Eventyr og historier

m

M

.^^

5S>'

'Xé,

1 /~"^~^H^

^^^'

Il VHIk«

Digitized by the Internet Archive

in 2011 with funding from

University of Toronto

http://www.archive.org/details/eventyroghistori02ande

f?. c. 21nbcrfen5

(EDentyr og ^tftorter,

^In^et m\b.

(Epoittyr oq rjiftoricr ^ ^^m

1 ■<^"' U>' ^v'-o

ar
a^. (K. TVnticrfen.

II.

i). C 2Inbcrfcns

Cpcntyr og f7iftoricr.

Mtl Jlluftrationer
efter Drigiitalteiiniitflcr af i8. ^^eberfeii.

TOeb 121 Slluftrotionrv.
©ttenbc ©plag.

(SYl^^n^t-iIff^ Bogl^an!5cl itorbiff 5orlac3.

Kjøbeiil-jaDTt og Krtftianta.

1904.

ftjutifiitiaon - j?r. 33agfle§ ^Sofltrlirferi.

3nM|oIb,

8ibe

|)t)Ibemor 1.

' ©toppenaalen 13.

floffen 19.

83ebftemober 27.

©loerfiøj 31.

2)e røbe @fo 41.

3pringfi)rene 50.

^tjrbinbett og ©forftenifejeren 54.

éolger 2)anffe 62.

•©en liQe ^ige meb ©uoblftif ferne 69.

et aSiaebe fra ^aftcléoolben 73.

ffva et 95inbue i S5ortoo 75.

Sen gamle ©abelQgte 78.

^Nabofamilierne 88.

Sitte Suf 104.

©ftiggen 112.

SDet gamle §ug 130.

33anbbraaben 144.

S)en {t)!felige gamitie 147.

^iftorien om en røober 153.

^tipperne 162.

§ørren 166.

(Vugl ^øniU 173.

6ibe

(5u .»piftone 176.

Tieii [tuiiimc 53og 184.

„®er er ^-orffel" 188.

3)en gamle ©rauften 194.

SJerbeii^ bejUgfte JHo)e 199.

S>lc[xeti iMftorie 203.

inia bax t)beifte ®ag , 220.

5)et er gaul'fe wift 226.

©ttoiierebeii 230.

et gobt Jpiimor 233.

§ierte)org 240.

- „9nt paa fin rette 4>Iabé" 244.

^JHåfeii i)Ov (Spef()oferen 260.

Dm 3(artii|iuber 266.

lluber ^.piletræet 270.

^•em fra cii rø-rtebælg 297.

& «lab fra §imfen 303.

^„S^nn biicbe iffe" 308.

®en ftbfte ^45erte 319.

So jomfruer 323.

æeb bet Dberfte .»pab 327.

^43eugegri)en , 331.

3b og lille St)riftine 335.

tlobé=§an§ 355.

„5eren§ 2:ornebei" 361.

igobepigen 367.

glaffefjatfen 374.

®e tJtfeé ©ten 389.

^■^^

X)yI6emor.

Der oar engang en titte ®reng, ber bar forfølet; f)an
^at)be gaaet og faaet Daabe Jøbber, ingen funbe begribe, ^dor
^an t)aobe faaet bem fra, tl)i bet dar ganffe tørt SSejr. 9iu
flæbte f)ané 9JJober f)am af, bragte f)am i ©eng cg lob Xe=
maf!inen fomme inb for at \Q.\)t {)am en gob ^op ^^Ibete,
for bet banner! ^ bet famme fom inb o^ ji}øren ben gamle,
morfomme 3[Ranb, fom boebe oderft op|)e i §ufet og lebebe
faa olene, for t)an \^o.\iQt ^uerfen Sone etter SSørn, men I)otbt

^. C£. Slnberieii: l£ufiitl)r. II. 1

2 .'pt)lbemor.

\aa nicflct af alle ^-i^ørn og Dibfte at fortælle faa mange ($t)en»

ti)r og ■ipift'^i^i'-'i'' 1"" ^i't ^ai" f" ^^)1t-

„■i)?u briffcr bu bin Je!" fagbe SJ^oberen, „iiiaaffe faar
bu faa et ©uentl}r."

„3a, uaar man bare hiube uogct nt)t!" fagbe ben gamle
9Jianb og niffebe faa milbt. „3Jlen tjUor ^ar ben litte faaet
be Daahe gøbberV" fpnrgte t)an.

„55a, I)Uor l)ar f)an bet!" fagbe 9[Roberen, „bet fan ber
ingen begribe."

„i^aar jeg et (Suent^r?" fpnrgte '2)rengen.

„^a, fan tn fige mig temmelig nøjagtigt, for bet maa
jeg førft Dibe, t)Oor bl)b er 9tenbeftenen omme i ben (iCle Okbe,
^t)or bu gaar i ©foIeV"

„Siffurat til mibt paa @f af terne," fagbe ©rengen, „men
faa maa jeg gaa i bet bt)be ^ul!"

„@e, berfra ^ar ni be Daabe gøbber," fagbe ben gamle.
„9fiu ffulbe jeg rigtignof fortætte et (Soent^r, men jeg fan
ingen flere!"

„®e fan tabe et lige ftrafé," fagbe ben lifle ®reng. ,,2)Zober
figer, at alt I)Oab ®e fer \)aa, fan blide et ©oenttir, og alt
t)t)ab '3)e rorer beb, fan ®e faa en |)iftcrte af!"

„3a, men be (Joeut^r og ^iftorier "One iffe; nej, be rig=
ttge, be fomme af fig felo, be bonfe mig paa ^anben og fige:
f)er er jeg!"

„SBanfer bet iffe fnart?" fpurgte ben lide 2)reng, og
SJloberen lo, fom §titbete paa '»potten og ffænfebe fogenbe SSanb
oDer.

§l5lbemor. 3

„gortæl! fortæl!"

„^a, iiaar ber bilbe fomme et @t)entl)r af ftg felb, men
jaabant et er fornemt, bet fommer fun, naar bet felo t)ar
2t)ft — ! fto)j!" fagbe \)an lige meb eet. „©er i)ar t)i bet!
|)aå paa, nu er bet )3aa ^^epotten!"

Dg ben titte 5)reng \aa f)en til Se|3otten, Saoget Ijæoebe
ftg mer og mer, og .'pt^Ibeblomfterne fom frem faa friffe og
I)t)ibe, be fføb ftore, lange ©rene, felo ub af STuben brebte be
fig til aQe ©iber og bleoe ftørre og ftørre, bet bar ben bej[=
ligfte |)t)Ibebnff, et Iiett %væ, bet ragebe inb i ©engen og fføb
©arbinerne til <Sibe; nej, I)t)or bet btomftrebe og bnftebe! og
mibt i Sræet fab en gammel, Denlig tone meb en nnberlig
^jote paa, ben tiar ganfle grøn, ligefom ^tjlbelræets 93labe,
og befat meb ftore, t)t)ibe l^t^Ibeblomfter, man funbe iffe ftra!§
fe, om bet »ar Sø| etter leoenbe ©rønt og SSIomfter.

„§Dab I)ebber ben ^one?" fpnrgte ben titte S)reng.

„"^a, biéfe 9tomere og OJræfere," fagbe ben gamle TlaiiO,
„be falbte fienbe en ©r^abe, men bet forftaa Di iffe; nbe i
9it)bober ^abe be et bebre 9iaDn til I)enbe, ber falbe§ ^nn
„^t)tbemor", og bet er nu fienbe, bu ffal paéfe |3aa; ^ør
bare efter, og fe paa bet beilige §t)Ibetræ!

SRetop faabant et ftort, btomftrenbe 2ræ ftaar ber ube i
9fit)bober! bet Doffebe ^enne i drogen i en titte, fattig 03aarb;
nnber bette %væ fab en (Sfteriuibbag, i bet bejtigfte ©olffin,
to gamle golf; hd Dar en gammel, gammel ©ømanb og f)an§
gamte, gomle ftone; be Dåre Dlbeforætbre og ffulbe fnart f)otbe

4 .t)t)lbemor.

bereé ®iilbbri)fhip, men bc fiutbe iffe ru^tin liiiffe Xatoen, og
Jpljlbcnior fab i Xiu'ct oc\ 'iaa \aa foruojct nb, ligefont l)er.
„3i'g ^cb nof, iinar bet er (">hi(bbrl)llnp!" )ngbe l)nn, uien be
^ørte bet iffe, bc talte om be gnmle 5)age.

„^n, fan bn f)njfe," fagbe ben gamle ©omanb, „ben ®ang
Di tjare ganffe fmao Unger og lob og legebe; bet Dar netop i
ben famme @aarb, Iioor oi nn fibbe, og ui ftaf -^Jinbe i ^ov--
ben og gjorbe en ^ooe."

,/3fl/" fngtie ben gamle Slone, „bet ^nffer jeg gobt! og ui
oanbebe ^inbene, og en af bent oar en C^i;lbepinb, ben fatte
9tob, ffob gronne @fub og er nn bienen til bet ftore Zxæ, t}i
gamle 9}ienneffer fibbe nitber."

„5a t)ift!" fagbe J)an, „og berl)enne i drogen ftob en
$8anbballe; ber flob mit (fartøj, jeg l)aobe felu ffaaret bet;
{)t3or bet fnnbe fejle! men jeg fom rigtignof fnort anberlebeé
ub at fejle!"

„^a, men førft gif Di i ©fole og lærte noget!" fagbe
i)un, „og faa bleoe Di fonfirmerebe ; Di græb begge to; men
om ©ftermibbagen gif Di Saanb i ^aanb op paa „Stunbetaarn"
og faa ub i ii^erben oDer SjobenljaDn og 95anbet; faa gif Di
paa greberiféberg, f)Dor Slongen og dronningen i bere§ præg--
tige Saabe fejlebe om i kanalerne."

„ajJen jeg fom rigtignof anberlebeé til at fejle, og bet i
mange 3(ar, langt bort paa be ftore 9tejfer!"

n^<^> M G^^fs^ tit for big!" fagbe i)un, „jeg troebe, bn
Dar bob og borte og ffnlbe ligge og pjanfe bernebe i bet bt)be

§t)lbemor. 5

SSanb! SKangen ''Rat ftob jeg op og faa, om 3"tøien brejebe fig;
ja, ben brejebe fig nof, men bn fom i!fe! jeg ^nffer faa tåbelig,
f)t)orIebeé bet [fljUebe neb en ®ag, ©fralbemanben fom ubenfor,
I)Oor jeg tjente, jeg fom neb meb gjerbtngen og bleo ftaoenbe
Oeb ®øren; t)t)or bet oav et fælt ®ejr; og ligefom jeg ftob
ber, oar ^oftbnbet ueb ©tbcn of mig og gao mig et SSreb;
bet oar frn big; ja, fiOor bet I)aObe rejft om! jeg for (ige i
'iiet og loefte; jeg lo, og jeg græb; jeg Oar faagtab! ber ftob,
at tn dar i be 'oavine Sanbe, t)Oor ^offebønnerne gro! I)t»or
bet niaa oære et oelfignet 2anb ! Xn fortalte faa meget, og jeg
faa bet alt fammen, mebené 9tegnen ff^tlebe neb, og jeg ftob
meb {^jerbingen. ^ bet famme dar ber en, fom tog mig om
Sibet "

„ — 3«/ i"e" bu gao I)am et gobt ©tag paa Øret, faa
bet flaffebe efter."

„;3eg dibfte jo iffe, at bet oor big! T)H dar fommen tige
faa tibtigt fom bit 53red; og bu dar faa føn, — bet er bn
bo enbnu, — t>n ^odbe et langt, gult ©ilfelommetørftæbe i
IJommen og en blanf ^ot paa; bn dar faa fin. @nb, ^dor
bet bog dar et 33ejr, og l^dor ®aben faa ub!"

„Saa btede di gifte!" fogbe ^an, „t)uffer bnV og faa ba
di fif ben førfte lille 2)reng og faa SJJarie og ^Jfielé og
^eter og ^on§ (If)riftian! "

„^a, og t)dor be alle fammen ere doffebe op og bledue
ffiffelige 9JJenneffer, t)dem atte f)oIbe af!"

„Og bereé ^ørn igen, be f)ade faaet fmaa!" fagbe ben

6 |)t)(bemor.

ivmiU' ^JUiatroiS; „\a, bet cv 35ørucbøruøbørn, ber er Slrummcr
i! bet MX \o bog, f^iie§ mig, paa benne Xib of ^.?(Qret, Di
t)olbt iBnjUnp — !"

„3n, in[t i Xac\ er bet ®u(bbrl)IInp«bflgen!" fagbe ^i)(bc.
mor og ftnt ,s>ouebet Uge inb imellem be to gamte, og be troebe,
nt bet Dar ''}?abofonen, ber niffebe; be \aa paa I)inanben og
t)olbt t)inanben i ^ænberne; (ibt efter fom 33orn og 93ørne«
børn; be uibfte gobt, nt bet Mx ®utbbrt)Ilnp5bagen, be t)aobe
allerebe i SJiorgeé gratuleret, men bet »ar glemt af be gantle,
mebené be t)uffebe fan gobt alt, f^Mh ber Dar f!et for mange
^2(ar tilbage; og .Sjijlbetræet buftebe faa ftcerft, og (Soten, fom
oar oeb at gna neb, ffinnebe be to gamle Uge inb i "iilnfigtet;
be fan begge to faa røbmnéfebe nb, bet minbfte af SSørnebørnene
banfebe rnnbt om bem og raabte nof faa ItjffaUg, at i Stften
ffnibe ber »ære rigtig ©tab?;, be ffulbe f)ade Mxim Sl^artofler;
og ^t)Ibemor niffebe i Xræet og raabte §urra meb atte be
anbre." —

— „S!J?en bet bar jo intet (StoentQr!" fagbe ben Ulle
2)reng, fom t)ørte bet fortætte.

„3a, bet maa bu forftaa!" fagbe f)an, fom fortalte, „men
lab oå fpørge |)Qtbemor!"

„®et oar intet (SDentt)r!" fagbe ^^Ibemor, „men nu
fommer bet! Ub af bet »irfeUge tioffer juft tet forunberligfte
(£t)ent^r; ettere funbe jo min bejlige ipt)lbebuff iffe bære
fprungen ub af Xcpottcn;" og faa tog l)un ben Utte 5)reng
ub af ©engen, (ngbe f)om ueb fit i8rl)ft, og ^titbegrenene

§t)lbeiiior. 7

fulbe af 33(ontfter, flog fammen omfring bem, be fab fom i bet
tættefte 2i)ft{)ué, og bet fløj meb bem gemiein Suften, bet dar
faa nmgeløft beiligt. ipt}Ibemor oar meb eet bleoen en lide,
nt)belig ^ige, men kjolen bar enbnu af famme grønne, ^oib*
blomftrebe %øi, fom ^t) (bem or I)at)be baaret; paa 83rQ[tet
f)oobe f)un en btrfetig .^tilbebtomft, om ftt gule, frøllebe ^aav
en ^e( S'ran§ af |)t)lbebIomfter; f)enbeå øjne dåre faa ftore,
faa blaa, of), t)un dar faa delfignet at fe paa ! ^un og ®rengen
f^gfebeå, og faa dåre be t lige Sliber og af lige 2t)ft.

S)e gif ^aanb i |)aanb nb af 2ødf)l)tten og ftob nu i
^jemmetå fmufte Slomfter^ade ; deb ben friffe C^ikæéplet dar
t^aberenå ©to! tøjret til en ^inb; for be fmaa dar ber Sid i
Stotfen; faa fnart be fatte fig ffræd§ oder ben, fordanbtebe fig
ben blanfe ^nap til et prægtigt, driuffeuDe ^odeb, ben lange,
forte 9Jian!e flagrebe, fire ftanfe, ftærfe S3en fføb ub; ®t)ret
dar ftærft og dceligt; i déalop for be runbt om ®rcE§pIetten:
^u§fa! — „9?u ribe di mange SJiile bort!" fagbe drengen;
„di ribe til ^erregaarben, f)dor di dåre i Sjoi^!'' og be reb
og reb @ræ§pletten runbt; og altib raabte ben lide ^ige, ber,
fom di dibe, dar ingen anben enb $t)Ibemor: „)Rn ere di paa
Sanbet! fer bu 93onben§ |)U§ meb ben ftore 93agerodn, ber
f^neå et fæm|Deftort 2(Sg i SRuren ub mob SSejen; §t)Ibetræet
I)ælber fine Okene t)en oder ben, og §anen gaar og ffraber
for .ipønfene, fe, t)dor ben drifter fig! — nu ere di deb
^irten! ben tigger f)øit paa 93a!fen mellem be ftore ©getræer,
I)doraf bet ene er Ifaldt gaaet ub! — uu ere oi deb ©ntebien,

8 .^t)(benior.

l)Uor ^(ben bræiitier, og be l)a(unoivie 9J?æub flna iiieb A>nin=
nu'ven, \aa ('»iiiifterne flQDi' uibt onifring. "jJlf @tcb, nf ©teb
til ben prægtige -Iperrcgnarb!" og alt, l)t)ab ben Ude ^ige, ber
jab bag paa ©totfeii, fagbe, bet fløj ogfaa forbi; drengen
)aa bet, og bog tom be fuit Wrreypletteii riiiibt. Baa (egebe
be i ©ibegangeu og ribfebe i forben en Ulle |)at)e, og [)un tog
^Olbeblomfteii af fit .S^^aar, plantebe ben, og ben ooffte, atfnrat
ligefom bet dar ffet for be gamle j^olf i ^i^bober, ben (^^ang
be dåre fmaa, og fom ber tibligere er fortalt om. Xe gif
^aanb i |)aanb, ligefom be gamle golf ^aobe gjort bet fom
23orn, men iffe op pao bet rnnbe Xaarn, eHer til ?5rebe =
rif'Sberg^aOe, nej, ben lille ^^^ige tog Xrengen om iiioet,
og faa fløj be nibt oiufring i f)ele Xanmar!, og bet uar S3aar,
og bet biet) ©ommer, og bet bar ^øft, og bet bleb SSinter,
og tnfinbe S3illeber affpejlebe fig i ®rengen§ Øjne og |)jerte,
og altib fang ben lide ^ige for t)am: „'2)et t)il bu albrig
glemme!" og paa ben l^ele Slugt buftebe ^t)lbetræet faa føbt
og faa bejligt; ^an mærfebe del Stoferne og be friffe S3øge,
men ^Qlbetræet buftebe enbnn mere fornnberligt, t^i betg
SSIontfter t)ang ueb ben lide ^igeé fjerte, og til bet ^ælbebe
^an i fvlugten tit fit |)otteb.

„|)er er bejligt i ^Baaren!" fagbe ben lide ^ige, og be
ftob i ben n^g ubfprungne ^Bogeffou, ^dor ben grønne 33u!far
buftebe for bere§ gøbber, og be blegrobe 5lnemoner faa faa
bejlige nb i bet grønne. „Di), dar bet altib SSaar i ben buf=
tenbe banffe S3øgeffod!"

-^Qlbentor. 9

„.'per er beilicit t ©ommeren!" fagbe ^un, og i)e for
forbi gamte |)erregaarbe fra 9tii)bcrtibcn, ^t)or be røbe 9J?ure
og taffcbe ©aole fpejlebe ftg i kanalerne, ^t)or ©banerne
fDømmebe og figgebe op i be gamle, folige 9(IIeer. ^oo 9[Rarfen
bølgebe hornet, ligefom bet bar en @ø, ©røflerne ftob meb
røbe og gnte 93Iomfter, ©ærberne meb oilb .^umle og btom=
ftrenbe ^onbolbolufer; og om Siftenen fteg SJJaonen o\), rnnb
og flor, iji^ftaffenc paa (Sngene bnftebe faa føbt, „®el gtem=
me§ albrig!"

„|)er er bejjigt i ©fteraarcl!" fagbe hen lide ^ige, og
Suflen biet) bobbelt fao ^o\ og blaa, ©foben fif be bejtigfte
garber af røbt, gnit og grønt, ^agtf)unbene for af ©teb, t)ele
©farer ^^itglet^ilbt ftoj ffrigenbe ^en ober ^æmpe^øfen, f)bor
33rombærranfen ^ang om be gamte ©tene; .f)abet bar fortbtaat
meb !^bibe ©ejlere, og i Soen fob gamle ^oner, $iger og Som
og piHebe ^nmk i et ftort ^ar; be nnge fang Siifer, men be
gamle fortatte (goenlt)r oiu ^Jtiåfer og 3^roIbe. „S3ebre funbe
ber iffe bære!"

„^er er bejtigt i 33 in ter en!" fagbe ben titte ^ige, og
aUe %væev ftob meb Siimfroft, be faa nb fom ^bibe l^oratter,
©neen fnirfebe unber ^yobberne, fom om man altib t)abbe ni)
©løbter paa, og fra |)imlen foibt bet ene ©tjerneffnb efter
bet anbet. 55 ©tnen tænbleå ^iiteiræel, ber bar (foræringer
og gobt |)nmør; paa Sanbet ftang giolen i 93onben§ ©tue,
S@b(effiber ftøj i ®ramé; fetb bet fattigfie S3arn fagbe: „®et
er bog bejligl om SSinteren!"

10 .'Ot)lbenior.

3in, bet mx bejdgt! og ben Ude ^ige Difte alting tit
drengen, og altib buftebe Jpl)lbetræet, og attib Uajebe bet røbe
3(ng mcb bet t)Dibe ftor^, ?j(aget, f)Uonniber ben gamte ©ø=
niaub i 9h)bobcr l)aøbc )ejtet! — og drengen bleo Slnoé, og
ifan jTutbe ub i ben Dibe Sierben, languejg bort tit be barme
iJanbe, ^tjor kaffen gror; men i 3lfffebeii tog ben titte ^ige
eii :^l)tbebIomj't a'\ fit ^43ri)[t, gao t)am ben at gemme, og ben
biet) tagt i ^fatmebogeu, og attib i frentmeb ilanb, naar t)an
aabnebe iBogen, Dar bet ju[t paa bet ©teb, t)bor (Srinbringé=
btomften laa, og jo mere |an ]aa paa ben, befto fri[fere bleo
ben; t)an ligejom følte en Xnft fra be banffe ©fobe, og tåbe-
ligt faa I)an mettcm 53tomfterbtabene ben titte ^ige titte frem
meb fine ttare btaa Øjne, og ^un t)biffebe ha: „^er er bejtigt
i SSaar, i Sommer, i ^øft og SSinter!" og tjnnbrebe S3itteber
gteb gennem f)an§ 2:aufer.

©aalebeå gif mange 3lar, og i)an bar nn en gammel
SJianb og fab meb fin gamte ^one unber et blomftrenbe %væ;
be t)otbt t)inanben i ^ænberne, tigefom Dtbefaber og Dtbemober
gjorbe bet ubc i 9iQ bober, og be tatte, tigefom be, om be
gamte "S^age og om ©ntbbrtjttnppet; ben titte ^ige meb be
btaa Øjne og meb ^t)IbebIomfterne i §aaret fab oppe i
2;ræet, niffebe tit beni begge to og fagbe: „3 ®a9 ^^ "^et
®utbbri)ttupébag!" og faa tog i^un to 53Iomfter af fin ^"ranå,
ft)§febe paa bem, og be ffinnebe førft fom ®ølb, faa fom
®utb, og ba t)nn tagbe bem paa be gamle %olU ^obeber,
bleb ^der ^tomft tit en ©ntbfrone; ber fab be begge to fom

§^tbemor. 11

en tonge og en SDronning, unber bet buftenbe ^ræ, ber gonjle
og albele§ \aa nb fom et .gjtitbetræ, og f)an fortalte fin gamle
^one .^iftorten om .^tjtbemor, faalebeé fom ben Dar fortott
^am, ha i)an oar en lille 2)reng, og be f^nteå begge to, at
ber oar fao meget i ben, fom tignebe bereå egen, og bet, ber
lignebe, bet ft)nte§ be bebft om.

„^a, faatebeå er bet!" fagbe ben litte ^ige i Sræet,
„nogte falbe mig |)^Ibemor, anbre falbe mig ©r^abe, men
egentlig liebber ieg (Srinbring; bet er mig, ber fibber i Sræet,
fom boffer og doffer, jeg fan f)nffe, jeg fan fortætte! 2aO
mig fe, om bn ^ax bin 33Iomft enbnu!"

Dg ben gomle SlJJanb aabnebe fin ^fatmebog, ber laa
^t)IbebIomften, faa friff, fom ben nljtig oar lagt beri, og
@rinbringen niffebe, og be to gamle meb (55nIbfrone paa fab
i ben røbe 5lftenfoI; be luffebe Øjnene, og — og — , ja faa
Oar (Soent^ret ube!"

5}en lille 5)reng laa i fin ©eng, f)an oibfte iffe, om l^an
i)at3he brømt, etter om t)an ^aobe f)ørt bet fortætte; depotten
ftob paa S3orbet, men ber ooffte intet |)t)tbetræ nb af ben,
og ben gamte SJJanb, fom !^at)be fortalt, dar lige oeb at gaa
ub af ®øren, og bet gjorbe f)an.

„^oor bet oar Dejligt!" fagbe ben litte ®reng. „SUiober,
jeg ^ar oæret i be oarme Canbe!"

„^a, htt tror jeg nof!" fagbe StRoberen, „naar man foar
to foingenbe hopper §t)Ibete tit 2io§, faa fommer man nof
tit be oarme Sanbe!" — 09 f)un bæffebe gobt til om ^aiu, at

12

.s>i)Ibciuor.

i)cin iffe jtulbc fortølc jiiv „^u l)ar not joocl, inebens jeg
fab og ffænbtC'3 nieb t)niit, om bet uar en ^iftorie eder et
(Suenttir!"

„Tg boor er |)l)(bcmor'?" ipiirnte Xrencjen.

„^uii er pon depotten!" fagbe SOioberen, „og ber tan
1)1111 biml"

StoTp};)maaUn,

Der dar engang en ©toppenaal, ber Dar ]aa fin paa bet,
at t)un bitbte fig inb, at I)un Dar en ©qnaat.

„@er nu bare tit, ijOab 3 tjolbe ^aa!" fagbe <Btoppt-'
naoten til ?5ingrene, ber tog ben frem. „%ah mig if!e! falber
jeg paa ©uloet, er jeg i ®tanb til atbrig at finbe§ igen, fao
fin er jeg!"

„®er er SKaabe meb!" fagbe gingrene, og faa ttenite be
^enbe om Siuet.

14 ©toppeiinalen.

»©Pi^ 3' JPfl f omnier nieb Suite!" fagbe ©toppeitaolen,
og \aa traf ben en lang Ivanb efter jig, nieu joiii bog iffc
^oDbe ftnube.

f^ingrene ftt)rebe 9iaa(en lige mob ^offe))igené Soffet,
!)Oor Doerlæberet »av reonet, og nu [fulbe bet ft)5 fammen.

„Tet er nebrigt ^Irbejbe!" fagbe ©toppenaaten. „I^seg
gaar albrig igennem, jeg fnæffer! jeg tuæffer!" — og faa
fnaf t)un. „@agbe jeg bet iffe nof!" fagbe ©toppenaalen,
„jeg er for fin!"

„9iu bner t)un iffe til noget/' mente gingrene, men be
maatte bog ^olbe faft, ^'offepigen bri)ppebe Saf paa t)enbe og
ftaf f)enbc faa foran i fit 2:orflæbe.

„©e, nu er feg en 53rt)ftnaan" fagbe ©toppenaolen; „jeg
uibfte nof, at jeg fom til ^re; naar man er noget, blider
man altib til noget!" og faa lo f)un inbuenbig, for man fan
albrig fe uboenbig paa en ©toppenaal, at ben ter; ber fab
§un nu faa ftolt, fom om £)un førte i ^aret, og foa til alle
<Siber.

„9Jiaa jeg tiade ben 5^re at fpørge, om ®e er af @ulb?"
fpurgte f)un ^nappenaalen, fom Uar 9iabo. „^e t)ar et
bejtigt Ubfeenbe og ®ere§ eget |)ot)eb, men lille er bet! 1)e
maa fe til, at bet ooffer ub, tl)i man fon iffe alle taffe§ poa
(Snben!" og faa rejfte ©toppenaaten fig faa ftolt i S^ejret,
at ^un gif af Xørflæbet og i SSabffen, juft fom toffepigen
ff^llebe ub.

©towenaolcn. 15

„9?u gaa di paa Sflejfe!" fagbe ©to^^enaalen ; „bore jeg
iffe MiDer borte!" men bet hU\} f)un.

„Seg er for fin for benne SSerben," fagbe ^nn, ba {)un
fab i 9tenbeftenen. „Zs^q ^ax min gobe ?3et)ibft^eb, og bet er
altib en Me j^oi^tiøieife!" og faa ^olbt @top|)enaaten fig ranf
og tabte iffe fit gobe §uiitør.

Dq ber fejlebe aHe @(ag§ I)en oder ben, ^inbe, ©traa,
@tum|3er af 5Ioifcr. „@e, f)t)or be fejle!" fagbe Stoppe^
noolen. „®e Ueb iffe t)dob ber ftiffer unber bem ! jeg ftiffer!
jeg fibber f)er. @e, ber gaar nn en ^inb, ben tænfer paa
ingenting i SSerben uben paa „"^liinb", og hd er ben fetd;
ber ff^ber et @traa, fe, t)dor bet fdajer, fe, f)dor bet brejer;
tænf iffe foa meget paa big feld, bu funbe ftøbe big paa S3ro=
ftenene! — ber flijber en Sldi§! — glemt er bet, fom ftaar i
ben, og bog breber ben fig! — ^eg fibber toalmobig og ftitle!
jeg deb f)dab jeg er, og bet blider jeg!"

{£n ®ag dar ber noget, ber ffinnebe faa bejUgt tæt deb,
og faa troebe @to|)|3enaaIen, at bet dar en diamant, men bet
dar et t^^offeffaor, og ba bet ffinnebe, faa talte @to^|)enaoIen
til bet og gad fig til ^enbe fom Sr^ftnaal. „®e er nof en
5)iamant!" — „^a, jeg er faabant noget 1" og faa troebe ben
ene om ben anben, at be dåre rigtig foftbare, og faa talte be
om, ^dor t)odmobig SSerben dar.

„3o, jeg t)ar boet i en S(£ffe ^o§ en jomfru," fagbe
©toppenaalen, „og ben jomfru dar ^offepige; f)nn f)odbe

l(i ©toppenaoteu.

\>aa t)Uer .viaanb fem f^iiu]re, nieu noget fan iubbilbff, jom be
fem J^ingie, l)ar jeg ifte fenbt, og faa uare bc hm til for at
liolbe mig, tage mig af 5@ffe og tægge mig i l'Gffe."

„isiiar ber ®(ané Deb bom?" jpurgte ?y(a[teffaaret.

„Wlané!" fagbe ©toppeuaalcit, „nej, ber uar |)oi)mob!
Xe oare fem SSrobre, alle fobte „fingre", be Ijolbt fig ranfe
op til l)Ueranbre, ffont af forffeflig iJængbe; ben Qberfte af
Dem, tommeltot, uar fort og tt)!, t)an gif iiben for (^klebct,
og faa t)at)be l)an fiiii eet St'næf i ^Kljggcu, t)au fiinbe lun
bulfe een Wang, men ^an fagbe, at biet) l)au l)ugget af et
9J{enneffe, faa t)ar ^ele bet ajfenncfle fpoleret for JtrigiStienefte.
©lifpot fom i føbt og furt, pegebe paa Sol og SRaane, og
bet uar l)am, ber llemte, naar be ffrep; 2angemanb faa
be anbre ouer i^oDebet; (^ulbbranb gif meb ©ulbring om
StRaoen, og lille ^er S^illemanb beftilte iffe noget, og beraf
uar t)an ftolt. 'i^iral uar bet, og ^^ral bleu bet, og faa gif
jeg i S5abffen!"

„Og nu fibbe Ui og glinfe!" fogbe ©laSffoaret. 3 i'ct
famnte fom ber mere SSanb i 9ienbeftenen, ben ftrømmebe ouer
alle 33rebber og reu OMaéffaaret meb fig.

„©e, nu bleu bet forfremmet!" fagbe ©top^enaalen, „jeg
bliuer fibbenbe, jeg er for fin, men hd er min ©toltlieb, og
ben er agtoærbig!" og faa fab ben ranf og l)aube mange
^anfer.

„^eg ffnlbe næflen tro, at jeg er føbt af en Solftraale,

(Stoppenoalen. 17

faa fin er jeg; fQne§ jeg iffe ogfna, at ©olen altib føger
mig imber ^anbet. 5tf, jeg er faa fin, at min 9JJober iffe
fan finbe mig; 'i^aii'oc jeg mit gamle Cje, font fnaf, )aa tror
jeg, at j;eg funbe græbe! — ffjønt jeg gjorbe bet iffe — græbe
bet er iffe fint."

(Sn ®ag laa ber nogle ©abebrenge og ragebe i Sienbe-
ftenen, f)t)or be fanbt gamle Søm, ©fiflinger og faabant noget.
S)et t)ar ©riferi, men bet uar nn bere§ f^ornøjelfe.

„%\)\" fagbe ben ene, I)an ftaf fig paa ©top^jenoaten.
„^et er ogf aa en ^^^r!"

„^eg er ingen St)r, jeg er en j^røfen!" fagbe ©toppe*
naolen, men ingen t)ørte bet; Saffet dar gaaet af ben, og fort
Dar ben bleoen, men fort gør tt)nbere, og faa troebe ben, at
ben t)or enbnu finere enb for.

„"©er fommer en ^ggeffat fejtenbe!" fagbe drengene, og
faa ftaf be ©toppenaalen faft i ©fallen.

„|)t)ibe SSægge og feto fort!" fagbe ©toppenaalen, „bet
flæber! faa fan man bog fe mig! — bare jeg iffe blider føf^g,
for faa fnceffer jeg mig!" men ben bleo iffe fofl}g, og ben
fnaf fig iffe.

„jj)et er gobt mob ©øfijge at t)at)e ©taalmade og faa
altib t)uffe paa, at man er liot mere enb et -iOZenneffe! nu
er mit gaaet ooer! jo finere man er, befto mere fan man
f)otbe nb."

„^raff!" fagbe ^ggeffaUen, ber gif et SSognmanb§Iæ§

4). 6. anberfen: (SoentQr. II. 2

18

©toppenoaleti.

ouer bcii. „^u, l)Uoi bet flcninuT!" jaflbe ©toppeiiaaliMi, „nu
bliuer jeg bog føfi)9! jeg fnæffer! jeg fiiæfter!" men ben fnaf
iffe, [font ber gif et li^ognmanbétæ'? ouer, ben Ion paa long^
— og ber fan ben btiue Uggenbc!

4-

åloffen.

øm 5tftenen, i be fnæbre (^aber i ben ftore 33l;, naar
©olen gif neb, og ©faerne [finnebe font ®ulb oppe metteni
©forftenene, t)ørte tit fnart ben ene, fnart ben anben, en nnber^
lig £i)b tigefom Sllangen af en ^irfefloffe, men bet Oar !un et
Øjeblif, ben t)ørte§, for ber dar faaban en IRumten meb $8ogne
og faaban en fRaaben, og bet forfttjrrer. „9hi ringer Giften-
Hoffen!" fagbe man, „nu gaar ©olen neb!"

Xe, fom gif uben for ^B^en, t)Oor pufene laa længere
fra ^deranbre meb ^aoer og fmaa SJJarfer, faa ?tftent)imlen
enbnn prægtigere og t)ørte tangt ftærfere stangen af iS'Ioffen;

20 ^Vtoffeii.

bet uar, )om tom 2t)bcu fra en ^iirfc bt)bt iube i ben ftiOe,
buftciibc 5foD ; 01^ Aolf \aa berl)iMi oi] btcdc gniiffe ^øj;»
tibclige. --

i)ht gif mange Jiber, ben ene fogbe tit ben anben: „SRon
bev er en ftirte bernbe i ©fouenV 1;en ^toffe ()or bog
en nnberlig, bejtig Sllang; [fnlte ui iffe tage berub og fe libt
nærmere paa ben." Dg be rige j^olf be førte, og be fottige
be gif, men 93ejcn bteo bem faa nnbcrtig lang, og ha be font
tit en ^el 1)el piletræer, ber uo!fte ueb Ubfanten af ©foocn,
']aa fatte be fig ber og faa op i be tange ©rene og troebe,
at be uare rigtigt i bet grønne ; Stonbitoren inbe fra !^i)en fom
berub og ftog fit 2^e!t op, og faa fom ber nof en ^onbitor,
og ^an Ijæugte en ^(offe op (ige ooer fit Xelt, og bet en Slloffe,
foiu uar tjæret for at funne taale 9tegnen, og knebelen mang^
lebe. 'i'taar faa ?^o(f tog ^jem igen, fogbe be, at bet IjaDbe
uæret faa ronmntiff, og hd betl)ber noget ganffe nben for
^^eoanb. Xre '»^erfoncr forfifrebe, at be Dåre trængte inb i
(Sfouen, lige til i)X>ox ben enbte, og be f)at}be altib f)ørt ben
nnbertige ^toffeftang, men bet bar for bem, ligefom ben fom
inbe fra 33^en; ben ene ffreo en {)el $8ife beroin og fagbe, at
Sloffen flang fom en SRoberé ©temme til et fært, ftogt S3arn,
ingen 9JieIobi dar bejtigere enb Sl^IoffenS ^lang.

Sanbetg Rejfer bleo ogfaa opmærffom berpaa og louebe,
at ben, fom rigtig funbe opbage, tjoorfra St)ben fom, ffulbe
fao Stitel af „S3erben§ Sloffer" og bet felo om bet iffe Dar
en moffe.

9Zu gif ba mange tit Sfouen for bet gobe £eUebrøb§

moUcn. 21

<Btt)Vi>, men ber Oar hm een, fom fom ^jent meb et (SIag§
{^ortfaring ; ingen ^a\)iie Dæret bljbt nol inbe, og f)an ba iffe
|eiler, men {)an fagbe bog, at ift1o!fe(l)ben fom fra en meget
[tor Ugle i et t)u(t ^ræ; bet »ar faaban en iMSbomåugle,
fom ibeltg flog ftt ^odeb mob !Iræet, men om 8t}ben fom fra
ben§ ^odeb etter fra ben ^ule Stamme, bet funbe f)an iffe
enbnu meb 93eftemt^eb fige, og foa bteti ^an anfat fom SSerben§
Sloffer og ffred ^tjert Stor en Hik Stf^anbling om Uglen; men
tige meget bibfte man.

^cn oar bet jnft en ^onfirmationébag, ^^ræften t)aobe
talt faa fmuft og inberligt; ^onflrmanberne t)at)be oæret faa
beocegebe, bet oar en bigtig >Dag for bem, be biede fra 33orn
meb eet til bofåne 9[Renneffer, S^arnefjælen ffiilbe nn ligefom
fltjoe ooer i en forftanbigere ^^^erfon. ^et oar bet bejligfte
©olffln, ^onfirmanberne gif ub af ^-8t)en, og fra ©fooen flang
fornnberlig ftærft ben ftore, nbefenbte ^loffe. ®e fif lige
ftraf§ 'iaahan en 2t)ft til at fomme ber, og bet atte paa tre
nær, ben ene af bem ffulbe f)iem og prøbe fin Sfialfiole, for
het bar jnft ben ^jole og bet S3al, ber bar @fi)lb i, at ^un
bar bleben fonfirmcret benne ®ang, for ettere bar f)un iffe
f ommen meb; ben anben bar en fattig ^reng, fom labbe laant
fin ^onfirmationéfjole og Støblerne l)o§ SSærtené @øn, og
bent maatte i)an lebere af paa beftemt ^loffeflet; ben trebie
fagbe, at l)an albrig gif noget frenimeb @teb, uben f)ané
gorcelbre bare meb, og at f)an altib |obbe bæret et artigt
S3arn, og bet bilbe |an blibe felb fom ^onfirmanb, og bet
ffal man iffe gøre 3Zar af; — men bet gjorbe be.

22 S'lofft-ii.

5re nf bem gif altfoa itfe nteb; be anbic traOcbc af ©teb;
©olen ftiunebe, og fuglene fang, og itonfiniiaiiberuc fang mcb
og t)o(bt ^Oeranbre i ^ænberne, for be ^aubc jo iffe faaet
(Snibeber enbnu og Oare alk Si'onfirmanber for i8or ^lerre.

SOJen fnart bteDe to af be niinbfte trætte, og foa uenbte
be to om tit '!l3l)en igen; to @maa))iger fatte fig og banbt
S^ronfe, be foni l}eller iffe meb, og ba be anbre naaebe '>pite==
træerne, ^bor ftonbitoren boebe, faa fagbe be: „@e faa, nn
ere oi ^ernbe; Sloffen er |o egentlig iffe til, bet er bore
faabant noget, man bilber fig inb!"

2)a lob i bet famnie bi)bt i ©foben Moffen faa fobt
og I)ø|tibeligl, at fire, fem beftcmte fig til bog at gaa noget
længere inb i ©foben. Den bar faa tæt, faa lobfulb, bet bar
orbentligt befoærligt at fomme frem, ©foomærfer og ^(nenioner
boffte næften alt for Ijojt, blomftrenbe ^'onbolbolnfer og ^-Brom-
bærranfer l)ang i tange ©nirlanber fra 2ræ til S^ræ, f)bor
yjattergalen fang, og ©olftraaterne legebe; o^, bet bar faa
betfignet, men bet uar ingen y^ej at gaa for gigerne, be bilbe
fooet Si'Iæberne reone itu. Ter laa ftore ^li^pcbloffe, begroebe
nteb 90^o§ af otte g^orber, bet friffe ^ilbebonb piblebe frem, og
unbertitjt fagbe bet ligefom „fluf, ftuf!"

„Det [fufbe bog iffe »ære Stioffen!" fagbe en af .ton=
firmonberne og lagbe fig neb og £)ørte efter. „®et mao mon
rigtig ftubere!" og foa btet) f)an og lob be onbre goo.

Te fom tit et ^ué af Sorf og ©rene, et ftort %væ
meb bilbe ^(Sbler f)ælbebe fig l)en ooer bet, fom bilbe bet ri)fte
t)ele fin ^elfignelfe ub ober Soget, ber blomftrebe meb 9tofer;

.^lotfcii. 23

be lange ®rene iaa lige ^eu mob ©aolen, og paa ben ^ang
en lille fttoffe. ©hilbe bet dære ben, man tiadbe ^ørtV ^a,
berom toare be aUe enige, paa een nær; ^an fagbe, at ben
Øoffe Dnr for liHe og fin til at funne i)øre§ faa tangt borte,
font be t)at)be t)ort ben, og at bet ttar ganffe anbrc S^oner,
fom faolebeé rorte et ^^fenneffe^jerte ; i)an, fom talte, tiar en
Hongeføn, og faa fagbe be anbre: „Saaban en Uil nn attib
Dcere flogere."

(Saa lob be ^am gaa alene, og a(t fom f)an gif, bled
I)an§ 93r9ft mere og mere o^3ft)Ibt af @fot)enfomt)eben; men
enbnn t)orte I)an ben liUe Eloffe, fom be anbre t)are faa
fornDJebe meb, og inteUem, naar ^^inben bar fra ^'onbttoren,
fnnbe t)an ogfaa Ijore, t)t)orIebe§ ber bleti funget tit Xedanb;
men be bt)be itloffeflag løb bog ftærfere, bet øar, ligefom et
Drget fpitlebe bertil, 2t)ben tom fra ttenftre, fra ben @ibe,
paa ^dilfen fjertet fibber.

S'hi raélebe bet i kuffen, og ber ftob en litte jDreng
foran ^ongefønnen, en ®reng i Sræffo og meb en 2;røie
faa fort, at man ret fnnbe fe, i)t»or tange ^aanbteb ^an
I)at)be. '3)e fenbte begge tjtnanben, 5)rengen bar jnft ben af
^onfirmanberne, fom iffe fnnbe fomme nteb, forbi t)an ffutbe
t)jem og teøere Xrøje og Stødter af tit SSærtené Søn; bet
t)attbe t)an gjort og øar nn, i Xræffo og be fattige S^tæber,
gaaet af ©teb otene, tt)i ttoffen ttang faa ftærft, faa bi)bt,
I)an maatte berub.

„<Baa fnnne øi jo gaa fammeni" fagbe Jil'ongefonnen.
9J?en ben fattige Åionfirinanb meb Sræffoene øar ganffe unb=

24 .sUoffeit.

felic|, ifciw trnf paa be forte Irojcænm'r og [acjbe, l)nn uai*
bange for, at l)nii i!fe hinbe gno faa ra[f iiieb, beéubcn mente
l)an, at Mtoffen niaatte fogesi tit ^ojre, t^i ben ^Inbé i)aobe
jo olt [tort og l)erligt.

„i^sci, faa niøbeé Di flet iffe!" fagbe Si'ongefønnen og
nitfebe til ben fattige jDreng, ber gif inb i ben mørfefte, meft
tætte 1)et af Sfonen, t)Oor Xornene reb f)an§ fattige flæber
itn og 5(nfigt, |)ænbcr og gøbber til 33Iobé. ^longcfønnen
fif ogfaa nogle gobe 9iifter, men ©olen ffinnebe bog paa ^ani
i^ej, og bet er t)am, ui nu følge meb, for en raf! ^nø§ »ar {|an.

„S^Ioffen uil og ntaa jeg finbe!" fagbe ^an, „om jeg faa
ffal gaa til i^erbcné ®nbe!"

Xe refte 5lbefatte fab oppe i 'Iræerne og grinte meb aiie
bereS 2ænber. „(Sfal ui bænge ^am!" fagbe be, „ffal bi
bænge t)am; tjaw cv en JSongeføn!"

SJJen l^an gif ufortroben bi)bere og bt)bere inb i (Sfoden,
t)Oor ber doffte be forunberligfte ©tomfter; ber ftob i)t}ibe
Stjerneltnier meb blobrøbe ©tøotraabe, I)immetblaa Xulv
paner, font gniftrebe i 95inben, og ^(Sbletræer, f)t)or Sablerne
ganffe og albeleé faa ub fom ftore, ffinnenbe (Sæbebobler;
tæn! blot, ^Dor be Xræer maatte ftraole i ©olffinnet. Sfiunbt
om be bejUgfte grønne (Snge, f)t)or |)j|ort og |)inb legebe i
©ræéfet, boffte prægtige @ge og Søge, og bar et of Iræerne
rebnet i SSorfen, faa boffte t)er @ræ§ og lange 9?anfer i 9fieb=
nen; ber bar ogfaa ftore ©fobftræfninger meb ftille ^nbføer,
!§bort tjbibe ©baner fbømmebe og flog meb SSingerne. ^onge=
fønnen ftob tit ftiHe og Iijttebe, ofte troebe t)on, at bet bar

.Sloffen. 25

fra en af biéfe h^he ©øer, Sloffen ftaitg op til I)am, meit
foa mærfebe f)an bog nof, at bet i!fe Oar berfra, men enbiui
b^bere inbe i ©fooen, at Sloffen flang.

9lu gif ©olen neb, Suften ffinnebe rob font 3^b, bet bleto
fao ftille, faa ftille i ©foden, og ^an fanf paa fine ^næ, fang
fin 21ftenpfalme og fagbe: „5(Ibrig finber jeg, ^Mh jeg føger!
nu gaar ©olen neb, nu fonnner Slatten, ben mørfe 9Zat; bog
een O^ang fan jeg maaffe enbnu fe ben runbe, røbe ©ol, før
ben ganffe ft)nfer bag forben; jeg bit ftige op paa flipperne
ber, be rejfe fig i §ojbe meb be ftorfte Sræer."

Dg ^an greb i Stanfer og IRøbber, flatrebe op ab be
daabe ©tene, ^uor S5anbftangerne fnoebe fig, ^tjor ©fruptubfen
ligefom gøebe ah ^am; — men op fom ^an, for ©olen
enbnu ganffe tiar nebe, fet fra benne ^øjbe; of), f)t)ilfen
^ragt! |)at»et, bet ftore, I)erlige ^ad, ber dceltebe fine lange
53ølger mob Sljften, ftrafte fig nb foran i)am, og ©olen ftob
fom et ftort, ftinnenbe SUter berube, ^dor §ad og ^immel
niøbteS, alt fmeltebe fammen i gtobenbe garder, ©foden fang,
og ^adet fang, og t)an§ fjerte fang meb, ben ^ete 5Ratur
dar en ftor, f)ellig Slirfe, ipox'x Xvæex og fdædenbe ©fijer
dåre Ritterne, S3(omfter og @ræ§ bet dcedebe %{o\U ^læbe,
Rimten feld ben ftore kuppel; beroppe ffuffebeé be røbe
garder, ibet ©olen forfdanbt; men 9[RiIIioner ©tjerner tænbteé,
Witiionev Xiamanttamper ffinnebe ba, og longefonnen brebte
fine SIrme ub mob Rimten, mob §adet og ©foden, — og i
bet famme fom, fra ben fiøjre ©ibegang, ben fattige ^onfir=
manb meb be forte ^rmer og meb Xræffoene; ^an dar f ommen

2(1

illoffcn.

ber (ifie faa tibUg, fommcii ber nb jiii i^ej, o(\ bc løb l)iu=
anbcii i Ælføbe oi] l)oIbt l)iiuinben i .s^ænberne i 'Ofaturciis oc\
S^oi\k]h$ ftore iiirfe, og ouer beui flniig ben ufl)n(ige, t)e(Ugc
Jfttoffe, falige '»ilanber foæuebe i "Dan^ om ben til et jubleube
Jpafleluia.

3e6ftemo6cr.

^ebftemober er iaa gammel, i)im ^or \aa mange 9tl)nfer
og et gan[fe i)t)ibt ^aav, men f)enbeå Øjne be ffinne ligefom to
Stjerner, ja, be ere meget fmnffere, be ere faa milbe, faa t)el»
fignebe at fe inb i. Dg iaa fon t)nn be bejligfte ^iftorier,
og {)un f)ar en Sjole meb ftore, [tore SStomfter, bet er \aa'
bant noget t^ft ©ilfetøj, bet ragler. Si3ebftemober t>eb faa
meget, for t)un ^ar leoet (ængc førenb gaber og 9J?ober, bet

er rtiiiiffe uift! l!i3eb)temober t)ar i'ii "»l^falmebog nieb tijtte
Spcenber af @øtu, og i ben læfer t)im tit; mibt i ben ligger
en jKoje, ben er gai^fe flab og tor, ben er iffe faa fmut fom
9toferne, ^un l)ar i ("»Haéfet, og bog fmiler t)nu oHerDenligft
til ben, \a, ber fomiiier ^aarcr i t)enbey Øjne. .Spuorfor mon
i^ebftemober faalebeé fer paa ben oi^ne 9tofe i ben gamle
S3og'? 95eb bu bet? |)Oer (Sang ^^ebftemoberé ^aarer falbe
);)aa i^tomften, \>a blioer ^arUen friffere, ba ftiulmer $Rofen,
og Ijete ©tnen ft)lbeé meb ^nft, ii>æggene fljnfe, fom oare be
hm Slaager, og runbt oiu er bet ben grønne, ben bejlige @foo,
^oor ©olen ffinner inb mellem SInbcne, og 33ebftemober —
ja, f)nn er ganffe ung, l)un er en bejlig ^ige meb gule 2otfer,
iiieb robe, runbe ^inber, fmut og l)nbig, ingen 9tofe er mere
friff, bog Øjnene, be milbe oelfignebe Øjne, jo, bet er enbnu
93ebfteniober§. 58eb t)enbe§ ©ibe fibber en 9[Raub, fao ung,
fraftig og fniuf; Ijan ræf!er t)enbe 9tofen, og ^un fmiter, —
faalebeé fmiler bog iffe SSebftemober! — jo, Smilet fommer.
§an er borte; ber gaa mange 'Sanfer og mange ©fiffelfer
forbi; ben fmuffe SOJanb er borte, 9iofen ligger i ^fatniebogen,
og 58ebftemober — ja, I)un fibber ber igen fom en gomntel
^one og fer |3aa ben Oiéne 9tofe, ber ligger i Smogen.

!i)ht er 35ebftemobcr bøb. — ^un fab i idæneftolen og
fortalte en lang, lang, bejlig ^iftorie: „Dg nu er ben ube,"
fagbe ^un, „og jeg er ganffe træt, lob mig nu fot)e tibt." Og
faa tagbe f)un fig titbage, og f)un traf 5?eirct, |un fot); men

SBebftentober. 29

bet biet? mere og mere ftifle, og ^enbeé 5tnfigt oar \aa futbt
af greb og S^ffe, bet bar, ligefom ber gtf 8oI[fin ooer bet,
og )aa jagbe be, i)im oar bob.

§un bletj lagt i ben forte ^tfte, ^un laa foøbt t bet
t)t)ibe Siiineb, i)un Oar faa fmuf, og bog Oarc Øjnene luffebe,
men alle ^fi^nferne oare borte, ^un laa meb ©mil om 9}iunben;
i)enbe§ ^aav Dar faa følo^oibt, faa æroærbigt, man bled flet
if!e bonge »eb at fe paa ben bøbe, bet dar fo ben fobe, eje*
gobe Sebftemober. Dg ^faliuebogen biet) lagt unber t)enbe§
^ooeb, bet l^adbe ^un felu forlangt, og 9iofen iaa i ben gamle
33og; og faa begradebe bc 53cbftemDber.

S^aa ©raden, tæt nnber ^'irfemuren, plantebe be et ^Rofen«
træ, og \>et ftob fulbt meb Slomfter, og Diattergaten fang
Oder bet, og inbe fro ^'irfen fpillebe Orgelet be fmuffefte
^fatmer, ber ftob i SSogen unber ben bobeS §odeb. Dg
SlJfaonen ftinnebe lige neb ^aa OH^aden; men ben bobe dar
ber iffe; ett)dert Sarn funbe deb Diattetib roligt gaa I)en og
ptuffe en 9^ofe ber deb Slirfegaarb§muren. (Sn bob deb
mere enb alle di ledenbe dibe, ben bøbe fenber ben 5(ngeft,
di dilbe føle for noget faa fælfomt font bet, at be fom til
o§; be bøbe ere bebre enb di afle, og faa tomme be iffe.
35er er ^orb oder Siften, ber er Sor^ "ii^en i ben. ^falme=
bogen meb ben§ 33Iabe ere @tød, 9tofen meb alle fine @r=
inbringer er falben i Stod; men odenfor blomftre ni) 9tofer,
odenfor fanger DfJattergalen, og Drgetet fpiUer; man tænfer

30

93ebfteniober.

paa ben gamle 9^eb[teniober meb be iitilbe, euig imne Øjne.
Øine fuuiie albrig bo! uore [futte engang fe ^cnbe,
ung og fimif, foni ba l)un foifte ®ang fl^^febe ben frijTe, røbe
iKofe, bev nu er ©tou i WraOen.

(EIper{]øj.

Der idb faa uimfe nogle f^irben i ©præfferne paa et
gammelt %xæ; be fimbe gobt forftaa {)t)eranbre, for be talte
girbenefproget.

„9lei, ^oor bet rumler og bnimler i ben gamle (Slderl^øj!"
fagbe bet ene girben; „jeg l)ar for bet 8peftofeI nu iffe i
to 9fJætter luffet mine Øjne, og jeg funbe lige faa gobt ligge
og t)abe '2anbpine, for faa foder jeg felter iffe!"

„®er er noget paa gærbe berinbe!" fagbe bet anbet
i^irben, „^øjen labe be ftaa paa fire røbe ^æle Uge til |)ane=
ga(, ber bliuer orbentUg luftet ub, og ©Iderpigerne l)ade lært
nt) Xanfe, fom ber trompeg i. ®er er noget paa f^ærbe!"

82 eit)erl)øi.

//Sfl/ K9 ^fli' t(itt meb en ^Keflnorm of mit 33etcnbtffQb,"
[ogbe bet trebie J^irben; „^Kegnormen fom lige op of ^øjen,
t)Uor bcii, ^Jætter og 'I)age, ^aobe robet i forben; ben t)atjbe
l)ørt en l)et ^et, fe fan ben jo iffe, bet clenbige 2)tjr, men
føle fig for og i)Dre efter, bet forftaar ben. Xe Dente freni'
mebe i (itoertjoj, fornemme fremmebe, men f)Oem, Cilbe Stegn^
ormen iffe fige, etler I)an oibfte bet nof iffe. 5(C(e iiijgte=
nui'nbene ere titfagte for at gøre ^jaffettog, fom man fatber
bet, og ©ølti og ('»'»nlb, t)i)oraf ber er nof i ^øjen, btioer
poleret og ftillet nb i ^JJiaaneffin."

„A^oem fan bog be fremmebe Dære?" fagbe afle ?virbenene.
„.^Dab mon ber er paa gærbe? §ør, i)t)or bet fummer! I)ør,
t)Oor bet brnmmer!"

2ige i bet famme ffilte§ (£lDerf)øi ai), og en gammel
SiDerpige, rt)gto§ »ar f)un, men etter? meget anftænbigt ftæbt
paa, fom trippenbe nb, bet oar ben gamte (Sluerfongeé |)n^»
I)otberffe, i)nn oar langt nbe af gamilien og tiabbe 9tatil)ierte
paa ^4^anben. . S3enene gif faa ftinfe paa ^enbe: trip, trip!
I)itte ben, ipox I)nn fnnbc trippe og bet Uge neb i 9)iofen til
Diatraunen.

„®e blitjer inditeret til ©loer^øj, og hd i S^iot!" fagbe
Inn, „men bit '3)e iffe førft gøre o§ en ftor S^jenefte, at tage
^em af ^i^bbtibelferne! @attn maa 2)e gøre, ba ®e iffe felt)
i)olber ^ué! 95i faa nogle ^øjfornemme fremmebe, Srotb=
folf, ber ^at»e noget at fige, og berfor bil ben gamte @tt)er=
fonge dife fig!"

„|)Uem ff at inbitere^'?" fpurgte S^atrabnen.

(Sltter^øj. 33

„ga, til bet ftore ^al fan al SSerben fomme, felt? SIRenneffer,
naav be bare funne tale i ©øi^ne etter gøre faoban en titte
Smule af t)Uab ber falbcr i bor 3(rt. Wtn tit bet førfte @ilbe
flat ber uære ftreugt Ubualg, oi Uitte fun ^aøe be allerfornenifte.
Seg I)ar ftribt meb (gloerfougen, tl)i jeg i)oIber for, tji !unne
iffe engang I)abe ©pøgelfer meb. ^aDmanben og t)an§ ®øtre
maa førft iuøitere§, be t)o(be tiet ifte meget af at tomme paa
bet tørre, men be ffat not ^oer faa en tiaat) @teu at fibbe
paa etter noget bebre, og faa tænter jeg nof, be i!fe fige af
benne @ang. 2ltte gamle Srotbe af førfte Sltaéfe meb |)ale,
5(amanben og S^iiéferne moa Di ^aøe, og faa tænfer jeg,
at t)i funne ith forbigaa @rat)foen, ^eltieften og ^ir!e^
grimen; be t)øre jo rigtignof meb til @ejftligl)ebcn, fom i!fe
ere af oore golf, men bet er nu bereé (Smbebe, bc ere o§ nær
i f^amilie, og be gøre ftabigen 55ifitter." —

„53ra!" fagbe Ø^atraonen og fløj af @teb for at inoitere.

©loerpigerne banfebe atterebe paa (5l0ert)øj, og be banfebe
meb Sangfjat, »ædet af Saage og 9J?aaneffin, og bet fer nl)be»
ligt ub for bem, ber f^ne§ om bet @Iag§. 9[Ribt inbe i
(Stoer^oj øar hen ftore ©al orbentUg pubfet op; O^utoet øar
Dabffet meb 9J?aaneffin, og SSæggene toare gnebne nxeh ^effefebt,
faa at be ffinnebe fom Xulipanblabe foran Stifet. S ^ø!fenet
dar ber fnibt op meb j^røer paa ©pib, ©uogeffinb meb fmaa
iBørnefingre i og ©alater af ^abbefiattefrø, daabe SJiufefuuber
og (Starnt^be, Ol af 9[Rofefonené S3rt)g, ffinnenbe ©atpeteroin
fra ©raofælberen, alt meget folibt; ruftne @øm og ^irfernbe=
gta§ f)ørte til ^'nafet.

4>. e. 9lnbcr|en: (£ueiitl)r. II. 8

84 ®fDer()øj.

5)en ganite (Sluerfoiuic lob fin (liJulbfroue polere i [tøbt
C^iriffel, bet dar 2)uffec5riffel, og bet er meget OQuffetigt for
©loerfongen at faa Xiiffegriffel. 3 ©obefomret ^ængte be
®Qrbincr op og l^æftobe bent faft meb ©nogefpl)t, ^o, ber
OQr rigtignof cit Sunmien og !ikiimmen.

„9iu jfal t)er rt)ge§ meb ^rølf)aar og ©Dtnebørfter, faa
tror jeg, at jeg t)ar .gjort mit!" fagbe ben gamle (Sltjcrpige.

„Søbe f^aber!" fagbe ben minbfte af "døtrene; „faor jeg
faa at oibe, t)t)em be fornemme fremmebe ere?"

„'?}laa tal" fogbe I)an, „faa maa jeg t>el fige bet! %o af
mine Xøtre maa ^otbe fig parate tit ©ifternmal! %o blitoe
oift bortgiftebc. trolbgubben oppe fra 9^orge, t)an, ber bor i
bet gomle jDoorefjelb og ^ar mange ^lippeftotte af ^""ampeften
og et C^nlboærf, font er bebre, enb man tror, fommer t)erneb
meb fine to 1;renge, be ffnde føge fig en ^one ub; Xrotb«
gnbben er faaban en rigtig gammel, ærlig norff @ubbe, Iljftig
og ligefrem; jeg fenber t)am fra gamle 2)age, ha »i brat
bn§; ^an »ar ^ernebe at tiente fin ^one, nu er ^un bøb,
^un bar en '3)atter af Mintefongen paa SO^øen. .^an tog fin
^one paa Ux'M, fom man ftger! O^, ^bor jeg længeå efter
ben norffe Xrotbgubbe! drengene, figer mon, ffulle Dære
nogte utjorne, fæptiøje Unger, men man fan jo ogfaa gøre
bem Uret, og be blide no! gobe, naar be blide gemte. Sab
mig fe, at S fætte ©fif poa bem!''

„Dg naar fomme be?" fpurgte ben ene ©otter.

„®et fommer an poo S^inb og SSejr!" fogbe (SIderfongen.
„S)e rejfe øfonomiff! Xe fomme I)erneb meb @fibS(eiIigf)eb.

eitjerl^øi. 35

3eg bilbe, at be ffulbe gaa oDer ©oerrig, men ben gamle
§ælber enbnu i!fe tit ben @ibe! ^an følger i!fe meb Sliberne,
og bet fan jeg iffe libe!"

3 bet fomme fom ber to 2^gtemænb t)op;3enbe, ben ene
l^nrtigere enb ben anben, og berfor fom ben ene forft.

„^e fomme! be fomme!" raabte be.

„@it) mig min ^rone, og tab mig ftaa i 9}?aone[finnet!"
fagbe ©tberfongen.

døtrene tøftebe pao Sangjiaterne og nejebe lige tit
Sorben.

^er ftob Srolbgnbben fra ^obre, meb J^rone af
ticerbebe S^tap^^ »S l^olerebe ©ranfogler, ioDrigt ^at)be ^an
^Sjørnepeté og ^'aneftøtjter ; (Sønnerne berimob gif bar^alfebe
og nben @eler, for be tiare ^raftmænb.

„6r bet en ^øj?" f^urgte ben minbfte of drengene og
|)egebe ^oa @tdert)øi. „®et falbe bi o^pe i 9iorge for et |)nt!"

„@utter!" fagbe ben gamle, „^nl gaar inbab, ^øj
gaar opab! ^ar 3 i^^^ ^W ^ ^oUebet!"

5)et enefte, ber nnbrebe bent ^ernebe, fagbe be, oar, at
be faatebeå nben oibere funbe forftaa <S|3roget.

„(Sfab jer nu iffe!" fogbe ben gamle, „man funbe tro,
at 3 i^fc ^0^ i^igt^G gennembagte!"

Dg faa gif be inb i @Ioert)øi, ^bor ber rigtignof toar
fint <Selffob, og bet i en |)aft, faa man ffulbe tro, at be uare
blcefte fammen, og ntibeligt og net tiår ber inbrettet for en^Oer.
^oofolfene fab tit SSorbé i ftore SSanbfar; be fagbe, bet bar,
Ugefom be bare fijemme. ?(tte ^olbt be S3orbffif, unbtagen be

36 eiDer^øj.

to finaa iior[fe !Ivo(be, be tai^be ^^eiteiie op paa Sorbet, men
be tvoebe iiu, nt alting flæbtc beni.

„fføbberne af ^obet!" fagbc ben gamle Xrolb, og faa
(i)[trobe be, men be gjorbe bet ba iffe lige [trafé. Xereé
Sorbbame filbrebe be nieb (^h-anfogter, fom be t)at)be nteb i
bommen, og 'iaa hat be bereé ©tøbler af for at fibbe niage=
ligt og gao l)enbe ©tøblerne at tjolbe, men j^aberen, hen
gamle Xooretrolb, {)an Dar rigtignot ganffe anberlebeå; l)an
fortalte faa bejligt om be ftolte norffe ^jelbc og om f^oéfer,
ber ft^rtebe ffumt)Uibe neb "meb et ^43ulber fom Xorbenffralb
og Drgetflang; t)an fortalte om kaffen, ber fprang op mob be
ftDrtcnbe ^anbe, naar Siøffen fpillebe paa ('>3ulbt)arpe. §an
fortalte om be ffinnenbe 93internætter, naar ^anebjcelberne
!lang, og ^nøfene tøb meb brænbenbe S3Iuå f)en otjer ben blanfe
3é, ber tjar faa gennemfigtig, at bc faa fiffene blide bange
iinber berey (Vobber. ^o, t)an fnnbe fortælle, faa at man faa
og t)orte, ^oab i)an fagbe; bet bar, ligefom ©aomøUerne gif,
fom om ^arle og ^iger fang SSifer og banfebe ^atlingebané ;
^u§fa! lige meb eet gau Xrolbgubben tm gamle ©loerpige et
DJ^orbroberfmaff, bet uar et orbentligt ^i)^, og be dåre bog
flet iffe i gamilie.

9iu ntaatte (Siderpigerne bonfe, og bet baabe fimpett og
bet meb at trampe, og bet flæbte bem gobt; faa fom ^nnft=
banfen, eller fom bet falbteå „at træbe uben for ®anfen",
^iUe ben, f)dor be funbe ftrceffe 93en; man dibfte iffe, §dab
ber dar ©nbe, og f)dab ber dar Segt)nbelfe, man dibfte iffe,
f)dab ber dar ^Xrme, og ^dab ber dar 93en, bet gif imellem

(£{uei-I)oi. 37

^inanbeu ligefom ©obfpaaner, og fna fmirrebe be rintbt, \aa
Jpel^efteii fif oubt og niaatte gaa fra 33orbet.

„^rrrrr!" fagbe Srotbgubbeu, „bet er Jftommeré iiieb
5Bentø|et! 9Ken tibab fan be mere enb baiife, ftrceffe !Sen og
gøre ^dirbetbinb?"

„^et ffal bu faa at dibe!" fagbe ®lDertoiigen, og faa
fatbte f)an ben tjngfte af fine S)otre frem; I)im uar faa f^infel
og !Iar font 90?aaueffin, f)un uar ben ftnefte af aHe ©øftrene;
t)un tog en I)Uib ^^inb i 9)hniben, og foa Uar I)uu rent borte,
bet Uar t)enbeé .^unft.

SRen 2:rotbgnbben fagbe, at ben Ji^nnft funbe I)au iffe
libe i)o§ fin ^one, og t)an troebe I)eIIer iffe, at ^ané 1)renge
^olbt af ben.

"Sen onben funbe gaa Ueb ©iben af fig felu, ligefom out
I)un ^aube ©ftjgge, og bet Ijax nu Srolbfol! iffe.

5)en trebie uar af et ganjte anbet ©{ag§, I)un f)aube tært
i 9JJofefonené 33rt)ggerf)U§, og bet Uar f)enbe, fom forftob at
fpæffe ©fletrunter meb @anft=^anå=Drme.

„|)un bliuer en gob ^uémober!" fagbe ^^rolbgubben,
og faa flinfebe f)an meb Øineuc, for ^an Uilbe iffe briffe faa
meget.

dlu fom hm fjerbc ©luerpige, f)un Ijaube eu ftor ®utb=
Iiarpe at fpitte paa, og ha f)un f(og paa ben førfte ©treng,
løftebe aUt bet ueuftre 33en, for Xrotbfolfene ere fejtbenebe, og
ha f)un flog ben anben (Streng, maatte be alle gøre, t)Uab
f)un uitbe.

„'5)et er et farligt f5t:nentimmer ! " fagbe Xrolbgnbbeu,

88 ei»erl)oj.

men bcgcje Gouncr flif iib af .'pdjcn, for nu oare i)e tebc
af bet.

„Og l)Oab tnii ben næfte batter?" fpurgtc Xrolbgubben.

w^i'rt i)nv (ært at l)o{be af bc 5iorffe!" fagbc t)uu, „og
albrig gifter jeg mig, uben at jeg fan fomme til 'iJJorge!"

Ælfen ben minbfte af ©øftreue ^uiffebe tit Srolbgnbben:
„"Det er fun, forbi f)un i}av l)ort af en norff SSife, at naar
i8erbeit forgaar, faa oi( bog be norffe Sllipper ftaa font
ibanta, og berfor bil t)un berop, for ^un er faa bange for
at forgaa."

„.s^^o, ^o!" fagbe 2ro(bgnbben, „flap bet bcr nb. 9[Ren
l)bab fan ben fijOenbe og fibfteV"

„j^en f jette f omnier for ben ft)benbe!" fogbe (SIber'
fongen, for ijan fnnbe regne, men htn fjette bilbe iffe rigtig
fomme frem.

„^eg fan fnn fige golf ©anb^eb!" fagbe ^nn, „mig
br^ber ingen fig om, og jeg l)ar nof at gøre meb at \\) paa
mit iOigtoj!"

^u fom ben ft)benbe og fibfte, og ^bab fnnbe t)unV "^a,
^un funbe fortætte (Soent^r og bet foa mange, l)un bilbe.

„§er er aCte mine fem gingre!" fagbe j^rotbgnbben, „fortæt
mig et om |ber!"

Dg SIberpigen tog t)am om ^aanbtebbet, og ^an to, faa
bet fluffebe i f)am, og ba §un fom tit (^ulbbranb, ber ^abbe
(Sutbring om Sibet, tigefom ben bibfte, at ber ffutbe bære
gortobetfe, fagbe Xrolbgubben: „§otb faft f)bab bu ^ar, ^aan=
ben er bin! ^ig bit jeg fetb t}abe tit Sone!"

eiuer^øj. 39

Og (Sloerptgen fagbe, at ber Dar enbnu tilbage om ®utb»
branb og om lille ^er ©pillemanb.

„©em j!ulle t)i {)ore til SSinter!" fagbe Srolbgubbeu,
„og om ©ranen [futle oi t)øre og om S3ir!en og om |)nlbre=
gaoerne og ben flingrenbe Sroft! ®n ffal nof fomme til at
fortætte, for bet gør enbnn ingen rigtig beroppe, og faa
ffntte t)i fibbe i ©tenftuen, t)Oor gl^rrefpaanen brænber, og
briffe aJijøb af be gamle norffe longere ©utb^orn; 9løf!en
f)ar ffænfet mig et ^ar ©tuffer! og naar t)i faa fibbe, faa
fommer ©arboen og gør SSiftt; ^an fanger big atte ©ætep
^jigené ©ange. ®et ffal btiue luftigt! Saffen t)il f|)ringe i
goåfen og flaa mob ©lenoæggen, men ben fommer bog iffe
inb! — ^a, bn fan tro, ber er gobt i bet fære, gamle 9^orge!
Tlen t)Dor ere ©utterne?"

Sa, l^oor oare ©ntterne. 2)e lob omfring paa SWarfen
og blæfte Sljgtemænbene nb, ber fom faa ffiffeligt og tiilbe
gøre ^^affettog.

„@r bet at føjte om?" fagbe Xrolbgubben, „nu ^ar jeg
taget en SOJober tit eber, nu tunne 3 t^se en SRofter!"

9}ien ©utterne fagbe, at be bilbe t^elft i)oIbe en %ak og
briffe bué, gifte fig, bet ^aobe be ingen 2l)ft til. — £)g faa
()oIbt be %ak, braf bu§ og fatte ©(a§fet paa ^fJeglen for at
oife, at be f)aDbe bruffet ub, traf faa kjolerne af og lagbe fig
paa SSorbet at fooe, for be generebe fig iffe. Tlen 2;roIb=
gubben banfebe @tuen runbt meb fin unge S3rub og b^ttebe
<Støt)Ier meb ^enbe, for bet er finere enb at btjtte 9tinge.

„9^u galer ^anenl" iagbe ben gamle (Sloerpige, fom f)oIbt

40

(*luei-t)oj.

.{iiu?. „yhi iiina ui liiffc '^iubiie^j'fobbi'nic, at iffc ©otcii
bvft'iibt'r oi iube!"

Og faa hiffcbc ^øjen fig.

3J?cn iibi'iifov (ob ^irbcneiio op og iicb nb bet rcDiicbc
^rti', og bet cnc fagbe til bet nnbct:

„Ot), i)\30v jeg gobt fuiibe libe ben nor[fe !IrotbguObe!"

„^cg I)oIber niere af 1)rengeue!" fagbe 9teguornieu, men
ben fnnbe jo iffe fe, bet elenbige 2)i)r.

De robe 5fo.

Der Dor eii litle '^^tge, 'iaa fin og faa nl)betig, men om
©ommereu iimatte I)un altib gaa nieb bare gobber, for t)un
»ar fattig, og om SSiitteren meb ftore Xræffo, faa at ben lille
SSrift b(eu ganffe røb, og bet faa grueligt.

SWibt i SSonbeb^en boebe ben gamte Tiox @fomager§;
^un fab og fijebe, faa gobt f)un funbe bet, af røbe, gamle
Øæbe§ftrimler et ^;par fmao @fo, ganffe ftuntebe, men gobt
mente bare be, og bem ffulbe ben liUe $ige f)aue. S)cn titte
^ige l^eb ftaren.

Suft ben ®ag lenbeé SOtober biet) begrabet, fif ^un be
robe @fo og ^a'ohc bem førfte ®ang paa; bet bar jo rigtignof
iffe noget at førge meb, men f)un i)at't)e nu ingen anbre, og

42 ®e robe ©fo.

jna i]if l)un iiu't) bare ^-beii i bcm ba(\ efter ben fattige
©traafifte.

'Da fom ber i bet fanime en ftor, gammel SBogn, og i ben
fab ber en ftor, gammel "i^xm ; ^un faa paa ben lide ^ige og
^aube onbt af t)enbe, og ']aa fagbe t)nn tit ''45ræften: „^øx,
gid mig ben lilte ^ige, faa ffat jeg bære gob imob ^enbe!"

£)g Staren troebe, bet uar a(t f ommen for be røbe ®to,
men ben gamte ?vrue fagbe, at be Dåre grnetige, og be bteoe
brænbte, men å^aren feld biet) flæbt paa rent og net; ^un
maatte lære at tæfe og fQ, og (^olt fagbe, at J)un uat n^belig,
men ©pejlet fagbe: „2)n er meget mere enb nl;betig, bu er
bejlig!"

^a rejfte ^Dronningen engang gennem iianbet, og l)un
fiaobe meb fig fin litle batter, ber bar en ^rinfe^fe, og
3oIt ftrømmebe til uben for ©lottet, og ber oar ba SV ar en
ogfaa, og ben titte ^rinfeéfe ftob i fine ^oibe Øæber i et
SStnbue og lob fig fe paa; f)nn Ijabbe l^derfen @tæb etter
©utbfrone, men bejtige røbe (Saffian§f!o ; be oare rigtignot
anberiebeå nette, enb be 9J?or @!omager§ ^aobe f^et til litte
Sfaren. ^ntet i SSerben !unbe bog ligneå deb røbe @fo!

9Ju tiar Isåren faa gammel, at l^un ffulbe fonfirmereå;
n^ flæber fif ^un, og n^ @!o ffntbe t)un ogfaa f)aue. ®en
rige @f omager inbe i 5Jt)en tog SOiaal af f)enbe§ litte gob;
bet oar Ijjemme i t)an§ egen ©tue, og ber ftob ftore ®Iaé=
ftabe meb t)nbige @fo og blan!e ©tøoler. ®et faa n^beligt
ub; men ben gamle ?5rue faa iffe gobt, og faa tjaobe {)un
ingen gornøjelfe beraf; mibt imettem ©foene ftob et ^ar

3)c røbe ©fo. 43

røbe, ganjte font be ^rinfeéfeu i)at3be baaret; f)t)or be dåre
fmuffe! ©fomageren fagbe ogfaa, at be bare ft)ebe til et ©rede«
barn, men be f)adbe iffe |}a§fet.

.,®et er no! S3Ianftæber!" fagbe ben gamle grue, „be
f!inne!"

„3a, bejtinne!" jagbe ^aren; og be pagfebe, og be biede
tøbte; men Den gamle grue dibfte iffe af, at be dåre røbe,
tf)i t)un f)adbe albrig tillabt ^aren at gaa til konfirmation
meb robe @fo, men bet gjorbe ^un nu.

2(tte 9J?enneffer faa paa t)enbe§ gøbber, og ba ^un gif
op ah fi'irfeguldet til ^orbøren, ft)nte§ t)un, at feld be gamte
S3iIIeber paa Segrodetferne, biåfe portrætter af ^^ræfter og
^^ræftefoner, meb ftide Grader og tange, forte flæber, tjceftebe
øjnene paa t)enbe§ røbe ©fo, og fun paa biéfe tænfte f)un, ba
kræften lagbe fin ^aanb paa ^enbeå ;^odeb og talte om ben
Retlige ^aob, om jagten meb ®ub, og at t)un nu ffulbe dære
et ftort, friftent 9J?enneffe; og Drgelet fpillebe faa ^øjtibeligt,
be fmuffe SSørneftemmer fang, og ben gamle kantor fang, men
^aren tænfte fun paa be røbe @fo.

Dm ©ftermibbagen dibfte ba ben gamle grue af atte
SJJenneffer, at ©foene ^adbe dceret røbe, og f)un fagbe, at bet
dar ft^gt, at bet paéfebe ftg iffe, og at Saren derefter, naor
f)un gif i Sirfe, ffulbe altib gaa meb forte ©fo, feld om be
dåre gamle.

9?æfte ©ønbag dar ber Stitergang, og ^aren faa paa
be forte 8fo, I)un faa paa be røbe — og faa faa f)un paa
be røbe igen og tog be røbe paa.

44 3)e Tcot)c 6fo.

Tet Uar bciliflt (SolffinéDeir; ft'areu ofl bcu gamle ^rue
gif ab Stien gennem ftornet; ber ftøDebe bet libt.

!ii>eb ftirteboren [tob eu gammel ©olbat meb en ^'rljffeftot
og meb et nnbetligt langt ®fæg, bet Dav niere røbt enb l)Oibt,
for bet Dar røbt; og i)an bojebe fig lige neb til ^o'^i'en og
fpnrgte ben gamle 5tne, ont t)an maatte tørre ^enbeé @fo af.
Dg Jfaren ftrafte ogfaa fin (ille ^ob nb. „®e ^oilfe bejlige
Tonfeffo!" fogbe ©otbaten, „fib faft, naar IJ banfc!" og faa
flog I)an meb ^aanben paa ©aaterne.

Dg ben gamle grue gat> tjoni en tide ©tiding, og faa
gif I)nn meb .^aren inb i flirfen.

Dg olie 9JJenneffer bcrinbe faa paa ft arene røbe @fo,
og alle 93ifleberne faa paa bem, og "Oa ^aren fnælebe for
Stiteret og fatte ©ntbfolfen for fin 9}hinb, tænfte ^un fun
paa be røbe @fo, og bet bor, fom be foommebe om i .^alfen
for t)enbe; og ^nn glemte ot fgnge fin 'ij3falme, ^un glemte
at tæfe fit „{^oberdor".

5hi gif olie f^olf fra l^irfe, og ben gamle grue fteg i4ib
i fin SJogn. ^oren løftebe ^^oben for ot ftige bog efter, bo
fogbe ben gomte ©olbot, fom ftob tæt »eb: „@e I)tiit!e beilige
®anfeffo!" og Si o ren hiube iffe labe »ære, I)un mootte
gøre nogle ^onfetrin, og bo f)un begt)nbte, blebe 93enene
oeb ot bonfe, bet oar, ligefom ©foene l)oObe fooet S[Rogt
oder bem; {)un bonfebe onifring ^ir!et)iørnct, ^un fnnbe iffe
lobe t)ære, kuffen mootte løbe bog efter og toge fat paa
i)enbe, og ^on løftebe £)enbe inb i SSognen, men ?^øbberne
bleoe tjeb ot bonfe, foo l)nn fporfebe foo grueligt ben gobc,

S)e røbe 6fo. 45

gamte grue. (Snbelig fif be Sfoene af, og iBenene fom
i SRo.

hjemme blei^e ©foene fatte op i et @fa6, men Isåren
funbe iffe labe bære at fe paa bent.

5tu laa ben gamle grue ft)g, be fagbe, at t)un funbe iffe
leoe; plejeg og pa§feé ffulbe l^un, og ingen bar nærmere til
bet enb ^aren; men ^enne i 53^en oar ber et ftort 93al,
^aren uar inciteret; — ^un faa paa ben gamte grue, ber
jo bog iffe funbe letie, ^un faa paa be røbe @fo, og bet
f^nteé ^un, ber ingen @t)nb mv i; — ^un tog be røbe (Sfo
paa, bet funbe ^un jo ogfaa nof; — men faa gif ^un paa
S3al, og faa begt)nbte l^un at banfe.

9DZen ta f)un oilbe til fjøjre, faa banfebe @foene til
oenftre, og ha t)un Dilbe op ab ©ulDet, faa banfebe 8foene
neb ah ©uloet, neb ab Srappen, gennem ©aben og nb af
93iien§ ^ort. ®anfe gjorbe f)un, og banfe nmatte ^un, lige
ub i ben mørfe @foo.

jDa ffinnebe bet oppe mellem Xræerne, og f)un troebe, at
bet oar 9)?aancn, for het dar et 5(ufigt, men bet mx ben
gamle ©olbat meb bet robe Sfæg; t)an fab og niffebe og
fagbe: „@e ^oilfe bejtige Tanfeffo!"

®a bletj ^un forfærbet og tjitbe fafte be robe @fo, men
be f)ang faft, og ^un flængebe fine ©trømper af, men ©foene
Oare boffebe faft til ^enbeg gøbber, og banfe gjorbe ^un, og
banfe maatte f)un, ooer 9J?arf og gng, i 9ftegn og ©otffin,
oeb yiat og Deb 'l;ag, men om ^iatten tiår bet grueligft.

^un banfebe inb poa ben aabne Jftirfcgaarb, men be

4G 3)f røbe Sfo.

bøbe bcr baii[ebe iffe, be ^aubc noget nteget bcbre at bcftide
cnb at banfe; l)iin uilbe fætte fig \)aa ben fnttigeé l*>h-at),
l)Uor ben bitre Regnfang groebe, men for t)enbe oar iffe Sflo
eUer ^uile, og ta I)nn banfebe t)cn iniob ben aabne Jftirfebør,
fan l)nn ber en ©nget i (ange, l)t»ibe il læber, meb isinger, fom
nanebe ijani fra ©futbrenc neb til ^otben, I)ané Slnfigt tior
ftrengt og aloorligt, og i ^aanben ^olbt ^an et Stoærb, faa
brcbt og ffinnenbe.

„'Sanfe ffal bn!" fagbe ^an, „banfe paa bine robe
iSfo, til bn bliuer bleg og fotb, til bin §nb ffrnmper fam«
men fom en 33enrab! banfe ffal bn fra 3)ør tit ®ør, og
f)dor ber bor ftolte, forfængelige S3ørn, ffal bn banfe
paa, faa at be I)ore big og frt)gte big! 2)anfe ffal bn,
banfe — — "

„9iaabe!" raabte J^aren. 9Ken f)un Iførte iffe, l^Mh (£n=
gelen foarebe, tf)i ©foene bar l)enbe gennem Saagen, ub paa
aJJarfen, ooer SSej og ober @ti, og altib maatte f)un bonfe.

©n SRorgenftnnb banfebe ^un forbi en SDør, ^nn fenbte
gobt; inbenfor løb '•^^falmefang, be bar en ^ifte nb, fom »ar
:p^ntet meb ^-Blomfter; ba oibfte ^nn, at ben gamle %xne oar
bøb, og J)un ft)nteé, at nu oar t)un forlabt of alle og for=
banbet af ®nb§ @ngel.

2)anfe giorbe ^un, og banfe maatte |un, banfe i ben
mørfe 9Zat. ©foene bar ^enbe of ©teb ooer Sjørne og ©tnbbe,
og f)un reo fig til S31ob§, og f)un banfebe i)en ooer ^eben til
et Ude, enfomt |)u§. |)er dibfte finn, at ©forpretteren boebe,
og §nn banfebe meb gingeren paa 9tuben og fagbe:

S)e røbe ©fo. 47

f,^om ub! — fom ub! — ^eg fait iffe tomme inb, for
jeg bonfer!"

Og Sfarpretteren fogbe: „®u Oeb nof tf fe, ^bem jeg er?
5seg i^ugger |)odebet af be onbe SJienneffer, og jeg fan mærfe,
at min Øffe btrrer!"

„|)ug iffe |)ot)ebet af mig!" fagbe ^aren, „for faa
fan jeg iffe angre min ®^nb! men f)ug mine gøbber af meb
be røbe ©fo."

Dg faa ffriftebe l^nn f)ele fin @t)nb, og (Sfar^^retteren f)nggebe
f^øbberne meb be robe @fo af f)enbe; men ©foene banfebe
meb be fmaa gøbber f)en ooer 93Zarfen inb i ben btjbe ©fod.

Og ^an fnittebe ^enbe Sræben og ^rl^ffer, lærte f)enbe
en $falme, ben ©^nberne altib f^nge, og f)un f^gfebe ben
^aanb, fom f)aobe ført Øffen, og gif f)en otjer ^eben.

„9hi t)ar jeg libt nof for be røbe @fo!" fagbe ^un, „nn
oit jeg gaa i ^irfe, at be funne fe mig!" og f)un gif nof
faa raff mob ^irfebøren, men ba f)nn fom ber, banfebe be
røbe @fo foran f)enbe, og t)un biet) forfærbet og benbte om.

^efe Ugen igennem dar f)un bebrøoet og græb mange,
tnnge Xaarer, men ba bet bleo 8ønbag, fagbe f)un: „@e faa!
nu f)ar jeg libt og ftribt nof! jeg ffulbe tro, at jeg er lige
faa gob fom mange af bem, ber fibbe og fnejfe berinbe i
Sirfen!" og faa gif f)un nof faa mobig; men ^un fom iffe
længer enb til Saagen, ba faa ^un be røbe @fo banfe foran
fig, og f)un forfærbebeé og benbte om og angrebe ret i |)jertet
fin @t)nb.

