Skip to main content

Full text of "Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania"

See other formats 


AGE Nosa 14 LA ket Vee budd. Å NN 
apppekeg | NM Får MN NAP PPEres st anser tn ma 
E Z Ner' PR A Bnr  . - ppt % ER 
SSE NE Want NR» H | Me elle ladd SITT AAI på HTG 
SP TM talg MT TAG AND HL I kp. % SN 
SEN SN AR PRE pe roret angre | LAS 
DN ; KØ ok vell ak * rv Dy Å did et oa Bluser ver Pte SN Ro AAS NS % & 
ST dt AL JP w j' na O VEN uer ØRET TELET Tip vr YG 
Yeteeitone get pen inne er 
A Ve dl EET p vg BEE BU Ny ay & | Oran, røe "V Vi Vaa 
LANG qmir di "NN! å Ay TN HIN. UN TMar i FT T Nyietd å pa ' RA 5 IM Ain 
oe y « vet, TG N | An nn lelb det | Ger 8 fa ss MN Dep I ar 
v ex AA Ad ET Ts ul 
U "ir "vg adr pr k Lå AN | 


SU ao F vek Ag PP SPR 


V Add | eee KE N 
OL AP LK LMDANG F " ae groep 


av add 
Je Ju: LIT Å g NANA gå | KA PE PTE KR blei 1 ED si Mr N f & , DAA MANN | 
3 | MER : dr on ; 5 MG 3 r 
dd TLL ' | TE TN ON AN Ding ja Å 
ve 3 pare ig 
93 LE" | Ex Øy aa BMA. 
- N å ee: ho atte 04 x G : V i 
w va NG OR mrs On lb AA re 9 
ag: TE å % Å yy Y ag Å å Sp | I KE gd de de ng ft | på vet hå ye 
veg MV, å MT NN Sø øp ed T5 FET TET Ti | 
i I P Me. : Ft ) ø ad «8 G TN NA EV Å A AA. hats ape! Pee et 
Nr AG popen 
Å SMASNa, NN LLH TG Aal i atvrnntt" Jenngdl" HEELERT 
ME SM pr mager entP App EE FEE 
sn Blinngddt fo FRE HELE Vee 
; : ad di Ed auk PE 
å LATER strøm 00 5 Hi DN de | 1 EG sa 


Ma Ak — g ed 


På Lide Jer HL TTS Ne td 
'V 


vær! i 21 AL AE gå PP 
| ADA PP LET NAA NN de i vr J v På å pår: gpdr å i å 
| I p 200 VA arte SE wall: ep -- AønA ANT quv?r 


AN GEER] Fen app HL Å HH Hd 

å teg å "ring, 

SJ N WW: JET ; (Ona 
ar" SS AT MS 


Vlag Ti 
NER PET PAVER PV eg TYPE ØP 
Me i pen HA H UN AAVENN SEE il 
g2ØN- Pa | IT q VE FE EE Gp ed Å Å Å Ju 
pl DNG % HAL] | NT DON 5 E ed nn VG, LE06N Pad 
4 | i 


| TM EE AE 


an- 
fm BNR 


Øw » N ae AM I gr 
er Jr eg Å al åra Å & | Å 1 Gå "fig TANN 


AD i PU As» æv Ny 
neve OS 1 LAN JE et AR 
X ==: nn gnitriy vm eo av oi 


4 HI 1 VETA 
rd FETTER inern) DEG VIRGAAE mme 0 


æ 


ur et EG or MEG gennnpPf, NE»: PM ” Gid Al AJ ab P- 
=; | å S røt*”» ; e JAN vu dg p yv: ør. msn: ka | VA I Å JE ge 
AE Nl LA EG, 
5 pre Å ye | å r fu NNeoy, od å Aeygr e- 

v vi FI MØTT SNAnARRrenss vr ØL HÅ. FP ttv 94. TA 


É dd År h* « i Hilo vare AA an? au NAAS TSN 4 Eat ; 
EN GAL KR H 111 TF ET 7 
ar "J 2 en DN p] pt AR V vyvy ag ”V 

k - V nøt NA py 642 G—> 


ør | 

An POSE) | Pr Ne fær l ee aan 
w v 1 V AA, le ud EG de DN Q nå Mmree an ) 
Ten di pdfnge PN TU sman VE vpmessy * en" 

tAnA se ADA Å 3 , 

å = Veg « be ne HEL Neper: NLA) Snted 


MU pa 
GUN NL Mg "4 å» HE AND Nag PT ETSNR Vita v 
ni) MÅ au v EN - UE le | DM LEIE TL Pyn vers 
v l nr ng EY va « G ' N Ne ha 4 må LE R 
Ed " te | AY 9 Na AD Vær 28 | : » k vi AE 
3 1 Sos er VV Ak AT tt. bul Ed Le ft TT PE å - E Eg 
3 sv EE e Pet Å Nef | KM åå Aa LOPVDUDT | I 1 ME Gr ; - EG Er EE Kr 


- ond å 'w «ør! 4 åg 


I POU hyl på 
UD at AP 


NR emLan 
å i rs Pla Pr ba At Are 9 
nt fjer NØT Are ov ad ham. FE > p- 2 magi 
ad HI JAALINN tg | Å Aal BE vW AN ar yr på Fr vad! | b 
x Nei In MLA NZ 3 true ti Å Ne fm NA IKE? BRA søk NE FAT 
NAL I TT PRAN gen bly | sø Kap 
HÅ EG AH Å N SN Tei | U Mn VU vu EA JE la | v mn Å ode Å) V NAL VG N ae Vig ST 
MON ry | på vet pl & DE EE AN NÅ de JN od 
V på ALV ide NA Ga Fly ly 2 EAS AE SKE KJK He KS DA : 47% Å v KUL | NA FEL et 
Ge NARA Ti» dele Od MN vanne! Jeg Kr «po AR VIN ER x: peer 
Mk FEN PP TT se PØW TITAN 


Je 
de inner) 


AT Ve ha are finfin 


) MW | VEV IN 4 gi ær en KA ARE B | 
UT I IRAN 


Unprse22* EG en GUN pe en Nes Or LAR € PT 


ir Oo JAM Nu 


rvee AI TH dte 
puy EE h yen? AM « NA oe. FATTE pre an. $a 1 
rv MH My Ven = U ak b Lå tr + 
>, | "rd. hå ve STN 200 & N y vkv+b> å 
jr AJN | svenn N NF El 
LL Ur Ave ed = mv. Å P- NY NAN Pa, fN p DÅ Kal Ver Ji jo då 3 GN bir i PNG er rv 
ma g Or. FØ p E red | å wrt am vg A NAAR AA AP øL åter 3 Få IG na af vr å 
vv JA a å 1 va ø:. G "å Po AG Ar ev ER Butte NTG AKIS Ak q ft 
w SV Gy ON ”1 ing b ; 1 | tg ve : KER hf DE KN ; Er 
AE... Å 4 v 
y et An AP, Hed uv TG Ly va td era at, HR EMØR bly 6, viy 
ba) at ad TV LT på Vy da Na Planet N fa ig LE llry vinn vm AY "spinne )) T 
NM I NG FP FT ee 
p At på OE) é Fa FY pi Ute « * N Di an Jes IL PMJH4A p Å ? PN : 
GE Men reg ted å Ad ad HILL NA 


'p ov DUN V gd UN sg vu at DA | fr 
MØT AHA LÅ JJ T ON TILLkajd pf 
EF = LT å [3 pl vet ene DÅ vw ad vå hl pre TR Pr ng nøt" 
bo ME blabds NA MÅ LE din Nr furine ee w di | øy 


vw ha EO PI I uk. 25 HA | ØP UTE | | 3 


NER 7GaAda AM 


> xg « 
Øv må nn OG hd Ga EN 


hd 
AIK 


å 
NT 
V H 


AN 
EN 
hd 


Kr 


MA 
P 


på 


|| VIDENSKAPSSELSKAT 


I KRISTIANIA 


AAR 1922 


KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 


A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 


1923 


FORHANDLINGER 


I 


VIDENSKAPSSELSKAPET 


I KRISTIANIA 


KN 


AAR 1922 
Hå es D 
265462 
N Å, 
Sag, Q 
N SA n pa 


NE 


KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 


A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 


1923 


å 


ae 


Indhold. 


Avhandlinger. Side 
No. 1. Eilert Mo: Tonelagstilhøve i Rindalsk. (Med umtale av 
nokre eksperimentale freistnader på det Fonetiske Institut). 
Meda6rbilete PA AE IA NE AE == OG 


Oversigt over selskapets møter i 1922 m. m. .......2avrvasn. 1—160 


TONELAGSTILHØVE 
[ RINDALSK 


MED UMTALE AV 
NOKRE EKSPERIMENTALE FREISTNADER 
'PÅ DET FONETISKE INSTITUTT 


MELDING TIL 
DET AKADEMISKE KOLLEGIUM, KRISTIANIA 


MED 6 BILETE 


FRÅ 


EILERT MO 


(VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER 1922. No. 1) 


KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 
1923 


Fremlagt i fællesmøtet den 10. nov. 1922 ved dr. E. W. SELMer 


På Å 


Innhaldsliste. 


Side 
PØEvreorder TE NE SE ES 
OREittrumskvanttetr Fre VE GT en 
3. Toneflyttingar . . TE EE å EN AA ORO 
4. Tonelag og fonelsssvald. 
Ordfmedrosputanitne ig NNN 
Mimserslaguavatonelag Fer EN NL SN MAG 
Rkesumer NS SS 
Tonelagsteikn . . EG EE 
»Hovudtrykk* og ide so SEE Se Me Se SL] 
Nektauserordrr se Ed ed 
Einstavingstonelag . . . .. ee er DO 
pEnkelt tonelag* i deirstavingserd KO NPE OD) 
Rvitekenavokal Fr Te ARNT AN TN 321 
ASamansertaptonelaga g Fo de de: SL Eee Fe 28 
Nokressamanlikningars SN FN 25 
SeOddnsd ANE 925 
ofvmisteT. SE Ar TE Et OG 
7. Merknader til Kemalerialet 290 HEGE 2 OD 
8. Tillegg: Det nordanfjelske vokalburtfall . . . . . . ++. +60 


Teikningar: 
Serie XIX, nr. 3, [kam-no! lokkeordtone; målstokk 13 . . ++ ++. 18 
po 


— I, , 2, bø”t, tviteken vokal; — EE 
= Mr Eser Vin 8: — Mn SÅ 
= V, ” 4, ES XI, 9 6; = DET Run Te KG 38 
ESN ENES V 6: = Mo er 5 47 


1 
— XVI, , 1, — — XIX, » 4; — Vo. 54 


1. Fyreord. 


rss søkte eg um og fekk eit stipendium til eksperimental- 
fonetiske granskingar. Eg reiste difor ifjorhaust nedover til 
Kristiania, og gjorde saman med dr. E. W. Secwmer nokre eks- 
periment på Det Fonetiske Institutt. 

Det eg vilde granske med desse eksperimentalfonetiske 
freistnadene var serleg visse tonelagstilhøve 1 rindalsk. Eg hev 
sysla litt med målføregransking, og hev serleg interessert meg for 
tonelagstilhøve, og eg ynskte å få gjera samanlikningar millom 
dei resultata eg var komen til reint auditivt og resultata av 
eksperimentalfonetiske freistnader på Det Fonetiske Institutt. 
Eg hev tala og talar alltid bygdemål, både i yrk og i helg, 
og med den kjennskapen eg hadde til bygdeuttalen og til dei 
ymse avbrigde i tonefallet, våga eg meg til å vera forsøksperson 
sjølv. — Eg må nok vera samd med dr. SELMER 1 det at det ved 
eksperimentalfoneliske freistnader vilde vore aller best og tryggast 
å ha forsøkspersonar som kann segje orda heilt upåverka av 
fonetiske teoriar. Men til slike granskingar som eg vilde til 
med, er eg redd det vilde ha vorte svært vanskeleg, kanskje 
tildels mesta uråd, å ha forsøkspersonar som ikkje hadde den 
minste kjennskap til fonetikk. Sume ord måtte segjast på fleire 
ulike måtar, med ymse avbrigde i tonefallet, og det vilde ofte 
vore overmåte vandt å få ein heilt ukunnug forsøksperson til å 
bruke den uttalemåten som ein ynskte. Å segje orda fyre han 
vilde ikkje vore tilrådeleg; for då kunde ein ikkje vera fulltrygg 
på at forsøkspersonens uttale vart heilt ,ekte* (upåverka). 

Skulde dei eksperimentalfonetiske freistnadene kunne segjast 
å vera fullnøgjande når ein vilde granske tonelagstilhøve, måtte 
dei ikkje berre gje upplysning um toneflyttingane upp og ned, 
men ogso um auking og minking av lydstyrken. Men diverre 
er det enno ikkje opfunne nokon sikker maate for mæling av 
lydstyrken, og eksperimenta på Det Fonetiske Institutt gjev difor 
greie upplysningar berre um toneflyttingane. Dr. Szgrmer held 


6 EILERT MO. [No. 1 


no på og skal sjå åt um ein av dei upptakingane som vart 
gjort på Det Fonetiske Institutt, ogso kann få vita noko um 
lydstyrken (,ettertrykket*). Kunde ein av upptakingane sjå 
kvar største lydstyrken hev vore 1 kvar staving, so var då 
dette betre enn ikkje-noko. 

