigede 
af Skjcebnen. Blot afhængige af em Chef, hvis Huma: 
nitit og Jver for vore Anliggender vi ikke noffom Funne 
anerfjendbe, og hvis perfonlige Belviflie og Gunſt var vor 
Gtæde, å rummelige Kahytter paa et Fartel, hvor Alt ev 
velordbnet og bekvemt, var vor Stilling faa fulbfommen 
behagelig, at man neppe erindrede at man kaſtedes hid og 
bid af en trolss Bolge og var fjern fra Hjem og Ven: 
mer. Og hvor meget Jnteresfant og Nydelfesrigt oplever 
man faa itte å hver Havn med alle fine Statte af nye 

7 


28 


Forhold, nye Seder, og fremfor ait, hvilke bybe Glæder 
fljænte ikke ben «vige, altid nye Natur! Og dog fommer 
Timer, hvori man føler Hjemvee og Neifelivets Skygge⸗ 
fiber; da er det godt at unne trækte fig tilbage å fig 
felv og å Urbeide føge Glemſel af alle forflyrrende Indtryk. 

Under en faadan Neife fan man felv paa Even med 
Interesſe følge Naturens rige Afverlinger. Vi havde 
neppe forladt Balparalfos Rhed for Skibet omfvævedes 
af en Sværm nysfelige fmaar Soſvaler. De fulgte os 
- Høge til Bendetredfen, men der forlode be 08. I Magelz 
haen-Stredet ledſagedes vi'af flore Flokke Maager og an⸗ 
bre Vandfugle, udenfor Ildlandet af hvide og forte Sel⸗ 
hunde og endnu længer op mod VBalparalfo af Albatros⸗ 


fer og Gap:Duer. Denne fuccedfive GForfvinden og Op: 


træden af nye levende VBæfener, fom betinges af VBarme 
og Klima, har noget eget ved fig, fom tiltaler Indbild⸗ 
ningsfraften. Man gjer nye Betjendiffaber, fom man 
atter ombytter med andre. Det er Livets Gang! 

Otte Dage efter at have forladt Chile ankrede vi 


ubenfor Chincha⸗Gerne, beliggende i Peru udenfor Byen 


Pisco. Allerede inden vi naaede dem havde vi feilet 
forbi abffilfige andre Øgrupper fom San Gallan m. fl., 
hvis holt befynderlige Formationer vakte hele vor Inter⸗ 
e8fe. Berovede hvert Spor af Grønt laaer de der fnart 
flinnende hvide af Gud ved hvad, ſnart fom fore Sand⸗ 
hoie i forunderlige Former; de klippefulde Kyſter vare i 
høi Grad føndergnavede og dannede Grotter, ja endogfaa 
Gjennemgange tvers igjennem Øerne, der lignede Porte. 
De tre Guano⸗Ger fyntes lavere end de nysnævnte og 
vare rødere af Farve, fom en afbrændt Lynghede. Stran⸗ 
bene vare hiſt og ber ligefom afffaarne til fteilt nedſtyr⸗ 
tende Bjerge, paa mangfoldige Maader fønderlemmede i 


v 


—— Gi menn nn ann 


99 


Grotter. Vi ankrede udenfor den oſtligſte af disſe Mer, 
bvor ber faar tolv Handelsflibe af biverfe Mationer og 
en peruvianff Brig, fom opretholdt Orden mellem Skibene 
eg Befolkningen. De Skibe, fom herfra afhente Guano, 
og bHhvorpaa Jragten ofte asfigneres fra VBalparalfo til 
England og Nordamerika, ere førft nodſagede til at gane 
til Gabdao for at vifere fine Papirer og derfra gaaer Rei: 
. fen til Pisco, hvor den dyrebare Vare indrages. 

Man landede ved Øens Nordpunkt ved en fteilt ned: 
ſtyrtende Fjeldveg, fleg op af en med ſtor Unftrængelfe 
anlagt rappe og naar man havde naaet Heiden flod man 
midt mellem Øens Hufe. Et Par vare af Jræ og lig: 
nede be befjendte flytbare Hufe, bet vil fige, be vare faa 
nødterftige fom muligt, og her havde Bogholderne og 
Opfynémændene over Arbeidet deres Boliger.  Urbeiderne 
borde i et Slags Hytter opførte, af Rørmatter og Bam: 
buspele, fiirtantede, 4 Alen hete, fnart flørre og fnart 
minbre og indvendig fordeelte i Rum faaledes fom man 
hjemme paa Landet undertiden feer Udhufe indrettede. Der 
var ikke Plads til andre end de alfernøbvendigfte Møbler, 
Gulv fandtes ikke og be vare faa heelt og holdent i Na: 
turtilftanden — om Udteykfet tillades — at man neppe 
funde indfee at Menneffer Funde holde ud at leve i dem. 
De Menfeffer, ber anvendes til at bryde Guano, Funne 
rigtignof heller ikke gjøre Jordring paa ſtore Betvemme: 
ligheder, thi ben ene Part maatte være Forbrydere, at flutte 
af en Jernbolt om Benet, og de andre vare faakaldte po: 
titiffe Ganger fra Peru, dog ikke I den europæiffe førs 
gelige Betydning, men faadanne ſtakkels Djævte, ber have 
fpillet de hurraffrigende Medffabers Molle under en af de 
faagodtfom baglige Mevolutioner å Peru. Desuden fand- 
tes her omtrent 100 Ghinefer, fom viftnok paaftode, at de 

7* 


741634 Å 


» 
——Z— mim — — — — 





100 


vare fomne her for at føge Arbeide, men hvis Fad af bent 
natlonale Haarpidſt forraadte, at det ikke var faa ganføe 
rigtig bevendt med deres Forhold til det fovbundne Sam: 
fund. Intet fan være førgeligere end Synet af disfe 
Mennefter. Med Unfigtet og det hele Legeme bedekket 
af bet ildelugtende brunagtige Guano-Stev, med fønders 
revne Klæder, og Phpfiognomier, der paa faa Undtageljer nær 
have et Udtryk, der foarer til Bolten om Benet, fee de i 
bet Hele ſaaledes ud, at man forundrer fig over at man 
fan gaar trygt omfring fblandt bem og over at høre den 
i den muntrefte GSindsftemning vaabe „Chin, Chin” til 
Gbhineferne. Jeg ved Ikke hvorvidt der findes frie Ur: 
beidere paa Øen; man fagde 08 at. Fangerne og Chine⸗ 
ferne forblive ber 4 til 5 Aar, at de faar 4 Piafter i 
Urbeidstøn om Maaneden, eller omtrent 24 ß. foenff om 
Dagen, famt holdes med Band og usfel Koft. De ere 
forpligtebe til baglig at nedføre 90 Trillebor Guano, og 
Hvad de Funne ubrette over bette beftemte Maal betates 
færflilt, hvorved der fan vindes en GSpareffilling. 

Efter en fort Vandring fom vi til det Sted, hvor 
Guano for Øieblikfet brydes. Det var en høi, feil Balke, 
paa hvis Sider enhver Arbeider havde optaget et longi= 
tudinelt Belte af omtrent 2 Utens Bredde, avffilt fia 
Naboens ved opftaaende Guanofamme, der lignede Mure. 
8 denne Rende flod Arbeideren og afbrød med en Hatte 
Guanoftykter, fom trillede ned til Battens 00, bhvor de 
lesſedes paa en høi og vid FJrillebør. Herfra transpor= 
teres de paa ordentlige fafte Veie forfynede med Skinner 
af Jern ned til Kyſten, hvor heie Træplankeværk ere ops 
førte i Form af en VJriangel med Spidfen udad. Fra 
denne Spids, hvorfra Guanoen udvæltes, gaar Render af 
Lærred, beftemte til med ben nederfte Ende at gaar ind i 


på 





104 


— 


bet under Klippen liggende Skibs Laſterum. Mu laae in: 
tet GFartei der, da Brændingerne vare meget flærke, men 
man ladede tre Pramme og det var pudfigt at fre med 
bvilfen Omhu man ved at udfpænde Seil påa den Side 
åf Jartøiet, hvor Prammen lagde til, og ligeledes paa 
Agterdekket føgte at undgaae at den ildelugtende Materte 
ſtulde trænge ind i Kahytten. 

Selve Øen beftaaer af en megtig Masſe porpbyr: 
agtig Gneis, over hvilfen Guanden ligger i enorme Kvan⸗ 
titeter. Man har beregnet at Øen, der har en Dverflade 
af 8 engelffe Kvavdratmile, indeholder 495,616,000 Ku: 
bifpards Guano, fom, da hver Kubikyard beregnes til 4 engel: 


fle Gentner, giver 1,982,464,000 Gentner eller 99,123,300 st 


Tons, hvoraf følger, at Den unde levere 50,000 Long 
Guano aarlig i 2000 Aar. 

Guanoen er, fom, betjendt, Gjødfelen af de uhyre 
Masfer Sofugle, fom have opholdt fig her, jeg havde nær 
fagt, længe før Verdens Skabelſe; thi naar man feer hen 
til Kvantiteten af Gjødfelen, og betænker, at Jorden ikke 
bar mere end 5854 Aar paa Nakken (fee ben fvenføe Al⸗ 
manaf, ubgiven af VBidenffabernes Ucademie og altfaa 
fuldfommen tilforladelig) faa fynes man næften at funne være 
berettiget til ben nysanførte Hppothes, fom maaffee er ligefaa 
god fom nogen anden. Guanooen indeholder imidlertid 
ikke alene Gjedfelen, denne dyrebare Partikkel, der betales 
med 1 Pund Sterling pr. Ton, men ogfaa Fuglenes Bin: 
ger, Steletter og Been, og man feer disfe Dele temmelig 
ufortærede ide øverfte Lag, derimod aldeles henfmuldrede i 
be underfte. Her danner Guanoen dette lysbrune Stof, 
fom liig Støv hvirvles i Beiret og trænger igjennem over: 
alt, mebbringende ben famme Lugt fom man træffer i 
Henfehufe, hvor juft ingen overflødig Reenlighed bherffer. 


D 


102 


Peru, fom eier disſe Øer, har bortforpagtet bem til 
et engelfl Kompagni, fom fra førft af betalte 487,000 
Pjafter for 12,000 Tons, men nu lader det ikke til at 
en beftemt aarlig Sum er faftfat. 

Gjør man, efter at have gjennemvandret Øm og 
gaaet fig træt paa den bare, jeg vil ikke fige Mart, men 
glade, hvor ingen Bakte, ingen Urt, intet Græsflraa, ikke 
engang en Smule Mofe ſtikker af mob den rødbrune Grund, 
og hvor Foden hvert Oieblik træder ned å Fordybninger, 
bvori Tuſinder af Fugle-hufere — gjør man, figer jeg, 
efter en faadan Vandring en Udflugt ned mod Dens Ky: 
fler, meder man ber et ikke mindre interesfant Skueſpil. 
Nedfiyrtende fra en frygtelig Heide gaat Bjergvæggene 
lodret ned i Havet, fom uftandfeligt bryder fine Brændinz 
ger berimod. Ovenpaa feer man digfe Guanomasfer, fom 
i mere eller mindre Grad have fortæret Klippen og for: 
anrfaget at ſtore Stykker deraf have løsnet fig og rullet 
ned; disſe Stykker ligge nu fom fritftaaende Klipper uden⸗ 
for Den, ofte å de meeft phantaftiffe Former.  Klippevæg: 
gene ere fjelden glatte; fore rummelige Grotter med Gjen- 
nemgange fra den ene til ben anden, uhyre Udhulinger 
og fremſtikkende Klippeblokffe give dem et brudt Ubdfeende, 
ber ofte er ftorartet og majeſtetiſt. J hvert Smuthul, 
paa. hver udſkydende Spids, felv paa de glatte Klippefla= 
ber fidde Fugle i Tufindviis, fnart fmaae med røde Fodder - 
og Noæb famt ſmukke vatrede Vinger, fnart fore pelidjanartede 
Rovfugle, alle firigende i en gjennemtrængende Koncert 
eller ogfaa flagrende par Vandfladen. Talrige Havdyr 
leve blandt Fangarterne og om Døden og Dødens Lev: 
ninger ruger ovenpaa i mørt Gensformighed, faa bevæger 
fig her bet mangfoldigfle Liv. 


103 


Reifen fra Chinca⸗Oerne tl Callao hindredes ved 
Buitftille, faa at vi førft kaſtede Anker i Callao Havn den 
14de. Vi forbteve her tre Dage, af hvilte jeg ben førfte 
brev omtring i Callao, den anden begav mig til Lima 
og ben tredie befteg Øen San Lorenso. 

Allerede temmelig langt ube paa Rheden henrykkes 
man over bet fmuffe Panorama, ſom aabner fig fra Land: 
fiden. Langt t det Fjerne hæve Cordillerne fine Toppe 
og Gneemasfer mod Horizonten, nærmere ligge coulisſe⸗ 
artede Mader af mere eller mindre fpidfe Bjerge og ved 
Koden af disfe ſtrokker en frugtbar Slette fig i en mild 
Gtraaning lige ned til Havftranden, ved hvis overſte 
Grændfe man” frer Lima med fine mange hvide Taarne 
og ved hvis nederfte Grændfe mod Havet Callsos Hufe 
og Feeſſtning næften ffjules af en Masfe Stibe, ſom ligge 
forteiede udenfor. Giffeftimer fprætte omkring Farteiet og 
Quften ev noæften formørtet af de Fuglemasfer, fom op- 
belde fig i denne Bugt. Naar man trænger længer ind 
i Havnen bliver man let alle de Fordele vaer, fom bidrage 
til at give den fit velfortjente Rygte. J Nord og Oſt 
beffyttes ben af det fafte Land, fom i Sydoft fpringer ud 
i en lang Odde; i Syd ligger den høie Ø Gan Lorenzo 
og blot mod Beft er den aaben mod Havet.  Farteter, 
der med et Mivdeltal af 50 til 60 ligge foran Staden i 
to eller flere Roller, finde her fuldkommen Befyttelfe. 
Der berføer i Almindelighed fyboftlige Vinde. 

Man gaaer i Land i Callao ved et ppperligt Hav: 
neanlæg, opfyldt af ublosfede Barer og af en ſtor Men: 
neffemasfe af alle Nationer, Hvoriblandt man fer talrige 
peruvianffe Soldater heift eiendommeligt klodte fen Uni: 
form af blaaftribet Lærred og hvidt Pærredstræk over Cha: 
toerne. Store Korndynger ligge opftablede uden al Be: 


» 


104 


bætning, thi det regner aldrig i disfe Trakter. Duggen, 
fom  falder efter KL. 11 om Aftenen og. fpores lige til 
benimod KI. 11 om Formiddagen, er imidlertid tilftræk- 
felig til at give Vegetationen Fugtighed og Næring. Mail: 
eie gaae lige fra Bryggen til Jernbaneftationen, ber 
neppe ev beliggende 100 Aten derfra, og paa Jernbanen 
transportere$ Varerne fenere paa tyve Minutter til Lima 
og berfra til de indre Dele af Landet. En ypperlig Vand⸗ 
ledning er ledet lige ned til Havnen fra Floden Rimar, 
faa at man blot behøver at lægge til med Baaden ved 
Broen og ved Hjælp af en Slange nedtappe Bandet i 
Karrene. Fra al denne Varm og Støi fommer man 
fnart op å felve Staden, der fom Havn for Perus Ho⸗ 
vedftad og næftefter Valparaiſo den fornemfte Handelsftad 
paa Sydamerikas Veſtkyſt ogfaa har em anfeelig Cirkula⸗ 
tion; Graden beftaaer af en parallelt med Stranden løs 
bende Hovedgade med ret antagelige Hufe og Boutifter, 
der ikke ere fynderlig elegante. J. Midten er et Torv med 
en fprudlende Fontaine og en Kirke af Træ og Leer, ber 
feer hoiſt misfrrabel ud og uden ringeſte Spor af ybre 
eller indre Forfljønnelfe, felv et flaaende Beviis paa det 
aanbelige Forfald i disfe Lande, Fra denne Hovedgade 
ublebe Fvergader og længer ind i Staden er Frugt: og 
Kjødtorvet, ber om Formiddagen fremftiller et eget Suez 
fpil for Betragteren. Under ſmage Tage af udfpændte 
Rormatter eller Seil ſidde Sælgere, ber have udbredt om- 
fring fig paa Marken eller paa fmaae Borde her Frugter 
af allehaande Former og Slags, der Bred, Krukker, Toier, 
Hatte og alt Dptænkeligt; paa et andet Sted feer man et 
flotbart Kjokken med alle fine Gryder og Pander. fogende, 
riftende og ſtegende be furrende leekkre Unretninger, medens 
en Stare forfultne Hunde flokke fig omkring Stedet, 


- 105 


hvorfra den inddbydende Lugt udgaaer. Paa Borde ligge 
Kjodſtykker af ulige Størrelfe og til forffjellig Priis, men 
af et faa mobdbydeligt Udfeende og ofte en faa væmmelig 
Lugt, at man ſtynder fig forbt denne Deet af Vorvet. 
Kommer man videre møder man fremdeles em fløtende og 
frigende Folkehob, Megresfer og fede laffede Indianerin⸗ 
ber med brungule Unfigter, fom å Iyfe men ofte fmubfige 
Klæder, ridende paaffrævs paa frendrægtige US er mellem 
Metteftaffer og Frugtfurve, med gjennemtrængende Roſt 
udffrige Navnene paa de Urtikter, de føre tiltorvs. Det 
er et Boæfen og et Birvar faaledes fom vet blot fan fin: 


bes å et and og en By, hvor man udfører alle fine 


Forretninger under fri Himmel og hver man lever af den 
Gode, man indtager  flaaende paa Vorvet blandt en bel: 
gende Folkehob. 

-. Gaaer man fængere ud mod Stadens ydre Dele an: 
tage be et overmaade fattigt og ſmudſigt Udſeende. Hyt⸗ 
terne beftane her fom ofteft blot af Mørmatter udfpændte 
til Bægge mellem et Par Å Jorden nedrammede Bambus: 
pœle; bisfe Vegge ere flundom men ikke altib overfmurte 
paa Yverfiden med kalkblandet Vær, faa at de blive fi: 
vere, og til Jag har man blot én lignende Matte, hvors 
paa man fører Sand, Cmaafteen eller Kogjedfel, tbi, 
fom allerede før bemærtet, det regnloſe Klima gjør enhver 
anden Bedælkning overflødig. Det Hete er blot et Rum 
uben Tegn til Vinduer, uden Gulv eller fynderlig Mob: 
lement, i det Høiefte en flor Seng, hvori der ofte findes 
fortræffelige Scngeklæder. Alt tilkjendegiver her enten fror 
Fattigdom eller en flor Mangel paa Fornodenheder, og i 
et and med et Klima fom her, hvor Urbeidstønnen er mer 
get hei (jeg maatte f. Er. betalte I Ndir. for at komme 
ud til Fregatten, der iffe laae langt ude paa Mheden) og 


* 


106 


Levnetsmidlerne fordetmefte beſtaae i Frugter, ber blive 
Fornodenhederne hverken mange eller vanſtelige at til⸗ 
fredsſtille. 

J Midten af det forrige Aarhundrede (man kijender 
ikke præris Warstallet, men endnu 1715 eyrifterede be) 
odelagdes bet gamle Callao ved et Jordffjælv. Det laat 
i Syd for det nuværende, fom bengang var en af de to 
Sndlanerbyer, beliggende under det gamle Callaos Mure. 
Det var en prægtig Stad med en Moængde Kirker og Pa: 
tadfer.  ordffjælvet ryftede Grundben faaledes at Hufene 
nedftyrtede; Havet tra fig i den Grad tilbage at Havnen 
fangt ube blev tør, men fom igjen fom en enefte ubyre 
Beige, der i fin Fremføriden opflugte Hufe og Mennefter 
og alt hvad der lane i dens Bei, Enufte Fartøier, ja der 
beretteg at den førte et Skib langt op paa Land til en 
lille Land8by, Bellavifta, hvor et Jernkors endnu bevarer 
Mindet om denne fælfomme VBegivenhed. Af det game 
Callao feer man nu intet Spor, men i flille Beir at 
man ved Kyften funne fre Mure og Bygninger under 
Havfladen. Den Grund, hvorpaa Staden flod, er nu en 
ubyre Gtarndynge fuld af Gruué og Fragmenter af 
Teglſteen. | 

Det nuværende Callao har fin Betydning deels ſom 
Perus fornemfte GStapelftad og Limas Havn, deels af 
fin Foæftning San Filippe, ber ligger ved den fydligfte Ende. 
Denne maa i fordums Dage have været meget ftært, idetmind= 
fte befad under be talrige og heftige indre Prætendentftridighe= 
ber, ber fønderrev Peru, altid Den Magten, der var Indehaver 
af Jæftningen. Det var Beleiringen og Jndtagelfen af 
benne Foæftning, med Heltemod og Midderlighed forfvarer 
af Rodil, der i 1826 løsrev Peru fra Spaniens Overz 
herredømme. Nu ev en flor Deel af Fæftningen Depor 





107 


for Barer og dens militaire Betydning lungtfra den fam: 
me fom forbum. 

Lima, Perus Hovedftad, arundlagdes i 1885 af 
Srang Pizarro paa de hellige trø Kongers Dag og fil 
beraf Navnet Ciudad de los Reyes. Den ligger om: 
trent en Mit fra Callao ved Indgangen til det Bjergpas, 
fom begrænbfer ben fagte opadgaaende Slette, 500 Fod 
over Havet.  Fordum gif Omnibusfer og Deligencer. ve: 
gelmæsfigt mellem be to Byer, men Trafikken bar allerede 
fremkaldt en Jernbane, og 'nu bhenflyttes man paa tyve 
Minutter Å ol Magelighed fra den ene til ben anden. 
Sernbaneftationen i Callao har intet af den Luxus og 
Comfort, fom man er vant til paa det europæiffe Con: 
tinent. Et Tag af Rormatter, baaret af masfive Bam: 
busftammer, beføytter den lille Bygning, hvor Billetterne 
tjøbes. VBogne og Lofomotiver ere imidlertid ret elegante 
og heelt og holdent engelff Arbeide. 

Den Slette, bhvorover man farer, har to for fiellige 
. Gharafterer. Den Deet, fom tigger i Nord for Jernbanen 
er i hoi Grad frugtbar, beplantet med Pilehoækter og vi- 
fer, med Undtagelfe af enfelte Dynger af Klapperftene og 
. Grene, overalt et frodigt og rigt Preg. Den Deel der: 
imod, fom ligger ved det gamle Callao og Havet er en 
enefte Glade overgroet af GSalicomia, og bvis ferie Be- 
føaffenhed forhøies ved halv udtørrede Vandpole, hvis hvide 
Bund indtager fore GStrætninger. Man farer forbi 
Bellavifta, en Landsby, der under Borgerkrigen raferedeg 
af Kuglerne fra Callaos Jæftning. Langs Veien feer 
man nogle usle forfalbne Kloftre famt Marker af indi: 
anft Korn, Mais o. f. v., omgivne af Mure beftaaende 
af uhyre Leerblokke, haarde fom Steen, men ubrændte og 
tildeels opfmuidrede. Alt tilkjendegiver den høiefte Grad 


108 


af Indolents, fornemmelig i Alt hvad der angaaer Ager⸗ 
bruget. Og bog kunde denne Jord give den rigefte Hoſt. 
Jernbanen ganer å ma lige ind å em af Byens Gader. 
Man fliger af ved en Banegaard, der er of em ganſte 
anden Beffaffenhed end den i Callao, og ved at boie om 
et Hjerne befinder man fig ſtrax å en af Hovedgaderne. 

Ovad der førft foænafler Opmærkfombheden ere de af 
tunge grønmalede VFrægittere omgivne Balkoner, ber fonr 
ubyre Buur hænge udenfor førfte Stokvcerk af hvert Huus, 
og hvor Damerne tilbringe den kjoligere Deel af Dagen. 
Man feer disfe Balfoner hænge langs bele Gader; hiſt 
og ber titter et Anfigt frem gjennem en aabnet Jalouſie. 
Dernoæft frapperer Hufenes Indre. Store, hoie Indkjor⸗ 
ſelsporte føre ind i ben førfte Gaard, der er omgivet of 
Bygninger.  Portrummet og VBæygene ere næften altid 
forfynede med Fresco:Malerier foreftilkende Scener af der 
bibelffe, groſke og romerſte eller ogſaa af Perus egen gamle 
Hiftorie; Dorſtykkerne eve deg fom ofteft Landſtabsſtykker 
og be flefte ere ingentunde ilde ubførte. Indenfor denne 
Gaard, der ikke fjelben er fmyktet med Fræer og Blom 
fler i ſtore Krukter, findes ofte to eller tre Baggaarde 
beftemte til huusligt Brug. En etter to prægtige Trap: 
per fore til overfte Stokverk, der ofte er udbygget fom 
et Galleri med Forheng, der falde ned å tunge Felder. 
Gjennem de aabne Døre frer man at Værelferne ere mob⸗ 
ferede med al ben Luxus i Speile, Materter | o. f. v., ber 
altid udmærfede Lima. 

Paa begge Sider af Gaden er næften hver underfte 
Etage indredet til Boutif, hver man finder be nyefte og 
elegantefte Jndufttiprodukter fra Paris og Londen fmag⸗ 
fuldt ubftillede. Seg hari Sydamerika ikke fret fan præge 
fige Boutikker. Lima fortjener å denne Henfeende Navn 


109 


af stille Paris” og kjobes her Ugefaameget fom her findik, 
foarer Ufgangen til Jilgangen, maa her herfle ſtor Lurus. 
Bed at gaae længer frem kommer man fnart til Byens flore 
Forv. Paa den ene Side ligger Kathedralen og Erkebiſtop⸗ 
pené Palad$, paa den anden Gouvernementbhotellet, be to 
fibfte ere optagne af Privatbygninger. Paa disfe to Sider ev 
førfte Stokverk Iutter Boutikker og prægtige Bajarer. 
Kathedralen er en florartet Bygning i mauriſk Stiil med 
mange Taarne, en prægtig forgiret og malet Facade famt 
i bet Hele af et imponerende Udfeende. Det Indre fva: 
rer. ganffe til det Ydre; Heiatteret er en Samling af 
Koftbarheder; det omgives af 24 Søiler, ber forbum vare 
af masfivt Selv; nu har dette vandret til Skatkammeret 
og derfra i Partigjængerneg Lommer og der flaaer nu tils 
bage 24 Trækolonner omgivne af Setvplader. Ligeover⸗ 
for Alteret er Biffoppené Plads med en Thyronhimmel og 
ben øvrige heie Geiftligheds Stole ſmokkede med de her: 
Hgfle Træforsiringer. J Cidegange og Capeller findes 
fjønne Malerier af italienfle Meftere og Altertavler uds 
Øaarne i Træ paa en Maade om hvid Fiinhed og Glegance 
man ikke gjør fig noget Begreb, Den hele Kirfe var 
faa opfyldt af fromme Gaver, Materier, Dragter, Billeder, 
Kunftværfer og Koftbarheder, at Indtrykket af dette Fem: 
pei vilde have været hoiſt ftorartet og ubetinget bebageligt 
berfom jeg iffe havde været omfoærmet af en Slare paa: 
'trængende Ghordrenge Å røde og forte Muntetapper, fom 
tiggende fremratte Hænderne efter Money". 

Der er maaffee ikke nogen Stad i Amerika, der har 
faa mange Kicker fom benne, man paaftaaer henved 60, 
foruben Nonnez: og Muntettoftre. Fer ,Uafhængigheden" 
vare bisfe vigt boterede og færdeles vel ordnede; nu ere 
Munkene enten ganſte borte eller forfvindende, trodfige og 


110 


fattige og ligefaa uvidende fom lidet anfeede. Hvad jeg 
tidligere har bemærtet om be religiøfe Tilftande paa andre 
Oteder finder her fin fuldkomne Anvendelfe. Man feer 
Præfterne gaar omkring i Gaderne og erholbe be ſedvan⸗ 
lige AGrbødiyhedstegn for det fremrafte Krucifir, men de 
hellige Mænds tuvflidte Klæder vibne om, at Fromheden 
ikke juft vifer fig gavmild. 

Midt paa bette Torv var en udmærket ſmuk hvorvel 
noget forfalben Fontaine med Rygtets Ctatue øverft og 
en Mængde fprudlende Vandſtraaler.  Omtring denne 
forfamlede fig om. UAftenen ftore Folfemasfer røgende og 
føvadronerende, og bog paaftaaer man at Bevægelfen her nu 
er ubetydelig mod hvad den forbum var. Thi Sæderne i 
tima, før faa eiendommelige og afftiffende mod andre Landes 
ere det ifke mere. Guropæiffe SUP: og Modens alt nivel: 
ferende Magt har gredet om fig felv her og forjaget de 
fidfte Glimt af Driginalitet. — Gaaer man endnu længer 
ned avd Gaden fommer man Nl Bryggen ved Rimae-Floden. 
Man bar herfra en pragtfuld Udfigt. Ind mod Landet 
feer man Bjergene Foutisfeartede, bet ene indenfor det an 
bet, hæve fig mod Himlen; man feer Bjergftrømmen i 
fit hurtige Løb paa en klippefuld Grund, hiſt og her dan⸗ 
nende et lille VBandfald, ſtryge forbi Øernes Strande; 
man feer Hufene med be malede Bægge paa begge Sider 
af Bandet og nedad mod Havet den grønne lette, fom 
gjennemftcømmes og vandes af Rimae. Denne Brygge 

er derfor ogfaa et Samlingsfted for en :Moængde Amato⸗ 
ver, fom rygende deres Gigarrer — Damer fom Herrer — 
paa Steenbenkene føge Kjeling og Apſpredelſe. 

Bed beftandig at gaae fremud i famme Metning Fom: 
mer man til Forftaden Macambo. Boutikkerne fors 
foinde og man har nu blot ben favere Befoltnings Bo: 


SETET EE EE ao — 


nd 


111 


tiger, vel iffe beftaaende af blotte Rørmatter fom i Callao, 


men dog nodtorftige og fmudfige nok til at fremftille det 
fædvanlige Billede af Armod og ſtundom af Elendighed. 
De indeholde næften altid blot et enefte Rum, hvor man 
feer ben hele Familie forfamtet i diverfe mindre fljønne 
Stillinger og fortærende Unretninger, ber neppe vilde [mage 
Dyrene hos og, faa uapperitligt er idetmindfie det Ydre. 


Kloftre er her fuldt af, men alle pderft forfaldne; under: 


tiden har man flyttet en Helgen udenfor Porten, ber be: 
vogter en Sparebosſe og beffyttes for Solen (Floielskjo⸗ 
fen nemlig) af et lille Rertag; men Bøsfen fynes at være 
ligefaa tom fom ved Fattighufene hjemme og Menneffe: 
farerne vife Helgenen ingen fynderlig Opmærffombed. 
Lima er å Att en fpanfi Stad med den fpanffe Byg: 
ningsftiil blot modificeret efter Modvendigheden af at be: 


- ytte fig mod de hyppige Jordffjælv. Hvor ber findes 


Vinduer til Gaden ere disfe fom i alle fpanffe Stæder 
forfynede med Ferngittre. Gaderne, der alle have Navne 
fom inge befynderligt å vore Øren, fom Calle de Jesus 
Maria, Calle de Jesus Nazareno ett., ére altid forfynebe 
med Fortoug og brolagte, hvorvel temmelig flet; de fom 
føbe i famme Metning fom Floden ere å Midten forfynede 
med en Kanal, hvori der altid fipder frifft Band, der hid⸗ 
ledes fra Rimae og føres ud til Haverne, medbringende 
Kjøling og Friffhed. Ligeſom Callao befidder Lima et 
ganfte eiendommeligt MNeenlighedspoliti, nemlig fore rod⸗ 
og graabalfede Gribbe, fom fornemmelig I de pderfte Dele 
af Staden fide paa Hufene i uhyre Masfer og hurtige 
bortfnappe fra Gaderne al for dem fpifelig Ureenlighed, 
hvilket vil fige meget. De eve ved en foærflitt Low fre: 
bebe; De bryfte fig derfor ogfaa og ſee ud til at være fig 
bere VBigtighed og det Fortjenftfulde ved deres Virkſom⸗ 


112 


bed vel bevidſte. Foruden Kirferme bar Lima ogfaa em 
Deet andre offentlige Bygninger, men be have alle feet 
fin: bedfte Dage og ere blot nu ligefom VBibnerne om en 
founden Herlighed. i 
Befolkningen, fom forbum ſteg til 100,000 Indb., 
er nu gaaet med til 40,000, hvilket Faftum mere end 
noget anbet vidner om ben fande Vilftand. Og Forhol⸗ 
bet fan iffe være anderledes naar man feer hen til de 
indre Uroligheder, fom liig JFordffjælv have ryftet vette Sam⸗ 
fund og gjort Ufifferheden faa flor, at man om' Uftenen 
ikke engang mellem Lima og Gallao fan være tryg for 
Revere.  Foruden be Hvide, Spaniernes Efterfommere og 
indflyttede Europæere, beftaaer Befolkningen af en faa 
taltig Mengde Negre og FIndianere, at man med Undta: 
- gelfe af Brafilien itte finder et Sideſtykke hertil Å nogen 
af Sydamerifas øvrige Stæder. Blandingen af Hvide 
og Jndianere frembringer Cholos, af Jndianere og Negre 
Zambos og af Hvide og Negre Mulatter. 
| Cpanierne have den fævdvanlige morte Farve, ført 
Haar, fljønne ilbfulbe Øine og den eienbommelige ftolte 
Holdning. Det enefte Udmærkede å Mendenes Klædedragt 
er ben faafaldte AlmavivasKappe, hvori be ulle uden Und: 
tagelfe, Sommer og Binter, indhylle fig lige op under Øis 
nene å la banditté. Man feer Kavalerer uden Kjole og 
Skoe og forøvrigt ganføe letkledt i Skjorteærmer men 
flott indhyllede i Kappen, der oventil har en Peltsværks: 
frave og nedentil ofte en Fryndfe af Pjalter. Selv Da: 
merne bøfe fig blindt under de parififfe Modejournalers 
Almagt; de Flæde fig med Lurus og Gmag, men. have 
ganſte aflagt ben pittoreffe Dragt, fom endnu for faa 
Aar tilbage udgjorde en af Limas ſtorſte Eiemdommelig- 
beder, men fom allerede nu hører blandt de gamle Sagn. 


113 


Den beftod af den ſaakaldte „Saya“ og „Manto.“ Saya 
var en Silketalar, der fluttede tæt til Fodderne, faa at 
ben ber bar ben blot funde tage ganføe fmaae Skridt og 
faae ud til at bevæye fig ligefom i et Futeral medens den 
ffarpt marferede Formerne. Manto var en fort Silkekappe 
fæffet til Sayan, bagfra indhyllende Hovedet og Skuldrene 
og belgende Alt med Undtagelfe af et Die og en Haand, 
ſom i Almindelighed var ſmykket med koſtbare Juveler. 
Desuden kaſtedes et broget franſt Schawl over Skuldrene, 
ber bang neſten lige til be fmaae, fine, omhyggelig chaus⸗ 
ſerede Fodder. Denne Dragt, hvori Bærerinden var ukjenz 
belig endogfaa for fine Nærmefte, tilod hende at beføge 
alle Forlpftelfesfleder og fpille allehaande Intriguer og gav 
bet hele GSamfundsliv et Mafferabepræg, fom i fit myſti— 
fe Slor indhyllede mangt et Eventyr, der maaffee under: 
tiden havde en tvetydig, men oftere en romantiſt Gharaf: 
teer, Eventyrenes, bet lette Galanteries, Elſtovs⸗Intri— 
guerneg Tid er ubønhørlig forbi, Offentligheden, der fom 
en alt underfuende Magt nu gjør fin Runde omkring 
Berden, har felv i det gamle Peru faaet et Indpas, fom 
den ikke faa let lader til at ville flippe. Det Eiendom: 
melige forfoinder og Meifebeffriveren, ber ſtal fildre frem: 
mede Sader og Folk, har intet Nyt at berette 

Man feer ikke faa Epor af de gamle Peruanere, 
Inkas Atlinge. I Almindelighed er det Kuinder, ber ride 
paa Hefte eller Muulæfler; de ere klodte i brogede, foldes 
rige Klæder: med en Mandfolfe:Halmbhat paa Hovedet. 
De Have en guulbruun Hudfarve og fort Haar og ere fom 
ofteft fmaae og meget fede med en tung vraltende Gang. 
Meændene have famme Ridetøi fom i Chile og ere lige 
ledes bygtige Myttere med folbrændte vilde Unfigter. I 
Omegnen af Lima findes endnu indianffe Templer men i 


114 | - 


Ruiner. Af Gravene opgraves endnu ben Dag idag en 
Moængde Fortidslevninger og Mufeet i Lima, fom ogfaa 
i naturhiſtoriſt Henfeende har fin Betydning, opbevarer 
værdifulbe Samlinger deraf. | 

Limas Omgivelfer ere å fit Slags temmelig rige paa 
Ufoerlinger. Der gaae Bjerge næften lige ind i Staden, 
fom % fin Nøgenhed uden eet enefte Græsftraae, uden Urt 
etter Buſt fre heel trifte og øde ud, hvorvel de ſtundom 
have ganføe interegfante Former og med fine Master af: 
give Hvilepunkter for Diet. Der gives umaadelige Strætk= 
ninger af opfaftebe Klapperftene og Sand uden ringefte 
Begetation, da Alt firar opbrændes med Undtagelfe af nogle 
tnubrede Ukacier. Men der findes ogſaa frore Haver, hvor 
ber avles en forbaufende Mængde Frugt, og neppe er nos 
get Forv faa vel forfynet med denne Urtifel fom Limas; 
man finder ber alt fra den peruanffe Gherimoyan — ber 
efter A. v. Humboldt Gigende alene lønner Neifen til 
Amerika — ligetil det europæiffe Able, famt ypperlige 
Biindruer, en Moærkelighed paa 12 Graders fydlig Bredde. 
Der. findes ogfaa Enge og Buſkads, ber befugtes af rigelige 
Vandledninger og hvor VBegetationen er vppig. Det frappez 
rede mig at denne i mange Henfeender lignede Begetationen 
omkring Buenos. Ayres meden8 jeg berimod ikke fandt een 
enefte Vært, der var fælleds for denne Egn og Balparaifo. 

Sidſte Dag af mit Øphold her beføgte jeg Øen San 
Lorenzo, fom mod Syd udgjør en vpperlig Beffyttelfe 


for Havnen ved Callao. Det er en nøgen Klippe med 


dybe GSandleier ovenpaa Bjergmasfen. Omkring Kvfterne 
trives Skarer af Søløver og Fugle i Jufindviis, men i 
Sandleierne vorer ingen Vært med Undtagelfe af en Une: 
mone famt en faftig Urt, fom hiſt og her fåjed eenſomt 


op i denne Odemark. Forſt paa Toppen, fom næften al: 


q 


115 
tid er indſvobt i Skyer og deraf faaer fin Fugtighed, tri: 


ves mellem Steenblokkene Mobarter og nogle fane Værter. 
Da jeg efter adſtillige Dampbad paa Marferne befteg Toppen, 


var Veiret Mart, og jeg havde berfra den herligfte Ubfigt. 
I Baggrunden GCorbillerne og Bjergene, foran mig Lima 
med fine Taarne, Havet og Kyfterne og ved min Fod diske 
Bjergmasfer, der tydelig talte om en Mevolutionsbhiftorie 
foraarfaget af flørre Kræfter end Menneffenes ſmaae og 
egennyttige, og den Fare violblaa Himmel udfpændt over 
bet hele vidunderlige Billede. Jeg har feet Adſkilligt baade 
ude og hjemme, men fjelben Noget, der tan fættes ved 
Siden af denne Storhed og Pragt. 

Jo Jing paa Øen vakte fornemmelig min Opmeerk⸗ 


- fombhed. Ved Foden af Bjergene bemerkede jeg ofte frore 


Huller, tængere oppe flere mindre og mellem begge regel 
moæsfige fmaae Beie. De frørre Hul befandtes at være Fugles 
reder, de mindre derimød vare at fammenligne med Vin⸗ 
buer i de mørke Gange. Fra Dens pidfe faar jeg hiſt 
og her Fordybninger, der lignede Render, og hvori jeg an: 
tog at der maatte være Vand. Ved nærmere Efterforſk⸗ 
ning vare bisfe [maae Huulveie imidlertid tommetykt bedek⸗ 
kede af en lille hvid Lantfnegi, fom i forbaufende Mængde 
fandtes å alle Øens Sandleier lige til den høiefte Top. 
Paa den Side af Den, fom vender mod Callao, fand- 
tes nogle usle Matte-Boliger for Fiftere og bagved disſe 
var i Sandet en Kirkegaard, hvor flere engelffe og ame⸗ 
rifanffe Somend havde fundet deres fidfte Hvilefted. 
Sm bekjendt er Peru maaffee mere end nogen an: 
ben Deel af Sydamerika et af Naturen herlig udfyret 
Land. Foruden de ftore Hjorder og ben talrige Moængde 
Frugter, der avles, udgjøre Gruberne dets ftørfte Rigdom. 
3 Slutningen af det forrige Uarhundrede vare 670 Guld⸗ 
; 8* 


146 


og Solvgruber bearbeidede og 678 optoges. Spanien 
modtog blot af Diftriktet Potofi 6 Millioner Pjaſtre aarlig. 
Mu er Forholdet i mange Henfeender anderledes. uUdmat: 
«telfe efter de heftige Partikampe, uſikkerhed og Ligegyldig⸗ 
hed for Fremtiden har fulgt paa De indre Uroligheder, der 
fænge fønderrev bet arme Land. Seiren ped Ayacucho, 
fom vandtes i 1824 af General Sucre, gjorde en Ende 
paa Mevolutionskrigen med Spanien og bragte Peru med 
Undtagelfe af Callao i de faakaldte Patrioters Hænder. . 
Men fiden den Tid bar Landet uafbrudt været et Nov 
for indre Omvæltninger, ikke fjelden ledede af fubalterne. 
Officierer og lignende Perfoner. Naſten intet Præfident: 
valg har fundet Sted uden at fremkalde ſtridende Partiet 
og Borgerkrig. Tre eller fire ſaadanne Preætendenter have 
ofte paa famme Tid gjort hinanden Magten ſtridig, hvoraf 
hver for fig har famlet en Skare Vilhængere eller Even: 
tyrere, plyndret og myrdet, ere blevne flagne og adfpredte 
og ere bog forblevne uantaftede i Landet færdige til ved 
førfte Leilighed at opføre de famme Ecener. Saaledes 
fremſtiller Petus Hiſtorie i de ſidſte tyve Aar en Rokke 
Voldsgjerninger, der efterſom de have forarmet Landet og 
teduceret Folkeſtokken tillige have vakt Nedſlagenhed og 
Fortvivlelſe eller idetmindſte Ligegyldighed og Ulyſt til at 
indvie fine Kroæfter til Fædrenetandets Tjeneſte. Og endnu 
feer man ingen Ende paa disfe førgelige Forhold, en ny 
Revolution flaaer maaffee allerede for Døren. Peru, fom 
fordum var et Ordfprog hvormed Guild, Magt og Bel: 
være, betegnedeg, er nu fom faamegen anden founden Storz 
hed blot en Skygge, et Spøgelfe fra Fortiden. 

Vi forlode Callao den 18de Mart og tog Gourfen 
til Guyaquil, ſtreifede Payta i ovre Peru, hvis Kyſt 
deſtod af en I Havet tvært afſtaaren Kalkklippe uden Spor 


117 


af Begetation, pasferede den klippefulde Øe St. Clara i 
Guayaquilbugten, bvorpaa ber er et Jyrtaarn, og om 
GEftermidbagen den 25de Marts fil vi Øen Puna i Sigte, 
beliggende længete oppe i Bugten ved Flodens Udleb. Her 
erholde vi uventet Beſog af Kapitainen paa et Hamburz 
gerffib, der unbderrettede 08 om at der fængere oppe I Bug: 
ten befandt fig en GSørever, fom Dagen forubd havde ta: 
get en guyaquilanſt Skonnert og nu blot ventede paa 
Bind for at fomme ud af Bugten. Fregatten fil i et 
Nu et aldeles krigerſt Udſeende. Barkasſen og Folv: 
huggeren — de ftørfte Baade — nedfiredes I Soen; to 
Karonader placeredeg agter og forud i den førfte og to 
mindre Kanoner I ben fidfte, Kugler og Krudt bragteé ned 
å flore Kvantiteter, bet til Crpeditionen udvalgte Mand⸗ 
frab ruftede fig, Gabler, Piftoler, Patrontaffer laae over: 
flvøede paa Dakket og alle Sind vare å en ligefan helte: 
modig fom forventninggfuld Gpænding. | 

I GSfumringen gif Baadene ud paa fit Vogt for at 
opfege, entre og overmande Røverflibet, fom man paafiod 
havde 24 Pirater ombord. Natten var fom fædvanlig I 
disfe Equatorialtrakfter Fulfort og med Længfel oppebiede 
vi Filbageblevne Nefultatet, Henad Morgenen fom imid: 
lertid Baadene tilbage efter heifet Tilbagekaldelſesſignal uden 
at have naaet Røverflibet, der laae langt oppe i Bugten 
og derhen flyrede nu Fregatten fin Kouré. Hete Formib: 
dagen git hen uden Bind og førft mod Uften Fom en lille 
Briis, ber førte og til Fregatten hvorpaa Røverne fulde 
befinde fig. Den laae der volig og frille, paa Fokmaſten 
var heiſet amerikanſt Noødflag og blot een enefte Mand faars 
paa Deekket; oprindelig havde Stibet havt gule og grønne 
Sider; Nøverne havde villet forandre dets Udſeende, men 
bavde blot faaet malet Halvparten af den ene Side fort. 


118 


For at iagttage al Forfigtighed i Jilfælde af at Piraterne 
ſtulde have forftuktet fig under Lugerne, afgik de to Baade 
meb fine Kånoner og Mandfrabet i fuld Ruftning og fra 
Fregatten faae vi dem ganføe fredelig lægge til, fpringe op 
paa Dæltet og ubeftridt tage Fartoiet i Befiddelfe. Det 
amerikanſte Flag forfoandt og bet foenføe heifedes. 
Ombord befandt fig blot een enefte Mand, en Bod⸗ 
fer, fom afgav følgende Forklaring, der fenere vifte fig at 
være fanbfærdig. Skibet var en Hvalfifffanger fra Nord: 
amerita, fom efter fulbendt Erpedition var kommen til 
Gallopagos:Øerne, hvor Kapitainen var ganet Å Land 
med to Baade og var bleven overfaldt og myrdet af en 
Stare Forbrydere, der vare transporterede til Chatamland 
af Regjeringen i Equador.  Disfe havde ved at heife 
hvidt Flag narret den øvrige Befætning i Land, overs 
manbet ben og taget Gtibet i Befiddelfe. - Nu affeilede 


be, tog en Brig, fom de fenere afhændede Å Bugten, gik 


op f Fyrtaarnet paa St. Clara, tvang Fyrvogterne til 
at forene fig med bet øvrige Selffab og toge en lille Skon⸗ 
nert, der havde 23 Pasfagerer ombord; bhvormange der 
af bisfe myrdedes, erfarede vi ikke, men Skonnerten laae 
overfaaet med Pasfagerernes Effekter; man Eunde fee at 
Blodet havde flydt Å Strømme og ber herflede en afſkye⸗ 
lig Stank fom af raadnede Liig. Piraterne havde efter 
Mandens Forklaring allerede forladt Skonnerten ben fore: 
gaaende Uften; han felv tilhørte Hvalfiſtſtibets oprindelige 
Befætning og havde frelft fig ved i 16 Dage at holde fig 
fljult i Lafterummet, hvor han opholdt Livet ved Hval: 
fifletran og Gfibskavringer, fom han fandt i en Tonde. 
Fartoiet var i fortræffelig Stand, rigt udruftet med alt 
nødvendigt Jnventarium -og ganføe not, førte en koſtbar 


Ladning af Hvalfiffolie og Stearin, famt vurderedes fenere. * 


119 
tit 45,000 Piaſtre. Den paafølgende Dag tom et ille 
Dampflib ned fra Gupaquil, udfendt for at gribe Sors⸗ 
verne, hvoraf 11 allerede vare tagne Å Land. En franft 
Korvet anfom i famme Henfigt, men Prifen laae der al: 
terede med ſvenſt Flag og Befætning. 

En gunftig Bind førte os fnart længere op og om 
Uftenen ben 26de Marts ankrede vi udenfor em By paa 
Dittyften af Den Puna. Det var et fortryllende Sted. 
Midt i en tæt og løvrig Skov, duftende af de fjennefte 
Blomfler og omflyllet af en lille Flod, hvis Bredder vare 
garnerebe med ftore Rekker af det amerifanfle Mobtræ, 
fra hvis Grene flere Uten lange Rodder ſtrakke fig lige 
fom Neb ned Å Floddyndet og give FTræet Udſeende af at 
flaae paa en Green:Krone — i en faadan Natur laar en 
lille By beftaaende af omtrent 20 Hufe, der alle vare 
byggede paa Pæle, fire til fem Ålen over Marken, lige 
fom Fuglebuur eller de Stabbuur man feer paa fine Ste⸗ 
ber i Morrlond og Lappland, faaledes Eonfiruerede af Frygt 
for Filfrasfen (Jorv) og andre Udyr. Her er det Megn: 
tiden og dens Fugtighed man frygter. Man lader ogfaa 
til at betragte Rummet under Hufene fom en Stald for 
Gjedder og Faar. Hufene beftaae heelt og holdent af 
Nørvægge, indeholde fom ofteft blot et enefte Rum, hvor 
ben hele Familie er forfamlet, hver i fin Hængematte, og 
Att antyder, at Hufet blot er beftemt til at være Vil: 
flugtsfted under Solheden, intet videre. 

Denne By havde noget mere Ciendommeligt ved fig 
end Noget af hvad jeg hidtil havde feet. Der faar noget 
Uramerifanff, Halvvildt deri, antydende et for vort Begreb 
aldeles fremmed Klimat. Det var nu mod Slutningen af 
Regntiden, Temperaturen Å Ulmindelighed 299, men ben . 
hele Natur flod alligevel faa ny og ungdomsfriff fom paa 


ø 


120 


en af vore ſtjenneſte VBaardage. „Nescit occasum* lœſer 
man her paa hvert Blad og Å hver Btomft, og tufinde 
Fugle af de herligfte Farver og vndigſte Former juble bet 
Gamme. VPapegøier og Honningfugle, Græshopper og 
uhyre Sommerfugle, firaalende Å tufinde Mare Tegninger, 
foærme om mellem Treerne, der tæt omflynges af Con⸗ 
volvler, Ult er Gland$ og Saft. Det er det deiligfle 
Eventyr. | 

Den fra Søreverne tagne Peife ſtulde føred op til 
Guapaquil, for der at overladeg til ben amerikanffe Kon- 
ſuls vibere Behandling. Medens Fregatten laae for An⸗ 
fer ved Puna fulgte jeg med Prifen og anfom ben næfte 
Dag til Beftemmelfesftedet. Pasſagen Å Floden, fom her 
er bobbelt” faa bred fom Themſen eller Rhinen, bvorvel 
fulb af Banker, er. hoiſt behagelig. Man har til begge 
Sider Kvfter, der om de end ikke udmærke fig ved pitto⸗ 
veffe Bjergformer, bog eie Alt hvad en farveriig og friff Na: 
tur formaner at fremflille for at henrykke et Menneffeøte. 
Atle Drømme om Paravdifets Yppighed blive her til Birz 
kelighed; man feer. den nye Verden faaledes fom ben I 
Sranséens fljønne. Digtning oprulles for Golumbi Syn. 
Hift 6g her under en udfpændt MNørmatte hvirvler Røgen 
op og vidner om Moærværelfen af en af disfe Indianer⸗ 
familier, fom Naturen her med en faadan Lethed føder, 
kloeder og huſer. 


Ved vor Ankomſt til Guayaquil bleve vi ſtrax Vidne 


til en uhyggelig Scene. Ser af de tagne Pirater ſtulde 
nemlig føybes. Paa en Plads, hvor Eqpadors Flag vair 
ede med to hvide og et melfemliggende blant transverfalt 
Feldt, hvori fpv Stjerner — Provindfernes Untal — vare 
fer Pæle nedflagne i Jorden. En Trop Soldater bannede 
en fluttet Halvkreds omgiven af en tæt Follemasfe. St 


121 


degader, Lygtepæle, Bogne, Hefte, Balkoner, Bintuer, Ul 
vrimlede af Tilffuere.  Detinkventerne, af hvilte Enbver 
var ledfaget af to Munte, opmarſcherede efter hinanden, 
Hæbdte i hvide Skjorter og røde Huer. De bleve bag 
bundne til Pætene med et Bind for Øinene; et Detaſche⸗ 
ment Eoldater blev frillet foran dem med Geværene' par 
en Alens Ufftand, og man gav Fyr. Høvedémanden, en 
fraftfuld, fjæmpemæsfig Skikkelſe, faldt ved forfte Stud; 
to Negre vare mere friglivede, og paa En maatte man fyre 
fem Skud inden Att var forbi: Ligene forbleve hele Da: 
gen udftillede ved Pælene, og Moængden undlod ikke at 
. firømme ud for at nyde dette Skueſpil. Nøverne havde 
før Grefuttonen forlangt at fige , fire Ord“ til Folket, men 
bet var bleven afflanet og man hviffede om at visfe høits 
ftaaende Perfoner vare altfor interesferede Å hvad ber Funde 
blive fagt til at bet Funde tiltales. 

Det er overhovedet faft en Umulighed at danne fig 
et Begreb om den Uand, fom gaaer gjennem bet offentlige 
Siv her. Staten er overlæsfet med en Hær af Embeds: 
mænd og Militaire. Der er næften flere Kommandanter 
og Generaler end Soldater og Ulle, eller idetmindfte de Fle⸗ 
ſte, udfljeldes fladig af deres Landsmænd for Tyve, Be: 
bragere, Rovere, Jntriguanter, for alt det VBærfte, ber fan 
figes om et Mennefte. Under den almirdelige Uſikkerhed 
og be vaktende Tilſtande føger Enhver ifær blot at førade 
til fig og flaffe fig faa gode og gyldne Dage fom muligt 
faa fænge bet varer, og Ulle fra Præfidenten til den las 
vefte Magiftratéperfon have blot ret Maal: fit eget Bedfte. 
Deraf disfe uophørlige Mevolutioner, Konftitutionsforan: 
bringer og Partiftridigheder, Had, Fiendſtab og Ufitferhed 
i alle Forhold.  Magten tilherer den, der an flaffe fig 
be flefte Tilhengere, og disfe tilveiebringes ved den fræt- 


122 


fefte Beſtikkelſe. Saaledes ubarmes disfe Lande der Funde 
være frie og lykkelige, rige og magtige. 

„See det er Følgen af Republikker“ hører man ofte 
fige, ubet er den Frihed og Vilfredshed, fom de frjænte! 
Hvormeget lykkeligere vare ikke disfe Lande under den ſpan⸗ 
fe Krone, og er det ikke at onſte at bisfe Jider maatte 
vende tilbage?” Det er muligt, men man maa heller itte 
forglemme, at bisfe Lande endnu itte have Funnet faae 
Bugt med den gamle Suurdeig, for: de Have arvet netop 
fra disfe høeitprifte Undertrykketfens og Ovdffurantiémens 
Tider, at de endnu ikke have funnet vænne fig til Frihe⸗ 
dens Brug, men at Alt fun er Å en Overgangsperiode. 
Hvem fvarer desuden for at det ikke ligger i adſtillige Per: 
foners Interesſe at forøge Gjenvordighederne, føge at gjøre 
bet Nye faa umuligt fom muligt, for at det Gamle defto 
fnarere maa faldes tilbage? Men det vil ikke fee; nye 
Forhold, der ville give den nye Berden et høiere Opfving, 
ville udgaaer af den nuværende Krife. 

Guayaquil, ben vigtigfte Handelsplads i Repubiik- 


fen Equador, er viftnok ingen ſmuk Stad, men den har: 


dog en vis Giendommelighed, fom de andre mangle. Hvil: 
fen "Forftjel ev der ikke mellem en af be moderne Byer og 
en af de gamle, f. Er. en af de gamle tydfle Stæder. De 
førfte ligge der faa flade og eensformige med fine fnorlige 
Gader og fine ligeartede Hufe, har man feet een faa hat 
man feet bem alle. J de fidfte bderimod er det fom om 
man vandrede blandt Minderne fra fordums Setter med 
alle fine Eventyr; fra de fnevre, bugtede og mørke Gader 
er det fom om Middelalderen flirrer os imede med alle fine 
Hemmeligheder. J Guayaquil er alt mauri. Naſten 
alle Gader ere bevorede med Græs og Ugræs, hvor Hefte, 
WAfler, Gjeder, Lamaer og Muultæfler græsfe å fredelig 


123. 


Enighed og vaudes fra de å Midten af Gaden tøbende 
Rendeftene. Den frørfte Gade tæt ved Floden er deg fri 
for Dyr og meget bred; Huſene ere her to Etager heie, 
i alle de andre Gader have Dde blot een Ctage og nærmeft 
Stranden ikke engang det. 

Dverfte Etage føyder balfonartet ned og hviler paa 
bvælvede Buer, fom give Underetagen Udſeende af lukkede 
Gange med Arfader, hvor man gaaer beftyttet mod ben 
brændente Solhede og de heftige Regnfkyl, hvoraf man ofte 
overraffes. Foran VBinduerne i overſte Etage hænger fom 
ofteft Forheng af Lærred, der give Huſene et Iuftigt, fom: 
meragtigt Verandaalidfeende. J Hovedgaden ev underfie 
Etage optagen af Boutikker, ber ere mere opfyldte end 
udſmykkede med Varer. Det var å Sandhed et ligefag 


- nyt fom behageligt Syn paa de friffe firaalende Morgener 


at fomme ud paa Gaden, fre de hvide Forhæny vifte Kjø: 
ling ind i Hufene, Havnen opfyldt af Forretningsmænd, 
den brede Flod, hvorpaa Strømmen i rivende Fart bort: 
fører Treſtammer og VBærter og be talrige Kanoer, der 
ſtynde fig til Havnen for der at udfælge fine Frugter og 
ovrige Barer. Nedenfor Havnen laae talrige Flaader for= 
tøiede, hvorpaa Nørbhytter vare opførte, ber hver indeflut: 
tee fin Familie, fom levede her med famt fine Hunsdyr. 
Naar disfe flybende Hufe ſvommede nedad Floden følgende - 
de palmeſmykkede, blomfterklædte Strande, og Møgen uns 
ber Farten hvirvlede op fra Jaget, til Jegn pas levende 
Basner8 Noærværelfe, henflyttedes Tanken uvilfaarligt til 
bisfe Skildringer af Livet paa de indre amerifanføfe Floder, 
man allerede læfte fom Dreng, og fom man nu frer virs 
feliggjorte for fine Øine. Det hele Liv man her modte, 
ſaavelſom den af ſaamange fremmede Beſtanddele blandede 
Befolkning, var det meeſt Eiendommelige, jeg hidtil havde 


124 


feet, jeg vil derfor altid med fand Fornoielſe tænte tilbage 
paa de faa Dage, vi rilbragte i Guapaquil. 

Byen eier intet Hotel eller Vertshuus. Sjeldenhe⸗ 
ben af Fremmede har hidtil ikke gjort dem nødvendige. 
Bi bleve dog hjulpne ud af vor Forlegenhed for Logis af 
en Todſter, ber gjæltfrit tilbed os at tage tiltafk med 
bans Huus. Gjæftfriheden var oprigtig, men vor Bolig 
ubmærfede fig jo ikke ved Vppighed. Vi laar i Hoænge: 
matter å hané Boutif, paa hvis VBægge ubyre Kaferlakker 
og , Bæggemadamer” af mere end een Tommes Storrelſe 
holdt gigantiffe USdderfoppe og Cforpioner med Selſtab. 
Som Du vil have feet af denne maaſte noget eensformige 


Beretning havde vi under vor lange Meife ikke optevet 


Noget, der havde den fjernefte Lighed med et Eventyr, 
men jeg tilftauer, at jeg naar jeg om Moætterne laae og 
undrede mig om ingen af bet hæderlige Selſtab ſtulde 
ville gjere min Hængematte ben Åre, heller ingenlunde 
fandt man Ctilling . blandt GSforpionerne bet mindſte 
eventyrlig. 

Guapaquil havde under vort Ophold et færdeled kri⸗ 
gerſt Udfeende. - Man ventede nemlig hver Time Flor 
res og til hans Modtagelfe havde man konſtrueret tre 
Batterier af fore Tommerſtokker, men med ſmukke Metal: 
tanoner, hvor Kugler og Lunter allerede [aae i fuld Orden. 
Rekrutter I blaae og hvide Sommeruniformer øvedes flittige 
og Piketer droge uafbrudt gjennem Gaderne med Troms 
mer og Piber, falbende til Øvelfe og Exetcits. Indlob i 
Havnen efter Kl. 6 om Uftenen var forbudt og et ens 
gelfl Dampfartøi, der rimeligviis af Ubekjendtſkab til For- 


holdene forføgte derpaa, blev hilfet med fem ſtarpe Stud. 


Med eet Ord: fuld Blotate iagttoges. Derfom vi itte 
tog feil havde imidlertid Flores mange Jilbængere i Byen; 


125 


vor Vart var felv en ivrig Florift og var ikke aldeles fri 
for at have en Smule Mistillid til 08, ba han frygtede 
for at Fregatten kunde ville blande fig i Uffairerne og tage 
Flores's Skib. Den nuværende Meyjering havre nemlig 
i en udftedt Proftamation tituleret Flores for Sørever og 
ubdfat en Priis paa Ham tigefom paa andre Forbrydere. 

Guayaquil ligger paa en Slette ved Foden af en 
Roætte Bjerghøider.  Disfe Aaſe ere fan yndige og frifte 
at det vilde have været en Glade at gjennemitreife dem, 
berfom iffe be paatrængende Musquitos i ftore Sværme — 
fjent jeg ingenlunde vil paaftaae at de hverken i Paa: 
trængenhed, Moængde eller Størrelfe funne rivalifere med 
Myggene i Lapland — havde anfadt Enhver, der føgte at 
trænge ind i Helligdommen. Cletten flod formelig i Vand 
efter det ſterke Regnveir, ſaaledes mødte man i den fljøns 
neſte Natur Ubehageligheder hvor man vendte fig hen. I 
den Det af Staden der grændfede nærmeft til Sletten 
gyngede talrige Kofus:Palmer fine høibaarne Kroner. Ogs 
faa her havde de fra Callao og Lima velbekjendte Gribbe 
overtaget Neentighedöpoliriet, bhvorvet Perfonalet her lod 
til at være mindre fuldtalligt og mindre famvittighedsfuldt 
i Forretningerne8 Udførelfe, idetmindfte vare Byens Yders 
Panter, hvor man blot faar Rerhufe, der lignede Fuglebure, 
heift ureenlige og lidet tiltrækfende. 

Sordfljælv ere ligeledes i disſe Trakter meget Ålminz 
belige, derfor bygges ogfaa Hufene Å Overeensſtemmelſe 
dermed; alle Metlemvægge beftane af Rørmatter med Jord 
imellem faa at de vel bøte fig under Nyftelferne men dog 
itte falde. 

Chimborazzo ligger blot 25 Leguas herfra. og naar 
Beiret er overordentlig Mart flat man funne ſtimte dets 
blaa gigantiffe Masfers Gordillerne vife fig bog oftere. 


Ved 


126 


Da vi vare fomne tilbage til Fregatten, fom imid⸗ 
fertib havde fagt roligt i Puna, leftedes Anker den 
Ade April. J Nærheden af Santa Clara Fyr opdage: 
beg i den aabne Sø et Dampſtib og fire GSeilere, der 
tilhørte Flores's Eſtadre. En VBaad blev udfat og fiyrede 
fige mod 08, og nogen Vid efter ſtege flere Officierer op 
paa Dakket, fom af Chefen bleve førte ned å hans Kabyi 
og ber havde en Konference med ham, fom vi Undre vart 
udenfor. De medbragte en Skrivelfe fra Flores, hvori han 
figer, at han ingenlunde funde betragte fit Præfidentffab 
fom ophørt, bhvorvel Urbina, ber føyltte ham Alt, nu 
havde ufurperet Magten, at han nu i Kraft' af Fortiget 
til Birginfen førte de uretfærdig Profcriberede tilbage til 
Fedreland, Familie og Hjem, famt at han fun handlede 
i Disſes Interesſe. Han fluttede med bet Ønffe, at Che— 
fen, om han end iffe vilde unberftette Flores's Planer, 
idetmindfte vilde iagttage den famme Meutralitet fom be 
øvrige europæiffe NRepræfentanter i Lima. Bi forfatte 
vor Kours uden at befymre o8 om de Floriftiffe Affairer 
og lagde Langfredag til ved Kyſten for at holde Gudstje⸗ 
nefte og Altergang ombord. Saavel her fom overalt, hvor 
vi faae noget af det fafte Land, var Begetationen ganfle 
tropiff. Fræerne bølede fig langt ud over Bandfladen og 
dannede Levhvælv, fom ingen Penfel mater. 

Den 16de faftede vi Unfer ved Panama Rhed. Om 
benne Stad, om San Francisco famt om Øceanien ſtal 
jeg ſtrive i mit næfte Brev. Farvel. 


San Francisco i Lobet af Juli. 


Af mit ſidſte Brev har Du erfaret, at vi fra Guaya⸗ 
quil begave os til Panama. Jeg fkal altſaa nu fortelle 
Dig Noget om denne Stad og de Egne, vi have beſogt, 
ſiden Du ſidſt horte fra mig. 

Bugten ved hvis Bund Staden Panama ligger, dan⸗ 
nes af en Gruppe ſmage Her ſamt det bekijiendte Næs, 
ber er befat med Bjerge, fom bog ikke ere heie, men lige 
til Jopperne bedækkede af en riig VBegetation. Man feer 
her intet Spor til en fammenhængende høt Andeskjæde, 
men Egnen er dog bjergfult. Havnen er opfyldt af Sand: 
banfer, der blive fynlige ved lavt Vande, og ubdenfor disſe 
ligger ben ikke fynderlig talrige Handelsflaade, ber for 
Storftedelen beftaaer af Pafetbaade, hHvorpaa Pasfagerer 
føres til Galifornien. Her lane ingen Orlogsmand før vor 
Ankomſt. J de otte Dage vi opholdt os gjordes Beføg 
i Staden, Omegnen og omkring paa Derne. Graden ev 
bygget paa en udføydende Odde, fom ved Ebbetid blottes 
fangt ude i Havnen, og Bandet famler fig da i en Mengde 
fmaae Pole, hvillet å en ikke ringe Grad flat være Aarfag 
til den-her faa almindelige Koldfeber og be andre Syg: 
bomme, hvorfor Panama er berygtet og hvoraf Befolk⸗ 
ningen bærer umisfjendelige Spor i en almindelig Mager- 
gerhed og Unlæg til Væring. Fordum var Gtaden be: 
fæftet og omgivet af en ſterk Muur; nu er Muren for= 


& 


e- 


å, 


128 


falben og ligner meget en Ruin. En eenlig Kanon bvi: 
ler ved Foden af Ny-Granadas' Etandart, fom vaier her 
i at fin Pragt. Det voldte en vis hoitidelig Langſomhed, 


pa vor Salut (21 Stud) ulde befvares fra dette eens⸗ 


formige Batteri. 

Selv inde i Staden feer man Ruiner af Hufe, ber 
fortælle om bedre Fider. Med Undtagelfe af en enefte 
nogenlunde anfeelig Gade, hvorpaa der fan figes at være 
virkelig Circulatiom, ere alle be øvrige Gader morke og 
fmubfige. - Qufene, bvoraf ben nederfte HQuinport ere af 
Steen og den øverfte af Fro, ere tunge og mørke med 
masfive Balfoner, omgivne af grønmalede klodſede Troegittre 
Hvad Panama derimod ercellerer Å ev Skildter. Langs 
Hufene fra ben ene Side af Gaden til ben anden, fra den ene 


e VBæg og langt ud i Luften ſteckke fig umaadelige Skild— 


ter med vel proportionerede Bogftaver å alle mulige euro: 
pæifte Sprog og forfyndende alleflags Haandværf endogs 
far Lægens. Men derfom GStildterne tilbrage fig Opmerk⸗ 
fombed, fan man ikke fige bet famme om Boutifferne, 
ber lade til at have antaget til VBalgfprog: „io fimplere 
jo bedre.“ Ulle Barer vare ogfaa meget byre, ifær alt 
Spifeligt. Man ſagde mig at en Griis Foftede 10 Piaftre 
(40 Mdtr.) og den famme Sum begjærede man for at 
roe en Baad ud til Fregattens Unferpladé paa Mheden, 
Undre offentlige Bygninger end Kirker fandtes ikke og ſelv 
disfe fyntes ikke at være i bedfte Stand. Kathedralen 
havde to Taarne, men faae forføræktelig forflidt og med⸗ 
taget ub og de andre Kirker lignede endnu mere Anti— 
kviteter. 

Om Befolkningen lader fig vanffelig noget Alminde⸗ 
ligt fige. Man .faae overalt europæiff Klævdedragt og 
europælfie Sæder, hørte ale den gamle VBerbené Junge: 


$ 
t 


| 


129 


maal blandede i babylonf Forvirring og bemærkede intet 
Giendommeligt eller, hvad ber er bet famme, Interesſant. 
Ubenfor Staden berimod, hvor ber i et Par fjempemas: 
fige Kofuspalmelunde var opført flere Rader Negerhytter, 
havde man det ny Skueſpil af en fremmed Koloni. Hu: 
fene fremvifte den meeft nodtorftige Simpelhed; fnart be 
ſtode de blot af fire Hjørnepiller med et Jag over, filt 
vare fløvne Bambusror fammenfoiede til en Veg, der 
juſt iffe udmærfede fig ved Tethed, uden Vinduesaabning 
og med et heit, fpidft Tag af Palmeblade eller em Sivart. 
Inde Å dette Hul, hvor den bare Jord var fammenflam: 
pet til em jevn Flade, mellem det usle Huusgeraad, be: 
ftanende af en Gryde, nogle Kalebasfer og en pjaltet Hænz 
gematte, levede Familien, der fom ofteft var velfignet med 
talvig Uffom, fom fplitterneøgen væltede fig om paa em 
Oxehud eller fprang omkring mellem Pillerne, legende og 
Gylende. Negrene havde en luftig Bedekning af et Par 
Burger, men dereé Damer vare pderft dHarmant pyntede 
i lange hvide eller meget brogede Kjoler med flere Sæt 
Garneringer over Skuldre og Bryft og en levende Blomft 
foquet ſtukket ind det Frufebe Haar. J denne yndefulde 
Pynt faar man dem flofkeviig fammen, altid overgivne 
og hiertensglade. 

Den nermeſte Landremſe er meget lav, men det hele 
befjendte Panamanæs er bakket og beſtaager, ſiger man, af 
ben føndérbrudte Cordillera: Kjæde; Veien, fom fører fra 
Panama til Chagres er derfor pderft pitoreſt. Biergene 


-ere Å UAtmindelighed ikke fynderlig Høie, fra 500 til 1000 


Fod, men fra Cio Giganti fer man begge Have. Na: 

turen her er hoift betivet og mangfoldig. Aber i Masker, 

og af en umaadelig for Art, Pappegoier i de meeft ſtraa⸗ 

[ende arver, vældige Orme, Sommerfugle der ligne dei 
PR 9 


130 

lige flaggrende Blomfter, og tufinde andre tevende og tyd⸗ 
givende Bæsner opfylde Skovene, ber i tætte Masſer bes 
tæde Dale og Hoider. En Graéhoppeart fidder i Ju: 
findviie paa Trœeernes Grene og giver en faa ffarp og 
fljærende Lyd fra fig, at jeg ikke ved at fammenligne den 
med andet end med Gignatet fra et Lofomotiv eller fra 
«ØRF vore Kanalfarteier.  Bærtriget frembyder en tigefaa 
tig Ufverling, og her er det ikke blot Skjonheden fom 
forteytler, det Nyttige fpiller egfaa em vigtig Rolle. Gum: 
mi⸗Arter, Balfommer, Farveftoffer findes i ſtor Mang: 
foldighed, og Panama er maaffe det Sted paa Jorden, der 
befidder den frørfte Nigbom paa Alt hvad der er anven: 
deligt til Menneſtelivets forffjellige Øiemed. 

Bort forte Ophold tiltod mig blot at gjere et Par 
Udflugter i Dmegnen; besuden var Aarstiden ingenlunde 
gunftig for botaniffe Fund, da Gtørfteparten af Bærterne 
enten vare å Frugt eller afføvede, derſom dette Udtryk kan 
bruges, hvor intet egentligt Lovfald finder Sted. 

Begetationens Charakteer var ganſte tropiff med en 
overordentiig Rigdom paa anomale Tredannelſer, forun: 
deelige Bladformer, de meeft vidunderlige Frugter og en 
total Mangel paa Urter. Marken mangtede følgelig fit 
grønne Smykke og op af den røde Grund ſtak blot tag 
gede, fjæmpemæsfige Buffer eller frore Eræer med herlige 
Levkconer og ofte med pragtfulde Blomfter. 

Det nuværende Panama er ikke bet gamle, der grund: 
lages i Opdagelfens førfte Tider og höoraf ber findes 
NRuiner i 1 Miils Ufftand. Den nuværende Etad har 
før været mere blomførende og jrg hørte en almindelig 
Klage over Pengemangel og Lambhed i Affairerne. Gun⸗ 
fligere Vider turde dog bryde frem, naar de to Have, der 
nu adſkilles af Næsfet, blive forenede ved ben Jernbane, 


131 


fom allerede ſtrekker fig fra Manganilla ſtrax å Oſt for 
Ghagres til henimod 28 engelffe Mile fra Panama, og 
fom man baaber fnart vil blive fulbendt. Trafikken paa 


den er allerede nu meget livlig. Under vort Øphold her 


faae vi et VBeviid derpan. Fra San Francisco fom en 
Dag et Dampféib fuldpakket af 800 Pasſagerer, der vare 
indſtuvede paa—, over og under Dekket. Da Skibet mp- 
losſede denne Armee, fyldtes Staden i et Hieblik af de 
meeſt „odd looking" Kalifornia-Farere, man kan tenke fig, 
halvvilde Geſtalter, overgroede med Skjog og i de meeſt 
fabelagtige Antrek, — der fom fra Guldlandet og vendte 


tilbage til Hjemmet med mere eller mindre opfyldte For: 
haabninger. De furrede om her en Stund, barrifaderede 


Spiſekvarteer og Biinudfalg, fyldte Boutikkerne og vimfede 
om paa Gaderne, indtil man mod Uften fane hele Læs 
af dem brage paa Muultæster mod Jernbanen og Ghagred, 
hvor et andet Dampféib optager dem og bringer dem til 
Nord-Amerika. Disfe Oceanet pløiende Fartoier eve fande 
Underdyr, der fnyſende og ffampende bære Mennefteftarer 
i Sufindeviis gjennem de umaadelige Ufftande og ſelv 
have glubfé Fortjenefte af Arbeidet. Fordum fed de Reiz 
fende meget Ondt ombord, men nu er vid Statens Metz 
femfomft Tilſtanden betytelig forbedret, deg fan man let 
foreftille fig til boilfe Scener man fan blive Vidne paa 
et ſaadant Dampféib, thi iblandet disfe umaadelige Masfer 
af tæt fammenpaffede Menneffer undlade Sygdom og Ur: 
mod naturligviie ikke at gjøre Deres førgelige Virfninger, 
og naar Savnene, fom man iffe havde anet, forſt rigtig 
indfinde fig og Virkeligheden danner em ſtarp Modfætning 
til be mange gyldne Dromme, hvormed man er draget ud, 


tabe Mange ganffe Modet, ifær paa Henreifen vil det for 


4 


9* 





132 


jættede Sand, og da er Synet af dem i Gandhed hjerte= 
fljærende. 

Naar man forlader Panama, forlader man ogfaa Syb⸗ 
amerifa og man fan ba ikke undlade at fafte et Blik tils 
bage paa bet fore Continent, man har pasferet. Fra det 
cavraibiffe Hav til Cap Frovard, hvilket umaadeligt Ver- 
råth for Mennefteneg, Dyrenes og Bærternes Herredom⸗ 
me! Her brage tallefe Horder endnu om i Natvreilftand, 
nafhængige af Givilifationens Tvang, ukuede af Samfundets 
Baand, endogfan frigjorte fra Klededragtens Befvær, eller 
ogfaa rugende i morke Huler, indfvøbte i Stind og Hu- 
der.  GStaterne drage vel deres Grændfer paa Landkarterne, 
men hvor ere de Grændfer, inden hvilfen Orden og Lor, 
Meligion og Sandhed holdes? Hvilte den menneffetige 
Folelfe oprørende Jidgjerninger ere ikke her øvede! Hville 
Gidelfer har itte disfe Jndianerftammer udftaaet og paa 
ført Undre! Hvor have Europeerne ikke her med Luer og | 
Blodftrømme paaftaaet at føre Religionens og Kufturens 
Sag! Hvilfe tunge, ubønhørte Suk fra Millioner, hville 
Seirsraab fra Magten og Grumbheden, hvilte Fortvivtlel= 
fené Skrig fra Svagheden og Bærgelosheden! Og dog, hvor= 
mange Grempler paa opheiede Eaenffaber, paa Wdetmo- 
bighed, Fapperhed, Cjælsftyrfe og Faalmod opvife ikke 
ogfaa disfe Landes Hiftorie! Den er iffe gammel denne 
Hiftorie og er i fine inderfte Fuger ſammenfoiet med det 
gamle ormſtukne Europa; men hvor ung ben end er, om: 
fatter ben dog alle Led af menneffetige Omffiftelfer og 
gløder af fin Himmels og fin Naturs hele Pragt. 

Alle disfe Etater ere Nepubliffer med Undtagelfe af 
et enefte Keiferbømme, der flæder fig frem mut og benvis= 
nende og fom fandfynligviis ftræber mod bet famme Maal 
fom de øvrige. Men hvor fønderrevne ere ikke disſe Me- 


* 


hann 
- 


133 


publikker, bvilfet Felt afgive be ikke for Egennytten og 
Partiraferiet! Men naar man lader Blikket dvæle med 
Sorg paa Amerika og dets Fortid øiner man Forfoningen 
i de Vider, der fulle fomme. Hvad har ille bdette arme 
Sand at glemme! Hvormegen Uéfelhed have ikke de nye 
Gamfund arvet fra det gamle Vyrannie, hvis enefte Maal 
var at udfuge endogfaa Bjergenes Uarer! Det er nu 
vaagnet bette Land, bet har afryftet Aaget, ber var fam: 
menvoret med bets Marv, og ryftes endnu af de voldfom: 
me AUnftrængelfer for at blive frit og myndigt. En Stats 
Giv maa ikke maales efter een Menneffealder.  Frugten af 
Konfiitutioner moærtes førft efter Aarrekker. Og ingen 
af disſe Stater ete endnu over fyrgetyve Aar. Lader og 
endnu vente fyrgetpve Aar indtil ben gamle Suurdeig er 
forraabnet, em ny Generation er opftaaet med ny Ideer, 
ny Erfaring, ny Kraft og nyt Liv. Det Fan ikke feile, 
at den Jndflydelfe fom Europa, og fornemmelig den anglos 
ſachſiſte Stamme i de fenere Uar har faaet i den ny fyds 
lige Berden, vil indvirke heldbringende paa dens politifte, 
fommercielle og intellektuelle Liv. 

Men derfom Betragtningen af Folfeflagene, faavel de 
i ordnede Gamfund fammenboende fom de i Urflovenes 
Dyb eller paa de umaadelige Sletter omkringirrende, frem: 
byder rigt Stof for Tanken og Reflerionen, derfom det 
er lærerigt her at ſtudere Menneffet fom det har været og 
er, lovbundet eller naturfrit, civiliferet eller å fin oprinde: 
lige Titftand, famt følge Udviklingen fra et Stadium af 
Kultur til et andet, hvilke rige Materialier til Betragtning 
giver ba ikke denne Natur, fom levende eller bed her frem: 
filler fig! Om hvilke ftorartede Revolutioner, gigantiffe 
Kræfter og fvindlende Tidsrum taler ikke denne vældige 
Bjergfjære med Skyerne paa fine Toppe, denne Kyiftftræl: 


134 


ning fom lig bet evigt foulmende Oceans VBover, nart 
bæver fig og fnart fynter efter vilbe Naturfræfters Lune, 
hvori dog altid Plan og Maal fpores! Hoilket Stof til 
Studium frembringer ikke denne rige Dyrverden, fom re: 
ter fig overalt, og hvor Eftertanfen aldrig mangler Un: 
ledning til at kaſte et Jndbiik i den guddommelige Ska: 
berkrafts Storhed og Biisdom. Og endelig disfe vældige 
Urffove med fine Getteftammer, der fynes at faar der fom 
Monumenter fra Sfabetfens Morgen, og fom endnu i jom- 
fruelig Skjonhed fortælle o8 om bet Cvige i Forgjænge: 
ligheden, og henrykker os med fine grønne fvulmende Jor: 
mer og farverige buftende Blomfter! Sydamerika er maa: 
fe bet Land paa Jorden hvor Forſterens Videbegjorlighed 
bar bet videfte Felt gjennem fommende etter, og fom 
viftnok aldrig vil opbøre at levere nye og værdifulde Bi: 
brag til ben menneffelige Kundffabs Skat. Jo mere man 
betragter bette Land, befto faftere overtndes man em at 
her ingen Grændfer gives for den endelige Udvikling og 
Fuldkommenhed. 

Fra Panama vendte vi tilbage til Perleøerne for 
at fndtage vort Band: og Brændeforraad famt for at lade 
Mandfkabet vadføe, en Operation der for en faa betydelig 
Befætning fordrer Tid og Udflytninger. Vi ankrede uden: 
for St. Fofé,.hvor vi forbleve å nogle Dage.  VBeiret 
var variabelt, fnart var Luften ophedet af en brændende 
Gquatorialfol, fart affjølet ved tungt og flridt faldende 
Gquatorial:Regn, hvis Storfe man ikke let fan foreftille fig. 
UrdHipelagus beftaaer af flere Her, der temmelig nær hinan⸗ 
ben yndig hæve fig op over det filke, Ingblaa Hav. Den 
tropiffe Naturs navnløfe Pragt aadbenbarede fig i hele fin 
Fylde paa den De vi beføgte. Fra de af Brændingerne 
pidffede Klippeftrande hoinede Marken fig fagte opad, be: 


135 


dœkket af Stove hvis Tethed ikke tillod ringefte Gjen⸗ 
nemgang; hiſt og ber fiprtede ſmage Stromme af 
Cart og friflt Band udover Klippeaffatferne, indfattede af 
bet glindfende Løvhvælv, og dannede, fornemmelig efter 
Negndagene, fmaae Kaffader, der pladffende faldt i Havet 
og gave den pndige Strand, garneret med ranfe Palmer, 
en forbeiet Skjønhed. Ved at følge disſe Vandſtromnin⸗ 
ger kunde man bane fig em VBei til det Indre, og for: 
gjæves vilde jeg forføge at give en værdig Skildring af 
hvad ber paa denne Vandring opad omgav mig. Man 
tænte fig den fmale Vandaare hoppende og rislende ved 
fin Side, bift og her dannende fmaae Bandfamlinger, i 
bvis Klarhed de ffovklædte Klipper fpeile fine Gette:Jræer 
af be meeft forunderlige Farver, omflpngede af et Nær 
Gtyngplanter i fafte Guirlander, — GSollpfet bævende mellem 
den tætte Lovhvælving og den bybe imponerende Taushed 
i benne Genfombed, hvor Alt aander Etorhed — da har 
man et fvagt Begreb om hvad. det var mig forundt at ffue. 
Det var dog blot fom Jilffuer jeg nød al denne Pppig⸗ 
bed, thi mit Udbptte i botaniff Henfeende var ogfaa her 
tinge paa Grund af Aarstiden, men intetſteds har jeg faa: 
ledes fom her faaet et Begreb om en tropiff Skovs im: 
ponerende GSkjønhed. 

Paa Øen fandtes en lille forlade Bolig og i Nær: 
beden, oppe paa en Slette, faae man et lidet Untal Horns. 
kvceg græsfe. Forvilbede Sviin rodede om i Jorden og vore 
Folk paaftode at have feet et „Udyr“, fom efter Beffrivels 
fen maa have været en Jaguar. Pappegoier i ſtrigende 
Falrighed, Honningfugle I brogede Ringdandfe og en Moængde 
andre fljønne Fugle forlyftede Hiet, og Dyrverdenen var 
ikke mindre ſtjon end Bærtverdbenen, 


136 


Neeſte Havn, vi ſtulde beføge, var egentlig San Fran: 
disco. Men da Galopagosøerne i naturbifteriff Hen: 
ſeende ere betjendte fom benhørende blandt be interesfan: 
tefte Steder paa Jordkloden, underrettede vor Chef os om, 
at han havde befluttet at lade os beſoge disfe Øer, og 
forlangte at vi vilde opgive hvilke vi fortrinsviis ønffede 
at anløbe. 

Efter en temmelig langvarig Geilads, ber ikke ud: 
moærfede fig ved andet end Fjedfommelige Regnffyl og endnu 
Bjebfommeligere Mangel paa Bind, faftede vi endelig An: 
fer udenfor Gallopagosøerne, og ben næfte Morgen flitlede 
Chefen en vel bemandet Baad til vor Dispofition. I Lø: 
bet af nogle Dage beføgte vi nu fem af de moærfeligfle 
Øer, og fljønt jeg fun har lidet Nyt at berette derom, 
vil jeg dog med nogle Ord berøre deels be enkelte Øer 
deels Urchipelagus å Ulmindelighed. Denne Degruppe ber 
ftaaer af 15 ftørre Øer, af hvilke Albemarle er ben be: 
tybeligfte. De eve alle af vulkanſt Udfpring og opfyldte 
med Vulkaner fra hvis mere eller mindre bybe Kratere 
Qavamasfer udſtrommede og ſtundom bedekkede med en 
fnart fattig, fnart mere vpppig VBegetation. Disſe VBul: 
faner høre alle til be pngfte af fit GSlagé og paa Liar: 
boroug:"Jsland og Albemarle har man for itte Længe fiden 


bemærket Eruptiener; ber opfteg ogſaa endnu altid Nøg fra - 


bem. Maar man i ſmukt Veir og fille Soe feiler mel: 
lem bisfe Øer, der ligge omkring og Å Syd for Middags⸗ 
tinien, afgive Goctoningecne af de fjerne Bjerge og Koſt⸗ 
fonturerne et ſmukt Stue. Peruftrømmen, fom ber ud: 
vælber fit affjølede Band, forfriffer Luften, fljønt bet i 
Land undertiden fan være overordentlig hedt; under vort 
Beſog paa Albemarle fleg Temperaturen til 35% C. i Skyg⸗ 
gen og over 50% i Solen; bet var i Sandhed meifom: 


— ——= — 


137 

meligt nok under ſaadanne Omſtæendigheder at vandre over 
favamasferne med deres hvasfe Kanter eller loſe, rullende 
Blokke, og det vilde have været endnu mere uudholdeligt, 
berfom ikke fjelende Binde havde flaffet nogen Lindring. 
Regn falder blot under Regntiden, fom indtræffer hvergang 
Solen pasferer Cqvator, og felv nu, da det begyndte at 
blive Binter paa Umerifas Faftland, fik vi førft den fidfte 
Dag paa James-Island en Par forfriffende Regnbyger. 
Som en Følge beraf lide Serne af en ſtor Bandmangel; 
blot paa de høiefte Bjerge, ber næften altid ere indhyllede 
i Taage og Skyer, findes nogen Fugtighed, og der føder 
man paa Kilder og fmaae Bandfamlinger, hvor Skilpad⸗ 
ber og de faae menneffelige Indvaanere hente fig Fnapt 
tilmaalte Lædffedrikke. 

Derne, ber have faaet deres engelfle Navne af En: 


gelflmændene omtrent Å Perioden af Stuarternes Neftan: 


råtion, tilhere nu Nepubliffen Equador, og denne Om⸗ 
flændighed alene bærer Skylden for deres fuldbfommen fors 
femte Tilſtand. J en anden Mayts, f. Cr, Englands 


Harnder, vilde udentviv! flere af disfe Øer blomføire op og 


ved at frembringe JFrugter og en ſtor Deet andre Fornes 


denheder for Hvalfifffangerne blive en Kilde til Rigdom 


og Belfignelfe. 

Inden jeg meddeler nogle Frætk af disfe moærfvær: 
dige Ders Naturbiftorie vil jeg give Dig et flygtigt Bil: 
lede of dem vi beføgte. Det ført fler i at Korthed. 

Den veftlige Deel af Chatam⸗Island er det Nog⸗ 
nefte og Bildefte, man fan foretille fig. Fra de talrige 
Kratere, hvis ene Side ofte er indfiprtet og hvis Aabnin⸗ 
ger ere opfyldte af nedfattne Lavablokfe, havde fore La: 
vafloder ubdbredt fig til alle Sider, ber nu fom et pluds 
felig flivnet Hav med brudte Bover og kjølnet Skum, i 


138 


tynde Lag, ofte blot af en Tommes Tokkelſe, bækkede dybe 
Huler, fra hvilke Lavaen var bertflydt. Naar man git over 
disfe Marfer, traadte Foden ofte igjennem denne tynde, 
ſtrobelige Skorpe, og man faldt ned i Dybet med Fare 
for at brætte fine Been. Paa andre Steder havde 
en endnu fenere Eruption fundet Sted, og her laae flore 
fønderbrubte Kotonner og vældige Blokke kaſtede om hver: 
andre i ben vildefte Forvirring, fan at man ikke Funde 
tenke paa at fomme frem. Den øftlige Deel derimed ev 
bedœekket med en fummerlig VBegetation af Troæer og Bus 
fle, blandt hvilke en tagget Kaktus flat op, fom fyntes 
at trives ubdmaærfet vel Å den forte Lava, hvorfra intet 
Græsftraa funde opføyde af Mangel paa Muldjord og fom 
flod ber fom et Liigforé paa Naturens VBegravelfesplads. 
Paa Stranden ftod et af disfe ſmaae Cualifornia:Hure, 
- fom føres færdigtømrede til Guldlanbet for at give Emi: 
granterne bet førfte Ly, og her fandt vi en Kvinde og 
nogle Karle, fom, ba de fra deres egentlige Boliger oppe 
i Skoven havde feet Fregatten, vare komne ned for at faae 
en forfalden Baad iftandfat af vore Temmermænd mod 
at be afftod os nogle Skildpadder. 

Disfe Menneffer gave os nærmere Underretning om 
de Sorovere, hvis Skib vi havde taget ved Guanpaquil, 
fortalte om Sidgjerninger, Morb og Nov, og da de nu 
erfaredbe deres Skjobne, bleve de ude af fig felv af Glæde, 
hoppede, fang og Faftede fig ned paa Jorden i Glædespa: 
rorpsmer. Disſſe ſtakkels Øeboere nære fig med ftore rede 
Krabber, fom i Moængde fravlede omkring paa Klipperne 
ved Stranden og let fanges, famt af Ekilbpadder, fom 
hentes fra Skovene. Af Huusdyr faar vi intet andet 
Spor end Hunde og en Kat. 





139 


Charles-Island fortjener paa en vis Maade fit 
fpanffe Navn Floriana — der dog er bleven til af Hof: 
fighed mod ben daværende General Flores, fom nu bekri: 
ger fit Kædreneland — thi denne De er ganføe blomfer: 
floædt. Fra en af Lavaktipper garneret Strand gaaer en 
temmelig ſteil GSPraaning opad mod Midten, bvor et Par 
Bulfaner, den ene 1600 od høi, banne Øens Krone. 
Der findes ogfaa flere andre, fjønt lavere Kratere, og Den 
er i det hele bjergfuld. Et fille Huus laae lige nede ved 
Stranden, hvor Fregatten anÉrede, og derfra førte en Gang: 
fi op til en Samling af fire Hytter, ber vare forladte 
nylig før vor Unfomft. Den ene maatte have tilhørt 
Gouvernøren, at flutte af de ber efterladte Gager og af 
at den var forfynet med tre fore Lurusartikter, nemlig 
Gulv, en fodfet brøftfældig Sopha af Fræ og et ordent: 
ligt Bord.  Diverfe Vaaben, Bajonetter paa lange Star 
ger og fønderbrudte Bøsfepiber faae fpredte omkring. Nogle 
Uppelfintræer og Sndhegninger antydede, at Jorden ferdum 
havde været dyrket, og et Huus, der fane ud fom et Fæng: 
fel, viifte at man ogfaa havde befattet fig med at byrke 
GSjete. Rogle Hunde gif nu forladte og herreloſe om: 
fring og faae heelt mifanthrepifte ud. Herfra gif Stien. 
beftandig opad og førte til bet hoieſte Bjerg paa Øens 
Midte, og i Nærheden heraf lage en Deel forladte Huſe 
paa en Slette, hvor Hæmpemæsfige Uppelfintræer, bugnende - 
af Frugter, og dyrkede Marker viifte Epor af den gamle 
Koloni. Paa denne lette græsfede fore Hjorder af Kvæg 
i uforftyrret Frihed og rolig Nydelſe af de rige Græsgange. 
Den hele He lod til at være i hoi Grad frugsbar og kunde 


ved ombyggelig Dyrfelfe blive et fandt Ciderado. 


Her havde ogſaa Hovedfædet været for en Koloni, 
fom i 4833 anlagdes af Ecuador. Forſt didſendtes 4 


v 


140 - 


Øfficierer og 14 Frivillige fame nogle Horbdrybdere: Kolo: 
mifternes Antal forogedes efterhaanden, og be levede i no: 
gen Vid i Ered og Ro fammen, men de Deporterede8 Ner⸗ 
værelfe lagde Spiren til en Oplosning, fom heller ikke te: 
vede med at finde Sted, og det var be værdige Levninger 
af denne Koloni, vi traf fom Sorovere ved Guapaquil. 
Medens vi gik og betragtede al denne Herlighed, anffede vi 
og en Samling af bygtige fvenffe Steenbrydere, ber vilde 
funne forvandle Charles-Island til et andet Madeira, en 


Belfignelfe for Tufinder. Men Hen vil vel endnu længe 


tomme til at forblive i fin nuværende Vilftand, og me: 
dens man i Ecuador kives om Maden og ſlaaes om Vit: 
lerne ligge her flore Strætninger unyttede, der kunde føde 
et heelt Samfund. 

Jeg tilbragte en Nat i en af disſe Hytter. Ude reg: 
nede og ftormede bet, men jeg hvilede trygt paa mit Leie 
af Galopagosblade og Blomfter ved en Fnitrende Bagtild 


efter at jeg om Dagen havde nydt en guddommelig Udfigt 


fra Bjerget Jop og gjort en riig Høft i Dalen. Mindre 
behagelig var Natten for to af Fregattens Mandffab, der 
vare udſendte for at fange nogle af de Halvvilde, herreloſe 
Kreaturer, fom her lobe omkring, men fom uvante med 
at gaae paa Lavagrund i ſterk Solhede vare blevne over⸗ 
raffede af Natten. 

Da vi den 18de Mai nærmede og Øen TIndefati- 
gable, faae vi under en tæt ved Stranden udffydende Klippe 
et Par usle Hufe, hvorfra nogle Mænd ſtyndſomſt toge 
Flugten op mod Bjergene. J Hytterne fandt vi blot et 
Fruentimmer, men da Jngen af os forftode Spanſk var 
ber ingen Oplysning at faae. Vi horte i Chatam, at der 
paa denne De føulde findes et lille Selſtab Ugjerningsmeænd 
ledfagede af en Kvinde, og den iilfomme Flugt antydede 


- 
PE 


ond sam 


141 


at CSamvittigheden ikke var faa ganffe reen. Denne De 
fremvifte ingen færegen Giendommelighed, hverfen i Plante: 
eller Dyreverdenen, og vi forlode ben derfor efter et Dyp: 
hold af nogle Timer, for at naae Albemarle, fom viifte 
fig i Horizonten med fit 4,700 Jod hoie Bjerg. Bi 
Faftede Anker ved en af Brændinger pidffet Klippeftrand, 
og opfloge den næfte Morgen vort Velt ved Havkyften. 
En vildere Egn vil man vanffelig funne finde. Man git 
aftid i et bybt Leie af Pimpfteen, der var opfmuldret til 
Sand, og fom endnu mere opleftes under vore arme 
Fodder, fom besuden ofte fant ned i de Huler, der graves 
af be flore Øgler, fom her leve i Mænyde, og hvori de 
føyndte fig at krybe ned ved Lyden af vore Trin. Store 
Strekninger af uordentlig ombinanden kaſtede mag: 
tige Lavablokke, bift og her bevorede med halvnøgne Jræer 
og Buffe, lukkede vidt og bredt Veien, faa at jeg naaede 
Bjergaafen næften fegnende af Udmattelfe, og fik faa ikke en: 
gang ben VBederqvægelfe for min Moie, at gjøre en riig 
Fangft. Albemarle beførives ogfaa af Utle fom ben ,most 
desolate" af bisfe Ser, hift og her forfynet med Galtføer 
og berøvet Brgetation. 

James-Island eller St. Jago, fom fidft beſogtes, 
har en ganffe anden Gharafteer. Omkring Kvfterne fraae 
vakkre, afftumpede Kratere og Dens ſtovklodte Aaſe bære 
endn& Levninger af en tjæmpemæsfig VBegetation, der nu 
er fortbruun af ferſt Lava, fom i Stromme ligger ftivnet 
i fine morke, modbydelige Former. Selv med Øren i 
Haanden var det mig en Umulighed at trænge fonderlig 
bybt ind å det tætte Buffadé, og mit Udbytte var derfor af 
ringe VBetydenhed. 

Disfe Ders geologiffe Dannelfe giver be levende Va: 
fener, der opfylde dem, neget heilt Eiendemmeligt og UD: 


! 


142 


mærfet, og bet vil maaffee interesfere Dig, at jeg flandfer 
ved et Par af de mærfeligfte Phænromener. 

Det enefte Pattedyr, fom forefom i nogen Maængde, 
var Gælhunden. Paa Albemarle i en lille Bugt foran 
vort Felt, famlede der fig em heel Skare, fom reifte deres 
Korpus halvt op i nogle Alens Afftand fra os og betrags 
tede heel nysgjærrigt be ufædvanlige Gjæfter, muntert fny: 
ſende deres Velkomſthilſen og fom ikke engang Lode fig 
afſtrekke af at en og anden maatte bode med Livet for 
fin Fremfufenhed. 

Denne Mangel paa Frygt var endnu mere fremteæ: 
dende hos Fuglene, fom man kunde fange med Hænderne, 
ba de fom flyvende lige henimod og og fatte fig ypngende 
og fvidbrende paa Kviftene tæt ved og, ja endogfaa paa 
Phyſikerens Inſtrumenter, medens han var beffjæftiget med 
fine Sbfervationer. Den famme Nysgjærrighed og Kjøl: 
hed bemærfedes hos Soefuglene, fom opholdt fig i fore 
Skarer paa alle Strande. Pelikanen, fom vi forhen al⸗ 
brig havde Funnet fomme nær, funde her ibjelflaaes med 
Stene eller tages med Hænderne; paa famme Maade fan 
gedes ogſaa Pinguinen, fom holdtes nogen Vid ilive, og 
fom vakte ſtor Munterhed ombord ved fin Foftelige, opreifte 
Gang, hvorved den mindede om en Dværg, iført en uhyre 
Kavai med uformelig lange XÆrmer. 

Amphibierne ere de interesfantefte Særfyn i Gallo: 
pago z Øernes Dyreverden. Herne have, fom bekjendt, 
fit Navn af de talrige Skildpadder (Gallopagos), fom fins 
bes faavel par De høiere, fugtigere Dele fom paa be las 
vere og tørrere. Mange naar en faadan Størrelfe, at 
der udfordreg 6 til 8 Mand for at løfte dem op fra Mar— 
fen; et enefte Exemplar af dem, vi fangede, og fom var 
af minbfte Slags, var tilſtrakkeligt til at ſtaffe Suppe 


r 


ha] 


143 


og Steg til 20 Perfoner. De Skildpadder, der leve paa 
Heiderne, nære flg fornemmeltg af Blade og Bær; de, - 
fom feve lavere ned, af. de faftfulde Kafrué, fom i ftore 
Masfer føyde op mellem Lavablokkerne, rigt befatte med 
røde Bær, der fmage fom Stikkelsber. Det var en af. 
vore Fornøielfer ombord at fre bem blive madede med Kaktus⸗ 
remfer og fagttage den fynlige Begjærlighed, hvormed de for: 
tærede ben befjendte velfmagende Hete. Naar Skildpadden 
har Untedning dertil, pumper den flore Kvantiteter Band 
ifig. Da Kilderne gjerne findes i Skyernes Naboffad 
paa de hoieſte Bjerge, feer man ofte brede Gange flynge 
fig derop, bearbeidede af Skilpadderne, ſom med en Hurs 
tighed af fire engelffe Mile om Dagen, vandre Dag og 
Nat mod det lædføende Maal, og naar de faa ere lykke⸗ 
lig og vel anfomne, bykfe de Hovedet ned til op over 
Øinene og læsfe i fig indtit 10 Surfer i Minutet. Hvert 
Dyr ftandfer 3 til 4 Dage ved disſe VBandingspladfe, og 
det er fiffert at de ſaaledes provianterede funne hjælpe fig 
til næfte Har. Man har Exempel par Gtitdpadder, fom 
bar levet 18 Maaneder uden Tegn til ode og fom in: 
geniunde derfor toge af i Forlighed. Naar man møder 
dem i Skovene, flandfe de yderſt forbløffede, puſte forſtræk⸗ 
ligt og kaſte fig faa ned og ligge ubevægelige med Ho— 
vedet og Benene indftukne. 

Et andet Særfyn er to for diske Her aldeles eien= 
dommelige Øylearter. Den ene er en Bandart med et 
fort Hoved, befat med en Mangde fpibfe VBorter og Kam 
paa Ryggen, og fom bevæger fig pderft frendrægtigt og 
befværligt, faa at en Baadsmand plumt, men betegnende, 
bermøærkede: den rogger fom en frugtforumelig Kone." I 
Almindelighed ligge de pan Lavaklipperne og gotte fig i 
Solſtinnet og fre pderft forbaufede og perplere ud, naar 


144 


man hugger dem å Stjerten, men be hverken bide eller 
fætte fig fynderlig til Mödbværge. ˖ Stundbom har man 
feet dem foemmende paa Havet, hvillet bliver dem muligt 
ved be med en Svommehud forenede Jæer og ved Hjælp 
af Bridninger med Kroppen og den flattrykte Svands. 
De nære fig med VBegetabilier, fom de hente paa Havets 
Bund. Den anden Urt er et Landdyr og findes fornem= 
melig paa Albemarle i en faadan Moængde, at ftore Pimp= 
ſteensmasſer vare gjennemborede af dem. Darwin be= 
mærfer, at be paa James-Island ere faa hyppige, at 
Mandſtabet neppe unde finde en for deres Huler fri 
Plads til at fæfte Jeltpindene i. De grave dereg Huler 
i et Par Fods Dybde, og begive fig ned naar Solen 
flinner; de fidde da paa Jorden fom fmaae Grife, men 
flynde fig med en vraltendbe Bevægelfe tilbage, naar be 
opffræmmes. dette Fald lobe be enten birekte til ben 
førfte Hule, ve finde ledig, eller ogfaa vife de Tender og 
fnoe fig hvæfende og arrige omfring; gribes be i den tykke 
Svands, faa fnyfe de i afmægtigt Naferi, indtil de ud: 
mattede ladd fig flæbe bort. De ere pderft væmmelige, 
tyftere, og endnu mere Flobfede, end deres forte Brødre 
fra Kyften, famt rødbrune eller orangegule. Maar de over: 
raffeg, nikke be heel betænkelig med Hovedet, og fynes en 
Stund at grunde over, hvad det fan være for et Slags 
Boæfen, fom faatedes forflyrrer dem; derpaa tage be efter 
fattig Leilighed Benene fat. De ere mere arrige, end de 
andre, hugge fig faft i Kjæppe, fom man holder hen med 
dem, og efterlader dybe Moærker deri; to levende Eremplarer, 
form vi havde ombord, begyndte til Tidsfordriv en indbyrdeg 
Udryddelſeskrig, form endte med begge Parters Dod, efter 
betybeligt Blodtab paa alle Sider. Da de leve paa Ste⸗ 
ber, hvor der fjelben findes Vand, faar de det hele Aar 


Lun». 20:00 


145 
igjennem ofte ikke en Ledſtedrik, men behjælpe fig ligefom 


Skilpadderne, med den faftige Kaktus. Kogte flulle de 


itke fmage ulig Duer, hvorvel jeg, til Stam for min 
Kroæfenhed, maa befjende, at man ike maa have feet 
corpus delicti før Unretningen om den ſtal fmage en til 
almindelig Huusmandskoft vant Gane. | 

En Masfe Hater faaes vil alle Kanter. Af Fi fans 
gede vi intet flort Antal; em enefte Gang droges et rigt 
Dræt ved en Strand hvor Jordbunden beftod af de opa 
fimuldrede Sal af Mustinger og Koralker. Af Inſekter 
var der ogfaa mærtværdig faar; bur Sommerfugie fane 
vii Moængde. Af Mustingarter obfervereded ligeledes Fun 
et ringe Antal levende og uddode. Koralſtpkker laae op⸗ 
faftede ved alle Strande, hvorvel intet Spor fandtes af 
Koralrev, fom ellers omgive alle Der i det flille Hav. 

Hver original Dyreverbenen er paa disſe Strøg og 
med hvilfen Net Galopagos:Derne kunne kaldes en lille 
Verden for fig, fremgaaer af følgende DOpgaver, fom jeg 
har laant af Darwin. Blandt 26 Landfugle findes de 
25 blot her, og ere ellers ikfe fundne i Verden. Skild⸗ 
padben og de flore Øglearter ere vgfaa aldeles eiendom: 
melige; af 15 Fife vare Alle nye Urter, af 16 Landmuss 
linger eve 14 indffræntede til disſe Der; af 90 Havmusz 
linger ere 47 utjendte overalt andenfleds og alle Inſekter, 
maaffee med Unbtagelfe af 3, ere ligeledes nye Urter. 
Man fan heraf flutte fig til det uendelige Værd denne 
SDaruppe maa have for naturhiftoriffe GSamlinger, og da 
jeg far ol Grund til at være tilfreds med Udbyttet af vort 
Forte Beføg, maa jeg og Enhver, hvem Fundet fommer 
tilgode, føle os vor Ghef hellig forpligtede for at han, - 
fljønt vigtige Grunde gjorde det nødvendigt at paaſtynde 


10 


146 


Reiſen, dog ikke vilde lade og gaar Glip af denne Keilig- 
bed til at berige vort Fedrenelands videnſkabelige Skatte. 

Begetationen er ligefaa eiendbommelig fom Dyrever: 
benen. Den almindeligfte Charakteer er lav Underffov og 
Buſtads, hvorfra et enkelt Jræ ſtyder i Beiret.  Disfe 
Vræer have et heift færegent Udfeende. Betragtede i no: 
gen Ufftand fee de aldeles afløvede ud og giver ben bele 
Gan et graat, høftligt Udſeende, og førft naar man fom: 
mer bem nær, feer man at de virkelig have em tynd Lev: 
frone, hvis Blade iffe fade paa eemgang, hvorfor bisfe 
Stove, fom man funde friftes til. at antage for golde og 
nøgne, å VBirkeligheden altit ere grønne. Blandt bdisfe 
Vræer er eet fom udfyeder en aromatiſt Balfom, fom med 
Held fan anvendeg paa Saar; naar man gjør et Indſnit 
i Barken udflyder denne GSaft Å Overflod, men man maa 
omgaars varligt med den, thi da vore Brændehuggere vare 
iland paa James⸗Island frembragte den flemme Øien: 
inflamationer. En Bufl findes ogfaa, der bruges fom 
Gurrogat for The. Charles-Island var, fom forhen an 
tydet, engang byrfet, felv Bomuld var bleven didført, og 
hvorvel den ikke flog til paa de høiere fugtige Steder, tri⸗ 
vedes den ppperligt paa de lavere, hvor ben nu vorede vildt. 
Omtring Pytterne oppe paa Sletten ſtaae fmaae Stove 
af frugtbærende Papanatræer og Markerne havde naturlige 
Hætte af en Agave⸗Art, fom juft nu havde Mudt fin ti 
Aten høte Stængel, hnorpaa den udfolder fine fjæmpeftore, 
bleggule Blomfter. Naar man undtager de mange Bært- 
arter, ber ere aldeles eiendommelige, har ben øvrige vilde 
Begetation en flaaende Lighed med Guayaquils. Darwin 
opgiver 185 blomfirende Bærter fundne paa Galopagosz 
Øerne, hvoraf 10 nye Urter; jeg fandt under mit Forte 
Ophold 236 Urter, og faaledes er Untallet paa de for 


147 


Derne etenbommelige ſandſynligviis meget forøget. En 
anden VBærtfamilie, be furvblomfirede (comporitæ) havde 
21 Urter, hvoraf 20 egne for Urdipelagus. En Mengde 
eve indflræntede til visfe Øers ter findes visfe Slægter f. 
Gr. Euphorbia, Amarunthus og Undre, hvoraf ber vore 
Nepræfentanter paa alle Ser, men aldrig famme Art paa 
to Der. Nærmere mod Heiderne bliver Skoven tættere, 
Vræerne løvrigere, ben grønne Farve friffere, Urterne be: 
gynde at blive mangfolbigere og blande fig med be fine 
Bregner. Da det er klart at den ber herftende frørre 
gugtighed har fremkaldt den førfte Vegetation, der efters 
haanden har udbredt fig nedad mod Kyfterne i famme For⸗ 
hold fom Jorden blev ſtikket til Å nogen Tid at beholde 
Boden, unde man af Øernes vigere eller fattigere Vege⸗ 
tation paa en vis Affand fra Topperne ledes til en Gis⸗ 
ning om bereg relative Alder. En anden Eiendommelig⸗ 
hed er, at jeg itte fan erindre at have feet mere end 2 
Urter med blaa Blomfler; ben gule Jarve fyntes over: 
veiende. | 

Man har gjort nogle Forføg paa at forklare ben 
Utighed mellem de forffjellige Ders VBegetation, ber udgjør 
Galopagos⸗Dernes merkeligſte Eiendommelighed. Nogle 
angive fom mulige Aarſager deels de ſtœrke vefts og nord. 


veſtlige Strømme, fom adffite be fydlige Øer fra de nord: 


lige, deels Oceanets Dybde (ofte ovet 200 Favne) mellem 
Derne, fom i Forening med flere andre Omftændigheder 
tyde paa, at de aldrig have været forenede, og endelig den 
fulbfomne Mangel paa Stormvinde, fom kunde transpor: 
tere Froet fra ben ene De til den anden. Dette forholde 
fig nu fom bet vil; hvad der er vift er at denne Øgruppe 
i naturhiſtoriſt Henſeende borte 1 til ordens meærteligfte 
Phænomener. 
10* 


148 


Efter at vi med raſt Vind havde forladt Archipela- 
gus tiltog denne Vind og blev til en virkelig Storm, ſom 
vi mindſt havde ventet i dette med Grund kaldte „Stille 
Hav.“ Det blev imidlertid ſnart træt af denne ufædvan: 
lige UAnftrængelfe, og efter at Regnen var fryrtet Ned lis 
geſom et Skybrud, fik vi ben meeft flraatende Himmet og 
en fpeilblant Havflade. Man tan itte foreftille fig no» 
get fljønnere end en Solnedgang feet fra Dakket af den 
fagte gyngende Fregat efter et faadant Dprer i Naturen. 
Den gyldne Klode kafter i ſtraalende Majeftæt fin Glanvs 
over Himmelens vide Felt, hvor den renefte Azur blander 
fig med Purpur, og Skyerne åntage de vidunderligfte For⸗ 
mer. Pludfelig fynfer den ned mod de indigo-blage Vo— 
ver, Horizonten flammer i Purpur og Guld og Havet gis 
ver Gjenféin af de hurtig verlende Lysmasfer. Nu feer man 
blot en lille Kant, faa dukker ogfaa den fig ned i Bølgen 
og lig Blod ftaaer nu Himmelhvælvingen i Brand. Saa⸗ 
ledes omgiver den Almæytige fig med Himles og Soles 
Pragt, og tillader Menneffene at kaſte et But ind i fin 
Lysbolig og ane dens Klarhed og Glands. Man begrider 
i faadanne. Dieblik hvorledes Soldyrkelfen unde blive Menz 
neffefloægtens Barndomsreligion. Og naar nu Mortet 
pludſelig falber over Jorden, naar tufinde Stjerner tindre 
paa Firmamentet og Havet indhyller fig i fit morte Svob, 
medens phosphoragtige Ildgniſter dandſe omkring Roer 
og Kjol, da nyder man et Syn faa not, faa herligt og 
fort, at man ſynker ned i ftum Beundring og blot fan 
udbryde: Store ere dine Bærer, o Jehovah!“ 

Planen var at vi fra GalopagnszØerne ſkulde gaae 
birelte til San Francisco; paa Grund af Modvind og 
Mangel paa tilftrækfeligt Brød og Vandforraad blev det 
imidlertid befluttet at Sandroidhsøerne flulde anlobes. 


149 


Paa 10 Graderé Bredde obferveredes et hollandſt 
Barkſkib, fom ſtyrede Kourſen til Californien. Dekket var 
opfyldt af Pasſagerer, fom forlode Fædreneland, Benner 
og Frænder, maaffee fine Ullernærmefte, for langt borte å | 
et fremmed Land at imebegaar uendelige Savn for faa 
tilfidft at vinde nogle Stykker af det lumpne Metal, fom 
bog føyrer Verden, og er Kilden til faa uendelig meget 
Ondt og faa uendelig meget Godt, Saalcdes udfendte 
Guropa for 300 Aar tilbage å Tiden ogfaa fine overfle: 
bige Sønner, for at gjenfede ben nye Berden fom det hed. 
Saaledes droge Cventyrere mod Beften. Men hvor ulige 
i al Lighed. Dengang droge bevædnede Krigere ud liges 
faa blodtørftige fom begjærlige efter Guld, ligefaa tappre 
fom ulpkkelige, ligefaa ftolte fom usle, for under Paaffud 
af Chriſtendommens Udbredelfe med Sværdet i Haanden 
at ubflette Jufinder af Jordens Dverflade. Mu fommer 
be mye fredelige Eventyrere for at arbeide og lide. Og 
dog er det den famme Bevæggrund der drev de fordums 
Skarer fom de nuværende. O du auri sacra fames, du 
fluttes ei, og den Brand du antænder forflyrrer en Men: 
nefteflægt og en VBerden. 

