Skip to main content

Full text of "Eventyr og historier"

See other formats 


■ru 


4^m^ 


^.  §'.  ^txdøvfenø 


(£t)entyr  og  ^iftorier. 


Crebte  Sinb. 


Digitized  by  the  Internet  Archive 

in  2011  with  funding  from 

University  of  Toronto 


http://www.archive.org/details/eventyroghistori03ande 


(Epentyr  og  i^iftoricr 

Mci   lUuftratioiier 
efter  Originaltegninger  af  Soreng  grølic^. 

Crebte  Binb. 

9Keb   113   gilurtrationcr. 
Crebic  Hbganc. 


^jøben^adn. 

(Sylbenbalffc    Bogbanbcis    ^^orlag. 
gr.  aSoggeg   Sogtrqfferi. 
1900. 


^  ©tbc 

©uppe  paa  en  ^lBøt)epinb 1. 

^eberfoenbeng  Sflat^ne 23. 

^oget 45. 

®et  gamle  egetræ^  [ibfte  ®røm 59. 

5I6c'33ogen 67. 

2)t)nbfongenå  ©otter ; 75. 

|)urtigtøberne 138. 

^ro!febt)bct 144. 

®en  onbe  f^Qrfie 150. 

SSinbcn  fortætter  om  SSalbemar  '^aa  og  '^oné  2)øtre 155. 

^igen,  fom  troobte  paa  33røbet 172. 

Xaorntjægteren  Die 189. 

Slnne  Siébet^ 201 

35ørne[nQf • 221. 

et  (Stt)ffe  ^erlefnor 225. 

^en  og  ^\x^n? 234. 


6ibc 

barnet  i  ©roDen 239. 

@aarbt)anen  og  SSejr^anen 250. 

„^ejtig !" 255. 

(f n  ^i[torie  fro  klitterne 266. 

•ilRarionetipifleren 319. 

20  53røbre 327. 

2)en  gamle  ^irfetloffe 330. 

JolD  meb  $o[ten  337. 


Suppe  ipaa  en  pølfepinb, 


I. 

5uppc  paa  en  pølfeptnb. 

"Det  t)Qr  en  ubmær!et  9JJibbag  i  @aar!"  jagbe  eii  gamuiet 
§unmu§  tit  en,  ber  iffe  ^at)be  Oæret  nieb  tieb  bet  ©ilbe. 
„3ecj  fab  9Znmmer  en  og  t^tie  fra  htn  ganite  SJZufetonge;  bet 
er  iffe  faa  ringe  enbba!  @fa(  jeg  nn  fige  ^em  5(nretnin* 
gerne,  be  tåre  meget  gobt  fatte  fammen!  nuiggent  33rob, 
?^(æffefbær,  Xædel^é  og  $ø(fe,  —  og  faa  het  famnie  forfra 
igen;  tet  tiar  faa  gobt,  font  om  tjt  fif  to  9}laaltiber.  ^er 
t)ar  en  behagelig  Stemning  og  gemijtUgt  ^roul  font  i  en 
III.  1 


©uppc  \)(ia  LMi  ^^^^)Iicpiub. 


^-amilicfrcbé ;  i!fc  bet  minbftc  hk))  bcr  tcDiict  iibcu  ^-^^olfc' 
piiibcnc;  bcm  tatte  bi  faa  om,  oc]  ha  fom  bet  for,  at  lauc 
Suppe  pnn  en  ^olfepiub;  I)ort  Ijerom  fywhe  jo  eiiljocr,  iiicu 
ingen  Ijoobe  fningt  ben  (Suppe,  enb  ficje  forftob  at  (aoe  ben. 
^cv  Mco  nbbragt  en  n^belig  ^taal  for  Opfinberen,  I)an  for= 
tjente  at  uære  ^-attigforftanber!  Uar  bet  if!e  uittigt?  Og  ben 
gamle   ^Dhifefonge   rejfte   fig   op   og  loucbe,    at  ben  af  be  nuge 


Tillig  bcr  fnnbe  koe  omtalte  Suppe  meft  uelfmagenbe, 
ffnibe  bliuc  Ijan^o  dronning,  ^^iav  og  ^ag  ffntbe  be  I)aOe  33e^ 
tænfningc^ib." 

„^et   oar  iffe  faa   galt  enbba!"    fagbe  ben  anben  9}^ul; 
„men  ^oorlebeé  (aDer  man  ben  Suppe?" 


©u^pe  paa  en  ^^oljepiiib. 


„^a,  ^tiovlebc^  Inuer  man  ben?"  bet  fpurgte  be  ogfaa  om, 
alle   §unmu(eiie,   De  unge   og   be   gamle.     5(Ke  Dilbe  be  gerne 


tjcere  dronning,    men  nøbig  oilbe  be  I^aOe  lUejIigljeben  nieb  at 
gaa    ub   i   ben    oibe  SScrben   for  at  (ære  bet,    og  bel  bleo  nof 


nøbbenbigt!    men  bet  er  \>a   ^eller  i!fe  gloet  ent)t)er  at  fortabe 
gamilie   og   be    gamle   ^rin!e(froge ;   ube   gaar  man  t!fe  l^tier 

1* 


4  6uppe  paa  cii  ^olfepinb. 

Tag   paa  CftejTorpe   og  tugter  ^^fæffeftiær,   nej,    fiilte  !an  mnn 
fomme  tit,  ja  niaaffe  bittie  leDenbe  æbt  af  en  ^'at. 

Xiéfe  Xanfer  Uar  bet  nof  ogfaa,  font  ffræmmebe  be  flefte 
fra  at  brage  nb  paa  ^nnbffab;  ber  fremftiHebe  fig  tit  3lfrejfe 
fun  fire  SOhi§,  unge  og  tiætire,  men  fattige;  be  Ditbe  gaa 
^cer  tit  et  af  ^erben§  fire  §jorner,  faa  fom  bet  on  paa, 
t)Dem  i?i)ffen  futgte;  ^Der  af  bem  tog  en  ^øtfepinb  meb  fig, 
for  at  I)uffe  t)Uab  be  rejfte  for ;  ben  ffntbe  Dcere  bere§  SSanbreftab. 


^ørft  i  9J^aj  brog  be  bort,  og  førft  i  3J?oj,  5taret  efter, 
fom  be  titbage,  men  fun  be  tre,  ben  fjerbe  melbte  fig  i!fe, 
tob  iffe  ^ore  fra  fig,  og  nu  t)ar  bet  3tfgøretfen§  Tag. 

„Ter  ffat  nu  attib  t)ænge  noget  førgetigt  t»eb  ené  bebfte 
gornøjetfe!"  fagbe  DJ^ufefongen,  men  gat)  Drbre  tit  at  inb^ 
bt)be  atte  SD^^ue  i  mange  9J^ite§  Omfrebé;  be  ffutbe  famteé 
i    ^offenet;    be    tre    9^ejfe=9}lu§   ftob    i    Siæffe   og    atene;  for 


^upt)e  paa  en  ^olfepiub.  5 

ben  fjerbe,   foni   inanglebe,    Dav   ftillet   en   ^ølfepinb   meb   fort 
glor   om.     Sngen   turbe   fige   fin    DJ^ening,    for   bc  tre  ^at)be 
taU,   og  SO^ufefongen  \:)a\)he  fagt,   i)t)ab  ber  tiibere  ffulbe  fige§. 
9cu  faa  tii  at  t)øre! 

II. 

^vah  ben  førfte  lille  IMns  hat)bc  fet  oq,  lært  ^aa  Hejfen. 

„*Sa  jeg  brog  nb  i  ben  t)ibc  SSerben,"  fagbe  ben  (ide 
9Hu§,  „troebe  jeg,  fom  faa  mange  i  min  5IIber,  at  jeg 
^a\)he  ffugt  al  3Serben§  SSiébom,  men  het  f)ar  man  iffe,  ber 
f)ører  5(ar  og  SDag  bertil,  for  bet  ffer.  ^cq  gif  ftrafé  til  @ø§ ; 
jeg  gi!  meb  et  Sfib,  fom  ff utbe  9?orb  \)aa;  jeg  1)a\)he  f)ørt, 
ot  \)aa  §at)et  maattc  hoffen  forftaa  at  t)jætpe  fig,  men  'i)et 
er  let  at  hjælpe  fig,  naar  man  ^ar  fntbt  op  meb  ?5Iæffefiber, 
Sa(tmab§tønber  og  oret  SO^cl;  man  (eoer  belifat!  men  man 
lærer  i!fe  noget,  ber  fan  bringe  (Suppe  af  en  $ø(fepinb. 
SSi  fejtebe  mange  9Zætter  og  ^age,  t3i  ()at)be  'iitt  meb  ©lingren 
og  meb  oaabt.  ^a  oi  faa  !om,  ()tior()en  oi  ffutbe,  faa  forlob 
jeg  gartøjet;  bet  Uar  ^øjt  oppe  i  9Zorben. 

2)et  er  unberligt  at  fomme  (ijemme  fra  fin  egen  ^rinfel^ 
frog,  gaa  meb  @!ib,  ber  oc^faa  er  et  ©Iag§  frin!e(!rog,  og 
faa  plub^elig  oære  ooer  ()unbrebe  W\k  borte  og  ftaa  i  et 
fremmeb  Sanb.  Xer  t)ar  Dilbfomme  SfoDe  meb  ©ran  og 
Sirf,  be  bnftebe  faa  ftærft!  jeg  t)oIber  iffe  af  bet!  be  Dilbe 
Urter  lugtebe  faa  !ri)brebe,  jeg  nø§,  jeg  tænfte  paa  $ø(fe. 
Xer   oar  ftore   (Sfooføer,   S[?anbet   faa  flart  ub   nærDeb,   men 


6 


(Suppe  pciQ  CH  ^4?o(fepinb. 


fct  i  9(fftanb,  fort  fom  33Iæ!;  ber  flob  ^oibc  StiQiter,  jeg 
antog  bem  for  (Stum,  foa  ftiOe  laa  be,  men  jeg  \aa  bem 
fli^oe,  og  jeg  \aa  bem  gaa,  faa  fenbtc  jeg  bem ;  be  {)ore  til 
@anfen§  (Stægt,  fer  man  no!  ])aa  ©angen,  ingen  fan  for- 
nægte fit  ?yami(ieffab !  jeg  l)oIbt  mig  til  mit  ©(ag§,  jeg 
fluttebe^  mig    tit    SfoO*    og    ^J3?arfnuifene,    ber    iøOrigt    Uibe 


grumme  (ibet,  ifær  ^m'i)  Xraftemcnt  angaar,  og  het  Oar  jo 
bet,  at  jeg  rejfte  ubentanbé  for.  5(t  bet  funbe  tænfe»  at 
laoe  8uppe  paa  en  ^olfepinb,  Oar  bem  en  faa  oOerorbentlig 
Xan!e,  at  ben  gif  ftrafy  gennem  t)elc  (gfooen,  men  at  ben 
€pgaoe  funbe  (ofe^,  ^cnregnebc  bc  tit  Umuligf)eb;  minbft 
tænfte  jeg  ha,  at  jeg  f)cr,  og  het  enbnu  ben  famme  dlai, 
ffulbe  btioe  inboiet  i  ^aoningen.  ^et  Dar  9JJibfommer,  berfor 
buftebe  Sfoocn   faa   ftærft,    fagbe   be,   berfor  oare  Urterne  faa 


(suppe  paa  en  ^øtjepinb.  7 

fr^brebe,  ©øerne  faa  !(are  og  bog  \aa  mørfe  meb  be  ^Dibe 
©Daner  paa.  S  (S!ot)!auteu,  mellem  tre,  fire  §ufe,  tjar  rejft 
en  8tang,  ^øj  font  en  ©tormaft,  og  øberft  paa  ben  l^ang 
^ranfe  og  Saanb,  bet  Dar  9}^ajftangen;  $iger  og  ^ar(e 
banfebe  xmiot  om  ben  og  fang  bertit  om!ap  meb  ©pU(e' 
manbenå  SSioIin.  ®et  gi!  It}ftigt  ti(  Deb  ©otnebgang  og  i 
a^aaneffin,  men  jeg  tog  i!fe  meb,  ^\)aO  ffat  en  tide  Wn^ 
paa  @fot)6aI!  jeg  fab  i  bet  btobe  30^o§  og  ^otbt  paa  min 
^ølfepinb.  Waamn  ffinnebe  ifær  paa  een  ^tet,  ^t)or  ber 
t)ar  et  ^ræ  meb  et  9J?o§,  faa  fint,  ja,  jeg  tør  fige  faa  fint 
fom  9Jinfe!ongen§  ©!inb,  men  M  ^a^'iie  en  grøn  garbe,  faa 
at  bet  Dar  en  SSetgerning  for  Øjnene.  SDa  fom  ber  Uge 
meb  eet  opmarcfjerenbe  be  tjnbigftc  fmaa  ^erfoner,  i!fe  ftørre, 
enb  at  be  fnnbe  naa  mig  tit  ^næet,  be  faa  nb  fom  SJlenne* 
ffer,  men  be  care  bebre  proportionerebe,  be  fatbte  fig  5t(fer 
og  ^at)be  fine  flæber  af  S3(omfterb(abe  meb  g(ue^  og  SSJ^tigge" 
t)inge=S3efætning,  ftet  i!!e  galt.  ^et  tjar  ftrafé,  fom  om  be 
føgte  efter  noget,  jeg  tjibfte  iffe  ^Dab,  men  faa  fom  ber  et 
^ar  8tt)ffer  l§en  til  mig,  ben  fornemfte  af  bem  pegebe  paa 
min  ^ølfepinb  og  fagbe:  „„^et  er  netop  faaban  en,  t>i  brnge! 
ben  er  tifffaaren,  ben  er  nbmærfet!'"'  og  f)an  bteo  mer  og 
mer  t)enrt^ft,  ibet  ^an  faa  paa  min  ^anbreftat). 

„„9lof  taane,  men  iffe  betjotbe!""  fagbe  jeg. 

„„3!fe  bet)o(be!""  fagbe  be  atle  fammen,  tog  om  ^ølfe* 
pinben,  fom  jeg  flap,  og  be  banfebe  meb  \>en  ^en  tit  \)en 
fine  90^o§plet,  rejfte  ^olfepinben  ber,  mibt  i  'i)tt  grønne. 
®e  uilbc  ogfaa  Ijaue  en  Sl^jftang,   og  ben,  be  nn  ^a\)'i)e,  Mx 


8 


Suppe  pnn  en  i^oljcpinb. 


jo    oi]fan   for   bciii,    ioiii   [faaren    bevtil.     'Jhi  bieu  ben  pljutct; 
ja,   bn  fif  bcii  ©iju ! 

Smaa  ©bberfoppcr  fpnnbt  ©iilbtvaab  om  ben,  opl)æn9te 
uajciibc  8(or  09  ?yancr,  faa  fine  UæDebe,  ]aa  fncI)Uibe  btegebc 
i  9Jiaancffin,    at    bet   ffar  11119   i   mine    Øjne;    be   tog  garDer 


af  2ommerfngten§  SSingcr  09  bvt)éfebe  \)aa  be  f)i3ibe  Sin,  og 
bor  ffinnebe  S3(omfter  og  diamanter,  jeg  fenbte  iffe  igen 
mer  min  '^olfepinb;  faobon  en  3[Rajftang,  fom  ben  Dar 
b(et)en,  fanbteé  ber  mft  iffe  DJIage  tit  i  SSerben.  Og  nu 
forft  fom  bet  rigtige  ftore  5{(fefeIffob,  het  bor  ganffe  iit)en 
flæber,  finere  funbe  bet  iffe  Dære,  og  jeg  btel)  inbbubt  tit 
Qt   fe  paa  ©tabfen,   men  i  ^fftaiib,    for  jeg  Mx  bem  for  ftor. 


(auppe  paa  en  ^otfepinb.  9 

9lu  begt)nbte  bcr  et  (Spi(!  bet  Dar,  font  om  tuftube 
©laéHoffer  ftaitg,  \aa  futbt  og  ftærft;  jeg  troebe,  'Oet  t)Qr 
©tjonerite,  ber  fang,  ja,  jeg  ft)nte§,  at  jeg  ogfaa  !unbe  f)ore 
(SJøg  og  ^ro§fe(,  bet  Uar  tit  fibft,  fom  om  f)e(e  ©!ot)eu  !tang 
meb,  ber  Uar  33orneftemmer,  ^(o!fe!Iang  og  ?vugtefang,  be 
^nbigfte  aJ^elobier,  og  at  ben  SDejIig^eb  ftang  nb  fra  5((ferne§ 
SJ^ajftaug,  ben  bar  et  t)e(t  ^'loffefpit,  og  bet  oar  min  ^olfe- 
p\n\>.  (Baa  meget  Ijaobe  jeg  albrig  troet,  ai  ber  funbe  fomme 
ub  af  ben,  men  bet  !ommer  no!  an  paa,  ^'o'iih  ©ænber  ben 
fommer  i.  3eg  b(et)  oirfeltg  faa  beuæget;  jeg  græb,  fom  en 
titte  9J?u§  fan  græbe,  af  bare  ^^ornojetfe. 

9^atten  Dar  alt  for  fort!  men  ben  er  nn  iffe  længere  paa 
hen  ^ib  beroppe.  3  Xagningen  fom  ber  en  Snftuing,  S^anb* 
fpejtet  paa  @fot)føen  frufebeé,  atte  be  fine,  ft)æt)enbe  @(ør 
og  ganer  floj  tjen  i  duften ;  be  gljugenbe  ^ioffer  af  8pinbe(oæt), 
hængebroer  og  ^Satuftraber,  ^mh  be  nu  i)e'bbe,  ber  tjare  rejfte 
fra  93Iab  tit  ^ia\>,  fløj  fom  ingenting;  fef§  5l(fer  fom  og 
bragte  mig  min  ^olfepinb,  ibet  be  fpurgte,  om  jeg  ^atjbe 
noget  Ønffe,  be  funbe  opftjtbe;  ba  bab  jeg  bent  fige  mig, 
t)t)orIebe§  man  latier  Suppe  paa  en  ^olfepinb. 

„„^tjorlebeé  t)i  bære  o§  ahl""  fagbe  ben  fornemfte  og 
(o,  „„ja,  bet  ^ar  \>n  ha  nt)(ig  fet!  ®u  feubte  oel  fnap  igen 
bin  ^ølfepinb!'"' 

„„^e  mene  paa  ben  9}Mabe!""  fagbe  jeg  og  fortalte 
ligefrem,  ^t)orfor  jeg  toar  paa  Sftejfe,  og  f)t)ab  man  t)jemme 
»entebe  fig  af  benne.  „„§bab  (^atm,""  fpurgte  jeg,  „„^ax 
9}^ufefongen    og    ^e(e   uort   mægtige    9^ige   af,    at   jeg   t)ax  fet 


10  (suppe  poa  en  isoliepinb. 

benne  '^ejtigfjebl  jeg  fan  iffe  rtifle  ben  nb  af  ^^^otfepinben 
og  fige:  fe,  I)ef  er  ^4-'i"'^cn.  nn  !onnner  (Snppen!  bet  tiar  jo 
altib  bog  et  @(ag§  Slnretuing,  naar  man  Mv   mæt!"" 

Xa  bt)ppebc  5(lfen  fin  titic  Isinger  neb  i  en  biaa  3Sio( 
og  fagbe  tit  mig:  ,r„'^C[§>  paal  jeg  beftrljger  bin  SSanbreftaO, 
og  naar  bn  faa  fommer  (jjem  til  9}Znfefongen§  ©tot,  ror 
'i>a  meb  Staoen  ocb  bin  ^ongeé  oarme  33rt)ft,  faa  fpringer 
ber  fioler  nb  om  ben  I^ele  ^ta^  og  het  felo  i  ben  fotbefte 
SSintertib.  ©e,  ber  ^ar  bn  ha  noget  ^jem  og  enbnn  libt 
til!""  men  for  ben  lille  Tln§>  fagbe  IjUab  bette  libt  oar, 
oenbte  ^un  fin  (Stat)  mob  ^'ongen§  S3rt)ft,  og  t)irfetigt,  ber 
fprang  frem  ben  bejligfte  33nfet  S3(omfter,  ber  bnftebe  faa 
ftærft,  at  ^Jhifefongen  befatebe,  at  be  9JJn§,  fom  ftob  nærnieft 
(Sforftenen,  ftrafå  ffntbe  ftiffe  bere§  |)aler  inb  i  3 (ben,  at 
man  funbe  faa  libt  flueben  Snft,  for  ben  ^iotbnft  t)ar  iffe 
tit  at  f)o(be  nb,  het  Dar  iffe  bet  (SIag§,  man  f)olbt  af. 

,3en  ):)X>ah  Oar  M  libt  tit,  bn  talte  om!"  fpnrgte 
SJiufefongen. 

„3^/"  f^9^c  hen  titte  9D^n§,  „hd  er  hei,  fom  man  nof 
falber  Ciifeftcn!"  og  faa  Oenbte  ^nn  $oIfepinben,  og  ha  oar 
ber  ingen  S3(omftcr  mer,  f)nn  t)olbt  fnn  hm  nogne  ^inb,  og 
ben  toftebe  ^nn  tigcfom  en  Xaftftof. 

„„3Sio(er  er  for  ©ijnet,  Sngtcn  og  Soteljen,""  fagbe  3ttfen 
mig,  „men  ber  er  enbnn  titbage  for  |)oretfen  og  ©magen!" 
Dg  faa  ftog  t)nn  Xaft;  bet  oar  Wn\it,  iffe  fom  ben  ftang 
i  ©foticn  oeb  3(lferne§  geft,  nej,  fom  ben  fan  f)øxe§>  i  ^offenet. 
*:)caa,    het    oar    en    ^aucn!     Xet    fom    meb    eet,    tigcfom    om 


(Suppe  paa  en  $øt)epin&.  11 

SSinben  fiifebe  gennem  alle  6!orften§ror;  ^ebfer  og  potter 
fogte  oDer,  3(b[fuffen  bunbrebe  paa  $DZe§]ing!ebIen,  og  \aa, 
lige  meb  eet,  bleo  bet  ftitte;  man  f)ørte  Xefebleng  bæmpebe 
(Sang,  faa  unberlig,  man  forftob  flet  tffe,  om  hen  ^olbt  op 
etter  begtinbte;  og  ben  litte  ^otte  fogte,  og  ben  ftore  $otte 
fogte,  ben  ene  bvob  ]ig  iffe  om  ben  anben,  het  Oar,  fom  om 
ber  iffe  oar  2anfe  i  potten.  Og  ben  litte  9JJu§  foingebe 
fin  Xaftftof  oilbere  og  Otibere,  —  ^^otterne  ffummebe,  boblebe, 
fogte  ooer,  SSinben  fufebe,  Sforftenen  peb  —  t)u  f)a!  bet  bleo 
faa  forfærbeligt,  at  ben  titte  9JJu§  feb  tabte  ©toffen. 

„^et  oar  en  foær  (Snppe!"  fagbe  ben  gamle  9)htfefonge, 
„fommer  nn  iffe  5(nretningen!" 

„®et  oar  bet  Ijcle!"  fagbe  hen  litte  9}^i§  og  nejebe. 

„^et  I)e(e!  ja,  lab  o^  faa  Ijore  ()Oab  ben  næfte  I)ar  at 
fige!"  fagbe  SOhifefongen. 

III. 
?ivab  btn  anhtn  Itlle  Illus  ribftc  at  fortælle. 
//3e9  er  føbt  i  8tot§bibtiotefet/'  fagbe  htn  anben  Wn^, 
"jeg  og  ftere  af  min  familie  ber  f)ar  atbrig  fenbt  ben 
£t)ffe  at  fomme  i  ©pifeftuen,  enb  fige  i  ©pifefamret;  førft 
ha  jeg  rejfte  og  nu  i  ^ag  Ijer,  faa  jeg  et  Sloffen.  SSi  leb 
oirfelig  tit  ©ult  paa  ^ib(iotefet,  men  oi  fif  mange  fnnb= 
ffaber.  Xerop  naaebe  tit  oy  Diljgtet  om  ben  fongelige  $ri^, 
ber  tjar  ubfat  for  at  taoe  ©uppe  paa  en  ^otfepinb,  og  ha 
t)ax  het  min  gamte  S3ebftemober,  ber  traf  frem  et  9}Januffript; 


1'2  (iitppc  \)a(i  en  ^^.'olfcpiub. 

f)uu  !imbc  iffc  læfe  bet,  nieu  I)un  i;at)be  f)ørt  bet  læfe,  beri 
ftob:  „,,(iT  man  eii  ^ic^ter,  \aa  fan  mnn  !oge  ©uppe  paa  en 
^soljcpinb.""  §uu  fpuvgte  mig,  om  jeg  tior  en  digter. 
3eg  mbfte  mig  fri,  og  {)un  fagbe,  at  \aa  maatte  jeg  gaa  og 
fe  til  Qt  bliue  tti;  mcit  Ijoab  ubforbre§  bertit,  ipurgte  jeg, 
for  bet  Dar  mig  lige  faa  Danffeligt  at  ubfinbe  fom  at  Iat)e 
(Suppen;  men  ^-Bebftemober  i)a))he  f)ørt  2æ§ning;  l^nn  fagbe, 
at  ber  Dar  tre  §ot)ebbe(e  nobuenbige:  „„^orftanb,  ^^antafi 
og  goWfe!  fan  bu  gaa  og  faa  bem  tnb  i  big,  faa  er  bu 
Xigter,    og  faa  fommer  bu  nof  ub  af  bet  meb  ^otfepinben."" 

Dg  faa  gif  jeg  53efter  paa  ub  i  ben  t)ibe  ^erben  for  at 
bliue  Xigter. 

f^orftanb,  oibfte  jeg,  er  i  enf)Der  Xing  bet  Digtigfte,  be 
to  anbre  2)e(e  ^aue  iffe  ben  5(gtelfe!  faa  gif  jeg  attfaa  førft 
ub  efter  gorftanben;  ja,  f)t)or  bor  ben?  ®a!  tit  9J^t)ren  og 
blit)  Dic^!  l)ar  en  ftor  ^onge  i  Søbetanb  fagt,  bet  tjibfte  jeg 
fra  ^ibliotefet,  og  jeg  ftanbfebe  iffe,  før  jeg  fom  til  \)m 
forfte  ftore  dJlt)xeine,  ber  (agbe  jeg  mig  paa  Sur  for  at 
bliue  Dié. 

^et  er  et  meget  refpeftabett  gotfefærb  SD^Jtirerne,  be  ere 
bare  ^^orftanb,  a(t  ^o§  bem  er  fom  et  rigtigtgjort  ^iegne« 
ft^ffe,  het  gaar  op.  5It  arbejbe  og  at  (ægge  S(^g,  fige  be, 
er  at  tebe  i  Xiben  og  førge  for  (Sftertiben,  og  bet  gøre  be 
ta.  Xe  bete  fig  i  be  rene  9[}?^rer  og  i  be  ffibne;  Stangen 
beftaar  i  et  Diummer,  9J^t)rebronningen  er  klummer  eet,  og 
(jenbeé  'DD^ening  er  ben  enefte  rigtige,  f)un  I)ar  flugt  at  5^iébom, 


(Suppe  paa  en  ^olfepinb.  13 

og  bet  Dnr  af  55igtig^eb  for  mig  at  oibe.  .^un  fagbe  faa 
meget,  bet  oar  \aa  ftogt,  at  jeg  ft)ttte§,  \)tt  Oar  bumt.  §un 
fagbe,  at  bere§  Xiie  Oar  het  fiojefte  i  benne  SSerben,  men  tæt 
oeb  Xuen  ftob  et  %xæ,  het  mx  ^ojere,  meget  ^ojere,  bet 
hmbe  iffe  benægtet,  og  \aa  talte  man  iffe  berom;  en  5I|ten 
f)a\)'i)e  en  ^Hijxe  foroKbet  fig  berf)en,  frøbet  o^  ah  (Stammen, 
iffe  tit  dronen  engang,  men  bog  ^ojere,  enb  nogen  93lt)re 
for  oar  fommen,  og  \)a  ben  Oenbte  om  og  fanbt  f)iem,  for^ 
talte  \)en  i  2^nen  om  noget  langt  ^ojere  nbenfor,  men  \)et 
^aobe  alle  9Kt)rerne  fnnbet  fornærmeligt  mob  ^ele  (Samfnnbet, 
og  faa  bleo  9}Jt)ren  bømt  tit  9J?nnbfnrt)  og  oeboarenbe  (Sn* 
fom^eb;  men  fort  ^ib  efter  fom  en  anben  9Jl^re  tit  Xxætt 
og  gjorbe  famme  9fteife  og  £)pbagetfe,  og  ben  tatte  berom, 
fom  man  fagbe,  meb  S3e]inbig^eb  og  Ut^betig^eb,  og  ha  ben 
bertit  oar  en  agtet  9JJ^re,  en  af  be  rene,  faa  troebe  man 
ben,  og  ha  ben  bøbe,  fatte  be  en  5@ggeffat  for  ben,  fom 
SD^onnment,  for  be  agtebe  SSibenffaber.  3eg  faa,"  fagbe  ben 
titte  9Jln§,  „at  Tlt)xexnt  ibelig  iob  meb  bere§  ^g  paa 
9it)ggen;  een  af  bem  tabte  fit,  t)nn  t)a\)he  ftor  5tnftrengetfe 
meb  at  faa  bet  op  igen,  men  bet  oilbe  iffe  tt)ffe§,  ha  fom 
ber  to  anbre  og  ^jatp  tit  af  atte  kræfter,  faa  at  be  nær 
^a\)he  tabt  bere§  egne  ^g,  men  faa  tob  be  øjebtiffetig  igen 
oære,  for  man  er  fig  feto  nærmeft;  og  50^t)rebronningen  fagbe 
berom,  at  t)er  oar  Dift  fjerte  og  gorftanb.  „„S)e  to  ftiHe 
oå  aRt)rer  øoerft  btanbt  ?5ornuftOæ§nerne.  ?^orftanben  maa 
og  bør  Oære  ben  ooeroejenbe,  og  jeg  f)ar  ben  ftørfte!""  og 
faa  rejfte  t)nn  fig  \)aa  be  bagefte  ^^en,  ^nn  Oar  faa  fenbetig,  — 


14  eitppe  pan  en  ^4-'olKPi"i5- 

jeg  fiinbc  iffc  tone  <vcj(;  og  jcc3  [digte  I)eut»e.    ®n!  tit  W\)xcn 
og  bliu  ijié !  nu  (}aiibe  jeg  Xroimiiigeu ! 

;^seg  gif  tni  nærniere  ()cii  til  bet  omtalle  ftorc  Ivæ,  bet 
imv  en  CS'g,  ben  Iianbe  (joj  Stamme,  mægtig  .Sh'onc  og  unr 
meget  gammel;  jeg  Dibfte,  at  Ijer  Ooebe  en  (eDenbe  ©!abuing, 
en  ^ioinbc,  ^rl)abe  falbev  l)un,  fobeé  mcb  Xræet  og  bor 
nteb  bet;  jeg  f)at)be  ^ort  berom  paa  33ib(iotc!et;  nu  faa 
jeg  faabant  et  %væ,  faa  faaban  en  (Sgepige;  I)un  gat)  et 
fovfærbeligt  efrig,  ha  ^nn  ]aa  mig  faa  nær;  Ijun  Uar  fom 
aUe  grnentimmer  meget  angft  for  SOZn^S,  men  t)nn  l)aube 
ha  ogfaa  mere  ^tarfag  enb  bc  anbvc,  for  jeg  fnnbe  gnade 
Xræet  ouer,  og  neb  bet  l)ang  jo  Ijenbei:  ^'iu.  ^seg  talte  til 
l)enbc  uentigt  og  inberligt,  gao  ()cnbe  SOlob,  og  ()nn  tog  mig 
\)aa  fin  fine  §aanb,  og  bo  ^iin  fif  at  Dibe,  Ijoorfor  jeg  »ar 
gaaet  nb  i  ben  Dibe  58erben,  loDebc  I)un,  at  jeg  ffulbe  maaffe 
atterebe  famme  "iJtften  er^olbe  een  af  be  to  ©fatte,  jeg  enbnu 
føgte  om.  |)un  fortalte  mig,  at  gantafu§  nar  Ijenbeé  meget 
gobe  ^^en,  at  (}an  uar  faa  bejlig  fom  S^ærlig^eb^gubeu, 
og  at  Ijan  mangen  ©tnnb  I)er  tog  §Di{e  nnber  Xræeté 
tot)fn(be  ©rene,  ber  ha  fnfebe  enbnu  ftærfere  ^en  ouer  bem 
begge  to;  f)an  falbte  f)enbe  fin  ^rtjabe,  fagbe  ^uu,  Xxæet 
fit  Xræ,  ben  fmibrebe,  mægtige,  ffonne  (5g  uar  juft  efter 
f)ané  Sinb,  Snobberne  brebte  fig  bt)bt  og  faft  neb  i  forben, 
©tommen  og  Slronen  loftebe  fig  f^ojt  i  ben  friffe  l^nft  og 
fenbte  oen  fi)genbe  ©ne,  be  \taxpe  ^inbe  og  bet  uorme  ©ot* 
ftin,  fom  bet  ffol  fenbeå.  3o,  foobon  talte  f)un:  „„Suglene 
ftjnge    beroppe    og    fortælle   om   be    fremmebe   ^onbe!    og   )j)aa 


<Bnppc  paa  en  ^4^oljepinb.  15 

\)cn  ciieftc  ubgancbe  @reu  I)nr  ©torfen  bijgc^et  9?cbe,  bet 
^l)iUer  gobt,  og  man  faor  libt  at  §øre  fra  $i)raniiberneé 
Saiib.  ^2(lt  bet  fan  ^^autafug  gobt  (ibe,  bet  er  ^am  iffe  en-- 
gang  uof,  jeg  fetu  maa  fortælle  for  t)am  om  £ioct  i  ©fooen 
fra  jeg  oar  litle,  og  2^ræet  Dar  fpæbt,  faa  at  eu  9lcelbe  fimbe 
ffjule  bet,  og  iubtit  nu,  bet  er  bleoet  ]aa  ftort  og  mægtigt. 
@ib  hn  nu  ()enne  iinber  ©fobmærferne  og  pa§>  Del  paa,  jeg 
ffal,  naar  ?^antafu§  fommer,  ito!  finbe  Sejligtjeb  tit  at  !nibe 
tjam  i  SSingcii  og  ruffe  eu  tide  gjer  af,  tag  'Ocn,  en  bebrc  fif 
ingen  digter;  —  faa  Ijar  hu  nof!"" 

Og  ?^antatn§  font,  ejeren  biet)  reOen  af,  og  jeg  greb 
ben,"  fagbe  ben  titte  9}?u§,  „jeg  Ijolbt  'i>cn  i  SSanb,  tit  ben 
bteu  bioh !  —  ben  Uar  enbnn  faa  foær  at  forbøje,  men  jeg  fif 
hen  gnauet  op!  ^et  er  flet  iffe  kt  at  gnaDe  fig  tit  digter, 
ber  er  faa  meget,  man  maa  tage  i  fig.  Tai  t)a))\)t  jeg  ha  be 
to,  gorftanb  og  ?^antafi,  og  Oeb  bem  tjibfte  jeg  nu,  ben 
trebie  Xing  Dar  at  finbe  paa  93ibtiotefet,  ibet  en  ftor  d)la\\h 
i]ax  fagt  og  ffreoet,  at  ber  gioe§  9f{omaner,  font  atene  ere  tit 
for  at  befri  SD^enueffene  fra  be  ooerffobige  Xaarer,  attfaa 
ere  et  ©tagg  Soamp  tit  at  optage  ^^-otetfer  i.  geg  tjuffebe 
ij)aa  et  $ar  af  bi^fe  S3oger,  be  t)a))he  attib  fet  mig  ganffe 
appetitlige  ub,  be  oare  faa  tæfte,  faa  febtebc,  be  maatte  Ijatie 
optaget  i  fig  et  iienbetigt  ^æih. 

3eg  gif  yem  i  Sibliotefet,  aah  ]txaU  faa  gobt  fom  en 
f)et  9^omau,  het  t)it  fige  bet  btøbe,  bet  egentlige,  berimob 
©forpeu,  S3iubet  lob  jeg  tigge.  ®a  jeg  nu  ^a^he  forbøjet 
htn  og  een  tit,   fornam  jeg   alterebe,   t}t)ortebe§   bet  rørte  fig 


16 


Suppe  pno  en  ^4>oIicpiiib. 


inbeii  i  mig,  jeg  aa\)  Ubt  a\  ben  trebie,  og  \aa  \)cix  jeg  digter, 
bet  fagbe  jeg  mig  fe(u,  og  bet  fagbe  jeg  be  anbre  meb;  jeg 
I)aube  ^ooebpine,  3ubUo(b»pine,  jeg  Oeb  iffe  atte  be  ^iner, 
jeg  I)aubc;  jeg  tæu!te  nu  ouer,  ()Oi(fe  ^iftorier,  ber  maatte 
fiinne  fættc^  i  ?}orbinbeIje  meb  en  $oIfepinb,  og  \cia  fi!  jeg 
jaa    mange   ^:pinbe    i    min    lanfe,    9Jh)rcbronningen    ^ar   ^aH 


en  natmiubelig  ^^orftonb;  jeg  ^uffebe  paa  9JJanben,  ber  tog 
en  f)t)ib  'i^inb  i  9,"»hinben,  og  \aa  oav  banbe  f)an  og  $inbeu 
nfønlig;  jeg  tænfte  pna  gammelt  Øi  meb  en  ^inb  i,  ftaa 
paa  ^sinbe,  at  fætte  en  $inb  for  og  ^aa  ^^5inben  tit  en§ 
^igfifte.  Wc  mine  Xanfer  gif  op  i  Pnbe!  og  om  bem 
maatte  ber  funne  bigte§,  naar  man  er  en  digter,  og  bet  er 
jeg,   hct   ^ar  jeg   flibt  mig  til!     ^eg  Dit  faatebe^  ^ter  ^ag  i 


(Suppe  paa  en  ^-jSelfepinb.  17 

Ugen  funne  optjortc  ^em  meb  en  ^inb,  en  §iftorie,  —  ja 
bet  er  min  ©uppe!" 

„Sab  o§  faa  ^øre  ben  trebie!"  ^a%'i)t  a}lufe!ongen. 

„^i!  pi!"  fagbe  bet  i  ^øffenbøren,  og  en  lide  9Jfn§, 
bet  t)ar  ben  fjerbe  af  bem,  ben,  be  troebe  bob,  pilebe  inb; 
ben  løb  ^ølfepinben  meb  htt  forte  glor  paa  oøer  (gnbe,  ben 
^a\)ht  løbet  9^at  og  ®ag,  ben  t)ar  gaaet  |)aa  jernbane  meb 
@ob§tog,  fom  ben  fanbt  Seitig^eb  til,  og  bog  tiax  ben  næften 
fommen  for  filbe;  hen  trængte  fig  frem,  faa  forpjnffet  nb, 
f)at)be  tabt  fin  ^ølfepinb,  men  iffe  9Jiæ(et,  ben  talte  lige  ftrafg, 
Ugefom  om  man  !un  bentebe  paa  ben,  fun  oilbe  i)øre  paa 
ben,  att  anbet  i  SSerben  fom  i!fe  ^erben  Deb;  ben  tatte 
ftrafé,  talte  fig  uh]  ben  fom  faa  nOentet,  at  ingen  fif  %ih 
tit  at  optjotbe  fig  otjer  hen  og  oocr  ben§  Xate,  mebeny  ben 
tatte.     9^n  ffat  Di  t)ørc! 

IV. 

^vab  b^n  fjerbe  IlTus,  fom  talte  før  ben  trebie  hcivbc  talt, 
cibfte  at  fortælle. 

ff3eg  gif  ftrafé  tit  ben  ftørfte  ©tab,"  fagbe  ben,  „9^aOnct 
t)nffer  jeg  iffe,  jeg  guffer  iffe  gobt  ^ame.  S^g  fom  fra 
jernbanen  meb  fonfifferet  ®ob§  paa  S^aabftuen,  og  ber  tøb 
jeg  tit  ©latteren;  ^an  tatte  om  fine  ?5anger,  ifær  om  een, 
ber  ^aobe  tatt  nbefinbige  Orb,  og  om  bem  Oar  igen  W\)et 
tatt  og  tatt,  tæft  og  ^aaffrebet;  „„hei  t)ete  er  ©uppe  paa 
en  ^øtfepinb!""  fagbe  t)an,  „„men  ben  ©uppe  fan  fofte  f)am 
^an§    ^nap!""    bet    gat)    mig    ^ntereéfe    for    ben    fangne," 

III.  2 


18  (Suppe  paa  en  ^^olfepinb. 

fagbe  ben  Ufle  Tln^,  „oq  jeg  tog  Sejlig^eben  i  5(gt  og  flap 
inb  til  I)Qm;  bcr  er  altib  bag  laafebe  ^ore  et  3}^ufel)iil! 
§an  faa  bleg  iib,  ^a\)ht  et  ftort  (5!æg  og  ftore,  ffimieube 
^jite.  Sampeii  ojebe,  og  5>æggene  tåre  tjante  bertil,  be  blet)e 
iffe  fortere.  fangen  ribfebe  haa'ot  93itteber  og  SSer§,  meb 
t)t3ibt  paa  fort,  jeg  Icefte  bcm  iffe.  3eg  tror,  f)an  febebe 
fig;  jeg  tiar  en  tielfommen  ®æ[t.  §an  loffebe  mig  meb 
^^røbfmuler,  meb  ?^(øjten  og  milbe  Orb;  Ijan  oar  faa  glab 
Deb  mig;  jeg  fif  XiUib  tit  t)am,  og  iaa  btetie  t»i  SSenner. 
^pan  belte  meb  mig  Srøb  og  S3anb,  gao  mig  Dft  og  $ølfe; 
jeg  (eoebe  flot;  men  bet  uar  bog  ijær  ben  gobe  Omgang, 
maa  jeg  ftge,  jom  ^olbt  mig.  ©an  lob  mig  løbe  paa  fin 
§aanb  og  5trm,  ^ett  op  i  5^rmet;  ^an  lob  mig  frt)be  i  fit 
@fæg,  falbte  mig  fin  (itle  ^en;  jeg  fi!  f)am  orbentlig  feer; 
faabant  noget  er  nof  genfibigt!  Qeg  glemte  mit  ^rinbe 
ube  i  ben  t)ibe  ^erben,  glemte  min  ^ølfepinb  i  en  8præ!fe 
af  @n(t)et,  ber  tigger  ben  enbnu.  3^9  ^^^'^^  blioe,  (}t)or  jeg 
t)ar;  gif  jeg  bort,  ha  ^aube  jo  ben  ftaffelé  ?^ange  f(et  ingen, 
og  bet  er  for  (ibt  i  benne  ^erben!  3eg  bleo,  ^an  btet)  iffe! 
^an  tatte  lit  mig  faa  førgeligt  ben  fibfte  @ang,  gat)  mig 
bobbelt  faa  meget  S3røb  og  Oftefforpe,  !l^§febe  faa  paa  fine 
gingre  ah  mig;  ^an  gi!  og  !om  albrig  mere.  geg  !enber 
iffe  t)an§  ©iftorie.  „„Suppe  paa  en  $o(fepinb!""  fagbe 
©tutteren,  og  tit  t)am  gif  jeg,  men  t)am  ffulbe  jeg  iffe  t)at)e 
troet;  ^an  tog  mig  Del  paa  fin  §aanb,  men  f)an  fatte  mig  i 
Snr,  i  Xræbemolle;  bet  er  tjolbfomt!  man  løber  og  tøber, 
lige  langt  fommer  man  og  er  fnn  til  (5Jrin! 


Suppe  paa  en  $oIjepinb.  19 

8(utteren§  S3arnebarn  t»ar  en  t)nbig  litle  en,  meb  gulb* 
gult,  frøllet  §aar,  Øjne  faa  gtabe  og  en  9Jlunb,  ber  to. 
„„@ta!fe(§  Me  9}lué!""  fagbc  l^un,  figgebe  inb  i  mit  fcete 
95ur,  tra!  3ern^inben  fra  —  og  jeg  fprang  neb  i  ^inbueé* 
farmen  og  ub  i  Xagrenben.  i^x'i,  fri!  het  atene  tænfte  jeg 
paa  og  i!fe  S^ejfenå  9)kal! 

®et  uar  mør!t,  bet  oar  mob  S^attetiber,  jeg  tog  herberg 
i  et  gammelt  Slaarn;  ber  boebe  en  Slægter  og  en  Ugte; 
jeg  troebe  ingen  af  bem,  minbft  Uglen;  ben  ligner  en  ^at 
og  ^ar  ben  flore  gejl,  at  ben  æber  9JJu§;  men  man  fan  tage 
gejt,  og  bet  gjorbe  jeg;  bet  bar  en  refpeftabet,  ooermaabe 
bannet,  gammel  Ugle,  t)un  oibfte  mere  enb  SSægteren  og 
Uge  \aa  meget  fom  jeg;  Ugleungerne  gjorbe  Op^æoelfer  ooer 
enl)Der  2ing;  „„lao  iffe  Suppe  \)aa  en  ^øtfepinb!""  fagbe 
t)un,  bel  oar  bet  at(ert)aarbefte,  J)un  funbe  fige  ^er,  ^un  ^a\)he 
]aa  megen  3nberUgf)eb  for  fin  egen  ?^amilie.  3^9  f^^  faaban 
en  ^JiHib  tit  ^enbe,  at  jeg  fagbe  $ip  fra  ©præffen,  ^oor  jeg 
fab;  ben  ^ittro  f^nteå  §un  gobt  om  og  forfifrebe  mig,  at 
jeg  ffutbe  oære  i  t)enbe§  33effi)ttetfe ;  intet  Stjr  ffutbe  faa  2ot) 
at  gøre  mig  gortræb,  het  oilbe  t)un  feto  gøre  tit  35inter,  naar 
ber  hteti  Xrang  paa  hoften. 

§un  Oar  ftog  i  et  og  alt]  i)nn  beoifte  mig,  at  SSægteren 
iffe  funbe  tube  ubeu  i  et  §orn,  fom  t)ang  tøft  oeb  §am; 
„„§an  bitber  fig  forfcerbeligt  inb  beraf,  tror,  ^an  er  Ugte  i 
Xaarnet!  Stort  ffat  bet  ocere,  men  tibt  er  'Oetl  Suppe  paa 
en  ^øtfe^inb!""  3eg  ha'i)  t)enbe  om  at  faa  Opffriften,  og 
faa  forftarebe  ^un  mig  bet:   „ „Suppe  paa   en   $øtfe|)inb  er 


20 


Suppe  paa  en  ^4>t)liepinb 


fim  en  menneffetig  Xalcniaabe  og  forftaag  paa  forffeHig 
5}iaabe,  og  cnljDer  tror,  fiu  er  beii  rigtigfte;  men  bet  I)e(e  er 
egentlig  iffe  noget!"" 

„„3!fe  noget!""    fagbe  jeg.     ^et  ftog  ntig!     @anbl)eben 
er    iffe   attib    bel}agelig,    men   ©anbl)eben   er   bet   ^ojefte!    'Det 


fagbe  ogfaa  ben  gamte  Ugle.  Seg  tænfte  berotjer  og  inbjaa, 
at  naar  jeg  bragte  bet  ^øjefte,  \aa  bragte  jeg  meget  mere 
enb  8uppe  paa  en  ^ølfepinb.  £)g  \aa  ff^nbte  jeg  mig  af  (Bte'i) 
for  at  fomme  enbnu  i  rette  Xib  f)jem  og  bringe  het  l^øjefte 
og   bebfte:    (Sanbt)eben.     9J?ufene   ere   et  oploft   gotfefærb,    og 


Suppe  paa  CII  -ipøliepiub.  21 

3J?ufe!ongen  er  oUer  bem  alle  fannneu.     §au  er  t  (Stanb  ti( 
at  gøre  mig  tU  dronning  for  ©anb^ebené  ©ftjib." 

„3)m  8anb^eb  er  Søgn!"  fagbe  ben  Mi\^,  fom  enbnu 
i!fe  f)at)be  faaet  2oU  at  tate.  „3eg  fan  laUe  ©iippen,  og  hel 
ffat  jeg." 

V. 

Bporlcbes  bai  bier  lavet. 

„3eg  ()ar  iffe  xe\\i/'  fagbe  ben  fjerbe  9J?u§,  „jeg  b(eu 
i  Sanbet,  bet  er  bet  rigtige!  man  befiøber  i!fe  at  rejfe,  man 
fan  faa  ait  lige  faa  gobt  ^er.  3eg  btet)!  jeg  ^ar  iffe  lært 
mit  af  ooernaturtige  SSæéner,  iffe  æU  mig  het  tit  eHer  tatt 
meb  Ugler.  3^9  tjor  mit  Deb  ©etotcenfning.  ^i(  ^e  nn 
bare  faa  Rebien  fat  paa,  fl)Ibt  ^anb  i,  I)ett  op,  gør  ^tb 
unber!  lab  bet  brænbe,  faa  S3anbet  i  ^og,  bet  maa  ffrn|3foge! 
faft  nn  $inben  i!  SSil  berpaa  9JJufefongen  behage  at  ftiffe 
§a(en  neb  i  \)ct  ffrnpfogenbe  og  røre  om!  jo  længere  §an 
rører,  befto  fraf tigere  bliOer  @np|3en;  hd  fofter  iffe  noget! 
ber  be^øbeé  ingen  ^ilfætninger,  —  fun  røre  om!'' 

„^^an  en  anben  iffe  gøre  bet?"  fpnrgte  SJ^nfefongen. 

„^ej,"  fagbe  9Jlnfen,  „ben  ^\aft  er  fun  i  5D^nfefongen§ 
§are!" 

Dg  SSanbet  ffrnpfogte,  og  3Jlufefongen  ftiHebe  fig  tæt 
tieb,  bet  mx  næften  farligt,  og  ^an  ftaf  §aten  nb,  faa(ebe§ 
fom  SD^nfene  gøre  i  3JJæIfefluen,  naar  be  ffumme  gløben  af  et 
gab  og  berpaa  f(iffe  ©alen,  men  f)an  fif  fin  fun  inb  i  ben 
iparme  Xamp,  faa  fprang  ^an  ftrafé  neb; 


99 


Suppe  pcici  en  ^^offepinb. 


„^taturlicjuii>,  bu  er  min  dronning!"  fagbe  f)Qn,  „Suppen 
tnfle  ni  ncntc  mob  tit  uort  (5)utb(nl)nup,  faa  tjar  bc  fattige  i 
mit  9\it3c  noget  at  glæbe  fig  tit  og  cu  lang  &[æhe\" 

Cg  iac.  ^olbt  bc  S3rt)Kup;  men  flere  af  9JJufene,  ha  be 
fom  l)jem,  fagbe:  „9J?an  hinbe  \>a  iffe  falbe  bet  ©uppe  paa 
en  ''l^olfepinb,   hct  Oar   jnarere  @nppe  paa  en  "iDhifetiale!"  — 


(5t  og  anbet  af  I)t)ab  ber  bleo  fortalt,  fanbt  be,  Oar  ganffe 
gobt  gioet,  men  bet  fjele  hmbe  bæret  anbertebeé!  „3eg  »ilbe 
nu  l)at)e  fortalt  faa(ebe§  og  faatebeé  —  — !" 

"l^et  t)ar  Slritiffen,  og  ben  er  altib  faa  !(og  —  bag  efter. 


Cg  ben  §iftoric  gi!  3Serben  runbt,  SD^eningerne  om  ben 
Oare  belte,  men  ©iftorien  felt)  btet)  I)el;  og  bet  er  bet  rigtigfte 
i  ftort  og  fmaat,  i  Suppe  paa  en  ^øtfepinb;  man  maa  bare 
iffe  oente  Zal  for  ben! 


pcberfr>cnbcn5  lXatl}ne. 


Der  er  i  ^jøben^atjn  en  ©abe,  font  f)ar  het  unberlige 
9Zat3n  „^^ffenjtræbe" ,  og  IjDorfor  ^ebber  ben  h^t,  og 
^t)ab  ^ar  bet  at  bett)be?  ^et  ffat  tjære  ^t)f!,  men  ber  i)ax 
man  gjort  Xt}ffen  Uret:  „§dn§c^en",  ffutbe  man  ftge,  og  hd 
kt^ber:   fmaa  ^n[e-    biå[e  ber,   ben   ©ang,    og   bet   i  mange 


24  ^4?cbcr|t)cnt)eiiy  ^it'ntljiic. 

^(Qvingcr,  uavc  iffc  ftort  aiibct  cnb  ^Iræbobcr,  iiæ[tcu  (om  Di 
nu  fe  bcm  ftiticbe  op  \)aa  9JMr!ebcnte ;  ja,  libt  ftorre  Del  og 
mcb  ^sinbiier,  men  SRuberne  Dave  af  $oru  eller  ^-Blæreffinb, 
t(}i  ben  %ih  Dar  bet  for  bi)rt  at  IjaDe  ©(aéntber  i  atle  ^ufe, 
nieit  \>ct  er  ogfaa  faa  langt  tilbage  i  Xiben,  at  DIbefaber§ 
Clbefaber,  ha  ^an  fortalte  berom,  ogfaa  !albte  bet:  i  gamle 
^age;  bet  er  flere  ^nnbrebe  5lar  fibcn. 

^e  rige  .^lobmænb  i  kremen  og  Siibecf  breu  ^anbelen 
i  ^jøben^aDn;  felD  !om  be  iffe  l)erop,  be  fenbte  bere§ 
euenbe,  og  be  boebc  i  ^ræboberne  i  „8maal)nfene§  Q6a\)e" 
og  ^olbt  Ubfalg  af  Øl  og  Slrljbberi.  ^et  Dar  nu  faa  bcjligt 
bet  tljffe  Øl,  og  ber  Dar  faa  mange  (Slag§,  SSremer-, 
^rijfing^  (5mfer=0t  —  ja  ^-8raunfdjit)eiger'S[Rumme,  og  faa 
aKe  be  ^rl)bberier,  faabanne  font  ©afran,  5lni§,  Sttflt^fæ^-'  og 
ifær  $eber;  bet  Dar  nu  bet  bett)beligfte  f)er,  og  berfor 
fif  be  ti)ffc  @uenbe  i  Xanmar!  S^laDuet:  ^^eberfoenbe, 
og  bet  Dar  en  ^^orptigtetfe,  be  niaatte  inbgaa  l)jemme,  at  be 
Ijeroppe  iffe  turbe  gifte  fig;  mange  af  bem  bleDe  faa  gamle; 
felt)  maatte  be  forgc  for  fig,  puåle  om  fig,  felo  fluffe  bere§ 
3lb,  om  be  ^aDbe  nogen;  nogle  bleDe  faabanne  enlige,  gamle 
Slarle,  meb  egne  Xanfer  og  egne  SSaner;  efter  bem  falber 
man  nu  l)Dcr  ugift  SD^anbéperfon,  ber  er  fommen  i  nogcnlunbe 
fat  Gliber,  en  „^eberfcenb";  alt  bet  maa  man  Dibe  for  at 
forftaa  §iftorien. 

S!J?an  gør  2ojer  meb  "ijSeberfDenben,  figer,  t)an  ffal 
IjoDe  9Mtl)ue  paa,  træffe  ben  neb  oDer  Øjnene  og  øaa  at 
læøge  fig: 


„(Sfære,  [færc  93rænbc! 

£)  t)e!  be  ^eberjoenbe,  — 
til  (Seng^  meb  bem  eii  9^atl)ue  gaar, 
be  )clt)  ber'  2t)é  maa  tænbe!"  — 

3a,  bet  ft)nger  man  om  beni!  man  fpotter  $eber(Denben 
og  l^anå  9kt^ue,  —  juft  forbi  mon  !euber  iaa  tibt  ti(  f)am 
og  tit  ben,  —  af,  ben  9?at^iie  ffal  man  ha  albrig  onffe  fig! 
og  ^oorfor  v!!e?     3a,  ^ørl 

Omme  i  @maat)u(eneå  (3a\)c,  i  be  ælbfte  Xiber,  Uar 
ber  ingen  33roIægning,  ^o(f  traabte  i  §nt  beb  ^nl  font  i 
en  opfort  §utt)ej,  og  fnæoert  uar  ber:  Roberne  ftob  op  til 
^inanben  og  faa  nær  genbo§,  at  i  ©ommertiben  fpænbteé 
tit  et  @ej(  oUer  ©aben  fra  en  93ob  til  en  anben,  og  faa 
Ingtebe  ber  imellem  faa  frl)bret  af  ^eber,  Safran  og  3n9efcEr. 
53ag  Giflen  ftob  iffe  mangen  Ungerfoenb,  nej,  bet  Oar  meft 
gamle  ?5l)re,  og  be  Oare  nn  flet  iffe,  fom  oi  tænfe  o§,  !(æbte 
meb  $arl)f  eHer  9^atf)ne,  meb  @fceg§bnffer,  SSeft  og  ^'jolc 
fnappebe  t)ett  op,  nej,  faaban  gi!  Dlbefaberå  £)(befaber  flæbt, 
og  faaban  er  t)an  afmalet,  ^eberfoenbene  fjatibe  iffe  9ftaab  til 
at  labe  fig  afmale,  og  bet  ^aobe  bog  no!  oceret  oærb  nu  at 
eje  et  SBillebe  af  en  af  bem,  faalebeé  fom  Ijan  ftob  ber  bag 
^iffen  etter  i  .spojtib^bagene  oanbrebe  tit  ^irfen.  gatten  uar 
brebffligget  og  ^ojputtet,  og  tit  fta!  en  af  be  ijngfte  (Soenbe 
en  ?^ier  i  fin;  ben  utbne  ©fjorte  bteD  ffjutt  oeb  en  nebflagen 
tinneb  ^raoe,  Xrøjen  fab  fnæoert  fnappet  tit,  kappen  tø§ 
oocnouer,  og  93ufferne  gi!  lige  neb  i  be  brebfnnbebe  8fo, 
for    ©tromper    bar    be    iffe,     3    Sættet    fab    9}?ab!nit)en    og 


26  ^eberjtjenben^  9{at^ue. 

(g feen,  ja,  ber  job  eiibnu  en  ftor  ^nit)  til  at  for(t)are  fig 
mcb,  og  ben  gjorbe^  tit  be^ou  i  be  liber.  (gaaban  netop 
gif  !Iæbt  pna  Aeftbagene  gamle  51nton,  en  af  8inaa^nfene§ 
ælbfte  ''l^eberfuenbc,  fun  l)at)be  ^an  i!fe  ten  t)øjpnllebe  §at, 
men  en  SltalnibS  og  unber  ben  en  ftri!fet  §ue,  en  rigtig 
3tatt)ne,  ben  l)aube  l)an  ']aa  ganj^fe  Dænnet  fig  til,  ben  biet? 
altib  paa,  og  l)an  ejebe  ^ele  to  af  bet  ©lage;  l)an  t)ar  juft 
til  at  male,  l)an  mx  )aa  pinbmager,  faa  r^n!et  om  Tlim'O 
og  i?jne,  Ijatibe  lange,  fnoglebe  fingre  og  graabnffebe  Øjen-- 
bn)n;  oDer  bet  tienftre  Øje  l)ang  ber  en  l)el  Xot,  !ønt  oar 
bet  nel  i!fe,  men  tet  giorbe  ^am  faa  !enbelig;  man  dibfte 
om  Iiam,  at  l)an  tiax  fra  kremen,  og  bog,  ber  tjar  l)an 
egentlig  i!fe  fra,  ber  boebe  l)an§  §erre;  felt)  t)ar  l)an  fra 
X^iiringen,  fra  ben  @tab  (^ifenad),  tæt  unber  SBart^ 
burg;  berom  talte  gamle  ^Inton  iffe  meget,  men  ijan  tænfte 
berpaa  be^mere. 

Xe  gamle  ©benbe  i  C^aben  fom  iffe  meget  fammen,  ^ber 
bleo  i  fin  S3ob,  ber  tiblig  paa  Giftenen  luffebeé,  og  ha  faa 
ber  fort  nb;  ber  fom  fun  et  mat  2t)5ffær  nb  gennem  ben  liUe 
§ornrnbe  paa  ^aget,  l)t)or,  inbenfor,  fom  ofteft  paa  fin  8eng, 
ben  gamle  ^arl  fab  meb  fin  tt)ffe  Sangbog  og  fbæbebe  fin 
51ftenpfalme,  eller  i)an  gif  enbnu  langt  nb  paa  9^atten  og 
pnelebe  meb  IjOab  ber  fnnbe  bære;  morfomt  bar  bet  beftemt 
iffe;  fremmeb  i  et  fremmeb  Sanb  er  en  bitterlig  8tanb!  man 
fommer  flet  ingen  beb,  uben  man  ffulbe  ftaa  bem  i  S3ejen. 

Xit  naar  bet  bar  rigtig  fort  9ht  ubenfor  meb  3Regn 
09   9^uff,    fnnbe  ^er  bære  faa   ffummelt   og   obe;   Sigter   faa 


^«)5e6erjt)cnbenå  '^ai^nt. 


27 


man  i!fe  uben  ben  enefte  og  nteget  titte,  ber  ^nng  netop  ub 
for  ben  ene  ©nbe  af  (SJaben,  foran  ben  l^eHtge  gomfruå 
93iIIebe,  ber  bar  motet  paa  9JJuren.  ^an  t)orte  SSanbet 
orbenttig  ffontpe  og  ptaffe  mob  S3iæt!et)ær!et  nær  Deb,  nb 
for  @tot§t)otm,  fom  ben  anben  Gnbe  af  ©aben  t)enbte  imob. 
©aabanne  Giftener  hkt)e  tange   og   enfomme,   tog   man  fig  iffe 


noget  for:  palh  nb  og  paffe  inb,  gøre  ^rcemmer^nfe  og 
potere  ^ægtffaate  er  iffe  nøbdenbigt  t)t)er  ®ag,  men  faa 
tager  man  fig  anbet  for,  og  bet  gjorbe  gamte  5tnton,  t)an 
fl)ebe  fett)  paa  ftt  Xøj,  tappebe  paa  fine  (Sfo;  naar  ^an  ]aa 
enbelig  fom   tit  (5eng§,  ja,   faa  bet)otbt  t)an,   efter  ©æbuane, 


28  ^i'cbcriocnbcuiJ  'Jcatljuc. 

^JJntl)uou  pan,  traf  hen  cubiiu  libt  længere  iieb,  nieii  fnnrt 
\c\cn  tra!  l)aii  ben  op  for  at  fe,  om  iffe  is^ijfet  t)ar  Det  f(u!fet, 
i)au  fottc  \)Cia  bet,  flentte  ^ægen,  og  \aa  lacjbe  I)an  fig  igen 
c(\  om  paa  beii  aubcn  (gibe,  og  fif  igen  9btf)nen  neb;  men 
tit  tom  ba  i  bet  famme  ben  ^an!e:  mon  oel  i  hm  liUe  3(b' 
potte    nebe    IjOcrt    ^lul   t)ar    Ijelt   nbbrænbt,    tilbørlig   bænipet, 


en  (iUe  @nift  fnnbe  ber  enbnn  tjære  bleoen,  ben  funbe  tænbe 
og  gore  ^^ortrceb;  og  \aa  ftob  ^an  op  of  fin  @eng,  !røb 
neb  ah  Stigen,  krappe  fnnbe  ben  iffe  fa(be§,  og  naar  Ijan 
ba  font  tit  Stbpottcn,  oar  ber  iffe  ®nift  at  fe,  og  ban 
fnnbe   oenbe   om   igen;   men   tit   fom    t)an  fnn  .Spatouejen,    faa 


$eber)ueiiben!§  92Qtf)ue.  29 

t)ar  §an  ut)t§,  om  S^i^^flangen  tiar  jat  for  ®øren,  om  krampen 
oar  for  ©fobberne;  ja,  faa  maatte  ^an  neb  ^aa  be  t^nbe 
33en;  {)an  frø§,  Xænberne  flaprebe,  ^a  f^an  !røb  i  @eng, 
for  ^utbe  fommer  førft  rigtig  ffrap,  naar  ben  oeb,  ben  jtat 
bort.  SDtjnen  tra!  ^an  ^øjere  op  ooer  fig,  S^at^uen  mere 
neb  ooer  Øjnene  og  oenbte  nn  Xanferne  bort  fra  Xagen§ 
©anbet  og  S3efoær,  men  bet  bleo  i!fe  til  S3e^agelig^eb,  for  ha 
!om  gamle  TOnber  og  f)ængte  fine  ©arbiner  op,  og  be  ^ar 
f ommetiber  Slnap)3enaate,  fom  man  ftiffer  fig  paa]  ao!  figer 
man;  og  ftiffe  be  inb  i  het  blobige  føb  og  brænbe,  faa  !an 
man  faa  Xaarer  i  Øjnene  beroeb,  og  het  fif  ogfaa  gamtc 
5(nton  tit,  ber  fom  ^ebe  Xaarer,  be  ftarefte  perter;  be 
fatbt  paa  (Sengebtjnen  etter  paa  ©ntoet,  og  ha  !Iang  be  fom 
om  en  ©mertenå  Streng  fprang,  faa  l)jertefutb;  be  for* 
bnnftebc  no!,  be  b(n§febe  op  i  glamme;  men  be  be(t)fte  ha  et 
Sioébittebe  for  f)am,  hct,  ber  albrig  forfoanbt  af  ^an§  ©jerte; 
tørrebe  i)an  faa  Øjnene  meb  ^at^nen,  ja,  faa  !nnfte§  Xaaren 
og  ^ittebet,  men  ^ilben  til  het  Oar  og  b(eO,  ben  taa  i  ^an§ 
fjerte.  S3itteberne  fom  iffe,  fom  be  fulgte  i  SSirfetig^eben, 
ofteft  fom  be  fmertetigfte,  ogfaa  be  glab  oemobige  (^fte  frem, 
men  juft  be  faftebe  nu  be  ftærfefte  @f^gger. 

„dejlig  er  ^øgeffoOen  i  Xanmarf!"  fagbe  man,  men 
bejtigere  (oftebe  fig  bog  for  Hnton  ^øgeffooen  i  @gnen  t)eb 
2B artburg;  mægtigere  og  mere  cerocerbige  ft)nte§  ^am  be 
gamle  (Sge  oppe  om  ben  ftotte  9tibbcrborg,  f)Oor  ©I^ng^ 
planterne  ^ang  ^en  ooer  ^ tippene  ©tenbtoffe;  føbere  bnftebe 
5©bletrceerneé   ^J3(omfter  ber  enb    i   het  banffe   Sanb;   (eoenbe 


30 


^l'cberjoeiiben^  'i)hitl)ue. 


foltc  otj  fornam  lian  bet  cnbnn:  en  laare  triKebe,  !(ang  og 
U)[tc:  ()an  \aa  tijbelig  i  ben  to  ©niaabørn,  en  ®reng  og 
en  ^^^ige,  lege;  drengen  f)aobe  robe  ^inber,  gult,  !roIIet 
$aar,  ærlige,  hlaa  Djite,  bet  oar  ben  rige  kræmmere  Søn, 
litle  5(nton,  I)am  feto;  ben  tide  $ige  Ijaobe  brune  Øjne  og 
fort  ijoar,  tæt  og  !(og  faa  ^un  uh,  \)ct  oar  ^orgemefterené 
batter,   aJZoUt).     ^e  to  legebe   meb  et  %(^bk,   be  rijftebe  bet 


og   l)ørte,   t)Oor(ebeé   *ilærnerne  ra^Iebe   inbeni;   ^blet  ffar  be 

ooer    og    fif    ^oer    et   Stifte;  be  hdk   tærnerne  mellem   fig 

og    fpifte    bem    )paa    een    ucer,  ben    ffutbe    (ceggeé   i   Sorbeu, 
mente  ben  lille  $ige. 

„Baa    ffal    bu    fe,    t)Dab  ber    fommer    uh    a\    bet,  ^ber 


fommer  ttoget,  -fom  bu  jTet  i!fe  tænfer  big,  ber  fommer  et 
^ett  ^i^bletræ,  men  iffe  lige  flra!^." 

Og  kærnen  |)Iantebe  be  i  en  Urtepotte;  begge  to  bare 
it)rige  bermeb;  drengen  gratiebe  §ul  i  gorben  meb  fin 
finger,  ben  Ulle  ^ige  tagbe  kærnen  neb,  og  begge  to  bælfebe 
forben  tit. 

„^n  maa  bu  iffe  i  9}?orgen  tage  ben  op  for  at  fe,  om 
ben  ^ar  faaet  S^ob/'  fagbe  t)un,  „het  maa  man  iffe!  bet 
gjorbe  jeg  meb  mine  ^(omfter,  !nn  to  ®ange,  jeg  t)i(be  fe, 
om  be  groebe,  ha  ^aX)he  jeg  iffe  bebre  gorftaub,  og  Stom- 
fterne  høhe." 

Urtepotten  btet)  f)o§  5(nton,  og  f)t)er  9Jlorgen,  ^e(e 
SSinteren,  faa  ^an  tit  ben,  men  ber  uar  !un  ben  forte  gorb 
at  fe;  nu  fom  ?^oraaret,  ©oten  ffinnebe  faa  t)armt,  ha  pippebe 
ber  frem  i  Urtepotten  to  fmaa  grønne  Sdiahe. 

„^et  er  mig  og  SJiotli)!"  fagbe  ^2tnton,  „bet  er  ^n= 
bigt,  bet  er  magetøft!" 

Snart  fom  ber  et  trebie  33 tab;  t)t)em  bett)ber  bet?  3a 
ber  fom  eet  og  eet  enbnu!  ^tier  Xag  og  Uge  btet»  bet  ftørre 
og  ftørre,  ^tanten  btet)  et  t)ett  Xræ.  Og  bette,  att  fammen, 
affpejtebe  fig  nu  i  en  enefte  ^aare,  ber  fnufteg  og  forfoanbt; 
men  ben  funbe  fomme  igen  fra  'iSæihet,  fra  gamte  5tnton§ 
fjerte. 

9^ær  t)eb  ©ifenad^  ftræffer  fig  en  D^æffe  ftenebe  ©jerge, 
eet  runber  fig  frem  og  ^ar  tjoerfen  Xræer,  ^^uffe  etter  @ræ§; 
het  fatbeé  SSenuébjerget ;  berinbe  bor  gru  SSenué,  en  5tf^ 
gubéfDinbe    fra    ^ebenff    Xib,    ?^ru    §otte    fatbteé    ^un,    bet 


32 


^45cberiDeiibeit»  9iatl)ue. 


t^ibftc  ccj  ueb  cnbnu  f)i)ert  S3arn  i  ©ifeuad);  inb  til  fig 
I)aube  i)mx  loffet  ben  æble  Sxibber  lQnnt)aufer,  TOmte* 
fangeren  fra  SB  ar  tb  ur  g  ©nnger!reb». 

SiCe  ajloH^   og   2(nton   ftob   tit   Deb    33ierget,    og    een 


@ang  fagbe  ^un:  „Xor  bu  Banfe  \)aa  og  ftge:  f^rn  iJo^Ue! 
gru  §o(Ie!  luf  op,  ^ev  er  Xannf)dufer!"  men  bet  lurbe 
5(utou  iffe;  ^KloUi)  turbe  bet;  bog  hin  be  Orb:  „gru 
^oHe!    gru    Jiolle!"    fagbe    I)un    fjojt    og   tt)be(igt;   D^eften 


talte  f)un  faatebe§  f)en  i  ^inben,  faa  utt)belt(;t,  at  ^[nton 
t)ar  t)i§  \)aaf  ^un  i!!e  iiaube  fagt  noget  egentligt;  \aa  !æ! 
faa-  f)un  ub,  faa  !æ!,  font  naar  !^un  fommetiber  nteb  anbre 
©maapiger  traf  fammen  i  §at)en  meb  t)ant,  og  be  ba  alle 
tJtlbe  f^éfe  f)am,  jufl  forbi  Ijan  iffe  t)ilbe  ft)§fe§  og  ffog  fra 
fig;  ^un  alene  botjebe  bet. 

„geg  tør  !Q§fc  t)am!"  fagbe  ^un  ftolt  og  tog  \)am  om 
§a(fen;  bet  ttax  [)enbe§  f^orfængeligfieb,  og  ^2(nton  fanbt 
fig  beri,  tcen!te  flet  iffe  berot)er.  §t)or  uar  ^nn  ^nbig,  ^t)or 
bar  l^un  !æf!  ?5ru  ©otte  i  SSjerget  ffntbe  ogf aa  bære  bejtig, 
men  ben  SDejIig^eb,  l)at^t)e  man  fagt,  bar  het  Dnbe§  forforenbe 
©føn^eb;  ben  tjøjefte  ^ej(igt)eb  berimob  uar  en  faaban,  fom 
fanbteå  ()o§  ben  t)etlige  (SUfabett),  Sanbetå  befft)ttenbe  §e(gen= 
inbe,  ben  fromme  t^iiringffe  t^^rftinbe,  f)t)i§  gobe  ©erninger 
gennem  @agn  og  Segenbe  for^erligebe  ^er  faa  mangt  et  (Btzh; 
i  £a|}eEet  ^ang  ^enbe§  Sittebc  meb  ©øttitamper  om;  —  bog 
f)un  lignebe  flet  iffe  '^oUtj. 

Æbletræet,  be  to  33ørn  t)at)be  plantet,  t)offebe  ^ar  for 
5(ar;  het  b(et)  faa  ftort,  at  bet  maatte  p(ante§  ub  i  §aOcn  i 
ben  friffe  Suft,  f)Uor  S)uggen  fatbt,  ^Oor  (Soten  ffinnebe 
tiarmt,  og  bet  fif  kræfter  tit  at  flaa  SSinteren  imob  meb, 
og  efter  SSinterené  t)aarbe  Xrt)f  bar  bet,  tigefom  om  het  af 
@(æbe  i  goraaret  fatte  33(omfter;  i  §often  t)at)be  het  to 
^bter,  eet  for  9)1  o  Ilt),  eet  for  5(nton;  minbre  funbe  bet  iffe 
gobt  Oære. 

^ræet  ^atibe  ff^nbt  fig  frem,  SJloII^  boffebe  fom  Xræet, 
t)un  bar  friff  fom  en  ^^^Mebtomft;  men  tænge  ffntbe  tjan  iffe 

III.  3 


34  ^4>ct^er)Denben^>  3JQtl)ue. 

fe  \)aa  benne  33romft.  ^Ilting  ffiftcr,  alting  tjeBrcr!  9J?ont)§ 
^•aber  forlob  bet  gamle  ^[cm,  og  9)?o(I^  fulgte  meb,  langt 
bort;  —  ja,  i  uor  Xib  er  'Od  oeb  dampen  !un  nogle  XimerS 
9ieife;  men  ben  ®ang  brngte  man  mer  enb  dlat  og  ^ag  tit 
at  fomme  iaa  langt  Øfter  paa  fra  @if  en  ad),  'Oet  Oar  ^elt 
i  ben  tjberfte  .^ant  af  Xt)iiringen,  til  ben  ©tab,  ber  enbnu 
falbeé  SBeimar. 

Cg  9}loni;  græb,  og  5(nton  græb;  —  at(e  be  Xaarer, 
ja,  be  ranbt  nn  i  en  enefte  ^aare,  og  ben  ^aobe  @Iæben§ 
robe,  bejUge  St)§.  9J^oU^  ^a\)he  fagt  t)am,  Ijnn  Ijoibt  af 
Ijam  mer  enb  af  al  §erligt)eb  i  SSeimar. 

Xer  gi!  eet  5(ar,  ber  gi!  to,  tre,  og  i  al  ben  Xib  font 
to  53reoe,  bet  ene  bragte  gragtmanbcn,  bet  anbet  i)a\^ht  en 
rejfenbe  meb;  bet  oar  en  ^Bej,  lang,  tnng  og  i  93ngter,  forbi 
Stæber  og  93t)er. 

§oor  tit  i)a\)ht  i!!e  5lnton  og  aJloUt)  f ammen  I)ort 
^iftorien  om  ^riftan  og  3foIbe,  og  faa  ofte  t)a\)'i>e  han 
tæn!t  beroeb  fig  og  3JloUt),  ffønt  S^aOnet  Xriftan  f!n(be 
beti)be,  at  „!)an  oar  fobt  bem  i  Sorg",  og  bet  paéfebe  i!fe 
paa  5{nton,  t)an  oilbe  fjeller  atbrig,  fom  X  rift  an,  !nnne 
faa  i  Xan!e,  „!)un  Ijor  glemt  mig!"  men  ogf aa  3folbe  glemte 
jo  Ijeder  i!!e  fin  fjertene  S^en,  og  ha  be  begge  oare  bobe  og 
jorbebe  paa  !)Oer  fin  ©ibe  af  ^ir!en,  Oo!febe  Sinbetræerne  fra 
©raoene  f)en  ooer  £ir!etaget  og  mobteé  blomftrenbe  ber;  bet  t)or 
faa  fmu!t,  fi^nteé  5(nton,  og  bog  faa  forgeligt  — ,  men  førgeligt 
!nnbe  bet  i!!e  blioe  meb  f)am  og  9)ZoIU),  og  faa  ftøjtebe  i)an 
en  iliife  af  9JJinnejangcien  2BaUI;er  Oon  ber  SSogetmeibe; 


$eberft)enbeu§  ^at^nc.  35 

„Uuber  Sinben  oeb  §eben  —\" 

Og  ifær  Hang  faa  bejligt  i  ben: 

„Ub  fra  ©foden,  i  ben  ftitte  ®at, 

Xonborobai! 
jaiig  bertil  en  '^attexqaU" 

®en  SSife  !om  l)am  altib  )3aa  Xunge,  ben  fang  og  flojtebe 
f^an  i  ben  maane!(are  '^at,  ha  f)an,  til  §eft  i  ben  bi)be  §nl* 
t>ej,  reb  af  ©teb  for  at  naa  til  SKeimar  og  gcefte  SJloUt); 
f)an  t)i(be  fomme  nt)entet,  og  f)an  !om  nDentet. 

SSelfommen  fi!  ^an,  3Sin  fntbt  op  i  ^^cegeret,  mnntert 
(Selflob,  fornemt  ©elffab,  en  ^tjggetig  Stue  og  en  gob  Seng, 
og  bog  t)ar  ber  flet  i!fe,  fom  i)an  t)at)be  tænft  og  brømt  ftg; 
i)an  forftob  iffe  ftg,  l^on  forftob  i!fe  be  anbre;  men  tJi  !unne 
forftaa  bet!  9J?an  !an  i^ære  i  §ufet,  i  ?5omitie,  og  gror  bog 
iffe  faft,  man  famtaler,  fom  man  famtater  i  en  $oftt)ogn, 
fenber  !)inanben,  fom  man  fenber  f)inanben  i  en  $oftoogn, 
generer  f)inanben,  ønffer,  at  man  t)ar  af  'Bkh,  eller  at  tjor 
gobe  9^abo  tjar  af  ^kh.     3a,  faabant  noget  fornam  §{nton. 

„3eg  er  en  ærlig  $ige,"  fagbe  MoUij  tit  f)am,  „fcg 
t)i(  feto  fige  big  bet!  9Jieget  f)ar  foranbret  ftg,  fiben  tii  oare 
fammen  fom  33ørn,  het  er  anber(ebe§  nbenom  og  inbeni,  SSane 
og  i^itlie  ^ar  iffe  SJlagt  ooer  t)ort  fjerte!  5lnton!  jeg  bit 
iffe  t)at)e  en  Utjen  i  big,  nu  jeg  fnart  er  langt  borte  ^erfra 
—  tro  mig,  jeg  'i^av  en  gob  %anh  for  big,  men  ^olbe  af  big, 
fom  jeg  nu  t)eb,  at  man  fan  f)o(be  af  et  anbet  9J^enneffe,  bet 
§ar  jeg  atbrig  gjort!  —  ^et  maa  bu  finbe  big  i!  —  gar 
t)el,  ^nton!" 

r 


36  ^43eberft)enben£^  9iatf)ue. 

Dg  5(nton  fagbe  ogfaa  ?^QrDe(;  ber  !om  iffe  en  %aaxt 
i  t)au^  C^jne,  men  i)an  fornam,  at  tjan  itk  længer  t)ar 
9}Jont)y  !!8cn.  ^en  gloenbe  3ernftang  og  ben  froåne  3ern= 
ftang  biber  ©nben  af  Dor  Sæbe  meb  lige  f^ornemmelfe  for 
o§,  naar  ui  ft)§fe  ben,  og  I)an  !^§febe  lige  ftærft  inb  i  ^ær- 
Ugi)eb,  fom  i  ^ah. 

S!fe  et  Xogn  uar  5(nton  om  at  naa  i)jem  igen  tit 
(5if  en  ad),  men  ^eften,  f)an  reb  paa,  b(et)  ogfaa  fpoteret. 

„§t)ab  figer  bet!''  fagbe  §an,  „jeg  er  fpoleret,  og  jeg  t3il 
f potere  att,  IfM"!)  ber  fan  minbe  mig  om  ^enbe:  grn  §ol(e, 
gru  SSenn§,  hn  t)ebenffe  £t)inbe!  —  Æbletræet  f!al  jeg 
fnæffe  og  bræf!e,  rt;f!e  op  meb  Stob;  albrig  ffat  bet  btomftre 
mer  og  fætte  t^rugt!" 

SD^en  ^ræet  biet)  iffe  lagt  ijbe,  felt)  tiar  t)an  lagt  øbe  og 
laa  i  geber  paa  fin  ©eng.  |)t)ab  funbe  f)jælpe  t)am  op  igen? 
Xer  fom  en  SO^ebicin,  ber  funbe  bet,  ben  bitrefte,  ber  finbe§, 
ben,  ber  rijfter  op  i  ben  f^ge  ^rop  og  ben  frt)mpenbe  ©jæl: 
5tntoné  gaber  oar  iffe  længer  ben  rige  ^obmanb.  ®e 
tunge  ^age,  ^røt)elfen§  2)age,  ftob  for  ^øren;  Uti^ffen  oættebe 
inb;  fom  ftore  8øer  fom  ben  i  bet  een  @ang  rige  §us. 
gaberen  bteo  en  fattig  9J^anb,  Sorg  og  Ut^ffe  lamflog  l^am; 
ha  fif  5(nton  anbet  at  tænfe  paa  enb  ^ærefteforg  og  at  bære 
ureb  paa  Tloiit);  f)an  maatte  nu  t)ære  gaber  og  9JJober  i 
§ufet,  f)an  maatte  orbne,  Ijjætpe,  tage  orbenttig  fat,  felD  ub  i 
ben  t)ibe  S3erben  og  tjene  for  fit  S3røb. 

Zxi  33  re  men  fom  f)an,  prøtebe  9løb  og  tunge  ^age, 
og  be  gøre  8inbet  f)aarbt  eller  bløbt,   tit  altfor  bløbt.     §t3or 


^eberfbenbené  5^Ql^ite.  37 

langt  anberlebeé  bar  bog  33erben  og  9J?enne[fene  ber,  enb 
f)an  t)at)be  tæn!t  jtg  i  53arHbom§  Xib!  §t)ab  Mv  t)am  nu 
^O^innefangerneé  3Si(er:  ^(ing  og  ^tangl  ^J^unbytiejr,  ja, 
het  t)ar  f)an§  5D^ening  jommetiber,  men  anbre  Xiber  !(ang  be 
Songe  ^am  inbe  i  ©jæten,  og  f)an  b(et)  from  i  Sinb. 

„@ubé  SSillie  er  ben  bebfte!"  jagbc  t)an  ba,  „gobt  tiar 
bet,  at  55or  §erre  i!fe  lob  9Jloth)y  fjerte  i)ænge  tjeb  mig, 
f)))ai)  jfulbe  bet  f)at)e  ført  til,  nu  ba  2l)t!en  faalebeé  f)ar 
tienbt  fig.  §un  flap  mig,  før  t)un  t)ibfte  etter  tænfte  paa 
bette  Cmflag  fra  SSetflanby  "Sage,  ber  foreftob.  ®et  bar  en 
§erren§  ^aahe  mob  mig,  alt  er  ffet  paa  bet  bebftel  ^^Itt 
ffer  tiifeligt!  ()un  hmbe  iffe  berfor;  og  jeg  f)ar  t)æret  !§enbe 
jaa  bitter  fjenbff!" 

Og  klaringer  gif;  ^nton#  ?^aber  bar  bob,  fremmebe 
boebe  i  ^æbrefinfet;  5lnton  ffulbe  bog  fe  bet  igen,  ^an§ 
rige  §erre  fenbte  ^am  i  9iejfeærinbe,  og  ha  tom  f)an  gennem 
fin  Sobeb^  (Sifenarf).  ^et  gamle  SSartburg  ftob  uforanbret 
beroppe  paa  Skibet,  meb  „9)^un!en  og  Dconnen"  i  ©ten- 
bloffen;  be  mægtige  ©getrceer  gat)  famme  Cmrib§  til  bet 
f)e(e  fom  i  53arnbom§  Xib.  $8enu»bjerget  ffinnebe  nøgent 
graaligt  frem  i  ^a(en.  ©erne  t)at)be  ^an  fagt:  „t^ru^oUe, 
gru  ^oUe!  tu!  bjerget  op!  faa  btiuer  jeg  bog  ber  pm 
§jemmet§  ©runb!" 

^et  MX  en  fi)nbig  Xanfe,  og  ^an  ftog  ^or§  for  fig; 
ha  fang  en  titte  gugt  fra  33nffen,  og  hen  gamle  9Jlinnet)ife 
fom  ^am  i  Xan!e: 


38  ^e6cr)t)enben§  ^Dtat()ue. 

„Ub  fro  ©foucn,  i  ben  fti((c  ^al, 

faun  bertil  en  ^Jottcrqatl" 

^an  f)iiffebe  paa  ]aa  meget,  tjcv  ueb  fin  S3arnbomé  ^t), 
ben,  ^ait  geufaa  gennem  Snarer.  5æbrei)n|et  ftob  font  før, 
men  $aocn  tiar  omlagt,  en  S[Rar!t)ej  forte  ^en  otjer  et  fjerne 
af  ben  gamle  ^at)egrnnb,  og  ^Gbtetræet,  bet,  ^an  iffe  ^a\)'!>e 
faaet  obetagt,  ftob  ber,  men  nben  for  ^aoen,  );)aa  ben  anben 
<2ibe  af  ^ejen,  Dog  Solen  ffinnebe  )^aa  bet  fom  for,  og 
Xuggen  faibt  paa  bet  fom  for,  bet  bar  rigelig  ^^rugt,  ber 
bøjebe  ©renene  neb  mob  forben. 

„^et  triijeé!"  jagbe  t)an,   „bet  fan  bet!'' 

(Sen  af  be  ftore  ©rene  paa  t^tt  bar  bog  fnæffet,  faabe 
^ænber  i)a))'Oe  gjort  bet,  Xræet  ftob  jo  tieb  ^dfaroej. 

„Wan  brl)ber  af  'i>et^  33tomfter  nben  at  fige  %at,  man 
ftjæler  af  frugten  og  fnætfer  ©renene;  t)er  fnnbe  figeé, 
berfom  man  fan  to(e  om  et  %væ,  fom  om  et  9J^enneffe:  bet 
oar  iffe  fjnnget  for  Xræetå  3Sugge,  at  \)et  ffnlbe  ftoa  faabon. 
Xet  begt)nbte  fin  §iftorie  faa  fmnft,  og  ^tjab  fom  ber  nb  af 
ben?  fortabt  og  glemt,  et  §at)etrce  paa  ©roften,  t)eb  S[Rarf 
og  2anbet)ej!  ber  ftaar  bet  nben  is^æ,  ruffet  og  fnæffet!  \>et 
t)i§ner  oel  iffe  beraf,  men  meb  starene  blit)e  ©fomfterne 
færre,  frugterne  ingen,  og  tit  fibft  —  ja,  faa  er  §iftorien 
ube!" 

^et  tænfte  ^Xnton  ber  unber  Xræet,  het  tænfte  t)an 
mangen  'i)lat  i  bet  (itte  enfomme  dammer  i  Xræ^nfet  i 
fremmeb  2onb  i  2maaf)ufene§  &ahe  i  ^joben^aon,  t)t)orf)en 


$eber|tjenbeng  ^ht^ue.  39 

^an§    rige   §erre,    ^øbmanbeu   i   kremen,    f)at)be  fenbt   ()am 
og  betinget,  at  ^an  iffe  maatte  gifte  fig. 

„(3\\te  fig!  ^o,  I)o!"  to  ^an  faa  b^bt  og  unberligt. 
Sinteren  tjar  !ommen  tiblig,  bet  frø§  ffrapt;  ubenfor 
tjar  en  ©neftorm,  faa  at  en^oer,  ber  !nnbe  bet,  ^olbt  fig 
inben  S)ore;  berfor  tiar  bet  ogfaa,  at  3(nton§  (3enboex  i!fe 
lagbe  SD^ærfe  tit,  at  f)an§  S3ob  ^c(e  to  SDage  t!fe  biet)  aahntt, 
t)an  felt)  flet  i!fe  oifte  fig,  ^t)em  gi!  nb  i  bet  ^Sejr,  naar  man 
hinbe  tabe  ocere? 

®et  tjar  graa,  mørfe  ^age,  og  i  S3oben,  t)t)or  Sflnberne 
jo  i!!e  uare  af  ®(a§,  btet?  fun  Xnémørfe  og  bætgmor!  9Mt. 
@amte  5tnton  t)at)be  i  to  ^age  flet  iffe  fortabt  fin  ©eng, 
^an  ejebe  iffe  Slræfter  bertit;  bet  ^aarbe  S^ejr  nbe  ^a^^he  ^an 
længe  fornnmmet  i  fine  Semmer.  fortabt  taa  ben  gamte 
^eberfoenb  og  fnnbe  iffe  t)icEt|3e  fig,  fnap  fnnbe  t)an  rceffe 
tit  ^^anbfruffen,  ben,  t)an  ^aX)hc  ftiUet  uben  for  Sengen,  og 
ben  fibfte  ^raabe  bar  ogfaa  bruffet.  ^et  bar  iffe  ^eber, 
iffe  (St)gbom,  bet  tjar  ^tberbommen,  ber  tammebe  l^am.  Xet 
t)ar  nceften  fom  ftabig  il'lat  om  t)am,  bero|)pe  t)t)or  f)an  taa. 
@n  titte  ©bberfop,  ben,  t)an  iffe  fnnbe  fe,  fpanbt  titfreby  og 
tratitt  fin  ©pinbetoæu  t)cn  otier  t)am,  fom  ffntbe  ber  bog 
\)a\e  tibt  nljt,  frifft  Sørgeflor,  berfom  ben  gamte  tuffebe 
fine  Øjne. 