Og ^un gif til ^ræftegaarben og bab, om ^un maatte

48 ®e r»be ©fo.

fomme i lliencftc ber, flittig uilbe t)iin uære on flort* olt t)t)ab
Ijiui fmibe, paa yønncii fan l)mi itfe, tun at l)un nmntte faa
^acj ouer ^ouebet og nære l)oé gobe SUkimeffer. Dg "»^ræfte^
foiieti l)aube onbt af t)eiibc og gau ^ciibe Xjeuefte. Dg t)un
MX flittig og taufefulb. ©tille fab ()un og t)ørte tit, naar um
^^Ifteuen kræften (ojfte I)oit af 33ibc(cn. ^^lUe be fnma l)o(bt
meget af f)enbe, men naar be talte om ^^^^nt og Stabe og at
Dære bejlig font en lironning, rt)ftcbe f)un meb i^ioucbet.

5Jæfte ©ønbag gif be aflc til ^irfe, og be fpurgte Ijcnbe,
om f)uu uitbe meb, men t)un faa bebrobet, meb 2aarer i
Øjnene, paa fine Srt)ffer, og faa gif be anbre ^en at f)øre
®ubé Drb, men t)un gif alene inb i fit litle ftammer; bet
nar iffe ftørre, enb at ber tunbe ftaa en @eng og en ©tol,
og f)er fatte f)un ftg meb fin ^falniebog; og alt fom f)un meb
fromt ©inb læfte i ben, bar SSinben Drgettonerne fra Stirfen
oDer tit f)enbe, og t)un løftebe meb 2aarer fit 5(nfigt og fagbe:
„Df), (^ub hjælpe mig!"

^a ffinnebe <SoIen faa flart, og Uge foran f)enbe ftob ben
®ub§ ©ngel i be §t)ibe flæber, f)am, l^nn f)in dlat f)aube fct
i Sirfeboren, men f)an f)oIbt iffe længer bet ffar^je ©tjærb,
men en bejlig grøn 0)ren, ber Dar fulb af 9iofer, og ^an
rørte meb ben »eb Softet, og bet ^æoebe fig foa fvøji, og fibor
J)on ^adbe rørt, ffinnebe ber en ©ulbftjerne, og ^on rørte Deb
i^ceggene, og be uboibebe fig, og tjuii faa Drgelet, fom fpil=
tebe, |nn faa be gamle 93i(Ieber meb ^^ræfter og ^ræftefoner;
SRcnig^eben fob i be pt)ntebe ©tole og fong af ^falme^
bogen, for iSirten bar felo fommen f)iem til ben ftaffeté

^e røbe <Bto.

49

^ige i bet lille, fnædre dammer, eHer ogfaa tjar i)un foinmen
ber ^en; ^un \ai) i Stolen J)oé be anbre ^^ræfteng golf, og
ba be ^at)be enbt ^^[atnien og ^aa op, uiffebe be og fagbe:
„'i)et uar ret, bu font, ^aren!"

„®et oar 9iaabe!" fagbe ^nn.

Dg Orgelet flang, og 53orneftentnterne i ^oret (ob faa
btobt og bejligt. jDet flare ©olffin jtrømmcbe 'iaa Darnit
gennem ^inbuernc inb i ^irfeftolen, f)Oor It'aren fab; t)enbe§
fjerte bleb \aa futbi af ©oljtin, af ^u"!) og ®Iæbe, at bet
broft; I)enbe§ ©jæt ftoj Via ©otffin til ©nb, og ber uor ber
ingen, font fpnrgtc om be robe ©to.

^. (£. 9lnberjen: (Soeiitljv. II,

<s^

Spviitgfyrmc.

Coppen, @ræ§f)o|jpeu og ©pringgaafen bilbe engang
fe, l)t)eni af bent ber funbe fpringe tiejeft, og joa inoiterebc
be i)ele SSerben og t)t)eni ber ederé Dilbe fomme at fe ben
@tab§, og bet Mx tre orbentlige (Springfyre, ba be fom famnien
i <Stnen.

rfSo, jeg gioer min batter til ben, fom fpringer Ijøjcft!"
fagbe kongen, „for bet er faa fattigt, at be ^erfoner ffnffe
fpringe om ingenting!"

©^jringft)rene. 51

2opptn fom førft frem, ben fiaobe faabanne nette 90ta=
nerer oq f)ilfebe til aHe @iber, for ben ^a))'i)t 5rø!enbIob i fig
og t)ar tjant tit fun at omgoaé incb 9Jlennejter, og bet gør nu
meget.

9^u fom ®ræ§f)o:p:pen, ben tfav rigtignof bet^belig ft)æ=
rere, men ben ^aobe bog ganffe gob ©fif paa fig og t»ar i
grøn Uniform, og ben t>av mebføbt; be§uben fagbe ^erfoneu,
at ben l^abbe en meget gammel f^amitie i bet Sonb ?@gt)pten;
og at ben ^er t)jemme »ar t)øjt uurberet, ben nar tagen Uge
fra SlJJarfen og fat i et !^ortt)Ug, ber ^aDbe tre ©tager, ode
fammen af ^erreblabe, ber Denbte ben fulorte @ibe inbab; ber
oar baoQc 5)ore og ^inbuer og bet ffaarne nb i Sitiet paa
|>ierter 1)ame. „3eg fanger faatebeé," fagbe ben, „at fefften
tnbføbte gaaref^flinger, ber fjabe pebet fra fmaa af og bog iffe
faaet ^ortf)u§, ^aoe deb at t)øre mig ærgret fig enbnu ttjnbere,
enb be dåre!"

58egge to, baabe Soppen og ©ræé^oppen, gjorbe faa=
Iebe§ gobt rebe for titieni be uare, og ot be troebe, be nof
fuube ægte en ^rinfelfe.

©pringgaafen fagbe iffe noget, men man fagbe om ben,
at ben tænfte befto mere, og "Qa |)of^nnben fun fnoftebe tit
ben, inbeftob f)an for, at ©pringgaofen dar af gob ^-aniitie;
ben gamte 9iaabmanb, ber ^adbe faaet tre Drbener for at
tie ftifle, forfifrebe, at ^an dibfte, at ©pringgaafen dar
begadet meb Xrotbboméfraft; man funbe fe paa Si^ggen
af ben, om man fif en niitb etter en ftreng 95inter, og bet

4*

52 ©pringfi)reiic.

fnn niaji iffe eiigann fe paa 9tl)iiflcn af l)am, bor ffriuer ^(ma=
uafteii.

„'^sa. icfl fiøer nu iffe noflet!" fagbc ben t]«i"te SVoncje,
„men jeg gaar nu oltib fnaban og tænfer mit!"

9hi MV bet ©priugct om nt gøre. y op pen fprang fnn
l)oit, nt ingen funbe fe bet, og fnn pnnftob be, at ben flet iffe
^aobe fprunget, og bet onr nu lumpent.

Oh-æé()oppen fprnug fnn ^nlut fnn l)oit, men ben fprang
fi'ongen lige i ^^Infigtet, og faa fagbe ijaw, bet uar æfett.

©pringgaafen ftob længe ftille og bctænftc fig, man
troebe til fibft, at ben flet iffe funbe fpringe.

„^-8ore ben iffe l)ar fnaet onbt!" fngbe .^ofl)unben, og fna
fnøftebe ^an igen til ben: 9tutfd;! fprnng ben et lille, ffæut
©pring ^en i ©fobet paa ^rinfegfen, ber fab laut paa en
©ulbffamntel.

®a fagbe kongen: „®et t)oiefte ©pring er at fpringe op
til min '2)atter, for bet er bet fine af bet, men fligt f)orcr ber
^oDeb til at falbe paa, og ©pringgaafen l)ar Dift, at ben l)ar
|)ot)eb. 'Sen ^ar S3en i ^anben!"

Dg faa fif ben ^rinfeéfen.

„^eg fprang bog tjøjeft!" fagbe Soppen. „SRen bet fan
tjærc bet famme! lab l)enbe fnn iiaoe ben ©aaferab meb ^inb
og meb 33eg! jeg fprang bog f)øieft, men ber ffal i benne
SSerben ^rop til, for at be funne fe en!"

dg foa gif Soppen i fremmeb ^rigétienefte, t)t)or man
ftger, at ben blcu ftaaet il)iet.

@ræ§t)oppen fatte fig ubc i ®roften og tænfte ooer,

©prtngfi)fene.

53

IlOorlebeå bet egentlig gi! til i ^^erben, og ben fagbe ogfaa:
„^TO^ j!al ber til! ^xop ffal ber til!" og faa fang ben fin
egen bebrøbelige 58ife, og het er af ben, t)i ^ar taget |)iftorien,
foui bog gerne fnnbe uære Søgn, om ben enbogfoa bar trt)ft.

Millr

fjyrbinbcn og Sforftcitsfqcrcn.

^ax bu iiogenfinbe fet et rigtigt gammelt Sræjfob, ganjfe
fort af ?nberbom og jlaoret iib meb ©nirfler og Sottbcerfr'
^iift faabant et ftob ber i en ';j)agligj'tue, bet t?ar aruet efter
Olbemober og ubffaaret iiieb 9tofer og tulipaner fra øderft tit
neberft; ber oar be unberligfte ©nirfler, og mellem bem ftaf
fmaa |)|orte ^obebet frem meb mange 2^a!fer; men mibt paa
©fabet ftob fnittet en !§el 9J?anb, ^an Mx rigtignof grinogtig
at fe paa, og grine gjorbe t)an, man funbe if!e falbe bet at

^^rbinben og Sforftenéfejeren. 55

le, f)an f)abbe ©ebebuffeben, fmaa ^orn i ^anben og et langt
@fæg. 33ømene i ©tuen falbte t)am altib (S^ebebuffebenå*
Dderogunbergeneralfriggfommanberfergeanten, for bet
t)or et foært 9^adn at [ige, og ber er iffe mange, ber faa
ben STitel; men at labe I)am ffcere ub, bet oar ogfaa noget.
1)og nu oar t)an ber jo! altib 'iaa ^an t)en tit S3orbet unber
©pejlet, for ber ftob en tjubig, litle §^rbinbe af porcelæn;
©foene darc forgt)Ibte, kjolen n^beligt ftæftet op meb en røb
3ftofe, og faa f)at)be t)un ©nlb^at og ^t)rbeftat»; t)un oar
bejlig! %æt beb ^enbe ftob en lille ©forftengfejer, faa fort
fom et ^nl, men iobrigt ogfaa af porcelæn; t)an oar lige
faa ren og pæn fom nogen onben; at ^an bor ©forften§=
fejer, bet bar jo bare noget, t)an f oreftitlebe ; ^orceIæn§=
mageren !unbe lige faa gobt ^abe gjort en ^rin§ af |am, for
bet bor eet.

®er ftob t)an meb fin ©tige foo ntjbeligt, og meb et 5(n=
ftgt, foo f)bibt og røbt fom en ^;pige, og bet bor egentlig en
gejl, for libt fort funbe Ijon gerne t)abe bæret. §an ftob
ganfEe nær beb |)t)rbinben; be bore begge to ftillebe, f)bor be
ftob, og ba be nu bare ftitlebe, foo ^obbe be forløbet fig, be
poéfebe jo for t)inauben, be bore unge golf, be bore of fomme
porcelæn og begge lige ffrøbelige.

2;æt beb bem ftob ber nof en ®uffe, ber bor tre @onge
ftørre, bet bor en gommel ^inefer, fom funbe niffe; t)an bor
ogfoa of porcelæn og fogbe, ot ^on bor 33ebftefaber tit ben
lille ^t)rbinbe, men bet funbe t)an nof iffe bebife; £)an paa--
ftob, ot t)on tjobbe S[Ragt ober ^enbe, og berfor ^obbe t)an

5H .'pt)rbiiibcit ofl Sforfteiisifejcrcn

iiiffet til (;Mcbt'biiffebené' Docrocjiinbt'rgciieralfrigstoiiminnbt'rier«
flcanten, ber fricbe til ben Ulli' i^iijrbinbc.

„'Der faar bu en yjianb," fagbc ben gamle ^Hnefcr, „en
5iRanb, font jeg næj'tcn tror er af 9J?al)ognitræ, Ijan fan gure
big til ®ebebuffeben!5=Duerogunbergeueralfrig3fonunanberfergeant'
inbe, t)an ^ar l)ele (Sfabet fulbt af ©ølutoj, foruben t)Dab l)an
t)ar i l)ennnclige ©emmer."

„3eg uil itfe inb i bet morfc <Blah\" fagbe ben lille
^ol)rbinbe, „jeg ^ar ijovt fige, at I)an ^ar berinbe eUeue ^^sorcC'
læn§ toner!"

,,<Baa fan bu Dære ben tobte!" fagbe Kineferen, „i ^at,
faa fnart bet fnager i bet gamle @fab, [fal 3 ^a^e ^r^Uup,
faa fanbt fom jeg er en ^inefer!" og \aa niffebe ^an meb
^oocbet og falbt i ©ot»n.

9Jien ben lille ^t)rbinbc græb og jaa paa fin i^jertené«
allertærefte, $orcelæn§ Sforftenéfejeren.

„3eg tror, jeg oil bebe big," fagbe I)un, „at bu oil gaa
meb mig ub i ben Dibc SSerben, for ^er funne Oi iffe blibe!"

„3eg oil alt I)Uab bu oil!" fagbe ben lille @forftené=
fejer, „lab oé ftrafé gaa, jeg tænfer no!, jeg fan ernære big
deb ^rofeéfionen!"

„@ib t)i oare oel nebe af S3orbet!" fagbe f)un, „jeg btiDer
iffe glab, for Di ere nbe i ben oibe SSerben!"

Og t)an troftebe l)enbe og Difle, f)t3or ^un ffulbe fætte fin
lille ?^ob paa be ubffaorne kanter og bet forgt)lbte £øooærf
neb om ^Sorbbenet; fin Stige tog f)an ogfaa til ^jælp, og faa
tiare be nebe paa ©uloet, men bo be faa ^en til 'i>ct gamle

©tjrbinben og @forftcn§fejereit. 57

@fab, dar ber faabaut et 9?øre; alle be ubffaarne gjorte fta!
|)ot)eberne længere 'item, rejfte kafferne og brejebe meb ^alfen!
©ebebuf f ebené ■- DDerogunbergeneraIfrig§!ommauber =
fergeanteit fl^rang ijøjt i SSefret og xaahk oder tit ben gamle
Siinejer: „Sflu løbe be! iiu løbe be!"

®a bletie be libt for|fræf!ebe og [prang ^urtigt op i
©fuffen til Sor^ojningen.

§er laa tre, fire @pit ^ort, fom i!fe bore foniplette, og
et litle ®uffeteater, ber bar rejft op, \aa gobt het lob fig gøre;
ber biet) fpiHet Jft'omebie, og alle damerne, baabe S^uber og
|)jierter, Møoer og (Skaber, fab i førfte 3Ræffe og biftebe fig
meb bereå Xulipaner, og bag beb bent ftob atte knægtene og
bifte, at be I)abbe ^obeb baabe foroben og forneben, faalebeé
fom @))i(Iefort t)obe bet. ^'omebien I)anblebe om to, fom iffe
maatte faa fiinanben, og i^tirbinben græb berober, for bet bar
ligefom t)enbeé egen |)iftorie.

„S^et fon jeg iffe ^olbe ub!" fogbe t)un. „^eg moa op
af ©fuffen!" men bo be fom poa ©ulbet og fao op til SSorbet,
foo bor ben gomte ^inefer boognet og roffebe meb f)ele kroppen,
^an bor jo en ^Inmp forneben.

„din fommer ben gamle Slinefer!" roobte ben litle .^ijrb^
inbe, og foo folbt ^nn lige neb poo fine ^orcelæné tnce, faa
bebrøbet bor ^un.

„^eg foor en Xonfe," fogbe ©forftenéf ejeren, „ffulle bi
fr^be neb i ben ftore ^otpourrifruffe, ber ftoor i å'rogen; ber
funne bi ligge poa 3fiofer og llJobenbler og fafte7f)am <Bati i
Øjnene, noar fjon fommer."

58 .'j>l)vbiiibeii ofl ©for[tciiéfejereii.

„1)et fan iffe forflaa!" faiibe ()iin, „bcéubcii oeb jeg, nt
ben gamle St'inejer og ^otpoiinifruffcMi ijave næret forlouebe,
Dg bor bliuer altib libt ®ob|eb tilbage, nnnr iiinu faobnii l)ar
ftaaet i ^orliolb; nej, ber er iffe anbet fur enb at gaa iib i
ben uibe isyerbeit!"

„|)ar 'OU uirfelig SOJob til at gaa iiieb mig ub i ben
uibe JsBerben'?" fpitrgte ©forfteu^fcleren. „^ar bu betænft,
l)Dor ftor ben er, og at Oi albrig iitcrc fuiinc foinmc I)er
tilbage?"

„®et |ar jeg!" fagbc l)un.

Og ©forftenéfejcren faa ganffe ftift paa ^enbe, og faa
fagbe t)an: „Tlin 58e| gaor gennem @for[tenen! I)ar bu t)ir!e=
lig a)iob til at frt)bc meb mig gennem ^affelotonen, baabe
gennem tromlen og SiøretV 'iaa fomme bi ub i ©forftenen,
og ber forftaar jeg at bruge mig! bi ftige \aa t)øjt, at be
iffe funne iiaa oé, og oderft oppe er ber et ^ul ub til ben
dibe SSerben!"

Og ^an førte f)enbe I)en til ^affelobnébøren.

„S)er fer fort ub!" fagbe t)uu, men l)un gif bog meb
l^om, haah^ gennem Sroiulen og gennem 9tøret, ^Uor ber bar
ben bælgmørfe 9iat.

„9^u ere bi i @f orfteneu ! " fagbe l^an, „og fe! fe! oben=
ober ffinner ben bejligfte Stjerne!"

Dg bet bar en birfelig Stjerne paa ^imlen, ber ffinnebe
lige neb til bem, ligefom ben bilbe bife bem SSejen. Og be
frablebe, og be frøb, en gruelig SSej bar bet, faa tjojt, faa
^øjt; men §an løftebe og lettebe, ^an Ijolbt t)enbe og bifte be

^i)rbtnbeit og ©forftenéfejeren. 59

be^k ©teber, I}i3or ^iin ffulbe jætte fine \maa porcelæns
gøbber, og \aa imaebe be lige op til ©forftenåranben, og paa
ben fatte be fig, for be dåre rigtignof trætte, og bet hinbe be
ogfao oære.

|)imlen meb aHe benå (Stjerner dar odenooer, og alle
339ené 2;age nebenunber; be faa \aa oibt oinfring, faa longt
ub i SSerben; ben fta!fetå .§t)rbinbe ^aobe albrig tænft fig bet
faalebeå, ^un lagbe fit litte ^obeb op til fin ©forftenéfejer,
og faa græb ^un, faa at (Sulbet fprang af fienbeS Siobaanb.

„j5)et er alt for meget!" fagbe t)un. „®et fan jeg itfe
^olbe ubl 5Berben er altfor ftor! gib jeg Oar igen paa bet
titte 33orb nnber ©pejlet! jeg blider albrig glab, før jeg er
ber igen! nu t)ar jeg fulgt big ub til ben dibe SSerben, nu
fan bu gerne følge mig t)jem igen, berfom bu ^olber noget
af mig!"

Dg ©forftenSfejeren talte fornuftigt for t)enbe, talte om
ben gamle ^inefer og om ®ebebuffeben§'DderogunbergeneraI=
frigéfommanberfergeanten, men f)un ^ulfebe faa grueligt og
fQåfebe fin litle ©forftenéfejer, faa i)an funbe iffe anbet enb
føje t)enbe, ffønt bet dar gatt.

Og faa fradtebe be igen meb ftor S3efdærlig^eb neb igennem
©forftenen, og be frøb gennem S^romlen og $Røret, bet dar
flet iffe rart, og fao ftob be i ben mørfe ^affelodn; ber
turebe be bag ®øren for at faa ot dibe, f)dorlebe§ bet ftob
til i ©tuen. ^Der dar ganffe ftille; be figgebe nh — af, ber
laa mibt paa ©uldet ben gomle ^inefer, i}an dar falben neb
af Sorbet, ba f)an ditbe efter bem, og loa flaaet i tre ©tt)ffer;

CiO ,s;n)rbinbcii o(\ ©forftcii«ifejereii.

l)e(e ^J{i)99eii uar gaaet of i een Stump, oq ^loucbet laa
trillet i)cu i en ft'rog; (McbcbuffcbiMi^^ODcrogunbergcueralfngé-^
fonimauberjergcaiitcu [tob, t)i)or t)au nltib l)aobe ftaaet, og
tæiifte ouer.

„Tet er grueligt!" jagbe beu lille Ap^rbiube, „gamle il3ebfte=
faber er flanet i ®ti)tfer, og bi ere ©ft)lb beri! bet Ian jeg
albrig oberleue!" og \aa urcb l)un fine jiuaa bitte ^ænber.

„^an taw fliufeé cubnu!" fagbe ©forfteuéf ejeren, „i^an
fan meget gobt fliufe^! — i8ær bare iffe \aa Ijeftig, noar
be lime l)am i 3ftt)ggen og gitic I)am en gob ^lin!e i SZaffen,
\aa oil Ijnn nære faa gob fom ni) igen og fan fige oé mange
Ubeljageligtieber!"

„3;ror bu?" fagbc i)un, og iaa frob be op igen paa
!!Borbet, ^bor be før f)abbe ftaaet.

„@e faa longt fom bi!" fogbe ©forftengfejeren, „ber
funbe Di (jotie fparet oé al ben Ulejtig^eb!"

„i^at)be t)i fun hen gamle 33ebftefaber flinfet!" fagbc
$t)rbinben. „^an bet Dære faa bt^rt?"

Og flinfet bled ^an; ?5amilien lob t)am lime i 9it)ggen,
t)an fif en gob ^linfe i |)alfen, f)on bar faa gob fom n^, men
niffe funbe tjan iffe.

„®e er nof bteben {)oDmobig, fiben 3)e fiar bæret flaaet
i ©tuffer!" fagbe Okbebuffebensi^Oberognnbcrgeneralfriggfom^
manberfergeanten, „jeg fQne§ bog iffe, at bet er noget at
Ⱦre faa ftolt af! ffal jeg l^atje {)enbe, eller ffal jeg iffe l^abe
f)enbe?"

Og ©forftenéfejeren og 'i>en lille ^^rbinbe faa faa

I

§i)rbtnben og Sforftenéfejeren.

61

rørenbe paa \)^n gamle ^inefer; be dåre 'iaa bange, i)an
jtulbe niffe, men ^an funbe iffe, og bet tav f)am iibet)ageligt
at fortætte til en fremnieb, at t)an |at)be be[tanbig en ^linfe
i 9iaf!en, og fao bteue ^orceIæn§fotfene jannnen, og be
ueljignebe 33ebftefaber§ ,^Unfe og ^olbt af t)inanben, tit be gif
i @ti)ffer.

i^olijcr Danffe.

Der er i '2)anniarf et gommelt ©tot, fom fiebber S^ron«
borg, bet tigger tige ub i Ørefunb, t)Uor be ftore ©tibe
bder '3^ag fejle forbi i §unbreboi§, baobe engetffc, ru§fif!e
og preiiåfiffe; og be t)ilfe meb kanoner for bet gamte ©tot:
„93um!'' og ©tottet foarer igen meb kanoner: „S3uml" for
faalebe§ fige kanonerne „®ob Dag!" „SJiange %at\" — Om
SSiuteren fejter ber ingen ©fibe, fao ligger alt meb 3§ ^W
ooer tit bet foenfte Sanb, men bet er orbentlig ligefom en ^el
Sanbeoej, ber oajer bet banfte '^iaQ og bet foenffe gtag, og
banffe og foenffe 5oi^ fige t)Oeranbre: „®ob '^ag," „9}?ange
%aV." men iffe meb Kanoner, nej, meb oentigt ^aanbtag, og

§oIger ®anf!e. 63

ben ene jenter ipoebebrob og kringler i)o§ hm anben, for
fremmeb 9Dkb fnmger bebft. Wen frugten i b^t Jiele er bog
bet gamle kronborg, og unber bet er bet, at ^olger ®anffe
fibber i ben b^be, mørfe ^ælber, f)tior ingen fommer; ^an er
flcebt i ^ern og Staal og ftøtter fit §odeb paa be ftærfe
?(rme; t)an§ tange ©fæg I)ænger nb otier SJJarmorborbet, Ijttor
bet er t)of[et faft; ^an foder og brømmer, men i 'Drømme fer
^an alt, ^oab ber fter deroppe i Xanmarf. ^der ^wteaften
fommer en ®ub§ @nge( og figer ^om, ot bet er rigtigt, fom
i)an ^ar brønit, og at Ijon gobt fan fobe igen, for ^anrnarf
er enbnn iffe i nogen orbentlig Såre; men fommer bet i en,
ja, faa dit ben gamle |)o(ger 'I)anffe rejfe fig, faa SSorbet
redner, naar ^an træffer ©foegget til fig ; faa fommer ^an frem
og flaar, faa bet ^øre§ i alle 9Serben§ Sanbe.

9I(t bette om ^ ol g er ®anffe fab en gammel S3ebfte=
fober og fortalte til fin titte ©ønneføn, og ben titte ®reng
dibfte, ot f)dab 33ebftefober fagbe, bet dar fanbt. Og meben§
ben gamte fab og fortalte, faa fnittebe tian paa et ftort Xræ-
bittebe; bet ffnibe foreftitte .^^otger "Sonffe og ftitteé forub
paa et @fib; for ben gamte 93ebftefaber dar Sittebfnitter, og
bet er faaban en 9[Ranb, fom ffærer nb tit ©fibeneé ©ottioner,
efterfom f)Dert ©fib ffat falbeg; og t)er tjadbe ^an ubffaoret
^otgcr 5)anffe, ber ftob faa ranf og ftott meb fit tange
©fæg og t)otbt i ben ene §aonb bet brebe ©tagfdærb, men
ftøttebe ben anben §aanb paa bet banffe SSaaben.

Og ben gamte 53ebftefaber fortatte faa meget om mærfe-
tige banffe Tlæn'O og tdinber, at ben titte ©ønneføn tit fibft

04 ^i^lfler ^niiffe.

ft^nteé, at nu Dibfte t)an lige f aa nieflet, fom ^olger ® aiifle
fiuibe uibc, bcr jo bog fiiit bromte berom; og ha ben lifle font
i fin ©eng, tænfte Ijan faa meget berpaa, at Ijan orbentUg
fnngebe fin ^age til (Sengebt^nen og f^nte^, at l)an ^aubc et
(angt Sfæg, ber Dav groet faft i ben.

ajJen ben gamle isBebftefaber bleo fibbeube oeb fit ^Hrbcjbe
og fnittebe paa ben fibfte ^el beri, bet Dar bet banffe Si^aaben ;
og nn mx ijan færbig, og t)an faa paa bet t}e(e, og Ijan
tænfte paa ait, ^oab l)au t^aobc læft og t)ort, og f)Dab l)an i
5(iten t)aube fortalt hen UUe ^reng; og l)an ni!febe og torrebe
fine S3riIIer, fatte bent paa igen og fagbe: „^a, i min lib
fommer nof iffe i^olger banffe; men drengen ber i ©engen
fan maaffc faa tiam at fe og Ⱦre meb, naar bet rigtigt gcE(=
ber," og ben gamte 93ebftefober niffebe, og jo mere Ijan faa
pao fin ^olger S)anffe, be§ tåbeligere btet) bet ^am, at bet
uar et gobt SSiHebe, t)an ber ^aDbe gjort; f)an f^nteS orbenttig,
at het fif itnlor, og at |)arniffet ffinnebe fom Sern og ©taal;
hjerterne i bet banffe i8aaben bleue mere og mere robe, og
SøDerne f^rang meb ©nibfroner paa.

„1)et er bog bet bejligfte S^aaben, nogen i SSerben t)ar!"
fagbe ben gamle. „Søberne ere @tt)rfe, og hjerterne ere
50iilbt)eb og S?ærligt)eb ! " og t)on faa paa ben øtterfte l^oue
og tænfte paa ^ong ^nnb, ber banbt bet ftore (Snglanb til
jDanmarfé ^ongeftol, og \)an faa paa ben anben Sooe og
tænfte paa SSalbemar, fom famlebe S)onmarf og betvang be
benbiffe Sanbe; f|an faa paa ben trebie SøDe og tænfte paa
9[)?argret^e, fom forenebe ^anmarf, ©t)errig og 9iorge;

§Dlfler ®ouf!e. 65

men ibet Ijan \aa paa be røbe |)jerter, faa ffinnebe be eiibnu
ftærfere eiib før, be bletoe tit glammer, fom bedægebe fig, og
tianå Xante fulgte ^tier af bem.

®en førfte glamme førte i)am inb i et fnæoert, luørft
gængfel; ber fab en gauge, en be|Iig ^tjlube, S^riftiau ben
gjerbeé ®atter: ©leonora Ulfelbt; og glammen fatte fig
fom en 9tofe paa ^enbe§ 23r^ft og btomftrebe fammeu meb I)enbe^
fjerte, f)uu, ben æbtefte og bebfte af alle bauffe ^uinber,

„Sfl/ "^^t ei" et ^ferte i ®anmartå SSaaben!" fogbe ben
gamle S3ebftefaber.

Cg ^an§ 2;anfer fulgte gtammeu, fom forte t)am nb paa
^aoet, {)t)or kanonerne bulbrebe, {)Uor ©fibene laa tnbI)QlIebc
i 9iøg; og glammeu {jæftebe fig fom et Drbengboaub paa
ipt)itfelbt§ S3rt)ft, ibet ^an til g(aabeu§ grelfe fprængte fig
og fit ©fib i Suften.

Og ben trebie glamme forte ijam til (^røulanbg u§Ie
§t)tter, ^bor kræften ^an^^ (Sgebe ftob meb ^ærligt)eb i
Orb og ©erning; gtammeu tiår en (Stjerne paa i)ané SSri^ft,
et fjerte i bet bauffe SSaaben.

Og ben gamle S3ebftefaber§ 3Ianfer gif foran ben foæoenbe
glomme, tt)i i)an§ Sanfe tiibfte, t^oor glammen bitbe 6en. S
^-Bonbefoneué fattige Stue ftob greberif ben Sjette og
ffreb fit 9iabn meb ^ribt paa 93jælfen; gtammen bæ'othe paa
^an§ S3rljft, bæoebe i I}an§ fjerte; i S3onben§ Stue biet) f)an§
£)jerte et ^^iexk i ©anmarfé SSaaben. Og ben gamle !!8ebfte=
faber tørrebe fine Øjne, for t)an ^otibe fenbt og lebet for
^ong greberif meb be fø(t)t)Uibe ^aax og be ærlige, btaa

$1. s. S(iiber(ni : (Socntl)r. II. 6

Øjne, og f)an folbebe fine .s^^x^iibcr og \aa [tiHe frem for fig.
^a tom ben gamte ^^ebftcfaber^s ©onnefonc og fagbc, at bet
onr filbigt, nn ffulbe l)an l)Ui(c, og nt '»^(ftenéborbet oar bæffct.

„Wen bejiligt er bet bog, l)Uab bn ber ^or gjort, !!8ebfte»
faber!" fagbc t)nn. ,,i^-)o(ger "Jjanfte og ()e(e uort gamle ''^aa-
ben! — Xet er, Ugefom om jeg t)aobc fet bet '^Mnfigt før!"

,,9iei, bet ^ar bn nof itfe!" fagbe ben gomte S3ebftefaber,
„men jeg ^ar fet bet, og jeg f)Qr ftræbt at fnitte bet i %xæ,
faatobeg font jeg ^nffcr bet. Xcn ®ang uor bet, ba {Sngfæn«
bcrne iaa paa 9ieben, ben banffe anben 5(prit, ba di Uifte, Dt
oare gamte banffe. '^aa „5)anmarf", t)Uor jeg ftob i ©teen
33iney (Sffabre, t)at)be jeg en 5CRanb »eb min @ibe; bet dar,
fom anglerne dnre bange for |am ! iil)ftig fang t)an gamte
!i5ifer og ffob og ftreb, fom dar f)an mer enb et 9!JJenneffe.
^eg guffer ^an§ Slnfigt enbnu; men ^dorfra t)au fom, t)dor=
lien t)an git, deb jeg iffe, deb ingen, ^cg f)ar tit tænft, bet
dar nof gamte ^otger ®anffe feld, ber dar fdommet neb
fra kronborg og fijalp o§ i ^^arenå (Stunb; bet dar nu min
lanfe, og ber ftaar f)an§ 33itlebe!"

Dg bet faftebe fin ftore Sf^gge ^elt op ab SSæggen, feld
noget f)en ab Softet; bet faa nb, fom dar bet ben dirfefige
^olger ®anffe feld, fom ftob ber bog deb, for ©faggen
rørte fig, men bet funbe ba ogf aa dære, forbi ?5ia"tnten i
2i)fet iffe brænbte ftabig. Og ©ønnefonen ftj^febe hen gamle
33ebftefaber og førte ^am f)en i ben ftore 2æneftoI foran Sorbet,
og ^un og f)enbe§ SJlanb, fom jo dar ben gamle 53ebftefaberg
@on og f^abcr tit ben tille Treng, ber iaa i ©engen, fab og

fpifte bereé Slftenémab, og ben gamle S3ebftefaber talte om be
banffe Søder og be banffe fjerter, om (Stt)rfen og 9JJiIbt)eben,
og gan[fe tt)beligt forflorebe ^an, at ber Oar enbnii een
©t^rfe foruben ben, ber laa i ©bærbet, og ^an pegebe paa
|)t)tben, f)Oor ber taa gamle Søger, t)Dor alle ^oI6erg§ ^o--
mebter laa, be, foni faa tit bare tæfte, for be bare faa mor^
fomme, man ft)nte§ orbenttig at fenbe alle be ^erfoner bcrt
fra gamle ®age.

„@e, I)an t)ar ogf aa bibft at t)ngge!'' fagbe ben gamle
SSebftefaber ; „t)an ^ar i)ugget bet gale og fantebe af %olt,
faa langt t)on funbe!" og gamle 93ebftefaber niffebe f)en tit
©pejlet, f)bor ?Umanaffen ftob meb „9iunbetaarn", og faa
fogbe ^on: „S^ge i8rat)e, ^an bar ogf aa en, fom brugte
©bærbet; iffe tit at ^ugge i ^øb og 33en, men t)ngge en
tt)betigere iBej op imellem atle ^imlen§ ©tjerner! — Dg faa
i) an, ^bi§ gaber bar af min ©tanb, ben gamte 23i(Iebfnitter§
©øn, f)an, bi felb fiabe fet meb bet t)bibe ^aar og be ftærfe
©tnlbre, t)an, fom næbne§ af ade SSerbené 2anbe! ja, ^an
funbe ^ugge, jeg fan fun f nitte! ^o, §otger 5)anffe fan
fomme paa mange DJJaober, faa at ber i ode ^^erben§ 2anbe
f)øre§ om ®anmarfg @tt)rfe! ©fat bi faa briffe !i8ertel§
©faat!"

Men ben tide ®reng i ©engen faa tåbeligt bet gamte
kronborg meb ørefunb, ben birfetige |>otger ®anffe, fom
fab bt)bt bernebe meb ©fægget boffet faft i aJJarmorborbet og
bromte om att, Ijbab ber ffer t)eroppc; ipolgcr banffe
bromte ogfaa om ben titte fattige ©tue, I)bor Sidebfnittcrcn

(-.8

^olfler 2)anffc.

fab, t)an I)ørte alt, ^oab ber btco ta(t, 03 niffebe i 1)rømntc
oc\ fagbe:

„^fl/ ^iiff fii» P«« mifl/ 3 ban[fe j^olf! bet)olb mig i
Xonfe! jeg f omnier i ^iøbcii'S ^ime."

Dg ubeii for Slroitborg [fiiinebe ben florc 5)ng, og SSinben
bar 3ægerl)ornet^ Joner oocr fra yiabolanbet, ©tibtMie fejlebe
forbi og i)itfebe: „iBum! bum!" og fra kronborg foarebe bet:
„^i3iim! buml" men ^olger ^auffe Uaaguebe iffe, f)Oor ftærft
be ffob, for bet oar jo bare: „Wob T)ag!" — „SDJange Xaf!"
"iDer ftal ffijbey anbertcbeé, før l)an Oil Daague; men I)an
oaaguer uof, for ber er brummer i |)oIger "S^anffe.

Den lillc picje mcb Sroplftiffcrnc,

Det Dar \aa grueligt foibt; bet fneebe, og bet beg^nbte at
btiue mør! 5(ften; bet »ar ogfaa ben fibfte Slfteii i Slaret,
9h)taar§afteii. 3 benne ^nlbe og i bette SiRørfe gif paa ©aben
en lille, fattig ^ige meb bart |)ot)eb og nøgne gøbber; ja,
l^un I)at)be jo rigtignof t)oft Xøfler paa, ha ^un fom tijcmme
fra, men ^tjah funbe bet tijælpe! bet Der meget [tore Xøfler,
^enbe§ SJfober I)adbc fibft brugt bem, faa [tore t»are be, og
bem tabte ben lille, ba i)uu [ft;nbte fig oOer ©aben, ibet to
SSogne for foo grueligt ftærtt forbi; ben ene Xoffcl Dar iffe
at finbe, og ben anben løb en SDreng meb ; I)on fagbe, at hen
funbe t)an bruge tit SSugge, naar ^on felo fif 33ørn.

Xer gif nu ben titte ^ige paa be nøgne, fmaa gøbber,
ber oare røbe og hlaa af Slnlbe; i et gammelt ?^orf(æbe ^olbt

70 T'fii lille ^4>MU' i'H'b toUouUlitfciiie.

l)un OU SJiæugbc (Sooulftiffer, og eet iOuubt gif t)uii nieb i
4^naubeii ; ingen l)aube ben l)ele 2)ag tobt nf tjenbe ! ingen
l)aobe giDet i)enbe en (ide ©fitting; fulten og forfroioien git t)un
og \aa \aa forfuet nb, ben lille ©taffel! Snefnuggene falbt
i t)enbeé longe, gule .s>nav, ber fvollebe fna fmnft om Sfoffen,
men ben Stabe tænfte l)nn rigtignof iffe paa. Ub fra alle
:^inbuer ffinnebe iii)fene, og faa lugtebc ber i ®obeu faa
Dejligt af ©oafefteg; bet oar \o 3it)taaréaften, ja, bet tænfte
t)nn paa.

|)eniie i en ilrog mellem to ^ufe, bet ene gif libt mere
frem i ©aben enb bet anbet, ber fatte f)un fig og frøb fani»
men; be fniaa iBen i)al)be t)un truffet op unber fig, men f)un
froé enbnu mere, og l)jem turbe t)un iffe gaa, l)nn f)al)be jo
ingen ©doolftiffer folgt, iffe faaet en enefte ©fitltng, f)eube§
?5aber oilbe flaa t)enbe, og foibt »ar ber ogfaa hjemme, be
l)aobe fun Xaget lige ouer bem, og ber peb SSinben inb,
ffont ber bar floppet @traa og ^lube i be ftørfte Spræffer.
.^enbeé fmaa |)ænber dåre næften ganffe bebe af ^nlbe. 9lf!
en lille Suoolftif funbe gøre gobt. Slurbe f)un bare træffe
een nb af 33unbtct, ftrtige ben mob 93æggen og darme Sing=
rene. ^un traf een ub, „ritdj!" ^dor fprubebe ben, f)dor
bræubte ben! bet dar en darm, flår Sue, ligefom et lille ^t)<c,
ba l)un l)olbt ^aanbeu om ben; bet dar et unberligt ilt)§;
iien liUe ^ige f^uteé, f)uu fab foran en ftor S^i^n^afWodn
meb blanfe 9J?eéfingfugler og SDleåfingtromle; ^Ibeu bræubte
faa delfignet, darmebe faa gobt; nej, l)dab dar bet! — ®en
lille ftrafte allerebe f^obberue ub for ogfaa at darme biéfe, —

®en Ulle '^xqc mcb ©ooolftifferiie. 71

— ha jTuffebeé f^Iammen. Slaffelounen foiiDanbt, — t)un fob
nieb en lille @tump af ben ubbrænbte 8D0Dlftif i ^aonben.

@n nt) biet) [troget, ben brænbtc, ben Il)fte, og I)t)or
(Sfinnet fnibt paa 9JJuren, biet) benne gennemfigtig fom et
glor; f)nn faa lige inb i Stuen, I)t}or Sorbet ftob bæffet
nieb en ffinnenbe ^t)ib ^ug, meb fint porcelæn, og bejligt
bampebe ben ftegte ®aa§i, fijlbt meb ©beffer og Sabler; og
^t)ab- ber enbnu dor prægtigere, (Soafen fprang fra gabet,
Droltebe I)en aO @ult)et meb ©affel og ^nit) i Steggen; lige
f)en til ben fattige ^ige fom ben; ba fluffebeé @t)ot)Iftiffen,
og ber dar fun ben ttjffc, folbe SJiur at fe.

ioun tænbte en n^. ^a fab §un unber bet bejtigfte !3ute=
træ; bet tjar enbnu ftorre og mer :t3t)ntet, enb bet ^un gen«
nem ®Ia§børen f)at)be fet ^o§> ben rige ^øbmanb nu fibfte
Sul; tufinbe £t)i5 brtenbte paa be grønne ©rene, og brogebe
93itteber, fom be, ber |)t}ntebe 33utit§tiinbuerne, faa neb til
^enbe. 2)en lille ftrafte begge §ænber i SSeiret — ba fluf=
febeé ©t)o»Iftitfen ; be mange ^ulelQå gi! f)øjere og ^øjere,
f)un faa, be oare nu be flare Stjerner, een af bem fatbt og
gjorbe en lang Qtbflribe paa ipintlen.

„9tu bør ber een'/' fagbe ben litlc, for gamle SJiormor,
fom t)ar ben enefte, ber ^at)be dæret gob mob Ijenbe, men nu
Dar bøb, I)at)be fagt: 92aar en ©tjerne falber, gaar ber en
Sjæl op til OJub.

Jpun ftrøg igen mob DJhiren en ©tjoolftif, ben I^fte runbt
om, og i ©lanfen ftob ben gamle 9[Rormor, faa flar, faa ffin=
nenbe, faa mitb og tjelfignet.

72

^cii liUe ''^\[\\: iiifb Suouiniffcvne.

„9J{t)riuDr!" rnabte ben (ille, „o^, tng mig iiieb! jeg Ui'b,
bu er borte, uaar (Sui)Dl[tiffen gaar ub, borte ligefom bcii
oarnie Slnffelouu, beii bejlige ®aafe[teg og bet [tore, oetfignebe
J^iiletræ!" — og t)un ftrog i ^a\t ben I)ete 3ie[t ©ooulftiffer,
bcr uor i 33unbtet, {)itn uilbe ret f)o(be paa røormor; og
Suoulftifferiie U)fte ineb fnnbnii eii ©laiié, at bet unr flarere
eiib ben (i)ie '3?ag. SD^ormor f)aube atbrig før oæret fan fimif,
fan ftor; f)iiu loftebo ben litle ^ige op pnn flu ?(rin, og be
floj i C*>^tnnS og (^(æbe fan I)Dit, fan I)øjt; og ber uar ingen
St'ulbe, ingen ^nnger, ingen "^fngeft, — be Dnre ^o§ @ub.

SRen i drogen tieb ^ufet fnb i htn fotbe 5IRorgenftnnb ben
lillo "'^ige nieb be robe ^inber, nieb (Smil om 9J?nnben — bob,
frogfet i{)iel '^cn fibfte 5(ften i bet gnmie 2(nr. 9h;tnar§niorgen
gif op ooer bet liUe iiig, ber fab meb ©dotolftitferne, I)Dornf et
Sl^nippe »ar næften brænbt. .^un f)or iJillet Dnnne fig, fngbe
man; ingen oibfte, t)Oab fmuft I}un Ijaube fet, i ()Oil!en ®Ianå
ljun meb gamle aJiormor unr gnaet inb til yiljtnnråglæbe.

(£t 3tIIc6c fra åaftclspolbm.

Det er ©fteraar, ot m ftna paa ^afteI§t)oIben og fe ub
oder §at)et paa be mange ©fibe og paa ben foeiiffe It)ft, ber
lofter fig Ijojt i 2tf tenene Solffin; bag »eb o§ gaar S^olben
brat nebab; ber ftaa prægtige S^ræer, bet gnte 2ød falber fra
©renene; bernebe ligge ffnnile ^ufe nteb Sræ|3atifaber, og
inbenfor, t)Uor ©filboagten goar, er faa fnædert og ffniumelt,
men enbnu mørfere er ber bag bet gitrebe ^ul; ber fibbe
fongne ©lader, be dærfte gorbr^bere.

(£n Straale fra ben nebgaaenbe ©ol falber inb i bet nøgne
dammer, ©olen finner paa onbe og paa gobe! Xen ntørfe,
barffe flange fer meb et t)ægligt S3Iit paa ben folbe ©olftraate.
(£n lille ;^ng{ fh)der mob ©ittcret. guglen fanger for onbe
og for gobe! ben ftjnger et lort „^^didit", men blider fibbenbe,

74

et ^iMllebe fra Mnftclsiuolbcit.

[laar iiu'b Isningen, piller en J^jcr nf bcii, tober bc nubre ^ier
briife om 4">fllic» — og ben oiibe ÆJiaiib i iL'a'nter fer berpan;
et luilbere Ubtrljt gaar ouer bet tiæSlige IHiifigt: cii Zank,
font f)aii iffe felo gør fig tljbetig, [fiiuter frem i i)Qitg ^-brQft,
ben er beflægtet nieb ©olftraalen gennem (Gitteret, beflægtet
meb duften af SSioterne, jom om ^oraaret uoffe \aa rigt iiben^
for. 5(11 h)hn ^ægernev Ælhifif, \(ia liflig og ftærf. fugten
fli)uer fra f^angen§ ©ilter, ©olftraalen forfoinber, og ber er
morfl inbe i iTamret, niorft i ben oube SJJnnb« Jpjerte, men
©olen l)ar bog ffinnet berinb, (fuglen fjunget berinb.

58lit) oeb, 3 fmuffe ^ægerliorneté Joner! aftenen er
milb, ^aoet fpejlglof og ftitte.

^va ci Vinbne i Partot>.

Ub tit ben grønne 9Sotb, ber gaar runbt om ^jøbenf)aun,
tigger en [tor, rob ©aarb nieb mange 58inbuer, i bem Uoffer
53a(fantinen og 5(mbratræet ; fattigt fer ber ub ber inbenfor, og
fattige, gamte Solf bo ber. X'et er SS ar tot).

@e! o|) til SSinbue§farnien læner fig en gammel ^^ige,
^nn pluffer bet oiéne '^lab af 33atfaminen og fer nb paa ben
grønne 58oIb, t)Oor luftige 33ørn tumle ftg; {)t)ab tænfer ^un
paa'^ (St iiitig '2)rama rutter op for Xanten.

^e fottige fmaa, t)t)or tt)!fetige be tege! l}UiIfe r^be

7(> f^ia et ilsiiibiic i !i>aitob.

iiiubcr, I)l)i(fe uelfigncbe Djiic, iiien l)Derfcn @fo eller ©trøiitper
l)aut' be pan ; bo baii|> paa bcii nrøniie i^olb ber, I)t)or
Sognet fortæller, at for ntnuge "^^lar tilbage, ba forben ber
altib faut, et uffi)lbigt ii^aru biet) lof!et iiieb iblomfter og iJege»
toj inb i ben aabne ©rao, fom bc inurebe til, mebeiig 'Oen
lille legebe og fpifte. Ta laa SSotben faft og bar fnart et
bejligt IHronfua'r. Xc fniaa fetibe iffe Sagnet, oKerå oilbe be
l)ore i^ariiet græbe enbiiu bcrnebe unbcr forben, og buggen
^aa (SJrreéfet oilbe fi)ueé bem be brænbenbe 2;aarer. ^e
feiibe iffe .'piftorien om ^aiimarfé Sl^onge, ber, ta j^jcuben laa
ubenfer, reb l)er forbi og foor, f)au Dilbe bø i fin 9tebe; ba
fom ^^uinber og 3Jiænb, be gob togenbe 3Sanb neb oUcr be
l)Uibflæbte f^fenber, fom i Sneen fradlebe op ab ben l)bre
i^olbfibe.

£^ftigt lege be fattige fmaa.

2eg, bu lide ^^ige! fnart fomme starene — ja, be i)el=
fignebe 'iiav: Jrt'onfirmanberne fpabfere ^aanb i |)aanb, bu
goar i IjUib Sljole, ben f)ar foftet bin 9}?ober nof, og bog er
ben fl)et om af en ftorre, gammel! ®u faar et røbt Sjat,
bet I)ænger big for langt neb, men faa fan man fe, ^Dor ftort
bet er, ()Oor alt for ftort! '^n tænfer paa bin Stabg og paa
"Oen gobe &ii'i). jDejUg er en SSanbriug paa SSoIben! Dg
^Jlarene gaa meb mange mørfe ®oge, men meb Ungboméfinb,
og bu faar en 3Sen, bu t>eb bet i!fe! S møbe§; 3 tianbre
paa 33olben i bet tiblige f?oraar, uaar aUe ^"^irfefloffer ringe
paa ftore 53ebebog. 'J)er er enbnn iffe SSiotcr at finbe, men nben
for 9lofenborg ftaor ber et %xæ meb be førfte grønue knopper,

5ra el 9.^inbue i 33artot).

77

ber ftanbfe S- ^t)ert 'Hax jf^ber Stræet grønne ©rene, bet
gør i!fe |)iertet i 9J?ennejTet§ SSr^ft, gennem bette gtibe flere
mørfe ©ft)er, enb 9corben fenber. Staffeli 93arn, bin ^-8rnb=
gomé Srubefammer faliocr i3igft[ten, og bn blioer en gammel
^ige; fra Sartou fer bu bog 93alfaminen nb \)aa be legenbe
53ørn, fer bin i^iiftorie gentageg.

Og het er juft bet ?id§bromo, ber rutter op for ben
gomle ^ige, ber fer nb paa SSolben, I)t)or ©olen ftinner, ^bor
33ørnene meb røbe Ønber og uben Strømper og ©fo inbk
fom aHe be anbre §iml'en§ Sitgle.

^i#v^fc^ i

Den gamle (Babclycjtc.

•E^ar bu t)Drt ^iftorien om ben gamle ©abelljgte? S)en ev
flet iffe faa oDerorbetitUg morfom, men mon fan ottib t)øre
ben een ®ang. S)et oar faaban en j!ifMig, gammel ^aOe-
I^gte, fom i mange, mange 5tar t)adbe gjort ^tjenefte, men nn
jfnibc fo§[ere§. T'et bar ben jibfte Siften, ben fab :pao ^ælen
og I^fte ber i ©aben, og ben »ar tU 9Jiobe ligefom en gammel
^attetfigurantinbe, fom banfer ben fibfte Stften og beb, at
i 9}iorgen ffal ^un paa Softet. iltigten ^adbe faaban en @fræf
for ben ©ag i 9)?orgen, t{)i ba oibfte ben, at ben ffulbe paa
9iaabftuen for førfte ®ang og ft)ne§ af @taben§ „fefé og

®eu gamle ®abelt)gte. 79

trebioe SOiænb", om beit uar brugelig etter i!fe brugelig. 1)a
uilbe bet bliOe beftemt, om hm ffulbe fenbeå ub paa en af
93roerne og t^fe ber, etter paa Saubet i en jVobrif, maaffe
gif ben lige til en Sernftøber og bleo fineltet om, ba funbe
ben io rigtignof blitie til alting, men bet pinte ben, at ben
iffe bibfte, om ben ba bei)oIbt (Srinbringen om, at ben ^abbe
Dæret ©abeltjgte. — §t)orIebe§ bet gif etter iffe, ben bilbe
blioe [filt fra 9Sægteren og |an§ ^one, t)bem ben betragtebe
ganffe fom fin f^cimilie. ®en biet) S^gte, 'oa t)an bleo SSægter.
.tonen bar ben ©ang fin paa bet; fun om Giftenen, naar l)un
gif forbi Sigten, faa l)un til ben, men albrig om ®agen.
^JJu berimob, i be fibfte Star, ha be atte tre bare bledne gamle,
93ægteren, ^onen og 2t)gten, l;at)be ^onen ogfaa plejet ben,
pubfet Sampen af og ffænfet Sran i ben. Sirlige golf bar
bet røgtepar, be l^abbe iffe bebraget Sigten for een SDraabe.
^et bar ben fibfte 5lften i ©aben, og i SHiorgen ffulbe hen
paa Staabftuen, bet bar to mørfe Sanfer f)o§ Sigten, og faa
fan man nof bibe, ^borlebeå ben brænbte. 9J?en ber gif ogfao
anbre Xanfer igennem ben; ber bar faa meget, ben f)abbe fet,
faa meget, ben iia\)ht lt)ft til, maaffe lige faa meget fom „be
fefé og trebibe SO^ænb", men bet fagbe ben iffe, for bet bar
en ftiffelig gammel 2t)gte, ben bilbe ingen fornærme, atter--
minbft fin Øbrigf)cb. ®en t)uffebe faa meget, og imettem
bluåfebe »flammen op inbe i ben, bet bar, fom l)abbe ben en
Sølelfe af: ^a, man guffer ogfaa mig! ber bar nu ben f muffe
unge Wlanh, — fa, bet er mange 2(ar fiben! ^an fom meb
et S3rcb, bet bar paa rofenrøbt ^^^apir, faa fint, faa fint og

80 2)eii rtaiiile cyabet^gte,

meb (^hilbfmit, bet uar fan ntjbcUgt [freoet, bet ttar cu
jDame^aanb ; \)an læfte bet to tyaiige, Ofl f)an fQéjebe bet, og
l)an \aa op til mig iiieb fine to Øjne, be fagbe: „!3eg er bet
lljffeligfte a)ienneffe!" — ^a, !un \)a\\ og jeg Dibfte, t)Dab ber
ftob i bet forfte 33ret) fra ft'ærefteu. — ^eg I)uffer ogfaa to
anbre Øjne, bet er unberligt, I)t)or niaii faii fpringe iiieb
jtan!crue! Ijer i ®aben t)ar en prægtig iiBegrouelfe, ben nnge,
fnuiffe {^rue laa i Uigfiften paa ben 'Slo'\l§ ^iguogn, ber oar
faa mange iiBIomfter og Sl'ranfe, ber I^fte faa mange ?5aller,
ot jeg biet) rent borte ueb bet; t)ete f^ortooet uar fnibt meb
SOienneffer, be fulgte atte meb Sigtoget, men ha j^a!lerne bare
af ©tjue, og jeg faa mig omfring, ftob I)er enbnu en Deb
Reelen og græb, jeg glemmer atbrig be to ©orgené Øjne,
ber faa inb i mig! — ©aaban gif ber mange Sonfer
gennem ben gamle ©abel^gte, fom i Siften lijfte for fibfie
®ang. Sfilboagten, fom tøfe§ af, »eb bog fin (efterfølger og
fan fige t)am et ^^ar £)rb, men 2^gten toibfte i!fe fin, og hen
tuube bog gioet t)am et og anbet ^45inf, om 9iegn og fHuf!,
om I)Uoruibt SKaaneffinnet gi! paa gortooet, og fra \)\)a.h ^ant
^inben blæfte.

'^aa 9?enbeften§brættet ftob tre, fom i)a\)ht fremftillet
fig for £l;gten, ibet be troebe, at bet uor ben, fom goD @m=
bebet bort; ben ene af bi§fe bar et ©ilbel)Ot)eb, for bet iQfer
i aJiørfe, og bet mente, at bet funbe jo uære en fanb Xran=
befparelfe, om bet fom paa S^gtepæten. ®en anben t)ar et
©tljffe 3;røfte, ber ogfaa ffinner og altib mer enb en ftlip=

®en gontle' ®abett)9tc. 81

ftff, bet fagbe ben feld; beSuben bar ben bet ftbfte ©t^ffe af
et XrcE, font engang ^a'ote tjceret en ^ragt for Sfotjen. "JDen
trebie dar en @onft'|)on§^Drnt, ^Dor ben »ar fontmen fra,
begreb Sigten i!fe, men Drmen bar ber, og I^fe gjorbe ben
ogfaa, men Sroffen og ©ilbe^odebet gjorbe (5b paa, at bet
bar fun til uiéfe Siber, ben It)fte, og at htn berfor atbrig
!unbe tageé i ^Betragtning,

Xen gamle Stigte fagbe, ot ingen of bcm It;ftc nof tit
at oære (^abeltigte, men bet troebe nn ingen af bem, og ha
be ^ørte, at Sigten fe(o iffe gat) (Smbebet bort, fagbe be, at
bet uar meget glæbeligt, tl)i ben bar ha ogfaa ott for affætbig
tit, at ben fnnbe orelge.

S bet famnte fom 9Sinbeu fra ©abe^jørnet, ben fnfebe
gennem 3tøg^ætten paa ben gamle £t)gte og fagbe tit ben:
„^Mh er bet for noget, jeg ^orer, oil bn bort i SlJiorgen?
@r bet ben fibfte 2lften, jeg ffal træffe btg t)er? ^a, faa ftat
bn tiaoe en foræring! nn lufter jeg op i bin .^iernefaSfe, faa
at bu flart og tåbeligt iffe alene ffat funne t)uffe, t)t)ab bn
t)ar f)ørt og fet, men naar ber fortrette§ etter tæfc§ noget i
bin ØiærOcerelfe, ffal bn oære foa flar^ooebet, at bu ogfaa
fer bet!"

„3a, bet er grumme meget!" fagbe hen gamle (^abelljgte,
„mange 2:af! blioer jeg bare iffe ftøbt om!" —

„^et ffer iffe enbnu," fagbe SSinbcn, „og nu blæfcr jeg
bin ^ufommelfe o|); fan bu faa flere ?5oi^æringer fom ben,
fao fan bn t)aOe en ganffc fornøjetig 5ltbcrbom!"

i^. (S. 9(nberieii: tSopiitHv. H. 6

82 ^eii flanile Wttbelt)øte

„ibliuer jcti tun iffe [tobt om!" fngbe ii^fltcn, „eder fnii
bu og[aa fifre mig .liu^ommcIjeuV"

„@amte 'iii)C[k, oær foruuftig!" fagbe U^inbcn, og 'iaa
blæfte beu. — 3 bet jamme font SJJaaueu frem. „^Dab giucr
1)ey" fpurgte i^iubeu.

"Seg gitrer ingeuting!" fagbe ben, „jeg er jo i 5(f=
tageube, og i*i)gterne ^atte albrig Il)fl for mig, men jeg I)or
tljft for togterne. " Og faa git SJJannen bag beb ©fluerne
igen, for ben »itbe iffe plageé. Xa falbt lige paa Støg-
{)ætten en S^aubbroabe, ben Oar fom et Xagbrljp, men ®raaben
fagbe, ben font fra be graa (Sfi)er og oar ogfaa en f^oræring
og nmaffe ben aHerbebfte. „^eg trænger inb i big, faa at
hl faar ben (Sone, at hi i een 9?at, naor bu ønffer big bet,
fan gaa oDer i Sliuft, faa hi fatber ^elt fammen og blioer
tit <StaU." Wien bet, f^nte§ Sigten, Dar en baartig {foræring,
og Sj'iuben ft^nteé bet famme; „er ber ingen bebre, er ber
ingen bebre?" blæfte ben, faa ^øjt ben funbe; ba falbt et
ffinnenbe (Stjerncffnb, bet Iijfte i en lang ©tribe.

„|)t)ab bar bet'?" raabte @itbet)obebet, „falbt ber iffe en
Stjerne lige neb? jeg tror, ben gif i Sljgten! — 9ka, føgeé
(Smbebet ogfaa af faa ^ojtftaaeube, faa funne Di gao f)en
at lægge o§!" og bet gjorbe bet, og be anbre meb, men ben
gamle 2t)gte Itjfte meb eet faa forunberligt ftærft. „®et Dar
en bejlig foræring!" fagbe ben. „®e tlare ©tjerner, fom jeg
altib l)ar fornøjet mig faa meget oder, og fom ffinne faa
bejligt, fom jeg egentlig albrig I)ar fnunet ffinne, ffønt bet

S)en cjamfe ©abettjflte. 83

dar min f)ele ©træben og dragten, be fiatie lagt 9Jiærfe til
mig fattige, gamle 2i}gtc og fenbt en neb meb en ^^oræring
til mig, ber beftaar i ben (Sone, at alt ^bab jeg felo t)njler
og fer rigtig tt)beligt, ffal ogf aa hinne feå af bem, jeg
t)oIber af; og bet er førft ben fanbe Sornojelfe, for naar
man iffe fan bele ben meb anbre, faa er ben fnn en ^atu
®(æbe."

„j£)et er meget agtoærbigt tænft!" fogbe S^inben, „men bu
Oeb nof iffe, at ber f)ørfr 'S^oUlt)é til. Uben at ber titioer
tænbt et 95of§Ii)§ inben i big, er ber ingen af be onbre, ber
funne fe noget beb big. Xet ^ar ©tjernerne iffe betænft, be
tro nu, at alt ^rjaii ber ffinner, bet ^ar i bet minbftc et
S8of§(t|§ i fig. SOJcn nu er jeg træt!" fogbe SSinben, „nu oil
jeg lægge mig!" og faa lagbe ben fig.

9cæfte ^ag — — ja, næfte Xag funne oi fpriuge oder;
næfte ^ilften faa iaa Slugten i 2æneftoI, og ^oor — ? §o§
ben gomte SSægtcr. $an Ijadbe af „be fef§ og trebioe ?!}^ænb"
ubbebet fig, for fin tange, tro Xjeueftc, at maatte be^olbe ben
gamle S^gte; be lo a'o i)am, ba i)an bab, og faa gad be f)am
ben, og nu Iaa Stigten i Cæucftol tæt deb ben darme SoffeI=
odn, og bet dar orbentligt, ligcfom ben dar bleden ftorre ber--
dcb, ben fQlbte næften ^ele Stolen. Dg be gamle golf fab
alt dcb Slftenåmabcn og faftebc milbe Øjne ^en til ben gamle
2i)gte, fom be gerne l)adbe gidet ^lab§ deb Sorbet meb.
^et dar jo rigtiguof i en .^ælber, be boebc, to ?(len nebe i
forben; man maatte gennem en brolagt gorftue for at fomme

84 ®en flamle ®abelt)flte.

inb i ©tuen, men lunt Dar (jer, for ber »ar ^(æbeg{i[ter for
1)øren; rent og net faa t)er nh; ®arbiner om ©eugeftebet og
ouer be fmaa SSinbuer, t)t)or beroppc paa alarmen ftob to
unberligo Urtepotter; 9)?atro-o (i{)rifttan ^aobc bragt bem I)icm
fra Oftiiibien efler i^cftinbien, bet Dar af ilertoj to (Stefantcr,
^di§ ^)(i)g iiianglebe, men i bennet ©teb btomftrebe ber nb
af forben, fom uar tagt beri, i ben ene bet bejtigfte purløg,
bet t»ar be gamle ?^oIf§ JS'øHen^aOe, og i ben anben en ftor,
btomftrcube ®erauium, bet Uar bereé S3Iomftert)aue. 'i^aa
iy æggen I)ang et ftort, fulørt S3ittebe meb „^ongreéfen i
SBien", ber ^aDbe be alle konger og ^ejfere paa een @ang.
— @t born^olmff Ur meb tunge S3Il)Iobber gif „tifl taf!"
og attib for f)urtigt, men bet toar bebre, enb at bet ffulbc
gaa for langfomt, fagbe be gamle golf. "De fpifte bere§
^Xftenéniab, og ben gomle ©abelijgte laa fom fagt i Sæne*
ftolen tæt oeb ben Darme ItaffeloDn. ©et toar for Sigten,
fom om ber Dar oenbt op og neb paa t)ete SSerben. —
9Jien "Oa ben gamle Slægter foa paa ben og talte om, t)Oab
be to fiaobe opleoet meb ^inanben, i 9iegn og i 9tuff, i
be ftare, forte ©ommernætter, og naar ©neen fl)gebe, faa
bet oar gobt at fomme i ^ælberffuret, ha »ar alt igen
i Orben for ben gamle S^gte, ben faa bet, fom om bet
t>av enbnu, jo ^-8inben 1:)at>'i)e rigtignof gobt I^ft op tube i
ben. —

®e bare faa flittige og faa flinfe, be gamle golf, ingen
Slime biet) rent bofet ^en; ©ønbag (Sftermibbag fom ber en
eder anben 33og frem, |elft en Sftejfebeffriuetfe, og ben gamle

2)cn gamle ©abet^gte. 85

9JJanb læfte f)øjt om ^Ifrifa, om be [tore ©fobe og @Iefaii=
terne, font ber gif bilbe oni!ring, og ben gamle ^one ^ørte
jaaban efter og flottebe fao ^en til 2er»@Iefanterne, ber bare
Urtepotter. — „^eg tan næften tænfe mig bet!" fagbe ^un.
Dg 2t)gten ønffebe faa inbertigt, at ber bar et 35of§I^§ at
tænbe og fætte inben i ben, faa ffulbe ^nn grangibelig fe
alt, faatebe§ fom 2t}gten faa bet, be Jiøje 2ræer, be tætte
©rene ftqngebe i ^beranbre, be nøgne, forte SCRenneffer til |)eft
og ^ele ©larer af (Slefanter, fom nieb bereé brebe ^^øbber
fnufle 9tør og 33nffe.

„$bab fan alle mine (Sbner i)\æipe, naax ber ingen
aSof§l9§ er!" fuffebe Sigten, „be ^ar fun Sran og 2;æriel^§,
og bet er iffe nof!" —

en ®ag fom ber et I)elt S3unbt a5ofåIt)§ftnmper i ^æU
beren, be ftorfte ©tuffer bleoe brænbte, og be minbre brugte
ben gamle ^one til at bceffe fin 2raab meb, naar ^un ftiebe;
SSoféttlå bar ber, men be fanbt iffe paa at fætte et tifle @tt)ffe
i Sigten.

„|)er ftaar jeg meb mine fjælbne (Sbner!" fagbe Sigten,
„jeg ^ar alt inben i mig, men jeg fan iffe bete meb bent!
^e beb iffe, at jeg fan forbonbte be t)bibe 33ægge tit be
bejligfte Sapeter, til rige @fobe, til alt i)\)ah be bitte ønffe
fig! — ®e beb bet iffe!"

Sigten ftob iøbrigt ffnret og net i en Srog, ^bor ben
altib faibt i Øjnene; gotf fagbe rigtignof, at ben bar et
(Sfrummet, men bet brøb be gamle fig iffe om, be ^olbt af
Sigten.

8(» licii flomlc Wobeli)fltc.

(&n 2)acj, bet uor bcii gnmle Is^æfjtcr« ^tjbfeløbaii, fom
bcu gaiiite Hoiic l)e:i til iiljgten, fmiltc fna fntoat 09 fnnbc:
„3^9 iJil illuminere for t)am!" og iiijgten fnacjebe i i8Uff)cvtten,
tt)i ben tæitfte: „9^1 goar iJijfet op for bem!" men ber fom
Ivan og ingen iiJoféU)^, ben brænbte ^ele Slftcncn, men Uibfte
nu, at ben Waue, Stjernerne i)atjbe gibet ben, ben bebfte ®nbe
af aUe, bleo en bob ©fat for bette i!io. ^a brømte ben, —
og naar mnn l)ar flige (Soner, fan man nof brømme, — at
be gamle f^olf uarc tfohe, og at ben feto dar fommen tit en
^sernftober og ffulbe fmelteé om, ben »ar lige faa ongeft, foni
ba ben ffulbe paa Staabftnen og ft)neg af be „fef» 09 trebibe
ajtøib", men ffont ben l)aobe (Sonen at funne folbe fammen
i 9tuft og »Støu, naar ben onffebe fig bet, faa gjorbe ben bet
bog iffe, og faa fom ben i ©melteobnen og bleu til ben bej^
ligfte Sernltjfeftage, f)t)ort nogen dilbe fætte et 3SoféIt;é; ben
I)abbe ?^orm af en @nget, ber bar en 33ufet, og niibt i
58ufetten bieu 35oféIt)fet fat, og ©tagen fif ^4?Iabé paa et
grønt ©frioeborb, og S^ærelfct oar faa ti^ggeligt, ber ftob
mange 33øger, ber i)ang bejlige 93illeber, bet bar f)o§ en
®igter, og alt t)dob t)an tænfte og ffreo, bet ruUebe op runbt
omfring, ©tuen bleb tit bl)be, mørfe ©fobe, til folbelljfte @nge,
f)Dor ©torfen gif og fpanfebe, og til ©fibgbæffet t)øjt paa
bet foutmenbe |)aD. —

„§bilfe ©oner jeg f)ar!" fagbe ben gamle 2t)gte, tbet
ben baagnebe. „9iæften fnnbe jeg længes efter at fmelteé om!
— _^bog nej, bet mao iffe ffe, faa længe be gamle golf leoe!
®e ^olbe af mig for min ^^erfoné ©ft)Ib! ^eg er bem io

2)eu (\amk ©abclD^tc.

87

fom i 33arn§ ©teb, og be ^ade ffuret mig, og be Ijaue giuet
mig 2:ran; og jeg i)ax bet lige foa gobt, iom „^ongreéfen",
ber er faabant noget fornemt noget!"

Cg fra ben 2ib ^aDbe ben mere inboorteé 9io, og bet
fortjente ben ffiffelige, gamle ©abet^gte.

/ A I i' ^-.j

Habofamiliernc.

^TTau [fulbe rigtignof tro, at ber dor noget 'S)(x^ f^ærbe
i ©abefceret, men bcr bar iffe noget )^(X0i ^ærbe! 5lfle ^@m
berne, ligefom be otlerbebft laa |)aa SSanbet, nogle ftob ^fi^oi.
.^ooebet, for bet fnnbe be, fatte nteb eet tige i Sanb; man
funbe fe i bet daabe Ser (Sporene af bere§ Søbber, og man
funbe ^øre et langt @tt)ffe borte, at be ffreg. SSanbet fom
orbentlig i S3et)ægelfe, og n^Ug Dar bet blanft fom et (Spejl'
gla§, man faa beri ^bert Xræ, ^Der $8uff tæt »eb, og bet
gamle 93onbef)n§ meb pullerne i ©aoten og Soalereben,
men ifær bet ftore 9iofentræ, fulbt af ^lomfter, ber §ang

I

^ZabofamilierHc, 89

fra Wuxen næften lige ub ouer SSanbet, og beri ftob bet l^ele
ligefoiii et ©filberi, men alt fammen paa ^otiebet; og ha
SSanbet fom i Uro, faa løb bet ene i bet anbet, t)ele SSiHebet
uar borte. 'Xo ?(nbefjer, ber falbt af 3@nberne, fom ftoj,
oippebe orbentlig op og neb, meb eet tog be gart, ligefom om
ber bar SSinb, men ber dar ingen SSinb, og faa laa be ftille,
og 93anbet bleo fpejlglat igen, man fao tt)beligt ©adlen meb
©oalereben, og 9tofcntræet faa man; ^oer D^ofe fpejlebe fig,
be oare faa bejtige, men be oibfte bet iffe felo, for ingen
i^ati'ot fagt bem tet. @oIen ffinnebe inb imellem be fine 33Iabe,
ber oare faa f^Ibte meb ®uft, at bet Oar for tjOer 9tofe Iige=
fom for o§, naar oi ere ret I^ffalige |enne i 2anfer.

„^oor bet er bejtigt at bære til!" fagbe t)ber 9lofe, „bet
enefte, jeg beb at ønffe, er, at jeg funbe f^gfe ©olen, forbi
ben er faa barm og flar. — ^a, Stoferne bernebe i 58anbet
bilbe jeg ogfaa f^§fe; be ligne o§ ganffe affnrat; jeg bitbe
f^§fe be føbe fugleunger bernebe i 9ieben; ja, ber er ogfaa
nogle oben ober o§! be ftiffe ^obeberne ub og pippe faa
fmaat! be ^abe ftet ingen "Jjer fom bere§ gaber og SO^ober.
2)et er goDe 9iaboer, bi I)abe, baobe bem obenober og neben=
unber. Dt), f)bor bet er bejtigt at bære tit!"

®e fmaa Unger oppe og nebe, — ja, be nebe bare hui
©fin i Sifianbet, — bare ©purbe, ^^aber og SJiober bare
©purbe; be ^abbe taget ben tomme ©balerebe fra i gjor, i
ben laa be og bare l^jemme.

„6r bet 5@llingebørn, fom fbømme ber?" fpurgte ©purbe«
ungerne, ba be faa ?lnbefjerene bribe pao SSanbet.

\)0 ^JJnbofnmiliernc.

„i^ox fornuftige ©porg^maal, naax 3 fpørge!" [ngbe
^Uiobereu; „fer 3 iffe, nt bet er {5icr, leDcnbe ftjoletøj, fom
ieg ^ar bet, og 3 U<^ i>ct, men uort er finere! ®ib ui eflerg
t)aube bem t)eroppe i 9teben, for bc oarine. Sfg gi^b iJi^e,
l)Onb bet Dar, foni forffræffebe ^nberne; bet maa Ijaue Dæret
noget i ^anbet, for mig »ar bet tjift iffe, ffønt jeg fagbe
rigtignof noget ftærft „'^ip" tit jer. "De tl)f^oDebe Stofcr
burbe uibe bet, men be deb ingenting, be fe fun paa fig felu
og Ingtc. ^eg er inberlig feb af be Diaboer!"

„Jpor bc fobe, fmaa Suglc beroppe!" fagbe 3fioferne, „bc
begt^nbe nu ogfaa paa at t)i(Ie ft)nge! — ®e fnnne ifte, men
bet f omnier no!! — ^oor bet maa »ære en ftor govnøjelfe!
'J)et er ganf!e morfomt at t)abe faabanne It)ftige 9Jaboer!" —

S ®a(op fom i bet famnie to ^efte, be ffulbe Uanbe§;
en S3onbebreng fab poa ben ene, og t)an f)at)be taget alle fine
^tæbcr of unbtagen fin forte |)at; ben bar faa ftor og breb.
drengen fføjtcbc, ligefom om I)an tior en lifle '^n<it, og reb
faa uh i bet b^befte af ©abefæret; og ha ijan fom ooer mob
Diofentræet, reb Ijan en af ?Rofcrne af og ftaf ben op i gatten ;
faa troebe t)an at oære rigtig pJjntet, og reb faa bort meb ben.
©e anbre 9iofer faa efter bereé ©ofter og fpnrgte l^beranbre:
„§bor rejfte ^nn f)en?" men bet bibfte ingen.

//Seg gab no! fomme ub i SSerben!" fagbe ben ene til
ben anben, „men i)er fijemme i bort eget grønne er ogfaa
bejltgt! om ®agen er ©olen faa barm, og om 9?atten ffinner
^imlen enbuu fmnffere! bet fan bi fe gennem be mange fniaa
gufler, ber er paa ben!"

I

^Jabofamilierne. 91

®et dar ©tiernerne, fom be troebe dåre |)utter, for
Sftoferne dibfte bet i!fe bebre.

„^i Ude op om ipujet!" fagbe S^urdeinoberen, „og
(gdalereber bringe 2t)th, ftger golf; berfor ere be glabe deb
ot f)ade oé! men be 9Jaboer ber, faaban en J)el fRofenbnf! o|)
ai) SJJnren, fætter gugtig^eb; jeg tæn!er, ben fommer nof bort,
faa fan ber bog gro et ^orn. 9tofer ere fun at fe \iaa og
at lugte til, eHer i bet Ijøjefte at ftiffe i |)atten. ^dert "Ulav,
bet deb jeg fra min 9J?ober, fao folbe be af, Sonbetonen
ft)tter bem meb ©alt, be faa et fronf! 'Ocadn, fom jeg i!fe
fan fige og t)eller iffe brt)ber mig om; og fao tægge§ be \)aa
^Iben, naar ber ffal lugte gobt. @e, bet er bereå Sedneb^Iøb,
be ere bare for Øjne og 9læfe. S^iu deb ^ bet!"

Xa bet bled Stften, og 9)?t)ggene bonfebe i ben danne
2uft, |dor @ft)erne dåre faa røbe, fom 9ZattergoIen og fang
for 9f?oferne, at bet ffønne dar fom ©otffinnet i benne
SSerben, og at bet ffønne ledebe altib. Wien jRoferne troebe,
at 9iattergalen fang om fig feld, og bet funbe man jo ogfao
tænfe. ®et faibt bem flet iffe inb, ot bet dor bem, ber ffulbe
f)ade Sangen, men globe dore be deb ben og tænfte paa, om
iffe oUe be fmoo @|)urdeunger ogfao funbe blide til 9iotter'
gale.

>fSc9 fofftob meget gobt f)dab ben Sngl fang!" fogbe
S^urdeungerne, „ber dor bore et Orb, jeg iffe forftob: ^dob
er bet ffønne?"

„®et er ingenting!" fagbe ©^urdemoberen, „bet er bore
foobanne et Ubfeenbe. £)ppe paa ^erregaarben, ^dor ®uerne

02 ^Jiabofamiliernc. ■

l)nr beieø eget ^u« og l)Oer 'Da(\ faa 5©rter og Slorii ftrøet
i ®aarben, — jeg \)ax fpift iiieb bcm, og bet ^al 3 ogjaa
foniine tit! jig mig t)t)em bu omgaaé, faa [fal jeg fige big,
t)Uem bu er! — beroppe paa ^erregaarben i)ax be to ?^ugle
iiteb grønne ^alfe og en lop paa ^ooebet; ^aleu fan brebe
fig ub, font uar ben et [tort ^jul, og ben t)ar oUe kulører,
]aa at bet gor onbt i Øjnene; ^aafngle falbeé be, og be er
bet [foune; be [fnlbe pitlee (ibt, ba faa be iffe anbertebeé ub
enb ui anbre. 3^9 t)at)be ^ngget bent, berfom be iffe ^aUbe
Dæret faa ftore!"

„5seg t)il ^ngge bem!" fagbe hen niinbfte (Spurtoeunge, og
i)a\i i)a\}ht enbnu iffe j^jer.

Snbe i 93onbet)nfet boebe to unge golf; be l^otbt faa
meget af f)inanben, be tjare faa flittige og raffe, ber tjar faa
nl;beligt f)oé bem. ©ønbag SJlorgen gif ben unge Sl'one ub,
tog en f)el |)aanbfu(b af be fmuffefte 9tofer, fatte bem i SSanb^
gtagfet og ftiUebe bet mibt paa 2)ragfiften.

„9ht fan jeg fe, bet er (Sønbag !" fagbe 9J?anben, ft)§febe
fin fobe, liUe ^one, og be fatte fig neb, læfte en ^falme,
^olbt f)inanben i ijænberne, og ©olen ffinnebe inb ob SSin=
buerne paa be friffe 9iofer og paa be unge golf.

„^ei er jeg feb af at fe paa!" fagbe (^raafpurbemobereu,
fom fra 9teben figgebe inb i ©tuen; og faa fløj ^un.

®et famme gjorbe ^un næfte @ønbag, t^i ^der ©ønbag
fom ber friffe Stofer i @Ia§fet, og attib blomftrebe 9?ofen=
£)æffen lige fmuft; SpurtJeungerne, ber nu fiaobe faaet gjer,
t»ilbe gerne fl^oe meb, men SKoberen fagbe: „3 blitJe!" og

•JJobofomitierne. 93

laa blet)e be. — ^un fløj, men i)t)orban {)un nu fløj etter
i!fe, meb eet ^ang l^un faft i en guglefnare af |)efte^aar, fom
nogle ®renge f)at)be bunbet paa en ©ren. §e[te^aarene tra!
fig faft om S3enet, ot), faa faft, fom om bet ffulbe ffcereé otier;
bet t)ar en ^inc, bet Dar en @!ræf; drengene fprang lige til
og greb Suglen, og be greb faa grueligt t)aarbt. „®et er i!fe
anbet enb en @|}urd!" fagbe be, men be lob ben bog iffe
fl^Oe igen, be gif f)j;em meb ben, og t)Oer @ang ben ffreg,
flog be ben paa 5)iæbbet.

Snbe i SSonbegaarben ftob ber en gommel ^orl, ber forftob
at taoe @æbe til @!ægget og tit ^ænberne, ^æhe i bugter
og Sæbe i ®tt)f!er. ®et Oar faoban en omuanbrenbe, Itjftig
gammet en, og ha t)an faa ©roafpnrden, fom ^Drengene !om
meb, og fom be fagbe, at be f(et iffe brøb fig om, fagbe ^an:
„8fal tji gøre ben fføn?" og bet gø§ i ©|}urt)emoberen, ha
^an fagbe bet. £)g op af fin S'agfe, ^dori ber taa be bejligfte
?^art)er, tog ^an en §e( SJJængbe ffinnenbe S3oggutb, og
Xrengene maatte løbe inb og ffaffe et ^g, og af bet tog f)an
^diben, og ben fmurte f)an t)ele ?5uglen oder meb og ftinebe
faa 33oggutbet paa, faa dar ©purdemoberen forg^Ibt; men
^un tænfte iffe paa ben 'Btah^, ^un rt)ftebe oder atte Semmer.
Dg Sæbemanben tog en røb 2ap, ^an red ben af gorct i
fin gamte Xrøje, fU^jpebe Sappen til en taftet §anefam og
f(iftrebe ben paa ^odebet af Suglen.

„3^u ffal S fe ©ulbfuglen fitide!" fagbe t)an og \{ap
(^5raafpurden, ber i ben grueligfte gorfærbetfe fløj af ©teb i
bet ftare ©olffin. ^c'ej, f)dor ben ffinnebe! atte C^kaafpurdc, feld

94 ^JJobofauiilierne.

i'ti [tor ftrncje, og bet ingen ^^(aré Unge, Oleue gan[fe for=
[fiæffebe for bet ®t)n, men be fløj bog bag efter, for be Uilbe
uibe, t)OQb bet oar for en fornem Sugl.

„^Dorfra! l)Uorfrn!" ffreg Jlragen.

„lou (ibt! tøu Ubt!" fagbe <5purDene. 9J?cn ben uilbe
iffe tøue Ubt; i ^Ingeft og t^orfærbelje fløi ^nn I)iemflb; t)nn
Dar nær tjeb at ft)nfe til forben, og altib fom ber flere ?VngIc
til, fmaa og ftore; nogte fløj (ige tæt inb paa ben for at
^ugge (ø§. „©e'fen en! je'fen en!" ffreg be afle fammen!

„©e'fen en! fe' fen en!" ffreg Ungerne, ba t)nn fom I)en
imob 9\eben. „^et er beftemt en ^aafngteunge, ber er oKe
Jft'niorer, fom ffære i Øjnene, fom SJiobcr fagbe; pip! bet
er bet ffønne!" Og faa iiuggebe be meb bere§ fmaa 9Jæb,
faa at bet iffe bteu mutigt for f)enbe at flippe inb, og t)nn
uar faalebe§ af ?^orfærbe(fe, at l)nn iffe længer fnnbe fige
„^ip", cnbfige: „^eg er ebcr§ 9Jiober." '^c anbre j^ngte
t)nggebe ben nn aHe, faa t)ucr f^jer gif af, og blobig fanf
©puroemoberen neb i 9tofent)æffen.

,,'3)et ftaffel« ®l)r!" fagbe ^{oferne. „^om, bi ffntte
ffjule btg! ^ætb bit titte ^oueb op tit oé!"

©puroemoberen brebte enbnu engang SSingerne nb, fnugebe
bem fao faft til fig igen og oar bob f)o§ 5iabofamiticn, be
friffe, fmnffe 9tofer.

„^ip!" fagbe Spnrucnngerne i Sleben. „|)Dor 9Jhitter
blider af, bet fan jeg iffe begribe! ^et ffnibc bog iffe bære
et j^if af fienbe, at t)i nn maa ffottc o§ felt), ipnfct ^ar

^lialiofamiUerne. 97

^un (abet o§ be^otbe til ^trdepart ; men f)t)em af o§ ffal f)aue
bet alene, naar ui fao j^amilie?"

^/S^/ F9 ffl" if^e t)at)e jer anbre ^er, naar jeg ubbiber
mig nteb ^one og Sørn!" fagbe ben minbfte.

„^eg \aav nof flere ^oncr og S3oni enb bu!" fogbe
ben anben.

„yjlm jeg er ælbft!" fogbe en Irebie. 5(tte fammen fom
be op at ffænbey, be flog meb SSingerne, Ijuggebe meb 9Jæbbet,
og bnm§, faa bieu ben ene efter ben anben puffet nb af 9iebeu.
2)er laa be, og t)rebe toare be ; ^oUebet ^ælbebe be ()e(t om
paa ben ene @ibe, og faa plirebe bet Øje, f om beubte op ; bet
Dar nu bere§ SWaabe at mule paa.

Sibt funbe be f(i)t»e, og faa øoebe be fig noget mere, og
tit fibft biede be enige om, at for at !nnne fenbe fjberanbre
igen, naar be møbteå i SSerben, bilbe be fige: ^ip! og ffrabe
tre (^ange meb bet benftre SBen.

®en Unge, fom bleo tilbage i 9fieben, gjorbe fig faa breb,
ben funbe, ben »ar |o nu |)u§eier, men længe oarebe bet iffe.
— Om Sjatten ffinnebe ben røbe ^Ib genuem 9iuberne, glam«
merne ftog frem unber Skaget, bet tørre ©traa gif op i Sne,
^ele §ufet brænbte, og ©puroeungen meb, berimob fom be
unge golf Il^ffelig bort.

'5)a ©olen uæfte SCRorgen dor oppe, og olt fijnteå fao
forfriffet fom efter en mitb S^iattefødn, ftob ber af 33onbeI)ufet
iffe anbet titboge enb nogte forte, forfuUebe 93jiæ(fer, ber
^ætbebe fig op tit ©forftenen, fom dar fin egen i^erre; bet

^. C£. Sdiberfen: (Sdenttjr. II. 7

1)8 ^JJobofanultente.

ruij [tærft fra ©nnibcii, iiicii foran ben [tob friff og blomftrciibe
bet t)e(e ^ofentræ, bcr fpcjlebe I)Oer ®ren og ^uer 95Iomft i
bet ftiOc ^a\\\).

„9Jci, t)Oor bejligt be ^Kofer ftaa bcr foran bet iicbbrænbte
^ué!" fagbc en 9J?anb, fom !om forbi, „bet er bet Qnbiijfte
lille !!8iHebe! bet ntaa jeg ^oiie!" og 9}?anben tog o^ af fiom=
men en litle 33og nieb ()Uibe S3(abe, og t)an tog fin S3U)ant,
for ^an Dor en SlJaler, og tegnebc faa bet rljgenbe C^rué, be
forfndebe ^-i^jætfer op til ben ^ælbenbe ©forften, for ben ^ælbebe
mer og mer, men oflerforreft ftob ben ftore, blomftrenbe Stofen«
{)æf, ben toar rigtignof bcjUg og t»ar jo ogfaa ene ©ft)tb i, at
bet l)e(e bled tegnet.

£>p ab ®agen !om forbi to af (^raafpurbene, fom oare
fobte t)er. ,/|)Oor er ^ufet?" fagbe be, „f)Oor er fReben? —
^i^), alting er brænbt op, og toor ftærfe S3rober er brænbt
meb; bet fi! ^an, forbi l^an 6ef)oIbt Sleben. — 9?oferne ere
flupne gobt fra bet! be ftaa enbnn meb røbe ^inber. 'Se
forge ba i!fe for 9Jaboen§ lUtiffe. ^a, jeg tater i!fe til bem,
og grimt er i)er, bet er min 9J?ening!" ®aa fløj be.