At ein av upptakingane på Det Fonetiske Institutt sann- 
synlegvis ikkje kunde få vita noko større um lydstyrken, visste 
eg fyrr eg reiste nedover til Kristiania. Men eg tenkte at ein 
kanskje av dei figurane som syner toneflyttingane, kunde gjeta 
seg til litt ogso um lydstyrken. (Meir um dette sidan). 

Eksperimenta på Det Fonetiske Institutt vart gjort dei fyrste 
dagane av september ifjor (1921). Upptakingane umfata 1 det 
heile 19 seriar, og kvar serie var på 6 eller 4 nummer, alt i alt 
umlag 100 nummer. Alle seriane vart uppteke 2 eller fleire 
gonger. Den eine av seriane, serie 6, viste seg å vera ubru- 
kande; linone på sotpapiret var so utydelege at det let seg ikkje 
gjera å mæle svingningane. Dette var uheldig; for serie 6 var 
ein av dei viktigaste. 

Når sume av dei seriane eller nummera som var brukande 
soleis at svingningane let seg mæle, likevel må segjast å vera 
mindre vellykka, tildels heller mislykka, kjem dette av at uttalen 
ikkje hev vore lyteslaus. 

Når det serleg er tonelagstilhøve ein vil granske, so vore 
det visst rettast å ta berre ,strupehovud-lina*. Skal ein sam- 
tidig få med ei munnline, lyt ein tala inn i ei gummitrekt ell. I.; 
men då er det — iallfall for ein uvant — nokso vandt å kon- 
trollere um ein segjer ordet rett. 

Seriane og nummera 1 upptakingane var desse: 

Serie I, nr. 1: bækk; 9: bækken; 3: travl; 4: travel: 
5: sænn; 6: sænn'en. Ser. II, nr. 1: bøt; 2: bøt; 3: bøt; 
4: slæpp; 5: slæ”pp; 6: Slæpp (, brote* tonelag). Ser. III, or. 1: 
atatt; 2: utatt; 3: Wt:at; 4: bleik; 5: bleik'r; 6: bleikr. Ser. 
IV, nr. 1: te bo”; 2: tebøe; 3: størgryta; 4: høs(syunå; 5: 
skulehus'a; 6: skut'husa. Ser. V, nr. 1: ætzjaton'a; 2: ætjatona; 
3: kømeæstan; 4: åsbyt; 5: kuftask; 6: labranasin. Ser. 
Vnr 16 5a: 2:00: 3606 Fjøs) Ser NIE 
sa 2sa dr san 49 sa Ser VII nr 0 opa Oppe 


Sa hoppå; 4: oppå. | Ser. IX mrd: 66: Zi eter Sagene 
4: ette. Ser. X, nr. 1: kåpp'en; 2: +kåpp'en: 3: =kåpp'en; 
Å: pip; 5: +pi pi 6: =pi'p. Ser XI, nr. 1: skomaker; 2: 
+skö måker; 3: skomaker; 4: btæk(k) maker; 5: +blæk(k) maker; 


19929] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 7 


6: blæk(k) maker. Ser. 19, nr. 1: sokkterkåpp'en; 2: + sokk" er- 
kåppen; 83: *sokk'erkåpp'en; 4: tyberåsn; 5: +tyberåsn; 
6: tyberåsn. Ser. XIII, nr.1: si”p; 2: grøn'så”p; 3: blå'så'p; 
4: såpa; 5: grøn'sipa; 6: blu'sipa. Ser. XIV: nr. 1: fåsøst; 
92: mösøst; 3: få'søstna; 4: mö'søstna. Ser. XV, nr. 1: gryt- 
bakk; 2: gryt'bakk'å; 3: penn ponn; 4: pænn ponnen; D: mjøk"- 
oske 69 mjøkostn. Seri XVI pri 1: visar; 20 visana 3: 
visar 4 friar; 5: froan; 6: fria'r. Ser. XVII nr 1: 
læns'mann; 2: fransmann; 3: jan sinf9n); 4: kyyn våra; 
5: åa mmnå; 6: kun'å vårå. Ser. XVII, nr. 1: kast'n åt; 2: 
kast'am ut; 3: kasta”n; 4: fann'åt nå; 5: fan(n'dem åtnå; 
6: taken hit. Ser. XIX, nr. 1: [tippa! (lokkeord); 2: [gos(sja! 3: 
[kåm no! 4: [å-ja! — 

Dr. Sumer hev sendt meg resultata av eksperimenta, og 
eg hev kopiert det heile. Originalpapira sendte eg so til herr 
SELMER att. — Eg er rådd på å teikne alt i ein mindre målstokk: 
tip av originalen (so 38 mm. svarar til 0,1 sekund). Når ein 
vil gjera samanlikningar millom dei ymse upptakingane, er det 
godt å ha dei teikna 1 ein noko mindre målstokk enn den som 
er bruka på originalpapira. 

Seinare 1 denne meldinga til Det Akademiske Kollegium 
skal eg umtala serskilt kvar upptaking. — 


2. Litt um kvantitet. 
( Kort* og ,lang* vokal, ,kort* og ,lang* konsonant). 


Dr. E. W. Secmer segjer 1 artikkelen ,Enkelt og dobbelt 
tonelag i Kristianiasprog*, Maal og minne 1920, millom anna 
(side 56) at ,det i en række tilfælde vil vise sig at en saakaldt 
»lang* vokal kan være kortere end en saakaldt ,kort* (smlgn. 
de forskjellige simplicia og composita)*. Noko liknande segjer 
same forfattar 1 avhandlinga ,Tonelag og tonefald i Bergens 
bymaal* (side 9). 

Når ein ser på resultata av dei freistnadene som eg var 
med og gjorde på Det Fonetiske Institutt hausten 1921, vil ein 
finne at der og kann ein ,lang* vokal ofte vera umlag like 
kort som ein ,kort* vokal, og ein ,lang* konsonant umlag like 
kort som ein ,kort* konsonant. 

Vi kann likevel ikkje segje at det er gale å tala um korte 
og lange lyd i fonetikken. For vi gjer då verkeleg forskjel på 
kort og lang lyd, og høyrer forskjel. Vi uttalar ikkje söt (sub- 


8 EILERT MO. No: I 


stantiv, n.) og sott (subst., f.) like eins, endå vi 1 båe desse tvo 
orda brukar lydane s, 0 og t. Vi gjer forskjel, og høyrer for- 
skjel, på tåk og takk, søt og søtt, gråt og grått, rindalsk bøt 
(subst., fleirtal; = bøter 1 landsmål) og bøtt (participp), bø't 
(infinitiv) og bø”tt (subst, £.). Folk hev gjort meg uppmerksam 
på at fyrr i tida sa rindalingane (sume av dei eldre enno) løna 
men no er det mykje brukeleg å segje lønna. I Rindalen segjer vi 
kassa (subst. fleirtal; = kassar eller kassori landsmål), men 
sume nordmøringar segjer xaåsa. Rindalingen segjer skoön'å (bunda 
form dativ fleirtal av subst. so, m.), surndalingen skån'å. Trøn- 
der og nordmøring segjer mann, men nordlendingen segjer man. 
Når nokon ifrå Trøndelag eller Nordmøre kjem til Nord-Noreg, 
legg han straks merke til denne forskjelen 1 uttalen. 

Av resultata av dei eksperimentalfonetiske freistnader som 
vart gjort på Det Fonetiske Institutt då eg var der, kann ein 
finne ut desse reglane um kort og lang lyd: 

1. Hev ein vokal eller ein konsonant vore uttala i mindre tid 
enn */;1o sekund, kann vi gå ut ifrå at lyden hev vore kort. 

2. Hev lyden fått 39 sekund eller meir, kann vi gå ut ifrå at 
han var lang. 

9. Er den tida som ein lyd hev fått, millom 1/19 og 30 sekund, 
er det kanskje greiast å rekne vokalen for lang dersom han 
er nokolite lenger (f. eks. 20 9, ell. meir) enn den konsonan- 
fen som kjem etter han i same staving. Like eins kann vi 
rekne konsonanten for lang når han er nokolite lenger (i. 
eks. 20 9, eller meir) enn den vokalen som han kjem etter. 

4. Hev vokal og konsonant fått umlag like lang tid og til- 
samanlagt ikkje over ca./y minutt, kann ein rekne både 
vokal og konsonant for korte. 

Er vokalen 1 eit ord tviteken, er han ein mun lenger enn 
ein vokal som er uttala med udelt einstavingstonelag. Fin vokal 
uttala med ,brotef tonelag (2: ,tvetoppet enstavelsestonelag*) 
krev minst like so lang tid som ein tviteken vokal uttala med 
med det ,enkelte* tonelag som vi brukar i tvostavingsord. Eit 
,brote* tonelag er eit einstavingstonelag med ei lydforsterkning 
burtimot slutten av vokalen. 

Auditivt hadde eg fyrrut funne at andre parten av ein tvi- 
teken vokal plar ha kringum 1/, eller '/; av den tid som går 
med til heile den tvitekne vokal, og at denne regelen gjeld både 
når den tvitekne vokal er lang og når han er kort. Eksper:i- 
menta på Det Fonetiske Institutt synest fortelje det same um 


1992] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 9 


høvet millom fyrste og andre delen av den tvitekne vokal. Andre 
delen hev oftast havt kringum 30% av tida åt heile den tvi- 
tekne vokal — litt under eller litt over. Hev til dømes heile 
den tvitekne vokal fatt umlag */19 sekund, fell kringum 30 %, 
av denne tida (./;19 sekund eller litt meir) på andre delen. 

Sume av upptakningane som var gjort paa Det Fonetiske 
Institutt, viser at i ord som byrjar med konsonant hev denne 
konsonanten vorte overfløleg lang. Dette gjeld serleg konsonanten 
s. Denne konsonanten hev sumtid vorte so lang som framlyd, 
at vi kunde tykkje at halvparten av lengda kunde vore uredd 
nok. Grunnen til at ein konsonant som framlyd hev vorte so 
lang, kann ha vore ein ihuge for å tala greitt og ordbert (ein 
tydeleg artikulasjon). Kons. ser visst i dagleg tale Og olte 
nokso lang som framlyd. 


3. Toneflyttingar. 


Toneflyttingane i eit ord kann ha ymse orsaker. I ord med 
stonelag* må toneflyttingane få fram det tonelaget som ordet 
skal ha. Umframt dei toneflyttingane som vi kann segje at 
tonelaget krev, er det i orda kortare toneflyttingar som hev andre 
orsaker. Imot slutten av eit ord, eller framanfor ein klanglaus 
konsonant, er det ofte at tonen fell. Dette fallet i tonen kann 
vel karakteriserast som ei slakking av stemmebanda (røyste- 
banda) 1 slutten av ordet eller framanfor den klanglause kon- 
sonant. Jfr. dr. SeLMERs artikkel i Maal og Minne 19920, side 61. 

I ei ,lægebok* hev eg lese at ein kann hevje strupeloket 
noko med di at ein retter fram tunga (strekkjer ho so langt fram 
som ein kann)?. Då eg las dette, kom eg til å tenkje på at det 
kanskje og på ein eller annan måte verkar på strupehovudet — 
på musklane der — når ein stramar tungemusklane under ut- 
talen av ord og stavingar. Når vi ser på resultata av fonetiske 
eksperiment (ser på toneflyttingskurvane), legg vi mangestader 
merke til nokre små tuvor eller gruvor på kurven. Slike tuvor 
eller gruvor plar det vera millom tvo vokalar, og millom vokal 
og sonor eller klangfør konsonant; midt inne 1 klangføre kon- 
sonantar er det ofte djupe gruvor. Det ser ut som at det ofte 
viser seg på toneflyttingskurvane, at tunga hev skift stilling, 
eller at tungemusklane hev vorte slakkare eller stramare. Etter 


1 Prof. V. UcHermann: Illustreret lægebok for hjemmet, II, side 165 (i 
stykket um larynxødem). 


10 EILERT MO. [No. 1 


stuvone* og ,ygruvonet på toneflyttingskurvane å døme, fær 
stemmebanda ei kortvarig straming når tungemusklane slakkast, 
og ein kortvarig slakke når tungemusklane blir strama. Det tek 
seg mesta ut som det er eit slag automatisk økonomisering med 
taleenergien. 

Midt inne i klangføre konsonantar er det ofte ei nokso djup 
»gruve” (2: bøyg ned). Te kraftigare konsonanten hev vore ut- 
tala, desto djupare er gruva, ser det ut til. Ei ,gruve* vil her 
segje ei toneflytting ned med ei toneflytting upp straks etterpå, 
— eller um ein vil: ei stemmebandslakking med ei straming 
etter. Hev det samtidig vore ei straming av tungemusklane med 
ei etterfylgjande slakking? 