Saa  tang  og  bofenbe  tom  oar  Xiben;  Xaarer  ^atjbe 
^an  iffe,  Smerter  iffe  jetter;  9Jlotll)  Dar  ftet  iffe  i  t)an§ 
Xanfe;  §an  t)at)be  en  ?^ornemmetfe  af,  at  S^erben  og  ben§ 
Xummet   iffe  mer  tiar  t)an§,   at  tian  iaa  nben  for  ben,    ingen 


40  ^^eberjtjenben^  ::)^atijite. 

hvnfte  paa  f)am.  S't  øjeblif  ftjntec^  ()nit  at  fornemme  funger, 
oi])aa  Xørft,  —  \a,  ^an  fornam  ben!  men  ingen  !om  at 
oebcrfuæge  f)am,  ingen  Dilbe  !omme.  |^an  tæn!te  paa  bem, 
ber  oanfmægtebe,  f)nffebe,  I)Oor(ebe^t^  ben  Redige  ©tifabet^, 
ha  ()nn  (eoebe  ()er  paa  Sorben,  §nn,  ^an§  ^jemftatinS  og 
^arnbomé  .^elgeninbe,  hen  æble  ©ertnginbe  af  X^iiringen, 
ben  f)ojfornemme  g^ne,  fleg  feb  inb  i  ben  fattigfte  SSraa  og 
bragte  ben  fl)ge  ^^aah  og  S^eberfoægelfe.  §enbe§  fromme 
(SJerninger  Ii)fte  inb  i  ^an§  Xanfer,  ^an  ^nffebe,  ^t)or(ebe» 
{)un  fom  og  takhe  Xrøften^  £)rb  til  bem,  ber  leb,  hahehe  ben 
(ibenbeé  (5aar  og  bragte  ben  hungrige  Søbe,  ffønt  f)enbe§ 
ftrenge  .sjuébonb  orebebeé  berotier.  §an  ^nffebe  Sagnet  om 
f)enbe,  ipovkheé,  ha  ^un  fom  meb  ben  fnibpaffebe  9.nx\), 
f)t)ori  oar  SSin  og  Jobe,  f)enbeé  §ii§bonb,  ber  bet)ogtebe 
t)enbc§  Sfribt,  traabte  frem  og  i  ^rebe  fpurgte,  i)t)ab  bet 
oar,  f)nn  ber  bar,  finn  ha  i  8fræ!  foarebe,  bet  er  S^ofer,  jeg 
()ar  ^luffet  i  $atien,  ^an  ret)  ^ngen  af,  og  TOraffet  tjar  ffet 
for  ben  fromme  ^'Oinbe,  ^inen  og  krøbet,  alt  i  euroen  iaa 
foroanblet  til  9^ofer. 

Soalebeé  leoebe  ^elgeninben  i  Xanferne  ^o§  gamle 
5(nton,  faatebeé  ftob  ()un  (^^leoenbe  for  ^ané  matte  8t)n, 
foran  l)ang  (Seng  i  ben  ringe  Xræbob  i  het  banffe  Sanb. 
§an  blottebe  fit  §ot)eb,  faa  'i^enht  inb  i  be  milbe  Øjne,  og 
a(t  runbtom  tjar  @tané  og  3^ofer,  ja,  biéfe  felo  brebte  fig  nb 
faa  bnftenbe,  en  egen  bejlig  ^(Sblebnft  fornam  ^an,  et  bIom= 
ftrenbe  S^btetræ  faa  ^an,  bet  t^ar,  het  ftrafte  fig  l)en  ouer  I}am, 
bet  oar  Iræet,  i)an  meb  SO^oUl;  t)at)he  plantet  fom  liHe  boerne. 


^^eberfoenben^  9htf)ue.  43 

Dg  %xæet  brt)§febe  fine  buftenbe  53(abe  neb  paa  t)an^ 
^ebe  ^anbe  ocj  !ø(ebe  ben;  be  faibt  paa  i)an§  forfntægteitbe 
Sæber,  og  bet  uar  fom  ft^r!enbe  ^in  og  S3røb,  be  faIbt 
paa  i)an§  53rt|ft,  og  f)an  folte  fig  \aa  let,  faa  tri)g  tit  at 
blunbe. 

„5^11  fotier  jeg!"  ^oiffebe  ^an  ftitte;  „©øoiten  gor  gobt! 
i  aJlorgen  er  jeg  far(!  og  rigtig  op|)e  igen!  bejligt!  bejtigt! 
^(SbletrcEet,  plantet  i  ^ærtig^eb,  fer  jeg  i  §erligt)eb!" 

Og  i)an  foo. 

^agen  berpaa,  bet  Dar  ben  trebie  ^ag,  33oben  Mv  Miet, 
@neen  f^gebe  i!!e  mer,  fogte  Genboen  ot)er  tit  gamte  5tnton, 
ber  flet  i!!e  Difte  fig.  §an  taa  nbftraft  bøb  nieb  fin  gamte 
^att)ne  trt)!fet  mellem  ^ænberne.  ^en  fif  t)an  iffe  paa  i 
liften,  ^an  f)at)be  jo  enbnn  een,  ren  og  t)t)ib. 

§Dor  t)are  nu  be  Xaorer,  E)an  f)at)be  græbt?  |)t)or  bore 
be  ferler?  3  9latt)uen  btebe  be,  —  be  cegte  gaa  iffe  af  i 
S^obffen  —  meb  §uen  btetie  be  gemt  og  glemt,  —  be  gamte 
Xanfer,  be  gamle  S)rømme,  ja,  be  biede  enbnu  i  ^^3eber^ 
fdenbené  ^iat^ue.  Ønff  big  iffe  ben!  bin  ^anbe  oil  ben 
gøre  alt  for  t)eb,  faa  ^ulfen  tit  at  ftaa  ftærfere,  bringe 
drømme,  fom  t)are  be  SS  ir  f  e  tig  t)  eb;  bet  prøoebe  ben  førfte, 
fom  fif  ben  paa,  og  bet  tjar  bog  et  t)att)l)unbrebe  5(ar  efter, 
og  ^et  ^orgemejteren  felt),  ber  fab  meb  ^one  og  elktie  93ørn, 
gobt  inben  SSægge;  t)an  brømte  ftrafé  om  ultjffetig  £ærlig|eb, 
Saflit  og  !nap  Xcering. 

„§u!  |t)or  ben  9Zat^ue  t>armer!"  fagbe  l^an  og  ret)  ben 
af,    og   ber  tridebe   en  ^erte  og  atter  en  ^^erle,    ber  ftang  og 


44  ^^cbcrft)cnben§  ^Jht[)ue. 

t^fte.  „Xet  er  ©igten!"  jagbe  ^orgemefteren,  ,,bet  gniftrer 
mig  for  Øjnene!" 

Tct  MX  Xaarev,  græbt  iox  et  ^a(t)t)unbrebe  %ax  fiben, 
græbt  af  gamle  "i^tnton  fra  (5ifenad^. 

$oem  fom  fiben  fi!  ben  9Zat^ue  )j)aa,  fi!  rigtigno!  (5i)ner 
og  fremme,  ^an§  egen  ©iftorie  biet)  til  ^ntoné,  bet  bieu 
et  ^elt  ©oent^r,  bet  bleb  mange,  bem  !unne  be  anbre  fortætte, 
nu  tiaue  t)i  fortalt  bet  førfte,  og  meb  M  er  Dort  fibfte  Orb: 
—  onf!  big  albrig  ^eberf benbené  9iat^ue. 


Tloget 


„3^9  i^if  ^æ^e  noget!"  fagbe  ben  ælbfte  af  fem  93robre, 
„jeg  t)i(  t)ære  til  ^Z^tte  i  SSerben;  (ab  het  tjære  nof  faa  ringe 
en  @tifling,  fnn  at  'i)tt  er  gobt,  bet,  jeg  nbretter,  faa  er  bet 
noget.  3eg  tjil  Iat)e  SSJJnrften,  bent  fan  man  iffe  nnboære! 
faa  ^ar  jeg  bog  gjort  noget!" 

„Tlen  noget  alt  for  libt!"  fagbe  ben  anben  S3rober, 
„bet,  bu  gør,  er  faa  gobt  fom  ingenting;  bet  er  §aanblanger» 
arbejbe,  !an  nbrette§  t)eb  9JJafEine.  S^ej,  faa  jetter  blibe 
ajlurer,    bet   er   bog    noget,    bet    i?i(   jeg    uære.      "^et  er  en 


46  '^loQd. 

©tanb !  tjcb  bcit  fonniier  ntait  inb  iinbcr  SaDcitc,  blit»cv  ^^orgcr, 
f)ar  fin  egen  ^anc  og  fin  egen  ^xo\  ja,  gaar  bet  gobt,  fan 
jeg  t)o(be  ©uenbe,  blioer  faibt  SO^efter,  og  min  ^one  btioer 
9}?efterinbe ;  bet  er  noget!" 

„^et  er  flet  ingenting!"  fagbe  ben  trcbie,  „bet  er 
nbenfor  ^(aéfernc,  og  ber  er  mange  ^laéfer  i  en  55^,  langt 
ooer  SO^efteré!  Tn  fan  oære  en  brao  9}knb,  men  hn  er 
font  9}kfter  bog  fnn  1^\)Q't)  man  falber  „fimpel"!  nej,  faa 
oeb  jeg  noget  bebre!  jeg  Dit  oære  33^gmefter,  træbe  inb 
pao  bet  fnnftneriffe,  hei  tænfcnbe,  fomme  o^  til  be  ^ojere' 
ftaaenbe  i  3Ianben§  9iige;  oel  maa  jeg  beg^nbe  nebe  fra,  ja, 
jeg  fan  gerne  fige  bet  lige  rent  nb:  jeg  maa  begtjnbe  font 
^omnterbreng,  gaa  meb  Skaffet,  ffønt  jeg  er  oant  til  ot 
gaa  nteb  ©itfetjat,  lobe  for  be  fintple  Soenbe  at  Iiente  0( 
og  33rænbeOin,  og  be  fige  bn  til  mig,  het  er  graOerenbe; 
men  jeg  oil  bilbe  mig  inb,  at  bet  f)ele  er  en  SDlafferabe,  hct 
er  93kffefrif)eb !  i  9J^orgen,  —  bet  oit  fige,  naar  jeg  er 
Stjenb,  gaar  jeg  min  S3ej,  be  anbrc  fomme  iffe  mig  tjeb! 
jeg  gaar  \)aa  5lfabemiet,  lærer  at  tegne,  fatbe§  ^Irfiteft,  — 
bet  er  noget!  hct  er  meget!  jeg  fan  blioe  (jojæble  og  Det= 
b^rbige,  ja,  libt  til  haahe  for  og  bag,  og  jeg  bygger  og  bygger, 
ligefom  be  anbre  før  mig!  bet  er  altib  noget,  man  fan  ftole 
)j)aal  bet  l)cle  er  noget!" 

„Sfflm  bet  noget  br^ber  jeg  mig  iffe  om!"  fagbe  ben 
fjerbe;  „jeg  oil  iffe  gaa  i  ^ølt)anb,  iffe  Oære  ^opi,  jeg 
t)il  t>ære  @eni,  oære  bt)gtigere  enb  3  alle  tilf ammen! 
jeg    ffaber    en    nt)    Stil,    gioer    ^^een   til  en   l^Stigning,   pa^» 


fjoget.  47 

fenbe  for  2anbct§  ^tinm  og  SO^nteriote,  2anbet§  9^ationaIitet, 
Dor  Xib^alberg  Ubt:)i!(ntg,  og  'iaa  en  ^ta^e  lit  for  mit  eget 
©eni!" 

„SD^en  naax  nu  klimaet  og  9JJateria(et  i!!e  buer!"  fagbe 
ben  femte,  „tet  t)i(  fære  ffemt,  for  het  ^ax  3nbt)ir!ning ! 
Sf^ationatiteten  fan  ogfaa  let  blit)e  faa  ubbibet,  at  ben  Umx 
affefteret,  Xib§atberen§  llbt)i!(ing  fon  labe  big  (obe  tobff, 
fom  tit  Ungbommen  løber.  Seg  fer  no!,  at  ingen  af  eber 
blitjer  egentlig  til  noget,  i^tjor  meget  3  fett)  tro  Det!  SJlen 
gør  fom  3  ^itte,  jeg  \tai  iffe  ligne  eber,  jeg  ftillcr  mig  uben- 
for,  jeg  t)i(  raifonnere  otjer,  fjtiab  3  "brette!  ber  er  altib 
noget  galt  tjeb  en^oer  Xing,  h^t  ffal  jeg  pille  ub  og  omtale, 
hd  er  noget!" 

£)g  M  gjorbe  ^an,  og  golf  fagbe  om  ben  femte:  „§am 
er  ber  beftemt  noget  t)eb!  I}an  er  et  gobt  §ot)eb!  men  ^an 
gør  iffe  noget!"  —  men  berueb  tiar  ^an  noget. 

@e,  bet  er  fun  en  tiUe  ^iftorie,  og  bog  faar  ben  iffe 
©nbe,  faa  længe  SSerben  ftaar!" 

Tkn  biet)  ber  ha  iffe  tjibere  af  be  fem  93røbre?  '3)et 
t)ar  jo  iffe  noget!     §ør  nu  uibere,  het  er  et  f)elt  ©bent^r! 

®en  ælbfte  ^-Brober,  fom  tat)ebe  93Zurflen,  fornam, 
at  fra  ^t?er  ©ten,  naar  ben  t)ar  færbig,  trillebe  en  liUe 
©filling,  fun  af  bobber,  men  mange  fmaa  ^obberffillinger, 
lagte  paa  ^inanben,  blide  til  en  btanf  "^akx,  og  |t)or 
man  banfer  paa  meb  ben,  ()o§  S3ager,  ©tagter,  ©fræbber, 
ja  t)oå  bem  a\ie  fammen,  ber  ft^Der  S)øren  op,  og  man 
faar,  t)t)ab  man  bruger;   fe,  bel  gat)  aj?urflenene  af  fig;  nogtc 


48  ^oqet. 

i^if  net  i  3^ro!fcr  eder  mibt  ooor,  men  be  fom  ogfaa  tit 
S3rug. 

Oppe  paa  ^iget  Dilbe  9}?or  MaxQxct^e,  ben  fattige 
.S^one,  fna  gerne  !(ine  fig  et  lide  ©n§;  t)un  fif  oKe  ©ten« 
brofferne  og  faa  et  ^ar  ^ele  ©ten,  for  et  gobt  fjerte  f)at)be 
ben  ælbftc  S3rober,  om  f)an  i  ©erning  enb  !un  bret)  bet  tit  at 
gore  SO^nrften.  ^en  fattige  ^one  rejfte  fett)  fit  §u§,  fmatt 
oar  bet,  bet  ene  ^inbne  fab  ftætot,  ^øren  t)ar  attfor  ia^^,  og 
©traataget  fnnbe  oære  tagt  bebre,  men  S^  og  2æ  Oar  ber, 
og  fe§  fnnbe  ber  tangt  nb  ooer  §at)et,  ber  i  fin  SSætbe  brø- 
beé  mob  ^iget;  be  fatte  S)raaber  fprojtebe  ooer  t)ete  §ufet, 
ber  enbnn  ftob,  ha  t)an  oar  høh  og  borte,  ber  t)at)be  gjort 
S[Rnrftenene. 

^en  anben  S3rober,  ja,  t)an  fnnbe  nu  anbertebe§  mure 
op,  f)an  Oar  jo  ogfaa  optært  beri.  ®a  ©oenbeft^ffet  tiår 
teDeret,   fnorte   t}an  fin  9^anfet  og  fang  |)aanboærferen§   SSife: 

//S^g  ^^\^  ffl"'  menig  jeg  er  ung, 
og  ube  t)iemlig  bt)gge; 
mit  ^aanbijærf  er  min  ^^engepung, 
mit  Ungboméfinb  min  St)ffe; 
og  fer  jeg  foo  mit  f^æbrelanb, 
jeg  5lære[teii  goo  Orbetl 
$)urrQ!  en  briftig  éaanboærfémanb 
faar  let  ^ob  unber  58orbet!" 

Tg  bet  gjorbe  t)an.  S^ti^c  i  53t)en,  ba  t)an  fom  tilbage  og 
hk^  SJiefter,  murebe  t)an  op  §u§  oeb  §u§,  en  ^et  &ahe ; 
ha   ben   ftob,   faa  gobt  ub  og  gao  33i)en  5tnfeetfe,  faa  b^ggebe 


^oget.  49 

pufene  for  ^am  et  tide  $ii§,  ber  ffulbe  oære  ^ang  eget;  men 
^oortebeg  fimbe  §u)ene  btjgcje?  ^a,  f^ørg  bent  at>,  og  be 
joare  iffe,  nten  golf  foare  og  fige:  „3o  tiift  l)ar  ben  ©abc 
bligget  ^am  ]^an§  ©uél"  Side  bar  bet  og  meb  Sergu(t),  men 
i>a  f)an  nteb  fin  ^^rub  banjebe  t)en  oijer  bet,  btet)  ©utbet 
btanft  og  bonet,  og  fra  t)t)er  Sten  i  hæggen  fprang  en  33Iomft, 
bet  t)ar  lige  faa  gobt  fom  et  foftbart  ^^etræ!.  ®et  ^ax  et 
^nbigt  §u§  og  et  I^ffaligt  Ægtepar.  SatJéfanen  t)aiebe  iiben* 
for,  og  @t)enbe  og  Særebrenge  raabte:  §nrra!  jo,  bet  tiar 
noget!  og  faa  bobe  ^an,  het  oar  ogf aa  noget! 

9'Zn  fom  2Ir!ite!ten,  ben  trebie  33rober,  fom  førft  !^at)be 
Dæret  Xømmerlærttng,  gaaet  nteb  laffet  og  tøbet  S3t}ærinber, 
nten  fra  ^fabemiet  t)ar  fteget  til  ^JB^gmefter,  „fjøjæbte  og 
oelbi^rbige" !  ja,  f)at)be  §nfene  i  ©aben  btigget  et  §u§  for 
©roberen,  ber  t>ax  9}Jnrmefter,  faa  fif  nu  ©aben  ^lam  efter 
benne,  og  bet  fntuffefte  §u§  i  Qåahen  bteo  I)an§,  bet  »ar 
noget,  og  t)an  oar  noget  —  og  bet  meb  en  lang  2^itel  for 
og  bag;  ^an§  33ørn  falbteé  fornemme  33orn,  og  ha  ()an  høhe, 
mx  f)an§  (Snfe  en  (Snfe  af  Stanb  —  bet  er  noget!  og  ^an^ 
9Mi)n  ftob  ftabigt  );)aa  ©abet)jørnet  og  tiar  i  ?^oIfemunbe, 
fom  ©abenat>n  —  \a,  \)d  er  noget! 

^aa  fom  ©eniet,  ben  fjerbe  93rober,  ber  uitbe  finbe  paa 
noget  nt)t,  noget  aparte  og  een  (Stage  til,  nten  ben  fnaf  af 
for  ^ant,  og  f)an  fatbt  neb  og  bræffebe  ^alfen,  —  men  ^an  fif 
en  bejlig  S3egraoe(fe  meb  Sat)§faner  og  Wln\it,  93(omfter  i 
^øifen  og  paa  ©aben  ^en  ot}er  S3roIægningen,  og  ber  hiet) 
()oIbt   tre  ligtaler    ot)er   ()am,   ben    ene   meget  tænger  cnb  ben 

III.  4 


50  ^oget. 

Qiibcit,  og  bet  uilbe  ^aoe  foriipjct  iiom,  for  ijan  f)oIbt  meget 
af  at  taley  om;  ber  fom  et  9J^onument  \)aa  &xat>en,  hm  een 
(5tage,  men  bet  er  altib  noget! 

9^u  Mx  ^an  bob  ligefom  be  tre  onbre  93røbre,  men  ben 
fibfte,  f)an,  fom  raifonnerebe,  ooerteocbe  bem  aHe  fammen, 
og  bet  MX  jo  bet  rette,  for  faa  i)a)^hc  i)an  bet  fibfte  Orb, 
og  bet  oar  ()am  af  ftor  S5igtigl)eb  at  t)at3e  bet  fibfte  Drb. 
§an  oar  jo  het  gobe  .s^ooeb!  fagbe  ?5o(f.  9^n  f(og  ogfaa  §an§ 
^ime,  t)an  bøbe  og  !om  til  .f^immerigeé  $ort.  ^er  fommc 
altib  to  og  to!  t)er  ftob  E)an  meb  en  anben  <B\æi,  ber  ogfaa 
gerne  oitbe  inb,  og  het  Oar  netop  ben  gamle  Wox  'ifflax" 
gret^e  fro  Xige!)nftt. 

„^et  er  no!  for  ^ontraften§  ©h)Ib,  ai  jeg  og  benne 
uéfetige  8jæl  ffat  !omme  l^er  \)aa  een  ®ang!"  fagbe  9taifon» 
nøren.  „^aa,  f)Oem  er  $nn?  90^orli(le!  SSit  §un  ogfaa  inb 
l)er?"  fpnrgte  ^an. 

Cg  ben  gamle  ^'one  nejebe,  faa  gobt  tjnn  fnnbe,  f)nn 
troebe,  het  oar  @t.  $eber  feln,  ber  taite.  „Seg  er  en  følle 
©taffel,  nben  at  ?^amilie!  gamle  9Jlargretl)e  fra  ^ige^ufet!" 

„^aa,  l)Oab  ^ar  §un  gjort  og  ubrettet  bernebeV" 

„3eg  l)ax  faamænb  flet  iffe  ubrettet  noget  i  benne 
SSerben!  iffe  noget,  ber  fan  luffe  o|3  for  mig  l^er!  hct  er  en 
fanb  92aaben§  ©erning,  om  jeg  faar  Soo  til  at  fomme  inben 
for  ^øren!" 

„^tiorlebeå  ^ar  §un  fortabt  benne  33erben?"  fpnrgte 
^an,  for  at  tale  om  noget,  ha  bet  febebe  ^am  at  ftaa  ber  og 
t)ente. 


Øbget. 


51 


„3a,  ^Dorban  jeg  forlob  ben,  bet  Deb  jeg  i!!e!  ft)g  og 
baartig  t)ar  jeg  i  be  ftbfte  faringer,  og  jaa  t)ax  jeg  tiet  i!fe 
funnet  taate  at  !rt)be  u'o  af  ©engen  og  fomme  i  groft  og 
Sl'iilbe  ber  ubenfor.     Xet  er  jo  en  t)aarb  33inter,    men  nu  ^ar 


S^ 


.<i<!t4 


"^?^ 


jeg  'Da  fordunbet  bet.  "^et  Mx  et  ^ar  SDage  btifftille,  men 
bitterlig  foibt,  fom  ^ereé  SSelcerbærbigtieb  no!  t)eb;  3fen 
^at)be  lagt  tit  faa  langt  nb  i  ©tranben,  man  !unbe  øjne;  atle 
got!  fra  S3t)en  tog  ub  paa  Sfen;  ber  tjar,  t)t)ab  be  Mbe 
8!ribtffotøben  og  ^ané,  tror  jeg,  ber  t)ar  futb  SJ^ufi!  og  93e^ 


52  ^3Joget. 

nærtniiig  berube;  ]ec\  funbe  fiore  bet  (ige  inb,  !)t)or  jecj  laa  i 
min  fattige  ©tue.  ^n  Dar  bet  faabanue  f)eit  mob  ^^^(ftenétib, 
SD'Zaanen  Mx  oppe,  men  ben  oar  enbnu  i!fe  fomnten  til  kræfter, 
jeg  faa  fra  min  ©eng  gennem  ^iubiiet  fjelt  \ii)  ot)er  ©tranben, 
og  ber,  lige  i  kanten  af  §imnie(  og  §at),  font  en  unbertig 
^t)ib  ©flj;  jeg  \aa  og  faa  \)aa  ben,  faa  paa  ben  forte  $rif 
ntibt  i,  ber  biet)  ftørre  og  ftorre;  og  faa  oibfte  jeg  t)t)a'b  Det 
hdøt>]  jeg  er  gammet  og  erfaren,  ffont  bet  Xegn  fer  man  iffe 
ofte.  3^9  !enbte  bet  og  fif  en  ©ru!  jeg  f)ar  to  @ange  forub 
i  min  2eDetib  fet  ben  Xing  fomme  og  Dibfte,  at  ber  bilbe 
blioe  en  forfærbelig  ©tornt  meb  ©pringflob,  ber  Uilbe  fomme 
oDer  be  arme  9JJenneffer  berube,  fom  nu  braf  og  fprang  og 
jubilcrebe;  unge  og  gamte,  ben  Ijete  33^  bar  jo  berube,  f)t)em 
ffutbe  Dåre  bem,  t)t)i§  ingen  ber  faa  og  fenbte,  ]^t)ab  jeg  nu 
fenbte.  3^9  ^^et)  fao  ræb,  jeg  b(et)  faa  leoenbe  fom  iffe  i 
mange  Xiber!  ub  af  ©engen  fom  jeg  og  f)en  til  S^inbuet, 
længer  funbe  jeg  iffe  orfe;  ^inbuet  fif  jeg  bog  op,  jeg  funbe 
fe  SD^enneffene  (øbe  og  fpringe  berube  paa  3fen,  fe  be  p^nte* 
lige  ?5(ag,  f)ore,  ^t)or  drengene  raabte  §urra,  og  ^iger  og 
^arte  fang,  'oet  gif  (l;ftigt  tit,  men  f)øjere  og  ^øjere  fteg  ben 
i)t)ibe  ©ft)  meb  ben  forte  $ofe  i;  jeg  raabte  att,  t)t)ab  jeg 
funbe,  men  ingen  f)ørte  mig,  jeg  bar  for  langt  berfra.  ©nart 
bilbe  S^ejret  brtjbe  toé,  ^]en  gaa  i  ©tuffer,  og  aik  berube 
ft)nfe  igennem  uben  grelfe.  §øre  mig  funbe  be  iffe,  naa  ub 
tit  bem  mægtebe  jeg  iffe;  funbe  jeg  bog  faa  bem  i  Sanb!  ^a 
gat)  SS  or  §erre  mig  ben  Xanfe  at  ftiffe  Slb  i  min  ©eng, 
^eUex  iahe  §ufet  brænbe  of,    enb   ot  be  mange  faa   tjufetigt 


9^oget.  55 

ffulbe  bø.  3eg  fif  Stjjet  tænbt,  faa  ben  røbe  ?5(amme  — 
ja,  jeg  naaebe  nb  af  ®øren,  men  ber  biet)  jeg  Itggenbe,  jeg 
funbe  i!fe  mere;  Suen  ftob  ub  efter  mig  og  ub  af  SSinbuet, 
^en  otier  Xaget;  be  faa  ben  ber  itbe  fra,  og  be  løb  aUe,  f)t)ab 
be  funbe,  for  at  tijcetpe  mig  arme  (Staffel,  fom  be  troebe 
broenbte  inbe;  ber  bar  iffe  en,  fom  j[0  tøb  af  (Bkh;  jeg  f)ørte, 
be  fom,  men  jeg  f)ørte  ogfaa,  f)t3orIebcé  \)et  meb  eet  fnfebe  i 
Suften;  jeg  f)ørte  bet  bunbrebe  fom  foære  ^anonffub,  ©pring= 
floben  løftebe  3fen,  ber  brøbe§  itu;  men  til  Siget  naaebe  bc, 
^øor  ^nifterne  fløj  i)en  ober  mig;  j[eg  fif  bem  alle  i  33e^(b; 
men  jeg  ^ar  iffe  maaltet  funne  taate  Sl'utben  og  ben  f^or« 
ffrceffetfe,  og  faa  er  jeg  f ommen  f)erop  tit  §immerige§  ^ort; 
be  fige,  ben  blioer  luffet  o\)  ogfaa  for  faaban  en  ©taffel  fom 
jeg!  og  nu  f)ar  jeg  jo  ingen  §ué  mere  bernebe  \)aa  ^iget, 
bog  bet  giøer  mig  'oa  ingen  ^bgang  f)er." 

®a  aabnebe  fig  §immerigeé  $ort,  og  Sugeten  førte  hen 
gamle  ^one  inb;  ^uu  taUt  et  Sengehalm  ubenfor,  et  af  be 
@traa,  ber  ^at)be  ligget  i  t)enbe§  Seng,  ben,  f)un  tæubte  for 
at  fretfe  be  mange,  og  het  t)ar  bleøet  til  bet  pure  ®utb,  men 
et  (^utb,  ber  t)offebe  og  ft^ugebe  fig  i  be  bejligfte  ?^orfiriuger. 

„(Be,  bet  bragte  ben  fattige  ^one!"  fogbe  ©ngeten. 
„^Mh  bringer  nu  bu?  3a,  jeg  tjeb  nof,  bu  l^ar  ingenting 
ubrettet,  iffe  engang  laøet  en  SO^urften;  funbe  bu  bare  gaa  ti(= 
bage  igen  og  bringe  i  bet  minbfte  faa  meget;  ben  buebe  fag= 
tene  iffe,  naar  bu  ^a\)he  gjort  ben,  bog  gjort  meb  en  gob 
SSiltie,  bet  t)ar  altib  noget;  men  bu  fan  iffe  gaa  titbage,  og 
jeg  fan  iffe  gøre  noget  for  big!" 


5H  9Jogct. 

Xa  bah  bcii  fattige  ©jæl,  ^Unicu  fra  Xigcljujct,  for  Ijam: 
„.'pané  Prober  i)ar  gjort  og  giuet  mig  aUc  be  Sten  og  Bhmu 
per,  I)i)oraf  jeg  flinebe  mit  iiéfetige  |)U§,  bet  bar  grumme 
meget  for  mig  arme  6ta!fel!  !an  nu  iffe  aHe  bc  ©tumper  og 
®tij!fer  gælbe  fom  en  9J?urfteu  for  Ijam?  ^et  er  en  9Jaabeu§ 
@erniug!  nu  tramger  I)au  ti(  beu,  og  Ijer  er  jo  9]aabeu5 
^jem!" 

„Xiu  iBrober,  ben,  hn  falbte  ben  riugefte,"  fagbe  (Suge^ 
len,  „beU;  lp\^  Tout  i  al  5(£r(igt)eb  oar  big  uebrigft,  giuer 
big  fin  ^inimerige»  6!ærl3.  ^n  ffat  iffe  t)ifc§  bort,  bu  ffal 
()a0c  1^00  tit  at  ftaa  Ijer  ubenfor  og  tænfe  oOer,  fe  at  op= 
I)jæ(pe  bit  l'iu  bernebe,  men  inb  fommer  bu  iffe,  for  bu  i 
gob  (terning  I)ar  ubrettet  —  noget!" 

„Xet  fnube  jeg  IjaOe  fagt  bebre!"  tænfte  9\aifonnoren, 
men   Ijau   fagbe   bet  iffe  Ijojt,    og  bet  t)ar  nof  aderebe  noget. 


Det  gamle  (Egetræs  fibfte  I^røm. 

(et  3uleedentt)v.) 


Der  ftob  i  Sfoocii,  ^øjt  ])a(i  Sfrænten,  beb  ben  aabne 
©tranb,  faabon  et  rigtigt  gammelt  (Sgetrce,  bet  tjar  netop  tre 
^unbrebe  og  fem  og  trefinb^t^be  %ax,  men  ben  lange  %\h 
t)ar  for  Xræet  iffe  mere  enb  (ige  '{aa  mange  S)ogn  for  o§ 
SO^enneffer;  tii  tiaage  om  ^agen,  fotie  om  Sjatten,  og  fiaue  ba 
bore  drømme;  meb  Xræet  er  bet  onber(ebe§,  Xræet  er  tiaa- 
gent  i  be  tre  5(ar§tiber,  førft  mob  SSinteren  ^ar  bet  fin  @øt)n, 
SSinteren  er  bet§  (Sobetib,  hen  er  bet§  9^at  efter  ben  tange 
Xag,  fom  falbeå  goraar,  bommer  og  §oft. 


(30  ^ct  (\c\m\c  (igctrcp^  ftbftc  ^rom. 

^Alcangcii  uarm  Sommcrbng  (jnDbc  Xogiiflueu  boiifct  nmbt 
om  bcty  .SU'oiu\  (cDet,  fuædct  og  folt  fig  Ujffclig,  og  IjUilcbe 
ba  ben  lillo  Sfabuing  et  rjebli!  i  ftillc  2l;f)alig^eb  paa  et  af 
be  ftore,  fri[fe  ©geblabe,  \aa  fagbe  Xræet  nttib:  „2itle  3tatfcl! 
tun  en  enefte  ^ng  er  I;e(e  bit  Sit)!  f)Oor  fort  bog,  bet  er  \aa 
forgeligt!" 

„©orgeligt!"  fuarebe  ha  attib  Tøgnflnen,  „I)t)ab  mener 
bu  berniebV  5Ut  er  jo  jaa  ntageloft  [i)ft,  \aa  Mvmt  og  bej^ 
iiQ^  og  jeg  er  faa  glab!'' 

„5[Ren  hin  en  ^ag,  og  faa  er  alt  forbi!" 

,,Aorbi!"  fagbe  døgnfluen.  „§uab  er  forbi!  er  ogfaa 
bu  forbi  V" 

,,9Zej,  jeg  leoer  niaaffe  ^ufinber  af  bine  Tage,  og  min 
Xag  er  ^ele  5tar^tiber!  ^et  er  noget  faa  langt,  hn  flet  iffe 
fan  nbrcgne  bet!" 

„5cej,  for  jeg  forftaar  big  iffe!  lu  ^ar  Xufinber  af 
mine  ^age,  men  jeg  l)ar  Xufinber  af  Cjebliffe  til  at  oære 
glab  og  (i)ffe(ig  i!  -Sjotber  al  benne  SSerben§  ^ej;(igf}eb  o^, 
naar  h\i  bør?" 

„^e'l"  fagbe  l:ræct,  ,,ben  bliDer  bift  t)eb  tænger,  nenbe= 
ligt  længer,  enb  jeg  fan  tænfe  bet!" 

„Wicn  \aa  i}a)3c  bi  jo  lige  meget,  fnn  at  bi  regne  for^ 
ffctligt!" 

Cg  døgnfluen  banfebe  og  fbang  fig  i  Suften,  gtæbebe 
fig  beb  fine  fine,  funftige  33inger,  bereé  ?;-(or  og  ?^IøjeI, 
gtæbebe  fig  i  hm  barme  Suft,  ber  bar  faa  fr^bret  meb  ®uft 
fra    ^tøbermarfen    og    fra    Qiærbetg    bitbe    9tofer,    §^Ib    og 


®et  gamle  ©getræé  fibfte  ^røm.  61 

kaprifolier,  iffe  at  tale  om  ©foDmærfer,  .tobritjer  og  t)i(be 
^rufem^nter;  ber  i^ar  en  ^uft  faa  ftær!,  at  døgnfluen 
troebe  at  ^atie  en  liCe  9^u§  af  ben.  '2)agen  tjar  lang  og 
bejlig,  futb  af  @(æbe  og  føb  gornemmetfe,  og  naar  faa 
@o(en  fan!,  fotte  attib  ben  liKe  ^iue  fig  faa  be^agetig  træt 
af  al  ben  Sijftig^eb.  SSingen  uilbe  i!fe  længer  bære  ben,  og 
ganffe  fagte  g(eb  hen  neb  paa  bet  bløbe,  g^ngenbe  ©ræéftraa, 
ni!!ebe  meb  §ot)ebet,  font  ben  fan  niffe,  og  fot)  faa  glabetig, 
bet  t)ar  Xøben. 

„6ta!!et§  lille  Xøgnfhie!"  fagbe  egetræet,  „bet  Mx  bog 
alt  for  !ort  et  Sit)!" 

Og  t)t)er  ©ommerbag  gentog  fig  fanime  Tan§,  famme 
Xale,  ©bar  og  ^enfoDen ;  'i)d  gentog  fig  i  ^ete  ©(ægter  af 
^øgnflner,  og  ade  tjare  be  lige  (l)!felige,  (ige  gtabe.  ®ge« 
træet  ftob  tiaagen  fin  goraaråmorgen,  ©ommermibbag  og 
(Sfteraaréaften,  nu  uar  'i)tt  fnart  mob  ©otetib,  bet§  9Zat, 
SSinteren  toilbe  fomme. 

Merebe  fang  ©tormene:  „@ob  ^at,  gob  9^atl  ber  fatbt 
et  ma'i),  ber  fatbt  et  S3(ab!  t)i  ptnffe,  m  phiffe!  fe  til  at 
bu  !an  fotie!  t)i  ftjuge  big  i  ©øun,  Di  ruffe  big  i  ©ødn,  men 
iffe  fanbt,  ^tt  gør  gobt  i  be  gamle  ©rene!  be  fnage  bert)eb 
of  bare  gornøjetfe,  fou  fobt,  foo  fobt!  het  er  bin  tre  ©nnbrebe 
og  fem  og  trefinb^tijbenbe  '^lat,  egentlig  er  'Ou  fun  en  5(arg' 
unge!  fot)  føbt!  ©fi)en  briefer  ©ne,  het  b(it)er  et  ^elt  Sagen, 
et  lunt  ©engetæppe  om  bine  Jøbber!  fot)  føbt  og  brøm  be» 
Mageligt!" 

Og  ©getræet  ftob  afflæbt  alt  fit  SøD  for  at  gaa  tit  iRo 


G 2  ^et  gamte  egetræ^  fibfte  ^rom. 

f)ete  ben  {ar\c\c  3?inter  og  i  ben  at  bronmie  mangen  ^røm, 
Qltib  noget  opteDet  tigejom  i  9Jknneffene§  Xromme. 

^et  I)at)be  ogfaa  engang  oæret  ItUe,  ja,  et  3{gern  ^abbe 
uævet  betC^  ^^nggc;  efter  5J^ennefferegning  leoebe  Det  nu  i  et 
fjevbe  5(art)unbrebe;  hd  Mx  het  ftorfte  og  ^|3perfte  %xæ  i 
©foden,  nieb  fin  ^rone  ragebe  het  ^ø\t  ouer  alle  be  anbre 
Xræcr  og  b(eu  jet  tangt  nhe  fra  ©øen,  Mv  ©fib^mærfe ;  bet 
tænfte  ftet  iffe  \)aa,  f)t)or  mange  €jne,  ber  føgte  bet.  ©øjt 
oppe  i  bete  grønne  ^rone  bt)ggebe  Sfoobuerne,  og  ©øgen 
fuffebe  ber,  og  i  (Sfteraaret,  naar  flabene  faa  ub  fom  ^am- 
rebe  ^obberplaber,  fom  2ræf fugtene  og  f)t)t(ebe  ber,  før  be 
fløj  ^en  ooer  ©øen;  men  nu  oar  bet  SSinter,  Xrceet  ftob 
blabløft,  man  funbe  ret  fe,  f)t)or  bugtebe  og  frogebe  ©renene 
ftrafte  ftg;  brager  og  ^ttlifer  fom  og  fotte  fig  fftftet)i§  ber  og 
talte  om  be  ftrenge  Xiber,  fom  begtjnbte,  og  ^oor  foært  bet 
MX  at  faa  ^^dhen  om  SSinteren. 

Xet  t)ar  juft  ben  Retlige  gi^tctib,  ha  bromte  Xræet  fin 
bejtigfte  Xrom;  ben  ffuUe  oi  l)øre. 

Xræet  i:)at)'^e  ti)be(igt  en  gornemmelfe  af,  at  bet  tiar  en 
fefttig  Xib,  bet  ft)nte§  at  f)øre  runbt  om  aCle  ^irfefloffer 
ringe,  og  bertit  t^ar  bet  fom  paa  en  bejtig  ©ommerbag,  milbt 
og  barmt;  bet  brebte  ub  faa  friff  og  grøn  fin  mægtige  ^rone, 
©olftraaterne  fpitlebe  medem  93Iabe  og  ©rene,  Js^uften  oar 
frilbt  meb  SDuft  af  Urter  og  33uffe;  brogebe  ©ommerfugte 
tegebe  „Xagfat'^  og  Xøgnf(uerne  banfebe,  fom  tiar  alt  fun  til, 
for  at  be  ffutbe  banfe  og  fornøje  fig.  %it,  tj^^ah  Xxæet  igen^ 
nem   ^(åringer   ijat^he   optetiet   og  fet   omfring  fig,    brog   forbi 


^et  gamte  ©getræg  fibfte  ®røm.  63 

fom  i  et  f)elt  gefloptog.  SS)et  faa  fra  gammel  Xib  9ttbbere 
og  ?5ruer  til  §eft,  meb  gjer  i  gatten  og  meb  ?^at!  paa  gaanb, 
ribe  gennem  8!oOen;  3aglt)ornet  tøb,  og  §unbene  ftalfebe;  bet 
\aa  fjenbttige  ©olbater  i  btan!e  SSaaben  og  brogebe  .flæber, 
meb  Spt)h  og  gellebarber,  f(aa  3:elt  op  og  atter  tage  bet  neb ; 
SSagtilben  Mn§]ebe,  og  ber  biet)  fjimget  og  fooet  unber  2ræet§ 
ubftrafte  ©rene;  bet  faa  ^æreftefol!  i  ftitte  S^ffe  møbe§  {)er  i 
SØJaaneffin  og  ffære  bere§  ^^Jaone,  bet  førfte  SSogftaO,  tnb  i 
ben  graagrønne  93ar!.  C£it^er  og  ^ot^^arpe  tjare  engang, 
ja,  ber  laa  ^(åringer  imetlem,  Ijængte  op  i  (Sgen§  (Sirene  af 
rejfenbe,  muntre  ©t)enbe,  nu  fjang  be  ber  igen,  nu  !(ang  be 
ber  igen  faa  ^nbetigt.  (Sfoobuerne  furrebe,  fom  t)ilbe  be  for^ 
tæHe,  f)Mh  Xxæct  følte  berocb,  og  @øgen  fu!!ebe,  ^oor  maU' 
gen  (Sommerbag  bet  ffutbe  teoe. 

®a  mx  bet,  fom  om  en  nt)  2it)§ftrømning  riétebe  bet 
Uge  neb  i  be  minbfte  9fløbber  og  op  i  be  Iiøjeft  ragenbe  ©rene, 
lige  ub  i  93labene;  Xræet  følte,  at  bet  ftrafte  fig  berOeb,  ja 
M  fornam  meb  9tøbberne,  ^Dorlebeå  ber  ogfaa  nebe  i  Sorben 
t)ar  Sit)  og  SSarme;  bet  fornam  fin  ©tt)r!e  tage  til,  bet  t»o!febe 
^øjere  og  ^øjere;  Stammen  ffob  op,  ber  oar  ingen  StiCteftaaen, 
ben  t)o!febe  mer  og  altib  mer,  dronen  bleo  ft^lbigere,  brebte 
fig,  løftebe  fig,  —  og  alt  fom  Xræet  tjoffebe,  boffebe  ogfaa 
bet§  SSeloæren,  bete  l^ffaliggørenbe  Sængfel  efter  altib  at  naa 
lløjere,  lige  op  til  ben  Itjfenbe,  oarme  Sol. 

^IHerebe  oar  bet  ooffet  liøjt  op  coer  Sfljerne,  ber,  fom 
mørfe  Xræ!fugleffarer  eder  ftore,  l)t)ibe  St)aneflo!fe  brog  t)en 
unber  h^t. 


G4  ^et  cjnmle  (iflctnvy  fibfle  Xn-om. 

Cg  I)Ucrt  at  Træets  ^^(abc  fiiiibe  fe,  jom  I)aubc  bet  Øjne 
at  fe  mcb;  ©tjenierne  b(eue  føulige  t)eb  Xagen,  faa  ftore  og 
blan!e:  ipcx  af  bem  bliiifebe  font  et  $ar  Øjne,  faa  niilbc,  faa 
f(are;  be  niinbebe  om  fenbte,  færliiie  Øjne,  33arneDJne,  ^ærefte= 
folfy=Cine,  naar  be  mobte^5  unber  ^ræet. 

^et  oar  et  liofaligt  øjeblif,  faa  frt)befulbt!  og  bog,  i 
al  ben  Jvrtjb,  fornam  bet  en  Sængfel  og  Sljft  efter,  at  atle  be 
anbre  (5fooen§  2ræer  bernebe,  aEe  S3uffe,  Urter  og  55(omfter 
maatte  fnnne  løfte  fig  meb,  fole  og  fornemme  benne  @(an§ 
og  ®(æbe.  ^et  mægtige  (Sgetræ,  i  al  fin  $er(ig{)ebé  ^rom, 
Oar  i!fe  fnibt  Iijffcligt  nben  at  ^aoe  bem  meb  a((e,  fniaa  og 
ftore,  og  benne  Aolelfe  bæOebe  igennem  ©rene  og  Slabe,  faa 
inberligt,  faa  ftær!t  fom  i  et  Sf^enneffe»  33rt)ft. 

Xræety  Sl'rone  bet)ægebe  fig,  fom  om  bet  føgte  og  faonebe, 
bet  faa  tilbage,  og  ha  fornam  hct  ®uft  af  ©foOmærfer  og 
fnart  enbnn  ftærfere  ^uft  af  Slaprifolier  og  33ioIer,  het  troebe 
at  fnnne  ^ore  ©øgen  foare  fig. 

ga,  gennem  S!i)erne  pippebe  frem  ©!ot)en§  grønne 
Xo|j|)e,  bet  faa  nnber  fig  be  anbre  Xræer  Ooffe  og  (ofte  fig 
fom  bet;  33nffe  og  Urter  ffob  ()0jt  i  ^4^ejret;  enfelte  reo  fig 
Io§  meb  9^ob  og  ftøj  f)urtigere.  S3ir!en  nar  fnareft;  fom  en 
(pib  iii^nftraale  fnitrebe  bene  flanfe  ©tamme  opab,  ©renene 
bo(gebe  fom  grønne  g(or  og  ^aner;  ben  (je(e  (Sfoonatnr, 
fe(o  bet  brunfjebrebe  3Rør,  Ooffebe  meb,  og  gng(ene  fntgte 
meb  og  fang,  og  paa  8traaet,  ber  fom  et  (angt,  grønt 
@i(fe6aanb  (oft  ftagrebe  og  fløj,  fab  @ræ§()o|)pen  og  fpi((ebe 
meb    Isingen    paa    fit    ®!inneben;    O(benborrcrne    brnmmebe 


®et  gamle  Ggetræé  fibfte  2)rom.  65 

og  93terrte  fumniebe,  ^t)er  ?^ugt  fang  nieb  fit  9^æb,  att  uar 
8ang  og  (SJtæbe  lige  inb  i  §tmten. 

„ajJen  ben  lide  røbe  53Iomft  t)eb  SSanbet,  ben  ffutbe 
ogfaa  meb!"  fagbe  ©getræet;  „og  ben  hlaa  ^(offeMomft!  og 
ben  tide  ©aafeurt!"  —  ja,  ©gen  oilbe  l)at>e  bem  atle 
fammen  nteb. 

„^i  er  meb!  Di  er  meb!"  fang  og  flang  bet. 

„SJlen  be  fmnffe  ©foomærfer  fra  forrige  Sommer  — 
og  klaret  forub  t)ar  ^er  et  ?^tor  af  2iflie!ont)at(er  — !  og  bet 
t)ilbe  ^2@b(etræ,  f)t)or  ftob  bet  bejligt  —  og  a(  ben  ©foDpragt 
i  SCaringer,  i  mange  5(aringer  —1  i)a\)'Oe  ben  bog  (etjet  og 
bteDet  til  nn,  faa  ^abbe  ben  ogfaa  hinnet  tjcere  meb!'' 

„SSi  er  meb!  t)i  er  meb!"  fang  og  !(ang  bet  enbnn 
tjøjere  oppe,  bet  f^nte§,  font  om  be  t^are  fløjne  foran. 

„^le'l  "i^tt  er  alt  for  ntroligt  bejtigt!"  jnblcbe  ben  gamle 
®9-  //3eg  t)or  bem  alle  fammen!  fniaa  og  ftore!  iffe  een 
er  glemt!  f)t)or  er  bog  at  ben  2^!fatigt)eb  mulig  og  tænfelig!" 

„3  ©ub§  §immel  er  ben  mulig  og  tænfelig!"  ftang  t)ct. 

Og  ^ræet,  ber  altib  t)o!febe,  fornam,  at  bet§  Snobber 
løénebe  fig  fra  Sorben. 

„'2)et  er  nu  bet  allerbebfte ! "  fagbe  Xræet,  „nu  t)otber 
intet  S3aanb  mig!  jeg  !an  fltjOe  op  til  bet  allertjøjefte  i  £i)§ 
og  (SIan§!  og  aHe  !ære  ^ar  jeg  meb!  fmaa  og  ftore! 
ade  meb!'' 

„Me!" 

'3)et  mv  egetræets  ^røm,  og  mebené  bet  brømte,  gi! 
en  ootbfom  (Storm  f)en  ot)er  §at)  og  Sanb  i  ben  Redige  Sule* 

III,  5 


G  G  2)ct  qamfc  tSt^ctræ^  fibfte  2)rom. 

not;  Soen  uættcbc  tunge  33o(t]cr  mob  3tranbcn,  Xræct  htagcbe, 
bingebc  og  ri)!febe^  op  meb  9\ob,  netop  ibet  hct  brømte,  at 
beta  9iobbcr  løéuebe  fig.  ^et  fatbt.  l^ct^  tre  ©unbrebe  og 
fem  og  tvcftnb^tt)t)e  5(ar  oar  nu  font  en  ^ag  for  døgnfluen. 

Suicmorgen,  \)a  Solen  fom  frem,  I)at)be  ©tormen  togt 
fig;  atte  ^ir!e!Io!!erne  ringebe  fefttigt,  og  fra  f)tjer  ©!orften, 
felo  ben  minbfte  \)aa  §u6manben§  Xag,  loftebe  fig  Smogen 
blaatig  fom  fra  eliteret  t)eb  Xruibené  geft,  kaffens  Dfferrøg. 
8øen  6IeD  mere  og  mere  ftitte,  og  pna  et  ftort  gartøj  berube, 
ber  i  9t'atten  ^atibe  uet  oDerftaaet  het  !)aarbe  SSejr,  ^ejfebeé 
nu  aHe  ?}(ag,  juicfeftligt  og  fmuft. 

„Xræet  er  borte!  Tet  gamle  ©getrce,  uort  Wlæxh  \)aa 
Sanbet!"  fagbe  @øfo(fene.  „XH  er  falbet  i  benne  (Stormnat! 
§t)o  ffa(  funne  erftatte  bet;  bet  !an  ingen!" 

Saaban  Sigtale,  fort,  men  t)elment,  fif  Xræct,  ber  laa 
ubftraft  \)aa  Snetæppet  Deb  Stranben;  og  I)en  oDer  bet  ftang 
^falmefang  fra  Sfibet,  Sangen  om  3ulen§  (^(æbe  og  SU^enne- 
ffencé  Sjcelå  grelfe  i  S^rifto  og  bet  et)ige  SiD: 

„et)ng  ^øjt  i  (Bh),  &nU  ^irfcflof! 
^afleluja,  nu  I)ar  t)i  nof, 
ben  t^rt)b  er  uben  Sige! 
.s^Qfleluja,  ^aUeliijo!" 

faa  (ob  ben  gamle  ^fatme,  og  (}Uer  berube  paa  Stibet  løftebeå 
pcia  fin  ^i§  Deb  ben  og  53ønnen,  ret  fom  bet  gamte  ^ræ 
løftebe  fig  i  fin  fibfte,  fin  bejtigftc  Xrom  311^^«^^. 


^&^^^^m)m)V}mim 


,fi^'Ew4 


2lbc=3ogcn. 


Der  t)ar  en  SO^anb,  fom 
f)at)be  [fredet  nogle  ntj  S5er§  tit 
„5(bc=33ogen";  faaban  to  Sinter 
til  i)t)ert  33ogftat),  ligefom  i  ben 
gamle  5lbc;  l)an  f^nte^,  at  man 
ffnibe  ^aue  noget  nt)t,  be  gamte 
%n^  uare  Jaa  forflibte,  og  Ijan 
fijnteé  nu  altib  faa  gobt  om  fine 
egne.     Xen  nt)  5(bc  laa  enbnu 

5* 


68  5(bc'93ogen. 

fuii  [freucn,  o(\  ben  oar,  t»cb  3it)eii  af  ben  gamle  trtjtte,  ftUlet 
I)en  i  bet  ftove  ^-^ogffab,  (jtiori  ber  ftob  faa  ntange  (ærbe 
^-Boger  og  morjomme  33øger,  men  ben  gamle  %bc  t)Ube  no! 
iffe  Dære  9Jabo  tit  ben  ni)  og  t>ar  berfor  fprnngen  fra 
ct)t)Iben  og  t)at)be  i  bet  famme  gioet  et  @hi6  til  ben  nt),  \aa 
\)cn  ogjaa  laa  paa  (^nloet  og  bet  meb  alle  fine  lofe  93(abe 
fprebte  rnnbt  om.  ^en  gamle  ^2(bc  Uenbte  opab  ben  forfie 
Sibe,  og  'i)ct  er  ben  Digtigfte  i  ben;  ber  ftaa  alle  ^-J3ogftaUerne, 
be  ftore  og  fmaa.  ^et  931ab  liar  nn  alt,  ^Mh  alle  be 
anbrc  33oger  (et>e  af,  *:?llfabetet,  33ogftaoerne,  bem,  ber  bog 
regere  i  3Serben;  en  forfærbelig  9Jlagt  ^atie  be!  bet  fommer 
alene  an  \)aa,  IjOorlebe^  be  fommanbereé  til  at  ftaa;  be  hmne 
gioe  2it),  flaa  iljjel,  glæbe  og  bebrooe.  ©nfelte  opftillebe 
betljbe  be  ingenting,  men  ftillebe  i  @eleb,  —  ja,  'ba  3Sor= 
l)erre  lob  bent  lægge  nnber  fine  Xanfer,  fornam  t)i  mere,  enb 
m  mægtebe  at  bære,  oi  bojebe  o»  bt)bt,  men  ^ogftaberne 
mægtebe  at  bære  bet. 

Ter  laa  be  nu  og  oenbte  opab!  og  §anen  i  bet  ftore 
^  ftraalcbe  meb  røbe,  blaa  og  gronne  ^-jer;  t)an  brl)ftebe  fig, 
for  l)an  uibfte  ^m'o  93ogftat)erne  betob,  og  at  l)an  t)ar  ben 
eneflc  Icoenbe  i  bem. 

Ta  gamle  ^^lbc=53og  falbt  \)aa  ©nloet,  flog  I)an  meb 
isingerne,  fløj  nb  og  fatte  fig  \)aa  en  åant  af  ^^ogffabet, 
glattebe  fig  meb  S^^æbbet  og  galebe,  faa  bet  ffingrebe  efter. 
§Der  33og  i  Sfabet,  fom  ellert  9^at  og  ®ag  ftob  ligefom  i 
en   ^ø§,    naar  ben  i!!e  t»ar  i   S3rug,    fornam  bet  Xrompet- 


$t6c=33o9ert. 


69 


ftøb   —    013   f^^   to^c^^   |)anen  ^øjt   og  Il)beltgt  om  ben  Uret, 
ber  \)ax  gjort  ben  oærbtge,  gamle  ^bC'33og. 

„Fitting  ffat  nu  oære  nt)t,  tiære  anbertebe§!"  jagbe  ben, 
„alt  j!at  ticere  \aa  fremab!  53ørn  ere  \aa  !(oge,  at  be  nu 
funne  læfe,  før  be  fenbe  S3ogftaOer.  ,,„^e  [fuUe  ^aUe  Ubt 
u^t!""  fagbe  i)an,  ber  ffreo  be  n^ 
5l6c=SSer§,  fom  tigge  ber  fprebte  );)aa 
©uttiet.  Seg  fenber  bem!  mer  enb  ti 
©ange  ^ar  jeg  !)ørt  f)am  (æfe  bem  op 
for  fig  (e(t)!  bet  bar  f)am  faaban  en 
gornøjelfe,  nej,  maa  jeg  het>e  om  mine 
egue,  be  gobe  gamte  meb  Xantt)u§, 
og  be  53i(Ieber,  ber  ^øre  tit;  bem  t^it 
jeg  iæmpe  for,  bem  bit  jeg  gate  for! 
ent)t)er  ^og  i  (Biahet  fenber  bem  bet. 
9tu  ffat  jeg  tcefe  be  ffrebne  ni);  tæfe 
bem  meb  al  9^otigt)eb;  lah  o§  faa  bære 
enige  om,  at  be  i!!e  bue!" 

Ji.     2lmnte. 
©n  -?lmme  gaar  i  @onbag§!(æber, 
og  anbreé  53orn  er  t)enbe»  §æber. 

5.].     Bon6e. 

®n  ^ontie  for  teb  ftor  gortræb, 

uu  er  t)an  tit  for  meget  meb. 
„^tt  SSer§  finber  jeg  nu  inbertigt  ftobtl"  fagbe  |)anen,   „men 
jeg  tæfer  biberel" 


70  9lbC'93ogeit. 

g.  dolinnbuf«. 
Columbuø  otjer  ^atjct  for, 
og  3Di*^<^^^  '^^^^  ^^^^  bobbelt  ftor. 

p.     Danmar!. 
£n\  Hanmarkø  Stige  (Sagnet  gaar, 
@ub  ei  fin  §aanb  af  ^anmarf  flaor. 

„^et  Hil   nn   mange  finbe  faa  font!''  fagbe  ^ancn,    „men  bet 

,„ ,,  ,„.  „ ..,. .,  i....... .... ...  -  «w,,.-  ^ 

C^.     elefant. 
Gn  (elefant  gaar  aftib  tnngt, 
om  ogfaa  4')jcrtct  bet  er  nngt. 

5^.     ^orniørfelfe. 
/ormørkclfc  gor  9,lkanen  gobt, 
ben  gaar  faa  (ænge  meb  *!^aIot. 

0>.     (5altcn. 
Cm  (5altfn  enb  faar  9\ing  i  DZæfen, 
t)an  (ærer  ej  bet  fine  ^æfen. 

Sf.     ^urra. 
Xit  er  et  liurra  paa  bor  Sorb 
et  meget  nbefinbigt  Crb. 

„§t»or  ffa(  nn  et  93arn  forftaa  bet?"  fagbe  §anen,  „ber  ftaar 
rigtigno!  paa  ^itelblabet:   „^iibc-'^OQ  for  ftore  og  fm aa", 


5(bc=95Dgcrt.  71 

men  be  ftore  Ijobe  anbet  at  Éeftide  enb  Icefe  5rbc=9Ser§,  og 
be  fmaa  funne  iffe  forftaa  bet!  ®er  er  en  (5irænfe  for  att! 
Slibere!" 

SSor  Jorb  er  Dor  SO^ober  \aa  runb  og  \aa  ftor, 
og  tit  gaa  tit  ftbft  igen  i  l)or  SJJor. 
„^et  er  nu  raat!"  fagbe  §anen. 

^.     Ko.     Kalr. 
Sn  ^0  er  X^ren§  SJJabanmic, 
og  lialum  fan  Mibe  bet  famme. 
„^^))ov  ffat  man  nu  hinne  forflarc  for  33orn  bet  t^amilieffab?" 

ri.     CoDC.     €or<3nct. 
l:en  utibe  føuc  t)ar  ej  forøuct, 
bet  f)ar  ben  tamme  i  9himmer^arfet. 

5^1.    ^ITorgenfoL 

Dp  ftaar  ben  g^tbne  Ittorøcnfol, 

men  ej  forbi  @aarbf)anen  go(. 
„9^u   faar  jeg  ©rotj^eber!"    fagbe  Cyanen;    „men  jeg   er  ba  i 
gobt  ©elffab,  i  ©elffab  meb  Soten!     SSibere!" 

|l.  ITeger. 
Sort  er  en  lUøct  al  fin  Xib, 
t)am  fan  man  iffe  Dabffc  f)l3ib. 


72  OfbC'^ogert. 

C5.     (Dlkhlab, 
Xet  bebfte  'i&tat)  —  ja,  ueb  bu  f)t)ab? 
Tet  oar  bog  "Duené  Ølieblati. 

"^.     panbe. 
Tit  viimme§  i  9J?ennejtet§  yanbe, 
I)t)ab  fiinp  fan  rummel  i  Xiber  og  Canbe. 

^(t  eje  COuæg  er  ftort  og  gobt, 
]e(u  uære  COuæfli,  bet  er  fnn  fmaat. 

"?{.     Kunbetaarn. 
(Sfønt  mon  er  ffabt  font  lluntJctaavn. 
er  mon  berfor  ej  ^øjbetbaar'n. 

§.     Spin. 

2ab  bet  big  iffc  gøre  t)ot)en, 

at  hn  |ar  mange  S'uin  paa  ©foben. 
„Xidaber  Xe  nu,  jeg  gater!"  fagbe  $)anen,  „bet  tager  \)aa 
c%æftcrne  at  (æfe  faa  meget!  man  maa  træffe  ^^ejret!"  — 
og  faa  galebe  ben,  faa  at  bet  ffingrebe  fom  5!J^e§fingtrompet, 
og  bet  oar  en  ftor  gornøjelfe  at  f)øre  ^aa  —  for  §anen. 
„33ibere!" 

5.     Cefebel.     Cema^ine. 
(Tckeblfu  fif  fnn  @forftené=9^ang 
og  t)ar  bog  (Temarhinenø  (gang. 


I 


5lbc»35ogeit.  73 

51.     liret. 

©fønt  Uret  ftabigt  flaar  og  gaar, 

mibt  i  en  (Stjig^eb  man  ftaar. 
„^et  f!al  nu  t)cere  \aa  \>t)U,"  fagbe  ^onen,  „men  jeg  fan  iffe 
§itte  bet  \)aa  SSimben!" 

^,     Da6)*febjern. 
©n  Itabrkebjøni  fan  oabffe  Xiugeit 
faa  (ænge,  at  ben  bliuer  ingen. 

^.     itantf^ippe. 

„§er  f)ar  ^an  iffe  fnnnet  finbe  \)aa  noget  nt)t!" 

3  5(Sgteftanb§=@D  jtat  ber  finbeé  en  flippe, 
af  ©ofrateé  b(eD  ben  betegnet  ,Tantl)ippc. 

„5an  niaatte  bog  tage  .^'ant^ippe!     .\'ant^n§  er  nn  bebre!" 

^.     Pabraftl. 

Unber  IJøbradl'Xræ  uar  ©nberneé  (5teb,  — 

Xræet  er  'Oø^t  og  ©nberne  meb. 
„^In   er  t)i  fnart  nbe!"   fagbe  §anen,    „bet  er  altib  en  Troft. 
SSibere  frem!" 

"^aa  "S^anff  er  3tpl}\]t  en  ^^eftenoinb, 
ber  i§ner  igennem  $e(§  og  ©finb. 

i^.     ^fel. 
et  3(2Éfel  er  et  i?^rel  bog, 
om  fett)  bet  gaar  meb  gt)(bent  ©frog. 


74 


^(bC'S^ogett. 


en  Øftcrø  (}ar  iffe  lit  33erbcu  ^ibu§, 
ben  t)cb,  nmn  fan  æbc  ben  nb  a[  fit  §u§. 
„^er  flap  bet!  men  bet  er  iffe  otjerftaaet!  nn  jta(  bet 
trt)ffe§!  og  ']aa  ffal  bet  tæfe§!  bet  ffal  bt)be§  i  Stebet  for  be 
Dærbige,  gamle  33ogftat)Oer§  i  min  ^og!  ^m'o  figer  j^orjam* 
lingen,  lærbe  og  ntærbe,  enfelte  og  famlebe  8!rifter?  f)))ai)  figer 
^ogffabet?     S^g  ^ar  talt  —  nn  fnnne  be  anbre  f)anb(e!" 

Dg  S3øgerne  ftob,  og  ©fabet  ftob,  men  §anen  ftoj  neb 
igen  i  fit  ftore  ^  og  faa  fig  ftolt  om.  „3eg  tatebe  gobt, 
jeg  galebc  gobt  — !  bet  gør  ben  nt)  5(bc=33og  mig  iffe  efter! 
ben  bor  beftcmt!  ben  er  bob!  ben  f)ar  ingen  i^iane!" 


Dynbfongms  Datter. 


Storfene  fortætte  for  bere§  fmaa  faa  mange  Gtjent^r,  otte 
fra  (Sumpen  og  ^ofen,  be  ere  a(minbeUgt)i§  afpaéfebe  efter 
%ihev  og  ?^atteet)ne;  be  minbfte  Unger  ere  fornojebe  meb  at 
ber  fige§  „Irible,  !ra6te,  pturremurre ! "  bet  ftnbe  be  ubmærfet, 
men  be  ælbre  bitte  ^abe  en  bt)Bere  5Sett)bmng,  etter  i  het  minbfte 
noget    om   gamilien.     5if    be    to    ælbfte   og   (ængfte   (£t)entt)r, 


7C)  ^t)itbfDnc}eib3  batter. 

fom  ^auc  l)o(bt  fit]  ()o§  (Storfcite,  fcube  Di  aUe  bet  ciu\  bet 
om  9JZofey,  ber  af  fin  9Jbber  bleu  fat  iib  i  9Zi(en§  3^anbe, 
funbeu  af  ^ongen§  Tatter,  fif  en  gob  Cpbragelfe  og  blei)  en 
ftor  9JZanb,  fom  mnn  fiben  iffc  Ueb  om,  IjOor  I)an  Met)  Iic* 
gvaoet.     Xet  er  ganffe  atminbeligt! 

^et  anbet  (Suent^r  !enbe»  enbnn  iffe,  nmaffe  forbi  bet  er 
næften  inbentonbff.  ^^et  (Soenttir  er  gaaet  fra  Stortemober 
tit  @torfemober  i  tnfinbe  5(ar,  og  t)t)er  af  bem  §ar  fortalt  bet 
bebre  og  bebre,  og  ui  fortæde  het  nn  atterbebft. 

^et  forfte  Storfepar,  fom  fom  meb  bet  og  leDebe  inb  i 
bet,  I)at)be  bere§  @ommeropl)o(b  )paa  ^ifingcn§  33iælfet)n§ 
oppe  oeb  S^itbmofen  i  3ienbfl)§fel;  bet  er  i  Ajiorring 
5(mt,  ^øjt  mob  8fagen  i  S^^anb,  naar  m  fhide  tale 
meb  Stnnbffabcr;  ber  er  enbnn  en  nfjtjrc  ftor  SD^ofe,  man  fan 
læfe  om  ben  i  ^Imtybeffrioelfen.  |)er  I^ar  Uæret  §at)bnnb, 
men  ben  f)ax  gættet  fig,  ftaar  ber;  ben  ftræffer  fig  miteDibt, 
til  alk  (giber  omgioet  af  Mahe  (Snge  og  g^ngenbe  tær, 
meb  ^oruemofer,  9J?n(tebær  og  nsle  Xræer;  næften  altib 
fuæoer  en  Xaage  t}en  ot)er  ben,  og  for  t)alufjerbfinb§tt)De  5(ar 
fiben  fanbte§  f)er  enbnn  lUlje,  ben  fan  rigtignof  falbe§  58ilb' 
mofen",  og  man  fan  tcenfe  fig  f)t)or  tjitbfomt,  I)t)or  megen 
8nmp  og  ©o  f)er  ^ar  t)æret  for  tnfinbe  5(ar  fiben!  ja,  i 
M  enfette  faa  man  ben  @ang  !^er,  ^tiab  man  enbnn  fer: 
Snorene  ^aube  famme  .^^øjhe,  famme  @Iag§  lange  93Iabe  og 
Dioletbrnne  ^^jerbfomfter,  fom  be  bære  enbnn,  S3irfen  ftob 
meb  ()Uib  ^-Barf  og  fine,  (oft^ængenbe  ^^(abe  (igefom  enbnn, 
og   ipah   be  (eoenbe,   fom  fom  t}er,    angaa,    ja,    ?vlncn  bar  fin 


2)l)nb!ongcné  ©atter.  77 

?5(or§f(æbning  meb  famme  @nit  foin  nu,  ©tor!en§  Siufiitør 
ttav  f)t3ibt  meb  fort  og  røbe  (Strømper,  berimob  §at)be  ^Tcenne* 
ffene  paa  ben  %ih  et  anbet  Sljolefnit  enb  nu  til  Xagé,  men 
^oer  af  bem,  ^ræl  etter  S^^ger,  f)Uemfomf)etft,  ber  traabtc  ub 
paa  §ængebt)nbet,  gif  'Od  for  tufinbe  5(ar  fiben,  fom  bet  enbnu 
gaar  bem,  ber  fommer  I)er,  be  plumpebe  i  og  fan!  neb  tit 
^^nbfongen,  fom  be  fatbte  ()am,  ber  regerebe  nebe  i  bet 
ftore  9}?oferige.  @  unge  fon  gen  funbe  ijan  ogfaa  falbeé,  men 
oi  fi)ncé  nu  bebft  om  at  fige  Xi)nb!ongen;  og  bet  falbte 
@tor!ene  ^ant  ogfaa  9Jieget  (ibt  oeb  man  om  ^an§  9^egering, 
men  bet  er  maaffe  bet  bebfte. 

^lax  Oeb  9)?ofen,  tæt  op  til  S  imf  jorben,  laa  3^ifingen§ 
33jælfet)ué  meb  ftenfat  åcelber,  Taarn  og  tre  ©æt  8tofoær!; 
øderft  paa  ^aget  I)aube  8torfen  bygget  9^ebe,  ©torfemober 
laa  paa  5(5g  og  oar  oié  paa,  be  dilbe  Il)ffe§. 

(5n  5(ften  bleo  ©torfefaber  noget  længe  nhe,  og  ha  {)an 
fom  .f)jem,  faa  ^an  forpjuffet  og  ilfærbig  ub. 

„3eg  ^ar  noget  ganffe  forfærbeligt  at  fortætte  big!"  fagbe 
^an  til  ©torfemober. 

„^ab  Uære  meb  bet!"  fagbe  ()un,  „Ijuff  paa,  at  jeg  ligger 
paa  ^g,  jeg  funbe  Ijade  Sfabe  af  bet,  og  ba  oirfer  bet  paa 
^©ggene!" 

„^u  maa  tiibe  bet!"  fagbe  ^an.  „§un  er  fommen  ^er, 
^otteren  af  tior  S^ært  i  ^gtjpten!  ^un  ^ar  dooet  9Rej(en 
^erop,  og  tjæf  er  fyuxl" 

,,§un,  fom  er  af  geerne^  8Iægt!  fortæt  bog!  ®u  t)eb, 
at  jeg  fan  iffe  taate  at  dente  i  benne  Xib,  ha  jeg  tigger!'' 


78  ^i)ubfongenå  lotter. 

„Ser  bu,  9JJor!  I)uu  Ijax  bog  Iroct  paa,  I^Dob  Toftoreit 
fatibc,  fom  Ui  fortalte  mig;  f)\m  f)ar  troet  paa,  at  9J?ofe= 
blomfteu  l)eroppe  funbe  Ijjælpe  f)eube^>  fi^ge  ?5aber,  og  i)un  er 
flojet  i  tVjcrf)am  mcb  be  to  aubre  g-jertiam^^'^riufcx^ler,  bcr 
^tjert  ^ar  ffiitle  t)cr  9Zorb  paa  for  at  babe  (ig  og  forl)iige»! 
§1111  er  f ommen,  og  I)uu  er  oæf!" 

„^u  gør  bet  faa  uibtlotrigtl"  fagbe  ©tor!emober, 
„5(yggene  hmne  btitje  forfoicbe!  jeg  fan  iffe  taak  at  uære  i 
3pæubing!'' 

ffSeg  ^ar  paffet  pao!"  fagbe  ©to rfef aber,  „og  i  2lf ten, 
jeg  gif  i  Snorene,  ^tior  §ængebt)nbct  fan  bære  mig,  ba  fom 
tre  ©Daner,  ber  nar  noget  ocb  ©uinget,  fom  fagbe  mig:  pa§ 
paa,  tct  er  iffe  f)e(t  ©uane,  bet  er  ©oane^am  fun!  ^u  fenber 
bet  paa  gotelfen,  Wovl  ligefom  jeg;  bn  Deb,  (joab  ber  er  bet 
rette!" 

„ga  Dift!"  fagbe  f)nn,  „men  fortæl  om  ^^rinfeéfen!  jeg 
er  feb  af  at  Ijore  om  ©t)anet)am!'' 

„§er  mibt  i  SO^ofen,  t)eb  hn,  er  ligefom  en  ©ø," 
fagbe  ©torfefaber,  „bn  fan  fe  et  ©tl)!fe  af  ben,  naar  bn 
mt  lette  big;  berop  til  9iorenc  og  bet  grønne  §ængebl)nb 
laa  en  ftor  Gtletrnnte:  paa  ben  fatte  be  tre  ©Daner  fig, 
flog  meb  Pingerne  og  faa  fig  om;  hen  ene  af  bent  faftebe 
©oaneljammen,  og  jeg  fcnbtc  i  f)enbc  Dor  §u§'^rinfeéfe 
fra  5©gt)pten;  fjun  fab  nu  og  I^aube  ingen  anben  ^appe 
om  fig  enb  fit  lange,  forte  §aar;  Ijun  ha'O  be  to  anbre. 
Iførte  jeg,  at  pac^fe  t)el  paa  ©Dane^ammen,  naar  J)nn 
bnffebe  ncb  nnber  S^anbet  for   at  pluffe  ^(omften,   fom  ^nn 


S)t)iibfongen§  ©atter.  81 

troebe  at  fe.  ^e  niffebe  og  (ettebe,  løftebe  )paa  ben  tøfe 
gjerfjote;  fe  l)t)ab  mon  be  t)ille  meb  ben,  tænfte  jeg,  og 
^un  f|)urgte  bent  oiftno!  Uge  om  bet  famme,  og  @oar  fi!  ^un, 
<St)n  for  (Sagen:  be  fløj  i  SSejret  meb  ^enbe§  gjerfjam! 
„„"D^!  bu  neb!""  raabte  be,  „„atbrtg  ft^oer  hu  mer  i 
©Oane^am,  atbrig  fer  hu  ^g^pteng  Sanb!  ftb  bu  i  SS  i  tb« 
mofen!""  og  faa  reo  be  ^enbeg  gjerfiam  i  f)unbrebe  8ti)!fer, 
faa  i^jerene  fløj  runbt  omfring,  fom  om  bet  Dar  et  Snefog, 
og  bort  fløj  be  to  S!arn§  ^rinfe^fer!" 

„®et  er  ræbfomt!"  fagbe  Storfem ober,  „jeg  !an  i!!e 
taale  ot  §ore  bet!  —  fig  mig  faa,  ^Oab  ber  ffete  Oibere!" 

„$rinfe§fen  jamrebe  og  græb!  Xaarerne  triCTebc  neb  \)aa 
©ttetrunten,  og  faa  rørte  ben  fig,  for  hct  oar  ^t)nb!ongen 
fe(o,  l)am,  ber  bor  i  SObfen,  3^9  faa,  f)Oor  Xrunten  Oenbie 
fig,  og  faa  Oar  ber  ingen  Xrunte  mer,  ber  fta!  op  lange, 
b^nbebe  ©rene,  ligefom  ^Irme;  ha  b(et)  bet  ftaffeté  33arn  for« 
ffræ!!et  og  f^^rang  af  Steb  inb  \)aa  bet  gi)ngenbe  §ængebt)nb, 
men  ber  fan  het  i!fe  bære  mig,  minbre  ^enbe,  t)un  fan!  ftra!é 
i,  og  ©Iletrunten  gi!  neb  meb,  hct  oar  t)am,  ber  t)atebe;  ber 
fom  ftore,  forte  33obIer,  og  faa  oar  ber  i!!e  Spor  mer.  'Ufin 
er  f)un  begraoet  i  SSilbmofen,  atbrig  !ommer  f)un  meb 
SSIomft  til  ^gtjptené  Sanb.  ®u  ^a\)he  iffe  tjoibt  nb  at 
fe  paa  bet,  9J2or!" 

„Saabant  noget  ff ulbe  bu  ftet  iffe  fortætte  mig  i  benne 
Xib!  htt  fan  gaa  nb  ooer  Æggene!  —  ^^^rinfe§fen  ^^tter  fig 
nof!  ^un  faar  fagten§  ©jcelp!  t)at)he  bet  Oæret  mig  etter  big, 
en  af  oore,  faa  ^aobe  bet  t)æret  forbi!" 

ni.  6 


82 


2)t)nb!ongené  batter. 


„^CQ  uil  boi]  l)uev  Ta(\  fe  efter!"  fagbe  ©torfcfaber, 
ot]  bet  gjorbe  f)an. 

9hi  gi!  ber  en  lang  T\\). 

^a  faa  t)Qn  en  ^ag,  at  bt)bt  fra  93nnben  ffob  frem 
en   gvon  ©ti(f,    og  ha  'Oen   naaebe    op   til  ^^anbfpejtet   Doféte 


frem  et  S&lah,  brebcre  og  altib  brebere;  teet  tieb  font  en  fnop, 
og  ha  vStorfen  en  9}?orgenftnnb  ftøj  ^en  ober  ben,  aabnebe 
fig,    oeb    be    ftærfe    ©otftraater,    ^(omfterfnoppen,    og   mibt   i 


2)t)nbfou9ené  batter.  83 

ben  laa  et  bejHgt  93arn,  en  Ude  $ige,  ligefom  om  ^un  t)ar 
ftegen  op  fra  ^ah]  i)un  Ugnebe  i  ben  (^rab  ^rinfeéfen  fra 
5@9t)pten,  at  ©torfen  førft  troebe,  at  bet  dar  ^enbe,  ber 
uar  bteijen  litle,  men  ha  ^an  tænfte  fig  om,  fanbt  f)an  bet 
rimeligere,  at  bet  t)ar  Ijcnbeé  og  Xt)nb!ongen§  33arn;  ber= 
for  laa  ^un  i  5{a!anbe. 

„^er  !an  ^un  ha  iffe  bliue  liggenbe!''  tænfte  ©tor! en, 
„i  min  9lebe  ere  t)i  aKerebe  faa  mange!  men,  ber  fatber  mig 
noget  inb!  5^  i  fin  ge  fruen  t)ar  ingen  53ørn,  tit  cmffebe  ^nn 
fig  en  lide,  jeg  faar  jo  ©fljtb  for  at  bringe  be  fmaa,  nu  ui( 
jeg  bog  en  ®ang  gøre  5I(t)or  af  bet!  jeg  fl^uer  tit  3^ifingc= 
fruen  meb  barnet;  ber  uil  blioe  en  gornøjelfe!" 

Cg  ©torfen  tog  hen  Viik  ^^^ige,  fløj  til  SBjælfef^nfet, 
f(og  meb  ^læhhet  §ul  paa  ben  ^^(æreffinbo  Dtube,  (ogbe 
barnet  Deb  SSifingefrUen§  53r^ft,  fløi  faa  til  ©torfe* 
mober  og  fortalte,  og  Ungerne  t)orte  paa  het]  be  Dåre  ftore 
uof  bertit. 

„©er  bu,  ^rinfeéfen  er  iffe  bob!  ^un  f)ar  fenbt  ben  lide 
f)erop,  og  nu  er  ben  onbragt!" 

„'5)et  ^ar  jeg  jo  fagt  fra  førfte  Særb!"  fagbe  ©torfe^ 
mober,  „tænf  nu  libt  paa  binc  egne!  het  er  fnart  paa  Siejfe^ 
tiben;  bet  begijubcr  af  og  tif  at  fride  mig  nnber  Svingerne! 
@øgeu  og  ^Nattergalen  er  atterebe  af  Bteh,  og  Vagtlerne  ^ører 
jeg  tote  om,  at  Di  fnart  faa  gob  SJiebDinb!  Dore  Unger  ftaa 
fig  uof  Deb  ManoDren,  fenber  jeg  bem  ret!" 

"^laa,  ^Dor  S^ifingefruen  b(eD  gtab,  ha  ^un  om  Mor= 
genen     Daagnebe     og    fanbt    Deb    fit    S3rt)ft    het    (ide,     bejlige 


84 


^tjiibfongen^^  ^ntter. 


^nni;  ^iin  fijyjebe  ocj  flappebc  bet,  iiieii  bet  ffrec^  forfærbeligt 
og  fpræHebe  meb  ^(rnie  og  53eu,  bet  ft)nteé  jTet  itfe  fornøjet; 
tUfibft  græb  bet  ftg  i  ©øon,  og  fom  bet  ha  laa  htx,  mv  bet 
noget  af  bet  bejUgfte,  man  funbe  fe  paa.  SSlftugefnien 
MX  \aa  glab,  jaa  tet,  faa  tax\t,  bet  bareé  t)enbe  for,  at  nu 
cilbe  oift  I)enbe§  §u§bonb  meb  atle  t)an§  9JJænb  lige  faa 
utjentet   !omme,    font   ben   lide,    og   iaa   fif  I)un  og  f)ele  $ufet 


j-^ 


trault,    for   at   att  funbe    bære   i  8tanb.     ^e   (ange,    fulorte 

Xa^jeter,   font  l)un  og  gigerne  felo  ^a)^ht  oæoet  meb  S3iOeber 

af  bereé   ^fguber,  Obin,   XI) or   og  greja,   fom   be  !albte§, 

Mede    ^ængte   op;  Xrællene   maatte    ffure   be    gamte   ©fjotbe, 

fom   ber  ptjutebeå  meb,    §t)nber  bteoc  lagte  ])aa  S3ænfene,    og 

tort   33rænbe    b(eO  (agt  \iaa   ^^bftebet   mibt  i  §allen,    for   at 


S)t)nbfongené  batter. 


85 


95aa(et  ftra!§  funbe  tcenbeé.    S^iftngefruen  tog  felu  fat  meb, 
\aa  at  ^un  ub  );)aa  Giftenen  bar  bettjbeltg  træt  og  fot)  gobt. 

Xa  f)uu  mi  Ijenimob  5[Rorgeneit  t)aagnebe,  b(ct)  ^un 
inberlig  forffrceffet,  t{)i  bet  litle  ^arn  t^ar  rent  borte;  ^un 
fprang  op,  tænbte  en  ?^t)rrejpaan  og  iaa  riinbt  om,  og  ba 
laa    bcr,    ^uor    ^un    ftrafte    fine    gobber    i   ©engen,    if!e    bet 


Ude  ^arn,  men  en  ftor,  ^æ§tig  ^abbe;  ^nn  b(et)  ganffe  æ!el 
t)eb  ben,  tog  en  fuær  Stang  og  Dilbe  flaa  groen  it)jel,  men 
^en  faa  paa  Ijenbe  meb  faabanne  unberUge,  bebrøtiebe  Øjne, 
at  ^un  i!fe  hmbe  f(aa  ti(.  (Snbnn  engang  faa  t)un  rnnbt 
om,  ?5røen  gat)  et  fint,  t)n!etigt  ^bæf,  ^nn  for  f  am  men 
beroeb  og  fprang  fra  8engen  ^en  tit  Sngen,  ben  fmæffebe  ()nn 


86  ^t)nbfongena  batter. 

op;  ©olen  fom  i  bet  fammc  fvcni,  faflcbe  fine  ©traalcr  (ige 
iub  i  8eni"ien  ))aa  ben  ftore  $abbc,  og  bet  Dar  meb  eet, 
fom  oin  Ubi)ret^  brebe  9)hiut)  traf  fitj  fanmieii  og  biet)  lille 
og  rob,  !L*emniernc  ftrafte  (tg  i  ben  ni)bctigftc  ©tiffetfe,  bet 
t)ar  Iienbe»  eget  lide,  bejUge  ^^arn,  ber  laa,  og  ingen  ^æå' 
lig  Srø. 

„§t)ab  er  bog  bet!"  fagbe  I)nn,  „{)ar  jeg  bromt  en  onb 
^rom!  bet  er  jo  mit  eget  ijnbige  ^Itfebarn,  ber  tigger!"  og 
^un  fpfebe  og  trl)ffebe  bet  lit  fit  fjerte,  men  bet  ret)  og 
he'i)  om  fig  ligcjom  en  t)i(b  ^attefitling. 

3ffe  ben  SS)ag,  {)eller  iffe  ben  næfte  fom  SSi!ingef)erren, 
(føttt  i)an  t>ar  paa  ^^ejen,  men  l^inbcn  tiar  imob,  ben  blæfte 
(Bt)h  paa  for  ©torfene.  SJ^ebbor  for  een  er  SlJJobbor  for  en 
anben. 

3  et  $ar  ^age  og  9Zætter  biet)  bet  SSifingefruen 
!(art,  t)t3orban  \)Qt  ftob  fig  meb  t)enbe§  titte  Sarn,  bet  t)ar 
jo  en  forfærbetig  ^rotbbom,  ber  t)t)i(ebe  ot)cr  bet.  SSeb  ^agen 
t)ar  bet  bejtigt  fom  en  2^§Q(f,  men  tiaobe  en  onb,  t)itb  ?iatur, 
om  5(attcn  berimob  t)ar  bet  en  ^æ^tig  "ij^abbe,  ftitte  og 
ftt)n!enbe,  meb  forrigfntbe  Øjne;  ^er  Mv  to  9?atnrer,  ber 
ffiftebe  om,  baabc  nbab  og  inbab;  hci  fom  af,  at  "Oen  titte 
$ige,  fom  ©torfen  t)at)be  bragt,  ejebe  t)cb  '^^agen  fin  rette 
9J?ober§  ?)bre,  men  pao  ben  Xib  fin  ^aberé  ©inbetag;  t)eb 
Sjatten  berimob  fif  bet  ©lægtffabet  meb  ()am  ftjntigt  i  fit 
Segemeé  ©fiffelfe,  berimob  ftraatebe  ha,  inbe  i  bet,  3Jloberen§ 
©inb  og  ijjerte.  §t)o  fnnbe  tofe  benne  ueb  ©ejbfunft  otiebe 
aRagt.     ^^ifingefrnen   tjaobe   5tngeft  og  S3ebrøbelfe  berotier 


2)t)nb!ongenø  2)atter.  87 

og  bog  ^ang  ^enbeé  fjerte  beb  ben  fta!fe(§  ©fabning,  om 
^t)ié  Xilftanb  ^un  iffe  troebe  at  tuvbe  fortætte  {in  §u§bonb, 
naar  ^an  nu  fnort  fom  ^jem,  tt^i  ha  bilbe  ^an  m[t,  font 
©!i!  og  S3rng  bar,  lægge  bet  ftaffelé  93arn  ub  paa  ^(fartjej 
og  ia\)t  bet  tage  af  ^oem,  fom  uilbe.  ®et  nænnebe  ben 
ffiffelige  SSifingefrne  t!fe,  ^an  ffulbe  hm  neb  ben  (i)fe  Xag 
faa  ^^arnet  at  fe. 

@n  9JZcrgenftnnb  fufebe  8tor!et)ingerne  t}en  ot»er  ^aget; 
ber  t)al3be  om  9Zatten  ot)er  ^nnbrebe  ©torfepar  nbt)m(et  ftg 
efter  ben  flore  9JJanødre,  nu  fløj  be  op  for  at  brage  @i)b  paa. 

„me  aJJanb  færbig!"  t)eb  bet,   „^one  og  S3orn  meb!" 

„3eg  er  faa  let!"  fagbe  ©tor!eungerne,  „bet  fribier  og 
frabter  mig  lige  ub  i  S3enene,  fom  om  jeg  t)ar  fljtbt  meb 
Iet)enbe  grøer!   ^tior  bet  er  bcjligt  at  ffntte  rejfe  ubenlanbå!" 

„§o(b  jer  i  gtoffen!"  fagbe  ?5aber  og  SO^ober,  „og  tab 
iffe  ^^nebberen  gaa  faa  meget,  bet  tager  paa  33rl;ftet!" 

Dg  be  fløj. 

3  famme  ©tunb  ftang  Suren  ^en  otier  §eben,  2S  i  fin  g  en 
oar  lanbet  meb  ade  fine  3J^ænb;  be  denbte  f)jem  meb  rigt 
33i}lte  fra  ben  gaCiffe  ^t|ft,  ^Dor  f^olfet,  fom  i  SSretlanb, 
i  bereé  ©frcef  fang: 

„gri  og  fra  be  tjilbe  5^ormanner!" 

^laa,  ^t)or  ber  bleo  SiD  og  S^ftigtjeb  i  ^ifingeborgen 
oeb  Silbmofen!  S[Rjøbf arret  fom  inb  i  gatten,  SSaalet  bieu 
tænbt,  og  §efte  bleue  ftagtebe;  ^er  ffulbe  orbenttigt  brafe§  op. 
Dffergoben  fprængte  bet  ijarme  ^efteblob  paa  Xrædene  fom 
Snbnielfe;     ^ihcn    fuitrebe,    9iøgen    traf    I)en    unber    Softet, 


88  5:t]nbfongciu3  )^attev. 

©obcii  brijppcbe  fra  ^i^jælfcii,  mcii  bet  Uar  man  t)ant  til. 
©æftcr  oarc  iiibbubte,  og  be  fif  (\o\>e  ©atjcr,  glemt  Mx 
Siæufer  og  ;va([fl)cb;  bniffet  b(eo  ber,  og  be  faftebe  Ijoeranbre 
be  gnaoebe  knogler  i  "iJdifigtet,  bet  oar  Xcgii  paa  gobt  Q\u 
mør.  8fja(ben,  —  [)ct  oar  faabait  et  ©(ag§  (g^nflemaub, 
men  fom  ogfaa  oar  .^Irig^manb,  Ijaobe  Oæret  meb  bcm  og 
Dibfte  t)Oab  bet  oar,  Ijait  fang  om,  —  gat)  bent  en  SSife, 
()Oori  be  Ijorte  om  alle  bere§  Slrig^gcrninger  og  9^?ærfeUg= 
tjeber:  oeb  ()Oert  !^er§  fom  bet  famme  Omfoæb:  „^^ormne 
bor,  ?^rænber  bo,  feto  bor  man  ligeroié,  men  albrtg 
bor  et  f)erligt  ^;)taDn!''  og  faa  flog  be  atle  paa  8fjolbe 
og  Ijamrebe  meb  ^'nioen  eller  et  Stnogteben  \)^a  !i3orbp(aben, 
faa  at  hct  fnube  f)ore§. 

5$if  ingefrnen  fab  paa  Xuærbænfen  i  ben  aabne 
©itbe^^^al,  Ijnn  (jaube  (5i(fefjoIe,  ©nlbarmringe  og  ftore  9^ao= 
perler;  f)nn  oar  i  fin  bebfte  @tabc^  og  ©fjalben  næonebe 
ogfaa  t)enbe  i  fin  (Sang,  talte  om  ben  gtjibne  ©fat,  l)nn  Ijaobe 
bragt  fin  rige  |)u»bonb,  og  benne  Dar  rigtig  gtab  ooer  \>ei 
bejlige  33arn,  ^an  l)aobe  fnn  fet  bet  tieb  ^agen  i  at  bete 
2)ejligl)eb;  5Ci(bffabet,  Der  t)ar  Oeb  het,  ft)nte§  ^an  gobt  om; 
l)iin  fnnbe  blioe,  fagbe  Ijan,  en  brabelig  ©fjotbmo,  ber  flog 
fin  Slæmpe;  iffe  oilbe  I)nn  blinfe  meb  Øjnene,  naar  ooet 
§aanb,  i  ©pøg,  ^ug  meb  bet  ffarpe  @Oærb  Øjenbrljnene 
af  l)enbe. 

9}?iobfarret  biet)  tomt,  et  n^t  ført  op,  ja,  ber  biet) 
bruffet  fi}lbeligt,  't>et  mx  ?5otf,  ber  fnnbe  taale  fnlbt  op. 
Xet   Orbfprog    oar    ber    ben    @ang:    „^uæget    oeb,    naar 


®t)nb!ongené  batter.  89 

bet  ffal  gaa  (}jem  fra  @ræ§ning,  men  uftog  9J?nnb 
fenber  atbrig  fin  gj?ai3e§  Waai."  Sa,  bet  mbfte  man, 
men  man  t^eb  eet  og  gor  et  anbet!  man  Uibfte  ogjaa,  at: 
„^'ær  bliuer  febetig,  naar  I)an  ftbber  længe  i  anben 
3JJanb§  §n§!"  men  man  b(eb  bog  fjer,  ©ni  og  SOIjob  er  en 
gob  ^ing!  het  gi!  It)fte(igt!  og  tit  DJatten  foo  -Trællene  i  ben 
barme  5tffe,  bljppcbe  t^ingrene  i  hen  febe  @ob  og  [liffebe  bem. 
Xet  tiat  en  rar  ^ib! 