Ub paa ©fteraaret bar bet en bejtig ©olffinébag, man
funbe orbentlig tro, man t)ar mibt i Sommeren. 5)er bar
faa tørt og rent i ©aarben foran ben ftore Xrappe t)D§ ^erre=
manbenå, og ber gif ST^nerne, haaOt forte og ^ttibe og Diolette,
be glinfebe i ©otffinnet, og be gamle ^uemøbre brufebe fig op
og fagbe til Ungerne: „@taa i ©ruppe, ftaa i ©rnppe!" —
for faa tog be fig bebre nb.

„^t)ab er bet fmaa graa, ber løber mellem o§?" fpnrgte

^Nabofamilierne. 99

en gammel ®ue, fom f)Qt)be røbt og grønt igennem Øjnene.
„@maa graa! jmaa graal" fagbe ^un.

„•^let er ©purtte! ffiffetige '3}t)r! bi f)aDe oltib f)aft Orb
for at nære fromme, og faa faa oi iaOt bem pille op! — 2)e
tale i!fe meb og ffrabe \(ia net meb S3enet."

^0, be ffrabebe, tre ©ange ffrabebe be meb bet wenftre 33en,
men be fagbe ogfao ^ip, og faa fenbte be ()t)eranlire, bet bar
tre @purt)e fra bet nebbrænbte $iu§>.

,,^er er odermoabe gobt at æbe!" fagbe ©purbene.

Og 5^uerne gif rnnbt om tjberanbre, brtjftebe ftg og l^abbe
inboenbig 9Jiening.

„@er bu 33r^ftebuen?" fagbe ben ene om ben onben,
„og fer bu E)enbe, t)Oor £)un fluger ^rter? §un faor for
mange! t)un faar be bebfte! furr! furr! fer bu, ^Oor ^un
blioer ffalbet i dammen! fer bu bet føbe, bet arrige %t}xl
fnurre, fnurre!" og faa ffinnebe paa bem atte fammen Øjnene
røbe af 3(rrig^eb. „@toa i ©ruppe, ftaa i ©ruppe! @maa
graa! fmaa graa! knurre, fnurre, fnurre!" gif bet uophørligt,
og faatebeg gaar bet enbnu om tufinbe 5(ar.

©raafpurdene fpifte gobt, og be ()ørte gobt, ja, be ftidebe
fig enbogfoa op, men bet flæbte iffe; mætte Oare be; faa gif
be fra 1;uerne og fagbe inbbt)rbe§ bere§ 9)Jening om bem,
^oppebe faa inb unber ^^adeftafittet, og ba ®øren ber tit
^adeftuen ftob aaben, t)oppebe ben ene op paa dørtrinet, f)an
dar odermæt og berfor mobig: „^ip!" fagbe f)an, „bet tør
1^9!" — »^ip!" fogbe ben anben, „bet tør jeg ogfaa og libt
til!" og faa ^oppebe i)an inb i ©tuen. ^er dar ingen S'O^f

100 'Oiabofomllierne.

beriubo, bet [an ben trebie mi, og \aa fløj; i^an enbmi (æiiger
op i ©tuen og fngbe: „^elt inb, etter flet itfe! bet er ettere
eu løiertig iWiennefTevebe ben! og ^uab l)er er ftittet op! nej,
f)Onb er bet!"

!!Jige foran ©pnroene btomftrebe jo 9flofernc, be fpejlcbe
fig ber i iisanbet, og bc fntlebe 33iæl!er laa op tit ben falbe=
ffvrbige ©forften. — 9iej, l)Oab uar bog bette! t)Uor font bet
inb i ."perregaarbgftnen?

Dg alle tre ©pnrue oKbe fdjbe ^en ouer 9to|erne og
(gforftenen, men bet \)ax en flab SSæg, be fløj iniob; bet ^ete
oar et 9JJateri, et ftort, prægtigt ©t^tfe, font 9JJaIeren f)aube
nbført efter fin titte Xegning.

„^ip!" fagbe ©purbene, „bet er ingenting! bet fer bare
ub! ^ip! bet er bet ffonne! Sfan bu begribe bet, for jeg
fan iffe!" og faa fløj be, for ber !om 9}ienueffer i ©tuen.

''Jhi gi! ber baobe Star og ®ag, buerne f)abbe ntauge
(SJauge furret, for iffe at fige fmirret, be arrige ^t)r! @rao=
fpuroene ^abbe froåfet om SSinteren og leoct fjøjt om ©om=
meren; be Dåre atte fammen fortobebe etter gifte, etter t)uab
man nu bil falbe bet. Unger t)at)be be, og ent)ber§ Unge bar
naturlignié ben fonnefte og ben flogefte; en fløj f)er, og en
ftøj ber, og møbteé be, fao fenbteå be paa „^ip!" og tre
©frab meb bet benftre 93en. ®en ætbfte af bem, bet bor nu
faaban en gammel en, !^un f)abbe ingen S^lebe, og f)un ^abbe
ingen Uuger; ^nu oitbe faa gerne engang tit eu ftor 33^, og
faa fløj I)un tit ^|øbent)abn. —

2)er laa et ftort ^u§ meb mange kulører; bet laa

5?obofamiUcrne. 101

lige deb Slottet og kanalen, ^dor ber oar @fi6e meb 3@6Ier
og potter. SSinbuerne dåre brebere forneben enb foroden, og
figgebe Spurdene berinb, faa dar f)der Stue, ftjnteé bem, lige«
fom om be \aa neb i en tulipan, aHe mulige S^ntører og
©nirfler, og mibt i Sniipanen ftob t)dibe 9J?enne[fer; be dåre
af 9!Jiarmor, nogle dåre ogfaa af @it)§, men bet fonimer ub
paa et for ©pnrdeojne. Oden paa §nfet ftob en 9J?eta(dogu
nieb aj?etal()efte for, og Sejrene ©ubinbe, ogfaa af 9Ketal,
førte bem. ®et dar 2;^ordaIbfen§ Mufeum.

„^dor bet ffinner! f)dor bet ffinner!" fagbe @|)urde=
frøfenen, „bet er nof bet ffønne! ^ip! ^er er bet bog ftørre
enb en ^aafugt!" t)un ^uffebe enbnu fra lille af, ^dab ber
dar bet ftørfte ffønne, iOJoberen fenbte. Og f)un fløj; lige neb
i (^aarben ; ber dar ogfaa prægtigt, ber dor malet falmer og
(^rene op ab SSæggene, og mibt i (^karben ftob en blomftrenbe
ftor 9tofenbuf!; ben t)ælbebe fine friffe ©rene meb be mange
9iofer t)en oder en ©rad, og t)un ftoj bert)en, for ber gif flere
Spurde; „^ip!" og tre Sfrab meb bet denftre 33en; ben
^i(fen fiadbe t)un mange @ange gjort i ^2(ar og S)ag, og ingen
^adbe forftaaet ben, for be, font ere ffitte ab, be træffet iffe
^der ®ag; ben §ilfen dar bleden til 35ane, men i Tag dar
ber to gamle Spurde og en Unge, ber fagbe „^ip!" og ffrabebe
meb bet denftre S3en.

»S^' fe 90b Xag, gob Xag!" bet dar tre gantfe fra
Spnrdereben og faa en titte en af j^amilien. „Sfal di træffeé
^er!" fagbe be. „'^et er et fornemt 'Bkh, men ^er er iffe meget
at æbe. 2)et er bet ffønne! ^ip!"

102 Uiobofamitierne.

Dg bcr font mange golf fra ©ibebærelferne, l)Uor bc
prægtige 9Karmorf!iffelfer [tob, og be gif t)en tit Wrooeu, ber
gemte ben ftore 9J?efter, fom f)aObe formet ^JJJnrmorftotterne,
og afle, fom fom, ftob meb (l)fenbe ^iliifigtcr om 2:f)oruaIbfenå
©ral), og enfelte opfamlebe be affolbite »iofcnblabe og gemte
biéfe. 2)er Uar f^olf languejé fra; be fom fra bet ftore ©ng«
(anb, fra ^t)ff(anb og granfrig; ben ffønnefte Xame tog en
af Oioferne og lagbe ben ueb fit ^-8rl)ft. $)a troebe ©purbene,
at 9toferne regerebe ^er, at bet ^ele |)iié dar bi)gget for bereé
©fQtb, og bet f^nteé be »ar rigtignof libt for meget, men bo
9}?enneffenc atle famnien gjorbe af 9toferne, faa Oitbe be iffe
ftaa titbage. „^ipl" fogbe be, fejebe ©uloet meb bercå ^ale
og faa meb bet ene Øje paa Stoferne; længe faa be iffe, før
be bare t)iyfe paa, at bet Oar be gamle 9laboer; og bet Par
bet ogfaa. SOiateren, fom t)at)be tegnet Sftofenbuffen »eb bet
nebbrænbte ^u§, t)aDbe fiben ub paa 5taret faaet SoP til at
graoe ben op og ba giuet 53i)9mefteren ben, tt)i ingen 9tofer
Oar bejligere ; og I)an ^aube fat ben paa 2{)Drualbfen§ @rat),
^oor ben, fom ^SiUebet paa bet ffonne, btomftrebe og gad
fine røbe, buftenbe SBIabe at bæreé fom (Srinbring til fjerne
2anbe.

„^ar 3 faaet ^nfættclfe f)erinbe i SSt)en?" fpnrgte
©purbene. Og 9ioferne niffebe; be fenbte be graa 9Jaboer og
blebe fao gtabe beb at fe bem.

„^bor bet er belfignet ot lebe og blomflre og fe gamte
58enner og f)ber Tog milbe 3Inftgter! ^er er, ligefom om bet
^ber ^ag bar en ftor ^eCtigbag!"

Øiflbofamilierne.

103

„^ip!" fagbe ©purDene, „jo, bet er be gamle ^loboer!
bereé ^erfomft fra ©abefæret t)u[fe di! ^^pip! !)t)or be ere
fomne til S(5re! ©omme fontnie ba ogfaa fobenbe til bet.
Og ^tiab rart ber er beb faaboti en røb ^tat, oeb jeg iffe!
— Dg ber fibber ha et tiigfent ''Slat, for bet fon jeg fe!"

Dg faa nippebe be til btt, \aa at 331abet falbt af, og
friffere og grønnere ftob ^Træet, og Sioferne buftebe i @ol=
flinnet paa 2^^oroalbfen§ ©rat), til f)t)iå ubøbelige 9iadn bereé
©føn^eb fluttebe fig.

iille (Euf.

3a, bet Dor beit lille luf, t)cin ^eb egentlig tffe %nt,
men ben ©ang f)Qn iffe fnnbe tale rigtig enbnn, falbte t)an fig
felt) ^nf; bet ffnlbe bettjbe Karl, og tct er gobt, man Ueb bet;
^an [fnibe paéfe fin ©øfter ©uftabe, font oar meget minbre
enb t)an, og faa ffnibe l^an ogfoo lære fin Seftie, men be to
jting oilbe i!fe gaa paa een (>^ang. Xen ftaffelé 5)reng fab
meb fin titte ©øfter paa ©fobet og fang atte be 3Sifer, f)an !unbe,
og imibtertib ffottebe Sjnene til Geografibogen, ber taa aaben
for t)aui; ^an ffutbe tit i 3J?orgen tnnne ubenab atte 93^erne
t ©jættanbé @tift og oibe om bem alt, t)t)ab ber fnnbe oibeS.

9fJu fom |an§ SDJober tifem, for ^un |attbe »æret nbe, og
f)nn tog ben titte ©nftatie; %ui løb tit SSinbnet og tæfte, faa at
t)an næften tæfte fig Øjnene nb, for bet oar nær beb at blioe mørtt,
og mere bleo bet, men 9J?ober t)abbe iffe ffiaa'i) til at føbe 2t)§.

I

SiCe Suf. 105

„®er gaar ben ganite SSabfferfoiie omme fra ©træbet!"
fogbe 9Jtoberen, ibet t)im iaa iib af SSinbuet. „^un fan !nap
bære fig feto, og faa maa ^un bære ©panben fra ^often;
fpring bu nb, litle 2uf, og bær en detfignet jDreng! fijælp
ben gamle ^one!"

Dg %nt fprang lige ftrafé og ^alp, men ta t)an faa
fom f)iem, dar bet mør! liften, 2q§ Uar ber iffe at fnaffe om,
l)an ffulbe i fin ©eng ; bet oor en gammel ©lagbæn! ; i ben
Iaa I)an, og ber tænfte i)an paa fin ®eografiIe!tie; ©jællanbé
©tift og a(t ^dab Cæreren f)aObe fortalt. ®et ffulbe rigtignof
fjaoe dæret læft, men bet funbe ^an jo i!fe nu. ©eografibogen
ftaf ^an inb uuber fin |)ot)eb^ube, for ^an tiabbe I)ørt, at bet
ffulbe fijælpe bett)beligt til at f)uffe fin Seftie, men bet er iffe
tit at ftote paa.

^tx iaa ijan nu og tænfte og tænfte, og faa oar bet
lige meb eet, fom om nogen ft)§febe I)am paa Øjne og 9[Ruub,
[)on fod og fod bog iffe; bet dar, ligefom om ^an faa ben
gamle 9Sabfferfone§ mitbe Øpie fe paa f)am, og f)uu fagbe:
„'Set ditbe dære en ftor ©t)nb, om bu iffe ffulbe funne bin
2eftie! ®u ^[alp mig, nu ffal |eg fijælpe big, og 33or |)erre
dit attib gøre bet!"

Dg lige meb eet faa friblebe og frablebe 93ogeu uuber
^odebet paa litlc %nt.

„^ijfelef^! put! put!" bet dar en §øne, ber fom, og bet
fra ^joge 93^. „^eg er en af ^j;øget)øné! " og faa fagbe
ben ^dor mange ^nbdaanere, og om ©laget, ber ^adbe ftaaet,
og bet dar nu iffe noget at tale om.

106 Sific luf.

„S'rible frobte, bumél" ber bumpcbc en; bet oar en
f^ugl nf Jræ, jom nu fom; bet uar ^apenoien fra Sucjlc-
fft)biuni]cu i^ræfto. ^^eii jngbe, at ber Dar lige faa mange
^nbuaancro, fom ben {)aube ©om i iiiuet; og ben uar noget
ftolt: „ 2 t)ordalbfen t)ar boet pao hjørnet af mig. 93umg!
ieg ligger bejUgt!"

9J?en lide Znt laa iffe, i)an t)ar meb eet tit ^eft. 3
Walop, i &aiop gif bet. (£n prægtigflæbt 9tibber, meb ffin»
nenbe J^fælm og oajenbe f^jcrbnff, t)at)be f)am foran fig paa
^eften, og be reb gennem ©foOen tit ben gamte 33^ 9Sorbing =
borg, og ben t»ar en ftor, en tcDenbe S3t); i)oje Xoarne fnejfebe
paa Sl'ongeborgcn, og £i)iene ftinnebe tangt ni) gennem SSin=
buerne; berinbe oar ®ang og ®an5; ^ong SSatbemar og
ftabfetige unge |)offrDfener gif i ®anfen. — Set bted SJJorgeu,
og tigefom @oten fom, fouf 33^en I)en og ^ongené ©tot, bet
ene Saaru efter bet anbet, tit fibft ftob fun et enefte paa
S3aufen, t)t)or ©tottet t)aube ftaaet, og ^Qen Dar faa titte bitte
og faa fattig, og ©fotebrengene fom meb bere§ 33øger unber
?trmen og fagbe „to S^ufinbe ^nboaanere", men bet toar iffe
fanbt, faa mange Dar ber iffe.

Dg titte %nt taa i fin ©eng, f)au ft)ute§, at f)an brømte,
og at t)ou iffe brømte; men nogen bar ber tæt beb f)am:

„Sitte Suf! titte Zntl" hktj ber fagt; bet »ar en ©ø^
monb, en gauffe titte ^erfon, fom om bet funbe bære en ^abet,
men bet oar iffe en ^a'i)et. „^eg ffat f)itfe faa meget flittig fra
^oréor, ben er en S3t), fom er i Dpfomft; ben er en teoenbe
53^, ben t)ar Sampffib og ^ofttiogn; engang ffutbe ben attib

StCe 2uf. 109

falbeg æfef, men bet bar en gammet 9JJening. „„3^9 ^^%Q^^ ^eb
^oDet,"" figer ^or§ør, „„jeg ^ar Sonbebej, og jeg §ar S^ft«
j!od, og jeg ijav føbt en digter, fom bar morfont, og bet ere
be iffe afle. 3^9 ^a^^ fiflet fenbe et @fib rnnbt om So^^i'en,
jeg gjorbe bet iffe, men funbe f)ooe gjort bet, og ^aa Ingter
jeg faa bejlig, tige beb forten ber blomftre be t)nbigfte Stofer!""

Sille STuf faa bem, bet bleb røbt og grønt for ^an§
Øjne, men ba ber fom 9io i autorerne, bar bet en ijd ffob=
groet Sfrænt tæt beb ben flare j^jorb; og obenober laa en
prægtig, gammel ^irfe meb to f)øje, fpibfe ^irfeiaarne ; fra
©frænten fprang ^ilberne i tQffe SSanbftraaler, faa at bet
plaffebe efter, og tæt 'oeb fab en gammel ^onge meb @nlb=
frone om ftt lange |)aar; bet bar ^ong ^roar beb ^ilberne;
bet bar beb 5Ro§fiIbe 33^, fom man falber hen nu. Dg ^en
ober Sfrænten, inb i ben gamle Sirfe, gif alle ®anmarfé
gonger og dronninger ^aanb i ^oanb, alle meb ©nibfrone paa,
og Orgelet fpillebe, og ^ilberne riélebe. ®en lille 2; uf faa
alt, f)ørte alt. „®tem iffe Stænberne!" fagbe ^ong §roar.

Sige meb eet bar alting borte igen; ja, ^bor bteb bet af!
bet bar, tigefom man benber et 'i&ia'O i en 93og. Dg nn ftob
ber en gommel ^one, bet bar en Sngefone, t)un fom fra
Sorø, f)bor ber bøffer ©ræå paa ^^orbet. |)un f)obbe fit graa
Særrebg gorftæbe ober ^obebet og neb aO 9it)ggen ; bet bar
faa baabt, bet maatte t)abe regnet, „'^a, bet I)or bet!" fogbe
^un, og faa funbe t)un noget morfomt af |)oIberg§ ^ome»
bier, og t)un bibfte om SSoIbemar og Stbfalon; men lige
meb eet, faa frøb ^un fammen, roffebe meb |)0bebet, bet bar,

110 iiitte Xiif.

tigefom om ^iin Dilbc fpriiifle. „^oaU\" fagbe ^iin, „bet ev
uanbt, bet er unnbt, bet er nrauftitle gobt — i ®orø!" ^iin
uar Uge iiicb eet en gro, „Sloaté!" og fao uar l)im ben gamle
$fonc igeit. „''Man maa flæbe fig efter iU'jret!" [agbe ()iin.
„Xet er oaabt, bet er Daobt! mm 93t) er ligefom eu »plaffe,
mail fommer inb ueb ''proppen, og ber maa man ub igen!
jeg Iiar l)aft SOiaKer, og nn l)ar feg fri[fe robnui?jebe drenge
paa ^-Bunben af e^Iaffen; ber lære be ^^isbom: @ræ[f! @ræff!
^ebraiff! Sloafio!" bet tfang, Ugefom uoar forøerne fijnge, efler
man gaar i SJiojeuanb meb ftore Støoler. ^et dar altib ben
famme Stjb, 'iaa en§, faa febelig, faa febelig, at lille %ni
faibt i en orbcntUg @oOn, og ben funbe t)an t)at)e gobt af.

SO^en ogfaa i benne ©øton fom en ®røm, etter ^tiab bet
nn t)ar: f)an^ lille ©øfter Ohiftade meb be blaa Øjne og
bet gnie frøttebe ^aar Mv meb eet en ooffen, bejtig ^ige, og
nben at ^aue S3inger paa funbe I)nn fIt)De, og be fløj §en oder
©jættonb, oøer be grønne ©!ode og be Uaa SSanbe.

„^ører bn |)anegal, lille 2nf! ^^fekft)! ^ønfene flt)de
op fra ^jøge 53 q! 2)n faar en ^onfegaarb, faa ftor, faa
ftor, bu dil iffe libe ©nit og 9løb! 'jpapegøjen ffal bu fft)be,
fom man figer, bu blioer en rig og Ii)!fclig SRanb! bin
©aarb ffal fneife fom ^ong SSatbemaré ^aarn, og rigt
ffal ben bt)gge§ meb 33ittebftøtter af 9J?ormor, fom bem fra
^ræftø=|)iørne. ®u forftoar mig nof. '^Dit 9iadn ffat
meb 9ioé flQue dibt ub om $8erben fom ©fibet, ber fintbe
f)aoe gaaet fra ^oréør, og i 9to§filbe 58^ — — mM)^
paa ©tænberne!"" fagbe ^ong ^roar; ber ffat bu tale

StUe Su!.

111

gobt cg f(ogt, lille 2: uf, og naax bu \aa f omnier engang i
bin ©rat), f!a( bu fooe 'iaa ftille — — ."

„ — @om om jeg iaa i ©oro!" fagbe %ni, og faa
uaagnebe ^an; bet Uar Uav 9)Jorgen, f)an funbe iffe ^u[fe bet
minbfte af fin ^røm, men hd jTuIbe t)an fjetter iffe, for man
maa iffe Dlbe ^oab ber fommer.

Dg i)an fprang ub af ©engen og læfte i fin 93og og
funbe faa fin Seftie lige ftrafå. Dg ben gamle SSobfferfone
ftaf |)otiebet inb ab SDoren, niffebe til i)am og fagbe:

„Zat for i @aor, hn belfignebe S3arn! 33 or |)erre tabe
bin bebfte ®rom blioe opftjibt!"

2en lille 3: uf bibfte flet iffe, i)t)a\> f)an ^adbe brømt,
men fe, bet dibfte 33or ^erre!

Sfyggcn.

3 be ^ebe Sanbe ber fan rtgtigno! ©olen brænbe! ?5o^f
blioe gnnffe maI}ogni6rune; ja, i be atter^ebefte Sanbe brænbeS
be til ^iegere, men bet \)ax nu fun til be l)ebe Sanbe, en lærb
9}?anb uar f ommen fra be folbe; ber troebe |an nu, at ^an
hmbe løbe om ligefom berJijemme, jo, bet bted f)an fnort
oænnet af meb. |)an og oUe fornuftige ?^oIf moatte blioe inbe.
SSinbueéffobber og ®øre bleoe luftebe ben §ete ®ag; htt fao
nb, fom I)ete ^ufet fot), eller ber ingen »ar tijemme. S)en
fmaUe ®abe meb be fiøje §ufe, f)Uor J)an boebe, t»ar nu ogfao
btigget faalebeé, at ©olffinnet fra 9JJorgen til Stften maatte
ligge ber, bet uar birfelig ifte til at t)oIbe nb ! — jDen tærbc

(SfDggeit. 113

SJJanb fra be folbe Sonbe, bet Mx en ung 9}lanb, en Hoq
StRanb, i)an ft)nte§, 6an fab i en gtoenbe Dtrn; bet tog paa
f)am, i)an bled ganffe mager, feld t)an§ ©f^gge frøb inb, ben
bleo meget minbre enb hjemme, ©olen tog ogfaa paa ben.
— ®e leuebe førft op om 3(flenen, naar ©olen uar nebe.

35et bar orbentlig en f^ornøjelje at fe paa; \aa fnart
2t)fet btet) bragt inb i ©tuen, ftra!te ©!l)ggen fig !^elt op ab
SSæggen, ja, enbog ^elt ^en ab Softet, foa lang gjorbe ben fig,
ben maatle ftræ!fe fig for at fomme tit kræfter. ®en tærbe
gif ub paa 3lItonen for at ftræffe fig ber, og alt fom ©tjer«
neme fom frem i ben bejUge ftare 2uft, bar bet for ^am,
fom fom I)an tit Sibe igen. S^aa atte 5IItaner i ©aben — og i
be barme Sanbe |ar f)bert 33inbue en 5lltan — fom f^olt frem,
for Snft maa man ^at)e, felb om man er bant til at brere
9JJaf)ogni! 2)er bteb faa lebenbe o|}pe og nebe. ©f omagere og
©fræbbere, atte golf fl^ttebe ub paa ®aben, ber fom S8orb
og ©tol, og fiffet brænbte, jo, ober tnfinb Si)§ brænbte, og
ben ene talte, og ben anben fang, og f^otf fpabferebe, SSognene
førte, ^fterne gif: flingelingeling! be f)abbe Slloffer paa;
ber bleb 2ig begrabebe meb ^fatmefang, ©abebrengene ffob
meb 2!roIbfæUinger, og ^irfeftofferne ringebe, jo, ber bar
rigtignof (ebenbe nebe paa (^aben. ^un i bet ene §u§, fom
laa lige ober for, t)bor ben fremmebe, Icerbe SCRanb boebe, bar
ber ganffe ftitte; og bog boebe ber nogen, for ber ftob paa
5t(tanen 93lomfter; be groebe faa beiligt i ben ©ot^ebe, og bet
funbe be iffe, uben at be btebe banbebe, og nogen maatte jo
banbe bem; golf maatte ber bære. jDoren ber obre fom ogfaa

|». G. Slnberfen : Goenti)r. II. S

1 1 4 ©f»)flfti'U.

op uh paa "iJiftcncii, men ber uar iiiørft berinbe, i bet minbfte
i bet fovrefte ^^æretfc, bijbcre inbe fra iDb SOiujif. SDen frem«
luebe, Ici'vbe SJianb jijnteé, ben Dar ganjTe niaflcløé, men bet
fnube nn ogjaa gerne Dære, at l)an fnn bilbte fifl bet inb,
for t)an fanbt alting mageloft bernbe i be tjarme 2anbe, r.aar
ber fun ingen (Sol ^adbe uæret. S)en fremmebcé 53ært fagbe,
at t)an iffe uibfte, I)Dem ber I)at»be (ejet ©enboenå |)n§, uton
faa jo ingen 3"0lf, og I)Uob SDhifitfen angif, fljnteS l)an, at
ben oar grnclig febelig. ,,Xet er, ligefom om en fob og øuebe
fig paa et <Stl)tfe, t)an iffe fan fomme ub af, altib bet famme
®ti)!fe. „,/3eg foar bet bog nb!"" figcr t)an nof, men ^an
faar bet bog iffe nb, f)t)or længe f)an fpiUer."

@n 9tat »aagnebe ben fremmebe, ^an fob for aaben 9lltan=
bør, ©arbinet foran ben loftebe fig i SSinben, og ^an ft)nte§,
at ber fom en fornnberlig ®Ian§ fra C^enboené 2(ltan, aUe
S3Iomfterne ffinnebe fom f^Iammer i be bejtigfte garder, og
mibt imellem S3Iomfterne ftob en flan!, t)nbig jomfru, bet dar,
fom om ogfoa I)nn Iiifte; bet ffar t)ani dirfelig i Øjnene,
t)an luffebe bem nu ogfaa faa forfærbelig meget op og fom
lige af @ødnen; i eet ©pring dar ^on paa ©utdet, ganffe
fogte fom ^an bag (Sarbinet, men jomfruen dar borte,
©lanfen dar borte; 93Iomfterne ffiftnebe flet iffe, men ftob
meget gobt fom altib; ^Doren dar paa Sl'lem, og b^bt inbe
flong 9)hififfen faa bløb og bejlig, man funbe orbenttig fatbe
ben i fobe Xanfer berdeb. ©et dar bog ligefom en Xro(b=
bom, og ^dem boebe ber? ^dor dar ben egentlige Sni'gang?

©ftjggen. 115

§ele ©tueetagen tiår S3utif tieb S3uti!, og ber funbe golf jo
bog itu altib løbe igennem.

(£n 5(ften fab ben fremmebe ube paa fin Slltan, inbe i
©tuen bog tieb f)am brænbte £t)fet, og faa tiår bet |o ganffe
naturligt, at @fi)ggen af f)am gi! otier paa @enboen§ SSæg;
ja, ber fab ben Uge ooer for mellem S3Iomfterne paa ^Htanen,
og naar ben fremmebe rørte fig, fao rørte ©faggen fig ogfaa,
for bet gør ben. —

„Qeg tror, min ©ftjgge er bet enefte letienbe, man fer
berotire!" fagbe ben lærbe SCRanb. „©e, ^tior net ben fibber
meflem S31omfterne, ®oren ftaar i)altit paa ^lem, nu ffulbe
©faggen tiære faa fnilb at gaa inbenfor, fe fig om, og faa
fomme og fortælle mig, t)tiab ben ^atihe fet! ja, bu ffulbe
gøre (^atin!" fagbe f)an i ©)3øg, „ticer faa gob at træbe
inbenfor! naa! gaar bu?" og faa niffebe t)on til @ft)ggen,
og ©ft)ggen niffebe igen. „^a faa gaa, men bliti iffe borte!"
og ben fremmebe rejfte fig, og ^an'§ @ft)gge otire paa @en=
boenå 2IItan rejfte fig ogfoa; og ben fremmebe brejebe fig, og
©faggen brejebe fig ogfaa; ja, berfom nogen orbentlig f)atibe
lagt SQiærfe bertil, ba fjotibe be tåbeligt funnet fe, at @fi}ggen
gif inb ab ben ^attiaabne 5lttanbør f)o§ ©enboen, lige ibet
ben fremmebe gif inb i fin ©tue og lob bet lange ©arbin
fatbe neb efter fig.

Skæfte StRorgen gif ben lærbe 9}Janb ub for at briffe ^affe
og læfe 5(tiifer. „^tiab er bet?" fagbe ^an, 'Oa \)an fom ub i
©olffinnet, „jeg t)ar jo ingen ©tt)gge! fao er ben tiirfelig

110 Stt)flfleii.

c\aati i 5(jte^ og iffe fonimcii iflcii; bet er nonet tebcUgt
noget!"

Dg bet ærgrebe f)ani, men iffe \aa meget forbi at <Sfl)ggen
MV borte, nten forbi t)an uibftc, nt ber Dar en |)iftorie tit om
en 3}ianb nben ©fijgge, ben fenbte jo afle (^olf hjemme i be
folbe 2anbe, og fom nn ben lærbe Wanh ber og fortalte fin,
foa oilbe be fige, at t)an gif og lignebe efter, og bet betjøbebe
^on iffe. ipan oilbe berfor f(et iffe tale berom, og bet »ar
fornuftigt tænft.

Dm Hftenen gif ^an nb paa fin Slltan igen, S^fet ^at)be
^an meget rigtig fat bag Deb fig, for f)on bibfte, at ©faggen
oil attib tjooe fin ^erre til ©færm, men {)an fnnbe iffe (offe
ben; ^an gjorbe fig litte, I)an gjorbe fig ftor, men ber uar
ingen Sf^gge, ber fom ingen; f)an fagbe: £)m! ^m! men bet
^jalp iffe.

Ærgerligt uar bet, men i be Darme Sanbe, ber uoffer nu
attiug faa t)urtigt, og efter otte 'SDogeg gortob mærfebe f)an
til fin ftore gornøjelfe, at ber ooffebe I)am en nt) ©ftjgge ub
fra 33enene, naar |an fom i ©olffin, 3^oben maatte oære
bleoen fibbenbe. @fter tre Uger fiaobe ^an en ganffe taalelig
©f^gge, ber, ba ^an begao fig tijem tit be norblige 5ianbe,
t)offte paa ^Rejfen mer og mer, faa at ben til fibft t)ar faa
lang og faa ftor, at bet ^altie bar nof.

Qaa tom ben lærbe SRanb ^jem, og f)an ffret) ^JSøger om
f)tiab ber toar fanbt i 25erben, og om t)Oab ber bar gobt og
f)Dab ber bar fmuft, og ber gif ^age, og ber gif Slår; ber
gif mange Star.

©fDggen. 117

2)a jibber i)an en 5Iften i fin @tue, og faa bcnfer bet
ganffe fagte paa Xoren.

„^om inb!" fagbe t)a\x, men ber fom ingen; faa luffer
^an op, og ber ftob for f)am faabant et ooerorbentlig magert
SD^enneffe, faa ^an Uet) ganffe unberlig. ?^or 9ieften oar
9RennefEet færbe(e§ fint ftæbt paa, het maatte oære en fornem
ajtanb.

„^dem ^ar jeg hen ^re ot tale meb?" fpurgte ben lærbe.

„^a, bet tænfte jeg nof," fagbe ben fine WlaxiO, „at Xe
iffe fenbte mig! jeg er bleoen faa meget 53egeme, jeg t)ar
orbenttig faaet ^ob og Slæber. Xe l)av nof atbrig tænft at
fe mig i faaban en SSelmagt. Senber ^e iffe S)ereé gamle
©f^gge? S«/ ^e ^<^^ i'ift iffe troet, at jeg mere fom igen.
SJJig er bet gaaet færbeteå del, fiben jeg fibft dor f)o§ tem, jeg
er i atte ^enfeenber bteden meget formuenbe! ffal jeg fobe
mig fri for Sjeneften, faa fan jeg!" og foa raélebe ^an meb
et ^elt 93unbt foftbare Signeter, fom ^ang deb Uret, og J)an
ftaf fin |)aanb inb i ben tljffe C^utbfæbe, ^an bar om ^alfen;
nej, f)dor atle ^^ingrene glimrebe meb diamantringe! og bet
oar alt fammen dirfeligt.

„9^ej, jeg fon iffe fomme til mig fetd!" fagbe ben lærbe
aJtaub, „f)dab er bog alt bet!"

„'^a, noget alminbeligt er bet iffe!" fagbe ©ftiggen,
„men ^e fetd t)ører jo t)eHer iffe til bet atminbelige, og jeg,
bet deb Se nof, ^ar fra 33arnében tvaaht i ®ere§ gobfpor.
@ao fnart 2)e fanbt, jeg dar moben til at gaa alene ub i
33erben, gif jeg min egen ^4iej; jeg er i be allerbrillantefte

118 6ft)flflen.

Om[taMit)i9t)eber, men bcr fom et ©logé Sæncjfet ouer m'\c\
efter cmjnng at je ^eni, for 5)e bør, ^e ffal jo bø! jeg
uilbe ogfan gerne genfe biéfe iianbe, for man t)olber bog altib
of ^æbrelanbet! — 3^9 W-'^/ ^^ I)i'»i^ f^^^ct en anben ©fl)gge
igen, t)ar jeg noget at betnie til ben eKer ^emV '5)e Dit bare
Dære faa gob at fige bet."

„9tej, er bet Dirfclig big!" fagbe ben lærbe SJJanb, „bet
er bog liojft ntærfoærbigt! albrig t}at)be jeg troet, at en§ gamle
<Sft)gge funbe fomme igen font 9J?enne[fe!"

„©ig mig I)t)ob jeg i)ar at betale!" fagbe ©faggen, „for
jeg bil nobig ftaa i noget @lag§ ®ælb!"

„^t)or fan bu tale faalebeS!" fagbe ben lærbe SCRanb,
„^oab ®ælb er l)er at fnaffe oni! t)ær foa fri fom Smogen!
ieg glæber mig ooerorbentlig Deb bin £t)ffe! fib neb, gamte
SSen og fortæl mig bare libt om, fiuorlebeé bet er gaaet til,
og t)Oob bu faa oore §oå OJenboené ber i be Uarme Sanbe!" —

„^a, bet ffal jeg fortælle ®em," fagbe ©faggen og fotte
fig neb, „men faa maa ^e ogfaa looe mig, at ®e albrig til
nogen l)er i 33t)en, t)dor 'De enbogfaa træffer mig, figer, at
jeg l)ar tiæret ®ereé (5ft)gge! jeg ^ar i ©inbe at forlooe mig;
jeg fan føbe mere enb een familie !" —

„SSær ganffe rolig!" fagbe ben lærbe SO^anb, „jeg ffal
iffe fige nogen, ^oem bu egentlig er; i)er er min |)aanb! jeg
looer bet, og en 9}ianb et Drb!"

„(St Orb en ©f^gge!" fagbe ©faggen, t^i faalebeé moatte
ben jo tale.

©ftiggen. 119

®et bor elleré dirfelig ganffe mærfoærbigt, i)\30x meget
9J?enne[fe ben bar; ganffe jortflæbt bar ben og i bet aller=
finefte forte ^(æbe, laferebe ©tobler og ^at, ber funbe fmæHe
fammen, ^a at ben b(eb bar ^ulb og ©ft)gge, iffe at tale
om, t)Oab oi allerebe ueb, i)er bar Signeter, @nlbt)al§fæbe og
diamantringe; io, ©faggen bar oberorbentlig gobt !Iæbt |3aa,
og bet bar juft bet, fom gjorbe, at ben bar ganjfe et SKenneffe.

„^n ffal jeg fortætte!" fagbe ©faggen, og faa fatte ben
fine 33en meb be laferebe ©tøbter faa tiaarbt, ben fnnbe, neb
ipaa ^rmet af ben lærbe 3)Janb§ Sftjgge, ber taa fom en
^ubbett)nnb beb f)an§ ?5øbber, og bet bor nu enten af ^obmob
etter maaffe for at foa ben til at ^ænge t>eh; og ben liggenbe
©f^gge ^olbt fig faa ftitte og rotig, for ret at f)øre efter; ben
oilbe nof bibe, f)borIebe§ man faalebel funbe fomme løg og
tjene fig op tit fin egen §erre.

„SSeb ®e, |bem ber boebe i @enboen§ §u§?" fagbe
@ft)ggen, „bet bar ben bejligfte af atte, bet bar ^oefien!
Seg bar ber i tre Uger, og bet bar lige faa birfenbe, fom om
man lebebe i tre jtufinb ?tar og læfte alt f)bab ber bar bigtet
og ffrebet, for bet figer jeg, og bet er rigtigt. 3^9 ^di^ fet
att, og jeg beb att!"

„^^oefien!" raabte ben lærbe SJJianb, „ja, \a — ^un
er tit (Sremit i be ftore 93t)er! ^oefien! ja, jeg ^ar fet
^enbe et enefte fort Øjeblif, men ©øbnen fab mig i Øjnene!
t)un ftob paa 3(Itanen og ffinnebe, fom 9iorbI^fet ffinner;
fortæl, fortæt! ®u oar paa ^tttaneU/ bu gif inb a\) 2)øren
og faa — — I"

120 <Sft)(lflen.

.,Baa uar jeci i J^orgemaffct!" fagbe ®h)9gen. „2)c t)Qr
altib [ibbi't ofl fet oocr til Sorgeniotfet. ^er Oar flet intet
'ili)i, ber nor et ©lag^ Xusiniørfe, men ben ene 2)ør ftob
aobeu lige for beii aiibeit i en lang 9iæ!fe ©tner og Sale;
og ber uar o|}(i)i"t, jeg bar rent bteoen flaaet \l)\d af 2t)é,
t>ar jeg fonunen l)elt inb til ^onifruen; men jeg uar bcfinbig,
jeg gaO mig Jib, og bet ffal man gøre!"

„Og l)Uab faa bn faaV" fpnrgte ben lærbe 9Kanb.

„^eg faa alting, og jeg ffal fortælle 2)em bet, men, —
bet er flet ingen ©tolt^eb af mig, men — fom fri og meb be
Jftnnbffaber jeg l)ar, iffe at tale om min gobe (Stilling, mine
fortræffelige Dmftænbigl)eber, — foa ønffebe jeg gerne, at ®e
t)ilbe fige 'De til mig!"

„Dm gorlabelfe!" fagbe ben lærbe SJJanb, „bet er gommel
^i^ane, fom fibber faftl — '3}e ^ar fulbfommen 9tet! og
jeg ffal l)uffe bet! men nu fortæller 2)e mig alt ^\}ah ®e
foa!" —

„Fitting !" fogbe ©faggen, „for jeg foa olt, og jeg
Deb alt."

„^t)orlebe§ faa ber nb i be inberfte ©ole?" fpurgte ben
lærbe 9J?anb. „SSar ber fom i ben friffe ©fob? SSar ber fom
i en l)cHig Slirfe? $8are ©olene fom ben ftjerneflore |)immel,
noor mon ftoar paa be l)oje 33jerge?"

„?llting oar ber!" fogbe ©fl}ggen. „^eg gif jo iffe
gonffe l)elt inb, jeg bled i "Od forrefte S3ærelfe, i 2u§mørfet,
men ber ftob jeg færbeleé gobt, jeg foo alting, og jeg t)eb
alting! ^eg ^or toæret beb ^oefiené ^of, i gorgemoffet."

©ftiggen. 121

„9J?en ^»ab faa S)e? @if gennem be [tore ©ale alle
Clbtibené ©uber? ^ænipebe ber be gamle ^elte? Segebe føbe
S3ørn og fortalte bere§ drømme?"

r/Sf9 f^flfi^ ®cnt, jeg dar ber, og ^e begriber, jeg \aa
afting, f)t)ab ber toor at fe! bar ®e f ommen ber oDer, »ar
®e iffe bteoen til 9!)?enneffe, men bet bled jeg ! og tittige lærte
jeg at fenbe min inberfte 9lotur, mit mebføbte, bet g-amilie=
ffab, jeg t)at)be meb ^ocfien. "^a, ben (S)ang jeg bar f)oå
®em, tænfte jeg iffe ober bet, men oltib, ®e beb bet, naar
@ol gif op, og @oI gif neb, bleb jeg faa nnberlig ftor; i
S[Raaneffin bar jeg næften beb ot bære tåbeligere enb ®e felb;
jeg forflob iffe ben @ang min 3^atur, i gorgemaffet gif bet
op for mig! jeg bleb 9}Jenneffe! — SJJoben fom jeg ub, men
®e bar iffe længer i be barme Sanbe; jeg ffammebe mig fom
ÆRenneffe \3e\) at gaa, fom jeg gif, jeg trængte til ©tøbler,
til Silæber, til tjde benne 9J?ennef!e={5ernig, fom gør et S[Renneffe
fenbeligt. — ^eg tog 3Sej, ja, ®em figer jeg bet, ®e fætter
bet jo iffe i nogen 53og, jeg tog SSej tit ^agefonené ©ført,
unber bet ffjntte jeg ntig; ^onen tænfte iffe paa, f)bor meget
^un gemte; førft om Giftenen gif jeg nb; jeg løb om i
9J?aaneffinnet paa ©aben; jeg gjorbe mig lang op ah rønren,
bet fitbrer faa bejtigt i 9it}ggen! jeg løb op, og jeg løb neb,
figgebe inb ab be f)øjefte SSinbuer, inb i Salen og paa Saget,
jeg figgebe, ^bor ingen fnnbe figge, og jeg faa f)bab ingen
anbre faa, ^oa"!) ingen ffulbe fe! ©et er i (>knnben en
nebrig S3erben! jeg bilbe iffe bære SJienneffe, berfom bet nu
iffe engang bar ontoget, at "Ott bor noget at bære bet! Qeg

122 ©fHflflen.

\aa bet nUerutæufe(in[te l)o« .Uonerne, t)oéi ÆRænbcue, i)oi
(^orælbreiie og i)oå be føbe, niaflcløfe ^-8orn; — jeg ^aa," fagbe
@fi)ggen, „t)t)ab ingen aJienneffer maatte bibe, men tiM'o be
olie fammen 'iaa gerne oilbe Dibe, onbt t)o§ 9Jaboen. —
.{laDbe jeg [freoet en ''^(oiy, ben uar bteoen Iæ[t! men jeg jfreb
tige til ^erjonen felu, og ber bieu en ^^orfærbelfe i alk ^^tjer,
liuor jeg fom. jDe bleoe faa bange for mig, og be l)otbt \aa
ooerorbentlig af mig. '»^.H'ofeéforerne gjorbe mig til ^^rofeéfor,
©fra'bberne gat) mig nt) Sllæber, jeg er gobt forfinet; Tlønt'
mefteren flog SDiont for mig, og bonerne fagbe, at jeg tjar fao
føn! og faa bleo jeg ben Waw'b, jeg er; og mi ftger jeg
garoel; t)er er mit ^'ort, jeg bor paa Solfiben og er attib
hjemme i Sftegnoejr!" og faa gif ©ft)ggen.

„"Det t)ar bog mærMigt!" fagbe ben tærbe SWanb.

?tar og "^a^ gif, faa fom ©faggen igen.

„^borlebeg gaar bet?" fpnrgte ben.

„^f," fagbe ben lærbe 9Jionb, „jeg ff rider om bet fonbe
og bet gobe og bet ffønne, men ingen brt)ber fig om at
^øre fligt, jeg er ganffe fortoiolet, for jeg tager mig bet
faa nær!"

„aWen bet gør jeg iffe!" fagbe ©faggen, „jeg blider
feb, og bet er bet, man ffal fe at blide I ja, ®e forftaar
S)em iffe paa SSerben. ®e blider boarlig deb bet. SDe maa
rejfe! jeg gør en 9iejfe tit ©ømmer; dit ^e nteb? ^eg gab
nof ^ade en 9iejfefantmerat! dil ^5)6 rejfe meb fom @ft)gge?
®et ffal dære mig en ftor f^ornøjelfe at l^ade ®em meb, jeg
betaler 9iejfen!"

©ft)ggen. 123

„S)et gaar del oibt!" fagbe ben Icerbe SQZanb.

„^et er, Iige[om nmn tager bet!" fagbe ©faggen. „SDe
bi( ^ade grumme gobt af at rejfe! dil 2}e dære min ©f^gge,
faa ffal Xe faa alting frit paa Svejfen!"

„SDet er for galt!" fagbe ben tærbe DJJanb.

„9J?en faaban er nu SSerben!" fagbe ©ft)ggen, „og faa=
Iebe§ blider ben!" og faa gif ©faggen.

®en lærbe 3[Ranb [)adbe bet flet iffe gobt, og Sorg og
^lage fulgte t)am, og ^dab ^an totte om bet fanbe og bet
gobe og bet ffønne, bet dar for be flefte ligefom Sftofer for en
^o! — f)an dor ganffe fijg tit fibft.

„®e fer dirfetig ub tigefom en 8fijgge!" fagbe gotf tit
t)am, og bet gø§ i ben tcerbe S[Ranb, for ^an tænfte deb bet.

„®e ffat tage tit et 33ab!" fagbe @ft)ggen, fom fom og
beføgte t)am, „ber er iffe anbet for! jeg dit tage ^em meb
for gammett 33efenbtffab§ @ft)tb; jeg betater SfJejfen, og SDe
gør S3effridetfen og er faaban tibt niorfom for mig paa
58ejen; jeg dil tit et 93ab, mit @fæg gror iffe ub, fom bet
ffutbe, bet er ogfaa en 8t)gbom, og @fæg maa man ^ade!
33ær ®e nu fornuftig og tag imob ^itbubet, di rejfe jo fom
.kammerater."

Dg faa rejfte be; @ft)ggen dor bo ^erre, og .^erren dor
ba (gf^gge; be førte meb f)inanben, og be reb og gif fommen,
@ibe deb @ibe, for ub og bog efter, footebeé fom Soten ftob;
©faggen dibfte ottib at t)otOe ftg paa ^erreptabfen ; og bet
tænfte ben tærbe DJionb nu iffe faaban oder; ^an dar et
meget gobt |)jerte og færbeteé mitb og dentig, og bo fagbe

124 ©fiiflqen.

\)an en jE)ag til ©faggen: „'^a Di nu jaaicbe* ere blebne
9ieiietamnierntcr, font ui er bet, og »i tiflicje ere Doffebc op fra
33arnbonimeu fammen, [fulle oi \aa iffe briffe bué, bet er bog
mere fortroligt!"

„Xe figer noget!" fagbe (5tt)ggeu, fom jo nu uar ben
egentlige ^erre. „®et er meget ligefremt og Delment jagt,
jeg Dil dærc (ige faa »elmenenbe og ligefrem. 5)e, fom en
lærb 9Kanb, Deb uift nof, t)Uor unberlig ^ioturen er. ©omme
'^Jicnneffer huine i!fe taale at røre Deb graat 'iJSapir, faa faa
be onbt; anbre gaar bet gennem afle Siemmer, naar man laber
et ©om gnibe mob en ©laérubc; jeg f)ar lige faoban en
gølelfe Deb at l)øre Xem fige bu tit mig, jeg føler mig Iige=
fom trl^ffet til forben i min førfte Stilling I)oé ®em. 5)e
fer, at bet er en gølelfe, bet er iffe ©tolt^eb; jeg fan iffe
labe Xem fige bu til mig, men jeg ffal gerne fige bu til
Xem, faa er bet ^alDe gjort!"

Dg faa fagbe ©faggen bu tit fin forrige |)erre.

„Xet er bog Del galt," tænfte f)an, „at jeg maa fige ®e,
og I)an figer bu!" men nu maatte f)an ^olbe ub.

®aa fom be til et 93ab, ^Dor ber Dar mange fremmebe
og imellem bigfe en bejlig ^ongebatter, fom ^aDbe ben ©Dgbom,
at f)un faa alt for gobt, og bet Dar nu foa ængfteligt.

Sige ftraf§ mærfebe f)un, at ^an, ber Dar fommen, trar en
ganffe anbeu ^erfou enb afle be anbre; „^an er f)er for at
faa fit ©fæg til at Doffe, figer mon, meu jeg fer ben rette
^3(arfag, f)an ian iffe fafte ©ftigge."

Sfiijégerrig Dar ^un bteDen; og faa gab ^un fig ftrafé paa

©ftiggen. 125

(Spabferehiren i Hak nteb ben fremntebe |Jerre. @om en
^ongebatter bef)øt)ebe ^un iffe ot gøre mange OmftænbigJieber,
og faa fagbe l^un: „Xere§ S^gboiii er, at ®e i!fe fan fofte
©f^gge."

„Xere§ fongelige ^øjfieb maa bære 6ett}betig i SSebring!"
fagbe Sf^ggen, „jeg Deb, Xere§ Dnbe er, at ^e fer alt for
gobt, men bet ^ar tabt fig, ^e er ^elbrebet, ieg ^ar juft en
ganffe ufæboanlig @ft)gge; fer ^e iffe ben ^erfon, font
oltib gaar meb mig? 5inbre SJJennefler t)at)e en alminbelig
©f^gge, men jeg ^olber iffe af bet alminbelige. 9JJan gioer
fin ^^jener finere ^læbe i Siberiet, enb man feld bruger, og
faalebeå f)ar jeg labet min £fijgge pubfe op tit 93?enneffe; ja,
®e fer, at jeg enbogfaa t)ar gidet f)am en @ft)gge. ®et er
meget foftbart, men jeg ^otber af at t)at)e noget for mig
felD!" —

„^tiatl" tænfte ^rinfeéfen, „ffulbe jeg birfelig bære
f ommen mig? 5)ette SQah er bet førfte, ber er tit! SSanbet ^or
i bor 2;ib ganffe forunbertige kræfter. S[Ren jeg tager iffe bort,
for nu btiber f)er morfomt; ben fremmebe ftjues jeg oberorbent«
ligt om. S3are t)an§ @fæg iffe boffer, for faa rejfer ^anl"

Dm 3tftenen i ben ftore Salfal banfebe fongebatteren
og Sfbggen. ^un bar (et, men t)an bar enbnu lettere, faaban
en jDanfer ^abbe {)un albrig f)aft. ^uu fagbe ^am, fra
I)bab Sanb f)un bar, og t)an fenbte Sanbet, I)an ^obbe bæret
ber, men ha bar i)un iffe hjemme; t)an f)abbe figget inb ah
SSinbuerne foroben og forneben, ^an f)abbe fet baabe bet ene
og bet anbet, og faa funbe f)an fbare ^ongebatteren og gøre

1 2() ©ft)flfleii.

^^(ntijbninger, fan t)iiii b(eu ganffc foninbret; l)au maatte uære
bt'u oifefte ajiaiib pun t)e(e ^o'^ben; l)un fif faabau en ^Igtetfe
for l}Oab l)au uibftc, og ba be faa baiifebe igen, faa bleo l)uu
forlibt, og bet fuubc ©fijggcn gobt inærfe, for t\m\ bar færbig
at fe lige igennem l)ani. 8aa banfebe be nof engang, og
faa uar l)nn lige beb at fige bet, men t)nn bar befinbig, t)un
tænfte )i)aa fit £anb og ^Hige og paa be mange 9}?enneffer,
^nn ffnibe regere ober. „(£-n bié 9J?anb er l)on," fagbe t)nn
tit fig felb, „bet er gobt; og bejligt banfer ^an, bet er ogfoa
gobt; men mon I)an t)ar grunbige ^unbffaber, bet er lige foa
bigtigt! t)an maa e!§amincre§." Og faa begi)nbte t)un faa
fmaat at fporge i)am om noget af bet aHeruanffeligfte, ^nn
hinbe iffe felb t)aDe foaret paa bet; og ©!i)ggen gforbe et
ganffe nnbertigt 3lnfigt.

„^et !an 'Se if!e fbare |3aa!" fogbe ^'ongebotteren.

„'2)et |ører tit min 83onieIærbom," fagbe ®ft)ggen, „jeg
tror enbog, min ©f^gge bert)enne beb ^øren fan fbare
berpao."

„®ere§ @ft)gge!" fagbe l^ongebatteren, „bet bitbe bære
f)ø|ft mærfeligt!"

»S^/ F9 figer iffe beflemt, at ^an fan," fagbe ©faggen,
„men jeg ffutbe tro bet, t)an t)ar nu i faa mange 2tar fntgt
mig og t)ort efter, — jeg ffulbe tro bet! men SDercå fongelige
^ojtieb tillaber, at jeg gor ^em opmærffom paa, at t)an
^ar faa megen @toItt)eb of at gaa for et 9)?enneffe, at
naax i)an ffal bære i rigtigt ^urnør, og bet nma I)on bære

©f Dagen. 127

for at [oare gobt, \aa maa ijan be^anbteå ganffe fom et
9Kenne[fe."

„Xet fon jeg gobt libe!" fagbe ^ongebatteren.

D^ fao gif t)un f)en til ben lærbe SJianb t)eb ^øren, og
t)un tatte nieb f)ani om @oI og SJJaane, og om 3}Jenneffene
baabe ubenpaa og inbeni, og f)an foarebe \aa ftogt og gobt.

„^Mb bet maa tiære for en 9)?anb, ber t)ar faa oi§ en
@ft)gge!" tænfte t)un, „bet mlbe bære en ren SSelfignelfe for
mit %olt og 9fiige, om jeg oolgte t)am tit min ©enrnl; — jeg
gor bet!"

£)g be bare fnart enige, boabe ^ongebatteren og ©faggen,
men ingen ffulbe bibe berom, før ^un fom tijem i fit eget 9iige.

„^ngen, i!fe engang min @ft)gge!" fagbe ©ftiggen, og
bet ^abbe f)an nu faabon fine egne 2:anfer beb. —

@oa bare be i Sanbet, f)bor ^ongebatteren regerebe, naar
t)un bar I)iemme.

„^ør min gobe S8en!" fagbe Sft}ggen tit ben Icerbe
2)?anb, „nu er jeg bleben faa I^ftelig og mægtig, fom nogen
fan blibe, nu bil jeg ogfaa gøre noget færbele§ for big! 2)u
ffal altib bo f)Oé mig ^paa ©tottet, føre meb mig i min fonge=
lige SSogn og t)abe ^unbrebe jlufinbe 9iig§baler om Staret;
men faa maa bu labe big falbe 8fi^gge af alle og ent)ber;
bu maa ifte fige, at hu t)ar nogenfinbe bæret SlJienneffe, og
een ®ang om Staret, naar jeg fibber paa ^titanen i Sotffin
og laber mig fe, maa bu ligge beb mine gøbber, fom en
©f^gge ffal; jeg fan fige big, jeg gifter ^ongebatteren; i
5lften ffol 93rt)auppet t)oIbe§."

128 ©f»)Meti.

„^Jiej, bet er bog alt for c\aU\" fagbc ben (ærbe 9U?anb,
„bet dil jeg iffe, bet gør jeg iffe! bet er at bebrage t)ele iJanbet
og Si'ongebatteren meb! Seg figer alting! ot jeg er 9Jienneffet,
og at bn er ®fl)ggen, bn er bare flæbt paal"

„"Det er ber ingen, fom tror!" fagbe ©taggen, „t)ær nu
fornuftig, ellerå falber jeg paa ^kgten!" —

»3^9 Qflfli^ lige til ^longebattcren!" fagbe ben lærbe SRanb.
„9JJen jeg gaar forft!" fagbe ©taggen, „og bu gaar i §lrreft!"
— og bet maatte ^an, for ©filboogterne lt)ftrebe ^oni, fom
be dibfte Slongebatteren bilbe ijatje.

„®n rt)fter!" fogbe ^ongebatteren, ba (Sfl)ggen fom inb
til ^enbe, „er ber ffet noget? 2)u niaa iffe blioe f^g til i
Siften, nu Ui ffnlle f)aoe ^vtjUnp."

„^eg l)ar optebet bet grueligfte, ber fan oplede^!" fagbe
©ftiggen, „tænf big — ja, faaban en ftaffelé @fi)ggel)j;erne
fan iffe Ijolbe meget ub; — tænf big, min ©ft)gge er bleden
gal, t)an tror, at t)on er SJienneffet, og at jeg — tænf big
bxire, — at jeg er l)an§ @fi)gge!"

„®et er fri)gtetigt!" fagbe ^rinfeéfen, „^an er bog
fpærret inbe?"

„"Set er l)anl ^eg er bange, f)an f omnier fig albrig."

„©taffels @ft)gge!" fagbe ^rinfeéfen, „f)an er meget
ulgffelig; bet er en fanb S5elgerning ot befri ^am fra ben
©mule Sio, f)an t)ar, og naar jeg rigtig tænfer ooer bet, fao
tror jeg, bet bliuer nobuenbigt, at bet blider gjort af meb
i)am i al ©till)eb!"

:ft}ggen.

129

„^et er rigtignof f)aarbt!" fagbe ©h)ggen, „for bet Uor
en tro tjener!" og [ua gat) §an ligefom et @u!.

„3)e er en æbel Gårafter!" fagbc ilongebatteren.

Dm Giftenen »ar t)ele 339en iUumineret, og kanonerne gif
af: $8um! og Solbaterne præfenterebe (^kuær. ^et oar et
33rQttup! ^ongebatteren og ©fijggen gif ub paa Stitanen for
at labe fig fe og faa nof engang ^urra.

j£)en lærbe dJlanh t)ørte iffe noget til alt bet, for ^ani
f)at)be be taget Sioet af. —

^. e. Slnberjen: (Joentijr. II.

Dd gamle fjus

Der MX omme i ©aben et gammelt, gammelt .^u§, bet
t)or næften tre ■g)inibrebe "ilax, bet fiinbe man Icefe fig til \)aa
SSjcelfen, ^tjor 5(aråtaIIet Dor [faaret ub tillige meb tulipaner
og §umleran!er; ber [tob t)ele SSer§ bogftaderebe fom i gamle
®age, og ot)er ^tiert SSinbue bar ber i SSjælfeii fnittet et
5Infigt, fom Urængebe; ben ene @tage gif et langt ©t^tfe ub
ooer ben anben, og lige unber Saget »ar en S31t)ienbe meb

S)et gamle §ug. 131

2)ro9e^ot)eb; 9iei]iit)onbel ffulbe løbe xi"!) of ©abet, men bet
løb ub af ajJouen, for ber Mx §ul poa 3ftenben.

?(fle be anbre .^ufe i (^aben dore faa nt) og faa nette,
meb [tore 9tuber og gtatte SSægge, man funbe nof fe, at be
Oilbe i!!e fiaOe noget at gøre meb bet gamle |)u§; be tænfte
nof: „^t)or længe ffal bet ©frummel ftaa tit ©peftafel ^er
i ®aben; faa lober karnappen faalebeg ub, at ingen fra Oore
SSinbuer fan fe, ^t)ah ber ffer i ben ^ant; krappen er faa
breb fom til et @Iot og faa i)ø\ fom til et ^irfetaarn. '^exn--
getcenberet fer jo ub fom ®øren til en gammel 33egraDeIfe, og
faa ^ar bet 9)ieéfingfnap|)er. S)et er flotjt!"

Sige oder for i (^aben dar ogfao nt) og nette ^ufe, og
be tænfte fom be anbre, men deb SSinbuet ^er fab en (ille
©reng meb friffe, røbe Ålinber, meb flare, ftraalenbe Øjne, ^an
f^nteé rigtignof bebft om bet gamte §ué, og bet baahe i
©olffin og i SO^aaneffin. Dg faa ^an oder paa 9J?uren, f)dor
^atfen dar gaaet af, faa funbe |an fibbe og ubfinbe ber afle
be unberligfte Silleber, affurat §dorIebe§ &abm t)adbe fet nb
før meb Xrapper, ^ornapper og fpibfe ©adle; t)an funbe fe
©olbater meb .^etteborber, og Sagrenber, ber løb om fom
'S)rager og Sinborme. — 2)et dar rigtignof et ^u§ at fe paa !
og berodre boebe en gammel 3}?anb, fom gif i @fæg§ Suffer,
^adbe en S'jole meb ftore StRegfingfna^per og en ^art)f, fom
man funbe fe dar en dirfelig ^arijf. .'pder SJiorgen fom ber
til l)am en gammel ^'arl, fom r^bbebe o|) og gif ^2S-rinber,
ettere dar ben gamle Ttanh i be Sfægé Suffer ganffe alene
i bet gamle ^u§; imellem fom t)an ^en tit SSinbuegruben

132 ®et flomle ^n€.

o(\ \c[Ci ub, og bcii lille ^reiig niffebc til l)am, 09 ben flamle
SUianb iiiffebi' igen, og \aa \)aic be befeiibte, 09 \aa oare be
i^eiinev, jTøiit be atbrig ()at)be talt meb t)inauben, men bet
funbe \>a ogfaa uære bet famme.

®eu (ide Xreng t)orte jine gorælbrc fige: „'3)en gamte
9Jinnb beroore Ijax bet meget gobt, men ^ou er fao jfrælfe«
lig ene!"

9Jæfte ©ønbag tog ben lille 'I)reng og fuøbte noget iub i
et @tt)ffe '■H^apiv, gif neb i ^^orten, og ba {)nn, fom gif 2@rinber,
foiii forbi, fagbc l)Qn til I)am: „^ør! Dil bn bringe ben gamle
SOtanb beroore bette fra mig! jeg f)ar to Xinfolbater, bctte er
ben ene; l)an ffal l)at)e ben, for jeg Deb, at t)an er faa ffrætfe^
lig ene."

Dg ben gamle !^arl faa ganffe fornøjet nb, niHebe og
bar Xinfolbaten ot)er i bet gamle ^n§. (Siben !om ber 33ub,
om ben lille 5)reng i!fe t)adbe S^ft til felo at fomme ouer at
gøre S3eføg, og bet fif I)an iioti til af fine gorælbre, og faa
fom ^an otier i bet gamle |)u§.

Dg SReéfingfnapperne paa Srappegelænberet flinnebe meget
ftærfere enb efferå, man flnlbe tro, at be bare polerebe i
Slnlebning af SSeføget, og bet bar, fom om be ubffaarne
trompetere — for ber »or ubffaaret i ©øren trompetere,
fom ftob i Sulipanerne — blæfte af alle kræfter, ^inberne
faa meget tt)ffere nb enb før. ^0 be blæfte: „Xratteratra!
ben lille ®reng fommer! troteratra!" — og faa gif S)øren op.
§ele ©angen bar bel^oengt meb gamle ^^ortrætter, Sftibbere i
^arniff og furner i ©ilfefjoler; og ^arnifferne ra§lebe, og

S)et gomfe ^xi§. 133

(gilfefjolerne raålebe. — £)g jaa fom ber en Xvappe, ben gi!
et [tort 8tt)ffe opah og et lille @t^f!e neb — og ]aa »ar
man paa en 5lltan, ber rigtignof bar meget ffrøbelig, meb
[tore |)nller og lange Spvættev, men ber [fob (^ræ§ og 33(abe
op af bent alle [ammen, for f)ele Sdtonen nben for ©aarben
og SJhiren bar beDoffet meb [oa meget ®rønt, bet [ao ub [om
en |)ode, men bet oar fun en 9IItan. §er [tob gamle Urte=
potter, [om i)at)be ^n[tgt og 5^[elører; S3Iom[terne, be t)of[te
nu, Iige[om be Dilbe, ^ ben ene ^otte løb tct oder alle
93rebber meb SieØifer, bet dit [ige meb bet grønne, ©fnb deb
Shib, og gan[fe tt}bengt [ogbe bet: „Suften t)ar flappet mig,
Soten ^ar ft)§[et mig og (odet mig en lille 33Iom[t paa (Søn=
bag, en lille 83tom[t paa ©ønbag!"

Dg iaa fom be inb i et dammer, {|dor Skæggene dore
meb @dinelæber§ S3etræf, og ber dar tr^ft @ntbbIom[ter paa.

„g?orgt)Ibning [orgaor,
men ©oinelæber be[taor!"

[agbe SSæggene.

Og ber [tob 2æne[toIe [ao ^øjr^ggebe, Iaa ub[faarne, og
meb 9(rme paa begge 6iber. „@ib neb! [tb neb!" [agbe be;
„uf), t)dor bet fnager i mig! nn faar jeg nof ®igt ligefom bet
gamle @fab! @igt i 9it)ggen, nt)!"

Cg )aa fom ben litte Xreng inb i 8tuen, ^dor karnappen
dar, og ^dor ben gamle 9JJanb [ab.

„laf for ^infolbaten, min lille 35en!" [agbe ben gamle
?[Ranb. „Dg 'Jaf [orbi bn fommer oder tit mig!"

„Xaf! 5:af!" etter „Slnaf! Snaf!" [agbe bet i atte

134 3)ct floitilc !r)m.

9)fob(crnc; bo Dåre \aa niaiiflc, at bc iiæften ftob ()t)eranbrc i
i^i'icii for nt fe ben (ide Xreitg.

Ofl mibt paa i^æggcii l)nnfl et Sfitberi meb en bejtig
5)ame, faa nng, \aa gtnb, men ganffe ftæbt paa fom i goiiite
©age, meb gubber i ^aaret og Silæber, fom ftob ftiDe; i)un
fogbe ^tjerfen „%at" eUer „^naV, men faa meb fine milbe
Øjne paa ben lille 5)reng, fom ftrofé fpurgte ben gamle 9JJanb :
„.spDor t)ar bn faaet l)enbe?"

„Omme ^oi SDiarffanbiferen!" fagbe ben gamte 3J?anb,
„ber fænger faa mange S3iC(eber; ingen fenber eller brl)ber fig
om bem, for ^erfonerne erc begratiebe alle fammen, men i
gamle ^age t)ar jeg tenbt I)enbe, og nn t)ar ^un dæret bøb
og borte i et ^alt)t .g)unbrebe SHax."

Og nnber ©filberiet ^ang bag ®Iag en SBnfet diéne
S3tomfter; be Uare bift ogf aa et ^aldt ^unbrebe 5(ar, faa gamte
faa bc ub. Og ^erpenbiflen paa bet ftore Ur gif frem og
tilbage, og 33iferen brejebe, og alting i ©tuen bled enbnu
ælbre, men bet mærfebe be iffe.

„SDe fige I)iemme," fagbe ben titte ®reng, „at bu er faa
ffræffelig ene!"

,,0^," fagbe f)an, „be gamte Xanfer, meb ^'oa't> be funne
føre meb fig, fomme og beføge mig, og nu fommer bu ogfaa!
— 3cg ^ar bet meget gobt!"

Og faa tog J)an neb af §^tben en 33og meb 33itteber,
bet bar ^ele tange Optog, be forunbertigfte kareter, fom man
iffe fer bem nu tit ^ag§, ©olbater fom støber ^nægt og
iBorgere meb oajeube ganer; ©fræbberne §aobe bere» meb en

3)et gamte §ii^. 135

©afå, fom biet) f)oIbt af to SoUer, og ©fontagerne bereé uben
®tøtile, men nieb en Ørn, fom l^abbe to ^otteber, for @fo=
magerne maa I)at3e alting faalebeS, at be funne fige: ®et er et
$ar. — ^0, bet oar en S3iflebbog!

Dg ben gamle SJianb gif inb i ben anben @tne for at
^ente ©Qttetøj, S@bler og Stiøbber; — ber Dar rigtigno! t)el=
fignet odre t bet gamle §n§.

„^eg fan iffe f)oIbe bet nb!" fagbe Sinfolbaten, fom ftob
paa ^ragfiften; „^er er faa enfomt og faa førgeligt; nej, naar
man t)ar dæret i gamilieltd, fan man iffe t)ænnc fig til bette
^er! — ^eg fan iffe t)oIbe 'bet nb! ben ^ele S)ag er faa
long, og Giftenen er enbnu længer! ^er er f(et iffe fom obre
f)o§ big, f)dor bin gaber og 9J?ober talte faa fornøjebe, og
|t)or bu og alle 3 føi'e 33ørn gforbe faabant et bejligt ©^ef-
tafel. 9Jej, f)t)or ben gamle 9)?anb i)or bet enfomt! tror bu,
f)an faar S!t)y? tror bu, ^an faar milbe Øjne etter ^nUtxæ?
^an faar iffe noget, uben 33egratielfe ! — jeg fan iffe l^olbe
bet ub!"

„®u nioa iffe tage bet faa førgeligt!" fagbe ben fifle
Xreng, „jeg f^ne§, f)er er faa bejligt, og afle be gamfe Sanfer,
meb t)t)ab be funne føre meb fig, fomme jo og gøre S3eføg!"

„'^a, bem fer jeg iffe, og bem fenber jeg iffe!" fagbe
Sinfotbaten, „jeg fon iffe ^olbe "i^et ub!"

„^et maa bu!" fagbe ben litte S)reng.

Dg ben gaiute 9)?anb font meb bet meft fornøjebe 5(nfigt,
bet bejligfte ©Qltetøj, 2@bler og ^fJøbber, og faa tænfte ben
(itte '55reng iffe paa Xinfotbaten.

136 ®et flomle ^ug.

^'Ijffelig og fornoiet tom ben (ille Xrcng Ijjem, og bcr
gif ^agc, og bev git Uger, og ber bleD niftet tit bet gamle
|)ii5 og \x(i bet gamtc .Ipiié, og jaa fom ben (ifle Xreng ber»
ooer igen.

Dg be ub)'foarne trompetere blæfte: „Xratteratra! ber er
ben Ullc Tireng! tratteratra!" og ©ocerb og Stuftning paa
Stibbcrbifleberne ra^Iebe, og ©ilfefiolerne raSIebe, ©dinelæberet
talte, og be gamle Stole t)aDbe ®igt i ^Ktjggen: „5tt)!" bet
tjar afturat Ugcfom [ørfte ®ang, for beroore Dar ben ene jDag
og 'lime ligejoni ben anben.

„3eg fan iffe t)oIbe bet nb!" fagbe Jinfolbaten, „jeg f)ar
græbt Xin! {)er er alt for forgeligt! lab mig Ijeller gaa i
^rig og mifte 3trme og IBen! bet er bog en goronbring. ^eg
fan iffe I)o(be bet ub! — nu beb jeg, i)^^ bet er at fiatie
SBefog af fine gamle Xanfer, meb ht)a't) be funne fore meb!
jeg ^ar f)aft Seføg af mine, og bu fan tro, tet er ingen
^fornoielfe i Sængben, jeg dor til fibft nær Deb at fpringe
neb af ©ragfiften. ?llle 3 beroDre i J^ufet faa jeg faa ti)be'
ligt, fom om 3 tiirfelig bar f)er; bet bar igen ben ©ønbag
SKorgen, fom bu beb nof! 5tIIe S ^ovn ftob foran SSorbet
og fong eberé ^falme, fom ^ f^uge ben I)ber SWorgen; 3 ftob
aubægtige meb folbebe §ænber, og gaber og SJiober bare
lige faa fiøjtibelige, og faa gif 3)øren op, og ben lille ©øfter
^axia, fom iffe er to %av enbnu, og fom altib banfer,
naar f)un ^ører 9Jfufif eller @ang, ^bab ©lage bet enbogfaa
er, bleb fat inb, — f)un ffulbe bet nu iffe, — og faa be»
gt)ubtc tjim at banfe, men funbe iffe fomme i %att, for

S>et gamle ipug. 139

Sonerne uare faa lange, og faa ftob I)iin for[t paa bet ene
33en og l^ælDebe .spobebet fiett foroDer, og faa paa tet anbet
33en og f)ælbebe |)ooebet f)elt foroDer, men htt bilbe iffe flaa
til. ^ ftob meget aloorlige, aUe faminen, ffønt htt tiar nof
fdcert, men ieg lo inbdenbig, og berfor faibt jeg neb af
Sorbet og fi! en 93nle, font jeg enbnu gaar meb, for bet
tiar iffe ret af mig ot le. 9J?en bet t)ele gaar nu igen inben
i mig, og att |t)ab jeg faaban J)ar oplebet; og bet er nof be
gamle ^anfer, meb l)Mh be fnnne føre meb. — (Sig mig,
om 3 ft)nge enbnn om ©ønbagen? @ig mig libt om ben lide
5[Raria! og ^Uorban f)ar min kammerat bet, ben anben jlin=
folbat! ja, ^an er rigtignof I^ffelig! — jeg fan iffe f)oIbe
bet nb!"

„®u er foræret bort!" fagbe ben titte ®reng; „bu maa
blide; fan bu iffe inbfe bet?"

Og ben gomle 9J?anb font meb en Sfnffe, f)t)ori ber Dar
meget at fe, boabe „^ribtt)né", og ,.^atfambo§fe", og gamle
^ort, faa ftore og forgtilbte, fom man atbrig fer bem nu.
Og ber 6Ieb aabnet ftore ©fuffer, og Slaoeret biet) aabnet,
bet bar meb Sanbffab iitbdenbigt paa Saaget, og bet Uar faa
tiæfl, 'Oa ben gamle 9J?anb fpittebe paa bet; og faa uQnnebe
t)on en S^ife.

„'^sa, ben fuitbe f)un flange!" fagbe f)an, og faa itiffebe
^an tit ^^ortrcettet, fom f)an t)at)be fobt t)o§ SKarffanbiferen,
og hen gamle 9}?anb§ Øjne be ffinnebe faa ftare.

„3eg dit i ft'rig! jeg dit i ^rig!" raabte Sinfolbaten,
faa ^øjt ^an fnnbe, og ft^rtebe fig lige neb |3oa ©uldet. —

140 ®et Qamie ^m.

3a, l)Dov bleu t)an afV Xen flomd' SJ^aiib jøcjte, beu
lifle 55reng jøgte, borte onr f)an, og borte bleu t)an. „I^eg
finber i)ani no!!" fagbe ben gamle, men I)an fanbt ^am
flibrig; ©uluet »ar ah for aabent og f)uUet; - Xinfolboten
Dar falben gennem en ©præfte, og ber Ina t)an i aaben S3e»
gradelje.

Dg ben Xag gif, og ben titte Xreng fom ^jent, og Ugen
gif, og ber gif ftere Uger. Sinbuerne tiare ganfle froéne; ben
titte Xreng maatte fibbe og aanbe paa bem for at faa et
U\Qi)iil ooer tit bet gamle ^u§, og ber bar ©neen f^get inb
i otte ©nirfter og ^nbffrifter, ben tao t)elt op ober Zxapptn,
tigefom om ber ingen Dar t)iemm.e, og ber oar tietter ingen
tljemme, ben gamle 9Jianb bor bøb.

Dm Giftenen I)oIbt en SSogn ubenfor, og neb i ben bar
man f)am i t)an§ .<^i[te, I)an ffulbe nu nb at ligge paa Sanbet
i fin S3egrabelfe. ^er forte t)an nu, men ingen fulgte, otte
^an§ iKenner t)are jo bøbe. Dg ben titte Xreng ft)éfebe paa
fingeren efter liften, ha ben førte.

9iogte Xoge efter bleu ber ^^tuftion paa bet gamte ^né,
og ben titte Xreng faa fra fit SSiubue, ^bor man bar bort:
be gamle 9?ibbere og be gamte Xamer, Urtepotterne meb
tange Ører, be gamte ©tote og be gamte ©fabe, noget fom
l^er, og noget fom ber; ^^ortrættet af f)enbe, fom dar funben
!^o§ SCRarffanbiferen, fom tit 9Dlarffanbiferen igen, og ber !^ang
bet attib, for ingen fenbte f)enbe mere, og ingen brøb ftg om
bet gamte 93ittebe.

S Soraaret reb man ^ufet fetu neb, for bet bar et

®et gamle ^n§. 141

©frumniel, fagbe Solf. Man funbe fe fra ©aben lige inb i
©tuen til bet ©oinelæberS 93etræf, fom bleo flænget og reoet;
og htt grønne om 3(Itanen 6ang ganffe dilbfomt om be falbenbe
33iæ(fer. — Og faa biet) ber rtjbbet op.
„®et I)jatp!" fagbe ^JJabo^ufene.

Dg ber bleo btjgget et bejligt ^né mcb ftore SSinbner og
^t)ibe, glatte Wnve, men foran, t)Oor egentlig bet gamle §u§
t|at)be ftaaet, plantebeå en liUe ^ade, og op a'D 9kboen§
ajJnre doffte dilbe SSinranfer; foran .^aden fom et ftort ^ern=
gitter meb 3ern|3ort, bet faa ftabfetigt nb, golf ftob ftiUe og
figgebe berinb. Dg ©purbene f)ængte fig i ©nefedig paa 9Sin=
ranferne, fnaffebe i 9[Runben paa t)t)eronbre, faa gobt be
funbe, men bet dar iffe om bet gamle |)U§, for bet funbe be
iffe f)uffe, ber dar gaaet faa mange 2lar, at ben lille ®reng
dar doffet op til en f)el 9!J?anb, jo, en bygtig 9JJanb, fom
^an§ gorælbre f)adbe gornøietfe af, og i)an dar lige bleden
gift og meb fin lille ^one flt)ltet inb i §ufet f)er, ^dor |)aden
dar; og f)an ftob ^o§ ^enbe ber, ibet f)un )3lantebe en 9Jiarf<
blomft, fom f)un fanbt faa i)nbig. |)un plantebe ben meb fin
liHe ^aanb og ffapl^ebe forben til meb gingrene. — 5ld!
|)dab dar bet? |)un ftaf fig. ©er fab noget fpibft lige op
af ben bløbe ^orb.

•3)61 dar — \a tænf! bet dar Sinfolbaten, t)am, fom dar

142 ^tt flaiiile ^usi.

bicuen borte oppe l)ov5 ben gamle SUioiib og uar rumlet og
tumlet mellem Xømmer og &vvi^ og tit fibft t)abbe ligget mange
?(Qr i forben.

Dg ben uuge Sloue torrebe ©olbaten, forft meb et grøut
liBlab og faa meb fit fine i!ommetørflæbe, bet t)aobe faabcat en
bejlig 2ugt! og bet Dar for Xinfolbaten, ligefom om ben ooag=
nebe op af en '3)oale.

„2ab mig fe l)am!" fagbe ben unge 9JJanb, lo og r^ftebe
meb |)ouebet. „^a, I)am fan bet nu iffe bære, men l)an
t)uffer Ulig paa en ^iftorte meb en Slinfolbat, jeg t)at)be, ha
jeg oar en lille 'I^reng!" og faa fortalte t)an fin ^one om bet
gamle ^^ué, og ben gamle SJfaub, og om 2:infoIbateu, l)an
fenbte ouer til \)am, forbi t)an oar faa ffræffelig ene, og t)an
fortalte bet faa afhirat, fom bet ttirfetig ^aobe tjæret, faa at
ben unge Uoue fit Xaarer i Øjnene ooer bet gamle |)ué og
ben gamle 9)knb.

„'J)et fan bog ttære, at bet er ben fomme ^infolbatl"
fagbe l)un, „jeg Dit gemme ben og l)uffe paa alt t)bab bu
i)ar fortalt mig; men ben gamle SD^ianbé ®rob maa bu
t)ife mig!"

„Sa, ben fenber jeg iffe/' fagbe f)an, „og ingen fenber
ben! atle ^an§ SSenner oare bøbe, ingen pa^febe ben, og jeg
Dor jo en lille ®reng!"

„^bor ^an maa fjade bæret ffræffelig ene!" fagbe i)un.

„(Sfræffelig ene!" fagbe Sinfolbaten, „men bejtigt er bet
iffe at blioe glemt!"

„2)ejligtl" raabte noget tæt beb, men ingen uben 2in=

®et gamle .'pué.

Ui

folboten \aa, at bet dar en 2ap af bet ©uinetæberS 93etrccf;
ben uar uben qI j^orgtilbning, ben 'iaa ub fom »aab ^orb,
men en SRening t)abbe ben, og ben [agbe bet:

„5orgt)Ibntng forgaar,
men ©»inelæber beftoar!"

®og, bet troebe S^infolbaten iffe.

Dan66raabm.

Du fenber bn fagtené et 5or[tørreIfe§gIa§, faabaiit et runbt
SSritteglaé, ber gør alting |unbrebe (^ange [tørre enb bet er?
yiaax man tager og t)oIber bet for Øjet og fer paa en 5>anb=
braabe ube fra ®annucn, faa fer man ooer tufinbe unberlige
S)t)r, fom man elleré albrig fer i SSanbet, men be ere ber, og
bet er oirfeligt. 5)et fer næften ub fom en t)el jTotlerfen fulb
af ølejer, ber fl^ringe mellem {)deranbre, og be ere faa glubenbe,
be ride ^2(rme og 33en, @nber og kanter af t)Ueranbre, og bog
ere be glabe og fornøjebe paa bereå 9J?aabe.

9iu dar ber engong en gammel 9JJanb, fom otte %olt
Mbte drible »krable, for bet f)eb t)an. ^an ditbe altib tiade
bet bebfte ub af enf)der Sing, og naar bet flet iffe dilbe goa,
fao tog t)an bet meb Xrolbbom.

SSanbbraoben. 145

9tu fibber ^on en 2)ag og ^olber ftt gorftørrclfeéglag
for Øjet og fer paa en ^anbbraabe, ber Dor tagen ube fra
en ^Qt SSanb i ©røften. dle'i t)t>or bet frtblebe og frablebe
ber! aUe be tufinbe 3mnabt)r {)o|)pebe og fprang, traf i t)Oer=
anbre og aab af ^beranbre.

„^a, men bet er jo afffi)eligt!" fagbe gamle drible--
krable, „fan man iffe faa bent til at leoe i ^^reb og Mo,
og ^Der pa§fe fit!" og t)au tænfte og tænfte, men hct uilbe
iffe goa, og faa maatte ()an trolbe. „3eg maa gioe bem
^ulør, ot be funne blioe tåbelige I" fagbe t)an, og foa [)ælbte
^an ligefom en lille ®raabe rub 9Sin i S^anbbraaben, men bet
oar ^effeblob, bet atlerfinefte @Iag§ til to ©fiUing; og faa
bleoe aUe be unberlige 5)l}r rofenrøbe oder I)ete kroppen, bet
foo ub fom en t)d 33^ af nøgne 5>t(bmænb.

„^Mh §ar bu ber?" fpnrgte en onben gommel Xrolb,
fom iffe ^odbe dla'on, og bet car juft bet fine Oeb {)am.

„^a, fan bn gætte, ^dab bet er/' fagbe ^ri6Ie = krable,
„foa ffol jeg forære big bet; men bet er iffe let ot finbe ub,
noor man iffe oeb bet!"

Og ^rolben, fom intet 9ZaOn ^oobe, foa igennem 'Qox--
ftørrelfeggtoéfet. ^et faa oirfclig ub fom en t)el 33t), IjOor
otte 9Jlenneffer løb om uben Slæber! bet bar gt)fe(igt, men
enbnu mere g^feligt ot fe, f)iior ben ene puffebe og ftobte ben
onben, ^oor be nippebeg og nappebeå, het fiinanbcn og trof
^inonben frem. ^\)a'Q ber tjor neberft, ffulbe øtierft, og t)t)ab
ber bor øDerft, ffulbe neberft I „®e! fe! Ijoné S3en er længer
enb mit! bof! dæf meb bet! ®er er en, fom t)ar en liHe ^nop

§. e. Stnberfen: ©tjentQr. II. 10

146

iBaiibbraobeti.

bag Øret, eu (iUe iiffijlbig Slnop, iiicii ben piner t)Qni, og jaa
ffol ben pine nier!" og be t)affebe i ben, og be traf i t)ani,
og be aab ^om for ben lifle Slnopé @f^tb. 'J)er fab en faa
ftifle fom en liHe ^onifrn og ønjTebe alene f^reb og 9toligt)eb,
men faa [fulbe ^omf^'iii'" f^*-'"'/ (>Q ^c traf i t)cnbe, og be [leb
i fienbe, og be aab ^enbe!

„jDet er ooerorbenUig morfomt!" fagbe Xrolben.

„^a, men f)t)ab tror bn, beter?" fagbe ^ribte=^rable.
„^an bu finbe bet?"

„^et er 'i)a gobt at fe!" fagbe ben anben, „bet er jo
^jøbenfiaun eller en anben ftor 33t), be ligne jo afle fanunen
I)Deranbre. @n ftor S^ er bet!"

„®et er (^røftedanb!" fagbe ^rible*^rab(e.

^iiS^j^^iisSiSSs-— *

Den lyffcligc 5<^mtlic.

Det ftørfte grønne S3Iab fier til 2anb§, bet er ba rigtig^
nof et ©fræppeblab; {)oIber man bet foran paa fin lide Wa'oe,
faa er bet figefom- et t)elt ^^orflæbe, og Icegger nmn bet paa
fit ^ot)eb, faa er bet i 9iegnoejr næften Uge faa gobt fom en
^orapl^, for bet er faa forfærbelig ftort. Stlbrig ooffer en
©fræppe alene, nej, t)Dor ber gror een, ber gro flere, bet er
en ftor ^ej(tgt)eb, og al ben ®ejligt)eb er ©negtemab. 2)e
ftore, ^bibe ©negle, fom fornemme golf i gamle 2)age lob
laoe til grifaéfé, fpifte og fagbe: „|)nm! t)t)or bet fmager!"

lo"

148 ®en lt)ffeUfle J^amilie.

for t)e troebe nu, bet fmagtc 'iaa bejligt, be (euebe af ©fræppe-
blabe, og berfor bleDe ©hu'pperue '\aac'i>e.

Siu uar ber en gammel ^erregaarb, f)Oor man iffe længer
fptfte Snegle, bc »are ganffc nbbobe, men ©fræpperne bare
i!fe ubbobe, be Dofste og »ofste ooer aUc ®onge og aUe h^he,
man funbe iffe mere faa 33ugt meb bem, bet tiar en f)el
©fræppcffoD, ^ift og ^er ftob et SSble- og et S3tommetræ,
elleré funbe man nn albrig t)at)e tæntt, at bet ttax en ^a\)e;
alt Dar @frce|)per, — og berinbe buebe be to fibfte, inberlig
gomte ©negle.

5!)e Oibfte iffe feb, f)t}or gamle be Dore, men be funbe
gobt ^uffe, at be t)at3be Ⱦret mange flere, at be oare af en
gamilie fra fremmebe Slanbe, og at for bem og bere§ Dar
l^ete ©fooen plantet, ©e f)at)be albrig bæret ubenfor, men
be bibfte, at ber oar enbnu noget til i SSerben, fom f)eb
^erregaarben, og beroppe biet) man fogt, og faa bleb
mon fort, og faa bled man lagt paa ©øldfab, men ^tiab dibere
ber ffete, bibfte mon iffe. |)tiorIebe§ bet iøorigt Hor at blioe
fogt og ot ligge pao ©olofob, funbe be iffe tænfe fig, men
bejligt ffulbe bet bære og færbeleé fornemt, i^berfen Dlben--
borren, ©fruptubfen efler Stegnormen, fom be fpurgte ob, funbe
gibe S3effeb, ingen af bem ^obbe bæret fogt etter ligget paa
©ølbfob.

