Full text of "Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania"

See other formats

: m ee ed dr NG
TAG | | Y y i! PE 1
by AL IEH GE LEE eG NG

pp ag V ide (inge RE MA

JG Ni "iv ee HE

GE riv
gd Hver: rv en
Hy Vu: or ve AÄ
revene ev Ver vege

Ad rød pare ripsy
ÆSYNNN re NE Ddd h

på Dee vSbkK

ø un ET KIS Ag v
i NN e ee SA p å Aeg & MMI
w sesPirte Vig, Bi Vy 3 geitene yr nm VEG
gvdligpe 4
ap Mresrde ML alba,
vøJØø»r vy folat T4 Da G HATT HE AI ay FL
Sempertt MILA NÅ, Vy ve ms søi tea eee
vb kr rier «EET FE v X Y TN AL, ad! E ENDE

yy ever søtere, d he [TG 2
vev oh ør ; onyetyevlt NYV del. ind! ”bernuplt"

Pr VegrdÅ rv
debut dad rervtiinr) LEE Fn MAL T HALEN vyrtn

vanen. AL Ten EM Usf von

rd ge

)ø pms å far k he ALI Å å E TI pt få p $ FE s9 På TAR 44 ahk I GÅ MT å 1
$ verve | DA ERE v k- va ed == ++
ge IE ere ea

Need N v AJ gå vr tyr | |
ØL v | vore > NM YRANK. pe Å

| OE AL |
Hr, NN Te nn
p ati N | UN 9. (8 nine ALLA LL pre
på

HA vi atle
Aa 3" ø>- VPN,
? PGA Na "gå p p x Vy PP) sv
NT Stø. ttv AE :
de te AN Abdi ØP vregeg LAL I AA
SØ > a=
GEET Vie vørteren” 00000 Nr Å
Np reineseri. Get
Å ve ly | gled! E ENGE Va HE Nyual PU
N fryvig å MA » nen My STN Van Vri
ean sve sil dar ay || edel > Gr w Srersrv NANNA TT
NORE T ; LETT å ØP NTS Å ERT
. vergd”” De sr Aske av Ten vr VVubya”
Av vi Te TELE Ft: å ul ag RT sr
ø. PIE må j å pl ; 3
GeV EN TTS ee TE SN
N | på) ; V vir Ni å Å ; | EE rer øl”
viv. Ay å VEE Wwyu»:

LON ny?

> »igrør - re

som om M daieye, TTT TE ar
Lil AN 45 prp Se RA ME uvrls |
PET | er pe *N | å TD DMT vatisasssesrse
NR delene el Mr Hr
ØG SJEL NET | AHL ma dg ubdugp" uBv Ven. eng
am tun. KN Øien Så MEN TL PT GT Od de Mas or. Ay AAN

NYLEG og g | Å
Peek, ALL LT
øl
søØsGer DD or JF dø”
NA ml?
Ne
De PR Vee PÅ uuoy: LER EE
ka Bd)
” AE IS v va DE gr
Ziøsevr | Benn VNSDG dig, ø Minn 0
Ned FEL EEE GERE ELT NAM pet
i å W* den PLOT EA v va |
rm AT Vw. IN VWyspu” AN PK AL AA ) Mee
ka PRE % rs syv: F il, u Å vø FL; Ke Å Å hula 4 w ye VIII, AY LÅ Å TAR å FÅ »e nn pe '
TT dras” Jå HE 400 Å MAE PP
V é Seg vi"! tl
MT yt LER Ed
” «uting? We ft Å | ve vrrev rv ” suv!”
HA ( AT MARIS Ar an || 1
== JE | mene YS dal Wed; «I Fd-
tie Noygyn'n, E NW Had FE EN Gu Mygprr
VL JA
oe” ”Iy Å LP ni JON ”Suveuen i] NYT Maske GALT Ø- VU på
papp rm Mnd Naber ee | raja
7 NI SSE TL Ib
APR høl De,
ap Vvtl Fipv eru ba Je JANG ant
Å Jå Ø JV Vprdg Wo FLL JÅ AN ASAK AA TA JSASASIIL vom pA HÅ

V w å ARR APAÅ FART Å VEN vere VEL Vy v eu:
RAET V bøte fn vm JE NESS YVEN V PÅ uv")
«ent, er EG af ee de. le | PL | Vu Purse

Hi da S NN by
x - Soll J Syn We, v et PE Aw Sal versnog å td Hin ON Nildg ka IL
44 Hag AAN Ne SS als TI nr)
pb EN Gp rs 4 Vig Khade 7 Å APA AJ JP Å H4iAd I ak ul ba
ET v vev AE TT me SUNT NE Ta vurv bat | per"
eten SG gr
I ørbue Jøde "va dene I EN VETT | Nepos ud mr pvr nvå PR EL

|
TUO
DR

(3) AG
en
Vere Ak

å på
W Kr o

EE å og Or 7 å
ss PE) ang Pr
ALZ TITT

FORHANDLINGER

| VIDENSKAPSSELSKAPET

I KRISTIANIA

AAR 1918 att or

o0little Weleor E

See 25.

Nag, ?
GRE] Muse? >

AD KRISTIANIA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
; Å. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S

1919

ARES

FORHANDLINGER

VIDENSKAPSSELSKAPET

I KRISTIANIA

AAR 1918
N
AN p 1971
29043,
Lionel must?
KRISTIANIA

I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S

1919

Indhold.

Side
Foredrag og avhandlinger.
No. 1. L. Vegard: Nye resultater vedrørende krystalanalyse ved
Røntsenstraalerrs Na Aer Me ee trer 1— 16

Oversigt over selskapets møter i 1918 m. m..........vravvraavesr 1—136

NYE RESULTATER VEDRØRENDE
KRYSTALANALYSE VED
RØNTGENSTRAALER

EL. VEGARD

(KRISTIANIA VIDENSKAPSSELSKAPS FORHANDLINGER FOR 1918. No. 1)

EE —

KRISTIANIA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
1919

Foredrag holdt i den mat.-naturv. klasses møte den 1. juni

ee skal idag gi en kort utsigt over resultater vedrørende
den faste forms opbygning, grundet paa undersøkelser ved hjælp
av røntgenstraalernes bøining i krystaller. Disse meddelelser
idag danner paa en viss maate en fortsættelse av meddelelser
som jeg har git 1 to tidligere foredrag her i selskapet.

Idet det ved røntgenstraaleanalysens hjælp er blit mulig
nøiagtig at angi atomernes anordning 1 den krystallinske materie-
form, vil man herigjennem tillike faa et middel der vil hjælpe
os til forstaaelse av en række hittil uopklarte forhold vedrørende
materiens konstitution.

Ved mine undersøkelser har jeg derfor ikke alene tat sigte
paa en nøiagtig bestemmelse av atomernes anordning 1 en række
forskjellige krystaller — en opgave der i og for sig er baade
vanskelig og betydningsfuld —, men jeg har søkt at lede mine
undersøkelser med særlig henblik paa en række mere generelle
problemer.

Av saadanne skal jeg her nævne:

1. De metamikte substansers konstitution —
2. Hvad der hos de tetragonale krystaller betinger avvikelsen
fra den kubiske form.

Forklaring av den morfotrope relation mellem en substans
og dens substitutionsprodukter —

Forbindelsen mellem krystalstruktur og kemisk konstitution.
Blandingskrystallernes konstitution.

Krystalvandets rolle ved krystallisationen.

SIGN OV

De indre strukturforandringer som ledsager zeoliternes av-
givelse av vand og optagelse av ny substans.

å L. VEGARD [No. 1

I det følgende skal jeg foruten at angi atomernes anordning
for en række tildels meget komplicerte krystalstrukturer i korthet
angi hvad undersøkelserne har bragt med hensyn til løsningen
av de her opstillede problemer. — :

De metamikte krystaller.

Under dette navn sammenfattes en række krystaller der
oprindelig har været krystallinske, men som senere 1 tidernes
løp har undergaat en indre omvandling, saa de er blit tilsyne-
latende isotrope, samtidig som legemet har bevaret den oprindelige
ydre form av krystal.

Det kunde nu være spørsmaal om den stedfundne omvand-
ling er saa dyptgripende, at den strækker sig til selve atom-
elementerne hvorav krystallerne er opbygget, eller om der er
spor igjen av det oprindelige gitter.

Vi har undersøkt følgende substanser:

Thorit.

Pyroklor.

Fergusonit.

Godolonit fra Ytterby.
— » Hitterø.

Brøggerit.

Thorianit.

Det viste sig at de fire førstnævnte ingen reflektion gav,
til trods for at krystallerne hadde smukke krystalflater. — Disse
substanser maa derfor betragtes som fuldstændig omvandlede,
saa at ethvert spor av det oprindelige gitter er forsvundet. De
tre sidstnævnte substanser gav nogen, omend meget svak reflek-
tion, og er at betragte som delvis omvandlede.

Der blev foretat en række regenerationsforsøk ved at op-
hete krystallen langsomt i en elektrisk ovn til omvandlings-
temperaturen.

Pyroklor blev omvandlet ved ophetning til 6509, men en
av de oprindelige krystalflater viste ingen reflektion efter om-

1918] KRYSTALANALYSE VED RØNTGENSTRAALER 5

vandlingen. Heller ikke Fergusonit og Godolonit fra Ytterby
gav nogen reflektion efter omvandlingen. Dette viser at der
ved omvandlingen fremkommer en krystallinsk substans bestaa-
ende av et stort antal smaa individer helt uregelmæssig orientert.
Dette blev ogsaa for Fergusonitens vedkommende bekræftet ved
optiske undersøkelser 1 polariseret lys.

De delvis omvandlede blev ogsaa underkastet regenerations-
proces. Brøggeriten kunde ikke undersøkes, idet den efter om-
vandlingen sprang 1 smaa stykker, for smaa til at kunne under-
søkes. Derimot kunde Gadolmt fra Hitterø undersøkes før og
efter omvandlingen, idet styrken av et bestemt maksimum blev
sammenlignet med reflektionen fra en zirkonkrystal. Den re-
lative intensitet i forhold til Zirkon fandtes før omvandlingen at
være ca. 1/;, efter ca. 13 — eller omtrent uforandret.

Heller ikke for en delvis omvandlet krystal faar man ved
omvandlingen en tilbakevenden til det oprindelige rumgitter.
Den omvandlede del gaar ved regenerationen over i et stort an-
tal smaa individer uregelmæssig ordnet.

Hvad betinger hos de tetragonale krystaller
avvikelsen fra den kubiske form?

Dette spørsmaal har jeg behandlet i mit forrige foredrag her
i selskapet under min omtale av strukturen for zirkongruppens
mineraler. Jeg skal her indskrænke mig til at nævne endel av
de vigtigste resultater:

1) Den tetragonale symmetri var ikke frembragt ved symme-
triegenskaper ved centrerne, saaledes at gitteret blev pseudo-
kubisk, men var betinget av en tetragonal anordning av en eller
flere av de 1 substansen forekommende atomgrupper.

2) En tetragonal anordning 1 et plan lodret C-aksen gav en
forkortet C-akse, altsaa et forhold

EE
(9

Eksempler herpaa danner de nævnte mineraler av zirkon-
gruppen, hvortil slutter sig mineralet Xenotim. Desuten den

6 L. VEGARD [No. 1

noksaa komplicert opbyggede krystal Tetramethylammoniumjodid,
hvis struktur nærmere skal omtales senere.

3) Er de strukturelementer (atomer) der betinger den tetra-
gonale krystalform, ordnet langs den tetragonale akse, vil der op-

træde en forlængelse av denne akse — svarende til
C
>
a

Et eksempel herpaa har vi i mineralet Anatas, hvis rum-
gitter Jeg beskrev i mit forrige foredrag.

Jeg har ogsaa senere faat en bekræftelse paa rigtigheten
av denne lov ved undersøkelsen av rumgitteret for mineralet

Scheelit (Ca WO,).

Strukturen av dette mineral kan angis paa følgende maate:

Ca- og W-atomerne er ordnet 1 pseudo-kubiske gittere av
diamanttypen, saaledes at Ca-gitteret er forskjøvet 1 forhold til
W-gitteret en strækning c/2-paralel c-aksen — hvor c er høi-
den å elementærgitteret.

Surstofatomerne er ordnet saaledes at to O-atomer kan
tænkes knyttet til Ca- og to til hvert W-atom til elementer
(0 — Ca — 0) og (0 — W — 0) saaledes, at de tre atomer ligger
paa samme rette linje og med metal-atomet 1 midten.

Disse elementers ,molekylære* akser er nu rettet langs
c-aksen, hvad der forklarer den omstændighet, at vi for Scher
har en forlængelse av c-aksen svarende til

EM
Å

Morfotrope relationer.

Naar man i en substans erstatter et eller flere atomer med
andre atomer eller atomgrupper, vil der indtræde ændringer 1
krystalformen. I visse tilfælder kan disse ændringer være Åor-
holdsvis enkle og lovmæssige, og vil særlig frembyde sig for
studiet av hvorledes substitutioner ændrer krystalformen. Ft

1918]

KRYSTALANALYSE VED RØNTGENSTRAALER 7
meget kjendt eksempel paa saadanne enkle relationer har vi 1
en række produkter med Ammoniumjodid som utgangssubstans.

NH, J tilhører det kubiske system. Naar derimot de 4
H-atomer erstattes med methyl eller med ethyl, til Tetramethyl-
ammoniumjodid eller Tetraethylammoniumjodid, saa gaar kry-
stallen over til at bli tetragonal.

Ved denne substitution viser det sig at den topiske para-
meter i den tetragonale akses retning blir næsten uforandret,
mens krystallen saa at si kun utvider sig lodret c-aksen.

For at forklare dette eiendommelige forhold har Groth an-
tat at rumgitteret for substitutionsprodukterne opstaar av rum-
gitteret for modersubstansen ved en simpel substitution av H
med alkyl, idet gittertypen før anordningen av J- og N-atomerne
forblev den samme 1 begge substanser.

De foretagne bestemmelser av rumgitterne viste imidlertid
at forholdet ikke var saa enkelt.

Bestemmelsen av rumgitterne for NHjJ og N (CHz) J vil
findes beskrevet 1 et arbeide jeg nylig har offentliggjort i Phil.
Mag.

Jeg skal her kun ganske summarisk angi resultaterne.

1) Ammoniumjodid har en atomanordning der motsvarer kok-
saltets.. N-atomerne og J-atomerne er ordnet 1 flatecentrerte
gittere forskjøvet i forhold til hinanden et stykke a/2 paralel
med en av akserne.

2) Tetramethylammoniumjodid har en meget forskjellig struk-
tur, hvad der viser sig bare ved et blik paa de fundne spektrer.
Krystallens bygning vil bedst forstaaes, om vi forestiller os ato-
merne først ordnet i ,molekylærgrupper* der er dannet paa
følgende maate:

Et J-atom og et N-atom ligger i en viss avstand fra hin-
anden. Linjen der forbinder dem, kalder vi den molekylære akse,
og den er rettet langs krystallens tetragonale akse. Omkring denne
akse i tetragonal anordning ligger 4 CHz-grupper. Vi kan nu
fæste os ved midtpunktet mellem de to atomer paa aksen og
betegne dette som gruppens centrum.

3 L. VEGARD [No. 1

Hvis vi nu betragter gruppen som et eneste element med
en polær tetragonal akse, kan vi si at krystallen danner et
prismecentrert gitter av disse grupper, saaledes at de polære
akser for elementerne i de to gittere er motsat rettet.

Paa denne maate opnaar man at aksen for den hele krystal
blir bipolær.

Bestemmer vi systemets parametre ved hjælp av de obser-
verte spektra, finder vi en ganske enkel anordning, idet det viser
sig at C-atomerne ordner sig i tetraedre der atter befinder sig i
tetragonal anordning i et plan lodret c-aksen. Herved forklares
ved hjælp av den tidligere nævnte lov at der indtræder en for-
kortelse av c-aksen svarende til at

Av særlig interesse ved denne krystal er det, at vandstoffet
optræder i saa relativt stor mængde at det kan øve indflydelse
paa reflektionen, og det viser sig ogsaa at man for at faa den
bedst mulige overensstemmelse mellem eksperiment og teori
maa ta hensyn til vandstofatomerne. Det er i virkeligheten
første gang at nogen effekt fra vandstof har været paavist.

Vandstoffets virkning paa reflektionen er dog for svak til
at muliggjøre en eksakt bestemmelse av atomernes plads; dog
kan den placering som er fundet, neppe avvike meget fra den
rigtige.

Den anordning som vi fandt gav den bedste overensstem-
melse med observationerne, anviser vandstoffet plads paa for-
længelsen av siderne 1 de tetraedre som dannes av C-atomerne.

Denne bestemmelse, som tilsidst fører til et noksaa enkelt
resultat, har dog været forbundet med betydelige vanskeligheter,
væsentlig paa grund av de mange parametre som optræder.
At vanskeligheterne har været ret betydelige, vil sees av de
mange punktplaner der falder indenfor hver periode.

Betragter vi anordningen av J- og N-atomerne for NHH J
og N(CH;zhJ, saa sees at anordningen av disse atomer er helt
forskjellig i de to substanser.

1918 KRYSTALANALYSE VED RØNTGENSTRAALER 9

I den førstnævnte substans er J f. eks. ordnet i et flate-
centrert gitter, i den sidstnævnte i et prismecentrert gitler. Der
synes heller ikke at være nogen enkelt forbindelse mellem stør-

relsen av elementærgitterne.
Bor NE Jer 1 72000 em

dem —8
EN
== 50%" å

Beregner vi derimot størrelsen av det paralelepiped der inde-
holder et molekyl, faar vi:

For NHJ Siden av kuben 4,54 10 > cm.
I Siden av basis flate 6,26 10

For N(C Hy ,
Høide av prismet 452 10,
Her kommer atter de kjendte relationer mellem de topiske
parametre tilsyne, idet høiden i prismet er det samme-som siden
i kuben før substitutionen.

Forbindelsen mellem krystalstruktur og kemisk
konstitution.

En fuldstændig redegjørelse for denne forbindelse kan ikke
gis alene paa grundlag av et saa begrænset materiale som det
der hittil foreligger. Ved bestemmelsen av strukturen for en
gruppe av de tetragonale krystaller er det dog lykkedes at frem-
dra forhold der tilsteder meget vigtige og vidtrækkende slut-
Dinger.

Jeg sigter her til bestemmelsen av zirkongruppens mineraler
sammenholdt med Xenotimets struktur.

Bestemmelsen av Xenotimets struktur var forbundet med
betydelige eksperimentelle vanskeligheter, idet krystallerne paa
grund av delvis omvandling gav en meget svak reflektion.

De først bestemte spektra var derfor særlig for (111) flatens
vedkommende noget ufuldstændige. Ved en senere forbedring

10 L. VEGARD [No. 1

av apparaturen blev det dog mulig at faa en nøiagtigere bestem-
melse. Denne nøiagtige bestemmelse førte til at Xenotim maatte
tilskrives samme struktur som Zirkon. Dette er bemerkelses-
værdig, ti i Zirkon (, 8; 04) har vi to 4-værdige elementer for-
bundet med surstof, mens vi i Xenotim (Y P0,) har et 3-værdig
og et 5-værdig.

Den almindelige kemiske konstitutionsformel for Xenotim
vilde tildele et av surstofatomerne en særstilling, mens vi 1 den
faste form finder to surstofatomer knyttet paa samme maate til
P og to paa samme maate til Y, svarende til en konstitutions-

formel

(X0xs P0,).

Dette fører til det resultat, at saavel for Zirkon som Xenotim
er den faste forms konstitutionsformel henholdsvis (Z, 0» 8; 0»)
og (YO, PO»). Herav gaar det dog ikke an at slutte at dette
ogsaa uttrykker legemernes kemiske konstitution.

Vi kommer altsaa til følgende almindelige resultat: Kon-
stitutionen av den faste form, saaledes som den faar
uttryk i atomernes placering i krystallerne, og den
kemiske konstitution er helt forskjellige ting, og
identitet med hensyn til konstitution av den faste
form betyder ikke identitet med hensyn til kemisk
konstitution.

Dette er ogsaa forstaaelig naar vi erindrer, at de kemiske
egenskaper tilhører stoffet naar det optrær som ion, hvor vi
altsaa har et faatal atomer knyttet sammen til et selvstændig
individ. I den faste form taper molekyl og ionbegrepet sin be-
tydning. Det kan vistnok undertiden være bekvemt for forstaa-
elsen av en struktur at tænke sig atomerne anordnet til en art
molekylære elementer; men disse molekylære elementer er ikke
knyttet sammen ved kræfter, der er væsentlig av forskjellig stør-
relsesorden fra dem der binder de enkelte molekylære elementer
sammen. Det rigtigste billede er at betragte krystallen som et
eneste stort molekyl.

1918! KRYSTALANALYSE VED RØNTGENSTRAALER dl

Dette gir os ogsaa forklaring paa den store forøkelse i de
elastiske kræfter som indtrær ved overgang fra væske til fast
form. Det som binder væsken sammen, er tiltrækningen mellem
selvstændige atomgrupper (molekyler). Det som binder det faste
stof sammen, er den direkte tiltrækning mellem de enkelte atomer.
Det faste stofs elastieiiet er altsaa betinget av de samme kræfter
som de der iverksætter den kemiske binding.

Blandingskrystallernes konstitution.

Som bekjendt besitter enkelte substanser den evne at danne
blandingskrystaller. Har man en opløsning av to substanser, vil
krystallerne som utskilles kunne danne en homogen blanding av
de to stoffer. Denne evne til at danne blandingskrystaller er
særlig knyttet til substanser der er isomorfe, som altsaa staar
hinanden nær 1 krystallografisk henseende.

Med hensyn til opfatningen av blandingskrystallerne har
meningerne været delte. Enkelte som Retgers anser dem for
blandinger av rent mekanisk natur — saaledes at krystallen op-
staar ved at tynde skikt av bestanddelene lagrer sig ovenpaa
hinanden. Andre, saasom Gossner, vil se en mere intim for-
bindelse mellem komponenterne.

Spørsmaalet skulde nu kunne løses ved den nye analyse-
metode, idet de to opfatninger vilde motsvare forskjellige bøinings-
fænomener for røntgenstraalerne. Hvis de blev opbygget av paa
hinanden lagrede skikt av komponenterne, saa maatte vi vente
at røntgenspektret vilde være sammensat, og altsaa kunde be-
tragtes som en superposition av spektrerne for enkelte kom-
ponenter.

En anden mulighet vilde være, at blandingen kom istand
ved at de enkelte elementer 1 rumgitteret blev utbyttet mot hin-
anden. Blandingskrystallen vilde da være opbygget av elementær-
gittere, der alle hadde samme størrelse — og vi skulde faa enkle
spektrer av samme art som for de rene komponenter.

Dog kunde man nu, ifald de fremmede atomer blev indlagret
paa en helt regelmæssig maate, vente at finde enkelte nye

12 L. VEGARD [No. 1

maksima der var karakteristiske for blandingskrystallen, og ikke
tilhørte den rene komponent.

Jeg har allerede paabegyndt undersøkelser for at avgjøre
disse spørsmaal, og de første resultater har jeg nylig offentlig-
gjort i Phys. Zeitschr. sammen med min tidligere assistent og
medarbeider hr. universitetsstipendiat H. Schjelderup.

Disse resultater trænger at suppleres, og undersøkelserne
maa utvides til at omfatte flere systemer; men ved de fundne
resultater er det for første gang lykkedes bestemt at paavise
konstitutionen av et system av blandingskrystaller, og det er
rimelig at de resultater vi er kommet til, vil ha en mere almin-
delig gyldighet og ikke alene gjælde for de av os undersøkte
systemer.

Vore undersøkelser omfatter blandingskrystaller av

KU og K Br samt
NÅ, Br og K Br.

Resultaterne var 1 korthet følgende:

1) Det viste sig at blandingskrystallerne ikke gav noget sam-
mensat spektrum, men et enkelt spektrum av samme art
som de rene komponenters. Dette viser at blandingskrystal-
lerne dannes ved at selve atomerne 1 gitteret utveksles, og
hvis man betragter gitterelementer der kan erstatte hin-
anden, for ensartede, vil blandingskrystallen være dannet av
elementærgitre der alle har den samme størrelse.

KS)

Der kunde ikke paavises nye maksima der ikke motsvarte
maksima for de rene komponenter, hvad man maatte ha
ventet om de indsupplerende elementer hadde været regel-
mæssig ordnet. — Hvis dette resultat bekræfter sig ogsaa
ved andre systemer, vil det vise at indsuppleringen foregaar
helt uregelmæssig, saaledes at man for enhver uttat punkt-
række eller ethvert netplan faar den samme procentvise
blanding av de to komponenters atomer, svarende til det for-
hold hvori de forekommer 1 blandingskrystallen.

1918] KRYSTALANALYSE VED RØNTGENSTRAALER 13

3) Denne uregelmæssige indsupplering gir en enkel forklaring
paa forskjellen mellem en blaudingskrystal og et dobbeltsalt.
I det sidste har man ogsaa en blanding av to komponenter,
men her er indsuppleringen helt regelmæssig.

Krystalvandets rolle.

Som bekjendt utkrystalliserer en række substanser av van-
dige opløsninger ikke i ren form, men optar 1 sig en viss mængde
vand, i form av saakaldt krystalvand.

Dette krystalvand optages altid i molekylære mængder —
saaledes at der til et helt antal molekyler substans optages et
helt antal molekyler vand.

Meget tyder paa at vandet maa spille en fremtrædende rolle
ved krystallens dannelse; ti hvis man I. eks. ved ophetning for-
søker at fjerne vandet, vil krystallen i almindelighet destrueres
og ødelægges.

I enkelte tilfælder har man dog eksempler paa, at krystaller
kan avgi ialfald store dele av sit krystalvand uten at krystallen
tilsynelatende ødelægges.

Dette er f. eks. tilfælde med en række mineraler der gaar
under navn av Zeoliter.

Disse kan uten tilsynelatende at forandres avgi store mæng-
der av sit krystalvand, og krystallen faar da evne til atter at
opta andre substanser, å. eks. kviksølv.

Dette kunde tyde paa at krystalvandet ikke deltok i opbyg-
ningen av krystalgitteret.

Det synes som om krystalgitteret kan bestaa uten at krystal-
vandet er tilstede.

Tildels for at faa klarhet over krystalvandets rolle har vi
paabegyndt en række undersøkelser. |

En del resultater omfattende en fuldstændig analyse av alu-
nernes konstitution samt en klargjørelse av forholdet vedrørende
vandavgivelsen ved Zeoliterne vil jeg straks 1 mere utførlig form
offentliggjøre sammen med hr. univ.-stip. H. Schjelderup. Jeg

14 L. VEGARD - [No.1

skal idag indskrænke mig til ganske kort og summarisk at angi
resultaterne:

Alunerne er som bekjendt dobbelt-salte der krystalliserer
med 12 krystalvand. Hvis vi f. eks. holder os til almindelig
Kalialun, har dette formelen:

K AI (80, + 12 HO

Som vi ser en meget komplicert forbindelse, hvis struktur
det maatte synes næsten uoverkommelig at finde rede paa. Hvad
der imidlertid letter opgaven, er at man kan skaffe sig meget
gode krystaller og altsaa et sikkert observationsmateriale; des-
uten krystalliserer de kubisk, hvad der i høi grad begrænser
antallet av de mulige anordninger.

Det viste sig at om man skulde faa forklaret de observerte
spektra, maatte krystalvandet tages med i betragtning. Krystal-
vandet er altsaa en nødvendig bestanddel i opbvg-
ningen av krystalgitteret.

Den fundne struktur kan angis paa følgende maate:

1) K- og Al-atomerne er ordnet 1 almindelige flatecentrerte gitre
forskjøvet i forhold til hinanden en strækning a/2 paralel
en av hovedakserne.

2) Svovlatomerne er ordnet saaledes at 4 og 4 danner hjørner
1 et tetraeder. Betragtes dette tetraeder som et gitterelement,
kan svovlatomernes anordning angis paa følgende maate:
Tetraederelementerne er ordnet i et kubecentreret gitter,
saaledes at tetraederne tilhørende det ene gitter er dreiet
90097 forhold til tetraederne tilhørende det andet; paa denne
maate blir den tetraedriske hemiedri ophævet.

Det kubecentrerte gitters konstruktionspunkt har i forhold
til konstruktionspunktet for K-gitteret koordinaterne:
å aa

EG å, å

langs kubediagonalen en længde lik 4de-parten av den hele

) De er altsaa forskjøvet 1 forhold til hinanden

diagonal.

1918] KRYSTALANALYSE VED RØNTGENSTRAALER 15

3) Surstofatomerne tilhørende svovlsyreresten danner hjørnerne
I kuber, hvis centrer falder i K-atomerne, og hvis sidekanter
er paralelle med kubesiderne.

4) Krystalvandets molekyler er ordnet 1 tetraedriske grupper
paa 4. Seks saadanne grupper er ordnet i kubisk symmetri
omkring hver gruppe av svovl. De6 vandtetraedres centrer
ligger paa de 6 hovedakser som kan trækkes fra centrum
av svovltetraedret, og i samme avstand fra dette. Svovl-
tetraedret og de tilordnede vandtetraedre er omvendt ori-

entert.

5) Vandstoffets plads kan ikke bestemmes eksperimentelt, da
dets reflektionsevne her blir for litet fremtrædende. Av
symmetrigrunde er det rimeligst at anta at to atomer vandstof
er knyttet til hvert atom surstof i et vandtetraeder, og be-
liggende paa en linje gjennem surstofatomet og centret i den
motstaaende sideflate av tetraedret.

Av Zeoliter blev mineralet Chabasit nærmere undersøkt.

Med krystalvand gav det et yderst karakteristisk spektrum
med mange linjer. Naar man ved ophetning søkte at fordrive
krystalvandet, maatte man gaa frem med stor forsigtighet, idet
krystallen blev sprød og smuldret let hen naar den kom i luften.

Det lykkedes dog at faa undersøkt krystaller der hadde
været ophetet til 2009 og 3000.

Det viste sig nu at krystallerne efter avgivelsen av vand
bibeholdt det samme karakteristiske spektrum som før vandav-
givelsen med den samme intensitetsfordeling — kun var intensi-
teten meget mindre.

Dette forhold kunde tydes paa to maater. Det kunde enten
betyde at vandet overhodet ingen indflydelse øvet paa spektret.
Det vilde da si at vandet ikke indgik 1 gitterverket.

Eller vi kunde anta vandet som en saa væsentlig bestanddel
i opbygningen av krystallen, at gitteret blev helt ødelagt i de
masseelementer hvorfra vandet var blit fjernet, saaledes at det
spektrum man observerte efter ophetningen, skyldtes de rester

16 L. VEGARD [No. 1

av krystallen som ikke har avgit sit vand, og som derfor er
forblit uforandret.

Da analysen av alunerne har lært os at krystalvandet ind-
gaar som en nødvendig bestanddel i gitterverket, synes den sidste
antagelse at være den eneste rimelige.

Hvis saa er, kan vi ikke vente nogen regelmæssig regene-
ration av krystallen ved optagelsen av fremmede substanser.
Denne optagelse synes nærmest at maatte betragtes som en art
absorption.

Trykt 923. april 1919.

OVERSIGT

OVER

VIDENSKAPSGELSKAPETS MUTER

1918

MED FORTEGNELSE OVER SELSKAPETS MEDLEMMER
OG
TILVEKST TIL DETS BIBLIOTEK >

M. M.

—-—
==

KRISTIANIA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD

A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A-S

1919

19 pa,
ove

Indhold.

Oversigt over selskapets møter i 1918.

Hist.-filos. klasse, 18. jan.
Johnsen, Om haandskriftene til den store Olav den helliges saga.
Mat.-naturvid. klasse, 25. jan.
Hesselberg, Om uordnede bevægelser i atmosfæren .....-...+22.
Hist.-filos. klasse, 22. febr.
Seippel, Bemerkninger til et sted i Dommernes bok.......--.ss
Thormodsæter, 8. L., Supplerende bemerkninger om nogen norske
Wittenberøiskrittera.. le gade ee ee
Mat.-naturvid. klasse, 8. mars.
Størmer, Nogle meddelelser om endel fotografiske høidemaalinger
avønoralyskesktistana da
Valg paa et medlem av bestyrelsen av eiendommen

Fællesmøte, 22. mars.
Aall, Nye dokumenter til oplysning om utviklingen i Nietzsches

mdvalsfavmvemedlenmner EEE
Hist.-filos. klasse, 12. april.
Seipkkilfi*omydenimordske NN
Schjelderup, Harald, Om en ny psykofysisk maaleformel........
Østberg, Kristian, Fra retshistorien og bonderetten: Mannsverk,
akvædisverks lager AE AN Å.
Mat.-naturvid. klasse, 19. april.
Holst, A., Kostsygdommene og deres forhold til skibskosten......
Aarsmøte, 3. mai.
Aarsberetning for 1917, se Bilag I (s. 33 ff.).
Hans A. Benneches stipendium for skjønlitterært
forfatterskap tildelt Jacob Hilditeh og Ole Lie Sing-
danlsensar Jartksdtsessandeme eee ee eee «ete sele
Renter av legatet Laura Thraps Minde tildelt docent
omrnrKt okse ude pre Sp eee Keren
Renter av J. Børresens og V. Hybinettes fond for
fremme avnorsk geologisk forskning tildelt mynt-
mestertarmeusrer FANA RESTER
Prisopgave for apoteker Peder Leth Øwres guld-
medaer ØSTEN sr

Side

Goldschmidt, V. M., Mellem to tidsaldre ......---orrvervvveveve 15

Brøgger, A. W., Osebergvognens billeder. .....--...wvrrvvunvren 16

Beretning om Nansenfondet for 1917—18, se Bilag II (s. 36 ff.).
Hist.-filos. klasse, 24. mai.

Bull, E., Til de norske byenes — særlig Oslos — anlægshistorie. 18
Mat.-naturvid. klasse, 31. mai.

Goldschmidt, V. M., Et hittil ukjendt omraade av alkalibergarter. 20

Winge, Psykiatriske bemerkninger om sprogets oprindelse ...-.... 20
Hist.-filos. klasse, 13. sept.

Koht, Ophavet til de ældste norske byene ......vurrvvavre vennen 22
Mat.-naturvid. klasse, 20. sept.

Holtedahl, Olaf, Av Finmarkens geologiske historie............. 23

Fællesmøte, %. okt.
Koht, Medførte kristendommens indførelse et magttap for det gamle
norske aristokrati JA TE 24
Hist.-filos. klasse, 18. okt. |
Hægstad, Fraa ymse strok. Spor etter verseform i den gamalnorske
Didriks soga. — Tillæg til upplysning um tidi daa Kongespegelen

ePSkeiven uust UAt deles sura Skee re As Er Se LP 25
Fællesmøte, 8. nov.
Olsen, Vort sidste runefund (Eggum-stenen) .........avavvnrasne 26

Mat.-naturvid. klasse, 22. nov.
Bonnevie, Arvelighetsundersøkelser i en norsk bygdeslegt. (Poly-
daktyliå «Tvilingfødslern SSS ERR 27
Fællesmøte, 6. dec.
Brøgger, W. C., og Goldschmidt, V. M., En foreløbig meddelelse
omrRensteltet «usa See ee 29
Paasche, Kong Sverre i lys av middelalderens religionsopfatning. 80
Forslag til nv ordning av Videnskapsselskapets gruppeinddeling og
medlemsantal. Forslag til ny ordning for de av Videnskaps-
selskapet i Kristiania utgivne publikationer, se Bilag III (s.53 ff.).
Debaåt 'om: samme. r 2 Je ee ee 31
Vrallpgfa vi em bedsmnendtor dl PTE 32
Bilag I. Videnskapsselskapets aarsberetning for 1917... 33
Bilag II. Beretning om Nansenfondet for aaret 1. april
LOM N=—==51. mars 1918 AES SEE SEE 36
Bilag III. I. Forslag til ny ordning av Videnskapsselskapets gruppe-
inddeling og medlemsantal. II. Forslag til ny ordning for de av

Videnskapsselskapet i Kristiania utgivne publikationer .....-...... 53
Mindetaler.

Brandrud, Andreas, Mindetale over biskop Christen Brun ..-..... 69

Schiøtz, O. E., Mindetale over prof. dr. Friedrich Robert Helmert 72

Seippel, Alexander, Mindetale over prof. dr. J. A. Knudtzon.... 73

Holmboe, J., Mindetale over dr. Jørgen Brunchorst .......--.... 76

Vegard, L., Mindetale over prof. C. Christiansen ......--.-avss 79

Side

Schreiner, K. E., Mindetale over prof. dr. Carl Rabl .....-...-.. 82
Johnsen, Oscar Aibert, Mindetale over rektor dr. philos. Alf Lowum 84
Miinster, Th., Mindetale over statsentomolog W. M. Schøyen..... 86
Fett, Harry, Mindetale over skolebestyrer B. E. Bendixen ....... 88
Taranger, A., Mindetale over prof. dr. Karl Lehmann........... 91
Larsen, Amund B., Mindetale over dr. Jakob Jakobsen.......... 94

Minster, Th., Mindetale over konservator H. J. Sparre Schneider 97
Holst, Axel, Mindetale over medicinaldirektør Michael Holmboe .. 100

Selskapets medlemmer i 1918.

Besøyrelse arr er Å bk da sd 0 å jo ao 102
Den matematisk-naturvidenskabelige klasses med-
temmer våt RE 103
Den historisk-filosofiske klasses medlemmer ....... 108
Oomersiøtoversrdmmpene EN 112
Mødstaldu NS NNN NNN 116

Tilvekst til selskapets bibliotek.

kragonskentheeinstitutoner NNN LK)
Eiradprivate givere 129

Meddelelser for 1919.

Besnrelsernkomiteer mida 133
Møter HE 135
Birisorsaver SN 136

Rettelse.

S. 25 er 1. 8 f. o. utfaldt; den skal lyde: »Foredraget fremkaldte be-
merkninger av Johnsen, Hæg-« (stad osv.).

OVERSIGT OVER SELSKAPETS
MØTER

Historisk-filosofisk klasse. 18de januar.
(Formand: Aall. Sekretær: Kolsru d).
(Tilstede: Aall, Brandrud, Falk, Hambro, Hægstad, Johnsen,
Koht, Kolsrud, Olsen, Ringnes, Winge).

Møtet avholdtes i Universitetets auditorium nr. 6 (jfr. Over-
sigt for 1917 s. 26).

1. Brandrud holdt mindetale over selskapets avdøde
indenlandske medlem biskop Christen Brun (se »Mindetalerx,
s. 69). — Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at
reise sig.

2. Johnsen holdt et foredrag: Om haandskriftene til den
store Olav den helliges saga. Av haandskriftene har kun et
enkelt, nemlig nr. 2 qv. i Kungl. Biblioteket i Stockholm, hittil
været almindelig tilgjængelig for forskningen gjennem Munchs
og Ungers utgave av 1853. Han paaviste imidlertid at flere
skindbøker i den Arnamagnæanske.samling har en omtrent like-
saa høi alder som nævnte haandskrift, og anførte en række
eksempler paa at de ogsaa indeholder bedre læsemaater. Han
hævdet at kun et gjennemført sammenlignende studium av samt-
lige ældre membraner kunde restituere Snorres tekst, og at man
maatte faa en utgave hvor alle varianter av betydning var op-
tegnet. En saadan er saa meget mere paakrævet som den store
Olav den helliges saga efter de nyeste undersøkelser viser sig at
være Heimskringlas prototyp og egentlige kjerne.

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Hægstad, Aall,
Kohtog Kolsrud med svar fra foredragsholderen;
herunder fremhævedes sterkt ønskeligheten av en ny utgave av
sagaen med fuldstændig variantapparat.

Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 25de januar.
(Formand: Schroeter. Sekretær: D. Isaachsen).
(Tilstede: Bonnevie, W. C. Brøgger, Gade, H. Geelmuyden, H. H.
Gran, Hesselberg, D. Isaachsen, Palmstrøm, 0. E. Schiøtz, Schroeter,
Størmer, Sylow, Winge, Øyen).

Møtet avholdtes i Universitetets auditorium nr. 6.

1. 0. E. Schiøtz holdt mindetale over selskapets avdøde
utenlandske medlem prof. dr. Robert Helmert (se »Minde-
taler«, s. 72). — Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at
reise sig.

2. Hesselberg holdt et foredrag: Om uordnede beve-
gelser i atmosfæren. Bevægelsene i atmosfæren er uordnet, og
de uordnede bevægelser har her ganske anderledes store dimen-
sioner end ved laboratorieforsøk. De er store nok til at man kan
registrere dem ved hjælp av følsomme anemometre. De raske
variationer i hastigheten beløper sig til ca. 60 pct. av den midlere
hastighet, og retningen varierer ca. 40”. Ikke alene vinden viser
uro, men ogsaa andre meteorologiske elementer. Ved hjælp av
passende apparater har man fundet raske trykvariationer paa
l/100 til 1/10 mm. og raske temperaturvariationer paa !/100 til
l/10" C. Disse variationer har en periode paa nogen sekunder.

Der er en sammenhæng mellem disse variationer. Paa
grund av de uordnede bevægelser blandes nemlig luftmasser fra
forskjellige luftlag sammen. Derved kommer luftmasser med
forskjellig temperatur, fugtighet etc. tæt indtil hverandre, og
som følge herav vil apparatene vise en stadig uro.

De. uordnede bevægelser bringer de forskjellige luftlag i
ganske anderledes intim forbindelse med hverandre end om
masseutvekslingen som ved ordnet bevægelse kun skulde ske
ved utveksling av molekyler. De uordnede bevægelser foraar-
saker derfor en indre friktion der er ca. *% million ganger større
end for en ordnet luftbevægelse.

De uordnede bevægelser medfører ogsaa at varmemængder,
fugtighet, kulsyregehalt etc. overføres raskt fra skikt til skikt.
Saken lar sig forfølge regnerisk, og man kommer til ligninger
som er meget lik de almindelige fysikalske ligninger, men de op-
trædende koefficienter er ganske andre.

Beregningen av varmeoverføringen i atmosfæren fører til
det paafaldende resultat, at man har en meget sterk varmestrøm
fra de høiere kolde luftlag til de lavere varmere luftlag. Varme-

overføringen ovenfra nedad skyldes den omstændighet, at den
potensielle temperatur tiltar med høiden, selv om den virkelige
temperatur avtar. Varmestrømmen er meget sterk, og paa høiere
bredder overføres ved denne like meget varme til luftlagene ved
jordoverflaten som ved direkte solvarme.

3. Til trykning fremlagdes:

Th. Skolem. Untersuchungen iiber die Axiome des Klas-
senkalkuls und iiber Produktations- und Summationsprobleme,
welche gewisse Klassen von Aussagen betreffen. (Fremlagt av
Sylow). — Vil bli trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for
1919 som nr. 3.

ViggoBrun. En generalisation av kjedebrøken. (Frem-
lagt av Størmer). — Vil bli trykt i den mat.-naturvid. klasses
Skrifter for 1919 som nr. 6.

Det til Sde februar berammede Fællesmøte var paa
grund av brændselsvanskelighetene i henhold til Præses's ut-
talelse i Fællesmøtet den 5te oktober 1917 (se Oversigt for 1917
s. 26) blit avlyst.

- Historisk-filosofisk klasse. 22de februar.
(Formand: Aall. Sekretær: Kolsrud).

(Tilstede: Aall, Brandrud, Broch, Brun, Eitrem, Falk, Fett,
Hambro, Hægstad, Koht, Kolsrud, Nielsen, Olsen, Ording, Schencke,
Seippel).

Møtet avholdtes i Universitetets auditorium nr. 6.

1. Seippel holdt mindetale over selskapets avdøde inden-
landske medlem professor dr. J. A. Knudtzon (se »Minde-
taler<, S. 78). — Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at
reise sig.

2. Seippel holdt et foredrag: Bemerkninger til et sted i
Dommernes bok. Han uttalte at der i »Dommernes bok< 6, 25—
28 efter hans mening bør læses sjani (rød) istedenfor sjeni
(anden), og fremla for denne paastand mange grunde, dels av
tekstkritisk, dels av leksikalsk art.

Schenceke gav denne mening sin tilslutning, og Aall an-
førte at foredragsholderens argumentation støttedes av farve-
psykologien.

3. Pastor S. L. Thormodsæter holdt et foredrag:
Supplerende bemerkninger om nogen norske Wittenberg-skrifter.

Med henvisning til 9 utstillede fotografier (negativ-kopier) fra
det Store kgl. biblioteks atelier i Kjøbenhavn paaviste han, at to
skrifter som er knyttet til navnet Andreas Thomæus Aslojå-Nor-
wegus, ikke oprindelig av utgiveren var bestemt for Kjøbenhavn,
men den ene for borgermestre og raad i Kristiania (Consulibus et
Senatui Christ.[ianiae] ob.[lata]) og det andet for domkapitlet i
Oslo (Capitulo Asloensi oblata). Det første var en dissertatio pri-
vata og vistnok forfattet av præses, men mundtlig defendert av
Thomæus, det andet var en disputatio publica og antagelig et
promotionsskrift (i datidens betydning av dette ord), forfattet av
Thomæus. "Tilslut uttalte foredragsholderen et ønske om at der
maatte bli optat en fuldstændig systematisk registratur over
hele den norske humanistiske litteratur, tilsammen antagelig
omtrent 500 skrifter, derav 100 utkomne i forbindelse med frem-
mede universiteter, 250 i Kjøbenhavn og resten i Norge.

4. Til trykning fremlagdes:

Hjalmar Falk. Altwestnordische Kleiderkunde. Mit
besonderer Beriicksichtigung der Terminologie. — Trykt i den
hist.-filos. klasse Skrifter for 1918 som nr. 3.

A.Seippel. Nokre ord um *% i Dom. 6, 26—28.

5. Derefter diskutertes og avstemtes over det fra ordføreren
i gruppe V til vedtagelse av klassen indsendte forslag til indvalg
av et nyt indenlandsk og de fra ordførerne i gruppe II og III til
vedtagelse indsendte forslag til indvalg av nye utenlandske med-
lemmer.

Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 8de mars.
(Formand: Schroeter. Sekretær: D. Isaachsen).
(Tilstede: Bonnevie, W. C. Brøgger, Dahl, H. Geelmuyden, Gie-
ditseh, H. Goldschmidt, Guldberg, Hesselberg, D. Isaachsen, Johan-
nessen, J. Holmboe, M. Holmboe, Nicolaysen, QOdhner, Palmstrøm,
Schroeter, Størmer, Sylow, Sæland, Thue, Vegard, R. Vogt, Winge,
Øyen).

møtet avholdtes i Universitetets auditorium nr. 6.

1. J. Holmboe holdt mindetale over selskapets avdøde
indenlandske medlem minister dr. J. Brunchorst (se » Mindetaler<,
S. 76).

2. Vegard holdt mindetale over selskapets avdøde uten-
landske medlem prof. dr. 0. Christiansen (se »Mindetaler<, s. 79).

Forsamlingen hædret de avdøde medlemmers minde ved at
reise sig.

3. Størmer gav Nogle meddelelser om endel fotografiske
høidemaalinger av nordlys i Kristiania i 1917, efter den metode
han for første gang hadde indført i nordlysforskningen paa sin
ekspedition til Bossekop i 1910.

At faa fotografiske høidemaalinger av nordlys paa vore
bredder har stor videnskabelig interesse, blandt andet for at faa
vite om de elektriske straaler fra solen som danner nordlys her,
er væsentlig forskjellig fra dem der danner nordlys i det egent-
lige nordlysbelte, der som bekjendt blandt andet passerer over
det nordligste Norge.

Allerede i 1911 fik foredragsholderen endel materiale, men
dengang laa nordlyset uheldig til for høidemaalinger, saa resul-
tatene ikke var saa sikre. Ved elskværdig imøtekommenhet fra
telegrafstyrelsens side har han i de sidste par aar hat til disposi-
tion i tilfælde av nordlys rikstelefonlinjene Kristiania—Aas og
Kristiania—Skien. Dette muliggjorde en samtidig fotografering
med i første tilfælde en basis av nær 28 km., i andet tilfælde nær
100 km.

Paa Aas, hvor nordlysfotograferingen foregaar fra det Meteo-
rologiske instituts luftelektriske station, har han hat assistance
av overlærer Bjerke med vagtmester Fjeld som vikar og i Skien
av ingeniør Halfstad og overlærer Thalberg.

I Kristiania har han ved velvillig imøtekommenhet fra pro-
fessor Geelmuydens side hat adgang til benyttelse av telefon-
linjer fra observatoriets tak, hvorfra da fotografiene blev tat.
Assistenter har været student Colbjørnsen og vagtmester Tvete.

Det er forbundet med store vanskeligheter at faa nordlys-
fotografier til høidemaalinger her sydpaa, specielt fordi nord-
lyset optrær saa sjeldent og ofte saa ganske uventet. Men ikke
desto mindre har man et par ganger været heldig, særlig den 15de
februar og den 16de december forrige aar.

Foredragsholderen nøiet sig med i denne korte meddelelse
at vise frem nogle lysbilleder av de samtidige fotografier de fik,
med tilsvarende oplysninger om høidene. Beretninger om den
fuldstændige behandling av materialet fik utstaa indtil videre.

Nordlyset den 15de februar blev observert helt ned til
Heidelberg.

Den 16de december sidstleden blev der tat flere vellykkede
fotografier samtidig fra Kristiania og Aas. Nordlyset var ca.
10 minutter over 10 aldeles pragtfuldt med nordlyskrone i grønt
og rødt og straalebundter langt ned paa den sydlige himmel.

| 8

Paa disse billeder, især paa billedet av nordlyskronen 10 min.
over 10, kan radiationspunktet bestemmes med stor nøiagtighet.
Paa hver side av samme laa stjernene & og 0 i Perseus, og tages
hensyn til deformationen paa grund av objektivets korte brænå-
vidde, faaes radiationspunktets koordinater

å høide 242
| azimut — 8.2
med feil som neppe overskrider 00.2.

Den normale magnetiske deklination og inklination i Kristi-
ania er ifølge prof. Geelmuyden 109.4' vestlig og 70%.46'. Forlæn-
gelsen av den magnetiske krafts retning vea jordoverflaten vilde
derfor normalt træffe himmelkulen i et punkt med

høide 70".8
azimut — 10".2
altsaa nedenfor og tilvenstre for det observerte radiationspunkt.

Nu var der sterk magnetisk perturbation i det øieblik bil-
ledet blev tat, men desværre var der ingen iagttagelser herover
fra Kristiania. I England var perturbationen av størrelsesorden
600 enheter gamma. Denne perturbations virkning maa tages
med i beregningen, for av radiationspunktets beliggenhet at
kunne dra yderligere slutninger, f. eks. angaaende tegnet for
nordlyspartiklenes elektriske ladning.

Forøvrig synes nordlysstraalene at ha tendens til krum-
ning, hvilket jo ogsaa er tilfælde med de magnetiske kraftlinjer
utenfor jorden.

Et andet merkelig fænomen som har optraadt i 1917, er fore-
komsten av røde nordlysstraaler og flekker.

Som resumé av iagttagelsene i 1917 kan vi si at nordlyset
synes at trænge ned til det samme niveau i atmosfæren som
nordlyset i Finmarken. Dette skulde tyde paa at de elektriske
straaler som bevirker det, ikke er væsentlig forskjellig fra dem
vi kjender fra nordlysbeltet, og for at forklare at nordlyset kom-
mer saa langt syd, maa man vistnok anta, som foredragsholderen
har vist i 1911, at det er trukket sydover av de sterke elektriske
strømsystemer som kredser utenom jorden og foraarsaker de
samtidige magnetiske stormer.

Det er med største spænding at man venter paa flere nord-
lys her sydpaa, for hver vellykket parallaxe-fotografering gir
en fylde av nye resultater.

Foredragsholderen sluttet sit foredrag med en speciel tak
til Nansenfondets styre for bevilgning til disse undersøkelser.

Vegard komplimenterte foredragsholderen for de smukke
resultater og tilføiet, at de gav yderligere bekræftelse paa hvad
tidligere maalinger hadde antydet, at nordlysets høidefordeling
var invariant. Videre nævnte han, at resultatet av foredrags-
holderens beregning av radiationspunktets beliggenhet stemte
godt med de beregninger han selv tidligere" hadde utført paa
grundlag av observationer fra Haldde-observatoriet. I begge til-
fælder laa radiationspunktet saavidt nær magnetisk zenit, at
det var vanskelig at avgjøre om avvikelsen var reel. Avgjørelsen
er yderst vigtig for spørsmaalet om straalenes natur; ti eksi-
sterer der reelle avvikelser, kan nordlyset ikke skyldes negative
straaler.

4. Derefter avholdtes valg paa et medlem av bestyrelsen av
eiendommen Tømte; prof. Hiortdahl, hvis funktionstid ut-
løp i indeværende aar, gjenvalgtes med akklamation.

5. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra ordførerne
i gruppene I, V, VII og VIII til vedtagelse av klassen indsendte
forslag til indvalg av nye indenlandske medlemmer.

Fællesmøte. 22de mars.
(Præses: W. C. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen).

(Tilstede: Aall, Aaser, Bonnevie, Brandrud, Broch, Brun, W. C.
Brøgger, Cranner, Dahl, Falk, Fett, H. Geelmuyden, H. Goldschmidt,
V. M. Goldschmidt, G. Gran, Guldberg, B. Helland Hansen, D. Isaachsen,
Johannessen, A. Kjær, Koht, Kolsrud, A. B. Larsen, Liestøl, Olsen,
Ording, Palmstrøm, Schencke, Schroeter, Stang, Størmer, Sæland,
Vegard, Winge, Øyen).

1. Aall holdt et foredrag: Nye dokumenter til oplysning
om utviklingen i Nietzsches filosofi. Han skildret heri de tre
stadier i Nietzsches utvikling som tænker: En spekulativ-
Schopenhauersk tid, en positivistisk-naturvidenskabelig og en
metafysisk-moralteoretisk. Avgjørende blev det kjendskap
Nietzsche fra aar 1876 fik til darwinismen og positivismen. Det

* Meddelelse om resultatene av beregning av radiationspunktene

og betydningen herav for straalingsproblemet er git i prof. Ve-
gards foredrag i Videnskapsselskapet den 17de november 1916.

omslag i hans tænkning som skedde ved den tid, fuldbyrdet sig
under intimt samvær med en yngre ven, filosofen Poul Rée, og
et vigtig problem inden Nietzschianismen er det, om hvor dypt
paavirkningen fra Rée paa Nietzsche gaar, hvem av de to som i
det personlige forhold har været i særlig grad givende, paa hvad
side den større originalitet har været. Taleren refererte til op-
lysing om denne sak nogen brever han hadde drat frem av Rées
efterlatte brevsamling, og som var overlatt ham til offentlig-
gjørelse. Disse brever, som er skrevet av forfatterinden Fråu-
lein von Meysenbug, i hvis hjem Nietzsche og Rée bodde sam-
men i den tid det her særlig blir tale om, løser dette spørsmaal
om originalitet og paavirkning til gunst for Rée.

2. Derefter gik man til votering over de av klassene ved-
tagne forslag til indvalg av nye medlemmer.

Indvalgt blev:
A. I den mat.-naturvid. klasse,
som indenlandske medlemmer:
i gruppe I:
professor dr. Richard Birkeland, Trondhjem,
professor dr. Poul Heegaard,
universitetsstipendiat Thoralf Skolem,
i gruppe V:
konservator dr. Bernt Lynge,
i gruppe VI:
konservator dr. Ole Nordgaard, Trondhjem,
i gruppe VIII:
professor dr. Peter Bull.
B. I den hist.-filos. klasse,
a) som indenlandsk medlem:
i gruppe V:
docent dr. Sigmund Mowinckel,
b) som utenlandsk medlem:
i gruppe II:
professor dr. Franz Cumont, Bruxelles.

Historisk-filosofisk klasse. 12te april.

(Formand: Aall. Sekretær: Kolsrud).
(Tilstede: Aall, Broch, Falk, Hægstad, Johnsen, Kolsrud, A. B.

Larsen, Marstrander, Olsen, R. Vogt, Winge).

1. Formanden mindedes det tap selskapet hadde lidt ved
sit indenlandske medlem rektor dr. A. Lowums død, og med-
delte at der i et senere møte vilde bli holdt en mindetale over
ham. — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at
reise sig.

2. Seip holdt et foredrag: Til i-omlyden i nordisk. Han
gjorde heri rede for den vanlige (Axel Kock'ske) opfatning av
i-omlyden i nordisk. Denne opfatning forutsætter to omlyds-
perioder med en omlydsløs mellemperiode; i denne periode
falder i bort efter kort rotstavelse uten at virke omlyd. Dette
forhold kunde finde sin naturlige forklaring dersom den syn-
koperte vokal først var aapnet til en e-lyd. Foran r, som var en
palatal konsonant, kunde derimot i lettere holde sig som i.
Derfor har man omlyd i ord som hnøtr, kømr O.s.V., den omlyd
som Kock kalder ir-omlyd, men som han ikke har forklart til-
fredsstillende.

Foredraget fremkaldie bemerkninger av A. B. Larsen,
Hægstad, docent E. Wessén (Uppsala) og docent J. Sver-
drup; foredragsholderen replicerte.

3. Universitetsstipendiat Harald Schjelderup holdt
et foredrag: Om en ny psykofysisk maaleformel. Han søkte heri
at gi et nyt bidrag til løsningen av det psykofysiske grundpro-
blem. Han viste, hvorledes man paa grundlag av undersøkelsene
over nethindens »omstemning<« kan opstille lovene for den
pirringsproces som maa antages at finde sted i sanseorganene.
Ut fra disse lover kan der gives en enkel forklaring av den til-
nærmede gyldighet av den Weberske lov og utledes en
psykofysisk maaleformel som har væsentlige fortrin fremfor
Fechners berømte formel.

I tilknytning til foredraget fremhævet A a 1] det mangelfulde
ved den Fechnerske maaleformel, som navnlig ikke var tilfreds-
stillende naar det gjaldt at gi matematisk uttryk for forholdet
mellem paavirkning og fornemmelse ved yttergrænsene i for-
nemmelsesskalaen. Det var umulig at løse problemet uten at gaa
ind paa den rette tydning av den iagttagne korrelativitet. Som
sandsynligste forklaringshypotese maatte den fysiologiske gjæl-
de. Den satte et kausalt forhold, ikke mellem intensiteten i for-
nemmelsen og intensiteten i den ytre paavirkning, men direkte
alene mellem intensiteten i nervedirringen og intensiteten i paa-
virkningen. Her syntes Helmholtz (i sin fysiol. optik) fremfor alle

andre at ha været paa rette spor, idet han lot den størrelse
Fechner opførte som en konstant, isteden være en funktion av
paavirkningen. Formelen hos Fechner: dF = 0 - == vilde da
adI
B+DG,+D
fornemmelse, I irritationen eller paavirkningen, I, den tærskel
paavirkningen maa ha naadd for at vække en dirring i nerve-
substansen. a og b konstanter, b repræsenterende et høit tal.
Denne formel vilde passe godt til at forklare ujevnhetene ved
ovstore I, altsaa ved de sterkeste paavirkninger. Den av Schjel-
derup fundne nye maaleformel har den fordel istedenfor de usik-
kert valgte størrelser a og b hos Helmholtz at gi et fast funk-
tionsforhold, baseret paa kemiske reaktionskonstanter, svarende
til kjendelige adaptationstilstander, hvorved intensitetsvaria-
tionene blir ført over paa det videnskabelig solideste grundlag
de kan faa, nemlig et rent fysiologisk.

4. Dr. jur. Kristian Østberg holdt et foredrag Fra
retshistorien og bonderetten: Mannsverk, dkvædisverk, lagje.
Mannsverk forekommer i Gulatingsbokens og Landslovens
tyendekapitler i betydning av fuldvoksen kars arbeidsydelse i
det hele tat. I Magnus Lagabøters islandske lover er ordet tildels
byttet om med dkvædisverk, et ord som retshistorikere og ord-
boksforfattere har hat vanskelig for at forklare. Det betyr pas-
sende og pligtige dagsverk for tjenere og andre leiefolk. Slike
sedvansmæssig bestemte dagsverk kaldes nu for tiden i vore
maalfører lagje, aalag, fyrilogu, lagørkje, skaplag eller skant.
Tjenerne paa landet fik før arbeide meget paa lagje; jo før paa
dagen en da var færdig med dagsverket sit, des før var han fri
for dagen. I husmandsforholdet har lagjearbeide fremdeles ad-
skillig betydning i mange bygder. Ellers er der i nutiden tale om
at arbeide paa lagje bare efter utrykkelig avtale. Naar derfor
nu nogen tar lagje, vil det gjerne bare si at han foresætter sig at
utføre vedkommende arbeide paa en viss tid, helst da med større
energi end sedvanlig, saa han faar det fra sig hurtigere end det
kan ventes, — for efterpaa at kunne ta sig litt ekstra fri. En
husbond sætter iblandt paa lignende maate lagje for tjenere og
barn. — »Du arbeider, som du skulde ha lagje«, er fremdeles en
meget almindelig bemerkning til en som driver særlig flittig.

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Johnsen, Hæg-
stad og A. B. Larsen.

komme til at modificeres til dF = hvor F betyr

Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 19de april.
(Formand: Schroeter. Sekretær: D. Isaachsen).
(Tilstede: Aaser, Bonnevie, W. C. Brøgger, M. Holmboe, A. Holst,

. P. F. Holst, Hægstad, D. Isaachsen, H. Isaachsen, Johannessen, Schrei-

ner, Størmer, Torup, Winge).

Møtet avholdtes i Universitetets auditorium nr. 6.

1. Schreiner holdt mindetale over selskapets avdøde
utenlandske medlem prof. dr. Karl Rabl (se »Mindetaler<, s. 82).
Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at reise sig.

2. A. Holst holdt et foredrag: Kostsygdommene og deres
forhold til skibskosten (om aarsaken til og forebyggelsen av
beriberi og skjørbuk). Foruten ved andre næringsmidler, som
foredragsholderen tidligere hadde omtalt i Videnskapsselskapet,
vilde begge sygdommer kunne bekjæmpes ved anvendelsen av
grønsaker, som var saaledes konservert, at de foruten de eien-
dommelige kemiske bestanddeler som er av betydning for de to
sygdommers forebyggelse, ogsaa har beholdt sin oprindelige
smak; ellers spiser man ikke saa meget av dem som er nødven-
dig, hvis sygdommene ikke skal opstaa. Disse betingelser blev
ikke fyldestgjort ved de fremgangsmaateér som sedvanlig blev
anvendt til konservering av grønsaker. Man maatte derfor slaa
ind paa andre veier. Taleren omtalte derpaa en tørringsmetode
som han sammen med dr. med. Th. Frølich efterhaanden hadde
utarbeidet paa Universitetets hygieniske institut, og foreviste
prøver av resultatene. Endvidere omtalte han en fremgangs-
maate som — likeledes paa det hygieniske institut — var op-
fundet av dr. med. V. Fiirst. Den gjaldt almindelige tørre erter.
Disse forebygger og kurerer i raa som kokt tilstand beriberi, men
ikke skjørbuk. Derimot forebygger de ifølge dr. Fiirsts under-
søkelser skjørbuk naar man fugter dem og lar dem spire, d. &.
naar man omdanner dem til et slags ferske grønsaker. Paa
grundlag av disse undersøkelser hadde man derfor nylig i Eng-
land foreslaat at proviantere den britiske armé i Mesopotamien,
som baade lider av beriberi og skjørbuk, med rikelige mængder
tørre erter. Naar nogen blev angrepet av beriberi, var det hen-
sigten at koke ertene som de var; men blev de angrepet av
skjørbuk, skulde man først la ertene spire. |

Efter foredraget fik tilhørerne anledning til at smake paa en
ret, der var tilberedt av hvitkaal som var tørret efter den av tal.
og dr. Frølich utarbeidede fremgangsmaate.

Fællesmøte. 3dje mai.
(Præses: W. C. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen).
H. M. Kongen med følge og en række andre indbudne overvar
møtet. -
(Tilstedeværende medlemmer: Aall, Bjørlykke, Bonnevie, Brand-
rud, Brun, A. W. Brøgger, W. C. Brøgger, Chr. A. Bugge, E. Bull,
E. I. H. Bull, Bødtker, Collett, Cranner, Dahl, Eitrem, Eyde, Falk,

H. Chr. Geelmuyden, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, G. Gran,
H. H. Gran, Henrichsen, Hesselberg, A. Holst, Holtsmark, Hægstad,
D. Isaachsen, H. Isaachsen, Johannessen, Johnsen, A. N. Kiær, Koht,
Kolsrud, Å. B. Larsen, Lynge, Marstrander, Morgenstierne, Mowinckel,
Minster, Odhner, Paasche, Palmstrøm, Pettersen, Reusch, Ringnes,
Rygg, Schencke, Schnitler, Schroeter, Sebelien, Skolem, Stang, Størmer,
Vegard, Wille, Winge).

1. Præses aapnet møtet med en velkomsthilsen til kongen,
de indbudne og de øvrige deltagere i møtet.

2. Præses oplæste Videnskapsselskapets Aarsberetning
for 1917 (Se 8. 33—35, Bilag I).

3. Præses meddelte at bestyrelsen hade besluttet

efter indstilling av den sakkyndige komité, d'hrr. rektor
prof. Morgenstierne og overlærer Theodor Caspari, at tildele
forfatterne Jacob Hilditechog Ole Lie Singdahlsen
Hans A. Benneches stipendium for skjønlitterært forfatterskap
med kr. 1000.00 til hver,

at de ledige renter av legatet Laura Thraps Minde tildeltes
docent Oluf Kolsrud med kr. 900.00 som belønning for hans
tre kirkehistoriske arbeider til Reformationsjubileet I d9a7:

efter forslag av professorene V. M. Goldschmidt og J.
belønning for hans fremragende arbeide over Kongsbergfeltets
geologi det disponible beløp av renter av selskapets nye fond
Schetelig at tildele myntmester Carl Bugge, Kongsberg, som
J. Børresens og V. Hybinettes fond for fremme av norsk geolo-
gisk forskning, kr. 350.00, Skjønt beløpet ved denne første gangs
utdeling var meget beskedent, eftersom renter kun hadde paa-
løpet i en meget kort tid.

4. Præses meddelte videre at der som prisopgave for
apoteker Feder Leth Øwres guldmedalje av legatkomitéen, A'hrr.
prof. E. Poulsson, prof. S. Torup og dr. E. Bødtker, var opstillet
følgende opgave: »En undersøkelse over alkaloider i den i Norge
vildtvoksende Aconitum septentrionale<; eventuelle besvarelser at
indlevere til Videnskapsselskapet: inden utgangen av december
1919.

5. V. M. Goldsehmidt holdt et foredrag: Mellem to
fidsaldre. Han paapekte heri hvordan vi med hensyn til materiel
kultur lever i en eiendommelig overgangstid mellem to store
kulturperioder. Han viste, hvordan hver tidsalder er præget av
menneskets forhold til raastoffene, specielt de raastoffer som
er tat fra den anorganiske natur, hvordan man i stenalderen var
henvist til at benytte uforædlede raastoffer, hvorledes den næste
tiGsalder, de tunge metallers tidsalder, var karakterisert ved ut-
vindingen av de tunge metaller og deres anvendelse. Man kan si
at denne anden tidsalder indtil midten av nittende aarhundrede
viste kun smaa variationer med hensyn til raastofproduktion
og raastofforædling. Stort set er det den samme materielle kultur
som har holdt sig fra f. eks. romernes tid og til første halvdel av
forrige aarhundrede.

Fra omkring 1850 satte der imidlertid ind en voldsom økning
i produktionen og forbruket av alle raastoffer, sandsynligvis
under paavirkning av de bedrede transportmuligheter. Denne
økning vil, hvis den vedvarer i længere tid, medføre at selv de
rikeste raastofforekomster vil tømmes for sit indhold, de raa-
stoffer som har været grundlaget for den sidste tidsalders materi-
elle kultur, vil efterhvert bli mere og mere vanskelig at erholde.
Naturligvis vil raastofforekomstene endnu kunne vare i mange
menneskealdre, specielt naar hensyn tages til eventuelle frem-
skridt i de tekniske metoder ved forekomstenes tilgodegjørelse,
samt eventuel opdagelse av nye forekomster, samt en gjennem:-
ført økonomi i forbruket; men stort set kan man si, at høidepunk-
tet i den kultur som utelukkende er basert paa de tunge metaller,
snart vil bli overskredet.

Imidlertid er der andre raastoffer end de hittil nyttiggjorte
som da vil kunne træ i de gamles sted. Specielt gjælder dette
anvendelsen av letmetallene, eksempelvis aluminium, magne-
sium, ecalcium og deres forbindelser, som i stadig større utstræk-
ning blir tilgodegjort, og hvis raastoffer forefindes i uuttømme-
lige mængder. Ogsaa titan faar nu industriel anvendelse.

Allerede nu kan man paapeke hvorledes de lette metaller
fortrænger de hittil utelukkende anvendte tunge metaller fra
vigtige enemerker, og man kan si at den næste tidsalder, den
tidsalder ved hvis begyndelse vi lever, vil kunne betegnes som
de lette metallers tidsalder.

6. A.W.Brøgger holdt et foredrg om Osebergvognens
billeder. Osebergfundet er det første nordiske gravfund fra
vikingetiden som har indeholdt en vogn. Til denne knytter der
sig derfor naturlig en række spørsmaal av faglig og almindelig
kulturhistorisk art. Ikke mindst interesse knytter der sig til
de paa vognkassens ekebretter utskaarne billedscener, navnlig
til den paa vognens forside, men ogsaa til den paa høire langside.
Taleren gav en skildring av de fire dekorerte sider av vognkassen
og meddelte derpaa en tydning av forsidens billeder. Det blev
søkt paavist at de maa fremstille Gunnar i ormegaarden, som er
saa vel kjendt i senere nordisk litteratur og kunst. Et vigtig
forhold som derved berørtes, er dateringen av. vognen. Den er
Osebergfundets ældste stykke, sikkert laget før ca. 800, og muli-
gens desuten en kopi efter et ældre stykke. Det sagnstof hvorav
billedene øser, maa derfor ha været kjendt i Norge allerede i 8de
aarhundrede.

Fremstillingen av Gunnar i ormegaarden paa Oseberg-
vognens forside avviker imidlertid fra de senere billeder og
litterære overleveringer, hvor der til Gunnars død er knyttet
forestillingen om en harpe som "han slog med tærne for at dysse
ormene i søvn. En saadan harpe findes ikke paa Osebergvognen.
Imidlertid blev det paavist at dette gjængse billede i det væsent-
ligste tilhører en senere tid (11—18. aarh.), mens de ældre billeder
ikke altid har harpen med; saaledes mangler denne ved Gunnars-
fremstillinger paa en gotlandsk billedsten fra 990-aarene og paa
en nordisk billedsten paa øen Man fra 950-aarene. Endogsaa
i Eddadigtene (Atlakvida, Oddrunargråtr, Atlamål), fra 980—1050
er billedet av Gunnars død vekslende, med meget forskjellig
betoning av de enkelte led.

Det er først paa 1200-tallet at den mere skematiske frem-
stilling av Gunnars død er fæstnet, i Snorres-Eddaen, Volsunga-
Sagaen og i norsk træskjærerkunst. I den sidste ser man
(stavkirkeportalene fra Hylestad og Austad i Setesdalen, Opdal
i Numedal og kirkebænken fra Hiterdal kirke i Telemarken)
Gunnar omgit av ormer og spillende paa en harpe med tærne.
De yngste av disse fremstillinger gaar helt ned til tiden omkring
1800, mindst 500 aar yngre end Osebergvognen.

Sagnet om Gunnars død gaar historisk tilbake paa bur-
gunderkongen Gundichars død i 437 og er i forbindelse med
sagnene om Nivlunger og Volsunger i det væsentlige utformet paa

vestgermansk grund i 6te aarhundrede (Miillenhoff). Mens
ældre forfattere har gaat ut fra at sagnene alt i denne tid er
naadd til norden, har Sophus Bugge og Schiick hævdet at de ikke
er kommet direkte til norden, men først vandret til England med
den saksiske invasion og her i vikingetiden (9de aarh.) blev
kjendt av nordboerne. Mot denne opfatning gjorde taleren gjæl-
dende de arkæologiske kjendsgjerninger, som paa en overbe-
visende maate godtgjør at netop i den tid det her gjælder, 5te
og 6te aarhundrede, har særlig vestnorske kystomraader staat i
den livligste forbindelse med Nordsjøkystene, det saksiske og
frankiske Vesttyskland, det merovingiske Frankrike og det
angelsaksiske England. MHovedbevisene for disse forbindelser
blev først fremlagt av Undset og er siden ført videre av H.
Schetelig, som navnlig ved studiet av de vestnorske skelet-
graver i folkevandringstiden har godtgjort den nære samhørighet
mellem det angelsaksiske England og Vestnorge. Taleren paa-
viste videre ved gjennemgaaelse av norske fund av frankiske
glasser fra 5—6te aarh. hvorledes forbindelsene maa ha hat en
helt direkte karakter, idet f. eks. disse glasser ikke findes i
danske folkevandringstids-graver.

Paa denne sterke forbindelse mellem vestgermanske om-
raader og Norge i 5—6te aarh. maa burgundersagnene være
baaret frem til nordboerne. Og gjennem denne forbindelse kan
det fuldt ut forstaaes at den kunstner som laget Osebergvognens
billeder i 8de aarh., kunde gripe til dette sagnstof, som da alt
længe har været kjendt i Norge.

Foredraget ledsagedes av lvsbilleder.

rrRormanden i Nea nsentondetsøstyre pro-
fessor W.UC.Brøgger, oplæste Beretning om Nansenfondets

virksomhet i budgetaaret 1ste april 1917—3ite mars 1918 (se
s. 3632, Bilag ID).

&. Til trykning blev fremlagt:

P.O. Schjøtt. 2det Korintierbrev oversat og fortolket.

9. Generalsekretæren fremla de publikationer for
1917 som selskapet under de vanskelige forhold hadde hat anled-
ning til at trykke, nemlig Skrifter I. Mat.-naturv. klasse (6 av-
handlinger), 3 avhandlinger av Skrifter II. Hist.-filos. klasse og
Forhandlinger (1 avhandling).

10. Generalsekretæren fremla selskapets reviderte
regnskaper for 1917, hvorefter der meddeltes kassereren
decharge. 2

Historisk-filosofisk klasse. 24de mai.
(Formand: Aall. Sekretær: Kolsrud).
(Tilstede: Aall, Broch, E. Bull, E. I. H. Bull, Collett, Falk,
Hægstad, Johannessen, Koht, Marstrander, Olsen, Seip, Winge).

1. E. Bull holdt et foredrag: Til de norske byenes —
særlig Oslos — anlægshistorie. Han fremhævet at en »by<« er en
ganske forskjellig ting enten man ser den fra et retshistorisk,
topografisk, økonomisk eller et andet synspunkt. Sagaberet-
ningene om kongenes anlæg av de norske byene ser dem fra et
rent topografisk synspunkt og gir desuten bare uttryk for opfat-
ningen i det 18de aarh. — har altsaa liten eller ingen kildeværdi.
Byer i retslig forstand kan konstateres i Norge fra begyndelsen
av det 12te aarh., eller muligens litt tidligere; byer i økonomisk
forstand fik Norge vistnok først med de faste bispestolene og
kirkens økende rigdom, omtrent ved den samme tid. Den
sterkeste bydannende faktor i Norge i middelalderen var hverken
handel eller haandverk, men kirken.

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Koht, Winge,
Hægstad og Olsen, hvortil foredragsholderen replicerte;
av disse meddeles her Hægstads bemerkninger i autoreferat:

Hægstad meinte at dei nye historikarar til deils er vei
snare til aa vilja forkasta vitnesburdar i vaare gamle historiske
uppteikningar. Der er ikkje meir enn umkring 170 aar millom
fraasegni hjaa Snorre um tidi daa Oslo vart kaupstad og den tid
daa han skreiv. Endaa i vaare dagar kann det tenkjast at histori-
karar gjenom traditionen kunde faa greida paa ymist som er
hendt for so pas lenge sidan som umkr. 170 aar. Og paa den tidi
Snorre livde, var det den munnlege tradition som mesta aaleine
maatte bera alle minni fraa ætt og ætt, og difor vart ogso alt
betre gøymt i minnet enn no. So interessant som foredraget um
vilkaari for uppkoma og framvokstren av byar i det heile kunde
vera, kjende taleren seg ikkje yvertydd um at foredragshaldaren
hadde rett i den meining, at det var kyrkja og serleg bispesæti,
som var det eigenlege grunnlaget for dei norske byarne i millom-
alderen. Taleren meinte tvertum at det var serleg den naturlege
tilliggingi med umsyn til næringsveger og samfersla millom byg-
derne innbyrdes og til deils med utlandi, som hadde skapt og var
det eigenlege grunnlaget for dei fleste av desse byar. Selja var
det fyrste bispesæte vestanfjells, men vart aldri by. Bjørgvin
laag derimot godt til baade for bygderne vestanfjells og for sam-

fersla med utlandet, og hadde god hamn. Sameleis Nidaros som
møtestad millom folket i innbygderne og havbuen, og likeeins
Oslo med sitt store og sterke uppland og sin lette tilgang til
fjordbygderne og utlandi. Oslo laag framifraa godt til for folket
i innbygderne, som trong sjøprodukt, fisk, salt etc. og utanlands
varor, og for utbygderne som trong korn, kjøt, smør og anna
som det var mest av i innbygderne. At det her hev vore ein
møtestad med mykje handel og varebyting i ovgamal tid, lenge
fyrr kristendomen kom, tykte tal. var rimelegt. Endaa med ut-
landet maa det ha vore handel, som hev gjenge um Oslo. Me
høyrere um islendingar, som henta trefang her i vikingtidi. Kor
lenge nordtyskararne hev henta trevaror her og vel ogso andre
ting, veit me vel ingenting um; men merkelegt er det at Oslo
heiter paa millomnedertysk Anslo, som med umsyn paa Ans- er
den urnordiske form for Oslo. Naar dei i nedertysk skriv Anslo,
er det truleg at dei hev høyrt ein slik uttale, daa dei fyrst vart
kjende med namnet og staden. Men etter det dei lærde meiner,
er ni ÄAnslo burifallen i nordisk alt i 8-hundr. Enno 1629 vert
det i ei bok: De regno Daniæ etc. Norwegiæ etc. (Leyden,
Belgia) skrive, at byen (lat. Asloæ) heiter hjaa dei innfødde Opslo,
hjaa utlendingarne Anslo. Same boki fortel at det herifraa vart
utført dei høgste skipsmastrer og bjelkar og hustimber i stor
mengd til dei ymse kantar av Europa. Der maa vera ein saman-
heng millom dette og fraasegnerne um Skiringssal og Tunsberg
i vikingtidi. Det er mest likt til at samfersla hev drege seg
meir og meir innetter fjorden og tidleg hev naatt det naturlege
centrum for Austlandet, nemleg Oslo inne i fjordbotnen. Nidaros,
Bjørgvin og Oslo hadde soleis i sjølve landslaget gode vilkaar
for aa verta byar, fyrr dei vart bispesæte. At ymse andre um-
stende hev hjelpt til, er rimelegt, men tilliggingi maa ha vore det
primære. Byarne kom fyrst, sidan bispesæti. Den fyrste bispen
i Nidaros kjem 2 mannsaldrar etter Nidaros vart kaupstad; bispe-
sætet i Selja vart flutt, etter Bjørgvin vart kjøpstad. Oslo kaup-
stad er nemnd fyrst, sidan Oslo biskop. Etter dette fann talaren
at dei upplysningar me fær i dei gamle sogor er rimelegare enn
den meining foredragshaldaren hadde framsett um samanhengen
i framvokstren av desse byarne.

2. Et av Hægstad anmeldt foredrag: Fraa ymse strok.
Tillag til upplysning um tidi daa Kongespegelen er skriven. —
Spor etter verseform i den gamalnorske Didriks-soga maatte paa

grund av den langt fremskredne tid utsættes til et senere møte
(se under den historisk-filos. klasses møte den 18de oktober).

3. Til trykning fremlagdes:

S. Eitrem. Aineias und die Kaukonen.

Carl J. S. Marstrander. Caractére indo-européen de
la langue Hittite. — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for
1918 som nr. 2.

Alf Sommerfelt. The dialect of Torr Co. Donegal.
(Fremlagt av Marstrander). — Vil bli trykt i den hist.-filos.
klasses Skrifter for 1919 som nr. 5.

Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 31te mai.
(Formand: Schroeter. Sekretær: D. Isaachsen).
(Tilstede: W. C. Brøgger, Chr. A. Bugge, E. I. H. Bull, Falk, Gade,
H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, Heegaard, M. Holmboe, Holtsmark,
Hægstad, D. Isaachsen, Johannessen, A. Kjær, Olsen, Schroeter, Skolem,
R. Vogt, Winge).

1. Formanden mindedes det tap som selskapet hadde lidt
ved sit indenlandske medlem statsentomolog W. Schøyens
død, og meddelte at der i et senere møte vilde bli holdt en minde-
tale over ham. — Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at
reise sig.

2. V.M.Goldschmidt gav en kort meddelelse om et hit-
til ukjendt omraade av alkalibergarter som han og myntmester
dr. C. Bugge hadde opdaget ved Søve, syd for Ulefoss. De eien-
dommelige, ægirinriske bergarter som findes her, staar muligens
i forbindelse med Kristiania-feltets eruptiver. Av speciel inter-
esse er kontaktmineralene i en tilgrænsende kalksten, som hadde
bragt foredragsholderen til at søke efter alkalieruptiver netop i
dette felt. Kontaktfænomenene er av en høist usedvanlig art, og
en nærmere undersøkelse av de nyopdagede bergarter vil muli-
gens bidra til løsningen av spørsmaalet om jernmalmens op-
rindelse i Fensgrubene. Foredragsholderen meddelte til slut at
en detaljert undersøkelse av dette merkværdige omraade vilde bli
foretat utover sommeren av prof. dr. W. C. Brøgger og ham selv.

>. Winge refererte hovedindholdet av en avhandling:
»Psykiatriske bemerkninger om sprogets oprindelse<, som han
ifjor hadde indlevert til trykning i selskapets publikationer.

Affektytringene er i og for sig skikkede som meddelelses-
middel. Dyrenes hele holdning gir besked om deres stemning, og

i og med dette om de handlinger som de kan forventes at ville
foreta. De under affekten indtrædende lyd, navnlig skriket,
øker affektytringenes anvendelighet som meddelelsesmiddel. De
primære gebærder er villede efterligninger av affektbevægel-
sene, og da ikke alene selve bevægelsene, men ogsaa de disse
ledsagende lyd efterlignes, kan man skjelne mellem lydløse og
lydende gebærder, blandt hvilke sidste hører skriket med dets
mange modulationer samt latteren. Den opreiste gang frigjør
hænderne ikke blot til haandverk, men ogsaa til de mere sammen-
satte gebærder der ikke er en efterligning av affektbevægelser,
og som vi betegner som sekundære gebærder. Naar disse gebær-
der har naadd et visst utviklingstrin, dannes et gebærdesprog.
For dette er særlig tegnegebærden av betydenhet. Denne gebærde
bestaar i en bevægelse med pekefingeren i luften som om man
tegnet en gjenstand; og naar denne gebærde utføres mot et fast
underlag, kan der opstaa en tegning. Paa dette grundlag kan
der senere dannes et billedsprog og videre et tegnsprog og ende-
lig et skriftsprog. Taleren mente, at denne utvikling allerede
var ført temmelig langt frem før de artikulerte lydsprog blev
det vigtigste meddelelsesmiddel.

Under affekt kan der spontant indtræ artikulerte lyd og
disse efterlignes ved gebærder. Litt efter litt faar disse lyd en
stigende betydenhet. Navnlig har de for navnegivningen (Ssaavel
paa personer som gjenstande) uhyre fortrin fremfor alle andre
gebærder; de kan jo likesaa godt forstaaes i mørket som i lyset.
En enkelt eller nogle faa artikulerte lyd kan jo ogsaa letvindt
uttrykke hvad andre gebærder kun med omstændelighet kan
faa frem. Dette store fremskridt er dog betalt dyrt, idet gebærde-
sproget i stor utstrægkning er selvforstaaeligt, mens det artiku-
lerte lydsprog maa læres for at forstaaes. Affektlydene bestem-
mer nemlig kun for en ringe del lydsproget, den langt overvei-
ende del av ordforraadet skyldes tillærte færdigheter.

Spørsmaalet om hvorledes artikulerte lyd kan faa sproglig
betydning, belyses ved studiet av sproget hos de primitive folke-
slag, hvis mentalitet endnu staar paa et prælogisk standpunkt,
sammenholdt med den sprogdannelse som finder sted hos kultur-
mennesker, hvis mentalitet som følge av visse sindslidelser er
gaat tilbake til det prælogiske utviklingstrin.

Vi kjender forskjellige former av psykopatisk sprogdan-
nelse, og den av disse der for vort emne har størst interesse, er

den affektive glossolali, en foreteelse som vi kjender fra de
gamle orakler, fra det nye testamente og fra visse moderne for-
mer av religionsøvelse. Under visse sindssygdommer foreligger
der særlig god anledning til at studere denne sprogdannelse.
Det viser sig dog at det her ikke dreier sig om dannelse av et
virkelig sprog, men snarere om et forstadium til et saadant,
hvilket taleren benævnte »protoglossa«. Der forelaa efter tale-
rens mening grund til at formode at en lignende dannelse
kunde ha fundet sted i de primitive folks ældste tid, og at denne
iadde hat væsentlig betydenhet for dannelsen av det meddelelses-
middel av hvilket de artikulerte lydsprog var fremgaat. —
Det var for at ta til orde for et samarbeide mellem sprogmænd
og psykiatere i studiet av dette forstadiums dannelse og sproglige
karakter at taleren hadde skrevet sin avhandling.

Historisk-filosofisk klasse. 138de september.
(Formand: Aall. Sekretær: Kolsrud).

(Tilstede: Aall, Broch, Chr. A. Bugge, E. Bull, Falk, Hægstad,
Johnsen, A. Kjær, Koht, Kolsrud, A. B. Larsen, Mowinckel, Olsen,
Paasche, Ræder, Winge).

1. Johnsen holdt mindetale over selskapets avdøde inden-
landske medlem rektor dr. A. A. N. Lowum (se »Mindetaler<,
s. 84). — Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at reise sig.

2. Koht holdt et foredrag: OQphavet til de ældste norske
byene. Efter at ha git en oversigt over den række med gamle
handelspladser vi kjender i Norge, og fremhævet hvorledes det
maatte særlige geografiske vilkaar til for at handelspladsen skal
bli by, gjennemgik han en for en alle de ældste norske byer for at
finde om der før selve by-anlægget hadde været handels- eller
markedsplads. Vidnesbyrd herom mente han at kunne paavise
for Tunsberg, Nidaros og Sarpsborg, idet dels historiske efter-
retninger, dels navntolking tydet paa, at disse byer var opstaat
ved at en konge hadde flyttet handelen dit fra ældre markeds-
pladser (Skiringsal, Lade, Tune). Han paaviste at »hella< i
Konungabella var et alment gammelt navn for losse- og laste-
plads, saa at handelen der sikkert var meget ældre end Sigurd
Jorsalfares borgbygning. Han hævdet, bl. a. under sammen-
ligning med »distingen« i Uppsala, at Oslo-markedet maatte
Skrive sig helt fra hedensk tid. For Skiringsal, Lade, Oslo og

Hamar mente han at kunne si at markedet, likesom i Uppsala,
hadde vokset frem av et kultmøte. Og for alle de gamle byene
(undtagen kanske Bjørgvin) gjaldt det at markedet var ældre end
byen. Han paapekte derefter, særlig med hensyn til Oslo, hvor-
ledes markedstiden om vinteren naturlig førte til vareoplag og
fast bosætning av handels- og haandverksfolk, og hvorledes der-
for markedet, »kaupangen<, under høvelige geografiske vilkaar
blev til by, som derefter fik sin organisation av kongedømmet.

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Bull, Hægstad, -
Johnsen, Olsen, Kolsrud og fhv. overlærer Emil
Olsen, til hvilke foredragsholderen replicerte.

Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 20de september.
(Formand: Sechroeter. Fung. sekretær: Størmer).

(Tilstede: Bonnevie, Dahl, Gade, V. M. Goldschmidt, Heegaard,
J. Kiær, Lynge, Minster, Reusch, Schroeter, Skolem, Størmer, Thue,
Winge, Øyen).

1. Formanden mindet om at klassen siden sidste møte hadde
mistet tre indenlandske medlemmer, nemlig konservator H. J.
Sparre Schneider, medicinaldirektør M. Holmboe og professor
P. L. M. Sylow, og meddelte at der senere vilde bli holdt minde-
taler over dem. De tilstedeværende hædret de avdødes minde
ved at reise sig. K

2.Miinster holdt mindetale over statsentomolog W. M.
Schøyen (se »Mindetaler<, s. 86). — De tilstedeværende hædret
den avdødes minde ved at reise sig.

3. Statsgeolog, docent dr. Olaf Holtedahl holdt et fore-
drag: Av Finmarkens geologiske historie. Tidligere var der
foretat meget litet av geologiske undersøkelser i landets største
og nordligste amt, og man har derfor hat et meget ufuldkomment
kjendskap til den geologiske bygning, lagrækkenes alder o.s.v.
Ved fire somres arbeide for Norges geologiske undersøkelse var
det nu lykkes at klarlægge nogen hovedtræk vedrørende Fin-
markens fjeldbygning. Endel av berggrunden slutter sig natur-
lig til de tilstøtende trakter i sydvest, men en væsentlig del har
en helt egenartet karakter og avviker fra alt som er kjendt fra
det øvrige Skandinavien. Det var lykkes at paavise, at en av
de typisk finmarkske formationer slutter sig nøie til lagrækker
som kjendes fra den østlige del av Nordamerika, Ellesmereland,
Øst-Grønland, Spitsbergen, Bjørnøen samt Kaninhalvøen øst for

det Hvite Hav. Alle disse omraader repræsenterer sammen med
Finmarken et gammelt umaadelig grundt havbækken, som eksi-
sterte i den første del av jordens oldtid. Fra noget yngre tid
kjender vi i Finmarken ældgamle til fast fjeld hærdede moræne-
dannelser, uendelig meget ældre end istiden, avsat dels paa land
ved en bræfront, dels under vand fra svømmende isfjeld. Til slut
omtaltes hvorledes forløpet av den store skandinaviske fjeld-
kjedebevægelse i slutten av silurtiden maatte antages at ha artet
sig i Finmarken.

Foredraget ledsagedes av lysbilleder.

Til foredraget knyttet Reusch endel bemerkninger, hvor-
tilforedragsholderen replicerte.

4. Til trykning blev fremlagt:

L. Vegard. On the X-ray Spectra and the Constitution
of the Atoms. II.

Axel Thue. En sats om ligningen pa* + qb* + ref — O.

P. A. Øyen. Hippophaés rhamnoides L. fra en norsk
kalktuf.

Fællesmøte. 4de oktober.

(Fung. præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen).

(Tilstede: Brandrud, Broch, Chr. A. Bugge, E. Bull, Dahl, Eitrem,
Falk, H. Chr. Geelmuyden, H. H. Gran, Guldberg, A. M. Hansen, Hee-
gaard, J. Holmboe, Hægstad, Johannessen, Johnsen, A.N.Kiær, A.Kjær,
Koht, Kolsrud, A. B. Larsen, Michelet, Mowinckel, Olsen, Ording,
Paasche, O. E. Schiøtz, Schjøtt, Schnitler, Schroeter, Sopp, Vegard,
Winge, Øyen).

1. Koht holdt et foredrag om spørsmaalet: Medførte
kristendommens indførelse et magttap for det gamle norske
aristokrati? Han søkte at godtgjøre at den synsmaate som J. E.
Sars hadde hævdet i dette spørsmaal, dels var bygget paa teori,
dels paa kjendsgjerninger som senere forskning i væsentlig grad
hadde rokket ved. Baade fra islandske og norske forhold hentet
han vidnesbyrd om at herserne ialfald i slutten av hedendommen
ikke hadde været prester, ja at hovgoderne sandsynligvis over-
hodet ikke hadde været verdslige høvdinger, og at det sterkt
voksende tal av hov i hedendommens sidste tid betydde en mink-
ning av høvdingens religiøse magt. Ved kristendommens ind-
førelse kom, ifølge hans utførlig begrundede opfatning, ikke
raadigheten over de fleste kirker under kongen, men tilfaldt
bygdearistokratiet; dette gjaldt, hævdet han, saavel for hoved-

kirkene og høgjendeskirkene. Nye undersøkelser fra Orkn-
øene bekræftet dette resultat, Kristendommens indførelse
ændret saaledes ikke de bestaaende magtforhold paa dette om-
raade, og den norske kirke blev da helt fra først av grundlagt i
forbund med aristokratiet.

Foredraget er i sin helhet trykt i »Historisk Tidsskrift< 5.
række, bd. 4, s. 409—4283.

stad og Paasche, hvortil foredragsholderen repli-
certe. |

2. Til trykning fremlagdes:

Andr. M. Hansen. Finmark. I. II.

Fra Kap Laboratorium. Ostemikroberne og deres avbyg-
ningsarbeide i Gammelosten. Av Olav Sopp under medvirk-
ning av laboratoriets assistenter.

P.O.Schjøtt. Pauli 1ste brev til Thessalonikerne.

— Pauli brev til Colossenserne.
— Pauli brev til Philippenserne.
— Antikritik. Romerbrevet I, 19 flg.

Historisk-filosofisk klasse. 18de oktober.
(Formand: Aall. Sekretær: Kolsrud).
(Tilstede: Aall, Broch, Falk, Fett, Gade, Hægstad, Johannessen,
A. Kjær, Koht, Kolsrud, A. B. Larsen, Olsen, Seip, Taranger, Winge). -

1. Fett holdt mindetale over selskapets avdøde indenlandske
medlem fhv. skolebestyrer B. E. R. Bendixen (se »Mindetaler«
s. 88).

2. Taranger holdt mindetale over selskapets avdøde
utenlandske medlem professor dr. Karl Lehmann (se »Minde-
taler<, S. 91).

3. A. B. Larsen holdt mindetale over selskapets avdøde
utenlandske medlem professor dr. Jakob Jakobsen (se »Minde-
taler<, S. 94).

Forsamlingen hædret de avdødes minde ved at reise sig.

4. Hægstad holdt et foredrag: »Fraa ymse strok. Spor
etter verseform i den gamalnorske Didriks soga. — Tillag til
upplysning um tidi daa Kongespegelen er skriven<*.

* Jfr. under den hist.-filos. klasses møte den 24de mai, s. 19 f. foran.

Foredragsholderen gjorde oppmerksom paa, at et firelinjet
vers som var kommet ind paa et nævnt sted i Didriks saga i
den sammenhængende prosatekst, maatte være en ordret over-
sættelse av fire verselinjer i et tysk kvæde fra det 12te aarh.
Taleren fandt i dette en bekræftelse av, hvad der fremgaar av
flere uttalelser i sagaskriverens fremstilling, at denne saga for en
betydelig del maatte være bygget paa tyske rimede fortællinger,
og sluttetsig i saa henseende til Frantzen i Neophilologus I.

Med hensyn til tiden for Kongespeilets avfattelse uttalte
foredragsholderen, at det efter de sprogformer som forefindes
ikke alene i hovedkodeks, men ogsaa i membranfragmenter, maa
ansees for avgjort at dette verk ikke kan være yngre end fra ste
halvdel av 18de aarh. Indholdet peker paa tiden før hertug-
titelen blev indført eller før 1287. Taleren fæstet derhos opmerk-
somheten ved den gjennemgaaende likhet der er mellem sproget
i En Tale mot Geistligheten (1197), et brev fra kong Haakon II
(1202) og Kongespeilet saavel i ordforraad som i konstruktioner,
og ansaa det ikke for usandsynlig at de var skrevet av samme
forfatter paa forskjellige alderstrin. Dette kunde ogsaa muligens
forklare at forfatteren ikke har kunnet fuldføre sin plan at skrive
om mere end 2 stænder, kjøbmænd og hirdmænd, da han maa ha
været en meget gammel mand dengang han skrev Kongespeilet,
og muligens er bortrykket ved døden før han fik fuldført sin plan
at skrive om alle 4 stænder.

I den paafølgende diskussion deltok, foruten foredrags-
holderen, Taranger, Falk og Olsen.