Millom tvo vokalar plar det vera små ,tuvor* (0: bøygar 
upp), — ei toneflytting upp med ei loneflylting ned att straks 
etter, eller med andre ord: ei stemmebandstraming fyrst, og ei 
slakking straks etterpå den. Hev dette vore samtidig med ei 
slakking av tungemusklane og ei elterfylgjande slraming? — 
Når tunga skifter stilling millom tvo vokalar, lyt det vel fyrst 
vera ei slapping av tungemusklane, og deretter ei straming 
av dei. 

Sumtid viser det for at tuvone eller gruvone hev vorte berre 
halve; toneflyttinga hev ikkje fått gå tilbake att til utgangs- 
punktet. Grunnen til dette må ha vore at enten tonelaget eller 
eitkvart anna hev tvinga toneflyttinga andre vegen. 

Toneflyttingskurvane for vokalar hev gjerne nokre korte 
svokk (gr'uvor). Dette synest vitne um at det er skjelvingar i 
målet under tale, liknande skjelvingar som under song. Når eg 
hev gjeve ans på skjelvingar under song, hev eg tykt at det 
under kvar skjelving er litt lydforsterkning å høyre. 

Eg held det for mykje sannsynleg at den største lydstyrken 
i eit ord ofte hev vore i eller tett attmed eit slikt svokk. Hev 
ein vokal fleire svokk, syner kanskje det største svokket kvar 
største lydstyrken hev vore. 

Det ser ut som um sterk pust og lægjer tonen, so det blir 
ein bøyg ned på tonekurven. I upptakingane er det nokre døme 
på N uttala med stemme (klangfør /:!). og 1 dette tilfelle er det 
bøyg ned (gruve) like eins som for andre konsonantar uttala 
med stemmelyd. — Er det for bruken av klanglaus og klangfør 
h ein liknande regel som for bruken av klanglaus og klangfør 
b, d, 9? (Sjå side 28). 


1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 11 


4. Tonelag og tonelagsvald. 
Ord med og utan tonelag. 


I ,Norsk lydskrift, Norvegia I, side 37, er det skilt millom 
tri grader av ,eftertrykket": 1. Hovudtrykk. 292. Bitrykk. 
3. Vektløyse. Og på side 39 er dei vektlause ord delt i tvo 
slag: Dei enklitiske og dei proklitiske. At eit ord er enklitisk, 
vil segje at det ,hallar attover* (er ,bagover hældende*); at eit 
ord er proklitisk, vil segje at det ,hallar framover* (er ,forover 
hældende*). 

Men i ein fotmerknad på side 24 1 Am. B. LARSEN og GERH. 
StToLTzZ: Bergens bymål, står det at det er ,fonetisk likegyldig* 
enten dei vektlause ord ,betragtes som enklitiske eller prokli- 
tiske.* 

Det som er sagt 1 denne merknaden 1 ,Bergens bymål* 
kann vera på ein måte rett um ein serleg tenkjer på rindalsk 
eller eit anna nordanfjelsk mål og; men det kann diverre mis- 
forståast. Og heile læra um enklitiske og proklitiske ord synest 
meg å vera heller ugrei, NB. når ein skal tala um nordmørske 
eller trøndske mål. I Jom. Storm: Norsk lydskrift, Norvegia I, 
side 39, er det millom anna fortalt at 1 austlandsk mor mi og 
böka mi er mi enklitisk, og 1 se på å er orda på og a (= henne) 
enklitiske. Men når ein talar um rindalsk og andre nordan- 
fjelske mål, vil det vera misvisande og gale å segje at ,beto- 
ningen* i eit uttrykk som dette siste er den same som i dei tvo 
fyrste. Det er sopass stor forskjel at ein bør lata det koma til- 
syne i nøgnare lydskrift. I stykket ,No att, da att o. 1. i Maal 
og Minne 1920, side 112—118, er det gjort mun på hematt, 
imnatt, hit'att o. 1. og her:at, der: at, no: at, da: at (jfr. ,Ein- 
stavingsadverb som andre orde i tvostavings tonelagsvald*, Maal 
og Minne 1918, s. 149). 

Når talen er um rindalsk eller eit anna nordanfjelsk mål, 
kjem ein seg best ifrå dette med ,betonede* og ,ubetonede* ord 
på denne måten: 

Ein deler orda 1 setningen 1: 1. Ord som er uttala med 
tonelag eller høyrer med til eit tonelagsvald (NB. dei orda som 
hev bitrykk). 2. Vektlause ord som slår utanfor tonelagsvalda. 
Dei sokalla proklitiske ord blir då som regel å rekne med til 
dei vektlause ord som står utanfor tonelagsvalda. Men ogso 
ord som ein kann sjå er rekna for enklitiske i fonetiske arbeid, 


12 EILERT MO. [No. 1 


må ein sumtid segje er vektlause ord som ikkje høyrer med til 
noko tonelagsvald. I rindalsk si: på o (= austlandsk se på a) 
hev fyrste ordet einstavingstonelag (er åleine um tonelaget), og 
dei tvo andre orda er vektlause og står utanfor tonelagsvaldet, 
— på same måten som f.eks. eit vektlaust tiltaleord (gut 1 
,kom hit, gut!*f er korkje proklitisk eller enklitisk), eller som 
det vektlause at(t) i rindalsk mo: at, da: at; adverbet att er her 
vektlaust i same forstand som bindeordet at (f. eks. 1 , ho så: 
at — — —*). 

Det å tala um proklitiske og enklitiske ord høyrer igrunnen 
meir heime i grammatikken enn i fonetikken. Tek vi f. eks. ein 
setning som rindalsk ,gutn: va me na: mo sin(a):$, vil em 
grammatiker segje at ordet na (dativ: — henne) er proklitisk; 
like eins o (< ho) i setningen ,no kemm 0: mor:*. Men nå 1 
fyrste setningen, og 0 i den andre, er i talen for det vissaste 
enklitiske på same viset som mi 1 uttrykket mor -mi, d. v. s. at 
dei står som siste ordet 1 eit tonelagsvald, det fyrste 1 tonelags- 
valdet vå'me'na, det andre 1 tonelagsvaldet fæmm/o. 


(Eksp. serie IIN). 


Ymse slag av tonelag. 


I fonetikkane plar det stå at det 1 norsk er tvo slag tonelag: 
einstavingstonelag og fleirstavingstonelag, eller enkelt og dobbelt 
(eller samansett) tonelag. EFnkelt-tonelaget (,einstavingstone- 
laget*) blir bruka i einstavingsord og desutan 1 mange fleir- 
stavingsord. Sume av dei tvoslavingsorda som hev enkelt tone- 
lag, vart i gamalnorsk rekna for einstavingsord (Éf. eks. lenger, 
gn. lengr). Det dobbelte eller samansette tonelag blir bruka i 
fleirstavingsord, og i sume målføre (austlandske) 1 nokre få ein- 
stavingsord: 1 sa og la (< sagde, lagde) og 1 visse høve i svar- 
orda ja, jau (jo) og nei (og tildels i personnavnet Lars?). 

Dette kunde synast å vera nokso greitt og lettvint. Men 
tek ein til å sjå litt nærmare på det, vil ein finne at det ikkje 
er so greitt og beint fram, vissone dersom ein serleg tenkjer på 
målføra nordanfjells. Sers uheldig er det at det ikkje bli gjort 
forskjel på det eigenlege einstavingstonelag og det enkelte tone- 
laget som vi brukar 1 einstavingsord. 

Mest praktisk vilde det vore um ein heldt det eigenlege 
einstavingstonelag for noko for seg sjølv og ikkje blanda det 
saman med det ,enkelte* tonelag som blir bruka i fleirstavings- 


1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 13 


ord. Ein fekk då segje at det 1 fleirstavingsord blir bruka tvo 
slag tonelag, — eller um ein vil: at det er tvo slag fleirstavings- 
tonelag. Skulde vi halde på dei gamle nemningar, kunde vi 
segje dobbelt (samansett) og enkelt fleirstavingstonelag. 

Uttrykka samansett eller dobbelt, og enkelt tonelag, 
tykkjer eg ikkje er fullnøgjande, men det er mykje vandt å 
finne noko å setje i staden. Sumtid passar desse uttrykka nokso 
bra, sumtid passar dei slett ikkje. I eit ,samansett* blad er 
det fleire småblad, og eit ,samansett* ord er samansett av tvo 
eller fleire ord. Fit samansett tonelag skulde ein difor ha 
venta var samansett av fleire tonelag. Finast når eit einstavings- 
tonelag, eller eit ,enkelt* fleirstavingstonelag, er ein del (siste 
delen) av det ,samansette* tonelag, kunde det vera grunn til å 
kalle dette tonelaget eit samansett tonelag. Uttrykket dobbelt 
tonelag vilde høve for eit tonelag som hadde tvo hovudtrykk (!), 
og det kan passe nokso bra til namn på eit tonelag med ,,sterkt 
bitrykk*, — når eit einstavingstonelag eller eit ,enkelt* fleir- 
stavingstonelag er ein del av det ,dobbelte* eller ,samansette* 
tonelag. Men ein kann vel trygt segje at det ikkje er sterkt 
bitrykk alltid i det sokalla ,dobbelte* tonelag. 

Forresten høyrer det sterke bitrykk kanskje serleg heime i 
visse målføre, — vel helst nordanfjells. Dersom ein samanheld 
det som professor JoHAN STORM segjer um uttalen av ordet 
vårdagen (Norvegia I, side 45) med det som Ivar ÅLNÆS 
segjer um det same (Norsk sætningsmelodi, side 46—47), kann 
ein få det inntrykket at StTorwms uttale må ha liktest litt meir 
på trøndsk enn den meir typisk austlandske som ALNÆS skriv 
um 1 si bok (,det sydøstlige Norges sprog, gruppert omkring 
hovedstadens talemål*). 

I ei bok um todalsmålet som eg hev skrive åt studentmål- 
laget, sette herr SiGurp Korsrup bratt og boge tonelag i 
parantes attmed orda enkelt og samansett tonelag. Eg hadde 
stor hug til å stryke desse orda bratt og boge, men let dei stå 
lel; for dei kann vera bruka i undervisninga einkvarstaden, eller 
i eikor læreboka, — noko som eg ikkje kjenner til. Eg vilde 
ha lika ,hardt* og ,mjukt* tonelag (eller uekte og ekte fleir- 
stavingstonelag) betre enn ,bratt* og ,boge* tonelag. 

Eit bergensk ,bratt* tonelag kann vera umlag like boge som 
eit austlandsk ,,boge* tonelag (jfr. Ernst W.SecLmer: Tonelag 
og tonefald i Bergens bymaal, side 29—3830), og i rindalsk kann 
visst dei tvo tonelag tildels bli so like i ei grafisk framstilling 


14 EILERT MO. [No. 1 


av toneflyttingane, at det er vandt å avgjera kva som hev vore 
sbratt* og kva som hev vore ,boge" tonelag. 

No kann ein tykkje at det ikkje fær vera so nøgje korleis 
terminologien er, når vi berre hev ein, og veit kva som er meint 
med det og det faguttrykket. Men dersom sjølve terminologien 
kann segjast å vera ei hindring for framgangen åt faget, er han 
forkasteleg, og bør med all” som fyrst bytast um med ein annan 
ein, — ein som ikkje er so fårleg. Dei fagorda som hev vore 
bruka i fonetikkane um dei ymse slag tonelag, hev visseleg verka 
noko villande (,forvirrende*), og dei burde difor vore vraka og 
umbytt med andre ord. Sers uheldige faguttrykk er ,einstavings*- 
og pfleirstavingstonelag* (= ,enkelt* og ,dobbeli* tonelag); likeso 
uttrykket ,tvetoppet betoning* (,tvetoppet tonelag*). 

Ein filolog som les i tyske lærebøker um ,zweigipflige oder 
geschleifte Betonung*: ,Zweigipflige Silben (geschleifte Vokale) 
sind natirlich stets lang*, kann koma til å tru at når vokalen 1 
ordet er kort, blir det ikkje tid til å uttala ,tvetoppet aksent* 
(jfr. Amunp B. Larsen: Om de trondhjemske dialekters ,apokope*, 
side 5), og kann ikkje få det upp 1 hovudet sitt at det er forskjel 
på uttalen av å. eks. skræpp (m.) og skræ”pp (f.). Like eins vil 
ein som hev lese og lært at det i norsk er tvo slag tonelag: 
einstavingstonelag og fleirstavingstonelag, ha vandt for å skjønne 
kva forskjel det er på den uttalen eg hev kalla ,brote einstavings- 
tonelag* (Maal og Minne 1918, side 147) og tviteken vokal ut- 
tala med det enkelte tonelag som blir bruka 1 fleirstavingsord. 

(Ekspm. serie IL). 

Etterdi det hev vore brukeleg å kalle berre det eine av dei 
tvo tonelag som blir bruka i fleirstavingsord, for fleirstavingstone- 
lag, vil det kanskje ta seg rart ut å tala um ,enkelt* og ,dob- 
belt* (,samansett*) fleirstavingstonelag. Eg hev difor tenkt 
på um ein ikkje kunde kalle det eigenlege einstavingstonelag for 
udeit tonelag, d. v.s. eit tonelag som ikkje er delt på fleire 
stavingar, og dei tvo slag tonelag som blir bruka i fleirstavings- 
ord for delt tonelag, d. v.s. tonelag som blir delt på på fleire 
ord eller stavingar. Den einaste ulempa med dette er vel den 
at einkvan kann ta uttrykket ,delt tonelag* for eimstydande med 
,zweigipflige Betonung* (den ,tvetoppede aksent*, som det heiter 
på norsk-dansk). 