®e gomte, |bibe ©negle bore be fornemfte i SSerben, bibfte
be, ©foben bor tit for bereé ©ftjtb, og ^erregoarben bor tit,
for at be funbe btibe fogte og tagte paa ©olbfab.

®en I^ffelige f^amilic. 149

1)e teOebe nu meget en[oint og I^fMigt, og bo be [elo
iffe i)at)be SSørn, jaa f)at)be be taget en liKe, alminbelig ©negl
til fig, [om be opbrog font bere§ egen, men ben titte tjilbe
iffe Dotfe, for ^an bar alminbelig; men be gamle, ifær 9Kutter,
Sneglemutter, f^nte§, ^un funbe bog bemcerfe, ^t»or ^an tog til,
og i)un bab gatter, berfom I)on iffe funbe fe bet, f)an ba dilbe
føle paa bet titte (Sneglet)u§, og faa følte ]§an og fanbt, at
2Rutter ^oobe 9let.

@n "Sag bar bet ftærf 3flegn.

„§or, ^oor bet tron!me=romme=rommer paa 6fræ^perne!"
jagbe ©neglefar.

„®er fommer ogfaa ®raaber!" fagbe ©neglemor. „^et
løber jo lige uebab ©tilfen! ®u ffal fe, ^er btioer ttaabt!
Seg er glab oeb, oi ^aOe oort gobe §u§, og ben litte ogfaa
f)ar fit! ®er er rigtignof giort mere for o§ enb for atte
anbre ©f åbninger; mon fon bo fe, at t»i er §erff abet i SSerben!
9Si f)obe ^ug fro gøbfelen, og ©fræppeffouen er foaet for oor
©ft)Ib — ! jeg gob oibft, ^oor longt ben ftræffer fig, og ^dob
ber er ubenfor!"

„^ex er iffc noget ubenfor!" fagbe ©neglefor. „S3ebre
enb f)oé o§ fon ber ingen ©teber bære, og jeg i)ar iffe noget
ot ønffe!"

//SO/" fogbe SJJor, „jeg gob nof fomme |)ao ^erregoorben,
blibe fogt og lagt paa ©ølbfob, bet er otte bore gorfæbre
blebne, og bu fon tro, ber er noget oporte beb bet!"

„|)erregoorben er muligbiå folben fommen!" fagbe ©negle«

150 Iteit ti)ffeline f^ramilie.

far, „i'Uer (StræppeffoDeu er uotfel l)cu oDer ben, faa at
9}?cnne[fene itte fiiniic fomnie iib. j5)et i)av ba t)e(Icr ingen
^a\t, men bn iler altib \aa forfærbetig, og bet begljnber
ben lide ogfaa nicb; l)ar l)an nn iffe i tre 1)age frøbet op
ab ben ®ti(f, jeg faor onbt i Jpotiebet, naar jeg fer op paa
t)am!"

„^u tnaa iffe ffænbe," fagbe @negIemor, „f)an f rafter
foa finbig, oi faa nof ^ornøjelfe af ^am, og anbet ^at)e bi
gamle jo iffe at leoe for! 9)^en f)ar bu tænft paa bet: ^dor
faa oi en ^one til i)am. 2ror bu iffe, ber langoejé inbe i
©fræppeffouen ffulbe dære nogen af oor Slrt?"

„Sorte ©negle tror jeg nu nof, ber er," fagbe ben
gamle, „forte ©negle uben |)u§, men bet er faa ftmpelt,
og be ^abe Snii^it^ninQer, men oi funne giDe bet i ^'onimié=
fion til 2Rl)rerne, be løbe frem og tilbage, . fom om be
I)aoe noget at beftiCle, be beb Dift en ^one til bor lille
©negl ! "

„Seg deb rigtignof ben allerbe jligfte ! " fagbe SJJtirerne,
„men jeg er bange, bet gaar iffe, for I)un er dronning!"

„^et gør iffe noget!" fagbe ben gamle, „^ar f)un
|)uå?"

„J^un I)or ©lot!" fagbe SJi^rerne, ,,bet bejligfte 9J?t)reflot
meb f^b ^unbrebe ®ange."

„Saf!" fagbe ©neglemor, „bor ©on ffol iffe i en
9J?t)retue! t)e\) 5« iffe bebre, faa gibe bi bet i ^ommiéfion

®en Iiiffeligc Jyamilie. lol

tit be ^Oibe SJJ^g, be flt)t)e bibt omfring i 3flegn og i @oIf!in,
be fenbe ©fræpt^eftoben forinben og foniben."

„55i liade en ^one for i)aml" fagbe 9JJt)ggene, „f)unbrebe
Menneffeffribt ^erfra fibber paa en ©tiffelåbærbuff en Ude
(Snegl meb ^ug, ben er ganffe enfom og gammel nof til at
gifte fig. Xet er bare f)unbrebe 9Jienneffeffribt!"

„^a, lab ^enbe fomme til ijaml" fagbe be gamle, „^an
^ar en Sfrceppeffod, ^un ijax fun en S3uff!"

Dg faa ^entebe be ben liHe ©neglefrofen. jDet oarebe
otte Xoge, før ^un fom, men bet oar juft bet rare »eb bet,
faa funbe man fe, ^un Dar af Sirten.

Dg faa l)oIbt be ^BrtjUup. @ef§ @anft'§ang=Orme {l)fte,
faa gobt be funbe; ettere gif bet l)ele ftifle af, for be gamle
©neglefolf funbe iffe taale ©dir og i3t)ftig^eb; men en bejlig
Xale biet) ber f)oIbt af ©neglemor, gatter funbe iffe, Ian Dar
iaa beoæget, og faa gao be bem i 3(rD ben |e(e ©fræ^jpeffot)
og fagbe, i))3ah be altib l)aobe fagt, at bet dar bet bebfte i
SSerben, og naar be leoebe rebelig og ffiffelig og formerebe
fig, oilbe engang be og bereå 33ørn fomme paa ^erregaarben,
blioe fogte forte og lagte paa ©ølofab.

Dg efter at ben Sale »ar |oIbt, frøb be gomle inb i
bereé |)u§ og fom albrig mere ub; be foD. ^et unge @negle=
par regerebe i ©foden og fif et ftort 5Iffom, men be bleoe
albrig fogte, og be fom albrig paa ©øldfab; faa fluttebe be
beraf, at |)erregaarben dar falben fammen, og at alle HKenneffer
i SSerben dåre ubbøbe, og ba ingen fogbe bem imob, faa dar

152

3)eii li)ffelige J^atnilie.

bft jo fanbt; og ^Kegnen [(og paa ©fræ^jpeblabcne for at gøre
Iromnieimifif for bereiJJ SfQlb, og ©olen ffinnebe for at giue
Sfræppcffoucii ^ii(or for bcre« ®h)(b, og bc oare meget (QffcUge,
og Ijcle Samilu'it ^^flr Ii)tfe(ig, tt)i ben Dar bet.

4

J)iftoricn om en IMobcv.

Der job en 9[Rober i)o§ ftt Ufle S3arn, t)un tiax \aa be-
brøbet, faa bange for, ot bet [fulbe bø. ^Xet »ar faa blegt, be
fmoa Øjne ^a'o'i)^ luffet fig, bet traf foa fogte ^Sejret, og
imettem meb et b^bt ©rag, (igefom om bet fuffebe; og SRoberen
foa enbnu mere forrigfulb paa ben liHe @jæl.

2)a banfebe bet paa Xøren, og ber fom en fattig, gammel
SKanb, foøbt ligefom i et ftort ^eftebæffen, for bet darmer,
og bet trængte i)an til, bet t)ar jo folb 58inter; alting uben=
for iaa meb 3§ og ©ne, og SSinben blæfte, faa at bet ffar i
Stnfigtet.

154 .^iftorieii om cii '•iJJobev.

Og ba beii gamle SD^anb rt)ftebe af ^'ulbe, og bet lifle
S3orn foo et Øjeblif, gif ^JJoberen t)en og fatte £)I i en lille
^^otte inb i ftnffetounen, at bet funbe barmen tit tjam; og ben
gamle DJanb fab og uuggcbi*, og 9Jioberen fatte fig );iaa ©tolen
tcvt Deb ^am, faa paa fit fljge iBarn, ber traf ^Sejret faa bt)bt,
og loftebe ben liHe |)aonb.

„jTror bu iffe nof, at jeg be^olber ^am?" fagbe l^un,
„^or |)erre oil it!e tage l)am fra mig!"

Og ben gamle SlJJanb, bet bar ®øben fetb, t)an niffebe
faa unberligt, bet funbe lige faa gobt bett)be ja, fom nei.
Og SJJioberen faa neb i fit ©fob, og Xaarerne løb l)enbe ober
iiinberue; — l)enbeå |)obeb bteb faa tungt, i tre 'Oiætter og
2)age t)abbe ^un iffe luffet fine Øjue, og nu fob J)un, men
fun et Øjeblif, faa for l)uu op og r^ftebe af ^ulbe: „§bab
er bet!" fagbe ^un og faa til alle ©iber; men ben gamle
Wanh bar borte, og t)enbe§ lille SSarn bar borte, t)an ^a^tc
taget bet meb fig; og l)enne i drogen fnurrebe og fnurrebe bet
gamle Ur, bet ftore ^li)lob løb lige neb til ©ulbet, bum!
og faa ftob ogfaa Ul)ret frille.

9Jien ben ftaffelé 9JJober løb ub af ^ufet og raabte paa
fit SSarn.

^erube, mibt i Sneen, fob en ^one i lange, forte
flæber, og f)un fagbe: „®øben i)av bæret inbe i bin ©tue,
jeg fao, f)an fft)nbte fig bort meb bit lide S3arn; l)an gaar
ftærfere til enb SSinben, ^an bringer albrig tilbage, l)bab
t)an tog!"

.^iftorien om en ^Kober. 155

„©ig mig btot, |bab SSej I)an gif!" fagbe 9J?oberen, „fig
mig SSejen, og jeg ffat finbe J)am!"

„^eg »eb ben!" fagbe ^^onen i be forte flæber, „men
for jeg figer ben, maa bu forft ftinge mig alle be SSifer, bu
^ar funget for bit 33arn; jeg Ijolber af bem, jeg Ijar ^ørt
bem før, jeg er Dktten, jeg foa bine Saorer, meben§ bu
fang bem."

,/Seg oil ft)nge bem allc, aCe!" fagbe 9JJoberen, „men
ftanbé mig i!fe, at jeg fon noa ^am, at jeg fan finbe mit
S3arn."

9J?en 9?atten fob ftum og ftitte, ba »reb 9Jioberen fine
éænber, fang og græb, og ber Oar mange 35ifer, men enbnu
flere Xaarer; og faa fagDe S^Jatten: „03aa til fiøjre, inb i ben
mørfe (^ranffoo, ber faa jeg '3)oben tage 5^ej meb bit litle
33arn."

®^bt inbe i ©foden frt^bfebe iBejene fig, og t)un oibfte
iffe længer, t)Oor f)un ffutbe gaa; ba ftob ber en Sornebuff,
ber MV f)Oerfen ^lab etter 33Iomft paa ben, bet uar jo ogfaa
i ben folbe 93intertib, og ber ^ang 3§flag :paa ©renene.

„^ax bu iffe fet Xøben gaa forbi meb mit titte SSarn?"

„So!" fagbe Xornebuffen, „men jeg figer big iffe, i)0ilfen
i8ej ^an tog, uben at bu førft oil oarme mig op tieb bit
fjerte; jeg fr^fer i^jel, jeg blider til bare ^é."

Dg f)un trl)ffebe Xornebuffen til fit iBr^ft, faa faft, for

156 .t)iftocit'ii om cii ^JJ^ober.

Qt ben ret fiinbe opoarnieé, ofl jToruene git lige inb i i)enbeé
Sl'øb, og ()enbeg S3(ob flob i ftore jDroaber, men 2orne=
bii[feii [fob friffe grotine !^(abe, og ber foni Sfoniftcr paa i
ben folbe i^internot, faa uarmt »ar ber ueb en bebrøDet
2)iober§ fjerte; og 2;ornebuffen jogbe i)enbe SSejen, font ^nn
ffnibe gaa.

Tia font f)nn til en [tor ©ø, I)t)or ber l^oerfen unr ©fib
eller 5baab. ©øen »ar iffe froéfen nof til, at ben funbe bære
fienbe, og t)efler iffe aaben og (at) nof til, at ^nn fnnbe toabe
igennem, og ooer ben maatte f)nn, »ilbe t)nn finbe fit S3arn;
faa lagbe t)un fig neb for at briffe ©øen nb, og bet »ar jo
umuligt for et SD^ennefte; men ben bebrøoebe 9J?ober tæntte, at
ber bog funbe ffe et 9J?irafeI. —

„9^ej, bet gaar albrig!" fagbe ©øen, „lab oé to l^eHere
fe at bliue enige! jeg t)oIber af at famle paa ferler, og bine
Øjne ere be to ftarefte, jeg l^ar fet; »il bu græbe bem ub til
mig, faa ffal jeg bære big o»er tit bet ftore 'I)ri»f)u§, t)»or
®øben bor og ^a§fer 33{omfter og Iræer; ^»er af bem er et
9)ienneffeli» ! "

„Ot), t)»ab gi»er jeg iffe for ot fomine til mit S3arnl"
fagbe ben forgræbte StRober, og I)un græb enbnu mere, og
^enbeg Øjne fan! neb paa |)a»fené ^unb og ble»e to foftbare
ferler, men ©øen løftebe ^enbe, fom om i)un fab i en ®t)nge,
og ^un fløj i en ©»ingning til å^ften paa ben anben ©ibe,
{)»or ber ftob et milebrebt, unberligt .'pug; man »ibftc iffe, om
htt »ar et ^jerg meb ©fo» og finter, eUer om bet »ar tømret

^iftorten om en 'SlJtober. 157

op, men ben fla!fet§ S[Rober funbe iffe fe bet, f)un ^abbe jo
græbt fine Øjne nb.

„§t3or flal jeg finbe l^øben, font gif meb mit litle 93arn?"
fagbe ^un.

„^er er ^an iffe f ommen enbnu!" fagbe ben gamle
©roofone, fom gif og ffulbe pa§fe paa ®øben§ ftore 5)nt)f)n§.
„§t)or |ar bn funnet finbe t)ert)en, og f)t)em t)ar f)iul|)et
big?"

„9? or ^erre ^ar iijnlpet mig!" fagbe f)un, „t)an er
bormljertig, og bet oil bn ogfaa tjære! {)t»or ffal jeg finbe
mit liae S3arn?"

„Sa, jeg fenber bet iffe," fagbe ^onen, „og bn fan iffe fe!
— 9)iange 33Iomfter og Sræer ere dignebe i ytat, '3)øbpn oil
fnart fomme og plante bem om! ®n oeb del, at tjdert
SlJJenneffe Ijor fit Siogtræ etter fin ^-Blomft, faalebeS fom nn
entider er inbrettet; be fe nb fom anbre SSæfgter, men be f)ar
|)ierteftag; Sarne^ierte fan ogfaa banfe! gaa efter bet, maaffe
fan bn fenbe bit 93arn§; men iitiah gider bn mig for at fige
big, ^^"0 bu mere ffal gøre?"

„^eg f)ar iffe noget at gide," fagbe ben bebrødebe SSJJober,
„men ieg dil gaa for big til SSerbeng (Snbe."

„5o, ber jeg ^ar iffe noget at gøre," fagbe ^onen, „men
bn fan gide mig bit (ange, forte ^oor, bn deb nof feld, bet
er fønt, og bet fan jeg libe! ®n ffal faa mit f)dibe igen, bet
er attib noget!"

168 Jpiftodeii om eii ^JJJobev.

„^oilancjer bu iffc aiibet," fagbe l)uu, „bet giucr |cfl big
meb Wlæbe!" Cg f)un gou t)enbe fit fmiiffe jorte ^aax og
fif ben gamleé fnet)Oibe igen.

Og fna gif be inb i 1)øbcn§ ftorc 1)riDt)u§, ^toor 33Iom'
fter og Zvæcx \)oUk iinberligt imcflcm f)Oeraubre. "SDer ftob
fine |)t)acinter nnber ©loéfloffer, og ber ftob ftore, bomftærfe
^4Jæoner; ber uoféte SJanbpIanter, nogle fna friffc, anbre t)aIo
fi)ge, S3anbfnogene lagbe fig paa bem, og forte ^^rebå ttemte
beni om (Stil!en. j^er ftob bejtige ^-^alnietræcr, @ge og ^la«
taner, ber ftob ^^erfide og blomftrenbe liniian; f)t)ert %xæ og
f)Uer ^Blonift tiabbe fit 9iot)n, be Oare t)Der et SJlenneffetiO,
?!J?enneffet (eoebe enbnn, en i llina, en i ©rontanb, rnnbt
onifring i 58erben. 1)er oar ftore Xræer i fniao potter, fao
at be ftob faa fortuebe og ttare færbige oeb at fprænge ^^otten,
ber tar ogfaa mange (gteber en lille, febelig S3Iomft i feb
^orb meb 9Jioå rnnbt om og bægget og plejet. 3JJen ben
bebrøbebe 9)Zober bøjebe fig ooer aCle be minbfte glenter og
^ørte inben i bem, f)t)or 90^enneffef)j;ertet banfebe, og imellem
SO^itlioner fenbte ^un fit ©arne.

„®et er bet!" raabte fiun og flrafte ^aonben nb oderen
UHe blaa ^rofu§, fom l)ang ganffe fijg til ben ene @ibe.

„$Rør iffe Oeb S3Iomften!" fagbe ben gamle ^one, „men
ftil big ^er, og naar faa ^øben fommer, jeg Denter ^am, før
jeg »eb bet, lab i)ant bo i!fe rt)!te ^lonten op, og trn bn
meb, at bu t)il gøre bet meb be onbre ©lomfler, faa blitjer
i)an bange; l^an ffal foare SS or i^erre til bem, ingen tør
x\)tk^ op, før l)an gioer Sod."

.{■)i[torieii om en %'ober. 159

SØJeb eet fufebe bet i§!otbt tgennem 9{unimet, og ben bitnbe
SDiober funbe mcerfe, at bet dar Søben, ber fom.

„$t)or {)ar bu funnet finbe SSej £)erf)eu?" fpurgte (}an,
„^t)or funbe bu fomme t)urtigere enb jeg?"

„^eg er en 9J?ober!" fagbe t)un.

Og "I^øben ftrafte fin lange §aanb f)en imob ben Uffe,
fine ^^tomft, men ^un t)oIbt fine .^ænber foft om ben, faa
tæt og bog bange for, ot ^un ffulbe røre deb et af 93Iobene.
®a blcefte ®øben paa fienbeS |)ænber, og l^un følte, at bet
Dar folbere enb ben folbe ^tnb, og t)enbeé ■g)ænber faibt
matte neb.

„©u fan bog iffe gøre noget imob mig!" fagbe ^øben.

„Wen bet fan SSor §erre!" fagbe |un.

„^eg gør fun, t)t)ab f)on Oit!" fagbe ®øben. „^eg er
t)anå Urtegaarbgmanb ! jeg tager alle f)an§ 58Iomfter og Xræer
og planter bent nb i ben ftore ^arabifet§ §ade i bet ubefenbte
Sanb, men f)Oortebe§ be ber gro, og t)t)orIebe§ ber er, tør ieg
iffe fige big!"

„®it) mig mit S3arn tilbage!" fagbe 9Jioberen og græb
og bab; meb eet greb t)un meb t)t)er §aanb om to fmuffe
3iIomfter tæt tteb og raabte til Søben: „^eg rider alk bine
S3Iomfter of, for jeg er i j^oi^toiolelfe!"

„'Siøx bem iffe!" fagbe ®øben. „®u figer, at 'Ou er
utqffelig, og nu t)it bu gøre en anben SJJober lige faa
ul^ffetig — !"

„@n anben SØiober!" fagbe ben ftaffel'S ^one og flap
ftrafé begge S3Iomfterne.

160 ^iftoticii 0111 CII S)iober.

„Xev l)ar bu biiie Øjne," jagbe Xobcn, „jeg f)av fijfet
bem op af 8øen, be [fimiebe \aa ftærft; jeg Dibftc iffe, at bet
bar bine; tag bem igen, be ere enbnu ftarere enb før, fe faa
neb i ben bl)be ^-brønb tæt »eb, jeg ffol nætine ^Jatnene paa
be to ii3Iomfter, bu uilbe viOe op, og hn fer bere^ l)e(e
i^remtib, bereS f)ele 9!JienneffeUD, fer, tjoab bu Di(be forfti)rre
og obelægge."

Dg t)uu faa neb i S3rDnben; og bet Dor en iit)ffaligt)eb
at fe, t)t)or ben ene bleu en SSelfignelfe for SSerben, fe, ^oor
megen 2\)IU og (^læbe ber ubfolbebe fig ruubt om. Og t)un
faa ben anben§ Sio, og bet Oar <3org og dlø'i), 9iæbfel og
®(enbtgt)eb.

„S3egge ^ele er ®ubg SSiaie!" fagbe Xøben.

„^Dilfen af bem er UIt)ffen§ 58Iomft, og t)t)ilfen er 9SeI»
fignelfené?" fpurgte t)un.

„®et figer jeg big itfe," fogbe ©øben, „men bet ffal bu
dibe af mig, at ben ene 33Iomft dar bit eget iBarné, bet Mv
bit 33arn§ ©fæbne, bu faa, bit eget S3arné gremtib."

®a ffreg 9Koberen af Sfræf: „|)t)il!et af bem t)ar mit
93arn! fig mig bet! frelé ben uffl^Ibige! frelå mit 33arn fra
al ben @lenbigt)eb! bær bet jetter bort! bær bet inb i @ub§
9iige! glem mine Xaarer, glem mine Nonner og att t)t)ab jeg
^ar fagt og gjort!"

//Seg forftaar big iffe!" fagbe Xøben. „SSit bu ^aoe
bit 33orn tilbage, eHer ffal jeg gaa meb bet berinb, I)Oor
bu iffe oeb?" —

^i[torten om en SJiober.

161

®o breb SDfJoberen fine ^æuber, faibt paa fine ^næ og
bai) til 5Sor ^eire: 㤿r mig iffe, (jOor jeg beber imob biu
SSillie, fom er ben bebfte! f)or mig itfe! l)øv mig iffe!"

Dg |un bøjebe fit ^ooeb neb i fit @føb.

Dg ®øben gif meb l)enbe<5 ^arn inb i hd nbefenbte
2anb.

^. (£. 9inberjen; ©ueiityr. II.

flipperne.

Der dor engang en fin UaMkv, f)Oi§ f)ete S3o^aUe dar
en ©toulefnægt og en 9tebefnm, men f)an i)at)be be bejligfte
glipper i ^erben, og bet er om ^^lipperne, bi ffnUe t)øre en
^iftorie. — S)e dåre nu faa gnmie, at be tænfte paa at
gifte fig, og faa traf bet, at be !om i SSabf! meb et @trømpe=
baonb.

„Slej!" fagbe f^Upperne, „nu t;ar jeg albrig fet nogen
faa f(anf og faa fin, fao bløb og faa nl)§fe(ig. SiRaa jeg iffe
fpørge om SS)ere§ Dladn?"

„1)et figer jeg iffe!" fagbe Strømpebaanbet.

„^t)or t)ører 5)e hjemme?" fpnrgte glipperne.

9J?en Strømpebaanbet »ar faa unbfelig af fig og f^nte§,
at bet t»ar noget unberligt at fdare paa.

„®e er nof SiDbaonb!" fagbe glippeme, „faaban inb=

glipperne. 163

oorteé Sidbaanb! jeg fer nof, ®e er baabe til 9?t|tte og (3tab§,
(itte Somfru!"

„^e maa tf fe tale tit mig!" fagbe ©trømpebaonbet, „jeg
fijneé, jeg t)ar [let iffe gibet ^tutebning!"

„^0, nanr mon er 'iaa bejlig jom ^e!" fagbe t^Hpperne,
„bet er Stnlebning nof!"

„fiab oære at fomnie mig faa nær!" fagbe ©tr«sm|3e=
baonbet. „1)e fer faa manbfotfeagtig ub!"

„^eg er ogfaa fin ^adaler!" fagbe Slipperne, „jeg ^or
©tøolefnægt og 9flebefam!" og bet oar nn iffe fanbt, bet Dar
jo f)ané §erre, ber ^a\ihe bem, men fjan pralebe.

„^om mig iffe nær!" fagbe ©trømpebaanbet, „bet er jeg
iffe dont til!"

„©nerpe!" fagbe ^^lipperne, og faa btede be togne af
SSabffen; be fif ©tidelfe, ^ang paa ©toten i ©olffin og biede
foa lagte poa ©trtigebrcet; ber fom bet darme ^ern.

„grne!" fagbe {flipperne, „lille ©nfefrne! jeg blider
ganffe darm! jeg blider en anben en, jeg fommer rent nb
af gotberne, 2)e brænber |>ul i mig! u^! — ^eg frier til
2)em!"

„S}a§!" fagbe ©tr^gejernet og gif ftott ^en oder gUpperne;
for bet bilbte fig inb, bet dar en Xompfebel, ber ffnlbe ub
pao jernbanen og træffe S^ogne.

„2aå!" fagbe bet.

flipperne ftoéfebe libt i kanterne, og faa fom ^apirfaffen
og ffnlbe flippe ?51o§fet of.

„0^!" fagbe ?^lipperne, „Xe er nof forfte Xanferinbe!

164 trupperne.

^\jor jDe fan [træffe isBeu ! bet er bet l^itbiflfte, jefl |ar fet! bet
fon intet Wenneffe gore Xeiii efter I"

„1)et oeb jeg!" fagbe ©affen.

„'De fortjente ot uære ®reuinbel" fagbe {^(ip^jerne, „a(t
f)Pab jeg f)ar, er en fin itaualer, en (Stootefnægt og en 9iebe=
fam -! bare jeg f)aube (*>H-eOffab ! "

„gner .'pan!" fagbe ©af fen, for ben bteo breb, og faa
gat) 'Oen l)am et orbentligt Sllip, og faa Dar ^an fnéferet.

„^eg niaa nof fri til 9iebefaiinuen!" fagbe ^^tippernc.
„5)et er mærfeligt, ^Pov ®e bet)olbcr alle SDereé Xænber, Ulle
Srøfen! ^ar "De albrig tænft paa ?5or(oPeIfc'?"

„30/ ^ft fan ^e nof Pibe!" fagbe Siebefammen, „jeg er
jo forloPet nieb ©toulefnægten!"

„i^orloPet!" fagbe Slipperne; nn Par ber ingen flere at
fri til, og faa foragtebe ^an bet.

@n lang 2ib gif, faa fom flipperne i ^aéfe f)og ^apir=
mølleren; ber Par ftort ^'(nbefelffab, be fine for fig, be
groPe for fig, faalebeé font bet ffal Pære. ®e fiabbe atle
meget at fortætte, men t^Hpperne meft, bet Por en orbentlig
^]>ral^an§.

»Seg ^(ii" ^oft Icia frpgtelig mange ^ærefter!" fagbe
f^Iil^V^rne, „jeg funbe iffe gaa i 9toI jeg Par nu ogfaa fin
^apaler, meb ©tipelfe! jeg t)apbe baabe ©tøplefnægt og 9tebe=
fam, fom jeg albrig brugte! — ®e ffutbe f)0Pe fet mig ben
&anQ, fet mig, naar jeg \aa paa Siben! ^ttbrig glemmer
jeg min førfte Slærefte, ^un Par SiPbaanb, faa fin, faa btob
og faa n^belig, t)un ftt)rtebe fig i en 58anbbatte for min 9f^tb!

f?Ui)»)erne. 165

— ®er MV ogfaa en ©nfefrue, foin biet) gloenbe, men jeg
lob ^enbe itaa og blitte forti ®er t)ar ben forfte ©anferinbe,
I)un gal) mig ben Slænge, jeg nn gaor meb, I)un bar jao
g(ub[f! min egen 9lebefam dar forlibt i mig, ^un tabte atle
fine 3:ænber af ^ærefteforg. ^o, jeg i)ar opletiet meget af
bet ®Iag§! men bet gør mig nteft onbt for ©trømpebaanbet

— jeg mener iBidbaonbet, bcr gif i ^Banbbatlen. ^eg t)ar
meget paa min ©amDittig^eb, jeg fan trænge til at blide tit
^dibt ^apir!"

Dg bet bled be, alle ^tnbene biede t)dibt ^apir, men
flipperne biede netop til bet ©tijffe I)dibe ^apir, di |er fe,
^dorpaa ^iftorien er trtjft, og bet dar, forbi at be prolebe faa
frygteligt bag efter, af I)dab bc albrig ^adbe dæret; og bet
ffal di tænfe paa, at di iffe bære o§ lige faaban ab, for di
funne faamoenb albrig dibe, om di ifte ogfaa engang fomme i
^Iubefa§fen og blide gjorte til Ijdibt ^^apir og faa dor Ijele
^iftorie trt)ft for paa, feld ben allerljeinmeligfte, og maa faa
feld løbe om og fortætte ben, ligefom Slipperne."

^ørrcn*

■porren ftob i S3Iom[ter. I^en I)ar faabanne bejlige bloa
53Iont[ter, \(xOi blobe font SSingerne i^^xo. et 9J?oI og eubnu meget
finere. — ©olen [finnebe 'i^<x(x i^orren, og Stegnff^erne bonbebe
ben, og bet Dar lige faa gobt for ben, foni bet er for ©moa«
børn at bliue »abffebe og faa faa et ^l)é af 9}?ober; be blibe
jo beraf meget bejligere. Dg bet biet) ogfao porren.

„5oIf figer, jeg ftaar \OiQi ubmærfet gobt," fagbe |>ørren,
„og at jeg bliuer faa bejttg tang, ber bit fomme et prægtigt
©t^ffe Særreb af mig! ^^Jej, ^oor jeg er tt)ffetig! ^eg er
beftemt ben atterttjffetigfte af atfe! Qeg t)ar bet faa gobt, og
jeg ffat bliue tit noget! |>t}or bet (^olffin muntrer op, og

|)ørren. 1B7

^\)ov beii Siegn fniager og forfriffer! ^eg er ntogeloå I^ffelig,
jeg er ben atlerl^ffeligfte!"

ffS^i/ jfl/ ja!" ffifl^e ©ærbeftageriie, „bu fenber iffe
SSerben, men bet gør bi, ber er ^'uuber i oé!" og laa fnagebe
be fan t)nfeltg:

„©nip, fnap, fiturre,

58a§felurre!

S^ifen er ube!"

„5lej, ben er iffe!" fagbe ^ørren; „@oIen ffinner i
9J?orgen, Oiegnen gor faa gobt, jeg fan ^øre, f)t)or jeg Doffer,
jeg fan fole, jeg f)ar S3Iomft; jeg er ben allerlt)ffeligfte!"

9}?en en ®ag fom ber golf og tog |)ørren i boppen og
ruffebe ben o\) nteb 9tob, bet gjorbe onbt; og ben bleb lagt i
SSanb, ligefom ben ffulbe brufne§, og faa fom ben oder ^Ib,
ligefom ben ffulbe ftege§, bet ttar grueligt.

„9JJan fan iffe altib fjatie bet gobt!" fagbe §ørren, „man
maa prøoe noget, faa ueb man noget!"

9JJen bet bled rigtignof flemt. |)ørren bled fuæffet og
bræffet, ffættet og f)egtet, ja, ^bab bibfte ben, I^Mh bet f)eb;
ben fom paa ^Hoffen, fnurre rur! bet bar iffe muligt at f)olbe
Xauferne famlebe.

„3eg f)ar dæret oberorbentlig Il)ffeltg!" tæufte ben i at
fin ^ine. „90^an maa bære glab tjeh bet gobe, man f)ar f)aft!
(^lab, glab, ot)!" — og bet fagbe ben eubnu, bo ben fom paa
3$æben, — og faa bleb ben til et bejligt ftort St^ffe Særreb.
^l |)ørren, t)ber enefte Urt, bleb tit bet ene ©t^ffe.

„^a, men bet er fo mageløft! bet f)abbe jeg albrig troet!

168 |)ørren.

■»Jiei, t)Dor icc[ l)ar !L't)ffcii nicb mig! ^o, (^ærbeftaflcnie, be

oibftc rlgticinof gob !!i3c[tob uteb bcrcå

„Snip, fiinp, fuurrc,
23n3fclua-er'

SSi)en cv flet iffe itbe! ^\i bcgi^nber ben juft! Xci n
niagcløfl! ^a, l)ar jeg libt noget, \aa er jeg ogfaa nu bleuen
noget for bet; jeg er ben Il)!feligfte nf alle! — ^eg er fnn
ftært og fna btob, faa l)Oib og faa lang! 5)et er noget
anbet enb fnn at bære Urter, feto ont mon ^ar 33Iomft!
Wan btiuer iffe ^aéfet, og SSanb foar man fun, noar bet
regner. 9?u f)ar jeg £;pbartning! ^igen benber mig f)ber
SJJorgen, og meb 5Sanbfanben faar jeg 9iegnbab I)Oer Siften;
ja, $ræfte!onen feto I)nr I)o(bt Xole ober mig og fagt, at jeg
oar bet bebfte @tt)ffe i ©ognet. S^g fan iffe blioe It)ffe=
tigere!"

9Jn fom Særrebet i |>ué, nn fom bet nnber @af§.
^bor man ftippebe, t)bor man ffar, t)bor man ftaf meb
(g^naate, for bet gjorbe man! ®ct oar ingen ^^ornøjelfe.
Tlcn Særrebet bleo til tolo @tl)ffer Sintøj, af bet man iffe
næbner, men fom atle SJJenneffer maa {)abe; ber bar toto
@tl)ffer af het.

„9?ei, fe nu bteb jeg førft til noget! (Saa bet bar min
33eftemmelfe! ^a, men bet er jo betfignet! nu gør jeg O^obn
i SSerben, og bet er bet, man ffal gøre, het er ben rette
f^ornøjelfe. S3i ere blebne totb ©laffer, men bi ere alle bog
eet og bet famme, bi ere et SDufin! |>bor bet er en mageløg
S^ffe!"

hørren. 169

Dg 5lar gif, — og 'iaa funbe "Oet t!fe f)oIbe tænger.

„@en (^ang moa bet |o bære forbi!" fagbe f)Oert @tt)ffe,
„jeg gab \o gerne I)otbe noget længer, men man maa t!fe for=
longe umutige 2ing!" Og 'iaa bletie be redne i ©tnmper og
Safer, be troebe, at bet dar rent forbi, for be biede l^affebe
og mafebe og fogte, ja, be dibfte iffe feld f)dab — og faa biede
be bejligt fint I)dibt ^^o^ir.

„9?ej;, bet er en Oderraffelfe! og en bejlig Dderraffelfe!"
fagbe papiret. „9hi er jeg finere enb for, og nn ffal ber
ffrideé |?aa mig! ^dab fan ber iffe blide ffredet! "Det er bog
en niagetøg S^ffe!" Og ber bled ffredet paa bet, be alfer
bejligfte ^iftorier, og golf f)ørte I)dab ber ftob, og bet dar
faa rigtigt og gobt, bet gjorbe 9}ienneffene meget flogere og
bebre; bet dor en ftor SSelfignelfe, ber i Orb dar gidet be
'^apmx.

„®et er mere, enb jeg brømte om, bo jeg dor en lille
bloo 93Iomft paa SlRarfen; I}dor fnnbe jeg tænfe, at jeg ffulbe
fomme til ot bære (iVIæbe og ^unbffaber nb til SJJenneffene.
^eg fon enbnn feld iffe forftoa bet! 'SJlen bet er nu engang
dirfeligt faa! SSor §erre deb, at jeg feld f(et ingenting
I)ar gjort, nben f)dob jeg efter fottig £ejligf)eb mootte gøre
for at dære til! Og foo bærer lian mig foolebeé frem til
ben ene Wlæbe og ^æber efter ben onben; f)der ®ang jeg
tænfer: „58ifen er nbe!" foo gaor ben jnft oder i noget
meget I)øjere og bebre; nn ffol jeg dift paa 9tejfe, fenbeg
^ele 93erben runbt, for ot oUe SKenneffer fnnne læfe mig!
^et er bet rimeligfte! '(^ox ^odbe jeg bloo 33Iomfter, nu

170 4)orreii.

\)ax ji'g for t)Ucr iiblomft be bejligfte 2:aiiter! 3^9 tr ben
aaerl^ffi'Iigfte."

Wcn ''4>a|}iret fom iffe paa ^Kejfe, bet fom til ^-Boc\trl)ffm'u,
oij bcr blcu alt, t)t)Qb ber ftob jlrcoet paa bet, fat i Xrt)ffcii
til en 93og, ja, til mange Jpunbrebe 33oger, for faa Junbe
nenbelig flere f^olf faa ©aun og Wlæbe beraf, enb om bet
enefte ^^opir, fom bet ffreone Oar \)aa, I)aobe lobet SSerben
runbt og oar bleoet flibt op paa i^ialouejen.

„3a, bet er nu bet allerfornnftigfte!" tænfte bet beffreDne
^apir. „IDet falbt mig flet iffe inb! ^cg bliocr l)iemme
og f)olbe§ i 2@re ligefom en gammel 33ebftcfaber! 2)et er
mig, ber er ffretiet paa, Orbene fløb af ^^ennen lige inb i
mig. S^G blioer, og ^Bøgerne løbe omfring! 9Ju fan ber
rigtignof bliDe beftilt noget! yjej, ^tior jeg er glab, l)t)or jeg
er lijffelig!"

@aa bled papiret famlet i 33unbt og lagt paa Jpljlbe.
„9J?on f)ar gobt af at f)Oile paa fin ©erning!" fagbe ^^apiret.
„'3)et er meget rigtigt, at man fomler fig og fommer til (5fter=
tanfe om f)Uab ber bor i en. 9hi forft Oeb jeg rigtigt, t)Oab
ber ftaar i mig! Dg fenbe fig felo, bet er bet egentlige grem=
ffribt. ^oab mon ber nn oil fomme? 9Zoget fremab ffer ber,
bet gaar altib fremab!"

(£n ®ag bleu olt ''papiret lagt paa ©forftenen, bet
ffiilbe brænbeé, for het moatte iffe fælge§ til ©pæf^øferen og
fomme om ©mor og ^ubberfnffer. Dg alle 83ornene i ^nfet
ftob runbt om, be oilbe fe bet bln§fe, be dilbe fe i 5lffcn be
mange røbe ^Ibgnifter, ber ligefom lobe af ©teb 09 fluffe§, ben

|)ørrcit. 171

ene efter ben anben, faa iiurtigt — bet er SSørnene, ber gaa
af @!o(e, og ben allerfibfte ©nift er @f olemefteren ; tit tror
man, f)an er gaaet, men faa fonnner f)an libt efter alle be
anbre.

Dg alt papiret iaa i et 33unbt paa ^Iben. U^! ^toor
bet flog op i Sne. „U^!" fagt'e iid, og lige i bet famme
btet) bet en ^el glamme; ben gif faa tjøjt i SSejret, fom albrig
porren fiadbe fnnnet (ofte fin liUe blaa 35Ionift, og ffinnebe,
fom albrig bet {)Uibe 2inneb ^at)be fnnnet ffinne; atle be ffredne
53ogftat)er bleOe i et Cjeblif ganffe røbe, og affe Drb og Xonfer
gif op i 2ue.

„9iu gaar jeg lige op i ©olen!" fagbe bet inbe i glammen,
og bet t)ar, fom tnfinbe Stemmer fagbe bet i een, og f^tammen
flog gennem 8forftenen ^ctt ooen ub; — — og finere enb
Slammen, ganffe nft)ntig for 5nJenneffene§ Øine, foæuebe fmaa
bitte SSæfener, lige faa mange fom ber f)aube oæret 93tomfter
paa porren. ®e uare enbnn (ettere enb gtammen, ber fobte
bem, og ba ben f(nffebe§, og ber fun dar titbage af papiret
ben forte 2(ffe, banfebe be enbnn engang f)en oder ben, og
^oor be rørte, faa man bere§ gobfpor, bet dar be røbe (S5nifter:
„dornene gif af Sfote, og Sfolemefteren dar ben fibfte" ; bet
dar en gornoielfe at fe paa, og A^infetS S3ørn ftob og fang
deb ben bøbe 5(ffe:

„©nip, fnap, fiiurre,
Saéfelurrc!
ijjlifen er itbcl"

172

^øvren.

9)?eii be finaa ujt)nUfle S^æfencr fnflbe l)Ucr: „iSijeii er
albrig ube! "Det ev bet bejlicjfte Ocb bet ^ele! jeg oeb bet, og
berfor er jeg ben aKcrdjffeligjte!"

9}?eii bet funbe 33orneiie ^uerfeit l)øre eder forftao, og
bet [fulbe be l)eUer iffe, for ibørii maa xtk Oibe alting.

^ucjl 5<^niff.

3 ^arat)ifet§ ^abe, unber ^unbffabétræet, ftob en 9tofen=
^æ!; f)er, i betl førfte 9^ofc, føbteé en gugl, ben§ ghigt bar
fom 2t)fetg, bejlig ben§ Saroe, f)erUg bene ©ang.

9J?en ha ©oa brob ^nnbffabené ?5rugt, bo ^un og
Stbam jogeé fra ^arabifetg ^aoe, faibt fra ©troffeenglené
gCammefoærb en @nift i gnglené SfJebe og antænbte ben.
t^nglen bøbe i f^lammerne, men fra bet røbe §@g fløj en n^,
ben enefte, ben oltib enefte ?^ugt f5ønif§. ©agnet melber,
at ben bi)gger i 5trabien og tioert t)unbrebe 3{ar brænber fig

174 Sufl« t^ønxU.

fi'lo op i filt 9{cbe, ot^ at cit ni) ^onif^, ben ciiefte i i^crbcn,
fU)uev iib fra bet røbe ^^(Sg.

t^iigten oiiiflngrer oé, i)urtig join iJtjfet, bejlig i goroe,
^erlig i ©nng. 9Jaar 93?obereii fibber oeb 33nrnetg SSiigge,
ev bi'it Deb ^"'ooebpiibeii og flanr iiieb ii^ingcnie en C^lovie om
S5arneté |)ol}eb. ^en fU)Der gennem ^JJojjom^ebeng @tne, og
bcr er SoIgton^S berinbe, ben fattige 2)ragfi[te bnfter nieb
!^io(er.

Tkn gugl T^øinU er iffe alene 5(rablen§ gugl, ben
flagrer i 9iorbIt)éffær paa iiaplanbé S^ffetter, ben i)oppcx
imellem bc gnte S3Iomfter i ®ronIonb§ forte ©ommer. Unber
5at)Uiné iiobberflipper, i (Sngtaubfo Slulgrnber flt)der ben, fom
et pubret 9J?øI, ^en oi>er Sangbogen i ben fromme ^trbejberé
|)ænber. ®en fejler paa 2otu§bIabct neb ab (^angeå Retlige
^^anbe, og .v^iinbu^^igen^ Øjne Itife Ueb at fe ben.

gu gi Sønifé! ^'enber bu ^am iffe? ^^arabifet^ gugl,
Sangens t)ellige @t)ane. '^aa Si)e§t)i§farren fab ben, fom en
flabrenbe 'tRam, og flog meb be forte, bærmebefmurte finger;
ot)er ^ålanbå (Sangerf)arpe gleb ©Oanené røbe, tUngenbe 91æb;
paa 8f)a!ef|)eare§ ©fulber fab ben fom Dbin§ 5RaUn, og
flOiffebe I)am i Øret: Ubøbeligfieb! ®en ftøj »eb ©angerfeften
gennem SBartbnrgé 9iibberfal.

f^ugl 5"0uif§! ^enber "Ou I)am iHe? ^an fang big 3Jiar«
feillaifen, og tn fi)§febe Sjeren, ber falbt fra ^an§ SSinge; t)an
fom i ^orabiSglong, og bu Uenbte big maaffe bort til @purDen,
ber fab meb S3oggutb paa isingerne.

^arabifetg gugl, fornl)et tjdert '^larfjunbrebe, føbt i glammer.

h-ugl gøntfg.

175

bob i glammer, bit Siaeb inbfattet i ®ulb f)ænger i be rige§
@de, felD fl^ijer bu tit Oitbfarenbe og enfom, — et Sogn
fim: gugt gøni!§ i Slrabien.

— 3 ^arabifetå ^aoe, ba bu fobteå unber llunbffab§=
træet, i beu forfte 3ioje, f^éfebe SS or ^erre big og gau big
bit rette ^JlaDu — ^oefieu.

^iiiiiiiiiiiiiiS'Biiiiiijia

i

€n i)iftoric\

3 ^aden bare atte 9@b(etræerne fpvungne n\), be fiaobe
f!t)ubt fig nieb at faa 53Iomfter, før bc fif grønne S3(abe, og i
©aarben bare aUe SSdingerne nbe og ft'atten nieb, f)an ftiffebe
rigtignot ©olffin, fliffebe bet of fin egen ^ote; og faa man
^en ah 'SRavtm, ha ftob hornet foa niageløft grønt, og ber
Oar en ^uibren og .^ointeteren af alle be fmaa Sugte, Iige=
fom om bet oar en ftor ^^eft, og bet hmbe man ba ogfao

@n ^iflorte. 177

fige, at bet dar, for bet t)ar ©ønbag. Slofferne ringebe,
og t^otf i bere§ bebfte flæber gif til ^irfe og faa faa for=
nøjebe ub; ja, deb alting Dar ber noget faa fornojeligt; bet
oar til t)i§fe en ^ag faa borm og »elfignet, faa at man nof
funbe fige: „35 or ^erre er rigtignof mageIo§ gob mob o§
SJJenneffer!"

9Jien inbe i ^ir!en ftob ^ræften paa ^ræbifeftolen og
talte faa ^øjt og faa drebt; ^an fagbe, ot 9Kenneffene dåre
faa ugnbelige, og at 05nb dilbe ftraffe bem berfor, og at naar
be høhe, tom be onbe neb i ^eluebe, t)t)or be ffnibe edigt
brænbe, og ^an fagbe, at bere§ Drm bobe iffe, og at bereå
SIb albrig ubflnffebe§; albrig fi! be ^dile etter 9io. ^et
dar grueligt at I)øre, og ^an fagbe bet faa dift; t)an beffred
bem §eldebe fom en ftinfenbe ^ute, f)dor al S^erbené Ut)umff=
f)eber ftøb fantmen, ber dar ingen luftning uben ben !^ebe
©dodlflamnie, ber dar ingen S3unb, be fon! og fanf i en edig
Sodét)eb. 2;et dar grueligt alene at I)øre berom, men ^ræften
fagbe bet lige ub af fit fjerte, og aiie golf i ^irfen dåre
ganffe forfærbebe.

ajien ubenfor fang atte be fniaa ?jugle faa fornøiebe, og
Soten ffinnebe faa dormt, bet dar, fom om f)der titte S31omft
fagbe: @nb er faa mageløå gob mob oå atte fammen. ^o,
ber nbe dar bet flet iffe, fom kræften præbifebe.

Om 9(ftenen deb ©engetib foa ^^^ræften fin iione fibbe
ftitte og tanfefulb.

„^dab fejler bigV" fagbe i)an til |enbe.

t) 6 9(nbfrien: (£oenti)r II. 12

178 @" ^iftorie.

„3a, l)uab ietj feilcr," faflbf t)un, „jeg fejler, at jeg Hk
rigtig fan janile mine Xanfer, at jeg i!fe rigtig fan faa bet,
bu fagbe, til at gaa op, at ber »ar ^aa monge ugubetige,
og at be [fulbe brænbe euigt; ct)igt, af, t)t)or taiigt! — ^i'fl
er fun et Hjubigt SJiciincfte, men jeg tuube iffc bære bet ouer
mit fjerte at (abc felu beu uærfte (S^nbcr brænbe et)ig,
t)Dor(ebe^ ffiitbe ha 95 or |)erre funnc bet, l)an, fom er ]aa
nenbelig gob, og fom Deb, i)dor(ebe5 bet onbe fommer
ubenfra og inbeufra. ^tej, jeg fan iffe tcenfe bet, ffont hn
figer bet."

^et bar (Sfteraar, Søbet faibt af Xrreerne; ben atborfige,
ftrenge ^ræft fab beb en bøenbeå Seng, en from troenbe luffebe
fine Øjne; bet bar ^^ræftefonen.

„gaar nogen {^reb i (Sraben og 9Jaabe t)0§ fin (^ub, ha
er bet bigl" fagbe ^ræften, og ^an folbebe ^enbe§ ^ænber og
læfte en ^-pfalme ober ben høhe.

Og f)un bkt) fort til (dråben; to tnnge Xaarer triUebe
neb Ober ben alborlige 9)ianb§ ^inber; og i ^ræftegoarben
bar bet ftitle og tomt, ©olffinnet berinbe bar finffet, f)nn bar
gaaet bort.

"^tt bor Siat, en folb 25inb blæfte i)en ober ^ræften§
^obeb, ^an flog Øjnene op, og bet bar, ligcfoiu om SJtJaanen
ffinnebe inb i ^an» Stue, men SOJaanen ffinnebe iffe; en

(Sn .t)i[torie. 179

©fiffelfe t)or bet, ber ftob foran ^on§ ©eng; ^an 'iaa jin of«
bøbe ^^ne§ ©enfærb, ^uii faa paa i)am faa iuberligt bebrøtiet,
bet MV, fom Dilbe I)im fige noget.

Dg ajJonben rejfte fig ^alot op, ftrafte 5lrmene nb imob
^enbe: ,/I)u iffe jetter fornnbt Den eoige ^o? ®n libe? "SDn,
ben beb[te, ben frommefte ! "

Og ben bobe bojebe ^ooebet til et 3^ OQ lag,'i)^ ^nnnben
paa SSr^ytet.

„Og fan jeg ffaffe big 9to i ©roben?"

„^a\" tøb bet til t)am.

„Og t)UorIebe§?"

„®iti mig et ^aar, fnn et enefte ^aar af |)oOebet paa
ben ®l)nber, ^oiå ^Ib atbrig dit fln!!e§, ben Stinber, fom ®nb
oit nebflobe i |)elt)ebe til eoig ^ine."

„3a, faa let maa bn fnnne tøfeg, bn rene, bn fromme!"
fagbe i)an.

„<Saa følg mig!" fagbe ben tøh^. „^et er o§ faa for?
unbt. 9Seb min @ibe foæocr bn, t)Oor!)en bine Sanfer Dit;
nft)ntigt for SOZenneffene ftaa oi i bereg ^emmeligfte S5raa, men
meb fiffer ^aanb uiaa bn pege paa ben til eoig ^dal inboiebe,
og før |)ane9at moa f)an bære funben."

Og f)nrtig, font baarne af Sanfen, t)are be i ben ftore
(Stab; og fra ^nfeneé ^æg tijfte meb ^tbbogftaoer ®øb§=
f^nberneS 3Jaone: ipoomob, (^errig^eb, 1)rnffenffab, $i?eUt)ft,
fort, |ele @^nben§ fijøfardebe S3ne.

12*

180 ^11 4>iftone.

„3«, beriube, font jeg tvoebe bet, jom jei] uibfte bet,"
fagbe kræften, „t)ufe be ben euige ^(bi^ tnboiebe." Dg be
ftob foran ben prægtig opli)[te fortal, f)Uor ben brebe Xra|)|)e
prnngebe nieb jTcvpper og !iMonifter, og gennem be feftlige ®a(e
flang !!i3a(nui[itten. Suejtferen ftob i ©Ufe og gloil nieb ftor
følubeflagen ©tof,

„^-8ort 'i&ai fon maaU jig nieb Stongené!" fagbe ijan
og lenbte fig mob C^kbeftimfen; fra lop til laa h)fte ben
Xanfe nb af Ijam: „fattige ^^of, ber glor inb ah ^^^orten, ^
er imob mig kanaljer, atte famnieu!"

„^obmob!" fagbe ben høte, „fer bn t)om?"

„§am!" gentog kræften. „Sa, nten f)an er en Jaobe,
fim en 9?or, og t)i( iffe bømmeé til eoig ^tb og ^^ine!"

„^nn en 9^ar!" lob bet gennem l)ete ^otomobenå §n§,
bet uare be atte ber.

Dg be fløj inben for ben gerrige^ nøgne fire SSægge, ^t)or
ffinbnmger, flaprenbe af ^nlbe, fniten og tørftig, Dlbingcn
flamrebe fig meb a\ fin Janfe til fit ®nlb ; be fao, t)Uor ^an,
font i (5fber, fprang fra h^t elenbige iieje og tog en Iø§ ©ten
nb af 9)hiren, ber laa ©nlbpenge i et ©trømpeftaft, i)on be«
følte fin (afebe kjortel, t)t)ori ©ulbft^ffer Dåre ft)ebe inb, og
be fngtige gingre fitrebe.

„^an er fl)g, bet er SSanOib, et gl'æbe§Iøft 95anljib, om=
fpænbt of 5(ngeft og onbe X>rømme!"

1

en ^iftoiie. 181

Og be fjernebe fig i |)aft og ftob Ueb gorbnjberneg
33rifé, I)t)or be i lang 9iæffe fob @ibe »eb @ibe. ©om et
oilbt ®^r for en op af @øt:)iie, ubftøbenbe et fælt ©frig; ^an
f(og meb fine fpibfe 5(Ibuer til Sl'animeraten, og benne tienbte
fig føbnig:

„^olb ^æft, bit ^t)æg, og fot)! bet er t)t)er 9^at — !"

„.^^Der dlail" gentog f)an, „ja, I)t)er S'Jat fonnner I)an,
t)i){er og foæler mig. S Ijii'figle^ i)ai^ 1^9 Qjovt et og anbet,
Drebt @inb er jeg føbt meb, bet t)ar bragt mig anben ©ang
(jerinb; men I)ar jeg gjort galt, faa t)ar jeg jo min ©traf.
^nn eet ^ar jeg iffe befjenbt. SDa jeg fibft font nb f)erfra og
forbi min |)nébonb§ @aarb, faa fogte ber op i mig et og
anbet — jeg ftrøg en ©tiodlftif l)en ah SJJnren, ben lob libt
nær ©traataget, alting brænbte, ber fom ^ibfig^eb oder bet,
ligefom ben f omnier oder mig. ^eg ^jalp meb at rebbe ^uæg
og ^nbbo. ^ngen lebenbe brænbte nben en gtof '5)ner, ber
f(øj inb i S^ben, og faa Sæn!el)nnben. ^en tiaobe jeg iffe
tænft paa. SEHan fnnbe l)ore ben f)l)te — og bette |)^I f)ører
jeg oltib enbnn, naar jeg oil fode, og falber jeg i ©ømt, faa
fonimer ogfaa ^nnben, faa ftor og laabben; t)an lægger fig
paa mig, I)t)Ier, træffer mig, foæ'Ier mig. — <Baa Ijor bog
^»ob jeg fortætter, fnue fan bn, fnne ben I)ele 9iat, og jeg iffe
et fort Udarter." Og Slobet ffinnebe ben ^ibfige frem i
Øjnene, f)an faftebe fig ot»er kammeraten og flog t)am meb
fnt)ttet |>aanb i Slnfigtet.

„35rebe ^a'Ci§' er bteoen gat igen!" t)eb bet rnnbt om,

182 ©11 ^tiftorie.

og bc aiibrc Stivltvincjcr greb fat i l)am, brobc^ nteb f)ani,
frumbDii'be t)niii, fan .t)ouebet fab tteb imellem !!8enene, ber
baiibt be bet faft, 'sBlobct oar ueb nt fpringe l}am ub of Øjne
og aUe ^orer.

„3 bræbe f)om/' raabte kræften, „ben uh)fte(ige!" og
ibet i}an fort)inbrenbe ubftra!te |)aanben otier ©Qnberen, ^an,
fom a(t f)er Icb fur l)aarbt, befétebe Scenen om ; be f(oj gennem
rige ©ate og gennem fattige @tner; SSellijft, SJJiSunbelfe, alle
'5)Dbéfi)nber ffreb bem forbi, en ®ommené ©ngel læfte bere§
@i)nb, bereé gorfoar; bette Oar bel ringe for @nb, men @nb
læfer hjerterne, f)an fjcnber alt ti( .f)obc, bet onbe, ber fommer
inbenfra og nbcnfra, t)an, iliaaben, '»^((færligl^cben. ^ræften§
|)aanb ffæloebe, t)an bobebe iffe ot ubftræffe ben, at ribe et
^aar af @l)nberen§ i^odeb. Dg 3^aarerne ftrømmebe fra t)ané
Øjne, fom -DJaobenå og iiærlig^ebené SSanbe, ber flnfte ^eU
tjebeå ebige ^Ib.

SDa galebe ^anen.

„Sorbarmenbe ®nb! ^u oil giue ^enbe ben 9to i (dråben,
fom jeg iffe I)ar fnnnet inbløfe."

„'3)en i)av jeg mi!" fagbe ben bobe, ,,bet nar bit I)aarbe
Drb, bin niorfe SKenneffetro om @nb og ^an§ ©fabninger,
ber breo mig til big! fenb $ØJenneffene, felb i be onbe er
ber en 2)el af ®ub, en 2)el, ber bil fejre og fluffe ^eh
bebe§ Stb."

©n §iftorie.

183

Dg et ^t)§ bted trt)ffet |)aa ^ræftené gjlunb, bet Itifte
omfring f)am; ®ub§ flnre @oI [tinnebe inb i hamret, fidor
|an§ |)uftru, ledenbe, milb og færlig, »ofte Ijam af en ^røm
fenbt fra (3nh.

Den ftummc Bog.

Peb Saubetieieti iiibe i ©foben \aa en eufom 53onbegaQrb,
mon !oin lige gennem ©aarbérummet; Soten ffinncbe ber,
alle SSinbuer ftob aabne, !^lt) og 9iøre uor ber inbenfor, men
i ©aarben, i en 2øt)f)Qtte af blomftrenbe ©ijrener, ftob en
aaben Sigfifte; ben bobe uar fat t)erub, benne ?formibbag
ffutbe l^an begrat)e§; ingen ftob og foa førgenbe paa ben
bobe, ingen græb ooer ^am, t)an§ Stnfigt taa tilbæffet nieb

2)eii [tumme SBog. 185

et ^toibt ^læbe, og unber fiané |)Dbeb toar lagt en ftor, tt)!
58og, ^t)i§ 33Iabe t)l?ert Mx et {)ett 5(rf graat "^apix, og
mellem I)Oert Ian, gemt og glemt, oiéne 33Iomfter, et fielt |)er=
barium, famlet paa f or[feflige ©teber ; bet [fulbe meb i (Graden,
fiaobe f)an felo forlongt, ^it ^oer Slomft fnt)ttebe jig et
kapitel af f)an§ Sio.

„^oem er ben bobe?" fpurgte oi, og <Soaret oar: „^en
gamle ©tiibent fra Upfnta ! l}au ffal engang ^ade bæret ftinf,
funnet tcerbe ©prog, funnet il)nge, jo, ffrioe SSifer meb, f)ar
man fogt; men faa dar ber noget, ber fom i 35ejen, og foa
fmeb t)an fine Sanfer, og fig felo meb, f)en i Srcenbedinet,
og ta t)an§ ^elfen fulgte efter, faa fom {)an J)erub paa
Sanbet, ^oor ber bteb belalt for ^an§ ^oft. .^an dar from
fom et S3arn, naar fun iffe bet forte @inb fom oder i)om,
t^i faa bled ^an ftærf og tøb om i ©foden fom et joget ^^r;
men fif di f)am ^jem, fif di t)am I)er til at fe i 33ogen meb
be tørre Urter, faa funbe ()an fibbe ben ^ele '2)og og fe paa
een Urt og faa ^aa en anben, og mangen @ang løb 2^aarerne
f)am neb oder ^inberne; (^ub deb, ^dab I)an tænfte berdebl
men iSogen bab I)an om at faa meb i fin ^ifte, og nu tigger
ben ber, og om en fort Stunb ffot Saaget f(aa§ faft, og ^an
ffal faa fin fobe ^dile i ©raden."

Sigbugen bled loftet; ber dar greb i ben tøh^^ Stnfigt,
en ©otftraale fatbt paa bet; en ©dale fføb i fin i^ilfnare

186 3)en ftiiiiimc ^^ofl.

{^liigt inb i !!iDUl)l)tten og Uenbte fig i ,lUigtcii, fuibveiibe oucr
ben bøbeé i*;>ooeb.

^loov unberligt er bet bog, — ui feiibe bet Di[t aUe,
— at tage gnmie S3reue frem fra »or Ungbométib og tæfe
biéfe; ha buffer tigefom et I)e(t iiiit) op meb ade bet§ ?^or«
l)aabnuiger, aUc bets ©orger. |)Dor mange af be 9J?enncffer,
fom oi i ()in 2ib leoebe faa inbertigt meb, ere nu fom bøbe
for oé, og bog leoe be enbnu, men bi t)aOe i mange Xiber
iffe tænft paa bem, f)Oem tii engang troebe altib at ffutte ^olbe
faft ueb, genfibig bele Sorg og ©læbe meb.

5)et Diéne (Sgeblab i 33ogen f)er mlnber om SSeunen,
S3ennen i ©foletiben, S3ennen for t)ele ^ioet ; ^an I)æftebe bette
iBIab paa @tubenteri)uen i ben grønne ©fob, ha jagten bleo
fluttet for bet t)ele Sit). — ^Dor teuer ^an nu? — SBIabet
gemt, SSenffabet glemt — ! |)er er en frémmeb ®ritii)ué=
plante, for fin for SfJorbenS |)at)er — bet er, fom t)ar ber
®uft enbnu i biéfe 581abe ! l)nn gat) f)am ben, grøfenen fra
ben abelige Urtegaarb. ^er er 9iøfrofen, l)an felu tjar
ptuffet og tjæbet meb falte 2:aarer, 9^ofrofen fra be føbe
SSanbe. Og ^er er en S^ælbe, 6t)ab figer benå ^J3Iab? |)0ob
tænfte i)an oeb at pluffe ben, oeb at gemme ben? §er
er Silliefouoal fra @f ottenf oml)eBen ; t)er er ©ebeblab
fra ^roftueng Urtepotte, og ^er bet nøgne, ffarpe^ ®ræé=
ftroa — !

^eii ftiiimne 58og.

187

SDen bloniftrenbe 8t)ren ^ælber fin friffe, buftenbe ^tafe
otter ben bøbeg ^odeb — , Sdaten fiper otter forbi: „^Oioit,
foioit!" — — 9^u fonmie SJiænbene meb ®øm og meb
|)animcr, Saaget læggeg ooer ben bobe, ber IjOiler fit ^otteb
paa ben ftnnnue ^og. ®emt — glemt!

„Der er ^orffeL"

Det uar i Wla'i SJlaaneb, SSinbeu blcefte enbmi toibt; men
goraaret uar ber, fagbe SBuj'fe og Xræer, SDiarf og @nge; bet
m^trebe nieb 33(onifter og bet lige op i bet (eOenbe (^^ærbe,
og ber juft talte Soraaret felo fin @ag, bet talte fra et titte
SWSbletræ, ber oar en enefte ®ren, faa friff, foa blomftrenbe,
ooerbænget meb be fine, rofenrøbe knopper, fom Dåre lige Deb
at aabne fig ; ben bibfte nof feto, f)t)or føn ben oar, for bet
ligger i S3Iabet, fom i 33Iobet, og berfor biet) ben fieller iffe
ooerraffet oeb, at |)erffabgt)ognen tiolbt paa SSejen foran ben,

„®er er Sovfel." 189

ocj ben unge ©reoinbe fagbe, at ben SSblegren tiår ben t)u=
bigfte, nmn funbe fe, ben bar t^oi'aoi^et jelt) i fin bejUgfte
2tabenbaretfe. Og ©renen bled bræffet af, og ()un ^olbt ben
i fin fine §aanb og fftiggebe oder ben lueb fin ©ilfeparafot,
— og faa førte be til (Slottet, f)Oor ber uar tiøje ©ale og
pyntelige ©tuer; !(ore, ^oibe ©arbiner flagrebe ueb be oabne
SSinbuer, og bejlige 33Iomfter ftob i ffinnenbe, gennemfigtige
SSafer, og i en af biéfe, ben t)or font ffaaren ub af nt)§falben
©ne, biet) ^blegrenen fat niettem frif!e, It)fe S3øgegrene; bet
tiar en 2t)ft at fe ben.

Og foa bted ©renen ftolt, og bet oar jo ganffe menneffeligt.

®er foin mange ©logS g-olf gennem ©tuerne, og efterfom
be gjatbt for, tnrbe be fige bereg S3eunbring, og fomnte fagbe
flet ingenting, og fomme fagbe alt for meget, og 2(5btegrenen
forftob, at ber oar gorffet mellem S[Renneffene, ligefom mellem
SSæffterne. „©omme ere til ©tob§, og fomme ere til Skæring,
ber er ogfaa be, fom fnnne gonffe unboæreå," mente SWSble^
grenen, og \)a ben jnft oar fat oeb bet aabne SSinbue, Ijtiorfra
ben funbe fe boabe neb i ^aoen og ub paa 9J?arfen, faa f)at)be
ben S3Iomfter og SSæffter nof til at betragte og tænfe ooer;
ber ftob rige og fattige, nogle alt for fattige.

„©taffeté forfoftebe Urter!" fagbe ^2@blegrenen, „ber er
rigtignof gjort gorffet, og f)t)or be maa fole fig nlt)ffelige,
berfom bet ©(og§ fan føle fom jeg og mine lige funne bet;
ber er rigtignof gjort gorffel, men bet mao ber gøreå, ettere
ftob jo alle en§!"

Og SSblegrenen faa meb et ©Iag§ S[Reb(iben^eb ifær

190 »^i'v er JVoiffet."

pan eet 8lagé ^451om[tev, joiii ber uar i 9Jiængbe af paa
aiiiufei- on ®i'øfter; ingen banbt bcni i ^-bntet, be Uare alt for
alniinbelige, \a man !unbe finbe bem fetu imettem S5roftenene,
bc ffob op fom bet argefte llfrubt, og faa f)at)be be bet fæte
DJaun ^anbené Ælhvlfebotter.*)

„Staffeli? foragtebe ^-8æfft!" fagbe ^iSblegrenen, „bu fan
iffe gøre ueb, at bu bieu l)Oab bu bleo, at bn er faa alniiube-
lig, og at bu fif bet ^æélige ^Jtaun, 't>n l)ar! men bet er nteb
il>æffterue fom meb 9)ienneffene, ber maa »ære Sorffel!"

„gorffet!" fagbe ©olftraalen og ftiéfebe ben blontftrenbe
5@blegreu, men ft)§febe ogfaa be gule ^^auben^ 9)iælfebøtter
nbe paa ^JJJarfen, alle 3olftraalenø iBrobre ft)éfebe bem, be
fattige ^-Blomfter, fom be rige.

^blegrenen l)aube albrig tænft oDer SSor $)nxe^ uenbc'
lige ^lærlig^eb mob alt, t)Oab ber (euer og roreé i t)am, ben
f)aobe albrig tænft otier, t)Oor meget fmuft og gobt ber fan
ligge gemt, men iffe glemt, — men bet nar jo ogfaa ganffe
menueffeligt.

©olftraalen, 2l)feté Straale Dibfte bet bebre: „®u fer
iffe lougt, bu fer iffe flart! — §bor er ben forfaftebe Urt,
ben, hn ifær beflager?"

„f^anben^ SDfælfebøtter!" fagbe ^?eblegrenen. „^^Jltbrig
binbeé be i 93ufet, be træbeå meb goben, ber er for mange
af bem, og naar be lobc i ^^rø, flt)t)er bet i fmaatffaareu lUb
^eu otier iCeien og fænger 'i^oU i Slæberne. Ufrubt er bet!

*) Leontodon.

„®er er gorffel." 191

men bet flal bcr jo og[aa bære! — jeg er Uirfelig meget tah
nemmefig, at jeg iffe er bleden en af bem."

Dg {)en oDer SJiarfen !om en i)el ©fare S3ørn; bet
minbfte af biéfe tiax nu faa lidebitte, at bet bled baaret af
be anbre, og ba bet biet) fat i ©rceSfet mellem be gule 93(omfter,
lo bet ^øjt af ©læbe, f|)arfebe meb be fmaa S3en, bæltebe
fig omfring, |}iu!febe fun be gule 33Iom[ter og fyéfebe bem i
fob Ufft)tbigt)eb. S)e noget ftørre 93ørn brøb 33Iomften fra
ben I)ute ©tilf, bøjebe benne runbt inb i fig felt), £eb t>eb
Seb, en iiel ^æhe bteb bet; førft en til |)alfen, faa en at
t)ænge om Sfulbereu og om Sioet, paa S3rt)ftet og paa §o»
tjebet; bet oar en t)el ^ragt af grønne Sænfer og ^æber;
men be ftørfte 93ørn tog forftgtig ben afblomftrebe Urt,
(Stilfen, ber bar ben§ fnugartebe, fammenfatte grøfrone,
benne løfe, luftige Ulbblomft, ber er et I)elt lille ^unftft^ffe
font af be finefte g-jer, gnug eller 1)un; be f)Dlbt ben »eb
SOJuuben for i eet ^uft at afblæfe ben ^elt: ben, ber fuube
bet, fif nt) flæber, før ^aret t)ar omme, f)at)be 83ebfte'
mober fagt.

SDen foragtebe S3Iomft uar en ^et profet tieb benne Sej^
(igbeb,

„@er bu?" fogbe Solftraolen, „fer bu ben§ Sføn^eb,
fer bu ben§ ^Øiagt?"

„!3a, for 33øru!" fagbe 2@b(egrenen.

Dg ber foin ube paa 9JJarfen en gammel ^*oue og gro=
bebe meb fin ftumpe, ffaftløfe Enio neb om S3(omfteuå 9iob
og traf ben op; uogte af ';>{øbbernc uilbe f)uu foge fig ^affe

192 „®er er J^orffd."

paa, nubre uilbc l)uu faa ''4^euflc for, ibct Ijiin bragte '»^(poteferen
bem til ^'ægebom.

„©føntjeb er bog noget t)øiere!" fagbe Seblegreneii. „St'uii
be ubualgtc foiiime i bet ftønneé Stige! ber er gorffel mcHeni
ii>æf[terite, ligejoni ber er {^or[fe( inetlem 9Weniieffeiie."

Dg ©olftraalen talte om ben nenbeligc ^ærligl)eb ^oå
®nb gennem alt bet [fabte og for alt, t)Oab ber ^ar SiD, og
om ben lige Soi'beling af att i Xib og (Soig^eb.

„^a, bet er nu '3)ere§ -iIRening!" fagbe SSblegrenen.

Og ber fom f^olt i ©tuen, og ben unge ©reoinbe fom,
I)un, fom f)at)be ftillet S(SbIegrenen fan fmuft i ben gennem=
figtige i^nfe, ()Uor 8o(Ii)fet ftrnnlebe; og ^nn bragte en 33Iomft
etter ^Dab bel nu oar, ber ffjulteg af tre, fire ftore S3(nbe,
ber Itgefom et ^ræmmer^nS bleo {)oIbt rnnbt om bet, for nt
ingen Zvæt eller SSinbpuft ffutbe fomme tit nt gore bet Sfnbe,
og fna forfigtigt biet) bet bnnret, fom nlbrig ben fine ^ble=
gren Unr bletjen bet. ©nnffe lempeligt fom nu be ftore SSlabe
bort, og man fan ben fine, fnuggebe f^røfrone af ben gule,
foragtebe ganbené a3^ælfebøtte. "Sen t^ar bet, l)un fan for=
figtig Inbbe pluffet, fno oml)t}ggeIigt bnr, for nt iffe een af be
fine gjerpile, ber bnnne bene !JaagefEiffelfe og fibbe fan lofe,
ffulbe blæfe nf. .^el og t)erlig l)ndbe f)un ben; og l)un be»
unbrebe bene ffønue ?form, ben§ luftige Slnrl)eb, benå l)ele
færegne ©nmmeufætniug, ben§ @fønl)eb, ibet ben ffulbe Dejreé
^en for SSinben.

„©e bog, l)t)or forunberlig bejlig ^^ox ^erre ^nr ffabt
ben!" fagbe l)un. „S^S t)il male ben meb §@blegrenen; ben

„®er et t^orifef."

193

er nu foa uenbelig beflig for aHe, men ogfaa benne fattige
^^(omft t)ar af 5?or |)erre lige faa meget paa ben anben
aiJaabe; faa forffetlige ere be og bog begge Sørn i Sføn«
^eben§ 9iige."

Og ©olftraaten f^éfebe hen fattige Stomft, og ben f^éfebe
ben btomftrenbe SSbtegren, ben§ S3tabe fQnte§ at robme berueb.

4> 6. 5tiiberfen; eoenti)r. II.

1

Den g>amle (5rar>ften.

3 en af be [niaa f obftæber, I)Dg en 9J?anb, ber f)at>\)c
jin egen ©aarb, fab f)ele gamitien i ^\eb§ fanimen om Stftenen
paa ben ^tarStib, ba nmn figer „Giftenen længeg"; bet toar enbnu
mitbt otj »armt; Sampen bar tænbt, be tange ®arbiner t)ang
neb for ^inbnerne, f)t)or ber ftob SBIomfterpotter, og nbenfor
t)ar bet et bejtigt SJJaaneffin ; men bet talte be nu i!fe om, be
talte om en gammel, ftor @ten, ber laa nebe i ©aarben, tæt
»eb ^offenboren, IjOor gigerne tit opftillebe bet jtnrebe bobber«
tøj, for at bet ffulbe tørret i ©olen, og ^øor S3ørnene gerne
legebe — bet car egentlig en gammel ©rabften.

®en gamle ©ratiften. 195

„^a," fagbe SRanben i i^ufet, „jeg tror, ben er fra ben
gamle, nebbrubte ^tofter!ir!e ; ber bleo jo folgt boabe ^ræbife^
ftol, (Spitajier og (^radftene! min falig gaber fobte flere af
btgfe, be bteoe flaaebe itn til 93rotægning, men benne ©ten
bieu titoberS og er fiben bleoen liggenbe i ©aarben."

„Man fan gobt fe, at bet er en ©rauften," fagbe bet
ælbfte af 53ornene, „ber er enbnn at fe i^aa ben et 3limegla§
og et @tt)ffe af en (Sngel, men ^nbffriften, ber ftob, er næften
rent ftettet nb, nnbtagen bet "tSlam greben og et ftort „@",
ber ftaar lige bog efter og Ubt længer ncbe „S[Rartt)e"; men
mere fan man iffe faa nb, og bet er ba fun, naar bet ^ar
regnet, etter bi fiaoe oabffet ben, at bet ftaar tt)betigt."

„^erre ®ub, bet er ''greben ©baneg og t)an» ^uftrn§
®rat)ften!" fagbe en gammel 9JJanb berinbe, ber funbe, i fin
^Iber, gobt bære SSebftefaber tit bem aUe fammen i ©tuen.
„3^/ bet ^©gtepar oar et af be fibfte, fom biede jorbebe paa
ben gamle ^ lofter firfegaarb; bet bar et gammelt, tiæberligt
^ar fra mine ^rengeaar; alle fenbte bem, og ade t)olbt af
bem, be bare ?nber§=^ongeparret ^er i 33i)en; golf fagbe om
bem, at be ejebe ober en Sønbe ®n(b, og bog gif be fimpett
ftæbt, i bet grobefte %ø\, men bereå Cinneb bar foa ffinnenbe
t)bibt. Xet bar et bejtigt gammelt ^ar, greben og S[Rort^e!
— 9coar be fab paa ^ænfen, ber bar oppe paa ipufeté t)oje
©tentrappe, fom bet gamle Sinbetræ t)ælbebe fine ©rene ober,
og be niffebe benligt og mitbt, faa bleb man orbenttig glab
berbeb. SE^e bare faa mageløs gobe mob be fattige, be befpifte
bem, be flæbte bem, og ber bar gornnft og fanb ^riftenbom

196 ®e» flcimte GJiaofteit.

i al t>i'rc<? @ob9orenl)eb. ^orft bobe St'oncn! jeg t)ii[fcr ben
®aci jan ciobt; iet3 uov en lide ^reug og lueb min gaber
inbe t)D<5 gamle ''4>reben, lige ibet at t)uit uar l)enfot)et; ben
gamle yjJanb »ar faa beUivget, græb fom et iBarn. — Siiget
\aa enbnu i ©oDefamret, tæt ueb, ^uor ui jab, — t)an talte
til min ?sci'i)n- og et ''^ax '^JJaboer, om I)Uoi: enjomt ber nu
uilbe bliue, I)Oor uclfiguet l)un Ijaobe oæret, l)Uor mouge 51ar
be t)aobe leoet famnieu, og l)Oorlebe'5 bet gif til, at be bleoe
fenbte meb l)inanben og fi! I)inanben feer; jeg uar fom fagt
titte og ftob og l)orte til, men bet o^fi)lbte mig [crunberligt
at t)Drc paa ben gamle 5!Hanb og [e, t)t)orlebe§ ^an mere og
mere blcD liulig, fif røbe Sl'inber, ibet l)an talte om ^orlooclfeé«
bagene, l^uor t)nbig f)un l}at)be Ⱦret, l)Dor mange fmaa ufft)!*
bige Dmoeje fian {)aObe gaaet for at træffes meb I)enbe, og
^an talte om 55rt)tlupébagen, t)any Øjne I^fte berbeb, l)an
leoebe tigefom tilbage igen i ben ©Icebeétib, og faa laa i)un
nu inbe i hamret tæt Deb bøb, en gammel ^one, og ^an bar

en gammel TlaiiO og talte om §aabetå Xib jo, jo,

faalebeé gaar bet! ®a Uar jeg et 33arn !nn, og nu er jeg
gammel, gammel, fom greben ©uane. Stiben gaar, og at--
ting ffifter! — ^eg guffer faa gobt ^enbe§ 58egraDelfeébag,
gamle greben gif lige bag efter Sigfiften. (St ^ar Star
forub l)at)be S@gteparret labet bereé ©ratoften t)ugge meb '^no-
ffrift og 9Zat)ne, paa 'I)øbgaaret nær; ©tenen bleo om Stf tenen
ført ^en og lagt paa ©raden, — og Staret efter løftebeg ben
igen, og gamte greben fom neb tit fin ^uftru. — 'Der uar
iffe ben 9iigbom efter bem, fom gotf ^aube troet og fagt; bet

2)cn gamle ©rabften. 197

ber uar, !om tit f^amilien, tangt iibe, ben, man atbrtg før
t)at)be dibft om. ®et ^^inbingéocerfé ^u§, meb 93ænfen paa
ben t)øje ©tentrappe nnber Stnbetræet, bteti redet neb af 9J?ogi=
ftraten, tf|t bet tiar att for broftfælbigt til, at be turbe labe bet
ftaa. ©iben, ba bet gif meb ^lofterfirfen lige faaban, og
^irfegoarben blei) t)æuet, faa fom ^reben§ og 9J?art£)e§ @rat)=
ften, fom alt berfra, til t)t)em ber t)ilbe fobe bet, og nu er bet
truffet faa, at ben it!e er bleden flaaet i ©tljffer og brugt,
men ligger enbnn i ©aarben til Segefteb for be fmaa og til
|)9tbe for ^igené ffurebe ^øffentøj. — ®en brolagte @abe
gaar nn f)en oder gamle ^rebenå og f)ang |)uftru§ |)ditefteb;
ingen guffer bem mere!"

Og ben gamle SCRanb, fom fortalte alt bette, rl)ftcbe
demobig meb .g)odebet. „©lemmeå! — 3(tt ffal glemme^!"
fagbe ^an.

Dg faa talte be i ©tuen om anbre ^ing; men \ien minbfte
®reng berinbe, et ^^arn meb ftore, aldorlige Øjne, frøb op
paa ©tolen bog ©arbinerne og faa neb i ©aarben, l)dor
3)?aanen ffinnebe ftart paa ben ftore ©ten, ber attib før |adbe
ft)nte§ t)am tom og ftab, men nn laa ber fom et I)elt, ftort
Stab af en ^iftoriebog. 9t(t I)dab drengen t)adbe f)ort ont
''greben og fiané ^uftrn, f)adbe ©tenen inbe; og 'i)an faa paa
ben, og ^an faa op mob ben ftare, Il}fe ^ØJaane, i ben rene,
^øje £uft, og bet dar ligefom et @nb§ 2(nfigt, ber ffinnebe nb
oder Soi^^C'i-

„®temmeå! — 3tlt ffat gtemme§!" løb bet inbe i ©tuen,
og i bet Øjebtif f^éfebe en nfi)nlig (gngel ©rengenS S3rl)ft

198

'J)eii flomle (yrowften.

ofl ^Qiibe ocj t)Di[fcbc ftillc: ,,®em bet gimie J^røfoni ud,
gem bet til 9Jiobent)ebciu3 lib! - 5i^eb big, bu t^axu, [fnt
ben ubjTettebe ^nbffrift, ben fmulbrenbe (iJraDften, meb I^[e,
gl)tbiie %vcet [tna for foinmcitbe ©(ægter! Xet goiiile §%te»
pav jta( igen, '*J(rm i 5(rni, Danbre bib gennem be gamte
©aber og fmilenbe, meb friffe, røbe Sinber, fibbc pcia @ten=
trappen unber Sinbetræet og niffe til fattig og rig. f^rofornet
fra benne 'Jime Dit, gennem klaringer, ooffe til et blomftrenbe
Tigterl'ærf. 5)et gobe og ffonne glemmer iffe, bet leOer i
(Sagn og gange."

Derbmf bcjiicjfte 2\ofc.

Der bar en mægtig jDroitning, i {)t)i§ ^at)e fanbtea be
bejUgfte 53Iomfter for enljUer af 3(aret§ Siber og fra aHe SSep
bene isianbe, men ifær tiår bet Sioferne, fom i)nn elffebe, og
berfijr ijati^e f)un af biåfe be nteft forffettige 5(rter, lige fra hen
uilbe i>æt meb be æbfebnftenbe, grønne 53{abe til l^^rotienceé
ffønnefte 3fiofe, og be ooféte op ab Slottets Wnit, [lljngebe fig
om Søjlerne og 53inbue§!armene, inb i O^angene og t)en ab
Softet i atte Sale; og 9xoferne oefélebe i ©nft, gorm og garue.

SCRen Sorg og SSebrøOelfc boebe l)erinbe; dronningen laa
pao fin Sottefeng, 09 jægerne forftjnbtC/ at t)nn nmatte bø.

200 iRerbens bejligfte ^Hofe.

„Xcr er bocj een J^relfc for I)enbc!" fagbc ben »ifefte iblanbt
bent. „^^ring ^enbe ^-Bcrbene; bejUgfte 'Sio\i\ ben, bcr er Wh-
trl)!fct af ben l)øiefte og reneftc Jftærtigljeb ; fonimer beii for
^enbeé Øjne, for be brifte, bo bor i}nn iffe."

Og unge og gamle fom runbt om fra meb Stofcr, be
bejligfte, ber blomftrebe i i^'on ^atje, men be $Rofer Dar bet
iffe; fra SlærUgf)ebené Urtcgaarb maatte ^J^Iomfternc f)entc«;
men t)Oi(fcn 'iRofe ber uar Ubtrijffet af ben t)o|efte, ben renefte
^ærIigi)ebV

Og ©fjalbene fang om 95erbené bejligfte ^Rofe, l)Oer nænnebe
fin. Og ber gif ^ub uibt om 2anb til f)dert .{ijerte, ber flog
i ^ærligl)eb, ber gif S3ub til l)t3er ©tanb og t)Uer Gliber.

„5ngen l)ar enbnu nædnet SBlomften!" fagbe ben t)ife.
„Jungen l)ar peget f)en paa bet 6teb, l)Dor ben fremfprang i
fin i^->erligl)eb. ^th er bet 9toferne fra 9iomeo og ^sidk^ ftifte
eller fra SSalborgé @rat), ffønt be 9iofer dille altib bufte
gennem Sagn og Sange, bet er ej Stoferne, fom fft)bc frem
fra SSinfelriebg blobige Sanfer, fra 53Iobet, ber l)etligt dcelber
nb fra ^elten§ S3n)ft i ^oben for gæbrelanbet, ffont ingen
jDob er mere føb, ingen 9lofe røbere enb bette 33Iob, ber bo
flt)ber. (5j l)eller er bet l)in Unberbtomft, for ^dié ^Icje
9[Ranben i 51ar og Xug, i lange fotinlofc iliætter i ben enfomme
@tue, ^engider fit friffe Sid, 55ibenffa6enå magijfe Sftofe."

„^eg deb, Ijdor ben blomftrer," fagbe en lt)ffalig 9J?ober,
ber meb fit fpæbe S3arn tom til jDronningen^^ Seje. „^eg
deb, l)dor 58erben§ bejligfte 9\ofe finbe§! ^en 9tofe, ber er
Ubtrl)ffet af ben ^øjefte og renefte S?ærligl)eb. ®en blomftrer
paa be bluéfenbe ^inber af mit føbe S3arn, naar bet ft^rfet

58erben§ bejKgfte 9to[e. 201

af @øt)neu (Taar Øjnene op og ter imob mig meb ^ele fin
^ærtig^eb."

„hellig er ben 9iDfe, men en bejligere ftnbcS ber!" fagbc
ben uife.

„So, tangt ffønnere!" fagbe en af !5?'binberne. „^cq ^ax
fet ben; en mere ophøjet Retlig ^1tofe btomftrer ber t!!e, men
ben dar bleg, fom ^erofen« 33Iabe; paa ®ronningeng ^inber
faa jeg ben; ^un i^a'obe togt fin fongelige ^rone og gif felu i
ben lange, forgf^Ibte 9^at meb fit ftige 93arn, græb ober bet,
!l)§febe bet og hah til &n'0 en S3øn for bet, fom en Tlohex
beber i Slngefteng Stime."

„^eQig og dibunberlig i fin Tlac^t er ©orgen§ {)t)ibe
9iofe, men bog er bet iffe ben."

„9lei, 9?erben§ bejligfte $Rofe faa jeg foran ^erren§ %ittx\"
fagbe ben fromme, gamle S3ifEop. „^eg faa ben U)fe, fom en
(£ngel§ 9(oft)n nifte fig. ®e nnge ^iger gif til y^taboerené
33orb, forn^ebe bereé "^aah^ ^agt, og ber bluéfebe 9tofer, og
ber blegnebe 9tofer paa be friffe ^inber; en nng ^ige ftob
ber; i)un faa meb f)ele ©jælen§ fnibe Sien^eb og ^ærtigl)eb op
mob fin C^hib; bet oar Ubtri)ffet af ben renefte og ben iiøfefte
Særtigf)eb."

„SSetfignet bære ben!" fagbe ben »ife, „bog ingen af eber
f)ar enbnn næonet ^i^erbeng bejligfte 9ftofe."

j&a traobte inb i 6tnen et S3arn, SDronningeng titte
Son; Saarerne ftob i t)ané Øjne og paa I)an§ ^inber; ^an
bar en ftor, opflagen 53og, ben§ 35inb oar of ^^tøjt og meb
ftore @øtut)ægter.

202

!8erbenc* bcjlicjftc JHo)c.

„5)iobcr!" jagbe ben lilli', „o^, ^ør bog, l)Oab jeg t)ar læft!"
og ^-barnet fatte fig oeb ©engen og læfte of isBogcn ont f)ani,
bcr ^cngal) fig felo til SlorfetiS T)ob for at frelfe 9[Renneffene,
felo be ufobte ©(ægter, „„©tørre ^'ærligljeb giueé ber iffe!'"'