Fællesmøte. 8de november.

(Fung. præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen).

(Tilstede: Aall, Bjørlykke, Dahl, Dedichen, Eitrem, Falk, Fett,
Hambro, Holth, Hægstad, D. Isaachsen, Johannessen, Johnsen, Koht,
A. B. Larsen, Liestøl, Morgenstierne, Olsen, Paasche, Rekstad, Ringnes,
Schroeter, Seip, Winge, Øyen).

1. Et anmeldt foredrag av W. C. Brøgger og V. M.
Goldschmidt: En foreløbig meddelelse om Fensfeltet av-
lystes paa grund av indløpet forfaldsanmeldelse fra den første
av foredragsholderne".

2. Olsen holdt et foredrag: Vort sidste runefund (Hggum-

stenen). »Ifjor fandtes under nydyrkning paa gaarden Eggum

* Jfr. under fællesmøtet den 6te december, s. 29 f. ndfr.

i Sogndal, Sogn, en gravhelle, som bærer den længste hittil
kjendte nordiske indskrift med de ældre runer (over 200 tegn).
Arkæologiske forhold tyder paa at fundet maa henføres til 7de
aarh. eller ialfald vanskelig til meget yngre tid end ca. aar 700.
Indskriften er fordelt paa flere linjer, derav to meget lange. Den
ene av disse, som er nogenlunde fuldstændig bevaret, tolkede
foredragsholderen som en strofe paa 19 ord, hvori er meddelt for-
skrifter for runestenens tilveiebringelse: sol maatte ikke skinne
paa den og kniv ikke anvendes ved indridsningen; stenen maatte
ikke blottes, saa dens troldruner kunde skade nogen eller skades
av nogen. Ved den anden av de lange linjer gjordes bemerk-
ninger til enkelte avsnit.

Foredraget foranlediget Hambro til en forespørsel, som
besvartes av foredragsholderen.

3. Til trykning blev fremlagt:

Amund B. Larsen. Sognemaalene.

Gustav Indrebø. Det norske generalprokurørem-

bættet. (Fremlagt av Koht).

Jan Petersen. De norske vikingesverd. (Fremlagt av
A. W. Br øgger). Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for
1919 som nr. 1.

Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 22de november.
(Formand: Schroeter. Sekretær: D. Isaachsen).
(Tilstede: Bonnevie, W. C. Brøgger, Gade, Gjelsvik, H. H. Gran,
Hesselberg, A. Holst, Holth, D. Isaachsen, Lynge, Miinster, Schroeter,
R. Vogt, Winge).

1. Formanden mindedes det tap selskapet hadde lidt ved
sit indenlandske medlem skoleinspektør B. Kaalaas's død, og
meddelte at der i et senere møte vilde bli holdt en mindetale
over ham. 5

2. Minster holdt mindetale over selskapets avdøde inden-
landske medlem konservator H. J. Sparre Schneider (se »Minde-
taler<, s. 97).

3. A. Holst holdt mindetale over selskapets avdøde inden-
landske medlem medicinaldirektør Michael Holmboe (se »Minde-
taler<, s. 100).

De tilstedeværende hædret de avdødes minde ved at reise sig

4. Bonnevie holdt et foredrag: Arvelighetsundersøkelser
i en norsk bygdeslegt. (Polydaktyli. Tvillingfødsler). Foredrags-

holderen redegjorde, under demonstration paa lysbilleder, for
resultatene av en undersøkelse over en række polydaktyle
slegter spredt over det syd-østlige Norge, i hvilke et betydelig
antal individer har 6 fingre paa en eller begge hænder og ofte
ogsaa 6 tær paa en eller begge føtter. Den 6te finger findes i alle
disse slegter paa lillefingersiden, og den er sterkest utviklet paa
høire haand.

Denne eiendommelighet nedarves inden de undersøkte sleg-
ter som en »dominerende« karakter, og optrær derfor ogsaa i de
allerfleste tilfælder i en række paa hinanden følgende genera-
tioner. Hvis en av forældrene har 6 fingre, er det sandsynlig at
omtrent halvparten av barna ogsaa vil være 6-fingret.

Disse forskjellige slegter som alle har samme arvelige eien-
dommelighet, kan ogsaa alle sammen føre sin slegt tilbake til en
og samme bygd, nemlig Ringebu i Gudbrandsdalen. Ved en
indgaaende undersøkelse av slegtenes avstamning indenfor
denne bygd var det lykkes foredragsholderen at konstatere at
avstamningen for hver av slegtene kan føres tilbake til én og
samme mand, som levet i Ringebu i midten av det 17de aarh. —
Om denne mands fingre vet sagnet vistnok intet at melde. Men
denne fælles avstamning for slegter som bærer en og samme
slegtsarv, har i og for sig sin store interesse.

Indenfor den store bygdeslegt, ca. 5000 individer, som
under den netop refererte undersøkelse var klarlagt, har der ned
gjennem tidene vist sig at være en paafaldene mængde tvilling-
(og trilling-) fødsler, særlig samlet paa enkelte grener av slegten.
Tvillingfødslenes antal utgjør indenfor disse slegtsgrener hen-
imot 89% av alle fødsler, mens antallet av tvilling- (trilling-) føds-
ler ellers dreier sig om 12—1,4%. Her frembød sig altsaa ogsaa
en anledning til at undersøke hvorvidt, og i tilfælde paa hvilken
maate tilbøieligheten til tvillingfødsler var arvelig.

Man maa her skille mellem de saakaldte »éneggede<« tvilling-
fødsler, hvor to individer, som da altid er av samme kjøn, har ut-
viklet sig fra ett og samme befrugtede egg, og de »toeggede«
tvillinger, som stammer fra to forskjellige egg der har utviklet
sig samtidig. Det er for denne sidste type av tvillingfødsler arve-
ligheten er undersøkt, og det ligger i sakens natur, at det her
kun er tvillingenes mor som kommer i betragtning som arvens
bærer. Det er derfor ogsaa tvillingmødrenes avstamning det
først og fremst gjælder at undersøke; og denne er paa de av fore-

dragsholderen fremlagte slegtstavler for et betydelig antal til-
fælder klarlagt bakover til midten av det 17de aarh.

Det viser sig at der i tidens løp er foregaat et megt sterkt
indgifte mellem disse slegtens »tvillinggrener« indbyrdes; næsten
40% av alle egteskaper er saadant indgifte. Og netop tvilling-
mødrene viser sig, i alle tilfælder hvor deres avstamning er
kjendt, at høre hjemme i søskendflokker hvis forældre begge til-
hører en eller anden av slegtens tvillinggrener. Dette tyder paa
at tilbøieligheten til tvillingfødsler nedarves som en »recressiv<
karakter, en karakter som gjennem en række generationer kan
bevares latent uten at gi sig tilkjende, idet den for sin utvikling
kræver at anlægget tages i arv samtidig fra begge forældre.

Tvillingene selv synes ikke at staa i nogen særstilling inden
søskendflokken m.h.t. overføring av arven til senere generationer.
I den undersøkte bygdeslegt har det tvertimot særlig været
»ikke-tvillinger« som har ført slegtsarven frem. En væsentlig
grund hertil er den meget store dødelighet blandt tvillingene;
44,6% av disse døde før femaarsalderen og et betydelig antal
desuten under den senere opvekst.

De i foredraget refererte undersøkelser er utført ved »Uni-
versitetets institut for arvelighetsforskning< av foredrags-
holderen med assistance av stud. real. Aslaug Sverdrup.
De vil senere bli utvidet til at gjælde ogsaa andre tvillingslegter.
Jo større materiale man i slike spørsmaal har at bygge paa,
desto sikrere resultater vil man kunne haabe at opnaa.

5. Til trykning fremlagdes:

C. S. Thomle. Om ydelsers mulighet efter norsk ret.
(Fremlagt av Gjelsvik).

Fællesmøte. 6te december.

(Præses: W. C. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen).

(Tilstede: Aall, Bjørlykke, Brandrud, Brun, A. W. Brøgger,
W. C. Brøgger, E. Bull, Dahl, Eitrem, Falk, H. Chr. Geelmuyden,
H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, G. Gran, H. H. Gran, Guldberg,
Heegaard, Henrichsen, Hesselberg, Hægstad, D. Isaachsen, Johannessen,
A. Kjær, Koht, Kolsrud, Lynge, Marstrander, Morgenstierne, Mo-
winckel, Minster, Olsen, Ording, Paasche, Rekstad, Reusch, Schencke,
Schroeter, Seip, Seippel, Størmer, Taranger, Vegard, R. Vogt, Wille,
Winge, Øyen).

1. W.C. Brøgger og V. M- Goldsehmidt holdt et
foredrag: En foreløbig meddelelse om Fensfeltet.

Brøgger gav først en redegjørelse for hvor litet der tid-
ligere var kjendt om Fensfeltet, og omtalte dernæst professor
V. M. Goldschmidts fund av alkalibergarter ivaares, som førte til
indgaaende undersøkelse av feltet ihøst ved foredragsholderen og
professor Goldschmidt.

Fensfeltet ved Ulefoss, kjendt ved sine jernmalmforekomster
i kalksten, indeholder efter de nye undersøkelser en række
merkelige og tildels enestaaende eruptivbergarter, som slutter
sig til Kristianiafeltets alkalieruptiver. Hovedbergarten blandt
disse er de nefelinrike bergarter bekinkinit og ijolith, tidligere
kjendt kun fra faa steder (Finland, Sverige, Madagaskar, British
Columbia). Dernæst optrær eiendommelige blandingsbergarter,
dels langs den omgivne grundfjeldsgrænse (fenit), dels mot
kalkfeltet (ægirinkalcitfels etc.). Dernæst kan nævnes merkelige
basiske bergarter.

Av betydning er paavisningen av at baade kalkstenen og
den omgivende grundfjeldsgranit i stor utstrækning er omdannet
og indsmeltet ved berøringen med nefelinbergartene. Dette
viser at Fensfeltet er dannet i særdeles stort dyp under den op-
rindelige overflate. Fensfeltet er sandsynligvis et av lodrette
vægger omgit eksplosionskrater, hvis dyp baade reuptivenes
størkning og jernmalmens dannelse fandt sted.

Yngst blandt eruptivene er Kristianiafeltets ordinære diabas-
ganger.

Goldschmidt omtalte derefter i korthet forekomsten av
tantalmineraler i Fensfeltet. Videre gav han meddelelse om
endel av de basiske eruptivbergarter i samme felt, deriblandt
den merkelige bergart kimberlit, som optrær i form av gang-
masser og eksplosionsbreccier. Kimberliten er tildels omdannet
til serpentin eller til karbonatbergart.

2. Paasche holdt et foredrag: Kong Sverre i lys av
middelalderens religionsopfatning. Han paaviste, hvordan striden
om kong Sverre gjenlyder av slagord som er vanlige i den euro-
pæiske kirkestrid, og som har sin rot i Augustins teori om de
to slags herskere: »tyrannen« og »den retfærdige konge.
Sammenstillingen blir av betydning for vor forstaaelse av Sverres
saga, for indtrykket av stridens intensitet og for vor kundskap
om samtidens syn paa kong Sverre og kongens opfatning av sin
egen stilling. Sagaen faar en sterkere europæisk bakgrund, stri-
den virker intensere; Sverres motstandere ser i ham »tyrannen,

djævelens forbundsfælle; men selv søker han at hævde sig som
»den retfærdige konge« i Augustins aand.

Til foredraget knyttet Aall nogen bemerkninger.

3. Derefter behandledes et til medlemmene utsendt, av en
nedsat komité fremsat forslag: Z

»L. Forslag til ny ordning av Videnskapsselskapets gruppe-
inddeling og medlemsantal. II. Forslag til ny ordning for de
av Videnskapsselskapet i Kristiania utgivne publikationer.<

(Se s. 53—65, Bilag III.)

Under debatten herom fremsatte Schencke følgende
ændringsforslag:

>Frincipialt: Gruppe-inddelingen ophæves, ialfald for en
Hist.-filos. Klasses vedkommende.

Subsidiært I: If den Hist.-filos. Klasse samles gruppe I—V
til gruppen »Historie og filologi< (heri indbefattet filosofi, pæda-
gogik, religionsvidenskap, etnografi, arkæologi, litteraturhistorie
og kunsthistorie).

Subsidiært II: Gruppe II i den Hist.-filos. Klasse omfatter
litteraturhistorie og kunsthistorie; gruppe III omfatter sprog-
videnskaper undtagen de germanske og orientalske sprog;
gruppe V omfatter filosofi, religionsvidenskap og orientalsk
filologi. (En tilsvarende ændring foretages under »Avdeling
I, p. 14i komiteens forslag).

Ffterat flere talere hadde hat ordet, besluttedes den endelige
avstemning utsat, forat forslagene kunde bli drøftet inden hver
klasse i klassemøter.

4. Derefter foretoges valg av embedsmænd for 1919, som
hadde følgende utfald:

a. Til præses rykker vicepræses, prof. dr. Hj. Falk op.
Til vicepræses valgtes prof. dr. W. 0. Brøgger.
Til generalsekretær gjenvalgtes prof. dr. Axel
Johannessen.

b. I den mat.-naturvid. klasse:
Til formand rykker viceformanden, prof dr. H. H.
Gran op.
Til viceformand valgtes observator Schroeter.
Til sekretær gjenvalgtes justerdirektør D. Isaach-
Sjemn:

I den hist.-filos. klasse:

Til formand rykker viceformanden, prof. Magnus
Olsen op.

Til viceformand valgtes prof. dr. Anathon Aall.
Til sekretær gjenvalgtes docent O. Kølsrud.

Til revisorer gjenvalgtes med akklamation overlærer
S. Henrichsen og aktuar dr. G. Holtsmark.

Til Videnskapsselskapets repræsentan-
ter i Nansenfondets styre gjenvalgtes med
akklamation prof. dr. W. C. Brøgger, prof. dr. Hj.
Falk og prof. dr. H. Koht, og som suppleant rektor
dr. Å. Ræder. Generalsekretærenerfsøm
saadan selvskrevet medlem av fondets styre.

Til trykning fremlagdes:

Sigmund Mowinckel. Die vorderasiatischen Königs-
und Fiirsteninschriften. Fine statistische Ubersicht.

Sigmund Mowinckel. Salmestudier. I. Velsignelsen
og forbandelsen i israelitisk-jødisk kultus og salmediktning. En
religions- og litteraturhistorisk studie.

w
DD

Bilag I.

Videnskapsselskapets aarsberetning
for 1917.

Videnskapsselskapet har i det forløpne aar avholdt 17 ordi-
nære møter: 6 i den matematisk-naturvidenskabelige klasse,
6 i den historisk-filosofiske klasse og 5 fællesmøter. Desuten har
der været avholdt 1 ekstraordinært fællesmøte. 1 ordinært fælles-
møte er blit sløifet paa grund av de store opvarmningsutgifter.
Av samme grund har Videnskapsselskapet efter ansøkning er-
holdt lokale for to klassemøter i Universitetet, hvor Det Akade-
miske Kollegium med stor imøtekommenhet har stillet auditorium
nr. 6 til disposition.

Der er ialt holdt 19 foredrag.

Av foredragene falder 7 paa den matematisk-naturviden-
skabelige klasse, 7 paa den historisk-filosofiske klasse og 5 paa
fællesmøtene.

Selskapets møter har gjennemsnitlig været besøkt av 22 med-
lemmer foruten et ikke ringe antal ikke-medlemmer.

Selskapet har for 1917 hittil utgit følgende publika-
toner:

I. Forhandlinger for 1917, nr. 1.
II. Skrifter I, den matematisk-naturvidenskabelige klasses,
6 avhandlinger.
IIT. Skrifter II, den historisk-filosofiske klasses, nr. 2, 3, 4.

Under trykning er: Skrifter II, nr. 1 og Oversigt over Sel-
skapets møter i 1917; trykningen herav har det ikke været mulig
at tilendebringe inden dette aarsmøte. I det hele vil der altsaa
for 1917 bli utgit 11 større og mindre avhandlinger (derav 8 for-
fattet av ikke-medlemmer, 8 avhandlinger skrevet paa fremmede
sprog), samt oversigten over møtene. Først naar de to endnu
manglende nummere er færdigtrykt, vil omfanget av samtlige
publikationer kunne beregnes og sammenligning med forrige
aars publikationer finde sted.

(ov)

Saameget kan imidlertid straks uttales, at aarets publi-
kationer viser en overordentlig stor nedgang i kvantitativ hen-
seende, sammenlignet med de foregaaende aar. Ikke blot gik
antallet av trykte avhandlinger baade i 1915 og 1916 op til 25
hvert av disse aar mot 11, altsaa mindre end det halve antal i
1917, men ogsaa omfanget av de enkelte avhandlinger var i dette
aar gjennemsnitlig meget mindre end i de foregaaende aar.

Dette sørgelige forhold skyldes ikke nedgang i selve den
videnskabelige produktion, idet der i 1917, foruten de trykte 11
avhandlinger, er indlevert yderligere ikke mindre end 14 av-
handlinger, hvis trykning har maattet utsættes paa grund av
utilstrækkelige midler til at bekoste deres publikation.

Selskapets styre indsendte derfor allerede i oktober an-
dragende til Stortinget om en tillægsbevilgning for budgetaaret
av kr. 25000, hvorhos det samtidig søkte om forhøielse av det or-
dinære bidrag for næste budgetaar til kr. 40000. Stortinget har
netop i disse dage bevilget et tillæg av kr. 20000, og for næste
aar et ordinært bidrag av kr. 20 000.

I det forløpne aar har Selskapet oppebaaret et statsbidrag
av kr. 16000. Nansenfondet har tilstaat Selskapet et ordinært
bidrag av kr. 17000.

For disse store tilskud frembæres herved Selskapets ær-
bødige tak.

Selskapet har i 1917 hat 178 indenlandske medlemmer, 98 i
den matematisk-naturvidenskabelige klasse, 80 i den historisk-
filosofiske klasse, og 150 utenlandske medlemmer, hvorav 98 i
den matematisk-naturvidenskabelige klasse og 57 i den historisk-
filosofiske klasse.

I det forløpne aar har Selskapet hat at beklage tapet av 4
indenlandske medlemmer av den matematisk-naturvidenskabelige
klasse, nemlig professor Kr. Birkeland, professor Cæsar Boeck,
minister dr. J. Brunchorst og distriktslæge I. S. Hagen, og 5
indenlandske medlemmer i den historisk-filosofiske klasse, nem-
lig dr. philos. Kr. B.-R. Aars, biskop Christen Brun, professor dr.
L. H. S. Dietrichson, professor dr. J. A. Knudtzon og professor
dr. J. E. Sars, 6 utenlandske medlemmer i den matematisk-natur-
videnskabelige klasse, nemlig professor dr. C. Christiansen, pro-
fessor J. G. Darboux, professor dr. Rob. Helmert, professor dr.
H. F. E. Jungersen, professor dr. Karl Rabl og dr. Edouard Sa-
rasin, samt 1 utenlandsk medlem av den historisk-filosofiske
klasse, nemlig professor dr. Axel Olrik.

I 1917 indvalgtes 14 nye medlemmer, hvorav i den mate-
matisk-naturvidenskabelige klasse 4 indenlandske og 5 uten-
landske, i den historisk-filosofiske klasse 4 indenlandske og 1
utenlandsk. Selskapet hadde ved aarets utgang 312 medlemmer.

Videnskapsselskapets skrifter er i 1917 sendt til 59 inden-
landske og 279 utenlandske lærde selskaper, institutioner og
biblioteker.

Til gjengjæld har man mottat fra saadanne 38 bind og hefter
av indenlandske skrifter og 455 av utenlandske, tilsammen 498,
samt 15 skrifter fra 11 forskjellige private givere, i alt altsaa 508
bind og hefter. Denne nedgang mot foregaaende aar (573 i alt)
skyldes alene verdenskrigen. Under normale forhold vilde der
vistnok ha været en betydelig økning.

Senere tilføielse.

Der er for 1917 trykt tilsammen 998 sider med 35 plancher,
det er 1494 sider, 97 plancher, 313 tekstfigurer m.m. og 6 karter

mindre end for 1916.

Bilag II.

Beretning om Nansenfondet
for aaret 1ste april 1917—31te mars 1918.

I sammensætningen av fondets styre har ingen forandring
fundet sted i det forløpne budgetaar.

Den i forrige budgetaar igangsatte planmæssige indsamling,
med det formaal efterhaanden at søke oprettet en række med
hovedfondet forbundne særfond for de vigtigste specielle fag,
har ogsaa i det forløpne budgetaar været fortsat, og fondets sam-
lede kapital er derved ogsaa i dette aar væsentlig øket.

Veksten av de enkelte fond fremgaar av følgende oversigt:

A. Hovedfondet utgjorde den 8ite mars 1917 kr. 1146 86020;
det var den 31te mars 1918 vokset til kr. 1158 573.20
Økningen utgjorde saaledes:

Oplagt */,, av aarets renter kr. 5766.86
Indbetalte restancer osv. 1991.19
Kursgevinst » 4225.00
Solgte skrifter » 29.95

—————— kr. 12018.00

B. Underfondene.

a. De ældre underfond.
1. Det Amerikanske fond
kr. 6381.41 (vokset til kr. 6413.18) = kr. 31.72
Det Østerdalske fond
kr. 9736.13 (vokset til kr. 9783.25) — kr. 47.12
Ole Evenstads legat
kr. 10922.53 (vokset til kr. 10976.61) = kr. 54.08
4. Det Trondhjemske fond

kr. 14746.50 (vokset til kr. 14820.76) = kr. 74.26
5.Grosserer Fr. Lundgrens legat

kr. 5578.11 (vokset til kr. 5853.05) — kr.274.94

Samlet økning: ———— kr. 482.12

b. De nye særfond.
6. Sam Eydes fond til fremme av kemisk og fy-
sisk forskning

utgjorde den 31te mars 1917 kr. 102 152.50; det var 31te mars 1918
vokset til kr. 102689.10. Økning altsaa .......: kr. 53660

i P.A. Munch-fondet til fremme avnorsk
historieforskning

utgjorde den Site mars 1917 kr. 123 777.77; det var 31te mars 1918

vokset til kr. 128 076.77. |

Økningen utgjorde saaledes:

Oplagt */,9 av aarets renter kr. 499.00
Kursgevinst » 1300.00
Indbetalte gaver » 2500.00

———— kr. 4299.00
Herav var følgende gaver indsamlet i Trond-
hjem ved dr..L. Borthen fra

Firma Setsaas & Co. .......... kr. 1000.00
Emil Grønning. 0500/00
Ingeniør Th. Pr . » 1000.00

8. Sophus Bugge-fondet til fremme av huma-
nistisk forskning

utgjorde den 31te mars 1917 kr. 126 975.00; det var 3ite mars 1918
vokset til kr. 128 866.385.
Økningen utgjorde saaledes:
Oplagt */,, av aarets renter kr. 591.835
Kursgevinst » 1300.00 5
kr. 1 891.55

9. Det medicinske fond til fremme av medi-
cinske videnskaper

utgjorde den 3ite mars 1917 kr. 100 000.00; det var 31te mars 1918
vokset til kr. 103 352.59.
Økningen utgjorde saaledes:
Oplagt */,) av aarets renter kr: 362.59
Kursgevinst ; » 2990.00
—====="" 195 BEA

10. Det geologiske fond
utgjorde den Site mars 1917 kr. 24 534.183; det var 31te mars 1918
vokset til kr. 35 300.24.
Økningen utgjorde saaledes:

Oplagt */,, av aarets renter kr aGhe
Kursgevinst » 650.00
Gaver » 10000.00

——— kr. 10476614
Herav følgende indkomne gaver fra

A/S »>Bergmetal« (ved dir. E. Feist

dr. L. Andersen-Aars). . kr. 5000.00
A/S De gruber: (ved dir. ad

O. Falkenberg). 0 02500:00
A/S >»>Kvinagrubere ed direktør

Gunnar Nilssen 1100 0250000

11. T. B. Asecehehoug-fondet til fremme av
samfundsvidenskapelig forskning
utgjorde den 31te mars 1917 kr. 100 000.00; det var 31ite mars 1918
vokset til kr. 158 898.483.
Økningen utgjorde saaledes:

Oplagt */,, av renten kr. 323.423
Kursgevinst » 7 475.00
Indkomne gaver » 51 100.00

———— kr. 58 898.453
De til fondet indkomne gaver var følgende:

Fra disponent J. Throne Holst ............ kr. 10000.00
Ak ursnoteringsutva leget rv ardié
papirer ved cand. G. Giertsen fra
Christie Heiberg EO 0 kr 50100

CariK erme Co FN FIKS 000
Lie&Co.. re eee 000200
JE: vil EE 000/00
Endesa ken » 1000.00
Phrane-Nielsen 005500 00100000

Privatbanken i Kristiania » 500.00
Kristiania
Aktiemæglerforretn. » 500.00

Herm horentzen 194000 06500900
TT. Buratti A/S LE 500100
Kotkinn Hole& Co: 50000

——— kr. 10 000.00

Fra skibsreder G. M. Bryde. eee bkT5000:00
» direktør F. re Hi » 5000.00
>» skibsreder Th. Waage Evans G » 1000.00
» A/S Centralbanken for Nerd » 10000.00
Er edriksstad Privatbank 11 000005005000.00
A/S Lilleborg Fabrikker..... » 5000.00

dimektøna NR JE 100.00

En særlig glædelig økning av Aschehoug-fondet repræsen-
teres av de av Centralbanken og Fredriksstad
Privatbank ydede bidrag, som slutter sig til det ifjor av
»Den norske Creditbank<« ydede beløp. En henvendelse om
bidrag er gjennem »Den norske Bankforening« i de sidste dage
utgaat til alle de banker, som er medlemmer av foreningen. For
den store interesse, som derved er vist for dette vigtige fonds
økning, faar jeg hermed fremføre en særlig tak til Bank-
foreningens formand og skretær d'hrr. bankehef Hans P.
Berg i Fredriksstad og cand. Peter Hougen.

Av nye fond er under budgetaaret tilkommet:

12. Christoffer HannevigsfondtilNils Henrik
Abels minde.

Fondet skyldes en gave av kr. 100000.00 fra skibsreder
Christoffer Hannevig, junior, som med vanlig stor-
slagen offervillighet ydedes efter henvendelse av professor Olaf
Broch og formanden; derhos en gave av kr. 50000.00, som
straks efter uopfordret blev indsendt til fondet fra skibsreder
Christoffer Hannevig, senior. Ved disse betydelige
gaver er der skaffet en virksom og yderst velkommen hjælp til
fremme av det videnskapelige forskningsarbeide inden de mate-
matiske videnskaper, et omraade hvor norske forskere tidligere
har ydet en saa betydelig indsats.

Fondet utgjør for tiden med oplagt rente .... kr. 150 227.85

18. Kristiania-avdelingen av professor Birke-
lands fond for geofysisk forskning.

Midlerne til Birkelands-fondet indkom som bekjendt ved
privat henvendelse og ved offentlig subskription ved en i an-
ledning av professor Birkelands død foretagen indsamling,
hvorom meddelelse før er tilstillet offentligheten. Fondets
Kristiania-avdeling er henlagt under Nansenfondets administra-
tion med den bestemmelse, at de disponible rentemidler kun kan
utdeles av dettes styre efter indstilling fra »Den geofysiske
komité<«. Til Kristiania-avdelingen blev tegnet følgende gaver fra:

Norsk Hydro-elektrisk Kvælstof-

aktiebolag 2 ve et ee ie RS OMO00I00
Skibsreder Å. F. ka see se re SA EGG 0000100
Generaldirektør R. Blakstad........oeroraro > 20000.00 .
Generaldirektør Sam Eyde +..-.»avevorvrvr0å > 10000.00
Statsminister Gunnar Knudsen LS 5 000.00
Skibsreder Louis Hannevig PV 5000.00
Direktør Få Tharaldsen NN 5000.00
Direktør F. Hiorth. Se Mee 2 000.00
Grosserer MTdbe Den ee JE2I000E0
AdvokatJohanBredalE Nr 1 000.00
Skibsreder Hagbart Waage 1 000.00
Grosserer Filer Sundt 1 000.00
Universitetsstipendiat Kr ar PR Ate 1 000.00
Kaptein Olaf Hansen ..-.... et 500.00
Skibsreder Gullik Jensen (Temsbere) ed 500.00
Skibsreder O. M. Milberg. KØ 500.00
Grosserer P.C. Solberdbenn SED EN 500.00

kr. 205 000.00

Foruten de ovennævnte til fondet tegnede be-
løp er desuten ved kursgevinst indkommet ...... kr. 8%75.00
hvorhos */,, av indkommen rente er tillagt

fondet med vu PR 136.51

Kristiania-avdelingens midler utgjorde saaledes
pr Site mars da. JE 213 911.51

14. A. M. Schweigaards fondtilfremme av norsk

retfsvidenskapelig forskning.

Indsamlingen til dette fond skyldes en komité bestaaende av
professor dr. W.C. Brøgger, høiesteretsassessor E.Hagerup
Bull, rektor professor dr. Bredo Morgenstierne, pro-
fessor dr. Jon Skeie, professor Fredrik Stang og general-
direktør advokat Hjalmar Wessel. Desuten paatok over-
retssakfører Henrik Amelni Bergen sig velvilligst indsam-

lingen av bidrag i denne by. I alt følgende bidrag:

ankier cand. jur. Johs. Heftye .. 11200
Generaldirektør advokat Hjalmar Wessel..
er Fnselhardt her FA

Rohan Schweigaard.
å Thea Schweigaard. De de
Fru Mathilde Wedel- Josh Ads
Overretssakfører konsul Th. Brøvig (Farsund)
Direktør Carsten Sev.Simonsen (Elverum)
Rdvskat Johan JJ Li Schaanning
Cand. jur. Ole Stang. ed,
OQverretssakfører Sa m. Nr onde
Advokat Leif S. Rode DA SER
OQverretssakfører C. H. Homan ....... NA
Rektor prof. dr. Bredo Moens re
Ndyokat Einar Rasch...
Høiesteretsassessor E. Hagerup Bell
Professor dr Jon Skeie LS
Professor Fredrik Stang.

O.sakfører J. A. NN Fe
Kursnoteringsutvalget for værdipapirer +........
Frøken Agnes Meyer ....... ;
Gverretssakfører Johan Bruun Teke
Advokat Adolf Bøger:

O.retssakfører Birger Mordt Fon
Advokat Alexander Nansen...

Indbetalt ved en komité i Bergen ee
av d'hrr. overretssakførere Henrik Ameln
(formand), Kristen FayeogGran Bøghnh..

Bidragene var indkommet fra følgende sak-
førere i Bergen:

kr.

20 000.00
10 000.00
10 000.00
5 000.00
5 000.00
5 000.00
5 000.00
5 000.00
5 000.00
5 000.00
3 000.00
2 500.00
2 500.00 -
2 500.00
2 000.00
1 000.00
1 009.00
1 000.00
1 000.00
1 003.00
1 000.00
500.00
500.00
500.00
500.00

9 650.00

HenrikAmelnog Chr. Ameln
hverikr22/00000 9 . kr. 4000.00
Gran Bøgh, Jørgen Fase og
Kristen Faye hver kr. 500.00 » 1500.00
John Stabell. Dr » 300.00
O.Friele, Søren H.B.
Op dablfk Pørjusen og I
Waage hver kr. 25000 0... 5 125000
Eyde & Roll, E. Joys, Hagel-
steen & Joys, Magnus &
Freuchen, C. Stiegler hver
kra20000 PE EN00000
Chr. Bekker, M. Coucheron,
E.Christensen, P.Egidius,
AGSGelestad 0 lrsens BP.
Iversen V.Iversen S.John-
sen, K Knudsen, Ky Kjell
land, O. Loen, S.Michelsen,
E. Mohr, H. E. Norstrand,K.
Roll, Salvesen & Michel-
Em Glnr3 Brann 156 Teusaoyy
og S. Ytterbøe hver kr. 100.00 » 2000.00
kr. 10050.00
hvorav ved budgetaarets utløp indbet. kr. 9650.00.
Kurssevinst SSA SN eg 1 200.00

kr. 106 450.00
I henhold til ovenstaaende er saaledes under budgetaaret

hovedfondet øket med . SLA EOS
de ældre underfond ae ed Me An dr 482.12
de i 1916—17 stiftede nye særfond kl pe » 79 744.08

Endelig er tilkommet tre nye særfond mod 13 » 470 589.36

Den samlede økning av Nansenfondet med
dets særfond og underfond utgjør saaledes for
budgetaaret Iste april 1917 til 31te mars 1918 i alt kr. 562 828.56
Den samlede kapital av hovedfondet med dets særfond og
underfond er saaledes i alt øket fra:
kr. 1771 164.28 pr. 31. 3. 1917 til Kr. 2333 992. S/ pr dlkspldles

Til videnskapelige formaal og som
belønninger for videnskapelige ar-
beider blev i det forløpne budgetaar iste april
1917—31te mars 1918 i alt bevilget kr. 54 783.84".
I alt var ved budgetaarets utgang utbetalt ......
(nemlig av de under aaret bevilgede beløp kr.
51 785.84, samt derhos tre i 1915 og 1916 bevilgede,
men ikke utbetalte beløp med tilsammen 1800 kr.).
Det bemerkes, at av de til dr. J. Hagen og til dr.
Kr. B.-R. Aars bevilgede beløp paa grund av de-
res under aaret indtrufne dødsfald blev tilbakebe-
talt fondet (kr. 1500.00 + kr. 500.00 =) kr. 2000.00,
hvorhos et til overlærer R.I versen bevilget be-
løp av kr. 1000.00 ved budgetaarets utgang endnu
ikke var hævet.

Tillønninger (kvæstor, sekretær, bud) og
andre faste utgifter (belysning, opvarmning av lo-
kale osv.) medgik NE TE ADR

Milfalkæeldige utørtter 10000

Avsætning av statutmæssig oplagt el av
renteindtægter utgjorde

Den samlede utgift for aaret utgjorde saaledes
Hovedfondets og de ældre under-

fonds rentefonds beholdning utgjorde

Hsterapril 917. 15..0.0: bee Sen ODER
Aarets renteindtægt mikset (for

hovedfondet og de ældre underfond) » 62083.52

Sum kr vikbde9
Beholdning paa hovedfondets og de ældre
nnderfonds rentefond utgjorde pr. 1ste april 1918

» 2 599.22
» 473.80

» 8 220.11

kr. 64876.97

* Nemlig foruten de i forrige aarsberetning omtalte den 19de april

1917 bevilgede beløp tillike følgende:

Til professor Johan Storm til utgivelse av 3dje

bind av hans verk ”Fransk syntax< ..........
Til overlærer R. Iversen til utgivelse av ”Syn-
takseni Tromsø bymaakk LNR

.. kr. 3000.00

> 1000.00

Til professor H. H. Gran til undersøkelser over

planktonets biologi i Kristianiafjorden ......

> 1000.00

Til cand. mag. Gustav Indrebø til sproglige

studier ge Ne

EN 300.00

kr. 5 300.00

Nye bevilgninger.

Til videnskapelige formaal og som belønninger for viden-
skapelige arbeider blev i styrets møte den 18de mars bevilget av

I. Særfondene.

P.A. Munch-fondeit.

Professor dr. Halvdan Koht til studier over
Norges historie ;

Professor dr. Ose. Alb. Fonnson til lar»
nering av haandskrifterne til den store Olav
den Helliges saga .......%.

Professor dr. Alexander Bugge til ua
søkelser over folkemængdens og bebyggelsens
vekst og nedgang i vikingtid og middelalder

(Tidligere hertil bevilget kr. 1200.00, tilsam-
men kr. 2 200.00).

Professor dr. Edv. Bull til studier over penge-
husholdningens og byttehusholdningens vekst
hos den norske bondebefolkning ........

Amanuensis W. Munthe til studier over bol.
trykkerkunstens historie og utvikling .

Stiftsarkivar Just Bing (Bergen) til fortelle
studier over helleristninger de entele redene

(Tidligere bevilget kr. 900.00, tilsammen
kr. 1 300.00).

Sophus Bugge-fondet.
Professor Gerhard Gran til litteraturhistoriske
studier EE EE SA So KG GA NAE
Professor dr. Konrad Nielsen til fortsatte
undersøkelser over lappiske dialekter ........
(Tidligere bevilget kr. 2700.00, tilsammen
kr. 3 700.00).
Dr. Amund B. Larsen til avslutning av studier

kr. 1500.00

» 600.00

» 1 000.00
» 300.00
» 700.00
» 400.00
kr. 4500.00
kr. 1 500.00
» 1000.00
» 500.00

over! Sognemaalenre LER

(Tidligere til dr. Amund Larsens dialekt-
undersøkelser bevilget kr. 9620.00, tilsammen
kr. 10 120.00).

Konservator Rikard Berge (Skien) til et arbeide
over norsk bondesølvsmedkunst . ME nt
Universitetsstipendiat Ernst W. S e i ET føll
dialektstudier Å
Cand. mag. Arnfin Bre k e e til Forte. rise
over norske gaardnavn .......
(Tidligere hertil bevilget kr. 500. 00, er
- kr. 1000.00).

Th. H. Aschehoug-fondet.
Direktør A. N. Kiær til fortsatte studier over na-
faliteten 5...
(Tidligere hertil pe Me he 2 020. 00, mere
men kr. 8 520.00).

Christoffer Hannevigs fond
til Nils Henrik Abels minde.
Overlærer Olaf Hoel til geometriske studier ....
(Tidligere hertil bevilget kr. 500.00, tilsammen
kr. 1 050.00).
Universitetsstipendiat Th. Skolem til fortsatte
undersøkelser over mængdelæren .......
(Tidligere hertil bevilget kr. 1050.00, Mam
men kr. 2050.00).
Stud. real. Trygve Nagel til matematiske studier

ker.

1 000.00

800.00

500.00

kr. 5 3800.00

kr.

1500.00

550.00

1 000.00

500.00

kr. 2050.00

Sam Eyde-fondet.

Docent dr. Ellen Gleditsch til anskaffelse av
et maaleinstrument for smaa mængder av ra-
dium-emanation. Hertil bevilgedes, paa be-
tingelse av at det anskaffede instrument blir
Kristiania Videnskapsselskaps eiendom, ......

Professor dr. L. Vegard til gradering av en præ-
cisionsdelecirkel :

(Tidligere til fysiske dere nesten
kr. 1 650.090, tilsammen kr. 2 150.00).

kr.

600.00

500.00

[Universitetsstipendiat dr. Th. Wereide til fy-
siskegfstudler
Amanuensis Olaf EF. Te til abeidsha
ved fysiske eksperimentalundersøkelser ......
Assistent Arne Tveiten (ved Halde-observato-
riet) til undersøkelser over krystaldannelse og
kemiske reaktioners forløp under indflydelse
av magnetiske felter, derunder til anskaffelse
av et herfor nødvendig mikroskop. Hertil be-
vilgedes paa betingelse av at det omtalte mikro-
skop blir Kristiania Videnskapsselskaps eiendom

. kr. 1500.00|*

» 800.00

» 1000.00

kr. 4400.00

Det Amerikanske fond.

Norsk geologisk forening til dens tids-
skrift

Det geologiske fond.
Norsk geologisk forening til dens tids-
skrift Å
(Til Norsk ler one De av
Nansenfondet bevilget kr. 5494.17, tilsammen
saaledes kr. 6 344.177).

Det medicinske fond.

Læge Rolf Andvord til studier over tuberkulose

Prosektor dr. med. K. M. Haaland (Bergen) til
studier over tyfoidfeberens smittekilder og
smitteveie i Norge +.......

(Tidligere til dr. Hate ee per
vilget kr. 1000.00, tilsammen kr. 2 000.00).
Overlæge August Koren til fortsatte studier

over Norges militære sanitets historie .......
(Tidligere hertil bevilget kr. 1800.00, et
men kr. 2 450.00).
Læge K.Zeiner-Henriksen til fortsatte
undersøkelser over alkoholkoncentrationer i or-
camismens

kr. 250.00

kr. 600.00

kr. 1000.00

» 1000.00

» 650.00

> 600.00

kr. 8 250.00

* Dette beløp blev ikke hævet, da bevilgning erholdtes av andet

stipendium.

47
II. Nansenfondets hovedfond.

Videnskapsselskapeti Kristiania, or-
dinær bevilgning .

Norsk historisk for emhin'ø il Mo. av
et festskrift i anledning av foreningens 50 aars
et festskrift i anledning av foreningens 50-aars-
jubileum ..

(Tidligere erd le Ki 000. 00. ee
men kr. 2000 00).

Bergens historiske forening til under-
Støttelse av dens virksomhet (Bergen) ........

Konservator Helge Gjessing og amanuensis
Jan Petersen til paabegyndelse av en ar-
kæologisk-topografisk undersøkelse av Norges
bebyggelseshistorie E

Stiftsarkivar E. A. Thomle og ai Fi inne
Grøn til fortsat utgivelse av »Norsk personal-
historisk tidsskrift

(Tidligere bevilget kr. 500. 00. Se en 700. 00).

[Overlærer John Midgaard (Aalesund) til under-
søkelser over den norske kjøbmandsstands ut-
vikling i det 15de og 16de aarhundrede .......

Cand. mag. Olav Ris ste til norsk folkloristisk
forskning Å

Cand. mag. Ragnar å I 1 mann å mtarbeidelse
av en avhandling »Analyse littéraire de Tite-
Livec

Professor dr. D. å en og Herder
til forarbeider for en samlet utgave av Henrik
Wergelands skrifter ........

Bibliotekar Hjalmar Pettersen Eg forten ut:
givelse av hans verk »Bibliotheca Norvegica«

(Tidligere hertil bevilget kr. 7000.00, tilsam-
men kr. 8000.00).

Overlærer O. M. Sandvik til studier over norsk
folkemusiks kilder ........

Cand. philos. Thorleif Grine Hesgo til
eksperimentelle undersøkelser over hukommelse
osorestilimgsav (SL LA.

* Utgaar, beløpet tilbakebetalt.

. kr. 20 000.00

1 000.00

1000.00

1 200.00

200.00

700.001

300.00

500.00

1 000.00

800.00

600.00

——rigie 5

Dr. philos. Martin Reymert til psykologisk-
pædagogiske studier over opmerksomhetstyper
(Tidligere bevilget kr. 600.00, tils. kr. 1 400.00).
Dr. Helga Eng til undersøkelser over følelses-
livet hos barn
(Tidligere bevilget kr. 800. 00, tils, å 1 600. 00).
Lærer Otto Grennes til undersøkelser over pæ-
dagogiske grundspørsmaal bore AE
(Tidligere bevilget kr. 1600.00, tilsammen
kr. 2600).
Overlærer Thorstein Høverstad til studier
over almuskolens historie i Norge .......
Professor Carl J. S. Marstrander til od.
over hettitisk ;
Konservator P. A. Øyen til Forteatte ukerek
over det sydøstlige Norges kvartærgeologiske
forhold : NNN
(Tidligere bee kr. 1300.00, tilsammen
kr. 2100.00).
Universitetsstipendiat Adolf Hoel til bearbei-
delse av de topografiske og geologiske resultater
av hans og kaptein Staxruds Spitsbergen-ekspe-
ditioner 19 NE
(Tidligere bevilget kr. 38600.00, tilsammen
kr. 4600.00).
Professor H. H. Gran til akklimatiseringsforsøk
med havresorter
(Tidligere bevilget kr. 600. 00. till. GE 500. 00).
Konservator Ove Dahl til fortsatte studier over
karplanternes utbredelse i Norge .......
(Tidligere til 0. Dahls undersøkelser pe Ter
kr. 1 800.090, tilsammen kr. 2 500.00).
Norsk entomologisk forening til ut-
givelse av dens tidsskrift . sont:
Konservator Leif R. Natvig til bader. over ren-
bremsens biologi .......
Zoolog H. Ths. L. Schaanning r til Sadie over
hvirveldyrenes nomenklatur
(Tidligere til studier bevilget kr. 2 > 800. 00. til-
sammen kr. 3 600.00).

kr.

800.090
800.00
1 000.00
1000.00
500.00

3800.00

1 000.00

200.00
50000
500.00

500.00

800.00

Professor dr. Kristine Bonnevie til bearbei-
. delse av materiale angaaende aandssvakhetens
optræden i norske bygder .........

(Tidligere til arv Seko ork ber: ilget
kr. 1 300.00, tilsammen kr. 1 800.00).

Prosektor dr. Otto Lous Mohr og statskonsu-
lent Chr. Wriedt til undersøkelser over arve-
lig optrædende forkortelse av anden phalanx
hos mennesket . |

(Tidligere til avelighelafor sen Peet
kr. 500.00, tilsammen kr. 1 300.00).

Divisionslæge Halfdan Bryn (Trondhjem) til
antropologiske undersøkelser .......

Det militærmedicinske set fe
ningskomité (ved læge R. Mørk) til hjælpe-
midler ved nag polsgdlge undersøkelser av re-
krutter

(Tidligere hore) ar 200. 00. til. fr. 800. 00.

Professor dr. K. E. Schreiner til undersøkelser
over Nordnorges antropologiske forhold ......

Dr.med. CarlSchiøtz til fortsatte undersøkelser
over utviklingsforhold hos norske skolebarn...

(Tidligere til medicinske undersøkelser be-
vilget kr. 2000.00, tilsammen kr. 2 800.00).

Cand. med. Peter M. Holst til studier over tuber-

kulosen

Sum
Derhos utdeltes Fridtjof Nansens be-
lønning til:

Professor dr. Alexander Bugge for historiske
arbeider, særlig for hans nyere undersøkelser
over bebyggelseshistorie

Professor dr. Axel Holst særlig for pe ae
der over beri-beri og skjørbuk . ;

Professor dr. N. Wille for fmmeende 0
logiske arbeider Pr
Tilsammen saaledes bevilget i alt til videnskape-

lige formaal og belønninger ........

hvorav av hovedfondet kr. 478300. 00 € og av re

lige særfond kr. 21 850.00.

kr 500:00

800.00

» 1500.00

» 500.00

» 15C0.00

» 800.00

» 500.00

kr. 64 650.00

. kr. 1500.00
» 1500.60

00 091500:00

. kr. €9150.00

Prisopgaverne.

For den i 1916 utsatte prisopgave om: »Det tyske sprogs
indflydelse paa det norske sprog — rigsmaalet og bygdemaalene« .
forlængedes ifjor fristen for dens besvarelse til utgangen av
februar iaar. Ved denne frists utløp var endnu ingen besvarelse
indløpet.

For tiden er fremsat til besvarelse ifølge styrets beslutning
i møte 19de april 1917 en prisopgave for Aschehoug-fon-
det saalydende: »Industriens betydning for landets økonomiske
husholdning, dens utviklingsmuligheter og midler til at sikre
dens vekst i overensstemmelse med samfundets interesser.
Fristen for denne opgaves besvarelse er sat til 3ite december
indeværende aar; den vil eventuelt bli belønnet med indtil
kr. 38 000.00. R

Den 22de mars iaar har styret videre besluttet at fremsætte
følgende prisopgave til besvarelse inden utgangen av febr. 1921:

»Der ønskes en undersøkelse av indvandringen til Norge i
tiden mellem 1300 og 1800, med et forsøk paa beregning av ind-
vandrernes tal, eftervisning av deres hjemsted og belysning av
deres rolle i det norske samfund. Undersøkelsen kan, om saa
maatte vise sig hensigtsmæssig, begrænses til et mindre avsnit
av opgaven, f. eks. til indvandringens betydning for enkelte sam-
fundsklasser (som kjøbmands- eller embedsstanden) eller til et
kortere tidsrum.<

Besvarelsen vil eventuelt bli belønnet med kr. 2500.00.

Desuten er besluttet for Aschehoug-fondet at ut-
sætte følgende nye prisopgave:

»En utredning av vore kommuners kreditforhold og disses.
hensigtsmæssigste organisation.

Fristen for besvarelsen er sat til utgangen av oktober inde-
værende aar; den bedste besvarelse vil eventuelt bli belønnet
med indtil kr. 2 000.00.

Det forløpne budgetaar har likesom det foregaaende aar
bragt Nansenfondet en væsentlig økning av dets kapital. Av de
nye særfond, som paa aarsmøtet ifjor nævntes som ønskelige
at faa dannet, er de to, nemlig et fond for matematiske
videnskaper og et fond for retsvidenskapelig forskning,

nu tilveiebragt. Der er ogsaa skaffet landet et betydelig fond for
geofysisk forskning, hvorav en avdeling er henlagt under
Nansenfondet. Desuten har man faat meddelelse om at der uten-
for Nansenfondet av professor dr. A. W. Brøgger er tilveie-
bragt et fond paa ca. 110 000 kr. for fremme av norsk ark æo-
logisk forskning, knyttet til Oldsaksamlingen, hvorved P. A.
Munch-fondet væsentlig lettes for en del av sine opgaver.

Derimot mangler endnu flere av de mest paakrævede sær-
fond, saaledes et eller flere tilstrækkelige særfond for fremme
av forskningsarbeidet inden de biologiske videnskaper.
Ogsaa for flere andre fag, bl. a. for de medicinske viden-
skaper, trænges nye særfond. Og fremfor alt: de forskjel-
eersæriond har alleiendnn for liten kapital
iforhold til behovet.

Nansenfondets og dets særfonds samlede renteavkastning
kan for det kommende aar maaske anslaaes til ca. 110—115 000 kr.
Til sammenligning kan anføres, at det danske Carlsberg-
fonds indtægt for aaret 1916—17 utgjorde over 11% million kr.
(kr. 15226831.12), hvorav til dets tre forskjellige avdelinger stil-
ledes til raadighet tilsammen 560 000 kr., mens der til forøkelse
av fondets grundfond og reservefond avsattes over 800000 kr.
(kr. 815 089.46). Ogsaa sammnlignet med de ressourceer svensk
videnskap raader over, gjennem Nobelinstituterne, al-
manakprivilegiets avkastning og nu snart vel ogsaa
gjennem videnskapens andel i den vældige Wallenberg'ske
donation, maa det økonomiske grundlag for norsk videnskap
siges at være sørgelig utilstrækkelig.

Idet jeg derfor paa Nansenfondets styres vegne hermed skal
uttale en hjertelig tak til alle dem, som i det forløpne aar har vist
sin interesse for fremme av norsk videnskap ved gaver til fondet
saavelsom ved hjælp til indsamlingen til fondet, maa jeg samtidig
som saa mangt et tidligere aar slutte med en appel til vore rik-
mænd om fortsat offervillighet, og til vore statsmagter og pressen
om støtte og forstaaelse for videnskapens krav. De midler vore
norske fond for videnskapens fremme raader over gjennem
Nansenfondet, Universitetets jubileumsfond osv. er for den aller-
største del tigget sammen i bidrag, der har været utslag av en
interesse og offervillighet, som vi ikke noksom kan være tak-
nemmelige for. Men norsk videnskap har dog desværre endn"

ikke hat den lykke at ha hat mæcener av dimensioner, som def

bryggere Jacobseni Danmark, eller som en Alfred Nobel
eller en Knut Wallenberg i Sverige. Det er derfor trods
al den i de senere aar fra saa mange av vore rikmænd utviste
store offervillighet allikevel likeoverfor de sterkt stigende krav,
opretholdelsen av et tidsmæssig videnskapelig liv i vor tid stiller,
ikke lyse utsigter for norsk videnskap, saalænge der ikke ogsaa
gjennem virksom støtte fra statens side er utsigt til en mere
effektiv økning av vore videnskapelige fond; enten f. eks. ved
andel iavkastningenavvortstatslotteri, eller ved
at almanakprivilegiets avkastning tillates anvendt til
fremme av det videnskapelige forskningsarbeide, istedenfor som
nu at anvendes til Universitetets almindelige løpende utgifter.
Andragende herom er indsendt til regjeringen, men endnu ikke
endelig avgjort. Den utvilsomt betydelig større forstaaelse av
videnskapens betydning, som ogsaa baade regjering, storting og
vore politiske partier i de sidste aar har vist, gir forhaabentlig
bedre utsigt til, at en kraftigere støtte ogsaa fra statens side nu
maa kunne paaregnes. Det er visselig ikke formeget sagt, at
vort lands fremtid under den forestaaende haarde kamp for til-
værelsen, den vi som alle smaa stater maa vente os, for en ikke
ringe del vil avhænge av at saa sker.

W.0C. Brøgger,

formand.

Bilag III.

I. Forslag til ny ordning av Videnskapsselskapets
gruppeinddeling og medlemsantal.

IT. Forslag til ry ordning for de av Videnskapsselskapet
i Kristiania utgivne publikationer.

VidensSkapsselskapets bestyrelse nedsatte den 4de juni 1918
en komité bestaaende av professor dr. Anathon Aall, pro-
fessor dr. W. WC. Brøgger (formand), professor dr. Hjalmar
Falk, justerdirektør D. Isaachsen, docent Oluf Kolsrud
og professor dr. N. Wille til behandling av:

I. spørsmaalet om ny ordning av Videnskapsselskapets grippe-
inddeling og medlemstal,
II. spørsmaalet om ny ordning for de av Videnskapsselskapet

i Kristiania utgivne publikationer.

Efter at ha behandlet begge saker i en række møter har ko-
mitéen den 19de november 1918 enstemmig besluttet at fremsætte
følgende forslag:

I. Forslag tilny ordning av Videnskaps-
selskapets gruppeinddeiing og medlemsantal.

Antallet av medlemmer i » Videnskapsselskapet i Kristiania
var like til 1906 ikke begrænset ved nogen bestemmelse i sta-
tuterne, hverken for de indenlandske eller de utenlandske med-
lemmers vedkommende. Først i møte den 7de dec. 1906 blev der
vedtat bestemmelse i statuterne om begrænsning av de inden-
lanaske medlemmers antal til 180 (100 i den matematisk-natur-
videnskabelige klasse og 80 i den historisk-filosofiske klasse) og
de utenlandske medlemmers antal til 175 (100 i den matematisk-
naturvidenskabelige klasse, 75 i den historisk-filosofiske klasse).
Samtidig blev der ogsaa vedtat bestemmelse om, at medlemmerne
skulde fordeles i grupper med bestemt antal i hver.

Denne ordning forblev uforandret indtil det i fællesmøte
den 16de januar 1914 blev vedtat en ny bestemmelse, hvorved
vistnok antallet av medlemmer i de to klasser fremdeles blev
begrænset til de tidligere fastsatte tal, likesom ogsaa inddelingen
i grupper fremdeles blev staaende, men samtidig bestemmelsen
om begrænsning av antallet av medlemmer i de enkelte grupper,
for de indenlandske medlemmers vedkommende blev ophævet.
Denne nye bestemmelse har medført, at der nu ved indvalg til
den enkelte gruppe opstaar konkurrence med alle de øvrige
yrupper; da som følge derav flere grupper ganske naturlig har
Søkt at faa saa mange medlemmer som mulig indvalgt uten hen-
syn til de øvrige grupper, har dette videre ført til, at ved sidste
valg (1918) samtlige pladse i den matematisk-naturvidenskabelige
klasse blev besat, saa at ethvert nyt indvalg i hete klassen derved
blev avhængig av at nye pladse maatte bli ledige vel dødsfald.
Erfaringen har saaledes allerede efter 5 aars forløp v:st, at den
i 1914 indførte ordning ikke er heldig. Skal gruppeinddelingen
fremdeles beholdes, synes det ved en begrænsning av antallet av
medlemmer i klassen uten samtidig begrænsning av antallet
ogsaa i de enkelte grupper i længden neppe til at undgaa at en
saadan ordning vil medføre rivninger mellem grupperne og der-
ved sluttelig ogsaa misnøie med begrænsningen av antallet av
medlemmer inden selskapet i det hele.

Da saadan begrænsning erfaringsmæssig i utenlandske sel-
skaper er fundet nødvendig som en sikkerhetsforanstaltning til
opretholdelse av de fordringer som bør stilles for optagelse for
at betrygge et høit videnskabelig nivaa, vilde det særlig under
vore forhold visselig betegne et betænkelig tilbakeskridt, om
man nu vilde opgi de ved forandringen av 1906 utvilsomt vundne
fordele ved den da samtidig med gruppeinddelingen indførte
begrænsning av medlemmernes antal.

At opgi begrænsningen av medlemsantallet i klasserne bør
der derfor ikke være tale om. Men skal ulemperne derved und-
gaaes, har man kun valget mellem enten at ophæve hele gruppe-
inddelingen, eller, om denne bibeholdes, atter at indføre be-
grænsning av medlemsantallet ogsaa i grupperne. At ophæve
gruppeinddelingen vilde i flere henseender vistnok være mindre
heldig, idet man derved bl. a. vilde berøve selskapet den ind-
stillende sakkyndige instans til prøvning av de videnskabelige
kvalifikationer av de til indvalg foreslaaede kandidater, og ogsaa

samtidig de faste sakkyndige specialutvalg for eventuel be-
dømmelse av gehalten av indleverte avhandlinger av ikke-med-
lemmer, for avgivelse av sakkyndige erklæringer (responsa) an-
gaaende spørsmaal, som oftere forelægges selskapet til uttalelse
av departementerne osv. En forholdsvis fordeling av medlem-
merne efter faggrupper er ogsaa i og for sig ønskelig allerede
for opnaaelse av en tilstrækkelig alsidig repræsentert sammen-
sætning av selskapet

Skal imidlertid gruppeinddelingen bibeholdes, synes det
derfor efter de nu indvundne erfaringer heldigst atter at indføre
bestemt fastsat begrænsning av medlemsantallet ogsaa inden
grupperne.

Ophævelsen av bestemmelsen herom var oprindelig foran-
lediget ved en skrivelse av professor Vilh. Bjerknes av
10de oktober 1911, som hadde til hensigt i undtagelsestilfælde,
naar saa maatte være særlig paakrævet, at aapne adgang til ind-
valg av enkelte medlemmer utover det normale medlemsantal saa-
vel i gruppe, som i klasse. Saadan adgang var efter professor
Bjerknes's mening særlig ønskelig, fordi ved den i 1906 indførte
ordning det abnorme forhold vilde kunne indtræffe, at en gruppe
gjennem længere tid vilde kunne komme til at bestaa av over-
veiende gamle medlemmer, mens de virkelig aktive repræsen-
tanter for gruppens videnskaper ikke kunde indvælges, før
efter ved dødsfald indtrædende ledighet. Professor Bjerknes
hadde i den anledning foreslaat følgende tillægsbestemmelse til
statuterne: »Disse bestemmelser om begrænsning av medlems-
antallet i klasserne skal ikke være til hinder for at nye norske
medlemmer indvælges, naar dette kan ske uten at der i ved-
kommende gruppe blir flere medlemmer under 70 aar end fastsat
ved de anførte maksimaltalc«.

En nærmere undersøkelse viste dengang, at denne av pro-
. fessor Bjerknes foreslaatte utvei ikke vilde avhjælpe det særlig
av ham fremhævede misforhold ved den bestaaende ordning.
Men erfaringen har nu senere paa den anden side tilstrækkelig
godtgjort, at heller ikke den i 1914 besluttede ophævelse av
gruppernes medlemstall har kunnet avhjælpe den paaklagede
ulempe. Det er derfor heller ikke av hensyn til det forslag,
som oprindelig foranlediget ophævelsen av bestemmelsen om
gruppernes medlemstals begrænsning, nu længer nogen grund
til at fastholde beslutningen herom av 16de januar 1914. Derimot

er det fremdeles, om man nu atter skulde ville vedta en begræns-
ning av gruppernes medlemstal, like paakrævet at søke en rime-
lig utvei til at avhjælpe den av professor Bjerknes paapekte
ulempe. Dette kan ske derved, at der ved en særsk lt tillægs-
bestemmelse aapnes adgang til indvalg i ekstraordinære tilfælde
av et visst antal medlemmer utover det antal, som repræsenteres
av summen av gruppernes maksimaltal. De saale e; indvalgte
medlemmer maatte da bli at opføre som overtallige ekstraordi-
tære medlemmer i den gruppe, hvor de efter sit fag henhørte,
vg rykke op som ordinære medlemmer ved indtrædende ledighet
paa grund av dødsfald. For valg av den slags ekstraordinære,
overtallige medlemmer maatte selvfølgelig fastsættes særskilte
bestemmelser, tilstrækkelig betryggende for, at de kun kunde
komme til anvendelse i ganske ekstraordinære tilfælde, nemlig
naar det vilde gjælde at tilføre selskapet en consensu omnium
ganske sjelden videnskabelig kraft, som paa grund av at i ved-
kommende gruppe ingen plads var eller inden rimelig fremtid
kunde antages at bli ledig, ellers kanske i en aarrække ikke vilde
kunne bli medlem av selskapet. Som saadanne betryggende sær-
bestemmelser har vi tænkt os, at der til indvalg av nævnte art
skulde kræves enstemmig forslag fra vedkommende gruppe,.som
videre — inden det fremsættes for selskapet — maatte godk;endes
enstemmig av selskapets styre. Ved eventuel derefter følgende
behandling i klassen skulde for indvalg kræves mind:t fire
femtedele av de tilstedeværendes stemmer, likesaa ved eventuel
derefter følgende behandling av forslaget i selskapet mindst fire
femtedele av dettes tilstedeværende medlemmers stemmer. An-
tallet av denne slags ekstraordinære pladse burde efter vor me-
ning være ganske litet, f. eks. ikke overstige ti, fem for hver av
de to klasser.

Ved gjenindførelse av bestemmelse om maksimaltal i de
enkelte grupper melder sig til revision baade spørsmaiulet om
størrelsen av de enkelte maksimaltal og tillike spørsmaalet om
de enkelte gruppers faglige begrænsning og eventuel oprettelse
av nye grupper. Her gjør sig først og fremst mel styrke
gjældende ønskeligheten av en sterkere repræsentation inden
selskapet av de tekniske videnskaper og av videnskapens an-
vendelse i industrien og i det praktiske liv i det hele. I betragt-
ning av den store betydning videnskapen har for samfundet i
sin almindelighet, særskilt da ogsaa for dettes materielle utvik-

DTY

ling, er utvilsomt et intimere samarbeide mellem videnskapers
mænd og det praktiske livs ledende kræfter i høi grad ønskelig;
det er da naturlig, at dette ogsaa i større utstrækning søkes for-
midlet gjennem en repræsentativ institution som videnskaps-
selskapet. Det ligger derfor nær at søke dette opnaadd ogsaa
derved, at selskapet ogsaa mere direkte aapner sine døre for et
saadant samarbeide ved inden sin midte at opta foruten et større
antal repræsentanter for de anvendte videnskaper ogsaa et antal
repræsentative mænd fra virksomheter, som særlig hviler paa
videnskabelig grundlag, og da tillike mænd, som, uten selv at
være videnskapsmænd, paa den ene eller anden maate har ind-
lagt sig særlig fremragende fortjenester av det videnskabelige
forskningsarbeides fremme. En saadan ordning er ogsaa alle-
rede gjennemført ved en række av utlandets akademier og til-
svarende lærde selskaper.

I Sverige findes saaledes ved »Kgl. Svenska Vetenskaps-
akademien<« en egen gruppe (»Klasse 9«) for »Tekniska veten-
skaper« med 8 medlemmer og desuten en gruppe (»Klasse 11<)
for »Öfriga vetenskaper och framstående förtjånst om veten-
skaplig forskning<« med 14 medlemmer; akademiet har i det hele
100 medlemmer.

I Frankrige har den ellers meget konservative institution
»Académie des Sciences<, som hittil har bestaat av 2 »divisions<:
A, >Division des Sciences mathématigques« (mel 5 »sections-,
for geometri, for mekanik, for astronomi, for geografi og navi-
gation samt for almindelig fysik, hver paa 6 medlemmer) og

B, »Division des Sciences physiques« (med 6 »sections<, for kemi,
for mineralogi (med geologi), for botanik, for landbruksviden-
skaper (.Economie rurale<), for anatomi og zoologi samt for me-
diein og kirurgi) nylig oprettet en hel ny »Division des appli-
cations de la science å Vindustrie<.

Det turde derfor efter dette vise sig tidsmæssig ogsaa for
vort videnskapsselskap i ganske anden grad end hittil at aapne
døren for de praktiske videnskaper og samtidig for en repræ-
sentation av videnskapens anvendelse i det praktiske liv og for
mænd, som har indlagt sig fortjenester av videnskapens fremme
i vort land; den repræsentation herfor, som vi for tiden har i
vort selskaps gruppe 9 i den matematisk-naturvidenskabelige
klasse, for »Tekniske og praktisk økonomiske videnskaper<, med
dens fire metlemmer (maksimaltal før 1914: 5 medlemmer), er
nu utvilsomt altfor utilstrækkelig.

Det franske akademi har ogsaa en gruppe for landbruks-
videnskaper (»économie rurale<). Med den store betydning viden-
skapen i vor tid har for landbruksnæringerne (landbruk, skog-
drift, torvdrift osv.). saavelsom i vort land ogsaa for fiskerierne
og skibsfarten, vilde det ligge noksaa nær, at ogsaa vort viden-
skapsselskap sørget for en repræsentation av videnskapens an-
vendelse inden disse næringsveie, likesaavel som inden indu-
strien. Da imidlertid en række av de ved landbrukshøiskolen,
likesom ogsaa av de ved den tekniske høiskole ansatte viden-
skapsmænd allerede er optagne i selskapet og fordelte paa alle-
rede bestaaende grupper, synes det tilstrækkelig i alle fald fore-
løbig at nøie sig med en gruppe, som under ett omfatter viden-
skapsmænd repræsenterende forskjellige praktiske videnskaper.

En saadan gruppe kunde antagelig som klassens øvrige
grupper nøie sig med ca. 10 pladse, og beholde nogenlunde
samme betegnelse som den nuværende gruppe IX. Ved siden
derav burde da som en helt ny gruppe komme en gruppe X
omfattende repræsentanter fra saadanne grene av næringslivet,
som særskilt har tat videnskapen i sin tjeneste, samt tillike
mænd med fremragende fortjenester av videnskabelig forsknings
fremme; til denne gruppe X burde da i alle fald 3 av de nu-
værende medlemmer av gruppen IX overføres, og gruppen X
videre økes til i alt mindst 10 medlemmer.

Hvad de ældre grupper forøvrig angaar, turde for den mate-
matisk-naturvidenskabelige klasses grupper de tidligere ved-
tagne maksimaltal for disse muligens med mindre ændringer
kunne passe. Dog forefalder det tidligere maksimaltal for grup-
pen VII (anatomi, antropologi og fysiologi) og VIIT (mediein),
nemlig 8 —+ 25, tilsammen 33 medlemmer, sammenlignet med for-
holdene i andre tilsvarende selskaper uforholdsmæssig stort.
I »Kgl. Svenska Vetenskapsakademien< er disse to grupper kun
repræsenterede av en enkelt gruppe med i alt 14 medlemmer (mot
8—10 i de fleste øvrige grupper). Det danske Vid. Selsk. har for
tiden disse gruppers fag repræsenteret ved 9 medlemmer. I det
franske akademi har gruppen »Médecine et chirurgie« samme an-
tal som de øvrige grupper, 6 medlemmer. — Vi skulde efter dette
finde det rimelig, at de to grupper maatte kunne nøie sig med til-
sammen 20 medlemmer, 5 i gruppen VII og 15 i gruppen VIII.

Den matematisk-naturvidenskabelige klasses øvrige grup-
pers maksimaltal var hos os før 1914 for de flestes vedkommende

10, men for gruppen II samt gruppen V 11 medlemmer. Vi kan
ikke finde nogen rimelig grund til at gruppen II (fysik og me-
teorologi) bør tælle flere medlemmer end gruppen III (kemi), ei
heller kan vi finde det rimelig, at gruppen V (botanik) skal be-
høve at tælle flere medlemmer end gruppen VI (zoologi). Vi vil
derfor foreslaa, at samtlige grupper faar samme medlemstal 10,
undtagen de to grupper VII og VIII, som tilsammen efter vort
. forslag skulde faa 20 (5 + 15). Det normale medlemstal vilde
derved som før for den matematisk-naturvidenskabelige klasse
bli i alt 100, bortset fra de foreslaaede overtallige 5 pladse til
supplering i ekstraordinære tilfælde. Hvis dette forslag blir
vedtat, vilde saaledes nogen aar fremover enkelte grupper med
det nuværende medlemstal bli overtallige; dette forhold maatte i
saa fald efter hvert reguleres ved undladelse av nyvalg i de
overtallige grupper ved indtrædende avgang, indtil det normale
tal blev naadd.

Et normalt medlemstal av 100 medlemmer synes at maatte
under vore forhold være tilstrækkelig for den matematisk-natur-
videnskabelige klasse; det er det samme som for Svenska Veten-
skaps-Akademien. I det danske videnskapsselskap omfatter
denne klasse kun 40 medlemmer, altsaa mindre end det halve.

Hvad angaar den historisk-filosofiske klasses grupper, saa
skal vi for deres vedkommende foreslaa følgende:

Antallet grupper, i alt seks, bibeholdes uforandret, likesaa
det samlede antal medlemmer i klassen, i alt 80, — bortset fra
de foreslaaede overtallige 5 pladse til supplering i ekstraordi-
nære tilfælde. Gruppe I foreslaaes at skulle omfatte: Historie,
geografi, etnografi og arkæologi; gruppen II: Filosofi, pæda-
gogik, literaturhistorie og kunsthistorie; gruppen III: Sprog-
videnskaper, undtat germanske sprog; gruppen IV: Germarske
sprog; gruppen V: Teologi, kirkehistorie, religionshistorie, orien-
talia; gruppen VI: Jurisprudens, retshistorie, sociale videnskaper.

Som det sees ved sammenligning med den bestaaende fag-
fordeling paa grupperne, foreslaaes denne for grupperne III, IV
og VI uforandret, mens der for de øvrige tre grupper foreslaaes
enkelte forandringer eller tilføielser.

Medlemsantallet foreslaaes ændret saaledes, at grupperne
III og VI hver normalt faar ikke over 14 medlemmer, de øvrige
hver ikke over 13 medlemmer.

II. Forslagtilny ordningfordeav Videnskaps-
selskapet i Kristiania utgivne publikationer.

I tiden fra Videnskapsselskapets stiftelse til og med 1893
utgjordes selskapets aarlige publikationer kun av en enkelt
række i oktavformat (sidestørrelse 235 X 158 mm.), betegnet som
»Forhandlinger i Videnskapsselskapet i Kristianiax. Denre
række, utgjørende et bind om aaret, indeholdt da saavel de
enkelte til trykning optagne avhandlinger, som en oversigt over
selskapets møter, medlemsfortegnelser o.s.v. — Fra og med 1894
skedde der en væsentlig forandring, idet Forhandlingerne fra da
av foruten den ordinære oversigt over møterne o.s.v. kun inde-
holder mindre avhandlinger, mens de større avhandlinger publi-
ceres (med særskilt nummer og paginering) fordelt paa to ræk-
ker av >»Skrifter« i imperial oktav format (sidestørrelse 275 X 180
mm.). Selskapets enkelte medlemmer erholder herav kun skrif-
terne for den klasse de tilhører, hvilket betegnet en væsentlig
besparelse sammenlignet med den tidligere ordning. De nu-
værende høie papirpriser og trykningsomkostninger saavelsom
den sterke økning av vor videnskabelige produktion gjør det
imidlertid ønskelig at søke gjennemført vyderligere besparinger
ved utgivelsen av selskapets publikationer. OQgsaa hensynet til
behovet for en oversigtligere og mere praktisk gruppering av
publikationerne gjør en ny organisation av disse nu særdeles
ønskelig. Ogsaa i vore nabolande, Sverige og Danmark, har de
derværende til vort svarende videnskabelige selskaper i inde-
værende aarhundrede forandret organisationen av sine publi-
kationer. |

»Kgl. Svenska Vetenskapsakademien<, som svarer til den
matematisk-naturvidenskabelige klasse av vort videnskapssel-
skap, indførte en ny ordning av sine publikationer allerede i 1908.
Ved denne bibeholdtes uforandret utgivelsen av de saakaldte
»Handlingar<, hvis format er stor kvart (sidestørrel*e 810 245
mm.) for større avhandlinger, som ordnes inden hvert bind med
eget nummer og egen paginering. De enkelte bind repræsenterer
ikke aargange, men publiceres uavhængig herav, eftersom Ce
enkelte bind av passende tykkelse blir færdigtrykt. I >»Hand-
lingar< trykkes ogsaa mindre avhandlinger, naar det større for-
mat trænges for dem av hensyn til ledsagende plancher.

De øvrige avhandlinger, som ikke av hensyn til planchernes
størrelse trænger det større format, fordeles efter den siden 1903

indførte forandring paa fire forskjellige rækker av det saakaldte
»Arkiv<, nemlig: »Arkiv för matematik, astronomi och fysik-,
»Arkiv för kemi, mineralogi och geologi« (her bør merkes, at
geografi ikke findes særskilt nævnt blandt de i Vetenskaps-
akademiens publikationer repræsenterede fag, geografiske av-
handlinger publiceres næsten altid i »Geografiska sållskapets<
tidsskrift »Ymer<), »Arkiv för botanik« og »Arkiv för zoologic.
Arkivets fire rækker har alle samme format (sidestørrels>
225 X 145 mm.), og de forskjellige rækker skilles ved forskjellig
farve paa omslaget (graa, gul, grøn og rød). De enkelte avhand-
linger har særskilt nummer og paginering, og bindene er ikke
knyttet til bestemte aargange.

Foruten de ovennævnte 2 rækker publicerer Svenska Veten-
skapsakademien yderligere for hvert aar en »Årsbok« i samme
format som arkivets rækker, indeholdende redegjørelse for aka-
demiets møter, regnskaps- og budgetoversigter, medlemsfor-
tegnelse, aarsberetninger fra forstanderne for akademiets for-
skjellige institutioner og for det naturhistoriske riksmuseums
forskjellige avdelinger, for statens meteorologiske centralarstalt
og for de under akademiet hørende Nobelinstituter, videre sekre-
tærens aarsberetning og de paa akademiets aarsfest avholdte
foredrag og endelig kortere foreløbige nekrologer over avdøde
medlemmer (de sidste i regelen med portrætter).

Derhos publicerer Svenska Vetenskapsakademien i tvang-
frie hefter (i samme oktavformat) en særskilt serie av » Lefnads-
teckningar« over avdøde medlemmer,. ledsaget av portrætter;
herav er hittil utgit 4 bind og et hefte av 5te bind.

Endelig har akademiet yderligere utgit en række særskilte
publikationer (som f. eks. Berzelius's breve, Linné's breve o.s.v.).

»Vitterhets Historie- och Antikvitetsakademien« i Stockholm
svarer kun delvis til vort videnskapsselskaps historisk-filosofiske
klasse; en nærmere redegjørelse for dette akademis publika-
tioner har derfor for nærværende utredning mindre interesse.

»Det kgl. danske Videnskabernes Selskab<« har siten 1917
delvis forandret ordningen av sine publikationer. Det utgir nu
ordinært følgende rækker:

I. Skrifter, hvis format er liten kvart (Ssidestørrelse 265 X 210
mm.), omfatter større avhandlinger og, naar der kræves større
utstyr med plancher, ogsaa mindre avhandlinger, som efter-
haanden samles i bind av passende størrelse (ca. 60 ark) uten
hensyn til aargange. De er likesom vore »Skrifter« delt i to

på

avdelinger, en »naturvidenskabelig og matematisk avdeling< og
en »historisk og filosofisk avdeling<«. De enkelte avdelingers
skrifter er igjen fordelt paa »rækker«, hver omfattende 12 bind.

II. Under navn av »Meddelelser« utgives siden 1917 større
eller mindre avhandlinger, som i reglen ikke er ledsaget av
plancher. »Meddelelsernes« format er almindelig oktav (240 150
mm.). De er fordelt paa følgende rækker: A. Historisk-filologiske,
B. Filosofiske, C. Matematisk-fysiske og D. Biologiske. De en-
kelte avhandlinger i hver række utgives uavhængig av hver-
andre med eget titelblad og eget omslag (likesom for Svenska
Vetenskapsakademiens »Arkiv« med egen farve for hver række)
og eget nummer og samles efterhvert i bind av passende tykkelse
(ca. 30 ark) uten hensyn til aargang.

Videre utgir selskapet som særskilt publikation: »Oversigt
over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger,
med et hefte aarlig (i samme format som »Meddelelser«). Dette
indeholder nu kun rent forretningsmæssige meddelelser, som
fortegnelse over medlemmer, beretning om møterne, mindetaler,
redegjørelser for regnskap og budget, forskjellige betænkninger
og beretninger (bl. a. for Carlsbergfondets virksomhet), for-
tegnelse over publikationer o.s.v. Før 1917 var ogsaa de nu i
»Meddelelser« utskilte mindre avhandlinger trykt i »Oversigtenc.

Endelig publicerer Det kgl. danske Videnskabernes Selskab
ekstraordinært særskilte publikationer, uten bestemt format og
utstyr.

Det bør fremhæves, at meget store verker, der kræver sær-
skilt store omkostninger, i reglen utgives i stor folio som sær-
skilte publikationer av Carlsbergfondet.

Det karakteristiske ved den nyordning som i de senere aar
efter mønster fra andre lande er gjennemført for vore nabo-
landes akademiers videnskabelige publikationer, er dels en for-
deling efter stoffet i forskjellige rækker, dels ogsaa en helt
uavhængig utgivelse av de enkelte avhandlinger, efterhvert som
de trykkes, saaledes at de uten hensyn til aargang samles til
bind indenfor hver række, naar et passende omfang er naadd.
Samtidig er de rent forretningsmæssige meddelelser utskilt som
en særskilt publikation (» Årsbok« resp. »Oversigt<).

En saadan ordning synes at frembyde saa væsentlige fordele,
at det turde være paakrævet ogsaa for vort selskaps publika-
tioner nu at gaa til en reform i lignende retning.

En grovdeling i særskilte rækker for de to klassers publi-
kationer er hos os nu allerede gjennemført for »Skrifternes< ved-
kommende, derimot ikke for de i »Forhandlingerne« optagne
mindre avhandlinger. Dette er ganske utvilsomt en uheldig ord-
ning, som i ethvert fald bør ændres. En videre gjennemført
deling efter stoffet er nemlig netop for de mindre avhandlinger
endog meget mer paakrævet end for de større. Spørsmaalet er
her egentlig kun, hvor langt man bør gaa i en opdeling i rækker.

Hvis vort videnskapsselskap som de store kulturlandes
akademier hadde kunnet paaregne en meget rik produktion inden
alle faggrupper, vilde vistnok en meget vidt dreven opdeling i
rækker efter de enkelte fag været mest rationel. Da dette ikke
kan antages at være tilfælde, er det nødvendig, at de enkelte
rækker i alle fald omfatter grupper av nærbeslegtede fag, idet
ellers fyldning av bind av passelig størrelse vilde komme til at
ta altfor uforholdsmæssig lang tid.

Dette hensyn vil da ogsaa gjøre det rimelig, at det store
gros av avhandlinger, enten de er smaa eller store, og enten de
er ledsaget av plancher eller ikke, samles i analogt utstyrede
rækker av samme format, saa at i regelen kun meget store av-
handlinger utskilles for sig som en egen publikationsserie i
særskilt format.

I en saadan serie — man kunde for denne maaske anvende
enten navnet »Skrifter< eller betegnelsen »Memoirer<« (bl. a. ad-
skillig anvendt i England og Frankrig for den slags større av-
handlinger, ofte monografier) — bør de enkelte avhandlinger i
saa fald helst utkomme med fortløpende nummerfølge og i større
format, uten deling i rækker eller fag. Som format i en saadan
serie vilde maaske helst anbefale sig en stor kvart i likhet med
Svenska Vetenskapsakademiens »Handlingar< (810 x 240 mm.)
Wiener Akademiets »Denkschriften< (812 X 240 mm.) eller hos
os »Bergens Museums Skrifter« (ca. 317 X 252 mm.), en publika-
tionstype, som særlig naar der trænges karter og større plancher
er fordelagtig. De enkelte bind avsluttes, naar en passende stør-
relse er naadd. Alle de øvrige avhandlinger skulde i saa fald
hensigtsmæssig kunne deles paa flere rækker, vi foreslaar ialt 8,
som nedenfor nærmere anført.

Avdeling I.
Den matematisk-naturvidenskabelige klasses avhandlinger.

Række I. Matematik, mekanik, astronomi og geofysik.
» II. Fysik og kemi.
» III. Mineralogi, geologi og geografi.
»* IV. Biologiske videnskaper (botanik, zoologi, antropologi
og anatomi).
>» V. Fysiologi og medicein.

Avdeling II.
Den historisk-filosofiske klasses avhandlinger.

Række I. Historie og filologi (heri indbefattet filosofi, kunst-
historie, literaturhistorie, arkæologi, etnografi, pæ-
dagogik). E
>» II. Religionsvidenskap og orientalia (heri indbefattet
kirkehistorie og teologi).
» TIT. Socialvidenskaper og jurisprudens.

For disse publikationsrækker vil det være fordelagtig at
beholde det nuværende format for selskapets »Forhandlinger<
(ca. 235 X 158 mm.), et format, som er noget større end formatet
saavel i Svenska Vetenskapsakademiens arkivrækker (225 x 145
mm.) som i Det danske Videnskabernes Selskabs » Meddelelser<
(240 X 150 mm.). Denne deling av det store gros av avhandlinger
vil særlig for utvidelsen av selskapets bytteforbindelser være av
væsentlig betydning

Skal der opnaaes nogen nævneværdig besparelse ved den
ovenfor foreslaaede ordning, maa dette ske derved, at det enkelte
medlem av selskapet ordinært kun erholder den eller de rækker,
som indeholder avhandlinger inden de fag han spec:elt er inter-
essert av. Herfra maa der dog kunne gives dispensation efter
nogenlunde liberale principper.

Selskapets publikationer skulde i henhold til ovenstaaende
forslag komme til at bestaa av:

I. >»Skrifter< omfattende større avhandlinger i nummerfølge
efter indleveringstiden uten hensyn til fag, i stor kvart
(ca. 300 x 235 mm.). G

II. »Avhandlinger<, fordelt paa to avdelinger, den første for-
delt paa 5 rækker, den anden paa 3 rækker, i format middel-

stor oktav (ca. 235 x 158 mm.). Avhandlingerne inden hver
række nummereres i rækkefølge og sammenfattes uten hen-
syn til aargang bind av passende størrelse (ca. 30—40 ark).
De forskjellige rækker utgives med omslag av særskilt
farve.

III. »Forhandlinger<, indeholdende forretningsmæssige med-
delelser om selskapets møter o.s.v., samt mindetaler og
nekrologer o.s.v., utkommer med et aarlig hefte i format
som »Avhandlinger«.

Anathon Aall, W. C. Brøgger, Hjalmar Falk, D. Isaachsen,
Oluf Kolsrud, N. Wille.

Til begge forslag har bestyrelsen for Videnskapsselskapet
I Kristiania sluttet sig enstemmig.

W. OC. Brøgger, Hjalmar Falk, Axel Johannessen,
J. Fr. Schroeter, H. H. Gran, D. Isaachsen,
Anathon Aall, Magnus Olsen,

Oluf Kolsrud.

MINDETALER

Mindetale over biskop Christen Brun

holdt i den hist.-filos. klasses møte den 18de januar 1918

av
ANDREAS BRANDRUD.

Den 27. april 1917 avgik et av dette selskaps medlemmer,
biskopen over Hamar stift Christen Brun, ved døden i en alder
av 71 aar. Han tilhørte den historisk-filosofiske klasses teolo-
giske gruppe. Som hans fagfælle har jeg faat i opdrag at uttale
nogen mindeord over ham.

Christen Brun var ikke videnskapsmand av fag. Bortset
fra en kortere tid ved midten av 1890-aarene, da han var midler-
tidig knyttet til universitetet som lærer i det teologiske fakultet,
var hans livsvirke altid knyttet til praktiske stillinger i skole
og kirke. Men han hadde sterke videnskabelige interesser, og
like fra sine første kandidataar og til det aller sidste nyttet han
den tid som hans embeder levnet ham, til studier og forfatterskap.
Gjennem det meste av det gaar der en planmæssig og fremad-
skridende sammenhæneg.

Christen Bruns hovedinteresse var viet kirkehistorien; særlig
den nyere.

Den første tilskynding til et videnskabelig studium fik han
ved en av universitetets prisopgaver. Saaledes fremkom hans
første videnskabelige skrift »QOm pietismens begreb og væsen<.*
Det blev først trykt i »Theologisk Tidsskrift« 1873, men utkom
1876 i bokform efter forut at ha opnaadd den honnør at bli
oversat til svensk. Det var ikke noget særlig fremragende ar-

beide og opnaadde ogsaa kun »accessit«<. Men det blev dog
begyndelsen til et mere indgaaende studium av det 18. og 19.
aarhundredes kirkelige historie. Særlig vendte han sig mot
oplysningen. Resultatene av disse studier nedla han i to skrifter,
som utgjør hans hovedverker, nemlig »Oplysningens tidsalder,
dens religiøse ideer i deres historiske oprindelse og karakter«
(Kr.a 1886) og »Rationalismen i dens historiske sammenhæng
med det 18. aarhundredes oplysning« (Kr.a 1891). De danner
et sammenhængende hele og er Christen Bruns vigtigste ydelse.
De hviler paa et ret indgaaende studium av oplysningstidens
litterære hovedrepræsentanter ute i Europa og av den da fore-
liggende litteratur. Det var, saavidt jeg vet, den første utfør-
ligere monografi paa nordisk sprog over dette vigtige avsnit av
den nyere aandshistorie, og forfatteren erhvervet sig ved dem
et godt navn som kirkehistoriker baade her hjemme og i det
øvrige norden.

Imidlertid stanset Christen Brun ikke op med dette. Fra
pietismen og oplysningen vendte han sig til andre religiøse
strømninger som har sat merker i det nyere kirkeliv. TI 1895
utga han en temmelig utførlig monografi over »Methodismens
oprindelse og væsen«< og i 1902 et noget mindre skrift om »Bap-
tismens historie<. I disse kom han ogsaa til at berøre de nor-
diske landes sektbevægelse, og dermed førtes han ind paa stu-
diet av de norske vækkelsesstrømninger efter Hauges tid. Som
resultater derav er, foruten enkelte artikler i »Kirkeleksikon
for nordens, særlig at nævne hans avhandling om »Den lam-
mersske bevægelse<, som blev offentliggjort i »Norsk teologisk
tidsskrift« 1904 og ogsaa utkom som eget skrift (1905).

Desværre kom Christen Brun ikke til at fortsætte videre
paa denne vei. Dels la vel bispeembedet, hvortil han blev ut-
nævnt 1906, sterkere beslag paa hans tid. Dels blev vistnok
hans interesser optat av de kirkelige brytninger, hvori han nu
stedse mere blev en forgrundsfigur. Han stod i de sidste aar
som en av lederne for den teologisk konservative kirkeleir og
for det parti som saa redningen for dens interesser alene i kirkens
frigjørelse fra staten. Av disse brytninger var hans litterære
arbeide i de senere aar paatagelig bestemt. Men karakteristisk
for den historiske interesse som aldrig slap ham, kom ogsaa dette
til at gi sig utslag særlig i kirkehistoriske studier. En frugt
av disse var bl. a. de to avhandlinger »Luthers lære om daaben<

og »Luthers lære om nadveren« som han i aarene 1908 og 1910
offentliggjorde i »Norsk teol. tidsskr.<«. De tør vistnok sees som
en efterklang av de brytninger om sakramentene der knyttet sig
til den saakaldte professorstrid. I sammenhæng med spørsmaalet
om kirkens frigjørelse fra staten stod hans avhandling om »De
bergenske kirkers økonomi« i samme tidsskrift for 1912. Det
samme gjaldt visstnok ogsaa hans sidste studier som var viet
religionsfrihetens historie. Det arbeide som han derom efterlot
- sig, og som er under utgivelse, har jeg desværre ikke faat anled-
ning til at se.

Som man.ser et ganske omfattende forfatterskap. Særlig i
betragtning av forfatterens optathet med praktiske gjøremaal
vidner det om en videnskabelig interesse og granskerflid som
ikke hører til det vanlige, men som vi maatte ønske at finde
hos mange av vore embedsmænd og andre av det praktiske livs
mænd. Det vidner ogsaa om en historisk indsigt og forskerevne
som avtvinger respekt, og likesaa om en betydelig evne til klar
og frisk almenforstaaelig fremstilling. Svakheter ved Bruns
forfatterskap findes der visselig, særlig fra et strengere viden-
skabelig synspunkt set. Synderlig av nyt og ukjendt historisk
stof har det ikke bragt for dagen. Nyt syn paa kjendte ting har
det heller ikke egentlig bragt. For en del er det tvertom beher-
sket av nu forældede synsmaater. Særlig gjælder det hans
skrifter om pietismen, oplysningen og rationalismen. Ikke blot
kommer det konfessionelle standpunkt hvorfra han vurderte tin-
gene, her særlig sterkt frem. Men de er ogsaa rent historisk set
nu i mangt forældet. Naturlig nok, de mange nyere undersøkelser
av Ritschl, Tröltsch og andre som har kastet nyt lys over prote-
stantismens utvikling, var jo mestendels ukjendt da Christen
Brun skrev om disse ting. Stundom merker man ogsaa at for-
fatteren har levet avsides og har hat vanskelig adkomst til den
allerede foreliggende litteratur.

Men med alt dette kan man ikke frakjende Bruns forfatter-
skap en videnskabelig betydning. Utfra sine forutsætninger og
utfra det ham tilgjængelige materiale har han virkelig forsøkt
at trænge selvstændig ind i tingene. Han har ikke nøiet sig
bare med andenhaandsviden, men i adskillig utstrækning gaat
til selve kildene. Hans senere skrifter syner at han søkte at
følge med ogsaa i den nyere videnskabelige forskning, og at han
har gaat ind paa dens problemer. Særlig i avhandlingen om den

lammersske bevægelse har han ogsaa bragt vor hjemlige kirke-
historieforskning en virkelig berikelse. Det var derfor ikke
uten grund at Christen Brun tilhørte dette selskap. I vor kirke-
historiske forskning efterlater han sig et agtet navn.

Mindetale over prof. dr. Friedrich Robert Helmert

holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 25de januar 1918
av
O. E. SCHIØTZ.

15. juni ifjor mistet vort selskap en av sine utenlandske
medlemmer, idet professor Helmert da avgik ved døden. Pro-
fessorHelmert var født i Freiberg i Sachsen 31. august 18483, saa
at han ved sin død opnaadde en alder av 74 aar. 1868 tok han.
doktorgraden over et geodætisk problem »Studien Uber rationelle
Vermessungen<. Efter nogen tids ansættelse ved Observatoriet
i Hamburg blev han i 1872 professor ved den Tekniske Høiskole
i Aachen. Under sit ophold her utviklet han en livlig litterær
virksomhet; en hel række opsatser i forskjellige tidsskrifter over
geodætiske emner skriver sig fra denne tid. I aarene 1880 og 1884
utkom hans hovedverk: »Die Theorien der höheren Geodåsiec,
for hvilket han høstet megen anseelse. Da general Baeyer døde
i 1885, blev derfor Helmert overdraget ledelsen av det Geodætiske
Institut ved Potsdam, og da dette litt senere i 1886 blev sat i for-
bindelse med Centralbyraaet for den internationale jordmaaling,
blev Helmert av den Internationale Forening valgt til bestyrer av
centralbyraaet. Som saadan fungerte han like til sin død. Som
bestyrer av byraaet har Helmert dels selv utført dels ledet en
hel række forskjellige arbeider. Det første arbeide han forela
den internationale jordmaaling, vedrørte bestemmelsen av lod-
linjens avvigelse paa forskjellige steder av jorden; av disse arbei-
der foreligger nu 5 hefter. I undersøkelserne over de smaa for-
andringer jordaksens stilling undergaar i jordens indre, har
Helmert hat en væsentlig andel. Det store antal relative bestem-
melser over tyngdekraften som man i den senere tid har utført

væsentlig ved hjælp av v. Sternecks pendelapparat, har Helmert
likeledes bearbeidet og beregnet accelerationens avhængighet av
bredden, samt derav jordens flattrykning. I anledning av en
absolut bestemmelse av tyngdekraftens acceleration i Potsdam ut-
gav han i 1898 »Theorie des Reversionspendels<. Disse iagt-
tagelser over tyngdekraften har han benyttet for at dra slutninger
angaaende jordskorpens konstitution, om berettigelsen av Pratts
hypotese. Hans sidste arbeide om dette problem findes i 6te
bind, 1910, av Enzyklopådie der mathem. Wissenschaften under
titlen »Die Schwerkraft und die Massenverteilung der Erdec.
Professor Helmert blev medlem av vort selskap i 1907.

Mindetale over prof. dr. J. A. Knudtzon
holdt i den hist.-filos. klasses møte den 22de februar 1918

ALEXANDER SEIPPEL.

Det er alt over et aar siden professor Jørgen Alexander
Knudtzon gik bort. At vi først nu sender ham vor avskedshilsen
i denne forsamling, har sin grund i tilfældige omstændigheter,
ikke i likegyldighet eller mangel paa forstaaelse av hans betyd-
ning for videnskapen. For det tror jeg alle her er enige om, at vi
i ham har mistet en av vore betydeligste mænd, en av de aller-
største videnskapsmænd vort land har frembragt. Naar hans
navn ikke er saa kjendt som man efter dette skulde vente, saa
kommer det av at hans gjerning laa noget langt borte fra den
slagne landevei; det var assyriologien, en av de yngste grene paa
sprogvidenskapens altid spirende træ, han hadde valgt til sit
hovedstudium. I denne videnskap var han hjemme som faa —
han var, som den fremragende assyriolog Delitzsch har uttalt, »et
av de med assyriologiens fremskridt uadskillelig forbundne
navnex, ja det er neppe for meget sagt at han var den grundig-
ste og paalideligste av alle forskere paa dette gebet. Som bevis
herfor behøver jeg bare at nævne hans utgave av Tell-el-Amarna-
tavlerne, den berømte samling av breve paa lertavler fra for-

skjellige for-asiatiske fyrster til kongerne i Ægypten omkring
midten av det andet aartusinde før Kristus. Disse breve blev
fundne i landsbyen el-Amarna i Ægypten i 1888 og delvis utgit
av flere assyriologer. Knudtzon undersøkte alle tavlerne paany,
og resultatet av hans granskning var en utgave som stillet alle
andres arbeide aldeles i skyggen. Jeg tror neppe der i hele
verden eksisterer, eller har eksistert, nogen utgave åv ind-
skrifter, bøker eller andet sproglig materiel som er i den grad
til de mindste detaljer korrekt og paalidelig som denne professor
Knudtzons gjengivelse av Amarna-tavlerne. Den staar der som
et uforligneligt monument over samvittighetsfuld flid og filolo-
gisk grundighet.

Hvad der gjorde at Knudtzon og ingen anden kunde tilveie-
bringe et saadant verk, var hans fænomenale akribi — hans vid-
underlige nøiagtighetssans. Den var en grundegenskap hos
ham. Alt hvad der kom under hans hænder av sproglige emner
gransket han til bunds — han kunde ikke la det være — og over-
alt fandt han noget at forbedre og rette. Engang hadde en bok-
trykker sendt ham nogen græske tekster til gjennemsyn; de
skulde bare brukes til skriftprøver, og Knudtzon skulde kon-
trollere at der ikke var nogen iøinefaldende type- eller trykfeil i-
dem. Men han tok sig for at gjennemgaa dem tekstkritisk og
foreslog forskjellige tekstrettelser. Disse hadde boktrykkeren
naturligvis ingen bruk for, men Knudtzons konjekturer var geni-
ale. Dette nævner jeg bare som et karakteristisk eksempel; men
ellers var hans korrigerings-iver til stort gavn for den semitiske
sprogvidenskap. Især fik den hebraiske grammatik nyde godt
derav. Han gjennemgik Gesenius's lærebok kritisk fra ende til
anden, fandt en mængde ting at rette, og bramfri som han var,
sendte han i al stilhet sine forbedringer til utgiveren, professor
Kautzsch, som var glad ved at kunne opta dem i en ny utgave av
grammatiken. Kautzsch talte ofte om hvor stor pris han og
andre hebraister i Tyskland satte paa disse rettelser.—Forresten
leverte Knudtzon i forskjellige tidsskrifter en række kritisk-
filologiske avhandlinger, og forfattet desuten en utførlig mono-
grafi over perfektum og imperfektum i hebraisk. Dette var hans
avhandling for doktorgraden. Som alt andet fra hans haand
vidner den om hans sterke kritiske sans og omhyggelige arbeids-
maate.