I Jøreen Rerran kann ikkje ha vore uppmerksam på denne forskjelen 
då han skreiv boka ,Nytrøndsk ordforkortning og betoning*. 


19922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 15 


Vil ein ikkje bruke uttrykka ,enkelt* og ,dobbelt* (ell. 
»Ssamansett*) um dei tonelag som vi hev åt fleirstavingsord, kunde 
ein kalle dei tvo slag ,delt tonelag* for ,hardt* og ,mjukt* 
tonelag. Sers gode er nok ikkje desse uttrykka heller; men dei 
kunde då vel ikkje gjera større skade. . 


Resumé: 


I dette stykket hev eg no halde fram at eg lykkjer det er 
rettast og best at ein deler orda i ein setning 1: 1. Ord som 
blir uttala med tonelag, eller høyrer med til eit tonelagsvald 
(tonelagsumråde, ,aksentgruppe*) som umspenner fleire ord. 
2. Vektlause ord som ikkje høyrer til noko tonelagsvald (står 
utanfor desse). — Likeso at eg finn det rettast at det eigenlege 
einstavingstonelag blir rekna for noko for seg sjølv. Det kunde 
kallast udelt tonelag. Dei tonelaga som blir bruka 1 fleirsta- 
vingsord kunde kallast delte tonelag. Dei tvo delte tonelag 
kunde vi kalle hardt (= ,enkelt*) og mjukt (= ,dobbelt* 
eller ,samansett*) tonelag. ,Brote tonelag* (2: ,zweigipfliges* 
einstavingstonelag) reknar eg ikkje for eit delt tonelag (at det er 
ybrote* vil ikkje segje det same som at det er ,delt*). — Dei 
tri hovudformer av kvart tonelag vil bli umtala 1 næste stykke 
(st. 5: Ordtyngd). 

Fin uttale — uttrykket tonelag kann eg vel ikkje bruke no 
— som enno ikkje er nemnt, er lokkeordtonen. Denne blir bruka 
1 lokkeord, og no og då i andre tilhøve. (Ekspm. serie XIX). 


Tonelagsteikn m. m. 


I fonetiske arbeid er ein nøydd til å ha teikn til å syne tone- 
laget. Til dette hev det vore brukeleg å nytte aksentane (akutt 
og gravis). Akutt-aksenten hev vore bruka til å syne at ordet 
hev enkelt tonelag (ell. einstavingstonelag, som det ogso hev 
vore kalla), enten ordet er einstavingsord eller fleirstavingsord. 
Gravis-aksenten hev vore bruka til å syne dobbelt eller saman- 
sett tonelag (som ogso hev vore kalla fleirstavingstonelag). 

Dersom ein ynskjer å halde det eigenlege einstavingstonelag 
ut ifrå det enkelt-tonelaget som blir bruka i fleirstavingsord, vil 
det vera nokso praktisk å bruke aksentane på denne målen: 

Aksent-teikna blir bruka berre når tonelagsvaldet hev delt 
tonelag, d.v.s. eitt av dei tvo slag tonelag som vi brukar i 


16 EILERT MO. [No. I 


fleirstavingsord, — akutt-aksenten til å syne hardt (= ,enkelt*) 
tonelag, gravis-aksenten til å syne mjukt (= ,dobbelt*) tonelag. 

I arbeid um tonelagstilhøve hev eg selt aksentane etter fyrste 
stavinga 1 tonelagsvaldet (etter den stavinga som hev hovud- 
trykket). 

Når ,enkelt*-tonelaget går inn som del av eit ,dobbelt* tone- 
lag, hev eg synt dette med å sette tunn aksent etter bitrykk- 
stavinga. 

For delinga av eit ord i stavingar hev eg ikkje kunna bruka 
dei reglane eg lærte i småskulen. Av intervokaliske konsonantar 
hev eg rekna so mange med til fyrste stavinga som ein utan 
vanske kann ta med i denne stavinga um ho blir uttala ålemme. 
Sjølve målføret gjev meg rettleiding her. Ord som vatne, fågre, 
må eg dele vat'ne, fagre; for ubunda form av fyrste ordet hev 
1 bygdemålet uttalen vatn, og eintalsforma av siste ordet blir 
uttala fager. Derimot må eg setje aksenten i ord som hæstn, 
katven etter t og v: hæst'n, katven; for 1 ubunda form heiter det 
hæst og kalv. Denne måten å dele orda på tykkjer eg høver 
aller best med uttalen og. 

Å bruke nokon serskilt sort aksent ved einstavingsord som 
blir uttala med tonelag åleine, trengst ikkje dersom ein hev eit 
teikn til grensemerke etter kvart tonelagsvald. Til å setje eiter 
tonelagsvalda hev eg bruka teiknet : (kolon). Den tanken at eg 
skulde ta dette teiknet til den bruken, fekk eg med di eg kom 
til å tenkje på at 1 den gamle runeskrift var det tildels bruka 
eit liknande teikn etter kvart ord. 

Når teiknet : står etter eit fleirstavings tonelagsvald, er det 
ikkje vandt å sjå kvar dette byrjar; for det er sett inn ein 
aksent etter fyrste stavinga 1 tonelagsvaldet. Er det ikkje nokon 
aksent til å syne at det er eit fleirstavings tonelagsvald framan- 
for teiknet :, er det (einstavings-Jordet eller den stavinga som 
står framanfor dette teiknet, eit tonelagsvald åleine. 

Når eit ord hev tviteken vokal, hev eg synt dette ved å 
setje * (apostroff) etter vokalen. Eg let apostroffen tyde uppatt- 
taking av vokalen. I staden for bø*t skriv eg soleis bø”t; isti. 
såtp — så”p; stå. te go* — te go"; istf. bö'öy — 664 o. s. b. 
Når apostroffen blir bruka saman med aksent, set eg aksenten 
fyre apostroffen (sjå her ovanfor). — Umtale av då: n, = då: han, 
på side 22 (sml. da”n, dagen). 

Dersom ein vilde ha eit serskilt teikn for den utlalen som 
eg hev kalla ,brote tonelag*, kunde ein setje ” (cirkumfleks, 


1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 17 


møne) over vokalen. Dette teiknet hev vore bruka fyrr og til 
å syne ,zweigipflige oder geschleifte Betonung*, og ,,brote tone- 
lag* er både ei ,zweigipflige* og ei ,geschleifte Betonung*. 


AEovudteylkksoebutrvkk? 


I fleirstavings tonelagsvald er det ei staving som hev ,hovud- 
trykket. Denne stavinga hev eit nokso langt og tydeleg trykk- 
parti. Med ordet trykkparti meiner eg eit parti som merkjer 
seg ut med sterkare lydstyrke enn dei toneflyttingane som er 
fyre eller etter. Der er alltid den fyrste stavinga 1 tonelags- 
valdet som hev hovudtrykket. Når det i eit ord med ,saman- 
sett* tonelag er ei staving som hev ,sterkt bitrykk*, hev visst 
denne stavinga som regel like langt langt trykkparti (og like stor 
lydstyrke) som hovudtrykk-stavinga, kanskje tildels lengere trykk- 
parti enn den. 

Av andre parti i toneflyttingane må eg her nemne forslag 
og vektlause bindestykke. Forslag er vektlause toneflyttingar 
som kjem fyre trykkpartiet. ,Bindestykke* kunde ein kalle dei 
vektlause toneflyttingane som er som band imillom tvo stavingar. 
Slike stigningar eller fall er det ofte inne i klangføre konsonantar. 
Er det klanglause konsonantar imillom tvo vokalar, kjem ,binde- 
stykket* heilt eller delvis burt. 

I stykke 3 hev eg millom anna umtala stigningar og fall i 
slutten av orda, og toneflyttingar som venteleg hev til orsak at 
tunga skifter stilling og at denne tungerørsla på einkvan måten 
hev innverknad på musklane 1 strupehovudet, på stemmebanda 
og toneflyttingane. 

I ei staving — visst ogso i vektlause stavingar — er det 
ei tonehøgd som merkjer seg serleg ut med større lydstyrke 
eller lengere uthald (,varighet*), eller på båe måtane. Denne 
tonehøgda kunde ein kalle hovudtonen 1 stavinga. Hovud- 
tonen i ei staving er den tonen som den talande sjølv og anna 
folk legg mest merke til. Dersom hovudtonen merkjer seg ut 
med sers langt uthald, kan det tenkjast at største lydstyrken 
hev vore straks framanfor hovudtonen (f. eks. på ,ledetonen* til 
denne). Men solenge ein ikkje hev nokon heilt pålitande måte 
for mæling av lydstyrken, fær ein ikkje vita noko absolutt visst 
um dette. Hovudtonen fell for det vissaste på vokal. Når vo- 
kalen i ei staving er lang, fell visst hovudtonen alltid på vokalen. 
Når kons. nm er ei staving åleine, er det sjølvsagt at hovudtonen 
ikkje kann falle på nokon annan lyd enn denne konsonanten. 

Vid.-Selsk. Forh. 1922. No. 1. 9 


EEE Kart Å 


18 EILERT MO. [No. 1 


Kjem det ein lang sonor konsonant, f. eks. n eller m, etter ein 
kort vokal, kann visst hovudtonen tildels bli lagt på konsonanten 
I staden for på vokalen. Fin slik uttale kann vi samanlikne med 
det å ,synge på konsonanten*. (Sume menneskje hev vant seg 
til å synge slik; dei trur kanskje at det er mykje so flott og 
fint. Dei syng if. eks. ,0 Jesu Krist, dei lil oss vnnn, dnn 
Helliånnn ned tilll oss s'mmn*). Eg hev ein mistanke um at 
eg I sume av dei orda eg prøva på Det Fonetiske Institutt, hev 
8 lagt hovudtonen på klangfør kon- 
å sonant 1 staden for på vokalen 

ER erie AIX, nr. 3. = (jfr. ser. XV, 3: XVI 2 
o. fl.) — utan å vita um dette 
då eg uttala orda. 

Dette at det er mykje tru- 
leg at hovudtonen tildels kann 
falle på sonor konsonant som 
kjem etter kort vokal, kann få 
ein til å undrast på um ster- 
kaste lydstyrken (og hovudtonen), 
når denne ligg på vokalen, plar 
LEE UO  koma, etter sin måt (Fiorholds: 

oMEOsfrkit Å: 3. vis*), noko nærmare den etter- 
fylgjande konsonant når vokalen 
er kort enn når han er lang. 

Då eg reiste til Kristiania for å vitje Det Fonetiske Institutt, 
visste eg at det ikkje finst noko apparat til påvisning av brigde 
1 tonestyrken. Men eg tenkte meg at ein av dei kurvane som 
syner toneflyttingane i eit ord, ogso kunde skjønne seg til eitt 
og anna um tonestyrken, millom anna kvar det er mest truleg 
at hovudtonen i stavinga hev vore. Eg tenkte meg at der hovud- 
tonen hadde vore, måtte det som regel vera eit kortare eller 
lengere stykke som var nokso-nære horisontalt, — synte so liten 
forskjel i tonehøgda at det er mindre von at ein merkar denne 
forskjelen med øyret. — Treng ein lang vokal som hev hovud- 
trykk eller sterkt bitrykk. millom 2 og 3 tiandedels sekund, og 
utgjer ,trykkpartiet* (eller hovudtonen) kringum 90 %/9 av denne 
tida (mykje mindre kann ein vel ikkje gjeta på), so må det vel 
sumtid iallfall kunne lata seg gjera å finne trykkpartiet og hovud- 
tonen. Ein kort vokal hev sjølvsagt kortare trykkparti og kor- 
tare hovudtone. I ei vektlaus staving er toneflyttingslina ofte 
ei mesta bein skråline. Fin mogleg knekk på denne lina kunde 
tenkjast å vitne um kvar sterkaste tonen i stavinga hev vore. 


1530 45 6055 90 1051/20 135] 


1999] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 19 


Når ein ser på toneflyttingskurvane åt dei fonetiske eks- 
periment eg var med og gjorde i Kristiania, er trykkparti og 
hovudtone ikkje alltid like lett å finne. Som eit døme på at hovud- 
tonen sumtid kann vera lett å finne, kann eg nemne serie XIX, 
nr. 3 (fkåm-no! lokkeord-tone), andre stavinga!. Der finn vi 
millom Ais og H ein mesta horisontal avsats, som er umlag 
1 cm. lang. Det er fall i toneflyttinga både fyre og etter. Fallet 
framanfor er stupande bratt: tonen fell umlag ein kvart på 2 
hundredels sekund? (her nedanfor skriv eg c/s ist.f. hundredels 
sekund). Fallet attanfor avsatsen er eit avslutningsfall. Dette er 
mindre bratt; tonen fell ein stor ters på 7 c/s. Avsatsen syner 
oss kvar hovudtonen hev vore. Hovudtonen hev havt eit uthald 
på godt og vel 3 c/s eller 5 tonesvingningar. Heile tida åt 
vokalen 1 stavinga hev vore 13 c/s, og vi må vel rekne han for 
ein kort vokal. Hovudtonen hev fått umlag !/, av den tida som 
vokalen hev vore uttala i. Hovudtonen 1 1. stavinga hev vente- 
leg lege på konsonanten m, — millom Å og fis. Avstanden mil- 
lom hovudtonane i dei to stavingane hev 1 so fall vore ein kvint. 