(Snbnn  en  ®ang  i  ^(aret  brog  55  i  tingen  paa  Xog,  nagtet 
(S[tert)ofteny  ©torme  rejfte  fig;  I)an  gif  meb  fine  97?ænb  tit 
33rettanb§  ^t)ft,  t)ct  oar  jo  „bare  oder  SSanbet,"  fagbe  Ijan, 
og  I)an§  Åpnéfrne  bfeu  tilbage  meb  fin  tide  ^nge,  og  oift  oar 
bet,  at  ^Ntejemoberen  fnart  næften  tjoibt  mere  af  hen  ftaffelå 
$abbe  meb  be  fromme  Øjne  og  be  bljbe  Snf,  enb  af  S)ei(ig= 
^eben,  ber  ret)  og  M  om  fig. 

®en  raa,  Mahc  iSfteraarétaage,  „?[JhinbIo§'\  ber  gnatjer 
S3(abene  af,  taa  ()en  ooer  ©foo  og  .^chc,  ,,  ?^ngl  gjerloé", 
fom  be  falbte  8neen,  floj  tæt  paa  I)inanben,  SSinteren  oar 
paa  ^ej;  ©pnroene  tog  ©torfereben  i  33ef(ag  og  raifonnerebe 
paa  bereå  ^ié  ooer  bet  fraOærenbe  i^crffab;  bette  feto,  ©torfe- 
parret  meb  alle  Ungerne,  ja,  IjOor  bore  be  nu? 


©tor! ene  oare  nu  i  ^©gtiptené  Sanb,  ^oor  ©olen 
f!innebe  oarmt,  fom  t)o§  o§  paa  en  bejtig  ©ommerbag. 
Xamarinber  og  5{!after  btomftrebe  rnnbt  om,  Wn^ameU 
Waane    ftraalebe    blouf    fra    Xempelfnplerne;    paa    be    flanfe 


90  S)t)nbfongeuå  2)atter. 

^aarne  jab  iiiaiu]t  et  Storfepav  og  ^Dilebe  ub  efter  ben 
lange  9^eife;  ^e(e  ftorc  ^toffe  t)aube  9?ebe  t)eb  9tebe  paa  be 
mægtige  ©ojler  og  foiiberbrubte  S3uer  af  Xenipter  og  glemte 
8teber;  Xabbetpalmcn  løftebe  fit  ©fævmtag  {)oit  o\),  fom  om 
ben  nilbe  uære  Solffærm.  Xe  IjOibgraa  $^ramiber  ftob  fom 
@fl)ggerib§  paa  ben  ftare  Cuft  ^en  imob  ØxUnen,  ^Dor 
8trubfen  oifte,  ben  hmbe  bruge  fine  53en,  og  Søtien  fab  meb 
ftore,  floge  Øjne  og  faa  paa  SJcarmorfftnffen,  ber  laa  ^a(o 
begrat)et  af  ©anbet.  9Zi(eny  33anbe  tjare  traabtc  tilbage, 
^ele  t^toblejet  ni^tbrebe  af  grøer,  og  bet  oar  nu  for  (Storfe^ 
famiUen  bet  aCterbejtigfte  ©fue  i  bette  !Banb.  Ungerne 
troebe,  at  bet  bar  Cienforblinbelfe,  faa  magetoft  fanbt  be 
M  §e(e. 

„Saabanne  er  bet  ^er,  og  faabanne  ^abe  bi  bet  altib  i 
bort  barme  Sanb!"  fagbe  ©torfem  o  ber,  og  het  fribtebe  be 
fmaa  i  SJZaDen. 

„i^aa  oi  enbnu  mere  at  feV"  fagbe  be,  „ffal  t)i  meget, 
meget  længer  inb  i  Sanbet?" 

„Xer  er  iffe  noget  oibere  at  fe!"  fagbe  ©torfemober; 
,,ab  ben  frobige  Slant  er  fun  oitbfom  8!ob,  f)Oor  Xræerne 
ooffe  i  tjOeranbre  og  fittre^  fammen  af  piggebe  (S(t)ngplanter, 
tun  (ftefanten  meb  fine  plumpe  33en  fan  ber  træbe  fin  ^^ej; 
©tangerne  ber  ere  o»  for  ftore  og  ^^irbenene  for  muntre. 
Smitte  3  ob  ^rfenen  til,  faa  faa  3  ©anb  i  Øjnene,  gaar  hct 
fint  til,  og  gaar  bet  groft  tit,  fomme  3  "ii^  i  en  ©anbt)ofe; 
nej,  t)er  er  bebft!  ^er  er  grøer  og  @ræ§f)opper!  t)er  btioer 
jeg  og  3  meb!" 


2)t)nbfongenå  2)atter. 


91 


Og  be  6(et)e.  ^e  gamfe  fab  i  bercé  9f?ebe  paa  ben  flanfc 
Winavd,  f)t)ilebe  fig  og  ^aobe  bog  traolt  mcb  at  glatte  fjerene 
og  grtibe  nieb  9Zæ6bet  );)aa  be  robe  ©tromper;  faa  loftebe  be 
^alfene,  ^ilfebe  graoitetif!  og  fiæoebe  §ooebet  nteb  hen 
^oje  $Qiibe  og  be  fine,  gfatte  ^^jer,  bereé  brnne  il^jne  ftroa^ 
lebe  )aa  flogt.  §nnungerne  gif  graoiteti[f  om  medem  be 
faftige  %in\  ffottebe  efter  be  anbre  ©torfeunger,  gjorbe  ^e^ 
!enbtffab  og  flugte  oeb  f)Oert  trebie  ©fribt  en  gro,  eller  gif 
og   binglebe   meb  en  lide  Slange,   bet  tog"^fig  gobt  nb,    trocbe 


"^  ^-^^^^^^^^^ 


be,  og  bet  fntagte.  .g)annngevne  gjorbe  .^tantmeri,  baffebe 
^inanben  meb  Svingerne,  t)ng  meb  "^Ræbbct,  ja,  fta!  tit  ^43tobé, 
og  faa  bleo  hen  fortooct  og  ben  fortooct,  §anungerne  og 
^unnngerne,  het  Oar  jo  bet,  be  leoebe  for.  ^e  btjggebe 
Sftebe,  og  !om  faa  igen  i  nljt  ^(ammeri,  for  i  be  t)ebe  Sanbe 
ere  be  nu  otte  faa  ^ibfige,  men  fornøjetigt  Oar  het,  og  ifær 
en  ftor  @Iæbe  for  be  gamle:  alting  flæber  en§  Unger!  |)Oer 
'3^ag  Oar  ^ex  ©olffin,  t)t)er  5)ag  fnibt  op  at  æbe,  man 
fnnbe  fun  tænfe  paa  e^ornojelfe.  —  3D^en  inbe  i  het  rige  @(ot 


92  2)t)nbfonnené  Totter. 

tlo§  ben  æiiljlitiffc  .s>ii?4iært,  [om  be  fcitbte  ^am,  t)Qr  ben  f(et 
ifte  tit  .t^itic 

®eu  rige,  niæi^tigc  .^errc  laa  ^ma  i^ojbænf,  fiiu  i  adc 
fine  !^cmnicr,  ubftraft  yom  en  9Jhnnie,  mibt  i  ben  ftore  @at 
nieb  be  broget  ntalebe  Jisæggc;  bet  Dar,  ligefom  om  ^on  laa 
i  en  Xnlipan.  (Slægtninge  og  tjenere  ftob  om  i)an\,  heb 
\)ax  ^an  iffe,  leue  fnnbc  mon  f)eller  iffe  ret  fige,  at  fjan 
gjorbe;  ben  frelfenbe  9Jfofeb(onift  fra  be  norblige  Sanbe,  ben, 
ber  ffntbe  fogeé  og  ^Inffey  af  ben,  font  ^øjeft  elftebe  Ijam, 
mlbe  atbrig  blioe  bragt.  |)ané  nnge,  bejlige  Tatter,  fom  i 
(5t)anef)am  floj  oDer  §at)  og  i^anbe,  Ijojt  mob  9lorben,  ffulbe 
albrig  Denbe  tilbage;  „()nn  er  høh  og  borte!"  ^at)be  be  to 
l^jemtjenbte  ©oanejomfrner  meibt;  be  ^at)be  fat  en  ^d  |)iftorie 
fammen  berom,  ben  fortalte  be: 

,,^i  floj  alle  tre  f)øit  i  Snften,  ha  faa  en  Sæger  oå 
og  afffob  fin  $il;  ben  ramle  Dor  nnge  ^eninbe,  og  lang- 
fomt,  ft)ngenbe  fit  ?^arDe(,  fanf  f)nn,  fom  en  bøenbe  ©bane, 
neb  mibt  i  ©foDfcen;  ber  tieb  S3rebben  nnber  en  buftenbe 
|)ængebirf  begraUebe  m  ^enbe;  bog  ^æm  I)at)e  t)i  taget; 
31b  banbt  Di  unber  S^ingen  paa  ©Dalen,  ber  btiggebe  nnber 
Sægeren§  SRørtag,  bet  tænbte§,  .^^nfet  flog  0^  i  Sne,  l)an 
brænbte  inbe,  bet  lijfte  ub  oDer  ©øen  l)en  til  ben  I)ælbenbe 
J')ængebirf,  t)Dor  l)nn  nu  er  gorb  i  Qorben;  albrig  !ommer 
l)nn  til  5(5gljpten§  2anb!" 

Og  faa  græb  be  begge  to,  og  ©t  or! ef  ab  er,  ben  (SJang 
l)an  ^ørte  bet,  fnebrebe  meb  9Jæb6et,  faa  at  bet  ffral* 
bebe  efter: 


2)t)nbfongenå  batter.  93 

„Søgn  og  ^aafuiib!"  fagbe  ^an.  „^s^o,  hinbe  ^aue  2l)ft 
tit  at  jage  bem  ©naBeten  Uge  inb  i  Srtjftet!" 

„Og  bræffe  ben  af!"  fagbe  ©torfemober,  „faa  !om 
bu  tit  at  ie  gobt  ub!  teen!  førft  )i)aa  big  fe(t)  og  faa  )^aa  bin 
?^amitie;  aii  het  anbet  ligger  ubenfor!" 

„3eg  oif  bog  fætte  mig  paa  9tanben  af  ben  aabne  fuppet 
i  9J^orgen,  uaar  otte  be  tærbe  og  tjife  famte§  for  at  tate  om 
ben  ft)ge;  maaffe  be  faa  fomme  (Ban^ehtn  tibt  nærmere!'' 

£)g  be  tærbe  og  oife  fom  fammen  og  tatte  meget,  Oibt 
og  brebt,  fom  ©torten  i!fe  funbe  faa  noget  ub  af,  —  og 
ber  fom  jetter  i!fe  noget  ub  beraf  for  ben  ft)ge  etter  for 
2)atteren  i  SSitbmofen;  men  berfor  hinne  oi  gerne  t)øre  tibt 
paa  'Oet,  man  maa  jo  t)øre  \)aa  faa  meget. 

Men  nu  er  bet  rigtigft  ogfoa  at  ^øre  og  oibe  ^Dab  ber 
oar  gaact  forub,  faa  ere  oi  bebre  meb  i  ^iftorien,  i,  bet  minbfte 
tige  faa  meget  fom  ©torfefaber. 

„færtigt)eb  føber  Sio!  ben  tjøjefte  færtigt)eb  føber  bet 
^øjefte  2io!  hin  gennem  færtig^eb  er  2ioet§  gretfe  for  l^am 
at  Oinbe!"  oar  ber  Uc\)et  fagt,  og  bet  oar  ooermaabc  ftogt 
og  gobt  fagt,  forfifrebe  be  tærbe. 

„®et  er  en  føn  Xanfe!"  fagbe  ftrafé  ©torfefaber. 

„3eg  forftaar  ben  iffe  rigtigt!"  fagbe  ©torfem ober, 
„og  bet  er  iffe  min  ©ft)tb,  men  Xanfen§!  bog  bet  fan  ha 
ogfaa  Oære  bet  famme,  jeg  t)ar  anbet  at  tænfe  paal" 

Og  nu  f}a\)he  be  tærbe  tatt  om  f  ærtigt)eben  mettem  bit 
og  bat,  SorffeUen  ber  Oar,  færtig^eben,  fom  færeftefotf 
fornam,   og   ben   mettem   gorætbre  og  ^^ørn,   mettem  fiffet  og 


94  ^tjnbfongeiié  S)atter. 

3>æfvtenic,  f)iiorIebeé  So(ftraa(en  fi)^|ebc  Tt)nbet,  og  at 
6pireu  bcrDeb  tom  frem  —  het  Dar  faa  uibtloftigt  og  Icerb 
fat  ub,  at  hct  Mel)  umuligt  for  ©torfefabcr  at  fofge  meb, 
cub  fige  at  gentage  bet;  ijan  b(et)  gauffe  taufefulb  berDeb, 
tuffebe  Øjnene  l)a(ot  t  og  ftob  paa  eet  53en  en  f)e(  Xag  ber-- 
efter;  fiærbommen  uar  ^am  for  fuær  at  bære. 

S)og  bet  forftob  @tor!efaber,  f)an  ^atjbe  I)ørt  baabe 
Smaafotf  og  be  allerfornemfte  tale  lige  ub  af  §jertebunben, 
at  bet  MX  en  ftor  lUijffe  for  mange  ^ufinber  og  for  Sanbe 
meb,  at  ben  9}?anb  faa  (i)g  og  i!fe  funbe  !omme  fig;  ©læbe 
og  ^eljignelfe  uilbe  bet  Dære,  om  t)an  fif  fin  8unb()eb  igen. 
„^Jlcn  ^t)or  Dofjer  @unbf)eb§bIomften  for  f)am'?"  berom 
fja\)\>c  be  ipurgt  alle  fammen,  fpurgt  i  lærbe  ©frifter,  i 
blinfenbe  ©tjerner,  i  ^ejr  og  ^inb,  fpurgt  ab  alle  be  Cm« 
\)e\c,  ber  bare  at  finbe,  og  tit  fibft  l)aube  be  lærbe  og  Dife, 
fom  fagt,  faaet  het  ub:  „^'ærtigl)eb  føber  Sit),  Cioet  til 
?^aberen,"  og  ber  fagbe  be  mere,  enb  be  felt)  forftob;  be  gen- 
tog og  ffret)  ha  op  fom  9teee|)t:  „^ærligtieb  fober  Sit)/' 
men  f)t)or(ebe§  ^e(e  hm  ^ing  efter  9lecepten  ffulbe  Iat)e» 
fammen,  ja,  beroeb  ftob  man.  Xilfibft  bteue  be  enige  berom, 
hjælpen  maatte  !omme  t)eb  ^^rinfe^fen,  ^un,  ber  meb  ^ete 
fin  ©jæt  og  fit  fjerte  t)oIbt  af  benne  gaber.  Wan  fatbt 
enbelig  ogfaa  paa,  I)Uor(ebe»  bet  funbe  bringe^  i  ©taub,  ja, 
htt  uar  nu  mere  enb  %av  og  Xag  fiben,  l)un  ffulbe  om 
Dtatten,  naar  ^hjet,  ber  tænhtt^,  igen  Mx  nebe,  begiue  fig 
ub  tit  9JJarmorffinf(en  t)eb  £5rfenen,  fafte  ©anbet  bort  fra 
^øren  til  ^^obft^ffet,  og  ber  gaa  gennem  ben  tange  @ang,  fom 


2)t)nbfongenå  batter.  95 

førte  inb  mtbt  i  en  af  be  ftore  $t}rannber,  t)Uor  en  af  Dlb- 
ttb§  mægtige  ^'onger,  omgitien  af  $ragt  og  §erUgf)eb,  taa 
i  SO^nmie^tjlfter;  ^er  ffntbe  I)un  'i)ælhe  fit  §oueb  ti(  ben  høhe, 
og  ba  t)itbe  aabenbareå  f)enbe,  ^bor  !Bit)  og  ?5retfe  for  t)enbe§ 
?5aber  Dar  at  Dinbe. 

^(t  bette  ^at)be  ^nn  nbfort  og  i  2)rømme  erfaret,  at 
fra  ben  bt)be  SO^lofe  op|je  i  bet  banffe  Sanb,  ©tebet  »ar  blebet 
gonffe  nojagtigt  betegnet,  maattc  l^nn  f)jembringe  ben  Sotng^ 
btomft,  ber  i  ^anbet»  ®^b  i)at)be  berørt  ^enbe§  SSr^ft,  't>a 
t)itbe  i)an  fretfe§. 

Og  berfor  ftøj  ^nn  i  ©danefjam  fra  ^gi)pten§  Sanb 
op  tit  Silbmofen.  @e,  aii  bette  t)ibfte  81or!efaber  og 
@tor!emober,  og  nn  beb  t)i  bet  tåbeligere,  enb  ui  før 
uibfte  'oet.  ^i  Deb,  at  Xijnbfongen  brog  ^enbe  neb  til  fig, 
t)eb,  at  !^nn  for  bem  i  hjemmet  er  ^ø'i)  og  borte;  !nn  ben 
t)ifefte  af  bem  ade  fagbe  enbnu,  (igefom  ©torfem ober: 
„5)un  t)l)tter  fig  no!!"  og  bet  tjilbe  be  ha  tjente  paa,  for  be 
tiibfte  i!fe  noget  bebre. 

„3eg  tror,  at  jeg  rapfer  @t)ane^ammen  fra  be  to  @farn§ 
^rinfeéfer!"  fagbe  ©torfefaber,  „faa  fnnne  be  ha  i!fe 
fomme  tit  S^itbmofen  at  gøre  ?5ortræb;  ©hanekammene  fe(t> 
gemmer  jeg  beroppe,  til  ber  er  93rng  for  bem!" 

„§t)or  oppe   gemmer  bn  bem?"   fpnrgte  ©torfemober. 

„3  t3or  9iebe  »eb  SSilbmofen!"  fagbe  ^an.  „S^g  og 
t)ore  ^ngfte  Unger  fnnne  tijætpeé  ab  meb  at  føre  bem,  og 
b(it)e  be  oé  for  befoærlige,  faa  er  ber  ©teber  no!  paa  SSejen 
tit   at   ffjute   bem    tit   næfte   "træfning.      (Sen    ©t3anef)am  t)ar 


96  ^tinbfougené  2)Qtter. 

Uc(    nof    for   t)enbe,    men   to   ere   bebre;    bet   er  t]obt   at  f)Qi)c 
meget  Siejfetoj  i  et  norbligt  Sanb!" 

„Xu  faar  i!fe  laf  for  betl"  fagbc  8torf  ein  ober, 
„iiieit  bu  er  jo  §erre!  jeg  Ijar  iffe  noget  at  fige  uben  i 
^iggetibeu!" 


S  S^ifingeborgcu  oeb  ^itbmofen/  ipovijen  Storfene  ftoj 
mob  SSaaren,  I)at)be  ben  (itle  ^ige  faaet  9lat)n;  §e(ga  ^at)be 
be  fatbt  f)enbe,  men  bet  D^atin  mx  alt  for  blobt  for  et  faabant 
Oinb,  fom  bet,  ben  bejtigfte  Sfiffetfe  ^er  f)ai3be;  SJJaaneb  for 
Maaneb  fom  hct  mere  frem,  og  i  faringer,  ja,  meben» 
©torfene  giorbe  famme  3iejfe,  i  §øft  mob  9M(en,  i  goraar 
mob  33ttbm  ofen,  %blet)  bet  Ude  Sarn  en  ftor  *$tge,  og  for 
man  tænfte  berooer,  uar  ^nn  ben  bejligfte  Sonif^'ii  i  fit  fefftenbe 
5(ar;  bejlig  af  ©fat,  men  f)aarb  og  barff  af  ^erne,  oilbere  enb 
be  ftefte  i  benne  ^aarbe,  mørfe  2ib. 

5)et  MV  ^enbe  en  S^ft  at  ftænfe  meb  fine  ^bibe  §ænber 
'Oet  bampenbe  93(ob  af  ben  ftagtebe  Offerbeft ;  t)un  heh  i  ^ilb« 
ffab  §atfen  ouer  paa  hen  forte  §ane,  fom  Offergoben  ffntbe 
ftagte,  og  txi  fin  ^tejefaber  fagbe  ^nn  i  fulb  5{(t)or: 

„^om  bin  gjenbe  og  flog  Xot?  om  SjæIfef)ooeberne  af 
Xoget,  lettebe  bet  ober  bit  dammer,  meben§  bu  fot»,  jeg  ffutbe 
iffe  tiæffe  big,  om  jeg  funbe!  jeg  §ørte  bet  iffe,  faa(ebe§ 
furrer  93Iobet  mig  enbnu  om  bet  Øre,  f)t)orpaa  bu  for  ^(åringer 
fiben  gau  mig  en  ^inb^eft,  bu!     3^9  guffer!" 

9JJen    SSifingen  'troebe    iffe    paa    be    Orb,     Ijan    uar 


S)t)ubfongen^'  lotter. 


97 


Itgefom    be    anbre,    baaret   af  ^enbe§    ^ejtigfieb  tiibfte,   ^eller 
tf!e   om,    §t)orIebe§  @inb   og   @!inb  fliftebe  f)og  liben  ©elga. 


Uben  Sabel  fab  ^un,  font  groet  faft  til  §eften,  ber  jog  i 
futbt  Søb,  og  iffe  fprang  ^un  af,  om  ben  ht^e^  meb  be 
anbre  onbfinbebe  §efte.  S  a^e  fine  ^(ceber  faftebe  ^un  fig 
tit  fra  ©frænten  ub  i  f^jorbené  ftær!e  Strømning  og  foømmebe 
SSifingen  i  3Røbe,  naar  ^an§  S3aab  ftt)rebe  mob  £anb.  ^f 
fit  bejtige,  lange  ^aax  ffar  §un  ben  Icengfte  So!  og  ftettebe 
fig  beraf  en  Streng  tit  fin  93ue: 

„Selogjort  er  Oelgiort!''  fagbe  f)nn. 

SSifingefruen  tjar  oel  efter  Xib  og  SSane  ftærf  i 
SSiHie  og  Sinb,  men  mob  datteren  t)ar  ^nn  at  tigne  fom  en 
btøb,  angeft  ^Oinbe,  t)un  oibfte  jo  ogfaa,  at  bet  Oar  Xrolbbom, 
ber  f)t)i(ebe  ooer  bet  forfcerbetige  S3arn. 

III.  7 


98  ^t)nbfongenå  lotter. 

^et  t)ax,  fom  om  |)elga,  ret  af  onb  f^oritøjelfe,  ttbt 
for  ofte  fanbt  paa,  naar  9[Roberen  ftob.  \)aa  8t)a(en  etter 
traabte  iib  i  ©aarbeii,  at  fætte  fig  op  paa  93rønbfanten,  flaa 
meb  5(rnie  og  S3en,  og  ber|)aa  iahe  fig  plumpe  neb  i  het 
fncetire,  bl)6e  §ul,  ^oor  fjim,  meb  t^ronaturen,  bii!febe  og 
loftebe  fig  igen,  !rao(ebe  faa,  ligefom  om  t)un  t)ar  en  ^at,  og 
!om  brioenbe  af  ^anb  inb  i  §øjfalen,  faa  at  be  grønne  33(abe, 
ber  t}are  ftrøebe  paa  ©uloet,  oenbte  fig  i  ben  Oaabe  Strøm. 

^og  eet  33aanb  oar  ber,  font  t)oIbt  (iben  §el'ga,  het  Oar 
$(ftenffnmringen ;  i  ben  bleo  f)un  ftitte  og  ligefom  eftertæn!« 
fom,  Tob  fig  falbe  og  føre;  ha  ligefom  brog  en  inbre  gor« 
nemmelfe  t)enbe  til  2}?oberen,  og  naar  ©olen  fan!,  og  gor* 
banbUngen  ube  og  tnbe  fulgte,  fob  l)un  ber  ftille,  førgmobig, 
ffrumpet  fammen  i  ^abbeffiffelfen,  kroppen  oar  Oet  nu  tangt 
ftørre  enb  hette  ®^r»,  men  juft  berbeb  be§  grueligere;  ^un  faa 
uh  font  en  t}nfelig  ^ocerg  meb  ^xø^oxieh  og  ©t)ømme{)ub 
mellem  ?^ingrene.  ®er  oar  noget  faa  bebrøoeligt  i  be  Øjne, 
^un  faa  meb,  Stemmen  ^atihe  l)un  iffe,  !un  et  ^ult  ^t)æf, 
ret  fom  et  33ant,  ber  l)ulfer  i  drømme;  ba  !unbe  SSifinge* 
fruen  tage  l)eitbe  paa  fit  ©føb,  l)un  glemte  ben  ^æ^lige 
8!i!!elfe,  faa  fun  paa  be  bebrøoebe  Øjne  og  fagbe  mer  eitb 
een  ©ang: 

„9Zæften  funbe  jeg  ønffe,  at  bu  altib  oar  mit  ftumme 
5rø-53arn  I  ^u  er  mere  forfærbelig  at  fe  paa,  naar  ^ejlig^eben 
tjenber  ub  ah." 

Dg  !^un  ffreo  9f{uner  mob  Sejb  og  @t)ge,  faftebe  bem 
ooer  ben  elenbige,  men  33ebring  tjifte  fig  iffe. 


I 


S)t)nbfDn9enå  ©otter.  99 

„Wlan  ffulbe  i!!e  tro,  ai  :^un  ^ax  bceret  ]aa  Me,  at 
^un  ^ar  ligget  i  en  5Ia!anbe!"  fagbe  @tor!efaber;  „nu  er 
^un  et  ^e(t  3}ienneffe  og  i)enbe§  ægt)ptiffe  SJlober  op  ab  ^age; 
^enbe  faa  t)i  albrig  fiben!  f)un  f)^ttebe  ftg  i!!e,  font  bu  og 
hen  tærbefte  troebe.  3^9  '^or  nu  5lar  n\>,  5tar  tnb  fløjet  paa 
^rt)b§  og  toærS  ooer  SSilbmofen,  nten  f)un  gao  albrig  Xegn 
fra  fig!  3a,  het  tan  jeg  fige  big,  jeg  ^ar  i  be  klaringer, 
jeg  er  fommen  f)erop  nogle  ^age  forub  for  big,  at  jeg 
funbe  høhe  paa  Sleben,  fcette  et  og  anbet  i  (Stanb,  fløjet  en 
^e(  9kt,  fom  om  jeg  oar  en  llgte  etter  gtaggermug,  ibelig 
ober  bet  aabne  SSanb,  men  tit  ingen  9^t)tte!  ben  ft!  oi  ha 
tjetter  i!!e  for  be  to  ©banefiamme,  fom  jeg  og  Ungerne  flæbte 
t)erop  fra  9^ilen§  Sanb;  bet  bar  befoærligt  nof,  i  tre  ^fiejfer 
tog  bi  bem.  9lu  ^abe  be  ligget  i  mange  5(ar  paa  S5unben 
af  Sleben,  og  ffer  E)er  engang  3lbéult)!!e,  ffer  bet,  at  ^jæt!e= 
t)ufet  brænber  af,  faa  ere  be  ha  bæ!!" 

„Dg  bor  gobe  S^ebe  er  oce!!"  fagbe  (Storfem ober, 
„ben  tæn!er  bu  minbre  paa  enb  paa  htt  f^jertøj  og  bin 
3Rofe'^rinfe§fe!  ^u  ffulbe  engang  gaa  neb  til  t)enbe  og  btibe 
i  ^^nbet!  ^u  er  en  baarlig  gaber  for  bine  egne,  bet  ^ar 
jeg  fagt,  fra  jeg  laa  paa  ^g  førfte  @ang.  %aa  bi  etter 
bore  Unger  bare  tffe  en  ^il  i  SSingen  af  ben  gale  ^ifinge= 
tø§!  f)un  beb  jo  iffe,  ^bab  f)un  gør.  SSi  ere  bog  libt  ælbre 
hjemme  ber  enb  f)un,  bet  ffulbe  E)un  betænfe!  bi  glemme 
albrig  bore  @ft)(big^eber,  bi  gibe  bore  5lfgifter  aartig,  en 
5jer,  et  5^g  og  en  Unge,  fom  ret  er.  Xror  bu,  at  max 
f)un    er    ubenfor,    jeg    giber    gaa    berneb  fom  i   gamle  "Dage, 


100  ^tinbfongené  2)atter. 

013  fom  jeg  gør  i  ^gt)pten,  f)t)or  jeg  er  ^olti  kammerat  meb 
beni,  uben  ot  glemme  mig,  figger  i  ^ar  og  i  ©rl^be?  D^ej, 
jeg  fibber  f)eroppe  og  ærgrer  mig  ot)er  I^enbe  —  Xø§!  —  og 
jeg  ærgrer  mig  ot)er  big  meb!  Xu  ffiilbe  ^abe  labet  ^enbe 
ligge  i  ^afonben,  faa  ^aube  l)\m  bæret  oæ!!" 

„^u  er  meget  agtt»ærbigere  enb  biit  ZaleV  fagbe  @tore= 
faber  —   „jeg  fenber  big  bebre,  enb  hn  fenber  big  felt)!" 

€g  faa  gjorbe  ()an  et  ^op,  to  tunge  SSingejTag,  ftrafte 
SSenene  bagub  og  fløj,  fejlebe  af  ^kh  uben  at  røre  93ingerne, 
f)an  oar  et  gobt  @tt)!fe  borte,  ha  tog  i)an  et  fraftigt  Stag, 
eolen  ffinnebe  ))aa  be  fjoibe  gjer,  §at§  og  §ot)eb  ftrafte  fig 
fremab!     SDer  t)ar  gart  og  Soing. 

„§on  er  bog  ben  bejUgfte  enbnu  af  bem  alle  fammen!" 
fagbe  ©torfemober,   „men  jeg  figer  ^am  het  i!fe." 


2;ibtig  benne  §øft  fom  58  i  fin  gen  fjjem  meb  33t)tte  og 
ganger;  mellem  bigfe  oar  en  ung,  .friften  $ræft,  en  af  be 
ajJænb,  ber  forfulgte  be  norbiffe  2anbe§  5(fguber.  Ofte  i 
ben  fibfte  Xib  t)ar  i  ^al  og  gruerftue  hlet>d  talt  om  ben 
ni5  %xo,  ber  brebte  fig  t)ibt  om  i  aKe  Sanbe  8t)b  paa,  ja, 
t)eb  ben  t)eltige  5(n§gariu§  enbogfaa  oar  naaet  0^  tit 
§ebebt)  t)eb  ©Hen;  feto  liben  |)e(ga  t)aobe  t)ørt  om  Xroen 
paa  ben  f)t)ibe  Slrift,  ber  af  ^ærlig^eb  til  9J^enneffene  :^at)be 
gitjet  fig  tie«  for  at  fretfe  bem;  hH  t»ar  for  t)enbe,  fom  man 
figer,  gaaet  inb  ah  bet  ene  Øre  og  ub  ah  bet  anbet;  bet  Crb 
^ærligtieb    ftinteé   ^un   !un    ot  ^abe    gornemmetfe  for,    naar 


I 


®t)nbfongené  ©atter.  101 

!^un  i  ben  ^nfelige  ?5røfft!fet]e  !røb  fammen  i  bet  afluffebe 
Slamtner;  men  53i!ingefruen  l)a'ohe  It)ttet  tit  og  følt  fig 
forunberlig  greben  t)eb  be  (Sagn  og  @agaer,  ber  gi!  om  ©ønnen 
af  en  enefte  fanb  (BiiO. 

SQJænbene,  fomne  ^jem  fra  ^og,  ^at)ht  fortalt  om  be 
prægtige  templer  af  t)ngne,  foftetige  8ten,  rejfte  for  ^am, 
^oig  33ub  t)ar  ^ærligt)eb;  et  $ar  foære,  g^tbne  ^or,  !nnftigt 
nbffaarne  og  ^e(t  af  het  pure  ©utb,  nare  hjembragte,  ber  bar 
Oeb  ^oert  en  egen  fr^bret  "S^uft,  bet  t)ar  9f^øgetfe!ar,  fom  be 
friftne  kræfter  foang  foran  nitteret,  !)t)or  atbrig  S3Iob  fløb, 
men  SSinen  og  bet  inboiebe  93røb  foroanblebe^  i  t)an§  93(ob 
fom  t)at)be  gioet  fig  t)en  for  enbnn  uføbte  ©(ægter. 

3  33iæ{!e^ufet§  bt)be,  ftenfatte  ^celber  oar  ben  fangne, 
unge  friftne  ^rceft  bragt  neb,  fnørt  meb  93aftbaanb  om 
gøbber  og  §cenber;  bejtig  t)ar  f)an,  „fom  S3albur  at  fe!" 
fagbe  SSifingefruen,  og  ^un  rørteå  t)eb  t)an§  9^øb,  men 
ung  §elga  It)ftebe,  at  ber  ffutbe  brageg  et  Xoo  gennem  ^an§ 
§afer,  og  t)an  binbeé  tit  paterne  af  be  oitbe  D!fer. 

„(Saa  ffutbe  jeg  ftippe  §unbene  toé;  tjuj!  af  ^tei)  ober 
SJlofer  og  ^cec,  ah  §eben  tit!  bet  bitbe  Oære  ttjftigt  at  fe, 
ttiftigere  enbnu  at  funne  føtge  ^am  paa  ?5arten!" 

2)og  ben  ^øb  oilbe  SSifingen  i!fe,  t)an  ffutbe  (ibe,  men, 
fom  fornægter  og  ^^orføtger  af  be  ^øje  ©uber,  i  SJiorgen  ben 
2)ag  ofre§  paa  93tobftenen  i  Cunben,  bet  oar  førfte  @ang,  at 
^er  et  9)lennef!e  ofrebeé. 

Ung  §etga  bab  om,  |un  maatte  beftænfe  ©nbebitteberne 
og  Sotfet  meb  ^tobet  af  t)am;  ^un  fteb  ben  btanfe  ^nio,    og 


102  3)t)nb!ongeng  2)atter. 

ha  cit  af  be  ftore,  gtubjte  §unbe,  f)Uoraf  ber  toar  not  paa 
©aarben,  lob  {)enbe  f)en  otier  ?5obberne,  flaf  {)un  ben  £nit)en 
inb  i  Siben:  „Xet  er  for  at  prøbe  ben!"  fagbe  t)un,  og  SSi* 
fingefrncn  faa  bebrøDet  paa  ben  Dilbe,  onbfinbebe  ^ige,  og 
ha  dlattm  fom,  og  (2!onf)eby]"fiffe(fen  t)o§  'J^atteren  i  ^rop  og 
Sjæl  jtiftebe  om,  tatte  f)un  til  ^enbe  @orgen§  barme  Orb  ub 
af  en  bebrøbet  Sjæt. 

^en  grimme  $abbe  meb  Xrotben§  ^rop  ftob  foran  og 
t)æftebe  be  brnne,  forgfutbe  Øjne  \)aa  ^enbe,  §ørte  og  f^nteé 
at  forftaa  meb  9J?enneffet§  ^anfe. 

„^(brig,  felb  til  min  §n§bonb,  er  het  fommet  paa  min 
Stunge  om  I}bab  bobbelt  jeg  (iber  beb  big!"  fagbe  3^  i  fin  g  e» 
fruen,  „ber  er  mere  g)n!  i  mit  .g)ierte  ober  big,  enb  jeg 
felb  troebe!  ftor  er  en  SO^oberé  ^ærligljeb;  men  albrig  lom 
^ærligljeb  i  bit  ©inb!  "Sit  fjerte  er  fom  en  !oIb  SDtinb- 
flump!  t)borfra  er  bu  bog  f ommen  i  mit  §u§!" 

®a  fitrebe  forunberligt  ben  t)n!etige  ©fiffelfe,  het  bar, 
fom  om  be  Orb  Berørte  et  uf^nligt  93aanb  mellem  Segeme  og 
©jæt,  ber  fom  ftore  Xaarer  i  Øjnene. 

„^'m  f)aarbe  %xh  bit  engang  fomme!"  fagbe  SS  i  fin  g  e* 
fruen,  „gruelig  bil  ben  ogfaa  blibe  for  mig!  —  bebre  om 
bu  fom  S3arn  bar  ftillet  ub  )i)aa  ^Ifarbej,  og  9^attefulben  ^abbe 
luKet  big  til  1)øbe!"  £)g  SSifingefruen  græb  be  falte 
Xaarer  og  gif  breb  og  bebrøbet  bort,  om  bag  bet  løfe  (Sfinb* 
tæppe,  ber  l^ang  ober  SSjcelfen  og  belte  ©tuen. 

Stlene  fab  i  drogen  ben  fammenffrumpne  '^abbe;  ber 
bar  I^bløft,   men   efter   forte   SD^eUemrum   fom,    inbe  i  ^enbe. 


S)t)nb!ongeni§  S)Qttcr. 


103 


et  I)aTt)!t)att  @uf;  htt  bor,   font   om  t  Smerte,   et  Sit)  føbte§ 

i   ^jertelå   SSraa.  §un    gjorbe    et   @!ribt  frem,    tt)ttebe,    gi! 

atter  et  ©fribt  og  greb  nu  meb  be  ubehjælpelige  §ænber  om 

ben   tunge   (Stang,  ber  t)ar   fhtbt   for   5)øren;   fagte   fi!   ^un 

ben  fra,   ftitte  tra!  f)un  bort  ^^^inben,  ber  Oar  ftuffet  inb  ooer 


^(in!en;  §un  greb  ben  tænbte  Sameje,  ber  ftob  i  hamret 
foran;  het  bar,  fom  en  ftær!  SSillie  gat)  lf)enbe  kræfter;  f)un 
brog  Sernpinben  ub  af  ben  ftængebe  Sem,  liftebe  fig  neb  til 
i^angen;  f)an  foo;  ^un  rørte  Oeb  ^am  meb  fin  folbe,  flamme 
§aanb,   og   ha   ^an   baagnebe  og  faa   ben   fiæ^Iige    (^fiffelfe. 


104  2)t)nbfongenø  battet. 

go§  l)au  fom  for  et  onbt  @l)u.  §un  brog  fin  9,mt>,  oberffar 
f)ané  S3aanb  og  tiinfebe  a'i)  ^am,  ot  i)an  ffulbe  føtge  |enbe. 

§an  iiætmebe  iiellige  9?atine,  gjorbe  ^orfet§  Xegn,  og  ba 
©fiffelfen  ftob  uforanbret,  fagbe  l^an  ^^ibelené  £)rb: 

„©alig  er  ben,  fom  f)anbler  forftanbigen  mob  ben  ringe; 
§erren  ffal  rebbe  ^om  )j)aa  en  onb  ®ng!  —  §t)o  er  hn? 
^oorfra  bette  2)bre  af  ®t)ret  og  bog  fnib  af  S3arml^jertiglf)eben§ 
©erning!" 

^abbeffiffetfen  tiinfebe  og  førte  ^am  bag  ffjulenbe  ^æ^per 
{)en  a\)  en  enfom  (^^ang,  ub  til  ©tatben,  pegebe  paa  en  $eft, 
^an  foang  fig  op  paa  ben,  men  ogfaa  l)nn  fatte  ftg  ber  forreft 
og  !)olbt  i  ^l}ret§  ^anU.  ^en  fangne  forftob  f)enbe,  og  i 
^urtigt  ^rat)  reb  be  en  SSej,  fom  !)an  albrig  t)i(be  i)at)e 
funbet,  nb  tit  ben  aabne  §ebe. 

§an  glemte  t)enbe§  Ijce^Iige  ©liffelfe,  §erren§  '^aahe  og 
S3arml)jertigt)eb  fornam  f)an  t)ir!ebe  gennem  Ut^ffet;  fromme 
S3ønner  bab  ^n,  og  l^etlige  Sange  iftemte  §an;  \>a  fitrebe 
]^un,  t)ar  bet  S3ønnen§  og  Sangene  9Jlagt,  ber  nirfebe  f)er, 
eKer  tiar  bet  Mbegtjfet  t)eb  9}^orgenen,  ber  fnart  t)i(be  !omme? 
§t)ab  »ar  bet  tjel,  l)un  fornam?  §un  løftebe  fig  ^øjt  i  SSejret, 
bilbe  ftanbfe  §eften  og  fpringe  neb;  men  ben  !riftne  $ræft 
^olbt  t)enbe  faft  meb  a(  fin  ^raft,  fang  tiøjt  en  ^falme,  fom 
mægtebe  ben  ot  løfe  Xrotbbommen,  ber  i)oIbt  f)enbe  i  ben 
t)CE§Iige  Sroffiffetfe,  og  §eften  jog  bilbere  frem,  Rimten  biet) 
røb,  ben  forfte  (Solftraale  trængte  gennem  @f^en,  og  t)eb  bet 
!Iare  SSætb  af  2t)fet  fom  Cmffiftelfen,  I)un  bar  ben  unge 
•S^ejliglieb    mcb    bet    bæmoniffe,    onbe    Sinb;    f)an   l)oIbt    ben 


®t)nblongen§  ® atter.  105 

ffønnefte,  imge  ^t)inbe  i  fine  Slrme  og  forfcerbebe»  berotier, 
fprang  neb  fra  $eften,  ftanbfebe  ben,  ibet  f)an  troebe  at  møbe 
en  n^  øbelæggenbe  Xrolbbom;  men  ung  §e(ga  t)ar  i  famnte 
(Spring  ogfaa  paa  forben,  ben  forte  SSarnefjoIe  naaebe  f)enbe 
!un  tit  ^næet;  ben  ffarpe  ^nio  reo  I)un  af  fit  33ælte  og  ftt)r» 
k'Ot  inb  paa  ben  ooerraffebe. 

,fS},ah  mig  naa  big!"  raabte  {)nn,  „tab  mig  naa  big,  og 
^nioen  ffal  fomme  op  i  big!  ®u  er  jo  bleg  fom  §0!  ^ræl! 
ffægtoé!" 

§un  trængte  inb  paa  ^am;  be  brøbe§  i  en  foær  ^amp, 
men  bet  oar,  fom  om  en  uf^ntig  ^oft  gao  ben  friftne  9J?anb 
(St^rfe;  t)an  t)oIbt  t)enbe  faft,  og  bet  gamte  (Sgetræ  tæt  Oeb 
tom  t)am  tit  ^jætp  tieb  tigefom  meb  fine  fra  Sorben  t)ato 
tøgnebe  Snobber  at  binbe  t)enbe§  ?5øbber,  ber  tjare  gtebne  inb 
unber  bem.  %æt  tjeb  fprubtebe  en  Sl'ilbe,  t)an  ftæntebe  ^enbe 
meb  bet  frifte  SSætb  ooer  S3rt)ft  og  5tnfigt,  bob  ben  urene 
Slanb  fare  ub  og  fignebe  tjenbe  efter  triftetig  S3rug,  men 
2)aaben§  SSanb  ^ar  itte  Iraft  ber,  t)Oor  itfe  ^roen§  SSætb 
ogfaa  ftrømmer  inbenfra. 

Dg  bog  )oav  ^an  ogfaa  !^eri  ben  ftcerte;  ja,  mer  enb 
9Jlanb§  ©t^rte  mob  ben  ftribenbe  onbe  ^raft  taa  ber  i  t)an§ 
terning,  ben  tigefom  betog  ^enbe,  t)un  tob  5lrmene  ft)n!e, 
faa  meb  forunbrebe  S3ti!!e  og  btegnenbe  ^inber  paa  benne 
SO^anb,  ber  f^nte§  en  mægtig  Xrotbmanb,  ftær!  i  (Sejb  og 
^emmetig  ^unft;  htt  mx  mørfe  Sønner,  t)an  tæfte,  Sønftaoer, 
^an  tegnebe  i  Suften!  iffe  for  ben  btintenbe  Øffe  etter  ffarpe 
£nit)/    om    t)an    ^ax^h^   founget  ben  mob   t)enbe§  Øjne,   t)i(be 


106  2)t)nbfotigené  S)Qtter. 

^lut  t)Qt)e  gjort  et  33nuf,  men  i)un  gjorbe  bet,  ba  f)an  jtreb 
^orfeté  Xegn  paa  ^enbeé  ^anbe  og  ^rtjft;  fom  en  tam  gugt 
fab  ^un  nu,  §ot)ebet  bøjebe  ftg  mob  SBr^ftet. 

93lilbt  tatte  f)an  ti(  ()enbe  om  ben  ^'ærligt)eben»  ®er« 
ning,  ^un ,  t)nt)be  ooet  mob  l)am  i  benne  9Zat,  ba  i)un  i 
grøen^  f)æ§Itge  ©am  oar  fommen,  ^at)he  (oft  i)an§  S3aanb 
og  ført  !)am  ub  til  2^§  og  Sit);  f)un  t)ar  ogfaa  bunben, 
bunben  meb  trangere  93aanb,  enb  ^an,  fagbe  ^an,  men  ogfaa 
^un  ffultc,  og  tieb  t)am,  fomme  til  2^§  og  SiD.  Xit 
§ebebt5,  til  ben  Retlige  5(n§gariu§,  bitbe  ^an  bringe 
^enbe;  ber,  i  ben  friftne  Stab,  t)ilbe  gortr^ttelfen  {)æt)eå;  men 
iffe  foran  \)aa  §eften,  felo  om  ^un  goboidig  fab  ber,  turbe 
^on  føre  fjenbe. 

„93ag  paa  §eften  maa  hu  fibbe,  i!!e  foran  mig!  ^in 
Xrolbbomé  8føn!)eb  ^ar  en  3}?agt,  fom  er  fra  het  Onbe,  jeg 
fragter  ben  —  og  bog  er  Sejren  for  mig  i  ^rifto!'' 

§an  bøjebe  fine  ^næ,  hat)  faa  fromt  og  inberligt!  het 
MXf  fom  om  ben  tat)fe  (Sfotinatur  tnbt)iebe§  bertieb  tit  en 
l^ellig  ^irfe;  guglene  begtjnbte  at  fijnge,  fom  ^ørte  be  meb 
tit  ben  nt)  9J^enigt)eb,  be  bitbe  ^rnfemtjnter  buftebe,  fom 
t)itbe  be  erftatte  ^nibra  og  Sløgetfe;  ^øjt  for!^nbte  t)an 
@!rifteng  Drb: 

„fiffet  fra  bet  tjøje  ^ar  beføgt  o§  for  at  ffinne  for  bem, 
fom  fibbe  i  SO^ørfet  og  i  ^øben§  (S!t)gge,  at  ft^re  tjore  ?^øbber 
);>aa  ^^rebené  SSej!" 

Og  ^an  talte  om  5ttnaturen§  gortængfel,  og  men§  ^an 
tatte,   ftob  $eften,    ber   ^at)he   baaxet   bem   i   Oitbt   Søb,    ftitte 


2)l)nbfoHgena  ©otter. 


107 


og  ruffebe  i  be  ftore  93rombærran!er,  faa  at  be  mobne,  faftige 
33ær  falbt  ^aa  tiben  ^elgaé  §aanb,  bt)benbe  fig  felt?  tit 
^SeberfDcegelje. 


108  5)t)nbfongené  lotter. 

§im  lob  fig  taalmobig  løfte  op  paa  $e[ten§  fUtjQ,  fab 
ber  fom  en  @øt)ngængerffe,  ber  iffe  t)aager  og  bog  iffe 
banbrer.  ®en  friftne  SpfJanb  hanht  to  ©rene  fantmen  meb 
et  33aftbaanb,  at  be  bonnebe  et  ^or§,  bet  f)oIbt  I)an  fiøjt  i 
^aanben,  og  faa  reb  be  gennem  3!ot)en,  ber  biet)  tættere, 
SSejen  bt)bere,  eKer  flet  ingen  SSej.  (Slaaentornen  ftob  fom 
SSejbom,  man  maatte  ribe  uben  om  ben;  ^ilben  biet)  iffe  tU 
rinbenbe  S3æ!,  men  tit  ftaaenbe  SO^ofe,  man  maatte  ribe  nben 
om  ben.  Xer  laa  <Bhjxh  og  SSeberfoægelfe  i  ben  friffe  Sfob^ 
luft,  ber  laa  en  iffe  ringere  ^^raft  i  9Jli(b!)eben§  Drb,  ber 
flang  i  %xo  og  ^riftenfcerligf)eb,  i  ben  inberlige  ^rang  til  at 
føre  ben  betagne  til  2t)§  og  £it). 

S^egnbraaben,  figer  man  jo,  f)n(er  ben  ^aarbe  Sten, 
§atjet§  93ølger  gøre  i  Xiben  be  afregne  fantebe  ^tip)3eften 
runbe,  $Jlaaben§  Xug,  fom  tjar  o^rnnben  for  liben  '§etga, 
i)utebe  bet  t)aarbe,  runbebe  het  ffar^e;  t)et  bar  het  iffe  at 
fenbe,  f)un  Dibfte  hct  iffe  feb,  f)m\)  Deb  Spiren  i  Sorben, 
beb  ben  ft)ægenbe  SScebe  og  ben  t>arme  Solftraale,  at  ben 
gemmer  i  fig  ?3æfft  og  Slomft. 

Som  9J^oberen§  Sang  for  S3arnet  umærfetigt  l^cefter  fig 
i  Sinbet,  og  bet  laUer  efter  be  enfelte  Drb  nben  ot  forftaa 
bem,  men  bisfe  fiben  famte  fig  i  ^anfen  og  i  røen  bline 
flarere,  faalebeg  tiirfebe  ogfaa  f)er  £)rbet,  ber  mægter  at  ffabe. 

®e  reb  ub  af  Sfoben,  f)en  otjer  §eben,  atter  igennem 
t)eiløfe  Sfotie,  ha  mobte  be  f)enimob  5lften  9^øt)ere. 

„§t)or  I)ar  bu  ftjaatet  ben  bejUge  ©tut!"  xaahtt  be, 
ftoppebe  §eften,   reb  be  to  ribenbe  neb,   tf)i  manbftærfe  Dåre 


®t)nbfongené  ©atter.  109 

be.  kræften  5at)be  t!fe  onbet  SScerge  enb  fnitjen,  font  f)an 
^a\)\)e  ta^et  fra  liben  §elga,  ben  ftøbte  ^an  om  ftg  meb, 
en  af  Støberne  foingebe  fin  Øffe,  nten  ben  unge,  friftne 
^anb  gjorbe  et  It)!fe(tgt  @)3ring  til  ©ibe,  ettere  Dar  ^an 
bletien  ramt,    nu  for   Øffen§   (5g    bt)bt  inb   i   §eften§   $al§. 


faa  93Iobet  ftrømmebe  uh,  og  SDtiret  ftt)rtebe  til  forben;  ha 
for  liben  §elga,  fom  Oæffet  af  fin  lange,  bt)be  Xanfe^oite, 
^en  og  faftebe  fig  ooer  bet  giåpenbe  ^i^r;  ben  friftne  ^rceft 
ftillebe  fig  foran  ^enbe  til  SSærn  og  SScerge,  men  en  af  Stooerne 
foingebe  fin  tunge  S^rn^ammer  mob  f)ané  $anbe,   faa  at  ben 


110  S)t)nbfonGen!§  batter. 

!nufte§,  og  33(ob  og  |)ierne  fprøjtebe  runbt  om,  høt)  fatbt  f)an 
til  So^^c"- 

Sftøoerne  greb  tiben  §elga  om  f)enbe§  ^oibe  ^rm; 
(Soten  gi!  i  bet  famme  neb,  ben  fibfte  8oIftraaIe  flu!febe§, 
og  ^im  foroanbtebeé  til  en  ^æ§Iig  ^obbe;  ben  t)Oibgrønne 
DJZunb  gif  nb  ouer  bet  i)alt)e  5lnftgt,  5trmene  bteDe  t^nbe  og 
ftimebe,  en  breb  §aanb  meb  @dommef)nb  brebte  jin  ^ifte* 
form;  —  ha  flap  S^otierne  f)enbe  forfærbet;  t)nn  ftob  font 
bet  t)æ^Iige  \\ht)x  niibt  imedem  bem,  og  efter  frøene  9latnr 
ijoppebe  f)nn  i  55ejret,  Ijøjere  enb  f)un  felt)  t)ar,  og  forft)anbt 
i  X^fningen;  ta  mærfebe  S^oOerne,  at  het  mx  So!e§  onbe 
Sift  etter  Ijemmetig  ©ejbfnnft,  og  forfærbet  ff^nbte  be  fig 
bort  berfra. 


Snlbmaanen  oar  ait  oppe,  fnart  gao  ben  (^(an§  og 
S^Sning,  og  frem  fra  Skrattet  !røb,  i  ^^røené  ^nfelige  §am, 
tiben  §etga;  t)nn  ftanbfebe  tjeb  Siget  af  ben  friftne  $ræft 
og  \)th  fin  bræbte  ©anger,  t)un  faa  paa  bent  meb  ^^jne, 
fom  ft)nte§  at  grcebe;  grøt)ot)ebet  gao  et  ^tice!,  fom  om  et 
S3arn  brifter  i  @raab.  §nn  faftebe  fig  fnart  ober  ben  ene, 
fnart  otjer  ben  anben,  tog  SSanb  i  ^aanben,  ber  tjeb  (St)ømme* 
t)nben  Uet>  ftørre  og  mere  t)nt,  og  gøb  het  otjer  bem.  ^øbe 
uare  be,  bobe  oitbe  be  btit)e!  ^un  forftob  t>et.  Snart  funbe 
be  tiitbe  ®t)r  fomme  og  æbe  bereå  ^rop;  nej,  'Oet  maatte  if!e 
ffe!  berfor  graoebe  t)un  i  forben,  faa  b^bt  t)un  mægtebe  bet; 
en   @rao   tjitbe   t)un  aabne   for  bem,   men  ^un   t)at)be  !un  tit 


3)t)nb!ongené  lotter.  111 

at  gratie  meb  en  ftær!  Xrægren  og  begge  fine  §ænber, 
men  paa  bent  fpcenbte  meEem  fingrene  ©tiømme^uben,  ben 
retinebe,  S3(obet  fløb.  §un  begreb,  at  Slrbejbet  tittbe  i!fe 
I^!!eg  ^enbe;  ba  tog  i)un  SSanb  og  oabffebe  ben  høhe^ 
5(nfigt,  bebæ!febe  het  meb  frtffe,  grønne  S3Iabe,  bar  ftore 
©rene  f)en  og  lagbe  otier  ^am,  rt)ftebe  Søti  berinb  imellem, 
tog  fao  be  ftiærefte  ©ten,  ^un  mægtebe  at  løfte,  lagbe  bem 
otier  be  hø'iie  Segemer  og  tUfloppebe  5labningerne  meb  2)^o§, 
\)a  troebe  ^nn,  at  @ratif)øjen  tiår  ftær!  og  frebet,  men  unber 
tettt  tunge  5(r6eibe  tiår  Sjatten  ffrebet  f)en,  8o(en  brob  frem 
—  og  liben  .&elga  ftob  i  at  fin  ^ejlig^eb,  meb  bløbenbe 
§ænber  og  for  førfte  @ang  meb  Xaorer  paa  be  røbmenbe, 
jomfruelige  ^'inber. 

SDa  tiår  bet  i  ?5ot:tianb(ingen,  font  to  Staturer  brøbeg 
inbe  i  ^enbe;  ^un  fitrebe,  faa  omfrlng  fig,  font  tiaagnebe 
^un  af  en  ængftenbe  ^røm,  for  berpaa  f)en  til  ben  \ianh 
93øg,  ^otbt  fig  faft  tieb  ben,  for  bog  at  t)atie  en  støtte,  og 
fnart,  i  et  ^n,  ftatrebe  ^un,  fom  en  ^at,  op  i  Zxæet§>  ^o^ 
og  ftamrebe  fig  faft;  t)un  fab  ber  fom  et  ængftet  ©gem,  fab 
ber  ben  lange  ®ag  i  ben  bt)be  ©fotienfom^eb,  ^tior  a(t  er 
ftitte  og  bøbt,  figer  man  jo!  —  'Oøht,  ja,  ber  fløj  et  $ar 
(Sommerfugle  om  t)inanben,  i  2eg  etter  Strib;  ber  tiår  tæt 
tieb  nogte  SD^^retuer,  t)tier  meb  ftere  §unbrebe  tratite  Smaa* 
ff åbninger,  ber  mtitrebe  frem  og  t'itbage;  i  Suften  banfebe 
utaltige  9J?t)g,  ©tiærm  tieb  Stiærm;  ber  jog  forbi  8farer 
af  furrenbe  gtuer,  SSor  §erre§  ^øn§,  ©utbfmebe  og  anbre 
tiingebe    ®maabt)r,     9tegnormen    !røb    frem    fra    ben    Mahe 


112  S)t)nbfongenå  ©otter. 

(^runb,  SO^ulbDarpeite  ffob  o^,  —  for  9^eften  Mx  bet  ftide, 
bobt  runbt  om,  bobt,  fom  matt  figer  og  forftoar  bet.  Sngen 
lagbe  SJJærfe  til  libeu  ©etga  iiben  Sfotjff aberne,  ber  fløj 
ffrigenbe  om  Xræeté  2op,  ^uor  f)un  \a'0;  be  ^oppebc  ^eit  ob 
©renene  mob  ^enbe  i  briftig  9Zl)§gerrtgf)eb.  @t  S3(in!  af  f)enbe§ 
Øje  t)ar  et  S3Iin!,  ber  jog  bem  bort  igen,  men  be  blebe  iffe 
ftogere  ^aa  tienbe  og  ^mt  iffe  ^efler  paa  fig  fe(t). 

^a  5(ftenen  tjar  nær,  og  @oIen  begtinbte  at  ftjnfe, 
falbte  t^oroanblingen  f)enbe  til  n^  33et)ægel)e;  f)un  lob  fig 
glibe  neb  a'i)  Xræet,  og  ibet  ben  fibfte  ©olftraate  fluffebeå, 
fab  f)un  ber  i  frøene  fammenfrijmpebe  ©fiffelfe,  meb  ^æn-- 
berne§  fonberretjne  @t)ømme^inber,  men  £5jnene  ftraalebe  nu 
meb  en  8føn^eb§glan§,  fom  be  !nap  ejebe  før  i  ^ejligf)eben§ 
©fiffelfe;  bet  Mx  be  milbefte,  fromme  ^igeojne,  ber  t^fte 
frem  bag  ?^rø=2art)en,  be  tjibnebe  om  bet  htjhe  8inb,  bet  men« 
neffelige  fjerte.  Sfon^jeb^øjnene  braft  i  @raab,  græb  §jertet§ 
tunge  Settetfelétaarer. 

^er  laa  enbnu  t)eb  ben  rejfte  ®rat)  bet  ^or§  af  (SJreue, 
ber  meb  33aftbaanb  Dar  bunbet  fanuuen,  bet  fibfte  ^Irbejbe  af 
^am,  fom  uu  Oar  bob  og  borte;  Iiben  |)elga  tog  bet, 
STanfen  fom  af  fig  feto,  f)uu  ptantebe  bet  meKem  ©tenene 
ober  ^am  og  ben  bræbte  §eft.  SSeb  ©rinbringenå  3Semob 
brøb  Xaorer  frem,  og  i  benne  ©jerteftemning  ribfebe  Ijun 
bet  famme  Xegn  inb  i  Sorben  runbt  om  ©raoen,  bet  f)egnebe 
faa  ptjnteligt  om  ben,  —  og  ha,  ibet  f)un  meb  begge  §ænber 
ribfebe  ^orfet§  Xegn,  faibt  8Domme()uben  af  fom  en  fønber* 
retten   ^anbffe,    og   ha   I)un   t^abffebe  fig   i  ^ilben§   SScelb,    og 


®t)nbfongené  ©atter. 


113 


unbrenbe  laa  paa  fine  pne,  ^t)ibe  §ænber,  gjorbe  f)un  otter 
^orfet§  Xegn  i  Suften,  metlem  fig  og  hen  høhe,  ha  bætiebe 
J)enbe§  Sæbet;  ba  rørte  fig  ^enbeS  Xunge,  og  bet  9^aott,  f)un 
ofteft  paa  9^ibtet  gennem  (S!ot)en  ^Qt)be  ^ort  ubfunget  og 
ubtatt,  biet)  tåbeligt  fra  ^enbeS  SO^iinb,  ^un  fagbe  bet: 
„Sefng  ^rift!'^ 


^a  fatbt  ^abbe^ammen,  ^un  t)ar  ben  unge  ^ejlig^eb ;  — 
bog  ^ooebet  bøjebe  ftg  træt,  Semmerne  trængte  til  §t)ile,  — • 
^un  fot). 

Wen  @øt)nen  Mx  !un  fort;  t)eb  9}libnat  btet)  l^un 
Dæ!!et;  foran  ^enbe  ftob  ben  høhe  $eft,   faa  flraalenbe,  futb 

III.  8 


114 


2)i)nbfongenå  S)atter. 


af  SiD,  bet  Iijfte  iib  of  Øjnene  og  nb  af  ben  faarebe  §alé; 
tæl  ueb  ben  Difte  fig  hen  bræbte,  friftne  ^ræft;  „ffønnere 
enb  55albnr!''  t)Ube  S3ifingefrnen  i)at)e  jagt,  og  bog  !om 
§an  jom  i  3^i>^i"Ci'. 


^^<^:  ^p-':^1ii^~^-i^<^ 


^er  oar  en  5Ifoor  i  be  ftore,  milbe  Øjne,  en  fRetfærbig* 
l^ebeng  ^om,  et  faa  gennemtvængenbe  S3Ii!,  at  bet  I^fte 
ligefom  inb  i  §jertet§  ^roge  E)0§  ben  prøDebe,  Siben  §etga 
fttrebe  beroeb,  og  ^enbeé  §n!ommeIfe  t)afte§  meb  en  ^raft 
(om    paa    Xommen§    ^ag.      ^((t    f)\)at>    gobt    bcv    t)ar    ^bet 


S)t)nbEougenø  ©atter.  115 

§enbe,  ^Uert  fcerligt  Orb,  ber  t)ar  fagt  f)enbe,  biet)  ligeiom 
leDenbegjort;  I)un  forftob,  at  bet  bar  tærtigf)eben,  ber  I)at)be 
{)oIbt  ^enbe  oppe  f)er  i  ^røbelfeitå  ®age,  t  i)t3il!e  5lffom  af 
©jcel  og  ^^nb  gærer  og  ftrceber;  ^un  erfenbte,  at  ^un  !un 
l^abbe  futgt  ©temningerneé  Xit[ft)nbetfer,  og  felo  intet  gjort 
for  fig;  alt  oar  bleoet  gioet  i)enbe,  att  oar  (igefom  bteoet 
lebet;  f)utt  bøjebe  fig  ringe,  ^bm^g,  ffamfutb  for  ben,  ber 
tnaatte  funne  (cefe  ^Oer  ?^olb  i  fjertet;  og  i  bette  Øjebti! 
fornam  I)un  fom  et  Stinblin!  af  2utre(fené  ?^Iantme,  ben 
t^etlige  5Ianb^  Sue. 

„®u  ®^nbetg  SE)atter!"  fagbe  ben  friftne  $ræft,  „of 
SD^nb,  af  3orb  eft  bu  fommen,  —  af  gorb  ffal  bu  igen 
opftaa!  <SotftraaIen  i  big  gaar  tegemåbeoibft  titbage  til  fit 
DpÉ)ao,  (Straalen  i!fe  fra  ©oHegemet,  men  ©traaten  fra 
@ub!  Sngen  Sjæt  ffal  fortabe^,  men  langt  er  bet  timelige, 
ber  er  Siofené  f^Iugt  i  het  eOige.  —  geg  fommer  fra  be 
høhe^  Sanb;  ogfaa  bu  ffal  engang  rejfe  gennem  be  bt)be 
^ale  inb  i  bet  It)fenbe  93jerglanb,  i)Oor  S^laaben  og  ?5u(b== 
enbetfen  bor.  Seg  fører  big  iffe  til  §e\)zh\^  efter  i^riften* 
haah,  førft  maa  hu  fprcenge  SSanbffjolbet  ooer  ben  b^be 
3)lofegrunb,  brage  ben  leOenbe  9tob  op  for  bit  Sio  og  bin 
SSugge,  øoe  bin  (SJerning,  før  gnboielfen  tør  fomme." 

Og  i)an  løftebe  I)enbe  op  paa  §eften,  rafte  I)enbe  et 
gtitbent  Støgetfefar  fom  htt,  ^uu  før  ^at)ht  fet  i  SSifinge* 
borgen,  ber  fom  en  SS)uft  faa  fob  og  ftærf  berfra.  $anben§ 
aabne  SSunbe  paa  ben  bræbte  ttifte  fom  et  ftraatenbe  SE)iabem; 
^orfet  tog  f)an  fra  ©raoen,  løftebe  het  ^øjt  i  SSejret,   og  nu 


116  2)t)nbfongené  lotter. 

for  be  af  8teb  gennem  Suften,  f)en  ot)er  ben  fufenbe  @!ot), 
f)en  otjer  ^øjene,  ^Dor  dæmperne  tiare  jorbebc,  ftbbenbe  )paa 
bere§  bræbte  ©angere;  og  be  mægtige  ©fiffelfer  rejfte  fig, 
reb  nb  og  f)oIbt  øoerft  paa  §ojen;  t  SJ^aanefftnnet  ftraatebe 
om  bereé  $anbe  "Oen  brebe  ©ntbring  nieb  ©ulbfnube,  £aaben 
ftagrebe  i  S^inben.  Sinbormen,  font  rngebe  ot)er  6!atte, 
tøftebe  fit  ©ooeb  og  faa  efter  bent.  ^Dærgfotfet  figgebe 
frem  fra  |)oje  og  ^lobfnrer,  be  mtjlbrebe  meb  robe,  blaa  og 
grønne  St)§,  en  SSrimmet  at  fe  fom  ©nifterne  i  5Iffen  af  het 
brænbte  $apir. 

§en  otjer  @foO  og  |)ebe,  5Iaer  og  ^cer  fløj  be,  op 
mob  S^itbmofen;  ^en  ooer  't)en  fdæoebe  be  i  flore  ^rebfe. 
^en  friftne  $ræft  løf tebe  torfet  Ijoit,  bet  ffinnebe  fom  (Sutb, 
og  fra  5an§  Sæber  løb  9J?e6iefangen;  Uben  §elga  fang  ben 
meb,  fom  Sarnet  ft)nger  Oeb  fin  SOZoberg  8ang;  ^un  foin- 
gebe  9iøgelfe!arret,  ber  fom  en  3((terbuft,  faa  ftær!,  faa 
unbert)ir!enbe,  at  9}^ofen§  ©io  og  9^ør  blomftrebe  berOeb; 
alle  (Spirer  fføb  op  fra  ben  bt)be  S3unb,  alt,  'i^mh  Sio 
f)atibe,  løftebe  fig,  ber  brebte  fig  et  ?^(or  af  5(a!anber,  fom 
oar  bet  et  inbt)ir!et  S3Iomftertæppe,  og  paa  hette  taa  en 
fooenbe  ^oinbe,  ung  og  bejttg,  liben  |)elga  troebe  at  fe 
fig  felt),  fit  (Speilbtdeb  i  het  ftifle  SSanb;  het  Mv  ^enbe§ 
9}^ober,  ^un  faa,  ®^nb!ongen§  S5it),  ^rinfe§fen  fra  9liten§ 
SSanbe. 

^en  bobe,  friftne  $ræft  bøb,  at  hen  fot»enbe  Iøftebe§ 
op  paa  §eften,  men  benne  fan!  unber  93t|rben,  fom  t)or  ben§ 
Segeme   fun   et  Siglagen,    ber   fltjOer  i   S5tnben,   men  ^orfetS 


3)t)nbfon9enø  ©atter. 


117 


Xegn   gjorbe   Suftfantomet  ftcerft,    og   atte  tre  reb   be  ^en  tit 
ben  fofte  (SJrunb. 


SDa  gol  §anen  i  SSifingen§  S3org,  og  (Senerne  løfte 
ftg  op  i  Xaage,  ber  for  ^en  i  SSinben,  men  ub  for  fjtnanben 
ftob  SJiober  og  batter. 

„(Sr  bet  tnig  felt),  jeg  fer  i  bet  bt)be  SSanb!"  fagbe 
30Zoberen. 

„@r  bet  mig  felo,  jeg  fer  i  het  Uante  ©fjolb!"  iibbrøb 
datteren,  og  be  nærmebe  fig  t)inanben,  93ri)ft  mob  Srt)ft,  ?^aOn 
i  gaon,  ftærfeft  f(og  SOZoberenå  fjerte,  og  t)un  forflob  bet. 


118  ®t)nb!ongené  batter. 

„50^it  Sam!  mit  et^ct  ^jerte§  33(omft!  min  2otii§  fra  be 

Og  ^im  omarmebe  ftt  S3arn  og  græb;  Xaarerne  Uare  en 
ni)  !^it3fen§,  fertigf)eben§  ^anb  for  liben  ©e(ga. 

„3  ©Oane^am  !om  jeg  ()erf)ib  og  faftebc  ben!"  fagbe 
SpfJoberen,  „jeg  fan!  igennem  ben  g^ngenbc  ?5(om,  bl)bt  neb  i 
9}Jofen§  SS)l)nb,  ber  fom  en  Wnx  Inffebe  fig  om  mig;  men 
fnart  fornam  jeg  en  friffcre  ©tromning;  en  ^raft  brog  mig 
bljbere,  altib  bijbere,  jeg  folte  @øt)nen§  Xrt)!  \)aa  mine  Øjen« 
laag,  jeg  foo  inb,  jeg  brømte  —  jeg  fljnteé,  jeg  igen  iaa  i 
^gl)pten§  ^tjramibe,  men  foran  mig  ftob  enbnu  ben  gtjngenbe 
©Uetrnnte,  ber  \)aa  99?ofen§  i^iahe  Ijaobe  ffræffet  mig;  jeg 
betragtebe  SReonerne  i  S3arfen,  og  be  It)fte  frem  i  ^^aroer  og 
bleoe  hieroglyffer,  het  oar  90hinuen§  §t)Ifter,  jeg  faa  paa; 
bet  braft,  og  nb  berfra  traabte  ben  tnfinbaarige  ^rot, 
9)himief!i!!e(fen,  fort  fom  S3eg,  fortglinfenbe  fom  Sfoofneglen 
eEer  bet  febe,  forte  SDtjnb,  '3^t)nb!ongen  etter  $l)ramiben§ 
SO^nmie,  jeg  oibfte  bet  i!fe.  §an  fttjngebe  fine  tene  om  mig, 
og  het  oar,  fom  om  jeg  maatte  ho.  Sioet  fornam  jeg  forft 
igen  Oeb,  at  hd  bteo  Oarmt  paa  mit  58rl)ft,  og  ber  en  liKe 
f^ugt  f(og  meb  SSingerne,  foibrebe  og  fang.  ^en  f(øj  fra  mit 
S3r^ft  t)øjt  mob  bet  mørfe,  tnnge  Soft,  men  et  tangt,  grønt 
S3aanb  banbt  ben  enbnu  tit  mig;  jeg  ^ørte  og  forftob  ben§ 
Sængfelg  Xoner:  gri{)ebl  (Sotffin!  tit  ?^aberen!  —  'Oa  tcenfte 
jeg  paa  min  ?^aber  i  §jemmety  fotbeIt}fte  2anb,  mit  Sio,  min 
^ærligt)eb!  og  jeg  Iø§nebe  33aanbet,  tob  ben  flagre  bort  — 
l)iem  til  gaberen.     @iben  l)in  8tnnb  l)ar  jeg  i!!e  brømt;   jeg 


S)t)nbfongené  S)Qtter. 


119 


fot)   en  <Bøm,   titti^fe  \aa  tung  og  tang,    tt(  i  benne  ©tunb 
Ioner  og  ®uft  lof tebe  og  lofte  mig!" 


^et    grønne    93aQnb    fra    9}^oberen§    fjerte    til   gngtenø 
i8inge,   f)Oor   flagrebe   bet   nu,    ^oor  laa  bet  ^en!aftet?     ^un 


120  ®i)nb!oiiflenå  lotter. 

©tor!en  t)a))he  fet  bet;  93aanbet  Dar  ben  grønne  Stitf,  ©(ojfen 
ben  ffinnenbe  Slomft,  SSngge  for  bet  33arn,  font  nn  \)ax  t)o!fet 
i  ^ejlig^eb  og  igen  t)t)i(ebe  tjeb  9)loberen§  fjerte. 

Dg  nten§  be  ftob  ber  Satin  i  ^atjn,  fløj  ©torfefaber 
i  ^rebfe  om  bent,  tog  faa  ^axt  tit  fin  3^ebe,  ^entebe  be  ber  i 
klaringer  gemte  gjertjamme,  faftebe  en  til  bem  l^tier,  og  ben 
flultebe  ftg  om  bem,  og  be  loftebe  fig  fra  Sorben  font  to 
f)t)ibe  ©tjaner. 

„Qa'O  o§  nn  tdel"  fagbe  @tor!efaber,  „nn  forftaa  ui 
!^inanben§  8prog,  om  enb  '^æhbet  er  anberlebeå  ffaaret  paa 
ben  ene  f^ugt  enb  paa  ben  anben!  bet  træffer  fig  faa  ^elbigt 
fotn  noget  fan,  at  3  !omnte  benne  9^at,  i  9}Jorgen  ^atibe  bi 
tjæret  af  8teb,  9}^ntter,  jeg  og  Ungerne!  Di  fl^de  @^b  paal 
ja,  fe  hm  paa  mig!  jeg  er  jo  en  gammel  ^en  fra  S^idanbet, 
og  het  er  SJ^ntter  meb,  ^un  ^ar  bet  i  fjertet  tnere  enb  i 
^itebberen.  §un  troebe  altib,  at  ^rinfeéfen  no!  ^t)ttebe  fig! 
jeg  og  Ungerne  l^atie  baaret  8t»anef)amnten  t)exop  —\  naa, 
^oor  jeg  er  gtab!  og  ^tior  bet  er  et  getb,  at  jeg  er  ^er  enbnn; 
naar  bet  grtjr  ah  ^ag,  træffe  Di  af  Bith !  ftort  (Storfefelffab ! 
SSi  f(t)De  foran,  f(t)ø  fnn  bagefter,  faa  tage  3  iffe  fejt  af 
SSejen;  jeg  og  Ungerne  ff at  ogfaa  nof  ^aDe  et  Øje  meb!" 

„Og  2otn§btontften,  jeg  ffntbe  bringe,"  fagbe  hen  ægtip« 
tiffe  ^rinfeåfe,  „ben  ft^Der  i  (Søane^am  øeb  min  @ibe!  mit 
^jertel  S3(omft  ^ar  jeg  meb,  faa(ebe§  ^ar  bet  toft  fig.  ©jemab, 
t)jemab!" 

aj?en  §e(ga  fagbe,  at  f)un  iffe  fnnbe  fortabe  bet  banffe 
Canb,    før   t)un  engang  ettbnn  i^a^)^^  fet  fin  ^lejemober,   ben 


St)Hbfongeué  2)atter.  121 

f ærlige  SSi!ingefrue.  g  §elga§  Xanfe  gi!  op  ^ber  fmu! 
@rinL)ring,  ^dcrt  fcerligt  Orb,  ^oer  Xaare,  ^(cjemoberen  ^atibe 
græbt,  og  næften  Oar  bet  i  bette  Øjebli!,  jom  om  f)im  ^olbt 
meft  af  benne  9Jlober. 

„^a,  Oi  maa  tit  SSifingegaarben!"  fagbe  8tor!efaber, 
„ber  Denter  jo  Wov  og  Ungerne!  f)Oor  Oide  be  breje  Øjne  og 
(abe  ^nebberen  gaa!  ja,  9J?or  figer  nn  iffe  faa  meget!  fort  og 
fønbig  er  f)un,  og  ]aa  ntener  ()un  bet  enbnu  bebre!  jeg  Oi( 
ftra!^  jTaa  en  ©fralbe,  at  be  fnnne  t)ore,  at  oi  fomme!" 

Og  faa  firalbebe  ©torfefaber  meb  'Næbbet,  og  §an  og 
©uanerne  fløj  tit  SSifingeborgen. 

'2)erinbe  \aa  aUe  enbnn  i  bt)b  (SøOn;  førft  fent  paa 
Sjatten  Oar  3Si!ingefruen  fommen  tit  9lo;  t)un  iaa  i  5tngeft 
for  tiben  §etga,  ber  nu  i  t)ete  tre  ^øgn  f}a\)he  oæret  for* 
founbet  meb  hen  friftne  $ræft;  t)un  maatte  t)aOe  tijntpet  t)am 
bort,  bet  Oar  t)enbeå  §eft,  ber  faonebeg  paa  ©tatben;  oeb 
t)Oitfen  aJJagt  oar  att  bette  beoirfet.  SSifingefruen  tænfte 
paa  be  Unberbær!er,  ber  §orte§  ffete  t)eb  ben  ^oibe  ^rift  og 
t)eb  bem,  font  troebe  paa  \)am  og  futgte  t)am.  ®e  t)e!étenbe 
2an!er  fi!  @fi!fetfe  i  2;rømnien§  Sit),  bet  forefom  ^enbe,  at 
^un  enbnu  fab  Oaagen,  eftertcenfenbe  paa  fin  ©eng,  og  uben= 
for  rugebe  SD^ørfet.  ©tormen  fom,  t)itn  tjørte  §atiet§  9tnt(en 
i  SSeft  og  Øft,  fra  Dbrbfoen  og  kattegattets  SSanbe;  ben 
u^t)re  ©tange,  fom  omfpænbte  Sorben  i  §aobt)bet,  rtjftebe  i 
Hrampetræfninger;  bet  tiar  mob  @uberne§  ^at,  Stagnarof, 
fom  §ebningefotfet  MW  ben  t)berfte  Xime,  ha  alt  ffutbe  for- 
gaa,    feto    be   tiøje   ©uber.      (551attert)ornet   iøh,    og   tjen   otjer 


122  ©tinbtongenå  5?Qtter. 

9teiinbucn  reb  (kuberne,  flæbte  i  ^Biaai,  for  at  tæmpe  ben 
fibfte  ^amp]  foran  bent  fløj  be  tiingeflæbte  (Sfjolbmoer,  og 
'Slætten  f(nttebe§  meb  be  bøbe  ^æmper§  ©fiffelfer;  ben  f)ele 
Snft  ti)fte  om  bom  nicb  9?orb(^§b(in!,  men  SJ^ørfet  Oar  bet 
fejrenbe.     SE)et  Oar  en  ræbfom  8tnnb. 

Dg  tæt  Deb  ben  ængftebe  SSifingcfrne  fab  \)aa  ©ulDct 
liben  §elga  i  ^i^^^né  IjævUge  8!i!felfe,  ogf aa  f)nn  ffæloebe 
og  fnngebe  fig  op  til  ^Icjemoberen,  font  tog  i)enbe  paa  fit 
8føb  og  i  ^ærligt^eb  ^olbt  lÉienbe  faft,  i  f)t)or  ^æ§(tg  enb 
55abbe!)ammen  ft)nte§.  Suften  genlob  af  Stiærb*  og  Sl^øIIeflag, 
af  fnfenbe  ^'^^ite,  fom  uar  bet  en  ftormenbe  .s^agelbt)ge,  ber  gi! 
t)cn  ooer  bent.  Ximrn  oar  lommen,  ha  gorb  og  ^inimet  Oilbe 
brifte,  ©tjernernc  falbe,  alt  gaa  til  ©rnnbe  i  @urtur§  ^ih, 
men  en  nt)  ^oxh  og  §immcl,  uibfte  f)nn,  tiilbe  fontme,  hornet 
bølge,  {)t)or  ©atjet  nn  rnHebe  ^en  ooer  ben  golbe  ©anbbnnb, 
ben  nncetjnetige  @nb  raabe,  og  op  tit  fiam  fteg  SSalbnr,  ben 
mitbe,  færlige,  loft  fra  be  bobe§  Siige  —  ^an  fom  —  SSi= 
fingefrnen  faa  Ijam,  bnn  fcnbte  ^an§  5taft)n,  —  bet  oax 
ben  friftne,  fangne  $ræft. 

„§t)ibe  ^rift!"  raabte  t)\m  t)ojt,  og  i  9laOnet§  Diæonelfe 
trt)ffebe  t)nn  et  Sllj§  paa  fit  ^æ^Iige  ?^røbarné  ^^anbe;  ha  fatbt 
^abbeljammen,  og  Uben  ©elga  ftob  ber  i  al  fin  ®ej(ig{)eb, 
milb  fom  albrig  før  og  meb  ftraateitbe  £5jne;  t)nn  f^gfebe 
^tejemobereny  §ænbev,  t)elfignebe  ^enbe  for  ol  ben  Dmf)u  og 
v^ærtig^eb,  t)nn  i  2rængfelen§  og  ^røDelfen^  ®age  fornnbte 
t)e\\he;  taffebe  ^enbe  for  be  Xanfer,  ^un  tjaobe  neblagt  i  f)enbe 
og  tiaft,  tatfebe  §enbe  for  9^at3net»  92æt)nelfe,  bet,  t)nn  gentog: 


S?t)nb!ongens  2)Qtter. 


123 


^t)ibe  ^rift!  og  liben  §e(ga  (øftebe  fig  font  en  mægtig  @oane, 
Pingerne  brebte  fig  faa  ftore,  meb  en  (Snfen,  fom  mav  XxæU 
fngteneg  ©fare  f(i)ber  bort. 

SSiftngefruen  tioagnebe  beroeb,  og  ubenfor  (ob  enbnu 
\)et  fanime  ftcerfe  SSingejTag,  —  bet  Dar  Xiben,  otbfte  f)nn,  at 
(Storfene  brog  ^erfra,  bent  mx  bet,  t)nn  (jorte;  enbnn  engang 
tjitbe  ijixn  fe  bem  før  bere§  5Ifrejfe  og  fige  bent  gartjel!  §nn 
ftob  op,  gtf  nb  paa  8oaten,  og  ha  \aa  ^nn  paa  (Sibef)ufet§ 
2;agr^g  (Storf  tjeb  ©torf,  og  rnnbt  om  @aart)en,   ^en  ot^er  be 


124  ®t)ubfonqen^  ©alter. 

tjøje  Xxæcv,  floj  ©farer  i  ftore  ©Uinc^niuger,  men  lige  nb  for 
l^enbe,  paa  53ronb!anten,  IjUor  liben  ©elga  faa  tit  {)QUbe  fibbet 
og  ffræffet  f)enbe  tieb  fit  3^ilbffab,  )a\)  mi  to  (goaner  og  \aa 
meb  !toge  Cjne  paa  fienbe;  og  f)un  Ijuffebe  ^aa  fin  ^røm, 
hen  fi)Ibte  f)enbe  enbnu  I)e(t,  albeleé  font  en  ^irfetigt)eb;  ^nn 
tænfte  )j)aa  liben  §e(ga  i  ©ooneffiffelfe,  f)nn  tæn!te  )jiaa  hm 
friftne  ^$ræft,   og   følte  fig  meb  eet  fornnberlig  glab  i  §jertet. 

©oanerne  flog  meb  SSingerne,  bøjebe  bere»  §alfe,  fom 
t)ilbe  be  ogf aa  gioe  bere§  ^itfen;  og  SSitingefrnen  brebte 
fine  5trnie  nb  intob  bem,  fom  om  ^nn  forftob  bet,  fmi(ebe  i 
(^raab  og  mange  !5;an!er. 

^a  toftebe  fig  meb  SSingelarm  og  ^nebren  aKe  @tor!ene 
til  Svejfen  S^b  paa. 

„SSi  tjente  iffe  paa  8t?anerne!"  fagbe  @tor!emober, 
„"Oli  be  meb,  maa  be  !omme!  ui  fnnne  iffe  blioe  ^er,  til  S5ro^ 
fngtene  rejfe!  2}er  er  bog  noget  fønt  i  at  rejfe  faalebeg 
familieøi^,  i!!e  fom  S3ogfinfer  og  S3ru§f)øn»,  ^tjor  bannerne 
fttjOe  for  fig  og  ^unnerne  for  fig,  het  er  egentlig  tatt  iffe  an-- 
ftænbigt!  —  og  !)t)ab  er  bet  for  et  Siingeflag,  ©oanerne  gør?" 

„§t)er  flt)0er  paa  fit  @æt!"  fagbe  (Storfefaber,  „(Soa* 
neme  tage  het  paa  ffraa,  iranerne  i  Xrefant  og  53roffngIene 
i  @langelinie!'' 

„9^æon  iffe  ©tange,  naar  \)i  f(^t)e  ^evopptl"  fagbe 
©torfemober,  „het  gioer  fnn  Ungerne  Safter,  fom  iffe  fnnne 
tilfreblftiaeé!'' 


®t)nb!ongeng  S)atter.  125 

„(5r  M  be  f)øie  SSjerge  bernebe,-  jeg  Iførte  om?"  fpurgte 
§elga  i  ©tione^am. 

„'3)et  er  ^orben[ft)er,  fom  brite  unber  o§!"  fagbe 
SO^oberen. 

„§t)ab  er  bet  for  ^Otbe  (S!^er,  font  løfte  fig  faa  f)øjt?'' 
fpitrgte  §elga. 

„^et  er  be  eoigt  befneebe  SSjerge,  bu  fer!"  fagbe  9J?oberen, 
og  be  ftoj  oOer  Stlperne,  neb  mob  bet  btaanenbe  90^ibbelt)ao. 


„Srfrtfag  2anb!  ^g^^tené  8tranb!"  juMebe  i  ©Oaneffiffelfe 
9^i(en§  batter,  ibet  ^un  ^øjt  fra  Suften  øjnebe,  fom  en 
!)OibguI,  bølgeformtg  ©tribe,  fin  ^jemftatm. 

Ogfaa  t^uglene  faa  ben  og  fremfft)nbte  bere§  ?^tugt. 

„geg  lugter  røbt)nb  og  mahe  %xøexV'  fagbe  (5  tor  fe- 
mob  er,  „bet  friller  i  mig!  —  ga,  nu  ffulle  3  faa  at  fmage, 
og  3  ffutte  fe  9Jlarobu,  3bi§  og  Xraner!  be  ^øre  alle  tit 
?5antilien,  men  ere  i!!e  nær  faa  fønne  fom  oi;  be  ftille  fig 
fornemme  an,  ifær  3bi§;  ^an  er  nu  bleoen  foroænt  af 
S@g^|)terne,  be  gøre  f)am  tit  SØJumie,  fto^^e  !§am  meb  ^rt)bber^ 
urter.  3^9  t)it  l^etter  ftop:|3e§  meb  teoenbe  ?5røer,  het  oitte  S 
meb  og  bet  ffutfe  3  btioe!  33ebre  noget  i  8frutten,  men§ 
man  teoer,  enb  Ocere  tit  (Btab^,  naar  man  er  bob!  bet  er  min 
SJlening,  og  ben  er  attib  ben  rigtige!" 

„Sf^u  ere  @tor!ene  fomne!"  fagbe  man  i  bet  rige  §u§ 
t)eb   9liten§  S3reb,   t)t)or  i  ben  aabne  ^al,  paa  btøbe  ©J^nber 


126 


^tjnbfongeiig  2)Qtter. 


bæffebe  ineb  £eoparben§  ©finb,  ben  !on(5eIiQe  §erre  laa  ub= 
ftra!t,  iffe  ledenbe,  ^eder  iffe  bob,  (jaabenbe  \)aa  Sohié* 
btomfteu  fra  ben  bi)be  3Jlo)e  i  9torben.  Slægtninge  og  ^t)enbe 
ftob  om  i)am 

Og  inb  i  .skallen  f(oj  to  ^nu'gtige,  f)t)ibe  ©Daner,  be  oare 
fomne  nteb  8torfene;  be  !aftebe  ben  blenbenbe  gjertjam,  og 
ber   ftob   to   bejlige   ^oinber,    t)inanben   faa   lig   fom  to   1:ng= 


braaber;  be  bojebe  ftg  ^en  ober  ben  blege,  ^enljiénebe  gamle 
3Jianb,  be  faftebe  bere§  tange  §aar  titbage,  og  ibet  liben 
§elga  bøjebe  fig  ober  33ebftef aberen,  røbmebe  t)an§  ^inber, 
{)an§  ^Sjne  fif  @Ian§,  ber  fom  Sit)  i  be  ftitinebe  Semmer.  ®en 
gamte  rejfte  fig  farff  og  fori)nget;  batter  og  ^atterbatter  f)otbt 
i)am  i  bere§  Strme  fom  tit  9Jiorgen^itfen  i  ©tæbe  efter  en 
lang,  tung  2)røm. 


^t)nbfongeuø  batter.  127 

Og  ber  \)ax  (^iæhe  ober  ai  ben  ©oarb  og  i  ©torterebett 
meb,  men  ber  bar  bet  bog  meft  otier  ben  gobe  Sobe,  be 
mljlbrenbe  mange  grøer;  og  nien§  be  (ærbe  i  ^a\t  o^tegnebe 
faa  (ø)etigt  ^iftorien  om  be  to  ^rinje^fer  og  om  ©unb^ebé* 
btomften,  ber  oar  en  ftor  ^egioenI}eb  og  ^etftgnelfe  for  gu§ 
og  Sanb,  fortalte  ©torfeforælbrene  ben  \)aa  bere§  55i§  og  for 
bere§  t^cmiilie,  men  forft  ha  be  aHe  t)are  mætte,  ettere  ^a\)'i)e 
be  jo  anbet  at  beftide  enb  at  t)øre  paa  ^iftorier. 

„dlu  btiuer  hu  ha  noget!"  ^tiiffebe  (Storfemober;  „bet 
er  iffe  rimeligt  anbet!" 

„D^,  ^ttah  ffulbe  jeg  blioe!"  fagbe  @  t  or  !ef  ab  er,  „og 
f)t>ah  f)ar  jeg  gjort?    gngenting!" 

„SDu  lf)ar  gjort  mere  enb  ade  be  anbre!  uben  big  og 
Ungerne  ^a))he  be  to  ^rinfe^jer  albrig  fet  ^©gijpten  igen  og 
faaet  ben  gamle  raff.  ^u  blitier  noget!  Tu  faar  beftemt 
®o!torgraben,  og  uore  Unger  føbe§  fiben  meb  ben,  og  bere§ 
Unger  igen  tiiDere  frem!  ^u  fer  ogfaa  atlerebe  nb  fom  en 
æg^ptiff  ®oftor,  —  i  mine  Øjne!" 

S£)e  lærbe  og  t)ife  uboiftebe  ©rnnbtanfen,  fom  be  falbte 
het,  ber  gif  gennem  ben  ^ete  93egioen^eb:  㣾r(igf)eb  fober 
Sid!"  ben  gat)  be  gorflaringer  paa  forffeHige  9JJaaber:  „ben 
»arme  (Solftraate  t)ar  ^gt)^ten§  ^rinfeéfe,  ^un  fteg  neb  til 
®^nb!ongen,  og  i  bere§  a)?øben  fprang  S3Iomften  frem  — " 

„3eg  !an  iffe  faatebeé  rigtig  gentage  Orbene!"  fagbe 
©  to  rfef  ab  er,  ber  ^atjbe  t)ørt  til  fra  Xaget  og  ffulbe  fop 
tæUe  berom  i  9teben.  „^et  tjar  faa  inbtjiftet  fjtiab  be  fagbe, 
bet   oar  faa   ftogt,   ot   be  ftrafå   fif  9^ang  og  Sfæufabé,  felu 


128  S)t)nb!ongenå  S)atter. 

9[Runb!o!fen  fi!  et  ftort  UbmærfelfeStegn,  —  hti  ttax  not  for 
(Suppen! " 

„Dg  ipah  fi!  h\i?"  fpurgte  ©torfemober,  „be  ffulbe 
bo  i!!e  glemme  ben  Digtigfte,  og  ben  er  bn!  be  lærbe  Ijabe  !un 
fnebret  tieb  bet  ^ele!  men  bit  fommer  tiel!" 