Knudtzon fik ikke helt fuldført sit store verk Amarna-
tavlerne. Heldigvis var han dog færdig med den vigtigste del
derav, tekstutgaven, da den sygdom som tilslut skulde lægge ham
i graven, begyndte at ta overhaand; men fortolkningen maatte
han for største delen overlate til andre. At han imidlertid ogsaa
var en dygtig og fin fortolker, viser hans andet hovedverk:
» Assyrische gebete an den sonnengott«. Det var en stor samling
assyriske tekster med kommentar og oversættelser, og er en av
de ypperste frembringelser paa den assyriske sprogvidenskaps
omraade.

Det vilde være feilagtig, om man mente at det blot var Knudt-
zons vistnok i og for sig geniale nøiagtighetssans som gjorde
ham til den store sprogforsker han var. I virkeligheten var han
ogsaa en søkende aand, et opdagergeni. Mellem Amarna-tav-
lerne, som han gav ut, fandt han nogen som syntes ham at fremby
en ganske anden sprogtype end de øvrige. Han gransket og
sammenlignet, og fandt ut at det maatte være et sprog av indo-
europæisk rot de var skrevne i. Sophus Bugge og Torp gav ham
medhold, og han la sit fund frem i et skrift som han kaldte: »Die
zwei Arzawabriefe«. Det var i 1902. Senere har man i Lilleasien
fundet en række lignende indskrifter, som stammer fra det i For-
asien paa den tid vidt utbredte og ogsaa fra det gamle testamente
velkjendte folk Hettiterne. Weidner, Hrozny og andre har gran-
sket disse indskrifter, og tildels søkt at paavise indo-europæisk
. Sprogstof i dem; men noget sikkert resultat er man endnu ikke
kommet til. Kun hvad Knudtzon fandt og la frem, staar fast;
derom er der enighet blandt alle som kjender noget til disse
forskninger.

Det var et følelig tap for videnskapen at professor Knudt-
zon saa tidlig blev revet bort fra sin gjerning. Men hvad han fik
gjort var stort og vil aldrig kunne glemmes.

Lat os ære hans minde!

Mindetale over dr. Jørgen Brunchorst
holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 8de mars 1918

av”

J. HOLMBOE.

Selskapets medlem, minister i Rom, dr. Jørgen Brunehorst
avgik ved døden den 19de mai ifjor. Hans livsbane fik et forløp,
som meget avviker fra hvad der falder i de fleste videnskaps-
mænds lod. Han blev ingen gammel mand, men hvad han har
utrettet til fremme av norsk kulturliv vil bevare hans navn til
sene tider. He

Hans virksomhet spændte over mange, vidt forskjellige om-
raader. I dette selskap er det hans gjerning som videnskaps-
mand og ikke mindst hans grundlæggende arbeide til fremme av
videnskabelig forskning og kundskap vi vil mindes.

Han var født i Bergen 1862 og tilhørte en gammel bergensk
handelsslegt, hvis sidste mandlige medlem han var. Til Bergen
er ogsaa hans videnskabelige. livsgjerning først og fremst
knyttet.

Allerede inden han i 1880 blev student, hadde botaniken
fanget hans interesse. Hans herbarium, som nu er indlemmet
i Bergens museums samling, viser at han allerede i skoledagene
og som ung student ivrig botaniserte i Bergens omegn og anden-
steds, og at han tidlig hadde et indgaaende kjendskap til Norges
flora.

Hans interesser samlet sig dog snart om plantefysiologien,
som dengang i Norge var i høi grad forsømt, og under flere
længere ophold i Tyskland i første halvdel av 80-aarene studerte
han plantefysiologi og plantepatologi hos saa fremragende
lærere som Sachs, Frank og Pfeffer. Et aars tid var han ogsaa
ansat som Pfeffer's assistent ved det botaniske institut i
Tiibingen. Ar

I denne periode offentliggjorde han en række smaa, men høit
ansete plantefysiologiske og plantepatologiske avhandlinger.
Disse arbeider viser Brunchorst som en skarpsindig, eksakt for-
sker, og de har git værdifulde bidrag til forstaaeisen av vigtige,
dengang litet kjendte spørsmaal. Især hans undersøkelser over

galvanotropismen og over nogen eiendommelige knolddannelser
paa- roten hos forskjellige løvtrær citeres endnu stadig i haand-
bøkerne.

I 1886 tok han doktorgraden ved Heidelbergs universitet og
iste juli samme aar blev han ansat som konservator ved Bergens
museum. I de første aar efter at han hadde tiltraadt denne stil-
ing, fortsatte han sit videnskabelige forfatterskap og offentlig-
gjorde en række værdifulde botaniske avhandlinger, især over
forskjellige vigtigere 'plantesygdomme.

Efter nogen faa aars forløp ophørte dog Brunchorst's selv-
stændige videnskabelige produktion. Grunden hertil var at han
-efterhaanden stadig mere blev optat av andre gjøremaal og først
og fremst av arbeidet for museets utvikling. Allerede i 1889 blev
han museets »intendant< og fik som saadan det daglige tilsyn
med dets økonomi og administration, i 1891 blev han tillike
bestyrelsens sekretær, og fra 1901 blev hans stilling utvidet til
en direktørstilling.

I de 20 aar Brunchorst virket ved Bergens museum, utførte
han sit livs store videnskabelige bedrift. Dette arbeide var ikke
av litterær art. Det bestod i utviklingen av en stor videnskabelig
institution, som under hans ledelse vokste frem til at faa en langt
større betydning for Bergens og landets kulturliv end tidligere.

Brunchorst indsaa klarere end de fleste betydningen av, at
videnskabelig kundskap og forstaaelse spredes ut til de videst
mulige kredser av befolkningen. Paa en tid, da der her hjemme
endnu var liten interesse for at museernes samlinger skulde
komme ei større publikum til nytte, optraadte han med styrke til
fordel for denne sak.

I Brunchorst's funktionstid blev museets lokaler betydelig ut-
videt, bibliotek og samlinger sterkt øket, det aarlige budget fler-
doblet, en betydelig legatkapital knyttet til institutionen. Den
lille beskedne »Aarsberetning<« utviklet sig hurtig til en omfangs-
rik »Aarbok<, som hvert aar bragte en række videnskabelige
arbeider av museets egne saavelsom av andre videnskapsmænd.
Samtidig blev en række nye virksomheter tat op.

Ved opstillingen av museets samlinger efter den store ut-
videlse av lokalerne omkring aarhundredskiftet blev moderne
utstillingsprineipper gjennemført i en utstrækning som dengang
neppe ved noget andet norsk museum. Stor omhu anvendtes

for at gjøre den utstillede typesamling mest mulig oversigtlig og
lærerik for de besøkende.

Men Brunchorst søkte tillike at naa frem til et større publi-
kum end det som av egen drift besøker museets samlinger. Han
utfoldet en betydelig virksomhet som populær foredragsholder
og forfatter. Han har skrevet talrike artikler og flere høit
skattede populære bøker av biologisk indhold. Allerede i 1887
blev efter hans initiativ tidsskriftet »Naturen« overtat av museet,
og med ham som redaktør kom dette tidsskrift til at spille en
stor rolle som et organ for den naturvidenskabelig interesserte
almenhet her i landet.

Overhodet maa den utvikling museet gjennemgik i Brun-
chorst's tid betegnes som meget betydelig efter norske forhold.
Og denne utvikling skyldtes for en meget væsentlig del hans
maalbevisste, energiske arbeide, hans evne til at drive igjennem
de saker han arbeidet for, hans raadsnarhet naar det gjaldt at
overvinde vanskeligheter av enhver art. Ogsaa andre har hat
stor andel i de resultater som blev opnaadd, og deres fortjenester
bør ikke undervurderes. Men den hele utvikling er dog sterkt
præget av Brunchorst's synsmaaier og av hans kraftige person-
lighet.

Brunchorst's interesser spændte vidt, og hans arbeidsevne
syntes ubegrænset. Paa samme tid som han utførte sit grund-
læggende arbeide for museet, bidrog han ogsaa paa andre om-
raader virksomt til utviklingen av sin bys og sit lands kulturliv.
Sammen med daværende adjunkt Gerhard Gran startet han i
1890 tidsskriftet »Samtiden<, og han var et meget virksomt med-
lem av styret for »Den nationale scene«, Bergens offentlige
bibliotek og andre kulturelle institutioner. Med stor dygtighet
repræsenterte han i to perioder Bergen paa Stortinget.

Det kom sikkert overraskende for de fleste, at Brunchorst
i 1906 søkte avsked fra sine stillinger ved museet og forlot den
virksomhet som han var saa usedvanlig skikket for.

I de sidste 11 aar av sit liv tjente han sit land i en række
vigtige stillinger, som generalkonsul og ministerresident i Hava-
na, som medlem av den norske regjering, som Norges gesandt i
Stockholm og senest i Rom.

Ogsaa i disse stillinger har han indlagt sig betydelige for-
tjenester, men hans minde i fremtiden vil dog først og fremst
være knyttet til den gjerning han, i sine kraftigste arbeidsaar,

utførte ved Bergens museum. Han vil altid komme til at staa for
bevisstheten som en av de mænd hvem denne institution først
og fremst skylder sin vekst og sin nuværende betydning.

Faa mænd har i vort land utrettet saa meget til fremme av
det videnskabelige liv som Jørgen Brunchorst. Herfor vil vi
mindes ham med tak.

Jeg vil be de tilstedeværende hædre hans minde ved at
reise Dem.

Mindetale over prof. C. Christiansen

holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 8de mars 1918
av

L. VEGARD.

Professor ved Kjøbenhavns universitet U. Christiansen
— mangeaarig medlem av vort selskap —, avgik ved døden den
28de novbr. ifjor, i en alder av 74 aar.

Med ham er en fremtrædende skikkelse blandt Nordens fysi-
kere vandret bort.

De fleste vil kanske fortrinsvis sætte hans navn i forbindelse
med hans lærebøker i fysik, der er almindelig benyttet og skattet
ved alle Nordens universiteter, og de har endog i ikke ringe ut-
strækning vundet indpas utenfor Skandinavien, da navnlig i
Tyskland; men professor Christiansen var fremfor alt den origi-
nale forsker, hvis navn er knyttet til en række betydningsfulde
opdagelser inden fysikken. Allerede som ganske ung, i 1870,
vandt han verdensry ved opdagelsen av den anomale dispersion,
en opdagelse av grundlæggende betydning for forstaaelsen av
lysets forhold til materien.

Senere har Christiansen beskjæftiget sig med en række
problemer, væsentlig eksperimental-undersøkelser, og han lægger
her altid for dagen stor originalitet og en sikker iagttagelses-
evne.

Av hans øvrige arbeider kan nævnes hans konstruktion av
vandstraalepumpen i 1872 — og et stort systematisk arbeide

»Krystallografisk-optiske undersøkelser«, som han foretok sam-
men med prof. H. Topsøe. Dette arbeide, sammen med op-
dagelsen av den anomale dispersion, blev belønnet med det
danske videnskapsselskaps guldmedalje.

Meget bekjendt er hans arbeider over legemers varmeled-
ningsevne. De av ham konstruerte apparater er forlængst blit
klassiske, og findes indtat i de fleste fysikalske haandbøker
verden over. I en avhandling om »Absolut maaling av utstraa-
lings- og indsugningsevne, fra 1883 gir Christiansen den første
bestemmelse i absolut maal av det absolut sorte legemes utstraa-
ling, og i et derpaa følgende arbeide »Varmeutstraalingens av-
hængighet av overflatens form<, gir han, ved enkle instruktive
forsøk, forklaringen paa det længe diskuterte, men tidligere uop-
klarede forhold, at ridsede flater straaler mere end glatte.

Av særlig interesse er hans bemerkning om at man kan
forme overflaten slik at den straaler som et sort legeme, og
skjønt han ikke uttrykkelig nævner den av W. Wien angivne,
og senere saa bekjendte hulrumsform, saa har han dog været
den første til at erkjende muligheten av at faa frem sort straa-
ling, ved at gi straalekilden en passende form.

Omkring 1890 vender Christiansen sig, ved sine under-
søkelser over atmolysen, mot en anden klasse av fænomener,
idet han beskjæftiger sig med de love der styrer gasarternes
gjennemgang gjennem trange kanaler. — Han varierer tver-
snittet paa bekjendt maate, og viser, at med indsnævring av tver-
snittet under en viss grænse indtrær helt andre love end de der
gjælder større aapninger. Dette var vistnok kjendt før, men C.
har fortjenesten av nøie at ha undersøkt grænseovergangene.

Disse undersøkelser har tillike en særlig betydning, idet det
var ved at forfølge disse videre at prof. Christiansens efterfølger,
prof. Martin Knudsen, blev ledet til sine berømte under-
søkelser over luftarters forhold ved meget lave tryk.

I de senere aar fra 1894 like til kort før sin død var Christi-
ansen særlig optat av en række indgaaende undersøkelser over
oprindelsen til berørings- og gnidningselektriciteten. Dette er
et overmaade vanskelig arbeidsfelt, idet fænomenerne her er
yderst variable og avhænger av de mindste forandringer av
overflaten. — Han har her samlet en rigdom av iagttagelser og
et stort materiale, der vil kaste lys over disse forhold. Hans
arbeider herover blev i 1912 belønnet med Ørsteds-medaljen.

Det vil ikke være mulig i den tid som her staar til min
raadighet, at kunne gi et fuldstændig billede av denne store for-
skers videnskabelige virksomhet. Hvad der fremfor alt vil staa
som et varigt monument over hans virke, er hans opdagelse av
den anomale dispersion. Hans opdagelse bestaar i paavisningen av
at et prisme av fuchsin vil gi et spektrum hvor rækkefølgen av
farverne er omvendt av hvad man finder ved de gjennemsigtige
legemer.

Betydningen av opdagelsen ligger i at det ledet til en fuld-
stændig teori, der foruten at gi lovene for og aarsakerne til selve
dispersionsfænomenerne samtidig viste at disse fænomener
stod i nøie kausal forbindelse med absorptionsforholdene.

Det gik Christiansen som det gik Ørsted, at det blev ikke
ham selv som opdager av den grundlæggende effekt der kom til
at utdra de fulde konsekvenser. Dette er senere gjort av mænd
som Sellmeier, Kettler, Helmholtz, og senere er teo-
rien utviklet paa helt moderne grundlag av Lorentz, idet han
paa den ene side bygger paa Maxwells lysteori, og paa den anden
side antar, at materiens indflydelse beror paa medsvingninger av
elektroner som findes bundet til atomer og molekyler, og vi
kan si at Christiansens opdagelse har git støtet til et av de
smukkeste og interessanteste avsnit indenfor læren om lys og
materie. ;

Christian Christiansen blev født 9de okt. 1843 i
Lønborg ved Tarm i Jylland. Han blev student i 1861, cand.
mag. i 1866. Han var 1873—1882 lærer i fysik ved Søofficer-
skolen, i 1876 blev han tillike docent i fysik ved Polyteknisk
læreanstalt og Landbrukshøiskolen, og blev i 1886 professor i
fysik ved Universitetet, en stilling han indehadde til 1912.

Han blev betrodd en række vigtige hverv og tildelt mange
videnskabelige udmerkelser. Han blev medlem av Videnska-
bernes Selskab i Kjøbenhavn i 1875, og er senere blit medlem av
videnskapsselskaperne i Kristiania, Upsala og Stockholm, og av
det Physiographiske selskap i Lund, av det Physikalsk-medi-
cinske selskap i Erlangen. Han blev utnævnt til dr. med. honoris
causa ved Kjøbenhavns universitet 1894, og dr. juris ved Glas-
gows universitet 1896.

Ved hans død har fysikken mistet en av sine betydeligste,
ihærdigste dyrkere.

Mindetale over prof. dr. Carl Rabl
holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 19de april 1918

K. E. SCHREINER.

Juleaften døde i Leipzig professor i anatomi Carl Rabl.
Med ham har den anatomiske forskning mistet en av sine førere,
Leipzigeruniversitetet en av sine første lærerkræfter og vort
selskap et av sine berømteste medlemmer.

Rabls livsløp er i korthet følgende: Han blev født 2. mai 1858
i Wels i Østerrike, hvor hans far var en anset læge. Efter at ha
avsluttet sit medicinske studium i 1882 blev han straks lste
prosektor i anatomi i Wien. I 1885 kaldedes han til ekstra-
ordinær professor i Prag, blev allerede aaret efter ordinarius
og virket i denne stilling til 1904, da han mottok kaldelse til at
overta stillingen efter His som leder av det anatomiske institut
i Leipzig.

Rabl hørte til de lykkelige naturer som alt fra sin tidligste
ungdom er fuldt klar over sit livs maal og sine specielle anlæg,
og hvis hele livsvirke danner en ubrutt linje fremover mot det
engang satte maal. Det var de store grundlæggende spørsmaal i
morfologien som fyldte Rabl, og som han søkte at kaste lys over
ved sine undersøkelser. Vi skylder ham banebrytende arbeider
over celledelingen, kromosomenes kontinuitet, kimbladdannelsen,
celledifferentiationens væsen og lover, kjønscellenes modning,
pattedyreggets første utvikling, lemmenes oprindelse inden
hvirveldyrstammen og mange andre. — Det som udmerker alle
Rabls arbeider, er først og fremst deres beundringsværdige nøi-
agtighet, den til de mindste enkeltheter indtrængende analyse.
Dernæst deres knappe, krystalklare form og deres vækkende
tankerigdom. Med geniets lykkelige evne formaadde han at
kaste nyt lys over alle de spørsmaal han tok op til behandling.
Flere av hans arbeider vil altid regnes til de klassiske inden ana-
tomien.

Rabl var ikke bare den store forsker, han var ogsaa en frem-
ragende institutleder og lærer. Under Rabls ledelse var det ana-
tomiske institut i Prag vokset op til en mønsterinstitution, hvis

samlinger hadde faat europæisk ry. Da han i 1904 kom til
Leipzig, fandt han der et litet hensigtsmæssig institut, hvis
samlinger langtfra tilfredsstillet hans krav. Med hele sin
utrættelige arbeidskraft kastet han sig straks over institutets
reorganisation, og efter faa aar hadde han ogsaa av dette skapt
et av Tysklands bedste. Og hele anatomiundervisningen blev med
hans komme til Leipzig ogsaa omorganisert. Nye dygtige kræfter
blev knyttet til institutet. Selv var Rabl en ypperlig lærer. Hans
mundtlige fremstilling var like klar som hans stil, pointrik, fuld
av træffende bemerkninger. Fremstillingen livlig og i høi grad
vækkende. Virkningen av foredraget blev øket ved Rabls evne
til i løpet av kort tid at trylle frem paa tavlen de vakreste plasti-
ske billeder av menneskelegemet og alle dets deler. For de unge
studenter saa det ut som en lek med farvede kridtstykker. I virke-
ligheten laa det dog bak denne lethet aarelangt arbeide ved kunst-
akademiet i Wien.

Rabl hadde et mundheld om sig selv som bedre end mange
ord karakteriserer ham: »Jeg har altid holdt mig for god til at
gjøre halvt arbeide«. Han var ogsaa i sin færd først og fremst
det helstøpte menneske. I alle livets forhold gjaldt for ham: alt
eller intet. Han krævet meget av sine underordnede og sine
elever, og han var ikke av dem som la haanden imellem, naar han
fandt at deres arbeide ikke holdt maal. Men mest krævet han av
sig selv. Hans forskertrang var som en altopslukende lidenskap
efter at finde frem til klarhet og sandhet. Fra hans person gik
det ut liksom en elektriserende kraft, som meddelte sig til alle
hans omgivelser. I hans laboratorium var der ingen forskjel
mellem hverdag og søndag og liten pause mellem aften og morgen.

En nær ven og kollega av Rabl sa om ham ved hans baare:
Ein Lebenskiinstler war Rabl nicht. Og heri hadde han ret.
Forskningen var for Rabl livet, livets indhold og mening. Det
som holdt ham borte fra arbeidet, som adspredelser og rekreation,
betød for ham bare tapt arbeidstid. Hvor optat han end var i sit
eget forskningsarbeide, hadde han dog altid tid tilovers for sine
elever og dem som søkte hans raad og hjælp. Hans død var et
uerstattelig tap for alle dem som hadde den lykke at staa ham
nær. Hans elever og venner vil altid regne samværet med ham
blandt sit livs rikeste og værdifuldeste minder.

Mindetale over rektor dr. philos Alf Lowum.
holdt i den hist.-filos. klasses møte den 13de september 1918

OSCAR ALBERT JOHNSEN.

Rektor dr. philos. Alf Andreas Nicolai Lowum var født i
Kristiania 1853. Han blev student i 1870 fra Kristiania katedral-
skole og fuldendte i 1879 filologisk embedseksamen (gruppe I og
IV, latin, græsk, engelsk og fransk) med karakteren laudabilis.
Siden 1875 virket han som lærer ved Gjertsens skole og knyttedes
i 1881 til Otto Anderssens skole, hvor han senere blev inspektør
og medbestyrer. I 1901 blev han bestyrer og i 1903 rektor ved den
første 3-aarige kommunale middelskole, hvilken stilling han inde-
hadde til 1916, da han tok avsked efter i nogen tid at ha været
permittert paa grund av svækket helbred.

Som skolemand nød dr. Lowum stor anseelse. Han var en
dygtig lærer, navnlig i latin og fransk, hans undervisning var
paa én gang grundig og instruktiv, han forstod som faa at vække
sine elevers interesse for de fag han underviste i, og navnlig blev
læsningen av den klassiske litteratur under hans veiledning en
kilde til virkelig aandelig berikelse. Hans latinske stiløvelser for
middelskolen og gymnasiet, som utkom i 1890, var i sin tid almin-
delig benyttet, og betegnedes av skolemænd som udmerkede.

Hvad der gav rektor Lowums praktisk-pædagogiske virksom-
het dens solide grundlag og løftet den op over det gjennemsnit-
lige og rutinemæssige, var hans store kundskapsfylde og sterke
litterære og videnskabelige interesser. Dr. Lowum blev aldrig
som saa mangen en lærer en blot og bar sliter i skolens tjeneste,
han forsømte ikke over skolegjerningen at utvikle sin aand gjen-
nem fortsat studium av litteratur, historie og filosofi, og ved siden
av den klassiske litteratur var det navnlig fransk aandsliv og
fransk historie han holdt mest av at granske. Paa dette omraade
har han, trods skolegjerningen, levert bidrag av videnskabelig
værdi.

Som frugt av en studiereise til Frankrike som Lowum fore-
tok med offentlig understøttelse i aaret 1889, utgav han i 1891
»Den franske latinskole med særlig hensyn til dens klassiske
undervisning<. Efter en indledende historisk oversigt over den

klassiske undervisnings utvikling i de franske skoler indtil 1870,
gir han i dette arbeide en orienterende fremstilling av den davæ-
rende latinskoles organisation i Frankrike, gjør derefter indgaa-
ende rede for den klassiske undervisning ved de franske skoler til
og med 1889, og omtaler særskilt reformerne efter 1870. I et til-
lægskapitel drøfter han den klassiske undervisnings stilling ved
vor egen høiere almenskole. Boken, som vakte opmerksomhet, da
den utkom, vil den dag idag kunne læses med interesse og ut-
bytte. Fremstillingen er grei og præget av sakkundskap.

Et langt større og betydeligere arbeide er Lowums omfangs-
rike avhandling om »Den franske oplysningstids pædagogiske
ideer (1762—1789). Bidrag til belysning av det 18. aarh.s kultur
og aandsliv«, som utkom i 1899 med bidrag av den Letterstedtske
forenings norske avdeling. Dette verk er et i flere henseender
betydningsfuldt arbeide, resultatet av mange aars flittig gransk-
ning. Paa grundlag av et omfattende studium av den derhen
hørende litteratur og av originale dokumenter gir forfatteren en
indgaaende skildring av oplysningstidens pædagogiske ideer, som
de fremtræder i parlamentaristernes skoleplaner, i oplysnings-
filosofernes opdragelsessystemer og i de praktiske skolemænds
reformforslag, og ledsager den med en indgaaende fremstilling
og kritik av de bestaaende skoler i datiden. De specielle under-
søkelser i denne bok er mere metodisk utført end vanlig i ældre
pædagigisk litteratur, og samtidig har forfatteren paa en i det
hele tiltalende maate forstaat at tegne det aandelige mileu, hvorav
tidens pædagogiske ideer vokser frem. Selv understreker han
meget sterkt, at »den pædagogiske historie er ikke blot sær-
historie, men ogsaa et betydningsfuldt led i den almindelige
kulturhistorie«.

Lowums verk om den franske oplysningstids pædagogiske
ideer er den første avhandling av pædagogisk art, som er kjendt
værdig til at forsvares for doktorgraden ved vort universitet.
Det var ogsaa den, som nærmest gav anledning til, at rektor
Lowum i 1903 blev valgt til medlem av Videnskapsselskapets
historisk-filosofiske klasse.

I den senere del av sit liv syslet dr. Lowum med studier over
dansk-norsk pædagogisk litteratur og historie i det 18. aarh., og
han har vistnok tænkt paa at skrive et arbeide med emne fra dette
tidsrum, maaske en paralel til det store verk om den franske op-
lysningstid; han har efterlatt sig en samling excerpter fra Hol-

bergs skrifter m. m., som kunde tyde paa en saadan plan; men
han naadde ikke utover en begyndende indsamling av momenter.
Rektorstillingen la mere og mere beslag paa hans arbeidskraft,
og i de sidste aar traadte sygdom til. Den 3. april 1918 avgik han
ved døden 65 aar gammel. Han vil mindes av talrike elever og
venner, som har lært at skatte ikke bare hans faglige dygtighet,
men ogsaa hans humane, fordomsfri tænkesæt og noble, fint
dannede personlighet. Rektor Lowum fortjener at erindres med
agtelse ogsaa av vort selskap, fordi han under en intens virksom-
het som praktisk skolemand fandt tid og kræfter til at samle
sig om et alvorlig videnskabelig arbeide. Han har derved git et
eksempel til efterfølgelse.

Mindetale over statsentomolog W. M. Schøyen

holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 20de september 1918
av

TH. MUNSTER.

Det var ikke uventet, at Schøyen den 8. mai å. a. døde, hen-
ved 74 aar gammel. Efterat han faldt for aldersgrænsen i 1912,
var han like rask og rørig som før, deltok i møter og diskussioner,
skrev i pressen som sedvanlig, hadde samme arbeidskraft som
før, og vi, hans venner, syntes bare det var synd han maatte
lægge op saa tidlig. Men efter et sygdomsanfald ifjor kom han
sig ikke igjen, og nu gik det noksaa fort nedover.

Wilhelm Maribo Schøyen tilhørte en gammel familie, som
længe hadde sittet paa slegtsgaarden Skøien i Søndre Odalen.
Hans far hadde allerede brutt ut og betraadt den juridiske vei, var
blit prokurator, da han overtok fædrenegaarden. Og av børnene
er ingen blit ved den; en av sønnerne blev landskapsmaler, en
officer, begge disse døde forholdsvis tidlig, og vor W. M. Schøyen,
som vistnok oprindelig hadde tænkt at overta gaarden, idet han
gjennemgik Aas høiere landbruksskole, blev videnskapsmand.
Jeg har altid tænkt mig, at det var slegtsarven og den paa landet
opvoksende mands trang til at faa et praktisk utbytte av sit

studium, som i forening med kjendskapen til hvor det var skoen
trykket hos landbefolkningen, som gjorde ham til vor første stats-
entomolog, den som først begyndte hos os at ta op kampen for
alvor mot landmandens, skogbrukerens og havedyrkerens utallige
fiender blandt insekterne.

Han var født 31. oktober 1844 i Grue i Solør, tok examen
artium i 1862, andeneksamen i 1863 og eksamen ved Aas høiere
landbruksskole i 1867. Han begyndte senere at studere medicin,
men forlot dette studium og kastet sig helt over entomologien,
specielt sommerfuglene, som var hans yndlinger. Han blev i 1884
konservator ved universitetets zool. museum og utviklet her en
stor virksomhet, han gjennemarbeidet og opstillet størstedelen av

- museets indenlandske insektsamlinger, som indtil da hadde været
spredt rundt omkring i forskjellige fra tid til anden erhvervede
mindre samlinger. Han bereiste i denne tid en stor del av
landet helt til det aller nordligste for at gjøre indsamlinger til
museet og offentliggjorde en lang række av avhandlinger om vor
insektfauna. Men ved siden herav ser vi av listen over hans
arbeider, at han begyndte mer og mer at kaste sig over den prak-
tiske entomologi. Allerede straks han var færdig fra Aas,
begyndte han at skrive populære avhandlinger herom, men da
ingen stilling fandtes for ham i dette fag, var det han gik over til
det videnskabelige arbeide; nu tok han det op igjen. I 1884 finder
han den for bygget skadelige lille orm Tylenchus Hordei (Bygg-
aalen), av Anguillulidernes familie, som han paaviser som en for
videnskapen ny art, som er bunden til bygg, og paaviser aaret
efter, at den ogsaa holder sig paa marehalmen, og nu kommer det
ene arbeide efter det andet om de skadelige insekter, deres biologi
og bekjæmpelse. For en stor del som følge av disse hans arbeider
og efter hans initiativ oprettedes 1891 stillingen som landbruks-
entomolog, og han ansattes i denne stilling ved siden av at han
fremdeles indehadde konservatorstillingen. Kravet om at man
skulde ha en i denne vigtige stilling som helt kunde ofre sig for
den, ledet til at der i 1894 oprettedes en stilling som statsento-
molog, og Schøyen var selvskreven til denne. Fra denne tid til
han i 1912 faldt for aldersgrænsen, var han helt optat med arbei-
det som saadan; da kom han paa sin rette plads. Utallige er de
reiser han gjorde i denne egenskap, og de forespørsler han har
besvaret fra alle landets egne, de gode raad han har git og de

værdier han har reddet. Mangen mand rundt i landet skylder
ham stor tak. Han var en nyttig mand for landet.

Resultatet av hans arbeide herefter er fremlagt i de beret-
ninger om skadeinsekter og plantesygdomme (ti ogsaa plante-
sygdommenes bekjæmpelse var underlagt ham) som han hvert
aar indgav til landbruksdepartementet, og som blev trykt og om-
delt. Her fremkommer han med mange nye træk av insekters
biologi og paaviser mange nye skadedyr. Han var ikke altid
saa lykkelig at faa autoriteterne med sig; han fremsatte allerede
i 1894 (sammen med prof. Wille) forslag om lov til bekjæmpelse
av berberisrusten, der som bekjendt gaar over paa græs og er en
av vore farligere plantesygdomme, men først i 1916 er der blit git
en saadan lov.

Han var medlem av dette selskap fra 1881 og saaledes en av
vore ældste medlemmer; desuten var han medlem av Entomolo-
giska föreningen i Stockholm, Pro Flora et Fauna Fennica i Hel-
singfors, Entomologischer Verein i Stettin og Association of
Economic Entomologists i Washington. Han var ogsaa ridder
av St. Olavs-ordenen.

Flere nye arktiske sommerfugle er opkaldt efter ham, saa-
ledes Schøyenia arctica Auriv. fra Novaja Semlja og Acidalia
Schøyeni Sp. Schneider fra Sydvaranger.

Schøyen var en god kammerat og trofast ven og lun, hygge-
lig reisefælle. Han var kunstnerisk begavet, tegnet smukt og
hadde en vakker tenor, hvormed han i gamle dage ofte ge
samværet. Vi vil mindes ham længe.

Mindetale over skolebestyrer BE. E. Bendixen

holdt i den hist.-filos. klasses møte den 18de oktober 1918
av
HARRY FETT.
Som paa saa mange andre omraader indtar Bergen ogsaa i
vor humanismes historie en særstilling. Denne er nemlig præget

av en lokalhistorisk forskning som gjennem aarhundreder er
drevet i yen.

Selv om sagatidens humanisme har været rik og mangesidig,
hvad biskop Haakons elegante breve med de klassiske citater og
reflektioner over livet og livsforhold vidner om, saa kommer det
mere stedegne bergenske, en bergensk traditionalisme paa
humanistisk grundlag først frem i de senere aarhundreder. Mattis
Størsson og forfatteren til » Bergens Fundats« straaler av renais-
sance-selvfølelse for sin by, som snart efter gir sig uttryk i en
bergensk rimkrønike. I Absalon Pedersøns kapitelbok har lokalt
- bergensk bysnak fra tiden sat sig et uforgjængelig mindesmerke.
Herluf Lauritzsøn, Mikkel Hofnagel, Klaus Fasting, Hildebrandt
Meyer, Kristian Olvik, Kristoffer Frimann, Lyder Sagen er
lokalforskere, som hver paa sin maate har skrevet om sin by
og alle samstemmer i kjærlighet og stolthet over den »berøm-
melige og navnkundige norske handelsstad Bergen<. Selv vor
humanismes store geni Ludvig Holberg sendte nede fra Kjø-
benhavn i sin Bergens-beskrivelse sin fødeby en vakker hilsen.

Dette er nødvendig at peke paa for at forstaa det centrale i
B. EFE. Bendixens forskning. Han fortsatte den traditionelle ber-
genske humanisme med dens sterke lokalhistoriske præg, og han
gaar naturlig ind i den lange række av forgjængere. Karakteri-
stisk er i saa henseende hans utgave av Hildebrandt Meyers
»Bergens beskrivelse«<, som han fylder med sine egne noter og.
optegnelser saaledes at disse er at betragte som et helt selvstændig
bidrag. Oplysninger føies til oplysninger, rettelser og nye indlæg
for at fuldstændiggjøre den gamle borgermesters bok. Saaledes
arbeidet i grunden alle de bergenske lokalforfattere; de bygger
paa den foreliggende » Fundats« og føier led paa led til av sit eget.
Saa arbeidet Mattis Størsson, Herluf Lauritzsøn, Hofnagel,
Edvardsen og Hildebrandt Meyer, ja, selv Ludvig Holberg i sin
Bergens beskrivelse. Det blev ogsaa den naturlige form for
Bendixen, og dette er ganske karakteristisk for styrken i den
bergenske traditionalisme. »Bergens historiske forening< var
da ogsaa i særlig grad Bendixens forening, og dens skrifter hans
organ. Gjæld og underskud tok ikke motet fra ham, og uttrætte-
lig var han i at virke for bergensk lokalforskning. Intet var
ham for smaat, naar det gjaldt hans »berømmelige og navn-
kundige« fødeby, alt hadde sin interesse, og maatte tas med. Det
er vel kanske saa, at der i denne forskning ikke spores noget av
den meget omtalte bergenske lyrik, og at den heller ikke eiet de

store vyer, men den hadde til gjengjæld den traditionsbundne
humanismes hele varme kjærlighet til sin by.

Men netop denne intime detaljeglæde i Bergens lokalforsk-
ning har været med at skape en bestemt gren av den humanistiske
dannelse i vort land, den arkæologiske og kulturhistoriske, den
som er knyttet til selve gjenstandene -- de smaa som de store,
den som tar selve relikvierne fra fortiden op til videnskabelig
behandling. Det er intet tilfælde, at det netop var i Bergen at
præsident Christie, Lyder Sagen, biskop Neumann grundla dette
studium, og heller ikke er det noget tilfælde at antikvar Nico-
laysen og professor Dietrichson har faat sine studiers retning
bestemt av ungdomsindtrykket fra sin fødebys traditionalisme.
Ogsaa Bendixen gaar naturlig samme vei, han blev arkæolog, men
det blir ogsaa her lokalforskning som han koncentrerer sig om,
idet han særlig bearbeider sin fødebys og dens oplands mindes-
merker. Han har behandlet Mariakirken og Nonnesæter kloster,
gjennemgaat de rike samlinger i Bergens museum og utgit et
større verk over kirkerne i Søndre Bergenhus amt.

Men trods al den glæde over detaljen var Bendixen — som
den humanist han var — ikke litet av en polyhistor. I sine publi-
kationer over Bergens museums rike middelaldersamling viser
han en stor belæsthet ikke bare i vor egen middelalderske
litteraturskat, men ogsaa i utlandets. Oldnorske sagaer som latin-
ske legender var han vel inde i. Netop denne første offentlig-
gjørelse av den merkelige bergenske malerkunst med de ikono-
grafiske og litterære undersøkelser han her foretok, vil alle
senere forskere med taknemmelighet mindes. Den stilistiske og
kunstneriske bearbeidelse laa ham fjernere. Stort set kan man
vel si, at han var mere samleren end bearbeideren, og det er
samleren man først og fremst vil huske i hans inventarisering av
kirkerne i Søndre Bergenhus amt. Begyndelsen til dette verk
ligger en del tilbake i tiden, og kravene til en publikation paa
dette omraade er steget ikke mindst paa det rent tekniske om-
raade, til illustrationerne, men boken er det første større inven-
tariseringsarbeide som blev optat i Norden, et arbeide som nu
med kraft drives i Sverige og Danmark. Arbeidet viser hans
store flid og omfattende kundskaper.

Det siges ofte at arkæologi er en videnskap fjernt fra livet og
vor egen tids kultur, og vi som arbeider her blir da noget trøstet
ved at finde at et av verdens største og ældste kulturfolk i den

grad dyrker netop denne side av videnskapen at de næsten kan
kaldes et folk av arkæologer, i den grad er traditionalismen blit et
led i folkets liv. Jeg tænker paa kineserne. I dette arkæologiske
folk har man noget som heter »det gode medborgerskaps reli-
gion<, som er bygget op paa traditionalisme, og som de mener vil
redde deres kultur, naar den europæiske aktivisme og industri-
alisme har spillet bankerot. Noget av denne det gode medborger-
skaps religion har den gamle bergenske traditionalisme eiet, og
endnu kan bergensk offervillig borgersind staa som et mønster
for landet. Noget av denne religion eiet ogsaa Bendixen. Han
var en god borger, deltok i sin bys politik og offentlige gjøre-
maal, paatok sig alskens frivillig arbeide, og meget arbeide blev
læsset paa ham. Han sat i bystyre og formandskap, var byens
ordfører og stortingsmand, arbeidet ved den nationale scene, for
billedgalleriet og kunstforeningen. I mange aar var han formand
i den bergenske avdeling av fortidsforeningen. Han var blom-
sterelsker og havedyrker, han hadde den »velstuderede mands
tankegang<, som Schetelig bruker om ham med et uttryk av
Ludvig Daae, — en humanist med dype røtter i sin by, en typisk
repræsentant for den stedegne bergenske traditionalisme.

Mindetale over prof. dr. Karl Lehmann
holdt i den hist.-filos: klasses møte den 18de oktober 1918

A. TARANGER.

Den 5. april 1918 døde professor Karl Lehmann i Göttingen.
Han var født den 11. oktober 1859, studerte jus i Leipzig og
Berlin, hvor han tok sin eksamen 1880, og blev derefter referendar
i Berlins landret. 1881 drog han til Miinchen for at studere nor-
disk retshistorie hos Konrad Maurer. Her førtes han ind paa
selvstændige studier i denne materie, og samtidig blev der knyttet
et personlig venskapsbaand mellem lærer og discipel, som ogsaa
har fundet uttryk i litteraturen. Det var saaledes Lehmann som
tok initiativet til utgivelse av festskriftet til Maurers 70. fødsels-

dag i 1898, og likesaa tok han — efter Maurers død i 1902 — ivrig
del i arbeidet for utgivelsen av hans efterlatte forelæsninger. Da
Miinchen-Akademiet svigtet, blev dette arbeide overtat av vort
Videnskapsselskap og lagt i Ebbe Hertzbergs kyndige hænder.

Efter at Lehmann i 1885 hadde habilitert sig i Berlin, blev
han 1888 professor i tysk ret i Rostock. Her virket han i 23
aar, indtil han i 1911 blev kaldet til et lignende professorat i Göt-
tingen. Han hadde nu vundet europæisk anseelse som handels-
retsforsker, og hans Lehrbuch des Handelsrechts blev anset som
Tysklands bedste. En stor studenterskare samlet sig om hans
kateter, og han selv var fuld av livsmot og arbeidsglæde. Saa kom
krigen. Studenterne forsvandt, sine handelsretlige arbeider la
han tilside og tok paany fat paa retshistoriske studier. Men en
gammel sygdom brøt nu frem igjen, han gjennemgik en operation,
og enden blev døden. Hans aske blev ført til Rostock, hvor der
den 12. april blev holdt en fest til hans minde i universitetets aula.
Den bekjendte germanist Wolfgang Golther holdt en varm minde-
tale over sin ven fra studietiden hos Maurer, og Lehmanns
fagfæller i Rostock og Göttingen uttalte sig i de mest aner-
kjendende ord om hans fremragende egenskaper som universi-
tetslærer og kollega.

Som retshistoriker hadde Karl Lehmann gaat i Maurers skole,
og der gik ikke saa mange; men næsten alle blev professorer.
Golther oplyser, at Maurer for det meste læste for to eller tre
tilhørere, som han førte frem til selvstændig videnskabelig kilde-
granskning. Mellem mesteren og hans discipler blev der et nært
personlig forhold, et venskap for livet. Maurer var ikke bare
retshistoriker. Han var like meget litteraturhistoriker, kirke-
historiker og historiker overhodet. Til en lignende alsidighet
førte han ogsaa sine elever frem. De studerte ikke bare de gamle
love og retsdokumenter, men ogsaa sagalitteraturen. Av denne
metode er alle Lehmanns retshistoriske arbeider præget. Jeg
nævner her kun de vigtigste: Verlobung und Hochzeit nach
den nordgermanischen Rechten des friiheren Mittelalters<« (1882),
»Die Njålssaga insbesondere in ihren juristisehen Bestandteilen,
ein kritischer beitrag zur altnordischen Rechts- und Literar-
geschichte< (1883); det rent filologiske er her besørget av Schnorr
von Carolsfeld, nu direktør for Miinchens Hof- und Staatsbiblio-
thek; »Der Königsfriede der Nordgermanen< (1886) og »Abhand-
lungen zur germanischen, insbesondere nordischen Rechtsge-

schichte< (1888), omhandlende »Die Gastung der germanischen
Könige«, »Die altschwedischen Festiger« og »Der Ursprung des
norwegischen Sysselamtes<. I festskriftet til Maurers 70-aarsdag
skrev han om »Das Bahrgericht:« og »Kauffriede und Friedens-
schild«. Hans sidste arbeide paa dette felt utkom 1913; det
handler om »Das altnordische Kriegs- und Beuterecht«.

Det vilde føre for langt, om jeg i denne mindetale vilde for-
søke at klargjøre de fremskridt i retshistorisk erkjendelse som
alle disse avhandlinger betegner. Det maa være nok at fremhæve
at de alle, uten undtagelse, fører os et betydelig skridt fremad
mot den rigtige og endelige løsning av de problemer de
behandler. Særlig viser Lehmann en fremragende evne til at
formulere og avgrænse de gamle loves retsbegreper. Ogsaa paa
dette omraade hadde Maurer utført et grundlæggende arbeide;
men hans to landsmænd, Karl Lehmann og v. Amira, har fortsat
hans verk; den sidstes Nordgermanske Obligationsret ersrenet
uforgjængelig monument over de tyske retshistorikeres høit ut-
viklede konstruktionsevne.

Jeg har kun én gang truffet Karl Lehmann personlig. Under
et feriebesøk her i landet hadde vi den fornøielse at se ham og
hans hustru i vort hjem. Det var en elskværdig mand, som var
glad i vor natur og vort folkeliv. De personlige indtryk han her
mottok gav ham større forstaaelse av de gamle kilders indhold.
Særlig erindrer jeg, at han under en spadsertur fremholdt at
vore lyse birketrær hadde klaret begrepet bjarkey for ham. Det
var disse lang lei lysende birker som gjorde visse øer skikket
som markedspladser. Nu mener man at ordet stammer fra fri-
sisk og er importert i Norden av frisiske kjøbmænd. Saaledes
kan vi videnskapsmænd føres vild av vor fantasi! Men for
Lehmann blev jo dette vistnok aldrig noget mere end en iflyve-
tanke. -
La os hædre vor avdøde broders minde ved at reise os! Han
hører til dem som har gjort vort selskap ære, og han omfattet
vort land og folk og vor kultur med dyp og alvorlig interesse og
sympati.

Mindetale over prof. dr. Jakob Jakobsen
holdt i den hist.-filos. klasses møte den 18de oktober 1918

AMUND B. LARSEN.

Det har undertiden hændt, at en videnskapsmand som paa
ingen maate kunde regnes for nordmand, har hat den langt
overveiende del av sin videnskabelige livsgjerning i den norske
videnskap, videnskapen om Norge eller om det som angaar Norge.
Blandt dem som vi i stort maal skylder og visselig ogsaa yder
stor tak for saadant arbeide, var filologen Jakob Jakobsen, som
døde i Kjøbenhavn den 13de august sidstleden.

Det var en naturlig sak at det blev saa: Jakobsen var færing,
og det som laa nærmest for en færøsk sprogmand, var jo at skaffe
ordentlig rede paa sprogforholdene baade paa sine fædreneøer
og paa de andre øer nord for Skotland, som i middelalderen var
blit besat fra Norge av, og som derfor i nutiden er med til i
sprog som i meget andet at vidne om hvad og hvordan Norge i
den tid var.

Dr. Jakobsen var født i Thorshavn paa Færøerne 1864; han
fik sin gymnasieutdannelse paa Herlufsholm skole i Sydsjælland
og blev student 1883, cand. mag. 1891, dr. philos. 1897.

Om Færøernes sprog var stillingen den, at presten V. U.
Hammershaimb i 1840—50-aarene hadde utgit en færøsk gram-
matik og betydelige traditionssamlinger paa det sprog, med nor-
malisering av sproget, efter Ivar Aasens eksempel sterkt antiki-
serende, og tilsluttet til den nyislandske retskrivning. Da
Jakobsen som ungt menneske begyndte at arbeide med dette sit
specielle morsmaal, skal han fra først av ha været temmelig
radikalt stemt overfor Hammershaimbs normalform, og tilbøielig
til at skrive maalet mere saadan som det var. Men han har for-
modentlig hverken blandt sine landsmænd eller i den nordiske
videnskap fundet at der i synderlig grad var vaaknet nogen
trang til en mere realistisk klædedragt for dette sprog, at tiden
altsaa ikke var moden for det. Ialfald sluttet han sig i prineip-
pene nogenlunde til den fra Hammershaimb av herskende normal
i sin produktion om og paa færøsk. De vigtigste av hans arbeider

her er først hans ordsamling til Hammershaimbs »Færøske
Anthologi<, hvilken endnu er det vigtigste, eller rettere det eneste
av videnskabelig værdi der er trykt om det færøske sprogs ord-
forraad — senere »Færøske folkesagn og eventyr<, »Diploma-
tarium Færøense< og et historisk arbeide om Paul Nolsø, en fører
for færingene i deres kamp mot den daarlige ledelse for deres
handels- og retsvæsen i begyndelsen av det 19de aarh.

Baade i disse skrifter og endnu mere i her unævnte mindre
arbeider viser dr. Jakobsen fuldt saa megen interesse for folke-
tradition og historie som for den rene sprogforskning. Saa blev
det ogsaa, da han nogen aar senere end med færøsk begyndte
med det som altid i sprogvidenskapens historie vil staa som
hans hovedgjerning, utforskningen av levningene av norsk sprog
paa Shetland. Det som før var bekjendt om dette, var bare litet,
og av litet værd. Hovedkilden var Edmondstons ordbok (1866),
men da den ikke engang gjør tilløp til en konsekvent bok-
stavering, kunde den ikke gi nogen klar forestilling om hvordan
sproget var. Heller ikke indeholdt den av shetlandske ord mere
end ca. 2000. Allerede under sit første ophold paa Shetland (1895—
95) hadde Jakobsen samlet ti tusen. Den første oversigt over
mængden og beskaffenheten av disse levninger gav han i sin
avhandling for doktorgraden »Det norrøne sprog paa Shetland<,
som gjorde kundskapen om dette maal til fælleseie for dem som
arbeider med de nordiske sprogs historie. Som vidtrækkende
resultater allerede i den bok vil jeg nævne 1) de tildels uregel-
mæssige og paafaldende lydoverganger som Shetlandsmaalene
har hat — formodentlig paa grund av ringe berøring med de nær-
meste sprogfrænder, men sterkere berøring med de fjernere, og
2) — hvad der har vakt opsigt i temmelig vide kredser — at der
forekommer endnu i masse, om end egentlig litet eller slet ikke
anvendt i nutiden, tabu-ord til anvendelse paa sjøen, fordi man
ikke turde bruke tingenes rette navn naar man var der, likesom
man som følge av lignende overtro hos os mangesteds synes at
ha omtrentlig opgit ordet ulv av lignende grund og erstattet det
med skrubb eller graabein, som fuldstændig har karakter av
tabu -navn, opgit orm og erstattet med lanntrøll (i Hallingdal).
Først ved Jakobsens paavisning av tabunavnenes store talrikhet
hos de shetlandske fiskere synes det rigtig at ha gaat ind i vore
samtidiges forestilling hvor stor utbredelse tabu i sproget engang

maa ha hat, og hvor stor indflydelse denne overtro har hat paa
sprogenes gloseforraad.

I 1901 utgav dr. Jakobsen »Shetlandsøernes stednavnex,
hvor han ved en indgaaende behandling av stednavnene fort-
sætter utredningen av maalets beskaffenhet, og finder leilighets-
vis i dem bevis for at nordmændene kom dit tidligere end man
før anet, og at der foruten nordmændene ogsaa (før dem) har
bodd kelter der.

Endelig i 1908 begyndtes trykningen av hans hovedverk, -
» Etymologisk ordbok over det norrøne sprog paa Shetland<, som
endnu ikke er færdigtrykt; da manuskriptet til selve ordboken
var færdig ogsaa for de ca. 2 ark som var utrykt ved hans død,
blir hans shetlandske materiale fuldt utnyttet forsaavidt det kan
gaa ind i ordboksartikler. Men den utførlige indledning han
hadde tænkt at gi den, og som visselig vilde ha indeholdt mange
kombinationer som ingen anden har sakkundskap nok til at gjøre,
den vil desværre neppe kunne konstrueres av de forarbeider som
foreligger, og som vistnok blir trykt.

Imidlertid fik han dog, mens trykningen av Shetlandsced
boken foregik, begyndt paa undersøkelser av det norrøne maal
paa den 8dje øgruppe nordenfor Skotland, den sydligste. Han
besøkte Orknøerne i 1909, 1910 og 1912, og hadde vistnok meget
betydelige samlinger ogsaa derfra. Jeg kjender ikke nogen anden
publikation derom end en avhandling i festskriftet for pastor
Feilberg: »Nordiske minder fra Orknøerne<. Det later til, at
uagtet sammenhængende tale paa »Norn< vistnok gik av bruk
noget tidligere der end paa Shetland, saa er det kanske ikke saa
særdeles meget mindre sprogmateriale av nordisk oprindelse
at finde der end paa Shetland. Men vi har ikke mer nogen til
at samle og bearbeide det!

Dr. Jakob Jakobsens betydning i videnskapens historie —
som aldrig blev betegnet ved nogen i grad tilsvarende stilling
for ham selv — ligger mest fremme i dagen for den rent sproglige
sides vedkommende. Hans evne til at samle materiale under
de store vanskeligheter som de utdøende norrøne dialekter paa
Shetland og Orknøerne frembød, maa ha været forbausende,
hans sikkerhet og samvittighetsfuldhet ved optegnelsen, hans
Sskarpsindighet og aarvaakne selvkritik ved behandlingen er
hævet over min ros. Etpar av de endelige resultater for faget
som han har fastslaat, har jeg foran i korthet antvdet; der er

særdeles mange — og vigtige — andre ting. Og utenfor det:
der vil rimeligvis længe bli anledning til fra hans skrifter at finde
stof til ny belysning for nordiske sprogforhold i Middelalderen.
Men nærmest ved hans hjerte laa hans sprogstudier kanske naar
de gav nyt materiale til belysning av maaten, hvorpaa en hel
population langsomt skifter sprog naar dens omgivelser, dens
forhold utad, er blit andre. Jeg tror ikke jeg tar feil, naar jeg
mener at forskjellen mellem den ydre historie Shetland og Orkn-
gene har hat, og den i hans hjemland Færøene har vakt dype
følelser hos dr. Jakobsen; den sterke drivfjær til hans anspændte
indtrængen i den svindende nornform paa Shetland laa vel i
ønsket om fra hans, den sproglige, side at fremstille den tragedie
som en døende nationalitet utgjør, enten saa nationaliteten er
stor eller liten.

Jeg vil be om at de tilstedeværende vil slutte sig til min
tak for det Jakob Jakobsen var, og det han ydet, ved at reise sig.

Mindetale over konservator H. J. Sparre Schneider

holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 2?de november 1918
av

TH. MUNSTER.

Atter har norske zoologer mistet en av sine veteraner, og
dette selskap et av sine ældste medlemmer, idet konservator ved
Tromsø Museum H. J. Sparre Schneider den 27. juli er avgaat
ved døden.

Schneider var ikke sterk av helbred, og han hadde særlig
for en del aar siden været meget nedfor, men var i de sidste aar
kommet sig godt og var nu fuld av iver og arbeidskraft igjen,
da et hjerteslag pludselig rammet ham paa hjemveien fra en.
videnskabelig reise.

Schneider var født i Aasnes i Solør den 11. februar 1853.
Hans forældre doktor Andreas Schneider og frue flyttet senere
til Næs jernverk ved Tvedestrand, hvor doktoren var verkslæge.
Schneider's zoologiske interesser vaktes allerede her, og han

r
i

talte ofte om det indtryk som gamle Aall's samlinger — som
senere blev erhvervet for universitetet — hadde gjort paa ham.
Efter farens tidlige død tilbragte han sine sidste barneaar i huset
hos sin morfar, krigskommissær Sparre i Bergen. Han hørte her
til en liten kreds av interessert ungdom, hvorav flere senere
blev kjendte videnskapsmænd som professor Alf Torp, univer-
sitetsbibliotekar Kjær, dr. Leonhard Stejneger m. fl., og jeg
tror at samlivet med disse venner har bidrat væsentlig til at faa
ham ind paa den videnskabelige bane. Han tok ex. art. i 1871 og
begyndte saa at studere medicin, men forlot snart dette studium
for at kaste sig over realfagene og studerte særlig zoologi, speci-
elt insektene. Nogen eksamen tok han aldrig; ti før han naadde
saa langt, fik han tilbud om at bli konservator ved Tromsø ny-
oprettede museum og flyttet allerede i 1877 dit, hvor han holdt
ut til sin død. Skjønt han flere ganger hadde tilbud om at
komme sydover, foretrak han at bli her nord, hvor han fandt de
største opgaver for sit arbeide. Schneiders navn vil for altid
være knyttet til norsk arktisk zoologi, som banebryteren, pio-
neren, den som først tok op til planmæssig bearbeidelse det hittil
saa godt som ukjendte arktiske dyreliv, saaledes som kun den
kan gjøre som bor paa stedet og til alle aarets tider kan gjøre
sine iagttagelser. Han bereiste størstedelen av Tromsø stifts
vidtstrakte omraade fra Trondhjems stift til den russiske grænse,
og sammenbragte herfra udmerkede samlinger, især av de dyre-
grupper han mest interesserte sig for, nemlig sommerfuglene
(lepidopterene) og dernæst ogsaa billerne (coleopterene) og flere
andre insektgrupper, tillikemed adskillige crustacéfamilier. I
en talrik række avhandlinger har han nedlagt resultatet av disse
sine reiser, saavel lokalfaunaer som mere omfattende arbeider.
Specielt maa fremhæves at han har git os en lokalfauna for vort
eiendommeligste, østligste distrikt, Sydvaranger, saavel for lepi-
dopterene som coleopterene. Han hadde nu under arbeide en stort
anlagt fauna for Maalselvdalen, av hvilken kun første del, om-
fattende coleopterene, var utkommen, men forarbeidene til anden
del, om lepidopterene, var desværre ikke saa langt fremskredne,
at jeg tror det kan fuldendes nogen gang.

Schneider hørte ikke til de zoologer for hvem dyrene kun er
med navn forsynte museumsgjenstander, som naar de er bestemt
og paa sin plads i system og museum, ingen interesse længer
frembyr; heller ikke til dem for hvem de kun er ansamlinger av

celler. For ham var det dyret selv i dets liv i sine mange faser
og i dets forbindelse med den omgivende natur som medførte den
største interesse. Han interesserte sig saaledes særlig for z0o-
geografien, og hans mange avhandlinger indeholder værdifulde
bemerkninger om utbredelse etc.; han mente bl. a. at kunne paa-
vise at en del sydligere former paa øerne nordpaa skyldes en
interglacial varmeperiode. Han har ogsaa beskrevet adskillige
nye dyreformer.

Ved siden av sit forskningsarbeide ute i naturen hadde
Schneider bestyrelsen av Tromsø museums zoologiske avdeling.
OQgsaa her har han utrettet et stort arbeide; han har i virkelig-
heten skapt dette verdens nordligste museum og gjort det til hvad
det nu er, et saavel ved skjønhet som rigdom like udmerket
museum for udelukkende arktisk fauna, høit skattet av alle kyn-
dige. Han var klar over at skulde dette museum være noget,
maatte det indskrænke sig til alene at omfatte det arktiske
omraade, og holdt sig strengt hertil, idet han dog for fuldstændig-
hets skyld medtok repræsentation for tilgrænsende lande og
øgrupper, som Grønland, Spitsbergen, Nowaja-Zembla etc.
Museets insektsamlinger fra det arktiske omraade er de mest
fuldstændige som findes.

Schneider var avholdt av alle som kom i berøring med ham;
hans lune væsen, varmtfølende kunstneriske temperament og
skarpe naturiagttagelse gjorde ham til den bedste ven og reise-
fælle, og utallige er de gode minder vi hans venner har fra sam-
været i daglig liv hjemme og i museet og ute i naturen fra de
smaa korte ekskursioner og paa de længere ekspeditioner i Fin-
markens ødemarker.

Schneider var medlem av dette selskap siden 1881, desuten
medlem av de entomologiske foreninger i Stockholm og Stettin,
Pro flora et fauna Fennica m. fl. Han var ridder av St. Olafsord.
Flere for videnskapen nye arter er opkaldt efter ham.

100

Mindetale over medicinaldirektør Michael Holmboe
holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 22de november 1918
av

AXEL HOLST.

Den 19de august d. a. avgik medicinaldirektør Michael Holm-
boe ved døden i en alder av 66 aar. Han var en usedvanlig mand.
Jeg tør ikke paastaa, at han blev ansat i sit embede efter det
princip som en mand i oldtiden ansaa for det bedste, nemlig at
man skal ansætte den som avslaar et embede, og ikke den som
søker det. Men han blev i hvert fald trukket frem av rækkene
— for dér stod han dengang — av vedkommende statsraad, som
kjendte hans evner. Dette valg har været vort land til overmaade
stor nytte. Ikke fordi han var av de utadvendte mænd som river
menneskene med ved flammende skrift eller tale. Men han var
av de store lydløse hjul som jevnt og sikkert, dag efter dag og
led for led fornyer eller ombygger samfundets komplicerte
mekanisme.

Han var en ganske sjelden klar, retlinjet og overveiet mand
og en usedvanlig administrator. Jeg gjentar hvad jeg ved en tidli-
gere anledning har sagt, at for ham bestod sakene av kjends-
gjerninger og argumenter, og om hans dom leilighetsvis tok farve
av personlige hensyn, var det hans milde og overbærende syn
som farvet den.

Han har efterlatt sig talrike videnskabelige skrifter. De vig-
tigste av dem var viet den anvendte videnskap. Fremfor alt var
de viet tuberkulosen, hvis forebyggelse kom ind i et ganske nyt
og uanet spor ved den av ham og Klaus Hanssen utarbeidede
tuberkuloselov av 1900. Denne lov var den første i sit slags i
hele verden. Herved er han og Klaus Hanssen ikke bare her i
landet blit to ildstøtter, som har vandret foran i arbeidet paa
tuberkulosens ødemark.

SELSKAPETS MEDLEMMER

102

Videnskapsselskapets medlemmer
1918.

Selskapets ærespræses:
Hans Majestæt Kongen.

Selskapets bestyrelse:
Præses: Prof. dr. W. C. Brøgger.
Vicepræses: Prof. dr. Hj. Falk.
Generalsekretær: Prof. dr. A. Johannessen.

I den matematisk-naturvidenskabelige klasse:
Formand: Observator J. Fr. W. Schroeter.
Viceformand: Prof. dr. H. H. Gran.

Sekretær: Justerdirektør D. Isaachsen.

I den historisk-filosofiske klasse:

Formand: Prof. dr. A. Aall.
Viceformand: Prof. Magnus Olsen.
Sekretær: Docent O. Kolsrud.

—===============

103

A. Den matematisk-naturvidenskabelige klasses medlemmer.
I. Indenlandske medlemmer".

Aaser, dr. med. P. H., fhv. overlæge. 1908. VIII.

Amundsen, Roald, cand. philos. 1907. IV.

Arndtsen, A. F. 0., fhv. justerdirektør. 1859. II. (4 7/s 1919).

Birkelard, dr. philos. Richard, professor i matematik ved Norges tek-
niske Høiskole, Trondhjem. 1918. I.

Bjerknes, dr. philos. Vilhelm, professor i geofysik, Bergen. 1893. II.

Bjørlykke, dr. philos. K. 0., professor i mineralogi, geologi, zoologi,
Norges Landbrukshøiskole, Aas. 1902. IV.

Bock, C. A., fhv. generalkonsul, Bruxelles. 1884. VII.

Bonnevie, dr. philos. Kristine, professor i zoologi. 1911. VI.

Borchgrevink, dr. med. 0. J., overlæge. 1914. VIII.

Borthen, dr. med. Lyder, læge, Trondhjem. 1900. VIII.

Brandt, dr. med. Kr. K. H., professor i medicin. 1907. VIII.

Brinkmann, dr. philos. M. C. Aug., professor, Bergen. 1914. VI.

Brøgger, dr. philos. W. C., fhv. professor i geologi og mineralozi.
1885. IV.

Bull, dr. med. Edv. I. H., fhv. overlæge. 1885. VIII.

Bull, dr. med. Peter, professor i medicin. 1918. VIII.

Bødtker, dr. philos. Eyvind, professor i kemi. 1902. III.

Cranner, dr. philos. B. H., professor i botanik, Norges Landbrukshøi-
skole, Aas. 1910. V.

Dahl, Ove, konservator ved Universitetet. 1895. V.

Dedichen, dr. philos. Georg, overingeniør. 1902. III.

Enebo, S., astronom, Dombaas. 1914. I.

Eyde, Sam., fhv. generaldirektør. 1909. IX.

Farup, dr. philos. P., professor i anorg. kemi, Trondhjem. 1908. III.

Fearnley, Thomas, skibsreder, fhv. hofjægermester. 1897. IX.

Friele, Herman, B. S., grosserer, Bergen. 1887. VI.

Føyn, Nils Johan, underbestyrer ved det Meteorologiske Institut.
1602 106

Gade, dr. med. F. G., læge. 1910. VII.

Geelmuyden, H., professor i astronomi. 1878. I.

I For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet. Aars-
tallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. Romer-
tallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er medlem.

104

Geelmuyden, dr. med. H. Chr., universitetsamanuensis. 1902. VII.

Gleditsch, dr. philos. Ellen, docent i radiokemi. 1917. III.

Goldschmidt, dr. philos. Heinrich, professor i kemi. 1901. III.

Goldschmidt, dr. philos. V. M., professor i mineralogi og petrografi.
1914. IV.

Gran, dr. philos. H. H., professor i botanik. 1904. V.

Guldberg, dr. philos. Alf, professor i matematik. 1897. I.

Haaland, dr. med. M., prosektor, Bergen. 1914. VIII.

Hansen, dr. philos. A. M., Hvalstad. 1910. IV.

Hansen, dr. philos. B. Helland, professor, Bergen. 1908. II.

Harbitz, dr. philos. Francis, professor i medicin. 1901. VIII.

Heegaard, dr. philos. Poul, professor i matematik. 1918. I.

Heiberg, Axel, fhv. konsul, Lysaker. 1897. IX.

Henrichsen, Sophus, overlærer. 1899. II.

Hesselberg, dr. philos. H. Theodor, direktør for det Meteorologiske In-
stitut VOGT:

Hiortdahl, Th., fhv. professor i kemi. 1867. III.

Hjort, dr. philos. Johan, fhv. kst. fiskeridirektør, Bergen. 1898. VI.

Holm, dr. med. Harald, direktør, Asker. 1898. VIII.

Holmboe, J., professor, museumsdirektør, Bergen. 1910. V.

Holmboe, Michael, kst. medicinaldirektør. 1898. VIII. 4 */s 1918.

Holst, dr. med. Axel, professor i medicin. 1894. VIII.

Holst, dr. med. P. F., professor i medicin. 1901. VIII.

Holth, dr. med. Søren, læge. 1907. VIII.

Holtsmark, dr. philos. G., aktuar, fhv. overlærer. 1909. II.

Hopstock, H., prosektor. 1910. VII.

Isaachsen, Daniel, kst. justerdirektør. 19083. II.

Isaachsen, H., professor i husdyrbruk, Norges Landbrukshøiskole, Aas.
1916. VII.

Johannessen, dr. med. Axel, professor i medicin. 1886. VIII.

Jørgensen, Eugen, kst. overlærer, Bergen. 1907. V.

Kaalaas, B., cand. real., inspektør. 1893. V. & ”/, 1918.

Kiær, dr. philos. Johan, professor i palæontologi og hist. geol. 1898. IV.

Kolderup, dr. philos. Carl Fr., professor i geologi, Bergen. 1917. IV.

Laache, dr. med. Søren Bloch, professor i mediein. 1886. VIII.

Leegaard, dr. med. Chr. B., professor i medicin. 1892. VIII.

Lie, dr. med. H. P. E., overlæge, Bergen. 1910. VIII.

Looft, dr. med. Carl, overlæge, Bergen. 1917. VIII.

Lumholtz, C., cand. theol., New York. 1886. VII.

Lynge, dr. philos. Bernt, docent i botanik. 1918. V.

Mjøen, dr. philos. J. Alfred H., apoteker. 1901. III.

Miinster, Thomas, fhv. kst. bergmester. 1904. VI.

Nansen, dr. philos. Fridtjof, professor i oceanografi. 1889. IV.

Nicolaysen, dr. med. J., professor i medicin. 1910. VIII.

Nordgaard, Ole, konservator, bestyrer av den Biologiske Station, Trond-
hjem. 1918. VI.

Odhner, dr. philos. Theodor, fhv. professor i zoologi. 1915. VI.

Palmstrøm, Arnfinn, aktuar, fhv. overlærer. 1899. I.

105

Poulsson, dr. med. Edvard, professor i medicin. 1894. VIII.
Rekstad, J. B., første geolog ved Norges Geologiske Undersøkelse.

1904. IV.
Reusch, dr. philos. H. H., direktør for Norges Geologiske Undersøkelse.
1885. IV.

Riiber, dr. philos. C. N., professor i organisk kemi, Trondhjem. 1898. III.

Ringnes, Ellef, bryggerieier. 1897. IX.

Sars, dr. philos. G. O., fhv. professor i zoologi. 1865. VI.

Schiøtz, dr. med. Hjalmar, professor i medicin. 1892. VIII.

Schiøtz, Oscar E., professor i fysik. 1878. II.

Sehmidt-Nielsen, dr. philos. S., professor i teknisk-organisk kemi,
Trondhjem. 1916. III.

Schneider, H. J. Sparre, konservator, Tromsø. 1881. VI. +% ”/; 1918.

Schreiner, dr. med. K. E., professor i medicin. 1906. VII.

Schroeter, J. Fr. W., observator. 1893. I.

Schøyen, W. M., fhv. statsentomolog. 1881. VI. t+% */; 1918.

Sebelien, Johan, professor i kemi, Norges Landbrukshøiskole, Aas
FRITT:

Skolem, Thoralf, docent i matematik. 1918. I.

Sopp, dr. philos. O. J., direktør, Kap, Toten. 1898. V.

Stejneger, Leonhard, Head Curator of the Department of Biology,
National Museum, Washington. 1887. VI.

Størmer, Carl, professor i matematik. 1900. I.

Sylow, dr. philos. P. L. M., professor i matematik. 1868. I. + /, 1918.

Sæland, Sem, professor i fysik, Trondhjem. 1912. II.

Thue, A., professor i matematik. 1894. I.

Torup, dr. med. Sophus, professor i medicin. 1890. VII.

Uchermann, V. Kr., professor i medicin. 1898. VIII.

Vegard, dr. philos. L., professor i fysik. 1914. II.

Vogt, J. H. L., professor i mineralogi m. m., Trondhjem. 1886. V.

Vogt, dr. med. Ragnar, professor i psykiatri. 1913. VIII.

Wille, dr. philos. N., professor i botanik. 1886. V.

Winge, dr. med. Paul E., politilæge. 1903. VIII.

Øyen, P. A., konservator ved det Palæontologiske Museum. 1901. VI.

Sum ved utgangen av 1918: 95.

II. Utenlandske medlemmer.

Äkerman, A. R., fhv. generaldirektør, Stockholm. 1892. IV.
Appellöf, dr. J. J. A., professor, Uppsala. 1908. VI.
Arrhenius, dr. Svante, professor, Stockholm. 1901. II.
Aschan, dr. A. 0., professor, Helsingfors. 1912. III.

Barrois, Charles, professor, direktør, Lille. 1899. IV.
Beddard, dr. Frank E., prosektor, F. R. S., London. 1912. VI.

106

Boas, dr. J. E. V., professor, Kjøbenhavn. 1917. VI.

Bohlin, dr. Karl, professor, Stockholm. 1917. I.

.Brefeld, dr. Oscar, professor, Berlin-Lichterfelde. 1901. V.

-Brotherus, dr. V. F., lektor, Helsingfors. 1909. V.

Curtius, dr. T., professor, Heidelberg. 19083. III.

Davis, William Morris, professor, Cambridge, Mass. 1902. IV.

De Geer, dr. G., professor, Stockholm. 1917. IV.

Engler, dr. Adolf, professor, Berlin. 1902. V.

Fischer, dr. E., professor, Berlin. 1903. III. (4 ”/; 1919).

Fredholm, dr. Ivar, professor, Stockholm. 1910. I.

Gattermann, dr. Ludwig, professor, Freiburg i. Br. 1903. III.

Geikie, Sir Archibald, chef for den Britiske Geologiske Undersøkelse,
London. 1894. IV.

v. Goebel, dr. K., professor, Miinchen. 1909. V.

v. Groth, dr. P., professor, Minchen. 19083. IV.

Haeckel, dr. Ernst, professor, Jena. 1911. VI. (4 ”/s 1919).

Hale, G. E., professor, Mount Wilson Observatory, California. 1916. I.

Haller, Å., professor, Paris. 1913. III.

Hammarsten, dr. Olof, fhv. professor, Uppsala. 1891. VII.

v. Hann, dr. Julius, professor, Wien. 1902. II.

Heim, dr. Albert, professor, Zirich. 1917. IV.

Hellmann, dr. Gustav, professor, Berlin. 1904. II.

Hertwig, dr. Oscar, professor, direktør for det Anatom.-bio!og. Institut,
Berlin. 1907. VII.

Heubner, dr. J. O. L., professor, Loschwitz ved Dresden. 1907. VIII.

Hilbert, dr. David, professor, Göttingen. 1906. I.

Hildebrandsson, dr. H. H., fhv. professor, Uppsala. 1891. II.

van Hise, dr. C. R., professor, præsident for universitetet i Madison.
1903. IV. +11, 1918.

Homåén, dr. E. A., professor, Helsingfors. 1904. VIII.

Iddings, Jos. Paxon, professor, Chicago. 1902. IV.

Jensen, J. L. W. V., telefoningeniør, Kjøbenhavn. 1917. I.

Johannsen, W. L., professor, Kjøbenhavn. 1908. V.

Jordan, Marie Ennemond Camille, professor, Paris. 1906. I.

Kemp, dr. J. F., professor, Columbia Univ., N. Y. 1903. IV.

Klason, dr. P., professor, Stockholm. 1913. III.

Kraepelin, dr. E., professor, Miinchen. 1911. VIII.

Lacroix, dr. A., professor, direktør for den mineralogiske avdeling ved
Jardin des Plantes, Paris. 1903. IV. 2

Lagerheim, dr. N. G., professor, Stockholm. 1894. V.

Lenard, dr. Ph., professor, Heidelberg. 1908. II.

Lépine, R., professor, Lyon. 1907. VIII.

Lorentz, dr. H. A., professor, Haarlem. 1908. II.

Mackenzie, dr. James, London. 1911. VIII.

Manson, Sir Patrick, London. 1911. VIII.

Mittag-Leffler, dr. Gösta, fhv. professor, Stockholm. 1886. I.

Moynihan, dr. B., professor, Leeds. 1914. VIII.

Murbeck, dr. S. S., professor, Lund. 1913. V.

107

Nathorst, dr. A. G., professor, intendent, Stockholm. 1892. IV.

v. Noorden, dr. C., professor, Berlin. 1909. VIII.

Nordstedt, dr. C. F. Otto, professor, Lund. 1904. V.

Ostwald, dr. W., fhv. professor, Landhaus Energie, Gross-Bothen,
Sachsen. 1898. III.

Painlevé, Paul, professor, Membre de l'Institut, Paris. 1907. I.

Pearson, W. H., Manchester. 1887. V.

Pettersson, dr. 8. 0., fhv. professor, Holma, Braste Bohuslån. 1892. ITI.

Pfeffer, dr. W., professor, Leipzig. 1900. V.

Picard, Charles Emile, professor, Paris. 1906. I.

Pickering, E. C., professor, Cambridge, Mass. I. (4 %/: 1919).

Quincke, dr. Heinrich, fhv. professor, Frankfurt a. M. 1907. VIII.

Ranke, dr. Johannes, professor, Minchen. 1905. VII.

Rayleigh, John William Strutt, lord, kansler ved universitetet i Cam-
bridge. 1908. (4 */; 1919).

Retzius, dr. Gustaf, fhv. professor, en av de Aderton, Stockholm.
SSS VI (5 1909).

Rive, dr. Lucien de la, Genéve. 1898. II.

Roux, E., professor, direktør for Laboratoire de chimie biolcgique
(Institut Pasteur), Paris. 1907. VIII.

Rubner, dr. M., professor, Berlin. 1914. VII.

Salomonsen, dr. C. J., professor, Kjøbenhavn. 1909. VIII.

Schmidt, dr. Adolf, professor, Potsdam. 1904. II.

Schwarz, dr. Hermann Amandus, professor, Berlin. 1906. I.

Schwendener, dr. S., professor, Berlin. 1900. V. (4 */; 1919).

Seeliger, dr. Hugo, Ritter von, professor, Miinchen, direktør for Kgl.
Sternwarte, Bogenhausen. 1907. I.

' Sørensen, dr. S. P. L., professor, Kjøbenhavn. 1909. III.

Thomson, J. J., professor, Cambridge. 1908. II.

Tigerstedt, dr. R., professor, Helsingfors. 1909. VII.

Topsøe, dr. H., fhv. direktør, Kjøbenhavn. 1892. III.

Tullberg, dr. T., fhv. professor, Uppsala. 1909. VI.

de Vries, dr. Hugo, professor, Amsterdam. 1904. V.

Walcott, C. D., Director of the U. S. Geol. Survey, Washington. 1900. VI.

v. Waldeyer-Hartz, dr. H. W. G., fhv. professor, Berlin. 1892. VII.

Warming, dr. J. E. B., professor, Kjøbenhavn. 1892. V.

Weber, dr. Max, professor, Amsterdam. 1911. VI.

Wettstein v. Westersheim, dr. Richard, professor, Wien. 1912. V.

Wien, dr. W., professor, Wirzburg. 1914. II.

Wilson, dr. E. B., professor, New York. 1912. VI.

Winge, A. H., viceinspektør, Kjøbenhavn. 1909. VI.

Zeuthen, dr. H. G., professor, Kjøbenhavn. 1891. I.

Sum ved utgangen av 1918: 86.

108

B. Den historisk-filosofiske klasses medlemmer.
I. Indenlandske medlemmer *.

Aall, dr. philos. Anathon, professor i filosofi. 1898. II.

Aarum, dr. philos. P. T., professor i statsøkonomi og statistik. 1916. VI.

Bendixen, B. E. R., fhv. skolebestyrer, Bergen. 1896. I. f */. 1918.

Bing, dr. philos. Just, stiftsarkivar, Bergen. 1897. II.

Bodding, P. 0., pastor, missionær, Dumka, The Santal Parganas, Britisk
Indien. 1904. III.

Brandrud, dr. theol. Andreas, professor i teologi. 1898. V.

Broch, Olaf, professor i slavisk filologi. 1896. III.

Bruinier, dr. philos. J. W., fhv. lektor i tysk, Oberlehrer, Anklam.
1900. IV.

Brun, Joh. Lyder, professor i teologi. 1898. V.

Brøgger, dr. philos. A. W., professor i arkæologi. 1914. I.

Bugge, dr. philos. Alexander, fhv. professor i historie, Kviteseid. 1898. I.

Bugge, dr. theol. Chr. A., kst. fængelsprest. 1897. V.

Bull, dr. philos. Edv., professor i historie. 1914. I.

Bødtker, dr. philos. A. F. Trampe, professor i engelsk filologi. 1908. ITI.

Bøgh, dr. philos. Johan, museumsdirektør, Bergen. 1913. II.

Collett, Alf, ekspeditionschef. 1903. I. (% */s 1919).

Collin, Chr., professor i literaturhistorie. 1897. II.

Daae, I. M., fhv. tolddirektør. 1894. III.

Dahle, L., Missionsselskapets sekretær, Stavanger. 1889. III.

Eitrem, dr. philos. S., professor i klassisk filologi. 1904. III.

Falk, dr. philos. Hjalmar, professor i germansk filologi. 1892. IV.

Fett, dr. philos. H. P., riksantikvar. 1916. II.

Gjelsvik, dr. jur. N., professor i retsvidenskap. 1900. VI.

Gjessing, G. A., fhv. rektor, Lysaker pr. Kristiania. 1877. IV.

Gran, Gerhard, professor i nordisk litteraturhistorie. 1901. II.

Hagerup, dr. jur. & philos. G. F., minister, Stockholm. 1886. VI.

Hambro, Edv. I., høiesteretsassessor. 1903. VI.

Hægstad, K. Marius, professor i norsk landsmaal og dialekter. 1901. IV.

Ingstad, dr. jur. M. P., professor i retsvidenskap. 1876. VI. 4 */, 1918.

Johnsen, dr. philos. Oscar Alb., professor i historie. 1907. I.

Jæger, dr. philos. Oscar, professor i statsøkonomi og statistik. 1901. VI.

Kiær, A. N., fhv. direktør for det Statistiske Centralbyraa. 1870. VI.
(F EIE. i

* Kjær, A., førstebibliotekar. 1903. IV.

Koht, dr. philos. H., professor i historie. 1908. I.

Kolsrud, O., docent i kirkehistorie. 1914. V.

Konow, dr. philos. Sten, professor ved Hamburgisches Kolonialinstitut,
Hamburg. 1894. III.

Kristensen, dr. philos. W. Brede, professor i religionshistorie, Leiden.
1898. II.

I For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet
Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. Romer-
tallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er medlem.

109

Larsen, dr. philos. Amund B., kst. overlærer, Nordstrand pr. Kristiania.
1892. IV.

Lie, dr. jur. Mikael S. H., docent i retsvidenskap. 1917. VI.

Liestøl, dr. philos. K., professor i norsk folkemindevidenskap. 1916. II.

Lowum, dr. philos. A. A. N., fhv. rektor. 1903. II. 4 %/1 1918.

Løchen, dr. philos. Arne, professor i filosofi. 1898. II.

Løseth, dr. philos. O. E., professor i romansk filologi. 1892. III.

Marstrander, Carl, professor i keltiske sprog. 1911. III.

Michelet, dr. theol. Simon Temstrup, professor i teologi. 1896. V.

Morgenstierne, dr. jur. Bredo von Munthe af, professor i retsvidenskap
etc. 1888. VI.

Mowinckel, dr. theol. Sigmund, docent i teologi. 1918. V.

Nielsen, dr. philos. Konrad, professor i finsk-ugriske sprcg. 1904. III.

Odland, dr. theol. Sigurd, fhv. professor i teologi. 1892. V.

Olsen, dr. philos. Magnus, professor i oldnorsk og islandsk sprog og
litteratur. 1904. IV.

Ording, dr. theol. J., professor i teologi. 1912. V.

Paasche, dr. philos. J. Fredrik, docent i tysk litteraturhistorie. 1917. II.

Parr, dr. philos. Thomas, overlærer, Bergen. 1917. II.

Petersen, cand. mag. Th., konservator, Trondhjem. 1917. I.

Pettersen, Hjalmar M., førstebibliotekar. 19083. II.

Platou, dr. jur. O. L. S., professor i retsvidenskap. 1879. IV.

Qvigstad, Just Knud, rektor, Tromsø. 1888. III.

Rygg, N., kst. direktør for det Statistiske Centralbyraa. 1914. VI.

Ræder, dr. philos. Å., kst. rektor. 1892. I.

Ræstad, dr. jur. Å., universitetsstipendiat i folkeret og handelspolitik.
OG SVIE

Scheel, dr. jur. Herman, høiesteretsassessor. 1898. VI.

Schencke, dr. philos. Wilhelm, professor i religionshistorie. 1910. II.

Schetelig, dr. philos. Haakon, professor, Bergen. 1911. I.

Schjøtt, P. O., fhv. professor i græsk filologi. 1867. III.

Schnitler, C. W., universitetslærer i kunsthistorie. 1915. II.

Seip, dr. philos. D. A., professor i norsk riksmaal. 1916. IV.

Seippel, Alexander, professor i semitiske sprog. 1897. III.

Skeie, dr. jur. Jon, professor i retsvidenskap. 1910. VI.

Solberg, dr. philos. O., professor i etnografi. 1915. I.

Stang, dr. jur. Fr., professor i retsvidenskap. 1900. VI.

Stenersen, dr. philos. L. B., fhv. professor i klassisk filologi. 1876. III.

Storm, Johan F. B., LL. D., fhv. professor i romansk filologi. 1872. IV.

Taranger, dr. jur. Absalon, LL. D., professor i retsvidenskap. 1892. VI.

Thiis, J., direktør for Statens Kunstmuseum. 1914. II.

Western, dr. philos. A., rektor, Fredrikstad. 1894. IV.

Østbye, P. N., rektor, Drammen. 1892. I.

Sum ved utgangen av 1918: 73.

110

II. Utenlandske medlemmer.

v. Amira, dr. Karl, professor, Munchen. 1896. VI.

Anderson, dr. Joseph, museumsdirektør, Edinburgh. 1901. I.

Birket-Smith, dr. Sophus, fhv. overbibliotekar, Kjøbenhavn. 1898. II.

Brandes, dr. Georg, professor, Kjøbenhavn. 1910. II.

Brugmann, dr. Karl, professor, Leipzig. 1910. III. (4 */, 1919).

Buhl, dr. Frantz, professor, Kjøbenhavn. 1908. V.

Cederschiöld, dr. Gustaf, professor, Göteborg. 1904. IV.

Cumont, dr. Franz, professor, Bruxelles. 1918. II.

Danielsson, dr. 0. A., professor, Uppsala. 1898. III.

Delitzsch, dr. Friedrich, professor, Berlin. 1908. III.

Descamps, Edouard E. F., professor, senator, Louvain, 1902. VI.

v. Diels, dr. Herm., professor, Berlin. 1912. III.

Dörpfeld, dr. Wilh., professor, Berlin-Friedenau. 1899. I.

Erslev, dr. Kristian, riksarkivar, Kjøbenhavn. 1898. I.

Gertz, dr. M. C1., professor, Kjøbenhavn. 1898. III.

Harnack, dr. Adolf, professor, ganerelldiaseton redi. 1911. V.

Heiberg, dr. J. L., professor, Kjøbenhavn, 1912. III.

Hjårne, dr. Harald, professor, en av de Aderton, Uppsala. 1896. I.

Høffding, dr. H., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1916. II.

Jagié, dr. Vatroslav, professor, Wien. 1901. III.

Jakobsen, dr. Jakob, Kjøbenhavn. 1902. IV. f& "/s 1918.

Johansson, dr. K. F., professor, Uppsala. 1914. III.

Jönsson, dr. Finnur, professor, Kjøbenhavn. 1901. IV.

Kålund, dr. Kr., bibliotekar, Kjøbenhavn. 1899. IV. (4 */; 1919).

Kattenbusch, dr. Ferdinand, professor, Halle a. d. S. 1903. V.

Kermode, Philip M. C., Advocate, Glen Aldyn, Ramsey, Isle of Man.
1900. I.

Koeck, dr. Axel, fhv. professor, Lund. 1901. IV.

Krohn, dr. Kaarle, professor, Helsingfors. 1910. II.

Lehmann, dr. Karl, professor, Göttingen. 1900. VI. 4 "11918.

Liders, dr. H., professor, Berlin. 1914. III.

Lundström, dr. A. H., professor, Uppsala. 1912. V.

Mayer, dr. Ernst, professor, Wurzburg. 1906. VI.

Meillet, dr. A., professor, Paris. 1913. III.

Montelius, dr. 0., fhv. riksantikvar, Stockholm. 1887. I.

Miiller, dr. Sophus, museumsdirektør, Kjøbenhavn. 1896. I.

Naville, Edouard, professor, Genéve. 1896. III.

Noreen, dr. Adolf, professor, Uppsala. 1896. IV.

Ölsen, dr. Björn Magnusson, professor, Reykjavik. 1902. IV. ($ */1 1919).

Pappenheim, dr. Max, professor, Kiel. 1902. VI.

Pedersen, dr. Holger, professor, Kjøbenhavn. 1904. III.

Pirenne, dr. Henri, professor, Gent. 1917. I.

Schåfer, dr. Dietrich, professor, Berlin. 1894. I.

Scharling, dr. Henrik, professor, Kjøbenhavn. 1894. V.

Schuchardt, dr. Hugo, fhv. professor, Graz. 1912. III.

Schick, dr. Henrik, professor, Uppsala. 1901. II.

gd!

Schuppe, dr. Wilhelm, professor, Greifswald. 1901. II.

Setålå, E. N., professor, Helsingfors. 1908. III.

Sievers, dr. Ed., professor, Leipzig. 1887. IV.

Steenstrup, dr. Johannes, professor, Kjøbenhavn. 1896. I.

von den Steinen, dr. Karl, professor, Berlin. 1904. I.

Söderhjelm, dr. W., professor, Helsingfors. 1914. II.

Söderwall, dr. K. F., fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1904. IV.
Tegnér, dr. Esaias, fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1891. III.
Thomsen, dr. Vilh., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1887. III.
Vinogradov, Pavel Gavrilovitsch, professor, Oxford. 1898. VI.

v. Wilamowitz-Moellendorff, dr. Ulrich, professor, Berlin. 1909. III.
Wimmer, dr. Ludvig, fhv. professor, Kjøbenhavn. 1887. IV.

Sum ved utgangen av 1918: 55.

Fordelingen av selskapets medlemmer inden begge klassers
forskjellige grupper (se Statutenes $ 3) var den 31te december
1918 følgende:

'op£ "90 ULM *dni0 '9[A9UUOG "ULBIY "193:3ø19 *TYEPJJOIH *paRdon *uep£nunpean
: QI9JØJPIO Souaddun.g

fr EG 8 6 8 GI Or TT OF 'SIKL
'09UIM Ad MAR
480A "Y
uuvu.eYn
79Ø100S 'H
Uoss[nNod
USSÅPBJODIN
1400
AI HH
pavedov]
oyDErT
UISSJUULYOP ue£ø paRdan
uHOH 190A 'P uorneq95 pue[æs
RI I1SI0H 'dq yosney UES ZJØIYDS 'O ony[
ri 1SIOH 'V perso | -JOTN-YPIUIPS | UASYDEESI 'I JOUIIØYS
Te w[0H dna0f J19:d0u[915 UASUEBN JOqUY 1RUISY[ OH UuI9JOXS
zY1QARH JOUISIYDS SIES 'OQ 5 STM dna9p[0M uoøl yy F10q[9ss9H 19190IY2S
pue[eeH Z1|/OYWN'J JoUuypo ddog Jæry 'yop 18 p)JOIH UuesynrIU9H UWIØT SUL
ING 'd | UASYDBESI 'H pavRdpIoN 93u£rT | ueSUurH AI 'V IPIUIYDS UuasurtH paverdo0H
Ung 'H I '4 y901sdop JOYSUNN UASUISAØP IPU YDS -pJ0OO 'H pue[eH 'g d19qpm5
soudury 1PUBIGJ uap£Anu 1a0lH g0qu[oH 'P| -PIOD NW 'A YoSYIPALD Uu£Øøy UuEep
g19qRH 'V uay10G | -[999 "140 'H 9JOLL uvIg) 'H | 1933øI19 '0' M dnaey souysolg | -Anu[en 'H
A9JuIvaf | AULA0ASYIIOG open UuUuBWNUIIG 118 oyå[Iølg uaydIpPeg (616T +) ogaur
pA JoseV y9209 ooUUog JOUULIJ Uuaspunuyv Jo3pøg 4 UESJPUIV pue[PIGg

"TOdBYSUSPIA KER
: "yYe1309
UOUO0HØ 2 'T90[OISÄ]J . : DET een *180[0109J9 UIL "TUIOUOJJSP
-yead UPM | cgonueeny 18901007, XUuBjog dd ruoy 30 ask | ruexouep

30 oysIUYA
*x] eddnag |'IIIA eddnay | TIA 9ddnig | 'TA 9ddnag *A 9ddnag *AT addnag *T111 *ddnao *'I] addnan

——================

'I addna9

(0O0T [erPeUNSYRU) JOWLUS|POW OYSJOU SASSEN AÅljageysuaplaIneu-YsNtWajeu UAg

'A 30 ] addnag I 99peJXYSIJ9A0

JeHENRUISYRUL SJGT T AVA (PGS LIGT 410J »JGISI9AQ« 98) LI6T SJLUL '6 AB Furun[sog SASSe[N 'PIATNPBU-JBUI UOP AU OS[øyp UIOS
[90]

19: L 6 TI TI or IT GT 'SILL
UIO YS19JS9 M
*A UI9ISTNAM

SUrUlde AM UudYNIZ
SsoMA op ULM J19Ø109G 'A
(616T +) , UOSUIOYE, ZA8MUYDS

U9SUOUIOJES J9UIpUIMYDS JSJ10YIEN aøsdog, IPIUIYDS (61T6T |)
xnoy 2duM 'H 191191 XI0JOU'] UISUIJØG gATY VI OP FunoydId
aYoume) z118H UOSTLM UOSsIBOJ duey UOSSI919d (6T6T +) pIedId
USpIOON *'A | -JOÅSP[EM 'A 199 M 1peYSpION sAUurppI PI8MISOQ | YHrReJ£ TY PO] Qa9JUled
ÅR ueyuL£op 1P9ISI031L 190018 M . 4J00QIN uleH UOSLIM 71UQAO'J | 19JJ9'T-9 81 IN
å Uuosuey[ J9uquy g19qIN IL ua yIe de] UJOL *A Jor EH pavuer] uepioP
ri oIZUSYDEN (6T6T +) (6T6T +) uosuurYyor appsg| uueuenen | Uos UosUuEePr
ourd'] sn1zJo0g 194998H 199909) 'A 1995 9( (616T +) ”SPUBIQAPIH JH9QNH
uredavry oYJULY seog J91dug SIAvg[ JOYDSLH uueun[e H [RH
uguoH SIMIoJ paeppag snI9Y10IG SIOIIVG sn ang UUueH 'A uw[OYpeLrT
JouqneH | U9jsIeUuUeH Jorpaddv ENER UuRULIOAV UutYosy snIUeyIIV unyog

"T9deysuaptA : "YBIS003 ; å
'uoyø-Yead | -*uprpan 1801007 muejog —|xsmsAp180J008 | tuo Re SE
90 oysuYe "130[819UI ? :

*x[] oddna9 |'11]A eddnig | Ira eddunio | 'IA 9ddnan *A 9ddnan *AT eddunag | 'ypr eddnag I] addnag 'T oddnag

(O0T IeppeusYLU) JaWLUa|pau SYSPURJUSIN SASSEN AHIjaYENSUApIAINPU-YSNEWAajEW Uag

114

TedUuvIR 19/90 Y2I JeI [addreg nev UuasuYyopr
:9194ØJpAO Ssouaddnay

GT 8 Or FI Gr TT SILL

J99UuvIR SuYy
Jueys U2S19U9JS JE IUYDS
PI9XS [2ddrag 240UNYDS
[99YIS nølyos UVS191A4

peseYt puss 118 o£q18Ø

33£4 U19J59 M UAS[PQIN 'M oYDSBEd 919q[09

nore[d UILIO1S JOpueI)SIe U9YDØT 311999 Y295

ou 19 SUIFIA0N gurp10 deg uESØT [ØYSOTT J19p&Y

ovT 'H NW put[PO UeSIQ NW MOUOoYy UYSUDISLIY Uues19J9d

(6161 1) Jern 'N 'V [240UIMOY UASILT WTI ueIN 'Y 140

198æp 1919 Y2IN sæly V 148 194 uasuyop

o1quIeH pnis[oX peysdeH ove Ul[[0O (6161 4) NEON

dna93ep ad8ng 'V '1Y0 gurssoln | Jo1pøg oduear 'V udøg Ing "4

sraspoln unig "I pi AG I YDOIG sug | ad3ng 'V

une vV pnipuvig JerUINIG Surppog nev 19830019 'M 'V

"Tedeysuapra '01109S1Y | "B0ads oys 'QLIOJSIY "u80019) 30
9[8100S 30 orIOYJSIY : : J0ads oysuruIex | -URUIISS op UadeBIpun | -JSUnNXY 30 -INJeIOP : :

; -e4II 80 180[09L | ? ; 1d0[0318 *OLIOISTH

-sJeI 'SUuapnadsunp ; ; Jodeysuapra30idg -suorgr[ad TYOSOILT
'TA 9ddnay *A 9ddnag *AT 9ddnag *'111 9ddnag 'TI[ adduig 'IJ oddnag9

(OS [EI[LUISYRUI) JOWLUD|PAW DYSJOU SASSEJN AYSIJOSON-YSIIOJSIY UAg

115

10
le)

AOPBISOULA Sunaeyog
uroyueddedg Wwo1Spun'J
J9£Py[ Yosnquay ey
sdurgosog oBUIe
1Yng

BIIUV *A

GI [81[BUIISYLN
"TOdBySUSp[A
9[e100S 30 arIOYSIY
-sJ9I 'Ssuepnidsunp

*'IA 9oddnay

6 Teyeusyen

'9IIOYSIY
-9XID[ 30 130109

*A addnay

'OT PeypRusYen

JOUTUl MA
I8M19pP0S"
SJ9A0IS

('6T6T 4+)
UeSIO NW utølg
; U99JON
34904
(6161 +) pUnNIBM
UOSSUOP JINUULH

PIQIYOS19P90

"g01ds oYsUurUILIoX)

"AI 9ddnag

(€2 [eYRUIISYLUN) JOWLUS|POW AYSPULJUDJN SASSEN AYSIOSONY-YSKIONSIN UAg

ga0puer[AOJ
-ZYIMOUIR[LM *A
UISWOYL
19UdQg,

812198
1pILYoNYIG
UeSIIPAT
SIAN

191119

saopUT
UOSSULYOP
21dep

gxqRH IT 'P
ZJ195)

STOL *A
YIS7HAA
uoss[aIUtd
(6161 4) uuewsdnig

"OG [8Y[BUTISYEN
"80ads os

-UBWIOJ op UE.SLIpun
Jodeysuepra301dg

'11] 9ddnag

w[pofyrepos
addnyog

ON YDS
Uuyory
SUuIpJøH
1UOWN)
SOpUuLeIGJ
UPWUS-JEJNY

"GI T8P[BUIISYEN
'QIIOJSIY
1SunY 30 -IngeIeyIT
-suorgner YOsomI
'1] oddnay

FETE STEL

Uaulayg USp UOA
dn19su9919
JOJRYIS
ouuolld
JON
su1|9JUONI
epouLIe Y
oui
A9JSIH
pregd10cG
UuosI2pUuV

GI PeYPRUISAPN

yer30uje 30

190109%a8 'orIOISTH

'I oddnag

116

Dødsfald i 1918.