Og bcr gif et 9tofenffær oDcr dronningens ^inbcr, t;enbeS
Øjne bleoe faa ftore, faa flare, t^i t)iin faa fra bogene Stabe
løfte fig 58erbenS bejtigfle 9{ofe, 33i(tcbet af ben, font fretnf^rong
fra iirifti isBtob paa Jllorfetg %væ.

,,3eg fer ben!" fagbe t)un. „'sJtlbrig bor ben, foiii fer
ben 9ftofe, ben beiligfte paa I^sorben!"

klarets r7iftoric.

Det bar fibft i januar; en frygtelig ©neftorm bar bet;
(Sneen ftoj i f^genbe |)birt)et gennem (Skaber og Stræber;
'j'Rnberne uben|)aa bare fom oberfliftrebe meb <Sne, fra Xogeite
1"ti)rtebe ben i Singer, og faa bar ber en SIngt i Solf, be
lob, be fløj og for I)inanben i '^^(rmene, ^otbt f)inanben faft
et Øjebtif og ^abbe )aa tænge f^obfæfte. kareter og |)efte
bore (igefom ober|}ubrebe, ^^jenerne ftob meb 9it)ggen mob
ftareten og førte bagtængé imob ^inbcn, ?vobgængeren f)oIbt
fig ftabig i 2æ af ii^ognen, ber fun (ongfomt gleb af @teb i

204 lUaret« .s;ii|'tone.

ben bl)be (Sne; og ha cnbelig ©tonnen tagbe fig, og bcr bleb
fa[tct CII fuml ©ti (nng'5 |>i'fcnc, fan ftob bog t^olf ftitlc bcr,
naax be mobtc!^; ingen af beni l)aobc St)ft tit at gøre bet
førfte ©fribt meb at træbe op i ben bi)be ©iie, for at ben
anben fnnbe flippe forbi. Xaofe ftcb be, tit enbelig, efter
ligefom en ftitte Doeren§fomft, tiijcr af bent gal) eet 99en tit
^ri§ og lob bette gaa inb i ©nebt)ngen.

^11?ob '!?(ften t»ar bet blifftitle, Rimten faa nb, fom ont
ben nar fejet og gjort niere ^øj og gennemfigtig, ©tjernerne
ft)nteé fptintern^, og nogle uare faa Uaa og flare, — og bet
fro§, faa bet fnagebe efter, — fagteni? fnnbe ha bet øtierfte
©nelag btide faa ftærft, at bet i 9J?orgenftnnben bar @raa=
fpnrt)ene; be ^oppebe om fnart oppe, fnart nebe, I)t)or ber bar
ffoDtet, men megen 5@be Mv ber i!!e at ftnbe, og be frø§
orbentlig.

„^45ip!" fagbe ben ene til ben anben, „bet fa(ber man
bet ni) 5Iar! — bet er jo dærre enb bet gamle! faa fnnbe di
lige faa gobt ^ade beI)oIbt bet. ^eg er miéfornøjet, og bet
i)ar jeg @rnnb til."

„^a, ber lob nn SDtenneffene om og ffob 9Jl)taar inb,"
fagbe en tille, forfrogfen ©pnrd, „be flog ''.potter poo ®øre og
dåre rent elleditbe af (^Hæbe oder, at nn gif bet gamle 3(ar
dæf; og bet dar jeg ogfoa glab oder, for jeg dentebe, at di
ba dilbe faa darme ®age, men bet er oer iffe bledet noget af;
bet frt)fer meget ftrengere enb for! 90'Zenneffene f)ade taget fejl
af SibSregningen."

„'^et f)ar be!" fagbe en trebie, ber dar gammel og l)dib

storetå §tftone. 205

i Xoppen; „be ^ade nu noget, font be falbe 9IIntana!fen, ben
er faafcan bereé egen Opfinbelfe, og \aa [fal alt (\aa efter
ben! men bet gor bet iffe. ^OJaar gornaret fommer, faa
begt)nber Slaret, bet er 9iatnrenå ©ang, og ben regner jeg
efter. "

„Wen naax fommer goi^aai^etV" fpnrgte be anbre.

„®et fommer, naar ©torfen fommer, men bet er meget ube=
ftemt meb i)am, og f)erinbe i ^-B^en er ber ingen, ber oeb noget
berom, bet oeb be bebre nbe paa Sanbet; ffol Di fititie bernb
og Dente? ®er er man ba Joraaret nærmere."

„Sn, bet fan Dære meget gobt!" fagbe en af bem, ber
længe ija'oht gaaet og ;)ippet uben egentlig at fige noget.
„Seg ^ai^ ^erinbe i 33t)en nogte SefoemmeUgfieber, fom jeg
er bange, at jeg Dil fomme til at faone berube. $er omme
i en ©aarb er ber en SRenneffefamilie, ber meget fornuftigt
f)ar funbet paa at \iaa faft i SSæggen tre, fire Urtepotter
meb ben ftore ^åbning inb og 33unben ubab, i ben er ber
ffaaret et .f)ul faa ftort, at jeg fan flpe nb og inb; ber
f)ar jeg og min 9J?anb 9{ebe, og berfra ere aUe Dore Unger
fløjne nb. SJfenneffefamilien ^ar uaturligDig inbrettet bet
f)ele for at f)at>e ben gornojelfe at fe paa oé, ellerg IjaDbe
be nof iffe gjort bet. ®e ftrø S3røbfrummer ub, ogfaa'for
bereé f^ornøjelfe, og Di t)aDe ha Søben; ber er ligefom
førget for en; — og faa tror jeg, at jeg bliDer, og min
Wanh blider, ffønt Di ere meget migfornøjebe, — men Di
blioe."

200 'iiaut^ 4)iftovie.

„£!c\ ui fli)Ue Ilt) pm iloubet for at je, om iffe gor»
anret fomiiicr!" 09 faa floj be.

Og ber oar orbentlici ^-i^iiitcr iibe paa 2anbet; bet frøå
bet et ^4-^ar (åJraber ftærfcre eiib inbc i !!i3l)en. len ffarpe
i8inb blæ[te f)en ouer be jnetagte 9JJarfer. Isbonbeu, nieb ftore
33ælguanter paa, fob i fin Slæbe og flog fig nieb fine §{rme
for at faa JTnlben af beni; '!|>iffen iaa paa Sfobet, be magre
^efte løb, faa be bampcbe, ©ncen tnagebe, og Spuruene l)op=
pebe i i^iutfporene og fro§. „^4^ip! naar fommer SSaaren?
®et Dorer foo længe!"

„(Sao længe!" flong bet ^en otjer 9)?arferne fra ben
f)ø|efte Sanfe, belogt nteb Sne; og bet hmbe uære (Sffo, mon
t)ørte, men bet funbe ogfoo t»ære Xale af ben nnbertige, gamle
^IJJanb, font fob ber øtierft poo SnebriDen i SSinb og 33e|r;
t)an oor gonffe f)t)ib, ligefom en i8onbe i I)t)ib ^^obnietéfofte,
meb langt, I)t)ibt |)oor, t)t)tbt Sfæg, gonffe bleg og meb ftore,
flare £)jne.

„^t)em er ben gomte ber t)enne?" fpnrgte Spnroene.

„®et Deb jeg!" fogbe en gammel 9iot)n, ber fab paa
2eb|)ælen og oor neblobenbe nof til ot erfenbe, ot oi oUe ere
Smoafngle for 35 or .Iperre, og berfor ogfoo inblob fig meb
SpnrUene og gat) gortloring. „Seg t)eb, t)Oem ben gamle er.
Set er 93interen, ben gontle SOionb fro bet forrige Slor, ^on
er iffe bøb, fom Sdmonoffen figer, nej, i)an er foomænb %0X'
m^nber for ben liUe ^rin§ f^oroor, ber fommer. 3o, SSinteren
fører 9iegimentet. ^n! bet fnager nof i jer, ^ fmoo!"

storetå |)iftorie. 207

„^a, er bet iffe bet, jeg figer!" fagbe ben minbfte,
„ben Slfømnaf er bare ?[Rennej!e|)aafunb, ben er iffe lempet
efter ^JJaturen! bet ffulbe be labe oé om, di, fom ere finere
ffabte."

Dg ber gif een Uge, ber gi! næften to; ©foden Oar fort,
ben fro§ne S^^bfø laa foa tung og faa nb font ftorfnet 531^;
Sfl)erne, ja, bet tiar iffe ©ftjer, bet Oor Oaabe, isfolbe Xaager,
t)ang ^en ooer Sanbet; be ftore, forte brager fløj i j^toffe,
uben ©frig, bet dar, fom om olt fod. — ®er gteb en ©ol-
ftraale f)en oder ©øen, og ben ffinnebe fom fmeltet 2in.
©nelaget t)en oder 33iarfen og oppt paa a3anfen glimrebe
iffe fom før, men ben f)dibe ©fiffelfe, ^Sinteren feld, fab
ber enbnn meb SSIiffet ftabigt mob ©^ben; ^an mærfebe flet
iffe, ot ©netæpl^et ligcfom fanf inb i forben, at t)ift og ^er
en titte græågrøn ^let fom frem, og ber ml^Irebe bet ba meb
©purde.

„^didit! ^didit! fommer nu aSaaren?"

„aSaaren!" flang bet ^en oder 9Jiarf og (Sng og igennem
be fortbrune ©fode, f)dor SJiogfet ffinnebe frifft gront paa
Xræftammerne ; og gennem Suften fom flQdenbe, ©l)b fra, be
to førfte ©torfe: paa 9tl)ggen af t)der fab ber et titte bejligt
aSarn, en ©reng og en ^ige; og be fi}§febe forben tit |)itfen;
og |dor be fatte bereé gøbber, dofste t)dibe Stomfter frem unber
©neen; .'paanb i ^aanb gif be o|) tit ben gamle ^gmanb,
33interen, tagbe fig deb f)onå Srtift tit n^ ^itfen, og i famme
©tunb dåre be atte tre ffjutte, og fiele Sanbffabet ffjnlt; en
tt)f, oaab jlaage, faa tæt og tung, inbf)i)ttebe alt. — Sibt

'20S '^Haxeté 4>i[tone.

efter luftebe bet, — ^^iubeii for af Steb, ben tom meb [tærfe
^a\i og iog Xaageii bort, ©olen ffinnebe '{aa »armt; — 9Sinte=
ren fetu unr forfounben, Soraaretfo bejUge 93ørn fnb pnn
5(nret<5 2:ronc.

„'5)et falber jeg '•Jh)taar!" fngbe Spurueue. „yin fna
Di Del igen bore iKettig()eber og ©rftntning for ben ftrenge

i^")Uort)en be to 53orn Denbte fig, ber fføb grønne ft^noppcr
frem paa 53uffe og Jræer, ber bleu (^rceéfet t)øiere, Sæbes
marfen mere og mere liflig grøn. Dg rnnbt om faftebe ben
litte ^^ige 33{omfter; I)nn i)a'o\)t af bem i Duerflobig^eb i fit
©ført, be fi)nteg ber ot mt)Ibre frem, attib oar bet futbt, f)Uor
iurig I)nn enb uar meb at fofte, — i fin 3tfæi''^i9t)£^ rt)ftebe
f)un en f)el isBlomfterfne {)en ooer SSble- og getffentræer, faa
at be ftob i fulb ^ragt, før be enbnn rigtig ^aobe grønne
93Iabe.

Dg t)un flappebe i §ænberne, og drengen ftappebe, og
bo !om ber flugte frem, man uibfte iffe t)Oorfra, og alle fuib'
rebe og fang: „SSaaren er fommen!"

^et oar bejligt at fe. Dg mangen gammel 9!JiorIiIIe
fom nben for fin 2)or i ©olffinnet, ffnttebe fig, faa ^en paa
be gnie 33{omfter, ber prongebe oDer t)ele (Sngen, affnrat Iige=
fom i f)enbeå unge ®oge; ^erben bleo ung igen. „®et er
uelftgnet i ®ag fjerube!" fagbe ^un.

Dg ©foben bar enbnu brungrøu, ^'nop t)eb Slnop,
men ©fodmærfen bar fremme, faa friff og faa buftenbe,
SSioIerne ftob i en gijtbe, og ber bar 5lnemoner, ^obriber

^. (S. ^Jlnfterjcii: (Suenti}r. II.

S&axefå |)tftortc. 211

og Dfjebrider, ja, i t)t)ert ©rægjtroa bar Saft og ^raft, bet
MX rigtigno! et ^ragttæpl^e at fibbe paa, og ber fob ^ov-
aareté unge ^ar og f)oIbt t)inanbeit i ^ænberne og fang og
fmilebe og oof§te mer og mer.

@n niilb 9iegn fatbt fra |)imlen oder bem, be mærfebe
bet iffe, 9iegnbraabeu og OHæbeStaaren b(eb en og famme
©raabe. S3rub og 33rubgom ft)§febe t)inanben, og i et ^Jtu
fprong ©fotoen ub. — Sa ©olen ftob op, darc alie ©fode
grønne.

Og §aanb i ^oanb gif ^Brnbe^arret unber bet friffe, I)æn^
genbe fiødtag, t)dor hm ©oll^feté ©traaler og @Iagfft)ggerne
gad ^^ardedeffel i bet grønne. @n jomfruelig 9ten^eb og en
forfriffenbe ®uft dar i be fine Stabe; f(ar og ledenbe riåtebe
9(a og 58cef mellem be ftøjlégrønne ©id og oder be brogebe
©tene. „Suibt op edigt og altib er bet, og blider bet!" fagbe
t)ete 9Jaturen. Dg bufferen fang, og Særfen flog, bet dar
bet bejlige ^^oraar; bog 'i|5i(etrceerne ^adbe Ulbdanter om
fine SSlomftec, be dåre nu faa gruelig forfigtige, og bet er
febetigt.

Dg faa gif ^age, og faa gif Uger, SSarnien tigcfom dæl=
tebe neb; ^ebe Suftbolger gif gennem hornet, ber mere og
mere gulnebe. 9iorben§ f)dibe 2otu§ paa ©fodføerne fprebte
fine ftore grønne Stabe ub oder 33anbfpejlet, og giffene føgte
@ft)gge unber bem; og ^oa @foden§ Sæfibe, f)dor ©olen
brænbte paa 33onbe^ufet§ 9Sæg og orbentlig geunemdormebe
be ubfprungne 9iofer, og .^irfebærtræerne |ang futbe meb
faftige, forte, næften fo(t)ebe Sær, fang ©ommercu§ bejtige

212 'sJliu-et^ -MtDrie.

StDiiibe, l)citbe ui fna font iBaru og joni ^^Hiib; og ^iiu \aa
mob be ftigeiibe mørfe @f^er, ber i SSølgeformer, fom ^^jerge,
fortblaa og tunge, løftebe fig ^ojere og liøiere; fra tre ©iber
foiii be; mer og mer, [om et for[tenet, omociibt ^ab, jæufebe
be fig mob ©foueii, f)Uor alt, fom ucb cii Xrotbbom, Uar
taoft; t)oer Saftning f)at)be tagt fig, i)Uer f^ngl tau, ber Kar
en '^^ItDor, en Soruentning i ^ele 9iaturcn; men ])aa 93eie og
©tier fft)nbte fig af ©teb førenbe, ribenbe og gaaenbe, for
ot fomme unber lag. — ©a It)fte bet meb eet, fom om
©olen brøb frem, btinfenbe, btenbenbe, alt opbrænbenbe, og
ber bleo Tlnhn igen i et rutlenbc 33rag; SSonbet fttjrtebe i
©tromme neb; bet biet) 9lot, og bet bleu 2ijé, bet bteu ©til«
t)eb, og bet biet) S3utber. ®e unge, brunfjerebe 9tør i
SRofen beuægebe fig i lange 93øtger, ©fooen§ ®rene ffjutteé
i S^anbtaager, SJiørfet lom, og l'Dfet fom, ©ti(f)eb og ^J3ulbcr.
— &xæé og fiorn laa fom [faaet neb, fom ff^ttet t)en, font
ffutbe bet albrig rejfe fig. — ^(ubfelig biet) Slegnen tit euMte
1)raaber, ©olen ffinnebe, og fra ©traa og fra 58Iab blinfebe
^.^anbbraaberne fom 'ijJerler, gngtene fang, giffene flog op fra
5(at)anbet, SJhjggene banfebe, og ube paa ©tenen i bet fatte,
piffebe ^aouanb fab ©ommeren fett), ben fraftige SOlanb meb
be ftjtbige Semmer, meb briottaabt ^^aar, — forlinget af bet
friffe S3ab fob t)an i bet danne ©otffin. 5tt ^fiaturen dar
forynget runbt om, att ftob frobigt, fraftigt og ffønt; bet dar
©ommer, ben darme, bej;ttge ©ommer.

Og tiftig og fob dar ben 5)uft, ber fom fra ben frobige
^todermarf, 53ierne fununebe ber om bet gamte Singfteb;

9(areté .tiiftorie. 213

53rombærranfen fnoebe fig op om ^Uterftenen, ber, toabjTet af
9tegtien, [finnebe i @DtIl)[et; og bert)en fløj 93ibrDnningen meb
fin ©oærm og fatte SSofé og |)onuing. Sngen faa bet uben
(Sommeren og ^an§ fraftige SSio; for bem ftob Sllterborbet
bæffet meb 9iaturcn§ Dffergatje.

Dg 2lftenl)imlen ftraalebe font et @ulb, ingen Slirfe!n)3))el
(jar ttt faa rigt, og SJJaanen ffinnebe mellem Stftenrøbe og
røorgenrobe. '3)et uar ©omntertib.

Dg ber gi! 2)age, og ber gif Uger. — |)øftfoI!ene§ blan!e
Seer blinfebe i ^ornniarferne, ^@bletræet§ ©rene bøfebe fig
meb robe og gule ^Jrngter; Rumlen bnftebe bejligt og I)ang
i ftore knopper, og unber ^ai^fetbuffene, {)t)or 9løbberne fob i
foære ^lødfer, ^Dilte 9)Janb og SSitj, (Sommeren meb fin
alooréfulbe Sloinbe.

„§t)il!en Stigbom!" fagbe I)un, „runbt om SSelfigncIfe,
t)iemligt og gobt, og bog, jeg beb i!fe felo, jeg Iænge§ efter —
^oite, — 9io! jeg tieb iffe Drbet berfor! — 9^u pløje be
alt igen paa 9JJar!en! Wleve og altib mere oille SJJenneffene
dinbe! — Se, Storfene fomme i gloffe og gaa i Slfftonb
efter ^(ooen; ^(Sg^pteng gugl, fom bar o§ gennem Suften!
.guffer bu, "Oa bi begge fom ^-Born fom ^erinb i 9iorben§
2anbe? — 93tomfter bragte bi, bejtigt Solffin og grønne
Sfobe, bem ^ar nu SSinben faret ilbe meb, be brune§ og
mørfneé fom Sl)ben§ Sræer, men bære iffe, fom be, gl)lbne
frugter!"

„•^^em bil bu fe?" fagbe Sommeren, „faa gtæb big ba!"
og t)an tøftebe fin 5trm, og Sfobené ^tabe farbebeé meb robt

•_' 1 1 Vlnrct? .t»i|"tonc.

og iiicli ©ulb, ber fom en ^aroepragt otier alle ©fode; ^Rojen-
f)æffeii [fiiuiebe meb ilbrøbe $t)ben, ^l^Ibegreneiie t)ang meb
ftore, tiuifle, fortbrime ^-8ær, be bilbe Jlaftanicr folbt niobnc nb
af be fortgvoniie SfaUer, cg inbe i ©fouen b(oiii[trebe 58ioIenie
anben (Sang.

SJien 5lareté Xronning bleb mere og mere [titte, mere
bleg. „Xet hifter !oIbt!" fagbe i}un, „'Oiattcn t)ar boabe
Xaager! — jeg længcå efter — S3arubom§Ianbet." —

Og f)un faa ©torfene flQbe bort, t)Oer en! og ^nn
ftrafte |)ænberne efter bem. — ^un faa op til ^Keberne, ber
ftob tomme, og ber boféte op i en ben langftilfebe ftorn=
blomft og i en anben ben gule åibbife, fom om $Reben fun
bar til fom SSærn og ®ærbe om ben; og ©purbene fom
berop.

„^ipl ^bor er ^erffabet btebet af? be fan nof iffe taale,
at bet blæfer paa bem, og faa ere be tagne ub af Sanbet;
2i)ffe paa Svejfen!"

Og mere og mere gule blebe ©fobené ^labe, og Søb fatbt
paa Sob, ©fterauret§ Storme fnfte, bet bar fent paa ^often§
Xi\>. Dg pao bet gule Søbfalb laa SHavet^ ©ronning og faa
meb milbe Øjne mob ben blinfenbe ©tjerne, og ^enbeS ^u§»
bonb ftob ^D§ f)enbe. Qt Ssinbftob Ijbirbtebe i Søbet — bet
faibt igen, ha bar bnn borte, men en ©ommerfugl, 5tareté
ftbfte, fløj gennem ben folbe Suft.

Dg be baabe ^aager fom, ben i§nenbe 93Iæft og be
mørfe, længfte 9lætter. 5(aret§ "I^rot ftob meb fnef)bibt ^^aax,
men f)an bibfte bet iffe felb, f)an troebe, at bet bar ©ne*

SToretå |){ftorie. 217

fnuggene, fom faibt fra ©fqen ; et tt)nbt Snelog iaa ^en oDer
ben grønne SRarf.

Dg ^irfeflofferne ringebe ti( ^u^^tib.

„gøbfeléflof ferne ringe!" fogbe 5Iaret§ S)rot, „fnart føbeé
bet nt) ^erfferpar, og jeg faar ^tiile font ^un, |)t)ile i ben
blinfenbe ©tjerne."

Dg i ben friffe, grønne ©ranffoti, ^dor Sneen Iaa,
ftob ^nleengelen og inboiebe be unge Sræer, ber ffulbe til
ben§ geft-

„®Iæbe i ©tuen og unber be grønne (Sirene!" fagbe 5(aret§
gamle ©rot. Uger (jaobe ælbet t)am til fnel^Oib &nhbc; „bet
ftunber for mig til §t)ite. Storetå unge ^or foor nn ^rone
og Scepter!"

„Dg 9JJogten er bog bin!" fogbe Suleengelen, „TlaQkn
og iffe ^uilen! Sob Sneen ligge tiormenbe t)en ooer ben
unge Sæb! lær ot bære bet, at en onben l)l)lbe§, og bu bog
er §erffer, lær ot oære glemt og bog leOe! biu 5rit)ebg 2ime
tommer, noar S3aarcn tommer!"

„9loar tommer S3aaren?" fpurgte S^interen.

„®eu fommcr, noar Storfen fommer!"

Dg meb t)Oibe Soffer og fnel)t)ibt ^oor fob i8interen
iåfolb, gommel og bojet, men ftærf fom SSinterftormen og
Sfen§ SJJogt, Ijøjt poo SSanfené Snebrioe, og foo mob Sl)b,
fom 33interen forub l)aobe fibbet og fet. — ■ ^\en fnogebe,
Sneen fnirfebe, Sføjteløberne fuong fig paa be blonfe Søer,
og 9taone og droger tog fig gobt ub paa ben ^uibe @runb.

'218 'Jlnrcts .viiftoric.

tncjeu SJinb rørte fig. Dg i ben [tille 2uft finjttebe SBiuteren
^ænberne, og ^]en blel) ?fQOiie t\)t ntetleni fianbene.

<Siaa font igcii ©puroene fra 93i)en og fpiirgtc: „.^uem
er ben gamle -iUJanb ber()oiiney" Dg 9iat)nen fab ber igen,
eller en ©on af i)am, fom er lige bet fanune, og ben fagbe
bem: „®et er $8tnteren! ben gamle 3!JJanb fra bet forrige 5lar.
.'pan er iffe bob, fom ^^((manatten figer, men f^ormijuber for
^-8aaren, fom fomnier!"

„y^aar fommer ^aaren?" fagbe ©pnrdene, „faa faa oi
gob Xib, og bebre ^Regimente! bet gamle buebe iffe."

Dg i ftitte Stanfer niffebe Sinteren til ben blablofe,
forte @foo, t)t)or ^oert Zxæ bifte @renene§ bejUge ^orm og
^Bøjning; og unber SSinterblunbet fænfebe fig (5ft)erne§ iåfotbe
Xaager, — iperfferen brømte om fin llngbomé og fin SJianb-
bom§ Xib, og oeb bagningen ftob t)ele ©fooen bejlig meb
9iimfroft, bet oar 5^interen§ ©ommerbrøm ; ©olffinnet br^Sfebe
Øiimfroft fra ©renene.

„9laar fommer S?aaren?" fpnrgte ©purtiene.

„SSaaren!" tøb bet fom @ffo fra be S3onfer, ^dor ©neen
laa. Dg ©olen fftnnebe mere og mere Oarm, ©neen fmeltebe,
{fuglene foibrebe: „S^aaren fommer!"

Dg fløjt gennem duften fom ben''førfte ©torf, ben anben
fulgte; et bejligt 33arn fab paa 9it)ggen af J)t)er, og be balebe
neb paa ben aabne SOkrf, og be f^gfebe forben, og be ft)§»
febe hen gamle, ftille SOJanb, og fom SCRofeS paa SSjerget
foanbt f)an, baaren af ©f^taagen.

3(aret§ §iftorie.

219

5taret§ ^tflorie Mv enbt.

,,®et er meget rigtigt!" fagbe ©purdene, „og bet er
ogfaa meget fønt, men bet er iffe efter ^itlmanaffeu, og faa er
bet gdt."

paa ben ybcrftc Dag.

I)en t)etli9[te ®ag {)cr blonbt atte StOet§ "^Dage er ben,
Oi bo paa; bet er ben ^berfte Sag, ben t)ellige, ftore {5or=
danblingébag. |)ar bu rigtigt, atuoréfulbt tænft ooer benne
mægtige, oi§je, fibfte Sime ^er paa So^iJen'?

Ser oar en 9J?anb, en ftrengt troenbe, font f)an tatbteé,
en ©tribémanb for Drbet, ber t>ar J)am en SoD, en nibfær
Sjener af en nibfær @nb. — Søben ftob nu tieb I)anå ©eng,
Søben nteb bet ftrenge, tjimnielffe 5Iaft)n.

„2:imen er fommen, bu ffat fotge mig!" fagbe Søben
og rørte meb fin iéfolbe tvinger t)on§ t5"ø5)ber, og be i§nebe,
'^øben berørte l^an§ ^^^anbe, berpao t)an§ fjerte, og bet broft
berbeb, og ©jælen fulgte Søbéengelen.

5|Saa hen t)berfte 'A}a(\. 221

9J?en i be faa ©efunber forub, mettem ^n^^ielfen fra gob
til ^aube og ipjerte, gi! fom et |)Qt)é [tore, titnge 33ølger, alt
^vab Sioet ^aobe bragt og oaft, f|en ooer ben bøenbe. <Baa'
tebe§ fer man meb eet Stif neb i bet foimtenbe ®t)b og om«
fatter i eet 5;anfeli)n ben umaabelige SSej; faalebel fer man
meb eet ^lif, i een @um, ben taUøfe @t|ecneorimmeI, fenbenbe
Jfttober og SSerbener i bet oibe 9ium.

S et faabant Øjeblif gt)fer ben forfærbebe Stjnber og t)ar
intet at t)ælbe ftg til, bet er, fom fan! ^an nb i en nenbelig
Xomt)eb. — 9JJen ben fromme f)ælber fit ^ooeb til @nb og
gioer ftg, fom 93arnet, t)en i „bin 3Si(lie f!e meb mig!"

SDJen benne bøenbe l)aube i!!e SSarnetg @inb, ^an følte,
^an dar 5[y?anb; ^an gø§ i!!e fom ©^nberen, t\an Dibfte, ^an
oar ben rette troenbe. '^aa 9{eIigionen§ former i al bereé
©treng^eb t)at)be I)on ^olbt; 5IRiIlioner, bibfle l^an, maatte gaa
ben brebe SSej til goi^bømmelfen; meb ©Uærb og meb ^Ib
funbe I)an ^abe obelagt bereå Segemer l)er, fom alt bereg @j;æl
tjor bet og altib dilbe blioe bet — ; ^an§ SSej t)ar nu mob |)imlen,
l)t)or 9iaaben aabnebe ^am forten, S^Jaaben, ben lodebe.

Dg Sjælen gi! meb Tøbåengelen, men een C^ang cnbnn
faa ben t)en til Sejet, ^dor Stobbillebet laa i ben l)Oibe
2igf!jorte, et fremmeb Slftr^f af ben§ 3^9- — ^9 5)e fløj,
og be gif — bet bar fom i en mægtig ^al og bog fom i en
@foD; Sfiaturen dar bef!aaren, ubfpænbt, opbunben og fot i
9tæ!!e, !unftiggjort fom be gamle franf!e ^ader; ^er dar
9Kafferabe.

„'^tt er 5[Rennef!elidet!" fagbe '3)øb§engelen.

222 inia bcii ijbcrfte 3)afl.

?l(Ie (Sfiffelfer \aa'6 mere etter minbrc f ormumnicbe ; bet
vav iii[t itfc be æb(e[te eller iiiæiitigfte, otte be, foiii git i gløjl
og Wiilb, bet uar tffe be laue[te og ringe, atte be, ber gif i
^attigfotfé k\ok. — ®et oar en uiiberUg 9JJnfferabe, og ifær
gnn[fe egent Dar bet at fe, Ijdorlebes; be afle famnien nnber
bere§ Sticebning [fjulte oniljijggetig noget for ^Deranbrc; men
ben ene fleb i ben anben, at bet hinbe blioe f^nUgt, og ba
faa man .s^ooebet af et ^i)r [titte frem; ^oé een uar bet en
grinenbe 5lbe, §oé en anben en fæl ©ebebnt, en flam ©lange
etter mot f^iff-

®et tjar ®^ret, fom ui atte bære paa, '3)i)ret, fom er
Doffet faft i 5IRenneffet, og bet t)oppebe, og bet fprang og bilbe
frem, og enf)tjer ^olbt Slæberne tæt om bet, men be anbre ret)
tit @ibe og raabte: „Ser hnl fe! SDet er ^am! '3)et er ^enbe!"
og ben ene btottebe ben anbené ®Ienbigf)eb.

„Dg {)bab uar ®t)ret t)oé mig?" fpnrgte ben uanbrenbe
©iæl; og ®øb§engelen pegebe |en for fig ^aa en ftott ©tiffelfe,
og om ben§ |)ooeb Difte fig en broget OHorie meb ffinnenbe
f^arDer, men deb SRanbené fjerte ffjnlte fig ^i)ret§ f^øbber,
^aafnglené gøbber; ©torien tiår !nn gugten§ brogebe ^ale.

Og fom be tianbrebe frem, ffreg ftore gngle fælt fra
Sræerneé ©rene; meb tljbelige SlRenneffeftentmer ftreg be: „®n
^obétianbrer, Ijnffer bn mig?" — bet tiår atte be onbe 2;anfer
og begæringer fra t)on§ !!]iti§ '5)age, fom raabte tit ^am:
„.^uffer bn mig?"

Dg ©jæten go§ et Øjeblit, tf)i ben fenbte ©temmerne,
be onDe Sanfer og begæringer, ber traabte o^ fom Sing^tiibner.

f»V'

'^aa ben t)berfte S)ag. 223

3 fort ^øb, i bor onbe 9?atur bor intet gobt!" facjbe
©jælen, „men S^anferne ^o§ mig bled i!fe til ©cruinger,
$8erben I)ar i!fe fet beii onbe gntgt!" og i)an [ftinbte fig enb
mere for fnart at fomme bort fra be fæle @frig, men be
ftore, forte gugle omjfæfebe t)om i J^rebfe og ffreg og [freg,
fom ffulbe bet i)oreé oder al S^erben; og t)an fprang fom ben
jagebe §inb, og deb ^dert S^rin ftøbte t)an f^oben mob ffarpc
j^Iinteften, og be ftar f)an§ gøbber, og bet fmertebe J)am.
„,^dor fomme bi§fe ffar|)e ©tene ^er? @om diåfent Sød ligge
be f)en oder forben!"

„®et er f)dert nforfigtigt Drb, bn lob falbe, og fom
faarebe bin Sfiæfteg fjerte langt bl)bere, enb ©tenene nu faare
bin fyob!"

„®et tænfte jeg iffe oder!" fagbe ©jælen.

„jDømmer iffe, faa ffnlle 3 iffe bømme§!" flang bet
gennem Suften.

„^He f)ade di ft)nbet!" fogbe ©jæten og loftebe fig atter.
„3eg f)ar f)oIbt Soden og ©dangeliet, jeg ^ar gfort, f)dab jeg
fnnbe gøre, jeg er iffe fom be anbre!"

Dg be ftob deb Rimtene ^ort, og ©ngelen, ^nbgangen§
33edogter, fpurgte: „|)do er in? ©ig mig bin %xo, og di§
mig ben i bine ©erninger!"

,,,^eg t)ar ftrengt opft)tbt alle S3ub! jeg ^av tibmt)get mig
for 3Serben§ Øjne, jeg t)or f)abct og forfulgt bet onbe og be
onbe, be, fom gaa ben brebe $8ej til ben edige gorbømmelfe,
og jeg dil t^et enbnu, meb ^Ib og meb ©dærb, berfom jeg
mægter bet!"

224 '-Pflfl beu i)ber[te 3)n9.

„®ii er altjaa en af 9Jia()omeb!o 33cfcnbere!" fagbe (Sugeten.

„Seg! — albrig!"

„^^\)o, font griber til <Suærbet, ffat omfomme Ueb ©Uærbet,
figer Sønnen; \}an^ Xro t)ar bu ifte. (Sr ^n nmaffc en
^yraetvj Son, ber nteb SJiofey figer: i3ie for Øje og Jaub
for ^anb! en 3^^'ntt'é Søn, f)Dié nib!cere &nti er fuu bit
^otfé m\>i"

„3eg er driften!"

„■©et fenber ieg iffe i bin 2ro og biue ©erninger.
^rifti iiære er j^orfoning, St'ærtig^eb og ':)Janbe!"

„9iaabe!" ftang bet gennem bet ueubelige 9ium, og -Rimtene
^ort aabnebe fig, og Sjæten fuæbebe mob ben aabne §erligt)eb.

SJien yi)fet, ber ubftrømmebe, Mv fna btenbenbe, faa
genueintræugeube, at Sjælen oeg titbagc fom for et braget
Soærb; og Souerue ftang faa btøbe og gribcnbe, at ingen uorbiff
Stunge fan ubfige bet, og Siælen bætiebe og bøjebe fig bt)bere
og attib bt)bere, men ben t)immeIfEe !^(art)eb trængte iub i
ben, og tia fotte og fornam ben, t)uab ben albrig før faatebe§
^atibe følt, 53t)rben af fin §odmob, fin .^aarb^eb og S^nb.
— 5)et biet) faa ftort inben i ben.

„§uab gobt jeg gjorbe i SScrben, bet gjorbe jeg, forbi
jeg iffe fuube auberlebeg, men "Oet onbe — — bet dar af
mig felb."

Dg Sjælen føtte fig bienbet af bet rene ^immelffe 2q§,
afmægtig fan! htn, faalebe§ fljuteg bet, bl)bt, rullet i fig felt) ; ueb«
tt)nget, umoben for |)immerigeé 9iige, og i Sanfeu om ben ftreuge,
ben retfærbige @ub dobebe ben iffe at fremftamme: „9iaabe!"

'^aa ben t)berfte S)ag.

225

— Dg, ba ttar 5Jaaben ber, ben tf fe dentebe Diaabe. —
®ub§ $'inimet oar i f)ele bet uenbelige ?Rum, ®ub§ ^ær=
Itg^eb gennemftrøntmebe ben i uubtømmelig g^Ibe.

„^eHig, ^erlig, færlig og ebig oorbe hn, 9}^enneffefjæ(!"
flong bet og fang bet. Dg alle, alle [fulle bi paa t)ort ^orbtidg
t)berfte Tag, fom Sjælen t)er, boede tilbage for ■g)imnterige§ @Ian§
og ^erligt)eb, bøje o§ bt)bt, ^bmt)ge nebft)n!enbe og bog boarne af
I)an§ Særlig^eb, ^an§ 9^aabe, ^oIbe§ oppe, foædenbe i nt) Saner,
lutrebe, æblere og bebre, mere og mere nærme o§ S^fetå .^erligt)eb
og flt)rfet Deb t)am mægte at fttge inb i ben et)ige Uiaxf^eh.

^. e. 9(nberffn: Soenttir. II

15

Det er ganffe rift!

»Det er en frygtelig |)ij'torie!" fagbe en A^jøne, og bet
omme i ben S^ant af 33t)en, f)Uor ^i[torien iffe oar paé\etct.
„^et er en frljgteltg |)i[torie i ^ønfefiufet! jeg tør iffe fooe
alene i 9iat! bet er gobt, at oi ere mange f ammen paa .^jalet!"
— Dg faa fortelte f)un, faa at {fjerene rejfte ftg paa be anbre
^øn§, og §onen lob dammen falbe. ®et er ganffe bift!

SlJien Di Ditte 6egt)nbe meb lSegt)nbeIfen, og ben uar i ben
anben ^'ant af S3t)en i et ^onfel^ué. Soten gif neb, og
^ønfene fløj op; en af bem, ^un bar t)Dibf|eret og laobenet,
tagbe fine reglementerebe ^g og bar, fom ^øne, refpeftabel

®et er ganffe oift ! 227

i alle 9Jiaaber; ibet f|un foni til §ial§, pittebe f)im ftg nieb
9iæbbet, og faa fotbt ber en liHe g|er af ^enbe.

„^er gif ben!" jagbe J)un, „io mere ieg piller mig, beå
bejligere bttoer jeg nof!" Og bet Dar nu fagt i 9Jinnterf)eb,
for |un dar bet muntre @inb mellem be |)øn§, i øbrigt, fom
jagt, meget refpettabel; og faa fod t)nn.

9JJorft uar ber rnnbt om, §øne fab deb ^^due, og ben,
foiu fab f)enbe nærmeft, fod iffe; t)un ^orte, og t)un ^ørte iffe,
fom man jo ffal i benne S5erben for at lede i fin gobe 9toIig=
t)eb; men fin anben SZaboerffe maatte i)nn bog fige bet: „.^orle
bu, ^dab ber bled fagt? ^eg nædner ingen, men ber er en
^øne, fom dit phitU fig for at fe gobt ub; dar jeg ^^a\K, jeg
dilbe foragte t)enbe."

Og lige oden oder ^ønfene fab Uglen meb Uglemanb og
Uglebørn; be t)adbe ffarpe Øren i ben f^amilie, be f)orte ^dert
Orb, fom DZabo^onen fagbe, og be rutlebe meb Øjnene, og
Uglemor diftebe fig meb Svingerne: „^ør bare iffe efter, men
3 §ørte fagten§ f)dab ber bleb fagt? 3^9 ^Øi^tc i'et meb mine
egne Øren, og man ffal l)ore meget, før be falbe af! jDer er
en af ^ønfene, fomi i ben @rab ^ar glemt, I)dab ber ffiffer fig
en §øne, at t)un fibber og piller alle fjerene af fig og laber
^ancn fe paa bet."

„Prenez garde aux enfants!" fogbe Uglefar, „bet er iffe
noget for 93ørnene!"

„^eg dil bog fortælle (SJenbo4lgle bet! bet er faaban en
agtdærbig Ugle i Omgang!" og faa fløj SJJntter.

„ipu-^n! uf)n^!" tnbebe be begge to og bet lige neb i

15*

228 ®et er c\a\\\h uift!

(SJcnbocné T)iief(afl ti( buerne, „^ar 3 ^ott bet, \]av ^
f)ort bet! ut)ut)! ber ev en .'bone, font t)ar ^tuffet aUe J^fiereue
af fifl foi^ Ranene ©ft)(b ! l)iin frt)fer i^jel, om ()iin iffe er
bet, ii^iil)!"

„^uor? |)bovV" hirrebe 5)uerne.

„3 ©enboené ®aarb! jeg ijax \aa gobt fom feto fet bet!
bet er næftcn en iipa^fenbe |)iftorie at fortælle! men bet er
ganffe dift!"

„Xror, tror fioert eoige Drb!" fagbe 'I)uerne og furrebe
neb tit bereé ^lønfegaarb : „®er er en ^øne, ja, ber er fomme,
ber fige, at ber er to, fom t)at)e pinffet otte Sfercne af fig for
iffe at fe ub fom be anbre og faalebeé bæffe Apanenå Dpmærf=
fomt)eb. ®et er et oodeligt @pit, mon fon forføle fig og bø
af {^eber, og be ere bobe begge to!"

„5l3aagn op! doagn op!" golebe ^onen og fløj op poo
^lonfeoærfet, <Søt>nen fob t)am enbnn i Øjnene, men ^on golebe
olltgeoel: „5)er er tre |)øn§ bøbe of nl^ffelig ^ærlig{)eb til en
^one; be f)at)e pinftet otte fjerene of fig; bet er en fæl ^iftorie,
jeg t)il i!!e bel)oIbe ben, lab goa Dibere!"

„2ab gaa oibere!" peh e^Ioggermnfene, og ^ønfene fluffebe,
og fonerne golebe: „2ab goo tiibere! lob goo Dibere!" og foo
for |)iftorien fro |)ønfe^u§ til ^ønfe^ué og til fibft tilbage til
©tebet, ^toorfro ben egentlig oor gooet ub.

„S)er er fem |)øné," f)eb M, „fom otte ^otie pluffet
Sjerene of fig for ot dife, i)t)em of bent ber t)or bleDen
magreft of ^ærefteforg til ^onen, og foo ^otfebe be ^der=

Set er ganffe Di[t!

229

anbre tit 53tob§ dq faibt bobe neb til ©fam og ©fænbfel for
bereé gomilie og til [tort %ah for ©jeren."

Dg ^ønen, font t)at)be miftet ben løfe, liHe gjer, tenbte
naturligoiå iffe fin egen ^iftorie igen, og ba t)un »or en
refpef tabel ^øne, foa fagbe f)un: „^eg foragter be .'pøng!
men ber er flere af bet (SIog§! ©ligt ffol man i!fe fortie,
og jeg oil gøre mit tit, at ben ^iftorie !an fomme i Stoifen,
faa gaar ben Sanbet otjer; bet f)ar be ^onå fortjent og
gamitien nieb!"

Dg bet !om i Stoifen, og bet btet) trt)ft, og bet er ganffe
oift: ©n titte %itv fan nof btioe tit fem ^ønå.

Svancvcbcn.

2lTeflem Øfterfoen og S^orb^adet ligger en gammel @dane»
rebe, og beii folbcé ®anmarf; i ben er føbt og fobeå ©uoner,
^t)i§ ^at)ne albrig ffnllc bø.

S Olbtiben fløj en ©daneflo! f)erfra l^en oder Sllperne
neb til SJJqlanbetg grønne ©telter, fidor ber dar bejtigt at bo;
©danefloffen talbteé fiongobarber.

(£n onben ©fare, meb jTinnenbe gjer og trofafte Øjne,
fdang fig neb mob ^S^gan,^, fatte fig ber om !^eiferen§ ^^rone
og nbbrebte fine ftore, t)t3ibe 58inger font ©fjolbe for at bes=
ffærme t)am. '5)en fif '^amtt SSceringer,

©oanercbcn. 231

Xer løb fra ?5^^anfrig§ ^t)ft et Stngefteng ©trig for be
blobige ©oaner, ber iiteb ^Ih unber 58ingeit font fra DZorben,
og g'Olfet bob: „f^ri o§, @itb, fra be uitbe Diormaiiner I"

^aa @nglanb§ eiigfriffe (^rønfbær, Deb ben aabiie ©tranb,
ftob ben banffe ©oane meb trebobbelt .Qongefrone paa ^otiebet,
fit gi)Ibne (Scepter ftrafte ben §en ot)er Sanbet.

S ^næ bøjebe Rebningerne fig paa Rommerne ^l)fter,
og be banffe ©Daner fom meb ^'orfet§ glag og meb braget
©ttcerb.

2)et dar i be ælbgamte ^age, figer bu.

Dgfaa nærmere t)or S^ib bleo fet mægtige ©Daner fIt)De
nb fra $Reben.

®et It)fte gennem 2uften, bet l^fte t)en oDer S?erben§
2anbe, ©Donen fprebte Deb fine ftærfe S3ingeftag ben bæmrenbe
Xaage, og @tjernef)imlen bleD mere ftjnlig, bet Dar, fom om
ben fom Soi^^en nærmere; bet Dar ©Danen Zt}å)0 S3ra|e.

„^a, ben ®ang!" figer bu, „men nu i Dore S)age!" ®o
faa Di ©Dåne fIt)De Deb ©Dåne i t)erlig gingt. (Sen lob fin
SSinge glibe t)en oDer G)ulb^ar|3en§ ©trenge, og bet flang
gennem 9iorben, 9iorge§ gjelbe løftebe fig t)øj;ere i £)(btib§
@oC(l)§; het fufebe i ©ran og i S3irf; Siorbené ®uber, Relte
og æble ^Dinber Difte fig i ben bi)be, morfe ©foDgrunb.

SSi faa en ©Dåne flaa meb 58ingerne mob 9}JarmorfieIbet,
faa at bet braft, og be i ©tenen énnbne ©fønt)ebgffiffelfer
ffreb frem Deb folflar 2)ag, og 9[Renneffene ruubt om i l^anbene
løftebe bereé RoDeber for at fe bi§fe mægtige ©fiffelfer.

^i faa eu trebie ©Daue fpinbe ^anfetraaben, ber fæfte§

232

©ttanereben.

mi fra ^anb til ^anb, riinbt om forben, \aa at Orbet f(l)t)er
iiieb ijQneté J^art gennem iiianbene.

•■■Bor ^lerre f)ar fær ben i^anile ©uanerebe mellem Ø[terfø
0(] ^Jioibl)al). !s.*ab mægtige 'i^nc^k fun fomme gennem l'nften
for nt fonberrioe ben: „"JJet fTot ef ftel" @elt) be bunløfe
Unger [tide fig i Jt'rebé pan JRebené Sant, "Od ()aDe ui fet, be
labe fig t)ngge i bet nnge '!8n)ft, faa bere§ 33(ob flqbcr, be
flaa meb dlæb og nieb ftlo.

5lart)nnbreber uiKe enbnn gaa t)en, ©unner fli)l)e fra
Sleben, fe^o og t)øre§ runbt om i SSerben, for ben 'Jib fommer,
at ber i 5lanb og ©anb^eb ffal hinne figeé: „Tet er ben fibfte
©done, ben fibfte ©ang fra ©danereben."

(Et gobt fjumør.

»(Efter min gaber ^or jeg faaet ben bebfte Strbepart, jeg
i)ar faoet et gobt ^untør. Dg i)Dem bar min gaber? 3<5'
bet fommer nu iffe .^umøret Deb ! t)Qn oar liotig og triuetig,
feb og rnnb, ^an^ ^bre og ^nbre ganffe i Strib meb l;)an§
©mbebe. Cg f)t)ab »ar t)an§ (Smbebe, t)an§ (Stilling i @am=
funbet? 3^/ f^ulbe bet ffritieé neb og trt)ffeå lige i 93egt)n=
betjen af en S3og, foa er bet rimeligt, at flere, naar be tæfte

284 ®t (li^^t .V)imior.

bet, taflbe l6ogen til ©ibe og [at-jbc, bet fer mig fan ul)i)ggc=
tigt ub, jeg ffat iffe t)aoe af bet Slagé. Og bog Dar min
J^abcr t)l)erfeu i)i'nffer eQer Sfarprctter, toærtiniob, ()ané (Sm«
bebe bragte f)aiii tit i Spibfen for ©tabene aller^æberligfte
9Hænb, og i^an uar ber goiiffe i fin 9tet, ganffe ^na fin ^^^lab^ ;
t)an niaatte uære forrcft, fornn ^ifpcn, fornu ^rinfcii af 93(obct
— og t)an uar forreft — — t)an bar iJiguogn^Jfuff !

^n er bet fagt! og bet fan jeg fige, at nnar mnn faa
min Sober fibbe ber (lojt, foran paa købene Omnibné, iført
fin tange fibe, forte Mappe og nieb ben fortbefrt)nfebe tre=
tantebe Ktat paa ^ouebet, og bertil faa ijané 5lnfigt, ber
liuagtigt Dar, fom iiinu aftegner ©olen, rnnbt og leenbe,
faa hinbe man iffc taMi!e paa ©org og ®rat); bet 5(nfigt
fagbe: „Tet gør iffc noget, bet btiuer meget bebre, enb man
tror!"

©e, fra t)am t)ar jeg mit gobe |)nmør og ben SSane
jæbntig at gaa nb paa tirfegaarben ; og bet er meget for-
nøjeligt, naar man hm tommer ber meb et gobt |)umør, -
og faa tiolber jeg Slbre§feat>ifen, ligefom ogfaa tian gjorbe.

^eg er iffe ganffe ung, — jeg l)ar f)Oerfen £one, 93ørn
etter S3ibIiotef, men fom fagt, jeg f)oIber '*2lbre§feabifen, ben
er mig nof, ben er mig bet bebfle S3Iab, og bet bar ben ogfao
for min f^aber; ben gør ftt gobe @abn og f)ar alt f)Oab et
9Jiennef!e beløber at bibe: |)bem ber præbifer i ^irferne, og
^bem ber præbifer i be n^ 33øger; f)bor man faar §u§,
Sjeneftefolf, tlæber og gobe, ^bem ber „fælgerub" og f)bem

(£t c^obt §itmor. 235

ber felt) gaar n\>, og faa fer iimn \aa megen SSetgøren^eb og
)aa mange u[ft)tbige 95er«, ber iffe gør noget; 3@gteftanb, ber
foge§, og ©tæonemøber, [om man inblaber og iffe tnblaber fig
poa! olt [ammen ftmpelt og notnrtigt! Wan fan faamænb
meget gobt lede I^ffeligt og labe fig begrade oeb at t)oIbe
Slbreijfeaoifen — og faa ^ar man deb fit ;^it)§ (Snbe faa bejlig
meget ^^apir, at man fan ligge btøbt paa bet, berfom man iffe
f)oIber af at ligge paa |)øo(fpaaner.

Slbreéfeaoifen og ^irfegaarben, bet er og »ar altib mine
to meft aanb>St)æffenbe 8|)abferefarter, mine to meft Oelfignebe
53obeonftatter for bet gobe ^umør.

Snuder fan nn gaa inb i 5{bre§feadifen ; men gaa meb
mig paa S^irfegaarben, lab o§ fomme ber, naar ©olen ffinner,
og Xrceerne ere grønne! lab o§ gaa mellem ©radene! !^der af
biéfe er fom en luffet S3og meb Sitiggen opah, man fan læfe
Xitelen, fom figer, f)dab S3ogen inbef)oIber, og figer bog ingen=
ting; men jeg deb 33effeb, deb ben fra min fyaber og fra mig
feld. 3^9 |aJ^ ^et i min ® rad bog, og bet er en 33og, jeg
fetd t)or gjort til 5?9tte og ?^ornøjetfe; ber ligge be alle fammen
og enbnu nogle flere!

9in ere di paa Ørfegaarben.

^er, bag bet Ijdibmalebe ^inbegitter, f)dor ber inbenfor
engang ftob et 9tofentræ, — nu er het borte, men en ©mule
Sdiggrønt fra DIaboené ©rad ftræffer fin grønne Singer ber=
inb, for bog at gøre libt <Stab§, — f)diler en meget ultiffelig
Wlanh, og bog, ha f)an ledebe, ftob I)an fig gobt, fom man

236 et flobt ^umør.

figer, f)aDbe fit gobe llbfomtne og libt til, men l)an to^ fig
iBerbeii for nær, bet Dit figc Sl'unften. ©ab l)an en ^ilfteu
i leatret for at ni)be nieb t)e(e fin ©jæt, faa unr l)an
rent fra bet, noar bare 9}kffinmefteren fatte for ftærtt et
S^é i tjUer Slæde paa SIKaanen, etter ilnftfofiten ^ang foran
Jintiéfen, ^oor ben ffulbe ^ænge bog ueb, eder ber font et
palmetræ paa ^Imager, Slaftné i jTtjroI og Søgetræer ^ojt
oppe i i)iorge. Man bet itfe Ⱦre lige et og bet faninie,
f)t)em tænfer otter fligt! bet er jo ^iomebie, og ben ffal man
fornøje fig oder. — ®aa ftappebe ^nblifum for meget, faa
ftappcbe bet for libt. „Xet er daabt i^rænbe," fagbe ^an,
„bet Pil itfe fænge i 51ften!" og faa Penbte l)an fig ont for
at fe, l)t»ab bet Par for Solf, og faa faa ^an, at be lo galt,
lo paa ©teber, l)dor be iffe ffulbe le, og bet ærgrebe l)an fig
oper og leb deb og Par et ul^tfeligt 9JJenneffe, og nu er t)on
i ©raden.

|)er l)diler en meget Itjffelig SJfanb, bet dit fige en
meget fornem SOJanb, af ^oj 33Qrb, og bet Par t)ané 2pffe,
t^i etleré Par ber albrig bledet noget af l)am, men alt er
nu faa difeligt inbrettet i 9?aturen, at bet er en gornøjelfe
at tænfc berpaa. §an gif broberet for og bag og dar an-
bragt i ©torftuen, fom man anbringer ben foftelige, perle«
broberebe ^lo!!eftreng, ben l)ax altib bag Peb fig en gob
tt)f ©nor, ber gør 3;ieneften; ^an l)adbe ogfaa en gob
©nor bag deb, en ©ubftitut, ber gjorbe Sjeneften og gør
ben enbnu bag en anben nt), broberet ^loffeftreng. Sllting

I

I

(St gobt §un'Lir. 237

er nu 'iaa bifeligt inbrettet, at man fagten§ fan f)at)e et gobt
|)umør.

|)er §t)iter, ja, bet er nu \aa meget førgeligt — ^! t)er
joller en 9)?onb, fom i fi)t) og trefinb§tt)t)e 5lar t)al)be tænft
paa at fige et gobt ^nbfalb; t)an tebebe alene for at faa
et gobt ^ynbfalb; og 'iaa fif f)an Dirfelig eet, efter egen
Dt)erbet)i§ning, og biet) foa glab, at ^an høhe i bet, bobe
af (Slæbe otier at fiade faaet bet, og ingen nøb &a\)n beraf,
ingen t)ørte bet gobe Qnbfalb. ^eg fan nu tænfe, at f)an
iffe engang ^ar 9io i fin Wrat) for bet gobe ^nbfalb, tf)i
fæt, at bet dar et ^nbfalb, ber maatte fige§ til grofoft, naar
bet ffulbe gøre SSirfning, og at J)an, fom hø'o, fun fan,
efter alininbelig SJJening, fomme frem tieb SOJibnat, faa :|.ia§fer
iffe Snbfalbet til ^tiben, ingen ler, og ^an fan gaa i
©raden igen meb fit gobe ^nbfalb. "Det er en forgelig
®rat).

^er f)diler en meget gerrig SOfJabamme; mebené f)un tedebe,
ftob f)un op om Slatten og mjabebe, for at ^ahotme ffntbe
tro, at ^un t)olbt Uat; Iaa gerrig dar f)nn!

^er f)di(er en ?^røfen of gob gamilie; altib i @elff ab
ffulbe f)un la'iie fin ©angftemme ^øre, og faa fang f)un
meb: „mi manca la voce"! bet dar ben enefte @anbf)eb i
f)enbe§ 2id.

^er i)diler en So"tfni af et anbet @Iag§! ^aat hjertets
tanarifugl begt)nber at ffrige o^, faa )jutter t^ornuften gingrene
i Ørene, ©fønjomfru ftob i ^gteftanbé (SJIorie — ! bet

238 ^t flobt ,s)iiiiior.

er eii .'puerbagétjiftorie — men bet er pænt fngt. i!nb be
bobe l)UiU' !

^n- f)Ui(er en (Snfefrne, ber l)at)be ©oanefang i '^Jhinben
og Uglogalbe i .fijertet. .'pnn gif om i gamilier paa 5RdU efter
^Jia'[teny Wnngter, ligefom i gamle Xage „^^olitiuennen" git
om for at finbe et 3tenbe[teuébræt, font iffe uar ber.

.sjer er en ^amitiebegrauelfe; ()dert !^eb af ben ©(ægt
f)oIbt faaban fammen i Giroen, ot om ^e(e i^erben og ^^(uifen
fagbe, faa(ebe§ er bet, og faa ben lille 8øn fom fra ©folen
og fagbe: „^eg f)ar l)ort bet paa ben 9}?0Qbe!" ba Mv i)ané
SJiaabe ben enefte rigtige, for l)an t)ar af familien. Dg uift
er bet, at traf bet fig faa, at f^amiliené ®aarbJ)anc galebe oeb
ajiibnat, faa Dar bet 9[Rorgen, om enbogfao Sl^cegteren og alle
939ené Ure fagbe, bet oar 9}?ibnat.

Xen ftore ©oet^e flntter fin „Sauft" tneb, at ben „fan
fortfætteg", bet fan ogfoa Dor S^anbring t)ernbe jpaa ^irfe=
goarben; l^er fommer jeg tit! gør en eHer anben af mine
58enner etter ^ffeoenner mig bet for broget, foa gaar jeg
f)erub, o|)føger en ©rønfoæréptabé og inbdier ben til l)am etter
f)enbe, l)Oem jeg bil l)at)e begraoet, og faa begraver jeg bem
ftrafå, faa ligge be ber bobe og magteéløfe, inbtil be fom ni)
og bebre 9J?enneffer oenbe tilbage. ®ere§ ^iD og 2et)neb, fet
fra min @ibe, ffrioer jeg inb i min ©radbog, og faalebeå
ffulbe otte 3J?ennefler bære fig a)), iffe ærgre fig, naar nogen
gør bem bet for galt, men ftrafå begrade bem, |olbe paa fit
gobe §nmør og paa Slbreéfeooifen, bette of golfet Idt), tit meb
paafiolben ^en, ffreone 33Iab.

I

®t gobt |)umør.

239

bommer t)en Sib, at jeg felt) meb mit £it)§ ^iftorie ffol
inbbinbeé i ©raoen, \aa \æt foni ^nbffrift:

„@t gobt ^umør!"

2)ct er min i^'M'^orie."

f)jcrtcforg.

Det er egentlig en ^iftorie i to 5)ete, tot f)er lomme meb;
førfte '3)el funbe gerne Deere borte, — men ben gitjer gor^
funbjfaber, og be ere nyttige.

SSi op^otbe D§ inbe i Sanbet paa en |)erregQarb, og \aa
traf bet fig, at |)erffabet ber for en ®ag§tib tog bort. ®a
fom ber fra nærmefte ^øbftab en SD^abamme, ^un ^at)'i>c fin
SJioppe meb og fom for, fom ^un fagbe, at man ffutbe tage
„Slttier'^ i t)enbe§ ^artieri. <Sine papirer ^aobe ^un meb,

^jerteforg. 241

og bi raabebe ^enbe at flaa en ^onbolut om ben og uben
paa at [fritte @aarbejeren§ 5Ibre§fe: „(^)enera(frtgåfom =
miåfær, 3ftibber, etcetera."

^un |ørte paa o§, ^im tog fennen, [tatibfebe og hah
o§ om at gentage Ubffriften, men langfomt. SSi gjorbe hd,
og t)un [fred; men mibt i „(^eneralfrigé" bleO £)un [taaenbe,
[uffebe og [agbe: „^eg er fun et fruentimmer!" 9J?oppen t)aODe
^un [at paa ©utDet, meben§ t)nn [fred, og t)an fnurrebe;
^an dor jo og[aa taget meb [or [in ?^ornøieI[e og @unbf)eb§
©f^Ib, og \aa [fal man iffe [ætteS paa ©uldet. S8rafuæ[e og
t5Iæ[fer^g dar f)an§ Ubdorteå.

„^an biber iffe!" [agbe 9J?abammen, „^an ^ar ingen
2:ænber. |)an er Iige[om 2em a[ gamilien, tro[a[t og arrig,
men bette er t)an tirret ti( a[ mine S3orneborn; be lege Srt)I=
(up, og \aa dit be f)ade ^am tit at dære S3rubepige, og bet
an[trenger ^am, bet gamle @finb!"

Og |un a[(ederebe [tue papirer og tog 9)ioppen paa
Strmen. ®et er [ør[te ®e{ — [om nof funbe uubdæreé.

„^JJioppen bøbe!" bet er anben ®el.

®et dar en Ugel 2ib e[ter; di fom til ^'øb[taben og
tog inb paa @æ[tgider[tebet. SSore SSinbuer denbte ub tit
(Saarben, ber deb et ^tanfedærf dar belt i to ®ete; i ben
ene §er t)ang Sfinb og ^uber, raa og barfebe; t)er [tob alle
SOZaterialier til et (^arderi, og bet dar (Snfeng. — SJioppen
dar bøb i benne 9J?orgen og begradet t)er i ©aarben; (£nfen§
børnebørn, bet dit [ige @arderenfen§, [or 9J?oppen ^adbe

$. (£. Slnberfen : Seentiir. II. 10

242 ipierteforfl.

itfc uæret gift, flappcbe ®raucn til, og bet uar en bejlig
&xa\), bet maatte dccre en Sornøielfe at ligge ber.

(Gratien dar iiib^cgnet meb ^^^ottejtaai* og beftrøet meb
8aub; ouerft paa ben ^aobe be fat en l)a(u Ø(fla[fe meb
^aljen op, og bet Dar flet iffe aQegoriff.

©ørnene bonfebe runbt om ®rat)en, og ben celbfte nf
2)rengene, en proftiff ^')ngling paa fl)U 5lar, foreflog, at ber
ffulbe tiære en Ubftitling af 9JJoppeng Oirao, og bet for aCle
fra (Stræbet; ?lbgangen maatte betaleé meb en Selefnap, bet
t»ar noget, enl)t)er jDreng f)at3be, og fom ^an ogfaa funbe
leuere for ©maapigerne; og bet ^yorflag bleb enftemmigt
antaget.

£)g atte SSørn fra Stræbet, og S3agftræbet meb, fom og
gat) bere§ ^nap, ber uar mange, ber fom tit at gaa meb een
Sele ben ©ftermibbag, men faa tjaobe man fet Tloppen^ @rau,
og bet Dar nof faa meget oærb.

ajJen nben for (^kroergaarben, tæt op til Saagen ber,
ftob en lille pjaltet Unge, faa t}nbigt ffabt, meb bet bejligfle
frøllebe ^aar og øjne faa blaa og flare, at bet bar en !i*t)ft;
^un fagbe iffe et Drb, l)un græb iffe l)eller, men faa faa
langt, ^nn funbe, ^oer ©ang Saagen aabnebeS. ^un ejebe
iffe en ^nap, »ibfte t)un, og bleD berfor forgmobig ftaaenbe
ubenfor, ftob ber, til be alle l)at)be fet af, og aHe Dåre goaebe
bort; "Oa fatte ^un fig neb, l)olbt be fmaa, brune ^ænber for
Øjnene og braft i ®raab; f)un alene ^adbe iffe fet SOioppené
®raD. "Det Dar |)jerteforg og ftor, fom ben Doféne§ tit fan
Dære bet.

§jerteforg.

243

3Si faa bet ovenfra — og ooenfra jet — benne, fom

mange of tjore og anbreé ©orger, ja, laa funne t>i le af bem!

bet er |)iftorten, og ben, fom iffe forftaar ben, fan tage ?lftier
i @nfen§ ©aroeri.

y^"

16*

1

jllllilllllllltllllllllllllllttlhllllllllllllllllllllllhi'iilllhlllllllJlLlllllllllIhlllK m. .^

,2lli ^aa fin vctic pla6s!"

Det er ouer f)itnbrebe Star fiben! v

®er laa bag ©fouen deb ben [tore ^nbfø en gammel
^erregaarb, og riinbt om ben uar ber bt)be Okatie, t)t)ori
Doféte 2)unt)ammer, 8iD og 9ior. 2æt toeb S3roen til Snb«
førfeléporten ftob et gammelt piletræ, ber ^ælbebe ftg ub oDer
Størene.

Omme fra ^nloejen lob §orn og |)e[tetrampen, og ber*
for ft^nbte ben Ulle Okafe|)ige fig meb at faa ©æéfene til

„mt paa fin rette 'J^laiål" 245

©ibe fra S3roen, før ^agtfelffabet !om golopljerenbe ; bet
font i faaban en ?^art, at t)un fjiirtigt inaatte færinge op paa
en af be fløje ©tene tteb S3roen for iffe at blioe reben ober
(Snbe. ^alot 93arn t)ar £)un enbnu, fin og fpinfel, men meb
et oelfignet Ubtrt)f i fit 5lnfigt, og to rare, flare Øjne; men
tet \aa |)erremanben iffe paa; i ben flt)0enbe gart f)an fom,
oenbte \)an ^iffen i fin ^aanb, og af raa 2t)ftigf)eb ftøbte
f)an f)enbe meb ©faftet lige for S3rt)ftet, faa ^un gi! bag oder.

„?llt paa fin rette ^Iab§!" raabte ^an, „i ©farnet meb
big!" og fao lo ()an, bet ffnibe nn oære faa luorfomt, og be
anbre lo meb; f)ele ©elffabet giorbe ©frig og ©fraal, og
^agtf)unbene gøebe, bet bar rigtignof:

„9lige gugf f omnier fufenbe!"

— (^ub beb, ^Oor rig ^an Oar enbba.

'2)en fiaffeté ©aafepige greb for fig, ibet f)un fatbt, og
fif fat i en af be nebf)ængenbe pilegrene; beb ben f)oIbt f)un
fig o|)pe ober ®^nbet, og faa fnart ^erffab og ^unbe bare
bel inbe af forten, arbejbebe f)nn paa at fomme op, men
(årenen fnæffebe af beb S^ronen, og ©cafepigen faibt tungt
tilbage i Slørene, ba i bet famme en fraftig ^aanb obenfra
greb ^enbe. 2)et bar en banbrenbe ^ofefræmmer, fom et @tl)!fe
borte f)abbe fct tit og ffijnbte fig nn meb at fomme ^enbe til
^iætp.

„5(It paa fin rette ^fabé!" fagbe f)an i ©pog efter
^erremanben og traf f)enbe op paa bet tørre; ben afbrceffebe
®ren ftillebe f)an I^en mob ©tebet, f)bor ben bar fnæffet af,
men „paa fin rette ^Iab§", bet gaar iffe altibl og faa ftaf

246 »''•^"t Pon t'i" rette global"

f)an ®reneu iieb i ben bløbc Sorb, „gro, om bu fan, og jtær
bem en gob ?fløite beroppe paa ©aarben!" i^an unbte ^erre»
nmiiben og ^nué eii bl^gtig ©pibårob^marrf) ; og \aa gif
t)nn iiib paa .»pcrrcgaarben, men iffc op i ^øjfalen, bertit uar
I)an for ringe! inb til f^olfene i 33orgeftuen fom ^ou, og
be ^aa paa tiang SSarer og føbjlog; men oppe fra (^ilbeé^
borbet (øb ©fraal og i^ræl, ber ffnibe Dære ©ang, be tiui'oe
ben iffe bebre. ^er (ob Satter og |)unbet)l)(, ber Oar ftor
graafen og Soiren; SSin og gammelt 01 ffummebe i ®Iaå
og ^ru'g, og £iot)unbene anb meb; et og anbet 53æ[t af
bem bled af ^"nfei^ne f^åjet, efter at bet førft meb ben lange
Ørelap dar tørret om ©nuben. ^ofefræmmeren biet) faibt
berop meb fine SSarer, men fun for at be funbe iiabe bereS
@pa§ meb f)am. SSinen bar goaet inb og ?^orftanben ub.
2)e t)ælbte Di i en Strømpe til ^am, at i)an funbe briffe
meb, men hurtigt! bet dar nu 'iaa otoerorbentlig fniibt og til
®rin. |)ele ®rift loæg, S3ønber og S3ønbergaarbe btede fatte
paa eet Slort og tabte.

„9tlt paa fin rette ^labé!" fagbe §ofefræmmeren, ha ^an
igen dor del uben for ©oboma og ©omorra, fom ^on fatbte
bet. „5)en aabne Sanbedej, bet er min rette ^labå, beroppe
dar jeg flet iffe i mit (Så." Dg ben litle ©aafepige niffebe
tit t)am fra aJiarflebet.

Og ber gif ®age, og ber gif Uger, og bet difte fig, at
ben afbrceffebe pilegren, fom §ofc!ræmmeren t)adbe ftnf!et neb
deb SSanbgraden, ^otbt fig ftobig friff og grøn, \a, at ben
enbogfaa ftøb nt) <Sfub; ben litte ©aafepige faa, ot ben

„mt paa fin rette ^^Iab#!" 247

niaatte l^atie fæftet 9lob, og t)un gtæbebe fig faa inberltgt ber«
oDer, bet »ar f)enbe§ %xæ, fijttteå f)un.

„3^1/ mf^ ^ct gi! bet freitiab, men meb ait anbet paa
©aarben gif bet joært tilbage oeb ©oir og oeb @pil: bet er
to Xritler, fom iffe ere gobe at ftaa paa.

SDer bar iffe gaaet fe!« 3Iar, faa oanbrebe ^errenianben
meb ^ofe og @tat) fom fattig 9J?anb fra ©aorben, og ben
bled tobt af en rig .§ofe!ræntmer, og bet tior juft !^am, fom
!)ot)be oceret til Spot og ©rin og oar buben 01 i en Strømpe ;
men 2@r(ig^eb og S[)riftigt)eb, be gioe gob DJZebbør, og nu
oar ^ofe!ræmmeren |)erre paa ©aarben: men fra ben @tunb
!om ber albrig ^ortenfpil ber; „bet er en flem Sætning/'
fagbe i)an, „ben !ommer berfra, at ba j^anben førfte @ong
faa S3ibelen, oitbe f)an orænge en efter, ber f!ulbe bære lige
faaban, og faa opfanbt ^an ^ortenfpiHet ! "

Xen nt) |)erremanb tog fig en grue, og ^bem bar ^un,
bet bar ben titte ©aafepige, fom attib t)abbe bæret f!i!!elig,
from og gob; og i be nt) flæber faa l^un ub faa fin og !øn,
fom bar !)un fobt en fornem jomfru, .^borlebe^ gi! bet til?
3ci, bet er for tang en .^iftorie i bor trabte ZxO, men bet gi!
til, og bet bigtigfte !ommer bagefter.

SSetfignet og gobt bar ber paa ben gamle @aarb, 9!Jiober
ftob fctb for bet inbbenbige og gaber for hd ubbenbige; bet
bar, tigefom 93etfignelfen bælbebe frem, og f)bor 58elftanb er,
ber !ommer SSelftanb tit §ufe. '3}en gamle @aarb bleb pubfet
og matet, ©råbene renfebe og frugttræer ptantebe; benligt
og gobt faa ber ub, og ©tuegulbet bar biantt fom et ©pæ!!e=

248 „'sMIt pan fin rette *^(ob«l"

bræt. 3 i'f" U'^i'c ^ol iti^ •>'" ii^interaftenerne aRabammeu
meb alle fine ^tc;er ofl fpanbt utbeiit og iiinncb; og i)Oer
©onbag liften (æftc'5 bcr t)oit af iyibelcit, og bet af ^uftits*
raaben fclo, for l)au bleD 3u[tit5raab, ^ofefra'mmercn, men
bet dar førft paa tjané ntcget gamle ^age. 3)ørnene bofåte
til, — ber foiii 33orn, og alle biede be del oplærte, men be
l^adbe jo iffc lige gobe |>odeber, faaban font bet er i en^der
SaniiUe.

2Jien pilegrenen ubenfor oar bleden til et i)elt prægtigt
%xæ, ber ftob frit og nbeffaaret, „bet er dort Stamtræ!"
fagbe be gamle golf, og bet Sræ ffulbe I)oIbeé i ^ilgt og
5(£re, fagbe be til 93ørncne, og[aa tit bem, fom iffe ^adbe
gobe |)odeber.

Dg nu dar ber gaaet l^unbrebe Star.

S)et dar i dor Sib; ©øen dar bleden tit en 3J?ofe, og
ben gamte ^erregaarb dar ligefom diffet ub, ber ftob en
aflang '>|.^^t J8anb meb tibt ©tenfætning tit Siben, bet dar
fReften af be bt)be ©rade, og l)er ftob enbnu et prægtigt
gammelt Zxæ, ber tjætbebe fine ©rene, bet dor ©tamtræet;
bet ftob og difte, t)dor fmuft et ^itetræ fan dære, naar bet
faar Sod tit at fføtte fig fetd. — 1)et dar jo rigtignof
rednet mibt i Stammen, tige nebe fra Sftoben og op tit dronen,
Stormen tiadbe brejet bet libt, men bet ftob, og fra atte
SHedner og Spræffer i tet, f)dor SSinb og SSejr f^adbe tagt
SOhitbjorb, doféte OJræé og ^tomfter; ifær øderft, t)dor be
ftore ©rene bette fig, dar ber tigefom en |et titte^fiængenbe

Jili paa fin rette ^labål" 251

^aDe meb |)inb6ær og guglegræ§, \a, enbogfao et lille bitte
^Rønnebærtræ t)at)be ber robfæftet fig og [tob ^aa ftanft og
fint mibt oppe i bet gamle ^^ifetræ, ber fpejtebe fig i bet forte
SSanb, naar SStnben ^at)ht brebet SInbemaben t)en i et |)jørne
af 3^anbpt)tten. — @n liffe ©ti, f)en ober ^obmarfen, førte
tæt t)er forbi.

^ø\t paa S3anfen t}eb ©fouen, meb en bejlig Ubfigt, laa
ben nt) ©aarb, ftor og prægtig, meb ©laéruber faa !Iare, at
man ffulbe tro, ot ber f[et ingen tiår. ©en ftore Jroppe beb
Døren faa nb, fom om ben ^at)be £t)ftt)n§ paa af ^ftofer og
ftorblabebe planter, ©rægptetten oar faa ren grøn, fom om
{)t)ert @traa bleti fet efter SJiorgen og 5tften. ^nbe i ©alen
^ang foftelige 9JJaIerier, og ber ftob, meb ©ilfe og meb ?5Iø|I,
©tole og Sofaer, ber næften fnnbe gaa paa bereå egne S3en,
SSorbe meb blanfe SlJJarmorpIaber, og 93øger i ©affian og (Sulb=
fnit .... jo, bet tiar rigtigno! rige golf, fom boebe t)er, bet
oar fornemme t^olt, I)er boebe 93aronen§.

®et ene foarebe ber tit bet anbet. „5nt paa fin rette
^^labå!" fagbe be ogfaa, og berfor t»are atie be ©filberier
fom engong t)at)be dæret til @tabå og §æber paa ben gamle
@aarb, nu opt)ængte i Wangen tit ^artefamret; rigtigt
©trommet Mv bet, ifær to gamle portrætter, bet ene en SJJonb
i rofenrøb ^jote og meb ^ar^f, bet anbet en ®ame meb
pubret, opfat ^aax og en røb 9tofe i ^aanben, men begge
omgione en§ meb en ftor ^ranb§ af pilegrene. S)er tiar
faa mange runbe |)utter i be to 33itleber, og bet tom af, at
be fmaa SSaroner altib git og ftøb bere§ {flitsbuer af paa be

252 >M^ PiJ'^ ii» let't ^4Jlab«ir'

to gamle Solf- ^et uar ^uftitéraaben og 3>uftit3raabinben,
bem, t)ele ©lægten ftammebe iieb fra.

„yjlm be er iffe rigtig af Uor ?^amilie!" fagbc en af be
fniaa 'i^oroncr. „.s)an ucr en ^ojefrænuner, og i)un en
©aafetøg. ®e uarc iffe fom ^apo og 9Hanta/'

iyilleberne toare noget baarligt ©frammet, og „alt paa fin
rette 'i^tabå!" fagbe mon, og faa fom Dlbefar og Otbemor paa
Ci^angen til ^tarlefamret.

^ræftefønnen oar .f^ugilærer ber paa ©aarben; t)an gif
en ®og meb be fmaa :^aroner og bereé ætbfte ©øfter, ber
lige ni)Ug oar fonfirmeret, og be fom ^en ooer ©tien, neb
mob bet goiute ^^iletræ; og meben§ be gif, banbt i)un en
«ufet af SD^arfené ©rønt; „alt paa fin rette $Iabé," og bet
bieu et ©fonf)eb§ |)ele. ^mibtertib ^ørte |nn bog meget gobt
efter alt t)Oab ber bleo fagt, og bet glæbebe ^enbe faa meget
at t)ore ^ræftefønnen fortælle om 9iatnrené kræfter og ^i"
ftorienå ftore 9J?ænb og toinber; t)un uar en fnnb, Delfignet
9Jatnr, ablet i ©jæl og ^^anfe og meb et fjerte tit ret at
omfatte alt bet af @ub ffabte.

^e ftonbfebe nebe beb bet gamle ^^iletræ; ben minbfte
af baronerne toilbe faa gerne IjaDe fig en t^løjte ffaaret, bet
f^atht t)an før faaet af anbre piletræer, og ^ræftefønnen brøb
en ©ren af.

„D^, gør bet iffe!" fagtie ben nnge S3arone§fe; men faa
Dar bet gfort. „©et er jo oort gamle, berømmelige STræ!
jeg l)olber faa meget af betl ja, berfor ler man mig ogfaa

„mt paa fin rette ^labål" 253

ub fiiemme, men bet er itd famtne! S)er er et ©ogn ont bet
%xæ — !"

Dg Itu fortalte t)un att f)t)ab Di ^ade ^ørt om %væet,
om ben gamle @aarb, om ©oafepigen og ^ofefræmmereit, fom
møbteg f)er og 6Iet)e ©tomforælbre tit bett fornemme ©lægt og
til ben unge S3arone§je.

„®e oitbe iffe labe fig abic, be gantle, ffiffelige golf!"
fagbe ()un. „®e t)aObe bet SKunb^elb: „3llt paa fin rette
^Iab§!" og bet f^nte§ be, at be i!fe fom, noar be for ^enge
lob fig opfiøje. ®et t)or bereé @øn, min 33eb[tefaber, fom
bteo S3aron, t)an ffat ^at)e t)aft ftor Særbom, oæret t)ø|t
anfet og oft)olbt af ^rin[er og ^rinfeåfer, Oæret meb t)eb atle
bereå ge[ter. ^am ^olbe be anbre t^jemme meft af, men,
jeg Oeb iffe felb, ber er mig noget beb bet gamle ^ar, jom
brager mit i^ijerte til bent; ber maa t)a\)e Oæret faa tj^ggetigt,
faa |)atriarfalff paa hen gamle ©aarb, IjOor ^u§moberen fob
og fpanbt meb aHe fine ^-)^iger, og ben gamle ^erre læfte ^øjt
af SSibelen."

„®et ^ar »æret :prægtige ^^olf, fornuftige '}^olt\" fagbe
^ræfteføitnen ; og faa Care be lige inbe i 5;ale om 5(bel og
borgerlig, og bet dar næften, fom om ^ræftefønnen ifte t)ørte
til 35orgerffabet, faatebe§ talte t)an om bet at tooere af 5lbel.

„^et er (Qffeligt at f)ore tit en ©lægt, fom t)ar nbmærfet
fig! faalebeå at t)at)e tigefom en ^tobetå ©pore i fig til at
gaa frem i bet btjgtige. ©ejligt er bet at eje et @Iægt=
naon, ber er 5lbgang§tort til be forfte familier. ?tbel bett^ber
æbet, bet er ©nibmønten, ber ()ar faaet i ©tempel, ^oab ben

254 Mt \)aa fin rette '^iat&l"

jelu er i i8ærb. — jDct er Xibené Xoiic, og mange poeter
flaa noturliguis iiib i beii, nt alt ^Uab abeligt er ffat tocere
baarligt og butut, men ^oé ben fattige, jo laUere man ftiger
neb, bcå mere glinfer bet. 9Jh'n bet er if!e min SlJiening, tf)i
bet er albeleé galt, albeleé falfft. ^ be ^ø|ere Stænber finbe«s
mange gribenbe ffonne 5ræt; min 9J?ober ^or fortalt mig et,
og jeg fnnbe gide flere. A^^nn oar i 35eføg i et fornemt ^U'^
i i^gen, min SRormor, tror jeg, t)at)be opammet ben naa=
bige t^xnu. Win SJJober ftob i ©tnen meb ben gamte, I)øi'-
abelige ^erre; ha faa t)on, at ber font nebe i ^aarben en
gammel Jtone paa ^rt)ffer; ^der ©ønbag fom benne og fi!
et ^ar @fitting. „®er er ben gomte •Staffel," fagbe ^erren,
„t)nn t)ar faa fdært deb at gaa!" — og før min aJJober
forftob bet, dar l^an nbe af ®øren og nebe ab trapperne,
t)an, ben f)aldfierbfinb§tt)deaarige gamle (£j:cetlence, dar feld
gaaet neb til ben fattige ^one for at fpare ^enbe fra at gaa
"Otn befdærtige SSei op efter ben @fiUing§ ^jætp, t)un fom J
efter. 2)et er jo fun et ringe Sræf, men fom „(£nfen§ "
©færd" f)ar ben ^lang fra ^jertebnnben, £Iang fra 9)ienneffe*
naturen; og ber^en ffal '^Digteren pege, i dor Xib juft ffal
^an ftinge berom, bet gør gobt, mitbner og forfoner, S[Ren
^dor et @tt)ffe 9Jienneffe, forbi ^an er of 33tob og ^ar ©tam^
tadle fom be arabiffe |)efte, ftaar pao S3agbenene og drinjTer
i ©aben, og i @tuen figer: „§er !^ar dæret gotf fra ©aben!"
naar en borgerlig f)ar dæret berinbe, ber er ^Jlbelen gaaet
i gorraabnelfe, bleden til SQJaffe af bet ©lagé, fom ^eépié

„3nt paa ftH rette ^lobå!" 257

gjorbe fig bem, og man morer fig ooer ^erfonen og giuer ben
Sotiren i SSotb."

S)et MV ^^^■'^'[tefønnenå %aU, ben uar noget lang, men
foa dar {fløjten jfaaren.

SDer oor ftort ©elffab paa ©aarben, mange ©æfter fra
Omegnen og ^odebftaben, 5)amer flæbte meb ©mag og nben
©mag. ^tn [tore ®al ganj!e o^fijlbt meb 3}?enne[fer. Dm=
egnen§ ^ræfter ftob ærbøbigt i Øum:p i et |)iørne, bet foa nb,
fom om ber t)or S3egraoeIfe, men ber oar l^ornøiclfe, men ben
Dar enbnn i!!e fat i @ang.

©tor koncert ffulbe ber nære, og berfor fjaobe ben liHe
S3aron fin ^ileflojte tnb meb, men i)an htnbe iffe faa Sjejr i
ben, bet fnnbe iffe IjeHer ^l^apa, og berfor bnebe ben iffe.

2)er dar SJlufif og ©ang af bet @fag§, ber er meft mor=
fom for bem, fom ubøoe ben; for 9teften ii^beligt.

„©e er ogfaa !Cirtno§!" fagbe en ^'aOaler, ber uar fine
{^oræ(bre§ 33arn; „®e btæfer fløjte, ®e ffærer ben fetd. SDet
er (Geniet, ber bel)erffer — fibber paa f)øire ©ibe, — ®ub
bedar'å! jeg følger ganffe meb Xiben, bet maa man. ^ffe
fanbt, jDe dil f)enn)ffe og alle meb bet U(fe ^nftrniuent!" og
faa rafte ^an f)am ben lille Støjte, ber dar ffaaret af ^ile=
træet nebe deb SSanbpljtten, og fiøft og h)beligt forftjnbte f)an,
at ^uålæreren dilbe ffæ^nfe bem en ©olo paa gløjte.

Xer ffulbe gøre§ 9iar ab l)am, bet dar let at forftaa, og
^u§(æreren dilbe faa iffe blæfe, fføut ^an nof funbe, men be
trængte paa, be nøbte f)am, og faa tog f)an Stoften og fatte
ben for 9JJunben.

•£> C ?(iibi'rioii: tSteutiii-. il. 17

258 ,/^l(t paa fin rette ^i^lobe!"

Tiet Ucir CII unberlifl ?5(øite! bcr (øb en 2:one fon itb«
^olbenbe, fom ben flincjer frn XainpIofoniotiDct, ja meget
ftærfere; bcii lob ooer ()c(e ®nnrben, .Spnucn ocj ©foUeii, mite*
t)ibt iib i iianbet, ocj iiieb Mljben font bcr en ©tormbinb, fom
brufte: „'iJKt paa fin rette ^(nbé!" — og foa fløj ''^apa, Iige=
fom baaren af $8inbcn, ub af ®aarben og lige luft inb i
5Røgterf)ufet, og Røgteren fløj op — iffe i ©torftiicn, bcr
fiinbc i)an iffc tomme, iicj op i Xjcncrfamret, meUcm bet fine
Xienerffab, bcr gif i @i(feftrømper, og be ftolte ^arle Mebe
fom gigtftaacbe ucb, nt faabnn en ringe ^^erfou turbe fætte fig
til !!8orbji nicflcni bem.

9J?en i |)oifaIen ftøj ben unge S3orone§fe op t»eb ben
øDerfte 93orbenbe, ^t)or t)un tiar nærbig at fibbe, men ^roefte«
fonnen fif @æbe Oeb (Siben af, og ber fab be begge to, fom
om be uare et SSrubepar. (Sn gammel ©retje of 2anbet§ ælbfte
@Iægt bteu uroffet paa fin |)CEber§ptab§ ; for gløjten oar ret--
færbig, og bet ffal man dære. ®en uittige Jf^atjaler, ber oar
Sf^Ib i f^tøitefpiffet, ^an, ber Dar fine ?5oræIbre§ S3arn, fløj
paa ^ooebet inb imeffem .'pønfene, men iffe alene.

(£n ^el 9D^iI nb i Sanbet lob gløjten, og ber f)ørte§ ftore
58egioenI)eber. @n rig Oko§fcrerfamiIie, ber førte meb fire,
blæfte albeleå ub af SSoguen og fif iffe engang ^Iab§ bag
paa; to rige S3ønber, ber i »or S^ib bore Doffebe ober bereå
egen ^ornmarf, blæfte neb i 9}?nbbergroften; bet bar en far^
lig gløite! Itjffeligttié fpraf hen beb ben førfte Sbb, og bet
bar gobt, faa fom ben i Sømmen igen: „^It pao fin rette
Pab§!"

„,mt pan fin rette ^^fatiål"

259

SDogen efter talte matt i!fe om ben S3egiUen^eb, berfor
\)av mon ben Xalemaobe „at ftiffe ^iben tnb!" 5Ut oor og^
\aa i fin gamle Drben igen, fun at be to gamle 93iIIeber,
^ofefræmmeren og ©aafepigen, f)ang oppe i |)øifoten,
ber dåre be blæfte op paa SSæggen; og ha en af bc rigtige
^nnftfenbere fagbe, at be dåre malebe af en 3J?eftert)aanb, faa
biede be ^ængenbe og iftanbfatte, man dibfte jo iffe før, at
be buebe, og !^dor ffulbe man dibe bet. 9ht ^ang be paa
|)æber§pIob§. „5(It paa fin rette ''^NlabS!" og ber fommer bet!
©dig^eben er lang, længere enb benne A^iftorie!

17*

ZTisfcn I705 5pæf{7øforcn.