3  ben  filbige  "^lat,  ha  @øt)nen§  greb  f)t»i(ebe  ot)er  bet 
n^  I^ffelige  §n§,  bar  ber  en,  ber  enbnu  tioagebe,  og  bet 
t)ar  i!fe  @  t  or  !ef  ab  er,  nagtet  ^an  paa  eet  33en  ftob  op  i 
Sleben  og  fot)  (Sfilbdagt,  nej,  liben  §e(ga  oaogebe,  I)æ(bebe 
fig  nb  otjer  5((tanen  og  faa  paa  ben  !(are  £nft  meb  be 
ftore,  Itjfenbe  ©tjerner,  •  ftorre  og  renere  i  ®tan§,  enb  I^un 
^atjbe  fet  bem  i  9^Drben,  og  bog  be  famme.  |)un  tæn!te 
\)aa  3^i!ingefrnen  t)eb  3Si(bniofen,  paa  $Iejemoberen§  milbe 
£5jne,  be  Staarer,  I)nn  ^ot)be  græbt  oder  bet  arme  ^^^-'Ø^^nt, 
ber  nu  ftob  i  ®Ian§  og  ©tjernepragt  tieb  9^i(en§  SSanbe  i 
bejUg  goraarélnft.  §un  tænfte  paa  ^ærtig!)eben  i  ben 
f)ebenffe  ^oinbeø  33rt|ft,  ben  ^ærligljeb,  t)un  f)at)be  mft  en 
^n!elig  ©fabning,  ber  i  9J?enneffef)am  bar  et  onbt  '^t)x  og 
i  ^^ret§  §am  bæmmeltg  at  fe  og  røre  beb.  §un  faa 
paa  be  I^fenbe  Stjerner  og  I)uffebe  paa  ©lanfen  fra  ben 
hd'i)^§>  $anbe,  ha  be  f(øj  I)en  ober  ©!ot)  og  9}iofe;  ber 
!(ang  Xoner  i  I)enbe§  (Srinbring,  Orb,  i)un  f)at)he  f)ørt  ubtale, 
ha  be  reb  af  Steb,  og  '^un  fab  fom  ben  betagne,  Orb  om 
^ærlig^ebeng  ftore  Dpf)at),  ben  ^øjefte  ^ærlig^eb,  ber  omfattebe 
otte  ©lægter. 

3a,  t)mh  MX  tf!e  gibet,  bunbet,  opnaaet!  Siben  ©e(ga§ 
^an!e    omfattebe    beb   9Zat,    beb   'S^ag,    fjele    fin   2t|!!ejum   og 


^tjiibfongenå  2)otter.  129 

ftob  t  @fuet  af  ben  fom  S&axmt,  hn  t)enber  ftg  ilfomt  fra 
©itjeren  tit  bet  gione,  alle  be  beittge  @at)er;  ^uu  ligefom 
gi!  op  i  ben  ftigenbe  S^ffatig^eb,  ber  !unbe  fomme,  t)i(be 
fomme;  l)un  tiar  jo  baaren  gennem  Unberbæder  tit  attib 
l^øjere  (S)(æbe  og  2^!fe,  og  t)eri  fortabte  ^nn  fig  en  ^ag  faa 
ganjfe,  at  l^nn  if!e  mere  tæn!te  paa  @it)eren.  SDet  t>ax 
Ungbom§mobet§  ^æ!f)eb,  ber  gjorbe  fit  raffe  ^aft!  f)enbc§ 
Øjne  r^fte  bertieb,  men  øjebliffeUg  reoe§  t)un  nb  berfra  beb 
en  ftcer!  Støjen  nebe  i  ©aarben  imber  fig.  S)er  faa  ^un 
to  mægtige  Strnbfe  løbe  ilfomt  omfring  i  fnæt)re  ^rebfe; 
atbrig  før  t)at)be  t)un  fet  bette  ®t)r,  faa  ftor  en  gugl,  faa 
))Ium|3  og  tnng,  SSingerne  faa  nb,  fom  Dåre  be  ftæffebe, 
gngten  fett),  fom  tjar  ber  gjort  ben  £>t)erlaft,  og  ^un  fpurgte 
om,  ^tta'O  ber  Mx  ffet  meb  ben,  og  for  førfte  @ang  t)ørte 
l^un  bet  ©agn,  2@gt)|3terne  fortæde  om  ©trubfen. 

^ejtig  ^a\)he  ben§  ©lægt  engang  bæret,  ben§  SSinger 
ftore  og  ftærfe;  'i)a  fagbe  en  Siften  (S!ot)en§  mægtige  gngle 
tit  ben:  „Prober!  ffnlle  t)i  i  SJlorgen,  om  @ub  tiit  M,  fltitie 
tit  globen  og  bri!fc?"  Og  ©trubfen  ftjarebe:  „3eg  t)it  bet!" 
^a  bet  bagebeg,  fløj  be  af  <Bk'i>,  førft  ^øjt  o|3ab  mob  ©olen, 
@nt)§  Øje,  attib  tiøjere  og  t)øjere,  ©trnbfen  langt  foran  alle 
be  anbre;  hen  fløj  i  8tott^eb  mob  Stjfet;  ben  ftolebe  paa 
fin  ^raft  og  i!fe  paa  fiberen;  ben  fagbe  i!fe:  „Dm  (3xiO 
t)il!"  \)a  brog  Straffene  Sngel  ©løret  bort  fra  hen  glamme* 
ftraatenbe,  og  i  hettt  91n  forbrænbte  gugteng  S3inger,  ben 
fan!,  etenbig,  tit  gorben.  ^en  og  benå  @tægt  mægter  atbrig 
mer  at  l)æt)e  fig;  ben  flt)r  i  @!ræ!,  ftormer  om  i  ^rebfe  i 
ni.  9 


130  2^t)iib!oii9en^^  batter. 

bet  fnætire  3f?um;  en  9J^inbeIie  er  bet  for  o§  S!J?enne(!er,  i  at 
Dor  Xan!e,  tjeb  f)t)er  Dor  ©erning  ot  fige:  „Om  ®ub  bil!" 
Og  ^elga  Bøjebe  tanfefulb  fit  §ot)eb,  foa  )?aa  ben 
jagenbe  @trub§,  \aa  ben§  3Ingeft,  iaa  bene  taabelige  ©læbe 
tieb  8hiet  af  fin  egen  ftore  ©fi^gge  \)aa  ben  f)t)ibe,  fotbeUjfte 
SSæg.  Og  i  @inb  og  Xanfe  flog  5((t)oren  fin  b^be  9ftob. 
at  Sit)  faa  rigt,  fremab  i  2i)!!en,  bar  gioet,  bunbet,  — 
1:)t\ah  tiilbe  ffe,  \:)\)ah  oitbe  enbnu  fomme  —  ?  Xet  bebfte: 
„Om  @nb  mt!" 


S  ^et  tiblige  f^oraar,  ba  (Storfene  atter  brog  9lorb 
paa,  tog  liben  §e(ga  fit  ©nibarmbaanb,  ribfebe  beri  fit 
^lam,  oinfebe  ah  @tor!efaber,  gat)  t)am  ©utbringen  om 
§alfen,  hat>  f)am  bringe  ben  tit  SSifingefruen,  ber  t)itbe 
^eraf  forftaa,  at  ^tejebatteren  teoebe,  bar  t^ffetig  og  t)uffebe 
paa  ^enbe. 

„^et  er  foært  at  bære!"  tænfte  Storfefaber,  ha  ^an 
fi!  bet  om  ©alfen;  „men  @utb  og  ^re  ffat  man  iffe  fafte  paa 
Sanbebejen!   ber  er  S^ffe  t)eh  ©torfen,  bit  be  fanbe  beroppe!" 

„^u  tægger  @utb,  og  jeg  tægger  ^g!"  fagbe  Stor!e-- 
mober,  „men  bn  lægger  !un  een  (SJang,  jeg  gør  M  atte 
Staringer!   men  ^aaffønnetfe  faar   ingen  af  o§!  bet  !ræn!er!" 

„9J?an    t)ar    93ebibftt)eben,    2)?or!"    fagbe    @tor!efaber. 

„^en  fan  bu  iffe  t)ænge  ubenpaa!"  fagbe  @tor!e= 
mob  er,   „ben  giber  t)berfen  S[Rebbør  etter  SJJaaltib!'' 

Og  faa  ftoj  be. 


^t)nbfongenø  2)Qtler. 


131 


^en  titte  9^attergal,  ber  fang  i  Xamarinbebuffen,  tiilbe 
ogfaa  fnart  brage  9Zorb  paa;  beroppe  deb  58tlbmofen  ^abbe 
liben   §e(ga    tit    E)ørt    ben;    S3ub    meb   t)i(be   ^un   git)e   ben, 


gugteneé  ©^rog  fnnbe  f)un,  fra  ^un  fløj  i  ©oane^am,  §un 
^at)be  tit  fiben  talt  bet  meb  @tor!  og  <B\)ale,  OZottergaten 
t)ilbe  forftaa  ^enbe;  og  ben  hah  ^m  at  flt)0e  til  93øgeffooen 
paa   ben  j^bfEe   ^atoø,    §oor   ©raoen    oar   rejft   af   8ten   og 


132  ^t)nbfongenå  batter. 

(SJrene,    f)un    ha'i)    ben    Whe    otte    (Smaafugfe    t)ærne    ber    om 
@rat)en  og  fønge  en  8ang  og  atter  en  (gang. 
Og  ^Nattergalen  fløj  —  og  ^iben  ftoj  t)en! 


Ørnen  ftob  paa  ^^ramiben  og  faa  i  §øft  et  ftabfeltgt 
^og  meb  rtgttabebe  kameler,  nteb  fofteligt  !tæbte,  tjæbnebe 
SJiænb  paa  fn^fenbe,  arabiffe  §efte,  fftnnenbe  ^bibe  font 
(Søb,  og  meb  røbe,  bætirenbe  ^'læfebor,  9}Zan!en  ftor  og  tæt, 
iiængenbe  neb  om  be  fine  93en.  3ftige  ©æfter,  en  fongelig 
$rin§  fra  ^rabien§  Sanb,  bejUg  fom  en  ^rin§  ffa(  tiæxe 
bet,  brog  inb  i  het  ftolte  §u§,  ^Dor  nu  8tor!ereben  ftob 
tom;  be,  fom  boebe  oppe  i  ben,  tjare  jo  i  et  norbligt  Sanb, 
men  fnart  t)i(be  be  fomme  tilbage.  —  Dg  netop  ben  ^ag 
fom  be,  ha  ^er  mx  rigeft  paa  @(æbe  og  St)ftig^eb.  ger  Par 
S3rp(tupéftab§,  og  (iben  §elga  oar  Gruben,  flcebt  i  Sitfe 
og  3wfe(er;  33rubgommen  tjar  ben  unge  $rin§  fra  5Irabien§ 
Sanb;  be  fab  øoerft  tieb  Sorbet  meflem  SONober  og  S3ebfte« 
fober. 

9J?en  f)un  faa  iffe  paa  Srubgommeng  brune,  manbige 
^inb,  f)Oor  bet  forte  @!æg  frufebe  fig,  !)un  faa  iffe  paa 
§ané  ilbfulbe,  mør!e  Øjne,  ber  fæftebe  fig  paa  ^enbe,  t)un 
faa  ub,  op  mob  ben  blinfenbe,  fun!(enbe  Stjerne,  ber 
ftraalebe  neb  fra  §im(en. 

^a  raétebe  bet  meb  ftcerfe  ^ingeflag  berube  i  Suften, 
Storfene  fom  titbage;  og  bet  gamte  Storfepar,  i  f)t)or  træt 
bet  enb   tiar  af  Sftejfen  og  nof   funbe  trænge  tit  at  ^tjile  ub, 


2)^nb!ongenå  ©otter.  133 

fløj  bog  \ixaU  neb  paa  3flæ!t)ær!et  i)eb  SSeranbaen,  be  t)tbfte 
bet,  l^t)ilfen  geft  bet  bar.  ^e  ^atibe  aUerebe  tieb  2anbetå 
©rænfe  ^ørt,  at  tiben  §elga  f)at)be  labet  bem  afmale  paa 
aj^uren,  be  f)ørte  meb  til  ^enbe§  §iftorie. 

„®et  er  meget  net  betæn!t!"  fagbe  @tor!efaber. 

„Xet  er  meget  libt!"  fagbe  @tor!emober,  „minbre 
funbe  het  ha  i!fe  t)ære." 

Dg  ba  $  elg  a  faa  bem,  rejfte  t)un  fig  og  gi!  ub  i  SSeran« 
baen  tit  bem  for  at  tiappe  bem  neb  ab  S^t^ggen.  SDet  gamle 
Storfepar  nejebe  meb  §atfene,  og  be  ijngfte  Unger  faa  berpaa 
og  følte  fig  becerebe. 

Dg  ^elga  faa  op  tit  ben  tl)fenbe  Stjerne,  ber  ftraatebe 
mere  og  mere  !tar;  og  imettem  ben  og  ^enbe  beoægebe  fig 
en  ©fiffetfe,  renere  enbnu  enb  Suften  og  beroeb  f^ntig,  ben 
focetiebe  ^enbe  ganffe  nær,  htt  Oar  ben  hø'Oe,  friftne  ^ræft, 
ogfaa  ^an  !om  :paa  t)enbe§  ^øjtibéfeft,  !om  fra  §immerige§ 
giige. 

„©tanfen  og  §ertig^eben  ber  ooergaar  alt  t)t)ab  Soi^^^n 
!enber!"  fagbe  ^an. 

Dg  tiben  ©etga  hab  faa  Uøht,  faa  inbertigt,  fom  ^un 
atbrig  før  t)at)be  hthd,  at  ^nn,  !nn  et  enefte  9JZinut,  turbe 
fe  berinb,  !un  !afte  et  enefte  33ti!  inb  i  §immerige§  9^ige  tit 
?^aberen. 

Dg  t)an  tøftebe  tienbe  i  ©tanå  og  §ertig^eb,  i  en  @trøm» 
ning  af  Xoner  og  Xanfer;  het  Oar  i!fe  btot  ubenom  ^enbe, 
'Oet  tt)fte  og  !tang,  men  inbeni  tienbe.    Drb  !an  i!!e  ubfige  bet. 

„9Zu  maa  Oi  titbage,  bn  faOne§!"  fagbe  t)an. 


134  2)t)nbfongenå  ©otter. 

„^un  eet  S&lit  eubnu!"  bab  (}iin;  „fun  et  eitefte  fort 
rønut!" 

„SSi  maa  tit  So^'ben,  alle  ©æfter  c^aa  bort!'' 

,,^un  eet  S3Ii!!  bet  ftbftc!  — !" 

£)g  libeit  §elga  ftob  atter  i  SSeranbaen,  —  mett  alle 
S3Iu§  ber  ubenfor  tjare  flu!!ebe,  aHe  Si)§  i  SSrubefalen  tiare 
borte,  8tor!ene  borte,  ingen  ©æfter  at  fe,  ingen  33rubgom,  att, 
fom  oejret  t)en  i  tre  !orte  TOnutter. 

S)a  følte  ©elga  SIngeft,  og  l)un  gi!  igennem  ben  tomme, 
ftore  §a(,  inb  i  htt  næfte  dammer;  ber  foo  fremmebe  ©otboter. 
$un  aahneht  (Sibebøren,  ber  førte  inb  tit  ^enbe§  <Stue,  og 
ibet  lE)un  troebe  at  ftaa  ber,  ftob  t)un  ubenfor  i  §aoen,  — 
faatebeg  t)ar  t)er  iffe  før;  røbtig  ffinnebe  Rimten,  het  oar  mob 
®aggr^. 

Xre  TOnutter  i  Rimten  !un,  og  en  t)et  gorbnat  t)or  gaaet! 

'3)a  faa  t)un  Otorfene;  t)un  raabte  tit  bem,  tak\)t  bereé 
@^rog,  og  ©torfefaber  brejebe  ©odebet,  ttjttebe  og  nær« 
mebe  fig. 

„^u  tater  tiort  @progl"  fagbe  t)an,  „'i)t)a\)  oit  bu?  §t)or* 
for  !ommer  bu  t)er,  bu  fremmebe  ^Oinbe?" 

„^et  er  jo  mig!  M  er  §etga!  fenber  bu  mig  iffe?  gor 
tre  9J?inutter  fiben  tatte  di  fammen,  ber^enne  i  SSeranbaen." 

„S£)et  er  en  gejttagetfe!"  fagbe  ©tor fen;  „bet  t)ar  bu 
brømt  att  fammen!" 

„9^ej,  nej!"  fagbe  l^un  og  erinbrebe  ^am  om  SSifinge* 
borgen  og  om  SSitbmofen,  Svejfen  ^er^ib  — ! 


2)t)nbfon9eul  2)attcr. 


135 


^a  btinfebe  @tor!efaber  meb  Øjnene:  „^et  er  jo  en 
gammel  §iftorie,  jeg  i)ax  ^ørt  fra  min  Xip4tp=Dtbemober§ 
%xOl  \a  t)ift  tiar  ^er  i  ^g^pten  en  faaban  $rinfe§fe  fra  bet 
banffe  Sanb,  men  f)nn  forft}anbt  paa  fin  S3rt)Uup§aften  for 
mange   ^unbrebe   5(ar   fiben   og   !om   atbrig   igen!    bet  !an  hn 


felt)  Icefe  big  til  fjer  paa  3}ionnmentet  i  ©atjen;  ber  er  jo 
^ugget  baabe  ©traner  og  (5tor!e,  og  øtierft  ftaar  bu  fe(t)  i  bet 
f)t)ibe  9Jlarmor." 

©aalebeS   tiar  bet.     Siben  §etga  faa  \>tt    forftob  hH  og 
fan!  i  ^nce. 


136 


2)t)nb!ongenø  ©atter. 


(Solen  ftraalebe  frem,  og  font  i  forbnm^  2tb  teb  ben§ 
©traaler  grøtjammen  faibt,  o^  ben  bejlige  @fi!felfe  !om  tit 
©t)ne,  \aa  løftebe  ftg  nu  t)eb  2i)fet§  "^aah  en  @fønf)eb§ffi!!elfe 
flarere,  renere  enb  Snften,  en  2t)§ftraa(e  —  tit  Saberen. 


Segemet  fan!  i  (Støt):  ber  laa  en  t)ent)i§net  2otu§Momft, 
^tjor  t)nn  i)a\^'o^  ]iaatt. 


©ijnbfongené  ©atter. 


137 


„Tet  bar  \>a  en  n^  Slutning  paa  §iftorten!"  fagbe 
©torfefaber;  „ben  tjatibe  jeg  nu  flet  i!fe  hentetl  men  jeg 
funbe  ganffe  gobt  libe  ben!" 

„$t)ab  Tuon  Ungerne  Ditte  fige  om  ben?"  fpurgte  Storfe- 
mober. 

„3a,  bet  er  rigtigno!  het  mgtigfte!"  fagbe  @tor!efaber. 


^hurtigløberne. 


Der  bar  ubfat  en  $ri§,  ja,  ber  tjar  nh^at  to,  ben  titte 
og  ben  ftore,  for  ben  ftørfte  '^urtigt)eb,  i!!e  i  eet  2ob,  men 
faoban  i  ot  løbe  l^ele  5(aret. 

„Seg  ft!  ben  førfte  $ri§!"  fagbe  §aren;  „9^etfcerbigt)eb 
maa  ber  bog  treere,  naar  en§  egen  f^amttie  og  gobe  SSenner  er 
i  Sflaabet;  men  at  ©neglen  ft!  anben  $ri§,  finber  jeg  næften 
fornærmetigt  imob  mig  I" 

„^Iq,"  forfifrebe  Sebficelen,  ber  i)a\)he  tjæret  SSibne  beb 
$ri§ubbelingen,  „ber  maa  ogfaa  tage§  §enf^n  tit  glib  og  gob 
SSittie,  bet  bteo  jagt  af  flere  agtbare  ^erfoner,  og  bet  ^ar  jeg 
ogfaa  forftaaet.  ©neg ten  t)ar  rigtigno!  brugt  et  t)att)t  5tar 
om  at  fomme  otier  '3)ørtrinet,  men  t)an  t)ar  bræ!!et  Saarbenet 
i  het  §aftoær!,  bet  bog  dar  for  t)am.     §an  l^ar  tet)et  ene  og 


hurtigløberne.  139 

atene  for  fit  Søb,    og  ^an  (øb  meb  §u§!     TO  bette  er  agt« 
Dcerbigt!  —  og  )aa  fi!  i)an  anben  $ri§!" 

-  „3eg  funbe  bog  ogfaa  ^at)e  bceret  taget  i  S3etragtning!" 
fagbe  ©tjalen;  „hurtigere  enb  jeg,  i  glugt  og  Omfmng,  tror 
jeg,  ingen  ^ax  t)ift  ftg,  og  i)t)or  ^at  jeg  i!fe  bæret  om:  uibt, 
t)ibt,  t)ibt!'' 

„3a,  bet  er  ®ere§  m^!fe!"  fagbe  Seb))ælent;  „^e 
føjter  for  meget!  S)e  ffal  altib  af  <Bteh,  ub  af  Sanbet,  naar 
^et  i)er  begt)nber  at  fr^fe;  ®e  f)ar  ingen  ?^æbretanb§færtig5eb ! 
^e  fan  iffe  fomme  i  S3etragtning!" 

„SRen  om  jeg  nu  taa  ober  i  9}^ofen  ^ete  SSinteren!"  fagbe 
@t)alen,  „foti  ()ele  Xiben  bort,  !om  jeg  faa  i  S3etragtning?" 

„@faf  SItteft  fra  9JJofe!onen,  at  ®e  ^ar  fobet  ben  f)att)e 
Xib  i  gæbretanbet,  faa  ffa(  ^e  fomme  i  93etragtmng!" 

„3eg  ^at)be  nof  fortjent  førfte  $ri§  og  iffe  anben!" 
fagbe  ©neglen.  „®et  t)eb  jeg  ha,  at  §aren  f)ar  fun  løbet 
af  Sl'ujonert,  f)ber  ®ang  f)an  troebe,  at  ber  tiar  ?^are  paa 
gærbe;  jeg  berimob  f)ar  gjort  min  Søben  til  en  Sit)§opgat)e 
og  er  btetjen  krøbling  i  Sjeneften!  ©futbe  nogen  f)at)e  førfte 
$ri§,  tjar  bet  nof  mig!  —  men  jeg  gør  ingen  @præt,  htt 
foragter  jeg!" 

€g  faa  f^j^ttebe  ben. 

„3eg  ffal  meb  Orb  og  ^ale  funne  forftjare,  at  ^t)er 
^ri§,  i  t)tt  minbfte  min  ©temme  til  ben,  er  git)en  meb  ret» 
færbigt  §enf^n!"  fagbe  bet  gamle  Sanbmaalermærfe  i 
(Sfotjen,  ber  t)ar  Sem  i  ben  afgørenbe  ®ommerforening.  „3eg 
gaar  altib   frem  meb  Orben,  DDertjejelfe  og  33eregning.     ©^t) 


140 


hurtigløberne. 


©ange  forub  t)ax  jeg  ntjbt  ben  5©re  at  tjære  meb  at  gtoe 
$rifen;  men  iffe  før  i  ®ag  tjax  jeg  faaet  min  SSillie  \at 
igennem.  Seg  er  t)eb  !)t)er  Ubbeling  gaaet  nb  fra  noget  uift. 
geg  er  altib  gaaet  forfra  t  Sogftat)erne  til  førfte  ^ri§  og 
bagfra  til  anben  ^rie.    Og  til  SDe  nn  lægge  TlæxU  til,  naar 


man  tager  forfra:  "^et  ottenbe  33ogftat)  fra  3i  er  ^,  ber  ^at>e 
m  §aren,  og  faa  ftemte  jeg  for  §aren  tit  førfte  ^ri§,  og 
bet  ottenbe  S3ogftai3  bagfra,  —  M  regner  jeg  i!!e  meb,  M 
^ar  faaban  en  upagfenbe  2^b,  bet  upagfenbe  fprtnger  jeg  altib 
ot^er,   —   blit)er  faa  3j   berfor  ftemte  jeg  for  ©neglen  til 


|)urttglø6erne.  141 

anben  præmie.  Skæfte  ®ang  Btttjer  bet  J  tit  førfte  og  H  til 
anben!  ®er  ffat  attib  tjære  en  Drben  i  enl^tier  Sting!  man 
maa  i)at>e  noget  at  ^otbe  fig  tit!" 

„geg  ^atihe  nu  [temt  for  mig  fett),  naar  jeg  i!!e  ^atihe 
tjæret  imeflem  be  bommenbe,"  fagbe  SJJutæfetet,  ber  ogfaa 
Oar  9}?ebbommer.  „9JJan  ffat  tage  §enft)n  tit,  iffe  btot  t)Oor 
hurtig  man  fommer  frem,  men  t)Oab  anbre  (Sgenffaber  ber  fan 
Ocere,  fom  nu  ben  Xing,  ^oor  meget  man  træffer;  bog  bet 
oitbe  jeg  iffe  benne  @ang  ^at}e  ubt)æoet,  t)etler  iffe  §aren§ 
^(ogffab  i  fin  ?^tugt,  bens  ^(ogt,  meb  eet  at  gore  et  Spring 
tit  (Siben  for  at  tebe  i^otf  \)aa  SSitbfpor  fra,  t)t)or  ben  ffjuter 
fig;  nej,  ber  er  enbnu  een  ^ing,  mange  tægge  WæxU  tit,  og 
fom  ^etfer  iffe  bor  oære  uænbfet,  bet  er  ben,  man  fatber  bet 
ffønne;  ^et  ^ax  jeg  l^er  fet  paa,  jeg  faa  paa  ©aren§  bejtige, 
oetoofåne  Øren,  het  er  en  gornojetfe  at  fe,  ^oor  tange  be  ere! 
jeg  f^nteg,  at  jeg  faa  mig  feto,  ha  jeg  Oar  titte,  og  faa  ftemte 
jeg  for  ^am!" 

„$^§!"  fagbe  gtuen,  „ja,  jeg  oit  iffe  tak,  jeg  oit  bare 
fige  noget!  het  oeb  jeg,  at  mere  enb  een  §are  t)ar  jeg  tobet 
op.  gorteben  fnæffebe  jeg  bagbenene  paa  en  af  be  ^ngfte; 
jeg  fab  paa  Sofomotioet  foran  S3anetoget,  bet  gør  jeg  tit, 
faa  iagttager  man  bebft  fin  egen  §urtigt)eb.  @n  ung  §are 
tøb  tænge  foran,  t)an  anebe  iffe,  at  jeg  oar  ber;  tit  fibft 
maatte  ^an  breje  af,  men  faa  fnæffebeé  S3agbenene  ooer  af 
SofomotiOet,  for  jeg  fab  berpaa.  §aren  bteo  tiggenbe,  jeg 
for  oibere.  Xet  er  bog  Oe(  at  oOeroinbe  ben?  9J^en  jeg 
trænger  iffe  tit  ^rifen!" 


142 


hurtigløberne. 


„geg  f^ne§  nu/'  tæn!te  ben  t)tlbe9?oie,  men  ben  ^ao^'iie 
bet  i!fe,  bet  er  iffe  ben§  9ktur  at  ubtate  fig,  jlønt  bet  !unbe 
tjcere  ganffe  gobt,  om  ben  f)at)be  gjort  bet;  „jeg  f^ne§  nu,  at 
@oIftraaten  burbe  t}at\e  faaet  førfte  §æber§prt§,  og  anben  meb! 


-^^M: 


^^^ 


^en  fltjOer  i  et  9^u  ben  umaalelige  %t\  fra  ©olen  neb  til  o§ 
og  !ommer  meb  en  8tt)rfe,  at  al  Staturen  Oaagner  berOeb;  ben 
f)ar  en  Sføn£)eb,  (aa  at  atle  oi  9^ofer  røbme  og  bufte  beroeb! 
ben  {)øie,  bømmenbe  ØOrig^eb  f^ne§  flet  iffe  oX  f)at)e  bemærfet 


hurtigløberne.  143 

ben!  t)or  jeg  ©olftraate,  jeg  gat)  bent  f)t3er  et  ©otftt!  —  nten 
het  gjorbe  bem  fun  gale,  het  hmne  be  blbe  atligetjel!  jeg  figer 
iffe  noget!"  tænfte  ben  oilbe  91ofe;  „?^reb  i  ©fot^en!  bejligt 
er  htt  at  btomftre,  bnfte  og  t)eber!t)æge,  letje  i  @agn  og  (Sange! 
©olftraalen  ot)ertet)er  o§  bog  alle  fantmen!" 

„^\)ah  er  førfte  ^rié?''  fpurgte  9tegn ormen,  ber  t)at)be 
forfot)et  fig,  og  nu  førft  !om  tit. 

„2)et  er  fri  5lbgang  til  en  ^aal^atje!"  fagbe  SO^uIæfetet; 
,^jeg  fore[tog  ^rifen!  §aren  ntaatte  og  ffutbe  f)abe  ben,  og 
faa  tog  jeg,  fom  tænfenbe  og  birfenbe  9}?ebtem,  fornuftigt  §en= 
ft)n  tit  ben§  S^^tte,  ber  ffutbe  ^at)e  ben;  nu  er  §  aren  for* 
førget.  8neglen  ^ar  Sot)  tit  at  fibbe  paa  8tengærbet  og 
fliffe  9Jlo§  og  (Solffin,  og  er  bernæft  derefter  optagen  fom  en 
af  be  førfie  dommere  i  §urtig(øben.  ®et  er  faa  gobt  at  l^atje 
een  af  ?^aget  meb  i,  {)t)ab  9J?enneffene  !atbe  en  komité!  geg 
maa  fige,  jeg  tjenter  meget  af  gremtiben,  t)i  f)at)e  aHerebe 
beg^nbt  faa  gobt!" 


/7-^^  •- 


MoUebybet 


„Ding'bang!  bing^bang!"  fUnger  hei  fra  ^(o!febt)bet  i 
Obenfe  5la.  —  ^m'O  er  bet  for  en  5Ia?  —  ®en  fenber 
t)t)ert  ^^arn  i  Dbenfe  33^,  ben  løber  neben  om  §at)erne,  fra 
©tufen  tii  SSanbmoden  ^en  unber  træbroerne.  3  ^^^^  ^o!fe 
gute   5Iafnapper,    brunfjerebe   9lør   og   hen   forte,    fløie(§agtige 


^roffebt)bet.  145 

^im^ammer,  faa  "^øj  og  ]aa  ftor;  gamte,  retjnebe  $i(etræer, 
foajebe  og  brejebe,  §ænge  laitgt  n'o  i  SSanbet  paa  50^unfemofe 
(gibe  og  tieb  S3Iegemanben§  (Sug,  tnett  lige  otier  for  er  §aoe 
tieb  §at)e,  ben  ene  anberlebe§  enb  ben  anben,  fnart  nteb  bej« 
lige  S3(omfter  og  S^fttinje,  glatte  og  )3æne,  ligefom  fmaat 
®nf!eftab§,  fnart  ftaa  be  hm  meb  ^aal,  eCIer  ber  er  ffet 
ingen  §at)e  at  fe,  t^i  be  ftore  |)t)tbe6nffe  Brebe  fig  ber  og 
f)ænge  langt  nb  otier  bet  rinbenbe  SSanb,  fom  f)ift  og  ^er  er 
b^bere,  enb  man  !an  naa  meb  5Iaren.  Ub  for  bet  gamte 
grøfenHofter  er  bet  b^befte  Steb,  bet  fatbeé  ^Io!!eb^bet, 
og  ,ber  bor  5lamanben;  ^an  fotier  om  ^agen,  naar  @oten 
ffinner  gennem  SSanbel,  men  !ommer  frem  tieb  ftjerneftare 
D^Jætter  og  9JJaaneffin.  §an  er  meget  gammel;  SDZormor 
t)ar  ^ørt  om  !^am  af  fin  SJlormor,  ftger  ^nn,  ^an  letier  et 
enfomt  Siti,  ^ar  flet  ingen  at  tale  meb  nben  ben  ftore, 
gamle  ^ir!ef(o!fe.  ©ngang  §ang  ben  i  ^irfetaarnet,  ja,  nu 
er  ber  intet  ^pox  l^tierfen  af  ^aarn  etter  ^irfe,  ben,  ber 
!atbte§  (Sanft  ^Ilbani. 

„^ing^bang!  bing^bang!"  !(ang  ^(offen,  \)a  Xaarnet 
ftob,  og  en  ^ften,  \)a  (Sot  gi!  neb,  og  Sloffen  tiår  i  fit 
ftær!efte  Stiing,  reti  ben  fig  Iø§  og  ftøj  gennem  ilnften;  het 
Uantt  Waim  ffinnebe  gloenbe  i  be  røbe  8traaler. 

„SDing=bang!    bing^bang!    nu    gaar    jeg    i    ©eng!"    fang 

Sloffen   og   fløj   ub   i   Obenfe   ^a,   ^tior   ber   tiår   bi}beft,    og 

berfor   !albe§   nu   bet   @teb   ^Io!!ebt)bet;    men   t!!e   fi!   ben 

@øtin    etter  §tiile    ber;    ^o§   ^(amanben    ringer    og   ftinger 

ben,   faa   at  bet    ftunbom    ^oreé   ^erop    igennem    SSanbet,    og 
m.  10 


146  ^rof!ebl)bet. 

mange  golf  fige,  at  bet  bett)ber:  nu  ffat  ber  nogen  bø,  nten 
bet  er  tf  fe  berfor,  nej,  ben  ringer  og  fortceder  for  51  am  an* 
ben,  fom  nu  tf  fe  længer  er  atene. 

£)g  ^tiah  fortæller  Sloffen?  ^en  er  faa  gammel,  faa 
gammel,  er  ber  fagt,  ben  Mx  til,  længe  før  9}lormor§  3)^or* 
mor  biet)  føbt,  og  bog  er  ben  i  ^(ber  et  93arn  fun  imob 
5(a manben,  ber  er  en  gammel,  en  ftitle,  en  unbertig  en  meb 
?(a(effinb§  SSuffer  og  8fælfiffe§  Xrøje  meb  gute  ^afnapper  t, 
(Sit)  om  ^aaret  og  SInbemab  paa  ©fægget,  og  M  er  juft 
iffe  fønt. 

§t)ab  Sloffen  fortætter,  ffal  ber  5tar  og  SDage  tit  at  git)e 
igen;  ben  fortæller  ub  og  inb,  tit  og  ofte  't)et  famme,  fnart 
fort,  fnart  langt,  ligefom  ben  lifter;  ben  fortæller  om  gamle 
^iber,  be  l)aarbe,  be  mørfe  Xiber. 

„3Seb  @anft  Sllbani  ^irfe  bero|)pe  i  ^aarnet,  t)t>ox  Sloffen 
^ang,  font  3}Zunfen,  l)an  bar  haahe  ung  og  fmuf,  men  tanfe* 
fulb  fom  ingen  anben;  ^an  faa  fra  Sugen  ub  otjer  Obenfe  Sla, 
ha  ben§  Seje  tiar  brebt  og  3)Zofen  en  @ø,  ^an  faa  oder  ben 
og  ben  grønne  35olb,  „9^onnebaffen"  berobre,  ^t)or  ^løfteret 
laa,  l)t)or  S^fet  ffinnebe  fra  9^onnen§  deHe]  ^an  l)at)be  fenbt 
l)enbe  Del  —  og  t)an  ^uffebe  ber|)aa,  og  l)an§  fjerte  flog 
ftærft  berdeb  —  bing»bang!  bing^bang!  — " 

3a,  faaban  fortæller  Sloffen. 

„®er  fom  i  Xaarnet  S3if|3en§  fjollebe  @t)enb,  og  naar  jeg, 
Sloffen,  ber  er  ftøbt  af  aj^alm,  ^aarb  og  tung,  fdingebe  og 
foang,  fiinbe  jeg  liabe  fnuft  l)an§  ^anbe;  l)an  fatte  fig  tæt 
unber   mig   og  legebe  meb  to   ^inbe,    ret  fom  om  be  bare  et 


tIotfebDbct. 


147 


©trensetpit,  09  ^n  fang  bertU:  „„9?u  t.r  ,eg  J^nge  f,øit  {)oab 
ieg  ettere  Hie  tør  ^Biffe,  i^nge  om  alt,  ^»ab  ber  gemme«  bag 
SaaS  09  aem!  bet  er  !otbt  09  »aabt!  ^Rotterne  «be  bem  te«enbe 


148  ^fof!ebt)bet. 

op!  3ngen  beb  beront,  ingen  Eiører  berom!  ^eder  iffe  nn,  t^t 
Sloffen  ringer  \aa  f)øjt  bing^bang!  bing=bang!"" 

„^er  mx  en  tonge,  be  falbte  ^am  ^nub,  t)Qn  nejebe 
baabe  for  93ifp  og  9Jlun!,  men  ha  ^au  !om  55enbe(boerne  att 
for  nær  nteb  foære  ©fatter  og  ^aarbe  Drb,  tog  be  SSaaben  og 
©tænger,  jog  f)am  af  (Bkh,  font  bar  ^an  et  SSiIbt;  {)an  ttiebe 
inb  i  ^ir!en,  laafebe  ^ort  og  ^ør;  ben  oolbfomme  ©fare  laa 
ubenfor,  jeg  ^ørte  berom:  haahe  ©faber  og  brager,  Mifen 
meb,  bleoe  ffræmmebe  Oeb  ©!rig  og  ©fraal;  be  fløj  inb  i 
Xaarnet  og  nb  igen,  be  faa  paa  9}^ængben  bernebe,  be  faa  og« 
faa  inb  ab  ^ir!en§  S^inbuer  og  ffreg  f)øjt,  ^oab  be  faa.  ^ong 
^nub  taa  foran  røeret  og  hao,  ^an§  93røbre  @ri!  og 
53enebi!t  ftob  fom  ^agt  meb  bragne  ©oærb,  men  ^ongené 
Xjener,  ben  falffe  33ta!e,  forraabte  fin  §erre;  be  bibfte  ber* 
ube,  ^tjor  f^an  oar  at  ramme,  og  en  fmeb  en  ©ten  gennem 
Slnben,  og  kongen  laa  hohl  —  S)er  oar  ©!rig  og  ^aab  af 
ben  bitbe  §ob  og  af  gngleneé  %lot,  og  jeg  raabte  meb,  jeg 
fang,  og  jeg  flang:  bing^bang!  bing^bangT' 

„^irfe!(o!fen  fænger  ^øjt,  fer  oibt  omfring,  faar  33eføg 
af  guglene  og  forftaar  bere§  ©prog,  til  ben  fnfer  SSinben  inb 
af  Suger  og  S^bf)nGer,  af  §oer  S^eone,  og  SSinben  Oeb  alt, 
ben  f)ar  bet  fra  Suften,  og  ben  omflutter  att,  'i)t)ah  lebenbe 
er,  ben  trænger  inb  i  SO^enneffeté  Snnger,  oeb  alt,  lioab  ber 
faar  £t)b,  ^oert  Orb  og  i)Oert  ©u!  — !  Snften  Oeb  het, 
SSinben  fortæller  het,  ^irfe!(o!!en  forftaar  ben§  Wlæk  og 
ringer  bet  uh  for  ben  f)ele  S3erben,  bing^bang!  bing^bang!'' 

„9JJen    hct    biet)    mig    for    meget   at    I)øre   og   oibe,    jeg 


^(o!febt5l)ct.  149 

nicegtebe  if!e  at  ringe  bet  ub!  jeg  bleti  faa  træt,  jeg  biet)  faa 
tung,  at  Sjælfcn  !na!,  og  jeg  fløj  ub  i  ben  ffinnenbe  Suft, 
neb  ber,  f)t)or  Slåen  er  b^beft,  ^t)or  Slamanben  bor,  enfom 
og  ene,  og  ber  fortætter  jeg,  5lar  ub  og  5tar  tnb,  ^t)ab  jeg 
I)ar  ^ort  og  f^Mh  jeg  t)eb:  bing^bang!  bing^bang!" 

@aalebe§  t^ber  het  fra  ^loffeb^bet  i  Dbenfe  2(a,  bet  ^ar 
9JJormor  fortalt. 

a^en  t)or  ©folentefter  ftger;  „®er  er  ingen  ^to!!e,  ber 
!an  ringe  bernebe,  for  ben  !an  i!!e!  —  ber  er  ingen  Stamanb 
bernebe,  for  ber  er  ingen  STamanb!"  og  naar  aHe  ^irfe!to!!er 
Hinge  faa  I^ftetigt,  faa  figer  t)ax[,  at  bet  i!!e  er  Slofferne,  men 
at  bet  egentlig  er  Suften,  ber  !Unger;  Suften  er  bet,  ber  git)er 
S^b  —  "tiet  fagbe  ogfaa  SD^ormor,  at  Sloffen  ^^ati'Oe  fagt  — 
beri  ere  be  enige,  og  faa  er  bet  oift!  „^-8ær  agtfom,  oær 
agtfom,  t)ogt  nøje  big  felo!''  fige  be  begge  to. 

Suften  tieb  a(t!  ben  er  om  oé,  ben  er  i  o§,  ben  mæler 
om  oor  Xan!e  og  t)or  ©erning,  og  ben  mæler  het  tænger  enb 
Sloffen  nebe  i  ^^bet  i  Obenfe  ^a,  ^Oor  ^amanben  bor, 
ben  mæter  bet  uh  i  bet  ftore  $immetbt)b,  faa  langt,  faa  langt, 
coigt  og  altib,  tit  ^immerigeé  Sloffer  !Unge:  „bing'-bang! 
bing-'bang!^' 


Den  onbe  ^yrftc. 

(et  ©ognj 


Der  t)ar  engang  en  onb  og  ot)ermobig  ^^\)x\k,  f)Dig  ^ele 
Xan!e  gi!  ub  paa  at  tiinbe  atle  SSerbené  Sanbe  og  tnbjage 
(Btxæt  t)eb  ftt  9fJaon;  i)an  for  frem  meb  3^^  og  @oærb; 
f)an§  ©olbater  nebtraabte  hornet  paa  SJ^arfen,  be  antcenbte 
^^onben§  §uø,  faa  ben  røbe  Sne  fli^febe  S3Iabene  af  Xræerne, 
og  frugten  ^ang  ftegt  )j)aa  be  forte,  foebne  ©rene.  SJiangen 
fto!!eI§  aJiober  ffjufte  fig  meb  ftt  nøgne,  bienbe  S3arn  bag 
beb  ben  rt)genbe  9J^ur,  og  ©olbaterne  føgte  f)enbe,  og  fanbt 
be  f)enbe  og  S3arnet,  ha  beg^nbte  bereé  bjæoelffe  @tæbe; 
onbe  ^anber  hinbe  i!!e  fjanbte  ticerre;  men  ?^t)rften  ft)nte§ 
juft,  bet  gi!,  fom  htt  ffnibe;  ^ag  for  '^^ag  t)o!åte  ^an§  93^agt, 
\)an^  9lat)n  biet)  fragtet  af  ade,  og  2ij!!en  futgte  ^am  i  at 
^an§  (S^erning.  ?5ra  be  erobrebe  S^er  forte  ^an  @ulb  og 
ftore  Biatk]  ber  opbt)ngebe§  i  t)an§  Slongeftab  en  9tigbom, 
^tjortit    ber  i!!e  fonbteg   DJJage  paa   noget   anbet   ^k'i).     9^u 


S)cn  onbe  ?^t)rftc.  151 

lob  f)an  b^gge  prægtige  ©totte,  ^irfer  og  S3uegange,  og  en« 
I)t)er,  ]om  faa  biéfe  $ertig^eber,  fagbe:  „§ml!en  ftor  5^r[te!" 
be  tænfte  i!fe  paa  ben  9^øb,  ^an  ^at>he  bragt  ot)er  anbre 
Sanbe,  be  ^ørte  i!!e  be  @u!  og  ben  jammer,  ber  løb  fra  be 
afbrænbte  S3t)er. 

g^rften  faa  paa  ftt  @utb,  faa  paa  fine  prægtige  S3^g= 
ninger  og  tænfte  \)a  font  SOiængben:  „§t)i(fen  ftor  g^rfte!  men 
jeg  maa  ^aoe  mere!  meget  mere!  3ttgen  SJJagt  maa  nceone§ 
lig,  enb  fige  ftørre,  enb  min!"  og  i)an  gi!  i  ^rig  mob  alle 
fine  9^aboer,  og  l^an  befejrebe  bent  atte.  SDe  obertjnnbne 
^^nger  (ob  t)an,  meb  ©nlbfæber,  tænfe  tit  fin  SSogn,  naar 
t)an  førte  gennem  ©aberne;  og  fab  t)an  tit  S3orbg,  ha  maatte 
be  tigge  beb  ^an§  og  ^offotfene§  gobber  og  tage  be  ©tuffer 
Srøb,  man  ber  faftebe  tit  bem. 

9^u  tob  t^^rften  fin  S3ittebftøtte  oprejfe  paa  Xorbene  og  i 
be  fongetige  ©totte,  ja,  ^an  tjitbe,  at  ben  ffntbe  ftaa  i  ^'irfeme 
foran  §erren^  5ltter;  men  kræfterne  fagbe:  „i^tjx\ie,  bu  er 
ftor,  men  @ub  er  ftørre,  \)i  uot)e  bet  iffe.'' 

„5Set,"  fagbe  ben  onbe  S^rfte,  „faa  ooeroinber  jeg  (S3ub 
meb!"  og  i  fit  §ierte§  Doermob  og  S^aabetig^eb  tob  t)an 
b^gge  et  funftigt  ©fib,  t)t)ormeb  l^an  funbe  gennemfare 
Suften;  bet  t)ar  broget  font  $aafugten§  §ate  og  ft)nte§  befat 
meb  tufinbe  Øjne,  men  §t)ert  Øje  t)ar  en  SSø^fepibe;  gtirften 
fab  mibt  i  ©fibet,  f)an  be§øt)ebe  fun  at  trtjffe  paa  en  ?5jeber, 
ha  ftøj  tufinbe  bugter  nh,  og  33ø§ferne  tåre  igen  tabte  fom 
før.  §unbrebe  ftcerfe  Ørne  fpænbte§  foran  ©fibet,  og  faa= 
tebeé  ftøj  t)an  nu  mob  ©oten.     forben  taa  b^bt  nebe;   førft 


152  ^en  onbe  3-l)rfte. 

ftinteø  ben,  meb  fine  S3jcrc5e  og  ©fot)e,  fun  [om  en  o|)pIøjet 
5(ger,  ^Oor  bet  grønne  titter  frem  fra  ben  ticettebe  Qåxæ^tdvt), 
fiben  lignebe  ben  het  flabe  Sanbfort,  og  fnart  mx  ben  ganffe 
ffjult  i  Saage  og  8ft)er.  ^øjere  og  ^øjere  ftoj  S^rnene  opab; 
\)a  ubfenbte  Q^n'o  en  enefte  of  fine  ntallige  Sngle,  og  ben 
onbe  St)rfte  lob  tufinbe  angler  ft^Oe  imob  ^am;  men  bugterne 
faibt  fom  §og(  tilbage  fra  (Snglené  ffinnenbe  Q3inger;  en  S3Iob= 
hvaaht,  fnn  en  enefte,  brljppebe  fra  ben  f)t)ibe  SSingefjer,  og 
benne  ^raabe  faIbt  paa  8!i6et,  ^oori  ?59^ften  fob;  ben  brænbte 
fig  faft,  ben  tt)ngebe  fom  tufinb  (Jentner  S3(t)  og  reo  8!i6et  i 
ftl;rtenbe  gart  neb  mob  Sorben ;  ørnenee^  ftærfe  33inger  !næffebe§, 
SSinben  fufte  om  g^rftené  §ooeb,  og  8!t)erne  rnnbt  om,  be 
bare  jo  ffabte  af  be  afbrænbte  S3ljer,  formebe  fig  i  trnenbe 
©fiffelfer,  fom  mileftore  ^re6§,  ber  ftrafte  bere§  ftærfe  ^(o  u\) 
efter  ^am,  fom  ruUenbe  ^(ippeftt)ffer  og  ilbjptienbe  brager; 
l^att)  bøb  laa  §an  i  ©fibet,  ber  tit  fibft  bleo  f)ængenbe  mellem 
6!ot)en§  t^ffe  trægrene. 

„3^9  oil  befejre  ©nb!''  fagbe  t)an,  „jeg  fjar  fooret  bet, 
min  SSillie  ffat  ffel"  og  f)an  lob  i  ft)0  Star  bt)gge  fnnftige 
©fibe  til  at  gennemfare  Suften  meb,  t)an  lob  fmebe 
S^nftraater  af  het  ^aarbefte  ©taat;  t^i  ijan  oitbe  fprænge 
§imten6  S3efæftning.  f^ra  atte  fine  ^anbe  famlebe  ^an  ftore 
^rig^t)ære,  be  bebæffebe  en  Dmfreb^  af  flere  SJJile,  ha  be 
ftob  opftitlebe  SJ^anb  oeb  Slknb.  ^e  befteg  be  funftige 
(5!ibe,  kongen  feto  nærmebe  fig  fit,  ha  ubfenbte  @ub  en 
StR^ggefoærm,  en  enefte  lide  SO^tiggefoærm,  ben  furrebe  om 
kongen  og  fta!  f)ané   5(nfigt  og  §ænber;   t)an  brog  i  §arme 


5)en  onbe  5t)rfte.  153 

fit  @t)cerb,   men  [log   !un  i  ben  tomme  Snft,    9}^t)ggene  funbe 
{)an  i!fe  ramme.     5Da  bøb  ^axi,  at  ber  [futbe  bringeé  foftelige 


Stæ|)per,   biéfe   maatte   man   bifte    om   f)am,    ber   funbe   ingen 
SØ^^g   trænge  igennem   meb   fin   S3raab,    og   man  gjorbe,   fom 


154  ^cn  onbe  3ft)r[tc. 

i)an  bob ;  men  cii  enefte  Wijc^  fatte  fig  paa  bet  inberfte  Xæppe, 
ben  !røb  inb  i  ^'ongeng  Øre  og  fta!  l^am  ber;  bet  brænbte 
fom  3(b,  ©iften  jTog  op  i  l)an§  fjerne,  I)an  ret)  fig  tø§,  fleb 
Xæpperne  af  fig,  fønberreo  fine  ^(æber  og  banfebe  nøgen  for 
be  raa,  tiilbe  ©olbater,  fom  nn  fpottebe  ben  gate  %^v\k,  ber 
Dilbe  beftorme  ©nb  og  ftra!§  tjar  ot»ert)nnben  af  en  enefte 
iitte  m\)Q. 


Pinbm  fortceller  om  Palbemar  Daa 
og  hans  Døtve. 


Xlaax  S^inben  løber  ^en  ot)er  (5Jræ»fet,  ba  !riifer  bet  fig 
fom  et  SSonb,  lober  ben  i)en  otjer  SlVnet,  ha  bølger  bet  fom 
en  (Sø,  bet  er  SSinbené  SS)an§;  men  ^ør  ben  fortcelle:  ben 
fljnger  bet  ub,  og  anbertebeé  !(tnger  het  i  8foDen§  Xræer, 
enb  igennem  90^nren§  2t)bf)uIIer,  S^rceffer  og  9iet)ner.  @er 
bn,  ^øor  SSinben  bero|)pe  jager  8f^erne,  fom  oare  be  en 
f^aarefijorb !  i)ører  bn,  f)t)or  SStnben  ^crnebe  tnber  gennem  ben 
aabne  $ort,  fom  t)ar  ben  fægter  og  btæfte  i  §orn!  Unberligt 
fnfer  ben  neb  i  @!orftenen  og  inb  i  kaminen;  gtben  flammer 
og  gniftrer  bert^eb,  ffinner  langt  nb  i  @tuen,  og  l)ex  er  faa 
lunt  og  ^^ggeltgt  at  fibbe  og  ^øre  til.     2ob  !un  SSinben  for« 


156        ^inben  fortæller  om  SSalbemar  ^aa  og  l)ati§  S)otrc. 

tælle!  ben  ueb  @t)ent^r  og  ^iftorier,  flere  enb  ui  a(Ie  titfammen. 
§ør  nu,  IjOor  ben  fortæller: 

„^lu  11=  ubl    fare  f)en!"  —  het  er  Omfoæbet  paa  SSifen. 


„'S^er  ligger  Oeb  Store  S3ce(t  en  gammel  ®aarb  meb  tt)!!e, 
robe  SQhire!"  ftger  SSinben,  „jeg  fenber  ^oer  Sten,  jeg  iaa 
ben  for,  ba  ben  fab  i  9)1  ar f!  Stig§  ^org  paa  9^æ§fet;  ben 
maatte  neb!  Stenen  !om  op  igen  og  bleo  en  nt)  9}lur,  en 
nt)  (SJaarb,  anbetftebé,  bet  oar  ^orreb^  dJaorb,  fom  ben  ftaar 
enbnn. 

3tg  ^ar  fet  og  fenbt  be  fiojabelige  9D^ænb  og  i^xnex,  be 
oe!§Ienbe  Slægter,  fom  boebe  berinbe,  nn  fortæller  jeg  om 
SSalbemar  "^aa  og  l)an§  ^otre! 

^Jan  loftebe  faa  ftolt  fin  ^f^anbe,  l)an  oar  af  fongelig  ^t! 
l)an  funbe  mere  enb  jage  en  §jort  og  tomme  et  ^rné;  —  bet 
oilbe  no!  flare  fig,  fagbe  l)an  felo. 

§an§  grne  ffreb  frem  ftrnn!  i  @i)lbenftij!fe§  kjortel, 
l)en  ooer  fit  blonte,  taolebe  ©nlo;  tapeterne  oare  prægtige/ 
SO^øblerne  btirtføbte,  be  Oare  fnnftigt  fnittebe  ub.  SølO'  og 
©ulbtøj  Ijaobe  l)nn  bragt  i  ©nfet;  tt)ff  øl  Iaa  i  ^ælberen, 
ha  ber  Iaa  noget;  forte,  oælige  §cfte  orinffebe  i  Stalben;  ber 
Dar  rigt  berinbe  i  33 or r eb ^  ©aarb,    ha  Siigbommen  Oar  ber. 

Og  ^ørn  Oar  ber;  tre  fine  gomfrner,  3be,  Sofianne  og 
5lnna  ^ortl)ea;  jeg  ^nffer  Diaonene  enbnn. 


SSinben  fortæCer  om  ^Satbemor  ^aa  og  i)an§  ®otre.        157 

Tet  t>ax  rige  ?^ot!,  bet  bar  fornemme  golf,  føbt  i  §er* 
lig^eb  og  Oo!]"et  op  i  ben  I  §u*  u«  ub!  fare  ^en!"  fang 
SSinben,  og  faa  fortalte  hen  igen. 

„§er  faa  jeg  i!!e,  fom  i  anbre  gamle  ©aarbe,  ben 
t)øi6aarne  grue  fibbe  i  $øjfaten  meb  fine  ^iger  og  breje 
8pinberof!en,  !^un  fpittebe  paa  ben  ftingenbe  Sut  og  fang 
bertil,  bog  iffe  altib  be  gamle  banffe  (Sange,  men  SSifer  i 
fremmeb  Xungemaal.  §er  oar  Sio  og  ©æftereren,  fjer  fom 
fornemme  ©æfter  fra  nær  og  fiern,  9}lufiffen  ftang,  33ægerne 
flang,  jeg  funbe  iffe  bøoe  bem  oOer!"  fagbe  SStnben.  .,§er 
Oar  ©oumob  meb  Sram  og  meb  S3raff,  §erffab,  nten  iffe 
SSor  .gerre! 

^aa  oar  bet  juft  9}^ajbag§  5lften,"  fagbe  SSinben,  „jeg 
fom  SSefter  fra,  ^a)3'!)e  fet  (Sfibe  foafe  i  SSrag  paa  SSeft== 
it)C(anb§  ^^ft,  jaget  oOer  §eben  og  ben  ffoogrønne  ^t)ft,  l^en 
ooer  g^enå  Sanb  og  fom  nu  ooer  Store  S5ælt,  fjcefenbe  og 
blæfenbe. 

^a  (agbe  jeg  mig  tit  ^o  Oeb  @jæ(Ianb§  ^t)ft,  nær 
oeb  SSorrebt)  @aarb,  tjOor  enbnu  8fooen  ftob  meb  ^er* 
lige  ege. 

®e  unge  ^arte  fra  ©gnen  font  ^erub  og  famlebe  9li§  og 
©rene,  be  ftørfle  og  tørrefte,  be  funbe  finbe.  ®e  gif  meb  bem 
tit  S3^en,  lagbe  bem  i  ^unfe,  tænbte  ^Ih  i  ben,  og  $iger  og 
^arle  banfebe  meb  Sang  runbt  berøm. 

3eg  laa  ftille,"  fagbe  SSinben,  „men  fagtelig  rørte  jeg 
Oeb  en  ©ren,  ben,  ber  Oar  lagt  af  ben  fønnefte  Ungfart; 
^an§  SSeb  btuéfebe  op,  btuéfebe  t)øjeft;    t)an  oar  ben  ubbatgte. 


158        5?inben  fortætter  om  55aIt)emQr  '^aa  og  ^an§  ®øtre. 

fif  §æber§nat)net,  biet)  (3)abe6a§fe,  tjatgte  forft  blanbt  gigerne 
fit  litte  ©abe (am;  ber  mx  en  ©tæbe,  en  S^ftig^eb,  ftorre  enb 
berinbe  i  bet  rige  ©orreb^  ©aorb." 


„Dg  ^en  imob  ©aarben  fem  meb  ieU  ^efte  agenbe  i 
gt)(ben  ^aret  hen  Joje  grue  og  f)enbe§  tre  ^otre,  faa  fine,  faa 
unge,  tre  ijnbetige  S3(omfter:  S^ofe,  Sitlie  og  ben  blege  §^acint. 
SQJoberen  fe(t)  Mx  en  ^rongenbe  2^nlipan,  ^un  ijilfebe  iffe  en 
a\  hen  f)e(e  gfof,  ber  ^olbt  op  i  Segen  og  fnibfebe  og  frøb, 
mon  ffutbe  tro,  at  g-rnen  t)ar  [før  i  8tilfen. 

S^ofe,  Sidie  og  ben  blege  §t)acint,  ja,  jeg  faa  bem  aUe 
tre!  ()oi§  ©abelam  ffulbe  tiel  be  engang  blide,  tænfte  jeg;  bereå 
©abebaéfe  blioer  en  ftoltelig  S^ibber,  maaffe  en  $rin§! 

—  §u.  U'-  ub!  —  fare  f)en!  fare  tjenl 

3a,  5(getøjet  for  meb  bent,  og  33ønberfoIfene  for  i 
Xanfen.  ^er  bleo  rebet  Sommer  i  33t)  tit  33orrebi},  ti( 
Xjærebt),  tit  atle  be  33Qer  omfring. 

9Ken  om  Sjatten,  ha  jeg  rejfte  mig,"  fagbe  SSinben,  „lagbe 
ben  ^øjfornemme  t^rue  ftg  for  albrig  mere  at  \iaa  op ;  bet  !om 
faaban  ooer  t)enbe,  fom  het  fommer  oder  atle  9}Zenneffer,  het 
er  iffe  noget  nt)t.  3SaIbemar  ^aa  ftob  atoortig  og  tanfe« 
futb  en  titte  ©tunb;  bet  ftottefte  Xxæ  fan  drie^,  men  iffe 
!næffe§,  fagbe  bet  inbe  i  ^am ;  "S^øtrene  græb,  og  paa  Qåaaxhen 
tørrebe  be  aUt  fammen  bere§  Øjne,  men  gru  ^aa  dar  faret 
l^en,  —  og  jeg  for  ^en!     §u*  u*  ub!"   fagbe  SSinben. 


SSinbeu  fortætter  om  SBatbemor  ^aa  og  ^an§  ^otre.        159 

„3eg  !om  igen,  jeg  fom  tit  igen,  ober  ?^^eit§  Sanb  og 
^^ætteté  SSanb,  fatte  mig  tjeb  33 or r eb t)  ©tranb,  Deb  ben 
|)rægtige  (Sgeffoti;  ber  btjggebe  giffeørnen,  ©foubnerne,  be  hiaa 
Stabne  og  felo  ben  forte  (Stor!,  ^et  Oar  tibligt  paa  floret, 
nogle  ^a\)he  ^g,  og  nogte  ^at)he  Unger.  9Zej,  ^Oor  be  fløj, 
^Oor  be  ffreg!  ber  uar  Øffeflag  at  ^øre,  (Slag  paa  @Iag; 
©foden  ffntbe  fæ(be§,  SSatbentar  ®aa  oilbe  btigge  et  !ofte(igt 
@!i6,  et  Ortoggffib  paa  tre  ?^orbæf,  fom  kongen  no!  Oilbe 
fobe,  og  berfor  faibt  ©fotien,  (Sømænbeneé  aj^cerfe,  ?^ngtene§ 
33o.  Sornffaben  fløj  forffrceffet,  ben§  9^ebe  hU\)  øheiaqt; 
giffeørnen  og  aHe  @!ot)eng  ^^ugle  miftebe  bere§  ©jern,  be  fføj 
oitbfomme  om  og  ffreg  i  ^ngeft  og  3Srebe,  jeg  forftob  bem 
nof.  brager  og  Mifer  xaaUe  ^øjt  i  @pot:  „„?^ra  Sleben! 
fra  9f{eben!  fra!  fra!"" 

Dg  mibt  i  ©foben,  oeb  ^Irbejberneg  g(of,  ftob  9SaIbe  = 
mar  "^aa  og  f)an§  tre  ^øtre,  og  be  lo  ade  fammen  ab 
?5ngtene§  oilbe  ©frig,  men  ^an§  minbfte  batter,  5Inna 
^ort^ea,  følte  ?)nf  beroOer  i  fit  fjerte,  og  ha  be  ogfaa  bilbe 
fcelbe  et  ^atoubgaaet  Xræ,  paa  ^t)i§  nøgne  ©ren  ben  forte 
©tor!  ^a\)'ot  bt)gget,  og  be  fmaa  Unger  ftaf  §oOeberne  frem, 
hah  ^nn  for  ben,  bab  meb  SSanb  i  Øjnene,  og  faa  fif  Xræet 
Sot)  at  ftaa  meb  Sf^eben  for  ben  forte  ©torf.  S)et  bar  en  ringe 
Xing  fnn. 

^er  biet)  ^ngget,  ber  bteb  fabet,  —  ber  Ue\)  bygget  et 
©fib  paa  tre  gorbcef.  S5t)gmefteren  fetb  bar  af  ringe  ^u(b, 
men  af  abeligt  §ulb;  Øjne  og  $anbe  mælebe  om,  f)bor  f(og 
f)an  bar,   og  9[^albemar  '^aa  fjørte  ^am  gerne  fortætte,   bet 


160        SSinbcu  [ortcriler  om  ^Balbemor  '^aa  og  ^Qn§  S)otrc. 

f)ørte  ogfaa  tiben  3be,  ben  ætb[te,  ben  femtenaar§  batter;  og 
men§  f)an  btjggebe  @!ib  for  gaberen,  btiggebe  !)an  Xromme[lot 
for  fig  felt),  t)t)ori  ^att  og  liben  ^ht  fab  fom  SJlanb  og  ^one, 
og  bet   tiar  ogfaa  ffet,    tja'o^e  Slottet  bæret  af  murebe  8ten, 


g^X 


meb  SSoIbe  og  (Srobe,  @fot)  og  §at)e.    SD^en  meb  at  fin  ^(øgt^ 
t)ar  SJJefter    bog    !un  en  fattig  ?5ugl,    og  f)t)ab  ffat   ©purt)  i 
Xraneban§?     §U'  11=  ub!  —  jeg  fløj  bort,   og   f)an  fløj  bort, 
for  f)an  turbe  t!!e  bUbe,    og   liben  3b e  fort)anbt  bet,  for  ^un 
maatte  forøinbe  het." 


SSinben  fortæller  om  58afbcmar  ^aa  og  Ijatiå  ^øtre.        IBl 

„3  ©tatben  tirinffebe  be  forte  §eite,  tiærb  at  [e  paa,  og 
be  bletie  fet  paa.  —  5lbmiraten  bar  fenbt  fra  kongen  felD 
for  at  fe  paa  bet  nt)  Dr(og§ffib  og  tale  om  bete  ^øb,  ^att 
talte  ^øjt  i  SSeunbring  om  be  ttætige  §efte;  jeg  ^ørte  bet 
gobt;"  fagbe  SStnben;  „jeg  fulgte  meb  herrerne  gennem  ben 
aabne  ^ør  og  ftrøebe  ^almftraa  fom  ©ulbftænger  foran  bereé 
f^øbber.  @ulb  mlbe  SSalbemar  "^aa  ^at)e,  ^bmiraten  t)Ube 
{)at)e  be  forte  §efte,  t^t  rofte  ^an  bem  foa,  men  het  biet)  iffe 
forflaaet,  og  faa  biet?  @!tbet  ^eller  iffe  føbt,  het  ftob  og 
ffinnebe  t)eb  ©tranben,  bceffet  til  meb  ^(anfer,  en  9Zoæ^  5(r!, 
ber  atbrig  fom  paa  SSonbet.  ©u=  n--  ub!  fare  f)en!  fare  f)en! 
og  bet  t3ar  ^nfeligt. 

3  SStnterené  Xib,  naar  9Jlar!en  laa  meb  Sne,  ^rit)ifen 
f^tbte  S3æltet,  og  jeg  ffrnebe  ben  op  paa  ^t)ften/'  fagbe  SSin» 
ben,  „fom  9?at)ne  og  ^ro^er,  ben  ene  fortere  enb  ben  onben, 
ftore  gloffe;  be  fatte  ftg  paa  bet  øbe,  het  høhe,  bet  enfomme 
@fib  oeb  ©tranben  og  ffreg  meb  f)cefe  8frig  om  Sfooen, 
ber  )oax  borte,  be  mange  foflelige  ^^uglereber,  ber  t)are  lagte 
øbe,  be  i)u§t)i(be  gamle,  be  ^u§t)Ube  fmaa,  og  alt  bette  for 
bet  ftore  @frammel§  (2ft)tb,  bet  ftotte  %axtol  ber  albrig  ffulbe 
ub  at  fejle. 

3eg  ^t)irt)Iebe  Snefoget;  ©neen  taa  fom  ftore  ©øer  ^øjt 
omfring  bet,  i)en  ot)er  bet!  jeg  (ob  bet  f)øre  min  SRøft,  f)t)ab 
en  Storm  ^ar  at  ftge;  jeg  t)eb,  at  jeg  gjorbe  mit  tit,  at  htt 
funbe  faa  ©fibéfunbffab.     ^u-  u*  ub!  fare  ^en! 

Dg  35interen  for  §en,  SSinter  og  Sommer  be  for,  og  be 
fare,  fom  jeg  farer,  fom  Sneen  f^ger,  ^bleblomften  ft)ger, 
III.  n 


162        SSinben  fortætter  om  SSalbemor  '^aa  09  ^anå  2)øtre. 

og  Søbet  fatber;  fare  i)en!  fare  ^en!  fare  ^en!  $DZen* 
neffene  nteb. 

9Jien  eitbnu  mxe  døtrene  unge,  liben  3b e  en  9iofe, 
bejUg  at  fe,  font  ha  ©fib^b^ggeren  faa  ^enbe.  Xit  tog  jeg 
fat  i  ^enbeé  tange,  brune  §aar,  naar  t)un  t)eb  Æbletræet  i 
^atjen  ftob  tan!efu(b  og  iffe  mærfebe,  at  jeg  br^éfebe  ^enbe 
SSIomfter  paa  §aaret,  ber  løfte  fig,  og  ^un  faa  paa  ben 
røbe  ©ot  og  ben  gtjibne  §imntelgrunb  mellem  §at)en§  mørfe 
33uffe  og  Xræer. 

§enbe§  (Søfter  t)or  fom  en  Sillie,  ffinnenbe  og  ftrun!, 
3of)anne;  l^un  tiatjbe  9^ej§ntng  og  ^nejéning,  t)ar  fom 
Tlohexen  ffør  af  ©tilf.  ©erne  gi!  ^un  i  ben  ftore  Bal, 
§t)or  ©lægtene  S3iIIeber  t)ang;  fruerne  bare  malebe  af  i 
fløjet  og  @tl!e  meb  perleftuffen  lille  bitte  ^at  paa  be  flettebe 
§aar;  bet  dar  ffønne  ?^ruer!  bereå  §u§bonb  faa  man  i  ©taat 
etter  foftelig  Sappe  meb  ©gernffinbéfor  og  ben  btaa  ^ibe« 
!rat)e;  ©oærbet  tiar  fpænbt  om  Saaret  og  iffe  om  Scenben. 
§t)or  ffulbe  t)et  3o^anne§  Sittebe  engang  t)ænge  paa 
SSæggen,  og  f)t)orban  faa  i)an  ub  ben  abelige  §uébonb?  ja, 
bet  tcenfte  f)un  paa,  bet  fmaafnaffebe  ^un  om,  jeg  f)ørte  het, 
naar  jeg  for  gennem  ben  lange  @ang  inb  i  ©a(en  og  Denbte 
mig  igen. 

Slnna  ^ort^ea,  ben  blege  §^acint,  fun  et  fjortenaaré 
93arn,  »ar  ftitte  og  ef tertænff om ;  be  ftore,  tjanbbtaa  Øjne  faa 
tanfefulbe  ub,  men  93arnefmilet  fab  om  9Jiunben,  jeg  funbe 
iffe  blæfe  btt  bort,  og  bet  tjitiii  jeg  jetter  iffe. 

3eg   traf  f)enbe  i  §at)en,    ^uldejen  og  paa  §ot)marfen, 


SSinben  fortæller  ont  SSoIbemar  '^aa  og  ^oné  ©øtre.        163 

^un  (amiebe  Urter  og  93tomfter,  bem  f)un  t)ibfte,  at  f)enbe§ 
gaber  !unbe  bruge  til  be  ^rt!!e  og  ^raaber,  ^an  tjibfte  at 
beftittere;  SSalbemar  ^aa  tar  {)oomobig  og  !rt|,  men  og- 
faa  f^nbig  og  tibfte  faa  meget;  \)tt  mærfebe  man  no!,  het 
mumtebe§  ber  om;  glben  brænbte  i  i)an§  ^amin  felt)  t)eb 
©ommertib;  ^^'ammerbøren  t)ar  luffet  af;  het  tog  til  i  ®age 
og  Drætter,  men  f)an  talte  iffe  meget  om  bet;  D^aturené  kræfter 
ffat  man  fttHe  roabe,  fnart  t)i(be  ^an  nof  ubfinbe  bet  bebfte  — 
bet  røbe  ®ulb. 

Xerfor  bam^ebe  het  fra  kaminen,  berfor  fnitrebe  og  flam^ 
mebe  bet;  ja,  jeg  tjar  meb!"  fortalte  SSinben,  „tab  fare!  tah 
fare!  fang  jeg  gennem  ©forftenen.  ^et  biber  9fløg,  ©møg, 
(Smmer  og  Slffe!  ^u  brænber  big  feto  op!  ^n--  u=  ub!  fare 
t)en!  fare  f)en!  men  SSatbemar  '^aa  (ob  bet  iffe  fare. 

^e  prægtige  §efte  paa  ©ialben,  —  t)t)or  bletie  be  af? 
bet  gamte  ©ølo*  og  ©ulbtøj  i  ^tah  og  i  ^ur,  køerne  paa 
9??arfen,  @ob§  og  @aarb?  —  ga,  be  funne  fmelte!  fmelte  i 
©ulbbigeten,  og  ber  fommer  bog  iffe  @ulb. 

SDer  biet)  tomt  i  So  og  i  ?^abebur,  i  ^celber  og  paa  Soft. 
gærre  golf,  ftere  9}iu§.  (Sen  Sftube  fpraf,  een  fnaf,  jeg  be< 
f)øt)ebe  iffe  at  ^aa  inb  ah  ©øren/'  fagbe  SSinben.  „§t)or 
©forftenen  rtiger,  brafer  SJlaaltibet,  ©forftenen  røg,  ben,  ber 
flugte  aUe  3Jiaattiber,  for  bet  røbe  (^utb. 

3eg  btæfte  gennem  ^Borgporten,  fom  en  SSægter,  ber  blæfer 
i  $orn,  men  ber  tjar  ingen  SSægter/'  fagbe  SSinben;  „jeg 
brejebe  Spirets  SSejr^ane,  ben  ffurrebe,  fom  om  SSægteren 
fnorfebe    paa   Xaarnet,    men  ber   t)ar   ingen  SSægter;    ber  tjar 


164        SSinben  fortæfler  om  SSatbemar  ^ao  oc;  ^an^  S)øtrc. 

Skotter  og  9J?u§;  ^^atttgboni  bæffebe  93orbet,  t^ntticjbom  fob  i 
Sltæbeffab  og  i  SJlabffab,  Søren  gi!  af  ^æiigfelet,  ber  font 
'tRemex  og  <Spræffer;  jeg  gif  nb,  og  jeg  gi!  inb,"  fagbe  9Sin« 
ben,   „berfor  t)eb  jeg  gob  ^effeb. 

S  9^øg  og  i  5lf!e,  i  ©org  og  føt)n(ø§  9^at  biet)  §aaret 
graat  i  @!æg  og  om  ^anbe,  §uben  grnmjet  og  gul,  Øjnene 
\aa  gribffe  efter  @ulb,  bet  foroentebe  @ulb. 

3eg  pnftebe  t)am  9iøg  og  SIffe  inb  i  f)an§  ?lnfigt  og 
(S!æg;  ®ælb  !om  for  @n(b.  3eg  fang  gennem  be  !næ!!ebe 
S^nber  og  aabne  SteOner,  blæfte  inb  tit  Xøtreneå  Slagbæn!, 
^Oor  Slæberne  laa  falmebe,  Inoflibte,  for  be  maatte  altib  f)olbe 
nb.  Sen  SSife  Mx  i!!e  fjunget  for  be  53ørn§  S^nggel  ^erre« 
lit)  btet)  fummerligt  Sid!  jeg  atene  t)ar  ben,  fom  fang  ^øjt 
paa  ©tottet!"  fagbe  SSinben.  „3^9  fneebe  bem  inbe,  bet  tuner, 
figer  man;  SSrænbe  ^aobc  be  i!!e,  ©fooen  t)ar  fælbet,  ^t)or  be 
f!nlbe  (jente  bet  fra.  Set  dar  flingrenbe  Si^oft;  jeg  foang  mig 
gennem  Sl)bt)uller  og  (^ange,  oOer  @at)(  og  9Jlur  for  at  ^otbe 
mig  flin!;  berinbe  laa  be  i  ©engen,  for  ^nlben§  ©!t)tb,  be 
abetige  Søtre;  ?^aberen  !røb  nnber  ©!inbb^nen.  '^th  at  bibe 
og  i!!e  at  brænbe,  het  er  §erretit)!  ©u-  u*  ub!  lab  fare!  — 
ajien  het  !unbe  i!!e  ©r.  Saa. 

„„^aa  SS'miex  !ommer  ?^oraar,""  fagbe  {)an,  „ffpao  Srang 
!omme  gobe  Siber;  —  men  be  tabe  t)ente  paa  fig,  t)ente!  — 
9^u  er  ©aarben  ©cetbébreo!  nu  er  htt  ben  tiberfte  Sib  —  og 
faa  fommer  (S^ulbet!  til  !paaf!e!"" 

Seg  t)ørte  !)am  mumle  inb  i  (£bber!oppen§  ©pinb.  — 
„„Su  f(in!e,  liHe  SSceoer!     Su  lærer  mig  at  Ejolbe  ub!  rioeg 


SSinben  fortæller  om  SSalbemar  'iS}aa  og  ^onø  ©øtre.        165 

itu  bit  ©pinb,  begtjnber  bu  forfra  igen  og  fulbenber!  atter  itu 
—  og  ufortrøben  tager  bu  igen  fat,  forfra!  —  forfra!  het  er 
'i>tt,  man  ffal!  og  bet  lønueg."" 

^et  t)ar  ^aaffemorgen,  Slofferne  !(ang,  <So(en  legebe 
paa  §inilcn.  S  f^eber^ebe  f)at)be  t)an  baaget,  !ogt  og  folet, 
blaubet  og  beftiUeret.  ^eg  t)ørte  ^am  fu!fe  fom  en  forttjiolet 
(Sjæl,  jeg  t)ørte  I)am  bebe,  jeg  fornaut,  at  ^an  t)oIbt  fin 
2(anbe  tilbage.  Sampen  tiar  gaaet  ub,  ^an  mær!ebe  het  i!fe; 
jeg  puftebe  ti(  Snigløberne,  be  ffinnebe  t)am  inb  i  {)an§  !rib» 
f)t)ibe  5(nfigt,  bet  fi!  et  fart)et  ©fær,  Øjnene  !(emte§  i  be  \)\)he 
Øjenhuler  —  men  nu  blebe  be  ftørre,  ftørre  —  fom  t)itbe 
be  fpringe. 

@e  bet  al!t|miftif!e  (^Ia§!  het  btinfer  beri!  bet  er 
gløbenbe,  purt  og  tungt!  ^an  løftebe  "Oet  nteb  fitrenbe 
§aanb,  ^an  raabte  meb  fitrenbe  Xunge:  „„@ulb!  @ulb!"" 
f)an  jbimlebe  beroeb,  jeg  !unbe  f)at)e  btæft  ^am  om,"  fagbe 
5Sinben,  „men  jeg  btæfte  fun  paa  be  gtøbenbe  Sul,  fulgte 
!)am  gennem  ^øren,  inb,  ijtjor  døtrene  frø§.  §an§  Sjortel 
mx  belagt  meb  5lffe,  ben  f)ang  i  ^an§  @!ceg  og  i  t)ané 
filtrebe  §aar.  §an  rejfte  fig  faa  ^øjt,  løftebe  fin  rige  @!at 
i  bet  fføre  (5)(a§:  „„f^unbet!  t)unbet!  —  (^utb!""  raabte  ^an, 
ftrafte  i  SSejret  ®Ia§fet,  ber  blinfebe  i  ©olftraaterne;  —  og 
^aanben  fitrebe,  og  het  atft)miftif!e  (^(a§  fatbt  paa  ©utoet  og 
fprang  i  tufinbe  @tt)ffer;  fprungen  oar  t)an§  SSe(færb§  fibfte 
^oble.  §U'  lu  ub!  fare  ]§en!  —  Og  jeg  for  fra  ®ulb* 
magereng  ©aarb. 

@ent  paa  5(aret,   i   be  forte  ^age  fieroppe,  naar  Xaagen 


166        95inben  [ortæfler  om  SSatbemar  'i^aa  og  f)an§  2)øtre. 

fommer  meb  fin  3Si(!ef(ub  og  tiriber  Matt  ^raaber  paa  be 
robe  Sær  og  be  blablofe  ©rene,  fom  jeg  i  frifft  §umør, 
luftebe  op,  blæfte  §imlen  ren  og  !nce!febe  raabne  ©rene,  og 
bet  er  intet  ftort  5lrbejbe,  men  het  ffal  gøre§.  ^er  b(et) 
ogf aa  fejet  rent  paa  anben  9J?aabe  inbe  i  33orrebt)  @aarb 
f)o§  SSatbemar  "^aa.  §an§  lloen,  Due  9tamet  fra  Sag* 
næ§,  t)ar  ber  meb  titfobt  ©ætb^breo  ot)er  @aarb  og  ^t^bbo. 
Seg  trommebe  paa  be  fprnfne  9tuber,  flog  meb  be  forfatbne 
^øre,  peb  igennem  9^et)ner  og  Spxætkx:  §u*  i!  —  §r. 
Ot)e  ffutbe  i!!e  faa  Si)ften  efter  at  blioe  ber.  gbe  og  5lnno 
^ or t^ea  græb  mobige  Xaarer;  So^anne  ftob  ftrnn!  og 
bleg,  heb  fig  i  tommelfingeren,  faa  at  ben  blobte  beroeb, 
M  ffutbe  ftort  hjælpe!  Ooe  9tamel  fornnbte  §r.  '^aa  at 
blit)e  paa  ©aarben  fin  2io§tib;  men  t)an  fi!  iffe  %at  for  %ih 
bub;  jeg  ttittebe  berefter;  —  jeg  faa  ben  gaarbtofe  §erre  løfte 
fit  §otieb  ftoltere,  flaa  meb  Staffen,  og  jeg  flog  et  ^ag  imob 
©aarben  og  be  gamte  Sinbetræer,  faa  at  ben  t^ffefte  ©ren 
!naf,  og  ben  Mx  i!fe  raabben;  ben  laa  for  forten  fom  en 
f^ejefoft,  berfom  nogen  t)i(be  feje  nb,  og  ber  biet)  fejet  ub;  jeg 
tænfte  het  not. 

^et  tiar  en  ^aarb  ^ag,  en  ftit)  @tunb  at  ^otbe  fig  i, 
men  ©inbet  Mx  t^aaxht,  DIaffen  oar  ftiti. 

gntet  ^aobe  be  i  (Sje  uben  Slæberne  paa  kroppen;  jo 
htt  at!t)miftiffe  ©Ia§,  fom  ntjtig  uar  føbt  og  ft)Ibt  meb 
htt  (Spitb,  fom  oar  ffrabet  op  fra  ©utoet;  @!atten,  ber 
lotiebe,  men  iffe  t)oIbt.  SSalbemar  ^aa  gemte  bet  inbe 
paa  fit  Sr^ft,    tog  faa  fin  £æp  i  §aanben,  og  ben  een  ©ang 


SSinben  fortætter  om  SBalbemor  '^aa  og  ^anå  3)øtrc.        167 

rige  §erre  gi!  meb  fine  tre  ^øtre  ub  fra  S3orreb^  @aarb. 
3eg  blæfte  !oIbt  paa  t)an§  i)ebe  ^inber,  jeg  flappebe  t)an^  graa 
@!æg  ug  §an§  tange,  ^mbe  §aar,  jeg  fang,  fom  jeg  funbe 
bet:  §u»  u*  ub!  fare  f)en!  fare  §en!  —  SDet  bar  ©nben  paa 
ben  rige  ©erlig^eb. 

3be  og  5(nna  S&ortt)ea  gif  i)t)er  beb  ^an§  <Sibe;  So« 
^anne   Denbte  fig  i  forten,   ^t)ab  fMbe  \)et  til,    2t)!!en  t)ilbe 


bog  if!e  tjenbe  fig.  $un  faa  paa  9J^uren§  røbe  ©ten  fra 
SO^arff  <Stigé  SSorg,  tæn!te  ^un  );)aa  ^an§  SDøtre: 

„„^en  ælbfte  tog  ben  ^ngfte  oeb  §anb, 
og  be  fore  otbe  om  SSerbenl"" 

tcenfte  f)un  paa  ben  ©ang?  —  §er  tjare  be  tre,  —  ?^aberen 
oar  meb!  —  S)e  gif  ^en  ah  SSejen,  ^bor  be  ^aobe  !ørt  i 
^aret,  be  gi!  ©tobbergang  meb  gaberen,  tit  @  mi  bf  trup 
9}^ar!,  tit  bet  !tinebe  $u§,  ber  oar  tejet  for  ti  9Jiar!  aartig, 
bet  n^  §errefæbe  fUeb  tomme  3Sægge  og  tomme  ^ar.     brager 


1()8        SSinben  fortæller  om  SSalbemor  '^aa  og  fiaiij^  Sotre. 

og  Mifer  fløj  i)en  oDer  bem  og  ffreg,  fom  i  8pot:  „„i^xa 
Dieben!  fra  9ieben!  fra!  frå!""  font  guglene  ffreg  bet  i 
93 or r eb t)  (5foo,  ha  Xræerne  biede  fælbebe. 

$r.  ®aa  og  f)an§  SE)otre  fornam  bet  oel;  jeg  blæfte  bem 
om  Ørene,  bet  Oar  iffe  tjcerb  at  f)ore  berpaa. 

Baa  brog  be  tnb  i  het  flinebe  §u§  paa  ©mibftrup 
solart  —  og  jeg  for  af  Bteh  ooer  2Jlofe  og  9J?ar!,  gennem 
nøgne  |)æ!fer  og  afpillebe  ©fooe,  til  aabne  ^anbe,  anbre 
£anbe.  —  §u*  u«  ub!  fare  ^en!  fare  f)en!  og  bet  i  atle 
Staringer. " 


§oor  gi!  hd  SSalbemar  "^aa,  ^t)or  gi!  bet  §an§  ^øtre? 
SSinben  fortætter: 

„®en  fibfte  af  bem  jeg  faa,  ja  fibfte  ©ang,  het  oar 
5lnna  ^ortf)ea,  ben  blege  §^acint,  —  nu  oar  !)un  gammel 
og  bøjet,  het  oar  et  ^alot  §unbrebe  5(ar  berefter.  §un  leoebe 
længft,  !)un  t)ibfte  om  bet  ^ele. 

^eroore  paa  §eben,  oeb  SSiborg  33^,  laa  Xom« 
prooftenå  nt),  ftabfelige  (^aarb,  meb  røbe  @ten  og  meb 
ta!!et  @aol;  Støgen  !om  feb  op  af  (5!orftenen.  ^en  milbe 
f^rue  og  De  faore  2)øtre  fab  i  karnappen  og  faa  ub  oOer 
§at)en§  tiængenbe  33uf!etjørn,  ub  til  ben  brune  §ebe  — ; 
^oab  faa  be  ber  efter?  Xe  faa  efter  8torfereben  berube 
paa  bet  falbefærbige  §u§.  Xaget  oar  meb  90^o»  og  |)u§tog, 
forfaaoibt  ai  ber  oar  Xag,  bet  fom  meft  hæikhe  oar  @tor!ené 


SStnben  fortætter  om  SSatbemor  ^oo  og  ^ané  ^øtre.        169 

^ehe,  og  ben  mx  ben  enefte,  ber  biet)  ^iulpen  );)aa,  (gtorfen 
f)oIbt  ben  i  @tanb. 

®et  t)ar  et  §U5  at  fe  paa,  i!!e  at  røre;  „jeg  maatte 
fare  tjarligt/'  fogbe  ^inben.  gor  (5tor!ereben§  @fQlb  ft! 
§ufet  Sot)  at  ftaa,  bet  Oar  jo  eller§  en  Sfrcemfet  )j)aa  §eben. 
(5tor!en  t)Ube  ®omprooften§  i!fe  jage  bort,  faa  i)a\)he  stønnen 
Soo  at  blit)e,  og  ©tatfelen  berinbe  !unbe  ^aoe  Soo  at  bo  ber; 
bet  fnnbe  ^un  ta!fe  ben  cegl^ptiffe  ?^ugt  for,  —  eUer  oar  het 
%at,  forbi  ^nn  engang  bab  for  f)an§  forte,  t)tlbe  53roberé  Sf^ebe 
i  S3orreb^  @foo?  ®a  oar  ^nn,  <Sta!feIen,  et  ungt  ^-8arn,  en 
fin,  bleg  §)t)acint  i  ben  abetige  Urtegaarb.  §un  f)uf!ebe  bet 
att  fammen:  2(nna  ^ovt^ea. 

„„£)^\  0^1""  —  ja,  9}lenneffene  funne  fnffe,  fom  SSinben 
fan  het  i  @io  og  9tør.  „„0^!  —  ber  ringebe  ingen  Sloffer 
oder  bin  @rat),  SS  a  Ib  em  ar  ®aa!  be  fattige  ©folebrenge 
fang  if!e,  ba  33orreb^§  forbumg  §erre  bleo  lagt  i  go^ben! 
—  O^!  5((t  faar  bog  @nbe,  ogf aa  (Stenbe!  —  ©øfter  3b  e 
bleo  en  S3onbe§  SSiO;  bet  oar  t)or  ?^aber  ben  fiaarbefte  ^ro« 
tjetfe!  Mattere  3}lanb  en  u^fet  Xræl,  ber  af  §errentanben 
funbe  fætteg  til  at  ribe  paa  ben  :^aarbe  gjæL  —  9^u  er  ^an 
t)e(  unber  forben?  og  bu  nteb?  gbe!  —  D  ia!  o  ja!  bet 
er  iffe  forbi  enbba,  jeg  gamte  ©taffel!  jeg  fattige  ©taffel!  tø§ 
op  for  mig,  rige  trift!"" 

^et  t)ar  5(nna  ^ort^eaé  S3øn  i  bet  t)nfelige  §u§,  ber 
t)at)be  Sot)  at  ftaa  for  ©torfené  ©ft)Ib. 

„SDen  raffefte  af  ©øftrene  tog  jeg  mig  af,"  fagbe  SSinben, 
„f)un    fif    fig  flæber  ffaaret,    fom   f)un  t)ar  i  ©inbet  baaret! 


170        SStnben  fortæfler  om  SSalbemor  'i^aa  og  ^ané  ®øtre. 

^int  fom  iom  fattig  ^art  og  tog  §l)re  t)o§  ©tipperen;  !nap 
tar  ^un  paa  Orb,  toær  af  aj^ine,  men  t)tmg  til  fin  ^ont; 
bog  !Iatre  funbe  t)un  i!te;  —  faa  blæfte  jeg  f)enbe  ot)er  S3orb,      | 


før  nogen  tjibfte,  at  t)un  bar  et  ^mnbfol!,  og  bet  t)ar  no!  t)el 
giort  af  mig,"  fagbe  SSinben. 


SStnben  fortætter  om  SSatbemor  '^aa  og  ^ané  ®øtre.        171 

„^et  bar  en  ^aaffemorgen,  fom  'Oa  ^a  Ib  em  ar  ^aa 
troebe,  at  ^an  fanbt  Wt  røbe  @u(b,  ta  fjørte  jeg  unber  ©torfené 
^ebe,  mellem  be  [frøbelige  SScegge,  ^falmefang,  5lnna  ^or  = 
t^ea§  fibfte  (Sang. 

®er  t)ar  ingen  3flube,  ber  \)av  tm  et  §ut  i  SSæggen ;  — 
(Soten  !om,  fom  en  ©ulbtliimp,  og  fatte  fig  bert;  het  Oar  en 
@Ian§!  I)enbe§  Øjne  braft,  ^enbe§  fjerte  braft!  "Ott  ^aobe 
be  gjort  aUigeoel,  om  @o(en  iffe  ben  SJ^orgen  fja^^he  ffinnet 
paa  fjenbe. 

(Storfen  gao  I)enbe  Sag  ooer  fig  til  |enbe§  ®øb!  jeg 
fang  Oeb  I)enbe§  ©rao!"  fagbe  SSinben;  „jeg  fang  Deb  ]^enbe§ 
?^aber§  ©rao,  jeg  Oeb,  t)Oor  ben  er,  og  ^oor  t)enbe§  ©rat)  er, 
bet  oeb  ettere  ingen. 

9^t)  Xiber,  anbre  Xiber!  gammel  SlIfarDej  gaar  op  i  luffet 
ajlarf,  frebebe  ©raoe  blioe  færbet  Sanbeoej,  —  og  fnart  fom- 
mer  2)ampen  meb  fin  SSognrceffe  og  brufer  f)en  ooer  ©raoene, 
glemte  fom  9laonene.     §u^  u^  ub!  fare  ^en! 

Xet  er  ^iftorien  om  SSalbemar  SDaa  og  f)an§  ®øtre. 
?5ortæt  ben  bebre,  S  anbre!  om  g  funne  bet!"  fagbe  SSinben 
og  Oenbte  fig. 

SSæ!  oar  ben. 


<   m 


'fe^ 


pigen,  fom  tvaabte  ipaa  Svøbet 


Du  ^ar  t)el  f)ørt  om  ^tgen,  fom  traabte  )paa  93røbet  for 
i!fe  at  fmubfe  fine  @fo,  og  ^oor  ilbe  bet  ba  gif  fienbe.  '3)et 
er  baabe  ffret)et  og  tr^ft. 