Bendixen, Bendix Edvard Reutz, cand. mag., fhv. bestyrer av den
Tankske skole i Bergen; arkæolog og historiker. Indenlandsk med-
lem av klasse II, gruppe I. Indvalgt 1896. 28de februar.

Lowum, Alf Andreas Nikolai, dr. philos., fhv. rektor ved Kristiania
kommunale middelskole. Indenlandsk medlem av klasse II, gruppe
2. Indvalgt 1903. 83dje april.

Lehmann, Karl, dr. jur., professor i handels- og forsikringsret ved
universitetet i Göttingen. Utenlandsk medlem av klasse II, gruppe
6. Indvalgt 1900. 7 5te april.

Schøyen, Wilhelm Maribo, cand. philos., fhv. statsentomolog, Nord-
strand ved Kristiania. Indenlandsk medlem av klasse I, gruppe 6.
Indvalgt 1881. % 8de mai.

Schneider, Hans Jacob Sparre, konservator ved Tromsø museum,
entomolog. Indenlandsk medlem av klasse I, gruppe 6. Indvalgt
1881. % 27de juli.

Jakobsen, Jakob, dr. philos., Kjøbenhavn, fhv. lærer i nordiske
sprog ved universitetet i Aberdeen. Utenlandsk medlem av klasse
II, gruppe 4. Indvalgt 1902. 7 13de august.

Holmboe, Michael, kst. medicinaldirektør. Indenlandsk medlem av
klasse I, gruppe 8. Indvalgt 1898. 7 18de august.

Sylow, Peter Ludvig Mejdell, dr. philos., ekstraordinær professor i
matematik ved Kristiania universitet. Indenlandsk medlem av
klasse I, gruppe 1. Indvalgt 1868. 7de september.

Ingstad, Marcus Pløen, dr. jur., fhv. professor i retsvidenskap ved
Kristiania universitet. Indenlandsk medlem av klasse II, gruppe 6.
Indvalgt 1876. % 24de september.

Kaalaas, Baard Bastian Larsen, cand. real., inspektør ved Frogner
høiere almenskole, Kristiania, botaniker. Indenlandsk medlem av
klasse I, gruppe 5. Indvalgt 1893. 25de september.

van Hise, Charles Richard, dr. philos., præsident for Wisconsins uni-
versitet, Madison, geolog. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe
4. Indvalgt 1903. f i november.

TILVEKST TIL SELSKAPETS
BIBLIOTEK

Tilvekst til selskapets bibliotek i 1918.
(Ved selskapets bibliotekar).

A. Fra offentlige institutioner.
1. Norske.
Aas.
Norges Landbrukshøiskole.
Beretning om Norges Landbrukshøiskoles virksomhet i
budgetaaret fra lste juli 1916 til 30te juni 1917. Kr.a 1918. 8.
Beretning, 1lte, fra foringsforsøkene. Ved H. Isaachsen.

Kr.a 1918. 38.
Bergen.
Fiskeridirektøren.

Aarsberetning vedkommende Norges Fiskerier for 1917.
H. 2.4. Bergen 1918. 8.
Bergens Museum.

Aarbok. 1916—1917. Naturvidenskabelig Række. H. 1.
Historisk-antikvarisk Række. H. 3. Bergen 1917. 8.

Aarsberetning for 1917—1918. Bergen 1918. 8.

G. 0. Sars. An Account of the Crustacea of Norway. Vol. VI.
Parts 13. 14. Bergen 1918. 4.

Skrifter. Nyrække. B. III. No.1. Kristiania 1917. 4.
Selskapet for de Norske Fiskeriers Fremme.

Aarsberetning. 1917/18. Bergen 1918. 8.
0 Fiskeritidende, Norsk. Aarg. SOE 2 Aars 37.
H. 1—11. Bergen 1917—1918. 8. NE ee

Horten.
Sjømilitære Samfund.
Tidsskrift, Norsk, for DE Aarg. kont H. 6. Aarg. 36.
H. 1—5. Horten 1917—1918.

Å
vi

120

Kristiania.
Finans- og Tolddepartementet.

Oversigt over kongeriket Norges statsindtægter og stats-
utgifter budgetterminen 1916—1917. Kr.a 1918. 4.

Anhang til QOversigt over kongeriket Norges statsregnskap
for budgetterminen 1916—1917.. Kr.a 1918. 4.
Landbruksdirektøren.

Aarsberetning angaaende de offentlige foranstaltninger
til landbrukets fremme i aaret 1917. I. Kr.a 1917. 8.
Umiversitetets Oldsaksamling.

Oldtiden. Bd. VII. H. 2—4. Bd. VIII. H.1. Kr.a 1918. 8.

Tilvekst for aarene 1904—1914 (II) og 1915. Kr.a 1917. 8.
Redaktionen.

Edda. Nordisk tidsskrift for litteraturforskning. 1918. H.1.
Kr.a 1918. 4. ae

St. Hallvard. Tidsskrift for Oslos og Kristianias historie.
Bd. 3. H. 4. Bd.4. H.1. Kr.a 1918. 8.

Det norske Samlaget.

Syn og Segn. Aarg. 23. H. 7—10. Aarg. 24. H. 1—10.

Oslo 1917—1918. 38.
Det Norske Skogselskap.
Tidsskrift for Skogbruk. Aarg. 26. H. 1—12. Kr.a 1918. 8.

Tromsø.
Tromsø Museum.
Aarsberetning for 1917. Tromsø 1918. 8.

Aarshefter. 38. 39. (1915—16). Tromsø 1918. 8.

Trondhjem.
Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab.
Aarsberetning for 1916. Trondhjem 1917. 38.
Skrifter. 1916. H.1. Trondhjem 1916. 8.
Johan Ernst Gunnerus 1718 — 26de februar — 1918, Minde-
blade. Trondhjem 1918. 4.

2. Utenlandske.

Äbo.
Åbo stads historiska museum.
Bidrag till Åbo stads historia. 2. Serien. XII. Helsingfors

1916. 8.

Askov.
Askov Folkehøiskole.
Askov Lærlinge. Aarsskrift for 1917. Kolding 1918. 8.

Barcelona.
Junta de Ciencies Naturals de Barcelona.
Publicacions 1918. Series geologica. I. Barcelona. 38.

Berlin.
Gesellschaft fur Erdkunde.
Zeitschrift. 1917. No. 9. 10. 1918. No. 1—4. Berlin 1917.
1918. 8.
Gesellschaft Naturforschender Freunde.
Arehiv för Biontologie. Bd. IV. H.2. Berlin 1917. 4.
Sitzungsberichte. Jahrgang 1917. Berlin 1917—1918. 8.
Zentralbureau der internationalen Erdmessung.
Veröffentlichungen. Neue Folge. Nr. 32. Berlin 1918. 4.

Bologna.

La R. Accademia delle Scienze dellIstituto di Bologna.
Memorie. Classe di Scienze morali. Serie II. Sezione di
scienze giuridiche. T. I. Fase. unico. Bologna 1917. 4. — Sezione
di scienze storico-filologiche. T.I. Fasc. unico. Bologna 1917. 4.
Rendiconto delle sessioni. Classe di scienze morali. Serie II.
Vol. I (1916—1917). Bologna 1917. 38.

Buenos Aires.

Museo social Argentino.

Boletin mensual. Nums. 69—72. 75—80. Buenos Aires 1917
—1918. 8.

Cambridge, Mass.

The Library of Harvard University.
Harvard Economic Studies. Vol. XVII. XIX. Cam-
bridge 1918. 8.

Harvard Historical Studies. Vol. XXIV. Cambridge
1918. 8.

Chicago.

John Crerar Library.
Catalogue of French Economic Documents from the 16., 17.
and 18. Centuries. Chicago 1918. 8.
List of Books etc. on Cremation. Chicago 1918. 8.
Report, 23. Annual, for 1917. Chicago 1918. 8.
The University of Chicago.
The Quarter-Centennial Celebration of the University of Chicago.
A Record by David Allan Robertson. Chicago 1918. 8.

Publications of the Members of the University 1902—1916.
Chicago 1918. 8.

122

Cördoba (Republica Argentina).
Academia nacional de ciencias.
Boletin. T. XXIII, Entrega la. Buenos Aires 1918. 8.

Dresden.
Kömnigliche Landesbibliothek.
Jahresbericht 1917. Dresden 1918. 8.

Flagstaff, Ariz., U. S. A.
Lowell Observatory.
Bulletin. No. 79—81. Flagstaff 1917—1918. 4.

Genéve.
Société de physique et d'histoire naturelle de Genéve.
Compterendu des séances. XXXIV. 1917. Vol. 35. No. 1. 2.
Genéve 1918. 38.

Göttingen.

Königliche Gesellschaft der Wissenschaften.

Nachrichten. Math.-physikal. Klasse. 1917. H.2.3. Bei-
heft. Berlin 1917. 8.

Nachrichten. Phil.-histor. Klasse. 1917. H. 3—5. 1918.
H. 1.2. Berlin 1917—1918. 38.

Nachrichten. Geschåftliche Mitteilungen. 1917. Inhalts-
verzeichnis. Berlin 1917. 8.

Groningen.
Natuurkundig Genootschap te Groningen.
Bijdragen tot de kennis van de provincie Groningen. Deel II.
Vijfde stuk. Groningen 1918. 8.

Giistrow.
Verein der Freunde der Naturgeschichté in Mecklenburg.
Arehiv. Jahr 72. I. Abt. Gistrow 1918. 8.

Halle a. d. S.
Naturforschende Gesellschaft zu Halle a. d. S.
Ab.handlungen, NF; No.5.6. Halle ad. S.- 19181068:

Hamburg.

Zoologisches Museum. pi SG
Mitteilungen. Jahrg. XXXIV. Hamburg 1917. 8.

Helsingfors.
-— Neuphilologischer Verein.
Mitteilungen, Neuphilologisehe. 1918. Nr. 1—8. Helsing-
fors 1918. 8.

123

Innsbruck.

Die Uniersitåt Innsbruck.
Die Einheit Deutschtirols. Innsbruck [u. a.]. 38.

Kiel.

Gesellschaft fiir Schleswig-Holsteinische Geschichte.

Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-
Holsteins. Bd.5. Kiel 1917. 8.
Ziemtisjc huke Bad Kiel 191700808*

Kioto.

Umniwersitas Imperialis.
Acta Scholae Medicinalis. Vol. II. Fase. 2.3. Kioto 1918. 8.

Kjøbenhavn.

Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse.

Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet. Bd. 12. Bd. 14.
H. 2. København 1917-—1918. 8.
Den naturhistoriske Forening.

Meddelelser, Videnskabelige. Bd. 69. Odense 1918. 8.

Det Jydske historisk-topografiske Selskab.

Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. 4. Række. Bd.
ITI. H. 2.3. København 1917—1918. 8.
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Meddelelser, Biologiske. I, 3—8. København 1918. 38.

> Historisk-filologiske. I, 2. 3. 5—7. II, 1. 2.
København 1917—1918. 8.
> Mathematisk-fysiske. I, 3—10. København

1917—1918. 8.-
Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger Juni 1917—Maj 1918. København 1918. 38.
Skrifter. 7. Række. Hist. og filos. Afd. III. 3. København
1918.. .4.
7. Række. Naturv. og math. Afd. VII. 2. Køben-
havn 1917. 4. :
8. Række. Naturv. og math. Afd. II.6. III. 1.2.
V. 1. København 1917—1918. 4.

La Plata.

Direcciön General de Estadistica y Departamento Provincial de!
Trabajo.
Boletin. No. 198. La Plata 1918. S8.

La Universidad nacional.

JAmuario. No: 8. 1917; La Plata'191% - 8:

124

Contribuciönal estudio de las ciencias fisicas y matemåticas.
Serie matemat.-fisica. Vol. I. Entr. 9. Vol. II. Entr. 1. 2. La
Plata 1917. 8.

Serie técenica. Vol. I. Entr. 5. La Plata 1917. 8.

Memoria. No. 6. 1916. La Plata 1918. 8.

Leiden.
Bureau central de VAssoeiation géodisique internationale.
Rapport 1917. Leiden 1918. 4.
Le Comité exécutif de la Commission de surveillanee de VEneyclo-
pédie de UIslam.
Enzyklopaediedes Islam. Hg. von M. Th. Houtsma &.
Lfg. 24. Leiden & Leipzig 1918. 8.

Leipzig.
Börsenverein der deutschen Buchhåndler zu Leipzig.
Finfter Bericht uber die Verwaltung der Deutschen Biicherei
im Jahre 1917. Leipzig 1918. 8.
Fiirstlich Jablonowskische Gesellschaft.
Jahresbericht. Leipzig 1918. 8.

Lima.

Sociedad Geogråfica de Lima.
Boletin. T. XXXIII. 1—8. Lima 1918. 8.

Lisboa (Lissabon).

Academia das sciéneias de Lisboa.

Boletim da segunda classe. Vol. X, fase. 3. Lisboa-Coimbra
1917. 8.

Historia é Memoörias. Nova série. 2.a classe. T. XIV.
4. 5. Lisboa 1917. 4.

Jornal de sciéncias matemåticas, fisicas e naturais. Terceira
série. T.I. 1.2. Lisboa 1917. 8.-

Thomaz de Mello Breyner. Arsenicais e Sifilis. Lisboa

NONSTNKS:
Dr. D. G. Dalgado. The Climate of Portugal. Lisboa
JONAS:

G. de Matos Sequeira. Depois do Terremoto. Vol. I.
Lisboa 1916. 8.

Liverpool.
The Liverpool Biological Society.
Transactions. Vol. XXXI. XXXII. Liverpool 1917. 1918. 8.

Lund.
Kulturhistoriska Föreningen för Södra Sverige.
Redogörelse för verksamhet 1917—1918. Lund 1918. 8.

125

Kulturhistoriska Museet.

G. J:son Karlin. En handbok för besök och sjålvstudium.
Lund 1918. 8.
Universitetet.

Notiser, Botaniska, för år 1918. Lund 1918. 8.

Luxembourg.

Institut Grand-Ducal.
Section des Sciences naturelles, physiques et mathématiques.
Arehives trimestrielles. Nouv. sér. T. IV, fase. 1—4. T. VII.
Luxembourg 1909—1917. 4.

Manchester.

The Mamechester Literary & Philosophical Society.
Memoirsand Proceedings. Vol. 61. P. II. III. Vol. 62.
P. I. Manchester 1918. 8.

Melbourne.

The Royal Society of Victoria.
Proceedings. New Series. Vol. XXX. P. 1. 2. Mel-
bourne 1917. 1918. 8. :

Mexico.
Instituto geologico.
Anales. Num. 3.5. Mexico 1918. 4.
Boletin. Num. 36. Mexico 1918. 4.
Sociedad cientifica ”Antonio Alzate<.
Memorias y Revista. Tomo 34. Num. 11. 12. Tomo 836.
P. 1.2. Tomo 37. Num. 1. Mexico 1917—18. 8.

Monaco.
Musée océanographique.
Bulletin. Nos 329—347. Table des Matiéres Nos 323—336.
Monaco 1917—18. 38.

Minchen.
Bayerische botamische Gesellschaft zur Erforschung der heimi-
schen Flora.
Berichte. Bd. XVI. Miunchen 1917. 8. :
Forschungen, Kryptogamische. No. 1. 2. Minchen 1916.
Pod:
Mitteilungen. Bd. IT. No. 14920. Bd II. No 21:
Minchen 1916—18. 4.

126

New Haven, Connecticut.
Connecticut Academy of Arts and Sciences.
Transactions. Vol. 22, Pages 249—467. New Haven
1918. 8.

New York.

The American Museum of Natural History.

The American Museum Journal. Vol. XVII. Nr. 8. Vol.
XVIII. Nr. 1—6. New York 1917—18. 8.

Papers, Anthropological. Vol. X, index. Vol. XVI, P. 2.
Vol. XVIII, P. 4. Vol. XXII, P.2. New York 1917—18. 8.

Annual Report. 49, 1917. New York 1918. 8.

Guide Leaflet Series. No. 47. 48. New York 1918. 8.
The American Geographical Society.

Geographical Review. Vol. IV. Nr. 6. Vol. V. Nr. 1—6.
Vol. VI. Nr. 1—4. New York 1917—18. 8.

Index to the Bulletin of the American Geographical Society
1852—1915. New York 1917—18. 38.
American Mathematical Society.

Bulletin. Vol. XXIV. 3—10. Vol. XXV. 1. Lancaster,
Pa, and New York 1917—18. 38.

List of Officers and Members. New York 1918. 38.

Notre Dame, Indiana.
University of Notre Dame.
Naturalist, The Midland. Vol. V. No. 7. 8. 11. . Notre
Dame 1918. 38.

Paris.

La Société scientifique dhygiene alimentarre.
Bulletin vok VIES Rare:

Philadelphia.
The Academy of Natural Sciences.
Proceedings: Vol LXX.| P.1 Philadelphal9lsage!

Prag.
Knopf-Museum Heinrich Waldes.
Berichte|JakrsIPNNEN 24 EN 2 ER ra eple
1918: 8: -

Rotterdam.
Bataafsch Genootschap der Profondervindelijke Wijsbegeerte te
Rotterdam.
Aanvullende Catalogus van de Bibliotheek. Rotterdam
non &

127

Sendai, Japan.

Die kaiserlich-japanische Umiversitåt zu Sendai.

Arbeiten aus dem anatomischen Institut. H. 1. Sendai
1918. 8.
Töhoku Imperial University.

The Töhoku Mathematical Journal, edited by T. Hayashi.
Vol. 13. No. 1—4. Vol. 14. No. 1.2. Sendai 1918. 38.

Siena.

R. Accademia dei fistoeritiet in Siena.
Atti. |Serie VIII. Vol. IX. 1—10. Siena 1917. 8.

Stettin.

Gesellschaft fir pommersche Geschichte und Altertumskunde.
Studien, Baltische. N. F. Bd. XXI. Stettin 1918. 8.

Stockholm.

K. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien.

Fornvånnen. Meddelanden. Under redaktion av Emil
Ekhoff. 1918. H.1.2. Stockholm 1918. 8.

Kungl. Biblioteket. å

Sveriges offentliga bibliotek. Accessions-katalog. 31.
1916. Stockholm 1918. 8.

Meteorologiska Centralanstalten.

Iakttagelser, Meteorologiska, i Sverige. B. 58. 1916.
Stockholm 1918. 4.

K. Tekniska Högskolan.

Skrifter utgivna med anledning av inflyttningen i de år
1917 fårdiga nybyggnaderna. Stockholm 1918. 4.

Sveriges- Geologiska Undersökning.

Ärsbok. 1917. Stockholm 1918. 38.

Kungl. Svenska Vetenskapsakademien.

Ärsbok för år 1918. Stockholm & Uppsala 1918. 8.

Arkiv för botanik. B.15. H.1.2. Stockholm 1917—18. 8.

Arkiv för kemi, mineralogi och geologi. B. 7. H.1. Stock-
holm 1917—18. 38.

Arkiv för matematik, astronomi och fysik. B. 13. H. 1.2.
Stockholm 1918. 8.

Register öfver Kungl. Svenska Vetenskapsakademiens skrif-
ter 1826—1917. Uppråttadt af Elof Colliander. Stockholm
& Uppsala 1917. 8.

Utgiverne.

Acta mathematica. 41. H. 2—4. Stockholm 1917—18. 4.

Tidskrift för det svenska folkbildningsarbetet. åÄrg. VI.
H. 7.8. VII. H. 1—4. Stockholm 1917—18. 8.

128

Sydney.
State Fisheries.
Report on the Fisheries of New South Wales for the Year
1916. 1917. Sydney 1917. 1918. 4.

Tokio.
Det keiserlige Universitet, Tokio.
Mitteilungen aus der medizinischen Fakultåt. Bd. XVII.
HS KVITTE Ok vo

Toronto.
The Royal Canadian Institute.
Transactions. No. 26. Toronto 1917. 8.

Uppsala.

Kal. Universitetet.

Arsskrift: 1917 (Uppsala 19178

Arbeten utg. med understöd af Vilhelm Ekmans Universitets-
fond. 20, A. B. 21. 22, I. II. 23. Uppsala 1917—18. 8 & fol.

Bulletin mensuel de Observatoire Météorologique de VUni-
versité d'Upsala. Vol. XLIX. Année 1917. Upsala 1917—18. Fol.
Kungl. Vetenskaps-Societeten.

Nova Acta Regiae Societatis Scientiarum Upsaliensis. Ser. IV.
Vol. 5. N. 1. Upsala 1918. 4.

Utgiveren.
Aktuarietidskrift, Skandinavisk. 1918. H. 1—4. Upp-
sala 1918. 8.

Urbana, I11.
Illinois State Laboratory of Natural History.
Bulletin. Vol. XI. Art.6.7. Vol. XIL. Art 38 42WUrbana,
180 KI

Washington.
National Academy of Sciences.
Proceedings. Vol. III. No. 11. 12. Vol. IV. No. 2—10.
Washington 1917—18. 38.
Carnegie Institution. Department of Experimental Evolution.
Annual Report. [Extracted from the Year Book No. 16].
Washington 1917. 8.

Department of the Interior. — Bureau of Education.
Teachers' Leaflet No. 3. April, 1918. Washington 1918. 8.
Smithsonian Institution. — Bureau of American Ethnology

Bulletin. 61. Washington 1918. 8.

129

Smithsonian Institution. — United States National Museum.
Ballevtim 8 99 100 Nok Il 12,2, 8, 102, 185 15 8 6 104
Washington 1917—18. 8.
Contributions from the United States National Herbarium.
Vol. 18, Index. Vol. 20, P. 3.4. Washington 1918. 8.
Proceedings. Vol. 52. 53. Washington 1917. 38.
Report for the Year ending June 30, 1917. Wash. 1917. 8.

Wellington.
The New Zealand Board of Science and Art.
Bulletin No. 1. Wellington 1918. 4.
The New Zealand Journal of Science and Technology. Vol. I.
No. 1—5. Wellington 1918. 38.

Wien.
Kais. Akademie der Wissenschaften.
Almanach. Jahrg. 67. 1917. Wien 1917. 8.
Denksehriften. Math.-naturwiss. Klasse. Bd. 93. Wien
167 4
—>»— Philos.-hist. Klasse. Bd. 59. Abh.1—3. Bd.60. Abh.1—3.
Bd. 62. Abh. 1. Wien 1917—18. 4.
Sitzungsberichte. Mathem.-naturwiss. Klasse.
Abt. I. B. 125. H. 7—10. B. 126. H. 1—39.
Abt- Ila. B. 125. H. 9.10. B. 126. H. 1—4. 6—9.
Abt. II b. B. 125. H. 8—10. B. 126. H. 1—10. B. 127. H. 1,2.
Abt. III. B. 124—126.
Register Nr. 18. Wien 1916—1918. 8.
—>— Philos.-hist. Klasse. B. 175. Abh.4. B. 180. Abh.1. B.181-.
Abh. 2. 4. 6. B. 182. Abh. 2—4. B. 183. Abh. 2. 4. 5. B. 184.
Abh. 2—5. B. 185. Abh. 1. 3—5. B. 186. Abh. 1—3. B. 187.
Abh. 1.2. B. 188. Abh. 4. Wien 1916—1918. 8.
Mitteilungen der Erdbeben-Kommission. N. F. Nr.
XLIX. L. Wien 1916. 1917. 8.
Das k.-k. naturhistorische Hofmuseum.
Annalen. Bd. XXXI. Nr. 1—4. Wien 1917. 8.

Zurich.
Naturforschende Gesellschaft.
Vilerteljahrssehritt. Jahre: 62: H3.4 Jahre. 63:
185 1 Farraga NONE EI 6

Brkramprivatefe nere:
Hr. professor dr. M. CI. Gertz, Kjøbenhavn.

Scriptores Minores Historiæ Danicæ Medii Ævi. Ex codicibus
denuo recensuit M. Cl. Gertz. B.1. H.1.2. Kbh. 1917—18.

130

Hr. dr. Adrien Guébhard, Paris.
Dr. Adrien Guébhard: Notes Provencales. No. 2—5. Saint-
Vallier-de-Thiey 1917—18. 38.

Frk. Sophie Møller, Kristiania.
1 særtryk.

Hr. dr. philos. Martin Reymert, Kristiania.
1 særtryk.

Hr. Hans Reynolds, Skien.
Hans Reynolds: Gimsøy Kloster ved Skien. 1917. 38.

Hr. professor John Sebelien, Aas.
1 særtryk.

Hr. professor dr. Ulrich v. Wilamowitz-Moellendorff, Berlin.
Platon. Erster Band. Berlin 1919. 38.

MEDDELELSER FOR 1919.

Videnskapsselskapets bestyrelse, komitéer,
m. m. i 1919.

Selskapets ærespræses:

Hans Majestæt Kongen.

Selskapets bestyrelse:

Præses: Prof. dr. Hj. Falk.
Vicepræses: Prof. dr. W. UC. Brøgger.
Genealsekretær: Prof. dr. A. Johannessen.

I den matematisk-naturvidenskabelige klasse:
Formand: Prof. dr. H. H. Gran.
Viceformand: Professor J. Fr. W. Schroeter.
Sekretær: Justerdirektør D. Isaachsen.

I den historisk-filosofiske klasse:
Formand: Prof. Magnus Olsen.
Viceformand: Prof. dr. A. Aall.

Sekretær: Docent O. Kolsrud.

Komitéer m. m.

Gruppenes ordførere:

Kl. I. (I) prof. H. Geelmuyden, (II) prof. dr. L. Vegard, (IIT) prof.
Th. Hiortdahl, (IV) prof. dr. W. C. Brøgger, (V) prof. dr.
H. H. Gran, (VI) prof. dr. Kristine Bonnevie, (VII) prof. dr.
S. Torup, (VIII) politilæge dr. P. Winge, (IX) fhv. general-
direktør S. Eyde.

KI. II. (I) prof. dr. Osc. Alb. Johnsen, (IL) prof. dr. A. Aall, (IID
proseSenpek dV pros dr HjøRalk (V) prof der S:
Michelet, (VI) prof. dr. A. Taranger.

134

Revisorer: Overlærer S. Henrichsen, aktuar dr. G. Holtsmark.
Selskapets repræsentanter i Nansenfondets styre:
Prof. dr. W. C. Brøgger, prof. dr. Hj. Falk, prof. dr. H. Koht,
generalsekretæren; suppleant: rektor dr. A. Ræder.
Bestyrelsen av eiendommen Tømte:
Prof. Th. Hiortdahl (formand), prof. dr. N. Wille, statsraad
J. Mellbye.
Legatkomité for apoteker Peder Leth Øwres legat:
Prof. dr. E. Poulsson, prof. dr. E. Bødtker, prof. dr. S. Torup.
Den hist.-filos. klasses repræsentant i bestyrelsen for Prof. L.
Daaes legat: Førstebibliotekar A. Kjær.
Kasserer: Fhv. kvæstor M. H. Berner (1900).
Sekretær ved selskapets kontor og bibliotekar: Cand. oecon.
J. Ellefsen (1918); fra 1ste september S. Hoel vikar.

135

Videnskapsselskapets møter i 1919.

enanuak sel. Historisk-filosofisk klasse.

paefanuak (25.20 Matematisk-naturvidenskabelig klasse.
erfebruar: 1 1005; Fællesmøte.
øarøiebruar. 0 Historisk-filosofisk klasse. (Forslag til
indvalg). |
emmatsar Sier Matematisk-naturvidenskabelig klasse.
(Forslag til indvalg).
DØmars 0 Fællesmøte. (Indvalg).
AL DJ Historisk-filosofisk klasse.
øraprilk 2 005 Matematisk-naturvidenskabelig klasse.
3. mai (lørdag) ..... Aarsmøtet.
gende eo +.. Historisk-filosofisk klasse.
0, Te ER Matematisk-naturvidenskabelig klasse.
joesepiemperå Historisk-filosofisk klasse.
19. september .... Matematisk-naturvidenskabelig klasse.
Smoktober...:.... Fællesmøte.
I. oktober. .:.:.-. Historisk-filosofisk klasse.
7. november...... Fællesmøte.
21. november...... Matematisk-naturvidenskabelig klasse.
Dudecember Fællesmøte. (Valg paa selskapets

embedsmænd for 1920 m. m.).

Forslag til optagelse av nye medlemmer behandles i klasse-
møtene den 21. februar og 7. mars og avgjøres i fællesmøtet den 21. mars.
Jfr. statutenes $ 10.

Foredrag anmeldes skriftlig til generalsekretæren,
adr. Wergelandsveien 17, senest tirsdag form. Foredragsholderne
anmodes om at levere et kort referat av sit foredrag til møtets
sekretær, forinden de bestiger katetret.

Med hensyn til trykning av avhandlinger bemerkes: 1) Ingen
trykning paabegyndes førend det fuldstændige manuskript er indlevert og
dets kostende beregnet. 2) Forandringer i avhandlingens tekst
efterat denne er sat, bekostes av forfatteren. 38) Hver forfatter
erholder 50 særtryk gratis. Desuten forføier han over 8 særtryk til forsen-
delse paa selskapets bekostning til utenlandske tidsskrifter, som forfatteren
indgir fortegnelse over til generalsekretæren.

136

Prisopgaver.

I. Nansenfondets styre har utsat følgende prisopgaver:

106

a. Opgaver for Fridtjof Nansens pris.

1) »Om organernes indre sekretion«. — Indleverings-
fristen utløper 28de februar 1919.

Til nærmere forstaaelse av hvad der forlanges av
besvarelsen av denne opgave, meddeles følgende op-
lysninger:

Der kræves en selvstændig undersøkelse av et eller
flere organer med indvendig sekretion, støttet paa
eksperimentelle cytologiske eller patoiogisk-anatomiske
erfaringer.

Opgavens besvarelse vil eventuelt bli belønnet med
indtil kr. 1500.00.

2) »Der ønskes en undersøkelse av indvandringen til
Norge i tiden mellem 1800 og 1800 med et forsøk
paa beregning av indvandrernes tal, eftervisning av
deres hjemsted og belysning av deres rolle i det norske
samfund. Undersøkelsen kan, om saa maatte vise
sig hensigtsmæssig, begrænses til et mindre avsnit av
opgaven, f. eks. til indvandringens betydning for en-
kelte samfundsklasser (som kjøbmandsstanden eller
embedsstanden) eller til et kortere tidsrum<. Præmie
kr. 2 500.00.

Indleveringsfristen utløper 28de februar 1921.

b. Prisopgave for T. H. Aschehoug-fondet:

»En fremstilling av de momenter som bestemmer værdi-
forholdet mellem de forskjellige landes penge (valuta-
kurserne), samt av disse kursers virkninger paa omsætnings-
livet. Ved besvarelsen tages særlig hensyn til forholdene
under krigen<.

Fristen for besvarelse av denne opgave er sat til utgangen
av december 1920. Den vil eventuelt bli belønnet med ind-
til 3000 kroner.

Prisopgave for apoteker Øwres guldmedalje:

»En undersøkelse over alkaloider i den i Norge vildtvoksende
Aconitum septentrionale«. — Indleveringsfristen utløper
dlte december 1919.

'IDENSK

LER Å p 2 på 1

må X ak PU LE

ANN
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD . SSE
A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S SONA

FORHANDLINGER

VIDENSKAPSSELSKAPET

[ KRISTIANIA

AAR 1919

KRISTIANIA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S

1920

OVERSIGT

OVER

VIDENSKAPSORLOKAPETS MATER

1919

MED FORTEGNELSE OVER SELSKAPETS MEDLEMMER
OG
TILVEKST TIL DETS BIBLIOTEK

M. M.

Fe.

KRISTIANIA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD

A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A-S

1920

Indhold.

Oversigt over selskapets møter i 1919.

Hist.-filos. klasse, 17 jan.

PiestølOmkHusgabalvsa TR

Drøftelse av forslagene av 6. dec. 1918 om ny ordning av gruppeindde-
ling og maksimaltal samt om ny ordning av selskapets publikationer

Mat.-naturvid. klasse, 24. jan.

Isaachsen, H., Undersøkelser over fabrikcellulosens utnyttelse hos
husdyrene se ee een Feed.

Gleditsch, Studier over et radioaktivt mineral, Brøggerit, og bereg-
nine+avirdets alder 44

Drøftelse av forslagene av 6. dec. 1918 om ny ordning av gruppeindde-
ling og maksimaltal samt om ny ordning av selskapets publikationer

Fællesmøte, 7. febr.

Holth, Græsk-romerske og arabiske bronse-instrumenter og deres
mediko-kirurgiske anvendelse. Med tolkning av en palmyrensk-
arabisk inskription ved As Fonabn AE NR

Bugge, A., Husmandsstandens oprindelse og navn paa husmands-
plåadsere NE ete ROE EE

Beslutning om utsættelse av behandlingen av forslagene av 6. dec.

Hist.-filos. klasse, 21. febr.

Koht, Den fyrste norske nasjonalhistoria.........--.-22rnvarvns>
Mat.-naturvid. klasse, 7. mars.

Wille, Spørsmaalet om oprettelse av en skandinavisk biologisk

statoniktropenen AL AN SES SR EEE SALE SLA

Fællesmøte, 21. mars.

Falk bitt fommursppee NR STM

Winge Bemerkninger till Falkstioredrag

dvalseavanvermnedliemmesrr NN
Hist.-filos. klasse, 4. april.

Nielsen, Til undersøkelsen av lappiske stedsnavn ......--..22ss

Aall, Herman Harris, De to aarsaksprincipper......-..---vvr>

Side
Om oprettelse av et internationalt institut for sammenlignende kul-
turforskning. (jør Bilag FSS 22
Mat.-naturvid. klasse, 11. april. E
Holmsen, Gunnar, Stratigrafien i nogen høitliggende østlandske
torvmyrer. vos ask eee eee ae Eee 23
Aarsmøte, 3. mai.
Aarsberetning for 1918, se Bilag II (s. 48 ff.).
Uddeling av apoteker Øwres reisestipendium.. 2%4
Uddeling av rentene av »J. Børresens og V. Hy-
binettes fond for fremme av norsk geologisk
forsknings asesrdnueeer «NLA gle 24
Bjerknes, (Om forutsigelse avreem 25
Beretning om Nansenfondet for 1918—19, se Bilag III (s. 50 ff.).
Wille, Om »Report of the Second Norwegian Arctic Expedition in

the Fram 1898—1902. Vol. I—IV. Kristiania 1907—1919..... 25
Hist.-filos. klasse, 23. mai.
Taranger, Alping og lospingp REE 28
Kolsrud, Vaar eldste trykte bok ........-vaavara rv r rever 28
Fest for generalsekretær, prof. dr. Axel Johannessen, 28. mai........ 29

Mat.-naturvid. klasse, 30. mai.
Cranner, Cellevæggens og de plasmatiske grænselags biokemi og

betydning som cellens fysiologiske avgrænsning .....--.arvvers 30
Hist.-filos. klasse, 12. sept.

Eitrem, Mytiske træk i den ældste græske kolonisationshistorie... 81

Mat.>naturvid (klasse 291s5enH RE 31

Fællesmøte, 3. okt.
Olsen, Magi og gudetro i en gammel norsk runeindskrift (Eggjum-

indskriftema sku Eee EE 32
Schreiner, Om den antropologiske undersøkelse av den norske be-
folkningvastskev buer st skatte ee EE. 32
Hist.-filos. klasse, 17. okt.
Liestøl, Dikt og sanning i nynorske ættesogor ........oarevanr. 32

Fællesmøte, 7. nov.
Hesselberg, Internationalt samarbeide med Roald Amundsens polar-

ekspedition. Hm sed EEE 33
Holtedahl, Olaf, En planlagt norsk videnskabelig ekspedition til

Novaja Semlja sommeren N20 EE 34
Nansen, Uttalelse i anledning av Holtedahls foredrag............ 37

Mat.-naturvid. klasse, 21. nov.
Valg paa medlemmer av bestyrelsen av eien-

dommen Tømte: NET 39
Votering over bestyrelsens forslag om ny ordning av selskapets
publikationer 5. JG AEE 39

Fællesmøte, 5. dec.
Mowinckel, Fiender og trollmænd i den bibelske salmedigtning .. 40

Utsættelse av behandling av et komitéforslag om ny ordning av
selskapets! publikationer +00 SNE TE 41

VII

Sidø

Vaneravembedsmendøkor IP OPP EPP 42
Bilag I. Om oprettelse av et fond for sammenlig-

nende kulturforskning..... PE te omeee or OE 43
Bilag II. Videnskapsselskapets aarsberetning for

TOTO SE SG can 48

Bilag III. Beretning om Nansenfondet og de dermed
rorbundnersersond for Fdrety siter aprilng1NST—=
Seletenmiam ss kolDKR EN NE er 50

Bilag IV. Forslag om ny ordning av Videnskapssel-
skapets gruppeinddeling og medlemstal. (Komité-
mdstallingkersv egg SAN eee Je ee See ur lek 72

Bilag V. Forslag til ny ordning for de av Viden-
skapsselskapet utgivne publikationer. (Komité-

mAStlNng)e- re ge ae Ede ease 78
Mindetaler.

Hambro, E., Mindetale over prof. dr. M. P. Ingstad ........ovrrvvarr 84
Størmer, Carl, Mindetale over prof. dr. P. L. M. Sylow ......vvvusr 92
Geelmuyden, H., Mindetale over prof. E. C. Pickering...........svvss 98
Wille, N., Mindetale over inspektør Baard Kaalaas ........vvvvvevvnr 102
Schnitler, Carl W., Mindetale over ekspeditionschef Alf Collett....... 107
Olsen, Magnus, Mindetale over prof. dr. Björn Magnusson Ølsen 111
Wille, N., Mindetale over prof. dr. S. Schwendener.....-.-...-s-aoommer 118
Rygg, Ny Mindetale (over direktør A N Kiær 124
Hægstad, M., Minnetale um dr. Kr. Kålund .......sorrvvavnrrennnnr 128
Goldschmidt, H., Mindetale over prof. dr. Emil Fischer.......... ee ge La
Bonnevie, Kristine, Mindetale over prof. dr. Ernst Haeckel .......... 140

Selskapets medlemmer i 1919.

Bjelsiinrelset aS 156
Den matematisk-naturvidenskabelige klasses med-
Kemmier usage ee EN EAN Er en Fi
Den historisk-filosofiske klasses medlemmer...... 162
Oviersiøtromersruppene SJANSE 166
10 GALENEENIG ala LIS BOERE SSØ AA ak Adeler sn 170
Tilvekst til selskapets bibliotek.
Eiragorsenmagennsintu monner NR 173
PRO Joa GG MAGNE Dee te Mage eek ba da Moer ed 191

Meddelelser for 1920.

BrelsitydeliserdtkomiteermimnøN NO FEN 195
Møter i 1920
EE ASTOLP I SLAVEN AS de 198

OVERSIGT OVER SELSKAPETS
MØTER

Historisk-filosofisk klasse. 17de januar.
(Formand: Olsen. Sekretær: Kolsrud).

(Tilstede: Aall, Brandrud, Brun, Falk, Hægstad, A. Kjær, Koht, Kols-
rud, A. B. Larsen, Liestøl, Mowinckel, Nielsen, Olsen, Ording, Schencke,
Seip, Winge).

1. Liestøl holdt et foredrag: Om Hugaball-visa. Han
søkte heri at paavise at Hugaball-visen har et litterært grund-
lag, idet den bygger paa den første del av fortællingen om
Pilatus i Gydinga-saga. Denne fortælling er en variant av den
bekjendte middelalderlige Pilatus-legende, som synes at gaa til-
- bake til det*1i1te aarh. Endskjønt dette litterære grundlag er
helt tydelig i visen, er det dog sterkt omdigtet; der er indflettet
en række almindelige episke træk, og hele episoden om færden
til Trollebotn (>norafjølls<) er av norrønt ophav.

2. Man skred derefter til drøftelse av de den 6te december
1918 fremsatte komitéforslag: I. Forslag til ny ordning av
Videnskapsselskapets gruppeinddeling og medlemsantal, og II.
Forslag til ny ordning for de av Videnskapsselskapet i Kristiania
utgivne publikationer (se »Oversigt< for 1918, s. 55—65). Begge
forslag var i fællesmøtet den 6te december 1918 henvist til
nærmere drøftelse i klassemøter (se »Qversigt« for 1918, s. 31).

I anledning av Forslag I redegjorde A all nærmere for be-
styrelsens forslag og resumerte Brøggers motiver til at ta saken
op (se den trykte utgave av forslaget).

Brun anbefalte at bibeholde gruppeinddelingen, da denne
vilde gi adgang til at holde gruppemøter ved behandling av emner
av mere speciel art. Istedenfor benævnelsen »Orientalia< fore-
slog han »Orientalsk filologi< og at gruppe III kaldes »Sprog-
videnskap undtagen germanske og orientalske sprog<. »Kirke-
historie< bør utgaa som egen benævnelse, da den er en gren av
»teologi<.

Kjær kunde ikke indse nytten ved at gjenindføre maksi-
maltal. Han anførte invendinger mot fordelingen i gruppene
I & II (Brøgger og Fett i hver sin gruppe, skjønt de naturlig
hører sammen) og Ii & V (religionsvidenskap og teologi, filosofi,
orientalia). Han mente at religionshistorie henhørte under histo-
rie, at orientalia burde fordeles i orientalsk filologi, historie og
religionshistorie.

Mowinckel sluttet sig til Kjærs indvendinger mot place-
ringen av orientalia i gr. V og foreslog en lignende fordeling
av faget som Kjær. Han kunde ikke forstaa at geografi hadde
noget at gjøre i den hist.-filos. klasse (den var opført under den
matematisk-naturv. klasses publikationsrækker, s. 14). Han fore-
slog benævnelsen: >religionsvidenskap (teologi og almindelig
religionshistorie)« for gr. V og anførte grunde mot avskaffelsen
av navnet »teologi<.

Koht paapekte at en inddeling i grupper i kl. II i det hele
er en vanskelig sak; der er altid mange forskjellige løsninger.
Han foreslog en inddeling i kun 5grupper, med gruppe I omfattende
al slags historie (ogsaa litteraturhistorie, kunsthistorie, religions-
historie, etnografi, politisk geografi).

Ording protesterte mot en spaltning av religionsvidenska-
pen i historisk og filosofisk. En lignende deling kunde ogsaa
anvendes paa historie (historiens filosofi) og retsvidenskap (rets-
filosofi. Han holdt paa benævnelsen »teologi<, baade av hensyn
til navnets historiske stilling og fordi den beskjæftiger sig med
studiet av den religion som for os er den vigtigste. 'Trods for-
skjellige indvendinger holdt han paa »religionsvidenskap (teologi
og almindelig religionshistorie)« som benævnelse for gr. V.

Aall: Man maatte søke tilknytning til de aandelige forhold
i samtiden. Gr. V burde ikke ophæves, men i tilfælde gives den
av Mowinckel og Ording foreslaatte benævnelse; muligens bør
orientalsk filologi henhøre dertil. Religionsvidenskap bør i alle
tilfælde staa for sig.

Konrad Nielsen: Er alt dette paakrævet? Hvad gjæl-
der det? kun benævnelsene paa gruppene. Har virkelig virk-
ningene av ophævelsen av maksimaltallene været saa uheldige
1 JEG 100 Sor IL 968

Schencke fastholdt sit forslag fra sidste fællesmøte om
ophævelse av gruppeinddeling (se ndfr.). Han fastholdt i tilfælde
av forkastelse herav sit subsidiære forslag (se sammesteds).

ag)
Han kunde ikke indse berettigelsen av en forskjel i maksimal-
tal mellem de to klasser.
Kjær kunde ogsaa være med paa at avskaffe gruppeind-
delingen, men saken maatte i tilfælde forberedes og utredes.
Brun fandt det ikke saa ilde at henføre orientalsk filologi
til samme gruppe som religionsvidenskap; han fandt det naturlig.
Hvis man antok Kohts forslag om oprettelse av en stor gruppe
historie, vilde teologien sprænges, da de 3 teologiske fag er
historiske. Han sluttet sig til forslaget om en egen gr. V:
» Religionsvidenskap (teologi og alm. religionshistorie)«. Han
stod tvilende overfor forslaget om indførelse av maksimaltal.
Avstemning over spørsmaalet om maksimaltal gav til resul-
tat: kun 2 stemmer for maksimaltal.
Derefter fulgte en kortere debat om Forslag II (publikations-
ordningen).
Kjær var uenig i ophævelsen av aargange og i inddelingen
i rækker. Formatet paa »Skrifter<« er ubeldig. Han omtalte sit
tidligere til bestyrelsen indleverte forslag om indførelse av kvart-
format for kl. I, oktavformat for kl. II. Angaaende fordelingen
i 3 rækker anførte han, at antallet av numre i en enkelt række
kunde bli saa litet, at det tok flere aar før et bind av passende
tykkelse blev færdig. Fra biblioteksstandpunkt var dette meget
uheldig. Han foreslog at Skrifterne fremdeles utgaar i aargange,
i kvart for kl. I, i oktav for kl. II, og at Forhandlingerne i
selskapet utgives særskilt.
Nielsen henstillet til Kjær at fremsætte et skriftlig forslag.
Kolsrud berigtiget bemerkninger av Kjær om Skrifterne.
3. Mowinckel indleverte et forslag om gruppeinddeling
saalydende:
Gr. I. Historie, etnografi.
» II. Arkæologi, kunsthistorie, litteraturhistorie.
> III. Sprogvidenskaper undtat germanske sprog.
» IV. Germansk sprogvidenskap.
» V. Filosofi, religionsvidenskap (teologi og alm. reli-
gionshistorie).
» VI. Jurisprudens, retshistorie, sociale videnskaper.
4. Schencke indleverte sit ændringsforslag fra 612 1918
i skriftlig form:
Principalt: Gruppe-inddelingen ophæves, ialfald for den
Histor.-filosofiske klasses vedkommende.

Subsidiært I: I den Hist.-filos. klasse samles gruppe I—V
til gruppen »Historie og filologi< (heri indbefattet filosofi, pæda-
gogik, religionsvidenskap, etnografi, arkæologi, litteraturhistorie
og kunsthistorie).

Subsidiært II: Gruppe IT i den Hist.-filos. klasse omfatter
litteraturhistorie og kunsthistorie; gruppe III omfatter sprog-
videnskaper undtagen de germanske og orientalske sprog; gruppe
V omfatter filosofi, religionsvidenskap og orientalsk filologi. En
tilsvarende ændring foretages under » Avdeling II< (p. 14 i komi-
téens forslag [se »Oversigt« for 1918, s. 64)).

Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 24de januar.
(Formand: H. H. Gran. Sekretær D. Isaachsen).

(Tilstede: E. Bødtker, Dahl, Gleditsch, H. Goldschmidt, H. H. Gran,
Heegård, Henrichsen, D. Isaachsen, H. Isaachsen, Johannessen, Lynge,
Schroeter, Sebelien, Skolem, Størmer, Torup, Vegard, Winge).

1. H. Isaachsen holdt et foredrag: Undersøkelser over
fabrikeellulosens utnyttelse hos husdyrene.

Træcellulose fremstilles av finhakket træ ved koking i en
opløsning av surt svovelsyrlig kaleium (sulfitcellulose) eller av
natronhydrat + natriumhydrosulfid (sulfatcellulose), hvorved de
inkrusterende stoffer — særlig lignin — fjernes paa en liten
rest nær, likesaa de N-holdige organiske forbindelser og hoved-
massen av de andre kulhydrater. Den hos os fremstilte sulfit-
cellulose indeholder omkring 80 00 virkelig cellulose, 0,8 90
æterekstrakt, 0,1 00 organiske N-holdige forbindelser, vel 12 0
andre organiske stoffer, formodentlig væsentlig forskjellige kul-
hydrater, og vel 0,5 90 aske, naar vandindholdet er 6 9.

De celluloserike, naturlige förstoffer som halm og især træ
(sagflis) har en meget lav nettoværdi i dyreproduktionen; saa-
ledes gir rughalm hos drøvtyggere ikke mer end ca. 40 %0 av
den fettavleiring, som opnaaes ved den mængde rene nærings-
stoffer som svarer til halmens indhold av fordøielige stoffer, og
sagflisen har endog negativ værdi, d. v. s. der medgaar mere
energi til sagflisens fordøielse og utnyttelse end den som vindes
av dens fordøielige organiske stoffer. Det har ved respirations-
forsøk vist sig at denne »mindreværdi< ved de celluloserike
næringsmidler staar i direkte forhold til deres indhold av saa-

kaldte raatrevler, d. v. s. cellulose + inkrusterende forbindelser,
især lignin. Fjerner man disse sidste av halm eller træ ved ko-
king i sure eller alkaliske uorganiske opløsninger under tryk,
faar man tilbake en nogenlunde ren cellulose, som viser sig at
ha stor næringsværdi især hos planteæterne; hos drøvtyggere har
halmcellulose samme fettdannende værdi som ren stivelse.

Eksakt videnskabelige forsøk over træcellulosens næringsværdi
foreligger ikke. Siden høsten 1917 har der været arbeidet meget
paa at faa bevæget dyreeierne i Sverige og i vort land til at bruke
træcellulose, i Tyskland har den ingen anvendelse fundet, mens
derimot halmcellulose er brukt i stor maalestok der. Ved forings-
forsøksstationen paa Landbrukshøiskolen er der i vinteren og vaa-
ren 1917—18 utført en række forsøk med træcellulose til 24
melkekjør, 27 kviger og 2 sauer, de sidste i fordøielsesforsøk
og et par andre mere eksakte undersøkelser.

Fordøieligheten hos drøvtyggere er paafaldende stor. 9000
av det organiske tørstof og 95090 av præparatets indhold av
virkelig cellulose gaar i opløsning; stoffet kan i denne henseende
maale sig med de lettest fordøielige, koncentrerte naturlige för-
stoffer. Tallene stemmer med de ved svenske undersøkelser
fundne.

»Melkeproduktionsværdien< er betydelig. 1 kg. tør træcellu-
lose med 6090 vand har samme værdi som 1 kg. havre, naar
mængden av fordøielig eggehvite er like stor i de sammenlignede
rationer. Den nøiagtige nettokaloriværdi pr. kg. i henhold til
dette fund lar sig ikke bestemme uten ved respirationsapparat,
da en ikke liten del av cellulosens energi gaar spildt ved metan-
og vandstofgjæring i fordøielseskanalen; men en tilnærmelsesvis
rigtig værdi lar sig beregne; 1 kg. træcellulose med 690 vand
og 0,94 kg. fordøielig organisk stof skulde ha en fysiologisk
kaloriværdi paa vel 2200 kg.kal.; omkring 55090 av kal.vær-
dien i det fordøiede er utnyttet i stofproduktionen hos melke-
dyret, resten er »termisk« energi, som medgaar til det fysiolo-
giske og fysiske fordøielsesarbeide, og tap ved bunden energi i
gjæringsprocessens metan og vandstof.

Hos voksende ungdyr synes værdien at være temmelig nøi-
agtig den samme.

Svin synes eiendommelig nok at nytte træcellulose adskillig
daarligere end drøvtyggere efter vore endnu ikke avsluttede un-
dersøkelser, mens halmecellulose, fremstillet ved koking av halm

i kalilut under tryk, har samme fettdannende værdi hos dem
som hos drøvtyggerne. Det ser saaledes foreløbig ut som der er
en eller anden forskjel paa sammensætningen av halm- og træ-
cellulose.

Den eggehvitesparende virkning av træcellulose har ogsaa i
vore forsøk vist sig at svare til de andre kulhydraters hos drøv-
tyggere; i perioder med tilskud av større mængder cellulosepap-
beter til et grundför har vore sauer hat en 15 0/0 større N-av-
leiring i løpet av 15 dages forsøkstid end ved för uten tilskud
av træcellulose og med 3 ganger saa meget fordøielig eggehvite
som i celluloseperiodene.

Det er almindelig antat at grovt fordelte förstoffer bevirker
en betydelig større utskillelse av fordøielsesvæsker end meget
fintfordelte, hvorfor ogsaa grovrevet cellulosepap skulde være
adskillig mindre hensigtsmæssig i foringen end finpulverisert,
idet en del av fordøielsesvæskene ikke gjenopsuges, hvorved
specielt deres eggehvite, det saakaldte tarmkvælstof, berøves
ernæringen. Hos mennesket er dette forhold klart nok; ogsaa
hos dyr holder hypotesen stik overfor de naturlige, og især de
grove, tungt førdøielige förstoffer. Men hermed er det ikke
givet at det er saaledes overfor saa let opløselige förstoffer som
træcellulose. Det viste sig ogsaa ved vore undersøkelser med
sau at mængden av pepsinopløselig protein (tarm-N) i ekskre-
mentene, et tilstrækkelig nøiagtig maal for ikke gjenopsuget
organisk kvælstof i ekskrementene, ikke var større, tvertimot
litt mindre, ved foring med 2-ørestykke-store cellulosepapbeter
end med støvfint pulverisert cellulose, nemlig 0,85 gr. tarm-
kvælstof pr. 100 gr. fordøiet tørstof, svarende til 2,2 gr. egge-
hvite, mot 0,5 gr. tarmkvælstof, svarende til 3,1 gr. eggehvite,
i periodene med støvfin cellulose.

Foredragsholderen antydet tilslut ved et par eksempler, hvor
overmaade stor praktisk betydning celluloseforet vilde kunne
faat om krigen hadde varet længere og tilførslene var helt
stanset.

Foredraget foranlediget Torup til en del bemerkninger.

2. Frk. Gleditsch holdt et foredrag:+ Studier(overfet
radioaktivt mineral, Brøggerit, og beregning av dets alder.

Efter en kort indledning om de radioaktive elementers egen-
skaper i sin almindelighet fremla foredragsholderen resultatene
av endel arbeider utført i de sidste aar med et norsk mineral

Brøggerit fra eruptivomraadet ved Moss og Raade. Foredrags-
holderen hadde først benyttet dette til en bestemmelse av Ra-
dium”'s periode, 9: den tid som medgaar før halvparten av en
viss mængde Radium er omdannet til andre stoffer. Resultatet,
1686 aar, stemmer meget godt med det som sir Ernest Ruther-
ford er kommet til efter en helt anden metode.

Ved hjælp av den fundne periode for Radium kan ogsaa
Urans periode bestemmes, og dermed den hastighet hvormed
Uran omdannes. Uranets periode er ikke mindre end 5 milli-
arder aar. Foredragsholderen paaviste derefter hvorledes Uran
efter en kontinuerlig række av omdannelser tilsidst gaar over
til et inaktivt grundstof Radium G; dette er kemisk uadskillelig
fra Bly. I gamle Uranmineraler vil den overveiende del av det
man kemisk utskiller som Bly, være Radium G.. Av mængde-
forholdet mellem Radium G og Uran kan man beregne hvor længe
omdannelsesprocessen maa ha foregaat, d. v. s. vedkommende
minerals alder. Saadan beregning hadde foredragsholderen foré-
tat med samme Brøggerit, og fundet en alder av 950 millioner
aar. Analyse av mineraler fra senere geologisk tid gir tilsva-
rende lavere forholdstal, og det synes som om man her har en
eksakt metode til bestemmelse av mineralers og derigjennem ved-
kommende geologiske periodes absolute alder. De værdier man
kommer til paa denne maate, ligger betydelig høiere 200 de
geologene hittil har antat for rigtige.

Til foredraget knyttet Vegard og Størmer spørsmaal,
som besvartes av foredragsholderen.

3. Derefter behandledes de den 6te december 1918 frem-
satte komitéforslag: I. Forslag til ny ordning av Videnskaps-
selskapets gruppeinddeling og medlemsantal, og II. Forslag til
ny ordning for de av Videnskapsselskapet i Kristiania utgivne
- publikationer (se »Oversigt< for 1918, s. 53—65). Begge for-
slag var i fællesmøtet den 6te december 1918 henvist til nær-
mere drøftelse i klassemøter (se »Oversigt< for 1918, s. 31).

I anledning av Forslag I fremholdt Bonnevie at gruppens
sakkyndige avgjørelse ikke kommer til sin ret ved den nuvæ-
rende ordning; hun vilde bifalde nyordningen hvis den gir grup-
pen haand over indvalget.

Vegard fandt at den nuværende ordning gav gruppen indfly-
delse, da denne fremsatte forslagene, og han fandt ikke derfor den

nye ordning paakrævet. Han hadde ikke set særlige vanskelig-
heter ved den nuværende ordning.

Winge paapekte konkurrancen mellem gruppene under den
nuværende ordning og mente at med den erfaring man nu har
er betænkelighetene bekræftet. Han anbefalte derfor maksi-
maltal. Angaaende ekstraordinære medlemmer var han enig med
Vegard i det litet tiltalende i at utpeke enkelte medlemmer som
saa særlig fremragende at de kom i en undtagelsesstilling.
Gruppene burde passe paa at holde i reserve nogen ledige
pladser til enhver tid. Gruppen burde ha bestyrelsens samtykke
til at overskride f. eks. 7/8 av gruppens fulde maksimaltal. Han
skjønte ikke nødvendigheten av det komplicerte apparat i det
nye forslag. Han vilde fremsætte forslag om den gamle ordning,
men med et reservoir som nævnt for hver gruppe. Hvad gruppe-
delingen (fagdelingen) angik, vilde han stemme mot ændringer;
traditionen bør ikke ændres. Han vilde alene stemme for maksi-
maltal.

Ved votering for og imot maksimaltal stemte alle for maksimaltal.

Torup mente at som sikkerhetsventil kunde gruppetallene
sættes lavere, med tilladelse til overskridelse i exceptionelle
tilfælder.

Winge var imot en egen gruppe av praktikere som prin-
cipielt staar paa en anden platform end de andre. Han nedla
protest mot behandlingen av gruppe VII og VIII i det nye for-
slag. De vilde bindes for lange tider.

Torup fremhævet at de store og gamle akademier ikke
hadde praktiske medicinere blandtø*sine medlemmer. De prakti-
serende læger har sine egne sammenslutninger. Hos os var det
rimelig at de fik sin egen gruppe. Han fandt det rimelig at
indskrænke efterhaanden den medicinske gruppe, da de strengt
videnskabelige medlemmer ikke var saa talrige.

Winge fandt liten grund til at ændre Videnskapsselskapets
traditioner.

Vegard gjorde bemerkninger til forholdet mellem medlems-
antallet i gruppen fysik og gruppen kemi i det nye forslag.
Fysikken burde ha flere, da den er saa mangegrenet. Han fore-
slog 12 medlemmer for fysikken.

Sebelien protesterte mot Winges betragtning av praktikerne.

H. H. Gran fandt det ikke heldig at stanse ved spørsmaal
om talforhold, som Vegard var kommet ind paa.

Winge svarte overfor Sebelien at han ikke maatte for-
staaes saa, at disse praktikere ikke hørte hjemme i Videnskaps-
selskapet, men de skulde ikke sondres ut i særskilte grupper,
men gaa ind i de resp. teoretiske grupper. Sebelien: Kon-
sekvent maa dette ogsaa gjælde de medicinske praktikere.
Winge: Ja, selvfølgelig.

Vegard fandt det derimot meget rimelig at faa en ny prak-
tisk gruppe.

H. H. Gran foreslog klassens maksimaltal øket til 110,
med bibehold av de gamle maksimaltal og indførelselse av Brøg-
gers nye gruppe.

Johannessen støttet Winges forslag om reservoir for
gruppene.

Winge formulerte sit forslag saaledes:

»Hvis en gruppes medlemstal er naadd til 910 (ni tiendedelen)
av dens maksimaltal, kan ikke nye medlemmer indvælges med-
mindre gruppens indstilling er enstemmig og bestyrelsen har git
sin anbefaling.<

Ved voteringen anbefaltes dette forslag mot 3 stemmer.

Derpaa votertes over det Brøggerske forslag, som fik
alle stemmer mot sig.

Derefter drøftedes Forslag II (publikationsordningen).

Der votertes først over princippet om en opdeling. Dette blev
enstemmig vedtat.

Under debatten om fordelingen av fagene fandt Vegard
at forslagets fordeling gav fare for en uregelmæssig emission av
publikationene ved en altfor stor opstykning. Han foreslog at
slaa sammen Række I og II.

Henrichsen paapekte det unaturlige i at skille geofysik
og geografi. D. Isaachsen foreslog at skaffe statistiske op-
lysninger om Videnskapsselskapets publikationer. H. H. Gran
foreslog mindre specificert betegnelse av rækkene.

4. Til trykning fremlagdes:

Viggo Brun. Le crible d' Eratosthéne et le théoréme de
Goldbach. (Fremlagt av Størmer). — Vil bli trykt i den
mat.-naturv. klasses Skrifter for 1920 som nr. 38.

Fællesmøte. 7de februar.

(Præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen).

(Tilstede: A. Bugge, Chr. A. Bugge, E. Bull, Dahl, Eitrem, Falk, Gade,
V. M. Goldschmidt, G. Gran, H. H. Gran, Guldberg, A. M. Hansen, Heegård,
Hesselberg, Holth, Holtsmark, Hægstad, D. Isaachsen, H. Isaachsen, Johan-
nessen, Johnsen, A. N. Kiær, A. Kjær, Koht, Kolsrud, Liestøl, Marstrander,
Nielsen, Olsen, 0. Pettersson, Ringnes, Rygg, Schencke, Schroeter, Sebelien,
Seip, Stang, Taranger, Vegard, Winge).

1. Holth holdt et foredrag: »Græsk-romerske og arabiske
bronse-instrumenter og deres mediko-kirurgiske anvendelse.
Med tolkning av en palmyrensk-arabisk inskription ved
Å. Fonahn.< Foredragsholderen fremviste i lysbilleder en
romersk bismervegt og 21 græsk-romerske og arabiske bronse-
instrumenter for kirurgi, fundne i Palæstina (Askalon) og Syrien
(Palmyra) av den russiske baron Ustinov 1878—1890. Paa en
romersk sonde var indgravert en maaleskala, hvori et avsnit paa
25 mm. var opdelt i 24 likestore dele: praktisk talt en milli-
meterskala anvendt over halvandet aartusen før det metriske
systems opfindelse under den store franske revolution. To
romerske netnaaler, egentlig bestemte til at binde fiskegarn,
maatte efter foredragsholderens mening ha tjent til opbevaring
av vel ordnet kirurgisk sytraad; lignende eksemplarer fundet i
Frankrig og England sammen med kirurgiske instrumenter
hadde man der ment var kommet med ved en feiltagelse.

Efter omtale av flere sandsynlige anvendelser for de for-
skjellige instrumenter, deriblandt av et som rimeligvis var be-
stemt for oldtidens graastæroperation ved sænkning av linsen,
fremviste han en arabisk reliefinskription paa en skespatel.
Denne inskription var av docent A. Fonahn tolket som et
palmyrensk mandsnavn Ati'akab, som var instrumentmakerens
eller eierens, en læges, navn.

Foredraget foranlediget Sebelien til en del bemerkninger.

2. A. Bugge holdt et foredrag: Husmandsstandens op-
1indelse og navn paa husmandspladser. Han begyndte med
at fremholde at som en fortsættelse av Oluf Rygh's >»Norske
Gaardnavne<« maa alle bosætningsnavn i Norge samles og
undersøkes. Mellem navn paa husmandspladser er der, som
foredragsholderen paaviste ved eksempler fra Telemarken, mange
som er gamle og gaar tilbake til middelalderen, ja kanske til
en endda ældre tid. Ordet husmand findes i sin nuværende

betydning først brukt paa 1400-tallet (1452) og især i lensregn-
skapene fra 1520-aarene. Men selve institutionen er meget
ældre og gaar tilbake til vikingetiden (jfr. fortællingen om Erling
Skjalgsson paa Sole, som gav trællene sine akerland som de fik
dyrke for egen regning). Senere (paa 1100-tallet), da træl-
dommen hørte op, blev disse jordarbeidere, som hadde en hytte
og litt jord, kaldt kotkarlar (i overensstemmelse med utvik-
lingen i Mellem- og Vest-Europa). Ffterat det paa 1300-tallet
blev vanskeligere og vanskeligere at faa arbeidshjælp paa landet,
blev det ogsaa almindelig at leilændingene betalte baade med
landskyld og med arbeide. Men samtidig fandtes der ogsaa
rydninger og smaa indgjerdede jordstykker hvor der bodde hus-
mænd. En slik husmandsrydning er første gang uttrykkelig
nævnt i 1452, og i 1520-aarene er der alt, ser vi, mange hus-
mænd rundt om i landet. I den følgende tid vokset tallet paa
dem, især efter husmandsloven av 1750. Husmændene bosatte
sig kanske oftest paa gamle rydninger og engslaatter. Derav
kommer det, at mange pladser som er fra 1700-tallet, har meget
ældre navn. .
Foredraget foranlediget Johnsen, Hægstad og Koht
til bemerkninger, hvortil foredragsholderen replicerte.

Præses redegjorde for sakenes stilling efter drøftelsen i
klassemøtene den 17de og 24de januar iaar og foreslog at be-
styrelsen skulde utarbeide nye forslag; han foreslog derfor
sakenes behandling utsat til sidste møte i december maaned.

Winge fandt det unødvendig at begge klasser fulgte samme
system med hensyn til maksimaltal for gruppene.

Præses vilde først ha utsættelsesforslaget avgjort.

Vegard nævnte hensigtsmæssigheten av at nedsætte en ny
komité, medens Præses fandt det hensigtsmæssigere . at faa
to komitéer, en for hver sak; ved voteringen over utsættelses-
forslaget blev det sidste enstemmig vedtatl.

I Indstillinger fra begge komitéer er trykt som Bilag IV og V.

4. Til trykning fremlagdes:

Johan Storm: Ordlister over Lyd- og Formlæren i en
Del norske Bygdemaal, udarbeidede paa Grundlag af Optegnelser
fra 1880-Aarene. — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter
for 1919 som nr. 3.

Historisk-filosofisk klasse. 21de februar.

(Formand: Olsen. Sekretær: Kolsrud).
(Tilstede: Aall, Brandrud, Broch, Brun, E. Bull, Gjelsvik, Johnsen, A Kjær,
Koht, Kolsrud, Michelet, Nielsen, Olsen, Ræder, Skeie, Taranger, Winge).

1. Formanden mindedes det tap selskapet hadde lidt ved
dets islandske medlem professor dr. Björn Magnusson Ölsen's
død, og meddelte at der i et senere møte vilde bli holdt en
mindetale over ham.

2. Hambro holdt mindetale over selskapets avdøde inden-
landske medlem professor dr. M. P. Ingstad (se »Mindetaler<,
s. 87—92). — Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at
reise sig.

3. Koht holdt et foredrag: Den fyrste norske nasjonal-
historia. |

Han tok fyrst upp spursmåle um koss mnasjonalhistorisk
tenkning voks fram i Noreg. Han peikte på sansen for fyrr-
tidsminne soleis som han stig fram i 10de og 1l1te hundreåre
i kongedråper, i ættekvæde, i segndikting; han freista gje prov
for at ei rekke nasjonalhistoriske tradisjonar tok til å forme seg
i lite hundreåre, samstundes med at heilage legender vart sett
ihop. I same lite hundreåre fann han dessutan dei fyrste
vitnemåla um ei norsk mnasjonalkjensle. So: kom vitskapleg
historiegransking upp på Island i fyrstninga på 12te hundre-
åre, mykje etter framandt mynster; den norske kyrkja skapte
lærdomssæte og nasjonal samlingstanke i Noreg, og dermed var
grunnlage skapt for norsk nasjonal historieskriving. Foredrags-
haldaren freista dinæst vise at det fyrste verke vi kjenner frå
den er den latinske Historia Norvegiæ frå Skotland. Etter
form og alle åndelege og litterære fyresetningar må denne boka
være eldre enn dei norrøne kongesogune, ho har ein eldre
tradisjon enn dei, og eldre kjelder, ho bygger på Sæmund Frode
og andre slike gamle skrifter, og ho skildrar historiske tilstand
mellom 1168 og 1177; dette svarar med at ho er vigsla til ein

engelsk erkedekn som må være død seinast 1191, og professor
Hægstad har no med rein skrift- og målgransking kome til at
grunnskrifte må være sett upp kringum 1175 eller noko fyrr.
Etter landekunnskapen må bokmeisteren være ein vestlending,
eller helst ein trøndar med bustad i Bergen; han må ha lært
latin utalands, helst i Frankrike; etter dei norske skriftformene
må han helst ha høyrt til i Munkeliv i Bergen. Alt dette høver
på ein magister Arnulv som er nemnd i brev frå 1180-åra, og
han har då venteleg skrive boka. |

Foredraget er i sin helhet trykt i »Edda<, bd. 12 s. 90—118.

4. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra gruppe-
ordførerne til vedtagelse av klassen indsendte forslag til ind-
valg av nye medlemmer. I møtet optoges ogsaa to ældre ind-
stillinger til indvalg av utenlandske medlemmer, som i sin tid
var tat tilbake paa grund av selskapets stilling til indvalg av
utenlandske medlemmer under krigen; de tidligere hindrende om-
stændigheter for saadanne indvalg ansaaes nemlig nu bortfaldt.

Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 7de mars.
(Formand: H. H. Gran. Sekretær: D. Isaachsen).

(Tilstede: Dahl, H. Geelmuyden, H. H. Gran, Heegård, Hesselberg,
Holth, D. Isaachsen, Johannessen, Minster, Nicolaysen, Schroeter, Skolem,
Størmer, R. Vogt, Wille, Winge, Øyen).

1. Størmer holdt mindetale over selskapets avdøde in-
denlandske medlem professor dr. Peter Ludvig Mejdell Sylow
(se »Mindetaler<, s. 92—98). — De tilstedeværende hædret den
avdødes minde ved at reise sig.

2. Wille holdt et foredrag: Spørsmaalet om oprettelse
av en skandinavisk biologisk station i tropene. —Foredrags-
holderen hadde ved aarsskiftet opholdt sig i Lund og blev der
anmodet om at delta i et møte i Kjøbenhavn, som efter initiativ
av den bekjendte danske zoolog dr. Mortensen blev indkaldt av
Dansk naturhistorisk Forening for at diskutere hvorledes man
paa bedste maate kunde faa oprettet en skandinavisk biologisk
station i tropene. Der møtte 10 deltagere fra Sverige og 9
medlemmer fra Danmark. Dr. Mortensen hadde vendt sig til
flere norske naturforskere, men de var, med undtagelse av fore-
dragsholderen, enten uenige i selve planen eller var forhindret
fra at komme tilstede.

Paa møtet var der fuldkommen enighet om at en saadan
station i tropene vilde være av den største betydning for na-
turhistoriens utvikling i de nordiske land, hvis karrige natur
ikke gir saa rik anledning til mangesidige studier som de
tropiske land. Man besluttet at stationen burde søkes oprettet
i det Malayiske arkipel, hvor man paa landjorden har meget
høie fjeld og i havet forholdsvis nær har vældige havdyp. En
saadan station vilde faa betydning ikke blot for botanikere og
zoologer, men ogsaa for geologer, antropologer, etnografer, og
ikke mindst for læger som vilde studere tropiske sygdommer
som kan ha betydning for vor handelsflaate. Man var enig om
at midlene til stationens oprettelse burde søkes samlet ad privat
vei, men at de tre land maatte bidra til stationens drift.

3. Til trykning blev fremlagt:

S. Holth. Greco-Roman and Arabic Bronze Instruments
and their Medico-Surgical Use. — Trykt i den mat.-naturv.
klasses" Skrifter for 1919 som nr. 1.

A. Fonahn. A Palmyrene Mans Name in Arabic Tran-
seription on a Surgical Bronze Instrument. (Fremlagt av Holth).
— Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1919 som nr. 2.

4. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra gruppe-
ordførerne til vedtagelse av klassen indsendte forslag til indvalg
av nye medlemmer.

Fællesmøte. 21de mars.

(Præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen).

(Tilstede: Aall, Broch, W. C. Brøgger, Chr. A. Bugge, E. Bull, Cranner,
Dahl, Eitrem, Falk, Fett, H. Geelmuyden, G. Gran, H. H. Gran, Guldberg,
Heegård, Hesselberg, Hægstad, D. Isaachsen, Johannessen, A.N. Kiær,
A. Kjær, Koht, Kolsrud, Marstrander, Morgenstierne, Mowinckel, Munster,
Nielsen, Olsen, Ording, Hj. Pettersen, Ringnes, Rygg, Schencke, Schroeter,
Seippel, Skolem, Taranger, R. Vogt, Wille, Winge).

1. Falk holdt et foredrag: Litt om ursproget. Han gav heri
først en kritisk vurdering av de forskjellige teorier om sprogets
tilblivelse og ældste utformning, idet han særlig sammenstillet
Wundts lære med de resultater som barnepsykologer er kommet
til. Dernæst paaviste han den betydning som opfatningen av
disse problemer har for analysen av en række sproglige grund-
spørsmaal.

Hertil knyttet Winge følgende uttalelser:

Jeg har naturligvis med den største interesse fulgt Falks
vegtige foredrag og er meget taknemlig for, at han har mottat
den opfordring som jeg tillot mig at stille i mine psykiatriske
bemerkninger om sprogets oprindelse. (Se » Oversigt< for 1918,s. 22).

Erfaring viser jo, at en sak tar sig meget forskjellig ut
alt efter det stade fra hvilket den betragtes. Tingen tar sig
anderledes ut naar den sees ovenfra, end naar den iagttages
nedenfra, og det samme problem gripes anderledes an av en
sprogmand end av en psykiater. Det er derfor ganske na-
turlig, ja selvfølgelig, at jeg som psykiater har opmerksom-
heten fortrinsvis rettet paa andre sider av det problem vi her
behandler, end dem som sprogmanden Falk først og fremst
har for øie, og det har saaledes for mig været en stor tilfreds-
stillelse at erfare, at forskjellen mellem vor opfatning ikke er
større end den viser sig at være.

Jeg har stillet mig dette spørsmaal: »Hvorledes er det i
menneskehetens urhistoriske tidsalder gaat til at artikulerte
lyd har faat sproglig betydning?< og jeg har sluttet mig til
den opfatning, at affektsmitte i saa henseende har spillet
hovedrollen. Ved gjennemtænkning av problemet er jeg kommet
til den mening, at en affektsmitte der skal kunne tillægges en
virkning som den heromhandlede, forutsætter at vedkommende
mennesker paa den givne tid har befundet sig paa et tidlig
prælogisk standpunkt, samt at psykiatrien, ialfald for tiden,
ikke kan gi oplysninger av interesse for forstaaelsen av ut-
viklingen utover et tidlig utviklingstrin (som jeg har benævnt
det protoglossiske), fordi der paa dette trin ikke foreligger et
virkelig lydsprog, men blot et forstadium til et saadant, idet
der endnu ikke har utviklet sig noget grammatisk system med
former eller syntaks. Hvis man vil gjennemføre en sammen-
ligning med barnesproget (noget som forøvrig efter min mening
maa ske med varsomhet), blir det heromhandlede utviklingstrin
nærmest at jevnføre med dettes agrammatiske stadium.

Den protoglossiske utvikling begynder med at artikulerte
lyd faar betydenhet som understøttelsesmiddel for gebærde-
sproget, og ender med at disse lyd for den væsentligste del
erstatter gebærdene — eller i det mindste faar den langt over-
veiende betydenhet. Jeg har av den netop anførte grund be-
grænset mit studium til protoglossa og har følgelig ikke kunnet

på

komme ind paa flere av de emner som Falk behandlet, og
som efter min mening først kan komme i betragtning naar der
handles om et senere utviklingstrin.

Men naar jeg først hadde begrænset min opgave paa d>n
anførte maate, var det for mig naturlig at beskjæftige mig med
spørsmaalet om hvorvidt de sproglignende nydannelser, som kan
finde sted hos nutidsmennesker hvis mentalitet i voksen alder
er prælogisk, bør antages at være av lignende art som de, der
foregik i hin fjerne tidsalder da de ældste sprog opkom.
Dersom en saadan antagelse skulde vise sig at være rigtig,
vilde studiet av de heromhandlede nutidsdannelser være av den
aller største interesse for forstaaelsen av sprogets oprindelse,
Ja i virkeligheten av større betydenhet herfor end det vi kan
lære av barnesproget og de uoplærte døvstummes spontane ge-
bærdesprog. Barnet lager nemlig sit sprog ved efterligning av
de voksnes tale, og de uoplærte døvstumme danner ikke sine
forestillinger ved hørselsbilleder. Det bedste objekt vil man der-
for efter min mening finde hos de sindslidende, hvis sygdom
har ført dem tilbake til det prælogiske standpunkt uten at
deres mentalitet har undergaat nogen videregaaende opløsning.
Men dette studium kan ikke drives av en psykiater alene, fordi
han mangler de fornødne sprogvidenskabelige forutsætninger;
og jeg har derfor pekt paa nødvendigheten av at det herom-
handlede studium drives av psykiatere og lingvister i samar-
beide, og særlig henvist til det fonetiske studium av den affek-
tive glossolali. De glossolale fænomener stiller forøvrig ogsaa op-
gaver som ikke kan løses ved fonetiske undersøkelser, og blandt
dem flere som vistnok vil kræve samarbeide mellem lingvister
og psykiatere.

Mot forventningen om at studiet av glossolalien vil yde bi-
drag til løsningen av den store gaade om sprogets oprindelse,
gjorde Falk gjældende et par kritiske indvendinger. Han frem-
hævet at glossolalien ikke vites at ha beriket sproget, samt at
forhold der er en nødvendig betingelse for glossolali, ikke kan
antages at ha foreligget allerede i hin fjerne tid da ursproget
opkom. Om holdbarheten av den første av disse indvendinger.
er jeg ingenlunde overbevist, og heller ikke Falk selv synes
at tillægge den nogen avgjørende betydenhet. OQgsaa han an-
tok jo at sprogdannelse hadde fundet sted inden en snevrere
kreds, og han lagde for sprogets genese vegt paa den tilfældige

orddannelse. Jeg har gjort opmerksom paa at den heromhand-
lede antagelse støttes ved erfaringer fra den affektive glossolali
med dens fordeling av evnene »yévn yhwogWr<« og éounvele
yåwoswr« mellem forskjellige personer. Hvad den anden ind-
vending angaar, skal jeg henvise til hvad jeg herom har anført
i mit skrift, og her indskrænke mig til at præcisere følgende:

I menneskelige bolighuler fra en tidlig stenalder har man
fundet tegninger av utdøde dyr, f. eks. mammut, hvilke er utført
med saa stor dygtighet at de gir et tydelig billede av dyrets
utseende. Men dette standpunkt kan først være naadd efter en
utvikling, som har varet i mange aarhundreder efter at tegne-
gebærden — den vigtigste av de sekundære gebærder — op-
kom; og naar saa er tilfælde, maa det efter min mening an-
tages, at gebærdesproget har naadd et saa fremskredet stadium
at kravet paa navnegivning har gjort sig gjældende, og at
følgelig artikulerte lyd er kommet i bruk som et vigtig med-
delelsesmiddel. Men hele denne utvikling maa, saavidt jeg
skjønner, være avløpet i animistisk tid og i en saa tidlig præ-
logisk epoke at begrepsdannelsen ialfald ikke kan være naadd
utover den aller første begyndelse.

Jeg har i mit skrift i » Psykiatriske og sexologiske bemerk-
ninger om tabu og totem<« kortelig redegjort for de forhold
som leder til den antagelse, at de ældste menneskearter har hat
en brunsttid om vaaren, og at parringslekene allerede i ani-
mistisk tid er blit kultisk behandlet og saaledes har dannet
grundlaget for de primitive vaarfester. Men under en ceremoni
kan aldrig alle deltagere være likestillet; der maa være ledere
og ledede, og blandt de førstnævnte vil der optræde en dirigent
— det vil under de primitive vaarfester si en shaman. Heller
ikke de ledede vil være likeværdige, idet nogen vil træde i en
intimere rapport med shamanen end de øvrige. Den første
betingelse for at affektiv glossolali skal komme istand, vil alt-
saa foreligge. Et gebærdesprog understøttet med faa artikulerte
lyd vil efter min opfatning være tilstrækkelig til at istandbringe
den nødvendige rapport mellem festens deltagere. Den anden
hovedbetingelse for den affektive glossolalis fremkomst vil altsaa
efter min mening ogsaa være opfyldt.

Hvis jeg har opfattet Falk rigtig, mener han, at affekt ikke
kan ha spillet den avgjørende rolle for den oprindelige sprog-
dannelse som flere forskere har hævdet, fordi isaafald interjek-

tionene maatte ha utgjort en langt større del av det ældste
sprogstof end den man efter de foreliggende data er berettiget
til at formode. Jeg er ikke enig heri. Ganske vist er inter-
jektionene affektlyd; men affektens betydenhet for sprogdannelse
ligger efter min mening ikke i interjektionsdannelsen, men i dens
forhold til ekforationen. Erindringen om hvad der er foregaat
under affekten, vil nemlig under de rolige intervaller være
svækket eller ophævet for atter at gjenopvækkes under føl-
gende affekter av lignende art; og hørselen av en fra en tid-
ligere affekt kjendt artikulert lyd eller lydforbindelse vil under
den nye likeartede affekt være tilstrækkelig til at ekforere
mindet om den tidligere oplevelse i dens hele sammenhæng.
Disse lyd vil saaledes være tilstrækkelige til at betegne en given
situation og vil bli benyttet i dette øiemed.

Jeg antar at der paa det protoglossiske stadium endnu ikke
er dannet virkelige ord (hvis man da herved forstaar artikulerte
lyd eller lydforbindelser som indgaar i et grammatisk system
med former og syntaks), men blot foreligger artikulerte lyd
som uttryk for stemninger eller begjær, hvortil efterhaanden
slutter sig navn paa personer og gjenstande. Mere kan man
heller ikke fordre av en affektiv glossolali med evnen yévm
yAwosw». Denne opfatning støtter efter min mening »rotteorien<
mot den Wundtske »sætningsteori<, og jeg kan saaledes slutte
mig til hvad Falk herom anførte. Angaaende spørsmaalet om
onomatopoiesens betydenhet for sprogdannelsen bestaar der
neppe nogen væsentlig forskjel mellem Falk og mig; ialfald er
jeg ikke tilbøielig til at skatte den saa ringe som mange med
Wundt gjør; dog vil jeg betone at den, saavidt jeg skjønner,
maa ha spillet en langt ringere rolle end affektsmitten. An-
gaaende spørsmaalet om hvorvidt der hos mennesket findes en
medfødt trang til at nydanne ord, vil jeg henvise til hvad jeg
desangaaende har anført i mit skrift, hvor jeg har omtalt at en
saadan trang synes at gjøre sig gjældende med adskillig styrke
under prælogisk mentalitet; men selv om man forutsætter eksi-
stensen av en saadan trang, tror jeg det vilde være forfeilet i
den at se en hovedfaktor for sprogdannelsen. Angaaende ord-
symbolikens og metaforens betydenhet for sprogdannelsen vil
jeg under behandlingen av dette emne ingen mening ha uttalt.

I en paafølgende diskussion deltok Aall, Hægstad, R.
Vogt, Seippel og foredragsholderen. Winge op-

lyste at han, hvis tiden hadde tillatt det, vilde ha fremkommet
med bemerkninger til de tre førstnævnte herrers uttalelser, og
uttalte derfor et ønske om at diskussionen maatte bli fortsat i
et senere møte. pe
2. Derefter gik man til votering over de av klassene ved-
tagne forslag til indvalg av nye medlemmer.
Indvalgt blev:
A. I den maf.-naturvid. klasse,
som indenlandsk medlem:
i gruppe V:
stipendiat dr. philos. Oscar Hagem, Bergen,
som utenlandsk medlem:
i gruppe VIII:
Geheimer Sanitåtsrat dr. med. Albert Moll, Berlin.
B. I den hist.-filos. klasse,
a

job)
—

som indenlandske medlemmer:

i gruppe V:

professsor dr. theol. Christian Ihlen,
i gruppe VI:

byretsassessor dr. jur. U. A. Motzfeldt,
b) som utenlandske medlemmer:

i gruppe III:

professor dr. Per Persson, Uppsala,

professor dr. Evald Li dén, Göteborg.

3. Til trykning fremlagdes:

Th. Skolem. —Logisch-kombinatorische Untersuchungen
ber die Frfillbarkeit oder Beweisbarkeit mathematischer Såtze
nebst einem Theoreme iiber direkte Mengen. — Vil bli trykt i
den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1920 som nr. 4.

S—

Historisk-filosofisk klasse. 4de april.
(Formand: Olsen. Sekretær: Kolsrud).

(Tilstede: Aall, Eitrem, Gjelsvik, Hægstad, Kolsrud, Nielsen, Olsen,
Winge).

1. Nielsen holdt et foredrag: Til undersøkelsen av lap-
piske stedsnavn. Med tilknytning til en ytring av rektor Qvig-
stad om en forskjel mellem fjeldlappenes og de fastboende
lappers navnegivning behandledes først de forskjellige maater

22
hvorpaa flere navns lokale samhørighet kan være bragt til ut-
tryk paa lappisk. De lokale navnegrupper frembyr utgangs-
punkter for undersøkelse av de lappiske stedsnavn i flere ret-
ninger, baade for sammensatte og usammensatte navns ved-
kommende.

Under omtalen av genitiv i sammensatte stedsnavn frem-
hævet foredragsholderen særskilt de navn som indeholder genitiv
av et ord som betegner hellig sted, offerplads: Dbåse, sieide,
viddja. Som eksempel paa at man ved at efterforske formelle
likhetspunkter mellem første led i forskjellige navn kan naa til
klarhet over vedkommende navns betydning, nævntes for en
gruppes vedkommende bl. a. navnet Karasjok og for en andens
vedkommende Abisko. Spørsmaalet om den reelle grund til et
navneelements optræden er ofte vanskelig, da et navneelement
som egentlig bare passer paa én slags lokalitet, saa let over-
føres uforandret til navnet paa en nærliggende lokalitet av en
anden slags. Foredragsholderen søkte at paavise at de usammen-
satte stedsnavn ofte er opstaat av de sammensatte, idet det
appellativ som har dannet sidste led, er blit sløifet. I nogen av
de oprindelig usammensatte navn kan der paavises særskilte
avledningsendelser.

Til foredraget knyttedes bemerkninger av Olsen og Hæg-
stad samt foredragsholderen.

2. Dr. Herman Harris Aall holdt et foredrag: De'to
aarsaksprincipper. Han paaviste at der gaves et mekanisk og
et psykisk aarsaksprincip, indbyrdes psykogenetisk, logisk og
normativt forskjellige. Han polemiserte herunder mot Hume,
Mill og Getz. Det psykiske aarsaksprincip danner grundlaget
for det omtvistede juridiske aarsaksbegrep. Han opstillet nogen
begreper som grundlag herfor: aarsakssfære, herredømme og
kontinuerlig aarsaksrække. Først ved begrepene psykisk aar-
sak og aarsakssfære faar Mills negative aarsaker logisk beret-
tigelse. Utenfor retsvidenskapen ligger begrepet psykisk aarsak
til grund for den indeterministiske lære og religionenes troes-
idé. Den begrunder videnskapenes inddeling i erfaringsviden-
skaper, formvidenskaper og mulighetsvidenskaper og fører over
i vurderingsproblemet og tragediens idé.

3. Formanden redegjorde «for den uttalelse som en
komité, bestaaende av den historisk-filosofiske klasses repræ-
sentanter i selskapets bestyrelse samt professorene Liestøl og

Schencke, hadde avgit i anledning av professor Stangs plan om
et internationalt institut for sammenlignende kulturforskning. —
(Komitéens forslag er trykt s. 43—47 som Bilag I).

4. Til trykning fremlagdes:

Konrad Nielsen. Til undersøkelsen av lappiske steds-
navn. — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1920
som nr. 1.

Matematisk-naturvidenskabelig klasse. ilte april.
(Formand: H. H. Gran. Sekretær: D. Isaachsen).

(Tilstede: Dahl, H. Geelmuyden, H. H. Gran, Heegård, D. Isaachsen,
Miinster, Rekstad, Reusch, Schroeter, Winge).

1. H. Geelmuyden holdt mindetale over selskapets av-
døde utenlandske medlem professor E. U. Pickering (se »Minde-
taler<, s. 98—102). — Forsamlingen hædret den avdødes minde
ved at reise sig.

2. Statsgeolog dr. Gunnar Holmsen holdt et foredrag:
Stratigrafien i nogen høitliggende østlandske torvmyrer. — Av
torvmyrenes planterester kan man slutte sig til de forandringer
planteveksten i tidens løp har undergaat. I den senere tid har
man ogsaa forsøkt at finde ut hvordan skogsammensætningen
omkring myrene har vekslet, ved hjælp av trærnes blomster-
støv, som er godt opbevaret i torven.

Foredragsholderen gav en beskrivelse av lagdelingen i et par
østlandske torvmyrer og kom herunder ogsaa ind paa skogs-
vekstens utvikling. Omkring Fuglemyren paa Vettakollen
vokste baade birk og furu dengang den ældste torv dannedes.
Senere kom ogsaa or til. De første skoger som dækket Kri-
stianiatrakten, lignet mest de vi nu har i vore fjelddaler. Men
de forandret sig snart ved at ek, lind og hassel blev sterkt
iblandet i skogen. Der kom en tid da disse trær vokste frodig
paa toppen av Vettakollen, hvor de nu ikke mere findes. Fra
denne tid er dannet torvlag i myren, som viser at vandstanden
i tjernet har været saa lav at det intet avløp har hat om som-
meren. Den største forandring skogsveksten omkring Fugle-
myren nogensinde har undergaat, fik den da granen kom.
Dette var længe efterat mennesket hadde tat landet i besid-
delse, antagelig omkring aar 500 f. Kr. Granens spredning
blev visselig begunstiget av en stor klimatisk forandring fra

en tør til en fugtig veirperiode, som gjorde at granen let kunde
erobre de kuldskjære løvtrærs plads. Et mægtig lag av mose-
torv har vokset op siden granens indvandring. Blomsterstøvets
forholdstal i denne vidner om at granen tidligere har været
hyppigere i myrens omgivelser end nu.

Omkring Ullermyren i Løiten bestod skogen før granen kom
ogsaa for en stor del av kuldskjære løvtrær. Av torvlagene
kan man se, at der ogsaa i denne myr har været periodiske
vekslinger i grundvandets høide som maa være foraarsaket av
klimaforandringer.

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Reusch og Minster,
hvortil foredragsholderen replicerte.

Fællesmøte (aarsmøte). Sdje mai.
(Præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen).

Statsminister Gunnar Knudsen, statsraad J. Løvland og en række
andre indbudne overvar møtet.

(Tilstedeværende medlemmer: Aall, Bjerknes, Bonnevie, W. C. Brøgger,
Chr. A. Bugge, E. Bull, Cranner, Dedichen, Falk, Fett, H. Goldschmidt,
V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, Guldberg, Hambro, Henrichsen, Hesselberg,
Holst, Holth, Holtsmark, Hægstad, D. Isaachsen, H. Isaachsen, Johannessen,
Koht, Kolsrud, Lynge, Morgenstierne, Motzfeldt, Mowinckel, Palmstrøm, Hj.
Pettersen, Reusch, Rygg, Ræder, Schencke, Hj. Schiøtz, 0. E. Schiøtz, Schnitler,
Schroeter, Sebelien, Sopp, Taranger, Torup, Vegard, Wille, Winge).

1. Præses aapnet møtet og ønsket de fremmøtte velkom-
men, hvorefter han oplæste Videnskapsselskapets Aarsberetning
for 1918 (se s. 48—49, Bilag II).

2. Præses gav meddelelse om følgende renteutdelinger av
de til Videnskapsselskapet knyttede legater:

» Apoteker Øwres reisestipendium< var besluttet tilkjendt
dr. Knut Stahrfoss med kr. 800,00.

Rentene av >»Laura Thraps Minde<, kr. 800,00 tildeltes
klokker Hallvard Gunnleiksson Heggtveit som be-
lønning for hans kirkehistoriske arbeide: »Den norske kirke i
det nittende aarhundrede<.

Rentene av »J. Børresens og V. Hybinettes fond for
fremme av norsk geologisk forskning<, kr. 500,00, tildeltes
professor dr. V. M. Goldschmidt til dækning av utgifter
ved tilveiebringelse av et topografisk kart over Fens jernmalm-
felt ved Ulefos.

3. Bjerknes holdt et foredrag: Om forutsigelse av regn,
hvori han gav en oversigt over de videnskapelige resultater, som
var indvundet ved det forsøk paa veirvarsling for landbruket
som blev foranstaltet forrige sommer.

Ved dette forsøk blev nye metoder til fremstilling av
atmosfæriske tilstande tat i bruk. Disse metoder har været ut-
arbeidet av foredragsholderen og hans assistenter med understøttelse
av Carnegie-Institutet i Washington. Selve veirvarslingsarbeidet
blev utført av hans to forhenværende assistenter H. Solberg og
J. Bjerknes, som derunder er kommet frem til betydningsfulde
resultater. a

Foredragsholderen viste ved lysbilleder hvordan destore regnveir
kommer som vandrende regnstriper, der følger et hvirvelcentrum.
Foran dette kommer en bred regnstripe, som bringer jevnt regn
og omslag til varmere veir; efterpaa følger en smalere stripe,
som bringer heftige byger med pludselig temperaturfald. Disse
regnstriper kan siges at markere kampfronten mellem en varm
luftstrøm som søker nordover, og en kold som vil bane sig vei
sydover. Søndenvinden har overtaket paa hvirvlens forside.
Her dannes den brede regnstripe derved, at den varme luft
strømmer op ovenpaa den kolde. Nordenvinden har til gjen-
gjæld overtaket paa hvirvlens bakside. Her dannes den smale
regnstripe derved, at den kolde luft flyter indunder den varme.

Langt vanskeligere at forutsi end disse. store regnveir er de
lokale byger som kommer, ofte med torden, paa godveirsdager
om sommeren. Ogsaa for disse byger har der vist sig at herske
enkle lover. De har sin oprindelse i solgangsvinden, som fører
med sig fugtighet ind fra havet, og de danner sig altid ut fra
faste centrer, av hvilke vi nu kjender de vigtigste. Kjend-
skapet til disse bygecentrer vil ogsaa være meget vigtig for
luftfarten.

4. Formanden i Nansenfondets styre, professor
W. C. Brøgger oplæste Beretning om Nansenfondets virk-
somhet i budgetaaret 1ste april 1918—31te mars 1919 (se s. 50
—171, Bilag III). |

5. Wille fremla det færdige verk om Sverdrup-ekspeditio-
nens resultater: Report of the Second Norwegian Arctic Ex-
pedition in the Fram 1898—1902. Vol. I—IV. Kristiania
1907—1919, og knyttet hertil følgende redegjørelse:

Den av kaptein Otto Sverdrup i 1898—1902 ledede polarekspe-
dition til Ellesmereland og nærliggende lande hadde under sit
4-aarige ophold gjort et ganske betydelig videnskabelig arbeide.

Ekspeditionens geograf og kartograf ritmester Gunnar Isach-
sen hadde paa en udmerket maate kartlagt de undersøkte, nyop-
dagede landstrækninger. Geologen Per Schei hadde hjembragt
overordentlig betydningsfulde samlinger av bergarter og forste-
ninger fra disse jomfruelige egne, som viste en paafaldende rig-
dom av former fra en række av uventede geologiske formatio-
ner. Botanikeren H. G. Simmons fra Lunds universitet hadde
samlet specimina fra de forskjellige plantegrupper som endnu
kan vokse under saa høie breddegrader, og hvorav især mossene
var noksaa talrike. Den danske zoolog Edward Bay fik samlet
endel av de forekommende dyr, idet ritmester Isachsen ogsaa
hjalp til ved skrapningene efter dyr og planter paa havets bund.

Videnskapsselskapet i Kristiania paatok sig at utgi den
videnskabelige bearbeidelse av ekspeditionens resultater og ut-
nævnte en utgiverkomité bestaaende av professorene W. C.
Brøgger, R. Collett, G. Guldberg, H. Mohn og N. Wille.

Komitéen utvalgte til redaktør ekspeditionens energiske med-
lem amanuensis P. Schei, men da denne udmerkede mand avgik
ved døden allerede 1 nov. 1905, efter kun at ha faat utgit
no. I og 3 av beretningen, blev utgivelsen av det øvrige over-
draget til prof. N. Wille. Der foreligger nu fire store bind, til-
sammen med meget nær 2000 sider tekst og 97 plancher for-
uten adskillige meget smukke karter over de undersøkte egne.