Efter omtrent en Maaneds Seilads øinedes Land og 
ben næfte Dag, den 2lde Juni, Faftedeg Anker udenfor 
Sonululu paa Aahei. Den fom gjorde Regning paa 
at en pppig Natur med tropiff Skjonhed her fulde ves 
berfvæge den trætte Seiler Funde ved at fafte et Bit 'paa 
Den let anfee fig for fuldkommen føuffet. Seet fra Ha: 
vet å en vis Ufftand føyder Den op fom en gigantift 
Klippe løftende fine nøgne graae Joppe op mod den lys⸗ 
blaae Himmel. Men naar man tommer nærmere geftal: 
ter Ult fig anderledes, Omkring Stranden findes en Mængde 
flufte Vullaner med kegleformede Kratere, hvis Sider ere 


150 


furede af Lavaftrømme.  Bjergene vife nu ligefom fine 
MNibbeen, hvorved byde Dale og mellemliggende Sletter 
forme tilfyne, og naar man faa bafter Anker, tan man 
(ble negte, at bet Skueſpil, man har for Øie, er forfonende 
og fmilende. Lige op til Topperne ere de høie Bjerge i 
alle fine forffjellige Former betlædte med tætte, grønne 
Stove. De dybe Dale flynge fig koket mellem de alvør= 
Uge, fleile Hoider, opfylbte af Boliger og Plantager,: der 
vidbne om Menneftenes Belvære og Urbeide, og nede ved 
Stranden udbreder Henuluhu fine hvide Huusrækter, ikke 
å europæifl Pragt og Storhed, men bog paa en vis pit= 
toreff og ziirlig Maade, der lettere lader fig opfatte end 
beffrive. Over Gtaden Hæver fig en flukt VBulfan — 
ppunchbowl-hill” —, aldeles blottet for al Begetation, men 
netop ved denne fin Nøgenhed grelt afſtikkende mod de 
omfringliggende grønne Bjergmasfer. Tilhoire for Vul⸗ 
fanen, ved felve Stranden, fængsles Blikket af en vældig 
Kofuspalmelund, der hæver op mod Himlen fine Iyfe Stam: 
mer og viftende Palmefroner. Længere mod Veſt feed de 
ftore Saltſoer, hvorpaa Saltet ligger fom en FIisfforpe. 
J Narheden heraf ere de befjendte Perlefifferier. 

Det Hele fremftiller et VBillede fuldt af Afverling, 
hvis hoiſt eiendommelig Grundtone ingenlunde formindffe- 
beg af be Koralrev, der i nogen Ufftand fra Stranden 
banner den ppperligfte Havn, nogen Stad fan opvife; Bøls 
gerne bryde fig i voldfomt Raferi mod disfe Rev, og blor 
bet hvide Skum forraader deres Noærværelfe, der dolges af 
bet ftigende Band undtagen paa et enefte Sted, hvor en 
Rende paa 200 Alens Bredde danner Indlobet til Hav⸗ 
nens rummelige Baſin. 

Vi kaſtede forſt Anker ved Koralrevene ved Siden af 
en nordamerikanſt Fregat paa 50 Kanoner, Sanct Law⸗ 


151 


rence, en gammel Beljendt fra Stodholm, hvor ben viifte 
fig for tre Aar fiden. Den næfte Morgen indfandt Lodfen fig 
for at føre 06 ind i ben indre Havn, hvor vi maatte ligge for 
befvemt at indtage vort Vandforraad m. m. Her var et 
nyt Skueſpil. Koralrevene, ber nu forfterftedelen vare 
blottede af Ebben, vare befatte med en tæt Masſe Rar 
nafer (Øegruppens Indvaanere), fom ftøiende og førigende 
tøge bet flore Jartøis Indhaling i Dieſyn, og deels felv 
vare behjælpelige dermed. Kanoer af ufædvanlig Smalhed 
og ſpidſt opffaaende i begge Ender famt pan den ene Side 
forfynede med en Sndretning, der deels ſtulde forhindre 
Kanoen fra at fantre, deels i paafommende Jilfælte tjene 
til at forvandle ben til em Dobbelt:Kanoe ved at binde 
ben faft til en anden, fværmede omkring 08, og fra Baaz 
de, hvori der fad indtil fire pderft letkleedte Perfoner, fal- 
bodes Frugter m. m. Ub paa Formiddagen kaſtede vi 
Unter paa bet beftemte Sted, hvor Arbeidet ſtrax paabe⸗ 
gyndtes. 

Saaledes vare vi ba nu paa Sandwichsoerne og 
altfaa for førfte Gang paa vor Reiſe — thi paa Ildlan⸗ 
bet faae vi ikke en enefte Jndfødt — i et Land, hvor vi 
endnu føulde funne fee Glimt af em forfvindende Natur: 
tilfland. Den Reifende, og felv den, der foretager en ſtor 
Berdendomfeiling, er ikke å vore Dage i famme Stilling 
fom fordbum. Han har nu fun lidet Nyt at vente fig, 
fun libet Nyt at berette. orden ruller fagtens ikke hur- 
tigere nu end før, men alt Andet gaaer ligeforn med Damp 
i foindlende Fart; Tid og Ufftand forfvinde, Lighed og 
Gensformighed er nu Løfenet for Ult, og faavel under en 
brændende Equatorialfol fom ved Polens Jis vil man fnart 
flue famme Gtræben, famme Liv. et Eiendommelige 
dunſter bort og dermed ogfaa det Intere ante. Snart vil 


152 
man funne fibbe rolig hjemme i fit Kammer, og gjennem 
Ruden titte paa Verden udenfor, og i hvilkenſomhelſt Gade 
fee et Billede af Menneffeflægten, faaledes fom den nu 
fremftiller fig å Jordens meeft avffilte Joner. 

Imidlertid var vor Forventning om interesfante Jagt⸗ 
tagelfer ber ſtor. Mefultaterne flal jeg nu meddele, men 
førft vil jeg give Dig en lidt ubførligere Skildring af disfe 
Øer og Folk, og til mine egne Erfaringer føle en og an: 
den Bemærtning, hentet fra tidligere Neifendes Arbeider. - 
Disſe Der indeholde nemlig ikfe alene Emner til Studium 
for Etnographen, der Cunne tjene til at udbrede Lys over 
den malajiffe Stamme og Polygnefiens hele fædelige For⸗ 
fåtning og Skikkelſe, men laane maaffee bereé heiefte Yn: 
teresfe af be politiffe Omvæltninger, fom her have fundet 
ted, og af de religiofe Phænomener, der have udviklet 
fig med en forbaufende Hurtighed. Den, der fysfelfærter 
fig med Mennefteflægtens indre Hiſtorie vil finde rige Kil: 
ber til alvorlig Forffning ved at ledfage bette Folk gjen: 
nem beté morke Fortid, gjennem Kampen mellem Hevden: 
ffab og Givilifation — Gammelt og Nyt — fremad til 
bet Maal, fom vi ville haabe er den menneftelige Naturs 
Forædling. | 

Naar man gjer de førfte Skridt i Honululu, bar man 
vanftelig for at afajøre om man befinder fig i en euros 
pæiff eller å en , „Kanak“⸗-⸗Stad. - Gaderne, der ere brede og 
regelmoæsfige, ere undertiden forfynede med et Slags For: 
toug, og have alle lutter engelffe Navne ſom Fort:Street, 
Kings-Street 0.(.v.5 De ere aldrig brolagte, men opfyldte * 
af hvirvlende Støv fom en almindelig Landevei og ofte 
forfynede med Alleer af Afaciaz eller anbre FJræer. De 
oplyfes iffe om Aftenen af ygter uden ved enkelte Hule, - 
hvis Eiere herved deels ville tilkfjendegive deres egen høiere 


153 


Llosſtiling, deels ogfaa pan denne Maade Iægge deres vel: 
villige Sindelag for Dagen mod de ſtakkels Fodgjængere. 
Huſene ere af mange forfljellige Bygningsarter; et ringe 
Antal ere Steenhuſe, fammenfølede af hugne Lavablokke, 
og fom fee ganføe nette og ftandhaftige ud; det ftørre Ane 
tal berimod ere Træhufe Å mangfoldige Former, ſnart ſmaae 
og let haandteerlige ligeſom vore bekjendte Lflytbare Huſe“, 
fnart mere masfive og ſtadſelige, fom ofteft med et Slags 
Balkon eller Udkigſted paa Jaget, hvortil en Vrappe fører 
op, og f Almindelighed beliggende Inde i grønne Haver eller 
rettere i fmaae Parfantæg, thi Blomfter fynes ikke at være 
meget å Brug. gefom Å almindelige Gader ligge alte 
disfe Hufe å tige Rekker, men det tomme Rum mellem 
dem er udfyldt af to Alen hoie Mure, opforte af fore 
keerblokke, og fom indeflutte førre eller mindre Tomter, 
hvor de Indfodtes Boliger ligge. Disſe, der ganffe have 
Udfeendet af ubyre Hoftakte, ere fammenfatte af Siv I 
Form af ſtore Friangler med Vaget ledende lige med til 
Jorden og en lav Aadning, der tjener til Dør. Blot de 
Utlerfornemfte have Hufe beftaaende af fire Bægge af et 
Par Ulens Heide, over hvilte det hoie Jag hæver fig, der 
paa Siderne løder ud ligefom en Skjerm, og danner em 
ſtoggefuld Plads udenfor Hufet. Paa denne Maade ev 
Staden en broget Blanding af Bygninger å den forfljels 
ligfte Still og frer, tiltrods for fine fmorlige Gader, heiff 
uregelmæsfig ub; blot paa enkelte Puntter ſeer man en 
Samling eengartede Huſe, hvorved faadanne Strøg da faae 
enten et ganſte europeiſt eller ganføe hawayſt Præg. Un⸗ 
dertiden finder man ogfan et Slags Boliger, der ere endnu 
mindre foftbare, nemtig nogle Stolper, hvorover der er 
udfpændt en Matte til den derunder levende Forſamlings 
Bekvemmelighed. 


154 


Gifterner og Vandbaskiner, hvort ofte ftore Kvantt: 
teter Gifte holdes levende, ere meget almindelige. Paa 
Boutitter af alle Slags er ingen Mangel; Ghinefernes 
ere bog not de meeft elegante. De flefte af de Barer, der 
ber affættes ere bentede fra Ghina, og det ffal være me: 
get lønnende at befragte et Fartøi med Hinefiffe Barer og 
fælge dem her ved offentlig Auktion, hvorved man fom 
ofteft ffal funne vinde 50 pEt. Ved Havnen, hvor man 
fagbe mig at 150 Skibe havde ligget for Anker paa een: 
gang, er et Slags Stibsbro af Jræ, hvor en Moængde 
Fartoier ligge forteiede. Tet ved Brom ligger Toldbo⸗ 
ben, en ganføe fmut Bygning med Brod-, Frugt:, Kjod⸗ 
og Bareudfalg, og ligeoverfør denne er en offentlige Spi: 
feanftatt — et Spifeqvarteer i ſtor Skala — med vældige 
Borde bugnende af tidet appetitlige Netter. Omkring 
uhyre Melonheie, Pai:Kalebasfer og andre Lætferbidffener 
forfamle fig til alle Tiber af Dagen en utrolig blandet 
Menneffemasfe i hoiroſtet Forvirring, og her har man 
unegtelig ben bedſte Anledning til at fludere Folkelivet i 
al dets Frihed og Bevægelighed. Jeg flat feneré Fomme 
tilbage hertil, ba jeg nu egentlig vil opholde mig ved be 
livløfe Ting. | 

Hufenes Indre er endnu mere mangeartet end det 
Bore.  Curopæerneé og be ornemmes luftige, folopfyldte 
VBærelfer, ber ſynes beregnede paa en evig Sommer, vife 
i Almindelighed de famme Lurusartikler vi Fjende fra Hjem 
met, ſmukke Tepper og elegante Møbler, Att med be Mo: 
difilationer, ber beftemmes efter Eiernes ulige Stand og 
Vilkaar. De flørre Kanat:Hufe befidde ligeledes deres Kom: 
fort og Curus. De ere i Almindelighed afdeelte i flere Kamre 
ved Forhæng eller tynde Vægge af Ror, have flere masfive 
Mobler, fom Senge og Borde, og ere paa eengang rum: 


«=== rør 
' 


155 


melige og befvemme, hvorvet ikke uden et Anſtrog af et 
mislikket Fotſog paa Elegance. 

De fimplere Boliger. have derimod nogenlunde bibe⸗ 
holdt det oprindelige Præg. Her indeflutte Bæggene blot 
et enefte Bærelfe, i det hoieſte er det vid et Forhæng å 
et af Hjørnerne adflilt fra GSoveftedet, og den hele Famille 
ligger eller ſidder paa Gulvet, fom i bedfte Kald er bedæt: 
fet af hjemmegjorte Sivmatter og opfyldt af Huusgeraad, 
det vil fige af Katebasfer, ber gjøre Tjenefte baade fom 
Tallerken og ad, Gryde og Stab. Disfe Katebasfer, der 
er deres Ult, ere Frugter af en Græskarart, fom ofte bli: 
ver en Alen I Diameter, og hvoraf den ene Halvpart be: 
nyttes til Laag. Heri forvare Kanaferne baade Mad ég 
Band, eg de udgjøre tillige de Kar, hvori alle Barer trans: 
porteres. De bænge da Å Næt paa begge Ender af en 
Stang, der bæres over Skuldrene og holdes i Ligevægt 
under en Gang, der ligner fmaat Trav. Stole at fibde 
paa eller Madratfer at hvile paa findes ikke, i bet høiefte 
en Pude at lægge under Hovedet, Man fidder paa den 
Legemsdeel, fom Naturen nærmeft anvifte bertil, med Knæ: 
erne ſtudt op mob Halſen, eller ſtrekker fig mageligt ud 
paa Matterne, uden at forlange noget blødere Underlag. 
I disfe to Stillinger finder man ben hele Familie grup: 
peret omfring å Hytten, og det er meget, naar de Liggende 
tette fig lidt op paa Albuerne, for at byde den Fremmede 
velfommen. | 

Hoteller findes i Honululu i et ikke vinge Antal og 
be fleſte ere ret bekvemme og gjæftfrie mod pasfende, bet 
vil her fige, ublu Betaling. Man beværtes par Europælfl 
med Alt, hvad en hungrig og tørftig Gane fan forlange; 
man betjenes af Opvartere, fom tale Franfl: eller Engeiſt 
og føler fig i ingen Henfrende paa en fremmed Kyſt før 


156 


Verten bar den Artighed at præfentere fin interesfante 
Regning. 

De offentlige Bygninger ere faat. Fat ved Havnen 
ligger Gouvernementsbotellet og Mepræfentanternes Huus. 
Begge ere af Koralblokker, bet førfte fnarere ligt en lufe 
- tig Sommerbolig, omfnoet af grønne Ranker med Spalier- 
Vinduer og en hoi Altan paa Jaget og foran omgivet af 
en Muur, over hvis Portal en gylden Krone vifer at her ev 
Serdet for Miniftrene og de forffjelige NegjeringszKontorer. 
Det Undet, Samlingsftedet for MNotablerne og be Deputterede, 
eg fom tillige indeholder Politiet8 og andre offentlige Lotaler, 
er et ſmukt hvidt Huus i europæift Stiil og vifer fig 
langt ude i Mheden, hvorfra det tager fig meget godt ud. 
Kongens Palads ligger å den øftlige Deel af Staden, midt 
i en vidtloftig men temmelig tynd Part indenfor en væls 
big Muur; det er en for Bygning paa een Etage med 
et hoit Tag og derover en galleriartet Veranda, hvorfra 
Udfigten maa være brilant. Hans Majeftæt betjener fig 
imidlertid blot af dette Palads ved høitidelige Leiligheder, 
og foretrælfer å fit Privatliv fin fimplere paa Kanafmaneer 
indrettede Bolig, der ligger bag Paladfet, og fom tilbyder 
en mere uforfiyrret Betvemmelighed å Nydelfen af meds 
fødte og nedarvede Livsvaner. Der findes besuden en 
botaniſt Have, fom endnu itfe er mere end et Aar gam: 
mel, men fom at regne efter hvad den har Foftet (8000 
Nor.) maa funne blive meget fmuk, og af uberegnelig 
Nytte ved fin fortrinlige Beliggenhed. J Linnés Fedrene⸗ 
land vilbe man forgjæves føge, hvad Sandwichsoerne alle 
rede have vidft at forffaffe fig. Her har man troet at 
en faadan Anftalt vilde ligefaavel gavne fom pryde Ho: 
vebftaden, men hjemme fyneé man endnu ifke at være 
tommen til en faadan Overbeviisning. 


157 

Af Kirker obferverede jeg tre. „The royal church" (Paz 
ladſets Nerhed var en for Bygning opført af Koralblokte 
med nogle klodſede Soiler foran Hovedindgangen, to Na: 
ber Vinduer, der fane ud fom Glugger paa de ſtore Bagge, 
og et mærtværdig lifle Taarn med Uhr, hvori Klotferne 
neppe funde rummes. Ikke fangt derfra laae Katholikker⸗ 
nes Kirfe ,the french church*, en meget mindre men langt 
fmuffere og bedre proportfoneret Bygning, fom endog her 
føulde vife, hvilken Vægt Katholifferne lægge paa Alt, hvad 
der fan imponere og indvirfe behagelige paa den ydre 
Gands. Længere hen i Staden fandtes et andet proteftan» 
tiſt Tempel — Kanak-Kirken — en for hvid Træbygning 
med et Folosfalt Tag, hvis UArditeftur nærmede fig be Jnds 
føbtes Bygningsmaade. Jeg var ikke Inde å nogen af 
disſe Kirfer, og Pan altfaa Fntet berette om bet Indre. 
Hvad de proteftantifte Templer angaaer, verd jeg at Diet 
ikke der finder noget Moærketigt at fæfte fig paa. Metho: 
difternes barſte Fromhed har banlyſt alt fligt unyttigt Praz 
tert, og Katholikkerne fulle endnu, ikke have faaet deres 
Kirke ganføe Å Stand, faa at heller ikke der flal findes Mo: 
get, der ør værd at fee. 

il Stutning maa jeg nævne Fæfningen, en ſtor 
Filrfant tæt vid Havnen med forfaldne Mure, beſtykkede 
med Kanoner og fndrettet til Foængfel, og fom desforuden 
inbeflutter Gouvernørens Bolig, Magafiner 0. f. v. Dens 
militaite Betydning fat ikke være for, og det af 11 Ka: 
noner beftaaende Batteri, der er anlagt paa de hoie Kan: 
ter af Panchbowl-bill, ligger altfor langt borte fra Sta⸗ 
ben, til at funne tjene den til fynderlig Beſtytteiſe. 

Saaledes er Staden Honulutu uden Gharakteer og 
for en ſtor Dett ogfaa uden Interesſe, fiden bet Moderne 
bar begyndt-at fortrænge de heœslige men eienbommelige 


158 


Hoſtakhuſe, uden dog at have faaet em faadan Overhaand, 
at europæiff Smag og Orden have Funnet rodfæfte fig. 
Jager man fig derimod em Spadſeertour udenfor Staden 
bliver Interesſen flrar vakt, og man føler fnart at man 
befinber fig paa en fremmed Jordbund og ligeover for 
bens fremmebartede Beboere. Honululu ligger ved Enden 
af en Dal, der bliver trangere efterhaanden fom den dra⸗ 
ger fig opad mod Bjergene, faa at man ved at følge ben 
titſidſt finder fig indeklemt mellem de 3000 Hod høie Klipz 
pefpibfer ved et gabende Svælg, hvori Bjergryggen fiyrter 
fig lodret ned. Man fan itte tænte flg noget Behageliz 
gere end en Bandring i dene Dal, Linuanndalen. 
Overalt ligge Grupper, fnart af de før ſtildrede Kanakhufe 
med fine ugeneerte Indvaanere af Mennefter og Dyr, fnart 
af yndige fmaae Villaer, ber ligne engelffe Kottageé, og 
midt imellem disſe pittoreffe Grupper, over hvilken et her⸗ 
lige Klima goder fin hele Harvepragt, fremglimte de grønne 
Jarro:Agre, der banne ſtore Fiirkanter over hvilte Bandet 
ledes fra ben i Dalen nedftrømmende Bætl, faa de fre ud 
fom overfvømmede Enge, hvori Jarroværten trives fors 
teæffelig. Lenger oppe Å Dalen tigge Kongens, Ghefernes 
” og de mere formuende Kjobmeends Billaer, omgivne af løv: 
rige Parfe; den brufende Strøm banner her flere pragt⸗ 
fulbe Bandfald, og be i Sølv og Grønt fpillende Stove, 
der bedekke Bjergets Sider, giver Dalen Kjelighed og Skygge. 
Naar man faa endelig har naaet Heiden, hvor Bjerz 
get flutter, har man foran fig et Syn faa majeftætifl og 
pragtfuldt, at jeg blandt mine tidligere Reiſeindtryk for: 
giceves føger efter noget Gignenbe, faa vælbigt og bog faa 
fljønt, faa ftort og dog faa yndigt. Tilhoire og venktre 
hæve fig de fteile Klippefpidfer, ber bogftavelig ere ind= 
byllede i bet tættefte GSveb af grønne Stove med fine 






| 159 
; Å glimrende Blomfter, og over Marken 


ØP obelier og dracæla terminalis et flere Alen heit 
æt af fammenflyngede Kvifte og Stud, faa at man be: 
kvemmeſt sommer gjennem Skoven ved at flavre paa Fro: 
erneg Grene, thi at funne foætte Foden paa Marken ev 
ikke at tænte paa. De allerøverfte forte Lavatoppe fliule 


fig dbybt å Skyerne, hvor ingen Blomſter dufte, intet Liv 


mere trives, men hvorfra ben Fugtighed Fommer, ber bes 
frugter det underliggende Land. J Dalen feer man Beien 
flynge fig mellem VBillaer, Parke, Hytter og Agre indtil 
den naaer Staden ved Kanten af det blaa umaadelige Hav, 
hvis hvide Skum pidføer Koralrevene. Som en gigan: 
tiſt Muur hever den horizontale Klippevæg i fin forte 
Glathed fig over det 1000 Fod: dybde Svælg, og Diet hviz 
fer med navnloſt Belbehag paa ben underliggende Slette 
med fine Batter, Høie og Lunde af Pandamer og Brød: 
frugtteæer, medens Bjergmasferne i Baggrunden fortone 
fig foagt blaanende mod Horizonton, og indſvobe fin bøte 


Isſe I de blege, tangefulde Skyer. 


Ned dette Svælg ubførtes en af disfe fortvivlede Hel: 
tegjerninger, hvorpaa hvert Lands vilde Hiftorie indeholder 
Bevifer. Da RKamchamcha havde befluttet at erobre 
Oahu forenede Hevdingen Kalanikupulo fig med nogle 
andre Konger, for at gjøre Ufurpatoren ffarp Modſtand. 
Dennes Kanoner drev imidlertid ben tappre Stare tilbage 
til Mukande⸗ Dalen, indtil ben pludfelig ftandfede her ved 
Pali. ved Ufgrundens Rand, men foretrækfende en pludſe⸗ 
lig Heltedod for [ang Treldom ſtyrtede Havdingen og hans 
Hær fig å Dybet: Endnu feer man bernede blandt de 
grønne Stove, fom flane i evig Ungdom og Kraft, de af 
Tiden blegede Refter af Herfferens og hans trofafte Ska⸗ 
res Been. | 


160 2» 






Jeg gjentager bet, Nuuanudalen ffa i 
Erindringen fom noget paradifif, og de Glæder, 
tue fljæntede, ville vare længere end Beftrivelfens fl 
Momenter. 

Oahu eller Woahu — ben af Derne paa hvilte 
Hovedftaden ligger — har flere faadanne Punkter, nemlig 
overalt hvor ber ſtrekker fig Dale mellem Bjergene. Øen 
er gjennemfPaaret af en bet Bjergryg med en Mongbe 
ubeftaaende Finder af ffjenne Former. Mod Nord flyrter 
benne Bjergrig fig brat nedad mod en ret frugtbar GStette, 
men mod Syd danner den en fagte Skraaning gjennem: 
flaaret af Date tigetil Stranden, hvor alt i bobbelt Be: 
—tydning antager en lavere Natur. Her ev Heden for, 
Græsfet forbrændt, hvert Tre maa planted, medené oppe 
mob Bjergene Alt er frifft og bugnende af Frugtbarhed. 
Den uophørlige Norbenvind briver Skyerne mod Bjergene, 


” Megnen falder i Strømme og berfra nedfare de ſtride Bæt 


'£e,' ber banne tufinde VBandfald og befrugter det underlig⸗ 
gende Land. 

Det er en Celvfolge, at Befolkningen her mere end 
noget andet Sted er af blandet Art. Hvorvel Curopæ- 
erne udgjøre en betydelig Deel, ere de dog ikke faa talrige 
at de ganføe flulde have fortrængt al Eiendommetigheb, 
ſtjont ben gamle Verdens Nivelerings-Syſtem har gjort 
fig gjælbende endogfaa blandt de indfødte Kanafer, faaledeg 
at det Befynderlige og i fit Slags Interesſante i Levemaade 
og Klæbdedragt mere og mere forfvinder. - Bed vor Ankomſt 
oplevede vi intet af alt det, ber har forlyftet tidligere Rei⸗ 
fende — Fregatten omfoærmedes ingenlunde af fsømmende - 
Nympher, ber breve Trafik med Grife og andre gode Ting 
— SKanoerne holdt fig tvertimod i nogen Tid i ærbedig 
Ufftand, og naar be faa endelig lagde til med deres fly: 





FP 


164 , 


dende Frugt:Udfalg oplevede vi intet Undet, end hvad der 
allerede var og befjendt fra de foregaaende erotiffe Havne. 
Forſt inde i Havnen modtoges vi af en føraalende Kanak⸗ 
foærm paa Gtranden, og her ville vi et Dieblik ſtandſe 
for at kaſte et Blik paa denne brogede Forſamling. 

Daa de omkringliggende Skibes Bougſpryd ſtaae nogne 
Drenge hujende af Dvergivenhed og lyſtigt nedhoppende i 
Havet til de andre badende Mænd og Kvinder, der aldefes 
ille lade fig genere af hinandens Gelffab eller lette Ko⸗ 
flume. Omkring Borde, hvorpaa der findes alffens: det 
appetitlige Madvarer, trænge fig be tættefte Masfer. Her 
feer man etbletiffe Skikkelſer med mort Kotorit, og for det 
Mefte forfynede med Klæder af omtrent famme Sort fom 
bestige Kunder bære endogfaa i Norden. Kun fjelden ſeer 
man en Perfon uden Beenkæder eller Hovedbedælning, og 
entelte Spradebasſer bære Plag tilſtue, hvoraf be aaben: 
bar ere meget flolte. Fruentimmerne derimod ere ſmyk⸗ 
kede paa en ganføe anderledes eienbommelig Maade. Nogle 
bære uhyre Parafoller, men de Fleſte befværes ingen⸗ 
lunde af den brændende Sol. Det fulforte Haar, der. fnart 


er uldfrufet, fnart næften glat og nedbølgende i (mulle 


Roller, men altid tykt, enbdogfaa til Øvermaal, er omvun: 


bet af friffe Bregne eller Blomfterfrandfe til Beftyttelfe mod 
Golftraalerne eller ogſaa af rede og gule Funftige Krandfe. 
Unfigtet et bredt, med bred Neſe, fremftaaende Mund og 
fort Hage, og altfaa ikke ganfée efter Skjonhedsreglerne, 
men Dinenes Udtryk har noget godmobdigt og venligt, fom 
ingenlunde forfriler at gjøre fin lille Virkning til bet ſmukke 
Kjens Fordeel. Medens Mandene havde et mørkt og al: 
vorligt Proæg med deres filtvede til alle Sider liig en Glorie 
udftrittende Haar, de rødfprængte Dine, der fordum anfaaes 
at høre blandt GStjønhedémærkerne, den brede Neſe og det 
11 


B 162 


laſtede fürkantede Anſigt, havde Kvinderne de meeſt ſmi⸗ 
lende Phyſiognomier. Over det middelshoie Legeme kaſte 
be uden videre Forberedelfe em Klædhing af brillante Far⸗ 
ver, for bet Mefte guul, og fom ikke ev uliig en lang Bloufe. 
Denne Ktædning bølger inden fin løfe Vidde de vppige 
Former — thi Fedme hører her med til Skjonheden, faa 
at en af vore flanke Damer her ubonhorlig vilde fatde å 
det almindelige Oomdomme — 'og banner em let og luftig 
Betlædning, ber i Forening med be bare Fodder og firøm: 
peløfe Been pasfer ppperligt til det milde Klima, Blandt 
denne oprindelige Stol frer man en enkelt Chineſer paa 
fine hetfaalede Stor, med be vide forte Buxer og den rene, 
fine, lange Trøite, endvidere Polttibetjente med grønne Boen: 
Hæder og blaa Troie famt Polltitegn, Militair⸗Chefer å 
latterlig Storhed, Myttere af alffens Slags, holvnøgne 
Børn, adſkillige VBarieteter af Curopæere, og det Hele bans 
ner et faadant Virvar af brogede Farver, hvori ben gule 
bog er ben bominerende, og af fljærembde Lyd, ber ligne 
Hviin, at man har vanffelig at ftilne de Enteitpeber, ber 
fortfene en nærmere Opmerkſomhed. 

| Kafter man et BUE ind i Hufene finder man den 
ſamme Blanding af Folk, Farver og Lyd, kun har man her 
endnu mere emanciperet fig fra Klædernes Tvang, og er 
følgelig endnu mere uafhoænaig med Henſyn vil Stillin⸗ 
ger og Dpførfel. 

Udenfor Staden paa alle Veie møder man ligeldes 
bølgende Mennefteflarer. Tungt belæsfede Kanatter bære 
alffens Madvarer I Kalebasfer, ridende Mænd og Kvinder 
flryge henad Beien i flyvente Fart, (thi Ul maa gaae I 
Galop); de førfte fidde faft i Sadlen underdet vilde Midt, 
de fidfle ere ikke mindre forvonne, og fremſtille et heit 
eiendommeligt Syn. De fdbe nemlig tilheſt pan ſamme 


Maade fom Mændene, og omkring Benene og lige ned 


til Fodderne have be ſvobt et guult, redt, blaat eller grønt 
Toiſtykke, der flutter tæt omkring den bløde Taille, men 
bliver videre nedad og flagrer under Galoperingen fom et 
Par Binger. Paa Hovedet bære de en lille Tois⸗ eller 
Floielshat, omvundet af gule eller røde Krandfe, over det 
med grønne Blade eller gloende Blomſter ſmykkede Haar. 
Udenfor Hufene feer man be fædvanlige Cladderfelffader 
af pjattende Damer; i Varra:Agrene gane arbeidende Ka: 
nafer, og i be ſtummende Beekke lige ved den flore Lande: 
vei bade Kvinder og Mænd fig om hverandre til alle Das 
gens Tider. Alt antyder at man befinder fig i et Klima, 
fom mere begunfliger Livet udenfor Hjemmet og em beraf 
flydende Dffmtlighed og Felledsſtab i alle Forretninger, 
end huuslig No og Arbeidſomhed indenfor Hyttens fnevre 
Vægge. 


tene, gjenfandt vi altid i Kanakernes Dpførfel i deres Hytter. 
Ude af Stand til at gjøre 08 forftaaelige for dem, tilbed vore 


Bærter-og ikke deftomindre åt deeltage i deres Lege og Maalti⸗ 


ber, og forøvrigt efter Behag at benytte og af Huſets Lei⸗ 
lighed.“ Ligeſaa befynderligt fom Alt hvad vi gjorde og 


foretog 08 forefom dem, ligefaa løterligt fandt vi deres 
Sprog, hvori ber blot findes 12 Bogftaver og en overveie 


ende Masfe af Vokallyd, fom gjør at det omtrent linger 
fom unge Hoalpes Bjeffen; man udtaler aldrig to Kon: 
fonanter ved Siden af himanden (man figer f. Er. Berer 
tania, Sepania), og ale Stavelfer ende med Vokaler. En 
anden Eiendommelighed er, at be altid forverle & og t&, I 
og tr og faaledes iflæng fige Kamehameha og Jamehamebha, 
Honolulu og Honorucru 0.1. v., Hvilket giver Anledning til 
ben Forvirring i Stavelferne af havajifle Navne, fom man 
11* 


Den famme VBenlighed, fom vifte fig I Aulioceeeat. 


a — — 
9 


å 


* 164 


— bemærter Å Bøger og pan Karter. Ut vi ille anrettede 
ſtor Stade paa Beværtningen, behøver vel-neppe at bemerkes, 
forøvrigt havde vi altid Ubdbytte af vore Beſog. 

J Vøbet af de 11 Dage vi opholdt os her gjorde 
jeg flere Ubflugter til mere eller mindre fjerne Steder. To 
af bisfe vil jeg ſtandſe ved, bade flaari Forbindelfe med 
Adſtilligt, fom jeg troer vil interebfere Dig. 

Paa den ene af disſe Udflugter. indlogerebe jeg mig 
for fire Døgn i en Ørnatbytte, ba det var min Henfigt 
berfra at gjøre Exkurſioner omkring i Bjergene og nedad 
Sletten mod Havfunten. For den Priis jeg her betalte 
funde jeg imidlertid hjemme have nydt alle Livets Betvem- 
meligheder å vore bedfte Hoteller. Kanakerne fynes over. 
bovedet ikke at have nogen Car Foreftilling om Penges 
- Bord, men nævne altid runde og overdrevent høie Sum⸗ 
mer. Hjælpfombhed uden mod fontant Betaling fynes ille 
at høre blandt deres Dyder. En Franfømand, fom var 
ubfendt af fin Regjering for botaniff at underføge Øerne, 
fortalte mig, at ba hans Xſel engang var nedfjunket i et 
skjær og var nærved at omfomme, vare be omkringftaaende 
talrige Kanaler ikke at bevæge til at bjælpe bet op før 
de hørte ben velbefjendte Lyd af Piaftre, og man har Ex⸗ 
empel paa, at be have fvømmet ved Siden af Druknede 
og atforderet om Medningspengene. De kunde ledfage mig 
lange Stykker, plukke Blomfter til mig med ſtor Jver, 
bortrybde alle mulige Hindringer og pan al optæntelig 
Maade viſe fig tjenftagtige uden at jeg hverken onflede eller 
begjærede det, men pludfelig flandfede be, rakte to Fingre 
i Beiret og udraabte „two dollars"! og fyntes yderſt for- 
baufede, naar jeg ikke forftod deres Begjæring. 

Min Bært fynteé at være noget mere velholdende 
end Fleertallet af de Omkringboende, hvorvel det ikke fane 





165 


ud fom om denne VBelftand var tilveiebragt ved Urbeide, 
thi dovnere VBæfener end i denne Familie bar jeg aldrig 
truffet. De laae hete Dagen mageligt udftrakte i Hytten 
aldeles nogne, blot indhyllede å et Toiſtykke, flifteviis fpi⸗ 
fende og fovende, og bet Foftede fior Anftrængelfe hver: 
anden Dag at gaar ud og hente et Jorraad af Jarro for 
deraf at lave fin Pai. Denne Dovenſtab er charakteriſtiſt 
for Alle. Min Bært eiede tre Hytter, fom laae ſmukt 
inde Å Skoven ved Foden af et Bjerg; den ene og fterfte 
fed til at være GStadsbolig, den anden tjente til Kjokken 
og Spiiskammer, og den tredie brugtes-til almindeligt Op⸗ 
holdefted. 
Den førfte, der var ganfle net, tre til fire Alen bei 
under bet tviangulære Jag, var belagt med fine kjølige 
Matter. Paa en Stang i Taget hang Filter, det vil fige 
flore Toiſtykker at indſosbe fig i, Tapakapper og andet . 
Bohave. Ved Bæggene ſtode Kalebasfer, ber benyttedes 
til Spyttebakker og Vandkar, forevrigt fandtes intet an: 
det Huusgeraad end et Par Hovedpuder. Inden euro: 
pœiſte Toier indførtes og Fom i Brug, forfærbdigedes paa 
Øerne af Baften af flere Morusarter et Slags Toi, fom 
kaldtes Tapa, og fom fnart var meget tykt og faft, ſnart 
tyndt og ſtrobeligt fom Papiir, undertiden farvet og fpile 
lende i de meeft brogede Farver, undertiden bvidt, og fom 
brugtes til Hoftefapper og andre Indſvobelſesmidler. Nu 
begynder dette Stof at høre til Sjelbenhederne ligefom alt 
Undet fra den gode gamle Tid. Spypttebakkerne ere ber: 
imod i god Behold og Å hvert Huus en nødvendig og dy: 
rebar Artikkel. Spyttet opbevares nemlig i den Tro, at 
derfom det falder i em Fiendes Haand, vil benne berved 
faae Magt til at trolde Sygdomme eller andre Ulykker 
over Probucenten. Det ſkal desuden anvendes om juft 


166 


itte til em Hoitidsret, fom paa flere andre af Auſtraliens 
Øer, faa dog til et ſaakaldet virffomt Lægemiddel og 


Spyttebakken, en udflaaren Kalebas med et trefantet Hul 


paa Siden, cirkulerer derfor flittig mellem Familiens Lem- 
mer, og man lod tif at være pderft tilfreds naar mine 
tobalstyggende Matroſer hurtigt føgte at fylde den. 

% den anden Hytte forvaredes fom fagt Mad og Kiok⸗ 
fenredffaber, hvilke imidlertid indfrænkede fig til en Gry- 
be, en Stegepande og nogle Kalebasfer, og flort mere fan 


ba heller ikke behøves, ba raa Fiſt og Pai er beres enefte 


Føde. Den forſte hentes paa den mageligfie Maade og i 
faa fore Kvantiteter fom man vil have å det omliggende 
Hav, og man gjør ikke ftore Ophævelfer med Unretningen. 
Den anden derimod maae undergaae en vidtloftigere Proces. 


Farroværten, fom vorer i Morads, banner vid den ne 


derſte Stilfende en tyk Knude, fom nærmeft fan fammen: 
lignes å Gmag med Potetes, dog er den fødere. Disſe 
Knuder afffjæres og lægges faa paa Bunden af Ildſtedet 
mellem gloende Stene bedætkede med flere Lag af Bærtens 
Stilte og fore Blade. Efter paa denne Maade at være 
præpareret optages be, ſtodes itu med em Steenklubbe -og 
-forarbeides faa under idelig Tilſetning af Band. til en 
graahvid Deig, fom ligner godt Klifter. Dette er et ans 
firængende Urbeide og forretteg blot af Moændene. Mu 
fægges Deigen i de fore Kalebasfer, og foættes Å Almin⸗ 
belighed hen -for at furne lidt, og naar ben faa har faaet 
en vis fødfuur Smag, der er meget yndet, hælder man 
nyt Band paa, og Huusfaderen ſtikker nu fin hele blottede 
Arm ned i Masfen og rører flittigt om, hvorpaa Bord: 
felffabet forfamles og hvilende paa fine Pofteriører med ope 
fludte Knoæ fortærer Lekkerbidſtenen paa ben naturligffe 
Maade, det vil fig, man dypper to Fingre Å Deigen og 


* 
— — — — dt 22223 


467 


fører ben med en let Volte å Luften til Munden. Det 
er utcoligt, hvilke Kvantiteter Pai og raa Fiſk de kunne 
foætte tillivé og det til enhver Tid af Dagen eller Natten, 
forubfat blot at be ere vaagne. . Der gives nemlig ingen 
beftemte Timer hverken for Maaltider eller Søvn, men viske 
afverle med hverandre efter Naturens Krav. 

Unber det daglige Samliv havde jeg Anledning til at 
fære Deres Liv i Hjemmet at fjende. Naar de vare vaagne 
røgte be for bet Mefte af m to Tommer lang Træpibe, 
der gif omfring fom et andet comune bonum baade blandt 
Moænd og Kvinder; hver Perſon gjorde tre Drag deraf og 
faa blev ben valt til Naboen, derpaa fpyttede man i Ka: 
lebasfen, gjæspede, firakte fig og faldt i Søvn. J de 
Dieblikke ba SelFabet' holdt fig vaagent, fortaltes lange 
Hiftorier, fom maa have været overmaade fornøielige, av 
demme efter de Latterfalver, fom ledfagebe dem. - Under: 
tiden blev der ogfaa funget; bet var en afflyelig ſovndys⸗ 
fende Muſik, fom kunde vare i flere Timer, og blor beftod 
af to eller tre Joner. Naar UAftenen fom blev Lampen 
tænbt og faa fom Kortene frem, og et meget fimpelt Spil, 
bverfen mere eller mindre end.vor egen gode foenfle ,Svælte”, 
- Holdt Selſkabet vaagent en Stund. Undertiden fom Na: 
boerne fra de andre Hytter, Kvindet, der hverken vare ſner⸗ 
pede eller hvad vi Falde blufærbige, gamle Koner, Oldinge 
og Børn, og be flydende Junger og paa os Fremmede 
fiivt fæftede Blikke tilkjenbegave tydeligt, at vi vare Gien— 
fjanden for Underholdningen. En og Anden kunde nogle 
engelffe Glofer, å det Mindfte Navnet paa Myntene, og 
med bisfe indlededes en pantominiff Konverfation til ſtor 
gienfidig Opbyggelfe. Paa Belevenhed maatte man ille 
gjøre overdrevne Fordringer, ihufommende et ,natoralia 
non sant turpia" Man tog af fit eget eller Naboens Haar 


168 


visfe meget fmaae Huusdyr, fom fortærebed med fort Bets 
behag, og hvert Dieblik forefom Optrin, der nøget vel 
flærtt mindede om Naturtitftandens harmløfe Vider. 

De vare tatuerede overalt, undertiden endogfaa par 
Jungen, men meeft paa Benene, Armene og Bryſtet. 
VFatueringen feer paa en oprørende Maade ved at opridfe 
Huben med et ſtarpt Inftrument, og faaledes anbringes 
paa bet fortebrune Legeme de befyndertigfte Snirklet og 
Figurer, fom beftryges med ſmukke arver; undertiden 
frembringer man endogſaa Uarstal og Navne i latinſt Strift. 
Perlebaand vare meget efterftræbte og bæres af begge Kjen. 
Maar man gjorde bem en Foræring med et faatant eller 
med ander Stad, faae de pderft tilfredfe ud, men de pt: 
trede ikke et Ord til Jak, men gjorde fig tilgode i al Stil⸗ 
hed, faa be Tider idetmindſte her ere uigjenkaldeligen for 
bi, ba man mob en Glasperle Funde tilbytte fig allermindft 
en af deres Guder, for ikke at tale om verdskge Skatte. 
J Mangel af andre Perlebaand bar man Pandanusbær i 
en Traad om Halfen. Af deres gamle Rege fane jeg blot 
een med fmaae Kugler, der gjemtes med fand Tafkenſpil⸗ 
ferfærdighed.  Gymnaftiffe Øvelfer, der før vare faa al⸗ 
minbelige, faae jeg flet ikke. Jeg fylder imidlertid Sand⸗ 
heden at tilføie, at vi tiltrods for Alt, hvad man fan finde 
mindre indbydende å bette Billede, frites fom de bedfte 
Benner og Å den venffabeligfte Stemning ſtjont uden Jaaz 
rer fra de utafnemmelige Skjonnes Dine. 

Et Befog paa Sletten gav ikke Anledning til rige 
agttagelfer.. Den heie Bjergmuur, fom bhævede fig i 
Nord for Sletten, dannede fret herfra et ſtjont og impo= 
nerende Syn med fine kolosſale Masfer og pppige Vege⸗ 
tation. Her traf jeg heet uventet en Landömand fra Gøs. 


theborg, fom i nitten Aar havde levet rolig og Infkelig med 
& 


na 


169 


fin Kanak-Gemalinde og fine velfødte (itte velbaarne) Børn 
og næften havde glemt fit Modersmaal, hvilket dog ikke 
forhindrede ham i at elføe fit Fedreneland, om hvis Nas 
tur han fagde at de omliggende Bjerge vare ham en kjær 
Erindring. Vatrige Hjorde grædfede paa de pppige Enge, 
men forevrigt faae Jorden aldeles udyrket. De vdovne 
Indfodte gider ikke Fafte det Korn i Jorden, der Cunde give 
dem ben vigefte Høft. 

Den anden Udflugt faffede mig en Fornsielſe, fom 
jeg ikke regner blandt de mindfte under bette behagelige 
Opphold. Medens jeg paa et af de høiere Bjerge langt⸗ 
fra Staden fyldte mine Kasfer med Planter, trængte plud⸗ 
fetig velbekjendte Toner af en Strausſer-Valts op til mig.” 
De tom fra en VBilla ved Foten af Bjerget, og, da jeg 
efter endt Exkurſion fleg ned igjen, ſtodte jeg paa et hei: 
fornemt Selſtab. Villaen, der tilhørte Gouvernøren af 
bet omliggende rige Rajo, var en ſtor Bygning med ud: 
ſtydende Jag, ber dannede fjølige VBerandaer. Den lane 
lige ved Kanten af et majeftætiff VBandfald, og var en i 
alle Henfeender fortryllende Bolig Å denne fortryllende Nas 
tur og bette milde Klima, fom et verd af Forahdring i fin 
Pragt. Omkring Villaen var en Moængde Menneffer for: 
ſamlede, fom beelg hørte paa et Fongeligt Muſikchor, fom 
trafterede med moderne Muſik, deels paa nationale Sange, 
ber udfortes paa en hoiſt eiendbommelig Maade af otte 
Sindfødte, hvoriblandt to Fruentimmer. Siddende paa Huk 
paa en Matte foran Huſets Port, iførte brogede Kapper 
og med friffe grønne Krandfe cm de vilde Lokker, holdt 
be å den høire Haand en lille Kalebas, der var indrettet 
til et Slagé tambour de hasque, paa hvilfen be flog med 
ben venfire Haand, medens be fang en eensformig Melo⸗ 
bie, fom fil neget Eiendommeligt ved ben ſtore Precifion, 


N H 


17% 


byormed ben ubførtes; pan fomme Tid reifte de fig halve 


op paa de kordlagte Been, for med ben vverfte Dee of 
Legemet at beflrive visfe Stillinger, der nærmere ſtulde 
tjene til at illuſtrere hvad denne Gang forherligede, nem⸗ 
lig Foædremelandets biftorifte Minder, 

J Villaen fandt vi Kronprinds Alexander med fin 
Broder, og Damer og Herrer af deres nærmefte Omgi⸗ 
velfe. Hans Kongelige Høihed, der var fommen bid for 
at nyde landlig Glæde i fine Venners Selffab, var en høi, 
ſmekker Yngling med morke, hvdrvel ikke ubehagelige, An⸗ 
ſigtstrek, ppperlig Holdning, et elffværdigt Veſen og for 
kivlighed. Vi bleve prefenterede for ham, og han med: 
tog 08, tiltrods for vort lidet ziirlige Untræl, paa en li: 
gefan ugeneert fom gjæftfri Maade, Der var Dandé og 
Glæde lige op under Jaget, fom man figer, og hvorve 
Dandfen viftnok ikke var faa fulbendt, fom man feer den 
i vore Saloner, og Glæden noget vel heirøftet til at ſtem⸗ 
me overeens med vore Begreber om Etikette ved et Hof 
og 506 en hoibaaren Fyrfte, var det itte beftomindre vilt, 
at man morede fig. Kronprindfen, fom under et Ophold 
i London og Pari havde lært engelſt og franff, og hvid 
hele Bæfen — fraregnet en vis Stjødesløshed, fom maa 


fee maatte ſtrives paa den alt frigjørende Landlufté Reg: 


ning, — vidnede om den fortræffelige Øpdragelfe, han og de 
andre fongelige Børn havde faaet i Mr. Croecks Penfion 
poa Den, ber endnu fortfætter fin Virkſomhed i famme 
fortræffelige Xand, promenerede med os å Haven, hvor 
Champagneflafferne betydelig lettedes og Gigarrerne ikke 
fparedes. Tilſidſt ferveredes Aftensmaden paa Grønfværet; 
Matter bleve ubbredte unber Træernes Skygger, og det 
talrige Bordferftab nedlod fig paa Huk, vi naturligviis 
ogſaa far betvemt fom bet lod fig gjøre for vore ftive 


— — —— — — — — 


171 


Been; man tog for ſig af Retterne, Fiſt og Fugle, Stege 
og Ragouter, ſobede Pai i fig med Fingrene, jeg ſelv anden 
med en fortbruun lille Hoffroken, og nedføyltede Netterne 
med vppperlig Klaret og Gherry. Brod, VJallerfener og 


' Knive vare fremfatte til vor Belvemmelighed, det øvrige 


Selſkab emanciperede fig fra disfe Lurusartifter. 
Imidlertid vare alle Hoider befatte med Vilfluere, lis 
geſom ved andre fongelige Vafler, og disfe bandt friffe 
Bregnefrandfe til Gjæfterne, hvormed man ſmykkede fig 
under Gtasfenes Klang, ligeſom de gamle Græler og No: 
mere. Efter Maattidet tog man fig atter en Sving, og 
vi forlode omfider ben herlige Villa, heift tilfredfe med den 
fmigrende Modragelfe, der var bleven os tilbeel, og oplis 
vede af al ben Glæde, hvortil vi havde været VBidne. 
Senere traf vi Hans Hoihed flere Gange, og havde da 
Anledning til at bemerke, at han ferftod at hævde fin Rang 
og Bærdighed tiltredø for Nogen af vore Udbvalgte „af 
Guds Naade.” Feften å Nuuanudalen havde imidlertid 
beviift 08, at man ikke tager det fan firængt med de or: 
bud mød Dands og Munterhed, fom tidligere Reiſende 
havde paaftaaet fiulde være Felgen af be puritanffe Misz 


. flonærers Virkſomhed, hvad enten man nu var voret ganz 


Øe fra Nifet, eller blot af og til tillod fig em lille Afol⸗ 
gelfe fra Regelen. | 

Fre andre mere officielle Begivenheder vil jeg lige 
ledes meddele, ba be bidrage til at give bet Billede Farve 
og Siv, fem jeg ønffer at oprulle for Dig. Den førfte 
var et Bal bos den amerifanfle Konful, ben anden Præs 
fentationen for Kongen i hans Palads, og den tredie et 
fongeligt Beføg ombord i Fregatten. 

Bed Ballet hos de forenede Staters herværende Kon: 


- ful indfortes vi gjennem em rigt å la Tivoli oplyft Have 


17 


i hans Bolig, hvor vi fandt alle de meeft fremragende Udlæn: 
binge, der fandtes i Honululu, Misfionærer og Embedsmend, 
Prindferne og hele den fornemme Verden (hertil regnedes 
ogfaa Lobdfen, der havde indbugferet 08, og Varten å det 
Hotel, vi meeſt beføgte — men de vare jo ikke Kanaler) be: 
tragtede en Fidlang Landets berømte Mænd og feirede Skjon⸗ 
beder, beværtedes med en fortræffelig Souper, og fenere ud 


paa Aftenen blev der dandfet. Dette Cunde imidlertid ikke 


free før Misfionærerne havde forføiet fig bort, thi deres 
Helligheder kunde ikke fordrage en Polka, og ryftedes tit 
Øjerteroden af en rivende Gallopade eller en fvævende Balté, 
ber naturligviis alle tilhobe ere Djævelens Kunfigreb mod 
bet fonge Menneftehjerte. Men da man havde faset bragt 
dem vel tilfæde i deres Kjærrer, der ligne VBarnevogne, og 
fom teætfeg af Kanafer — en af de fædvanlige Maader 
at fjøre paa herfteds, hvorvel man ogfaa til længere Toure 
betjener fig af elegantere og mere moderne Equipager — 
fane man de Sfjonnes Kinder farves af en beiere Brand, 
medens Muſikchoret iftemte de lokkende Toner, og de unge 
Herrer udviklede hele deres forføreriffe Elegance. Bi Adſtadige 
node imidlertid em Deel af den herlige Aften i bet Frie, 
fibbende i bekvemme Hinefiffe Stole, og vendte tilbage til 
Fregatten fornøiede over ogfaa at have feet det fafhionable 
giv paa Sandwidjsøerne, der er fuldkommen igefaa ſtivt 
form paa andre Steder. 

Præfentationen for Hans Maieftæt, Kamehameha 
den Tredie, gik for fig med alle tilborlige Ceremonier, 
men efterlod hos mig intet andet varigt Indtryk, end at 
jeg af Djertet iftemte Wennersbergs Ord: 


na Jordens Kungar sku" abdikera 
Och Ministrarne resignera 

Om de kunde som vi jouera 

AF sig sjelfva og litet mera.” 


N 


173 
Udenfor Paladfet flod Kongens Livvagt i røde Unis 


former, opftiflet i Rækker, og proæfenterede Gevær da Udens 
rigsminiſteren og en Geral af Infanteriet modtog os paa 


Frappen. Giennem en Rakke af hoie, ſmukt meblerede 
Boærelfer bleve vi førte ind i Audience⸗-Salen, hvor Kons 
gen mobteg os omgiven af Prindferne, Miniſtrene, Hofs 
embedsmendene og flere Gouvernører og Hevdinger. 
Blandt de tilftedeværende Motabiliteter bemerkede jeg fors 
nemmelig Dverceremonimefteren Paki, en Kjæmpe af en 
faa ubyre GStørrelfe, at de øvrige Hevdinger, fom hver for 
fig betragtet unde gjøre JFordring paa Refpelt, ved Siden 
af ham faae ud fom rene Barneſtikkelſer. Kultusmini⸗ 
fleren Armſtrong, der gjorde ZTjenefte fom Volk, var 
en lille Perfon af et genialt Udfrende. Man faae 
at denne Mand maatte beſidde fremtrædende Egenſtaber, 
og han ſtulde ogſaa være den ivrigſte Misfionær og ved 
Siden deraf befidde hele Politikkerens Skarpſind. 

Hans Muajeftæt havde den fædvanlige mørke Anſigts⸗ 
farve og pderft flappe Trek. Hans bele Holdning og 
Mine under Geremonien fyntes at fige: , Gid J dog vilde 
palte Fer og lade mig i Ro!" - Han bar en fofibar Unis 
form af hvide guldbroderede Beentlæder og em rigt galos 
meret blaa Kjole med Baand og Ordener. Miniftrene og 
Hevdingerne vare ligeledes guldgalonerede fra Top til Taa 
med Drdener og Baand, faa Intet manglede Å det pdre 
Upparat. Over Thronen, paa hvillen Hans Maijeftæt fav 
lidende af et Beendbrud, faar man Rigets VBaaben. Paa 
begge Sider af Tronen hang Kongené og Dronningens 
Portraiter å yngre Har, og paa Vaggen ligenverfor Louis 
Philips Portrait i forøget Legemoſtorrelſe famt flere andre 
Potentater. — Salen var forevrigt mebleret med Smag, 


174 


blandt Andet med proægtige Sophuer og Berde, dpfyldte af 
koſtbare Beger og Kobberſtik. 

Gfter at Hans Majeftæte Vifvar paa vor Chefs 
Adresſe var bleven fortolket af Armſtrong, begyndte vi at 
befilere forbi under de fædvanlige Hilfemer, og ført derpaa 
førte man 06 ind fet andet Gemak, hvori der atter fand⸗ 
tes Fongelige og keiferlige Portraiter, nogle Vaſer af Thors 
vafdfen famt en ſtor Bog, hvori vi egenhændig indførte 
vore Navne. Hermid var den hele Derlighed forbi, og 
baade vi og Kongen befrieded for al videre Hoftvang. 
Qvor langt heller havde jeg ikke gjort min Opvartning 
ber i de Vider, da man uden alle Geremonier indførtes i 
ben Fongelige Familie; å de gyldne Vider, hvor Damerne 
faae næsgruus paa mm hei Eftrade midt i VBærelfet, og 
Kongen endnu ikke havde lært at indhylle fig i denne præg= 
tige Uniform. Tempora multantur! 

Beføget ombord, famme Dag vi fulde afreife, var 
ligefaa ceremonielt og flivt. De hoie Gieſter afhentedes, 
under de fædvanlige Ceremonier, i Fregattens ſtore Slup, 
hitfedes med Fongelig Salut og toge paa Deekket Marinens 
Exercits iØiefyn. Dronningen, ber var ledfaget af Over⸗ 
ceremonimefterens Gemalinde, bar unægtelig fin Heihed 
und en vis Majeftæt. Det var em Dame af vælbig, 
ſtjont ingenlunde uproportioneret, Legemsbygning, Faædt i 
hvidt, med Kommandørbaand over Bryftet og en ſtor Or⸗ 
ben; den ranfe Holdning og de ſmukke Trek fordrede em 
Wrbodighed, fom hun med endnu førre Net havde Krav 
paa, paa Grund af fit gode Hjerte og andre fortræffelige 
Egenſkaber. Fru Paki derimod var en lille buttet, venlig 
Matrone, fom flet ikke lod til vigtig at trives I fin gule 
Silkekjortel. Efter Goncerten paa Dættet indtoges em 
dejeuner dinatoire hos Ghefen, hvorunder flere Skaaler 


175 


ptopontredes, fom bog ikke alle tomtes, da Kleertaket af 
Herrerne ift: offentlig fordriftede fig til at lægge nogen 
Fortjærlighed for Champagnen for Dagen, men felte fig 
forpligtede til at gjøre biverfe Nykterhedsyrimacer, vg drille 
Vand mid ek from, vemodig Mine. 

At den foenføe Fregat, med tilhørende læktre Anret⸗ 
ning, behagede Hecrerne, fremlyfte imidlertid af flere ube: 
bragelige Tegn, og det fornffe Navn har vid Eugenie": 
Beføg paa de hamajiffe Der erhværvet fig bande Reſpekt 
og Benffab.  Derfom den Traktat, Ghefen fluttede med 
Dernes Nugfæring, vinder vor Konges Ganttion, og fors 
sveigt fan gjennemføres i ben tilfigtede Retning, der ille 
alene bar til Henfigt ac filtre de formede Rigers Hanbelda 
Interesſer, men ogfaa at formaae de øvrige europækkke 
Magter til at anerfjende dette Kongerige fom en Central: 
Frihavn, hvor Handelen altid ſtulde finde en Beſkyttielſe, 
da har Fregattens Beføg ei været forgjeves hverken for 
os eller dette unge Kongerige, og ikke uden Betydning for 
ben svrige civiliferede og merkantile Verden. 

Efter at jeg nu fummarifl har gjert Nede For, hvad 
jeg felv har fret og oplevet paa benne Ogruppe, flal jeg 
med famme Korthed give Dig en lille Øverfigt af dens 
hiſtoriſte Udvifling i focial og polttif Henſeende. 

Det hawajiſke Kongerige beftaaer af 8 beborde Øer, 
ber tilfammen wubgjøre et Areal af 6090 Kvadratmile 
Oahu er Regjeringens Sæde, men Hanafi er den fors 
ſte, betjendt af fine to Bultaner, hvoraf den ene atter be: 
gyndte fine Eruptioner ifjor å Februar. Alle Der ee 
vulkanſte, bedakkede af en pppig VBegetation, men fastige 
paa indenlandfle Dyr. Jeg fan ikke mindeé paa noget 
ted at have feet en faa total Mangel paa Fugler og In⸗ 
ftee. Om Klimatet fan man demme, naar man hører 


176 


at I Lobet of 12 Nar har den forfle Hede været 507 GE. 
og ben mindfte 20". Nordoſtpasſaten blæfer regelmoæsfig 
be ni Maaneder af Aaret, og i bdenne Tid er Tempera- 
turen næften altib ben famme. Under de tre VBintermaa: 
neder derimod herſte fydlige og vefilige Binde med lang: 
varige Havblik ledfagede af Regnffyl. 

Cproget og en Moængde gamle Sagaer bærer umig: 
tjendelige Bidnesbyrd om, at den Folkeftamme, fom fra 
Begynbelfen Foloniferede disfe Der, tilhørte den paa. alle 
Polygnefiens Der adfpredte mulajiffe Mace, og at denne 
Etamme fandfynligviis landede ber, efter længe at have 
flreifet om paa Qavet Å robelige Kanoer. En flor Deel 
af disſe Traditioner minde ogfaa paa en forbanfende Maade 
om Hedræerne. Grindringer om Syndſloden have endnu 
bevaret fig her, og Arken paaftanes at være firandet paa 
Mauna Kea. Jntet erifterede i Begyndelfen uden Gu: 
berne. Hawaji dannedes af et uhyre Ag, fom en Fugl 
lagde paa Bandet og fom talte. Ligeledes findes i deres 
Saga⸗Cyklus en Fortælling, fom aldeles ligner Beretnin: 
gen om Joſeph og hans Brødre, og en anden om en Perz 
fon, fom flugtes af en Fiſt og atter opfuftedes. 

Deres Religion var et forunderligt Sammenfurium 
fuld af Straf for bet nærværende Liv og morke Trudsler 
for det tilfommende. Troen paa et Liv efter dette ind: 
fræntede fig til, at ben fimple Mands bhenfarne Gjæl 
flulbe omme til Po, Nattens Gæde, og der til: 
intetgjoreg eller fortæres af Guderne, hvorimod Hovdin⸗ 
gens Sjcel af Guden Kaonobhilétala, Solens Hiefteen, 
ſtulde føres til en Plads i Himlen, hvor den føulde leve 
evindelig. Forøvrigt var blot den phyfiffe Magt Gjenftand 
for deres Dyrkelfe, og Enhver havde fin Favorit-Gud, 
fom han holdt fig til baade i Krig og Fred. Der fand: 


177 


tes Guder for alle Ving, for Halfifte og Vulkaner, 
Krig og Aarstider. De meeft feirede Guder vare Popa, 
Kiha og Lono famt Gubinden Pete, ven frygteligfte af 
Atle, der havde fit Opholdsſted å Vulkanen Kitanea og 
hvis Reiſe ledſagedes af Jordffjælv, Torden og Lynild, 
hvis Pokker flagrede fom Ild i Luften, og til hvis Gunſt 
man beilebe ved fore Ofringer. De afffyeligfte UAfguds: 
billeder fandtes overalt. Store Geremonier ledfagede Vale 
get af bet Træ, hvoraf disfe Guder ffulde hugget, og naar 
det var fætdet ofredes Menneffer eller Sviin. 
Menneffeofre vare almindelige ved alle Høitidelige Let: 
ligheder, og det fortelles, at Umi efter en Seir ofrede 80 
af fine tapre Krigere. Disſe Øfre vare forud ubdvalgte af 
Præfterne, men holdtes ifulbfommen Uvidenhed om deres 
Ctjædne indtil Slaget pludfeligt rammede. Præfteffabet var 
arveligt og ligeſaa tatrigt fom mægtrigt; hver Chef havde fin 
Kamiliepræft, og Øpperftepræft var ben, fom forvarede Na⸗ 
tfonal:Guden. Deres Perfoner vare hellige, deres Biftand 
kjobtes ved alle Anledninger med flore Gaver, og blot de 


befad Magt til at føfe Troldom. For at befæfte deres. 


Magt havde de opfundet et Middel, nemlig at erklære 
hvilketſomhelſt tabu. Tabu betyber hellig og anvendtes paa 
be Bing, der blot vare beftemte til Gudernes og Proæfters 
nes Brug, og virfede med famme Magt fom Katholidiss 
mens Banſtraaler I dens bedfte Dage.  Sandelffovene, 


bvoref ſtore Kvantiteter udførtes, bleve erklærede tabu, naar 


de begyndte at blive tynde, og da turde Jngen under Døds: 

ſtraf røre dem; endogfaa Kongens og Hovdingernes Eien⸗ 

bom funde erklæres tabu, og var md bet famme fredlyft 

for alt andet Hærvært end Preſternes. Der unde vel 

vanffelig opfindes et Fraftigere Middet til at bringe Ult 

under Preſternes Aag. Senere begyndte ogfan Lægfoll 
12 


178 


at anvende tabu, for derved at frede fin Eiendom, men 
medens Principet endnu regjerede uforfalffet, herføede al⸗ 
minbelig Jaushed og Hrygt over bet hele Land; Id og 
208 turde ikke tændeg, Jngen badede fig, Ingen gav en 
Qyd fra fig uden bedende i VTemplet, endogſaa Hundenes 
Munde tilbandtes med Neeb. Blandt al den øvrige Af: 
fyelighed findes dog eet ſmukt Trek. Ligeſom hos He⸗ 
bræerne fandtes ber Pakoura eller Tilflugtsſteder, hvor 
Enhver, ber tyede derhen, fandt y og Beflyttelfe, felv 
om han havde begaaet en Forbrybelfe eller var flagen i Kamp. 

Om Sandwichsoernes Sader vil jeg blot anføre Fel: 
gende: Polygamie erifterede å den meeft udſtrakte Skala, 
og ber iagttoges ingen andre Bryllups-Ceremonier end at 
Brudgommen faftede et Toiſtykke over Bruden og dermed 
trolovede hende. GSædelighedsfølelfen var meget lidt ud: 
villet, derfor har ogfaa den nuværende Hriftne Regjerings 
Lovgivning fornemmelig været henvendt paa de fædelige 
Tilſtande, og med Undtagelfe af Begjærligheden efter frærte 
Drikke har maaffee Intet voldt ben faamegén Uleilighed 
for Kvindernes Mangel paa Kydffhed. Ut vere Navne 
var et flort Beviis paa Benffab, og naar en hei Perfon, 
f. Gr. Kongen, bedækkede en lavere Perfon med en Flig 
af fin Klædning, var bette Jegn paa at han tog ham 
under fin færegne, Beftyttelfe.  Kanibalisme fandt uden: 
tvivl Sted, dog har man ikke herpaa aldeles uimodfigelige 
Bevifer.  Berufende Drikke benyttes meget, fornemmelig 
Uva, fom beredtes af Peper mettrysticum, og til hvis førs 
færdelige Virkninger hørte et Udflet, fom lignede Spedalfl- 
bed.  GForældre havde Børnenes Liv i deres Haand, Bar⸗ 
nemorb var derfor hyppige, og medens Hunde og Sviin 
vare Gjenftand for ſtor Omhu, og fit fund og ftært Føde, 
var dette ingenlunde Vilfældet med Børnene. Kvindens 


179 


Stilling i ben lavere Klasſe var ypderft underkuet, hun 
maatte iffe fpife i Mandens Selſtab, erholdt flet Fode og 
maatte forrette bet haardeſte Arbeide. Maar en Hevding 
dode opløfteded et Klageffrig over den hele De, der gjen- 
- 400 fra Dal til Dat, over Klipper og Bjerge, ved Vagt⸗ 
ilbens Flammer, — Haaret afreves, Tanderne indfloges, 
Kjodſtokker afffares af Legemet, ja man flat endogfaa fine 
ine ud fom Tegn paa den almindelige Ulykke. En Forz 
tuivlelfens Ruus bemægtigede fig Ale, enhver Laft var 
tilladt, enhver Brøde udovedes, Eiendom røvedes, Hule 
opbrændted, Drukkenſtab og Utugt florerede. De Dedes 
Legemer bifattes nøgne, blot Høvdingerne indfvøbtes. Pan: 
deffaller og Been bevaredes ofte, og anvendtes til Prydel⸗ 
fer og Andet; den øvrige Deel af Legemet blev enten 
- brændt eller nedlagt å en Hule. 

Ligeſaa vild og afſtyelig fom ben religiøfe og moralffe 
Qilftand var, ligefaa førgelige vare de fociale Forhold. 
Folket var deelt å to føarpt adffilte Klasfer. Den førfte 
ubgjorde Statens tærende, den anden dens nærende 
Medlemmer. Den kongelige Magt udftrakte fig til Liv, 
Srihed og Eiendom. Kongen var Overdommer å alle An⸗ 
liggender og perfonlig Gier af Landet; af ham modtoge 
- Hevdingerne det i arveligt Lehn, og disfe forpagtede atter 
Jordlodder bort til dereg Undergivne. Den Starkeſte var 
Herre, og Ingen var ſikker paa, at han ikke den næfte 
Morgen af en Mægtigere vilde blive brevet fra den Jord, 
ban idag dyrkede. Derfor nedfank ogfaa Folket Å denne 
borffe Apathi, fom det endnu har beholdt. Sikkerhed I 
Befiddelfen ev nemlig den forſte Betingelfe for Virkſom⸗ 
bed, og hvor denne fattes fynker Folket ned i Indolents 
og Urmod. Mangen meddeeltes altid fra Kvindefiden, af 
ben Grund, at man altid fjender fin Moder men itte. 

. 12* 


180 


fan være faa fifter paa fin Fader.” De holere Klatfer 
vare Bjenftand for en ſlaviſt Hylbeft; man maatte ikke 
fomme dem nær, ikke gane i Styggen af dereg Huſe, Tje⸗ 
nere og Undergivne maatte falbe paa Knæ ved Synet af 
enhver Gjenftand, fom mindede om Høvdingen, og ethvert 
Brud paa denne Eriquette firaffedes med Døden. Kom 
en Kanaté Kanoe iVeien for en Hevding, blev den uden 
Barmbjertighed roet i Senk. Saaledes figtede Alt til at 
fndprente Masfen, at Kongen og Hovdingerne vare af -et 
høiere Ubfpring, og naar man faae bisfe vidunderlig fede, 
frodige Kolosfer frækte fig mageligt, og lade fig gnide og 
bevifte af talrige Tjenere, fyntes det virkelig fom Naturen 
havde paatryft dem et andet Præg. 

Sgaledes var Tilftanden da Cook 1778 opdagede 
Sandwichsoerne, fom han opkaldte efter Lord Sandwich, 
bog er ber Grund til at formode, at Øerne tidligere havde 
været beføgt af Curopæere. En Præft, Paao, lader til at 
have været der otte Kongegenerationer før Cool, og avfrit 
lige Stibbrudne havde Tid efter anden nedfat fig der. 

Da Cook Fom til Hatvaji, blev han I Begyndelfen an 
feet for et Sendebud fra deres Gud Lono; man modtog 
ham med allehaante Geremonier fom et gudbömmeligt Væz 
fen, og overlæsfede hans SKb med Levnetsmidler, men da 
ber fenere opftod Strid mellem hans Matrofer og de Ind⸗ 
fødte, endte Beføget, font befjendt, med Cooks Mord 1779. 
Den ugunflige Tante om Ødoerne, fom herved vaktes, afholdt 
en Tidlang Curopæere og Amerikanere fra at beføge Herne. 

Kong Kalaniopuu var imidlertid død, vg ben unge 
Kamehameha den Førfte, hans Broderføn, havde bemæg= 
tiget fig Sem. Med ham begynder det egentlige Konger 
domme og bet nuværende Dynaftie, Civilifationens Ind⸗ 
førelfe og et ordnet Gamfunds Grundlæggelfe. - Begavet 


*? 


181 


med en Jernvillie og et brændende Vnſke om at hæve fit 
Folk, undertaftede han fig efterhaanden alle Øerne, tvang 
Hevdingerne til at anerfjende hans Magt, og omgav fig 
med Hvide, af bvis Kundffabder og Crfaring han vilde ho⸗ 
fle Nytte for fit Land. J 1789 tandede to ameritanfle 
Skibe. Joh. Roung, der var gaart (Land fra det ene, 
blev holde tilbage af Kongen; bet andet entredes af de 
Sndfødte, der vilde hevne et tidligere begaaet Overfald, og 
ben hete Befætning myrdedes med Undtagelfe af en Mand 
ved Navn Davis. Disfe to Mænd, Voung og Davis, 
forbleve hos Kamehameha, der gjorde dem til fine Venner 
og Naadgivere; de lærte ham bere Fedrenelands SKE 
og ophoiedes til Høvdinger af ftor Indflydelſe, fom de dog 
afdrig misbrugte, men gavnede ved deres praktiffe Klog⸗ 
ſtab et Land, hvis Interesſer fnart bleve deres egne, og 
Hvis merkantile Resfourcer de betydelig forøgede og ftyrkede. 

Aar 1792 ankom Vancauver. Hans Beføg blev 
af ſtor Betydning for Kongen, hvis Nidkjerhed for fit 
Land han vidfte at lede t-den rette Bane, og bvi 
Frang til Kundfabens Skatte han itte undlod at tilfreds: 
ſtille. Vancauver medbragte de førfte Hefte og Horntvæsg, 
og bet er å Sandhed forbaufende at fre, i hvilfen Kvans 
titet de have forøget fig. Man frer Uuktioner anmeldte, 
hvor der fælges Hefte å Tuſindviis, og Markerne mylre 
af Kvæg. Ingen Kanal er faa usfel, at han jo eier en 
Heft. En umiddelbar Folge af dette for Landet fan gun: 
flige Beſog var, at man betragtede fig fom flaaende uns 
ber Englands Beftyttelfe, og at Nationen fit en Impuls 
til ikke at flippe den Oplysningens Traad, ber var bleven 
ben valt, og fom ſtulde føre ben fremab til Kraft og Uaf: 
bængighed. Kotzebue beføgte Øerne å 1816, og har efterladt 
en tro Skildring af Kamehamehas umistjendelige Storhed. 


! 


182 


Gfter at have befeiret fine Fiender og oprettet et ord: 
net Sumfund, viftnof paa en frodat Grundvold og med 
flrengt Bidehold af medfødte Mettigheder, men dog med 
fafte og beftemte Love, føgte Kamehameha at vælte Sma⸗ 
gen for be Hvides Forbedringer, og efter faaledes paa alle 
Maader at have levet og virket for fit Folk, opgav han 
Aanden i 1819. En almindelig Sorg cpfyldte Landet, og 
endnu den Dag idag feer man Hevdingerne med udtrukne 
Fortænbder dg andre Skavanker, NRefterne af de Lemleſtel⸗ 
fer, hvorved be føgte at lægge for Dagen Fæbdrenelandets 
Tab og deres egen Sorg. 

Kamehameha havde tvende [ovlige Huftruer. Den 
førfte var af het Byrd og Moder til tre Børn. Dette 
var hans Gtadshuftru, fom han beføgte i fuld fongetig 
Pomp, og efter offictett at have ladet fig melde, og hvem 
han viifte ben dybeffe UErbødighed. Den anden, Kauhu: 
manu, terimod var hans Javorithufteu, føjønt hun var 
begavet med not en WAGgteherre. Det flat have været et 
udmærfet Fruentimmer baade hvad Sjæls: og Legemsftor: 
bed angaaer. Den gamle Konge havde desuden tre Med⸗ 
bufteuer, af hvilfe den ene havde to Dottre, der begge vare 
gifte med deres Halvbroder Liholiho, fom desforuden var 
formætet med fin Stedmoder, der atter igjen paa fin Side 
havde en anden Mand. Man feer heraf, hvor lidet nøie: 
regnende Hawvijanerne ere med Henfyn til Mit og Dit i 
gteſtab, eller rettere, med hvilken Jver de føge at. be: 
holde i Familien alt, hvad der er af Fongelig Byrd. 

Liholiho fulgte fin Fader i Regjeringen med Kan: 
humanu til Medregentinde, og nu begyndte en Overgang 
fra den flræng hedenføe Kultus. To Hevdinger bleve of: 
fentlig dobte ombord i et franſt SEL; men deres Ghris 
flendom maae ikke have havt dybe Redder, thi de vendte 


183 


fnart tilbage til deres gamle Guder. Men inden fort 
Tid faa man felve Ypperftepræften frille fig å GSpidfen for 
Afguderiets UAfaffelfe,z man faa Vemplerne nedrives og 
Afguderne kaſtes å Luerne eller Havet. Og da man fom 
under Beic med at bisfe JTrærKarrifaturer ingen Magt 
bavde til at bjælpe fig felv endfige anbre, fremftillede 
Derne fnart Billedet af en Nation uden Religion, fom 
bar forladt fine Fedres Tro uden at have antaget en ny 
iftedet. 

Paa denne Tid ſendtes imidlertid flere Sandwichs⸗ 
Dnglinger til Nordamerika for der at ubdanneg, og bisfe 
bevirkede, at be førfte Misfionærer bleve fendte til Herne 
Aar 1820. De fit Tilladelfe til at bofætte fig der paa 
et Aar, og vandt fnact Alles Agtelfe og Villiv. Soter 
anlagdes, en Lov om Hviledagens Helligholdelfe udſtedtes, 
nye Misfionærer ankom, og inden GStutningen af 1827 
havde 2000 Kanaler lært at læfe, og 15 Jndfødte vare 
anfatte fom Lærere ved Skolerne. Af Frygt for at Eng: 
tand føulde finde, at Oboerne vifte en altfor ftært Vor: 
Bjærlighed for Amerifanerne, førev Kongen et Brev til 
Kong Wilhelm, bvori han fremdeles ſtillede fit Rige un: 
ber Englands Beſkyttelſe, og 1823 afreifte Leholiho med 
Kamamalu og et talvigt Folge til London, hvor de bleve meget 
feirede af Ariſtokratiet, men Begge dode inden fort Tid af 
Moæslinger. Fregatten Blonde førte Majeftæternes Lig 
tilbage til Derne. 

Med den nu regjerende Konges, Kamehameha den 
Tredies Jhronbeftigelfe, begyndte Religionsfiridighederne og 
de ſtore europæiffe Sømagters Yndblanding i Øerned in: 
dre Unliggender. Af hvad jeg nu vil berette vil Du felv 
funne bedømme, om de optraadte fom det anftaaer ftore, 
oplyfte Magter, eller om de, under VBeftyttelfen af fine 

V * 


? 
134 


184 


Kanoner, blot føgte at varetage egne nteredfer mod en 
lille, fvag og bhalvvild Nation. En Franfimand Rives 
havde ledfaget Kong Lihaliho til London, men blev, paa 
Grund af fit teilesløfe Levnet, fjernet fra den Longelige 
Omgivelfe. Denne Perſon begav fig fenere til Paris, 
opfjøbte Barer for Hernes Regning, og opfordrede Præftez 
flabet til at bidfende Fatholfle Misfionærer, hvis Reiſe og 
Ophold han vilde betase. Rives led Skibbrud paa Veft 
fyften af Amerita, men imidlertid var Bachelet bleven 
ubvalgt til apoftoliff Prefekt over Sandwichsoerne, og af: 
fendtes med fin Bitarius Short, Hvervel Loven forbød 
Fremmede Ophold å Landet uden Regjeringens Samtykke, 
befluttede be to Præfter at trodfe dette Forbud, landſattes 
i 1827, og allerede bet næfte Aar aabnede be et Kapel og 
føgte at hverve Profelptter. Af flere Grunde modte de 
Modftand. De havde nævdfat fig mod Landets Lov, deres 
Dyrtelfe af Jomfru Marie og Helgendilleder bragte Nez 
gjeringen til ar nære ben JForeftilling, at de atter vilde 
bringe Afguderiets Tider tilbage, og endelig havde de førs 
fle Miefionærer gjort fig fan umiftelige og faa elffede af 
Alle, at man ingen Nye vilde taale. I et Tidsrum af 
10 Yar vare 900 Skoler oprettede, hvori 44895 Børn 
vare blevne undervifte, og faaledes havde be proteftantiffe 
Misfionærers Arbeide baaret be ſtjonneſte Frugter. Ka— 
tholikerne derimod indgjed ingen Tillib; man nægtede Proz 
felytterne Adgang til Skolerne, ja man forbod dem end= 
ogfaa at beføge Kapellet; men da dette Forbud overtraad= 
eg, ſtraffedes de med VTvangsarbeide. Tilſidſt befarede 
man de katholſke Præfter at forlade Øen inden tre Maas 
neder, men da denne Frift var ubløben, uden at de havde 
benyttet flere Leiligheder til at tomme bort, femdte Megje- 





185 


ringen: dem omfider paa egen Betoftning til Gatifornien, 
hvorhen de vare indbubne. 

Man tan itte fragaae, at Megjeringen heri gik 
uklogt filværle, famt at be proteftantiffe Miåfionærer ops 
førte fig baardt og udrifteligt. Vil begge Parters Und: 
flyldbning fan man imiblertfd anføre, at man fanbt bet 
nøbvendigt at forebygge Konflikter mellem to Religions⸗ 
famfund å et Mige, der endnu for Fort Tid fiden var her 
benff, og ſiden Megjeringen havde givet Loven, maatte ben 
egfaa ferge for at flaffe ben Aytelfe og Lydighed. Paa 


- denne Tid — Halvhedens, Overgangens Periode — be: 


gyndte Kongen at hengive fig til de vildefte Draier, og 
Folket fulgte hans Exempel, faa Drukkenſtab og Lovløs: 
hed atter herffede i Landet. Men pludfelig vaagnede Kon: 
gen op af fin Fornedrelfestilftand, og alt fif nu en anden 
Stittelfe. Den fornemfte Misfionær fendtes til Norda⸗ 
merika for at hente en politiff Raadgiver, der kunde flaae 
Kongen og Miniftrene bi, men vendte tilbage uben at 
medbringe nogen Saadan, hvad enten han nu Jngen havs 
de Funnet finde,- eller han itte vilde bele Magten med 
Nogen. Saameget ev vift, at alle Regjeringens Pofter 
befattes med Misfionærer, og at den hete Forvaltning gik 
gjennem deres Hænder, hvilket naturligviis vakte ſterk 
Oppoſition fra de fremmede Conſulers Side, fornemmelig 
fra den engelſke, ber ſenere fremkom med den Paaſtand, 
at alle Beflutninger ſtulde underfaftes Englands Appro⸗ 
bation, og hvis Planer alle figtede til at bringe den ny 
Stat under Englands Overherredømme. 

Paa denne Vid begyndte europæifte og ameritanfle 
Orlogsmend . at beføge Øerne og foreffrive dem vilkaar: 
lige Love. Lord NRusfell paatvang Negjeringen em Trak⸗ 
tat, der beftemte at Ublændinge kunde beſidde Eiendomme 


186 


paa Øerne, og afhænde dem efter Behag, famt at Eng⸗ 
tændere fåulde have VJilladelfe til at opholde fig i Miget, 
pfaalænge be adlød dets Love". Franſtmanden Vaillant 
udvirfede i Kraft af fine Batterier, at ben Fatholffe Præft 
Wald ft Vitladelfe til at opholde fig å Landet under 
orubfætning af at ban itte præditede og ikke gjorde Om⸗ 
vendelfesforføg*, hvilket bog ingentunde forfømteé. Den 
franſte Gonful befragtede fin Brig Clementine, med Bræn: 
deviin og andre Barer, ber tilhørte en Umerifaner, og lod 
den under engelfl Flag lobe ind i Honolulus Havn med 
de af Megjeringen bortførte Fatholffe Præfter ombord. Nu 
ubfærbigede Negjeringen en Proclamation, fom for beſtan⸗ 
dig udelukkede Kotholiciemen og Katholifferne fra Niget, 
og Prælterne førtes atter med Magt ombord paa Cle⸗ 
mentine efter afgiven Proteft fra ber engelſte Conſul, der 
lod bet foregivne engelfle Flag offentlig brænde foran fit 
Huus. Et franſt Krigsflib landſatte imidlertid paany de 
ftribige Præfter, men under ben Audients, de havde hos 
Kongen, opførte de fig med en faa pderlig Uforffammens» 
bed og Maahed, at han til fin egen Beſtyttelſe maatte 
falbe Bagt ind i VBærelfet. Kongen flod faft paa fin 
Net, og de maatte efter nogen Tids Forlob forlade Niget. 

Nye Stridigheder ubbrød imidlertid fnart. Da man 
havde nægtet at modtage en Provicarius, der var fendt 
af Biffoppen af Nicopolié, ankom i 1829 en Fregat, der 
fiulde beffytte Franfémændene mod Mishandling, fjønt 
det var notoriſt, at ber paa den hele Øgruppe ikke fand- 
te mere end 4 Franſtmend, og at i det Hele kun tre 
franſte Stibe havde beføgt Migets Havne. Under Trud⸗ 
fel af inden tre Dage at lade Kanonerne fpille over den 
værgeløfe Stad, tvang man Regjeringen til at indgaae en 
ærattat, der faftfatte fri Religionsøvelfe;s endvidere at der 


187 


teke ſtulde fægges em hetere Told md 5 Procent paa Yme 
porten af Speæituofa, at ben franffe Konful ſtulde funne 
beffytte fine Landsmænd mod Rigets civile og Friminelle 
Sove, og fom Garanti for Trattatené Dverholdelfe udpres⸗ 
ſedes 20,000 Pjaftre. Tre Fatholfle Præfter begyndte nu 
deres Virkſomhed, bog antog ingen hoitſtaaende Perfon des 
res Lære, og blot den lavere Ktasfe lokkedes af Geremoniz 
erne i bet facholffe Jempel. Men dette var ille nok, 
Kapitain Mallet fom atter med et Krigsfkib, og fordrede 
nye Nettigheber for Katholikkerne famt at Brændeviin ſtulde 
Funne indføres i ubetingede Kvantiteter. Negjeringen afs 
flog med Fafthed' de nye Fordringer, og Kapitain Mallet 
var den fidfte franføe Orlogsmand, fom optraadte impe: 
rialiſtiſte Riget. — Franbrige har fenere tilbagebetalt de 
20,000 ubpresfede Pjaftce, og har paa Otaheiti føgt Er: 
ftatning for GSandwidsøerne. 

Fra nu af gif den nye Stats indre Udvikling raff 
fremad, og ba Richards i 1828 indtraadte Å Regjeringen, 
fit ben med ham nye og friffe Kræfter. De hurtige Frem: 
fåiidt, og fornemmelig Misfionærernes vorende politiffe 
Sndflydelfe, undlod imidlertid ikke at opires Mange, men 
aflermeeft ben engelfée Konfut Charlton, der i en plump 
og uærbødig Jone ved alle Leiligheder overhang Regje⸗ 
tingen med fine fmaalige Klager. Da endelig Ridardé 
affendtes til England og Nordamerika for at bevirke An: 
erfjendetfen af Statens Uafhængighed, fulgte Charlton efter, 
for at modarbeide bette, men blev desavoueret af fin Ne: 
gjering og affat. Da den hawajiſke Negjering imidlertid 
feqveftrevede Gharltons Eiendom, hvorpaa Balparaifos Told: 
tammer gjorde retmæsfig Fordring for ubetalte Toldafgif⸗ 
ter, protefterede endeet Engelſtmend, der befande fig paa 
Derne, opfordrede dertil af Charltons Gubftitut, der var 


188 


tigefaa vanffeiig og trættefjær fom han ſelv, og bette gav 
ford Paulet Paaffud til, at optræde paa em fand vanda⸗ 
Uff Maade mod den nye Stat. Han landede i 1843 med 
Fregatten Garpsfort, forbrede Dphævelfe af Seqveftrationen 
paa Charltons Eiendom famt Skadeserſtatning, Garanti 
for at ingen Bitte for Fremtiden flulde funne bømmes 
eller feengsles uden efter engelffe ove, "med flere andre 
uforffammede Gordringer. For at give fit overmodige 
Sprog end mere Eftertryk gjorde han fit Artillerie ſlag⸗ 
færdigt, faa Landet fom i den voldſomſte Gjæring, og Konz 
gen i fin Fortvivlelfe maatte give efter, ſtjont han lod 
forden underrette om, at han vilde fende Befuldmaægtigede 
til England for at proteftere mod den firigende Overlaft. 
Daulet gjorde imidlertid nye og ubyre ordringer, faa Kon⸗ 
gen tilfidft maatte afgive fit Rige til England, hvorpaa 
bet engelſte Flag bheifebes fra Honululus Fæftning, nye 
Forordninger ubfærdigedes, Skatter paalagdes, Anarki 
og Voldsgjerninger offentlig opmuntredes. Lykkeligviis 
anfom Admiral Thomas med Fregatten Dublin, for endnu 
at redde Englands Nationalære. Han tilbagefaldte alle 
Paulets Foranflaltninger, og afgav paany Derne til deres 
- retmæsfige Negjering. Ti Dages Gladesfeſter feiredes, og 
da fort efter den Efterretning indleb, at England, Frank 
rige og Nordamerika anerkjendte Statens Uafhængighed, 
blev Gleden ligefaa for og almindelig, fom Fortvivielfen 
nylig havde været det. 

Efter bette Drama har bet hamajifte Kongerige levet 
i Fred med Europas Magter, og ftadig gaart fremad i 
Ubvifling af fine fonftitutionelle Former og nationale For: 
bedringer. | | 
Saaledes er i Lobet af 30 Aar en Stat opftaaet faa 
at fige for vore Øine.- For 30 Aar fiben fængstede He 


denſtabets Morte atte Sandſer, Kreefter og Resſourcer. 


.Menneſtkeofte bragtes, Afguder dyrkedes og Despotismen 


lammede Alt. J den civiliſerede Verdens Øine vare Sand: 


wichsserne blot nøgne Klipper, hvis Bugter bragte de ulyk⸗ 


felige SHbbrudne Døden; — Ilden fra Mauna Loas Bul 
fan var betegnende for be ugjæftfrie Ser. 
Nu ev hev en ordnet Stat, hvor Frihed og Menne: 
- flerettighed erfjendes. Man hører ofte indvende, at til 
trods for den faameget prifte Civiliſation er Folfrmoængden 
aftaget, at Øerne blot have ſtiftet Herrer, hvorved de Ind⸗ 
fødte ere *blevne Slaver Å de Fremmedes VJjenekte, at Ne: 
gieringsformen endnu har meget af det gamte Barbari, at 
Religionen blot befjendes med Læbderne, og at den hele Op: 
fysning blot er et ydre Skin. Det lader fig ikke fragaae, 
at der ligger nogen Sandhed til Grund for disfe Indven⸗ 
dinger. : Med de Fremmede tom Smag for Lurus ind i 
« Sandet, og de ringere Klasſer maatte trælle for at. forflaffe 
Hevdingerne hidtil ukjendte Nydelfer. Sygdomme og Pet 
bortreve Mange, og Untagelfen af den fremmede Ktædez 
bragt befom de Indfodte å Begyndelfen ide. Men man 
maa itte glemme, at faabanne Ulykker ledfage alle Dverz 
gangtilftande. At Statsformen endnu ikke har naaet fin 
fulde Udvikling fan ikke forundre den, ber I fit eget Hjem 
har feet, hvor langfomt det gaaer endogfaa med Reformer, 
ber ere erfjendte for almeennyttige. Oplysningen er fun 
et Skin, figer man, men ikke beftomindre er det vift, at 
ber næften ikke findes en enefte Perfon, fom jo ikke kan 
læfe» rive og regne. Og hvilfet Opfoing har ikke Ager: 
bruget taget! Øerne probducere $ Millioner Sukker af ud- 
mærfet Kvalitet, Kaffe der fan fættes ved Siden af Mokka, 
Tobak faa god fom WVeftindiens, Niié, Mais, Varro og 
rugter. Og naar man erindrer, at de endnu for fort 


190 

fidben faae aldeles ubyrfede, maa man ſporge, hvad de ville 
funne blive, naar førft udenlandføe Kapitaler og udenlandſt 
Gpetulationgaand begyndte at virke, thi de Indfodtes Do: 
venſtab trænge til flige Stimmuilantfer. Hvilfen Indflydelſe 
vil ikke denne Øgruppe, ber ligger midt imellem Ny⸗Holland, 
Ghina og Amerifa, funne udove paa disfe Landes Han: 
bel, naar be paatæntte Dampflibe tomme til at aftefe 
hverandre å regelmæsfige Linier! 

Man har beffyldt Misfionærerne for Havefyge, flette 
Bevæggrunde, Bigotterie og fremfor Alt Herffefyge baade 
i aanbdelig og verdstig Henfeende. Man fan viftnot med 
Grund bebreide dem, at. de ikke lade fig nøie med det Rige, 
der ikke er af denne Verden, og vel ogfaa den Strænghed, 
hvormed be modfætte fig uffylbig Glæde, men man maatte 
være blind for iffe at fre at den Belfignelfe, fom beres 
utrættelige Birffombhed har.fpredt over dette Land: Dm 


VBevæggrunde ville vi ikfe bomme. Der ev En fom dommer. 


Bed vor Afreife fra Honululu ben die Juli falute- 
rede8 vi fra JFæftningen med 32 Stud i Unledning af, at 
bet ben næfte Dag var vor Konge$ Fodſelsdag. GSalutten 
befvaredeg fra vor Side pligtffyldigft, og vi forlod Hav: 
nen med en friff Briis. Vor Qidreife har dog været 
langvarig, og jo fænger vi fom mod Nord, jo mere for- 


ſvandt den Hare, tropifle Himmel og de milbe Binde, men 


med vort Nordens kolde Klima indfandt fig ogfaa * deté 


lyfe Uftener. Endelig anfrede vi her i Eftermidbag, og 


jeg ſtynder mig med at fende Dig dette Brev. Om 14 
Dage gaaer Neifen til Otabeiti og Sidney. Farvel 


* 4 
- 
- -—= 


— — — J 


Sidney Å Oetober 1852. 


Vet varede længe inden ben ameritanffe Kyſt udenfor 
Gan Francisco vifte fig for 08. Uf den Vaage, fom i 
fit vældige, hvide Gevandt indſvobte Landet, opffjød ender 
lig de heie, flippefulbe Strande, og mod os gabede dette 
verdensberømte Indlob, fom med Mette bærer Navn af 
pihe golden gate.” Thi inbenfor denne Port, hvilfe gyldne 
Leier i Datene, fom gjennemftrømmes af de rivende guld⸗ 
førende. Gloder, hvilke Sletter for ei mindre gyldne Ufgrez 
der å en anden Forſtand, hvilken ypperlig Beliggenhed for 
Verdenshandelens og Verdensrigdommers Circulation, hvil: 
ket ſprudlende Liv, hvilke Planer og Beregninger, Dyder 
og Laſter! | 

Bi pasferede bet to engelffe Mile brede og tre Mile 
lange Stræde, og naaede denne Havn, fom i 75 Miles 
GStrætning i Nord og Syd banne bet ppperligfte Reſer⸗ 
vote for om bet faa var hele Verdens Flaader, og ankrede 
udenfor Sancelito, et lidet Nybygge, en Times hurtig 
Geillads fra San Francisco, norbdenfor Indlobet, ligeledes 
faldet the Whalers farbour”, da her ev Anledning til at 
fane Vand, om end ikke i rigelig Moængde. Ganſte nær os 
hævede fig det klippefulde Land med fine optaarnede Kul: 
ler, for Tiden gule og. nøgne af den al VBegetation for: 
brændende Sol, med dybe Dale mellem fig; Å hvis Aab⸗ 
- hinger hift og her fane nogle Boliger, fom for det mefte 
bare Præget af det Inpromtu, fom her i Galifornien fyn: 


192 


nes at have paatrykt fig ethvert menneffrligt Foretagende. 
Paa den anden Side firakte fig den rummelige Havn, 
egentlig afdeelt ved fmale Stræder I tre Vige, omgione 
af ujevne Strande med flere tuſinde Fod hete Bjerge, fom 
for bet mefte indfoøbtes i tyk GSolrøg eller tæt Taage, 
og opfyldt af talrige Der, fparfomt bevorede med lave Buſt⸗ 
værter eller ganføe nøgne og guane-hvide efter Millioner 
af Jugle, fom ber have fit Tilheld, befkpttede for de hef⸗ 
tige Bindfted, fom paa dette „Binnenmeer“ have -tilffræt 
teligt Spillerum til at forurolige. Skibsfarten, og ei ſſel⸗ 
ben vife fig pderft farlige for minder Fartoier. Og der 
nede mod Syd, bag en fremfpringende Odde og imellem 
tvenbe Hoie, hævende fig over den lave Kyft, -vife 
fig be hvide Hufe af dette Gan Francisco, hvis Navn 
er.malet i faa Mangené Drømme med gyldne Bogftaver, 
Hvor det nye Parndiis tror henlagt, og fom har værer 
Graven for faa mange fmilende Forhaabninger, men ali: 
gevel længe ffal blive Tumlepladſen for de vilbefte Lidens 
. føaber, og fom endnu fledfe leverer et faa talende Beviis 
paa ben fÉabende Kraft, Menneftene befidde, naar den fæts 
tes i Gang of pauri sacra fames” og drives af den Alt 
opflugende, Alt forlangende Bindefyge. Vi bfeve liggende 
over i Sancelito 8 Dage, for i denne Vid at foretage 
nogle nødvendige Meparationer ved Fregatten, og indtage 
bet fornødne VBandforraad. J de førfte af disfe Dage 
gjordes flittige Udvandringer. til de nærliggende og moget 
mere fjernede Bakker. Bed de Landgaarde, der ligge nede 
ved Stranden, - drives temmelig betydelig Fæbdrift, hvoraf 
Uftaftningen maa være meget lønnende, ba f. Er. en 
Kande Met Vofter 2 Syd. i vore Penger. Befolk⸗ 
ningen er meget blandet, meeft Umerifanere, men ogfaa 
Spaniere, og ikke fjelbent Indianere, faa at man allerede 


193 


pan benne like Piet havde et Provekart af den Blanding, 
fom teæffes-porralt i dette Land, ber fun er nogle faa 
Har gammelt. Der forefaldt el noget Moærkeligt i de 
- faa Dage, vi der ſtreifede omkring, med Undtagelfe af de 
fille Rydelfer, man fledfe erfarer i Skjodet af en ny Na⸗ 
tur, hvis Skabninger man er far begjærlig efter, men 
har faa liden Tid il at beundre. At vi ikke forſomte at 
beføge San Francisco, fan Du lettelig begribe. Denne 
Piet har vundet altfor for Verdensberømthed, fpillet for 
bei eu Nolte å de frnefte Verdensbegivenbeder, til at lades 
ude af Betragtning eller negligeres. Jeg vilde enfle, at 
jeg befad Talent ti livagtig og fandt at Mildre det Sam: 
menfusrium af ruropæiff Luxus og Usfelhed, Rigdom og 
Fattigdom, Belftanb og Fortvivlelfe, benne Dieblikkets og 
TZilfeidets Skabning, hvor man el fan gjøre et Skridt, 
uden paa eengang at beundre Menneſtekraftens Herredom⸗ 
me over Singene, og bog paa famme Tid harmes og be: 
flage fig over denne famme Aands Afhængighed af fine 
egne urene Rafter og WBegjærligheder, fin Egennytte og 
Lengſel efter bet Forgjængelige og Unyttige i Modfætning 
til det Nene og Ophoiede, fom burde være Maalet for 
dens Unftrengetfe. | 


Man maatte ved at beføge, og endnu mere vid at. 


bedømme Golifornien faaledes fom bet nu er, fæætte fig i 
en ganffe etendommelig Sindsſtemning, forjage af Tan: 
terne enhver anden Maaleſtok, fom man er vant til at 
anvende paa Lande og Folk, emancipere fig fra alle Fors 
bringer paa Orden, frigjøre fig fra alle Jndtryk af con: 
ventionel Sands og Maadehold i enhver Henfeende. Man 
vanbrer her iblandt tutter Illuſioner og Dieblikkets ſtrobe⸗ 
lige Skabninger. GStjønheden og Pragten, der ſynes at 
ftraale Beflueren (møde, gjemme alene em huul Tombhed 
13 | 


494 


og Usfethed; det Solide, eller idet, ſom prefenterer fig ſom 
ſaadant, falder til Intet ved mindfte Piovelfe. Gan Fran: 
cisco ev en flor humbug" (Blære), m Ironi over Stor: 
bed, en Haanlatter- over Lykken. Det foter I Hjertet at 
fre -faamegen Forbærvelfe, faamegen Elendighed. Og med 
alt dette fan fandfynligviie intet andet Gard I Verden til: 
byde faa mange afverlende Gjenſtunde: for Eftertanke og 
Betragtning, Intet ſaaledes kitdre og opflamme Mysgjer⸗ 
righeden, Intet ſaaledes bedaare vg behagelig føvndysfe 
den, fom jager efter et Phantom af Nodeifer og et Phan: 
tom af Bed—rifter. 

Her ligger en Stad med 70—80,000 Fabbyggere, 
en Stad, ſtraalende i Guldets og den comimerctetle: Rig⸗ 
doms Pragt- indefluttende inden fine Teylleflotte fabelag⸗ 
tige Rigdomnte og ubbredende att hvad menneffelig Kunſt⸗ 
flid og Dpfindelfesevne har formaaet at frembringe fom 
meeft raffineret og foftbart — faltfald for Penge —; Her 
ligger ben, ſtor og .-vidfteakt, og Hid fævner en Folkeſtrom 
i megtige Bolger fra Europa, Aften og Auftralien, og 
her omfottes alle Verdens Produkter. i em Eirculation, 
Hvis folndlende Hurtighed alene overtroffes af ben, hvor⸗ 
med nye Jmpulfer til Production og Erhvero herfra atter 
udgaae. Og benne Stad, disſe Rigdomme, benne Pragt, 
benne Folfebevægelfe, denne vidunderlige Omfætning af 
alle mulige Jing er en Stabning af 6 Aar! den er voret 
op under vore Dine, og har udviklet fig ved hvert Pen: 
dulflag! Her ſtod endnu for 3 Aar den en Mad af Telte; 
Siden foer over de uybyggede Bollger, og Uffe dæltede 
den endnu ei asrsgamle Byes Vomter; men lig Phenir 
har ben reiſt fig og udbredt fig i vældige Vingeſlag til 
Magt og Storhed. J Sandhed, om nogenſtedð, er der 
ber Anledning til at ftandfe og tænte over, hvilken Magt 


kø mn 4—. 


ø 


195 


det ſvage Menneſtke har farer til af Intet at ſtabe fine 
Storvært, Og Du tan derfor letteligen foreftille Dig, 
med httfen Interresſe vi faar 06 om å benne Jorfænge: 
tighedens Metropolia, I dette ben nye Verdens Eldorado. 

San Francisco udbreder fig amphiteatralſt inden tvende 
med hete Kjæmpebuffe bevorede Hoider, der Myde ud i 
Havnen: ſom Odder. paa en ſandig, helbende Jordfirimmet, 
fom længere ude .aabnet. fig i anfeelige Fiynefandsfelt. 
Imellem disfe firælkter Sitaden fig, næften i en Kvadrat 
op imod de temmelig nøgne Høider, paa hvilke den overſte 
Deet hviler, medené den anden et bygget paa Pole elfer 
Skibsvrag I filve Søen, fom mdnu fyller ind alle tom⸗ 
me Rum imellem de nederfte Gader. Helt denne la⸗ 


vere Deel af. Byen hviler alene paa Gruué, fom man 


f ftorfte Haft har flyrtetned mellem Polene, og. paa hvil: 
tet man hyppig bhar opreift anfeelige GSteenbygninger, 
fem ogfaa derfor ikke fjelben inden faa Maaneder enten 
Have ubodelige Revner eller ogfaa fryrte ned. Her er in⸗ 
gen Gader, men alene Broer, fom, idet de ere byggede af 
bera, der førft have fat fig i Beſiddelſe af og nu eie Tam- 
terne, ere i ben meeſt forfaldne Tilftand, fulde af Huller. og 
afbrudte Planter, ligeſaa farlige for Menneffer og Dyr, 
fom hædlige at fue. Fire eller. fem af disfe: Broer løde 
meget langt ud i Qavnen og kaldes ,wbarfst, Omtring 
visfe ligger den af flere tufinde Skibe og af en Masfe 
Dampfartøter beftaaende Handelsflaade, fom å alle mulige 
Former, fra bet: ftadfelige Clipperſtib til der lite Slup, 
fnavt flarpe og hurtiggagende, fnart klodſede og tungvindte, 
fnart fine og nyoppubfede, fart bærende tydelige Spor af Ha⸗ 
vets og Stormens Raferi, famleg Hid fra alle Verdens Have, 
og her ubbrebe five mangefarvede Flag. Det er temme: 
lig almindelig imellem. Huſene ved bitfe Brogader bift og 
13* 


496 


her at finde et gammelt Skibsvrag fortoiet, fom nu træt af Aar 
og Befoærligheder, famt umulig at faa iſtandſat Her, hvor Alt 
er faa dyrt, har ophørt at pløie den falffe Bolge, og har flaaet 
fig til Roe fom ,,store-ship", Forraadsſtib, et Magaſin for 
Barer af alle mulige Stagé. En ftor Dert af disſe Skibe mod⸗ 
tage til Opbevaring alflags Bohave, fom leveres af anfomne 
Fremmede, hvilte ifle under fine Vandringer Funne betemre 
fig med alle fine medførte Sager, men moden hvi Afgift be: 
ponere dem her, for at vide bem ſikkret mob ibebrand, 
fom her er faa almindelig; naar disfe Sager frnere hen 
aldrig efterfparges — ofte fordi Eieten ukjendt er død oppe 
i Minerne — fælges de ved offentlig Auttion, Indholdet 
ubeſeet, til Opbevarernes Fotdeel, hvilken ſaaledes ofte er 
meget betydelig. De egentlige Gader, ſom gaae igjerrnem 
Byen, ere meget rummelige, og overffjære birtanden I rette 
Vinkler; de ere enten for flørfte Delen belagte med Plart 
fer paa tværs, ligefom Brygger, eller ogfaa fandige fom 
Landeveie, men aldrig ſteenlagte. Hulene ved visfe Gader 
fremfiille ben frørfte og befynderiigffe Mangfotdighed, man 
fan foreftille fig, Snart et der en liden Fjellebod paa 
Ruller eller Baltfer, red: eller hvidmalet, frart rummelige 
Fræhufe paa et eller to Siokveerk, fart derimod en ele- 
gant Gteendygning af røde Muucſteen, ligeſom' be engel: 
fle, de flefte med flade Lage eller med em Foadratdannet 
Fronteſpice, hvorved de faae et eget Ubfrende ; fnart hæver 
ber fig et frort Jernhuus tigeſom em gigantift Bikube. 
Men alle bisfe Bygninger, fom flaae der i em uorbentlig 
Blanding af Tra, Steen, Seildug eller Jern om hver: 
andre, ſtemme overens i et Punkt, de eve alle Boutikker 
eller Magaſiner. 

Vandrer man igjennein en af vist Geber, ifær en af 
Hovedgaberne, faa har marr for f fig et Syn, fom forme: 


197 


dentlig ingenftedé, ei engang i be nordamerikanſke Byer, 
hvor ellers det famme Skildtvceſen og Faldbydningsſyſtem 
er raabende, turde gjenfindeé i famme Skala. Overalt, 
paa Qufenes Vægge, GStorfteenspiber, Frontefpicer, Fun⸗ 
damenter, med et Ord, overaft hvor det har været mulig 
at anbringe ber, feer man gigantiffe Stildter føyde frem, 
ligeſom ſtore Koulisfer, med gigantiffe Bogftaver eller bis 
jarre Malerier, med Flag, Bimpler, Pillaver, Ovelifter, 
Pander, Hammere, rer eller andet Varktoi, alle af uhyre 
Proportioner, men alle fuldt bemalede med uhyre Bogſta⸗ 
ver, angivende Næringsveier og Navne I alle europæiffe 
prog. Man ſynes ligefom at vandre å en ſtor Skov, 
hvori Sküldterne firoælke fig frem fom truende Grene, og 
man beder uvilkaarlig Hopedet ned, næften frybende eller 
frybfende faa godt man fan mellem alle disfe farlige Ud⸗ 
verter. * Og hvilke Varer indenfor! Her Iyne Juveterne 
i fine fofibare Jndfatninger, og her hviler Guldet fnart I 
de meeft udmerkede og koſtbare Urbeider, ſnart Å masfive 
Klumper. Og alligevel overſtraales Rigdommen og Glandz 
fen i disſe Boutikker af de opftablede Gulddunker, ſom 
ſtinne frem fra Bankierernes Verelkontorer. 

Her dufte de hetligſte Parfumerier, og hiſt blinke de 
fineſt arbeidede og bedſt polerede Manufakturvarer i for: 
bauſende Masfer i alle mulige Slags. Her udbrede fig 
gnorme Forraad af .de elegantefte. Ktæder af alle Façons 
og Moder fra Linnedet til DOverkjolen, fra Toflen til Hat⸗ 
ten; og å et Land, hvor Vaſt er faa dyr at man ſender 
hele Skibsladninger med fmudfigt Linned til China eller 
Gandwidjsøerne for at faar det reent tilbage, lønner det 
fig itfe at reparere noget Gammelt; revner en Skoe, bliz 
ver ber. et Hul paa en Kjole eller et Par Beentiæder, en 
Piet pan en Skjorte, og mau ei vil — hvad man bog 


198 


ufteaffet fan — gase mid noget af dette, faa bortkaſtes 
Plagget uden Betænkning, man retter fine Skridt mod en 
lignende Bettædningsboutik, og man gaaer ub herfra igjen 
forvandlet og forffjørmet, uden at have bepenferet mere, 
end hvad der ellers ſtulde have Mmedgaaet for at reparere 
bet fønberrevne, reenvaffe bet fmubfige. Paa et andet Sted 
ere Gaderne tangt udenfor Hufene næftem barrikaderede 
af umaadelige Forraad brett af Madvarer, deels af Frug⸗ 
ter, Jernarbeider, dHinefiffe Barer af alle Slags eller eu: 
ropæiife Artikler atte Former. Neftaurattoner og Kors 
friftningsfteder ubfende fine for Ganen friſtende Dufte 
ved hvert Sktidt, og næften paa hvert Gadehjørne ere Hus 
fenes Ydervcegge forvandtede til Hyder, betyngede af alle 
Sltags læfre Unretninger, lokkende Drikkekar, dampende 
Thee: og Kaffefander, hvor man paa ftaaende Fod, under 
et ubfpænde Velt, tilfredsſtiller Mavens Krav og Dinenes 
Begjær. Man hører Billardkuglernes Kiang, Keglekug⸗ 
fernes Vorden,'og fra alle Kanter Iyder Raabet ,,tkis way, 
Gentlemen!” omverlende med Auktionairernes hæfe Skrig, 
fom fælge Barer til Høiftbydenbde fra ålle Kanter. Legger 
man hertil Spillehufene, fom florere Å ubyggetig Moængde 
paa alle Gader, hvorfra blandt Muſikkens Toner af et vel 
befat: Orcheſter blander fig Nasten' af Værninger eller af 
be Mingende Guild: og Solvmynter Sypilleværtens Indby⸗ 
delſe: make jour game gentlemen og be Spillendes Latter 
elfer vilde Udraab, Bevægelfen og Trængfefen overalt, Lys: 
masferne, Støien og Alarmen, faa har man en Foreftitling 
om bet gjærende Chaos, det Marrevært, den urolige Spe⸗ 
tulationsåand, ben aldrig hvilende VBindefyge, fom i tu: 
finde Skikkelſer moder ved hvert Skridt, griner fra hver 
Forretning og lyder af hvert Tilraab. Der er en Møre 
af Kjørende, Ridende, Springende og Gaaende, af Klæde- 


199 


bragte og Phyſiegnomier, fom: man neppe vil finde noget 
andet Sted. : 

J London og Paris har bog i det hele taget Åre n mere 
antaget et Piæg af Lighed, et viſt nationalt Trek, fom 
udtaler fig i Ut. Men her ere Folk af alle Slags Na: 
toner : og. Jungemaal.. Her fres Ghineferen i fin vide 
Klededragt, med fin Hat, der. lignes en Solffjerm, fin 
Haarpidſt og fine tykfaatede Skoe, Løven fra Europa i 
fin moderne, brogede Pynt, med fin fprademæsfige Gang 
og fin mofante Mine, Guldvafkeren oppe fra Landet, tem⸗ 
welig liig en vilb GStratenrøver, med fit flagrende Haar, 
lange Skjceg, flore Stovler og forrevne Klæder, den fiin: 
borſtede og glat polerede Kuæmmer (fæbvanligviis en Tyd- 
fler) med fit infinuante Bæfen; endelig. Moatrofer, fom ro: 
lig vender fit: Skraae, med Hatten å Nakken og Halfetør 
Hodet ſtjodeslaſt Enpttet nede paa Bryftet, hele Unfigtet 
flammende af uylig  indftuvede fraftige Styrkelſesmidlet. 
Med et Ord: dette Materie.af San Kranrisco er den meeft 
forhauſende Moſaik, og uden at have fret dette Virvar og 
fornummet denne. Stoi, denne Uorden, fom overalt aaben⸗ 
baner fig, fan man neppe gjennem nogen Veſtrivelſe er⸗ 
holde et fuldſtendigt Begreb derom. 

Som en Feige af denne overordentlige Slanding bar 
Staden ingen egentlig Gharakteer, og fan følgelig ingen 
varig Interesſe vætke. Den er hverken europælff eller nos 
get andet, ben bærer Præg af at have. eftercadet Alt, den 
minder om. Alt, Od af alle Jungemaal tyde beftandig 
omfring Ørene, uden. at man formaaer at opfotte noget 
beftemt Sprog, og Diet feer alle Verdens Produkter og 
Eiendommeligheder blandede om hverandre. Det er derfor 
vanffeligt, om ikke umuligt, at fele fig hjemlig her; det 
morer en Stund at lade fig rive med i Hvirvelen; man 


gaaer ombring og filtrer, men Lytter med Bergjerikhd, 
men fnart indfinder fig en ubeffrtvelig JFræthed, man hor 
Intet at fæfte fig ved, og man forlader Vette Tummelens 
Hjem med en Folelſe af Glede over av sit, om ogfaa i 
bet Gjerne, et Hjem for Fred og Tüfredéhed. 

Af offentlige Bygninger har Gan Srandsco intet floet 
Forraad.  Kirferne ere hverfen mange eller ubuærkedes 
intet Taarn peger op mod Himlen i-en Sted, der er ope 
fyldt af Alt hvad. ber er jordiſk. Klara Gudstufe ere ink 
rettede i gamle Skibsvrag ude i Havnen, og bet lader ikke til 
at være fynber!ig bevendt med Gudfrygtigheden. Theatrene 
have heller intet fyndertigt Ydre. Det ſaakaldte, Jenny 
Lind-Theatet“ var dag em ganfle folid Bygning af hug: 
gen Kalkfteen og udmerkede fig. vid em: reen Aoditeteg 
og ſmukke Proportioner. Ut imtdlestid Kunſten her le 
fattes hoit eller feirer fote, foredlende Kuiunspher er bet 
at indfee i en By, hvor Priiskopranter og Auktionskata⸗ 
loger fabrikkeres i faa fror Mengde og ſtuderes fan grum: 
bigt. Taſtenſpillere, Bedragere af atle Slags, Charlataner 
i alle Skikkelſer flovere her mere end noget andet Sted i 
Nordamerika, og Uviferne ere daglig opfpldte af de meeft 
uforffammebe Beljendtgjørelfer og Skryderier famt af Mez 
ferater af de farligfte Forelasninger — Ult for at fure Penge 
til fig. Om Underviigningsvælfenet verd jeg ingen Beſted, 
men at Literaturen juft ikke hyldeg med Lidenſtab, og. at 
dens Frembringelſer ingen rivende Afſetning finder, fan 
jeg flutte af be ſexdobbelte Priſer paa Bøger. 

Jagene paa alle flore Hufe ere -opfyldte af Vandkar, 
der flulle anvendes i Tilfælde af Ildebrand, en Ulykke der 
faa ofte (fom ofteft: ved Mordbrand) er overganet Staden, 
at man er nobdfaget til at være betenkt paa Midler til at 
møde ben; man har derfor ogſaa gravet ſtore Brønde i 


201 


Seadehſotnerue/ hoort Sprotteffangerne i paakommende Vite 
folde ſteax nedſtikkes. Den ſtorſte Videbrand, der har hjem: 
føgt Geåden,' ubbrod Å Mat Maaned ifjor, og forrærede 
neſten den hete nederſte Deel. Men inden 3 Dages For: 
tøb fremftod den paany af den endnu rygende Uffe; Han: 
brien var I Gang fom: for, og: Au havde attet antaget 
fit gamte Udſteude. pr ter 

Indenfor bet -nysnævnte tenosdhibirbente er én 
for aaben PIE, b his Midte det vr opreift em høl Vri: 
bane. Her holdes offentlige Retsmsder, berfra lyde disfe 
ametikanſke Vater, der åre ligeſaa lange for opffammendø, 
og bet pleies en temmelig fummarift Retferdighed. 