Vektlause ord. 


Toneflyttingslina åt vektlause ord og stavingar er ofte ei 
kort skråline som syner fall i tonen. Nære midta er det gjerne 
ein knekk på lina. Denne knekken syner vel kvar hovudtonen 
I stavinga er. Hovudtonen er visst 1 slike høve ofte sers kort, 
kanskje med berre 2 (ell. 3) tonesvingningar i umlag same høgd. 
I vektlause tvostavingsord er fyrste vokalen kanskje som regel 
kortare enn den andre. 'Toneflyttingslina åt fyrste vokalen syner 
gjerne eit bratt fall i tonen. Vokalen i 2. stavinga hev ofte ei 
meir horisontal line med båror, og hev vel då litt lengere hovud- 
tone enn vokalen i 1. stavinga. Toneflyttingslina åt andre sta- 
vinga av eit vektlaust tvostavingsord likjest mykje på tonefl.lina 
åt sonore konsonantar som står i slutten av einstavingsord. 

Lette stavingar i ord med tonelag hev liknande toneflyttings- 
line som vektlause ord som står utanfor tonelagsvalda, og kann 
vel kallast vektlause stavingar. 


(Ekspm IT, 25 556 IV EVIE EE 2 ON). 


1 Sjå figuren på side 18. 
? Eit hundredels sekund blir ogso kalla ein centime. 


20 EILERT MO. [No. 1 


Finstavingstonelag. 


Toneflyttingslina åt einstavingstonelaget syner stigning i 
tonen. På denne sligninga plar det vera tvo eller fleire staup 
eller svokk, og i eller attmed eitt av desse svokka kann det 
tenkjast at sterkaste lydstyrken hev vore. Avstanden millom 
djupaste og høgste tonen 1 tonelaget er i serie I, nr. 1 (bækk) 
ein stor ters; 1 I, 8 (travl) 1 det heile godt og vel ein sekst, 
derav umlag ein kvart på vokalen: i I, 5 (sænn) 1 det heile em 
kvart, derav ein liten ters på vokalen (hovudtonen kann her ha 
vore på konsonanten m. ved tonen e (største lydstyrke millom 
142 og 150mm. ? ?). I ser. II, nr. 1 (5øt) er avstanden millom 
lægste og høgste tonen umlag em kvart; i II, 4 (Slæpp) 1 det 
heile mesta ein kvint, derav uml. ein kvart på vokalen; 1 II, 2, 
fyrste ordet (a?) burtimot ein liten ters; 1 II, 4 (bleik) i det heile 
ein halvtone over ein kvart, derav uml. ein liten ters på vokalen; 
i VIL, 2 umlag ein liten ters. Den delen av toneflyttingane som 
er framanifor ,trykkpartiet* 1 ordet, må vel reknast for eit ,for- 
slag*. I einstavingsord er visst dette ofte stigande. 


,PEnkelt tonelag* i fleirstavingsord. 


Det eine av dei tonelag som blir delt på fleire stavingar, er 
det ,enkelte* tonelag som vi brukar i fleirstavingsord. Som 
fyrr sagt tykkjer eg det er greiast og best, og rettast, å halde 
dette tonelaget og det verkelege einstavingstonelag kor for seg, 
og ikkje blande dei saman, som det mykje hev vore gjort. Det 
at sume ord som no er tvostavingsord med ,enkelt* tonelag, eitid 
(i gamalnorsk) var rekna for einstavingsord, kann ikkje vera 
grunn nok til å kalle det enkelte tonelag vi brukar i fleirstavings- 
ord for einstavingstonelag. 

Det delte tonelag som hev vore kalla ,enkelt* tonelag, hev 
som regel eit nokso stort ,forslag* 1 rindalsk. Dette forslaget 
hev sumtid ei kort stigning fyrst, og deretter eit lengere fall i 
tonen. Dette fallet går ned til hovudtonen 1 fyrste stavinga. I 
dette tonelaget er visst hovudtonen i fyrste stavinga for det 
meste nede på botnen i tonelaget. Men når det etter hovud- 
tonen kjem eit avslappingsfall framanfor ein klanglaus (ustemt) 
konsonant, er ikkje hovudtonen den djupaste 1 stavinga. 

Millom fyrste og andre stavinga er det eit vektlaust — som 
regel bratt stigande — bindestykke dersom stemmebanda gjev 


1999] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 21 


tone heile tida. Når ein klanglaus konsonant fær stemmebanda 
til å tagne, fell bindestykket millom stavingane burt; stemme- 
banda blir då strama utan at dei gjev tone. I ekspm. serie I, 
nr. 4 (travel), som hev ei mesta horisontal båreline i fyrste sta- 
vinga og noko liknande 1 andre stavinga, går den vektlause stig- 
ninga millom dei tvo stavingane ifrå tonen c godt og vel ein 
stor ters upp, og er nokso bratt, umlag = 27:10, d.v.s. litt 
over ein stor ters på vel 3 c/s (vertikalt: 1 halvtonesteg = um- 
lag 6mm.; horisontalt:1 e/s = 3 mm.). I I, 6 (sænnen), som 
hev eit heller kort bindestykke, er avstanden millom hovudtonane 
i 1. og 2. staving uml. ein liten ters (H—d). — Tvostavingsord 
som ikkje hev bindestykke millom stavingane, er if. eks. I, 2 
(bækken) og X, 1 (kåppen). I desse to orda ser det ut til å vera 
avslappingsfall framanfor klanglaus konsonant (ø og p). Av- 
standen millom hovudtonane er vel i I, 2 umlag ein ters, og i 
X, 1 umlag ein kvart. 

Av dei 3- og 4-stavingsorda med enkelt tonelag som varit 
prøva på Det Fonetiske Institutt, kann nemnast ser. XI, nr. 1: 
skomaker; ser. XII, nr. 4: tyberåsn; ser. XIII, nr. 6: blå'såpa; 
ser. XV, nr. 4: pænnponnen; ser. V, nr. 6: labranasin (o. fl.). 
I mange av desse orda er det vandt å sjå kvar hovudtonane 1 
stavingane hev vore. Sume av dei kann vel og segjast å ha 
vorte mindre vellykka. (Sjå Merknader til kurvematenialet). 

Skal ein gjera forskjel på bitrykket i ord med enkelt tone- 
lag, høver det ikkje godt å tala um sterkt og lnt trykk. Det 
vilde vore rettare å tala um langt og kort bitrykk 1 slike ord. 
Alt bitrykk i ord med enkelt tonelag er helier lint. Dei korte 
stavingane i dette tonelaget er nærmast vektlause, og dei len- 
gere bitrykkstavingane er — um ikkje heilt vektlause — so 
iallfall nokso lette (eks.: skomaker, ser. XI, nr. 1). Næstsiste 
stavinga 1 skomåker og tyberusn hev lang vokal, men er likevel 
mykje lettare enn næstsiste stavinga i blækkmakter (ser. XI, 
nr. 4) og brattusn, som er ord med samanseit tonelag og med 
sterkt bitrykk* på næstsiste stavinga. 


Tviteken vokal. 


Når ein vil tala um ,tviteken vokal*, må ein halde greitt 
ut frå kvarandre tviteken vokal som blir uttala med det enkelt- - 
tonelaget som vi brukar i fleirstavingsord, og tviteken vokal ut- 
tala med ,brote einstavingstonelag*. 


I e/s = hundredels sekund. 


29 EILERT MO. [No. 1 


Brote einstavingstonelag hev eg kalla tonelaget når eit ein- 
stavingsord fær ei lydforsterkning (eit lint bitrykk) imot slutten 
av vokalen. Denne uttalen er ei ,zweigipflige* og ,geschleifte 
Betonung* av einstavingsord. Brote tonelag kann alle slag ein- 
stavingsord få, gong og annan. Men bruken av denne utitale- 
måten er reint vilkårleg. Visstnok blir brote tonelag serleg 
bruka åt ord som står sist i setningen; men aldri kann ein segje 
at ein er nøydd til å bruke denne uttalen. Fin kann bruke 
brote tonelag, eller lata det vera, etter som ein sjølv vil. 


myDDIn SHV ES 


Qgso når einstavingstonelaget kann segjast å vera ein del 
(siste delen) av eit samansett tonelag, kann det få den uttalen 
som eg kallar brote tonelag (zweigipflige Betonung). 

Brote einstavingstonelag blir kanskje tildels uttala med ein 
stankelyd, og fær då nokon likskap med den danske ,stød- 
tone* (støyttone, ,the glottal catch*). 

Setningane ,det var da han kom* og ,det var der han 
låg* kann vi i Rindalen uttala ,de va då: han komm:* og ,de 
va der: han lig:* — eller ,de va då”n komm:* og ,de va den 
lig:* (små. ,de va då: (hjo komm:*, ,de va der: (h)o låg:%). Ut- 
talen av då:'n og den er mykje lik brote einstavingstonelag, 
kanskje oifte eller oftast like eins som dette; men likevel er det 
visst rettast å umtala han som noko for seg sjølv og ikkje slå 
han saman med brote tonelag. — Merk! då:'n er ikkje den same 
uttalen som då”n: (3: dagen); 1 da”n hev vi det ,enkelte* tone- 
lag som vi brukar i fleirstavingsord, 1 då: eit avslutta ein- 


1929] TONELAGSTILHØVE I PINDALSK. 25 


stavingstonelag då med eit vektlaust *m etter (1 de”n eit de med 
einst.tonelag, og eit vektlaust *n). 

Jir. EmrEert Mo: ,Stavingsdeling i rindalsmåle*, Videnskaps- 
selskapets Forhandlinger for 1914, nr. 2, side 386—37 og side 41 
(Merknad); stykket ,Brote einstavingstonelag*, Maal og Minne 
1918, side 147—149. 

Tviteken vokal i ord som 1 overgangstida millom gamal- 
norsk og nynorsk miste ein utlydande vokal, blir uttala med det 
enkelttonelaget som vi brukar 1 fleirstavingsord, ikkje med 
»zweigipfliges* einstavingstonelag (,brote tonelag*). 

Ei samanlikning millom vanleg einstavingstonelag, tviteken 
vokal uttala med ,enkelt* fleirstavingstonelag, og brote ein- 
stavingstonelag, hev vi i serie II av dei fonetiske eksperiment 
eg var med og gjorde i Kristiania (bøt — bø*t — bøt; slæpp — 
slæ”pp — slepp; eg brukar her * til teikn for brote tonelag). — 
Apokoperte ord som pi”p, bø”t (er pipe, å bøte) hev same tone- 
lag som samandregne ord som å”mn, må”nn (omnen, mannen). 

Eg hev høyrt folk frå ymse deler av Nordmøre (Rindalen, 
Surndalen, Stangvik, Todalen, Tingvoll, Halsa, Aure) og Trønde- 
lag (Sparbu, Stjørdalen, Fosen, Nedre Gauldalen, Soknedalen, 
Meldalen, Rennebu, Opdal o. a. st.) uttala tviteken vokal i apoko- 
perte ord med det enkelttonelag som blir bruka 1 fleirstavings- 
ord; eg hev aldri høyrt ,samansett* tonelag bruka 1 slike høve, 
og aldri ,zweigipfliges* einstavingstonelag (brote tonelag). 


»Samansett* tonelag. 


Det andre av dei tonelag som vi brukar 1 fleirstavingsord, 
hev vore kalla ,dobbelt* eller ,samansett* tonelag. At desse 
namna på tonelaget er nokso høveleg når siste delen av det hev 
same uttalen (same ,,betoning*) som eit einstavingsord som hev 
tonelag, eller som eit fleirstavingsord som hev enkelt tonelag, — 
men er mindre høveleg når dette ikkje er tilfellet, hev eg alt 
halde fram (side 13). 

I eit tvostavingsord med samansett tonelag kann andre 
stavinga ha same tyngd som eit ord som hev vanleg einstavings- 
tonelag, eller bli uttala med so lint bitrykk at stavinga kann 
segjast å vera vektlaus. Fi lett andrestaving 1 eit tvostavingsord 
med samansett tonelag — likesom ei lett siste-staving 1 eit fleir- 
stavingsord med dette tonelag — er umlag like lett eller vektlaus 
som el kort andre-staving 1 eit tvostavingsord med enkelt tone- 
tonelag. I tvo- og tristavingsord med samansett tonelag hev 


24 EILERT MO. [No. 1 


lange bitrykk-stavingar (NB i naturleg tale) visst alltid sterkt 
bitrykk i rindalsk. I ord med fire eller fleire stavingar og med 


samansett tonelag, kann ei lang bitrykkstaving tildels — 1 sume 
ord, helst i visse gardnamn og i ord som er heller lite bruka 1 
dialekten — få umlag same tyngd (betoning) som ei slik staving 


i eit ord med enkelt tonelag. (Jir. serie V, nr. I og 2, der 
ætjatona, dativ av eit gardnamn, er uttala på tvo måtar, den 
eine med sterkt bitrykk på næstsiste stavinga, den andre med 
same slag ,langt* bitrykk som det kann vera 1 ord med enkelt 
tonelag). 