§un  bar  et  fattigt  ^arn,  ftolt  og  ^obmobig,  en  baarlig 
©runb  t)ar  ber  i  ^enbe,  fom  man  figer.  8om  ganffe  (ille 
Unge  t)ar  bet  t)enbe  en  (^ornøjelfe  at  faa  fat  paa  gtnerne, 
^ille  SSingerne  af  bent  og  gøre  bent  til  ^rt)bbt)r.  §un  tog 
Olbenborren  og  ©farnbaéfen,  fta!  ^tier  af  bem  paa  en  9iaal, 
lagbe  faa  et  grønt  531ab  eller  en  lide  8tump  ^apir  op  til 
bereé  ?5øbber,  og  bet  arme  ®^r  f)oIbt  faft  beroeb,  brejebe  og 
tjenbte  M  for  at  !ontme  af  DZaalen. 

„'^u  tæfer  Olbenborren!"  fagbe  tiCe  gnger,  „fe,  ^t)or 
ben  oenber  5^(abet!" 


^^igen,  fom  traabte  paa  58røbet.  173 

8om  ^iin  nu  t)o!§te  til,  bk\)  ^un  fnarere  bærre  enb  bebre, 
men  !øn  t>ax  f)un,  og  bet  bar  ^enOe§>  Utt)!fe,  eUerå  t)ar  i)un 
no!  b(et)en.  fnubfet  anberlebeé,  enb  ^un  bleti  het. 

„®er  ffal  ffarp  2ub  tit  bet  ©otieb!"  fagbe  f)enbe§  egen 
9Jlober.  „^u  f)ar  tit  fom  53arn  traabt  mig  paa  ?5or!(æt)et, 
jeg  er  bange  for,  at  bu  fom  ælbre  fommer  tit  til  at  træbe  mig 
paa  fjertet." 

£)g  htt  gjorbe  ^un  rigtigno!. 

9hi  !om  f)un  nb  paa  Sanbet  at  tjene  f)o§  fornemme  ^olt; 
be  bare  imob  f)enbe,  fom  om  ^un  funbe  bæret  bere§  eget 
93arn,  og  fom  faaban  bleb  ^un  opflæbt,  gobt  foa  ^un  nb,  og 
§obmoben  tog  til. 

(St  Slarétib  {)abbe  t)un  bæret  ube,  faa  fagbe  ^enbe§  |)er* 
f!ab  tit  l)enbe:  „®u  ffulbe  bog  engang  beføge  bine  t^orcelbre, 
nae  3nger!" 

§un  gi!  ogfao,  men  for  at  bife  fig,  be  ffulbe  fe,  ^bor 
fin  t)un  bar  bteben;  men  ha  f)un  fom  \)^h  33^(ebbet  og  faa 
^iger  og  unge  ^"ar(e  flabre  ub  for  ©abefæret,  og  juft  ber 
^enbe§  3Jlober  fab  paa  en  ©ten  og  ^bilebe  fig  meb  et  ^»ippe 
Srænbfel,  ^un  f)abbe  famlet  fig  i  Sfoben,  faa  benbte  Suger 
om,  :^un  ffammebe  fig  beb,  at  t)un,  ber  bar  faa  fint  ficebt, 
ftutbe  fjabe  tit  SJiober  faaban  en  pjaltet  en,  ber  famtebe  $inbe. 
S)et  fortrøb  ^enbe  flet  iffe,  at  t)un  benbte  om,  f)un  bar  bare 
ærgerlig. 

5Ru  gi!  ber  igen  et  ^albt  5tar§  Xib. 

„^u  ffulbe  bog  en  ®og  gaa  ^jem  og  fe  til  bine  gamte 
gorætbre,   (itle  Snger!"   fagbe   ^enbeé  §u§mober.     „^er  t)ar 


174  ^igen,  fom  traobte  paa  33røbet. 

bu    et    ftort  ^bebebrøb,    bu    !an   tage  meb   tit   bem;    be  Dtlle 
glæbeé  t}eb  at  fe  big." 

Og  Sn^er   tog  fin   bebfte  @taby   paa   og   fine  nt)e  @fo, 
og   f)un   (øftebe   fine  flæber   og   gi!  )aa   forfigtig  for  at  bære 


ren  og  pæn  om  gobberne,  og  \)et  oar  jo  i!!e  at  bebrejbe 
f)enbe;  men  ha  ^un  fom,  ^oor  (Stien  gi!  otier  SRofegrunb,  og 
ber  ftob  SSanb   og  @ø(e  et  langt  ©t^ffe  ^ej,    faa   fmeb   ^un 


^-IStgeu,  font  traabte  ^aa  93røbet.  175 

krøbet  i  8ølet  for  at  trcebe  paa  bet  og  fomme  tørffoet 
ot)er,  men  tbet  f)un  ftob  meb  ben  ene  gob  paa  93røbet  og 
løftebe  ben  anben,  fan!  39røbet  nteb  {)enbe  bt)bere  og  b^bere, 
^un  b(et)  ganffe  borte,  og  ber  bar  !un  at  fe  et  fort,  bob' 
lenbe  ^ær. 

®et  er  §iftorien. 

§Uor  !om  f)un  ^en?  §un  !om  neb  tit  9}^ofe!onen,  ber 
brtjgger.  SJlofefonen  er  ?5after  til  ©berpigerne,  be  ere  be^ 
fenbte  no!,  ber  er  fIreOet  SSifer  om  bem,  og  be  ere  afmatebe, 
men  om  SO^ofefonen  t)eb  i^olt  !nn  bet,  at  naar  (Sngene  om 
(Sommeren  bampe,  faa  er  bet  SQZofefonen,  fom  brigger.  9^eb 
i  ]^enbe§  93rt)ggeri  oar  het,  at  3nger  fanf,  og  ber  er  i!fe 
til  at  l^olbe  nb  længe.  (5(am!iften  er  et  (t)ft  ^ragtgema! 
mob  aj^ofefonené  93r^ggeri!  t)oert  ^ar  ftinfer,  faa  at  ^en- 
neflene  maa  baane  beroeb,  og  faa  ftaa  barrene  fnugebe  op 
paa  l^t)eranbre,  og  er  ber  et  (Bt^h  en  litle  5Iabning  mellem 
bem,  i)t)or  man  funbe  !(emme  fig  frem,  faa  !an  man  bet  bog 
i!!e  for  afle  be  oaabe  ©fruptubfer  og  febe  (Snoge,  fom  ^er 
fittre  fig  f ammen;  ^er  neb  fan!  (ille  Snger;  alt  bet  æ!Ie, 
letienbe  gilteri  tjar  faa  i§nenbe  !oIbt,  at  !)un  gø§  gennem  aHe 
Semmer,  ja,  f)un  ftionebe  beb  ^et  mer  og  mer.  93røbet  ^ang 
^nn  faft  tit,  og  bet  tra!  §enbe,  tigefom  en  9tat)!nap  træ!!er  en 
(Smnte  (Straa. 

9}lofe!onen  bar  hjemme,  93rt)ggeriet  Ue))  ben  5)ag  be- 
fet  af  i^anben  og  t)an§  Otbemor,  og  t)un  er  et  gammett, 
meget  giftigt  ^rnentimmer,  ber  atbrig  er  tebig;  t)nn  tager 
atbrig  ub,  uben  at  t)nn  ^ar  fit  ^aanbarbejbe  meb,  bet  t)aobe  ^un 


176 


^igen,  fom  traabte  paa  )&xøhet. 


ogfaa  ^er.  §un  ft)ebe  S3i§fetæber  til  at  fætte  9Jienneffene  i 
©foene,  og  faa  ^at)be  be  ingen  9^o;  i)nn  broberebe  2<?gn  og 
^æflebe    ubefinbige  Drb,    ber    oare  falbne   til  Sorben,   alt  tit 


(Btahe  og  gorbærOelfe.     go,   t)un   fnnbe  ft),   brobere  og  ^ælk, 
gamle  Dtbentor! 

§un  faa   S^ger,    f)otbt  faa  fit  93rilleg(a§   for  Øjet  og 
faa  enbnu  engang  paa  t)enbe:    „^et  er  en  $ige  meb  3(nlæg!" 


$tgen,  font  traabte  paa  33røbet.  177 

jagbe  ^un,  „jeg  ubbeber  mig  ^enbe  tit  en  (Srinbring  om  SSe- 
føget  f)er!  f)un  fan  bttbe  et  paéfenbe  ^oftament  i  mit  ^amt- 
barn^barn^  f^orgema!." 

Og  f)un  fi!  ^enbe.  ^aak't)e^  !om  titte  S" 9 er  tit  §et* 
oebe.  ®er  fare  ?5ot!  i!fe  attib  tige  tu!t  neb,  men  be  funne 
fomme  ah  en  Dmt)ei,  naar  be  ^at)e  ^nlceg. 

^et  tiar  et  ?^orgema!  i  en  Uenbetigt)eb ;  man  btet) 
foimmet  ber  tjeb  at  fe  fremab  og  ft)immet  t)eb  at  fe  tit« 
bage;  og  faa  ftob  ^er  en  gorfmægtetfené  @!are,  ber  t)entebe 
paa,  at  9^aaben§  ^ør  ffutbe  btioe  tu!!et  op;  be  !unbe  tjente 
tcenge!  ftore  febe,  Orattenbe  ©bberfoppcr  fpanbt  tuftnbaarigt 
@pinb  ot)er  bere§  ?5obber,  og  bette  @|)inb  fncerebe  fom  f^ob* 
ffnier  og  |otbt  fom  ^obbertænfer ;  og  faa  tjar  ber  tit  bette 
en  eoig  Uro  i  ^oer  ©jæt,  en  $infet§  Uro.  ®en  gerrige  ftob 
og  i)at)'t)t  gtemt  S^øgten  tit  fit  ^engeffrin,  og  ben  fab  i,  tjibfte 
t)an.  So,  het  er  faa  oibttøftigt  at  opramfe  atte  be  @tag§ 
$iner  og  $tager,  ^er  btet  fornnmmet.  3nger  fornam  bet 
gruetigt  i  at  ftaa  fom  ^oftament;  ^un  bar  tigefom  !net)tet 
nebenfra  tit  93røbet. 

„^et  t)ar  man,  forbi  man  t)it  bære  ren  om  jobberne!" 
fagbe  t)un  tit  fig  feto.  „@e,  ^oor  be  gto  paa  mig!"  jo, 
be  faa  atte  paa  t)enbe;  bere§  onbe  Safter  t^fte  bem  u\>  of 
Øjnene  og  tatte  uben  S^b  fra  bere§  9)^unbt)ig,  be  oare  for= 
færbetige  at  fe. 

„røg  maa  het  oære  en  ^^ornøjetfe  at  fe  paaV  tcenfte 
titte  3ngpr,  „jeg  ^ar  et  fønt  5tnfigt  og  gobe  Øæber!"  og 
nu  brejebe  ^un  Øjnene,  yiatUn  tiar  for  ftio  bertit.  9^ej, 
m.  12 


178  ^igc"/  font  traobte  paa  33røbet. 

^tior  MX  f)un  tUføtet  i  90^ofe!onen§  33rt)g{)u§,  bet  f)at3be 
|un  i!!e  betænft.  Slæberne  t}are  fom  ot)erfft)fIebe  meb  en 
enefte  ftor  ©Iimf(at;  en  ©nog  ^atjbe  !)ængt  fig  i  ^enbeé 
|)aar  og  baffebe  i)enbe  neb  ab  dlathn,  og  fro  f)Oer  ^^olb  i 
^enbeé  ^jote  figgebe  frem  en  ©fruptubfe,  ber  gøebe  tigefom 
en  Irangbrtiftig  Tloppe.  ®et  tiar  meget  ubehageligt.  „9J^en 
be  anbre  ^ernebe  fe  ba  ogfaa  forfærbelige  ub!"  trøftebe  ^un 
fig  meb. 

53ærft  af  alt  Oar  ^enbe  bog  ben  gruelige  ©utt,  ^un  for= 
nam;  !unbe  t)un  ha  i!fe  bøje  fig  og  brt)be  et  (Stt)!!e  af  SSrø- 
bet,  ^un  ftob  paa?  9? ej,  9ftt)ggen  oar  ftionet,  ^rme  og  §æn= 
ber  t3are  ftionebe,  ^ele  t)enbeé  ^rop  tiar  fom  en  @tenftøtte, 
!un  fine  Øjne  funbe  ^un  breje  i  §ot)ebet,  breje  t)elt  runbt, 
faa  at  be  faa  bagub,  og  bet  oar  et  fælt  S^n,  \>ci.  Og  faa 
fom  ?^Iuerne;  be  frøb  ^en  ooer  ^enbe§  Øjne,  frem  og  tilbage, 
t)un  blinfebe  meb  Øjnene,  men  gtuerne  floj  iffe,  for  be 
!unbe  iffe;  SSingerne  tjare  pidebe  af  bem,  be  oare  bteone 
S^r^bbt)r;  bet  t)ar  en  $ine,  og  faa  ben  @ult,  ja,  til  fibft  f^nteé 
f)un,  ot  ^enbeé  ^nboolbe  aah  fig  fe(o  op,  og  ^un  bteo  faa 
tom  inbeni,  faa  g^felig  tom. 

„(5fat  bet  dåre  længe  Oeb,  faa  l^olber  jeg  bet  iffe  ub!" 
fagbe  ^un,  men  maatte  l)oIbe  ub,  og  bet  biet)  t)eb  at  bare  t)eb. 

^a  faibt  ber  en  brænbenbe  ^aare  neb  paa  l)enbeé 
§ot)eb,  ben  triKebe  ooer  l)enbe§  5(nfigt  og  S3r^ft  (ige  neb  tit 
53røbet,  ber  fatbt  en  Xaare  enbnu,  ber  fatbt  mange,  feoem 
græb  ot)er  lille  Suger?  §at)be  lÉjun  iffe  oppe  paa  Sorben 
en    9}^ober.      33ebrøoeIfen^    S^aarer,    fom    en    231ober    græber 


12« 


^igcn,  fom  traobte  paa  53røbet.  181 

ober  fit  59arn,  naar  attib  tit  het,  men  be  tøfe  iffe,  be 
brænbe,  be  gør  !un  $inen  ftørre.  Og  nu  benne  ultbeltge 
Sult  og  iffe  at  funne  naa  ^Brøbet,  f)un  traabte  meb  jin 
?^ob!  ^un  ^at)be  til  fibft  en  gornemnietfe  af,  at  a(t  inbe  i 
^enbe  maatte  ^a\)e  fpift  fig  felo  op,  ^un  t)ar  fom  et  t^nbt, 
f)u(t  Stør,  ber  brog  ^t)er  2t)b  inb  i  fig;  t)un  ^ørte  ttjbeligt 
alt  f)t)ab  ber  oppe  paa  gorben  angif  ^enbe,  og  het  Oar  onbt 
og  \)aax\>t  ^Mh  ^un  f)ørte.  §enbe§  SJJober  græb  rigtigno! 
b^bt  og  bebrøoet,  men  fagbe  bertit:  „§oomob  gaar  for 
galb!  bet  oar  bin  Ut^ffe,  3nger!  ^oor  bu  lÉ)ar  bebrøoet  bin 
gjZober!" 

§enbe§  9JJober  og  atle  beroppe  Oibfte  om  §enbe§  @^nb, 
at  ^un  ^at^he  traabt  paa  S3røbet,  Oar  funfen  igennem  og  bteOen 
borte;  ^o^t)rben  ^aX}he  fortalt  bet,  t)an  f^att'Oe  felo  fet  ^et  fra 
(Sfrænten. 

„§0or  bu  ^ar  bebrøoet  bin  Wlohex,  3nger!"  fagbe 
SOIoberen;  „ja,  bet  tænfte  jeg  no!!" 

„(Bi\>  ieg  albrig  oar  føbt!"  tcen!te  Snger  berOeb,  „M 
^at>he  ■  oæret  mig  langt  bebre.  ®et  fan  iffe  ^jætpe  nu,  at 
min  9Jlober  toiner." 

§un  ^ørte,  §t)orIebe§  ^enbeé  §erffab,  be  fftffetige  golf, 
ber  ^at>'i)e  Oceret  fom  ^^orælbre  mob  f)enbe  talte:  „§un  Oar  et 
f^nbefulbt  SSarn!''  fagbe  be,  „^un  agtebe  iffe  S^or  ^erreg 
©aoer,  men  traabte  bent  unber  gøbberne,  9^aaben§  SDør  oil 
bliue  ^enbe  trang  at  luffe  op." 

„S)e  ffutbe  t)aoe  aoet  mig  bebre!"  tænfte  Stiger,  nP'i^et 
9Z^f ferne  ub  af  mig,  om  jeg  f^avthe  nogle." 


182  %Q^^;  fom  traobte  paa  33røbet. 

§un  Ijorte,  at  ber  biet)  fat  iib  en  ^et  SStfe  om  ^enbe,  „ben 
^otiniobige  $ige,  ber  traabte  paa  krøbet  for  at  ^aue 
pænt  @!o",  og  ben  biet)  funget  Sanbet  rnnbt. 

„^i  man  ffat  {)øre  faa  meget  for  hetl  og  ttbe  faa  meget 
for  bet!"  tænfte  Snger,  „be  anbre  ffntbe  rigttgno!  ogfaa 
ftraffeå  for  bereé!  ja,  faa  bteo  ber  meget  at  ftraffel  u^,  I)t)or 
jeg  pineå!" 

Og  ^enbeé  ©inb  bleti  enbnn  mere  ^aax'Dt  enb  I)enbe§ 
@!a(. 

„§ernebe  flat  man  ha  iffe  blioe  bebre  i  bet  Selffab!  og 
jeg  tiit  i!fe  t)cere  bebre!  fe,  Ijtior  be  gto!'' 

Og  ^enbe§  @tnb    tiar  brebt  og  onbt  mob  atte  SJ^enneffer. 

„9hi  t)ar  be  ba  noget  at  fortælte  beroppe!  —  ni),  ^oor 
jeg  pine§!" 

Og  ^nn  ^ørte,  at  be  fortalte  ^enbe§  ©iftorte  for  93ør* 
nene,  eg  be  fmaa  falbte  l)enbe  ben  ngnbetige  Snger,  — 
„^nn  MX  faa  æ!el!"  fagbe  be,  „faa  fæl,  ^nn  ffntbe  rigtig 
pine§!'' 

®er  t)ar  attib  t)aarbe  Orb  i  ^arnemunbe  mob  ^enbe. 

^og  een  ®ag,  fom  §arme  og  Sult  gnat)cbe  inbe  i 
l)enbe§  t)n{e  @!at,  og  t)un  t)orte  fit  9iat)n  næone  og  fin  §i» 
ftorie  fortalt  for  et  nfft)lbigt  S3arn,  en  UEe  $ige,  fornam  t)nn, 
at  ben  (ide  braft  i  ©raab  tieb  §iftorien  om  ben  ^oomobige, 
ftabfel^ftne  S^ger. 

„ajJen  fommer  t)un  atbrig  mere  op?"  fpurgte  ben  titte 
$ige.     Og  ber  biet)  foaret: 

„§un  fommer  atbrig  mere  op!" 


$igen,  [om  troobte  paa  33røbet. 


183 


„SD^en    naax   f)un   nu  bil  heht  om    ?^ortabe(]e  og   albrig 
gøre  "ii^t  mere?" 

„Men  |un  bit  iffe  bebe  om  gortabelfe!''  fagbe  be. 
„3eg  Dit  faa  gerne,  at  ^un  gjorbe  bet!"    fagbe  ben  liHe 


$ige  og  Oar  ganffe  utroftelig.  „3^9  ^it  9^^^  mit  ^uffeffab, 
naar  f)un  maa  !omme  o))!  SDet  er  faa  g^feligt  for  ben  fta!= 
!et§  Sngerl" 

£)g  be  Orb  naaebe  tige  neb  t  3nger§  ©jerte,  be  tigefom 
gjorbe  t)enbe  gobt;   \)et   oar  førfte  (^ang,   at  ber  oar  en,    fom 


184  ^4>igen,  fom  traobte  paa  Grebet. 

fagbe:  „©ta!fel§  Snger!"  og  i!fe  føjebe  bet  miitbfte  til  om 
Ijeubcé  gejl;  et  UUe,  uff^Ibigt  33arn  grceb  og  hah  for  Iienbe, 
l^iin  bleo  faa  iinberlig  beroeb,  ^un  \^a\)'Ot  gerne  felo  græbt, 
men  I}un  hinbe  iffe  græbe,  og  bet  oar  ogfaa  en  ^ine. 

@om  Starene  gi!  bero^pe,  nebe  oar  ber  ingen  ^^oranbring, 
t)ørte  ^un  fjcetbnere  St)b  berot)enfra,  ber  biet)  talt  minbre  om 
^enbe;  t)a  fornam  ^un  en  ®ag  et  'But:  „gnger!  3^9 ^i^' 
f)Oor  f)ar  bn  bebrooct  mig!  bet  fagbe  jeg  no!!''  ®et  tjar 
^enbe§  9Dlober,  fom  bobe. 

§un  Iførte  fit  S^^aon  ftunbom  næmte  af  fit  gamle  §erffab, 
og  bet  MV  be  milbefte  Drb,  at  §u§moberen  fagbe:  „9Jlon  jeg 
nogen  Sinbe  fer  big  igen,  ^^g^r!  man  t)eb  i!fe,  ^t)or^en 
man  !ommer!" 

9)Zen  3nger  begreb  ^a  no!,  at  f)enbe§  fliffelige  §u§mober 
albrig  funbe  fomme,  i)Oor  f)un  oar. 

BaaUhe^  gi!  ber  igen  en  Xib,  lang  og  bitterlig. 

Xa  f)ørte  Snger  igen  fit  D^aon  næt)ne  og  faa  ooen 
oOer  fig  ligefom  to  !(are  ©tjerner  f!inne;  \>et  Oar  to  mitbe 
C'jne,  fom  tu!!ebe  fig  paa  forben.  Baa  mange  ^(åringer  t)ar 
gaaet  fra  ben  ®ang,  ben  (itte  ^ige  græb  utrøftelig  ot)er 
„fta!!eB  gnger",  ot  bet  S3arn  bar  bteoet  en  gammel 
^one,  fom  nu  SSor  §erre  oilbe  !albe  til  fig,  og  netop  i 
benne  6tunb,  ha  Xan!erne  fra  ^ele  2i0et§  ©nm  løftebe  fig, 
^uffebe  f)un  ogfaa,  i)t)ortebe§  ^nn  fom  (ille  'iSaxn  ^at)be 
maattet  græbe  bitterligt  t)eb  at  Ijøre  §iftorien  om  3nger; 
ben  Xib  og  bet  3nbtrl)!  ftob  faa  I^§tet)enbe  for  ben  gamle 
^one  i  ^enbe§  ^øb§time,  at  ^un  ganf!e  f)øjt  iibbrøb:    ,,§erre, 


^igen,  fom  traabtc  paa  SBrøbet.  185 

min  Q^viO,  mon  i!fe  ogfaa  jeg  fom  S^tger  tit  §ar  traabt  paa 
bin  SSeIfignetfen§  ®at)e  og  iffe  tæn!t  beroeb,  mon  jeg  i!fe  og= 
faa  er  gaaet  meb  §oomob  t  mit  @inb,  men  "On  §ar  i  bin 
'^Ulaa'oe  i!!e  (abet  mig  f^n!e,  men  i)oIbt  mig  o:ppe!  jTi))  mig 
iffe  i  min  fibfte  etunb!" 

Og  ben  gamte§  Øjne  luffebeé,  og  ©jæteng  Øjne  aab^ 
nebeé  for  \)et  ffjutte,  og  \)a  3^9 er  Oar  faa  leoenbe  i 
f)enbe§  fibfte  Xanfer,  faa  ^nn  i)enbe,  faa,  ()Oor  ^\)ht  neb 
^un  oar  bragen,  og  oeb  bet  S^n  braft  ben  fromme  i 
©raab,  i  §immerige§  Slige  ftob  {)un  fom  SSarnet  og  græb 
for  ftaffelg  Snger;  be  Staarer  og  be  33ønner  flang  fom  et 
@ffo  neb  i  ben  f)ute,  tomme  ©fat,  ber  omflnttebe  ben  fæng* 
flebe,  pinte  S\æl,  benne  ooerOcelbebeS  af  al  ben  albrig 
tænfte  ^cerlig^eb  ooenfra:  en  (55ub§  ©ngel  græb  ooer  i)enbe! 
^Oorfor  bleo  \)et  f)enbe  forunbt!  ben  pinte  ©jæl  tigefom 
famlebe  i  ^anferne  en^oer  3orbno§--®erning,  ben  ^at)\>e 
øoet,  og  ben  hæt)e'Oe  i  ©raab,  fom  3nger  albrig  ^a))^t 
fnnnet  græbe  ben;  ^ebrøoelfe  ot)er  fig  felo  f^lbte  ^enbe,  ^un 
f^nte§,  at  for  ^enbe  fnnbe  albrig  9^aaben§  $ort  aabne§,  og 
ibet  l)nn  i  (Sønberfnufelfe  erfenbte  het,  lt)fte  i  \)et  famme 
en  ©traale  neb  i  5lfgrnnb§fOfelget,  @traalen  fom  meb  en 
^'raft  ftærfere  enb  ©olftraalen,  ber  optør  ©nemonben,  fom 
drengene  rejfte  i  ©aarben,  og  \)a,  langt  Ijnrtigere  enb 
8nefnoffen,  ber  falber  paa  93arneté  Oarme  SJlnnb,  fmelter 
^en  fom  ®raabe,  forbunftebe  fig  gngeré  forftenebe  ©fif* 
felfe,  en  liKe  gngl  foang  fig  meb  S^neté  @iffaf  op  mob 
SD^enneffeOerbenen,    men  angeft   og   ff^   oar  ben  for  alt  runbt 


186  'giflen,  fom  traabte  paa  krøbet. 

om,  ben  ffammebe  fig  for  fig  fetti  og  for  atte  (eoenbe  ©fab« 
Ttinger  og  fogte  i  $aft  ©fjul  i  et  mørft  §ul,  ben  fanbt  i  ben 
forfalbne  SØiurl  §er  fob  ben  og  !rob  f ammen,  ffæltienbe  otjer 
§ele  kroppen,  Stemmene  St)b  funbe  ben  i!!e  gioe  fra  fig, 
ben  ^at)be  ingen;  ben  fab  en  lang  @tunb,  før  ben  meb  9lo 
!unbe  fe  og  fornemme  al  ben  §erlig§eb  berube ;  ja,  en  §erlig» 
^eb  oar  het:  Suften  tiav  faa  friff  og  milb,  SO^aanen  ffinnebe 
faa  !tart,  Xræer  og  33nffe  buftebe;  og  faa  oar  ber  faa  i)^gge* 
ligt,  ^oor  ben  fab,  ben§  ^^ierfjortet  faa  ren  og  fin.  9kj,  fjOor 
att  ffabt  bog  Mx  frembaaret  i  ^ærtigf)eb  og  gertig^eb!  We 
be  ^anfer,  ber  rørte  fig  inbe  i  ^^uglené  33ri^ft,  oitbe  fjnnge 
fig  ub,  men  englen  mægtebe  bet  if!e,  gerne  \:)a\)hz  ben  fjnnget, 
fom  i  goraaret  buffer  og  9^atterga(.  SSor  §erre,  fom 
t)ører  ogfaa  Ormene  It)b(øfe  2oofang,  fornam  §er  Soofangen, 
ber  løftebe  fig  i  ^anfeafforber  fom  ^f almen  !tang  i  ®aoib§ 
33r^ft,  for  ben  fif  Orb  og  9}leIobi. 

3  Xanfer  og  Uger  tioUte  og  fonimebe  bi§fe  I^bløfe  Sange, 
be  maatte  fomme  til  Ubbrub,  Oeb  bet  førfte  SSingeflag  i  gob 
©erning,  en  faaban  maatte  øt)e§! 

9ln  fom  ben  {jcHige  ^utefeft.  93onben  rejfte  tæt  oeb 
SJJnren  en  Stang  og  banbt  et  ntærffet  §aOre!nippe  berpaa, 
at  §im(en§  ?^ugle  ogfaa  funbe  f)aoe  en  gtab  gut  og  et  gtæbe- 
ligt  9}ZaaItib  i  benne  grelferen§  Xib. 

Og  Soten  ftob  op  Sutemorgen  og  ffinnebe  paa  ^atire* 
færoen,  og  atte  be  foibrenbe  ?^ugte  ftøj  om  9Jiaattib§5 
Stangen,  ba  ftang  bet  ogfaa  fra  SD^uren  „pi,  pi!"  ben  ftout* 
menbe    Xanfe    bteo    tit    Sijb,    ben    foage  fippen    t)ar  en  ^et 


^-Piflen,  fom  troabte  paa  krøbet. 


187 


©tæbesfi^mne,  en  gob  ©erningg  XanU  tor  t>aU,  og  fugten 
jTøj  ub  fra  ftt  (Sfjul;  i  §immerige§  ^Jtige  uibfte  be  no!  ^mh 
het  Dar  for  en  gugt. 


SSinteren  tog  aloorltg  fat,  ^anbene  oare  bt)bt  frosne, 
i^ugtene  og  Sfot}en§  ^t)r  f)at)be  bereé  trange  Xib  paa 
gøben.  ^en  Me  ?5ug(  fløj  ^en  \)aa  Sanbetiejen,  og  ber  i 
Sporene  af  ©læberne  fogte  og  fanbt  ben  ogfaa  {)tft  og  ^er 
et  ^orn,  paa  33ebefteberne  fanbt  ben  et  $ar  33røbfmu(er,  af 
bem  aah  ben  !un  en  enfett,  men  falbte  paa  atle  be  anbre 
forfultne  <Bpnxt)e,  at  be  f)er  hmbe  finbe  gøbe.  Xen  floj  tit 
S3t)erne,    fpejbebe  rnnbt  om,    og   ^oor  en  !ærlig  §aanb  l^atjbe 


188 


^^igen,  ]om  traobte  paa  33robet. 


ftroet  53rob  t>eb  ^inbiiet  tit  t^iiglene,  ber  aah  ben  fe(t)  !un 
en  enfelt  8mute,  men  gati  alt  tit  be  anbre. 

3  SSinterenå  gortøb  ^aube  ?^ugten  fonttet  og  git)et  faa 
mange  33røbfmuter,  at  be  øejebe  op  titfammen  meb  t)ele  bet 
Srøb,  font  titte  SnQ^i^  t)aobe  traabt  paa  for  iffe  at  fmubfe 
fine  8fo,  og  ba  ben  fibfte  ^robfmute  oar  funbet  og  gioet 
bort,  b[e\)  g-ngten§  graa  SSinger  ^oibe  og  brebte  fig  nb. 

„Xcr  ftt)Oer  ^en  ooer  @øen  en  Xerne!"  fagbe  33ørnene, 
ber  faa  ben  t)t)ibe  Sngt;  nn  bnffebe  ben  fig  neb  i  ©øen,  nu 
toftebe  ben  fig  i  bet  !tare  ©otffin,  ben  ffinnebe,  bet  bar  iffe 
mntigt  at  fe,  t)t)or  ben  bteo  af;  be  fagbe,  at  ben  ftøj  tige  inb 
i  Soten. 


«Sfe^  yK 


-'^ 


.^v^-^ 


^';y. 


^aavnvæQteven  (Die. 


"3  SSerben  gaar  'i)tt  op  og  neb  og  neb  og  op!  nu  !an 
jeg  i!fe  fomme  ^øjere!"  fagbe  Xaarnbægteren  £)te.  „Op  og 
neb  og  neb  og  op  maa  be  fTefle  prøbe;  i  (SJrunben  btbe  Oi 
a£(e  til  fibft  Xaarntiægtere,  fe  Sioet  og  Xingene  ot)enfra." 

©aalebe^  talte  Ole  paa  Xaarnet,  min  SSen,  ben  gamle 
SSægter,  en  morfom,  fnaffom  gt)r,  ber  f^nte§  at  fige  alt  og 
bog  gemte  \aa  meget  i  5ltt)or  paa  §iertebunben ;  jc,  ^an 
tjar  fommen  af  ©obtfol!,  ber  t)ar  bem,  fom  fagbe,  at  t^an 
MV  en  ^onferen§raab§  @øn  etter  funbe  f)at)e  bæret  bet; 
ftuberet  f)at3be  ^an,  tjæret  §j[ælpetaer,  ^jætpebegn,  men  §t)ab 
funbe  bet  ^jætpe!  ba  boebe  ^an  f)o§  ^egnen^  ffulbe  l^oDe 
olting  frit  i  §ufet;  ha  t)ar  ^an  ung  og  fin  enbnu,  fom 
man  figer:  ^an  oitbe  f)at)e  fine  (Støt)(er  børftebe  meb  S5(an!= 
ftjcerte,  men  "SDegnen  k)itbe  fun  gitie  ?^ebtfoærte,  og  berober 
!om  be  i  Uenig^eb;  ben  ene  talte  om  ®errigf)eb,  ben  anben 
tatte    om    gorfængetig^eb,    @t)ærten    biet)    gienbffabeté    forte 


190  XaQriiDægteren  £)Ie. 

©rimb,  og  faa  fftlte§  be  ab;  men  fjtiab  ^on  forlangte  af 
degnen,  forlangte  f)an  ogfaa  af  SSerben:  331an!ft)ærte,  og 
^an  fi!  attib  !un  t^ebtf bærte;  —  faa  gi!  f)an  bort  fra 
alle  9J?enneffer  og  bleo  ©remit,  men  eremitage  meb  Sebebrob 
mtbt  i  en  ftor  ©tab  finbe§  !un  paa  ^irfetaarnet,  ber  fteg 
^an  op  og  røg  fin  ^ibe  \)aa  fin  enfomme  ®ang;  ^an  faa 
neb,  og  f)an  faa  op,  tænfte  beroeb  og  fortalte,  paa  fin 
^aahe,  om,  f^t)a\)  f)an  faa  og  itfe  faa,  i)X)aO  f)an  tæfte  i 
93øger  og  i  fig  fe(o.  3eg  (aante  ^am  tit  Sætning,  gobe 
93øger,  eg  paa  bem,  man  omgaaé,  ffal  man  !enbe§.  §an 
^otbt  iffe  af  engelffe  @nt)ernante=9iomaner,  fagbe  ^an,  ^eHer 
i!fe  af  be  franffe,  ber  tiare  brtjggebe  paa  Xræ!t)inb  og 
S^ofinftilfe,  nej,  Seoneb^beffrioelfer  Oilbe  ^an  ^aoe,  33øger 
om  9^aturen§  Unbere.  SeS  ^eføgte  t)ani  i  bet  minbfte  een  ©ang 
om  klaret,  fæboanlig  ftrafé  efter  92^taar,  t)an  {)at)be  altib  'ba 
et  og  anbet,  ber  !nt)ttebe  fig  tit  ^an§  2an!er  Oeb  ^2taret§  Dm« 
ffiftetfe. 

Seg  ffat  fortælle   to  S3eføg  og   gioe  t)any  egne  £)rb,    om 
jeg  !an  bet. 


5orfte  ^efog. 

SO^ettem  be  33 øger,  jeg  fibft  i^a'oht  laant  Ole,  oar  en 
S3og  omS^uHeftenene,  ben,  ber  ifær  ^a\3^e  fornøjet  og  op^ 
f^tbt  ^am. 

„^a,  be  ere  rigtige  Subelotbinger,  bi§fe  9?utleftene ! " 
fagbe  (jan,    „og   bem  gaar  man  tanfeløé  forbi!    bet   ^ar  jeg 


Xaorntjægteren  Die.  191 

felt)  gjort  paa  ^axkn  og  Oeb  ©tranben,  t)t)or  be  ligge  i 
SJ^ængbe.  ®er  træber  ntan  \)aa  S3roftenene,  bi§fe  (Stumper 
af  be  aKcrætbfte  C(btib§(eoninger !  bet  f)ar  jeg  fe(t)  gjort.  9^u 
^ar  f)ber  S3roften  min  §øjagtelfe!  %ai  for  ben  S3og,  ben 
^ar  ft)tbt  mig,  ffubt  gamle  Xanfer  og  SSaner  tit  ©ibe,  gjort 
mig  forfjippet  paa  at  Icefe  noget  mere  af  bet  (5(ag§.  gorbenS 
3floman  er  bog  ben  mcerfeligfte  af  alle  iRomanerl  ©fabe,  at 
man  i!fe  fan  læfe  be  førfte  ®ele,  ha  be  ere  affattebe  i  et 
Xungemaat,  t)i  tf  fe  f)at)e  lært;  man  maa  Icefe  i  Sorblagene, 
i  ^ifelftenene,  i  aCIe  gorbperioberne,  og  faa  træbe  be  I)anb= 
lenbe  ^erfoner  førft  op  i  f jette  'S)et,  §r.  5Ibam  og  ?5ru 
©oa;  bet  er  libt  fent  for  mange  Scefere,  be  mCIe  I)at)e  bem 
ftrafg,  het  er  mig  het  famme.  ®et  er  en  9Roman,  ^øjft 
eoent^rlig,  og  Oi  ere  alle  fammen  meb  i  ben.  SSi  frible  og 
frable  og  blioe  paa  het  famme  ^Bteh,  men  fuglen  brejer  ftg 
uben  at  fpilbe  SSerben^^aoet  ooer  oé;  ©forpen,  oi  gaa  paa, 
^olber  fammen,  Di  falbe  iffe  igennem;  og  faa  er  bet  en  §t' 
ftorie  i  SO^itttoner  Star,  meb  beftanbig  fremgang,  ^taf  for 
ben  S3og  om  Sf^uHeftenene !  be  ere  ^arle,  be  funne  fortætte 
noget,  naar  be  funne  bet!  @r  bet  iffe  fornøjeligt  faaban 
engang  imettem  at  btitje  til  9^i!§,  naar  man  fibber  faa  ^øjt 
fom  jeg,  og  ha  at  !^uffe§  paa,  ot  oi  atte,  felt)  meb  93Ianf= 
ft)ærte,  fun  ere  SJlinutmi^rer  paa  ^orbtuen,  om  t)i  enbogfaa 
ere  SD^^rer  meb  Orbenébaanb,  Tlt)xex  meb  ©ang  og  ©æbe. 
S[Ran  blitjer  faa  flot)  ung  tjeb  Siben  af  bi§fe  mittionaaré 
gamle  ært)ærbige  9?utteftene.  3eg  læfte  i  S3ogen  9Zt)taar§* 
aften,    og  oar  faalebeå  ^enne  i  ben,   at  jeg  glemte  min  fæb- 


192  2aarnt)ægteren  Die. 

Danlige   f^ornøjelfe   S^^taar^nat,   at  fe  paa   „ben  t)Ube  §cer  tit 
5lmager!''  ja,   ben  fenber  ®e  no!  if!e! 


§e!iene§  i^axi  paa  ^ofteffaft  er  befenbt  nof,  ben  er 
BanlU^an^Slat  og  til  33Iof§bierg,  men  t)t  ^atje  ogfaa  ben 
uilbe  §cer,  ben  er  inbentanbf!  og  nntib§,  ben  gaar  ab 
amager  tit  9^t)taar§nat.  5ltte  be  baartige  poeter,  ^oetinber, 
(Spittemænb,  93tabj!rit3ere  og  funftneriffe  Dffentlig^eber,  be, 
font  it!e  bne,  ribe  9^t)taargnat  gennem  Suften  nb  tit  5tmager; 
be  fibbe  ffrceog  ooer  bere§  ^enfet  etter  ^ennefjer,  ©taatpen 
fan  i!!e  bære,  ben  er  for  flit).  3eg  fer  bet,  font  fagt,  t)t)er 
3^t)taar§nat ;  be  ftefte  af  bent  fnnbe  jeg  ncetjne  tjeb  ^lam, 
men  bet  er  if!e  tiærb  at  tægge  fig  nb  meb  bem;  be  t)otbe 
i!fe  af,  at  %olt  ffat  t)ibe  om  bere§  5(magerfart  paa  ^ennefjer. 
3eg  ^ar  et  (5tag#  (Søffenbebarn,  fom  er  gifferfone  og  tetierer 
8!ætb§orb  tit  tre  agtebe  S3tabe,  ftger  t)nn;  feto  t)ar  t)un 
t)æret    berube    font    inbbuben   (^æft,    t)nn    btet)    baaren   bernb, 


^Qomtiægteren  Die.  193 

^un  ^olber  iffc  felo  ^ennefjer  og  fan  iffe  ribe;  ^un  ^ax 
fortalt  \>et  ^et  ^altie  er  Søgn,  ^Dab  É)un  figer,  men  bet 
{joloe  er  atterebe  nof.  ®a  f)un  uar  berube,  beg^nbte  be  meb 
©ang,  enf)t)er  af  ©æfterne  i:)a\)'Oe  ffreoet  fin  SSi(e,  og  en^Der  fang 
fin,  for  ben  »ar  ben  bebfte;  bet  oar  lige  et,  'Dtt  »ar  famme 
„ajJetobonte".  ^aa  opmarc^erebe  i  fmaa  ^antmeratffaber  be, 
fom  fnn  t)ir!e  meb  ©naffetøjet,  ber  oar  nn  (Sang!(o!ferne, 
ber  ft)nge  paa  Omgang;  faa  fom  be  fmaa  Xrommeflagere, 
fom  tromme  nb  i  ^^amilier.  —  ^efenbtffab  biet)  ber  gjort 
meb  bem,  ber  ffribe  uben  at  lægge  '^am  tit,  het  t)il  ^er  fige, 
^t)or  gebtfocerte  gaar  for  S3Ianf(ocerte ;  ber  uar  93øblen  og 
I)an§  ®reng,  og  drengen  oar  ben  ffrappefte,  ellerå  biet) 
^an  iffe  lagt  9Jlærfe  til;  ber  t)ar  ben  gobe  ©fralbemanb,  ber 
oenber  bøtten  og  falber  ben,  „gob,  meget  gob,  ubmcerfet 
gob!"  —  SD'libt  unber  at  ben  ^^ornøjetfe,  fom  bet  maatte 
bære,  fføb  frem  fra  ^uten  en  ©titf,  et  Xræ,  en  uti^re 
93tomft,  en  ftor  $abbel)at,  et  ^elt  Xag,  bet  Dar  ben  ærebe 
gorfamIing§  ©taraffenftang,  ber  bar  att,  ^t)ab  be  i  het 
gamle  5(ar  ^atjbe  gibet  SSerben;  ub  ^erfra  for  (^nifler 
fom  gibétuer,  bet  bar  aUe  be  laante  Xanfer  og  3beer,  be 
fiabbe  brugt,  fom  nu  (øfte  fig  og  for  t)en,  fom  et  tiett 
g^rbærferi.  ®er  bteb  leget  „Xampen  brænber";  be  fmaa 
^^oeter  tegebe  „fjertet  brænber";  be  bittige  fagbe  93ranbere, 
ringere  taalteå  iffe.  SSittigt)eberne  rungebe,  fom  ftog  man 
tomme  potter  paa  ^øre,  etter  potter  meb  Xørbeaffe.  Set 
bar  tjøjft  fornøjeligt  I  fagbe  ©øffenbebarn ;  egentlig  fagbe  t)un 
en  t)et  S)et  enbnu,  fom  bar  meget  matitiøff,  men  morfomt! 
w-  13 


194  XaornocEgteren  Die. 

jeg  figer  bet  if!e,  ntan  [fat  Dære  gobe  SO^entteffer  og  t!!e 
D^aifonnorer.  ^e  inb(er  imiblertib,  at  naar  man,  fom  jeg, 
faa(ebe§  t)eb  S3ej!eb  om  i^e'ikn  berube,  er  bet  \aa  rimeligt, 
at  jeg  t)Oer  9^t)taar§nat  paffer  paa  for  at  fe  ben  bitbc  §cer 
fl^oe  af  Steb;  fabner  jeg  et  5(ar  enfelte,  faa  er  ber  fommet 
nt)  til,  men  i  5(ar  forfømte  jeg  at  fe  );)aa  ©æfterne,  jeg  riil= 
lebe  berfra  )i)aa  S^uIIeftene,  ruttebe  gennem  9J^iC(ioner  3Iar 
og  faa  Stenene  ramte  tøfe  oppe  i  9^orbtanbene,  faa  bem 
brioe  paa  3^fl^!fer,  tænge  før  9^oat)§  5tr!  bteo  tømret,  faa 
bem  f^nfe  tit  SSunbå  og  fomme  op  igen  paa  en  @anbret)te, 
ben,  ber  pegebe  op  af  ^anbet  og  fagbe:  „®ette  ffat  Ocere 
©jættanb!"  jeg  faa  bem  bttOe  8æbe  for  T^ngtearter,  oi  i!!e 
!enbe,  Bæhe  for  oitbe  §øt>binger,  oi  t)etter  t!fe  fenbe,  inbtit 
Øffen  htO  Sflunemærfe  inb  i  et  $ar,  fom  ha  hmbe  fomme 
inb  i  Xtb^regning,  men  jeg  bar  fommen  albeteé  nb  af  ben, 
bteoen  tit  9^if§.  ^a  fatbt  tre,  fire  bejtige  Stjerneffnb,  be 
ttifte  op,  Xanferne  fif  et  anbet  ©oing.  —  ®e  oeb  ha,  ^t)ah 
et  ©tjerneffnb  er?  ^et  oibe  be  tærbe  ettere  iffe!  —  ^^9  ^^^ 
nu  mine  Xanfer  om  bem,  og  jeg  gaar  nb  fra  het:  §oor 
tit  i  Sønbom  bimx  iffe  ubtatt  Zal  og  SSetfignetfe  otjer  en= 
t)oer,  fom  t)ar  ubrettet  noget  ffønt  og  gobt,  tit  er  kaffen 
tt)btø§,  men  ben  fatber  iffe  tit  Sorben!  jeg  tcenfer  mig,  ben 
opfanget  af  8otffinnet,  og  ©otftraaten  bringer  ben  ftitteføtte 
tøntige  %at  neb  otier  SSetgøreren§  §tioeb,  er  bet  et  ^dt 
^olt,  ber  gennem  Xiber  fenber  fin  %at,  ja,  ha  fommer 
Xaffen  fom  en  33nfet,  fatber  fom  et  ©tjerneffub  paa  SSet» 
gørerené  @rat).     v^et   er  mig  orbenttig  faaban  en  gornøjetfe, 


Xoorntjægteren  Dte.  195 

naar  jeg  fer  ©tjerneffub,  ifær  9^^taar§nat,  at  ubfinbe,  {)t)em 
ben  Staffige(fe§bu!et  nu  !an  gælbe.  ®er  fatbt  ftbft  et 
I^fenbe  ©tjerneffub  i  (St)bt)eft:  en  SSelfignetfe§  %ai  for 
mange,  mange!  ^tiem  tabe  bet  gælbe!  bet  faibt  beftemt, 
tæn!te  jeg,  \)aa  ©tenten  neb  glen^borg  ?^iorb,  f)t)or  ^ane» 
broget  ijajer  oDer  (SdE)Ieppegren§,  Sæ§føe§  og  Skamme« 
raterneg  ©ratje.  ®er  fatbt  eet  mibt  i  Sanbet,  bet  fatbt  neb 
i  @orø,  en  S3n!et  paa  §  o  Ib  er  g  é  ^ifte,  en  Xa!  i  Slaret 
fra  faa  mange,  en  Zai  for  be  ^ertige  ^omebier! 

®et  er  en  ftor  Xan!e,  en  gtab  ^an!e  at  t)ibe,  at  ber 
fatber  et  (Stjerneffnb  paa  bor  @rat3,  bet  gør  ber  nu  i!!e 
paa  min,  i!!e  en  ©olftraale  bringer  mig  %at,  for  f)er  er  t!fe 
noget  at  ta!!e  for!  jeg  o^naar  i!!e  S3Ian!ft)ærte,"  fagbe 
Die,   „min  2ob  i  SSerben  er  at  faa  ^^ebtftiærte." 


^et  t)ar  ^l^taarébag  jeg  !om  op  paa  Xaarnet, 
Ole  talte  om  @!aalerne,  ber  blet)e  tømte  t)eb  Dtiergangen 
fra  bet  gamle  ®rt)p  i  bet  nt^  '^xt)p,  fom  I)an  falbte 
5(aret.  <Baa  fi!  jeg  ^an§  §iftorie  om  ®Ia§fene,  og  ber 
bar  Xanfe  i  ben. 

„9^aar  ^Io!!en  9^t)taar§nat  er  flaaet  tolt),  rejfe  gol!  ftg 
t)eb  33orbet  meb  \)et  fulbe  ®Ia§  og  briffe  het  n^  5Iar§ 
©!aal,     3JJan   beg^nber   ^aret   meb   (^la^fet   i   §aanben,    het 

13* 


196  Xaarnt)æ()teren  Die. 

er  en  gob  S3egt)ubelfe  for  Xranfere !  man  begtjnber  ^aret 
meb  at  gaa  tit  Seng§,  het  er  en  gob  ^eg^nbelfe  for  ^oben* 
jfaben!  Sødnen  ffat  i  5{aret§  Søb  nof  fpifle  en  ftor  Skotte, 
©loéfene  meb.  SSeb  ^e,  f)t)ab  ber  bor  i  ©laéfene?" 
fpurgte  ^an.  „3a,  ber  bor  @nnbf)eb,  @(æbe  og  ©deoilb^eb! 
ber  bor  gortræb  og  hen  bitre  Ut^ffe!  9laar  jeg  tæller  op 
(^layfene,  tæEer  jeg  natnrligtjié  (^3raberne  i  C^Ia§fet  for  be 
forffeHige  SJlenneffer. 

Ser  Xe,  htt  førfte  (^lag,  bet  er  nu  @unb= 
l^ebené  Q^ia^l  i  \)et  t)offer  @unb^eben§  Urt,  ftif  ben  inb  i 
S3jæl!en,  og  tjeb  ^aret§>  @nbe  fan  Xe  ba  fibbe  i  3unb= 
f)eben§  Søotj^tte. 


Xager  'De   htt  anbet   @(a§   — !  ja,   fra  bet  flt)t)er  nb 
en   lide  Jugl,   ben   foibrer  ufft)(big  glab,    faa  SfJlenneffet  U)tter 


^Qornuægteren  Die. 


197 


og   fanger  ntaaffe   nieb:    2it)et   er   fmuft!    m   tjille  tffe  f)ænge 
meb  §ot)ebet!  frejbig  frem! 


^ra   bet   trebie    ©laé    løfter   fig   en   lille   t)tnget   ?5t)r, 
(englebarn  !an  ^an  t)e(  i!!e  !a(beé,   for  f)an  ^ar  9^i§feb(ob  og 


198  ^QQrnoægteren  Ole. 

9ii§fefinb,    i!fe    tit    at    brille,    men    til    at    gøre    Søjer;  ^an 
fætter    fig    bag    t)ort   Øre   og   f)mffer   oé   et  muntert '3"Mat^; 

f)an   lægger  fig   i   t)or  §jerte!ule  og  tiariuer  ber,    faa  at  man 

btioer   ot)ergit)en,    blioer  bet    gobe  §ot)eb    efter  be   anbre  §0= 
t)eber§  ®ømme!raft. 

3   bet  fjerbe   ®Iaé   er   ^tierfen   Urt,    gugl   etter  i^t^x, 


ber  er   ?^orftanbené   Xanfeftreg,  og   ooer   ben   Streg    ffal   man 
otbrig  gaa. 

Xage§  bet  femte  ®Ia§,  faa  græber  bu  ot)er  big 
felt),  blitjer  faa  inbertig  fornøjelig  rørt,  etter  htt  !na(ber 
anbertebeé  af;  fra  ©laffet  faringer  meb  .^nalb  ^rin§  ^ar* 
net) al,  munbfaab  og  elletiilb!  f)an  træffer  big  meb,  bu 
glemmer  bin  S5ærbigf)eb,  f)t)i§  bu  \)ax  nogen!  hn  glemmer 
mer,  enb  bu  ffal  glemme  og  tør  glemme.  3IIt  er  2)an§, 
<Sang    og   ^lang;    3J^afferne    xm   big   meb,    ganbené    ®øtre. 


5^QQrntȾgteren  Ole. 


199 


i   t^tor   og   @i(!e,    fomme   meb   (øfe   §aar   og   bejUge  klemmer, 
—  rit)  big  (o§,  om  bu  !an! 

SDet  fjette  @fa§!    —   3a,  i  bet  ftbber  Satan  felt),   en 
Hlle    t)el!(cebt,    t)e(talenbe,    inbtagenbe,    ^øjft    bet)agelig    9J^anb, 


200  !jQQrnt)ægteren  Ole. 

fom  a(bete§  forftaar  big,  gttjer  big  ^et  i  alt,  er  bit  ^ele 
3eg!  |)an  !ommer  meb  S^gte  for  at  følge  big  {jjem  til 
fit.  ®er  er  en  gammel  Segenbe  om  ^elgenen,  fom  ffulbe 
tjcelge  en  of  be  f^t)  SDøbSf^nber,  og  f)an  Oalgte,  fom  ^an 
f^nteé,  ben  ringefte,  ^rnffenffab,  og  i  ben  begi!  f)an  alle  be 
anbre  fe!§  @^nber.  9JJenneffet  og  ^jæoelen  blanbe  53lob, 
'iiei  er  bet  fjette  (^la§,  og  ha  trit)e§  alle  onbe  Spirer  inbe  i 
o§;  enl)t)er  af  bem  løfter  ftg  meb  en  ^raft,  fom  M  bibelffe 
@enne|)§!orn,  tjoffer  til  %xæ  uh  ooer  ben  l)ele  3Serben,  og  be 
flefte  ^aoe  ha  !un  for  fig  at  fomme  i  ©melteoonen  og 
ftøbeé  om. 

^et  er  ®la§fene§  §iftorie!"  fagbe  ^aarnoægteren 
Ole,  „og  ben  !an  gioeé  haaht  meb  93lan!ftiærte  og  meb 
gebtftiærte!  jeg  gioer  ben  meb  begge  5)ele." 

^et  t)ar  het  anbet  33eføg  i)o§  Ole,  oil  bu  ^øre  om 
flere,  faa  maa  35eføgene 

fortfætteå. 


Tinne  Hshetl}. 


2Inne  Si^bet!)  tjar  font  Wæit  og  93(ob,  ung  og  fornøjet, 
bejttg  at  fe  paa]  Sænberne  ffinnebe  faa  §t)ibe,  Øjnene  faa 
Hare,  ^^oben  t)ar  let  t  ^anfen  og  (Sinbet  enbnu  mere  let! 
^t)ai)  tom  ber  ub  af  bet?  —  „®en  (ebe  Unge!"  —  ja,  bejlig 
t)ar  l^an  if!e!  ^an  bleo  fat  ub  til  (5Jrøftegrat)eren§  ^one, 
Siune  Stébet^  !om  \)aa  bet  greoelige  @Iot,  fab  i  ftabfettg 
@tue  meb  flæber  af  (SU!e  og  ?^Iøjet;  t!!e  en  SSinb  turbe 
btæfe  )paa  tienbe,  ingen  ftge  ^enbe  et  ^aarbt  £)rb,  for  bet 
^at)be  ^un  'Bta'Oe  af,  og  bet  turbe  ^un  i!fe  taale;  ^un 
ammebe   M    gretjelige    33arn;    bet    oar    fint    fom   en    $rin§, 


202 


5(nne  Siébetf). 


bejligt  font  en  ©nj^el;  ^tior  elffebe  ^nn  heik  93arn!  {)enbe§ 
eget,  ja,  bet  Mx  i  §u§,  i  (^røftegrat)eren§  §u§,  ^t)or 
i!fe  ©r^ben  !ogte  otjer,  men  SJiunben  fogte  oder,  og  ofteft 
t)ar  ber  ingen  hjemme;  drengen  græb,  men  i)t)ab  ingen 
!§ører,   bet  ingen- rorer,   ^an  græb  fig   i  <Bøt)n,   og  i  ©øtjnen 


foler  mon  i!fe  tit  Snit  og  Xorft,  8ot)nen  er  faaban  en  gob 
Opfinbelfe.  3  faringer  —  ja,  fom  Xiben  gaor,  ffi^ber  Ufrubt 
op,  figer  man,  —  5tnneSiébet^é  ^reng  fføb  op,  og  bog  onr 
t)an  fat  i  33æ!ften,  fagbe  be;  men  ^e(t  Mx  f)an  t}o!fet  inb  i 
gamitien   ^er,   be  i^axthe  faaet  $enge  berfor;  ^nne  2i§bett) 


å 


3Inne  Siåbetb. 


203 


t)ar  ^am  alMe^  !t)it,  ^un  bar  ^øbftab^tnabamme,  ^a\)^c  bet 
Iimt  og  gobt  inbe  og  ^pat  paa,  gi!  ^un  ub;  men  f)un  gif 
dbrig  ti(  ©roftegraoerenå,  bet  Oar  \aa  langt  fra  (Staben, 
og  ^un  ^at)^e  ber  i)eller  iffe  noget  at  gøre,  SE)rengen  t)ar 
bereé,  og  tære  fin  £oft  !unbe  t)an,  fagbe  be;  (^aOn  for  ^^øben 
ffutbe  ^an  gøre,  og  iaa  paéfebe  ^an  aJZab§  ^enfené  røbe 
^0,  ^on  funbe  nof  røgte  og  tage  fig  noget  for.  — 


Sænfe^unben  paa  ©erregaarben§  S3Iegbam  fibber  i  ©ol- 
ffinnet  ftott  oDen  paa  fit  §n§  og  gør  ob  enijOer,  ber  fommer 
forbi,  i  S^egnOejret  fr^ber  hen  inbenfor,  ligger  tørt .  og  lunt. 
Stnne  Siébet^é  Sreng  \ah  paa  ©røften  i  ©olffin  og  fnittebe 
paa  en  %ø\xepæi;  i  goraaret  Oibfte  ^an  tre  ^orbbcer^Ianter  i 
Slomfter,  be  bitbe  nof  fætte  S3ær,  het  bar  t)an§  gtabefte 
Xanfe,   men   ber  !om   ingen  Sær.     $an  fab  i  g^egn  og  9^uff, 


204 


5Inne  Siébt.^^. 


Met)  Mai)  til  @!inbet,  ben  ffarpe  SSinb  torrebe  fiben  Xøjet 
paa  Stroppen;  !om  t)an  til  (^aarben,  biet)  t)an  puffet  og  ftøbt, 
l)Qn  t)ar  leb  og  grim,  fagbe  ^iger  og  ^arle,  bet  Oar  ^an 
oant  tit  —  albrig  elffetl 


©oorban  gif  bet  5Inne  2iébett)§  ®reng?  §t)ortebeé 
ffulbe   bet   gaa    t)am?    bet   tjar   ^an§   Sob:    „albrig  elffet". 

i^xa  Sanbjorben  bleo  tjan  faftet  ooer  S3orb,  gi!  til  @ø§  paa 
en  uéfet  8fube,  fab  t)eb  Sftoret,  meben§  ©fipperen  bra!;  ffibeii 
og  leb  oar  t)an,  forfro^fen  og  graobig,  man  ffulbe  tro,  at 
f)an  albrig  ^aobe  oceret  mæt,  og  het  l§at)be  t)an  jetter  i!fe. 

®et  oar  fent  paa  5Iaret,  raat,  oaabt,  blæfenbe  SSejr; 
SSinben  ffar  !o(bt  gennem  be  tt)!fe  ^(æber,  ifær  tit  @ø§,  og 
ber  gi!  for  eet  @eit  en  uéfet  (S!ube  meb  !un  to  9J^anb  om 
SSorb,  ja,  !un  een  og  en  l)att)  !an  man  ogfaa  ftge,  bet  bar 
(S!ipperen  og  ^an§  ®reng.  Xu§mør!e  ijabhe  bet  tjæret  ben 
tiete  ^ag,  nu  bteo  bet  fortere,  bet  oar  en  bibenbe  ^utbe. 
(S!ipperen  tog  fig  en  ®ram,  ber  !unbe  barme  tnbbenbig; 
?5Iaf!en  bar  fremme  og  (^taéfet  meb,  bet  bar  ^ett  foroben, 
men  goben  !næ!!et  af  og  ^abbe  i  Stebet  for  ben  en  titfnittet 


?tnnc  Siåbet^.  205 

btaamaret  Xrceftobå  at  ftaa  );)aa.  Gu  ®ram  gjorbe  gobt, 
to  gjorbe  bebre,  mente  (Bt'xppexen.  drengen  \ah  ueb  ^floret, 
bet,  i)an  l)oIbt  paa  meb  fine  ^aarbe  tjærebe  ^ænber;  grim 
Dar  I)an,  ©aaret  ftribt,  forfuet  og  for!rQm|)et  Oar  i)an,  bet 
oar  (^røftegraoerené  ®reng,  i  tidebogen  f)eb  f)an  ^nne 
Si§bett)g. 

^inben  ffar  paa  fin  ^i§,  ©fuben  paa  fin!  Sejlet 
boonebe,  SSinben  ()at)be  fat,  ber  oar  flt)0enbe  gart  —  raat, 
Oaabt  runbt  omfring,  men  mere  enbnu  funbe  ber  !omme  — 
@top!  —  ^oab  oar  bet!  ^oab  ftøbte,  ^t>ah  fprang,  ^Oab 
greb  i  ©fuben?  ^en  brejebe  fig  om!  fom  ber  et  @ft)brub, 
løf tebe  fig  en  93raabfø?  —  '2)rengen  oeb  ^floret  ffreg  i)øjt: 
„3  3efu  9^aon!"  (Sfuben  oar  ftøbt  paa  en  mægtig  @ten  i 
§at)bunbcn  og  fan!  fom  en  gammel  (S!o  i  (5^abe!æret;  fan! 
meb  Wawh  og  9J^u§,  fom  man  figer;  og  ber  oar  9Jlu§, 
men  !un  ^atoanben  90^anb:  Stippexen  og  ©røftegraoerené 
^reng.  3i^gen  faa  bet  nben  be  f!rigenbe  9Jlaager  og  %i' 
ffene  bernebe;  ja,  og  be  faa  het  enbba  i!!e  faa  rigtigt,  tf)i  be 
for  forf!ræ!!ebc  til  ©ibe,  ha  SSanbet  butbrebe  inb  i  @!uben,  ber 
fan!;  tmp  en  ^am  unber  3Sanbet  ftob  ben;  gemte  oare  be 
to;  gemte,  glemte!  !un  ©laffet  meb  ben  blaamakhP:  Ixæ* 
!lob§  til  gob  fan!  i!!e,  ^ræ!tobfen  !)otbt  het  oppe.  0)ta§fet 
breo  for  at  !næ!!ey  ooer  og  fft)IIe§  op  paa  ©tranben,  — 
!)Oor  og  naar?  3a,  bet  oar  jo  i!!e  noget  oibere!  nu  ^ax^'iie 
bet  tjent  ub,  og  tet  ^aobe  oæret  elf!et:  bet  ^aobe  i!fe  Slnne 
2i§bet^§  ^reng!  bog  i  §immerige§  Sftige  oit  ingen  @jæl 
!unne  fige  mer:  „atbrig  etf!et!" 


206  5lnne  Stébet^. 

5(T!ne  5i§betf)  mx  i  .^øbftnben  og  bet  atterebe  i 
mange  5Iar,  biet)  Mbt  9Jlabam  og  fnejfebe  tf  ær  op,  naar 
l^uit  talte  om  gamle  TOnber,  bett  greueltge  Xib,  ha  i)un 
førte  i  ^aret  og  fiinbe  tale  meb  ©reoittber  og  S3arone§fer. 
§enbe§  føbe  ©retjebarn  t)ar  ben  l^nbigfte  @ub§  (Sngel,  ben 
fcerligfte  ©jæl,  f)an  fjat^be  ^olbt  af  ^eitbe,  og  ^un  ^a\)\)t 
^olbt  af  f)am.  ^e  l^at)be  f^éfet  ^inanben  og  flappet  ^lin« 
attben,  I)an  tjar  {)enbe§  @(æbe,  !)enbe§  §alt)e  Sit),  yiu  t)ar 
^att  ftor,  t)ar  fjorten  2lar,  fiatjbe  Særbom  og  ^ejttg^eb;  f)un 
^at)be  iffe  fet  f)am,  fiben  ^un  bar  f)am  paa  fine  5(rme;  iffe 
^at)be  ^un  i  mange  faringer  bæret  paa  bet  gret^eltge  ©tot, 
bet  tjar  en  ^e(  9^ejfe  bert)en. 

„3eg  maa  tage  het  otjerttjært  engang!"  fagbe  5(nne 
Siébett),  „jeg  maa  tU  min  ^erlig^eb,  til  mit  føbe  ®ret)e= 
barn!  ja,  ^an  længeå  oift  ogfaa  efter  mig,  tænfer  paa  mig, 
t)otber  af  mig,  font  ha  ^an  ^ang  meb  fine  (Snglearme  om 
min  §at§  og  fagbe:  „„Sln»Sié!""  bet  t)ar  ligefom  en 
SSioIin!  ja,  jeg  maa  tage  hd  ot)ertt)ært  og  fe  t)am  igen." 

§nn  førte  meb  ^aIt)et)ogn,  t)nn  gif  paa  fin  gob,  f)un 
fom  tit  het  gret)elige  ©lot,  bet  Mx  ftort  og  ffinnebe  fom 
attib  før,  §at)en  fom  før  bernbenfor,  men  ?5oIfene  i  §ufet 
t)are  alte  fremmebe,  og  iffe  een  af  bem  fenbte  noget  tit 
^Tnne  Siébetl),  be  tjibfte  iffe,  ^t)ab  i)un  f)at)be  bet^bet^^er 
engang;  bet  t)itbe  nof  ©retjinben  fige  bem,  ogfaa  f)enbe§  egen 
^reng;  f)t)or  (ængte§  t)un  efter  ^am! 

9^n  tjar  5lnne  Si  §  bett)  l^er.  Sænge  maatte  ^un  tiente, 
og  SSentetib  er  lang!    gør  §erffabet  gif  til  33orb§,    biet)  ^nn 


3tnne  Sigbef^. 


207 


folbt  inb  til  (^retjmben  og  meget  gobt  tUtatt.    8in  føbe  ^reng 
ffulbe  ^un  fe  efter  S3orbet,  faa  bled  f)un  !albt  inb  igen. 

§t)or  bar  ^an  Met)en  ftor,  lang  og  ttinb,  men  be  tjnbige 
Øjne  1^at)'t)e  ^an  og  ben  (Sngle»9}^unb !  ^an  faa  \)aa  i)enbe, 
men  ^an  fagbe  iffe  et  £)rb.    §an  fenbte  t)enbe  tjift  if!e.    §on 


t)enbte  fig  om,  t)ilbe  gaa  igen,  men  ba  tog  ^un  t)an§  |)aanb, 
tr^!febe  ben  op  tit  fin  SJlunb.  „^aa,  M  er  gobt!"  fagbe 
]§an,  og  faa  gi!  ^an  nb  af  @tuen,  ^an,  ^enbe§  ^ærlig^eb§ 
Xan!e,  f)an,  fom  t)nn  ^at)be  elffet  og  elffebe  i)øjeft,  i)an,  f)enbe§ 
jorbiffe  8to(ti)eb. 


208  '3^n"e  Stébet^. 

5(nne  2i§6et^  gi!  ubenfor  Slottet  paa  ben  aabne 
2anbet)ei,  ^un  tiar  faa  trift;  i)an  t)at)be  bæret  faa  fremmeb 
imob  iienbe,  if!e  f)Qft  %anU  for  §enbe,  i!!e  £)rb,  ^an,  fom 
t)un  engang  »eb  9lat  og  ®ag  f)at)be  baaret,  og  atttb  bar  i 
Xanfen. 

®er  fløj  en  ftor,  fort  9^aon  neb  paa  SSejen  foran  {)enbe, 
ffreg,  og  ffreg  igen.  „(Sja!"  fagbe  f)un,  „t)Oab  er  bn  for  en 
mt)!fe§fugt!" 

§un  font  forbi  (^røftegrat)ereng§u»;  ber  ftob  ^onen 
i  ^øren,  og  iaa  talte  be  fammen. 

„•^^u  er  t)e(  oeb  9JJagt!"  fagbe  ®røftegrat)eren§  ^one, 
„bu  er  tl^!  og  feb!  ©ig  gaar  bet  gobt!" 

„8aamcenb!"  fagbe  ^nne  Si§bet^. 

„t^artøjet  meb  bent  er  ha  forgaaet!''  fagbe  ©røftegra* 
t)eren§  ^one.  „Sar§  ©fipper  og  'S)rengen  ere  brufnebe 
begge  to.  9^u  f)ar  be  ©nbe  paa  bet.  3eg  ^at)he  bog  troet, 
at  '2)rengen  engang  ffulbe  funne  i)at)e  hjulpet  mig  meb  en 
©fiCing,  big  foftebe  ^an  nu  iffe  mer,  5(nne  ^i§bet^!" 

„®re  be  brufnebe!"  fagbe  ^nne  Si^beti),  og  faa  taltt 
be  iffe  mere  om  ben  ^ing.  5(nne  Siébetf)  t)ar  faa  be= 
brøtjet,  forbi  f)enbe§  ©reoebarn  iffe  gab  tate  tit  ^enbe,  f)un, 
fom  elffebe  ^am  og  i^a^he  taget  ben  lange  SSej  for  at  fomme 
^er;  bet  ^at)be  ogfaa  foftet  $enge.  gornøjelfen,  f)un  f)at»be 
faaet,  tiar  iffe  ftor,  men  bet  fagbe  ^un  ^er  iffe  et  £)rb  om, 
f)un  oilbe  iffe  lette  fit  8inb  oeb  at  tak  om  bet  til  ®røfte» 
graoerené  ^one,  ^un  funbe  jo  tro,  at  f)un  iffe  mer  t)ar 
anfet  f)o§   (^retjené.     Xa   ffreg  igen  ^aonen  ^en   ooer  ^enbe. 


9rnne  Si^bct^. 


209 


„®et  forte  ©petafel,"  fagbe  5tnne  Stébetf),  ,,gør  mig 
no!  forffræ!fet  i  •3)ag!" 

$un    f)at»be   broijt  meb  kaffebønner  og  ©iforie,   bet  oUbe 

oære    en   SSetgerntng   mob    ©roftegraoerené   ^one    at  gioe 


^enbe  htt  til  at  lot^e  ev  @!aal  ^offe,  5lnne  Siébet^  funbe 
faa  fig  en  ^op  meb;  (^røftegratjerené  fone  gif  ^en 
at  !oge  ben,  og  3lnne  Ctåbett)  fatte  fig  paa  en  ©tol,  og  ber 
falbt  {)un  i  <Bøm.  ^o  brømte  ^nn  om  ben,  t)nn  albrig  for 
III.  14 


210 


^rnne  Siébet^. 


[ja^ihc  bromt  om,  het  t)ar  unbertigt  nof:  ^un  bromte  om  (it 
eget  33arn,  ber  i)er  i  §ufet  {)at)be  futtet  og  ffraalet,  bret)et  for 
Sub  og  fotbt  33anb,  og  nu  (oa  i  bet  t\)ht  |)at).  SSor^erre 
tjibfte  t)Oor.  §un  bromte,  at  f)un  fab,  ^t)or  ^un  fab,  og  at 
@røftegrat)eren§  ^oue  Dar  u\)t  at  (atje  ^affe,  t)un  funbe 
tugte  Sønucrne,  og  ber  ftob  i  ^øren  faaban  en  bejtig  en,  ^an 
oar  tige  faa  fon  fom  ©reoebarnet,  og  ben  titte  fagbe: 

„9lu  forgaar  S^erben!  ^otb  big  faft  t)eb  mig,  for  hn  er 
bog  min  SD^ober!  ^u  ^ar  en  (Enget  i  |)immerige§  Stigel  t)otb 
faft  t)eb  mig!'' 


j^^. 


v-^ 


3tnne  Siåbet^  211 

Cg  faa  greb  ^an  efter  ^enbe,  men  ber  lob  faabant  et 
Slabalber,  bet  »ar  rto!  SSerben,  ber  gi!  fra  ijinanben,  og 
©ngeten  løftebe  fig  cg  ^otbt  ^enbe  faft  i  {)enbe§  ©ærfeærme, 
faa  faft,  fpte§  f)un,  at  ^un  lettebeé  fra  forben,  men  ber 
^ang  fig  noget  faa  tungt  k)eb  f)enbe§  33en,  bet  laa  f)en 
ot)er  f)enbe§  Sl^g,  bet  ttax,  ligefom  om  t)unbrebe  ^oinber 
!(^ngebe  fig  faft,  og  be  fagbe:  „BM  bu  frelfeé,  maa  ui 
ogfaa!  ^æng  paa!  f)æng  paaV  og  faa  ^ang  be  alk  f ammen 
paa.  ®et  toar  for  meget,  „^litfc^^rotfc^!"  fagbe  tet,  ^rmet 
flængebeg,  og  5Inne  Si§bett)^falbt  forfcerbeligt,  faa  at  ^un 
tjaagnebe  beb  bet  —  og  Dar  lige  t)eb  at  ft^rte  om  meb 
©toten,  ^un  fab  paa.  §un  tjar  faa  fortumlet  i  §ot)ebet,  at 
^un  flet  i!fe  funbe  t)uffe,  l)M\)  t)un  ^atihe  brømt,  men  noget 
t(be  t)av)\)e  het  tjæret. 

(Baa  biet)  kaffen  bru!fen,  faa  biet)  ber  talt,  og  faa  gi! 
51  nne  S i§ bet ^  til  ben  nærmefte  S3t),  ^t)or  I)un  f!ulbe  træffe 
gragtmanben  og  enbnu  benne  Siften  og  9Zat  !øre  meb  ^am 
til  ftt  §jemfteb;  men  ha  I)un  !om  til  gragtmanben,  fagbe 
^an,  at  be  i!!e  funbe  !omme  af  Bteh  før  ben  næfte  ®ag§ 
Siften,'  I)un  tæn!te  ha  ot)er,  ^t)ab  bet  t)ilbe  !ofte  ^enbe  at  blit)e, 
tæn!te  ot)er  SSejIængben  og  betæn!te,  at  gi!  ^un  Iang§  ©tran^ 
ben  og  i!!e  ah  ^øret)eien,  ha  i)ar  bet  næften  to  90^il  fortere; 
htt  tiar  jo  I)øjt  SSejr  og  no!  ^ulbmaane,  og  faa  t)ilbe  Slnne 
Sigbet;^  gaa;  næfte  ^a^  !unbe  I)un  t)ære  l^jemme. 

©olen  Dar  nebe,  SIften!Io!!erne  !Iang  enbnu,  —  nej,  bet 
tjar  i!!e  ^Io!!erue,  het  tiar  ^eber  Oje§  grøer,  ber  foaffebe 
i  færene.     9^u    ta\)    be,    alt    t)ar    ftille,    i!!e    en   gugt    ^ørte 

14* 


212  3lniie  Ståbet^. 

man,  ^uer  af  bem  uar  tU  9^o,  ol^  Uglen  Mx  nof  if!e  f)jemme; 
I^bloft  oar  ber  ucb  8foD  cg  etranb,  l)t)or  ^un  gi!.  §un 
f)ørte  fine  egne  gobtrin  i  8anbet,  $auet  ija^^ht  i!fe  8!t)ulpen, 
alt  berube  i  bet  ht^he  33anb  bar  I^bloft;  ftnmme  oare  be  aKe 
bernebe,  be  leoenbe  og  be  bobe. 

5(nne  Siébet^  gi!  og  tæn!te  i!!e  paa  nogen  Xing,  fom 
man  figer,  ^nn  oar  borte  fra  fine  Xan!er,  men  2an!erne  t)are 
i!!e  borte  fra  !)enbe,  be  ere  atbrig  borte  fra  o§,  be  ligge  bare 
i  en  ^oé,  baabe  be  (eoenbegiorte  Xan!er,  ber  ^atie  lagt  fig, 
og  be,  fom  enbnu  i!!e  ^aoe  rort  fig.  9}^en  Xan!erne  !omme 
no!  frem,  be  !unne  rore  fig  i  §iertet,  rore  fig  i  Dort  §ot)eb 
eder  fatbe  neb  ooer  o§. 

„®ob  (terning  f)ar  fin  ^Selfignelfene  ?5rngt!"  ftaar  ber 
f!ret)et;  „i  8t)nben  er  ^ob!"  ftaar  ber  ogfaa  ffreoet!  90^eget 
ftaar  f!ret)et,  meget  er  fagt,  man  oeb  bet  i!!e,  man  guffer  bet 
i!!e,  faaban  gi!  bet  ^nne  Si^bet^;  men  bet  !an  gaa  op  for 
en,  bet  !an  !omme! 

^de  Safter,  alle  S^ber  tigge  i  t)ort  fjerte!  i  bit,  i 
mit!  be  ligge  fom  fmaa,  i!!e  ftinlige  ^orn;  faa  tommer  ber 
nbenfra  en  (Sotftraate,  en  onb  §aanb§  33erørelfe,  bu  brejer 
om  hjørnet,  tit  ^øjre  eUer  oenftre,  ja,  bet  !an  afgøre  het, 
og  htt  tilte  grø!orn  rt)fte5,  bet  foutmer  beroeb,  bet  fprængeé 
og  g^ber  fine  (Safter  i  att  bit  33Iob,  og  faa  er  bu  paa 
i^arten.  ^et  er  ængftenbe  Xan!er,  bem  l)ar  man  i!!e,  naar 
man  gaar  i  en  "S^øé,  men  be  ere  i  9lore:  5{nne  Si^bet^ 
gi!  i  en  ^ø§,  ^anferne  oare  i  Sløre!  gra  ^i^nbelmiéfe  til 
^tinbetmiéfe    i)ax   fjertet    meget   paa   fit   9flegnebræt,    bet   ^ar 


9tnne  Stébett).  213 

3(ar§  Diegnffab,  meget  er  glemt,  6t|nb  i  Orb  og  Zankx 
mob  ®ub,  oor  9^æ[te  og  mob  t)or  egen  ©amtjittig^eb ;  t)i 
tæn!e  i!!e  berooer,  bet  gjorbe  jetter  i!!e  5(nne  Stébet^, 
i|un  f)at)be  intet  onbt  gjort  mob  ^onbé  Sot)  og  9let,  ^un 
tjar  meget  gobt  anfet,  ffi!felig  og  f)æberttg,  bibfte  ^nn. 
Og  fom  ^un  nn  gif  t)eb  8tranben,  —  t)t)ab  bar  het,  ber 
taa?  §un  ftanbfebe;  {)Dab  t)ar  ber  (!t)IIet  op?  en  gammel 
3Jlanb§^at  laa  ber.  §t)or  mon  ben  Dar  gaaet  ot)er  93orb. 
§un  gi!  nærmere,  biet)  ftaaenbe  og  \aa  paa  ben,  —  eja! 
^tjab  laa  ber!  !)un  biet)  ganffe  forf!ræ!!et;  men  ber  t)ar  i!!e 
noget  at  blit)e  forjtræffet  ot)er,  bet  t)ar  ^ang  og  (Sit),  ber 
laa  fnoet  I)en  ot)er  en  ftor  aflang  ©ten,  bet  faa  nb  fom 
et  ^elt  ajJenneffe!  het  bar  fnn  ©it)  og  2;ang,  men  forffræffet 
biet)  I)un,  og  ibet  ^nn  gi!  bibere,  !om  ^enbe  i  Xan!e  faa 
meget,  I)un  t)abbe  ^ørt  fom  S3arn,  al  ben  Obertro  om 
„@tranbbarflet",  ©pøgelfet  af  ben  nbegrabne,  ber  laa 
ff^ttet  op  paa  ben  øbe  ©tranbbreb.  „©tranbbabf  !eren" : 
ben  ^ø'oe  ^rop,  ben  gjorbe  intet,  men  ben§  ©pøgelfe,  @tranb« 
barflet  fulgte  ben  enfomme  SSanbrer,  ^ængte  fig  faft  og  for^ 
langte  at  føre§  til  ^ir!egaarben  for  at  begrabeS  i  !riften 
3orb.  ,,|)æng  paal  Ijceng  paal"  fagbe  bet;  og  fom  5Inne 
Sigbetl)  gentog  for  fig  felb  bi§fe  Drb,  gi!  meb  eet  op  for 
^enbe  I)ele  I)enbe§  ®røm,  faa  It)§Iebenbe,  ^borlebeé  SD^øbrene 
I)abbe  !lJ5nget  fig  til  I)enbe  meb  bette  Ubraab:  㤾ng  paa  I 
I)CEng  paaV  ^borlebeé  33erben  fan!,  I)enbe§  (Sær!ecerme  rebnebe, 
og  ^nn  faibt  fra  fit  53arn,  ber  i  ^ommen§  (Stunb  bilbe 
^abe   ^olbt   §enbe   oppe.     §enbeé    ^arn,   I)enbeé    eget  !øbelige 


214  ^^nne  iiiébet^. 

33ani,  bet,  t)un  atbrtg  \)a)iht  elffet,  ja,  iffe  engang  tænft  paa; 
bette  S3arn  t>ax  nu  paa  $at)fen§  S3unb,  bet  funbe  fom 
8tranbt)Qrie(  fomme  og  raabe:  „§æng  paal  i)æng  paal  bring 
mig  i  friften  gorb!"  og  ibet  l^un  tænfte  paa  bet,  pritfebe 
5Ingeften  f)enbe  i  |)ælene,  faa  at  {)un  gi!  ra(!ere.  gr^gten 
!om  fom  en  !oIb,  !tam  §aanb  og  tagbe  jig  i  I)enbe§  ^jerte^ 
!ule,  faa  ^un  tar  lige  t)eb  ot  faa  onbt,  og  ibet  ^un  nn 
faa  ub  otjer  §at)et,  biet)  ber  tt)!fere  og  tættere;  en  tung 
2aage  fføb  fig  frem,  (agbe  ftg  om  S3uffe  og  Xræer,  be  fi!  et 
unbertigt  Ubfeenbe  bert)eb.  §un  benbte  fig  for  ot  fe  efter 
SU^aanen,  ber  ftob  bag  oeb  ^enbe,  ben  t)ar  fom  en  bleg  ©fitje 
uben  (Straaler,  het  Mx,  fom  noget  f)aX)'i)e  (agt  fig  tungt  paa 
atle  ^enbeg  Semmer:  !)æng  paal  ^æng  paal  tænfte  f)un,  og 
\)a  f)un  igen  tjenbte  fig  om  og  faa  paa  SJ^aanen,  ftinteé 
§un,  at  ben§  (jtiibe  ^nfigt  oar  lige  tæt  t^eb  ()enbe,  og  Xaagen 
^ang  fom  et  Sin  neb  ooer  ^enbeé  8!ulbre:  „§æng  paal  bring 
mig  i  !riften  3orb!"  t)ilbe  ()un  f)øre  og  ^ørte  ogfaa  en  £^b, 
faa  t)u(,  faa  fær,  ben  fom  iffe  fra  grøerne  i  ^æret,  iffe 
fra  9lat)ne  etler  brager,  for  bem  faa  ^un  jo  iffe,  „begrao 
mig!  begrao  mig!"  flang  het  tåbeligt.  3a,  bet  t)ar  Stranb« 
Darftet  af  ()enbe§  SSarn,  ber  laa  paa  ^)at)fen§  93unb,  bet  fif 
iffe  greb,  før  bet  biet)  baaxtt  til  ^irfegaarben  og  ©råben 
gratiet  i  friften  3orb.  Serf)en  tjilbe  f)un  gaa.  Der  tjilbe 
f)un  gratje;  ^un  gif  i  ben  ^fletning,  f)t)or  ^irfen  laa,  og  ha 
f^nteé  ^un,  at  Stirben  biet)  lettere,  ben  forfuanbt,  og  §un 
t)i(be  faa  igen  t)enbe  om  og  naa  ab  ben  fortefte  SSej  ^jem, 
men   ha  fnugebe  htt  ^enbe  igen:   I)æng  paa!   Ijæng   paal   — 


5tnne  Siøbet^.  215 

bet  løb  fom  %xdexne^  It)æf,  het  løb  fom  en  f(^n!enbe  %uqi, 
bet  løb  faa  grangbetigt  „begrat)  mig!  begrat)  mig!" 

Xaagen  uar  folb  og  flam,  t)enbeé  §aanb  og  3(nfigt  tav 
!oIbt  og  !(amt  af  9læbfe(;  uben  om  §enbe  !lemte  bet,  inben  i 
^enbe  b(et)  ber  et  uenbetigt  3^um  for  Xanfer,  f)un  før  atbrig 
f)at)be  fornummet. 

3  een  goraarénat  §er  i  92orben  fan  S3øgeffooen  fpringe 
ub,  ftaa  i  fin  unge,  I^fe  ^ragt  t)eb  bagene  ©olffin;  i  et 
enefte  ©efunb  fan  inben  i  oå  ^ceOe  og  ubfotbe  fig  ben  (Sæb 
af  @^nb  i  Xanfe,  £)rb  og  ©erning,  ber  i  tjort  førte  Sit)  er 
nebtagt;  ben  (øf ter  og  ubfolber  fig  i  et  enefte  @efunb,  naar 
©amoittig^eben  oaagner;  og  SSor  §erre  oæffer  ben,  naar  t)i 
minbft  t)ente  bet;  ha  er  ber  intet  at  unbfft)tbe,  (gerningen 
ftaar  og  oibner,  Xanferne  faa  Orb,  og  Orbene  flinge 
(t)beligt  ub  ooer  35erben.  SSi  forfærbe§  ot)er,  f)t)ah  t)i  f)aoe 
baaxtt  i  o§  og  iffe  foalt,  forfærbe§  ot)er,  f)t3ab  t)i  i  Dtjermob 
og  Xanfeløg^eb  tiaoe  ftrøet  ub.  fjertet  ^ar  i  ©emme  alle 
Xt)ber,  men  ogfaa  ade  Safter,  og  be  funne  tribeg  fett)  i  ben 
golbefte  @runb. 

5lnne  Siébetf)  rummebe  i  Xanferne,  t)t)ab  bi  f)er  ^aoe 
fagt  i  Orb,  f)un  oar  otjerocelbet  beraf,  ^un  fanf  tit  forben, 
!røb  ^en  ao  ben  et  ©t^ffe.  „SSegrao  mig!  begrat)  mig!" 
fagbe  bet,  og  t)e(ft  f)at)be  ^un,  begratjet  fig  felt),  berfom 
©rooen  oar  en  et)ig  gorgtemmelfe  af  alt.  —  Xet  oar  5l(* 
borene  35æ!felfe§=@tunb  meb  ©ru  og  ^ngeft.  Ot)ertroen 
fom  ^ebt  og  fotbt  i  ()enbe§  55tob;  faa  meget,  f)un  albrig 
gab   tale   om,    fom  i  Xanfe.     S^blø§,    fom  8f^en§  <Sft)gge  i 


216  5(nne  :Bi^bet§. 

bet  tiaxt  9Jkaue(!in,  for  forbi  ^enbe  et  (5t)n,  {)un  ^at)be 
()ørt  om  bet  før.  Xæt  forbi  ()eube  jog  fire  fntifenbe  §efte, 
3(ben  ffinnebe  bent  ub  af  Øjne  og  9^æfebor,  be  traf  en  gloenbe 
^aret,  i  ben  fab  ben  onbe  §erremanb,  ber  for  mer  enb  et 
§unbrebe  5(or  fiben  ^aobe  I^nferet  i)er  i  (Sgnen.  §t)er  3Jlib« 
nat,  f)eb  het,  for  ^an  inb  i  fin  @aarb  og  tjenbte  flra!§  igen; 
^an  MX  i!fe  ^dib,  fom  man  figer,  ben  bøbe  er,  nej,  f)an  t>ax 
fort  fom  et  int,  et  nbbrænbt  ^u(.  ©an  niffebe  til  2{nne 
2i§bet^  og  binfebe:  „§æng  paal  ]f)æng  ^aal  faa  fan  bu  igen 
føre  i  grei^etig  SSogn  og  glemme  bit  S3arn!" 

SJiere  ilfom  fft)nbte  l^un  fig  af  @teb,  og  f)un  naaebe 
^irfegaarben ;  men  be  forte  ^or§  og  be  forte  Slatine  blanbebe 
fig  for  ^enbeg  Øjne,  9^at3nene  ffreg,  fom  3f^at)nen  i  "Dag 
^at)be  ffreget,  bog  nu  forftob  !)un  i)tjab  bet  nar,  be  fagbe: 
„3eg  er  Sf^aonemober!  jeg  er  9ftat)nemober ! "  fagbe  ^Der  af 
bem,  og  5(nne  2i§bet^  Dibfte,  at  Scannet  ogf aa  gjaibt 
t)enbe,  t)nn  nitbe  maaffe  blioe  forbanblet  tit  faaban  en  fort 
?5ng(  og  ibeligt  maatte  ffrige,  i)t>aO  ben  ffreg,  fif  f)nn  iffe 
©raoen  granet. 

£)g  ^un  faftebe  fig  neb  \)aa  Sorben,  og  ^un  granebe  meb 
fine  §ænber  en  ©ran  i  ben  {)aarbe  3orb,  faa  at  SSIobet  f^rang 
f)enbe  ub  af  gi^tgrene. 

„Segrao  mig!  begran  mig!"  (øb  'oet  ibetigt,  ^un  frtig« 
tebe  for  ©anegal  og  ben  førfte  røbe  ©tribe  i  Øft,  t|i  fom 
be,  før  benbeg  5{rbejbe  nar  enbt,  ha  nar  f)un  fortabt.  Dg 
©anen  galebe,  og  i  Øft  t^fte  bet  —  —  (SJranen  nar  fun 
f)a(nt  granet,   en  i^nenbe  ©aanb   g(eb   f)en  oner  f)enbeé  ©oneb 


%me  Stébet^.  217 

og  ^nfigt  neb  til  ^jerteftebet.  „§alD  @rat)  !un!"  fu!!ebe  het 
og  ft)æt)ebe  bort,  neb  paa  §at)fen§  S3unb;  ja,  bet  t)ar  ©tranb* 
darflet!  5lnne  Siåbeti)  fan!  ot3ert)ælbet  og  betagen  tit  3op 
ben,  ^un  J)at)be  if!e  Xan!e  eder  ^^omemmelfe. 

^et  »ar  tt)§  ®ag,  ba  i)un  !om  til  fig  felt),  to  £arle 
løftebe  {)enbe  i  SSejret;  ^un  iaa  ilte  paa  ^irfegaarben,  men 
nebe  paa  8tranbbrebben,  og  ber  f^abhe  l)un  gratiet  foran  fig 
et  b^bt  §ut  i  Sanbet  og  ffaaret  fine  fingre  tilbtobé  paa  et 
fønberbrnbt  ®ta§,  {)t)i§  ffarpe  ©til!  fta!  i  en  btaantalet  Zxæ^ 
fob.  5lnne  Si^betl)  uar  ft)g;  ©amtiittiglieben  ^at)be  blanbet 
Otjertroené  ^ort,  lagt  bem  op  og  facet  ub  beraf,  at  nu  l^at)be 
Ijun  !un  en  ^att)  ©jcel,  ben  anben  ©alobet  ^at)be  ^enbe§  S3arn 
taget  meb  fig  neb  paa  §at)fen§  Sunb;  albrig  t)itbe  f)un  funne 
fl^tje  op  mob  §immerige§  9laabe,  før  ^un  {)at)be  igen  ben 
anben  fjaloe  ®e{,  ber  f)oIbte§  paa  i  \>et  b^be  SSanb.  ^nne 
Si§betf)  !om  til  fit  ^jem,  l)un  tiar  i!fe  bet  90^ennef!e  mer, 
f)un  før  f)at)be  Dæret;  l)enbe§  Xanfer  bare  fpegebe  fom  ©arnet, 
ber  fpegeé,  een  ^raab  !un  Ijatibe  f)un  reb,  ben,  at  bære 
@tranbt)arf(et  til  ^ir!egaarben,  grat)e  htt  en  ©rat)  og  ber= 
tjeb  t)inbe  fin  ^ele  Sjcel  titbage. 