Thi Mastifanden i San Hianelseo har den famme 
Bteretdtghed tue Forn alt Anbet har. Man fynrs ar 
være bleven 4nig om -Gaåndhedar uf dere gantle Sats: 
ssansmum jos samme injuria“, og' i at Stilhed at gåae ind 
paa ben bekjendte Upfataprofesfors ſindtige Brmærkning 
Meifcerdigheden, min Ber, er relativ.” Thi man unde 
gaaer faa vidt multgt Lovens bugtede Former; og foretrætt 
fer efter bedfte Corte tut ſtaffe ſig felv Met, jo hurttgere 
jo bedre. Juriferné høre nemlig hør til de dyrifte Luxus⸗ 
artifiee; man fan ikke byde en - Advokat mindre end 
20 Doktard eller 80 Rdr. for' en Times Konſultation, og 
da Udkaldet af Voiften, :-bfter hvad man paaftaaer, I ikke 
ringe Grad falvære åfhengig af ve klingende Grunde 
hvormed den. ene Part kan underſtotte fine Argumenter, 
fan man let indſes hvor lønnende dette Haandvært — thi 
i Gatiførntea' er enhver” "Forretning et Håanbyart - — maa 
være for de Noæringsdrivende. 

Fudnu for fane Aar den havde Staden intet otdnet 
Peliti. Da imidlettid Mord og Rov hørte til Dagens 
Orden, forenide velſindede Medborgere Må tl en ſaakaldet 


På 


204 

have miftet Cvnen vil at ubteylte de veriende Folelſer, 
bvoraf hans Yndre ſonderrives, medens deg Diet endnu 
flundem brænder af en mort Gid naar de ruklende Ter⸗ 
ninger freuwiſe Prikker, fom bortfeie den ene Indſats efter 
den anden. Der fidder en Gutdgraver I fine forrevne 
Mader med eg vidt Mftende og -uredt Haar og Skjeeg; 
ban har ftolt henfaftet ſin Pofe med Guidftev af 100 
Pjaſters Vægt, muaftee obenikſobet fit Uhr og andre Ef: 
felter af Værdi, vg nanr Bankoren faa tager fin Cpade 
og fryser til fig Sadhuien, Frugten af langſom, terende 
Unftrængetfe, af haarde Savn, uhørte Suk og utaite Sved⸗ 
brånber, frec man Munden-fortrælke fig il en Haunlatter, 
og har hån da ler mere: at 000, relfer Han fig fagte op 
og fortaber Tangfornt og flæbenbe denne Laſtens Node drite 

5 Zotturkammet.3 
Hvor megen Fed og Arbeivſoemhed Hår an her PR 
fine Sparepenge: cult ned: t rider af: Spillets HelvehiA 
Og hvor: ofte har ikke Bunden af den tømte Pung fremkalte 
BZortvivlelſe dg Brode, Det er ilke for Morſtabs Glyld 
at bilsſe Spillere ere omgjordede -medibrede Belter, hooraf 
Mundingerne af ſtarpladte Piſtoler og „tesolvers“ med 6 
Piter ſtikke Freri. Ikke ſjelden røttes. ide mod ˖de falſte 
Banksrer, form ligtledes ere bebvæebnede, og man Har Fy: 
empel paa at 6 Glnd'ede blemre: verlede uden eat Tviſten 
endtes for den Enes Hjerteblod everſteenkede den Anden. 
Men ikke atdd vindis:! bet brædemde Baader med Bankr⸗ 
terne, der foruden be mangfeldige Kneb, bvoriibe ere faa 
vil ovede, og fom de drive aabenlyſt, endogfna fane i Kom⸗ 
plot med Meftauratørerne, for at Kundernes Drikkevarer 
funne være faalebes blandede, at Piyndringen fan foregaar 
fet og uftvaffet. Hvor ofte have ikke disſe Mundinger vær 
ret vendte mod Eieren felv! Her fom overalt, hvor Spils 


208 

teraferistd Devel fornedrer Menueflene under Dyrene, er ba 
af mangen harbefald Vngung, der: forlod Slagt og Van 
ner for ved Arbeide og Forſageiſe at ſikre fig en forgfri 
Sremtid, — of mangen æreljær Mend og Mage, der unr 
ber Gpitad Vanuid fosgfømte Huſteu og Barn, ikka bler 
ver andet tilbage end — m famft: Qovedflak- en urgacer 
Hjerne og en lexxet Blodſirom. 

Saaletes kan jrg med Grant. fige at Snbtsg Fr -af 
Gan Francieco var i choieſie. Grad ubehageligt og opne; 
vente. : Utt bar. Spor. af Dagens og Timens Haftvært, 
af: Vindelyſtens Anſterengelſer, Bedrageroͤts og Biærrigs 
hedens Kunftsreb. . Her. findrå- ingen anden Hrivekjæder 
ad Pragene,sintet Aadet, ber ev vurderet og :eftrrtangint, 
Suſdets Glands oberſtraaler Akt. Det er fardt, man tan 
ikke være blind for det Store og: Weunndringsverdige, der 
fremſtiller fig fom. Frugten af Menorflemeé: Virkfomhed. 
Men fpørger man efter: rundens der har fremfardt bet, 
moder man: altid brite: Vidunder: fom heder. Mammen, 
for hoilket Menneflme ove nedfjontne t Thhbedelſe, for hvile 
fet de tænde deres: Mogefre, p9 å hvis Tjeneſte de mio 
faa blkve- tone og talemtfuldbe i 

"BE. traf her: fløre. Svenſte, der mobi: o6 med fer 
Gieeſtfrihed, og. for: horn Antomites-af en Fregat, fra dre 
fære Hjem var Ugrfon uventet behagutig, fom Gynet: of 
Sandömænd paa denne fremmede Jord for. og. Man for: 
fiftede mig, av fjer fandees meer 500-Randenuet, og bror 
vel en Gnteit: ved fit taftefulbe: Sevnet Haute igfort: fig 
norrbig siliar :hære det fornfle Navn, udmarfe de Eg. dag 
i Amindelighed ved Arbeidfomhed. 103 sem: Vandel, og deg 
horte Exempler paa, at. bet foenfle Navn. for Mange- bar 
været en god Kubefiing og unipbning Kil den bane Dr 
tongft. 


206 


Under vort Ophold, der fun varer I 12 Dage, op: 
tog to Beigivenheder ben hele offentlige Opmcerkſombed, 
og da be ere charakteriſtiſte for Amerika, vil jeg Aygtigt 
nævne dem. Den ene var Præfidentvalget Å den fore 
Unlion. Faner og uhyre Pialater vibnede overalt om- den 
offentlige Glæde ved Balgets Udfald, og man faluterede 
bet i bet famme vi ankom med: et ſaadant Eftertryk, ar 
Grabruderne i de flefte Hufe fprang og: levnede faa meget 
bes friere Udieb for ben Enehonfiatme, fom med ſaamegen 
Heftighed føgte at give fig Luft. Men tre Dage derefter 
indlob Gfterretningen om den fore Gtatbömandé og Talers 
øenry Clays Dev. J VDieblikket vare Beutikkerne, Obe⸗ 
liflerne foran dem, Skildter og ole Huſe - dnviklete med 
Sorgeflor, Flaggene heiſedes paa halv Stang, og man faae 
en flor Deet af Befolkningen i Sorgedragt, aldeles form 
ved en Kongeforg: hes os. Og deg var det blot en ſim⸗ 
pel Medborger uden Ahner eller fore Embeder, uden Kriz 
gerære «eller Rigdomme, hois Grav havde aabnet fig. Mer 
bet var en Patriot, af hvem Fæbdrenelandet var flølt, fordt 
Han Hele fit Liv havde føgt åt gavne det, :det var et Navn, 
ber faftebe fin Glands over Nåtisnen, det var en af de nord= 
amerifanfle Stjerner forn gif ned, og over bet hele Land, 
fra de flore Sser til den merikanſte Havbugt, fra Atlan⸗ 
ten til Paitfilen, var” Ait nedfjuntet Å Sorg og UFrefrygt 
for hans Minde. Hvilten kraftig Spore til Unflrængeife 
for den Enkelte, nnar ben hele -Nutton-reifer fig fom een 
Mand for høitideligt at vidne: at denne Borger gjorde fig hoit 
fortjent af Fædrenelandet! Samme Dag vi afriifte ſtulde 
hans Mindefeft feires med en almindelig Sorgeprocesſion, 
hvori alle Stater og alle Folkeſlag of ulige Tungemaal 
ffulde deeltage, endogſaa Ghindferne, ſtiont de fom fik. 
Programmet til denne Feſt læftes før vor Ufreife i Aviſerne. 


207 


Hjertelig Ged og tet of Gan Francisco longies jeg 
efter bet Indre af Landet, hvor jeg ſtulde fre lidt af den 
- Nnorbamerifanfle Natur hiinſides be klippefulde Bjerne, hver 
jeg flude fære at fjende Arbeidet ved Guldgravningen og 
Frimfor Att træffe Landomcend, med egne Mine frr hvor: 
lebes bet gif denn, for ſiden, overtensftrmmende med Sands 
Heder, at berette det i Hjemmet, og mnaffee da have Ans 
bedning til at fige et advarende Ord til dem, der altfor 
tetfindigt forlade deres Fedreneland.  Vifinot koſtede 8 
Dagers Meiſe brr den famme Sum, hvormed mann Cunde 
veffe omtring i Gverige I hele frr Meaneder, men de nyte 
anforte Grunde forefom mig vægtige målt til at overdinde 
alle ekonomiſte Berænbetigheder. 

Veg begav mig altſas en- 'Gftermivdag- ned vil en af 
de i Vigen langt udfködende Habnebrygger, Paciik Wharf, 
hvor 3 Dantpftibe faat færdige til at afgaar” til Saa 
mento. uͤeſtaffetede med on Merngde brogede Flag, med 
alenlange Plakater om Afgangstiden og Beſtemmelſesſfte⸗ 
det, vrimlende af ringende, ſtrigende og andre Uthd frem: 
bririgende Udraabere, opfyldtes ſnart disſe uhyre Bygnin⸗ 
ger af Pasſagerer. J Guropa vælger man å Almindelig⸗ 
hed Morgen tt Afgangstd og Dagen tit at relfe, for 
at Pasfagererne. unne :have Anledning til at fet de Kyi 
fer, man farer forbi. Her å dette Affairernes Land -veifer 
man dm Natten, ængftelig for åt fade et: eneſte Minut af 
Dagen pasfere unyttet fordt, i hvitfet man havde funnet 
flutte en fordeelagtig Kontrakt. For at faae det hoiſt 
mulige Antal Padfagerer og afholde disſe fra at gaat med 
et andet Fartsi, fom optræder rivaliferende paa famme 
QUnie, bænder det ikke fjelden, at Dampflibene medtage 
Pasſagerer gratis, ja der fortaltes, at et nyt Kompagnie, 
for at gjøre fig bekjendt og yndet, engagerede et ubdvalgt 


Muſikchor til at forluſte de tatmige Fuipasfagerer, mean. havde 
inbonbde til ot gjore Neifen met, og fom opvartedek get 
vperlige Dinerr. Har man under det Virvar, den Trolkgs 
fel og Stoi, der ledſager Afgangen, kaaet fig frlv og fine 
Effekter (pffetig ombord, Har man at takke et miidt Bo 
fyn berfor og ikke, fin agen Medviekning. 

Tekket: være dette Forſyn, befandt jeg mig- av ombord 

pan pitntilope”, men min Gad! hvilket Selſtab. Jag trade 
mig forfipstet til en mederne Moshé Url, hvor ber. vige 
tignot ille forefandtes noget 3onlogif Muſceum, men st 
veritabele. ethnographiſt Kabinet med. Mepræfrutanter fra 
alle Jordens Lande, I elle mulige Epenplarer og alle ops 
tæntelige Former, og det var førk efter en rum Tids 
Forlob og efter med Bifoærlighed ar bane banet mig Vei 
mellene sætte Klpuger af de: meeſt forfljelkigartebe Phyßoge 
nemier, at det blev. mig forsmdt.:at- frakte mig paa Dek⸗ 
ket mellem on Konge ſnadrende Chineſere med Badfækten 
til Hovedpude. Thi ha irg harde fundet for godt at veife 
ſas at fige Inkognito, bande feg ouerladt ben bhefværlige 
Delagovceedighed til Kammerateene ombard pas Kugenie 
og base jeg og min Pung befandt og uel derved. 

Bi fiprebejopad Fierdem, å.:hvit: narheffkige Hiorvt 
bent vældige Sjamranentoftnd udnelder. Fra Verne, fom 
pi ,eeifte. forbi, opfløl Millioner Fugle, apflræmmede af 
Dampoidunderets Fnyfens  Köfterne hævede fig til. akt 
Kanter hoie og majeſteatiſke, men nøgne 99 hœslige. Di 
fore forbi Staden Vallejo, hvor Øeneralen.-af famme 
Navn for et halvt Snees Aar føden levede fom en lille 
Konge, og riig pas nmnadelige Hjorder paatog fig at ops 
bygge en Hevedflad med Byguinger for alle Statens Em: 
bedømand og Kollegier, men maatte gaae fra ben hele Spes 
kulation mid Erlæeggelſen af em uhyre Mulkt, fom bragte 


209 


ham, om juft itte til Betterftaven, faa bog betydelig paa 
Kræerne. Man anløb flygtigt Staden Benicia, hvor den 
i Galifornizn ftatfonerede Mititairftyrfe paa nogle hundrede 
Mand har fin Hevedſtation, og fort efter befandt vi os i 
Floden, der har en ligeſaa for Bredde fom Themfen ved 
London eller næften form Rhinen ved Kom. Kyfterne ere 
fåve, bedelkede af tætte Pie, blandt hvilke kjempemesſige 


Popler føyde op, og påa begge Sider af det nedre Led. 
fieætte fig gronne, uovorſtuelige Sletter Henad mod Bier⸗ 


gene, ber vife fig fjernt nød Horſzonten. - Længere oppe 
bliver Fioden ſmalere og 'Kyfterne - hølere; og en enkelt 
Bolig vifer; at man. farer gjennem et befolket Land. Hvor 
vir ikke Att om nogle Har her have åntaget et forandret 
Ubfrende, haar disſe umaabelige Sletter blive beboede af 


et agerbrugende: Falk, fom: føger ft Gud. i de gyldne Agre 


og ' ombyster Guidgraverens Hammer og. Spade med den 
fredettge: Pilo: Byer og Ørrser ville da omkrandſe den 
majeftæriffe lod, dg det Hver for nogit Aar fiden Ba 
veren uførftgrret: byggede fine merkocerdige Boliger, der 
ſtulle Menn ffeftremme vdelte frem. VU antom til Sa 
cramento Kl. 3. ont Morgenen, og jeg benpttede den kjo⸗ 
lige Morgenftund. til -at fæ mig en. Smitte om, 

-. Paa ben Vid.ba Kommodere Gitvat i Juli 1846 
betfede det anterifanffe Flag å Galifornien havde en vis 
Schweitſer, en Kapitain Gutter, fit Nybygge to Mile 
herfra, paa bet Sted hvor ,;Ameripan river" fipder ind i 
GSucramentofloden efter gjennem tre Biflober Viorth, 
Middle og South Fork at have modtuget Sneevandet 
fra Sierra LZevada I Øft. Kapitain Sutter. herffede 
fom Enevoldsherre i fit L7ew:Helvetia, underfusde In: 
bianerne og gjorde fig dem deels unberbanige, brels fors 
bundne, gav Landet Smag for Ugerbrug, og optvaadte al: 

14 


» 


210 


tid fom en fleg, udmeærket og velfinbdet Belgjører for det 
Land, hvis rigefte Eiendomsbefibber Han var. Dengang 
boede å Californien et dovent, af et gunftigt Klima bores * 
fljemt Golf, fom brev Faareavl, levede af fine Hjorbers 
Afkaſtning og ikke gad dyrke ben yderſt frugtbare ord. 
Lidt Korn og Havre, Græsfar og Meloner var Alt hvad 
be behøvede, og be faar Lurusartifler, om hvis Tilværelfe 
be havde Unelfe, tilførte8 dem af nogle fase Skibe, ber 
beføgte deres ppperlige Havne. Efterhaanden drog en Deel 
UAmerifanere og andre Fremmede bid, fom medbragte bedre 
Unviisninger; fmaae Byer Foloniferede8 og en Emigration 
begyndte at finde Sted til de frugtbare Sletter. Da var 
det at en Hændelfe uventet fandt Sted, fom med et Tryl⸗ 
leflag forvandlede hele Gatifornien. - 
Kapitain Sutter ſtikkede Folk ud i Bjergtralterne for 
at opføge GFuruffove, og da man fandt fortrinlige omfring 
det midterfte Loeb af South Fort, fendtes i Februar 1848 
James Marſhall derhen for at Fonfirnere et Saugbrug. 
Beftjæftiget med at grave en Udlobskanal for Bandet faae 
-Marfhall nogle gule Korn glindfe paa Bunden, optog dem 
og faar at det var reent og fart Guld. Store Klumper 
fandtes, og inden nogle Dage havde man der hentet 150 
Dollars uden at grave, blot.ved at rage om å Sandet. Hvors 
vel man føgte at holde denne Opdagelfe hemmelig, ud⸗ 
bredte Nygtet herom fig dog med Lynets Hurtighed og den 
meeft magiffe Virkning fuldte umibdbelbart berpaa. Juri⸗ 
fler, Læger,. Præfter, Landmænd, Metanici, Handelsmænd, 
Haandværfere, Sømænd, Soldater — Utle forlod Huus 
og Hjem og de vante Befljæftigelfer og ſtrommede til den 
Gan, hvor man i faar Dage gravede fig til fabelagtige 
Rigdomme. Byer og Stæder bleve friart tomme, eller 
rettere de flyttedes, ligeſom Paladfet i Coentyret, ved en 


211 


Trollemagt op i nylig ubedoede Ødemarker, og der hvor 
Bjernen og vilde Indianere før huferede alene, der gjenlød 
nu Bjergene af virffomme Mennefter8 Arbeide. Saaledes 
opffod Gacramento. | 
Aar 1849 fandtes her blot nogle, Telte; men inden 
fort Tid viifte fig paa den hoie Gtrand én ſmuk Bye 
meb ziirlige Hufe, og nu ev Regjeringen forlagt herhen 
og her bevæger fig allerede en Folkemœengde af 40,000 
Mennefter. Staben er bygget å Form af in Kvadrat: 
alle Gader, ſom gaae paralfelt med Floden, ere paa ame- 
rikanſt Viis nummererede i Ordenen 1, 2, 3, 4 0. ſ. v., 
og alle, fom å vette Vinkler afffjære dem, ere betegnede 
med VBogflaver a,b, c, d o.f.v. Disſe Gadet ere brede 
og enten 'brolagte fom i San Francisco, eller ogſaa ber 
lagte med grov Sand og omhyggelig vandede. Huſene 
ligne San Franciscos, men have i Almindelighed et folie 
dere og mere gediegent Præg. Brede Fortoug, hvorsver 
der ev fpændt Marquifer, danner langs Huusrækferne li: 
geſom lange Gallerier, opfyldte med uformelige Skildter i 
broget Blanding. Thi ſelv her er der Boutit i hveranden 
Stuetage, og naar man fær denne Masfe Boutikter og 
disſe forbaufende Forraad af alle Slagß, faa maa man 
troe, at den hele Byeer et enefte Handel$magafin og famt: 
fige Sndvaanere Kjøbmænd, og man feer fig omkring efter 
Kjøbere og undrer fig over, hver de Funne omme fra. 
Og dog forflaar neppe tre fore Dampfkibe og em betyde: 
lig Handelsflaade til daglig at hidtrandportere de uhyre 
Bareforraad. Men ligefom San Franeiéto ør Hovedkilden 
og Pulgaaren for hele Galifornien, faateded er Sacramento 
det for alle Smaaftæderne i det øftlige Gulddiſtrikt, og 
fra disfe Smaaftæder, hvoraf der gives en forbaufende 
Mangde, udportioneres endvidere Varerne Ne mindre 


212 


Flekker, fom ligge ſtroede ubefter Veiene, ved Floderne og 
i Skovene, og heraf fan man forklare fig Varernes Koft: 
barhed, naar de fælges fra fidfte Haand, hvortil jeg fenere 
flat fomme tilbage. 

Gacramento ligger lavt ved Kanten af em uhyre 
tette paa venftre Side af Eacramentofloden, - hvor 
ben optager ,American river.* om Folge af denne Be: 
tiggenhed er ben udſat for foære Overfoømmelfer hvert 
Foraar, naar Sneen fmetter oppe Å Bjergene og Floderne 
ſtige. Sidſt Marts Maaned overfvømmedes den af en 
faadan Bandmasfe, at Hufene ſtode halv under Band 
-og Forbindelfen maatte vebdligeholdes ved Flodbroer og Baade, 
ligefom i Benedigg Kanaler. Neſten alle Hule lede for: 
færdeligt og megen Eiendom odelagdes. Hjemme vilde 
en faadan Nationalulykke leve Å Mandåminde og endnu 
fænger og å Decennier vilde man fre Spor deraf, om de 
nogenfinde ganffe kunde udflettes. Her i dette nyffabte 
Land erindrer neppe Nogen denne Hændelfe, og en Uge 
efter at Bandet var flremmet bort, tunde man neppe ops 
bage Spor af dets Øvelæggelfer. 

Medens jeg faalebes gik omfring og læfte Setüdter og fi 
rede paa alt det Forunderlige, der omgav mig, begyndte man 
at vaagne.  Gtaden mernede Vig, Boderne oplukkedes, 
Binduerne aabnedes, Dagdriverne begyndte at flokke fig 
omfring Boutikker og Gjælftgiverfteder, Kunder indfandt 
fig, Kjærrer med Bred og andre Viktualier fore gjennem 
Gaderne, Livet vendte tilbage med fin Uro og fit Buder 
Handelen gred atter fit Scepter. 

Da Sacramento er Middelpunktet i et fort og frugt: 
bart Diftrift, faa holdes Kommunikationen med det indre 
Land i Gang, vid en Moængde Diligencer, fom baglig 
afgaae herfra til be forfliellige Stationer. Ubenfor disfré 


- 


213 


- Kontorer begyndte nu den græsfeligfte Larm.  Udraabere 


anftrængte deres Lunger med at opregne be Steder, hvor: 
til en vis Bogn afgik, føildrede Landets fljønne Egne, 
udmalede Befordringgsmidlets Befvemmelighed, Prifens Bil: 
lighed, Heſtenes Hurtighed, Vognens udmærkede Conſtruk⸗ 
tion, Conduktorens artige gentlemanmaæsfige ,behaviour* 
ofo. For at overflrige hverandre, ftillede be fig Å hveran⸗ 
dres Nerhed og flrege bogftavelig alt hvad Struberne 
kunde udholde, og berfom intet Undet formaaede at bringe 
Medbeiteren til Publikums Gunft til at forflumme, bom: 
barderede man ham med raadne Metoner, Brodſtykker, 
Pærer og hvilke andre lette Ungribsvaaben, der var ved 
$Haanden, indtil Seierherren flod flott paa Balpladfen vg 
fit indregiftreret de talrige Pasfagerers Navne i fin Kon: 
tobog og indfasferet deres dreie Ufgifter. Endogſaa jeg 
tog omfider Plads, efter en Stund at have vaklet mellem 
to Rivaler, men. endelig beftemt mig for bet Kompagni, 
der fane reſpektableſt ud. 

Mit Beftemmelfesfied var Byen Colonna, ber laa 
i en Ufftand af 70 Mile, og hvor de flefte og meeft uli⸗ 
geartede Gravninger ffulde drives. Der blev anviift mig 
Plads Å en elegant Kaleſchevogn, indvendig beklædt med 
purpurfarvet Toi og udvendig bemalet med mange ſmukke 
Inſignier. J Begyndelfen led det til at jeg uforfiyreet 
ſtulde funne nyde alle de Behageligheder, der lokkede mig - 
pver fra Mivalen, men jeg markede frart, at jeg var 
fommen å en Lovehule. Vi fore nemlig omkring til alle 
Byens Grogfneiper, og lokkede til 08 ben. ene Pasfageer fælere 
end ben anden, indtil: jeg endelig fandt mig indeklemt 
mellem to uberftede Amerifanere. Den ene af didfe var 
viſtnok faa hoflig, at han iffe ubfendte fine Mund-Udgy⸗ 
delfer Direkte forbi min Næfe gjennem Binduet, men hver 


214 


gang han følte fig befværet, hug han mig i Nakken, for 
at fosfe fig bag min Nya, hvilken Manevre til min Qvat 
fornyedes hvert tredie Minut, faa jeg under ben hele Reiſe 
foer frem og tilbage, fom en ufrivillig Perpendiktel. 

Efter at have kjørt overende en Metkekjærre, hvis ene 
Hjul knuſtes, uden at min Kudff tog mindfte Notits der: 
af, forlode vi endelig Gacramento og begyndte vor lange 
Reiſe. De førfte 30 Mile gif over en uoverſtuelig Slette, 
jevn fom en Havflade, fparfomt bedætkket af opbrændt Bild: 
havre famt fjempemaæsfige Ege, men ikke deftomindre langs 
Beien befat med landlige Bærtshuus med de meeft pruns 
fende Navne, og hvor altid tørftende Gjæle lod til at 
tædfle fine Struber med et eller andet ſtyrkende Fluidum. 
Det er fandt, her drikkes ikke Brændeviin, og man feer 
itte ligeſom hjemme Druktenboltene ligge livlefe paa be: 
re Læs, naar be vende tilbage fra Gtaden, overladte til 
Guds Forfyn og Dyrenes Klogffad. Men fandfyntigviis 
er ikke Kvantiteten af flærte Dritfe, der her fortæres, 
mindre end hjemme. Man behevede virkelig ogfaa fom 
ofteft en Ledſtedrik. Af ordentlige Veie var der ikke Spor, 
men man fjørte i hvilfenfombherft Metning over ben uba: 
nede Slette. Som en Følge heraf afgnaves hurtigt den 
tynde Græsvold, og der var nu blot den dybe, fine Sand 
tilbage, faa at vi ftadig Fjørte Å en Sky af Støv, der 
lagde fig tommetyft paa Klæder og femmer og ingentunde 
bidrog til at formilde Golheden, fom brændte med næften 
40 Grader Styrke, uden at et enefte Bindpuft viftede 
Kjølighed og Lindring. Saaledes fore vi affteb over den 
- interesfante Glette, forpiinte af Stav og Hede. 

Efter at den lykkelig var tilbagelagt, fom vi til mere 
fouperede Cane, med høie Bakker og dybe Dale, men hver 
Alt fremdeles var lige vandtomt og forbrændt. Buſtene 


215 


vare faaledeg gjennemyløbede, at be vare ganføe røde; Græs 
og Ugre vare fjeldbne og felv Fyrrene og Egene, fom be: 
gyndte at flaae fammen i tættere Klynger, faae tørftige. 
og tynde ud. Blot hvor en eenlig Kilde udvældede var 
ber Liv og Frugtbarhed, og Alt fyntes at antyde, at Lan: 
det blot behøver Bandledninger for at forvandles til den 
berligfte Have. Efter en anftrængende Reife af 10 Vi: 
mer anfom vi omfiber til Byen Colonna, efter nylig 
at bave reiff forbi Sutters ,,mill*, hvor Guidet førft op: 
dagedes. 

J Doybet af en Dal ved en bruſende, af Stene op⸗ 
foldt, * hvis Band heroppe er meget klart, men længere 
nede antoger en grumfet rodagtig Farve fom en Folge af 
Vafkningerne deri, ligger Staden lig en nys opbygget fror 
Landsby, beftaaende af en enefte fort og lige Gade med 
et Par hundrede hvidmalede Træhufe, hvoriblandt en heilt 
ufonfilet Methodiftfirke. Her fom overalt fandtes ufor: 
melige Skildter med tilhørende Boder, Værtshuus og Spil 
lehuus. Over Floden gager en Bro opbygget paa Spe⸗ 
tulation af en ber bofat Danfé efterat VBaarfloden, fom 
overſvommede Gacramento, havde bortrykket den Gamle. 
Man betaler 1 Rdr. for at gaae over denne Bro, 2 for 
at tide over den og 16 for at kjøre over den med en 
Fragtvogn. 

Fandtes der ikke rundt omfring paa Bakterne, ved 
Stranden, mellem Buffene en Masfe Jelte, ubarkede Stolz 
bufe og Røvbhyster, fom antyde Nærværelfen af talrige 
Guldgravere, fom herfra henter alle fine Fornedenheder, 
vilde bet forefomme ubegribeligt, hvorledes alle disfe Bo: 
der, Bagerier, Kjedudfalg m. m., fuldproppede af Varer, 
funne finde nogen Affætning, hvorledes det er muligt at 
faagodtfor alle Byens Indvaanere Funne være Kjebmoænd 


316 


eller Haanbværfere, og bog famtlige have.rigelig Vortje 
nefte. Og alligevel her man blot eu GFjerdingvei herfra 
paa Hibreifen pasferet gjennem en lille Unge af en By 
fom neppe er nogle Maaneder gammel, men fors nu hol 
ber paa at vore af alle Kræfter, og allerede har lagt fig 
til urappede tre⸗Etages Huſe, nptemrede Boden, Stilt: 
ter, VBærtshuus og andre mare elfer mindre nødvendige 
Jina, atfurat fom fine ældre Sodſtende. Dg neppe 
en Miil herfra ligger en tredje By, George Town, fom 
for en Uge fiben total medbrændte, men allerede er bygget 
op igjen og atter bevæger fig i ben gamle Handelsfure. 

Sveralt er her Forſtyrrelſe, men til famme Tid og: 
faa ny Skabelſe, og bet faa fuldflændigt, faa Ipnfnart, 
at man troer fig henfat å Orientens Fabelland, hvor Stor 
værler fremkaldtes ved mm FVryleformular. 

Men hvor arbeides ber ikke ogfan! Rundtomkring 
eve Guldgraverne i Virkſomhed, overalt hører man Lyden 
af Spader, Hakker og porpdles”, overalt feer man trætte, 
ſveddryppende Skikkelſer, man fnubler over opkaſtede Jord: 
heie og Guldgraverhut, og den hele Egn ligner en Balplads. 
Dagen inden min Ankomſt havde man funden Guldaarer 
ved et Huug i. felve Byen, og. Gravningen var allerede 
paabegyndt. To Dage efter vilde man ikke fælge to Kvaz. 
bratfod for 16,000 Rdr. Man begyndte med et lide 
Hut i Jorden, og da jeg fire Dage efter kom tilbage til 
Colonna efter en lille Udflugt, fom jeg ſtrax ſtal ſtildre, 
var hele Staden undermineret ligefom med Løbegrave til 
en Fæftning; Deligancen maatte gjøre en Omvei bag Byen, 
og man var allerede ifærd med at flytte flere Hufe læn: 
ger hen mod Udfanterne. 

Jeg beføgte, under mit Ophold her, tre Svonſte, der 
med fort Held dreve Bagerprofegfionen, og vare høift til: 


217 


ferdſe med deres Ophold I Galiformien. De havde ogfaa 
Aarſag dertil. Forſt havde de, efter at have tjent å San 
Francisco, beffjæftiget fig med Guldgravert paa flere Ste⸗ 
ber, og be vifte mig nogle flore Guldklumper af finefte 
Cort, hvoraf den ene var vel en God lang, en Tværhaand 
bred og fingertyk, og vurdert til 6,000 Rdr. Denne 
Kump var bleven funden pan et Sted, hvor ber allerede 
var bleven gravet, men ikke tiiſtrekkelig dybt. De havde 
ikke deftomindre opgivet ben uſikre Gravning, og anvendte 
nu deres Urbeidskraft paa en Haandtering, fom baglig 
bragte bem mere end 400 Nr. reen Gevinft. 

Det var heilt Harakteviftifl at høre dem anſtille Sam⸗ 
menligninger mellem deres nuværende og forbums Etilling. 
J Hjemmet fattige Haandværbefvende med en Urbeidstøn, 
ber neppe var tilftrælkfelig til de førfte Rodvendighedsartikler, 
tyrraniferede af Mefteren og uden anden Fremtidsudfigt 
end en, om ikke foragtet, faa dog ringeagtet Samfunds⸗ 
ſtilling, med tærende Næringsforger og en Moængde næften 
ligeſaa tærende, efter deres Mening unyttige, Skatter — 
og her, frie og uafhængige, Ingen fom fordriftede fig til 
at overfee bem, ingen Mefter ſom dovnede fig, medens 
Frugterne af deres Sved og Moie berigede- ham, ingen 
impertinente unge Herrer, ingen pralende Uniformer, med 
eet Ord: ingen Peivilegerede,  Forgjæved fremkaldte jeg 
affe Modgrunde, for at gjore Fodrenelandets Kortrin gjæl: 
bende.  Grindringen om hvad de havde lidt frod alt for 
levende for bem, og jeg maatte tilſtaae, at de for deres 
Part havde Grund til at være tilfreds med Byttet. Hvor— 
vel Opkomſten her mere beroer paa Lykken end paa Ar: 
beidſomhed, Flid og Nedelighed, kunde jeg ikke lukke Øi- 
nene for ben Ure, hvori Arbeider her holdes, ikke undlade 
at erkjende, hvad Folelſen af Frihed i Tante og Handling 


218 


formaaer at udrette, naar ben regjereg af billige, vetfærdige 


Love og er fig fine egne faavelfom andres Rettigheder 
fuldt bevibft. Maar jeg derimod tænkte paa Urbeidereng 
Grilling i Hjemmet, hvor daarligt hans Arbeide aflønnes, 
hvor lidt hans Møie og Savn vurderes, ja hvor lidt end: 
ogfaa hans Menneffeværd fattes af de lykkeligere Stillede, 
bvor faar og hvor lidt ſande hans Glæder ere, og hvor 
afhængig og hanbles Fremtiden ligger foran ham, kunde 
jeg ikke undlade at iftemme bet Loſen, jeg her overalt mødte: 
Hold Urbeidet i UErel Siv Arbeideren fin Broderpart for 
Gud og Mennefter, læg ingen Hindringer i Veien for hans 
Opkomſt, men føg at lette ham Brugen af de Kroæfter, 
Gud fjæntede ham. 

Og bog, naar jeg gjenkaldte for dem deres Barndoms⸗ 
minder, talte om deres Folelſer for Sicegt og Venner, 
herte jeg dem ſtrax udraabe: Ak! Gid jeg var der, gid 
jeg var der. 


Selv i Colonna morede det mig, ſaavidt muligt, at 


kige ind overalt, for ogfaa at faae en klar Foreftiling om 
det Liv, fom her rørte fig. Saaledes gik jeg en Uften i 
et Spillehuué. Det foreftoded af ,, Stjernen fra Teras", 
en Amajone, ber tre Uar havde tjent fom Soidat i 
ben Texikanſte Krig, og fom nu hvilede paa fine 
Låurbær, fom bun ved fin Eiffværdighed fagte at 
gjøre faa gyldne fom muligt. Chineſere og Negre, Ame⸗ 
rikanere, Guropæere og Indianere fremftilede her et Bil 
lede, hvis brogede VBirvar ingen Pen ffildrer. Det var 
underholdende og lærerigt at følge bet forffjellige Udtryt I 


bere8 Unfigter, efterfom de fpændtes af Spillets Omver: 


linger, bevegedes af Muſikkens Joner eller henreves af 
Dandfens bølgende Rytmus. Det er fjelben i Livet at 
fee faamange Gindébevægelfer, faamange Lidelfer afmale 


| 
| 





219 


fig paa eet Sted, faamegen paatågen Munterhed, faame: 
gen Dyriffhed, men efter en Tidlang at have fulgt vette 
Skuefſpil, ender man med at flyrte ud betagen af Radſel 
og Mobbydetighed. 

Jeg meddragte fra en gammel Univerfitetéfammerat 
en YAnbefalingsffrivelfe til en Landémand, ber borde 5 Mile 
fra Colonna. Jeg afſendte det, og den næfte.Dag ted ban 
mig afhente med fine Muulaſler. 

Forgjæves vilde jeg føge at flire Dig Alt, hvad jeg 
nod og oplevede under bisfe hurtigt: henfoindende Dage. 
Det var ikke atene ben ſvenſte Gjælftfrihed I fin fjennefte 
Skikkelſe, eller det hoiſt Interesfante i at erholde troe og 
fuldftændige 'Dpliysninger om Landet, beté Vefollning og 
Matur, Guldgravningerne og Vadſtningen, om Arbeidernes 
Vefljæftigetfe og Stilling, men Alt; hvad feg med mine 
egne Øine fane og færte, bidrog til at gjere denne udflugt 
til den betydningsfuldeſte jeg endnu havde forttaget. 

Jeg lærte her at: kſende Dr. Arnberg, en Mand, 
der med freidigt Mod forlod Hjem og Stilling for i det 
ufjendte Fjerne at bryde fig en ny Bane, der her griber Gpade 
og 'SØre, arbeider og foeder, gjør Afkald paa Att og aldrig 
tåber Modet, bjætper fine Landsmend og bedrages af der, 
tilgiver og bjælper paany, rammes af den ene Modgang 
efter ben anden, men reiſer fig ſtœetk og forhaabninggs 
futd, let ved fin egen Kraft og ved fin Fortroſtning paa 
en hoiere Peder af vore Urbeiber, ber ogfaa giver Urbeides 
ren fin Len. Det er mig ikke tilladt at meddele alle Om⸗ 
'verlinger i denne Mands Liv, hvorledes han vandrede tje⸗ 
nende og trælffende Å Stæder og Skove, hvorledes han al- 
drig trættedeg, afdrig tillod fig en Klage, men altid flod 
fom en Jrøfter for fine Eyne og Fremmede. Men det ev 
mig tilladt at fige hvad jeg fane for mine Dine, hvorledes 


220 


jeg fandt Qe. Arnberg i em Kredb af Landsmeend, hvis 
Arbeider han ledede med fine indſigtsfulde Naad, og Hvis 
Foreningspunkt hans Hjem var. Jeg fandt ham efter 
en lang Omflakken nu bofat her i fit Paulun. Jeg ind: 
viedes i hans Pianer og Forhaabninger om fnart at funne 
vende tilbage til det eiſtede Hjem, og jeg forlod ham gjen: 
nemtrængt af Glerde over at have fundet em Svenføe af 
Sjæl og Hierte, for hvem ærlige Urbeide er en Glabde, 
redelig GStrøben en Vrang og bjærlig Hjelpfomhe en 
Nydelfe. 
Oy jeg lærte at kjende hans Huftru, dette pudige Vær 
fen, der fynes ſtabt til at vekke Beundring, og Hvis Minde 
vil følge mig gjennem Livet med den dybde AFrefrygt, fom 
Skjonheden i Forening med ben fande Storhed altid væt 
tr. I  Mordené Kvtnder”, ber å enthoufiaftiffe Skaaler 
faa oratoriff prifes af vore Talere, til hvis Forherligelfe 
Ctjaldene ftemme fine Lyrer, her vil jeg vile Eder en 
foenfl Kvinbe, ber ikke er et Billede af Phantafien, men 
fom tever og virker i fit Fjenne Kald fom I i Eders. 
D, I fentimentale, etheriſte Bæfener, ſom forde Tao 
ter oper Fheaterhelten, fom fjælve ved den blotte Tanke 
om at beſudie Eders Nofenfingre eller komme Å mindſte 
Berørelfe med Pobelen, Hvad ville I fige om en ung, fljen 
Kvinde, en nysudfprugen Roſe, der fynes ſtabt til alke Li: 
vets forfinebe Gløder, men fom trefaft lægger fin Haand 
fen Manss, der figer til hende: „Vil Du forlade Fa: 
ber og Moder, Hjem og Baradomsminder og følge mig i 
bet Gjerne? Bil Du dele med mig alle et omkringſtrei⸗ 
fende Livs Gorger, forfage alle Befvemmeligheder, alle 
Gla, taale alle Savn, bære alle Byrder? Bil Du 
følge mig i lange Aar og være min Troſt, min Glade, 
en Huſtru for mig, en Moder for min Sen?” — og fom 





274 


paa alle disfe Sporgsmaal blot har et Kjærtighedens Ja 
til Svar? Da en Kuinde, fom ikke blot udtater dette Va, 
men fom fuld af Fortroſtning forlader Alt, for faart at 
fee Hjemmeté Bjerge blaane i det Kjerne, bærer taalmo⸗ 
dig en kung Soreiſes Brfoærligheder, plumpe Matrofors 
Maghed, Gæmper mod Mangel og Sygdom, og mbelig fres 
en fremmed Kyſt dukke op, hvor ingen Velkomſthilſen vens 
ter den Ubekſendte, den Fremede. Hun kommer til dette 
Ufſikkerhedens, Uordenens, Raahedens Land, næften -blottet 
for Utt, og hun, den hvide Nofe fra Norden, træller Dag 
og Nat fom en Slavinde, taaler Brutaliteter af alle Slags, 
Modgang i alle Okikkelſtr, Eerfomhed og Sygdom, føle 
ger fin Mand, hvorhen han brager, fom en bufvalende 
Troſtens:Engel, fover i de af vilde Dyer og le mindre 
vilde Menneffer opfylbte Stove, opflaarr bet tynde Felt 
til en Befkyttelſe mod Storm og Uveir, tfører fig tilſidſt 
en Grubearbeiders grove Dragt og ftaaer den hele Dag i 
Mand under en brændende Sol, arbeidende med fin Spa: 
be, medens Sveden ſtrommer ned av den fine Kind og 
Armen fljolver af Mached, lever blandt en fra alle Bera 
dens Hjørner ſammenſtrabet Pobelmasſe, forraader aldrig. 
fin Sjeels Kval med en Klage, men lærer Andre hvorleded 
man bærer Savn, og hevarer ſelv å Dybet af fir Hjert 
en Stat af Glæde og Tilfredshed. 

Derfom det var mig muligt at fremſtille Billeder af 
benne Kvinde, faaledes ſom det lever Å min Skal, vilt 
mange foenffe Hjerter føle fig varmede og opløftede ved 
Bisheden om, at opofrende Kjoærtighed og Frofknd ikke blot 
leve  Digternes Sange, men at Signe og Ingeborg endnu 
have værdige REtlinge i Norden. 

Den fortærende Hede, der herſter over. hele Caliſot⸗ 
nien fra Juli Maaneds Begyndelſe, havde forbrænde Alt, 


222 


faa andet faar ode og tomt ub, blot ved Bætte, Huul⸗ 
veie og langs be ftore Strømme, fandt man frobige 
Blomſter og Buffe. Men under og flrar efter Regntiden 
ev bette Land det fljønnefte man fan fre; da finner Mar 
fen å de larefte Jarver, ba dufter Luften af den meet 
arematiffe Vellugt. Maaletsæer af: ubyee Dimenfioner, 
tjentige til Jømmer, Medicinalværter af de meeft velgje: 
rende Virkninger, Kjettenværter findes her i Overflod, og 


fra Begyndelfen af Aptil ril Juni Maaned er Californien 


. faa blomftrende, at fase Lande Funne udholde en Sammen⸗ 
' ligning bernted. 

Jaunen er ligefaa viig fom Floraen. Skovene ete 
opfyldte af Starer af gtaae Bjørne, Tigerfatten, den faa: 
talbte amerifanføe Løve, Gauper og Gtoter (ubtales Ca: 
joter), fom alle ere farlige for Indvaanernes Sikkerhed, 
famt af flore Hjorder af Elg og Raadyr. Rotter ndfnige 
fig i Millionviis overalt. Maar, Bæfel og Bæver give 
godt Peltsvært, Hare famt to Slags Ekhorn, hvoraf ben 
ene graver flore Gange i Jorden, fortræffnlig Fode. Den 
vederftyggelige Lugt af Stinkeren eller Stinkrotten, ſpores 
i tre Miles Afſtand. Skildpadder ere ikke. ſjeldne I Flo⸗ 
derne, bet desuden drimle af Lar og andre delſmagende 
Fiffearter; Froer og Padder ære talvige, blandt andre den 
farlige Hornpadbe, ligetedes Ørne og Stanger, fornemme: 
lig Klapperflangen, ber ikke fjelden fryber ind (mellem Ki: 
fler og andet Huusgeraad og gjer fig én Seng af Guld- 
gravernes Gilter, Skarer af Fugle kvidre i Eyetræerne 
og Duer og Agerhons afgive rigeligt Jagtvildt. Glim⸗ 
rende Sommerfugle rivalifere med Blomflerne i Garve 
pragt, Perlemuslinger findes å alle Bætke, og fpifes med 
Begjærlighed ligeſom Oſters. 


223 


J en faabdan Natur var bet jeg fandt det foenfle 
UEgtepar, der, efter for nogle Uger fiden at have forlabt 
Guldleterne ved Auburn, nu havde opflaaet fin Bolig 
ber, ber å Sammenligning med de andre Guldgravereg var 
glimrende. Den beftod af et Velt, afdeelt å to Rum, 
hvoraf bet Merſte anvendtes til Forfriffningsfted for de 
omfringboende Guldgravere, og det Inderſte befad denne 
fimple Skfonhed, fom blot m ævet Kvinde formager at 
udbrede omkring fig. Kjokkenet var i et andet Velt, der 


var fænfet nogle Xfen ned å Jorden for at fremkalde Kjøz 
lighed. Et tredie Felt var beftemt til at optage Gjæfter . 


eg fyge Kammerater, der her fandt ben bfjærligfte Pleie. 

gangs Flodſtranden var opflaaet en Teltreekke, her bes 
boedes af mine øvrige Landsmænd og Medinteresfenter i 
det herværende BaltimoresKompagnie.  Disfe Velte vare 
itfe ſpnderlig rummelige, indefluttede ingen Pragtmøbler 
eller flore Forraad, hverken of Levnetémidler eller Lurusz 
artifter, blot et Sengeſted af fire Pæte og nogle Brædder, 
med en Filt, en Vadſeek famt nogle Geyder og Vintaller: 
tener. Og dog borde Tilfredshed under disfe lave Tag, 
ber hvilede be glade efter Dagens Urbeide og Hede, og 
udregnede å Haabet naar ben Dag vil grye, der ſtal fee 
dem vende tilbage til Hjemmet. 

Seg traf her. en gammel Ben af: min Fader, en 
Rigsdagsmand, der havde gjort fig bekjendt under ben Da: 
nielfonfte Periode. Ulykken havde forfulgt ham i Hjem 
met og bragt ham til at førlade Alt, Huftru og Børn, 
for her at gjenvinde hvad et Enufende Stag af Stjobnen 
havde berøvet ham. Om det end var fmerteligt at fee 
em Måny, vant til Livets Overflod, trælle og lide, var bet 
paa den anden Side ogfaa opløftende at fre Hans fromme 
Underfaftelfe, hans Mod i Prøvelfen, hans fafte Haab 





224 


om, at" et retfærdigt Forfyn, der havde feet hans redelige 
Ctræben, vilde forunde ham at nyde Alderdommens Frid 
i Hjemmet, og dør paa fine Fedres ord. Med hvilken 
Barme talide han ikke om bette Hjem og de elffede Ef: 
terlabte, fom dog iffe havde fendbt ham en Linie til Efter⸗ 
tetning og Troſt. Man maae have levet i dette bet Haarde 
Arbeides, de tærende Unftrengetfers Land, man maae have 


ftaaet fom en eenfom Bandringsmand blandt disfe egen= 


nyttige Menneffer, der aldrig bekymre fig om fremmed 
Sorg, for at føle Hvad bet vil fige at tror fig forglemt 
af dem, paa hvem man felv uopfjørlig tænkfer, under Daz 
gens Moie og å Nattens Taushed, for hvem man træller 
og lider! Hvor vilbe man ikke med Guld opveie hver 
Linie ja hvert Bogftav fra de fjerne Eiffede! 

Hvor ofte har ikke et Brev fra Hjemmet ftandfet 
Misdæderen paa Brodens Bane, opreift den Faldne, væ: 
vet ot Haabet$ Olieblad for den Sorrigfulde. Jeg veed 
nu, at bisfe Linier ville blive læfte videnomfring i mit Fæ- 
dbreneland. Derſom be kunde fmelte nogle Hjerter og be⸗ 
væge bem til at fende et Erindringens og Troſtens Ord 
til den trætte Pillegrim, Emigranten, ber fra det Fjerne 
ftrætfer fine Arme ud mod Hjemmets Strande, da vil jeg 
fige at min Neife iffe har været forgjæves. 

Naar Uftenen bredte fine Skygger over Egnen, naar 
Arbeidet var endt og Enhver havde nydt fit tarvelige 
Maaltid, famledes vi Ufle i Arnbergs Velt og talte om 
bet fjære Sverige. Disſe Uftener vare fande Hoitider. 
Man maae havetruffet Landsmend paa en fjern Koft for 
vet at fatte, med hvilfen Bevægelfe man taler om det fat: 
tige, Å faa mange Henfeender Fummerlig udſtyrede, og bog 
faa fjære Fedreneland. Det er å faadanne Timer man 
føler, at hverten Guld eller ubegrændfet Frihed Fan ev: 


N 





225 


fatte: Hjemmete Gleeber! Hvar prifee man ikke den lyt: 
felig, ber til fine Dages Cube tan varmes af dets Sol 
kjøles af dets Vinde, hvor dybt erfjender man ikke hvad 

den har født, ber Å fremmede Lande .føger Lykken, fom 
bebragerf. gjemmer fig i en Jord, ber maaſtee blot venter 


paa. at omflutte ben i Døden forladte Fremmuedes Been! 


SQver Formidbag tilbragte jeg med. ar ſtreife omkring 
paa alle Hoider, fylde mine Kasfer met Blomſter og fpringe 
omfap med Harer og Ekhorn; henimod Middag vendte jeg 
tilbage til Dalen, hvor Maaltibet ſmagte dobbelt godt å. 
et Selfkab ſom det, ber her ventede mig. Derpaa gik jeg 
ud til Guldgraverne, hwis Arbeider jeg fulgte med min 
hele Opmæerkſomhed. Jeg vaſkede enbogfaa ſelv lidt 
Guld, dog ikke faaledes, at jeg fortjente en anfjændig Dagløn. 
Mine Qine glædedes dog ved Synet af Guld i Panden. 

De Oplysninger, jeg nu vil give, fan Du anfee for 
fuldkommen tilforladelige, felv om De undertiden. ere af en 
faaban Natur, at de mane forefomme Dig overdrævne. 
Hvad jeg .af det her. Meddeglte ikke har feet med mine egne 
Dine, har jeg bog fra Hiemmelsmend, om hvis Trovær- 
dighed jeg er fulblommen overtybet. Seg føylder dog at 
tilføie, at da ingen af mine herværende Landsmend hver⸗ 
fen havde været ufædvanlig begunſtiget af Skiebnen eller 
hiemſogt af nogen egentlig inuſende Modgang, men Alle 
vare ved godt Mod, er Californien og dets Guldreglon 
hverken her ſeet gjennem Henrykkelſens Prisma, der altid 
Maler med roſenrode Farver, eller gjennem Fortvivlelſens 
Brille, fom indſvober Alt i Nat og Marte. 

Om Guldeté Udfpring ere forffjellige Theorier gjørs 
dende, Den meeſt fandfynlige fynes at være den, at det 
draabeviis trænger ub af Jordens Ulerinderfte, å hvis Dyb 
bet fom det tungefte Metal findes, og fenere bliver affat 

15 


226 


i de Bjergmasfer, der udfppedes ved de vulkanſte Revolu⸗ 
tioner. Herfra er det å Aartuſinders Lob bleven afgnavet 
af bet Alt opløfende Band, har fulgt be ſtride Bjergflrøm: 
me og er fjunfet tilbunds under disſes Fremadføriden. 
Dette forholde fig nu fom det vil. Hvad det er vift ev 
at belte Galifornien, med Undtagelfe af Kyſtſtrekningen og 
be ſtore uoverfiuelige Sletter, er guldholdigt, og ba man 
nu har fundet Guld i bet fydlige eller gamle Cali: 
fornien, i Merifo, pan Panamånæsfet og i Gupana, for 
iffe at tale om be gamle Gruber Å Columbien, Peru og 
Ghile, faa ev ber al Grund til at troe, at ben hele Un: 
berfjode ev opfyldt af dette Metal, ikke alene i Form af 
Guldaarer, men ogfaa blandet i Jorden fom løfe Klumper. 

Man maae imidlertid ingenlunde foreflille fig, at Gul: 
bet ligger paa Marken fom om bet var regnet med fra 
Himlen.  Guldgraveren mage ofte underføge Jorden i 
Strætninger af hele Mile, grave Huller gjennem de haarde 
Steen: og Sandleier, for tilfidft at fre fit Urbeide fpildt, 
fine Forhaabninger tilintetgjorte, fin Erfaring gjættet. 
Overalt, hvor Floderne ere ftrøgne frem, har man Haab 
om idetmindſte at finde Noget, og ba bet er øienfynligt at 
Landet har gjennemgaaet mangfoldige NRevolutioner med 
Heininger og Sankninger, finder man bet ikke alene i de 
nuværende Strømmes Reier, men faft pveralt, hvor der 
fordbum bar gaaet et Basdrag. Man har derfor Grund 
til at føge Guldet ikke i alene i Sandbakkerne og paa 
Sletterne — VBandets Affætninger — men ogfaa paa de 
hoie Bjerges Joppe, og Hovedkjendemærket paa et guld: 
førende Jordſtrog er, at det har Lag af Graafteen eller 
Quarts, fom den rivende Strøm har flebet runde ligefom 
Koppelfteen. Selv paa anfrelige Hoider er det temmelig 
almindeligt, at man, efter at have bortſtaffet det yderfte 


227 


Sandleie, ſtoder paa en faft Steenbund, fom-er giennem⸗ 


boret af talrige Jettegryder og bedekket af ſaadanne runde 


Stene. Man kan da ſlutte fig til, at Floden her har vær 
ret meget ſtæerk, og man ev da abſolut forvisſet om at 
- finde Guld i be Jordybninger, hvor Bandet har bannet 
en Hvirvel og antaget em fagtere Fart; Guldet er ved fin 
ſtore Tyngde fjunket ned, og ev forblevet liggende, felv 
- efter at Flodſengen har hævet fig flere tufinde Fod over 


det forrige Leie. 

Guldet forefommer fnart fom fine, bladrige Glimmerz 
forn, blandede i Gandet eter tndfattede i Fortere eller 
længere Aarer, og udfordrer ba blot en omhyggelig Va: 
fen, — fnart i førre og mindre Klumper, fra een til flere 
tufinde Dollars Bægt, og ligger da i Ulmindelighed dybt 
inde i Sand: og Gteenleierne. Eller ogfaa feer man det 
fidde fom Aarer eller Kirtler i Klipperevner, i hvilket Vils 
fælde det ofte fan afſtrabes med den blotte Kniv, efter at 
man bar fprængt Klippens; endelig findes det ogſaa næften 
uſynlig indblandet i Qvartfen, og man faner det da blot 
løft ved en vidtløftigere Proces. 

Guldet vindes paa fire forſtjellige Maader, hvilke jeg 
nu nærmere føat omtale, idet jeg betjener mig af den her 
brugelige Termindlogie, for at ingen Feiltagetfe flat ind: 
træffe. Den meeſt lonnende Maade er Flodgravning, 
river-digging, hvorved” Guldet optages paa Bunden af 
Strommen. Med en faadan river-digging var juft Bal: 
timore:Kompagniet beffjæftiget, og jeg havde faaledes blandt 
mine Landsmend den bedfte Anledning til at ftudere Frem⸗ 
gangåmaaden derved. | 

Strømmen, ber under Baarfloden ſteg overordentlig 
hoit og overſvommede Dalen, faa man var nodſaget til 
at rømme Hule og Telte og flytte dem op i Bakkerne, 

15* ' 


4 


228 


' maatte, for nt blive tjenlig til Beardeidelfe, afledes fra fin 


Gtrømfure. Ligefra Januar Maaned og indtil nu havde 
Kompagniet været beffjæftiget med at Fonfiruere uhyre 
Dæmninger ovenfor bet Stykke, fom nu fulde optages, 
og man havde anvendt en flor Urbeidsftyrfe paa at gjen: 
nemgrave en Battle ved Siden af Floden, bvorind VBan- 
bet ſtulde ledes ved en Kanal, yy Maaneder vare far 
ledes medgaaede blot til forberedende Arbeider. Men Ka 
nalen var nu foærdig, fleenfat og af 6 Fods Dybde, og vifte 
ved fit hele Unlæg og ben udmerkede Udførelfe, at Intet 
var fparet for at gjøre Arbeidet flærkt og varigt.. 

Det er ingenlunde ufædvanligt ved faadanne river- 
diggings at anlægge Kanaler af 1800 Alens Lænade, og 
naar man feer bem, foreftiler. man fig ikke bhvormange 
Urbeidskræfter og Kapitaler her er nedlagt, for ofte ikke at 
bringe ringefte Udbytte. Selv om den fligende lod ikke 
paa nogle Timer tilintetgjør alle bisfe Dæmninger og over: 
foømmer Kanaierne, hvilket tun altfor ofte hænder, er det 
ingentunde en Sjeldenhed, at en Flod, fra hvilken man 
med fore Unftrengelfer og Omkoſtninger hur bortledet Van: 
det, befindes ikke at ele det ringefte Guld i fin ubdtørrede 
Bund, ikke et Guldkorn til Erſtatning for mange Maa: 
neder8 Arbeide. Under mit Ophold her hændte det, at der 
anrettedbes betydelig Skade paa en ovenfor liggende Dæm- 
ning, der tilhørte et andet Kompagnie, og jeg faar Guld- 
graverne vabe i Band til op under Axlerne, for med uhyre 


Anſtrengelſe at reparere Staden. 


Nu var da Floden udterret, med Undtagelfe af det 


N Vand, fom endnu ſtagnerede å Fordybninger, og til hvid 


J å ”$ ' 


Dphentelfe man ſtulde anvende en Pumpe, der Eoftede 
Kompagniet 600 Piaſtre. 


229 


Herpaa begynder Guldgravertet. Flere bybe Hul af 
et Par Alene Vidde opgraves, og ben Sand og Gmaa: 
fleen, faafaldet ,dirt*, man heraf optager, kaſtes i en Ind⸗ 
retning, ber kaldes ,tom-long*. Dette er en Vandrende 
af Bord, em Uten bred og temmelig ſteaa. Den neverkte 
Ende er noget bredere, og her ligger Å Bunden en Jern: 
blifplade, der ligner et Dørflag, med tætte 3 til 4 Linter 
brede Huller; hete denne nederfte Deel med Hulpladen hvis 
ler paa et førre Trug, afdeelt ved to Tuærtræer, og fom 


Øyder noget længere ub end den ovenpaa hvilende Bord: 


ende. J ben øverfte Ende af denne tom-long har man 
fra det ovenfor liggende Bandbafin indledet en Vandſlange 
af Loærred, med en Aabning af 5 Tommers Midde. . Dirten 
opfaftes nu af bem, der opgrave Flodbunden i den øverfte 
Ende af tom-longen, Bandet fasfer ned fra Gangen, af: 
ſtyller dirten og fører den ned paa Hulpladen; Sandet og 
alle de finere Partikler falbe ned gjennem Hullerne, medens 
Stenene, der bliver igjen paa Pladen, uafbrudt borttages 
af to Moænd, fom her have beret Poſt. Det beftandig 


nedftrømmende Band bortfører af det underliggende Trug * 


al den finere Sand, hvorved der efterhaanden foran tom- 
longen dannes en Sandbanke, og for Sikkerheds Skyld 
gjennemgaaer dirten endnu engang tom-longens Renſelſes⸗ 
proceé. Denne Baføning fortfættes indtil man har gjen: 
nembrudt alle Sunda og Gteenleierne, ja felv et Stykke 


af Kliippegrunden, bvorunder Guldet aldrig findes, men 


ovenpaa bhvilfen det ofte er umiddelbar nedlagt. 


Ikke fjelden er Bunde faa haard, at man ikke for⸗ | 
maaer at trænge fgjennem den med Spaden; man anx:;:+ 


vender da Hammeren for at bryde fig igjennem, og hvor 
der” findes flore Stene, maae Flere forene deres Anſtren⸗ 
gelſer. Denne Dptagelfe af dirten er faaledes intet let 


- 


230 


Arbeide, formemmelig under em GSolhede af 909 og fraa 
ende Å Band lige til Knæerne. Er dirten meget leerblan: 
bet, ubforbres naturligviis en flærtere Vandſtrom for at 
renfe Leren fra Stenene. Man forlænger da tom-longen, 
ved at fætte flere lignende Render eier Stufer i hverandre. 
Naar nu Uftenen tommer, griber Alle og Enhver fin , pan”, 
et Biifbælken af en Alens Bidde og 11, Kvarteeré Dpbde, 
fylber ben med dirten, ber er gaaet igjennem Hulpladen 
og nu ligger i Truget under famme, fætter fig ved Flod⸗ 
ſtranden og vaffer ben ved en nafbrudt Fredéformig Bevær 
gelfe under Bandfladen, indtil alt Smuds er bortyilet 


og ber paa Bunden blot findes et Lag af fort Jernſand. 


Nu afvaffer man forfigtig benne Fernfand og det Hele 
lægges i en lille Blikkasſe for at tørre, hvorpaa Sande 
enten afblæfes eller bortbrages af em Magnet eller Kvik: 
ſolv, og faa har man ba omfider i Behold Dagens gyld: 
ne Høtt. 2 | 
Medens En eller. Anden af Kompagniet er beffjærftis 
. get med ben her beffrevhe Menfelfesproce8, tage de Undre 
fig en Smule Hvile, fiddende eller liggende omkring denne 
Staldbroder med Øknene ſtivt fæftede pan Guldet å „pan- 
nens* Dyb, medens Muftelfpillet i Anfigtet tydeligere end 
Ord tilljendegiver Refuttatet.' Er Arbeidet lykkedes, feer 
man pan de Haarde Trek ligefom et Gjenflin af den tjære 
Guldglands, medens Skatten provet og beundret ganer fra 
Qaand til Haand. Men at, feer man i , panner” intet 
Andet end fort Jernfand, har det flrenge Arbeide været fpildt, 
bar man forgjæves tvodfet Hede og Verde, da høres intet 
Ipftigt Indfald, ba gjenlyder ingen munter Latter, med 
minbre bet ffulde være en Haanlatter over fluffede For 
baabninger, en Forbandelfe over Guidtørften, maafkee led: 
faget af et Suk mod Hjemmet, en Længfel -efter Fred og 


231 


Hvile. Er der Noget at dele, ører dette enten hver Af⸗ 
ten eller ved Ugens Glutning. 

En anben Methode er den fankalbte dry digging (Før: 
gravning). Øian graver ba Guldet i Sandbanker, Bakker, 
ved Kanter af dybde Huler, paa Sletter eller Bjerge. Graz 
veren begiver fig ud med fin Spade, der er noget rund: 
agtig fom: en Skovl, fin Hammer og ypan", for, fom bet 
kedder, at pprospecta" eller gaae paa Unberføgelfe. Han 
vdvælger. fig et pasfende:GSted, hvorved hverken Erfaring 
eller: videnſkabelig Unviisning gavner fynderlig, graver fig 
md i Jorden, hugger fig gjennem 40 ja 100 Fod bybe 
Sand: og Gruusleier, inbtit han fommer. til det fafte Bjerg, 
- hvor han fylder fin „pan“ med den påitt”, der ligger oven- 
påa, og ſom derpaa vadffes paa ben før beførevne Maade, 
for at man fan fee, om Urbeidet her tenner fig. ronner 

det ſig ikke, vandrer han videre. 

Intet er å Almindelighed ulykkeligere end dette om⸗ 
vandrende Liv. Ofte fortvivler Graveren inden han har 
arbeidet fig ned til Klippe:Grunden, forlader Stedet vg 
gaaer videre; en anden kommer bagefter, benytter fig af 
Jorgjoængerens Arbeide, graver lidt dybere og finder Guld, 
meget Guld. Updbreder der:fig ét Rygte om, at den eller 
Ben har gjort flore Uffatrer, fom det hedder, fær man 
Gravere hurtig Bryde op fra tilgrændfende Står, men. 
inden nogle Timer ar den forventede Guldgrube atter for: 
født fom ubrugelig. Ved disſſe beftandige Vandringer, 
denne raſtisſe Jagen efter bedre og vigere Piadfe, tabes 
den foftbare Vid; de hoie Fransportprifer fortærer. den 
forrige - Fortjenefte, GSygdomme fremkaldes af Anftrenz 
gelſe og den uregelmæsfige Levemaade, ikke at tale om, 
at mangen Gvaver er faret vilb under disfe Omflaknin⸗ 
ger og er ynkelig omkommen. 


Er Sraveren imidlertid Conmmet til et. Sted, hver 
ber er Udbfigt til at han Fan forblive I nogen Jid, ubmaa⸗ 
ler han fig en 12 God bred ,claim”-Plads og faner Pin: 
ber med Å Jorden, hvorved han foælter em Tilkjendegivelſe 
om, at han har teget „elaim“ paa Stedet, Vet vil fige 
taget det iBeſiddelſe. Bearbeider han imidlertid ikke fin 
”"deim" hver tredie Dag, her hvilkenſomhelſt Anden Net 
til at gjøre ban Befiddelfen ſtridig. Han bidflytter nu 
fin Søn Bohave, opfætter en Hytte af vinde Kemer 
merflolle, et Telt, aker ſammendynger Mot en Deel Qi 
fle under en løvrig Eeg, nidflaser nogle Pole i Jorden 
til Gengefted, gjør em Fordybuing i Marlen til Ildſted 
og er nu ,bjemme hot fig ſelv“. Er Frakten lannende, 
værer bet ikke lønge, inden Flere indfinde fig; be flaae fig 
fammen til et Kompagnie, ber tager „elaim“ paa (lørre Stræt: 
ninger, fom de indbyrdes førbele å shares (Parter), hvoraf 
nogle i gunfiige Tilfelde fælgtt til. overordentlig hoie 
Peifer, ofte flere Tufinde Deler, enten til fælledø Bedſte 
eller for ben enkelte Part-Lieré Regning. Kompagniet 
vælger fig en Preſident eller Kapitain, Sekretair og Skat⸗ 
meſter og konſtituerer fig til en Korporation med fuld⸗ 
fiendig Myndighed Ul at give Love og til at fase dem 
overholdt. Snart danner der fig paa famme Vid flere 
Kompagniers ter opſtaae inden Fort Tid em Stad, og 
Handel og Kolfebevægelfe opblomſtre, ligefom Gras om 


Vaaren, ilfe fjelben førende i Gtøbetenget Lafter, Uorde: * 


ner, Sædernes Forfald, Elendighed og Undergang. 
Bearbeidelfen af våry-diggings” fører å bet Hele tas 
get ligeſom be før beffrenne Flodgravninger, fun gjer 
Bandmangelen her nogle færegne Korholddregler nodven⸗ 
dige. Er Jordsmonnet af den Beffaffenhed, at en Ltem- 
long” er forneden for at afvaffe Leren, maa man paa 


| 





— — — — —— —— 


233 


GSandfletterne og Sandbakkerne kjobe Vand hertil af Kom: 
pagnier, ber paa Gpefulation have anlagt uhyre Band: 
lebninger gjennem alle de Trakter, hvor Guldgravningerne 
ete igang. Omking Colonna fandtes flere fandanne, der 
havde et Lob af 15 til 25 engelſte Mile, over hoie Bjer- 
ge og dybe Dale, underfløttede af vhyre Maftetræer, 
Naar man erindrer, at hvir Planke koſter 2 tl 3 Dotz 
tars eller 8 vil 12 Mdr.,' og at Daglennen for en Ar 
beidskarl er 24 Rdr., faa Fan man let fatte hvilte uhyre 
Kapitaler der udfordres til Anleggelſen af faadanne Vande 
tebninger. Og dog gjennemffjære be ben hele Can, og 
man fan fle gjøre 50 Skridt paa Beiene uden at fare 
over en Vandledning. Det er fra disfe man fjøder Vand 
til ,tom-longs"; mon betaler lige til 80 Mor. for det 
Band, fom medgaaer til em Dags Vaſtning, og fom fom: 
mer fra em eneſte Sluſe. Er Bandledningen fammenfat 
af flere Sluſer, er Udgiften forholdbsmadfig førre, men 
den, fom arkeiber om Marten ved Lygte erlægger blot den 
halve Sum. Inden faadanne VBandledninger byggedes, 
ſaae man ofte Graverne bære Spand fulde af dirt" et 
langt Stykte Bei, ja det var ikke ufædvanligt at føre 
nåirt” paa Munlæfler til de fjerne Floder for Der at vas 
fres. Man indſeer hvor langfomt Arbeidet maatte gane 
paa benne Maade, og hvor lønnende det maatte være for 
deg med Fordeel at Funne drives. 

Dog er det ille ved alle dry diggings" man er nøds 
faget til et omvende bom-long og betale flore Summer for 
Bandet. Hvor Jordbunden er temmulig fri for Leer og 
Gravningen finder Sted i Nærheden af en Flod, betjener 
man fig blot af en faafaldet ,eradle*, en Bugge af 1/ 
Alens Længde, beftaaende af to Affatfer ovenpaa hinanden 
i rettangulær Form adflilte ved et Mellemgulv af Lærred, 


234 


af hvilte ben Øverfte har en Bund af Jernblik, gjennem: 
ſtukket af talrige fmaae Huller Ligefom ben nederfte Dee 
af tom-longen, og ben Underfte er afdeelt i to Rum. 
Denne ,eradle” hviler paa tvende transverfale Vuggerneier, 
der bevæge fig i to udhulede Tværtræer, faa at ben med 
Lethed foættes i en gyngénde Bevægetfe. Da næften al 
drig en digging bearbeides af en eenlig Graver, men i 
Almindelighed af to, ber flaae fig fammen, bærer ben ene 
dirt Å Poſer fra Hullet ned til Floden, medené den anden 
fidder ved eradlen; dirten ſlaaes i den overſte Afſats, Va⸗ 
fleren griber med den venftre Haand fat i et Haandgreb, 
ber er anbragt paa Kanten af Maſtinen, og vugger den 
frem og tilbage, medens han i den - høire holder et Oſe⸗ 
tar, hvormed han tager Vand op af Floden og heder det 
i Buggen, faa at dirten uophørlig overſtylles, Sander fals 
der med Å den underfte Afſats og Guldet forbliver paa 
Lærreds :Metlembunden, medens Stenene flandfe paa Hut: 
pladen, hvorfra de udkaſtes ved at opløfte den overſte tøfe 
Afſats. Den nedfaldne dirt afvaſtes derpaa I pannen” 
paa ben før beffrevne Maade, og omføder renfes Guidet 
fra ben medfølgende forte Jetnſand. 

pCioting digging" adſtiller fig I intet Undet fra den 
nys beffrevne end derved, at man her graver fig horizon⸗ 
tatt ind i Gandbanfetne og losbryder den guldholdige dirt, 
Sit Navn have disſe Gravninger faaet efter en Dyreart, 
Gioter, der paa denne Maade grave Gange og Huller i 
Jorden at fljule fig I.  Disfe ofte meget dybde Gravninz 
ger ere farlige for Menneffetiv ved de hyppige Jordſtred; 
i den fenere Tid anvender man derfor den koſtbare Forfigs - 
tighed at underbygge Faget med Gtøtter, hvorved Forde 
fired forhindres. Disſe Gravninger eve fom ofteft lønnende 





235 


men pderft befværlige, og derfor endnu ikke faa alminde: 
tige fom be to førfte. 
Qvartsmifterne anſees enbelig for de bebe, thi da 
de ere temmelig riigholdige, det vil fige indeholbde 2 til 5 
Cents Guld paa hvert Skaaipund Steen, gjøre de et læns 
gere: Dphold paa famme Sted muligt, hvorved man ny: 
der Fordelene af et mere ordnet Liv. Qvartfen og Gul 
bet ere udentvivl famtidige, thi man finder det ſidſte nær 
ften altio i Forening med det førfte. Qvartsminer findes 
byppigft i Syd⸗Californien, og man begynder der mere og 


- mere at anvende fomplicerede Knufemaffiner til at ſtampe 


SKvartfen itu. Hvorvel en fandan Maffine her Fofter 13 
til 1500 Pjaftre eller 60,000 Rdr., antages bet, at Års 
beidet ved Qvartsminerne inden fire Maaneder betaler benne 
Ubgiftspoft. Den fimplere Behandlingsmaåade beftaner deri, 
at man med Hammer og Jernftænger bryder Quartsſtyk⸗ 
ferne 193, brænder dem ved em ſtoœrk Ild, hvorved de op⸗ 
løfes -Å mindre Dele, hvorpaa be Enufes ganføe fine; man 
udbrager Guldet ved Hjælp af Koikfolv, fom fenere ud: 


presſes gjennem Skindpunge. Methoden faavel herved, 


fom ved de andre Arter af Guidgrawning er, fom man 
ågar begribe, endnu hoiſt mangetfuld, og Fremtiden vil viſt 
heri bringe mange Forbedringer. 

Jeg har nu i Korthed giennemgaaet de mig bekjendte 
Guldgravningsmerhober, og jeg ſtal nu gane over til at 
befoare et andet Sporgsmaal. 

Ev der da virkelig faamsøget Gutd i Callførnien? he⸗ 
rev jeg Leſeren ſporge. Ubetinget kan ſielden en Sag af: 
giores, og allermindſt et Sporgsmaal fom dette. Her 
findes unegtelig Guld, ja meget Guld, og dog er det ſom 
ofteſt den af Lykken og Tilfeldet Begunſtigede, der finder 
det, og ikke den Flittige og Sparfommelige. Jeg har 


236 


aflerede nævnt, at jeg har feet Guldklumper af 6000 Dol⸗ 
tars Bærdie. Efter Andres Beretninger har jeg antegnet, 
at man å en uelaim" havde optaget 70 Unger om Dagen 
fet Tidsrum af 10 Uger, hvilket faaledes udgjorde en 
Sum af 83,300 Rvr.5 at man har fundet Guldftykfer paa 
72 Skaalpund eller til en Bærdie af 80,000 Ror.; at et 
ungt Gruentimmer leiede 6 Arbeidere, fom hun gav 144 
Rdr. å Dagløn, og dog felv beholdt et Overſtud af 200 
til 240 Nor. daglig; at man har opgravet 15,000 Del: 
faré paa 5 Uger Å et ganffe almindeligt claim, fom allerede 
forub havde været bearbeidet; at man under en lille løs 
Steen bar fundet Guldſtykker af 2,200 Dollars Verdie, 
meb flere lignende Exempler, Dg dog gives der Intet, 
ber ev mere ufitfert end denne Guldgravning. To Perz 
foner f. Ex., fom vare fomne her famtidig, og vilde for⸗ 
føge fin Lykke å Minerne, bearbeidede hver fin „elaim“, 
mellem hvilte der befandt fig en Remſe uoptaget Ford. 
Toiſt opffod om hvem denne tilhørte, og da de ikfe Funde 
forme overeens, tilkaldtes em tredie upartiff Perfon, fom 
af Sorbremfen opmaalte lige mange Fod paa hver Side 
til de Stribende og felv fom Vederlag for fin Uleilighed 
blev tilfjendt en ſmal Jordſtribe Midten. Her opteg 
ban inden otte Dages Forlob 30,000 Rbr., medens Ur- 
beiberne paa begge Sider maatte opgives, da Jorden flet 
Intet indeholdt. Ja jeg har hert Perfoner, bder længe 
have opholdt fig i Gatifornien, fige, at de, til Trods for 
alt Slab, ikke have formaaet at tjene nok til det daglige 
Livsophold, men ſtedſe have fordybet fig mere i Gjæld, og 
Mon», der i Hjemmet have været anfeede for formuende 
Moænd og ere fomne hid med Kapitaler, Læger, Dommere, 
Præfter, Kjøbmænd o. ſ. v., have feet fig nødfaget til at 
arbeide fom Daglønnere for Undre, for at beſtytte fig mod 


237 


virkelig Med, og have endt med at grave fig en Grav i 
ben guldopfyldte Ford. 

Jeg vil anbefale til Gjennemlæsning et lille Bært: 
»Sixteen monihs at the Gold-diggings* af Wood. Det ev 
en Dagbog, ført under et Ophold ved Guldminerne, og 
fom med Troſtab fremftiller alle de Lidelfer, der her i Ul 
mindelighed er Arbeiderens od. Side 65 figer Forfat- 
teren: „Af tufinde Menneffer ville de 999 blot unne for: 
tælle om Fattigdom, Elendighed og Ulykker”. Gom Ga: 
gerne ftode i 1850 opgaves i offirielle Rapporter til de forenede 
Staters Kongres, fom Nefultatet af GSommerarbeiderne I 
Gatifornien, at hver Perfon ſtulde Funne paaregne 2 Dollars 
46 oents om Dagen. Men under mit Ophold her faae 
jeg en Rapport af følgende Jndhold: „Af 100 Perfos 
ner, fom gaae til Galifornien, blive Å Almindelighed 50 
total ruinerede, 40 fortjene her omtrent det famme fom å 
Hjemmet, 5 have bedre Jortjenefte, å tjene ret godt og 1 
bliver formuende, undertiden grundriig. Men forgjæves 
gjentager man dette. Den, hvis Sind er opfyldt af Tanz 
fen om hurtig Lykke å Guldlandet, vil fvare: yHvorfor 
fan jeg iffe blive denne Ene?“ 

Naar man nu fra de fom ofteff maabdelige Indkom⸗ 
fler fradrager be Ubdgifter, fom det baglige Liv her med 
fører, er det let at udregne, hvormeget ber bliver tiloverd. 
Varktoiet alene fofter flore Summer, felv nu, da Ult er 
bleyet billigere og lettere at erholde. En Spade koſter f. 
Gr. 24 Ndr., en tom-long 204 Mdr., en Hammer 20 
Rdr., og alt bette maa man anffaffe ſtrax i Begyndelfen 
af fin Ankomſt, hvor Kapitalerne ere fmaae og Noden ftor. 
En Høne fofter 16 Mdr,, og andre Madvarer omtrent i 
famme Forhold. Det er fandt, Udgifterne Funne blive 
mindre, naar man er god Huusholder. Man fan tinge 

> 


238 
fig inb i et Huus, hvor man faaer Logis og Koft for Å 
til 10 Dollars ugentlig, og Klæderne ere i. Almindeligſed 
ikke dyrere end hjemme. Foretrœkker man at hpør fin 
egen Huusholbning, fommer Bageren og Glagferen hver 
Morgen udenfor Veltdøren og afleverer be fornodne Levz 
netsmidler til en forholbsviis billig Priis. 

Men en Mængde Bedragere i alle Skikkelſer føge at 
fange den nys Anfomne i fine Garn. Det or ikke nok 
med at det i Stæderne vrimle af Induſtririddere, ber lige» 
fom Rovdyr gaar omkring og underføge, hvem de Funne 
opfluge, felv ved Minerne gane GSvig og Bedragerier i 
GSvang.. Bærtshuusholdere udſprede tøgnagtige Rygter om 
Egnens Rigdom, for derved at loffe Kunder til fig, og 
naar be faa indfinde fig, efter at have bortfaffet mange 


Penge paa Flytningen, maae be drage bort igjen med ufor: 


rettet Sag. Et andet Kned erat frembyde tilfalg ,claim”, 
ber foregives at være meget rige, og fom afhændes for 
flore Summer, efter at Eieren felv har firørt de Gulv: 
klumper omfring, for han vifer Undre, at han tager op deraf. 

— Guldgraveren har fotøvrigt intet andet Gelffab end 
Retfærdigheden, ingen andre Glæder end "de fmudfigfte. 
Det ev let at være Helgen i-Sakriftiet, at være god blandt 
de Gode, og tale om Maadeholdenhed og Dyd blandt lut: 


ter Dydige. Men hvormange have ikke tudet med Ulvene . 


og, indbragne i Lidenffabens Mingdandfe, fat alt fit Guld 
overfigr, dette Guld, fom er faa let og faa glat. Vi have, 
Gub bedre det, her Landåmænd af god Opdragelfe og hoi— 
baarne Aner — Navne : gjøre Jntet til Sagen — om 
hvilke jeg har hørt, at de paa en enefte Nat have tabt 
3 til 4000 Ror. og trøftet fig med, „at der findes mere 
Guld i Jorden”, og fom den neſte Dag atter have ta= 


— 


) EE 


9 
KE 


239 


get Spaden fat, for paany at flaffe fig en Indtredelſes⸗ 
penge til Syndens og Laftens blot for Guld aabne Tempel. 
Men lad Sygdomme, ber ere faa let at paadrage fig 
i et uvant Klima, hvor Gtrabadferne ere forfærdelige og 
felv Bandet man drikker ufundt, blot for en Fort Tid ind⸗ 
finde fig — lad Sorg og Modløshed lægge fig paa Sin⸗ 
bet og overdove hver Haabets Roſt — betal em Gharlatan 
af en Læge, der Å Ulmindelighed er en fordums VBarbeerz 
breng, -eller vel endogfaa en udlært Smededreng, fom en af 
Qægerne ved et herværende fort Hospital, 5 til 10 Dot: 
fars for hvert GSygebeføg, og betal hans lumpne, elendige 
Medifamenter i famme Forhold — lad den: ene Dag efter 
ben anden gaae hen uden ringeffe Fortjenefte, medens Kaz 
pitalerne fmelte mere og mere fammen, intet Caan er at 
erholde under 60 Procent og ingen Ven taler et Troſtens 
Drd ved Sygeleict, ingen medlidende Haand tørrer Angſt⸗ 
foeden af den brændende Pande, ingen Nedning oines fra 
Elendighed og Undergang, — al! da vil Tanken ile langt 
bort fra Guldlandet med dets Jammer og glimrende Gjog⸗ 
lefyner til ben fattige Foædrenejord, der. viftnok ingen ſtore 
Skatte gjemmer, men hvor man heller ikke Fan blive faa 
grændfeløs elendig, hvor der idetmindfte er Fred og Mo, og 
hvor man bryder fit daglige Brød i fine Egnes Kreds.. 
Uviferne ere opfyldte af glimrende Nyheder fra Calis 
fornien. — p2,000,000 gold dust from California” — ,Rich 
discoveries" etc. Men fraregnet alt det Bedragerie, fom 
hermed: drives, alle de afſtyelige Logne, fom udfpredes af 
de deri Interesſerede for at hidlokfe Guldgravere, hvor mange 
morke Dage, hvormange regnfulde og folde Uger, brubte Fore 
baabninger, Korfagelfer af alle Slags, tærende Sygdomme, 
trøftedløfe Dodsleier og eenfomme Grave lure ikke bag disfe 
fagre, gyldne Malerier, der ophænges ligeſom phantaftiffe 


240 


Skildt foran Lenne i Sandhed glimrende Clendighed! Her 
findes Guld, det er fandt, Guld maaffee for mange Aar— 
hundreder og Millloner af Menneffer, her fan Spekula— 
tionsaanden fee et vidtſtrakt Felt aabnet for fig. Men 
derſom Mogen troer fig ſtikket fil at forføge fi in Lykke her, 
maa ban førft i fin Samvittighed veie disfe Sporgsmaal: 
er jeg ogſaa vafhengig, binder intet Baand, ingen Pligt 
mod Forældre, Huſtru, Børn mig' til Hjemmets Hytte? 
Staaer jeg aldeles renfom i Verden, og feer jeg foran mig 
en faa mørt og haablss Fremtid, at intet "Arbeide, ingen 
Omtanke fra min Side vif funne være and til at hente 
Sytten ned fra Himfen og fofte ber til mig og Mit? 
Men fremfor Utt, ev jeg vant til haardt Arbeide, til Man: 
gel og trykkende Forfagelfer? Har jeg et mod Sygdom og 
Savn hærdet Legene? Og endnu mete, har jeg denne Re⸗ 
ligionens og de motalſke Principers Styrke, det vil give mig | 
Kraft til at lukke Ølnene før de forføreriffe Giftalter, der ville 
omringe mig, til at flaae fra mig atle be frlftende Vampyrer, 

der ville fomme for at udfuge mit Hjertedlod? Vil jeg Å 
Modgang Funne fordlive taalmodig og ydmyg, i Medgang 
taknemmelig og fovende Gud, påa Hvis Bint min Stjæbne 
geftalter fig, og f hvis Haand mit Liv hviler? — Kan Du 
paa alle bisfe Sporgẽmaal give et fuldr tilfredsſtillende 
Svar da vil jeg figer Meis med Gud! Men fom ihu, 

at det gjælder Arbeide, Omtanke og Mefgnation, mindes 

at Du tager UAfed fra Venſkab, Deettagelfe og Medliden⸗ 
hed, at der omkring Dig ikke flal høres ømme Nofter, 
trøftende, hjælpende, bedende, velfignende, men blot Laftens 
Lokkelſer og Misundetris orbandelfer, at Du ſtal være 
cenfom, eenfom om Lykken følger Dig, tenfom naar Du 

Gumaaffee bulter under for Modgang og Sorg. ' 








28? 


Lad detfor Jugen daares af de Skatte, ber her kunm 
opgtaves. Dette er life min toſe Fotmening, grnndet paa 
nogle faa Dages flygtige HJagttagelfer, men alle mine 


Landsmends ved en tung Erfaring vundne Vished jeg 


ubfoler, naar jeg tilraader Ale, til:bvem mine Ord ville 
naae: Meis: ikke til Catifornien, og tilfad Ingen at fille 
fly ved ben GSmulehan eier for. de glimrende Phantomer, 
ber ikke Have.mere tilforladetig Birbetighed end Scedeboblen 
BU man endnu hape et indirekte Beviis paa, at „ei AL 
er Gud fom glimrer”, fan maa man vide, ati denne Stund 
forlade Hundreder af Menneſker Californiens Miner, for 
Ny⸗Hollands Guldregioner at opføge det Eldorado, 
her ikke have fundet. 

Ved Ankomſten bid er udencvolvl det. bedt man Fan 
gjøre enten at ſoge Aibride 609 en Haandverker, derfom 
man for har været I Core. hos em ſaadan, eller at tage 
Ajenefte hos og anden Guldgraver, om ber ude silbyde 
fig Anledning dertil. Ubefjendt, fom man ide ſleſte Til⸗ 
faldt. er, baade med de herværende Stillinger og Forhod 
forat med Sproget, maa man betale alt for. dyre, alt før 
fotalige Lerepenge. Som Sagene nu. ſtode, havde eg 
Dige ligotil. 116 Dollars maanedlig, og Urnbergs Medar⸗ 
beidere — Fjerner er et Ord, fom ikke findrø i det. califors 
niſte Sprog eller Begreb — havde 100, Dollars maaned⸗ 
lig. famt Koſt og ogs. Denne hoie Daglon vil: imib 
lertid itte hlive af Barighed.. 

Et Beviis paa, hvorledes bette Fan finktuere, ofgiver 
et Forrtagende, fom har. til Maal at aflebe helt South 
Got:Gloden; og pan eengang gjere denne ſtikket til at her 
ebeides og lede Vandet over den. underliggende nu fører 
49 ufrugtbare Slette. Kompaguist havde allerede konſti⸗ 
tmirit Ma og. føgt at flaffe fig Uxbeidere fon lidt mere end 

16 


242 


1 Dollars baglig, og der vær al Grumb' til at -antæge, ut 
bet. ikke vil komme 1ii- at mangie Arbeidaſtyrke, faa fort 
ev allerede Tillebet af Fremmide, for neppe. Have. det Dage 
lige Brod: — 

Inden jeg: forlader Gruberne, vil jeg evban ge nogie 
Ord om Retstilſtanden der, fom. heller. ille er uden . fine 
interesſante Elendommeligheder. Der findes viftnod; ikke 
nogen. 200 I den "gamle juridiffe Forſtamd, bet vtk fige 
fltevne Anorbningsé, hvit Efterlevelſe garanteres of. ot tal: 
rigt Dommerpecfonate : og endnu: talrigere Metsbrijente, 
Man foretroækter Retfærbighed uden. Lov for Lov :uber Metz 
fårdighed. Dev er hete Borfieldn, Der gate. til pae 
følgende Maade. 

verft ſjelden arbeid er Guldgeuweren uten, fom jeg 
allerede har demerket. J Almindelighed ex han: Medlem 
af et Kompagnie, fom ofte beftamer af indtil 80 Perfonsr. 
Opkommer en: Tvift, udoves et Tyverle, begaaes en:Brøye 
af hvilkenſomhelſt⸗ Art, hender det: vet undertiden, at ben 
Gorurettede felv 'padtager fig Ver Styldiges Affttaffelſe, 
og er hans Sag 'ba Mar og 'i Nigtighed, finder Ingen, at 
han dett har handlet ſondetlig ilbe; Man fortnlte mig 
mange Hiſtorier af denne Slags, hvoraf jeg vil anfore to 
fom Prøve. i Et Fruentimmer reifte med fin Datter fra Ames 
vita over Prattlerhie eit: fin i Californien bofarte Mand, 
En 'ung Mideherre . fra New⸗VYock  njør: Datterens ' Be: 
kjendtſtab, og forfører hende. Da Han efter Forbrydelſen 
negtéde at cgte hende, jager den fortviulede Moder ham 


en Kugle gjennem Pander, og Ingen krummedeet Haar 


paa hendes Hoved før det: forfættime Mon»: En riig Mand 
f Matipofa ftod i et ulovligt Forhold tl en Guldyravers 
Kone; anklaget for denne Brøde blev. han kaſtet i Fængs 
fel, men: da men " frygtete for, at bang deigdemm ffulde 


38 


Funne beftitte Dommerne, : vev Guldgraverne hanr: ud af 
Molitieté Hænder, og ophængte: ham å nærmefte Teo. 
-.: 16Deg - begynder en ſaadan Gjelvtægt at høre til Giel: 
denhederne. J Ulmindelighed dannes inden Kompagniet 
ær Jury, ſom . frifjender- eller: forbammer, å hvilket fidfle 
Mitfreide Cretutionen folger: umiddelbar paa Dommen, og be⸗ 
Paaer enten i Dienbrynenes og Hovedhaatets Ufragning, 
ſamt Ubftevelfe af. Selſtabet, eller I Kagſtrygning eller 
Hangning:: Juryens: Domme reſpekteres altid, og Appel 
ftjendee man ligeſaalidt til fom Boder, Metfærdigheden ar 
altſaa firæng og beſtemt 3 Alle ereinteresferede i dens Op⸗ 
cetholdeiſe, — Alle eve lige for denne Retfetdighed, og man 
vil ikke funne anføre mange Bevifer paa, at den har været 
blind, Derfor herfler ogfån nu den ſtorſte Sikkerhed ved 
Minerne. Ingen Dor laaſes anderledes end-med en Pindr 
. eller en Tougſtump, og Dyrerier hører til Sjelbenhederne. 
Miſter man Nydget, opflacser man en Bekjendigjørelfe ver: 
: om paa. det nærmefte. Sræ, og inden kort Tids Forlob 
Hat man fom nofteft faget det Tobte tilbage. : 

:. Gutldgraberne. gik før altid: bevxbnede med Piftofer. 
Mufeer man blot visfr:Morapaaden i Spillehufere, og Ingen 
- gærnber. mere paa Nodvendigheden af ved, deres Hjælp. at 
brilytte in og Eiendom. For var. det. almindeligt at 
nedgrave fine Gifatte under Klipper, Buſte, Tommerſtokke 
eifer å Marken i fit eger Velt; Ved Sygdomme og Fyt 
ninger forblev: meget Guld Mjult paa hemmelige Steder, 
- og; man: troer: at flere Millioner Dollars paa denne Maade 
tigge :nedlagte i ·Jordens Stjør. Nu bruges bette ikke 
mw. uten bærer man, fit Guld paa fig å Stindpunge 
eller man: forvarer bet å Kifter og Kufferter, huervet man 
naturligviis ille omtaler Kuantiteten af de ſaaledes far 
varede Glatte til Ale og Enhver. 

96* 


244 


Det er Hart, at. der ved Oruberne findes en'Nore af - 


alle Slags Perfoner, at man hører alle Slags Sprog rav 
brættes, og ſeer alle mulige Dragter og Phyfiogromier. 
Talrigſt ere dag Amerikanerne, og deres Sprog er bet meeſt 
gjængfe. Efter dem I Aritat komme Chineſerne, et vind- 
fiibeligt, maadehotdent og ſparfommeligt Folk, her fom over⸗ 
att en beftandig Skydeſkive for de Andres raae Overmod, 
en beftandig Gjenftand for deres Undertrykkelfr og Grus 
ſomhed. Have Chineſerne fundert em god Trakt, fordrive 
de ſtrax derfra af en flærfere Korporation med Hug og 
Slag, og takke Gud om bet: itte Mer med Piſtolſtud. 
Staten, fom af de andre Gravere ikke fordrer mere end 
tre Dollars aarlig for Utbeidsretten, tager ſamme Gun 
maanedlig af de ſtakkels Ghinefere; og anfører fom Grund 
«derfor, at beforn man itte beffattede dem høiere end "Mus 
bre, vilde ber hbimmelffe Rige ſnart overflrømme det feile 
Havs vefttige Kyfter. Jeg troer endogſaa at:have feet 
opgivet, at ber i det fidfte Har ankom omtrent 49,000 
Ghinefere til Gatifornien. De tere næften blot af Nie, 
fagttage ben yderſte Reenlighed og Drden I Alt, og det er 
4 Sandhed behageligt at beføge damn å Vered Felt, og ſee 
Hvor met og vel atrdngertt, hvor pudſet og konfortabeit de 
have Vet. Man feer dem Å ſtore Skarer vandre gienuem 
bet hete Rund, ſorjagede fra Plads: til Ptabs, bærende alt 
deres Bohave paa” Skuldrene dg med den ſtorſte Taulmöz 
bighed findende fig t al Modgang. Det forrkommer mig, 


at der or noget melanfolff, barndigt ved Ehinrſerne, at ber 


i deres Udtryk tiger! noget. tibende, og fjønt be alminder 
lig beſtyldes for: Underfundighed, Rerighed og Bedragerie, 
Can jeg her ikke undlade at blive vet: tilmode ved Synet 
af én Ghtnefer,' tt jeg før i Ham Siadbilledet paa Ar⸗ 


k 


Få 


belbfornhet, Dodeholbenhad, Reenlighed widt Å den almin⸗ 
Forvirring og Lerfævdighed.: 

En Guoldgraver er.en egen Figur, form ogfaa fortjen 
ner .at beſtrives. Med Benene indftukne ( et. Par tange 
Støvler, beftaner hans Dragt forøvrigt af et Par mere 
eller mindre gjennemfigtige Beenklæder og fom ofteft em rød. 
eller blaa ulden Somands ſtjorte. Hovedet, met de Magrende, 
i Aarrækker⸗uflippede, Labker, og bet. vppige Skjceg, der 
ofte xæfber fige ned. til Bryſtet, bedekkes af en: Hat, der 
bænger ned Makten; .f denne Muftning, med de. fenefulde. 
Arme o8:det. brede lodne Bryft blottet, med UÅnftrængele 
ferneg. (Glad. paa fine Kinderog Arbeidets Sved pan Pans 
ber: fege man med førfte BUL un i Ham Kraftens og ber 
mgenrerte «Hrihedg Son. Men disſe Pjalter fljuler under: 

tiden Miltonæren, ben uuværende eller maaffee den tils. 
fommende.. Man tan her aldrig af Udſeendet fre. om man 
bar før fig en Pair af Frankrig — men vifte mig San 
Francisco en ſaadan ci-devant ſiddende paa Brolægningen 
mbenfor Senny-Lind Jheatret,- ſom mod en. vinge Penge 
tilbød be Fosbiganende fin Tjenefte fom. Slopubfer— han, 
fom maaffee i Paris. paa Pont:Ropat med den dybefte Fora 
gt, fane: ned .pag fine uupærende Standsfoller — en af 
Gnglands. frolte. Lorder, af Aydſtlands f..d, Rigégrever:aleg 
Gyaniens. Grandes, efler em. Prætat, en Grosfire,: en 
Berekseier, en. Juriſt eller. blot en deferteret Somand eller 
frigjort Deporttret. Alle ere. her lige. Her gjelder ikke 
Ordſproget: „Kloder Faber Manden," Blot Guidet, Pen⸗ 
gene banne Forſtiellen, ſom dog aldrig bliver fynderlig før 
lelig. Dan, fom idag gaar I Pjalter, og ſlabet tungere 
end: ben uélefte Daglonner, fom Du bhoffærdig gaaee' til: 
ſide for, ba: Du itte -vil:have Noget med em ſaadan Per⸗ 
fom at befilile; fan imergen tage fig en Hviledag, og da 


” 


DE 
viſe fig i Glandſen af det Alt betvingende Bul, fame I 


Kraft af denne Talisman frilte tit fin Dispofition Alt, hval 


Kunft' og Luxus formaaer at tilveiebringe af der meeft: For⸗ 
finede, alt det Lætrefte, der fan fmigre Ganen, ja maaſtkee 
ovenikjobet dine ydmyge Rygboininger, Du, fer tynne 
loe ham ub. ' 

Ogfaa I en anden Henfeende ær Gutbgraveren et Bas 
fen af en færegen Art. Han er eller burde være Alt; å 
fit Hjemr tilhørte han en vis Borgerclatfe, drev en vis 
Forretning, en efter, anden Næringsdei, men Her bliver ban 
Ute. Han tager fin Spade, Hammer' og ,eradte" og ar: 
beider i fit Anſigts Sved, fantænye et Galdkotn holdet 
hans gytdne Dromme ilive. Men vaagner han op” ude 
at fee Drømmen vitteliggjort, da flaner han op ét Velt; 
faver Mad tit fine Kammerater og udſtjcenker Drikkevarec, 
etter bliver Daglennee paa en Farm ellet hos em anden 
Gråver, Svend paa et Voetkſteb, Dpvarter i et Verts⸗ 
huus, Somand par tn Séude, Gjouer t Havnen, . Tøm: 
mermand ved en eller anden Bygning, Gaardsfurl, Udrads 
ber — med et Ord, han bliver hvadfombhelft, antager Hvit 
kenſomhetſt Rolle i benne floré Komedie, blot han faner 
bet baglige Brød og, om muligt; lidt tloverd'at ofre paa 
Venus, Baktus eller Spillets blinde Guddom.: ”Uben hvert 
Minut kameleoniſtiſt at kunne flifte Natur, antage for: 
fjetlige Sindsfemninger : efter de fotMellige' Beſtillinger, 
tommer man ingen Vei i Californien, og berfor vil mar 
ogfad finde, at Alt her.et Tiſeidets Vert uden Aioent, 
uden indre Betydning. 


Da nu til Slutning nogle Ord om Guldgarernes 


Maade at gjøre Reiſen hd. Det ſteer Paa to Veie, en⸗ 
ten rundt Kap Horn, over Panamanæfet) ellet ogſaa gjen⸗ 
nem det faſte Land over de merikanſte Hoiſletter Prat 


983: 


revne og Bjørgene. Da atte Bele ere forfærdeikge. .. Kor 
den at Seiladſen omtring bet: flormfulde Kap Horn er 
uendelig langvarig, og at man derunder maa udſtaat ålle 
de -Gjenvordigheder, ber ledfage et oprørt Hav .og et ublidt 
Klima, hvorefte. inderæber ber. ikke Gygbomme under em 
fæa lang. Sereife, med Mangel paa bet Allernodvendigſte, 
og haaord Medfart å alte Henſeender? Veien fra Nemz 
Nort :til Chagdes, derfra over Næfet ved Panama og fide 
tj. San Francisca. er viftnot dar: betvemmefte, men umads 
belig toftbar; Hartøierne inbtage desuden et fan flørt An⸗ 
tal Nasjagerer, at man å mange Uger ikke * fan søre fig 
af Pletten, felv.om der. Inkkeligviis ikke ſtulde opfoume 
Mangel, paa. Føde og Vand. Nogle Dage efter at vi 
havde forladt Honululu, ndfom:did et Skib fra Panama 
overfylbt. af Pasfagerer, der vare inbftuvede fom Sild fem 
Tonde. Sygdomme havde begyndt af cafe, en Perfon 
hapde af Fortyivlelſe dræbt an Anden, . og var derpaa felm 
bleven ophængt paa Stliksraaen;-man havde ikke hart Bred 
i. 12 Dage,aog Bandet, fom I Begyndelfen betaltes med 
4 Ror.. Flafen, var ogſaa gaaet op. Dette er, blot et af 
be. talløfe Erempler paa at uredelige Kapitainer ſaaledes 
overlæsfe fine Fartøier,: at Ciendigded og Død maae bline 
hen uundgaaelige Folge. .: ; 

. Men forfærbetigft ev Pakfagen giennem andet g pver mida 
fippi. Belen gaaer gjennem Hoiſletter og Sandorkener, 
hvor ingen. Vandbraabe findes, hvor. alt Levende foindes 
ben under denn brærdende Solhede.  Kreaturene falde ned og 
omfonmme, ſelv Menneffene udftrættes. tinlefe.: af. Mathed 
og: Jorft. Dfte Have Karavanerhe iftennaet frem, førend 
GSyeen har begyndt at falde I Bjergkjæberne, ber firælder 
fig mellem be forenede GStater. og Califormien. Alle Fora 
fog. paa. at bryde fig giennem Pasſet have. da vøret: for: 


KG 


gjenet... Geir Skorer ber: fømleft. forhasbit i Nyhet; 
Andre haver Begyndt int ppæde fint Kreature, anfaldet bias 
anden: indehrdes, foegrrhet figipaa ;fine Børs, ;og 1008 
Hielpen endelig er tommen,. har Fortyiulatfen og. ben. dyke 
Elendighed giort Menneſtene faa: unaturlige og:vannittige, 
at be itte hane villet :fnrage be. mebengse Lennetomidiec 
men have forersuktet: fine Remarnrntetå :halv ſüvnade Liig. 
Underretning antenisengeng til: Getifiunien: 600, 06 :en med 
lig Ctam Cmigranser., Holdt; na ål forgade pe den: at 
ben Side Biar gene: Man epfjøbte Lenortdmidier for fler 
Øritkkorer Dotlai og farinte arr: mod dem, men: fande biet 
frelfe et :ubetybaligt fatal. SMenneffrhetene: Annaler tia 
deholde fntet faa. hjertegribenbeufont Beretuin geene om: be 
nhorte Lidelſer, fonnber have. øret ubljompore;: alle. di 
betllgfte Foteiſer are uddode. og Menneflrae- ete *bledåre : fors 
dandlebe :8il vilke Dyr, fom; nær: de itde haye unner refs 
mod Andre, Have vente Haferint mod fig-friv. :Geg-vikilkl 
oprøre Saferen sed Exampler: Gerpaas Men det ev bt Kapitel 
af Menveſtehedent; Hiſtarie, fom: Phofolsgenith burde for⸗ 
ſonmeat ſtudene. Qan hør. Meget attonr deraf.. 
+-. Dunes ot jeg å de formere Aar Hari fafbet meget 
ombring, ſaavel i Fævdrominndet fom: i ander frunnsde 
ante, Du vil :altfed. være tilbøirlig ML at tror, af 
jøg of. sagn: Erfaring: fan- take med om. Meiferk: Fordele 
og Utetlighederr Je er ikfe blind for de forftes jeg tore 
at bave erfaret, haarledes de: kunne, udtide Blikkbet over 
Livet og: detsc. Marhold, hvorledes hå Mnae: afjærpe : Ford 
bontme: og meddeſa mangen. Kundſtab, fom så vinke par 
anden Magade, el . erholdes: i Studeenkammeret. Men. & 
em. Henfeemde.: virke . de ſtadeligt: de fkøve.-vone Falelſer⸗ 
De vænne og. til at betragte>Qvilepuntrerne ſom Øtationer, 
ber ganſte ligegyldigt Cunur forlades naasfembhaft,- Øjeft 


069 

feiden fomAentnsheusgrfNofatated; dg nye Brtiendeſta⸗ 
ber fom titforidiige og forfrindetde Panter I 18 mork Eerns⸗ 
formighed. Mars hår wanſtelig forint fæfte fig eee: Med 
get -iringee beſtundig tfrer noget Nyt Uſert, og euder: me 
at fitde AB . lige nmpent; lige dr Vor Opmeærtfomhd 
vare) Saaleda er-ber ideteninbſte ofre gater dig. :-:* 
++ Og bog varder ifku ami fas:: - Dyfad her var jeg en 
Gjeft mit Øyholb blande Gonkangitib of - fort Varighed⸗ 
Ser nips  Jbtent Øylde ſnaet give PlLaN6 for atdet, og dag 
val jeg der anbertebes itilmede. > Der fadt mig tirøgr av 
AWueo fen: Gumflune - fom: prv. denne Plc; Hererkufindé 
Mike: for vår : Hjenikené Egue, taler Hjemmets Cro 
fntoredfortde; fig: for. de (aime Gjenftande fom 4eg, : alſtedt 
fammis Land op råde, : haadeke og bnfbide fom: jeg, :faart 
at :gjenfredetjære Kyſter. Man måa have modeaget fans 
banne Futek for ætter ut blive dan. Gaile; for at gjen 
nde: fig; frlv. faatebed fra man var; inden Banen: lovet 
alle Fol eiſer. Med. Taaur Files vi fra hinenden;, og jeg 
ør. pvertsjdet ion; at Ugefen pift form jeg aldrig glemmer: den 
fille foenfle: Køtonde ver Gollmma,' ville mine Landamceut⸗ 
ogfån. gjentatde: fig: de Timer, vå tilkragte fammen. å file 

Eiiotalet em: det gambe Soouigee:> kr 
6 Aalifoenien, edle vittere den Derliaf Landut, ſom bes 
nævnes forratforslen, og: na utgår :é1i: af Midamt⸗ 
stlae.: forenede Friſtater ov er Land af -420,000 Koabrate 
mißos Vidde, m060 dem. meeſt afontlende Natuti-og orka 
bind og det:forfkdligfte Kamma. Mod LTD gronbfende 
tt detee Oregone Gebert, der å den fenere Tid hår. vade faga 
mange Stridigheder med Eugland, til Hvia Beſſphdelſe: man 
har viltet regnerdet, i Voſt: abſtilt fra Artarfns pg: Mib⸗ 
fonsis : Flode Dodråkter 00 den hoie GatiforntaBforg kjøde 
eller. Øisrra: Revaha; fore milgjorgelig og fmebelket giver 


250 

Ophas OL taleige Flober, dre frpne ud- idet fikke Har 
og i Syd. adſtilt fra Meriko ved: ſtere Sandorkener, er 
bm novdligfte og mitligfte Del hoiſt bjergfuld, fondrer 
Bradt i fovtiædte Kuler. og dyder: Dale, mebens omtring 
Sacramentos fra Nord og San⸗Joaquins fra Syd Labende 
Floddale ferr hundrede Mile vide Sletter udbesdedig, hoilke 
mod Kyften lukbes af pasalirtt labende Biergrygge. Er 
bet indre Land terumelig rige vandet af en Menghe Etrom⸗ 
me og Dalle og bedakket af vældige Gar: og Naaletrreet 
med Stemmer af 1 til 3 Alens Diamieter og :Hgstil OG 
Fods Hoide, faa ere Slektene berimod til bet Vderſte møgnå 
og tørre, giennemglodede af om brændende Sol, ſaa at alt 
Ugerbrug - der for nærvarende Tid -er umulig; Kyſtlandet 
or atter mere fugsigt fom. en Folge af den vytte Lanns, 
ber næften altid Hviler derover, og gjør Luften raa og barſt. 
Regutiden indfalber mellem: Maamderne September og 
April, og da flaaer Bandet holt iFloderne, da. Myter Veps 
teme frem. med: Jeftefart. Ved Juletider fame: man i 

Uimindelighed og hefter Å Vegyndelſen of: Juni. Fra 
Mai til Geptensber- indfalder den tome Aaretid med em 

Mindeltemperatur af :mindft 60-til- 9009, ja endegſaa 120 

Grader, og i dette Tiderum er det akle fjeldent, ar Hjot⸗ 

derne i tallsſe⸗Stkarer omforme - of Karfi og Mathed. 

Naar i em Fremtid, . fonr ikke lager ban være fjerkt, Banda 
tøbninger. ville blive antagte å. de lavere. Dele af Landat,: 
vil. her opblomſtre et. UAgerbrug, Yvommned Fun faar Lande 
paa Jorden vit funne maale fig, og det Guld, fom. mr 
opgraves af Jorden, vil blegne mod den gysbne: Afgrade, 
ber vil bølge over Galiforniens byrfede Marker. Jeg har: 
allerede; givet en fort. Overſigt : oder Plante: og Dyrevsra. 
denen, og man har. deraf. feet, hoillen Rigdom der her fin= 
bet i alle Retninger.  Drueranfev.fnoe. fig:op av Fxæerne, 


, 
-—«—— md 2.4 


206 


og pan flert Steder hat man allerebe begyndt åt avle gode 
Viinforter;' Glove og Vande øre opfidte af velſmagende 
Jodeemner, Saltfoer findes I Mengde; dg foruden Guls 
det gjemme: Bjergene uubtomrmetige Bly»; Redder; Zeen⸗ 
og GSolvſtatte. SE 

Da de forenede Gtatte 1 Øtosdoinertta Lt Aarené 
1838—4842: udſenbote fin fore Exrploring⸗ Erpibition⸗/ 
prde SORG $ fin: Fubberetning: Odre⸗DTaliforniens 
Putyginged vil laden faat Aur bevirke om Losrivelfe ferd 
Mexiko. andet mellem Tolifornien og Mertte fan aldtig 
blive Andet nd ent -ufrugtbar! Orken, hindrende al Sams 
fardfet undtagen ben: tit Soes, der ogfda idetig er afbrudt 
af uſtadige Dinde' og 'be hyppige Epidemfer, der Hetfe Å 
bet lavere Mertto og bet$.Havne. Det er fandkynligt, at 
Califeruien vil forene fig med Oregén; fot Hifammen * at 
henne én Stat, biftentt til at Ayre de ved! det fille Hav 
beliggende Landes Skſebner. Denne vordende ' Stat Kat 
en derndeingsveerdig Beliggenhed' for en Somagt, med to 
af de pppetligſte Havne t- Verden — ben tndenfor Gun- 
bet ved San Franelsto og ved Juan de Puea. - Dlåfe tv 
Lande ere Beſiddelſe af alke Betingelfer for en hurtig Opkomſt 


og for en Øvilg Sommunitatton med Polyneſiens Vgrupper 


femt Gydåmerikas Lande paa den me Side, og par den an⸗ 
ben mid Shina, Phillppintrhe, Ny:Hokand og Ny⸗Zeelandð 
fomt:'Dftindter, hvortil inden kort Ad endnu tunde følte 
Japan: — Det: veptende ' Klin :vil frembringe tn Mang⸗ 
fotbighed of Poodilter, hvid Udbytte er uberegneligt, og 
dette Sand; det er aile andre Vande, tigre: ti der ſtore Vetan, 
overlegent, oil si den anglo-siormannifiv Races' Berddelfe; 
med Udelukkelſe of. be nuværende indolente Nobyggere, 
harde fig Uf en Kraft, det ikke vil blive uden Indſhdene 
pad Berbens fremtidige Hiftotier : 


Dette nedkreves far Aar inden Gualdeta Opbagelſec Bi 
vile, hvorledes Spoadommen or pan Vei ril ar gane I Qpfyle 
belfø. Vi fre Landet: forenet med. og næflen befolket: af en 
Nation, fors uden Trivler ben driftigfle, den merft fremads 
gaaende paa Jorden; vi fre didftrømme fra alle. Verdens 
Sant, Skarrx-af arheidende, vindkilibelige, ſpekulerende 
Wenneſter, og Righomme, udflyhe- berfæa, ford. 4. mere enk 
een Qonfeenpe, have vende op ogrped: par $ommilig reha 
føftede Ferhoſd 2:0i, fre Handelsflaader 1abe melken. Afient, 
Imexikos og Auſtraliens, adſtilte Lande med: en Megelmæk: 
fighed, fom, -man vilde have. vanſtelig for at finde. pan nog 
get anket Sted. Det er umuligt at: beregne, hvad. der her 
tan ſabes, og huarfedrø Alt her vil, udvikle fig: .. Men. 
Stort mea bet blive, og i mange Denfeender fndflydelfesa 
rigt paa Eurapa pg dets Folk, hvis. Giljødner for Fremtis 
ben upaatvivleligt ere naiere Fnpttede til den ;nae Verden, 
tab Folk .hos os endnu ere tilheielige til. at, antage... 

, „Her ſtreifede forbum- blar vilde Indianerſtammer omg» 
ring, Deere mu forbrepne fra Kofi: og Slettelandet, 
men flinle fig endnu å Stovene;oppe blandt be biergfulbe 
Trakter, udovende I fmaae. Samfund. de. avside. Sæbder, 
hyonvel, far en Desi forfnaklede eh Sanslinet med. de. faa» 
talte, civiliſetede Fremmede; der hane. uſurperet deres Fora 
dees Jord. De bor fomtmen å.DByer, hvis. Juke fer ud 
fom Hoſtakke. era fare praduktive paa Afkom, og lene å 
Engifte, men. Hukenan . ev an. Slacinde, ſem neppe bar, 
Fillabelfe Kil. at; være: i Mandens Selſtab, og naar han 
mageligt rider:paa: en Heſt eller falt ſtxider fremad cilfods, 
bløt. barende fin Bue og fine Pilt, mas hun foruden Bars 
net bære, fet hele Bohave, ag førrette alt Arbeide. Deres; 
Fyhe beftager, føruben af en Moæsgpe.vilde. Bærter, fors 
nemmelig af Meel, fom beredes af Eg⸗Olden oter Ageẽn, 


259 


ſamt Fiſt og KRſpoer af bet fleldre Viide, ſtege paa over. 
Mendene ar athtetiſfe Skikkeiſer med herkige, vel propot⸗ 
tlonrrede Leiamee, fom ofteſt adle Anfigtottcekr, mort Hud: 
fårve og yppigt Saar. Mvinderne øre: midre og heeolle 
gere og tran fler pås dem, at der anftrdngindt Gled båt 
fladet :Segémebannelfen.* Nogen anden 'Bitkddning em 
head de Fure eholbe af der Holde' henge de Me; ide 
ferſtjellige Elags Pridelfer af Ekind og Hjedre.: 'Y Gu: 
lvnna faar jeg flere Indianerfamilier vandre onikring tig⸗ 
gönde vg opkſobende diderſe Lurusurtikter Boderne. Une 
der Omdribningin' pua Gaderne vopſamle be Stovet foran 
visſe Beder, Moor der dypkjobes Gulddirt; for ſenete at udi 
diſte de fax Guldkorn, ber: hændekfegvite kunne være: ned⸗ 
faldae. Det ve forsvrigt vivt Biergerukternes Indianere, 
denne Befkrivelſe gieelder. De ſom' forekomme lanhete oppe 
kLandet, ved Flodrrnes Strande, err fmaat ar Vart, has: 
He og med et afſt hetigt Pandihadr, bet er tvært afuar 
vet over Ørttne,  Ditfe togt ofte Vjenefte pua Landeien⸗ 
demmene — Høeiendds — åter hos Srubeardeldetne % 
fote vure em :avbeidförn Stunt; 

Moy de "andre Indianere fotes derinod pe facgodn 
ſtin uafbrubt Udtyddetſeskrig, der üdentvlvt fra forſt af et 
ſfremkaldt af Ametikunernt dy forn nu' forrforites fix Brage 
Older, ſom følgende Hiftorte vil: viſe.“ Ved Baltimore⸗ 
Kettpagmiets Boliger havde nogle Dage føl mit Antormft 
fundet et Optrin Sted, ſom desvrerrerikke hocer il Siel⸗ 
denhederne, og viſent hvilket Forhold Eve dg Uſurpatsrer 
Ada til hderandre $ drite and. Tvende Ghinefert; ber Å 
Dybet af: er fatt Goælg:paa egin Meniiing' bearbribedt 
nog , diggings", andres en Dag myrdede, dg deres Hunde 
fin hſem med flere Pile Faftfddende I Pugerriet. : Ul 
Grace 4 Conn ſammenkaldtes i Haſt, man ordnebe få 


Hi -en- formelig Riepiagt og traf Im anecherden Å st mur: 
liggende Buſfade,. Den ene Vosfelatoeiefter. Van auden 
afſtjodes efter be mellem Treerne flygtende Vilde; indeal 
Be nedfant zienneaiboreda; em He Jndianerbreng, ber havde 
fele fig i en dub Bjerghule, havde nær lidt ſamme 
Gitiehne, . berfom sitte: magia Svenſte⸗ havde hart Hjerte nat 
I Brok sil ot frekke: det-avn Belen, og drage here. ud 
mid Benene gienneniſtudte af fare Kugien: Og dog tifled 
ban fig Me en Gmertesiyd, hans Mine fotdie He mi Taare, 
ba: Arnberg . føretog en ſmartelig Operation⸗ for at folfe 
bann: ſEr Jnddaner, ſom fatter i e9- Hold Mente Mass, 
Sjender fin Skjcchne, eg ganer den trodfigt, man Lunde fine 
bøltemedigt, imot. - Med de Stammer, der.: boe end 
nordligere, er Kampen uafbrudt, og Buidgruerue have ber 
sand ſckkert Ophaldsſted. 