Fit samansett tonelag står aldri som siste delen av eit tone- 
lag av same slag. Når eit ord som hev samansett tonelag når 
det er uttala åleine, går inn som siste lekken av eit samansett 
ord som hev samansett tonelag, fær difor samansetningslekken 
same uttalen som når denne er eit ord med enkelt tonelag 
(serie IV, nr. 38: storgrgta; ser. XII, nr. 5: grønsåpa). 

I samansette ord med enkelt tonelag blir og uttalen den 
same enten siste samansetningslekken, utteken or samanset- 
ninga, hev enkelt eller samansett tonelag. 

Hovudtonen 1 fyrste stavinga i eit samansett tonelag uttala 
med normal tyngd (betoning), ligg kanskje oftast eit lite tonesteg 
under hovudtonen 1 siste stavinga. Men desse hovudtonane 
kann visst og tildels liggje i same høgd. — Ilfrå hovudtonen i 
fyrste stavinga er det 1 det samansette tonelag ei toneflytting 
ned som må segjast å høyre tonelaget til, og som ein vel kann 
rekne med til trykkpartiet 1 stavinga. Når tonelagsvaldet hev 
normal tyngd, er denne toneflyltinga ned ifrå hovudtonen visst 
som regel 2 heil-tonesteg (ein ters); men det er mogleg at ho til- 
dels er litt kortare (berre 1 heil-tonesteg) eller litt lengere (upptil 
3 heiltonesteg). 

(Jfr. Merknader til kurvematerialet, ymse nr.). 

I enkelt-tonelaget er det og sumtid ei tonegliding ned ifrå 
hovudtonen 1 fyrste stavinga; men i slike tilfelle er denne tone- 
glidinga berre eit vektlaust fall framanfor ein klanglaus konso- 
nant (stemmebandslakking), og kann ikkje reknast med til trykk- 
partiet i slavinga. 

Når eit tristavingsord med samansett tonelag hev sterkt bi- 
trykk på næstsiste stavinga, let den rindalske uttale denne sta- 
vinga få den lægste (djupaste) hovudtonen i ordet. Dersom ein 
ikkje uttala slike ord på denne måten, vilde vi tykkje at tone- 


1929] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 25 


laget vart for mykje likt det ,enkelte* tonelag. (Dei viktigaste 


tonehøgder i slike ord er oftast umlag = 7—6—3—1). 

Når eg fyrr hev skrive um ,sterkt bitrykk*, hev eg meint 
eit slikt bitrykk på næstsiste stavinga i eit fleirstavingsord med 
med samansett tonelag. Siste delen av ordet hev då same ut- 
talen som eit tvoslavingsord som hev enkelt tonelag. Men når 
det vanlege einstavingstonelag kann segjast å ulgjera siste delen 
av det samansette tonelag, må vi og kalle bitrykket eit ,sterkt* 
bitrykk. 

Eg vil nytte høvet og koma med ei onnor retting med det 
same. I utgreiingar um tonelagstilhøve 1 rindalsmålet hev eg 
tildels kalla hovudtonen i siste stavinga 1 ordet for ,slutnings- 
tonen”. Dette er ikkje heilt rett, og difor misvisande. 


Nokre samanlikningar. 


Toneflyttingslina åt forslaget i fyrste stavinga av eit rindalsk 
(nordmørsk) enkelt tonelag kann ofte bli mykje lik toneflyttings- 
lma åt forslag og trykkparti 1 fyrste stavinga 1 eit samansett 
tonelag. Det er difor ikkje å undrast på um austlendingar sumtid 
uppfatar vårt enkelttonelag som eit samansett tonelag. Eg hev 
og vorte for dette. Fin austlending — det var endå ein filolog 
— trudde eg bruka samansett tonelag 1 ord der eg bruka enkelt 
tonelag. 

Vi hernord tykkjer at det austlandske samansette tonelag 
er for mykje likt eit enkelt tonelag. I Lillestrøm høyrde eg ifjor- 
sumar fleire gonger nokre born rope på ein kamerat som heitte 
Arne, og kvar gongen tykte eg at dei uttala dette namnet med 
enkelt tonelag; men venteleg bruka dei det austlandske saman- 
sette tonelag. 

Nordvestlandske målføre hev ,andreleddsbetoning* i ord som 
i nordanfjelske mål hev samansett tonelag med sterkt bitrykk. 
Fyrste samansetningslekken er då vektlaus, og hovudtrykksta- 
vinga er den som i nordanfjelske mål hev sterkt bitrykk. 


5. Ordtyngd. 
Talemålet er rikt på umskifte. Det hev vokalar og konso- 


nantar, og desse lydane kann vera lange eller korte. Det hev 
ymse ordslag (-klassar), og ei ordmengd på fleire tusen ord. 


26 EILERT MO. [No. 1 


Sume ord er einstavingsord, sume er fleirstavingsord; sume ord 
blir uttala med tonelag, sume er vekllause; sume fleirstavingsord 
hev samansett tonelag, sume hev enkelt tonelag. Ein setning 
kann uttalast i ymis tonehøgd, og han kann ha ymis klang- 
farge. Ein spyrjande setning som blir uttala roleg og spakt 
(sindig*, ,behersket*), kann ha umlag same uttale som ein for- 
teljande setning; men spursmål som blir uttala med undring 
eller tvil, hev ofte ei stigning i tonen imot slutten. Eit strengt, 
sskryftande* spørsmål hev gjerne nokon likskap med dei spørs- 
mål som blir uttala roleg og spakt, men plar ha myrkare klang- 
farge, og blir vel som regel uttala med noko kraftigare mål, 
o.s. b. Fit utrop hev ymis klangfarge, alt etter som den talande 
er glad eller harm, sorgfull, sint, forundra o. s. b. 

I vanleg lydskrift er det uråd å ta umsyn til alle slag stig- 
ningar og fall i tonen, og til dei utendes mange avbrigde i klang- 
fargen. Difor kann inga lydskrift bli heilt grannsam 1 alle 
måtar. Men når det er avbrigde i uttalen som ein kann syne 
med teikn, so bør ein gjera det i den fonetiske skrift. 

Ei ovring 1 talemålet som ein utan større vanske kann lata 
koma fram i lydskrifta, og som ein difor kunde og burde ta 
umsyn til i nøgnare lydskrift, er dei ymse grader av ordtyngd 
som ord med tonelag kann ha: normal, og større (auka) og 
mindre (minska) ordtyngd. Meir enn tri grader av ordtyngda - 
er det ikkje trongsmål um å skilje millom. Med nøgnare gransk- 
ing vil ein finne at desse tri gradene ikkje er sers vanskeleg å 
skilje, når ein fyrst hev fått grepet på dette, og at eit ord som 
er uttala med tonelag, i alle tilfelle hev ein av dei tri gradene 
av ordtyngda, at det hev enten normal, auka eller minska tyngd. 
— Til å merke ut desse tvo sist nemnte gradene hev eg bruka 
teikna + og = sett framanfor ordet eller tonelagsvaldet. Difor 
hev eg og tildels kalla dei tri gradene for normalt tohefall, plus- 
tonefall og minus-tonefall (eller normal betoning o.s. b.). 

Innanfor kvart eitt av desse ,tonefall* er det vel mange slag 
avbrigde; men for det meste er desse berre ,tilfeldige*, og difor 
lite ansande. Jfr. side 20—94 (der det er fortalt um tonelag 
uttala med normal tyngd). 

Eit avbrigde av +tonefallet: ,ammenbetoning* (*betoning 
med avslutningsfall) vil bli umtala seinare. 

Eg brukar her ordet ,ordtyngd* 9: den tyngda som eit ord 
hev i talen (samanlikna med dei andre orda i same setning). 
Både ,lydtrykk* og ,ettertrykk* kunde misforståast, og ,lyd- 


1929] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 27 


styrke* vilde heller ikkje passe 1 dette tilfellet; for vi kann gjera 
forskjel og høyre forskjel på normal, auka og minska ordtyngd 
i ein setning, enten det blir tala høgt eller lågt, — enten av- 
standen millom dei som talar med kvarandre er f. eks. 100 meter 
eller berre 1 meter. 

Er det eit ord i ein setning vi serleg vil merkje ut (,frem- 
heve*), let vi det ordet få auka ordtyngd (tonefall Dersom 
eg skal segje setningen ,guten sykla til byen*, og ikkje leggje 
meir vekt på det eine ordet enn på dei hine, blir uttalen: gut'n: 
sykla: te byn. Skal eg serleg merkje ut fyrste ordet, blir ut- 
talen: +gutn: sykla: te byn: (det var guten og ingen 
annan). Skal eg leggje større vekt på eitt av dei andre orda, 
blir uttalen: gutn: +sykla: te byn: (han gjekk ikkje, eller 
bila ikkje); gut'n: sykla: te +by"n: (dit, og ingen annan stad); 
gut'n: sykla: +te: byn: (til byen, ikkje attendatt: frå byen). 

Når eitt av orda 1 ein setning hev auka ordtyngd (*+tonefall), 
fær eitt eller fleire av dei tonelagsvalda som kjem seinare i same 
setning, minska tyngd (tonefall. Tvo tonelagsvald som står 
attmed kvarandre, merkjer vi ikkje ut med auka tyngd på båe. 
Vi let det fyrste av dei få normal tyngd, og det andre auka 
tyngd. 

Ein lyt passe på at ein legg den rette tyngd på orda. Gjer 
ein ikkje det, kann ein bli misforstått, eller det ein segjer kann 
ta seg komisk ut. Eit døme: Ei gjente fekk høyre nytt: ei 
onnor ei hadde vorte ,breid* (2: med barn). Gjenta som fekk 
vita dette, vart interessert, og sette 1: ,6 0 breil* Men i staden 
for å segje ,80: +brei:*, sa ho ,,+e0: brei:%, so det tok seg soleis 
ut at ho spurte um kor breid den bornute gjenta var! 

I staden for å bruke auka og minska tyngd, kann vi 1 
sume høve bruke normal tyngd og vektløyse. Sistnemnte måten 
blir visst bruka mykje meir i austlandsk enn 1 trøndsk og nord- 
mørsk. 

I ,Stavingsdeling 1 rindalsmåle* er det fortalt um auka og 
minska ordtyngd på side 14. Det viktigaste av det som der er 
fortalt, er dette: 

Når eit tonelagsvald hev auka ordtyngd, blir toneflyttinga 
litt større enn når det hev normal ordtyngd, og avstanden millom 
hovudtonane blir større. Når eit tonelagsvald hev minska ord- 
tyngd. byrjar/ordmelodien over siste hovudtonen i tonelaget, glid 
so nedover og litt under denne, og stig derpå upp på siste 
hovudtone. 


28 EILERT MO. [No. 1 


På side 15 i same bok er ogso ,ammentonefallet* nemnt. 
Denne uttalen skil seg visst ut ifrå vanleg minus-tonefall med 
det at det ikkje er nokor kort stigning upp på siste hovudtonen 
i ordet, men eit kort fall ned på han 1 staden. 

Ord med normal, auka og minska ordtyngd er å finne i 
seriane VII, VIII, IX, X, XI, XII og XIII av upptakingane 
som vart gjort på Det Fonetiske Institutt. Det viser seg at um- 
lag alle minus-tonefall hev fått fall ned på siste hovudtonen 1 
ordet (at dei hev vore ,ammen-tonefall*). 

Jir. Merknader til kurvematerialet. 


6. Ymist. 


Eg hev fyrr fortalt (nedst på side 10) at det i upptakingane 
er nokre døme på / uttala med stemme (klangfør ). Sjå serie 
IV, nr. 5 og 6, serie XVIII, nr. 6. 

I serie V, nr. 5 finst det eit døme på klangfør f. Denne 
konsonanten står her millom vokal og sonor konsonant. (I 
Surndalen og Todalen hev eg høyrt både klangfør / og klangfør 
å bruka fremst 1 ord framanfor vokal, f. eks. i fø”r og hør, 
men berre som individuell uttale). 

Dei mange døme på klanglaus m og ' i slutten av ord, 
kjem vel av ein heller slapp uttale i desse tilfelle. 

I serie XII, nr. 5 er det eit døme på spirantisk b (5). 

[ sume av dei orda som vart prøva på Det Fonetiske In- 
stitutt, hev vi døme på det at konsonantane 0, d og g olte, eller 
kanskje som regel, blir uttala utan stemme (er klanglause) når 
dei står fremst 1 ordet. Men når desse konsonantane kjem etter 
vokal, eller etter sonor konsonant, blir dei uttala med stemmelyd 
(er klangføre). 