9}langen  9^at  biet)  ^un  fat)net  i  fit  ^jem,  og  attib  fanbt 
man  ^enbe  "Oa  t)eb  (Stranben,  litior  ^un  t)entebe  paa  8tranb= 
t)arflet;  faatebe§  f)engi!  et  f)ett  ^ar,  ba  forfoanbt  ^un  igen  en 
9^at,  men  tjar  i!!e  at  finbe;  t)ele  ben  følgenbe  ®ag  gi!  ^en 
meb  forgæt)e§  8øgen. 

§enimob  liften,  ha  ©egnen  !om  inb  i  ^ir!en  for  at 
ringe    til    i^olnebgang,    faa    ^an    foran    eliteret    laa   ^nne 


218  '-^innc  iiiébetf). 

2i§betl);  i)er  ^aube  ^un  t)æret  frn  ben  ttblige  SD^orgenftunb, 
t)enbeé  kræfter  tiare  næften  borte,  meit  ^en'i)e§>  Øjne  It)[te, 
l)enbeé  5Iufigt  ^at)be  en  røbmenbe  @Ian§;  be  ftbfte  ©otftraaler 
fftnnebe  inb  paa  t)enbe,  ftraalebe  t)en  otier  5t(terborbet  paa  be 
blanfe  (Spænber  af  33ibelen,  ber  laa  o|)f(aaet,  meb  be  Orb  af 
profeten  3oel:  „8ønberrit)er  eber§  fjerter  og  i!!e 
eberé  flæber,  oenber  om  til  §erren!"  —  „'^et  t}arnu 
faalebeé  tUfælbigt!"  \aQ,'i)t  man,  fom  \aa  meget  er  tUfælbigt. 

3  3(nne  2t§beti)§  ^Infigt,  fom  8o(en  bel^fte,  oar  ber 
at  (cefe  om  greb  og  dlaahe.  §un  Mx  ']aa  Oet,  fagbe  ^nn. 
9Zu  ^aobe  ^un  fortunbet  fit!  i  9lat  £)aobe  ©tranboarffet,  f)enbey 
eget  S3arn,  oæret  i)0§  ^enbe;  het  f)aobe  fagt:  „Xu  grat) eb e  hm 
t)alD  @rao  —  for  mig,  men  bu  ^ar  nu  5lar  og  S)ag  begratiet 
mig  {)elt  i  bit  fjerte,  og  ber  gemmer  en  SJJober  fit  33arn 
bebft;  og  faa  i:)aX)'i)e  het  gioet  f)enbe  igen  f)enbe§  tabte  ^aloe 
@iæt  og  (ebet  ^enbe  ^erinb  i  tofen. 

„9^u  er  jeg  i  ®ub§  gu§!"  fagbe  ^un,  „og  i  bet  er 
man  fatig!'' 

2)a  Soten  mx  t)e(t  nebe,  oar  ^nne  2i§bett)§  6jæ( 
f)ett  oppe,  ^oor  ber  er  ingen  grt^gt,  naar  ben  t)er  t|ar  ubftribt, 
og  ubftribt  t)aobe  5tnneSi§bet^. 


Børncfnaf 


3nbe  §oé  ©ro^ierereng  dar  ftort  S5ørnefetf!ab,  rige  golfé 
S3ørn  og  fornemme  %olU  S3ørn;  ©rogfereren  ftob  fig  gobt, 
tiar  en  3JJanb  meb  Særbom;  ^an  ^at)be  engang  taget  ©tu- 
bentereféamen,    t>et   biet?   ^an  ^olbt  til  af  fin  ffiffelige  i^aOev, 


222  ^ørnejnol. 

ber  ixa  førft  af  fuit  t)ar  (gtiibepranger,  men  ærlig  og  briftig; 
het  f)at)be  giuet  $enge,  bent  ®ro§fereren  fiben  fi!  tit  at  t)o!fe; 
gorftanb  tiatjbe  ^an  og  fjerte  meb,  men  om  bet  b(et)  ber 
minbre  talt  enb  om  ^an»  mange  ^^5enge. 

®er  gif  ub  og  inb  t)o§  l)am  fornemme  f^ol!,  Baabe  bem 
of  ^lob,  jom  be  falbe  bet,  og  bem  af  ^anb,  fom  be  !albe 
bet,  bem  af  begge  ^ete  og  bem  af  ingen  af  detene,  ^er  t)ar 
nu  33ornefeti!ab,  33ørnetale,  og  33ørn  tak  rent  ub  af  ^^Sofen. 
®er  »ar  en  ^nbig  liUe  ^ige,  men  faa  gruelig  ftolt,  bet  ^at)be 
^jeneftefotfene  !t)§fet  i  ^enbe,  i!fe  gorælbrene,  bertil  tåre  be 
alt  for  fornuftige;  t)enbe§  gaber  tiar  ^'ammerjun!er,  og  bet  er 
forfærbelig  meget,  dibfte  ^un. 

„3e9  ^^  et  ^ammerbarn!"  fagbe  ^un.  §un  funbe  nu 
ogfaa  {)aoe  tiæret  et  ^ælberbarn,  lige  meget  !an  man  felt) 
gøre  for  bet;  og  iaa  fortalte  ^un  be  anbre  33ørn/  at  ^un 
mx  „føbt",  og  fagbe,  at  naar  man  iffe  t)ar  fobt,  foa 
funbe  man  iffe  bUt}e  til;  het  t)ialp  iffe  at  læfe,  at  oære 
nof  faa  flittig,  naar  man  iffe  Dar  føbt,  faa  funbe  man  iffe 
blitje  til. 

„Dg  bem,  f)t)ié  5Zat)n  enber  paa  »fen,"  fagbe  f)un, 
„bem  fan  ber  nu  albrig  i  ^erben  btioe  noget  afl  man  ffat 
fætte  fine  ^rme  i  Siben  og  ^olbe  bem  langt  borte  fra  fig, 
bigfe  'fen!  =fen!"  Og  faa  fatte  §un  fine  fmaa,  ntjbetige 
5Irme  i  Siben  meb  albuen  fpibé,  for  at  t)ife,  ^oortebeé  man 
ffutbe  bære  fig  ab ;  og  be  fmaa  5Irme  bare  faa  n^belige.  @øb 
bar  ^un! 

SD^en   @ro§fereren§    tiHe    batter    biet)    faa    breb;    ^enbc5 


SSørnefna!.  223 

?5aber  l^eb  SJiab fen,  og  bet  Skmt  mbfte  t)un  enber  paa  „4^^/" 
og  faa  fagbe  ^un,  Uge  \aa  ftolt  f)un  hmbe: 

„Tlen  ittin  ^^aber  fan  føbe  for  ^unbrebe  9lig§ba(er  S3r^fl« 
fu!fer  og  !afte  i  ©ramé!  fan  bin  gaber  bet?" 

„3^/  tt^cn  i^i^  ?5aber,"  fagbe  en  ©fribenté  Ittte  "Sjatter, 
„fan  jætte  haa'Oe  bin  gaber  og  bin  gaber  og  alle  „gabere",  i 
5loi(enI  Stde  SRenneffer  ere  bange  for  ^am,  figer  SD^ober,  for 
het  er  min  gaber,  ber  regerer  i  5loifen.'' 

Og  ben  titte  ^ige  fnejfebe  beroeb,  tigefom  om  ^un  funbe 
Deere  en  oirfelig  $rinfe§fe,  ber  ffol  fnejfe. 

9JJen  nben  for  ben  f)a(Daabne  SDør  ftob  og  figgebe  inb  ao 
©præffen  en  fattig  Xreng.  ^en  litte  funbe  iffe  engang 
fomme  meb  inb  i  ©tuen,  faa  ringe  Mx  ^an;  ©pibbet  ^at)ht 
t)an  brejet  for  toffepigen  og  nu  faaet  Soo  at  fe  bag  ®øren 
inb  tit  be  ftabfetige  33ørn,  fom  fornøjebe  fig,  og  bet  oar 
grumme  meget  for  ^am. 

„§t)em  ber  bog  oar  en  af  bem!"  tænfte  ^an,  og  faa 
t)ørte  ^an  ^r)ai>  ber  bteD  fagt,  bet  tjar  rigtignof  tit  at  btitje 
meget  mi§mobig  ooer.  ^tU  en  ©fitting  l^abbe  gorætbrene 
t)iemme  at  tægge  );)aa  ^iftebunben,  og  iffe  t)at)be  be  'tRaaO  tit 
at  t)otbe  en  3tt)i§,  enb  fige  at  ffritje  i  ben,  og  faa  fom  nu  ^et 
atteroærfte  tit,  t)an§  gaberé  '^am,  og  alt']aa  ogfaa  t)an§  9^at)n, 
enbte  atbeteé  paa  ,,fen!''  ^am  funbe  ber  ha  atbrig  i  SSerben 
btioe  noget  af.  ^et  oar  faa  førgetigt!  bog  føbt  \)ax  ^an, 
f^nteå  ^on,  rigtig  føbt!  bet  oar  iffe  mutigt  onbet. 

©e,  het  MX  ben  5tften! 


224  ^ørnejna!. 

9Zu  qi!  ber  ^en  mange  5Iar,  og  i  bem  blibe  33ørn  tU 
t)o!§ne  9J?ennej!er. 

^er  ftob  i  S3t)en  et  prægtigt  §u§,  bet  tjar  futbt  af  §er* 
Itgf)eber,  alle  ^o(!  t)i(be  fe  bet,  felt)  f^olf  uben  for  93l)en  fom 
inb  for  at  fe  bet.  §oem  monstro  af  be  S3ørn,  t)i  t)at)e  for= 
talt  om,  funbe  !albe  bet  ^ué  fit?  ga,  bet  er  ha  (et  at  oiDe! 
nej,  het  er  it!e  faa  (et  enbba.  ®et  §u§  Oar  ben  (ide  fattige 
S)reng§;  t)am  b(et)  ber  bog  noget  af,  f!ønt  i)an^  9Zaon  enbte 
)i)aa  „fen'' (Tljorualbfcn, 

£)g  be  tre  anbre  S3ørn?  —  S3(obct§,  ^engeneé  og 
5(anbe=§ot)mobet§  53orn,  —  ja,  ben  ene  ^ar  i!fe  at  laht 
ben  anben  noget  ()Dre,  be  ere  lige  Sørn!  ber  bleo  af  bem  alt 
gobt  og  oetfignet,  ber  oar  en  gob  @rnnb  i  bem ;  ^Mh  be  'Otn 
@ang  t^aX)he  tænft  og  talt  oar  !un   —  93ørnefnaf. 


€t  Styffe  perlefnor. 


I. 

3ernbaiten  i  ^anmar!  ftræ!!er  fig  enbnu  !un  fra  ^jøben^ 
i)at)n  til  forgør,  ben  er  et  St^ffe  $erte)nor,  bem,  ©uropa 
t)ar  en  S^tgbom  af;  be  fofleligfte  perter  ber  næt)ne§:  ^art§, 
Sonbon,  SBien,  SZeapel  — !  mangen  en  ubpeger  bog  tffe  btéfe 
ftore  ©tæber  fom  fin  ffønnefte  $erte,  men  berimob  tjifer  f)en 
tit  en  Ude  umærfeUg  ^ta'O,  ber  er  hjemmets  §iem,  ber  bo 
be  tee!  ja,  tit  er  bet  !un  en  en!elt  ©aarb,  et  liHe  §u§, 
ffjutt  mellem  grønne  §æ!!er,  et  ^nnft,  ber  flt)t)er  §en,  ibet 
^Banetoget  jager  forbi. 

§t)or  mange  perter  er  ber  paa  Snoren  fra  ^jøben^ 
^otjn  til  forgør?  SSi  mile  betragte  \eU,  fom  be  flefte 
m.  15 


226  ®t  ©t^ffe  ^erlejnor. 

maa  tægge  WævU  til,  gamle  SlJJinber  og  ^oeften  fett)  gbe 
biéje  ferler  en  ©Ian«,  faa  at  be  jtraale  inb  i  tjor  Xan!e. 

9Zær  oeb  58a!fen,  IjUor  ?5reberi,f  ben  ©jette é  Slot 
ligger,  De^Ienfcf)(dger§  SSarnbomé^jem,  ffinner  i  iiæ  af 
©ønbernmdené  ©foogrnnb  en  af  ferlerne,  man  falbte  ben 
„^^ilemon  og  95ouci§'§  §^^tte",  hti  oilf^ge:  to  etffelige 
gamleé  ©jern.  §er  boebeJ^Sfla^e!  meb  fin  §nftru  ©omma; 
i)er,  unber  bere§  gæftfri  ^ag,  famtebe  fig  i  en  SJJenneffealber 
flere  af  5(anben§  b^gtige   fra   bet   traole  ^jobentiaon,    f)er  Oar 

et  2lanben§  §iem, og  nu!  fig  iffe:   „af,  ^oor  foranbret!" 

—  nej,  enbnu  er  bet  5(anbeH§  $jem,  ^rit)f)ufet  for  ben  f^gnenbe 
$(ante!  ^-Blomfterfnoppen,  ber  iffe  er  mægtig  nof  til  at  ub» 
folbe  fig,  gemmer  bog,  ffjult,  alle  Spirer  tit  ^J5(ab  og  Srø. 
|)er  ffinner  ^lanbené  @o(  inb  i  el  frebet  Slanbeng  §jem,  op-- 
Iit)er  og  leoenbegør;  ^erben  runbt  om  ftraaler  inb  gennem 
Øjnene  i  Sjælene  ugranffelige  ^^bbe.  3^ioten§  §iem, 
omftjæbet  af  ajlenneffefærligf)eben,  er  et  ^elligt  ^kh,  et  ©rio« 
t)ii§  for  ben  f^gnenbe  ^^(ante,  ber  ffal  engang  omplantet  og 
blomftre  i  @ub§  Urtegaarb.  ^e  fuagefte  i  ^anben  fam(e§  nu 
!^er,  f)t)or  engang  be  ftorfte  og  fraftigfte  mobteé,  tjefllebe  Xanfer 
og  løftebeé  opab  —  opab  bluffer  enb  f)er  Sjælenet  glamme  i 
„^^5f)iIemon  og  Sanci§'§  §^tte''. 

Slongegraoeneé  33^  oeb  §roar§  SSælb,  bet  gamte  9io§' 
filbe,  ligger  for  o»!  ^irfen§  ftanfe  Xaarnfpir  løfte  fig 
ooer  ben  (aoe  35^  og  fpejte  fig  i  3^fefjorben.  Sen  (^rao  fun 
oiUe  oi  ^er  føge,  betragte  ben  i  ^erlenå  @Iar;  bet  er  iffe 
ben    mægtige   Unionbronning    9J^argretf)eé    —    nej,    inbe    paa 


m  ©tt)!fe  ^Perlefnor.  227 

^ir!egaarben,  i)t)i§  f)t)ibe  SO^ur  Di  teet  beb  ftt)t)e  forbi,  er 
©raden,  en  ringe  ©ten  er  togt  f)en  oder  ben,  £)rgetet§  SDrot, 
ben  banffe  S^omanceé  ?^orn^er,  ^diler  ^er.  9J?eIobier  i  dor 
©jcet  biede  be  gamte  (Sagn;  di  fornam  ^dor:  „be  !(are  ^^ølger 
rnlleb",  „ber  boebe  en  £onge  i  Sejre!"  —  9fio§fiIbe,  ^onge* 
gradenen  33^,  i  bin  ^erle  dille  di  fe  paa  ben  ringe  ©rad, 
]§dor  i  ©tenen  er  ^ngget  S^ren  og  9Zadnet:  SSe^fe. 

9^u  !omme  di  til  ©igerfteb  deb  Sftingfteb  ^^t|;  3(atejet 
er  ladt;  bet  gute  ^orn  do!fer,  f)dor  §agbartf)§  S3aab  lagbe 
tit,  i!!e  langt  fra  ©igne§  Sonifi^ubur.  §do  fenber  if!e  ©agnet 
om  ^agbartf),  ber  ^ang  i  @gen,  og  ©ignelilé  93ur,  ber 
ftob  i  Sue,  ©agnet  om  ben  ftcerfe  Slærlig{)eb. 

„dejlige  ©orø  omfranfeb  af  ©!ode!"  bin  ftille  ^lofterb^ 
^ar  faaet  Ubfig  mellem  be  mo^groebe  Xræer;  meb  Ungbomå^ 
bli!  fer  ben  fra  ^fabemiet  nb  oder  ©øen  til  SSerben^'Sanbe« 
dejen,  §ører  2o!omotidet§  ®rage  pufte,  ibet  ben  flader  gennem 
©foden,  ©orø,  bu  digtningene  $er(e,  ber  gemmer  ©ot* 
berg§  ©tød!  ©om  en  mægtig,  {)dib  ©dåne  deb  ben  b^be 
©!odfø  tigger  bit  2ærbom§'©tot,  og  op  tit  ben,  og  bertjen 
føger  dort  Øje,  ffinner,  fom  ben  ^dibe  ©tjernebtomft  i  ©fod* 
grunben,  et  titte  §n§;  fromme  ^fatmer  !tinge  berfra  nb  gennem 
Sonbet,  Drb  mæteg  berinbe,  SSonben  fetd  titter  bertit  og  !enber 
fdunbne  Xiber  i  ©anmarf.  ^en  grønne  ©fod  og  gugtené 
©ang  t)øre  fammen,  faatebeé  ogf aa  9^adnene  ©orø  og  Snge* 
mann. 

Xit  ©tage tf e  33^  — !  t)dab  fpejter  ftg  ^er  i  ^ertené 
@tar?    gorf dunbet  er  5tntdorffod  hofter,  forf dunbet  ©tottet^ 

15* 


228  ^t  ©tt)fle  ^erlefnor. 

rige  @a(e,  felt)  bet§  enfomt  ftaaenbe  fortabte  ^iø}]  bog  et 
gammelt  Xegn  ftaar  enbnii,  fornyet  og  atter  fornt)et,  et  Xrce* 
!oré  paa  ^ojen  ber^enne,  f)t)or  i  2egeiiben§  ^ib  Retlig 
5(nber§,  ben  ©lagelfe  ^rceft,  oaagnebe  op,  baaren  i  een  9^at 
^erf)ib  fra  3ernia(em. 

^oréør  —  f)er  fobteé  bu,  ber  gal)  o§: 

„—  6fæmt  meb  5I(uor  blanbet 
i  SSijer  q[  ^nub  ©jæHonbéfar." 

Xu  9Jiefter  i  Crb  og  ^ib!  be  fi)n!enbe,  gamle  5^oIbe  af  ben 
fortabte  5Befæftntng  er  nu  t)er  bet  fibfte  ftintige  SSibne  om  bit 
g3arnboni§t)j;em ;  naar  Soten  gaar  neb,  pege  bere§  ©ftigger  t)en 
paa  ben  ^tet,  t)t}or  bit  gøbe^ué  ftob ;  fra  biéje  ^otbe,  ffuenbe 
mob  Sprogøe  §ojbe,  faa  bu,  "iia  bu  „uar  titte",  „^aanen 
neb  bag  C^en  gtibe"  og  befang  ben  ubobetigt,  fom  bu  ftben 
befang  ^d)\vtv^t§>  bjerge,  bu,  fom  brog  om  i  SSerben§  2aht)'- 
rint  og  fanbt,  at  — 

„ ingenftebå  er  Stelerne  joa  røbe, 

„og  ingenftebø  er  Xornene  ]aa  fmaa, 

„og  ingenftebs  er  Suiieiie  ]aa  btøbe 

„fom  be,  oor  ^arnboms  U]'ft)lb  t)t)ilte  paa." 

Qmm  tiftige  Sanger!  oi  ftette  big  en  ^rané  af  @!ot)mærfer, 
fafte  ben  i  Søen,  og  53øtgen  øit  bære  ben  tit  ^ieterfiorb,  paa 
t)t)i§  ^^ft  bit  Støo  er  tagt;  ben  bringer  §itfen  fra  ben  unge 
Stægt,  §itfen  fra  5øbebt)en  ^or§ør  —  ^t)or  ^ertefnoren 
flipper. 


et  (&tt)ffe  ^erfefnor.  229 


II. 


„®et  er  rtgtigno!  et  @t^!!e  ^erlefnor  fra  ^j[øbenf)at)n 
tit  ^oréør,"  fagbe  58ebftemober,  ber  i)at)be  f)ørt  tæfe,  ^t»ab 
t)i  nu  nt)å  (æfte.  „"^et  er  en  ^erlefnor  for  mig,  og  bet  b(ed 
ben  mig  atlerebe  for  nu  otier  f^rretpe  %ax  fiben/'  fagbe  l)un. 
„'2)a  ^av\>e  t)i  i!fe  ^ampmaffinerne,  Di  brugte  ^3)age  til  ben 
SSej,  ^t)or  3  "11  to  bruge  finter,  ^et  Dar  1815;  'Oa  Uor 
jeg  eet  og  tpe  5tar;  bet  er  en  bejlig  ^Iber!  ffønt  op  i  be 
Xre§,  bet  er  ogfaa  en  bejlig  Gliber,  foa  Delfignet!  —  S  ntine 
unge  ^age,  jo,  \)a  toar  bet  en  nnbertebe§  (Sjælbenl^eb  enb  nu, 
ot  fomme  til  ^jøben^aDu,  33t)en  for  atte  33t)erne,  fom  Di 
anfaa  ben  for.  SDZine  gorælbre  Dilbe,  efter  tt)De  5(ar,  engang 
igen  gøre  et  S3eføg  ber,  jeg  ffulbe  meb;  hen  Sftejfe  ^a\)'Oe  oi  i 
faringer  talt  om,  og  nu  ffulbe  ben  Dirfelig  gaa  for  fig!  jeg 
ftjuteé,  at  et  ^elt  nt)t  SiD  Ditbe  begt)nbe,  og  paa  en  9J?aabe 
ogfaa  begt)nbte  ber  for  mig  et  nt)t  SiD. 

^er  b(eD  f^et,  og  ber  bleD  paffet  fammen,  og  ha  Di  nu 
ffulbe  af  <Bteh,  ja,  i)Dor  mange  gobe  SSenner  fom  iffe  for  at 
fige  o§  SeDDet!  bet  Dar  en  ftor  ?Rejfe,  Di  f)aDbe  for!  Dp  ah 
gormibbag  førte  Di  ub  fra  Obenfe  i  mine  gorælbreé  ^oU 
ftenffe  3Sogn,  befenbte  niffebe  fra  SSinbuerne  fiele  ©aben  igennem, 
næften  til  Di  Dåre  t)e(t  ube  af  ©anft  Søi^Qen^  $ort.  i^ejret 
Dar  bejligt,  gugtene  fang,  a(t  Dar  gornøjelfe,  man  glemte,  at 
bet  Dar  en  foær,  long  SSej  tit  9U}borg;  mob  liften  fom  Di 
ber;  hoften  inbtraf  førft  ub  paa  9Zatten,  og  før  afgif  iffe 
^ørt^t^artøjet;  Di  tog  ha  om  ^orb.     ^er  taa  nu  ub  foran  o§ 


230  @t  (Stt}ffe  ^erlefnor. 

bet  ftore  SSanb,  faa  langt  di  funbe  øjne,  \aa  bUfftille.  SSi 
tagbe  oé  i  Dore  .^(æber  oii  foD.  ^a  jeg  i  SD^orgenftunben 
t)aagnebe  og  fom  op  paa  ^æffet,  Mx  ber  i!fe  bet  minbfte  at 
fe  til  nogen  af  8iberne,  faaban  en  ^aage  f)at)be  ui.  geg 
t)orte  fanerne  gale,  fornam,  at  Soten  fom  op,  Slofferne  !(ang; 
t)t)or  mon  t)i  t)are?  Xaagen  lettebe,  og  bi  laa  faamcenb  enbnu 
lige  uben  for  Øil^borg.  Op  ab  ®agen  blæfte  enbelig  en 
©rnute  Q3inb,  men  fli!  tmob;  t)i  !rt)bfebe  og  !rt)bfebe,  og  enbetig 
t)are  t)i  faa  f)elbige,  at  t)i  Sloffen  libt  otjer  eUet)e  om  Giftenen 
naaebe  ^oréør,  'ta  {)at)be  t)i  tiæret  to  og  t^oe  Stimer  om  be 
fire  mH 

^et  gjorbe  gobt  at  lomme  i  Sanb;  men  mør!t  t)ar  het, 
baarligt  brænbte  Sigterne,  og  alt  t)ar  faa  t)itbtfremmeb  for 
mig,  ber  olbrig  l^at)be  Ⱦret  i  nogen  anben  93^  enb  i  Obenfe. 

„@e,  l^er  biet)  33  ag  g  ef  en  fobt!"  fagbe  min  f^aber,  „og 
^er  (etiebe  ^^irdner." 

^a  ft)nte§  mig,  at  ben  gamle  93^  meb  be  fmaa  §ufe 
Meo  meb  eet  I^fere  og  ftørre;  t)i  følte  o§  bertit  faa  glabe  tjeb 
at  !)at)e  Sanbjorben  unber  o§;  fotie  fnnbe  jeg  i!fe  ben  9lat  ot)er 
alt  bet  meget,  jeg  atlerebe  ^atjbe  fet  og  optetiet,  fiben  jeg  i 
?5orgaar§  tog  f)jemme  fra. 

9^CEfte  9}Zorgen  maattt  t)i  tibligt  op,  tii  ^at)be  for  o§  en 
flem  ^e'i  meb  forfærbelige  93anfer  og  mange  §ut(er,  tit  t)i 
naaebe  8tagetfe,  og  uibere  frem  paa  ben  anben  ©ibe  tjar 
no!  i!fe  ftort  bebre,  og  bi  bitbe  gerne  faa  6etib§  fomme  tit 
treBfet)ufet,  at  oi  berfra  enbnu  beb  ^ag  fnnbe  gaa  inb  tit 
@orø  og  beføge  dJtøliex^  (Smit,  fom  bi  fatbte  ^am,  ja,  bet 


(£t  (Stt)ffe  ^ertefnor.  231 

bar  eber^  S3ebftefaber,  min  falig  ^anb,  ^rotjften,  ^an  t^ar 
(Stubeitt  i  (5orø  og  netop  fcerbig  ber  meb  fin  anben  ©fåamen. 

SSi  !om  efter  TObbag  til  ^rebfef)ufet;  bet  bar  et  galant 
8teb  ben  @ang,  het  bebfte  SSært§^u§  );)aa  ^ete  Svejfen,  og  ben 
^nbigfte  (5gn,  ja,  bet  niaa  ^  ha  aUe  inbrømme,  at  ben  enbnn 
er.  ®et  Mx  en  ferm  S^ærtinbe,  SCRabam  ^(ambe!,  att  i 
§nfet  fom  et  gtatffnret  (5pæ!febræt.  '^aa  SSæggen  ^ang  i 
@ta§  og  flamme  33aggefenå  33reO  tit  ^enbe,  bet  Dar  no! 
tjærb  at  fe!  mig  bar  bet  en  ftor  9D^ær!etig^eb.  —  (Baa  gi!  t)i 
op  tit  @orø  og  traf  ber  ©mil.  S  !an  tro,  ^an  bleo  glab 
tieb  at  fe  o§,  og  Di  Oeb  at  fe  f)am,  f)an  oar  faa  gob  og  Dp= 
mcer!foni.  SDZeb  f)am  faa  Oi  ta  ^ir!en  meb  5tbfa(oné  @raD 
og  ^olbergg  ^ifte;  Di  faa  be  gamle  SDfJnnfe^Snbffrifter,  og 
bi  fejtebe  ober  @øen  tit  „^arnaSfet",  ben  bejligfte  Siften  jeg 
minbe§!  jeg  ft)nte§  rigtigno!,  at  ffnibe  man  nogetftebé  i  SSerben 
!unne  bigte,  maatte  het  bære  i  @orø,  i  benne  9Zaturen§  ?^reb 
og  ^ejlig^eb.  (Baa  gi!  bi  i  9}laanef!in  ah  gilofof gangen, 
fom  be  fatbe  bet,  ben  bejtige  enfomme  SSej  lang§  ©øen  og 
gtommen  ub  mob  Sanbebejen  tit  ^rebf e{)uf et;  (Smitbteb 
og  fpifte  meb  o§,  f^aber  og  SJlober  fanbt,  at  t)an  bar  bteben 
foa  !(og  og  faa  faa  gobt  ub.  §an  (obebe  o§,  at  ^an  inben 
fem  SE)age  f!ulbe  bære  i  ^iøben!)abn  ^o§  fin  gamilie  og 
fammen  meb  o§;  bet  bar  jo  ^infen.  ^e  linier  i  8orø  og 
beb  ^rebfe!)ufet,  ja,  be  ^øre  tit  mit  Sib§  ffønnefte  perter. 

Skæfte  aJJorgen  rejfte  bi  meget  tibligt,  for  bi  t)abbe  en 
tang  3Sej,  før  bi  naaebe  9f^o§!itbe,  og  ber  maatte  bi  bære 
faa  betibé,    ot   £ir!en  !nnbe  fe§,    og  uh^paa   aftenen  gaber 


232  Gt  (St^I!e  ^crlefnor. 

Beføge  en  gammel  (gfotefommerat ;  het  (tete  ogfaa,  og  faa  (oa 
t)i  Drotten  ober  i  9Roéfi{be,  og  j[)agen  berpoa,  men  førft  deb 
SCRibbagétib,  for  bet  tor  ben  dærfte,  ben  meft  opførte  SSej,  tit 
^at)be  tilbage,  fom  oi  til  ^jøben^atn.  Xet  Dar  omtrent  tre 
^age,  t)i  i)aDbe  brngt  fra  forgør  ti(  ^j[øbenf)at)n,  nu  gor 
3  ben  famnie  5Sei  i  tre  Ximer.  perterne  ere  iffe  btebne 
fofteligere,  bet  funne  be  iffe;  men  (Snoren  er  btetien  nt)  og 
tjibunberlig.  JseS  ^^^^  "^^^  ^^"^  ?^oræIbre  tre  Uger  i  ^jø^ 
ben^at)n;  ©mit  nare  t)i  ber  fammen  meb  i  f)ele  atten  ^age, 
og  ha  t)i  faa  rejfte  tilbage  til  ?5t)n,  fulgte  ^an  oé  lige  fra 
^jøben^atin  til  ^oréør;  ber  bleoe  t)i  for(ot)ebe,  før  ni 
ffilte§  ah  I  faa  funne  3  nof  forftaa  mig,  at  ogfaa  jeg  falber 
fra  ^iøbenf)at)n  til  £or§ør  et  8t^ffe  ^ertefnor. 

Siben,  ha  (Smit  fif  <^alb  t?eb  5Igfen§,  bletje  bi  gifte; 
t)i  talte  tit  om  ^ioben^at)n§'9^ejfen,  og  om  at  gore  ben  en-- 
gang  igjen,  men  faa  fom  førft  eberé  9J^ober,  og  faa  fif  ()un 
©øffenbe,  og  ber  uar  meget  at  po§fe  og  tage  33are  pna,  og  ha 
nu  ?}ober  forfremmebe§  og  biet)  ^roDft,  ja,  alt  tiar  en  SSel* 
fignelfe  og  ©læbe,  men  til  ^joben^acn  fom  bi  iffe.  Slibrig 
fom  jeg  ber  igen,  l)t)or  tit  bi  tænfte  berpaa  og  talte  berom, 
og  nu  er  jeg  bleben  for  gammel,  ^ar  iffe  Segeme  til  at  fare 
paa  ^exnhant]  men  glob  beb  S^^nbanerne  er  jeg;  bet  er  en 
SSelfignelfe,  at  man  ^ar  bem !  faa  fomme  3  l)urtigere  til  mig ! 
9^u  er  Dbenfe  jo  iffe  flort  længere  fra  ^jøbenl)abn,  enb  i 
min  Ungbom  Cbenfe  fra  9Zt) borg!  3  funne  nu  flt^be  til 
3talien  lige  faa  l)urtigt,  fom  bi  bare  om  at  rejfe  til  ^jø« 
benl)abn!  ja,  bet  er  noget!  —  alligebel  bliber  jeg   fibbenbe. 


et  Stt)ffe  ^erfefnor. 


233 


jeg  laber  be  onbre  rejfe,  laber  bciu  fonime  iii  mig!  men  3 
ffiitle  iffe  fmtte  enbba,  forbi  jeg  fibber  faa  ftitle!  jeg  i)ax  en 
anberlebeé  ftor  Svejfe  for  enb  eberé,  en,  meget  ^artigere,  enb 
ben  paa  g^rnbanerne:  naar  35 or  §erre  tiil,  rejfer  jeg  op  til 
„93ebftefaber",  og  naar  faa  3  f)at)e  ubrettet  eber§  ©erning  og 
glæbet  eber  ^er  t?eb  benne  tietftgnebe  ^erben,  faa  t)eb  jeg,  at 
3  !omme  op  til  o§,  og  tate  Di  'i)a  ber  om  t»ort  3orbIit)é  SDage, 
tro  mig,  55ørn!  jeg  figer  ogfaa  ber  fom  nn:  „fra  ^jøben« 
f)at)n  til  forgør,  ja,  bet  er  rigtignof  et  St^ffe  $erle= 
fnor." 


pen  og  Blceff^us. 

Der  6(et3  fagt  i  en  digtere  Stue,  ibet  man  \aa  paa  ^an^ 
93(æ!^u§,  ber  ftob  paa  S3orbet:  „^et  er  mærfeligt,  alt  f)t)ab 
ber  bog  fan  fomme  op  af  bet  93tæ!^u§!  f)t)ab  mon  nu  bet 
næfte  Mitjer?    3^/  ^et  er  mærfetigt!" 

„®et  er  bet/'  fagbe  Slæf£)ufet.  „^et  er  ubegribeligt ! 
bet  er  bet,  jeg  attib  figer!"    fagbe   bet   til   ^enuefjeren   og  til 


^en  og  33ræf^u§.  235 

^t)ab  anbet,  ber  paa  33orbet  hmbe  ^øre  bet.  „^et  er  ntcer!e= 
(igt,  alt  ^t)ab  ber  fan  fomme  ]xa  mig !  ja,  bet  er  nceften  utro= 
^tgt!  og  jeg  t)eb  t)ir!eUg  iffe  fett)  f)t)ab  bet  næfte  blioer,  naar 
9}^enne[fet  beg^nber  at  øfe  af  mig.  ©n  ^raabe  af  mig  er  no! 
tit  en  t)att)  (Sibe  $a:pir,  og  t)t)ab  !an  ber  i!fe  ftaa  ^aa  ben. 
3eg  er  noget  ganffe  mærfetigt !  fra  mig  ubgaar  atte  ^igteren§ 
SScerfer!  biéfe  leoenbe  3}Jenne[fer,  fom  got!  tro  at  fenbe,  bi§fe 
inberlige  ^^øU{\tx,  bette  gobe  §umør,  bi§fe  ^nbige  ©filbringer 
af  Staturen.  3eg  begriber  bet  iffe  felo,  for  jeg  fenber  iffe 
S^atnren;  men  tet  er  nu  engang  i  mig!  fra  mig  ubgif  og  ub= 
gaar  benne  §ær[fare  foæoenbe,  tinbige  ^iger,  fæffe  9libbere 
\)aa  fntjfenbe  ©angere,  $er  SDøOer  og  ^irften  finter!  ja,  jeg 
t)eb  bet  iffe  felt)!  jeg  forfifrer  ^em,   jeg  tænfer  iffe  t)eb  bet." 

„^et  t)ar  ^e  9Ret  i!''  fagbe  ^ennefjeren;  „®e  tænfer 
ftet  iffe,  for  tænfte  "De,  ha  oilbe  'J)e  forftaa,  at  ®e  fun  gitter 
SSæbffe !  ®e  gioer  3Sæbe,  \aa  at  jeg  fan  ubtate  og  ftintiggøre 
:paa  papiret  hd,  jeg  ^ar  i  mig,  bet  jeg  ffrioer  neb.  fennen 
er  bet,  fom  (fritter!  berom  tttittler  intet  SKenneffe,  og  be  ftefte 
9}lenneffer  Isatte  \)a  tige  faa  gob  S^bfigt  i  ^oefien  fom  et 
gammelt  S3tæft)u§." 

„^e  f)ar  fun  tibt  erfaring!"  fagbe  33Iæff)ufet.  „^e 
er  jo  fnap  en  Uge  i  Xjeneften  og  atlerebe  ^atttt  opflibt.  S3ilber 
®e  ®em  inb,  at  "De  er  digteren!  ®e  er  fun  Xt)enbe,  og 
mange  af  hd  @tag§  t)ar  jeg  ^aft,  før  ^e  fom,  og  bet  baa\>t 
af  ©aafefamilien  og  af  engelff  gabrif!  jeg  fenber  haa'i>e  '^\txpen 
og  ©taatpen!  ber  er  mange,  jeg  t)ar  ^aft  i  Stjenefte,  og  jeg 
tti(  faa  mange  enbnu,  naar  ^an,  9Jlenneffet,  fom  gør  53ettæget= 


236  ^^"  og  93(æ!f)ué. 

ferne  for  mig,  fommer  og  ffriuer  neb,  t)t»Qb  !)an  faar  ub  af 
mit  tnbijenbige.  3^9  gab  nu  no!  tjibe,  ^oab  bet  førfte  6tit»er, 
t)an  løfter  ub  af  mig." 

„^læibøikl"  fagbe  fennen. 

©ent  );)aa  ?(ftenen  fom  digteren  f)jem,  ^an  f)at)be  bæret 
i  koncert,  i)ørt  en  ubniær!et  SSioIinfpider  og  mx  ganffe  op= 
ftjlbt  og  betagen  af  benne§  mageløfe  @pit.  ^et  {jatibe  t)æret 
et  forbatifenbe  5SæIb  af  Xoner,  ^on  f)at)be  faaet  ub  af  gnftru« 
mentet:  fnart  (øb  bet  fom  ftingeube  ^anbbraaber,  ^erle  )i)aa 
^erte,  fnart  fom  ftiibrenbe  gugle  i  ^or,  fom  brufte  (Stormen 
igennem  en  ©ranffot?;  ^an  troebe  at  t)øre  fit  eget  fjerte  græbe, 
men  i  9J?eIobi,  fom  ben  fan  t)øre§  i  en  ^t)inbe§  beilige  S^øft. 
®et  ^atiht  tjæret,  fom  om  iffe  blot  ^^io(inen§  ©trenge  !(ang, 
men  ©trengeftolen,  ja,  ©fruer  og  ©angbunb;  htt  Mx  otjer^ 
orbentltgt!  og  fuært  ^a\)ht  h^t  tjæret,  men  fet  ub  fom  en  Seg, 
fom  om  ^uen  fun  lob  frem  og  tilbage  i)en  otjer  (Strengene, 
man  ffutbe  tro,  at  en^uer  funbe  gøre  tti  efter.  SSioIinen 
flang  af  fig  feto,  93uen  fpiUebe  af  fig  fett),  be  to  \)ax  bet,  fom 
giorbe  bet  ^ele,  man  glemte  SQJefteren,  ber  førte  bem,  gat)  bent 
SiD  og  Sjæl;  9JJefteren  glemte  man;  men  paa  t)am  tænfte 
digteren,  t)am  uæDuebe  f)an  og  nebffretj  fin  Xanfe  berbeb: 

„|)t)or  taabeligt,  om  S3uen  og  55ioIinen  t)ilbe  ^otjmobe 
fig  øøer  bere§  ©erning!  og  bet  gør  faa  tit  øi  SD^enneffer, 
digteren,  ^unftneren,  Dpfinberen  i  55ibenffaben,  getttierren; 
øi  ijoømobe  oé,  —  og  aKe  ere  øi  bog  !nn  3nftrumenterne, 
^or  §erre  fpiCer  paa;  ^am  alene  ^ren!  øi  fjaøe  intet  at 
^oømobe  oé  øøer." 


^en  og  95fæf^u§. 


287 


So,  bet  ffret)  digteren  neb,    ffret)    het  fom  en  ^nrnbet 
og  Mbte  ben  „SiJ^efteren  og  ^nftrumenterne". 


„•Der  fi!  ^e  ^ere§,  9J?abant!"  fagbe  fennen  til 
33tce!^ufet,  ba  be  to  igen  tiare  ene.  „^e  f)ørte  ^am  oel 
tæfe  op,  f)t)ab  jeg  ^at)be  ffreDet  neb?" 


238  ^en  og  33Iæft)uå. 

„3a,  |Dab  jeg  t]at)  ^em  at  ffriue,"  fagbe  S3tæ!^u(et. 
„^et  t)ar  jo  et  ^ip  tU  ^em  for  5)ere§  §ot)mob!  at  ®e  i!fe 
engang  !an  forftaa,  at  man  gør  ?(lav  af  ®em!  jeg  gat)  ®em 
et  $ib  lige  fra  mit  inboenbige!  jeg  nma  bog  !enbe  min  egen 
Smatice.'' 

,,93Iæ!§otberffe!''  fagbe  fennen. 

„©!rit)epinb!"  fagbe  S3Iæ!f)ufet. 

Og  eni)t)er  af  bem  f)aube  S3embftt)eben  om,  at  be  I)at)be 
foaret  gobt,  og  bet  er  en  bet)agelig  33eoibft()eb  at  t)ibe,  at  man 
^ar  foaret  gobt,  bet  tan  man  fot)e  paa,  og  be  fot)  paa  bet. 
5D^en  2)igteren  fot)  tf!e;  Sanferne  t)æ(bebe  frem  font  bonerne 
fra  SSiotinen,  triflenbe  fom  ferler,  brufcnbe  fom  Stormen 
gennem  ©foOen,  t)an  fornam  fit  eget  fjerte  beri,  ^an  fornam 
©limtet  fra  ben  eoige  SD^efter. 

§am  alene  ^ren! 


Barnet  i  (S>vaven. 


Per  MX  Sorg  i  §ufet,  ber  dar  @org  i  hjerterne,  bet 
^ngfte  S5arn,  en  fireaar^  SDreng,  ben  enefte  8øn,  ?^oræIbreneé 
©læbe  og  gremtibé  ^aab,  t)ar  bøb.  ^o  ætbre  ®øtre  f)at)be 
be  tjel,  ben  celbfte  flutbe  netop  i  bette  5lar  fonfirmereg/  oet^ 
fignebe,  gobe  ^iger  begge  to,  nten  bet  miftebe  33arn  er  altib 
bet  fcerefte,  og  bette  Oar  het  ^ngfte  og  en  Søn.  ^et  Oar  en 
tung  ^røoelfe,      ©øftrene    førgebe,    jom    unge    |)ierter    førge, 


240  93Qrnet  i  ©ratjcn. 

grebne  ifær  Deb  f^orætbreneg  ©merte;  gaberen  tiax  nebbøjet, 
men  9}ioberen  otJerdcelbet  af  ben  ftore  Sorg.  'iRat  og  ^Dag 
f)at3be  f)un  gaaet  om  bet  f^ge  ^arn,  plejet  bet,  løftet  og  haaxtt 
hei]  bet  oar  en  ^et  af  {)enbe  felo,  ^a)d'Oe  i)nn  føtt  og  for^ 
nummet;  ^un  funbe  i!fe  tæn!e  fig,  at  bet  t»ar  bøbt,  at  ^et 
ffulbe  læggeé  i  ^ifte  og  gemmet  i  ©raOen:  @nb  funbe  iffe 
tage  bette  93arn  fra  f)enbe,  mente  f)un,  og  ha  bet  bog  ffete  og 
oar  en  !Ct§f)eb,  fagbe  ^un  i  fin  ft)ge  ©merte: 

„Q^nO  §ar  iffe  oibft  hetl  ^an  t)ax  ^jertetøfe  Xjenere  ^er 
}i)aa  forben,  be  t)anb(e,  fom  be  It)fte,  be  t)øre  iffe  en  SQloberg 
S3ønner.'' 

§un  flap  i  fin  (Smerte  3Sor  §erre,  og  ba  fom  morfe 
Xanfer,  ®øben§  Xanfer,  ben  eoige  ®øb,  at  SJlenneffet  bleo 
3orb  i  Sorben,  og  at  ba  alt  oar  forbi.  SSeb  faaban  Xanfe 
f)at)be  ^un  intet  at  ftainre  fig  tit,  men  fanf  i  f^ortoiolelfené 
bunbløfe  S^tet. 

3  be  tungefte  Ximer  funbe  t)un  iffe  græbe  mer.  $un 
tænfte  iffe  paa  be  unge  ^øtre,  f)un  f)aobe ;  9}^anben§  ^aarer 
faibt  paa  f)enbe§  ^anbe,  ^un  faa  iffe  op  tit  ^am;  f)enbe§ 
^anfer  oare  ^o§  bet  bøbe  53arn,  al  ^enbeé  £io  og  Seoen 
aanbebe  i  at  tilbagefatbe  fig  §t)ert  SD^iinbe  om  S3arnet,  fjOert  af 
bet§  ufft)Ibige  93arneorb. 

^egraoelfeébagen  fom;  9Jætter  forub  f)aobe  f)un  iffe 
fooet;  i  aJJorgenftunben  ooeroceltebeå  t)un  af  Xrættieb  og 
i)at>he  nogen  §t)i(e;  imebeng  hkt}  liften  baaren  f)en  i  en  af- 
fibeå  ©tue,  og  Saaget  ber  flaaet  tit,  at  t)un  iffe  ffutbe  t)øre 
^ammerftagene. 


hornet  t  ^robeit.  ^41 

^a  ^un  baagnebe,  !om  op  og  Ditbe  fe  ftt  S3arn,  fogbe 
SKanben  ^enbe  i  Xaaxet:  „SSi  i)at>e  (uffet  Saaget;  bet 
maatte  ffe!" 

„Ølaar  @ub  er  f)aarb  imob  mig,"  ubbrob  i)un,  „tjOorfor 
ffulbe  faa  SDZenneffene  t)ære  bebre!"  og  i)un  ^utfebe  i  ^raab. 

liften  biet)  bragt  til  @rat)en,  ben  trøftegtøfe  SJ^ober  fab 
]^D§  fine  unge  ®øtre,  ^un  faa  paa  bem  uben  at  fe  bem,  ^enbe§ 
^anfer  ^atjbe  i!fe  mere  meb  hjemmet  at  gøre,  f)un  oDergat) 
fig  tit  Sorgen,  og  ben  faftebe  ^enbe,  font  @øen  fafter  ©fibet, 
ber  ^ar  miftet  9tor  og  @t^rer.  @aatebe§  gi!  53egrat)elfe§bagen, 
og  flere  SJ)age  fulgte  meb  famme  ensformige,  tunge  Smerter. 
9}?eb  t)aabe  Øjne  og  bebrøDebe  S3(if  faa  be  førgenbe  hjemme 
paa  fienbe,  f)un  fjørte  if!e  bereS  ^røft,  f)t)ab  !unbe  be  tiel  og« 
faa  fige,  be  Oare  for  bebrøOebe  bertit. 

5)et  oar,  font  om  t)nn  i!fe  fenbte  tit  Søonen  mer,  og 
atene  ben  t)ilbe  tjcere  ^enbe§  bebfte  SSen,  ftt)r!e  Segemet,  falbe 
9^0  i  ©jæten;  be  fif  ^enbe  tit  at  (ægge  fig  i  ©engen,  ^un 
laa  ogfaa  ftitte  fom  en  fooenbe.  Sen  '^at,  9JJanben  Itjttebe 
efter  tienbeé  5lanbebrag  og  troebe  fordift,  at  ^un  fanbt  §t)ite 
og  Settelfe,  fotbebe  berfor  fine  ©cenber,  ha'D  og  fod  fnart  funbt 
og  faft,  mærfebe  iffe,  at  t)un  rejfte  fig,  faftebe  fine  ^tæber  om 
fig  og  gi!  faa  ftiHe  ub  af  §ufet  for  at  !omme  bert)en,  ^dor 
t)enbe§  Xan!er  ^ag  og  9^at  føgte,  tit  (Graden,  ber  gemte  t)enbe§ 
S3arn.  ^un  gi!  gennem  §ufet§  §ade,  nb  paa  ^axkn,  ^dor 
©tien  førte  uben  om  S3t|en  ^en  tit  ^ir!egaarben ;  ingen  faa 
!)enbe,  !)un  faa  ingen. 

^et  dar  bejtigt  ftjerneflart,  Suften  enbnu  faa  niitb,  bet 
III.  IG 


242  SSornet  i  ©ratjen. 

tjor  førft  i  September.  §un  fom  tnb  paa  ^irfegaarben,  ^en 
til  ben  (ide  ©rot),  ben  t)ar  fom  en  enefte  flor  93u!et  af  SSIom* 
fter,  be  buftebe,  ^nn  fatte  fig  neb,  bojebe  fit  §ot)eb  imob 
©raoen,  fom  ffntbe  ^nn  gennem  bet  tætte  Sorblag  funne  fe 
fin  lille  SDreng,  ^t)i§  (Smil  f)un  faa  leDenbe  f)nffebe;  bet  fær« 
lige  Ubtrt)f  i  Øjnene,  feto  paa  Stigelejet,  oar  jo  atbrig  til  at 
glemme;  t)Oor  tatenbe  ^a\)hc  ber  t)an§  S3U!  tiæret,  naar  ^nn 
bøiehe  fig  ooer  ^am  og  tog  fjané  fine  §aanb,  ben  ^an  i!fe 
felo  mægtebe  at  lofte.  @om  t)nn  ^aobe  fibbet  Oeb  l)an§  ©eng, 
fab  ^un  nn  oeb  ^an§  ®rad,  men  ^er  i)at)ht  ^aarerne  frit 
Søb,  be  faibt  paa  @rat)en. 

„^u  oit  neb  tit  bit  33arn!"  fagbe  en  ©temme  tæt  Oeb, 
ben  løb  faa  !(ar,  faa  ht^b,  ben  flang  inb  i  l)enbe§  fjerte, 
l^un  faa  op,  og  ber  ftob  f)0§  ^enbe  en  SJlanb,  §^IIet  i  en 
ftor  8ørgefappe  meb  §ætte  neb  om  §ooebet,  men  ^nn  faa 
inb  unber  ben  i  f)an§  5(nfigt,  bet  oar  ftrengt,  men  bog  faa 
tittibéoceffenbe,  t)ané  øjne  ftraatebe,  fom  tjar  ^an  i  Ung* 
bom§  5(ar. 

„9^eb  til  mit  93arn!"  gentog  l^nn,  og  ber  laa  en  Sor» 
tt)it)lelfen§  33øn  beri. 

„%øx  bn  følge  mig?"  fpnrgte  @!i!felfen.  „3eg  er 
^øben!" 

Dg  ^nn  niffebe  befrceftenbe.  ®a  Oar  het  meb  eet,  fom 
om  alle  (Stjerner  oOenober  l^fte  meb  ?^nlbmaanen5  ©lan^, 
l)un  faa  ben  brogebe  garbepragt  i  S3lomfterne  paa  ©rauen, 
gorbbæffet  ^er  gab  bløbt  og  fagte  efter,  fom  et  foceoenbe 
^læbe,    ^nn  fan!,    og    (Sfitfelfen   brebte   fin  forte   ^appe   om 


93ariiet  i  ©roben. 


243 


^enbe,  het  bfet)  9Mt,  købene  9^at;  l^un  fanf  bt)bere,  enb 
©ratfpaben  trænger  neb,  ^irfegaarben  laa  fom  et  Xag  ot)er 
^enbe§  ^otieb. 


Ua\)pen^  glig  gteb  tit  ©ibe,  i)\m  ftob  i  en  mægtig  ^al, 
ber  brebte  fig  ftor  og  t)entig;  het  tjar  @!umrtng  runbt  om, 
men  foran  ^enbe  og  i  famme  9^u,  teet  op  tit  fit  fjerte,  f)o(bt 

16* 


244  93arnet  i  ®rQt)en. 

^un  fit  S&axn,  bet  titfmifebe  ^enbe  i  en  ©føn^eb,  ftørre  enb 
nogen  8inbe  for;  ^mi  ubftobte  et  ©frig,  bog  Ijørligt  bieu  hd 
i!!e,  tt)i  tæt  t)eb,  og  berpoa  igen  tangt  borte  og  atter  nær, 
(øb  en  foutntenbe,  bejltg  3D^nfi!;  albrig  før  f)a\)'i)t  faa  faUg= 
ftemmenbe  Xoner  naaet  tit  t)enbe§  Øre,  be  !(ang  t)infibe§ 
bet  natforte,  tætte  ?5ort)æng,  ber  ffilte  fallen  fra  bet  ftore 
(St3igt)eb§Ianb. 

„Win  føbe  3Jlober!  min  egen  S[Rober!"  f)ørfe  ^un  fit 
33arn  ftge.  2)et  mx  ben  !enbte,  etffebe  9^øft;  og  ^t)§  fntgte 
:paa  ^t)^  i  uenbetig  St)!falig{)eb ;  og  93arnet  pegebe  §en  paa  ^et 
mør!e  ?5ort)æng. 

„(Baa  bejligt  er  ber  if!e  oppe  )()aa  Sorben!  fer  bn,  9Jlo* 
ber!  fer  bn  bem  aKe  famnten!  bet  er  Sl)!faUgt)eb!" 

Wltn  SD^oberen  faa  intet,  ber  ^bor  S3arnet  pegebe, 
intet,  uben  ben  forte  '^at ;  t)nn  faa  meb  jorbiffe  £Sjne,  faa  i!fe 
faalebeé  font  ^^arnet,  bet  Q^nh  ^a^he  taM  tit  fig,  ^un  ^ørte 
stangen,  Xonerne,  men  ^nn  fornam  i!!e  Orbet,  bet  l^un 
^a\)'i)e  at  tro. 

„^IvL  !an  jeg  fltjOe,  9}lober!"  fagbe  barnet,  „ft^de  meb 
aUe  be  anbre  glabe  S3ørn  lige  berinb  tii  (^nb;  jeg  t)it  bet 
faa  gerne,  men  naar  bn  græber,  font  bu  nu  græber,  fan 
jeg  i!fe  fomme  fra  big,  og  jeg  bilbe  faa  gerne!  maa  jeg  bog 
iffe  no!!  Xu  fommer  jo  berinb  tit  mig  om  ganffe  libt,  føbe 
aj^ober!" 

„£)  btit),  o  blit)!"  fagbe  t)un,  „!nn  et  Øjebli!  enbnu!  en 
enefte  ©ang  enbnu  maa  jeg  fe  paa  big,  ft)§fe  big,  ^otbe  big 
faft  i  mine  ^rme!" 


S3ornet  i  ©raoen.  247 

Og  ^utt  !^§febe  og  f)oIbt  faft.  1)a  løb  ^enbeS  '^am 
beroden  fra;  faa  flagenbe  tom  biéfe  Xoner;  ^uab  t)ar 
bet  bog? 

„|)ører  bu!"  fagbe  S3arnet,  „bet  er  gaber,  jom  !alber 
paa  big!" 

Dg  atter,  efter  faa  ©efunber,  tøb  b^be  'But,  fom  fra 
S3ørn,  ber  græbe. 

„^et  er  mine  @øftre!"  fagbe  93arnet,  „ajJober,  bu  f)ar 
jo  xtte  glemt  bem!" 

Og  ^un  ^uffebe  be  tilbagebleone,  en  5(ngeft  betog  ^enbe, 
^un  faa  frem  for  fig,  og  attib  ft)æt)ebe  (Sfi!!e(fer  forbi,  f)un 
troebe  at  fenbe  nogle,  be  foætebe  gennem  ^øben§  §a(,  !^en 
mob  \)et  møxtt  f^or^æng,  og  ber  forfoanbt  be.  Om  oel  f)enbe§ 
2JJanb,  ^enbeé  ®øtre  !om  til  @^ne?  S^ej,  bere§  9laab,  bereé 
(Su!  (øb  enbnu  berooen  fra;  nær  ^aobe  ^un  ganffe  gtemt  bem 
for  ben  hdhe. 

„90?ober,  nu  ringer  §immertge§  Øo!!er!"  fagbe  93aruet. 
„9JJober,  nu  ftaar  Soten  op!" 

Og  ber  ftrømmebe  et  otierocelbenbe  2^§  mob  J)enbe;  — 
53arnet  Oar  borte,  og  f)un  tøftebe§  —  ^tt  bteo  foibt  runbt  om 
f)enbe,  f)un  ^cetjebe  fit  ^ooeb  og  faa,  et  t)un  \aa  paa  fefe* 
gaarben  paa  fit  S3arn§  ©raO;  men  @ub  t)ar  i  Strømmen  bteoen 
en  (Støtte  for  i)enbe§  gob,  et  2^§  for  ^enbeé  gorftanb,  t)un 
bøjebe  fine  ^næ  og  bab: 

„Xi(git)  mig,  §erre  min  ^ub!  at  jeg  tiitbe  t)otbe  en  et)ig 
Sjæl  fra  fin  glugt,  og  at  jeg  !unbe  glemme  mine  pligter 
mob  be  teoenbe,   hn  f)ex  gao  mig!"     Og   oeb   bi§fe   Orb    Oar 


248 


•^-Barnet  i  ®rat)eu, 


bet,  font  om  ()enbe§  fjerte  faubt  Settelfe.  ^a  6vob  ©olen 
frem,  en  Ude  Sugt  fang  ooer  t)enbeg  ^ooeb,  og  Slir!e!(o!ferue 
ringebe    til    StRorgenfang.      ^er    b(eo    fna    t)etligt    runbt    om, 


f)e(Iigt  font  i  I)enbe»  fjerte!  ^un  feitbte  fin  ®ub,  ^un  fenbte 
fine  $(igter,  og  i  2ængfe(  fft)nbte  ^un  fig  til  §jemmel.  $iin 
bøjebe  fig  ooer  Wanhen,  ^enbeå  t)arnie,  inberlige  ^t)§  tiætfebe 
t)am,    og  be  talte  ^jerteté,    3nbertig^eben§  Orb,    og  ^un  t)ar 


SSarnet  i  ©ratjeii. 


249 


ftærf  og  milb,    fom    .guftruen    fan    bære    bet,    fra   f)enbe  !om 
i5ortrøftningen§  S3ælb. 

„@ub§  SStme  er  altib  ben  6ebfte!" 
Og  SJZanben  fpurgte   ^enbe:    „^tjorfra    fi!    bu    nteb  eet  benne 
traft,  bette  trøftenbe  @inb?'' 

Og  f)un  !t)%be  f)am  og  f^éfebe  fine  33ørn : 
„3eg  fif  bet  fra  ®ub,  t)eb  barnet  i  ©raoen." 


(5aarM]anm  og  Pqrl^anen. 


Der  t)ar  to  §aner,  een  )^q,^  9}løbbingen  og  een  paa  Xaget, 
{)ODmobige  begge  to;  men  t)tiem  ubrettebe  nteft?  ©ig  o§  bin 
9JZening,  —  t)i  be^otbe  t)or  egen  oIIigeDel. 

.gønfegaarben  tiar  t)eb  et  ^(anfebærf  ffitt  fra  en  anben 
@aarb,  ^t)ori  (aa  en  aJiøbbing,  og  ^o^o,  ben  tiof^te  en  ftor 
5Igur!,  ber  bar  fig  bet)ibft  at  tjære  en  9}^iftbæn!Dæfft. 

„^et  føbeé  man  tit!''  fagbe  bet  inben  i  ben;  „iffe  atle 
funne  føbeå  tit  ^Ignrfer,    ber   maa   ogfaa   tiære  anbre  teoenbe 


©aorb^anen  og  JBejrl^anen.  251 

5Irter!  gønfene,  5^nberne  og  ^ele  S^abogaarbené  53efætmng  er 
ogfaa  ©fabninger.  (5)aarb{)anen  fer  jeg  nu  o|)  tit  paa  ^(an!e* 
Dcerfet,  f)an  er  rigtignof  af  anberlebe§  33ett)benl)eb  enb  SSejr* 
I)anen,  ber  er  fat  faa  fiøjt  og  iffe  engang  !an  fnirfe,  enb  fige 
gate!  ^an  ^ar  f)Oerfen  §øn§  eder  ^t)llinger,  f)an  tcenfer  fun 
paa  fig  felt)  og  foeber  (sT^anff grønt!  nej,  @aarbf)anen,  \)et  er 
en  §ane !  fe  ^am  gøre  Xrit,  het  er  ^ang !  fjøre  ^am  gate,  bet 
er  SIRufi!!  t)Oor  t)an  tommer,  faar  man  at  t)øre,  ^oab  en 
trompeter  er!  Om  ^an  !om  ^erinb,  om  ^an  aah  mig  op 
meb  Stab  og  ©titf,  om  jeg  gi!  op  i  t)ang  ^rop,  het  mx  fatig 
^øb!"  fagbe  Stgurfen. 

Ub  paa  9Zatten  bleo  het  et  fr^gtetigt  SSejr;  §øn§,  t^I- 
linger  og  $anen  meb,  føgte  2^.  $Ian!eoærtet  meCeni  (5)aar» 
bene  blæfte  neb,  faa  bet  gat)  et  ftærft  3?abalber;  Xagflenene 
faibt,  men  SSejr^anen  fab  faft,  ben  brejebe  fig  iffe  engang, 
ben  funbe  iffe,  og  bog  Mx  ben  ung,  ntjftøbt,  men  finbig  og 
abftabig;  ben  t)ar  føbt  gammel,  (iguebe  iffe  be  flagrenbe 
|)imten§  ?5ug(e,  (5|)urt)e  og  ©oater,  bem  foragtebe  ben, 
„pipfuglene,  ringe  af  ©tørretfe  og  orbinære."  anerne  t)are 
ftore,  btanfe  og  ffinnenbe  fom  perlemor,  faa  ub  fom  et 
@(ag§  SSejrfjane,  men  be  tjare  tt)ffe  og  bumme,  al  bereå 
Xanfe  gi!  ub  paa  at  faa  noget  i  ©frutten,  fagbe  SSejr« 
^anen,  febelige  i  Omgang  tjare  be.  ^ræf fuglene  t)at)be 
ogfaa  gjort  SSifit,  fortalt  om  fremmebc  Sanbe,  om  Suft* 
faraoaner  og  frtigtetige  9fløt)erf)iftorier  meb  Sf^oofugtene;  het 
t)ar  nt)t  og  intereéfant,  førfte  @ang,  men  fenere  tjibfte  S^ejr-- 
t)anen,    at    be    gentog  fig,    at  bet   altib  oar  bet  famme,    og 


252  ©oarbtjaneii  og  Slejr^anen. 

bet  er  febeligt!  ^e  t)are  febelige,  og  att  tiar  febetigt,  ingen 
tjar  til  Omgang,  {)t)er  en  nar  fab  og  ftoo. 

„^erben  bner  i!fe!"  fagbe  ben.     „SSrøoI  bet  fjete!" 

SSejr^anen  t>ax,  t)t)ab  man  falber  btaferet,  og  bet  ^abbe 
beftemt  gjort  ^am  intere^jant  for  ^2(gur!en,  ^a\)\)e  f)un  oibft 
bet,  men  t)un  faa  fun  op  til  ®aarbf)anen,  og  nu  oar  ben 
inbe  i  ©aarben  I)Oy  {)enbe. 

^(anfeoærfet  oar  blæft  om,  men  2^n  og  Xorben  Oar  forbi. 

„^Oab  ftge  3  om  bet  §anega(?"  fagbe  ©aarb^anen 
tit  §onå  og  ^t)(Iinger.  „^et  oar  noget  raat,  ©legancen 
manglebe." 

Dg  §on§  og  ^^flinger  traabte  inb  paa  SSRobbingen, 
§anen  !om  meb  9^t)ttertrin. 

„§aOeOæ!ft!"  fagbe  t)an  til  5Igurfen,  og  i  bet  ene  Drb 
fornam  f)un  t)ete  ^an§  ubftraftc  ^annetfe  og  glemte,  at  f)an 
I)a!!ebe  i  ^enbe  og  aah  f)enbe. 

„@atig  ^ob!" 

Og  ©ønfene  !om,  og  ^ijttingerne  !om,  og  naar  ben  ene 
lober,  faa  løber  ben  anben  meb,  og  be  !(n!feb:,  og  be  |)ippebe, 
og  be  faa  )paa  |)anen,  be  oare  ftolte  af  t)am,  ^an  Oar  af 
bere§  3(rt. 

„Ut)UeMx)V'  gatebe  f)an,  „.Stillingerne  blioe  ftra!§  tit 
ftore  §øné,  naar  jeg  figer  bet  i  SSerbenå  ©ønfegaarb." 

Og  §øn§  og  £t)(Iinger  fhiffebe  og  pippebe  bag  efter. 

Og  §anen  forfijnbte  en  ftor  9h)t)eb. 

,,@n  §ane  fan  tægge  et  ^g!  og  oeb  S,  t)Oab  ber  ligger 
i  bet  Wq?   ^er  ligger  en  S3afilif!!   S^net   af   ben  fan  ingen 


^aavbfiQiien  og  55ejrf)Qnen. 


253 


ubf)o(be!  bet  Deb  SD^enneffene,  og  nu  t^eb  3  bet  meb,  t3eb, 
i^mh  ber  bor  i  tiitg!  oeb,  ^))ah  jeg  er  for  en  aUer^ønfe* 
gaarb§  åaxV." 


£)g  faa  flog  @aarbf)anen  nteb  SSingerne,  rejfte  dam- 
men og  gatebe  igen.  Xet  gø§  t  atte  ^onfene  og  i  ade  be 
fmaa  ^t)tlinger,  men  be  oare  frygteligt  ftolte  af,  at  en  af 
bere§  t)ax  faaban  en  at(ert)ønfegaarb§  ^art;  be  f(u!!ebe,  og  be 
^ippebe,  faa  at  2Sejrf)anen  maatte  ^øre  bet,  og  {)an  f)ørte  bet, 
men  t)an  rørte  ftg  tf  fe  beroeb. 

„SSrøoI  bet  fjele!"  fagbe  bet  inben  i  ^Sejrfianen. 
„©aarb^anen  lægger  atbrig  ^g,  og  jeg  giber  iffe!  oilbe  jeg, 
funbe    jeg    nof    (ægge    et    SSinbæg!    men    SSerben    er    i!!e    et 


254 


9^u  giber    jeg  tffe   en= 


^Sinbceg  Uærb!      SSrøtjt  bet    f)ete! 
gong  ftbbe!" 

Og  faa  !na!  33  ej  rf)  an  en  af,  men  ^an  flog  i!!e  ©aarb- 
^anen  i^jet,  „ffønt  bet  Dar  bet  Beregnet  paa!"  fagbe  §ønfene; 
og  ^t)ab  figer  9j^ oralen. 

,,Xet  er  bog  bebre  at  gate  enD  at  t)ære  btaferet  og 
!næ!fe  af." 


^ 


W^  'tir— 


,,DeiIig! 


Si(Iebf)uggeren  ^tfveb,  ja  bu  fenber  ^am  t)el?  SSi  fenbe 
^am  aUt  f ammen:  ^an  fif  ©utbmebaillen,  rejfte  tt(  gtatien  og 
!om  ^jem  igen;  ha  t)or  §an  ung,  ja,  bet  er  ^an  ha  enbnu, 
men  bog  attib  en  ^ab  (Sne§  3Iar  ætbre  enb  ben  @ang. 

§an  !om  f)jem,  fom  i  33efog  i  en  af  (Sjæt(anb§  @maa» 
ftæber;  ^ele  S3t)en  bibfte  om  ben  fremmebe,  bibfle,  ^bem  f^an 
t>ax.  gor  ^ané  @!tjtb  tiar  @e(ffo6  ^o§  en  af  be  rigefte  t^a= 
milier,   alt,    ^\)ah   ber  t>ax   noget  eHer   ^aube  noget,    tjar  inb' 


256  .^ejUg!" 

bubt,  bet  tjar  en  53e(;tuen^eb,  33t)en  bibfte  bet  ubett  fromme« 
flag.  §aQ!tbt)ær!§brenge  og  (Smaafot!^  33ørn,  et  '^ax  af  gor- 
ælbrene  web,  ftob  ubenfor  og  faa  paa  be  nebruHebe,  bettifte 
(SJarblner,  SScegteren  funbe  bUbe  fig  inb,  ^an  gjorbe  ©etffab, 
faa  mange  ?yotf  ftob  ber  i  J)an§  93otbgabe;  bet  fmagte  af 
j^ornojelfe,  og  inbenfor  oar  rigtigno!  Sornøjelfe  tit  §u|e,  ber 
bar  §r.  ^Itfreb,  ^-Btlleb^uggeren. 

§an  talte,  i)an  fortalte,  og  alle  berinbe  f)ørte  paa  f)am 
ttteb  (SJtæbe,  nieb  (Saloelfe,  men  ingen  mere  enb  en  ætbre 
(Snfefrue  af  @mbeb§ftanben,  og  i)nn  bar,  for  alt  \)t)ah  ©r. 
5(tfreb  fagbe,  et  nbeffreoet,  graat  ^apir,  ber  fugebe  bet  fagte 
ftrafg  i  fig  og  bab  om  mere,  ^ojft  mobtagelig,  ntroUg  ubibenbe, 
en  foinbelig  (£a§par  §aufer. 

„9iom  gab  jeg  no!  fe!"  fagbe  !)nn,  „bet  maa  oære  en 
t)nbtg  S3l)  meb  atie  be  mange  fremmebe,  fom  fomme  ter,  beffrio 
o§  nu  9^0  m!  ^Dor(ebe§  fer  ber  nu  nb,  ibet  man  !ommer  inb 
a\)  forten?" 

„^et  er  if!e  (et  at  beffrioe!"  fagbe  ben  unge  33ittebf)ugger. 
„®er  er  en  ftor  ^tab§;  mibt  );)aa  ben  ftaar  en  £)betiff,  fom 
er  fire  ^ufinbe  Slar  gammet." 

„@n  Drganift!"  ubbrob  ?^ruen,  ^un  t)at)be  atbrig  før 
i)ørt  Orbet  Dbeliff;  nogle  oarc  nær  Oeb  at  le,  33itleb' 
fjuggeren  meb,  men  het  @mi(,  fom  fom,  gteb  t)en  i  SSeffuelfe, 
tt)i  ^an  faa  tæt  beb  ?5ruen  et  ^ar  ftore,  ()at)blaa  Øjne,  bet 
t)ar  datteren  af  t)enbe,  ber  talte,  og  naar  man  t)ar  en  foaban 
batter,  fan  man  iffe  Oære  enfolbig.  Tlohexen  bar  et  øfenbe 
@pørg§maat§Oælb,     datteren     SSælbeté    ©føntiebénajabe,     ber 


„dejlig!"  257 

f)ørte  til.  Jiuor  uar  ^un  bejfig!  f)un  bar  noget  for  en  ^^i[Ieb= 
^ugger  at  fe  paa,  men  i!fe  at  tale  nteb,  og  ^nn  talte  intet, 
i  bet  minbfte  meget  libt. 

„§ar  $at)en  en  ftor  gamilie?"  fpurgte  gruen. 

Og  ben  unge  SRanb  foarebe,  fom  @|)ørg§maatet  bebre 
htnbe   ^at)e  »æret  ftillet:    „SRe'i   l)an  er  i!fe  af  ftor  familie!" 

„Xet  mener  jeg  iffe!"  fagbe  gruen;  „jeg  mener,  ^ar  ^an 
^one  og  «ørn?" 

„^atjen  tør  i!!e  gifte  fig!"  fagbe  ^an. 

„^et  ^olber  jeg  i!fe  af!"  fagbe  gruen. 

klogtigere  funbe  l)un  oel  l)at)e  fpurgt  og  talt,  men  om 
f)nn  iffe  ^qat^he  fpurgt  og  talt,  fom  l)un  gjorbe  bet,  mon  ha 
t)el  datteren  faalebeé  l^axihe  i)ælbet  fig  o^  til  l)enbe»  ©fulber, 
og  fet  meb  bette  næften  rørenbe  ©mil? 

Og  §r.  5llfreb  talte,  talte  om  gtolieng  gart)epragt,  be 
blaanenbe  bjerge,  bet  blaa  9}libbell)ao,  (St)ben§  SSlaa,  en  ^ej* 
lig^eb,  fom  man  i  S^Zorben  fun  fanbt  ot)ertruffen  i  ben  norbiffe 
^t)inbe§  blaa  Øjne.  Og  bet  bleb  l)er  fagt  meb  §entt)bning, 
men  ^un,  fom  ffulbe  forftaa  het,  l)un  lob  fig  iffe  mærfe  meb, 
at  l)un  forftob  bet;  og  bet  tiar  jo  nu  ogfaa  bejligt! 

„gtalien!"  fuffebe  nogle,  „rejfe!"  fuffebe  anbre.  „Xejlig! 
bejlig!" 

„3a,   naar   jeg   nu   binber   be   l)alt)trebfinb§t^tie    ^ufinbe 

9lig§baler  i  Sotteriet,"    fagbe  ©nfefruen,  „faa  rejfe  t)i!   jeg  og 

min  batter,     ^e,  §r.  3(lfreb,   ffal  føre  o§  an!  t)i  rejfe  alle 

tre!  og  et  $ar  anbre  gobe  SSenner  meb!"    og  faa  niffebe  ^un 

fornøjeligt  til  bem  alle  fammen,  enl)t)er  f)ot)be  Sot)  at  tro,  bet 
III.  17 


258  „dejlig!" 

er  mig,  ber  [fnt  meb.  „^U  gtalicn  bitte  t)i!  nten  bi  Ditte  i!!e, 
{)t)or  ber  er  D^otiere,  bi  Mibc  i  91  om  og  );)cia  be  flore  Sanbe« 
beje,  ^bor  man  er  fiffer." 

£)g  datteren  brog  et  (itte  ©uf;  t)bor  meget  fan  ber  iffe 
ligge  i  et  Uttc  (Suf,  etter  lægget  beri;  ben  unge  SD^anb  logbe 
meget  beri;  be  to  Uaa  Øjne,  benne  5(ften  belt)fte  for  ^am, 
ffjulte  ©fatte,  5tanben§  og  ©jertet^  ©fatte,  rige,  fom  atte 
3^om§  ^erlig^eber,  og  ha  (jan  forlob  ©etffabet,  —  ja,  faa 
bar  f)an  bæf,  —  bæf  i  ^^røfenen. 

(Snfefruen§  |)Ué  bleb  af  atte  §ufe  bet,  §r.  ^  tf  reb, 
93itteb^uggeren,  beføgte;  man  inbfaa,  at  bet  iffe  funbe  bære 
for  9Jioberen§  ©f^Ib,  uagtet  tfan  og  ^un  attib  bare  be  ta« 
lenbe,  bet  maatte  bære  for  ^atteren§  ©f^Ib,  t)an  fom.  ^ata 
bteb  f)un  fatbt,  ()un  ^eb  ^aren  90^ at  ene,  be  to  9^abne  bare 
trufne  f ammen  tit  bet  ene  9^abn  '^ata.  ^ejtig  bar  ^un,  men 
tibt  bbaff,  fagbe  en  og  anben;  t)un  taa  gerne  tibt  tænge  om 
SJiorgenen. 

„®et  er  ^un  bant  tit  fra  fin  SSarnbom!"  fagbe  Wlohtxen, 
„^un  t)ar  attib  bæret  en  SSenu§=Unge,  og  be  btibe  faa  tet 
trætte.  §un  tigger  tibt  tænge,  men  beraf  ^ar  ^un  fine  ftare 
Øjne." 

§bitfen  SD^agt  bar  ber  iffe  i  bi§fe  ftare  Øjne,  bi^fe  tiab- 
Uaa  SSanbe,  h^t  ftitte  SSanb  meb  ben  bt)be  ©runb ;  bet  fornam 
ben  unge  3Jlanb,  t)an  fab  faft  paa  ben  b^be  @runb.  —  $an 
talte  og  fortalte,  og  SUlanta  fpurgte  attib  lige  tebenbe,  frejbigt 
og  flot,  fom  beb  førfte  SUløbe. 

®et    bar    en   gornøjetfe    at   ^øre  ^x.   5ltfreb   fortætte. 


„2)eittgl"  259 

.^an  fortalte  om  'Neapel,  om  SSanbringertie  paa  SSefut)  og 
fremt)ifte  bertti  i  farDebe  S3iIIeber  flere  af  ©ruptionerne. 
@n!efruen  f)at)be  albrig  før  ^ørt  fierom  etter  faaet  M  i  Dtjer* 
t)eielfe. 

„33et)ar  o§!"  fagbe  ^un,  „hct  er  ba  et  ilbfprubenbe§ 
S3jerg!  fan  ber  ingen  fomme  tit  (Bta'^e  tieb  bet?" 

„.g)e(e  S3^er  ere  gaaebe  tU  ©runbe!"  foarebe  ^an,  „$om« 
peji  og  ^ercutanum!" 

„aJZen  be  ul^!!eltge  SRenneffer!  og  att  het  f)ar  SDe  fett)  fet!" 

„9^ej,  ingen  af  be  Ubbrub,  jeg  ^er  i)ar  i  93iIIeber,  men 
jeg  ffal  t)ife  ®em  en  Xegning  af  mig  fero,  f)t)orIebe§  Ub- 
brubbet  t)ar,  ba  jeg  faa  bet." 

£)g  f)an  tog  frem  en  @!itfe  gjort  meb  S3l^ant,  og 
SD^ama,  ber  fab  opft)Ibt  i  33effuetfen  af  be  ftærft  !otorerebe 
93iIIeber,  faa  paa  ben  blege  93I^ant§ffitfe  og  ubbrøb  i  Dt)er* 
raff  etfe : 

„®e  l)ax  fet  bet  fprube  f)\)iU\" 

®ct  bleo  et  Øjebli!  fort  i  §r.  ^Ifreb§  ©øjagtetfe  for 
Tlama,  men  fnart,  i  ^^ala§  33ett)§ning,  forftob  l)an,  at  f)enbe§ 
3Rohex  i!fe  t)at)be  ?5art)efan§,  bet  »ar  bet  !^ele,  t)un  i)at)be  bet 
bebfte,  bet  ffønnefte,  t)un  f)at)be  ^ala. 

Og  meb  ^ala  biet)  5ltfreb  fortooet,  bet  bar  faa  rime» 
ligt,  og  f5orlot)eIfen  ftob  anmelbt  i  S3^en§  3lt)i§.  ^ama  fi! 
fig  trebit)e  (Sféemptarer  af  ben  for  at  tixppe  het  @t^!fe  ub  og 
lægge  i  ^rebe  tit  SSenner  og  befenbte.  Og  be  fortobebe  bare 
I^f!e(ige  og  ©oigermama  meb,  ^un  bar  tigefom  fommen  i 
?5amilie  meb  X^orbalbfen,  fagbe  ^un. 

17* 


260 


„^ejUn!' 


„"5)6  er  bog  ^an§  gortfættelfe!" 

0(5  5I(frcb  fijiitcé,  ai  Ijuii  jagbc  noget  aaiibrigt.  ^ala 
fagbe  i!!e  noget,  men  {)enbe§  Øjne  It)fte,  @ntt(et  fab  om 
SDZnnben,  f)t)er  53eoægeIfe  t)ar  bejlig;  og  bejtig  tior  ^un,  bet 
!an  iffe  ftge§  for  tit. 

^(freb  formebe  ^'ala§  og  8t)igermama6  S3ufte;   be  jab 


.r^  -^^ 


k^  C-..-  ^ 


for  f)am  og  \aa,  ^oorlebeé  f)an  meb  gingrene  gtattebe  og  bojebe 
'Oet  btøbe  Ser. 

„^et  er  nu  for  tjor  @!t)tb,"  fagbe  (Soigermama,   „at  ^e 
feb  gør  bet  fimpte  5(rbejbe  og  iffe  laber  ^ere§  tarl  flotte  'Oet 


I  ammen: 


I" 


„dejlig!"  261 

„^et  er  juft  nøbtienbigt,  at  jeg  former  bet  i  Seret!" 
fagbe  ^an. 

„^a,  ^e  er  nu  altib  ]aa  ot)erorbentUg  galant!"  fagbe 
aj^ama,  og  ^aia  trt)!tebe  ftitle  f)an§  §aanb,  fom  Seret  fab  paa. 

Cg  ()an  uboiffebe  for  bem  begge  to  9^aluren§  §erltgf)eb  i 
bet  ffabte,  ^oorlebeé  bet  leoenbe  ftob  ooer  bet  høhe,  planten 
ooer  ^D^ineraltet,  ^tjret  ooer  planten,  SD^enneffet  ooer  ®^ret; 
^oorlebeé  Slanb  og  ©føn^eb  aahtnhaxeOt  fig  gennem  t^ormen, 
og  at  ^tllebf)uggeren  gao  ben  jorbiffe  (5!iffelfe  af  bet  ^erligfte 
i  bet§  ^abenbarelfe. 

^aia  fab  tat>§,  tiuggenbe  f)anå  ubtatte  Xan!e,  (Soiger* 
mama  tifftob: 

„^et  er  foært  at  følge  meb!  men  jeg  gaar  langfomt  efter 
meb  Xanferne,  og  be  furre  tjeb  bet,  men  jeg  ^ar  faft." 

Og  S£)ej;(ig^eben  ()at)be  ^am  faft;  ben  f^Ibte  t)am,  betog  og 
be^erffebe  ^am.  '3)ejligf)eben  Ii}fte  ub  af  f)ele  ^ala§  ©fiffelfe, 
nh  af  ^enbeé  53(it  fra  SO^unbuigerne,  fra  feloe  ?^ingrene§  93e» 
oægelfe;  bet  ubtatte  5(Ifreb,  og  t)an,  33illeb^uggeren,  forftob 
fig  paa  het,  f)an  tatte  fun  om  ^enbe,  tænfte  !un  paa  f)enbe, 
be  to  bleoe  eet,  og  faalebeå  talte  ^un  ogfaa  meget,  for  ^an 
talte  færbeleé  meget. 

®et  oar  t^orlooelfeébagen;  nu  fom  ^rtjUuppet  meb  93rube* 
piger  og  SSrubegaoer,  og  be  bteoe  næonte  i  35rubetaten. 

©Oigermama  ^atihe  i  S3rube^ufet  ftiCIet  op  for  33orbenben 
Xl^ortjatbfené  S3ufte  meb  ©laabro!  om,  {)an  ffutbe  tjære 
®æft,  bet  oar  f)eube§  ^be;  ber  bleO  funget  SSifer,  og  ber  bleO 
bru!!et  @faa(er,  bet  oar  et  fornøjeligt  S3r^llup,  et  bejligt  ^ar! 


262  .dejlig  1" 

„$t)gmation    fi!    fin    (^aiat^ea",    ftob  ber  i  en   af  (Sangene: 
„^et  er  nu  \aahan  ^IRtitotogi!"  fagbe  ©tiigermama. 

^agen  berpaa  rejfte  bet  unge  ^ar  til  ^iøben^at)n  for 
ber  at  bo  og  bt)gge,  (Soigermama  fulgte  meb  for  at  tage  fig 
af  bet  grooe,  fagbe  ^un,  bet  oil  fige  ft^re  ^ugoæfenet.  ^ala 
flutbe  fibbe  i  ^uffeffab!  5Itt  oar  nt)t,  blanft  og  bejligt!  ber 
fab  be  alle  tre,  —  og  3(Ifreb,  ja,  for  at  bruge  et  Drbfprog, 
ber  belt)fer,  !f)Oor(ebeå  t)an  fab,  ^an  fab  fom  en  S3ifp  i  en 
©aaferebe. 

gormeng  Xrotbbom  ^a\)ht  bebaaret  t)am,  ^an  ^aobe  fet 
paa  goberatet  og  i!ie  paa^  Ijmh  ber  ftaf  i  ?5oberaIet,  og  bet 
er  Uf)elb,  meget  Uf)elb  i  ^gteftanbeu!  gaar  goberatet  op  i 
Simningerne  og  ©limmergulbet  falber  af,  faa  fortrtiber  man 
$anbe(en.  3  ftort  @e(ffab  er  bet  ^ojft  ubehageligt  at  mcerfe, 
at  man  ^ar  miftet  begge  fine  8ele!napper  og  oibe,  ot  man  i!!e 
fan  ftole  paa  ftt  ©pænbe,  for  man  ^ar  intet  ©pænbe,  men 
enbnu  oærre  er  bet  i  ftort  ©etffab  at  fornemme,  at  ^one  og 
©oigermama  tale  bumt  og  ha,  iffe  at  funne  ftote  paa  felo  at 
faa  et  oittigt  3nbfalb,  ber  bortoejrer  Xuml)eben. 

@aa  tit  fab  bet  unge  ^i^gtepar  §aanb  i  §aanb,  og  ^an 
talte,  og  l)un  brtippebe  et  Orb,  famme  9J?elobi,  famme  to,  tre 
^loffetoner.  ^et  oar  en  Stanbéluftning,  naar  @opl)ie,  en  af 
SSeninberne,  fom. 

@opl)ie  oar  meget  libt  føn;  ja,  l)un  oar  uben  ©faoanf! 
libt  ffceo  oar  ^un  rigtignof,  fagbe  ^a la,  men  bet  oar  oi^felig 
iffe  mere,  enb  ^^eninber  funbe  fe  bet;  l)un  oar  en  meget  for- 
nuftig ^ige,  Ibog   falbt  htt  ^enbe  iffe  tnb,   at  ^un  ^er  funbe 


«2)eiligl"  263 

blioe  farlig.  §un  i)ar  en  forfrijtenbe  Suftning  i  XuMeffabet, 
og  frijf  luftning  trængte  mart  til,  \)et  inbfaa  be  alle  fammen; 
luftet  maatte  ber,  og  faa  !om  be  ub  at  lufteé,  ©oigermama 
og  bet  unge  Wqttpax  rejfte  til  Statien. 


„®ub  ffe  2ot»,  at  oi  ere  hjemme  i  t)ort  eget  igen!"  fagbe 
SJ^ober  og  Xatter,  \)a  be  Slaret  efter  meb  5l(freb,  aKe  tre, 
tom  titbage. 

„^et  er  ingen  gornøjelfe  at  rejfe !^'  fagbe  ©tjigerntama ; 
„bet  er  egentlig  febeligt!  unbfEt)Ib,  at  jeg  figer  bet.  geg  Uhehe 
mig,  uagtet  jeg  ^at)be  mine  95ørn  meb,  og  bet  er  b^rt,  meget 
btirt  at  rejfe!  Me  be  ©allerier  man  ffat  fe!  5ltt  het,  man 
ffal  løbe  efter !  man  !an  jo  i!fe  t)ære  anbet  be!enbt,  naar  man 
!ommer  t)jem  og  blioer  fpurgt  ub!  og  faa  maa  man  bog  ^ore, 
at  bet  er  \>^t  bejligfte,  bet  man  fi!  gtemt  at  fe.  9Jlig  hheht  i 
Sængben  bi§fe  eoige  9Jlabonnaer,  man  hk\)  feto  bare  ajlabonna." 

„£)g  ben  9Jlab,  man  faar!''  fagbe  ^ala. 

„3!!e  en  ærlig  ^øbfuppe!"  fagbe  9J^ama.  „®et  er  SDaar« 
Ugbom  meb  bereå  ajJablaoning ! '' 

Og  tala  bar  bteoen  fatigueret  af  Svejfen,  t)ebt)arenbe 
fatigueret,  bet  tjar  bet  Ocerfte.  ©o^^ie  !om  ber  i  §ufet,  og 
©aon  gjorbe  t)un. 

SDet  maatte  man  er!enbe,  fagbe  (Stigermama,  at  (Sopl^ie 
forftob    fig    paa  §uéoæfen    og  tunftoæfen    og  a(t    tjoab   §un 


264  „dejlig!" 

efter  fin  gornuie  iffe  f)at)be  9f^aab  ti(;  og  faa  mx  \)\u\  bertil 
meget  agtbar,  iubcriig  trof aft;  hct  oifle  ^uu  ret,  ha  kala  iaa 
ft)g  og  tobte  fig. 

§t)or  goberatet  er  het  ^ele,  ber  maa  f^oberatet  ^otbe  ub, 
elleré  er  het  forbi  meb  goberalet  —  og  bet  »ar  forbi  meb 
j^oberotet,  —  Uaia  høhe. 

„§un  t)ax  bejlig!"  fagbe  9JZoberen,  „{)un  t>ax  rtgtigno! 
noget  anbet  enb  5(nti!ferne,  be  ere  faa  rambonerebe!  ^aia 
t)ar  ^el,  og  het  ffat  en  8!øn^eb  tjære." 

5l(freb  græb,  og  SJJoberen  græb,  og  be  gi!  begge  i  forte 
^tæber,  9J?ama  !(æbte  fort  ifcer,  og  fyan  gif  (ængft  i  fort,  bar 
længft  Sorg,  og  ^un  fif  ben  Sorg  til  at  ^Ifreb  giftebe  fig 
igen,  tog  Sophie,  ber  iffe  ^a\)\)e  Uboorteg. 

„§an  er  gaaet  til  Sberligl)eber!''  fagbe  Soigermama, 
„gaaet  fra  het  bejligfte  til  bet  grimmefte!  t)an  f)ar  funnet 
glemme  fin  førfte  ^one.  Xer  er  iffe  Ubt)otbenf)eb  t)o§  SJ^anb« 
fo(f;  min  Wanh  tiar  anbertebeé;  f)an  hshe  ogfaa  før  jeg." 

„$l)gnialion  fif  fin  ®a(at[jea!"  fagbe  ^Ifreb,  „ja,  bet 
ftob  i  S3rubeDifen;  jeg  t)ax>he  ogfaa  t)irfe(ig  forelffet  mig  i 
ben  bejlige  ©tatne,  ber  fif  Sio  i  mine  2(rme;  men  ben  be= 
flægtebe  @jcEt,  fom  §im(en  fenber  o§,  en  af  ben§  @ng(e,  ber 
fan  føte  meb  o§,  tænfe  meb  oé,  løfte  o^,  f)t)or  t)i  bøjeé,  ^ar 
jeg  nn  førft  funbet  og  tjunbet.  ^u  fom,  Sopftie!  iffe  i 
gormfføn^eb,  i  (gtraalegtané,  —  men  gob  nof,  mere  fmuf, 
enb  bet  bef)ot)e§!  ^otiebfagen  er  .^otiebfagen!  ^u  fom  og 
lærte  S3iKebl)uggeren,  at  l)ané  33ærf  fun  er  Ser,  (Støt),  fun 
et   5lftrt)f    i    bette   af    ben   inbre   ^ærne,    ben    tji   ffnlle   føge. 


»2)eiligl"  265 

BiaUeU  ^ala!  Oort  gorbUt)  ttax  fom  et  SRejfelit)!  beroppe, 
i)t3or  man  famlet  i  @t)m|)ati,  ere  tii  f)inanben  maaffe  fjotu 
fremmebe." 

„®et  Dar  i!fe  fcerligt  fagt/'  fagbe  ©op{)ie,  „bet  t>ax  iffe 
frifteltgt!  ^ift  oppe,  ^t)or  ber  i!fe  ffal  tage§  til  ^gte,  men, 
fom  bu  figer,  ©jcetene  møbe§  oeb  (Sympati,  ber,  f)Oor  a(t 
f)erligt  ubfolber  og  løfter  fig,  uil  ^enbe§  ©jæt  maaffe  !(tnge  i 
faa  fulbelig  ^raft,  at  ben  otjerflinger  min,  og  bu  —  bu  t)il  ba 
igen  ub6rt)be  i  bit  førfte  t^orelffelfeé^Ubbrub:  Xejtig,  bejlig!" 


(£n  ^iftorte  fra  ålitternc. 