I geologi og palæontologi har der foruten avhandlinger av de
norske geologer og palæontologer Carl Bugge, Olaf Holtedahl
og professor Johan Kiær ogsaa været utarbeidet avhandlinger
av den svenske forsker prof. A. G. Nathorst, de tyske forskere
dr. Ernst Kittel, dr. Oscar Erich Meyer, Stephan Loewe og
russerne Th. Tschernyschew og P. Stepanow.

De botaniske samlinger har været bearbeidet foruten av en
av deltagerne, prof. H. G. Simmons, og den svenske botaniker
lektor Fredrik Ingvarson tillike av de norske botanikere Nils
Bryhn og prof. H. H. Gran samt av den danske mykolog professor
E. Rostrup og den engelske lichenolog prof. Otto V. Darbishire.

Det zoologiske materiale har været bearbeidet av de norske
zoologer prof. G. 0. Sars, konservatorene Hans Kiær, James
A. Grieg, O. N. Nordgaard, Embr. Strand og Hj. Broch, de

svenske zoologer professorene A. Appellöf, Oscar Carlgren,
lektor Conrad Fristedt og Einar Wahlgren, samt av danskene
prof. Ad. S. Jensen og Hjalmar Ditlevsen.

Desuten er meteorologien bearbeidet av prof. H. Mohn: den
terrestriske magnetisme av Aksel S. Steen; de astronomiske og
geodætiske observationer av ritmester Gunnar Isachsen.

Vi ser saaledes, at ved den videnskabelige bearbeidelse av
det materiale som er indsamlet paa. denne norske ekspedition,
har samarbeidet ikke blot norske, danske og svenske videnskaps-
mænd, men ogsaa tyske, engelske og russiske.

Der er endnu endel materiale som ikke er blit bearbeidet, nem-
lig ferskvands- og saltvandsalgene, som var indsamlet av eks-
peditionens deltager Prof. H. G. Simmons. Han forbeholdt sig
selv bearbeidelsen av disse samlinger, men efter adskillige aars
forløp meddelte han mig at han ikke kunde paata sig at bear-
beide først ferskvandsalgene, senere ogsaa saltvandsalgene. Da
det imidlertid har smaa utsikter med at disse kan bli bearbeidet
i den nærmeste fremtid, har de to endnu gjenlevende av den op-
rindelige redaktionskomité, nemlig prof. Brøgger og jeg, besluttet
at avslutte dette arbeide nu og la bearbeidelsen av algene, naar
den en gang maatte bli utført, indgaa i Videnskapsselskapets
almindelige skrifter.

Trykningsomkostningene for disse 4 bind med karter og
plancher opgaar til kr. 82 340,25, som alle er git av Nansen-
fondet.

6. Generalsekretæren fremla Videnskapsselskapets
reviderte regnskaper for 1918, hvorefter der meddeltes kassereren
decharge.

7. Generalsekretæren fremla de i 1918 trykte Skrifter
og Forhandlinger.

8. Til trykning blev fremlagt:

Paulus's 2det brev til Thessalonikerne; Brevet til Hebræerne;
Brevet til Efeserne. Oversatte av P. O. Schjøtt.

Georg Morgenstierne. Uber das Verbåltnis zwischen
Cåridatta und Mrechakatika. (Fremlagt av Falk).

200

Historisk-filosofisk klasse. 23de mai.
(Formand: Olsen. Sekretær Kolsrud).

(Tilstede: E. Bull, Eitrem, Falk, Fett, Hægstad, Johnsen, Koht, Kols-
rud, Liestøl, Motzfeldt, Olsen, Ording, Ræder, Taranger, Winge).

1. Taranger holdt et foredrag: Alping og Iogpbing.
Han paaviste at det urgermanske folketing var et allemandsting
(alting, allsherjarting), og at denne tingforfatning ogsaa var den
herskende i Norge og norske kolonier indtil midten av 10. aarh.
Da indførte Haakon den gode efter angelsaksisk mønster lag-
- tinget, som er bygget paa repræsentationssystemet, i Gula- og
Frostatingslagen. Av samme natur er den islandske logretta,
som blev oprettet 965. Den norske logretta bestod paa Gula-
tinget av de til lagtinget valgte bonderepræsentanter, paa Frosta-
tinget av bonderepræsentantene fra det gamle Trøndelagen.
Den gammelnorske forfatning var ikke aristokratisk, som Sars
har lært, men utpræget demokratisk.

2. Kolsrud holdt et foredrag: Vaar eldste trykte bok.

Med tilføre av, at det i aar er 400 aar, sidan dei tvo fyrste
norske bøkerne kom ut, Nidaros-Missalet i Kjøpenhamn 25. mai
1519 og Nidaros-Breviariet i Paris 4. juli 1519, gav han ei ut-
syn over framvoksteren av prentekunsten, serleg i Danmark og
Sverige, i slutten av millomalderen, etter dei nyaste granskin-
garne, og framstelte dei historiske vilkaar og tilhøve som førde
til, at Johann Gutenbergs uppfinning ogso vart tekii tenesta for
Norig. I den siste mannsalderen fyre reformasjonen, fraa 1482
til 1525, vart det trykt 80—90 danske og 40 svenske bøker,
ein del i innanlandske prenteverk, men dei største og vakrast
utstyrte utanlands, i Nordtyskland, Sudtyskland, Schweiz og
Frankrike. Dei fleste svenske bøker i perioden vart trykt fyre
1500, i Danmark etter 1500, serleg etter 1509, daa Paris i ei
aarrekkja er den vigtugaste verkstaden for bokprenting utanlands.
I denne perioden fell den norske bokutgjivingi, og tiltaket vert
gjort av den danskfødde erkebiskop Erik Valkendorf i Nidaros,
sannsynlegvis etter møtet i 15138 med OChristiern Pedersen,
kanik i Lund, som daa gjesta heimlandet for aa finna ein codex
til si Saxo-utgaava. Erkebiskopen let dei liturgiske hovudbøkerne
for Nidaroskyrkja revidera av prælatarne i Nidaros, og i mot-
setnad til skikken i Danmark og Sverige, der det vart trykt
liturgiske bøker for hvart bispedøme, innførde Frik Valkendorf
Nidaros-bøkerne til bruk i heile den norske kyrkja. Fyredrags-

haldaren gjenomgjekk den gaatefulle soga aat Nidaros-Breviariet
og tok upp til dryfting dei vigtugaste spursmaal i den. Han
paaviste, at Breviariet ikkje kann vera utgjeve baade i 1516 og
i 1519, men berre i ei utgaava 1519. Prentingi er paabyrja i
1515 ved erkebiskopens sekretær Hans Rev, som um vaaren
det aaret reiste til Paris for aa studera. Eit trykt exemplar
vart fyrelagt erkebiskopen til autorisasjon i Nidaros um vaaren
1516, men utgjevingi vart utsett, til Missalet ogso kunde bli
trykt og bøkerne samstundes takast i bruk. I millomtidi er
Nidaros-Breviariet blit supplert med eit tillegg til Proprium de
sanctis, deriblandt med eit St. Knuts-officium, som er henta
fraa den trykte utgaava av Breviarium Lundense, revidert av
Christiern Pedersen og trykt i Paris 1517. Den erkebiskopelege
autorisasjon av 1516 og supplementet er daa trykt i Paris 1519,
og ein kortare slutning av Breviar-trykket fraa 1516 sannsyn-
legvis kassert.

Til trykning blev fremlagt: |

SFrederik Poulsen. La Collection Ustimow — la
sculpture. (Fremlagt av Eitrem). — Vil bli trykt i den hist.-
filos. klasses Skrifter for 1920 som nr. 3.

Den 28de mai

holdt medlemmer av Videnskapsselskapet i Selskapets hus en
festmiddag for selskapets generalsekretær, prof. dr. Axel Johan-
nessen, som den følgende dag fyldte 70 aar. I den belivede
fest deltok ca. 70 personer, deriblandt flere utenbys medlemmer.
Præses, prof. Falk bragte hædersgjesten en varm tak for hans
utrættelige og opofrende arbeide for selskapets vel og overrakte
ham dets utmerkelsestegn, en kunstnerisk utført sølvplate med
latinsk inskription. Efter middagen overdrog præses og vice-
præses til selskapet en som gave skjænket bronsebuste av general-
sekretæren; denne er opstillet i foredragssalen.

Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 30te mai.
(Formand: H. H. Gran. Fung. sekretær: Schroeter).
(Tilstede: H. H. Gran, A. B. Larsen, Lynge, Schroeter, Wille, Winge).
1. Wille holdt mindetale over selskapets avdøde inden-
landske medlem inspektør Baard Kaalaas (se »Mindetaler<, s.

102—106). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved
at reise sig.

2. Cranner holdt et foredrag: Cellevæggens og de plas-
matiske grænselags biokemi og betydning som cellens fysio-
logiske avgrænsning, ledsaget av lysbilleder.

Ved sine fortsatte undersøkelser over kulturplantenes forhold
til jordsaltene hadde foredragsholderen kunnet paavise at, imot
den gjængse mening, cellevæggen og cellekroppens plasmatiske
grænselag danner et kontinuerlig sammenhængende kolloidalt
system, hvis fysiologisk aktive del utgjøres av særlige, fettartede
stoffer eller lipoider. Og blandt disse var der mot al forvent-
ning ogsaa Saadanne som var krystalklart opløselige i vand, og
som desuten var merkelige derved, at de førte saavel sukker
som mineralstoffer i sine molekyler som let spaltbare forbin-
delser.

Dette viser at ogsaa cellevæggen maa være fysiologisk aktiv
ved stofoptagelsen, og det gir, hvad man hittil har manglet, en
utvungen forklaring paa hvorledes vand, sukker og mineral-
næring kan optages i cellene.

Det var lykkes foredragsholderen at utvinde disse merke-
lige lipoider av cellene uten at disse dør, nemlig ved destille-
ret vand ved 28—30" C., medens man hittil blot har kunnet
isolere dem av dødt plantemateriale ved alkohol, æter o. I.

Herved er opnaadd de nødvendige eksperimentelle betingelser
for løsningen av flere vigtige spørsmaal, nemlig bl. a. om ikke
cellekjeruens arvestof bestaar av særlige lipoider, ikke som nu
ment av nukleinstoffer, eiler om ikke i det hele tat plantearten ogsaa
er karaktisert ved specifike lipoider eller lipoidvarieteter, og i
saa tilfælde, hvad det kan føre til naar én arts lipoider ind-
podes paa en anden art.

I det hele tat kunde det kanske komme til at vise sig, at det
er lipoider som danner den væsentlige kjerne i cellens levende
substrat, ikke proteinstoffer, som i saa tilfælde bærer sit navn
med urette.

Til foredraget knyttet Wille en del bemerkninger.

3. Til trykning blev fremlagt:

B. Hansteen Cranner. Cellevæggens og de plasmatiske
grænselags biokemi og betydning som cellens fysiologiske av-
grænsning. En foreløbig meddelelse.

Historisk-filosofisk klasse. 12te september.
(Formand: Olsen. Fung. sekretær: Seip).

(Tilstede: E. Bull, Falk, Hambro, Hægstad, Ihlen, A. Kjær, Koht, Olsen,
Ræder, Schnitler, Seip, Winge). |

1. Formanden mindedes det tap selskapet hadde lidt ved
tre medlemmers død, indenlandsk medlem direktør A. N. Kiær
og de utenlandske medlemmer prof. dr. Karl Brugmann i Leip-
zig og bibliotekar dr. Kr. Kålund i Kjøbenhavn, og meddelte at
der i senere møter vilde bli holdt mindetaler over dem.

2. Schnitler holdt en mindetale over selskapets avdøde
indenlandske medlem ekspeditionschef A/f Collett (se »Minde-
taler<, s. 107—111).

3. Olsen holdt en mindetale over selskapets avdøde uten-
landske medlem fhv. prof. dr. Björn Magnusson Olsen (se
»Mindetaler<, s. 111—118).

Forsamlingen hædret de avdødes minde ved at reise sig.

4. EFitrem holdt et foredrag: Mystiske træk i den ældste
græske kolonisationshistorie. Han søkte heri at paavise at
samtlige grundlæggere av de ældste græske kolonier ikke til-
hørte historien, men religionen og sagnverdenen. Særlig var
det et guddommelig tvillingpar som man tænkte sig som førere
for utvandrerne. Disse har supplert det manglende kjendskap
til kolonienes ældste historie med træk fra sin kultus og
dennes mange heroer.

Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 19de september.
(Formand: H. H. Gran. Sekretær: D. Isaachsen).

(Tilstede: H. H. Gran, Heegård, D. Isaachsen, Johannessen, Laache,
Lynge, Schroeter, Wille, Winge).

1. Wille holdt en mindetale over selskapets avdøde uten-
landske medlem prof. dr. S. Schwendener (se »Mindetaler<,
s. 118—124). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde
ved at reise sig.

2. Til trykning blev fremlagt:

S.Laache. Uber intra-thorazisehe Geschwiilste. — Vil bli
trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1920 som nr. 5.

Viggo Brun. En generalisation av kjedebrøken. Del II.
(Fremlagt ved Heegård). — Vil bli trykt i den mat.-naturv.
klasses Skrifter for 1920 som nr. 6.

Fællesmøte. 3dje oktober.
(Præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen).

(Tilstede: Chr. A. Bugge, E. Bull, E. I. H. Bull, Cranner, Dahl, Falk, H. H.
Gran, Hambro, Heegård, Holtsmark, Hægstad, D. Isaachsen, Johannessen,
A. Kjær, Kolsrud, A. B. Larsen, Liestøl, Motzfeldt, Nielsen, Olsen, Paasche,
Hj. Pettersen, Reusch, Schencke, Schnitler, Schreiner, Schroeter, Seip, Taranger,
Winge, Øyen).

1. Olsen holdt et foredrag: Magi og gudetro i en gammel
norsk runeindskrift (Eggjum-indskriften). Han redegjorde heri for
den tydning av indskriften paa runestenen fra Eggjum i Sogn-
dal, Sogn, som vil bli offentliggjort i »Norges - Indskrifter med
de ældre Runer<, bind III, hefte 2, og ogsaa vil komme som
eget skrift »Eggjum-Stenens Indskrift med de ældre Runer<.

2. Schreiner fremkom med en meddelelse angaaende
den antropologiske undersøkelse av den norske befolkning.

3. Til trykning blev fremlagt;

Halfdan Bryn. Møre fylkes antropologi. (Fremlagt ved
Schreiner) — Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses
Skrifter for 1920 som nr. 7.

Historisk-filosofisk klasse. 17de oktober.

(Formand: Olsen. Sekretær: Kolsrud).

(Tilstede: Falk, Hambro, Hægstad, Koht, Kolsrud, Liestøl, Olsen, Hj.
Pettersen, Rygg, Winge).

1. Formanden mindedes det tap selskapet hadde lidt ved
at dets utenlandske medlem fhv. universitets-bibliotekar Sophus
Birket-Smith i Kjøbenhavn var avgaat ved døden, og meddelte
at der vilde bli holdt en mindetale over ham i et senere møte.

2. Rygg holdt en mindetale over selskapets avdøde inden-
landske medlem fhv. direktør ved det Statistiske centralbyraa,
Anders Nicolai Kiær (se »Mindetaler<, s. 124—128).

3. Hægstad holdt en mindetale over selskapets avdøde
utenlandske medlem bibliotekar ved den Arnamagnæanske haand-
skriftsamling Peter Erasmus Kristian Kålund (se »Mindetaler-<,
Sj NST)

Forsamlingen hædret de avdødes minde ved at reise sig.

3. Liestøl holdt et foredrag: Dikt og sanning i nynorske
ættesogor. Foredragsholderen fremholdt at studiet av de ny-

norske ættesagn som gaar saa langt tilbake som til 16de og
17de aarh., er av betydelig metodisk interesse og kan gi os
støttepunkter ved granskningen av ældre litteratur som hviler
paa gammel mundtlig tradition. Gjennem det rikere skriftlige
materiale som det 17de aarh. byr paa (lensregnskaper, rets-
bøker etc.), har vi ofte paa mange punkter anledning til at kon-
trollere traditionens paalitelighet for tiden efter 1600. Det viser
sig da at traditionen ofte er meget paalitelig og i hovedtræk-
kene gir et historisk korrekt billede. Men det viser sig ogsaa
at vandresagn har let for at smutte ind, og en trang til at gjøre
sagnene overskuelige og handlingen i dem dramatisk fører for-
andringer med sig. Man maa skjelne mellem traditionen in-
denfor ætten og traditionen utenfor ætten. Den første er i det
hele tat den nøiagtigste, men har en tendens til at dra frem de
lyse sider av traditionen. "Omvendt kan traditionen utenfor
ætten ofte gi et altfor mørkt billede av ættens historie. Til slut
paaviste foredragsholderen at gamle brev, dommer o. 1. som ligger
paa gaardene, kan indvirke paa traditionen.

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Koht, hvortil
foredragsholderen replicerte.

Fællesmøte. 7de november.
(Præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen).

(Tilstede: Bonnevie, Broch, W. C. Brøgger, Falk, H. Geelmuyden, Hes-
selberg, Holtsmark, Johannessen, J. Kiær, Lynge, Mowinckel, Nansen, Or-
ding, Rekstad, Reusch, Schroeter, Seip, Skolem, Størmer, Vegard, Winge).

1. Hesselberg holdt et foredrag: Internationalt samar-
beide med Roald Amundsens polarekspedition.

Ombord paa »Maud-< blir der under dr. Sverdrups ledelse
utført en række geofysiske undersøkelser. De meteorologiske
forhold blir undersøkt ved hjælp av registrerapparater av enhver
art, de høiere luftlag utforskes ved drager og ballonger, der ut-
føres et stort oceanografisk arbeide, de jordmagnetiske forhold
undersøkes ved registrerapparater og absolutbestemmelser, og
nordlys fotograferes. Alle disse observationer har meget mindre
værdi naar de utføres isolert end naar de støttes av observa-
tioner fra andre geofysiske stationer i Polarbassinet. Først
da faar man et observationsmateriale som tillater en grundig

undersøkelse av de problemer som foreligger. Den Norske geo-
fysiske kommission har derfor tat op arbeidet med at søke op-
rettet geofysiske stationer i samarbeide med ekspeditionen. Den
har utarbeidet et arbeidsprogram for saadanne stationer og an-
modet den norske regjering om at utsende indbydelse til de
interesserte land til deltagelse i arbeidet. Dette var den norske
regjering villig til, og det har resultert i at der vil bli oprettet
en række stationer. Stationer paa Spitsbergen, Bjørnøen, Tromsø,
Bergen, Aas, Sodankylå og Dikson er allerede sikret. Videre er det
meget sandsynlig at der vil bli oprettet stationer paa Thule,
Godthaab, Angmagsalik, Reykjavik og Abisko samt paa 2—3
steder i Canada. Endelig er der haab om at faa stationer paa
Jan Mayen, Novaja Semlja, Archangel samt endnu en station
paa Grønlands østkyst. Stationen paa Novaja Semlja vil avhænge
av om det lykkes dr. Holtedahl at faa istand den paatænkte
videnskabelige ekspedition dit.

Ved hjælp av et saadant net av polarstationer kan man
vente at komme til vigtige resultater angaaende den almindelige
cirkulation i atmosfæren, dens aktionscentrer og cyklonenes dan-
nelse, angaaende de magnetiske stormers og nordlysets natur og
om sammenhængen mellem disse geofysiske fænomener. For
disse studier har man ingensteds saa gunstige betingelser som i
Polargebetet.

Paa det internationale meteorologiske møte i Paris i oktober
1919 blev der nedsat en international komité for at føre arbeidet
videre.

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Størmer, som
nærmere paaviste det internationale arbeides betydning for
nordlysforskningen.

2. Docent dr. Olaf Holtedahl holdt et foredrag: En
planlagt norsk videnskabelig ekspedition til Novaja Semlja
sommeren 1920.

I den ikke særlig lange tid, som er hengaat siden der med
Nansens færder kom fart i norsk videnskabelig polarforskning,
har ikke mindst norsk arktisk geologisk forskning gjort sig
gjældende. Første »Fram<-færd var først og fremst en reise
gjennem havomraader, men ekspeditionen medbragte dog
fra flere steder, saaledes fra Khabarova ved Yugorstrædet paa
fastlandet syd for Novaja Semlja og fra Kap Flora paa Franz
Josefs land meget værdifulde geologiske samlinger. Ved sine

undersøkelser over polarhavets dybdeforhold og derigjennem
over jordoverflatens relief har ogsaa denne ekspedition hat en
overmaade stor geologisk betydning.

Anden »Fram<-færd hadde en egen geolog, som i de fire
aar ekspeditionen varte gjorde saa mange vigtige iagttagelser
og indsamlet et saa rikholdig og videnskabelig værdifuldt ma-
teriale at dets like ikke kjendes fra nogen anden enkelt arktisk
- ekspedition. Ogsaa »Gjøa«-færden indbragte geologisk materiale.
I 1900 begyndte de norske geologiske undersøkelser paa Spits-
bergen, og disse har været fortsat hver sommer indtil nu.
Videre er nylig. Bjørnøens geologi blit optat til revision fra norsk
side, og endelig kan nævnes at vi i det sidste ved at faa klar-
lagt endel av de interessante geoiogiske forhold i Finmarken
har føiet et nyt norsk bidrag til det vældige arbeide med at
utforske landmassene i og ved Ishavet.

Ser vi paa et kart over de arktiske strøk, saa falder det
straks i øinene hvor litet land og hvor meget hav der er. Det
følger av dette, at det er av fundamental betydning for de geo-
logiske problemer at de landomraader som findes blir tilfreds-
stillende undersøkt. Hertil kommer jo ogsaa at polarstrøkene
fremfor nogen andre er særlig interessante for mange specielle
spørsmaal vedrørende vor klodes historie, saaledes bl. a. for
spørsmaalene om fortidens ofte merkelige klimatiske forhold.

Naar vi tar rede paa i hvilken grad de forskjellige arktiske
omraader er undersøkt, saa er der ett som staar i en klasse
for sig, idet det, trods det ligger forholdsvis tilgjængelig til —
saa det, for en væsentlig del ialfald, kan naaes paa en sommer-
tur — er overmaade daarlig kjendt.

Det er Novaja Semlja, den 100 norske mil lange dobbeltø
nord for Uralkjeden. Øene har nok været besøkt av talrike
ekspeditioner, og særlig har der fra russisk hold været utført
et betydelig utforskningsarbeide, men i geologisk henseende har
det arbeide som har været gjort, fortrinsvis bestaat i temmelig
spredte og litet systematiske undersøkelser.

Vi vet dog saa meget, at vi her har et i høieste grad inter-
essant omraade, hvor et utal av vigtige opgaver venter paa sin
løsning. Som forholdene nu ligger an, er det vel ikke at vente
at der med det første fra russisk hold blir lagt nogen kraft i
utforskningsarbeidet.

Kunde der saa ikke her være en opgave for norsk viden-
skap? Saa vi ogsaa fra dette arktiske omraade kunde ha re-
sultater at peke paa.

En utvidelse av vort kjendskap til Novaja Semljas geologi
har ikke betydning bare for vor opfatning av disse specielle
landmassers bygning og historie; det er absolut nødvendig for
forstaaelsen av hele polaromraadets geologiske struktur og be-
rører derved en række vigtige generelle spørsmaal vedkommende
karakteren av den jordskorpe vi bor paa.

Foredragsholderen gik nøiere ind paa de jordskorpebevægelser
som har foregaat i de nordlige strøk i et av geologiens hoved-
tidsrum, illustrert ved en række av ham konstruerte karter, som
viste den stadige veksel mellem fordelingen av land og hav til
forskjellige geologiske tider. For den videre utvikling av disse
studier var for øieblikket en utforskning av Novaja Semlja den
vigtigste og mest nærliggende opgave.

Foredragsholderen hadde allerede for flere aar siden været
klar over at den her nævnte opgave snarest burde tages fat paa
fra norsk hold. Imidlertid nyttet det ikke at tænke paa at
virkeliggjøre planen før krigen var slut. Siden var da det mo-
ment kommet til som var nøiere omtalt av direktør Hesselberg,
at det for det planlagte samarbeide med Amundsens ekspedition
var av meget stor betydning at man kunde faa meteorologiske
stationer i Novaja Semlja-omraadet sommeren 1920.

Planen var med en motorskøite at starte fra Nord-Norge i
de sidste dager av juni og være tilbake i Norge ca. 20de sep-
tember. Arbeidsomraadet var den sydlige del av nordøen; ellers
berodde meget paa isforholdene. Da Holtedahl selv under sine
geologiske arbeider iland kun av og til vilde ha bruk for skøiten
— til større forflytninger — var det naturlig, for at utnytte
den her givne udmerkede anledning til undersøkelser, at ha
med foruten en meteorolog en eller to repræsentanter for de
biologiske videnskaper. Foredragsholderen hadde ogsaa været saa
heldig at sikre sig som botaniker en saa fremragende systematiker
som docent dr. Lynge, hvis specielle arbeidsfelt inden botanikken
netop laa udmerket an for en opgave som den han her vil faa.

Til ekspeditionen trængtes ialt ca. 40000 kroner — alene
til meteorologiske instrumenter vilde medgaa 5000 — og fore-
dragsholderen vilde indgaa til statsmagtene med ansøkning om
bevilgning av et saadant beløp.

Utforskningen av polarstrøkene hører til videnskapens store
internationale opgaver, og er et felt hvor nordmænd allerede
med ære har deltat, og hvor vi ogsaa skulde ha særlige be-
tingelser for at gjøre godt arbeide. Naar der nu søktes om
midler til at starte den planlagte ekspedition, saa var det i troen
paa at vi her for et rimelig beløp kunde yde et bidrag av værdi
i dette internationale arbeide.

I tilslutning til dette foredrag fremkom Nansen med føl-
gende uttalelse:

Det er en videnskabelig begivenhet av rang, som fortjener
almindelig opmerksomhet, naar docent dr. Olaf Holtedahl idag
fremlægger planen til en geologisk forskningsfærd til Novaja
Semlja. Norge har her anledning til at faa utført en videnskabelig
bedrift, og jeg mener vi har ikke raad til at la den gaa fra os.

Novaja Semlja er videnskabelig set, ja tildels endog rent
geografisk, et saagodtsom ukjendt land, som venter paa sin
opdager.

Det lille vi vet om dets geologiske bygning, særlig i den
sydligste del, er nok til at si os at dette er et ganske sjeldent
rikt omraade med mange forskjellige formationer, som ved under-
søkelse sikkerlig vil vise sig at 9i mange opdagelser av den
største værdi for belysningen av de nordlige strøks geologiske
historie.

At faa undersøkt Novaja Semlja har derfor længe staat som
en av de store og vigtige opgaver for fremtidens forskning.

Holtedahl er manden til at ta fat paa denne opgave; blandt
verdens nulevende videnskapsmænd er der ingen som har slike
forutsætninger for den og er bedre skikket end han. Han er
en av tidens første forskere paa sit omraade, og han kjender
polarstrøkenes geologi bedre end nogen anden.

I tre sommere han gjort geologiske undersøkelser paa Spits-
bergen, i en sommer paa Beeren Eiland, og i fire sommere i
Finmarken. Desuten har han bearbeidet det geologiske mate-
riale fra Sverdrups polarekspedition i 1898—1902 og fra Amund-
sens Gjøa-færd gjennem Nordvest-passagen.

Hans arbeider er fremragende og har vakt stor opmerksom-
het blandt tidens geologer. Her kan som eksempel citeres av
en av Amerikas første historiske geologer (eller palæo-geografer),
professor Charles Schuchert ved Yale-universitetet. Han skriver

blandt andet: »Holtedahl er skapt og bestemt for løsningen av
de videre geologiske problemer, ikke bare for Norges, men hele
Fenno-Skandias. Til det kommer ogsaa, at der for tiden i Europa
og Amerika ikke er nogen som bedre forstaar de arktiske landes
geologi.<

Holtedahls specialitet er altsaa landenes geologiske bygning
og historie i hele omraadet rundt Pol-havet. Til dette kommer
at han ogsaa særlig har sat sig ind i den geologiske utvikling
i Nord-Rusland.

Men i hele dette omraade ligger Novaja Semlja ukjendt med
vigtige problemer og oplysninger som venter paa at bli utløst.

Jeg mindes intet tilfælde hvor en mand har gaat bedre og
mer særlig rustet til en forskerfærd i det ukjendte end her.

Der ligger landet som venter paa sin opdager. Vi har op-
dageren som venter paa sit land. La dem finde hinanden.

Men til alt hvad der paa denne færd kan gjøres for, geolo-
gien og geografien, saa kan der selvsagt ogsaa paa andre viden-
skabelige omraader gjøres vigtige undersøkelser. Blandt andet
kan nævnes at Holtedahl har sikret sig som deltager docent
B. Lynge, som er en fremragende systematisk botaniker og le-
dende specialist paa lavartene. Disse er litet studert i de ark-
tiske strøk, men er særlig vigtige der. Han vil faa anledning
til værdifulde studier.

Sidst men ikke mindst maa fremholdes at i forbindelse med
denne færd er det, efter direktør Hesselbergs forslag, meningen
at faa oprettet en midlertidig meteorologisk station paa Novaja
Semlja for at ta meteorologiske og magnetiske observationer
samtidig med observationene paa Amundsens drift med »Maud<
over Pol-havet.

Skulde nogen mene, at dette blir en færd som alene kan ha
en mer speciel interesse for den videnskabelige verden, saa kan
der selvsagt svares med den truisme, at ingen videnskabelig
opdagelse av betydning er endda gjort som ikke tilslut fik inter-
esse for det hele folk. |

Men uanset dette bør det vel mindes, at det er ved sine
kulturelle og videnskabelige indsatser et folk som vort kan hævde
sin stilling og rang mellem folkene. I aandens verden blir en
nation, stor eller liten, en stormakt paa alle omraader hvor den
kan ta en ledende stilling og gjøre de betydeligste indsatser.

Hele verdensutviklingen — eller skal vi kalde det nedgangen?
— gir de skandinaviske folk for tiden store muligheter, hvis vi
bare kan nytte dem og kjende vor besøkelses tid.

Her er leilighet til at gjøre en betydelig indsats. Vi har ikke
raad til at la den gaa fra os.

J. Kiær gav Holtedahls plan sin anbefaling og anmodet
Videnskapsselskapet om at støtte den, og Nansen sluttet sig
hertil.

Ogsaa W. C. Brøgger anbefalte planen til Videnskaps-
selskapets støtte, men fandt, paa grund av det forholdsvis faa-
tallige fremmøte, at dette møte ikke kunde vedta nogen uttalelse.

3. Generalsekretæren fremla de siden forrige fælles-
møte utkomne publikationer.

4. Til trykning blev fremlagt:

1) Brevet til Filemon. *) De tre Pastoralbreve. >) De syv
Katolske breve. I oversættelse ved P. O. Schjøtt.

Ove Dahl. -Finmarkens karplanter.

Th. Hiortdahl. Liebig. — Vil bli trykt i den mat.-naturv.
klasses Skrifter for 1920 som nr. 8.

Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 21de november.
(Formand: H. H. Gran. Sekretær: D. Isaachsen).

(Tilstede: Bonnevie, W. C. Brøgger, Dahl, Dedichen, H. Goldschmidt,
V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, Holtsmark, D. Isaachsen, Johannessen,
Lynge, Schroeter, Wille, Winge).

Il. H. Goldschmidt holdt en mindetale over selskapets
avdøde utenlandske medlem prof. dr. Emil Fischer (se »Minde-
taler« s. 132—140).

2. Bonnevie holdt en mindetale over selskapets avdøde
utenlandske medlem prof. dr. Ernst Haeckel (se »Mindetaler<
sel40— 1055).

Forsamlingen hædret de avdødes minde ved at reise sig.

3. Derefter foretoges valg paa medlemmer av bestyrelsen av
eiendommen Tømte. De fungerende medlemmer, prof. Th.
Hiortdahl, prof. dr. N. Wille og statsraad J. Mellbye,
gjenvalgtes ved akklamation.

4. Derefter optoges til drøftelse Bestyrelsens forslag om ny
ordning av selskapets publikationer. Dette lød:

Den mat.-naturv. klasses publikationer foreslaaes ordnet paa
følgende maate:

1) Skrifter. Format liten kvart paa ca. 261/2=<201/2 em.,
ordnet i bind, ikke i aargange.

2) Avhandlinger i oktav, i 5 rækker i forskjellig farvet
omslag:

Række I. Matematik, mekanik, astronomi og geofysik.

— II. Fysik og kemi.
—" VJ006 Mineralogi, geologi og geografi.
— IV. Biologiske videnskaper (botanik, zoologi, antro-
pologi og anatomi).
== V. Fysiologi og medicin.
OQgsaa disse rækker utgis som bind, ikke i aargange.

3) Aarbok, indeholdende referater av selskapets møter, ne-
krologer, aarsberetning, betænkninger og indstillinger o. s. v.

Johannessen anbefalte at ingen endelig beslutning blev
fattet angaaende formatets størrelse, men at man avventet resul-
tatet av bestyrelsens konferanser med boktrykkeren derom.

Schroeter redegjorde for komitéens standpunkt, og fast-
holdt komitéens forslag (se Bilag V, s. 78—83) om 3 rækker
for Avhandlinger.

Ved voteringen stemtes først over den foreslaaede inddeling
av publikationene i 1) Skrifter, 2) Avhandlinger, begge utkom-
mende i bind, ikke i aargange, samt 3) Aarbok.

Bestyrelsens forslag blev enstemmig vedtat.

Derpaa votertes over antal rækker i Avhandlinger.

Bestyrelsens forslag blev vedtat mot 2 stemmer.

Fællesmøte. 5te december.
(Præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen).

(Tilstede: Bjørlykke, Brandrud, Brun, W. OC. Brøgger, Chr. A. Bugge,
E. Bull, Dahl, Eitrem, Falk, Fett, H. Chr. Geelmuyden, H. H. Gran, Guld-
berg, Hesselberg, Holtsmark, Holth, Hægstad, Ihlen, D. Isaachsen, Johan-
nessen, A. Kjær, Kolsrud, Mowinckel, Morgenstierne, Minster, Olsen, Schroe-
ter, Stang, Winge, Øyen).

1. Mowinckel holdt et foredrag: Fiender og trollmænd
i den bibelske salmedigtning.

»Jeg-klagesalmene<« d.v.s.de salmer i det Gamle testamen-
tes salmebok hvori en enkelt »Jeg< klager sin nød for Jahvæ

og ber om hans hjælp, viser os en merkelig sammenstilling av
klager over nød og klager over fiender, og det paa en maate
som tyder paa en aarsakssammenhæng mellem nød og fiender.
Det merkelige ligger i at nøden meget ofte viser sig at være
legemlig sygdom. Men hvilket forhold kan der være mellem
sygdom og fiender? Det viser sig i flere tilfælder at befrielse
fra fiendene eo ipso gjælder for helbredelse fra sygdommen. Det
maa altsaa paa en eller anden maate være fiendene som har
voldt sygdommen. Hvordau skal det forklares?” — Blandt de
mange betegnelser paa fiendene er der en: »de som bedriver
»avæn< (aun), som hittil ikke har været forklaret tilfredsstillende,
men som nærmere beset indeholder problemets løsning. Om
disse »aungjørere< siges det at de — ialfald efter de lidendes
mening — lægger an paa at ta livet av folk. Endvidere er de
slike som berøver andre deres eiendom. De kan ogsaa gjøre
folk syke. Aun kan brukes som middel til ulovlig spaadoms-
kunst. Karakteristisk for aungjørerne er deres lumske, hemme-
lige færd. Deres virkemiddel er ord av en viss kvalitet; de
raader over en særegen magt og ledsager sine ord med sæl-
somme gebærder. Alt dette faar sin forklaring fra forutsætnin-
gen om at aun betyr trolldom, og at fiendene i disse salmer
er de for den lidende ukjendte trollmænd, som han slutter sig
til maa være hans fiender, siden han er blit syk uten at være sig
nogen synd bevisst. — »Jeg-klagesalmene< hører derfor til de kul-
tiske renselser som sammen med »syndofferet<« blev foretat for
at helbrede urenhet og sygdom; de gir ikke uttryk for digter-
nes rent individuelle tilstand og erfaring, men er beregnet paa
at brukes som normalbønner for alle syke fromme som trængte
renselse og derfor bragte et syndoffer. Denne tydning støttes
av analogien fra de babyloniske »jeg<-klagesalmer, som sikkert
er kultisk-rituelle sykesalmer ved renselsesofrene, og som ogsaa
klager over fiender; her er nemlig fiendene uomtvistelig forklaret
at være trollmænd, hekser eller dæmoner. — En nærmere
undersøkelse av de bibelske jeg-klagesalmer viser da ogsaa, at
de indeholder adskillig flere hentydninger til den kultiske be-
stemmelse end man i almindelighet har villet se.

Foredraget fremkaldte endel bemerkninger av Winge.

2. Derefter behandledes et forslag som en i sakens anled-
ning nedsat komité hadde indgit angaaende en ny ordning av
selskapets publikationer (forslaget er trykt s. 78—83 som Bilag V).

Ffterat flere talere hadde hat ordet, besluttedes den endelige
behandling av saken utsat til et ekstraordinært fællesmøte efter
nytaar!.

3. Derefter foretoges valg av embedsmænd for 1920, som
hadde følgende utfald:

a. Til præses rykker vicepræses, prof. dr. W. C. Brøg-
ger op.

i vieepræsesmvalgtesprod dr Skal
Til generalsekretær gjenvalgtes prof. dr. Axel
Johannessen.

b. I den mat.-naturv. klasse:

Til formand rykker viceformanden, prof. Schroe-
ter op.

Til viceformand valgtes prof. H. H. Gran.
Tilsekretær gjenvalgtes justerdirektør D.Isaachsen.

c. TI den hist.-filos. klasse:

Til formand rykker viceformanden, prof. dr. Ana-
thon Aall op.

Til viceformand valgtes pro Ndr Bram
efterat prof. dr. Magnus Olsen hadde frabedt sig valg.
Til sekretær gjenvalgtes docent O. Kolsrud.

d. Til revisor gjenvalgtes aktuar dr. G. Holtsmark,
og for overlærer S. Henrichsen, som hadde frabedt sig
gjenvalg, valgtes prof. A. Palmstrøm.

4. Til trykning blev fremlagt:

P. A. Øyen. Nogen særskilt store postglacialfossiler fra
Trondhjemsfeltet.

I Et saadant ekstraordinært møte kom paa grund av omstændighetene
ikke til at bli avholdt.

Bilag I.

Om oprettelse av et fond for sammenlignende
kulturforskning.

Undertegnede komité, som av Videnskapsselskapets styre
har fått i opdrag å fremkomme med forslag til et svar på
Kirkedepartementets henvendelse angående en statsbevilgning-
av et grunnfond til fremme av sammenlignende kulturforskning,
er blitt enig om følgende uttalelse.

Vi anser selve grunntanken i forslaget: »å gi noget av de
rigdomme krigen har bragt oss, tilbake til almenmenneskelige
formål, og til alle folkeslags nytte<« for å betegne noget av
en æresforpliktelse for vort land. Likesom iverksettelsen av en
slik plan vilde øke den sympati Norge nyter ute i verden, så-
ledes er selve tanken skikket til å høine folkets moral.

Vi er videre enig i den opfatning at den opgave å forsone
og forene det som krigen har splittet, i særlig grad må til-
falle videnskapen. Og når det, som her, fremfor alt gjelder
å gjenopbygge den samfølelse mellem nasjonene som i disse
år har fått et så farlig grunnskudd, kan ingen videnskapelig
disciplin komme op mot den sammenlignende kulturforskning,
hvis mål er å vise menneskeåndens fundamentale enhet under
alle folkeindividualitetens avskygninger.

Må vi således alt ut fra en almindelig betraktning gi for-
slaget vor fulle og udelte tilslutning, styrkes denne ytterligere
ved følgende mere spesielle overveielser.

For det første er det ikke blott utvilsomt riktig når det har
været anført at den fagkreds som her tales om, har været lite
heldig stillet eller endog helt forsømt ved universitetene; men
man tør også hevde at den mindre hører hjemme ved en høi-
skole hvis formål ikke mindst er å utdanne embedsmænd, enn
ved en friere anstalt hvis ledere ikke er strengt bundet av aka-
demiske plikter.

Dernæst er den omhandlede fagkrets netop en som passer
særlig for vort land, og hvor vor innsats kan ventes å få
størst betydning.

For studiet av den etnologiske jurisprudens (sammenlig-
nende rettsvidenskap), hvis opgave er å forklare de enkelte
rettssystemer og rettssetninger ut fra deres forutsetninger i fol-
kenes kultur, frembyr vort land et førsterangs materiale i de
gammelnorske lover. Den videnskapelige behandling av disse har
hittil for en stor del været overtatt av tyske forskere, — dette
må nu bli anderledes. Videre har vi i den såkalte »bonde-
rett<, hvis kilder ialfall delvis er eldre enn de kodifiserte lover,
en levende rettstradisjon hvis studium har såvel teoretisk inter-
esse som praktisk betydning for rettsutøvelsen. Og endelig bor
innen Norges grenser et helt folkeslag med rike minner om
nomadetidens kultur, men hvis ennu levende rettsforestillinger
og eldre institutter hittil har været lite undersøkt. I forbin-
delse med den sammenlignende rettsforskning kan også nevnes
arbeidet for ensartede rettsregler i de forskjellige land på om-
råder hvor overensstemmelse er særlig ønskelig, som i sjø- og
handelsrett. Enkelte av disse granskninger har en naturlig til-
knytning og vil kunne støtte sig til den norske avdeling av
Nobelstiftelsen, hvis selve eksistens anviser Norge en nærbe-
slektet opgave (vi vil i denne forbindelse gjøre opmerksom på
at der i Sverige er planer oppe om å knytte tilsvarende arbeids-
organisasjoner til Nobelstiftelsens forskjellige avdelinger).

I intet annet europeisk land har den sammenlignende reli-
gionsforskning et slikt hjemlig underlag som vi har i vor
hedenske mytologi. Videre skjuler der sig i vor folketro og i vore
folkeskikker en rigdom av trekk fra oldtidens primitive religiøse
forestillinger og gudsdyrkelsesformer, og i Norsk Folkeminne-
samlings optegnelser fra dette område har den sammenlignende
religionshistorie et omfattende stoff som venter på bearbeidelse.
Det samme gjelder også de håndgripelige overleveringer fra eldre
religionshistoriske perioder som vore museer — både de arkeo-
logiske og folkemuseene — gjemmer på. Særskilt fortjener
videre at nevnes at vi ut fra de norske stedsnavn som inne-
holder minner om vore forfedres gudsdyrkelse, kan gjøre inter-
essante iakttagelser vedrørende Nordens oldtidsreligion og derved
supplere den litterært overleverede Edda-mytologi. Og endelig
skal pekes på at straks utenfor vor folkegrense, men innenfor

riksgrensen, hos lappene, har religionshistorikeren et viktig
studiefelt, idet lappene i hedensk tid har optatt meget av den
gamle nordiske gudsdyrkelse og bevaret dette renere ned til
vore dage enn tilfellet er i norsk folketro og folkeskikk. —
Alt dette religionshistoriske materiale gjør det mulig hos oss å
drive førstehånds-studier som lover meget. I Norge vilde et
mere omfattende religionshistorisk studium ha et lignende kon-
kret grunnlag som det hvorpå den engelske etnologisk-religions-
historiske skole med så glimrende hell har arbeidet. Til den
anden side har vi gjennem generasjoner stått tysk religionsfilo-
sofisk tenkning nær. Vi skulde da — i kraft av vort materiale
og vor forståelse til begge sider — ha forutsetninger som
neppe noget annet folk til å medvirke til at forskningsveier
som altfor lenge har gått adskilte, kunde komme til å møtes.

I knapt noget annet land har folkeminneforskningen bedre
nasjonale forutsetninger og en rikere grobunn enn i vort, hvor
forbindelsen med en fjern fortid på så mange måter har
holdt sig levende til denne dag. Folkeminnene er samtidig
både nasjonale og internasjonale. I hvert land har viser, eventyr,
sagn, gåter o. s. v. et sterkt hjemlig preg, og dog kan de være
felles for store dele av jorden. Skal man granske folkemin-
nene, kreves der et utstrakt samarbeide mellem videnskaps-
menn i de forskjellige land, og aller mest når landene i eldre
tider har hatt en rik kulturforbindelse som har satt spor i den
folkelige diktning. Norge eier en usedvanlig stor rigdom på
folkeminner. Men meget av stoffet har været lite tilgjengelig,
da det har været utrykt og i privat eie. Ved oprettelsen av
Norsk folkeminnesamling er dette forhold forandret; nu er den
aller største del av materialet samlet og ordnet, så man lett
kan få en oversikt over det. Det har lenge været et stort
savn for utenlandske (tyske, hollandske, engelske o. a.) folklorister
at det ikke var dem mulig å få tilstrekkelig kjennskap til det
norske materiale, og der blev før krigen fra flere hold rettet
henvendelser til oss om oprettelse av en norsk folkeminnesam-
ling. Under krigen er denne plan blitt realisert, og man må
nu vente at vore samlinger vil bli flittig benyttet, og at uten-
landske videnskapsmenn vil søke hit. — Av de mange og store
opgaver som nu ligger og venter på sin løsning og som man
kan håbe å få løst ved det internasjonale samarbeide, skal vi
nevne nogen få. Først og fremst er det problemet om folke-

visens oprindelse og vandringer og en rekke spørsmål som
henger sammen med det. Her kan vi peke på gamle forbin-
delser med England og Frankrike, og skal problemet løses, må
forskerne ha adgang til det store utrykte materiale fra Norge
og Færøiene. Dette materiale finnes samlet i Norsk Folke-
minnesamling og intet annet sted, det færøiske i avskrift, det
norske i original. Her må videnskapsmennene møtes, her kan
bli et centrum for folkevisegranskingen, her må instituttet
kunne yde noget virkelig førsterangs. En samlet utgave av
vore folkeviser er nu under arbeide, men det vil ta årrekker
før utgivelsen kan bli avsluttet, og det vil være av stor be-
tydning for utgaven å få istand samarbeide med franske
og engelske videnskapsmenn. — Den kultur som levet i vore
nybygder i vest i gamle dager, trenger en nærmere granskning.
En må undersøke sammenhengen mellem norske og færøiske,
shetlandske, orknøiske, suderøiske folkeminner, og videre for-
bindelsen med keltisk diktning og tro. Studiet av de norske
og færøiske trollviser har vist hvilken inderlig sammenheng der
er mellem dem og de norrøne fornaldarsagaer, og både i folke-
visene og sagaene finnes der tydelige spor av keltisk innflydelse.
Om flere av vore vestlandske eventyr og sagn gjelder det
samme. Med det økede materiale som folkeminnene nu kan by,
vil man derfor kunne ta op til ny drøftelse — på et bredere
grundlag — spørsmålet om de gamle irske forbindelser som
i sin tid ved Sophus Bugges granskninger vakte en så levende
interesse i den videnskapelige verden —. Også mot øst, mot
Finnland og videre, er der forbindelser som det gjelder å efter-
spore. Det viser sig at en hel del av det stoff som i eldre tider
har været gjengs folketradisjon hos oss, er blitt bevaret i Finn-
land, og de finske eventyr er av særlig interesse for eventyr-
studiet i det hele. — Vort rike materiale og vor centrale stilling,
dertil det ypperlige utstyr med hensyn til lærestoler i keltisk,
finsk og slavisk, byr Norge enestående betingelser for å bli et
centrum for folkeminneforskningen og formidle et samarbeide
mellem nasjonene på dette område.

Dette synes os å være de opgaver som ligger nærmest for
vort land. Felles for dem alle er at den kraft som vi her
setter inn på å fremme samarbeidet i den mellemfolkelige
forskning, med uforminsket styrke vil virke tilbake på vor
egen videnskap og høiere kultur. Der er vistnok også andre

emner som norsk videnskap kan sies å være kallet til å be-
arbeide, men disse må allikevel komme i annen rekke. Av
slike kan pekes på det materiale som er samlet av norske
misjonærer til belysning av primitive folkeslags religion og sprog.

Et møte av videnskapsmenn uttalte 4. februar 1918 bl. a.
følgende: »Vi går ut fra at det vordende institutt får en
rummelig og elastisk plan, så det kan utvikle sig efter tidenes
skiftende behov og efter de erfaringer man efterhånden måtte
komme til å gjøre<«. Nærværende komité vil understreke disse
ord. Både hensynet til at det her gjelder noget nytt og hittil
vesentlig uprøvet, og den betraktning at det innen den høieste
videnskap er mennene som utgjør den viktigste faktor, tilsier
at man under stadig nye overveielser går frem skritt for
skritt. Men disse samme momenter betinger også et annet
forhold som hittil ikke er kommet frem i diskusjonen, men
som vi tillegger den aller største betydning for foretagendets
fremtidige skjebne. Vi mener at et institutt som dette — d. v.s.
en videnskapelig studie- eller arbeidsorganisasjon samlet om et
fond — nødvendigvis må knyttes til en av de bestående viden-
skapelige institusjoner og ikke legges i hendene på et mere
tilfeldig sammensat kollegium. Valget kommer da til å stå
mellem Universitetet (nærmest de tre humanistiske fakulteter)
og Videnskapsselskapet (nærmest dettes historisk-filosofiske
klasse). Da det siste foruten de fleste universitetsprofessorer
også omfatter en rekke yngre videnskapsmenn, for hvem den
nye organisasjon vil ha en særegen personlig interesse, er vi
ikke i tvil om at administrasjonen av denne bør legges i dets
hånd, således at Videnskapsselskapet i forbindelse med Kirke-
departementet opnevner dens styre og formann. En slik ord-
ning vil sikre en alsidig drøftelse av de til enhver tid forelig-
gende behov og avgi den bedste garanti for at den høieste
videnskapelighets krav kommer til sin rett. Da Videnskapssel-
skapet med sine utenlandske forbindelser og sine talrike fremmede
medlemmer er det spesielle organ for samarbeidet med den inter-
- nasjonale videnskap, vil det best kunne anvise veier og midler
til på vedkommende områder å gjenoprette og befordre den av-
brutte forbindelse mellem nasjonenes arbeide for felles opgaver.

Kristiania 4. mars 1919.

Anathon Aall. Hjalmar Falk. Oluf Kolsrud. Knut Liestøl.
Magnus Olsen. Wilh. Schencke.

Bilag I.

Videnskapsselskapets aarsberetning
for 1918.

Videnskapsselskapet har i det forløpne aar avholdt 17 ordi-
nære møter: 6 i den matematisk-naturvidenskapelige klasse,
6 i den historisk-filosofiske klasse og 5 fællesmøter. 1 ordinært
fællesmøte er blit sløifet paa grund av de store opvarmnings-
utgifter. Av samme grund har Videnskapsselskapet efter an-
søkning erholdt lokale for seks klassemøter i Universitetet,
hvor Det Akademiske Kollegium med stor imøtekommenhet
har stillet auditorium nr. 6 til disposition.

Der er ialt holdt 24 foredrag.

Av foredragene falder 7 paa den matematisk-naturviden-
skapelige klasse, 9 paa den historisk-filosofiske klasse og 8 paa
fællesmøterne.

Selskapets møter har gjennemsnitlig været besøkt av 23
medlemmer foruten et ikke ringe antal ikke-medlemmer.

Selskapets publikationer for 1918 er:

I. Forhandlinger for 1918, som vil indeholde 1 avhandling til-
likemed Oversigt over selskapets møter, |
II. Skrifter I, den matematisk-naturvidenskabelige klasses, som

vil indeholde 4 avhandlinger,

III. Skrifter II, den historisk-filosofiske klasses, som indeholder

3 avhandlinger, —
tilsammen altsaa 8 større og mindre avhandlinger samt Over-
sigten over møterne. Publikationernes samlede omfang kan ikke
for tiden angives og altsaa ingen sammenligning med det for
aaret 1917 utgivne gjøres, da flere avhandlinger endnu ikke er
færdigtrykt paa grund av vanskeligheter som ikke har kunnet
overvindes. 5 avhandlinger er skrevet paa fremmede sprog.

I det forløpne aar har Selskapet oppebaaret et statsbidrag
av kr. 20000 ordinært og kr. 20000 som efterbevilgning.

Nansenfondet har -+tilstaat Selskapet et ordinært bidrag av
kr. 20000.

For disse store tilskud frembæres herved Selskapets ærbø-
dige tak.

Selskapet har i 1918 hat 176 indenlandske medlemmer,
100 i den matematisk-naturvidenskapelige klasse, 76 i den
historisk-filosofiske klasse, og 144 utenlandske medlemmer,
hvorav S$7 i den matematisk-naturvidenskapelige klasse og 57 i
den historisk-filosofiske klasse.

I det forløpne aar har Selskapet hat at beklage tapet av 5
indenlandske medlemmer av den matematisk-naturvidenskapelige
klasse, nemlig medicinaldirektør M. Holmboe, inspektør B. Kaal-
aas, konservator H. J. Sparre Schneider, statsentomolog W. M.
Schøyen og professor dr. L. Sylow, og 3 indenlandske medlemmer i
den historisk-filosofiske klasse, nemlig skolebestyrer B. E. R. Ben-
dixen, professor dr. M. P. Ingstad og rektor dr. A. A. N. Lowum,
samt 2? utenlandske medlemmer av den »historisk-filosofiske
klasse, nemlig dr. Jakob Jakobsen og professor dr. Karl Leh-
mann.

I 1918 indvalgtes 8 nye medlemmer, hvorav i den mate-
matisk-naturvidenskapelige klasse 6 indenlandske, i den historisk-
filosofiske klasse 1 indenlandsk og 1 utenlandsk. Selskapet
hadde ved aarets utgang 310 medlemmer.

Videnskapsselskapets skrifter er i 1918 sendt til 61 inden-
landske og 282 utenlandske lærde selskaper, institutioner og
biblioteker.

Til gjengjæld har man mottat fra saadanne 71 bind og
hefter av indenlandske skrifter og 420 av utenlandske, tilsam-
men 491, samt 11 skrifter fra 7 forskjellige private givere,
ialt altsaa 502 bind og hefter.

Senere tilføielse.

Der er for 1918 trykt tilsammen 1187 sider med 61 tekst-
figurer, det er 189 sider med 61 tekstfigurer mere og 35
plancher mindre end for 1917.

Bilag III.

Beretning om Nansenfondet og de dermed forbundne
fond for året iste april 1918—31te mars 1919.

Styrets sammensætning har undergaat flere forandringer.
Ved præsident C. Berners død mistede fondets styre et
af sine ældste og mest interesserede medlemmer, idet han
hadde været medlem siden 1899; i alle disse aar hadde han
omtrent ikke forsømt et eneste møte før møtet d. 18de mars
ifjor, da han om morgenen samme dag sendte afbud om, at
han ved sygdom var forhindret fra at komme. Faa dage senere
afgik han ved døden. I hans sted valgte Stortinget rektor C.
V. E. Geelmuyden fra Bergen; dette valg maa fremhæves
som et væsentligt fremskridt i opfatningen af fondets betydning
som et landsfond, til videnskapens fremme i alle dele af landet.
Af de fra universitetet valgte medlemmer af styret frasagde prof.
B. Morgenstierne sig gjenvalg, og i hans sted valgtes som
nyt medlem den tidligere suppleant professor Fr. Stang,i hvis
sted som suppleant valgtes professor N. M. Gjelsvik. De
øvrige medlemmer af styret har som i foregaaende aar været:
fra Videnskapsselskapet: professorerne W. C. Brøgger (for-
mand), H. S. Falk, Axel Johannessen og H. Koht, fra
universitetet professor Axel Holst, af stortinget valgt konsul
Axel Heiberg, desuten som selvskrevne kirkeministeren stats-
raad J. Løvland og professor Fridtjof Nansen. Sup-
pleanter for styret har været: rektor A. Ræder, professorerne
Fr. Stang og Fr. Harbitz samt borgermester S. A. B.
Aretander.

Nansenfondets statutter har undergaat en forandring, idet
efter forslag af styret den ifølge $ 6 fastsatte bestemmelse, hvor-
ved universitetets kvæstor skulde fungere som fondets regnskaps-
fører, er ophævet og fondets regnskapsvæsen ved den nye ord-
lyd af $ 6 helt skilt fra universitetets.

Som kasserer for fondet er fra lste april iaar ansat den af-
gaaede kvæstor H. Berner.

Den i 1916 igangsatte planmæssige indsamling med det
formaal at søke oprettet en række med hovedfondet forbundne
særfond for de vigtigste specielle fag har ogsaa i det forløpne
budgetaar været fortsat af formanden; da denne under de for
indsamlingen bedste maaneder december til februar var Syk, har
fondets økning i det nu afsluttede budgetaar været væsentlig
mindre, end i de to foregaaende aar, men har dog utgjort ca.
1/4 million kr.

Største delen heraf repræsenteres af en gave fra en enkelt
mand, en gave paa 150000 kr. fra fabrikeier Nikolai An-
dresen af 20/12 1918, som grundkapital for det af ham dermed
oprettede selvstendige, med Nansenfondet forbundne særfond:
»Det biologiske fond< til fremme av norsk biologisk forskning
(zoologi med antropologi samt botanik). Denne storslagne gave,
den største Nansenfondets styre nogensinde paa en gang har
mottat fra et enkelt hold, har samtidig ogsaa afhjulpet et af
dets største savn, idet et specialfond netop for de biologiske
videnskaper i betragtning af disses store aktuelle betydning
for vort land baade i teoretisk og praktisk henseende, var at
dem, som det nu var mest paatrængende nødvendigt at faa
oprettet.

Fondets tilvekst under det sidst forløpne budgetaar '/4 1918
—31/3 1919 fremgaar af følgende oversigt:

A. Hovedfondet utgjorde 3/3 1918 kr. 11588373.20; det var
31/3 1919 vokset til kr. 1164 366.94.
Økningen utgjorde saaledes:
Øplaestliolarenten 1000 kr. 5 832.74
Søleterskekter 4 NSA SEN » 161.00
Samletøknnsi asken

De ældre underfond.
1. Det Amerikanske fond
(kr. 6413.13) vokset til kr. 6445.34 — kr. 32.21
Det Østerdalske fond
(kr. 9783.25) vokset til kr. 9832.51 = » 49.26
3. Ole Evenstads legat
(kr. 10976.61) voksettil kr.11081.68= >» 55.02

4 Det Trondhjemske fond >
(kr.14820.76)voksettilkr.14897.86 — kr. 76.60
HAGrosserer PFrkundørens
legat (kr. 5853.05) vokset til kr.
GLEN ME = ae, ANINE)
Samletføknns= ke 504.28

B. De nye særfond.
Sam Bydes fond til fremme ali kemusikiføe
fysisk forskning
utgjorde den Site mars 1918 kr. 102 689.10; det var S1te mars
1919 vokset til kr. 103 218.97. Økning altsaa: kr. 529.87.

2FPNA Munehbsiondet forfremme arne
hastorierorskninsgår
utgjorde den 31te mars 1918 kr. 128 076.77; det var 31te mars
1919 vokset til kr. 171 071.42.
Økningen utgjorde saaledes:

Oplast Pio atrenen NN kr. —694.65
Kursoevnsr SEN » 1 300.00
Gaver Ua KJØTT » 41000.00

kr. 42 994.65
Gaverne var følgende:

Grosseren Bir sere kr. 5000.00
Stortingspræsident skibsreder Joh. Ludv. Mo-

mine kelBerseen AA NE » 5000.00
KonsulJoachimNGriesiBersen MNA » 5000.00
Skibsreder Fred 10Isen NN » 5000.00
Skibsreder Jacob Minde » 5 000.00
Skibsreder R udolrHO Is en PP » 1 000.00
Skibsreder Eng elhardøms se rier » 5000.00
Hoijæsermester Ths.) Fearnley » 5 000.00
Konsul Thorleif SchelderupPP » 5 000.00

3. Sophus Bugge-fondet til fremme af
humanistisk forskning
utgjorde den 81te mars 1918 kr. 128 866.385; det var 31te mars
1919 vokset til kr. 129 864.70.

Økningen utgjorde saaledes:
Fofadrenten Sad ANG. kr. 67
Rurseevinstes «ror kartet: » 325.00

4. Det medicinske fond til fremme af medicinske
videnskaper

utgjorde den 31te mars 1918 kr. 103 352.59; det var 31te mars

1919 vokset til kr. 103 878.09. Økning altsaa: kr. 525.50.

5 10D6r 2O010EØNS Ike TOM

utgjorde den 31te mars 1918 kr. 385 300.24; det var 31te mars
.1919 vokset til kr. 38 982.27.
Økningen utgjorde saaledes:
Øplagtihoat renten 00 kr. 182.038
Gave EA » 8500.00

kr. 83 682.038

Gaverne var følgende:
Store Norske Spitsbergen Kulkompagni kr. 2500.00
NSTEk oraesekKobberverk. 1 » 1000.00

OR ER Asehee hougs?tondet filkremmenaf sam:
fundsvidenskapelig forskning
utgjorde den 31te mars 1918 kr. 158 898.43; det var S1te mars
1919 vokset til kr. 195 770.12.
Økningen utgjorde saaledes:

Øplastilhoafirenten 190 kr. 896.69
Kursogevnskrra ER » 975.00
GENGT EEE NT RE » 8385 000.00

=—===="108) HO LOG
Gaverne var følgende:
Norsk Hydro-elektrisk Kvælstofaktie-

polasslsN kr. 10 000.00
RiSAndeesens bark ri (JE » 10000.00
mlesundsakreditbank SJ » 2 500.00
Penumors kemHandelsbank EN » 10000.00

et: 2 500.00

(ap)
(go)
ja)
(qp)
la)
kav)
—
Ea
——-
=
a
A
et
Q
»-
=
job)
og
jan)
1
job)
—
au
D
å
jav)
or
mn
Gr
jav)
au

7 Christoffer Hannevigs' fond til Nils Pene
Abels minde til fremme af matematisk
forskning
utgjorde den 3ite mars 1918 kr. 150227.85; det var Site mars
1919 vokset til kr. 151 063.47. Økning altsaa: kr. 835.62.

8. Kristianiaafdelingen af Kr Birkelands
komd kor seonysisk fKorsknine
utgjorde den 31te mars 1918 kr. 213 911.51; det var S1te mars
1919 vokset til kr. 223 044.33.
Økningen utgjorde saaledes:

Oplagt "10 ar renten NN kr. 1157.82
Kurssevnst SF >» 975.00
Gaver » 7 000.00

ses Is) 252
Gaverne var følgende:

Siemens -Scehuckerr FR NNN kr. 5000.00
Statsminister GI Knudsen NE » 2 000.00

MANM Sehweigaards fond tvildøre mmerarirelns:
videnskapelig forskning
utgjorde den Site mars 1918 kr. 106 450.00; det var 31te mars
1919 vokset til kr. 113 343.838.
Økningen utgjorde saaledes:

Oplast'nolafirenteen NN kr. 418.83
Kurssevnster PR PR » 975.00
Gaver Mu reg VE SNE OE » 5 500.00

kr. 6893.83

Gaverne var følgende:

kxpeditionseher ATCO Me kr. 100.00
Overretssagfører H. Ameln indsendt.......... » 400.00
ASNorske Eloyd GJL JER » 5 000.00

10: Det biologiske fond eremmenasr
biologisk forskning.
Fondet skyldes som ovenfor nævnt fabrikeier Nik. Andre-
sens gave af 20de december 1918 stor kr. 150 000.00, hvortil

kom renter til 31te december 1918 med kr. 206.25 og kurs-
gevinst kr. 6 825, i alt saaledes kr. 157 0831.25.

Samlet økning for budgetaaret saaledes ..... kr. 265 998.63
Hvorav:
Oulasresrener EE SN kr. 12457.63
Kurssevinster Er FE SEO ES 4D00
Søorsterskukter FA SNE 4 OA KANG » 161.00
GAEL DD » 242 000.00

Fondenes størrelse den 31te mars 1918 kr. 2333 992.84 var
saaledes 31te mars 1919 vokset til kr. 2 599 986.47.
Kapitalfondet er vokset:

Hormovedtondet ra 119 00 1158 373.20 til 1 164 366.94
» de ældre underfond fra..... 47 846.80 » 48 351.08
> defnyelsæriond fra 1127 772.84 >» 1 387268.45

2333 992.84 2599 986.47

Det vigtigste fremstøt til økning af Nansenfondets kapital
er i det forløpne aar opnaad ved Stortingets beslutning i anled-
ning af den kgl. proposition om utvidelse af det tidligere op-
rettede statslotteri. Da dette for nogle aar siden blev oprettet,
var der fra en række av vort lands videnskapelige institutioner
deriblandt ogsaa Nansenfondet indsendt andragende om at faa
nyde godt af dets afkastning, og et betydeligt arbeide blev dengang,
ikke mindst fra Nansenfondets side, nedlagt for at vække forstaaelse
hos vore statsmagter for betydningen af at skaffe større økono-
miske resourcer for fremme af det videnskapelige forsknings-
arbeide i vort land. Det lykkedes ogsaa at opnaa indstilling
fra regjeringen om, at en del af lotteriets afkastning skulde
tilfalde Nansenfondet, samt Bergens museum, Trondhjems viden-
skapsselskap samt museerne i Stavanger og Tromsø. Ved komite-
behandlingen paa Stortinget strøk budgetkomiteen imidlertid
Nansenfondet, medens de fire andre videnskapelige institutioner
fik en nærmere fastsat del af lotteriets afkastning. Da der nu
ifjor blev fremsat forslag om en utvidelse af lotteriet, lykkedes
det vistnok atter at faa regjeringen med paa, at den derved
erholdte økede afkastning for en del skulde tilfalde videnska-
pen; men der forelaa intet forslag om hvilken eller hvilke
videnskapelige institutioner skulde faa andeli det derfor bestemte
beløp, som af regjeringen var foreslaat til tre tyvendedele. Ved
budgetkomiteens behandling af propositionen opnaaddes imidler-

tid denne gang, at indstillingen ikke blot forhøiede den for
videnskapelige formaal bestemte andel af lotteriets økede af-
kastning til fire tyvendedele, men ogsaa at denne andel i sin
helhet skulde tilfalde Nansenfondet; denne indstilling blev der-
efter uforandret vedtat af stortinget. Dette udmærkede resultat
skyldes for den overveiende del ordføreren for indstillingen, rektor
C. V. E. Geelmuyden, som derved har gjort sig fortjent til
stor tak fra alle, som er interessert af norsk videnskaps fremme.

Ved denne Stortingets beslutning vil Nansenfondets hoved-
fond i december 1919 erholde 40 000.00 kr, og senere i 8 føl-
gende aar hvert aar 240000.00 kr., i alt saaledes indtil utgangen
af 1927 kr. 1960 000.00. For denne Stortingets fremsynte be-
slutning til gavn for norsk videnskap, skal jeg hermed paa
Nansenfondets styres vegne faa fremføre dets ærbødigste tak.

Til videnskapelige formaal og som belønning for viden-
skapelige arbeider blev i det forløpne budgetaar Iste april 1918
—31 mars 1919 i alt utbetalt kr. 67 650.00.

Der var, som i møtet den 3die mai 1918 meddelt, bevilget
i alt kr. 69 150.00; men heraf bortfaldt bevilgning af Sam FEyde-
fondet til docent dr. Th. Wereide med kr. 1500.00 som ikke
hævet, da han erholdt stipendium paa andet hold; likesaa tilba-
gebetaltes et til overlærer Jon Midgard bevilget og af ham
allerede hævet beløp af. kr. 700.00, og bortfaldt saaledes.

Et til overlærer Olav Riste bevilget beløp af kr. 300.00
var ved budgetaarets utgang endnu ikke hævet af ham. Derimot
var utbetalt et paa et tidligere budgetaar bevilget, men ikke
hævet beløp af kr. 1000.00 til overlærer R. Iversen.

Til lønninger (kvæstor, sekretær og bud) og andre faste
utgifter medgik kr. 3 203.24.

Tilfældige utgifter kr. 492.89. Tilbakebetalt et tidli-
gere urigtig til fondet indbetalt beløp kr. 500.00.

Afsætningen af den statutmæssig oplagte andel av renteind-
tægter utgjorde:

Korshovedtondet MN kr. 5 832.74
>»Mdelældre! underfond SPE » 504.28
desnmyeisæeriond AASEN » 6 120.61

kr. 12 457.63
Samlet utgift for budgetaaret lste april 1918—31te mars
1919 saaledes kr. 84303.76.

Rentefondets beholdning den lste april 1918 ut-

gjorde for hovedfondet og de ældre underfond kr. 6679.76
Renteindtægten for budgetaaret Iste

april 1918—31te mars 1919 utgjorde

forkovedronden FN PR. kr. 57 888.40

kormderældre fond SS » 2422.24
kr. 60 310.64

De nye specialfonds rentefonds disponible behold-
ning utgjorde den iste april 1918........... » 26 153.26

Det for budgetaaret lste april 1918—31te mars
1919 disponible beløp utgjorde saaledes ...... » 983 143.66

Prisopgaverne.

For Aschehougfondet var til besvarelse inden utgangen
af oktober 1918 utsat følgende prisopgave: >»En utredning af
vore kommuners kreditforhold og disses hensigtsmæssigste
organisation<. Ved utløpet af fristen for besvarelsen af denne
prisopgave var ingen besvarelse indkommet.

Videre var for Aschehougfondet i 1917 utsat til besvarelse
inden utgangen af december 1918 følgende prisopgave:
»Industriens betydning for landets økonomiske husholdning,
dens utviklingsmuligheter og midler til at sikre dens vekst i
- overensstemmelse med samfundets interesser<. Ved utløpet af
fristen for besvarelsen var indkommet to besvarelser. Til be-
dømmelse af disse nedsattes en komite af 3 sagkyndige: pro-
fessor dr. Th. Aarum, direktør N. Rygg og disponent J.
Throne Holst. Denne bedømmelseskomite har ved skrivelse
af 2den april afgit følgende uttalelse:

»Efterat ha gjennemgaat de to besvarelser af Aschehoug-
fondets prisopgave tillater vi os at afgi vor indstilling.

Besvarelse mærket M er efter sit indhold udelukket fra at
komme i betragtning.

Besvarelse (motto: per industria ad astra). Forfatterne af
denne besvarelse har lagt megen flid i utarbeidelsen. Dette
gjælder i første række indsamlingen af stof, særlig angaaende
industriens hittidige vækst og de enkelte industriers stilling inden-
for den samlede industri.

Naar man ikke desto mindre ikke finder at kunne anbefale
opgaven til at erholde den opstillede pris, saa beror det væsent-

lig paa, at forfatterne ikke har formaadd paa grundlag af det
indsamlede materiale at forene de forskjellige spredte betragt-
ninger til et samlet overblik. De er ikke kommet tilstrækkelig
ind paa industriens evne til at hæve befolkningens livsstandard.
Særlig savner man ogsaa en behandling af spørsmaalet om de
produktive kræfters formaalstjenlige utnyttelse i retning af øket
produktion f. eks. gjennem koncentration og rationel organisa-
tion. Man savner ogsaa i denne forbindelse en behandling af
spørsmaalet om industriens socialisering. Disse store problemer
som særlig nu melder sig til løsning og staar i forbindelse med
industriens sociale opgaver, er ikke fyldestgjørende behandlet.

Komiteen indstiller derfor paa, at den opstillede pris ikke
utdeles.

Th. Aarum. N. Rygg. J. Throne Holst.<

I henhold til denne sagkyndige bedømmelse besluttet styret
ikke at utdele den utsatte prisbelønning, hvorfor de indsendte
konvolutter med forfatternes navnesedler ikke blev aapnet.

I sit møte den Sdie april 1916 utsatte Nansenfondets styre
følgende prisopgave til besvarelse inden utgangen af februar
1919: »0Om organernes indre sekretion<. Ved fristens utløp
var indkommet en besvarelse, til hvis bedømmelse styrelsen ned-
satte en sagkyndig komite, bestaaende af professorerne Fran-
ceis Harbitz, Axel Johannessen og Sophus korn
Denne komite afgav ved skrivelse af 25de april 1919 følgende
uttalelse :

Til Nansenfondets styre!

Den til bedømmelse av en indkommen besvarelse af Nansen-
fondets prisopgave: »OQm organernes indre sekretion< nedsatte
komite bestaaende av professorerne Torup, Johannessen, Harbitz
og Schreiner skal herved avgi følgende uttalelse.

Opgaven lyder »Om organernes indre sekretion< og dens
undertitel (»til nærmere forstaaelse<) er: »Der kræves en selv-
stændig undersøkelse av et eller flere organer med indvendig
sekretion støttet paa experimentelle, cytologiske eller pathologisk-
anatomiske erfaringer.«

Den indleverte afhandling bærer titelen: »Abnorm vækst
hos mennesket set i forhold til kjertler med intern sekretion.
En klinisk, antropometrisk og pathologisk-anatomisk studie.

Arbeidet indeholder slet og ret en kasuistik, omfattende 20
mere og mindre indgaaende beskrevne, ytterst uensartete tilfæl-
der, men ellers uten nogen sammenbindende traad eller nogen
sammenstilling efter bestemte videnskabelige synsmaater. Kasus
1 er et tilfælde av dvergvækst med samtidig menstruatio præ-
cox og abnormiteter i ovariene, anatomisk undersøkt. Kasus 15
er ogsaa et anatomisk nøiere bearbeidet tilfælde av dvergvækst
(eller kretinisme), hvor der forøvrig ikke fandtes noget abnormt
ved de indre sekretoriske organer. Dette er de to eneste ana-
tomisk undersøkte tilfælder; og det bør bemerkes at saavel
sektionsfundet som de mikroskopiske undersøkelser er leverte
fra det pathologisk-anatomiske institut og stillet til forfatterens
disposition.

Kasus 2, 5,4 og 5 repræsenterer tilfælder av saakaldt eunuk-
oidisme; kasus 2 er beskrevet av forfatteren i en tidligere av-
handling. I intet av disse tilfælder er det egentlig godtgjort,
at der foreligger abnormiteter i de indre sekretoriske organer.
Kasus 6, som vedrører en aandssvak 11 aars gammel gut med
adipositas nimia, formodes muligens at bero paa en insufficiens
av parathyroidea, — ganske hypotetisk.

Kasus 7, 8, 9 og 10 dreier sig om tilfælder som formodes
at staa i forbindelse med abnormiteter i hypofysen. Det er
mulig at dette er tilfældet i kasus 7 og 9; men ætiologien er
i ethvertfald meget tvilsom.

Kasus 11 og 12 er tilfælder av exostoser, i og for sig meget
interessante, men uten sammenhæng med forstyrrelser i de indre
sekretoriske organer.

Kasus 13 og 14 er to tilfælder av chondrodystrofi, likele-
des uten noget bevislig sammenhæng med indre sekretoriske
organer.

Kasus 16, 17, 18 og 19 er fire tilfælder av dversvækst,
antropometrisk nøie undersøkte, men uten det mindste holde-
punkt for sykelige tilstande i de endocrine organer.

Endelig dreier kasus 20 sig som en abnormt høi, men for-
øvrig ganske normal mand.

Av experimentelle undersøkelser findes der ikke spor i ar-
beidet, heller ikke av cytologiske undersøkelser (cfr. ordlyden
i opgaven med tilføielser).

Efter vor mening er opgaven ikke besvaret (cfr. ogsaa dens
titel), og det indleverte arbeide kan og bør derfor ikke beløn-

nes med den utsatte pris (ogsaa bortseet fra at endel av ar-
beidet er publiceret før og adskillig andet, endog vigtige ting
er leveret forfatteren av andre).

Komiteen vil dog fremhæve at kasuistiken indeholder mange
interessante ting, f. eks. kasus 1, 12, 13, 15 og flere. Likele-
des at det er fortjenestefuldt av forfatteren, at han i sine under-
søkelser over abnorme vækstforhold søker at indføre de exakte
antropometriske undersøkelsesmetoder, som nu anvendes under
studiet av den fysiologiske vækst. Det er ogsaa en fortjeneste
ved arbeidet, at det indeholder fortsatte undersøkelser i utvidet
maalestok over norske skolebarns vækstforhold, samt at det er
bilagt med røntgenbilleder til belysning av haandskelettets for-
bening hos gutter og piker i opvæksten.

Komiteen har derfor hat under overveielse om hvorvidt den
burde anbefale pekuniær støtte for at faa arbeidet trykt, men
finder dog ikke at burde gjøre dette paa grund av avhandlingens
hele form (dens ufærdighet i visse henseender).

Kristiania den 25de april 1919.

Sophus Torup. Axel Johannessen. Francis Harbitz.
Kr. Schreiner.

Som ny prisopgave for Aschehougfondet er opstillet
følgende: >»En fremstilling af de momenter som bestemmer
værdiforholdet mellem de forskjellige landes penge (valuta-
kursene), samt af disse kursers virkninger paa omsætnings-
livet. Ved besvarelsen tages særlig hensyn til forholdene
under krigen.<

Fristen for besvarelse af denne opgave er sat til 5S1te de-
cember 1920. Den vil eventuelt bli belønnet med indtil kroner
3 000.00.

Endvidere bringes i erindring den ifjor opstillede historiske
prisopgave:

»Der ønskes en undersøkelse af indvandringen til Norge i
tiden mellem 13800 og 1800 med et forsøk paa beregning af
indvandrernes tal, eftervisning af deres hjemsted og belysning
af deres rolle i det norske samfund. Undersøkelsen kan, om
saa maatte vise sig hensigtsmæssig, begrænses til et mindre
afsnit af opgaven, f. eks. til indvandringens betydning for en-
kelte samfundsklasser (som kjøbmandsstanden eller embedsstanden)
eller til et kortere tidsrum.« Præmie kr. 2 500.00.

Indleveringsfristen utløper 28de februar 1921.

Nye bevilgninger.

Til videnskapelige formaal og som belønninger for videnska-
pelige arbeider blev i styrets møte den 22de mars bevilget:

A. Til Videnskapsselskapet i Kristiania

a. Af hovedfondet som ordinær bevilgning kr. 25 000.00
b. Til trykning ekstraordinært
af P. A. Muneh-fondet . .... kr. 1 000.00
af Aschehougfondet indtil .. » 83500.00
af Schweigaardfondet indtil... » 8500.00

r. 8000.00

Tilsammen kr. 33 000.00

B. Andre bevilgningen.

Af særfondene og underfondene:

P. A. Munch-fondet.

Professor Gerhard Gran til støtte for viden-
skapekeivirksomhet SN kr. 1500.00
(Se nedenfor under hovedfondet).
Professor dr. Haivdan Koht til fortsat støtte
korsudier at Norses histone ST. 1 500.00
(Ifjor bevilget kr. 1500.00, tilsammen kroner
3 000.00).
Norsk Historisk Forening til et festskrift
om norsk historisk videnskap i de sidste halv-
hundredeaars 1 000.00
(Tidligere bevilget kr. 2000.00, tilsammen
kr. 3 000.00).
Dr. Hjalmar Christensen til fuldførelse af
et historisk arbeide om »Norge under Christian
dem Nirde SLA » 1 200.00
(Videre som ovenfor nævnt til Videnskaps-
selskapet ekstraordinært til trykning av et
historisk arbeide kr. 1000.00).

kr. 5200.00

Sophus Bugge-fondet.

Professor UC. Marstrander til fortsatte hetti-
tiske studien SØNN
(Tidligere bevilget kr. 500.00, tilsammen
kr. 1 000.00).
Professor UC. Marstrander til en studiereise
urBretasner SE SR NNN
Universitetsstipendiat dr. Reidar Th. Christi-
ansen til studier over keltisk folketradition
i Irland og dens forbindelse med norsk .....
(Tidligere til folkloristiske studier kr. 850.00,
tilsammen kr. 1 850.00).
Universitetsstipendiat Ragnvald Iversen til-
les udheerebenlsnne
(Tidligere bevilget kr. 1000.00, tilsammen
kr. 1 330 kr.)
Førstebibliotekar Hj. Pettersen til fortsat ut-
givelse af Bibliotheca Norvegica ............
(Tidligere bevilget kr. 8 000.00, i alt kroner
9 000.00).
Universitetsstipenpiat dr. Herman Jæger til
litteraturhistoriske undersøkelser ............
Folkeminnenemni åt Studentmållaget til indsamling
at norske stedsnam er
Stiftsprovst C. Hansteen (Bergen) til studier
over norsk kristenlivs psykologi ............

Schweigaardfondet.

(Heraf bevilgedes som ovenfor nævnt til Viden-
skapsselskapet ekstraordinært til trykning af
juridiske arbeider kr. 3 500.00).

Aschehoug-fondet. .

Styret for Statsøkonomisk Forening til utgivelse
af «dens: tidsskrkt > xP ER
(Videre som ovenfor nævnt til Videnskaps-
selskapet ekstraordinært til trykning af sam-
fundsvidenskapelige arbeider kr. 3 500.00).

kr.

500.00

1 000.00

330.00

1 000.00

700.00

500.00

1 000.00

6 030.00

1 200.00

Øhr er annev is srondktlN Nils Penrdk Abels

Dr. Olaf Hoel til utarbeidelse af en geometrisk
arhandimesr så SE RE
Overlærer O. M. Thalberg til matematiske
Studer AE NÅ en EE
Docent Th. Skolem til fortsatte undersøkelser
over matematisk logik og mængdelære ......
(Tidligere bevilget kr. 2050, tilsammen kr.

3 050.00).
Stud. real. Trygve Nagel til talteoretiske un-
dersøkelser
Cand. real. Fr. Lange-Nielsen til matematiske
studierfunderiet ophold rParis: FANT
Cand. real. Viggo Brun til matematiske studier
under et ophold i Paris

og GDO D OG SO ONO 000 DOORS 00000080 (100006 (010

ODE

Sam Eyde-fondet.

Professor dr. L. Vegard til radiologiske under-
søkelserr ka ØP GE
(Tidligere til fysiske undersøkelser bevilget

kr. 2150.00, tilsammen kr. 3 150.00).
Docent d. sc. Ellen Gleditsch til et arbeide
overfradioaktinermmerader NE
Docent dr. Th. Wereide til studier over stati-
stiks(teoretiskrhyskn ad Gu NN
Amanuensis O. E. Frivold til indkjøp af metal-
lerpormasneuskeNorsøks FR
Amanuensis O. E. Frivold til studier over teo-
renske tysker. Jes Jr
Universitetsstipendiat J. Holtsmark til maalin-
ger af bølgelængder hos røntgenstraaler .....
Amanuensis Erling Schreiner til undersøkel-
ser over gasers molekylvarme ved lave tempe-
rater VE SE SENG
Cand. real. Olaf Devik (Tromsø) til eksperi-
mentalundersøkelser over termoioner.........

«02220022 ao oe

minde.

800.00
800.00

1 000.00

800.00
2 000.00

2 000.00

7 400.00

1 000.00

600.00
1 200.00
700.00
600.00

1 000.00

Arne Tveten (Tromsø) til fortsatte undersøkel-
ser over indflydelsen af magnetiske felter paa
utkrystaliserne «HMS OG RR ER kr. 600.00
(Tidligere bevilget kr. 1000.00, tilsammen
kr. 1 600.00).

kr. 7700.00

Det medicinske fond.
Professor dr. Ragnar Vogt til undersøkelser over
arvelighetsforhold ved aandssvakhet ......... kr. 400.00
Overlæge dr. Lyder Nicolaysen til patholo-
gisk-anatomiske undersøkelser over 8Sdje ven-

trikel ved polyuri og diabetes insipidus...... » 600.00
Overlæge dr. 0. Scheel til experimentelle og

kliniske undersøkelser over binyrecorticalis ... > 600.00
Læge K. Zeiner-Henriksen til undersøkelser

over alkoholkoncentration i organismen ...... » 600.00

(Tidligere bevilget kr. 600.00, tilsammen kr.
1 200.00).
Overlæge P. Aaser til indkjøp af marsvin for
experimentelle difteriundersøkelser .......... » 400.00

kr. 2600.00

Kr Birkelands Fonds' Kr sitiamna:

afdeling.

Direktør Th. Hesselberg til grafisk integration
for studier over bevægelser i atmosfæren .... kr. 1000.00

Professor Carl Størmer til fotografiske høide-
maalinger af nordlys ved Kristiania ......... » 1 000.00

»Norsk geofysisk forening< til reiseut-
gifter i anledning af dens aarsmøte 1919.... > 1 500.00
kr. 8500.00

Det amerikanske fond.

»Norsk geologisk forening< til dens tids-
Skrik s J8hae li > RENE NE kr. 75.00

Det geologiske fond.

»Norsk geologisk forening< til dens tids-

Serie EEE ee AE kr.

(Tidligere til Norsk geologisk forenings tids-
skrift bevilget kr. 6 344.17; iberegnet de oven-
for nævnte bevilgninger, samt nedenfor nævnte
kr. 175.00 af hovedfondet, tilsammen kroner
7 994.197).

Universitetsstipendiat Adolf Hoel og docent dr.
Olaf Holtedahl til kemiske analyser af

Mbersarter fral Spitsberseno. sv kr.
Docent dr. Olaf Holtedahl til analyser af
bergarter kralBjørnesen NI »
kr.

Af Det Østerdalske fond og
Ole Evenstads legat til

Konservator Leif Natvig til fortsatte undersø-
kelser over renbremsens biologi, med kroner

250:001p kr 50010022 kr.

(Tidligere bevilget kr. 500.00, tilsammen kr.
1 450.00).

Petrmkrondhjenskerønda:
Læge Halfdan Bryn til fortsatte antropologiske

undersøkelser NN SA fare

(Desuten af hovedfondet kr. 750.00 og tid-*
ligere bevilget kr. 1500.00, tilsammen kroner
3 000.00).

Hovedfondet.
Professor Gerhard Gran til støtte for viden-

Skapelies virksomhet ARAM kr.

(Tillike bevilget kr.1500.00 af P. A. Munch-
fondet, og tidligere bevilget kr. 1500.00, til-
sammen kr. 4500.00).

1 400.00

500.00

100.00

2 000.00

950.00

750.00

1 500.00

Konservator Helge Gjessing og amanuensis
Jan Petersen til arkæologiske undersøkelser
over Norges bebyggelseshistorie ............

(Tidligere bevilget kr. 1200.00, tilsammen
kr. 2 200.00).

Professor dr. A. W. Brøgger til studier over

Vestfolds arkæologi og ældre historie ........

Professor dr. Alexander Bugge til utførelse
af et kart for hans studier over bebyggelses-
histoener ae

(Tidligere bevilget kr. 2200.00, tilsammen
kr. 2 400.00).

Cand. mag. Fr. Chr. Wildhagen til fortsat

studium over Jonas Anton Hielms historie

Arkivarerne Thomleog Finne-Grønn til Norsk
personalhistoriskitidsskne NN
(Tidligere bevilget kr. 900.00, tilsammen kr.

1 100.00).
Cand. mag. Ragnar Ullmann til fortsatte
studier over antik og fransk historieskrivning
(Tidligere bevilget kr. 500.00, tilsammen kr.

1 500.00).
Cand. mag. Olaf Johnsen (Kristiansand) til
studier over engelsk filologi, litteratur og sam-
fundslere LILLE ERE EE

Dr. philos. M. Reymert til studier over expe-
rimentel psykologi ved Iowa universitetet . ....
(Tidligere bevilget kr. 800.00, tilsammen kr.
1 800.00).
Dr. Helga Eng til pletysmografiske undersøkel-
ser(over følelser hos harme
(Tidligere bevilget kr. 1600.00, tilsammen
kr. 2 300.00).
Dr. philos. Einar Sigmund til afsluttende
bearbeidelse af en pædagogisk- psykologisk

(Tidligere bevilget kr. 1000.00, tilsammen
kr. 1 700.00).

1 000.00

800.00

200.00

1 000.00

200.00

1 000.00

600.00

1 000.00

700.00

Dr. T. Høverstad til studier over den norske
folkeskoleskhisttnde ST SE
(Tidligere bevilget kr. 1000.00, tilsammen

kr. 1 700.00). |

Norsk geologisk forening til dens tids-
Skeimt(senovenøngr usle. GJ

Universitetsstipendiat Adolf Hoel til hans Spits-
ersenexpeditoner NN SEN

(Tidligere bevilget kr. 4600.00, tilsammen
kr. 5 600.00).

Konservator P. A. Øyen til kvartærgeologiske

umdersøkelser AN SEE
(Tidligere bevilget kr. 2100.00, tilsammen
kr. 2 900.00).

Konservator Ove Dahl til botaniske undersø-

keisere MEN
(Tidligere bevilget kr. 2300.00, tilsammen
kr. 2 800.00).

Universitetsstipendiat Hanna Resvold Holm-
sen til utgifter ved beregning af sommer-
temperaturer mam FN EN

Professor dr. H. H. Gran til fortsatte undersø-
kelser over planktonets' biolon «SJ

(Tidligere bevilget kr. 1700.00, tilsammen
kr. 2 500.00).

Amanuensis Gudrun Ruud til studier over
amupeærterr Sn NS

Cand. real. Aslaug Sverdrup til en under-
søkelse over Kristianiafjordens hydromeduser.

Bergmester Ths. Minster til undersøkelser
over vort lands Coleopterfauna .. 010000

Professor dr. Kristine Bonnevie til arvelig-
ketsmdersøkesersTN PE

(Tidligere bevilget kr. 1800.00, tilsammen
kr. 2 300.00).

Overlæge Aug. Koren til fortsatte studier over
Norges militære! sanitets historie...

Læge Alexander Brinchmann til under-
søkelser over barnealderens konstitutionssyg-
dommer får SE EE ENN EM

700.00

175.00

1 000.00

800.00

500.00

175.00

800.00

250.00

1 000.00

500.00

600.00

Læge Halfdan Bryn (Trondhjem) til fortsatte

antropologiske undersøkelser kr. 750.00
(Se ovenfor under » Det Trondhjemske fond<)
Fru Magda Hagen(Trondhjem - SE » 500.00

kr. 87 955.00

Fridtjof Nansens belønning besluttedes i styrets
møte den 22de mars tildelt:

Professor dr. H. H. Gran for fremragende under-

søkelser over plankton. Bevilgningen beslutte-

des utredet af »Hovedfondet<« med ......... kr) 14500200
Direktør A. N. Kiær for fremragende statistiske

arbeider. Bevilgningen besluttedes utredet af

»Asehehougtondets med » 2 000.00
Professor dr. Hjalmar Schiøtz og dr. med.

S. Holth for fremragende undersøkelser over

den grønne stær. Bevilgningen besluttedes

utredet af »Det medicinske fond<« med tils. .. >» 2 000.00

kr. 5500.00
I alt saaledes til videnskapelige formaal og
som videnskapelige belønninger bevilget ........ kr. 93 455.00

Den rikeligere tilgang paa penge under krigsaarene har med-
ført en væsentlig økning ogsaa af Nansenfondets og de dermed
forbundne fonds kapital; fondets samlede tilvekst under de fem
sidste aar har utgjort:

FILE Ad EE kr. 14 874.88
LIPS =L6L NE ee SA » 75 554.52
PILG=AT ee » 585 061.82
PYNTEN S ee EE » 562 828.56
PØLSE L 22 å RE ee » 265 993.63

Samlet tilvekst for femaaret: kr. 1504 313.41
eller ca. 11/2 mill. kr. Fondenes kapital er saaledes i disse fem
aar steget fra (313 1914) kr. 1095673.06 til (331919) kr.
2 599 986.47.

Denne økning falder, bortset fra den statutmæssige oplæg-
ning af l/10 af renteafkastningen, omtrent helt og holdent paa
de under femaaret oprettede nye specialfond for bestemte fag,
hvoraf der nu i alt er skaffet 10, med en samlet kapital af ca.
1400000.00 kroner. Over halvdelen af denne sum skyldes
atter syv større bidragsydere:

Norsk hydroelektrisk kvælstofaktie-

sjekskeamp med mistak TAre M kr. 210 000.00
Fabrikeier Nikolai Andresen ............ » 150 000.00
Skibsreder/Bnselhardt Eger » 115 000.00
Skipbsreder Chr: Hannevig jun 1 » 100 000.00
Dhrr. konsul Axel Heiberg, skibsreder Chr.

Hannevig, sen. og skibsreder A. F. Kla-

venes med hver 50000.00 kr., tils....... . >» 150000.00

kr. 725 000.00

(Konsul Heiberg har desuten tidligere skjænket 110 000.00
kr. til Nansenfondets hovedfond.)

Resten skyldes ca. 170 mindre bidragsydere, der har skjæn-
ket beløp fra kr. 100.00 op til kr. 25 000.00 (de fleste paa kr.
1000.00, 5000.00 eller kr. 10000.00), med yderst faa undta-
gelser alle efter direkte henvendelse om bidrag.

Saa 'glædelig som fondets store tilvekst i disse aar har været
og saa taknemlig som man selvfølgelig maa være for den offer-
villighet, som derved er vist, saa er det allikevel i høieste grad
nedslaaende, at al denne offervillighet og alt det opslitende ar-
beide, indsamlingen til specialfondene har medført, igrunden ikke
i nævneværdig grad har forbedret betingelserne for det viden-
skapelige forskningsarbeides fremme, sammenlignet med forhol-
dene for fem aar siden. Saken er jo den, at, om end Nansen-
fondets og de dermed forbundne fonds kapital ved den sted-
fundne økning er blit ca. 21/2 gange større, end i 1914, saa er
samtidig utgifterne ved at leve og utgifterne ved publikation af
videnskapelige arbeider steget mindst likesaameget, det vil si
det samme som, at afkastningen af den nuværende kapital for-
slaar ikke mere, utretter ikke mere, snarere mindre, end afkast-
ningen af den kapital fondene raadede over for fem aar siden.
I 1914 bevilgedes til videnskapelige formaal og belønninger i
alt kr. 45355.00, iaar kr. 93 455.00, altsaa kun lidt mere end
det dobbelte. Til Videnskapsselskapet bevilgedes deraf i 1914

kr. 15000.00, iaar kr. 33 000.00; men disse 33000 kr. for-
slaar meget mindre, end de 15000 kr. i 1914. Videre be-
vilgedes i 1914 til 30 forskjellige andre formaal og personer i
alt kr. 30 355.00, i indeværende aar til 67 formaal og personer
kr. 60455.00. Den gjennemsnitlige størrelse af den enkelte
bevilgning var altsaa i 1914 kr. 1012.00, iaar kr. 902.00. Men
en bevilgning paa over tusend kroner forslog selvfølgelig i 1914
mere end dobbelt saa meget som nu, da gjennemsnitsstørrelsen
burde være mindst kr. 2500.00 for at svare til fordyrelsen af
livsomkostningerne. Istedenfor at være steget er bevilgningernes
gjennemsnitsstørrelse imidlertid nu blit mindre end i 1914, sam-
tidig med, at antallet af ansøkere, det vil si behovet for under-
støttelse, er mere end fordoblet.

Det nedslaaende resultat heraf er saaledes, at den efter vore
forholde ganske betydelige offervillighet til bedste for fremme
af det videnskapelige forskningsarbeide gjennem Nansenfondet
og de dermed forbundne særfond allikevel har været aldeles
utilstrækkelig til at skaffe norsk videnskap væsentlig bedre ar-
beidsvilkaar, end vi hadde for en del aar tilbake. Det derpaa
nedlagte arbeide viser sig desværre at ha været et Sisyphus-
arbeide. Baade i og for sig og navnlig sammenlignet med de
ganske anderledes rummelige forholde i vore nabolande er der-
for utsigterne for norsk videnskap for tiden ikke lyse; og særlig
er de videnskaper, som ikke ved sin direkte betydning for det
praktiske liv gir utsigt til økonomisk vinding for deres dyrkere,
i vor materialistiske tid nu vanskelig stillet, hvad der da særlig
gjælder de saakaldte aandsvidenskaper. De understøttelser vore
videnskapelige fond kan skaffe, monner, som tiderne nu er, alt-
for litet. Selv de til publikation af videnskapelige arbeider
disponible midler er nu saa utilstrækkelige, at den videnskape-
lige produktion allerede derved ikke kan undgaa en følelig stag-
nation. Tilgangen paa yngre videnskapelige kræfter er for mange
omraader liten, saa liten, at endog en række professorater inden
forskjellige fagkredse neppe vil kunne besættes tilfredsstillende
med norske ansøkere ved indtrædende ledighet, og paa virkelig
fremragende videnskapelige begavelser er tilgangen for tiden, efter
hvad det synes at fremgaa af almindelig erfaring, meget begrenset.