Der \)ax en rigtig Stubent, ^an boebe paa å^oifteii og
ejebe ingenting; ber ttor en rigtig <BpæU)øtQv, t)an boebe i ©tuen
og ejthe f)ele ^ufet, og t)ani fiolbt 9Ji§fen fig til, for t)er fif
t)an ^Oer J^u^eaften et ^ah ©røb meb en ftor ^lump ©mør i;
bet funbe @pCEft)øferen gioe; og 9Jiéjen bieu i 25utif!en, og bet
oar meget lærerigt.

(Sn 5(ften fom ©tubenten inb fra ©agbøren for felo ot
føbe fig 2t)v og Oft; I)an f)at»be ingen at fenbe, og faa gtf
tian felO; i)an fif ^\)a'i> t)an forlangte, ^an betalte bet, og ber

9?i§icn ^og (S^)æff)øferen. 261

bteli niffet „gob 5lften" af @pæ!^øferen og af SWabammen, og
bet MX en ^oite, fom funbe mere enb niffe, ^un fiadbe 2ale=
gader ! — og ©tubenten niffebe igen og bled faa ftooenbe mibt
i Sæéningen af bet S3Iab ^o^ir, ber uar lagt om Dften. ®et
Uar et 93Iob, redet nb af en gammel 33og, ber iffe 6urbe ribe§
i @tt)!fer, en gammel 53og, fulb af ^oeft.

„®er ligger mer af ben!" fagbe ©pæf^øferen, ,Jeg gad
en gammel ^one nogle kaffebønner for ben; dil ®e gide mig
otte ©fitting, ffal ®e f)ade 9teften."

„Xai," fagbe ©tubenten, „lab mig faa ben i ©tebet for
Dften! jeg fan fpife ©mørrebrøbet bort; f^nbigt dar bet, om
i)ele ben S3og ffitlbe rideé i ©tnm|3er og ©tuffer. 2)e er en
|3rægtig S!J?anb, en |3raftiff 9JJanb, men ^oeft forftaar ^e ®em
iffe mere paa enb hen SSøtte."

Og bet dar uartigt fagt, ifær mob 33øtten, men <S>pæh
f)øferen lo, og ©tubenten lo, bet dar jo fagt faaban i et
©fag§ <Bpøq. Wien S^iiéfen ærgrebe fig, at man turbe fige
fligt til en ©pæf^øfer, ber dar |)u§dært og fotgte bet bebfte
©mør.

^a \>et bled ))M, ^utiffen dar luffet og aUe til ©enge
paa ©tubenten nær, gif 9iiéfen inb og tog 9Jiabammen§ 9Jiunb=
læber, bet brugte I)un iffe, naar ^un fod, og ^dor i ©tuen
t)an fatte bet paa nogen fom f)elft ©enftanb, ber fif ben Waal
og 9J?æIe, funbe ubtate fine Xanfer og gølelfer lige faa gobt
fom 9J?abammen, men fun een ah ©angen funbe |ade bet, og
bet dar en SSetgerning, for ellerg ^adbe be jo talt ^deranbre i
SKunben.

262 '.Ui':<)cn 1)0« ©pfff[)øfevcn.

Dg ^iiéfeii fatte Wmibta'berct paa fsBøtteii, ^uori be qamk
SlDijer laa: „(Sr bet uirtelig faiibt, " fpurgte ijan, „at 1)e iffe
»eb, t)Dab ^^oefi er?"

„!3o, bet ueb jeg," fagbe ^Bøtten, „bet er faabont noget,
fom ftaar paa Dieberbelen af '*2(uiferne og flippet ub; jeg jfutbc
tro, at jeg t)ar mere af bet inben i mig enb ©tubenteu, og
jeg er fiin en ringe 53otte imob @pæfl)øferen."

Og 'Ohéfen fatte Æl^innblæberet paa kaffemøllen, nej, t)t)or
ben git! og t)an fatte bet paa Smørfjerbingen og ^engeffnffen ;
— alle oare be af SJiening fom SSøtten, og t)t}ab be ftefte ere
enige om, bet maa man refpeftere.

„dh[ ffal Stubenten faa!" og faa gif ^Jiiéfen ganffe
fagte ab Støffentrappen op til Itoiften, t)t)or ©tubenten boebe.
®er oar 2t)é berinbe, og 9Uéfen tiggebe gennem ^ftogle^ndet
og faa, at ©tnbenten læfte i ben pjaltebe 5Jog nebe fra. 9Jten
^dor ber dar It)ft berinbe! ber ftob nb af 53ogen en f(ar
(Straale, ber bleo til en ©tamme, til et mægtigt %xæ, fom
løftebe fig faa f)oit og brebte fine ©rene oibt ub oder Stu--
benten. ^dert 93Iab dar faa frifft, og l)der 33Iomft dar et
bejligt ^ige^odeb, nogte meb Øjne faa morfe og ftraalenbe,
anbre faa blaa og forunberlig flare. ^der Svngt dar
en ffinnenbe (Stjerne, og faa fang og !Iong bet dibunberligt
bejligt.

9iej, faaban §erligi)eb t)adbe ben litle 9^i§fe albrig tæn!t «
fig, enb fige fet og fornummet. Og faa bted f)an ftaaenbe
paa Saafpibferne, ftggebe og figgebe, til 2t)fet berinbe fInffebeS;
©tubenten blæfte nof fin Sampe ub og gif til ®engé, men

Sliåfen f)oå ©pæffiøferen. 263

beii titte 9iiéje ftob ber attigebel, t^i ©angen !Iang cnbnu \aa
bløb og bejlig, en tjnbig SSuggedije for ©tubenten, ber lagbe
fig til 9to.

„§er er magetø[t!" fagbe ben titte 3iiåfe, „bet t)aobe jeg
iffe Oentet! — ^eg tror, at jeg Dit bttue ^o§ ©tubenten — I"
— og f)an tænfte — og tæntte fornuftigt, og faa fuftebe
^an: „©tubenten t)or ingen ©røb!" — og faa gif t)an — ja
faa gif t)an neb igen tit ©pætt)øf eren ; — og bet Dar gobt,
t)an font, for 53otten ^a\)'i)e næften forbrngt att 9!Jlabannnen§
9JJunbtæber deb at ubtate fra een 2eb alt ^tiai) ben rumniebe
i fig, og nu oar ben tige i 33egreb nieb at oenbe fig for at
gioe tet fanime igen fra ben anben 8eb, ba ^Riéfen font og
tog SJiunbtæberet igen tit SRabaminen ; men f)ele 95utiffen, fro
■"^-^engeffuffen tit ^^^inbebrænbet, t)aObe fra ben Xib 9J?eiting efter
iBøtten, og be agtebe ben i en faaban (^rab og tittroebe ben
faa meget, at naar ©pæffiofereu fiben efter tæfte „^'unft= og
Xeateraitmetbetfer" af fin „Sibenbe", ben om Stftenen, fao troebe
be, at bet font fra S3øtten.

9}Zen ben titte Stiåfe fab iffe tænger rotig og I^ttebe tit
at t)cn SSigbom og gorftanb bernebe, nej, faa fnart at Stafet
ffiunebe fra Sloiftfamret, faa oar bet, tigefont om ©traaterne
oare ftærfe Stnfertooe, ber brog t)am bero|), og ^an maatte
af ©teb og figge inb ab S^øgte^uttet, og ber oiitbrufte ^atn ba
en @tort)eb, fom ben oi føte Oeb bet ruHenbe ipab, naar @ub
i ©tormen gaar t)en ooer bet, og ^an braft i ®raab, ^an
oibfte iffe feto, f)t3orfor t)an græb, men ber oar i benne ®raab
noget faa oetfignet. — ^oor bet maatte toære mageløft bejtigt

264 9Jiiifcii l)oé Sp(rfl)øfereii.

ot fibbe nteb iStubenten unber bet %væ, iiuMi bet fiinbe iffe
j!e, — {)an unr g(ab »eb ^Jiogteljuflct. Xcx ftob t}an eiibnu-
paa ben folbe ®ang, ba (Sftcraaréoiiibeii btæfte iieb fra iiofté«
lugen, og bet unr fna fotbt, faa foibt, men bet følte ben tide
førft, naar !L't)fet [Inffebe-o inbe paa Xagfamret, og bonerne
bøbc t)en for i^inben. .S^in! faa frøå f)an og frøb neb igen i
fin hine STrog; ber War mageligt og betjagetigt! — Og ba
^ntegroben fom meb en ftor iUnnip @niør, ~ ja, faa war
©pæft)øferen 9Jiefter.

S!Jfen mibt om 9?atten daagnebe ^Jfi^fen toeb et frt)gteligt
Siabalber paa 3^inbne'5ffobberne, ^-olf ubenfor bnnbrebc paal
S^ægteren peb, ber bar ftor Sli'^Ø^; i)eie ©aben ftob i U;é
Sne. 'iSax 'Dei t)er i ^ufet etter ^o§ 9^aboen§? ^bor? 'I)et
bar en ^orfærbelfe! ©pæt^ofcrmabammen bleb faa befippet,
at t)nn tog fine ©nibørenringe af Ørene og puttebe bem i
i]ommen for bog at rebbe noget, @pæff)øferen løb efter fine
Obligationer, og ^jeneftepigen efter fin ©ilfemantitte, ben
^abbc i)nn 5Raab tit; ent)0er bilbe rebbe bet bebfte, og bet bilbe
ogfaa ben titte 9?i§fe, og i et ^ar (Spring bar t)an oppe ab
2:rappen og inbe I)oå ©tubenten, fom ftob ganffe rolig beb
bet aabne SSinbue og faa nt) paa ^\htn, ber bar i (^enboen§
©aarb. '3)en titte 9^i§fe greb paa SBorbet ben bibnnberlige
S3og, puttebe ben i fin robe ^ue og t)otbt pao ben meb begge
^ænber, |)ufet» bebfte @!at bar fretft; og faa for l^an af ©teb,
l^ett ub paa Xaget, ^ett op paa ©forfteuen, og ber fab l)an,
belt)ft af het brænbenbe ,^n§ lige ober for, og ^olbt meb begge
^ænber paa fin røbe ^ue, ^bori ©fatten iaa. 9iu fenbte

9Zt§fen f)og ©pæ!f)oferen.

265

l}a\i fit hjertelag, ^tjeiit t)an egentlig f)ørte til; men ba faa
Siben dar jTuffet, og ^an bieu befiubig, — ja: „^eg tiil bete
mig imettem bem!" fagbe ^on, ,Jeg !an if!e rent flippe ©pæt«
løferen, for Oirobeng (5fi)Ib!"

Og bet »ar gonffe menneffeligt! ■ — SSi anbre gaa ogf aa
til ®pæ!t)øferen — for ©roben.

\

(Dm 2lartufin6cr.

3a/ om ^tartufinber tomme be paa ®ampen^ 35niger
igennem fiuften ^en otter SSerbené^abet! 9(merifag nnge Seboere
gæfte bet gamle (Suropa, ®e fomme tit SSJlinbeémærterne ^er
og tit be ba ft)nfenbe ©teber, faatebeg fom bi i oor Sib brage
tit ©t)bafien§ t)en[rautbrenbe ^ertigtjeber.

Om §(artufinber fomme be!

Dm Slartuftiiber. 267

J^^emfen, 1)onau, Dt^iiten rufle enbnu; Wlontblanc \iaav
meb Snetop, 5Jiorblt)fene [finne ooer 9lorben§ Sanbe, men
©lægt paa @(ægt er ©tou, 9iæffer af Øjebliffetg mægtige
glemte, fom be, ber nu alt [lumre i ^øjen, ^dor ben bel^adenbe
9JieIt)anbIer, paa ^t)ié ®rnnb ben er, tømrer fig en S3ænf for
at fibbe og fe nb oder ben flabe, bøtgenbe i'ornmarf.

„%\i ©uropa!" U^ber bet t)D§ 9(merifag unge ©lægt —
— „til Sæbreneg Sanb, 9Jlinberneå og ^^antafiené bejUge
Sanb, ^uvopal"

Suftffibet f omnier; bet er ot)erft)Ibt meb rejfenbe, t^i
tvarten er {)urtigere enb tit ©øé; ben eteftromagnetiffe Xraab
unber 9Serben§f)at)et f)av atterebe telegraferet, t)t)or ftor 2uft=^
faradanen er. 'HU øjne§ ©uropa, bet er ^rlanbg ^t)fter, ber
fcé, men ^agfagererne fode enbnu; be dide førft dæffeé, naar
be ere oder (Sngtanb; ber betræbe be (Suropa§ ^orb i
@t)afefpeare§ Sonb, fom bet ^ebber t)o§ 5{anben§ ©ønner;
^otitiffeng Sanb, 5)JJoffinerne§ Sanb, er ber anbre, ber fatbe bet.

(£n f)el 2)ag blider £)pf)oIbet t)er, faa megen Xib f)or ben
trådte ©(ægt at gide bet ftore (Sngtanb og ©fotlanb.

?5arten gaor unber kanaltunnelen til ?}ranfrig, © a r I
ben ©toreg og 5Jiapoleoné Sanb. 9Jioliére nædneé, be
lærbe tale om en flaéfiff og romantiff ©fole i ben fjerne
Clbtib, og ber jubleé for |)elte, ©fialbe og ^Æibenffabåmænb,
fom dor Xtb iffe fenber, men fom ffulle føbeå |3aa ©uropaé
l^rater: ^ari§.

Suftbamperen flader t)en oder bet Sanb, ^dorfra S o-
(umbug gif ub, ^dor CSorteg bled føbt, og t)dor (ialbe=

268 O"' ^'loitiinnbev.

ro 11 fniui Tranier i bolgeube 58eré; bejlige, fortojcbe Stdinber
bljggi' 1)1] bo tMtbnii i bo bloni[trcube Xak, og i ætbgamle
©ange iiæuness (Xib og '!?l 11) ambra.

®eiuieni ilufteu, ouer |)aoet til Jsto^if"/ t)en ^'oov bet
gamle, eoige 9toma laa; bet er ubflettet, (Sampagneit en Ørf;
af ^eteréfirfen tjtjeé ber eii enfomt ftaaenbe 9}?urre[t, men man
ttjiuler om benå ?(5gtt)cb.

%i\ ('»iræfcntaub, for ot fooe en 9Jat i bet rige ^otel
I)oit paa £)(i)mpené %op, \aa f)ar man bæret ber; garten
gaar mob 33o§poru'o, for ber i nogle 2;imer at ^dile nb og
fe bet @teb, i)\)ox ^^tjjan,^ laa; fattige gif^ere fpænbe bercå
9Jet ber, ipov ©agnet fortætter om |)aremeté ^aoe i %i}X'
!erne§ ^ib.

9iefter af mægtige ^t)er oeb ben ftærfe "Son an, 93t|er,
t)or 2ib iffc fenbte, fl^oeé ber l)en ooer, men ber og ber —
SOtinbcrneg rige ©teber, be, fom fomme, be, fom Siben føber
— ber og ber baler ^nftfaratjanen og løfter ftg igen.

®er nebe tigger 11) ff la nb — font engang omfpænbte§
meb bet tættefte 9Jet af 3<^i-"»&'^»e^* ofl kanaler — 2anbene,
^bor 2utt)er talte, (^oet^e fang, og tjOor aJlojart i fin jlib
bar S:onerneé (Scepter, ©tore 9?abne It)fte i SSibenffab og
^nnft, 9kt)ne, di iffe fenbe. (gen ^agå Dp^olb for St)ff(anb
og een "Dag for 9Zorben, for Ørftebé og for £inné§ gæbre»
lanb, og 9^orge, be gamle ^elteå og De unge 9^orbmænb§
Sanb. 3§Ianb tage§ paa hjemfarten; ©ejfer toger iffe længer,
^e!Ia er fluffet, men font ©aga§ et)ige ©tentat)Ie ftaar ben
ftærfe klippeø i bet brufenbe §at).

Dm §tortuftnber. 269

„S ©uropa er meget at fe!" figer ben unge Stmerif aner;
„og oi l^nbe fet bet i otte ®age, og bet laber fig gøre,
font ben ftore rejfenbe" — et SZatjn næoneå, ber t)ører til
bereé (gamtib — „^ar Oift i fit berømte ^ærf: „Gurolja fet
i otte ®age."

Unbev pilctrceet.

(Egnen er meget nøgen nebe »eb ^iøge; SS^en tigger jo
rigtignof oeb ©tranben, og bet er attib fønt, men ber funbe
bog »ære fønnere, enb ber er: runbt om ftab 9J?ar!, og langt
er ber til ©fouen ; men naar man er rigtig t)iemme et ©teb,
faa finber man bog noget fønt, noget, mon paa bet bejligfte
©teb i SSerben jiben fon Iænge§ efter. Dg bet maa Di og«
foo fige, at i Ubfonten of ^jøge, f)t)or et ^ar fmoo, fattige
.^oOer ftræffe fig neb tit ben titte 3ta, font løber nb i ©tronben,
funbe ber oære gonffe t)nbigt oeb ©ommertib, og bet fanbt

llnber ^;nfetræct. 271

\\æt be to 9Jabobørn, ^nub og So^ani^e. font fegebe
{)er og frøb unber ©tiffelébærbuffene inb til Ijinanben. S
ben ene ^ade ftob en |)t)Ib, i ben anben et ganniiett piletræ,
og unber bet i^ær legebe be ^ørn foo gerne, og bertil i)at)be
be Sot), ffønt Sræet ftob lige tæt Deb 3(aen, ^dor be let funbe
fatbe i SSanbet, men 35or |>erre ^ax Øje meb be fniaa, ellerg
'iaa bet [(emt nb; be dåre ogfaa meget forfigtige, fa, ®rengen
dar en faabon Snjon for ^anbet, nt bet dar it!e muligt deb
©ommertib at faa t)am nb i (Strnnben, ^dor bog be anbre
53ørn faa gerne dilbe goa og piaffe; ftan bled ffammet nb
for bet, og bet maatte t)an taale; men faa brømte ^Jtaboen^
titte 3oi)anne, at t)un fejlebe i en S3aab paa tf øge bugt,
og i^nub gif lige nb til t)enbe, SSanbet naaebe t)am førft til
^alfen, og faa gif bet t)om ^elt oder ^odebet; og fra bet
Øjeblif af, at £nub i)ørte ben SDrøm, taalte ^an i!fe længer,
at man falbte ^am en ^ujon for ^anbet, men £)endifte bare
til 55ol)anneå ©røm; ben dar ^an§ ©toltt)eb, men i 5Sanbet
gif l)an itfe.

®e fattige gorcelbre fom jædnlig f ammen, og ^nub og
^ol)anne legebe i gaderne og paa Sanbedejen, fom langg
meb (^kofterne t)adbe en ^el 'SiæUc piletræer, og be dåre it1e
fønne; be dåre foa forl)nggebc i ^^'ronen, men be ftob jo l)etter
iffe til ©tabg, men for at gøre 9lt)tte; befligere dar ben gamle
^il i §aden, og unber ben jab be mangen gob ("»^ang, fom
man figer.

^nbe i iljøge er ber et ftort Xord, og deb SJiarfebStib
ftob ber l)ele Oiaber af Xelte meb ©ilfebaanb, ©tødler og

272 Uiibcr iMIctræet.

alt imiUgt; bcr uav en Irængfel og fæbuanliguié SicgnDejr,
og ta mærfcbc man Timftni nf ^^onbefofter, nieii ogjna ben
bei(iii[te yngt af y>onningtager ; ber Dar en t)e( il^ob fnlb, og
l)i)nb ber uar bet prægtigfte: SDfnnben, fom jolgte beni, inb-
logerebe fig altib i 9JJorfeb!5tiben t)o§ ben tifle Knubå %0V'
celbre, og \aa tjanfebe ber natnrliguié en lide c'ponningfagc,
I)t)orQf So^nnne ogfna fif fit Sti)ffe, men i)t)ab ber næften
Oor enbnn meget mere, A^Tonningfageljonbteren Oibfte at fortælle
.S2)i[torier, og bet næften om enl)t)er ^ing, felu om fine ^on=
ningfager; ja, om bisife fortalte t^an en ?(ften en |)iftoric, fom
gjorbe et faa bt)bt ^nbtrl)! paa bc to 93ørn, at be albrig fiben
glemte ben, og faa er bet del bebft, t)i ogfaa f|øre ben, ifær
ba ben er fort.

„^er iaa paa Xiffen to ^onningfoger," fagbe l)an,
„ben ene t)aube Sfiffelfe af et 9J?anbfoIf meb ^at, ben anben
fom en ^omfrn uben ^at, men meb en Slat ^^oggnlb paa
^odebet; be f)aObe 'i?(nfigt paa ben @ibe, fem denbte opab, og
ber ffntbe man fe beni og iffe paa SJrangen, ber ffal man
albrig fe noget 9}iennefTe. 9J?anbfolfet ^adbe en 33ittermanbel
til denftre, bet »ar |an§ ^{erte, ^omfrnen nar berimob bare
^onningfoge. SDe Iaa fom '^srøuer paa 5)iffen, be Iaa længe,
og faa elffebe be Iiinanben, men ben ene fagbe bet iffe til ben
anben, og bet maa man, naar bet ffal blit)e til noget.

„$an er et ?[RanbfoIf, f)an maa fige bet førfte Drb,"
tænfte ^nn, men Dilbe bog oære fornøjet meb at oibe, at
I)enbe§ ^ærligl)eb bleo gengælbt.

Jp. iS. ^jinberfen : ISDPiilor. II.

Unber ^^JUetrcvet. 275

^an MX nu mere glubenbe i fine %anUv, og bet er attib
9}JanbfoIfene; |an brømte, t)on mv en leoenbe ©abebreng og
eiebe fire ©fitling, og faa føbte ^an jomfruen og aah ^enbe.

Dg be iaa ®age og Uger paa SDiffen og biede tørre, og
l^enbeé Sonfer biede finere og mere foinbelige: „Xet er mig
nof, at jeg i)ax tigget paa ®iff meb ^aml" tænfte i)\m, og
faa fnaf ^un i Sidet.

„§adbe I)un dibft min ^ærligt)eb, faa t)adbe ^nn nof
I)oIbt noget længer!" tænfte I)an.

„Og bet er .'piftorien, og f)er er be begge to!" fagbe
^aget)anbleren. „'^t ere mærfelige deb bereg i^ednebélob og
ben ftumme ^ærlig^cb, ber albrig fører til noget. @c ber
^ar 3 bem!" og foa gad ^an ^olianne 9J^anbfoIfet, fom
dar I)et, og S?nub fif ben fnæffebe ^onifrn, men be dåre
faa betagne af Siftorien, at be iffe nænte at fpife Ift^ærefte^
fotfene.

9iæfte jDag gif be meb bem inb paa Sjøge ^irfegaarb,
^dor ^irfemuren er odergroet meb bet bejligfte ^Bebbenb-
grønt, ber SSinter og ©ommer f)ænger fom et rigt Zæppe
oder 3J?uren; og be ftitlebe A^onningfagerne op i bet grønne
i ©olffinnet og fortalte for en f^Iof anbre 33ørn ^iftorien
om ben ftumme ^ærlig^eb, fom iffe buebe tit noget, bet dit
fige ^ærtigf)eben, for .§iftorien dar t)nbig, bet fonbt be alle
fammen, og \)a be faa ^en paa ^onningparret, jo, faa dar
ber en ftor ®reng, ber — og bet dar af Onbffab — f)adbe
fpift ben fnæffebe ^owifi^W/ SSørnene græb beroder, og fiben,
— og bet dar diftnof, for at bet ftaffeté SIHanbfoIf iffe ffnibe

276 Unber ^ifetropet.

Dære eiie i !!8erben, — \aa fpifte bc i)am ineb, men albrig
glemte be Jpiftoricn.

?Utib Dåre be 93ørti fammeu Dcb |)t)lbebuffen og unber
piletræet, og ben liHe ^ige fang meb folufloffeflav ©temme
be tjnbigfte Sange; i ^innb Dar ber iffe 2:one [tabt, men
t)Qn funbe Orbene, og bet er altib noget. — golf i ^jøge,
jelt) ^fenfræmniermabfliunien, ftob ftitle og f)ørte paa ^o^anne.
„'I)et er en fob Oio[t, ben Ufle Unge t)ar!" fagbe I)un.

"Det uar Delfignebe Xage, men be Darc itfe ueb attib.
Staboerne ffitteå ab; ben titte ^ige§ 9J?ober dar bøb, i?aberen
ffutbe giftet inbe i ^jøbent^aDn, og ber funbe ^an faa en
SeDeoej, f)an jfulbe Ⱦre S3ub et 'Bteb, bet ffutbe Ⱦre et
meget iubbriugenbe (Smbebe. Dg 'OJaboerne ffilteå ab meb
2;aarer, og ^-Sørnene i[ær græb; men be gamle lodebe at [fribe
t)inanben tit i bet minbfte een @ang om klaret. Og ^nub
fom i Sfomagertære, be funbe jo iffe tabe ben lange 2)reug
tænger gaa og brioe. Dg faa biet) ^an fonfirmeret!

Dt), f)Uor gerne ttitbe i)an paa ben ^øjtibébag Dære fommen
tit ^ioben^aon og jet titte ^otianne, men f)an tom iffe, og
atbrig ^at)'i)^ t)an ticeret ber, ffønt ben fun ligger fem Wil fra
^jøge; men Xaarnene ^aty^e Knub fet oder 53ugten i flart
S3eir, og paa f onfirmation»bagen faa tian Itibeligt bet gl)tbne
^oré ffinne paa grue ^irfe.

2lf, |dor tænfte t)on paa Sof)anne! mon t)un tiuffebe
t)am? ^o! — SSeb ^"tftib fom ber SSreo fra ftenbe§ gaber
tit ^nub§ gorælbre, bet gif meget gobt i ^iobent)at»n, og en
ftor S^ffe dilbe btioe tilbett ^otianne t»eb f)enbe§ fønne

Unber piletræet. 277

©tentme; ^un bar onfot »eb ,<(lomebien, ben, be fang i; og,
libt ^enge fi! {)un aUerebe berfor, og af bi§fe fenbte ^nn be
fcere S^abofolf i ^iøge en ^el 9tig§boIer til gornøjelfe
Suleoften; be ffulbe brtffe t)enbe§ @faal, og bet f)abbe |un
felt) nieb egen ipoattb tilføjet i en Sfterffrift, og i ben ftob:
„$8enlig |)ilfen til annb!"

®e græb aHe famnien, og bet oar jo bog faa fornøjeligt
bet ^ele, men bet bor of ©læbe, be græb. ^ber ®ag ^a'oht
3ot)anne bæret i t)an§ Sonfer, og nu faa ^an, at ^un
ogfaa tænfte paa t)am, og alt, foin bet nærntebe fig, at f)an
ftulbe blibe ©benb, befto !Iarere ftob bet for t)am, at I)an
^olbt faa meget af ^ol^anne, og at ^nn ffulbe blibe tjané
liHe Sione, og faa fpiHebe ber f)om et @mi( om ^Øiunben,
og I)an tra! enbnu raffere i IRifpen, mebenå 53enet fpænbte
mob Spanbremmen ; fian ftaf @^ten ^elt inb i ben ene
isinger, men bet gjorbe iffe noget, ^an ffutbe rigtigno! iffe
bære ftum fom be to ^onningfager, ben |)iftorie bar f)am meget
til Særbom.

£)g faa bleb f)an @benb og Slanfelen fnøret. Sit Sjø=
ben^abn ffutbe hjan ha enbelig for forfte @ang i fit 8ib, og
^an t)abbe allerebe ber en Spf^efter, '>)laa, f)bor ^ot)anne
bitbe blibe oberraffet og glab. ^nn bar nu ftjtten ^ar, og
^an bar nitten.

.^an bilbe allerebe i Sjøge føbe en ©nibring til i)enbe,
men faa betænfte ban, at man bift fi! ben langt fønnere i
^jøben^abn; og faa bleb ber taget Stfffeb meb be gamle,
og raff i (5fteraar§tiben git t)an paa fin gob i S^tegn og 9iuff;

278 lliibcr *4Jiletra;ct.

iblnbene falbt af Xræerne; uaab til ©finbet fom ^an til bet
ftore Sliøbeni)QDn ofl ti( jiit nt) 9}?e[ter.

^ori'tfommenbe ©ønbng t)i(be l)an aftægne ^^ejøget ^oé
^o^aiiiieé ?^aber. De lU) ©ueubcnæber fom paa, og ben
ni) |)at frn- il j øge, ben flæbte ^nnb faa gobt, før {)aube
l)an nltib fnn gnaet meb ilaffet. — Dg ^an fanbt |>ufet, fom
l)an fogte, og fom be mange Ivapper op; bet l^ar ganffe tit
at bliue foimme( ooer, l)Oor(ebeå 9}?enneffene Uare ftiUebe ooen
paa t)Oeranbre i)er i ben oilbfomme S9q.

©anffe uelljaoenbe faa ber iib inbe i ©tnen, og bentigt
tog 3t»i)'in"c§ j^aber imob ^am; for ajfJabammen t)or t)an jo
en fremmeb en, men ^un gau t)am |)aanben og Saffe.

„Xet Dit fornøje ^o^^nne at fe big!" fagbe j^aberen,
„bn er jo bleoen et meget net 9J?enneffe! — ja nu ffal bu
fe t)enbe! ja, bet er en ^ige, jeg i)ar ©læbe af og faar
mere, meb @ub§ SSiftanb! f)un |ar fit eget dammer, og bet
betater t)un oå for!" og gaberen fett) banfebe ganffe t)øftigt
paa tienbcé 'I)or, ttgefom om f)an oar en fremmeb SUianb,
og faa traabte be inb — nej, ^oor ber Dar nijbetigt! ber »ar
beftentt iffe faaban et dammer tit i tiete ^^jøge, dronningen
funbe iffe t)at)e bet Qnbigere! jDer »ar ©ututæppe, ber bar
©arbiner tige neb tit ^oi^ben, en Dirfetig gtøjté ©tot og runbt
om S3tomfter og ©fitberier og et Bpeii, fom man bar fær»
big at løht tige inb i, bet bar tige faa ftort fom en 2)ør.
^nub faa bet att fammen paa een ®ang og faa bog fnn ^o«
Ijanne; ^un Uar en boffen ^ige, ganffe anbertebeé enb ^nub
§abbe tænft fig t)enbe, men meget bejtigere; ber bar iffe en

Unber piletræet. 281

jomfru i ®iøge, fom f)uu, og ^dor bar f)un fin! Tlen
f)Oor faa f)un unberlig fremmeb paa ^nub, bog htn et Øje«
blif, faa fløj i)un ^eu imob ^am, ligefom om f)un oitbe ft)»fe
^am, I)un giorbe bet i!fe, men f)un uar lige t>eb bet. ^o,
^un tiar rtgtignof glab deb ot je [in S3Qrnbom§ SSen! ftob
iffe Saarerne i)enbe i Øjnene, og 'iaa ^a'o'oe ^un faa meget
at Iporge og tate om, lige fra ^nub§ gorælbre tit §t)tbe=
buffen og piletræet, og bent falbte t)nn §t)tbemor og^iIe =
far, ligefom om be ogfoa dåre 9J?enneffer, bog bet funbe
be ba lige faa gobt gælbe for, fom §onning!agerne funbe bet;
om bem talte ^un ogfoa, om bere§ ftumme ^ærligt)eb, ^oor»
tebeé be Iaa paa ®iffen og gif i @tt)f!er, og faa lo t)un foa
f)jerteligt — men S3lobet brænbte ^nub i ^inberne, og t)an§
|)ierte flog ftærfere enb ettere; — nej, I)un dar f(et iffe
bleden ftoragtig! — .^un dar ogfaa @ft)Ib i, mærfebe ^an
nof, at ^enbe§ gorcelbre bab f)am blide ber f)ele 5lftenen,
og t)un ffænfebe 2:een, og f)un fetd bøb t)am en ^op, og
fiben tog ^un en S3og og læfte t)øjt for bem, og bet dor for
Snub, ligefom om netop bet, ^un tæfte, dar om ^ané .^ær=
tigt)eb, bet pagfebe faa ganffe paa otte ^an§ ^tonfer; og faa
fang J)un en fimpel SSife, men ben bled deb ^enbe til en ^el
.^iftorie, bet dor, fom om f)enbe§ eget |)jerte ftrømmebe oder
berof. So, ^un ^otbt beftemt af Sl'nub. Soorerne tøb t)am
neb oder Sinberne, ^on funbe iffe gøre berfor, og tjon funbe
iffe fige et enefte Grb, ^on ft;nteé feld, at f)an dor meget bum,
og bog trt)ffebe ^un t)am i ^oonben og fogbe: „®u I)ar et
gobt fjerte, Snub! blid ollib, fom bu er!"

282 Hnbn- i^i(l•tnvct.

2)et Uiir i'ii uiagcløé ^^Iftcn, ben Dor flet iffe t\\ at jooe
paa, og Slnut) jou l)ellcr iffe. l^eb ^tfjlebcn t)QUbe So'
t)aniie§ f^aber fagt: „^fl, nu gtcuinicr bu og Del iffe ganjTe'
yab oy fe, nt bu iffe laber t)ele -Sinteren gaa t)eu, før
bu fer til o« igen!" — og fna funbe t)aii jo gobt fonime
paa ©oubag, og bet oilbe t)an. SUieu ^oer '»liften, naar SUv
bejbet oar enbt, og be arbejbebe oeb 'iiiji, gif Stnnh ub i
33t)eu; (jnn gif t)en gemient ®abeu, t)t)or ;3ot)aune bocbe,
faa op ti( tjeubeé iii^inbuer, ber dar nceften attib £t)§, og een
liften fna ^aii ganfte tl)bcligt ©faggen af ^enbe§ Slnfigt paa
©arbiuet; bet oar en bejlig 2(ften! SJJefterå aKabouime fl)nte§
ifte om, Qt t)an dtib om '^(fteucn ffulbe paa Sarten, fom t)un
falbte bet, og t)un rt)ftebe poa ^ouebet, men SRefter lo: „'Det
er et ungt 9J?ennefte!" fagbe ^an.

„""^aa ©ønbog \e^ Di, og jeg figer f)enbe bet, iiDorban
t)un er i mine "tanfer, og at I)un maa bliDe min tille ft'one;
jeg er rigtignof fun en fattig ©fomagerfoenb, men jeg fan
bliDe 9}lefter, i bet minbfte f^rimefter, jeg flal arbejbe og
ftræbe — ! ja, jeg figer f)enbe bet, ber fommer iffe noget ub
of ben ftumme ^'ærlig^eb, bet £)ar jeg lært af ^onning«
fagerne."

Qg ©ønbagen foni, og .^'nub fom, men ^Dor ul)elbigt!
be ftulbe atte ub, be maatte fige ^am bet. Soi)anne trtiffebe
{)an§ ^aanb og fpurgte: „^ar bu Dceret t)enne paa ^omebieu?
®er maa bu engang! jeg fanger paa On§bag, og t)ar bu "Oa
%\i), \aa Dil jeg feube big en S3itlet; min ^^aber Deb, ^Dor
bin aJJefter bor."

Unber *$iletræet. 283

^t)or bet bar fcerltgt of l^enbe! og Dn^bog SJiibbag fom
ber ogfaa et forfegtet ^apiv uben Orb, men ^Billetten laa
bert, og om '^(ftenen gif Snub førfte ®ang i fit 2it) i S^eatret,
og \)t)a'i) \aa f)an — ja ^an foa ^o^anne, [aa bejttg, faa
^nbig; ^un bleo rigtignof gift meb en fremmeb ^erfon, men
bet oar Somebie, noget be foreftillebe, bet dibfte Snub, eller§
t)at)be t)un £)eller iffe nænt at fenbe l)am en 53ittet til at fe
berpaa; og otte golf Mappebe og raabte i)ø\t, og ^nub raabte
^urra.

@eld kongen f mitte neb til ^o^anne, ligefom om I)an
ogfaa oar glab ober ^enbe. &nh, t)dor S'nub følte fig Uffe
bitte, men |an elffebe t)enbe faa inberligt, og t)nn fioibt jo
ogfaa af f)am, og 9}?anbfoIfet maa fige bet førfte Drb, faa=
ban tænfte jo |)onningfagejomfruen; t ben ^iftorie bar ber
meget lagt.

<Baa fnort bet bleb ©ønbag, gif Snub berf)en; f)an§ ^anfer
bare ftemte ligefom til SUtergang. ^oJianne bar alene og
tog imob ^am, bet funbe iffe bære f)elbigere.

„j^et er gobt, bu fommer!" fagbe ^un, „nær f)abbe jeg
fenbt gaber til big, men faa ^abbe jeg en gornemmelfe af, at
bu nof fom i '^ften ; for jeg maa fige big, at jeg rejfer paa
grebag til granfrig, bet maa jeg, at ber fan blibe noget rigtig
bQgtigt af mig." —

Og bet bar for Snub, fom om ©tuen brejebe rnnbt,
fom om ^an§ |)jerte bilbe gaa itu, men ber fom iffe 2;aarer
i f)an§ Øjne, bog bar bet f^nligt nof, ^bor bebrøbet f)an
bleb; ^o^anne faa bet, og ^un bar lige tieh at græbe. „®u

284 Wnhet *^?i(etræet.

ærlige, trofofte ©jætl" fogbe t)un — og jon oar ^nub§
lunge lo[t, og i)an jagbe l)cnbe, i)t)or inbertigt ^nit f)o(bt af
^cnbe, og at t)uti inaattc b(ioc \)ané litte St'one; og ibct i)an
fogbe bet, foa l)on, at ^oljanne b(eo ligbleg, l)iin flap Ijaus
|)aanb og fagbe aluorlig og bebrøttet: „®ør iffe big felt) og
mig uluffelig, ^nub! jeg blioer big altib en gob ©øfter, fom
bu !on ftole paa — ; men lefler iffe mere!" og f)un ftrøg fin
bløbe ^aanb |en ooer ijaw'i |ebc ^anbe. „@ub gioer oå
©tQrfe til meget, naar man fun felt) t)il!"

®a traabte i bet famme Ijenbeé ©tebmober inb.

„^nub er rent ube af bet, forbi jeg rejfer!" fagbe |un;
„oær bog et 9}?anbfolt!" og faa flap^^ebe t)un I)am paa ©ful«
beren, bet Dar, ligefom be fun fjabbe talt om 3fiejfen og iffe
om anbet. „S3orn!" fagbe f)un. „£)g nu ffal bu oære gob
og fornuftig, fom unber ^^iletræet, 'i)a t)i begge uare 33ørn!"

£)g bet uar for Sl'nub, fom cm ber bar gaaet et @tt)ffe
af SSerben, I)ané Sanfe t)ar fom en løå Sraab, t}illietø§ for
SSinben. |)an biet), f)an oibfte iffe, om be tjobbe bebet f)am
berom, men uenlige og gobe t)ore be, og ;3o£)anne gab f)am
Xeoanb, og f)un fang, bet oar iffe ben gamle ^(ang, og bog
faa mageloft bejligt, bet »ar til at flaa |)jertet i ©tljffer beb,
og faa ffitteé be; £nub rafte f)enbe iffe ^aanben, men |un
tog lanå og fagbe: „^n gtDer bog bin i&øfter ^aanben til
Slfffeb, min gamle Segebrober!" og f)un fmilte meb Saarer,
be løb lenbe neb oder ^inberne, og |un gentog: „Prober."
So, bet ffulbe ftort hjælpe! — ®et bar Slfffeben.

|)un fejtebe tit granfrig, ^nub gif paa be fjøbent)abnffe, Æ

Unber ^iletrcvet. 285

følebe ©aber. — ®e onbre ©benbe fra SScerfftebet f|)urgte f)am
om, f)t)ab I)an faaban gi! og grubliferebe oder; I)an ffulbe goa
paa f^ornøjelje meb bem, ^an ttar jo et ungt 33Iob.

Og be gi! fammen inb |3aa en ©anfebob; og ber oar
mange fmu!!e ^iger, men rigligno! ingen jom ^o^lfinne, og
ber ^t»or ^a\\ troebe ot glemme f)enbe, ber ftob f)un juft It)§«
leoenbe i f)ané Xan!er: „(55ub gioer (StQr!e til meget, naar
man fun fetd oil!" £)at)be ^un fagt; og ber !om en 5(nbagt
i i)an§ @inb, ^an folbebe fine ^cenber — og SSiotinerne
f^illebe, og jomfruerne banfebe runbt om; ^an bieu ganffe
forffræf!et, I)an f^nteé, t)an Uar et @teb, t)t)or f)an i!!e funbe
føre ^o^anne meb, og ^nn Mx meb ^am i f)an§ fjerte,
— og faa gi! f)an ubenfor, t)an løb gennem ©oberne, gi!
forbi |)ufet, Ijtior I)un f)aube boet, ber dar mør!t, oderalt
Oar ber mør!t, tomt og enfomt; SSerben gi! fin (Sang og
1^'nub fin.

Og bet biet) finter, og SSanbene frø§ tit, bet dar, tigefom
om alt inbrettebe fig tit ©egrabetfe.

9!Ken ba goraaret !om, og bet førfte 5)ampf!ib gi!, ba
fi! i)an faabon Sængfel efter at !omme bort, longt ub i ben
tibe SSerben, men i!!e for nær »eb gran!rig.

Og faa fnørebe f)on fin 9ionfeI og danbrebe langt inb
i X^fEIanb, fra 93^ til )&\), uben Stift etter $Ro; førft ha
|an !om til ben gamle, prægtige @tob 9iiirnberg, faa dar
bet, fom om 93i§felæberet tom i)am af @!oene, t)an mægtebe
at blide.

®et er en unberlig, gammel 93t), fom !Iip|3et ub af en

286 Hubei ^4>ilctiæct.

ajitlebfrønife. ©aberne ligge, joni be fe(u Dille, |)iifcne
^olbe iffe nf ot floa i 9iæffe; ^ornapper meb jniaa Xaarne,
©nirfler og ^-i^illebftotter fpriiige frem ouer J^ortoDet, og
f)oit oppe fra be unberligt ftillebe Xage løber ber mibt ub
ouer cyabeii ^iagrenber, forinebe foin "Jrager og laitgliuebe
Jpuiibe.

"^aa ^oroet {)er ftob ^nub meb 5Ranfeten paa fin ^t^g;
f)an ftob ueb et af be gamle ©pringtoanb, l)Oor be l)erlige
9Jialmfigurer, bibelffe og ^iftorifte, ftaa mellem be fpringenbe
isl^anbftraaler. — (£n fmuf jTienefteptge l)entebe juft S^onb,
^un gau iil'inib en Sæffebrif; og \)a {)un l)aube en ^el |)aanb'
fnlb ^Jiofer, gao l)un t)am ogfaa eu af bem, og bet f^nteé ^am
et gobt SSarfel. —

^ra tirfen tæt ueb brufebe Orgelet ub til f)am, bet flang
faa Inemligt, ligefom i iii\oqe ^irfe, og l)an traabte inb i
ben ftore Tom; ©olen ffinuebe igennem be malebe 9tuber, inb
mellem be tioje, flanfe ^^Siller; ber oar %tbagt i t)an§ %ante,
ber fom @till)eb i l)an§ Sinb.

Og l)an føgte og fanbt en gob ajtefter i 9Jurnberg, og
f)0§ t)am biet) ^an og lærte Sproget.

^e gamle &xa\)e om 6t)en ere foroanblebe til fmaa
Sløffen^aoer, men be fløje 9!JJnre ftaa enbnu meb foære
2;aarne; Stebflageren fnor fine 9teb paa bet bjælfebl^ggebe
©alleri f)en ah Tlnxtn inb til 93t)en, og t)er runbt om fra
9tedner og ;puller ooffe §l)Ibetræer, ber l)ænge bereé ©rene
ub otjer be fmaa, lade ^ufe nebenfor, og i et af biéfe boebe

Itiibev ^^itetræet. 287

ben SOkfter, fom ^nub arbejbebe t)D§; ^en oder bet %aQ--
Dinbiie, f)t)or i}an foti, ^ælbebe |)Qlben fine C^kene.

|)er boebe J)an en Somiiter og en 33inter, men ha gor=
anret fom, \aa tav ^er iffe til at £)oIbe ub, ^tjlben ftob i
93Iomfter, og be buftebe iaa tijemligt, het oar, ligefom t)an tav
i gatten i ^joge, — og faa f(t)ttebe Sl'nub fra fin SOiefter
og ^en til en anben tænger inbe i S^en, t)Oor ber ingen
^t)Ibetræer [tob.

®et Dar tæt oeb en af be gamle, ninrebe Sroer, lige oder
en altib brufenbe, tao S3anbmølle, ^an t)er fom paa 35ærffteb;
nbenfor »ar ber fun en rioenbe glob, ber bleo inbeflemt af
.pufene, fom aHe oare 6et)ængte meb gamte, ffrøbetige 3(Itaner,
bet faa ub, fom om be oitbe rt)fte bem neb i S^anbet. —
^er uoféte ingen ^Qtb, t)er ftob iffe engang en Urtepotte meb
en Smule ®rønt i, men Uge oberfor ttax ber et ftort, gammelt
piletræ, ber tigefom f)oIbt fig faft tit §ufet ber, for iffe at
rideé bort af (Strømmen; bet ftrafte fine ®rene §en oder
f^toben, affurat tigefom piletræet i |)aden deb ^jøge 3(a.

So, ^an dar rigtignof flettet fra ^^tbemor tit ^i(e =
far; ^ræet t)er, ifær i 9Jtaaneffin§ 5(ftener, f)Odbe noget,
f)Ooroeb i)an føtte fig :

„ — faa banff i Sinb
i 9[Raaneffin!"
men bet dar flet iffe S[Raaneffinnet, fom gjorbe bet, nej, bet
dar bet gamle ^^i^etræ.

|>an funbe iffe l^otbe bet uh, og f)dorfor iffe? ©pørg
'i]BiIen, fpørg ben blomftrenbe ^t)Ib! — og faa fagbe t)an

288 Uiiber ^^iletræet.

j^arDcl til ben 9J?e[ter oc\ til ^Jfiirubcrg og brog længer
bort.

%[[ ingen talte f)an om ^oljanne; inben i fig gemte
^on fin ©org, og fær 53ett)bning (ngbe f)an i .^iftorien om
^onuiugfagernc ; nu forftob l)an, t)t)orfor SJianbfoIfct ber l)aUbe
en bitter SRanbcl til oen[lre, t)Qn IjaUbe fetu en bitter (Smog
beraf, og 3ol)anne, jom altib Oar \aa milb og fmilcnbe, ^nn
bar bare .'ponningfoge. 1)et Dar, fom om ^Kemmcn fra ^ané
Sftanjet jnorcbe l)am, jaa at bet bar fbcert at træffe SSefret,
f)an loånebe ben, men bet ^a\p iffe. SSerben t»ar fun ()ato
ubeu om ^am, ben anbcn |)alt)bel bar t)an inben i fig, faa«
lebeå bar bet!

^øx\t ba ^an faa be tiøje S^ferge, bleb SSerben f)am
ftørre, t)an§ Xanfer benbte nb ab, l)an fif jlaarer i fine Øjne.
SItperne ft)nte§ f)am ^orben§ fammenlagte iBingcr; f)bab om
ben oploftebe bem, ubbrebte be ftore 3|er meb brogebe ^iUeber
of forte @fobe, brufenbe SSanbe, @fl;er og ©nemagfer! „^oa
St:onnnebag løfter forben be ftore SSinger, f(t)ber mob ®ub og
brifter fom 33oble i I)an§ ftore ©troater ! £)^, gib at bet bor
5)ommebog!" fuffebe l)on. —

©titte bonbrebe f)an gennem Sanbet, ber ft)nte§ f)am en
græégroet grugt^obe; fro |)ufeneé Xræoltoner niffebe be fntp=
lenbc ^iger til ^om, S3jergtoppene globebe i ben røbe liften«
fol, og bo f)an foo be grønne ©øer meflem be mørfe ^ræer
— foa tænfte Ijan paa ©tronben beb ^jøgebugt; og ber
bor 95emob, men iffe ©merte i ^an^ S3rt)ft.

®er f)bor Stlinen, fom een long S3ølge, bælter frem,

Unber ^^Jiletræet. 289

ft^rter, fnufe§ og fordanbleg til fnel)t3ibe, f(are @ft)Tna§fer, font
oor bd (Sft)erne§ @fabel[e — ^iegnbiien flogrer fom et løft
33aanb t)en berooer, — I)er tænfte J)an paa 35anbmøllen ueb
^jøge, ^t)or SSanbet brufte og fnufteg.

(^erne oar i)an bteoen i ben [tiUe 9i{)inb^, men ^er oar
l'aa megen ^t)Ib og faa mange '»^piletræer, — og \aa brog ^an
oibere, ooer be ^øje, mægtige 33jerge, gennem ^Iippe[præng=
ninger og ^en a^) SSeje, ber fom ©Dalereber Dåre flinebe til
Stenvæggen. iBanbet brufte i X^bet, @!t)erne laa unber t)am;
ooer blanfe ^ibfler, ^Ilperofer og ©ne gi! i)an i ben oarme
Sommerfol — og faa fagbe ^an gardel til Storbenå Sanbe
og fom neb unber ^oftonietræerne, meUem 33in^atier og 9}?ai§=
marfer. bjergene uare en SJiur meHem ^am og atte ©rin^
bringer, og faolebeé ffulbe bet oære. —

©er iaa foran t)am en ftor, prægtig ©tab, be falbte
ben aJiilano, og t)er fanbt (}on en tljff SJJefter, fom gao
t)am Strbejbe; bet t>ar et gammelt ffitteligt SSgtepar, t)an »ar
fommen paa SSærfftebet t)o§. Dg be fif fær ben ftille ©tienb,
ber talte tibet, orbejbebe beé mere og oar from og friftelig.
Tet MX ogfaa, fom ®nb ^a\}'Oe taget ben tunge 33Qrbe fra
^an§ fjerte.

§an§ bebfte 2t)ft »ar imeflem at ftige op poa ben mæg=
tige SUiarmorfirfe, ben ftinteé t)am ffabt af ©ne tifemme fra
og formet i ^Bitteber, fpibfe ^^aarne, bIomfterfmt)ffebe, aabne
fatter; fra ^oer ^rog, fra t)t)er ©pibå og ^ue fmitebe be
^oibe Sillebftøtter til t)am. — Doen ooer fig ^aobe t)on ben
btaa ^immet, unber fig S3t)en og ben oibt ubftrafte, grønne

^. G. atnberfen: ©Denter. IL l'J

290 Unber ^^Jiletvocet.

iiombarber ©(ettf, oc\ mob yjorb be t)oie 93ierge meb ben eutgc,
@ne, — og fan tæiitte t)on paa Sjøge ^iirfe meb i8ebbenb=
ranferue om be røbe Mm\\ men t)an (æiigte^ itfe; l)er bag
■i^iergene uilbe t)an begvnuey.

S'et 5lar l)ai)be {)an leoet f)er, bet tiar tre ^2lar, fiben ]|an
brog ijjemme fra ; ba førte t)an§ SJiefler t)am ub i Staben, iffe
til 5(rena for nt fe Sliinftberiberne, nej tit ben ftore Dpera,
og bet uar ogfaa en (gat, ber oar uærb at fe. — 3 \^P
©tager berinbe t)ang ber ©ilfegorbiner, og fra ©uluet ftiimtenbe
t)ojlt op til iioftet, fab ber be finefte Xanier meb SBIomfter^
bufetter i ^ænberne, ligefom be ffulbe paa S3al, og herrerne
t)are i fnlb ©tabe og mange meb ©ølo og nteb (^ulb. $}er
tjor faa It)ft fem i bet !larefte ©olffin, og faa brnfte SOJufiften
faa ftær!t og bejligt; bet Dar mere pragtfnlbt enb ^omebien i
^jøbentiaon, men ber Dor ^ol)anne bog, og ^er — ja,
bet bar fom en 2;rolbbom, ©arbinet gtf tit @tbe, og ogfaa
I)er ftob So^onne i @ulb og ©itfe, meb Wnlbfrone paa ^ooe«
bet; ^nn fang, fom fnn en @nb§ (Snget fan fi)nge; f)nn traabte
faa langt frem, f)nn funbe, t)nn fmilebe, fom fun ^o^anne
funbe bet; ^nn faa lige paa S^nub.

Ten ftaffeté Slnub greb SJJefterS ^aanb og raabte ^øjt:
„S Dianne!" men bet fnnbe iffe t)oreé, 9Jlufifanterne fpiUcbe
faa ftærft paa; og 9Jiefter niffebe bertil: „'^a tiift f)ebber ^un
3of)anne!" og foa tog t)on et trt)ft 531ab og toifte, at ber
ftob fienbeS "dlaw, l)ele Iienbeé 9iat)n.

Okj, bet oar ingen ©rom! og atle StJJenneffer jublebe for
^enbe og faftebe Slomfter og ^ranfe tit ^enbe, og fjOer @ang

Unber piletræet. 293

l^un gif, faa falbte be paa ^enbe igen, t)un gif og fom og
atter fom.

Ube paa ©aben floftebe golf fig om f)enbe§ SSogn, og be
traf ben, og ^nnb oar ollerforreft og allerglabeft, og "Ha be
fom til f)enbe§ prægtigt opIt)fte |)u§, ftob i^nub Uge beb
SSognbøren, ber aabnebeg, og ^un traabte nb, og 2t)[et [finnebe
Uge inb i f)enbe§ oelfignebe Stnfigt, og t)un fmitebe og taffebe
faa milbt, og f)un dar \aa rørt; og ^nnb faa t)enbe Uge inb
i 5lnfigtet, og |un faa ^nub lige inb i Stnfigtet, men f)un
fenbte t)am iffe. @n §erre meb ©tjerne paa fit S3rt)ft rafte
^enbe fin 9(rin — be dåre forlooebe, fogbe man.

£)g faa gif ^nnb ^jem og fnørebe fin9tanfet; ^an ditbe,
f)an maatte tijem til ^tjlben og ^ilen — af, unber piletræet!

®e bab f)am bUoe; ingen Drb funbe §oIbe ^am tilbage;
be fagbe ^am, at ttt »ar mob SSintertib, at @neen alt faibt
i 58j;ergene; men i ©poret af ben langfomt traoenbe 95ogn,
— ben maatte ber jo baneå 33ei for, — funbe ^an gaa meb
Sftanfelen paa fin 9?Qg, ftøttenbe fig til fin ©taO. —

Og ^an gif mob 53iergene, op at bem og neb ab bent;
affræftet faa ^on enbnu iffe 33^ etter ^uå; bet dar mob
S^orben. 8tiernerne tænbteå oden oder f)am, f)an§ t^øbber daf=
lebe, f)an§ ^odeb fdimlebe; b^bt nebe i 'S)alen tænbte§ ogfaa
©tjerner, bet dar, fom om ^^imlen ogfaa ubftrafte fig neben
unber f)am. ^an føUe fig ft)g. ©tjernerne bernebe biede
flere og flere og altib flarere, be bedægebe fig f)ib og bib.
^et dor en Utte S3t), fjdor Stjfene bUnfebe, og ba f)an for»

294 Unber ^Piletræet.

ftob bet, aiiftrencjte i)nn fine fibfte ft^æfter on nanebe ber d
ringe |)erbcr9.

®t |e(t 1)øgn bletj f)an t)er, ti)i t)ané iiegeme trængte tit
JpDite 0(1 'ipiejc. jDct uar IJø og @hib i T)alen. ©n 5[Rorgen=
ftnnb font ^er en i^irenmnb, ^an fpittebe en 9J?etobi hjemme
fra Tanmarf, og fna hmbc ^nub iffe længer f)oIbe bet nb,
— t)on gif i ®age, mange ®age, meb en .f)oft, font gjatbt
bet at tomme tjjein, før be atle faminen bøbe ber; — men til
ingen talte §an om fin iiængfel, ingen fitnbe tro, t)an 'i)a\)'i)e
|)ierteforg, ben b^befte iiinn fan fiaoe, ben er iffe for SSerben,
ben er iffe morfom, ben er iffe engang for ^^ennerne, og
f)ait liadbc ingen 33cnner. ^^remmeb gif l)on i fremmeb iianb,
^jemab, mob 9?orben, S ^et enefte S3ret) liemme fra, bet
gorælbrene for 2(ar og ®ag fiben f)aobe ffreuet, ftob: „^n
er iffe rigtig bonff fom oi anbre f)ientme : t)i ere bet faa
u^^re! S)u l)oIber fnn af fremmeb iBanb!" gorælbrene funbe
ffrioc bet — ja, bc fenbte t)am jo.

1)et »ar 9(ften, fjan gif poa ben aabne SanbebeJ, bet
begtinbte at fr^fe; Sanbet feitt bleu mere og mere flabt ineb
solart og @ng; ber ftob beb 95ejen et ftort piletræ; att faa
faa hjemligt, faa banff nb; ^an fatte fig nnber ^ilen, f)an
følte fig faa træt, t)an§ ^obeb bøjebe fig, f)an§ Øjne Inffebe fig
til .^Oile, men f)an folte og fornam, I)DorIebe§ Sl^ikn fænfebe
fine Okene neb imob I)ont, Xræet f^nteg en gamntel, mægtig
SiJJonb, bet t^ar ^^i le far felo, ber løftebe f)am !paa fine 3trme
og bar f)am, ben trætte Søn, tijem til bet banffe Canb Deb
ben aabne, blege ©tranb, tit ^jøge 33t), til 23arnbom§f)aben.

Unber piletræet. 295

3o, bet bar piletræet feto fra ^jøge, ber »or gaaet ub i
SSerben for ot foge og finbe i)am, og nu bar i)an fimben og
bragt ^jem i ben lille .^abe Deb 5taen, og I)er ftob SoI)anne
i at fin ^rogt, nieb ©nibfronen paa, fom ^an fibft t)at)be fet
|enbe, og raabte: „SSelfomntenl"

Dg lige foran bem ftob to unberlige @fi!!etfer, men be
faa meget mere menneffelige nb enb i S3arnbom§tiben, be
^atobe ogfaa foronbret ftg; bet t3ar be to |)onningfager, 9Jianb»
foliet og gruentimret ; be benbte Stetten til og faa gobt ub.

„Zail" fagbe be begge to til Slnnb; „bu f)ar løft bor
Sunge! ®u t)ar lært o§, at man ffal frejbig ubtale fin Sanfe,
ettere fommer ber iffe noget ub af bet! og nu er ber f omniet
noget ub af bet! — bi ere forlobebe!"

£)g faa gi! be ^aanb i ipaanb gennem Sljøge ©aber,
og be faa meget anftænbige ub paa trangen, ber bar i!fe
noget at fige |3oa bem! og be gif lige t)en mob ^'jøge ^irfe,
09 ^nub og ^o^anne fulgte efter; be gif ogfaa |)aanb i
J^aanb; og ^irfen ftob fom før meb røbe 9}inre og bejligt
SSebbenbgrøut, og ^irtenå ftore SDor aahnehe fig til begge
®iber, og Orgelet brnfte, og 3!Jlanbfo(!et og grneutimret gif
begge op ah ^irfegangen. „^erffabet førft!" fagbe be, „.^on=
ningfagerneé 33riibefoIf!" og faa traabte be t)ber til fin @ibe
for ^uub og ^of)anne, og be tnælebe beroppe, og f)nn bøjebe
ftt §obeb ober I)ané Stnfigt, og ber trillebe iSfolbe Xaarer fra
fienbeå Øjne, bet bar ^fen, ber fmeltebe om f)enbeg fjerte beb
t)an§ ftcerfe ^ærligi)eb, og be faibt paa l)anå brænbeube ^inber,
og — I)an baagnebe beb bet og fab unber bet gamle "^^iletræ

296

Uiiber *^?iletræet.

i frciiimeb i.*aiib, i ben uinterfolbe ''liften ; ber fatbt fra ©faerne
iénenbe ^ciQcl bc pijtebe ^ané 9(nfic]t.

„1)et tjar ben bcjliciftc lime i mit Jsiio!" fagbe ^an, „og
ben Dar cii Trom. — ®iib, (ab mig bromine ben om igen!"
og tjan (uffebe jine Øjne, i)a\\ fott, i)an bromte.

3 SOJorgenftunben falbt ©neen, ben f^gebe ^en oDer l^an§
gobbcr, i)an fod. l*anbébt)foIf gif ti( ^'irfe; ber fab en ^aanb=
»ært^ifuenb, t)an «ar bob, froéfen il)ie( — nnber piletræet.

5cm fra en 2Æviebælg.

Der »ar fem Sorter i en 5®rtebælg, be »are grønne, og
SScelgen bar grøn, og faa troebe be, at f)ete SSerben bor grøn,
og bet bar atbele§ rigtigt ! SSælgen bofSte, og arterne bo!§te,
be inbrettebe fig efter |)u§lejligt)eben ; lige i 9lab fab be. —
©olen ffinnebe ubenfor og barmebe 93ælgen o^, Siegnen
gjorbe ben flar; ber bar lunt og gobt, It)ft om ^aQtn og
mørft om 9iatten, faatebeé fom bet ffulbe bære, og Sorterne

298 ?sem frn cii '^Cfvteba'Ifl.

MeDe ftørrc ofl altib mere tænfenbe, fom be ber jab, for noget
maotte be jo beftiHe.

„@fal ieii nltib b(iue j'ibbenbe t)er!" fagbe be, „bare jeg
tffe btioer t)aarb af at fibbc faa længe, ©r bet iffe for mig,
tigcfom om bcr er noget nbenfor; jeg ^ar en goi^iiemmetfe
af bet!"

Og Uger gif; §@rterne bleuc gnte, og Sælgen biet) gul;
„^ete iBerben bliuer gul!" fagbe be, og bet t)aobe be 2ou til
ot fige.

'Baa fornam be et 9iuff i Sætgen ; ben biet) reben af,
ben tom i 9}?enneffeliænber og neb i en Irøjelomme meb ftere
fi)tbte 2@rtebælge. — „9hi bil ber fnart btibe luffet o|3!''
fagbe be, og bet bentebe be paa.

„9cu gab jeg bibe, ^bem af o§ ber briber bet bibeft,"
fagbe ben minbfte 5(£rt. „^a, nu bil bet fnart gibe fig."

„@fe ^bab ber maa!" fogbe ben ftørfte.

„^raff!" ber rebnebe SSælgen, og atte fem Sorter trillebe
ub i bet f(are ©olffin; be iaa i en 93arnef)aanb, en liHe
j^reng t)oIbt paa bent og fagbe, at bet bar orbentlige ^rter
for f)an§ |)t)Ibebø§fe; og ftrafg font ben ene 5@rt i S3ø§fen
og bleb ffubt bæf.

„9iu flæber jeg ub i ben bibe S5erben! tag mig, om bu
fan!" og faa bar ben borte.

«3eg," fagbe ben anben, „flt)ber lige inb i ©olen, bet
er en rigtig 2@rtebælg og meget pa^feube for mig!"

SSæf bar ben.

„^eg fober, t)bor jeg fommer," fagbe be to anbre, ,,men

fyem fra en 2@rtebælg. 299

t)i tritle nof fremab!" og \aa trillebe be førft paa ©uldet,
før be font i ^^Ibebøéfen, men be !om ber. „^i bringe bet
bibeft!"

„S!e i}\)ah ber maal" fagbe ben fibfte og bleb ffubt i
SSejret, og ben fløj op mob bet gamle S3ræt unber STagfammer^
øinbuet, Uge inb i en 9tedne, ^dor ber bar 3J?o§ og bløb
^orb, og 9Jiosfet luffebe ftg om ben; ber taa ben gemt, men
iffe glemt af 9Sor $erre.

„@fe f)t)ab ber maa!" fagbe ben.

^nbe paa bet liUe Sogfammer boebe en fattig ^one, ber
om "Dagen gif nb at pubfe ^affelobne, \a fade Srænbe og
gøre fdært Sirbejbe, for ^'ræfter tiadbe t)nn, og ftitttg dar i)un,
men lige fattig bled f)un; og t)iemme paa bet lille .flommer
laa l)enbe§ l)alddof§ne enefte SDatter, ber dar foa fin og f|3infel ;
et l)elt 5lar fiadbe t)nn ligget til @eng§ og ft)nte§ l)derfen at
funne lede eHer bø.

„^nn gaar til fin lille (Søfter!" fagbe Sonen. „^eg
l)adbe be to 33ørn, bet dar fdært no! for mig at førge for
be to, men faa belte SSor ^erre meb mig og tog ben ene
til fig; nu dilbe jeg nof bel)olbe ben anben, jeg ^ar tilbage,
men f)an dil nof iffe ^ade bem ffilt ab, og t)un gaar op til
fin litte ©øfter!"

9[Ren ben ftige ^ige bled; ^nu laa taalmobig og ftiUe
ben lange ©ag, meben§ SWobcrcn dar ube at fortjene noget,

5)et dar goraargtib, og tiblig en 90?orgenftunb, juft fom
SWoberen dilbe c^aa til fit ^^Irbejbe, ffinnebe ^olen faa fmuft

300 J^eni fm cii ^^(Trtebælfl.

iiib nb t)et lille S3inbuc [)cn ab (^iiloet, og ben f^ge ^ige faa
t)en mob ben neberjte ©laérube.

„^Mt er bog bet grønne, ber pippn frem beb 9tubenV
'Det rorer fig i 93inben!"

Dg 9Jiobercn gif ^en til SSinbuet og aobnebe bet paa
^lem. „^i)l" fagbe ^un, „bet er fanmænb en lide 3®rt,
ber er ftnbt frem meb fine grønne 93Iabe. ^t)or er ben
fomnten t)ernb i ©præffcn? Xcr f)ar hn jo en tide ^atic
Qt fe paal"

Dg ben ft)ge§ @cng bteb flt)ttet nærmere til S^inbnet,
^t)or t)nn fnnbe fe ben fpirenbc ?@rt, og SJJoberen gif til fit
Strbejbe.

„9Kober, jeg tror, jeg fommer mig!" fagbe om 3(ftenen
ben lille ^ige. „©olen l)ar i ^ag ffinnet faa uarmt inb til
mig. 5^en lilte 2©rt tribe^ faa gobt; og jeg oil ogfaa nof
tribeé og fomme op og nb i ©olftinnet."

„®ib bet bar faa bel!" fagbe 9}?oberen, men t)nn
troebe iffe, at bet ffete; bog, ben grønne @^.nre, fom f)abbe
gibet SSarnet glabe ^ibétanfer, fatte l)un en lille ^inb 'oe'O,
for at ben ej ffulbe fnæffeå af S3inben; ^un banbt et (Sejl*
garn§ S3aanb faft til brættet og til bet øberfte af SSinbneg«
tarmen, for at 5l@rteranfen funbe I)abe noget at t)ælbe fig til
og fno fig om, naar ben løb op, og bet gjorbe ben; mon
funbe for f)ber ®ag fe, at ben tog til.

„ytt'l, ben fætter jo SSlomft!" fagbe ^onen en 9JJorgen,
og nu fif ogfao l)un bet ^aah og ben Zxo, at ben lide, f^ge

I

f5em fra en 2(£rtebælg. 301

^ige !om fig; bet ranbt ^enbe i @inbe, at i ben ftbfte %\t
^at)be $8arnet talt lioligere, be fibfte SJiorgener fiabbe bet
feto rejft fig op i Sengen og fibbet ber og fet meb ftraa=
(enbe Øjne paa fin litte U@rtet)aoe af en enefte ^@rt. Ugen
efter Dor ben ft)ge førfte ®ang oppe i ooev en Xime. Qtjh
falig fob t)un i bet oarnie ©olftin; SSinbnet Dor aobnet,
og nbenfor ftcb ber fnibt nbfprungen en f)t)ibrob ^rte-
blomft. ^en liKe ^ige hø\e'i)e fit |)0Deb neb og ft)éfebe
ganffe fagte be fine S3Iabe. ®ct oar ligefoni en geftbog ben
®ag.

„9Sor ^erre ^ax felo plantet ben og labet ben trioeg
for at gioe ^aah og ©tæbe tit big, mit tielfignebe Sarn,
og tit mig meb!" fagbe ben globe 3J?ober og fmilte til 93tom=
ften fom til en gob (Sngel fra @ub.

3Jien nu be anbre ^rter! — ja ben, fom fløj nb i ben
Dibe SSerben: „2^ag mig, om bn fan!" faibt i 2:agrenben og
fom i ®uefro, og ber laa ben fom !3ona§ i ipualfiffen. ®e
to boone breo bet lige faa bibt, be hUt)e ogfaa æbt af SDuerne,
og bet er at gøre folib 9li)tte; men ben fjerbe, fom oilbe op
i ©olen — ben falbt i 9ienbeftenen og laa ®age og Uger
ber i bet fure S^anb, l)Oor ben rigtig boonebe.

.ffS^g blioer faa bejUg t^f!" fagbe Sorten, „^eg reoner
af bet, og oibere tror jeg, ingen 2@L"t fan brioe bet eller
^ar breoet bet. ^eg er ben mærfeligfte af be fem fra 2@rte=
bælgen!"

Og 3ftenbeftenen gao ben 9Jiebl)olb.

302

5em fva en 9(£rtebælfl.

9)ieu oeb laiiuinbuct [tob ben unge 'i^ifle nieb t^jcnbc
Øjne, meb ®uub£)cbé Sfær paa ftinbenie, ofl t)un folbebe
fine fine ^ænber ouei 5@rtobloiiiften oq taffebe ''^ov i^erre
for ben.

„3eg ^olber paa min ^M'rt!" fagbe 9tenbeftenen.

€t 3Ia6 fra f7imlcn.

f^øjt D|)pe i ben tijnbe, flare Suft fløj en (Sngel meb en
53Iom[t fra |)imlen§ §at)e, og ibet ^an tr^ffebe et Sl^§ paa
SSIomften, gif ber et UUebitte SStob af, og bet falbt neb paa
ben b^nbebe ^orb mibt i 8!otien, og ftrafg fæftebe bet Sftob
og fatte @fub mibt imellem be anbre Urter.

„5)et er en løjerlig ©tifling ben I" fagbe be, og ingen
toilbe fenbeS tteb ben, J)t)erfen 2:ibfe( eUer Srænbenælbe.

„®et er no! en ©lagé ^adeuæfft!" fagbe be og grlnebe,
og faa oar ben tit ^Jar fom ^atieoæfft; men ben t)of«te og

304 et 93lab fra Rimten.

^oUk fom iiujeii auben og [føb fine Wrenc i lange Sfianfer
uibt omfring.

„^■)Uor jTa( bn ^en!" fagbe be f)øje Xibffer, ber f)at)be
lovn paa f)Ucrt i^lab, „bn lober noget at)st om! bet t)ar
ingenfteb'g £)iemnie! oi fnnne iffe [taa og bære big!"

SSinteren fom, (Sneen laa f)en ooer planten, men fra
ben fif ©nelaget en OHané, fom bleo bet nebenfra gennem-
ftrommet af ©oUi)é. ^ goraaret ftob ber en blomftrenbe
SSæfft, bejtig fom ingen anben i ©fooen.

^aa fom ben botaniffe ^rofeéfor, ber f)aobe @fnbgmaal§»
bog paa, at ijan oar f)Oab ^on Oar, ^an faa paa planten,
^an beb i ben, men ben ftob iffe i t)ang ^^^^^"tffo^i^e; bet oar
f)am iffe nuiligt at finbe ub, tit ^Dilfen ^(aéfe ben i)ørte.

„jDet er en 3tfart!" fagbe ^an. — „Seg fenber ben iffe,
ben er iffe optagen i ®t)ftemet!"

„Sffe optagen i ©tjftemet," fagbe 2:ibf(er og 9JæIber.

^e ftore Xræer rnnbt om ^ørte l^oab ber biet) fagt, og
ogfaa be fao, at bet iffe oar et Zxæ of bere§ @tag§, men be
fagbe iffe noget, fjoerfen onbt etter gobt, og bet er altib bet
fifrefte, naar man er bum.

Xa fom igennem ©foden en fattig, ufftjibig ^^ige; ^enbeé
|)|erte oar rent, f)enbeé gorftanb ftor gennem Sroen, alt
l^enbeé 5lrOegob§ i benne SSerben Oar en gammel SBibel, men
fra ben§ S3Iabe talte til fienbe Q^nh^ Stemme: SSitte SJJenneffene
big itbe, f)uff af ^iftorien om S of ep i): ,,®e tænfte onbt i
bereå |)ierte, men @ub tænfte at oenbe bet til bet bebre."
Siber bu Uret, miéfenbeå og for^aaneé, f)nff §am, ben renefte

et mab fra ^tntlen. 305

og bebfte, fiam, font be fpottebe og naglebe til ^orfet§ Srce, l^toor
f)an bab: „Sober, forlab bem, be Otbe iffe, ^Mh be gøre!"

§un ftanbfebe fin 0!>ang foran ben oibunberUge 5i5æfft,
t)t)i§ grønne S3Iabe buftebe faa føbt og oebertoægenbe, og ^oor
93Iomfterne i bet flare ©olffin ftjnteå et ^elt gort)e'gt)roærferi;
og bet ffang fra enf)Oer, fom gemte ben SOklobierneå bt)be
SSrøub, ber i Sl'artiifinber iffe tontme§. 9Jieb from 2(nbagt
faa J)un paa a\ ben @ub§ .^erlig^eb; {)un bojebe en of ©renene
neb for ret at beftne iBIomften og inbaanbe ben§ Xnft, og
bet It)fte i ^enbeé @inb, bet gjorbe f)enbe§ |)j;erte faa oel;
gerne fiadbe i)un ejet en SSIonift, men {)un nænte iffe at brtjbe
ben af, ben oilbe jo fnort oiéne f)o§ t)enbe; og J)nn tog fnn
et enefte af be grønne 93Iabe, bar bet t)jem, lagbe bet i fin
S3ibel, og ber iaa bet frifft, altib frifft og uoi§neIigt.

sonettern 33ibelenå S3Iabe lao bet gemt; meb S3ibelen bleo
bet lagt nnber ben nnge ^igeé .'podeb, ha t)un Uger efter Iaa
i fin Sigfifte meb 5E)obené t)ellige 5((oor paa bet fromme 3Infigt,
fom om bet afprægebe fig i bet jorbiffc @too, at ^un nu ftob
for fin ®ub.

9Jien ube i ©fooen blomftrebe ben oibunberlige $8æfft,
ben oar fnart fom et %væ at fe ti(, og aQe ^ræffugle fom
og bøjebe fig for ben, Soalen og ©torfen ifær.

„^et er ubenlanbff Sfabert!" fagbe 2ibfel og S3orre,
„faalebeå funne oi fjer^jennne bog albrig bære o§ ob!"

Og be forte ©foofnegle fpi)ttebe paa Xræet.

^aa fom 8oinet)Qrben, f)an ruffebe 2ib§Ier og 3ftanfer o|3
for at brænbe Slffe af bet grønne; f)ele bet oibunberlige Sræ,

|». e. Slnberfen: eoentQr. II. 2o

306 et 33Iab fra §im(en.

it)ffet o\> meb afle 9tobbci-, fit t^aw nieb i ibuubtet; „bet jtal
ogfna gøre ®oDn!" fagbe ()Qn, og faa »ar bet gjort.

røen i mere enb 9(ar og 1)ng (eb iianbet» Ji^'onge of bet
bt)befte 2:ungfinb; i)a\\ uar flittig og arbcjbjoni, bet tijalp iffe;
ber bleo ta'ft bt)bfinbige ©frifter for f)am, og ber b(et) (æ[t
be otlerlettefte, nmn tuiibe finbc, bet Ijjalp iffe. — '3)a foni
ber 93ub fra en af 55erben§ oifefte 9[Rrenb; man t)at)be t)eu=
Denbt fig til l)am, og l)aii (ob bcm uibe, at ber fanbteé et
fiffert 93iibbel tit at ^ufuale og t)elbrebe ben libenbe. ,,3
Jitougené eget ^IxMge gror Der i (3fot;en en Æcetft af {)imme(ff
Opriiibelfe, faabaii og faaban fer ben nb, man tan iffe tage
fejil/' og t)er futgte en 2;egning mob af SBæfften, ben bar let
at fenbe! — „®en grønneå SSinter og Sommer, tag berfor
f)»er 5tften et frifft ^lah beraf og (æg bet paa Slongen§ ^anbe,
ba (t)§ner bet om t)on5 Xanfe, og en bejtig jDrøm til Siatten
oil ft^rte f)am for ben fommenbe ®ag!"

2^et bar nu ttjbeligt nof, og alle ©octoreé og ben bota=
niffe ^-|>rofe»for gif nb i (Sfotien. — J^Q/ nten t)Oor Dar 58æfften.

„^eg ^ar nof faaet ben meb i 33nnbtet!" fagbe ©t3ine=
t)l)rben, „ben er gaaet i 5(ffe for længe fiben, men jeg oibfte
iffe bebre!"

„58ibfte iffe bebre!" fagbe be atle f ammen. „Ut)ibent)eb!
llt)ibent)eb ! ^oor er bu ftor!" og be Orb funbe @Oine^t)rben
lægge fig paa |)iertet, f)am og ingen auben mente be.

Sffe et Slab oar at finbe, hd enefte laa i ben bøbe#
^ifte, og berom oibfte ingen.

Dg .kongen felt) fom i fit 9Ki§mob nb i (Sfoben til

et 93tob fra §ii"ten.

307

©tebet. „^er ^ar Xxæet ftaaet!" fagbe ^an, „bet er et
^efligt @teb!"

Dg forben t)er bleo inb^egnet nteb et gt)Ibent ©itter, og
ber !om ©filbbagt og bet bnobe dlat og 2)ag.

®en botaniffe ^rofegfor ffreD en 5(ff)anbUng om 't)en
f)immelffe ^Innte, og berfor blett ^an forg^Ibl, og bet Uar
I)am tit ftor gornojelfe; og gorgt)Ibningen flæbte Ijam og ^an^
t^arailie, og bet er bet gtæbetigfte Deb ben |elc ^iftoric; tt)i
SSæ![ten toar borte, og Rougen oar miéntobig og bebrøoet —
„men bet Uor f)an ogjaa i f^orOeien!" fogbe ©filboagten.

„r?uit buci)C iffc."

^tifocjben ftob beb bet aabne SSinbue; t)an toar i S!J?anffet=
ffjorte, meb ^^rl^ftnaal i ^atttefrøfet, og oberorbentUg bel bar-
beret, felbgjort Strbejbe; bog bar i)an fommen til at gtbe fig
et lille (Snit, men f)en ober bet fab en Sop §Ibi§papir.

„^ør, bu titte!" raabte t)an.

Dg ben titte bor ingen onben enb SSobfferfonenS @øn,
ber netop gif forbi og ærbøbig tog jin taftet of; ben bor
fnætfet i ©ftjggen og inbrettet tit at putte i itiommen. S

„§itn buebe t!!e." 309

be fattige, men rene og færbeleé bet tappebe flæber og meb
fdcere Xræffo, ftob ©rengen ærbøbig, fom Mx bet for kongen
feto, t)an ftob.

„2)u er en gob ^reng!" fagbe a3i)fogben, „bu er en
^øfttg ®reng! biu 9JJober jTtjUer ttel %øi nebe »eb Ståen; ber
j!al bu neb nieb bet, bn t)ar i Sommen. ®et er en ftem 2:ing
meb btn SOJober! ^bor meget §ar bu ber?"

„@n t)alt) ^ægt!" fagbe drengen meb forffræffet, tjald
fagte Stemme.

„Dg i 9Jiorge§ fif t)un bet famme?" debfited SJJonben.

„9iej, i @aar dar bet!" fdarebe drengen.

„^0 ^alde gør en I)et! — ^un buer iffe! ®et er førge=
ligt meb ben ^l'o§fe af golfet! ©ig tit bin 9JJober, at f)un
ffulbe f?amme fig! og btid albrig bu en ^ruffeuBoIb, men bet
blider tn nof! ftaffel§ S3arn! — &aa nu!"

Og drengen gif! ^affetten befjotbt t)an i .^aanben, og
S5inben blæfte paa t)an§ gule §aar, faa at bet rejfte fig i
tange Skotter, ^on gif om ah ©aben, inb i @t)ben, neb tit
Slaen, f)dor SWoberen ftob ube i SSanbet deb Softolen og flog
meb Særffelen |3aa bet fdære Sinneb. 2)er dar Strømning i
SSanbet, tf)i SSanbmøttené ©tufer dåre oppe, Sagenet bred for
Strømmen og dar nær deb at ride Softoten om; SSabfferfonen
moatte ^olbe imob.

„5eg er nær deb at fejle!" fagbe ^un, „bet er gobt, at
bu fommer, for jeg fan trænge tit at faa tibt |)iælp pao
kræfterne! bet er fotbt fierube i SSanbet; i fef§ Simer t)ar jeg
ftaoet t)er. ^ax bu noget tit mig?"

310 »Vim ^»i'i*e iffp-"

T^rciigcu ton j^Iaffcn frciii, og iU^obcrcu fatte ben jor
3Jhinbeii og bra! en (Sliirf.

„€)i), I)Dor bet gør gobt! Ijuor bet Danner! bet er lige ^aa
gobt jom oariii Wa'O, og bet er iffe fan bl)rt! brif, min ^rengl
1)u fer fan bleg iib, bu fniicr i be tl)ube iftlæber! bet er jo
ogfaa ©fteraar. Jpu! S5aubet er fotbt! bare jeg ifte bliuer
fljg! men bet gør jeg iffc! giu mig en Saar enbnu, og bri!
ogfaa bu, men fnn en lifle ^raabe, bn maa iffe oænne big
til bet, mit ftaffelé, fattige iBarn!"

£)g t)nn gi! om i^roen, ^Dor drengen ftob, og traabte
op paa Canb; 53anbet breti fra ©iumaattcn, {)un t^aUbe om
Siuet, SSanbet flob fra t)enbeé ©ført.

„^eg fliber og flæber, faa S3Iobet er færbigt at fpringe
mig nb af mine "-^kglerobber, men bet er bet famme, naar jeg
fnn læberlig fon faa big frem, mit fobe SSarn!"

S bet famme fom en noget ælbre ^one, fattig i flæber
og ©finb, |alt paa bet ene 33en og meb en mægtig ftor,
forloren Trolle nb oder bet ene S\e, tet ffulbe ffjuleg of
.brøden, men ben gjorbe ©faoanfen mere fenbelig. ®et Dar
en SSeninbe af ii^abfferfonen, „^aIte?9J?aren meb brøden,"
falbte 9^aboerne |enbe.

„©taffel, f)Dor bu fliber og flæber og ftaar i bet folbe
S3anb! ®u fan nof trænge til libt at t>arme§ Deb, og bog
f)ar man onbt af ben ®raabe, bu faar!" — og nu dar fnart
f)ele S3Qfogbenå %ate til drengen bragt SSabfferfonen ; for
aKaren |aube |ørt bet t)ele, og bet f)at)be ærgret fienbe, at
i)an talte faalebeé til S3aruet om beta egen SJiober og om

„."pun buebc iffe." 311

ben '5)raabe, ^un tog, lige ibet 939to9ben gjorbe ftor SJJibbagé-
9.aia^ meb 25in i ?^Iaffedi§; „fine ^ine og ftcerfe SSine! libt
ober Xor[ten f)05 mange! men bet fatber man iffe at briffe!
be bue, men bu buer iffe!"

„6oa ^an i)av tait til big, S3arn!" fogbe S^abfferfonen,
og f)enbeé Sæber beDægebe fig fitrenbe, „bn f)ar en 9Jiober,
ber buer iffe! maoffe f)ar fjan 9iet! men til SSarnet ffulbe
f)an iffe fige bet! bog, fra bet §u§ fommer meget oder
mig!"

„S l^or jo tjent ber i (^aarbe, "Oa 33^fogbené gorælbre
ledebe og boebe ber; bet er mange §tar fiben! ^er er fpift
mange Btceppex @alt fiben ben Sib, faa man nof fan tørfte!"
og SJJaren lo. „'Ser er ftor 9}?ibbag i 1;ag Ijoå 33t)fogben,
ben ffulbe ^aoe Dæret fagt af, men nu biet) bet bem for filbe,
og 9}Jaben Dar ladet. 3^9 ^^^ bet fra ©aarbgf arien. ®er
er for en ^imeStib fiben fommet S3red om, at ben t)ngre
S3rober er bob i ^jøben^adn."

„®øb!" ubbrøb iBabfferfonen og bk\) ligbleg.

//S^ bog!" fagbe ^onen; „toger 3 i^^ bet faa nær? naa,
3 fenbte ^am, fra 3 tjente ber i §ufet."

„(5r ^an høbl f)on dor bet bebfte, bet meft delfignebe
SDfJenneffe! SSor §erre faar iffe mange fom t)an!" og Saarerne
løb ^enbe neb ob ^inberne. „O, min @ub! bet gaor runbt
meb mig ! bet er, forbi jeg braf ^ylaffen nb ! jeg I)ar iffe
funnet taale bet! jeg føler mig. faa ilbe!" — og I)un t)oIbt
fig op til ^lanfedærfet.

„§erre ®ub, S er ganffe baarlig, Tlovl" fagbe Sl'onen,

312 «&un buebe ilfe."

„je t)og til, Qt bet !an i^aa oder! — nej, 3 ^^ rigtig ft)9! bet
er bebft, jeg faar jer ^iem!"

„9«cu Xojet ber!"

„^et ffal jeg no! toge mig af! tag mig unber 5(rmen!
'X'rengeu fan bliue f)er og paéfe paa 'iaa (ænge, faa ffa( jeg
fomme og uabjte 9te[ten; bet er en Ude Stiat fun!"

Dg jobberne Daftebe unber ^45ab[ferfonen.

„^eg t)ar ftaaet for (ænge i bet folbe 53anb! jeg i)ax
iffe fiben i 9J?orge§ faaet Uaat)t eller tørt! jeg t)or i^cbet i
kroppen ! C §erre yse\\\é ! i)\æip mig ^jem ! mit ftaffeté S3arn ! "
og ^\in grceb.

SDrengen græb og fab fnart ene deb 3(aen deb bet daabe
Søj. Xe to £oner git langfomt, SSabjterfonen tiaflenbe, op
at) ®t)ben, om ab ©aben, forbi 93Qfogben§ C^3aorb, og netop
uben for ben fanf t)un om paa SSroftenene. 5otf famlebe fig.

§a(te = 9)iaren løb inb i ©aarben om ^jcetp. S^fogben
meb fine ©æfter faa ub ab SSinbuerne.

„®et er SSabfferfonen!" fogbe t)an, „I)un ^ar faaet libt
ouer S^orften ; i)un buer if fe ! bet er ©fabe for ben fønne ®reng,
f)un f)ar. ^eg ^ar fanbetig @ob^eb for S3arnet. SUioberen
buer iffe!"

Dg t)un bled bragt til fig felø igen og lebet til fit fattige
§jem, t)Oor ^un tom i @eng. (Sn ©faal darmt 01 meb
©mor og ©uffer gif ben ffiffelige SJiaren at lade, bet dor ben
9J?ebicin, J)un troebe dar ben bebfte, og faa gi! ^un til ©h)tle=
ftebet, ffQdebe meget baarligt, men delment, trnf egentlig fun
bet daobe Xøy i Sanb og fif bet i en Sl'agfe.

„|)un buebe iffe." 313

$8eb Stften fab {)un i ben fattige ©tue £)o§ SSobjterfonen.
(5t ^or brunebe kartofler og et bejltgt febt ©ttjffe @finfe
f)at)be ^un faaet f)o§ SSt)fogben§ ^offeptge til ben f^ge, bet
nøb drengen og 9Jkren gobt af; ben fijge gtæbebe fig oeb
Sugten, ben far faa nærenbe, fagbe t)un.

Dg ®rengen fom tit @eng§, ben felo famme, i ^Dilfen
9}foberen laa, men ^an ija\)he fin '^iat§> paa tt)ær§ af f^øbberne
meb et gammelt ©ulotæp^e ooer fig, f^et fammen af blaa og
røbe ©trimler.