Det  er  en  §i[torte  fra  t)e  jt^bffe  flitter,  men  ben  begtjnber 
i!te  beroore,  nej,  langt  borte,  S^b  paa,  i  Spanien;  §at3et 
er  ?}aruej  nietlem  Sanbene;  tæn!  big  bert)cn,  tit  8ponien! 
ber  er  t)armt,  og  ber  er  bejtigt;  ber  t)o!fe  be  tibrøbe  (Granat* 
blomfter  medem  be  morfe  Saurbærtræer;  fra  S3jergene  oifter 
en  forfriffenbe  ^inb  neb  ooer  Drange^aoerne  og  be  prægtige, 
maurtjte  §atter  meb  be  gtjlbne  kupler  og  be  faroebe  ^ægge; 
gennem  ©aberne  brage  SBørn  i  ^roce§fion  meb  2^§  og  oajenbe 
ganer,  og  ooer  bem,  faa  t)øj  og  flar,  lofter  Rimten  fig  meb 
fun!(enbe  ©tjerner!  ©ang  og  ^'aftagnetter  !(inge,  ^nofe  og 
$iger  foinge  fig  i  ^an§  unber  be  blomftrenbe  5tfafietræer, 
mebenå  ^liggeren  fibber  paa  ben  f)ugne  SJZarmorften,  foæger  fig 
meb  ben  faftige  SSanbmelon  og  bøfer  Sioet  i)en;  ^et  er  fom 
en  bejlig  ^rom  bet  t)e(e!  gine  fig  ^en  i  ben,  —  ja,  bet  gjorbe 
faa  ganffe  to  unge,  ntigifte  ^olt,  og  bem  t)ar  ogfaa  t)er  gioet 
atle  3orben§  @ober:  ©unbt)eb,  gobt  |)umør,  ^Rigborn  og 
§æber. 


C£n  giftene  [ra  klitterne.  267 

„9Si  ere  \aa  I^tfelige,  font  nogen  fan  bære  bet!"  fagbe 
be  i  §jertet§  futbe  ODerbeoiéning;  bog  et  Xrin  enbnu  t)øjere 
i  £i)!fe  funbe  be  (øfteé,  og  bet  tiilbe  Dære  flet,  naax  O^ub 
forunbte  bem  et  ^arn,  en  ©øn,  ber  lignebe  bem  paa  2egeme 
og  @iæl. 

2)et  I^ffelige  93arn  tiUbe  hlm  ^itfet  meb  Sii^^^/  fi^be  ben 
^øjefte  Om^u  og  terlig^eb,  al  ben  25ett)ære,  font  Sfligbom  og 
forntaaenbe  (Slægt  tan  ffabe. 

8om  en  ?5cft  gleb  bagene  ^en  for  bent. 

„£it)et  er  en  ^ærtig^eb§=9laabegaoe,  næftett  ufattelig  ftor!" 
fagbe  ^uftruen,  „og  benne  29!faltg!)eb§  g^Ibe  ffal  i  bet  anbet 
£iD  funtte  t)o!fe  og  M  frem  i  en  ©Otg^eb!  —  jeg  rummer 
iffe  benne  Xanfe." 

„Dg  ben  er  t)i§fe(ig  ogf aa  et  Ooermob  af  3Jlenneffene ! " 
fagbe  SDfJanben.  „^et  er  i  (^runben  eu  forfcerbelig  ©toItf)eb 
at  tro,  man  f!a(  teoe  et)ig  —  blioe  fom  ®ub !  bet  tiar  jo  og= 
faa  @(angen§  Orb,  og  ben  oar  Sognene  §erre." 

„®u  tt)it)Ier  bog  i!!e  om  et  Sit)  efter  bette?"  fpurgte  ben 
unge  §uftru,  og  'i)tt  tjar,  fom  for  førfte  ®ang  en  ©f^gge 
geunem  bereå  folbeltjfte  Xanferige. 

„^roen  looer  bet,  kræfterne  fige  bet!"  fagbe  ben  unge 
SDJanb,  „men  juft  i  a(  min  St)!!e  føler  og  erfenber  jeg,  at  bet 
er  en  ©tolt^eb,  en  Ot)ermob§=Xan!e  at  fortange  et  anbet  Sit) 
efter  bette,  eu  fortfat  S^ffalig^eb!  —  er  iffe  ^er  i  benne  %\h 
tjærelfe  git)et  o§  faa  meget,  at  t)i  funne  og  bør  uære  tilfrebfe?" 

„3a,  o§  bleo  ber  gioet  \)et,"  fagbe  ben  unge  ^one,  „men 
l^tjor    mange  Xufinber   b(ei)   iffe  bette  Sit)   en   tung   ^røDelfe, 


268 


@n  :pi[tone  fra  klitterne. 


^t)or  mange  ere  i!fe  ligefom  faftebe  iub  i  53erben  til  teuob, 
©fænbfel,  @i)gbom  og  lU^ffe!  nej,  mx  ber  iffe  et  £it)  efter 
bette,  ha  mx  alt  paa  benne  3orb  for  ulige  forbett;  ha  t)ar 
®ub  iffe  ben  retfcerbige." 


'  ^«t«SC^3  L   ^" 


__S5^r;tiTfiTni^tn  ri 


„Xiggeren  bernebe  paa  ©aben  ^ar  ©læber,  for  f)am 
tige  faa  ftore,  fom  kongen  ijax  bem  i  fit  rige  8(ot!"  fagbe 
ben  unge  SD^anb,  „og  tror  bu  iffe,  at  ?(rbejbébt)ret,  fom 
prt)g(eé,  fulter  og  flæber  fig  i^jet,  ^ax  ^^ornemmelfe  af  fine 
tunge  2e0ebage?  ^et  funbe  ha  ogfaa  fortange  et  anbet  SiD, 
fatbe  bet  en  Uret,  at  bet  iffe  bleo  ftidet  i  en  ^ojere  3?æffe  af 
©fabningen." 


@n  ^tftorie  fro  matterne.  269 

„3  §immertge§  3^tge  ere  mange  3Særetfer,  ()ar  ^riftué 
[agt,"  fDarebe  ben  nnge  ^one,  „§immerige§  Salige  er  \>et  uenbe* 
Uge,  font  (^ub§  ^ærUg^eb  er  bet!  —  ogfoa  ®^ret  er  en 
@!abning!  og  intet  Stu,  tror  jeg,  t)U  fortabet,  men  t)inbe  at 
ben  Si)ffatigt)eb,  bet  fan  mobtage,  og  fom  er  bet  no!." 

„SO^en  mig  er  nn  benne  SSerben  nof!"  fagbe  SOlanben  og 
flt)ngebe  fine  ^ilrme  om  fin  bejlige,  etffelige  ^uftru,  røg  fin 
S^igaretto  paa  ben  aabne  ^Itan,  ^t)or  ben  foate  Suft  tjar  ft)Ibt 
meb  duften  af  Oranger  og  9ZeIIi!er;  50?ufi!  og  ^aftagnetter 
!(ang  nebe  fra  (55aben,  (Stjernerne  blinfebe  ooenfra,  og  to  Øine, 
futbe  af  ^cerligt)eb,  f)an§  §nftru§  Øjne,  faa  paa  f^am  meb 
^ærUg^ebenå  et)ige  Sit). 

„@t  faabant  SO^inut,''  fagbe  f)an,  „er  het  bel  tjærb  at 
føbeé  for,  fornemme  og  —  forjoinbe!"  t)an  fmilebe,  §uftruen 
løftebe  @aanben  mi^bt  bebrejbenbe  —  og  8f^en  tjar  igen  borte, 
be  t)are  alt  for  It)!felige. 

Og  alt  fijnteé  at  føje  fig  for  bem  til  at  ffribe  frem  i 
§æber,  ©læbe  og  SSelocere;  ber  lom  en  Ombeféling,  men  !un 
i  Steb,  iffe  i  'Oet  at  n^be  og  ret  at  t)inbe  SioetS  ©læbe  og 
St)ft.  ®en  unge  Manh  b(et)  af  fin  ^onge  fenbt  fom  ©efanbt 
til  bet  fejferlige  §of  i  D^uélanb,  "Ott  tiax  en  §æber§pofl, 
f)an§  gøbfel  og  ^unbffaber  gat)  ^am  9tet  til;  ftor  f^ormue 
f)at)be  f)an,  ^an^  unge  ^one  ^at)be  bragt  f)am  en  i!fe 
ringere,  t)un  t)ar  batter  af  ben  rigefte,  meft  anfete  ^øb» 
manb.  @t  af  bennet  ftørfte  og  bebfte  (5!ibe  ffutbe  i  bette 
^Tar  juft  gaa  tit  (Stod^otm,  bet  ffutbe  føre  be  !ære  33ørn, 
SDatter  og  (St)igerføn,  tit  "ifeteréborg,    og  ber  btet)  fongetigt 


270  S"n  ^iftorie  fra  klitterne, 

inbrettet  om  35orb;  blobe  Xcepper  for  gøbberne,  ©ttfe  og  §er» 
Ugi)eb  runbt  om. 

S^er  er  en  gammet  ^æmpebife,  fom  nof  alle  ^anffe  !enbe; 
ben  !albe§  „kongen §  (Søn  af  ©nglanb/'  f)an  ogfaa  fejler 
l^aa  \aa  foftcligt  et  ©fib,  bet§  5(n!er  er  inbtagt  meb  bet  røbe 
®utb  og  ()Oert  Xot)  meb  SiI!etoinbe,  bet  ©!ib  maatte  man 
tæn!e  paa  t)eb  at  fe  bet  fro  Spanien,  ^er  ^ax  famme  ^ragt, 
jamme  5(fffeb§tan!e: 

„®ub  labe  Dé  otte  meb  Olæbe  finbcål" 

Dg  ^inben  btæfte  tjurttg  ub  fra  ben  fpanffe  ^^ft,  3Ifffeben 
btet)  !un  !ort.  3  faa  Uger  maatie  be  funne  naa  SOIaalet  for 
bere§  D^ejfe;  men  "i^a  be  bare  tiel  ube,  (agbe  58inben  ftg,  §at)et 
btet)  bran!t  og  ftitle,  SSanbet  It^fte,  §imlen§  Stjerner  (^fte,  bet 
»ar  fom  f^eftaftener  i  ben  rige  ^at)i)t. 

Xil  fibft  onffebe  man  bog,  bet  tiilbe  lufte  op,  btæfe  en 
gob  SO^ebbør,  men  ben  btæfte  i!!e;  toftebe  fig  SStnben,  'iia  mx 
ben  attib  imob.  Saatebeå  gt!  Uger,  ja,  ^ete  to  5[Raoneber,  — 
førft  ha  btei)  SStnben  t)etbtg,  ben  btæfte  S^boeft.  ^e  Dåre 
mibt  ube  mettem  ©fottanb  og  3^ttanO,  og  SStnben  tog 
tit,  ret  tigefom  i  ben  gamte  3Stfe  om  „^ongené  @øn  af 
(gngtanb": 

„®a  btæfte  ber  SSejr  og  mørfen  8ft), 

De  Dtbfte  bennem  ^berfen  Sanb  efler  2t), 

faa  !afteb'  be  ub  bereå  ^itnfer  ^ulb, 

men  S3øren  blæfer  bennem  SSeften  inb  for  ^anmarf." 


en  ^iftorie  fra  ^titterne.  271 

^et  er  nu  mange  ^iber  fiben.  ^ong  S^riftian  ben 
S^tjenbe  ^ah  )paa  ben  banffe  Xrone  og  nar  'iia  en  ung 
9JJanb;  meget  er  ffet  efter  ben  Xtb,  meget  omffiftet  og 
foranbret;  (So  og  9J^ofe  ere  blebne  frobtg  @ng,  §ebe  bteben 
b^rfet  Sanb,  og  i  2ce  af  SSeflj^ben^  §u§  t)o!fe  Æbletræer 
og  SRofer,  men  be  maa  føge§  op,  t^t  be  fr^be  i  St)  for  be 
ffarpe  $eftent)inbe.  3D^an  !an  berotre  ret  tænfe  fig  tilbage  i 
Xiben,  længere  enb  tit  S^l^riftian  ben  (S^t)enbe§  9le= 
gering.  (Som  ben  ©ang,  i  S^Uanb,  faa(ebe§  enbnu,  ftræffer 
fig  mileoibt  ben  brune  §ebe  meb  fine  ^æmpegraoe,  fine  Snft' 
f^ner,  fine  frtjbfenbe,  fnolbebe  og  fanbbt)be  3Seje;  SSefter  paa, 
bbor  ftore  ^italob  fatbe  i  gjorbene,  breDer  fig  ®ng  og  9JJofe 
begrænfet  af  ^die  flitter,  ber,  lig  en  5ltperæ!fe  meb  faoformebe 
%oppe,  tofte  fig  mob  .^atiet,  be  afbr^be§  !un  af  tjøje  Ser- 
ffrænter,  bem  (Søen  5tar  for  5tar  biber  ^æm^emunbfulbe  af, 
faa  at  ^rinfer  og  §øjber  ft^rte  fom  r^ftebe  oeb  Qorbffæto. 
<Baatthe§>  fer  ber  nb  i  ^ag  ben  ©ag,  faatebe§  oar  ber  for  be 
mange  5taringer  tilbage,  ha  be  to  (^!!etige  fejtebe  berube  paa 
hei  rige  (S!ib. 

©et  mx  fibft  i  September,  bet  t>ar  Sønbag  og  @ol(tin§* 
oejr,  ^ir!e!Io!!erne§  £t)b  naaebe  t)inauben  (ang§  9Zt§fnm« 
fjorb;  ^irferne  ber  ftaa  fom  tjugne  tampeften,  ^t)er  af 
bem  er  et  @tt}f!e  %itih\  SSefter!)at)et  tabe  rufle  ot)er  bem, 
og  be  ffutbe  ftaa;  paa  be  ftefte  mangter  Xaarnet,  hofferne 
t)ænge  ha  frit  ube  meflem  to  SSjcetfer.  ^irfetjeneften  oar 
enbt,  9D^enigt)eben  fom  fra  (^ub§  §u§  ub  paa  ^irfegaarben, 
^oor  ben  ®ang,  fom  enbnu,  if!e  fanbteé  efler  finbeé  %xæ  efler 


272  ®»  .t)tftorie  fra  klitterne. 

^uff,  iffe  en  ptantct  53tomft  efler  en  ^rané  tagt  ^aa 
©ratjeii;  fnolbebe  ©øjber  tife,  ^t)or  be  bøbe  ere  jorbebe;  et 
ffar^t  03ræ§,  piffet  af  ^tnbeit,  t)o!fer  ooer  ben  ^ele  ^irfe* 
gaarb;  en  enfett  Q^rat)  ()ar  maaffe  et  9[Ronument,  bet  t)i( 
fige  en  §en(mulbret  Xræbnt,  tilf)ugget  i  Siglifteform ;  Xræ- 
ftt)!fet  er  f)entet  fra  3Seftegnen§  @fot):  bet  tjilbe  §aD;  ber 
Doffer  for  ^tjftboen  be  tilhugne  ^Sjælfer,  $Ian!er  og  Xræer, 
fom  53rænbingen  fører  i  2anb;  ^inben  og  §at)gufen  for* 
tiitrer  fnart  bet  henlagte  Xræft^ffe.  @n  ]aa'oan  ©tnmp  laa 
{)er  paa  en  S3arnegrat),  og  ^en  til  ben  gif  en  af  bonerne,  fom 
fom  fra  ^irfen.  §un  ftob  ftitle,  faa  paa  bet  ^alot  opløfte 
Xræfti)ffe!  libt  efter  traabte  t)enbe§  9Jianb  til.  ®e  talte  itfe 
et  Orb;  f)an  tog  t)cnbe  oeb  ^aanben,  og  be  gif  fra  ©raoen 
ub  paa  ben  brune  §ebe ;  ot)er  SJJofelanb  og  ^en  imob  klitterne ; 
længe  gif  be  tatfe. 

„"^et  mx  en  gob  ^rcebifen  i  ^ag/'  fagbe  SJJanben,  „^at)be 
man  iffe  ^^or  §erre,  faa  ^at)be  man  ingenting." 

„ga,"  fuarebe  ^onen,  „lian  gtæber,  og  ^an  bebrøtjer! 
bet  f)ar  ^an  9^et  til!  —  ©om  i  SD^orgen  f)aobe  oor  liUe  ®reng 
t)æret  fem  ^ar,  ^aobe  t)i  maattet  be^olbe  i)am." 

„'5)er  f ømmer  iffe  noget  ub  af,  at  bu  førger!"  fagbe 
SO^anben.  „§an  er  fluppen  gobt  fra  heil  t)an  er  jo,  ^oor  t)i 
maa  bebe  om  at  fomme." 

£)g  faa  talte  be  iffe  mere  og  gif  f)en  imob  bere§  |)u§ 
mellem  klitterne,  ^lubfelig,  fra  en  af  bigfe,  l)t)or  iffe  SD^are* 
Ijalmen  l)olbt  (Sanbet,  løftebe  fig  ligefom  en  ftærf  9^øg;  het 
t)ar   et   SSinbftøb,   ber   borebe   fig   inb   i  klitten  og  ^Oirølebe  i 


6n  |)iftorte  fra  klitterne.  273 

SSejret  be  fitte  ©anbbele;  ber  !om  enbnu  et  SSinbfaft,  faa  aHe 
be  mellem  @nore  ophængte  ubfpcenbte  giff  jlog  mob  $uiet§ 
aJJur,  og  att  oar  igen  ftide;  8oIert  brcenbte  oormt. 

3RQnb  og  ^one  gi!  inb  i  ^ufet  og  Oare  fnart  af  (Bøn-- 
bagéflæberne,  ff^nbte  fig  faa  ooer  klitterne,  ber  ftob  fom 
uf)t)re  Sølger  af  8anb  plubfeligt  ftanbfebe  i  bere§  ^eoægetfe; 
klittag  og  3Jlare^atmenå  blaagronne,  ffarpe  Straa  gao  nogen 
garoeueffel  mob  bet  t)Dibe  ©anb.  @t  ^ar  S^aboer  fom  tit, 
be  ^al\)  t)inanben  meb  at  faa  93aabene  Jøjere  op  i  ©anbet, 
S^inben  biet)  ftærfere,  ben  Oar  bibenbe  !oIb,  og  ha  be  gi!  HU 
bage  ooer  klitterne,  fog  8anb  og  ffarpe  ©maaftene  bem  i 
5(nftgtet;  95ølgerne  løftebe  ^Oibe  Zo^pe,  og  SSIæften  flippebe 
ben  øoerfte  ^am  af,  faa  bet  fprøjtebe  efter. 

®et  biet)  ^ften,  ber  løb  en  foulmenbe  ©ufen  i  Saften, 
I)^Ienbe,  flagenbe,  fom  en  §ærf!are  af  fortoiolenbe  5Ianber,  ben 
otjerbøoebe  §at)et§  D^uIIen,  uagtet  ?^if!er^ufet  laa  hei  faa  nær. 
©anbet  føg  paa  Siuberne,  og  imellem  !om  et  ^aft,  fom 
f!ulbe  §ufet  r^fte§  i  fin  ©runb.  ^et  oar  mør!t,  bog  mob 
TObnat  Oitbe  9Jiaanen  fomme  op. 

Suften  flarebeå,  men  Stormen  for  i  al  fin  SSælbe  ^en 
ooer  bet  ht^U,  fortlabne  §ao.  ?5if!erfoI!ene  I)aobe  aflerebe  for 
tcenge  fiben  lagt  fig  til  @eng§,  men  het  Mx  i!!e  at  tæn!e  paa 
i  ha  @ub§  ^^ejr  at  Iu!!e  et  Øje;  ha  ban!ebe  het  paa  SSinbuet, 
®øren  aabnebeå,  og  ber  bleo  fagt: 

„^er  ftaar  et  ftort  gartøj  faft  paa  ben  t)berfte 
S^eolel"  i  eet  ©pring  Oare  5if!erfoI!ene  ube  af  Sengen  og  i 
Slæberne. 

m.  18 


274  @n  ^iftorie  fro  klitterne. 

SJ^aanen  bar  !ommen  frem;  bet  (t)§nebe  no!  tU  at  fe, 
l^aDbe  man  hmnet  f)oIbe  Øjnene  aabne  for  (Sanbflugt;  ^et  bar 
en  SSinb,  faa  man  !unbe  lægge  fig  mob  ben,  og.  !un 
meb  ftor  Sefticer,  !r^benbe  mellem  SSinbfaftene,  fom  man 
ooer  klitterne,  og  f)er  fløj  fom  ©banebun  i  Suften  ben 
fatte  i^xaa\)e  og  (5!um  op  fra  ^at>et,  ber  fom  et  ruEenbe, 
fogenbe  %ai\>  bæltebe  mob  ^t^ften.  SHan  maatk  rigttgno! 
^at)e  et  øbet  Øje  tit  ftra!§  at  finbe  fartøjet  berube;  en 
prægtig  ^omafter  bar  bet;  ben  toftebe§  netop  nu  ober  S^tebten, 
tre,  fire  ^abettcengber  uben  for  ben  fcebbantigc  §abfto!,  ben 
breb  mob  Sanb,  ftøbte  paa  ben  anben  Sl^ebte  og  ftob  foft. 
Umutigt  bar  M  at  bringe  §jætp,  ©øen  bar  for  botbfom, 
ben  ftog  mob  ?5<ii^tøjet  og  t)en  ober  bet.  9}lan  troebe  at  ^øre 
9^øbf!rigene,  ®øb§angeftené  ^aah,  man  faa  hen  trabte, 
l^jætpetøfe  3Sirffom^eb.  9^u  fom  en  @ø,  ber,  fom  et  fnnfenbe 
gjelbfttiffe,  fatbt  paa  SSobfprt^bet,  og  bette  bar  borte,  5tgter» 
enben  tøftebe  fig  ^øjt  ober  3Sanbet.  %o  SJ^enneffer  fprang 
meb  ^inanben  i  @øen,  be  forfbanbt  —  et  9^u  —  og  en  of 
be  ftørfte  SSøtger,  ber  ruttebe  op  mob  ^titterne,  !aftebe  et 
Segeme  inb  paa  (Stranben  —  en  ^binbe  bar  M,  et  2ig 
maatte  be  tro;  et  $ar  af  f^ruentimmerne  tumtebe  meb  |enbe 
og  troebe  at  bemærfe  Sib,  l^un  bleb  bragt  ober  ^titterne  tit 
giffertjufet.  §bor  bar  ^un  fmn!  og  fin,  biftno!  en  fornem 
^ame. 

^e  tagbe  t)enbe  i  ben  fattige  ©eng;  ber  bar  i!!e  Sinneb« 
træbt  i  ben,  ber  bar  et  Utbtagen  at  fbøbe  fig  i,  og  bet  bar 
gobt  barmt. 


en  §tftorte  fro  mitterne. 


275 


¥ 


e    ««  fle ,   eaer  5«or  ^u„  «ar,   og   bet   t,ar   jo  ogfaa  gobt, 


18* 


276  6n  ^iflorie  fra  klitterne. 

„2)et  oar  ftor  5)n!  at  fe  berpaa, 
bet  <Btih  flogeé  alt  i  (5tt)!ter  fmaa." 

i^ragftumper  og  ©paaner  fftjdebe  i  2anb,  ^un  nar  ben  enefte 
letienbe  af  bem  atte.  ©nbiut  for  ^inben  ^^lenbe  ^en  ouer 
Stiften,  nogle  Øjebliffe  f)at)be  ^un  9f^o,  men  fnart  !om  Smerter 
og  ©!rtg,  l)un  flog  fine  to  bejlige  Øjne  op,  fagbe  nogte  Orb, 
men  ingen  ^er  funbe  forftoa  bet. 

Og  ba,  for  a(t  i)t)a\)  f)un  ^abbe  libt  og  ftribt,  ^olbt  ^un 
i  fine  5lrme  et  nt)føbt  S3arn ;  bet  ffulbe  ^atie  !)Oitet  paa  $ragt= 
feng,  meb  8ilfegarbiner,  i  \)et  rige  §ué ;  bet  ffnlbe  meb  2^hei 
^atje  næret  t)itfet  til  et  £it)  rigt  paa  aUe  Sorbenå  (Sober,  og 
nu  i)at)be  9Sor  §erre  labet  bet  føbe§  i  ben  fattige  SSraa; 
i!!e  engang  et  åt}^  fif  het  af  fin  9Jiober. 

gifferfonen  lagbe  33arnet  op  til  beta  9J^ober§  33r^ft,  og 
bet  laa  tieb  et  fjerte,  fom  i!!e  længer  flog,  ^un  bar  \)øh. 
^et  S3arn,  fom  S^igbom  og  2t)!fe  ffulbe  ^ane  opammet,  tjar 
faftet  inb  i  SSerben,  faftet  af  ©øen  inb  i  klitterne  for  at  prøne 
ben  fattige^  Sob  og  tunge  ®age. 

Cg  altib  fommer  o§  E)er  i  @inb  ben  gamle  (Sang: 

„®en  ^ongené  ©on  £)annem  ranbt  Xaare  txia  ^nb, 

^tift  bebr't,  jeg  fom  for  ^otibjerg  inbl 

3eg  er  nu  fommen  faa  tibe  at  {)oIbe; 

men  nar  jeg  fommen  i  §r.  35uggc§  Sen, 

ha  t)at)'S)e  mig  rønet  fjnerfen  Slibber  efler  ©nenb." 

fiibt  @^b  for  D^iéfumf  jorb,  paa  ben  Stranb  §r.  33ugge 
engang  f)anbe  faibt  fin,  t)ar  @fibet  ftranbet.  2)e  f)aarbe,  urnen* 
neffelige   Xiber,    'Oa  ^eft^^ftené  33eboere   øoebe   onbt,   fom  man 


(£n  ^iftprie  fra  bitterne.  277 

ftger,  mob  ben  ftranbebe,  bare  længft  forbi;  ^ærligijeb  og 
•hjertelag,  Dopofrelfe  for  be  ffibbrubne  fanbteé  ber,  fom  ben  i 
t)or  %\h  I^fer  frem  i  be  æbtefte  Zvæt]  ben  bøenbe  SJJober  og 
het  elenbige  S3arn  tiUbe  ^aoe  møbt  £)mJ)u  og  Peje,  ^tjor^en 
„33øren  ^at)be  blæft",  men  ingenflebé  inberUgere  enb  ^o§>  ben 
fattige  ?5if^er!one,  fom  enbnu  i  @aar  ftob  meb  tungt  fjerte 
»eb  (^raijen,  fom  gemte  l^enbe§  93arn,  ber  i  ®ag  uitbe  ^atje 
f^Ibt  fit  femte  5tar,  om  Q^ut  ^ot)be  forunbt  bet  ot  Iet)e. 

gngen  t)ibfte,  ^oem  ben  fremmebe,  bøbe  ^tiinbe  bar,  etter 
!§t)orfra  f)un  fom.  ©!i6et§  ©tumper  og  ©paaner  mælebe  i!!e 
berom. 

3  (Spanien,  i  bet  rige  §u§,  inbtraf  albrig  ^ret)  etter 
SSubffab  om  S[)atter  etter  ©mgerføn;  be  bare  i!!e  fomne  tit 
bereé  S3eftemme(fe§fteb ;  ftærfe  Storme  l^abbe  rafet  i  be  fibfte 
Uger;  mon  bentebe  i  SQlaaneber.  —  „Xotal  forlift;  atte  om» 
fomne!"  bet  bibfte  be. 

SD^en  beb  $u§b^»^litter,  i  gifferen§  §u§,  i)at)he  be 
nu  en  litte  $urf. 

§bor  ®nb  beffcerer  ?5øben  for  to,  finber  ben  trebie  bet 
ogfaa  (ibt  tit  et  SDIaaltib;  og  nær  beb  $abet  er  nof  en  'Sttt 
giff  for  futten  SRunb.     ^øx^en  bteb  ben  titte  fatbt. 

„$)an  er  bift  et  gø'bebarn,"  fagbe  man,  „t)an  fer  faa 
fort  nb!"  —  „§an  fan  ogfaa  bære  en  Statiener  etter  Spanier!" 
fagbe  ^ræften.  ^tte  be  tre  gotfefcerb  ft)nte§  gifferfonen  fom 
ub  )^^aa  eet  og  trøftebe  fig  meb,  ot  33arnet  bor  friftent  ^øht. 
drengen  tribebe^,  bet  obetige  93tob  ^otbt  SSorme  og  fif 
kræfter  \)t\)    ben    fattige  ^oft,    boféte    tit  i  hzt    ringe  §u§; 


278 


©n  ^iftoric  fra  55littccne. 


bet  banffe  ^ungemaat  biet)  f)an§  Xunc^emaal,  font  SSeftj^ben 
tater  bet.  ©ranattenen  fra  Spanien^  3orb§nton  bleD  SJ^are^ 
^otmen§  plante  paa  S^Uanbg  55eft!i;ft,  bertU  fan  et  9J?ennefEe 
brit)e  bet!  til  bette  ^jem  !(amrebe  ijan  fig  nieb  fit  2it)§  aar* 
lange  9^øbber.  ©utt  og  ^utbe,  gattigmanbg  Xrang  og  9^øb 
ffutbe  ^an  prøtJe,  men  ogfaa  ?^attigmanb§  ©læbe. 

55arnbom§tiben  for  en^tjer  ^ar  fine  S^^^øjber,  ber  fiben 
ftraale  gennem  i)ete  Sitret.  ig)t)or  fulbt  op  f)ai3be  i!fe  f)an 
til    2^ft    og    Seg!     ^ele    8tranbbrebben,     milet)ibt,    laa    meb 


Segetøj:  et  9Jlofai!  af  ^flulleften,  røbe  fom  koraller,  gule  fom 
?Rat),  og  ^t)ihe,  runbebe,  fom  »ar  bet  fugleæg;  be  laa  meb 
alle  ?5art)er,  alle  flebne  og  glattebe  af  §at)et.  ©elt  bet  ub^ 
tørrebe  giffeffetet,  be  i  SSinben  tørrebe  ^anbplanter,  Xangen, 
ffinnenbe  ^oib,  lang  og  fmal  fom  ^ænbler,  flagrenbe  mellem 
©tenene,  alt  tiar  til  2eg  og  2t)ft  for  Øjet  og  for  Xan!en; 
og  SDrengen  tiår  et  optiatt  S3arn,  mange  og  ftore  @t)ner  laa 
gemte    i   ^am.      §t)or    !unbe    ^an    ^uffe  ^iftorier    og   SSifer, 


fn  giftene  fro  klitterne.  279 

^an  fi!  ai  ^ørp,  og  fingernem  t)ar  t)an:  af  (Stene  og  ©fatter 
fatte  l)an  ^e(e  gartøjer  famnten,  og  S3ttteber,  man  !unbe  ^^nte 
8tuen  meb;  f)an  !unbe  unberlig  fnitte  fine  Xanfer  ub  i  en 
$inb,  fagbe  ^ané  ^(ejemober,  og  drengen  oar  bog  enbnu  (itte; 
bejtig  !(ang  f)an§  9tøft,  SOf^elobier  gi!  f)am  ftra!§  ooer  Xungen. 
^ex  oar  mange  (Strenge  fpænbte  i  bet  S3r^ft,  be  funbe  i)at)e 
!(inget  ub  i  SSerben,  toar  f)an  bteoen  ftittet  anbetfteb§  enb  i 
giffer^ufet  beb  SSefter{)at)et. 

@n  SDag  ftranbebe  ^er  et  S!ib,  ber  breo  i  Sanb  en  ^a§fe 
meb  fjælbne  ^(omftertøg;  nogle  tog  man  og  ^uttebe  i  ©rtjben, 
man  troebe,  at  be  oare  tit  at  f^ife,  anbre  taa  og  raabnebe  i 
Sanbet,  be  !om  i!!e  tit  bere§  93eftemmelfe  at  ubfolbe  ben 
garoe^ragt,  ben  §er(ig^eb,  ber  taa  i  bem  —  Oilbe  hd  gaa 
3  ør  g  en  bebre?  S3Iomftertøgene  t)ar  bet  fnart  forbi  meb,  f^an 
t)at)'i)e  klaringer  enbnu  at  prøtie. 

•SDet  fatbt  albrig  ^am  etter  nogen  af  be  anbre  berobre 
inb,  ^oor  enfomt  og  ensformigt  ®agen  gi!,  ber  oar  futbt  op 
at  gøre,  at  t)øre  og  fe.  §at)et  feto  Oar  en  ftor  Særebog,  ^Oer 
2)ag  frembøb  ben  et  nt)t  33tab,  gabbti!,  dønning,  ^uting  og 
Storm;  Stranbinger  tave  @tan§pun!terne;  ^irfegangen  ftob 
fom  f^eftbeføg,  bog  af  S3eføg  Oar  eet  l^jemme  i  t^if!ert)ufet 
færtigt  !ær!omment,  bet  gentoget  to  @ange  om  ^aret,  ^et  mv 
S3eføget  af  SJlorbrober,  Statebonben  fra  gjattring  o^pe  nær 
33  o  O  bjerg;  ^an  !om  meb  røbmatet  SSogn,  ft)tbt  meb  3Iat, 
SSognen  Oar  tu!!et  tit  fom  en  ^ifte  og  bematet  meb  btaa  og 
§oibe  Xutipaner,  ben  bteo  tru!!en  af  to  Uatle'Oe  Stube,  og 
Sørge n  fi!  Sot)  at  !øre  bem. 


280  Sn  |)tftorie  fra  klitterne. 

5laIebonben  t)ar  bet  gobe  §ot)eb,  ben  muntre  ^ceft,  en 
93impet  forte  ^an  meb  fig  fulb  af  33rænbeDin,  ent)t)er  fif  en 
(Snap§  af  ben,  etter  en  ^affefo):  futb,  berfom  bet  flortebe  paa 
@(a§,  fett)  3ørgen,  t^t)or  titte  t)an  t)ar,  bteb  gitien  et  gobt 
fingerbøl  fntbt,  bet  bar  for  at  §oIbe  paa  ben  febe  Stal,  fagbe 
Slatebonben  og  fortalte  \aa  altib  ben  famme  ^iftorie,  og  naar 
man  to  ah  ben,  fortalte  t)an  ben  ftraf§  om  igen  for  be  famme 
i^olt]  bet  gør  atte  fnaffomme  ^erfoner!  og  ha  førgen  i  ^ele 
fin  Opoæfft  og  inb  i  STcanbbomg  5lar  tog  5Int)enbetfe  og  Xate« 
maabe  af  ben  §iftorie,  faa  maa  oi  t)e(  t)øre  ben. 

„Ube  i  5(aen  gi!  5Iatene,  og  5Ia(emober  fagbe  tit  fine 
®øtre,  ha  be  hah  om  at  maatte  gaa  alene  et  litte  Søb  op 
ah  5taen:  „„Q^aa  i!!e  for  langt!  let  fommer  ben  fæle  ^late« 
ftanger  og  tager  eber  atte  fammen!""  —  men  be  gi!  for 
langt,  og  af  otte  ®øtre  !om  !un  tre  t)iem  igen  tit  ^ale- 
mob  er;  og  be  jamrebe:  „„SSi  bare  bare  gaaebe  libt  nben  for 
®øren,  faa  !om  ben  fæte  Stateftanger  og  fta!  bore  fem  @øftre 
i^jet!'"'  — •  „„^t  !omme  no!  igen!""  fagbe  ^alemober. 
„„^^ejl""  fagbe  døtrene,  „„for  ^an  flaaebe  bem,  ffar  bem  i 
(Btt)tkx  og  ftegte  bem.""  —  tt,,^^  !omme  no!  igen!""  fagbe 
5(aIemober.  „„Sa,  men  t)an  aab  bem!""  —  „„^e  !omme 
no!  igen!""  fagbe  ^atemober.  „„SO^en  faa  bra!  t)an 
S3rænbeoin  obenpaa!""  fagbe  døtrene.  „„5la,  ab!  ha  !omme 
be  atbrig  igen!""  t)t)(ebe  Statemober.  „„33rænbebinet  h^" 
graber  Staten!"" 

„Og  berfor  ffat  man  altxh  bri!!e  fin  S3rænbebtn§fnap§  til 
ben  9tet!"  fagbe  5laIebonben. 


en  £)iftorie  fro  klitterne.  281 

Og  bettne  ^tflorie  biet)  ?^Uttergutb§traaben,  §umøret§ 
Xraab  i  ^ørgenå  Sit).  Dgfaa  ^an  t)irDe  gerne  uben  for 
S) øren,  „(ibt  op  ab  5laen",  bet  t)U  fige  meb  gortoj  nb  i 
SSerben,  og  SJ^ober  fagbe  fom  5(aIentober:  „ber  er  ntange 
flentme  SJ^enneffer,  2(aleflangere!"  men  libt  uben  for  klitterne, 
bare  (ibt  inb  i  §eben,  maatte  ^on  bog;  og  het  ffutbe  ijan 
fomme.  ?^ire  fornøjelige  Xage,  be  Itjfefte  i  f)ele  f)an§  93arn' 
bom§  Sio,  opruflebe;  at  gl^ttanbé  ^ejligfieb,  ^jemmeté 
©læbe  og  ©olffin  laa  i  bi§fe;  tjan  ffutbe  til  @ilbe  —  S3e= 
graoelfeégilbe  t>ax  htt  rigtignof. 

@n  t)el^at)enbe  ©lægtning  af  ?^ifferfamilien  Oar  høh\ 
(^aarben  laa  inbe  i  Sanbet,  „Øfterpaa,  en  (Streg  mob  9^orb", 
fom  het  f)eb.  gaber  og  SO^ober  ffulbe  berotier  og  førgen 
meb.  %xa  klitterne  ooer  ^ebe  og  9}^ofe(anb  fom  be  tit  ben 
grønne  (Sng,  ^oor  ©fjcerumaa  ffar  fig  SSej,  5(aen  meb  be 
monge  5IaI,  f)Oor  ^(alemober  boebe  meb  fine  ^øtre,  bem, 
be  flemme  9JJenneffer  ftangebe  og  ffar  i  Staffer;  bog  bebre 
f)aobe  no!  SJlenneffcne  tit  iffe  f)anb(et  meb  bereé  9Jleb= 
menneffer;  ogfaa  §r.  ^Ribber  S3ugge,  fom  nceonebeé  i  ben 
gamte  SSife,  biet)  mtjrbet  af  onbe  9D?enneffer,  og  i  ^Dor  gob 
lian  felt)  !albe§,  t)ilbe  ^an  jo  bog  ^at)e  ftaaet  i^jel  53t)g» 
mefteren,  ber  rejfte  I)am  Slot  meb  Saarn  og  tt)ffe  SJ^ure, 
netop  ber,  ^t)or  3  ør  gen  meb  fine  ^lejeforælbre  ftob,  ^t)or 
©fjærumaa  falber  i  ^^iéfumfjorb.  SSolDbaffen  Oar 
enbnu  at  fe,  be  røtie  ^urbroffer  rnnbt  om.  §er  ^at)be 
3flibber  ^ugge,  ha  33^gmefteren  tjar  afrejft,  fagt  til  fin 
8t)enb:     „@a!  efter  ^am   og   fig:     SJJefter,    ^aarnet   I)celber! 


282 


(£n  ^iftorie  fra  5tlttterne. 


t)enber  i)an  fig,  \aa  floar  'i)u  {)am  i^jel  og  tager  pengene, 
^an  fi!  af  mig,  men  t)enber  {)an  fig  i!!e,  ha  lab  !)am  brage 
i  greb!"  og  St)enben  abløb,  og  S3^gmefteren  foarebe:  „3!fe 
^ælber  Xaarnet,    men  engang   oil    ber  fomme   5Sefter    fra   en 


ajlanb  i  en  blaa  ^a^pe,  ^an  oil  faa  'Oei  til  at  {)ætbe!"  Dg 
bet  f!ete  i)unbrebe  5lar  berefter,  ha  brøb  SSeflerf)at)et  inb,  og 
^aarnet  fatbt,  men  ®aarben§  ©jer,  ^rebbjørn  @^tben* 
ftjerne,  b^ggebe  fig  ^øjere  oppe,  ^oor  (Sngen  flipper,  en  n^ 
©aarb,    og   ben    ftaar  enbnu,    og  bet  er  3^ørre'-3So§borg. 


en  |)iftorie  fro  klitterne.  283 

^er  forbi  ffulbe  førgen  meb  fine  Pejef orælbre ;  f)Dert 
^te'O  l^erotJre  Ija);)^^  man  fortalt  f)am  om  i  be  lange  SSinter= 
aftener,  nu  \aa  ^an  ©aarben  meb  ben§  bobbelte  @raOe, 
Xræer  og  S5uf!e;  SSoIben,  overgroet  meb  SSregner,  løftebe  fig 
berinbe;  men  bejligft  oare  be  t)øie  Sinbetræer,  be  naaebe  lige 
op  til  Sagr^ggen  og  f^Ibte  Suften  meb  ben  føbefte  2;uft. 
SD^ob  S^orbøeft,  i  hjørnet  af  §aøen,  ftob  en  ftor  SSujl  meb 
SSromfter,  font  øar  bet  SSinterfne  i  t)et  fommergrønne;  ^tt 
i)or  en  gtjlbebuff,  ben  førfte,  S^^Qen  ^at^he  fet  faalebeé 
blomftre;  ben  og  Sinbetræerne  bleoe  gennem  alle  faringer  i 
ajJinbe,  ®anmar!§  ®uft  og  SDejligiieb;  fom  93arnefj[æten  „gemte 
for  ben  gamle  SJlanb." 

Sfleifen  gi!  ftra!§  Oibere  og  mere  befoem,  tf)i  netop  ub 
for  9^ørre  =  SSo§borg,  ^øor  §^Iben  ftob  i  33Iomfter,  !om  ^an 
op  at  age,  be  møbte  anbre  ©cefter,  ber  f!ulbe  til  S3egrat3elfe§* 
feften,  og  meb  bi§fe  fom  be  tit  SSogn§,  rigtigno!  maatte  be 
alle  tre  fibbe  bag  i  paa  en  tide  Xrcefifte  meb  gernbeftag,  men 
bet  øar  bog  bebre  enb  at  gaa,  mente  be.  Slørfelen  gi!  !)en 
øøer  ben  !noIbebe  $ebe ;  ©tubene,  fom  tra!,  ftanbfebe  imellem, 
^øor  ber  !om  en  frif!  ©ræ^ptet  mellem  2t)ngen.  (Solen  f!innebe 
øarmt,  og  unbertigt  øar  M  at  fe  langt  ube  en  9^øg,  ber 
bøtgebe,  og  bog  øar  ben  flarere  enb  Suften,  man  faa  igjennem 
ben,  het  oar,  fom  2t)§ftraalerne  ruKebe  og  banfebe  !)en  oøer 
§eben. 

„®et  er  2o!emanben,  fom  briøer  fin  gaare!)iorb, "  fagbe  be, 
og  het  øar  no!  fagt  for  førgen,  ^an  f^nteg  at  !øre  lige  inb  i 
©øent^reneé  Sanb  og  øar  bog  i  3Sir!etig!)eben.    $øor  øar  tier  ftille ! 


284  @n  ^iftorie  fra  Stlitterne. 

Ubftraft  og  ftor  loa  |)ebeit,  men  fom  et  f)elt  !ofteligt 
Xceppe;  Sangen  ftob  t  S3(omfter,  be  c^preégrønne  (Snebær* 
buffe  og  frijte  (Sgeffnb  fom  fom  53ufetter  frem  i  §eben§ 
2t)ng;  f)er  Mx  faa  inbbt)benbe  til  at  boltre  fig,  tiar  fun  iffe 
be  mange  giftige  ^ugorme!  om  bem  talte  man  og  om  be 
mange  lUoe,  ber  iiaobe  t)æret,  t)Oorfor  ogfaa  §errebet  !atbte§ 
Ultjborg  ©erreb.  '3)en  gamte,  fom  førte,  fortalte  fra  fin 
gaber§  Xib,  t)Oor(ebe§  ^erube  §eftene  tit  ^a^^'tie  ftribt  en 
l^aarb  @trib  meb  be  nu  ubrtjbbebe  oilbe  ^t)v,  og  at  en 
50?orgenftnnb,  i)an  fom  t)erub,  ftob  en  af  |)eflene  og  traabte 
paa  en  UIo,  ben  §at)be  bræbt,  men  ^obet  oar  f)e(t  gnaoet  af 
§eftené  53en. 

5IIt  for  ^urtig  gif  ^^ejen  ooer  ben  fnotbebe  §ebe  og  gennem 
bet  ^he  (5anb.  ®e  Ifiolbt  oeb  ©ørge^ufet,  t)t)or  ber  t)ar 
futbt  op  af  fremmebe,  inbe  og  ube;  ben  ene  S5ogn  ftob  tjeb 
ben  anben,  §efte  og  Offer  gif  paa  ben  magre  ©ræéning; 
ftore  ©anbflitter,  ligefoiii  t)jemme  Oeb  S^efter^aOet,  løftebe  ftg 
bag  ©aarben,  ftrafte  fig  oibt  og  brebt!  f)Oor(ebe§  Oare  be 
fomne  ^erop,  tre  W\i  inb  i  Sanbet,  og  lige  faa  ^oje  og  rnæg« 
tige  fom  be  beb  ©tranben?  SSinben  ^at)t)c  løftet  og  flettet 
bem,  be  !)at)be  ogfaa  bere§  §iftorie. 

^falmer  bleoe  ber  fnngne,  græbt  btet)  ber  ogfaa  cf  et  ^ar 
gamle,  eUerg  oar  alt  faa  fornøjeligt,  f^nteé  førgen,  ^er  oar 
Ttah  og  SDriffe  futbt  op;  be  bejtigfte  febe  3(at,  og  paa 
bem  ffat  man  briffe  33rænbet)inéfnap» ;  „ben  fætter  Slalen!" 
^aobc  5la(ebonben  fagt,  og  be  Orb  fom  rigtignof  ^er  til 
©erning. 


©n  ^iftorie  fra  klitterne.  285 

S  ør  g  en  tjar  inbe,  og  førgen  \)ax  ube;  paa  trebje 
®ag  følte  i)an  fig  f)jemme  i)er  font  i  giffer^ufet  og  )i)aa 
klitterne,  ^t3or  !)Qn  ^atjbe  letiet  alle  fine  tibUgere  ®age, 
§er  paa  §eben  Dar  rigtigno!  anberlebeé  rigt,  f)er  nt^Irebe 
meb  S^ngbtonifter  og  meb  9^eoIinger  og  53(Qabær,  be 
Dætbebe  frem  faa  ftore  og  faa  føbe,  man  funbe  orbentlig  mafe 
bem  ub  meb  goben,  faa  Sangen  br^ppebe  meb  ben  røbe 
@aft. 

©ift  taa  en  ^æmpegrao,  ^er  en  anben;  9fløgftøtter  tøftebe 
fig  i  ben  ftifle  Snft,  bet  oar  §ebebranb,  fagbe  man,  ben  I^fte 
bejligt  ub  \)aa  aftenen. 

^n  !om  ben  fjerbe  Xag,  og  faa  Dar  33egrat)etfe§gilbet  ube 
—  be  ffutbe  fra  SanbfUtterne  tit  ©traubflitterne. 

„SSore  ere  bog  be  rigtige/'  fagbe  gaber,  „biéfe  ^aoe 
ingen  SD^agt." 

Og  ber  btet)  talt  om,  ^oorlebeé  be  t)are  !omne  ^er,  og 
bet  t)ar  alt  fammen  meget  forflaaeligt.  SSeb  ©tranben  oar 
funbet  et  Sig,  33ønberne  ^a\)\)e  lagt  bet  i  tirfegaarben,  ^a 
beg^nbte  (Sanbflugten,  §at)et  6røb  t)oIbfomt  inb;  en  !(og 
SQlanb  i  ©ognet  raabebe  tit  at  aabne  dråben  og  fe  efter, 
om  i!fe  ben  jorbebe  taa  og  fugebe  )iaa  fin  Xommetftnger, 
tt)i  ha  t)ax  bet  en  §at)manb,  be  t)at)be  begradet,  og  §at)et 
t)itbe  brt)be  op  for  at  t)ente  ^am.  @rat)en  btet)  aabnet,  t)an 
taa  og  fugebe  paa  Xommetfingeren,  og  faa  fi!  be  ^am  ftrafå 
paa  en  ^arre,  to  Offer  fpænbteé  for,  og  fom  bræmfeflu!ne 
for  be  meb  t)am  otier  §ebe  og  9JJofe  ub  i  §at)et,  ba  ^otbt 
©anbftugten    op,    men   ^titterne    ftaa    enbnu.      3ltt   bet   t)ørte 


286  @n  |>tftorie  fra  klitterne. 

og  gemte  '^øxqen  fra  be  It)!!eligfte  Xage  t  fin  93arnbom§ttb: 
bagene  tjeb  S3egrat)elfe§gi(bet. 

dejligt  bar  bet  at  fomme  ub,  fe  nt)  (Sgne  og  n^  Wien-- 
neffer,  og  f)an  ffutbe  fomme  mere  ub.  §an  t)ar  iffe  fjorten 
5(ar,  et  ^arn  enbnu;  f)an  gtf  meb  S^rtoj,  !om  ub  at  fenbe, 
{)t)ab  S^erbeu  gioer;  prøoebe  otibt  SSejr,  {)aarb  (Sø,  onbt  ©inb 
og  l^aarbe  9Jlenneffer;  ^an  biet)  ^a^titébreng !  ringe  £ofl,  folbe 
DZætter,  Jamp  og  9Zætief(ag  banfebe,  ha  oar  ber  noget  i  ^an§ 
tløjabelige  fpanffe  ^(ob,  ber  fogte  op,  faa  at  brebe  Orb  ffnm= 
mebe  ^am  om  SJlunben,  men  het  bteo  no!  !togeft  at  tage  bem 
i  fig  igen,  og  bet  t)ar  en  gornemmelfe  fom  for  5Ialen  at  flaaé, 
ffære§  og  Iægge§  paa  ^anbe, 

„3eg  tommer  igen,"  fagbe  bet  inben  i  ^am.  ^en  fpanffe 
t^ft,  i)an§  gorælbreg  f^æbrelanb,  S3t|en  felo,  f)tior  be  ^a\)'t)^ 
ledet  i  SSetftanb  og  2t)!fe,  fi!  f)an  at  fe,  men  tian  tibfte  iffe 
om  ^jemftatn  og  ©lægtffab,  ^^amilien  t)ibfte  enbnn  minbre 
om  ^am. 

®en  følle  (S!ib§breng  fi!  fieller  i!!e  Soo  at  gaa  i  Sanb, 
~  bog  ben  fibfte  ^ag,  fartøjet  laa  !)er,  fom  ^an  paa  2anb« 
jorben;  ber  ffulbe  gøre§  3nb!øb,    og  ^an  flæbe  bet  om  33orb. 

®er  ftob  gør  g  en  i  uéfetige  flæber,  be  faa  ub,  fom 
be  tjare  tjabffebe  i  ©røften  og  tørrebe  i  ©forftenen;  forfte 
®ang  fao  (jan,  "^'Utboen,  en  ftor  (Biah.  §t)or  bare  bog 
pufene  ^øje,  (Skaberne  f næbre,  mtilrenbe  meb  9JJenneffer! 
9^og(e  trængte  fig  ^er,  nogle  ber,  htt  bar  fom  en  t)e(  9JJaI' 
ftrøm  af  33t)fot!  og  S5ønber,  SD^unfe  og  (Sotbater;  ber  bar 
en  ©fraalen,   en  ©frigen,   en  klingen  af  tioffer  paa  ^fter 


en  §iftorte  fra  bitterne.  287 

og  SD^uIæjTer,  £irfe!(o!!erne  rtngebe  tneb;  ber  løb  Sang  og 
^lang,  jamren  og  S3an!en,  for  ^ber  ^rofeéfion  ^a\)'i)e  fit 
9Sær!fteb  t  ®øren  etter  paa  5ortot)et,  og  faa  Brænbte  Soten 
faa  ^ebt,  Suften  t)ar  tung,  bet  t)ar,  ttgefom  mon  t)ar  fommen 
tnb  i  en  SSageroon,  futb  af  8!arn6a§fer,  Dtbenborrer,  93ier  og 
gtuer,  het  fummebe,  og  bet  furrebe;  førgen  bibfte  ^Oerfen, 
l)t)ox  ^an  gtf  etter  ftob.  ^a  faa  ^an  tige  foran  fig  ^om« 
!ir!ett§  mægtige  $ortat,  !B^fene  ftraatebe  nb  fra  be  t)alt)bun!te 
§t)ætt)inger,  og  ber  fom  en  SDnft  af  S^øgetfe.  Seto  ben  fatttgfte 
Xigger  i  pjatter  Oot)ebe  fig  op  ab  Xrappen  berinb.  SJJatrofen, 
font  Sorgen  futgte  meb,  tagbe  SSejen  gennem  ^irfen,  og 
gørgen  ftob  i  ^ettigbommen.  S3rogebe  33itteber  ftraotebe  fra 
gtilben  @runb.  ®ub§mober  meb  Sefn^barnet  ftob  paa  nitteret 
meUem  93tomfter  og  St)§;  kræfter  i  §øitib§!tæber  fang,  og 
fmnffe,  p^ntebe  forbrenge  fttingebe  @øtt)*9fiøgetfe!ar;  bet  bar 
en  ^erlig^eb,  en  $ragt  at  fe,  M  gjennemftrømmebe  3ørgen§ 
©jæt,  obertiætbebe  ^am;  ^an^  ?5oræIbre§  ^trfe  og  Zxo  om« 
fluttebe  t)am  og  flog  en  5I!forb  i  t)an§  ©jæt,  faa  ^aarer  ftob 
§am  i  Øjnene. 

gra  ^ir!en  gi!  M  tit  ^ort)§,  ^an  fi!  en  SS)eI  bøffen«  og 
9J^abt)arer  at  flæbe  paa;  ^Sejen  bar  t!fe  !ort,  træt  bteo  ^an, 
og  faa  ^bifebe  ^an  nben  for  et  ftort,  prægtigt  §u§,  ber 
t)at)be  ^Jlarmorpitter,  Statuer  og  brebe  Strapper;  t)an  tænebe 
fin  S3t)rbe  op  tit  ^Diuren  ber;  ^a  !om  en  galoneret  portner, 
løftebe  fin  følobeflagne  Stof  op  imob  t)am  og  jog  ^am  bort, 
§am  —  ©ufeté  barnebarn,  men  bet  bibfte  ingen  ber;  l^on 
atlermtnbft. 


288 


(£n  ^iftorie  fra  bitterne. 


Cg  jaa  !om  ^an  om  33orb,  biet)  puffet  og  ft!  Iiaarbe 
Orb,  Itbt  ©øon  og  meget  ^Irbejbe  —  faa  f)at)be  ^an  prøtiet 
bet!  og  bet  ffal  oære  faa  gobt  at  bøje  onbt  i  Ungbommen, 
figer  man,  —  ja,  naar  5IIberbommen  ha  blioer  gob. 

§ané  §^retib  t)ar  ube,  fartøjet  taa  igen  beb  91  in  g« 
fjøbtngf  jorb ,  ftan  !om  i  Sanb  og  I)jem  lil  ^n^bt)" 
flitter,  men  9}Zor  oar  høh,  men?  f)an  I)at)bc  dæret  paa 
^ejfe. 

S)et  b(eo  en  ftreng  finter,  fom  fulgte;  ©neftorme  for 
otjer  $at»  og  Sanb,  man  !unbe  i!!e  afe  fig  frem.  §t)or  for^ 
ffeUigt  tiar  bet  iffe  bog  forbelt  i  benne  SSerbenI  faaban 
iånenbe   ^ulbe    og    f^genbe   @ne    §er,    mebenå    i    @panien§ 


en  t>iftonc  fra  klitterne.  289 

Sanb  mx  brænbenbe  8ott)ebe,  ja  alt  for  ftær!,  og  bog,  naax 
bet  en  ^ag  f)erf)iemme  Oar  rigtigt  froft!(art,  og  gør  gen  \aa 
©oanerne  i  ftore  5(o!!e  fltiOe  fra  §aoet  oOer  S^iéfumfjorb 
op  mob  9^ørre'SSo§6org,  ft)nte§  ^an,  at  ^er  tra!  man  bog 
bebft  ^Sejret,  og  ^er  oar  ogf aa  (gommep^ejUgfjeb;  i  Xanferne 
\aa  i\an  ba  ^eben  btomftre  og  m^Ire  meb  mobne,  faftige  ^cer; 
Sinbetræerne  og  §t)Ibe6uffen  Oeb  9^ørre  =  SSo§borg  ftob  i 
5^lomfter;  ber^en  maatte  ^an  bog  engang  enbnu. 

2)et  (affebe  mob  ^^oraaret,  ^^ifferiet  begtinbte,  Sorgen 
^aip.  §an  Oar  ooffet  i  bet  fibfte  ^ar,  og  raff  txi  fin  ®er= 
ning.  Sio  t)ar  ber  i  ^am,  foømme  funbe  ^an,  træbe  SSanbe, 
Oenbe  og  boltre  fig  berube,  tit  bleo  !)an  Oaret  at  oogte  fig  for 
SO^afrelftimerne;  be  tage  ben  bebfte  (StJømmer,  træffe  f)am  unber 
SSanbet,  æbe  ^am,  og  faa  er  ^an  oæ!,  men  htt  biet)  nu  iffe 
Sørgenå  Sob. 

§o§  9laboen§  i  bitterne  bar  en  ^reng,  SO^orten,  meb 
fiam  fom  3ørgen  gobt  nb  af  bet,  og  be  tog  begge  §t)re  paa 
ti  gartøi  tit  9^orge,  gif  ogfaa  tit  §  oli  a  nb,  og  ber  Oar 
olbrig  noget  ubflaaenbe  mettem  be  to,  men  ber  fan  jo  let 
fomme,  og  er  man  libt  heftig  af  Staturen,  faa  gør  man  let 
noget  for  ftærfe  ©ebærber,  bet  gjorbe  førgen  engang,  ha  be 
om  S3orb  fom  op  at  fæt)Ie§  om  ingenting.  ®e  fab  juft  bag 
^al)t|tåluffet  og  fpifle  af  et  Serfab,  be  I)aObe  mellem  fig,  ^øX" 
gen  ^olbt  fin  golbefnio  i  §aanben,  løf tebe  ben  mob  9Jlorten, 
men  biet)  i  bet  famme  fribl)0ib  og  faa  fcel  nb  af  Øjnene.  Og 
SJlorten  fagbe  bare: 

„Baa  bu  er  af  bet  8Iag§,  ber  t»il  bruge  ^nioenl"  — 
HL  19 


290  ®n  |)iftone  fra  klitterne. 

.^nap  nar  bel  ^a^i,  før  3  ør  g  en  §  ©aanb  tcjen  \)ax  nebe, 
i)an  talte  iffe  et  Drb,  fpifte  fiii  9J^ab  og  gif  til  fin  ^ont;  ba 
be  !om  fra  ^trbejbet,  gi!  ^an  i)en  til  9Jlorten  og  fagbe:  „B\aa 
mig  !un  Uge  i  ^itfigtet!  jeg  ^ar  fortjent  hetl  jeg  ^ax  tigefom 
en  ©r^be  i  mig,  ber  foger  op." 

„2aO  bet  nu  ocere  gobt!"  fagbe  SpfJorten,  og  berpaa 
oare  be  næften  bobbelt  faa  gobe  SSenner;  ja,  ha  be  fiben  !om 
^jem  i  bet  jt)bffe  £anb  Oeb  klitterne  og  fortalte  om  f^t^ah  ber 
faaban  oar  pagjeret,  bleo  ogf aa  het  næonet;  førgen  funbe 
!oge  ooer,  men  ^an  oar  en  ærlig  (5Jrt)be  aUigeOet.  „3^be  er 
f)an  jo  iffe!  gtjbe  fan  man  iffe  falbe  ^aml"  og  bet  oar  nu 
oittigt  talt  af  9Jlorten. 

Unge  og  funbe  Oare  be  begge  to,  oetooféne  og  meb  ftcerfe 
Semmer,  men  gør  gen  Oar  ben  fmibigfte. 

Oppe  i  DZorge  brager  33ønberfoI!et  tit  @æter§  og 
fører  ^oæget  paa  @ræ§ning  i  §øjberne,  )j)aa  g^Itanbg 
3Seftft)ft  ^ar  man  inbe  i  klitterne  oprejft  §^tter,  tømrebe  af 
SSrag  og  belagte  meb  §ebetørO  og  S^ngtag,  ©ooefteber 
ftræffe  fig  Stuen  runbt,  og  !§er  fooe,  bt)gge  og  bo  i  ben 
tiblige  ^^oraarétib  gifferf o(f et ;  f)t)er  ^ar  fin  „^fepige", 
fom  t)un  falbeé,  og  |enbe§  §OerO  er  at  fætte  SD^abing  paa 
drogen,  mobtage  ?5ifferne  oeb  Sanbftigningen  meb  Oarmt  ø(  og 
ffaffe  bem  'ifflah,  naax  be  trætte  fomme  til  §ufe.  5^fepigerne 
flæbe  fra  S3aaben  giffene,  ffære  bi^fe  op  og  ^aoe  meget 
at  gøre. 

førgen,  f)an§  Saber,  et  $ar  anbre  Siffere  og  bere§  ^fe= 
piger  t)at)be  §uérum  fammen;   3}^orten  boebe  i  het  næft  oeb. 


@rt  |)tftorie  fra  klitterne.  291 

9^u  bar  ber  en  af  gigerne,  ©Ife,  ^enbe  ^at)be  3  ør  g  en 
fettbt  fra  ()un  Dar  lide;  be  to  !om  meget  gobt  ub  af  \)et,  be 
møbte§  i  (Sinbelag  i  mange  Xing,  men  bare  Uge  mobfatte 
at  fe  paa,  ^an  bar  brun  i  ©finbet,  og  l^un  f)t)ib,  meb 
^ørgult  |)aar;  ^enbeé  Øjne  bare  faa  blaa  fom  $)abbanbet  i 
6oIj!tn. 

(5n  ®ag,  fom  be  gi!  f ammen,  og  Sorgen  ^otbt  iienbe  i 
©aanben,  ret  inberligt  og  faft,  fagbe  f)un  tit  ^am:  „Sørg en, 
jeg  ^ar  noget  paa  mit  fjerte!  lat)  mig  bære  E^fepige  ^o§  big, 
for  bu  er  mig  fom  en  SSrober,  men  3Jlorten,  i)bem  jeg  er 
^^ret  af,  t)an  og  jeg  ere  ^'æreftefolf,  —  men  ttt  er  nu  if!e 
bærb  at  fna!fe  om  tit  be  anbre!" 

£)g  bet  bar  for  Sorgen,  tigefom  om  ^titfanbet  rørte  fig 
unber  ^am,  t)an  fagbe  i!fe  et  Drb,  men  niffebe,  og  bet  6ett)ber 
\)tt  famme  fom  S^;  ^^^^  be^øbebeg  ber  iffe;  men  ^an  føtte 
tige  meb  eet  i  fit  §jerte,  at  ^an  iffe  funbe  ubftaa  30^  or  ten  — 
og,  jo  tængere  t)an  tænfte  berober,  faalebe§  t)abbe  ^an  atbrig 
før  tænft  paa  ©tfe,  beé  f tarere  bteb  bet,  at  9J?orten  ^at)\)e 
ftjaatet  fra  ^am  bet  enefte,  ^an  §otbt  af,  og  het  bar  rigtigno! 
@tfe,  nu  bar  bet  gaaet  op  for  f)am. 

@r  bet  nogentunbe  bebæget  (5ø,  og  f^ifferne  benbe  t)jem 
meb  bere§  f^artøj,  fe  bem  "Oa  fætte  ober  9ltebterne:  en  af 
?5otfene  ftaar  oprejft  forub,  be  anbre  gibe  5(gt  paa  ^am, 
fibbe  meb  Slarerne,  fom  be,  foran  9flebten,  bruge  ubab,  tit 
t)an  giber  bem  Xegn,  at  nu  fommer  ben  flore  S3øtge,  ber 
tofter  SSaaben  ober,  og  ben  tøfte§,  faa  at  man  fra  Sanb  fer 
^øten  af  ben,    i  næfte  9^u   er  ^ete  gartøjet  ffjutt  af   ©øerne 

19* 


292  @n  ^tftorte  fra  klitterne. 

foran,  iffe  93aab,  i!fe  i^olt  etter  Wla^t  er  at  øjne,  man  ffulbe 
tro,  §at)et  f)aobe  flugt  bent,  et  ØjebU!  efter  fomme  be,  fom 
MX  bet  et  mægtigt  (Sobtjr,  ber  fraolebe  op  ah  33øtgen,  3lare« 
ftængerne  røre  fig  fom  bet§  beoægeltge  S3en;  oeb  anben 
og  trebie  S^ebte  gaar  het  fom  oeb  ben  forfte,  og  nu  fpringe 
gifferne  i  35anbet,  brage  SSoabeu  i  Saub,  !)Oert  93ø(geflag 
fljælper  bem  og  gioer  et  gobt  @æt,  til  be  f)at)e  ben  ube  af 
§at)fto!fen. 

(Sn  fejl  Drbre  uben  for  9tet)(en,  en  S^ølen  og  be  libe 
(5!i6brub. 

„(Baa  oar  bet  forbi  meb  mig  og  mebSJiorten  tigebanT' 
®en  Xanfe  fom  t)o§  førgen  ube  paa  @øen,  t)Oor  juft  f)an§ 
^lejefaber  oar  bleoen  aloorlig  f^g.  geberen  fnugebe  ^am;  htt 
t)ar  libt  ub  for  ben  ^berfte  9ftet)Ie,   førgen  fprang  op  forub: 

„gaber,  lab  mig!"  fagbe  ^an,  og  ^an§  Øjefaft  gteb  f)en 
ot)er  SD^orten  og  ot)er  ©øerne,  men  ibet  ^der  ^are  rørte  fig 
for  be  ftærfe  Xag  og  ben  ftarfte  93øtge  fom,  faa  ^an  fin 
f5aber§  blege  Stnfigt  og  —  funtc  iffe  t^be  fin  onbe  Qnbfftjbelfe. 
S3aaben  fom  t)el  ooer  9^et)Ierne  og  i  Sanb,  men  ben  onbe 
Xanfe  laa  ^om  i  93Iobet,  bet  fogte  og  opfogte  ^oer  litte  35itter« 
^ebétrceol,  ber  floéfebe  i  f)an§  ©rinbring  fra  ^^ammeraté'Xibcn, 
bog  funbe  f)an  iffe  fno  Sloinbe  beraf,  og  faa  lob  ^an  t)ære. 
9)^  or  ten  l^aohe  f  poteret  t)am,  bet  følte  ^an,  og  hd  bar  jo  nof 
til  at  blioe  f)am  t)abefulb.  @t  ^ar  af  gifferne  tagbe  90^ærfe 
bertil,  men  Morten  iffe,  tian  oar,  ligefom  altib  før,  ^jælpfom 
og  fnaffoni,  (ibt  for  meget  af  bet  fibfte. 

Sørgeng  ^(ejefaber  maatte  lægge  fig  tit  @engé,  htt  bleb 


en  |)tftone  fro  klitterne.  293 

(Sottefeng,  f^an  'oø'i)e  Ugen  efter  —  og  \aa  fi!  3  ør  gen  i  5Irt) 
§ufet  l^enne  bag  klitterne,  et  ringe  §u§  !un,  men  bet  tiar 
altib  noget,  ^aa  meget  f)at)be  SJlorten  i!fe. 

„9^u  tager  bu  tjet  if!e  §t)re  mer,  3ørgen!  men  biber 
altib  ^o§  o§!"  fagbe  en  of  be  gamle  t^iffere. 

SE)en  Xanfe  f)at)be  førgen  iffe,  t)an  tænfte  juft  paa  at 
fe  fig  igen  libt  om  i  SSerben.  5Ia(ebonben  fra  Fjaltring 
^at)be  en  SO^orbror  oppe  i  „@ammel'@!agen",  :^an  tjar 
?5if!er,  men  bertil  belftaaenbe  ^øbmanb,  fom  {)at)be  Sartøj; 
'aet  ffutbe  tære  faaban  en  t^nbig,  gammel  9J?anb,  f)am  Dar  bet 
nof  tiærb  at  ftaa  i  Xjenefte  ^o§.  @ammeI'S!agen  ligger 
norbligft  oppe  i  gtiUanb,  faa  (angt  borte  fra\g)U§b^« 
^titter,  fom  man  ^er  i  Sanbet  fan  fomme,  og  het  bar  no! 
het,  3ørgen  meft  ft|nte§  om,  §an  dilbe  iffe  engang  hlioe 
til  eife§  og  9J?orten§  Sr^ttup,  ber  ffutbe  f)otbe§  om  et 
$ar  Uger. 

SDet  t)ar  uftog  (terning  at  tage  af  <Bte'0,  mente  ben 
gamle  ?^iffer,  nu  f)at)be  '^øxQen  $>u^,  (SIfe  biet)  nof  ftemt  for 
f)eller  at  tage  ^am. 

3  ør  g  en  ftiarebe  faa  ftumpet  berpaa,  het  t)ar  iffe  tet  at 
foo  fat  i  ^an^Zate;  men  ben  gamle  førte  @lfe  tit  ^am;  ^un 
fagbe  iffe  meget,  men  bet  fagbe  §un: 

„®u  f)ar  §u§!  bet  maa  man  lægge  i  ©ftertanfen." 

Og  3  ør  g  en  lagbe  meget  i  ©ftertanfe. 

^aoet  ^ax  \oæxe  Søer,  SD^enneffefiiertet  t)ax  bem  enbnu 
foærere,  ber  gif  mange  Xanfer,  ftærfe  og  foage  ibtanbt, 
gennem  ^øx^en^    ^otieb    og    @inb,    og    ^an    fpurgte  (SIfe: 


294  ®n  ^iftorie  fro  ^iitterne. 

„Om  nu  sonort  en  i)at)he  et  §u§  faa  gobt  fom  jeg,  ![)t)em 
af  o§  tog  bu  ha  f)elft?" 

„9Jien  9}Zorten  ^ar  i!fe  og  faar  if!e." 

,,9Jien  t)i  tænfe  o§  nu,  at  ^an  fif!" 

„3^/  foft  tog  jeg  tjei  SCRorlen,  for  faaban  ^ar  jeg  bet 
nu!  men  bet  fan  man  tf  fe  (et)e  af." 

Og  S^i^ge«  tænfte  berotjer  ben  ^ek  ''Jlat.  ^er  tiar 
noget  i  ^om,  ^an  funbe  iffe  felo  gøre  fig  S^ebe  berfor,  men 
f)an  f)at)be  en  Xanfe,  ber  oar  ftærfere  enb  f)an§  ^ærttg^eb  til 
@Ife;  —  og  faa  gtf  t)an  til  SCRorten,  og  i)t>a't)  ^an  ber  fagbe 
og  gjorbe  ^aobe  ^an  oel  betænft,  t)an  ooerlob  i)am  paa  be 
billigfte  SSilfaor  §ufet,  felo  oilbe  f)an  tage  |)t)re,  bet  (ijftebe 
f)am  jaa.  Og  ©Ife  ft)éfebe  ^am  mibt  paa  9J^unben,  ha  ^un 
^ørte  bet,  for  ^un  ^ofbt  jo  meft  af  30^  or  ten. 

3  ben  tiblige  SO^orgen  t)i(be  førgen  af  Btth.  Giftenen 
forub,  bet  oar  aderebe  fitbe,  fif  f)an  2t)ft  til  enbnu  engang  at 
befoge  SCR  o  rt  en;  ^an  gif,  og  mettem  klitterne  møbte  ^an  ben 
gamle  giffer,  ber  iffe  f^nteg  om  Stfrejfen,  SD^orten  maattt 
nof  gaa  meb  en  5(nbenæb  ft)et  i  S3ufferne,  fagbe  ^an,  fiben 
gigerne  bteoe  faa  ^art  forlibte  i  f)am.  gørgen  flog  ben 
^ate  f)en,  fagbe  garoel  og  gif  tit  $ufet,  ^oor  SCRorten  boebe; 
f)an  ^orte  t)øjrøftet  Xale  berinbe,  9JJorten  oar  iffe  alene; 
3  ør  g  en  oar  oanfetmobig,  (5  (fe  oilbe  f)an  minbft  træffe  fam= 
men  meb,  og  naar  ^an  ret  betænfte  het,  oilbe  ^an  fjeder  iffe, 
at  ajJorten  nof  engang  ffulbe  fige  f)am  Xaf,  og  faa  oenbte 
^an  om  igen. 

9Zæfte  SO^orgen,    før  SDag,    fnørebe  f)an  fin  U3t)It,   tog  fin 


en  ^iftorie  fra  bitterne.  295 

SJlabæffe  og  gi!  neb  ah  klitterne  mob  ^aoftoffen;  ber  oar 
lettere  at  fomme  frem  enb  paa  ben  tunge,  fanbebe  SSej,  be§« 
aben  fortere,  tf)t  ^an  oilbe  førft  til  gj altring,  oeb  Sot»» 
bjerg,  f)t)or  5taIebonben  boebe,  f)Oem  fian  f)at)be  looet  et 
Seføg. 

§at)et  oar  btan!t  og  Uaat,  ©fatter  og  ^onft^tier  laa  ber, 
]^an§  33arnetegetøi  fnafebe  unber  gøbberne.  —  gbet  !)an  gi!, 
fprang  §anå  9^æfe  op  at  bløbe,  bet  Oar  en  ringe  Xing  !un, 
men  ben  !an  ogf aa  ^aoe  ^ettjbntng;  et  ^ar  ftoce  35tobbraaber 
faibt  paa  f)an§  ^rme;  t)a\\  oabffebe  bem  af,  ftanbfebe  SStobet, 
og  f^nte§  orbentlig,  at  %ahet  beraf  f)at)he  gjort  ^am  lettere  i 
§ot)eb  og  @inb.  S)er  blomftrebe  i  ©anbet  libt  !Stranb!aat, 
^an  brøb  en  @ren  af  og  fta!  i  §atten;  frejbtg  og  g(ab  oilbe 
i)an  t)ære;  \>et  gi!  ub  i  ben  Oibe  SSerben,  „nb  af  ^øren  libt 
0^  a'O  5laen!"  fom  5talebørnene  Oitbe  bet.  „Xager  eber  i 
5lgt  for  be  flemme  9Jlennef!er,  be  ftange,  flaa,  f!ære  i  @t^!!er 
og  lægge  eber  paa  $anbe!"  gentog  !)an  for  ftg  feb  og  lo 
berOeb,  !)an  flap  Oel  no!  ^e(f!inbet  gennem  SSerben!  gobt  2)?ob 
er  et  gobt  SSærge. 

©olen  Oar  atterebe  l)ojt  oppe,  ha  i)an  nærmebe  fig  bet 
fmatte  3nbtøb  fra  ^efter^aoet  til  9fli§fumfjorb;  ^an  foa  til* 
bage  og  øjnebe  et  gobt  @t^!!e  borte  to  til  $eft,  anbre  futgte, 
be  fE^nbte  fig,  ^am  fom  bet  i!!e  oeb. 

gcergebaaben  laa  paa  ben  anben  ©ibe  af  gnbløbet; 
Sørgen  raabte,  tit  ben  !om,  fteg  faa  om  ^orb,  men  før  ^an 
meb  9^or!arten  oar  mibtoejé,  !om  be  Mænh,  fom  faa  iU 
fomt    f)aobe    fftinbt    fig,    be    xaahte,    be    truebe    og    næonebe 


296 


(£n  ^iftorie  fra  klitterne. 


Øt)rig^eben§  'Platin.  Sorgen  forftob  i!fe  ^t)ab  het  betøb,  nten 
mente,  at  hct  mx  bebft  at  t)enbe  om;  tog  felt)  et  Xag  i  ben 
ene  5lare    og   roebe  tilbage;    i   famme  Øjebli!  fprang  ?^oI!ene 


i  SSaoben,    og  før  ^an  t)ibfte  noget,  floge  be  et  ^og  om  ^ané 
§ænber. 

„^in    onbe    terning   tiil   fofte   btg   bit   Sit)/'    fagbe    be; 
„gobt,  at  t)i  fi!  big  fat." 


en  §tftorte  fra  klitterne.  297 

^et  tiar  ^oerfen  nter  etler  minbre  enb  et  9JJorb,  ^an  he-- 
j!^tbte§  for  at  ]^at)e  he^aaet.  9J?orten  bar  funben  ftuffen 
meb  en  ^'nit)  i  §atfen;  en  af  5i[ferne  f)aDbe  i  ®aor  2(fte§ 
fttbig  møbt  førgen,  ber  gi!  ^en  til  SJlorten;  ^et  t>ax  i!fe 
førfte  @ang,  at  S  ør  g  en  t)at)^e  løftet  ^nit)  mob  ^ant,  bibfte 
man;  ^an  maatte  tjcere  SD^orberen,  bet  ttax  nu  om  at  faa  f)am 
\)ei  i  t^oroaring;  Sftingfjøbing  t)ar  bet  rette  @teb,  men  S^ejen 
t)ar  lang,  3Sinben  ftif  SSeft,  ingen  f)ait)  %me  brugte  be  til  at 
fætte  ooer  gjorben  mob  ©ficerumaa,  og  berfra  l^atibe  be  !un 
en  t^jerbingoej  til  9^ørre'SSo§borg,  fom  t)ar  en  ftær!  (^aarb 
meb  ^Solbe  og  @rat)e.  3  33aaben  bar  en  93rober  til  2abe= 
fogben  berobre,  ^an  mente,  be  fi!  no!  Sot)  inbtil  bibere  at 
jætte  Sorgen  ber  i  Rullet,  ^oor  Xaterffen  Cangemargret^e 
^atihe  fibbet  før  fin  §enrettelfe. 

3ørgen§  gorfoar  btet)  iffe  ^ørt,  et  ^ar  93(obbraaber 
\)aa  t)an§>  (Sfjorte  talte  bigfere  imob  ^am;  fin  Uff^lbigljeb  bar 
l)an  fig  bebibft,  og  "Oa  htt  iffe  funbe  fomme  tit  ^ftetfærbig* 
gørelfe  ^er,  faa  gab  t)an  fig  ^en  i  fin  @fæbne. 

^e  fteg  i  Sanb  netop  beb  bet  gamte  SSoIbfteb,  t)bor  SRibber 
93ugge§  ©aarb  ^abbe  '\taaet,  ^ev  ^bor  S^^Qen  meb  fine 
Pejeforætbre  f)abbe  banbret  til  ^ilbe,  (^rabgilbet,  be  fire  tib* 
falige,  (tjfefte  S3arnbom§bage.  $an  førten  igen  ben  famme  SSej 
f)en  ober  @ngen  tit  S^ørre^SSogborg,  og  ber  ftob  i  futb 
S3iomftring  §t)tbetræet,  be  ^øje  Sinbe  buftebe,  ^an  f^nte§  at 
^abe  bceret  ^er  ben  ®ag  i  ®aar. 

3  ben  beftre  S3^gning  af  (^aarben  er  en  9^ebgang 
unber    ben    tiøje    krappe,    ^er    fommer    man    inb    i    en    tab, 


298  ®n  |)i)'torie  fro  klitterne. 

l§t)ætt)et  ^ælber,  o^  berfra  mx  Cangemargret^e  ført  tit 
Sietterftebet ;  t)un  ^at)be  æbt  fem  S3ørnet)iertcr  og  troebe  paa, 
at  ^at)be  ^un  faaet  to  til,  ^aa  ^a^he  ^im  !unnet  fltioe  og 
gjort  fig  uf^nlig.  ^er  Dar  i  90'^iiren  et  titte  rubeløft,  fnceDert 
Suftljut;  be  buftenbe  Sinbc  ubenfor  ntægtebe  iffe  at  fenbe  en 
©mule  S3eber!oægeI]e,  alt  oar  raot  og  muggent  t)erinbe;  !un 
en  S3ri!ø  ftob  ^er,  men  en  gob  @amt)ittigt)eb  er  en  gob  §otJeb= 
pube,  ja,  faa  funbe  jo  3ø^gen  tigge  hløht. 

®en  planfet^ffe  2)ør  t>ax  luffet,  en  gernftang  ffubt  for, 
men  Ooertroené  Waxe  fr^ber  gennem  et  9^øgtet)ul,  paa  ^erre- 
gaarben  og  i  ?^iffert)ufet,  fagteng  ^erinb,  t)t)or  førgen  nu 
fab  og  tænfte  paa  Sange m arg rett)e  og  t)enbe§  Ugerninger; 
^enbeå  fibfte  Xanfer  t)at)be  ft)lbt  hette  9^um,  Sjatten  før  ©en= 
rettelfen.  §an  t)uffebe  paa  at  ben  Xrotbbom,  font  t)er  i 
gammel  Xib  oar  øOet,  ha  §errenianben  ©tianiDebel  boebe 
^er,  og  bet  oar  jo  oet  befenbt,  t)t)ortebe§  enbnu  58inbet)unben, 
fom  ftob  paa  ^^roen,  IjOer  9)Zorgen  btet)  funben  tiængt  i  fin 
Sænfe  ub  ot)er  SfJæfocerfet.  Sltt  ftjlbte  og  gennemi§nebe  ^øx- 
gen,  bog  een  Solftraate  fra  bette  (Bteh  ttifte  inb  i  ^am  ube* 
fra,  og  bet  bar  (Srinbringen  om  ben  blomftrenbe  §t)Ib  og 
Sinbetræerne. 

Sænge  fab  ^an  iffe  ^er,  l§an  førte§  tit  Sflingfjøbing, 
l^oor  gængflet  btet)  tige  faa  ftrengt. 

^e  2iber  bare  iffe  tjore;  gattigmanb  i)a)ohe  bet  1:)aaxht] 
bet  t)ar  enbnu  iffe  forounbet,  at  SSonbergaarbe  og  Sønber= 
b^er  gif  op  i  n^  §erregaarbe,  og  unber  heitc  Sftegimente 
bteo  ^uff   og  Xjener  ^irfebommer,    ber   funbe  for    en    ringe 


®n  ipiftorie  fra  klitterne.  299 

^^orfeelfe  bømme  gatttgiuanb  tit  S3o(§Iob§fortabetfe  ocj  til  at 
piffeé  til  ^agen;  enbitu  fanbteé  ^er  en  og  anben  af  biéfe,  og 
i  bet  i^bffe  Sanb,  langt  fra  ^ongené  ^iøbent)aon  og  be  op« 
l^fte,  oetfinbebe  8tt)rere,  gif  Sooen  tit  enbnu,  font  hen  funbe, 
og  htt  oar  bet  minbfte,  at  Xiben  brog  ub  for  Sorgen. 

93itter(ig  foibt  oar  het,  fjoor  t)an  fab,  naar  Oitbe  htt  faa 
(5nbe?  Uforff^Ibt  oar  f)an  faftet  inb  i  ?^ortræb  og  ©lenbig« 
l)eb,  bet  oar  f)an§  Sob!  §t)orlebe§  ben  ijaobe  »æret  §am  be- 
flaaret  f)er  i  SSerben,  \it  ^an  nn  Xib  til  at  tænfe  oOer;  §Oor« 
for  oor  f)an  bteoen  ftillet  faalebe§?  3a,  bet  Oitbe  flare  fig  „i 
bet  anbet  Sio",  ttt,  ber  Oi^feligt  oenter  o§;  ben  Xvo  Oar 
t)o!fet  faft  ^0^  t)am  i  bet  fattige  §n§;  ^Oab  i  (Spanien^ 
gt)Ibe  og  ©olffin  iffe  (t)fte  inb  i  ^ané  gaber§  Xanfe,  bleo 
^am  i  ^ulbe  og  ^OZørfe  ^yortrøftningéltig,  0)ub§  Sf^aabegaoe,  og 
hen  er  atbrig  8!uffelfe. 

9Ju  (ob  ?^oraargftormene  fig  ntærfe.  SSefterf)atjet§  3^utlen 
^ører  man  ntiteoibt  tnbe  i  fianbet,  men  førft  naar  Stormen 
^ar  lagt  fig ;  ben  I^ber,  fom  foære  SSogne  i  §unbrebeoié  førte 
ooer  en  ^aarb,  nnberf)nlet  SSej;  g  ør  gen  ^ørte  bet  tnbe  i  fit 
t^ængfet,  og  bet  Oar  en  3Ifoe!§Iing;  ingen  gamle  Wleloh'iev 
fnnbe  gaa  b^bere  til  fjertet  enb  biéfe  Xoner,  het  rnKenbe  §at), 
het  fri  §at),  t)Oor  man  b(eo  baaren  gennem  SSerben,  fløj  meb 
SSinbene,  og  ^oor  man  enb  fom  f)en,  man  ^aobe  meb  fig  fit 
eget  §u§,  (igefom  ©negten  ^ar  fit;  man  ftob  altib  paa  egen, 
altib  paa  ^jemmeté  @runb,  felo  i  fremmeb  Sanb. 

§t)or  It)ttebe  ^an  til  be:t  bt)be  9^n(len,  ^oor  rntlebe  iffe  i 
^anfen  ©rinbringer  op!    „^^ri,  fri!  I^ffatigt  at  oære  fri,  feto 


300  ®n  ^iftorie  fra  bitterne. 

uben  Saoler  i  Sfoene  og  meb  lappet  S3(aargarn§  ©fjorte!" 
©nfelte  ©ange  bluSfebe  bet  i  ^am  bert)eb,  og  i)an  flog  nteb 
!nt)ttet  9^æt)e  mob  9}iureu. 

Uger,  SO^aaneDer,  et  §elt  ^ar  tjar  gaaet,  'i>a  greb  man  en 
fættring,  9^iel§  ^t)t),  „§efteprangeren"  bletj  f)an  ogfaa 
falbet,  og  ba  —  !om  be  bebre  Xtber,  t)et  biet)  oitterligt,  f)Oab 
Uret  førgen  'i)at>\)e  Ubt. 

DIorb  for  Stingfjøbing  gjorb,  f)o§  en  §u§manb,  ber 
^at)he  ^roI)olb,  oare  om  ©ftermtbbagen  før  Jsørgen§  Slfrejfe 
fra  hjemmet,  og  ST^orbet  ffete,  9HeI§  Xt)^)  og  SUJorten 
truffen  fammen,  ber  bleo  bru!fet  et  $ar  ®Ia§,  og  be  ffulbe 
i!!e  gaa  nogen  9J?anb  i  §oOebet,  men  be  fatte  bog  SJJunb* 
læberet  libt  for  meget  i  @ang  )j)aa  9Jiorten,  ^an  fna!!ebe 
ftort  op;  fortalte,  at  ^an  f)at)be  faaet  ftg  en  @aarb  og  flutbe 
giftet,  og  ba  9^iel§  fpurgte  om  pengene  bertti,  flog  9}^orten 
fioomobig  paa  fin  Somme: 

„SS}e  ere  ber,  !)Oor  be  finde  oære/'  foarebe  lian. 

'^tite  @!r^beri  foftebe  l^am  SiOet;  ^a  f)an  t>ar  gaaet, 
fulgte  9liet§  efter  og  fla!  ^am  meb  en  ^nio  i  §atfen,  for  at 
tage  pengene,  ber  iffe  fanbte§. 

^et  biet)  fat  oibtløftigt  nb  fra  ^inanben,  o§  er  het  nu 
nof  at  bibe,  at  gø rg en  !om  paa  fri  gob.  9J^en  'i^tiah  er^olbt 
I)an  i  (Jrftatning  for  I)Oob  I)an  I)oObe  libt  i  5Iar  og  ^ag,  t 
i^cengfel  og  ^ulbe,  ftøbt  bort  fra  ajlenneff ene  ?  ga,  ber  biet)  fagt 
I)am,  at  ^tt  oar  en  2t)tte,  at  i)an  oar  uff^Ibig,  nu  funbe  I)an 
gaa.  S3orgemefteren  gao  ^am  ti  SJiar!  i  Slejfepenge,  og 
flere  af  93^en§  33orgere   gab   I)am  01  og  gob  9Jiab;    ber    oar 


en  ^iftorte  fra  55titternc.  301 

ogfaa  gobe  9J?enneffer!  tffe  aUe  „flange,  flaa  og  lægge  paa 
$anbe!"  men  bet  bebfte  t)eb  bet  ^ele  tiar,  at  ^obmanb  SSrønne 
fra  @!agen,  ^am,  t)0^  ^t)em  førgen  for  et  t)ett  5lar  fiben 
Oitbe  §at)e  taget  ^t)xe,  netop  i  be  ®age  Oar  i  5(£rinbe  nebe  i 
Sftingfjøbing;  ^an  f)ørte  om  ben  Jele  Sag,  fjerte  ^atihe 
^an,  forftob  og  følte  f)Oab  ^øv^en  f)at)be  tibt,  nu  t)Ube  ^an 
gøre  ^am  bet  libt  gobt  og  bebre,  labe  i)am  erfare,  at  ber  og« 
faa  er  gobe  9Jiennef!er. 

gra  f^ængfel  tit  ?5nt)eb,  tit  §immerige§  9fiige,  tit  tortig^ 
^eb  og  |)iertetag  gi!  het  nu,  ja,  bet  ffulbe  ogfaa  prøoeå ;  intet 
2it)fen§  93æger  er  ^elt  SO^alurt,  het  funbe  intet  gobt  9}^ennef!e 
fEæn!e  et  9J?enneffebarn,  ffulbe  ha  &nh,  5ttfærlig^eben, 
funne  het? 

„Qah  nu  att  het  oære  begraoet  og  glemt!"  fagbe  ^øb* 
manb  95rønne,  „en  rigtig  tt)!  <Streg  fætte  oi  ooer  bet  fibfte 
5lar.  5tlmanaffen  brænbe  Oi,  og  om  to  SDage  rejfe  Di  tit  het 
frebettge,  oetfignebe  og  fornøjelige  8f  agen;  en  5(f!rog  i  Sanbet 
ftge  be,  bet  er;  en  Oelfignet  ^a!feIoon§!rog  er  bet,  meb  aabne 
35inbuer  ub  til  ben  oibe  SSerben/' 

^et  oar  en  SRejfe!  het  oar  at  træffe  SSejret  igen!  at 
fomme  fro  ben  folbe  t^ængfet^Iuft  ub  i  bet  oarme  ©olffin. 
§eben  ftob  meb  blomftrenbe  2t)ng,  et  m^Irenbe  ?^Ior,  og  §t)rbe* 
brengen  fab  paa  ^æmpegraoen  og  blæfte  paa  fin  gløjte,  f)an 
^aobe  ffaaret  af  et  gaareben.  Fata  morgana,  Ørfeneng  bej« 
lige  Suftft)n,  meb  fiængenbe  ©aoer  og  foømmenbe  ©fooe,  Otfte 
fig,  og  ben  unberlige  tette  £uftbølgning,  fom  falbe§  Sofemanben, 
ber  brioer  fin  ^jorb. 


302  ®n  ^iftorie  fra  klitterne. 

Op  mob  Simfjorben  gi!  Svejfen,  otjer  ^enbetboerne§ 
Sanb,  op  tnob  ©!agen,  i)Uorfra  SD^ænbene  meb  bet  (ange 
@!æg,  Sangbarberne,  t)are  nbtianbrebe,  ha  i  .g)unger§tiben 
unber  ^ong  @nto  alle  S3orn  og  gamle  ffulbe  ^aoe  Oæret 
jTaaet  Ujjet,  men  ben  æble  §oinbe  ©ambaru!,  ber  ejebe 
3orbegob§  ^exoppe,  foreflog,  at  ^eller  be  unge  ffulbe  brage  ub 
af  Sanbet.  SDerom  oibfle  førgen,  faa  (cerb  oor  ^an,  og 
fenbte  ^an  i!fe  Sangbarberneå  Sanb  bag  be  ^øje  5llper, 
faa  Oibfte  ^an  bog,  f)Oortebe§  ber  maatte  fe  ub,  i)an  f)at)be  jo 
felo  fom  ®reng  oæret  ©t)b  paa  i  ©paniené  Sanb;  t)an 
i)uffebe  be  ber  opftabtebe  grugtbtjuger,  be  røbe  ©ranatblomfter, 
©ummen,  Serummen  og  ^(o!!e![ang  i  93^en§  ftore  ^ube,  men 
bejltgft  er  ber  bog  i  ^jemmetg  Sanb,  og  gørgené  §jem  Oar 
©anmar!. 