Alle som har hat anledning til paa nært hold at sætte sig
nøiere ind i de nuværende vilkaar for vort videnskapelige liv,
synes derfor enige om, at ingen væsentlig ændring vil kunne

Fel

indtræde med hensyn til utsigterne for norsk videnskaps frem-
tid, medmindre der ut fra en større forstaaelse af videnskapens
store betydning for landets fremgang snart kan skaffes ganske
anderledes rummelige vilkaar, end de nuværende, for det viden-
skapelige forskningsarbeide. Der kræves herfor en ganske anden
forstaaelse og en ganske anden offervillighet og interesse for
videnskapen, baade fra statens side og fra vore rikmænd og fra
samfundet i sin helhet. Men der er nu ganske utvilsomt peri-
culum in mora.

For styret

W. UC. Brøgger.

-1
[8]

Bilag IV.

Forslag om ny ordning av Videnskapsselskapets
gruppeinddeling og medlemstal.

(Komitéindstilling.)

Videnskapsselskapets styre har anmodet oss om som komité
å gi en fornyet behandling av forslaget om ny ordning av
Videnskapsselskapets gruppeinddeling og medlemstal, et forslag
som har været utarbeidet av en i juni 1918 nedsatt komité og
som har været forelagt for og drøftet av Videnskapsselskapet i
flere møter. Av nærværende komité representerer det ene med-
lem, prof. Aall, den historisk-filosofiske klasse, det annet medlem,
prof. Bonnevie, den matematisk-naturvidenskapelige klasse. De
erfaringer man har gjort og de synspunkter som påtrenger sig
Videnskapsselskapet samsvarer ikke i alle stykker innen de to
klasser. Dog møtes interessene for alle medlemmer i visse
vesentlige punkter, så det er mulig å enes om et forslag.

Skilte veier går klassene i sin dom om nytten av å ha
maximaltal ikke bare for klassene, men også for de innen-
landske medlemmer av gruppene, en ordning som blev innført
i 1906, men igjen avskaffet i 1914. I møte i Videnskaps-
- selskapets matem.-naturv. klasse av 24de januar 1919 voterte
klassens medlemmer enstemmig for maximaltal for gruppene.
I møte i den historisk-filosofiske klasse den 17de januar 1919
blev utfaldet av voteringen omvendt; samtlige medlemmer på
2 nær var mot innførelse av maximaltal for gruppene. Man
har imot et ubestemt medlemstal innen gruppene innvendt, at
sakkyndighetens stilling til innvalgsspørsmålet ikke gjør ut-
slaget, den enkelte gruppe kan komme tilkort, idet rivaliserende
grupper kan komme den enkelte gruppe i forkjøpet med å be-
sette alle plasser. På samme tid er det vektige grunner for den
historisk-filosofiske klasse til å holde på et elastisk tal for
gruppene; kanskje særlig ved de humanistiske fag vil det under

våre forhold lett hende at fruktbarheten og betydningen av en
specialvidenskap vil kunne undergå viktige forandringer. Det
vil innen denne klasse neppe kunne bli majoritet for atter å
gå tilbake til den gamle ordning med faste maximaltal for
gruppene. Man synes derfor å ha valget mellem enten å la
de to klasser i Videnskapsselskapet følge hver sin plan i dette
stykke eller å la gruppene være uten et fast maximaltal.
Komiteens medlem prof. Aall er mest stemt for siste utvei;
mens professor Bonnevie i overensstemmelse med den oven-
nevnte votering i matematisk-naturvidenskapelig klasse 24de
januar 1919 mener å burde holde på begrensning av medlems-
tallet innen denne klasses grupper.

Drøftelsene i Videnskapsselskapets ovennævnte møter vekker
forøvrig det inntrykk at stemningen er overveiende for å holde
på gruppeinddelingen selv om det hevet sig nogen røster for
helt å opgi den. Med hensyn til den faglige avgrensning og
benevningen for de enkelte grupper er det ikke fra den matema-
tisk-naturvidenskapelige klasse kommet noget spesielt, omfram
endel kritiske bemerkninger navnlig om den overtallige repre-
sentation av praktiske medicinere i selskapet. Derimot blev
flere reformforslag ført frem i den »historisk-filasofiske klasse.
Når man sammenligner og veier de forskjellige momenter som
her kan få betydning torde en sålydende gruppeinddeling an-
befale sig: Gruppe 1) Historie, arkæologi, etnografi. 2) Filosofi,
literaturhistorie, kunsthistorie. 3) Sprogvidenskaper unntat ger-
manske og orientalske sprog. 4) Germansk sprogvidenskap.
5) Religionsvidenskap (teologi, religionshistorie) og orientalsk
filologi. 6) Jurisprudens, rettshistorie, sociale videnskaper.

Kjernen i det forslag som gjennem komiteen av 1918 er
blit forelagt Videnskapsselskapet er imidlertid ikke de ovenfor
omtalte punkter, men ligger i efternevnte ting:

Det søkes et middel til å hindre at fortjente videnskaps-
menn kanskje på lenge blir stengt ute fra Videnskapsselskapet
fordi alle klasser allerede er besatt med eldre medlemmer. For-
uten dette blir ennu en sak fremhevet. Det nevnes som et
ønskemål å opta som medlemmer 1) et større tal videnskaps-
menn av den mere »praktiske< type og 2) i større utstrekning
enn hittil representanter for visse grener av næringslivet samt
sådanne som har lagt for dagen offervilje for videnskapen. De
første vilde efter motionærenes mening kunne finne naturlig

plass innen en allerede bestående gruppe, gruppe IX i den
matematisk-naturvidenskapelige klasse, den for »tekniske og
praktiske økonomiske videnskaper<. For de andre burde man,
ifølge komiteforslaget av 1918, skride til å oprette en ny selv-
stendig gruppe innen selskapet (en gruppe X i den matem.-
naturvid. klasse).

Om ønskeligheten av å opta et større tal medlemmer av de
ovenfor nevnte kategorier vil nærværende komité uttale som
sit stannpunkt at adgangen til å bli ordinært medlem av vårt
Videnskapsselskap bør være heltut betinget av personlige viden-
skapelige meriter. Å vike av fra det princip er ikke tilrådelig.
Det vilde kunne gjøre selve målestokken for innvalg idethele
usikker. Når varmhjertede og åndsinteresserte personligheter,
uten selv å være videnskapsmenn yter virksom støtte for
videnskapens sak, vil man uten vanskelighet kunne påskjønne
det på annen måte enn ved å gjøre dem til medlemmer av
selskapet. (Medlem av nærværende komité, Aall, har efter for-
nyet overveielse ment i denne sak å måtte innta et annet
stannpunkt enn det han gikk med på som medlem av komiteen
av 1918.)

Derimot må vi gi vår fulle tilslutning til hvad komiteen
av 1918 uttaler om å la de praktiske videnskaper få en ster-
kere representasjon i selskapet. Analogien i andre videnskaps-
selskaper er her lærerik, likesom en slik forandring helt ut må
sies å være i tidens ånd. En reform i den retning vil imid-
lertid kunne gjennemføres uten nogen forandring i den nu exi-
sterende ytre ramme for medlemsordningen. Det trenges bare
at tallet av sådanne medlemmer økes ved fremtidige innvalg.
På den måte kunde man slippe helt å skride til å oprette nye
grupper innen Videnskapsselskapet.

Så er det spørsmålet om en utvei for fortjente videnskaps-
menn til uten for lang ventetid å kunne bli optatt som med-
lemmer av selskapet. Her er virkelig et problem å løse; det
er ikke første gang man i Videnskapsselskapet rører ved det,
og komiteen av 1918 går også utførlig inn på emnet. Den
løsning som komiteen foreslo vil efter vår mening føre til
målet dersom den forbindes med grunntanken i et forslag som
dr. Winge fremsatte i møtet i den matematisk-naturvidenskape-
lige klasse 24de januar 1919. Forskjellen mellem denne og
komiteens forslag kan uttrykkes derhen, at plass for de nye

medlemmer skaffes ikke ved en regulering opover, men ved en
regulering nedover av det effektuerte maximaltal for klassene.
Tallet på innenlandske medlemmer er for den matematisk-
naturvidenskapelige klasse 100, for den historisk-filosofiske
klasse 80. Når dette tal, på 10 pct. nær, er nådd ved inn-
valg (når det altså er i selskapet 90 medlemmer av den ma-
tematisk-naturvidenskapelige klasse og 72 av den historisk-
filosofiske klasse), så bør det fastsettes specielle vilkår for å
besette de gjenstående plasser som Videnskapsselskapet på
den måte har holdt. i reserve for, uten opsettelse, å kunne
opta videnskapelige kapaciteter. Komiteen av 1918 nevner
nogen betryggende særbestemmelser for fremgangsmåten ved
innvalg i disse tilfeller. Vi slutter oss, med en enkel modifika-
sjon, til disse og anbefaler at der ved innvalg av denne art
kreves enstemmig forslag fra vedkommende gruppe og anbe-
faling fra Videnskapsselskapets styre. Ved eventuel derefter
følgende behandling i klassen skulde for innvalg kreves minst
fire femtedeler av de avgivne stemmer, likeså ved eventuel
derefter følgende behandling av forslaget i selskapet minst
fire femtedeler av dettes tilstedeværende medlemmers stemmer.

Hvis de her nevnte bestemmelser om ekstraordinære inn-
valgsbetingelser for den nevnte procentdel av klassemedlemmer
blir vedtat, $å vil den naturlige følge derav med det første
være den at optagelsen av nye medlemmer vil bli nokså be-
grenset. Det kan føles som uheldig, at adkomsten til selskapet
enn ytterligere skal gjøres vanskelig for de yngre så de må
stå og vente. Denne ulempe ved adkomsten har man allerede
før været opmerksom på. For å rette på misforholdet satte
prof. Bjerknes i 1911 frem sitt forslag. Grunntanken i det var,
at mens det hittil bare vilde bli ledighet innen klasse eller
gruppe ved inntredende dødsfall blant medlemmer, så skulde
det skaffes adgang til optagelse av yngre fortjente forskere
også på annen måte. Han foreslo nemlig at de fastsatte
maximaltal (resp. 100 og 80 for den mat.-naturvid. og for den
hist.-filos. klasse) bare skulde gjelde for sådanne medlemmer
som ennu ikke hadde overskredet 70 års-grensen. Dette for-
slag som motsvarer en ordning man har gjennemført annetsteds
(i videnskapsselskapet i Göttingen) blev behandlet av en av
selskapet nedsatt komité som uttalte sig mot det. Det blev

optatt igjen av prof. Morgenstierne og ved voteringen forkastet
i et fellesmøte 16de januar 1914. Men ca. 17 stemmer var
for det. Hvor mange det var mot det, er ikke opgitt i pro-
tokollen, men ved en forutgående votering stod 23 stemmer
mot 17. Det skulde efter dette ikke ha feilet rett mange
stemmer på at forslaget var blit vedtatt.

Efterat aldersgrensen er innført ved Universitetet må en
sådan reform kunne vente å bli møtt med forståelse, likesom
den i enhver henseende må sies å være i tidens ånd. Vi
mener derfor at prof. Bjerknes” forslag om at maximaltallet
for innenlandske medlemmer bare gjelder for medlemmer i al-
deren under 70 år bør vedtages. De eldre medlemmer som
jo ikke på noget punkt berøres i sine rettigheter ved en slik
bestemmelse, vil ved ordning som denne skånes for enhver
pinlig følelse av å stå iveien for yngre forskere, og overgan-
gen til de skjerpete bestemmelser for å opta den siste brøkdel
av medlemstallet vil føles mindre bratt.

En undersøkelse har vist, at tallet av medlemmer som i de-
cember 1919 har passeret 70 års-grænsen er ca. 24. Dette vil
sansynlig i det vesentlige komme til å tilfredsstille de krav
til et reservoir av ledige plasser, som var forutsetningen for
det fremkomne forslag.

Vi skal nedenfor fremstille de ændringer i statutene som vilde
bli nødvendig, dersom de ovenfor nevnte reformforslag blev
vedtatt av selskapet. Omredaktionen er foretatt med den forut-
setning, at Videnskapsselskapet holder på den mnugjeldende
regel om maximaltal bare for klassene, ikke for gruppene.

Det anmerkes imidlertid, at dersom man skulde bestemme
sig for en ordning med maximaltal også for gruppene, ialfall
i den mat.-naturvid. klasse, så bør man antagelig foreta visse
forandringer i de gamle maximaltal, dels for å skaffe adgang
til en rikere representasjon av de tekniske og praktisk økono-
miske videnskaper, dels også for at de enkelte gruppers medlems-
antal skal bli deleligt med 10. Dette vilde f. ex. opnåes, dersom
grupper I—VII og gruppe IX får hver 10 medlemmer, mens
gruppe VIII får 20. Hvad enkelte grupper herved vilde tape
i medlemsantal, vilde de på den annen side vinne igjen ved
den økete adgang til å se sine representanter fra den prak-
tiske videnskaps område innvalgt i gruppe IX.

Til

Statutenes $ 2, 3dje avsnitt » Antallet av norske medlemmer<
o. S. v. får efternevnte ordlyd:

Antallet av norske medlemmer o. s. v. — og 80 i den histo-
risk-filosofiske klasse. I disse maximaltal blir ikke de med-
lemmer av selskapet medregnet som har fyldt det 70de år.

$ 3, avsnitt II kommer for den 1ste del til å lyde så:
II. I den »historisk-filosofiske klasse fordeles de norske
medlemmer på følgende grupper:
Gruppe 1. Historie, arkæologi, etnografi.
» 2. Filosofi, literaturhistorie og kunsthistorie.
» 3. Sprogvidenskaper, unntatt germanske og orien-
talske sprog.
» 4. Germansk sprogvidenskap.
> 5. Religionsvidenskap (teologi og religionshistorie
og orientalsk filologi.
» 6. Jurisprudens, retshistorie, «ocialvidsnekdper

$ 10 i statutene får følgende ordlyd:
Hvis ved . . . . og uten forutgående diskussion.

De ovenfor fastsatte valgbestem melser gjelder kun sålæng
til det mangler bare 1/10 på at det lovmessig fastsatte maxi-
maltal for klassens medlemmer er nådd (altså til den mat.-
naturvid. klasse er besatt med 90, den hist.-filos. klasse er be-
satt med 72 av de tilsammen .for tilfellet medregnede med-
lemmer av selskapet. For de gjenstående, resp. 10 og 8
plasser gjelder efternevnte regler: For at den foreslåede
kandidat skal innvelges, kreves enstemmig forslag fra vedkom-
mende gruppes innenlandske medlemmer og anbefaling av Viden-
Sskapsselskapets styre. Ved eventuel derefter følgende behand-
ling i klassemøtet kreves til optagelse at minst fire femtedeler
av de avgivne stemmer er for innvalget; likeså kreves det ved
eventuel derefter følgende behandling av forslaget i selskapets
fellesmøte, at minst fire femtedeler av dettes tilstedeværende
medlemmer stemmer for innvalget.

Kristiania den 16de juni 1919.

Anathon Aall. Kristine Bonnevie.

Bilag V

Forslag til ny ordning for de av Videnskapsselskapet
utgivne publikationer.
(Komitéindstilling.)

Undertegnede gir sig herved den ære at oversende den av
os begjærede uttalelse om »Forslag til ny ordning for de av
Videnskapsselskapet i Kristiania utgivne publikationer< av 19de
november 1918.

Komitéen av 4de juni 1918 (og bestyrelsen) foreslaar deri:

1. at der for fremtiden som »Skrifter< (eller maaske under
titelen »Memoirer<) kun utgives meget store avhandlinger), at
disse utgives uten deling i rækker efter fag, men med fort-
løpende numerfølge, og at de samles til bind av passende
størrelse uten hensyn til aargang, —

2. at alle andre avhandlinger utgives som »Avhandlinger<
fordelt i 8 rækker, 5 for den matem.-naturvid. klasse, 3 for den .
hist.-filos. klasse, med mnumerering i rækkefølge inden hver
række, og at de samles til bind av passende størrelse uten hen-
syn til aargang, —

3. at den nuværende »Qversigt« utgives som »Forhand-
linger« med et aarlig hefte, —

4. at »Skrifter« utgives i et større format end det hittil
anvendte.

Vi skal hertil bemerke:

Ad 1: Vi anser det heldigst, at traditionen saavidt mulig
bevares, hvad titlerne paa selskapets publikationer angaar, og vi
maa derfor holde paa, at ialfald den gamle betegnelse »Skrifter<
bevares og ikke ombyttes med »Memoirer<, som alternativt.
foreslaat av komitéen.

I Uthævet av komitéen.

Naar komitéen foreslaar, at kun meget store avhandlinger
optages i »Skrifter<, og at alle andre henvises til » Avhandlinger<,
vil vi hertil bemerke:

a) at det allerede nu staar i bestyrelsens magt betydelig
at indskrænke tallet paa de til »Skrifter< henviste arbeider;
efter vor mening burde en ikke ringe del av de hittil deri op-
tagne avhandlinger paa grund av sit mindre omfang ha været
henvist til de nuværende »Forhandlinger<, eftersom det jo ikke
har været en betingelse for, at en avhandling skulde optages i
disse, at den virkelig har været foredraget i et møte i selskapet,
men

b) at det vistnok vil være at gaa for vidt at henvise blot
de meget store avhandlinger til »Skrifter<, da der ikke hos os
hittil har været indleveret noget større antal saadanne til tryk-
ning. Vi har gjennemgaat de i »Skrifter< for aarene 1911—
1915 (begge inkl.) optagne avhandlinger i begge klasser og
fundet, at disse aargange tilsammen omfatter 113 avhandlinger,
at av disse neppe mere end 18 med det nu brukte format kan
regnes for større arbeider (paa over 150 tryksider), men at
dette tal vil gaa betydelig ned, om man gaar over til det av
komitéen foreslaaede format (ca. 30 > 231/2 cem.); dette vil
nemlig reducere sidetallet med ca. !/3, saa at der da kun vil
staa igjen 9 arbeider paa ca. 150 sider og derover, og beteg-
nelsen meget store arbeider vil vel egentlig kun passe paa 6
av disse. Paa grund av det ringe antal av saadanne store ar-
beider anser vi det for heldigst at selskapets »Skrifter< ogsaa
kommer til at omfatte arbeider av noget mindre omfang end
150 tryksider i det nuværende format. >Skrifterne< behøver
ikke at utgives som tidligere i aargange, men et bind kan av-
sluttes, naar et passende omfang er naaet (i overensstemmelse
med komitéens forslag).

Vi foreslaar ogsaa en forandring i format, deling i klasser
og tildels en deling i rækker, hvorom vi skal uttale os nedenfor.

Ad 2 og 3: Vi slutter os til komitéens forslag om, at de
nuværende »Forhandlinger< deles paa to forskjellige publika-
tioner: »Avhandlinger« og »Forhandlinger< (eller for det
sidste navn maaske snarere »Aarbok<). Den første av disse
vil da komme til at bestaa av alle de arbeider av mindre
omfang, som ikke optages i »Skrifter<. Da der efter vort for-
slag i de sidste vilde komme til at optages arbeider, som efter

sit omfang maa karakteriseres som »Avhandlinger<, vilde det
vel være korrektest at gi den nye publikation titelen »Mindre
Avhandlinger<; men vi anser dog dette for unødvendig. Om ind-
delingen av denne publikation i rækker skal vi uttale os neden-
for. De nye »Forhandlinger< vil komme til at indeholde refe-
rater av selskapets møter, nekrologer, aarsberetninger, betænk-
ninger Og indstillinger, medlemsfortegnelse, liste over indkomne
skrifter og mulig andre meddelelser, som bestyrelsen maatte
finde det hensigtsmæssig at optage deri. Av hensyn til arten av
dette indhold kan det være et spørsmaal, om ikke »Aarbok<
vilde være en mere adækvat titel end »Forhandlinger<; det
danske Videnskabernes Selskab har valgt titelen »OQversigt over
— — Forhandlinger<, men Vetenskapsakademien i Stockholm
utgir en »Årsbok«.

Ad 4: En forandring av format er utvilsomt ønskelig med
hensyn til den matem.-naturvid. klasses »Skrifter<. Til disses
avhandlinger hører ofte plancher og tabeller, som med det nu-
værende format maa brettes over ved indheftningen og derved
utsættes sterkt for ødelæggelse. Da læserne dog vel i regelen
vil finde meget store formater ubekvemme, kan vi ikke slutte
os til komitéens forslag om et 4-format paa ca. 30 >< 231/2 cem.,,
men anbefaler det ved Avdel. IT av Acta Universitatis Lundensis
brukte 4-format paa ca. 261/2 x< 20"/2 em. Dette vil formindske
tryksiaernes antal i vort nu brukte format med ca. !/5. For den
hist.-filos. klasses »Skrifter«s vedkommende vil der neppe føles
nogen trang til 4-format, og vi vil her anbefale det ved Avdel. I
av Acta Universitatis Lundensis brukte 8-format paa ca. 24 *=
16 cm., altsaa noget mindre end vort nu brukte 8-format for
»Skrifter« (2712 < 18 cem.)!. For »Avhandlinger< (eventuelt
»Mindre Avhandlinger<) foreslaar vi samme format som for den
hist.-filos. klasses »Skrifter<, altsaa ca. 24 < 16 cm.; komitéen
foreslaar omtrent det samme, 23,5 * 15,8 cm. For »Forhand-
linger< (eventuelt » Aarbok<) foreslaar vi likesom komitéen samme
format som for »Avhandlinger<.

Med hensyn til den av komitéen foreslaaede inddeling i
5 rækker for den matem.-naturvid. klasses »Avhandlinger<

I I et møte i den hist.-filos. klasse, hvori medundertegnede A. Kjær
foreviste et bind av nævnte publikation fra Lund, faldt der flere ut-
talelser til fordel for dette format, uten at der dog foretoges nogen av-
stemning om saken. V

og 3 rækker for den hist.-filos. klasses, skal vi uttale føl-
gende:

Da vi holder paa en likeligere fordeling av de til trykning
antagne arbeider mellem »Skrifter< og »Avhandlinger<, end
komitéen gjør, frygter vi for, at rækkernes antal blir for stort
efter komitéens forslag. Rigtignok er man ifølge dette ikke
bunden til at avslutte hvert bind med aargangen, men kan av-
slutte bindet naarsomhelst, naar et passende omfang er naaet.
Men den videnskabelige produktion har hittil ikke været saa
sterk hos os, at det ikke oftere turde hænde, at der vil hengaa
saa lang tid, før et bind kan avsluttes, at det jo vil falde ube-
kvemt for mange, som ønsker at opbevare bindene indbundne,
t. eks. biblioteker, hvem selskapet staar i bytteforbindelse med
eller skjænker sine publikationer. Desuten er der i nutiden
utvilsomt saa stor sammenhæng mellem de enkelte fagstudier,
at ved en deling i 5 rækker mange avhandlinger ikke vil komme
samtlige deri interesserede medlemmer tilgode.

Vi tror, det vil være heldigst at indskrænke den matem.-
naturvid. klasses rækker til 3, nemlig:

I. Matematiske, astronomiske, fysikalske og kemiske av-
handlinger (komitéens række I og ID).

IT. Naturhistoriske avhandlinger (komitéens række III og IV).

III. Medicinske (inkl. fysiologiske) avhandlinger (komitéens
række V). Skulde det foreliggende forslag om utvidelse av
medlemsantallet i gruppe 9 (tekniske og praktisk-økonom. viden-
skaper) bifaldes, tør det allikevel neppe bli nødvendig at tilføie
en 4de række, da avhandlinger fra denne gruppes medlemmer
vel maatte kunne fordeles paa de ovennævnte 3 rækker.

I disse rækker blir efter vort forslag saavel »Skrifter< som
»Avhandlinger< for den matem.-naturvidenskabelige klasse at dele.
»Avhandlinger< kan deles i bind efter samme princip som ovenfor
anført om »Skrifter<. Hvert medlem vil ordinært kun faa den
række, i hvilken hans gruppes videnskap eller videnskaper er
indordnet. Vi. vil her gjøre opmerksom paa, at efter oven-
staaende (saavelsom efter komitéens) forslag Hyen vel bør
overføres fra gruppe VII til gruppe VIII.

For den hist.-filos. klasses >»Skrifter« og »Avhandlinger<
foreslaar medundertegnede Kjær!, at ingen inddeling i rækker

I Medundertegnede Schroeter slutter sig hertil.

foretages. En rationel inddeling forekommer mig at være endnu
vanskeligere her end ved den matem.-naturvid. klasses publika-
tioner, og jeg vil anføre som støtte herfor, at majoriteten i et
møte av den hist.-filos. klasse har stemt for, at endog inddelin-
gen av klassens medlemmer i grupper burde bortfalde paa grund
av de enkelte studiegrenes intime berøring med hverandre.

Under de nuværende høie papirpriser lægger komitéen med
rette vegt paa besparelser paa utgiftskontoen til papir. Vort
forslag vil ikke medføre saa stor besparelse som komitéens;
men denne fordel ved komitéens forslag vil neppe bli saa stor,
at den absolut skulde opveie den fordel for selskapets med-
lemmer, som vort forslag efter vor mening vil medføre. Komi-
téen sees ikke at uttale sig om, efter hvilket princip » Skrifterne<
efter dens forslag skal utdeles. Da de ikke skal deles i rækker,
ja ikke engang i klasser, synes det, som om det er komitéens
mening, at hvert medlem skal faa »Skrifterne< i sin helhet. Er
dette tilfælde, vil der paa dette omraade opnaaes nogen bespa-
relse ved vort forslag, som ialfald deler >»Skrifterne< i to klasser.
En besparelse i forhold til den nuværende ordning vil følge
av, at de i de nuværende » Forhandlinger< optagne avhandlinger,
som altsaa nu tilstilles hvert medlem, vil overføres til » Avhand-
linger< og derved bli fordelt efter klasser og tildels i rækker.
Mindre besparelser vil maaske kunne opnaaes ved en noget
ændret redaktion og anordning av den nuværende »Oversigt<;
man kan t. eks. fuldstændig utelate referatet av de foredrag
som indleveres til trykning in extenso. I »Avhandlinger< kunde
man spare særskilt titelblad ved arbeider, hvis omfang ikke
overstiger t. eks. 2 ark.

Vi foreslaar efter dette, at bestemmelserne angaaende Viden-
skapsselskapets publikationer (se »Statuter, fundatser o. S. V.
Chr.a 1903, s. 10) kommer til at lyde:

Fra et av selskapets bestyrelse fastsat tidspunkt deles
selskapets publikationer i:

I. Skrifter 1. Matem.-naturvid. klasse, i 4-format (ca 261/2 x
20!/2 em.), delt i 3 rækker, hver med omslag av særskilt farve.
Hver enkelt avhandling faar numer inden rækken.

Skrifter 2. Hist.-filos. klasse, i 8-format (ca. 24 *< 16 cm.).
Hver avhandling faar numer.

II. Avhandlinger 1. Matem.-naturvid. klasse, i 8-format (ca.
24 =< 16 cm.), delt i 8 rækker, hver med omslag av særskilt
farve. Hver avhandling faar numer inden rækken.

Avhandlinger 2. Hist.-filos. klasse, i 8-format (ca. 24 < 16
cm). Hver avhandling faar numer.

III. Forhandlinger (eventuelt Aarbok), i 8-format (ca. 24

16 cm.).
Kristiania den 31te oktober 1919.

A. Kjær. J. Fr. Schroeter.

MINDETALER

Mindetale over prof. dr. M. P. Ingstad

holdt i den hist.-filos. klasses møte den 21ide februar 1919
av

E. HAMBRO.

Markus Pløen Ingstad var fødti Kristiania 18. august 1837,
blev student i 1854 og juridisk kandidat i 1861. Han konkur-
rerte i 1864 med Ludvig Aubert om den efter prof. Hallagers
utnævnelse til høiesteretsassessor ledige professorpost og blev
aaret efter universitetsstipendiat. Han la sig især efter studiet
av den romerske ret, hvad der med hans grundige kundskaper
i latin vistnok faldt ham baade let og naturlig, og fik anled-
ning til at fortsætte dette studium under en utenlandsreise i
1868 og 1869, hvorunder han særlig synes at ha sat pris paa
den bekjendte Leipzigerprofessor Wåchter som docent. Efter
prof. Schweigaards død i 1870 blev han dennes eftermand i det
juridiske fakultet som professor i lovkyndighet med den romer-
ske ret som undervisningsfag. Om hans ydre livsforhold i den
følgende tid er ikke meget at berette. Han forblev i denne
stilling indtil han i slutten av 1917 søkte avsked, og fortsatte
efter universitetets anmodning som emeritus sin undervisning i
det paafølgende semester, ja hadde endog gjort opslag om hvad
han agtet at gjennemgaa i 2det semester 1918, da en svæk-
kelse indtraadte som efter ikke lang tid, den 17. september
1918, la den hittil saa legems- og aandsfriske gamle universitets-
lærer i graven. I 1876 var han blit medlem av vort selskap,
og aaret efter kreertes han til æresdoktor ved Uppsala univer-
sitet. Fra 1880 og i de følgende aar fungerte han ikke sjelden
som tilkaldt ekstraordinær assessor i Høiesteret.

Prof. Ingstad har ikke offentliggjort meget av sine arbeider
i trykken. Vi har fra ham en avhandling i »Ugeblad for Lov-
kyndighed< 4. aarg. (1864) s. 2983 til 3812 om retshandlers om-
støtelse formedelst paafølgende konkurs, et dygtig arbeide, som
dog i nutiden efter Schweigaards fremstilling i hans efterlatte
verk om konkurs og skifte og især efter Getz's og Hagerups
senere arbeider over dette emne vel maa siges at ha tapt en
del av sin betydning. I Ugebladets 10. aarg. (1870) s. 254—56
er indtat en del av hans i 1870 avgivne reiseberetning. Videre
utgav han i 1876 et litet, men særdeles velskrevet og for vor
egen ret ikke uvigtig skrift om romerretsstudiet og dettes be-
tydning for det almindelige retsstudium, nærmest foranlediget
ved angrep paa denne disciplin fra Odelstingets side aaret forut.
Bortset fra enkelte smaastykker, særlig nekrologer, fra tid til
anden i »Norsk Retstidende<, er der endnu at nævne hans ut-
førlige anmeldelse av Serafinis (italienske) institutionslærebok i
» Tidsskrift for Retsvidenskap<« 6. aarg. (1893) s. 262—270 med
oplysninger om den romanistiske litteratur i Italien og en række
værdifulde bemerkninger vedkommende obligationsretten. Videre
maa nævnes hans bidrag til den norske arveret, et retsavsnit
som altid interesserte prof. Ingstad. Dette bidrag indeholdes i
en utførlig og i adskillige retninger meget værdifuld anmeldelse
av prof. dr. O. Platous i forveien utkomne bok, forelæsninger
over norsk arveret, og er indtat i » Tidsskrift for Retsvidenskab<
14. aarg. (1901) s. 46—64. Og endelig utgav han i 1911 sit
første større videnskabelige arbeide i selvstændig bokform: »Om
Leie efter romersk Ret. Oversættelse og Forklaring av Dige-
sternes 19. Bogs 2. Titel, delvis under Sammenligning med
norsk Ret<, et verk paa 270 sider. Som varmt missionsinteres-
sert, særlig for Schreuder-missionen, hadde han i 1886 utarbei-
det et forsvar for denne missions ret til en av dens stationer.
Hans arbeide blev utgit anonymt paa engelsk s. a. og aaret efter
av ham supplert med et tillæg.

Professor Ingstads arbeide var helt og holdent viet den aka-
demiske undervisning som paalaa ham, og utarbeidelsen av de
forelæsninger hvori han for de juridiske studerende gjennemgik
hele den romerske privatret. Fra begyndelsen knyttet han like-
som sin forgjænger forelæsningene til Mackeldeys bekjendte
»Lehrbuch des römischen Rechts<«. Men i rigtig erkjendelse av
det høist utilfredsstillende i denne lærebok, om hvilken ogsaa

Regelsberger bemerker at den intet spor har efterlatt i viden-
skapen, emanciperte han sig efterhaanden fra den og gik over
til en fuldt selvstændig fremstilling og ordning av lærestoffet.
Dette hadde imidlertid sine særegne vanskeligheter paa den tid,
omkring slutningen av 80-aarene, da Ingstad foretok denne store
ændring i sin fremstillingsmaate. Den tyske videnskabelige be-
handling av den romerske ret som der paa den tid vel alene
kunde være tale om at ta hensyn til, led av en for vort behov
saare uheldig dualisme. Paa grund av at romerretten dengang
endnu hadde praktisk gyldighet som »gemeines Recht< i store
deler av Tyskland, blev den egentlige dogmatiske fremstilling git
i pandektlærebøkerne, som i regelen la mindre vegt paa den
historiske utvikling, men i det væsentlige holdt sig til de i
Justinians ret foreliggende slutresultater med senere ændringer
gjennem kanonisk og tysk fællesret. Den rene romerske ret og
dennes historie med tilhørende antikviteter blev derimot behandlet
dels utførligere i særlige verker over romersk retshistorie, som
f. eks. Rudorffs og senere Schulins og Karlowas, dels i de mere
elementære institutionslærebøker, som samtlige derimot kun i
temmelig begrænset omfang beskjæftiget sig med retsdogmatiken.
Ingen av disse fremstillingsmaater passet saaledes for os, som
jo aldrig har hat romerretten som positiv gjældende ret. Med
megen skjønsomhet forstod Ingstad nu at forene disse to frem-
stillingsmaater, retshistoriens og institutionernes historisk-anti-
kvariske med pandekternes dogmatisk-konstruktive. Hans fore-
læsninger omfattet dem begge, men naturligvis med forkortelser
paa begge omraader, forat ikke stoffet skulde bli altfor stort.
Og det utvalg som Ingstad her gjorde av hvad han tok med
og lot ligge, maa visselig betegnes som et udmerket og meget
fortjenstfuldt arbeide. Han har derunder netop draget frem av
den romerske ret hvad der til enhver tid og for alle civiliserte
folk er av den største betydning, særlig paa formuerettens om-
raade, medens han behandler f. eks. familieretten mere kortfattet,
og adskillige andre, specifikt romerske retsmaterier, saasom en
stor del av slaveretten med dens lære om pekulierne, i tings-
retten novi operis nunciatio med interdictum quod vi aut clam
befattet han sig overhodet ikke med. Hans forelæsninger har
derved en stor værdi; de omfatter netop det som. for den al-
mindelige retsstuderende er nødvendig at kjende av den romer-

ske privatret, og dette stof i tilstrækkelig belysning, saavel
historisk som dogmatisk.

Sine forelæsninger utarbeidet prof. Ingstad med den største
samvittighetsfuldhet. Han fulgte nøie og skarpt kritisk med i
den hele romanistiske litteratur, ikke bare i den tyske, men
ogsaa i den franske og ikke mindst i den italienske, som i de
sidste par decennier har tiltrukket sig almindelig og fortjent
opmerksomhet. Ogsaa interpolationsforskningen, der i de senere
aar har faat saa stor betydning som et vigtig led i arbeidet for
at skrælle ut den byzantinske kruste som vi finder i Justinians
retssamling, i hensigt at naa frem til den egte romerske ret,
slik som den virkelig var i de klassiske juristers tidsalder tre
til fire aarhundreder før, hadde i prof. Ingstad en kyndig og
interessert deltager. I sit førnævnte verk om leie efter Dig.
19—2 viser han paa adskillige steder sin indsigt i denne saa
interessante del av den moderne romerretsforskning.

Ved siden av sin utstrakte lærdom og sin virksomhet som
romanist var prof. Ingstad ogsaa en ivrig og skarpsindig dyrker
av vor hjemlige retsvidenskap, og han bragte emner fra denne
jevnlig frem i sine forelæsninger til sammenligning med eller
til belysning og kritik paa grundlag av tilsvarende deler av den
romerske ret — ofte i særskilte avsnit og i adskillig bredde.
Som enkelte av de materier hvor vi træffer selvstændig behand-
ling i prof. Ingstads forelæsninger av norsk ret, kan nævnes i
tingsretten læren om eiendoms- og brukshævd, samt enkelte
deler av panteretten, i obligationsrettens almindelige del læren
om de naturlige forpligtelser (obligationes naturales), retserhverv
ved fremmed overenskomst, om retshandlers indgaaelse, særlig
om vildfarelse og forutsætninger, samt om casus og vis maior,
og i den specielle del vil jeg særlig fremhæve hans bok om
leie, hvor han tillike behandler større deler av den norske rets
lære herom, ogsaa om verksleie, og videre hans fremstilling i
forelæsningene av uanmodet forretningsførsel (negotiorum gestio)
og av condictio indebiti. Jeg har før nævnt hans arveretslige
arbeide og kan tilføie at han gjennem hele sine arveretsfore-
læsninger tar indgaaende hensyn til norsk ret, hvor han har
gjort gjældende adskillige nye og vigtige synsmaater, samt at
prof. Ingstad under sin tjenestgjøren i Høiesteret vistnok var
blandt de første, som reiste den opposition mot Høiesterets
praksis med hensyn til nødvendigheten av testamentformenes

lagttagelse som senere med saa stor styrke og dygtighet blev
tat op av prof. O. Platou, og som Høiesteret efter min mening
ogsaa maa ansees for i den senere tid at ha tat avgjørende
hensyn til. |

Prof. Ingstads forelæsninger var hver enkelt frugten av
grundig og alsidig forberedelse og blev stadig fornyet. Enhver
ny mening eller opfatning som dukket op i litteraturen, tok
han op til overveielse og kritik, og hvis han fandt den rigtig,
lot han den flyte ind i den forelæsning hvor den hørte hjemme.
Hans gjennemgaaelse av hele det utstrakte stof var derfor altid
å jour, intet av virkelig betydning var overset. Prof. Ingstad
hadde i mange aar, ja like til han sluttet, kan man si, mange
tilhørere om sit kateder. Han hadde altid den rette følelse av
romerrettens propædeutiske opgave i retsstudiet hos os, dens
opgave som indførende og orienterende i dette. Derfor gav han
sine forelæsninger en saa elementær form, saa de med utbytte
kunde følges endog av studiets nytilkomne tironer. Han forut-
satte saaledes kun ganske faa juridiske forkundskaper hos sine
tilhørere og skydde ikke de derved nødvendiggjorte gjentagelser,
hvorved tilhørerne for hver gang blev sat istand til fuldt ut at
forstaa og følge med i det foreliggende stof, uanset at dertil
utkrævedes kundskap fra andre deler av systemet. Saadanne
oplysninger blev hver gang meddelt i tilstrækkelig omfang, hvor-
ved den hele fremstilling blev saa letfattelig og klar. Det er
derfor ikke sjelden at høre ældre jurister si, at de forelæsninger
som de flittigst besøkte og lærte mest av — ogsaa norsk ret —
det var prof. Ingstads.

Efterhaanden blev forelæsningene efter tilhøreres optegnel-
ser kontratrykt og derved lettere tilgjængelige for studentene.
Professor Ingstad gik da over til at behandle sit lærefag i eksa-
minatorier, men vedblev dog som før samvittighetsfuldt at for-
berede sig til disse for at kunne gi stoffet i det omfang og paa
den maate som han efter videnskapens stand i øieblikket mente
var den bedste og rigtigste.

Professor Ingstad var, som jeg før har nævnt, en meget lærd
mand, usedvanlig litteraturkjendt saavel inden sin egentlige fag-
kreds som utenfor denne; han var saaledes en av de visselig
ikke mange i dette land som læste Dante i originalsproget og
hadde interesse for nutidens Dante-forskning. Han var en nøi-
agtig, nøgtern og kritisk videnskapsmand; men hans produktions-

trang, som ellers vistnok vilde ha kunnet bære værdifulde frug-
ter, holdtes nede av en til det skrupuløse streng selvkritik, der
kun nødig gav slip paa et emne eller et arbeide som fuldt til-
fredsstillende overfor hans egen nøieregnende og strenge dom.
Det fremragende arbeide over Digesternes 19—2, som prof.
Ingstad i fremrykket alder utgav, viser noksom hvad den ro-
manistiske og sikkerlig ogsaa den hjemlige retsforskning har
tapt ved denne tilbakeholdenhet fra hans side.

For vort minde vil han staa som den for sin undervisning
og de juridiske studerendes tarv helt opofrede og altid arbei-
dende akademiske lærer, en pligttro og kyndig veiviser paa det
store omraade hvor saa mange av oldtidens, middelalderens og
den nyere tids største juridiske begavelser har hat sin arbeids-
mark og ydet sine for alle tiders retsvidenskap værdifulde bidrag.

Mindetale over prof. dr. P. L. M. Sylow

holdt i den mat.-naturv. klasses møte den 7de mars 1919
av

CARL STØRMER

Ved professor Sylows død 7. september forrige aar har
Videnskapsselskapet mistet et av sine ældste og berømteste
medlemmer. De opdagelser Sylow har gjort i den vanskelige
og abstrakte del av matematiken som kaldes gruppeteorien, har
vist sig at være av fundamental betydning og vil for altid be-
vare hans navn.

Peter Ludvig Mejdell Sylow blev født i Kristiania den 12. de-
cember 1832. Allerede tidlig, som skolegut, begyndte han at inter-
essere sig for høiere matematik, og han hadde i sin far, ritmester
og senere statsraad Thomas Edward Sylow, en udmerket vei-
leder. Av sin far lærte han ogsaa den noble tilbakeholdenhet
og beskedenhet som dannet et av grundtrækkene i hans karak-
ter; ritmester Sylow pleide at si til sine barn, naar de roste
sig av noget: »det er skryt, gjør det først og si det siden<,
eller »gjør det du og la andre si det«; desværre var det ikke

altid at »de andre« hadde øinene oppe for hvilken stor mate-
matiker Norge hadde i Ludvig Sylow, saa denne hans tilbake-
holdenhet ved flere leiligheter stod iveien for hans karriere.

Sylow blev i 1850 student fra Kristiania katedralskole og
begyndte straks at studere til den nyoprettede reallærereksamen.
I 1853 vandt han kronprinsens guldmedalje paa en matematisk
prisopgave: »Hvilke kurver beskriver skyggen af et fast punkt
paa et horisontalt plan, naar punktets høide over planet, solens
deklination og stedets polhøide antages som bekjendte?<«. Vi kan
ikke andet end smile av, at en saa elementær opgave var sat op
for kronprinsens guldmedalje i et land som nylig hadde været
vidne til Niels Henrik Abels epokegjørende arbeider; formodent-
lig var initiativet til opgaven tat av professor Hansteen, der som
astronom hadde mere øie for de praktiske anvendelser av mate-
matiken.

I 1856 tok Sylow sin embedseksamen og blev i 1858 lærer
ved Fredrikshalds skole, en stilling som han ved skjæbnens
ugunst kom til at beholde i 40 aar, tiltrods for at hans opda-
gelser i gruppeteorien under dette tidsrum gjorde hans navn
berømt langt utenfor Norges grænser. De første arbeider her-
over offentliggjorde han i aarene 1867 og 68.

Det var studiet av Abels epokegjørende arbeider over alge-
braisk opløsning av ligninger som fra først av hadde bragt ham
ind paa denne bane, og snart skulde bekjendtskapet med de
store oppdagelser som Abels geniale efterfølger, den unge franske
matematiker Evariste Galois i sin korte levetid fik publicert,
fuldstændig fange hans interesse. Paa dette nye og vanskelige
felt blev Sylow en av banebryterne. Det hadde været av største
betydning for norsk videnskap om Sylow var blit knyttet til
universitetet som professor i en tidlig alder, istedenfor at hans
aandelige kraft skulde bli utslitt ved det trivielle og litet til-
fredsstillende skolearbeide i Fredrikshald i de 40 lange aar.
En gang var utsigtene gode. Professor Ole Jacob Broch tok
i 1869 sin avsked som professor i ren matematik, og Sylow
syntes at skulle være selvskreven som hans efterfølger. Men
der skede noget uventet:

Det mat.-naturv. fakultet fik gjennem kollegiet en forespørsel
fra departementet av 11. mars 1869 om, hvorvidt noget maatte
være at bemerke forinden det ved O. J. Brochs utnævnelse til
statsraad ledigblevne professorembede i den rene matematik

kundgjordes til besættelse. I sit svar oversender fakultetet en
længere erklæring fra professor i anvendt matematik OC. A. Bjerk-
nes, hvori denne foreslaar at begge de matematiske lærerposter
ved universitetet i ren og i anvendt matematik skulde gaa over
til at bli poster i matematik, uten herved at distingvere mellem
den rene og den anvendte matematik. Prof. Bjerknes tilføier i
slutten av sin skrivelse at, forat universitetets valg i det fore-
liggende tilfælde skal kunne bli saa frit og hensigtsmæssig som
mulig, er han villig til som lærer i matematik at overtage efter
omstændighetene enten den rene eller den anvendte matematik.
Jeg er hertil saa meget mere beredvillig, siger han, som jeg
har grund til at antage, at under disse forhold to ansøkere vil
kunne melde sig til konkurrance der begge ansees og det med
rette som begavede og særdeles dygtige mænd.

Han sigtet hermed til Ludvig Sylow og Cato Maximilian
Guldberg. 5 av fakultetets medlemmer var enig i Bjerknes's
forslag, medens de øvrige 5, deriblandt dekanus, ikke bifaldt
samme. Kollegiets majoritet er i sin skrivelse av 7. mai enig
med Bjerknes; i skrivelsen siges blandt andet: Disse betragt-
ninger gjør sig ogsaa just i nærværende tilfælde gjældende med
stor styrke, da det er at forutse at der til den nu ledige mate-
matiske lærerpost netop vil melde sig 2? ansøkere der begge
ansees for fuldt værdige og kvalificerte for posten, men av
hvilke den ene fornemmelig har utdannet sig i retningen av den
rene, den andre i retningen av den anvendte matematik. Skal
altsaa nu embedet besættes uttrykkelig som en post i det ene
eller det andet av disse fag, vil dermed tillike konkurranceprø-
venes indhold og art være given og den ene av ansøkerne paa
forhaand erholde en væsentlig og neppe billig overvegt fremfor
den anden.

Departementet bifaldt dog ikke Bjerknes" og kollegiets for-
slag, men utbad sig underretning om hvorvidt professor Bjerk-
nes ønsket at gaa over til den ledige post eller forbli i sin
nuværende stilling.

Da saa Bjerknes valgte at gaa over til professor i ren mate-
matik, var loddet kastet og veien stængt for Sylow. Bjerknes
tok kun motstræbende og under sterkt paatryk denne skjæbne-
svangre bestemmelse.

For Sylow kom avgjørelsen som lyn fra klar himmel; han
sagde selv: »Jeg har aldrig oplevet en større overraskelse end

ED)
da Bjerknes gik over til professor i ren matematik.< Sylow
mente at han selv var absolut selvskreven til posten, og han
hadde ikke anelse om at den var besat før faktum forelaa. Det
efter Bjerknes ledigblevne professorat i anvendt matematik blev
17. september samme aar besat med Cato Maximilian Guldberg.
Sylow meldte sig ikke til konkurrance.

Saaledes blev da veien for Sylow til universitetet stængt for
en længere aarrække; medens hans ry vokset utenlands, blev
han nærmest glemt herhjemme. Imidlertid arbeidet han stadig
videre i de korte fristunder skolearbeidet levnet ham.

Ffterhaanden fandt han den ene sætning efter den anden i
gruppeteorien, og da Camille Jordans store verk Traité des sub-
stitutions et des équations algébriques utkom i 1870, var der
litet nyt deri for Sylow. Sylow var ogsaa paa væsentlige punk-
ter kommet videre.

Camille Jordan besøkte i 1872 Kristiania, og Sophus Lie fik
istand et møte mellem ham og Sylow paa Frognersæteren. Paa
tilbakeveien fortalte Sylow Jordan om et nyt teorem i gruppe-
teorien som han hadde fundet, og Jordan blev aldeles slaaet av
dette teorems enkelhet og elegans og vilde først ikke tro at
det kunde være rigtig. Men det varte ikke længe før Jordan
indsaa ikke alene rigtigheten, men ogsaa rækkevidden av Sylows
teorem, og det viste sig at her var fundet et resultat som blev
av grundlæggende betydning; teoremet er offentliggjort og
bevist av Sylow i en avhandling i Mathematische Annalen samme
aar. Vi skal senere komme tilbake til efterverdenens dom om
dette merkelige teorem.

Ved siden av sit arbeide i gruppeteorien fik Sylow i aarene
1873—81 det vigtige hverv sammen med Sophus Lie at redigere
den 2den utgave av Abels Verker. I dette hverv lagde Sylow
hele sin grundighet og energi og forstod da ogsaa at trænge
tilbunds i de gaater som Abel hadde nedskrevet i sine efterlatte
papirer. Flere av de noter som han har forsynet Abels ufuldførte
arbeider med, er at betragte som rene avhandlinger med nye
værdifulde resultater. Ved dette arbeide, som varte i 8 aar, blev
Sylow nutidens grundigste Abel-kjender, og de utsigter han bar
git, f. eks. i Abelfestskriftet 1902, over Abels videnskabelige ar-
beider, staar uovertruføne og kan tjene som mønster for eftertiden.

Først i 1898 aapnet der sig utsigt for Sylow til at faa en
stilling værdig hans berømte navn. Sophus Lie skrev i Aften-

posten en begeistret artikel om den betydning Sylows arbeider
hadde vist sig at ha, og gjorde alt for at han kunde bli utnævnt
til ekstraordinær professor ved universitetet. Det lyktes da ogsaa
at faa saken igjennem, men desværre blev hans gage kun 3000
kroner aarlig, idet stillingen nærmest blev opfattet som en pen-
sion fra overlærerstillingen, et forhold som det efter gjentagne
anstrengelser fra universitetets side først lyktes at ændre de
sidste aar Sylow levet; og dog hadde han i de aar han var
professor med aldrig svigtende energi læst sine 3 å 4 forelæs-
ninger om uken og deltat i trættende bedømmelser av hoved-
fagsarbeider og doktoravhandlinger samtidig med at han liketil
1913 offentliggjorde videnskabelige arbeider, en præstation som
er enestaaende, naar man tar i betragtning at Sylow i 1918
fyldte 81 aar.

Hans jernhelbred fik et knæk det sidste aar han levet; fore-
læsningene trættet ham og under et slagtilfælde faldt han
pludselig sammen; vistnok kom han sig utpaa sommeren, men
matematik kunde han ikke tænke mer, og et nyt slagtilfælde
kom til i september, og det blev døden.

Skal jeg i korthet pointere det centrale i Sylows livsverk,
kan jeg ikke gjøre det bedre end at gjengi uttalelser fra sam-
tidens største navne i gruppeteori, Camille Jordans og Frobenius),,
i breve til Sophus Lie trykt i Lies tidligere nævnte artikel om
Sylow i Aftenposten 25. oktober 1898.

Jordan skriver:

De ønsker at høre min mening om sSylows matematiske ar-
beider. Jeg har let for at imøtekomme Deres opfordring, da
jeg saa mange ganger har læst og atter og atter studert hans
avhandlinger, der frembyder saa stor interesse. Særlig maa jeg
fremhæve hans avhandling i Mathem. Ann. 1872 som et over-
ordentlig vigtig og betydningsfuldt arbeide. Substitutionsteo-
rien er jo en av matematikens vigtigste og vanskeligste disci-
pliner. Jeg selv hadde alt i tolv aar lagt al min sjæls kraft paa
dette studium, da De under mit kortvarige ophold i Kristiania
gjorde mig bekjendt med Sylow. I samtalens løp meddelte han
mig en række opdagelser han nylig hadde gjort. De kom saa
overraskende og var saa storartede at jeg først hadde ondt for
at fæste tillid til hans meddelelser. Men snart kom hans be-
viser, og al min tvil svandt. I de aar der er forløpne siden
Sylow offentliggjorde dette arbeide, har jeg selv, Frobenius og

mange andre matematikere publicert en række substitutions-
teoretiske arbeider, — men næsten alle disse undersøkelser støt-
ter sig paa Sylows arbeide, og skjønt de har ført til interessante
resultater, har de dog ikke kunnet fordunkle Sylows teorem,
der efter 24 aars forløp er og blir grundlaget for substitutions-
teorien. —

Frobenius' dom lyder slik:

Enhver kjender av gruppeteorien, der mere og mere tenderer
til at bli midtpunktet i vore dages matematiske utvikling, be-
tragter det arbeide Sylow publicerte i 1872 under den beskedne
titel: Théorémes sur les groupes de substitutions, som grund-
laget for hele læren om endelige grupper. Denne avhandling
citeres i nogetnær alle nyere arbeider om substitutionsteori.
Likesom enhver dannet mand kjender den pythagoræiske lære-
sætning og vel ogsaa den Eulerske polyedersats, saa taler enhver
matematiker om det Abelske teorem og den Sylowske sats. —

Et nyt bevis paa Sylows fremragende skarpsindighet og dype
indsigt i substitutionsteorien gav hans avhandling i Acta mathe-
matica: Sur les groupes transitifs dont le degré est le carré
d'un nombre premier. — — — Kronecker beskjæftiget sig en-
gang næsten i et helt semester i sine forelæsninger over algebra
med læren om opløselige ligninger av grad p*; men hans forsøk
paa at grundlægge en teori for denre klasse ligninger mislyk-
kedes efter alle kompetente matematikeres mening fuldstændig.
I ovennævnte arbeide beskjæftiger nu Sylow sig ikke alene med
opløselige, men overhodet med alle ligninger av grad p*, som
han deler i skarpt adskilte klasser med bestemte kjendemerker.
Dette arbeide indeholder mange vigtige resultater, men efterlater
dog det indtryk, at forfatteren vet endnu mere, og at han ikke
har sagt sit sidste ord om dette tema. I avhandlingen om den
gruppe av substitutioner der tilhører ligninger for division av
periodene ved de elliptiske funktioner, Kristiania 1871, møter
Sylow atter Kronecker. Denne store algebrist behandler samme
gjenstand noget senere end Sylow, hvis arbeide hadde undgaat
hans opmerksomhet. Efter min mening kan Kroneckers meto-
de ikke maale sig med Sylows. — Gjennem disse arbeider kunde
man faa det indtryk, at Sylow vistnok var en fremragende alge-
brist, men dog en noget ensidig matematiker; men de udmerkede
aritmetiske og analytiske undersøkelser der indeholdes i hans
arbeide: Sur la multiplication complexe des fonctions ellip-

tiques, og hans skarpsindige noter til den store Abels verker
viser at Sylow i alle retninger staar paa høiden av vor tids
matematiske viden.

Saaledes bedømte hans store samtidige ham, og saaledes vil
ogsaa eftertidens dom bli. Vi som kjendte ham, vil ogsaa be-
vare mindet om hans fine, noble personlighet og om hans sterke
pligt- og retfærdighetsfølelse. Vi vil ogsaa huske hans lyse og
glade sind og hans interesse og begeistring for alle nye op-
dagelser, ikke alene inden matematiken, men ogsaa inden natur-
videnskapene i det hele. Han sa ofte, at hadde han været yngre,
vilde han ha kastet sig over de moderne teorier om radioaktivitet
og om relativitetsprincippet. Han elsket naturen; like til de sidste
aar var han hver sommerferie paa Kongsvold og glædet sig
over at spasere opover i bjerkeliene mot Knutshø og botanisere.
Han var i det hele en meget harmonisk utviklet personlighet, som
vi alle savner og vil mindes med vemod.

La os hædre hans minde ved at reise os.

Mindetale over prof. E. C. Pickering

holdt i den mat.-naturv. klasses møte den ilte april 1919
av

H. GEELMUYDEN.

Selskapets medlem professor Edward (Charles Pickering
avgik ved døden 3dje februar 1919.

Han var født 19de juli 1846 i Boston og tilbragte den
største del av sit liv dels der, dels i nabobyen Cambridge.
Fra 1867 var han professor i fysik ved det Teknologiske In-
stitut i Massachusetts, indtil han i 1877 tiltraadte posten som
professor i astronomi og bestyrer av Harvard College Observa-
tory i Cambridge. I denne stilling har han utført et over-
ordentlig fortjenstfuldt arbeide, ikke mindst som organisator av
den institution som han stod i spidsen for, og som han i tidens
løp bragte op til en enestaaende position.

Et felt hvor Pickering nedlagde et meget betydelig arbeide,
var maaling av stjernenes lysstyrke. Efter at ha forsøkt med

forskjellige fotometriske apparater konstruerte han i 1879 et
»Meridian Photometer<, som senere blev brukt gjennem en
række av aar. Det bestaar av en kikkert, anbragt i horisontal
stilling i retningen øst-vest, men forsynt med to objektiver med
fælles brændpunkt. Utenfor hvert objektiv er anbragt et speil
under en vinkel paa 45 med den optiske akse, det ene be-
stemt til at kaste lyset fra en stjerne i eller nær meridianen
ind gjennem objektivet, det andet paa samme maate vendt mot
Polarstjernen, som bruktes til sammenligningsstjerne, da den staar
paa det nærmeste i samme høide bestandig. I nærheten av
brændpunktet er anbragt et prisma av dobbeltspat, og mellem
okularet og øiet et nicolprisma, som kunde dreies indtil de to
billeder fik samme lysstyrke. Ved det først konstruerte apparat
hadde objektivene en aapning av 4 cm. og 80 cm. brændvidde,
og som objektivspeil benyttedes retvinklede prismer, som virket
ved total refleksion fra hypotenusflaten. For ikke at stole
udelukkende paa Polarstjernen som sammenligningsstjerne gjor-
des ogsaa et utvalg av 100 cirkumpolarstjerner, hvorav nogen
blev observert i hver serie. Til beregning av Virkningen av
lysets absorption i luften blev nogen av disse observert baade
i øvre og nedre kulmination.

Det første utbytte av disse observationer gjennem aarene
1879—82 utkom i 1884 under navn av »Harvard Photometry<,
indeholdende fotometriske bestemmelser av 4260 stjerner indtil
6te størrelse mellem Nordpolen og 40” sydlig deklination.

Senere konstruertes et større apparat, hvis objektiver hadde
en aapning av vel 10 em. Da det hadde vist sig vanskelig at
skaffe homogent glas av tilstrækkelig store dimensioner til de
to refleksionsprismer, blev de erstattet med forsølvede planspeil.
Til sammenligningsstjerne for dette instrument, som kunde an-
vendes paa svakere stjerner end det forrige, bruktes Å Ursi
Minoris istedenfor Polarstjernen. Med dette utførtes observa-
tioner i Cambridge i aarene 1882—88. Derefter sendtes instru-
mentet til Arequipa i Peru for at faa resten av himmelen med.
Som sammenligningsstjerne benyttedes o Octantis. Denne sta-
tion, som har en sydlig bredde av vel 16" og en høide over
havet av 2450 meter, blev gjennem en række av aar ogsaa
benyttet til komplettering av andre arbeider i Cambridge.

Som det endelige resultat av disse fotometriske maalinger
utkom i 1908 »Revised Harvard Photometry<, indeholdende

100

koordinatene og størrelsen av 9110 stjerner fordelt over hele
himmelen og omfattende alle stjerner indtil størrelsen 6.5, for-
uten adskillige svakere, ifølge observationer fra 1879 til 1906.
Kort efter kom ogsaa et supplement, indeholdende 36682 stjerner
svakere end 6.5, maalt med det store meridian-fotometer i aarene
1879—1908.

Et andet felt hvor et betydelig arbeide blev nedlagt, dels
av Pickering selv, dels av den store stab av medarbeidere
(hvoriblandt adskillige damer, av hvilke flere har vundet et
verdenskjendt navn), var fotografering av himmelen, som blev
foretat systematisk, saaledes at de samme partier, for hvilken-
somhelst del av himmelen, blev optat gjentagne ganger. Som
eksempel paa nytten av den store samling av plater som op-
stod paa denne maate, kan nævnes, at da Enebo paa Dombaas
i 1912 hadde opdaget en ny stjerne i Tvillingene (Nova Gemi-
norum nr. 2), fandt man i Cambridge frem to fotografier av
den samme del av himmelen. Det ene, som var tat 10de mars, og
som indeholdt stjerner indtil 11te størrelse, viste intet spor av
Nova, men paa det andet, tat lite mars, viste den sig som en
stjerne av mellem 4de og 5te størrelse. Da Enebo fandt den
dagen efter, var den mellem 3dje og 4de, men begyndte snart
at avta.

Et andet eksempel er den nye stjerne i Ørnen (Nova Aquilæ
nr. 3) som ifjor sommer blusset op som en meget klar stjerne.
I Cambridge fandt man stjernen paa ikke mindre end 405 plater,
hvorav den første var tat 22de mai 1888. Paa denne og alle
efterfølgende indtil Sdje juni 1918 var den paa det nærmeste
uforandret av 11lte størrelse, men 7de juni var den mellem 6te
og 7de størrelse, og dagen efter, da den blev bemerket paa
mange steder i Europa, var den klarere end Vega. Sit maxi-
mum opnaadde den 9de juni og var da likesaa klar som Sirius.
Hos os var stjernen mindre iøinefaldende paa grund av de lyse
nætter.

Men ogsaa paa anden maate blev fotograferingen utnyttet i
Cambridge. Da den amerikanske astronom Henry Draper, som
i 1872 hadde fotografert det første stjernespektrum med synlige
linjer, var død i 1882, gjorde hans enke anstalter til at arbeidet
kunde fortsættes i Cambridge under navn av »Henry Draper
Memorial<. En kikkert av 20 cm. aapning og 114 cm. brænd-
vidde blev tat i bruk i 1885 og anvendt dels til direkte foto-

101

grafering av stjerner, dels med et prisma anbragt foran objek-
tivet, hvorved alle stjerner i feltet avbildes ved hver sit spektrum.
Hele himmelen nordenfor 25 sydlig deklination blev fotografert
mindst 2 ganger. I 1889 blev instrumentet sendt til Peru (aaret
efter blev Arequipa valgt til station) til fortsættelse av arbeidet
paa den sydlige himmel. Til anvendelse i Cambridge skaffet
da Mrs. Draper et nyt instrument, først et omtrent maken til
det forrige, senere et endnu større med 28 cm. aapning. Det
blev forsynt med et prisma med 15" brytende vinkel, senere
med et til og endnu to til; naar alle fire var anbragt foran
objektivet, kunde man faa spektra av saa betydelig længde at
man kunde se flere hundrede linjer, naturligvis kun for de
klareste stjerner (indtil 2den størrelse).

Det første utbytte av disse observationer utkom i 1890 under
navn av »The Draper Catalogue<, indeholdende spektrene for
10351 stjerner, næsten alle nordenfor 25" sydlig deklination. I
1901 utkom en fortsættelse for den sydlige himmel.

Et betydelig arbeide blev nedlagt for at faa istand en rationel
klassifikation av stjernenes spektrum. Den inddeling i 4 typer
som pater Secchi i Rom i sin tid hadde indført, var ikke mer
tilstrækkelig til at betegne de mangfoldige nuancer, og det sy-
stem som efter flere forsøk sluttelig blev indført i Cambridge,
er senere almindelig antat.

Det vilde her føre for vidt at gaa nærmere ind paa de mange
andre arbeider i Cambridge, saaledes opdagelse av nye variable
stjerner, av nye drabanter til Jupiter og Saturn m. m., som
hovedsagelig skyldtes Pickerings medarbeidere. Derimot var
det ham selv som i 1886 fandt den første spektroskopiske dob-
beltstjerne.

Ved siden av den lange række »Annals of the Astronomical
Observatory of Harvard OCollege<« begyndte Pickering i 1895 at
utsende »Circulars<, indeholdende kortere meddelelser, ofte av
betydelig vigtighet. Det sidste av disse som er undertegnet av
Pickering, er nr. 218, datert 1ste januar 1919, og indeholder en
fortegnelse over de i 1918 utsendte publikationer. Her nævnes
bl. a. 91de bind av Annalerne, der betegnes som det første av
9 bind som tilsammen skal danne den endelige »Henry Draper
Catalogue<, indeholdende spektralklassen, den fotometriske stør-
relse og den fotografiske størrelse av omtrent 220000 stjerner.

Da Pickering overtok Harvard-observatoriet, forelaa der 10

102

bind av Annalerne. Selv om man for de følgende bind gjør et
fradrag for nogen endnu ikke utkomne (de kommer nemlig ikke
altid i tallenes orden) og for arbeider som laa utenfor Pickerings
egen virskomhet, nemlig meteorologiske observationer og en del
meridianobservationer — tilsammen ca. 30 bind — vil dog disse
tal gi et imponerende indtryk av Pickerings virksomhet og hans
betydning for astronomiens utvikling.

I de sidste aar har der paa forskjellige hold været en sterk
tilbøielighet til at gjøre hele den tyske nation ansvarlig for den
brutalitet som har præget den tyske politik siden Bismarcks
dager. Dette har Pickering tat bestemt avstand fra. Professor
Strømgren i Kjøbenhavn har offentliggjort en del av et brev,
datert 7de januar 1919, men først kommet frem til Kjøbenhavn
efter Pickerings død, hvori han bl. a. uttaler:

I do not approve of the plan of establishing international
societies in which scientific men of the central and mneutral
nations are not included, at least in the case of such subjects
as have no relation to war. — — I believe that many astrono-
mers agree with me that we should make every effort for the
advance of our science, regardless of personal or national con-
siderations.

Mindetale over inspektør Baard Kaalaas

holdt i den mat.-naturv. klasses møte den 30te mai
av
N. WILLE.

I slutningen av det 19de aarhundrede hadde Norge et be-
tydelig antal av interesserte og delvis fremragende bryologer,
som paa en fortrinlig maate bidrog til at gjøre vort lands mose-
flora bekjendt og delvis ogsaa utstrakte sine videnskabelige
undersøkelser til andre og fjerne land. Men døden rykket dem
bort i rask rækkefølge:

Først læge Frantz Caspar Kiær (d. 27/56 1893), senere fabrik-
eier Elling Ryan (d. 24 1905), sogneprest Chr. Kaurin (d. 4
1906), kgl. fuldmægtig i Postdepartementet F. E. Conradi (d. 33
1907), kommunelæge N. Bryhn (d. *!/12 1916), fhv. distriktslæge

103

I. Hagen (d. 36 1917) og nu senest skoleinspektør B. Kaafaas,
som døde */9 1918 efter i længere tid at ha været sykelig.

Baard Bastian Larsen Kaalaas er født paa Hammersnæsset
i Hamre prestegjeld i Nordhordland den 7de januar 1851. Hans
forældre var kirkesanger Lars Bergesen Kaalaas (f. 1809, d. 2/4
1872) og hans hustru Martha Jakobsdatter Fyllingen (f. %1 1814,
d. *7/2 1891). Han skriver selv i »Studenterne fra 1876< om sin
barndom og ungdom følgende: >»Jeg mottok min første under-
visning i hjemmet av min fader, gik derefter i folkeskolen fra
mit 7de til 13de aar, læste i ca. 11/2 aar sammen med sogneprestens
børn, der undervistes av huslærer, sprog (latin, tysk og norsk),
historie og geografi. Frekventerte Stords seminar fra august
1869 til juli 1871. Til artium læste jeg privat i Kristiania i
11/2 aar fra december 1874. Kun i engelsk eg matematik, som
jeg hadde læst før, tok jeg et par timers manuduktion om uken.
De fleste øvrige fag læste jeg paa egen haand, dog fik jeg litt
veiledning i fransk og norsk. Tegning fik jeg den nødvendigste
i ved at gjennemgaa 2 vinterkurser paa den kongelige tegne-
skole. Oldnorsk lærte jeg fuldstændig paa egen haand, likesaa
naturfag, historie, geografi og religion.«

Han tok middelskoleeksamen i juni 1876, altsaa kun 1 maaned
før han tok realartium med »udmerket godt« 1876; examen
philosophicum tok han 1877 med laud. præceteris og reallærer-
eksamen fuldførte han i december 1882 med laudabilis.

Efterat han hadde tat sin embedseksamen, har han bodd i
Kristiania, hvor han fungerte som lærer ved forskjellige skoler,
saaledes ved Qvams latin- og realskole fra 1882—84, samt ved
Qvams skole 1884—87. Fra august 1884 hadde han fast post
ved Gjertsens skole, og senere utnævntes han til inspektør ved
dennes fortsættelse » Frogner høiere almenskole<, av hvis inter-
essentskap han ogsaa nogen tid var medlem. Men han under-
viste samtidig ogsaa ved andre skoler, saaledes blandt andet ved
Ragna Nielsens skole fra dens oprettelse i 1885. Han var en
udmerket lærer, da hans kundskaper var usedvanlig grundige og
hans undervisning var grei og samvittighetsfuld. Han var for
godhjertet til at kunne være streng, men han hadde en sjelden
evne til at gjøre undervisningen tiltrækkende og holde elevenes
interesse vaaken i de naturfag som han underviste i.

Hans anseelse som lærer var derfor meget stor, og han fun-
gerte som eksaminator og censor ved examen artium i en række

104

av aar. Efter det blev besluttet at man skulde vælge lærere
til censorer ved mat.-naturv. embedseksamen, var Kaalaas den
første som blev utnævnt i botanik, og han fungerte som saadan
til sin død, idet han kun én gang var hindret av sygdom. Han
har ogsaa fungert som censor ved bergeksamen.

Uagtet Kaalaas var saa sterkt optat av sin pædagogiske
virksomhet, fik han dog tid til at utføre et betydelig viden-
skabelig arbeide.

Allerede i studenteraarene hadde han oversat Hellwald's
»Im ewigen Eis«, men det var dog særlig botaniken som hadde
interessert ham, endog før han blev student. Som det altid
pleier være tilfældet, var det først de høiere planter som han
syslet med, men snart nok gik han over til mossene som spe-
cialstudium, og særlig levermossene. Fra 1878 foretok han tal-
rike reiser rundt om i Norge for at undersøke mosfloraen. 1881
fik han allerede som student sit første offentlige reisestipendium
fra universitetet og erholdt saadant senere ialt 19 ganger.

Trods det opslitende skolearbeide har han fundet tid til en
ganske rik forfattervirksomhet angaaende mossene; særlig be-
tydningsfulde var hans arbeider over levermossene (Hepaticae).

Den 2den september 1891 tildelte det Akademiske Collegium
ham H. K. H. Kronprinsens guldmedalje for en avhandling om
»Levermossernes Udbredelse i Norge<, der var indlevert med
motto »hoc reperi<.

Den av fakultetet nedsatte bedømmelseskomité, bestaaende
av professorene A. Blytt og G. O. Sars samt bryologen, læge
Frants Caspar Kiær, uttalte følgende om avhandlingen:

» Vi har gjennemgaat den nævnte besvarelse og finder at den
er utarbeidet med stor flid og grundighet. Forfatteren har viden-
skabelig gjennemgaat og kritisk undersøkt alle de ham til-
gjængelige samlinger av norske levermoser, et arbeide som
har krævet flere aar, og om hvis vidløftighet man kan danne
sig en forestilling, naar man betænker at han i dette øiemed
efter egen opgave har gjennemgaat og for en stor del mikro-
skopisk bestemt omtrent 8000 specimina. Omtrent 30 arter og
varieteter er av forfatteren antagelig for første gang paaviste
for vort land og tvende arter nye for videnskapen.

Han har likeledes gjort sig bekjendt med den ham tilgjæn-
gelige litteratur, og hans arbeide er den første, nøiagtige og
grundige bearbeidelse av Norges levermosflora i sin helhet.

105

Det utfylder saaledes et savn i vor botaniske litteratur og vil,
om det blir trykt, gi et mægtig fremstøt til videre efterforsk-
ninger og for bestandig danne et kildeskrift for fremtidige arbeider
over Norges levermoser.

I den almindelige del, som er utarbeidet med megen skjøn-
somhet, gir forfatteren først en oversigt over »Levermosernes
opdagelseshistorie<« i vort land, over det materiale hvorpaa
hans undersøkelser er grundlagte, dernæst en sammenligning
mellem levermosfloraen i Norge og andre lande, det næste
avsnit handler om levermosernes horisontale utbredelse i Norge
og de forskjellige floragrupper, hvorved det viste sig at man
blandt levermoserne kan utskille de samme elementer i floraen
som blandt fanerogamerne; dernæst behandles levermosernes
vertikale utbredelse og deres fordeling efter voksestedets be-
skaffenhet. Og endelig følger den vidløftigste del av avhand-
lingen i de enkelte arters forekomst, utbredelse og specielle
voksesteder. Denne del av avhandlingen vidner om den store flid
og interesse hvormed forfatteren har arbeidet, og indeholder
foruten arternes synonymi bemerkninger om deres slegtskap
og forekomst i almindelighet tillike en fuldstændig fortegnelse
over de kjendte findesteder inden vort lands grænser med an-
givelse av finderens navn.

Idet vi saaledes maa anbefale forfatteren til at erholde
medaljen for sit omhyggelig utførte arbeide, vil vi tillike uttale
ønsket om at hans arbeide snart maa bli trykt, for den almin-
delige dels vedkommende i en noget utvidet bearbeidelse —
noget som ogsaa forfatteren i sin følgeskrivelse antyder —,
medens den specielle del maaske uten skade kunde offentliggjøres
i en noget forkortet form.<

Avhandlingen blev senere trykt i »Nyt Magazin for Natur-
videnskaberne«.

Foruten om norske mosser har han ogsaa skrevet et par av-
handlinger om den eiendommelige, men hittil omtrent ukjendte
mosevegetation paa Crozetøene i Sydhavet. Disse undersøkelser
utførtes paa materiale som var indsamlet paa disse øer av kaptein
Th. Ring og stud. philol. Ola Raknæs, som medfulgte den norske
fangstekspedition til de antarktiske farvand med sælfangeren
>Solglimt«.

De samme fortræffelige egenskaper som gjorde ham til en
saa dygtig og anset skolemand, nemlig dygtighet, grundighet

106

og samvittighetsfuldhet, præger ogsaa hans videnskabelige
skrifter. Derfor blev hans arbeider over Norges moseflora
skattet høit av alle fagmænd. Flere mosearter er da ogsaa op-
kaldt efter ham. Hans undersøkelser over Norges levermoser
har været av grundlæggende betydning for utforskningen av
denne mosegruppe i Norge.

Men sit hovedverk naadde han desværre ikke at faa færdig.
I 1916 paabegyndte han nemlig efter min opfordring et stort
anlagt verk over Norges levermoser, som skulde omfatte be-
skrivelse av alle slegter og arter, samt utførlige beskrivelser
over deres utbredelse. Han arbeidet ivrig herpaa indtil et
par dager før sin død, da han neppe kunde gaa til museet,
men han var kun naadd omtrent halvveis da døden desværre
avbrøt hans flittige forskerarbeide.

Han var høsten 1918 fratraadt som lærer, idet den skole
hvor han hadde sin hovedpost, var blit solgt til Kristiania kom-
mune. Jeg foreslog da for ham, at han skulde overta et vika-
riat ved Det botaniske museum, forat han udelt kunde ofre sig
for sit videnskabelige arbeide. Mit forslag herom til Det aka-
demiske collegium var datert 17de september 1918, men endnu
før dette kunde behandles, var desværre Kaalaas avgaat ved
døden 25de september 1918.

Kaalaas blev indvalgt som medlem av Kristiania videnskaps-
selskap 1893.

Han var fra 1887 gift med Adolfine Jakoba Grøn (f. "/12
1865), en kjøbmandsdatter fra Kristiania, som avgik ved døden
nogen maaneder før ham. Egteskapet var barnløst.

Kaalaas var en stilfærdig, men godhjertet og elskværdig
kammerat, som alle maatte holde av. Han var i høi grad be-
skeden. Da der efter prof. A. Blytts død var bevilget en sum
forat der kunde holdes forelæsninger i botanik til den saa-
kaldte examen philosophicum, tilbød jeg Kaalaas at overta
dette; men han sa at han ikke vovet det, da han ikke syntes
at han hadde nok kundskaper i enkelte av botanikens deler.

Hans rikholdige herbarium, hvorav særlig mosesamlingen er
betydelig og av stor videnskabelig værdi, er med hans detaljerte
reisedagbøker og optegnelser, deriblandt en protokol hvori han
like til sin død indførte alle fund av levermoser i Norge, ind-
kjøpt av Bergens museum.

107

Mindetale over ekspeditionschef Alf Collett

holdt i den hist.-filos. klasses møte den 12te september 1919

CARL W. SCHNITLER.

Siden sidste møte i Videnskapsselskapet er dets medlem
ekspeditionschef i marinestyrelsen, Alf Collett avgaat ved døden,
75 aar gammel. Collett var ikke videnskapsmand av fag. Men
det historisk-videnskabelige arbeide eide hans brændende inter-
esse ved siden av embedsgjerningen, og han har levert skrif-
ter som altid vil komme til at bevare sin grundlæggende be-
tydning.

Colletts videnskabelige indsats taper ikke i værd ved sin
sterke begrænsning i emnevalg. Som alle vet, er det først og
fremst vor hovedstads kulturhistorie fra dens grundlæggelse til
henimot vore dager som han har gjort til gjenstand for sin
undersøkelse. Lokalhistorien i bedste forstand har i ham mistet
en fremragende repræsentant.

Colletts »Gamle Christiania-Billeder< er i sit slags et første-
rangs skrift — baade gjennem sin grundsolide opbygning paa
førstehaands studium av kildene — og paa grund av sin klare
og let tilgjængelige fremstillingsform, som i høi grad har bidradd
til at vække sansen for vor by og dens historiske tradition.
Det er visselig faa historiske verker paa vort sprog som har
opnaadd en utbredelse som denne bok.

Det var ikke rare forarbeider Collett her hadde at bygge
paa. Vistnok utkom alt 1651 — en mandsalder efter byens
anlæg — en »Christiania Stads Beskrifuelse« af sogneprest i
Romedal Christen Stephensøn Bang. Men den er i virkelig-
heten ikke nogen skildring av byen, men en andagtsbog, hvor
forfatteren advarer byens borgere mot allehaande skrøpeligheter
og laster, som han tar for sig kapitelvis. I slutten av 1700-
aarene gjorde den senere sogneprest paa Eker Friedrich Schmidt,
som var vokset op i Oslo bispegaard, en del samlinger til Oslos
og Kristianias historie, som væsentlig er bevaret. Det eneste
trykte som egentlig forelaa, var professor Ludvig Daaes: »Det
gamle Christiania 1624—1814<, hvis lste utgave kom 1871.
Det var en ypperlig skrevet og underholdende bok, men den

108

befattet sig mindre med byens egen utviklingshistorie end med
spredte kulturhistoriske og personalhistoriske skildringer.

I 1898 kom saa Colletts »Gamle Christiania-Billeder<. Heller
ikke den kan kaldes nogen Kristianias historie i egentlig forstand,
og titelen viser da ogsaa at forfatteren har været sig det fuldt
bevisst. Den gir os ikke den sammenhængende utviklings-
linje af det som er det centrale i en bys historie — dens øko-
nomiske, sociale og kommunalpolitiske liv. Boken gir en
mængde enkeltbidrag ogsaa til disse forholds historie, men dens
største værd bestaar i dens rike lokalbeskrivende og kultur-
historiske stof, som gir os hvert enkelt strøk af byen og dens
omgivelser fra saa langt tilbake som historiens lys naar, og op
til vore dager — og med indsprængte fyldige skildringer af livet
og menneskene som har utfoldet sig i de enkelte strøk af
vor by.

Særlig er 2den utgave af »Gamle Christiania-Billeder<, som
utkom i 1909, organisk og fast komponert. Først skildres i
utførlige kapitler Kristian IVs byanlæg og dets plan, adkomsten
og byportene, befæstningene, det gamle gatenet og torvplad-
sene. Vi gjennemgaar bebyggelsen i dens ældste, 1600-tals
renæssanceformer af dansk-hollandsk type, husenes planer og
indredning fra den tid da Kristiania virkelig eide en særpræget
og stilfuld lokal bygningstype, slik hver av vore smaabyer langs
kysten delvis endnu har det, men hvorav nu bare findes skrø-
pelige levninger i byens nederste og ældste strøk. Hver af de
bevarede ældste Kristianiagaarders historie gjennemgaaes i hen-
hold til hvad arkivene kan meddele — og vi føres paa samme
maate over til det næste aarhundredes, 1700-tallets mere repræ-
sentative gaarder, hvor vi sporer barokkens og rokokoens stase-
lige palætype i bygninger som Mangelsgaarden, den gamle Krigs-
skole, Palæet o. fl. Videre følger vi byens vekst: strøket langs
havnen og terrænvindingen der i forbindelse med en værdifuld
oversigt over byens skibsfartshistorie fra den ældste tid — vi
ser forstæderne vokse frem og slynge sit tilfældige og uregel-
mæssige gatenet som et tydelig markert belte utenom den
oprindelige bys klare og strengt retvinklede gateplan. Disse
forstæder, som laa utenfor den oprindelige befæstningsvold, var
Hovedtangen, Piperviken, Grænsen, Hammersborg og Vaterland.
Det var bydeler med fattig og malerisk træbebyggelse, som vi
endnu kan se den i Fredensborgveien, Telthusbakken og paa

109

Hammersborg. Efter de planløst bugtede og tilfældige færd-
selsveier i disse oprindelige forstæder og mellem al løkkebebyg-
gelsen paa bymarken utenfor disse igjen er det saa at 19de
aarh.s Kristiania har vokset vildt og i skarp kontrast til den
klare og rationelle plan i byens ældste og centrale kjerne.

Paa dette topografisk-historiske grundlag, hvor Collett første
gang uttømmende har klarlagt og skildret vor bys fysiognomi,
følger saa en række kulturhistoriske avsnit om livet og forhol-
dene indenfor dette bysamfund, om vertshusliv og folkeforlystel-
ser, om brandvæsen og fængselsvæsen, om sundhedsforhold, om
hjemmenes utstyr, klær og selskapsliv. Og et par særlig værdi-
fulde avsnit med bidrag til belysningen av sociale og økonomiske
forhold fra byens anlæg og op til 19de aarhundrede.

Det videnskabelige apparat er uteladt i denne bok for at
gjøre den lettere tilgjængelig for almenheten. Men aanden og
metoden er forskerens, som altid gaar til kildene selv (enten
det gjælder arkivsaker, monumenter eller billedstof) og behandler
dem kritisk. Han viser altid sans for det væsentlige. Han
drukner ikke som saa ofte i lokalhistoriske arbeider i et kaos
av detaljer. Her hersker orden, saklighet, præcision. Stilen er
velgjørende knap og klar.

Naar Alf Collett kom til at gjøre Kristianias historie til
gjenstand for undersøkelse, saa hadde det oprindelig sin grund
i et rent personlig forhold. Hans gamle slegt hadde jo gjennem
et par hundrede aar spillet en ledende rolle i denne by og var
paa mangfoldige maater sammenknyttet med den. Slegtens
historie var for en stor del byens historie. Det var derfor for-
klarlig nok at han begyndte som genealog og personalhistoriker.
I 1872 utgav han »Familien Collett<, 1881 to andre Kristiania-
slegtshistorier: »Familien Elieson«s og »Raadmand Peder Peder-
sen Miillers efterkommere<.

I 1883 utvidet han sin første bok i betydelig grad, saa
den fik titlen »En gammel OChristianiaslegt. Optegnelser om
Familien Collett og Christianias Fortid«. Han har her utvidet
perspektivet, saa boken fra at være en tør genealogi er blit et
kulturhistorisk arbeide av stor værdi, idet de enkelte personer
ialfald af de ældre slegtled er blit til fyldige portrætter, som
er stillet i forhold til sin samtid og til Kristianias sociale og
økonomiske liv. I 1915 kom endelig 3Sdje og helt omarbeidede
utgave af denne bok under titel: »Familien Collett og Christiania-

110

liv i gamle dage<. Det er et ganske enestaaende tilfælde her-
tillands at et arbeide av dette slags som bokhandlerforetagende
har kunnet opnaa flere utgaver.

I 1893 kom som nævnt »Gamle Christiania-Billeder<, og 1909
fulgte en helt omarbeidet og meget forøget utgave av den.

Til slut tok han atter op et emne af sin slegts historie som
han hadde en særlig adkomst og mission til at skildre. Det
var hans geniale mors »Camilla Colletts Livs Historie belyst
ved hendes Breve og Dagbøger<. Den kom i 1911, og han
skal ha planlagt en ny utgave ogsaa av den, men han rak det
ikke.

Naar jeg har gjort denne opregning av de væsentligste av
Alf Colletts arbeider og de mange utgaver av dem, saa er det
fordi dette er karakteristisk for hans arbeidsmaate og for soli-
diteten i hans videnskapelige gjerning. Omtrent alle sine bøker
har han utgit flere ganger — i stadig omredigert, forøket,
forbedret skikkelse. Han slap ikke sit stof naar boken endelig
var skrevet og trykt, for som de aller fleste at overlate til andre
at gaa den efter i sømmene! Tvertimot! Han ansaa en ut-
gave, selv den aller omhyggeligste, bare som en foreløbig foran-
staltning. Han arbeidet videre med stoffet, grov sig stadig
dypere ind i det, opsporet nye kilder til utdypelse av sit emne.
Han tilføiet, omordnet og sammentrængte til en altid bedre
og knappere form. Derfra skrev sig hans bøkers grundfæstede
soliditet og vel avveiede forhold.

Det var en sterk ideal trang og et moment av fuldkommen-
hetsdrift som skjulte sig i denne sterke følelse for begræns-
ning i forbindelse med en uryggelig vilje til paa sit omraade
at gi det bedste. For videnskabelige forfattere flest vil det
være et resultat av utpræget kritisk selverkjendelse og resigna-
tion dette, at kunne avstaa fra hyppig at søke til nyt stof, under-
kaste det en mer eller mindre summarisk eller dyptgaaende be-
handling for saa atter at gaa til nye felter som har nyhetens
interesse — ialfald for en selv. Det avhænger av personlig-
hetens væsen om han føler trangen til stadig utvidelse og for-
nyelse av sin stofkreds, eller om han tragter efter en altid dypere
og intimere forstaaelse av det omraade som engang har fængslet
sindet. å

Alf Collett hørte til den sidste type av forskere. Han hadde
det sikre instinkt for hvor hans egen styrke laa, og paa det

JLIbSt

omraade gav han os sit bedste. Derfor var han i harmoni med
sig selv. Derav roen og balancen i hans væsen. Derav den
klare præcision og saklighet i hans stil. Som stilen slik var
manden.

Noget av det bedste som er skrevet av vort lands kultur-
historie skyldte vi ham. Han har i høiere grad end nogen anden
hjulpet til at mure op fra grunden vor hovedstads historie. Og
i fremtidens Kristiania kan hans navn aldrig bli glemt.

Mindetale over prof. dr. Björn Magnusson Ölsen
holdt i den hist.-filos. klasses møte den 12te september 1919

MAGNUS OLSEN.

Det er et langt og betydningsfuldt forskerliv, som afsluttedes,
da Björn Magnusson Ölsen, fhv. professor ved Reykjavik univer-
sitet, gik bort den 16. januar iaar, efter at have tilhørt vort
selskab siden 1902.

Björn M. Ölsen er født den 14. juli 1850 paa den minde-
rige storgaard Dingeyrar i Hunavatnssysla i det nordlige Island,
hvor hans fader var klostergodsadministrator. Han blev student
i 1869, men paa grund af sygelighed kunde han først i 1872
optage sine filologiske studier i Kjøbenhavn. Efterat han i 1877
havde fuldendt skoleembedseksamen, besøgte han i 1878 med
offentlig understøttelse Italien og Grækenland, og det ser ud,
som han først havde til hensigt at fortsætte sin uddannelse som
klassisk filolog. Imidlertid viser den videnskabelige produktion,
som han samtidig indledede — »Kronologiske bemærkninger om
Olaf Tryggvasons regeringshistorie« (Aarbøger 1878) —, at den
gamle hjemlige litteratur var begyndt at optage ham sterkt.
Han fik ogsaa en livsstilling, som gjorde det naturligt, at han lagde
al sin kraft paa norrøne studier, idet han fra 1879 var adjunkt,
fra 1895—1904 rektor ved Reykjavik lærde skole. Han traadte
i de følgende aar noget frem i islandsk politik, sterkt politisk
interesseret som han alle sine dage var, en ivrig tilbænger av

»hjemmestyrepartiet« og en varm talsmand for den politiske
forbindelse med Danmark; under sin ven Hannes Hafstein's
ministertid modtog han for kortere tid (1905 og 1907) ud-
nævnelse som kongevalgt altingsmand; men med et »displicent
sodales« trak han sig snart ud af den aktive politik.

Først i 1911 opnaaede Bj. Ölsen ved Reykjavik univer-
sitets oprettelse en stilling, som fuldstændig svarede til hans
begavelse og hele anlæg: han blev den selvskrevne første inde-
haver av professoratet i islandsk filologi og kulturhistorie og
universitetets første rektor. I 1918 maatte han af helbreds-
hensyn trække sig tilbage fra dette embede, som han med saa
stor hæder havde beklædt. Universitetet lagde ved denne leilig-
hed sin taknemmelighed for dagen ved at kreere ham til »doctor
litterarum Islandicarum honoris causa<, ligesom hans landsmænd
gjennem en lang aarrække havde vist ham den tillid at betro
ham formandspladsen i det ærværdige, af Rasmus Rask stiftede
fslenska bökmentafélag.

At de ydre forhold kom til at arte sig paa denne maade for
Bj. Ölsen, har sikkert faaet betydning for hans videnskabelige
gjerning. Fædreneøens gamle litteratur og historie blev hans
arbeidsfelt, og her fandt han den koncentration, som hans enkle
og ærlige forskernatur krævede: et omraade, som han i ordets
fuldeste forstand beherskede, hvor han kunde føre ned den ene
dybe schakt ved siden av den anden, altid metodisk efter den
stringenteste logiks linjer. Men paa videre felter havde hans
videnskabelige tanke faaet sin træning, og blikket søgte ofte fra
hjemlandets middelalder ud mod analogier i andre landes og andre
tiders historie, og der merkes en sterk trang hos Bj. Olsen til
at se de vundne enkeltresultater i en videre sammenhæng. Man
ligesom føler i hans detaljundersøgelser den historiske grund,
hvoraf de er skudt op, og det tætte væv, som forbinder deres
emne med myldret af de andre enkeltheder i fortids liv. For
en saadan forskning blev intet ligegyldigt eller tilfældigt, i de
overleverede tekster, i det nedarvede ordstof, saasom stedsnavnene,
og i den materielle kulturs efterladenskaber.

Bj. Ölsen's første større arbeide var av litteraturhistorisk
indhold, doktorafhandlingen »Runerne i den oldislandske litera-
tur< fra 1883. Den gaar ud paa at vise, at den ældste islandske
litteratur fra første halvdel av 12te aarh., hvorfra intet original-

113

haandskrift er bevaret, var skrevet med runer. Tanken er ikke
ny, men Bj. Ölsen søger at støtte den ved en række nye argu-
menter, dels hentet fra selve litteraturen, dels fra de gamle ud-
tryksmaader for >»bog< og »at skrive<, dels endelig fra grafiske
forhold i latinske haandskrifter. Hans opfatning er blevet kraftig
imødegaat, bl. a. af Gustav Storm og Finnur Jönsson; men alle
er enige om at anerkjende den store betydning, som dette arbeide
har havt, fremfor alt ved at belyse udviklingsgangen i Islands
gamle originale grammatiske litteratur.

Det følgende aar havde Bj. Olsen færdig den store udgave
af »Den tredje og fjærde grammatiske afhandling i Snorres
Edda<, forsynet med en grundig og lærerig indledning om Islands
og Vest-Europas grammatiske litteratur i den tidlige middelalder
og med en indgaaende og særdeles fortjenstfuld kommentar af
alle de skaldedigte, som forekommer i de udgivne tekster. Dette
er hans eneste betydeligere tekstudgave — denslags arbeider
maatte han, borte fra de norrøne haandskriftsamlinger i Kjøben-
havn, saagodtsom helt lade ligge —; han knytter i sine følgende
studier videre dels til en enkelthed i doktorafhandlingen, antyd-
ningen af Are frode i en gammel kilde som medvirkende ved
Torodd runemesters runereform, dels til den nævnte skaldedigt-
kommentar.

Om Are frode har Bj. Olsen skrevet tre afhandlinger, to
mindre i Aarbøger 1885 (»Om forholdet mellem de to bearbei-
delser av Ares Islendingebog<) og i Timarit 1889 og en større i
Aarbøger 1893. I den sidste kommer han igjen ind paa spørgs-
maalet om runeskriften som den eneste hjemlige litterære skrift
paa Are's tid; men vigtigst er dog her hans udredning om Are's
forhold til Landnåmabög og om dette skrifts forhold til Kristni
saga og de forskjellige sagaer om Olav Trygvessøn. Navnlig har
afhandlingen av 1893 store fortjenester af at have stillet Gunn-
laug munk's tabte Qlavssaga og den yngre store kompilatoriske
Olav Trygvessøn's saga i et klarere lys. De her vundne resul-
tater turde stort seet have vundet almindelig tilslutning. Der-
imod formaaede han ikke at trænge igjennem med sin opfatning,
at Are har skrevet en særskilt Landnåmabök, som har efterladt
sig spor i en række af de islandske ættesagaer. Gang paa gang
vendte han tilbage hertil i senere undersøgelser (i Aarbøger for
1904 og følgende aar), som griber dybt ind i en række spørgs-
maal, som vedkommer Islændinge-sagaernes overlevering og tro-

114

værdighed; meget i denne sagatraditions eiendommelighed vilde
uden videre være klart, naar den for en ikke uvæsentlig del
kunde føres tilbage til et skrift af Are fra første halvdel af
12te aarh. Én enkelthed i disse detaljgranskninger, den skiftende
tradition om Skallagrim's landnaam, har ført ham til at gjenop-
tage og med kraft og omsyn at hævde den tanke, som allerede
Gudbrand Vigfusson havde udkastet, og som Gjessing og Finnur
Jönsson havde været inde paa uden afgjort at turde slutte sig
til den, at Egils saga har Egil Skallagrimssøn's store ætling og
efterfølger i høvdingedømmet i Borgarfjorden, Snorre Sturlessøn,
til forfatter. (Herom en særskilt artikel i Skirnir 1905.) Sine
mest dybtgaaende studier — og ogsaa de resultatrigeste — kom
dog Bj. Ölsen til at vie det største af de sagaverker, som om-
handler Islands historie, den saakaldte Sturlunga saga. Man
havde længe seet, at denne ikke er et enhedligt verk, men at
den er en sammenarbeidning af flere ældre sagaer med Sturla
Tordssøn's udførlige Sturlunge-historie. Paa mangfoldige punkter
herskede der dog uklarhed og forvirring. Det er Bj. Ölsens
bedrift, at han ved en minutiøs analyse av denne omfangsrige
tekst har kunnet i store træk fastslaa Sturlunga's tilblivelses-
historie. Bj. Ölsen's »Um Sturlungu<« (Safn bd. III, 1897) vil
for alle tider indtage en hædersplads i den norrøne litteratur-
historie, omhyggeligt og skarpsindigt som det er i detaljer og
linjefast i anlæg og helhedsbetragtning.

Under disse studier over ættesagaerne havde Bj. Olsen ud-
formet sit selvstændige syn paa den islandske sagaskrivnings
udvikling. Nogen samlet oversigt har han vistnok ikke givet,
men hans opfatning skinner dog paa flere steder igjennem, frem-
for alt i det lille skrift fra hans senere aar, som danner et vig-
tigt supplement til Sturlunga-afhandlingen (»Om den såkaldte
Sturlunga-prolog og dens formodede vidnesbyrd om de islandske
slægtsagaers alder<, holdt som foredrag i vort selskab i decem-
ber 1910 og trykt som »Forhandlinger for 1910. No. 6»). Her
behandler han et meget omstridt sted i »Sturlunga-prologen<,
hvoraf man almindelig har læst ud, at »næsten alle de sagaer,
som har tildraget sig her paa Island, var skrevne, før biskop
Brand døde (2: 1201)<. Efter Bj. Olsen berører dette sted
»slet ikke de sagaer, der skildrer den såkaldte sagatid, og har
ikke den mindste betydning for spørsmålet om deres affattel-
sestid<.