VFerdinand Cortes og. ans efter gendevinding re 
sjørtigere: -Gfterfølgere «furedte..: fig forft paa: dieſe af. vike 
og :ubændige :Føtteflag beboede Trakter, og med. det Even⸗ 
kyrermaed, der. par. tere: slenbemumeligt,: lagde: de didfe. dinne 
ſtrende Egne ˖ under ˖ Spaniens Krave. Der : oprettedegs fås » 
nere, ligeſom i Manfitien og Teabierne amkeing⸗ Mataffo⸗ 
den, Misſioner, beis. Forftendere vare fromme vardige Sør 
ſuitee, fora Alf. blot: gik med Korſet å Heandra, men 097 
faa bag Plopen, ikke blot lærte Fredens, Sandhebdens sg 
Barmhiertighedens Nuligion. men. ogſaa Fredens Behrikt, 
og felv evebe -Barmbjertighedens: Værlgr, De vare: 24: 
Kallet: De Rubiånere, der. omvendtes til Chriſtendammen, 
forbleue 10 Aar. hat de fromme padres, og. man: femhfe 
dem ille. bort: forinden be havde lært. et Haandverk 09. faart 
al fn Ned afhinipen, ja man medgav bem -ovmikjøbet 
ſmaae Luxasargikler, ber ove. faa, tytfaliggjørsnde: for Jus 
dianer en. Det av en elvfaige. at deg Ute gaar å 


EE 1 DnR mn 


—— ————e 0 —— ——e DDD — 07 å 


PES 


Morgen for dene GUbring af det: forbume Jeſulterveel⸗ 
bes: heidbringende Virkainget. 3 lierrion Den der bløt 
paa andre Forfattered Auteritet. 

Aar 1823: ſtilte Landet flg: for Spenien formede 
flg med det frigjorte Dårite. De hamle Spamiere fore 


'bleve bog, og Alt. gik den vante Gang indtik 18286, ba 


Nisfioneté aandrfige Forſtaudere focjagedes og; merkfanffe 


- Kommisfairer indfarts ideres Sted, form ikke. tøvede mad 


bek Adyresninger af ale Slags og : oprårende Grufsuthe: 
Ber at gjøre fig tnderlig farhadte. Imidlertid vare en Monghe 
Ulondinge indborhnr i Landet, for det. meſte Gngiændøe 


03 Nutbamerilamerez en Nevotarken. uddrød - 1836,- hole 
Plan udenrobvt : var :at proktamere Gattfornimo Uefhae: 


gighed, mør folk Udfald Mey, at nogte: Vrgierrige, fors 
nemmelig Awaredo, opfvang fig til⸗Magten og benprke 


Mg Af atter dens Fofdele. Under: Poaflud: af -at de. taleige 


Mdkendinge - havde fanidet er: Komplot ; til: Owſortering Af 
vin „dbeſtaaende Orden*, fom Tyranuiet og Vilkumiigheben 
oyfta Ger: Laldted,: forjoges en, Deel af disſe, Andre myre 
dedes, vg: ben: ſtorſte Part. bortførte8: unber Marter og ops 
rotenbe Lidelfer. . : ette: gav. de udenlandſte Magtee: den 


-førfte Anledning itit ar blande: fig: i Merites Beſtyrelſerog 


Dverchertedomtae å Gatifornien, og: da feneve den meritanfe 
Krig udbrød og udkjænnpedes,  gjörde Notdamerika Paaſtand 
paa Lander fom en med fig indforlivet Peostnds. (1847). 
Maa bm TOd,:da Guldet opdngedes,. var Galifornien 
neppe beboet af 15000 Indvaanere. Nogen Handei: fant: 
96: ikde uden nærmet ombrinn Kyſten; det Indre af Lan: 
brt laae udyrketog bverfadt. be omteingftretfende Indianere. 
Den allerde inden fare Ugers Forlob havde mere. end 
5,000 Guldgravere ſtremmet til Minerne, vg man turde 
ikke tage Munden for fulb, om man nu anflager dem til 


to Miikioner.: Mo Uaret VELG: hrayidie Nnterifånrene åt 
gane oder Gtotferne; Mefitoé Hektor: der Pandniandslet; 
medens én for Deel tog Belem omkring Kap Horn, og 
tøden fort Vid horte man alke: Bierge gjenlybt af Ham 
metens Glag, ;eradlens” Byngen og Bandet Brufen Å 
yom-longs"*, *2 

Bandet er· nu, ligeſomn⸗ be anbre Etat —* VE 
ov: of Befollningen valgt Monvkrner.: Det ' ok delt 4 
jeomåes”, hooraf echvert har eh Sherif og en arodårder”. 
vil at opretholde Ordenen, asfſeſterede af ein blande Bret 
vingen vågt Jury.“ AF hvert, cbuntie* üadvrelges blindt 
de Individer, det t I Mar-hase havt umetikanſt WBbrger⸗ 
ver, Balgratend, der udnævne 2 Meprteſentänter til Man 
greebſen, forn fammentræder å Sacrcimento, dy bhvorkrd to 
Delegerede ſendes til Komgresfen Washington. Kommid⸗ 
fldnærer otdne Aft hond ber arigaar Indianerne og dered 
Boubotd, have at flatte allefſtags Haudels⸗ bg: Fredetrakt 
safer, uddele Gaver vg Levnetemiblet v. ſ. v. og Veregue 
flg ofte frie glubſte Procenter. Gr andet Oiags Embebs⸗ 
mon». ere. Medemeriskontrotloterne, der i Seatens Rat 
flo sbefigilge tr. · Hvedemieel, fora Fæmbydet 1 Paig,- de 
bette vai üdſeit og adeligt. Der: eneſte man imidlertid 


Hår vunbet herved ær, at ot offenttige Beftikkelſesſoſtem er 


bteven bablevet,. chi pan Hoedentetet moter mat inger 

fondedig Goranditng. tib det Bedre. 
Forsvrigt er det politiſke Vi mid ſine Boder og Fa: 

Hr, fir Stmmehværvnnger og ,bimbbgs”,- be patitifle 


Inſitutioner med deres tøllesiøfe Frihet, de: fømårnnate . 


Forhold "med deres didtfirakte Selvſtyrelſe, fuldkommen 
amerikanſte og behøver derfor: ingen foæregen Stibring, ſeld 
am 4 funte sjennssføre en favdan, : 8 
siå % " — — 71 


KE Tr NO 


- -  Biinffellede $ra. Gan :Suasciaco dan 10 Ananh, 
og nyp fettshe Hjerter : fane vi ravnen vendt: men Vaſt, 
hiemad. Thi til ban. game Verden. gik au Fourfen, 
Men en fortuivlet Taage, fom hyid og tæt fane pus Hay 
og Avil Mhang.ot om Ufteman, til ar: kaſte Anker indens 
for det (neve Indlab. Den paefølgende Morgen var 
hen vifleof noget tettere, bag enhnn ſteeck nok sil ofte af 
deinge 08.1 ot betænkøig Nerhed of Kiipparne: Endelig 
lyttedeg det as at fomme md of den trange Pasſoge, og 
inden nogke Tinzers Forlab Haude på det Koſtbeits bag 06, 
ber nær indhullet å henne forbifigete Lange. Himmelen 
heovede fig atter far på hlag, Luften entog fnare fin milde 
Varme, Solan fleg op af Havet glimrende og flor fom 
før, alabede;0g ſtraalede om Dagen og fank pa. Aften 
ved. å ſin rolige Majeſtœt; paa det dunkelblaa Firmament 
lykke Stiernehreren, og Mannen koſtede fit Selv over Boj⸗ 
gerne, dan qtter tindrede Af Milliorer iyſende Punkter — 
Ait vor [om for unævnelig liene. Da da pi fort nagede 
Nordoſtpasſaſen og Vinhen Hep, neſten Jige agferlig, (98 

ot bande Boghords og Gtyrhorhé Lafeil og de andye frode 
fulde akden frifle Bride, ag Sugasten.apugende jod fremad 
mod Gantoidseane — Huor .vi atter mante gare ind 
for at propiqntere, da Priferge å Gan Jrangiéco vare alt; 

før puesbregne ar -gjenmemisveke man poany Disfe Dage 
fuldbe af Gud, og frille Tilfradshed, der arr om Erſtatning 

for, Hyat men. pan, Soep ellaes maa. favne. . 

Jeg. 41000, at bek var f mit forfle Brev jeg gan Dig 

en. Åygtig -Ghildejng af Linet pan Sregasien,- Du har pa 

- fulgt ,08 fra bet: ene Band sil bet andet, jeg bar forfagt 

gt fade Dig fre med mine Dine de npe. ag vidunderlige 

Billeder, fom oprulledes for 06, foagt og ufulbtemment 

men paa min egen Viis, og jeg hanber derfor, at Du ng 
17 


itte har noget imod ligeſom at flige ombord til mig og fee 
hvad her foregaar. Du har dog den Nettighed at for: 
fade Søm naar det behager Dig, og den Nettighed har, 
Gud bedre det, (ke Enhver. 

Kl. 4 om Morgenen, naar. Quudevagten flutter, hær 
ter man fra Trosbundet Naabet: „riſe, riſe op! Gtyrs 
bords eiler Bagbords Vagt!“ Da fase Minutter efter ſeer 
man be letHædte Matrofer og Baadsmend kile op af 
Trapper og Leider med den omhyggelig fammenrullede og 
omviftebe Koie paa Skuldrene, ber frer ud fom et ukpre 
Gvobelfebarn. Nu begynder Nerngjarelfesprocedfen, og 
inden fort Tids Fortøb er alt hvad ber å de tee Stok⸗ 
vært findes af Trævarer fan flinnende og. hvitt, at intet 
Dutteffab tan være nettere, og blot ben, der har været 
ombord å et Orlogsfkib, fan giore fig et Begreb derom. 
AL denne Skuren flriger fagtené en Smule i Ørene, narr 
man ligger i fin lune Morgenflummer, men naar man. 
faa tommer op paa -Dættet, lønnet man rigelig for ben 
- Mefignation, hvormed man Har baaret Gin Skicebne. 

Hvyor ofte har jeg ikke anſtet at have hete Stockholms. 
Befolkning her, for at kunne viſe dem, hvor rent og fundt 
Alt her er, og den. vilde. da, ende med felv at affr fig em 
faa fet og rigelig Vandtilgang, at Hver. Huushotdning 
kunde holbeg paa Orlogsviis, hvert Gukp nære ligeſaa line 
nende. fom et Det, hver Bolig ligefaa fund, ren og ud⸗ 
luftet fom em Fregat. Man⸗behover ikke at citere Paris's 
og Londons Crempel, hvorledes Bandleduingerne befordre 
Neentighed og dermed Sundhed, Tilfredöhed, . Sædelighed. 
Bandet er ikke blot det Legemlige Livs Kilde — derfor lade 
ogfan alle Stabelfestheorter Frembringelſens Princip ſtige 
op af Havets Skjod: Otanes, Venus Anadpomene, de pos 
lynefiſte heltage Urceg, fom. flod paa Havet ete. — det 


259 


tt ogfaa det aandetige Livs Ubfpring, der et faa inderlig 
forenet med fegemtigt Belbefindende. . Den, fom hår levet 
ombord, har mere end Undre havt Anledning til at over: 
tyde fig herom. Hvorledes fulde påa et life Rum, hvor 
420 Perſoner eve indfiuvede, Sygdomme funne holdes ude, 
derſom itfe denne Meenlighed f affe Retninger, denne Fjer- 
nm af alt Smudfigt eg Ufundt uophørlig fandt Sted? 

Men hør, — nu blæfes alle Mand til Blankpud: 
fing”, og paa Trævarernes Renfelfe folger nu Metallernes. 
Ate Beſlag, Jernpinder af mangfoldige Benævnelfer, Gtoæn: 
ger og Kanoner pubfes'ftraalende blanke, Baadsmanden kl⸗ 
fer op Skjortecermerne og gnider med al Magt de vældige 
Kanoner, fom han fætter fin Wre å at ſee ligefaa „galante“ 
ſom ſtrakindjagende, og flaaer man ved Siden af og feer 
hare: Jver for at faae fin Kjæledægge rigtig „ſtraalende 
ſtjon“, erindre8 man: uvilfaartig om Vegnérs , blank ske 
hun bi”, Og om ben, der ſynes at fige eller. tænte dette, 
itte Ugefon:. ben nordiffeUngmø, der -pubdfer:: Hjelmen, 
„todmer naar hun feer fit Billede derit, maa bette mere 
tftiveg, at Bind og Veir har garvet Karlens Hud uimod- 
tagetig for Purpurffjærets Brydning, end: at hans Kanon 
itte ſtulde være faa blant fom et Speil. 

Mu er Wet Orden. Chef 'og Officleret viſe ſig lidt 
efter (ide paa Dakket, efter at man ev bleven tilbørlig 
„purret“ og har faaet ſig en forfriſtende Morgenduſch un⸗ 
der Gallionspumpen. Betbetjendte Floltetoner  Calde til 
Kaffebordet, detpaa nyder manRo fin Morgensigar, hvor 
paa Enhver treekker fig tilbage i fin Kahyt. Mandftkabet 
bue imidlertid ,fraffet*, og nu begynder Vaabenovelſer med 
Gevær og Kanon:Grercit6, Sabdelhugninger, Marſcher, Berr 
blinger o. f.v., og ba Somanden hverten or færk i Hold: 
ning eller Streekninger, frembyde disfe Evolutioner for Til» 

17* 


ſtueren ofte hoiſt pifante Older. Imidlertid. ſpiller Mu⸗ 
ſikken paa Batteriet. Vore Mufick vare ikke fore. Per 
tuoſer da vi gik ud, men ved flittige Øvelfer ere be ganer 
betydelig fremad, og have voldt os megen Glede, Jeg er 
Gud være lovet ikke en faa fiin Muſikkfender, at jeg nodven⸗ 
big behøver overordentlige Præftationer for at funne glædes 
ved Toner, der idetmindſte attib minde om rene Nybelſex. 

Klokken 12 bleſes til „Skafning“, og Mandfkabet 
banner nu pittoreffe Grupper paa Dek, Batteri og Tros- 
bund, og bet Hele har et vift Præg af Feltliv. Naar man 
feer den friffe Appetit hos bisfe Neptuns glade Sonne, 
begriber man, hvor de hente fig de frodige og friſte For- 
mer, be fraftige af Sundhed og Tilfredshed ſtraalende Au⸗ 
figter, thi man feer dem med Stern Å Haanden anfolve 
Mationecne fom ægte Niddere ,sans peur et sans reproche”. 
aa denne Vid or Skandſedekket opfyldt af Motionetende 
og Konverfæende, indtil Fleitetonerne kalde til Andage⸗ 
bordet, om hvilfet man hurtigt ſamles for at ſtyrke Lieder 
aanderhe paa den foenffe Snaps og hvad Mamma" for= 
øvrigt har at byde fine” graadige' Mynbknge, hvis Med 
- uden bisfe Fotfriſtningstimer vilde ſynke under Måtpunttet. 
Da det er meget ſtadeligt at anſtrenge fig umiddelbar sf: 
ter mm god Middag, tænder man fin Gigar, og Enhver 
førger for fit Belbefindende paa ben Maade, ber behager hans 


bedſt; de Fleſte forfotnde i Rahytterne for, fom det heder 


tilføres, åt nfttive (Journalen, vlfer.-tage fig ett Sieſta, 
ſom man fler (Spanien, og Fommer- førft titſyne igjen, 
maar bet begynder at ſtumre, derpaa ger man fig em 
Uftenpromenade paa Dakket, og aldrig forgtemmende is 
talis's Sats, at ut Spiisning og Drikning findes endnu 
Noget tilbåge af , den gothifte Kraft”, flutter man fin 
Dag med en Kop The. Dog nei, ſaaledes flutter men 


dere ille, Enhver, der finder en Nybetfe.F åt frr Stjera 
nerne tindre og Maanen melankolſt Fjoærdighedefuld fre ned 
paa orden, gaaer op par Deckket, og bafter endnu ét 
Blik faurt udover det Mummenbde, dybe Hav, fnart paa 
be foulmende Seil og: de bøte Mafter, ſom prege op. mod 
det dybblaa Hirmament.. Og å disſe Timer, da høie, at: 
votlige Tanker med Magt paatrænge fig Sindet, ſender 
man et DUE hen mod den Himmelegn, hvor Hjemmet ligs 
ger, da tænter man fig tilbage hes Sine, drømmer ar 
man deler deres Gløder, og rigner efter, hvor fonge det 
Can være, til , man kölen hemat vårder.” 

Gtler ogfaa blander man fig i en Klynge df Matro⸗ 
ſes, og hører dem foctcelle Hiſtorier og ſynge Viſer, ber 
viſtnok ille ⸗gne fig til at trykkes blandt Fortættingerne I 
tn ySadelære for Børn", eller vil juſt at repeteres for 
meget. pertentlige rea, men fom ofte øre ſaa ſprudlende 
af medfodt -Humert og. Bondt-Kvilhd, at man umulig 
fan: undlade at undertrykke, hvad jeg ev tilbøietig til at 
kalde ben kritiſte Ethik, og lade Lattermuſkletne have fri 
Frſhed. Ut reproducere nogle af disſe Viſer unde være 
interesfant nof, mer bet vilde ogſaa være meget voveligt, 
og man har ikke altid Mod til at blengive— hvad: mår har 
hørt paa mid ſtor Fornsielſe. 

- Gaaludes: er atter en Dag founder af vett Gy, Nats 
ten fliger med, og man fover ind rolig og fornoiet, medens 
hver halpe Time Vagternes Raabt Alt vel" endnu mere 
indluller i Sikkerhed og Hvile. En ny Dag rindet, og 
man begynder det ſamme Liv. forfra, ned den Forandring 
fem Veir og Bind medfører. Man frer ånér ud borr 
benne blaa Glade, hvor Wave rullet påa Vove, men „lif 
år rörelse", og bet bliver afdrig kjedeligt, aldrig eensformigt 
at flue ud over Havet, Man Kjærteguis atter af Vinden 


men igaar bleæfte ben fre em: anden. Kent, ſteerkere der 
føagere, Skyerne antage nye Geſtalter. Delt Søtinet er; 
Øet Thema med tufinde Vaviatiouer.. Den mars 
keligſte Afvigelfe danner Sandagen og be Timer, da 
ber. er „Korum“ ombord. Hoitidelige, fom Antagtens Jå 
mer altid maa være for. Manneſtene, ee de det. endnu 
mere, naar man livagtig „ſeer Guds, Aand ſyteve ove. 
Dybet”, maar ſromme Sange klinge hen: over Bolgerne og 
Pennen: fliger op :til. Himmeblen, der klar ng: hoi hvælver 
fig oser ben flrøbelige Naddeſtal, (omr uden Dens Beſtyt⸗ 
telfe, der ſtakker Btommené: Vinge, vilke være afmegtig 
til at trodfe Clementernes Raſetie. De ere. dobbelt hoiti⸗ 
delige disſe Timer, naar vi runt omfringøs bat fa be 
vide Rum, et Billede par Mendeligheden, og. midt ber, 
paa ben. life Prik, bvonpaa vi frmve, paa Dekket og opp 
mellem Seilene, i Moærfene, operalt, Menneffer, der. am 
raabe ben Aivældige, paa hvis Magt. de fote. Ut: Søs 
manden er religiøs. er an Gjandhed, der ofte her været gjen: 
taget, og maar man Har veret Bidue, til em Gudstjeneſte 
paa Danet, forftaaer man, at det ikke kunde være onder 
ledes. Troen antager mange Stikkelſer, Overbeviisnisgerne 
ſtifte fom Mennefkehjerterne, men af hvilken Gindskems 
ning man end. er, ev det umuiigt at ſtaae ſtum under Be: 
betimerne. pan Kronet, itte ut føle ben Almegtiges Nær: 
værelfe ved Synet af de Naturphænomeners Vildhed og 
Pragt, der, vife fig i tufinhe Geſtalter, ike at fynke.nrd 
i Tilbedelſe af ben Algode og Alyife, ben evig klare Kilde. 
Nogle Gange have vi: feiret Liigbegjoengelſe ombord efter 
en Reiſekammerat, der ikke fom faa langt fom vi, hvit 
Qaab. om at gienſee Hjemmets Kyſter pludfelig blev. brudt. 
Forſamlede pas Doælket have vi hart Paamindelſerne om 
ver Dedelighed, og det ev ikke her, omgiven af Døden i 


tufinde Øtittefer, man letſindigt ſeer Liget indfosbe i Gøs 
deenelandets blan og gule Klag, hører den huie:Rotien af 
toe Skuffer Jord; ſeer -bet.nedfænket idet merke; taufe, 
uenbeligs Dyb, og hører Bølgen flane' fammen over dens 
Plads, hvor bet nedſank uden Minder, uden Rum. Man 
grides af alvorlige, tungfindige Folelſer, thi om end Dør 
ben. ev. fljen, en fille Gang til Faderen, en Feoeſtotning 
til kyfere Cane uden Serg, uden Vibelfo og Ma, ev det 
bog tungt at gaae bort langt fra Hjem og Krænder, hver 
ingen eiſtet Gjenfland byder det fide : Farvel, Ingen ens 
gang gjenfjender ben Pinse, hvor Øraven Har opfadt fig. 

Men vet ombord har ogfar fine lyſtige Hperin; 
fornemmetig naar Mandſtabet Gardag CEftermiddag holder 
Bal.  Dplatcede i Vanterne, haboliggende paa 'fryds og 
tuærs, more be taltige Tuſtuere fig over de hurtige, lete 
fedede Dandfore; fom. folnge fine Been fmidigere end var. 
Zrommeſlager - fine Pinder, og hois Lokſalighed tiltage afa 
terfont Gvedftronmmene par Pande.og Kinder: blive brer 
bere,  Unbertiden giwes ogfan frøane: Maffsoptog, hvor 
Difeiplinens Baand bliver en Gule: løfere, nog diverfe 
Hrihader tillades, hvis Abſotutken Ugger deres godmotige 

Uftavelighed. 

| Uggeo Fartoier i Havn blæfer Bufitken n Sappenfceg 
til beftemnte Vider, og Mandſtabet, fonspeomitseret å Land, 
kommer natutligvite lidt nere opromt Uibage-end fædvaniigg 
hworvel bet ſdenſte Maridflad, i alke de Hanne vi have befegt, 
medrette er blevet bemærket for: fit friſke, tilfrodſe Udleende 
og fin 2Gdruekghed. Naar Somanden fortet. Føden par 
Landjorden, føger han en Gmute Erftatning. for hva): han 
paa Soen man favne; filv Marrofen holder af engang 
imellem at fore ,ein luſtiges Leben“, fom blot. indſkiceakes 
ve» be heie Priſer, der fom ofteft ikke ganſte ſtemme overs 


one nib han: kongelige fotnſte :Audfe. J Waal Voit 
ho Mvoft, og ofre an Sinute Koninerde anges han utcer 
ud tit Skuben og Hadet, holtke da blibe ham bobbdt Fjære. 

AI base bet altſaa odermaade brhageligt omborde, 
horer jeg: Dia ſige, „an Sotriſt maa jo veere sir: Herlig 
Bing!" Gad fig fort Da Penmme'T min lune Ste og 
en: UMtand af flere mufinde Mie af at OMbring-- af 
iver: ombord pura en Oelogemand,⸗ viede jeg viftet ſirde 
ver hoift Uitebbende. DD: ma, * rir labeer fog Gilg sete 
med et Has: Ubrand : mekus fr patioifiir; quillquid eor⸗ 
rige Atli GH bg trofter mig MO Stubentenb· GSver,i fom 
Da man profenterrde ham en Aam, fol Witel han 
98 ngdng kunde dechtffrere, udrachte: Hvbad er en Vis 
ntes: Viſtſommelſe mod et frr os evlnbelige Ever” 
Sier Du, det er fom meget Smaar men Godt, font man 
ON kan fage med fig I Den rombe Kahyt, OF gamis ins 
ner håve ikke PBS det; og Gtøderne, ſorſaavidt Ve ete 
ti for Hjedtet; bre: danne for der ſtatke Luftircek.  Mlakik, 
Monet, Meyet bøtftør, og jeg flat, naar fog atter er mik 
giver af Meine, give Wigte. oplyfende Moter: Ul Hvad jeg 
der Fort: og 008 tilhulflee ig: : „Det er yet ube; men 
det er bedre hjemme. “ 

Ictg vil bog ille fingre trætte Da medie ot 
* men ſottſcette min Meibebeſteivelfe ligelan fronte 
Ovanft, ſom / jeg hår bedynde de.: 

Auerrde ben:2Bde Auguſt amtom:. vå til domutala, 
og jeg forflkeer Dig, ut. Vet: ikke var uden en égen Art 
Intereſe vi paany fate be kegledannebe Vulkaner paa 
VDahu fiyde ſine afſtumpede Isſer I Veiret, Kokuſspalme⸗ 
lundene paa Stranden ghnge fine Kroner, og de: Hpperlige 
Karat: Hoftathufe ſtikke fru ide gronne Dale, form vu ved 
Regntidens Jabertedelfe, om muligt, Hande antaget en vndnu 


206 

Fufligerr Motor: Thn evrdør ort behrgnige ot gjenfet 
et Sied, hvorfra man bat mitbrsgt gunfitge Inn er 
dette i-defto: høtete Grad Zafuldet: jo umuligere· man bar 
troen et ſaadant Gjenfan: -Gendnikeeernøet det ontfte af vi 
Steder, vi hiduil have befbgtr der-have hardt: Moye stk 
Dage af fint Ueindvaaneres Økrdommeigbant. Dere 
ny⸗ opfrtuvee · Samfunb mr ſine umodne Sultitntionen hat 
mere nd noget Uodet feugflet 198: Mpruckrbomched,  bres 
nye Givittfarion: har kraftigerennd att-Aunrr fodsalt gå 
om Vet Godes Grktr- paa Jorben,“ beret: fornottde: Masnr 
109" dets gobmodige Itvo aaneren efteslade -- Laga - hyfe Fride 
tryt. Med Lengſel invarefone vi Fotnyeifen af alke visf 
døde Indteyk, og dæ Fraganéri foimgede Ind å Aøodmn 
den Aedfalbende Ankerkjeting raslede og 4 okåttdkelig om: 
gases of en Mongde Kander, ulvpronpebe af letklaedto og 
dideles Eteklodte Kanaker og Kanakffer, fom tilrachte 08 
ſit Altsah (Gud velſigne dem) Ugefonr tl game gode Ve⸗ 
kjendte, da folte vis at der i Gennden itte fat -Maget 4 
for of gjøre Menneſtet inderlig fjølegtad og fatnoiet. 
»FJeg 900 -Dig 4 ot ſſte Bbev nogle EkUbringes af 
vioſe Øer, der 't fan mange Henfernder  fortjorte,- at Gurepa 
vender fin Opmærkfombed påa dem og indeflutter i fine 
øse Forbonner de Unfroemgelfer, her zjores for fra et he⸗ 
denft Livs Merke at virke Fremad-tit Chriſtendommens 
og Givilifatfonens Lys og SifigneiAt. -:Gnrnet er - mast 
FG udtdmt, og jeg kunde have Meget at tilføles jeg fryg 
ver imidlertid for at toæitte Baade bi og; Anbres Taal⸗ 
modighed, ba Henſigten med dieſe Skizzer jo blot ev at 
gengivde det mieeſtcharakteriſttſkte af vor Meifefard:- 

Mebens Størftepartet af: Reiſrkammeraterne føgte te 
Udfpredelfer Å Land de merft vndede, gjördifrg en Udflugt 
til en Dal pan ben anden Side of den før omtalte Runantie 


bal. og gjenmensfterifebe ben ligetil be hoieſte Mjergtuppe, 
og faubt flere nye Bærter, der førtie Gang vare undgaarde 
min Opmerkſomhed, og fljene tet var heift befværtigt av 
beftige de. fteile Dotder, der ragede helt over Skyerne, lene 
medes jeg dog rigeligt ved al den Darlighed, ber omga 
mig, og fom tilſidſt næften tometedr Diet, ber ikke vidſte 
hoorpea det ſtuide fæfte fig. med den. hoieſte Benundring.. 
De herboende Kanaker vare ganfte forfljellige fra de, 
jeg traf i Nuuanudalen 09, pberfk gieſtfri. De. fulgu mig 
om Dagen ſom Hunde og vare pa mindfie Vink færdige 
til -åt klatre op i de migjennenteængeligfle Irqer og beftige 
be ſteileſte Precipieer for at bente mig m Blom, der 
flat mig I Øinepe. De førte. os nækften med Bod til bez 
res ytte, ba. jeg gjorde Mine il .at- silbringe Natten å 
Skoven, og overtalte mig til at følge dem, ved at vife mig 
ben flybebætfede, med Regn truende Himmel. : De flagtede 
Hons og togte Batater og seder Poteter .at beværte 06 
med, og bart frem deres: Melkehunker, :med eet Ord, .dar 
fandtes Intet å Hotten, jeg . figer. med Flid Intet i ſin 
fulbefte Betydning, fom de ikke tilbod vå, og. vi vare altfor 
trætte og hungrige til ikke at nyde Alt, hvonvel vi fun havde 
Lidt at giengiceide al; denne Velyillie med. Gamværet 
med bisfe gode pg fornøisde Menneſter, ber. holdt. og mnagae 
den hele Nat med deres muntte Sladder, brikkende min 
medbragte Viln og røgende mine. Gigårrer, vår. i GSanda 
Bed. faa bebageligt; at: det næften giorde mig. ondt at for⸗ 
- lade bet, fordringslefe Kanafhuus, hoor jeg hadbe truffet 
„Vilde“, ber havde viift mere. virkelig civiliſeret og: godt 
Siudelog «nb: Mange, fom pjøre em tom Hordring berpaa. 
Inden jeg paany tager fat paa min Reiſes Traad, 
maa Du tillade mig at vette en. Feil, der er indloben i 
mit forrige Brev. Jeg fagde, at Franſtmeendene efter 


2 mn nd 


—————— —=L/>= "00 NE EEE NE å — ØM —ÄÄ— Ä————=——C———S-K—"JOS€0 GJ 29 er 0 Jr /'/5297GG2 Pee OE == — 
« ' 


- Matlate Afreiſt ibfe vibere havde foruroliget det fonge Kon 


gerige, men bette forholder fig ikke faa. Stridighederne 
vedbleve, den franffe. Konful forsfatte fine muinbelige Trae 
kasſerier, og dette havde til Høtge at Admiral Trommes 
lin :anfom til Oahu, så den 26de Uuguft 1849 tog $a: 


- mutulus. Fort .og. andre offentlige Bygninger i Befibdeife 


farfiprerde: Statens Girnbom i Fokningen, forfeglebe Ka: 
nogerne, opbrad Magaſinerne og- kaftede deres Indhold I 
Hawet, lagde Embargo farvet paa Nogjeringens fom pan 
private Stibe og foraniedigede en fulbfommen. Gtagnatien 
og: Gorvirring å. alle Uffaicer. Ingen Modſtand gjordes af 
Keug Kamahameha, Franuſtmeendene bleve imidlertid fnast 
tjede af deres uvenmesfiger Okkupation ag affeilede, men 
endnu er iffe Gapen: bragt: paa det Rens, og der herßer 
flor: Gpanding og Ufilkehed. 

Begundelfen af vor Seitads fra. Gjandusidöserm, 
byer vi opholdt o6 å, 40 Dage, var intet mindre end bes 
bagelig.  Deftige Regnfkot, ledſagede af. flærfe Stormy 
get, borte til Dagens. Orden, berpaa fulgte Hanblif, ber 
ev ligeſaa ubrhageligt paa Havet. fom. dun heftigfte Storm 
påa minber Soer. Dadete havde ſtaaet⸗paa emtrent en 
Ugestid blev Vinden frifl og gunſtig, og vi. vilde. nu atter 
hapt den ; herligfte Reiſe, derſom ikke. beri forfømadelige Hede 
Dag og Mat: havde. preaſet veden i Gtrømme af det 
døfige Legene.  - Man ev i denne Ailſtand ikke iſtand tif 
ben. ringeſte Unftrengelfe, neppe til.at have en Har Tanke; 
Att vet Vdre forfointer iden navniofe Bigegyldighed, hvori 
att det: Indre loves. og Ugefom henvisner. 

Endelig opffød om Morgsmen ben 1452 Saptemder 
et. morkt Punkt paa Horizonten og: „Land“ raabtes fra Ud⸗ 
tiget. Skibet ſtjod en raſt Fart, bet morke Punkt udvi⸗ 
dedes, og ſnart faar vi dukke op af Havet denne „det ſtille 


Havs Stjerkte", det hetlige, ofte beiſſungne Taheiti (Bnr 
heiti, Tahiti), fom ligefta Barndommen har været wii 
bekjenðt af Refſebeſtrivernes Skildringer, og ſom har ſtaaet 
for mig fort. tt jordiſk PYarabtie, en Lykſalighedeno MG 
fom mine Unge Poantafter udſtuykkede med Frie hecligſte 
Mitleder af Skſocched og Farveprage. Nå tare denne Aas 
bets Deoming foran mig, art fnide jeg dandre å VISKE 
kLunde, fom fed havde drømt nilg fad duftende, fot blåser 
Mædte, jeg Mulder juble iVdisfe Dale, hvor fordi Sialighod 
havde opnar fro, beſtige diske Bjerge, hvorfra Diet 
ſocever ud over Inffarnige Egne, indtil det ſtandfer ved bet 
dfendeligé Hav, I et eneſte Blik fommenforteride Bliledet 
af timetig Nydelſot og Munvidighebun.- Men ot, hver er 
bet blevet af Barnets Drømmikitkidet? Hvorfor nutager 
Klippen bøk itte de Former og Farver, der havde $ mitt 
Barndom Teylleſhner? Hvorfor bevæges jeg ilke af de, 


fig tør vil-fige, hellige Folelſer / ſom focdum btagte Hjer⸗ 


tet El at foukme ved der Hotte Venke om dette GS 
berligé og fonae: Bt Dy Biderne- foranvars 8 vi 
filéd det, 

: Men: ſeld om de goe getrifer ie vasene t tikk 
fottanne Feiſthed og Glanbs, om jeg end ille, ved at feite 
fårbi det beromim Taheitis Strande, foler mig tilntobe foret 
ved Jndrradetfon I Paradiſet, maatte bog. Enhver, ove 
hdem dit Core I Naturen enduu har noget Magt, het 
følt fig: fvæge 0g oploftet. TolMjøn ei den i Sandhed, 
denne De, pag eengang vundig og fidrasttt, og Økt, ber 
finder Quite I de ground Losmusfer, trættes ikke ved at ile fra 
Dat Kiuppiſpids / og pnany- igjen fra Bjerg ril Slette, og 
fort de Gamle fagde ,meædfe” i då fortryllende Blilleder. 

ig én udyre Bute par po blinkende Gljold, ligger 
Ørn der foonmende pan Quvers Flade. Ved den ofttge 


, 
200 


Ode ar den nen og Aldet lavt, af: Havet ſtundem ſtiniß 


us, forenet med: om apben ligeſaa heimen langt mindre 
amfangerig Slip, Taiaralu, og frlv bere den paa fis 
Midte en giga Biergeop. bunrfee . der MM alle Sidez 
ubløde fate, neſten fnisffonpe Aafe, Harlan ſtivnede ler 
vaſtromme, mellem Hvike-fanie babe ucig gabe, å hvis 
and vitunberlig foumede, ſylſſaepe, ſandergnavebe Klip⸗ 
pemosfer Home fig: lige ſorn unvenfktgriigr Mur. Men alle 
bisfe Dale og disſe ved førte Øirkaft:nilde nøgne Bjerge 


Have ingen. ed, fortamset Jerdbimd, ingen:aforendnt Grøt 


old, ſom mange adreof Deranſens ovpriſte ane, Ligeap 
tit Toppene have bjergene intfonbt fig I 19: tet, groe 
Mantel, og i Dalene hare Varterne et fan pynis: Prag 
at blet de tropifie done funne: fnommiigned: dermad. 
Gangs Scrandan nedenfor disſe: heie Bjrrgfnmae naheeder 
fig en-flad Landremfe, bror byrlede Marker, Bambushule 
og Lunde af -Molnspotmer: 09: Brodfeugttechhr vidne om 
Mennefkenes Arbeide og Buivare: Og helt hetse pragk 
ſulde Melerie, udfert. of. den; hoieſte Kunſtoer, er indfattet 
å an Ramme af tave Koralrev, md hvilte Belgerne bephe 
fig i aldrig Hvitende, nihvig tamfe Brondiuger, og. fom her 
Danne et Værn,- wod hytte: nabvert: af: Mentze febeender 
opfort famneamlog bliner am uoer Bagatel, og i: hvté 
Ay den. fille Lagune mo: affpeller Pitronhant; Duet 49 
Djergemé: janne Foamer.1 , 
Øyngede fremad: af en velg Bik: bannbaste pa 
afterihperandee: der ſtargetede, puagtfulde :Bideder, - fom de 
dange dybe Date ligeſom + tr hefandigt: Miftente Kalekda: 


op Øilkehe : tilfla > 1 frlleke forbi det Point Venn, 


fom Soot: har formiget ved ifue-verdinebaamte Obſtawa⸗ 
sjoner pas Planeten Barns, tecengte ort efter. gjennem en 
fimnt Aabning i Koraltevet, ag foart faldt Untenet i dan 


270 


fitte Lagune foran Papiti. En franfé Korvet, et Damy- 
fl og en Keigsbrig varr flatemerede ber, og efter at Vi 
bavde faluteret bet franffe Klag med 15 Gud, fom der 
ſvaredes fra Korvetten, hilſedes det ſaakalbte Peotektoratſtag 
med 21 Skud, der beſvaredes fra et Landbarterte. 
Havnen ubgjor en cictelformet Bugt, brffyttet af ev 
Damning i Gueform, opfort af be beundeingsværdige Byge 
meſtere vi kalde Koraldyr, og fem danner et Vern me - 
Deranet6: Stormvinde og hule Bolger. Inde i det Mie 
Baſin, fom dannes heraf, og hvis Bund finner i de meet 
ſtraalende Harver af de i Dybet optaarnede Feeſtotte, har 
hiſt og her et Koralrev havet fin i Holden, og et af viske, 
Motuta, er nu en lille af Palmer bygget, udeffrivelig 
pudig De, hvor Dronning Pomare fordum etffede at hvile 
ud, men foor Feanſtmondenes Mærværelfe nu antydes ved 
en Jerdforffandening. Paa en Kabelltengdes Afſtand fra 
06: udſtrakte Stranden fa, bedoret af Kokuspalmer åg Brod: 
frugttræer, mellem hvilte Hufene grupperede fig, vifmit 
ikke i bymoeskg Negelmesfighed, men hvor: de fra euro: 
pæifl fonftruerede Mygnittger laae ſttche omkritig. blandt 
de talrige Kanalhytter f denne ſelvraadige Maturfrihed, ber 
juft fremmer overens med nannlig Skjonhed og fornem: 
melig banner Denne pittereffe Mangfoldighed, der Å Male: 
rens Dine giver ov Landſtab; Charakteer. Hete ven ſmale 
tette, ber for em Del var optaget af: Hovedſtaden Pa: 
pitl, bar Præg af deme Fords uudtommelige Brugtbarhed, 
og over alt dette, lige hd Å de forrsende Skyer, veifte (ig 
Kitppetinder, fom, udgaaende: fra en 7,600 Fod hei Cen⸗ 
tralmasfe, ubgjorde ben væærdigfte Forgrund for bet vil: 
underlige Billede Stranden og dens Omgivelſer fremftillede. 
Og denne Gtjonhed, denne Rigdom er ikke af den 
Aet, fom forflpgtiger ved nærmere Beftuelfe. En maane⸗ 


271 


f96 Aften at vandret mellern de Huusfamtinger, ber banne 
ben ſaakaldte Hovedfad- Papitt, at fre det blege Lys dæve 
mellem bet fotte Lovhvælv og oveegyde Lunde og Hytter 
meb fit blege Skin, at tjærtegnes af denne Lufts sendes 
fige Mildhed, ber paa engang bringer Kjøling og Barme, 
bigge Dete uden Dverdrivelfe, at ſlutte fig til Grupperné 
af Indfedte foran Bambushytterne og lytte til bere 
utuafitede Ratterfalver: og muntre Sladder — att dette ſtjcen⸗ 
tar en Npdeiſe, fom intetſteds er faa: dyb vg fulbftænvig. 

tangs Stranden frata fig den meeſt ſammenheen⸗ 
gende Deel af Staden. Enkelte Huſe ere,. ſom allerede 
bemcerket, nogenlunde å europeiſt Stiil, bvorvet af Tre, 
lave og ſwaae. En Undtagelſe herfta danner en ſtor Byg⸗ 
ning midt i Qavnen, der foer aid fom en Kirke, og inde⸗ 


. holder Bageri: og Magafiner for den. franſte Garniſon; 


ved Sider: af denne ligger ſammes Kaferner og en anden 
for brt nationale Megiment, og endelig Gouerenenuaiiu. 
fet og. Dronningens Palads. | 

Men: Gorfisparten af. Huſene : tilføre Kanalerne og 
ligge, uden ſpnderlig Pretenfion paa at danne ordentlige 
Kvartaler, å fmaae Grupper pas :8 til. 10 Hufe mellem 
vaiende Palmer, Bradfrugttræee og blomſtrende Buftværter. 
De ere byggede-af 2 til .3 Alem hoie og fo Tommer tykke 
Bambuskjeppe, der ere fiuknen& I Jotden i en ovar Ring 
im Tommes Afſtand fra hverandre, hvorved ber frem: 
bringes et Hjølende-Guftrrot i Hyttens Indre, forfaavidt 
de ille ere bedakkede af: en tæt Møtet Marte af Kokus⸗ 
blade, hviltet er almindeligt omfring Sengeſtedet. Det 
Hele fløttes af frørre Bambusror eller ſmale Stolte af 
Brodfrugtteaet og ſammenbindes med Reb af. Baft. Hyt⸗ 
ten dæakkes af ot ziirligt, omhyggelig ſammenfoiet Tag af 
Pandanus⸗Mlade, der er ligeſaa tæt og ſtandhaftigt fom 


an 


ſmukt, og SQulene: hane faetehet ide henne tunge Høltak: 
form, fom pas Sandwichtoerne, men et mere leg og lande 
tigt, ofte endogſaa elegant Præg. Man finder fig hen; 
- Ayttet til 26 Land, der med Matte er anfeet for eg. af M 
berligft udſtyrade po0 Jorden, hpor mon å fulde. Deqg ny 
ber et forafsit Livs doke far aiente, uden. at denne Maia 
og. Betpmring for Lineta Qphold, fom men. itelig ligger Å 
amp med pas anse Steder, :09 fom. nedfuer fondem 
paa ſamme Kid ſom ber bræher Legemet. Aer, bygg 
Alt er avig Gommer, hvor Limet pnophastig formes i tu⸗ 


finde. Former, Hver: Alt over tnft, epigt uFinerlej”, menef 


femme Glags fom man tasåsr fig, Salighedens Gentferi 
mighed, her foler man, huab det ør, at. forige i Natuxen⸗ 
undtommelige Rigdamme, og tåke at begjære noget  Andaf 
eller. Mere. DE 2 
Gade i Hufene finder. man ingen for, Oveyflod af ha 
Luxusartikler, fom de.i. et mindre melfignet Klima leende 
Menneffer anfee fornødne til. at fremkalde det -Velyorg 
ber giar Hjemmet foa .vigtigt og dorehart, Gulvet er I 
ditmsindelighed beſtraet med Blade. og Blamker, per. opfylke 
Gytten med duftende Bolkugt, alen ogſas belapt me) Map 
ter, hoosnan de. temmelig, ørletigfe Behoere henſlumee 
Dagen og Livet; VYnder af nnfeslige Dimenfionen Flame 
Jer paa lave Fobher, nagte hoift ſſmple Sar, talcige Kuft 
far og Kiſter med Hinefifle Prydelſer, mg zet reue Fjenge med 
påbe Omheng og brogede Fepper ndgjøre det, Hele Bohane 
Os man behener. jo heiter ikke. meget Mere for mqgeligt 
at kunne ſpiſe og foue, mellem buiske tihet trøættende Gnør 
ſelſcettelſer daras Liv. delts. Man ſteger en Deel ſom Dor 
setet fmagenbe vilde BRananer, Bradfrugt .og Gyinsfjød 
pyer nogle cirkelfaemigt, ofte maa fri Mart udenfor Hyte 
tan, placerebe tere; for at nyde Maaltidet nedlader man 





273 

fig paa fine Sriremiteter eller: de lave amter, og under 
Fordoielſen ſtrekker man fig i Sengene eller paa Mats 
terne — voilå tout. | | 

Papiti mangler hverten Boutikker eller Hoteller, men 
be førfte tyde ikke paa nogen fynderlig Handel eller Mige 
dom pan Varer; og de ſidſte Have intet af bette elegante 
Øikg, der antydir, at mån befinder fig I et Kongeriged 
Hovedſtad. dertimod, Att er t em faa liben Skala for 


- "mligt, og nær man tager Henfyr ti hvad der I UG 


mindefighed banner en Stab, fan man neppe betragte Par 
plet: for ander end én flor Landsby. : Man ertnbres imid: 
kertid om at den har en flørre Betydning, vid at frr det 
Kvartal, der inbeſlutter ˖ den: franfte Gonvernøré og Dron⸗ 
ningens Boliger. Dette Kvåttal-'er par to Gider omgit 
vet af Bolde og Grave, paa den tredie grændfer Franft: 
meendenes Kaferner dertil og Paa Ven fjerde, ved Havnen, 
findes diverfe Miitair-Etablisſemenker, fom Artilleriets Dei 
poter d. ſ. d. Vagter flade vid deres Skilderhuns, mar 
hører Lyden af Trommer og Hele ben ovrige krigerſte Mu⸗ 
ſit, man ſeer Soldaͤt⸗Aſbdelinger märſchere og epertere Å de 
fredetige Runde, Utilformer blinke mellem - be blomftrende 
Muffe, kort fagt, man ſeer av man befinder fig et af 
Soldateſten okkuperet Land, "hvor Gabelen har taget Scep⸗ 
teret6 Plads og: Trommehvirvler ere Kongebud. 
BGaoubernotens Bolig tigger pan en flor Esplanabe, 
fors ogſaa benyttes til Exerceerplads. En ſmuk Allee før - 
we op til: Hufet, fom ev en flabfelig, temmelig hei Wltia 
med en prægtig Balkon, Alt hidfott fra Frankrige, ég 
foran hvilken et Hølende Vandſpring pladfler:f et Hille 
Biomflerantæg, Gouvernorens Salonner, der med franfe 
Artighed flode os aabne, ere moblerede med dene maade⸗ 
holbne Luxus, ſom blot ſynes beregnet paa at forhoie Ny⸗ 
| 18 


244. 


belfen af bakte herlige Riimah, og nasr man fane Vagterne 
jAergemakkerne og Gouvernaren, Monfieur Page, mr 
rolig Verdighed ride form blandt fine Gieeſter, laae den 
ante le fiern, at ber var ben oiefetige Herſker over 
„DOceanets Perle.“ 

Boier mon om en Gaute til Venſtre før Gonverns 
rens Hotel, ſtager man å en flor fiitkantet bøstig Gaarde⸗ 
plad6 nad nogte. ſtoggeloſe Kokuspalcner å det ene Hjørne 
og foran fig bar man da ef. temmelig langt lavt Huus 
pan een Gtage, med st Hag -af aldeles famme Bygnings⸗ 
art fom be avrige Kanalhuſet. - Dette var Dronningenk 
Mefibenté, - Her boede denge Norsare, ſom, hvor ubetydes 
ig end hendes Fomgelige Vordighed fan være, Hvor lidt 
hendes Perfon end. agtes, da hun, fnarere behandles fom 
en Fange end fom en kongelig Souverain, dog netop paa 
Grund af fine Ulytfes ag de Forfolgelſer, hun har maatte 
udſtaae af Franſftimendene, bar flåffet fig et Navn i Eur 
099, fom faa Potestater unne roſe fig af. 

” Qaa Grund af op Voflugt, var. jeg ikke tilſtede ve 
den Audients, fon Dronning Pomart tilſtod var. Ehel, 
og bang Folge. . Det laber til fom om benne Hoitidelig⸗ 
bad har fandet Sted uden fonderlige Ceremonier. Sid⸗ 
dende paa. em. Sopha i må ille ſondarlig vigt menbleret 
Verelſe, omgiven::af. fin. Mand, en Kanal af et ganſtea 
behagelige Yom, . og fine fire Sonner, der bare, Vaaben⸗ 
bjøler, var hendes Majeſtæet tørt en Kanekliadning af 
den Art, ſom bæret af alle hendes. feminine Underſaattan 
og forsveigt frammiffe. hun dette bekymringsloſe, ligegyldige 
Dor, fom paa disfe Kanter lader Kil at vare Potentſen 
af den Congelige Boærdighed. Da hendes Majeftæt havde 
labet fig forlybe med at hun elffede Muſik med Lidenſtab, 
viſte per elflnærdige Chef hende den Opmarkſemhed et 


975 


år Aftener i Mod. at lade Fenpatne:Dufitberps ſpille 
wvtenfor hendes Kvafi:Palais, og ved em af ditje Antede 
- minger forſomte jeg iffe ac tage. hendes Mojeſtet i Øiefyn 


for ikke at fdnne hendes Billede å mit Hjerte, maar jeg ſnart 


- atter ftulde feile bert fra Taheiti. Det var:en af dikkt 


nilbe Sommaraftener, fom blot Lan. opleves paa disfe ' 
paradififfe Der. Fra eller Kanter: haste muſtkelſtende Mand 
og Koinder af alle Adre ſtrorümet fammen, og pea Plab⸗ 
fen foran Dronningens Bolig foingede man fig ſaart pas 
ben meeſt ugentette Maade uti Wals, Gallopabt og Polka, 
Katraler og Guropærre om hverander, medens be Aldra 
fbbende paa Huk eier adſptebte pas Marken, ilfe havde 
bit mindre muntert i deres vet flve Guupper. Der van 
fio og Vrvtegelfe i hvert Lem, og Lukten. gjented af Glæ⸗ 
Vebudbeud i alte. opsæntelige Tonarter. Pemare felv. med 
font: Mand og Hofftat blev fnart Ljade af fraen Sopha under 
Verandaan blot at være Tilſtuere af Glordan,. og Mais ſræeten 
tag ille i Betontning ar viſe ſig fear eo. andet Menaeffe og 
juv fane fig en hurtig, kunſtis Sving blandt. fine treg 
Underſaatter. Din hun var orde i en viid gun Blouſe, 
kunde jag ikke ſaa noit fine haides Figur, men: dan of 
værre: pbertig: groteſt nar. den bog omfangseig nok tl ag 
betsige hende til om eminent Plads blandt fiorantehe Gaus 
atimmet. Sendes: Anſigtstreek hende: intet ndrmærtet, og 
våre fnareve. godmodige og regelmeesſige end: nogetformhef 
andet, og å bat hele annet fyntet hus burden. at van 
niderykt of Megjeringsførger — fom. den fromffe Gouves⸗ 
Nor nok bar taget paa fine flørbe høire — eller fans 
deig Apffafig. over fin opheiade Grilling: i Samfundet, 
fom bemeldte Tranſkmand nu I fang Vid heller ikke har 
ſtatet nogen Uleilighed for av gjøre hende for lidet bebar 
gelig fora muligt. | 
18* 


I AMmindelighed opholber Pamare fig ikke i Papiti, 
men par et Sted nogle Mile derfra, og nu tilbageholdtes 
bun ber, fendfynligvtis mod fin Billie, paa Grund af em 
ny Uffalte med Franflmændene. En af hendes Sønner, 
ber ev bleven opdraget hos en Konge paa en of de nærs 
liggende Øer, var af denne bleven udvalgt til hans Efter⸗ 
folger, men dette vilde Kranfimændene forhindre, bortførte 
Dremgen, og aa un i Strid med Moderen om. hans 
Udleveretfe. - 

Med Henfon til Kanakkerne — fondebe8 taibes ogfaa 
ber de Indfodte — gjælder meget af-Hvad jeg bemeerkede 
om Ganbvidsbebeerne. De ere fmukte, godmodige, vels 
villige og glade Mennefler, fom man ikke kan fre uden 
at blive lidt inbtaget i, og paa hvile dem Sats ſynes at 
funne finde Anvendelſe“ at en fmut Natur affpriter. fig å 
et fmutt Sindelag. Mandene ere kraftige Geſtalter af 
herlig Legemsbygning, ſande bevegellge Bronceſtikkelſer, vid 
Muſtelbygning man ikbe fan ophore ag beundre, og hvide 
Stolighed men finder utrættelig overalt, hvor det gjælder 
noget anbet end at ligge i Hytten: udſtrakt paa en Matte. 
Man maa fe ben fmidige ſom Skovens Dyr klattre op 
af Bjergfitnter ler Vræftammer, ſee dem bære - mørme 
Byrder paa en lang. Stang over Skuldrene, medens de 
under det fagte travende Lob beftandig :nynne fine eens⸗ 
formige Melodier, for at erkjende at dette ev et Bile 
Nlede af Feiſthed og Kraft; hvortit fonr Modſepkker vil 

Funne opvifed. J Byen møter man ben i Almindelighed: 
kiedt å et Par Lærredöbeenttæder. og en hvid. eller kouleurt 
Stjørte, men. paa Landet gaar de ganffe nøgne, blot med 
et Stykke broget Toi om Lænderne, hvis lette Drapperter 
ingenlunde vantlæde de fafte, herlige Lemmer, og endnu 
mere frembæve disſe „Vildes“ ypperlige Holdning. 


.44 


277 


Mvinderne ere betydelig mindre og have Bennet Vys 
pighed, hvortil de Poindelige Former udviktes, maar de al: 
brig Hhæmmes af nogen Vvang, .og fom derfor i faa hei 
Grad er egnet Ul at vife, hvortedes „Skabelſens Meſter⸗ 
fylte” ſtulde fre ud, for at fortfene dette Navn. Det 
venlige, behagelige Unfigr med be forte guiftrende Vine ev 
fm oftft beflygget af: flagrende Lokker; Undre ette det 
binaforte Haar, hvis Glands vilde være Gjenſtanden for 
mangen virfelig Skjonheds Misundelfe, I to Fleminger, 
hois Migbom endau mere fremhceves af en folket paafat 
Krands af fint formede Blade eller Bregner med en Blomſt 
elegant placeret netop paa det Sted; hoor den merft fore 
Mönner, vel ogfan fintlet: ind i Ørehullet, fnart en fedt 
bafteridbe Morindo Cetrifolia, ſnart en hoirod, ſtraalende 
Hibiscus, ſnart en guut Malva eller en anden fra Flora 
tøvet Vudling. Ifort en ſimpel Blouſe,“ der i bløde Fot 
dir folder lige ned til de. bare Hodder, fremſtiller hele denne 
Geſtalt et -Bitlede of Frihed og Naturporfie, der trives fan 
gode i Seiſtab med utunftlet Yade og inſtinktmesſig EY 
værdighed. Foi nu dertik en aldrig afbrudt Glede, en be⸗ 
ſtandig aabenkjertet Wenlighed og em total Mangel paa 
alt Gnærperie, ba vil man indrønume, at: disſe Tabeitffer 


> vitlelig ere fmaae fortryllende Bæfener, fom: maafkee blive 


m Smale mindre farlige berved, at de ikke felv holde E de: 
res Ciffværdighed hvit mot 1 Are. 

Man fan itte tænte fig noget fornotdigere, end i af 
Ugeneerthed at træde ind i deres ſimple Bolig, flaar fig 
md par de bløde Matter og indlede en Konverfation, font 
viſtnok ikke er fulbfommen fattet fra begge Sider hvad 
Drdlybene angaaer, men fom bderimed I fuldefte Maal ved 
fim Livlighed og de udtryksfulde Geberder bidrager til at 
forøge ben gode Forftaaelfe. Det er visſelig en ubeſtride⸗ 


- 


278 


tig Sandhed, at Meget, fom Her gader an, ja fom end: 
ogfaa er fuldformmen commöé il faut, hjenmte vilde fonr en 
ganfle anden Benævnelfe, men I et Land, hosr intet af 
bet Skabte kjender til Tdang eller cengſtelig Moie, man 
man fortade Menneffene, om de ikke kunne finde fig Fm 
flreng Konveniences Fordringer pan fv Orden uden Gin, 
om be, lig ben beftandig ſtraalende Sol, fynge glade fom 
Fuglene, og milde 'og varme for: beret Binde, rivatiferr 
med Blomfterne Å beftandig at ſtraale I ny: Stjonhed. 

Da vort Øyhold her Mulde indſtreenke fig til fire 
Dage, fljent bet blev Fem, da ber var Blikſtille den Dag, 
vi ſtulde affelte, føyndte jeg mig at gjere en Udflugt :til 
bet Indre af Men, for at gjøre nærmere Bekjendeſtab nad 
Landet, dets Gott og Natut. Jeg leiede mig derfor en 
Kanal til Veivifer og Bærer af mit Papiitforraad, og: bei 
gav mig, lebfaget af mine fædvanlige Kölgefvende, tur Mand 
af Beſatningen, til Gentrapunktet for Øens Bjergſyſtem. 
Seg har ſaaledes blot feet en Deel df Tahein, og bør, 
font overalt andetſteds, hvor vi ere komne åg gadet, Fan 
jeg blot 'gjete Rude for ben like Part, jeg felv har vaget 
t Diefyn. Men denne Fan Vog tjene form Prøve paa bet 
andet, og give et omtrenttigt Begreb om Stedets Eier 
dommeligheder. 

Bor Bei gi i Begyndeifen langs Havftennden, hvor 
Blandt bet tætte Buftads, dør Multe en temmelig fumpet 
Mark, et eentigt ſtanakhuus hiſt og her: flat frem. Fod⸗ 
filen flyngede fig fenere gjennem: den mellem: Bjergene og 
Stranden betiggende-Aade Jordremſe, form meſten til Uigjen⸗ 
- nemtrængelighed er bevoxet af Guavebuſke, en Træatt, der 
blev hidført for ikke mete end 40 Aar fiden; og fom I 
ben Grad har forøget fig, at ben har kvalt at anden Ve: 
getatfon. Man føger nu paa alle mulige Maader at faar 


drg: 


Benn ubrydbet, for at give Pidbé for npttigere Plantninger, 
men: forgiceves. En Geund til Franſtmeendenes Fiendſtab 
mob bet teette Guavebuſtads er, at Känakerne under Kri⸗ 
gen mod Uſurpatorerne fandt Biſtyttelſe bag dets tætte 
Skiul, hvorfra Krybflyrteriet anvendtes med Held, uden at 
be med Egnen ubefjendte Soidater vevede fig ind I dets 
abprintber; - Imidlertid frembringer Guaven det hele Aar 
igjermem en velſmagende Frugt, og ev desuden et ppper: 
figt Brænde: og Kulmatetial. Snart naarde vi en prog: 
tig dandevei ,braomroad”, fom au flynger fig omkring ben 
hete $Øe og udgior den Pulsaare, hvorfgjennem atte de 
fjernere Egne fraar å Forbindelſe med Hovedftaben og 
Hanbelen. 

- Denne , broomrasd” turde blandt Ranbevele itte have 
fit Lige, ikke alene fordi den langs Havſtranden fører gjen: 
mem de herligfte Cane, et Mennefteøte tan flue, men felv 
pan Grund af fin Oprindelfe. Jeſuiternes Lovgivning be⸗ 
flemte nemlig, at enhver Brøde mod Kydffhed eller Maa- 
behoidenhed ulde ſtraffes med at lægge et vif Stykke 
Vei, og bvorvel ben faaledes bogftavelig fan kaldes Las 
flens Vei”, vandrer man ben nu ikke alene i al Ro og 
Bekvemmelighed, men enbogfaa med Henryktelfe. Til 
begge Sider ubbrede Myggefulde Palmer deres Lovmasfer 
og deres Kieling over Vandreren, medens VBananer bug? 
nende af Frugter og blomſtrende Hatke fortrylle hang Dine; ʒ 
—2* hæve fig be. majefietifte Bjerge, mebens din" 
hoie Hare Himmel hvælver flg over en Jord, heor ut 
aander Lytfalighrd, ; 

Efter at vi m Vidlang havde fulgt denne Vel, ge: 
raadede vi atter ind Å Guave⸗Vildnisſet, (ndril vi efter en” 
Times Vandring befandt og ved Indgangen til en Dat 


å 
ved am ſtummende Bjergfirøm. ' Vagatatfonem begondee fer 


at antage et mere florartet Præg, vældige Stammer af 
den fra Dahu bekjendte Alenrites triloba.(hvig Frugt, dr 
ligner en Balned, benyttes baade fom Purgativ og. form 
Surrogat for Lampe, thi på ben .er sfigholdig af Olle, 
frembringer den em klar, og langvarig Flamme) blander fig: 
med be mørkere Gtpgger af Gitgon: og Appeifiutneer, 
nedtyngede af den gyldne Frugt, ſamt, den ſorthladede 
Fikus, hvis Grene nedfalbe lobret, flaag Rod ag. paa 
denne Maade bedælke. flore Gtreætninger, Under. dieſe 
og flere andre mærtværdige Trceer par den hele Mart 
overtrukket med fint formede Bregner i utallige Arter og 
anbre fljønt biomftrende Urter. Dalen bliver beftandig 
fmalere, Bjergene drage fig mere og mere ſammen indtil 
be hoie, mørke og alvorlige ſynes at bænge albeles over 
Hovedet og neppe levne faa megen Plads mellens fig, at 


ben hurtige Strøm tan fremvælde fit. Mare friſte Vand oyer 


Steenleiet, Bi. fortfatte vor Marſch, vadede et Par 


Gange over Bakken, indtil vi pludfelig ſtandſede, fongflade. 


af et Syn, der med Rette vilbe have bragt. en Jydføer til 
at udraabe fit faa oftemisbrugte ,sadttlid! wunderſchoͤn!“ 
I Styggen af Trær, fom hævede de kieempemesſige 
Stammer heit op i Luften og der udkredte fine tætte marte 
Lovhvelv, var opflaaet en. Rotte Huſe, ſom ved det im: 
proviferede og mangfoldige i Bygningsåwan, ſaavelſom ved 









bragte Tanken tilbage pan. Bigeunerhordeene, 
de maae have kamperet i deres Hjemland, frie 
- under den Sol, der har givet dem ben mørte KU. 
bet brændende Blod. Snart fammenfeiede af Ba 

knipper med et virkeligt Hag over fig, fnart i Sorm 


Sukkertoppe med frore Arumblade, ubbredte over 28. Deel 


[ Haft ndflulne Pinder, fnart deftaamde af en enefte fraa 
Bog med fei Udgang tilde andre tre Kanter, bære bisfe 
Bygninged Præget af den meeft improviferede Beftyttelfe 
md Dagers Hede og Nattens Regn, man vel Fan fore: 
fille fig: 2880 Kanten af Buffabfet -fåar man endogfaa 
ſunae Gjul opreifte for Børsene af Blade, ikke fort 


førre end Rottehul, og em optaarnet Masfe af Løv var 


ille fjelben Mftrakkelig titat pasfere for en Bolig. Mænd», 
Kvinder og Børn i broget Blanding, nøgne og Hædte, 
fovende og dandfende, fnortende og førigende, Ult om 
hverandre, opfyldte- den idylliſte Piet, hvor Alt fyntes at 
ale fig å ben meeſt ubegrændfede Frihed. Man rev ned 
yamle -forfalbne Reder, byggede nye op, fældte Træer, brød 
tøy og fore Blade, fogte en duftende Suppe og flegte 
Hibe Bananer; legøde ſov og ſpiſte, med-eet Ord, det var 
r Seir af Mennefter, forn fivede for Dagen og vare be: 
jøftigebe med Tilfredsſtillelſen af deres faa Fornødenheder. 
Jeg tan neppe tænte mig et Billede, ber mere end 
ette fortjener em Malers Penfel. De hoie ſtorklædte 
kjerge, den bruſende, ſtummende Strøm, de lovrige Træer 
z det tætte Buſtads, og midt i dette Paradiis de f[maae 
santafliffe Hytter, de brune halvnøgne Menneffer med fine 
stige Gebærder, og alt dette Hutter til Bulter, Bevæ: 
tfen og Livet midt i en majeftætife Naturs Stilhed. 
g- lige ved Siden af denne brøgede Herlighed et Deta⸗ 
emet franffe Soldater med en Officier, befljæftiget med 
anlægge en bred, ypperlig Bei, bortminerende de hindrende 
lene, fældende flore Vræer og berteyddende Buffadfet — 
ens Slag vid Siden af Grydens Putren, Mineringens 
tfber ved Siden af flegte Sviins og Bananeré Bra: 
å Panden, Uniformer ved Siden af nøgne Geftalter, 


94 
* 


PR 


franffe Udraab blandede. me Kenalforogres Kulbdern! 
Hoilken SGammenfætning ! 

En Stund ſtandſede vi forat brundrg bette favnerine 
Materte og brite et Glas Blin hes ben artige franſte Of: 
Adler, berpaa forfatte vi Belen gjenmint den byde; trange 
Dat, og vadede flert Gange vver Floden. Endelig varr vi 
vedr Foben af de Hole Bjørge, og: nu bordet opåd. i Zikzal 
vid Kanten af gabende Afgrunde og: lobrette Klippevegge. 
Hvar ſtuide man hor meeſt beundret, Menneſtenes Dygtig⸗ 
tighed, ber. paa et ſaadant Sted har fremkaldt en ret ged 
Nibevei eller dem uncevnelig rige Natur, ſom oppe mellem 
Skyerne HeMædte -Mjergtoppene, elter nede i Dobet fyldte 
Dalene? Ye hvor Meget end Menneſtet tam udføre, 
hvor beundringsværdig ben Kraft er, hvormed bet tam over: 
vinde Hindrnger og hartad flabe det Unmlige, fan er dog 
Gud endnu floree, og ben : Stolthed man føler ved Be⸗ 
teagtningen af Dodeliges Arbeide og Verket, er: dog hun 
et blegt Gjenflin af ben Henrykkelſe, huoraf man. gjen: 
nemtecenges vid Befiuelfen af anus Stothed og Undert. 

Da jeg fred ved Undercliff paa Whigt, omgivet af 
dets ſmilende Matur, eller fra inderne, ber-hang- ud ovrt 
Suncbal, fase ned paa Madeiras Naviner og Havet; fom 
bader dets klippefulde Grande — da jeg fr Lappen af 
Corcovado filetede ud imob Kup Frio medens Braſiliens 
Urffove og bet fabetagtig deilige Rio de Janeiro tan 
- tinder mig — ba jeg ved bet fmale, kolde Magelhaens 
Sund (od. Ølet. glide Hen over ode, tanfe; evig grøkne 
Naaleſkove — da jeg: fra Santa Lorenzo opdagede Cals 
lao og bette Lima, hvor Solguden ikke uden Grund har 
lagt Sædet for fin Dyrkelfe — da Panamas Hoie, Perr 
[eøernes farve: .og duftrige Skovmasſer, Galopagosøernes 
Bulkantoppe og Californiens Egekuller henrykkede mit 





Øie, og tilſtdſt ba jeg fra Pali indbefattede tet eneſte 
BUE den vudige Dal, de frugtbare Sletter, Staden med 
fin Stoi, Koratrevene med fine Boendinger og Havet med 
fit Dron -—' danbdraabte feg paa hvert Sted: dette er bet 


Shonneſte jøg har feet. Uendelig meget Gitjont: har gaatt 


forbi mit Syn, befbandig nye Billeder af Atorhad og Pragt 
ere oprullede for mig, alt hertigere og tyfere Egne har det 
veret mig fonmdt at us. Derfor vil jeg vogte mig for 
at fige: „Taheiti er det Pragtfalbeſte paa Jorden”, min 
jeg tan flger ingen Moes, man wbfler pan dres Natur, in⸗ 


gen SMtdring, fom forherliger dets Mima og. dett. Pro: 


butter, fan være overdreven; ben :merft fiammende Phan: 
vafle finder ber fine briftigfte Dromme forvandiede til un⸗ 
derfun Bickelighed. 

Sadledes trente ſeg, da jeg pan Midten af den feile 
ei aandelss nidkafttbe mig: under be høte Troers Stygge, 
og efteohaanden opfattede dette Billedes hele Pragt. Men 
endnu ventede mig det Stjomneſte, bet merſt Storartede. 

Badedt i Syed vg til det. Voerfie udmattrde "havde 
vi endelig arbeidet os op til Heivin, hvor vi pludfelig 


modte em Udſigt fan vidunderlig, ad man uvilkaarlig fpurgte 


fig ſetd, om det her var Skjonheden alene eller det Merck: 
vætbige i Sammenſtetningen af Jordens Undere, der frem: 
bengte denne ſorbauſende Virkning. Langt borte lukkedes 
Wdfigten af. en :Bjergfam, bøorfra der udik to. (male, høte 
og flarpe Arme, inbikammenbe mellem fig to dybe, hug 
tide Dale: Pludfelig ophører den ene .af .vikfe, og em 49p- 
vet elfersbittere ded Foden inbadbøiet Bjergvæg, bannet af 
bueformet.n. fortpoterede, ottekantede Baſaltpiller, der fnar 
ud fom denebfunftigfte af Menneſtehender opført Bygning, 
Øyrter fig ufd å en Dat, mørk af fit eget Dyb, hvori der 
fra Baſaltva iggens overſte Tinde nedbruſte et 400 Fod 
| 


å 
9 ro 
1 


4 * 


hett Banbfafd, hvis to Ate brede Seraale — I Bryr: 
delſen fammenhængende form et bredt glindſende Solvbelu 
paa ben forte Grund med ben rige grønne Indfatning — 
pua den halve Vei opisſte fig Å et Mlt kvint Stor å 
Mandbunfter, ber fom Dug faldt ned I Dybet, og der fors 
foandt fom en fet dampende Taage. Solen ſtod i Zenich 
og kaſtede fine lobrette Gtraaler paa: bitfeifalbende Draa⸗ 


ber, og å denne Sols fulde: klate 096: foremede ben mme - 


NRegnbue ovmfor den anden fig til et Faweſpil, fun af: 
veptende og ben faa beftendigt, at Dyber fyntet at Fam 
i Jlammer. — Rundt. omkring de gigantifle Bjergvcegge 
ben ftoré tauſe Natur i fin alvorlige Majrftæt, og hiſt det 
bevægede altid vælenbe Lol Dy heit oppe pan Bjerg⸗ 
toppen et of Granffmændene befat Fort! Lænet til fit Ger 
vær; flod der i ben blaa og rede Uniform en Soldat, og 
flulde en Maler, for at forhoie Effekten af dette Landſtab, 
have villet placere et pittoreff Punkt paa fin Javier, vir 
ban itte funne have valgt noget mere pasfendr. 

Stugende med Øinene al denne Herlighed, naacde vi 
endelig Satuabun, :bvor den fille franfle Garnifon; om⸗ 
temt 50 Mand .flærk, faar, og hvor vi bleve møodtagne 
mad franfl Hjertekighed af Salbaterne og detes Lirutenant, 
fom for fire Dage indrømmede os Plads i deres: lidet rum» 
melige og bekvemme VBolider,- hvor: dog, Digene gik bur: 
tigt, besld under: lønnende Exkurſioner, deels under muntre 
Gamtaler og allehaande pudfige Dytvin, foranftaitede of 
vere Iyftige Værter. 

- Den ene Dag befteg jeg et over Fortet avtfybente 
Bjerg, paa hvis Top en lille Flade 'var :placere € hvorfra 
bet franffe Proteltoratflag ved hoitidelige Leiligis er vaiede. 
Herfra drog Bjerget: fig frem I en ſmal Kanpé fax (mol, 
at man undertiben matte krybe paa alle Fiyen for ikke at 


fyrte ned i Afgtunden, ber gabedbe pan begge Sider. Hvil: 
ten Udſigt aabnede der fig ille her. AH alle Siber didſe 
forfærbelige Hoider, bet næftem 8000 Fod hoie Bjerg 
Ruana, hvid i Stoer indhyflede Kop endnu aldrig, uagtet 
ben mbfntte Prilsbelonning, betraadtes af en Menneſtefob, 
ved. Siben heraf de nonne Fieldſpibſer, hvis tortaggede, 
tigefom em. uældig. Krone driftig over. Gilyerne, kariſende 
Kop er: bleven Faldet Diademet, og Å ſamme Morkte de 
enorme: Bijergmakfer, for hvis kolesſale Gtorhed att 
Andet, felv tufinde Hod hoie Bjergllinter, fynter fammen 
til Ubetydetighrder. Dg nedenſor, i det folmlende Dyh, den 
finale mellem Bjergmasferne indklemte Dal med fin hvid: 
ſtummende, beftanbig i fmaar Bandfalb hoppende Fjelde 
ſtrom, hiſt ben fmitende frugtbare Gtatte med fine Hytter 
og Piancager, Papiti med 'fine maleriſte Kvartaker og flyg» 
gerige Lunde, Havnen med Skibene '0g fin lille yndige De, 
Koralrevene, hvide :af de ſtummende Brendinger, og til⸗ 
ſidſt det blaa Hav, hvis Uendelighed fjernt paa Horizonten 
afbrydes af fvåge -JForteninger 'af.. „Selſtabsoerne“! 
Denne: Udfigt- var fan floravtet, ſaa ubeſttivelig og faa 
fljen, at: den tingang feit,  uudflettelkg fofier fin i Erin» 
bringen med alle de Jndtryt af Forbauſelſe og Glede, fom 
det er giver Menneſtet at folr. 

Det var heroppe de Indfodte toge Poll «under På 
gen, efterat de Fod for Hed: af: Frauſtmcendene vare førs 
brevne fra deres Korfanhsninger, og blottede før at ander 
Ammuniton end den, fom forefandtes i Strne og Siokle, 
nedveeltede bisfe I flore Masſer over de formede Flender. 
Fatuahua er beliggende i Øens- Centrum; Herfra er Pas 
fagen temmelig fer til hvilketſomhelſt andet Sud, og den, 
fom ev i Beſiddelſe af denne Plads,“ bofjerfler ikke alene 
Slettelandet, men felv VBjergpasfet, Kanakernes fidfte Til⸗ 


flugtsſted under Uſurpatsrernes Angreb. Fennflmcubene 
anfirængte fig derfor til det Pdecſte, for at: iadtage denne 
vigtige Pofition, og da Kanaberne endelig faar, at det efter 
utrdlig Moie lyfhvdes de forvevne franffe Soldater: om 
forte af on Kauak-⸗Overlober, at beſtige det endna høiere 
overhængenbder Bjerg, bvochen endnu Jngen høve vovet 
fig, troede be at enten Gud eller Djcerelen var. med å Spil: 
lat, og for begge disfe Magter vage br.  Mobet frigtede, 
og be tral fig tilbage, overlabende Fienden Fatmabua sg 
hermed Herredemmet over Øen. 

Vegetationen hesoppe var ganfle forfjeiig fra den I 
be lavere Trakter. Parafiter vare mere atnninbdelige, og 
Bregner med 20 tit å0 Aten hoie Stammec, hvorpan ba 
fine Bladkromer. vaier tigefom Palmer, havede Ma til ale 
Kanter.  Forqurigt havde det hete Værtlio em ligeſaa yp⸗ 
pig fom jon Charakteer, der paa det inderligfie harmo— 
werede med bet Uſcodvanlige og Pragtfulds I Landftabets 
vihunbeclép livfalge Phyſiognomie. | 
En anben Dag fulgte jeg Birllen: i Dalen ligefta 
pet. ſtore Vandfald til Foden af de ubeftigelige Bjerge, 
hyie yderſte Kom dannes af det for omtalte Diadem.“ 
Snoen Vandmasſen nmadſtyrter i ber ſtolte Vandfeld, bane 
ner bet i Baſaltklippen to dybe Huler og deri to byke 
Bafiner, hvorover Baſaltſeilerne heenge fonr bet pragtigſte 
ag. Det ene Baſin med fit klare ſtiſte Vand ligger 
hoiere end bet andet, og begge forenes ved om lilla Kanal 
med et brufendr Vand, hvis Bund er bedoxet med grønne 
Alger, og hvort man beluenet lan padferr fra bet hoiere 
til bet Lavere Baſin, sm Fornøtelfe, fom forbum pndedrs 
meget af Kanakerne. Nu bane Franfmeanbdene berøvet 
dem den. Lidt Længer oppe å Daten have Solbaterne ane 
lagt en lille net Have, hvor de fom en Følge af det bjer 


287 


fjanme og men fugtige Kiinaa  næften avle alte europeiſte 
Gronuſager og med en egen patriotiſt Enthouſiasme frem: 
- vife megle fmaaer Ege, Kaffauier, Viündruer, Mofer .og 
Jordbar, hibbragte for Fraukrige, og fom her å det fjerne 
flille Hau ere bem- et levende Minde om Fedrenelandat 
a-bella France.” Huad jeg. openfør fagbe -om. Naturen, 
finder her fin fuldkamne Anvendelſe, ja her å Dalens Skygge 
og : Sugtigheh er henne Nataix, om muligt, endnu. merg 
luxurias. 
Jeg eier ingen. Ipfese Guindilng evb det Dieblik, jeg 
træt og modig efter at have. beffeget Bjerge, vadet gjens 
non Gtremme - og koængt ind i trætte Buſtads, fanf 
med å en oggefnld Lund af Biergbanauer. Solem fpillete 
i tufinde Farveſtiftninger paa he 2 til I Uten lange fafes 
fulde, floielsagtige Blade, og langs de kaſtaniebeune, glatte 
Stammer, medens ben. ene Konok efter den anden foer 
wig forbi, belivende hem; tropiſte Scene med fine utilſlo⸗ 
rede, ſtjonne Lemmer og ſin tunge Byrde af rade Frugt⸗ 
knipper. Min Veiviſer ſtaffede hurtig II, ved med. en 
Pinde at gnide fram ag tilbage paa ef Stylle af den loſe 
Hibiøcus tiliacens, indtil. en Gniſt flammehe op I bet berved 
frembrogte GSpaan: Shen fængede Å tørre Blade, og mu 
flagte ban. Biargbananer . til. og,:- fom nedbrodes -over vare 
Hoveder. Disſe Benaner ere om anden Art end be, der 
avdeé nede ꝓaa letters de vore her aldelsg vildt, og. danna 
en egen Region paa & til. 6000 Joda Hoide.  Dersé 
Frugtſamlinger vore aldeles opveifte, og felve Grugserna 
baner en fortere, mere knudret Form, med rødt Kjod, funne 
blot fnifes ſtogte og [mage da fom Potetes; men en Tila 
fætning af Galt, Vand og Kotusmell eller Citronfaft REG 
be itfe at foragte, felv af en oægte Lkkermund. Nu fpiz 
ſte jeg dem byypede å Saften af den her pppigt voxende 


Ingefter, fom vor Kanel Mavede af og predfede gjennem 
et visfent Bananasblad, og paa denne Maade fandt jeg 
Anretningen not faa vefmagende. Fiſte fangedes f ben 
forbifipbende Flod, til Desſert oprykkebes nogle preegtige 
Ananas, og for et herligt Gemak til en Sieſta var der forget. 

En tredie Dag ſteg feg mid til Bunden af ben Dit 
vort Vandfalbet nedſtyrter. Ligeſaa tmeættelig, fom man 
er & at nyde Naturen fine frtig verlende Geſtalter, Hger 
faa trættenbe bliver bet I Laænaden at fortæelle; at man al: 
tid nyder, at man uttib finder disſe Aigdomme uubtømmelige. 
Jeg vil altfaa ikke fige hndet om min Vandring Dalen, - end 
at den var en Fortfættelfe af bette Fraadſerle, ſom aldrig 
trætter, fom blot hæver og opløfter Sindet, thi medens 
Øtnene hvile paa be fynlige Unbere, dvceler Tanken hos 
bet høtere Ubfpring. 

Den fjerde Dag vendte jen ad famme Bei tilbage til 
Papiti, og mødte den franffe' Gouvernor med fin CK, 
der ved til Fatuahua for at vile ver Chef bet Skjonneſte 
af denne fljenne De Den næfte Dag aflagde Franft: 
meændene et Beføg I Fregatten. * 

Af alle Oecanlens Øer har neppe nogen Å den Grav 
tilbraget fig Europceernee Opmerkſomhed fom Taheiti. 
Øpdaget å 1767 af Wallis, var bet egentlig ver Cooks 
og Forſters glødende Beſtrivelſer ben blev beljendt fom 
Paradifet paa Jorden, og i Vers og Profa forhertigedes dette 
Øreanet6 Under. Det er imidlertid førft i den fenere Tid, elr 
ter Franſturcendenes Invaſion, at Opmærtfombheden levende 
ev bleven henvendt berpaa, fornemmelig ved Dronning Po: 
mares Skjecbne, og feg vil derfor I nogle Ord refapitulere 
biøfe Berbenshænbelfer. 

Cook fandt Øen deelt mellem 10 hoie Ghefer og 200 
af favere Rang famt beftyret af én ſaakaldet Overkonge. 


- 


299 

Eenere -Tytfided det Pomare ben tore af ajøre Fig. til 
virkelig Duerherre af den hele De. Under ham afſkaffedes 
Afguderiet og Chriſtendommen indfortes Aar 1813 af Miss 
ſionarer fra LondansMas ſiaafeiſtab. Disſe Misfionærer 
udrettede  unægniig hen, fom. apetnit, meget Godt. Kit⸗ 
for opfortes, Glolev oprettedes, Manne Grüeligheder afſtaf⸗ 
fedaes, Uredelighed og Lediggang modarbeidedes og I :mangé 
Henſeender -ubførte - de. derrbækie Hvern med: Råffjærhed og 
Held. - Men paa ben anden GK vånftared; dt dre Gare 
de, virkede or mare negativt end: pofirist; : De. forderug 
figes der, meget af bet ganate Moefen; men fatte EL fon: 
lig meget godt. iſtedetz Be: danlyſte M-uffyldig Glade, fremt 
tvang en hykkelſt udvrortes Gudfrygtighed, uden at den. 
religlaſe og ſociale Tilſtand i. Virkeligheden fotbedredes, og 
tilranede fig tilſidſt al Magt. Engeiſtmandene høve deres 
Birtfomhed:tit Skyerne. Nordamerikanerne ere mere maa⸗ 
dehsidne i deres Roes, og nerlægge aldortig Pioreft: mod 
ben faltertffa Bantyaning af. al Livets Gleede. Komfhert 
dene funne ilfe finde Ord, der ert: farper:nok. til «at betegne 
deres uttoge Nidkjcerhed, deres Baramnie baade å aandelkig 
og - verdålig  Qenfsenbe, dereg alt omfnttende: Egennytte og 
Herſtefyge. GSandheden turde manfler ber, ſom overalt; 
itte ligge. å nogen of disſe Vorrligheder. Ligefom. paa 
Sandwichsgrne har. Kundffabens⸗ Tre: baaret bande gode 
og onde Frugter,“ og det berser meget paa Betragteren feln, 
of hvitken Green han helſt vil plukke For at ftemviſe en 

Praove. Hvad ſpicielt Franfimendenss Omdamme i- benne 
Retning angnraer, fynes bet at bære Spor baade af bet 
Natienalhad, der altid finder Noget at udfætte paa hyad 
Englenderne foretager fig, og af den: katholſte Intolerance, 
for. hyis Domſtol de proteftantiffe Misfioncereré Virkſom⸗ 


hed Våle Can være Andet end an Vodeiſtygguuighed · 
19 


J 4896. forfegt? to Farhotfle Poafer nt gjøre dem 
Egtrehertedommiet over Sjelene ſtridigt, men forjones ſnart 
efter Landgangen. Dette gav ogſaa her Frauffinenden⸗ 
Antebning til at overſvomme bet værgelefe Land, under 
Maaffuv af at værne em deres Teoesbrodres Rettigheder. 
Pomare beh Store var bed; ben nuværmde Brorming 
Pomare, *) hans Datter, var forſt gift med ben udfor: 
vende Konge af Borabora Lomma Toa, men. ba han 
ikke vilde fyrte fra fin Me og Pomare ligefnalidt fra fis, 
blev mån enig om Skilsmisſe, og Ponrace formelede fig 
med Arii Faiti, form mu bærer Vitelen af Pomare. Tani, 
hvittet fort og godt vil fige: Pomates Mand. 

Efter at mm Sttidighed havde veift fig med en paa 
Øen doſat Franſtmend, antom Admiral Du Petit Thon 
ars til Ørn i 1888 og brandflattrde 2000 Pjaſtee fom 
GStaveserftatning for Franſtmœendenes ſaakaldte Forulem⸗ 
petfer.  Laptace indfandt fig Aaret efter med Fregatten 
Urtbemife, fom fitandede paa Koratrevene og uebfagsdå 
til at tigge i Havn to Manneder for at reparere, - Før 
Afreiſen ſammenkaldte han Cheferne, dg tvang drm til at 
tilbagefatbe den Lov, der erklærer Proteftantisnen: for Dens 
mefte Religion famt anvife et Stykke Jorb Kl en kachoifk 
Kitke og Stole, Imibkertid opfred em ny Vokt: Deon: 
ningens Hund geraudebe miytfeligolle i Glagémaal med 
en Mops, fom tilhørte Kapitain VMTatrais; én Slegtuing 
af Dronningen, UToftr, chikanerede Mauralé I denne An: 
kedning, og nu nedlagde Franſtmanden Paafrand om Mer 





sten 


*) gomare. betyber Nathoſte og antoges oprinbelig af ben 
unb, fom Navnet antyber. En ny Bengvnelſe maatte 
opfinbes for Begreberne Nat og Softe, og Ordet blev 
belligt, ba bet betegnede en fongelig Dispofition. Dronnin- 
gens eget Ravn er ogentlig Aimata, Øienæverften.* 


åå: Rondøfarnkøning; hporpaa Droguingen (fler vilbe gaae 
ind. Undre Tratasſerier ſtodte til. Du Petit Thouars 
ankow paann I 1842. pa- forbrede .10,000 Pjaftee i Stas 
deterftatning pan: Grund af Korulempelfer tilføtede franſte 
Underſaatter, af hyilke ber i het Sele Cyn fandtes 9 paa Den, 
og det folgende Hør fom han tredie Gang og nedrev Pai 
mates Slag, under Paaſtud af at det nar engelff, ſamt 
tog Den i Beſiddaſe for ftayſt Regning. Migfienærerne 
hove inudiertid. med ben engelſte Konſul Pritdard i 
Spidſen, itke undladt at indgive ønare antisfranffe Syn 
pathior, 1bvaraf Du Petit Ihougzs .£og Anledning til at 
fængfle Pritchard og gaas fremm med fin ſadvaulige Brutalitet. 
: — Domare var flyttet til Raiatea, efter at der forft 
pan. Kabeitt, bande bannet fig. to Partier, - Hvorgf det eye 
heldt med Nandeté Dronning. og det andet med Franff: 
mendene. Flexe Ghafer:of hat ſidſte Parti hapde formelig 
beginat fig under Franſtacendenes Beffyttelfe, hvorved Ufurs 
petionen fit ot Slip af Retmasfighed. - Krig, indbyrdes 
Brig og Krig med Franfkmeendezne blev Følgen heraf, og 
frly mellem England og Franfrig vilbe Ditupationen hope 
ſremkaldt alpgrlige Byydpinger,. berfom ikke den fronfte 
Nerickfing havde ſtyndt fig. at desavouere ale Du Petit 
Thouars Gtridt. Imidlerttid vare digſe Feider mellem de 
Jadfodte på Udlændingene iugeialunde Sorucis. Fod for 
Zrontk andenes Mo til at beſeite, om ite⸗ Konalernes 
Tapperhed, $hi denne er. ikke ſtor, men Landets naturlige For⸗ 
foarémridler, Dette lykkedes dem imidlertid Å 1847, og un: 
ber Maun af Protektorat flyre denu med en Garnifon af 3 
til 400 Mand Pomares Stater, og Dronningen behand: 
les, fom før bemærket, mere fom en Fange end fom em 
fribaaren Fyrſtinde. | 
19* 


Misftonærernes Stilling er bleven fuldlonmen forattder. 
J 1848 fororbnedes at. Kirterne og Miskonerne flutde be⸗ 
tragtes form Nationaleiendem, uden at der blev Hale. om Er⸗ 
ftatning til Eierne af Grunden- eller til Misfionærerne for 
bereg Ømtoftninger ved Opforelſen af Boliger. Sidſtleden 
Marts udkom ben Korordning, åt Diſtriktecheferne ſtulde 
vcelge Præfterne, og derfor en Udlænding valgtes, ſtulde Val⸗ 
get godkjende af den franffe Gouverneør, ſamt at intet 
Diſtrikt maatte have mere end een Præft. Følgen heraf 
blev, at der for Dieblikket blot findes tre udenlandſte Pre 
fler, der have Net Ul at prædike, og disſe have antaget 
den af Franſtmendene oprettede Statsklirkes Mituat, font 
er: calvfniftiff og lonnes af dem. En Fatholfl Mieke: findes 
vel ogſaa med Biffop og Præft, men endfjont Folter from: 
mer til paa Grund af den ſmukke Mufil, bylder det deg 
ingentunde den Lære, fom der forkyndes. Ingen har Vila 
fabelfe til at prædife Å Landets Sprog, uden at underkaſte 
fig Franffmeænbenes Beftenmelfer. De gane Misſiencerer 
ere derfor nu næften alle borte, og Forfandingerne forer 
ftanes af unge Indfodte, fom ordineres Å Geminariet I 
Papiti, og ingentunde: eie: be Egenſkaber '6g Kundfkaber, 
der udforbre for deres hoie Kalb. Udfigterne for Tahei⸗ 
tig religisſe og moratffe Fremtid ere derfor morke; den 
Civiliſation, fom her begyndte at følte, ben Religfon, der 
kunde Have beredt en ny Dag, ville maaſkee fart bukke 
under for Ddffurantisme og Bardari, de ſorgelige Frug: 
ter af Mititaitdefpotiets Bajonet: og Sabelvdelde. 
; - $Qvad er da Grunden til, at de vidderlige Franſtimcend 
have fat en far bæstig Piet paa fit blanfe Baabenffjold, 
åt de har villet fpille Ven lidet noble Rolle at ufurpere et 
ſtakkels titte Cand, undertrykke et af Naturen faa mildt og 
veltæntende Folk, tænde Hadets Luer blandt fridekigt Bjerge 


og Dale, og gaar frem need Sntolerance mod Mænd, der 
her Å Religionens Navn fremmede Kundflab og Oplysning? 
$vad de mb foregive fom Mevægarundene til deres Fremz 
gangsmaade, flaaer bog den nøgne ubefiridelige Saudheh 


tilbage, at be øptrandte fom Ufurpaterer--og handlede fam 


Undertrytfere mod et Land og et Folk, fom ingenlunde ſtod 
tet fiendtlige Forhold til dere, og fom ille, fortjente at 
bjemfalde til Vilknarligheden og maaffre til Staveri og 
og Barbari, ba det værdig havde begyndt. at arbeide fig 
ud af Hemflabets Morke og Raahed. Aarſagen er ſim⸗ 
pelthen ben, at Taheiti or denn ypperligſte Beſiddelſe, en 
Comagt fan ønffe fig, beliggende i Gentset-af eg flørt 
farveien fra det ene Guidland til det: andet, midt imels 
lem takrigt befoltede, frugtdare Øegrupper, en Station ikka 
alene for de krigførende Skibe, men felv for alle. Prifep 
og.Kapere, en Havn, hvor: alle nødvendige Reparationes 
med Lethed funne foretages og  hyor Pravifioner af alle 
Stage funne. anfkaffes. Det ev fornemmelig fra dette 
Synspunkt at Taheiti eo fam. vigtigt, og for at indfee -bette 
brhever man blot at lægge Moærte til, hvorledes Engiænt 
derne Fjære Tender over at Franflmændene: ere komne dem 
i Forkjøbet: og nu ere i Beũddelſe af en Poſt, der i faa 
mange: Qenfeender med Mette - fan kaldes det fille Havs 
Negte. Det ſtager nu tilbage at- fer, om ikke Englæn; 
derne endnu villevite at hølde den gamle Arvefiends Stan⸗ 


gen ved at Moffe fig et Vederlag å GSandmidsgeme, fag 


fremt Nordamerika: ikke kommen dem i Forkiobet, thi fiden 
Galiforniear indfortivede8 å GStaterne, har denne Degruppe 
vundet en flor Betydning for Unionen.  Befidbelfen. af 
Marquefas-Øerne, der er et politi Koruiiøningsfed; 
fant Ottapationen , af Toheiti, der vinsligoiig ſnart vil 


254 


blive det famme — den yndige Øv, tr Ophelbsſted for Han: 
ger og Forbrydere! — paafore Imfdlered Frankrige fore 
Udgifter, ikke alene til Krigsſkibe ok Garniforter, men og 
faa tit et flort Antal Embedsmend og Profter, Udgifter, 
ber ingenlunbe bætte8 ved Sjattdilen, fom paå Grund 'af 
en Moængde fmaalige og hemmende Indfkrenkninger fø 
rerer mindre erid nogenſinde før, ſtfont med et friere Syſtem, 
alle Betingelfer for en anferlig Handel her findes forenede. 

Hvad Landets indre polltiffe Forfatning og Statiſtik 
angaaet, har fed desværte ikke Stott åt flgé derom. Jord⸗ 
eiendommen er Beelt mellem Deonninget, Cheferne, Ardnfl: 
mendene og Folket; Lander ev indpettr I er viſt Antal De 
feifter, og & ethvert af disſe have Cheferne (og deres FA 
er Legio, thi en Chefs Sonner have Faderens Mang) Net 
- til at udnævrie Diftettrsgouverhøter og Patlamentsmed⸗ 

femmer. Thi hør gives ogfan et Stages Purtnment, hvis 
Medlemmer ere Indfodte, undet Beflyrelfe uf en fdvdargt 
Preſident, men der er fet at betegne, af hvilke Etatér 
mands⸗Koalifikationer viefe Moænd Finne være I Beſibdbeiſe, 
og hvilfen Indflydelſe ,le commissiohsire de la république 
frangaise"” øver, ber hat vet hete udenrigſkr Departememi 
udeelt under fin Adminiftratlon, 

Ikke tangt fra Gouvernørens Billa op en balvførs 
dig Brigning med udvendige Gallerier og en or: Kuppel, 
Beftemt til paa éengang at blive Forfamkingshuus for be 
Deputerede8 Kammer og Theater, em vente frauſt Fre. 
At de Herrer Ghefer dandſe efter Franſtimendenes Piber 
er naturligt, og Market fest nån påa mange: Jitdføbdte, 
ber Proe fig med beret Wrteslegion paa Bryftet. Jeg 
funbe atdrig uden en vis Medynk gane forbi em gammel 
Chef i Paplet, ſom affældig og graahærdet fåd fammen: 
ſjunken I en Leneſtol udenfor ſin lave Bambusbytte, bars 








295: 


fabet og bacbeent uben Gljortt, mer med en. Slags blag 
Vaabenkiole, i hvit Kuaphul det røde: Baand. fremftal, 
AE! . ogfaa her midt i Naturens uefterlignelige Storhed, 
bliver Menneſkenes lumpne Legetei til friftende Lokkemad. 
Manden havde været. blandt. de ſorſte, der forraadte fit 
Sand tilde Fremmede, ng. ſels om disfe, havde belønnet 
ham med en broget Baendſtump, havde bag hans Lands 
Wen ofte. amgat mat. ladet bam føle, hvormeget en foa7 

- Moan maa forøvtigt. ikke foreſtille fi ig at Taheiti og 
dets Folk ere ſynderlig gallicerede. Franſkmeendene paaſtaat, 
at Kauafarne forſtaae deres Sprog, ſtjont de ikke gre at 
bepæge: til. ot tale det. Derimod bliver man ikke alene 
altid forfimaet naar man taler engelſt, men hører bem un: 
dertiden frlv betjene fig.af engelſte Glofer. I Grunden 
ere. Franſtmondene dyht forhadte, og man feer baglig Bes 
åfer..påa, dette de Indfodtes Had mod deres Beherfkere. 
Seg var. ofte Vidur..til, at.nanr en Franffmand nærmede 
fig en Kanakhntte, fprang Koinderne op og raabte ,tabu" 
Chelligt, forbubt), .medens Mændene vifte de utvetydigfte 
agn til. Uvillie. Dog rer Gammenfmeltninger. Man 
feer fane Børn løde omfring i Gaderne med aldeles em: 
ropæiſte Træl, der: minde om ,le Gamin de Paris" og fom 
aabenbar have. franff Blod. i Aaxerne. Imidlertid fager 
det franfée Herredømme her, efter min Formeuing, par 
fan foage- Fodder, at det ingenlunde er ufandfynlige, at det 
Hele folder. fammen og Folket atter føætter fig i Befipdelfe 
af fine. naturlige Mettigheder. - Og veæ. Gurøpmeens, naar 
denne Time ſlaaer! 

Mandag ben 2050 affeilede vi betids om Morgenen 
sil den fra. Papiti foagt flimtede Klippe Eimeo siler fom 
Franſtmcendene kalde ben: Morea, og anfom did ud paa 


Øormibdbagen.: Ver: Chef, ber albrig ved uogen Leilighes 
undlader at beforber vort videnflabelige Tarv, fendte os:4 
Land med tvende Baade, medens Giegatten lagde bi uden: 
for. Gjønnem 1 Kanal inbenfor de fote Koralrev, ber 
omgive Den, roede vi ind til en: flor Landsby, fom ſtrakte 
fig nedenfor Hoiderne 08 den ent Siba af den dybe BVugt. 
Hele Øen ſyntes, om muligt; endnu mere bjergfutd env 
Tahein, opfptde af føitedamnede, fylffarpe Klippetinder og 
mellemliggenbe Yafe, ligetil ben yderſte Kom bedakkede ud. 
ben pypigfle Vegetatien. Midt under de hoicſtenog ſturpeſte 
Tinder ligger en: Dal, her efter. Sagnet er bleven til beri 
ved, at en Gud f:vildt Vrtedesmod medflgnarde fit: vældige 
Spyd, 'og lige. dnbi- denne Dat trænget fig: ben dybe Bugt, 
hvis blaa Flade, omgipen af de ſtyhsie, lavrige Bjergfttande, 
fremftillebe et ligeſaa yndigt fom pragtfuldt Biilche. 
Sra Landsbyen, Huis Kanakhuſe tgefernn i Papirt: laae 
ſtiulte i tætte. Palmer. og Kofusiunde, vandrede jeg langs 


Stranden mellem Guavehuſte og Fifussræer. til Enden af. 


Sttanden, hvor ben frenffe Konſul borde paa en. anfrelig 
baoienda” og hvor jeg fif en Beinifer, der førte mig over 
bet ſumpige Slettafand..til Foden: af Bjergtindørne.. Ma⸗ 
turen var: hør den femme: font pan Taheiti. 8: zoiogir 
Henfeende bar dette. Steog pderft interesfant..> 
Eimeso var fordum bekjendt. for fime Kofte og Cut: 
ferplantsger. Efter Franſtineendenes: Invaſion ere disfe 
geraadede i Forfald; derimod vore ber en Masſe Appeiſi⸗ 
ner, fom. udſtibes til Californien, og. en engelſt Brig lar 
juſt ſeilfeddig i Havnen med. en faadan, Jrugtlabning. 
Forovrigt er Jen bekjendt af en Mineralkitde, hvorfra Gas 
opffeg i vdeldige, kogende Bobler; et Fovrand heraf indto⸗ 
ges til Skibets Behov. Ki. G om Aftenen var vi-atter 


så ren te gadd GR. 








307 


ombord pan :Furgatten, ber forefarte Reffen begumiget af 
Når og Vind: - 

Cools Øer ainedes fnart'i Nord, og den 2902 duk⸗ 
tar Ganage-Geland, bingendei DÅ for Venſtabsoerne, 
op. af. Øreamet. Da vi: vid Mibdagstid pasſerede temme⸗ 
tig nær. under den lave Se, vilde: vor Ehef atter give os 
en Aadebing til at forøge vere naturhiſtotlſte Samlinger, 
og ſteg friv i Basten for at⸗ lebſage os Land; Broens 
dingerne · brode votdiomt mob ben 'Mippefulde Strand, og 
Hen mb fine. af nogne gradagtige Traæer beſtaaende Stove 
bavde- ganſte famme morte og fiendtlige Præg fom Glas 
tam⸗Joland blande Gallopagos⸗HDetne. 'Bi vidſte ikke om 
Dens NRåvn hentybede. paa at den vår af em for Menne⸗ 
ſteenubrboelig Natur, ler om den "befelkibet af menneftte 
fiendſte Bilde . 

Vor Uvis hed ſkulde surt. hare vi vi vare neppe 
temue to. Kabdbellængher: fra: Fregatten før Stranden ops 
fylbtes af en uhyre Mermfeflare, og 5 'Kanorr fom. ros 
ende ud imod 08. Disſe Kanoer vare mieget lange og 
ſmale med en Ubbygniig, foran og agterud ſamt bemalede 
med hvide - Striber. - Som de ſaaledes fljede frem å rafl 
Fart og fnart forfoonde i Dybet, -fnart: vifte fig paa Top⸗ 
pen of en DBolge, tigtende de fremadbugtende Krokodiller 
af . et. ingeitunde  vmflabeligt. Nore, I hver Kande fad 
fire- Bilde; en Enkelt havde en bler: anden Pjalt: til Be: 
dælning, men de Klefte vere aldekes nogne. En Moængde 
Synd vart opreifte I i Baadene. De opføtdrede og under de 
beftigfte - Gebærder til at gaar i Land, og heldt Bananas⸗ 
Enipper i Meitet for at tolke 08.-- Men da deres Udfrende 
ingenlunbe var tilloffende og vi vare aldeles uvidende om 
deres Sindelag imod os, fandt vi det råndeligere at vende 
tilbage til Fregatten, end i Land overlade os til Guds For⸗ 


fyn, erodſigt ubfættende 08 for at blime fpidbet ay ſtegt il 
et. fæltert Maaltid for be Herrer Bilde, os frlv til tiden 
Gammen. Da de.faae åt vi forenbrede Kours og halede 
ud, blev ber et gevnitigt Liv i Kanoerne. De Milde pids 
flede Bolgerne med fine Corte, rundagtige Uarer, lagde Hoe 
vedet lige ned paa Kuærrne og reiſte det faa op igjen nord 
et vældbigt Myk, og ved. disje rafrnde Auſtrengelſer lykkedes 
det dem at naar Fregatten neſten paa famme Tid fom så 
Paa vor venfidbetige Dpfordrinmg atrde forft: en Enkett 
op paa Deekket, og ba der endnu ankom et Snert Ka 
noter, fit vi Beſog I Overflod. Da: rn fulgte em Scene, 
ber havde hele Nyhedens Interesſe, thi endelig fane vi 
Ur:Jnbyasderne updavirkede of enhver fremmud Judflpdeiſe, 
hvorved Erindringen førtes tilbage til de nu faft forfeundne 
Dage, der gave Stof til ældre Sofarendes Skildeinger af - 
beret Gammentræf med Bilde, Stillinger og Grupper 
fremviftes, der fortjente en Muiers.Penfel, og blandt afe 
vore Reiſeindtryk vil udentvivl bette Bilede ſeneſt udſlet⸗ 
tes af vor Erindting, da det beſad meeſt Otiginalitet. 
Den hele Forſamling tithørteMandtjennet og Gamt: 
ge vare under Middelſtorreiſe. Den øvere Deet af Les 
gemet fynted temmelig robuft bygget, men med: ben nederkke 
Deel var det fredelig bevendt. : Den ølkndfenbe kobber⸗ 
tobe Hud var indſmurt med Kolubotie, Unfgrstroblene 
ingenlunde ubehagelige, Ræfen undertiden krum, Oinen⸗ 
forte og gunifteende og Munden velbannet. Haacet faae 
påa Nogle ud til at Have været Hippet, Andre havde ladet 
bet 'vore til en uhyre Koantitet, ber fnart fom en Gtorie 
ſtrittede ud i alle Metninger, ſnart var fæftet faſt paa Js⸗ 
fem eller i Natten, hoor det dannede en uhyre Lam eller 
Suf. Somme havde Prydelſer høngende i det drabelige 
Gtjøg, og alke. Øren vare beſatte fnart med Kænder bon: 


gende Å Puand, ſnart med to Langt ubfønende Gjedre 
Veg bernærtede ingen. Tatueret, men En havde møtet fig 
om fort Streg i Pandes-og en Ditto paa hyert Kindbeen⸗ 
Luxusartikletr var Ingen- forfynet. mø, med mindre man 
Hevtil vit regne nogle Mustingen, fom en Enkelt bar i en 
Cor om Halfem, og fom: her derragtes fom helge, famt 
et om Midten forde Gevandt af torvet Gras, ſom endnu 
Flerre opteandte f, og fom rimeligvis lignede Fader Adams 
Figendlade. De havde Ale neften en Undtagelfe: ſiqrre 
og mindre Ar par Myg og Arme, ber vare utmetydige Tega 
paa at be indbyrdes havde I morbanket hinanden mere må 
ven Gang. 

: Den Fotſte, der fom ep paa Delte, fant dbogſta⸗ 
vei fammen af: Hentykkelſe over betre vort „ſvommendꝛ 
Sand”, og udbreod derpaa i⸗Erklamationer, ber kaldte Flere 
tu. Op da vi faa fremkom med atle: de Herligheder af 
Pertebaand, Minge og brogede Lommtotkleeder, fom vi 
$Havde forfyner oe medi Englemd, betoges be af den meeft 
vilde Hentykkelſe, fom Monneſtetamger funne uderykke og 
Mennreſteanſigter afſpeile. Og nu begyndte den meeft les 
vende Vuflbandel, en -veritadet Frihandel. . Fregatten en: 
fredes formelig af den; Ugterfpeilet; Kansnpoctene, Gal» 
tonet, Bunterne, Roſtet, Doerkket, Alt vrimiede af Bilde, 
fom fabed Spyd, Fiſſeredſtaber, Lander, Net, Kokue⸗ 
vile, Hals: og Mienfmyttee, Keugter, med et Ord, Alt 
Hvad be eiede. J Begyndelſen afftodes dioſe Artikler med 
vote pragefulde Kommetørbiæder, men ba de blaa, røde og 
holde Gasperler fom for Dagens på, var Fntet at ev 
holde uden mod et Perlebaand. 

Uk fee en ſaadan rodbruun, nogen, fjægget. at med 
den ene Haand- faftbotbende Spydet og den anden udſtrakt 
mod Perlebaandet, medens Hver Lem udirpkfer den merft 


300 
posfionerede Begjærtighed, Unfigtet affpeiter Hand, Ling- 
fel, Lykſalighed og Munden uophorlig frembringer em Cpd, 
ber tolfer be oprørte Folelſer — bette var i Gandhed et 
botft charakteriftiſft Skueſpil. En Bild fremratte 3 Pund 
Stetling og em halv Krone for et Pertebaand, og da han 
for bisfe lumpne Metalftytter lykkelig havde tilvendt fig 
bet glimrende Meftérvært, fant han overfalig ned paa Jor⸗ 


ben hoverende over ben Dumrian, der faa' glubſt havde. 


fadet fig tage ved Neſen. Saaledes Funne disſe Natu⸗ 
rens Bern lære o6, hvor relativ ver Fylte og Qærpl: 
felfe er. 

En Anden git omtring € og vilde med Bold og Magt 
fælge et ftubruttet' Kompas, en Tredie et Fragment af en 
Certant, em Hjerde et Par engelfle Bøger. Dette I For» 
ening med Titftedeværelfen af engelff Mynt fremtadte den 
meget fandfynlige Formodning, at et engel Skib havde 
fortffft og var bleven overmandet her. Holten Stjebne 
var bleven Befætningen til Dee? Vare disfe Bilde Men: 
neffeæbere? Vi unde påa ingen Maade flaffe os Under: 
retning Herom. Men deres voldfomme Sindsbefkaffenhed 
ſyntes ingenlunde at gjere en ſaadan Formodning ufand= 
fynlig, og ba vi fenere pan VBenffabseerne forhørte os om 
disſe Øeboere, fik vi til Svar: ;no good", og man tvd 
fig forlyde med, at de havde for GUL at myrde og mæde 
deres Misfioncerer. Undertfden geraade de indbyrdes i 
Strid.  Kotusnedder, Sukkecrorſtykker og andre tunge 
Gjenftande flynges da, paaftod man, med vild Fart fra 
ben ene Kande til ben anden, og Unfigterne antage et Ude 
tryt af den forfærdeligfte Vildded og Mordiyft. 

Medens Tuſthandelen flod paa, forefalbt mange pud: 
fige Dptrin. Nogle fleg ned paa Batteriet og geraadede 
i den hoieſte Forbaufelfe ved Synet af Kanoner, Gevæter, 


Piſtoler og Sabler, Hvis Kraft de dog fandfynkgvils kle 
fulbfommen begred. Andre frillede fig agter ved Flagkiſten, 
foer fan frem i Kaplobning lige til Gallionen, og brakt 
derpaa I ben vildefte og meeft overgivne Latter af Glede 
og Forbaufelfe over Banens Længde. Da. Muſikken fes 
mere begynte at fpille, gik-et Par hen. til Muſikanterne, 
tagde Oret Uge ind til Jnftrumenteone, blofte pas. det og 
Lyttede faa om bet gav nogen. Syd, og faae pherft perptere 
ub, naar Udfaldet ikke varefrer Onfke3 tilſidſt farte Samt» 
lüge fig: paa Hut foran be lydende Tingeſter, og Iyttede med 
aaben Mund, fjent de Flefte bog vare for befljæftigede 
med bere Perlebaand til fiærlt at. lade fig affitere af Lo: 
nernes Magt. Ehefens Epauletter og Skibspræſtens Bril⸗ 
fer lod til at forefomme dem meget efterſtrebelſesveerdige. 
Da vort Forraad..af Lurusartiker. var udtømt, fandt. 
be: udentvivl, at be intet. mere havde st .gjøre blandt og, 
og: ben Ene ſtyrtede fig efter den Anden i Hapet ligeſem 
Fiflen i ſit Element, og ſvommede til Kanoerne. De ef: 
terlod os en Moængbe Sjenfianbe, hvorved den ethnogra⸗ 
phiſte Samling fik interedfante. Bidrag. | 
Bor Reife udnnerkede fig de pasfelgende Dage ved 
intet Andet. end Fangningen af en Hai. Dette er altid em 
MBegivanhed. ombord. Man faner fig ved Nælingen ag 
flirer med. hadſte Blikke paa Udyret, fom vælter, fig nede 
i Dybet, og fra Vid til anden filter fin farpe. Mygfinne 
op .over Vandfladen. Et Stolle. Fleſt hentet i Haſt og 
ſtikkes paa en filler Krog, og naar Haien -faa faner Sigte 
paa den ublaftede Lokkemad, frer man ben ſtyndſomſt fyre 
Kourfen hen mod famme og fluge ben forrederiſte Lekker⸗ 
bidflen. Nu hales alt hvad hales tan i Einen, og naar 
- Dyret faa enbelig ligger paa Doælkt og med fin Stjert 
voldfomt pidſter Utt i fin Nærhed, ſerr man Sogutterne 


Få 


trænge fig til, ben Cne eſter den Anden, og give Erker | 


ſtenden diverfe vældige Glag under fpogefulbk og nærgaaende 
Gtjælbsorb, hvorved be give dere HForbitrekfe Luft med 
denne Havets Tiger. Den fidfte September, Aarsdagen 
efter ver Ufreife fra Pjerminmet, sinedes de midterſte Ven 
ſtabs⸗er eller Haabaigrupprn, men ba-næften: intet Vind⸗ 
puft brev Fregatten. med bet. forventede Mani, . ankredet 
førft frent paa Aftenen udenfor Foua. rå 

Til alle Kanter fane vi os omgivne af Bendfzngmen 
ter. det Fjerne mod Prſi ſtimtedes ben trekantede, fa: 
tertopformede 3900 Fobi hele Rao og ved Siden deraf 
ben Betydelig lavere Tofoua, paa hwis nordlige Ende em 
megtig Rogfølle frg op mod Qinten fra em brændende 
Sultan, fom bog ikke udfpyede Flauimer. SØR laat tre 
langſtrakte af et fælles Koralcev mob VBindfinen befkyterde 
Der: Haano, -Foua.og Aefonuga, og i Syd fortfottes 
Ørotten af en Deel minder Ger. Det Vondbasdfiu, fom 
aubnede fig mod Øil. og Vekt var :opfyldt af finaar: 26 
raloer bevørede med lovrige Noærc, og af cn Mangde Ke 
taltev, hvoraf blot et ringe Untal: faces. over Ba ndflaben. 
$vov forfljellige alle dioſe Der vare Å Omfang og: Horar, 
bavde de dog alle, mad Undtagehſe af de. to vnikaeffe med 
Veſt, vet titfcelleds, at de Heilt og. holdent vare bannede af 
Koraltev, og ſaaledes aideies fa og lave fart færbeiet 
tæt bevarede. 

Wen nn at indlade mig paa brt. ofte afbanblede Rar 
alet om: Koralseraes Dytomit, sil.man funne begribe, at 
vi her Havde Grund: til, at vente og em ganffe anden Mar 
tur, æud ber vi havde fet pan Vabheiti og Eimeo. 