Um 5, d, g blir uttala utan stemme, er dei ikkje like eins 
som 2, å, Å; desse lydane hev mykje kraftigare ,eksplosjon*. 
Jir. dr. A. G. Dunstan: Englische Phonetik, side 18, merknad: 
sån einigen Teilen Deutschlands, z. B. in Sachsen, werden sonst 
stimmhafte Konsonanten ohne Stimme (d. h. ohne Schwingen 
der Stimmbånder) gesprochen. Diese Konsonanten sind aber 
trotzdem von den entsprechenden stimmlosen Konsonanten ver- 
schieden. Bei der Aussprache der fraglichen Konsonanten wird 
nåmlich der Luftstrom mit geringerer Kraft ausgestoszen als bei 
den stimmlosen Konsonanten. Man nennt daher diese sonst 


1929 TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 99 


stimmhaften Konsonanten lenes, die sonst stimmlosen fortes, z. 
B. t ist fortis, d lenis.* Sm. Ernst W.Secmer: Tonelag og 
tonefald i Bergens bymaal, side 35, merknad. 

Under gjenomgåinga av resultata frå dei eksperimental- 
fonetiske freistnadene, hev eg merkt meg eitt og anna som skulde 
vore nærmare granska, og som eg vilde ha kome ihug um eg 
nokon gong seinare kunde få høve til å vera med og gjera 
fonetiske eksperiment på Det Fonetiske Institutt. 

Av slikt som skulde vore granska noko meir, kann eg 
nemne: 

h uttala med stemmelyd, og 0, d, g uttala utan stemmelyd. 

Kva verknad det hev på tonekurvane at tunga skilter stilling. 

Korleis tonekurvane ser ut når sonore konsonantar blir ster- 
kare og svakare uttala. 

Kva forskjel det blir på tonekurvane åt ordet eller stavinga 
når ein legg hovudtonen (sterkaste lydstyrke) på vokalen, og når 
ein legg han på sonor konsonant. 

Likskapen millom kurvane åt tvostavingsord med enkelt og 
tvostavingsord med samansett tonelag. 

Det sterke bitrykk 1 ord med samansett tonelag, samanlikna 
med einstavingstonelaget og det enkelt-tonelaget som vi brukar 
i fleirstavingsord. 

Sterkare og linnare ,trykk* på den siste stavinga i tvostavings- 
ord som hev samansett tonelag. 

Brote tonelag (zweigipflige Betonung) 1 siste stavinga av ord 
med samansett tonelag (sjå side 29). 

Brote tonelag uttala med stankelyd (sjå s. 29). 

,Langt* og ,kort* bitrykk 1 ord med enkelt tonelag. 

Minus-tonefallet utan avslutningsfall, og dette tonefallet med 
eit slikt fall. 


Til sumt av dette kunde ein ha forsøkspersonar som ikkje 
hev nokon større kjennskap til fonetikk; men til samanlikningar 
av visse tonelagstilhøve vil ein bli nøydd til å ha forsøksperso- 
nar som både hev nokon kjennskap til dei fonetiske spørsmål 
som det er tale um, og hev eit nokso sikkert øyre for ymse 
brigde i uttalen. I slike tilfelle kann ein ikkje få ein heilt 
ukunnug person til å skjønne kva det gjeld utan å segje orda 
fyre han, og det er aldri tilrådeleg. 


50 EILERT MO. [No. 1 


7. Merknader til kurvematerialet. 


Under umtalen av kvar upptaking vil eg under Å segje mi 
meining um korvidt ordet må segjast å ha vore vellykka eller 
ikkje. Under B blir det uppført kvar det er mykje sannsynleg 
at største lydstyrken (lydtyngda) hev vore i kvar staving. lfrå 
der ordet byrjar og til visse stelle på kurven mæler eg avstan- 
den og uppgjev målet i millimeter. Under G kjem merknader 
med ymist innhald, t. d. um , forslag, um andre vektlause parti 
1 ordmelodien, um stemmebandslakking fyre klanglause konso- 
nantar eller 1 slutten av ordet, um ,tuvor* og ,gruvor*, o.s. b. 


I, 1. bækk (= bekk, subst., m.). 


Einstavingsord; udelt einstavingstonelag. 

A. Visst nokso heldig. 

B. Lydstyrken størst nokonstad millom 54 og 87 mm., kanskje 
helst millom 60 og 65 mm. (det største av dei tvo staupa i 
tonestigninga). 

C. Klanglaus (,ustemt*) 5. Kort uppstigende forslag? Stemme- 
bandslakking fyre kons. %. NB. æ: Å umlag som 7: 9, små. 
ser Mare Humla SE PG: 


1.9. bækken (= bekken, bunda form). 
Tvostavingsord; enkelt tonelag. 

A. ber svært lang; ellest ikkje noko serleg å segje på ut- 
talen. 

B. Største lydstyrke 1 første staving kanskje helst imillom 105 
og 110 (ell. 115) mm. (staupet i tonenedflyttinga). Fr maksi- 
mum 1 slike tilfelle litt nærmare den etterfylgjande konso- 
nant enn når vokalen er lang? Største styrke i andre stav. 
ved 215 mm.? 

C. Forslag, både upp og ned. Partiet 117 mm.—125 mm. er 
vel ei tonelett stemmebandslakking framanfor ø-en. 

(fe —e= 13). 


1,3. travl, adj. (NB. ikkje rindalsk uttale). 
Einstavingsord; einstavingstonelag. 
A. Visst nokso greitt og korrekt uttala. 
B. Største lydst. i 1. staving millom 90 og 110 mm.? eller noko 
lenger uppe, ved 120 mm.? 


1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. d1 


, ertet, oe met) Vard ML GE 


EILERT MO. [No. 1 


D-> 


. NB. Millom v og I (overgang frå lippelyd til ein tungelyd) 
eit staup eller ei gruve. — Tenkte meg at denne uttalen 
vilde vise litt likskap med ,brote tonelag". Kurven hev 
ogso vorte noko lik dei i II, 5 og II, 6. 


[, 4, travel, adj. (same ordet med rindalsk uttale). 
Uttala som tvostavingsord; ,enkelt* tonelag. 
. Nokso heldig. 
. Største lydstyrke ved 110 mm.? Største lydst. i andre sta- 
vinga (som hev lita tonetyngd) ved 185 mm.? 


. Nokso kraftig 7? (NB. det djupe staupet). Vektlaus (tone- 


svak) stemmeband-straming 165—175 mm. (stigning = 27: 
10). Litt slakking av stemmebanda burtimot slutten av 
ordet. (cis—e = 1—3>, liten ters). 


1,5. sænn (= segn, subst., f.). 


Einstavingsord; einstavingstonelag. 

. Svært so lang s. Elles ser ordet ikkje so verst ut. 

. Største lydstyrke kann her ha vore på kons. n. Hev vo- 
kalen havt største lydst, må maksimum ha vore millom 
125 og 135 mm. (ved d). 


. Skilet millom n og n ved 215mm.? (Eit grunnt svokk der, 


millom 200 og 220 mm.). — Litt stemmeband-slakking burt- 
imot slutten. Tenkte at ordet vilde vise litt likskap med 
ord uttala med ,brote* tonelag. 


I, 6. sænnen (bunda form dativ eintal av sænn, seng). 


Tvostavingsord; enkelt tonelag. 

. Lang s. Elles bra. 

. Største lydst. enten på æ eller på n; kanskje ved 165 mm.? 
I tvost.ord med enkelt tonelag og kort vokal kann visst 
største lydst. bli lagt på sonor konsonant. Største lydst. i 
2. staving ved 260 mm.?? NB. 829. staving er lett (,ubetonet*). 


. Fallande forslag 1 1. staving. Lett tonestigning i overgan- 


gen n—e (12:8) Stemmeb.slakking tilslutt. . 
 (H—d = 1-38). 
II, 1. bøt (= bøter, fleirtal av bot, subst., £.). 


Einstavingsord; einstavingstonelag. 
. Visst riktig bra. 


2] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 33 


B. Største lydstyrke nokonstad millom 70 og 125 mm.? kanskje 


C. 


kel 


A. 
B. Største lydst. vel helst millom 80 og 100 mm. Lydforsterk- 


— 


millom 70 og 88 mm. (?). 

Vokalen byrjar og endar med nokso djupe staup; orsak — 
skifte av tungestilling? — Ti steg 1 tonestigninga åt voka- 
len (staup eller svokk); det fyrste og det siste er dei dju- 
paste. b-en hev vore uttala utan stemmelyd. Ø mesta 
t/ig sek. 


II, 2. bø't (utt. bøøt: = bøte, infinitiv). 


Ord med ,tviteken vokal*; utt. som 2-stavingsord med en- 
tonelag. (* = uppatt-tak av vokalen). 
Ser ut til å vera riktig bra. 


ning burtimot slutten av vokalen, ved 185 mm.?. 


C. Langt, fallande forslag (dis—H). Bratt stigning millom 120 


og 128 mm. (Vektlaus tonebandstraming millom fyrste og 
andre delen av den tvitekne vokal? Stign. 15:8). Til” 
svarar umlag 33 mm. (?), = ca. 28 01. (H—dis = 1—38). 


II, 3. bøt; same ord som i II, 1, men uttala med ,,brote* tone- 
lag 9: einstavingstonelag uttala med lydforsterkning burtimot 


A. 
B. 


QW 


slutten av vokalen. 


b-en hev ufullstendig eller ujamn stemmelyd. 

Største lydst. kanskje ved 90—95 mm.. Kvar lydforsterk- 
ninga mot slutten av vokalen hev vore, er vandt å gjeta på; 
kanskje hev det vore ved 155 mm. (grunt svokk der). 


. Stemmeband-slakking framanfor t. 


IL, 4. Slæpp (slepp, presens av sterkt verb). 


Einstavingsord; vanleg einstavingstonelag. 


. Riktig bra. 
. Største lydst. ved 90 mm.? (millom 90 og 115 mm.?). 
. Staup for konsonanten ( (stemmeband-slakking med etter- 


fylgjande straming). — Stemmeband-slakking mot slutten av 
vokalen (framanfor den klanglause konsonanten p). — æ: p 
umlag som 1:29. Vok. æ hev fått litt under *9 sekund; 
kons. p umlag 31/, tiandedels sek. 


Smil. ,god*, ,stor* o.1., Broca & Sermers fonetikk side 108. 
Vid.-Selsk. Forh. 1922. No.1. 3 


34 EILERT MO. [No. 1 
11,5. slæ”pp (å sleppe, infinitiv av lint verb). 
Tviteken vokal; ,enkelt* tonelag (NB. ikkje einstavings- 
tonelag). 
A. Rett heldig. Til” svarar umlag 20 mm. (= 949). 
B. Største lydstyrke i båredalen ved umlag 100 mm. Lyd- 
forsterkning ved umlag 140 mm.?. 
C. Båredal (staup, gruve) for kons. 7; smi. II, 4. — Stigande 


og fallande forslag. Partiet ca. 1295—185 mm. vektlaus 
(yubetonet*) stemmebandstraming eller tonestigning; stigning 
ca. 10:10. (Vertikalt: 6 mm. = 1 ,halvtone*; horisontalt: 
3 mm. = /199 sekund). 


II, 6. slæpp, same ord som 1 II, 4, men uttala med , brote tone- 


lag* (smil. II, 3). 


. Tonelagskurven åt vokalen litt vand å tyde. 
. Største lydst. nokonstad millom 95 og 140 mm., og lyd- 


forsterkning mot slutten av vok., ved 175 mm.? 


. Ein svær båredal åt kons. / (nokso kraftig 1?). Inga stemme- 


bandslakking fyre p? — Merk: Inga slik vektlaus (bratt) 

tonestigning fyre lydforsterkninga som partiet 125—185 mm. 

1 11,5. (pyBrote* tonelag er ,tvetoppet* einstavingstonelag). 
NI, 1. «rat(t, = landsm. utatt, adv. 


Tvostavingsord; enkelt tonelag. 


. Riktig bra. NB. "-en ser ut til å vera heller kort. 
. Største lydstyrke i 1. staving ved 36 mm.?? I 9. stavinga 


eitt av dei 3 staupa; ved 95 mm.? eller ved 107 mm.?. 


. Partia 0—10 mm. (?) og 87—95 mm. vektlause forslag (?). 


Gp 


II1, 2. åt: at, det same skult åt. 


Eit einstavingstonelag med eit vektlaust ord etter. 


. Ser ut til å vera riktig bra. 
. Største lydstyrke 1 fyrste ord kanskje millom 380 og 42,mm. 


I andre ordet, som er vektlaust (,ubetonet*), er kanskje den 
største lydstyrken millom 130 og 185 mm. (avsatsen uppe 
ved d), eller nærmare t-en (nede ved H)? 

(H—H = 1—1; H—d = 1—39). 


. Kort forslag i 1. ord. Heile tonefl. i andre ordet likjest på 


eit forslag. 


1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 


db) 
ag 


MP = Jandsmanteralt: 
Tviteken vokal; enkelt tonelag; vektlaust ord etter. 


. Riktig bra. (t-en ser ut til å vera litt for kort). 
. Største lydstyrke i fyrste ord ved 35 mm.? (botnen av båre- 


dalen). Litt lydforsterkning ved 79 mm.? Smil. II, 2 og II, 5; 
båe desse tvo orda. hev tydelegare ,kamelrygg* for andre 
delen av den tvitekne vokal. — Andre ordet (1 III, 8) er 
vektlaust, ikkje saman med fyrste ordet i eit tonelagsvald. 