115

Det er karakteristisk for Bj. Olsen's forskninger indenfor
den islandske litteraturhistorie, at hans studier aabnes med et
arbeide, doktorafhandlingen, hvori bevisførelsen har sin tyngde
i prologen til de grammatiske afhandlinger i Snorres Edda, og
at de naar sit høidepunkt i det nævnte arbeide over »Sturlunga-
prologen<. Ved en indgaaende kritisk analyse af lagdelingen i
disse prologer til større samlerverker søger han at paavise merke-
stene paa de forskjellige litteraturarters udviklingsvei. Frem-
gangsmaaden er egnet til at belyse det stærkt fremtrædende drag
ey Ölsen's forskerfysiognomi, hvori han aabenbarer sit slegt-
skab med Konrad Maurer: de gamle skindbøgers mere direkte
vidnesbyrd bliver nerven i undersøgelsen, medens det subjektive
indtryk af indholdet i den gamle litteraturs frembringelser sky-
des i baggrunden. Det er en side ved det, som Heusler! har
kaldt det »a-musiske« hos Konrad Maurer. Bj. Olsen har imid-
lertid leveret et litteraturhistorisk arbeide over en islandsk saga,
»Om Gunnlaugs saga ormstungu<« (i det danske Vidensk. Selsk.
Skrifter, 1911), hvor, ved siden af stof- og motivmæssige sam-
menstillinger med anden skreven sagalitteratur — paa spørgs-
maalet om den mundtlig overleverede sagas plads i den litteratur-
historiske udvikling kommer Bj. Ölsen aldrig direkte ind —,
hans personlige indtryk av kulturmilieu, ligesom ogsaa en sam-
menlignende stilistisk vurdering, sterkt faar gjøre sig gjældende:
»ejendommelig for Gunnl. er den ridderlig-romantiske Under-
strøm, som gaar igennem Sagaen fra Begyndelsen til Enden-,
og som for ham er en af hovedgrundene til, at den ikke kan
være ældre end fra slutningen af 13de aarh. Og i det historiske
skrift fra aar 1900 til minde om kristendommens indførelse,
»Um kristnitökuna årid 1000 og tildrög hennar<, hæver han sig
til en livfuld og fængslende udmaling af de scener, som har
fremstillet sig for hans indre blik ud fra kildernes knappe og
undertiden modstridende efterretninger.

Parallelt med den lange række af litteraturhistoriske arbeider
har vi at følge en anden linje i Bj. Ölsen's forfatterskab, den,
som udgaar fra skaldekvad-kommentaren af 1884. Nu og da
offentliggjorde Bj. Ölsen mindre bidrag til belysning af skalde-
digte og disses plads i overleveringen (f. eks. »Kvædi Egils
Skallagrimssonar gegn Egilssögu< i Timarit 1897), og i 1886,

| Andreas Heusler, Die Anfånge der islåndisehen Saga (Abh. d. K.
Preuss. Akad. d. Wiss. 1913. Phil.-hist. Cl. Nr. 9) s. 54.

116

da Möbius's fortrinlige udgave af Kormaks saga var udkommet,
kastede han sig — ligesom samtidig Sophus Bugge — over de
vanskelige lausavisur af den merkelige skald Kormak, hvoraf
denne saga er oversaaet. Bj. Olsen's »Om versene i Kormaks
saga< (Aarbøger 1888) indeholder talrige værdifulde enkeltbidrag
til tolkningen; men det særlig fortjenstfulde ved dette arbeide
er, at han, i Konrad Gislason's aand, grupperer sine bemerk-
ninger efter principer, som man anser for ledende i skaldedigt-
ningens theori.

Ogsaa FEdda-digtene gjorde Bj. Olsen leilighedsvis ud gjen-
nem aarene til gjenstand for mindre opsatser, og han offentlig-
gjorde i Timarit 1894 en udførlig afhandling med titlen >»Hvar
eru Eddukvædin til ordin?<, foranlediget ved Finnur Jönsson's
behandling af dette spørgsmaali sin litteraturhistorie. Bj. Olsen
hævder her — i modsætning til alle andre ledende Edda-forskere
— det standpunkt, at Edda-digtene maa betragtes som frem-
bringelser af islandsk aandsliv: paa Island er Edda-digtene op-
tegnet, dér har de været mundtlig overleveret gjennem aarhun-
dreder, og det methodisk rigtige er derfor efter Björn Ölsen at
henføre dem til dette land, fordi efter hans mening ikke afgjø-
rende grunde taler for, at de har et andet hjem (Norge eller
Vesterhavs-øerne). Om dette spørgsmaal har Bj. Olsen havt en
polemik med Finnur Jönsson (Timarit 1895), hvorved nye syns-
maader med fynd har kommet til orde i den endnu langtfra
afsluttede drøftelse af det store problem om Edda-digtenes hjem.

I det hele var det en af Bj. Olsen's største glæder at sysle
med Edda-tolkning. Jeg mindes saa godt fra mit ophold paa
Island (1910), hvordan Bj. Olsen, naar jeg traf ham, snart havde
det spørgsmaal paa læben: Skal vi iaften se lidt sammen paa
nogle steder i Eddaen? Bl. a. lærte jeg da at kjende en læn-
gere opsats om Helge-digtene, som indeholdt en imødegaaelse
af afsnit i Bugges »Studier IIx, og som — betegnende nok for
Bj. Olsen — hans dybe pietetsfølelse for Bugge havde hindret
ham fra at offentliggjøre. Dette og vist adskilligt andet vil
man finde i hans efterladte papirer.

Da Bj. Ölsen i 1911 var blevet professor ved Reykjavik
universitet, vendte han sig med forkjærlighed i sine forelæs-
ninger til Edda-fortolkning. Resultaterne heraf har han ned-
lagt i en udgave af Sölarljöd (1915), hvori han fremlægger sit
originale helhedssyn paa dette omstridte og vanskelige digt, i

117

den vægtige lille artikel om Voluspå (Skirnir 1912) og i de
udførlige bemerkninger »Til Eddakvadene<« (Arkiv 30, 31 og 33),
som indeholder ypperlige bidrag til emendation og fortolkning,
præget af intens fordybelse i den gamle digtning og dens kul-
turhistoriske milieu og af hans rige sproglige viden. Forud for
dem havde nylig gaaet en række studier over gammelislandske
realia, og gjennem hele sit liv, mest dog vistnok i de ungdoms-
aar, da han syslede med forarbeiderne til en nyislandsk ordbog,
havde han arbeidet paa at øge sin indsigt i hjemlandets sprog.

Sy Olsen's lingvistiske virksomhed kan vi følge tilbage til
1882, da han i det tyske tidsskrift »Germania<« bd. 27 — frem-
kaldt ved Carpenters nyislandske grammatik (Leipzig 1881) —
meddelte en samling bemerkninger til islandsk lyd- og formlære,
som har været til stor nytte for ikke-islændinger. I 10 aar
(1884—93) færdedes han om sommeren, med understøttelse af
Carlsberg-fondet, omkring paa Island i leksikalsk øiemed.
Han kom imidlertid ikke selv til at udgive en ordbog over
det nyislandske talesprog; men det indsamlede materiale vil
forhaabentlig i en ikke fjern fremtid blive indarbeidet i den
ordbog, som hans ven bibliothekar Sigfus Blöndal for tiden er
beskjæftiget med.

Dér, hvor ordbogsreiserne førte Bj. Olsen omkring, benyt-
tede han leiligheden til at lære sagaernes skuepladser at kjende,
og derved lededes han ind paa topografisk-antikvarisk forfat-
terskab. Bl. a. har han behandlet islandske runeindskrifter og
sammen med Daniel Bruun foretaget udgravningen af den he-
denske helligdom (horgr) i Hörgsdal. Men hans vigtigste stu-
dier over realia er fra hans senere aar: skrifterne om sølv- og
vadmelsværdi (Skirnir 1910), om korndyrkning paa Island i
gamle dage (Binaödarrit XXIV, 1910), om skattebøndernes tal i
aaret 1311 (Safn IV, 1910) og om den gamle islandske alen
(Årbök hins fsl. fornleifafélags 1910). Af særlig betydning er
arbeidet »Um kornirkju<. Bj. Olsen viser her, at korndyrkning
har spillet en langt betydeligere rolle paa Island fra landnaams-
tiden og udover til ca. 1350, end man tidligere havde vovet at
antage. Værdifuld er den brug, han i dette arbeide gjør af
islandske stedsnavne, hvori han finder minder om korndyrkning;
her turde være adskilligt at lære for norske stedsnavnforskere.

118

Med Björn Ölsen er en av de ypperste kjendere av den
norrøne litteratur, av Islands gamle historie og af det islandske
sprog gaaet bort, en solid, grundig og skarpsindig lærd, hvis
virksomhed allerede har baaret rige frugter paa en række felter,
og hvis skarpt formulerede synsmaader indenfor vigtige omraa-
der af den gamle litteraturhistorie længe vil egge til anspændt
forskning. Sit fædreland elskede han høit, og han gav det alt,
hvad hans rige evner kunde udrette. Han stiftede aldrig familie og
kunde saaledes i sin virkekreds blive meget for mange, en trofast
ven og en hjælper med et aabent hjerte og en aaben haand.

Mange fremmede, som besøgte Island, havde den lykke at
træde i et nærmere personligt forhold til ham. Han var hjælp-
som mod dem i en fuldstændig enestaaende grad. Han kunde
gjøre hele reiser paa flere dage for at lede dem paa vei den
første tid af deres ophold under uvante forhold. Og han blev
dem en ven, som de aldrig glemmer, aaben og imødekommende,
en rigtig gledimaör mikill. De gange, han besøgte Norge, vandt
han ogsaa mange venner her. Flere af dem er nu borte, men
vi, som er igjen, takker ham for, hvad han har givet os i sine
skrifter og i personlig omgang, og vi vil altid ære hans minde.

Mindetale over prof. dr. 8. Schwendener

holdt i den mat.-naturv. klasses møte den 19de september 1919
av

N. WILLE.

Den linneanske tid efterfulgtes i slutningen av det 18. aar-
hundrede av en meget rik utviklingsperiode paa næsten alle
botanikens omraader, men dette avsluttedes brat med begyndel-
sen av forrige aarhundrede, da de første 3 decennier viser en
sørgelig dekadanse, opfyldt av naturfilosofiens graa taake.

Det var først i 1850-aarene at de første tegn til forbedring
viste sig. med store navne som von Mohl og Schleiden, den
første berømt ved sine glimrende iagttagelser, den anden ved
sin kritiske tænkning.

119

Saa fulgte i 1840-aarene Carl von Någeli's banebrytende
arbeide paa flere av botanikens omraader, og der fulgte saa en
stor tid med banebrytende botaniske forskere i de følgende
decennier. Blandt disse indtar medlem av dette selskap, Geh.
Rat, professor dr. Simon Schwendener, som i sit 91de aar avgik
ved døden i Berlin 27de mai 1919, en meget betydelig plads.

Schwendener blev født i Buchs, i Kanton St. Gallen i Schweiz,
10de februar 1829. Hans far var bonde, og den unge Simon
maatte delta i gaardsarbeidet, som forresten ogsaa tiltalte ham.
Om sommeren vogtet han ukelangt kvæget i fjeldene sammen
med sin bedstefar, og han maatte nede i dalen for de kjøpe-
lystne ridende fremføre de hester som faren hadde opdrættet.

Men da han blev saa gammel at han skulde søke sig en
livsstilling, valgte han at bli lærer. Han gjennemgik et semi-
narium og blev antat i Buchs som folkeskolelærer. Men da
hans bedstefar testamenterte ham lidt penge, besluttet han at
fortsætte sine studier og drog til Genf, hvor han blandt andet
hørte forelæsninger hos den. berømte botaniker Alphonse De
Candolle.

Men pengene tok slut, og Schwendener maatte avbryte sine
studier og overta en lærerpost ved en privatskole. Her kom
han vel i den eneste konflikt i sit liv, mellem hjertets følelser
og forskertrangen. Han har selv fortalt sin elev Haberlandt,
at privatskolens gamle bestyrer ønsket at Schwendener skulde
overta privatskolen og tillike hans datter, som hadde tapt sit
hjerte til den unge lærer. Schwendener stod da for sit livs
sværeste valg, sagde han, men forskeren seiret, og han giftet
sig aldrig. Han drog til Zirich, hvor han tok doktorgraden i
1856 med et fænologisk arbeide, som han allerede hadde paa-
begyndt i Genf efter opfordring av Alphonse De Candolle, nem-
lig: »Die periodischen Erscheinungen in der Natur, ins beson-
dere der Pflanzenwelt<.

Men det blev av den største betydning for Schwendeners
utvikling at aaret før var Carl Någeli blit kaldet som professor
til det nyoprettede Polytechnicum i Zurich. Det var beslegtede
aander som her møttes, begge forstod det, og der opstod et
langt samarbeide. Schwendener hadde tidligere ikke hat anled-
ning til mikroskopiske undersøkelser, men under Någeli's ledning
kastet han sig med stor iver ind paa denne retning og fulgte 1857
som assistent med til Minchen, hvorhen Någeli da var blit kaldet.

120

Et resultat av samarbeidet mellem disse to fremragende for-
skere var »Das Mikroskop. Theorie und Anwendung desselben<,
hvorav lste utgave utkom 1865—67, 2den utgave 1877. Dette
skrift indeholder den første virkelige fysikalske gjennemarbei-
delse av mikroskopet og har været det grundlag hvorpaa Abbe
senere bygget sine store fremskridt paa den mikroskopiske op-
tiks omraade.

Men boken indeholder ogsaa i sine første grundtræk en frem-
stilling av væskers og faste legemers mikrofysik og mikrokemi.
Desuten gives en original og oversigtlig fremstilling av den
mikroskopiske morfologi. Her behandles de organiserte sub-
stansers opbygning og tilvekst, celledannelse, celledelingens lover
hos de forskjellige plantetyper, cellevævenes forandringer, stil-
ling;s- og forgreningsforhold, samt dannelsen av forplantningscellene.

Assistentaarene i Miinchen (1857—67) benyttet han ogsaa
til at utføre sine helt selvstændige og banebrytende undersøkel-
ser over lavartene. Disse planter var tidligere anset for en
særlig gruppe av planter, sidestillet med alger og sopper. Resul-
tatet av Schwendeners mesterlig utførte »Untersuchungen fiber
den Flechtenthallus« blev dog et helt andet, som han kort og
præcist uttaler i indledningen til sit 1869 utgivne arbeide: »Die
Algentypen der Flechtengonidien<, som var program for rektorats-
festen ved universitetet i Basel, hvorhen han 1867 var kaldet
som professor. Han sier her om sine lavundersøkelser at de
ikke blot er beregnet paa fagmænd: »allein die Resultate, die
sie ergeben haben, gewåhren nach einer Seite hin noch ein
allgemeineres Interesse, das, wie mir scheint, auch in weitern
Kreisen Beachtung verdient. Sie eröffnen uns nåhmlich einen
Einblick in bisher iibersehene oder gånzlich verkannte Lebens-
beziehungen zwischen zwei grossen Pflanzengruppen aus den
Hauptabteilungen der Algen und Pilze, von denen hier die
erstern als Nahrung bereitende Diener, die letztere als ihre
Beherrscher erscheinen, die aber trotz dieses Gegensatzes so
innig mit einander verschmelzen, dass sie durch ihre wechsel-
seitige Durchdringung gleichsam neue Gewåchse mit durchaus
individuellem Gepråge bilden und darum auch von den meisten
Autoren in eine besondere, als Flechten (Lichenes) bezeichnete
Gruppe eingereihet werden.»

Denne Schwendeners teori om lavartene fremkaldte en vold-
som strid, idet lichenologene med megen fanatisme forsvarte

121

sine lavarter som helt selvstændige organismer. Men efter-
haanden forstummet næsten al motstand, og nu kjender jeg ikke
mere evd 1 botaniker som har avvikende meninger.

Den store interesse som Schwendener hadde for mekaniske
problemer, og som man finder saa ofte stikkende frem i »Das
Mikroskop-<, bragte ham under opholdet i Basel ind paa et meget
stort og betydningsfuldt spørsmaal, nemlig hvorledes plantene
er bygget for at bære sig oppe og motstaa ytre vold, eller med
andre ord om plantene likesom dyrene har et skelet, enten et
benskelet eller et hudskelet.

Det arbeide som Schwendener utgav i 1874 under titel: » Das
mechanische Princip im åanatomischen Bau der Monocotylen<
har fuldstændig revolutioneret planteanatomien. Mens denne
nemlig før nøiet sig med at beskrive utseendet hos de forskjel-
lige celleformer og topografisk angi hvor i planten de forekom,
saa blev der nu fremholdt fysiologisk-anatomiske synspunkter,
idet cellenes form blev set i sammenhæng med deres fysiolo-
giske funktion. Schwendener viste nu i dette første arbeide
ikke alene, at plantene har bestemte celleformer som i meka-
nisk henseende tilsvarer skeletcellene hos dyrene, men han
viste ogsaa, at disse sterke celler er anbragt i planten efter
lignende mekaniske principer som ingeniørene benytter ved
anbringelsen av jernet i sine vel konstruerte broer, nemlig saa-
ledes at man med mindst mulig anvendelse av materiale opnaar
den største mekaniske effekt.

Ogsaa dette arbeide vakte megen forbitrelse hos de topo-
grafiske planteanatomer, men Schwendeners idéer til den fysio-
- logiske planteanatomi trængte seirrigt igjennem ved hans elevers
arbeider; saaledes utgav hans mest fremragende elev G. Haber-
landt 1884 den første utgave av sin »Physiologische Pflanzen-
anatomie<, som hadde saadan fremgang at den samtidig med
Schwendeners 90de aar kunde utkomme i 5te utgave.

1876 kaldtes Schwendener som den berømte W. Hofmeister's
efterfølger, til Tilbingen, men her blev han kun i to aar, da han
nemlig 1878 kaldtes, som den høit ansete Alexander von Braun's
efterfølger, til Berlins universitet. Samme aar utgav han et nyt
hovedarbeide, nemlig: »Mechanische Theorie der Blattstellungen<.

Allerede i 1881 hadde Alexander von Braun utviklet den
egentlig av K. F. Schimper opstillede spiralteori for bladdan-
nelsene, hvorefter der i hver plante var indlagt en evig idé,

122

som kunde uttrykkes i en brøk hvor tælleren betegnet antallet
av spiralens omkredser av stammen, nævneren det antal rader
av sidedannelser som stammen hadde. Det var de bekjendte
kjedebrøker 1/2 1/3 ?/5 %/s etc., som endnu i min ungdom spillet
en saa stor rolle.

Allerede W. Hofmeister hadde vist at disse brøker ikke var
saa evige, ti de kunde bringes over i hverandre hos samme
plante.

Schwendener søkte nu at paavise at bladanlæggene anlagdes
nær hverandre paa stammespidsen og ved det tryk som hvert
av de nye anlæg utviklet mot mindst 2 sideanlæg under sin
tilvekst, forskjøves i forhold til hverandre efter bestemte meka-
niske lover, og at den nævnte spiralstilling av blader og grener
saaledes fremkom rent mekanisk paa den utvoksende stamme.

Denne Schwendeners bladstillingsteori har været gjenstand
for meget sterke og ialfald delvis berettigede angrep. Det
synes mig som om Schwendener i meget har ret; men han har
kun regnet med mekaniske faktorer og ikke med den mekanisk
uberegnelige »arvelighet<. Men selv om altsaa ikke Schwendeners
mekaniske opfatning kan helt gjennemføres paa dette omraade,
har dog hans teori hat en stor betydning for plantemorfologiens
fremskridt.

Da Schwendener 1878 kom til Berlin, fik han først et meget
tarvelig utrustet botanisk institut i den gamle børs, som stod
ved Spree, like ved siden av domkirken, og som senere er nedrevet.

Her flokkedes botanikere om ham, og han kunde danne en
skole av talrike elever. Der studerte jeg ogsaa hos ham fra
februar til august 1882.

I en række av aar var han endnu videnskabelig virksom og
utsendte det ene arbeide efter det andet, dels alene, dels sam-
men med en eller anden elev, som utførte det mere manuelle
undersøkelsesarbeide.

I regelen var det mekaniske problemer som lokket ham.
Det vilde her føre alt for langt at nævne alle hans skrifter.
Jeg skal kun peke paa nogen i forskjellige retninger.

I sit arbeide: »Ueber das Winden der Pflanzen< (1881)
bringer han spørsmaalet om slyngplantene ind paa nye baner,
og hans samme aar utgivne »Ueber Bau und Mechanik der
Spaltöffnungen<« er en glimrende eksperimental paavisning av
spalteaapningenes mekanik.

123

Ogsaa det mekaniske problem om tilveksten hos røtter med
flere topceller ofret han 1882 en mindre avhandling, og samme
aar utkom hans store arbeide »Die Schutzscheiden und ihre
Verstårkungen<, som bragte nyt lys og fysiologisk forstaaelse
over dette tidligere saa gaadefulde plantevæv.

Om saftstigningen hos plantene har han skrevet flere kritiske
avhandlinger, og sammen med sin elev, senere assistent G. Krabbe
har han utgit et større arbeide: »Untersuchungen iiber die
Orientirungstorsionen der Blåtter und Blithen<. I en række
avhandlinger polemiserer han saa mot angrepene paa sin blad-
stillingsteori, og som sidste arbeide utgav han 1903 en kritisk
studie »Ueber den gegenwårtigen Stand der Descendenzlehre in
der Botanik<, et foredrag som han hadde holdt ved et ferie-
kursus for lærere.

1909 utgav hans elev prof. Carl Holtermann »Schwendeners
Vorlesungen iber mechanische Probleme der Botanik<, som gir
en oversigt over de fleste av de mekaniske spørsmaal som han
har behandlet i sine tidligere utgivne skrifter. Han var jo nu
naadd til den høie alder da nyt videnskabelig arbeide ikke
længer lot sig utføre.

Det er eiendommelig ved Schwendeners utvikling at han,
som i sin ungdom utmerket sig ved saa glimrende specialunder-
søkelser over lavartenes indre bygning, senere blev næsten fiendt-
lig stemt mot hvad der var kun iagttagelsesundersøkelser. Han
har git dette uttryk i følgende lille epigram: ?

Deskriptive Forschung.
Was Wunder, dass die deskriptiven Forscher so viel schreiben;
Sie sehen viel und berichten viel und lassen das Gribeln bleiben.

Dette hang sammen med at han med alderen interesserte
sig litet for enkeltiagttagelser, men la al vegt paa forklaringen
av naturforeteelsene og paa opdagelsen av sammenhængen mel-
lem dem. Dette hang naturligvis ogsaa sammen med hans ind-
advendte tænkning; men han var paa den anden side en bitter
fiende av forrige aarhundredes naturfilosofi, og jeg har hørt
ham uttale: »hvor vor viden hører op, begynder filosofien<.

Han var en kraftig og i høi grad imponerende personlighet,
som i videnskabelige spørsmaal uten avkortning var til det
yderste logisk og sandhetssøkende. Av sine elever var han
høit anset og omtaltes som »der Meister<, Ved hans T7OQaarige

fødselsdag utgav hans mere fremtrædende elever et stort fest-
skrift til hans ære, og til hans 80aarige blev hans byste hugget.

Hans kraftige konstitution og regelmæssige, fordringsløse
levevis bragte ham en høi alder. Som menneske var han mild
og godmodig, indtil naiv, idet han trodde alle godt og derfor
let kunde la sig bedrage. Han bevarte altid sine schweiziske an-
skuelser og satte ingen pris paa titelen Geh. Rat, eller ordener
som tildeltes ham.

Det blev for dem av hans elever som hadde kjendt ham
som den altid alvorlige, klare, skarpsindigé naturforsker, der
saa alt mekanisk og næsten syntes uten følelser utenfor sin
videnskap, en meget stor overraskelse da han 85 aar gammel
utgav en digtsamling, hvor der foruten nogen faa kjærlighets-
digt findes mange som viser en sterk naturfølelse og en længsel
efter sit fødeland, som faar virkelig høie uttryk. MDeriblandt
forekommer ogsaa satiriske og polemiske digt, særlig rettet mot
det katolske presteskap, som var usympatisk for hans frie tænk-
ning og ubundne forskertrang.

Han hadde hat den glæde at hans mest fremragende elev,
prof. G. Haberlandt, kaldtes til hans efterfølger ved Berlins
universitet og saaledes kunde fortsætte i hans aand.

Mindetale over direktør A. N. Kiær
holdt i den hist.-filos. klasses møte den 17de oktober 1919

N. RYGG.

Direktør Kiærs livsgjerning var at bygge op Norges officielle
statistik. Hans arbeide i denne strakte sig gjennem det lange -
tidsrum fra 1861 til 1913. Som leder stod han i næsten 47
aar, først som byråachef fra 1867 og fra 1877 som direktør
for det Statistiske Centralbyraa, som da blev utskilt som selv-
stændig embedsverk.

Forholdene var beskedne da Kiær begyndte sit arbeide, men
grunden var dog lagt tilrette. Jeg nævner Eilert Sundts bane-

12:

brytende arbeide fra 50—60-aarene. I sine ypperlige statistiske
arbeider viste han hvad der kunde hentes av kundskap ut av
talmassene, og hvilken værdi disse resultater hadde for sam-
fundslivets utvikling. Det var tildels dristige forsøk paa nye
omraader, og endel hang altfor nøie sammen med hans eien-
dommelige personlighet til at kunne fortsættes av nogen anden.
Men hans arbeide virket vækkende, og maalene blev stillet
høiere. Av betydning var ogsaa den interesse professor Schwei-
gaard hadde vakt hos almenheten gjennem sit verk >»Norges
Statistik« fra 1840, hvori han i oversigtlig form samlet vor
viden, ordnet den til et hele og kastet lys derover fra forskjel-
lige sider.

Det statistiske embedsverk var meget beskedent. Der var
et litet kontor i Indredepartementet, og arbeidsomraadet var og-
saa meget indskrænket. Det var væsentlig bearbeidelse av de
10-aarlige folke- og jordbrukstællinger, opgaver over folke-
mængdens bevægelse, handel og skibsfart og utgivelsen av amt-
mændenes 5-aars beretninger.

I 60-aarene ser man at arbeidet saa smaat besputer at vokse,
og under Kiærs ledelse øket den administrative statistik i om-
fang, saa den omspændte flere og flere sider av det økonomiske
og sociale liv. Men samtidig var der ogsaa fremgang i kvali-
teten. Der blev anvendt mere fuldkomne metoder, der fore-
gaar en overgang fra administrativ rutine til videnskabelig
system. Det var Kiær som indarbeidet det gode navn som den
norske statistik fik i utlandet. Dens utvikling er først og fremst
hans ære. -

Hans arbeide rak imidlertid videre end til Norges statistik.
Han har ogsaa store fortjenester av den internationale statistik.
Det var naturlig at der allerede tidlig var kommet istand et
samarbeide mellem de forskjellige lands statistikere. Det er jo
aabenbart at adgangen til sammenligninger med andre lands
forhold gir de nationale undersøkelser saa meget større værdi,
og dette samarbeide var bestemt til at virke stimulerende, Saa
man faar flest mulig med. Dernæst søkte man at opnaa ens-
artede klassifikationer og præcise definitioner med hensyn til
de begreper man opererer med, saa at resultatene var fuldt
sammenlignelige.

Kiær var levende interessert for dette arbeide, først fordi
han fandt det frugtbringende for vort eget land, dernæst fordi

126

han derigjennem kunde hævde sit lands navn og gjøre sin ind-
sats paa Norges vegne. Bekjendte er hans verker over den
internationale skibsfart, utført i henhold til det opdrag Norge
mottok av den internationale kongres i Haag i 1869. Og han
har ydet en række andre bidrag til det Internationale Statistiske
Institut. I denne internationale kreds, som talte de mest frem-
ragende mænd fra alle land, var Kiær et meget aktivt medlem,
og han spillet en fremragende rolle. Han repræsenterte sit
land paa en fortrinlig maate og nød høi anseelse.

Han betragtet det selv som sit livs lykke at han fik denne
livsgjerning. I 1877 deltok han i konkurransen om professoratet
i statsøkonomi og statistik. Han var imidlertid tilfreds med at
han fik fortsætte paa den bane som han allerede hadde slaat
ind paa. Hans anlæg gik ogsaa særlig i retning av at un-
dersøke og skildre samfundsforholdene. For denne gjerning
hadde han ganske særlige forutsætninger. Han forenet i sin
person videnskapsmanden og administratoren, og-hans arbeider
bærer altid præget av den største grundighet. Han benyttet
videnskabelige metoder ved planlæggelsen og gjennemførelsen
av sine undersøkelser, og han hadde en sjelden evne til at ut-
nytte materialet, kombinere de forskjellige statistiske data og
gjennem omhyggelige undersøkelser bygge op sine resultater.
Han la disse detaljberegninger frem til kontrol, hvad der til
gjengjæld gjorde fremstillingen tyngre at læse. Han næret den
største hengivenhet for sin gjerning. Han følte sig her paa
hellig grund, og personlig saa han i de regelmæssigheter som
aabenbaret sig i tallene, uttryk for livets høieste lover.

Han hadde evnen til at følge med sin tid og opta de nye
opgaver som tiden stillet, men han hadde ogsaa blikket aapent
for de lange maal, at de materialer som han indsamlet, maatte
ordnes i sammenhæng med baade fortid og fremtid, saa de
kunde tjene som sikre merker til at maale samfundslivets ut-
vikling.

Kiærs videnskabelige produktion er meget omfattende, og
spænder over saa mange deler av statistikens vidtstrakte om-
raader at den ikke her kan gjennemgaaes i det enkelte. En
væsentlig del av disse undersøkelser indgaar jo som led i den
officielle statistiks publikationer. Der er nedlagt meget værdi-
fuldt stof i de forskjellige »Indledninger« som skriver sig fra
ham. Der er fremragende arbeider, hvor stoffet er sigtet paa

127

det omhyggeligste, og hvor tillike ældre materialer, indsamlet
uten videnskabelig metode, søkes korrigert for at muliggjøre
sammenligningen, mønstergyldige arbeider, grundlæggende for
fremtiden. Man ser at der er kommet en ny kraft i arbeidet.

Utenfor den officielle statistik har Kiær ogsaa levert en lang
række arbeider. Jeg skal indskrænke mig til at nævne hans
undersøkelser over indtægts- og formuesforhold og over frugt-
barhetsforhold. Nævnes bør ogsaa hans skrift i Videnskaps-
selskapet om den repræsentative undersøkelsesmetode, hvis for-
nemste talsmand han var. Den gik ut paa at tælle et utvalg
indenfor den samlede masse istedenfor at tælle den hele masse,
men dette utvalg maatte tages efter et bestemt princip. De re-
sultater som man utvandt av de utvalgte enheter som var for-
delt over det hele omraade, vilde naar utførelsen blev rigtig
utført, gi et korrekt miniatyrbillede av det hele. For en række
data vilde man være istand til at kontrollere at utvalget gav et
rigtig billede av det hele, og man hadde heri sikkerhet for at
den repræsentative tælling gav brukbare resultater for de sider
som var undersøkelsens egentlige gjenstand. Ved at anvende
denne metode paa enkelte felter, særlig i socialstatistiken, vilde
man række længer end man ellers kunde, og Kiær anvendte
ogsaa selv med held denne metode.

Anders Nicolai Kiær var født 15de september 1838. Hans
liv er, som allerede sagt, knyttet til vor statistik, idet han efter
avlagt juridisk eksamen traadte ind i tabelkontoret.

Han fratraadte sin stilling som direktør i 1913, men fort-
satte fremdeles sine videnskabelige arbeider.

Paa 80-aarsdagen blev han hyldet av de tre nordiske lands
statistikere som fremragende forsker og som foregangsmand. Og
kort før sin død fik han meddelelse om at han var tildelt Nansen-
fondets pris for fremragende statistiske arbeider.

Han hørte til Videnskapsselskapets ældste medlemmer, og
han ydet værdifulde bidrag til forhandlingene. Han deltok
flittig i møtene like til det sidste.

Trods alderen kunde han fortsætte sine studier like til den
sidste levedag. I de sidste aar var han særlig optat med et
større arbeide over frugtbarhetsforhold. Han stod ogsaa i livlig
korrespondance med venner og kolleger i og utenfor Europa,
og haddé endog planer oppe om at reise til Amerika for at
supplere sit materiale.

128

Natten til den 16de april 1919 avgik han efter et kort hjerte-
anfald ved døden i en alder av 80!/2 aar. Han døde stille og
lykkelig som han hadde levet.

I den norske statistiks historie vil Kiærs navn aldrig glemmes.
Han har med ære hævdet sin plads, og hans fædreland kan
være stolt av den gjerning han utførte. Hans liv var fyldt av
arbeidsiver, og al hans rike evne og sterke vilje var viet det
arbeide han var sat til at røgte.

Men vi mindes tillike hans elskværdige personlighet. Han
var en stilfarende mand, en beskeden mand. Streng i kravene
til sig selv, overbærende mot andre. Hans færd var præget
av retsind, og han saa altid de gode sider, og dømte med den
fineste hensynsfuldhet om personer og forhold. De som arbei-
det sammen med ham, holdt inderlig av ham for hans hjertelag
og den godhet der straalte ut fra ham. I direktør Kiær har vi
mistet ikke alene en fremragende videnskaps- og embedsmand,
men ogsaa et ædelt menneske.

Æret være hans minde!

Minnetale um dr. Kr. Kålund

halden i den hist.-filos. klasses møte den 17de oktober
av
M. HÆGSTAD.

Sellskapet vaart hev i sumar mist ein høgvyrd medlem av den
historisk-filosofiske klasse: dr. phil. Kr. Kålund, som døydde den
4. juli. Me vil i kveld minnast honom og hans arbeid med nokre ord.

Peter Erasmus Kristian Kålund var fødd i Søllested paa
Laaland den 19. august 1844. Fader hans var prest. Alt daa
Kålund vart student (1863), var hugen hans vakna til aa stu-
dera kulturlivet i gamle dagar i Norderlandi, og daa han i 1869
tok magistergraden, hadde han til emne for prøva valt » Familie-
livet paa Island i den første sagaperiode (indtil 1800)«.

I 1872 lagde han ut paa ei Islandsferd. Formaalet med
ferdi var iser aa finna att og sjaa dei staderne, som er nemnde
i dei gamle sogorne, gjera seg kjend med landslaget og stad-
namni umkring der som dei ymse hendingarne etter desse fraa-

129

segnerne hev gaatt for seg, og soleis faa greida paa um eller
korleis sogorne i desse stykki høver med tilstandet som det er
no. Det vart ei lang ferd. Han var paa Island tvo aar, men
so hev han daa ogso vitja mest alle bygder i landet. Det var
um sumrarne han ferdast i bygderne. Den andre vetteren budde
han i Hjardarholt i Myra sysla i Vestfirdingafjordungen, der
han fekk framifraa godt tilføre til aa verta kjend med islandsk
bondeliv og stell.

Utkoma av denne ferdi er det arbeidet som vel er Kålunds
hovudverk: »Bidrag til en historisk-topografisk Beskrivelse af
Island<, utgjeve i 1877—1882 av »Kommissionen for det Arna-
magnæanske Legat<,i2 band med burtimot 1200 sidor, utreidd
med litograferte kort yver kvar sysla og sume andre forvitne-
lege og upplysande illustrasjoner. Umfram det materialet som
Kålund samla inn paa Island, hev han i boki ogso nytta upp-
lysningar fraa andre kjeldor, tildeils fraa uprenta dokument.
Boki er den utførlegaste og paalitelegaste kjelda paa sitt um-
kverve, ei gullgruva for deim som granskar islandske sogor,
og lenge vil det visseleg vara, fyrr ho fær nokon vitskapleg
medtevlar. Skildringi av Nordurfjordungen (i andre bandet)
forsvara han for den filosofiske doktorgrad, som han fekk i
1879. Det antikvariske resultat av same ferdi let han prenta i
ei utgreiding »Islandske Fortidslevninger< i Aarbøger for nor-
disk Oldkyndighed, 1882.

Men ikkje mindre vigtug for den norrøne vitskap var det at
Kålund vart utnemnd til bibliotekar ved Den arnamagnæanske
handskriftsamling i Kjøpenhamn, daa det i 1883 av den danske
stat vart skipa ein serskild bibliotekarpost for denne samlingi.
Her hev han gjort eit arbeid som ikkje kann verdsetjast for høgt.
Ikkje berre det, at han hev røkt etter innhaldet i ei mengd med
pakkar, innlagde med brev, lausblad og pergamentstrimlar, skilt
ut og ordra, so alt kom paa sitt rette rom, og sett nummer og
merke paa kvar ein ting; men han hev ogso planlagt og ut-
arbeidt ein ypparleg katalog yver denne store handskriftsamlingi
med sine 2822 nummer, gjeve verdfulle upplysningar um kvart
nummer, ikkje berre um kva det inneheld, men ogso um kor
stort det er, kva tid det er ifraa, kvar det er kome fraa, og um
det er prenta eller nytta i den vitskaplege litteraturen, alt med
den umsut og grannsemd, som vitskapen i vaar tid kann krevja.
Katalogen tek upp tvo store band med 1537 sidor og hev eit

130

framifraa register; han er utgjeven av same kommissionen, som
fyrr er nemnd. Av mykje verd er og det store arbeidet Arne
Magnussons embedsskrivelser og andre offentlige aktstykker,
1916, og Arne Magnussons brevveksling med Ppormödur Torfa-
son (Torfæus), 1916. Dr. Kålund er ogso utgjevar av ei
rekkja med islandske sogor. Dei maa reknast millom dei paa-
litelegaste utgaavor me hev. Eg nemner her berre Laxdæla
saga, 1889—91, Heidarviga saga, 1904, Sturlungasaga i 2 band,
1906—1911. Ogso her hev han daa gjort eit naudsynlegt og
vigtugt arbeid. Av andre handskrifter han hev gjeve ut, er
ogso aa minnast »Den islandske lægebog< (Cod. Arnam. 4834 a)
fraa fyrstningi av 15. aarh., som han meiner »utvivlsomt . . er
nåt Island i norsk oversættelse«. — Denne boki er utgjevi 1907
av Det Kgl. Danske Vidensk. Selskab. I innleidingi til denne
utgaava er der mange upplysningar um denne greini av norrøn
litteratur. å

Fraa Kålunds hand hev me ogso forvitnelege artiklar i
ymse tidsskrift. Soleis »Skandinavische Verhåltnisse« under
»Sitte« i H. Pauls »GrundriB der Philologie<, og sume artiklar i
»Aarbøger for nordisk Oldkyndighed<, og i »Arkiv för nordisk
filologi<, som han var medredaktør av; her skreiv han sine siste
artiklar etter det eg hev lagt merke til: »Sønder Kirkebystenens
Ku<, 1918, og Nekrolog over Björn Magnisson Ölsen, 1919;
artiklarne viser at forfattaren endaa til det siste var ein mann
med si fulle aandskraft.

Det er sjølvsagt at Kålund med sin grundige kunnskap i
gamalnorsk og islandsk maal og sitt stendige og lange arbeid
med gamle handskrifter maatte verta vel kjend med den gamle
skrift. Denne sida av hans kunnskapar, utvikla gjenom eit
langt liv, er komi vitskapen til hjelp baade gjenom dei hand-
skrifter han hev utgjeve, og meir beinveges ved dei 3 store ut-
gaavor av Palæografisk Atlas, som han hev utarbeidt, og som
er utgjevne av Den Arnam. Kommission, noko paa OCarlsberg-
fondet sin kostnad. Det eine er »Dansk Afdeling<, 1903, dei
tvo andre »Oldnorsk-Islandske skriftprøver», 1905—1907, alle i
folio. Han gjev her fototyperte prøvor av bøker og brev, i den
danske »Afdeling« fraa den eldste skrifttid til umkr. 1500, i dei
norsk-islandske til 1700; med kvar prøva fylgjer tekstavtrykk
i vanleg latinsk skrift. I utførlege innleidingar gjev Kålund
verdfulle upplysningar um maal og skrift i prøvorne, og hev

131

dermed skapa eit stødigt grunnlag for ein nordisk palæografi.
Til alt dette lyt me endaa leggja at dr. Kålund var sekretær i
»Samfund til udgivelse av gammel nordisk litteratur< fraa den
dag i 1879, daa det vart skipa, til han døydde. So var han
Og fraa 1891 sekretær i »Oldskriftsafdelingen« av >»Det kgl.
nordiske Oldskriftsseiskab<. Gjenom det fyrstnemnde »Sam-
fund« — hev han, umfram dei sogor, som fyrr er nemnde,
m. a. gjeve ut ei samling av islandsk encyklopædisk litteratur
(Alfrædi islenzk), derimillom den fyrste heile tidhøvelege ut-
gaava av dei vigtuge komputistiske utgreidingar, som er kjende
ved namnet Rimbegla; den kritiske redaksjon av teksti til dette
verket tok lector N. Beckman paa seg.

Um Kålunds livssoga utanfor hans vitskaplege verksemd
veit eg ikkje mykje aa fortelja. Etter heimkoma fraa si Is-
lands-ferd var han lærar paa Metropolitanskulen i Kjøpenhamn, til
han vart bibliotekar. Fleire embætsstillingar hev han ikkje
havt. Han døydde ugift.

Av skrifterne hans fær me allstad den tokken at han var
ein smaalaaten mann. Slik var han ogso i umgjenge. Han var
jamt elskverdug og i godlag; han var aalmenn-interessert, og tala
lett og gjerne ogso um det som gjekk for seg i det offentlege
liv, baade i hans eige heimland og utanfor. Han var alltid
beinsam og hjelpsam. Og dei er ikkje snart talde dei som er
honom takk skyldige for rettleiding og upplysningar, millom.
deim ogso dei mange nordmenn, som i dei 36 aar Kålund var
bibliotekar leita etter kjeldeskrifter i den arnamagnæanske hand-
skriftsamling, mest sogogranskarar og maalgranskarar. Den som
talar er sjølv ein av deim, som er honom mykje takkskyldig.

Um den materielle paaskynad Kålund fekk hjaa det offent-
lege svara til det trugne og verdfulle arbeidet hans, torer vera
tvilsamt. Eg høyrde honom likevel aldri klaga. Og det slag
paaskynad er no ikkje den som veg mest for vitskapsmannen.
Den beste løni, den som ligg i sjølve arbeidsgleda, er det ikkje
tvil um at han fekk, og sameleis fekk han mange vitnesburder
fraa vitskapsmenn um verdet av hans arbeid. Han var medlem
av det danske vitskapssellskap. I 1899 vart han medlem av
vaart sellskap.

Me vil idag heidra hans minne.

132

Mindetale over prof. dr. Emil Fischer

holdt i den mat.-naturv. klasses møte 21de november 1919
av

H. GOLDSCHMIDT.

Den 14de juli døde vort utenlandske medlem geheimeraad
Emil Fischer, professor ved universitetet i Berlin, en av de
største organikere som nogensinde har levet. Jeg vil forsøke i
korte træk at fortælle om hans livsgjerning.

Han begyndte sin videnskabelige virksomhet i Strassburg,
som elev av Adolf v. Baeyer. Hans første arbeide, som utkom
i 1874, og som behandlet fluorescein og beslegtede stoffer,
stammer endnu fra hans lærers tankekreds. Men allerede i det
følgende aar offentliggjorde han, neppe 23 aar gammel, et ar-
beide som viste at han var en selvstændig forsker; det be-
handlet opdagelsen av en ny legemsklasse, hydrazinerne. Det
er interessant at undersøke hvorfra Fischer fik impulsen til
dette arbeide. Vi støter her for første gang paa et navn
som stadig kommer igjen ogsaa i Fischers senere utvikling, et
navn som endnu er velkjendt i Kristiania, nemlig Adolf Strecker.
Strecker utmerket sig ved en stor rikdom paa idéer, og i hans
arbeider findes derfor mange spirer som han selv ikke kom til
at utvikle, men som allikevel endnu efter hans død var virk-
somme. Saaledes var det ogsaa hans iagttagelser av svovlsyr-
lingens indvirkning paa diazoforbindelser som fristet Fischer
til at arbeide videre i denne retning, og som førte til fenyl-
hydrazinets opdagelse. Dette stofs reaktioner blev undersøkt,
analoge forbindelser blev fremstillet, og i løpet av to aar var
hele gruppens kemi gjennemarbeidet, et bevis for Fischers
umaadelige arbeidskraft. Hvor stor betydningen av denne un-
dersøkelse var, fremgaar derav, at fenylhydrazin er et stof som
organikerne nu ikke mere kan undvære. Det fandt ogsaa an-
vendelse i farveindustrien, et saa bekjendt medikament som anti-
pyrin fremstilles derav, og Fischer selv har derved skapt sig
det instrument, som satte ham istand til at utføre de arbeider
som kanske er hans skjønneste, nemlig sine arbeider over suk-
kerartene.

133

Aaret 1876 (Fischer var da sammen med sin lærer Baeyer
flyttet til Miinchen og var der Baeyers assistent) bragte en ny
opsigtvækkende opdagelse. Sammen med sin fætter Otto Fischer
offentliggjorde han en undersøkelse over rosanilin, som bragte
ganske nye oplysninger over dette stofs natur. Rosanilinsalte var
allerede dengang gjenstand for fabrikmæssig fremstilling, likeledes
farvestoffet fuksin og f.eks. rosanilinets derivater, anilinviolet,
anilinblaat og andre, men tiltrods for at flere av denne tids
mest fremragende kemikere hadde syslet dermed, var dets ke-
miske natur endnu ikke opklart. Da utkom de to Fischers ar-
beide, som snart blev efterfulgt av flere andre, og derved paa-
vistes her at rosanilingruppen avlededes av et komplicert kul-
vandstof, trifenylmetan. Det hadde ikke bare teoretisk betyd-
ning, men øvet ogsaa den største indflydelse paa farvestof-
fabrikationen.

I de følgende aar finder vi Fischer sysselsat med arbeider
som atter viser Streckers indflydelse. Det er undersøkelser over
alkaloiderne kaffein og theobromin samt over urinsyre, stoffer
som han senere kaldte purinstoffer. Strecker hadde allerede
vist at theobromin, alkaloidet i kakao, kan overføres til kaffein,
basen som findes i kaffe og the, og han hadde allerede uttalt
den mening, at disse stoffer staar i et nært forhold til urinsyren.
Fischer begyndte sine arbeider over disse substanser i Miinchen
og fortsatte dem i Erlangen, hvor han fra 1882—1885 var pro-
fessor. Han paaviste at de nævnte baser var metylderivater av
en anden, xantin, som Strecker allerede hadde formodet, dog uten
at kunne bevise det eksperimentelt. Dog var de konstitutions-
formler som han dengang opstillet, endnu ikke helt rigtige; til
dette kom han først mange aar senere. Derimot opklaret han
fuldstændig urinsyrens konstitution, som indtil denne tid hadde
været tvilsom.

At han i 1884 avbrøt disse undersøkelser, som han først
efter en lang pause gjenoptok, skyldtes vel hovedsakelig hydra-
zinerne. Allerede i sine første arbeider nævnte han at hydra-
zinerne let reagerer med aldehyder og ketoner. Idet han for-
fulgte denne gruppereaktion, kom han til resultater, hvis betyd-
ning krævet at han maatte anvende hele sin kraft til deres
bearbeidelse. For det første fandt han at visse hydrazoner,
saa kaldte han hydrazinernes indvirkningsprodukter paa alde-
hyder og ketoner, let kan overføres til indolderivater. Indol er

134

et stof som kan fremstilles av indigo, men ogsaa opstaar ved
forraadnelse av proteinstoffer, og denne sidste dannelsesmaate
viser indolernes betydning for den biologiske kemi. De første
aar Fischer tilbragte i Wiurzburg, hvorhen han i 1885 blev
kaldt som Wislicenus” efterfølger, bringer en lang række av-
handlinger om denne indolgruppes derivater, som ved hans
arbeider blev let tilgjængelig, og vort kjendskap til denne
gruppe blev i høi grad utvidet.

Men endnu vigtigere var en anden opdagelse, som han
gjorde da han prøvet fenylhydrazinets forhold til aldehyder og
ketoner. Af druesukker, hvis aldehydnatur dengang allerede
var bekjendt, fik han et produkt som han kaldte fenylglykosa-
zon, der udmerket sig ved meget karakteristiske egenskaper;
andre sukkerarter gav analoge forbindelser. Derved hadde han
et bekvemt middel til karakterisering av sukkerartene, som
selv ikke er let at gjenkjende, fordi de har vanskelig for
at krystallisere. Nu begyndte for det første et stort opryd-
ningsarbeide, idet han var istand til at prøve de mange, i
litteraturen anførte sukkerarter, om de virkelig forestiller sær-
skilte kemiske individer eller ikke. Han kunde saaledes kon-
statere at der ved begyndelsen av hans arbeider bare eksisterte
4 sukkerarter av formelen C,H,,Q,, Saakaldte hexoser. Men
netop ved hjælp av hydrazinreaktionen var han istand til at
finde nye, og snart opdaget han en femte hexose, mannosen,
hvorefter andre fulgte senere. Men det som laa ham mest
paa hjertet, var den syntetiske fremstilling av sukkerarter
gaaende ut fra forbindelser med et ringere antal kulstofatomer.
Paa denne tid fandtes allerede i litteraturen en meddelelse av
Butlerow fra 1861, at han ved behandling av trioxymetylen, et
formaldehydderivat, med kalk hadde faat et sukkerlignende
stof, metylenitan. I 1886 fremstillet Löw av formaldehyd, som
indeholder et eneste kulstofatom, ved behandling med kalkvand
en sukkerart formose, og Fischer selv fremstillet av flere glyce-
rinderivater, hvis molekyl indeholder 3 kulstofatomer, et sukker
som han kaldte akrose.

Alle disse syntetiske produkter er ikke ensartede stoffer,
men ved hjælp av hydrazinreaktionen kunde han isolere et
sukker som var ensartet, og som han kaldte x-akrose. Denne
ox akrose kunde han identificere med fruktosen, en allerede længe
kjendt sukkerart som hyppig forekommer i naturen, og som

135

f. eks. let kan fremstilles av almindelig rørsukker. Men mens
den naturlige fruktose er venstredreiende, var den syntetisk ut-
vundne, som de fleste syntetisk fremstillede produkter, optisk
inaktiv. Takket være hans rent vidunderlige eksperimenterkunst
kunde han ved en række av operationer fremstille derav den
optisk aktive venstredreiende fruktose og endelig druesukker,
glukosen, med den optiske egenskap som utmerker det naturlige
druesukker, nemlig med høiredreining. Dermed var altsaa paa-
vist at man gaaende ut fra formaldehyd, CH,0, ad kunstig vei
kan komme til vel definerte sukkerarter med den seksdobbelte
formel C,H,,0;, en proces som man antar svarer til sukker-
dannelsen i plantene, idet ved assimilationen kulsyre UO, først
forvandles til formaldehyd, som videre tjener som byggesten
for sukkerartene og stivelsen.

Men denne syntese av naturlige sukkerarter var ikke det
eneste resultat av Fischers undersøkelser over sukkergruppen.
Jeg nævnte ovenfor at der ved begyndelsen av Fischers arbeider
var kjendt fire sukkerarter av sammensætningen C;,H,,Q,s. Av
disse var to, druesukker og galaktose, saakaldte aldohexoser, to,
fruktose og sorbose, ketohexoser. Atomleiringen for de to aldo-
hexoser er den samme, og dette gjælder ogsaa for de to ketohexoser.
Hvad er nu aarsaken til at f. eks. glukose og galaktose paa den
ene side, fruktose og sorbose paa den anden side allikevel har
forskjellige fysiske og kemiske egenskaper? Allerede Van't
Hoff har uttalt at grunden til denne isomeri maa søkes i ato-
menes fordeling i rummet, at der altsaa maa foreligge det som
kaldes stereoisomeri. Efter Van't Hoff maa der alene av aldo-
hexoser eksistere ikke mindre end 16 saadanne isomere. Ved
Fischers arbeider blev ogsaa faktisk aldohexosernes antal bragt
fra 2 til 13, og for fremstillingen av de endda manglende tre
stykker er veien vist. Men nu stod Fischer foran den opgave, for
hver aldose at finde den rumformel som vedkommer den. En
saadan opgave syntes indtil denne tid at være aldeles uløselig,
men ved sin vidunderlige eksperimenterkunst forbundet med de
mest skarpsindige deduktioner klaret Fischer den, og nu er vi
istand til nøiagtig at angi for hver aldohexose hvorledes atomene
i molekylet er fordelt i rummet. Vi kjender det som kaldes
konfigurationen. Det samme er tilfældet for ketohexoserne,
for pentoserne, sukkerarter med 5 istedenfor 6 kulstofatomer.

136

Hele undersøkelsen var forøvrig en glimrende stadfæstelse paa
Van't Hoffs stereokemi.

I tilslutning til disse undersøkelser, hvis merkelige resultater
slet ikke er uttømt med det ovenfor sagte, foretok Fischer en
undersøkelse over enzymernes virkning paa sukkerartene og
deres derivater. Enzymer er stoffer som frembringes ved organis-
menes livsproces, og som ved sit nærvær har den eiendommelige
virkning at fremskynde kemiske processer. De er saadanne
stoffer som betegnes som katalysatorer. Netop i sukkerkemien
spiller enzymerne en stor rolle. Spaltningen av rørsukker til
glukose og fruktose bevirkes ved et saadant enzym, invertin;
glukosens og fruktosens forgjæring til alkohol og kulsyre
skyldes et enzymkompleks i gjæren som kaldes zymase. Fischer
har ved sine undersøkelser ikke levert noget bidrag til vort
kjendskap til enzymernes kemiske natur, men han kunde fast-
slaa enzymernes specificitet i deres virkning. For at spalte f. eks.
sukkerartene maltose og rørsukker i mere enkle sukkerarter,
fuldstændig analoge reaktioner, som bestaar i optagelse av vand,
kan man ikke benytte det samme enzym; for hver sukkerart er
et andet enzyms nærvær nødvendig. Ikke alle hexoser kan for-
gjæres ved gjærens enzymer; der maa en bestemt sterisk for-
deling av atomene i molekylet til. Selv to saa nærstaaende
substanser som høiredreiende og venstredreiende druesukker,
som ellers viser sig aldeles like i kemisk henseende, forholder
sig totalt forskjellig. Mens det høiredreiende sukker forgjæres
med lethet, er det venstredreiende aldeles uangripelig for gjæ-
rens enzymer. Fischer har nedlagt resultatet av sine under-
søkelser i den sætning, at enzym og det substrat hvis omsæt-
ning enzymet bevirker, maa passe til hinanden som nøkkel og laas.

Ffterat undersøkelsen over sukkergruppen i hovedsaken var
avsluttet, gik Fischer atter tilbake til sine arbeider om den saa-
kaldte puringruppe, hvis første del var utkommet i begyndelsen
av ottiaarene. Nu fandt han de rigtige konstitutionsformler for
xantin og dets methylsubstitutionsprodukter, theobromin, theo-
phyllin og kaffein samt for guanin, adenin og andre stoffer og
paaviste disse stoffers nære slegtskap med urinsyre. Det lyk-
kedes ham at fremstille disse stoffer syntetisk; for urinsyren
fandt han ogsaa en ny syntese. Resultatene hadde ikke bare
teoretisk betydning, de førte ogsaa til teknisk fremstilling av
kaffein og beslegtede stoffer utgaaende fra urinsyren. Som et

137

biprodukt ved disse undersøkelser kan der ogsaa nævnes frem-
stillingen av et medikament som nu nærmest er blit et hus-
middel, nemlig veronal.

Saa hadde altsaa Fischer skaffet fuldstændig klarhet over to
saa store grupper som sukkergruppen og puringruppen. Men
hans forskertrang var dermed endnu ikke tilfredsstillet. Som en
atlet som stadig søker at slaa sin egen rekord, valgte han sig
en endnu vældigere opgave, utforskningen og om mulig syntesen
av proteinstoffene, altsaa stoffer som eggehvite, kasein, lim
o.s.v. Rigtignok kunde han arbeide under de bedste betingelser.
Han var siden 1893 professor ved universitetet i Berlin som
A. W. Hofmanns efterfølger, store midler og rikelig arbeidshjælp
stod til hans raadighet, et nyt laboratorium blev bygget for ham
efter hans planer, thi den prøissiske regjering og universitets-
myndighetene var oplyste nok til at forstaa, at det ikke
nyttet at indkalde en mand som man lovet sig noget av, uten
samtidig at gi ham den bedste anledning til at vise hvad han
kunde utrette. Men allikevel syntes det en freidighet at an-
gripe eggehviteproblemet. De færreste av proteinstoffene kan
jo faaes i krystalliseret tilstand, og allerede av den grund syntes
«en bearbeidelse haabløs, thi man kan ved amorfe stoffer aldrig
avgjøre om de er ensartede eller blandinger. Men den maate
hvorpaa Fischer angrep problemet, viste at han ikke hadde
overvurderet sine evner. Det var allerede siden længe kjendt
at proteinstoffene ved behandling med syrer leverer som spalt-
ningsprodukter aminosyrer. Fischer begyndte sine arbeider med
at studere disse stoffer, og ogsaa her hadde han en god støtte
i Streckers arbeider, idet denne blandt andet hadde opfundet en
fortrinlig metode til aminosyrenes syntetiske fremstilling. Ved
Fischers arbeider over aminosyrene blev der for det første
muliggjort spaltningen av de syntetisk fremstillede syrer, som
var optisk inaktive i de optisk aktive komponenter som før
bare var fundet ved proteinstoffenes avbygning. Han skaffet
sig derved materialet til en eventuel syntese av proteinstoffer.
Videre utarbeidet han metoder til adskillelse av de enkelte syrer
fra blandinger, hvoriblandt særlig estermetoden, overføringen av
syrene til deres estere, som ved fraktionneret destillation i
vakuum forholdsvis let kunde isoleres. Og endelig studeret
han syrenes evne til indbyrdes at indgaa forbindelser, idet de
kan danne de saakaldte polypeptider. Han fandt at to mole-

138

kyler syre under vandavspaltning kunde forenes til et dipeptid,
det kunde opta et tredje molekyl under dannelsen av et tri-
peptid o. s. v. Og det behøvet ikke at være én aminosyre som
foretok denne kondensation; han kunde likesaa godt knytte for-
skjellige syrer til hverandre. Han gik saa vidt at han knyttet
atten molekyler aminosyrer sammen, saaledes at han kom til
et oktadekapeptid. Denne forbindelses navn viser stoffets
komplicerede natur, det heter nemlig:
l-leucyl-triglyeyl-l-leucyl-triglycyl-l-leucyl-oktaglyeylglyein.

Dette stof, hvis molekularvegt ikke er mindre end 1231, er
rigtignok ikke identisk med et av de naturlige proteinstoffer;
det var heller ikke at vente, thi de naturlige proteinstoffer
indeholder et stort antal av forskjellige aminosyrer, mens det
nævnte kunstprodukt bare er bygget op av to slags syrer, men
ligner ellers de naturlige i sine egenskaper og reaktioner.

Undersøkelsen av de naturlige proteinstoffer som albumin,
casein, silke, lim, hornsubstans, blev naturligvis meget lettet
ved den grundige kjendskap til aminosyrene. Proteinstoffene
blev spaltet, dels med syrer, dels med alkalier, dels ogsaa med
mavesaftens enzymer, og spaltningsproduktene blev hovedsakelig
ved hjælp av estermetoden isolert. Saa viste det sig at disse -
stoffer for det væsentlige er polypeptider, opstaaet ved kondensa-
tion av et stort antal aminosyrer. Av disse kunde Fischer i det
hele isolere 10 forskjellige. I de forskjellige proteinstoffers
molekyler skal efter Fischers mening bestemte aminosyrer i et
bestemt antal og i en bestemt rækkefølge være forenet til poly-
peptider. Saa lykkedes det at faa en forestilling om protein-
stoffenes kemiske konstitution, et resultat som ikke bare i
kemisk, men ikke mindst ogsaa i biologisk henseende er av
største betydning.

Disse undersøkelser, som Fischer fortsatte til omtrent 1910,
bragte ogsaa betydningsfulde resultater i andre henseender. Be-
skjæftigelsen med optisk aktive substanser førte til merkelige
opdagelser paa stereokemiens omraade. Særlig blev den merke-
lige overgang fra optisk aktive stoffer med bestemt dreinings-
retning til andre med den motsatte dreiningsretning, som efter
fænomenets første opdager, Walden, betegnes som >»omleiring
efter Walden<, iagttat i mange tilfælder og studeret. Videre
kom Fischer ved sine forsøk paa at fremstille polypeptider som
indeholdt aminosyren tyrosin, i berøring med ganske andre

139

grener av den organiske kemi, hvilke likeledes indtil denne tid
var litet utforsket, nemlig lavartenes syrer og garvestoffene.
Han opklarte lekkanorsyrens konstitution og fremstillet den
syntetisk, men det var særlig galeplenes garvestof tannin som
interesserte ham. Og her støter vi atter paa navnet Adolf
Strecker. Denne hadde allerede i 1852 paastaat at tannin ved
spaltning med syrer leverer druesukker ved siden av gallussyre.
Denne optræden av sukker som spaltningsprodukt blev senere
av andre forskere benegtet, men Fischer paaviste rigtigheten
av Streckers iagttagelser. Ved sine forsøk kom han til det re-
sultat, at tannin maa opfattes som pentadigalloylglukose, og han
fik ogsaa et syntetisk produkt av denne sammensætning som i
sine egenskaper lignet det naturlige tannin.

Garvestoffene var den sidste store gruppe av organiske for-
bindelser som Fischer bearbeidet. Faa maaneder før han døde,
utkom den sidste avhandling over dette emne. Men det som jeg
her har fortalt, er ikke Fischers hele livsverk. Ved siden av de
store arbeider om hele legemsgrupper har han ogsaa levert en
forbausende rikdom av enkeltundersøkelser, deriblandt synteser av
et stort antal av stoffer forekommende i naturen, særlig plante-
stoffer. Den sidste avhandling som han offentliggjorde, behandler
syntesen av et i linfrø fundet stof, linamarin. Hver eneste av
Fischers arbeider er en rik kilde for alle som sysler med orga-
nisk kemi. Thi ikke alene resultatene vækker beundring, men
ogsaa selve maaten paa hvilken disse er opnaadd. Der findes i
hans avhandlinger en fylde av nye, ofte forbausende fremgangs-
maater, som han opfandt for at naa sit maal. Den organiske
kemi skylder ham ikke alene tak for en uhyre berikelse av
systematiken, men i samme grad for en før uanet fuldkommen-
gjørelse av arbeidsmetodene.

Det er forstaaelig at en mand som Fischer utøvet en stor
tiltrækning paa den studerende ungdom. Ikke bare fra Tysk-
land, men ogsaa fra andre lande, fra England, Amerika, Japan,
strømmet elevene til laboratoriene i Wirzburg og Berlin.
Mange av hans tidligere elever indtar nu professorater, andre
har utmerket sig i tekniken, thi i andre lande hylder man ikke
den overtro, at kemistudiet ved et universitet gjør en uskikket
til en stilling i tekniken. Som foredragsholder var han ene-
staaende. Jeg husker endnu den nydelse som jeg følte naar
jeg hørte ham tale paa naturforskermøter. Særlig uforglemmelig

140

er for mig det foredrag som han i 1889 holdt paa naturforsker-
møtet i Heidelberg, da han for første gang talte om sine arbeider
over druesukkers konfiguration. Hele forsamlingen var grepet
av begeistring, da et problem hvis løsning syntes umulig, i ett
nu stod opklaret for os.

Vil man præcisere, hvilke egenskaper det var som var
grunden til Fischers storhet, den særstillig han indtok blandt
organikerne, saa er det ikke nok at tale om gjennemtrængende
intelligens, usedvanlig iagttagelsesevne, eksperimentel færdighet
og flid. Det var en særlig naadegave, saa at si noget over-
naturlig, som var tildelt ham, og som satte ham istand til altid
at angripe et problem fra den rigtige side, intuitivt at finde den
rigtige behandlingsmaate for alle de tusen stoffer som hans
arbeide frembragte. At si at han var en stor videnskapsmand,
er ikke nok; han var en kunstner i sin videnskap.

Mindetale over prof. dr. Ernst Haeckel

holdt i den mat.-naturv. klasses møte 21de november 1919
av

KRISTINE BONNEVIE.

Ernst Haeckel, utenlandsk medlem av vort Videnskapssel-
skap, døde den 8de august 1919, 85 aar gammel. Hans navn
vil i naturforskningens historie altid komme til at nævnes i første
række, og han har vel kanske mer end nogen anden naturfor-
sker bidradd til at bestemme utviklingens retning i sidste halv-
del av 19de aarhundrede. Ved sine omfangsrike arbeider, sær-
lig over lavere dyreformer, har han lagt materialet tilrette for
sin naturopfatning, og ved den dristige, og tildels hensynsløse
maate hvorpaa han har trukket konsekvensene av denne sin
opfatning ogsaa utenfor naturforskningens omraade, har han
atter og atter maattet se kampen blusse op omkring sig. Han
har virket inspirerende paa hele sin samtid, ikke bare paa sin
stadig voksende tilhængerskare, men kanske i like høi grad paa
alle dem som gjennem hans optræden blev vakt til motstand og
til nye kritiske undersøkelser.

141

Ernst Haeckel blev født den 16de februar 1834 i Potsdam.
Hans far var Regjeringsraad Karl Haeckel; hans mor var født
Sethe.

Som gut var Haeckel ivrig botaniker; han anla et stort her-
barium og var allerede under dette arbeide meget optat av det
biologiske problem, om han bare skulde opta de »gode< arter i
sit herbarium, eller om ogsaa overgangsformene, de »daarlige<
arter, skulde faa plads deri. Han løste tilslut spørsmaalet ved
at anlægge 2 herbarier, et for det større publikum med aner-
kjendt sikre arter, og et andet som var helliget for overgangs-
formene, og som kun blev fremlagt for enkelte intime venner.

Blandt bøker som har virket bestemmende paa hans utvik-
ling, nævner han selv Humboldt's og Darwin's reisebeskrivelser,
Goethe's verker, og botanikeren Schleiden's bok om plantenes
liv. — Hans plan var dengang at bli botaniker og studere i
Jena under Schleiden's ledelse.

Det gik imidlertid anderledes. Efterat han i 1852 var blit
student, paadrog Haeckel sig under en botanisk ekskursion en
heftig, ledreumatisme, som tvang ham til at bli i Berlin; og
efter et aars forløp reiste han efter farens ønske til Wirzburg
for at studere medicin. Hans stille haab var dog senere atter
at vende tilbake til botanikken, idet han som skibslæge haabet
at faa anledning til at foreta reiser til fremmede arbeidsfelter.

Wiurzburg var paa denne tid et klassisk sted for medicinske
videnskaper. Her underviste mænd som Kölliker, Leydig og
Virchow; og Gegenbaur hørte blandt den unge Haeckel's nær-
meste venner. Og endnu sterkere blev Haeckel's interesse vakt
da han i 1854 i Berlin kom under fysiologen Johannes Miiller's
inspirerende paavirkning. Han har selv senere uttalt at han
skylder Miller mer end nogen anden av sine lærere; naar han
av og til blev træt av sit arbeide, behøvet han kun at se op
paa billedet av Johannes Miller for der at hente nye kræfter.
Under sit videre studium blev han atter Virchow's elev og
assistent, og skjønt han senere kom til at staa i skarpt motsæt-
ningsforhold til denne sin lærer, har han dog altid bevaret sin
taknemlighet overfor ham, som den der fremfor nogen anden
har lagt grunden for hans cellularbiologiske anskuelser og meka-
nistiske naturbetragtning.

I 1856 laa Haeckel sammen med Kölliker og Johs. Miiller
ved Rivieraen og Messina, hvor han studerte lavere sjødyr

142

og skrev sin dissertationsavhandling »Ueber die Gewebe des
Fluszkrebses« (1857). — I 1858 tok han medicinsk embeds-
eksamen, dog uten at tænke paa at praktisere; han haabet ved
Johs. Milller's hjælp at sættes istand til rent videnskabelig løpe-
bane. Ved Milller's pludselige død blev dette haab tilintetgjort,
— og Haeckel blev nødt til at nedsætte sig som praktiserende
læge i Berlin. For at spare mest mulig tid for videnskapen
satte han imidlertid sin kontortid til kl. 5—6 om morgenen.
Han har efter eget utsagn i alt behandlet 3 patienter, og ingen
av dem avgik ved døden.

Hans far slog sig nu ogsaa tiltaals, og Ernst Haeckel fik fra
1859 anledning til fuldt ut at ofre sig for den videnskap som
allerede saa sterkt optok hans sind.

Under et ophold i Italien samlet han i dette aar materiale
for sit første store verk: »Die Radiolarien. Eine Monographie<
(1862) — med talrike beskrivelser av nye former fra en tidli-
gere næsten ukjendt dyreverden, og med 35 pragtfuldt illustrerte
plancher.

Han habiliterte sig i 1861 som privatdocent og blev i 1862
utnævnt til ekstraordinær professor i Jena. — Til dette univer-
sitet har han senere altid været knyttet.

Ved hjemkomsten fra sin reise i Italien fik Haeckel straks
høre tale om »ein ganz verriiektes Buch< som skulde være
skrevet av en englænder ved navn Darwin. Han læste boken
og blev heftig grepet av den; denne bok om »arternes oprin-
delse« vakte i Haeckel en storm av tanker. Han bygget øie-
blikkelig i sin fantasi videre paa den utviklingslære Darwin her
hadde opridset, og han viet fra nu av hele sit liv og arbeide
til dens utformning og til at skaffe den en sikker plads ikke
bare i forskernes, men ogsaa i almenhetens bevissthet.

At det vilde koste kamp, fik Haeckel straks merke. Blandt
tidens lærde blev Darwin's verk neppe engang tat alvorlig. Hvor
han vender sig hen, møter hans egen begeistring bare kjølig
avvisning og advarsler mot at befatte sig med slike fantasterier.
Kun hos Gegenbaur fandt hans tanker gjenklang; og disse to
naadde under sine samtaler frem til en fast overbevisning om
sandheten av Darwin's lære.

Allerede i 1863 holdt Haeckel paa naturforskermøtet i Stettin,
trods mange advarsler, foredrag om denne nye utviklingsteori.
Han nøiet sig her ikke med at referere Darwin's verk, men trak

143

med engang de ytterste konsekvenser av læren og stillet den
i skarp motsætning til tidens gjængse begreper: den kontinuer-
lige utvikling blev hævdet mot Cuviers katastrofelære, artenes
foranderlighet mot Linnés lære om deres konstans, og hele ut-
viklingslæren blev stillet i motsætning til skapelsesteorien. Han
forutser at læren vil møte motstand, men han er ogsaa forvisset
om at intet angrep vil kunne formaa at hemme dens seierrike
fremrykken. >»Denn der Fortschritt ist ein Naturgesetz, das
keine mensehliche Gewalt, weder Tyrannenwaffen noch Priester-
fliche jemals dauernd zu unterdricken vermögen<.
Foredraget blev møtt med haan og spot fra næsten samtlige
tilstedeværende; men Haeckel lot sig ikke skræmme, — han var
allerede ifærd med paany at samle og ordne alle de tanker som
bruste frem i ham. Han blev ved denne tid dypt nedbrutt ved
sin hustru, Anna Sethe's, pludselige død. Han betragtet i sin
voldsomme sorg ogsaa sit eget liv for avsluttet, trak sig fuld-
stændig tilbake og arbeidet dag og nat for, som han selv mente,
i dette sit sidste verk at skrive sit videnskabelige testamente.
Under disse forhold skaptes Haeckel's store fundamentale verk,
» Generelle Morphologie der Organismen<, som utkom i 1866.
Det første bind av denne bok, »Allgemeine Anatomie<, er
tilegnet Carl Gegenbaur, — det andet, » Allgemeine Entwicklungs-
geschichte<« er tilegnet Darwin, Goethe og Lamarck. Allerede
ved disse tilegnelser er verkets tendens karakteriseret, og endnu
mere blir den det ved bokens forord, hvori han redegjør for
det maal han har sat for sit arbeide. Han ser i sin tids natur-
videnskap en eiendommelig spaltning: paa den ene side viden-
skapen om den anorganiske natur, — den er i sit væsen »meka-
nisk< og »monistisk<, søker at finde de sande aarsaker for ethvert
fænomen og at forklare fænomenene som utslag av de evig
virkende naturlover. Paa denne monistiske basis stod, efter
Haeckel's opfatning, ogsaa datidens fysiologiske forskning, mens
morfologien og embryologien endnu var »vitalistisk< og »dua-
listisk<. De søkte ikke efter aarsaker, men efter fremtidsmaal;
de søkte forklaringer, ikke i naturen selv, men i ukjendte kræfter
utenfor denne. Haeckel satte sig nu som maal at bringe ogsaa
videnskapen om organismenes former og disses utvikling ind
under det monistiske synspunkt, — eller som han selv sier
»hæve den op til den monismens faste borg hvor de øvrige
naturvidenskaper allerede har fundet sit uryggelige fundament.

144

Første bind av »Generelle Morphologie< er væsentlig av ord-
nende art. Der var paa den tid endnu ikke indtraadt nogen
egentlig arbeidsdeling i den biologiske videnskap. Den enkelte
forskers arbeide omfattet vidt forskjellige sider av denne. Men
samtidig var, særlig under den intense specialforskningens periode
i 1830—60aarene, stofmængden vokset saa sterkt at det for
den enkelte neppe vilde være mulig at bevare oversigten. Der
trængtes i høi grad en specialisering inden biologien, og Haeckel
søker i sit nye verk først og fremst at bane vei for denne.
Han opdeler den biologiske videnskap i sideordnede og under-
ordnede forskningsgrener, definerer disse og søker at avgrænse
dem mot hverandre; paa samme maate gir han en oversigt ogsaa
over de forskjellige arbeidsmetoder og de synspunkter hvorunder
de forskjellige forskere er gaat til sit arbeide. Han hævder
herunder sterkt kritikkens berettigelse likeoverfor dogmatikken,
kausalitetens likeoverfor den teleologiske retning og den monistiske
naturopfatning likeoverfor den dualistiske.

Den organiske verden sees i sit forhold til den anorganiske,
organismenes første optræden diskuteres, og han slutter sig
fuldt ut til tanken om en » Urzeugung< en opstaaen av orga-
nismer fra det anorganiske stof. Som de laveste organismer.
antar han saakaldte »Monerer<, kjerneløse protoplasmaklumper
som ved en slags krystallisationsproces er opstaat i urhavet,
— sandsynligvis ikke én, men mange ganger og paa mange for-
skjellige steder. Fra saadanne Monerer har saa den organiske
verden utviklet sig i opadstigende, men indbyrdes divergerende
linjer; han inddeler organismene efter deres livsproces i tre
store riker: Protistriket, hvor syntetiske og analytiske processer
synes at holde likevegt, planteriket, hvor syntesen er over-
veiende, idet varme bindes, og dyreriket, hvor de analytiske pro-
cesser gjør sig sterkest gjældende, og hvor den derved frigjorte
varme omsættes i mekanisk arbeide. Han karakteriserer og
klassifiserer de forskjellige former hvorunder den »organiske
enhet< kan gjøre sig gjældende, — som celler, organer, organ-
komplekser (antimerer, metamerer), personer og kolonier, og viser
hvorledes disse forskjellige morfologiske enheter, enten hver for
sig eller alle tilsammen, ogsaa kan utgjøre fysiologiske enheter.
Og endelig følger et avsnit om »Promorphologie,<« læren om
organismenes grundformer, en helt ny disciplin inden natur-
videnskapen.

145

I dette første bind av »Generelle Morphologie<, som inde-
holder en rigdom av værdifulde enkeltheter, og som i væsentlig
grad har bidradd til at skape orden og oversigt inden den bio-
logiske videnskap, har Haeckel lagt sit materiale tilrette for nu
i det andet bind at kunne betragte den organiske verden i ut-
viklingslærens lys.

Han opstiller her for første gang sin berømte »biogenetiske
grundlov<, læren om at individets utvikling (ontogenien) er en
forkortet gjentagelse av hele stammens utvikling (fylogenien), —
og han fremstiller baade avstamningslærens og Darwin's »Selek-
tionslære< ikke som hypoteser, men som fuldt berettigede teo-
rier, som i de allerede dengang fremlagte kjendsgjerninger kunde
ansees tilstrækkelig bevist. Han viser hen til den tredobbelte
paralellisme mellem den palæontologiske, den ontogenetiske og
den systematiske utvikling, og han demonstrerer paa eksempler
hvordan selve artsbegrepet vakler og forviskes, eftersom stadig
flere individer trækkes ind i undersøkelsen. Det er derfor ikke
tilstrækkelig at basere artsdefinitionene paa de utviklede for-
mers egenskaper, — en »art< blir, efter Haeckel'sdefinition,
»summen av alle de slegtslinjer som under samme eksistens-
betingelser frembringer samme form<, — en artsdefinition som
meget vel stemmer overens med resultatene av vort aarhundre-
des eksperimentelle forskning. — Ethvert »system<« maa der-
for altid bli kunstig, hvis det ikke tar ogsaa stammens utvikling
med i betragtning, og Haeckel opstiller for de forskjellige dyre-
grupper detaljerte fylogenetiske »stamtrær<.

Han kommer her naturlig over paa spørsmaalet ogsaa om
menneskets avstamning; og Haeckel betænker sig ikke paa ogsaa
her at ta skridtet fuldt ut, idet han hævder at menneskene i
sidste instans har utviklet sig fra egte aper, som atter har en
lang stamtavle bak sig — og at de kun ved kvantitative, ikke ved
kvalitative karakterer skiller sig fra sine stamfrænder. Men-
nesket er, som alle andre organismer, underkastet den altom-
fattende naturlov, kausalloven.

Haeckel gaar nu i sidste avsnit av sin »Generelle Morpho-
logie< over til at belyse organismenes forhold til den hele natur
til »Kosmos< eller » Verdensaltet<, viser hvorledes biologien kun
er at betragte som en gren av den store fælles videnskap, kos-
mologien, som igjen er identisk med naturfilosofien og den natur-
lige teologi. Han forsvarer paa forhaand dette sit monistiske

146

livssyn mot beskyldningen for at være ateistisk, — han for-
negter ikke guddommen, tvertimot, han ser Guds aand og kraft
i hele naturen og i hvert eneste naturfænomen. »Vi er alle av
Guds naade,« sier han, »stenen saavel som vandet, radiolarien
saavel som grantræet, gorillaen like sikkert som keiseren av
China. <

Jeg har her i korte træk angit hovedlinjene av dette mæg-
tige verk, hvori den 82aarige Haeckel nedla sin verdensopfatning,
og hvori han ogsaa i virkeligheten har git programmet for hele
sit senere livs virke. Meget av hvad dette verk indeholder, er
indgaat i grundlaget for vor videnskabelige tænkning og er blit
almenhetens sikre eie, meget er ogsaa blit liggende ubenyttet;
men verkets grundsyn, dets hele tankebygning, har dannet ut-
gangspunktet for en av de voldsomste og mest omfattende,
men ogsaa mest virkningsfulde kampe paa videnskapens omraade.

Selve dette arbeide vakte vistnok forholdsvis liten opmerk-
somhet og har aldrig opnaadd noget andet oplag. Det ligger vel
for en væsentlig del i dets store bredde, som gjør det til en
tung og vanskelig læsning, til dels vel ogsaa i dets heftige ut-
fald mot fagvidenskapens dyrkere. Haeckel opgav dog ikke
motet, men utgav 1868 en populær fremstilling av verkets grund-
tanker i sin berømte »Natilrliche Schöpfungsgeschichte<. Han
henvendte sig denne gang ikke til fagvidenskapen, men til den
store almenhet; og denne visste at paaskjønne ham. Denne
bok er utkommet i 11 oplag og oversat til 12 forskjellige sprog,
og Haeckel var ved dens hjælp med ett slag blit en populær
personlighet.

Nu følger verk paa verk i tæt rækkefølge, op til 6 og 7
arbeider. om aaret, en produktion som varer hen imot hans sidste
leveaar. Titlene angir det vidt omspændende grundlag for hans
forskning. Han skriver, blandt meget andet, om livet i de store
havdyps slam, om siphonophorer, svamper, om meduser, koraller
og sjøstjerner og om menneskets avstamning. Flere av disse
verker, som særlig hans monografi over kalksvamper (1872) og
hans »System der Medusen<« (1879—81) og endnu mer hans
»Challenger-Reports<« (1881—89), er rene kjæmpeverker med en
rigdom av nye iagttagelser. — Men hvad han end har arbeidet
med, og hvor dypt han end har begit sig ind paa specialforsk-
ningens omraade, saa er det dog altsammen i virkeligheten at
opfatte som led i hans ene store arbeide — at kjæmpe utvik-

147

lingslæren frem til den stilling som han mente den burde ha,
ikke bare i videnskapen, men ogsaa i hvert menneskes inderste
tanker.

Av væsentlige nye bidrag til utviklingslæren maa nævnes
hans »Gastraeatheorie<, som første gang fremsættes i den oven-
for nævnte monografi over kalksvampene. Han paaviser i disse
lavtstaaende dyrs utvikling de senere saa velkjendte » Blastula--
og »Gastrula«-stadier; han viser at coelenteraterne i hele sin
utvikling ikke kommer ut over Gastrula-stadiet, mens dette som
overgangsstadium kan paavises under de høiere dyrs utvikling.
Han ser heri et uttryk for den biogenetiske grundlov og antar
en hypotetisk form «Gastraea« som fælles utgangspunkt for
de flercellede dyrs fylogenetiske utvikling.

Denne nu saa vel kjendte teori blev senere utdypet og videre
utformet i en række »Studien zur Gastraea-Theorie« (1874—77);
og en meget værdifuld fortsættelse fik Haeckel's arbeide paa
dette omraade gjennem hans elever Oscar og Richard Hertwig's
bekjendte »Coelomtheorie<« (1881), hvori de søker at klarlægge
mesodermernes og coelomets opstaaen inden de forskjelligste
dyregrupper.

Haeckel's tanker om menneskets avstamning og dets stilling
i naturen utvikles videre i hans »Anthropogenie oder Entwick-
lungsgeschichte des Menschen< (1874), et verk som fra først av
kun utkom som et beskedent litet hefte, men som i aarenes løp
i de nye oplag er vokset til et pragtverk i to bind med 80
plancher og over 500 tekstfigurer. Efter en historisk indledning
stiller han her Linné's skapelseslære og Darwin's utviklingsteori
op mot hverandre, og søker at vise hvorledes mennesket efter
sin bygning saavel som efter sin ontogenetiske utvikling hører
ind i hvirveldyrerækken. Han henviser til Tunicaterne, som
gjennem sit slegtskap med Amfioxus danner forbindelsen mellem
hvirveldyrene og de hvirvelløse dyrerækker, og mener paa denne
basis at kunne opstille menneskets stamtræ helt fra den encel-
lede organisme op til pattedyrene og indenfor disse gjennem
Monotremer og Marsupialier til Halvaper og Vestaper og endelig
til Østaperne som det sidste kjendte utviklingstrin i menneske-
slegtens fylogenetiske utvikling.

Det kan ikke overraske at Haeckel med dette arbeide — paa
en tid da spørsmaalet om menneskets avstamning var saa litet
forberedt baade paa den eksakte forsknings og paa tænkningens

148

omraade — utsatte sig for skarpe angrep. I første række blandt
hans kritikere maa nævnes Leipziger-embryologen His, som gaar
haardt i rette med Haeckel, ikke bare for hans arbeides indhold,
men ogsaa for hans hele arbeids- og fremstillingsmetode, — og
zoologene Alexander Goette og Louis Agassiz.

Haeckel svarer paa disse angrep med sit bekjendte strids-
skrift »Ziele und Wege der heutigen Entwicklungsgeschichte<
(1875), hvori han ikke bare forsvarer sit eget standpunkt, men
ogsaa skarpt kritiserer det grundsyn som danner utgangspunktet
for hans angriperes forskning.

Kampen om Haeckel's lære bryter paa naturforskermøtet i
Minchen 1877 for alvor ut i lys lue under den overordentlig
interessante strid mellem Haeckel og hans tidligere lærer Vir-
chow. Haeckel holdt paa dette møte 18de sept. et foredrag
»Die heutige Entwicklungslehre im Verhåltniss zur Gesamt-
wissenschaft<«. Han vender sig her mot de eksakte forskere
som endnu altid forlangte »beviser<« for utviklingslæren. De
biologiske videnskaper kan ikke begrundes eksakt, sier han;
man maa her la den historisk-filosofiske metode træ isteden-
for den matematisk-fysikalske. Utviklingslærens sandhet bevises
tilstrækkelig derved, at den gir en samlet og samlende løsning
av en række problemer som ellers maatte bli staaende uløste,
først og fremst spørsmaalet om menneskets avstamning; og han
betoner sterkt at dette ikke gjælder bare det menneskelige le-
geme, — ogsaa for menneskets sjæl ser han en lignende utvik-
lings række. Fundamentet for den empiriske psykologi ser han
i »Cellesjælen<, som imidlertid igjen er sammensat av de den
opbyggende Molekyl- og »Atomsjæler«. Menneskets bevissthet
og tankeliv er kun en videre utformning av atomers og mole-
kylers bevægelse, av deres gjensidige frastøtning og tiltrækning.
Denne enhet i verdensopfatning som utviklingslæren fører til,
anser Haeckel for at være av den høieste betydning, ikke bare
som grundlag for de enkelte videnskaper, men ogsaa for den
almindelige dannelse. Han forlanger at den skal faa anledning
til at gjøre sin indflydelse gjældende ogsaa i skoleundervisningen,
og haaber herved at kunne skaffe et nyt grundlag for moral-
læren, idet den praktiske filosofi og pædagogik skal søke sit
utgangspunkt, ikke i overnaturlige aapenbaringer, men i en
naturlig erkjendelse av utviklingslæren.

149

Dette Haeckel's foredrag var helt igjennem præget av en
lysende seiersbevissthet, som kanske mer end noget vakte Vir-
chow's kritik og opposition. Fire dage efter Haeckel's foredrag
holdt saa Virchow for den samme forsamling sin berømte tale
om »Die Freiheit der Wissenschaft im modernen Staat<, hvor
han i lærefrihetens interesse opfordrer til maatehold hvor det
gjælder personlige meninger og liebhaberier. Han kræver av
videnskapens dyrkere, at de skal holde sig skarpt for øie hvor
grænsen ligger mellem naturvidenskapens sikre resultater paa
den ene side og dens spekulative omraade paa den anden. Kun
for de sikre videnskabelige sandheter kan kravet om videnska-
pens fulde frihet gjøres gjældende; de skal læres og utbredes
og paa enhver maate bringes i anvendelse. Problemer derimot
skal vel gjøres til gjenstand for forskning, men ikke uten videre
for undervisning.

Til saadanne endnu uløste problemer regnet Virchow ogsaa
utviklingslæren og særlig læren om menneskets avstamning fra
aperne. Han tar ogsaa avstand fra Haeckel's lære om uravlen,
og hans cellularpsykologiske teorier opfatter han som intet andet
end spil med ord.

Til slutning advarer Virchow mot utviklingslæren paa grund
av dens religionsfiendtlige, og særlig ogsaa paa grund av dens
statsfarlige tendenser, som et vaaben i socialistenes hænder. »Ja,
meine Herren, sier han til slutning, »das mag manchem låcher-
lich erscheinen, aber es ist sehr ernst, und ich will hoffen, dass
die Deszendenztheorie fir uns nicht alle die Schrecken bringen
möge, die åhnliche Theorien wirklich im Nachbarlande ange-
richtet haben.<

Den politiske slutning paa Virchows foredrag har vel mer
end noget andet bidradd til at føre kampen om Haeckel og hans
lære fra det videnskabelige forum ut i den almene diskussion.
Saken blev drøftet og kommenteret i aviser og tidsskrifter; de
forskjellige partiorganer tok sit standpunkt for eller imot Haeckel,
videnskapsmænd fra begge leire tok livlig del i striden, og det
har sin store interesse at se hvorledes selve utviklingslæren
netop under denne heftige strid blir lutret, de store væsentlige
linjer i avstamningslæren trær tydeligere frem i dagen, mens
mange av de mindre væsentlige spekulationer som var knyttet
til den, skalles av. Oscar Schmidt mener allerede paa dette tids-
punkt at kunne konstatere at ca. 99 00 av de arbeidende z0o-

150

loger paa induktiv vei var blit overbevist om avstamningslærens
sandhet, og den bekjendte kulturhistoriker Friedrich v. Hell-
wald hævder i »Kosmos< at han anser det for helt ubetænkelig
at indføre læren i skoleundervisningen naar den kun fremstilles
som en hypotese, som ogsaa meget vel, efter hans mening,
kan bringes i samklang med den bestaaende religionsanskuelse.

Efter et aars forløp (1878) kommer Haeckel's eget indlæg
i denne strid i skriftet »Freie Wissenschaft und freie Lehre,
hvori hans kamplyst og hans glade og sikre tro paa sandhetens
seier fuldt ut gjør sig gjældende. Han begynder med at anføre
Jena-studentenes vers: »Wer die Wahrheit kennet und saget
sie nicht, der ist förwahr ein erbårmlicher Wicht<, — og hele
hans stridsskrift er en eneste hyldest til sandhetskjærlighet og
aandsfrihet; det har fundet gjenklang ut over hele verden, og
det vil til alle tider bevare sin værdi ogsaa efterat enhver mot-
stand mot utviklingslæren er død hen. Kun i de raadende
politiske kredser fandt MHaeckel intet gehør, og to aar efter
Miinchener-møtet blev det av den preussiske undervisningsminister
forbudt at omtale utviklingslæren under undervisningen i de
høiere læreanstalter; for at sikre gjennemførelsen av denne for-
ordning besluttedes snart efter helt at utelukke biologien fra
skolenes fagkreds. Senere har der saavel fra pædagogisk som
fra videnskabelig hold været ført en energisk kamp for at faa
dette forhold forandret; og Haeckel hadde ved naturforskermøtet
i Hamburg i 1901 den glæde at opleve at samtlige tilstede-
værende forskere, zoologer, botanikere, geologer, anatomer og
fysiologer, stod enige i kravet om en moderne biologisk under-
visning. Leipziger-zoologen Chun kunde som resultat av møtets
forhandlinger med tilfredshet konstatere, at selv om der var
meningsforskjel m. h. t. Darwin's selektionslære, saa var der ikke
længer nogen dissens angaaende betydningen av selve utviklings-
jæren:

Under denne kampens tid fortsætter Haeckel hele tiden ogsaa
sit rolige forskerarbeide. I 1879—81 utkom hans mægtige verk
»System der Medusen<, hvori han bl. a. for første gang paavi-
ser at meduserne omfatter to helt adskilte ordener, acraspede og
craspedote meduser, svarende til hver sin gruppe av fastsittende
polyper; og han overtok til bearbeidelse Challenger-ekspeditionens
overordentlig rike materiale av radiolarier, sifonoforer og horn-

151

svamper. Dette arbeide la sterkt beslag paa hans tid og arbeids-
kraft i tiaaret 1880—90. Men efter dets avslutning vendte han
atter tilbake til det naturfilosofiske omraade og holdt i 1892 sit
bekjendte foredrag over »Monismus als Band zwischen Religion
und Wissenschaft<, som under titelen »Glaubensbekenntnis eines
Naturforschers< oplevet fem oplag i løpet av fem maaneder. —
Efterat han saa i 1890-aarene hadde skrevet en række arbeider
over fylogenetiske emner, søkte han ved aarhundredeskiftet at
samle resultatene av sin livsopfatning i »Die Weltråtsel< (1899),
hvormed han nu for anden gang opnaadde at sætte sindene i
brand, og hvori ogsaa hans monistiske anskuelser faar sin fulde
utformning. I motsætning til metafysikkens tre centraldogmer:
Gud, Frihet og Udødelighet, opstiller han her den monistiske
religions tre guddommer: Sandhet, Godhet og Skjønhet. Kampen
for monismen er for ham en kulturkamp i ordets egentligste
forstand, og han sætter fra nu av alt ind paa at sikre dens
stilling ikke bare i almenhetens bevissthet, men ogsaa i det
officielle samfund. Et led i denne kamp er hans voldsomme
angrep mot den bestaaende statsreligion.

»Die Weltråtsel« har faat en enorm utbredelse. Bare inden-
for Tyskland er den solgt i ca. 1/2 million eksemplarer; den er
likesom »Natiirliche Schöpfungsgeschichte< oversat til 12 sprog
og skal i Japan endog være indført som lærebok i skolene.
Den vakte, som man kunde vente, ogsaa en voldsom kamp, den-
negang dog ikke saa meget mellem naturvidenskapsmænd som
mellem filosofer, teologer og politikere. Hvad der fra natur-
videnskabelig hold er fremkommet i anledning av »Die Weltråtsel«,
er for en væsentlig del avvisende dels likeoverfor dens viden-
skabelige grundlag og dels mot dens slutninger, en motstand
som fortsætter ogsaa ved hans næste store verk, »Die Lebens-
wunder<« (1904), og kanske endnu mer da han i samme aar i
»Monistenbund<« opstiller sine 30 Theser til organisation av
monismen.

For anden gang føler det tyske samfund sig truet av Haeckel's
lære. Kieler-botanikeren Johannes Reinke holdt i 1906 i det
preussiske Herrenhaus sin meget bekjendte tale mot den frem-
rykkende monisme. Efter Minchener-møtet hadde man, som
før omtalt, likeoverfor Haeckel grepet til det middel at forby
enhver omtale av utviklingslæren. Nu, ca. 380 aar senere, til-
raader Reinke at gaa den motsatte vei, at indføre den i skolens

152

undervisning, forat ungdomen i sit kjendskap til naturens kræf-
ter skulde faa det sikreste vern mot de monistiske vildfarelser.
Intet kan vel bedre end dette illustrere den seierrike avslutning
paa Haeckel's kamp for utviklingslæren.

I sit 75de aar, 1908, gir Haeckel i »Alte und neve Natur-
geschichte< et overblik over videnskapens fremrykning, og tar
her ogsaa standpunkt til de nye forskningsretninger som fra
aarhundredskiftet har gjort sig sterkt gjældende. Han forfegter
paa arvelighetsforskningens omraade de oprindelige Lamarcki-
stiske anskuelser om en »progressiv arv< av erhvervede egen-
skaper, baseret paa »bruk< og »ikke-bruk< av organene; og
han stiller sig kjølig avvisende til Weismann's kimplasmateori,
saavelsom ogsaa til de Vries's mutationsteori og den eksperi-
mentelle forskning. — Som bilag til denne avhandling har Haeckel
ogsaa git en samlet kronologisk fortegnelse over hele sin produktion.

Omtalen av Ernst Haeckel kan ikke avsluttes uten ogsaa at
berøre den kunstneriske side av hans begavelse. — Helt fra
hans første store monografi over Radiolarier finder man hans
verker utstyret med pragtfulde illustrationer, som ialfald for en
meget væsentlig del er utført av ham selv. Han vælger for
sine undersøkelser særlig de vakreste dyregrupper, radiolarier,
kalksvamper, sifonoforer, meduser; og mange av hans uttalelser
viser tydelig nok hvorledes netop skjønheten hos disse former
fængsler ham. Den spiller sin store rolle ogsaa i grundlaget
for hans monistiske trosbekjendelse, hvor »skjønhet« jo nævnes
som en av de tre guddommer. — I sorgen over sin unge hustrus
død reiser han hende (i 1864) sit mindesmerke ved at knytte
hendes navn til en pragtfuld ny meduse (Mitrocoma Annae).
Av tilegnelsen forstaar man, at det her ikke bare er det ytre
skjønhetsindtryk som er avgjørende; han ser i denne vakre
meduse et saavidt mulig fuldkomment uttryk for den naturens
guddom som han i sine verker atter og atter ses at bøie knæ for.

Qgsaa paa anden maate har Haeckel's kunstneriske interesser
og begavelse sat merker i hans produktion. I »Kunstformen
der Natur<« (1900) har han i et pragtfuldt plancheverk søkt at
gjøre organismenes formskjønhet tilgjængelig for den store
almenhet, og som motiver for det opblomstrende kunsthaandverk.
Og han har i »Wanderbilder« (1905) fremlagt et litet utvalg av
sine over 1200 akvareller, malerier og skisser, utført paa reiser
særlig i Indien, hvor han en tid opholdt sig i 1882.

153

Disse hans »fredsarbeider< staar i en særstilling inden hans
vidt omspændende produktion; likeoverfor disse er enhver kritik
forstummet, her har alle, kunstnere som forskere, git ham sin
udelte og varme tilslutning.

Til Jena har Haeckel vært knyttet under hele sit lange for-
skerliv. Aldrig har han villet motta nogen kaldelse til andre
større universiteter, og atter og atter har han i sine verker git
uttryk for sin taknemlighet mot denne by. Den har under hans
kampe altid vært ham et fristed, et aandsfrihetens centrum, som
har avgit det frugtbareste miliø for hele Haeckel's virke. —
Ved dJena-universitetets 850aarige jubilæum i 1908 har han da
ogsaa vist sin taknemlighet ved at overgi det sit netop oprettede
»Phyletiske Museum, som efter hans plan skal omfatte præpa-
rater og modeller av de forskjelligste slags som kan tjene til
belysning av avstamningslæren.