Dg bet dar libt bebre iiieb SSabfferfonen ; bet barme 01
|aobe ft^rfet t)enbe, og Sngten af ben fine ^JJiab gjorbe gobt.

„%at, bn gobe ©jæl!" fagbe l^un tit SJJaren, „att »it
jeg ogfaa fige big, naar Xrengen foder! jeg tror atterebe
^an gør \)etl ^oor fob og delfignet fer t)an ub! meb be
luffebe Øjne! ^an deb iffe, f)dorIebe§ i)on§ 5)J?ober f)ar bet.
SSor §erre lobe t)am atbrig l^rode bet! — ^eg tjente f)o§
£ammeraaben§, SS^fogbenå gorælbre, faa traf bet fig, at
ben t)ngfte af (Sønnerne fom fijem, ©tnbenten ; ben @ang
dar jeg ung, dilb og got, men ffiffelig, bet tør feg fige for
0)ub§ 5(nfigt!" fagbe SSabfferfonen, — „©tubenten dar faa luftig
og gtab, faa delfignet! t)der 33Iobbraabe i f)am dar retffaffen
og gob! bebre SJienneffe ^ar ber iffe dæret paa forben.
^an dar @øn i ^ufet, og jeg fun ^jeneftepige, men di biede
^æreftefolf, i 2^ugt og 5(Sre! et Ut)é er bog iffe ©t)nb, naar
man rigtig {)o(ber af t)inanben. Dg t)an fagbe bet til fin
S[J?ober; f)nn dar fom SS or i) er re for Ijam ^er paa forben;
og t)un dar faa ftog, færlig og elffelig. — ^an rejfte bort,

:\\4 „Je>iiu ^lu•bc iffc."

og jiii tyulbring fatte [)an paa min J^ingcr. Xa Ijan ud
»ar borte, folbte min 9Jiabmober mig inb for fig; oloorlig
og bog faa milb ftob ^iin, talte, fom SSor^crre bilbe funne
bet; l)iiii finrebe for mig ^iJlfftanben i 2(aitb og @aiibf)eb
imeflem I)om og mig. „'-)h\ fer I)au paa, t)t)or gobt bu
fer iib, men Ubfeenbet oit goa bort! 'Du er iffe oplært fom
t)on, 3 "00 iffe op tit t)iuanbcn i ?(onbenå 9tige, og beri
ligger lUl)ffen. ^eg agter ben fattige," fagbe t)un, „I)o^
®ub fan l)au maaffe foa en t)øiere ^^(abé enb mange rige,
men man maa iffe paa forben gaa oDer i et gaU @por,
naar man torer frem^ab, e((er§ Oælter SSognen, og S to nitte
Dælte! 3^9 ^'f^/ at en brad 9J?anb, en ^aanboærf^monb t)ar
friet til big, bet er (Srif ^aubffemoger; ^an er @nfe=
manb, I)ar ingen Sørn, ftaar fig gobt, tænf berober!" ^Uert
Orb, t)un fagbe, Dar fom ^nioe gennem mit ^\tvte, men
Ikonen I)at)be 9tet, og bet fnugebe mig og tt)ngebe mig! —
jeg fQgfebe i)enbe§ §aanb og græb mine fatte Xaarer, og
tiet enbnu mere, ba feg fom inb i mit ^'ammer og lagbe
mig ooer min ©eng. ^et nar en tung '^ai, fom fulgte,
^-8 or ^erre beb, ^Mii jeg leb og ftreb. <Baa gif jeg om
©ønbagen til §erren§ 53orb for at faa St)é i mig. ®a dar
bet tigefom en Xilffif felfe : ibet jeg gif nb af iirfen, møbte
jeg @rif ^anbf fem ager. <Baa bar ber iffe længer nogen
^oibt i mit ©inb, oi pagfebe for fjinanben i ©titting og
SSilfaar, ja, ^an bar enbogfoa en belf)abenbe 9J?anb; og foa
gif jeg lige f)en tit ^am, tog f)oné |)oanb og fagbe : (Sr bine
2:anfer enbnu til migV — „^a ebig og attib!" fagbe I)an. —

„§un bitebe i!fe." ,Si5

9SiI bu l^aDe en ^ige, ber agter og ærer big, nieu iffe I)Dlber
af big, men bet fan det tomme! — „®et oit fomine!" fogbe
t)on, og foa god di t)inanben |)aanben. ^eg gif tijem tit
min 3J?abmober; ©utbringen, fom ©ønnen fiadbe gidet mig,
bar jeg |3aa mit bare S8rt)ft, feg funbe iffe [ætte ben paa
min ginger deb ®agen, men fun f)der Stften, naar jeg tagbe
mig i min @eng. S^g ft;§febe ^Ringen, faa at min SRunb
bløbte deb- bet, og faa gad jeg ben tit min SJiabmober og
fagbe, at i næfte Uge ditbe ber blide It)ft fra ^ræbifeftolen
for mig og ^anbffemogeren. (Soa tog min SD^Jabmober mig t
fine 5trme og fl)§febe mig — t)un fagbe iffe, at jeg iffe
buebe, men ben @ang dor jeg maaffe ogf aa bebre, ffønt
jeg iffe enbnu tjodbe prødet faa megen SSerben§ StRobgang.
Dg faa ftob 33rl}ffuppet deb ^t)nbelmi§fe ; og bet førfte Star
gif gobt, di t)oIbt ©denb og 2)reng, og bu, Wavtn,
tjente o§."

„Of), S dar en delfignet 9[Rabmober!" fagbe S[Raren,
„albrig glemmer jeg, t)dor mitb 3 og jer 9}knb dar!"

„Tiet dar i be gobe Star, bu dar t)o§ o§! — SSørn
^adbe di ba iffe. — ©tubenten faa jeg atbrig! — ^o, jeg
faa ^am, men t)an faa iffe mig! t)an fom t)er tit fin ajloberé
S3egradelfe. ^^g faa ^am ftaa deb tiraden, ^an dar faa
frib^dib og faa bebrødet, men bet dar for 9JJoberen§ Sf^tb.
Xa ftben f^aberen bøbe, dar t)an i fremmebe Canbe og fom
iffe tier og t)ar iffe f)ef(er fenere dæret |er. Sttbrig giftebe
l^on fig, deb jeg; t)an dar uof ^rofurator! — mig ^nffebe
^an iffe, og om f)an ^adbe fet iittg, faa ^adbe f)an bog dift

H16 ».t>wn t»uebe ifte."

iffe feiibt mig igen, \aa fæt jeg fer ub. Og bet er jo ogjaa
meget gobt!"

Dg f)iin talte om fine '*4>røue(feré tunge ^Dage, t)t)ortebeé
lUl)ffen ligefom Dæltebe inb \)aa bem. Tic ejebe fem ^unbrcbe
IJKigébaler, og bcr i (5)abcn Oar et !Qni at faa for to i^unbrebe,
og bet uilbe betale fig at faa bet reoet neb og btjgge
et iU)t, faa bieu ."pnfct fobt. 9Jhirer og Xømrer gjorbe
Dberflag, at bet bibere btlbe tofte ti ^unbrebe og tt)t)e. ^Irebit
^abbe (S rit |)anbffe mager, pengene fif t)an tit Saanå fra
Sjøbenljaon, men (Sfipperen, ber ffulbe bringe bem, forlifte,
og "isengene meb.

„Xa oar bet, jeg fobte min belfignebe Sreng, fom t)er
fober. — gaber faibt i en fbær, langbarig ©Qgbom; i tre
gjerbingaar maatte jeg flæbe f)am af og paa. ®et gif rent
tilbage for oé, bi laante og laante: alt bort Zoi gif, og ?^aber
bøbe fra o§. — ^eg f)ar flibt og flæbt, ftribt og ftræbt for
33arnet§ @ft)Ib, bobffet Xrapper, babftet Sinneb, groft og fint,
men feg ffal iffe ^atie het bebre, bil SSor |)erre, men t)an
løfer nof op for mig og forger for drengen."

£)g faa fob t)un.

Ub poa aJJorgenen følte t)un fig ftt)rfet og ftærf nof, fom
f)un troebe, til igen at gaa til fit Slrbejbe. |)un bar netop
fommen ub i bet folbe ^^anb, ha greb f)enbe en 9it)ftelfe, en
5tfmagt; frampagttg tog I)un for fig meb ^aanben, gjorbe et
Sfribt opab og faIbt om. |)Obebet loa paa bet tørre Sanb,
men ?^øbberne ube i 5taen, ^enbe§ Slræffo, fom ^un f)abbe

„§un buebe iffe." 317

ftaaet meb paa S3unben, — i f)tier af beni dar ber eu SSiff
^olm — bred paa ©trømmen; I)er bleb ^un funben of 9)? ar en,
ber font meb ^affe.

gra 33t)fogben f)at)be ber f)iennue dæret S3ub, at §un
ftra!å maatte møbe f)oé fiam, f)an fjatibe noget at fige f)enbe.
®et t)ar for fent. (Sit SSarber bleti ^entet til Skrelabning;
SSabfferfonett bar bøb.

„§uit |ar bruffet fig it)|el!" fagbe S3t)fogbejt.

3 S3ret»et, ber bragte Unberretning om Sroberené '3)øb,
dar opgioet 2eftanientet§ ^itb^olb, og beri ftob, at fefé ^uiibrebe
9tiglbaler teftamenterebeé til ^anbffemagerenfen, ber engang
^ot)be tient ^an§ gorælbre. Gfter bebfte ©føn fliitbe pengene,
i ftørre etter minbre portioner, gideé ^enbe og t)enbe§ 33arn.

„jDer f)ar dæret noget SJJiftnaf meb min S3rober og
^enbe!" fagbe 33^fogben, „gobt, at liun er af SSejen; '^Drengen
faar nu bet ^ele, og jeg ffal fætte ^am til brade golf, en
gob ipaaitbdærfer fan f^an btide!" — Og i be Drb lagbe 915 or
^erre fin 3Se(figneIfe.

Dg S3t)fogben falbte ®rengen for fig, lodebe at førge for
^am og fagbe !^am, f)dor gobt bet dar, at ^an§ 9JJober dar
bøb, f)un hne'Ot iffe!

Sil ^irfegoarben bled f)un bragt, be fattiges ^irfegaarb.
sonaren |3lantebe et lille 9tofentræ paa (Skaden, drengen ftob
deb ©iben.

„Wm føbe S[Rober!" fagbe ^on, og Saarerne ftrømmebe;
„er bet fanbt: C^un buebe iffe!"

318

„^un bucbe iffe."

„So, l)ini t)uebe!" jagbe ben gniiile ^ige og \aa op
imob ^itnlen. „5<C9 t)eb bet fro mange ^lor og fra ben
fibfte 9?at. ^eg figer big, Ijiiii buebe! og SS or ^erre i
^•)imnierigey 9iigc figer bet nteb, lab SSerben fuii fige: ^iin
buebe iffe! "

.Den fibfte perle/'

I)et Dar et rigt ^u§, et (ijffeligt ^ii§; olt beriube,
^erffoB og 2t)enbe, SSennerne meb, dåre Iljffotige og glabe, ber
Oar i ^ag føbt en 3truing, en @øn; og SOlober og 33arn hc-
fanbt fig del.

Sampen i bet ^^ggetige ©otiefammer bar ^alot bælfet til,
foære ©itfegarbiner af foftbare (Stoffer i)ong tæt trufne til for
SSinbuerne. ®n(otæ|)pet »ar tl;!t og btøbt foni et 9J?og, alt
tiar til ot blunbe, fobe, bejtigt ubt)Oi{e fig paa, og bet gjorbe
ogfaa SSoogefonen, I)un fot), og bet funbe t)un, olt dor gobt
og delfignet f)er. §nfet§ (Sf^t^aonb ftob deb @engen§ |)Odeb=

320 5)eu fibfte ^^Jerte.

nærbc; t)eii oDer S3arnet, Oeb 9J?Dbercné ^rt)ft, brebte fifl, font
et 9iet af fuiiflenbe ©tjerner, faa rige, ^uer dar en !Siit)tfen§
Sl^nk. l'iucty gobe ?ii'er, adc IjoDbc be bvacjt bere!^ ®aue tit
beu m)fobte; tjev fmiflebe tøi;nbl)cb, ^Kicjbom, iititte, iiærligt^eb,
fort alt, I)Oab S[Reuneffcnc fiiune ønffe fig paa ^otben.

„Snt er f)er bragt og gioet!" fagbe ©h)téaanben.

„3Jei," (øb en Stemme tæt Deb, bet uar 53arneté gobe
©nget. „@en Se ^ar enbnn iffe bragt fin ®auc, men i)nn
bringer ben, bringer ben engang, om enbogfaa ^^(ar gaa i)en.
®en fibfte ^|HTle mangler!"

„røangter! ^er tor intet mangle, og tiar bet uirfeligt
faa, ba lab o§ foge t)enbe, ben mægtige Se, lab o§ gaa tit
fienbe ! "

„.C")nn f omnier, t)un tommer engang! t)enbe§ ^erte maa
til, for at ilranfen fan binbe§ famnien!"

„§Dor bor f)un? t)t}or er t)enbeå .f)iem? fig mig bet, jeg
gaar og jenter ferlen!"

„®n Dit bet!" fagbe 33arnetg gobe @ngel, „jeg fører big
til t)enbe, IjOor l)nn enbogfaa maa føgeé! {)nn t)av intet blloenbe
@teb, t)un fomnter til ^ejferené @Iot og til ben fattigfte 33onbe,
intet SJJenneffe gaar t)nn fporløg forbi, bem alle bringer t)nn
fin @at)e, ben t)ære en S^erben etter et Segetøj! ogfaa bette
S3arn maa ^un møbe. T)n tænfer, Siben er lige lang, men
iffe lige nyttig, nn oel, bi gaa at f)ente ferlen, ben fibfte
^erle i benne $Rigbom!"

Dg |)aanb i ipaanb foætiebe be f)en til bet @teb, fom
for benne Stnnb Mx geenå ^jem.

i

S)en fibfte ^;?erle. 321

®et tav et ftort |)ué meb morfe ©atige, tomme ©tuer,
og forunberligt ftille; en 9iæ!fe SCinbuer ftob aabne, \aa at
ret ben xaa Suft funbe trænge inb; be lange f)Dibe, nebtiængenbe
©arbiner beoægebe fig »eb Cufttrcc!fet.

9Jiibt paa ©uloet ftob en aaben Sigfifte, og i benne
t)0itebe Siget af en ^uinbe, cnbnu i fine bebfte 2(ar; be
bejligfte friffe 9iofer laa t)en ooer l)enbe, faa at fun be folbebe,
fine |)ænber oare ft)nlige og bet i Soben forftarebe, æble
Slnfigt, meb ^nboieljenå ^oje, æble 2tlDor i @nb.

35eb liften ftob StRanb og iBorn, en t)el gtof uar bet;
ben minbfte fab paa gaberené 5(rm, bet fibfte garoet bragte
be; og 9Jionben fQéfebe t)enbeé ^aanb, ben ber nu »ar fom et
t)i§fent Søo, og for meb Slraft og ^ærligf)eb t)a»be fl^gget om
bem. Salte ^ tunge ^aarer falbt i ftore ®raaber |.iaa ©uloet;
men iffe et Drb bleo fagt, XaDå^eben I}er rummebe en SSerben
af Smerte. Dg ftiHe, ^ulfenbe gi! be bort.

SDer ftob et St)», gtammen oreb fig for 33inben og ffob
0^ fin lange, røbe Xanbe. gremmebe gotf traabte inb, be
logbe Saaget ooer ben bobe, be f(og Sømmene faft, ftærft løb
|)ammerf[agene gennem §ufet§ Stuer og ©ange/ be løb til
^ierterne, ber blobte.

„|)Oorl)en fører bu iiiigV" fpurgte Sft)t»aanben, „l)er
bor ingen ge, ^bié ^erle Ijører meb til Siueté bebfte ©aoer!"

„^aa bette Steb bor f)un, t)er i benne Retlige 2;ime,"
fagbe Sfgtéengelen og |)egebe I)en i Strøgen, og ber, t)Oor i
Sioeté ®age 9JJoberen ^at)be fibbct mellem 531omfter og ^^iHeber,
^Oor ^un, fom §ufetg oelfignenbe ge, nitfebe tærligt til 9JZanb,

Jp. iå.. Slnberjen: ISoentijr. U. 21

322

^en ftbfte iNevlc.

iBoni ofl 'isenner, tjuor l)mi, foiii ^n\d^ ©otftran(c, ubbrebte
©læbe otj uar bet f)elc'3 ©ammeiil)olb og |)ierte, bcr jab nu
eii freiiimcb Muiiibe, ifort lancie, fibe .SKæbcr, Sorgen t»nr bet,
i^er[feriiibeii l)er, 9Jiober nu i ben bobe^ Steb, ®er triUebe
en brænbenbe Inare neb paa I)enbeé <Sfob, ben bteo en ^erte ;
ben tun!(ebe nieb aHe 9tegnbuenij j^oruer, og (Sngelen greb ben,
og ferlen h)[te jom en ©tjerne meb ftjufaroet ®Ian§.

„@ or gene ^erle, ben fib[te, foin iffe fnn |nuncé! ueb
ben for{)oje^o be nnbrcé ®Iané og højagt, ©er bu (&!æret ^er
af 9iegnbuen, ben, ber forbinber forben meb |)inilen. gor
i)Der af uore fcere, ber bø fra o§, I)aOe oi en 3Sen mer i
.vpimlen at Iænge§ efter. S forbene 9Zat fe Ot opab mob
(Stjernerne, ub mob t^ulbenbelfen; betragt Sorgen § '!]3erle, i
ben ligge ^ft^^e^SSingerne, be bære oå bort tierfra."

^^^r^^^t:^^

Co 3o]iifrucr.

Bar bu nogenfinbe fet cii ^on^fniV ^et t»i( fige, tjtiab
S3roIæggerne falbe eii ^omtni, en til at ftamtje Stenbroen
meb. |)un er ^elt af 2ræ, brcb fornebcn nteb jernring om,
og fmal foroDen meb Stof, bet er ()enbe§ 3(rme.

5nbe i 9Jlateria(gaarben ftob ber to faobanne ^omfi^iiei^/
bc ftob medem ©foute, j^odncnmal og i^iutbor, og ber Dar
bet rl)gtebe», at „^somfrnen" iffe (a-nger ffntbe fa(be§

324 ^0 Sontfruer.

„jomfru", men beriiiiob „Stenivcl", og bet er ben nljefte
og euefte rigtige i8enæune(je i iBroIæggerfproget, for t)Uab Di
olie i gamle 2iber fatbte en So'i'fru.

9hi er ber metlem oé ^JJfeniiejifer noget, mon falber
„einanciperebe fruentimmer", i)Uorti( regneå ;2»[titnttic[tl)rer=
inber, ^otbemøbre, ^anferinber, ber funne ftaa paa eet S3en
i (Smbcbct, 9J{obel)anbIerinber og ^i^aage!oner, og tit ben 9{æffe
„emaneiperebc" flnttebe fig ogfnn bc to jomfruer i 9J?ateriaI'
gaarben; be unre ^omfrner ueb 58ejt)æ[enet, og be oitbe paa
ingen DJiaobe opgiDe beresi gobe, gamte S^obn og lobe fig falbe
„©tempel".

„^omfrn er et SJienneffenaDn/' fagbe be, „men ©tempet
er en 2:ing, og Di iaOc o§ if!e fatbe en 2:ing, bet er nt
ffælbeé ub."

„Wm forloDebe er i @tanb tit at \iaa op meb mig,"
fagbe ben i)ngfte, ber Dar forloDet meb en 9tambu!; bet er
faaban en ftor SJJaffine, ber briDer ^æ(e neb og oltjaa gor i
bet fuærc, t)Dab jomfruen gør i bet fine. ^an Dit ^aDe mig
fom 3oi»fi""/ men maaffc tf te fom Stempel, og altfaa fan jeg
iffe lobe bem bøhe mig om."

'/Sfl/ jeg laber før mine to Strme !næ!fe af," fagbe ben
celbfte.

ip julbøren ^aDbe bog en anben 9J?ening, og ^jutbøren
Dar noget, ben anfaa fig for en ^Dort ^aret, ibet ben gif paa
eet i^")jul.

„Seg maa bog fige ^em, at bet, at falbe§ jomfru er

Jo jomfruer. 325

temmelig alminbeligt og iffe nær faa fint, fom at falbeé
©tempel, tf)i tieb at føre bet ^Jatin, fommer man i 9tæffe
meb Signeterne, og tænf paa Sotiené ©ignet, bet er bet,
ber gioer 2ot)en§ ©egl. g ®ereå ©teb dilbe jeg opgioe
jomfruen."

„rørig! bet er jeg for gommet til!" fagbe ben ælbfte.

„®e fenber nof iffe noget, foni falbeå ben enropæiffe
9iobt)enbigf)eb!" fagbe bet ærlige, gamle j^atinemoal. „9JJon
maa begrænfe^, unberorbne fig, føje fig i ^^ib og 9iøbt)en»
bigf)eb, og er bet en ^oø, at jomfruen ffot falbeg ©tempel,
faa maa f)un falbeå ©tempel. (Snf)øer Xing f)ar fit gaøne=
maat!"

„^aa bilbe jeg bog f)etler," fagbe ben ^ngfle, „labe mig
falbe grøfen, noar galt ffnibe øære, grøfen fmager bog aftib
libt af Somfrn."

„Wen jeg laber mig f)etter f)ugge til ^^inbebrænbe," fagbe
ben gamle jomfru.

9Ju gif bet tit Strbejbe; jomfruerne førte, be blet)e lagte
paa hjulbøren, og bet t)ar attib fin S3ef)anbling, men ©tempel
bleøe be falbte.

„^om — !" fagbe be, ibet be ftampebe mob ©tenbroen;
„3om — !" og Uge oare be øeb at fige f)elt nb £)rbet :
„jomfru", men be beb Drbet fort af, be tog bet i fig igen,
for be fanbt, at be iffe engang burbe føore. SQJen inbbl^rbeé
tiltalte be altib l)inanben meb 9?aønet J^oi^fi^u 09 pnfte be
gobe gamle 5)age, ba man falbte enf)øer Xing tieb fit rette

32(i

Zo jomfruer.

^JiaUit og falbtev jomfru, luinr ninii uar imi jomfru; o(j bet
b(c»e bc begge to, tl)i 9tambuffcn, ben [tore 9Jia[fine, [log
oirtetig op iiicb ben ijiigfte, l)aii uilbe itfe inblobe fig nieb et
©teinpet.

I

4

Veb bet ybcrftc V^av.

(Et ^ar ftore fartøjer uare fenbte fjøjt op mob S^orb^
polen for ber nt finbe Sanbeneé ©ræufer mob §auet og prøtie,
^oor t)ibt 9Jienneftene funbe ber trænge igennem. 3(IIerebe Star
og ^ag f)aDbe be meHem Saage og 3§ ft^ret t)er oppe og
prøljet ftort ^efuær; nu dar SSinteren begl)nbt, ©olen nebe;
mange, mange Uger bilbe blibe I)er een tang 9iat; att runbt
om uar eet cnefte @tl)ffe 3^; Mt til bet Dar tjuert ®fib

32 s 3^eb bet tiberfte .»paft.

fortøjet; Sneen laa Ijojt, oc^ af Sneen folu bare bifubeforntebe
|)nfe rejfte, nogte ftove fom bore ^æmpe^øje, onbre iffe ftørre,
enb nt be fnnbe rnnune to eder fire røanb; men mørft bar
bet iffe, '9torb(t)fcne ffinnebc røbe og bina, bet bar et ebigt,
ftorartet St)rbærfevi, og ©neen It)fte, Diotten ^er bar een lang,
btn^fenbe 5)æmring; paa ben tiarefte Xib fom ©farer af be
inbfobte, nnbertigc at fe i bereé f)aarebe ©finbflæber og
paa bereé ©læber, fom bare tomrcbe af ;^éftt)f f er ; be bragte
©finb i fiore ^unfer, og ©ne^nfene fif bcrfra barme ®ulb=
tæpper; ©finb bleb STæppe og ^t)ne, fom SD^iatroferne rebte
fig til ©eng nnbcr ©nefnplcn, inebenS bet nbenfor gniftrenbe
froé, fom bi iffe fenbe bet beb bor ftrengcfte SSintertib. ^o§
o§ bar bet enbnu (Sfteraarébage, bet tænfte be paa beroppe;
be tiuffebe paa ©olftraatcrne i |)iemmet og paa bet robgnie
£ob, fom {)ang paa Sræerne. liret bifte, at bet bar 5(ften
og ©obetib, og i et af ©nel)ufcue ftrafte fig allerebe to for
at f)bile; ben t)ngfte {)abbe meb fin bebfte, rigefte ©fat
l^jemmefra, ben, Sebftemor før ?(frej;fen gab f)am meb, bet
bar S3ibelen. |)ber 9lat laa ben unber f)nn§ ^obebgærbe,
^an bibfte fra 33arnbommen af, ()bab ber ftob i ben; {)ber
®ag læfte I)an et ©tt)ffc, og paa ()an§ Seje fom f)am tit
faa trøftenbe i S^anfer be Retlige Orb : „35itbe jeg tage
9)?orgenrøben§ SSinger, bilbe jeg bo ^eb bet l)berfte
^ab, bu ffutbe bog fore mig og bin l^øjre |>aanb
^olbe mig faft!" — og nnber @anbf)eben§ Drb og %xo
luffebe ^an Øjnene, ©øbnen fom, og 'J)røtiimen fom, 5lanben§
Slabenbarelfe i @ub; ©jælen bar ben lebenbe unber Segemetå

S5eb bet t)berfte §aO. 329

^t)Ue; ^an fornam bet, bet oar [om SJJelobier af gamle
fære, fenbte Sange; bet aanbebe faa milbt, foa fommerOarmt,
og fra fit Seje faa l)an bet ffinne ober fig, fom om @ne»
fuplen biet) gennemftraalet ubenfra; f)an løftebe fit §ot)eb,
bet ftraalenbe fedibe oar iffe S3ægge etter 2oft, bet oar be
ftore SSinger fra en ©ngelå ©fulbre, og ^on faa op i ^anå
milbe, It)fenbe 5lnftgt. Ub fra S3i6eten§ ^\ahe, fom fra
en 2iflie§ SSæger, løftebe ©ngelen fig, brebte fine ^rme bibt
nb, og @ne^t)tten§ SSægge fanf runbt om fom et luftigt,
let Xaageflør; ^jemmetg grønne TlaxUx og .^øje meb be
røbbrune ©fobe laa runbt om i ftitte Solffin en bejlig (Sfter-
aaråbog; ©torfené 9?ebe ftob tom, men enbnu !^ang ^©bierne
paa bet bitbe 2®bletræ, ffønt 351abene bare falbne; be røbe
^^ben ffinnebe, og (Stæren flojtebe i bet titte grønne !^ur
ober S3onbet)ufet§ S3inbue, ^bor |)jemmet» ^\em bar; ©treren
fføjtebe, fom bet bar lært ben, og S3ebftemor ^rengte gngle=
græ§ om ^uret, fom ©ønnefønnen altib i)abbe gjort; og
©meben§ 55atter, foa ung og faa fmuf, ftob beb S3rønben og
brog SSanb op, niffebe tit SBebftemor, og 33ebftemor binfebe,
bifte et 33reb langbejé fra; benne SJJorgen bar bet !ommet
fra be folbe 2anbe, t)øjt oppe fra S'JorbpoIen felb, f)bor
©ønnefønnen bar — i ®ub§ §aanb. — Og be lo, og be grreb,
og f)an, nnber S^ og @ne, ber i ^Tanbené SSerben, nnber
@nge(en§ Sl3inger, faa og t)ørte bet alt, lo meb bem og græb
meb bem. Og ber hkt) læft ^ø|t of S3reoet felb be $8ibelen§
Orb: — „^eb bet ^berfte ^a\), f)ané ^øjre ^aanb
bil t)olbe mig faft!" — @om bejlig ^folmefong flang bet

330

58cb bet Dberfte ^ao.

vuiibt om, ug engelen lob fine isinger ^om et <BUv lægge fig
0111 ben fouenbe, — 'J)rømnuMi uar enbt - bet uar iiiørft i
Siiel)ufet, men 53itie(en \aa uuber Ijans .s^oueb, Xroeii og
.s>nnbet tan i t)an» fjerte. ®iib uar meb, og klemmet uar
iiicb „ueb bet ijberfte ^au!"

pmgcgrifcn.

Der uar fao meget Segetøj i isBorneneé @tue; øuerft paa
©fobet [tob S|jarebo§fen, beii bor af Sertoj, i ©fiffelfe af en
0)ri§; ben I)at)bc naturlig ©præffe i 9tl)ggen, og ©præffen
oor meb en ^nio gjort ftorre, at ber ogfaa funbe gaa (Sølt)=
bolcre inb, og ber Uar gaaet to, fornben mange anbre @!lflinger.
^engegrifcn uar faa i^roppet, at ()an itte længer funbe raéle,

832 ^eitflegrifeii.

oi^ bet er bet t)oie[te, eu '»J^engegng fan bringe bet til. Xer
1"tob l)iiu iiii ouerft paa .s^ii)lbeii og \aa neb paa alt i ©tuen,
i)an oibfte nof, at meb l)Dab l)an i)at)be i SRaDen funbe t)an
føbe bet l)ele, og bet er at i^aoc en gob 33eOibftI)eb,

Tet tæufte be anbre ogfaa paa, om be iffe fagbe bet,
ber Dar jo anbet at tale om. ^ommobe[fuffen ftob paa ^lem,
og ber oi[te fig en ftor ^nffe, noget gammel Uar l^un og
tUnfet i ^alfen; ^un faa ub og fagbe: „@fat t)i nn lege
9Jienne[fer, bet er jo altib noget!" og faa biet) ber et 9løre,
feli) ©filberierne uenbte fig paa SSæggen, be bibfle, be ogfan
f)at)be 53agfibe, men bet Dar iffe for at fige imob.

^et tiar mibt om -Jktten, SJiaanen ffinnebe inb ab 58in«
buet og gad fri ©elQåning. 9hi ffulbe i!egen beg^nbe, og alt
Dar inbbubet, felo S3arnct)ognen, ber bog ^ørte til bet groDere
fiegetoj. „(Sn{)t)er er gob for fig!" fagbe ben, „man !an iffe
aUe oære af 3tbet! 9^ogen mao gøre ®abn, fom man figer!"

^engcgrifen uar ben enefte, fom fif 3nbbi)belfcn ffriftfigt,
f)an ftob for f)ojt til, at be troebe, at f)an funbe ^øre ben
munbtlig, og gati t)eller iffe @oar, om ^an fom, for f)an fom
iffe; ffulbe f)an meb, maatte J)an nt)be bet fifemmefra, bet
funbe be rette fig efter, og bet gjorbe be.

^et lide ©uffeteater bteo ftrafé ftittet op faalebeé, at
ijan funbe fe lige inb i bet; be dilbe beg^nbe meb ^omebie,
og faa ffulbe ber dære Xe og gorftanbgøbelfe, og meb ben
begt)nbte be ftrafå; ©^nge^eften talte om jTrænering og 5ulb=
blob, 33arneDognen om J^ernbaner og ©ompfraft — bet Uar
jo alt fammen noget, ber ^ørte til bereg gog, og fom be funbe

»Uengeflnfen. 333

tale om. ©tueuret talte om ^olittf — ti! — tif! het dibfte
t)Oab Sloffen bar flaaet, nten mau jagbe, at bet gi! i!fe rig«
tigt. (Spanffrør§fto!!en ftob og oar ftolt af fin ^upf!o og
<BdMnap, ^an oor jo bef(aaet foroden og forneben; i Sofaen
taa to broberebe ^uber, be uare nt)belige og bumnie — og
faa !unbe .^omebien begt)nbe.

9(tte fab be og faa til, og ber bien bebet om, at man
t)i(be fmælbe, !na(be og rumle, ligefom man dar fornøjet til.
9[Ren $Ribe^iffen fagbe, at l)an albrig fmælbebe for be gamle,
men tun for be uforlodebe. „3^9 !nalber for alt!" fagbe
^nalb^erlen. „(Set <Steb f!al man jo oære!" mente ©^^tte=
ba!fen; bet dar nu faaban ent)der§ Xan!e deb at dære paa
^omebie. @t^!fet buebe if!e, men bet bled gobt gidet; alle
be fpillenbe deubte ben malebe Sibe ubab, be dåre !un til at
fe paa een 2eb, i!fe paa SSrangen; og alle fpillebe be ub=
mærfet, ^elt forub af Xeatret, Xraaben dar for long i bem,
men faa bleoe be mere mær!bare. ®en tlinfebe 2!u!!e bled
faa betagen, at t)un bled lø§ i ^linfen, og ^engegrifen bled
paa fin SJiaabe faa betogen, at f)an befluttebe at gøre noget
for en af bem, fætte f)am i fit Xeftament, fom ben, ber ffulbe
ligge i aaben 93egradelfe meb l)am, naar ben Xih fom.

Xet dar en fanb D^^belfe, faa at mon opgad Sedanbet
og bled deb gorftanbéodelfen, bet falbte man at lege ^ØJenne«
ffer, og ber dar ingen Dnbffab beri, for be legebe !un — og
en^der tæn!te paa fig og paa Idab ^engegrifen tænfte, og
^engegrifen tcenfte længft, ^an tæn!te jo paa jteftament og
33egradelfe - og noar fom bet i ©tanb — altib før man

VM

*^eni)efliifen.

ucnter Det. — ^naf! ber Inn l)au fra ©fabet — laa paa
©iilDet i ©tumler og ©tt)ffcr, nicbené ©fifliiigenie baufebe og
fprang; be iniubfte fnurrebe, bc ftore triQebe, ifcer ben ene
©olobater, [)an Ditbe orbentlig nb i i^erben. Og bet fom ^an,
og bet font be atle fanunen; og Staarcne nf '»^engegrijen tom
i 33otten, nten paa Sfnbet felu ftob igen næfte ®ag en nt)
^engegrivi af l'ertoi, ber Oar cnbnn iffe en ©fitling i ben,
berfor fnnbe ben t)ef(er iffe raéle, beri (ignebe l)on ben anben,
bet uar attib en 53egl)nbclfe — og nieb ben uit ui enbe.

-'"/';i :j^/,VvtS?=^ ^V^L.,

3b Oi} lillc (£{)riftinc.

Xiæx »eb (^hibenao, inbe i ©ilfeborg ©foD, løfter ftg
en Snnbr^g fom en [tor SSolb, ben falbe§ „9(ajen", og unber
ben, mob SSeft, laa, \a ber ligger enbnu, et litle 33onbet)n§
meb magre ^orber; 8anbet [finner igennem ben tl^nbe 3tug=
og 33t)gager. ®et er nn en ^et 'iiav [iben ; golfene, [om
boebe ber, breo bereé lide ^loling, f)at)be berti( tre '^aav, eet
@Oin og to Stnbe; fort [agt, be t)aobe bet ret del til goben,
naar man tager ben, [om man f)ar ben, ja be fnnbe bet og=
[oa f)at)be bragt bet tit at ^olbe et ^ar |)e[te, men be [agbe
[om be onbre 33ønber berolire: „§e[ten æber [ig [elol" —
ben tærer [or bet gobe, ben gør. ^eppe^I^sænS bred [in lide

336 31' oq lide a()rUtiue.

^orblob om ©ommeren og unr om ^^intereu en flint 2ræffo=
monb. Jpon t)aobe ba ogfaa SJieb^jælp, en ^avi, bcr forftob
at ffære 2ræ[fo, ber ttare banbe [tævfe, (ctte og meb ^ayon ;
(Sto og ©leo \tax be; bet gal) ©fitlinger, man fnnbc iffe talbe
Seppe-^æn^'é for fattig golf.

fiifle 3 b, ben fi)Uaaré ®reng, ^ufetå enefte 93arn, fab
og jaa tit, ffar i en ^inb, [far fig ogfaa i f^ingrcnc, men
en 'I'ag l)aube ^an fnittct to @tt;fter Xræ, faa at be faa nb fom
fmaa Xræffo, be ffutbe, fagbe ^an, foræret tinttte ©tiriftine,
og bet tav '^rammanbeng liKe jDatter, og ^un Uar foa fin og
faa t)nbelig fom et i^")erffab§ 83arn; ^aube f)nn Slæber ffaaret,
fom ()nn oar fobt og baaret, foa oilbe ingen tro, ot f)nn
uar fra S^ngtøro^nfet paa (Sei§ §ebe. 'S^eroore boebe
t)enbeé <viiber, ber uar Snfemanb og ernærebe fig neb at
pramme ^rænbe fra StoDen neb tit ©ilfeborg ^ilalenærf, \a
tit berfra Dibere op tit 3ftanber§. S"9^" f)at)be ban, ber
hmbe tage SSare paa liUe (5I)riftine, ber t)ar et Star t)ngre
enb 3b, og faa Mx f)nn næften altib f)o§ §am, paa prammen
og metlein 2t)ngen og 2;t;ttebærbuffene ; ffutbe [)on enbelig ^elt
op ti(9tanber§, ja faa fom Me S^riftine ooer titSeppe«
Sænå'å.

3 b og tine (£f)riftine fom gobt nb af bet deb 2eg og
Ocb i^a"!)] be robebe, og be grabebe, be trøb, og be gif, og en
S)ag tjooebe be fig ene to næften ^ett op paa 5lafen og et
@tt)ffe inb i ©foden, engang fanbt be ber ©næppeæg, bet dar
en ftor Segident)eb.

Sb og ItOe e^riftinc. 337

36 ^Qt»be enbnu olbrig uæret odre paa @eiå |)ebe,
olbrig grammet gennem ©øerne ab ®uben aa, men nu ffutbe
^an bet; ^an Dor inbbnben af ^rammanben, og Giftenen
forub fulgte ^an f)jem nieb ^am.

^aa be Ijøjt o^jftoblebe 33rcenbeftt)ffer i prammen fab
tiblig om SRorgenen be to S3ørn og [pifte S3røb og i^inbbær.
^^rammanben og i)an^ Tleh^iætpn ftagebe fig frem, bet gif
meb ©trommen, i raff j\-art neb ab 5(aen, gennem ©øerne,
ber f^nteg ot luffe fig Deb ©fod og Ueb ©id, men altib bar
ber bog ©ennemfart, om enbogfaa be gamle ^ræer fiælbebe
fig fielt nb, og (egetræerne ftrnfte frem afffalbebe (^rene,
ligefom om be f)a'o'i)t opfmøgebe S^Srmer og Dilbe dife bere§
fnubrebe, nøgne 3(rme; gamle ©tletræer, fom ©trommen
fiabbe Iø§net fra ©frcenten, ^olbt fig meb Snobberne faft tieb
53unben og faa ub ligefom fmaa ©foøøer; 5tafanber buggebe
paa SSanbet; bet Dar en bejtig f^ort! — og faa fom man
tit ^(atettærfet, ^t)or 33anbet brufebe gennem ©Inferne; bet øar
noget for ^b og S^riftine at fe paal

®en ®ang »av enbnn tjernebe f)tterfeu gabrif etter 33^,
f)er ftob fun ben gamte '^lol'^gaarb, og ^efætningen ber bar
iffe ftor; 35anbet§ galb gennem ©lufen og ^ilbanbené ©frig,
bet bar ben ®ang ben ftabigfte 8ibtigt)eb. — ©a nu ^J3roenbet
bor prammet om, føbte St)riftineå gaber fig et ftort
knippe 5(at og en titte flagtet 03rt§, ber att titfammeu i
en Surb bteo ftittet agter nbe paa prammen. 9iu gif bet
mob Strømmen t)iem, men ^inben bar meb, og ba be

§ G. SJnberffii: SoentDr. II. 22

338 ^t) ofl (iOe eOriftiue.

fatte Sejl til, Uar bet lige \aa gobt, [um om bc tjaube to
Jpefte for.

^a be meb ^^^rainmen uare faa ^ojt oppe unber ©fouen,
at be laa itb for, ^uor Slknbeu, ber t)ia(p iiicb nt pramme,
Ijaube fint et fort @tt)ffe Ijjem, faa gif t)nn og (i()riftineé
gaber i iéanb, men paatagbe dornene at fort)oIbe fig rotige
og forfigtige, men bet gjorbe be iffe (cengc, bc maatte fe ncb
i ifturueu, t)Uor 3(alene og ©rifen gemtes, og ©rifeii maatte
be (ofte paa og ^olbe ben, og ba be begge Dilbe t)oIbe ben,
faa tabte be ben og bet lige nb i SSanbet; ber breo beii paa
©trommen, bet uar en forfærbelig 58egiuenf)cb.

^sb fprang i fianb og lob et titte @tl)ffe, fna tom ogfaa
®f)riftine; „tag mig meb big!" raabte f)nn, og nn uare be
fnart inbe i ^-Bnffene, be faa iffe tonger prammen etter ?(aen;
et titte @tt)ffe enbmi lob be, faa fatbt Sl)riftine og græb;
Sb fif t)enbe op.

„^om meb mig!" fagbe ^an. „^nfet tigger beroorel"
men bet taa iffe berodre. ^e gif, og be gif, ooer Di§fent
Soti og torre, nebfalbne (Sirene, ber fnagebe nnber bere§ fnma
j^øbber; nu f)orte be en ftærf 9kabcn — be ftob ftitte og
Il)ttcbe; nn ffreg en Ørn, bet Uar et fælt ©frig, be bteue
ganffe forffræffebe, men foran beni inbe i ©fouen uoféte be
bejligfte 33taabær, en utrolig 9Jiængbe; bet Uar alt for inb»
bt)benbe tit iffe at btiue, og be bteue, og be fpifte og bteue
ganffe btaa om 9Jhinb og ^inber. ^Jhi ^orte§ igen en 3ftaaben.

„^^i faa 53anf for ©rifen!" fagbe (it)rtftine.

„2ab o§ gao ^jem tit uort!" fagbe 3b; „bet er t)er i

3b 09 aae e^riftine. 341

@foDeu!" og be gif: be font \)aa en ^ørebej, men ^jem førte
ben iffe, mørtt bleo bet, og angeft tiare be. ®en forunber«
lige ©tiltieb runbt om afbrobeg toeb fæle ©frig af ben ftore
hornugle eller 2t)b af jyugte, be itfe fenbte; enbelig ftob
be begge to foft i en !!Buff, S^riftine græb, og ^b grceb,
og \)a be faa \)a\)te græbt en ©tnnb, lagbe be fig i Søbet og
faibt i @øon.

©olen t)ar t)øjt oppe, ba be daagnebe; be fro§, men oppe
paa |)øiben tæt toeb fEinnebe ®oIen neb meflem ^træerne,
ber funbe be Darme fig, og berfra, mente ^b, maatte be
fnnne fe ^an§ gorælbreé ^u§; men be bare longt fra bet,
i en ganffe anben ®et af ©fooen. ®e fraolebe t)elt op paa
^øjben og ftob paa en ©frænt, Oeb en flor, gennemfigtig
©0; giffene i ben ftob i ©tim, belt)fte af ©olftraoterne; bet
uar faa ubentet |Oab be foa, og tæt t»eb oar en ftor S3nff
futb af 9løbber, ja enbogfaa ft)0 IHøOfer; og be pluffebe, og
be fnæffebe og fif be fine S^ærner, ber ^adbe begt)nbt at
fætte fig, — og fac fom ber enbnn en Doerraffelfe, en j^or=
ffræffelfe. t^xa S3nffen traabte frem en ftor, gammel Slone,
f)t>i§ ^(nfigt oar faa brunt og ^aaret faa glinfenbe fort;
bet f)t)ibe i f)enbeå Øjne ffinnebe Ugefoin poa en 3[Rorian ;
^un ^aobe en 'i&t^it paa klatten og en Stnortefæp i .éaanben;
^un Oar en 2;aterffe. 33Drnene forftob iffe ftrafé fioab ^un
fagbe; og f)un tog tre ftore 9?øbber op af Sommen, inbe i
^tier iaa be bejligfte Tmq gemte, fortalte t)un, bet Dar
Ønffenøbber.

3 b faa paa f)enbe, l^un uar faa denlig, og faa tog f)an

342 3L' og liUc (Sl)nftiiic.

[il] jaiimu'u og ipurnte, om l)aii maattc l)aue be ^JJøbbcr, og
Sloneii gao l)mii beni og pliiffcbe fig eii I)el !^onune fulb af
bcm ))aa ^^iiffeii.

£)g 3b 09 (Sfniftine fan nicb ftore Øjne paa bc tre
ØujTenobbtT.

„(£r ber i ben en !!8ogn nieb |)efte forV" fpnrgte "^h.

„'^et er en Wnlbfaret meb @nlbf)efte!" fagbe Sonen.

„(Baa giu mig ben!" fagbe tide (S^ ri f tine, og ^b gou
^enbe ben, og ft'onen fni)ttebe ''Jtøbben inb i t)enbeé SQaU-
tor!(æbe.

„@r ber inbe i benne faobant et titte font |>atétørf tæbe,
font bet (£t)riftine ber I)ar?" fpnrgte ^h.

„®er er ti |)al§f(æber!" fagbe S^onen, „ber er fine kjoler,
©tromper og i^at!"

„®aa oil jeg ogfaa f)aoe ben!" fagbe (Stjriftine, og
lille S& 9^^ ^enbe ogfaa ben anben iRøb, ben trebie oar en
titte fort en.

„Ten ffat hn be^otbe!" fagbe Stiriftine, „og ben er
ogfaa føn."

„Og f)t)ab er ber i ben?" fpurgte '^h.

„®et atterbebfte for big!" fagbe Saterfonen.

Og 3^ I)oi5)t faft paa SZøbben. Ikonen lobebe ot føre
bem paa rette SSej tijem, og be gif, men rigtignof i en ganffe
niobfat 9ietning, enb be ffntbe gaa, men berfor tør man iffe
befft)Ibe ^enbe for, at ^nn t)ilbe ftjæte !s8ørn.

3 ben bilbfomme ©fob møbte be ©fobløberen ®()ræn,
§an fenbte ^b, og ijeb J)am font ^b meb titte S^riftine

Sb og titte S^riftine. 345

§iem, Ijoor mon tiax i flor Stngeft for bem, og 'Jilgidelfe ftt
be, ffønt be i)a'ohe begge fortjent et gobt Siofulb 9ti§, førft
forbi be (ob ®rlfen falbe i SSonbet og bernæft, forbi be bare
lobne bereé 33ej.

(J^riftine fom tijem paa ^ebeu, og ^6 bkd i bet litte
®foo^u§; bet forfte t)an ber om Giftenen gjorbe, tiar at toge
frem 9Zøbben, ber gemte „bet aHerbebfte" ; — t)on lagbe ben
mellem S)øren og Storformen, flemte foo tit, 9løbben fnaf,
men iffe ^ærne ffabt lior ber at fe, ben dar ft)tbt ligefom
meb (Snu§ etter 9}hiIbiorb; ber Dor gooet Orm i ben, fom
bet folbeé.

„^a, bet funbe jeg no! tænfe!" mente ^6, „t)Oor ffulbe
ber, inbe i ben litte 92øb, dære ^labå for bet otterbebfte!
St)riftine faar £)Derfen fine ^(æber etter ©utbforet ub of
fine to 9Jøbber!"

Og SSinteren fom, og bet ni) 5lar fom.

Dg ber gif ftere 5taringer. 9ht ffutbe ^b goo tit kræften,
og f)an boebe longdejé borte, ^oo ben 2ib fom en ®og
^rommanben og fortalte f)o§ 3b§ Sorcelbre, at titte e^ri =
ftine ffulbe nu ub ot tjene for fit 33røb, og at bet Uar en
fanb 2t)ffe for ^enbe, at f)un fom i be |)ænber, f)un fom, fif
S^jenefte I)o§ foabonne brode ?^oIf; tcenf, f)un ffulbe til be rige
Srofolf i gerning kanten, SSefter paa; ber ffutbe ^un goo
Tlov tit ^oonbe, og fiben, naor t)un ffiffebe fig og ber toar
fonfirmeret, oitbe be bef)oIbe t)enbe.

Dg ^h ogS^riftine tog 5(fffeb fro fiinanbeu; ^ærefte=
folfene biede be folbte; og t)un difte f)am deb 5(fffeben, at

MC> 3b on lille t£l)iiftiiii'.

1)1111 nibiiii Ijoubt' be to yiøbber, fom l)iin [if nf l)aiu, ba bc
løb uilb i ©foDen, og .Ijuit fanbe, at t)un i fin ft'tæbcfifte
gemte be fnma ^ræjTo, l)au fom 'Dreng {)oUbe [faaret og
foræret Ijeiibe. Dg faa jtiltei^ be.

^b biet) fonfirmeret, men i fin SJioberé $né b(eu l)an,
for l)an onr en fUn! Iræffofnitter, og l)an paåfebe gobt om
©omnieren ben lide 5(u(ing; ^ang SRober ^abbe fun t)am
bertil, ^h^ gaber bar bob.

^'nn fjælbent, og bet bar ha beb en '!|5ofttart etter en
5taIebonbe, I)ørte man om (£t)riftine: "iitt gif t)enbe gobt
t)0'5 be rige ^rofolf, og ba t)nn bar Bleben fonfirmeret, ffreu
I)un til gaberen S3ret) mcb |)ilfen til S^ OQ |anå 93?ober;
i 53rebet ftob om fefé ni) ©ærfe og en bejlig klæbning.
(Sfjriftine ^abbe faaet af ^^nébonb og 9Jiabmor. SDet bar
rigtigno! gobe Xibenber.

goraaret berefter, en fmuf "Dag, banfebe bet paa 3b§
og I)an§ 9Jiober§ ®ør, bet nar ^rammanben meb ®I)ri^
ftine; ^nn bar !ommen i S3eføg paa en ©agstib; ber nar
jnft en :^eiligl)eb tit 2t)em og igen titbage, og ben bent)ttebe
I)nn. ©mnt nar t)nn fom en fin grø!en, og gobe ^tæber.
t)abbe t)nn, be bare ft)ebe Det, og be pagfebe tit t)enbe. 3
fntb ©tabe ftob ^un, og ^b oar i be bagtige, gamte ttæber.
.'pan fnnbe flet iffe fomme tit 9)Jæte; »et tog fian ^enbe§
.^aanb, ^otbt ben faa faft, bar faa inbertig gtab, men SJJnnben
hinbe f)an i!fe faa paa @ang, bet fnnbe titte ©tiriftine,
^nn tatte, hun bibfte at fortætte, og t)nn ftj§febe ^h tige pao
50?unben.

3b Oli liOe e^vi[tiiie. 347

„^enber bu mig itfe nof?" fagbe I)un; men felu ha be
bare ene to, og I)an enbim ftob og ^olbt |enbe i §annben,
bar alt ^ttah f)an funbe fige, alene bet: „©n er bleoen Iige=
fom en fin S)ame! og jeg [er faa l^injfet ub! t)t)or jeg t)ar
tænft paa big, ©^riftine! og paa gomte Siber!"

Og be gif Slrm i 9Irm o|} poa 5la[en og faa ot)er
©nbenaa tit @ei§ §ebe meb be ftore ^l)ngbanfer, men ^b
fagbe iffe noget, bog ha be ffilte§ ah, oar bet flart for |am,
ot etiriftine maatte blioe ^ang ^one, be uare jo \^a fmoa
fatbte ^æreftefolf, be oare, ft)nte§ ^an, et forlooet ^ar, uogtet
ingen af bem felu ^oube fogt bet.

Slun nogle Simer enbnu !unbe be oære fanimen, for ^un
ffutbe igen til St)em, ^Dorfra tiblig næfte 9JJorgen Rognen
!ørte tilbage SSefter paa. Råberen og ^b fulgte meb tit Z^em,
bet bar flart 9Jcaaneffin, og ba be fom ber, og ^b enbnu
l^olbt ®t)riftine§ ^aanb, funbe ^on iffe flippe ben, t)anå
Øjne be bare faa ftare, men Drbene fatbt fun fmaat, men
bet bar ^jerteorb ^Uert enefte et: „(5r bu iffe bleben for
fint bant," fagbe ^an, „og fan bu finbe big i at lebe i bor
9)?or§ ^né meb mig fom S^gtemanb, fao btiber bi to engang
95?anb og ^one! — — men bi fan jo bente libt!"

„^a, lab o§ fe 2;iben an, ^h\" fagbe f)un; og faa
tr^ftebe f)un t)an§ ^aanb, og ^an ft)§febe I)enbe paa f)enbeå
SKunb. „Seg ftoter paa big, ^b!" fagbe CSfiriftine, „og
jeg tror, at jeg ^olber af big; men lab mig fobe paa bet!"

Dg faa ffitteS be ah. Dg Sb fagbe til ^rammanben,
at t)an og (Jf)riftine bare nu faa gobt fom forlobebe, og

348 v\b on l'fle 6l)riftine.

'"^rammanbeii foiibt, at bet oar, fom i)an altib ^oDbe tænft
om bet; og f)an fulgte t)icm meb 3b og foo ber i ©eng meb
l)am, og ber talteé faa iffe mere om J^orlouetfen.

@t 5(nr oar gaaet; to ^iH-eoe uare oefélebe mellem ^b og
(S:^ri)tine; „trofaft til Xøbeii!" ftob ber oeb Unberffriften.
(£n 2)ag traabte ^rammanben iiib til '^b , i)an tiatibe ^itfen
til t)am fra C£f)riftinci f)Uab mere f)on t)at)be at fige, gif
bet libt (angfomt meb, men bet uar bet, at bet gif C£()ri =
ftine oel, mere enb uel, i)un oar jo en føn ^ige, agtet og
aft)oIbt. ^romanbené @øn t)at}be Oæret ^femme paa iSeføg;
t)au oar anfat oeb noget ftort i ^jobenijaon, deb et kontor;
l)an |i)nte^5 gobt om dljriftiiie, i)un fanbt t}am ogfaa efter
fit @inb, I)ané j^orælbre t)are not iffe ubiflige, men nu laa
bet bog C£f)riftine paa |)jertet, ai nof ^h tænfte faa meget
paa f)enbe, og faa t)aobe ^nn bctænft at ff^be Sloffen fra fig,
fagbe '»^^rammanben.

Qb fagbe i gørftningen iffe et Orb, men f)an bleo lige
faa §t)ib fom et Slæbe, ri)ftebe libt paa ^ooebet, og faa fagbe
t)an: „©f)rifttne maa iffe ffljbe fin Si)ffe fra fig!"

„©frit) ^enbe et ^ar Drb tit!" fagbe ^rammanben.

Og ^h ffret) ogfaa, men ^an funbe iffe ret fætte Drbene
fantmen, fom ^on oilbe, og t)an ftog ©treg ooer, og f)an ret)
itu, — men om SHorgenen oar ber et S3reo i ©tanb til titte
S^riftine, og f)er er bet:

— „'S:et *reo, 'On t)ar ffreoet tit bin gober, t)ar jeg
„tæft og fer, at bet gaar big \)d i otte SDJaaber, og at

3b og (ide e^nfttne. 349

„bu fan faa bet enbnu kbre. (Spørg bit ^iexk ab, ®I)ri =
„ftine! og tænt t)el otter f^Mh bu goar inb tU, om hn
„tager mig; bet er fun ringe t)t>ab jeg ^ar. %ænl iffe paa
„mig, og f)dorban |eg t)ar bet, men tæn! paa bit eget ©adnl
„SO^ig er bu iffe bunben til tteb Søfte, og f)ar hn i bit
„fjerte gibet mig et, \aa løfer jeg big fro bet. 3nt)erben§
„(^læbe bære ober big, (ide Gt)riftine! SSor .^erre ^ar
„bel %vø\t for mit fjerte.

5(ftib bin f)engibne S5en,

Og 58rebet bleb affciibt, og S^ri ftine fif bet.

SSeb 9J?orten§bag§tibcr bleb ber I^ft fra ^^rccbifeftolen for
t)enbe i ^irfen paa §eben og obre i ^iøbenf)abn, f)bor 33rub=
gommen bar, og berober rejfte ^un meb fin 9[)Jabmor, ba
SSrubgommen for fine mange gorretningerå @f^Ib iffe funbe
fomme faa (augt ober i 3l)tta"b. (ifiriftine bar efter 5(f=
tale truffen fammen meb fin gaber i £anb§bt)en ^^itnber,
fom aSejen gaor igennem, og font bor f)om bet nærmefte
9J?øbefteb; ber tog be to 5(fffeb. ®erom fom tit ot folbe
et ^or Orb, men ^b fogbe iffe noget; f)an bor bteben fao
eftertænffont, fagbe f)anå gamle Wlot; jo eftertænffom bor
t)an, og berfor ronbt ^om i %a\\k be tre ':){obber, ()an fom
55arn fif af Xoterfonen og gab (£^riftine be to of, bet bor
ØnffenøbDer, i ^enbeå ben ene foo jo en (^ulbfaret meb
^efte, i ben anben be bejUgfte Slæber; bet ftog til! at ben
^erlig^eb fif t)un nu obre i Songené Siøbenf)abn; for f)enbe

350 ^b 0(1 liHc (£l)viftiiie.

gif bet i Opfijlbelje — ! for ^b ^n*^ ^cv i y^obben tun ben
jovte 9JiuIb. „^et aflerbebfte" for ^ain, l)aube Xaterfonen
fagt, — jo, ogfaa bet gif i Dpfijlbelfe, ben forte SØiutb dar
f)niii bet bebfte. Ta\ forftob dnii ti)bc(tgt f)Dab Jftoncii ()aobe
ment; i ben forte 3ovb, i ©rnoeniS Oientme, ber t>ar bet ^ani
bet atterbebfte.

Og ber gif klaringer, — iffe mange, men lange, fi)nte§
3b; be gamle ftrofolf bobe bort, ben ene fort efter ben anben,
n( 3>elftanben, mange Xnfinbe 3{ig§baler, gif til ©ønnen. ^a,
nn fnnbe S^riftine faa ©ntbfaret og fine Slæber nof.

3 to lange 5(ar, fom fntgte, fom iffe S3ret) fra ^i)vi'
ftine, og ba faa gabcren fif et, toor bet f(et iffe ffreoet i
55e(ftanb og gornojetfe. ©taffelé C£f)riftine! fjoerfen f)nn
eller f)enbe§ 9Jianb I)atibe forftaaet at t)oIbe SJiaabe paa Stig^
bommen, ben gif, fom ben fom, ber oar ingen ^etfignelfe tieb
ben, for be oilbc bet iffe felt).

Dg Sangen ftob i 33Iomfter, og Slangen tørrebe ^en; (Sneen
^at)be mange i8intre fi)get ooer 8ei§ ^ebc, ober ?Cafen, ^dor
^b boebe i Sæ; goraar^folen ffinnebe, og ^f" N^f ^^tooen i
forben, ba ffar ben, fom ^an troebe, f)en ob en j^linteftcn,
ber fom tigefom en ftor, fort .fiøotfpaan op otier forben, og
ba ^b tog paa ben, mærfebe f)an, at bet Uar et 5IRetat, og
f)dor ^N(ot)en fjatibe ffaaret inb i bet, ffinnebe bet btanft. '2)et
oar en tnng, ftor 5(rmring af @nlb fra ^ebenotb; Sæm|)e=
graoen ttav bleben jætinet ^er, \)cn§ foftelige (Smt)ffe funbcn.
^b bifte bet til 'kræften, ber fagbe ^am, f)Uor ^erligt bet »ar,
og berfra gif ^h meb bet til Apt-'^'^'^^^fofl^f"/ ^er gau ^nbbe«

SE) og lide gf)n[tiiic. 351

retning berom til ^jøben^un og raabebe ^b fetd at ot)er=
bringe bet foftelige Sinib.

„SDu t)ar funbet i forben bet bebfte, bu tunbe finbe!"
fagbe ^errebéfogben.

,/Det bebfte!" tænfte ^b. „®et nUerbebfte for mig —
og i forben! faa ^at)be Soterfbinben bog ogfaa 9iet nieb
mig, naar bet dar bet bebfte!"

Og ^b gif meb @ma!teu '\xa 3(arf)u§ tit ^ongen§
^jøbentiatjn; bet dar font en Svejfe oder ^erben§t)adet for
^am, fom hm f)adbe fat oder (*>3nbenaa. Og S^ fem til
^iøbent)odn.

^ærbien af bet funbne 03ulb bled ubbetalt t)am, bet dar
en ftor @um: fe!§ ^unbrebe 9tigébater. ®er gif i bet ftore,
ditbfomme ^jøben^odn ^b fra ©foden deb ©eié i^ebe.

®et dar netop ^(ftenen før fjan dilbe meb ©fippercn
titbage til 2tar§ué, ^a f)on fordilbebe fig i (^)aberne, fom
i en ganffe anben 9ftetning, enb ben J)on ditbe, og dar oder
^ni|3peI§bro f ommen til (!5;t)riftian§t)adn i ©tebet for neb mob
3SoIben deb 33efterport. ^an ftljrebe ganffe rigtig Siefter paa,
men iffe f)dor f)on ffutbe. SDer dar iffe et SKenneffe at fe
paa ©aben. ^a fom ber en titte bitte ^l^'i^e nb fra et fat-
tigt i^må; Sb tatte tit I)enbe om ^sejen, t)an fogte; Ijnn
ftnbfebe, faa op paa t)am og dar i t)eftig @raab. 9hi dar
f)an§ 6pørgémaot, t)dab I)un feitebe, t)un fagbe noget, fom
^an iffe forftob, og ibet be begge dåre lige unber en 2t)gtc,
og £i)fet fra ben ffinnebe ^enbe lige inb i ^^Infigtet, bled ^an

852 3b ofl liQe (JOdftine.

gaiiffe iiiibcrlii^, for bet uar Uuagtig (ide S^rijtine, i}an faa,
Qan[fi', joni i)an f)u[febe t)enbe fra be begge bare 93ørii,

Dg f)an gif meb ben titte ^ige inb i bet fattige $u§,
op ab ben fmatte, flibtc Xrappe, ijøjt op til et titte, ffraat
^^ammcr unber laget. Ter uar en tung, fuatni iJuft bet'
inbe, intet l'i)y tænbt; t)enne i drogen fuffebe bet og brog
SSeiret trangt. I^b tænbte en (Sbobtftif. Tet bar SSarnet^
SRober, jom iaa paa ben fattige <Seng.

,,@r ber noget, jeg fan fiiætpe eber meb?" fagbe ^b.
„Ten titte fif mig fat, men jeg er feto fremmeb t)er i ©tåben.
(Sr l)er ingen 9^aboer etter nogen, jeg fan fatbe paa?" —
Og t)on loftebe ^enbeé i^obeb.

Tet bor E^riftine fra @etå ^ebe.

3 9(oringer bar berfijemme i S^ttanb ^enbe§ D^abn iffe
bk\)tt næbnet, bet bitbe t)abe rort op i ^b^ ftitte Sanfegang,
og bet bar jo iffe t)etter gobt, ^bab 9xt)gtet og @anbt)eben
metbte, at be mange ^enge, t)enbe§ SKanb fif i ^2lrb fra ^an§
f^orætbre, t)abbe giort f)am obermobig og bitbfom; fin fafte
©titting f)obbe t)an opgibet, rejft et t)att)t Star i fremmebe
Sanbe, f omniet titbage og gjort (3æ\h og bog ftanferet; mer
og mere l^ætbebe SSognen, og tit fibft bcettebe ben. Te mange
ti)ftige SSenner fra t)an§ S3orb fagbe om t)am, at t)an for=
tjente bet, fom bet gif ^am, t)an t)abbe jo letjet font en gat
S!J?anb. — ^an§ 2ig bar en 9}lorgen fnnbet i Sonaten i
@tot§f)aben.

S^riftine gif meb Toben i fig; t)enbe§ t)ngfte titte
93arn, fun nogte Uger gammett, baaret i SSetftanb, føbt i

Sb og liCe ©^riftiiie. 353

(Slenbig^eb, t>nr alt i ©raden, og nu bar bet faa uibt nieb
K^riftine, ot ^un iaa bøbéf^g, forlobt, paa et u§fe(t bommer,
uéfelt, fom ^un funbe {)aue taalt htt i fine unge 2lar paa
@ei§ ^ebe, men nu bebre dant, ret følte ©tenbig^eben of.
^et t)ar t)enbe§ ælbfte lide S3arn, ogfaa en lilte S^riftine,
ber leb dløh og @ntt meb t)enbe, og fom ^a\)'0^ faaet ^b
berop.

„^eQ er bange, jeg bor fra bet ftaffelé 33arn!" fn!febe
t)un, „|dor i SSerben ffal ^un faa t)en!" — 3)iere funbe t)un
iffe fige.

Dg ^b fif igen en ©dodlftif tænbt og fanbt en Stump
2t)§, ben brænbte og Itifte i bet u§Ie dammer.

Og Sb faa paa ben titte ^ige og tænfte paa ®^ri =
ftine i unge Sage; for S^riftineé Sf^Ib funbe t)an dære
gob mob bette 33arn, fom t)an iffe fenbte, ®en bøenbe faa
paa ^am, ^enbeå Øjne bie'oe ftørre og ftørre — fenbte t)un
^am? S^fe dibfte ^an bet, iffe et Drb t)ørte ^an f)enbe fige.

Dg bet dar i ©foden deb ©ubenaa, nær (Sei§ |)ebe;
Suften dar graa, Sijugen ftob uben 331onifter, SSeften§ ©torme
bred bet gule 8ød fra ©foden nh i 5(aen og t)en oder ^eben,
^dor ®ræétørdf)ufet ftob, t)dor fremmebe golf boebe; men unber
9(afen, gobt i £æ bag t^øje Sræer ftob bet lille .^ué, t)dibtet
og matet; inbe i ©tuen brænbte i S'affelodnen Stt^netørdene,
inbe i ©tuen dar ©otffin, ber ftraalebe fra to SSarneøjne,

^. ^. 3Jnberfen: (Soent^r. II. 23

354

^b ofl lifle Sl)vifliiie.

^oraarety 2ærfc[Iaci (ob i Xnteiijra bete røbe, leenbe 9Jhnib;
ber Dav 'ii'wj og liil^ftigljeb, lifle (i^ f)rif tine Dar bcr; t)m\ jab
paa '^bi Siuæ; ^h unr t)enbe j^ober og 9Jiober, be bare
borte, fom !Droiiinien er bet for 53arnct og ben t»o!éue. ^b
job i bet nette, pt)nteUge ^ué, eit oeIt)aDenbe 9J?anb ; ben litte
^^ige'S 9}iober \aa paa be fottigeé ^irfegaarb tieb Slongen^
Sjobenf)aon.

3 b t)at)bc ^engc paa tiftebunben, fagbe bc, ©nlb fra
SØiuIb, og l)an t)aobe jo ogf aa liHe (^Ijriftine.

Mobs^ans

Ube paa Sanbet uar ber en gommet (^aorb, og i ben tior
ber en gammel ^errentanb, fom ija'o'Oe to Sonner, ber tjare
iaa ditttge, at bet t)alDe ttar nof; be Dilbe fri til ^ongenå
Tatter, og bet tnrbe be, for f)un ^aobe tabet tunbgøre, at t)un
Dilbe tage til SJianb ben, t)un fanbt bebft funbe tale for fig.

Xe to forberebte fig nn i otte Xage, bet oar ben
længfte ^^ib, be i)at}he tit bet, men bet Dar ogfaa nof, for be
t)at)be gorhmbffaber, og be ere ntittige. SDen ene fnnbe
nbenab f)ele bet (atinffe Seffifon og ^-8t)en§ ?tt)i§ for tre 5(ar,
og bet baabe forfra og bagfra; ben anben t)aDbe gjort fig

356 ^tlob^ §an8.

befciibt iiu't) alle \iaUi3artifleruc og t)Dab l)Uer Dlbevninnb
nmattc uibe; faa fuube ijan tak nicb om ©taten, mente l)an,
beriuvft forjtob t)an ogfrni nt brobcre Seler, for i^an oar fiii
og fiugeriieni.

„^eg faar ^ongebatteren!" fngbe be begge lo, og fna
gao bercé gaber bem l)Uer eii bejtig ^e[t; ^an, fom fuube
!i!effitonet og Vluiferue fif en fulfort, og l)an, fom oar olber^
maubyflog og broberebe fif en mælfef)t)ib, og faa fmurte be
fig i 9)huibuigerue meb iieoertran, for at be fuube bliue uiere
fmibige. 3ille ^ieneftefolfene bare m'iic i ®aarben for at fe
bem ftige tit .^eft, i bet fauime fout ben trebie ^43rober, for
ber bar tre, men ber bar ingen, ber regnebe ^am meb fom
93rober, for f^an ^a\)'t)t iffe faaban iiærbom fom be to, og t)am
falbte be bare Silob§=^an§.

„^bor ffal 3 ^en, fiben S er i ©tabétøjet?" fpurgte ^an.

„%xi A^Jobe for at fnaffe o§ ^ougebatteren til! ^ar bu
itfc ^ørt, t)bab Strommcu gaar om ober ^ele iiianbet?" og
faa fortalte be Ijam bet,

„|)ille ben, fao maa jeg nof meb!" fagbe ^lobé-i^^ané,
og Srobrene lo ab f)om og reb af @teb.

„j^aber, \aO mig faa en i^eft!" raabte ^Iob§;^an§.
„5«eg faar faaban en 2t)ft til at gifte mig. %a'ex fiun mig,
faa ta'er f)uu mig! og ta'er f)un mig iffe, faa ta'er jeg f)enbe
adigebet!"

„vDet er noget ©naf!" fagbe ^^aberen, „big giber feg ingen
^eft. 1)u fan jo iffe tale! nej, S3røbrene bet er @tab§farle!"

„Wtaa jeg ingen ^eft faa," fagbe ^Iob§=^ané, „faa

tlobé §011^. 357

ta'er jeg ©ebebuffen, ben er min egen, og ben Ian gobt bcere
mig!" og \aa fatte t)an fig [fræt)§ ouer ©ebebuffen, ftaf fine
§æle i ©iben paa ben og for af @teb t)en ab Sanbeoejen,
^uj! ^t)or bet gif. „^er fomnier jeg!" fagbe ^Iobé'|)ané,
og fao fong ^an, faa bet ffingrebe efter.

Wien S3røbrene reb ganffe ftitte forub; be tatte iffe et
Drb, be maatte tænfe otier atte be gobe ^nbfatb, be bilbe
lomme meb, for bet ffulbe nu dære faa ubfpefuleret.

„^ale^oj!" rnabte ^Iob§=^an§, „t)er fommer jeg! fe
t)t)ab jeg fanbt paa Sanbedejen!" og faa tiifte ^an bem en tdh
Sirage, i)an ^^a^jtit funbet,

„^Iob§!" fagbe be, „t)Oab dit hu meb ben?"

„®en dit jeg forcere ^ongebatteren!"

„^a, gør ^n bet!" fagbe be, lo og reb dibere.

„^ald)o\l t)er fommer jeg! fe, t)t)ab jeg nu ^ar funbet,
bet finber man iffe ()der ®ag paa Canbedejen!"

Dg S3røbrene denbte om igen for at fe f)dab bet dar,
„Slobg!" fagbe be, „bet er |o en gammel Xrceffo, fom Dder=
ft^ffet er gaaet af! ffal ^ongebatteren ogfaa f)a'e ben?"

„SDet ffal f)un!" fagbe ^{obg=^ang; og S3røbrene to, og
be reb, og be fom tangt forub.

„|)otef)oi! f)er er jeg!" raabte ^'Iob§'|>ané; „nej, nu
blider bet dærre og dærre! ^ole^oj! bet er mageløft!"

„^dab ^or bu nu funbet?" fagbe Srøbrene.

„Ot)!" fagbe 8'Iob§=^an§, „bet er iffe til at tale om!
^dor l^un dit blide glob, ^ongebatteren!"

„Uf)!" fagbe S3røbrcne, „bet er jo ^lubber, ber er faftet
lige op af ©rofteni"

358 .^lobé $)Qiié.

„^Q, bet er bet!" faflbc ft'Iobé'^an^, „og bet er ben
fineste ©lag^, man fon iffe {)oIbe poa ben!" og faa ftjibte ^nn
Somnten.

SRen 83røbrene reb alt t)Oab løjet fnnbe l)oIbe, og jna
foni be en f)el Xime fornb og t)oIbt deb ^^ijeng ^ort, og ber
fif grterne 9himnier, efterfom be font, og bicue fatte i 9tæffe, fefé
i f)t)ert ®eteb og faa tæt, at be iffe funbe røre ?(rmene, og bet
bar nn meget gobt, for efleré ^atjbe be fprættet 9ftt)gft^fferne
op paa t)t)eranbre, bare forbi ben ene ftob foran ben anben.

5(t(e Sanbeté øDrige ^nboaanere ftob runbt om ©lottet,
lige op til $8inbuerne, for at fe ^ongebattercn tage mob
Orierne, og ligefoni en af bem f om inb i ©tuen, f(og %ak-
gaben ^lif for !)am.

„'3)ner iffe!" fagbe Slongebatteren. „iCæf!"

Din fom ben af S3robrene, jom funbe Seffifonet, men bet
^atjbe ^an rent glemt beb at ftaa i 9^æffe, og (Sutbet fnirfebe,
og Softet bar af @pei(gIo§, faa at ^an faa fig felb paa
|)obebet, og ttet f)bert i^inbue ftob tre ©fribere og en Olber«
manb, ber |ber ffreb op olt I)bab ber bleb fagt, at bet ftrafé
funbe fomme i SIbifen og fætgeé for to ©fitting paa |)jørnet.
®et bar frtigteligt, og faa |obbe be fimret faoban i ^affelobnen,
at ben bar røb i Sroniten.

„T)et er en fbær SSarme, ^er er f)erinbe!" fagbe grieren.

„•JDet er, forbi min f^aber i ®ag fteger $anef filinger ! "
fagbe ^ongebatteren.

33æ! ber ftob I)an, ben Xale f)abbe f)on itfe bentet; iffe
et Orb bibfte ^an at fige, for noget morfomt bilbe ^cn ^obe
fogt. SBoel

tlobå §ang. 359

„®uer iffe!" fagbe ^ongebatteren. „SSæf!" og \aa maatte
f^an af @teb. 9Ju fom ben anben SSrober.

„|)er er en forfærbeltg §ebe!" fagbe ^an.

„^a, bi ftege |)onefl)IIinger i ®ag!" fagbe ^ongebatteren.

„^tiab be — f)t)ab?" fagbe i)an, og otte ©fritierne ffreb:
|)t)ab be — ^Dab!

„5)uer iffe!" fogbe .^ongebatteren. „SSæf!"

SfJu fom ^Iob§=§anå, ^an reb paa ©ebebuffett lige inb
i ©tuen. „Xet tav ba en gtoenbe §ebe!" jagbe I)an.

„®et er, forbi jeg fteger §ane!t)ttinger!" fagbe ^onge»
batteren.

„®et oar jo rart bet!" fagbe ^Iob§=^an§, „faa fan
jeg »el foa en ^rage flegt?"

„^et fan ®e meget gobt!" fagbe ^ongebatteren, „men
l^ar 2)e noget at ftege ben i, for jeg ^ax t)t)erfen ^otte etter
^anbe!"

„9J?en bet ^ar jeg!" fagbe tIobå=^an§. „^er er ^oge«
tøj meb 2;infram|)e!" og faa traf I)an ben gamle Xræffo frem
og fatte bragen mibt i ben.

„jDet er til et ^elt 9J?aaItib!" fogbe ^ongebotteren, „men
^t)or foa t)i ®t)ppelfe fro?"

„®en ^ar jeg i Sommen!" fogbe ^Iob§=|)an5. „3^9
^or foa meget, jeg fon fpilbe af bet!" og foa fiætbte l)an libt
^^lubber of Sommen.

„^et fon jeg libe!" fogbe ^ongebotteren, „bu fon bo
ftjore! og bu fon tate, og big oil jeg fjobe til 9J?onb! men
t)eb bu, ot f)Oert Drb, oi fige og ijor fagt, ffrioeé op og
fommer i 9Jtorgen i Sluifen? »eb ^bert SSinbue fer hu ftoo

sno

moU ^an§.

tre ©friDcrc og cu flanunel Olbermanb, oc\ OlberntQuben er
ben uærfte, for ^on !nn iffe forftaa!" og bet fagbe t)uu nu
for ot flore l)ain bange. Og aUc ©frioerne orinffebe og f(og
cu li^lætflat paa ©uluet.

„®et er nof |)er[fabet!" fogbe ftMob§»ipQU§, „faa niaa
ieg gibe Olberninnbeu bet bebfte!" og faa Ueubte l)au fine
i^omuier og gau t^am ''^stubbren (ige i 5tufigtet.

„^et »ar fiut gjort!" fagbe ilougebattereu, „bet funbe
jeg iffe t)aDe gjort! men jeg ffal nof lære bet!" —

Og faa bled Sllob§'^au§ ^ouge, fif en ^one og eu
^roue og fab paa en 2roue, og bet f)ar tti lige nb af Olber-
moubené 3loi§ — og ben er iffe til at ftole paa.

„Tavens <Lovneve\."

Der er et gammelt ©Oent^r: „^ren§ Sorneuej for
en 8ft)tte, naonlig 53r^be, fom Del font til ftor S@re
og SSærbtgi)eb, men iffe nben efter lang og megen
SSiberoærbigt)eb og Sitietg garligi)eb;" mangen en af
oé l^or toift fom S3arn l)ørt bet, maaffe foni ælbre Iceft bet og
tænft paa fin egen ubcniærtebe Xornedej og „megen SSiber«
Ocerbigleb". Suent^ret og SSirfelig^eben ligge t)inanben faa
nær, men (Soent^ret f)ar fin fiarmoniffe O^Iøéning Ijer paa
forben, ^irfelig^eben ftiller ben ofteft nb oder ^orblidet inb i
%ih og (Soig^eb.

362 „?6Te»S Xotneuej."

i^erbenétiiftorien er en Laterna magica, ber Ui[er og i
iitj^bifleber paa Samtibå jorte ®runb, ^uorhmbe 9Jienne[fe()cbené
i^etcjørere, Snideté 9J?artt)rer, uaitbre ?@ren5 Xorueoei.

^la Qlle ^iber, fra aUe iianbe fremtoiie bi^fe (^Hani"
biCIeber, i)uert et 3J?omeitt fim, bog et ^ett Sit), eii SeDetib meb
bcné ilamp oq Sejr; lab oé betragte, f|ib og bib, cnfette i
9J?artl;r[faren, ben, ber \th [hittet, '\øv forben Dejrer t)en.

S5i fe et o^fi)Ibt ?(nifiteater, 3(riftop^aneé'é ©f^er jenbe
(Stronnne af ©pot og SD^nnterl)eb til S8riniten; fra ©cenen
(attertiggorey i ^2(anb og iiegente '»^t^ené mærfetigfte SlJianb,
ber nar golf et et ©fjotb mob be trebioe Xljranner: ©ofrateé,
t)an, ber i ©lageté Xummel frelfte ^dcibiabeå og .\'enopf)on,
t)an, {)t)ie ^Jtanb foang fig oder Olbtibå ©aber, feld er ^an
t)er tit ©tebe, I)an tiar rejft fig fra Xitffuerbænfen og ftittet
fig frem, at be leenbe 2(tf)enienfere funne fe, om t)an og
SSrængbiflebet af i)am paa ©cenen ret ligne; ber ftaar f)an
oprejft for bem, loftet fløjt ober bem atte.

'3)u faftige, grønne, giftige ©farnt^be og ifte Olietræet
t)ære t)er 5(tt)enå SJiærfe!

<Bt)\) ©tæber ftrebe§ om at oære |) o mere gøbeftab, bet
tiil fige, ba t)an mv bøb! — fe f)am i ^ang Sebetib! — ber
gaar ^an igennem biéfe ©tæber, fremftgenbe fine 9Ser§ for at
lede; Sanfen om ben ^ag i SO^orgen graaner f)an§ ^aar; —
tian, ben mægtigfte ©eer, er blinb og enfom; ben ^daéfe 2;orn
rioer 2)igterfongenå §iaahe i pjalter. —

|)an§ ©ange lede enbnn, og beb bem alene lede Clt>tibg
C^uber og ^elte.

„5g-rené %otm'oe\." 363

58itteb paa 33iffeb bolger frem fra ajJorgentanb og 2Iften=
lonb, fao fjernt fra ^inanben deb Steb og Sib og bog famme
©tQffe ^ren§ Sorneoej, IjOor Xibften førft fætter S3tomft, naar
©raden ffal pi^nteé.

Unber '>]3a(merne fomme ^'ameler, rigt lobebe meb S^bigo og
anbre foftelige ©fotte; be fenbe§ fra £anbet§ ^erffer tit ^am,
t)t)ig Sange er f^olfeté ©læbe, Sanbetg ^æber; t)an, t)Oem Mi^-
unbelfe og Sogn jog i 2onbfIi)gtig^eb, t)an er funben — ^aradanen
nærmer fig ben lille S3q, t)dor ^an fanbt grifteb; et fattigt
2ig bringes ub af ''forten, hd ftanbfer ^aradanen. j&en bø'oe
er juft ^am, be foge: girbufi — enbl er ^rené S^ornedej!

Stfrifaneren meb be |)Ium|5e 2;ræf, be ttiffe Sæber, bet
forte UIbt)aar, fibber paa ^atabfetS 9J?arniortra|5|3e i ^ortU'
galé |)odebftab og tigger — bet er KamoenS'å trofafte ©lade,
uben ^am og be ^obberffillinger, ber fafteé til I)am, maatte
l^ané ^erre: „Sufiabeng ©anger fulte if)j|et.

9iu ftaar et foftbart SlRonument paa Samoené'g ©rad.

min et 53iaeb!

®er difer fig bag ^ernftængerne en Want, b-øbbleg, meb
langt, filtret ©fæg: „Qeg t)ar gjort en Dpfinbelfe, ben ftørfte
i 2(ar£)unbreber!" raaber ^an, „og man ^ar i mer enb ttjde
3(or ^olbt mig inbefpærret t)er!" — „§do er I)an?" — „@n
dandittig!" figer ©atedogteren; „t)dab fan bog i!fe et Wen-
neffe fatbe paa\ t)an tror, at man fan bedæge fig freiuab deb
®amp!" ©atomon be Sans er bet, ®am|3fraftené 0|)bager,
ber meb 21nelfen§ nffare Orb iffe bled forftaaet af en 9tld^elien
og bør, inbefpærret i Xaarefiftcn.

3(i4 „'•Mrenss lorncttej."

Jpev ftaar (iolumbui?, l)Ucni ciicjang ©nbebrcngene for«
fulgte og fpottebe, forbi l)nii Dilbc o|)bnfle en iil) 3Serbeu —
I)QU ^ar opba(-\et bcii : ^iilieU-iiy iitloffcr fliitgc Dcb Ijcini Scjrå'
|)iemfomft, men ^JJiknmbcliciiy Slloffcr (i)be fimrt tjojere; Si^erbens«
opbagereii, ^an, font toftcbe bet amerifanffe (^ulblanb op oucr
|)at)et og gau bet tit fin ^onge, tønneé meb ^ernlænfer, beni,
l)an onffcr tagt i fin Sigfifte, bc uibne om ^erbcn og om
@anitiben^5 ilsnrberen.

!!8iflcb trænger paa 93itleb, rig er ?@ren§ ^^ornetjej!

3 ^iØhilm og 5Rorfe fibbcr I)er f)an, fom ubmnalte SJJaane'
bjergencé ipøjbe, t)an, fom trængte nb i 3tunimct tit planeter
og Stjerner, t)an, ben mægtige, ber ^ørte og faa 5(anben i
Siatnren, fornam, at forben brejebe fig unber i)am: ©atilei.
S3tinb og bøu fibber t)an i S(tberbommen§ Star, fptbbet paa
Sibelfené ^jorn, i ^-ornægtetfeny .^ttat, næppe fraftig tit at
løfte fin f?ob, Den, ^oormeb f)an engang i ©jælefmerte, ba
(Sanbl)cbené Orb ftettebeå ub, ftampebe mob forben og nb-
brøb: „Xen beDæger fig bog!"

^^er ftaar en ©oinbe meb SSarnefinb, Segeiftring og Sro
— 33anneret bærer I)nn foran ben fæmpenbe |)ær, og i)nn
bringer fit gæbrelanb ©ejr og grelfe. Sut)eten tt)ber — og
58aatet tænbe§: 3ea«"e b'5(rc, ^c!fen, brænbeS. — '^a, bet
fommenbe 5tart)nnbrebe fp^tter paa ben f)t)ibe Sitlie: SJoItaire,
S^ibbeté ©at^r, ft)nger om »La pucelle«.

'^aa SSiborg ^ing brænber ben banffe 5(bet Songené
Sobe — be It)fe i glamme, belt)fe 2:ib og Sobgiber, fafte et
(^lorieffær inb i bet mørfe f^ongetaarn, ^bor ^an fibber

JQxenå Jornettej." 365

graatiaQret, frumbøjet, jTibenbe meb fingeren gure i ©ten-
borbet, i)an, engang |)erf!er oder tre kongeriger, ben folfelige
Xrot, 33orger§ og 93onbe§ 58en: (5;t)riftian ben 91 nb en.
§Qn meb bet f)aarbe @inb i ben t)aarbe Zih. gjenber [fret)
^an§ |)i[torie. — @t)D og tt)Oe ^ar§ gængfel otffe oi t)nj!e
paa, ibet t)i minbeg f)an§ 33Iob[fl)Ib.

T)er jejter et @fib fra ©anmar!, ber ftaar en 90kub Oeb
^øjen aJtaft, I)on fer mob |)deen for fibfte ®ang: Xi}cl)o
33rat)e, ber løftebe '3)anmarf§ 9iat)n til ©tjernerne og lønnebeå
berfor meb ^rænfeffe og fvortræb — tjon brager tit et fremmeb
iianb: „|)imlen er atle ^Begne, i)t)ab bel)øt)er jeg mere!" er
]^on§ Drb ; ber fejler ^an bort, oor berømtefte 5[Ranb, i fremmeb
2anb t)æbret og fri!

„^f, fri! om fnn felo for bette £egem§ ntibelige ©merter!"
fuHer bet gennem ^iben til o§. .^oilfet ^43iaeb? — Okiffen^
fe Ib, en banff ^^rometl)eu§, Icentet til 9JJunf^oIm§ klippeø.

58i ere i 5tmerifa oeb en af be ftore glober, en aJJenneffe-
maåfe I)ar famlet fig, et @fib ffal fnnne fejle mob ^l^inb og
SSejr, oære en SJJagt mob elementerne; IRobert gniton
l)ebber ^an, ber i ror at fnnne bet. ©fibet begtjnber fin t^art;
plnbfelig ftaar bet ftille — A^oben ler, fløjter og piber, I)an§
egen gaber piber meb: „.^oomob! ©alffab! isiøn fom forfft)lbt!
nnber 2aa^ og iinffe ffal bet gate §ot)eb!" — 5)a bri)be§
et lille ©øm, fom ftanbfebe et Øjeblif SRaffinen, .^jnlene breje,
©foolerne ftøbe SSanbeté SWobftanb bort, ©tibet fejler — — !
dampene SSæUerfpole foroonbler Glimer til SJfinntter mellem
SSerbené 2anbe.

3()6

„S(£reng ^^orneoej."

9)?cnnc[feflægt ! begriber bu 8aUg^eb i et faabant 25e'
uib[tl)ebeii5 aJJiiiut, benne 5lanbené f^orftaoen af fin SDMsfion,
Øjebliffet, ^oori at ©onberrioelfe fra ^rené XorneDej —
fetu ben Deb egen @fl;Ib - opfofer fig i Sægebom, (Sunbt)eb,
.•ftraft og iUart)eb, 5)iél)arnionien bliuer .^armoni, SO^eniieffene
fe ''^tabenbarelfen af ®ubé 9?aabe, Uift ben enfelte, og of f)am
bragt bem aUe?