Allerede ved Middanteib, :medens vi endnu vare st 
godt Stykke fra Øerne, fom em kanoer. ud mod os md 
Indfodte, huevaf ben Eue, hule Ehriſten: Navn var Gore 


dus, fungenrde fom: 2obé, sy bein anden fulgte medfør 
Seiſtabs GShh, De efgare an: ful Prove pan de 
SMenneflerawr; vi faset futde treffe. Det var ſtolte Skif⸗ 
keiſer, det everalt vilde have kunnet gjere Fotdring paa at 
Øaldes fmutfe Mend. De vare uden ale Prydelſer, men 
vin Mibien base: de et. Style :Japa, et lags Toi tpndt 
fom Papiie, tilvirket af em Trorbaré, men inden nogle Mies 
blikke havde vi iført: dem Stjarte Burer og GSljærf, io 
nbogfaa Gpadfrerfralte, Uniformøkue og et Par Giarés 
Sadiker, der: ikke nere af renefte Sort. De vare ſelv 
hencykte å derrd Pragtz Hvari:.de Frarde fig fom Paofugie, 
men vi Andre maatte tilftaar, at deres naturlige Fortrin 
ingeniunde hœvedes ned ben ny Stads, hveri:be brusgede 
fig tungt, og fom anbenbarbefoorede Mefter Kornekius, ba 
Gar flutde:op i Fottemerſet ti fin Udligépladt. Mufil 
voldte fornenmiig ben: nebfølgente Kammerot· for Glade, 
$fær Bafumen, der forltengebes og: fonkortedes efter: be fors 
Miikige Moner. * Forsvrigt var. det glade, velvillige Man⸗ 
neffer, ber med Enthouficame medtoge Att, hnab man bed 
dem, og fom. -fibtert' "omfane. benne Dag for en Feſtdag I 
derved: Lid. 

Abliqden nækte Morgen sil . i Sand. Mø Var⸗ 
Felighed fandtes ea Indlobskanal mellem Koralrevene, ag 
vi lagde til ved. et Etabbiefemant, fom tulharte en. Layda⸗ 
mand, ber havde været anfat fom ſvenſt og norſt KNonſul 
paa Taheiti, men fom nu : havde: baginer fig bid, for i 
Gorening ned at engeiſt Kompagnie at drive Koluenetolte 
Febril. Denne ſyntes at maatte kunne ttlves. her, fors 
udfat at: man fan finde Afforenirig, bi intetfleds har jeg 
feet am faadan Nigdbom paa Kobuspalmer. De dannede 
helt Glove, og naar man erikdrer deres ovæordentlige 
Frugtbarhed, fynes en faadan Fabrikat. hane alte Betim: 


304 


gelfer for en hurtig Opkomſt, formemmelig naur man der: 
til feler; at ber. ved Lov er faſtſat, at enhver Brøde mod 
bet fjette Bud flat firaffes med at flæbe 1000 Kokusnob⸗ 
ber til Fabrikken, en Met, fom vor Landåmand hubde er⸗ 
bvervet fig af Regjeringen, ved under ben ſibſte Krig at 
bave forffaffit Geværer og anden Ammunition. Man faae 
ved Stranden en where Dot af fandanne Gyhdmuødder, 
ber kunde afglve en bekverm Kriminalftacktit, og lige vå 
Siden of lånt Ouefabrikken file, der drives ved en:fte 
Mancheſter hidfort ſammenſat Dampmaſtine, og Tide læn- 
ger op vor Zandemande Bolig, et saftigt $uuo opført paa 
hoie Steiper. 

Aittrods for Regnen, ber ſteommede ned, gieunemiſtrei⸗ 
fede jeg Stranden og Skovene, aflagde Beſog i Hyetterne 
hos de Indfodte, fpifte deres Mad ˖ og traktersde dan med 
den, jeg. medbtagte, liltuſtede mig noget af deres Huusge⸗ 
raad mod: Pælebaanrd og anbet deslige, ſtjone man her 
fatte mindte Priis pan Stubb, og hiller vikde have Kis 
ber. og tomme Flafker for at bevare Kokutnodslien, form 
beredes derded, at Kjærnen førft raspes, hoerpaa Nilen ud⸗ 
presſes. Den, fom ſoger noiere Bekjendeſtab til Venſtabe⸗ 
vernes interesſante Befolkning, maa jeg henviſe til celdre 
Reiſendes Arbeider, da jeg: blat ah omtale ben Smüle, 
jeg erfarede under 12 Timere Ophold, bvonmber faa mr: 
get Ubefjende og Mortelige ſtulde opfattes. - 

Jeg Har allerde fagt, at Hele Den bolter paa Rorats 
grund, dg altfåa ør 4a0:0g flad. Over Koralmasſen lig 
ger et: temmelig dybt Lag af ben fedefte Madjord, og heri 
vorer Værter, der i DVppighed, om end Me i Artrig⸗ 
bom og Mangfoldighed, funne maate fig med hvlltetfom: 
belft andet Joedſtrogs. Hvorvel jeg å be fane Timer ikke 
tunde indſamle mange Værter, anflaaer jeg Floraen her 





JOB 


til dndsent 400 Aukat, da vronidjenher: 790: 7 betinbe 
flankte . Fdchi⸗Archinela quia med. Tint mangeantede: Qer. 
Hvad ber fotbanfehe mig, nr-at finde em for tinge Opere- 
ecnsſtemmelſe med: de tidligene. beføgte DeanmDer. Der: 
fandtes nifjnel: vannene. foldå Bærian:: maner. endeaſaa 
be: våg tig, man Ara, hele Gharafeer: nar, forfliellig. : -Goria 
uben den Aotale Mangel pan Bierge, bensartded Gad, og: 
We⸗g narne Her ÅL Spille 4n-faa: vigtig Rel fom paeider 
audre muitan flg Mer: Blaudt Adeleß mot Anten ptraadte 
beste en Palmearte delo on befondanig Pert, en: Kycad 
fimgende mellim Polmer, og Bregner: nil: Stanne var 
ligefnæ Hei fom: Fofustraers,- Maid avledes: å fore 
Maæsnhe 00 ꝓaa nogie anpetGted, ligaledes Daugrarter,:: 
Thephanter, Baumes, Quklerrer⸗ based; itte Rrsoboæpr? 
ter: dar her eg Mangeh pan Bøpkke 14 2) 

Ayvreverdenen fremviſte ren. Udehaa merfelig: Focſtiel. 
Bilde Eun og: Dane faen. allepegne. Gu. Madfe, ud⸗ 


mørkt fipenr: befjedaspe Landfugle oplinehe: Skonene med 


- fin. ang, barimtot fyntes der at være: fage Inſekter. En: 
preatfuld Kane: bagtade fig paa ArarelHipneme 1. Stråni i 
ber, :meni Delen ſuntes nt vrenlangt mindre; amindelige 
enhimas kabel SE man nat il Strandan, Havhe men 
Anbeding til 8: Jagttage Mans: zonlogiſte Beſtaffenhed 
Ben Ebbetid høre Kyle førr HU 6 Alen heis: baſtaas 
ende af en fat Koralmuurx, der. af Mandet: von fortæret.; 
tik.uoflen. fritſtagende. Blpfte, fom; vasse. faa :hnardt, at 
Damir mapae: kunde havde: 185: nopie franne Gtplkee 
af den vderſt urene, lade Bare: ſcaeſtilte Bates, ones 
at: Have; banan digſe · Taenlaier. 22. Gores 
Guy fnbuennsrne; pare forfieligr frø —** De, 
—** Deras, Boliger. var ſmukkere på sermligere end 


Toheis, og puradtſulde i Gammeniigning med Fandrichs⸗ 


20 


306 
* 


. genes. De vare fammunfølede af Bambusflolper og ders 


imellem var I eleptifl Gorm ubfpænde 2 til 3 Aten heie 
Bagge vek frukt og let Fletyvcerk, der kunde flybes tilfide, 
og unberftøttet af en Gtage dannede den ppperligfte Sel: 
fjern ubenfor Qptten. Derover hvælvede fig et let Tag 
af. Pandanusblade, underſtottet af burfarmede Pele ; Hyt: 
tent Jndre beftod ille. af et eneſte Rum, men. var vei 
tynde. flettede Mellemocegge afdeett Å tre Dele, hvoraf ben 
ene var Forraadekammer, den anden Soveſted og den tre 
ble: og mibterfte et Slags Galon, Hvor man paa Matter, 
føm brdalkede. Gulnet, arbeidede og fplfte. Under Jaget 
bang Klæder: og Kundgeraad, langs Bæggene fandtek tal⸗ 
rige Kiſter vel forfynede med Tapaſtokker og andre byre» 
bare Artikler. J mogle Hytter hang gode: blankpolerede 
Gencerer I fulbfommen Stand; andre Vaaben fyntes ikke 
at benyttet, thi be faar Spyd og Koller vi bemoærkede, 
lode fmarere til at være Metiqvier fra forbums Dage. 
Tilvirkaingen af Tapa og Matter fyntet at være deres Hes 
vebbefliaftlgelfe, og jeg fane Stoffer, der beſad en hoi Grad 
. af Fuldkommenhed og neſten lignede fine Schawler. Af 


Huusgeraad fandtes ber meget lidt, dog ſavnedesintetſteds 


et. udhulet Træféb, hvori. de tilvirke em berufende Drit, 
Ava, der nydeé ved alle” hoitidelige Leiligheder. Alt os 
have hentet fra Fidchiserne, hvis Beboere fyned at des 
fidbe flørre Kunfifærdighéd. 

- Seg Har - allerede: udkaſtet et Alpgtigt Billede af vor 
Lors Kornelius og ˖ hans Kammerat. Omtrent den ſamme 
Tppus gjenfandtes Hos Alle. Mandene havde et herligt 
Hoved, fom de bar hoit og Eneifende, og ſmukke Former. 
De fyntet ille at. være meget muffelftærke, bog kunde de 
bære forbaufende Byrder. -- Koindérne vare ikke fan padige 
fom Taheitſterne, men mere srgelmmefig fulle. Begge 


307 


Kons Hudfarve var mørt: kobberbruun, glindſende af ind: 
fmurt Kokusolie. De fleſte Mon» vare tatueredde'paa: Ryg; 
Mave og Been, men Kvinderne flet ikke. Ræften AM 
manglede en Pegefinger, ſom Minde om de Tider, da ma 
ved en Slägtnings Dod lagde fim Sorg før Dagen bel 
at emlæfte ig og bringe fin Afgud det afſtaarne Lem til et ved 
behageligt Dffer. Eruentiniimérne have for SKP av Thddalfær 
mere Haaret Katt, faa at det bliver ganfke holdt, og derpaa at 
frifere bet paa bet omhygheligſte over Mint ådffaarne Kamme. 
Antallet af Rvindir og Been er overordentlig ſtort; de Eid⸗ 
fres: Hoved vr aldeles raget med Undtagelſe af to ſtore ,siløs 
de pigeon" 'vib Hvert Øre, der give dem Udfrender:af pyn⸗ 
tede Aber. Der gives ogſaa en Meengde gamle Kvinder; 
hoͤllket ev et Bevils paa Jabvaanerned milde -Gindeiag. 
Fotsvrigt fandtes her en Mengder Eilinge! af Fibchi⸗ 
Archipelaguſets, Skipperoernes dg: anbe Pegruppeed 
Mefottning, faa der var en for Ufverttng påa Phyflognomter 
og Sindsbeffaffenheder; hl bet er utroligt, hvor hoiſt fors 
fieflige alle: disſe Stammer ere. - De udſpringe viſinok am 
fra en over hele Polyneſien udbredt -og med Maͤlalermn 
beflægtet Gtamme, men ligeſom deres Sproͤg er faa” ufvli 
gende, at de forſtjellige Beboere neppe forftaar hinanden 
indbyrdes, ſaaledes finder man ogfaa de meeſt uligeartede 
Phyſtognomier. Uligheden i Sindelag og Sdeder ere endnu 
mere fremtreedende. «Man betragte F. Er: bløt de ved is 
ben af hinanden boende vilde menneſkecedende Folkeſlag paa 
Fibchioerne og be milde godmodige Beboere af Venſtabo⸗ 
øerne! Siden Chriſtendommens Indforelſe er Gamforda 
feten: Uvligere og en Satnmenfmelening paabegyndt; - og 
Mart vil her Mot--findes een Gud og eet Folk, -forudfat 
at din oprinbelige: Befolkning ikke forinden Førjages — AU 
naturligviis til Gude Are og hans Navns Priis. 


20* 


9 


- Mo Nritø faldte Gool diaſe ker , Venflahsøerne"; 


i det: Falk, fom: beboer dem, eve: de godmodigſte Bafenge 
under Solen. Jegder en. Fremmed ind Å beres Hytte, ry⸗ 
fe. de: hans Haand, og Gladen ſtraaler dem ud af Øinenes 
de bencerte ham med Koknusnodder, Papapa, Bananer, Brad⸗ 
frugt, og Mid, Alt ferveret pag Bananasblade, ter banne 
den. pndigſte Dag, Kommer. man frem med Stads, frir 
man. ifør pas Koinderne, af, det vilde volde dem Glade 
of att: ben, men be: org albrig  paatrængende- med. Tiggeri, 
og føge eubnu minder, fom mange Andre, at hemegtige 


fig deres Lcengſels Gienſtand med Bold. Giver man dem - 


en Perfent; ſagende at gjøre Siris, og vite Ø9 Ei bet 
VYdeeeſte gicſtftie. 

DE. fvre Geunde ude * troe, at ber findes mere 
Gjriføndom. eat aubeftebs. - En Bibel fandtes i hver 
Hatte, og den fane -altip temmzelig forflidt ud. Kvinberns 
evt ingenlunde knibſte, men bliver Nogen nærgaaenbe, raabe 
de firar ,tabu" '0g. vife mpd Oinynelen, Hvilfen Modſetning 
til Taheinſternes og :he Sandwichſke Skjennes Tetfindighed I 
Øonavrigt: flat jeg lade værer ufagt, hvornide de 1000 Ko: 
Puenopder :hapde nogen Deel eller ikke i bette exemplariſte 
Gorhold., - Aulleride i 1797 ankom Miafionærer fra Lons 
ben til Tonga-Tabu — Hovedøen i Syd —; tre af disfe 
myrdede, og de Undre vendes : tilbage. , I 1822 bofatte 
Mathodiſter fig :her, men forſt å 1986 begondte den egent: 
lige Prædiken af Chriſtendommen, og. for Dieblikket eve. 
taltige, fordetmeſte jndenlandſte, Apoſtle føredte oper Derne. 
Jon beſogte en, af deras Kirkex Dat var; em rummelig 
herlig Hytte, med om PYrodikeſtol i Mipten og Gulvet he⸗ 
lagt med bløde Matter, Længere nede mod Stranden. var 
Vegravelſespladſen, hvor nogle ſimple Gravhøie hævede ſig, 





$09- 


hiiyttede iſtedetfor med Blomſter mIDmuaad facdede Denẽ, 
Bit ere lagte å Be allerbeſpndetligſte Fguter. 

Dovenſtab lader HU at Sære Ørbaernes: SHorsfynd: 
| 54 hvorfor flulde: de 'dgfda være biefforutr I on MNåtues 
BÅDE Kloeder og Kode vore af fig ſelo, og Mesinifleisk blot 
favé åt udftrætte Hændeine:vensier.. : I nogte Minauan 
opteife: de deres Dykker, Berre Beſtyttelfe mod Negn og 
Got, deres Soveſted, og mere behdve de Alka, Gr mildø 
Stina :gjøte Ktæder overflodige. Torſten Mikkes me av 
medbryde en Kokusnod og beltke ene lcedſteade ØM, Hun⸗ 
geren ſtilles med Frugter af hundrede: Slags Varter, akt 
veſſmagende, alle ſunde. : Kokuspalmen, Bananen og Brod⸗ 
frugttrœet giver Hytten Skygge, og niørdiefe Kroer have 
de Alt, Hvad de onfſke fig paa Jorden, dg men: dine: vilbde: 
de ſtke Funne trives I Patadiis.“ Bjeiker, Marioer og) 
Brænde faae de: af Palmeis: Stam; - Matter Kurve⸗ 
Rib; Tougockek vg Voirraf dens⸗Blade; "an Deite. 
Di Viin, Kar af dens Gruater: 

Under min Fraværeife havde Fregatten været omſoer⸗ 
met af en Masfe :Kanver, font bragte Beſog, ikke: alene: 
Repteſentaͤncer for det: 4gemene Gott”, men endogfan om 
Peindé) ver:nuregjetemdi [Kenges Broder, og Sens Con! 
 vindr. Begge disſe Hærer. vare” De moblefis Sbikkelſer⸗ 
man fan tænte fig. Gdupernören !ſtal⸗ tilhøre: en GSlåig br 
fom med Hohfyn: tt fr. arsftotvarifke Adførtug Yr fornanet 
nirre: end Kongen ſelsb, og man bande ogfad fre hun Fors) 
nemheden ub of Dinent. TH derfor des nogenſinde Matt 
funne talas om Macens- Vedligeholdelſe, om Her: menneſen 
lige. Udſeende fort: noget Utvellgr.t ubldndide Slegter; mia” 
bet bære her, hvor Cheferne ved deres hele: Legemsfoem 
fymes at banne 'en egen Kufte. : Da jeg te" vår tiiſtede 
ved dette Beføg, ender jeg ingen nærmere Detailler, men 


340. 


Seiftabet · flat have været yberft tharmeret over vor fare 
Kande“ og Alt hvad de beri forefande. Ky maar-vi finde 
ſaa meget blandt bryn, ber: interesſere 08, hvorledes maa 
bet: bå ikke zaas brm, naar de formme: til: 08 2 
Menfbadenerne beftane egrutlig af tre Grupper: Lon» 
gager mn, Anabai og Vapaugruppen, beliggende ved 20 
Sraders fydtig Bredde, For Fkdilbtet beherſtes de alke 
af Kong: Georg, der ar den Forſte, der har forenet dem 
under eet, Serpter. Hans rguntitge Navn er Taufauhau, 
og ban er Souneſon of ⸗·Mumui, ber fevede paa Cosks 
Sn. Han har havt,et pderlig urdligt NRegimente. Selp 
Gbhriften og. ivrig Jorkynder of den nye Lære, har kan bes 
lig lagt I Kamp smed be mogtige Hedninge-Ghefer, og nys 
lig har Han med Engelſkencendenes Hjælp. maattet under 
trykke ev vidt forgrener Deror. Den hellige Tonga tv 
Qovedøen, bvis Hovedflad er LinbPralofa. 
. : ter i nogle Dage at have været beganſtigede af en 
friſt Brife, naaede vi- den ble Okteober de iſolerede OMuo-- 
ser, fom hoe og ramantifle hœvede fig over Vandſpeilet, 
omgivne. af Kocalklipper, hvis aronkekte Strande fun 
wede af de ftærte uændinger; En Kane mid to Jnd: 
fødte og m Gugeffmand fom ud mod 08, men forble 
blot ganfle fort ombord, da det ikke indait i Cbefens Pian 
at ſtandſe her, og: ber. desuben flet ingen filfer Ankerplads 
fandtes. GEngetftmanden var em fra Gatifernien hidflyttet 
Guldgtaver, der havde foretrukket den. frille Fred pea en. 
byrtig -Gpdhavsøe forben uſckte Sogen efter be i Hordens 
taufe Skjod forvarebe Statte, Den, fagde han, var. be: 
boet :af. omtrent 400 Jatvaanere, gode, milde Mennefter, 
fom, for at feie. deres Misfionærer, gik tre Gange i Kirke 
om Dagen, havde gjort Afkald paa Brugen af Tobat og 


att 


anben ,Ufodelighed"- ag I Alt: ve Po: brfflægsede: me 
Mrodrene. paa. Tonga... 

Jeg fan her. ikke undlade at 9 tt Par Ord om de 
Herrer Misfionoærer, ſtijont jeg meget vel verd hvor van: 
ferligt det er av lodfe fig frem nflem. atle de Stljær og 
SMiipper man moder, naar det gjelder av fige noget Almin⸗ 
deligt om 'drves Virkſemhed. J Misfensberetmingerne lær 
fe man itte afene: pratende Befteivetfer af de hansde Pto⸗ 
vafer, :ninge Ferfagelſer og ſtraekkelige Farer disfe Guds 
Øtænd vid hvert Skridt underkaſte fig, men ogfaa af de 
Herlige Frugter deres Udfæd bærer, ben grundige Sinds⸗ og 
Hiertetrs Forandrng, den gode Samfunds aand, de fremkalde, 
den Lhkſalighed de ſprede over Folk og Land, og ved bikfe 
faårt morte, ſnart (mitende Billeder. fromlokkes Taarer og 
fromme Forbenner, og — hvad der ofte ev endau vigtigee 
— klingende, gyldne: Bidrag. 

Jeg - maa hør ſtrax medlægge Broteft nrod -endvre Mis⸗ 
forftaaete af: mine Drd: Det være langt fra mig iflærng 
at beſttzlde Misfionæretne for Tharlataneri, naar de ſtildee 
be Uomvendte næften fom Djeevle og fig felv fom Mar: 
torer. Det være ogfaa lamgt fra mig at beſtylde Nogen 
for Cenfolbighed; ber ofrer dem ikke atene fine troe For: 
bdonner, men ogfar en Stjcerd til. deres Sags Fremmie. 
- eg trett for meget paa Religionens Kraft til at omfradi 
og gjenfebe, til ar jeg fluide miskjende det i fin Kilde mvdlé 
-Förmaal. Den maatte være blind, fom itte faae at Chri⸗ 
ft Lære mbun den Dag idag gjør Underværfer blandt 
Menneflene, og den maatte være meget uretfærdig, der: ikke 
ertjendte, at Mefteren har nidljære, opofrende, trofaftt Tje⸗ 
nere. Jeg protefterer blot mod Ufandheden i enhver SMP 
kelſe, og at der findes ufanbdfærdige Beretninger fra Mis- 
flonærerne, er givets man lægger ofte de Omvendte Talte 


i Wamdan, ſom de aſeig: häve hoidt; da Gibuarrne af 
Lidelſer og Elendighed ov fun altfor fe Heegpedpaer dt 
sætte. Medlideuhrd ag av nfømie MPenge: '. * 
Midfiencærernes: Stilling er ingentunde fod: ſargelig, 
Fom bt ↄfte forsgive. . Moeralt hpordt folge deres Spon, 
$ee.vi, ot år havnderjønt fig af ⸗de Indfodees Arbeidofcctt 
til at fremme. doreå - egne. Qenfgter; :dg at dye dåfe :aleper 
Hane beharſtet dem Aanbeligti nike! :ogfan. Aagemtigt. Fe 
dene ikke & Armåd, nertengts ikke af Genforsbedens. Sune 
Jer, 264 fom oflaft Lepe de: i. berre; Fandiliar,: 49 have: om 
trent of Linate Øhaber, vad he. midt Mtlighed  fukne - sjøer 
Gosdring pas i: (ammentignet med Fmigrantort 108 dem Shit 
brudnes GSuilling, et. Misſioveerens miénedelkønerpig. - 3 
> Op man henkmøb, behreiteee han, * 087 (000: men bar 
Grund til:ot befreipe, bane, 300: Deres Mangel aa Å akter, 
ber minde om Middelalderen :0 Metigiensføskelgetkerne. 
Det føres ;ofn. ſtorert ax dm Maddragtins: og: Hadets 
Religion de: predike, end  Kjørlighedrnd.::: De farfjelkigr 
Grlegr, ber; omerfoammr.: Hebningiavhene, tjørmpe: der. me) 
bimanden: paa Bie og Do A9rmmvente: elle: -optamblige 
Midler sil at nndarhride  binandens Pirkloenhrd, Fors 
nemmelig eg hetta Ailførtdet- med. Mekntiferne, ter. hore 
flora Afſtee for sa Katholik md. far Qadbaingenden,nfest 
$iL De: grumme Aføudber De katbolſte Midfnnæres par 
deres Kants ere ikke mindre; votbfomme og brialesømee. 
Da det er. disſe Vilde: bidke : mfoldåge: Natucborn, 
man tager tij Dommer over :ai Quifne: Dogme), Kg; det 
en; lige for deres Sine, fare: man: pit -ourstyhe: om. at Ghele 
fue under fine ingen vil farfanue hen hør Verden, mA 
han ar Forbarmeren ag jcexligheder, ar ved Hang Borm- 
eve Ulle Brødre, Alle omfluttede af et på :fomme. Farforn 
ningené Baandy man i Ghyifti:Ruvn ilader fig disſe 


Honstifln :Gerfolgstfer! Hvade like" både > arte "Ubefo: 
fjebe  torribe om den SGondhedene⸗ og Moeertighedens Res 
29, bøte. Gortyndere ſelv bantte EE ganſte mob Rjdelig» 
Aand?“ EN - 

Sel, ſilhen Hare Margertsigins: uer? år paa diaſe 
PR antendte of AVsſtoncaame, font heller viide frr: Øythrirs 
pæneente sped indoyrdas TDrynafesbrig forfdinde fra deres I 
dres Jack, end av de fluider. bjerbfape Kl et dkvder Teori 
ſamfund Gnheotihtesindt - og. Taheitis Hiſtoele Fottord 
om hlepige Feiwer. Aar 1964 ubbred pan Vongarree dn - 
farfasbdlig Krig. Wilkes, Ehef før ben: ndrdametikanſbe 
Quodagetſea fppopran, wiide dptåebe fonr Feeboſiſfter/ men 
Mudavtftanasnakter Lad Hebnimgerne dive: Eheiſtane ellet 
sat 1 Ay De: omton. i Tafinbofe, 09 med berit 
ste: Rent Verttaiugerne feb det, at din 
og +8e8 Sparkle: ſteed for Aonkfentommuns. Gad, nen: sik 
fleste : artet om br. ee De dk: fond Dudiu * 
ve batige Frideni 211 42.1 

> Quilten ketasſah Sagn, nor man elder bin. goin 
—— Kan mmrfige,. nt Ebeiſti Lære er: forfrand 
af dann: Er ter far TBroinghed I bere Dydtekke; Aevende 
Fro09 Minetighed i daces: Latfaug?. VH Fanatismen bplyfer 
Ufes beloeer-ikde; -opnarmer He: Det ed ie ved av. prute 
dike «fra Mengen sil Afteh;iikfeivid länge Benner, :ifte 
ep. Cm - tør: Sudelgre man fire Pax : 0 Falt, fom fez! 
ver tog phantaſtiſt Naupoaf,: i magekø Nytelfe, af fond: 
evig Sinte Øjænten, fom ikke ver af mogten Anſtrenh 
gaſe, mir Fanlene, ifalde man vilde :ltegge an påa den 
hoilfet: la er. Tifagdet, og: niedens Miknden: benker Fig? 
til Gjentagelfen af halv forftesede: kerdemme/⸗ er r Øjertet. 
trøt % Torps. NT ET 


e pr + HE 3 ø 4. 8 4 ak 1 fi 
r:p Qi * ed. ee - ” P 2 P GE « * 





s 


Hoitten er ba den Lykke, fom Misflonærerne berstr 
deres Hjordf De. breve dem enhver :nflytdig Glade, fors 
morte beret. Liv, forvirre deres Begreb, de: ſtabe Forne⸗ 
benbheder, hvor der for ingen kjendtes. Min. de forbedre 
UG dere Samfundsſtilling, be lære ben ingen af de Fer⸗ 
digheder, der kunde forme dem til Mytte I det, vårkerkfe 
Ms. Og bvar betyder det Ord: Givlttfatien, fom ibettg 
foret paa ungen? J Gurépa: hidbefattes heri Tauken om 
Handel, Manufakturer, Induſtri, Bidenſtub, forn Yiriigevae 
af en. hoiere Forſtand og em mere renfet Bike. Men der 
maaer Menneflet vid Dmtanke .og. Flid fordedle, hvad om 


tarvelig Natur fjænter i Gorm af. Maaſieffer; det mda 


ber ſaagodtſom falv flabe, bond der mungler til AukfredE: 
fidelfen af deté Fornodenheder. Der berimovd vere; Uk 
af fig frie, Klabder og Hode, uden Menneſtett MA 

Øen med de Fremmede tommer Fornobenhederne, og borte 
ir Freden, ben ſtille ubrvidfte Lytfatighed. Etter paa hvit 
fen anden Maade flat man forare fig bet PHænomen, 
at Fotteflagene ligeſom uddue, at dæ nu. neppe findes 


$Hunbrede,. Hver ber før levede Tuſiade? Hvorfea alle: disfe 


Cygdomme, hvorfra be Lafter, der før vare ukjender? 
At, vi Have i vor egen: Mibte faa fuldtop af hvide 

Hebdninger. Bi beheve faa våt ſelv'at omſtades og at velt 

Samfund renfes for al ben Usfelhed og Smmde, fom nu 


befubler 08, Naar disſe af Naturen faa gode, milde Mens 


neſtet fre at vi komme til dem for at lære dem Dyvd vg 
SMeenhed. Vi, fom ve lære. at Gjende fraen faa lidet vær: 
big Side, maae be ba ikke tllraade 08: Du Daare, fre 
førft til at drage Bjellen. af dit eget Øie, inden Du bre: 
ger Gplinten af din Broderét" 

Og bog er jeg langt fra av miskjende alt det Gobe, 
fem Menneffehedens Velgjørere ikke alene have villet, men 


egſae "uterdet vch at fade Debets Gortpadere udgase met 
Jordan. Min: Meningi or dlet, at: derfor man med fand 
Nirkjøerhed ”onffer ben gode Sags Freiume, maqman flest 
imh pan en anden Bane: - Man maa kle Ktiuten fra 
veden, foringer Vedragere og. Urofiiftere; udneige værtige 
Merfaber: til Guds Tjeneſte, anbefale: dem Minhed og 
SMaodrheld, og: ilfe lade: fig vilblede aß deres: Sevforgm 
beife og: Martyrſteis. Mer freurfor Alt naa man ophem 
2900. 08 lade : Bindfieomme fydr. paa den Yoch, hverpap 
djostigbedene Religion ;prævdiket, - ophøre i Cheiſti Mann 
at forvandte. Natucens Paradiis tt Øremarte: - Man taga 
Manneffet før bed or, horcken fom et dyr, em Satan eller 
en Engel ment, orke fin Virkſamhed bande paa Forftend 
'og Direte, man opglve al Strid om Trochartiklex, alle 
fe mon: anderledes: Soænfende Det gjælder ille 
alene at pradike, .nten ogfas at: bihringe:mttig Kundflak, 
bet: gjelder «ikke ;afeme at: eprylke,; uren ogfna: at: faon 
og bet: ingen. dode, ſtive Former, men dan. levende: Gets 
Sandhedee; man fat lære, at GuséMige ikke er: af denne 
Berden, og at Saligheden bear inat kjende Gad: og 
ben :han. sebfenbte, og (Øke I at hoie Kuc: for hans. ſtrobe⸗ 
dige Nedflaber, ikle:i at Vycke:og giode dr, der.ubgive fig: 
for: hans⸗Tjenere, 1960 Lan off: vert ere glubende Uwe 
t Baarehiadec.. 18 
At der. ogſaa Kiubet-tubelge —E Man» med 
Hjerte: i yet: og Forftand I Hovedrt; har-jeg; allercde 
fut Ganger: havt. Leilighed til at brmærke: . Der gies: 
værdige Herølder far der. Fore Lys, der opgaatr over: Lan⸗ 
bene, Man», der have beviiſt, deres Tro ved. deres Gjøra: 
ninger. Korſets ſande Bet: har mange Giavflebec til Mi: 
leftolper, og i mange Templer prædiles Gvangstiun' Å Aand 
og Sandhed. Rorende og opleftende ov diaſe Mandée, viefe. 


Ferdene Hiltes Qiftbrie, 59. opdift NYRE Anduler Gr: 
ompet paa uttog: Niokjcerhed, der. bar Miber mete om han 
bat "gawnet, paa fanatifl Enchouſiasme; der Hær antenbe 
om fortærende YU iſtedetfor ben himmelſte Lue, paa urend 
og egennyttige Henfigter, :tater denne Hiftorte dog ogftia 
paa mangt ct Blad om Mænd, der fatte båret hotefte BØN 
tUftomt og fikeat. tolke Herrens Sodtjed, fom famvittigkde 
faldt -oplyfte deNtynbige vg Sundt, og vandr Livers holds 
Gelrestrone, Hvad enten de Iyktdkg :0vervandt . Hindeinner 
dg Modftand, eller glade bukkede under for få Bro. Vel⸗ 
ſenen være deres Mindet  . - : 
- Den, fom fordrer, at Chriſtendommen Hå alene åt 
** mid Leeberne, maa itte lægge: formegen Vregt 
paa Beretningerne om at faa og faa mange Hidnitzger 
ere: omvendte, : thi man er endnu ille en Gh å 
man gæatr f Kitke, undladee ut: røge Dobak .øg bader for 
fte 'Synder ved av ſlabe Kofasnødder; naar. man for 
Iſendeligheder mellem de chriſtelige Bekjtudere indbyrdes 
og: melſem: de. Ny⸗Omvendte, ſeer Narheneene doe ud og 
Qamdene' hverben :gane frem I Velvbere lær Givikfatton, 
ſtel man Våle fæoſte formugen. Lid Ul Beretiingerne: om de 
paatouugne Lcererrs velgjørende Indflodelſe. 
5.094.554 hvor vdildfarende ben endiofte bar været, harr 
Misfionærernes Virkſomhed dog bragt Mennifleden: 
féonab. Milde. vet nogenfinde en Skibbruden nu blive be 
handlet paa den famme kanibalfte Maade font forbum par. 
dieſe Der,: der beboes: af Chriſtne, ſeis én: de hu .ere bet: 
af: Man? Kunde man et Dieblik: utere i Foivl. sm hoad 
man bilde dælge, en Hedning eller er Valo Ghriften? - 
Om vor Sellads videre" ud mod Beft er Intet at: 
figer > Den: Gu Oktober pasferede vi. Meridianen, og :hnne 
Dung) maatte alfa: overfpringed :i vor: Logbog fot av fom; 


%. 


317 


me å Overeensſtemmelſe med Tidsregningen hiemme og 
paa ben Halvklode, hvori vi nu atter indtraadte. Den 
18de ſtimtedes Zowe⸗Island, hei og ifeleret, og ben nær 
fle Nat havde vi et af disfe Uveir, fom ved Luftens Elek⸗ 
triditet, be blændende og langvarige Lyn og be voldfomme 
Regnfkyl mindede. om Pamperos i PlataFloden. 

Sm Aftenen den 21de Oktober kaſtede vi Anker I 
Sidneys fljenne, rummelige Havn, og bet er derfra jeg 
i mi: næfte Boro atter fol koytte mit Reiſes Traad. 


på 
9 2 . "4 ; Pi di 
» 1 28, 33 » . , J -ø « « , ' på 
31 is Pork Ly DP GN GL tere Grå 
J 
4 3 > 7 
, - - | 
o ! , På 3 
ø ⁊ 
*, å * OPPE - « 9 
R 
2! å Er 1 
> 2 . * I pi é 
* 
. ae På , » 
4 ta ' - pi s * , på 
* - —3. * 1 . 
bl 2 1 å ' Å :.å 
e» 
3 9 
22 «vr 24 
øv 
t 
+ hal 
7 2..* : tå er * , 
' ft. 
sa PL 4 4 
' i 
« p AR s4 Ja t 
- 
* i 18 H 
PI — å Lå »t ea ] 
re å 
1 å 3 «4 DP På 
I fi . 
å ' , «de 3 ! 1 44 fete YV tg 
v å A 
"4 3 ø ' 4 
på ” 
; I , Er på F 
ø as « ør 
r PE 
» "4 , - «ør ⸗ 
J 
på å 4 ' 
' 
p 
t Å de 
Hr ' ! å el P ⸗ 


— — — — 


390: 
of fate ,,onver” alder Crihdnger::: Den. nordiigfke af: 


diaſe es:for Mtodfordelen:. bedofløt: af · Millaer, derrliggeni / 


dailige Gamer... Den. anden mpioges deeis af den betaniſte 
Have, bart af. en meget ſogt Pormanade smekenr ſtygge⸗ 


fuldt Lunde. - Dax srdie er bebygget. mid Guuvermmadö»: . 


botskket. der: liguer on «on. moderne Mikberbergi add fraa: 
anne, og Udſpeiag, bøte male Bindyusv 69! (pf Gvelvl: 
byer, ompiett: of: xn Packri engeiſt Stiil me. Eragtupper: 


og. bløde. Sroedaalde; der; ert. bensgnepe paa bin Fljøndefia) - 
Jorining af Nataur og Tuuſtupaa Gpidfor af. bannv Qacdre 


tunge. ligger : ligekabes det ſirufe Joct om fmngfatd arten 
ikke flor Bygaing, omgiden åf kone: Eanmfyettde Muni 
Den: fjerde ag diéfe Randtuagér. av hegt:04 howen optaget 
af itabené Bygninger, : fom. hrøfosntemrers. firøde.: duse 
Giettur mellem -fønfe og anden / Landtunge fatt ee 
bykuingen medlerg trddie og! fierde. int verk 

1 tdrien:har følgelig: en: heift kaupertt B3elkggmilets og: 
frecvikten. Kant man: end o verſe er· disſe Huagmastee, frem 
filter he: fig altid⸗· met om Nethed: og Eleg aner, Tom ingen⸗ 
nytte forfniabat, noar: men: tager: degt: nærmere T Disfort:: 
Gaterner pr. lige ogn Fegeinmesfige; haecſen midd: be fødhfle 
Gitane» Holføtpmbit, «ler :pred; dati: Lormsede. Awteferi, dero 
udmeertt bernordapmifanfe. Ben: fanoenrfte; nitget Langes 
Gade : Gærgerskreet; bænen adle egne. Bidna om:dt 1 hare: en 
Stad; DE er, aker fretmitkde Fan og bar båveamoefiMedenga) 
- handatene -Getrtratpunkter,:, * Dafoe sørember opførternf. dert. 
ofjøfbebnt tiigjorinmgelige, det, berarbeidstte Gandi; : og Lån so 
Selge bave fan Architektuven gåt dam Soiiditet i: Forenin 
nb dauca ſmagfulder Fomni fom uden. at oætd overicaſet 
med Feligrams⸗-Arbeide, fom .noghr of. vore mer Qufe.d: 
 Gtadholm, verd at anbringe Ornamenter i Harmtnit med 
- øst halt eik; fom 2 Att fikrne Gigi fra idrttne: Udhuus. 


— — 


VE 
? 


med Raaletreer og melantolfl fattige Buſtocexter, der tiger 
- form duftede os imødefra Hjemmet. - Bi havde længe vær: 
ret fjernet fra ethvert i europæift Forſtand civiliferet Land, 
havde lenge 'maattet .undvære Selſtabslivets Giæver, vi 
. bande :berfor med Længfel imodeſeet Ankomſten hid. Des⸗ 
uben „Brev fra Ziemmet“, Efterreminger fra vore Kjære! — 
Hvilken Salighed tigger der ikke heri, nar man er pas 
ben anden Side af Jordkloden! Kl. 7 faldt Anberet, Berve: 
og Nyheder. fra: Europa bleve bragte, Enhver iſelecede fig 
med fine Skatte for at brammie. fig : flere tuſinde Mile 
borte, for at tale. med de Elffede, fre dem in deres hjemss 
lige Forhoid — og Alt: var Jubel og Glade. Ep 

. Sidneys. Havn, bvoraf jeg allerede bar udkaſtet dt 
flygtigt. Billede, ev unegtelig om. af de meeſt udmarkede t 
Verken, itke alene paa Grund af fin Rummelighed og 
Skjonhed, men ogfaa ved het betydelige Dyb og. de høre 
flende Binde, Baade Jnd:: og Udgang er uafdrudt be: 
gunfliget af. verlenbe Land: og ⸗Sovinde, ber, uden at vær 
heftige, blæfe med tilſtrækkelig Friſthed. Havnen beftaaer 
af flere Bige, ,c0ues", der eva avfkte ved ſmale, øvrige 
fra: Landet udflybende Odder. Dieſe yenves* øre fan: dybe, 
at de ſtorſte Factoier funne læggetil-næften. Uge ved Stran⸗ 
ben, : ber ligeſom banner: natuslige : Beygger, og Didneys 
Handelsflaade er og faa fordelt å dern.alle; og - vifer fig intels 
ſteds & fin hele: Storhed. For Miebliktet var Skibenes 
- Antal ille. overorbentiig betydeligt, men daglig aukom en 
flor Moængde fra alle Verdens Egne og af alle mulige 
Dimenfioner, ſelv. Dampftibe fra England, og endnu eve 
ventedes. En engelſt Krigsbrig og et armeret Danipflib: 
vare ligeledes ftatfonerede her... 

.. Staden: Sidney. firæller fig langs den meftiige ex: 
af —** Pott Jadfon: Denne Sbe:adfabder her fire 


* 


of frate enuuaꝰi adft iltꝛcTa catger⸗i Ben mesbligfke safr: 
diaſe er for toiftødelen: beboer. åf: Biklner, biriliggebl . 
bølkige Gamer... Den. anden epioges deels af den hetmmiflø> 
Save, deels af. em meget. ſagt Poemanade :metkenv ſtygge⸗ 
fupt Lunde. Den vrir er hebygnåt. mid Guuvenamatts»:: 
hotelleta ber. ligner; en«fton. moten Bikberborgmd ſraaa 
Taarne og Udſpciag, bøte ſmale Pindusv og fpfe Hvelv. 
barer, ompieet: of am: Packri engriff Stiil med. Eragtueper: 
og.. Møde. Gjrodaalds; ber; err bensgmape. paa I bin Fljønde åg > - 
Forining af Roa: og Kunſtuapaa Gyidfor af benur Gasdsr: 
tunge ligger ligetabes brt frikeffe Horn, sm fmngfutd atm 
ikte flor Bygning, omgiden df kane: kangfyeltdr Muse: - 
Dern: fjenhe af biéfe Laudtuuger av: hegt:0g. hørbar optaget 
of itabené Bygninger, : fom. drdfounbesnrerø. røde. auerſ 
Gtettur mellem forſte og anden Lanbtunge. fart Høne 
bykingen. metter trødie og! fierde.. bt vere 
MEpneyehar følgalig: en. haift kaupertt Beliggikel og: 
fra. hvilken Rans man . så; 0verfrer :biøferOuudmasfee, fremt 
ſtille hei fig: attåt. mek og Nethed og: Eleganse, fam ingsnr] 
lurde forfnindat, 51000 Man: tagen:degtsmomere T Disko: 
Gede ner por: lige» ogr regelirmesfige; herder: nidv de: fødhflet 
Steheks Foltatomhen eller sped; dati Lørmredee, Uvceſen, bere 
ubnaer tE: bernordapmiifanffe. Ten annemnfte miaget Langes 
Gade : Gærgerskreet; banen ollaegne. Bilne vm: at tuhdre: en 
sad; ber or; aller idenutidſte fan og bør bve mafi ercder8a 
handalens Gatrtretpundter,:,  Qarfone srenberopførtrinf. der 
alleſeda tilgicengelige, det Dearbeidstie Guandbri, : og fålm se: 
Felge hevef, fan Arditekkuond gått dam Boliditet Gaming: 
ny dene fmagfulde Fom fom: uden 1åt: ætt ovmlænfet: 
med Geligramé-Arbeide, fom .någte: of. vore ærer Qufr 4: 
— Graøholm; veed: at anbinge Datamenter fi Harmtnit med 
- bøk; halt eiét,; fame Alti Mørne fig: £19 1dettne: Mabausir, 


221 


Charakteer, der er eiendammelig for vore; Paladſer. Cand: 
ſtenens Insgule eller brunnrode Farve giver desuden biéfe 
Bygninger et eget ariſtokratiſt Prag, fom Harmenerer fors 
trafføtigt med. de hoie Binduer,: de fpidfe Doælvburr og 
' Unfuingene i Hjernttue og mod Jaget. 

-Bensif ter :af alle Elags optage overalt undenfte Grease, 
og i Varernes Mengde: og. ſmagfuide Anerdning rivakkferer 
NyæMolands Heoebſtad med hollkenſomhelſt annen: Her 
findes (kle fom. ide andre amerſkanſte Stceder ;storøs”, bet 
vil fige Lagere nf aGe mulige Sorter Barr, men byer Bou⸗ 
tik av foeſynot med ſin færegue Handelsartikel. Men evs 
Pontilterne taltige, faa ere: Kaféer og Deikkeſteder det ikke 
mindre. Moften hvert andet Huns har et: fandant Etab⸗ 
lisſemment, og Kunder or ber dråværue overnit nok of; thi 
der finkes neppe noget: Sted, hvor: Deutten al fr mete I 
Svang end her. 

Af Kirker findes ber et t fort Antal, på fuld Religions 
frihed herſter, og hver Gjett har ſin eller. fine egne Kirker. 
Fluertallet af disſe ere ſmukke Bygninger, Miniaturbilleder 
af vore gamie: gothiſte Meſtervcerker, fotyngede ved den 
moderne Smage elegante Tilfcetninger og alle uden Und⸗ 
tagelſe have. de dette ziirlige, feſtiige Udſeende, for hvilket 
jrg: ilke verd noget bedre Udtryk end vvery english"; 
PaaHoiſletten mellem be to forſte Landtunger ligger 
den ſaakaldte Hybe⸗Park, en umgadelig for. indheguet 
Plads, ber ligner em Exercearplads. Ved, ber nordlige 
Gade tigger Mititaipdefens Qøtet, en kolosſal, majeftærift 
Bygning fuld: af . fimpet Bærdighed. Paa Parkens: vefts 
lige- Side ligger Muſeet, der endnu ikke ev fuldendt, men 
fom bar -panfée ben ſamme Charakteer fom. de andre Bygz 
nhager, gitelig ;og henſigtoſvarende; et fmutt lille Blom: 
ſterpartie optager Gaardspladſen foran: ben, med Soiler 

21 


522 


fimefkede. bøie Indgang; ben fuldendte Del åf Bygningen 
optaget. fotdetmeſte af en flor Sal, hver Lyſet falder oven⸗ 
fra, og hvori de. zoologiſte og ethnographiffe Samlinger 
ære ordnede fange Veggene og i Stade i- Setene Midte. 
Gamlingerne bare. viftnot Spor af Barndom, men af en 
Barndom fom Herkulcoſes, og ſom lover -en Udvikbeg 
og Øtorheb, ber frarer vil Auftraliené egen. 

Mitem Muſceet og Gouvernementshotellet ligger den 
botaniſte Have, Der ev adſtilt fra Staden ved -en Park, 
paa -bvis hoisfte Punkt troner en kolosſal Statue af Gau- 
vernbren Bourke. Parken er en meget yndet Promenades 
omviftet af de. kjolende Havvinde ſynes ben af Naturen 
felv beſtemt ril Menneffenes- Glade — par den ener Side 
Randeté og Cøens Stilhed, paa den anden den fore Stads 
folkerige farm. Den botanifte Have hav to Afdelinger, den ene 
beftemt til et Arboretum af Auftraliens talrige Tra⸗ og Bufl: 
avter, ben anden til Blomferværter og erotiffe Planter, for: 
nemmelig chineſiſte. Det vil ikke interesfere Dig, om jeg 
oporgner de -vegetative Markelighedet, fom hev findes. 
Jeg tan dog flfe undlade at bemærke, at Alt hvad Men 
neffene hente fig. af Ny:Hollandö, Ny⸗Zeelands, Ny⸗Cale⸗ 
doniens, Philipinernes, Chinas og Qftindiené Produkter 
fom bet virkfomfle og ypperſte, Alt hvad ber merft fortryls 
ter Viet ved Blomſternes Skjonhed, Horm og Pragt, Ult 
hvad der meeſt interesferer og forbanfer den å Værtbyge 
ningens Hemmeligheder Indviede, findes her ſamlet. Sid⸗ 
ness Regjering og Vefolkning maa have indſeet af hvil⸗ 
ten uberegnelig: Nytte: en ſaadan Inſtitution kunde være 
for Videnſtaben, og det Vår at onſte, at dette Exempel 
kunde - fremholdes fom- et Speil for ver Hovedſtad, hvor 
man ikke alene ingen botaniff Have har, men hvor man 
endogfan fader det: hendoe og forfalde, fom hur en Fjern 


323 


Lighed dermard. Her ſynes Havevæfenet at være: en fors 
melig Modeſag. Thi faruiden at'den botaniſte Have faaer 
dt dartigt Tuſtud af Staten af 86,000 Ror., 'at her 
findes en Haveforening, ſom paa hver af fine fire aarlige 
Udflillinger: ubbeter - næften .2000 Mor. i Præmier, hvis 
udfinger næften kunne rivalifere med Hamburgs, hvis 
Medlemmer erldegge'en aarkig Afgift af 36 tit 1006 Rdr;, 
og: hvis Beſtaaen garanteres af Staten, findes Her mange 
Peidatmænd,: form aarlig' ofre paa deres Haver 800 £. eller 
+4,400 Net. og endnu mere, og overalt feer man de pragt⸗ 
fuldeſte Anlæg opfyhidte af alle Floras yndigfte Børn, af 
veelbige Araukårier,: be forſtjellige Fikus-Arter og Salix 
båbylotien, hvoraf atle: herværende Gremplaret nedſtamme 
frå Træerheiomtriig MNapsteens Grav påa St. Helena. 
Bibliotheket U RNærheden af Bourkes Statue er lige⸗ 
tedes en peægtig Bygning. Bogſamlingen var ikke for, 
men ormbynåetig balgt. Der fandtes ogfaå nogle ret ſmakke 
Materter af indenlandſte Meftre og et ſtort Læfekabinet med 
entopæiffe Aviſer og Tidsſtrifter, famt flere mindre Loſeka⸗ 
Binetter; mert egnede Handelsinteresſerne og Vexreltotetfen. 
Sidneys Viktoria⸗Theater befagte jeg ein Gang, og 
jern Meiſe fotglemmer jeg aldrig.“ Wel ſeer man I Gori 
frtss og Boulepard⸗Theatrene i Paris · den franfle Frihed 
utarte tit ·Toitesloahed, men det: er dog Intet mod hvad 
man fer oplever. Man laae, fpadferede, fprang paa Bæn: 
kene, man fpifte og brak aldeles ugeneert, man pasftarddi, 
fang, fåreg. Enhver gjerde hvad der juſt faldt Ham fv! 
Salonen var i ikke faa ilde, men aabenbar: mere "Beregnet: 
på! at: funne rumme Vitfuetne, end paa at fmigre deres 
OGttonhedsfands, Man. opvartede bande med Ballet, So⸗— 
lofang, Lyſtſpil og Drama, faa det var en fulbfteændig. 
Prodakfud paa" Kanſten i. Auſtodlien, og Alt ge misſera⸗ 
21* 


324 


belt og raat; jeg forlod derfor Hufet heiſt utilfredoſtillet 
og med oprigtige Ønfter for en bedre Fremtid. Naar teg 
endnu nærner Hospitalerne, Kængflet I ben nordlige Deel 
af Staden og fire folosfale Feugt: og Viktualie⸗Bazarer, 
troet jeg at have nævnt de mærfeligfte offentlige Bygninger. 

Sidney, der nu er 6O Aar gammel, har allerede 
80,000 Indbyoggere, og Staden ev Å uafbrudt Tilvært. 
Paa hvilken Gade man gaaer, feer man Byggetomster, og 
mange flore pragtfulde Hufe vare under Arbeide. Med 
byer Dag udvibe Stadens Grendſer fig, og med en Pors 
pulation, fom hver Uge foreges med Tuſinder af Sijale, 
vil ben om fort Tid Funne rivalifere md Europas forſte 
Gtæder i iv og Rorelſe. Politivæfenet er ganſte indret⸗ 
tet: paa engelſt Maade. Konftabler, aldeles klodte fom be 
londonføe, flane ogfaa her ved hvert Gadihjørne. Talcige 
Vogne holde paa beftemte Steder, Priferne ere billige, og 
man far ingen Uleifighed med Kudfene, fom hjemme hos 
08. Gasflammer oplyfe om Aftenen Suder og Huſe må 
fit Care, hvide Skin, fom er mere end almindelig blæn- 
bende for en Svenfl, der her, Tufinder af Mile borte fra 
Oplysningens Hovedftad, finder et ungt Gamfund til bén 
ſtorſte Fuldkommenhed i Beſiddelſe af et Gode, fom vi 
endnu itte have havt Fremfeerd til at forffaffe 06, Mjent 
Alle ere enige om, hvor onſkverdigt det vilde være at eit. 

Bar Indtrykket af Sar Francisco byrdefuldt og ugun- 
fligt, faa var bet Billede man beholdt af Sidney, med 
Undtagelfe af Theatrene, hoiſt belivet og elføværbigt. Selv 
her er Pengene viftnot Hoveddrivefjederen og det frore Maal 
for Att, maaffee i en. langt hoiere Grad, end vi ere vante 
bertit Å Norden. Men AH antager her denne Charakteer 
af Maadehold, af rolig Bevidſthed om fine Mesfourcer og 
Henſigter, der vidner om den ,publio. spirit”, den Patrio⸗ 


205 


vidine, der: lebfager Cuginnderert overalt. . Man fan Itte 
ændfabe' at bemærke og. glade fig over de Mefultater, fom 
able og alvorlige VBeftrædelfer her have vundet. '' Man 
forbauſes over at finde i et ungt, og form en Folge deraf, 
endnu lidet mondigt Samfund, en levende og. flært Spe— 
Hitationsaand ved Siden. af en faa. udviklet Samfunds⸗ 
-aant, 'et' faa fmult og fredet Huusliv, og man tror 
ſig henflyttet til Oid-England med- dets alvorlige Selv⸗ 
vbeberfleife, dele: ſikre Foctroſtning paa „Gud og: min gode 
Met”, drts mandige Kraft og dets baade materielle og aane 
drtige Storhed. Medens vi overalt andeiſteds havde feet 
Menneffents hele Sind udelukkende henvende paa at fame 
og faa atter forøge-bet Erhvervede, havde vi her ikke: alene 
under gjorftfrie Menneffer, der: fun fyntes at følge deres 
Hiertes Trang: ved 'at vife os al optænkelig Opmærtfont 
hed og Godhed, og fom med ver og Forftand  udfyldte 
detes Plads i det. borgerlige Samfund, nen fom vid Si: 
den berof ofrede Ad og Penge paa Videnſtab, Kunft og 
anbre Menneftetivet trøftende og forcedleude Miagter, eller 
fom å vet Mindre. havde levende Sands - for diefe eien 
Mydeiſer. | 
++ Det vilde fuge Ende tage, naar jeg ftulde opregne 
atte de Jornøtetfer, mine Reiſekammerater brøltoge i. Mid⸗ 
dage, Soupeer, Baller oflefte-hinanden, og jeg frygter ikke 
for at. fige formeget, naar jeg giver Sidneyd bet Vidnes— 
byrd, at hin fornfle Fregat og Svenſterne intetſteds ere 
blevne modtagne med en faadan Hjertelighed fort ber. For 
at fase en Smule Tid tilovers til at famle Opiyéninger 
om Landets Natur, Befolkning og nærværmde: Titftand. å 
ſotial og politiff Henfeende, maatte jeg unddrage mig de 
fleſte af disſe Glæder, og Du: faser nu Refultaterne af 
hvad jeg under et Ophold af en Uge har funnet iagttage. 


Giften at jeg den forfie Dag havde lobet omr i Stu⸗ 
den, beføgt Muſceet og de forfjellige Haver, og raadfert 
lg med Direktoren for ben betanifle Haver, Ør. Moore, 
anganende de Udflugter jeg burde foretage i Sidneys Om: 
egn, for bedft at benytte den Forte Tid, ofreifte jeg ben 
nefte Dag til Wollongong, beliggindr omtrent 70 mv 
gelfle Mite i Syd for Sidney I Diftiktet Ilbawarra. 
Hr. Moore havde den Godhed at tilbyde mig fit Selſtab 
- for. at bette mine Gtreiftog i Egnen; tre andre Herter for: 
mede fig med og, og. belte Serftab befordrede - ille alene 
i hoi Goad min Reiſes videnſtabelige Formaal, at - gjere 
mig bekjende med. Vegetationen, men jeg: erholdt ligelebes 
under Gamtalené' Lob ſaamange veerdifulde Oplysninger 
vm Landet og dets nuvdrende Forhold, åt jeg ganfle yt 
der dem, hvad ber af mine Medbeleifr derom Tan værr 
af: Jnteretfe. 

Bi fodlobe Port Fadfon paa: en Barpbaad og fatte 
ours mod Gylt; for fiben av folge Aſten. Denne og 
nilber Reiſtus forfte Hatupart aldeles :forn ved Indlobet, 
fort afhugget af fanderfylittede, hotizontait Saudſteenke 
feler og vderſt ſteril. Gnart naaede vi det bekjendte Bør 
tany ay, fort endnu for. tt Deænnum: fiden for be 
Fleſte vår fynenpmt med Ny-Hokaud, em rlitd Vlig med 
fade : Gtranpe af hvide Sandfelt og eensformige, triſte Om: 
gioelſer. Herfra: begyndte Landet eftechaanden ar autage 
et: venifgere Udſeende, indtil vi efter fer Fimerb' Røkfe ans 
fom til: Wellͤngong, hvor ben hvide Sandkyſt atter gjerde 
fig gieldende, grtneret nd: nogls mindre Kiippeaer. aus 
heh var ' like ogr anlagt ved Kunſt, nemlig ved at -opføre 
eh Barriere mod Bræœndingernenaf Huggen, findrig fan 
menføtet Gardfteen. Bort Dampfib.var det -emrfte Fars 


HL 


tak fom. befandt fig der, for Ølrødet, ille G. ser mgtt 
hoit Bagyeb om Janbelsrersife. . . 

Ser ben of tæt Budlads hegromb fade trend PN 
fig vide. Sletter, ſom Iænger.oppe aforrle med Bakke og 
Gitove.. Qmitrent fire engelfe Mile fan: Kyſten begynder 
den 4 til 600 Jod bøte Bjergaas med fine mange Vine 
ben — huoraf Mont Keexa er den ſtarſte — at bære 
figr førft. ſom en: fagte Skranning og ſenere mere. øg mera 
ſteilt, indtil deg; naner en Hoiſlette/ bror Landet antager 
dan eansformige; negue Eharaktem, : Per or eiendammelig 
for Ny«Holland. Leenger ned mod. Syd findes; dyhen VU 


ubfore Laguner, hvide af. Falsdynd, og epdau ſudtigene 
trænger, em: lang, fmal Viig af Havet fig:ind, kaldet 3 I 


lawarre So, mer hvis Noloh er far grundt, at bet 9 
Gerameren. bliver ganſte tørt, fon at Bigan: ba: fr — * 
ret fra Havet. 

Et Stolke openfør. gaven: faat. Bye SRefongeng 
* rettere et naa til om By, ſom todnu maa have noghe 
dar paa Dagen for. ag. kunne fortjene dette Navn, og fom 
mr idet Hoieſte kan kaldes am for: Flekke. Goderne em 
alletede udmaalte, Homtesne nuhveigte men Hufene - bløt 
pift og her oprsifke faa: det Qote her et tmetpdigs Udfeenda 
og. byerken ær:Ranb, Lanhéby-elker Stad, men. lidt af hvert 
Gengtallet fynes: her-ot:være meget Indet: Ver sem Kirken 
on fatholft, en anglikanſt, en bapsifrifl, en: kalyiniſtiſt og 
en. methødigif, omtsent 50 Huſe/ 6 Hateller, 500 Fnds 
pasmere, 5. tølter og 195 Barn med, å Vætere 09 :6 Las 
veginder, famt: før at ſotte Kronen paa Mt Hele: :D Hm 
vekgader. J denne Charabkveriſtiſt er omttent Alt ſam⸗ 
menfottet, hvad: jeg har at, ſige om Woßongeng. Jeg 
fpiber: Dog at tilfoie; at Ørret ar af Biarighed : for. Sida 
ney ved. fine Produkter :af Smor, Wg, Sviin og. fine rige 


Oiaeenbutoteier 5 at dets Milma vr. faa behagrtigt: og funket, 
at en Mængde Familier drage bid for at nyde deres Som: 
mierglæbder, at Egnen anfeed for. faa ſtjon og- gubdonnme: 
lig, at man (delig gjør Loſtpartier hertil, famt at Wollon⸗ 
gong beſidder I fin Frugtbarhed Forjettelfen' om en buctig 
Opblomſtren. 

For at forklare dette narmere, maa ſeg pire mig 
noget Fuldſtundigere, uden -at indlade mig: paa Speciali⸗ 
feter; der med Nette Lunde anſees for trattende. Hver 
fulbfommen eienbommetig og forſtiellig fra Alt, hvad vi 
eve vante til at fee, Vegetatianen I dette kand ender, bvår 
Barken i fote Lag losner fig fra Stammen, buer Ate ae 
tager en tor, faftles, naalrartet Beflaffenhid ved Siden af 
det Gigantiffe i Stammeudviklingen, hvor AL ryder- påa 
Aorhed og Mangel. paa Stlyggn, ev ber: bog å det Hele nor 
get eget Uubfigeligt, fom minder om den nordiffe Matur, 
faget å det Store. Mit førte Jnderyk fra Fudlobet I 
Port Jadfon blev berfor her. endnu mere levende. Lige⸗ 
fom hos 06, eller. ibetmindfte. Å bet. nordikge Eurspa paa 
Frankriges, Hollands og Tydfflands Kyfter, finder man den 
brede Strandbred dedekket med Soldanella, Strandhavre og 
andre Flypeſandépcexter; hünſides ben. hele Vold, ber 
afgrændfer Sandleierne, flaaer tl Værn mod GStormene 
en tæt Munr af Bankfira og Fabrieier ligefom hot: 06: dr 
taggede, fnudrede Buffoærter og fammentiympede WVroæer, 
og ovenfor frælter fig ſtore Saltenge, der omtrent Have 
de famme Bærer fom. vore. hiemme. Derpaa kommer 
Giresgangene med de forbrændte. Bregner mellem de es 
fettftaaende Jræer. Nu indtsæder man I de dyrkede Me 
øioner; lange Veiene ſtaae Alleer af Acacia melanoxylan, 
ber ikke er ulig. vore Linde; frodige Horebeagtt bolge, En: 
gene udſtecekke fit blode Jeppe af Kløver og. Napgres, 


— 


929 
€bbsbene ere opfhldte · åf Treer, der!lignk Eg og: Bitk, den 


Votſte repreeſenteres af Kucalyptus med uhyre Stammer og 


kolosfale Grend: din Sidſte af en Leubadendroa-Art nred 
hoſde glindfende Stammer og forte Grene, Man frr Ha: 
ver med pppige Vidårantir og ben” rigefte Mangfoldighed 
af atle eutopæiffe Frugter, og Å Blomfteranlmggene gjett: 
finder man *be famme Veerter, for dyrkes i vort Norden. 
Griv-Uttegaverne- bibrage til'as foroge Ligheden. Vi gjens 
fandt bee allé vort! gamle: Venner, biot bedre, mere ud⸗ 
vitlede. Hyvor frugtbar' denne Verd er; Vi man kunne 


fatte, naar man horer, at man t 30 Aar + Nad: fan. avle 


frode, nven at Matten faar den vitigefe: Gjedning, og 
at Mais og Hoede falmhidelighed give 20 41 30 Fold. 


Agrines, Græesgungenes og Havernes Afkaſtning finde ved 


De da fenere Tid vær Veiauleeg og Dampbaave lettede 


- Komimunitationer en hurtig Affætning, - og mon noæbnte 


mig: ert Farmits, fom vare komne her før nogle Aar til: 
bage faa fattige fom Kirkerotter, fom man figer, og fom 
nn borde I prægtige Gaarde · og "våre Eiett Af flere tu⸗ 


finde Pund. 


Rundt omkfring har man Sbeſlob⸗ at, hvad det 
daglige Liv Fræver, udmærkede Korn og Frugtarter, for: 
treeffelige Krealure og ppperligt Bygningstræ. Det er | 


Dåsfe noget tykde Stove man ſinder gigantiſke Myretuer, 


der ligne erehoie, ſammenfoiede af Leer, til den fafteftt 


Bygning af Gitil 8 Alens Heide.” De førte Myrér, fom 


tjene be Indfodte Ul Meæring, ere Koloniſternes verſte 


Svobe, og den Udrpddelfeskig man: fører! mod ben, ev i 


mere end een Henfeende ert Keig mod kLanbets hele forte 
Befotkaing: - : Hi Akt id 
- Men forft.nåar man nærmet flg Bjergaafen, faaet 


Esnen den egentlig eiendommelige og intereoſante Eharak⸗ 


4. 


* 


390 


tet. Man fiber viſtnok (kfe fær den tuepiffe, fomimente 
Saftighed, ikke be brede Blade og valdige Bjamefter, men 
beg em Gtorhed og Pragt, hvorpaa man ingenlunde er 
forberedt, pan Grund of ben overalt hecſtende Zørkeh. 
Sammitcæer af 200 Fods Heide og mindft 3 Ulemé Diaz 
meter, uhyre JFigentræer med fore Luftrodder nedftigende 
fra de af Lianer gjennensflettede - Geene ng lige til Stam 
mens Midte bedreklede af Gvanpværter,: der ligne Myxe⸗ 
tuer «der nmaadelige Foglereder; — tætte Lunde af 100 
Joh hoie Patmer og 20 sil 30 ed hølet palmelignende 
Dregner med fine pubigt formedr:Bladkrpner, lige - til Tope 
pen. omfnerde af en. Stare ent blomafrende Parafiter og 
Ølyngplanter — ber har Dy 'et fvagt Bilde af ban Na⸗ 
tuapragt og Rigdom, der udramrke be af ingen menneflelig 
Haaud vanhelligede Urflave i denne Deel af. Auſtaalien. 
Med Hvert Skridt ſtandſede mine sil Eaglands Leermarker 
og: Kridskuller eller til Sidneys Sandhanker nante engriffe 
Bedfagere, og udraabte: gohærming!:most henstiful!” meg 
jeg bayde altfor nylig feet Pali og Fatmahua, og gjen 
fandt her fun en fvag Eferligning af disſe Steders Prat 
ffiondt det Bitlede, det her oprullede: for.vå, I Sandhed (kle 
var at foragte. Mine Blikfe ontoges her mere af Enn 
kelthederne i ben auftraliffe Vegetation med fine rene: glind⸗ 
ſende Farver, og. mere end: alt, Audet af het uhyre Gan 
mitece, med Former, hvoctil Huerlen. Braſiliens gigantiſta 
Ucſtove eller Califarniens Naaleſtoye kunne opvife. Side⸗ 
ſtykker. Hiſt flynger fig blandt. Masſer af hvide Pine: 
fier og: purpurrode «KRennedper, mm gunl Pasfiflora: med 
grønne glindſende Blade; her haver fig lig en loprig Alm 
en fjæmpemæsfig Nelde med Blade. ſtorre end de vælbdig» 


fe Stræppeblade, fom brænde værer end IL; der bedek⸗ 


frå Marken af. fine Bregner, blandt hvite de deiligſte 


Miommſter ſtikke op. Og ba vi tilſidſt nanede Koppen, hvor 


De tare Sandlefer viſte 06 den. nyrhollandfe Fortbund i 
fin hele Eiendommelighed, fandk vi ogſaa ale dens glinde 
ſende, tørbtadede Blomſterbarn, hvoraf vi hjemme i vore 
Drangerie have. nøgle fattige Nepræfentanter. 

Jeg opboldt mig tre Dage i denne Egn, gjerde PG 
gugter f- alle Reninger, og fandt -oveegit en ſoctauſend⸗ | 
Fongtharhed og tilfredfe Monneffer, - 

AOnmkring Wollongong drøde: de. førte ehnbpnaneee OM 
fom: Børgjængent | fore Skarer, uden Huus- eller Hjem, 
meſten uden Kleber Ger dn: Bet nogie og 'tpve engelfle 
Mile fraEtaden, fase jeg em: likte Kolomie af den beſtjcef⸗ 
tåget med. at file, det nil. fige :Harpunerenpe med) Cm tver 
egget Landſe. Slendigere ag peaderſtpggeligere Veſener har 
jeg alrrig feet. Alle hadde Anfſigtétetek; der halot lignede 
Negerens, have Malayens, kruſet, filtret i alle Retninger nd⸗ 
fſtritteude Haar, Lav Pande, [mage uklare Dine, blaaſprongte 
Drankerbeber⸗ fremſtaaende Kindbeen, indſjunbne Kinder, ude 
ſtaaende Mund, tilhagebniet Hage overgroet med Gljug, vanr 
ſtabte fmate Aeme og Baen,' modbodetig Iſſerbug og: lange 
fimate Honder -og Foddet. Mænbene: vare temmelig flern 
Koinderne dirtefmaae, Bornene varte de mindft modbydelige, 
De førte havde undersiden Noget, ber gjorde Pretenfien paa 
at kaldes Kloder, men for der: mefte vare he neſten nagur, 
blpt indfvobte i en ſmubſig gran Filt, ſom Regjeringen 
qarlig ubbeter til bem paa Dronningens Fodſelodag. Eu 
title Figur kom hen. sil mig og prefemterede fig: føm Dron⸗ 


ningen: ,fhe queen” (de tale næften alle forfiasrtigt engel * 


og en føl ganmel Slamp, der ſtod ved Siden af, fores 
ſtillede Kongen, Hendes Majeſtets Længde udgiorde ikke 
over to Alen, og dem hele Perfon I den løfe pjaltede Filt 
fan bedſt fammenlignet med en af disſe Fugieflræmåler, 


353 

man opfåtter f Grteenge, og fom Veftdder af en- Stage, 
behængt med nogle flagrende Plakter. Nelende ge 2 
til Marten og vifende mig fin Forſtefodte, hvorvel hun 
ikke felv faae ub til at være flort mere end told Aar gammelt, 
(paa min Horefpørgfel om hendes Alder, foarede hun: 
„black man no tell:-years"*) tiggtde hun mig € rørende 
Udtryk om en Stilling. Da hun fik den, og tlte ear 
overrafte den til fin meget eiſtebe Herce og Huusbotid Kors 
gen, drev han til hende FHovedet med: Moget, der lignede 
en Hat, faa at hun jamrende kaſtede fig: nid vid en Mur, 
bvor jeg efter: nogen Tido Forlob fremdeles ſaae hende 
Ugge, ſtraalende paa en Idet harmonifø Gabeviſe. 

Da Jeg blev endnu mere rundhhandet mid Udvriingen 
af Stitlinger, bevægedes bet hele forte Gelſtab, der + Wu 
beftod af 16 Perfoner, til i Maanefkinnet at dandſe for 
mig en Scene af den bekjendte „Corroboring.“ Udført i 
fin Heelhed indbefatter Venne' Dands et Materie af hete 
deres Liv med dets afserfende Hænditfer. De antænde mm 
Iid paa ti Skrive UAfftand, mate paa Bryſt, Ueme 'og 
Mave hode Tværftriber, faa de fre ud ſom affyelige Ske⸗ 
fetter, og faaledes udruftede efterligne de fnaet deres rige 
med: Anfald og Spydkaſtning, friart Tvekampen, fart 
Noængurujagten o. f.v. Jeg blev blot "opvartet med ben 
ſidſte, fom aabnedes af to Corte, der foreftillede Hannen 
og Hunnen, der fnact omfavnede hinanden lokkende og in⸗ 
berligt, fnart 'bede og forfulgte hinarden med Had og Mar 
ſeri indul én Tredie vifer fig, fom fraaer og lurer paa dem; 
be opdage Finden, føge at tage Ftugten, men gjennemſtlkkes 
af hans Spyd og bør under Vtidninger og en hes Gryn: 
ten. Det Hele var fnarere afſtyeligt md interesfant. 


*) Sorte Mennefter tælle (Me Aarene. | 


' - 


———— — — —— — — — — 


De Sorte ere for Størfisdelen fortrængte, hetmindfte 
fra Koſtiandet, hver man imidlertid overalt feer dereß 
Gpor i Stopbrande, dar have førtæret hele Strælninger. 
De, fom andnu findes, enholde fig i. Nærheden af Byer” 
og Mybygger, hvor de lene af alfkens Levninger, eller 
ſtreife omfring i Buffene uden at. vide af Boliger, i det 
bøtefte opføre: de fig af Buffe et Ly mo) Beeeſten og 
nære fig af. Myran. Pungbee,: Qeme, Blade og Rodder. 
Disfe eve godmodige, våmper Bæsner, om hvilte mon 
ſertaller varende: Bepiler: paa fand Henginenhed og Tros 
ab. mod Dderré huide Benner. De derimop, ber leve å 
be indre af- Europwesne - hidtil abeſagte Fane, ere vilde og 
vførfoslige ;og mere and. en sen driftig Reiſende har funs 
bet en qvalfud Den: for deres Spyd. Uden Begsek om 
et høtere Væfen, hlot feygtende ben onde Aand, Debldebh, 
uten Dorighed, : uden Fordeligg i Stammer, anferé de 
med Nette for at ſtage omtrent paa det laveffe Trin af 
menneffekig Intelligents. Max vil vanflelig træffe paa 
Doæéyer, brgayede med- Gonen.til, at tale, der mere ligs 
ver Aber, Bua :og Pilt ere ubekjendte for Lem; de hes 
tjene fig blot af Spyd, fom de kaſte med em forhaufende 
Fardighed, af Klubber, hyarmed de tugte Fjender og 
Quinder, og af et eget Slags Baaben, den ſaakaldte Bus 
merang. Dette er st alenlangt reftangulaigt Treſtykke, 
fam de fafte paa Den mærtuærdigfle Maade, fnart lige 
ep, hvorpaa bet. fager en flraaMerning, fnart horlsontalt, 
neſten fireifende Marten, hporpaa det i en hoi Bue 
tommer tilbage til bet Punkt hvorfra bet udkaſtedes o. f. v. 

Med dette å bere Hænbder forfærdelige Vaahen, faa 
fimpelt bet end fynes, forfoare de fig med enhver Fiende, 
og fælbe fit Now, fornemmelig Kænguru'en. Naar man 
feer dexes vælbige Klubber og den Kraft, hvormed be ans 


554 

bringe ben paa beret wvibetfprnfige Dafiruer, forbauſes 
man: over at dieſe Funne ovørlsse ſaadanne Vordenflug. 
Dette tan imidlertid forklares ved deres ufædvanlig tykke 
Hovedſtal, fem gjør åt de uden fynderlig Moleſt tunns 
underkaſtes den æyteftabelige Optugtelſe. | 

»Eu Dag flolde jeg ud pa Jagt ftre Kangurn, 
fom man paaſted ſtulde frades i Buſtene; mun nagtet 
vore: Sorte udſendtes fer at opfpore dem, kom dog ingen 
af disſe uriøft Dyr tilfyne og den interesſante Iugt 
maatte irbflilles. Ligeſom de øvrige Ny⸗Hollands Ind⸗ 
fødte begynde dieſe Dyr ogfaa at. blive ſſeldne, og de 
gage filtert deres fulbfornne Udryddelſe Imede. Deres 
Maturbiftorie er for bekjendt til at deg her ſtulde ſtandſe 
ved den. - Det famme gjærer Speekalitetetne ved: Hays 
Øotlande Fauna og Flora, der have vakt em faa almiu⸗ 
delig Opmoærtfombhed, at de allerede ut behaudlede i for 
Marte. 

Efter med det ſamme Dampfv at være vendt * 
bage til Sidney/ anvendtes de ovrige Dage dit Omflakken 


i Stadens nermeſte Omegn ſamt til en Udflugt til Bea 


tany⸗Bay. Erakten omtring Port Judfon er et Hoiluud. 
Paa bvert ophatet Punkt Hat man en' Herlig Udfigt, men 

Kullerne Gave næften alle en monoton Vedekning af lavé 
Bulle, ber ere temmelig tyndt fpredte over Sandmarcken. 
Betrceder man berimod benne tørre Mart, overraffre man 
vid at finde en-Nigdom af Voærter,' ſom man: var langt» 
fra at vente. : Bi glæde os med Mette, naar Gi-I vore 
Drivhuns beundrende flandfe foran blomfrende Dryandra, 
Grivella, Protia og tufinde Andre, dlr Å Ven: fenere Tid 
ere blevne Blomſtervennens Yndlinge. Der: våre de alle 
vilbe (den peagtfuldeſte Blanding, finnende i de meet 
tyfende, be grelleſte Farver. Grupper af Træer, der ligne 


935 


Myrtheé, med hælen lodret ſtaaenbe Blade, der: Fun pe 
vinge Skogge, høte Buſtads af Getanler og Pelargonter; 
og Alt hvad der er meeſt dyrebart i vor moderne Haver 
dyrkning moder her Ølet, Hvad enten man vandrer i bent 
lave Skov under Acaciernes eller Caſuarenernes fparformme 
Skyogge, eller i Buffadfet, hvor Perfonia dg Pedoearpus 
ſammenflette deres brogede Lovverk eller paa Gandfletterne 
med det I alle Faever ſpillende Blomſterteppe, hvor Grees⸗ 
tecet (: Toppen af fin forte Ehlinderſtamme, fom. har eu 
Dul vf ſtive greslignende Blade, lyder et Blomfterftraa 
af fire Alens Haide, der feer ud fom en fmat, hvid Hjæt 

Ingen Skildring formaaer at give st Hart Begreb 
vm denne Rakut. Alt tydet paa tør, ſaftlos, magir Ufrugts 
bached og dog er Alt bedekket af ben rigefte Vegetation; allt 
Beryter have viſtnok torre, ſaftloſe Blade, mer pan ſamm 
Tid de met glindſende Blomſter. Den ſannne Karakteer 
gjenfinder man overalt paa Ny⸗Hollands tørre, umaade 
ge Streekninger med Unbtagelfe af be frugtbare Brakter 
omkring Klederne, hvor man finder en I atle Henfeender 
tropiſt VBegetation og hvor alt trives, der frembringes paa 
Jordens merft begunftigede Strog. Det er pan Gan» 
of -benne: Mangfeldighed af Lokaliteter at -Uuftvalten med 
Mette priſes ſom et af. de- berligſt udſtverde kande paa 
Folden, 

000 der mere em. alt Andet bidrog til at gjøre 
Dmegnen omkring Sidney far uendelig vndig, var de mange 
Villaer, der ligge fpredte i Dalene, paa Hoiderne og langs 
Gtranden, og fom jeg ikke Fan beſtrive bedre end ved at 
bede Dig rilbagefalde i din Erindring de allerſtjonneſte en: 
gelſte Kottages, Du nogenfinbe faar, og henfærte dem i det 
herligſte Klima. Du vil da have et Billede af Skſonhed, 
Segance og Komfort i den inderligſte Forming. Jeg de 


føyte flere af dieſe Billare, dois lates forefemmende Mjaft» 
frihed næftyn tvang mig 14 at. tage dem i Fiefyn. FGøtr 
tene, ber ledfagede mig pas bitfe Udflugter, bleve -ripelig 
trafterebe, og jeg -felo overvceldet med. Gadhed. Es Øf 
biøfe Eiere, til born jeg - havde et: Anbefaliagahrey, var 
fyrftelig logeret i et. Palladé, omfrimg hvilte den flette 
flg en botaniff Have, iopføldt of ny hollendfle *'0g - Kapt 
Sarnr; I Befibddfe af betydelige Samtinger | nie: nar 
turhiſtoriſfe Gene; var hån fe bande Giffer 05, huntg 
Wdever af denne Videnflsh, og flod mig: vitig Då i: mine 
Jderſtwinger. * 
Der · ſamme Forekaamenhed. vifte. ot fra atle Panter: 
En ſornſt Fregats Aukomſt var noget: faa Nyt, at man 
med Begjærligfrd gord Loiligheden til sat gjare Bekjendeflak 
med Repreeſentanterne fos un høingtet Nation. Bor ſcankte 
Eugenie" heurykkede Allb. Her, mere end noget -andet 
Sted, : havde jeg Anledning, til at overtyde mig am, af hvils 
fen umaadelig Vagt det er, at en: Mation fe. af lan 
pen -Spatfonmetighsd lader fig forledr til at foragte fit 
Nogte udenlands, men opofrer Lidt for. fin Unferife,: bvils 
brr-alsid Å en siler anden Gtilfelfe vender: tilbage meir monge⸗ 
bebbelte: Renter. Det er harmitigt. at Høre et Lands Au⸗ 
toriteter ſporge, fanlebes fom het hændte i Panna, hulls 
fen Nation det blaa og gule Flag tilhørers men det veks 
her 'en dybere'Gørde end Mogen, der ikke har: forladt Hjem: 
met, fan foreftitte fig bet, atbøre: almindelige Ubtept--af 
Ugtelfe. for et Felk, fonr sved: en fandan- Dpdagelfeserife 
hevder fin, Deelagtighed i Videnſtabernes Befordeing. 
Betanye Bay Hager omtrent 12 engelſte Mile i Spyd 
for. Sidney. Paa Beien did poserer man fork de uendelige 
Sanddyner, for bedcekke Kyften nd fine hvide, ſterile Heie, 
og derpaa en for Sandflitte, bevoxet; med: blomſtrende Ver⸗ 


tor, HåefonrMalhene smldma Citney. Ve unter af 
-— Siden, hvit Strande ere lave og uftugtbare og Deg. in: 
aresfante i botaniſt Heuſeende, ligger et venligt Vertohuus, 
Sire Joſeph Dante Hotel", fom foreviger Naturforfke⸗ 
ren og Mecckenaten, der ledfagsde Cook pan hans Opdar 
gelfesorife, og fom frapperet ovir Egnens rige unberbare 
Vertelendommeligheder dobte igen Botand Bay: Men 
ille mden Grund har man ogfnn Faldet den  Mindermré 
Magt”, chi bon er opfytet af Bianfter med betydningsfulde 
Nasne fom; Darwiria, Hordenbøigin; Andersomia 0. ſ. 04 
ber érindre om Videnſkabens Venner, forfoundne fra Jor⸗ 
ber, men fom teve evigt i disſe vndige Mindeftøtter: Her 
tafer Alt em den fiorfte Berdensomſeiler, Mjønt intet Minde 
pryder: ben Pliet, Hvor har fort fane et Land, hvis tifome 
mende GStorhed opgif for hans indre Mies bid nar det Cugland 
philantropiſt vendte fine Biikke, ba bet udſendte fine Forbry⸗ 
dere for at begynde et yt og værbigere Lin, og pderft påg 
-Pbden Maar den ulykkelige La. Peronfos Pindafiette, 
MBanté Hotel frembyder, foruden fir ſmukke Beligs 
genheb, endun en anden Gnteredie for :den Reiſende; der 
indeflutter monlig en Samling of indenlondſte Dye, fom 
Kongacrun, den vilde. Hund, Emu eller Sarvdſen, flexe Ar⸗ 
tir Papegeler, Duer ag Fugle, ber ligne Agerhons. Efter 
at oi der havde indtaget en let. Frokoſt galloperede vi. to 
Mile længer: frem, deels paa Havſtranden, deeld gjennem 
ben tynde Skov, til:den perfe Odde, hvor. vi ſtandſede. 
Tot ved. den freile Serand ev opreift am 20 God hei, ſmuf 
Gølte, der hviler pan on firkantet Piedeſtal, ommsinnn of 
en lav Steenmnur. Paa Pirdeftallens ene Side lake 
paa franfé og engelſt, at hette Sted var der ſidſte, hvorfra 
ga Peroufe lod høre fra fig. Man vil. erknbre, at Franks 
tige ubfendte flere Erpeditioner for :at opfege ham, og ot 
22 | 


388 


Dillon forfi længe efter fandt hans Spar pas Vanikoro 
i Nord for Kaledonien, å Oſt for Salemoné-Øerne, hvor 
han fandfynligviig er bleven myrdet med fin Befærning. 
Et Stytte fra dette Monument er et ſimpelt Gravfted, der 
Hviler paa fire Støtter; dette gjemmer „physicus in bir- 
cumnavigatione, Duce de la Perouse, Ex fratribus minori- 
hus Gallie*, fom ben latinffe Jndffrift lyder. Han døde 
ben 175e Februar 1788 og begroves her of La Peroufe, 

Tiden tillod mig ille at gjøre en Udflugt til Para: 
matta, en Stad beliggende i i Ny⸗Sydwales, ber har en 
egen biftoriff Betydning, bvortit jeg femere al komme tile 
bage, men vi flulde indfinde 08 paa. Fregatten Laverdag 
ben ddie November, efterat otte Dage havde været 06 til: 
ſtaaede til at flubere Naturen og Jorholdene Å et af de 
interesfantefte Lande paa Jorden. 

Ut jeg efter et faa fort Ophold itfe fan være Å Bes 
fibdelfe af noget udſtrakt Bekjendtſtab til de herværenhe 
Ctillinger og Forhold, grundet paa egen Erfaring og ſelv⸗ 
flændig Grauffning, er en Selvførge. Men jeg benyttede 
be faae Dage til at indhente Øplysninger hos alle. de Perz 
føner, med. hvem jeg fom å Berørelfe, og man forfyuede 
mig berebvillig med em Mængde trykte Ufhandlinger om 
Kotonien6 Auliggender. Bed Hjælp heraf famt af hele 
Aargange .af Sidneys Uvifer, af Regjeringen offentliggjorte 
Dotumenter angaaende Koloniens Statiſtik, geologiſke Ind⸗ 
beretninger fra de udſendte Videnſtabsmeend, Rapporter fra 
Guldgruberne, Kundgjerelfer fra Emigranter m. m. er irg 
nogenlunde fat i Stand til at meddele adſtillige Noticer, 
fom jeg troer funne være af Interesſe, og om hvid Overs 
eenéftemmelfe med GSandheden jeg. er overtydet. My:Hol 
land er fun lidt fjendt å Norden, men fortjener hoilig at 
blive bet. Tiden er visfelig for Døren, ba ogfan vi mane 


339 
vette vore Blikke mod Auſtralien og grunde over, om bette 
Land itfe ogfas ſtulde Funne bringe 08 nogle Fordele. 
eg troer derfor at funne flifte Gavn ved at fammendrage, 
bvad jeg har opfattet, overladende til Dig felv at gjøre | 
det Brug deraf, Du finder for godt. | 
Forſt altfaa en Dverfigt over Koloniens Tubllven 
og Sktjcbne. Franſkmeend, CEnglændere og Spaniere be: 
frede hinanden Wren af Auftraliens førfte Opdagelſe, 
hvorvel flærte Grunde tale for at den egentlig tilfommer 
Ghineferne. Aar 1605 affrilde Spanieren Quiros fra 
Peru Å den Henfigt at underføge , bet ftore Land i Spyd”; 
efter at have opdaget flere Der, fom han til Ny⸗gebri⸗ 
derne, di Australia del Espiritu Santo, fom han troede var 
en Deel af det fore fydlige Kontinent. Hans Noæftfom: 
manberende, Torres, anvendte to Maaneder paa at be 
feile Strædet mellem Ny-Holland og Ny-Guinea og beſtyr⸗ 
fede biint Lands Ønatur. Hollænderne gjorde omtrent paa 
famme Tid Opdagelſer paa den veſtlige Kyſt, og uvftrafte 
efterhaanden deres Reiſer længer mod Sud, Uden at 
ftandfe ved en Mongde mere eller mindre eventyrlige Togt, 
maa bet være nok at nævne, at Tasman Aar 1642 afs 
fendtes af Batavias daværende Gouvernør Untonio von 
Diemen og 'opdagede det Land, fom fnart benævnes* efter 
han, fnart efter Reiſens Anſtifter. Paa fin anden Opda⸗ 
gelfesreife i 1644 feilede han ind i Carpentariavigen og 
videre mod Veſt, og i 1663 offentliggjordes et Kart over 
det nye Land, fom der kaldes Nova Hollandia.: Aar 1768 
anfom Cook paa Endeavoor til Botany Bay, underføgte 
Kyften nøtagtig et Stykke opad og medbragte til England 
be meeft glødende Skildringer af det nye Land. Fem Aar 
frnere, 1773, beføgte han bet atter og gjorde nye Opda⸗ 
gelfer. Men Straædet mellem van Diemens Land (Tes- 
22* 


340 - 
monica) og Ny⸗Holland opdagedes forft af Legen Buſs 
og Lieutenant Flinders, og derved blev det Forſtes hinne 


fat af De fat udenfor at Toivl. 5. 


Efter at Englands daværende ukloge Tvangslove havte 


bragt Amerika tl at løsrive ſig fra Moderlandet, Hvorvd. 


bette blev berøvet et Sted, hvorhen det kunde fende Fine 
urolige Sønner, befluttedes I 1786 at em Straffekoͤlonie 
ſtulde grundes Å Ny-Syd⸗· Wales. Kapitain Phillip af 
ſendtes med fer Transport⸗ og tre Korraadsflibe, omtrent 
200 Soldater og 757 Forbrydere, og kaſtede Unker ved 


Botany Bay den 20de Januar 1788. Det nye Land md 


fit ſterile, ugjeſtfti Udfeende, og form Taae aabent for alle 
oſtlige Storme, afſtreekkede de Reiſende. Kapitain Pils 
lip indſaae Umuligheden af he at grundlægge en Ager⸗ 
byrfningg:Kolonie, og foer ud for at føge kn beformnrere 
Plads. Ved Udfeilingen af Bugreh ÅL Han Øir paa Vår 
Perouſes Crpedition, og hvorvel Frankrige og England den» 
gang laae i Krig, modtes de paa fredelige Togt udfendte 
Fiender med gjenfidig Fortrolighed, og berte var bet fidfe 
Glimt man faae af den berømte Opdager. Phillip fandt 
ſnart den herlige, indbydende Havn Port Jådfon; der: fil 
fit Navn efter ben Somand, der fra Maſttoppen af Cooks 
Skib førft fil Bugten I Sigte, Herhen forflyttedes *rile 
ben hele Flaade, og den 260e Januar 1788 grunbdlagdes 
Sidney, der blev opkaldt efter den bavetrende førfte kLorb 
i Admiralitetet. 

Koloniens Opkomſt modte I Begnndelfen ſtore Van⸗ 
fkelighedet. Koloniſtetne rommede iSkareviis og omkom 
deels for de vilde Indfodtes Spyd, deels af Etendighed I 
Skovene. En AgerbruggsKolonle anlagded vid Paramat: 
ta, der gav en nodtorftig Aftaftning, men fom dog it 
var tilflrættelig til at afvende en redſom Hungerenød, 


M1 


- Frombalit ved Udebllvelſen af Levnetsmidler fra England. 
En ny: Koldnifation befluttedet af Lieutenant King paa 
> den frugtbare Øe Vorfolk, mean de Anfomne vilde upaas 
— vainlelig. ſnart været dode af Hunger, derfom frore. Ska⸗ 
mer Gugle ikke vare faldne dode med paa Jorken, fas man 
brer Mat kunde famte 2 til 3000 af disfe fiben den Th 
almindelig talbede Ferſyneta Fugle.“ Phillip trat fig 
tilbage Aar 1792. Under hand Efterfalger Hunter, Ko: 
lasiens anden Gouvernor, anfom de forfte frie Emigranter. 
Qan møtte imidlertid i alle fine Foretagender Modſtand 
of det ber flationerede Ny⸗Syd⸗Wales Korps, en Samling 
turbulente Pildhoveder, og veifte hiem igjen Aar 1800, 
Medens hans Etterfølger, den ovenfor nævnte King, fol 
ved Morst, gik Kolonien flærft tilbage.  Druktenffab tog 
Øverhaand. I en forfærdelig Grad, Skarer af Losgjængere 
dreve om paa Nov og Myudring, og en Inſurrektion 
thi: irisk rehellion” maatte med Baabenmagt undertrykket. 
Kolonien paa Norfolteen blev. nu forladt og henflpttedes 
til Port. Dalrymple. poa Ban Diemens Land og førkt 
1825 befolkedes ben paany, Paa famme Tid anfom 
Oberſt Collins for at grunde en Kolenie paa. Sydlyften 
ved Port Phillip, men efter at have valgt ben fletteft og meeſt 
ufrugtbare Side of Koften, blev den atter forladt for Van 
Diemens Land, men felv her gik Kolonifationen langſomt, 
og førft i 1825 nebfatte Kolonifter fig i den Deel af Ny⸗ 
Holland, hvor nu Adelaide og ben frugtbare Kolonie 
South Auſtralia ligge. Efter King udnævnedis Ka 
pitain. Bligh til Gouvener. Af en heftig Gharakteer 
giorde han fig forhadt af Kolenifterne, fom gjerde Oprot 
mod han, og I Forening med bet ovennævnte Soldat:Korvps 
arreſterede ham, hvorpaa han af egen Drift reiſte tilbage 
til England 1818, 


Su utfenders Generel Macqquuarie, og med barn be= 
gynder en ny Ara for Auftralien. Det urolige, felvraer 
dige Militair:Korps opleftrs, og derved. tilvelebragtes Orden 
og Fred. Bemyndiget med en udſtrakt Fuldmagt, kunde 
Macquarie optræde braftigt fom Adminiftreter og Orda 
af det nye Lands Forhoid. Om ham fan man med Mette 
flge, at Han byggede Brorr .og plantsde Tecker, i overs 
att fremſtod nye Meiantæg, Alt hoad der fundebibrage til 
at lette Kommunifationen befordredes; prægtige Huſe veifte 
flg og Forbedringer af alle Staga' imdførtes. Mere phi⸗ 
lantropiſt end forfigtig handlede han felv efter det Prim» 
cip, han føgte at indſtjcerpe affe Undre, nemlig at enhver 
Forviif, ber. anfom nil Ny⸗Wales, ſtulde betragte fit for- 
eige Liv fom om det ikke Havde været til, og her paabe⸗ 
gynde et nyt, bver Arbeide og em retſtaffen Bandel vare 
Betingetſerne for Lykke og Belftand. Man frygtede imid⸗ 
lertid for at han herved indgav de Deporterede den Vande, 
at Ny-Hefland var derrs erkluſive Eiendom, og at enhver 
Ufftaarlfe af Land. til frie Emigranter var em Ufurpation 
af beret Rettigheder. Man foreholdt Marquarie at han 
altfor aabenbart beſtyttede Horbryderne, hvem han endog= 
faa anvendte i Adminiſtrationen, og at Han letfindigt havde 
overbraget dem flore Landſtrekninger, form. de folgte for at 
flaffe fig Midlerne til et. tviledløft Levnet. Do Partier 
opſtode fom en Folge heraf: Grliufionifterne og Emanci⸗ 
pifterne, fom fiben uafbrubt have flaaet fiendtlig lige over⸗ 
for hinanden og foraatfaget megen Splid og Forvirring. 

Macquarie trakt fig tilbage i 1821 og fulgte af 
Uftronomen Brisbane, bvorefter endnu fire Gouvernerer 
med tildeels ulige Forvaltningsfyffemer afløfte hinanden, 
indtil ben nuværende, Gir Charles. Stgtoy, ſtilledes i 
Spidſen for Forretningerne. 





ange Vldenkabomend bare, fornminelig m̃ de 
Beriebanes og Macquaries Regimente, fotetaget mere eller 
mindre vidtſtrakte Dpbagelfesreifer. i det Indre af Landet. 
Mecd Forbigaaetfe af alle de Togt, hvorned m Evans, 
Oxley, Gtuart, Allan m. Fi. i Lobet af dette Aarhun⸗ 
deede have forøget vor Kundffab:om. ben ny VBerdenébeed, 
vit jeg Mot blandt de fibfte og navnfundigfte nævne Dekr 
tot KLeichchardt, beromt Boraniter, der gik fra Moreton 
Day til Port Sefington og fenere gjorde et Forfag par 
åt gjiennemkrydſe Landet fra Sidney til Swan River; 
Kontinentets fytbefilige Spidfe, men. fom ille vendte. tils 
— Sage, og om hvem min Iflere Aar Jutet vidſte. Senere 
Gppeditioner, fem ubfendtes *for at opføge ham, have des⸗ 
værre tilveiebragt Vidhed for, at han og hane Sriffad ere 
blævne myrdede af de forte Papnas: Tyere, Dion .og 
Strzelicki have endelig ved forvovne Neifer i hei Grad 
foreget vor Kundflab om Laudets tndre Naturbeſtaffenhed, 
for itte deftomintre endnu er temmelig ufulbflændig. 

: Ny-Holland var, ſom beljendt, .fra forſt af: bler bes 
femte til om Straffekolonle,“ hvis Henfigt ikke alene var at 
ſtaffe Moderlandet af med en Mangde Losgjængere, der 
overſtrommede bet efter at Qrigen med Amerika var mot, 
og med en Skare farlige Forbeydere, men ogfaa at gjøre 
bet mutigt for den Faldne at relfe fig igjen paa en ny 
Jord, og vid et nyt og bedre Liv atter tilbagegives til 
Fædrelandet og Lykken. Hvor: ædte og værdige didfe 
Henſigter end vare, hvor theoretiſt fandipnlige at: opnaae, 
66 bet bog at anſee fom en fuldkommen afgjort Sag, at 
Planen totalt misiptkdes. Hertil have mange ſammen⸗ 
flsdende Omftændigheder bidraget. Forſt Piantøsheden å 
hele Koloniens Anlæg, og de (mane Kapitater hvormed den 
fulde brives, dernæft ben fra førft af: daarlige Beſtyrelſe 


ø 


344 J 
af Frgettaplsniner, men mørt af. At Ufdrbbertigheben 
bes br Deporterede. Det er bevilft, at da det I England 
blev beljendt; huer velgjerende Kkimnaet her var, hvor Jor⸗ 
ben var talnemmelig at byste, og med hvilken Lethed man 
funbe erhurrer fig fonr Eiendomme, bløde mage Forbeye 
belfer begaache. i Moderiandet sær. og alene i den Qenfige 
bersed at serhuerne FaSt ti at depoctetes. Ankomue eik 
Pantet for beret Muftet, tileguche dioſe Ukfud af. dene 
mnennefirlige -Giagt fy: hurtige - enkoer. Anirdyhig til Ge» 
bvern, og forunnvisde der fantedes Murhdu: i une Mitder, 
til at fore ot lafefuldekennd; Det her bruden fri: her 
fadfaftet. fig, oat bet er Aften Unutigt for en: Deporteeat: 
at opvrtmé i fine rane og Xadretsdines : em Stoafjeltk for= 
bliver i Almindelighed en Forbryder, og- Tilbagefald:. Gf- be 
gamie Gynder ær Lettere: ent. det farſte Gold. Des nye 
Solenie bande fra: Beggndeifen af yer Vjorme af heeder⸗ 
lige, nlaftelige. Medbergere, ingen, agmerbigr, merak 
befceſtede Perſoner - vil at: fortte å Sypithen. for ba bar 
vere Fotvaltningsgrene, intet cæeligt Firmaet. at vore å 
Worledes: Netſardigheden her påriebad, vil renn funne flutte 
beraf, at Surpen, ba ben blev indfart, founmmeufattes af 
Intter Deporterede, fom vifknek fk altid faudt dared hoieſte 
Gleede og Åre å NRetfærdighedens Overholbelfe. Dette og 
meget Andet havde tilfølge; met be Gtrrafføtdtes Untal fleg 
i en forfærbelig Grad; i Qøbet af de forfte Aar forholdt 
Sorbayherned Antal fås. 18 dem hele Population fom 4 til 
270, t de deryna folgende: fom 1 til 900, og fra Aarene 
1831 til. 1836 fem 1 til 120. Da vit magſtee erindre 
at Forſell for emteest 2D Aar fiden å fin Steuſuit ops 
onv folgende JFacbold: 
i de Ferenede Øtnter å Forbryder paa 3400 Perſoner 
i-Oprdge. . . 14 — s 1400 — 





| 


i Engaud 1740: Gate : 
, i Ny-GSvo-Balrø 1. —;: 2 VL 0 
. Migtigbedben: :af dame: Baregulisg: [aber gb 


- fane ben: : Den unge Kolonie gjørde derfor. :Dit: efder an⸗ 


den : Sngiant de: merfi. indtetengende Fereſtilliuger om at 
forffaane: den : for Bisfe Guedsforfysrere, .og tilkude de: Mjønne 
frugsbare Lande. :at : hefelbes: not : otdflidetige, ugteærdige 
og gode Manneſter, 08: Lade Iylle:og Metedre: opblourſter 
+99 af Giadriighid. sg: Orden. Endbelig efter monge: og 
flore Unftomygelfer hottes beres Bart. > Gidun 1846 fonter 
Cnoiend ingen. flere Praſcribevede hechen. Dertil anvenr 


6 nmier Vorfolẽ Men, eg: man Har: ligiledes nylig udfet 


y⸗Caledonien til at: maebtnge; * ingen. arm Egu 
fotviig. vil Hebemres med. oa 
Imden jeg mu Haver : over len tot ttbeinp af: 
Kipudolien»s naturtige Beffafftahed, dett rige -Produkd 
ter,: Guldophageiſerne og Gmigrandfpasgdmaakt, curde det 
Gar være .poa vette. Std flygtigt at berset Laudets konſti⸗ 
ertinnelle Fochotd og hunb: dermed from i Forbinvelfe. 
My⸗Holland befinner . for. SDibiikbet, fom tente, af 


| føtgente fem Koionier: 


6 ——E 
2. Virteria. | 
; 4. Veft-Nuftralien, : ? 
pr Tasmianien viker Vant Deemens Land 

- Badr bløfe er Ny⸗ Syde Wales ben ceåbkle, - og ven, 
faer it cc meeft ordnet og befæftet, .og' lvorefter ogſaa 
be. øvrige erholde benet Former. Da den førft grundlugbed, 
taae den hele erefutive Magt i Gouvermørent Haand. Aur 
4824 titforordnedes 24 Mand sil Biftand og Kunsrol; be: 
ſtaarnde af i det hoieſte 7 Perforier, og Aar 1820 for: 


øgedet Alöfe til fjorten Mebtenmnier, of hule be ſyo ut: 
nævntes af Kronen blandt Kolomifterne, og de fyv Anda 
maatte være Indehaver af et Embede I Kolvnien. - Fenn 
Form forandredes yderligere i 1843, fad at Maadet mu be: 
ſted af 36 Medlemmer, husraf 12 valgtes af Gonvernø: 
ren, de 6 fulbe være NegjeringSembedømand, famt de øv: 
vige 24 vælges af Kotlet fel. Tilſidſt, da Port PHP 
Diftrikt å 1850 adſtiltes fra Syd⸗Wales, erholdt ale Ny⸗ 
Hollands Kolonier en Negjeringsform, følge hvilfem Lanr 
det beftyres af: 1) En Generatgounernør, fom Kongemag⸗ 
tens MReprafentant. 2) Et eprtutint Maad, der beftaner af 
Geuvernoven i Egenſtab of Preſident, Mititdidftyrfens' 
Chef, Kotoniatfekretaiven og Kolonialffatosefien. 3) Gr 
lovgivende Raad, beftaaende af 6 Megjeringsambeosmaænd, 
6 andre Medlemmer, ubvalgte af Megirringen, fame af 27 
Folberepræfestanter. For Dieblikket ar et: Forſtag paa Bane 
i England om at give NyGyd-Mates en ny repræfentativ 
Forfatning, et Sporgsmaal, der ogfaa her Har valt Splid 
og Partiſtridigheder. Reyrcefendetidnen ſtulde beftaae af 
to Kamre, bet eme .med 72 Medlemmer, tagne af Valgdi⸗ 
ſtrikterne ved almindelige Valg, og bet andet, fonrende til 
Overbufet, af 21 Medlemmer, hvoraf be to Tredirdele ud= 
*— nævnes af Gouvernoren blandt Perfoner, der tidligere have 
fibbet i bet lovgivende Raad, .og.be ovrige 7 Mulle være 
Regjeringens Embedsmend. De Konfervativr enfle hert 
ben Forandring, at 14 Medlemmer. af Underhuſet vælges 
af Gouvernøren paa Livstid, paa det Billaar at være fulde 
45 Aar og eie 6000 På. St. ,Wencod no boys, however 
clever*, er deres talende Grund for em faadan Tenſuse Strikke 
i dette frie Land. 

Gngtands Love gjælde her i deres hele Kraft, og ude 
oves med be ældgamie Formaliteter; et fort Antal Dom: 


* 30 


år fote ere oprettede efter Moberlanbets Mouſter, og Politiet 
pm tigner ganfle det londenfle, ſeld å Kiæbdedragten, hvortil 


3 


: sgfaa fan føles i Kraft og Anſeriſe. Forbrydetferne have 


1 aftaget fem utrolig Grad, ſiden Kolonien ophotte at være: 
Be Deportationsſted, medens Fotkemengben paa ſamme Vid 
ri er bleven. mangebobbeit. Den udgjorde i NysGyr: ales 


& 2821 blot27,783 Indbyggere, mem vart 1864 allerede 


fleget til 197208, $eoraf 143;072. af Mandbjenaet og 


hl 84,136 af. Kvindefjonnet. 


Der erifteter ingen Statekirke; alle Seter ere lige 
for Loven og Have famme medborgerlige Rettigheder fanst: 
fnne echolde Bidrag vit Kirkers Opforelſe og til fine 
Preeſters Lonning. De Betjendetfer, der for Dieblikket 
mobtage faabanne Bidrag of Staren eve hen engelſte, ben: 
kathoiſte, den ſtotſt⸗puritanſte og ben methodiſtiſte, tilſam⸗ 
men 30,000 90. St. aarlig. JSpidſen for Katholikkerne 
faner: en. Erbebiſtop og Generaldikadius; Anglibanerne have. 
ligeledes fin Biſkop. Aar 1846 var Forholdet mellem de. 
forſtjellige Religlonsbekjendere følgende: 129,425 Protes 
flanter, 56,762  Kathotitter, 1,726 Anabaptiſter m. fl. 

Hvad Undervileningsvælfenet angaaer, faner ogfaa dette 
paa en fuldkommen engelfl, det vil fige praktiſt Grund, 
med ben Korfljel; at de filfte Skoler her underholdes af 
Staten, faa at Borgerne fun yde ringe Bidrag dertil. 
Uar 1846 fandtes her 159 Stoler med 8,574 Elever, i 
1851 havde man allerede 427 med 21,120 Elever, hvilke: 
koſtede Staten 20,059 Po. Si. 

Man har i Almindelighed været af den Formening, 
at Kofoniens Børn havde mere Ankeg til Handel og ans 
den praftiff Bedrift end til de faakaldte lærde Studier, og 
be maatte fremdeles gane til England for at udvikle fig 
til Bidenſtabsmeend. Man følte dybt det. Ufeluftondige 


heri og alle de Uteltigheber bet mubferte, og for to Yor 
fihen' befluttede Mepræfentatienm og Megjeringen at au⸗ 
vife Midlerne til Grundlæggelfen af et Univerfitet Å GR 
ne. Dette iværkfattet ben 105: Oktober å inbeværende 
Har, og medens vi opholdt. 06 ber, lage men i alle Avis 
for de ved bere Aulebning holdte Jaler famt Beflrivelfer 
af Geremonierne., Det var Altfammen I den gode gane 
Gtiit, , ben. Katfifle Dannelfe” ophoiet til Cilyerme, Dil: 
fener, Gvar og Eder pan Latin, Opteg og Dragter fra 
Middelalderen. Fil en Begpadelfe ere tre Prefesſorer og 
nogle Lektorer anfatte, hooraf nogle allerede havde paabe⸗ 
gondt deres Forelæsninger. Treagtype Studenter udgjore 
ben ferfir Stok, lutter unge pgand loking fellows", ber 
feie om å Gadsrne i fort folberig Kamelotélappe og en frire 
fantet flod ført Que med ta lange. Kvafter. | 
Nyp⸗Syd⸗Males's indre Politik er ligeſas engel fom 
alt bet Dorige. Klubber, , meeiings", Apiſer af forffjellig 
Farve, ere i fuld Gang, og den pablic. apiril, den Inten 
caſe for Landeté flove, almindelige Anliggender, den politis 
ſte Bevidſthed, om jeg. faa maa fige bet, ber i faa hai 
Grad udmoærkte Europas Eugiændere, gjenfindes. i fuldt 
Maal hot Ry:Holands.. Werigs og Tory exiſtere ogfan her, 
fljont viſtnok itfe fan udnragede fom. hjemme; deſto flarprre 
fremtræder et Parti, ber. beftandig ligger.i Krig med. Englands 
Kolonial⸗Miniſter og Parlament, for at udvirke em, mere 
ubvidet ꝓolitiſt Gelpftænbdighed for Kolonisrne. Man har 
allerede gjort frore Indrommelſerz Koloniſterne fremturt 
-— bag beldftarrig å deres Klager, og. de ville ikke ophøre ders 
med, før Beſtyrelſen af deres egne. Uffaiser, Annendelfeg, 
af bere egne Fonds, ligeſom i Kanaba, bliver lagt å der 
res egne Hcender. For Misblikfet gaaer em faadan almins. 
belig „gramble“ gjemme hele Kolonien, Det legislatine, 


Maad I Ny⸗Spb⸗Waled Hat opfat mm Petittorr Ul. Drom 
fringen og Partamentet, indeholdende følgende fen Kroges 
puber: · 

DD Kotoniens  Beftatning vg AUnvendeiſen af dent 
Penge er FOG on NMritighed, der tilkommer England. 
1 Øy Jnbtomsflin: of Kotomes Johs Bocfotgning sag 
vet Kolonien. 

-* 3): Fold og andte uvtanåre” hjemfalber stotontes; 
Her felv har åt adrede ſine Embebsmeends. Lonning. 
4) Med Undtahelſe af Gouvernster, er Valget of 
VEinbebsmeend Koloniſternes egen Rettighed. 

8) Kotomiſterne have Net til ſeid vr give ſig Lowe: 

Denne Petition forelagdes Lordernes Huus af Hertus 
gen af Argyle, ber fog fig den Frihed at lebſääge den mid 
en Moængde Anmerkninger, fam han fenere pderligere ub: 
villede I et Bred til Times. Det var dette Brev, Argy⸗ 
teg ,perversity” og Kolonkens Fordringer, Ver under vort 
Oøthord vidt og bredt kommenteredes I alte Aviſer, og dekt 
forrige pgrumble” ær under nit dette ſtegen til en virkellg 
UAnimofitet; faa mfidetig vaager man vgſaa ber over fine 
Rettigheder. 

Er vigtigt Sporgsmaal ftutter flg pak det Noieſte 
hertil. Der ett Utnecila en alimindellg Ved, at Auſtea⸗ 
flen vil følge dets Erempel, losrive ſig fra Modetlandee 
dg ikke alene Varme en eget "Stat; Wieri: endogfaa bed 
Aærmefte Fremtid udove et Herredomme, der mergtigt vil 
indgribe paa Den "øvrige Verdens Forhold. Det ev vane 
feigt at løfe Fremtidens: Gaader. Det 'er viſtnok en 
Gandhed, at berform hopet Land Can roſe flg af nt vie atle 

Miler vil kraftig Selvſtrendighed, Magt og Hjænmpenede 
-— fig Addannelſe, faa er bet Ny:Hoftand, og bet er Mack, at 
| Bevibſtheden om denne Styrke mete og mere maa Mdrhge 


til at (penge alle of mm anden Magt paslegte Baal. 


Ølen ved Siden heraf mane vi ogfan erindre, at det enduu 


turde vare længe inden England fan ophøre ligeſom at før 
op igjen i XAuftralien, ved aarligen at didfende fine fattige 
Kotteflarer, hvilte viftnot endnu i rum 30 ville bibehode 
Kjærligbeden til og ABrefrygten for Fædrenetandet; envk 
bere at ben unge, endnu et fuldt udvikede, Stat ende 


behever Moderlandets Krigere og Enmbedemeend for at og 
retholde Cor og. Ørden, maaſtee ogfaa dets lærde og vir 
farne Mand til at lede den hoiere Forvaltning, og frimfor 
Att, at England, abvaret ved Modgangen og Tabene'i 


Siutningen af det forrige Narhundtede, vel vil vogte fig 
for at (poænde Buen til den fpringer, naar Det gjælder at 


fvare paa Petitloner fra Datteren å Syden.” 

Sinden jeg gaaer over til at berøre No-Holands mbte 
Fortrin, maae bet være mig tilladt at: Fafte et BUE paa de 
andre Kolonter. Paa Kontinmtetö veſtlige Hjornelaub 
bannedeg i 1829 af Emigranter et Nybygge vi Svan⸗ 
flodens Strande.  Negjeringen lod pan visſe Vilkaar ud: 
bele Land, adſkillige Millioner Akres, til Oberſt Peel og 
hans Folge. Landet var imidlertid Idet Milet til: Ugers 
brug, dett Groæsgange vare ikke ſynderlig rige, Mineratier 


vare fjelbne, dets Afſtand fra andre Kolonier Fot for, og 


man begik mange Feilgreb alerede ved den førfte Grunt: 
læeggelſe. Af alle bisfe forenede Harfager havde derme Ko: 
fonie en forholdsviis ringere Fremgang, men å den ſenere 
Sid har den taget fig op, og tælker nu omtrent 10,000 
Medlemmer. 

NMermeſt i Thofolgen ſtaaer Grundlæggelfen of Syd: 
Auſtralien“ i 1825 af et offentligt Kompagnie. Dette 
Sompagnie folgte i London Land til ben ublu Priis 19. 
St. pr. Alte, hvilket bley en af Narfagerne til Kolonien 


—— — — — —— am =o — — 


av 


mitlige Gulling, og den vilde upantvinlelig være even 
kotal ruineret, berfom (ffe Negjeringen var kommen den 
tilbjælp med en Anviisning paa en Sum af 280,000 Pa. 
St. Aar 1845 opdagedes her. de rige Kobbergrubder, hvor 
til jeg. fenere. flat femme tilbage, og bette, i Focening med 
anden Grubedrift, har fuldkommen sphjulpet den nye Stat, 
der nu toller 70,000 Mennefler. Den er fordelt: i 10 
Grevſkaber; Adelaide er Hovedſtad men 17,000 Indbyg⸗ 
gere. og. en temmelig. livlig Handel; deſsuden findes 17 an: 
bre mindre Støder. En Mængde Bugter gaae ind mellem 
Dets af Der gannerede Kyſter, til. or Lettelfe for Hunder 
ten; paa Bjerge, Soer og Flader. er-ingen Mangel; Lar 
bet ev. vel fliket til Agerbeug og fortrinligt gunfligt for 
Fædrift. En Jr. Wilkinſon har offentliggiert et Vært: 
South Australia, ist .advanteges end ist ressources; London 


4848", ber indsholper fulbfjændige Oplyoninger om denne 


Kotonie og en Mængde forteæffslige Vink for Emigranter, 
anvendelige. for: alle Auſtraliens Egne. 