©nbetig  naaebe  be  ha  op  tit  „SSenbilffoga",  fom 
S!  ag  en  !atbe§  i  gamle  norffe  og  i§Ianbffe  @!rifter.  WiU- 
oibt,  meb  flitter  og  Slgerlanb  imeflem,  ftrceffer  fig  og  ftra!te 
fig  alt  ben  @ang  (^ammet^Sfagen,  S^efter^  og  Øfterb^ 
ub  tit  g^rtaarnet  nær  „©renen".  §ufe  og  ©aarbe  laa  fom 
enbnu,  ftrøebe  mettem  opft)gebe,  omffiftenbe  ©anb^øjber,  et 
Ør!en(anb,  ftoor  SSinben  boltrer  fig  i  het  løfe  ©anb,  og  f)t)or 
SD^aager,  ^terner  og  be  oitbe  ©oaner  (abe  fig  ^øre,  faa  at 
het  ffærer  gennem  Øre()inben.  ©t)boeft  en  93^11  fra  „(^re« 
nen"  tigger  ^øjen  etter  ®ammet^©fagen,  t)er  boebe 
^'øbmanb  93 rønne,  tjer  ffutbe  nu  førgen  leoe.  @aar= 
ben  oar  tjæret,  be  fmaa  Ubt)ufe  t)at)be  ^t)er  en  omtjenbt 
33aab  tit  Xag,    3Sragftum)3er  oare  ftagne  fammen  tit  ©oinefti, 


I 


($n  ^iftorte  fro  bitterne.  30S 

Snbfiegning  Dar  f)er  Hk,  ber  bar  jo  t!fe  noget  at  ^egne  ont, 
nten  paa  @nore,  i  lange  9læ!fer,  ben  ene  ot)er  ben  onben, 
^ang  opffaarne  ^^if!  for  at  tørre§  i  58inben.  §e(e  ©tranb« 
brebben  t)ar  otoerbtinget  meb  forraabnebe  @tlb;  SSobbet  font  jo 
næ^pe  i  SSanbet,  før  @itben  i  Sæ§fet)i§  bleb  trn!!en  i  Sanb, 
ber  tjar  for  mange  af  bet  @tag§,  man  fmeb  bem  i  §at)et  igen 
etter  lob  bem  tigge  og  raabne. 

^øbmanbené  ^one  og  batter,  ja,  §n§foI!ene  meb,  !om 
jnMenbe,  ha  i^ahex  t)enbte  ^jem;  ber  bar  en  §aanbtr^!!en,  en 
9laaben  og  Xalen,  og  f)t)or  bog  "^Datteren  t)at)be  et  belfignet 
5lnftgt  og  to  rare  Øjne! 

Snbe  i  §nfet  bar  §t)ggeligt  og  ftort.  %a\)t  meb  %i'\t 
btebe  fatte  paa  Sorbet,  9ftøbfpætter,  fom  en  ^onge  funbe  fatbe 
en  ^ragtret;  SSin  fra  (5!agen§  SSinbjerge,  tzt  ftore  §at): 
©ruerne  rntte  |)erfebe  i  Sanb  og  hei  haa'Oe  i  Xønber  og  paa 
graffer. 

®a  9Jiober  og  batter  fiben  fi!  at  t)øre,  f)bem  g  ør  gen 
bar,  og  ^bor  ufft)(bigt  og  ^aarbt  !§an  f)abbe  libt,  faa  Itifte 
Øjnene  enbnn  mitbere  tit  t)am,  og  mitbeft  tt)fte  be  ^o§ 
datteren,  t)o§  ben  bcene  Sontfrn  ©lara.  §an  fanbt  et  bel* 
fignet  §jem  i  ®ammel=:8!agen,  bet  gjorbe  fjertet  gobt, 
og  3ørgen§  §jerte  ^abbe  jo  prøbet  meget,  ogfaa  kærlig* 
^eben§  bitre  @ø,  ben  t)cerber,  etter  ben  gør  bløbere,  3  ør  g  en  § 
fjerte  bar  enbnn  faa  bløbt,  bet  bar  faa  nngt,  ber  bar  en 
lebig  $Iab§  bert.  ^et  bar  berfor  biftno!  meget  tielbigt,  at  M 
traf    faalebeé,    at   netop  om  tre  Uger  ffulbe  gomfru  ©I ara 


304  ^n  ^iftorie  fra  klitterne. 

meb  Sftbet  op  tit  ®i)riftian§ianb  i  9lorge  for  at  beføge 
en  SO^ofter  og  bltt)e  ber  t)e(e  SStnteren. 

(Sonbagen  før  5Ifrejjeit  oare  be  aUe  i  ^irfen  tit  røer^ 
gang.  ©tor  og  ftabfetig  oar  ^irfen,  6!otter  og  §ottænbere 
f)aDbe  for  ftere  5tart)unbreber  fiben  bt^gget  ben,  et  (St^ffe  fra 
^oor  nu  ^^^en  tao ;  noget  brøftfætbig  oar  ben  bteuen,  og  ^Sejen 
op  og  neb  i  'Ott  bt)be  ©anb  oar  meget  befoærtig,  bog  bet 
bojebe  man  gerne  for  at  fomme  i  @ub§  §u§,  f^nge  ^fatmer 
og  faa  en  ^ræbifen.  8anbet  taa  tige  t)en  ooer  ^irfegaarbené 
Sfiingmur,  men  ©raoene  berinbe  t)otbt  man  enbnu  fri  for 
@anbflugten. 

®et  oar  ben  ftorfte  £ir!e  9^orb  for  Simfjorben.  3om« 
fru  3}laria,  meb  ©utbfronen  paa  §ot)ebet  og  ^efuébarnet 
paa  Strmen,  ftob  fom  t^^teoenbe  paa  5lttertaoten ;  be  Retlige 
5tpoftte  Oare  ubt)ugne  i  ^oret,  og  øoerft  ber  paa  9J^uren 
faa  man  ^^ortrcetter  af  8!agen§  gamte  SSorgemeftre  og 
^aah,  meb  bereé  33omærfer;  ^ræbifeftoten  oar  fnittet  ub. 
(Soten  flinnebe  faa  oplioenbe  inb  i  ^'irfen  paa  ben  btanfe 
9Jle§fingfrone  og  paa  \)et  titte  Sartøj,  ber  t)ang  neb  fra 
Softet. 

3  ør  gen  oar  fom  oøeroætbet  af  en  Retlig,  barneren 
i^øtetfe,  fom  ha  t)an  fom  tiCfe  ftob  i  (Spanien^  rige  ^ir!e, 
men  t)er  oar  bet  t)am  en  33eoibft^eb,  at  ^an  t)ørie  meb  tit 
9Jknig^eben. 

(Sfter  ^ræbifen  oar  Stttergang,  t)an  nob  meb  be  anbre 
S3røbet  og  SSinen,  og  het  traf  fig  faa,  at  ^an  fnætebe  netop 
oeb    8iben  af  ^onifru  ^tara;  bog  t)an§  Xan!e   oar   faatebeé 


©n  ^iftorie  fro  Stlitttmt.  305 

f)ent)enbt  til  @ub  og  ben  ^ellige  §anb(ing,  at  i)an,  førft  ^a 
be  rejfte  fig,  (agbe  ^æxU  til,  l)t)em  ber  ^aobe  oceret  f)an§ 
Sfiabo;  ^an  faa  be  falte  Xaarer  tride  neb  oder  ^enbeå 
^inber. 

Xo  Xoge  efter  rejfte  ^un  op  til  S^orge,  og  førgen  gi! 
og  gjorbe  &>am  i  ©aarben,  oar  paa  gifferi,  og  ber  Oar  giff 
at  fange,  flere  ben  @ang  enb  nu  tit  ®ag§.  9)^a!relftimerne 
I^fte  i  be  mør!e  Spjætter  og  oifte,  t)Oor  be  gi!,  ^nurt)anen 
!nurrebe,  og  ^olfrabben  gao  t)n!e(ige  §^t,  naar  ben  bleo 
jaget,  Siffene  ere  i!!e  faa  ftumme,  fom  man  figer;  førgen 
uar  bet  meget  mer  meb  ^Oab  ^an  gemte  paa,  men  bet  !om 
tet  ogf aa  frem  engang. 

§t)er  (Sønbag,  naar  t)an  fab  i  ^ir!en,  og  ^anå  Øjne 
fæftebe  fig  paa  SOlober  SO^aria§  33iIIebe  paa  ^(Itertaolen,  f)Oi(ebe 
be  ogfaa  en  ©tunb  paa  bet  Bk\),  !)t)or  gomfru  (^laxa  tjaobe 
!ncelet  oeb  ^an§  @ibe,  og  ^an  tæn!te  paa  ^enbe,  !)Oor  fjertene« 
gob  ^un  ^aobe  oæret  mob  ^am. 

(Sfteraaret  !om  meb  @Iub  og  Xøfne,  SSanbet  ftob  og 
fjappebe  ot)er  (S!agen§  33^grunb,  ©anbet  !unbe  i!!e  fluge 
alt  bet  SSanb,  man  maatte  oahe,  om  i!!e  fejle  meb  ^aah] 
©tormene  fmeb  gartøj  oeb  gartøj  paa  be  bobbringenbe 
SteOter,  ber  oar  Sneftorme  og  (Sanbftorme,  (Sanbet  fog 
om  ©ufene,  faa  f^ol!  maatte  !rt)6e  ub  ooen  fra  S!orftenen, 
men  bet  oar  i!!e  noget  mær!e(igt  i)evoppe;  lunt  og  gobt 
uar  ber  inbe  i  Stuen,  Spgtøro  og  SSragftumper  !nitrebe  og 
!nafebe,  og  ^øbmanb  5^  rønne  tæfte  ^øjt  af  en  gammet 
^røm!e,  tæfte  om  $rin§  5tmlet  af  ^anmar!,  ber  fra 
ni.  20 


306  ®"  |)iftone  fra  klitterne. 

©nglanb  foiu  i  Sanb  f)erotire  t3eb  53ot36jerci  og  teOerebe 
et  ©lag;  ueb  9^ amme  oac  ^an§  ©rat),  !un  et  ^^ar  9Jli( 
fra,  ^t)or  ^alebonben  boebe;  ^æmpegratje,  i  §unbrebet)t§, 
rejftc  ftg  ber  paa  ©eben,  en  ftor  tirfegaarb,  ^øbmanb 
33 rønne  [)at)be  feb  bæret  ber  t)eb  ^mleté  ©rat);  ber  biet) 
talt  om  gammel  Xib,  om  9^aboerne,  ©nglænbere  og  ©fot* 
lænbere,  og  Sorgen  fang  ha  ^ifen  om  „^ongené  ©øn 
af  ©nglanb",  om  bet  prægtige  ©!ib,  ^tjor  bet  mx  ubfttjret: 

„2)et  t)ar  forgt^Ibt  mellem  begge  S3orb, 
berpaa  ftob  ffreuet  SSor  |)erreg  Drb. 

Dg  ber  ftob  malet  i  fremmer  ©tot)ii, 
ben  tongeføn  tog  fin  jomfru  i  i^am." 

^et  i8er§  ifcer  fang  3ørgen  faa  inberlig,  l)an§  Øjne  ttifte 
bertjeb,  be  t)are  jo  rigtigtto!  ogfaa  faa  forte  og  ffinnenbe  fra 
^^øbfeten  af. 

^er  bar  (Sang,  og  ber  tjar  Sætning,  ber  tjar  SSetflanb 
tit  §ufe,  gamitietit)  lige  tteb  til  §u§bt)rene,  og  alt  faa  gobt 
t)otbt;  Xinræ!fen  ffinnebe  meb  ffurebe  Xallerfener,  og  unber 
Softet  f)ang  ^øtfer  og  @!iit!er,  SSintertjarer  fulbt  op;  ja,  t)i 
funne  fe  fitgt  enbnu  berot)re  i  SSeft!^ften§  mange  rige  33ønber= 
gaarbe,  faa  futbt  op  af  gøben,  faa  ptjnteligt  i  ©tuerne,  ^tøgt 
og  gobt  §umør,  og  i  tior  Tih  ere  be  fomne  tit  kræfter;  ©æft« 
fri^eb  er  ber  fom  i  5(raberen§  Xelt. 

Sorgen  f)at)be  atbrig  før  letjet  faa  fornøjelig  en  Xib, 
fiben  ^an  fom  53arn,  be  fire  Xage,  tiar  tit  S3egraøe(fe§gi(be, 
og  bog  tiar  So^^^u  ^laxa  borte,  fun  i!!e  af  Xanfe  og  %aU. 


@n  |)iftone  [ra  ^titlerne.  807 

3  5IprU  ffulbe  ber  gaa  gartøj  o|3  til  5)iorge,  30^9^" 
ffutbe  meb.  ®er  bar  rigtigno!  nu  fommet  §umør  i  ^am,  og 
gobt  §ulb  {)abbe  {)an,  fagbe  9)?ober  S3rønne,  bet  t)Qr  en  gor* 
nøjelfe  at  fe  paa  f)am. 

„Og  paa  big  meb/'  fagbe  ben  gamle  ^'øbmanb, 
„3ørgen  t)ar  fat  2it3Ugf)eb  i  ^Vinteraftenerne,  og  i  t)or 
aRober  meb!  ^u  er  bleoen  l)ngre  i  ^ar,  bu  fer  gobt  og 
t)nbetig  ub!  ^u  t)ar  \)a  ogf aa  ben  fønnefte  $tge  i  SStborg, 
og  \>et  er  meget  fagt,  t^i  ber  f)ar  jeg  altib  funbet  gigerne 
lønneft." 

3ørgen  fagbe  t!fe  noget  bertU,  bet  ffi!!ebe  ftg  i!!e,  men 
l^an  tæn!te  paa  en  fra  @!agen,  og  tU  ^enbe  feitebe  f)an  op, 
f^artøjet  tagbe  inb  Deb  (5;  f)  r  i  f  t  i  a  n  §  f  a  n  b ,  ^an  !om  meb  ftrtigenbe 
SSinb  berop  i  en  {)alt)  ®ag. 

@n  9}?orgenftunb  gi!  ^øbmanb  Grønne  ub  tit  g^r^ 
taarnet,  ber  tigger  langt  fra  (^ammet*@!agen  nær  tjeb 
,,®  ren  en";  bullene  paa  SSipWanben  beroppe  ^at)be  længe 
t)ceret  fluffebe,  @oIen  ftob  atterebe  ^øjt,  ha  ^an  !om  op  i 
Zaaxnet  @n  ^el  mil  fra  Sanbeté  ^berfte  ^^nt  ftræffe  fig 
@anbret)ter  unber  SSanbet;  ub  for  bem  t)ifte  fig  i  ^ag 
mange  (5!ibe,  og  meEem  bi§fe  troebe  i)an  meb  ^ifferten  at 
fenbe  „^aren  33 rønne",  bet  f)eb  gartøjet,  og  ganffe 
rigtigt,  bet  Oar  unber  Opfejting;  ©lara  og  førgen  bare 
om  S3crb.  (5!agen§  g^r^  og  tofetaarne  oifte  fig  for  bem 
fom  en  ©ejre  og  en  @oane  paa  bet  hlaa  SSanb.  S  tara 
fab  t)eb  ?Rætingen  og  faa  libt  efter  tibt  klitterne  fomme 
frem;    ja,    bteb  SSinben    ftaaenbe,    !unbe    be    inben    en   Xime 

20* 


308 


(£n  ^iftorie  fra  5?Iitterne. 


naa  |)jemmet;   faa   nær  bare   be   bet  og  (^tceben  — ']aa  nær 
uare  be  ^øben  og  ben§  5Ingeft. 

®er  f^rang  en  ^(an!e  i  @!i6et,  SSanbet  trængte  inb, 
ber  bteo  tættet  og  pnmpet,  fat  afle  ©ej;(  tit,  fiejfet  9^øbflag; 
be  Oare  enbnu  en  ^et  TOI  nbe,  f^ifferbaabe  tjare  ot  fe,  men 
langt  borte,  ^^inben  førte  mob  Sanb,  ben  (Sø,  ber  t)ar,  ^jatp 
ogf  aa,  men  i!!e  no!,  gartojet  fan!.  3  ør  gen  flog  fin  tjøjre 
Slrm  foft  om  S^lara. 


SJleb  ^oiI!et  33Ii!  faa'  §un  ^am  i!!e  inb  i  Øjet,  ta 
^axi  i  SSor  §erre§  ^at)n  fttirtebe  fig  meb  ^enbe  i  $at)et; 
§un  nbftøbte  et  ©!rig,  men  fiffer  fnnbe  ^un  bære,  ^an  ffulbe 
iffe  flip|)e. 


en  ^iftorie  fra  Stlitterne.  311 

§t)ab  ^æmpet)ifen  fang: 

„®er  ftob  tnalet  i  fremmer  Stam, 
ben  Slongeføn  tog  fin  jomfru  i  gaon!" 

bet  øt)ebe  Sø^S^n  i  ?5aren§  og  5(Ttgeften§  ©tiinb;  nu  !om  bet 
^am  tU  &at>n  at  Deere  en  btigtig  8t)ømmer,  f)an  arbejbebe  ftg 
frem  nteb  gøbber  og  een  §aanb,  ben  anben  ()o(bt  t)an  faft  om 
ben  unge  ^l§ige!  ^an  ^ditebe  paa  SSanbet,  traabte  het  nteb  fine 
gøbber,  øtiebe  alle  be  93et)ægelfer,  t)an  !enbte  og  bibfte,  for  ot 
^at)e  kræfter  nof  tit  at  naa  Sanbet.  §an  fornam,  ^un  ub= 
ftøbte  et  (Su!,  ^an  følte  et  ^rampegt)§  gennemfare  f)enbe,  og 
faftere  ^o(bt  ^an;  en  enfelt  @ø  ftog  f)en  ot)er  bent,  eit  (Strøm= 
ning  løftebe  bent,  SSanbet  bar  faa  bt)bt,  faa  !(art,  et  2\thlit 
ftjnteg  t)an  at  fe  ben  blinfenbe  SfJJafretftime  bernebe,  etler  oar 
het  2et)iatf)an  fe(t),  ber  t)i(be  ftuge  bem ;  ©ftierne  faftebe  ©f^gge 
oDer  SSanbet,  og  igen  !om  blinfenbe  (Solftraater.  ©frigenbe 
flugte,  i  ftore  @t}ærme,  for  ^en  ot^er  ^atn,  og  35i(bættberne, 
ber  tunge  og  føonige  lob  fig  briue  paa  SSanbet,  fløj  forf!ræ!febe 
op  for  8t)ommeren;  men  f)an§  fræfter  tog  af,  følte  t)an  — 
Sanbet  tjar  f)an  enbnu  et  $ar  ^abeflængber  borte  fra,  bog 
§jæ(pen  fom,  en  33aab  nærmebe  fig  —  men  unber  SSanbet  ftob, 
^an  faa  bet  tåbeligt,  en  t)uib,  ftirrenbe  8fi!fe(fe  —  en  Sø 
løftebe  ^am,  ©fiffelfen  nærmebe  fig  —  t)an  fornam  et  Støb, 
"Ott  biet)  9^at,  a(t  ft)aitbt  ^en  for  ijam. 

Xer  ftob  paa  (Sanbreoten  SSraget  af  et  @fib,  ©øen  laa 
t)en  ot)er  het,  ben  f)t)ibe  (^adionefigur  ftøttebe  fig  paa  et  ^itnfer, 
hei  ffarpe  Sern  ragebe  neto|3  frem  tit  SSanbfpejIet;  3  ør  g  en 
t)ar    ftøbt    imob,    Strømningen    t)at)be  breoet    ^ant   frem   meb 


312  ©n  .t)i[torie  fro  klitterne. 

forøget  ^raft;  befoimet  fan!  ^on  meb  fin  93t)rbe,  tncn  ben 
næfle  80  tøftebe  igen  ^am  og  ben  unge  $tge. 

gifferne  fif  bem  fat  og  op  i  53aoben,  53tobet  ftrømmebe 
neb  otjer  3  or  gene  ^tnfigt,  ijan  t>ax  fom  bob,  men  $igen  ^olbt 
tjan  faa  faft  flaniret,  at  fyan  nmatte  tirifteé  f)am  nb  af  5Irm 
og  §aanb;  bobbleg,  lioløg  og  ubftraft  laa  ^un  ber  i  33aaben, 
ber  ftljrebe  mob  @!agen§  @ren. 

5IIIe  50hb(er  bleDe  anoenbte  for  at  bringe  ©(ara  tit  Sit)e, 
l^un  nar  bob;  længe  tjatt'Ot  t)an  berube  foommet  meb  et  ^ig, 
arbejbet  og  affræftet  fig  for  en  bob. 

gør  gen  aanbebe  enbnu;  ^am  bar  be  til  bet  nærmefte 
§n§  inben  for  klitterne.  (5t  8(ag§  ?^ettffær,  ber  t)ar  paa  (Stebet; 
iøorigt  ogfaa  Smeb  og  8maat)anbler,  forbanbt  g^'rgen,  inbtil 
ncefte  ®ag  Sægen  fra  Hjørring  biet)  ^tntet. 

^en  f^geé  fjerne  t)ar  angreben,  ^an  iaa  i  ^flafert,  nb* 
ftøbte  t)ilbe  @!rig,  men  paa  ben  trebie  *2)ag  fan!  ^an  ^en  fom 
i  en  ^ø§,  Siuet  ft)nte§  !un  at  ^ænge  oeb  en  Xraab,  og  at 
ben  maatte  brifte,  fagbe  Sægen,  oar  'Oet  bebfte,  man  funbe 
ønffe  Sørgen. 

„Sab  o§  hthe  SSor  ©erre,  at  ^an  maa  flippe!  f)an  blioer 
albrig  9}?ennef!e." 

9}?en  Sit)et  flap  i)am  iffe,  Xraaben  t)ilbe  i!fe  brifte,  men 
(Srinbringen  braft,  alle  5(anb§eOnerne§  33aanb  tjare  ooerffaarne, 
'i>et  t)ar  bet  gt)felige,  et  leoenbe  Segeme  biet)  tilbage,  et  Segeme, 
ber  ffulbe  t)inbe  @unbl)eb,  gaa  igen. 

S  ^øbmanb  93rønne§  §u§  biet)  Sørg  en. 


en  |)iftonc  fra  klitterne.  313 

„§an  ^at  jo  faoet  fin  §etfot  for  at  fretfe  oort  ^arn," 
fagbe  ben  gomle  SJ^anb;  „^an  er  nu  bor  ©øn." 

^^jollet  falbte  man  førgen,  men  ^et  oar  iffe  bet  rette 
Ubtr^!;  ^an  oar  fom  et  ^nftrument,  ^oorpaa  (Strengene  ere 
løgnebe  og  i!!e  længer  funne  flinge,  —  fun  i  et  enfett  Øjeblif, 
faa  ajJinutter,  fi!  be  en  (Spænbfraft,  og  be  !(ang,  —  gamle 
SO^etobier  !(ang,  en!e(te  Xafter;  33i[(eber  ruflebe  op  og  §en= 
taagebe,  —  f)an  fab  igen  ftirrenbe,  tan!elø§;  t)i  tør  tro,  at 
t)an  leb  iffe;  be  mør!e  øjne  miftebe  ha  bere§  (^(an§,  et  fort, 
beaanbet  (^Ia§  ft)nte§  be. 

„Staffeli  fjottebe  førgen!"  fagbe  man. 

Xet  oar  ^am,  fom  unber  fin  90^ober§  fjerte  bleo  baaren 
tit  et  3orb(ii3,  rigt  og  (tjtfeligt,  faa  at  'i)et  bar  „et  Obermob, 
en  forfærbelig  @toItt)eb"  at  ønffe,  enb  fige  tro  paa  et  Sio 
efter  bette.  5IC(e  be  ftore  ©Oner  i  8jæ(en  attfaa  fpilbte?  ^un 
^aarbe  Tage,  Smerte  og  Sfuffelfe  oar  tilbett  ^am;  en  ^ragt* 
foibel  bar  ^an,  reben  nb  af  fin  rige  Sorbbunb  og  faftet  ^en  i 
Sanbet  for  at  t)enraabne !  bet  i  Os^ub  ffabte  ^JSiHebe  ^abbe  intet 
bebre  SSærb?  ^un  et  Spi(  for  Xilfcelbig^eber  bar  og  er  bet 
^ete,  nej !  5{Ifærlig^eben§  @ub  maatte  og  bitbe  gibe  ^am  @r* 
ftatning  i  et  anbet  Sib  for  li^M'i)  ^an  ^er  leb  og  fabnebe. 
„§erren  er  gob  mob  atte,  og  {)an§  33armf)jertig^eb  er  ober  aHe 
f)an§  ©erninger."  Te  £)rb  af  Tabibå  ^falme  ubtatte  i  Xro 
og  ?^ortrøflning  ben  fromme,  gamle  ^obmanbé  ©uftru,  og 
§enbe§  ^jerteå  S3øn  bar,  at  SS  or  §erre  fnart  bilbe  løfe  op 
for  ^øXQtn,  at  f)an  hmbe  inbgaa  tit  „(5)ub§  9kabegabe", 
\>tt  ebige  Sib. 


314  6n  ^iftorie  fra  .^Htternc. 

^aa  ^irfegaarben,  l)t3or  ©onbet  fog  ^en  ot)er  Sfflnxen, 
t)ax  ©(ara  begraDen;  bet  ftinteé,  fom  om  3  or  gen  i!fe  fiaobe 
Xanfe  berom,  bet  ^ørte  i!fe  til  ^an§  Xanfefum,  ben  løftebe^ 
fun  i  SSragft^ffer  fra  en  gortib.  ^Oer  ©onbag  fulgte  ()an 
gamilien  tit  ^ir!e  og  'ia'O  ftide  meb  tanfeloft  93Iif.  ©n  ^ag, 
unber  '^^fatmefangen,  ubftobte  f)an  et  8u!,  f)an5  Øjne  I^fte,  be 
oare  oenbte  mob  nitteret,  mob  hct  8teb,  t)Dor  f)an  for  mer  enb 
5Iar  og  ^ag  jiben  tjat^he  Inæiet  meb  fin  bøbe  5^eninbe,  ^an 
nceonebe  t)enbe§  9Zat)n  og  bleo  ^t)ib  font  et  ^(æbe,  Xaarer 
triHebe  neb  ober  ^an§  ^inber. 

SD^an  (ijatp  ()am  nb  af  ^ir!en,  og  ^an  fagbe  bem,  at  f)an 
følte  fig  oel,  ft}nte§  i!fe,  at  ber  f)at)be  fejlet  f)ani  noget,  l^an 
f)aobe  ingen  Grinbring  berom,  ben  af  @ub  prooebe,  benfaftebe. 

—  Cg  ®ub,  oor  ©faber,  er  oi»  og  alf  ærlig,  f)Oo  fan  toiole? 
SSort  fjerte  og  oor  ^orftanb  erfenber  het,  93ibelen  befræfter 
bet:   „§an§  33armf)iertigt)eb  er  ooer  atle  f)an§  (terninger/' 

3  ©panien,  f)t)or  mellem  Oranger  og  Saurbær  be  mauriffe 
g^lbne  kupler  ombølget  af  oarme  luftninger,  ^oor  ©ang  og 
^aftagnetter  flinge,  ']ah  i  bet  pragtfulbe  ©u§  en  barnløs  Olbing, 
ben  rigefte  ^obmanb;  gennem  ©aberne  brog  ^orn  i  $roce§fton 
meb  2l^§  og  oajenbe  ^^aner.  §t)or  meget  af  fin  Siigbom  oilbe 
l)an  iffe  l)at)e  gioet  for  at  eje  fine  33ørn,  fin  batter  eder  l)enbeø 
S3arn,  bet,  fom  maaffe  albrig  faa  benne  ^^erbené  C^§  og  l)t)or» 
lebeé  ha  (£oigl)eben§,  ^arabifetg?    ,,8taffelå  33arnl" 

3a,  ftaffelé  SSarn!  juft  S3arn  og  bog  op  i  be  trebioe  ^ar 

—  faa  gammel  Oar  3oi^9en  bleoen  ber  i  (^ammel«@f agen. 

@anbflugten  l)at)be  lagt  fig  ^en  ooer  ^irfegaarbeuS  ©rane, 


en  ^{[iovic  fro  .klitterne.  315 

^ett  op  om  ^ir!en§  9Jiur,  men  ^er,  ^o§  be  forubgangne,  ^o§ 
Slægt  og  fære  oilbe  og  maatte  bc  bobe  jorbeé.  ^'obmanb 
Grønne  og  f)ané  §uftru  ^oilebe  ^er  ^o§  bereg  33 ørn  unber 
het  ^oibe  @anb. 

1)et  tiar  tibtigt  !paa  5(aret  @torntene§  Stib;  klitterne  røg, 
^aoet  faftebe  !f)øje  (Søer,  ?^ug(ene  i  ftore  ©farer,  fom  Sf^er  i 
Storm,  for  ffrigenbe  ooer  klitterne;  Stranbing  fulgte  paa 
Stranbing  i  SReOlerne  fra  S!agen§  ©ren  til  ©u^btj^^Iitter. 

@n  (Sftermibbag,  gørgen  fab  atene  i  Stuen,  t^§ncbe  bet 
op  i  ^an§  Stnb,  en  ^^ornemmelfe  af  ben  Uro,  fom  tit  i  i)an§ 
^ngre  5lar  breo  ^am  ub  i  flitter  og  paa  §ebe: 

„$iem!  f)iem!''  fagbe  ^on;  ingen  fiørte^am;  f)an  gi!  ub 
af  §ufet,  inb  i  klitterne.  Sanbet  og  Smaaftene  føg  ^am  i 
3(nfigtet,  løftebe  fig  i  ^Oiroler  omfring  t)am.  §an  gi!  ^en 
imob  ^ir!en;  Sanbet  laa  op  om  SO^uren  og  ^alot  op  paa 
SSinbuerne,  men  i  (fangen  foran  oar  Sanbet  faftet,  ^ir!ebøren 
t)ar  i!!e  laafet  og  let  at  aabne;  Sorgen  gi!  berinb. 

5Sinben  for  fi^tenbe  ^en  ooer  S!agen§  ^t);  bet  Oar  en 
Orfan  fom  i!!e  i  3)^anb§  SOZinbe,  et  forfcerbetigt  (^ubé  SSejr, 
men  førgen  oar  i  @ub§  §u§,  og  mebenå  het  b(eo  fort  S^Zat 
ubenfor,  I^fie  bet  inbe  i  ^am,  het  Oar  Sjælene  S^§,  ber  albrig 
t)i(  ubflu!fc§;  ben  tunge  Sten,  ber  laa  i  f)an§  §ot)eb,  fornam 
^an,  fprang  meb  et  ^natb.  ^an  ft)nte§,  at  Orgelet  fpillebe, 
men  bet  oar  Stormen  og  bet  ruflenbe  §at);  ^an  fatte  fig  i 
^ir!efto(en,  og  St^fene  bleoe  tænbte,  S^§  oeb  £^§,  en  faaban 
Sfligbom,  fom  f)an  !un  ()at)be  fet  htt  i  Spanien^  Sanb,  og 
aUe  SSiHeberne   af  be   gamle  SHaabmænb  og  93orgemeftre  bleoe 


316  ©n  |)iftDrie  fra  klitterne. 

(eDenbcgjorte,  be  traabte  ub  af  ^Sceggen,  ijtior  be  !^at)be  ftaaet  i 
klaringer,  be  fatte  fig  i  ^oret ;  ^irfen§  $orte  og  ^øre  aahneht 
fig,  og  inb  traabte  aHe  be  bøbe,  feftltgt  liæhte,  fom  i  bere§ 
2ib,  be  fom  unber  en  fføn  SO^uft!  og  fatte  fig  i  ©totene;  \>a 
lob  ^falmefangen  fom  et  rnttenbe  §at),  og  §an§  gamle  ^leje? 
forælbre  fra  §u§bi)  =  ^(ttter  bare  i)er,  og  ben  gamte  £øbmanb 
S3ronne  og  t)an§  §uftru,  og  t)eb  (Siben  af  bem,  tæt  o^  til 
førgen,  fab  bere§  milbe,  elffetige  batter;  t)un  rafte  SiJtrgen 
§aanben,  og  be  gif  op  til  nitteret,  ^Oor  be  før  ^a\)\)e  fnælet, 
og  ^ræften  (agbe  bere§  ^cenber  fammen,  inboiebe  bem  til  2ioet 
i  ^ærtig!)eb.  —  ®a  brufte  33afunerne§  S^b,  forunberlig  fom 
en  Sarneroft  fnlb  af  Sængfet  og  2^ft,  ben  foulmebe  tit  Orgel- 
flang,  tit  en  Crfan  af  futbe,  opløftenbe  Xonev,  liofaltge  at  t)øre 
og  bog  mægtige  tit  at  fprænge  @raOen§  8ten. 

Dg  8fibet,  ber  t)ang  i  ^oret,  balebe  neb  foran  be  to,  \)tt 
bleo  faa  ftort,  faa  pragtfnibt,  meb  @i(fefejt  og  forg^tbt  ^aa, 
5tnferne  Oare  af  bet  røbe  (^ulb,  og  f)Oert  Xoo  meb  ©ilfetoinbe, 
fom  ber  ftob  i  ben  gamle  8ang.  Og  SSrubeparret  fteg  om 
93orb,  og  t)ele  ^irfen§  9J^enigt)eb  fulgte  meb,  og  ber  oar  $Iab§ 
og  §erligt)eb  for  bem  aUe.  Og  £irfen§  ^ægge  og  ^-8uer 
blomftrebe  fom  §t)tben  og  be  buftenbe  Sinbetræer,  blibeligt 
tiiftebe  ©rene  og  33(abe;  be  bøjebe  fig,  ffilte  fig  ai),  og  ©fibet 
(øftebeg  og  fejtebe  meb  bem  gennem  fattet,  gennem  Suften; 
^oert  tirfetp  oar  en  titte  (Stjerne,  og  SSinbene  iftemte  ^fatme= 
fang,  og  aUe  fang  meb: 

„3  i^ærtig^eb,  tit  §ertigt)eb!"  —  „3ntet  Sit)  ffal 
fortabet!"   —   ,,SiDfatig  gtab!  ©aHetuia!" 


(5n  ^tftoric  fra  klitterne. 


317 


t 

I 


Og  bi§fe  Crb  bare  ogfaa  ^ang  fibfte  i  benne  ^erben, 
SSaanbet  braft,  fom  i)otbt  ben  ubøbelige  Ojæl,  —  ber  iaoi  fun 
et  bøbt  Segeme  i  ben  mørfe  ^ir!e,  font  Stormen  fufebe  ooer 
og  om^t>irt)Iebe  meb  ^^(^tiefanb. 


Sflcefte  SUiorgen  bar  bet  (Sønbag,   SO^entg^eben  og  kræften 
!om  tU  (^nbétjenefte.      SSejen    f)er^en  f)at)be    tjceret    befocerlig, 


nceften  ufremfommelig  ober  Sanbet,  og  nu,  ba  be  bare  ^er, 
laa  en  ftor  Sanbmite  f^get  tiøjt  op  for  ^ir!ebøren.  Og  ^ræften 
tæfte  en  !ort  93øn,  fagbe,  at  @ub  iiabbe  Iu!!et  ®øren  for  bette 
fit  §u§,  be  maatte  nu  gaa  og  anbetftebg  rejfe  ^am  et  n^t. 

Saa  fang  be  en  ^falme  og  banbrebe  tit  bere§  ©jern. 

S  ør  g  en  bar  i!!e  at  finbe  i  Sfagenå  ^t)  etter  mettem 
klitterne,  tjbor  be  føgte;  be  rultenbe  Søer  op  i  Sanbet  ^abbe 
truffet  ^am  meb  fig,  ^t\i  'i>ti. 


318 


©n  |)i[torie  fro  klitterne. 


§an§  5^egeme  \aa  jorbet  i  ben  ftørfte  8ar!ofag,  i  ^ir!en 
fe(t);  (Slib  f)at)be  i  Stormen  foftct  3orb  paa  giften,  bet  tunede 
©anblag  laa  ber  og  ligger  ber  enbnu. 

Sanbfhigten  f)ar  bæffet  be  mægtige  §t)ætt)inger.  ^(ittjørne 
og  t)iite  D^ofer  t)o!fe  f)en  ot)er  ^tr!en,  f)t)or  ^anbreren  nu 
ffriber  I}en  tit  ben§  Xaarn,  ber  peger  op  af  ©anbet,  en  mægtig 
Sigften  paa  ©raoen,  jet  miteoibt;  ingen  ^onge  fif  ben  mere 
prægtig!  Sns^n  forfttirrer  ben  hø'Oe^  §t)i(e,  ingen  t)ibfte  etter 
Oeb  bet,  før  nu  —  Stormen  fang  het  for  mig  mettem  klitterne. 


2TIartonetfpiIIcren. 


Der  MX  \)aa  l^ampStihet  en  gammelagtig  SO^anb  meb  et 
faa  fornøjet  5lnfigt,  at,  løj  bet  t!fe,  ha  maatte  t)an  bcere  bet 
t^!feltgfte  3}lennej!e  paa  3oi^t»en.  ®et  Dar  ^an  ogfaa,  fagbe 
t)an;  jeg  ^ørte  bet  af  ^an§  egen  9Jlunb;  t)an  t)ar  ^anff, 
t)ar  min  Sanbémanb  og  rejfenbe  Xeaterbtreftør.  §ele  ^er* 
fonalet  ]^at)be  ^an  meb,  bet  laa  i  en  ftor  ^aéfe;  f)an  t)ar 
SJJarionetfpiUer.  §an§  mebføbte  gobe  §nmør,  fagbe  ^an, 
t»ar  bleoet  tutret  af  en  poI^te!niff  £anbtbat,  og  teb  bet 
©feperiment  Mx  t)an  bfetpen  fulbfommen  I^ffelig.  geg  forftob 
^am  if!e  ftrafé,  men  faa  fatte  t)an  §ete  §iftorien  !(art  ub  for 
mig,  og  ^er  er  ben. 

®et  t)ax  i  ©tagelfe,  fagbe  ^an,  jeg  gao  en  ^^oreftitting 
paa  ^oftgaarben  og  f)at)be  brillant  §u§  og  brittant  ^ub^ 
lifum,  albeleg  ufonfirmeret,  paa  et  $ar  gamle  Wabammer 
nær.  (Baa  fommer  ber  en  fort!(æbt  $erfon  af  @tubenter= 
ubfeenbe,  ^on  fætter  ftg  og  ler  albe(e§  paa  be  rigtige 
©teber,    flapper    albete§  rigtigt,    bet  t)ar   en  ufæbtjanlig  XiU 


320  ®n  ^tftorie  fra  klitterne. 

f!uer!  jeg  maatte  t)ibe,  f)t)em  het  Mx,  og  jeg  ^orer,  at  bet  er 
en  ^anbibat  fra  ben  pol^tefniffe  Særeanftatt,  fenbt  ub  for 
at  belære  golf  i  ^rotiinferne.  £to!fen  otte  bar  min  f^ore« 
ftilling  nbe,  Søm  ffulle  jo  tiblig  i  8eng,  og  man  maa  tæn!e 
:paa  ^ub(i!um§  Sefoemmeligfieb.  Sloffen  ni  beg^nbte  ^an- 
bibaten  fine  t^oretæ^ninger  og  @!§perimenter,  og  nu  t)ar  jeg 
I)an§  XiIf)orer.  ^et  Uar  mærfeligt  at  l^ore  og  fe  paa  ^et 
mefte  gi!  ooer  mit  §ot»eb  og  inb  i  ^ræftenå,  fom  man 
figer,  men  bet  maatte  jeg  tcen!e:  funne  t)i  SlJJenneffer  ubfinbe 
fligt,  faa  maa  m  ogfaa  funne  ^olbe  længer  ub,  enb  til  tji 
^utteé  i  3orben.  ^et  t)ax  bare  fmaa  MixaUex,  f^an  gjorbe, 
og  bog  att  fammen  gob  i  ^ofe,  lige  ub  of  9^aturen.  3 
SJ^ofeé'  og  profeternes  Xib  maatte  faaban  en  poltitefnif! 
^anbibat  oære  blet)en  en  af  Sanbet§  Dife,  og  i  9}?ibbetalberen 
t)ilbe  ^an  t)ære  bleuen  brænbt.  3^9  fof  iffe  f)ete  92atten,  og 
^a  jeg  næfte  ^ften  gat)  en  goreftiding,  og  ^anbibaten  tjar 
ber  igen,  faa  fom  jeg  orbentlig  i  §umør.  3eg  ^ar  t)ørt 
af  en  ©fuefpitler,  at  ^an  i  ©tfferroller  fun  tænfte  )j)aa  en 
enefte  af  Xilffuerne,  for  ^enbe  fpitlebe  ^an  og  glemte  ^ele 
bet  øtjrige  §u§;  ben  pol^tefniffe  ^anbibat  f)an  oar  min 
,,f)enbe",  min  enefte  Sitffuer,  fom  jeg  fpillebe  for.  ^a 
t^oreftiHingen  tjar  ube,  btetje  aUe  SO^arionetter  falbte  frem, 
og  jeg  bleo  af  ben  poIt)tefniffe  ^anbibat  bubt  inb  til  ^am 
paa  et  (5J(a§  9Sin.  §an  talte  om  min  ^omebie,  og  jeg  talte 
om  ]^on§  SSibenffab,  og  jeg  tror,  t)i  f)at)be  Uge  ftor  f^or- 
nøjelfe  af  begge  ^ele,  men  jeg  be^olbt  bog  Orbet,  for  ber 
bar    faa  meget  i   f)an§,    fom   ^an   iffe  felt)   funbe   gøre  ø^ebe 


^Dflorionetiptfleren.  321 

for,  font  nu  ben  Xing,  at  et  ©tt)f!e  3ern,  font  falber  igennem 
en  ©pirat,  btitjer  magnetiff;  ja,  titiab  er  het:  5(anben  !ommer 
ouer  'Oei,  men  t)Oor  fommer  ben  fra?  SDet  er  tigefom  meb 
benne  Serbené  SD^enneffer,  tænfer  jeg,  SSor  ©erre  laber  bem 
bumpe  gennem  Xiben§  ©pirat,  og  5tanben  fommer  otjer 
bem,  og  faa  ftaar  ber  en  D^apoleon,  en  Sutter  etter  tignenbe 
$erfon.  „§ete  SSerben  er  en  9?ce!fe  af  UnberOærfer,"  fagbe 
S^anbibaten,  „men  oi  ere  faa  t)ante  tit  bem,  at  t)i  fatbe  bem 
§Oerbag§ting."  £)g  ^an  tatte,  og  t)an  forftarebe,  het  oar 
tit  fibft,  tigefom  t)an  tøftebe  ©jerneffatten  paa  mig,  og  jeg  tit= 
ftob  certigt,  at  Oar  jeg  if!e  atterebe  en  gammet  ^art,  faa 
oitbe  jeg  ftrafé  gaa  i  ben  pott)tefniffe  5tnftatt  og  tære  at 
fe  SSerben  efter  i  Sømmene,  og  bet  uagtet  jeg  oar  et  af  be 
tt)!!etigfte  aJJenneffer.  „@t  af  be  tt)!!etigfte!"  fagbe  t)an,  og 
bet  oar,  tigefom  §an  f magte  paa  ^et.  „@r  ^e  t^ffetig?" 
fpurgte  t)an;  „ja,"  fagbe  jeg,  „tt)!!etig  er  jeg,  og  Oetfommen 
er  jeg  i  aUe  93^er,  ^Oor  jeg  fommer  meb  mit  @etffab.  ^er 
er  jo  rigtigno!  eet  Ønffe,  ber  imetlem  fommer  ooer  mig  fom 
en  S^liéfebuf,  en  SO^are,  ber  riber  mit  gobe  §umør,  het  er: 
at  btioe  Xtjeaterbireftør  for  en  teoenbe  Xrup,  et  rigtigt 
ajJenneffefetffab.  „'2)e  ønffer  ®ere§  SQlarionetter  tet)enbeg{orte, 
®e  ønffer,  at  be  ffutte  btit)e  tit  tirfetige  ©fuefpittere,"  fagbe 
§an,  „og  ^e  fett)  Oære  ^irefløren,  'Oa  t)itbe  SDe  Ocere  futb^ 
f ommen  t^ffetig,  tror  ®e?"  §an  troebe  ^tt  nu  iffe,  men 
jeg  troebe  het,  og  oi  tatte  frem,  og  oi  tatte  titbage,  og  faa 
tjare  Oi  tige  nær  i  oor  SO^ening,  men  meb  (^taSfene  ftøbte  oi 
fammen,  og  93inen  Oar  meget  gob,  men  ber  oar  Xrotbtøj  i 
m.  21 


322 


SUianonetfpideren. 


ben,  for  ellert  Mider  l^ete  §tftorten,  at  jeg  fi!  en  9tu§. 
^et  t)ar  bet  iffe,  jeg  dar  flarøjet.  ^n  »ar  font  (Solffin  i 
8tnen,  bet  fftnnebe  ub  af  5(nfigtet  paa  ben  ^o(t)te!niffe 
^anbibat,  og  jeg  maatte  tcenfe  paa  be  gamle  ©uber  i  et)ig 
Ungbom,  ba  be  gi!  om  i  SSerben;  og  het  fagbe  jeg  tit  ^am, 
og  ]aa  fmilebe  t)an,  og  jeg  turbe  ^a\)e  banbet  paa,  at  ^an 
tiar  en  forftæbt  (^ub  efler  en  af  t^amilien,  —  og  t)an  oar 
bet  —  mit  tjøjefte  Ønffe  ffulbe  opft)Ibe§,  SO^arionetterne 
blioe  leoenbe,  og  jeg  Xireftør  for  9Jlennef!er.  ^i  bra!  paa 
bet;  ^an  paiiehe  aHe  mine  buffer  i  Xræ!a§fen,  banbt  mig 
ben  paa  9^t)ggen,  og  faa  tob  t)an  mig  hnmpt  gennem  en 
©piraL     5^9    ^Øi^er    enbnn,    ^oor   jeg  bnmpebe,    jeg  laa  paa 


@nIoet,   bet  er  oift  og  fanbt,   og  ^ele  ©elffabet  fprong  ub  af 
^aéfen,    Sfanben    Dar    fommen    otier    bem    alle   fammen,    aHe 


Waxiomt^piUtxen. 


323 


9Jiarionetterne  tjore  bletine  ubmærfebe  ^unftnere,  'i)et  fagbe 
be  fe(t),  og  jeg  bar  ^ireftør.  3I(t  t)ar  i  @tanb  til  forfte 
t^oreftiUing ;  I)ete  @e((!abet  t)ilbe  tale  meb  mig,  og  ^ublifum 
meb.  ^anferinben  fagbe,  at  naar  tjun  i!fe  ftob  paa  eet 
93en,  \aa  faibt  §ufet,  ^im  oar  SJJefter  for  bet  i)ete  og  oilbe 
be^anbleé  faatebeé.  "Duffen,  ber  fpittebe  ^ejferinbe,  tjilbe 
uben  for  (Scenen  ogfaa  befianbleé  fom  ^ejferinbe,  for  eKer§ 
tom  ^un  ub  af  Øt)elfen;  f)an,  fom  brugtes  til  at  !omme  inb 
meb  et  93rct),  gjorbe  fig  lige  faa  oigtig  fom  førfte  ©Iffer,  t^i 
be  fmaa  t)are  fom  be  flore  af  Uge  SSigtig^eb  i  et  !unftne= 
riff  ^ett,  fagbe  f)an.  (Baa  forlangte  felten,  at  i)e(e  f)an§ 
Skotte  ffutbe  hm  dcere  UbgangérepUfer,  for  bem  !(ap|)ebe 
man    af;    $rimabonna    uilbe    !un    fpiKe  i  røbt  St|§,    for    htt 


flæbte   ^enbe  —  i)un    t)itbe  i!!e  t)ære  i  Uaat.     ^et  bar  Uge* 
fom  giner  i   en  giaffe,    og  jeg  bar  mibt_[^i  giaffen,    jeg    oar 

21* 


324 


SJJorionctipideren. 


®ire!tor.  SSejret  gif  fra  mig,  §ot>ebet  gif  fra  mig,  jeg 
t)ar  faa  elenbig,  fom  et  SJ^enneffe  !an  blibe,  bet  oar  en  n^ 
ajZenneffeflcegt,  jeg  tjar  !ommen  imellem,  jeg  ønffebe,  at  jeg 
{)at}be  bem  ade  fammen  i  ^aéfen  igen,  og  at  jeg  atbrig  Oar 
bletien  ^ireftør.  S^g  fagbe  bem  rent  nb,  at  be  i  ©rnnben 
bog    ade    oare   iUJarionetter,    og   faa   f(og  be  mig  i^jel.     3sg 


laa  paa  ©engen  i  mit  dammer,  E)Oor(ebe§  jeg  oar  fommen 
ber  fra  ben  pol^tefniffe  ^anbibat,  maa  ^an  t)ibe,  jeg  tJeb 
het  i!fe.  Waantn  ffinnebe  inb  paa  (^ntoet,  f)t)or  ®n!!e« 
fa§fen    laa    oceltet,     og     ade    bufferne    fmibt    om,   fmaa    og 


SO^ononetfpilleren. 


825 


ftore,   l^ele  ^ommerfen!    men   jeg   t)ar  i!fe  fen,    ub  af  ©engen 
for    jeg,     og    i    ^agfen    font    be    alle    fantmen,    nogte    paa 


§obebet   og   nogle  paa  33enene;    jeg    fmæffebe  Saaget    til    og 
fatte  mig  felo  ooen  paa  ^aéfen;  'Ott  t)ar  til  at  male!  fan  ^e 


fe  bet,  jeg  fan  fe  htt.  „9^n  ffulle  3  Blioe  ber,"  fagbe  jeg, 
„og  albrig  ønffer  jeg  mere,  at  g  ^Oe  ^øb  og  93tob!"  —  3^9 
oar  faa  tet  i  §umøret,  jeg  oar  bet  t^ffetigfte  SD^enneffe; 
ben  pottjtefnifte  ^anbibat  ^a^obe  Intret  mig;  jeg  fab  i  bar 
Sl^ffatigfieb  og  faibt  i  @øon  paa  ^a^fen,  og  om  3JJorgenen  — 
\)et  oar  egentlig  om  3)^ibbagen,  men  jeg  foo  fornnberlig  længe 


326  aJlarionetfptHeren. 

ben  SQlorgeit,  —  faa  '[ah  jeg  ber  enbnu,  I^ffelig,  ibet  jeg 
5at)be  lært,  at  mit  forbum§  enefie  Ønjfe  f)at)t>t  tjæret  bumt. 
3eg  fpurgte  efter  ben  :polt)tefmffe  ^anbtbat,  men  f)an  t\ax  borte 
ligefom  be  græffe  og  romerffe  (SJuber.  Dg  fra  ben  %ih  ^ax 
jeg  t)æret  bet  I^ffeligfte  5IRennef!e.  geg  er  en  I^!!etig  ®ire!tør, 
mit  $erfonate  ræfonnerer  i!!e,  $u6Ii!nm  i!fe  IjeKer,  bet  for* 
nøjer  fig  af  ^jerten^grnnb.  ^rit  fan  jeg  felt)  latie  aHe  mine 
(Staffer  fammen.  geg  tager  af  aHe  £omebier  ^et  bebfte,  jeg 
Dil,  og  ingen  ærgrer  fig  berotjer.  ©tuffer,  fom  nu  ere  for* 
agtebe  paa  be  ftore  Xeatre,  men  fom  ^ublifum  for  trebitie 
5tar  fiben  (øb  efter  og  ti^inebe  otjer,  bem  tager  jeg  nn  til  mig, 
nu  gitrer  jeg  bem  til  be  fmaa,  og  be  fntaa  be  ttjine,  tigefom 
Saber  og  93Zober  ttiinebe;  jeg  gitjer  „go^anne  90?ontfaucon" 
og  „®l)t)e!e",  men  i  ?^or!orlning,  for  be  fmaa  ^olbe  i!fe  af 
(angt  ^ærlig^ebét^røtil,  be  t)ille:  utt)!fe(igt,  men  geft)inbt.  ^n 
f)ar  jeg  berejfl  'S)anmar!  paa  Sletten  og  paa  SSrangen,  fenber 
alle  SJJenneffer  og  !enbe§  igen;  nu  er  jeg  gaaet  tit  ©tjerrig, 
og  gør  jeg  f)er  St)!!e  og  fortjener  gobe  ^enge,  faa  bliøer  jeg 
©fanbinat),  ettere  iffe,  bet  figer  jeg  ^em,  fom  er  min 
2anb§manb. 

Dg  jeg,   fom  Sanbémanb,   fortætter  hei  naturligt^ié  ftra!§ 
igen,  btot  for  at  fortætte. 


Co  3rø6rc. 


Paa  en  af  be  ban[fe  C  er,  r)t)or  gamle  Xingfteber  løfte 
fig  i  åornmarferne  og  mægtige  Xræer  i  S5øgeffot)ene,  ligger 
en  lille  Btah  meb  røbe  2age  paa  be  tabe  §ufe;  inbe  i  et  af 
btgfe  biet)  otjer  ©løber  og  @mmer  paa  Sforftenen  laoet 
unberlige  Xing;  ber  !ogte§  i  @Ia§;  ber  hk\)  blanbet  og  be* 
ftideret,  ber  ftøbte§  Urter  i  9}?orterne;  en  celbre  SJknb  ftob 
for  bet  ^ele. 

„Man  maa  t)et  paéfe  bet  rette!"  fagbe  i)an,  „ja,  hd  rette, 
bet  rigtige,  ©anb^eben  i  ^oer  ffabt  ®el,  ]tai  man  fenbe  og 
^otbe  fig  tir/' 

Snbe  i  ©tuen  ljo§  ben  brate  §u§mober  fab  to  af  @øn= 
neme,  enbnu  fmaa,  men  mth  Doféne  Xanfer.  Om  9ftet  og 
©fet  Iiaobe  ogfaa  Tlobtx  altib  ta(t  til  bem,  om  at  i)otbe  paa 
©anb^eben,  ben  bar  SS  or  §erreé  ^Infigt  i  benne  SSerben. 

Xen  ælbfte  af  Strengene  faa  ffætmff  og  !æ!  nb,  ^an§ 
S^ft  t)ar  at  læfe  om  Småturene  kræfter,  om  Sol  og  Stjerner, 
intet  ©Denter  oar  t}am  bejligere.     Df),   ^t)or  It)!feligt  at  funne 


328  3:o  33røbre. 

gaa  paa  ^Jejfeopbagetfer  eHer  at  ubfinbe,  ^t)orIebe§  gugtené 
SSinger  iahe  fig  eftergøre,  og  ha  at  funne  fl^be!  ja,  het  t)ar 
at  finbe  bet  rigtige!  gaber  f)at)be  3^et,  og  SJlober  ^at)be  9flet; 
@anbf)eben  tjoibt  SSerben  fammen. 

®en  t)ngre  93rober  t)ar  mere  ftille  og  gat)  fig  ganffe  f)ert 
i  33øgerne;  tæfte  ^an  om  g^cob,  fom  tiæW  fig  i  gaareffinb 
for  at  ligne  @fau  og  berdeb  tilfnige  fig  ?^orftefobfe(§ret,  ha 
fn^ttebe  ^an  i  §arnie  ben  titte  §aanb,  Dreb  paa  SSebrageren; 
tæfte  t)an  om  Xt^ranner  og  al  ben  Uret  oq  Dnbffab,  ber  øbebeé 
i  SSerben,  ha  ftob  ^aarer  i  t)an§  Øjne.  Xanfen  om  bet  rette, 
©onb^eben,  ber  ffulbe  og  maatte  fejre,  opft)Ibte  ^am  faa  mæg» 
tigt.  @n  Siften,  ben  litte  tiar  atterebe  i  @eng,  men  (SJarbinerne 
om  ben  i!!e  f)e(t  trufne  til,  £t)fet  ffinnebe  inb  til  t)am,  taa 
^an  meb  fin  93og  og  maatte  enbelig  læfe  ^iftorien  om 
8olon  ub. 

Dg  Xan!erne  (øftebe  og  bare  ^am  faa  fælfomt  tjibt;  htt 
Dar,  fom  om  ©engen  biet)  et  f)ett  fartøj  for  fnlbe  @ejl'. 
drømte  t)on,  etter  ^t>ah  mx  bet?  §an  gteb  ^en  oDer  ruttenbe 
SSanbe,  Xibené  ftore  @øer,  t)an  Ijørte  8oIon§  9tøft;  fop 
ftaaeligt  og  bog  i  fremmeb  9Jlaal  løb  bet  banffe  SSalgfprog: 
„90^eb  Sot)  f!al  man  Sanb  btiggel" 

Dg  9JJenneffeflægten§  @eniu§  ftob  i  ben  fattige  @tue, 
bøjebe  fig  otjer  (Sengen  og  tr^!!ebe  et  f t)§  paa  drengens 
$anbe:  „33lio  ftær!  i  ^æhex  og  ftær!  i  2it)et§  ^amp!  meb 
(5anbl)eb  i  bit  S3rt)ft,  fltjt)  mob  @anbl)eben§  Sanb!'' 

^en  ælbre  S3rober  bar  enbnu  iffe  til  ©engg,  |an  ftob 
t)eb  5^inbuet,  faa  ub  paa  Xaagerne,  ber  løftebe  fig  fra  ©ugen; 


%o  SSrøbre.  329 

bet  bar  tf!e  ©Itjerpigerne,  font  banfebe  ber,  ^et  |at)be  rigtigno! 
et  gammelt,  ærligt  X^enbe  fagt  t)am,  men  ^an  bibfte  !(ogere 
S3ef!eb,  \)et  bar  2)ampene,  barmere  enb  Suften,  og  faa  løftebe 
be  fig.  @t  ©tjerneffub  I^fte,  og  1i)rengen§  Xan!er  bare  i 
famme  9^u  fra  3orben§  ^unfter,  ^e(t  oppe  beb  tet  I^fenbe 
SJJeteor.  §imlen§  Stjerner  6lin!ebe,  btt  bar,  fom  om  ber 
l^ang  lange  (^Julbtraabe  fra  bem  neb  til  bor  3orb. 

„?5t^b  meb  mig!''  fang  og  flang  bet  lige  inb  i  drengene 
fjerte;  og  ©lægterneå  mægtige  @eniu§,  hurtigere  enb  guglen, 
ent)  $iten,  enb  alt  ^tiah  jorbiff  ber  f(t)be  fan,  bar  ^am  nb  i 
Slummet,  ^bor  Straate  fra  Stjerne  til  Stjerne  banbt  globerne 
tit  i)inanben ;  bor  Sorb  brejebe  fig  i  ben  t^nbe  Suft,  S3t|  ft)nte§ 
tæt  tieh  53^.     Gennem  Sfærerne  flang  bet: 

„$bab  er  nær,  ^\)a'i)  er  fjærn,  naar  Slanbené  mægtige 
©eniué  løfter  big!" 

Dg  atter  ftob  ben  titte  beb  SSinbuet  og  faa  ub,  ben  tjngre 
S3rober  laa  i  fin  Seng,  SJlober  falbte  bem  tieh  bere§  9^abn: 
„5lnber§  og  ©an§  (S:^riftian!" 

®anmar!  fenber  bem,  S5erben  !enber  be  to  S3røbre  — 
Ørfteb. 


Den  gamle  åirfefloffe, 

(©f rebet  til  „©(pilleri  5IIbum"). 


^  hd  t^ffe  2anb  SSiirtemberg,  ^t)or  ^fafietræerne  faa 
bejligt  blomftre  t)eb  Sanbetjejen,  og  ^ble=  og  pæretræerne 
bugne  i  §øft  t}eb  ben  mobne  SSelfignelje,  ligger  en  lifle  ^t), 
SOZarbad^;  ben  lf)ører  tit  be  gonffe  ringe  Stæber,  men  fmuft 
ligger  ben  Deb  DleÆarfloben,  ber  fftjnber  fig  forbi  33Qer, 
gamle  9ftibberborge  og  grønne  SSinbjerge,  for  at  blanbe  fine 
SSanbe  meb  ben  ftolte  9it)inftrom. 

^et  t)ar  fent  \}aa  5Iaret,  SSinløoet  {)Qng  meb  røbe 
SQlaOe,  9^egnbt)ger  faibt,  og  ben  folbe  33Iæft  tog  til;  bet  tiar 
i!!e  ben  fornøjeligfte  ^ib  for  be  fattige,  ^et  biet)  mørfe 
®age,  og  morfere  enbnu  t>av  ber  inbe  i  be  gamle,  fmaa 
§ufe;  et  af  biéfe  laa  meb  @at)ten  uh  mob  (^aben,  meb 
Iat)e  SSinbuer,  fattigt  og  ringe  at  fe  til,  og  het  tjar  ha  og» 
faa  5cimi(ien,  fom  boebe  ber,  men  brat)  og  flittig,  meb 
®ub§frt)gt  i  ^jerteté  (Sfatfammer.  ©et  33arn  til  oilbe 
^or  §erre  fnart  forunbe  bem;  htt  uar  2imen,  STRoberen 
laa  i  gmerte   og  llldh.   ha  lob   inb  tit  t)enbe  fra  ^irfetaarnet 


®en  gamleItirfe!Io!fc. 


{331 


£(o!!e!Iang,  \aa  b^b,  \aa  fepg,  bet  nar  en  ^øjtibéftunb,  og 
mo!!en§  2t)b  f^tbte  ben  bebenbe  meb  5Inbagt  og  Xro. 
kanterne  tøftebe  fig  inbertigt  mob  (^nh,  og  i  famme 
ennb   føbte;  i)nn   fin    Iiae  @øn    og    følte   fig   faa   uenbeltg 


glab.  mo!!en  i  ^aarnet  f^nteé  at  ringe  ^enbe§  ©læbe  nb 
oDer  Sanb  og  ^\).  %o  !Iare  SSarneøjne  faa  paa  ^enbe,  og 
ben  lille§  ^aar  ffinnebe,  font  om  bet  t)ar  forgt^lbt.  SSarnet 
Meb    mobtaget    i    SSerben    meb    mo!!e!Iang    m    ^e"    ^^^^^ 


332  ^en  gamle  ^rfefloffe. 

9^ot)emberbag;  90^ober  og  ?^aber  !t)§febe  bet,  og  i  bere§  S3ibet 
ffreo  be  inb,  at  „ben  tienbe  9^ot)em6er  1759  gab  @ub  o§  en 
@øn/'  og  Jiben  bleti  tilføjet,  at  ^an  i  ©oaben  fif  9laonene 
„Sol^an  S^riftop^  griebrid^". 

§t)ab  biet)  ber  af  ben  titte  i^\)x,  ben  fattige  ^reng  fra 
het  ringe  Waxhaå)?  Sa,  bet  tiibfte  ingen  ben  ®ang,  fett) 
i!fe  ben  gamle  ^irfefloffe,  i^tjor  ^øjt  ben  ^ang  og  Iiatjbe  rnnget 
og  fnnget  førft  for  ^am,  ber  fiben  ffnibe  ft)nge  ben  bejligfte 
8ang  om  „£Io!!en''. 

Dg  ben  titte  t)o!febe,  og  SSerben  t)o!febe  for  ^am;  t)el 
fl^ttebe  e^orælbrene  til  en  anben  S3t),  men  fcere  SSenner  bteue 
i  bet  titte  9Jlarbac^,  og  berfor  !om  ogf aa  9Jlober  og  @øn  ber 
i  S3eføg  en  ^ag.  S)rengen  t)ar  enbnu  fnn  fe!§  5(ar,  men  t)an 
lenbte  atterebe  en  ®et  tit  93ibelen  og  be  fromme  ^falmer,  t)an 
tiabbe  alt  mangen  ^ften  fra  fin  titte  Størftol  ^ørt  gaber  tæfe 
©etlertg  gabter  og  Sangen  om  9}Ze§fia§;  t)ebe  ^aarer 
t)at)be  t)an  og  ben  to  5tar  ælbre  ©øfter  græbt  tjeb  Sætningen 
om  ^am,  ber  leh  ^orfet§  ®øb  tit  grelfe  for  o§  otte. 

SSeb  h^t  førftc  SSeføg  i  93Zarba^  ^at^be  33^en  i!!e  ftort 
foranbret  fig,  hzt  tav  jo  t)etter  i!!e  faa  meget  tænge  fiben,  be 
brog  bort;  pufene  ftob  fom  før  meb  fpibfe  (S^at)Ie,  t)ætbenbe 
solure  og  tat)e  SSinbuer;  );iaa  ^irfegaarben  tjare  fomne  n^  (^rabe 
tit,  og  ber,  tige  op  tit  SHnren,  ftob  nu  nebe  i  ©rceéfet  ben 
gamte  ^(o!fe,  ben  Mx  fatben  neb  fra  fin  ^øjbe,  ^at)be  faaet 
en  @præ!!e  og  funbe  i!!e  ringe  mer,  en  n^  t)ar  ogfao  fommen 
i  bene  (Bkh. 

SJlober  og  Søn  tjare  traabte  inb  paa  ^ir!egaarben,  be  ftob 


S)en  gamle  ^rfefloffe.  333 

foran  ben  gamle  ^Io!fe,  og  SJioberen  fortalte  fin  Uffe  'J)reng, 
]^oortebe§  ben  £to!fe  i  flere  ^unbrebe  5lar  ^at)be  gjort  (^abn, 
ringet  ti(  S3arnebaab,  til  95r^ffup§glcebe  og  33egraOeIfe;  ben 
^atjbe  mælet  om  geftgtæbe  og  3Iben§  9flæbfler;  ja,  Sloffen 
fang  ub  et  t)elt  9}^enneffe(it).  Dg  albrig  glemte  SSarnet  f)t^ah 
9J?oberen  fortalte,  bet  ftang  i  ^an§  S3rt)ft,  tit  t)an  fom  '^ftan'o 
maatie  f^nge  het  nb.  Dg  SO^oberen  fortalte  f)am,  ^Oortebeé 
benne  gamle  ^ir!e!to!!e  i)at)\>e  ringet  Strøft  og  ©læbe  tit  ^enbe 
i  5lngeften§  Sime,  runget  og  fnnget,  ha  ^enbe§  Uffe  ^reng 
6tet)  gioet  t)enbe.  •  Dg  S3arnet  faa  næften  meb  5Inbagt  paa 
ben  ftore,  gamle  ^to!!e,  ^an  bøjebe  fig  neb  og  ft)§febe  ben, 
i^oor  gammel,  fpruffen  og  ^enfaftet  ben  enb  ^er  ftob  imeffem 
®ræ§  og  9^ætber. 

3  SD^inbe  bted  ben  f)o§  ben  Uffe  SDreng,  ber  i  gattigbom 
f!øb  op;  lang  og  mager,  røbUg  af  §aar,  fregnet  i  5tnfigtet,  ja,  het 
t)ar  ^an,  men  to  !(are  Øjne,  fom  bet  bt)be  SSanb,  ^at)\)e  t)an  i  (Sje. 
§t)ortebe§  gi!  het  t)am?  SDet  gif  ^am  gobt,  mi§unbeIfe§oærbigt 
gobt !  ^an  Oar  i  ^øjefle  '^aaht  taget  op  i  ben  miUtcere  @!oIe  i  ^tf« 
beUngen,  \)t)ox  be  finere  ^o{!§  S3øm  oare,  og  bet  oar  en  §æber, 
en  St)!fe;  ^an  gif  meb  ©tøotetter,  ftift  §al§6inb  og  pubret 
$ar^!.  Særbommen  fi!  ^an,  og  ben  fom  unber  „SD^arc^l" 
„§otbt!"   „gront!''     ^et  funbe   ber  nof  fomme  noget  ub  af. 

®en  gamle  ^irfeftoffe  oitbe  oet  engang  fomme  i  (Smelte^ 
oonen,  ^oab  fom  ber  faa  ub  af  ben?  '^a,  bet  oar  het  umuUgt 
at  fige,  og  bet  oar  tjeffer  iffe  muUgt  at  fige,  ^t^ah  ber  oilbe 
fomme  af  ben  ^toffe  inbe  i  bet  unge  55rt)ft,  ber  oar  en  9JlaIm 
berinbe,  ben  rungebe,  ben  maatte  fUnge  ub  i  ben  oibe  SSerben, 


334  ^en  gomle  ^irfefloffe. 

og  jo  fnæbrere  ber  bteb  ha%  S!oIen§  Wlnx,  og  jo  mere  bøbenbe 
ber  løb  Maxå)!  §oIbt!  gront!"  beé  ftærfere  flang  bet  i 
Ungerftjenbené  33r^ft,  og  i)an  fong  bet  for  ^ainmeraterneå 
^reb§,  og  flangen  løb  ub  ober  2anbet§  (^rænfer;  men  berfor 
!^at)be  t)an  xtk  faaet  ©folegang,  flæber  og  gøbe;  5Jlummeret 
t)at)be  f)an  til  ben  9^agle,  I)an  ffulbe  oære  i  bet  ftore  Urbcer!, 
tii  otte  ffuKe  ^øre  tit  i  ben  ^aanbgribetige  5^t)tte.  —  §t)ortibet 
forftoa  Oi  o§  felt),  t)t)orIcbe§  ffulbe  ba  be  anbre,  felt)  be  bebfte, 
altib  forftaa  o§!  SRen  bet  er  t)eb  ^r^lfet  juft,  ai  5^betftenen 
ffabeg.  %xt)tkt  t)ar  ^er,  mon  i  Xiben§  Søb  SSerben  ffulbe 
fenbe  ^betftenen. 

®er  bar  ftor  ?^eft(ig^eb  i  2anb§^erren§  ^obebftab.  Xu* 
ftnbe  Samper  Itjfte,  Stafetterne  ftraatebe;  ben  @Ian§  minbe§ 
enbnu  beb  ^am,  ber  ha  i  Xaarer  og  8merte  uænbfet  føgte  at 
naa  fremmeb  (^runb;  ^an  maatte  fra  gæbrelanb,  3}iober,  aHe 
fine  fære  etter  forgaa  i  5lIminbeUgt)eben§  ©trøm. 

S)en  gamle  ^loffe  l^abbe  bet  gobt,  ben  ftob  i  Sæ  beb 
3J^arba(^§  ^irfemur!  SSinben  for  f)en  ober  ben  og  funbe 
f)abe  fortalt  om  t)am,  beb  t)bi§  B^bfel  Sloffen  ringebe,  fortalt, 
^bor  foibt  ben  i)a\)he  blæft  !)en  ober  t)am,  nt)é  ^an  ubmattet 
af  Xrætt)eb  fanf  neb  i  9^abotanbet§  ©fob,  f)bor  ^ete  t)an§ 
Sligbom  og  gremtib§  ^aah  fun  bare  ffrebne  S3Iabe  om  „gieSf  o". 
SSinben  funbe  ^a\)e  fortalt  om  be  enefte  93eff^ttere,  i^unftnere 
jo  aUe  fammen,  ber  fneg  fig  bort  fra  Sæéningen  beraf  og 
legebe  ^eh  ^egtefpillet.  ^Unben  funbe  metbe  om  ben  blege 
^^I^gtning,  ber  lebebe  Uger,  SO^aaneber  i  het  fattige  ^rot)u§, 
t)bor  S3ærten    ftøjebe    og    braf,    !)bor    ber  bar  raa  St)ftigf)eb, 


®en  gomre  Itrfefloffe.  335 

meben§    f)an   fang   om  gbedet.     Xunge    ^age,    mør!e   5)age! 
feb  maa  fjertet  libe  og  prøbe  ^t)ab  het  [fat  f^nge  ub. 

90^ør!e  SS^age,  folbe  Spjætter  gif  ot)er  ben  gamle  .^(offe; 
ben  fornam  bet  iffe,  men  Sloffen  i  SRennefEeté  93r^ft  for« 
nemmer  fin  trange  2tb.  |)t)or  gi!  bet  ben  unge  SRanb? 
gdor  gi!  bet  ben  gamle  ^Io!!e?  3a,  tto!!en  !om  langtjejg 
bort,  længere  enb  ben  fra  fin  §øi!)et)  i  Xaarnet  t)at)be  !unnet 
^øreé;  ben  unge  90^anb,  ja,  ^to!!en  i  ^an§  93rt)ft  løb  (ængere 
bort,  enb  ^an§  gob  f!ulbe  tianbre  og  ]§an§  Øjne  fe,  ben 
rungebe  og  ringer  enbnu  ub  ooer  SSerben^^aoet,  forben 
runbt.  §ør  nu  førft  om^ir!e!to!!en!  S5)en  !om  fra  aJl ar bac^, 
folgt  b(et)  ben  fom  gammelt  bobber  og  ffulbe  i  ©melteobnen 
inbe  i  M  ba^erffe  £anb.  .goorlebeg  !om  ben  ber!)en  og 
naar?  3^/  ^et  maa  Øo!!en  felD  fortætte,  om  ben  !an,  bet 
er  i!!e  af  ftor  S3igtigt)eb;  men  t)ift  er  bet,  ben  !om  til 
S3at|erné  ^'ongeftabj  mange  5lar  tjare  gaaebe,  fiben  ben  fatbt 
fra  Xaarnet,  nu  f!ulbe  ben  fme(te§,  f!u(be  meb  i  Støbning 
af  et  flort  §æber§monument,  (5!i!!elfen  af  en  (Stor^eb  for 
het  tt)fEe  got!  og  Sanb.  §ør  nu,  ^Oorlebeé  het  traf,  unber* 
ligt  og  bejligt  gaar  het  bog  til  i  benne  SSerben!  Oppe  i 
S)  a  nm  ar!,  paa  en  af  be  grønne  Øer,  ^tjor  SSøgen  gror, 
og  ^t)or  ber  er  be  mange  ^æm|)egrat)e,  oor  ber  en  ganffe 
fattig  ®reng,  ber  ^at)be  gaaet  i  Sræffo,  haavtt  ^at)  i  et 
gammelt  £Iæbe  tit  fin  gaber,  ber  gi!  og  fnittebe  paa  §otmen; 
M  fattige  93arn  t)ar  hk\)et  fit  Sanbé  ©tott^eb,  ^an  I^uggebe 
i  SO^armor  §ertigt)eber,  faa  at  SSerben  unbrebe  fig  berooer, 
og    ^am    t>ax    bet    juft,    ber    fi!    bet  ^æberé^oert)  at  forme  i 


336  2)en  gamle  .^irfetloffe. 

2eret  en  ©tor^eb,  @føn{)eb^  8fiffe(fe,  ber  funbe  ftøbeé  i  SD^altn, 
53iIIebet  af  ^am,  ^t)i§  9^at)n  ^^aberen  ^at)be  nebffret)et  t  fin 
33ibel:  S^^f^"  Sljriftop^  griebric^. 

£)g  SJ^almet  fløb  gtøbenbe  inb  i  ^^ormen,  ben  gamle 
^ir!e!(offe  —  ja,  ingen  tænfte  \)aa  ben§  ^jemftabn  og  ^en^ 
hohe  klingen,  f (offen  fløb  meb  i  ^^ormen  og  bannebe  §oueb 
og  93r^ft  paa  Statuen,  fom  ben  nu  afftøret  ftaar  i  ©tutt« 
gart  foran  't>tt  gamle  Slot,  paa  ^labfen,  ^oor  ^an,  ben 
foreftiHer,  gi!  I^^IeOenbe,  i  ^amp  og  ©træben,  trt)f!et  af 
SSerben  ubenom,  ^an,  Strengen  fra  ^axbaå),  ©teoen  fra 
(Sar(§'@foIen,  glt)gtningen,  X^fflanb§  ftore,  nbøbetige  Xigter, 
ber  fang  om  @d^meij'§  S5efrier  og  ^^ranfrigå  gubbegejftrebe 
3omfru. 

®et  oar  en  bejlig  8o(ffin§bag,  flaner  t)ajebe  fra  Xaarn 
og  Xage  i  "Oet  fongelige  (Stuttgart,  ^ir!efIo!ferne  ringebe 
tit  geft  og  mæhe,  !un  een  £Io!!e  tao,,  ben  Ii)fte  i  het 
ftare  Solffin,  It)fte  fra  5Infigt  og  «r^ft  i  §æber§f!i!!elfen; 
htt  oar  netop  t)unbrebe  5Iar  fra  ben  ^ag,  Sloffen  i  9Jlar» 
bac^ø  Xaarn  ringebe  (^læbe  og  2røft  tit  ben  (ibenbe  SiTcober, 
ber  føbte  fit  S3arn,  fattig  i  bet  fattige  §ué,  engang  ben  rige 
Waub,  ^Oié  Sfatte  55erben  oelfigner;  ^an,  bet  æble  ^Oinbe^ 
fjertes  ^J)igter,  bet  ftoreé  og  ^erlige§  Sanger,  3o^an  S^ri« 
ftopf)  griebrid)  Schiller. 


Cob  meb  poftcn. 


Pet  tiar  !nagenbe  groft,  ftjernef (art  ^ejr,  bUfftiae.  „  S3um§ ! " 
ber  flog  be  en  $otte  paa  2)øren,  „^jaf!"  ber  fføb  be  9^t|taar 
inb:  bet  »ar  9^^taar§aften ;  nu  flog  tto!!en  tott). 

„Xrateratra!"  ber  fom  ^often.  ^en  ftore  ^oftfaret 
^otbt  uben  for  S3^en§  $ort,  ben  bragte  tolo  ^erfoner,  if!e 
flere  funbe  ber  rummeg,  alle  ^labfer  t^are  befatte. 

„§urra!  $urra!"  bleo  ber  funget  inbe  i  pufene,  §t3or 
gol!  §olbt  9Zt)taar§aften  og  juft  nu  liatibe  rejft  fig  meb  M 
f^lbte  ®la§  og  bra!  bet  nt)  ^larå  ©!aal: 

„©unb^eb  og  §elfen  i  htt  nl^  ^larP'  fagbe  be,  „en  lille 
^one!  mange  ^enge!    @nbe  paa  SSroolet!" 

Sa,  faalebe^  ønffebe  man,  og  ber  bleo  flin!et  og  — 
^ofteu  Ijolbt  for  S3^en§  $ort  meb  be  fremmebe  (hæfter,  be 
tolt)  rejfenbe. 

§t)ab  bar  bet  for  ^erfoner?    ^e  l^at)be  ^a§   og  9^ejfe^ 

meb,    ja,  foræringer  til  big   og  mig  og  alle  9J?enneffer 

22 


m. 


338  Xolt)  meb  ^often. 

i  93t)cn.  |)toein  t)arc  be  frenimebe?  §t)ab  t)Ubc  be  og  l)t)ab 
bragte  be? 

„®ob  SRovgen!''  fagbe  be  til  8fi(btiagten  Deb  forten. 

„®ob  9}Zorgen!"  fagbe  i)Qn,  for  ^(o!!en  t}ar  jo  flaaet 
tolo. 

„®ere§  9Zat)n?  ®ere§  ©tanb?"  fpurgte  @!tlbt)agten 
ben,  ber  forft  traabte  ub  af  35ognen. 

„©e  i  $a§fetr'  fagbe  9Jlanben.  „Seg  er  jeg!"  ^et 
MX  ogfaa  en  i)el  ^arl,  flæbt  i  33jørnef!tnb§pel§  og  meb 
^aneftoolcr.  „geg  er  ben  90^anb,  !)t>em  grumme  mange  fætte 
fit  §aah  til.  ^om  i  9Jiorgen,  ffal  bu  faa  9tt)taar!  jeg  fafter 
(SfiHinger  og  SDalere  i  ®ram§,  gioer  ^forceringer,  ja,  jeg 
gioer  Satler,  tjele  eet  og  trebioe  93a(ler,  flere  9Zætter  f)ar  jeg 
if!e  at  gttoe  Bort.  TOne  ©fibe  er  inbefroéne,  men  ber  er 
tjarmt  |)ao  mit  kontor,  geg  er  @ro§ferer  og  l^ebber  ganuar. 
3eg  ^ar  fun  Stegninger  meb  mig.'' 

©aa  !om  ben  næfte,  l^an  t)ar  Sijftigmager,  l^an  tjar 
®ire!tør  for  ^omebierne,  3J?afferaberne  og  al  ben  ^^ornøjelfe, 
ber  fan  finbe§  paa.     §ané  9^ejfegobø  oar  en  ftor  Xønbe. 

„^en  ffal  oi  tit  t^aftelatin  flaa  meget  mere  af  enb 
batten,"  fagbe  ^an.  „Seg  oil  fornøje  anbre  og  mig  felt) 
meb,  for  jeg  ^ar  ben  fortefte  Seoetib  af  f)ele  gamitien;  jeg 
blioer  fun  otte  og  tt)t)e!  ja,  maaffe  fft)ber  man  een  ®ag  til; 
men  'oet  gør  lige  meget.     §urra!" 

„®e  maa  iffc  ffrige  faa  fløjt,"  fagbe  ©ftlbtjagten. 

„3o  oift  maa  jeg  faa!"  fagbe  9J?anben,  „jeg  er  $rin§ 
^arneoal  og  rejfer  unber  Diaonet  gebruariué." 


I 


i 


Xott)  meb  ?Poften.  341 

^n  fom  ben  trebie;  ^an  faa  uh  font  Bare  gafte,  nten 
fnejfebe,  for  l^an  tjar  i  gamitte  meb  „be  f^rrett)t)e  SRibbere" 
og  t)ar  SSejrprofet;  nten  bet  er  i!fe  noget  febt  ©mbebe,  berfor 
prifte  i)an  gaftetiben.  $an§  ^t)nt  »ar  en  ®uff  SStoter  i 
^napfinHet,  men  be  t)are  meget  fmaa. 

„9JJart§,  3JJarc^!"  raabte  ben  fjerbe  og  fløbte  til  ben 
trebie.  „90^ort§,  SfRaxå)\  inb  i  SSagten,  f)er  er  ^und^!  jeg 
!an  tugte  ben!"  men  bet  tiav  i!fe  fanbt,  ^an  t)itbe  narre 
t)am  ^pril,  bermeb  begt)nbte  ben  fjerbe  f^t)r.  §an  faa  ub 
til  at  ticere  raff  paa  bet;  ^an  beftitte  nof  iffe  meget,  men 
^otbt  mange  §eHigbage.  „Dp  og  neb  er  bet  meb  §nmøretl" 
fagbe  ^an,  „Sflegn  og  (SoIfEin,  ?5(^tten  ub  og  t^^^tten  inb! 
jeg  er  ogfaa  ?5It)ttebag§!ommt§fær,  jeg  er  55ebemaitb,  (eg  !an 
baabe  te  og  græbe.  Qeg  t)ar  Sommertøj  i  ^offerten,  men 
bet  t)i(be  t)ære  meget  galt  at  tage  bet  i  33rug.  §er  er  jeg! 
tit  @tab§  gaar  jeg  i  (Silfeftrøm^er  og  meb  3}iuffe." 

9^u  fom  ber  en  ®ame  ub  af  SSognen. 

„grøfen  9)1  aj!"  fagbe  t)un.  ^  ©ommertøj  meb  ©a^ 
lodder.  §un  t)at)be  en  bøgebtabegrøn  ©ilfefjote  paa,  5(nemoner 
i  §aaret,  og  ^un  buftebe  bertil  faaban  af  (5!ot)mær!er,  faa 
@!itbt)agten  maatte  n^fe,  „@ub  tielfigne  ®em!"  fagbe 
^un,  bet  dar  ^enbe§  $i(fen.  §un  Mv  n^betig!  og  @anger» 
inbe  ttax  t)un;  iffe  paa  teatrene,  men  inbe  i  (Sfoben;  iffe 
i  Xeltene,  nej,  i  ben  friffe,  grønne  (Sfoo  gif  t)un  og  fang 
for  fin  egen  gornøjetfe;  t)un  tiatjbe  i  fin  (St)pofe  Skrift  i  an 
2Sintt)er§  „Xræfnit",  for  be  ere  fom  33øgeffot)en  felt),  og 
„Smaabigte  af  9flicf)arbt",  be  ere  tigefom  ©fotjmærfer. 


342  2:olt)  meb  hoften. 

„9hi  fommer  ?^riien,  ben  unge  Srue!''  raabte  be  inbe  i 
Rognen,  og  faa  !om  gruen,  ung  og  fin,  ftolt  og  nt)bettg. 
^-)un  oor  fobt  tit  at  f)otbe  „(St)Ofot)ere'^  hmbe  man  ^txaU 
fe.  §un  giorbe  ®i(be  |)aa  ben  længfte  ^ag  i  Slaret,  for 
at  nmn  hmbe  faa  %\h  til  at  fpife  bc  mange  3^etter  '*ffla'i>] 
f)un  f)at)be  9\aab  tit  at  føre  i  egen  SSogn,  men  font  bog  meb 
$often  font  be  anbre,  t)nn  titbe  berbeb  oife,  at  t)un  iffe  Dar 
f)oOmobig;  atene  rejfte  ^nn  t)etter  iffe,  t)un  bar  futgt  af  fin 
^ngre  Srober  ^w^ii^é- 

§an  t)ar  tjet  t)eb  5D^agt,  fommerftæbt  og  meb  ^^3anama* 
J)at.  ^nn  tibt  SRejfetoj  forte  t)an  meb,  bet  oar  faa  befoær* 
tigt  i  SSarmen.  §an  t)at»be  fnn  53abe^ætte  og  @t)ømmebnffer; 
bet  er  iffe  meget. 

9^n  fom  SJJutter,  SDkbam  ^ugitft,  griigt^attbterffe  i 
^ønbeOi§,  (Sjerinbe  af  mange  §t)ttefabe,  Sanbmanb  i  ftor 
^rinotine;  ^un  tiar  feb  og  barm,  tog  ®et  i  att,  gif  fetb 
meb  Øtbimpet  tit  ^^otfene  nb  paa  SJZarfen.  „^®be  fit  S3røb 
i  fit  5tnfigt§  ©tjeb,  ff at  man,"  fagbe  ^un,  „bet  ftaar  i  S3ibe^ 
Ten;  bagefter  fan  man  t)otbe  (Sfot)bat  og  .gøftgitbe!"  §un 
tjar  Tluttex. 

^n  fom  igen  et  SO^anbfotf,  9J^ater  af  $rofe§fion,  St'utør« 
mefteren,  bet  fif  ©fotjen  at  oibe,  93tabene  maatte  ffifte  ^utør, 
men  bejtigt,  naar  t)an  Oitbe  bet;  røb,  gut,  brun  fom  ©fooen 
fnart  tit  at  fe  ub.  SD^efter  ftøjtebe  fom  ben  forte  ©tær,  bar 
en  ftinf  5trbejber  og  t)ængte  ben  brungrønne  §umteranfe  om 
fit  Øtfru§,  bet  |)t)ntebe,  og  $i)nt  t)aobe  ^an  Øje  for.  §er 
ftob  §an  nu  meb  fin  garoe^otte,  ben  oar  t)ete  ^an§  S^ejfegobe. 


XolD  meb  hoften.  343 

din  fulgte  proprietæren,  ber  tæntte  paa  ©æbemaaneb, 
paa  Qorben^  $(øjuutg  og  93e§anbling,  ja,  ogfaa  libt  paa 
Sagtené  gornøjetfe;  t)an  ^a\)ht  §unb  og  @eOær,  ^an  f)aobe 
9^øbber  i  fin  Xaffe,  !ntf,  !na!!  ræbfom  meget  @ob§  førte  ^an 
meb,  og  en  engeif!  $tot);  ^an  talte  tanbøfonomiff,  men  man 
fi!  i!fe  meget  at  E)øre  for  §often  og  ^toen,  —  het  Oar  9^0- 
o  em  b  er,  fom  !om. 

^an  ^a\)'i)e  @nue,  Oolbfom  @nue,  faa  at  ^an  brugte 
Sagen  og  i!fe  £ommetør!(æbe,  og  bog  ffulbe  ^an  følge  gigerne 
i  ^onbition,  fagbe  f)an,  men  gorfølelfen  gif  no!  ooer,  naar 
^an  fom  til  at  i)ugge  93rænbe,  og  bet  tiilbe  ^an,  for  ^an 
oar  ©aoffærerm efter  for  Saoet.  Giftenerne  tilbragte  t)an  meb 
at  ffcere  (Sføjter,  ^an  Oibfte,  at  om  i!!e  mange  Uger  i^at^he 
man  S3rug  for  htt  fornøjelige  (Sfotøj. 

9^u  fom  ben  fibfte,  ben  gamle  SJlorUHe  meb  S^^pJ^tten; 
l^un  frø§,  men  J)enbe§  Øjne  ftraalebe  fom  to  flare  (Stjerner. 
§un  bar  en  Urtepotte  meb  et  lille  ©rantræ.  „^et  oit  jeg 
pleje,  og  het  bil  jeg  pa§fe,  faa  at  htt  btioer  ftort  tit  S^te* 
aften,  naar  fra  @u(oet  lige  op  til  Softet  og  gror  meb  tænbte 
£t)§,  forgtjlbte  ^bter  og  Ubflipninger.  Slbpotten  Oarmer 
fom  en  ^affetoon,  jeg  tager  (Soent^rbogen  op  af  Sømmen  og 
læfer  ^øjt,  faa  at  aEe  S3ørnene  i  @tuen  blioe  ftiEe,  men 
bufferne  )i)aa  %xæei  bliøe  (eoenbe,  og  hm  litte  ©nget  af 
35of§,  øoerft  oppe  i  Xræet,  rt)fter  meb  ^nitterguIbg^S^ingerne, 
fl^oer  fra  ben  grønne  Xop  og  f^§fer  fmaa  og  ftore  inbe  i 
©tuen,  ja,  be  fattige  ^ørn  meb,  fom  ftaa  ubenfor  og  flange 
3ulefangen  om  (Stjernen  ooer  S3ett)Ie^em." 


344 


XolD  meb  ^^o[ten. 


,,Dg  \aa  fan  kareten  !øre  igen,"  fagbe  @!tlbt)agten, 
„nn  \)av  t)i  Xtjiten.     2ab  en  nt)  SfJejfetiogn  føre  frem!" 

„\^ai)  forft  be  tolti  fomme  bel  inb!"  fagbe  kaptajnen, 
fom  f)at3be  ^agt.  ,,@en  ab  (fangen!  $aéfet  bet)oIber  jegj 
bet  gælber  for  ^oer,  een  SJlaaneb;  naar  ben  er  omme,  ffat 
jeg  ffriDe  paa  bet,  ^tiorlebes  t)t)er  I)ar  opført  fig.  SSær  faa 
gob,  $r.  Sanuar,  t)it  ^e  behage  at  træbe  inb." 

Dg  faa  gi!  f)an  inb.  — 

—  9laar  et  5Iar  er  omme,  ffal  jeg  fige  big  ^t)ob  be 
toto  ^at)e  bragt  big,  mig  og  oé  atte  fammen.  9Zu  »eb  jeg 
bet  iffe,  og  be  t)eb  bet  no!  lieUer  iffe  felD,  —  for  het  er  en 
nnberlig  Xib,  tii  (et)e  i. 


"^^^Si^SIc 


DNIVERSITY 


Do    not