?(£rené jtorneoej ttifer fig ba fom en ®Iorie om IJorben;
Ii)ffaligt at uorbe faarct tit ^anbrer f)er og uben f^ortjenefte
at ftiCleé metlent S3t)gmefteren af 53roen mellem SWennefteftægten
og &ni).

"^aa mægtige finger foæoer |)iftorienå Stanb gennem
Piberne og uifer -- til 9)?ob og gortrøftning, til tonteoæffenbe
SJiilbtieb — i (Qfenbe S3itteber paa natfort @runb ^reng
5:orne»ei, ber iffe fom i @Dentt)ret flutter i (^lané og ©læbe
^er paa forben, men peger ub oDer ben inb i Xib og (Soigleb.

3ø6epigett,

Per oar i f^citligftolen meUetn be anbre Smaabørn en liffe
Søbepige, faa opdaft og gob, ben ftinfe[te af bem aHe fammen;
men i en af Særetimerne tnnbe t)im ilte tage ®el, bet Dar
9tengion§thiien ; f)un dar jo i en friften @fote.

Geografibogen hmbe ^un ^ode for fig og læfe i etter
faa fit 5RegnefttiHe færbigt, men "O^t Mx fnart færbigt og
Seftien tæft; ber laa oe( en S3og opftaoet foran ^enbe, men
^un tæfte iffe i ben, t)un fab og t)ørte efter, og fnart mær«
febe Særeren, ot t)un fulgte meb fom næften ingen af be
anbre.

3(18 3øt>cp»fleii-

„iiæsi i biu 33og!" jaflbe Ijau milbt og aluorligt, men
^iin fan paa l)am meb fine forte, [traoleiibe Øine, og bo t)aii
fpiirgte ogfaa l)enbe, uibfte Ijuii bebre !i-ieffeb eiib alk be nubre,
.s'iim I)ni)be l)ørt, forftnnet og gemt.

.Cietibe^ gnber Dnr eii fattig, brnu 9Jianb ; t)oti i)nubc Ueb
iBarneté ©tolegang betinget, nt liun ifte unberuifteé i ben
friftne Iro; at tabe f)enbe gaa bort i benne Unberuiéning^^
time fnnbe maaffe forarge, uæffe Xanfer og Stemninger l)Oå
be anbre fmaa i Stolen, og altfaa bteo t)un, men bet tunbe
iffe længer ffe.

Særeren gi! til ^^aberen, fagbe {)am, at t)an enten maotte
tage fin Xatter nb af ©folen eder tabe l)enbe bliue StMften.
„3eg fan iffe ub^olbe at fe bigfe brænbenbe Øine, ben
Snberligt)eb og (igefom ©jæletørft efter @t)angeUet§ Drb!" fagbe
Særeren.

£)g ?^aberen braft i (>)raab: „^ec\ felu deb fun libet af
oor egen 9teIigion, men ^enbeé SRober uar en ^éraelå batter,
faft og ftær! i fin ^Tro, t)enbe gat) jeg paa ^enbe§ ®øb§feng
bet Søfte, at dort SBarn atbrig ffnibe btioe friftent bøbt; jeg
niaa I)oIbe mit Søfte, bet er mig fom en ^agt meb ®ub."

£)g ben titte ^øbepige bled taget nb nf be S'riftneå ©fole.

— — jDer dar gaact Staringer.

Ddre i en af 3t)ttanb§ minbfte tøbftreber tjente i et
ringe, borgerligt §u§ en fattig '^pige af mofaiff 2;ro§befen'
belfe, bet dar ©ara; tjenbeé ^aax dar fort fom S^^entiott,
t)enbe§ Øjne faa mørfe og bog fulbe af ®Ian§ og 2t)§, fom
Orientens S)øtre eje bem; Ubtri)ffet Ijog ben fulbdoféne '^xqc

Søbeptgen. 369

»ar enbnu bet famme fom ijo§ SSarnet, ha f)un fab paa ©fole*
bcenfen og t)ørte til meb tanfefuibt S3Iif.

§t)er ©ønbag flang fra S^irfen Orgelet og 9)fenigf)eben§
@ang, bet (øb oUer QJaben inb i ®eubo£)ufet, ^t»or ^obe^igen
ftob beb fin ©erning, flittig og trofaft i ftt £oIb. „St^oiii
@abbaten§ ®ag i ^u og t)otb ben f)eflig!" t)ar t)enbe§ Sot),
men ©abbaten for !^enbe Oar be ^riftne§ ?(rbejb§bag, og
I)un funbe fnn i fit fjerte f)oIbe ben i)ellig, bet t)nn iffe
troebe tjor nof. 3Ren f)t)ob er ®ag og Æime for ®nb? ben
2:anfe t)or baagnet i t)enbe§ ©jæl, og paa be ^riftneé @øn=
bog b(et) Slnbagtétinien mere nforftt)rret; naoebe ba Orgel?
flong og ^falmefang ooer til ^enbe i ^øffenet bag S^abffen,
ba bleb t)ettigt og ftille felu bette @teb. ®et gamle 2efla=
ment, I)enbe§ gotfé ©fat og ©jenbom, tæfte I)un ha, og fnn
bet, tt)i f)t>ab §enbe§ gaber ^a\)'oe fagt ^enbe og iiæreren, ha
l^nn bted togen nb af ©folen, taa bt}bt i ^enbeg ©inb, 2øftet,
ber »or gioet {)enbeé boenbe S[Rober, at ©ara iffe ffutbe
bliøe friftnet, iffe fortabe gæbreneå %vo. ®et ni) Sefta?
ment Dar og ffulbe blioe t)enbe en (nffet S3og, og bog Dibfte
^nn faa meget fra ben, ben tt)fte i 'JBarneerinbringer. @n
^ften, ^nn fab i en ^^rog af ©tnen, t)orte t)un fin ^n§bonb
læfe ^øjt, og t)nn turbe uet t)ore berpaa, bet Uar iffe @oan=
gelierne, nej, ber læfteg op af en gammel ^iftoriebog, til ben
fnnbe fjun nof It)tte; bet Dar . om en ungarff Siibber, font
biet) fangen of en tt)rfiff ^aft)a, ber lob ^am fpænbc l)o§
Dfferne for ^(ooen, brioe^ meb ^iffef(ag og nenbeligt l)aane
og uanfmægte.

^. (i. Slnberfen: eDentt)r. II. 24

aUbbereiH ^u[trii jolflte alle fine Snu^ftev, pantjatte
"i^ow} ofl iiaub, t)ané i^ciuu'r fføb famineu ftore ©uninicr,
tt)i utrolicje næfteu oore ^øjepengene, ber forlangte^, men be
bragtes til 9?cje, og f)an bteu toft af trætbom og j^orfniæbclfe;
fyg og tibenbe naaebe f)on fit ^'ijeni. ^DJceii fnart (øb a(minbe=
ligt Dpraab mob ^riftenbommené f^jenbe; ben f^ge t)ørte
berøm og ()aube nu if!e '^o etter ^uile, ()an lob fig tøfte paa
fin ©tribéficft, 831obet fom igen i i)ani ilinber, kræfterne
fynte^ at uenbe tilbage, og ):)an brog af @teb til ©ejr. S"[t
ben '>J^a\i)a, fom \:)a\)'t>c labet l)om fpcenbe for ^lotoen, l^aane
og libe, bleo nu l)ané gange og førteé af ijam iijem til SSorg«
fængfelet, men alt i ben førfte Xime ber fom 9tibberen og
fpnrgte fin ?yange:

„^oab tror bu tjel, ber tienter big?"
„3eg toeb bet!" foarebe Stirfen, „©engælbdfe!"
„^a, ben Sl\-iftne§ ©engælbelfe!" fagbe 9iibberen, „driften*
bommen bi)ber oå at tilgioe oore ?^jenber, elffe Dor 9iæfte.
®ub er }ftærligf)eb! brag i greb til bit |)iem og bine tære,
blit) milb og gob mob bem, fom libe I"

®a braft ben fangne i @raab: „^bor funbe jeg tænfe
fligt muligt! '^Unfler og Stjaler bare mig en ^i§§eb, og jeg
tog en ®ift, ber otl bræbe mig om faa Ximer. 3eg maa bø,
ber er ingen ^jælp! men for jeg bør, forfi)nb mig ben Sære,
fom rummer en foaban ^ærliglieb og 9iaabe, ben er ftor og
gubbommelig! lab mig bo i ben, bo fom Skriften!" og ^an§
33øn bled opfijlbt.

®et oor Segenben, §iftorien, ber bleo læft; ben l)ørte§

Søbepigen. 371

og fulgteé af bem otte, men ineft brcenbenbe opfijlbte og
lebenbegiorbe ben f)enbe, ber jab i drogen, 3:iene[te|3igen
<S>ava, '^sohepig^en ] [tore, tunge Xaarer ftob i be Ii)feube, !ul«
forte Øjne; ber fab f)un meb 33arnef{nbet, font t)un fab engang
paa @foIen§ S&ænt og fornam ®t)ongeIiet§ @torf)eb. jtaarerne
ruttebe neb ooer t)enbe§ ^inber.

„2ab iffe mit Sarn blioe en driften!" bar 93?oberen§
fibfte Drb paa ©obglejet, bet flang gennem I}enbeå ©jæt og
fjerte meb Sotienå Orb: „^r bin gaber og bin 9)?ober!"

„Seg er jo iffe friftnet! be falbe mig ^øbepigen; bet fagbe
9iaboené drenge i 8pot fibfte ©onbog, ba jeg bteo ftaaenbe
uben for ben aabne ^irfebor og faa berinb, ^oor 2(lterlt)fene
brænbte, og 5!J?enig|eben fang. ^ta ©foletiben og inbtil benne
Xag uar og er ber en 9]Ragt fra ^riftenbommen, ber ligefom
et ©olffin, om jeg enbogfaa luffer mine Øjne for bet, bog
ffinner lige inb t mit fjerte; men, 9J?ober, jeg ffol iffe be=
brøue big i bin (^rabl jeg ffal iffe foigte bet 2øfte, Oor x^ahev
got) big! jeg bil iffe læfe ben friftclige 33ibel, jeg ^ar jo
mine gæbreå @ub at ^ælbe mit ^obeb til!"

— — Dg klaringer gif.

^ugbonben bobe, §uémoberen fab i trange ^aar, Xje*
neftepigen moatte unboæreg, men ©ara tog iffe bort, ^un
dar hjælpen i 9iøben, ^un ^olbt bet fiele fammen; ^un ar=
bejbebe tit ub paa 5)Jatten, ffoffebe 53røb i §ufet t»eb fine
§ænber§ ©erninger; ber bar ingen nær ©(ægt, fom tog fig
of ?5amilien, fioor ^onen "Sag for ®ag b(eo foagere og i

372 3øt»epifleu.

SWaonebtT t)olbte«^ paa @i)ge(ejct. <Ba):a Daagebe, pU'icbe,
nrbejbebe, milb o(\ from, en iyclfirtiiclfc i bet fattige ^u§.

„'3)ert)eiiiu' ligger !^Vibe(eii!" fagbe ben jijge, „iæé libt
for mig i beime Iniige IHftcii, jeg tra-iiger fna iiiberligt til at
i)øxc ®ubø Drb."

Dg ©ara bøjebe fit ,^oOeb; ipænberne fotbebc fig om
^•bibelen, fom f)ini aobncbe og læflc i for ben fljge; tit brøb
Xaorer frem, men Øjnene bleoe flarere, og i ^enbeé ©jæl
bleu bet tlarere: „SRober, bit iBarn ffal itfe toge be .Uriftneé
"Laab, iffe nætmeå i bereé ©amfnnb, bet ^ar bn forlangt,
bet ffal jeg beuare big, berom ere ui enige paa benne ^orb,
men ooen ouer benne er — er ©nigiieben ftørre i ®nb, „„t)an
lebfager oé oder ®øben!"" — „„i}a^ bef øger forben, og naar
I)an i)av gjort ben torftig, gør f)an ben meget rigl"" jeg for«
ftaar bet! felu oeb jeg iffe, ^oorlnnbe bet fom — 1 bet er ueb
I)am, i i)am: ^riftuå!"

Og ^un fitrebe i ^Jættnclfcn af bet Retlige 3lam, en
"^aab af ^tbylne gennemftrøntmcbe ^enbe ftærfere, enb Segemet
fnnbe bære, og bet bøjebe fig mere fraftløft enb ben fljge§,
l)nn Haagebe I)o§.

„Staffelé @ara!" bleo ber fagt, „f)nn er oberanftrengt
af ^trbejbe og SSaagen."

-Xe bragte ^enbe tit be fattige§ S^geftne, ber bobe b;un,
berfra bled i)un begradet, men iffe paa be l^riftne§ Sirfegoarb,
ber dar iffe ©tebet for ^øbe^igen, nej, nbenfor, op til aJJnren
fif ^un fin ©rad.

Dg &nh§' ©ol, ber ffinnebe f)en oder be ^riftneå ©rode.

3obe))igcn.

373

ffimiebe otjfoa |en otier ^øbepigeng ®rau ber iibeufor, og
^falmejangen, ber lob paa be ^riftue§ ^irfegaarb, flaiig
ub otier ^enbe§ ©rati; ogfaa nb til ben naaebe ?5orf^nbeIfen:
„®er er Dpftanbelfe i ITrifto! i^am, .'perren, fom fagbe tit
^ifciplene: „^otianne^ bøbte tiel nteb SSmib, men ^ ffnKe
bobeé nieb ben ^eHigaanb!"

,^Iaffcl]aIfon

San ter

nbe i ben fnæbre, frogebe ©abe, niettem
flere fattige §itfe, ftob et §iié fon
fnmtt OQ \aa ^øjt, opfort af 93iiibingå=
bærf, ber ^at}'o^ gtoet fig i alle Snber
fattige golf boebe ^er, og fattigft faa
^er iib paa ^oifteii, f)t)or ber iibeti for bet titte 58inbue t)aiig
i ©olffinuet et gammelt, bulet guglebiir, fom i!fe engang
t)adbe et orbeutligt guglegtag, men fun en omoenbt glaf!ef)alå
meb ^|?rop i forneben og dar ft)lbt meb SSanb. @n gammel
^ige ftob deb bet aabne SSinbue, ^un fiabbe lige nu plantet
meb e^uglegræ§ 53uret, ^oori en lille S^ff ^oppebe fra ^^iub
til ^inb og fang, faa bet flang efter.

f51ai!ef)alfen. 375

„^0, bu fan fagtenå ft)nge!" fagbe gla[fe^a(fen, ja ben
fogbe bet iffe faalebe§, foin di hmne fige bet, for en g(aj!e=
t)aU fan iffe tak, men ben tænfte bet [aabon inbe i fig, font
noar t»i 9Jienneffer tale inboenbig. „^a, bu fan fagtené
f^nge! bu, foni tiar bine ^ele Semmer. ®u ffulbe prøde,
font jeg, at §aoe mtftet bin ^JJeberbel, fnn at tiabe |)at§ og
SJJunb og bet meb ^ro^) i, jaatebeé font jeg, fao foug bu
iffe. 9Jien bet er ba gobt, at nogen er fornøjet! ^eg :^ar
ingen @runb tit at ftjnge, og jeg fan bet ^eller iffe! bet
funbe jeg, ben @ong jeg bar ^et Stnffe, og man gneb mig
meb en -^^rop; jeg biet) falbt ben rigtige Særfe, ben ftore
Særfe; — og faa ba jeg »ar meb 33unbtmageren§ i ©foøen,
og jDatteren bted forledet — jo, bet f)uffer jeg, font om bet
dar i @aar; jeg f)ar opledet meget, naar jeg tænfer mig
om; jeg ^ar dojret i ^tb og SSaitb, nebe i ben forte ^orb og
^øjere oppe enb be ftefte, og nu fdæder jeg uben for ?5ugle=
buret i Suft og ©olffin; bet funbe nof dære Umagen dærb
ot t)øre min ipiftorie, men jeg tater iffe t)øjt om ben, for jeg
fan iffe."

Dg faa fortalte ben inbe i fig etter tænfte inbe i fig
feld fin ^iftorie, ber dor mærfelig nof, og ben titte t^ugt
fang tt)ftelig fin 35ife, og nebe paa ©aben førte man, og gif
man, !§der tænfte paa fit, etter tænfte f(et iffe, men bet gjorbe
51affef)alfen.

jDen t)nffebe ben ftammenbe ©metteodn i go^nffen/ f)for
ben dar btæft i ^ide; ben Ijuftebe enbnu, at beit t)adbe dæret
ganffe darm, fet inb i ben bulbrenbe Ddn, benå Dp^ad§f)jem,

870 ?^(affe()nl)eii.

oc\ folt faabmi i.'l)ft til ftraf'3 at fprincjc liflc iiib i ben igen,
men nt ben libt efter libt, nit jom ben bleto folet af, foiibt
fii^ ret iH'l, i)Uor ben Dnr; ben ftob i ^){æffe meb et I)clt 9te=
cjiment af isi^rubre og ©øftre, alle fra famnie Don, men nogle
oare blæfte til (il)ampagneflaffer, anbrc til Ølflaffer, og bet
gør en ^orffel! ©iben nbe i ^^erben fan rigtignof en 01»
flaffe omfatte ben tofteligfte I.acrymæ Christi og en Si)am=
pagneflaffe uære fi)lbt nteb ©uærte, men ^t)ab man er føbt
til, feé bog paa ©f abeionen, ^^Ibel bliuer 3IbeI, felu meb
©t)ærte i \iioet.

'"^lUe (^lafferne bleue fnart paffebe inb, og bor ?^lafTe
meb; ba tænfte ben iffe paa at enbe fom ?^laffef)al§, tjenenbe
fig op til ^nglegla^, ber altib er en I)æberlig ^iloærelfe, faa
er man bog noget! "Den faa førft igen ®agélt)fet, "tia ben
meb be anbre Slammerater bleo paffet nb i SSinf)anbIerené
^ætber og førfte ®nng bleo ffi}net, bet bar en løjerlig gor<
ncmmelfe. 'S^cn laa nn tom og proploé, følte fig faa nnber=
lig flou, ben faDnebe noget, men oibftc iffe felo, ^Uab ben
fat)nebe. 5?n bleo ben fi)lbt meb en gob, l)erlig SSin, ben
fif ^rop og bled laffet, ber bleu fliftret nbenpaa: „^rima
©ort", bet dar, ligefom ben f)aube faaet førfte @féamené=
farafter, men SSinen Dar ogfaa gob, og glaffen dar gob; er
man nng, er man 2l)rifer! bet fang og flang i ben om ^\)ah
ben flet iffe fenbte; be grønne, folbeltifte ^Bjerge, ^oor 58inen
gror, t)t)or be mnntre ^iger og It)ftige ©denbe fl;nge og
ft)éfeå; jo, bet er bejligt ot lede! Om alt bet fang og flang

gfaffe^olfen. 377

bet tnbe i gtaffen ligefom inbe i be unge poeter, ber tit
jetter tffe !enbe noget til bet.

@n SDZorgen bleD ben føbt. S3unbtmageren§ ®reng ffnibe
bringe en i^Iaffe a>in af ben bebfte @Iag§; og ben tom nteb
i aRabfurtjen ^o§> ©finfe, Dft og ^ølfe; ber oar bet bejligfte
(Smør, bet finefte 93røb; 33unbtmageren§ ©atter felt) paffebe
bet inb; ^un bar faa ung, 'iaa fmuf; be brune Øjne lo, ber
bar et ©mil om 9J?unben, ber fagbe (ige 'iaa meget fom Ojnene;
l^un l^otobe fine, bløbe ^ænber, be bare faa t)t)ibe, bog bor
^aU og S3rt)ft enbnu ^bibere, man faa ftroB, at ^un bar en
af S3t)en§ fmuffefte ^iger og bog enbnu if!e forlobet.

Dg aJJabfurben ftob ^oa ^enbe§ @!øb, ta f^amilien førte
ub i ©foben; glaffe()alfen fta! frem mellem @ni|3perne af ben
^bibe ®ug; ber bar røbt 2af \)aa ^ro|3^en, og ben faa lige
inb i pigebarnets 5lnfigt; ben faa ogfaa paa ben unge @tt)r=
manb, ber fab beb ©iben af J)enbe; t)an bar en S3arnbom§ben,
^ortrætmalereng @øn; fin @tt)rmanb§cfåamen ^abbe ^an \aa
flinf og ^æberligt nt)Iig taget og ftulbe i SlJlorgen af ©teb
meb gartøj, tangt bort tit fremmebe Sanbe; t)erom bar talt
meget beb ^nbpofuingen, og meben§ ber talteå tierom, bar
ber juft iffe megen gornojelfe at fe i Øjne og om SO^nnb t)oå
23unbtmagerené fmufte SDatter.

®e to unge golf gif i ben grønne ©fob, be talte fam=
men — , t)bab talte be om? I^a, bet f)ørte j^laften iffe, ben
ftob i Mabfurben. ©et barebe forunberligt længe, for ben
bleb tagen frem, men ha ben faa bleb bet, bar ber ogfaa ffet
fornøjelige Xing, atle Øjne lo, ogfaa 93unbtmagerenå ©atter

878

J^lafft'f)alfeii.

lo, men t)iin tnlte minbre, og t)enbe« ^inber bluéjebe jom to
røbe Stojer.

(^aber tog ben fl)Ibte ?f(a[fe og ^roptræfferen - ja, bet
er nnberligt faalcbc<§ for[tc @ang nt jinlle txæUei op! 51a[fc>
t)aljen t)aube albvig ftben fnnnet glemme bette tjojtibeUge Øjc'
blif, bet ()at)be orbenttigt fagt ©Dup inbe i ben, bn proppen
gif, og ]aa fluffebe bet, ba 5i5inen ftrømmebe ub i ©(aéfene.

„2)e forlooebeé ©faat!" fogbe gaber, og ipext @Iaé
bieu tømt til S3unben, og ben unge @tt)rmanb fljgfebe fin
jmuffe S3rub.

„8t)ffe og SSetfignetfe!" fagbe begge be gomte. £)g ben
unge 9Jlanb fi)Ibte enbnn engang ©laåfene: „.'p|emtom[t og
!^rt)IIup i ®ag et 5Iar!" raabte ^an, og ha ©la^fene Uare

Slaife^alfen. 379

tømte, tog f)an glaffen, løftebe ben ^øjt i SSejret: „'^n f)ar
Ⱦret meb paa ben bejligfte ^ag i ntit Sid, bu ffal iffe tjene
nogen længer!"

Og ^an faftebe ben i)d\t t SSejret. ^a tænfte minbft
^unbtmagerenl "^Datter paa, at {)un oftere [fulbe fe ben flgtie,
men '^tt ffutbe i)un; nu faibt ben neb meflem be tætte 'Støv
Deb ben lille Sfodfø; gtaffe^alfeu f)uffebe enbnu faa l\)§'-
lebenbe, ^t3orIebe§ ben laa ber og tænfte efter, „^eg gob
bem SSin, og be gide mig ©umpoanb, men bet er del ment!"
®en funbe iffe mere fe be forlodebe og be fornøjebe gamle,
men ben t)orte bem enbnu længe juble og fi)nge. <Baa fom
to fmaa SSonberbrenge, figgebe inb i Diørene, faa t^Iaffen og
tog ben, nu dar ben forførget.

hjemme i ©fod^ufet, t)dor be boebe, f)adbe bereé ælbfte
ibrober, fom dar ©omanb, i @aar dæret og fngt gardel, ba
^an ffutbe paa en af be ftørre Siejfer; 9}Jober ftob nii og
paffebe inb et og anbet, bet gober ffulbe goa inb til ^-Btjen
meb i 5tften, for enbnu en (Sang ot fe ©ønnen_ før Stfrejfen
og gide ^am fin og 9JZoberg .'pilfen. gn lille giaffe meb
fr^bret S3rænbedin dar lagt i '»gaffen, nu fom drengene meb
en ftørre, ftærfere glaffe, htn, be f)adbe funbet; i ben funbe
ber gaa mere enb i ben lille, og bet dar juft faaban en gob
©napg for en baarlig 9JJade; ber dar fot ^tipericum paa.
®et dar iffe ben røbe 55in fom for, glaffen fif, ben fif be
bitre Xraober, men be ere ogfaa gobe — for SCRaden. ®en
nt) glaffe og iffe ben lille ffulbe meb; — og faa fom
glaffen igen paa iganbring, ben fom om 58orb til ^eter

380 ^-(affetiolfcn.

^iMifeii, og bi't Uiir netop pnn bet fomme <Btib, l)Oor bcu
unge ®tl)vniaub uav, nu'ii l)a\\ fna ifte S^dfffn og ija'o'oe t)cttcr
iffc fciibt bfii igeit eller tæiift: bet er bcu, l)l)oraf Di brnf
^orlooeljené og .s^^jeuifonifteué ©faat.

jDcr uar rigtignof iffe læuger SSin i ben, men ber onr
noget lige \aa gobt; ben bicb ogfaa oltib, noor ^eter Senfeu
tog ben frem, nf Ift'anuneraterne fatbt: „^^(potefereu" ; ben
[fænfebe ben gobe 3JJebiein, bcu, ber i)la\\) for 9J?noen; og
ben f)ia(|}, fan længe ber unr en ^roabe i ben. "Set oar en
foruøielig ^ib, og ^laffen fnug, nnnr uinu ftrøg bcu uieb
proppen, ben fi! bn ''Ham nf ben ftore £ærfe, „^eter
geufeu^r^ :^ær!c".

liiong Xib Unr gnaet, ben ftob tom i en Sl'rog, bn ffete
bet — ja, om bet Uar paa Ubrejfen etter ,S^")jemre}fen, Dibfte
gtnffen iffe fan uøje, hm I)nubc iffe Oceret i ^anb: ba rejfte
fig eu (Storm; ftore Søer Uættebe forte og tunge, be tøftebe
og fnftebe gartøjet; SQinfteu fuæffebe, eu (Sø flog en ^Inufc
inb; jumperne funbc iffe gøre mere 'Oit)tte; bet unr bælg--
mørf ^)lai] Sfibet fanf, men i bet fibfte 9}iinut ffreu beu
unge @tt)rmaub paa et S3Iab: „3 Sefii 9Jnt)n! bi for?
life!" f)an ffreb fin SiBrnbg 9iabn, fit og @fibet§, ftnf Seblen
i en tom SInffe, ber ftob, preéfcbe proppen fnft og fnftebe
e^Iaffen nb i bet ftormenbe ^nb; f)nu bibfte iffe, nt bet bnr
beu Staffe, l)bornf bnr ffæufet (^læben§ og |)nobeté (SfnnI
for f)nm og l)enbe; ben gljugebe uu paa S3ølge uieb |)ilfeu og
©øbébub.

gtaffe^alfen.

381

(gfibet fanf, SJJaiibffabet fauf, hen floj font en gugl, ben
I)adbe lo l^jerte, et ^æreftebreD inbe i fig. Dg <So(en [tob
op, og 8o(en gi! neb, bet oar for f^taffen at fe (igefom i
benå S3egi)nbe(fe^5 %\b ben røbe, globenbe Dbn, ben f)at)be
Sængfel efter at fIt)De igen berinb. ®en fornam .^aoblif og
nt) Storme; ifte .ftøbte ben mob noget il^lippeftl^ffe; iffe bleo
ben fingt af nogen ^ay, mer enb Sfar og Tag brco ben om,
fnart mob Dforb, fnart mob (St)b, fom Strømningerne forte
ben. Xen dar iøorigt fin egen §erre, men bet fan man ogfaa
blioe feb af.

®et beffrebne S3Iab, bet fibfte garoel fra S3rnbgom til
SSrub toilbe tun bringe Sorg, fom bet engang i be rette
^ænber, men ^oor bare be ^ænber, be, ber f)adbe ffinnet faa
IjOibe, bo be brebte Xugen i bet friffe ®ræ§, i ben grønne
©fob, paa f^ortooetfené ^aq? .s^oor oar Q3nnbtmagerené
batter? ^a, ()Oor oar iiianbet, og t)Oi(fet 2ani) laa del nær-

382 f^Iof!et)aIfeii.

meftV Tet uibfte e^laffcn iffe; ben brcD, og ben brcU oc\ Dav
\aa til fibft oc\\aa feb af at briue, bet Dav i!fc ttm ^^eflem«
nielje, nu'ii ben breo aflii-jeoel, til enbetig ben naaebe iianb, et
freninieb iianb. 5)eu forftob iffe et Drb af l)uab ber |er bteu
talt, bet Dav iffe bet ^tnngemaal, ben før Ijoube l)ort tale, og
ber gaar en meget tabt, naar man iffe forftaar ©proget.

Staffen biet) tagen op og betragtet, (Seblen inbe i ben
bleb fet, tagen ub, Denbt og brejet, men be forftob iffe, t)l}ab
ber oar ffreuet ber, be begreb nof, at glaffen oar faftet ouer
S3orb, og at ber ftob noget om bet paa papiret, men l)t)ab
ftob ber, bet tiår 9JJærfeligl)eben, — og ben bteD puttet i
i^laffen igen, og benne ftillet op i et ftort ©fab, i en ftor
©tue, i et ftort ^uå.

|)ber ®ang fremmebe fom, 6Ieb ©ebten tagen frem, benbt
og brejet, faa at ©friften, ber fun bar meb ^^Itiont, bleb mer
og mere ulæfelig; til fibft funbe ingen mere fe, et bet uar
S3ogftaber. Dg glaffen ftob enbnu et 3(ar i ©fabet, fom faa paa
Softet og bled ffjult af ©tøD og ©pinbelbæb; ta tænfte ben
poa bebre 5)age, 'ba ben ffænfebe røb ^in i ben friffe ©foti,
og ba ben gt)ngebe paa S3ølgerne og fiatibe en ^emmeligt)eb
at bære, et S3reb, et ^2lfffeb§fuf.

Og nu ftob ben poa Softet i tt)Oe 5(ar; ben funbe ^obe
ftaoet længer, ffnlbe iffe §ufet tiaoe bæret btjgget om. Xaget
btett rebet af, gloffen fet og omtalt, men ben forftob iffe
©proget; bet lærer mon iffe af at ftaa poa iioftet, felt) i tQbe
§tar. „SSar jeg bienen nebe i ©tuen," inente ben rigtignof,
„faa l)obbe jeg nof lært bet!"

^laffe^alfen. 383

®en biet) nu dabffet og ff^ttet, ben tunbe trænge til bet;
ben følte fig ganffe Uav og gennemfigtig, ben oar ung igen
paa fin gamte Sliber, men ©eblen, ben ^at)he baaret paa, ben
sar gaaet i 55abfEen.

f^Inffen ft)tbtey nn meb grøforn, ben fenbte i!fe bet @Iag§ ;
ben biet) tiIpro|3pet og foøbt tjel inb, ben faa |t)erfen 2Qgte
eller 2t)§, enb fige @ot eller SO^aane, og noget ffal man bog
fe, naar man gaar paa ^Rejfer, mente friaften, men ben faa
iffe noget, bog bet oigtigfte giorbe ben — ben rejfte og fom
^en, t)tior ben ffulbe, ber biet) ben paffet nb.

„^t)or be ber ubenlanbé I)ar gjort fig Ulejliglieb meb
ben!" biet) ber fagt, „og faa er ben bog bet fnæffet!" men
ben tjar iffe fnæffet. glaffen forftob ^oert etjige Orb, ber biet)
fagt, bet oar i bet ^ungemaal, ben I)aube ^ort deb ©melte*
ot)nen og I)Dé 3SinI)onbIeren og i ©foden og paa ©fibet, bet
enefte rigtige, gobe, gamle @prog, bet man funbe forftaa; ben
dar fommen i^jem til fit Sanb, ben fif SSeIf omftf)ilfen ! ben
dar af bare ©læbe nær fprnngen bem ub af |)ænberne, ben
mærfebe fnapt til, at ^ro|)pen fom af, og ben fetd bted r^ftet
ub og fat neb i ^ælberen for at blide gemt og glemt; hjemmet
er bebft, feld i ^ælberen! bet faibt ben ber albrig inb at tænfe
Oder, ^dor længe ben laa ber, ben laa gobt og bet i Slaringer,
faa fom ber en Xag ?^oIf Iierneb, tog Jvlafferne og ben meb.

Ubenfor i |)aden dar gjort ftor @tab§; brænbenbe
iJamper I)ang i ©uirlanber, ^apiréltigter ftraalebe fom ftore
Sulipaner i Xran^parent; bet dar ogfaa en bejlig Siften,
58ejret ftille og flart; ©tjernerne ffinnebe faa blanfe, og Si^et

S84 J\-(aftef)nlien.

uar tiviitit, i'geiitlirt fan luaii ben t)cte ruube yj^aane font eii
blaacjraa il ugle nieb gtjlbcii ^nlofnut, bet \aa gobt ub, for
gobe Øjne.

3 be affibeg ffiange uar og[aa nogen IJlIuminntion i bet
minbfte faa megen, at man fnnbe |e at fomnie frem ; ber
ftob meHem ^^læfferne opftillet ^^lajfer, l)t)er meb et ^ijS i,
ber [tob ogfaa ^-laffcn, fom ui fenbe, ben ber engang ffnibe
enbe fom Alaffefjaly, fom ^^ngleglaé; ben fanbt i bette Øje«
bV\t f)cr att faa mageloft bejligt, ben uar igen i bet grønne,
uar igen meb tit ©læbe og Aeft, fornom ®ang og SDhifif,
iSurren og 9}hirren af be mange 9JJenneffer, ifær fra ben
^ant af i^iauen, t)Uor damperne brænbte, og ^apirélijgterne
uifte Sl^itører. ©elu ftob ben uel i en affibeé @ang, men
jnft bet ^aube noget for Xonten, ?^(affen ftob og bar fit 2t)§,
ftob ^er tit ^3{Qtte og ?^orno|eIfe, og bet er bet rette; i en
faaban 2ime glemmer man tljUe ^Xar paa !iioftet — og bet er
gobt at glemme.

%æt forbi ben gi! et enfelt ^ar, 9(rm i 5(rm, fom 33rnbe<
parret ube i ©fooen: ©t^rmanben og ^nnbtmageren^ lotter;
bet Dor for Staffen, fom om ben leuebe bet om igen. S
^auen gif ©æfter, og ber gif ?foIf, fom turbe fe paa bem
og ©tabfen, og mellem bi§fe gif en gammel ^ige, frænbeløé,
men iffe Uenneløé, l)un tænfte netop paa bet famme fom
glaffen, l)nn tcenfte paa ben grønne @fou og paa et nngt
93rube)jar, ber fom ^enbe meget ueb, t)un Uar ^art beri, ^nn
uar ^aluparten, bet uar i Ijenbeé lt)ffeligfte Xime, og ben
glemmer man albrig, felu om man bliuer nof faa gammel en

f^Iaffefialfen. 385

jomfru. 9JJen t)un fenbte iffe Staffen, og ben fenbte tffe
^enbe, faalebeé gaar nmn f)inanbcn forbi i S3erben — til
ntan møbe» igen, og bet gjorbe be to, be dåre jo fontne i 33^
f ammen.

g(a[fen fom fra i!)noen til ^inijanbleren, biet) igen ft)lbt
meb SSin og fotgt til Snftffipperen, ber næfte ©ønbag ftulbe
gaa op meb 33at(onen. ®er war en ©tinimel af 9)ienneffer
for at fe til, ber dar S^egimentéimnfif og monge -Xitberebelfer,
?5Iaf?en faa bet fra en ^uro, I^Dori ben laa ueb en letjenbe
^anin, ber uar ganffe forfnt)t, ibet ben t)ibfte, ben ffulbe op
meb for at gaa neb meb jyatbffærm, Sloffen uibfte f)t)erfen om
op eller neb, hen faa, at 93a(Ionen boonebe faa ftor, foa ftor,
og ba ben iffe funbe bliue ftørre, begt)nbte ben at tofte fig
^øjere og ^øjere, blioe faa urolig, Xodene, ber ^olbt ben, ffar
man ooer, og ben fnætiebe meb Suftffipperen, ^urtien, ^(affen
og kaninen; 9Jiufiffen !(ong, og otte SJ^ennefter roobte:
§urra !

„'X)et er løjerligt foobon at goo til SSejr§!" tæntte Staffen,
„bet er en nt) ©ejIobS; beroppe fon mon bo iffe løbe pao!"

Dg mange ^ufinbe SKenneffer foo efter ^Ballonen, og ben
gamle 3onift:u foo ogfao efter ben; |un ftob oeb fit oabne
^diftdinbue, ^dor 33uret l)ang meb ben titte ^riff, ber ben
Giong iffe l)adbe SSonbgloé, men maotte nojeS meb en Stop.
3 S3inbnet feld ftob et 9}iQrtetræ, ber dor flettet libt til @ibe
for iffe at ftobeg nb, ibet ben gamle ^ige bøjebe fig frem
for ot fe; og l)nn foo i 33attonen tåbeligt Suftffipperen, ber
lob kaninen goo neb meb galbffærm og berpoo braf otte

^. s. 9Inberfen: eoeiittir. II. 25

38() ^taffeljiilicn,

Wemieffer^ Sfaal og faftebc fan f\(a[fni l)Dit i iiufteii; iffe
ta'iifte 1)1111 yicia, at l)uii l)aut)c fet iu[t ben fll;oe ^øjt for
l)enbe oij t)enbcé iUeii poa ®Iæbeué ^ag, i bcii groniie ©foD,
i Uiigbom^ lib.

{^laffcii fif iffe 2ib til at tænfe, bet fom ben foo
iHientet meb eet at uære paa fit li^iu«? Apøjbepuuft. !Iaorne
og Xnge laa bi)bt nebe, SLReuueffeue uore faa bitte fmaa
at fe.

9hi faiif ben og bet meb en anbertebeé gart enb kaninen;
gtoffen giorbe Slolbøtter i iiinften, ben folte fig faa ung, jaa
etteuilb, ben unr l)att) futb af ^inen, men iffe længe, .^ditfen
3ieife! Soten ffinncbe paa gtaffen, afle 9JJenneffer faa efter
ben, ^iiadonen uar a(t langt borte, og fnart Uor ogfaa f^laffen
borte, ben falbt paa et af lagene, og faa Dar ben itu, men
ber tiår faaban en Slugt i ©tumperne, at be iffe funbe blitie
liggenbe, be fpraug, og be trillebe, til be uaaebe neb i (^aorben
og laa i enbnu minbre ©tt)ffer, fun ?^laffef)alfen l)olbt, og ben
uar fom ffaaren af meb en Xiamant.

„®en funbe gobt bruge§ tit ^ugteQlaé!" f«9i>e ^ælber=
monben, men l)an ija^tc fetd l)t)erfen gugl eller 93ur, og
bet oor for meget at anffaffe fig biéfe, forbi l)an nu ^at)be
Slaf!el)alfen, ber funbe bruget fom ®la§; ben gamle Sonifrn
paa ^oiften funbe ^aue Srng for ben, og faa fom j^laffefialfen
berop, fif en ^rop i fig, og ^^"1) ber for denbte op, fom nu
neb, foalebe^ fom bet tit ffer »eb ^^oranbrlnger, fif frifft SSanb
og bleo l)ængt foran Snret til ben liHe gugl, ber fang, faa
bet flang efter.

glQffefialfeM. 387

„^a, bu fan fagteng f^nge!" Oar bet, t^^affefialfen fagbe,
og ben »ar jo mærfelig, ben ^atibe oæret i S3attonen, — mere
oibfte man itfe af ben§ ^iftorie. 9Ju f)ang ben fom gugteglag,
fnnbe ^ore golf rumle og tumle nebe poa ©aben, i)øre ben
gamle ^tge§ jtale iube i hamret: ber oar juft Seføg, en
jædnalbrenbe SSeninbe, be talte fammen — iffe om g(a[fel)al[en,
men om 9)?9rtetræet Deb 3Sinbuet.

„jDu ffal fanbelig itk fafte to 5Rig§baIer bort for en
93rubebufet tit bln batter!" fogbe ben gamle ^ige, „bu ffal
^oå mig faa en nt)be(ig en, futb af ^lomfter! @er bu, ^dor
bejUgt jTræet ftaar. !3a, bet er faamænb en ©tifUng of bet
SR^rtetræ, bu gab mig 1)agen efter min gorlobetfeSbag, bet,
jeg feto ffulbe, naar 5(aret Dar omme, tage mig min 33rube=
bufet af, men ben ®ag fom itfe! be Øine bteoe luffebe, fom
ffulbe f)at)e (t)ft for mig til @Iæbe og SSelfignelfe i bette Sid.
^aa ^aofeng S3unb fooer t)an fobt, ben ©nglef jæt! — Iræet
biet) et gammelt Sræ, men jeg bleo enbun celbre, og ta
%xætt ftignebe t)en, tog jeg ben fibfte friffe @ren, fatte ben i
forben, og ©renen er nu bleoen faabant et ftort Xvæ og
fommer faa bog tit fibft tit S3ri)(Iup§ftabé, bfioer Srubebufet
for bin batter!"

£)g ber ftob laarer i ben gamle ^ige§ Øjne; ^un talte
om fin UngbomS S3en, om e^ortooelfen i @fooeu; f)uu tænfte
paa ©faaten, ber bleo bruffet, tænfte paa bet førfte ^t)§, —
men bet fagbe t)un iffe, ^un oar jo en gammel ^ige; f)un
tænfte paa faa meget, men tænfte ftet iffe paa, at lige uben
for ^cnbeé 33inbue oar enbnu et 9[Rinbe fra t)in Xib, ^alfen

25*

:58s

^Iaffef)alfcn.

af ben ?iia^c, t»er fngbc ©OiiV, ba proppen fttotbebe af tit
©faalen. 9JJeu ^(ofTel)aljeu feiibte t^ctter iffc t)eubc, for bcii
t)ørte iffe efter t)t)ob I)uu fortalte — bele og forniebetft, ot
ben ttvnfte alene paa fuj felD.

De pifcs Sien.

Du fenber ha ^iftorien om §otger ®anf!e; ben Dille
Di iffe fortætte big, men jpørge, out bu fra ben t)uffer, at
„^ol^er 'J)anffe t3anbt bet ftore $5nbielanb Øfter ub til
SSerben§ ©nbe, til bet %xæ, font fatbeé @oIen§ %xæ," fom
Skriften ^eberfen ftger bet; !enber bu (Jfiriften ^eber«
fen? bet faar bære bet fantme, at bu iffe fenber ^am.
§oIger ®anffe gao ber ^ræft Son 9JJagt og SSærbig=
^eb otoer ^nbietaitb. fenber bu ^ræft ^on? ^o, bet fan
ogfaa t)ære bet faninte, at bu iffe fenber f)am, for ^an

89(1 "J^t' ttijcet ©teii.

foimucv [let iffc for l)cr i ^i[torien; bu [fal l)øre t)cr om
©olerig Ixce i „^nbielaiib, Safter ub til 9[Jerbcug @nbe", jom
be for[tob bet ben CSJnng, bo, bcr ifte l)at)bc tæft ©eografi,
[om oi ()nDc (æft bnt; iiicii bet fan nn ocijaa uærc bet
famme!

©olené %væ uor et prægtigt Xtæ, font oi albrig l)0Dc
fet bet, og bu t)cf(cr ntbrig nil ]aa bet nt fe; )^ronen
ftrafte fig flere Sl^ile runbt om, ben Dar egentlig en l)el @fod,
ent)t)er af bene niinbfte ®rene Dar igen et tjelt %tæ ; ber Dar
'ilSalme, 33og, ^inie, '*4^(atan, \a aUt be ©lagg Xræer, font
finbeé runbt om i SSerbcn, ftob I)er frem fom ©maagrenc
paa be ftorc ®rene, og bisfe fetu, meb bereé S3ngter og ft'nn-
ber, giorbe ligefom 1)ate og ^øje, be bore beflæbte meb et
fløjlébtobt @ront, ber niljlbrebe of i^l^lomfter; !^t»er ©ren uar
fom en nbftraft blomftrenbe @ng eller ben t)nbig[te ^abe;
©olen ftinnebe f)er neb meb belfignebe ©traaler; bet bar jo
©olené %væ, og fuglene fra atle 58erben§ kanter famlebe
fig t)er, guglene fro bet fjerne 5lnterifa§ Urffobe, fro ^a--
moffué'å 9iofenf)aber, fra bet inbre 9lfrifo§ ©!obør!en, ^bor
©tefonten og Søben bilbe fig inb, ot be alene regere; ^oIar=
fugtene fom, og ©torfen og ©bolen fom noturligbiå ogfoo;
men f^uglene bore iffe be enefte lebenbe ©fobninger, fom fom
t)er; fjorten, ©gernet, 9(ntiIopen og t)unbrebe onbre ^t)V
meb Stugt og jDejtigljeb bore t)er hjemme; en ftor, buftenbe
^obe bor jo Zxæet§> ^rone, og inbe i ben, t)bor be oUerftørfte
©rene ftrafte fig fom grønne |)øiber, tao et ©lot of ^r^ftal,
meb Ubfigt til otte S^erbenS Sonbe; ^bert 2aarn løftebe fig

®e bifeé ©ten. 391

fom en Siflie, man fitnbe Qaa op igennem ©ttlfen, for ber
dar Xrappe inbeni, )aa fan bu jo nof forftaa bet, man
fnnbe træbe ub paa S3Iabene, bet oar 53aIfoner, og ooerft i
33tomften felu dar ben bejligfle, ftraalenbe 5Runbfat, ber iffe
l^aobe anbet Xag enb ben biaa ^immet meb @oI eller
©tierner; lige ]aa tjerligt, paa en anben S3i§, Oar ber nebc
i ©Icttetl ub[trafte (Bak, t)er i ^Bæggene affpejtebe fig ben
ijde SSerben runbt out; mon fnnbe fe alt t)dob ber ffete, faa
at man iffe hei^otythe at læfe Stdifer, og bem ^adbe be tietler
iffe f)er. 9IIt dar ot fe i ledenbe 53iIIeber, funbe man fnn
dære oder at fe bet, etter gab dære oder het; tt)i for meget
er for meget, feld for ben difefte S[Ranb, og ^er boebe ben
difefte SlRanb. ^ans 9?adn er faa fdcert ot ubtote, bu fon
iffe ubtole "Det, og foo fon bet ogfoo dære bet fomme. ^on
dibfte alt, t)dab et 9J?enneffe fon dibe og dit fomme tit at
dibe paa benne Qorb; en^der Opftnbelfe, ber dar gjort og dilbe
blide gjort, men t)etter iffe mere, for ber er ©rænfe for
alt. Xen dife Song Salomon dor fun ^old faa ftog, og
f)on dar bog meget ftog; t)an ^erffebe oder 9fatnrfræfterne,
Oder mægtige 5tanber, ja ®oben feld mootte t)der 33torgen
bringe |am 33ub og 2ifte oder t)dem, ber ben 5)og ffnibe bo,
men ^ong (Salomon feld maotte ogfoo bø, og bet dar ben
Xanfe, fom tit forunberligt ledenbe opft)(bte ©ranfferen, ben
mægtige §erre paa 8(ottet i ©oleng -Træ. Dgfoa fjon, i
^dor f)øjt |on i 33i§bom ftob oder 9JJenneffene, ffnibe en-
gang bø, dibfte t)an, l^an§ Sorn ffulbe bo; font ©fodene
Sød dilbe be f)enfalbe og blide Stod. SOienneffeflægten foo

392 ^t-' oife^ ©fen.

l)au t)eiiui'ire jom isiilabeiie paa 'Jvæet og iil) fom i Stebet,
men ibtabcne fom faibt, uofiJtc albrig frem igen, be gif oOer
i ©tou, i anbre ^lantebele. Jpoab ffete meb 2Renneffcne,
naax jDøbené Gngel fom? .^Dab uor bet at bøV iBegemet git
i Oplosning, og 3jæ(en — ja l)Dab oar ben? ^Oab bieu
ben? 4it3orf)en gif ben? „^il bet euige iiiu," fagbe 9leli*
gionené Xroft; men ()t)orIebe!5 Uar iDoergangeu? ^oor ledebe
man og t)dor(ebeé? „3 Rimten beroppe!" fagbe be fromme,
„ber op gaa t)i!" — „^er op!" gentog ben oife og faa
mob @oI og ©tjerner. ,,'Der op!" og ^an faa fra forbene
rnnbe .Qugte, at oppe og nebe uar eet og bet famme, efter=
fom man ftob paa ben fuceuenbe ^ngte; og fteg l)an op faa
t)øit, forbene ^øjefte bjerge loftebe bereS 2:op, ba bleo ben
Suft, t)i nebe falbe ftar og gennemfigtig, „ben rene ^immel",
et httfort 93iørfe, ftranit fom et tlæbe, og ©olen Bar at fe
gtoenbe uben ©traater, bor Sorb laa fbøbt i en Drangetaage.
SSegrænfet uar bet for Segemeté Øje, tiUnft for ©jælenå meb,
t)Uor ringe uar uor SSiben, fetu ben uifefte Uibfte fun libt af
bet uigtigfte for oé.

S ©(otteté iiønfammer laa ben ftørfte So^^^ené ©fat:
„©anb{)ebenå iiBog". 931ab for ^tab tæfte ^an i ben. ®et
uar en ^og, fiuori et^uert 3[)?enneffe mægter at tæfe, men fnn
ftt)ffeuié, ©friften fitrer for mangt et Øje, faa ot bet iffe for»
maar at ftaUe Orbene; paa enfelte 83Iabe bliuer ofte ©friften
faa bleg, faa forfuinbenbe, at ber fnn feé et tomt SSIab; \o
uifere man er, be§ mer fan man læfe, og ben uifefte læfer
bet ollermefte; t)an uibfte bertit at famle ©tjernelt)fet, ©ot=

®e tiifeé ©ten. 393

Itlfet, jljulte Sræfteré 2t)§ og 5(anben§ £^§; beb bette for-
ftærfebe ©fin paa 33Iabene lom for J)am enbnu mere af
©friften frem, men deb bet ^ffnit t SSogen, f)t»i§ Duerffrift er:
„S i det efter ®øben," bled ber iffe faa meget fom en ^øbbel
at fe. ®et giorbe ^am bebrødet; — f!u(be |on i!!e mægte
i)er paa benne J^orb at finbe et £t)§, t)dordeb bet fl)nIiggiorbe§
§am, ^dab ber ftob i @anbf)ebené ^og.

©om ben dife ^ong ©atomon forftob t)an ®l)rene§
©prog, f)an t)Drte bere§ ©ang og Sote, men berdeb bled ^axi
iffe ffogere ^erpao; ^an ubfanbl kræfterne i iptanter og
ajfetaller, S^ræfter til at fjerne ©tjgbonnne, fjerne "SDøben, men
iffe tilintetgøre ben. ^ alt ^dab ffabt dar, og fom t|an
funbe noa, fogte ^an at finbe 2l)fet, ber moegtebe at beftraale
gordigningen om et edigt £id, men f)an fanbt bet iffe, ©anb=
^ eb eng 93 og laa for f)am fom meb ubeffredne SSIabe. ^riften^
bommen difte ^am i 93 i beten gorlrøftningené Drb om et edigt
Sid, men f)an dilbe tæfe bet i fin S3og, og i ben faa ^an
intet.

^em 93ørn ^odbe ^an, fire ©ønner, oplærte, fom ben
difefte ?5aber fan o|3tære fine 93ørn, og een '3)atter, fmnf, blib
og flog, men btinb, bog bet fijnteé iffe at dære f)enbe et ©aon;
gaber og 93røbre dåre Øjne for ^enbe, og ^nbertigfjeben dar
t)enbe @t)n for ©agn.

Stlbrig f)adbe ©ønnerne dæret tænger fra ©tottet^ ©ale,
enb ^ræeté (^rene ftrofte fig, ©øfteren enbnn minbre, be
dåre It)ffelige 93ørn i 93arnbommen§ ^jem, i 93arnbommen§
2anb, i bet bejtige, buftenbe ©olené %væ. ©om aHe 93ørn

394 1'e oifeé Sten.

t)olbt bo \\K(\H af at t)wre foilæQe, og j^abcreii fortalte bem
meget, jom anbve ^-8øru i!fe uilbe \)a\)t forftaact, men biéfe
uarc mi ugfna lige 'iaa flogc fom t)oé o« be f(e[te gamle
!i!J?eniie[fer ; l)aii forflavebe bem, t)Oab be \aa i leuenbe iBi(-
leber fra ©lottetét Skægge, Wemicffenc« jDont og ^-begiuen^
t)eberne<S ®ang i afle ^orbeitg Sanbe, og tit ønffebe Sønnerne
at Dære meb beriibe og tage ^et i at ben ©torbaob, og
taberen fagbe bem ba, at bet oar tnngt og bitterligt i S^erben,
ben uar iffe ganfte, fom be faa ben fra bereé bejUge S3arne=
uerben. ^an talte til bem om bet ffønne, fanbe og gobe,
fagbe, at be tre jling ^olbt SSerben fammen, og nnber bet
2ri)f, biéfe teb, bleo ben til en 2(£belften, flarere enb 'S^xa--
mantené SSanb; ben§ @Ian§ i)at>'i)e SSærb for (^ub, ben ober-
ftraolebe alt og oar egentlig ben, man fatber „be Uifeé
Sten", i^an fagbe bem, at ligefom man gennem bet ffabte
fom til SSi'oljeb om ®ub, faalebeå fom man gennem Tlenne-
ffene felb til i8iyl)eb om, at en faaban 3@belften fanbteå;
mere funbe t)on iffe fige om ben, mere bibfte ^an iffe,
'Den gortælling bilbe nu for anbre ?3orn l)abe dæret fbær
ot forftaa, men biéfe forftob ben, og fiben fomme nof be
anbre meb.

®e fpurgte Råberen om bet ffønne, fonbe og gobe,
og ^an forflorebe bem bet, fagbe bem fao meget, fagbe ogfaa,
at ba 03itb ffabte SO^enneffene af 5?orb, gad ^an fin @fab»
ning fem ^t)§, Si^=^t)§, |)ierte=^l)§, inberlige 95 or |)erre§
^^§, og bem er bet, bi nu falbe be fem ©anfer; beb bem
blider bet ffønne, fanbe og gobe fet, fornummet og for^

®e nifeé 6teii. 395

ftaaet, oeb bem blitier bet [fattet, beflærmet og fremmet; fem
Sanfeeoner ere gione inbab og ubob, 9lob og ^op, Segeme
og Sjæt.

®et tæn!te be 33orn nu meget ouer, bet Mx i bereé
jtanfe ^Jiat og SDag; ba bromte ben ælbftc af S3røbrene en
bejHg ®røm, og unberlig nof, ben onben 33rober brømte ben
ogfaa, og ben trebie bromte ben og ben fierbe, en^oer af
bem brøntte lige eet og bet famme; ^an brømte, at ^an
brog nb i iBerben og fanbt be t)ife§ ©ten; fom en Iljfenbe
gfamme paa f)ané ^anbe ftraalebe ben, ba f)an, i SJiorgeU'
ffæret, paa fin pitfnare ^^e\i reb tilbage ooer be fløpgrønne
(Snge i |)iemmetå ^aoe inb i bet fæbrene ©lot, og S^bel^
ftenen faftebe et faa IjimmetfE 2t)é og ©feer ober 5Sogen§
S3Iabe, at bet bleb fi)ntigt, ^oab ber ftob ffreoet om Sioet
bag (Siraoen. ©øfteren brømte iffe at fomme ub i ben Dibe
SSerben, bet fom ^enbe iffe i Sonfe, f)enbeg SSerben uar f)enbe§
gaberl §u§.

„3^9 Initier ub i ben oibe SSerben!" fagbe ben ælbfte;
„prøoe maa jeg bog ben§ ?5ærb og tumle mig nteUem Wlexir\e=
ffene; fun bet gobe og bet fanbe bil jeg, meb bigfe oærner
jeg om bet ffonne. 9}?egct ffat bliue anberlebee, naar jeg
f ømmer meb!" ja, l)an tcenfte fæft og ftort, fom Di aUc gøre
bet f)|emme i ^affelodngfrogen, før Oi fomme ub i SSerben og
prøbe 5Regn og 9tuff og Xornebnffe.

®e fem ©anfer inbab og nbab oare I)oé ^am, fom !^o§
be anbre S3røbre, f)øift ubntærfebe, men en^ber of bem tjatihe
ifær een ©ané, ber i ©tt^rfe og Ubbifling obergif alle be

396 ®e »ifei* ©ten.

anbie; liotJ ben a-lbfte uar bet ©ijiiet, bet [fulbe ifær fommc
^om til gobe. .'pnii Ijaube Øjne for atle libcr, fagbe I)aii,
Øjne for atle Solfefærb, Øjne, ber fnnbe fe lige neb i So'^i'*-'"/
i)t)or ©futtene laa, og lige inb i 9Jienneffene§ SBrljft, fom om
ber fnn imr en (iJln^rnbe for, — bet uil ha fige, l)an fan
niere, enb ni funnc je ))aa ftinben, ber røbnier og blegner,
Øjet, ber græber eder ler. Apjort og ^Intilope fnlgte l)am til
©rænfeii 'il^efter \3aa, og ber fom be oilbe ©oaner og fløj mob
9iorbueft, beni fnlgte f)an, og faa oar t)an langt nbe i ben
Oibe SSerben, langt fro t^aberené 2anb, ber ftrafte fig: ,,Øfter
ub til SSerben^ ©nbe."

^laa, l)t)or ^an fpilebe Øjnene op! ber uar meget at fe,
og bet er altib noget anbet at fe (Stebet og Xingen felt) enb
at faa bet ueb 53itteber, om biéfe ere nof faa gobe, og be
bare oDcrorbentlig gobe, be f)jemmc i f)an§ gaber§ ©lot. §an
bar nær beb, i bet forfte Øjeblif, at tabe begge Øjnene af
gorbabfelfe ober alt bet ©frammel, al ben 5aftelabn§ri§pt)nt,
ber bar ftiHet op fom bet ffønne, men ^an tobte bem iffe,
^an ^abbe anben 93eftemmelfe for bem.

©runbtgt og ærligt bilbe l)an gaa til SSær!§ i ©rfenbelfe
af bet ffønne, fanbe og gobe, men f)borlebe§ ftob bet til
bermeb? f)an faa, at fom ofteft fif bet l)æ§lige SBufetten, ^bor
bet ffønne ffnlbe ^abe ben, bet gobe bteb tit iffe bemærfct,
og SUiibbelmaabigfieben bleb beflappet og iffe beflapfet. golf
faa paa 9iabn og iffe paa @abn, faa paa kjolen og iffe paa
9Kanben, paa M'O og iffe paa ^albelfe. ®et fnnbe nu iffe
bære anberlebeé.

®e tjxfeå ©ten. 397

»fSfl/ jeg "taa nof til at tage orbentltg fat!" tænfte I)an,
og t)an tog fat; men ibet i)an føgte bet fanbe, !om S) jætte«
len, fom er ^-øgnené gaber og Søgnen felt); gerne fiadbe ^an
ftrafé flaaet begge Øjnene ub paa ©eeren, men bet bor for
groft; ®jæoeIen gaor finere til SSærfé, f)an lob i)am føge bet
fanbe og fe paa bet og paa bet gobe meb, men ibet t)an foa,
btæfte 'J)jæuelen t)am en ©fætie i ^\ei, i begge øjnene, ben
ene ©foeoe efter ben nnben, bet bar iffe gobt for @t)net, felo
for bet bebfte ©tin ; jDjætteten blæfte faa @!æuen op, til ben
biet) en SBjælfe, og faa Oar bet forbi meb be Øjne, ber ftob
ba ©eeren fom en blinb 9)Janb mibt i ben t)ibe SSerben, og
ben ftolebe I)an iffe paa\ (jan opgad fine ftore Xan!er om ben
og om fig feto, og naar man opgidcr baabe SSerben og fig
felt), ja, faa er bet forbi meb en.

„t^oxUV fang be ttilbe ©daner, fom fløj ^en oder |)adet,
Øfter paa] „forbi!" fong ©daterne, ber fløj mob Øfter til
<SoIen§ %væ, og bet dar iffe gobe efterretninger for bent
{)jemme.

„®et er nof gaaet „Seeren" baarligt!" fagbe ben anben
S3rober, „men bet fan del gaa „føreren" bebre!" ^ørelfen§
@an§ dar bet, fom ^an ifær Ijadbe ffcerpet, ^an fnnbe f)øre
©rceéfet gro, faa dibt Ijadbe f)an bragt bet.

hjertelig 3(ffEeb tog ^an, reb af @teb meb gobe ©dner
og gobe f^orfcetter. ©dalerne fntgte i)am, og f)an fntgte
©danerne, og faa dar Ijan (angt fra hjemmet nbe i ben dibe
SSerben.

398

®e oi)e^ ©ten.

i))tan faii mi ogfoa t)aue for menet af en gob ling, bet
maatte t)an fanbe, .iporeljen l)05 l)ani Uar for ftært, i)an (jorte
io ®ræ!éfet gro, nicii faa l)orte ^au ogfaa ^uert 9J?enueffe=
l)ierte f(aa i @(æbe og i Siiterte, bet uor for i)a\n, foni om
t)ele ii^erbeii uar et ftort llrmngeruærffteb, l)Dor alle Ure gif
„bif, bif!" aUe 3:aarmire flog „bing! bang!" nej, bet bar i!fe
til at boje! men t)an ^olbt Ørene ftioe, faa længe ^an
hmbe; ti( fibft b(eo bet for uolbfomt for et ene SOJenneffe,
at hen @toj og bet ©fraal; ber font 6)abebrcnge paa tre«
finbét^oe 5(ar, bet er iffe Sliberen, ber gør bet; be ffroatte
op, bet oar nn tit at le ab, men faa font Slabberen, ben
l)Oiélebe gennem alle ^nfe, ©træber og Waber, lige nb a\)
SonbeDejen; 5>øgnen uar l)øirøftet og fpiUebe |)erffab, 9krre=
bjælben ringebe ou og fagbe, at hen uar .^irfefloffe, bet bleu
for galt for «p oreren, l)an ftaf (fingrene inb i begge Øren,

^e oifeé ©ten. 399

— men I)au I)orte enbnu falff (S>anQ og oiib ^lang; ©labber
og Sjabber, fejg^olbte ^aaftonbe, i!!e en fur @ilb toærb,
flagrebe beb Sungen, faa bet fagbe !næf, fnæ!! i ben gobe
Omgang. 1)er nar £ljb og 2t)ber, Sulber og ©fralb, ubab
og inbab, beour o§! bet dar i!fe til at t)oIbe nh, bet dar att
for galt! t)an [taf f^ingeren bt)6ere i begge fine Øren, altib
bQbere, og faa ft)rang 2:romniei)inben, nu ^ørte i)an ingenting,
jetter ifte bet ffønne, fanbe og gobe, ber §oor ^ørelfen
ffnibe oære S3ro tit f)anå 2;anfe, og ^on bleo ftille og mi§«
tænffom, troebe ingen, troebe tit fibft iffe fig felo, og bet er
meget ut^ffeligt; t)an oilbe iffe finbe og t)iembringe ben mæg=
tige ^belften, og ^an opgad bet og fig feld meb, og bet dar
nu bet aderdærfte. guglene, fom fløj Øfter paa, bragte 33ub
t)erom, til bet naaebe gaberenå @lot i (Solen§ Zvæ; Sred tom
ber iffe, ber gif io l)eUer ingen ^oft.

„S^iu dil jeg prode betl" fagbe ben trebie, „jeg ^ar en
fin 9Zæfe!" og bet dar nu iffe fint fagt, men faalebeg talte
i)an, og man nma tage l)am, fom l)an dar, l)an dor bet gobe
§umør, og l)an dar ^^^oet, en dirfelig ^oet, f)an funbe fijuge
ub, l)dab ^an iffe funbe fige; meget fom l)am i Slanfegangen
længe før ^og be anbre. „^eg lugter Sunten!" fagbe l)on, og
bet dar ogfaa Sugtefanfen, ber ^o§ l)am i fiøj ®rab dar
ubdiflet, og ben ^an gad et ftort Dmraabe i bet ffønneå
giige. „(gn ^olber af ^blebuft, og en ^olber af ©talbbnft!"
fagbe f)an, „f)der Xuftregion i bet ffønne§ 9iige l)ar fit
^ublifum. 92ogle føle fig f)|emme i S^ippeluft deb ben rl)-
genbe Xanbe i Xcellel^fet, l)dor ©napfenS ©tanf blanber fig

400

5)c oife«; ©ten.

iiteb ben [lette Xobaférog, aiibie fibbe ijeder i ben fontnie
Saéminbuft eller nuibe fig nieb ben ftærte DJeflifeoIie, ben
fan man fornemme. Siogle føge ben fri[fe ©øbrife, ben ra[fe
^nling eKer [tige o|} pc\a ben t)øie 93iergti)|j og fe nb otter
bet traule ©nuialiu!" {a, bet fagbe f)nn; bet Oar, fom om i)an
l)aobe ooret nbe i l^erben for, (eoet meb 9}?enneffene og
fenbte bein, men t)nn t)aube ben SUogffab i fig fetu, ben Dar
''^joeten i ^am, bet 9^ or ^erre l)oube giuet t)ani i ©fænf paa
Sanggen.

"Jin fngbe l)an ^aroel tit bet faberlige |)iem i ©otenS
^ræ, l)an git gennem i^^iemmetg ®ej(igt)eb, men nbenfor fotte
^an fig op paa ©trnbfen, ber løber ftærfere enb en §eft, og

®e Bifeé Sten. 401

ba ^an fibeu joa be dilbe ©Oaner, ftjong ^on fig op paa
9il)9gen af ben [tær!ej"te; ^an ^olbt meget af (^oranbrhig, og
faa fløi ^an ub ooer ^auet til fremmebe Sanbe, nieb ftore
Sfooe, bt)be ©øer, mægtige bjerge og [tolte 33t)er, og t)Oor
fjQU fom, t)ar bet, fom gif ber et @oI[fin ^eii oDer ©gueu;
f)Oer Slomft og 93u[f biiftebe mere ftærf i Sornemmelfeit af,
at ber dar ben nær en SSen, en S3efft)tter, ber [fattebe og
forftob ben, ja, ben forfnebe 9tofent)æf loftebe fine ©rene,
ubfolbebe fine ^labe og bar ben t)nbigfte 9?ofe; cntitier fnnbe
fe ben, fetd ben forte, oaabe ©foofnegl bemærfebe bene
XejUglieb.

„Seg ml gioe Stomften mit 9Jiærfe!" fagbe ©neglen, „nn
^or jeg fpl)ttet paa ben, anbet fan jeg i!le gore!"

,,@aoban gaor bet no! meb bet ffønne i S^erbcn!"
fagbe poeten, og ^an fong en SSife berom, fang ben paa fin
ajiaabe, men ingen l)ørte paa ben; berfor gau l)an 2romme=
flageren to ©fitting og en ^aafnglefjer, og foo fatte Ijan
isBifen ub for Xromme og flog ben nb i 33ljen, i aUe ©aber
og Stræber; faa ^ørte golf ben og fogbe, at be forftob ben,
ben bar faa bi)b! og nn htnbe Roeren fljnge flere Skifer, og
ijan fang om bet ffønne, bet fanbe og bet gobe, og be
t)ørte berom i dippen, t)Dor Xætteli)fet ofebe, be ^ørtc bet i
ben friffe Stooereng, i ©fooen og paa ben aabne ©o; bet
lob tit, at benne S3rober fif ftorre ^elb, enb be to anbre
t)at)be bet; men bet fnnbe 1)iættelen iffe libe, og faa fom
f)an ftrafé meb ^^ongerøgetfe og iS'irferøgeffe og al ben .^æ=
berené 9iøgelfe, ber finbe^i tan, og fom ^jæOelen forftaar

^. (£. ainbetieii: (SDenti)v. II. 2t;

402 5)e Difc«! ©teii.

at bestillere; be oller[tærfe[te atøgelfer, fom foæle atle be
anbre 09 fumie gøre felu en (fngct timtnicUimff, fngtené en
ftaffeliS ^oet; f^anben oeb nof, t)Oodebeé l)nn [fal tage be
VioW. f)an tog '»^^oeten nieb S^øgelfe. \Qa at l)an bieu rent
t)enne i bet, glemte fin ©enbelje, fit <^æbre^jcnt, — alt, fig
felt) nieb; t)an gif op i 9iøg og 9{øgelfe.

5lCle ©maafngte, ba be l)orte bet, forgebe og fang i!fe i
tre Sage. j5)en forte ©foufnegt blco fortere enbnn, iffe af
@org, men af SlJiiynnbelfe. „^et uar mig," fagbe l)an, „ber
bnrbe oæret røget for, bet oar mig, ber gat) t)am Qbeen til
t)ané berømtefte S3ife, ben for Sronime, om SSerbené ®ang;
bet Oar mig, ber fpl)ttebe paa 9tofen, bet fan jeg ffaffe
SSibner paal"

9Ken klemme i ^nbienS Sanb tøb intet S3nb berom; alle
(Smaafngte forgebe jo og toD i tre ^age, og ba ©ørgetibcn
nar omme, ja, faa t)aobe Sorgen oæret fna ftcerf, at be t)aobe
glemt, l^Deni be forgebe ober. @aalebe§ gaar bet!

„9iu maa iiof jeg iib i SSerben! og blioc borte ligefom
be onbre!" fagbe ben fjerbe SBrober. .^an l^a'o'Oc et lige faa
gobt ^umør fom ben foregaaenbe, men l)an t)or if!e ^oet,
09 faa l)aObe ^an jnft ©runb til at t)atie gobt ^umør; be
to l)aobe bragi DJJunterlieb paa ©lottct; nu gif ben fibfte
9)hinterl)eb. @^net og §ørelfen ere altib af SJienneffene
bleone anfete for be to betljbeligfte ©anfeeoner, bent man
ifær ønffer fig ftærfe og ffcerpebe, be tre anbre ©anfer blitze
onfete for minbre bcefentlige, men bet bar flet i!!e benne
Søné SJJening, i)an ^^a'oht ifær ubt)iflet ©magen i al ben

2)e »tje§ ©ten.

408

53ett)bning, i)t)oxi ben fon tageé, og ben l)ar en ftor SOtagt og
et mægtigt 9teginiente. Xen regerer otjer baahe ^dab ber gaar
gennem 9J?unben og gennem 9{anben, berfor fmagte I)Qn paa
i)Mh ber Dar i ^anbe og ''^otte, i %ia\k og i tor; het Mx
bet grooe i (Smbebet, fagbe ^an; ^dert SKenneffe oor f)am en
^anbe, bet fogte i, ^dert ^onb et u{)t)re bøffen, aonbeligt
taget, bet toor bet fine, og nn dilbe ijan nb at prot^e bet fine.

„Tlaa)te er 2t)tk\i bebre for mig, enb ben bar for mine
Srøbre!" fagbe f)an. „S^S tager af ©teb! men ^uitfen ^J3efor=
bring ital jeg tage? @re SuftbaHonerne opbagebe?" fpurgte ^on
fin gaber, ber jo bibfte om aHe Dpbagelfer, ber bare gjorte
etler oilbe blide bet. Tlen Cnftbattonerne bare iffe opbagebe,
iffe fletter ©ampffibe og jernbaner, „^a, faa tager jeg en
Siuftballon!" fagbe Ijan, ,,min ?^aber beb, ^bor(ebe§ be ffutte

26*

404 ^f uifciS ©tcii.

gore« on j'ti)n''5, bet lærer jeg! ^iigen fenber Dpfiiibeljcii, og
\aa tro be, bet er et !L'iiitji)n; mav jeg ^nr brugt iBndoiieii,
brænber jeg ben, berfor man bu gim* mig mcb nogle <Stt;t{cr
af ben tiltonunenbe Opfinbelfe, fom falbeé femiffc @uool«
fttffer!"

5(lt Det fif l)nu, og faa floj l)an, og f^nglene futgte
levngere nieb liont, enb be t)at)be fulgt meb be anbre Q^robre,
be gab not fet, l)Uorlebe$ bet gif nieb ben j^lugt, og altib
tom ber flere til, for be uare nij^gerrige, bet uar en ul)
gugl, ber fløj, troebe be; jo t)an fit rigtignot golgeftob;
duften bleo fort nf ^ngle, be tom fom en fort @tl), fom
@ræc4)oppefoærmen Ijen ooer §@gl)ptené 2nnb, og faa uar I^an
ube i ben bibe S3erben.

„3^9 ^(^^ I)Qft e» 90^ ^-i^t-'Ji og ^jætl^er i Øftenuinben,"
fagbe t)an.

„Øftenoinben og syeftenoinben, mener bu!" fagbe SSinbeue,
„Di t)aue uæret to til at ffifte, eller? Uar hn itte tommen
««orbt)eft!"

9Hen ^an ^orte itte, l)Uab 35iubene fagbe, og bet tan
ogfaa oære bet fanime. ?5nglene fulgte nu ijetler itte nieb
længer; ba be uare allerfleft, bleu et ^ar of bem febe af
garten. jS^er uar gjort for meget af ben ^ing, fagbe be.
|)an fit Siibbilbninger! „^et er flet itte noget at flijUe efter,
bet er ingenting! bet er floot!" og faa bleoe be tilbage, be
bleoe alle famnten tilbage; bet t)ele t»ar jo ingenting.

Og 33allonen balebe neb ooer en af be ftørfte S3Qer,
ber fatte Suftftipperen fig paa bet ^øjefte @teb, bet Mx ^irte-

®c tiifcci Sten. 405

fpiret. ^^allonen gif til SSejré igen, bet ffulbe ben iffe; f)t)or
ben bteu af, uar iffe gobt at fige, men bet er bet famme, ben
Uar itte opfunben.

®er fob i)an nn øoerft paa S^'irfefpiret, guglene floj iffe
til (jam, be bare febe af ^am, og ^on dar feb of bem. ?(tte
S3l)ené ©forftene røg og buftebe.

„5)et er ^Htere, ber ere rejfte for big!" fagbe SSinben;
ben l)i(be nu fige t)am noget 6et)ageligt. 9?of faa fæf fab
f)an ber og faa neb paa ^olt i Roberne; ber gif en ftolt af
fin ^^engepofe, en ftoft af fin 9?ogte bag paa, uagtet f)an
iffe ^aobe noget at tuffe o|); en dar ftolt of fin ^jole, ber
gif StRøI i, og en ftolt af fin ^rop, ber gif Drm i.

„gorfængelig^eb! — ^a, jeg maa nof fnart neb ot røre
0^ i ©r^ben og fmage!" fagbe f)au; „men f)er Dil jeg bog
fibbe (ibt enbnu, SSinben filbrer mig faa bejtigt paa Si^ggen,
bet er en ftor 53e^agengf)eb. ^eQ bliøer fibbenbe I)er, faa
længe ben SSinb blæfer. ^eg Oil hat)^ tibt 9?o; bet er gobt
at ligge længe om 9}iorgpneu, naar man ^ar meget at beftitle,
figer ben boOne; men jS)ooenffab er en 9tob til alt onbt, og
oubt er ber iffe i øor t^amilie, bet figer jeg, og bet figer t)ber
@øn i ©aben! ^eg btiøer fibbenbe, faa længe benne ^^inb
blæfer, bet fmager mig!"

Dg ^an b(eo fibbenbe, men f)an fab paa @piret§ S^ejr^
^ane, ber brejebe og brejebe mcb t)om, faa {)an troebe, at \)et
ftabigt oar ben famme 33inb; t)an bleo fibbenbe, og ber funbe
t)an fibbe længe og fmage.

9J?en i ^nbien§ 8anb, i ©tottet paa ©otené %væ oar ber

40H '^c »ifeg ©ten.

bteoet tomt og [tide, bn ^^robrcno jnnlcbe«, ben ene efter beii
anben, dåre brnfliie bort.

„"Iset gaar bent iffe gobt!" fagbe f^abereu; „atbrig bringe
be t)iem ben h)fenbe 3Sbe([ten, ben finbe-^ iffe for mig, be
ere borte, bøbe — !" og l)an bojebc jig oDcr @anbl)ebené
^og, ftirrebe paa bet 93(ab, t)»or t)an ffntbe tæfe om iJioet
efter S)øben, men ber bar for i)an\ intet at fe og Dibe.

®en blinbe 5)atter t»ar f)any Xroft og @(æbe; faa inber^
lig færligt [hittebe i)nn fig til I)am; for ()ané ©læbe og 2\)Ut
ønffebe i)nn, at ben foftelige ^ndel maatte finbeå og ^jem^
bringen. ;^ ©org og Sængfet tænfte £)un paa S^røbrene, t)t)or
oare be? ^bor teuebe be? faa inberligt ønffebe ^un at funne
brømme om bent, men nnberligl nof, felb i 5)rømme !unbe
J)un iffe famteå meb bem. ©nbclig en 5Rat brømte f)nn, at
berc§ Stemmer flang tit t)enbe, be fatbte, be raabte nbe fra
ben oibe 33erben, og t)un maatte bernb, tangt, tangt bort, og
bog ber fi^nteå I)nn at Dære enbnn i fin gaberg $n§, S3rø«
brene ntobte I)nn itfe, men i fin |)aanb fotte ^nn brænbe
tigefom en ^Ib, bog ben fmertebe iffe, f)nn tjotbt ben tljfenbe
5l@betften og bragte fin gaber ben. ®a ^un baagnebe, troebe
t)un øjebtiffetig, at t)nn enbnu f)olbt ben; bet oar om fin 9fiof,
t)nn fnngebe ,'paanben. S ^e ^anfle 9iætter Ijadbe Ijnn fpunbet
uaflabetigt, paa alenen t)or en Xraab finere enb (gbberfoppené
©pinb; StRenneffeojne fnnbe iffe opbage ben enfelte Xraab;
I)un ^a\)he oæbet ben meb fine ^taarer, og ben oar ftærf font
et ^tnferfou. ^un rejfte fig, f)enbe§ SBeflutning uar tagen,
drømmen maatte tpirfetiggoreé. ®et bar ^Jat, tjenbeé gaber

®c bifeå ©teii. 407

\o\), f)un fQéfebe ^ané |)aanb, tog faa fin ^^en og banbt
(gnben af 2;raaben foft til gaberené §u§, ellert dilbe jo
t)nn, ben blinbe, olbrig funne finbe ^jem igen; Sraaben
^abbe ^un at f)olbe fig til, hm [tolebe t)un ^aa og i!fe paa
fig fe(t) og anbrc. |)un |}Inffebe fire 33(abe af @oIen§ %væ,
bem dilbe ijun^gitie til 58inb og SSejr at bringe SSrøbrene font

S3reo og |)ilfen, berfom t)un iffe ffulbe niøbe bem berube i
ben Dibe SSerben. ^dorlebeé bilbe bet Del ber gaa tjenbe, bet
ftcffelé btinbe ^arn; bog ^nn f)at)ht ben nft)ntige Sraab at
f)oIbe fig beb; fremfor afle be anbre t)at)be ^un i (Sje een @bne:
3nberligt)eben, og bet bar oeb ben, fom om ^un t)aobe
Øjne lige ub i Singerf^ibferne og Øren lige inb i |)jertet.

408 '^c uifc^ 6ten.

Cg fan cjif l)uu ub i ben tunidMibe, ruiiid'iibi', uiibcrlifle
58erben, og l)Uor l)iiii fom, blco i^iinlcn fol[fiusf(nv, I)uh fmibe
forneiiimc ben inuiiu' (Strnale, iKegnbuen fpænbte fig fra ben
forte @fij ()eu ouer ben Uaa Siift; l)iin ^orte ^^ugUMieå ©aiig,
t)un fornam "Siift fra Drange= og '!?@b(e()aoer, foa ftærf, at
t)un troebe nt funne fmage bet. S3Iobe Xoner og bejUg (Sang
naaebe tit f)enbe, men ogfaa ^ijl og ©hig; fcetfomt i ©trib
meb ^inonben Hang 2anfer og ®omme. 3'ib i |)ierteté
Slroge lob ^jcrtettangen og 2anfef(angen fra 9Jfenneffene; bet
brnfte i tor:

„3?ort ^orbliu er fitit 9k()u on 9iiiff,
en 'Ofat, {)»ori yi cirrcbel"

SDien ber løb ogfoa ©angen:

„SSort ^orblit) er en 9iofenbuff
meb ©olffiii og meb @(æbe."

Og flang bet bitterligt:

„S'ii()»er fuu Icrufcv \>c\a fig \d\>,
ben ©anb^eb er q§ gtoet."

@aa lob tit ©enfuar:

„©er goor en ^lærligtjebenå ®(t)
igennem ^orbeliuetl"

§un t)orte jo nof Drbene:

„Set ^ele t)er er bitte fmaat,
en '•i^raiigc I}ar t)Uer ©ibe!"

Wen ^nn fornam ogfaa:

„®er ffer faa meget ftort og gobt,
fom ^-JJerbeii !nap faar Dibe."

S)e uifeå ©ten. 4U9

Dg fang bet ruubt om i brujenbe ^or:

„@ør 9?or af alt, te alting nb,
le nieb i §uubeglammenl"

<Baa loh bet inbe i ben bliiibe ^^^ige§ l^jerte;

„Itolb paa big felo, f)0lb foft pao @ub,
ffe faa i)am SSiQie, 9tmenl"

Dg f)t3or t)un i Slrebfeii af 9}?ænb og ^oinber, ^ol
gamle og unge, traabte op, tljfte i Sjælen ©rfenbclfen of bet
fanbe, gobe og f!onue; ooerolt fjDor f)un fom, i ^unft=
neren§ 58ævffteb, i ben rige, feftlige @aIon og i f^Qbtiffen
mellem be fnurrenbe ^jnl bar bet, fom om ©olftraalen font,
fom Strengen ftang, Slomften buftebe, og ben forfriffenbe
®ugbraabe fatbt paa bet forfmægtenbe S3Iab.

SCRen bet funbe ^jceoelen iffe finbe fig i; fian t)ar nu
mere enb ti 2:ufinbe SJZanbio gorftanb, og faa fanbt i)an paa
at tijætpe fig. ^an gif tit (Sumpen, tog ^Bobler af bet raabne
35anb, lob f^dbobbelt (Sffo af Søgnené Drb runge t)en ouer
bem, for bet gjorbe fraftigere; ^an ftøbte i ^^nluer betalte
|>æber§tjer§ og løgnagtige ;Bigpræbifener, faa mange, ber t)are
at finbe, fogte bem i ^aarer, fom 9)Ji§unbeIfen ^ati'Ot græbt,
ftroebe ooen poa Sminfe, ffrabet af en guften ?^ro!en!inb, og
ffabte I)eraf et pigebarn i Sfiffelfe og 33et)ægelfe fom ben
blinbe, delfignetfeérige ^ige; „3nberlig()eben§ milbe @ngel,"
MW SO'Jenneffene f)enbe, og faa t)at)be 2)iæt)elen Spillet
gaaenbe. 53erben tiibfte iffe, ^bem af be to ber Oar ben
rigtige, og t)Oor ffutbe ^erben oibe bet!

410 "^t uileai ©ten.

„^olb pan bifl jelo, ^olb foft \)C[a ®ub,
ffe faa l)aiisi ^syiQie, 'sJdnciiI"

fang t)eu blinbe 'i^ige i fiUb gortrøftning. ^e fire grønne
^tabe fra Solens 2ræ gnu tjun ^l^inb og S^ejr at bringe fom
5bretj og ^ilfeu til ^enbcs 53robre, og l)nn Uor foiDiåfet om,
at bet oilbe opfi)tbeé, ja ogfaa bet Dilbe blioe o^fl)lbt, at ^lu
Deten fanbteé, ben, ber ooerftroalebe al jorbiff ^erligt)eb; fra
9J?enneffet)ebcnS ^anbc uitbe ben ftraale til ^aberené ^uå.

„%\l min Saberé |)nå!" gentog t)un, „\a, paa forben
er 3"^e^f"^ ^^^1 og mer enb ^^o'^t'i^ningen om ben bringer
jeg; bene (^løb fornemmer jeg, ben JDnImer ftørre og ftørre
f)er i min tiUnffebe .^^aanb! ©t^uert lifle @onbI)ebg'-Sorn, nof
faa fint, fom ben ffarpe i^inb bog førte og bar, opfangebe
jeg og gemte; jeg lob bet gennemtrænges af 2)nften fra att
bet ffønne, i 58erben er ber faa meget beraf, felb for ben
blinbe; jeg tog stangen af ^J3{enneffet§ ^jerteflag i bet gobe
og lagbe beri; ©tødgran er fun bet ^ele, jeg bringer, men bog
ben fogte 3^belften§ ©too i rig %\)lhe, i)ele min |)aanb fulb
^ar jeg!" og I)nn ftrafte ben frem mob — Svaberen. §un
»ar i hjemmet; nieb Sanfené Slugt tiår t)un naaet bert)en,
ibet J)un iffe fla|3 ben uftinlige 5;raab til f^oberenS §u§.

^e onbe 9JJagter for meb Drfanenå 93ulber ^en otier
@oIen§ ^ræ, trængte nteb et '^inbftob mob ben aabne ^ort,
inb i Sønfamret.

„®et ^entiejrer!" roabte gaberen og greb om ^aanben,
f)nn fiatibe aobnet.

S)e Difeå ©ten. 411

„dlt\l" xaaW l)m i trt)g 58et)ib[tt)eb, „bet fan if!e ^en«
dejre! jeg fornemmer ©traalen »arme inb i min Sjæt!"

Og gaberen faa en Ii)fenbe Sne, f)Oor bet funftenbe
Støb for nb fra t)enbe§ §aonb f)en oDer bogene f)Oibe 33Iab,
ber ffntbe melbe om S^ié^eben for et eotgt 2i0; i blenbenbe
(5)Ian§ ftob ber en Sfrift, et enefte ftjnligt Orb fnn, bet
ene Orb:

Og t)o§ bent igen oare be fire S3røbre; Sængfel efter
|)jemmet t)at)be grebet og ført bent, ba bet gronne 58Iab
faibt paa bere§ S3r^ft; be tjare fomne, Xræf fugtene fulgte
og |)jort, 5(ntiIo^e og atte ©fooené ®t)r; be bitbe ogfaa
tage ®et i ©tæben, og t)Oorfor ffntte i!fe SD^rene bet, naar
be fnnne?

Og fom oi ofte t)aOe fet, naor ©otftraolen ffinner
gennem et ,^nt i 2)øren inb i ben ftDt)bam|)ettbe ©tue, at
ber ba brejer ftg en ffinnenbe @tøt)føjte, faalebeé, men iffe
plump og fattig fom ben, feto Siegnbnen er tung og iffe
fraftig nof i ?^aroer mob bet ®fne, fom t)ifte fig t)cr, faa=
tebe§ tøftebe fig fro 93ogen§ 33(ab, fra bet iQfenbe Orb Ir o
tjoert <Sanbt)ebé=^orn meb ©(anfen af bet ffønne, meb

412

1»c ijifeiJ Stcii.

Slangen fra bet gobe, ftrnaleiibc [tccrtere cub ^l^'føjlcn i
9iatttMi, ba ajiofeå 09 ^yérnel^ '^oit brog til Cianaaii'^Innbet;
'\xa Orbet Ir o git §aabeté !ih-o ti( ?((fær(igt)ebcMi i bet
uenbelige.

7-^7^

iK\-i

^$^

ife»;i?

*1^

UNIVERSITY OF TORONTO
LIBRARY

Acme Library Card Pocket

Under Pat. " Ref. Index File."
Made by LLBRART BUREAU