Den fjerde Kolanie: ev Virtaria*, der optager ver 
ſodoſtlige Hiørne of Kontinentet, Oſt for Spd⸗Auſtralien. 
Ved en dyb Blig landede Aur 1836 nogle Nybyggere fra 
Ban Dismené Land, der. antagde:. en udſtrakt Feedrift og 
Faareavl ved Port Phillis fljenne, grædrige Krokter. Da 
bette Land paa den Fid. tilhørte No:Spd-Malet, affenhtes 
Sie Mitchell af dets: daværende Gonverner Bourke for 
at .underføge det nye Land. Henrykt over detå Frugtbar⸗ 
hed kaldte Han det Auſtralia Felix, og. fort efter paaber 
gyndtes Koloniferingen. . Melbourne. og flere andre Sta⸗ 
ber anlagdes, og 1839 fif Landet en egen Superintendent. 
Rige til 1850 vedblev. Dette Territorium at flaae under 
Ny⸗Syd⸗Wales's Befiyrelfe, indrit det af. Dronning Vice 
toria erkiceredes ſelvſteenbigt og opfaldtes efter hende. Be: 


folfiringen er 90000 Gjælr med Hovebſtaben Malboiuric 
ber or ſarbeles velbygget og tæller 25,000-Y%Yubvnatsøre 
Daglig forsges dette Antal med Vufinder of Grnigtanten 
Her, ligefom i de vvrige Kolonier, er UAdminiftratfenen indrettet 
åfdeles: fom i NyeSyd⸗Welet. Ud og Tale vudgiorde for 
dend vigtigſte Erportartiklier. Men fad opdagdded: Gulbet 
og der ulykkelige Band befinder ſig ni en ſergelig Sjſert 
ting og den jammettigſte Uordrn, hosrom ſenere mere: 
Hollke ere wa det lovpeiſte Auſtealiens Oykſalighederk 
Ro det wildeſte Alma, den rizeſte Afvexling of Gruad- og 
Vokallteter, ben moeſt ubvidede Evne vif at producere, jeg 
dende friſtes ril utfige Alt, hoad ber er nodvendigt for Mens 
neſtet, ſaavelſom Alt, hvad der ſorſtjenner dets Liv, Feks 
fb I anndetig bg politiſk Hruſtende — våg Guld. Lader 
00 tidl nærneere beſtue denue Gunma. af Vytfaliåhib 
Eiſter Du arie, kan Du tye Ul de nordtige Me 
gimer fige til Mdagslinien, heor br tropifle Egnis Gal 
brænder i hele fin vellyfikgr God. Sager: Du Italiens 
milde Ftiſtheb, der hverken virder bebevende paa Lmrmec 
eller Sind, ſaa vide i Koſtlandene finde Alt, Hod Dit 
Øjerte higer ofter. Og gaaer Du mov Gyd eller WL Ban Ds 
mene Lanö, fmdet: Du der: et endnu mete dempererit Klimu. 
Uleride: omkring Gibuey har nim vet fundefte Lufefinsg 


man fan tonée fig, dg mbnu'vid Port Adelaide ton mann 


uden Face leve undee aabrn Himumel det bøte :Uar cunkt, 
Spgdomme ere ſammenlignelſesstis faae, og Bryſtpatieuter 
befinde fig her fortrintig del; :Dvergangene fra Hede ul 
Kjøybed ere viſtnok meget: Arte. Medens Solen under 
vort Døhvld i Illaware broændie faaledes om Middagen, 
at mine Hender fammenfaerpedes til em eneſte Blare, var 
Aftinluften temmelig kislig. Men disſe Overgange fr 
fan langfomt og umarbeligt, at be aldrig blive farlige for 


P5g | J 
M⸗ibreden. Ved Sidney 10; Lufteno aarlige Middeitempr- 
rater omtrent: 17 Sr, K. J Januar Maaned, der ber 
pc ben hedefte; er Middeltemperatusen 22 Gr. G., og i ve 
foldeſte Waaneder, Juli og Auguſt, 12 Gr. G. Hiden ev frær: 
feft Ki. hai tre om Eftermiddagen. Regn falder her endog: . 
faa: rigeligere end amfring London, ber. er faa berpgtet for 
ſin. Fygtigbed. Men her. gjnré ingen beftemt Nagntid, 
hvorfor Landet werken eier ben færvanlige Vinter eller 
ben: brænbeyde. Sommen, men, alle. Aanétider førfriffes af 
Mega: En Undtagelſe herfra dannar de flere indre Slet⸗ 
fer, ber. eve. regnlofe og opgløbahe: fame udſende hede Be: 
Genyinde, fom fare Hen over Kyſtlandene, ubtørre alle Strang: 
me og offoie hvert. Græsfiraar! 

Omkring fine fore, ofte pag lange Strakninger feil: 
bare Floder eftr Landet berimak ep tilftrækfelig frugtbar 
Sorbbund, sjenlig for alle Jordens Produkker. Mod Nord 
vore Ganauer, Ananav,Gigan, UAppelfier, Gukkerrer og 
alle. be tropiſte Egnes meet udmærkede Frugsforter. Der 
har man ogfaa iden fenere Tid begyndt at dyrke Bom: 
ub, fom noget nær i Godhed overtræffer alle hidtil be: 
fienbte Urter og lover at blive em af Ny⸗-Hollands vigtig: 
ſte Produkter; De midterfte og. fydlige Trakter ere for; 
trin Låg fkikkede til Mornavi, Framſtridtene fremgaae bepft 
ef: falgende Opgave: Aar 1848 vare 72,125 Akres til: 
ſaaede, hvoraf 59,975 med Hovede, ber .affaftebe 692.620 
bnshels; Aar 1851 derimod vare allerede 152,057 Akres 
Hilfanede, hvoraf 82,110 med Hvede, aftaftende 1,407,466 
bushels,- altfaa mere end bet Dobbelte. Aar 1837 indførr 
tes Korn vil em Vordie af 56,817 Pd. St. og udfortes 
for 21,399 Pund; Aar 1851 indførteé før 66,882 Punt, 
49, omendſtjont Befolkningen imidlertid var betydelig for 
øget, ubdførtes for 22,856 Pund. 

23 


354 


Dette Forhold vifer, at hvorvel Kotoniens Befolkning 
er betydelig foreget, er Kornavlen ogfaa Å ben Gtad tiltar 
get, at man noæften producerer hvad Landet behøver af 


Korn. Naar Arbeidskraften, fom nu næften udelukkende 


ev rettet paa Guldgrapningen, vender tilbage i den natur— 
lige Ctrømfure, vil viſtnok Jordens uendelige Frugtbar⸗ 
bed blive anvende til end mere Belfignelfe for Menneſtene, 
og Uuftratien vil da blive et Kornlager for ben øvrige Verden. 

Jeg har allerde antydet hvilte Kornarter der fortrings 
viis byrfeg, nemlig Hvede og Mais, og hvorledes Jorden 
uden Gjedning fan i 30 Aar 't Rad frembringe ben fam: 
me Kornart, Hvilket bevifer, at Frugtbarheden Intet tider 
tilbage at enfle. Tobaksavlen er ogfaa meget lonnende, 
men Biinavten Å endnu høiere Grad, hvorved fortrinsviis 
de lettere franffe og rhinffe Druer anvendes. Hvorledes 
denne er. gaaet fremad, feed af følgende Dpgave: Aar 1843 
gåve 508 Akres Land en Produktidn af 33,915 Gallené 
Biin og 751 Gallons , brandy"; Uar 1851. derimod pro⸗ 
ducerede8 paa 1060 Akres 87873 Gallons Biin og -1641 
Gallons brandy.” 

Græsgangene vedblive Imidlertid at være Hedereilben 
til Auſtraliens Rigdbom. Vidtſtrakte og pppige udbrede de 
ſig i det Indre af Landet paa nogen Afſtand fra Kyſterne, 
og der fødes afteflags Kreature og fornemmelig Faar, der 
banne uforlignelige Hjorde. John Macarthur gjorde fig 
Aar 1792 fortjent ved Indfsrelſen af Merinos:Faaret fra 
bet gode Haabs Forbjerg. Efter at have blandet det mrd 
bet bengalffe Faar, og i Lobet af nogle Aar forøget fi 
Hiord til 4000. Dyr, afreifte han: 1803 14 England, og 
forelagde Megjeringen Prøve paa ny-hollandſk Uld, fom af 
Mandefter-Fabritanterne erkleredes at overttæffe den fpan= 
ſte; fom Folge heraf lettebe Magjeringen Erhverveiſen af 


| 
| 
| 
| 


355 


Ablsgaarde 'for Enhver, der. vilde lægge fig efter Uldpro⸗ 
dukctonen. Uden nærmere at folge ben fligende Udvikling 
af benne Jndukkrigrren, hvilket vide være interesſant nok, 
da ben vifer med hvilken Kraft en Induſtri fan udvikle fig, 
der er haturlig for et and, maa bet: Å denne Henfeende 
være nef at meddele” folgende ſtaciſtiſte Opgaver. Aar 
1845 fandtet i Kolonien 55,739 Hefte, 850,160 Stykker 
Hornfuxg,:54;6410 Sviin og 3,852,587 Faarz Aar 1851 
var Antallet ſteget til 116,397 Hefte, 1,375,257 Stykfer 
Hornkvog og ikke mindre end 7,896,805:Faar. 

Og vette er bot i Ny⸗GSyd-Wales! Læg nu hectlf 
de jorde, fom græsfe i de øvrige Koldnters vidrftrakte 
Marker, og derte Antal: vil forøges i bet Uendelige. 

Folgende offitielle Øpgaver”angive Den Deel af viske 
Hjørderé Produktion, ber dverftiger Landets Korbrug. Um 
1837 ubfertes fra Ny:Gyd:ARates Huder frr 8,351 Ø 
og Valg før 1209 £5 Uar 1851 derimod Huber fr 
36,25 £ og Valg for 114,168 £.- 

Men: endnu mere forbaufende og Vilværten i Erp 


ten af utd. N 
1807 udgjorde den bløt. 4.0. 245 DB 
1809—1814 ubførteg intet. 2 
19820 udgjorde den .' , ++ > + 99,415 = 


1825 +. ++ 4 4 4 4 0 € 411,600 — 
1880 . LL 0 +14 4 2 ++ 890,750 - 
1633 fteg den til... + 4 4 3,898,027 - 
1840 . . 2. +o ++ 2 + 4 17,03£,760 - 
1845 ... . ++ 4 2 24 14,540,280 - 
1849 +++ ++ 4 2 a+ 25519680 - 


19: 1881 eg ben til en BVardie af 828,302 Pund 
Stetiimg riter over. 10 Millioner dyr: Vankoo 
23* 


356 


Desuden tilvirkes her I det Store alleſlags uldne 
Varer, fom Klede m. m. Blandt andre Crportactifter 
maa nævneg Gabe, Salt, Bart og Gummi i flore Par⸗ 
tier. De uhyre Tommerſtoͤkke udgiore ogſaa en vigtig 
Uudforſelsartikkel. Tecerne, hvis Dimenfioner jeg Har anu⸗ 
fort fra Illarvara, ere paa Ban Diemens Land 'ertbink 
mere gigantiffe og anvendes hyppigt i rglands Skibs⸗ 
boggert. Aar 1837 indbragte Tommereyporten 14562 
$: I 1851 17,462 £. tree Nr em 

Ikkedeſtomindre finder Planter fer en raſk Afſtefe 
ning, og bet bilde maaſtee være én forbeitagtig Spekuta⸗ 
tion for vore fore Saugbrugseiere, * at fendt Plankelad⸗ 
ninger herhen inden de funne .anfommie fed Norbamerika, 
hvor Arbeldöſtytken for Dieblikket er tinge.:* Men faa 
Fald maatte Lafteh være afpadfet efter vet herværende Bi⸗ 
hov, faa at ben ſtrax kunde anvendes ude ſyndettig vi 
bere Tilhugning. Man vilde vide, åt der for Dieblikket 
lage et foenft Fartet ved Mort Philip med en ſtor Pran: 
fetabning, - ber ſtulde Funne gjøre Megiting par” uhjte 
Gevinft. | i i ' vn F — pet MM at de 
For at give'en Dyerfigt over My-Syd-Male'é Hått: 
bel, anfores her følgende Lat: å 

Indforſel. — 

Bardi.. Fra England, 
Aar 1837 £ 1,182,239 1". E. 807,264. 
11840 a 2,600,560 .. += 1,966,280. 

« 1848 >.1182874 +00. 2) 870788, * 
1 4951 -1,663,031 . >. > = 11524205 


4 F . 
* 


Udførfel. ' 
| Bærdi. Diil England. 

Aar 1837 ę747, 8s36...5818, 781. 

1840 41,270,33223.. 732,377. 


— — — — 
— —— — — 


387 


| Barbie 0 Gil England. 

far 1848 £ 1,155,609. Ke £ 901,869. 
e 1851 - 1,352,384 . . . . = 1,038,370. 
Hele Kolonien FIndtægt er 456,698 Å og dens Ude 
gifter 444,108 £, hvilket ſaaledes giper et marligt Dvers 


Øun. af, 42,590 £. - 


Jeg er bange. for at Du ſtal blive of ørættet fra at 
folge miy..nidere gjennem alle disſe .sørre og døde Tal; 
men bvor terre de end ere, fale de dog bedre end alt un: 
ået: om -drad her findeg og. hvad her er at gjøre. Foi 
mu . bertil, at dette er Jilflanden i et Land, hvorhen mag 
fer . 70 Aar. fiben begyndte at ſende Forbrydere, ber ſtulde 
fortrænee. en endnu. der levende vild Befolkning, og hvor 
agtoæcdige og flittige Mennefler førft i de ſidſte 12 Uar 
Kame havt Tilladelſe til uforſtyrret ag leve ng arbeide; at 
der her er Tale om et Land, hvor endnu blot en lille 
Diet Vik og. her er optaget og beboet, et Kand hvor der 
endnu er Mangel paa Folk og Arbeidsſtyrke, hvor Lyften 
sil. Agerbrug og et ordnet Erhverp endnu Fun er lidet uds 
viklet, og hvor alle naturlige Næringsveie for Dieblikket 
ere forførte for-en:ophidfet Mistetning af Mennrffencs 
VBickfomhed. Naaar dette er: fleet med det tørre Fra, 
Hvad vil ber. da ikke fee med det friffe? Hvad vit ber 
itfe blive af dette Uuftrallen, naar førft et vindſtibeligt, 
ſedligt Folk kommer til at bo og bygge der, naar en tig 
Naturs Resſourcer forøges ved Menneffenes Flid og Dør 
tanfe, . naar Acbeide og Orden have hbefæftet alle Forhold 
og ſptedt Frfd og Lykke oper Landet? Qverfen Du etter 
jeg formaae at jne i hvilken Etothed. Fremtiden her vn 
geſtalte fig. 

Jeg har Hidtil opholdt mig ved der Kighomotilder 


Dyr: og Vartybcdenen afgive i Auſtratien. Øre de und: 





tominelige og forbaufende, ere de mineralſte bet ikke mins 
dre. Thi her findes vidtſtrakte og gehaltrige Jeru⸗, Keb⸗ 


der⸗, Bly⸗ og Cotvgruber, vpperlige Steenkulsleier og en⸗ 


deig — Guld I uberegnøtige- Krantiteter. Jernetfindes 
paa flere Steder og i for Moengde, niln ben førfte:Uns 
berretning, der anfom til Europa om, at dit her oppageke 
Retn flue være ikke alene ligeſan godt, men æudogſaa 
fortrinligere end alt andet hidtil bekjendt, lader. ikke viet 
femme örereens met bet fande Forhold. Under din nu 
værende Mangel: paa Arbeidsſtrke, medens Epetulatione⸗ 
aanden ev rettet påa!mere-fønnenbe Fotetagender, brürbei⸗ 
des imidlertid Jetngruberne aldeles ikke, og brt tor: endnk 
vart fønge inden Jornfmporten fra Sverige — derføm ben 
ſaaſandt fandtes — vil blive sverfledig.:: Kobbergruberne 
Andes fornenmmelig &- Syd:Auftitliert, hvot der i Adelaide 
bar bannet fig 50 :Kompaågnier for: at bearbeide Kobber å 
Provindſens forſtjellige Diftrikter, men de falffe og over: 
drevne Efterretninger ord disſe GBrubdevs:formenttige Rig⸗ 
dommie, Svig vir Leddernes Afhondelſe m. m., håve 
fſvcekket Tilliden ril dem paa en foruroligende Maade. 
En Undkagelfe horfra er Grubennded Burruburra, 
Hot Kompagni dannedes t: 1845. Dette Kompagni hass 
de 2464 Aktier Aler Lodder, hvæ paa 5 Pi altſaa en Ka 
$ital af 12,320 '£, øg! allerede bet paafolgende⸗Aar ope 
dbragtes 7200 Tons-Matm. -Aaver. derpaa vandtes vek 
Dobbelte Kvanriret, .0g: den anden Dividenduddeling fltg 
aͤllerede til: 45 shillings.. J 1847 ubdbetaltes :den: Idir 
Dividende med: 5  L pr. Aktſe. J Decomber ſamme 
Aar udbetaltes ben. MAde med 10 E, og mu :oppit Aktierne 
til 150 £. Allerede i 1848, det tredie Aar efter den 
førfte Bearbtidelſe, var Mdbyttetfteger i. 13,533 Tons. 
Den te September ndlovede Dicektienenan · Dividend af 
| 


7 


po 


10: born tredie Maaned, og Aktierne lege i Bærh.å 
famme Forholo. I 1850 balanserades Kompagniets Ua 
gifter 'og vane. Indkomſter, huilfe fenere fleg til 220,525 
Srdlr GE pi Fon Kobber, -altfaa fire Mikioner Ndre 
94 den: allerſidſte Tid her Barket været preyet. med mindre 
Seid, og Ultisene. eve fom en Folge perak, faldne til 100 
S bhviltet for Storſtedelen her fin Grund: i at de fre 
Ucbeidert era afgaoedte ul Guldgunberne, ..- ! 

fann Trakter findrd. ligeledes overerdantlig sige 
Bingruder, ofte i Forening nud Colv,. men dieſe tunne 
for Dieblikkes aldeles ille byfves af Mangel paa Folk. 
Deer. hyle Auſte alin, men fornmumelig å Koſtlandene, fins 
bes betydelige Steenkulsleier; jeg. fane, ved Fllapara flere . 
fandanne, et Par hundrede God over det. fapere Landa 
Steentullene ero her af alle mulige Urter, fre be flettefia 
til be bedſte, og ſaoledes tjenlige til alle Slags Brug. : 

Betænter man. nu hyilken ringe Del of Landeta 
Mineralſtatte enbnu er Hendt, hvor Levende det allerede 
betjendte er, hvor: let Adgangen 'er til Brændemyterial, 
faa brhbeves ingen nærmere Focklaring for at fatte, bville 
rige Bidrag til Landets Storhed og Beluære vifte flyde fra 
deeſe Jordens Uarer, narr, en Gang Guldraſeriet har 
lagt fig og Xrbeinstraften toget en naturligere Retiiing, 

Saaiedes ſtode Forhoidene i Begundeffen af 1851. 
Kapitaliften hande:høite Renter af fine Penga Eiegdoms; 
beſidderen, tig Affafining af fin Jorh, ben. flittige Dag» 
lønner hei Erftatning for fit Arbeide. Auſtraliens UA 
favde i Engiand førtrængt Tydſtlands, dets Valg Rutzz 
lands; Alt nar bomfirende, fremadſtridende og haabefuldt. 
Lokke og Tilfredöhed boede overalt. Da opdagedes Gul⸗ 
det og ligeſem ved et Trylleſlag farandredes Alt. Med 
Din Tilladelſe vil jeg Ude fuldſtandigere ſtandſe ved benne 


Verdensedegivrnhed, hvis Felger, faavidt de endau firnbes 
fortjene vor hele Opmackſomhed. 

Aullerede flere Aar idnigere var en namm⸗i Sand, 
Mac-Greger, til ferſtiellige Tider femmen til Etdney frå 
Dathurft, en Stad å Bt hinſides de blase Mjerge og 
Middapunkret for mm: vidt udgrenet Faareavl, medbrits 
gende faar Grytten: utd, hois Fiudeſted han deg: hoibt 
bermmelig. War 1844 havde Auſtraliens udmeeckede Gi: 
olog, Rev. Clarke, åf viden ffabeligr Grund paaſtauet og 
Conftateret, av Gid fandted:4- haæften olke Kvarts. Fort: 
futte Underfogelfer : fatte dette Faktum udenfor al Luiol. 
Sir Murchenfon gjolde Foreſtilingee teromr hot den en» 
getfle Negjering og offenilygjorde mvorgfiaa. i  Phildsou- 
phicoal Megavine" et Brev, hvwori Hun tilnander åt 
tndfende en å Øattoifining kyndig Mand vil Aufrhlien, 
Hvor talrige guldforende :albavia' fandtes; miniMegjeringen 
foarede omtrent: fom faa” at man itte fatde fade Kolo⸗ 
nien faae altfor meget Godt. 

Efter at Butters Dpvdagelfe i Califernien 1848. avse 
fleaet Verden med boedovende: Forbaufrife eg forvireet Ju 
Ømber af Hjerner, fom enbrilg i 1961 det Budſtob, at 
Ver ogſaa par. fondet: Guld i Auſtralien. Gu Me: Hats 
grave, fom :'$ Galifernien havde fet, at ben guldførende 
Jorb lignede Anfdraltené, vendte rilbayé I ben: Henfigr at 
unberføgr, om hand Formodning viide blive favfæfirr; og 
den t21e. Februar 1851  gjørde han. den møre end em 
Henfeende glimrende :Dpbagelfe.- : Hine Anfegning 408 
Souvernementet om en Nationalbelonning kunde itte afs 
gjores forindam Ghefen. forde gebtegiſte Underfogelfer havs 
be forvidfet fig om Forholdet. Dette ferde pna ben fulds 
ſtendigſte og meet overruffinde Maade, hvorpaa Hargrave 
belonnedes med 500 E, udnævnedet til Keonens Kommis⸗ 


| 


201 


ſtenur med 8560 £ :nariig Gap, % bler Loreltorirta lovs 
lige Øvrighed. JE 

++ Quletig fom: Tamen greb Gulamaeien om fa. Of⸗ 
fentlige og private Arbeider. ſtandſede, føtv Emigratienen 
i Californien vor fra fotft at rintet med det illob. tå 
Minecne, fom. nu. fulgte: -- Thirhiine Eldorado tage i det 
Øjerhe, og Å dette. havde *mån hvitten at: fride med . vidde 
Dyr eller: med * et hoiſt ublide: Klimaz det laas bot dt 
Par: Digsrelfer fra Hovtbftakeneg ri. av Ol, fen Con 
Nye. Gudieier' opda gedos fnårt,: En nøget roligere Bø 
findelfe : fulgte : paa - den forfe: Svindel; - Megjeringen :- bes 
gyndie: pad fin Cid: av traffe Anfialter og: udfærdigene 
en Preflamation, hvorefterEnhvert, ber uden. irhvervet 
Qiuadeiſe 109 Guld,: fide ſtreffes; Netilyheden derril aks 
de «fjerbeb af Nigjeringen med: en Maameblig: Aßgift. J 
Moi: og Juni-tilteg: Guldfiberm.: De fleſte Guldgravert 
kunde gjøre Megning paa en Unze eg :imwe om Dagen, 
fire Gravere vandt 30 Unger: "par en Dag og I Jøder af 
ve Uget harder en Mund opgravẽt 2600. £. Ved Kuron 
brod en fort Haarehyrdet med fin Tomabnvk: et Kvart 
Keykke, frm ban gav fin Hertes de hursig flyudte fig hen 
tit fanme Ptadé og optog tre Sidkkre, hvaraf det ſtorſte 
var en Jed å Diameter sg vetede 75 Shiatpund. -Huraf 
udbragtes: 108 Mart" rreut Gay: dit an: Bærdte af. 4240 
L etter over 77,000 Ror., den ſtorſte Guldkiump, ber vits 
terligen har været "funtet paa Jorden. Paa famråe Vid 
apdagedes Guild i. Victoria, fornimmåig. å Mount Aleß⸗ 
ander, 60 Mile: fra Mettourae, : Kfraremingse: om lytt 
låge. og forbauferde Guldfand fulgte ſem detene Verdens 
flag paa det andet; og. Hovedſtaden dirv bøyftnselig for» 
ladt af fin Befolkning; 30,000 Perfoner vare inden'tert AQ 
adſpredte over Guldtrakterne og flæe hunderde ankom daglig. 


Verdenedeglvrnhed, hvis Felger, faævidt de endau frit 
fortjene vor hele Opmackſomhed. 

Allerede flere Aar didtfgeee : var en Jammei Mu 
Mac-Greger, tt ferſtiellige Tider feiimen til Sidney frå 
Dathurft, ' en 'Stad å Belt  hidnfidrs deblaae Bjerge mg 
Middelpunktet for mi vidt udgrenet Faareavl, medbriß 
gende faar Stykker Guid, hvis Findeſted han deg: holkk 
hemmelig. War 1844 havde Håftråliens mudmærtde Gi 
olog, Rev. Clarke, åf videnkabriige Grunde på fiåket :6g 
Conftateret, av Gkatd fandtes: i hæften ofte Kvartå;- Fott⸗ 
futte' Underfogelfer : farte dette Faktum ubdenfor al Kutel, 
Sir Murchenfſon åjolde Foreſtilinget berom bod den en⸗ 
gifte Megjering og offrmitggjorde endogſaa i  Philéso- 
phical-Magurine" et Drev, hvori Han saker åt 
üdſende en i Øatboafiniag :fyntig Mand vil Aufrklien, 
Hvor talrige guldforende albuvia fandtes; men Regjeringkn 
ſvarede omtrent form faa? at man ifle Ribe åte Kuls: 
nien faar altfor meget Godt. 

Efter at Bullets Dpdagulfe 4 GMtfornien 4848. Fam 
flaaet Verden med bedøvende: Forbånfife:og forvireet Au⸗ 
finder af Hjetner, fom endelig 19561 der: Budſtab, at 
Ber: ogſaa var. findet: Guild: i Auſtralien. Fw Me; Har 
grave, fom '4 Califernien haude ført, at den zuldforende 
Jorb lignede Auſtraliens, vendre tilbagen ben: Henfigr at 
underſoge, om hand Formodning vilde blive ftavfafter: og 
den fete. Februar 1851. gjorde han den. i møre end een 
Senfeende - glimrende :Dpdagelfe.: : Håns Anfogning 408 
SGouvernementet om en Nationalbelonning finde itte af 
gjores forindan Chefen forde geotegiſte Underfogelfer havs 
de forvisfet fig om Forholdet. Derte Forde pna ben fuld⸗ 
flzndiyfte og medt overraffinde Maade, bvorpaa Hargrave 
belønnebes med 500 L,: utmævnederd vil: Keonens Kommis⸗ 


26t 


frortær med 8560  :hartig Gog, % blev Toreltnriatk leve 
lige Ovtighed. J 

Huetig fom Tamen gere Gutbmgasiea om fa. Of⸗ 
fentlige og private Arbeider: ſtandſede, ſitv Qmigratienen 
tii Gatifornien var fra forft af intet mod. det Killed: off 
Mineene, fom: nu fulgte: FHtidilnt Eittorado:taar v Dit 
Ferne, og å dette: havde *mån Hvdtlen 181 ride. mid ; niide 
Dyr ler med > et: hofſt udiide: Klima; DC laa⸗ blot: et 
ac: Dagsreifer fra Hovididenreg vi ev 0lid, fjen Man 
Nye Guidisker opda gedes fnart.: En -nøget roligere Bø 
fintelfe : fulgte : paa - ben forſte: Svindel; Wegſetingen bes 
gyndie pau fin Gid: av treeffe Anftalter og: ufærdigene 
en Dreftamation, bvordter:-GSnhacet, ber uden: trhverset 
Fiundeife tog Gud, ſtulde ſtrffes; Netriyheden derril Mats 
de fiebes af Regjeringen med: em Madaedlig: Afgift. I 
Moi: og Juni-tilteg: Guldfiberra.: De fleſte Guidaravert 
kunde gjøre Regning pas: en Unze eg : me om Dugen, 
fire Gravere vandt 30 Unger: por en Dag og I Yødet: of 
te Uyet havde en Mand- opgravet 1600.:£.: VB Kuron 
brød en fort Faarehyrde med: fin Tomahnok et Krans 
fytk, frem han gav fin Herte,s den hurstg flyudte fig hen 
tit famme Pads og optog tre Stkkre, hvaraf det ſtorſte 
var en Jed $ Diameter og: deirde 75: Ekaatpund. -Haraf 
udbragtet: 108 Mart! rent: Guld ti6 40: Bærdie af. 240 
£ etter over 77,000 Nor., den. ftorfte Guldkiump, der vits 
terligen har været fumet paa Jorden. Paa famme Lid 
opdagebes Guld i Victoria, fornimmåiy. å Mount ef 
ander, 60 Mile: fra Meteurne. : Efnerrecninger om lyt 
lige. og forbauferde Gutdfand fulgte. fom det ene Jordens 
flag paa det andet; og Hovedſtaden blev boyfselig for» 
tadt af fin Befolkning; -30,000 Perfoner :vare inden:tert LA 
adſpredte ovet Guldtrakterne og flæe hundrde :anfom daglig. 


Jer 

Det vilde. være aitfox trottenke for. ve: Vegae og 
følge Gultgraveriet$ gradvife Udvikling til den fuindlenpe 
Heide, Hvorpaa bet. nu befinder: fy;  at:epregne alle de 
Guider hvorfra det ſtinnende Metal opguanet, hvor mange 
af de arme Guldtorſtende der frede, arbeide pg lide, fnart 
af Vilfredsſtilleiſens· brændende Feberglod, fnart af Miss 
mod, føitflegne Forhaabainger og: tærenke Fortvivielfe: 
famt holde Regning med de Guldkrantiteter, der Did efter 
anden * fom for Dagen og fuge Sogdommen; i alle drug 
Omuertinger, Krifer og: Felger. Da jøg imidlertid antar 
tager, at bet fan inttredføre at erfare der nuperende. Lik 
ſtand, medeier jeg hoad jeg vred: derem, ſtjent mine Op⸗ 
gaver. tife:: ber fom å Colifornien cunde fig par npgen 
ſelsſteendig Opfatning. Guiddiſteikterne ere for langt fier⸗ 
nede fra Sidney til, at jeg pram. ofte Doge havde ſtul⸗ 
bet funae nmaae derhen; for mig mantte :Blomferne her. 
være Gutd. Hvad ieg medheler føtter fig imidlertid, Hge 
for. en flor Deel af det Foreganentie, par RMegieringens 
offentliggjorte Korrefpondante med Ne geelogiſte Underſe: 
gre og Napporter fra Erobedömændene i Diftrikterne, 
deels paa andre tilforladelige Bivnegbyre.. : 

Guldminer : findes. for. Disbliféet i Picteria pmlring 
Metbourne, & Mount Uterander 09 omliggende. Strøg, 
fatt i Ny⸗Syd⸗Males. Dr ere hanja inddeelte i tre 
Diftritter: 

:4) bet veſtlige, hvortil bærer Eunon, ors. son 
Tarraboutara, Abercombie ; : 

2) det fydlige med Major Creer, Beu⸗ enl, 
Afungalon; . .. ' 

8) det nordlige ved: Liverpool. gold felds (efala, 
Bingara og Hanging. Bock), bhvorit endnu fan føles 
”em Mengde andre enkeite Steder. Ahi: omkring de fors 


X 

zudforcabe Punkter ste nye Sttoœkniugte dyptague, ber 
øre ligeſaa rtgholdige fom be forrige, og vm man end ikke 
fot fDiediittet med Gandhed "ban ſige, at det hete Land 
Andehvider :Guldgruber, -vit berre fandfyntigetis iden: kort 
id med. Tryghed funne paoſtaaes. U 
Som allerede: før bemerket gav den geolbgeiſte Dans 
nelſes Lighed med Galifomiens Guldtrakter Ameming til, 
ut Guidet opdagedes: Unftdalin.: Da jeg frygter foo at 
Woærte ved at gjøre Uddrag af de foran mig Høgendr Hvik 
vcerdifulbe gtotogiffe Mapporrer, dir have været Regjerind 
gen. medderkte, vit. jeg blot henvife til hvad $eg I mit fors 
rige Btede vieeder angaaende Guldets forfte Dpvanelfe f 
Galifornien. Som en almer. Sats fyned man st unnt 
antage, at Guldet olmindeligen findes i Kvartsaacer, der 
gjennemfrydfe Klippemasfer af em vis Urt. Dvwalt hvor 
- Stkppen er indſpreugt arb Ptipſteen, oa Gelet: rigdft, da 
Kulde ſandſynligolis produceres under Jiidflgvuifen Af 
anifanfée Krefter. Hvor ber udenpaa Klippen Andes Alu⸗ 
vium og Grans af Kvarré, der. kan man gjøre fig Haab 
am at finde Guld; Emiforniens Gulvftov giver BY dl 
90,70 Procnt rent Sad; Ruslands ved Minfl . 89,35: 
—— giver Auſtraliens for Erempel fra Wichlon 
998,52 Procent. Ligefom å Galifor nien opgraver man VEN 
alene Gult i Flodleiorne, Candbakterrte og Stranden 

men felv paa: der flade Mark. | 
Maaden . at optage Guidet pan or Her garifle ben 
famme fom i Galifornien. Man graver i Almindeligheb 
eunde : Satt å Jorden indril man kommer til Mippebun⸗ 
ben, fom ogfaa her beftaaer af Granit. Disſe Hut trænt 
ger . undertiden bløt nogle. Tommer ind 1 Vorbflatm, til 
andre Tider ere. de tige til 40.00 dybe. Fra Bunden 
graver man vidt omkring Gange etter ſankaldte Jurinels 


» 


for at eptage Mundfadet. . . Med :Renbningen anvende 

man fin Jongrtom", oraddle" og: „pan“, fom. før. Rilbrgt, 

ſtjont man unegtalig her, hvor. Regitsimsen har. taget få 

af Arbeidet og udfendt. dannede Bidsnfrabéman».- for. og 

flaar Arbeiderne bi med. Raad og. dogerfapde Auniienin: 
ger, betodalig har lettet: Guldgrapningen. 

Jeg har allerede. omtnbet, at —* umiddelbar 
efter Guidetts Ophagelſe fred ind med. nye Love og vile 
Xnorbninger. Det turde magfler være af Invredfe at 
faae en femmentromner. Dverfige over. De fenefje Lovhes 
ſtemmeiſer angaaende benne Materie, os jeg. meddeler bere 
for her et: Ubdrag af Regulations: for the masagement of 
the gold felds", Cidnsu 2991 :Mactø 1852... hv 


Å - Miluyialgul> (i los 30rb). 7 


Be Tilladalfe fil at bearbeide Lam, der. tilhører 
Kronen. å) Under. Straf af; At Have alt. bet opgravede 
Guld forfpilde til. Kronen, hare Ufle og Enhver at far 
ſtaffe Gp et Tilladelſesbeviis fra Regjeringen. 2) Dette 
Tiuadelſesbeviis bofter: 1:£. 10 ah (27 MRdr.) maanedlig. 

9) Det. udfærdiges af Megjeringens Kommisfionær.- ved 
Guldminen. 4) Jngen : ehotder den. uden at: medbringe 
Atteſt for: at han ac entlediget fra din forrige Tieneſte, 
eller at fynne detumentere fig. fom fri: Mand. 5) Mye 
aelaims* variere. mellem: 15, og 20.300. paa. hver Side, 

60 Fod i et Vandisb eller å Bunden af et :Evælg. 6) 
Disfe „claims“ eieé: blot i det Tidsrum, Ver ær. angivet å i 
Jilladel ſesbeviſet. 7) Den forfpiided ved Horbuydelfer, ved 
utillabeligt Brondeviinsſalg eller anden Vorden. . 8) De 
fem arbeider uden THladelfe have at betale dobbelte Afyifs 
tu. 9) Regjeringens. Kommisfiongr i Difriaet bommer 
i. alle Toiftigheder: om. , claims, | | 


205 


Eh. Tillavelſe tit at bearbeide Land, dæ tilbører 
private Perſoner. Kan. Landets Eier eller en af ham 
bemyndiget Perfen Fan gide ſaadan Tilladelſe. Afgifren 


ar den mare etter 15 sbillings om Muaaneden. 2 
. Vandledninger: Tilladelſe AU at anlcegge faar 
barne. mas forud indhentes hes Koͤmmisſionceren. — 


gar Matrixguld Cudelluttet' 1 GSteén), - 

a. Kronſland. '1) Naar Kvartsadrer; hvori det 
fſinbes Guld, ful dearbeivets, man Applikanten forbinde 
få tit at unberate til Kronen 10 Prétent af det Guld, 
Kan deraf erholdet. 2) For denne Jordbindelfe har Ne: 
jetingen Pant t Verkets Bygninger: og Maſtinerier; 
ben garantereg desuden af -Rautioniffer, - 3) Dette ,taim* 
indbefatter en Strætning af Yy engel Mil af Kvartés 
aaren og Y, Miil paa hver Side til Bygninger6 Op» 
fstelfe. So in felbes! pin det omktingliggende Kron: 
fand.* 543 Rettigheden forfpildes -derfom ilkke ivetrhindfte 
20 Mand eller én tfvarende Maftinkraft anvendes finder 
6 Maaneder fra Vitladelfens Udfærdigelfe. 58) Eaimret 
tigheden tilftaard for 3 Aar, nen kan "formes efter verte 
Eørumi. 

+B. Privatfand. Eamme gegler gjælbde ks 
sten mån -betater” blot 5 Procent MF Indkomſtſkatten og 
drikte forpitgfer til at anvende et vif Untat Perfoher." 

Handelsmend, ſom indrette Udfalgsſteder, beate en 
Afgift af 30sh. maaneblige for Okkupation af Land, 
botid bog fan fratages dem naar ſom helf” 0 

I Hører Gutdbiſtrikt hor Negjeringen enten en vide 
teiig iller en Bice«Kånimidfionéær, fom ubfærdiger Villai 
detfetbeviferne, oprethomet Orden ved⸗Hfcelp af et efter 
Folfemængdin afpasfet Antal Soldater, ſamt befordret 
Forbeydere til Doms og Straf ved neermeſte Domftol: 


266 

Aden: fenare Vid Har Megjevingen i de vigkigſte Gulddi⸗ 
frilter  inbrettet Guld Efforter af :bevædnuet virvnde Mili⸗ 
zaieſtorke, der, efter. at Komminfionæren, mod Griæggelfen 
af 1 Procent af Bærdien, har modraget og veiet Guidet 
og indlagt bet I adresſerede forfegfede. Paſer, ledſager 
Fransporten til Sidney. Regiecingen har desuden lagt 
en Exporttold pa Guild, fom imidlertid endnu itte er DE 
finirip reguleret. | ' " ' 
VJJiltrods for. alle bieſe Forholdsregler finder man endꝛ 
nn ilfe at Regjeringen: har ajort not. før. at- modarbeidt 
Guidraferfet, famt for at vindicere Indkomſter for Star 
fen, hvocpaa den med Grund fan gjære Focdring, og fem 
unde fytte den iftand til fraftigt at befordre almeennpt⸗ 
tige Foretagembder fom Veiantæg, Jordopryddelſer o. fi:o 
Da man er gaaet ud fra den Anſkuelſe, at Lander tilher 
rer Kronen, har man. foreflaset: blot ar modtage frie Åra 
beibere mod Ørlæggrifen af em Ufgift af bet fundne Guld; 
ber frulde være hoi not:rit at forebygge de affindigr Spe⸗ 
fulattoner paa Guldjordens Riigholdighed, ber ny ruinert 
faamange, uden at Nogen derved Hliyer flogerei: Et un: 
bet Forflag, at Megjeringen for egen Regwing ſtulde brive 
Gaildgravningen med. 'Kanger, "har naturligvike: af mange 
Ørunde nakt tvende Mødftand. Det anferé imidlertid 
for filfert, at ber inden forst Tid vil. blive lagt betydelige 
Indſtrankninget paa Gravningen, 

Angagende Righolbizheden af GSulbgruberne vil jeg 
indſtreenke mig til nogle faa Exempler. Ved Major 
Groelé” vandtes 019 en Dags ,digging" 3 41 4:Unjer 
pr Mand, og. derfra ſttiper fig bet Mundhetd, at „om 
Rigdbommene end ille ere updbtømmelige, ere: de dog ubes 
segnelige”. Ved Bingara fandtes Klumper af 5 til 6 
ja zige UIL 14 Unzers Bæge, og man havde før intetfeds- 


I 


207 


feet en føudan Migdbra fom ter. Ved Turon: og Oph 
optdges utrolige Gutdmasfer. Wed Hanging Bed udfer⸗ 
digedes t an eneſte Maaned 210 Tilladelſesbevifer. Men 
endnu: rigtre ere de fybiige Gulbtrafter, og for Øiblitfk 
brager Folkeſtrommen uftanbfelig mob Victoria. . 

: Den 17001 April: medbragte GuſdzEfkorten fra Ma 
bourne 12,873 Unzer, fra Ballant famme Dag 995 Une 
ger. Den vie September ankom fra forſtjellige ,Gold 
diggings" iNy⸗Oyd⸗Wales 1614 Unger famt 411.9, 
ben Sbe' Oktober: 54,596 Unger, den Btpe Oktober 4079 
Unfer og den IOte Oktober 3321 Unzer, 'Man. beregner 


Guldets Værdie efter 3 £ 7 sh. pr. Unge, Y 
ZJeg vil 18860 fedfage disſe Opgaver med nogen Kam 
mentar. Det maae være nok at tilføle: vo; 


1) at frå ben -2ive Oktober 1851 til den 1550 Juni 
4852, ultfan i et Sidsrum af 7, Maaneder, ervorttredi 
blot fra Ny⸗Syd-Wales til Europa 384,116 Umer Guld 
til en Bærdie af 1,248,377. Pund eller 22,476,786 Rdr. 

2) at det i: det famme Thsrum betmirfle ubfortet 
tigefaameget fra Bicroria: | 

+33 at Staten i Lobet af disfe. Moeaeneder havde 29 
Indkomſt af 63,479 Pant for: Udfærdigelfen af. Tladel⸗ 
fröbevifer, hvoraf 54,792 Pund anvrndtes paa Ordenen 
Overhotdelfe, altfaa i Bepotd en. reen Beoinf of 1087 
Pund 

Hvor utrolig. vidtſtrakee de Fratter end ere, der alle 
rede bearbeides og giver Guld I frore Kvantiteter, fon ere 
afligevet: be, der endnu ligge ubenpttede, og. fandfyntigviie 
indehotde ftore Rigdomme, sådan ummadeligere. Overalt, 
byer man kradſer i Norden, har man I Hundreder of Mic 
les Afſtaud fra de alletede dearbeidede Strag: fundet Guld, 
og bet ſtaaer ikke til at beregne, hvormange Millioner 


308 

Menneffer, ber der Gunne grave flg 1 fabelagtige Skatte 
Auſtralien dar I et Aar frndt ti Guropa mere end Halv: 
parten of det Guld, fom Califernien bar ſendt i fire. 
Man har ogfaa beregnet, at Guidprodukrionens- aarlige 
Forogelſe i Eneopa er garet op til en Barbie af 16,500,000 
Pund Sterling, bville i ver Mynt avgjer 207 Millio⸗ 
ner, opgravede af Jordens Okjod 

Dette ev den ſmilende, herlige, beruſende ette af 
Gagen.* Men Medaitlen har ogfæa fin Bagfide. Lader 
på Ugeledes Vitvagte den. Vi have alerede gjøre det ved 
Stitbrihgen af Californien og med Afftde vendt os bort 
fra det Sbuefpil: af Fecnedrelſe, 'Låfter -og Elendighed, fom 
Guidet der har fremkaldt. Ge det beder her under Aus 
ſtraliens Himma? Deftoværre Mei! 

VE ville ikke her paand fremmane Billedet at atle De 
Dpoffretfer og Forſagelſer Individerne mage underkafite 
flg, af alle de Vanheld - og Ulytker de ert udſatte for. 
Snart nedſtyrte de voldſomſte Regnſtyl, der fylde: atle 
Btofter og gjør Arbeider umuligtz nært bjemføges man 
af em far langvarig Torke, at Alt udtsrres,  Kreaturt 
omtomme og ut MBearbeiderfa af Guſdminerne maaiftand: 
fri Arbeiderne ere Sa nedfagede til at vandre omkring 
for at opføge vipe sclaits", 'titfætte "under -Mandringen 
Ut, hvad der er ſamlet; og have bor Sørg og Etendighod 
i Behold. Vi ville her blot opholde os ved de Uipkker 
fer det UAlmindetige, der have været. Bølgen of Guidet 
„lykkelige“ Opdagelſe. 
vdothen ankom ber ae undrer af tenner 
nu ankomme Tufinder. 8 Port Phillip ligger en Han: 
delsflaade, der: endogfaa er betybeligere end Sidneys, hvit 
Beſcetninger have romt og ladet Skibene ligge udſatte for 
Forraadnelfe og Ruin. 'De talrige Hjerder ere foriadte 





sf ſine Pogtert, Yorbedendammine: af fitte .Øyitett, Fa: 
brifferne af fine Acheidere, Ganberue af fit Bergfoll, Lau⸗ 
det ftaser ode, Stæderue tomme, Induſteien forladt, Ra⸗ 
- velfen flandfet — Guldtorſten har bemægtiget fig Alt og 
Ate. - Hvad er Folgen? Levnetomidlernes ræbfomme Sti: 
gen I Priis. Endnu er: Gode at erholde for Penger, men 
fnart ville Levnetsmidlerne ikke Munne forflaae. til der Men: 
meſteſtarer, den ſtromme hiv. fra ole Jordens Landet. J 
Familierne findes ingen Tienere. mere.  Ult:or der.i.og 
Qp loen ingatll ſtand, Hjemmets: No, Beqpamsineligheten, er 
borte. Auſtrallens Hevedneeringsvei, Uidproduktionen 
teuer med at gaat under ned Muvlighebden af at faas 
Hiorderne cegttde, der mane ſlagtesi ſtore Masker for 
at Gierne i det mindfte Funne feife Talgen. Kobberz og 
Blyanvlisninger betragtes fom am .de ikbe vane til. Alt 
Agerbrag er ophørt, følv ben Smule fom før. faudtes 3 
Ingen. arbeider . møre i fine vante Øytter,. Alle Ue vif 
Gutdjerden, og „ſulle vore Marker verblive at være: (pork 
fede: med utd, eve pi fartabte”, fige de tænffomme. Ind⸗ 
vaanere med: Metta, Lovlashed, ordener, Samfundsope 
laéning.  tiltage, Patrintidnse, ammenpttig NBirtfombek, 
Gamfundåaand forfoinbe;. Ailſtanden er viſtnok . ille her 
faa. fenfoxbelig :fom å Galifornians thi. Regjeringens Por 
liti har bog endnu her nogen Mugvigded; Mor». 98 Rov 
børe imidiertid ingenlunde til Sſeldenhederne. 
MOxverbeviisningen .am ..at, denne Tilſtand vil blive 
Guldiandets Ruin, derſom den ſtal vedvare, er. ſaa faſt 
og allarede fan almindelig robfoftet, at man hører Raa⸗ 
bet ,souve qui. pent" fra Alle, hpis Blik formaser.ot 
trange fod I $rrmtidben, Må ilfe. uten Grund frygter mon 
at Samfundet ille vil funne frelfes. fra. den truende å 
legning uden vid em Revelution. 
24 


* 


090 

National Velvære befiøner I Dverflot pan alle br 
King, ber tjene til umidbelhart at opholde og forffjonne 
Lidet og tlle i ophobede Righemme. Hvor Produktionm 
af Nedvendighebsartikler flamdfer og bdisfe med for Be: 
toftning og Unftræugelfe Øulle hentes langveis fra, ber 
indtræbder ben. florfte Ufhængighed, ber hjælper ingen Skat⸗ 
te, hoor fore bisfe end øre. Rigdommene flyder til An: 
bre, blot Savnene beholder man hjemme. Da eier Lan: 
bet I fig felv Midler til en hat og. kraftfuld Udvikling, 
ar Staden faameget deſto ubodeligere, narr denne Mulig: 
bed offfjæret og Arbeidskcaften, Dygtigheden, Aanden ver: 


der fg mod et unaturligt Maal, fpændes i ſlappende, 


uveæfentlige Retninger. Spanien baade Å ben gene og 
nye Verden, fan tjene til Grempel paa, at Guidet ingm 
Sylte fader, hverken i materiel eller intellektnel Henfren 
be, ba bet medfører Slophed og gjør Folket ligegyldigt 
for alle andre Fremffridt, faa det tilſidſt bliver et Nov for 
fattigere, men klogere Nationer. Det er pan Vide at 
Auftralien - feer fig i Speil å Spaniané Stabue, for at 
lære at. førft naer Handel, Agerbrug,: Rergværksdrift, 
Fedrift og Manufakturer trives og fortringviis befljeftige 
Aeme og Sind, korſt ba tan et Land blomfre op, Hals 
fet finde Lykke og Titfredöhed og Staten Maar mogtig 
og flært. Q i 

Det ev med dette Maal alte Bafindede flræbe, og 
berfor ville de lede Emigrationen Å fin narurlige Bane. 
Det var egentlig forft i 1840 at frie Emigranter ber 
gyndte at ſtromme bid, Afkaſtningen of be Avisgaarde, 
fom I Vy⸗golland ſolgtes af Staten, derltes i to Delt, 
hvoraf tea. ene bopart foren i Landet til Kolonient 
Øornebenheder, og dem anden gik til Moderlandet, fom 


berfor ubfendte Emigranter paa fin Bekoſtniag. : Senert 


| 


X 


beholdt Kolonien alle fine: Jabkemfter uafkoctede. Da nu 
den ovenntevnte Kriſis indtraf, Arbelderne overalt brød 
deres indgaaede Horpugtelfer og begave fig tit Gulddiſtric⸗ 
terne, afgik en Deputation til London, ſom paa det merſt 
fudtrængende lagde Regjeringen paa Hjerte at ophjclpe 
- Kolonien * ved at fende ben :Folt. Com en Folge heraf 
ubfendteg i 1850 af Regjeringen 2,458, I 1851 3,954 og 
$ 1852. indtil Juni Maaneds Begyndelfe 11,945' Indi⸗ 
vider. oter man til bisfe de Skarer, ber paa egen Bekoſt⸗ 
ning begave fig hid, faaer man Å 1851 aleme I Ny⸗Syd⸗ 
Wales 7,890 Emigranter, og bog bliver-Mangelen paa 
Arbeidere hver. Dag føldigere. Ny⸗Syd⸗Walts bar der: 
for: overſendt til England en Sum af- 273,000 P. St. 
tit Beftetdelfe af Reifromkoſtninger, der nu, efter at Sklibe⸗ 
byten er drevet op, beregned til 18 Pd. St. Perſonen. 
Negjeringen har ifinbe Fraftigt at underſtotte Keloniené 
Onfſker, og har: desuden lovet at overfende 400 Goldater 
eg im Orlogsmand til Ordenens Dpretholdelfe. 

- Men det er ikke alene England, ver Mynder fig med: 
at. ſende Jufindes. af fin Overbefolkning for i Uuftralien 
at finde Qjem, Rigbomme og Lytte. Fra Forbend- meeft 
Perdte Sande fyrer den ene Folkevandriag efter den anden 
fit hartige Tog bid, fornenmelig Amerikanere, der allerede 
eve ifærd med at fortrænge og Nationeré Produkter, 
hvilket ev en tet Sag for den, der: kommer forft, da her. 
ikke erifterer Sold paa Andet end frærke Drikko og enkelte 
Lurusartifter.  Guliforniens uheldige Guldgravere begynbe. 
ligeledes at drage mob bisfe Egne. . I 

Hvilken Part ffal nu mit Fædremeland have i denne 
Melfignelfe, der ev tilbud Aller Skulle Nordens ſtarke, 
Hærdede, maadehotdne, arbeidfomme Sonner tove Længe med. 
Her at erobre, hvad en karrig Fadrenejord negter? 

| 24* 


373 5 


Jeg verd, at vi finnen Ovberbefolkning babe, at vi have 
Hundreder af uoprydbede Mile, ber vente paa flærfe Hæns 
ber for at forvandke fra Vildnis til frugtbare Marfer. 
Men vi have Tuſinder af Fattige, og mange af disfe ar: 
beide og lide under em ulige Fordeling af Fordele øg Byr: 
ber, have meppe bet Brod de ſtulle fpife, og faare faae 
of Livets Golffinsbage. 

Det være langtfra mig at fige til Mogen: Forlad bit 
Hjem, bryd alle Baand, der binde Dig til Hædrenetanvet, 
og føg Lykken paa ben anden Side af Jordkloden. Jeg 
veed, „at bet er bedre at have Lide hjemme end Meget ude” 
Men flat Nogen udvandre, faa figer feg med fuld Over⸗ 
beviisning til ham: Saa gaae da i Guds Mavn hiv! 
Min Mening er ikke at forlokke ved ophidfende Skildrin⸗ 
ger, jeg vil fremfor Alt ikke pege paa Leierne i Strømfu- 
cerne, hvor Guldet gjemmer fig flibrigt og alat, hvor 
muligens Rigdbomme Funne hentes, men bhvor Ulykke, Av: 
mod, Usſelhed, legemlig og åandelig Fornedrelfe ligefaa let 
fan vente ben arme godtroende Lytfrjæger Vil Du fors 
fade Hjemmet, da vifer jeg Dig disſe frugtbare Marker, 
hvorpaa alle Kornarter, alle Frugter, Farveurter, Todal, 
Bomuld funne dyrkes bedre og rigere end I alle andre 
Jordens Egne, disſe Græsgange, hvor Hjorder af Horn 
koceg og Faar Funne Å en UAftaftning filtere og florep 
end alt Guld, disfe Bjergværker, hvori der flumre Rig⸗ 
bomme, fom ville fplre op -og udvikle en Inbuſtrie, hvis 
Storhed endnu Ingen formaaer at ane. Hvad vil dette 
Land ifke blive, naar, engang alle Kilder til national Stor 
fed fættes i Bevægelfe, naar et Net af Jernbaner gjen: 
nembrydfer Landet, em forbaufent Handel fylder be talvige 
Havne nd Skibe og lettede Kommunikationer med atle 


373 


MBerdensdele befordre en Omfætning, hvis Nefultater In: 
gen beregner! 

Hid ev det jeg vil vife dem af mine Lanbemoænd, fom 
af en eller anden Grund have befluttet at forlade Fædre: 
nelandet. Men forud vil jeg give dem trende Maad: 

1) Taænt itfe paa Guldgruberne, men reis med den 
fafte Beflutning at anvende din Arbeidskraft paa noget 
Undet. Anſkaf Dig ved Ankomſten atle de Lovbeſtemmel⸗ 
fer, der ere Dig nødvendige at Fjerde, og tag, inden Du 
bofætter Dig, førft Arbefbe hos Andre i der Fag, hvori 
Du fenere vil virke, thi Att er her faa efenbommeligt, faa 
afvigende fra vore hjemlige Forhold, at der mindft meds 
gaaer et halvt Aar til at gjøre fig bekjendt dermed. : 

2) Reis ikke uden at eie en faa ſtor Kapital, at Du 
ved Antomften ikke flaaer ganfle blottet, et Nov før pan 
tommende Utpttestilfælde, bukkende under for ben forfe 
Modgang uden Midler til at reife Dig igjen. Man fø 
ber nu Land efter 7 Pd. St. pr. Akre, og at lægge fig - 
- til et mindre Mybygge end 80 Akres er neppe raadeligt, 
hvorved bet førfte Aars Ubgifter 'gaae op til 500 Py. St, 
hvilte bog med Sikkerhed Funne paaregnes at ville blive 
dættide allerede det næfte Uar: Men, fom fågt, em min— 
dre Kapital ber Ingen eie, der vil begpude paa egen Mega 
Ging at dyrke Jorden. ⸗ 

3) Ingen vandre ub, der ikke er vant fil flrengt 
Arbeide! Man har ofte feet Handelsberjente, Kontorifter 
og unge Mennefter $ tignmde Stilllng emigrere, men de 
ere førft blevne et Mov for Modgangen, da be have vær 
ret for legemlig fvage til at bære det nye Livs Anſtren⸗ 
gelfer, og fjern fra Hjem og Frænder have de fundet en 
Grav for deres. jordiffe Forhaabninger, en Grendſe for 
deres korte Vandring hernede. 


874 


Man vil [vare mig: Men under faabanne Ømftæn: 
bigheder ville Faae eller Jngen funne afgaae fra Gverige 
til Auftratten. Jeg verd det. Og uden at ville indlade 
mig i nogen Unberføgelfe af, om bette er en ofte, eller 
at ville udfafte en Plan for Emigration, vil jeg blot, I 
Vitfærde af at der ogfaa I vort Land ſtulde vife fig Ten: 
brutfer til en mere almindelig Emigration, erindre om Vig: 
tigheden af, at der dannes legate Utfociarioner, og opfordre 
vore Rhederier, der viſtnok ikke ville undlade at drage For⸗ 
deel af be herværende gunfilge. Konjunkturer, til at over: 
vife paa hvilfen Maade be kunne befordre ſaadanne Ar⸗ 
beids⸗Asſociationer. 

Du har maafkre fundet mig mere vidtloftig end fors 
nodent. Og dog har jeg blot meddeelt Fragmenter. Min 
Denfigt har været at hentede mine Landsmends  Dpmort- 
ſomhed paa et Land, fom jeg, at domme fra mig felv, hav troet 
ikke tilſtrækkelig Hendt, men fom fortjener at være bet, ikke 
altne par Grund af den Bane det atferede har rilbar 
gelagt og hvorfra faamange bybe Lærdømme Funne hentes; 
men endnu mere for den Fremtibs Skold, der: allerede over 
beite Land fpreder en faa haabefuid Morgengry, ſom uden: 
tvivl engang vit fyfe op til en herlig Dag, I hvis Skin 
denne femte Verdensdeel vit ſigge megtig og ſtot, betedt 
til i mere end een Retning at ſtotte fine foagert: band 
Sodſtenbe. 


Vampo Ehina) ben 9ve December 1952. 


9 affeitede. fra Gidney ben Bite Oecober, og det var 
med fand MBedrevelfe vi fortode et Land, hvis nærmere Be⸗ 
tjendtſtab bet Funde have været faa lærerigt at gjøre, og om 
Dvittet vi, under vort forte Ophold, i alle Henfeender Havde 
fattet de gunſtigſte Zanfer. Under den langvarige Reife lede vi 
of den forſmedeligſte Hehe, og medens J derbjemme indſvobte 
Eder $ varme Peltfe for at holde. den gniſtrende Vinter⸗ 
kulde ube, have vi ſakket å en opgledet Atmoſphore, mod 
hollken der ingen Tilſtugt findes. Om Dagen nedfender 
ben. brændende Gol fine ledrørte GStraaler, reflekterende af 
bet ſpeilklare frille $a, hvorfra de igjen opflige met hun 
bredefolb Hede, nen da fan man dog af og til under Soltæls 
tet: opfange en flygtig Laftning, men om Natten, naar 
mon er indeftemt & om relatin trang Kabyt, o J milde 
Guden, hvilfen Legems⸗ ag Sjælspinel Modet, Taalmo⸗ 
digheden ganer fin Mei, og dyrt have vi maattet betale 
Bekjendtſtabet med den faa ofte befjungne Gellads i Dres 
anien. Men Alt paa Jorden er en Overgang, bet gjæle 
ber blot at oppebie Vendepunktet, og hvor grufomt ben 
end færte8 paa Prøve, er vor Organisme deg ſaaledes kon⸗ 
ſtrueret, at den taaler fore Portioner af Onde inden den 
bulter under. 

| Efter et Par Ugers Forlob fil Livåaanderne ny Spænds 
kraft ved en friſt Pasfat. Den 21de befandt vi oG mden: 


376 


for Duperrey⸗Men, eller, fom be Indfedte kalde dem, 
Mogal. En europœiſt Seilbaad fors fiprende ud med 
os, førende to Amerikanere, fer Jubfobte og en Skildpadde. 
Da Henfigten var at tilbyde os denne og ander Barer, hvilket 
Tilbud modtoges, vendte Baader tilbage til Øen for at hente 
Gorraadet. Jeg erholdt Ghefené Tilladeiſe sil at følge med 
(land. Den Ile Degruppe udgioede fre lave Holmer, heelt og 
boldent hvilende pan Keralgrund. Paa et givet Tegn fra 
Baaden udſpraug et Par af he-pan Søranden: tolrigt fors 
famiede Indfodte og bare unig: par deret Skuldre øver de 
Fearpe Karalten til Øen. 

Noget ſtionnete end diske — dan - man · ille 
tante fig. 3 Dyget; under dan ſtille girumemfigsige and: 
flobe feer men de. vidunherligfte Figurer, der ſnart anregs 
Skikkelſen of Blomſtar, fant af Bale, og fom fraser 4 
be pragifulbefte: Farper. Dat xr veil Synet af fasdanne 
Undere, at -Digteren begeiſtret lader fine Gtrænge- inge 
om Dyobets Ferfloise og Danas femmnsiigbeb ofte * 
ligheder. 

.Den beßod of en > ene ta PANG forønrle 
fyntes Vegetationen fottig. SMinens: da Sudfodte fore om 
fring. før at fange be frit emisbenbe Spin, Her nike 
ſeelges til Fregatten, gif jeg med: mine Farare hurtigt 
ever Den, hvid nøgne FJaduaanere: ligeſam Øinnebe af 
- Bentighed, lod. mig i 19: Kanoe roe over en Lagzune 0 
nagede fnart ben næfte- De .. Pas det pverfie. Punkt af 
deme var en Samling of Huſe, hvilende pos fire Å Alen 
bøte Pale, med Tag af Pandanusdjade, I hvis Midte be 
to herværende Hvide havde deres VBeliger af Bambusrer. - 
Her fandt vi et tarveligt Bohave famt de to Ammitaneres 
Huſteuer, of boilken Artikkel ben ene havde fem, dem an: 
ban bløt fire pderft ventige Gtadninger I Katunsbionfer 


STT: 


og et todt Toiſtykte om Stuldrene, mane. fiåe ſmaar 
Seerpiber, : og forøvelgt, fom det fynted, førende uden at Yar 
komfte et harmleſt Øritf-Brben, fom, ſammenlignet med an: 
endre ſortbrune Soſtres Gtjæbne, var misundelfesværdigt; 
Derne vare forbum bebpide af: tee" talrige Stammer, ber 
ſaaledes hade udrybbet hvetatidre, av der nu Slot var 97 
Beboere tilbage. Disſe ebede tatrige Hjorder af Guitn og 
Pors Stater af: Hons; de fangede mad uttolig Djeervhed 
Skildpadder ude: ved. Koraltcevene, avlob⸗ Mais, Bananas 
og Tarro, ſamt havde faldt. op af Kekuderodder og Brod⸗ 
frugt. De to Amerikanere pacefor fer Maaneder fiben 
ankomne med. et Fartoi, havde nedfat fig fom Herret blandt 
det godmedige Folk. tnget beret Koinder efter Behag til 
proviforifli Huſtruer, folge deres ECiendom — riin, Høns 
og Ftugter — til forblfarendi Skibe, hoorved Då ofte fors | 
tjerite 40 Dollaes om Maoneden, medetis be til Eerſtat⸗ 
uing: blef gave Deboerne lidt Tebak, Brendevün og et 
Koiftytte.  Allevegne fer vi en tyfe Farve behandle den 
mørfe paa famme vilfaarlige Maade. En rummelig Kicte 
vibnede om, dt her engang havde været en Misſioncer. 
Øien ditlod mig ie at opheide mig Tænge i dette 
af five Former Udet trykkidr Harem. Då Taͤtro⸗Knuderne 
vare indfamlede, vendte vi- tilbage til ben førfte Ør, fom 
nu tigdfom ſyntes at fraae I Cur. For neritligiat- fange 
be i: Kokuepalmernes og Pandanernes Toppe opfloine Høns, 
antendte man Baal ved Træets Nod, og Fuglene, blen⸗ 
dede of det ſteerke Skin, lode fig ſaaledes let' fange. Det 
var Å Sandhed et eiendenimtligt og ptagefuldt Skueſpil 
iden morke Aften dt fee de brune Geſtalter löbe om uns 
ber Palmefronerne med flammende Fakler, og høre Lyden 
af deres Stig, der blandide fine Harmonier med Henfer 


338 
- meé Kaglen. Efter at være bleven baaret over Koralte⸗ 
vene, vendte feg KL. 8 om Aftemen tilbage til Fregatten. 

Begunſtigede af en friff Vind, naarde vi tidlig den 
nerfte Morgen Øen Uscenfion, men Strømmen var flærtt 
imod, faa at vi fork henimod KI. 9 kunde afgaae i Baad 
til Øen, ber minder om Taheiti, ſtjont naturligviis fangt 
mindre imponerende og ſtorartet. Paa den Side, hvor vi 
lagde til, var ben hele Kyſt garmeret med lave Koralhatme, 
og ber var far grundt, at vi ikke fande fande med Vaa: 
bøne, men maette transporteres i Jribvaanernes Kanoet, 
bvoraf et flort Antal forefandtes, thi aldrig faafnart blev ver 
Baad fynlig indenfor Koralrevene, før Stranden myirede af 
Folkeſtarer og talrige lærte, rodmalede Kanser, pas Midten - 
forfynete med et lille Dek for Pasfagerer og Effekter, uds 
femdteg med 08. Efterfom vi vandrede fra Hytte til Hytte 
langs den bhøie Strand, dben Ene famlende Planter, den 
Anden Dyr 9. f. v.,. forsgedes uophørligt vort Følge, og 
ligeſaa fredeligt fom bette Sammentræf gik for fig fra 
begge Sider, ligeſaa tilfrebfe fod brgge Dariter til at være 
med det Porte Mode. 

Den Give af Øem, bverpaa. vi fandebe, var yberft 
fleil, faa at Dpftigningen var forenet: med. fler Befværlige 
bed, fornemmelig da Begetatienen beſad en Vppigbed. og 
Teethed, fom næften gjorde det umuligt at trænge nogle 
Uten ind i de fammenflyngede Budſt⸗ og Jeægrupper uden 
ved Hjælp af flarpe og kraftigt heandterede MRydningsmik: 
fer. J fine Enkeltheder fremvifte den imidlertid ingen fyne 
berlig interesfante Giendbommeligheder; og omtrent bde fame 
me Arter fom de svrigt vullanffe Her I det frille Hav. 
Kotuspalmen og Mrodfrugttrært ragede op over ben hele 
øvrige Træmasfe, bet vilde Sukkeror dannede ligeſaa tætte 
fom hoie Grupper, og ved Kyfterne nedſtjod det tuſindar⸗ 


mede Nodtræ fine Greentodder, bedæltende vide Streknin⸗ 
ger med Skyggen af en "enefte Stamme. Emukt grups 
perebe mellem denne Løvrigbom lage Hytterne deels ved 
Stranden, deels oppe paa de hoie Balter.  Hvorvel de - 
bavbde famme Typus fom allevegne paa bisfe Kanter, hvor 
Hotten blot er:beregnet paa at afgive Ly i et Ktima, ber 
ev faa ferligt, at hver Buſt er en tilftrækteig Bolig, af: 
vege be bog noget i Detaillerne fra de, vi hidtil havde fert. 
Ovenpaa em Steennmur (Lavablokke findes overalt lange 
Stranden af 1 til 2. Alens Heide), dannedes frive. de 4 
Bagge af flettede Matter, bvorigjennem mane > Binduer 
inblode et fparfomt Lys, og over hvile det temmelig fpidfe Tag 
baævede fig. Det Indre havde et i Muren temmelig dybt 
nedſcenket Ildſted, og til begge Sider af dette var Hytten 
ved lave Vægge afdeelt i Kamre, hvori vi i Almindelighed 
forefandt frille mebiterende eller ſovende Perſoner. Forbau⸗ 
fende forefom mig ben ftore Mængde Børn og bet ringe 
Antal Kvinder. 

Mennefteracen her var tjenftagtig og fredelig med god⸗ 
modige Anſigtstrek og paafaldende ſmukt Haar. Man bar 
ikke her, ſom paa be fleſte andre er, blot et Baand om 
Midien. Foruden vette, der var af meget fünt Arbeide og 
rad Farve, ber fyntes at være Vadlingsfarven: — de vilde 
ſaaledes heller have „red money", Kobberpenge, eud white 
money”, Solvpenge — havde be ogfaa en frithængende 
Bedækning af Græé, ber nagede fra Midien og med til 
— Knæleddet, fom vi førfle Gang faar paa SavagezDen, .og 
font beftod af gulnede, bløde Græsblade, tæt fammenbundne 
oventfl. De øvrige Prydelfer. indflrænkede fig til Halss 
baand af Beenftumper og Gasperler, og i de af ſtore Hul 
gjennemfiutne Ørelapper var anbragt alffems Skrammel. 


380 


Jor en Pjafter fil jeg feiet mig en Kanoe og fire 
Roerskarle, der fatte mig over Fjorden til en af Øens Kon: 
gelige Majeftoæter. verft paa Pynten, i en tæt Lund af 
Brodfrugttræer, hævede fig et Huus af den nysbeffrevne 
Form, fom jeg antog for den fongelige Mefidents, men 
forvisfede mig bog ſnart om, at det blot var Opbevarings⸗ 
ſtedet for 3 til 4 gigantiffe Kanoer, der udentvivl udgiorde 
Monardleté hele Orlogsflaade. - Længere oppe paa Hen 
bemeerkedes tre meget nette Hufe af den fædvanlige Form, 
og å et af disſe nod jeg den Wre at gjøre Hans Majeftæts 
Bekjendtſtab. Da jeg bemærkede at em ille Cigar var 
ſtukket inb i bet ſtore Hul i den venftee Orelap, tog jeg 
mig ben Frihed at anbringe en lignende å det andet, og 
havde ben Lykke, at Majeftæten lod fig forlyde med at jeg 
var. gå Very good man”, hvortil ogfaa ben hele Konver: 
fation inbføræntede fig. 

Moajeftæten fremftillebe fig å hele fin ærefrygtbybende 
Nøgenhed fom en føindbmager gammel Knart med flappe, 
føvnige Anfigtstræt. J hans Noærhed befandt fig en Hov: 
bing, en fraftfulb gammel Helteſtikkelſe, og en yngre ditto, 
ber ubentvivl var Kronpeindfen, og fom lod til at være 
meget videbegjærlig, fornemmelig lagde han flor Lyft for 
Dagen til et erfare Noget „om bet fore Skibs Land", hvid 
Navn han havde Banffelighed for at udtale. Ubenfor 
Binduet fad 12 til 14 gamte Karte i en Halvcirkel; det 
var Nigeté Herrer og GStordignitakrer, til hvem jeg var 
faa naadig at uddele Gigarrer. De tyggede Ulle paa Var: 
roſtykker, og lode til at befinde fig faare vel i det Naa⸗ 
dens Solſkin, fom udſtraalede fra Hans Majeftæt gjennem 
ben fille Glugge, der foreftilede Bindue. Det andet Huus 
inbeholdt, Dronningen og Hofdamerne, ber Samtlige vare 
nogle gamle fortørkede Skabilkener, og det tredie de unge 


38! 


Skud af ben bærbige Kongeflamme. Ingen ubmerkebe 
fig ved Noget, der tybede paa hei Byrd, fun glindfede 
Fleertallet af ben gulefle, meeſt ildelugtende Kokusolie, hvors 
med den fortbrune Hud var indfmurt. Selv hos bisfe 
hoie Perfoner bemærkedes det famme Phænomen, fom jeg 
havde fagttaget hos mindſt tre Fjerbeparter af det fimple 
Folk, nemlig en vederftyggelig fjællet Hud, fom efter tør» 
ret Spedalſthed, og uformeligt opfvulmede Been befatte 
med Udbværter, hvilken Sygdom (Elephentiasis) er r meget 
almindelig å bisfe fydlige Trakter. 

Efter dette Beſog vid et af de Karolinſke Hoffer, ſom 
ſandelig ikke afgav ringe Stof til opbyggelige Betragtnina 
ger over kronet Pragt og Hoihed, medfodt Fyrſteglands 
med Tilbehor, bragte min Kande mig til en anden Vig, 
t hvis Bund fandtes en mærtværdig Ruin, fom jeg om: 
Ørde nærmere at betragte. Det var Levningene af en 
vidtloftig Bygning, omgiven af 10 til 20 Alen hoie og 
mere end 3 Alen tykke Mure, forbunbne ved fiirfantede 23 
. Uten fange Bafaleføiter, hvorunder der fandtes en Mengde 

Sidehvelvinger og Gange. Den fyntes oprindelig aldrig 
at have været fuldendt, men Hvad der nu var tilbage, var 
tildeels omſtyrtet og bevoxet med Treer og Slyngplanter. 
Det var unegtelig noget hoiſt Eiendommeligt at finde Lev⸗ 
ninger af et Vork, fom, i hvilfen Henſigt der end grunds 
fagbeg, og af hvem det end opførted, tyder paa Kunftfærs 
dighed, Mågt og Gtorhed midt å et Samfund, hvor Na⸗ 
turtilftanden raader i fin meeft ukunſtlede Skikkelfe, hvor 
Mennefferacen fynes fvag og den' hele Natur beſidder hele 
ſin oprindelige Vildhed. 

Jeg har hørt en Formodning udtalt em, at Chine⸗ 
ſerne engang å Oldtiden fiulle have været bofatte hør og 
opbygget de Bygninger, hvoraf Ruinerne nu findes. Det 


er uomtviſteligt, at Ghincſerne 1 fordums Dage: have følt: 
tet en vigtigere Rolle udenfot beret eget Lauds Greendfer 
end nu; men hvorem alting er, fortjener det Oidgranfl: 
rens hele Øpmærtfombhed, at der paa Ascenſion findes, 
om itte cyklopiſte, faa bog forbaufende fafte Mure; fetv 
'$ naturbiftorifl Henfeende bliver dette Piwnomen interet: 
fant, fammenbholbt med et andet, der. flaaer i Horbindelfe 
bermed. Paa et vidtftratt Rum omkring ben ſtore Byg: 
ning var Trakten gjennemtrydfet af et Slags Kanaler, ind⸗ 
fattebe i Bafalt.. Var dette engang Gaderne.i en Stad 
fler Gravme omkring en Fæftningt: Man har der fun: 
bet en Metalkanon! Disſe Kanaler. vare nu faa grunde, 
at vor let flybende Kunoe fun med Møie funde flages fram 
berigjennem. Havde en Synkning fundet Sted fiben de 
førft konſtrueredes, eller vare be blevne faa grunde ved en 
Hoining? Det er aldeles. umulige at antage, at bette 
Sted å fin nuværende Skikkelſe, der ikke tillader en Baad 
at fomme det nær paa et Par engrlffe Miles Afſtaud 
og $vor Alt er lavt og fumpigt, er bleven udſeet til at 
bebygges af flige Strenmasſer, men Alt tyder paa, at: he 
man have fundet en af disſe Revokutioner Stod .t Vor 
dens Indre, ber: ganſte forandre en Egns Eharafteer. 

Det vilde have været hoiſt interesſant nærmere at 
unberføge Øen, for om muligt at opdage yderligere An 
tydninger om forfoundne Tider. Men: jeg havde forpligs 
tet mig til at-være tilbage paa Fregatten inden Morket faldt 
paa, og maatte ſaaledes forlade Egnen med alle dens dunkle 
Myfterter, uden andet Udbytte end nogle Kuviofiteter jeg 
havde tiltuffet mig Å Hytterne. ' 

Et Selſtab .af fiftende Damer tildrog fig min fordes 
les Opmærtfomhed; vadende barfodede å bdereg lette Eva⸗ 
bragt, uden paa nogen Maade at. fynis forulrilkgede af 


den fylffarpe Korelgruad, bannede deres hantte velformede 
Seikkelfer en pittoreſt Brydning mod ben hvide Bund, 
bet lysblaa, kryſtalklare Vand og- den grønne Forgrunbd af 
soætte Mangrove:Bufte. Med megen Gratie dyppede de 
beres mellem Janderne udfpændte Næt ned mod Havbun⸗ 
ben. og opbragte med florFærdighed en Mængde følvglind: 
finde Fiſt, ſom fortæredes paa flaaende Hod. 
Kacolinerles Deboere ſtildres af Ute fom fromme, 
velvillige Væsner, hvilfen Dom jeg bar al Grund tit at 
underØrive. - Den Uteenfion ſtal være beboet af 7,000 
- SYmbvaanere og deelt mellem fire Hovdinger, mellem hvilke 
ber undertiden ubbrybder alvorlige Heider, hvorunder man 
betjener fig of Skodevaaben, ber forefindes i Mengde. 
Der flal opkolbe fig Misfienærer blandt dem, men deres 
Qnvflydelfe er endnu ille fynderlig merkelig. Man fagde 
mig, at be franffe Katholikker, ber vare forjagede fra Sand: 
wichsoerne, havde taget berre Vitflugt hib, men jeg kunde 
intet videre erfare om Derek Gitjorbne. Under vort Op: 
$old i Honolulu gav man Afſtedsfeſter for protefantiffe 
SMisfionærer, faa ber er Udfigt til at ogſaa disſe Der funne 
blive Skuepladſen for alt det Had og at den Kiv, fom 
Gbhrifine af forfliellig Krossbefjendelfe overalt have frem» 
faldt, og- fom viftnok er ben vigtigfte Aarſag i, at dere 
Rare, det faner å em faa aabenbar Strid med beret Hands 
lemaade, har fundet faalidt Jndgang. Nogte Curopæers 
vare allerede bofatte her... En af den, en Lydfler, var 
fulbfommen arrangeret med Bolig og Huftruer og Tilbe⸗ 
bor, og dren en ganføe lonnende Trafik med Holotbhurier, 
en Art Havdyr, der tørrede og rogede nydes fornemmelig af 
Gintferne. fom et Yncitament, omtrent fom Salep hos os. 
Inden Kl. 6 var jeg atter ombord, og Neifen forts 
fattes med flor Fart. At vi Insidlestid befandt os I et 


394 


Faryvand, hver ben. hoieſte Aernao ver fomeden, bes 
om mindedes pi ved et af dikfe Syner, ber hare til Skyg⸗ 
gefiderne Å Gjomanpsiinet, .og fom ære. faa vet egneke vil 
of erindre Menneftene om,. hvor utilſtreekkelige deres Kar 
lenter og Kundſtaber eg, til. fikkert at fare dem. fremad med 
bet ſelvpalgte Maal. Paa en Kaballeengdas Afftand flrøge 
vi forbi et cirfeiformigt. Korairen,. Huis af: Braskingerne 
hvidſtummende Kant omtrandfeds en. fille. lpahlaae Lagnue, 
Paa det ene. Hjørne af dette Mev ſtod mørkt og. truende 
et. Stidåvrag, dar nu, var ſonderſplittet og. afbleget men 
ſem bag å al fin Ded og Forſtorrelſe levenda talte om Hat 
125, om uforubfeepe Ulpkket, der unne amme Somandau 
hver Time, af hans Liv. -Qyorvel Vonget. bar: Spor, of 
allerede tænge at bane -uæret forladt, gik Fregatten og 
uær forbi bet under. fagte Fart og. afffiød st Sievolfluks 
hnorpaa Koursſen fortfattes. 

Naar man erisdeer, ar trehundeede. Aat ere PR 
ſiden disſe Farnande forſt pasſeredes, og: at Curopas fort 
Somagter have. ofret Miljoner paa ot underfage dem, fps 
nes det. utroligg ar der enhnu ben. Dag: iNag fan herffe, 
om juſt ikke Ubekjendtſtab (00 dag faamegen Uſjkkeched nud 
Heuſyn til disfe Hegrupper og Have. :Mogle Derigurer⸗ 
paa Karterne, fons, aldeles ikke findesi Rirkelighedam an⸗ 
bee ere feilagtig: grupperede og bemannede, 09. fremfor AU 
er endnu uendelig meget tilbage at gjøre med. Henfpn til 
dnginelfe af Grumden. og. Neva .. Du . nyénævnir 
Ren f. Er. findes aldeles fkfe pan flere Karter, medens 
-bet pas et ondet angives ſom tofvlſomt og pan et tredit 
er markeret fore em Klippe,:nagfet vi tydelig fase de bvids 
ſtummende Brandinger pan hele den eue Side af Hoctzonden. 

Laverdag ben 27he. November befandt vi. o6 foran 
Guahan, 0. af de, fydligfle.af Marianerne der Lar 





- 835 da 


dronerne, og Sadet for Biftyretfen af be fpanfle Befids 
detfer.  Atago har paa én faa glødende Maade ildret 
benni De mid dens paradififfe Natur og forefommende 
Indvaanere — fornemmelig feminini generis — at det var 
med ſand Gleede vi hilfede dens yndige Kyft. Den min: 
debe:om Madeira, Dahu eller Taheiti. J Midten hæver 
fy en bet med runde Toppe befat Bjerkaas, hvorfra trang: 
verſelle Kamme nedløbe mod Stranden, hvor de opløfe fig 
€ mere fritfiaaende Krller, meltem hvilke trange Date flynge 
fig, I hvilte den rigeſte Skovvegetatidn med'fin kompakte 
Søvrigbom opfytder de af Bekke gjennemiftrømmede Dyb, 
medens et FE Gronſvckr dedæekker Kullerne, hvorpaa den 
nmogne rode Grund Fun glimter frem hiſt og her ligeſom 
til en pitsreſt Afoepling og: Farvebrydning. Vi kaſtede 
Anker ved Umata udenfor en lille fremſpringende Klippe, 
hvorpaa bet fpanfte Flag- vaiebe. Man behøver ikke at 
fæfe nogen Hiflorie for at vide at Spanierne dominere 
ber, man feer det: ved det førfe Blik pua Landet. En 
De, der: ev 'Hyefaa nirget værd fom et almindeligt Fyrflenz 
dømme med den heriigſte Matur og den merft frugtbare 
Yørdbund, lager her Å famme Dvale fom den Nation, 
bvoraf ben beherftes. 

Unmata ev en pppertig Pavn med en preg Belig⸗ 
genhed for en vordende prægtig Stad. Nu er Stranden 
optaget af en elendig Landsby og af et Par Fæfiningsan: 
tæg, fom man engang hävde (finde at forfone med Kano: 
ner. Landsbyen ev næften Fjålt af Uppelfintræer bugnende 
af guldgule Frugter. Huſene kunne bedft fanmentignis 
med ſtore Fuglebuur, ſammenfoiede af Bambuskjceppe, der 
fortræffeligt befordre Lufttreekket, og hollende paa et Gulv, 
ber ev hævet 1 til 11/, Uten over Jorden, hvorunder Sviin 
og ens have deres Tilhold. Det Hele er bedekket med 

25 


et Xag af Panbannédblade ser Koluomatter, og Hyttens 
Sndre udmeerker fig jult ikke ved Lusns i Bohave og Mobler. 

Bore af Urages Beftrivelfer exalterede oreftillinger 
om Indvaanerne blene jammerligen reducerede sil Froſe⸗ 
punttet. Af et temmeligt ubehagelige VYdre, der tydelig not 
afſpeilede deres fjætelige Ringhed, med Træek, der blot ud: 
teykke Slovhed og Eenfoldighed, befad de hverken ben fpans 
fe Civlighed og ligeſom medfødte Elaſticitet eller dem Hør 
benbed, vi havde fundet hos de andre Deborre. En Ros 
ſenkrands af Glasparler og hiſt og her I Hytterne et Jomfrus 
Maria-Billede betegnede dem fom rettroende Kacholikker. 
Gudstieneſten I Kirken, ber var berøvet enhver Paydelfe — 
Prælt beregnet — var fom fædvaniig ledfaget af ſtrigende 
Gang, Knæfalt, Kerétegn og Bievand, men Bornene, der 
fyngende bare Korfet gjennem Landsbyen, fyntes ikfe at 
piore fynderligt Indtryk eller væte flor Opmeerkfombed. 
Meiigionen er her en død Form. 

Den eler en Stad, Ugagua, fom Jngen ef os fil 
Anledning til at frej. derfom Du derfor vil vide Noget om 
ben, maa jeg henviſe Dig til Kotzebues Neifer, overber 
vitft om, at dar i denne fpanffe Nede ikke har fundet an: 
ben Forandring Sted, end den, fom bevirkes paa forfalbae 
Mennefleværker af Tidens tærende Tand. Den or Gou: 
vernorens Nefidensé, der er hidforordnet fra Spanien paa 
å Yar, uden ander Lønning end ben, ban ban fleffe fig 
fele, ved ac anfer Deboernes Eiendom for fin egen, og på 
at fælge til fine ypomyge Underfaatter alſtens VBarer fil 
Peifer, fom han, des udeluttende Manopol⸗Indehaver di 
el Handel, felp bihager at beftemme. 

Dens Natærbeffaffenhed har den famme jufl ikke opt» 
rige men vpppige, ieg Funde friftes til at fide uigjennems 
trangelige, MBegetation fom Oceaniens svrige WVulkanklip⸗ 


per. Sat man nird utrolig Wole arbeidet fig igiennem 

bigfe Lov⸗, Breen: og Stammemasſer, mellem Hvlite man 
bogftavelig maa krybe frem par afle Fire med Fare for at 
blive hengende faft vid Fligen af fit ſonderrevne Klæver 


bon, og anfommer til Høiderne, hvor ØræBegetationeg 


op$ørtr, meder mat Manføerligheder af en anden Ut: 
Paa UAfftand fre disſe Bjergfammi faa glatte, grønne og 
fræddybendet ud, men har man forft naaet dem t den Hens 
figt at gane videre, finder man dem 4 de tættefie Master 
bedoekkede af et to tl tre Uten helt rorartet Gres, under 
hvilket man mad trænge fig frem ligeſom'i merke undre: 
jorbifle Ganqe, hoert Dieblik udfar for at faar Honda, 
Anfigt og Been fonbreflængede af de knivſtarpe Biodkans 
ter, bevæbnede mid br finefte og arpefte (mase Tagger, 
il det yderſte ubmattet, blødende og, hvad fom værre 
par, uden fonberilgt Ubbytte for mine Samlinger, havde 
jeg enbelig nverfteget Aaſen og var gersddet I um ligeſaa 
tæt bevopyet Dal paa den anden Side, men ben Hykte, 
hvortil mit Haab fed, befandr fig at-ebere forladts Dar 
ten maatte altſan ligeledes gijernemvandres og cn 119 AAC 
beſtiges, inden en beboet Hytte ſandtes høtt appe over Kra 
grændfen, men den var faa trang, af den nippe rummede 
fine lovlige Giere, end mindre fire efter Ly føyende Mau: 
deiagwoend. Den var bler fammenføiet af terre Blade 
og nogle Stenger nidflagne å Jorden i Foem af en rie 
angel. Li maatte bog fnblvartere og her for godt bet tnd 
flg gjore, og voære tilfredſe med beg at have ben overfir 
Salvpart af Kroppen under Tag og deftytche med Meynen, 
ber falpt ned i Strømme, og fom å Forening med des 
vidfomme Storm neſten ſtivnede de Partier af vore Per 
fomer, Der maåtte holde fig utunfor. Og bog av det ikke 
uden Vilfredsfikelfe $eg vil mindes ben Mar, jeg Ulbeagt⸗ 
| 95 & 


i ben uble Hytte paa Guahams VBjergfpite. Met overs 
ſtrommende Hjertelighed Myndte de fattige Indvaanere fig 
net i Daten for at hente Brænde, hvorved jeg Funde koge 
mig lidt The, og deres Taknemmelighed over mine fmaae 
Foræringer af Speile, Halebaand og andet var rørende; 
jeg beeite Indholdet af min Mabdpofe med dem, og de am: 
Ørengte fig til bet Yderſte for at tjene og, og vilde med 
Vold og Magt felv ligge ude for at give o6 Plads, hvil 
- Set Sun med Mote forbindredes. J det Dieblik Solen fant 
i Havet, boiebe be Alle Rnæ foran ber fimple Kors, der var 
opreift udenfor Hytteberen, og iftemte en Sang, hvis konſt⸗ 
tøfe Soner deg vare tilſtrekkelige til at tolke ben Tro, der 
gjerde bem faa glade og lykkelige. Da da fenere om Uftenen 
en femte Beboer, en ung athletiſt Skikkelſe, fleg op af Bjer: 
get, faldt den unge Fofepha ham om Halfen og onſtede harm 
veffommen web en Inderlighed, for bragte mig til at fande, 
at Sytten Pan findes allevegne paa orden, hos ben Nige og 
den Fattige, hos ben Dannede og den Udannede, i Nord 
vg Syd, overatt hvor Noiſomhed og Sandhed boer. 

Efter den følgende Dag at have eget ned ad den fleite 
Bjergryg og vader gjennem be af Regnen overſvommede Dale, 
vendte jeg tilbage til Hregatten, og da vi. henad. Aften lettede 
Anker ved Umata, forlod vi — fandfynkigviis for beftandig — 
benne Ørverden, fom almindelig ſammenfattes med det fæleds 
Navn Auftralien. Vor Reife hid til Ghina har å alte Her 
fernder været heldig, og bet ar ſandſynligt ar vi forblive hør I 
nogen Vid for at fade Fregatten oppudfe og for at holde Juul. 

Hvor ganfle anderledes vit denne Juni ikke blive enp 
GSjemmett! Deg, vær fille mit Hjerte, intet Suk, ingen 
førgelige Betragtninger! - Et nyt Uar vil frart fremdryde 
og bet flel bringe mig tilbage i Eders Kreds. Et gla: 
deligt Nytaar til Eder Afe — Ull! 


— ———— 


— — — —— — mr — —— — — — — — —— — — —— —— —— — — — — 


Manilla den 5te Jannar 1853. 


uer jeg mu fiaaer Begreb md at fende Dig vm fortfat 
Skildting af vor Reift, omfattende Opholdet i China, frygtee 
jeg for at dette Brev, mindre end noget af de foregaaende, 
vil tilfredsſtille bine billige-Forventninger: Jeg har nem⸗ 
lig ber at lodfe mig forbi to for enhver Beretter farkige 
Skjeer: vverflødig Videloſtighed og utfifredsflidende Ufulb» 
flændighed. 

Om jeg nemlig paa den ene Give vilde gjøre Dig 
deelagtig i Alt, hvad jeg har fett, folt og tæntt under Op⸗ 
holdet i det Himmelfte Rige, vide en ſaadan Medbelelſe, 
flo under den Forudfærning at jeg eier den vingefte Grab 
Originalitet i Fremſtillingen, deg troærte Dig ved ben ide: 
lige Gjentagelfe af hvad Du har fæt bedre fremftilket å em 
Moænade Reiſebeſtrivelſer, tht Hvor vel tifkrfte for Europa 
bet bimmelffe Mige end længe har været, har bog. viſtnok 
inter 08 fremmed Land. fremkaldt em far vig Literatur af 
Neifeflitdringer. Dette Lands fra vore egne Forhotd fan 
afſtikkende Inſtitutioner og Sbeder har Å umindetige Tider 
været en Gjenftand for Nysgjetrighaden, ſaa at de I ul er 
tes Hemmelighedsfuldhed dog ere Alle og Euhver temme» 
lig befjendte. Det interedfante og moærfelige Phenomen 
at en faa vældig Stat ligger- iſoleret for fig ſelv og frem⸗ 
med for den øvrige Verden, har attid afgivet Stof for 
Granftelyften, og Folgen deraf har været, at Chinas ECien⸗ 


Y h 
a sæ 
e: 


390 


bommetigheder næften ligge mere blottebe for Verden end 
noget andet Lands. 

Paa den anden Side har jeg «maaffee ubetenkſomt 
not givet bet Løfte at meddelte mine Reiſeindtryk, og bette 
Lofte fan jeg ikke folgte. Ligeſaa godt førft fom ſidſt vi 
jeg ba ſtynde mig med at udtale min almindelige Dpfat- 
ning af Landet, for at Du fra førft af tan blive fat iſtaud 
til at bedømme fra mit Standpunkt hvad jeg fenere tilføter 
forn Sperialiteter. Fta Barnbommen af vant ::M at rotte 
mig Udtrykket chineftſk fonr et Jadbegreb af dat Phan 
taftiffe, Vibunderlige og: Hemmelighedefnide, og efter I rem 
Ungdom at have flugt en Mængde phantaflevæltkende Skll⸗ 
bringer af dette Land og drrd Folk, var vær ned ben hoieſte 
Speending jeg nærmede mig Aſſens Kyſt, ber frg fuide 
fære at fjende et nyt Folk, flivnet i tufindaarige Former, 
Ng — og hår det ſamme ikke hænde enhver Anden? — 
fom til Ghina med faam ringe Tanker om at Folk, form t 


Aurtuſinders C06 ingen merkelige FJremſtridt har gjort; over 


hvilket derr nyere Tids Vibenſtaber og Opfindeiſer ikke het 
ſpredt fit civtliſtrende Lye, hvor ot pateiarkalſt Des potie 
lammer alt Gamfundsliv, hvor Menneſtene ere foerblevne 
dode Maftirtee, og hvor Nit; fra det Mindſte vil det Stor: 
fle, er en Op: og. Møadvben af vere Forrſtillinger og 
aner. Men nu Have nine Janber om Land og Holt 
forandeet fig. Min forbanse: Fobundring ev ganen over til 
VBeundring af att der Smukke og Store, ber -rorer fig I 
det chinefiſke Lio, og jeg hår. hos dieſe Øiens Comme 
fanvet: en Mengde Fortein, form jeg vilde ouſte mine egne 
Qanoemænd i Beſiddelſe af. Jeg vil nu ſoge at retfors 
digsfore dritt mit almindelige Omdemme. 

Den Te December om Morgenen ankom vi til Ran⸗ 
tonflodens Yndleb, efter læmge at have feilet metter tal: 


001 


ringe Gitarer af. Fifker⸗Jonker, ſom med deres Sejl af. flete 
tede Matter og øvrige Hinefifle Befynderligheder dannede 
Prætubdirt til alt det GSæregne og Fremmedartede, vi nu 
føutde flut. Bed dered Antal mindende om de Glarer af 
fore Baade og fmase Fartoier, fom man træffer pan Bane 
kerne: i Mordfaen, var deres Luriefe Former og brogede 
Vegninger flavig:Gjenftanden for vorDpmærkfombhed, men 
dar: vi- femere fane endnu mere noemale Exempler paa ding 
AM: Ctibøbyggeri, vil jeg ikke her: ſtandſe ved nogen Bee 
Ørivetfe' af ben. Efter at være tomne indenfor: de farſte 
nøgne, hoie og bæsiige Ktipper, befandt vi og fnart ved 
Labronerue, en Samling kippefulde, al. Tro⸗Vegetation 
derovede, Jer, der banne en Skigrgaard, fom paafalbenhe 
Høner Gotheborgs å al fin ſtive, haarde Fensformighed: 
Det ev fornemmelig disſe er, her ere Filholpet for. de bes 
tygtede: Sorevere, fom den chineſiſte Mergjering ikke her 
murgter at fnae Bugt med, 'og fom: frembejeg, den Dag idag 
plyndrer Utt og Ale; og udbreder en Uitkerhed, fom man 
blot veil bevæbnet tør bydt Trods. De øke alene ſperme 
om ubenſor Kofterne .og ude I det:hinefiffe Hav, forfynede 
med ftore, flærke, burtigtfeilenbe, vel: bemandede og befink 
kede Fartaier, fom oftrft fommnnderedt af Perxtugiſere, men 
teænge måbogfåa bybt ind iØindenne, uden at lade fig of: 
rette of de. talrige men foage Bofbaingøværler, og: neppe 
vigende for en anſeelig Overmagt. . 

| Go længere vi trængte frem å bet fnævee Forvand, be 
møre tiltog. Antallet af Baade, fuldpaftede af Chineſers 
deres fore Hatte, antydende den- Follerighom, hverom. huer 
Piet: vidner til Lands og Vands, og efter at bane. tilbas 
gelagt pogle Mile befandt vi o6 udenfor Hongfong, denne 
engelffe Stad, fom jeg frnere ni uvbrede mig noget vidt: 
løftigere om, ba wi tilbragte Juledagene ber. En Bad 


var neppe affende I Land for at hente Berve og andet og 
Feegatten i den Anledning ſtandſet, for ben omtingedes af 
em uberegnelig Glare ſmaae Baade, hvorfra Ghinefernt 


klatrede op paa Dæltet, falbydende de merſt binerfe jam - 


bel6varer, urusgartifler og Gpifrvarer, Alt pderft tillckkende 
og til de billigfte Peifer, hvorned ber opſtod den umeft ſtei⸗ 
ende og pittorefle Kommeré. Paa begge Sider radbrælt: 
fende nogle engelffe Gloſer, npsgjærrigt beligende Gvrrams 
bre, vælgende og prutende, Dar : brt vanffdigt at afgjorr, 
hoem der fpillebe ben interesfanrefie Mole, vere frenfe 
Gegutter eller de fremmede Kræmuere, og Fregatten Dal 
fremftillede å et Nu det mareft belivede Skueſpil, der fyss 
tes frembaldt ved et Teylleſlag. Efter at: have faaet Lodé 
og igjen ophalet ben udſendte Baab, fortfattes Meifen opad 
til Whampoa. Under ben førfte Halvpart af denne Fart, 
der begunſtigedes af bet fljennefte Veir, optoges vor Op⸗ 
merkſomhed af de ſtadfelige chineſiſte Fonter, form fagte 
glede 06 forbi. Malet med de meeft pralende arver; 
ben rede Bov paa begge Sider forfynet med to ſtore Øine, 
thi figer Ghineferen, uden Ølae fan han jo hverken fre 
eller gaar”, med Ugterenden halt hover over. Vandfladen 
og fmaae Altaner til Giiderne, og med fin talrige baade 
med Halfe og Gongonver larmende Befætning, der. ligefars 
lidt tier under Arbeidet fom under Hvilen, glider en faa 
ban Kolos frem fom et uhyggeligt Spogelſe fra Fortiden — 
man. trættes ei ved at eraminere ben. i alle fine Dele og 
man opbdager altib noget Nyt, fom i al fin gammelbagé 
Plumphed dog tyder par den inflinktmesfige Dpfindfom: 
bed, bvorpaa man ber i alle Retninger feer faa forbans 
ſende Bevifer. | 

Det Interesfantefte vi oglevede den førfte Dag, var 
en lille Exkurſion i and. Stranden, der paa Affand fane 


303 ' 


gren og teverbe ud, var ved hærmere Beifluetfe, I. det 
Mindſte i botauiſt Henfeende, pderft fattig og ulnteresfant. 
$Bag et (matt Bælte af tæt Siv frakte Steanden fig fom 
en fjøl Jordvold, og indenfor denne udbredte fig, ge til 
dei det. Fjerne blaanende Bjerge, fore Morads, ſnart uds 
torrede og fnart opfyldte med Band, hvor em Fort Stubde 
sta flod. tilbage af dem afmeiede Mis og hvori AFavder og 
ambet Fjærkre pladffde. Paa Krydk og Tocers gjerment 
dioſe halv. Sand og halv Vandmarkre: fandtes fimane Gong: 
filer, ber pua forte Mellemrum vare aflukkede med tillaa⸗ 
fede Porte. Takbet være en nogentunde vetvilkig Chinefre 
fom vi igjennem den førfte af disſe Porte, og hvorvel man 
førtalte at to Euglændere Dagen I Forveien vare blevne 
ndplyndeede og mysdede af br mod Earopæerne ſiendtlig 
ſindede Sndvaanere, tunde vi ikke foreſtille os, at vi kunde 
blite udſat for en mildeft talt far ubehagelig og dekonte⸗ 
nancerende Skjcebne, men vandrode Forft fra den ene Hytte 
til den anden. 

Bi bleve ogfaa mobdtagne me flor Bentighed; man 
bed os fine Piber og ſmaar Bamabuskjæppe, i hvis ene 
Ende man proppede lidt Tobak, famt The uden Sukker 
og Fløde i bitteſmage Kopper. Deres Hufe vare opfyldte 
af en Meængde uligeartet og befynderlige Bohave, alt me: 
get fmaat, og næften uden Undtagelfe forfærdiget af Barn: 
bus, ber for Ghinefeøen er det famme fom .Hvalrosfen for 
Eſtimoten, Renen for Lappen og Kotuépalmen for Spd⸗ 
bavsboen. Udenfor hvert Huus var en lille Steenmuur 
å Fom af en Kjettenfforfteen, footunder der befandt fig 
et Gudebillede, og foran bette et lille af Sand opfyldt 
Trug, hvori [male rygende Stikker beftandig udfendte fin 
Vellugt. Flere af disſe Hufe havde et Slags VBefæftning 
byftaaende af lange Bosſer og fmaaer Kanoner med Krudt 


394 


paa Fenghullet og omgivne af fange Spyd med Jernſpit 
til Tegn paa, at man beftandig var par Bagt mob be he 


buferende Rovere. 
Meget Andet, ja Ult, hvad vi bet faar, var turist 


og tog I botefte Grad vor Opmærlfomhed i Beflag. Do: 


vebindtrpfket var, at hvor fartige end visfe Hytter fynte 
at være, indeholdt de dog alle en fan ſtor Rigdom af att 
be Cffetter, der befordre Livets Komfort, at bær blor be 
hevedes et eneſte BUE for at overtyde fig om Ehineſernes 
Dveclegenhed Å denne Henſeende. Vi have vant eg til at 
betragte deres Utenfiller med femme fornemme Foragt, 
Hvormed vi fre ned paa vore Forfædres, medens vi prift 
vor fremadføredne Givilifarion, der har befriet os fra allt 
disſe ubekdemme Medffaber, der nu høre tit Antitviteterne. 
Men for at begride Chinefernes Egenheder maa man have 
en anden Maaleſtok end den, fom pasfer for 06. Dere 
tette, vide, for Mænd og Kvinder lige Dragt, hHoæmur 
itte Lemmernes frie Udvikling, ſtjont ben forefommer oå 
ſmaglos, deres flore Bambushatte tjene baade fom Para: 
foller og Parapluier, deres tykfaatede Skor ere yderſt be: 
foemme at gaat paa. Hvad forøvrigt Dragt og Habitus 
betræffer, raader heri Igefan megen Jorftjeltighed å Fatrvir, 
Snit og Flinhed, fom I vor egen. Alle de Ehineſere vi 
fom i Berorelfe med, vifte fig meget omgjcengelige, og be 
tragtede vore Perfoner og Klæder med ſamme nysyjærrige 
Interesſe, fom vi deres.  Ghineferen har noget barnligt, 
fagtmobigt ved fig, der uvilfaarlig tiltaler, hans heie Per 
fon tigefom føinner af Meenlighed og: Tufredshed. Jeg har 
ofte Hørt tale om deres Tülboielighed tit Bedragerier, og 
at de for ben ringefte Gevinſt ere iftand til enhver Fornedreiſe. 
Mon Lurendreieriet Mulde være bjemmefødt i China? Er 
bet itte rimeligere at bet er indfort med de baarlige Ro 


proæfentanter Europa hibfendte? Alle Reiſende, der have 
trængt ind i det Indre af Landet, ere enige i at ſtildre 
Beboerne fom gjæftfrie, fredelige og trohjertede Menneſter 
Den fibfte Dags Fart op til Whampoa gik mellem 
fave Strande, paa. hvilke hiſt og her tærbyggede Byer grupe 
perede fig. Fregatten omſvcermedes idelig af tallsſe Jon» 
ee og Mandarinfartoier af alle Siags, og hvergang dan 
funbfede blev der db merft brogede Mytder omkring den. 
: I Mhampoa forbleve vi til ben 23de December, da 
. Sbdet ſtulde grundig oppudſes, og imidlertid afgif daglig 
om eller flere af Fartoiets Bagde til det 12 Mile derfra 
betiggende Kanton, Det er altfaa hvad vi faar og ople 
vede i Whampoa, Du nu fork flal erfare. 
Gbineferne ere en fparfommelig, betænffom Nation. 
De: lade ilfe en Tomme af deres Nord ubenyttet; de far 
Dere Trakter awendes til Riisagre og England, de høiere 
ufrugibate Klipper til Gravfieder. Jatetſteds fer man 
Staderne indtage flore, vide Sletter, men blot [male Strim» 
ler Jord tangé Gtrandene. Whampoa beftaaer af to Af: 
delinger, ben oldre og ben npere; begge gjennemffjæres af 
an eneſte meget fmat og bugtet Gade, der næften bedekkes 
af de udflydende Vag fra de meget lave Huſe. 

. I bet førfte Oleblik jeg fom i Kand, var jeg I hoieſte 
Grad forbaufet over den Folkemasſe, der bevægede fig i 
bet fnævre Rum, over ben Masſe Varer, ber laae opſtab⸗ 
frbe i Boutikkerne, over den forunderlige Anoidning i Alt, 
over de mange (mane Gudshuſe, Dragterne, Hufene, fort, 
jeg forbauſedes over Alt, Hvad mit Pier traf, men efter at 
have fort bet. famme i en flørre Skala i Kanton, vil jeg 
itte opholde mig ved nogen nærmere Skildring af Whampoa. 

Begravelfeøpladfene oppe i Bjergene fremvife den fam: 
me Jorføjel mellem den Riges og Fattiges fidfte Bolig 


396 . 


fom vore egne. Den Kattige har ille Raad til at anflefe 
fig Gravfteder af Steen, blot en halveirkelformet Fordyb: 
ning i Jorden antyder den Plet, hvor Armodens Søk 
hviler; be Rige derimod opføre alenhoie Graafteensmure å 
Form af Heftefto, den ene indenfor ben anden; Å Midten 
flaaer en matflebet Steen, hvori ben Dodes Stand, Alder 
og andre Civsforhold ſamt Tankeſprog ere Indbugne, og vr 
Indgangen er Jorden belagt med flere Steenheller, Mans 
barinernes Gravſteder ubmærte fig ved en Forheining, 
bvort Jlagflænger funne anbringeé. Chineſeren vifer fine 
Dode for Xrbodighed. Ikke at efterlade en Søn, der 
fan førge paa Ens Grav, betragtes fom em flor Ulykke, 
og ikke alene ved Begravelfen men "til visfe beftemte Tider 
foretages en Mengde Corge:Geremonier, Der, fortælkes 
om en riig Mand i Kanton, at der hengik tre Har inden 
man i hele bet chineſiſte Omraade kunde opfinde en hellig 
Jord at begrave Ham i, og imidlertid betalteg ftore Sum: 
mer til Præfterne bet Gudshuus, hvori han var bifar, es 
Hvor ber uafbrudt læftes Gjælemesfer over ham. 
Målem Batterne fane en Mengde Landsbyer, næften 
altid omgivne af høie Mure, faa det ikke var tilladt at 
fee det Indre af drm. Da jeg med min Veivifer pasfer 
rede gjennem en ſaadan, famlede der fig en far enormt 
Stare af glomde Menneféer af ulle Aldre, men udeluk⸗ 
tende af Mandtjonnet, at jeg ſtyndte mig at tomme bort, 
fornemmettg da Myrtader af forfærdede Børn gav deres 
Redſel tilkjende ved Udtaabdet fang-kvai, fremmede" Djævetl, 
bvormed Guropæeren altid hilfet. De Wtdre i Korfam 
lingen deelte iffe den Skrek, fom min Perſon indajed, 
men ftandfede mig, berørte mine Kiæder og lode mig gjen: 
nemgaae den nøtagtigfte udvortes Examen, jeg nogenfinde 
far udſtaaet — om jeg beſtod ben med Are flat jeg lade 


97 


vært ufagt — men Graminator eyftede betæenkeligt fit al: 
bede Hoved og indbledede fin for mig forborgne Dom med 
det Udraab: ,ay-yak”, pforbaufende.” Maar jeg har feet 
Huſe og Menneffer malede paa Thebret, Kopper og Andet, 
bar jeg altid troet, og jeg antager at bet er gaaet Undre 
ligedan, at be vare Foſtre af en forsredet Phantafie, men 
jeg fan nu forfilre, at disfe Malerier ingenlunde ere baars 
lige Illuſtrationer: af Chinas Natur og Folt. Du bar 
ogfaa feet disſe Fhebrær-Ghinefere i vide Jakker og Forte 
Burer, der ligne Salte, med aldede Hoveder og en lang 
$Haarpidfl nedhængende fra Jsfen, der deg ikke er oprin= 
belig chineiſt, men er bleven anlagt paa Befaling af bet 
endnu regjerende tactariffe Dynaftie, der for nogle Aars 
hundreder ſiden ufurperede bet chineſiſte Rige, Du fjender 
be plirende Øine, der fidde paaſtraa, ben fpidfe bredſtyggede 
Hat og de tykfaalede Stor; Du har feet Gineferinder i 
famme Dragt fom Mendene, med unaturlige fmaae Feda 
der, hvis Tæer man i den fpæde Barndom har boiet op 
under Fodfaalen, et blegt lille Anfigt og en Qaarfrifur 
paa VBaghovedet, fom ligner en Topfam giennemſtukket af 
lange gyldne Naale; Du har feet de haabefulde Poter 
med uhyre Hatte og ubfpilede. Arme og foravrigt aldeleg 
filg Papa med tykfaalede Skoe og Kalot.paa Hovedet, og 
$ål Syvende og Sidſt har Du fret disſe kurioſe Huſe og 
Templer med be langt udſtydenda Jag. Mu vel, alt dette 
gr ganfle naturtro Billeder, fom med en .Smule. heder 
Ubføretfe vilbe være nøiagtige Kopier af China med Ind: 
paanert. 0 i. 

I en af de førnævnte Landsbyer. laae en høi og 
Infrig Bygning, fom jeg antog for en Misfionslirte, men 
fom jeg erfarede var Stuepladfen for Chineſerens Yndlingés 
fernoielfe, Sings-Song, bet vil fige ſceniſte Foreſtillinger. 


Det er almindelig bekjendt, at bet himmelſte Niger brfidber 
en af be meeft udviklede dramatiſke Litteraturer, fom mass 
fee nogen Natten tan opvifes en ſtor Deel af deres dras 
matifle Verker ere overfatte paa Latin, Franff og Engelfk, 
hvorved be ere blevne temmelig bekjendte i Veſten. Jeg 
vil derfor ikke inblade mig påa nogen Kritib hverten af 
bere8 indre eller pdre Bæfen, hvoraf vet førfte ſterkt min 
bede om Grekernes klasſiſte Mefterværler, og det andre 
om Middelalderens Myſterier og vidtloftige Apparat, men 
ene og alene gjere Rede for hvad jeg felv fane. 
Goreftiflingen varrde I fire Dage Å Teek fra Morgen 
til Aften og omfattede en hert Cyklus af Optog. Com 
fæbvanlig var det fore Skneſpilhnus opreift foran et pruns 
fende ſmykket Tempel, ved hvis Indgang en lille Tempels 
vagt of chineſiſke Drenge, iførte Mesfrfljorter og bevæbnede 
med Hellebarder, flod opſtillet. Med Siden deraf være er 
eller fire mindre Theatre, hvori enkelte Partker af den fore 
Trop fpillebe for et mindre talrigt Publikum under bet 
Stores Hvitetimer. Inde i det vældige Theater var Sce⸗ 
nen Høvet 3 til 4 Alen over Tilſkuerpladſene; em uhyre 
Sag, fammenfat af flore må en Masſe Figurer bemalede 
Papiirflader, der lignede em Art Uttertanle;- darmede dat 
Øitter, bee flite de ikke agerende Perfonee. Lige foran 
benne brogede Papiirvæg hefandt Orcheſtret fig, ſammenſat 
af idel chineſiſte Snfteumenter af ulige Dimenfioner og 
Lod, og foran bette igjen opfortes de ſceniſte Optrin. Lige 
foran Scenen laae Parterret, hvort det fore ikke betalende 
Publikum var ſammenpakket; til begge Sider af dette vare 
betalende Pladſe. J Fronten, hvor Huſet var aldeles aa⸗ 
bent, var Koindernes Galerie beftyttet: mod Soleuns Straas 
ler og Megn ved et ubdffydende Vag. ' Det blev os flrens 
gelig forbudt at kaſte vore Blikke pan brune Deet af For: 


3900 


famlingen, og da: vi desuagtet ikke kunde undlade at flotte 


til ben Kant, hvor de tilhpyllede Skjonheder befandt fig, 
hnoriblandt flere virkelig faar indtagende nof ud, begyndte 
Chineſerne at betragte og med faa truende Blik og Ges 
bærber, at vi fandt bet raadeligſt at afffaae fra al Brug 
af Dienfproget. Jeg anſlager Jiluernes Untal til 1500, 
og Dpmarffombeden og. Interesſen gan fig tilfjende vek 
levende Bifaldsptringer. 

Det faldt mig naturligviis vanffeligt at følge Intri⸗ 
guen f Stykket, men faavidt jeg Eunde ſtjonne gik det ud 
pan at en Ægtemand fad i Klemme mellem to Huftruers 
Jalouſie, af hvilke han i Desperation drabte den Ene, i 


hypilken Auledning Han blev flænnet for Keiferen, fom bømte 


at hans Skjceg fulde afbrændes og hans Perfon in ef» 
fgie halshugges. Det var Synd at fige at de Spüllende 
ikke lagde gin i Handlingen. De foer fra den ener Side 
af Scenen til den anden, hylede I Len høtefte Diffant og 
brolede i den groveße Bas, vendte ud og ind paa Øinene, 
flog: Folbatter, og vare. til Mderlighed fnde å Rollens Chas 
rakteer. Stykket beftod afverlende i Vale og Seng, byils 
fen fidfle, affompagneret af det frærfe fFjærende Drdefter, 
var det Upaturligfte jeg bar børt. 

Da her optraadte baade Keiſere, Mandariner, ok 
bater og Fruentimmer af alle Klasfer (Ver fremſtilledes af 
unge Mænd eller Drenge) havde man Anledning til at fer 
en Samling af de meeft forffjellige Dragter, af hvilte 


mange vore pragtfulde og tilſyneladende koſtbare. Den 


hele theatralffe Udruſtning var forbauſende. Jeg talte ind— 
til 60 Perſoner, alle forffjellig Uodte og ofte med flere 
Omtiadninger. i famme Stykke. Guld, Site, Kniplinger 
pg Smykker erftattede bet ſeeniſte Blandratt, ber forøyr 
tigt mangiedr. 





Omteing drite Kunſtens og Glebens Tempel Fandies 
en Mangde Ferfriſtningeſteder, Ugeſom paa vor: Mearfee 
ber, hvor man fpifte, brak og ſpillede Hazarb. Spil hos 
ver i China til Ratlomalfpnderne. J Huſene, pas FØebes 
bjørner, i Baade, allevegne, hvor Ver ar Anledaing tik- at 
nedlade fig paa Huk, frer man Chineſeren bobet sver Epits 
tet uden Bevidſthed om- Noaget, hpad der foreveigt Fones 
gaaer omfring hann Inbdſeeſen er aldeig fpnterlig fem 
og å Mangel af alt Andet (vifter den foriaer GSbirler Katt 
Uppelfinfjærner. 

Men det er paatide-at forfade- Mhenoe⸗. age 
efter Ankowſten begav jeg:mig I em Baad- til Aanton. 
Globen tøber her mellem «føye Grande med, en frodtg Groæse 


bund og Grupper af Frugttreer. Af en opcindefig Vegen 


tatiom feer man intetſteds Gper, - med mindre det flyulde 
være laugt henne med Hocizonten, bror Bjergtinderme 
utydelig ſtimtes. Ved Ebbetid ſeer an Sthanden 'op fylke 
af hals nogne Sltikkelſer, fom opſamle den nu: pen det Tore 
fprællende Fiſt, og hœelige neeſten banrikf gffotopen. vade 
i Dynd til. Bugen. 