Ernst Haeckel var ikke en forsker av almindelig art, og hans
virke kan ikke maales med almindelige maal. Han staar for os
som en gigant, — hans straalende personlighet, hans aldrig hvi-
lende energi og arbeidskraft, hans utrættelige virksomhet paa
specialforskningens omraade, og ikke mindst hans seierssikre
kamplyst og hans aldrig svigtende mot, hvor det gjaldt at staa
eller falde med den idé han kjæmpet for, — alt dette har sam-
men virket til at gjøre Haeckel til en forgrundsskikkelse i det
19de aarhundredes naturvidenskap. — Det følger av hans kamp-
glade natur og av hele hans arbeidsmaate, at antallet av Haeckel's
motstandere nødvendigvis maatte vokse med økningen av hans
tilhængerskare; men selv hans bitreste motstandere vil altid
maatte erkjende den store og betydningsfulde rolle han har
spillet for utviklingen av vor tids naturerkjendelse.

Haeckel har da ogsaa hat den lykke selv at opleve at utvik-
lingslæren, til hvis tjeneste han først og fremst har helliget sit livs
arbeide, er kommet til at indta en sikker plads som en av
grundpiliene for vor naturerkjendelse.

SELSKAPETS MEDLEMMER

Videnskapsselskapetis medlemmer 1919.

Selskapets ærespræses:
Hans Majestæt Kongen.

Selskapets bestyrelse:
Præses: Prof. dr. Hj. Falk.
Vicepræses: Prof. dr. W. C. Brøgger.
Generalsekretær: Prof. dr. A. Johannessen.

I den matematisk-naturvidenskabelige klasse:
Formand: "Prof delH Bå Gran)
Viceformand: Professor J. Fr. W. Schroeter.
Sekretær: dJusterdirektør D. Isaachsen.

I den hist.-filosofiske klasse:
Formand: Prof. dr. Magnus Olsen.
Viceformand: Prof. dr. Å. Aall.
Sekretær: Docent OQ. Kolsrud.

A. Den matematisk-naturvidenskabelige klasses medlemmer.

I. Indenlandske medlemmer.

Aaser, dr. med. P. H., fhv. overlæge. 1908. VIII.

Amundsen, Roald, cand. philos. 1908. IV.

Arndtsen, A. F. 0., fhv. justerdirektør. 1859. IT. + 7/8 1919.

Birkeland, dr. philos. Richard, professor i matematik ved Norges tekniske
Høiskole, Trondhjem. 1918. I.

Bjerknes, dr. philos. Vilhelm, professor i geofysik, Bergen. 1898. II.

Bjørlykke, dr. philos. K. 0., professor i mineralogi, geologi, zoologi, Norges
Landbrukshøiskole, Aas. 1902. IV.

Bock, C. A., fhv. generalkonsul, Bruxelles. 1884. VII.

Bonnevie, dr. philos. Kristine, professor i zoologi. 1911. VI.

Borchgrevink, dr. med. O. J., overlæge. 1914. VII.

Borthen, dr. med. Lyder, læge, Trondhjem. 1900. VIII.

Brandt, dr. med. Kr. K. H., professor i medicin. 1907. VII.

Brinkmann, dr. philos. M. C. Aug., professor, Bergen. 1914. VI.

Brøgger, dr. philos. W. OC., fhv. professor i geologi og mineralogi. 1885. IV.

Bull; dr. med. Edv: I. H., fhv. overlæge: 1885. VII.

Bull, dr. med. Peter, professor i medicin. 1918. VIII.

Bødtker, dr. philos. Eyvind, professor i kemi. 1902. III.

Cranner, dr. philos. B. H., professor i botanik, Norges Landbrukshøiskole,
Rosse OLO VE

Dahl, Ove, konservator ved Universitetet. 1895. V.

Dedichen, dr. philos. Georg, overingeniør. 1902. III.

Enebo, S., astronom, Dombaas. 1914. I.

Eyde, dr. ing. Sam., minister. - 1909. IX.

Farup, dr. philos. P., fhv. professor i anorg. kemi, Trondhjem. 1908. II.

Fearnley, Thomas, skibsreder, fhv. hofjægermester. 1897. IX.

Friele, Herman, B. S., grosserer, Bergen. 1887. VI. -

Føyn, Nils Johan, underbestyrer ved det Meteorologiske Institut. 1904. II.

Gade dr. med EF GS læge. 1910) VIT.

Geelmuyden, H., fhv. professor i astronomi. 1878. I. (7 15 1920).

I For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet.
Aarstallet angir naar vedkommende er indvaigt i selskapet.
Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er medlem.

158

Geelmuyden, dr. med. H. Chr., iste-amanuensis ved Universitetet. 1902. VII.

. Gleditsch, dr. philos. Ellen, docent i radiokemi. 1917. III.
Goldschmidt, dr. philos. Heinrich, professor i kemi. 1901. III.
Goldschmidt, dr. philos. V. M., professor i mineralogi og petrografi. 1914. IV
Gran, dr. philos. H. H., professor i botanik. 1904. V.
Guldberg, dr. philos. Alf, professor i matematik. 1897. I.
Haaland, dr. med. K. M., prosektor, Bergen. 1914. VIII.
Hagem, dr. philos. Oscar, stipendiat, Bergen. 1919. V.
Hansen, dr. philos. A. M., Hvalstad. 1910. IV.

Hansen, dr. philos. B. Helland, professør, Bergen. 1908. II.
Harbitz, dr. philos. Francis, professor i medicin. 1901. VIII.
Heegård, dr. philos. Poul, professor i matematik. 1918. I.
Heiberg, Axel, fhv. konsul, Lysaker. 1897. IX.

Henrichsen, Sophus, overlærer. 1899. II.

Hesselberg, dr. philos. H. Theodor, direktør for det Meteorologiske Institut.

91%. IE
Hiortdahl, Th., fhv. professor i kemi. 1867. III.
Hjort, dr. philos. Johan, fhv. kst. fiskeridirektør, Bergen. 1898. VI.
Holm, dr. med. Harald, direktør, Asker. 1898. VIII.
Holmboe, J., professor, museumsdirektør, Bergen. 1910. V.
Holst, dr. med. Axel, professor i medicin. 1894. VIII.
Holst, dr. med. P. F., professor i medicin. 1901. VIII.
Holth, dr. med. Søren, læge. 1907. VIII.
Holtsmark, dr. philos. G., aktuar. 1909. II.
Hopstock, H., prosektor. 1910. VII.
Isaachsen, Daniel, kst. justerdirektør. 1908. II.

Isaachsen, H., professor i husdyrbruk, Norges Landbrukshøiskole, Aas.

LONG SVIE
Johannessen, dr. med. Axel, professor i medicin. 1886. VIII
Jørgensen, Eugen, kst. lektor, Bergen. 1907. V.

Kiær, dr: philos. Johan, professor i palæontologi og hist. geol. 1898. IV.

Kolderup, dr. philos. Carl Fr., professor i geologi, Bergen. 1917. IV.
Laache, dr. med. Søren Bloch, professor i medicin. 1886. VIII.
Leegaard, dr. med. Chr. B., professor i medicin. 1892. VII.
Bierdrimed EM EPSE Hoverlægen Bergen IO IOTAAVTE

Looft, dr. med. Carl, overlæge, Bergen. 1917. VIII.

Lumholtz, C., cand. theol., New York. 1886. VII.

Lynge, dr. philos. Bernt, docent i botanik. 1918. V.

Mjøen, dr. philos. J. Alfred H., kemiker. 1901. III.

Minster, Thomas, fhv. kst. bergmester. 1904. VI.

Nansen, dr. philos. Fridtjof, professor i oceanografi. 1889. IV.
Nicolaysen, dr. med. J., professor i medicin. 1910. VIIL

Nordgaard, Ole, konservator, bestyrer av den Biologiske Station, Trondhjem.

TOTSSEV
Odhner, dr. philos. Theodor, fhv. professor i zoologi. 1915. VI.
Palmstrøm, Arnfinn, ekstraord. professor i forsikringsteknik. 1899. I.
Poulsson, dr. med. Edvard, professor i medicin. 1894. VII.

Rekstad, J. B., første geolog ved Norges Geologiske Undersøkelse. 1904. IV.

159

Reusch, dr. philos. H. H., direktør for Norges Geologiske Undersøkelse.
SS IN

Riiber, dr. philos. OC. N., professor i organisk kemi, Trondhjem. 1898. III.

Ringnes, Ellef, bryggerieier. 1897. IX.

Sars, dr. philos. G. 0., fhv. professor i zoologi. 1865. VI.

Schiøtz, dr. med. Hjalmar, professor i medicin. 1892. VIII.

Schiøtz, Oscar E., professor i fysik. 1878. II.

Sehmidt-Nielsen, dr. philos. S., professor i teknisk-organisk kemi, Trond-
hjem. 1916. III.

Schreiner, dr. med. K. E., professor i medicein. 1906. VII.

Schroeter, J. Fr. W., professor i astronomi. 1898. I. |

Sebelien, Johan, professor i kemi, Norges Landbrukshøiskole, Aas. 1891. III.

Skolem, Thoralf, docent i matematik. 1918. I.

Sopp, dr. philos. O. J., direktør, Kap, Toten. 1898. V.

Stejneger, Leonard, Head OCurator of the Department of Biology, National
Museum, Washington. 1887. VI.

Størmer, Carl, professor i matematik. 1900. I.

Sæland, Sem, professor i fysik, Trondhjem. 1912. II.

Thue, A., professor i matematik. 1894. I.

Torup, dr. med. Sophus, professor i medicin. 1890. VII.

Uchermann, V. Kr., professor i medicin. 1898. VII.

Vegard, dr. philos. L., professor i fysik. 1914. II.

Vogt, J. H. L., professor i mineralogi m. m., Trondhjem. 1886. V.

Vogt, dr. med. Ragnar, professor i psykiatri. 1918. VIII.

Wille, dr. philos. N., professor i botanik. 1886. V.

Winge, dr. med. Paul E., politi- og fængselslæge. 1908. VII.

Øyen, P. A., konservator ved det Palæontologiske Museum. 1901. VI.

Sum ved utgangen av 1919: 95.

II. Utenlandske medlemmer.

Åkerman, A. R., fhv. generaldirektør, Stockholm. 1892. IV.
Appellöf, dr. J. J. A., professor, Uppsala. 1908. VI.
Arrhenius, dr. Svante, professor, Stockholm. 1901. II.
Aschan, dr. A. 0., professor, Helsingfors. 1912. III.
Barrois, Charles, professor, direktør, Lille. 1899. IV.
Beddard, dr. Frank E., prosektor, F. R. S., London. 1912. VI.
Boas, dr. J. E. V., professor, Kjøbenhavn. 1917. VI.
Bohlin, dr. Karl, professor, Stockholm. 1917. I.

Brefeld, dr. Oscar, professor, Berlin-Lichterfelde. 1901. V.
Brotherus, dr. V. F., lektor, Helsingfors. 1909. V.

Curtius, dr. T., professor, Heidelberg. 1908. III.

160

Davis, William Morris, professor, Cambridge, Mass. 1902. IV.

De Geer, dr. G., professor, Stockholm. 1917. IV.

Engler, dr. Adolf, professor, Berlin. 1902. V.

Fischer, dr. E., professor, Berlin. 19083. III. 4 147 1919.

Fredholm, dr. Ivar, professor, Stockholm. 1910. I.

Gattermann, dr. Ludwig, professor, Freiburg i. Br. 1908. III.

Geikie, Sir Archibald, chef for den Britiske Geologiske Undersøkelse, Lon-
don. 1894. IV.

v. Goebel, dr. K., professor, Minchen. 1909. V.

v. Groth, dr. P., professor, Munchen. 1908. IV.

Haeckel, dr. Ernst, professor, Jena. 1911. VI. + 98 1919.

Hale, G. E., professor, Mount Wilson Observatory, California. 1916. I.

Haller, A., professor, Paris. 1918. III.

Hammarsten, dr. Olof, fhv. professor, Uppsala. 1891. VII.

v. Hann, dr. Julius, professor, Wien. 1902. II.

Heim, dr. Albert, professor, Zurich. 1917. IV.

Hellmann, dr. Gustav, professor, Berlin. 1904. II.

Hertwig, dr. Oscar, professor, direktør for det Anatom.-biolog. Institut,
Berlin. 1907. VII.

Heubner, dr. J. O. L., professor, Loschwitz ved Dresden. 1967. VIII.

Hilbert, dr. David, professor, Göttingen. 1906. I.

Hildebrandsson, dr. H. H., fhv. professor, Uppsala. 1891. II.

Homén, dr. E. A., professor, Helsingsfors. 1904. VIII.

Iddings, Jos. Paxon, professor, Chicago. 1902. IV.

Jensen, J. L. W. V., overingeniør, Kjøbenhavn. 1917. I.

Johannsen, dr. W. L., professor, Kjøbenhavn. 1908. V.

Jordan, dr. Marie Ennemond Camille, professor, Paris. 1906. I.

Kemp, dr. J. F., professor, Columbia Univ., N. Y. 1908. IV.

Klason, dr. P., professor, Stockholm. 1918. III.

Kraepelin, dr. E., professor, Munchen. 1918. VIII.

Lacroix, dr. A., professor, direktør for den mineralogiske avdeling ved Jar-
din des Plantes, Paris. 19083. IV.

Lagerheim, dr. N. G., professor, Stockholm. 1894. V.

Lenard, dr. Ph., professor, Heidelberg. 1908. II.

Lépine, R., professor, Lyon. 1907. VIII.

Lorentz, dr. H. A., professor, Leiden. 1908. I.

Mackenzie, dr. James, London. 1911. VIII.

Manson, Sir Patrick, London. 1911. VII.

Mittag-Leffler, dr. Gösta, fhv. professor, Stockholm. 1886. I.

Moll, dr. med. Albert, Geh. Sanitåtsrat, Berlin. 1919. VIII.

Moynihan, dr. B., professor, Leeds. 1914. - VIII.

Murbeck, dr. S. S., professor, Lund. 1918. V.

Nathorst, dr. A. G., professor, intendent, Stockholm. 1892. IV.

v. Noorden, dr. C., professor, Berlin. 1909. VII.

Nordstedt, dr. C. F. Otto, professor, Lund. 1904. V.

Ostwald, dr. W., fhv. professor, Landhaus Energie, Gross-Bothen, Sachsen.
1898. III.

Painlevé, Paul, professor, membre de I'Institut, Paris. 1907. I.

161

Pearson, W. H., Manchester. 1887. V. |

Pettersson, dr. S. 0., fhv. professor, Holma, Brastad, Bohuslån. 1892. III.

Pfeffer, dr. W., professor, Leipzig. 1900. V. (ft 31/1 1920).

Picard, Charles Emile, professor, Paris. 1906. I.

Pickering, E. C., professor, Cambridge, Mass. I. + 32 1919.

Quincke, dr. Heinrich, fhv. professor, Frankfurt a. M. 1907. VIII.

Ranke, dr. Johannes, professor, Munchen. 1905. VII.

Rayleigh, John William Strutt, lord, kansler ved universitetet i Cambridge.
1908. II. 4 27 1919.

Retzius, dr. Gustaf, fhv. professor, en av de Aderton, Stockholm. 1883.
VIL. + 21/77 1919.

Rive, dr. Lucien de la, Genéve. 1898. II.

Roux, E., professor, direktør for Laboratoire de chimie biologique (Institut
Pasteur), Paris. 1907. VIII.

Rubner, dr. M., Professor, Berlin. 1914. VII.

Salomonsen, dr. OC. J., professor, Kjøbenhavn. 1909. VIII.

Schmidt, dr. Adolf, professor, Potsdam. 1904. II.

Schwarz, dr. Hermann Amandus, professor, Berlin. 1906. I.

Schwendener, dr. S., professor, Berlin. 1900. V. + 27/5 1919.

Seeliger, dr. Hugo, Ritter von, professor, Minchen, direktør for Kgl. Stern-
warte, Bogenhausen. 1907. I.

Sørensen, dr. S. P. L., professor, Kjøbenhavn. 1909. ITIL.

Thomson, J. J., professor, Cambridge. 1908. II.

Tigerstedt, dr. R., professor, Helsingfors. 1909. VII.

Topsøe, dr. H., fhv. direktør, Kjøbenhavn. 1892. III.

Tullberg, dr. T., fhv. professor, Uppsala. 1909. VI. (j 24/4 1920).

de Vries, dr. Hugo, professor, Amsterdam. 1904. V.

Walcott, C. D., Director of the U. S. Geol. Survey, Washington. 1900. VI.

v. Waldeyer-Hartz, dr. H. W. G., fhv. professor, Berlin. 1892. VII.

Warming, dr. J. E. B., professor, Kjøbenhavn. 1892. V.

Weber, dr. Max, professor, Amsterdam. 1911. VI.

Wettstein v. Westersheim, dr. Richard, professor, Wien. 1912. V.

Wien, dr. W., professor, Wiurzburg. 1914. II.

Wilson, dr. E. B., professor, New York. 1912. VI.

Winge, A. H., viceinspektør, Kjøbenhavn. 1909. VI.

Zeuthen, dr. H. G., professor, Kjøbenhavn. 1891. I. (f 9/1 1920).

Sum ved utgangen av 1919: 81.

B. Den historisk-filosofiske klasses medlemmer.

I. Indenlandske medlemmer!.

Aall, dr. philos. Anathon, professor i filosofi. 1898. II.
Aarum, dr. philos. P. T., professor i statsøkonomi og statistik. 1916. VI.
Bing, dr. philos. Just, stiftsarkivar, Bergen. 1897. II.
Bodding, P. 0., pastor, missionær, Dumka, The Santal Parganas, Britisk
Indien. 1904. III.
Brandrud, dr. theol. Andreas, professor i teologi. 1898. V.
Broch, Olaf, professor i slavisk filologi. 1896. III.
Bruinier, dr. philos. J. W., fhv. lektor i tysk, Oberlehrer, Anklam.
1900. IV.
Brun, Joh. Lyder, professor i teologi. 1898. V.
Brøgger, dr. philos. A. W., professor i arkæologi. 1914. I.
Bugge, dr. philos. Alexander, fhv. professor i historie, Kviteseid. 1898. I.
Bugge, dr. theol. Chr. A., fhv. kst. fængselsprest. 1897. V.
Bull, dr. philos. Edv., professor i historie. 1914. I.
Bødtker, dr. philos. A. F. Trampe, professor i engelsk filologi. 1908. III.
Bøgh, dr. philos. Johan, museumsdirektør, Bergen. 19183. II.
Collett, Alf, ekspeditionschef. 19083. I. 7 12/6 1919.
Collin, Chr., professor i litteraturhistorie. 1897. II.
Daae, I. M., fhv. tolddirektør. 1894. III.
Dahle, L., Missionsselskapets sekretær, Stavanger. 1889. III.
Eitrem, dr. philos. S., professor i klassisk filologi. 1904. III.
Falk, dr. philos. Hjalmar, professor i germansk filologi. 1892. IV.
Fett, dr. philos. H. P., riksantikvar. 1916. II.
Gjelsvik, dr. jur. N., professor i retsvidenskap. 1900. VI.
Gjessing, G. A., fhv. rektor, Lysaker pr. Kristiania. 1877. IV.
Gran, Gerhard, fhv. professor i nordisk litteraturhistorie. 1901. II.
Hagerup, dr. jur. & philos. G. F., minister, Stockholm. 1886. VI.
Hambro, Edv. I., høiesteretsassessor. 19083. VI.
Hægstad, K. Marius, professor i nordisk sprogvidenskap. 1901. IV.
Ihlen, dr. theol. Christian, professor i teologi. 1919. V.
Johnsen, dr. philos. Oscar Alb., professor i historie. 1907. I.
Jæger, dr. philos. Oscar, professor i statsøkonomi og statistik. 1901. VI.
Kiær, A. N., fhv. direktør for det Statistiske Centralbyraa. 1870. VI.
T 16/4 1919.
Kjær, A., førstebibliotekar. 1908. IV.
Koht, dr. philos. H., professor i historie. 1908. I.
Kolsrud, O., docent i kirkehistorie. 1914. V.
Konow, dr. philos. Sten, ekstraord. professor i indisk sprog og historie.
1894. III.

I For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet.
Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet.
Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er medlem.

163

Kristensen, dr. philos. W. Brede, professor i religionshistorie, Leiden.
SOS

Larsen, dr. philos. Amund B., adjunkt, Nordstrand pr. Kristiania. 1892. IV.

Lie, dr. jur. Mikael S. H., professor i restvidenskap. 1917. VI.

Liestøl, dr. philos. K., professor i norsk folkemindevidenskap. 1916. II.

Løchen, dr. philos. Arne, professor i filosofi. 1898. II.

Løseth, dr. philos. O. E., professor i romansk filologi. 1892. III.

Marstrander, Carl, professor i keltiske sprog. 1911. III.

Michelet, dr. theol. Simon Temstrup, professor i teologi. 1896. V.

Morgenstierne, dr. jur. Bredo von Munthe af, professor i retsvidenskap etc.
1888. IV.

Motzfeldt, dr. jur. U. A., byretsassessor. 1919. VL

Mowinckel, dr. theol. Sigmund, docent i teologi. 1918. V.,

Nielsen, dr. philos. Konrad, professor i finsk-ugriske sprog. 1904: III.

Odland, dr. theol. Sigurd, fhv. professor i teologi. 1892. V.

Olsen, dr. philos. Magnus, professor i oldnorsk og islandsk sprog og litte-
ratur. 1904. IV.

Ording, dr. theol. J., professor i teologi. 1912. V.

Paasche, dr. philos. J. Fredrik, docent i tysk litteraturhistorie. 1917. II.

Parr, dr. philos. Thomas, lektor, Bergen. 1917. II.

Petersen, cand. mag. Th., konservator, Trondhjem. 1917. I.

Pettersen, Hjalmar M., førstebibliotekar. 1908. II.

Platou, dr. jur. O. L. S., professor i retsvidenskap. 1879. IV.

Qvigstad, Just Knud, rektor, Tromsø. 1888. III.

Rygg, N., kst. direktør for det Statistiske Centralbyraa. 1914. VI.

Ræder, dr. philos. A., kst. rektor. 1892. I.

Ræstad, dr. jur. AÅ., universitetsstipendiat i folkeret og handelspolitik.
SONG VI.

Scheel, dr. jur. Herman, høiesteretsassessor. 1898. VI.

Schencke, dr. philos. Wilhelm, professor i religionshistorie. 1910. II.

Schjøtt, P. O., fhv. professor i græsk filologi. 1867. III.

Schnitler, C. W., universitetslærer i kunsthistorie. 1915. II.

Seip, dr. philos. D. A., professor i nordisk sprogvidenskap. 1916. IV.

Seippel, Alexander, professor i semitiske sprog. 1897. III.

Shetelig, dr. philos. Haakon, professor, Bergen. 1911. I.

Skeie, dr. jur. Jon, professor i retsvidenskap. 1910. VI.

Solberg, dr. philos. O., professor i etnografi. 1915. I.

Stang, dr. jur. Fr., professor i retsvidenskap. 1900. VI.

Stenersen, dr. philos. L. B., fhv. professor i klassisk filolegi. 1876. III.

Storm, Johan F. B., LL. D., fhv. professor i romansk filologi. 1872. IV.

Taranger, dr. jur. Absalon, LL. D., professor i retsvidenskap. 1892. VI.

Thiis, J., direktør for Statens Kunstmuseum. 1914. II.

Western, dr. philos. A., rektor, Fredrikstad. 1894. IV.

Østbye, P. N., rektor, Drammen. 1892. I.

Sum ved utgangen av 1919: 783.

164

II. Utenlandske medlemmer.

v. Amira, dr. Karl, professor, Munchen. 1896. VI.

Anderson, dr. Joseph, museumsdirektør, Edinburgh. 1901. I.

Birket-Smith, dr. Sophus, fhv. overbibliotekar, Kjøbenhavn. 1898. II.
+ 1/10 1919.

Brandes, dr. Georg, professor, Kjøbenhavn. 1910. II.

Brugmann, dr. Karl, professor, Leipzig. 1910. III. + 296 1919.

Buhl, dr. Frantz, professor, Kjøbenhavn. 1908. V.

Cederschiöld, dr. Gustaf, fhv. professor, Lund. 1904. IV.

Cumont, dr. Franz, professor, Bruxelles. 1918. II.

Danielsson, dr. O. A., fhv. professor, Uppsala. 1898. III.

Delitzsch, dr. Friedrich, professor, Berlin. 1908. III.

Descamps, Edouard E. F., professor, senator, Louvain. 1902. VI.

v. Diels, dr. Herm., professor, Berlin. 1912. III.

Dörpfeld, dr. Wilh., professor, Berlin-Friedenau. 1899. I.

Erslev, dr. Kristian, riksarkivar, Kjøbenhavn. 1898. I.

Gertz, dr. M. Cl1., professor, Kjøbenhavn. 1898. III.

Harnack, dr. Adolf, professor, generaldirector, Berlin. 1911. V.

Heiberg, dr. J. L., professor, Kjøbenhavn. 1912. III.

Hjårne, dr. Harald, professor, en av de Aderton, Uppsala. 1896. I.

Høffding, dr. H., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1916. II.

Jagic, dr. Vatroslav, fhv. professor, Wien. 1901. III.

Johansson, dr. K. F., professor, Uppsala. 1914. III.

Jönsson, dr. Finnur, professor, Kjøbenhavn. 1901. IV.

Kålund, dr. Kr., bibliotekar, Kjøbenhavn. 1899. IV. +& 4/7 1919.

Katienbusch, dr. Ferdinand, professor, Halle a. d. S. 1903. V.

Kermode, Philip M. OC., Advocate, Glen Aldyn, Ramsey, Isle of Man.
1900. I.

Kock, dr. Axel, fhv. professor, Lund. 1901. IV.

Krohn, dr. Kaarle, professor, Helsingfors. 1910. II.

Lidén, dr. Evald, professor, Göteborg. 1919. III.

Liuders, dr. H., professor, Berlin. 1914. III.

Mayer, dr. Ernst, professor, Wirzburg. 1906. VI.

Meillet, dr. A., professor, Paris. 1918. III.

Montelius, dr. O., fhv. riksantikvar, en av de Aderton, Stockholm. 1887. I.

Miller, dr. Sophus, museumsdirektør, Kjøbenhavn. 1896. I.

Naville, Edouard, professor, Genéve. 1896. III.

Noreen, dr. Adolf, fhv. professor, en av de Aderton, Uppsala. 1896. IV.

Ölsen, dr. Björn Magnusson, fhv. professor, Reykjavik. 1902. IV. + 16/11 1919.

Pappenheim, dr. Max, professor, Kiel. 1902. VI.

Pedersen, dr. Holger, professor, Kjøbenhavn. 1904. III.

Persson, dr. Per, professor, Uppsala. 1919. III.

Pirenne, dr. Henri, professor, Gent. 1917. I.

Schåfer, dr. Dietrich, professor, Berlin. 1894. I.

Scharling, dr. Henrik, professor, Kjøbenhavn. 1894. V. (ft 6/6 1920).

165

Schuchardt, dr. Hugo, fhv. professor, Graz. 1912. III.

Schick, dr. Hugo, fhv. professor, Uppsala. 1901. II.

Schuppe, dr. Wilhelm, professor, Greifswald. 1901. II.

Setålå, E. N., professor, Helsingfors. 1908. III.

Sievers, dr. Ed., professor, Leipzig. 1887. IV.

Steenstrup, dr. Johannes, fhv. professor, Kjøbenhavn. 1896. I.

von den Steinen, dr. Karl, professor, Berlin. 1904. I.

Söderhjelm, dr. W., professor, Helsingfors. 1914. II.

Söderwall, dr. K. F., fhv. professor, en av de: Aderton, Lund. 1904. IV.
Tegnér, dr. Esaias, fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1891. III.
Thomsen, dr. Vilh., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1887. III.

Vinogradov, Pavel Gavrilovitsch, professor, Oxford. 1898. VI.

v. Wilamowitz-Moellendorff, dr. Ulrich, professor, Berlin. 1909. III.
Wimmer, dr. Ludvig, fhv. professor, Kjøbenhavn. 1887. IV. (+ 29/4 1920).

Sum ved utgangen av 1919: 52.

Fordelingen av selskapets medlemmer inden begge klassers
forskjellige grupper (se Statutenes $ 3) var den 3ite december
1919 følgende:

EJ NG '0GUTLAM "dn10 'QIA9UUOG "ULI "198.5ø19 *TYEPJHOIH *PAVSOA "uep£nu[ear)
: 9J9JØJPIO SaUuaddnag
y SG 8 6 6 GI Or OL OL "STELL
er o8uMm 'M 'd ER se EE
180A "Y
UuuvUuI2YDN
ZJØDS 'H
Uuoss[nNoOd
UAS£v[ODIN
14007
ovI Ad 'H
pavudoary
oYyDrERT
UuassaUuurYoP uoLø
uHOH 190A 'P uorAQ9S
ISIOH 'd yosnoy UEs paRdoA any
&D 1SI0H 'V PRISA | -TOLNIPIULYDS pur[eg JOULIØYS
= u[OH dn.10,L Jodoufas OLEM UOSUEBN JOY ZJØLYDS 'O WO[OYS
z1Q.8H JOUlDIYDS SILS ddog du.19p[0Y ugøfly[ | uAsYDrES] "I 191901Y29
pue[ee zI1[OYUIW] J0UYpQO odugrT Jæry "yop I epJIOI yaLUISY [OH WØLSULJ
nug 'd | uesypers] 'H pABL3pION uesueSaØøp | UOSULH NN 'V IPIULYIS 3.10q19SS9H par5990H
tung 'H I 4 y20]sdop JOJSUNN g0qui[oH IPIUYDS -p[0D 'H USS YDIIUOJT g10q4p105
soudury 1puvag uep£nur 1a0(H weSeH | -PIOO W 'A Y2SIIPALO UuEesutH (0361 4) uap
gaeqeH 'V ueyn10G | -[999 YD 'H o[PLL I UueIg 'H | 1983ø19 0' M dnaejI pue[eH 'g | -£nupeen 'H
A£9pu1e9j | AULAQIBYDIOG open UUBUYULIG EG ov sølg udYDIPEG UuAØI ogaur
ap£g JoSsBV y009 Pra9UUOG JOUUBI) UaspUnNury 10x1pPØ9 4 souolg pue[pyIg
"T9deysuap[A *
UWO0U0HØ ; "180[0ISÄ] 18 4 Rued 3 FE '180[0109J9W 'TWLOUOIJSE
«ypead — UPIPIN «glenn narny 180[007, UL)OG EN 180[094 UdMY 30! sjef SEN
30 9ysIUYe 80]8I0 UT

yr] oddnag | HA addna9

TIA 9ddnig

TA 9ddnag

'A 9ddnao

*AT 9ddnao

'11] 9ddnay

'1[ oddnig

(001 [CI[LUITSYLUI) JOWwWd[paLU DYSJIOU SJSSPJN afaqeysuapinInRU-YSEWDJEU ud

'J oddnag

167

*A 9ddna3 I 49p90SJ9A0

JoepLUUSyLW GIGT LAVA (1 GS LIGE 10] »JSIS40AQ< 98) LIG] SJALU 'G AU SUIUJN[SOG SOSSEPP 'PIAUNJBU-JBUI UGP AU O5[Øp WOS

GI 9 S GI LIL 6 or GL SIL
UWIIYSIIJS9 M
"A UT9JSJ9 AM (0361 +)
UASUOUIOJLS FUTUde M uoynaz
xnoY solIA op 1810YIEN U9LM 1931/0085 'A
ayoume (036 T-L)I9JJ9Id XIOIOU'] UosuWoy[, ZIBMYDS
USpIOON 'A 28urM 'H UOSIBIJ duroy oøsdo IPUIYDS pIBDIF
ueyU OJ UOSTLM 1P9ISPION sØUuIppI UISUDIØS oa BI OP QA9JUILd
HON z118H 1949 M 409QINJI ul9H UOSS:191 9 7JU9AO'J 19JJJEJ- STN INN
UOSUBNI | -J0£9P[LAM *A 190018 AM utroyIe De] UJOIH) 'A PIEMISO pavuo] uepioP
orZzUuEYDEN 1P9ISIOSLL, (0361 +) UuesuurYoPr epp[an UOSLIY | UOS UDgSUuAf
ourde'] JouqnY FJ0qIINL [94905 'A 1905 9 JepeH | -SspuerIqapIIH 149QIIH
utjadavry oyuey svog J9|8Uun SEG UUBULINN LLH uuvul[PH aItH
uguop SIM IOH paeppag sn190Y)0IG SIOJJ8G snn an) Uuutp| 'A uJOUYPSLA
JouqnoH | U9YSIRUUWUPH jJopaddyv p[PJoIGgq UBULION Uutyppsy snIugYLIV unYog
OF 18) 'WISYBN | GI [89 WISYLN | 8 [89 UUSYLN | OF [89 WISYALN | GI [89 ULISYLN | GI [89 WISYLN | GI [89 "WISYLN | GI [8] UISYLN | G I 189 UTSYLN
"TOdLYSUSPIA : "1YBIF09G 15 : E
*"UOXØ-1YYEAÅ "UDIPAN od POE '1801007, 'y[ULJOG YSISÅJ '1.80[093 "TUDM ee Å Mee
560 ogsmsen onue "1RUV Sosun Oo YISÅT UB JO WIEN

'x] oddnag |'TIfaA oddnao | "yra eddnan | "TA 9ddnan 'A addnio *AT 9ddnag | "pf 9dduig '1[ 9dduig 'I oddnaig

(00T eppeunrsyeu) JEWLUS|paw YSPUEJUAIN SASSEP AÖNaqeYSuapiAJnNEU-YSNEWajEL USg

168

J9FUuBIR, 1919 YDIN ye faddreg [ev UuosuYyoP
:0J0JØJPAO Souaddunin
GT 6 or TI Ken OT 'SILL
J9FUuRIe SIL
Fueys UISIOUIIS JopUY?S
JED [eddrag 940UQYDS
[99409 1nølyos UuasI919d
peISTY pes3nd 118
33£4 U.19989 M UAS[QIN 'M aYPSEEd o£q1s8ø
noreId gurp1Q ULIOIS JopUuenSIeN U9YDØT 319105
IPI9FZJ0ON PUtTPO dreg YJESØT [ØYSOrT 311/999YS
QUITO SUAFION [9HDUIMOJ UaSIQ MOUOM U9SUNYSIIY JopæY
orT H NW 19]9 UDI U9SILI UIO I UuvIA 'Y UdS1019d
195æp pnisjoy sJæly 'V 9142 194 1404
o01quIeH UueIu peysdeH vr d UL[OD Uuesuyop
dn198eH o88ng 'V '1Y0 Furssofln | J9x)pøg odue 'V u8øg nog 4
xrAs[aln unig "I pr EN Å YD0IG dulg ogøng 'V
unIev puIpuevIGg Jorumag surppog Hev 1083ø19 'M 'V

"Jadeysuapta
o[e100S 30 ArIOJSIY
-s101 'suepnidstnp

*IA 9ddnig

*QIIOJSIY
-a4ID[ 90 190109,

*'A 9dduy

'80ads aysuerulan

*AT addnay

*g01ds os
-UBUIIOS Op UTRFBJpun
Jodeysuep[a301dg

'I1] 9ddniy

'Q1IOJSTY
-4suny 30 -IneIeyl
”suoraner osoA

TI] oddnay

(08 [G8UISJEUI) JAWLWUA|PaW AYSJOU SASSEN AYSIJOSO|N-XSL.IOJSIY UAG

*yea30uja 30
18010918 'BOJSIH

'I addnag

E (0361 4) ToUUrM
an I8M4J9PQ0S
AOPBIFOULA SJ9AVIS

utayuaddeg (0361 +) Suraeyog U99J0N

JO£RN yasnquaeney Y20M

sduieosag YoRUIeH UOSSUuoP JINUULA

BIIUIV 'A ung PIOIY?s1e8pPAD

JJA0pUua[[PON
-ZY1IMOWB[TM 'A
U9SUWOYyL
19UP9L,

212199
1paR2YyonYIE
UOSSIAJ
uasIapad
IN
91PRN
sJOpNT

USprI
UOSSUurYOP
2180p

Saoq1oH "I P
71105

SJOIG 'A
YDSZIAA
UOSS[AIULJ

'0G [eYRUISYEN

un[ofy19P09
oddnyog
YNYIS
UYOIY
SumpyøH
1uouny
SopUuBIGg

GI E[EUISYEN

FT STELL

UAUulgyg UAP UOA
dn.su9915
JOJBYIS
auuadId

JO [NN

snr [9JUOJ
apoua y
ourelH
AQ9JSIH
PIeJdIocq
UOSIOpPUV

'GI [8Y[RUUSYLN

GI [8H[BUIISYLN
"T9deysuapta
9[EIDOS 30 oIIOJSIY
-sJeT 'Suepnadsunp

'TA eddnay

6 Feyeursyen

"OF [PHPEUISYEN

'BLIOJSTY

-oa] 30 180091, 'Boads oysuruIeL

A eddnay *AT 9ddnay

"801ds oxs

-UBWIOFH Op UDd.SLJIPpUN
Jodeysuapra301dg

*11] oddnag

*9I1OJSIY
-J8unY 390 -MmqeI9NIT
suordnar "YOSoLH

'1[ 9addnag

(G2 [8J[BUWISYRUN) JEWLUD|paw AYSPULJUIIN SASSEP AYSIJOSOJJ-YSIIOJSIY UA

*ye130u)o 50
180]0&IL 'OOISIH

'T oddnay

170

Dødsfald i 1919.

Ölsen, Björn Magnusson, fhv. professor i islandsk filologi og kulturhistorie
ved Islands Universitet, Reykjavik. Utenlandsk medlem av klasse II,
gruppe 4. Indvalgt 1902. + 16de januar.

Pickering, Edward Charles, professor i astronomi og direktør for Harvard
College Observatory, Cambridge, Mass. Utenlandsk medlem av klasse I,
gruppe 1. Indvalgt 1913. + 8dje februar.

Kiær, Anders Nicolai, fhv. direktør for det Statistiske Centralbyraa. Inden-
landsk medlem av klasse II, gruppe 6. Indvalgt 1870. + 16de april.

Schwendener, Simon, fhv. professor i botanik ved universitetet i Berlin.
Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 5. Indvalgt 1900. + 27de mai.

Collett, Alf, ekspeditionschef i Forsvarsdepartementet, historiker. Inden-
landsk medlem av klasse II, gruppe 1. Indvalgt 1908. 7 12te juni.

Brugmann, Karl Friedrich Christian, professor i indogermansk sprog-
videnskap ved universitetet i Leipzig. Utenlandsk medlem av klasse II,
gruppe 3. Indvalgt 1910. 7 29de juni.

Rayleigh, John William Strutt, kansler ved universitetet i Cambridge,
fysiker. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 2. Indvalgt 1908.
T 2den juli.

Kålund, Peter Erasmus Kristian, bibliotekar ved den Arnamagnæanske
Haandskriftsamling i Kjøbenhavn. Utenlandsk medlem av klasse II,
gruppe 4. Indvalgt 1899. 7 4de juli.

Fischer, Emil, professor i kemi ved universitetet i Berlin. Utenlandsk
medlem av klasse I, gruppe 3. Indvalgt 1903. 7 14de juli.

Retzius, Magnus Gustaf, fhv. professor i anatomi ved Kungl. Karolinska
mediko-kirurgiska institutet i Stockholm. Utenlandsk medlem av klasse I,
gruppe 7. Indvalgt 1883. + 21de juli.

Arndtsen, Adam Fredrik Oluf, fhv. kst. justerdirektør, fysiker. Inden-
landsk medlem av klasse I, gruppe 2. Indvalgt 1859. 7de august.

Haeckel, Ernst, fhv. professor i zoologi ved universitetet i Jena. Uten-
landsk medlem av klasse I, gruppe 6. Indvalgt 1911. T Sde august.

Birket-Smith, Sophus Laurits Henrik Christian Julius, fhv. overbiblio-
tekar ved Universitetsbiblioteket i Kjøbenhavn, litteraturhistoriker. Uten-
landsk medlem av klasse II, gruppe 2. Indvalgt 1898. + iste oktober.

mEVEKST TIL SEESKAPETS
BIBLIOTEK

Tilvekst til selskapets bibliotek i 1919.
(Ved selskapets bibliotekar).

A. Fra offentlige institutioner.

1. Norske.
Aas.

Norges Landbrukshøiskole.
Beretning om Norges Landbrukshøiskoles virksomhet i budget-
aaret fra iste juli 1917 til 30te juni 1918. Kr.a 1919. 8.
Beretning, 18de, fra foringsforsøkene. Ved H. Isaachsen.
Krapmi919.8:

Bergen.
Bergens offentlige Bibliotek.

Aarsberetning 1917/18. Bergen 1918. 8.
Bergens Museum.

Aarbok. Naturvidenskabelig række. 1916—1917. H. 2. 1917—
1918. H.1. Historisk-antikvarisk række. 1917—1918. H. 38. Bergen
TS

Aarsberetning for 1918—1919. Bergen 1919. 8.

G. O. Sars. An Account of the Orustacea of Norway. Vol. VII.
Parts 1. 2. Bergen 1919. 4.

Fiskeridirektøren.

Aarsberetning vedkommende Norges fiskerier for 1918. H.1.2.
1O10MEE EA Bersena9d0N 8.

Selskapet for de Norske Fiskeriers Fremme.

Aarsberetning. 1918/1919. Bergen 1919. S.

Fiskeritidende, Norsk. Aarg. 37. H. 12. Aarg. 38. H. 1—12.
Bergen 1918—19. S8.

Horten.
Sjømilitære Samfund.
Tidsskrift, Norsk, for sjøvæsen. Aarg. 36. H. 6. Aarg 37. H.
ES 60PFortenpl9NS 10.8:

174

Kristiania.
Finans- og Tolddepartementet.

Oversigt over kongeriket Norges statsindtægter og statsutgifter
budgetterminen 1917—1918. Kr.a 1919. 4.

Anhang til Oversigt over kongeriket Norges statsregnskap for bud-
getterminen 1917—1918. Kr.a 1919. 4.

Landbruksdirektøren.

Aarsberetning angaaende de offentlige foranstaltninger til land-
brukets fremme i aaret 1917. II. III. 1918. Tillegg til Landbruks-
direktørens årsberetning 1918. Statens meieriforsøk. Beretning No.8.9.
Kravuge1919N 18.

Kirkedepartementet.

Arkiv för nordisk filologi. Bd. 34. Lund 1918. 38.

Bergenhusiske Regiment i Krigen mod Sverige 1813—1814 av H. J-
Barstad. Kr.a 1918. 8.

Riksarkivet.

Geistlig Edsprotokol ved S. H. Finne-Grønn. Kr.a 1918. 8.

Statholderskabets Extraktprotokol. 1662—1669. Bd. 2. H. 2.
Kra d91408:

Redaktionen.

Edda. Nordisk tidsskrift for litteraturforskning. 1918. H.38. 4.
VO EG Å Gå I MSI, å

St. Hallvard. Tidsskrift for Oslos og Kristianias historie. Bd.4.
ES TKrar gne:

Den norske historiske Kildeskriftkommission.

Olai Skulerud. OCatalogue of Norse Manuscripts in Edinburgh,
Dublin and Manchester. Kr.a 1919. 8.

Norges Indskrifter med de ældre Runer. Bd. 3. H.?. Vea
Magnus Olsen. Kr.a 1919. 4.

Det Norske Skogselskap.
Tidsskrift for skogbruk. Aarg. 27. H. 16. 9—10/ Kra 9199e

Stavanger.

Stavanger Museum.
Aarshefte for 1917. Aarg. 28. Stavanger 1918. 8.

Trondhjem.

Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab.
Aarsberetning for 1917. Trondhjem 1918. 8.
Skrifter. 41916. H. 2 Trondhjem1914% 8:

Trondhjems Tekniske Mellemskole.
Aarsberetning 1917—18. Trondhjem 1918. 8.

2. Utenlandske.
Aix.
Bibliothéque de Université.
Annales de la Faculté de droit. T. VI. No. 3. 4. T. VII. No.1.2.
Paris, Marseille 1912—14. 8.
—»—- Nouvelle Série. No. 1. 2. Marseille 1918. 8.
Annales de la Faculté des lettres. T. VI. No. 3. 4. T. VII. No.

1—4. T. VIII. No 134. TT IX. No: je TAPXENO Bars
Marseille 1912—15. S.

Askov.
Askov Folkehøiskole.
Askov Lærlinge. Aarsskrift for 1918. København 1919. 8.

Augsburg.
Naturwissenschaftlicher Verein fir Schwaben und Neuburg (fråher
Nat.-hist. Verein in Augsburg).
Bericht 42. Augsburg 1919. S8.

Barcelona.
Junta de Ciéncies Naturals de Barcelona.
Publicacions 1918. Serie zoologica. IV. Vol. II. Serie zoolo-
gica. No. 8. Barcelona. 8.
Amur: 917 0P: 182 Barcelona 19104 8:

Batavia.

Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen.

Tijdschrift voor indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel LVII.
Afl. 5. 6. Deel LVII. Afi. 1—6. Deel LIX. Afl. 1. Batavia, '”sHage.
UNG 198:

Verslag, OQudheidkundig, 1916—1919. Batavia, 's Hage 1916—19. 8.

Rapporten, Qudheidkundig. 1915. II Deel. Weltevreden, s'Graven-
hage 1918. 8.

Verhandelingen. Deel LXI. Stuk 5. 6. Batavia, 'SHage 1916,
Weltevreden, 'sHage 1917. 8.

Gids vor den Bezoeker van de Schatkamer. Batavia 1917. S.

Statuten en Reglement. Batavia 1918. 8.

Iets over OQud-Batavia door P. de Roo de La Faille. Populair-
Wetenschappelijke Serie No. 1. Batavia. 8. -

Notulen. Deel LII. 1914. Deel LIT. 1915. Afl. 1. 2. 4. Deel LIV.
ILD å IDEEN LE NE IDEEGLAVIR ENE Deal JENIIL SØK JG SR
Batavia, 'SGravenhage 1916--18, Weltevreden, s'Gravenhage 1916—19. 8.
Koninklijke Natuurkundige Vereeniging.

Het Idjen-Hoogland. Monografie V. Het Klimaat van den
Idjen, door C. Braak Batavia, Weltevreden. S.

176

Berlin.
Gesellschaft får Erdkunde.
Zeitschrift 1919. No. 3—10. Berlin 1919. 8.
Zentralbureau der internationalen Erdmessung.
Bericht. 1918. Berlin 1919. 8.
Gesellschaft Naturforschender Freunde.
Sitzungsberichte. Jahrgang 1918. Berlin 1918. 8.

Bologna.
La R. Accademia delle Scienze dellIstituto di Bologna.

Memorie. OClasse di Scienze morali. Serie II.

Sezione di scienze giuridiche. T. III. Fasc. unico.
Bologna 1919. 4.

Sezione di scienze storico-filologiche. T. II. Fasc. unico.
T. III. Bologna 1918—19. 4.

Rendiconto delle sessioni. OClasse di scienze morali. Serie II.
Vol. II. (1917—18). Vol. III. (1917—19). Bologna 1918—19. 8.

Indice generale dei tomi componenti la Serie Sesta delle Memorie
della R. Ace. delle Sc. dell'Ist. di Bol. Classe di Scienze fisiche. 1904
—18. Bologna 1915. 4.

Memorie. OClasse di scienze fisiche. Serie VI. T. X. Fasc. 1—4.
Serie WII TF Fase 14 TITT Base 14 TB 0 øna
1913—16. 4.

Rendiconto delle sessioni. Classe di scienze fisiche. Nuova
Serie. Vol. XVII. (1912—18). XVIII. (1913—14). XIX. (1914—15). XX.
(1915—16). Bologna 1913—16. 8.

Bonn.

Naturhistorischer Verein der preussischen Rheinlande und Westfalens.
Sitzungsberichte. 1913. 1914. 1916 (fir 1915 und 1916). Bonn
1914—18. 8.

Verhandlungen». 1913(2. Hålfte)1914—1917. Bonn 1914—19. 8.

Bordeaux.
La Société des Sciences Physiques et Naturelles.
Proceés-verbaux des séances 1913—14, 1914—15, 1915—16, 1916—
dr 917189 Rarisj | Bordeaux (1914 186
Mémoires. 66 Série: T. V. (Cab. 2. reNSére ATT Cabypll
T. II. Bordeaux 1914—18. 8.

Boston.
Westwood Astrophysical Observatory.
Occasional Scientific Papers. Nr. 2. Boston 1919. 8.

Braunschweig.
Deutsche Physikalische Gesellschaft.
Verhandlungen. 1919. No. 1—24. Braunschweig 1919. 8.

EA ——

177

Bremen.
Naturwissenschaftlicher Verein.
Abhandlungen. XXIV. Band. 1. Heft. Bremen 1919. 8.

Bruxelles.
Académie royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique.

Catalogue onomastique des aceroissements de la Bibliothéque.
Sciences 1888—1914. Bruxelles 1919. 8.

Tables générales des Bulletins de la Cl. des L. et des Sc. morales
et politiques et de la Cl. des Beaux-Arts. 4.e Série. Années 1899 å
1910. 5.e Série. Amnnées 1911 å 1914. Bruxelles 1919. 8.

Tables des Notices biographiques, publiées dans I'Annuaire (1835—
1919). Bruxelles 1919. 8.

Bulletin de la Classe des Beaux-Arts. Communications 1914—1918.
1919. No. 1—8. Bruxelles 1919. 8.

Tables générales des Bulletins de la Cl. des Sc. 4.e Série. Années
1899 å 1910. 5.e Série. Années 1911 å 1914. Bruxelles 1919. 38.

Fondations académiques. Bruxelles. 8.

Bulletin de la Classe des Sciences. 1914. No. 2—12. 1919. No.
1—8. Annexe aux Bulletin de la Cl. des Sc. Communications 1915.
Bruxelles 1914—19. 8.

Bulletin de la Classe des Lettres et des Sciences morales et politi-
ques et de la Classe des Beaux-Arts. 1914. No. 2—12. 1919. No. 1—3.
Bruxelles 1914—19. 8.

L*Observatoire royal de Belgique.

Annuaire. 1915—1919. Bruxelles 1914—18. 8.

Bulletin sismique. 1915. Bruxelles 1918. 4.

Annales. Nouvelle Série. Physique du Globe. T. V. Fasc. IV.
T. VI. Fase. I—II. Bruxelles 1914—18. 4.

Annales. Nouvelle Série. Annales Astronomique. T. XII. Fasc. II.
Bruxelles 1914. 4.

La Société royale zoologique et malacologique.
Annales. T. XLVIII, Volume jubilaire (1863—1913). T. XLIX.
1913. Supplément au T. XLIX. 1918. Bruxelles 1914. 8.

Buenos Aires.
Sociedad Cientifica.
Anales. Enero-Junio 1919. Entregas I—IV. T.LXXXVII. Buenos
Aires 1919. 8.
Museo social Argentino.
Boletin mensual. Nums. 81—84. Buenos Aires 1918. 8.

Cambridge, Mass.
Harvard College. The Museum of Comparative Zoölogy.
Bulletin. Vol LV. No. 8. 4. LVI. No.3:4. 1LVIL. No.3: LVIII-
No8STT EX N0 18 EXENSE KTAN 01 EAS JERXTE
No. 1—15. LXIII. No. 2—8. Cambridge, Mass. 1914—20. 8.

178

Annual Report. 1918—14. 1914—15. 1915—16. 1916—17. 1917—18.
1918—19. Cambridge, Mass. 1914—19. 8...
The Library of Harvard University.

Harvard Economic Studies. Vol. XVI. XVIII. Cambridge
TONS MS:

Chicago.
John Crerar Library.
List of Books on Military Medicine and Surgery. Chicago 1917. 8.
Report, 24. Annual, for 1918. Chicago 1919. 8.

Cincinnati, Ohio.
Lloyd Library.
Contributions, Bibliographical. Vol. III. No. 2. 38. 6. 7.
» Cincinnati 1917—18. 8.

Cördoba (Repiblica Argentina).
Academia nacional de ciencias.
Boletin. T. XVII. Entrega 4. T. XXIII. Entrega 2—4. Buenos
AiresplgnSTT9NNS:

Dorpat.
Naturforscher-Gesellschaft.
Finfzigjåhrige Mittelwerte aus den meteorologischen Beobach-
tungen 1866—1915 fur Dorpat. Tartus 1919. S.
Sitzungsberichte. XXV. 1. Jurjew (Dorpat) 1917. 8.

Dresden.
Såchsische Landesbibliothek.
Jahresbericht. 1918. Dresden 1919. S.

Edinburgh.
Society of Antiquaries of Scotland.
Proceedings. Session 1917—1918. Vol. LII. 5. Series. Vol. IV.
Edinburgh 1918. 4.

Freiburg i. Br.
Die naturforschende Gesellschaft.
BerichviegyrBd 22H 08PrehurøfBrdOlgMs:

Genéve.
Société de physique et d'histoire naturelle de Genéve.
Compte rendu des séances. Vol. 35. No. 8. Vol. 36. No. 1—3.
Geneve Mg:
Mémoires. Vol. 39. Fasc. 2. Genéve 1919. 4.

179

Gent.

Koninklijke Vlaamsche Academie.

Verslagen en Mededeelingen. dJuni—August 1914. Febr.—
Novbr. 1919. Gent 1914—19. 8. |

F. Buitenrust Hettema. Oude Glossen en hun beteekenis.
Gent 1914. 8.

Tondalus' Visioen en St. Patricius' Vagevuur. Uitgegeven door
Dr. R. Verdeyen en Dr. J. Enderpols. 2. Deel. s'Gravenhage, Gent
diode 4

Van den Vos Reinaerde door J. W. Muller. Gent, Utrecht
1914. 8.

Giessen.
Oberhessische Gesellschaft fr Natur- und Heilkunde.
Bericht. N. F. Naturwissenschaftl. Abt. Bd. 7 (1916—19).
Giessen 1919. 8.

Göttingen.
Königliche Gesellschaft der Wissenschaften.
Nachrichten. Math.-physikal. Klasse. 1918. Heft. 1—83. Berlin
US
=== Phil.-histor. Klasse. 1918. Heft 8.4. Berlin 1918. 8.
Geschåftliche Mitteilungen. 1918. Berlin 1918. 8.

—-=>»

Greifswald.
Geographische Gesellschaft.
Max Stolt. Wirtschafts- und bevölkerungsgeographische Verhålt-
nisse von Alt-Vorpommern. Greifswald 1917. 8.

Groningen.
Natuurkundig Genootschap te Groningen.
Verslag over het jaar 1916. Do. 1917. Groningen. S.

Gistrow.

Verein der Freunde der Naturgeschichte in Mecklenburg.
Arcehiv. Jahr 72. Abt. I. IT. Gistrow 1919. 8.

Haarlem.
Fondation de P. Teyler.
Archiv du Musée Teyler. Série IIT. Vol. III. Haarlem 1917. 4.

Hamburg.
Zoologisches Museum.
Mitteilungen. J3hrg. XXXV. XXXVI. Hamburg 1918—19. 8.

180

Halifax.
The Nova Scotian Institute of Science.
Proceedings and Transactions. Vol. XIV. P. 3. Halifax
IDE 1

Halle a. d. S.
Naturforschende Gesellschaft zu Halle a. d. S.
Abhandlungen. N. F. No. 7. Halle a. d. S. 1919. 8.

Heidelberg.
Naturhistorisch-medizinischer Verein.
Verhandlungen. N. F. Bd. 14. H. 1. Heidelberg 1919. 8.

Helsingfors.

Societas pro fauna et flora fennica.

Acta. 41. 44. MHelsingforsiae 1915—19. 8.

Meddelanden. H. 43. 44. Helsingfors 1917—18. 8.
Neuphilologischer Verein.

Mitteilungen, Neuphilologisehe. 1919. No. 1—4. 6—8. Helsing-
forslo ONS!
Sållskapet för Finlands geografi.

Fennia. 89. 40. Helsingfors 1915—19. 8.
Finska Vetenskaps-Societeten.

Acta Societatis scientiarum Fennicae. Tom. XLIII. No. 1. T. XLVI.
No. 7. 8. T. XLVIII. No. 2—4. Helsingfors 1916—19. 8.

Bidrag till kånnedom af Finlands natur och folk. H.78. No. 4. 6.
Helsingfors 1919. 8.

Ofversigt af Finska Vetenskaps-Societetens Förhandlinger.

A. Matematik och naturvetenskaper. LIX. 1916—17. LXI. 1918—19.

B. Humanistiska vetenskaper. LX. 1917—18. LXI. 1918—19.

C. Redogörelser och förhandlingar. LIX. 1916—17. LX. 1917—18.
Helsingfors 1917—20. 8.
Société Fenno-ougrienne.

Journal. XXIX. XXX. XXXI. XXXV. XXXVI. Helsinki 1918. 8.

Kassel.
Verein fr hessische Geschichte und Landeskunde.
Mitteilungen an die Mitglieder. Jahrg. 1917/18. 1918/19.
Kassel 1918—19. 8.
Zeitschrift. Neue Folge. Bd. 42. Kassel 1919. 8.

Kiel.
Gesellschaft fir Schleswig-Holsteinische Geschichte.
Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins.
BaRoteipzisplOls 9008:
Zeitscbrift. Ba. 48. 49. Kiel 1918—19. 8.

181

Kioto.
Universitas Imperialis.
Acta Scholae Medicinalis. Vol. II. Fasc. IV. Vol. III. Fasc. I, II.
Kioto 1918—19. 8.

Kjøbenhavn.
Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse.
Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet. Bd. 12. Bd. 14. H. 3—7.
Kbh. 1919. 8.
Dansk naturhistorisk Forening.
Meddelelser, Videnskabelige. Bd. 70. Odense 1919. 8.
Det Jydske historisk-topografiske Selskab.
Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. 4. Række. Bd. III.
Je 2 Tolo Bal ee
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
Meddelelser, Biologiske. I. 10—14. II. 1. Kbh. 1918—19. 8.

=v>== Historisk-filologiske. II. 83—6. Kbh. 1919. 8.
=%—= Mathematisk-fysiske. I. 11—15. II. 4. 6—11.-
Kbh. 1918. 8.

Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs For-
handlinger. Juni 1918— Mai 1919. Kbh. 1919. 8.
Skrifter 7. Række. Naturv. og math. Afd. VII. 2. Kbh. 1919. 4.
8. Række. Naturv. og math. Afd. III. 8. V. 2.
Kbh. 1919. 4.
Dansk geologisk Forening.
Meddelelser Ba SJEKK hbbegONs:
Universitetets zoologiske Museum.
The Danish Ingolf-Expedition. Vol. V. P. 7. Copenhagen 1918. 4.
Nordiske Jordbrugsforskeres Forening.
Nordisk Jordbrugsforskning. 1919. H. 1—8. København 1919. 8.

Königsberg.
Bibliothek der Physikalisch-ökonomischen Gesellschaft.
Schriften. 59. Jahrgang. 1918. Leipzig und Berlin 1919. 8.

La Plata.
La Universidad nacional.
Memoria. No. 7 (1917). La Plata 1919. 8.
Anuario. No. 9 (1918). 10 (1919). La Plata 1918—19. 8.
Contribuciön al estudio de las ciencias fisicas y matemåticas.
Serie matemåtico-fisica. 9. Vol. II. Entrega 3. 4. La Plata 1918. S.
Serie técnica. Vol. I. Entrega 6. La Plata 1918. S.

Leiden.
Bureau central de Vassociation géodésique internationale.
Rapport 1918. Leide 1919. 4.

182

Le Comité exécutif de la Commission de surveillance de VEncgelopé-
die de UIslam.
Enzyklopaedie des Islam. Hg. von M. Th. Houtsma &c. Lfg. 25.
Leiden & Leipzig 1919. 8.
Rijks Herbarium.
Mededeelingen. No. 81—36. (1917 en 1918). No. 37. (1918).
Leiden. 8.
Nederlandsche dierkundige Vereeniging.
Tijdschrift. 2. Serie. Deel XVI. Afl. 1—38. Leiden 1917—18. 8.

Leipzig.
Börsenverein der Deutchen Buchhåndler zu Leipzig.
Sechster Bericht Uber die Verwaltung der Deutschen Bicherei im
Jahre 1918. Leipzig 1919. S.
Fiirstlich Jablonowskische Gesellschaft.
Jahresbericht. Leipzig 1919. 8.

Liége.
Société royale des sciences de Liége.
Mémoires. Série 3. T. X. Bruxelles 1914. 8.

Lille.
Bibliothéque universitaire de Lille.
Notice sur les travaux scientifiques de M. Charles Janet. Lille

1902. 8.

Lisboa (Lissabon).

Academia das sciéncias de Lisboa.
Boletim da segunda classe. Vol. XI. XII. Lisboa-Coimbra 1917
slo,

Historia é Memörias. Nova série. 2a classe. T. XII. Parte II
(1910—15). T. XIII. Lisboa 1918. 4.

Boletim bibliogråfico. Segunda sér. Vol. II. Coimbra 1918. 4.

G. de Matos Sequeira. Depois do Terremoto. Vol. II. Coimbra
1918. 8.

Carlos Roma du Bocage. Relagöes éexteriores de Portugal
(1640—1649). Vol. 1. Coimbra 1916. 8.

Joåo Franco Barreto. Relacåo da Embaixada å Franca em 1641.
Coimbra 1918. 8.

Estatutos. Lisboa 1918. S.

José Joaquim Nunes. OCrönica da Ordem dos Frades Menores
(1209—1285). Vol. I. II. Coimbra 1918. 8.

F. Så Chaves. Subsidios para a histöria militar das nossas Lutas
Civis. Vol. I. II. Coimbra 1914—18. 8.

Monumentos da literatura dramatica portuguesa. II. III. Lisboa
ME 8

Jornal de sciéncias matemåticas, fisicas e& naturais. Terceira série.
TESTE SA Lisboa MONS ONS

183

Liverpool.
The Liverpool Biological Society.
Transactions. Vol. XXXIII. Liverpool 1919. 38.

London.
British Museum, Natural History.
British Antarctic (»*Terra Nova«) Expedition 1910.

Zooloøy. WVol IM. No. 8. Vol. IMT..No: 6. Vol. IV: No.2) Vol
V. No. 1. London 1918. 4.

Liubeck.

Verein fir Lubeckische Geschichte und Altertumskunde.
Zei tislchritt (BA XX Ei beds SOLO 8:

Lund.

Universitetet.
Acta Universitatis Lundensis. — Lunds Universitets Årsskrift. N. S.
Ard (917) XIV 2 und 19172188
Afd. 2. XII (1917. XIV. 1.2. Lund 1917—18. 4.
Humanistiska Vetenskapssamfundet.
Årsberåttelse 1918—19. Lund. 8.

Madrid.

Real Academia de ciencias exactas, fisicas y naturales.

RjevistaLomor XV. 62 SRO ØKT STO Madrid
OG 1ONS:

Memorias. T. XXVIIL. XXIX. - Madrid 1918—19. 4.

Mainz.

Das Römisch-Germanische Centralmuseum und der Verein zur Erfor-
schung der Rheinischen Geschichte u. Altertiimer.
Mainzer Zeitschrift. Jahrg. XI—XIV. Mainz 1916—19. 4.

Manchester.

The Manchester Literary & Philosophical Society.

Memoirs and Proceedings. Vol. 62. P. II. III. Manchester
91819018:

Melbourne.

The Royal Society of Victoria.

Proeeedin gsJNev is enesrVOkRKaKeE PKK PE
Melbourne 1918—19. 8:

184

Mexico.
Sociedad cientifica »Antonio Alzatec.
Memorias y Revista. Tomo 387. Nium. 2. T. 38. Num. 1—38.
Mexico 1918—19. 38.
- Instituto geologico.
Boletin. Num. 18. 19. 85. Mexico 1918—19. 4.

Middelburg.
Zeeuwsch Genootschap der Wetenschappen.
Archief. 1915—1917. Middelburg 1915—17. 8.

Milwaukee, Wis.
Public Museum.
Bulletin. Vol. 8. No. 1. Milwaukee, Wis. 1919. 8.

Minneapolis.
The University of Minnesota.
Geological Survey. Bulletin. No. 15. Minneapolis 1918. 8.
Studies in Language and Literature. Nr. 7. Minneapolis 1919. 8.

Monaco.
Musée océanographique.
Bulletin. Nos. 83850—38362. Table des matiéres. Nos. 323—336.
Monaco 1919. 8.

Miinchen.

Ornithologische Gesellschaft in Bayern.
Verhandlungen. Bd. XIII. H. 8.4. XIV. .H. 1. Munchen

OASIS:

Bayerische Botanische Gesellschaft zur Erforschung der heimischen
Flora.
Forschungen, Kryptogamische. No. 38. 4. Minchen 1918—19. 4.
Mitteilungen. Bd. II. No. 22—27. Munchen 1918—19. 4.

Napoli.
R. Universitå di Napoli.
Annuario di Museo Zoologico. (Nuova Serie). Vol. IV. N. 1—20.
Napoli 1909—15. 4.

New Haven, Connecticut.
Connecticut Academy of Arts and Sciences.
Memoirs. Vol. VI. December 1919. New Haven 1919. 4.
Transactions. Vol. 22, Pages 1—248. 23, Pages 1—36.
New Haven 191/4—19/ 8.

185

Charles Huntington Whitman. A Subject-Index to the Poems of
Edmund Spencer. New Haven 1918. 8.

John Edwin Wells. First Supplement to a Manual of the Writings
in Middle English. New Haven 1919. 8.

New York.
The American Museum of Natural History.

Bulletin. Vol. XXXVI. 1917. XXXVII. 1917. New York 1917. 8.

Papers, Anthropological. Vol. X. P. 5. 6. XVI. P. 38. XVII.P.8.
XDA JED Gå OG 18 My DOGG Ne OIL ES BE O000G 18 MG 2
KANVAS PENE Work OK SSS.

vemolrs Nov Foss Vol 106 185 15 106 MØ 10060008 16 INGW
York 1918. 4.

Guide Leaflet Series. No. 46. New York 1917. 8.

Handbook Series. No. 7. New York 1918. 8.

Bashford Dean. A Bibliography of Fishes. Enlarged and edited
by Charles Rochester Eastman. Vol. II. New York 1917. 8.
The American Geographical Society.

Geographical Review. Vol. VI. No. 5. 6. Vol. VII. No. 1—6.
Vol. VII. No. 1—5. New York 1918—19. 8.

American Mathematical Society.

Bullet nr Vok KKV.) 210 Volk KKVINMESS | Bancester Pa)
and New York 1918—19. 38.

The New York Zoological Society.

Zoologica, scientific contributions of the New York Zoological
Society. Vol. II. No. 6—9. New York 1919. 8.

Notre Dame, Indiana.
University of Notre Dame.
Naturalist, The Midland. Vol. V. No. 6. 9. 10. 12. Vol. VI. No.
1—6. Notre Dame 1917—19. 8.

Padova.
Academia Scientifica Veneto-Trentino-Istriana.
Atti. Serie III. Vol. X. Padova 1919. 8.

Paris.
Bureau des longitudes.
Annuaire pour lan 1918. 1919. Paris. 8.
Connaissance des temps pour lan 1920. Paris 1918. 8.
L'Observatoire de Paris.
Bulletin astronomique. T. I. Jan.—Mars 1919. Paris 1919. 8.
Institut de France.
T9S NOISE arisølgdS 4:
Ministére de VInstruction publique et des Beaux-Arts.
Oeuvres completes Augustin Cauchy. Sér. 2. T.12. Paris 1916. 4.

186

Museum National d' Histoire Naturelle.

Bulletin. Année 1915. No. 7. 1916. No. 1—8. 1917. No. 1. 7.

1918. No. 1—7. 1919. No. 1—8. Paris 1915—19. 38.
École Normale Supérieure.
Annales. II Série. T. XIII. Année 1874. No. 6. Paris. 4.
Société zoologique de France.
Bulletin. T. XLII. Paris 1917. 8.
Mémoires. T. XXVII. Paris 1918. S.
École Polytechnique.
Journal. Ile Série. Cahier 19. Paris 1915. 4.

Philadelphia.

The Academy of Natural Sciences.

Proceedings. Vol. LXIX. P. II. ITI. Vol. LXX. P. II. IIT.

Philadelphia 1917—19. 8.
The American Philosophical Society.
Proceedings. Vol. LVII. No. 7. Philadelphia 1918. 8.

Pisa.
R. Scuola Normale Superiore di Pisa.
Annali. Sec. fisiche e matematiche. Vol. XIII. Pisa 1919. 8.

ENE Filosofia e filologia. Vol. XXVI. XXVII. Pisa 1915.
Indice generale dei volumi pubblicati (1871—1915). Pisa 1916.

Plymouth.
Marine Biological Association of the United Kingdom.
Journal. New Series. Vol. XII. No. 1. Plymouth 1919. 8.

Portici.
Laboratorio di Zoologia generale e agraria.
Bollettinod Vol XTE Borte MOINS-18408:

Porto.

Academia Polytechnica.

Annaes Scientificos. Vol. XIII. No. 1—83. Coimbra 1918—19.

Potsdam.
Kgl. Preuss. Geodåtisches Institut.
Veröffentlichung. N. F. Nr. 76. Berlin 1919. 4.

Prag.
Knopf-Museum Heinrich Waldes.
BjerichheJahrs. MENE SJ Rrac OSS.

Reykjavik.
Håskoli Islands.
Påll Eggert Olason. Jön Arason. Reykjavik 1919. 38.

187

Rio de Janeiro.
Museu Nacional.

Archivos. Vol. XXI. Rio de Janeiro 1918. 4.

Commissåo de Linhas Telegraphicas Estrategicas de Matto Grosso ao
Amazonas.
Candido Mariano de Silva Rondon. Relatorio. Vol. 8. Rio
de Jan. 1915. 4. å

—»— Lectures on the Roosevelt-Rondon Scientific Expedition and
the Telegraph Line Commission. Rio de Jan. 1916. 8.

F. 0C. Hoehne. Monographia das Asclepiadaceas Brasilieiras. Fasc.
1e2. Rio de Jan. 1916 4.

Annexo. No. 4. Relatorios diversos. Rio de Jan. u. aar. 4.
=== No. 5. Botanica. P. V. VI. VIII. Rio de Jan. 1915—19. 4.
=p= No. 5. Zoologia: A. de Miranda Ribeiro. Cichlidae.

Rio de Jan. 1918. 4.
== No. 5. Zoologia: A. Ducke. Hymenoptera. Rio de Jan.
1916. 8.
== No. 5. Aguas thermaes de Matto-grosso. P. 1. Rio de
Jan. 1919. 8.
Expedicåo Scientifica Roosevelt-Gordon.
Annexo. No. 1—6. Rio de Janeiro 1914—16. 8 & 4.

Roma.
Reale Accademia dei Lincei.
Atti. OClasse di scienze fisiche, matematiche e naturali. Vol. XX VIII.
Fasc. 1—12.* Roma 1919. 4.
Reale Accademia medica di Roma.
Bullettino. Anno XLIV.. Fasc. I-—VII. Roma 1918. 8.

Rostock.

Die Universitåt.

Jahresbericht. Jahrg. IX. 1914. Rostock 1915. 8.

Verzeichnis der Behörden, Lehrer etc. Wintersemester 1915—16.
1916—17. 1917—18. 1918—19. Sommersemester 1915. 1916. 1917. 1918.
Rostock 1915—18. 8.

Vorlesungs-Verzeichnis. Wintersemester 1916—17. 1917—18.
1918—19. Sommersemester 1915. 1917. 1918. Rostock 1915—18. S.

Inaugural-dissertationer for aarene 1914—1918.

Fichte und der deutsche Geist von 1914. Rede von Dr. Hermann
Reincke-Bloch. Rostock 1915. 8.

Deutschlands akademische Jugend 1818, 1870, 1914. Rektoratsrede
von Dr. Johannes Geffcken. Rostock 1917. 8.

Die Arbeit der Universitåt Rostock im Weltkriege. Ansprache von
Prof. Dr. Dietrich Barfurth. Rostock 1917. S8.

Die Kampfmittel des Organismus gegen Infektion und Wunden.
Rede von Prof. Dr. Dietrich Barfurth. Rostock 1918. S.

Dorpat und Rostock. Ansprache von Prof. Dr. Otto Staude.
Rostock 1918. 8.

188

San Fernando.
Instituto y Observatorio de Marina.
Almanaque Nåutico para el afio 1917. 1918. 1919. 1920. San Fer-
nardo 1915—18. 4.
Annales. Seccion 2a. Ario 1914. 1915. 1916. 1917. San Fernando
1915—18. 4.

Schwerin.
Verein får mecklenburgische Geschichte und Altertumskunde.
Jahrbicher und dJahresberichte. dJahrgang 81—84. Schwerin
U=

Sendai, Japan.
Die Kaiserlich-Japanische Universitåt zu Sendai.
Arbeiten aus dem anatomischen Institut. H. 2. 3. Sendai 1919. 8.
Töhoku Imperial University.
The Töhoku Mathematical Journal, edited by T. Hayashi. Vol. 14.
No. 3. 4. Vol. 15. No. 1—4. Vol. 16. No. 1—4. Sendai 1918—19. 8.

St. Louis.
Missouri Botanical Garden.
Amnnals. Vol. IV. No. 3. St. Louis 1917. 8.

Stockholm.
K. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien.
Fornvånnen. Meddelanden. Under redaktion av Emil Ekhoff.
19160 Hs 51019182 BS JAN AO EN 2 Stockholms:
Kungl. Biblioteket.
Sveriges offentliga bibliotek. Accessions-katalog. 32. 1917.
Stockholm 1919. 38.
Accessionskatalog. Tioårs-register 1906—1915. H. 1. AK.
Stockholm 1919. 8.
Sveriges Geologiska Undersökning.
Årsbok. 1918. Stockholm 1919. 8.
Stockholms Högskola.
8 akademiske avhandlinger.
K. Tekniska Högskolan.
Program för låroåret 1918—19. Stockholm 1918. 8.
Utgiveren.
Acta Mathematica. 42. H. 1—8. Stockholm 1918—19. 4.
Tidskrift för det svenska folkbildningsarbetet. Årg. VI. H. 7. 8.
VII. H.7. 8. Stockholm 1918. 8.
Kungl. Svenska Vetenskapsakademien.
Arkiv för Kemi, Mineralogi och Geologi. B. 7. H. 2—38. Stock-
holm 1918—19. 8.
Arkiv för Matematik, Astronomi och Fysik. B. 183. H.383.4. B.12.
EAA HStoekholkmelo NOM:

189

Meddelanden från K. Vetenskapsakademiens trådgård Bergielund.
T. VI. Stockholm 1919. 4.

Samuel Klingenstiernas levnad och verk. I. Levnadsteckning av H.
Hildebrand Hildebrandsson. Stockholm 1919. 4.

Handlingar. Bd. 52. No. 1-—17.- Bd. 57. No. 1—9. Bd. 59.
No. 7. Stockholm 1913-—19. 4.

Jac. Berzelius Bref, utgifna af Kungl. Svenska Vetenskapsakade-
mien genom H. G. Söderbaum. VI. Correspondance entre Berzelius
et Thomas Thomson. (1813—1825). Uppsala 1918. 8.

Arkiv för Zoologi. Bd. 11. H. 38. 4. Stockholm 1918. S.

Meddelanden från K. Vetenskapsakademiens Nobelinstitut. Bd. 3.
H. 4. Bd. 5. Stockholm 1917—19. 8.

St. Paul.
The University of Minnesota, Agricultural Experiment Station.
Bulletins SEO STEP aule9I SSS

Tokyo.
Det keiserlige Universitet, Tokyo.
Mitteilungen aus der medizinischen Fakultåt. Bd. XVIII. H.383. 4.
XD SG SE OG EG ESSO 18 la Moya Sk
Autoren- und Sachregister zu Band I—XX. (1887—1918). Tokyo
koke 2
Imperial Academy.
Proceedings. Vol. I. No. 5. Tokyo 1918. 4.

Toronto.
The Royal Canadian Institute.
Transactions. No. 27. Toronto 1919. 8.

Uppsala.

Kgl. Universitetet.

Årsskrift. 1918. 1.2. 1918. Uppsala 1918—19. 8.

Bulletin of the Geological Institution of the University of Upsala.
Ed. by Hj. Sjögren. Vol. XVI. Uppsala 1919. 8.

Bulletin mensuel de I'Observatoire Météorologique de I'Université
d'Upsala. Vol. L. Année 1918. Upsala 1918—19. Fol.
Vilhelm Ekmans Universitetsfond.

Ostpreussen in der Völkerwanderungszeit von Nils Åberg.
Uppsala 1919. 8.
Utgiveren.

Aktuarietidskrift, Skandinavisk. 1919. H. 1—8. Upps. 1919. 8.
Humanistiska Vetenskapssamfundet.

Skrifter 200 Uppss 19100008:

190

Urbana, III.

Illinois State Laboratory of Natural History.

Bulletin. Vol. XIII. Art. 5—9. Urbana, NI. 1919. 8.
University of Illinois.

Studies in the Social Sciences. Vol. V, No. 4. Vol. VI. No. 1—3.
Vol. VII. No. 1—8. Urbana, Ill. 1916—18. 8.

Monographs, Illinois Biological. Vol. III. No. 3. 4. Vol. IV.
Nor uS8 Urbana II LOSS

Studies in Language and Literature. Vol. II. No. 4. Vol. II.
Novo IV No 2 Urbane TNNONGSSKSNES

Washington.

National Academy of Sciences.

Proceedings! Vo IVANo HONOR VIN No IG aske
USE 8 å
Carnegie Institution. Department of Experimental Evolution.

Annual Report. [Extracted from the Year Book No. 17]. Wash.
TE 8
Department of the Interior. — Bureau of Education.

Library Leaflet No. 3. April 1919. Wash. 1919. 8.

Bulletin 1918. No. 87. 48—46. 48—51. Wash. 1919. 8.

» 1919/14 No. 9:10: 12.18-16219121. 23:25 —22702908550084

Wash. 1919. 8.

School Life. Vol. II. No. 7—12. Washington 1919. 4.
The Library of Congress.

Report for the fiscal year ending juni 80 1917 & juni 30 1918.
VWasbeplonG 18 18:
Smithsonian Institution.

Classified List of Smithsonian Publications. Washington 1918. 8.
Smithsonian Institution. — Bureau of American Ethnology.

Annual Report, 832d. Wash. 1918. 4.

Bulletin. 59.638. Wash. 1917—18. 8.
Smithsonian Institution. — United States National Museum.

Report for the year ending June 830, 1916. 1918. Wash. 1917. 1919. 8.

Proceedings(VolbiiNWashagn7an8:

Contributions from the United States National Herbarium. Vol. 18,
mnaexSVvol20NPH Sr WashyelO1s 100:

Bulletin. 97. 99.100 Vol I P4550 102 Vol Pb del0S:
108 NOR INE EE 25 VELJE NØNS=N0), 8

Wellington.

The New Zealand Board of Science and Art.
The New Zealand Journal of Science and Technology. Vol. I. No. 9.
Vol. I: No. 1—6. Wellington 1918—19. 8:

191

Wien.
Kais. Akademie der Wissenschaften.
Almanach. dJahrg. 68. 1918. Wien 1918. 8.
Denksehriften. Math.-naturwiss. Klasse. Bd.94.95. Wien 1918. 4.
— » — Philos.-hist. Klasse. Bd. 55. Abh. 3. Bd. 61.
Appyee BAaG2JNAbh2035| Wien 1917-1814.
Sitzungsberichte. Mathem.-naturwiss. Klasse.
Ao 16 0185 21208 0186 MD 85 276 180 NG),
Now dte (154 180605 0180 Bo 1835 Sørg 186 M00 185 1260 180 65 25
Apt ba BI ERE 9100 Wienm19172229218:
Sitzungsberichte. Philos.-histor. Klasse. B. 177. Abh. 1. B. 186.
Aph: 44 Bj 187. Abb. 3.4. B. 188) Abh:s2: 3. Bi. 189. Abh. 35.
185 160 Ada lå 20 BSS AO Aoa N8N 8 NER do 105 2
Wien 1917—19. 8.
Mitteilungen der Erdbeben-Kommission. N. F. Nr. 51—54.
ven oa USE:
Das k.-k. naturhistorische Hofmuseum.
Annalen. Bd. XXXII. Nr. 1—4. Wien 1918. 8.

Wiurzburg.
Physikalisch-medicinische Gesellschaft.
Sitzungsberichte. Jahrg. 1917. No. 1—9. 1918. No. 1—6.
Wurzburg1917—18. 8.

Zirich.
Naturforschende Gesellschaft.
Vilerteljabrssehrift. Jahre: 624 H002. Jahre. 683. (1 304.
Jalna OG 186 AG Vvretan Øl 8

B. Fra private givere.

Le Prince Bonaparte.

Le Prince Bonaparte: Notes Pteridologiques. Fasc. V. VII.
Par søn ils 18:

Hr. professor Guglielmo Ferrero.
Guglielmo Ferrero: Problems of Peace from the Holy Alliance to
the League of Nations. New York and London 1919. S.

Hr. ingeniør A. Hermansen, Ingelstad, Sverige.
Therminotechnical Laboratory. Report No. 1. Ingelstad 1919. S8.

Hr. prosektor H. Hopstock, Kristiania.

H. Hopstock: Anatomen Leonardo. Kristiania 1919. S.

Hr. Charles Janet, Allonne.

Charles Janet: L'Alternance sporophyto-gamétophytique de généra-
tions chez les Algues. Limoges 1914. S.

Hr. ingeniør Luiz Löfgren, Rio de Janeiro.
Julio Conceigåo. Alberto Löfgren. Rio de Jan. 1919. (Særtryk).

Hr. ingeniør L. Mirinny, Paris.
L. Mirinny: Pantosyntheése. Paris 1919. 8.

Hr. professor dr. Adolf Noreen, Uppsala.
Adolf Noreen: Vårt språk. Nysvensk grammatik i utförlig fram-
stållning. Bd. 7. Lund 1906. 8.

Hr. dr. philos. Martin L. Reymert.
Chancey Juday: Limnological Apparatus. (Særtryk).

Hr. professor dr. Johan Storm.
Joh. Storm: Større fransk syntax. Kristiania 1911—19. 8.

Hr. professor dr. Franz Ternetz.
Franz Ternetz: Die Lösung des Erkenntnisproblems. Erster Teil.
Iglau 1917. 8.

Hr. professor dr. Ulrich v. Wilamowitz-Moellendorff.
Platon. Zweiter Band. Berlin 1919. 8.

Hr. dr. med. Paul Winge, Kristiania.
Der menschliche Gonochorismus und die historische Wissenschaft.
(Særtryk). Bonn 1919. 8.

MEDDELELSER FOR 1920

Videnskapsselskapets bestyrelse, komitéer,
m. m. i 1920.

Selskapets ærespræses:
Hans Majestæt Kongen.

Selskapets bestyrelse:
Præses: Prof. dr. W. 0. Brøgger:
Vicepræses: Prof. dr. Hj. Falk:
Generalsekretær: Prof. dr. Å. Johannessen.

I den matematisk-naturvidenskabelige klasse:

Formand: Prof. J. Fr. W. Schroeter.
Viceformand: Prof. dr. H. H. Gran.
Sekretær: Justerdirektør D. Isaachsen.

I den historisk-filosofiske klasse:

Formand: Prof. dr. A. Aall.

Viceformand: Prof. dr. Fr. Stang.

Sekretær: Docent O. Kolsrud, efter 17de april
prof. dr. E. Bull.

Komitéer m. m.
Gruppenes ordførere:

KJØTT) pro JON Størmer, (IT) proddrAkN Vegard, (IT) prof.
Th. Hiortdahl, (IV) prof. dr. W. C. Brøgger, (V) prof. dr.
H. H. Gran, (VI) prof. dr. Kristine Bonnevie, (VII) prof. ar.
S. Torup, (VIII) politilæge dr. P. Winge, (IX) —»—.

196

Kl. IT. (1) prof. dr. Ose. Alb. Johnsen, (IT) prof drANMall
(III) prof. A. Seippel, (IV) prof. dr. Hj. Falk, (V) prof. dr.
S. Michelet, (VI) prof. dr. Å. Taranger.

Revisorer: Aktuar dr. G. Holtsmark, prof. A. Palmstrøm.

Selskapets repræsentanter i Nansenfondets styre:
Prof. dr. W. C. Brøgger, prof. dr. Hj. Falk, prof. dr. H. Koht,
generalsekretæren; suppleant: rektor dr. A. Ræder.

Bestyrelsen av eiendommen Tømte:
Prof. Th. Hiortdahl (formand), prof. dr. N. Wille, statsraad
J. Mellbye.

Legatkomité for apoteker Peder Leth Øwres legat:
Prof. dr. E. Poulsson, prof. dr. E. Bødtker, prof. dr. S. Torup.

Den hist.-filos. klasses repræsentanter i bestyrelsen for Prof. L.
Daaes legat: Førstebibliotekar A. Kjær, docent dr. Jac. Worm-
Miiller.

Kasserer: Fhv. kvæstor M. H. Berner (1900).

Sekretær ved selskapets kontor og bibliotekar: Cand. oecon.
J. Ellefsen (1918); fra 1ste september 1919 redaktionssekretær
S. Hoel vikar.

197

Videnskapsselskapets møter i 1920.

io januar 42 200 Historisk-filosofisk klasse.

290 JEONELG SENNA Matematisk-naturvidenskabelig klasse.

ogfrebruar 2 SE Fællesmøte.

g0vkebruar . (3090 Historisk-filosofisk klasse. (Forslag til
indvalg).

HØFMALS» ee. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. (For-
slag til indvalg).

Jommars aS NN Fællesmøte. (Indvalg).

Jeaprime Je Historisk-filosofisk klasse.

oMaprle å 400 Matematisk-naturvidenskabelig klasse.

3. mai (mandag)... Aarsmøtet.

25 EE ER Historisk-filosofisk klasse.

2, Ju See Matematisk-naturvidenskabelig klasse.

lgpeseptemberran Historisk-filosofisk klasse.

24 september... Matematisk-naturvidenskabelig klasse.

Soktober su. Fællesmøte.

g2moktober | 4:20 Historisk-filosofisk klasse.

oemnoyember 400 Fællesmøte.

joNnovember 0.0 Matematisk-naturvidenskabelig klasse.

december 08 Fællesmøte. (Valg paa selskapets embeds-

mænd for 1921 m. m.).

Forslag til optagelse av nye medlemmer behandles i
klassemøtene d. 20. febr. og 5. mars og avgjøres i fællesmøtet d. 26. mars.
Jfr. Statutenes $ 10.

Foredrag anmeldes skriftlig til generalsekretæren,
adr. Wergelandsveien 17, senest tirsdag form. Foredragsholderne
anmodes om at avlevere et kort referat av sit foredrag til møtets sekre-
tær, forinden de bestiger katetret.

Med hensyn til trykning av avhandlinger bemerkes: 1)
Ingen trykning paabegyndes førend det fuldstændige manuskript er indlevert
og dets kostende beregnet. 2) Forandringer i avhandlingens
tekst efterat denne er sat, bekostes av forfatteren.
3) Hver forfatter erholder 50 særtryk gratis. Desuten forføier han over 8
særtryk til forsendelse paa selskapets bekostning til utenlandske tidsskrifter
som forfatteren indgir fortegnelse over til generalsekretæren.

Videnskapsselskapets adresse: Drammensveien 78, Kristiania.

198

Prisopgaver.

Nansenfondets styre har utsat følgende prisopgaver:

. Opgave for Fridtjof Nansens pris.

»Der ønskes en undersøkelse av indvandringen til Norge i

tiden mellem 1300 og 1800 med et forsøk paa beregning

av indvandrernes tal, eftervisning av deres hjemsted og
belysning av deres rolle i det norske samfund. Under-
søkelsen kan, om saa maatte vise sig hensigtsmæssig, be-
grænses til et mindre avsnit av opgaven, f. eks. til ind-
vandringens betydning for enkelte samfundsklasser (som
kjøbmandsstanden eller embedsstanden) eller til et kortere

tidsrum.« Præmie kr. 2 500.00.

Indleveringsfristen utløper 2&de februar 1921.

Prisopgaver for T. H. Aschehoug-j sndet.

1) »En fremstilling av de momenter som bestemmer værdi-
forholdet mellem de forskjellige landes penge (valuta-
kurserne), samt av disse kursers virkninger paa omsæt-
ningslivet. Ved besvarelsen tages særlig hensyn til
forholdene under krigen.<

Fristen for besvarelse av denne opgave er sat til
utgangen av december 1920. Den vil eventuelt bli
belønnet med indtil 3 000.00 kroner.

2) >Om husmandsvæsenet i Norge, dets oprindelse og ut-
vikling.<

Fristen for indlevering av besvarelser er sat til 31te
december 1921. Den bedste besvarelse vil eventuelt bli
belønnet med indtil 3000.00 kroner.

nn
Ga GN bu» v NY å sy mm
an DE STP GARN JM vu Å
3 Ne TN vel sbrrerg hd USS å - 34, Why va v v PÅ på
N RE E dd Ar GE fe. MoøvYved Piusu"a, DER ht nd Sv ry JE å JG SG Vy 54
vyLEGS sv se | Mbdstede gal g* TIE v STEN på vw adle
v v 3 re vw ; Å G 4 EG
rd pG nd SR FEE dyrene DUP” I” LP Nu
vw DH FE Lt ver og Aa

EE KOG
”g- ør tv

t AA
id VANT uyndde are
an. pe HE EE "or niute? 2vdvult
vVuyrurv"er ER LIN LOV ”-x, FILT JG KA ;

Yi, Asr
HulVnsen me budet
EH EET Hi RD FL
huse Så
Y APA pp
Ve "ha bvr. ——— Me

ere ee NPS
Mnal LTTE =

HEEL |
g ø I ;
; v 52 ha 1 ” AP ann MS mv
TELGE pr i N $ 11 PMadas 7? SG å OG I V
Så Mee eye 2. ør v VE
å vYYy angger" | = ” Vø'e re) My Mk
| "- NA NAG vr NW : hd. Vu'yv UN PN ae " ge | "Todby J Fa Veg
bbt td led voLTDI UT gg Vee guudru, Ev Oy |) å] Å. »
wW>b>e Ve i bd pa AAN YY "yw PR q gr Na Ne JP hå HERE
SS Mi OG TEGE UA ND Ha, Av SVyry ve - NU ee ad vo rød v
Å - Te X E : : NAAR HAN ad TG . *
Å ny EE ON ak ANINE, KUN AR AAR PR på bunn. ST TELE 4 2 2 Få Jr "Vb. NN md
SME Frkavap å ge GE i ø |: > 'e å
PA EE up” Pr TING två. Pr dvyd 1 AEE FL 2:99) I ke
å | GITT ME APT Wiw.
Pusd* rn ATNYV Y 9 AT IPA Ps
ME å ÆN ' 2 "av 1
Fr å DE ob ofaed a ved!” ao ) Å vu N
De 5 AR Sag vørr» I E
TT T lø AL Ness viet vi EE NTG fete PT ald N |) ; Øy
Fe "und Jod gd: TESTET SEE 4 HSE T Gad JM
Na SL IN EN eit. Fr: NEAL LA UP yy på NO
/ n i y I |) I | Å » V ag
ee AT | | etter dd NN, | NA
Å dd Jr IVuwuta»»-- F KA Dør > Å PA Ji å å e
Å = 299000” un
sør YEN sø | V LAPA h YSuv MY APA An p 4 Å NetnenA, é dr
byste MENS Degree

NIE
; Pee PN EE pkt Øen PE at NAnøni 9 Å ev Går ng
=W" J-=- F q FEL dr VE IVUT Å
Nv ang AT ra Ja NNGG

rd
» hø yy kn SG)
VP få KA 27 dd
As MAS Kg I SALA UM PINE KE 1 AS ka Ma | drit å rm | øk ho
FER hø SGD Å VI AAÅ NELS AKA LITA Ver Å PP kal 4 10 Av mør
å PR 9 de deg dd v9v rå | 3

uvr, Tf GAL! sø Vev hr «4 vg G |
vi Ay & å] k =
hø, > qs

pr hel TE AT RO Dr | ba TE

JF Hirst een ea Me 0 Vag Or

MG &. å |
BUNN w vv v
Yn WM je Kube å lyt N V v Å
AA ea NNN
Ars | v |
AN roe POOM = od di NN kN av ANNAN 0780 NA JA
yver SN K kp dd een ae AYN rv 188 rd Gad, øye '” Weng å 3 DE
ør bg PI) MAG Ører Jå øl e Vy” 0 HEG | ører DS "ty Døp:
EV A OLEG NY vw Ne - era as VEG
vr ng vell FL ni sa) MV HAH ed In odd, Veg]
LE NN le 4 ør
å EET Å = GSA VV MANN N vi Vyyuy 0
Neeb de UJIVENNN TU MAS he EN ba

Gy en ge Geneve

ev |
TITT "vr ”
pe Vig ITM PMTTTT IE og GS 'v JET |
iq ae RTR fed GE Windas
4 v Vid redd Na dd ag lig " vw
Å po X $ : :
JAG bunyer-erv: SN 3 TN FKTJTI bitre.» Vig p HØNE gr Vi vg
A SN ATT TT | å rev
Sr vø MATT AMU KE v-2x pe ge NY Vy. ef ” ” Jyvn
vi FELL PU apr 11790 | De G TY N NA Ne X
AA Re Vy ml! Ul suit" NOEN ; E GL PÅ AE Å DN Veg dd
odd dd! In v 10000 DIJANE qui EN | ; vi MM ÅL
wWvre KN VISEN Å RAA ag JIA ber Ide Å o80 då HL] Le Å ø VW < 7Yvp»- Wy, Satarsy
dg TT ve venue AKA DE AAGE MA wp 3 % Ad Ve
x w- NG i E TE ' Å w
gt Hud 10000 Eyde SAN dd v TA ra å : dy 1 er TILL T 8
FETE hd fe AA GE SEE LE Å vv ha 0 hete Å LENS vg RENE vente Ny
KG IE. "Ye 295 HE FT Ne 1 G NT ORG vere VI g - "i 'Gumz N «
vw Å | på ee ge Le ET Nui | ! så CR
Wie & rene ATT VÅR, bal på
vugite Pigs LL Lee IL et gr KE Ny | Ne VPN
biblia ver PL yy" TSN TE ed
på å 0 R
mev pb JET Aa arr Å pr ø- LÅT LE Ag NE
Guse 5 3 Ne NT er (| ' | ri ødrbe ou de STL Øre rn db

x ja or IVY A
hor a0”* DÅ JE LU aa p.
lg sans
på pr *.
dar å NT Å
veg VE bd ja Å å
Å LNR MAA
SR AE
Su FULT oe VI RR LA ap
KT VIER an nøe Mey: HÅ

Vi INSTITUTION LIBRARIES

å Ute

VU 01357 4405

Peke. Leek | TITT brLIV sia ER
pA GN par N | ET Porkeri bu pi
Åe.p. Ra a AD! KD 4 MAPPE tå sea " rc: ap 18 N "w
9gas 1 daaginneg et Måaa å Kun dg ; ib AN
atte Sea Menes Ut såre Ne
=P PEPE EVE | Mann Atg ARARG
Or YEE Yr ADP rå AF JV » AAR PER
OG Aa avd SÆ
mArA YA uk dt MANE: VAN SA NN AA, 18449."
rn | AA DÅ BEER TT bodde Vi A Hira
åå Fobldeal |- SE spin bd HE | p x am"

TE Na La VIT
MATET Yan

4- sAv ap
yy

rF 29
NÅR SG nm ET

vir

TELET mr
mryr virke YV:

Å
å AN

"'K
ÅRA 4109 P SJAPQGIGIN”
Lav

” Peker 1909

v å >

yr ig yy ge SVI

Aa NN 4

ee SAVN ma DE

P?>e

- DA

AP ADD BÅNN Je

V FOs VG

TT pi

TEIT M 3
KLLEN Mag, ;
R GAE Mø
Å
HR Rå AHL
AN naa
ART [ td
p BØ» Van Å
NOT MAL
MT Ni TY
Ev

VÅÄAN få

by?

Vila,

Ad, D

MD Mika

EE
HYTTILLEG
Jøu- vn

jø dr Di FOT
WM e Aa

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania"

See other formats