Hiſt og her paa Gtymnden lanse et sile: Jolchuc⸗ 
GJoſs betyher Gud, en Forvenening of Portugiſernes Dic 
Jeg ſtandſede ved et ſaadant Joſshuus opfart af Granit 
og Sandſteen med. heie Fpidfe. med Deager og andere fors 
unberlige Figurer farsiret Vag, og det Jodre afbeelt bet 
Meængde Rum, ofte epfylkte med nriøfe Afgudsbilledet. 
Preſten, en gammel hæslig Knark, fad ved et Bord I felde 
Helligdommen, afveplende røgende.og frttende i fig hem 
ene Miisportion «efter den anden; forsvrigt av hans ˖ For⸗ 
retning at klemte med en Kiolle og flaae nogle Slag paa 
en flor Teomme, -hvergang en ny Andagtig trader ind i 
Templet, og der kjober de Lys og Rogſtikker han antønder 


JET 


for Gubdebſcederne? Den Benda flat fine Lyd og: Rog⸗ 
Aller i «af Gad fylde Nruné pan Alteret, antændte 
en Lue med det medbragte Gulbpapiic, nedkaſtede fig dere 
efter pon-en- Matti og kyoſede Sulvet adſtillige Gange, famt 
fremtagende to med allehaande kabaliſtiſte Figurer bema⸗ 
lede Tocklodſe, ſom han flere Gage drev mod Gulvet, 
boiede han flg: ned kysſende og tiibedende eller faar 
med trumde: Miner -op paa Billeder, att efterſom Orakel⸗ 
foarene Øikfkinbegaet ham: Gubens Sinroſtenining med: Pen 
fyn til hané Ben. 

Paa venſtre Side af gleden tigge 'tro af. viste ni 
Gtager: hoie Pagoder, Ver: ere far viendonmmetige for China, 
og fom påa'eengang gjere Deneſter fom Templer og 
kandkjendingemterker. Du har viſtnok ofte fert Afbild⸗ 
ninger «af Poreastaasnet i Viankin '0g tan deraf 
banne Dig en Foreſtilling om Pagoderne. De ert neeſten 
alle vrd Affatſerne evergroede med Vræer og Buſte sg 
fynes ſaaledes allerede Memfalbne : til Forgicengeligheden, 
ſom i0dé engang ſtaaner Fromhedens GStorværter. 

Jo mere vi nærmede os Kanton jo svienſyoligere 
blev det, at-vi befakde oo i Mirrheden af en: vidunderlig 
folfreig. Jorbptet å et meegeigt Land.» * Endelig ev jeg I 
Havnen, i denne Verden af nye Undere; af beftandig Ds 
verling, utrolig Bevergrlighed, Stoi, Uro, Pragt og Ut 
ſethed. Her farer jeg forbi en ſtor Flaade af: Jonker, la⸗ 

ſtrde med The, der fldder ſeg med en Mandarinbaad, ops 
foldt af Faner, Kanoner, Baniper o. ſ. 0. hiſt Ugge bø 
fore med grelle Garver mabede Mrigsjonkere: t Ul :derek 
Beogedi Pragt, her tyver Muſik fra de pragtfulbe Bigan 
fleeſtibe, bet banne. ligefom Gader å en vældig paa Vo⸗ 
verne opført Stad. Min lette , Gampana" norr fig fom 
en-Dem mellem Kufinder: : af ſtorre og mindre Fartoter, 
26 


v Ta 


& 


fam bandfende: nedad med Gitremumen eller, Gjempende fig 
opad mod ben, hvert Dieblik dene med at tørne imod og 
Mufe mic lille Fartei. Dampftihe pidſte Vandet med fine 
Hjul, europeiffe Skibe ligge fartoiede I fine. Unlere, fnefe 
fra, elegante Lyſtſlunper, fjorlette. Barker :— alt :hpa) 
Menneſtkene .have opfundet for at tradſe og kue Magtsrur 
- & Meptuns Rige, fnpfer og Hviceler her: I en Forvigring 
og More, ber 'vilde Funne anſees ſom et fevende Bilepy 
paa bet Ehaes, fom indbykebe Untigen, derſom ikke jol 
lifationen6 Spor overalt var fynligt. 
-— eg toer neppe at man pas noget. anbef ted. paa 
- jorden vil Cunne finde et liguenbe Billede. Paa onter 
Øitedar, f. Er. .ped. Indlobet til Landon, er dag Geund⸗ 
tonen. mene bigeartet; her ev alt forflisiligt, afvexlande 
nyt. En hel Befolkning leven her. pas VPendet. , Van 
dieſe anbe ere de fødte, . paa dem tlibragtø de deres 
Barndom og friftede deres Livs Skiebner, pan bepe, Auda 
be bør, Floden er beret Verden og. Baaben: denes Fahre⸗ 
neland. Det er-bheri: bet merft rienbommelige ligger. ; 
Vbeles fortabt.af Forbauſelſe og Fasvixring over alt 
Hvad jog ben ſaae, ſtandſede jeg endetig med min Baad 
udenfor ben Deel af Staden, ben ov apledt for Gareparr 
erne og ſom ev adſtiidt fra det egentlige. Koærton vaden 
af Soldater beyogtet Port. Foran os udbrebte fig et ful 
Haveaulceg med en mari Kirle å Midten, bygget i dene 
vene - fmogfuide normannifle Still, fom: man kiendar fra 
England og. des nordlige Franktige. En Made adfliik 
Havin fra Guropæesnob Huſe, tutter ſtorartede Steeryg⸗ 
labſer. Jeg fag iband ved sm fmut Brygge. ef bugger 
Steen, og. vår noppe gadet noglk Skit, far jeg er omr 
gtvet af em Sowrm GEhineſerr, fom i at gonfle-sjenhere 
weligt hiatpcosiſt. opblandet med Portugiſiſt og. fors 


| 


408 


fonéit metd:Enbelfer af så, sing og ong, fyntet ot vik 
tage sig unber deres godheddfulde Befkyttelfe, og ved fane 
me Leilkghed tilbørlig piukke den fremmede Fugl. Da ieg 
mangfotdige Gange Har tuft Advarſler mod disſe Herrers 
tjenſtagtige Forekommenhed, forføgte jeg ganſke at ingnør 
vert: den . hele: Korfonting, hvorpaa den Ene” efter - den 
Anden pillde af. Men En hug fig faſt i mig og lede 
fagede mig ikke alene ben Dag, men alle be følgemdh 
førte mig omkring, éndogfna til be meeſt affidestiggende 


Gader, hvorhen jeg ſaudſynlighiis ikke Gavde vovet mig 


Steira, pruttede med dem feg gjorde mine Indkjob has, ane 
vifte mig Hvor jeg vilde fide alt Hvad jag onſkede, og 
gjerde mig okfeltge Tjeneſter, for hvilte han efter fom 
Dages Virkſomhed anſaae fig tiſſtrækkelig belennet id ” 
Bierbebetle Dottar eller Mr. rs 
Efſter at have pasferet gjennem ben Finutte Hobe / ber 

et det eneſte Sted, hvor de her boſatte Europccere kunm 
terekke frit Lüft, og fom de derfor have fryktet paa det 
flienmnefbe, former man tit ben fanlaldte' gamle Chisat 
gade, dar har et Mnmmett Udfrende, deels vid Huſenes 
metfgronne' Auve, derl ved et Bittortåg, der løken mors 
Over Bademn, til: Beflyttekfe med Solen og til Siprbfert 
plabe for Bagtetne. Maa denne og i den Pacdkkelt Hermad 
tøbeisbe ny Chinagade, ber ganføe ligner der gale, bør de 
Ajobmcend, fom drive Handet med Europeeerne, og fom 
ere vigelig forfynede: med Sitlevarer, Theſorter, Einhorns» 
Og lalerede Sager og alffens Kuriofa. De radbrabke Ale 
Nigeiſt, og ſtagende i Doren til deres Boutikker Jade de 
dedes EhineſtfaCugelſte Sir ene⸗ Sprog forſoge fin Vickaing 
Pak ben'Korbigaaenbe, og lykkes det bem at fore: ham ir 


- Siufoe Døren, blinsør dinne tillukket efter Ham, vg ne uke 


fretbos barn and Artitea after den anden, vifet og -prifes Af 
26* 


404 


attv Kvæfter, Man forlanger fyv Dollars. for den Bare, 
man fader gaae: for.to, og ſpnes ikke i mindfte Maade 
forbløffet om man. tager fig de forfte Friheder i fine Ve: 
tringer baade om Barer og Kiobmand. En Undtagelfe 
herfra banne be Kjøbmænd, der drive Affatrer par Mil 
Honet. Disſe have fafte Puiifer, men Mængden ere fiere 
Rurifarer, og det buer ikde at medbringe blandt bem alt: 
formegen Delikatesſe og Beſtebenhed. 

VU man imiblertid fre nere ublandede. Aabenbareiſer 
af det himmelſte Riges Folkemasſe og Erhversdygtighed, 
maa man begive fig til Baggaderne, fom å labyrinthiſt 
Sorsireing :frybfe hverandre og ved deres flare Mangfols 
bighed ganføe forviree Beſsgeren. Disſe Gader ere alle 
ſmale fom Gangfiler. Huſenes Tage ſtode næften. fonrmen 
tværs over Guden, og neppe formager en Solſtraale at 
trænge ned i Dybdet, hvor der i. Gimudfet og Halvmerket 
bevæger. fig en Menneffefoærm, hvis Hateighed ikke Fon 
fammentigned med Andet md med de Veie; Myrene danne 
(vore Glove, hvorpaa Millioner af ſmaae Kryb brvæge 
fig. De blive endnu fmalere ved den, Masfe-redmalde: 6 
eit 8. Aten lange Skitdter, ſom Hange utenfor-Bodexne, og 
$vorpaa Vedkommendes Navn og Barer. ere angivne med 
chineſiſte Skrifttegn, fem altid tives i Rader ovenfra 
nedad. Pas nogen Afſtand faae Gaderne derved Udſeendet 
af at være dekorerede med røde. Sidekoulisfer, hoilket in⸗ 
gentunde Fformindføer det theatralfée I hete ben kivekomedie, 
fom ſpilles for Vilfluernes Dine, 

Derſomdet nogenſinde ov en Borneislfe at btande fig 
i Folkehoben og fiudere be forfljellige Anſigtsudtryk og alt, 
Hvad: der forevrigt aabenbarer fig i Menneſtets ydre Skal, 
ør bet: 6 -Gandbhed her... . 00 lige Chineſerne ved: førfte 
DA ſynes at være, ba Kimdermes Snit beftandig har. den 


405 


famme Grundform, faa forfjeilige ere be i enhder anden 
Henſeende. Selv Anſigtstreckkene vartere i det wendelige 
— jeg har feet virkelig ſtjonne og vederſtyggelig heslige, 
dedte og hverdagslige, godmodige og furkugttge. - 

- Dret trattes ved Kullarnes -— Bærernes — uophørlige 
Skrtig, det fager Mængden-tilfide, fnart for at gjøre Plade 
Fot en fornem eller magelig Perſons Patantin, fnart for Baller 
eller andre Barer, fom transporteres paa begge Ender of em 
Paa dr nøgne Skulbre hoilende Bambuokjcep. Her frer 
man et tangt Tog 'af blinde Born, Kvinder og Mend, 
anført af en lille feende BarneflitLetfes alle disfe Ulykkelige 
bære to Bambusklodſe t Handerne, fom de idelig faar 
mod hinanden, medens de under ti monoten Sang: Høgt 
be Forbigaaende om en vinge Almisſe. . Antallet af: diøfe 
Blinde ev ligefrn ' forbanfende fom: derrs Paatmanarnhed. 
Veg vår faa uheldig åt give en bünd Dreng os Appelfin, 
vg i famme Dieblik var jeg omgivet nf en-faa tær Akart 
Weifoner, der forlangte ſamme Gunkt, at Gadin wmeeſten 
fIpdertedes, vg dette Folge behotde pg lige dl jeg ſteg i min 
SBåad ved Stranden. - | 

Diſt feer Du et portativt Spiketsaus; Kørnlngerne 
eolle Fen Hille Leerpotte, og Indſatfen er fridtt om Appel⸗ 
fin, fnart nogle cashs' her foftes: dine SUL paa em Spad⸗ 
mand, omgivet af kaͤlrige Kunderz han ridſer fine Fobnlt: 
fliſte Figurer paa em Metarplåde, og· Drabelſvarene udtales 
mit ſtor Myndighed'og mun formodentlig deere gunſtige, 
thi man feer Sporgeren med Givede etlogge ſin Afgift af 
nogfe cash og. fjerne fig, med nR-Puendetnd den Ferme 
tid, fot nu ikke tænger er tørt biler. unid. 

Intet Haandværk ev almindriigere blandt. Ghindferne 
end Barbeterenö. Ofte før man en Broder af det her 
derlige Barbeertaug bære hele Mr Barberrſtue paa Nyg⸗ 


206 

gen ndiuttet i et Conifk' Slab; Hår fotter det ned: prå 
ut Gadehjorne, ber efter: legemtig Forſtiencielſe eragtenbe 
Kunde ſcetter fig derpna, et Spil famtages, ilem sv Mile 
Fad, hvori Haartottiene opbevmes, der fiken fålges fom 
et meget ſogt Gjodningsemne; Jabſebningen forstdges og 
berpaa fætted de fotte dykke, nuſten etrekuntede agelnive å 
Bedeegelſe ligetil HanepSfne Agion med eg ſaadan ubarnes 
blettig ver; at man te ved foad man met al der 
undre, Objektets taafmobige Reſignation, viler Gubpettees 
Vager ſervig hed og Nidtjcerhed Ventſten. 

Frugtdoberne ete opfyldte ufde meeſt velſmagende og 
kudieſe Frugter, og ſerr man ſig om. eftrt mere fubſtantiel 
Moring, er Ven heller ikke fjern; Grontorvet jremftiler em 
broget Biaming af. Begerabilles og jarkeo, - frase: fider 
brede Kveature og Fiſt. Slayterbederne vinke og de flue 
Ubfatgøfeder af kogt Spife fremviſe deres lokkende Læt- 
kerbloſtener, ligefta ben å Solen tørredu Matte: og Half 
mer HL SUåken og Stegen. Der findes: desuben svedak 
Bivægelige: Dintatur:Kjotfenev, hoori Ver: ſteges ” bonfes 
og dinere8 til Spotpriis.: rot 

- Mer Ladet oG vinde os "fru Hide materielle —* 
elt Kunſtens og Inbuſtriens mere ophoiede Sphrere. SG, 
Hatte⸗ og Hue⸗Adſalgsſteder, Speitrbrikker, Tins, Jer» og 
Medfing⸗Fabrikker optage flere Strekainget, Silke⸗/ Bit: 
rd: og Bomuldevarer opfylbe hår: Koartal af Boutikkrr, 
Porcelain&lagere og Themagaſiner atter andee Rvnrtål, Nu 
rioſitets⸗ Boutikkerne have ligeledes deres ſaregne Region. 
Flere Gaber ere optagne af Boutfkket, hvori ber udeluk⸗ 
tende folges Kalotter silke Reghuer. 'Earbver Cheneſer, 
fra ben vngſte til den oøtbfte, bærer en Kaldt, og ber fin: 
bet fra den ſimpleſte til ben pragtfuldefte Bert: Bøger 
ligge. udbredte; ſnart under Tag, ſnart iſelve Saben tangs 


A08 

Gufene. Da de teften allr errotyperes og Giylked paa 
faa fint og biligr Papide- ar Bladene i Almindelighed eve 
bobbette, Fofte: Bitrrofurens Produkter en reen VBagatel, 
hvorfor Ghinefvene :0gf0a are en meget lcaſende Nation. og 
deres Forfattere atnivbrlig bekjenhte og ſtattebo.  Kvinderne 
* en fotſcrdelig Mengte Nomaner. på 

- Man vandter ligefønr i en fortuniket Stad ; ded sot 
* ſtodetr men pas noget Nyet, ſom ſtal beſtues og 
beunbres. Hvpor overdredent bet end fan klinge, tan :jeg 
forfifte, at jeg blande bløfe diineffte Udſtillings⸗Artikler bar 
fort: ng, hvordt teppeinoget Band. Cat : Frenvoife Mage, 
Lå aat man ternftr, at dette år frembragt af et Folk, for 
t- Aartufinder hav: Have de- ſamme Jnbfigter og den form 
Munffærdighid: ſtaker - nat ſtum of Forbauſelſe 08 40008 
meppe dt frde fint egne Dine: 

Men ikke not heri. sro man itte olene. tente 
paa Prebuentirnt. Hvlilen Luxus og Forfinelfe nraa dør 
8s finbet: idet Samfutst, der konfamere alle viske Tings 
Slot Affaldet heraf parer til Enxopas Migeiog Magtige. 
MD Fordbauſelfe fre vi tilbage paa de vølyfige Remeres 
Kohe*til at omgive fig medaddit; hvad. der finigrer Oiet, 
annen, Sandſeligheden. Ag Monane bekjende åt vi. ser Ves 
gvnder ved Alden af bk. 991. ſicha blot deres Lige blanke 
Gikneføitie: Dg hoad villig, vi: ille «ndnu” eofarn, narr dv: 
res Liv engang vil ligge dunffeuiiifleeet far os 

Bagenfor hisſe Handedkaanmter . ſades runmrligere 
Goder; før optages af Chineſeerre private Moliger. Intet 
Minbue vinder til Gade, dg Poeten, der opmefte af då 
almindelig bekjendte hineſiſt Papiirkkggme; eg hart duſlan⸗ 
tet, fan bet itfe :tilladed den Nosgjeerrhcgt ordering: Biit 
ind f Hellagdoimen. At mange of DNG Gnfe maalte 
være: irettede pan en for God, kunde man iset im 


Mengte Demeſtiker, fore golde udanfor, ligrfen. Lade og 
wbeffjefelgede fom deres Kollegae i: Gurnmse 1: 

Ghiusferne ere et. xeligioft Gel, . ibetmindike iagttagn 
be en Maongde våre Minster og. Crremanier. - Dør av im 
gn SBaad far ubfals ingen Hytte faa: eimge at ber: jo itke 
deri findes et lille Tempalmed. rartykømnest arineude ZJoſe. 
foran: bvitfen fasede: Lyße og: Raguifepindar-upgr; Luer 
flansme, Guldpapiit sombes; Gnosmere afhrendts og Mens 
gonner klinge. Neppe gryede Dagen, førkuften apfysdtes 
ef de merſt gjenmentrangembe: Gongonivhs nær frø da 
tigede ub af min Band, Hvert sjrg- :0mindeligmiis. tiihragte 
Mattan, ſaaes i huert.. Fnotet Familien par. Ana foran 
Guden ofrande Gud, Rogtlſe og: Myrrde,. reproſencerede 
of. Guldpapiix, Jof4-Øtitfre: og Krudthamp. fra de Ntallige 
Gværmere, fom bvefide ag: puteeke ombring:pan: Banbe 
flaben,: og nen jeg femere pandrede op: Fil Staden, fondet 
jeg ontnalt Gttneferne med faldede Qonder;: faren: unss 
guden, mumiqnde. Bnner, fom ing: MGE forflso Hadlne 
godt fom hamp. OE GT EE Fe de 

- Det ur. dag d. de. rymmtligs Soføhude. at: Øubtsieneten 
Gribes Stad, ikke til midte: Fider, men efter. Enhuent: Mar 
boewmolidhed sik: når: Daacx Amer. + Disfe Joſshula at» 
minner ig lle 400: benstn a Paagt, ſem inf; og at 
dimefifl, as con "apfpinee A V illedar i :atle open lige 
Stillinger og. of alchaandez Moſiognomier. L 
Da hekjandte Dormagege 0: var: —— — af berg. 
jeg 609. 1 Bilan». . Gifter at. Dane posferet:en: Gorgaen, 
beplantet med Aller af Figentræxer — neturtigeiis ille. ag 
den as Haliendtie Fianp men fjømpemastiae fom Far — 
fer man fir Tapnplet, med Mellemrumef 50 Skridt. 
Det fore ofppisfe Tampler, der. ligner am flnr Portifus, 
feer. managing å det andet fire Gudebilleder. De øre. ko⸗ 


Leſate noßen ligeſas heie fom Hufet, og: frmifilebe I bi 
vildefte Stillinger. En ſyntes dog at vore ganſte milt og 
fille, og var utd i Anſigtet; em anden fortyfter: ſig med at 
Piimpee på0 utd, -og Muſtkkene Tryllekraft (pnes av bane fat 
hans Biod:4 Boraguife -og favnet: hans Kinder med det 
bybefte Node; en · tredie kaytter Neven 4 det -vildefte Nas 
ferie, .og:(9nr6. ut. være. gerdadet: -ubl ESlagsmaal med DE 
førfærbaligfte iraner, puovanber fan: Skrue gan: blass 
tdufgt 0. f. vo 00005 

-- Gifter: at hane paoferet: gje gn tøft God⸗ araker, 
bommer man. til: der egentlige Kompel,- I hvis. Midte am 
hvel: Matte af forgyldee Budebilleder throne i værdig og 
sentformig Maieſtat. Gøtu beret Udtrykke minder om be 
æghptiſte Ufgndabiklder, om hvilte man ligelebes erindres 
ved de liggenke Gphioper:af den beljendte Form, - hvorvet 
moget plumpe. Altrene, ber: iigne ſtore Kramdodbiſke, era 
faldpakkedeaf gignnsige Blomſtecvafec/ Fyrfad, JoſeSelkker, 
Qamper '0g Los, 09 lange søte Votfgkter, beſtrevne met 
religioſe Tankeſprog, ere ophængte foran dem. er 

- Veg Havdeblot Anledning til at frr en -ganfle privat 
lille Gudetſeneſte, men en: Reiſckammerat, fom beføgte 
Komplet uvgle Dage ſenere, fure Proſterne forfonstrde I 
$peiligborauen, : veretuite- fpngande etler 'vettere fremſtonneude 
Lange Bonner, Hymnor og Lovfange, flasende paa: Kroms 
me og Gongonnér eller nedfaftende fig i flort Kompagni foran 
Gindefelffahet, og hor beftrevet:der heie; Optein fom vderſt 
barokt og: meddbybeligt, da "benoiomfontig mangisde al Hank 

og indre Betydning. 

Det fjerde Tempet aigner det teedi, med: tinbtngelfe 
af, at her fornden den flore Sat med fin Nad forgyldte 
Guder, ogføn findet fmaae Sidetabernakler; i et af disfe 
bemerkede jeg em kolosſal Figur, ber ganſte lignede Ka 


410 


tholikkernes Madonna, vuggende ev: ttke Cuettlsbant i 
fine moderlige Arme. 

Preſterne opholde fig ĩKamre i En ·begningerne. 
De ſynes at være det meeſt Inde, Mivenfoærdide Pak, ruan 
tan gjøre fig Begreb om. Kledte vide flanlblaa Slob⸗ 
rokker med en for Hette og gule Stjrecf, og Gandaiee 
under de nøgne Yobdur, have be ſtor Uteitighed med: art 
holde de Pjalter oppe, form idelig vide ſnoe fig om er: 
nene, og deres fmudfige Boliger ſvarede til dette Millede 
af Dovenflab og Usſelhed. IV et Hjørne af venne vidts 
tøfttge Bygning fandtes em muret Judhegning, hvort de 
dellige Soiin, modbyditige, af Fedme bugnende Mreature, 
gryntede i et Hjørne. Disſe Selin Bøe. en natuttig Dad, 
og deres Been brændes ligefom Preeſternes. Fey beſaar 
ogfan Kjokkenet med de uhyre Gryder og Refeleoriet med 
en Moængde tange (mate Borde, min Alt, Mad:og Hunsr 
geraad, var lige uappetitligt. Præfterne* hane ike Low ril 
at fortære noget levende, hoerken Rib ser Fiſt, men blot 
Vegetabitier, og - UAfholdenhed, ſelv fra Arbeide og Gjul 
anſtrengelfe, hører brandt deres Kloſterrogler. 

Procesſionet ero Ugeledes Meget almindellge I Shira. 

Jeg faae ng af de fører pua Feſtbagene, hvorsd- en 
blændende Pragt fa novikes, mer de mindte høre A 
Dagens Orden, og beſtaaer almindelig blot deci, at gro 
tefte Figuter af Drager, Fiſke, Drer og Gudebilleder, fors 
frerdigebe af Pap dg bemalede med grelle Farver, diveks 
gjennem Folkemaßſen. Intet Folge af Anbergtige bemcer⸗ 
kedes, ingenſomhelſt Virkning ſporedes. "Det lader til at 
bære nok for den religisſe Vrang at tade forfonebige og 
fettere opbröærde destige Kunſtprodukter. 

Chinas Stutsreliglon er, fonr betjendt, Rong·ſu ⸗to⸗ 
Lete, en Moralphilsſophle ligeſaa dybſindig fom mange 


41 


andreMRetigionoftifteres, hoailende par Printipet om Auto⸗ 
ritet: og Fadervelde fom Grundvolden og Billaaret for 
ben chineſiſte Statsindretuing og dens Beſtaaen. Den 
båe herſtet I mere end 2500 War, og tør endnu holde fig 
t* Aoærtufliden, thi dens hoieſte Princip er bet Myttige, og 
ev betfor fœrdeles egnet til at yndes åf Menneſtene. Imid⸗ 
lertib Har Budoahs Late de talrigsfte Beljenbere, og in⸗ 
gitt Religton paa Jorden Gam fremdiſe et lignende Antal 
En aß Ghinus Megenter dromte engang, figer Sag⸗ 
net, at ev nyt aandeligt Lys opgik I Veſten, og då han 
vaagnede udfendte han Gefandter,; der ſtulde indfore den 
ye: Lære thats Rige. I Indien vraf de Mudbha, og 
beufta intfim Budrhaisſmen, be med attolig Hurtigheb 
fprebte : fi oder umaundelige Strækninger.: Dy det: var I 
fm Ører, - Hvad Marhoritisnm er for Befte er denne 
for: Øften, en Magelighedens, Foltiſens og Phantofiens 
Soter, ſinigrenbr ben; pdre Sands og indlullende den indre 
tett Doale af Weibefindende og Nydelſe, far hvilken: Att 
vr tlldeltgt. Olcegiſtabet mellem begge er paafalbende. 
Kloſterlivet og fraadſende Munkr, Eblibatet, Almisſeent, 
ybre Fattigdom og: Quietiome, Faſte og lange Bønner, 
Roſfenkeandſe, Birséad, migt brændende Lamper, Rogelſe, 
Sjeelech esſer og Syndeforladelſe å den gamle velbekjendte Fot, 
elle: disſe Vetßgnelſer nyber: Chineſeren fom Katheliflen. 
HDiſtoriem viſet derfor ogſaa, at da Jeſuiterne for nogle 
Gutter tilbage begyndte deres Bistfomhed i: China, fandt 
-— be; Jordbömonatt faa vel. forbersdt, at de omvendte filve 
Keiſeren og en Ptindfesſe. De indtög fnart Statens fors 
ſte Gabider og devede i Derlighed; indtil. den - hele katholſte 
Bygning. pludſelig ramlede overekde ved deres altfor bris 
flige Ploir, Nu taaled Ehriſtendommen ill mete, dy 
Mieſioneererne arbtide under tunge Vilkaar. Man par 


412 
fraaet imidtertib, at VYefuiterne atter begytde at have: der 
viderne, og med ben Snubhed, der et dem egen, er bet ikke 
ufandfynligt, at be atter ville funne fase Yndiflydelfe.: -- 

Der findes vgfaa I China em anden Renglonsſekt; 
grunbet af Laotfe, et Siags Fornuftreligion, fom dog: er 
fuld af Myfttdeme, Alkemi og anden Daarflab, Fortas 
ftende Gjætevandringen; men antagende en Sjælené Udei 
belighed. Denne for det lave Fot ufattelige fære har ikke 
grebet meget om fig; Profterne ere endogſaa Gjenft and 
for Forføtgelfe, og deres Vilhængere anſees fonr et ogſac 
ipolitiſt Henfeende mistæntt og farligt Parti: 

Men faa eenfidig er jeg Ikke, at jeg å Egenſtab⸗af 
Maturforfler blot har opholdt mig vid at fludere: Chine⸗ 
ferne i Forholdet til deres felvffnbte Guder; det vår» MG 
mindre min Skyldighed at frr dem ofte Å Benus og Klotar 
Seg har blandt Flodens bevægetige Boliger none Blor⸗ 
ſterſtibene, og intet Mavn er mere padfende;- hvad sten 
man tager Henfyn til beres pdre Smykker ellør Ul de anbre 
levende Blomſter, der bevdege fig indenfor. Det er yndige 
Templer, helligede Venus og Bachus, fom indeſlutte Å Vig 
ditt, hvad Phåntafien Fan ubtærte fom. Maal for Sar» 
fitighebin. En Aften befandt' jeg mig med et fill GS 
ſtab i denne flybende Stad, form med' Mette bærer Navriet 
„Charning.“ Om jeg I et Dieblik var bleven henſat Å- én 
af be meeſt phantaftifte og fortryllende Stener: fra Tufind 
og &n Nat, kunde Indtrykket ikke have været mere Atti⸗ 
berbart, og feg * formaæer neppe 'at forklare den, fe 
kunde frifte8 til at fige, betüſede Sindeſtemning, hovori jeg 


Befande mig. * Ctbbende paa Dættet af vor ;Sampån*, * 


fortes vi forbi fete Moller af bisfe Blomſterbaade, hois 
Merſide, udffaaren i det findffe Trefkicererarbeide, malebe 
med der ſtjonneſte Farver og ſtraalende af Forgyidning 


413 


Lamper og Faner fremsfidede det findrigfte Kunfiuært og 
fra hvis Indre. ubflrømsmede en Lpsmasfe fra Kroner og 
Speil, fom næften bændede Synet... Inde i dette Fres 
Mot. benægede Geftalter fig, form vi viftnok ikke tydelig 
kunde fljelne, men fom vor Phantofie. udfmykfete med alle 
ander. Muſik :0og. Sang. blandede: fine. Toner med Glas 
benk: Latter, :0g. antpdede. at man her i. fulbe Drag brak 

of: Nodelſens Borger... Det Hele forekom i den dunkle Af: 
sen faarere. at være et Fet Blandrark end en Scene of 
Virkeligheden. 

Den neeſte Dag bafane vi ved hoilye Dag, prad ber 
ben foregaaende Uften. faaledes havde fortryllet 08... Mes 
get af. det poetiſke -forfoandt, Guidet. blegnede, Farverne 
leve mattere, Ekjonheden mindre ideal, og dag var mes 
get tilbage at beundre. Senere paa Aftenen aflagdes en 
ve Bifit, i den Henfigt, om muligt, at trænge. ind i frive 
Helligdoemmen, hvilket man havde fagt os var baade van; 
Feligt og (farlige paa Grund af. Gbineferne8 Jaloufie og 
Had til. Guropæerne., - De høiere Klasfer, betragte nemlig 
disſe Forlyſtelſesſteder ſom deres udelukkende, for Europco⸗ 
erne fredlyfte. Eiendom; et Blomfterftid.. leies for. Uftenen 
af an enkelt Perſon eller eg. ſluttet Selſtab til hoie Pri⸗ 
ſerz man dinerer, ſouperer, forlyfter fig. med laxmende Mus 
fit og Screngeleg, og hevogter ſine Damer for Europæerrnes 
Butte: mere. hadſt end Dragen fin Stat. . Mod Formod: 
ning -Ipkledes. det os at faar Adgang til em foadan aflo- 
werhont”, der. var leiet for. Aftenen .af nogle Chineſere. 

Hovorledes ſtal jeg beffrine Helligdommen? : Den var 
afdeelt i to fore Rum, det indre betydelig fænket. under 
det pydre. 3 : dette. befandt . ſig⸗ Orcheſtret, beffanende af 
twende guilbvende Nieliner, en: Floite, en Luth, en Harpe, 
to. Xrommer og biverfe andre Inſtrumenter, fom jeg ikke 


På 


414 


engang kjender of Radn. Derſom det findek nogen Me- 
lodie I teres Muſik, naa jeg tilflaae, at mine Horeevner 
vare utilſtecekkelige til at opfatte ben, og alle bipfe gieft⸗ 
nemteængende Monlaber ſtemmede kun fdt med min Smeg. 
J det yderfte Verelfe var Løftet behengt med en Mengder 
fraotende, feftbare Lamper, Bmaabord af Marmor ſtode 
fangs Vaæggene, Stole, ligefaa elegante fom megelige, opr 
tog Rummet mellem dem. To fmaae Sidevetelfer våre 
moøblerebe i famme halv orjentalfle Sul Her ſab mar 
Herrerne røgende og nippende til deres Thekopper, omgivne 
af fmaae yndige Sireneſtikkeiſer med opftreget Hanz, [mins 
Cebe Kinder og Laber, Mædte å em 106, yppig Dragt. En 
af dem var en virkelig Skjenhed. Den Perfon, ſom lod 
til .at være Nært, hoilede hatoflumrinde Fen Stol Å Badr 
ten af Varelſet; vil hver Se havde han ma of GBudin⸗ 
berne i bette Tempel, foran fig et Bord befat med Frug⸗ 
ter og Bonbons, og i Haanden Holdt Han en like Fugl, 
on færfe. Saaledes fad han længe udevægelig, raadſpor⸗ 
gende bet lille vingede Orakel fvem af. der Shjenne der 
vare ham meeſt bevaagen, og dn Han Ifoa Penfeende havde 
ødkotdt Oplyéniug, blev Fuglen forvaret Å en Glindyuag, 
indtil man neſte Gang trøængte 0 denø Øratdkjendelfer. 

Damerne forlyftede på med Gang, men frygtligere 
Muſik har mine ren aldrig hørt; de græsfeigfle Non 
fader og Hvinende Dienttoner. Man bed 00 The, Feug⸗ 
tar pg Borbons, mobtog med Fornoielſe vore Gigerrer, bg 
fode ingenlunde til at vært misforneiede med bet frem: 
mede Befog. 

Det ov utrolige, verd gviltøn wentab⸗ Ehin-enie 
txagter eſter at ſorſtaffe fig ba merſt vaßnexede Nydelſer. 
De -toftbarefin Møbler, de meeſt miføgse Retter, de ſtijon⸗ 
nifte Kvinder — nen: Audfer og bærer of Roedſel veie 


445 


sæmeingen; om br. fngiøy, hvori de nedſtyrte fig naar Rag: 
fem tillader bet. Og dette av ikfe Frugten af dem moderne 
Tide Ferfinelſe, af an langſomt udviklet Uppighed. I 
umindelige Tider bane de ſpcalget Å Mydelſer, mod hvilke 
Alt hvad vi eftertragte blog or Borneleg, 

Under Opbagelfesneifen i , Charming” ben foreggambe 
Aften hande vi i et Blamfterflib truffet et Bryllupsſelſtab. 
SBrudgommuen, der aldrig havde. feet fin Brud, farnoiede 
fig her med he mandlige Giceſter, og ben infernalſte Mur 
fil, hoormed der trakteredeg, foh til i Selſtabets Yuen ar 
Elinge fom Engleharper. Vi indbodes tl den »agfølgende 
Aften, og forfømte iffe ag haye den Wre. Nu var Br 
den tilffede, men hun var (oa bly, at bun, tilteebs- for 
alle Opmintriuger, .Forblev tilfløyet den hele Uften og fors 
flat fig ben i en Krog, men da Sloret at Oi⸗blik fadk 
fremviftes et intet mindre end indtagende Anfigt. Brud⸗ 
gonsmen fynted ſelv at pide å han havde giort en. daar⸗ 
lig Handel, og trøftede. fig for Dieblilkket ved Vünflaſten, 
Alle AWytsffaber i China ſtiftes ved Kjob, ag disfe afſlut⸗ 
608 ofte mellem Forældrene føden Bønnesne endnu ere fødte, 
eller i den fpæbe Barndom. . En Kone gjelder fra 4:tål 
4000 Dollars, enhegføn mere, og hendes. Lod er har, fom 
oberolt hvor Polygamie herffer, førgelig nok. Indtil hun 
hor foda fir Mand:en Arving, berregted hun bot fom ca 
Tjeneſtekvinde, men ba inbtrader hun å fine Nettigbeder 
fom Huſtru. Af fine Børn bliver. hum behandlet med: ben 
flarfle 2Grbebighed, den inderligſte Kjoærtighed, og Derre 
Moderens Magt ev em af de ſmukkeſte Gider i Gyinsje 
- ven$ 'Marienatdarnlter, * Brøde mod Forceldre ſtraffes 
med Deden, og at pleie den Å deres Alberdom er Bare 
nets helligfte Pligt. . Giftermaal indganes ſedvanlig i & 
meget tidlig Alder, medens Kvinderne endnu have en Smule 


16 


af den VUnde, der her faa fnart forſvinder, og hyis fuld⸗ 
fomne Mangel gjør de gamle Matroner fan, horrible. 
Utroffab fra Konens Side firaffes ikke ſielden med Doden, 
uben at oven har at blande fig I ſaadanne. Famillekorhotd. 

Chineſeren forſtaaer altſaa ikke, hvad et Hiem vil før 
med dets Fred og Velfignelfer, fom fader fasmegen Lykke 
og faamange Dyder. Han kjendar dagen anden Kroffab 
end den nedtvungne, og ingen anden Kieerlighed end Den, 
fom kjobes for Penge. Soger han Gloden, er. det ikke 
ved fin egen Arne, han maa ub til faadanne Sejer. ſom 
be nylig beffrevne; der nedftprter han fig Å den ſandſeuge 
Nydelſes dybe Dynd. Dette værer han flg til. fra. Barne 
bommen, og Depravationen aabenbarer fig derfor allevegne 
inde meeſt redſelsfulde Former — man vender fig boys 
for Ikke at fære den, man lukker Ørene for. ikke at fre 
Skildringerne deraf. 

Jeg fommer nu til ben Dyrkelfe fom Chineſerne egne 
Flora. Bi fmde Ute Ghineferneg Smag hvad Hapevær 
fen angaaer, hvorledes han paa et lilje Rum loger af de 
tertabe Naturens forftjellige Phantafi ier, dynge Ktipprblotite 
fammen, bevorede af forvredne Vræer, grave, bugtepe Ra: 
naler med bueformede Broer, ſtroe Pavilloner, Tewmplet og 
Pagoder omkring, og give Vræer, Buſte og Blomſter va 
Tvangsttoie paa, hvort Alt feet tidende og. barokt ud. Alt 
dette ſaae jeg iſtor Seil I den lille By Fatee tet. uø 
Kanton, hvor alle Træer vare udfaarne. I Foras of emnp: 
fer, Fugle, Hjerte og andre Dyteatter, og ikke deflominpet - 
befatte med. temmelig ubviflede Frugter. Alt i den hele 
Have havde et faa. unaturligt * og forvvedet Ubfeende, at 
van næften blev vemodig ſtemt, ved. at. feg Bloras Ynbige 
Born faa ubarmbjersigt mishandlede 


41? 


Paa Tiibageveien beføgte jeg et ved Floden beliggende 
Palads, hvis Eier var fraværende. Hvad ber meeft Faldt 
mig f Øinene vare Væggene, der beftode af det meeft 
fuldendte Treſtjcrerarbeide, der mere lignede et let, gjen: 
nemfigtigt Fletverk af Blomfterftængler end Urbeide i Tre. 
Andre Vegge vare behængte med ſtore Tavler, beffrevne 
med Tankeſptog. Silkedrapperier i rige Folder hang for⸗ 
an Vinduerne, hvis malede Glasruder ſpredte et magiſt 
Skjecer over Gemakkerne, hvid hele Indretning talede om 
én Komfort og Elegance, fom neppe fan udvikles noget 
åndet Sted end her, hvor man far fet Adgang til alle 
den vidunderlige chineſi ſte Induſtries Produkter. 

Efter å fire Dage at have beſtuet Alt, for fom i min 
Bei, ruineret mig med Indkjob vg forøvrigt ganet fræt i 
Indtryk åf alle Arter, vendte jeg (min Sampan tilbage til 
Whampoa. J Kanton holdtes fenere en Ro⸗ og Seile⸗ 
Regatta, fom varede I tre Dage og paafulgtes af Baller, 
Dineer og Soireer, og fom atter brog En og Anden blandt 
os tilbage til den ffore Stad. ODmſider forlode vi den 
dog for Alvor, jeg for min Part med nye Anſtuelſer om 
en Nation, ſom jeg nu ſaae i et andet Lys end den eu⸗ 
copælfte ordoms og Stoltheds. 

"9 Whampoa giorde jeg, forfaavidt Chineſernes Mis⸗ 
tcenkſomhed tillod bet, nogle Exkurſioner omkring I Egnen. 
Velret var ſtjont, omtrent fom Å September hos os, Ve⸗ 
getationen bar dog Præg af Hoſt. Trærrnes Kroner hval: 
pede fig guulnede eller rødmende over deres eget hendoende 
Stv; de faa Blomfter, fom nikkede blandt Buftene, fyn: 
te8 hedflagne dver at være faa eenfomme. Ut denne Can 
under den blide Aarstid maatte være fljen, fporedes mere 
end tydeligt af de måtte Trok, hvori Naturen nu tegnede 
fine visnede Former. 


27 


418 


Ønbdelig ner var Fregat hefundet tilſtrækkelg firae= 
fenbe til at Eunue proæfentere, fig i fornemmere Selſtab em 
blandt Wyhampoas GSampaner og. Koffardifluder. Ankertt 
lettedes, og, vi ankom til Hongkong henimod Aften deg 
2996. Vi lode og flrar vife amfring i Staben og deng . 
nærmefte Omgjvelfer. Maanen ſpredte fit Salperfliær 
over Land og Band, og oplyfte ben unge. Stad paa gm . 
ufigetig ſtion Maade. Huſene fynted at vare katrode ope - 
be heie Bjergfider, fom truende og mørke med totufinde 
Fabs Hoider, hænge over. Staden og banne en:fierørteg - 


Baggrund, mob hvilke de hvide Paladſer og. forhringalefe, * 
Hytter ſtikke grelt af. Gert ved Dagslys ev dette Billede. 


- om muligt, endnu ſtjonnere. Biergene med fine driſtige 
Konturer og gigantiſke Master fremviſe afosrlende en gren F 
Beklæedning og en guulrod, nagen Klippegrund, ſom viſte 
nok give dem et ſterilt, men dog et haiſt pittoreſt Udſeende. 
Blot I Fordybningerne findes nogle Treer og Buſte. 

Staden har en europaiſk og, en chineſiſt Afdeling. 
Den forſte er opfyldt af Paladſer i teen engelſt Stiil, ad 
fle Etage i Almindelighed forfynet, mad grønne. Fræiahous. 
fler iftedetfor, Vinduer, famt Ballomer og Berandaer, fore. 
øvrigt uden nogen færegen Eiendommelighed. Den. Hines 
fiffe Afdeling beftaner af høslige, fmubfige Huſe, hvis un⸗ 
. berfte Gtage er optaget af. aabne oder, Man faar ma 
delig, at Ghineferne, her ikke, betvchgeda ig i deres egentlige 
Element, thi Elendighed og Smudß laber til, at være ber. 
res Natyr imod. 

Befolkningen var naturligniis I en. ſaadau $andelg: 
ſtad operordentlig hlandet. Europceere of alle Natiqner. 
Chineſere i alle Former, Malager, Perſer og Hinduer bevege 
fig ber om hverandre, alle bibeholdende noget af Hiemlanders 
Eiendommeligheder, alle tiltrættemde fig. fortjent, Opmerk- 


419" 
ſomthed. Retstiiſtanden biandt em faadan Samling tan 


naturligvlls itke fraae pad meget ftærte Jodder; Nov og 
Nord høre til Dagens roen. Mar var for Oleblikket 
beſtj Aftiget mid at opføre en Galge, hdorl nogle Chinefere 


ſtuide hætiged, der Have røvet og plyndret endeel Euro⸗ 
pæere. ufikkerheden ev overaft for, og man mad attid 
vætt forfynet med Seybevaaben og være paa Vagt mod 
Lybt og Ildgierningsmeenb. 


Blandt Hongkongs fornemſte Peytelfer indtage Ha⸗ 
verne ben forſte Plabs. Engteenderne have ogſaa hertil 


mebbragt bars Smag fot Haveaniég: og deres Edne tll 
at møde Natuten paa den halve Vet, Stadens Belig⸗ 
gene langs ben hoie Bjergoteg egner flg faate vet for 
Ferasfeantoæg, Vandfald, Grotter 0if.v., og Alt hvad der 


i denne Metning fån frembringes, findet tan her Å den 
fjormefte SKE. tiger man faa op pad Toppen af 
be hete Bjerge og fender Blikket ud over Land og Hav, 
ſom udbrebe fig dernede å Dydet, overraſkes man af der 
meeſt unberbare og btogedé Syh, Forde fan fremwiſe. 


Mam fluer nb over alte de i Kantondugten grupperede 


Øer; over Gtbeies Brimmel5 man fer Byer, hoset Cht:- 
nefethe møtte fom Myrer, man feer Landeveie, Verdens⸗ 
hanbelens Purskater; og fra bet Fjernt fyder Gongonner 


og Pider' Det ev et Billede af Hineftft Uendelighed! 


J ol Nille argiiferet Landsby lod jeg mig: ford tit 
Skolemẽfteren for at overvetk Undervnonkugen, font tok: 


til at indfkreenke ſig til Brednitig og Skridning. Det fyr 
nes ubegkkbeliht, hvorledes disfe Kundſtaber Funne bibrin⸗ 


ges Børn; tiade man erindrer, at Chinrferne hade et Vog⸗ 
ſtavtegn ſaagodtſom for ethvert Begreb, og at Bogftkorr: * 


nes Antal ſauledes ganer op I bet umbeltge.  Guaden 


Løftet; ndat man evfivt, at Bottieme tider LADE eller 1560 


27* 


420 


Aar tære Alt ubenad uden at bagride Mogetfomheft, de:at 


de førft fenere ledes til at fatte hvad 100: ſaaledes hane 


indpuget. Graden af Lærdom bebommes ogfan hos Chi 
nefeten efter Antallet af de Bogitaver han tan: Veg Hunt 


en Fatbolfl Præft gjøre den Berjendelfe, ar har t- firt 


Aar ikke havde faat Bugt med flere end 400, 


I 


Faolkeunderviisningen fager I Ehina paa et meget helt | 
Standpunkt. Utrolige Summer anvendes derpaa af Sta 


"ten, thi Letdommers Ariſtokratie et det eneſte, fonr her ri 
kjendes. Dar gives ingen anden Adel end Aaudens sg 


Kundffadernes ; Byrd og Nigdbom gjælde Intet å Statm. 


Den Ringeſte fan med Videnſtabernes Faftel betyfe fin 
Bane opad til de hoieſte Wrespoſter. J Forbindelfe: her 
med vil feg paapege en for Chineſerne ſceroegen Eimdom⸗ 
mellghed. Medens vi antage, at Vid og Dyder gaa I 
Arv fra Fader til Gøn, gjætter her. der omvendte: For 
hold, ſaaledes at den Hader fom. Sønnen erverver ved 
fine Kundſtaber eller fin Bandet, falder tilbage paa Fa⸗ 
beren, uden Hvid vifte Ledelfe, flaer man, ſaadaune Riful: 
tater ikke kunne være vundne... Detfor. har Chineſetm 
heller intet holere HEnſte end at erhotde an Son, ſom fan 


dele hane. Arbeide, ſtjunke ham Auſerlſe og Glade, pleit 
hans Alderdom og engang forge paa hans Goav. Er ikte 


bette en ſmuk Tanke, tn. god Gruubvold for en Stat? 
Man prifer Fodfelens Adel fom :optethelbaude for Gu: 
fundet og Oplysningen, fom betryggende for Kongemagten. 
Pen Can Hiſtorlen indtil denne Dag vel fremoiſe ei ene⸗ 
fle Samfund mid Fodſelens Adal, der ſaaledes form China 
har flaaet opreiſt under Aartufinder i Mybelfen. af om hei 
Givillfation og uantaftet Kongemagt? 

. Guropæerne å Kanton og: Hongkong fore ingmlunde 
et behagelige Liv. Da næften Ingen begiver fig hid å anden 


. 491 


fornfigt end at fortjene Penge, forblive - her fan Fort fom 
maligt og: fiden i Hjemmet nyde Grugterne af fit Arbeide, 
beate fun faare Faae her et Hjem I Ordets ſmukke Fors 
ſtand. Man indeutter fig (At Huus, arbeider paa Kon: 
toftet ben hedeſte Tid af Dagen, forfrifler fig om Aftenen 
ved en Udflugt paa Floden, og overtader bet hele indre 
Huusveeſen til en Major-domus. Klimatet er ikke gunftigt 
for Guropæeren, ben forfmædelige Hede om Sommeren, 
Vaage: og Mega, fornemmelig å Marts Maaned, forftem: - 
mer Sindet; GSygdomme ere derfor almindelige og Doder 
ligheden for. 

Hongkong, eller fom den hedder paa officielt engelſt: 
Vittoria, er en ganfke ung Stad, hvorvel dens ydre Preg 
itte bærer Gpor deraf. Cadnu i 1839 var her blot Seede 
for Fiſtere og Sorovere, men da Konfitkterne: mellem Eng⸗ 
land og Gbina opftobe, begpndte europaiſte Skibe at ſoge 
dens bekvemme Havn, for ber at være filrede mo Chine⸗ 
ſernes Uvillie og Hæmnterft. Du erindrer viſtnok, at 
Dptntn-Gmugleriet gav Antebutngen fil ben hele befynder- 
lige Keig. Da den Gindift Kommisfair faftfatte Dods⸗ 
ſtiraf ikke atene for Galget mar endogfar for Røgningen 
of Opium, itte alene anſtilede Hunsintvifitien overalt og 
fylbte Jængfletne med Overtræderne af det nye Lovdud; 
men ſelv erffærede atte frimmede Kjebmænd i Staden for 
* Songer og indeſluttede deres Kvartaler med en tredobbett 
Kiede of armersde Baade, og ikte flandfede før han havde 
aſtnunget Elliot ' Udleveringen af 20,000 Kifter Opium, 
fame 'ubfærdiget em Proklamation, hvor! tnhver med- Opi⸗ 
um handlende Fremmed trutbes med Dodsſtraf, og tilſidſt 
- foriaget alle Eurcopærre fra Macao, brgyndte et fyftema: 
tiſt Soroveri, og man forføgee at affjære de i Hongkong 
liggende Skibe al Vilførfel af Proviant. I 1839 udtem 


at taſenigt tide, fom unter Debøfiral :ndrluktete Ang: 
landene fen Handel pan Chine; Aaret eftrn:uidbug) den | 
ogrntlige Krig, og efter en Mangde Gian, Hvis 
Gang Dar formodentlig Fender, ſuttedes reden sil Løaqns | 


Ping t 1882, hvorved fem. Ginefifle Gtrper: aahnedeß for 


furepærrurg Handel. Et Gpargsmagl, fam. parteænge | 
flg Cnbver, ev bøtte: Stal Ching eviat forblipe Lukkep:for 
Guropal Gal Veſtens Kultur og Civilifatian itte i-Apens 


Oſterland bevirke am Gienlodelle, fom mil gydt Lig i do fors 
ſtenede Gormer, et Liv Prugtbant pan Virkainger dør den 


belte øvrige Verden? | 


Ghina er et. Band, bvit Guandior frykte fjg- langt 


nedenfor Vendekreaſen å Syd, og mod Nord. fade HrØ:- 
biriens folbe Lande, hois ofilige Kyſt barnet af dat fide 
$Qang Bølger, og fom mod Veſt før langt ind I Hier⸗ 
tet af Aſſen. Naar mon paa ken ene Side ſter hen til 
ag dette umaadelige Rige, fom Folge of fin. Vpſtackning, 
indeſlutter å fig en Mangde of de meeſt utigsnmtede, ja 
uforenelige. Nationaliteter, fom ilke hape og fe funne 
have moget Andet foœllea end et hoieſte Doerhovepi npor 
man berperft betenker, at bet un i Ghina beffende Dpe 
naftie er em Grøbrers, en. Udlandings, hvis. Nag ar. bien 
paatrolt helg ben flare Nation, og norr man til Slut⸗ 
ning tager Henſyn til bet Faktum, at her i felpe Hjertet 
of Ghiua gives hele uaffensige Provindfer; ſom hete det 
himmelſte Riges Magt endnu ikke har fonmager at under⸗ 
tue, og fam derfor paa De chineſiſtſe Karter fignne in 
bipneo, at ber å Landet erifteser en Maængde Dppofitiens: 
partieg, ja pråentlig organiferede Revolutionsklubher og 
Selfkaber, hvis Maal er at fyrte det nuvørerde Dyna: 
flie og tilbagefalbe ben gamle Kougeftamme, naar men be: 
tanker alt dette, fyneg man at være. birettiget tik den Slut⸗ 


423 


hing, åt China gater en Ovrftortelfe imsde, tn Myftefe 
å fn Grundvold, fom maaftee alerede å din nærmefte Frem: 
flid vit tinade Uuropærrne at trange fig gieumem be and: 
nede Huper og der fpille en vigtig Mokke, peåfitnbet for 
bem, fornedrende Tor Ehineſerne. 

- Mint bin Gvaghed, fom unegtetig findes å det fore 
- Migé, har en Madvtegt, ſom osfaa bor betragtes; og Pot 
biffandr I Bele ber chineſiſte Statslegrmes Organisme. 
Gfennen det hete Mige gjelder en Autoritetstro, en flaviſt 
Reſpekt for åt Slags Myndigheb, og det er denne; der før: 
ener be fylittebe Dele. Huusfaderen i Fatnillen, den Wid⸗ 
fle paa Gadm, ben Fornemſte I Staden, Mandarinerne I 
Deſtrikterne, Gouvernorerne t Provindferne, Keifeten vuer 
Sliget, fee det er Mindigheder, hvoraf Enhver Hær pan 
fri Plads ere deſpotiſt almægttge og urokkelige. Hete Me: 
gjeringsmaſtineriet favner I at fin pattiarkalſke Eenofor⸗ 
mighed Ate heller visſe Øinesfirs Mandt disfe horer, at 
Kronens Embedsmand aldrig fungere i deres Fodeſteb, nten 
altid blandt én Befolkning, ber er dem fremmed s* endvidere, 
af be idelig onibyttes og forflyttes, og ſaaledes tkke faar 
tb MM at erhverve fig Benner blande deres Undergivne, 
dg betded blive mogfige og fattige, og endelig, ut be tre 
anfoarfigé for hvad ſom forefatber blandt den Bifottning, 
- der ftaaer under deres Kommando. 

Arvetet 4 pott Henſeende finder ikke Steb. Der 
glves ikke engang en arvelig Thronfolger, men Kelferen 
uddelger fin Efterfslger, nåturttgotis Å fin Famitle. Abel 
- Bjmbet ille, Idetmindfte ikke nogen arvelig, det keiſerlige 
Dynaftted Beſleegtebe udmeetke fig imidiertd ved et guair 
Belte, famt underholdes for en Deel af Statskasſen. 
Kundſtaber ev her det eneſte, der hiver Rettigheder, og da 
man' blot fuberer be gamle rifter og religioſe Moger, 


24 


fom formane .til $ydighed. og Unberfaftelfe, og hvis Gar: 
feifter i Aattuſinder eve bleyne fulgte vil Alles Tilfreds⸗ 
bed, ligge ogfpa heri en Menn) sil hen inefifle Natiom 
talosfale Ufaranberlighed...-.. 

Sels fra et andet —* —*—* men fate 
en Foykasing af Ghinge Affondring fra: ban øvrige VDerden 
og en Mulighed for, qt-dette Forhold endan lenge fan nebyargs 
Det falger of Landets. umaadelige Udftræfning: og forfielligs 
artebe Natur, at bet felp fom probucere Alt, hyedder site 
forbegg til Menneſce clivetß⸗ rap. Kuropq-har fongobsjem 
SJatet at byde, forn jo ikke allerepe findes.i China, mehens 
mange. of bøtte Lands Produkter are blenne hen sprige Verden 
were eller mindee møbpendige. - Jern og Tralaſt fre oG 
Manufalturnerer fra Engianp, Induſtriprodutter fan Goantz 
rige og Todſtland finde viftnok Affætning ber: nen, hvak 
ev dette mod beret egen Erport af The og Silkevarer. 

Chinas Uafhængighed af o6 hviler endnu paa en ans 
ben Grund, nemlig Ghineferens Wedhængen ved fine af 
Religion og Love befalede Seder og Stille, og hans 
Utilbøtelighed til Alt, fom ikke heri har fin-Rod. Maar 
bet forundrer 08, at europæiff Lurué: og Bekvemmelig⸗ 
hedsartikler ikke der endnu ere kjendte og ynbdede, erindre. 
vi ikke, at de ere uovereensftemmende med hans hele Leve: 
vile, ber hviler paa politifle og religløfe Forſtrifter. 

Ikke deftomindre er det et Faktum, at Jmport:Værs 
bien overftiger Erporten, Dette tommer af Opium⸗Ind⸗ 
førfelen, der Å den ſenere Tid ev tiltager i em forfærdelig 
Grad, og fom tærer lig en Kræft paa Nationens legem⸗ 
lige og aanbelige Kræfter, fpillende omtrent famme Molle 
ber fom Brændevinet i Sverige. 

Uendelig meget mere var at fige.om bette Land, ber 
er å faa hei Grad egnet til at vælte Interesfe og orz 


425 
baufelfe. Men derfom jeg iver Goreganente bar afveget 


Moget fra min Plan, blot at ſtundſe ved bvad jeg felv 


foer og erfarer, vil feg nu gjøre Bod derfor ved ar ude⸗ 
fade Meget, fom ellers kunde være intetesſant nok at an⸗ 
føre, og hør ſtutte mine Bererninget oM * dette: Land. 

Bi⸗ affellede fer: Hotigfong ber: 295e December,» og 
da Vinden var gurfiig,: havde pl" efter eo Dages Sellade 
allerede Luzon å Sigte.: Men dir Veg: den lunefilde 
Magnat pludſelig ant; og 4 Forening med en flært or: 
from hindrede den v8-frar at- haar Manilla før den Abe 
Fanuat. Bi feirede ſolgelig Nyttarddag? paa Vet oprorte 
Hav, hvot tt oprigtig gratulerede hverandre med Mr åt 
oplevt en. trebie Nothatédag t : dit Fremmede, men ſnart 
aheſer bet: elſkede Hiem, og der rike — ud kid affe ror: 
me og Bventyt. Tre 


2 
— 


Singapoie den ve Janaar 1053. 


Manisa ligger paa en Out vid udtuber df Faders 
Pafig, vir gjennemfrommer ot ſrugtbaet Gtettilanid af 
4 vit 6 foenfle Miles Bredde. Efter at Have ertengt md I 
Nobens Banalagtige Munding fander man viv Vebboden, 
og har ba paa venftre Side mm langt uvffydende Molo 
med et Fyrtnarn og pan heite mm Mangd: gamie, mørte 
og for en Deet aldeles forfattme Fæfiningsværke. - Jur 
benfor disſe ligger det egentlige Manila, medens Pafigs - 
venfire Bred er optaget af Binondo og andre Fotſtæber. 

Faae Steder funne fremvife en fan påafadende Uligs 
bev, fom blefe to Flodbredder. Det gamte Manila er 
indefluttet indenfor Faæftningsværter, der hvit tale om be 
Øider, ba Spanierne vare den nye Verdens Herrer og 
over ben Hele Jord fpredte Opbagetfernes og Optysningens 
Glands, men feer nt mørkt, næften truende ud, m Løv 
ning af forgangen Storhed, hvoraf nu blot Pjalterne ere 
tilbage. Der fandtes intet Liv, ingen Handel og Rotelſe, 
Att bar Prog af taus Moærdighed, fornem Ingetogenhed. 
Hele Gader optages af Kloftre og andre religtofe Seifcrifer, 
fom paatrykke bet Hele fit hemmelighebsfulde Pran. En 
flor Mængde Kirker findes indenfor Murene, alle opfyldte 
af Koftbarheder og ſtraalende af katholſk Oienslyſt. Blandt 
disſe udmeerkede fig Kathedralen, et fort majeſtettiſt Tem⸗ 
pel med en Mongde Sidekapeller, hooraf ethvert kunde 


427 


poere en egen Kirke. Baner man ubenfor Portene, Mu: 
544, Polene og Grave, fom med fine nældige Kanos 
ner og Skildvagter giver Manilla et faa krigerſt Udſeende, 
befinder man fig paa ben fonfeibte Calzadan, Stadens 
meeft pubede Spadſereplads. Naar Ufteneus Skygger af: 
loſe ben hrendende Solhede, ſeer man her ikke olme Mar 

nillas foxnemvit Verden I prægtige Bogne, Damerne næften 
altid uben Hovrdbedaæfning, men Mennefter af alle Stan: 
ben fra Berger indtil den laneſte Plebs, Alle iførte de 
fettefig. Gpmmmendregtert. Hueppernsa Paradrplade lig: 
, Set ligt: ved Eiden of og te militaire Gvolutioner og 
ben frigerffe Muft bihrog fe did til at farheie Vileders 
fn og Bevcegelightd. 

x Paa. den ene Sida of Øalsodrn ligger st ett Øke: 
vunne ber nedſtpetade sinder det flere Jotfimiv i Geps 
tember og fom 9 var under Maparatior; ilfe. fangt berfra 
-Uøatr Ayreføgtningøplabfen, en Ger: of MBanbuépeleog 
GSjometter peoviſdriſt tenfrumerm Girlué...: Det ør imila 
lentid pan venfise Gilbe of. Paa hyor Manilas egentlige 
- Sie fonsentremr ſig. Daer ligger Forſteden Binondo. ra 
den gamle Stad til. benme lade to pumgtige Bros den 
ene en matfiy GStrenbro. af vælbige Preportiener, ben an: 
hen en fuperb Qangsbre: af Jern, født I famme Former 
- fom Hoangedroen i Londan. Din førfte et Gortidens, dem 
fide et Nutidens Storværl, danne de en inuresſaut Kon 
traſt og børe Vidne om den Kraft og det Qnille, der å 
Gonming fipre Verden, men fom, uk bedre bet, faa ſtel⸗ 
bøn træeffes ſammen. 

En Veflsiuetfe af on Stad. er det gjeedg man 
Sam torde fig, og da jeg olleneke flere Gange har gjort 
mig foctient til en Anmorbing å denne Vetning, bar Du 
bark em Grund for at jeg ille farer Dig omkring å Bi 


426 


uondad Gader, gjennen dens Boutikker, Hule, Pladfe og 
Øirter. - Noget Giendovmmetigt findet-ber deg. En Moængde 
ØGtbrlenaler gjemnemfljore Binonda fra Pifig og Mjent 
be forbetmefte have et grønt, filulende Vand, gåve de dog 
bønne Zorſtad et afverlende Udſtende. Woutikkerne Have 
utke ben Elegance, fom vi ere vante vil å vore Ctæder, 
men I Jons, Xin: og GtvAlkfalgéftrderne før man mange 
fansrige Ving, fomemmetig ore de Sidſte opfyldte af ubpee 
Svantitetet af Jofler, broderede med Guld, Sølv, Patjets 
ter og Perler, thi Ale, Heie og Lave, bære her Tofler. 
Kinderne fille beres fmane, mogne Gødder I -Tefler, ber 
eve faa ſmase, at Bidetaam ſidder udenfor, og fom ganføe 
mangle Bagſtykke. Hvad ber I Bontikkerne foldt mig 
merft I Minene, vare de indenlandſte Toler eller de ſaa⸗ 
kaldte Piuman*, forfærdigere af Mananasfibrer og broberede 
med ben florfe Kunfifærbighet, men altib af en gras 
guul Farve, fomt  Siaamays', lgeledet. ot meget filnt og 
tuftigt Stof, næften gjemenfigtigt og fpikende ide gerle 
leſte Farver, der ogſaa work af Mananasbladets finefte 
Zibrer, hvis Biadſkaft og midterfte Nerde frembringe der 
beffendte Manigahamp,- hooraf færke Toter forfoærdiget. 
-- Jeg .amtager at Du ikke fanges: efter flere Detailler, 

men derimod gjerne: horer noget om Befolkningen: Man 
tarde gjøre "vetteff $ at tnbhele den i fem Slags: Euro⸗ 
pære, Spaniere, Mefttzer, Tagaler og Unhee. De Eu⸗ 
pœere, der ikke ere Spaniere, og fant ere: befattet Ma- 
nitla, flaae I et fasdant Forhold tl Koloniens- Henr, 
Gpanirene, :4t de maae anferé form adftilte fra dem. - For 
bet meſte drivende Handel og Fabrikearelfe, er det egennig 
barn, fom have: i ſine Hander Phalippigernes Forblndelſer 
med Udfandet. Men tilhørende alle mulige Slagé Matip: 
naliteter, Englcendere, Gumanier; Øranfmant, Schweitzere 





490 


Itallenere, Portugiſere og Amerikanere, ' lene. de heller bk. 
Mibdyrbes I bet felflabiige Gamttv, fom kunde gjøre 
Opholdet å Manila behageligt. OEOm Dagen ntdntker 
€ deres flore Huſe, fom. ogfan indeflutte Magafinerne, pros 
menere de henimod Aften Å deres peræytige Ekoipager og 
ende Dagen vid Bordet og å Galenerne, og Hender altfan 
fangen * af: be Gleeder, Hvork- man i Norden - udhuiler efter 
Dagens Aidelda. Kün et: ringe Antal fort ed Fanskteity,- 
og de Fleſte opholde fig Fun her- får at famle Foemue og 
faa ſnart fom: niuligt vende tilbage HE Hjenmme.- i 
Forhen fldde be Fremmede Guropære :i et ſpondt Gore 
hold GL Sparſerne og endnit vr det dem ille Ultade at bes 
føge og endnu mindre at bofætte fig i bet Indre af Lane 
det, bog er Enigheden nu flørte. - Spanlerne beboe ver 
egentlige Manika og indehave die Emdedet. Selv i denné 
fjerne Kolont, hyldende Mederlanders "Sæber, nterker 
detes Ro fig ved den. klofterlige Indgetogenhed, Bitte må 
ſtiſte Halomorke, der: over att: Spanfb'førder om vie in: 
tecesfant Triſthed. Moendene våre ſordetmeſte Herlige Ge⸗ 
ſtalter med ædle Trœk, ſels en og anden ſtjon Dameds 
Aaſon blev ber mig ſocundt ar ſeue. Men man fagde 
mig, at Krinderne ber ganſke favne den: curepœiſte Ela⸗ 
ſlicitet og beefor tidlig viske hen. De: ſpanſte Munke 
Have en uhyre Indflydelſe og Mlöfertbost flovener der gonføe 
forn i Moderlandet. 1 
Meſtizer Fames den Slandedo Aftom af Eurepeece vår 
ognd fødte; og $ deres Hunder befitrder fig al Landets In⸗ 
duſtri, indre Handel 'og Eiendom. "Graneide meme to 
Natlonaliteter, have be fobſtaart av tilegne fig Begges For» 
tiin. De befidde den nbfodte Tagals glade Sind, Maar 
deholdenheb og Horbeingbfrihed, og Have dertil Fanet Kuro: 
peernes formfljønnere Vore og florre Gtarphio i Forſtau⸗ 


430 

ben. Oro tam jeg natuefigvite ikke Gant Meget Bom I 
barne Henfeende, men atte Vidneebyrd git ub påa al fætte 
Meſtzere heit, ja: at bygge hele Bandets Beflaatir og 
Fremtid paa vene, og nogte of vore Meifelummeratér, Ver 
en Aften befønte ov Moſtizbal, Hart hencpkte over Be yildigt, 
eikvurdige Kutnder, de der havde mørt ' 

VFagaterne ekte de Indfodte, ſom beboe Landiiftriktet 
nævmeft Mantua, - og fom-ere de meffe om Hver jeg nogen⸗ 
lande Fon bøntme, ere af malagiff Herkomft, men, efter 
Neifendes. OMtderinger, langt høvede: over fine Statrimiez 
beflægsede baabe i pre og indre Egenſkaber.  Hovedet er 
vifinst noget falt; Panben Mt ſainmentrykket og Muir 
ben fremflanende, med be bære dette Hoved ſaa flott av 
bette i Forening med den morkbrune Kolotit og ber [motte 
Former give dem Udſeendet af fevende Bronteftatuer. Veg 
faar. fane hoefuliſte Apollo⸗Skikkelfer, fom foruben deres 
fjonme Mært, ogſaa bevægede: flg pan en faa plate 
Maade, av jeg. bande ſtaae F lange Tider og Getragre: dere. 
Nagr Meondrur PÅ ere: faågodtforn nøgne, bære de Vokt 
"en nynd Gomanbeflferte og bitte Beenkleder; ndar de eve 
i fatb amp, bæte de iſtne, ſtortterncbe eter frelbede Urr⸗ 
derbeenkleder og am yberſt fir beoderet, bicendende hold ellet 
i en: geel Garue ſpmende, loſtheengende Skjvtte. 

Minderne etr frvane af Bart og foster over br 
ces Underfiædning et fleibet Toiſtykke, Ver flutter tær HE 
Midien og Hoftorne fams fulbeube Deagken mid en Jakke, 
ber ev: (ua: Cort; av en Duet: af den doitlige Talle Mtlenr 
Vatn og. Hoͤſtektadet ev nøtt. De: have en ”efenbom- 
metig Gang, tyefonr de ans md: Forfigeighed Gare' flire * 
Botder pan Hobedet, det vit fine ſtybende Hoftetne frå 
og. vmggende mb etg ogemit, Deres: Anfigtbtrek ere 
ſom eſteſt uenac.. 


434 


av å Taaaælecae are .gjate Menneſtee, ſom om alt Andet 
att eden elffer deres Ne. og Bekdemmelighed, og. da Ait, 
. der. udferbres til Livats Nodtorft, vorer af fig: fetv, 
te ber ingen Gtimulantfer. forhaanden, der agge til Are 
eide og Eftertanke. Maar Kagolen arbeider om Dag f- 
gen, førtjener han bexved faa meget, at han lever med 
be fer andre, chi Mile og Fiſt ov Alo: hvad han 
gg behøver. > Men gjælder dat at arbeide fan han eglaa vife 
et han har. Krafter bevtik. 
Blandt ben femte. Kladfe of- Menillas Indvaanere 
- seng, man førft navut Ehineſerna. De ere mere yndede 
af Spauierne nh, Europeerne, og. have endegſaa Tilladeiſe 
til at baførtte. fig og. brive. Handeb i det Indee af: fagpon.: 
" Gbineferen fører overalt med fig bet. lette Sind aß den: 
Vindftibelighed, fam uhmerfe han. i Hjemmet; og folger 
i. Kladedragt, Sether og, Lerevüs tro. fine Fadres Skille. 
Ut forøvrigt Moalaper, Nagre, Laskarer, Parſer og om 
Masſe andre Foll fra ae Verdens Gane have famlet fig: 
i en ſaa fler Handelaſtad: fom Manilla, ber ræller 200,000. 
Indhoggete, er uaturligt,. og jeg behorer blat at entyde 
bidfe Forhold: for. at lade. Dig: ane den Menneſterrinmel, 
den: brogede — af: Anigtar, Qyrog, Manner og: 
Dragter, fom gjør bet. far Gates fan. 2 vanker om å 
Meillet. Gaderc 
Under en. ſqaban Banting, fandfes pm: orpig: at: 
et eller: amtet befyuherligt Spu... Pludſelig horer jeg Kleb⸗ 
keklang; og. en 265, der. ligner. Gangsrjeg venter ng. OGp: 
og; ſeer en. Bagn broæge fy laugſomt ſerm, omgiven af 
brombende. Lygter, feat en Skare Ghorbrenge und. Klokker: 
og Sagelfofac. eſkorteret af ew liie Trop Goldater:t-fuld: 
—** Det er en hellig. Fabar', fam vender tilbage: 
fra Kirken, hvor han har oplæft nogle latinſte Gententſier 


5 


ma JE GE]. Gå Vort å ORO 


eendformigs, Bal fFalder paa Kne paa : Torv og Gare, 
hver ban. finder fram, je vubegfan inde' i Qufene, -fåv 
Skubragten boier fit Lnp 9 Hfflteren: Tante fe age 
Ur er Allbedelſe og. Pompghed, fan vet. Have Perelaterus⸗ 
forfiaast ot binde ben far Yan: for at øde :berr — 
ed Dillie. - Re 

Qu. fager log foran en Gabiing: af. —— 
lede. Det ev Forbigdene, fons arbeide å Øaberne; Dibingr 
lønbebe til fpade Drenge, fraftfulbe SMerd-med athletiſte 
omme. fløbende ved: Giden. af fig: ndtcarede Beenrade, Å 


beis Frat man :læfer: kam senke ped, Baetvttetj | 


gs Den "i 
.— Foxuden Munkene er deg enbont i Maniua one 
Klasfe, ber fpille en vigtig Relle, menig 66 Britajoe: 


sed Undtegelfe of Artllletibtigaden brftaaer Selbateſkar 


af Jabfodte, men Qffiritreane tre Spaniere. De irr Gam 
lige ſmukt klædtei fine efter Ridmnatetafpasfede:Dægtee 
af et tynt flinnende Huidt Lei, og forfonede ined- forteint. 
Vige Vaahen. De have. serfortmeffelig Hotdning, ere prakt 
velnerus, og ved deres Eyeneité Frrne foln Kjendere ingen” 
Geil.opbagg. VPecegtige Koferner,: baliggende paa famile 
Diadfe, vidne om, av Militairſtanden pan Philippernt 
ſtaaer i Agtelſe. JHovadſtaden alene findes en Troppe⸗ 
ſtarke af 5 . til 6, 000 Mand, eg ovemit i Previndferst: 
funbet mindre Afdelinger. Megjrrtirgené Omfosg for. Gult 
daterne ſarckker fig ble: alanue til at. kleche dg huſe dem; 
hver Mand har I Gage omtrent 3 Piaftre mannedlkg; eller 
12 Röor., foruten Gade, Klader og ander ordele, der for: 
enste. bidrage til: at gine hant et tilfreds: og frantende 


168 


vittig SorigRvifeofletre” fartes: itfe gukfle. Tod? 
forgsribnntptåbfon flod for Acbiittet ov: af Mange påu 
- Vilde Dyr; 04 dit Cod AU fol om brirun: Foxnsieſſe, re 
otfles fan: hoit af Min Fon Har fpanft Blod i Werernk 
860 otgrig:vifsflanesne Her: > Mrfolkiingene Merke Fort 
sbiøkfet ove. Gandfogintager.: Ber gives. ingtte Jagal fat 
utfet; ao hansjo or fisdanm, fom! hau piker ot los 
tenbe fiode de faſtlundne ved em Pinde i bver Bod, ichvert 
SØreretéa, : de-fagbeik par" Dette raden få par Helter - 
vyggen dag Mpttoren ;: 240: Gjanen 9: Tagtlen err -uokflis 
lalige. Kuensft risteder. og Lendober anbes der em Dindø 
tanbutebtrt alt chane ſcogtning: 105 brie — ute 
bg at rfone Fet dettu: EStueſpii Bor OM > 
Til Manilas ſtorſte Merkelighrber ——— 
Gipikt fobrikber: Tobadefchrikccioan jer den fpånile Ragjes 
ringt 1Månopol: og DiSfe Fådrifder drided: mbilukfende for 
ted Megeingot Aba Fabult vi: beftrae, -akbikekke å 
Gaia. B 46 95000: Sointbr of idé 1Hbroiog i alla GUM. 
fre, feiden gtab-Cvlvrssbe ungå tkturige :Pikye FL ben AP 
Verden o ga Gigderrthe" titte Motraue vinde Al oyalede apr 
våttige: Bin figti De ſidoe add oBerdu; ber ere · Nilede 4 49: 
Mides Sugd Vanpgene 4 de: fork Sud frrten  Møladar. 
vad hoert Sorbs:-og ſaae mnd 'eki. flod: Støen Møkekebine 
better glorie; t ies kote fonmemsin, fuge arnab fonr lille for 
at fela må be! hant sAybriong; 268/Fåkete bent 8: med: pa 
Gap far aut ide bias tn fopemtigs Gol iNbfagdn; 06 dan 
en iant: frodbast: hairoſtet· Gerde en farbin-Ønebbse og Øyer 
gen; åg >Gbtøt blant hete, at nahaneehdksn gane bare 
iad tider ibekebrdabopet. 12 4. Pr 
1.1 2: alle Øystre. — BoſWoeifer hane Pyllip» 
pinnene. føftet den ſpanfte Mirat niift Blod 09: Arbeide 
Den fandt der et frebeiigt, godmedigt Falk, med⸗ hauet 
28 


Udigamationm pil Lit for fig. Duns Mutgfbrungds 
ille til de foædvanlige Gruſomhedre ded kugdn Sligtøre:gin 
ber forføreriffe guſe Min: Da Velafo I 1666 førft tog 
Øogruppen i Befiddeife for den Frue Kront, var. 
hellige Bidee, der ledfngede Expebitionen, bær ordbok 
Gen ny Kvtonie, og herved fil: Øiltdjartonen av fold 
gere Prag. Dee gives maaſkee hånt Koren; der mere 
ov ſmeitet fåmmen med Mederlandet ent dådnne. -Gyf 
er Landets prog, Kathorktbmen benk Renglon, Siedereg 
Interesſer fpanffe. Faae Landéi I Verden turde være fn 
begunftigede med de heitigfte og nyttigfle Narurprovukkk, 
fom dieſe Øre, og Handelen vilde være kolssſat, berfom 
ber ike idioſe Have rafede de forfærdelige: GStorne: bå 
øre betjendte mider Navnet Typhoner, og font gjor Sr 
tadfen her fan farlig. Metaller Ares: i Dösrflsb, MÅ, 
Qvddet og Jern famt ypperlig Sterakul og Gul Bart 
riget frembringer Sukker, Kaffe of den mf mmerfd 
Evalltet, QA, Indigo Ligefan-g00- fort Slndiens;: Guri, 
Donut, Kulav, Nor, Peder. * Ugerbriget Manet stedt 
itte paa noger Høtt ukm, men der gloes neppe? nogen Nyt 
tig att; formenmmelig fru de varmere Lafſtieg, fonnlk 
—— dk fin md Mopninr: funke 
tuvforee. ”: 08 

' Den nye Woſtiulon Ep anten hor: Arstr ſua⸗ hål: 
bringende Virkaitiger :lige HE Phllippineme, bog fate: vil: 
90 en Ubrent.: Lovgtoning, formemmulig I Tolbrecſentt. 
Forvaltningkformerne ere altfor indulliede, og Murioratsans 
den Har endnu Ur bet Dyfoing, der bundet bringe Kolos 
fen til den Grad og Migdom og Jndflydenfe, fom ved 
bens Natur og Beliggenhed fynes ben anviiſt. Under de 
miværenbe Forhold over Miniftreforandringerne i Moder — 
landet for flor Yndflydelfe paa Adminiſtrationen, og Len: | 





bet Steffensen 990 for: meget veiltgipnn. dr ease 
Magtiga og deres Banner, 

. AD 108 Chet, poa Grund of den Jntaneble der ær 
—** sil Miillepinecnes uige og vxestfuide Ratucſae, 
tod os at apholde oG boy ti Dage, beflustede jan at til⸗ 
ereche em (angere: Melfe. dit. dat. Indee of Dan for: ar. ſtu⸗ 
den Megrtatienen pan en. Form Manste: Lelelitser . og 
— "Fannemmelig: Å ulige Qelberpgiomee. —— ag 
Gone: foret de fornødne Dnlnéninger, fame leiet mig em fler 
phanee", on glesntifi Kanoe med Soltag af ov hæler 
Matte og 1006 af 6 Mand, began. jeg. mig.-paa Belen og 
ad Gtodør til Stederne hlinſides ben jore Lagune.. MN 
fariohe: Manilla i. 4 om Aftamnidbbaga og Yftanbunn: 
riagen indſuobte ſnart Flopbeedderne i fit merk Qlax, fom 
le tillot og At ſtum he fljenne: LanbØahen, - ber glede: på 
forbi. Hiſt og- her lobe Mon og Børn. fiflønde langt 
EStremden med lange Faller Å Qanherne, hvit Quin ok 
efterfom: bet Ayftr: mellem eller forfonndt bas de pittorefle 
ambuehaster, hervehe : paa Landfaden eller Fakfedek å Hjen 
ben, 08 frembeagte ben - vidunderligſte Cffelt af fafdryk- 
sing 08 Ilumiaation. Underveis ſtandſadens ved. eu Ganhé+ 
oe Gunn 000 of. General⸗Gauvernernen utferdigehe: Pas 
ulde befigtiges af ,el capitan de pueblo," Men he: hanne 
Matoder var en ndfekt Angal,. fom itte: forſted meer af 
GSpanſh end af mit slige Spenſt, tog. han. ingen: ſondez⸗ 
tig Netice of vore Perſoner eller: Papicer, buorfon vi uken: 
vidare vendte ham Rygsen og. forfatte. ver Reite, - -. 

— Natten var imidtertid bleven bælmørt, dat begpnbte 
ot ſmaaregne, og efter fane Timers emsformig og tjen» 
femmelig Fact naasde vi Pafig, en lite Stab -briigganke 
jnft hver Floden af ſamme Navn. med 18 Mengde Am⸗ 
floder. ub i ben flore Lagune. Her gjaldt det nu at fane 

28* 


fig et Mattelnartet, ogå drmde Henfigt maner Granené 
beiefie Autoritet opteget, Men -dektervar og befvarstket 
- Sylte Arbeive. i 196 omlelng: i den Falførte Mat. og 
barnktee ſaaltenge paa Retſerdighedens due til én Hidra 
tyne, der diſte o6 til den neſtholeſto Antoriter. Di. ſtyrer⸗ 
nicqaa· Qourſea tit dette Dindtnutkeuns-ofunhergelig Magt 
tumlide over Stokke og Gene, vabede njunmede be: forms 
pige Dabdet, og nærde Uibukg Maalet fot dor Girmeden, 
Ølen ogfan fer for Retfeerdighehen, vg: da vi endelig havde 
faner cuſbet ben daagen, Hed det at bars Heklighed: vår 
fig, og bad atte reiſende Fredeforſtyrrere gane Fanden ⸗i 
19600. -- Det blev?os uſoo iutet Andet Uldoers nd dt ke 
ytet 06 Ulbage fit:Dör ybånve",- udbede: 06- Aalmodighen 
af alle gode Gavets Giber, mid Reſignation foebe Fikten-amn 
img 40 og forcorigt -ajøtt font Børtbrete paa OMG 
Kalt dot regimer — Cadt det: regne 08 bife aldeles 
gjennnøndtober as LØKE: ET EE ie” 
Atrette og. Hd Filmebe hegne ot o8'den mceſter Mor⸗ 
gen paa Neiſar, efter st: bitte Hede. OG: date UGg :dy-Mte. 
der «ØitytOrfesdlbter,: Gi fred Gandvbyen Fam -aneføring; 
fast oi Moe NAuder MUde Å ot Markus og fønle 
flg «pan Vagterens Man. - Mbit: have fort visfe Dont 
Punfkariosie, Han vsti ingen Jorefikdng gjeve Fy on bk 
diſten sad: of Lydighete de bande drecſeus GVD eg ANNE 
ter -nf frtanale: Mariner, Godri:Morb og MAnihtet- Fra Matt 
or: til Aften ere beſtjafrigede 104 akt sopbente frå Kobe 
banden :2Atrbemob: Mudlinget, Orme og andet -Hynenda 
WDoſſder, lig: Dr fi «Sal Ore og halt binece: 
194, 1890 grunagtig meaſten haarlas Krop, ſtore tildagebdied 
Gam og - vitse BAL gnavede ban Engene vaktede flg Har 
form Cwita i Dyndet viker Forfeiſtede fig i Floden, over 
fotd Babe be blot ſtabedet hæslige Anfigt. Dieſe Krea⸗ 





487 


sur, der iMiergtrafterne fareſindes vilke, ert færre: end 
pereAeldyr, nen deres Kjød er intet milnder end ve 
fmagende, og t. Heder made de sfte vades forat befinte - 
flg vel. Raſende forbiterde paa Mt, hvad. der barer hukkt 
Seind, lade de fig: med kathrd behandle-af ſmaae Tagal⸗ 
unger, ſom ved det gjennem Rofibrofn niste for 
iv Gent hoorhen bl iyfte. 

- -«Gntelig befandt oå 08 paa Vagunen. Goim vår nye 
tig fradet op, 99 dene gyldne Stands pav: Gjmflin paa 
bet hoide Vandfpeil langt hen I det Fjrrne. Gfter av:vi 
hevde: lagt til veb om å Lagunen forteirt Safieprom og pas 
Samendevius ſeld 'fogt ver tarsdige Fvotdft, fortſatees 
Garten 8 Falofala, der viftnet er Mange vridbstjende. f 
Atpander Dumas glebonde Skidvinger, hvor: ot makt 
geør.mad den mrreft omærtde Boknitlie af on Fonfmand 
tit bunn «jeg havde et Unhefalkfgöbten og fom å mereend- 
30 Yar ber havde udøvet patrtiarkalſt Myadighed over 
dn Gaming Banbushyeter ved Indvaanere, der ere 
fyredte 'omfoing bane: niblere: Arſidents of Ørn, Vors 
SMarter med Guftæror- opfage: Lavtandetz' er yderlig Fur 
ge: bonſtrueret Oublesbogrn: ſtad :mede ved Grande der 
acrilg .fovatbrideds "en trolig: Koantitet Sukler.  Længen 
oppe bedeckkedrs Hoiderne: of mairftaørikte Glover bag hvil 
Dieergene grontlatt og holr Goevede g åp' mor Himlen. 
Øttee at have Aumret fade Å vpri Varts: hrtkger Cunge 
hver. vb · tilbragte an brhagdigeke Nor aud wpan rad uns 
den" af<- nie. banen", famt. fest hann uddete anser 
si: fine Unbarginne, ' blerdte hvilte han * agerer et. Slags 
verdoligt Forty begave vi os tilkeft over den bjergfulde 
De dl den modfatte Gtrand, hoer han elede en anden 
Hazienda, hvor Rus og Sückkerror ligeledes avlches iſtor 
Stiil. Vette Midtek den friſte Motgeufſtund variet.af. 


43 


- de medft comantiffe, man tan foretage. Mellen Skive 
af pragtfutbe Trceer og Buflværter, hvid pppige Bloruter 
finnebe fom levende Juel mette de ſtore Blades 
glindſende Gront, over Bjergklinter og Afgrunbe gik vind, 
beſtandig frembydende ny vidunderlig ſtſonne Udfigter, ovrr 
det underliggende Lavland og Lagunen med dens vndige 
Strande. Vor ,banca" var imidlertiv bleden ſendt runbt 
om Odden og vi gſenfandt den ved Hazlendoen, hvorfta 
ben bragte os til Byen Santa Cruz. Vor forfte Fo 
retning her var at bringe” vort Pas tl Staderis vgtbeinn 
dorcillo" og efttr at Have ſamtalet må denne Herte glen⸗ 
nem Dobbelttolk, da han aldeles ikke forſtod Spa, for 
ſtaffede jeg mig et Par Hefte, for at fortforte Men ha 
Pagfanjan, Diſtriktets Hovedftad. 

Santa Cruz ev en ganfke ner Ulle Stab hot Huſe 
have denne Lighed med Fuglebuuc, der øt for ofmstnbetig 
1 bisfe Egne. Grunden til dinne Bygningsmaade vr tres 
bobbelt. Deels føger man derved åt undgnar den Wirbe 
og Fugtighed fom følger Regntiden, deels vogter mar flg 
paa dennt Maade for Orme og andre farlige Byr, blås 
mindre” behagelige Madoffab Mtenneftene- vverakt gjerne 
flyer. Men Hovedgrunden br udentvivl be I disfe Egue 
faa hyppige Horbffjeld, Hvis forfiyrrende Virkning jeg ft 
Anledning vil at iagttage. Gidfte* September Macan 
bavde memlig frærke Udbtud af be I Lagunens Narhed 
liggende ' Vulkaner *foraarfaget *voldfomme Gilbninger i 
Jordſtorpen; flere Hufe revner; Kirker fiyrtede ned, Vide: 
Brand opſtod og Bjergene udſendte Røgføiler. Man'var 
nu juft beffjoæftiget med at repatere Skaden, hvoraf ber 
overalt var Spor. Kun de tilfynetadende faa Tumpne 
Bambusbuur modfiaae Jordffjælvet, de bøte "flg I atte 
Metninger efter Jordens Ryftelfe og bekymre fig ikke det rin- 


430 


gefte - om al den Uro og. Budue beg berfler omkring — 
be. 
| Veien fra, anta Gr Pr Pagſanjan gaaer deels 
gjennem tætte Kotusfone,. deels gjennem Palmelunde hvis 
duntte Grønt oplines ved tarer. af de Øjennefte Fugte 
og Inſekter og pragtfulde Blomſter. Selve Staden, hvor: 
Hen: vi: ankom efter en halv Times Mide, lignede faa om⸗ 
trent Oovedſtaden å om Provinde. Huſene havde ſamme 
lette Konftruktion fom i Santa Cruz, bog vare de flørre 
og fane Å bet Dole anſeeligere ud. Seg meddragte et 
rev til en Gignor Cerivano Memeji, I hvis Huus vi 
bleve mobdtagne med ben ſtorſte Giceſtfrihed og forfynedes 
med de fornødne Underretninger for vor videre Relfe famt 
med et Slags Embedsfirivelfe å det togalffe Sprog til 
Autoriteterne i de Egre, vi ſtulde pasſere, hvori ber pad⸗ 
iagdea dens pan alle Magder at ſtage og bl. % Skum⸗ 
ringen aflagdes et Balag. hot Diftriftets hoieſte Myndig: 
bed, Utcalben, em ung ſmuk Spanier, fom uheldigvüs 
allerede havde gjemt den Smule Franft han paaſtod een⸗ 
gang at have maattet lægge fig efter. Senere foretoges 
en. Gpadferetour gjennene. ben lille Stab, fom endogfåa 
udſtrakte -fig til de nærliggente Hoider. 

Det var en ſtille, ſtien Aften, ſam em af vore mit 
deſte Sommeraftener. Endnu laae den underliggende Stad 
indhyllet å Halvdamting, man kunde endnu ſee de lovrige 
Koluslunde ſpeile fig I Floden. Vi ſtobe pas. Kirkegaar⸗ 
ben, I hvis Midte var bygget en ſtor Fiirtant med Niſcher 
paa Siderne, fra hvilke Dodninge hoveder og VBeencade 
grinede. Tempelklokken ringede til Aftenden og nedenfor 

os brøg gjennem Byen en lang Procesfion I Hoitidskle⸗ 
der, bærende hellige Faner og Kors, fongende Qymner og 
| feemfi gende Banner... Fra Qufene rundt omtring hørtes 


Ugselches batvfagte Manners alt: aandede. fired og Undagt, 
ben fille fjenne Natur, de tilbedende Menneffer, Ait 
Katholicismen frue dag vidundealig med Apdena Lande, 
jeg tror. noppt at Proeftantikoend vor Mulpe kunne 
uatfe for brt Mybekfesiyfine, det fublimt Moſtiſte, form her 
beænder i alle Xarer, og vat man. end not ſag fiendtlig 
ſtemt med hen kathelſte Trocolcetes tonume Getamsonier og 
for vor religioſe Kateife aprarende Giogleciet, faa toss jeg 
bog ifle man fan fre hem ubovede;meide i am ſaaden Mer 
tur og af fandanrte Mennefter; uden at indromme den eg 
vis Hoitidelighed og at føle at. be her ere pan bere Plads. 
Der, hvor Livet foulmer foa fulbt; : hver Folelſen 09 
Aontefraften indlulles i flitle Re, :duor total Fravcerelſe 
af al Unflremgelfe udnærfer Alt, ber Vil en Mind Antos 
ritetstro og Underkaſtelſen under bekvemme, beydre Gant 
fars imponerende Former ketteft. tvorne nobføfte fig, og naar 
man ſeer ben Folelſe, den Iver, jå undertiden den beæns 
bande Duerbapiisning, bvermed Mange adfere disfer Gre 
monien ſpnes man: bet vilde værer Synd at berove dem 
meget. af alt better, ja man friſtes 1it at onfle fig fete Har 
of denne Enthoußasme, fore ann den ogfan ofte ar Banens 
og Fordommens, bog. leo unbegsiden fang Reddee 
Viextat se 

.Daen neeſte Dag fortfatit: Reifen Ail Sieratakt ern⸗ 
Det mar ev gudkommeig. ſtien/ men prrrft:beforrig Vei, 
Den nylig faldne Megn havde å pen Grad opbledt ben, 
og vote Galia ofte Plone ſtaacude faff å Hullerne og bløt 
med Vanſtelighed kunde defries. Vi befandt nå fnart å 
Dpbet af de weeſt romantiffe Dale, fønrt paa ſvindlende 
Hoider. Langſomt, men ſikkert rede vi fremad til ban 
lille Randaby :Cavinti, herfra til Lonifigsa og fk til 
Mahayhay. Alle dieſe ppueblos" ligne hoerandre mur 


r 41 

oljer mindoe. Louſtans er ben mintfle; den har ikka om 
gang Mrad il at holde fig et Praſteſtab, hvilket her nar 
fusliguité vik fige meget: Paa. visſa Korydagec er en 
Mona Varer tilfalgs, un blande dieſe hører ikke Brød, 
fom man finder fan: fonrceffetigt erſtattet af Mile. I 
Kraft af vort madbragte :Aakunrept, hurvendte vi es over 
alt til spubemadorsillan", ber: fom eg velbeſtaltet Gjefls 
giver modtog og herbergerede 08, Maffede 06:-Mad og Genga 
fame ved· Afreiſen Heſto. Overalt hvor oi ſtandſede fane 
på og omgtene of m Gare Tuſturre, fornemmeltg under 
Maaltiberne vars vi fladig Gjenftanden for hen- offentlige 
Mefkmelfa. . Nefpelten - før et. hvidt Skind er overmande 
dob og at far en Hvid bare Moget ølet gane tilfode, ſom 


Filfeldat par. med iden. beftandig å mit. Beige værende. 


Baadomand, vakte flor Forbaufelfe, 

-. Beieg mellem Cavinti og Logfinna var, da vinn befanbe 
eg paa Hoilandet, meget jmvnere;- mellem deg ſidſtnæ vnte 
Sted 99 Mahayhey derimod gik ben ivrig. ved Siden of 
recipicer -hvor vore Høfte, der pare filre fom Munlieæfler, 
tun med Banſtelighed unde fane Fodfceſto. Paa denne 
Pei fremſtillede der fig et af de Fjonnefle Naturſtueſpil. 
Sloden, +ndnu .rolig og fille, rasledo·i Dybet mellem to 
of Aræer uigjennemtrængeligt bevorsde Haider — plubler 
ligt. mager ben en fleil Kuppe og fpeter der udover en 
Hoibe of ſikkert 100 Hod i Stikkaſe M- et 20 til 30 Alen 
bredt Vanfald. Fra Dybet hvort sudnu aldrig et Men» 
neſteoie trængte ned, opfteg Magabapr og Vandſtraaler og 
hele den omliggende Gan i em -Gjerbedret Miils Ufftau 
ev indſnobt å an Jaage, ber falder md. fom en fagte Dug⸗ 
regn, hvis Hugtighed frembringer om friſt ag ſaftfuld Be: 
gatation, hvor blandt andet hoie træagtige Bregner hærer 
fine fiintfplittede Bladkconer og Hvor Sipugplamter i tufinde 


448 


former og tufinbe Jorver omſuoe Kræer og Bulle med 
fit fine Grant og fine glimrende Blopsfter, Forbauſet 
ſtod jeg paa⸗en over Bandfaldet hœngende Kilppe-0g nok 
i fulde Drag Naturens Maieflæt, - forn Å den nedbenfente 
Bandmaske, i det magtige Dron, i det verlende Fervefnil 
i Dybdet, I de hvide Dunfter talte et Sprog fruit Mening 
forftaart af ethvert for Gtjøndedan og ben -fanbe Gow 
Hed aabent Gi. 

Det var allercde temmelig morbt ba vi anfom- i 
pgubernadorcillon” i Mahaphay. vg aldrig ſaafnart havde 
vi betrandt hans tmmelig flere. af Steen opførte ,ensa 
toale" før Murene folgtete, Pelene -boiede fig og Laget 
nagede. Det var en ſterk Jorbdspftelfe, - form. varede næ —— 
fen et Minut, og hoorunder hvret Menneffe inde i Huſet 
og tide paa Gaden fant ike, - fremftenneke . fine Bønner 
og talte Perlerne paa Mofenkramdfen:-knder idelige Kors⸗ 
tegn. Bi beværtedes med den fædvantige Mjækflheb og 
rede ben næfte Morgen til Staden Lillo Hvor vi forbleve 
til Eſtermiddagen, ba'ben rigt Vegetation pro Bjerget 
Banajao, der har en Hvide af 6000 od; lokkede mig Kil 
en tang og -bøfværlig Vandring: Velens S4Kbrighed I 
Forening med ben forſmedelige Hede, udmattede mig fars 
tedes, 'at jeg Fun med Mole Mabte mig frem gjennem de 
maægtige Skovt, men maatte opgive min Plan at heftige 
Loppen, hvortil bet udfordredes meddk dele ”faomeger Bill, 
fom den frg fundbe-opofre. ve 

- Qvor anflrangende denne S8nndrtng end var; par ber 
bog tig paa effektfulde Syner. Blandt dieſe hører Ille 
atene be ammende Bjergſtromme, fom rullede fine Bøk 
ger dybt nede iAfgtunden, og fonr tan ve fin gigantiffe 
Kraft fyntet at funne bane fig Vei: gjennem den ubeflri- 
velig 'rige Begetativn, fomai utgjernnemtsangeligr Masſer 


448 


bedrekkebe Gåttér og Nie — men masker endnu mer 
brt Kokuslundene eimfomt Aygente Hytter, hele Judvaa⸗ 
nere Å fine tette Dragter faart pretſede Sukker i :bobføn 
Maſtiner, ſnart flettede kunſtige Mutter, fnart ftampede 
drite ſtore Vtæmortere med vuldige Miubber. Man 
maatte med fine egne Øine have feet em ſaadan guul par 
Pale hengende Bambashytie omglven af : Sananer: og 
nogle faar Kjoltenværter inde i em Palmeftov oller rå 
VoPustkid, for vet av kunne opfarte- Otfraheten i deane 
ft Feugtbarhedend Oaſe. | 

- Der gaaer det Sagn dikt Dr: pe Vietg, at bee pag | 
vite Top ſindes rige Guldaaree, men at naar Nogen dum⸗ 
Brfſtig vover at netme fig dere flmite Glatte, nddryder 
Ven voldſomſte Storm med Torden, Lynild og. Jorbryſtel⸗ 
frr, der gjøre al Opdagelſe umulig.  Horflandige Fett fors 
ØAlrede mig, at Bliergene heromkriug virkrtig inbdefluste 
tedte Metaller, men at Spaniernes Uformuenhed: til. Uv: 
Deide og att hvad der hrdder Unftvangilf gjør Bearbei⸗ 
deſſen deraf utærikeig. rEkGotte be Euglsesoarnn* ſagde 
bes „vilde her blive anbet Blu" 

Etfter trætte og mesbige at være tomne tilbage al 
Lillo, tide vi: gjennem en herlig Gai til: ben: tie By Clas 
rarlan, hvorfra vi havde finbe at vegive oG ibage til 
"Santa Citig, her vor kuns vendede 06. Ankemmen 
6 Byen: seférdde. vi, ar der viſtnok derfra gik en Mei tt 
Ganta Cruz, men at ben deels var ommerbentlig befvore 
lig, veels ikke gate filler for Ugſrerningemend, hvorfor 
man radbede o6 HL at vende tilbage eit Allo og derfen 
tage en Oumel over Sauta Magbdalena tit Gantn Cum. 
Da så imlvtertid 80 unde faer Heſte paa flere Timer og 
bet Blev feet paa Aftenen, befluttede vi. at. omernatte ber, 
Huitlet ferſtaffede 06 den Horneietfe at fre ov kathoiſt Be: 


4 


deeveiſe med ps, Gang, Kneføtd og - Precrkfiomergjone 
sem ben hele By. Den nekter Merge forfatte di bur 
98 omifle Vei gjensen Lavlandet outr Magbalena dg 
anten vet Middagetid til. Gante fr. üwohi 
Paa dene Four: over Holland og Loviant havde 
jeg: viftnof Amtehaing:11i av fre en for Des of antar 
og findere an Mangder: Merereſter '+g Forheid, en: Adr 
bet horanifle Uthøste havde jeg helter fort at man $avke 
raadet mig til at degive mig birekte fra: ante Erng 
o for berfra at botaniſere i de eeesfante: bukett Me: 
gjaner: af de fortrylknee Bhrge. Foe nu lmidlett at 
berige mine Gamlinger : faaneget fom: mutigt, deſſuttede 
jeg omhu at gjøre en Afſtikker mek: Veſt, lange Ganmrens 
fydligr Syft og. de deraneing beliggende hole Biwgteck 
ter: J⸗min bever offeitede vå ſaaledes til Mal og '*fter 
å. hare fort på: om: 4: den Hilt Da, fort tone mate af 
alle m top: lovs $uriigheder, stlogbes et fog 9: 
Stedaes Vårlebysde.. 06 at 
-— Det nar au slag Grinelttaiuemmtnt: of nl 
Ubfrende, med et of diefo- UAnfigter,: fom iman ſinder paa 
Mani, der: om fig: dm forfurdetige Magt bedidſte, fonr: 
NRiigtonen: har: nediagt i beret: Hender: og fom åldrig et 
Minnt 16 derr6: Vi vøpkerer vat: adove den faar ovn: 
Gjætene. form i det Hrkgerlige Samfund. Forenrkyt Gid 
hen: alle: da Eqrnflaben, fom. forenede transe i'dem: gods 
Bat: den. arenngerche Muſik beftaarnte of :Nleitey 
Herrpe; indkeb to trege itbingende: Piger/ der: minde og 
med £9058:0g: Clang::og  gfnd mølylbig Sinbder fans brrke 
tog: fein i. Aſſpngeiſen af i ſere auge: Da Han futode 
Dagen: med .at:tilåpde og æt vekfmanenbde Aforndnnauitd 
og en ged eng, er brt. matyslågt at vi maatte føle os 
vel under Hanns Lag og fane haie Tanuker om Sfo bedre: 


bacnøs: s060m vintre; - Hm vifte mig enbegfaa ben Artige 
heb og robbradfe Satin med: mig, hvorvel Gan tiiſto d/ av 
bit vor: foskengtfiben ban føde fast be klasſiſte Frder 
titſtde og at det nucoſtede ham Fnfleængalfe åt undechelbe 
ſig tomt: Eprog. Jans Furbighed Var: jo heller ikke 
fler, bet tilftader jeg, bog ſucttede jeg af didfe Leuningre 
of: Lodi, mat hah matt: om en merd end alaundelig 
bannet Pek, hvilket ope Tenner Deflyrkedns uge ET 
ntta omtaite hø. 1 0 

- Man ten neppe gjøre 88 nogen Vote ſtuing ot om 
fit ebete AIndflobeiße het. Alle verdslige Antoriterer ber 
tybe artet I Gamurentigntag 11100 de hetfilige. Å bet Beb⸗ 
fr eager Proeſten og Intet våte bere *akmegeder Patriark, 
GSaameget: deſde ſotgeligwe tn: det: brifory at denme Staud 
i Amindeligh⸗ed udritetket ſig ded Mached; Ueidenhed og 
Darehøge, ag Ut Praſterne Yntet:didte> For bet Hjorde 
annbelige og Umiage DBurfroed. I deres Heenbee Går PR⸗ 
tiprinernto Shane lagt Aarhuudtebte, og be” båre YR 
den 1fon; ot Kilder Mag idke ev budte end di OG - 

-.- Dan paafrigonde Moren: ved Solopgang forfatte 
vi -mort SUE: gjerne de otfleligite: unde vil: £00 Dans 
jon, ber har fit Nam af: de-$05e: Auber, for hev ferme 
otribe brutt 178 Graber varia: Mand; Nefodum anré 
on 08 Grmpesded til Dab. Jay njorne nogte ·Ubdandciu⸗ 
gur i, den byasfertige Ega og th Uteubjug si eu gulf 
montuig Mie Jndfor Øoral, Dens fittrflnmene) Vurt 
var: farvet grant af talvſe Ward planter, og Heri fpidtoy 
fig de akover Stranden htengende kenprmssfige Kroæer, 
medend Tuſindet *af fore gubtrde Krrdabkfer:tmlede fy 
pan Gwuntden, og Duften mæfln formorkedes af br Skruer 
af fore Fugle oß gigantiſke Banpyrer, fonr Kagrondu og 
frrigende fymtes baade at tolke og ophidfr be 'Sungrige Fr 


ender nede å Dybet. Det Gla Harde em fan: tvende: og 
uhyggelig Gharefteer, at bet forckom mig: åt jeg fb ved 
om af disfe Steder, forn be Gamte, om der Harde Gen 
det, filfert vilde have ubgivet for-en:np Nedgang sil Qu 
bet, og det var med dt leste Glad jeg ”etrsskee Gjene 
veien eit Menneflenes Boliger. - 

. 504 havde tagtt ind bes Prafim, drfs $urogente Boe 
øre Øinsmbe Kinder: og. vellyſtig plirimde Minn: jpelig 
talse om leben og leben laffen. Han tilbdekmegte st :opr 
perligt Maeltid, trok den ene Glaffe op efter: ben anden, 
og: for at foregene oå med et godt Gpentpei;::tog chan Gå 
— om forfoarlig MRuns. midt. om Formikbagne.:: Gfter:nt hånt 
vik fin Gtyrte 1 brune Røtniag, forlop han og ſongende 
og fom fåras efter Gibage med 14 Spodelſeban ponhver 
Arm, og fpurgte om ben Haber ikke: var: at. prife:: fonn i 
ort Set, fom han nkteykte flg, havde Frumbdragt: og for 
banne Verhanttorgate,: vg. foropnigt udbredende : fig ener 
Kirfens fore Feiltagelfe, - da ben: paslsgde: fine Kjenere 
Golibapete staalelige Xog. AU :tydåe med. trt Krb'pan, 
at vi havde faren o8 on af dieſe meorstffe Uditger, før 
been. Vutet ev helligt. Og denne Mand flyrede bog me 
almagtigt Detpotie nogle tufinde Sjæle, fom han desuben 
havde at forrgane med fit Erempel! Min Dofordring ot 
tale Latin afolfte han med ben Befled, at han Sub være 
tonet for længe fibm havde beftaart fin Framen og ille 
mere vilde høre tale om bet Kaudervelſt, fom var aldeles 
unpttigt faalenge Munben Lunde bevæge fig paa Spanfl. 

Hans Dpfordring om at tilbeinge Uftenen og Nat 
ten hos ham affloget, da min Udflugt allerede havde var 
vet å 8 Dage og jeg frygtede for at man ventede mig I 
Manilla. Vi drøde altfaa op, naarde ſeent om Aftmen 
en Me i Lagunen, tilbragte Natten å nogle usle Fiflere 


487 


Hytter og ankom til Manila ved Middagttid. Her erfa: 
rede jeg, at Fregatten forft finde affeile om halvanden 
Mag, og fanlebes var der endau nogen Tid tilbage, hvori 
Sen flore Gradé Glæder unde medtages. Da jeg, efter 
ae have Inbtaget an fortroffikkg Middag, befandt mig i em 
Vogn midt i et bølgende Menneftehav og for: frem met 
teni. Haver ng Plantager, hvor Blomfleene i al fin Pragt 
og Grugterne å el fin foulmende Frodighed talte om Kil: 
maters :Gecllghed, ser mellem Nutter af Huſe, i hris 
asdne Vinduer Beboerne nov Aſtenens friffe Kjelling: eſte⸗ 
bm betendende Dag, ſendte jeg, forkgente tal dene Ny» 
Safe, em: medlidende Mante til: Jer bekjenne, fom vabe 
& Børs, Ciub'og Ge: og Hentene: fardeloſe Dage i Kulde 
mg Worke mebent jeg her delyfrg: af mm : brunsbende Sol, 
ommiftes af. milde: Binde og Mader: mir dude å dem fom: 
saeratabefe,. meeſt fMjenfsptfede Maine.  Dg: brg, hver 
samngeb jeg: iter efter bøter:Salde, frofiige jern! 
pe Den 1400 Januar Nlettedes endelig Autor, og: efter 
G Dage Mhagellg Seilads over den inn rolige chinefiſke 
Ga, 4000»: 0å hidtil Siugapore jammorars. 


Pur 9 EE SE 5 OE . yt te 
7 se" ! Å på 

<Q x MÅ * t I > 2 

3x1 7 tr t 

tag 


Kj 


J , Roppraben bes gor ytt 1899: 


- * for temflen til Big parre havde. jeg 
felt et Svftlgt Jidebeſindende, og utan jeg-rikfruge fen 
vetbfom Feber, med hen befergeltge · Bevidſthed :maefdes ke: 
at faat: det nitbfle at fre af dør fort Gann, :: En Gyga 
dom er aftid, hvor bon end 19048, forfmedeligs men mane 
din ſtal utdunipet: ombert paa 14 Mtid: 1100 forfroedelig 
Om og :tat:00 Samtingskern For Aufſubor af Vxrccia 
føre 'og :1 Narheden af an -fioe 109 tig Metur,; bler den: 
ubeførivelig myttende, -  WGaatsbrd-Inaerjeg da: fen node: 
Fregatiens  Øyheld 4 Singapore. Af: Sdden: fåne jeg 
Jutet, of Mørnigenmen idens JDmgtvdfer lrtd jeg Gel: 

Hvad il Du da :Jog: ft devette: Drin: Quugechone 
Gjennem Stykportene Funde jeg fra Hengematten, hvori 
jeg laae og foingede pan Batteriet, fee. den gronkleedte lave 
De, paa hvilfen Staden er anlagt, de'andre Øer, der banne. 
Singaporefundet, Qavnen wed fine Glide, den langſtrakte 
Stad med fine hvide Aabfelige Huſe laungs Stranden og 
minaretformede Kirketaarn. Det var at Å Sandhed for: 
tryflende Billede, fon jeg ſaaledes var fordomt til at fee 
paa Afftand gjennem en lille Glugge. Reiſekammeraterne 
fortalte mig en Mengde Ting om Staden og dens Glæ⸗ 
ber, men Alt, hvad jeg felv blev Vidne til, indfræntede 
fig til idelige Beføg af handlende Araber, Malaper, Hin: 
buer og andre Stammer. Omkring Fregatten bannede 


på 


XRX 


de med deres mette, fmetek Baade ſtore Broer, hvor Frug⸗ 
ter af alle Slags, Matter, Kar, Halstorkteder, Papegoier 
i alle Garver, Aber, Muslinger og Koraller, Brod, Met 
og Ag, med et Ord, Alt hvad der: Lunde frifte Øiet og 
Ganen udbredtes da falbodes paa den meeſt indſmigrende 
Maade. Tiltrods for mine Smerter kunde jeg ofte ike 
andet end fee vver be lyſtige Transaktioner mellem Mus: 
fetmænderte og vore beffedne, fljønt med Sotvmynten i 
Haandben adftitlgtſtolte Bandemtend, dg glude mig over 
dieſe Kjebmends hetiger Former, dvdle Anſlgtscocek og py- 
perlige Holdning horrgang de vifte ſig for mig let drape⸗ 
rede md" et hoidt Toiſtykke over: Shuldrene og omkting 
Midienog en hoid ˖ Turban. Ga endnu ſtorve VDienscyſt 
blev mig tildeel, ba em af visſe Dultanee, font lévo i dt 
Siegs anfendigt Fangenflab, og fore tt vppigt Lip, om: 
trent fom Pappegoier I Buue, aflagde  Bifeg par: Fri: 
gutter. + Han var fført fin Btadsdragt og avfagedis Fors 
uden af en Englanber, ſom Ningerede fem Kangevogter, 
af fine Hoftavaterer: Han modtoges I Ehifens Kahyt, bl= 
fåae Kanonerne mø mere og fed va Alenen med 
titboriis Salut. po 

Alt hvad jeg —— eunde db: at: nie m Sin 
anpert er hentet af Andrés Beretninger; derſom Du akt: 
faa vfl vide noget nærmere om denne ſtore og meerkelige 
Stad, maa. fig henviſe Dig til Steen Diltes' Berivitfe 
af Korvettem Galatheas Verdensomfelling. 

Seiladſen gjenom Rhi⸗ og Bana Sundet begun: 
ſtigedes af: en god Bind, og da Keberen nu havde fortadt 
mig, kunde jeg af og Ki favte' op åf min Kle for at 
beſtue Ven hoibjergede Danca-Øe, ſom tilvenftre 'og det 
flade: Stimatra, ſom tilholre uddredte ſine lsvrige Strande. 


29 


40 

Det var, Mient fret paa Uffrend, et oplivende Syn, fom 
forfriffede bet matte Øie. | 

Danca ev, fom Du viſtnok verd, en af Holænderneg 
vigtige Mefibdelfer, ba det er her paa Dens ſodlige Deel, 
at bet Metal opgraves af Jorden, der frembringer det faa 
ftærte efterføgte Bansa:Tin.  Procesfen, hvorved det riig: 
boldige Malm vindes, fat være hoiſt ufulbfommen, og 
vidner fom faa meget Undet om det Phlegma i Udviklin⸗ 
gen, fom udmerker Hollendene, idetmindſte paa disk 
Kanter, og. fom gjør bam tilfreds med hvad han allerede 
fortjener, uden at det Sporgsmaal opſtaaer hos ham, om 


han ved at lette fig Arbeidet kunde fire fig em endnu 


førre Gevinſt. Til Arbeiderne anvendes næften udeluk⸗ 
kende de tarvelige, haardfore Chineſere. 

Om Aftenen den Ade Februar faldt Ankeret i Ba⸗ 
tavias Rhed. De forſte to Dage maatte jeg hode mig 
i Kabytten og tage Medicin; men faafuart jeg følte mig 
iftand dertil begav jeg mig i Land fer at bringe et Un: 
befalingsbrev til en herværende Kjedmand, der havde den 
Godhed næften at tvinge mig til at flytte ub til hans 
Landſted, for ber Å ben frie Natur og under Indflydelſen 
af Landets milde og rene Luft atter at vinde Kræfter, og 
faaledeg tilbragte jeg da her nogle Dage, bhvorunder jeg, 
faavidt Matheden tillod det, gjorde Udflugter til Byen og 
bené Omegn, hvor Udbyttet i botanife $enfeende dog blev 
ringe. 

Hvorvel jeg ſaaledes ikke ſage meget af Java, kan 
jeg dog give en Deel Meddelelſer om Batavia og Landet 
i Almindelighed, da jeg ved Samtaler med Perſoner i det 
Huus jeg opholdt mig, fil Anledning til at erfare Adi 
"digt om benne hollandſte Kolonie. Ferſt vil jeg ſtandſe 
ved hvad jeg felv fane og oplevede. Man friger iland 





På 


ved flere Landgangebroygger og fler til et Hotel, fom feer 
mere (ndbybdende ud end bet ved nærmere Bejendtſtab be⸗ 
findes at være. Udenfor dette holder en tatrig Korpora: 
tion Horekudſte med deres lette aabne Kaleſchevogne, ſom 
kjores af letkledte Malayer, der altid dere paa Hovedet 
en mere eller mindre forgyidt Hat I Form af et ftort, 
flært hværvet Grydelaag, fom giver dem et Heel eiendom⸗ 
meligt Udfeende. Man leier fig en Vogn, thi endnu be: 
finder man fig ubenfor Staden, hvor der ikke er Undet 
«at fee end et ligroverfor Landingspladfen beliggende Ob⸗ 
fervatorium famt en Markedsplads, der lokker ved ſin Mang: 
foldighed af Frugter, blandt hvilte man kunde fare 100 
Ananas for en Piafter, og mange andre Nariteter. 

Den belte Kyſt, man Hidtit har pasferet, beftaaer af 
en enefte lav Sump, hvis Uddunftninger under den bræn- 
dende Solhede ere faa uſunde og fremfalde faamange Syg— 
bomme at Batavia har faaet Navn af „Europaernes fore 
Grav." Man har viftnok høiere oppe gjennemffaaret 
Landet med en Mangde Tværkanaler fra Floden og føgt 
at beplante Metlemrummene med fore Vræer, men den 
ufunde Kyſt er altid nær nok ti! at funne frembringe fin 
ubheldfvangre Virkning. 

Efter at have fjørt over en flor tette, beplantet 
med en vældig Allee af Jamarinther, rullet man gjennem 
en med groteffe Billeder forsiret Stadspott 'nd i bet ver: 
bensberømte Batavia, og har ligeforan fig Staden Raad: 
huus, en ſtor gammeldags hollandf Bygning, form ikke 
udmeerker fig ved Andet, end at den er overmaade vel hvid: 
tet og falfet, tung og regelmæsfig. Man farer over Flo: 
ben paa en masfiv Bro, og fommer ind i en af Ucacier 
og Tamarinther beffygget Gade, fom fyntes mig at være 
ben fornemſte i Staden. Ved Flodbredden er en Mangde 


29 * 


N 


F 
452 

Steenbarakker opførte, hvort biverfe Haandværfsmænd, 
fattige Kudſte og Andre føre et heel tvangfrit Liv. aa 
ben modfatte Bred have de europæiffe Kjetmænd deres 
Kontoirer og Magafiner, Skibshandlerne deres Forraad. 
Boliger have her Ingen. Eutopeerne beer nemlig ikke & 
denne Deel af Staden, men f den nye længer oppe Å Lanz 
bet. Han fommer herned Kl. 9 om Morgenen, .opholber 
fig her til KI. 5 om Eftermiddagen, lader ba efter fig en 
Malai eller en anden Dpfynsmand og tager felv til fit 
Landſted for at fpife Middag, og i fin Families Selffab nyde 
et Aftenliv, fom er det behagetigfle man fan tænke fig, 
ba Aftenens milde Kjelighed gjer det muligt at tilbringe 
ben under fri Himmel og indbaande dens Friffhed og Blom: 
fterduft. 

Hvor egentlig Batavia tigger eller rettere, hvor dens 
Grændfer findes, er i Sandhed Ingen let Sag at beftemme. 
Der gives viſtnok bagved det nysnevnte Raadhuus og 
meflem Kanaterne, fom i et forgrenet Net lobe mod Øft 
og Beft, adſtillige regelmæsfige Gader med Hufe, der holt 
og holdent minde om, hvad man pleier at kalde den ne: 
derlandſte Stiil, det vil fige to Etages friate Hule, fom 
ofteft med uregelmasfigt anbragte Vinduer, Bægge af rød: 
farvet Teglfteen, Udbygninger over Døren og en ſtor JFiire 
lighed udbredt over der Hele, Vaa flere Steder trænge 
Huusmasferne fig mere ſammen og banne ordentlige Kvar: 
taler, men i Almindelighed ligpe de ſaaledes jutte Å Ko: 
kuslundene, Gaderne ere fad ofte afbrudte fnart af Kana: 
ler, fnart af Haver, at man ofte friftes til at fpørge, hvor 
dog den egentlige Stad tigger. Den Deel, fom med no: 
get Stin af Bitlighed fan gjøre Fordring paa dette Navn, 
har en Deel offentlige Bygninger, og hvad der fornem: 
melfg ubmoærfer ben, prægtige Boutitfer, bvoriblandt jeg 





453 


vil frembhæve en opfylbt med japanfle Varer, hvor man 
fættes i Forbaufelfe over de meeſt elegante, fmagfulde og 
funftigfte Arbeider. Man fan ikke fre denne Samling af 
Kuriofa af Borde, Slabe, Gyffrin m. m. med fine Ind⸗ 
fægitinger i be meeft glimrende Farver uden at faar Re⸗ 
ſpekt for en Nation, fom fan frembringe flige Sager, ber 
udentvivl ere uden Modſtykke i den europeiſte Industri. 
Kun Stade at Perfoner med en faa begrændfet Kasfe fom 
Undertegnede blot funde optræde fom pasſive Titſtuere af 
disſe koſtbare Herligheder. 

Men om det egentlige Batavia kun kan kaldes Frag⸗ 
menter af en Stad, fortjener den chineſiſte Deel ſaameget 
mere dette lidet misundelſesveetrdige Navn. Den beftaaer 
nemlig af en faa fammentrængt Masfe af Kipper, at man 
blot fan finde dens Monſterbillede og Sideſtykke udi det 
bimmetffe Nige. . Ghineferen er overalt, hvor han gaar 
ben, evigt den ſamme Chineſer, Konfervatiémens legemligs 
giotte Mepræfentant, det Nedarvedes troefte Vihænger, 
Banens foorne Slave. J Gader, Klædedragt, Bolig og 
Gharafteer ille et Haarsbred afvigende fra fine Stamme⸗ 
fære og Sodfkende, udviker han I det Fremmede famme 
Egenſkaber fom i Hjemmet. Penge 'og fandfelig Nydelſe 
er hans Maal, og for 'at naae det lider han Ult, bærer 
Alt, bliver utrættelig i fin GStræben. 

J et af mine foregaaembde Breve omtalte jeg, hvor 
ledes man i Galifornien havde feet fig nodſaget til at tage 
Fotholdsregler for ikke at ovetfoømmes af disſe det oſtaſiatiſte 
Keiſerriges vindſtibelige fom Havets Sand talrige Sønner. 
Forholdet er ikke fynderlig gunftigere for dem paa Java. 
— De have blot hvert tredie Har Tilladelſe til at flytte ind 
— E Riget, og felv ba blot å ev vift Antal. Enhver, fom 
vil medfætte fig her, maa frille en vederhæftig Kautioniſt, 


454 


fom indrftaser for, at ben ordentlig vil betale fi fine Ufaifter 
til Kronen (amt førpligter fig til at underbolde og pleie 
ban i Filfælde af Kartighøna eller Sygdom, famt beførge 
hans Hjemreiſe i Tilfælde af at ban ſtulde ville forlade 
Landet. Tiltrods for disſe Jndffrantninger. tæller alene 
— paa en Befolkning af 66,000 Sjæle ikte minbre 

20,000 Gbinefeye. 

Efter at have farladt den chineſiſke Del af Staden 
og de Huusfamlinger, fom føulle udgiore Batavia, har 
man atter vanſkelig for at fige, om man nu er paa Fans 
bet aller om man endnu, befinder fig paa en Stads Ver: 
ritoium. Saa tæt ved hinanden fom Bekvemmelighed 
og landlig Fred fan tillade det, ligge en Samling Billger 
af de fjennefte Forger, der danne en Middelting mellem 
luftige Landhuſe og masfiv ve arfiteftonift prægtige Dallgd: 
fer. Alt hvad Flora i disſe berlige (Ene fan. frembringe 
af Duft eg Farvepragt finder man i Haverne, der om: 
ringe disſe Billaer, hver Biadenes og Blemſternes Fatve⸗ 
nuancer ikke er Tilfaldets Værk, men Frugten af an 
bøiefte Kunft, 99 hvor Diet trolles af. Repræfentanter fra 
alle Jordens varmere Lange. . Denne Smag for Have: 
byrfaing ar mnægtelig en Xen. fra det gamle, Moderland, 
men kunde desuagtet ikke q aabenbarr, fi ig. å en faa. underbar 
Skikkelſe, derſom den iete begunſtigebes af Jordbundens 
og Klimatets Fortrinlighed. 

J de aabne Soilegange. under de beſkyttende udſprin⸗ 

gende Tag, ſeer man lette Stole, betvemme Sophaer og 
alle andre $vitemidler indbydende til. Mo og Dette far 
niente, ſom man her med Rette. fan kalde dolce. , Det In⸗ 
dre af disſe Pragtbygninger beſtaaer foruden en rundtom 
Hufet. føbende Beranda, hvor. man helft. opholder fig af 
en førre Salon mobleret med europæift Pragt, en Spiz 


455 
feſal, hvis Veegge ofte blot beftane af Forhoug, ber Funne 
rulles op, og Hvörigjenment de milde: Luſtainger fra to Si⸗ 
bet have frit Spillerum, ſamt of nogté mindre Weerelſer. 

' Deine Get, ſom man hoerken fan kadde Stad, paa 
rund af de fore pragifulde Haver og Parkaniæg, eller 
Land, ba der 'ehtt Poalads Hager 'roet ved bet undet, borer 
bet freffeds Mavn Ty⸗Batavia. Her dør de Mige' og 
Guropærene,: her have ogfaa de elegantere Haandværkere 
fom Pariſerſtreddere og Andre bered:prægtige Udfalgsfteder, 
bg fjer findes” endelig ogſaa be vlgrtgffe offentlige Dpgne 
get 'og Pladſe. re 

Blandk'disſe vik jeg ſeemdeve Bakte Laden med 
dens Bygninger. I Midten af denne fore aabne gromne 
Plads Vefinder flg em gigantiſk Ssile, Haa hvid Top: thros 
treg en kolosfal fptingente Løve; og pda hots Sider i en 
ptusntende: Indſtrift forkyndes, at: Hollcenderne paa Ma 
fertos' Valplaͤde mdſablede der ſtreekkellge Tyran Napo⸗ 
deons Steivbmagt; om Englendere og Preusſere neevnes 
aldrig «Bio. Hoad et forbauſebe mig vår ut her fand⸗ 
tes faa faae Kirker. Jeg fame blor en -enefte, Vog- fol 
ber findes flere, men de eve Ugefonr Befoleningens Melis 
gion fnatete miuhantedanføe etid alt Andet; Misſioneerer 
taales itte, ég Regjeringen fynes ikke at bekymre fig ſyn⸗ 
detlig om Underſnatternes retigioſe Tilſtande. Man har 
maafkee tært at indſee, at overalt hvor Ehriſtendommen 
indfores blive Naturmenneſtene ei mere faa viuige og kraf⸗ 
tige Verktoi for Herrernes Planer. 
I denne Deel af Staden have ogſaa Malayerne de⸗ 
res Hovedqvarteet. Deres Hytter ligge: ved Flobbredden, 
fangs Kanalerne eller iSkyggen af Kokusiuubene, vel og⸗ 
faa lige ved Sen af Landeveien. De udgjøte en ur: 
teredfant Mace, ſmudfige og hædlige.. Vo Egenſtaber de 


4 

ndbrade jeg dag høg dem: beret Gomes til at bare Bysder 
og deres Qøflighed; naar man møder dem hilfe de ikke 
alene, men vende Ryggen, 1 Gjenſtanden for deres Urs 
tighed, hvorved be uderotke deres Unærdigdbed til at fre 
ben Qvihe I Unfigtet. Deres Koinder ere endnu hæsligere 
end Mandene, De bare amtrent den ſamme Kiædedragt, 
fom ben jeg Bjenkte fra Luzon, men mindre met og pittoz 
reſt. De fynteé, meget at vnde Blomfer. å Qaaret. 

I imellektael Henſeende flaaer Malayen yderſt lavt, 
da ber Intet gjores for ham i denne Retning. Derimod 
betragtes denne Race fom tror Tjenere, hvorvet det ſynes 
at maatte være et befrærker GSrytte Arbeide at vænne 
dem til Meenlighed og Paapssfelighed. 

Af Javas Natur faar jeg naturligviis fun lidt, da 
ber for mig å min baværende Svaghedstilſtand ikke var 
at sænte paa gogenfombhelft Unftrængalfe. 909 min gjæft: 
frie Vært, ber med en Venlighed, fom man i.e Tilßanh 
fam min hosten fan eller vil modſtaae, havde tvunget 
mig til at flase mig ned paa hans deilige Villa, levede 
jeg et ægte Java⸗-Liv, fom for en Fort Tid fan være heift 
behageligt, Huſet er opfyldt af Tjenere, der opfylde age 
Ens neppe ubtalte Dufler næften uden at man fers be 
tjenftgjorende Yander. Efter en let Frokoſt kjører Herren 
til fit Kontoir, man fpabferer da med Huusftuen .og Bør: 
nene å Hare og Part, fpifer. en folidere Frokoſt KL 14, 
og under Dagens hedefte Timer, mellem 12 og 4, trætker 
man fig tilbage for at hvile. Huusherren tommer hjem 
Klokken 5, hvorpaa der foretageg em Promenade tilvogne, 
Beljendte modes i deilige Eqvipagers man fladdrer lidt, gi: 
ver og modtager Indbpdelſer for Aftenen og fører hiem 
for -at fpife Middag. Det er. fnart Aften: Den met 
forfriffende af Blomſterduft opfyldte Luft lokker til at nyde - 


487 
Øtjernehåmmelens Pragt Å det. Bele. Thebordet deekkes 
por Verandaen, Selſtabet gynger fig ide bekvemme Stole 
elles fniler halvliggende i Sophaerne, man konverſerer eller 
overlader ſig til ſine egne Betragtninger efter Behag. 
Man filles ſeent og føger Hvile efter Dagens Unftrængelf er, 
thi dette Lin er. mere trættende og flappende end Nogen troer. 
.. aat Stæder paa Jordkloden have en faa vig og yp⸗ 
pig Flora fom Java, og flere af VBærtrigets flørfte Mer⸗ 
Baligheber have her fit Udfpring. Omkring Batavia er 
imidlertid hver Piet fanteded opdyrket, at der intet Spor 
er tilbage af den oprinbelige vilde Natur. Jeg veifte 16 
Mile udenfer Stadens Omkreds inden jeg traf en vild 
Skov, men Bjergene, der fres fra Rheden, have beholdt 
ben oprindelige Natur. | 
.. Savanerne vare endnu for nogle Decennier fiden et 
ucoligt Fotfefærb; nu ere de meget fpagfærdige og fade 
fig: med Lethed føre i deres Herters Ledebaand. Det er 
fornemmelig til VBeianlæg de anvendes. Bra den ene Ende 
af Øen til ben anden over Bjergtinder og Afgrunde lober 
en. fortræffelig Landevei, hvis Anlæg har koſtet Millioner 
Øyiden og Tuſinder af Menneſtkeliv, men uagtet det er 
Javanernes Sved og Blod, der have jævnet denne Bane, 
have disſe dog ikke Tilladelſe til at benytte ben, men made 
med. beres tunge Kjærrer, fom ligne (mane Hufe med et 
vickeligt Tag over, og hvis-Hiul ofte beftaae af et enefte 
rundhugget Troſtykke, famt med fine hæstige. Bøfler, ber 
gamfe ligne de chineſiſte, færdes paa en vid Siden af 
Chausſoen løbende daarlig og. for andre Menneffer næften 


ufarbar Bei. Hele Øens Mandfkab fra 16 til 50 Aar 


forretter Krigstjenefte, og benne Jvangsindretning bidra: 
ger Sit til av undertrykke enhver Mulighed til oprorſte 
Beyegelfer. 


458 

Uendelig meget mete var' dt ſige om bette interrg: 
fante Cand, men ba jeg ille har det af egne Jagttagelfer, 
maa feg ogfaa her henvife Dig til andre Reiſendes Be: 
retninger om benne De, tit hvilken Hollands Beftaaen i 
faa mange Henfeender er knyttet baade for Rutid og Fremtid. 

Sondagen den 13de Februar loftedes Unter fra Var 
tavia. Ctrøm og ugunflige Binde gjorde Pasfagen met= 
fem bet fnævre Sund noget langſom, men fnart gyngedes 
vi frie og glade af det indiſte Havs Bover, og den 23ve 
Gedruar kaſtedes Unter ved Reeling- etler Rotus-Derne, 
bvor vi forbleve til den 26de. | J 

Keeling:-Oerne eve til alte Kantet omgivne af lovrige 
Hotme, cirfelformigt omfrandfende en af dem ligeſom ind⸗ 
flængt Lagune md fir flare blaa Mand, fra hvis Bund 
hiſt og her opffjød Koralmasſer, ber lignede Bufke og Broer, 
bvoraf de Fleſte neppe naaede op til Vandfladen, og me: 
lem hvis Rodder glindſende Fiſke og Sodyr bevægede ſig. 
Dagen efter vor Ankomſt gik jeg iland pan ben pberfte 
De, hvor Naturen ganføe lignede den paa Duperrey:Øen; 
bet Hete en felvfanet Lund af Kokuspalmer, ſnart gamte 
dg fjæmpernæsfige, fnact unge og pppigt bredende ſine ſtore 
Blade mellem de forſtes tomme Rum, men det Hele ſaa 
tæt, at man fun med Moie kunde bane fig en Bei. Flo⸗ 
raen indſtrenkes efter Darwin til 22 Urter, hvortil jeg 
fan feie 4 nye, og i dette Forhold har man en betegnende 
Gharafteriftil paa bisfe Korat:Øers Eensformighed (vært: 
lig Henfeende, tiltrods for den Pragt vg Stjenhed Ros 
fuspalmerne breder over dem. 

Deteeri Sandhed hoiſt eiendommeligt paa en Steæt: 
ning af mere end 2 ſvenſte Mile at fre em Ville ſmal Jord⸗ 
kemſe, thi alle disſe Atallholmets Bredde overgager fjelden 
en halv Miil — bevorede af den tetteſte Palmeſkov, hvor 


459 

ber blander fig et og andet fremmed Vræ uden at 
- Marlen er bedætket af Grønt eller Blomfter, blot af ſtorre 
efler mindre Koralfragmekter. Man tænter uvilkaarlig 
paa en fminfet Sfjønheö, fom paa Afſtand er meget fraa: 
lende, men fom bliver lidet tillokkende feet i Mærheden. 
Dette for Naturbiftoriferen interedfante Faktum — thi uns 
der visſe Forhold fan felv Fattigdommen blive inkeresſant — 
bliver bet endmere, naar han føger efter de levende Vær 
ſeners Udfpring, fom Ger have fæftet Nødder, og nu blom: 
ftre paa en aabenbar for bem fremmed Kyft, og han da 
feer at Alt hvad her findes fommer fra faa fjerne Øet 
fom Cumatra og Java, men ikke birefte, fom Darwin 
findrigt bevifer, men paa ben lange Omvel fra Ny:Holland. 
Det er ikke her Stedet til nærmere at drøfte dette Kapi⸗ 
tel, bet er nof at have antydet hvorledes VBærtiivet Fan 
ubbrede fi ig, og hvilfe Midler det anverider for at forplante 
fig, da Frøet aabenbar er baaret hid flere Vufinde Mile 
over Oceanets Vover, hvori det flumrede maaffee Aarviis 
med hibeholdt Livskraft. 

Vare de vegetabilſte Produkter itte rige med Henfyn 
til Actantal, vare Sodorene det deſto mere, fornemmelig 
Muslinger, Koraller og Bloddyr. Da jeg maatte pasfere 
over Koralrevet for at kömme fra den ene Øe til de an: 
bre, havde jeg Antedning til at flubere og ſtirre ned paa 
be Undere, ſom Havet gjemte. Jeg finder det i fin Orden, 
at Folk, begavede med en poetiff Indbildningskraft, ved 
Synet af alle bisfe Herligheder i glodende Udbrud have 
talt, og bigtet om Feeſlotte i Dybet, om yfende Blomfter 
og funtlende Gtjerner. Sandheden fordrer dog den Til⸗ 
ſtaaelſe, at hvor pragtfuldt og vidunderligt alt dette end 
er, gjenfinder ben ædru Betragtning dog ikke ganſte Ori⸗ 
ginalen til Poeſiens forherligede Billeder. 


| 460 

Bed Afreiſen fra Keeling:Øerne fattes Kours til Mau⸗ 
rittus. Efter en behagelig Seilads fil vi den 12te Marté 
Sigte af den heie bjergfulde Ør, men Modftrøm og Blik⸗ 
frille tillode og ikke at lobe ind Hovedfladen Port Louis's 
Havn før Morgenen ben 14de. Kun fare faar af de 
Steder, fom vi under denne paa Ufverling faa rige Neife 
have beføgt, have paa mig gjort et behageligere Indtryk end 
denne Øe. . Paa Afftand fane man de hete Bjergtoppe 
trodfigt ſtyde op å de hvide Skyer, der bredte fit lyſe Slør 
ouer Den; efterfom vi nærmede og fremtraadte Lavlandet 
tydeligere og tilfibft Eunde vi fee de dyrkede Marker, der 
fra Bjergryggen mildt føraanede fig ned mod Havftranden, 
frugtbare Plantager, Kirfer og Lanbsbyer. Men forſt da 
vi havde boubleret ben fra det nordlige Lavland langt ud: 
flybende Odde vifte ben lille De fig for os å hele fin ma: 
leriſte Ynde, og jeg maatte erfjende av alt bet Lovprifende, 
jeg havde læft om Isle de France ingenlunde fyntes 
overdrevet. 

Lige foran 08 faar ben venlige Stad med fine Hufe 
og Qaver i Uabningen af en Dal, fom dannes af ben 
umiddelbar over Staden optaarnede Bjergryg, der her ud: 
fender tvende Arme, med hvilke den omfatter Port Louis. 
Hoit oppe paa denne Bjergryg ſtyder mangfoldige Tinder 
i Beiret, hoieſt og briftigft hæver fig La Pouce famt den 
af faamange Skildringetr beljendte Petter Botte, over 
hvis kegledannede Spidſe en enefte enorm Klippeblok hvis 
ler ligefom en Krone. J Nord udbreder fig det frugrbare 
og flærte befolkede Pompelmous:Diftritt, i Syd ender 
Der med nogle freile, nøgne Bjergmasfet, men mel 
lem disſe og Bjergene over Port Louis er et Sletteland, 
fom fra Gtranben mod Dens Midte hæver fig betydelig 
i Beiret og fremftiller famme frugtbare, fmilende Billede 


2 


461 
fom Lanbet mod Mord. Saalebdes er det hele Land frab en. 
enefte afoærlende men harmonift Sammenfætning af fly: 
bøie Bjerge med driftigt formede Vinder, dybe gronktædte 
Dale og frugtbare om Rigdom, Kred og Velſignelſe tur: 
lende Marfer, hvor Menneffene have reift deres Bollget 
og nyde Frugten af fit Arbeide. 

. Port Louis Havn er viftnok fløte fyndirlig for, men 
af Naturen vel befyttet med de flefte af Havets Vindkaſt 
og mod be edefæggende Orkaner, det tafe i visfe Maa⸗ 
neder. Vvende Banker udenfor Indlobet danne en ſmal 
Rende, gjennem hvilfen man trænger fnd i den neſten 
cirkelformede Havn, hvor Fartoierne ligge i Sitterhed lige 
inde ved Staden, 

Jeg vil heller ikke her trætte Dig med en Detall Be: 
ferivelfe af Hufe, Gader, Torve og offentlige Bygninger. 
Staden er regelmæsfig med ſmukke Hufe omgivne af Has 
ver; med Undtagelfe af Batavia: har jeg ikke fret nogen 
By, hvor Smagen for Havedyrkning er faaledes ubdviftet 
fom her. Port:Louis er i Sandhed en  blomfirende Stad.” 
Mange af de ftørfte Hufe have et etenbommeligt hollandfø 
Præg med heie fortmalede Tag, hvorpaa findes en Mengde 
Udbygninger og Firater. Uabne Ptadfe med Wandlednin: 
ger og Brønde findes Å ftort Untal, og da de Alle ere 
beflyggede af yppige Vræplantninger give de Ståden et 
frifft og* fljønt Udfeende. Paa Bourikter af alle Slags 
er der ingen Mangel, og naar man feer Galanterie:Udz 
falgene opfyldte af fine Modefager,. Bogladerne af Kunft: 
fager, naar man feer disſe af alle Europas Jndirftripro: 
dufter fuldpakkede Magafiner, og feer Damer i elegarite 
Dragter: gaae mellem dem og gjøre fine Indkjob, troer 
man fig bhenfat i en af vor Verdensdeels fmukkefte Ste⸗ 
ber, et Indtryf fom bliver endnu flærkere ved at here det 


kand 


franffe Eprog pan atte Leber. Blandt offrnttige Bygz 
ninger vil jeg nævne Mulæet, ſom viftnok endnu ikke er 
flort, men hvor den Fremmede bog finder ſamlet paa.et Sted 
Mauritius's og for en Deel Madagascars Naturpro⸗ 
butter, fornemmelig be å botaniſt Henſtende markelige. 
Forſtanderen, Mr. Bejer, er en Videnſtabsmand af forſte 
Rang, der bar indlagt fig udodelig Fortjeneſte af Kund⸗ 
ſtaben om disſe Vegruppers Flora og Faung, og i hvis 
lærerige Selſtab jeg tilbragte he faae Timer, jeg kunde af⸗ 
fre fra mine Exkurſiontr. 

To meerkelige offentlige Stader tor jeg iffe undlade 
at nævne, bet ene indviet Glæven,. Theatret, det ander 
Nytten, Vittualiemarkedet. Det førfte er en temmelig 
uanfeelig GSteenbygning, hvori en, Troup franffe Skueſpil⸗ 
lere regelmæsſigt opføre Operaer og Dramaer; det andet 
en Sadretning, hvortil jeg intetſteds har feet noget Mod: 
ſtykke, undtagen maaffee i Sidney. I ſtore reenlige Ba: 
rakker, bætfede af et let af Soiler baaret Tag, fandt Ud- 
falget Sted af Kjod famt af fogt Kaffe og andre tilla 
vede Madvarer, længere henne laae en Mengde fine Frugz 
ter opftablebe. Men det var ikke Salgsgjenflandene alene, 
ber frembød et mærfeligt Skur, de forte Udfælgerføer paa⸗ 
droge fig maaffee ben ſtorſte Grad af Opmarkſomhed, og 
visſelig ikke for deres Skjonhed, thi modbydeligere Kvin⸗ 
ber vil man vanffeligen funne finde, men paa Grund af 
ben Stads, hvori be optraadte.  Midtranden af Haaret 
fra Isſen var tødmalet; i bet ene Naſeboer var fæftet 
Ringe med allehaande Dingelbangel, og i Ørene ſtore Smyk⸗ 
- fer oventil og nedentil forenede med Kjæder og Ringe, fom 
ved den mindfte Bevægelfe fEramiede heel Iyfteligt. Ar— 
mene vare udzirede med tykke GSølvringe, fom ogſaa bes 
tyngede alle Jingre med Undtagelfe af Tommelfingeren, 


ben Taa fom er nærmeft Stortaaen havte oglaa fin Ming, 
Foi nu hertil Tatueringen Å de forunderligſte Onirkler pan 
Arme, Bryft' og Bern, en Deel af Legemet indhyllet i 
To iſtykker af ſtrigende rede eller gule Farver, det eiendom⸗ 
melige Udtryt i Miner og Bevegeiſer, ſamt et Kauder: 
uelff af Franft, hvis halve Cyprogformer vare laante fra 
Aftika, og Du maa indrømme,- at disſe Repreſentanter 
for det ſmukke Kjen virkelig fortjente at beſtues. 
GSammenholber man nu paa den ene Give Europa: 
ernes elegante Boliger, det franfle Sprog, fom. Unger 
overalt, den militaire Muſi k, ſom lyber paa Gaderne, eu⸗ 
ropeiſte Haver, Boutikker. Dragter og Fornøtelfer, og pag 
den anden Side Blandingen of *faamange Nationaliteter 
fra Indien og Afrika, disſe Racers usle Boliger i den 
ene Ende af Staden, deres jammerlige Torv⸗ og Gadeliv, 
deres fattige, men paa fin Biig. malerifte. Dragter og til: 
fidft dereg befynderlige Sprog, føm altid ledſages af Ge: 
ftus og Mimik — bliver det ler at indfee, at man ved ben 
førfte Indtredelſe næften forvirres ved Modfætningernes 
Blanding, og har vanføeligt for atafajøre om man i Port: 
Louis befinder fig å em orientalff eller en europæiff Stad. 
Det europæifte Element er imidlertid ved nærmere Beſku⸗ 
elſe aldeles overveiende. Ved de hurtige Kommunikationer 
ere neſten alle Stader i disſe Egne forvandlede til For⸗ 
ſteder for Paris og London, fom her udbiede Produkterne 
af deres Kunftflid, her fammenfnytter deres kommercielle 
Forbindelſers Traade, Poften, fom fommer deels over Kap, 
deels over Sues og Aden, bringer paa to og fyrgetyve 
Dage Nyheder fra Europa, og naar man fra Oceaniens 
frie uciviliferede Filftande fommer til et Land, hvor Utt 
taler om Menneſteaandens forædlende Indflydelſe, føler 
man fig faare vel, fornemmelig ved det uvante Samliv 


med Perfoner, ber Have Htegntt fø og vide at anvitie it 
Dannetfens Slatte 

Saaledes gik vet mig. 34% føtte her toi en For» 
fmag paa de Glæder, ber dentebi mig, nade jeg åtter futde 
lande paa Europas Kyſt; bet forttbnå mig at jeg vilde 
have faameget Nyr' og dog faa meget Hært Gammelt åt 
vænne mine Øine til. Mine bedfte Wleder nod feg bog 
ubenfor Staden paa Bjerge og Mart, Det forte Ophotd, 
bløt tre Dage, tillod naturligviis ihgen ange Udfugter, 
eller vidtomfattende Undetſogelſer.“ Ifleeng beſaaes og ifæng 
indſamledes. Og ligeſaa fragmentarife fom jeg opfattede 
maa jeg ogfan gjengive bet; ftofende paa at" Stoffets In: 
tere8fe vil dætte Stlbringens Bott. 

Den ene Dag ſteg jeg op paa Bjergryggen for ot 
fre, hvad ber i Skovene, paa dens Gider og Isfe kunde 
finde for mig. Efter flere Timers moiſommelig Vandring 
naaede jeg Holden, hvorfra Beſtuelſen af Havet i det Fjerne, 
Staden foran mig, den vidtſtrakte tette under og Bjerg⸗ 
tinderne ved Siden af mig vilde have ſtjcenket en hot og 
reen Nydelſe, derfom ikke Henrykkelſen havde faaet et foleligt 
Knæt ved et veritabelt Skybrud, fom aldeles gjennem: 
blødte mit arme Legeme. Et fåadant Dufdbad er en 
Grav for enhver Forhaabning undere Guds frie Himme. 
Modfalden og dryppende af Band vanbrede feg nedad Bier: 
gets mobfarte Side, hvor Beien ofte gaaer ved Kanten af 
gabende Afgtunde, og naaede endelig den ſtore Stette, fom 
ber ubbreder fig og indtager hele Dens Midte. Hen har 
en næften rund Form, er omtrent I til 400 Fod ophøiet 
over Havfladen og omkrandſet af Bjerge, ber fom en vært: 
big Barriere omgive Øens Strande. Som en Følge heraf 
har den et behageligere, det vil ſige, et mere tempeteret og 
jevnt Klimat, er mindre udfat for Stotne og Orkamer, 


466 


og frembyber et herligt Opholdsſted for dem, ber føge 
Hvile og Sundhed I en reen og frifl Luft. 

Efter hos en pjæftfri Kreol at have hentet Opreisning 
for ben forgangne Dags Gjenvordigheder, beftege vi: ved 
Golnedgang atter Bjerget. Træer med. pragtfuldve Blom: 
fler og glindfende Blade, Bregner, der lignede Palmer, 
vellugtende Orchideer paa Mart og Træftubber, famt mange 
andre for mig nye Skjønheder af Floras rige Smykke 
omgave mig og bragte mig til at forglemme Veiens Be: 
foærlighed, og det lykkedes mig virkelig at kravle op til 
Toppen. 

Skjondt jeg i denne Etund omtumles peet Iyfteligt af 
Bolgerne udenfor Afrikas Sydkyft, ftaaer jeg bog i Aan⸗ 
ben beroppe, og feer udover Isle de France.  Rundtom: 
fring favneé ben lille yndige De af Havet, dette Hav, fom 
hvorledes det end beufer og raſer, herfra ſeer faa ſtille, faa 
fredeligt og tillidsfuldt ud. Omkring Bredderne af. den 
ovale Øe hæver fig en Krandé af Bjerge med en Mængde 
fylffarpe Toppe. Under mig frer jeg bet frugtbarefte, det 
meeft fmilende Landffab, Huſe, Kirter og Landeverie famt 
Floder, der bringe Jrifthed og Liv. Paa ben anden Side 
i bet foindlende Dyb frev jeg Port Louis med alle fine Her⸗ 
tigheder. Og lige ved Siden af mig, faa nær at jeg 
ſynes jeg let kunde klavte hen tit den, hæver fig blandt andre 
Joppe ben nåvnfundige Kegle Petter Botte, ver forefom 
mig: fom en truende Fitan, der å det Hieblif Han vilde 
flonge mod Himten fin paa Isfen baarne Steendlok, af 
de vilde Guder forvandledes til Steen — Efterverdenen til 
Advarſel om ikke at trodfe de himmelffe Magter. Det 
Hete er den inderligfte Forening af Storhed og Ynvde. 

Hvem har nogenfinde nævnt Ordet Isle de France 
uden med Vemod at gjenfalde fig Paul og Birgintes Hi: 

30 


406 


ſtorie? J denne lille fmukte Roman har VBexnardin de 
Ot. Pierre med Meſterſtab filbret al ben Pragt, fom Na; 
turen her udviklet, og hang lille Bog har maaſkee mer 
end-noget Andet bidraget til at gjøre Lenne He navn; 
fundig, berfor unblaber ben Fremmede aldrig at opføge 
ben Piet, der minder ham om, hvad han følte ba ban førs 
ſte Gang læfte Beretningen om disfe tp Berns vene og 
naive Kjærlighed og om deres ulykkelige Skjædne, der ikky 
ev ulig de Blomſters, der dør paa deres Gray. 

Hvorofte hænder det ikke i Livet, at vore. Forhaabe 
ninger ſtuffes! Fra det Fjerne higer vor Længfel mod et 
Maal, hvortil vi fæfte de ſtjonneſte Tanker, men i beté 
Noærhed falder Maffen og den lumpne proſaiſte Virkelig: 
bed fraaer tilbage. Det Poetiffe i Livet flygter, naar man 
forføger at gribe det med Hænder. Lykkelig ben, der la: 
der fig nøie med Drömme og Forhaabninger! 

Saaledes gik det her. Jeg minde endnu med hvil: 
fen Bevægelfe jeg førfte Gang flugte disſe glødende Sil: 
bringer af Palmernes Kroner, VBandfaldenes Solvperler, 
Bjergenes marte Skygger og Havets Brændinger, og hvor 
lidenſtabeligt jeg onffede engang at Funne vanpre paq bisfe 
Steder. AC nu flod jeg her fom en Cold Betragter, thi 
Alt omkring mig bar Præget af Forfald, og i mine Øren 
hviſtede man proſaiſt: Beretningen om Paul og Virgi⸗ 
nie ev et Digt, de have aldrig været til. * Paladfet og 
Haverne eiebes forbum af en af de vigefte Familier i Port 
Louis, og da var Alt i Flor, men faa faldt Eiendommen 
i Hoænbderne paa en Daare, der foredede fit eget og ans 
bres Gods, Blomfterne visnede, Fræerne raadnede, Hat 
ferne forvilbedeg, og Pauls og Virginies Grave viftes frem 
for Penge. Snart ville de ikke være mere til. 





467 


Hvad nu ben varme Folelſe angaaer, hvormed Ber⸗ 
nardin de St. Pierre antager fig Slaverne$ Sag, tunne 
Meboerne af disfe Cane itte tilgive ham, at han har fun: 
net beflamere faa deiligt og dog felv under fit Øphold her 
vife fig fom ben haardefte, den ubarmbjertigfte Herre mod 
fine Staver. Er dette Gandhed eller Bagvadfkelſe? 
Hvor ſtulde jeg Funne afgjøre bet! Men faatedes ſon⸗ 
berrives bet Slor, bag hvilket man troer at vine Fuldkom⸗ 
menbeden, og bet, fom har varmet vort Hjerte, ev enten 
Digt eller — Løgn; 

Mi affellede den 185e Marte og Kregatten Vaftede 
igaar Unter vid Joſel Bay, uden paa NReifen at have 
oplevet andet Morkeligt end et alvorligt Bekjendeffad til 
en af be Storme, der ajøre bisfe Farvande faa berygtede. 
Ru intet Mere inden vi naae Europa. 


30* 


PIymouth ben Ide Juni 1853. 


Derſom bet ofte har været mig en dyb Glebe at ſlutte 
mig inde å den fnævre Kahyt, fende Tankerne pas Streif⸗ 
tog til de Elſkede i Hjemmet og, give dem em Fort SEil: 
bring of det Neifeliv, hvis rige verlende Indtryk havde 
fortjent en bedre Pen, hvormeget ihkkeligere maa jeg da 
itte føle mig i benne Stund, da jeg begynder mit fidfte 
Brev. Förftaaer Du: ar visfe tre Ord tndeflutte ille 
alene Ophor af 6vad ber har gjort Dagene fange og tunge 
og blandet fin Bitterhed i NMydelfen af faameget Skjønt 
og Herligt, men ogfaa, og fremfor Alt, Gjenforeningen 
med dem, der ere mit Hjerte de Dyrebarefte, og faa — 
det vante Arbeide, moiſommeligt men fjært, Sindsro, Bel: 
befindende — Fred. Man behøver viftnok ikke at fakke 
rundt Sorden Å hete to Aar for at erkjende, at Intet i 
Verden har et ſaadant Tryfferie fom Hjemmet, men har 
man førft rigtig følt, hvad Savn og Længfel vil fige, be 
grider man, at bet er muligt med Glede at. forlade Ban: 
brelivet8 høie Nydelfer og Lærdomme, for blot at leve for 
be Giffede, fom Hjemmet indeflurter. 

Jeg har nu at berette Dig vort Dphotd p paa Kap, 
Befoget paa St. Helena, vor øvrige Pløien af mare 
atlanticum famt vor Hjemfomft til Europa. 

Den Gde Upril, paa en af de fljønnefte Dage man 
fan opleve Å disſe herlige Trakter, landede vi ved Taffel- 


469 


bugten. J bet .blænbende Solſtin tegnede fig mob ben 
rene bybblaa Himmel det mærkelige Billede af den foran 
og liggende Kapftad med fin Baggrund af: tre gigantifte 
Bjerge, i hvis Midte bet verdensbekjendte Jaffelbjerg (3500: 
od høit) hævede fine gran, nøgne Sider mod Himlen. 
Disſe ſtyhoie Bjerge indeflutte et halveirkelformigt tomt 
Rum, der nærmeft ved be nogne fleile Bjergfider har en 
graablaa Farve, fremkaldt af Stove af den kjæmpemeæsfige 
Protea argenter, nen fom, længere nede antage et ſmukkere 
Phpfiognomie, da her er plantet Lunde af Naaletræer, og 
fom tilfidft. bliver ſaare fmilenbe naar man træder ind i 
Havernes og Viingaardenes Region, bag hvilke den ſmukke 
Stad fremvifer fine Hufe og Templer. - 

Tilvenſtre for Staden breder fra en næften uoverfurlig 
pderft ſteril af Fipvefand famt filleftanende Galtvandsppt 
bedcekket Glatte, for langt mod Harizonten begrændfes af 
blaanende, mangetoppede Bjergkiæder. Tilhoire, lige bag 
Kapftadens tre. før omtalte høie Bjerge, fløder den ene 
Fieldmasſe tæt til ben anden, løbende.i em af dybde Dale 
afføaaren Kjæde langt hen mod Syd, indtil de fidfte Klips 
per ftyrte fig lodret Å Havet pg banne Barrieren mellem 
bet indiſte og bet atlantiffe Qav: Stormenes eller bet gode 
Haabs Forbjerg., - 

Saaledes er det Billede af on Afrika, der her frem⸗ 
ſtiller ſig for Betragteren. Den ſmukke, rige Stad ligger 
Fjærlig. favnet af -Bjergjetterne, ber have flaaet der fiden 
Skabelſesdagen og feet faamange Fulfinder af Mennefter 
drage fig. forbi, ſnart vilde, frie, forte Urindvaanere, fnact 
hvide vindelpfine Nybyggere med fine Skibe og fine uros 
lige Sind, indtil be fremmede Hander. grundede denne Stad, 
fom nu hviler tryg: dernede i Dybet ved det umaadelige 
Hav, over hvilte. Folkeſlagene driftigt henile. for at omfærte 


ben: Kapital, fom te alene er Berbendhanbelens men Ope 
lyeningens, Forcedlingens. 

Ja Kapſtaden er endnu et af dibſe Punkter paa Jor: 
ben, til houlket mange Mjenne og mange førgelige Minder 
eve knyttede, mange evigt manende Beviſer paa det Hoieres 
Magt over det Lavere. Det var Dydagelfen af denne Piet, der: 
foevandlede til Virkelighed alle de gyldne Drømmer om 
Afiens Herligheder og Skatte, der have malet fig for Inb⸗ 
bilbningsfraften lige ſiden den grasefte-Öldtd, bet Dar her 
ben ene Marion efter den anden (log fig med for at vange 
over Indies Nogle, det dår her hvor Mangen fandt fig 
en tidlig Grav, Andre Livets Lytte og Freds bet var hur 
ben intelligentere Mace fordrev den mørkt, — desværre med 
de blodige Vaaben Civiltſationen tun altfor vfte har ſoun⸗ 
get; bet var hor ben ene Stormagt efter den anden fjæm= 
pede og fired før at vide den life tørre Biergplet, og det 
er Ber man idag langt fra Hjemmet gjenfinder Att, hvad 
europreiſt Snille og enropeiſt Samfundsliv have opfun= 
bet og nu ubftille fom Prove pan Kuituren6 Standpunkt 
i vor Tid | 

Fregatten feibie 1 Babe Bop. effer Zaßfelbugten indtil 
den 20ve April. Denne Bugt hae hele Formen af en vid Sal, 
pan ben ene Side begrændfet af Kapftaden, påa ben anden 
af vidtſtrakte Sandfirande, bag hvilte hoiere og Lavere Berg: - 
aafe drage fig parallelt mod Kyſten. Skarer af fprvitende 
Fiſke og foævende Sofugle give bet-brede Bundfpeil Liv, 
og fængere ind i Bugten bliver Billedet endnu bevægelis 
gere ved ben Masſe Skibe, ſom føge Ly å denne Havn, 
der er em af de fortringligfte, man Far finde; Lige i Aab⸗ 
ningen af Tadle:Bay ligger ben lille De Robbenisland, 
der før var Forvitsningsfled for Koloniens Forbeydere. 
Su anvenses Ven til: Opholdsſteb for Sindeſvage, men er 


evt 


fan nøgen 03 teft, at ben ſynes libet ſtikket sit at lindre 
* Fortvivlelfen og Vungfindet. 

Rapetõoron er, ſom jå allttebde ovenfor har antydet, 
en vet elegant Stav, dør faner et ſmukt Udfeende ved de 
Atter af Ege og andre Trorer, ber ere plartede i Gaderne. 
Huſene have to forffjellige Gharabrirer. Mange bære tyå 
delig Spor af ver celdre Vd, da hollandſt Smag og hots 
landſte Varer var Mettefndren for Utt. Med Gavterné 
vendte mod Gade, nd Ubbygwinger pag Laget, mnd slite 
lige ofte malede Veegge fre de ligeſaa ærefrygtbydende ub; 
fom hoæbderlije Matroner nyvdaſtede og nyſtivede Hellige 
dagsſtrud. Undre derimbd bære ganſte Vet moderne angr 
rane tog og fremfrille ſmaae Sandſteenspaladſer I em 
fonfeqoent Uttirfrie. - Santeded fane be ved Stdden af 
hitianden holſt ålige og bog alle elegante og komfortable. 

Af Kircker findes het et ftort Untal, Vet Religions⸗ 
obeiſe er tilftaaet i videſte Korftand, og Setter af alle Ar⸗ 
ter og Navne hade her: deres Kongregationer og Game 
tihtgöfteder. Mange af de ſtorte Forfumlingshufe ere fots 
melig fljønne, men felv be fmaae Templer, fom Methodi⸗ 
ſternes, Have bette ſmagfulde Ydre åg Ydre, fom, hvor 
uvæfenrlig det end forekommer den ralfonnerende Korftand, 
dög gjør be for Inderyk faa modtagelige fakke Menne: 
flebern Opholdet i Guta Huus: behageligt, og Taa fordom⸗ 
meligt tatt dette dog vel ikke være, at vi jo: not ogfaa ho⸗ 
os turde tillade os det ſamme. 

- Paa offentlige Piadfe va Bygninger er ingen Man⸗ 
gel; Naat matt frér hen over Se fore fåndrigt Omgi⸗ 
veffer, de opbrændte letter og nogne Bjerge, Hager Kap⸗ 
ſtaden med fine grønne Pladfe og Alleer fom ek lille for⸗ 
tryllende Dafe I Ørtenen. Omtrent midt I Staden ligger 
en grandios Plads med flyngerige, Hjænpemåsfige Alleer, 


473 


og ber beveger fig nu i de kjølige Aftentinser en Hotte: 
fare, ſom bog Å al fin brogede Meangfoldighed ikke frem: - 
vifer en ſaadan Blanding af ulige Mennefleracer fom Ba 
tavia eller andre af Indiens førre Handelsſtceder. 

Med en Omnibus gjorde jeg em Udflugt nogle Piite 
ubenfor Byen. Om den hele Can jeg tom igjennern er 
intet Andet at fige, end et ben har det kjedeligſte, eens⸗ 
formigfte Phyfiognomie, fom en uendelig Hede ban from: 
vile. Træer af fivartede Bærter, hele Strog af Salicors 
nier, famt paa høiere og tørrere Steder en utallig Masfe 
Qyngorter og Ganbværter, fre det er Alt, hvad Flora Fan 
præftere paa denme baarde, trifte Grund. Men faa koldt 
og nodtorftigt alt dette mu end faae ub, ret fom om Bloms 
fjergudinden funbe være en Fattigftumadame og ille Gi⸗ 
verinden af alt Vndigt og Skjønt, faa pragtfulde blive 
bisfe ufrugtbare Heder i Biomftertiden, i Maanederne Sepz 
tember Oktober og November; ba bedætkes den hele Slette 
af et Foæppe faa pragtfuldt, at blot ben, der i Drivhufe- 
har gjort Beljendtffab med Kapfloram, fan danne fig et 
foagt Begreb derom. 

Førft i Skumtingen, berfom man tan betjene fig af 
bette Udtryk, hvor ben forte Nat umiddelbart og pludſeligt 
fordriver den ſtraalende Dag, anfom vi til'ben lille Stad 
Gtellenbofdy, hvor jeg forblev de paafelgende to Dage, 
før i de nærliggende høie Bjerge at opføge, hvad Aarsti⸗ 
ben endnu ffjænkede af blomftrende Bærter. Den lille By 
bar et ægte gammeldags hollandſt Peceg. Fra de nære 
mefte Bjerge har man em Udfigt, ber fortjener en nære 
mere Beſtrivelſe, da den ev egnet -til av give et Begteb 
om bet hele Sordfirøgs Dannelfe. J Baggrunden, ſaa⸗ 
langt jeg kunde ſtue ind i bette ubekjendte myſtiſte Syd: 
Afrika, oinedes blot hoie Bjergkjæder med vilde, grotefke, . 


78 


føndergnavebe Gpidfer,: paa hvilke der under Mintertiden 
lægger fig Snee, men fom nu vare graae og nøgne. 
Vidtſtrakte Hoifletter og trange Date blandede fig derimet: 
lem og gav bet Hele Udſeendet af en fouperet, ikke faa lidt 
romantiſt, Fjelbegn, fom blot manglede Skove og grønne 
Marker. J Forgrunden -laa hele den klippefnlde Halve, 
fom lig em fmal og ſpids Friangel drager fig fra Kaps 
flaben fanget ub i Havet mob Syd. Midten er-optaget 
af Table⸗Bay med fin Bjergmuur, hvorpan Vaffelbjerget 
faaer fom en vældig Mippeborg med fine to gigantife 
Skilderhuſe, og hvorfra Bjergryggen ſtreekker fig mod Syd 
lige til den GSpidfe, fom dannes af det bekjendte Gode 
Haabs Forbjerg. Den halve Side af Halvoen beſtylles 
af Falfe:Bays Belger, em bred og dyb Bugt, hvid Gtrande 
mod Oſt og Velt ere befatte med heie ſteile Bjergnasfer; 
og 6vis indre Strand er lav og fandig ligeſom Taffel⸗ 
hugtens. Mellem disfe to fore Bugter, Falfe:Bay og 
Table⸗Bay, findes et 20 engelfte Mite bredt Næs, og 
fra den Bjergfamling, ver bannes af Taffelbjergets Sp⸗ 
flem, lige indtil Bjergene ved Stillenbeſch siner man Ja: 
tet uden en faſt uoverfluetig Slette bedekket med Flyve⸗ 
ſand, hvorfra alt Liv og al Blomfiring, idetmindfie for 
Dieblikket, fyntes banlyſt. 

Hele dette Billede, hvor ſtorartet og vidtſtrakt det end 
er, er dog. femmelig eensformigt og troættende. Alt fere 
traftedløft ub, og naar man betragter al denne Sand og: 
alle bisfe Bjerge, begrider man neppe, hvorledes det har 
funnet: falde Menneftene ind at bofætte fig her, her av 
fyge Livets Lykke. Man aner. — jeg verd ikke om med 
Nette — at det øvrige Afrika fremvifer et lignende Ode. 
Og om Befibdelfen. af disſe Egne er bet, at Menneftene 


MNa 


au å et Par GSekler have kheenrpet! Er det for med Bod 
at gjøde Candørteherne? 

Efter Tilbagekomſten fra Stellenboſch, pverfra jeg 
mebbragte et tigt Fund til Samlingerne, tilbragte jeg et 
Dar herlige Dage paa vor Konfuts Laudſted, og foretog 
fenere en Udflngt til bet berømte Monftåntia. Jeg har 
allerede for nævnt, at en Bjergkjæde lober big Taffelbjer⸗ 
get lige til det gode Haabs Foebjetg. Dintrent paa Mid» 
ten er denne af ftorartede Toppe befatte Wiergryg ligeſom 
fladteytt, og paa Skraaningen af denne lavere Aas kigge 
be forft jellige Pladſe, ber beere bet felleds Navn Konſtantia. 
Mit Beſog gjaldt bet oprindelige Konſtantia kaldet Great 
Ronſtantia. Gennem en vældig Egeallee kommer hånt 
til en i hollanbſk Stin opført Hovebbhgning, dag hvilte 
Magafinerne for be berømte Mine befinde fig. eg mob 
tegrs med megen Foretonimenbed af Eleren, inbfortes Al 
Winfadene og opfordredes til at mage De forſtjellige Got 
ter. De-Gteder, Hvor den ægte' Konftantia vorter, ligge 
med Oſt, og den Clendommiriighed, Ver freinbringer bisſe 
Deuer, maa ſoges I en Forening åf Beliggenheden, Mar: 
kens Beftaffenhed, fom er on kutkholdig Blanding af Madi' 
jord og røbagtig and, og den Fugtighed fra Bjergene, 
fom ber findes. Man har forføgt at avtt fåmme Gått 
Viüin paa andre Strog, men man har endnu Me 'bpnaaet 
at give Produktet den ganføe elendommelige Lrigt og Smag, 
ſom gjer Konftantta Al em ſaadan Naritet' og WGanefryb. 

J den ſtorſte Deel of Kolonien avles en Meengde 
Vine, fra de lettere Franſke Al denn ſteerkeſte Mabeira då 
Scherry. Men denne Viin, fom er bekjendt under Nab⸗ 
net Rapviin, fattes ieke ſondirlig hoit af fine Mendere, 
og ev dt heller å høt Priis, hvittet ligger i en mangelfulb 
Tilbetedelſe af de udmerkede Druet. Regjeringen ſtal 


in 





vi vebfen. Marge Indfkrauknkager å Lövgivhingen ſelv hare 


kr .4⸗ * 


Å 


ae 


; Delf i pbisfe ufordeelågtige Forhold. 







- 10 affiilede fra Rap ben LOde UAprkl, og efter 10 Da: 
ges fehagelig Seilabé fare vi den Iſte Mai St. Betenad 
flyde op af Havet. 

en ſeer pan Afſtand ud fom en værdig Zeſtnin 
aſtioner og Taarne, ene og alene henſat å Oceanet 
før af tøile Bolgernes Raſerie. Forſt ben næfte Mor 
gen kiſtedes Unter ved Jamestown, fom er Dens 
enefte 4Øtad, og her havde vi: god Anledning til nærs 
mere. atåtage ben hiſtoriſke Klippe å Øiefyh. Da en ene⸗ 
fle Ktipph er: den I Ordets fuldefte-Betydning. Hete, ſteile 
Klippevceghe hæve fig tit alte Sider, ben ene Bſergklump 
faaer ved Siden af den anden, abfkilte ved dobe, ſnevre 
Date. Alt raker om voldſomme Nyftelfer, da bisfe Mas⸗ 
fer. formebes;, Alt er endnin idag forde og fiendtliget. Man 
fret paa ben haarbe Klippe ikke ot Grædfiraae, ikke en grøtt 
Viet, og Brændingerned hvide Skum nede i Dybet er den 
eneſte Afbrpdelſe af. ben gradbrune, trifte Farvetone, hvork 
utt indhyller fig. Blot tilfærdigviie Lan Ølet hvite par 
nogle faat Spor af en levende Natur og leveride Menne⸗ 
fler, fom forame tilfyne langt inde %- de bybe Dale, og 
oppe paa Klippens Jsſe, ber ſeedvanligvlis er fult af Sky⸗ 
ere, hvile nogle Granffove fom en ſtjon Krone. Fra bet 
Punkt, hvor vi laae, fremtraadte Øend Ubfeende paa det 
meft eiendommelige. Midt foran og aabnede fig en af 
bigfe ſmale men flete hundrede Alen dybe Dale eller ret⸗ 
tese Svælg, fom Å mange Bugter ſtynge fig hen mod Ky⸗ 
flén, og der uddide fig Noget. Dpad benne Dals fagte 
Gtraaning laae den lille ſmukke Stad med fine hvide Byg⸗ 
niger og fmaae grønne Haver; ber darmede en velgjørende 
Ufdrydelfe -af de Håslige, nøgne Klipper, påa hols Sider 


478 


og Toppe talrige Befoftninger mintede oms be Tider 
ben tie Øe var et enpfte flort Statsfængfel, Hbvig B 
balfe og Rolighed maatte ſiknes ved hvilkeformbetft DN 
og bvor man med Kanonflub afvifte enhver npsgå 
Fremmed. Det hele Billede var langtfra fmuetr, me 
" bog et nyt Bidrag til Kundflaben om den uendelige 
foldighed, hvari Maturens - Former Fæde fig, og traff 
tige om ben Alt, frlv det Darte og dr betvingenbde V 
neſteaand. pp 
.— Fregatten laa her demme og ben neſte Dag 
under jeg gjorde et Par Befeg å Byrn, valfartetstit 
evigt minbeværdige fan ofte beffrevne Steder: Meoleons 
Fengſel og Grav, giennemvandrede et Par af døbybe ine 
bre Date, befteg de Høie Bijergtoppe paa Deng Midte og 
giermemvandrede be oſtlige og veſtlige Høifletre. Det er 
bisfe Ubflugter jeg nu al gjøre Rede før, . tagende mig 
vel iagt for at blive altfor vidtleftig. over et Emne, der 
Millioner Gange har været bedre beſtrevet, men fom. bog 
evige vil bikehelte fin Interesſe i Kraft af Piftoriens 
og Cvighed. 

Jeg har meævnt Joemestowns Beiiggenhed i Aabnin 
gen af den bybe Dal. Stadens indre. Beſtaffenhed sr 
fanart flildret.: Umiddelbar ovenfor den af :rafende Bræn: 
binger pidffede Strand, fom tilhøtre og venfier farfoinder 
under de f- Havet ſteilt nebſtyrtende Klipper: og i Midten 
bløt beftaner af em 2 til.300 Uten bred Sandvold, lukkes 
Staden af Befæftningerne mod Soſiden, beftagende af en 
byb Grav, en muret Bold fpæftet ned Kanoner og Mors 
fere, og ovenfor benne endnu en anden høtere Muur li: 
getedes - proæfenterenbe fin truende Befiyfning. Man pas: 
ferer gjennem en: hoi Port bevogtet af Poſter og en Ho: 
vedvagt, og befinder fig paa Stadens eneſte andne Plade 












att 


om be Sier EN OF en net Have, en ſmuk Kirke, tt Hotel: og 36 
ft, hvit gånbre vel vedligeholdte Privatbygninger. En af fmukke 
yiges Steenhuſe omgiven : fort: Gade: leder herfra eg 

per gåte opab og beler fig ſnart i tvende, af hvilte den tils 
utt, moftte flynger fig opad Bjerget til Dens nordlige Side, 
bellge I piden tilhøite, fom er ſerdeles lang, gaaer til Stadens 
paſerſte Grœndſe oppe F Dalen og ſiden til Hens modfatte 
sende fyblige Gude. J denne Gade ligge de mititaire Bat 
after, ber her ingenlunde have det prægtige Ubfeende, fom 
ag Man er vant til at finde hos bestkge Bygninger i andre 
nt engelſke Kolonier. Gadens overſte Deel er beplantet med 
y én valdig Allee af det indiſte Figentræ. Ved Barakkerne 
aabner fig en temmelig udſtrakt Have, men forovrigt levne 
Bjergene ſaalibdt Mads, at man maa gaae op Å den endnu 
trangere overſte Deet af Staden, for av finde: de grønne 
med gode Frugttræer opfyldte Haver: Hufene i den ne 
derſte Deel af Staden have er Fomfortabett engelſt Ud⸗ 
feende, å den. øftlige derimod antage de Formen og bre 
Gharakteren af usle Kipper, hvor Armød og Laſter bedre 
trives og herffe friere. Boutikkerne ere vel forfynede men 
Qriferne ublue. Jamestown er ſaaledes en det interes⸗ 
fant By, hvorom der ikke er ſynderlig andet at fige, end åt 
den ev en fore: Garnifonsfeftning. Antallet af: Indvaa⸗ 
nevne opgamer. omtrent til 3000. Man: fimder ber mange 
Negre, fom af engelfte Orlogsſtibe befriedes fra. Slavehand⸗ 
lerne og hidſendtes, for at! o for et t viftet frit men dog 
ynkeligt Liv. on! 
Her fom overalt: i Syden frapperts den remmede 

af de veldanmede: Lagemsformer, fom fornemmelig be kre⸗ 
olſte Kvinder fremvife. Der er em Elaſticitet i hete deres 
Bygning, en Smibighed i alle dere8 Bevægelfer; en Gra⸗ 

" tie fom mvilbanrlig fængsler Diet og derhos en- vid gløder 


478 


Graatenda Ugeneerthed, fonr ev hoiſt Henrivende. De Eu⸗ 
vopæere, jeg her faae, fyntes å hele fit Øre at bære Præ: 
get af an vis refigneret Modløshed, der er hoiſt forklarlig 
paa et faa uvenligt Sted fom St. Helenq. 
Paa min Vandring til bet velbefjendte Longwood, 
hvor Napoleon. holdtes fangen, tog jeg Veien tilvenftee. 
Gor det mefte udhuggen i den freite Lavaklippe, paa den 
ene Side ved en Steenmunr.affpærret fra bet underliggende 
Dyd, flynger den fig i Zikzak langs Bjergets ffarpe Side, 
og ba jeg havde arbeidet mig op af bet værfte Stykke, hvor 
be grønne Petter begynde at vife fig, var det em behage: 
tig Erſtatning for den havte Moie at fætte fig med og 
kaſte et Blik paa det tilbagelagte Veiſtoökke. Ligefomm å 
Fugleperſpektiv ſtuede jeg fra denne Hvide af næften 2000 
$od ud over Havnen, hvor vor ſmukke Eugenie bhvilede 
ftolt mellem Koffardiſtaklerne, over de heeslige afſtrækkende 
Bjerge, fra hvis Spidſer og Uffatfer de mange VBefæft: 
vinger fremralte fine beflyttende eller truende Kanoner, og 
omtring hvilte Bele å alle Retninger flyngede fig ligefom 
ſqmale hvide Baand, over ben Å Dybet indklemte Stad med 
fine hvide Huſe og fire fom fmaae Myrer frybende Mens 
neffer famt over de grønne Haver inderft i Ufarunden, der 
faa ventig! flat af mod de grænforte, haatde Klippevægar, 
hvorpaa der blot fremfat nogle taggede Kaktus. Det var 
ingenlunde et fmult men bog efendbommeligt Stue. 
Ganfle uventet erholdt jeg her en lille venlig Neger 
til Beivifer, fom brev fine AGåler tilbage fra Staden, hvor: 
ben han om Morgenen havde indbragt Frugt fra en Eien⸗ 
bars i Noærheden af Longwood. Vi fom, fom man vel 
begriber, fnart å Samtale, jeg opvartede ham med Fortæls 
lingen om bet flore Skib, og han gav mig til Gjengjæld 
en Beretning om fin Barndom paa den afritanffe Kyſt 





add 


hvor han var bleven folge af fin egen Slagr, hvortdes han 
bavde lidt ben groæsfeligfte Medfart ombord paa Slave flibet 

Hvorledes en engelſt Krybfer havde opbragt og befriet ham, 
og hvorledes han nu havde; bofat og giftet fig her og 
bavde en lilje Familie. Det varen lille Roman, fom fors 
talt med min Negeré udtryksfulde Svada, fil fn Farve 
af hans egen merte Kolgrit og ingenlunde menglede fins 
Knald⸗Effekter, der ikke lidet bidrag til at lade mig gleme 
me Veiens Befværligheder. 

Bi havde nu naaet Hoiden. Qeden, ber nede i Dy» 
bet havde været trykkende, gik her over til: em mild fors 
friffende Kjolighed, og det var med fand Glade jeg van 
brede om heroppe, hvor ifke alene Granffevene, men en 
SMoængde andre VBærter løpende mindede om europæifl Ve⸗ 
getation. Bi pasferede bet ſaakaldte Half-way-house, et 
Slags Hotel, fom feet fra Hannen fynes ag throne heit 
oppe paa Oens Joſe, og hvid. Skilt, der fremftilker. Naa 
poleon Å imperialiſtiſt Grilling, med føgren Frakke og blus⸗ 
fende Kinder, ligeſom om han forqegedes over fit eget Bil 
lede, minder om ben betpdningéfulde Grund, hvorpaa man 
vandrer, og ber Fanpirde jeg: lidt for at beundre be fmutte 
Omgivelſer. 

Man fkulde neppe troe bet muligt at det famme St. 
Helena, fom fra Soeſiden feer fan haardt og. afftræekkende 
ub, funbe eie fagdanne yndige Pletter fons denne heroppe. 
Foran mig, hævede fig de ſtyhoie Bjergtoppe, ille nøgne 
og graaforte fom. Gtrandkiipperne, men tførte-en frodig, 
grøn Betlædning, der næften gav dem et tropift Udſeende. 
enige hvide Huſe Iaae grupperede paa Høiderne fom djærve 
"Gorpofter, og mellem de længer henne nøgne rødagtige 
Aaſe flyngede fig dybe Dale, giennemkrydſede af fmaae 
Balke, hvor FVaarepilene flode førgende med fine bøiede 





20 


Kroner ligeſom endnu idag veklagende over St. Helmas 
Beftemmetfe. | 

Juſt fra den Piet, hvorfra jeg overffuede dette ſmukke 
Øtalerie, aabmede den napoteonføe Gravdal fig i Dybet un: 
ber mine Fobdder, bette verbensberønste Longwood, hvor ben 
fore Keifer, Ørnen, hvis vældige Vingeflag hoetes af en 
heel Verden, flængtes i Baur, piintes og døde. Stedet 
bar faaet fit Navn af ov ſmal Skopſtrekning, fom for: 
dum fandtes her, nu er Alt. en enefte feril vensformig 
lette, blot fummerlig bedekket af 'en lille Nad Naale⸗ 
træer, nogle amdre omfringfpredte Trær af Syngenifternes 
Orden og en tynd Grætedtb. Paa Straankngen mod 
Beft udbrede fig nogle dyrkede Agte, indhegnede af Aloe 
og taggede Kakkusheekker; i Dalene. ligge nogle enkelte 
Haver, og mod Havet reiſe fig to heie Bjergtinder: the Flagg- 
staff og the Barn, ben førfte fpibé og høti ben anden lig: 
nende en vældig Kube, men begge aldeles nøgne og gradar 
gule. Det Hete har en trøftesiss Charakteer, vg vilde 
man udvælge en Piet af Jordan, hvor Naturens ſtore Ne 
volutioner I læfekge Trak ſtulde fremviſe Mefultatet af 
fine vilde Gorftyrrelfer, og hvor Biifket tillige frit kunde 
foæve ud i Rummet før. vet tydeligt..at fer hvor aflukket 
fra Berden og Benner Den var, fom her fafttænkedes og 
hentæredes, var man I Sandhed "heldig t fit Balg. 

Longwoed beftader af en: Samting - ubetydelige Hule, 
indefluttede for ſtorſte Delen af en temmelig het teen: 
muir. Der Bygnttig, der -anviftes Napoleon: til Bopatl; 
er et eenetages Steenhuus med: 5 Vinduer paa den 
me Side, hvortil av føidt et andet I vet Vinkel med bets 
bagerfte VBæg. Man tommer ind gjennem em Veranda, 
og befinder fig i det fanfaldte Billacdværelfe, gaaer derfra 
ind i det VBæretfe, fom kaldes Napoleons drawing-room, 


481 


bvor hans Liig laa paa Paradefeng, befinder fig derpan 
i Gpifefalen, hvor Keiferen døde, og hvortil det lille Mie 
bliothek ſtoder; derfra gaaer man ind I det tilftødende Huus, 
Bvor hans Sovekammer, Bader og Paaktædningsværetfe 
tigge, og hav ba gjennemvandret Alt, fom under den Deel 
af hans Liv, der blet ved en langſom Dev, benyttedes af 
ben Overorbentlige. - Det: Huus, fork beboedes af Lægen, 
ligger paa ben anden Side af Gaardspladſen, og det ber 
optoges af Opvartningeperfonalet fløder til det, hvori Se: 
vekammeret befinder fig. * 

Hvorledes trotv Du nu alt dette fete ud? Der ev 
neppe en Rude i Vinduerne, Rapaingen paa de pdre Vægge 
er falden af, Fapeterne paa de indre findes ikke mere, ſelv 
Stenene i Murenferebløvne til Gruus. Gulvene ere be: 
dætkede af Skarn, Lagene nedſtyrtede. Det Værelfe hvori 
Napoteon lan Lig optoges for: ført Tid ſiden af en Tærz 
ſtemaſtine. J. det, hvori han drog firfifte Sul, har man 
opført et Stillads at tørre Korn-paa. Bibliothekverelſet 
er opfyldbt af Korn og Skrammel, Sovekammeret ev feen: 
fat ligeſom en Gade og: indredet til fire Spiltaug, hvori 
nogle magre Og ftampe, tygge og grave. Qdelæggelfens 
Vederſtyggelighed griner fræft overalt og fljænder fiendt⸗ 
ligt Mindet om ben ſtore Dode. 

Men den føriger. ogfaa hoit over en Nation, fom ros 
fer fig af at være flor og ædet, og fom dog har fornedret 
fig til at tage em faa pnfelig Hævn.  Kjærligheden figer 
man overlever Døden, Uf, Havet gjør det ogfaa! Den 
brittiffe Regjering udleier nu denne Betvemmelighed* 
til en temmelig hoi Sum, der ſtal flyde til Skatkamme⸗ 
ret, og Seieren er berettiget tilaf hver Beføgende at kræeve 
en Afgivt af 2 shillings, der faaledes er den Entree:Penge 


31 


488 
for hvilken England lader den Fremmede beſkue denne Be: 
derſtyggelighed. 

Ved Siden af ligger det ſaakaldte nye Pallads, ſom 
man lod bygge for den frygtede Fange, men hvori Napo: 
feon aldrig vilde flytte ind og blot betraabte en enefte Gang. 
Dette er en ret Fomfortabet Willa med mange ſmukke Vo 
reffer og omgivet af en ganffe fmagfulb Have, der ligger 
i Ly for be øftlige Binde, fom oppe paa ben nøgne Slette 
fare voldfomt over Marken og medbringe Kjolighed og 
Stud. Paa Sletten udenfor famperede den Troppeftyrke, 
fom udgjorde ben egentlige Sikkerhedskordon omkring Fan: 
gen paa Longwood og Hlagftangen, hvorfra hvert Beføg 
Heroppe noiagtigt meldtes Staden, gjør endnu ſamme Tjeneſte. 

Paa den anden Side af ber Hutt, der beboedes af 
Napoleon, ér *n lille Plan, font nu er bevoret af nogle 
forgroede Gppresfer og et hølt Hyrretræ. Wid Føden af 
bette fidfte er em Halvmaaneformet Fordybning af nogle 
Utens VBivde, fordum benyttet fom Dam, hvori Fife op: 
bevaredes. Ved dens Kant pleiede Kelferen fidbe paa en 
Stol og made fine Fifte nedfjunken I uforfiyrtede Drom⸗ 
me. Seg tilftaaer at jeg heft dvcelede ved denne lille 
Brend, hvor han, den Mogtige, frørde Brobſmuler for 
fine Kiffe, fom fordum Kroner og Miger For maaſtee lige 
faa tomme Gtægtninge og Benner, og neppe fan Ver fin: 
beg en Piet, der ev ſaaledes egnet til at fremfalde Betragts 
ninger over ben faakaldte Storheds Forfængelighed og For: 
gjængelighed, fom benne, hvor Ult, hvorhen Øiet end vens 
der fig, blot er Vidnet om Glemfel, Foragt! 

Efter at have valfartet til alle disſe Steder, lyttet. 
til en Deel lokale Beretninger, fom fandfynligslis endau 
fænge ville leve i Erindringen og gjentages for den Frem: 
mebe, vanbrede jeg ned Å Dalen, hvor Haverne faar, der 


ADS 


forſtaffede mig flørte Vederkvcegelſe end Fongfelsruinerne, 
aftvættede Longwoods GStøv nede ved Stranden og begav 
mig faa til.Gravens Dal. 

Man fommer førft gjennem en temmelig vanrpgtet 
men frugtbar Have og berfra ned i Dalen, der blot lige 
ger nogle hundrede Ulen fra Veien. Der faner em lille 
fort Træbygning, hvor Stedets VBevogtere hor, og hvor 
man i en Bog antegner fine Navne famt erlægger den 
engelffe Ufgift af 113 sbilling, hvortil endnu maa feies 
en lille Dufor efter Behag for de Reliqvier af Pileblade, 
Blomſter, Napolsons:Geranium, Cypresqvifte, Bly, Steen 
og - Zegiftumper, hvormed. man fig og Gine til fremtidig 
Grindring belæsfer fig. Og faa flager man ved Pladfen, 
og feer Stedet hvor de have lagt Harm. — 

Det ev en lille rund grøn Piet af omtrent 12 Alens 
Diameter, ombhegnet af et gragfort Træftakit. Langs den 
indre Kant ſtaae 8 eller 9 Gypregfer, og længere ind paa 
ben ene Side de to verbensbekjendte Taarepile. I deres 
Skygge er Graven, . Den ev nu tom, og man nedfriger 
deri paa en Stige, beffyttet mod Solens Straaler af et 
Telttag, der er fpændt derover. Ved Kanten af det pdre - 
Stakit ligger den Ljolige, forfriffende Kilde, og i Pilenes 
morkere Skygger blande fig de fmilende Farver.af en rød: 
blomſtrende Hibiscus. Det er alt, fimpelt øg bog. maje⸗ 
ftætifé. | 
Det vilde have været en Nodelſe at flaar der alene 
og overlabe fig til de tufinde Indtryk og anker, fom i 
et faadant Dieblik og paa et faadant Sted trænge fig 
frem med Magt. Men GCiceronen — min var en fnak 
fom Megerinde — flipper ikke fin Kunde faa let, men pi: 
ner ham med Beretninger, med hvilke jeg ligefaa nødig 
vil trætte Dig fom jeg felv nødig herte dem. 

31 * 


484 


Du ved maaſtee ikke hvad der gav Unlebning til at 
Napoleon blev begravet netop her.  Gtrar efter fin Un: 
fomft beboede Keiferen Hufet ovenfor Dalen i Bakkens 
Skraaning, et fljent og for et oprørt Sind lægende Sted. 
Den frifte Kilde i Dalen og Pilenes Stygge droge ham 
mangen eenfom Time derned for at hvile fit Hjerte og fin 
Tanke. Saaledes fad han en Gang. Bogen faldt ham 
af Haanden, han flumrede ind, og Drømmenes Gud førte 
for ham Joſephines Billede, der ſyntes at reife fig op netop 
fra benne Ølet og kalde ham til fig. Fra denne Time 
var Pladfen til hans Grav valgt. | 

Jeg tør ikke længer opholde mig ved disfe Minder og 
bisfe Skildringer. Hvad jeg endnu kunde have at fige er 
ligefaa fmerteligt før mig fom bet for Dig maaffee vilde være 
fjebfommeligt. — — — — — — — — 


0 —— sumpene sju» — — [mann — ——— > ap 


Efter at have tilbragt Natten i et flet men dyrt Ho: 
tel flrar ovenfor Gravdalen, befteg jeg de hoie Bjerge for 
at unberføge bere Bærtflatte. Efter et Par Timers træt- 
tende Vandring naaede jeg den veftligfte Top og Fravlede 
derfra henover en ikke mere end Utensbred Bjergfam med 
Tuſinder Fods dybe Ufgrunde til begge Sider op til 
ben hoiefte Tinde, ben faafaldte Dianas-peak, ber ſikkert 
har en Høide af å til 4000 05 og hvorfra Diet ſtuede 
ned ver Et. Helena, der laa under mine Fedder fom en 
fille å mangfoldige Farver fpillende knudret Klippe. 

Havets blaa Speil favner den næften cirfelrunde De, 
hvis forffjellige Dele fremvife væfentlige Uligheder. Den 
vefttige Halvpart bar den hele Charakteer af et plubfelig 
forftenet Iidhav; man fynteé endnu at fee, hvorledes det 
gjærede og-Iuede dernede i Dybet, hvorledes Ildbolgerne 
ſtummede og brøbes, og pludfelig flode de der haarde og 


N 


485 | 

folde å al fin mørke græsfelige Nogenhed. Moft efter et 
Par af Gallopagos-Øernes forfærdelige Lavafelter, Blokke 
og Svælg harjeg aldrig feet Noget faa fiendtligt øde fom 
ben ene Fjerbepart of St. Helena, og fjelben har man 
Antedning til i faa ſtarpe Træek at fludere. de vulkanfle 
Magters gigantiffe Kraft. De fylffarpe Spidſer og Uafe, 
de dunkle Ufgrundsdyb, Alt faar faa ſtivt og nøgent ub 
fom om Sidmasfen førft igaar var kjølnet. Saaledes var 
Dens fydveftlige Deel. Den anden Deet eiede hiſt og her 
fpredte Naaleffove, paa mange Steder havde Dalen og de 
nærmeft Gentraltoppene beliggende Bjerge en pppig Vege⸗ 
tation, og henad mob Longwood jevnede Heifletten fig No⸗ 
get; faa at andet ber antog en for Dyrkning mere til: 
gjængelig Charakteer. | 

Intet funde være moærteligere end her at toæffe en 
Flora, fom langtfra at have en tropiff Grundtone eller 
vife nogen Overeensftemmielfe med det nærliggende Ufrika, 
eller fom Se betragtet at have fine eiendommelige Bært: 
bannelfer, tuertimob ganføe bar Præget af at tilhøre et eu: 
vopæiff, et engelſt Landffab. Viſtnok findes der omkring 
Dianas-peak endnu i be tætte Stove nogle Spor af den 
oprindelige Begetation, der aabenbare fig I yppige Breg⸗ 
ner, der ligne Vræer, Markernes Indhegning af Uloe og 
Kaftusværter og Bakkernes Rodmen af Pelargonier, men 
af 700 Bærter, fom her findes, er fikkert de tre Kjerdedele 
indførte fra England. Agerbrug og Havedyrkning havde 
i den fenere Did begyndt at gjøre faadanne Fremføridt, at 
man i benne Henfeende hHaaber paa en lykkelig Fremtid. 
Det forundrede mig imidlertid at fre hvorlidt Fædriften 
ber er Å Flor, thi paa be høiere Trakter fynte8 Græsgan: 
gene at være frodige Om man frygter at Kreaturene 
endnu engang ligeſom Gjederne for 100 eller 50 War fiben 


486 


kunde opæde Vræerne og gjøre ben lille Øe endnu goldere 
og negnere, veed jeg ille. 

Med eet Ord: St. Helena er et hoiſt uinteresfant 
Sted, og det vil fandfynligviis aldrig lykkes de ſtolte og 
briftige Britter at gjøre benne Øe til noget Undet end en 
eneſte mørt Garfophag. 

Bi forlode St. Helena den 3die Mai, og idag, den 
9de Juni, ere vi allerede her i Plymouth. Det tilta 
gende Lys Morgen og Aften, ben aftagende forfimædelige Hede, 
ber erftatte8 af Nordens friffe Gommervarme, Valrigheden 
af be modende Seitere, og Synet af det Kjære fvenføe Flag 
par et Par af disfe, gjorde Dagene mindre dræbende lange, 
end Lengſelen efter Hjemfomfien, der tiltog efterfom 
Nordens Kvifter rykkede nærmere, ellers vilde have fundet 
dem. Og da vi til Giutning gjenfaae Gammel-Englands 
hvide Stranbe, bet ligeſom rakte Haanden ud mod og for 
«at byde os velfommen, gjennemtrængtes Ulle af en Folelſe, 
fom ikke behøver at ſtildres i poetiffe Udtryk for at be: 
gribeg. Thi den fande Lykke, ben dybe inderlige Glade 
har og behøver intet Udtryk, ja det vilde forefomme mig 
fom en Banbhelligelfe at forføge at føildre, hvad jeg føler 
ved Tanken om nu at flaae paa Hjemmets Tærffel! 
Endnu nogle Linter om de fidfte Billeder i det ſtore Kos: 
morama bhvort vi have fluet ind, og jeg har løft mine 
Jocpligtelfer til Dig. 





Gøtheborg ben 24de Juni 1853, 


MPlymouths Rhed er en grund Havbugt, hvori udflyder 
en langt oppe feilbar Flod, ved hvis Strande Devenport 
og Plymouth ere anlagte. For at beffytte de her ſta⸗ 
tionerede Orlogåmænd mod Havets Voldſomhed ſamt for⸗ 
faffe ten handlende Stad en rolig og tryg Havn, har 
man å Xabningen af den ei fynderlig vide Havbugt ned: 
fæntet en GSteendæmning (breakwater) fom i Forbindelſe 
med Eddyſtones forbauſende Storværk ſtaaer fom et af 
Nutidens Underværker, vidnende om Menneffefnillets og 
Menneſtekraftens Evne til at befeire felv de voldfomme 
Elementers Raferie. Thi paa en ille Klippe, der blot 
under Stormen er fynlig ved fit hvide Stum, at veife 
et flere Gange nedftyrtet og atter opreift heit Taarn, fra 
hvis Spids bet advarende Lys veileder den i Naturens 
Opror i Blinde fæmpende Seiler, at nedfænte i Dybet af 
- bet brufende Hav tallefe Steenmasfer og derved reife en 
Bold, bag hvilfen findes Gitferhed og Beføyttelfe mod 
Havets fiendtlige Magter — dette maa vel, felv om man 
tager Henfyn til Nutibens mægtige Fremſtridt, fættes ved 
Giden af den gamle Verdens Underværker. 

En ſtor Tredælkker og to Orlogådampføibe laae i vor 
Nærhed, forøvrigt havde Hiet lidet Undet at fæfte fig paa 
end de ſmukke Strande, thi af felve Staden kunde egent 
lig intet Undet ſees end Skorſteenspiberne og Toppene af 


nogle Hunsrekker Mydemde op over be ſterke og takrige 
Befæftninger, fom allevegne garnere Jndtrædelfen til Piy- 
month. Paa en af disfe Strande ligger Carten af Cvge: 
combes folte Palads og herlige Part, Kunftens progtfut⸗ 
befte Verk midt i den meeft elffetige Natur.  Nundt 
omfring Fjorden faar Herrefæder med fine yndige Omgi⸗ 
velfer, og hvorhen Øiet vendte fig faae det blot Aabender 
velfen af engelſt Komfort og engelff Magt. 

Om Staden Plymouth maa jeg tale mindre vidttsf: 
tigt end ben fortjener, ba Du fagtens fan være træt af 
at høre tale om Qufe, Gader og Vorve, thi uagtet den 
bærer Prifen for de engelffe Byer jeg har fret — hvis Jal 
besværre ikke ev Legio — eier ben dog ingen beftemt Ei: 
endommelighed. 

Vi landede ved benne Stad i en lykkelig Time. 
Fra Morgen til Aften udfendte Kirkeklokkerne fine Hellig⸗ 
bagstoner, der her ere mere variable end hjemme, fra næ: 
flen hvert Huus nedhang VBimpler og Flag, deels tilhø: 
rende alle Verdens Nationer, beel bærende Færegne De: 
vifer fom: „ſtolt af Fortiden, forhaabningéfuld for Frem: 
tiden” etc. Vinduerne vare ſmykkede fom til en virkelig 
Lovſalernet Geft med Blomſterkrandſe, WUCreporte af Løv: 
maéfer og Blomſter vare opreifte til alle Kanter, Dronz 
ningen og Prinds Alberts Navne læftet overalt, og om 
Aftenerne, naar Gasflammerne fpredte fit Hare Lys, flinnede 
Tuſinder af Fransparenter, hvoraf be flefte forbherligede 
Feedrenelandet og dets folkekjære Dronning, Procesfioner 
drog gjennem Gaderne med Faner, der fnart antybede viske 
Beſtillinger, fnart indeholdt Øpintonéytringer, fom ,Billigt 
Brød”, Ingen Monopolier”, Frihandel etc.; og hvor man 
gif maatte man ved Hjælp af Albuerne trænge fig frem 
mellem be tætte Folfeffarer, der hverken lode fig afſtrekke 








49 

af Skylregnen eller den dybe Gadeſmuds, men lig en meg⸗ 
tig Slod bolgede frem overalt ikke alene i Hoitideſtrud men 
ogfaa i Heitibshumer. Jernbanerne bragte daglig mere 
enb 10,000 Fremmede, og Alt ſom havde Been i hun- 
brede Miles Ufftand muatte til Plymouth. 

Hvad var nu Aarfagen til denne overordentlige Be⸗ 
vægelfe, denne glade Feſtlighed, derme fprudlende Ertafe? 

Hodredes Staden af et kongeligt Beſog, til hvis Ufre 
man frivillig efler paa naadig Befating opreifte Ufreporte, 
lod de hoie Perfoners Mavneciffre ſtraale i blænbdende 
Qy6, fpændte Vransparenter, lod Vufinder af betydninggs 
fulde frolte Inſcriptioner illuſtrerede Kaner vaiet 

Eller var det em Natiomalfeft eller en politiff Agita⸗ 
tion eller et Unliggende, der fperielt angit benne Kommune, 
der ſaaledes fatte ikke et enkelt Parti men en heel Stad 
i Bevægelfe. 

Nei, Intet af alt dette, det var Intet forrige vig> 
tigt Untiggende Å den almindelige Betydning, ingen entelt 
- perfonlig Interesfe, ber bevægebde disſe Tufinder af gleebe⸗ 
ficaatende Menneſter. 

Grunden var langt fimplere: J Plymouth holdt 
- mat i disfe Dage en Landbuusholdmings-Udftilling. 

Man tvinges undertiden til at anſtille Sammentig: 
ninger. Naar der i Frankrig finder -en faadan Udſtilling 
Sted — fornemmelig en Blomſterudſtiling — er dette blot 
en Gag, der anganer den fornemme Berden, det er de fei⸗ 
rede Skjonheder og Modeherrerne, ber forfamte Fra i de blom⸗ 
ſterfmykkede Gale for der at opføre ben fædvanlige frivole 
Leeg, lade fin tomme Sladder Kinge. Aviferne tale i For: 
bigaaende berom, be alvorlige Forretningsmoænd, "Folket har 
der ingen Plads, Intet at gjøre. 


490 


J JVydfkand er bet atter en anden Folkeklasſe der 
beſoger disſe Udftillimger. Der er det Manden af Fagtt, 
VBidenſtabens Dyrter, der indfinder fig, betragter, philofes 
pherer og theoretiferer og flriver lange og naturligvis 
færbe Afhandlinger pro et øontra. Men Enhver, fem her 
ikke tan hente noget Beſtemt for fig felv og fin egen 
Tragten, bliver borte, og ogfaa her ganer Sagen hen med 
famme dode Ro fom alt Andet I det arme Land. 

Men F England er det ille Uriftokratiet alene, itte 
Bidenſtabsmanden eller den deri ſpecielt Interesſerede, der 
anſtiller til ſin Fornoielſe eller Nytte ſaadanne Foreviisninger. 
Det er Folket i den videſte, herligſte Betydning. Ager⸗ 
byrferen, faavel ben ftore Magnat fora den ringefte Bonde, 
iler hid for at fære hvorledes han ffal forbedre fin ord, 
Videnſt absmanden Indfinder. ig for at glæde fig over de 
ftorartede Mefultater der vindes af det inventerende og. fpe: 
Eulerende Menneffefnillez Kjobmanden og Haandværkeren 
ville heller ikke være borte, for at vife at be med Opmerk⸗ 
fombhed følge Fremffridtene af den Neringsgreen, hvorpaa 
deres timelige Eriſtents hviler. Nei Ingen, Jugen bli⸗ 
ver borte. 

Kommer Du i Griftabskribfene beret Du i bisfe 
Dage bverfen Jale om nye Huer, nye Bogne, nye No: 
maner, nye Gtuefpil. „Har De feet den ypperlige Swor⸗ 
tærne" fperger en Mund, bvorfra Du aldrig. havde tror 
at faadanne profalffe Ord kunde udgaae. Hvad figer 
De om ben fede Tyr No. 226 B“ fpørger em livlig Gent: 
leman, ber: er bleven fmittet af. Forkjærligheden for Fuld⸗ 
blobsracen blandt Jyrene, „Var ikke Jorbbærfamlingen 


magelos?“ (pber bet fra den ene Kant, hvilfen VBariation 


i Pelargonterne fra den anden, og man føler Sporgsmaal 
til, hvor alt dette erat erholde. Alt har antaget et ple: 


491 


Betift Unftrøg, og Intet er vin fofblonabelt uden bet fom 
tommer birefte fra Have, Ager og Eu. 

Stakkels, ſtakkels England, hvor bet Gublime og 
GSraciøfe faa plumt neddrages, hvor man faa grumt. ban 
Iyfer Dagens lette Glæder, Kunft og Poeſie, og i Stedet 
affetterer en Hylding af hvad der, man fige hvad man vil; 
bog blot tjener til at gjede Menneſtets lavere, fandfelige 
Natur. 

Men Fortiden har blgtet en Kabel om en vis Ceres, 
fom den faldte Hoſtens Gudinde; hun ilede, hed det, med 
fit flammende Fakkel hen over Jorden og å hendes Spor 
ubfprang be evige, frugtdare Blomſter forn hedde: Dannelfe, 
Foræbdling. Mon itte endnu den Dag idag de famme Bloms 
ſter fpringe ud i ſamme Gudemagts Fjed? 

Man ſtudere alvorlig England ikke blot for fig bes 
trågtet men i Sammenligning med alle åndre Lande. Sam⸗ 
tiden efer neppe noget høitre Emne at fremftille for Ber 
tragtningen. 

Efter under de five Dages Ophold i Plymouth at 
have giennemvandret Staden og dens ſtionne Omegn, hvor 
jeg diſtnok itte gjenfandt, hvad jeg nylig faa varmt havde 
beundret under en tropifl Himmel, men en Grindring, maa: 
føee endnu varmere, om Sommerglandfen, der hviler over 
Hjemmets Guge og Lunde, gik jeg Loverdags Uften omis 
bord. paa Fregatten, Søndag lettedes Anker fra Plymouths 
Rhed og allerede den neeſte Morgen befandt vi og uden: 
for Cherbourg, 

Synet af franfl Grund frembringer omtrent det fam: 
me Hovedindtryt fom Englands Strande. Det ev de fam: 
me hoie Kuller bedekkede af Skove og Marker, pittorefle 
Byer og deilige Herrefoder. Selv Staden Cherbourg havde 
en panfaldende Lighed med den, vi nylig havde forladt, ſelv 





492 


bet gigantifle Havneanlæg gjenfandt vi.  Kanonfpæktede 
Befæftainger, ber deels garnerede Kyften, deels optog nogle 
fmaae Øer, vifte at man her flod ruftet mod en Nationals 
finde. Ved fin Beliggenhed, ligeoverfor Englands to Der: 
logshavne ved Kanalen, er Balget af Cherbourg fom Een⸗ 
tralpunktet for Franktigs Soforfvar et nyt Vidne om det 
Genie, hvormed Napoleon den Store forftod at ordne 
Alt, at befeire Alt undtagen fin egen GSljæbne. 

Selve Staden berimod har intet Interesfant eller Ei⸗ 
endbommeligt. Det er en franſt By i hele fin udflidte 
tabs, der hviler noget graat og malpropert, noget ubor⸗ 
flet over ben, der [mager af le pauvre honteux og hos ben, 
ber kommer fra Englands lyſe, regelmæsfige om GSoliditet, 
Sandhed og Komfort talende Stæder, vælker det næften 
en vemodig Folelſe at fre at Menneffene Funne være glade 
og trives i en By fom Cherbourg, å disſe fnevre, bugtede, 
af Smuds i ægte Pariferftiit bedeekkede Gader. Og har 
man, ſom jeg, intet Andet at foretage ſig end at drive om⸗ 
kring, føler man fig ſnart eenſom og ilde tilmode, hvor: 
vel her viſtnok ikke er Mangel paa Steder, hvor den ſprud⸗ 
lende glade, livlige og nydelſesrige Befolkning kan finde 
hvad ben føger. 

Bort Ophold fluttebes med em hoiſt animeret Kolla- 
tion, fom famtlige her ftattonerede Dfficterer gave be ſven⸗ 
fle Gjælfter til Wre, og ba vi ved Mibnatstid atter be 
fanbt 06 ombord, ubdfpænbtes Sellene for at bringe 08 over 
bet fibfte Veiſtykke, ber adſtilte 08 fra Hjemmet. De føre 
fle Dage havde vi det fljennefte Veir. En maavelig Syd- 
veftvind bragte o8 lige op mod Nordvefihjørnet af Jylland, 
men her flulde vi endnu engang erfare ligefom paa Ude 
reffen for to Aar fiden, at det værfte Føre er, i Portrum⸗ 
met.” Et Par Dage tilbragtet med Krydsning langs den 


498 


iydſte Koſt itte uden temmelig alvorlige Mindelfer om 


Nordſoens egentlig medfødte Sindelagz hele St. Hansaf⸗ 
ten tilbragtes med drebende Havblik nørdoft for Skagen, 
og. førft Klokken 7 om Uftenen føltes em bille Bris, der 
fagte bar og hen mod , Hjemmets Land.” | 

Da Midtſommerdagens ſtraalende Sol gif op, belpfte 
ben for vort Syn den Fjære foenfle Kyſt. 


Tilbageblik. 


— — — 


Hu far feet Eugenie og mig fomme tilbage til Gørbes 
borg, bjemvende til Fædrmelandet. Der er faaledes den 
fore Reiſe endt, og jeg ophører med at berette om dens 
verlende Gcenerier, hvorvel Dpholdet Å Gotheborg blandt 
dets ujælftfrie og hoiſindede Indvaauere, Staden felv, hvor 
ber findes mere public spirit end paa noget andet Sted f 
Sverige, og fornemmelig. min Hjemreife gjennem Kanalen 
mdnu Funde afgive Stof til nogle Urfé Meddetelfer. Fo— 
reftit Dig din Ben favnet af Landsmends Hjertelighed, 
indført i fremmede Familier, hvor han behandles fom en 
gammel Ven og meber al denne Forekommenhed, ter kom⸗ 
mer fra Hjertet og ganer Kl Hjertet; tæné Dig Ham hur: 
tigt henilende gjennem fit Koædrenelands herligfte Landſta⸗ 
ber, forbi dets meeft ftorartedbe MNaturffjønheder, medens 
Skjcerſommerens Friſthed aander i hvert Græsftraa, hver 
Blomfi, og Midfommerfolens Guld bæver mellem Bladene 
af hans nordiſte Birke. 
Jeg vil ikke foroge vor Literatur med Stildringen af 
bisfe velbefjendte Egne, og jeg frygter for at, berfom jeg 
forføgte det, vilde jeg henfalde en Sindsftemning, ber ev 


495 
faa temmelig nær I Stægt. mid Getimentalitet, hvorfra 
mig Gud naadigen bevare. Altſaa her ftandfer jeg. 

Ja jeg vil ftanbfe fom Vandreren flandfer, naar han 
bar arbeidet fig opad et høit Bjerg og mat og aandeløs 
fender Blikket tilbage over den Vei, han har tilbagelagt, 
glæber fig ved velat have overftaaet Mølen og naaet Maa⸗ 
let, famt gjenfalder å fin Grindring hvad han faae og er: 
farebe under Vandringen. Jeg vil ba ogfaa fafte Blik⸗ 
fet tilbage for blandt de talrige Indtryk og Minder at ud: 
vælge, hvad jeg fjærligt vil bevare mig fom en Stat for 
tommende Dage, og hvad jeg ligegyldigt vil tabe af Sigte. 
Kun paa denne Maade vil jeg funne befvare bet Sporgs⸗ 
maal jeg horer Dig gjøre: Mu, Hvorlsdes fandt Du 
bet?” Jeg har viftnok hiſt og her i mine VBeretninger 
inbftrøet en og anden :Meflerian eller rettere Antpdning der: 
til, hvorvel jeg i Ulmindelighed føgte at fremftille hvad jeg 
fare, paa en faadan Maade, at Du felv unde udfinde 
Hvad jeg tænfte, og friv. nu turde bet være bedt at jeg 
paa ægte Orlogsviis lod at Raiſonneren fare, da det endnu 
et for tidligt 'at funne danue fig en filter Totalopfatning 
af faa frifte Jndtryt. Men da hverken Du eller jeg have 
Tid at vente paa Opfyldetfen af Budet ,nonum primatur 
in amnomr" (thi da er fandfynligviis jeg og alt mit glemt) 
faa nedſtriver jeg her nogle Stutningsord viftnok fragmen: 
tariff, men fom maaffee dog ikke ville være ganføe uden 
Interesſe, ba be indeholbe min nuværende Opfatning af 
bet tilendedragte Togt. 

Hoem har ikke font Barn eller Yngling flugt alle de Be⸗ 
retninger om Neifer og Eventyr i fremmede Lande, han funde 
overfomme? Der ligger, bet vover jeg at paaſtaae, i hvert 
Menneſtebryſt en uforklarlig Længfel efter de Cane, hvor 
vor Sloœgts Bugge ſtod, hvor Menneffeflægten faa at 


496 


fige endnu befinder fig paa famme Gtanbpunft, bhver 
ben taageombyllede, fabelagtige, fængslende ortid har hen: 
lagt de forſte Skuepladſe for Religion og Kultur, hvor 
Naturen I de herligfte, driftigfte Farver aabenbarer Ska 
berené Magt, Viisdom og Godhed, hvor Fntet ſynes at 
hviſte om Dev, Forandring eller Forfrænkelighed, hvor Lys 
og Barme, Glands og Duft, JFrihed og Liv ſmykker alt 
bet Skabte. Det unge Sind trætteg aldrig ved at følge 
med paa Gtreiftogene gjennem disfe Egne, det fraadfer 
ikke alene i Ctildringerne af Naturens Herligheder .og 
Menneſtenes Liv i Naturtilftanden, men. felv i de Farer 
og Meifommeligheder, fom i Ulmindelighed mage udſtaaes 
for at hente af denne Kundffab, og Å Atmindelighed be 
varer man et bpbt og inberligt Ønfée om bog en Gang 
felv at ſtue al denne Pragt, felv at drikke af dette Natus 
rens fulde Beger. 

$Qvor flor maatte da itte min Glæde være, da den 
Gfterretning bragtes mig: Du flal fee og nyde alt dette, alt 
bet Skjonne og Pppige, Du anede i de evige Trafters Natur, 
flat for Dig antage Geftalt og VBirfelighed. Jeg behø: 
ver vel ikke at fige Dig, at ingen Jorfagelfe, intet Offer 
foretom mig for føort til en faadan Priis. 

Nu bar jeg feet og erfaret. Sydamerikas jætteagtige 
Urffove, de evigt grønne Bøgelunde mellem Ildlandets Fig 
bræer, Sydhavsoernes pppige og pragefulde Naturfrembrin: 
gelfer, be tørre Buffe paa Kaliforniens Guldmart, Ny: 
Hollands Undere, GSydafrifas Bjerge og Orkener, Chinas 
Giendommeligheder og Indiens ftorartede Værtmasfer, det 
yndige Madeira og Isle de France's pittoreffe Cane, Alt 
dette har jeg ſtuet, om jeg end ikke fuldftændig har beffrevet det. 

Hele dette brogede Billede har formig antaget Form 
og Birfelighed, og hver Gang jeg å de kommende Dage 





497 


after Bukket tilbage, vil jeg føle mig ligefom hjemlig 
mellem dets fliftende Scenerier, mellem alle be Undere bet 
fremftiller. 

Berdensfortet bliver — figer em bekjendt Forfatter — 
ved Reiſer ikke længer en lidet figende Samling af ulige 
fotorertde Plettet med mellemliggende tomme Rum. Man 
opfylder dem alle med en levende Natur, de faar alle Bes 
tybning og Interesfe efter at mari har vandret paa beres 
erd, fret deres Frembringelfer, tevet med deres Menneffer. 
Botanileren maa mere end Andre Funne fande bette, for 
ham ikleder Utt fig Form og Farve, og naar han itte 
borer til dem, der ikke fre Skoven for Vræer”, bet vil 
fige for bet Gpecielle glemme ar opfatte Totaliteten, maa 
han om Landeneg Raturbeffaffenhed og Phyfiognomie Funne 
bjembringe en dybere og fandere Joreftilling end enhver An⸗ 
ben, for hvem de fiilleftanende Ting Ilke ere Undet end Far: 
vefamtinger paa et Malerie. 

J de forrige Blade af ben Metfeberetning, hvis fids 
fle Rinier jeg nu nedføriver, har jeg forføgt at gjengfve 
Dig og mine andre Benner, hvad jeg har fret og oplevet. 
Udentvivl har Du fundet at jeg har ftandfet for ofte 
vid Naturflilbringer, at de Have været altfor lange og eens⸗ 
formige, at min Henrykkelſe er fleget med hver ny Gjen» 
ftand, og at ſaaledes Ingen bliver ret klog paa, hvor jeg 
far fundet det Bedfte, det Skjonneſte. Du maa dog ikke 
bedømme mig for haardt for disfe Cynder. Hvad finde 
jeg heller ville ftandfe ved end hvad jeg baade ex officio 
og ved Tilboielighed altid henføres til, og fragmentariff 
og fuccesfivt fom mine Beretninger have været nedffrevne, 
bar der (øke været at tænke paa at redigere og digerere Tan⸗ 
kerne, jeg kunde blot nedførive dem faalebes fom Tingen ſtod 

for mig. Ulighederne I Naturens Phyfiognomie har jeg føgt 
32 


498 


at portraftere; bette er bet enefte Evige og Sonne, 'alt 
Andet værler, forandres, ganer tilbage, og uden dette for 
Jordens adſkilte Lande mefte Originale vilde enhver Be 
retning om fjerne Lande itte indeholbe Andet end hoad vi 
daglig ſee hjemme. 

Man nærer i Almindelighed ben Foreſtiiling at OM» 
bringerne af be tropiffe Egnes Natur føyde temmelig langt 
forbt Virkeligheden, at bet blot er en poetiſt Indbildnings⸗ 
kraft, der bringe Å Grrafe over deres Pragt. Selv jeg 
maa befjende, at jeg ofte har bdeelt benne Mening; -dfre 
bar jeg fpurgt mig felv: hvor er Urbilledet til de gfødende 
Stitbringer, Du I Din Barndom fraadfedå i,- hvor er denne 
navnlefe Ctjenhed å de Myggefulde Pulmelunde, hvor alt 
det Caftfulde i disſe merke, trifte, blomſterlösſe Stove, 
bvor alt det Storartede og Forbaufende ved disſe nagne Lava⸗ 
Mipper, bisfe tørre Gandørkener, disſe taggede Koralrev? 
Ak, atte disfe Stuffetfer havde for ſtorſte Delen fin Ned 
t mit eget Sind, fom aldrig funde rive ſig 108 fra Van: 
fen om Hjemmets fmitende fjenne Egne, ſom altid vide 
fammenligne det Gtore og Bidunderikge, ber mødte med det 
ante og Kjære, fom kane bagved. Thi Menneſtene frr 
ikke blot, demme ikke blot med Forſtandens Øie, Hirrtet 
og Fotelfen beftilte vor Opfatning og diktere en endelig 
Dom, der ev alt Andet end upartift. 

Desuagtet maa feg, for at dælte min egen Ryg, kle 
føle, at der itte ligger faamegen Øverdrivelfe i disſe Poes 
ter8 og Phantafferé Skildringer. Font Dig bare faar 
banne Materialter fom en beſtandig varmende, ſttäalende 
Gol, Luftens fare Mildhed, en evig gren Matur, de vær: 
lende Bladformer, de pragtfulde duftende Blomſter, de pp: 
pigfle Frugter det hele War igjennem — tænt Dig dette i 
Modfætning til Vinterkulden i Norden, de nøgne Vræer, 


Gattigdonmmen paa ſmukke Værter og fpifelige Feugter — 
vg faa ſporger jeg om Erindringen herom ille Lader. Fors 
Detene blive lidt vel flore paa den ene Side. | 
-Qvad der er vift er, at de Kimer jeg tilbragte i denne 
faa rige Natur ville leve tænge, lærnge i mit Minde; bet 
er fæadanne Minder, ber langtfra at blive mattere ved 
Aid og Øranærelfe, fnasere vinde i Styrke og Elffelighed, 
thi bet ev nu blot det indre Die, der frrmmuaner dem lig 
sdissolving views" til ny Nobelfe og ny Axoſt. Man 
figer, at naar Uftenfolen fafter fine fdfte Straaler over 
bet (tide, -menbelige Mandigell, pleier langt henne mod Ho⸗ 
rizonten Kyſter af et fjernt Laud tigefom dukke op og flaar 
for GSoiferen. ſom et :bjært Regn: paa, at han et er ganfle 
one å det vide Rum. Saaledes ſtal ogfan disfe Billeder alt 
længer og langer frem i Jidarr ftaae for mig fom pndige 
Lufrfyn og mit Øte fol fine ben fom bære Bekjendte fra 
den Tid, ba Skabelſens Folde legemlig blev mig aabenbaret. 
Men ⸗ var den evige Natur ſtikket til at meddele rige 
Indtrok og: heie Lærbomme, var det ikke mindre Tilfeldet 
med de Menneffer, blandt hvilke vi ferdedes. Europæerne 
iAmerite, Auftvatfen, Afien og Afrika, Chineſerne i beg 
bimmelfte Riga, de Inbfobte å Chile og Galifornien, pas 
bet flille og bet indiſte Oceans Der, I Ny⸗Holland og -oms 
Bring bet gode Haabs Korbjerg — hvormange Variationer 
pvr det ſamme Thema: Skabalſens Meſterſtykke og Herre. 
Den hurtige Reife og mit. egentlige Studiums Fordringer 
gjørde- det bler muligt for mig Apgtigt ar befljæfrige mig 
smed biøfe Emner; en dybere Kundſtab om de Riget, de 
have grunblagt eller opleft, be Forretninger de brive, be 
Seder og Sindelag, ber ere dem eiendommelige var det 
itle Jid til at minde. - Det ev blot et ſtjaalent BUL jeg 
har funnet kaſte (nd i beret ſociale, religisſe og huuslige 
32 * 


Sto. Mien ing har bog (ret, at overalt ov Mannefet fig 
felv ligt, overalt flyres bet af ben famme Garmmytte, de 
ſamme Sibenflaber. Der gass gjennem ben hele Skab⸗ 
ning et Odeleggelſes⸗Soſtem, byori den Stærkere der ben 
Cvagere op; og overalt fynet man at fer, at Oyenfald og 
Herſteſyge eve de enefte Principer, fora regjere Varden, 
Men faa fuldkommen trøftetles or bog ikke Birkekighedens 
ſtjont ber ubfarberé mere end om onerflabif Betragining 
ell at brode igiennem den marte, ubyggelige Skal. Man 
finder ba, et ber ligger en. bybere Mening i Begivenheders 
mes Gang, I Follenes Streiftog, i det Bildt, bet Morke, 
bet Nedtrykkende, bet Fortrængende, og om bet end fmerter 
at fre, at Midlerne ofte eve usle og foragtelige, glemmer man 

Midlet for det hellige Masi: al. Verdeu⸗ Oplysning og 
Sytfalighed. 

Jeg tor ille her befvare et Har Spørgémaal, der ere 
blevne ſtillede til mig: „under hoilken Regjeringsform fys 
nes Menneſtene lykkeligſt? hvilten Religion gjør Mennes 
febjertet meeſt tilfredo?“ eg tær det ikke, ikke forbi Mor 
get i Verden kunde offtrætfe mig fra at udtale min An⸗ 
ſtuelſe, berføm jeg havde nogen, men fordi bet vilde nære 
ligefaa formafteligt fom latterligt at bilde fig ind, at denne 
Corte Gelfe ſtulde funne have bragt faamegen Erfaring 
om bisfe Emner, at man deraf havde ullet funne danne 
fig en faft Dverbeviiening. Jeg har feet Menneffaue tils 
fredfe og vindſtibelige under den patriarkalfle Defpotismes 


Jernaag og tilfynelabende ligefaa Ipffelige under ben meeſt 


republikanſte Selvſtyrelſe; jeg, har ſeet Foragt og Vancere 
følge be kronede Fyrfteré Undertrykkelſesſyſtem, og jeg har 
feet Stam og Horbandelfe hvile over Demokraternes egen: 
nyttige Omftyrtningsiyft. Paa ben anden Side har jeg 
feet Chineſeren med Henrykkelſe og Undagt tønde fine Joſs⸗ 


fik, mn Wreftygt fade ned for fine Hutgerbilleder og 
vende: tilbage fra fine Templer ſtyrket og gladei ſin Troe, 
og jeg har fler Porferem med Fromhed bøte fine Knæ og 
opfenbe fine Bønner til ben vpgaaende Sol, og frg har 
feet Øegrupper, nogle ykkilige og clviliſerede vid Chriſten⸗ 
bommens Ynbflpdelfe, andre fonderresne, forflyrrede ved de 
chriſtne Apoſtles egne Stridigheder. Paa Hvilken Side: fr: 
bes nu det Rette? Hver har fundet Sandheden? 
„Ovor fyntet Du da det var bebſt at være? Hvor 
fandt Du det ſtjonneſt? Hver vilde Du helt våre fors 
blevet? fre det er Sporgsmaal, der eftet min Hjemtomf 
ere haglede ned over mig: Jeg fan ikke befoare dem: thi 
om Forſtanden ſynes at Funne: afgjøre det, kommer frar 
Hjertet og opponerers Inderykkene fra de forfljellige Ste: 
ber have desuden været faa ulige, faa mangfoldige, at ets 
Hvert af dioſe Steder maa bedømmes fra et aldeles eget 
Synspunkt. Sporger man mig hvor jeg fandt Naturen 
Øjonnefl, Ktimatet mildeſt, Menneſtene eifteiigft, vilde jeg 
maaſtee, efter at have betenkt mig lidt, give Taheiti For: 
trinnet, denne herlige De, hvor: man finder: de tropiffe Eg⸗ 
ned meeft fforartede Undere ſamlede i hele ſin Rigdom, fra 
ben af Koraltcandfe ompjærdede Gtrand til de i evige 
Manager inbſvobte Bjergtoppe, Hvor ſelv Menneflene bære 
Bræget af Adelmodtghed, af majeſtæetiſt Skjonhed, hvor 
Aut fynes at indbybe Kl Mydelfe og Hvile. Sporger man 
mig hvor mit Hjerte fandt den forfte Tilfredéſtillelſe, maae 
jeg tye til det trods alt fit Guld fattige Californien, hvor * 
jeg" fandt Landsmeend, ber med Glæde lyttede til Talen 
om bet fjerne, bet elſtede Hjem, hvor jeg fandt faameget 
at bøte mig for I Agtelſe og Hengivenhed, og hvor jeg 
lærte, at de Baand, der nytte os til Foædrenetand og 
Gtægt,- itte fanne fenderrives af nogen Ufftand, itte 


brifte ved nogen Stjabae; fporger mannlig atæs igjen. 
hvor feg perfonlig tetosdrs dedſt, maa fog forre: å Nye 
Øetland, hvor jeg omfattedes af om emgelft -Fanritées 'hele 
Hiertelighed og Velvillie, og hvor jeg gioide mn teererig 
Veiſe I Suffad med Perfoner, ver vike ben Grrmmide al 
ben Gore», fom man forſt rigtig vurdert -siamr ben: et: 
faa futdfandig, fan ganffe uegennzttig. MB mad: år 
fare, hvor frg fandt merft at here, meeft at forbaufes oven: 
man jeg moævne China, hoor fag lærte at vurdere et Land 
og et Holt, fom man i Almindelighed tverr at. Gjende fad 
vel og fortauet ſaallbt, Fochold, ver are vore faa Hjame: 
tralt mobfatte.. Ønftet man at vide, hvor ſelve Reiſen 
meeft interesſerede mig, hvnvifør jeg tir vinke Beretning om 
Grturfionen fra Manila med fine "roe ſpanſte Evratr 
og fime Giæver Mundt. Tayatesne, : > > 

Gwer man derimob Gporgdmadalet den Gerin,- sat 
jeg hetſt ſtalde vifte fandfe, og er det ikke hetticd Hene 
figten at erfare, hvor jeg hetſt vide. auftite natuthiſtoriſth 
Underføgelfer, men hvor jeg flulde ville:opflaar min Sar 
peel for Livet, du vilde. min Briænknisy : ifle:- blive. lang. 
Jeg vilde da ikke tage min Waſſugt tit: Gpidéfindlgheker 
ti Bevilsførefen, til vetnalgte kompet  Feeniftiitkngen: då 
flaae mig for mit Bepfog Henvifeell et deri bantoide 
Hjerte, men ſimpelt Hen citere ben vetalonde Giutringé 
ſtrophe i Min Con paa Sable: 9 vnr OT 
| — Sverige år och blit'tibrølig : 

Dock det båista: Gud hr putt 2 

For mig, og rimeligdits for alle vmbord Bærende,: har 
ſaaledes Expeditionen medført vige Antedainger . til: at hate 
Lerdomme og Gtæde. Den maa imiblertid opfattet: fra 
høiere Synspunkter, nemlig bedommes med Henſyn paa 
ben Fordeel, fom Staten har draget deraf, paa ben 


' 503 
re, dun har bragt det faenfle Navn, ben Glands, ben har 
ſpredt over Gœdrelaudat, og fremfor. elt det Gavn, bet har 
bæftet detaf, åg Å hesne Qeaferode tilleber jeg mig ille at 
førtde nogen Deg. 

- Gjrgrturde1aligbeel -fem- Bimvibne. til Adſtitigt, ber 
flaaer å Ønabindekfe: med Afoiveiſen af em ſaadan Dom, 
anfeegberittiget til:nt; ytre nogte enkelte Tanker, nitid ag⸗ 
telfrefidde: ag. vanfomt-holkende, mig indenfor be Grænd: 
fer, fom mit :Gomflah-af betyaningslaſt Individ fra såle 
Kanter dragen omkring mig. 

-— Set: og fremkt vr Henfigten- med denne for vort 
Land florartede Grnebition at; fom der i daglig Tale hed⸗ 
ber; »ifr. Gotkremeiandete Flag, at: gaae owkring Jorbend 
fprebee Laude: og våfe.:nt +00: faenffe blaae og gale Farver 
funne bæres paa en Maada, fom er agnet fil at. paabyde 
Dyrnoærktjorihed: og Nakpakt. . Eugeie udfruders form Prøve 
pua Sfibabggerſets Standpunkt i vert Land, dets Manda 
ab og Kommanko, ſom Repreſentanter for de necdit⸗ 
Mitingers Wsliager»: > 2 

- Du Har allerede hende vffentlig og privat hort Apbre, 
—— Dom: sm rpeditionen, og da det jo er 
erifende. Artifar SUE: at medbeinge fra de Steder, de hove 
beføge: Retenſioner trykfe å Uviferne ein deres Præfietiener; 
faa fan ogfar Entenie frempaſe Gort pas Qvidt for, at 
bun bar vunbet meget Bifald; yudført fine Nummere med 
re". Du har mdbentuivi allerede Hort hvilken Beundring 
Skib og Befetming: opetalt have vnkt, hvilken Agtelfe og 
Udmackeiſe der obennlt er bleden dans viift, og om end 
Øatelferne og fornemmetig deres Uderyk undertiden have odſlet 
lidt med fin bebfte Kapital, verd man jo at: man ille Mal tage 
Ate ſaa noie efter Boglavet, f. Gr. naar det paa Kap 
hedder „at Engenies Dffieieser ere en Haber for Mennes 


beſogt Éo forfliellige Havne, at Fregatten tilfammentagen 
fun har fagt 215 Dage for Unter, og man begriber da 
bvormigen Tid man fam have havt at ofre hvert Sted. 
Seg anfører bette ene og alene for at man ille al gjøre 
for: ſtore Fordringer paa videnffabelige Mefultater. 

Inden feg nedlægger Pennen, vil jeg iſtedetfor at bede 
om Undfkyldning for Beflaffenheden af mine Breve heller 
anføre en Anekdot. En Englender om engang paa en 
Meife gjennem Sverige til Omegnen af Arvika. „Hvad 
ér bet for Slags Folk, fom borr her?” fpurgte han fin 
ESkytsbonde. Aa deter ,mol faa bra” Folk foarede denne, 
men flore , Mjeltringer.” Englenderen form hjem igjen, 
rev en tyt Bog om fin Relfe, hvori man læfte disſe Ord: 
„J NRærhedben af Arvita havde jeg den Lykke at træffe 
Levninger og fande Typer af de gamle Kelter.* 

Det er itte umulige at det fan have gaat mig fon 


berme relfende Gnglænder, men jeg Fan ærligt og opeig: 


fgt bevidne, at jeg aldrig med Vidende har anført fatfke 
Data. Derſom de finde, og bet tdivler jeg ille paa, 
maa de ſtrives paa be idet gunflige Omſtendigheders 
MNegning hverunder une Greve ere Mevne til. Hovedhen⸗ 
figten hat været & borte kunſtloſe Stiger at meddele 
mine Benner hvad jeg Har feet og erfaret, og berfom jeg 
far øpnaaet at be ned Ynteresfe have fulgt os paa ver 
Omflakken og fæftet mere Opmærtfombhed til Cugenieé 
Relfer, Va ete mine hotefte Onfker opfhldte, og Intet vil 
da unne forbitee mig den lyttetige Bevidfthed at have 
gleder mine Benner. 


' ei 


NI 














EN 








— 





vaere vs .