. Forslag 0—17 mm. Vektlaus stigning 50—70 mm. (G—H 


= 1—3). 
III, 4. bleik, bleik, adj. (ikkje rindalsk dialektuttale). 


Einstavingsord; einstavingstonelag. 


. For lang Å; ellers nokso bra. 
. Største lydstyrke ved 125 mm.? Tenkte meg at toneflyttings- 


kurven 1 dette tilfelle kom til å likjast litt på kurven åt ord 
som blir uttala med ,brote* einstavingstonelag. 


. Böredal for (, ikkje mykje djup. — Kort fall (stemmeband- 


slakking) framanfor £. Hev slutten av vok. & vore nokso 
svak ?? 


III 5. bleik”r, det gamalnorske adj. uttala som tvostavingsord 


med ,enkelt* tonelag. 


. Rett bra. 
. Største lydstyrken på d+-en? (millom 105 og 110 mm.). 


Andre stavinga hev vore ein ” med 83 staup i toneflyttinga; 
andre staupet størst, djupast ved 205 mm. 


. Fit fall — forslagliknande — inne 1 (4. Nokso kraftig 1? 


(Hadde ikkje tonefl. på diftongen gått nedover, vilde I fått 
ein djup båredal). (Fis—cis=4—1; Gis—cis = 5—1). 


NGL 6. bleikr, same ordet med ein annan uttale: ein freistnad på 


A. 
B. 


å uttala ordet som einstavingsord. 


Vellykka. 
Største lydtyngd ved 100—105 mm.? eller noko lenger fram 
— ved 90 mm.? — Heile ordet — 7-en medrekna — hev 


for øyret nokso stor likskap med ,brote* tonelag. Ogso um 
ein ser burt ifrå 7-en, hev kurven nokon likskap med kurven 
for brote tonelag. ”-en her er ,ubetonet* (sml. det vektlause 


at i IL, 2 og II, 3). 


. Kraftig 0? (Over "/9 sek.; langt fall: cis—Fis). 


36 


EILERT MO. [No. 1 


IV, 1. te bo” (tyder ,så som så*, resikabell). 


Vektlaust ord, og eit ord med tviteken vokal. 


. Rett bra. — (567 er ei form av pron. boe, båe). 
. Største lydstyrke i båredalen (ved 125 mm.)? lunt bitrykk 


(lydforsterkning) ved 172 mm.? (staupet uppe ved d). — 
(A—d = 1—4). 


. Båredal (gruve) for den. ,Forslag* til o-en frå d nedover. 


Stigninga ifrå 150 mm. vektlaus tonestigning upp til tone- 
høgda åt andre stavinga. Til * svarar ca. 50 mm.(?), = 
ca. 40 %, av heile o-en. 

IV, 2. tebøe (bunda form av 20, tilbod), 


Samansett tonelag; 3 stavingar; bitr. på 2. stav. 


. Rett bra. 
. Største lydstyrke i 1. staving ved 70 mm.? (I sam.sett tone- 


lag plar det vera minkande lydstyrke frå ein tone som ligg 
enten like høgt eller litt over eller litt under hovudtonen 1 


siste stavinga). Største lydst. i 2. staving — som 1 eit 
enkelttonelag — 1 båredalen (ved 165 mm.). I 83. st. ved 
200 mm. ? (dis—Ais—dis = 1—5—1). 


. Koll millom b og ø. Bindestykke 188—194 mm. (12: 6). 


IV, 8. størgryta (bunda form av eit subst. f.). 


Tristavingsord, samansett tonelag, bitrykk på andre st. 


. Nokso bra. 
. Største lydst. 1 1. staving uppe ved e? (ved 90—9% mm.). 


I 9. staving ved 188 mm. (eller lenger nede)? I siste staving 
staupet ved 270 mm.? eller uppe i det vesle svokket ved 
185 mm.?. 


. Forslag 1 1. staving (både upp og ned). Svak ri 1. staving? 


litt sterkare 1 2. staving? Gruve for g-en. 


IV, 4. høs(syjun'å (= gam.n. hosunum). 


Tristavingsord; samansett tonelag; bitr. 2. st. 


. Nokolunde bra. 1. staving ser noko bergensk ut. 
. Største lydst. i 1. stav. uppe ved dis? (55—70 mm.?). I2. 


staving vel helst i nedste staupet (180—185 mm.); men det 
kann og tenkjast at største lydstyrke 1 denne stav. er 1 fyrste 
staupet (ved ca. 155 mm.). Største styrke 1 83. st. ved 
248 mm.? 


1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 37 


C. Forslag størst i 2. stav. Stign. tilslutt. Fall fyre s (15: 10). 
På kons. m stigning med 2 staup. 


IV,5. skuléhusa (bunda form fleirtal). 


Freistnad på etterlikning etter ,andreleddsbetoning*. 

A. Nokso bra. — NB. I båredalen 104—120 mm. hev vi vel 
h-en, som hev vore ,stemt* (klangfør). 

B. Dei 2 fyrste stavingane ,ubetonet* (lette). Største lydst. i 
9. staving ved cis (150 mm.)?? I siste stav. ved 245 —9250 
mm.? eller noko lenger fram — ved umlag 235 mm.? 

C. NB. Største lydst. uppe ved cis er igrunnen for høgt uppe; 
skulde vore nærmare konsonanten (s), nede ved A. Med 
maksimum ved cis måtte tonelaget helst kallast ,saman- 
sett*. 


IV,6. skitlhiusa (same ordet; rindalsk utt.). 


Tristavingsord; samansett tonelag; bitrykk 2. stav. 

A. Nokso vellykka. 

B. Største lydtyngd i 1. stav. litt framanfor midta av w-en 
(ved 80mm.)? Maksimum 1 9. staving ved 190—200 (av- 
satsen); 1 siste staving båredalen ved 250 mm.? 

C. Andre stav. hev største forslag. — Båredalen 1535 —150 mm. 
svarar visseleg til ein ,stemt* hl. Partia 200—209 mm. og 
270—275 mm. stemmebandslakkingar (vektlause)?. 


V, 1. ætjaton'a (dativ av gardnamn)). 


Firslavingsord; samans. tonelag; bitr. næstsiste staving. 

A. Nokso bra. 

B. Største lydstyrke 1 1. stav. ved Ais (10 mm.)? (der den korte 
stigninga tek til). I 9. stav. (kort, lett staving) ved 110 ell. 

120 mm.? I 8. stav. ved 185 eller 200 mm. (Fis)? I siste 

st. ved 270 mm.? 

C. Fin hump millom j og a, — like eins som ofte millom 2 
vokalar. Fit veldig forslag 1 tridje stavinga. 


V,2. ætjatöna (same ordet, annleis uttala). 


Firstavingsord; samans. tonelag; ikkje ,sterkt* bitrykk. 
Å. Vok. æ er svært kort. Elles ser ordet ikkje verst ut. 


1 Elgjatun, offieielt ,Helgetun*()). 


38 EILERT MO. [No. 1 


Ser. 4 er: ser Ån 6. | Mo5tst N:00 


1 Lev 280 so 


Pen ke ve 


1999] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 39 


B. 


Største lydst. i 1. stav. framanfor stigninga (Ais)? I andre 
stav. nede ved E? I 8. staving ved A. (svokket etter for- 
slaget)? I siste staving ved c (der det vesle svokket er)? 


. Sers kraftig €?” (NB. den svære båredalen). Fall på kons. 
j ned til tonehøgda åt vokalen. Forslagi3. stav. NB. Lite 


staup millom j og åa (kvifor?). — Jfr. side 24. 


V,3. hømæsta'n (kjøkemeistaren, subst.). 


Tri- eller firstavingsord; tviteken vokal (a-en)? 


. Nokso heldig. 
. Største lydstyrke i 1. stav. ved 85mm.? I 29. staving vel 


helst nede ved F (160 mm.). I 8. staving på botnen av det 
store svokket (265 mm.)? Lydforsterkning 1 staupet 305— 
320 mm.? I so fall må ordet reknast for 4-stavingsord. 


. Forslag 67—82 mm. Lite staup millom ø og m (mill. vokal 


og labial kons.). Merk avsatsen 187—147 mm. 


V,4. asbyt (årsbyte, subst., n.). 


Enkelt tonelag. I forseggjort ultale tviteken vokal i dette 


ordet (4-en). 


A. 
B. 


C. 


Ser ut til å vera riktig heldig. 

Største lydstyrke 1 1. stav. ved 29 mm.? I 9. stav. 1 andre 
staupet (185 mm.)? Lydforsterkning ved 185 mm.? 
Forslag 0—25 mm.; like eins frå 110 mm. Vektlaust fall 
fyre s og fyre t. — NB. 110—210 mm. hev (på papiret) 
nokon likskap med ser. III, 4, bleik; små. ogso II, 2 og II, 5. 


V,5. kuftask (kuflaske, eit slag krøtermedisin). 


Enkelt tonelag; i forseggjort uttale tviteken vokal. 


. Nokso bra. — NB. ,Stemt* f her! 
. Største lydst. i 1. stav. ved 80 mm.? eller ved 90mm.? I 


2. stav. avsatsen 195—205 mm.? Lydforsterkning ved 230 
mm.? (smi. V, 4). 


. Veldig forslag i 1. staving, fall dis—Gis; derav partiet 55— 


70 mm. eit fall = uml. 30:15. — NB. Det vesle svokket 
(staupet) millom konsonantane / og t. — Kort fall framan- 
for s. Staup for f og for I. 


40 EILERT MO. [No. 1 


V,6. labranåstn (Labranasen, proprium). 


Firstavingsord; enkelt tonelag; bitr. 3. stav. 

. Mindre heldig. Dette er visst ikkje den vanlege uttalen. 
(Denne her likjest for mykje på eit firstavingsord med saman- 
sett tonelag, NB. dersom lydtyngda 1 1. staving hev lege på 
vokalen). 

B. Største lydst. i 1. stav. nede i konsonanten 6 (11)? 12. stav. 

ved tonen G. I 83. stav. 1 svokket ved umlag 180 mm.? 
I siste stav. ved 255 mm.? 
C. Forslag i 1. staving. Fall fyre s; fall tilslutt. 


p> 


VIL, 1. så, kort (= so eller som). 


Finstavingsord; skulde vore ,ubetonet* (NB.). 

A. Det var meininga at ordet skulde vore ,ubetonet*; men 
figuren synest vitne um at det hev vore uttala eit kort, 
pbetonet*: ,så?* (spyrjande). — s er svært lang. 

B. Største lydst. uppe på avsatsen 120—136 mm.? 

C. Det som serleg talar for at ordet hev vore uttala som eit 
kort, spyrjande ,så?* er den vektlause stigninga 188—146 
mm. (= 22: 8). 


VII, 2. så (inf. å så, eller subst. såd). 


Einstavingsord; einst. tonelag; normal betoning. 

. Kons. s hev vore overfløleg lang, ser det ut til. 

. Største lydst. enten ved 145 mm. eller ved 150—160 mm. 

. Når stigninga upp til cis var det greidd, hev det vore nokre 
skjelvingar i tonen; ialt er det 4 svokk, det fyrste djupast 
(størst). Tilslutt stemmebandslakking (kort fall). Vokalen 
byrjar med ein liten hump som forslag. 


OWM> 


VIL 38. +så, same ordet med plus-betoning. 


Finstavingsord med plus-tonefall. (NB. Det er ikkje godt å 
uttala 2 ord etter kvarandre med denne betoning). 

A. Nokolunde bra. 

B. Største lydstyrke enten der den lange stigninga tek til (ved 
125 mm.) eller uppe på avsatsen 189—147 mm.; det fyrste 
meir sannsynleg (intervallet upp plar visst vera umlag ein 
sekst, som 3—1). 

C. Forslag. Fall til slutt. 


1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 41 


VII, 4. sd, same ordet, men med ,minus-tonefall* 
( minus-betoning*). 

A. Dette ordet, som mesta alle som eg uttala med betoning, 
må ha vore betona på liknande måte som ,amm/en* (i Rin- 
dalen ikkje amén) — med fall etter sterkaste tonen, ist.f. 
med ei kort stigning fyrst. 

B. Største lydstyrke ved 150—155 mm. 


C. Karakteristisk er det store forslag, — her eit heilt tonesteg 
over ein oktav. — Til slutt eit fall, uml. 1 heil-tonesteg (av- 
slutningsbetoning). 


VIIL 1. öpå (= uppå, vektlaust). 


Vektlaust (ubetonet) 2-stavingsord. 

A. Andre vokalen (å) synest vera heller lang; for resten er 
ordet nokso heldig. 

(B) C. Toneflyttinga på o-en minner um fallet i eit vektlaust 
forslag (fallet er her — 18:17). — Den prektige gryta som 
å-en hev fått, minner noko um liknande figurar for klang- 
føre konsonantar 1 sume høve. — Til slutt fall, stemmeband- 
slakking. 


VIIL, 2. oppå, same ordet uttala med tonelag (,,samansett*); 
normal betoning. 


A. Toneflyttinga på o ser litt mistenkjeleg ut; men ordet blir 
kanskje tildels sagt slik. 
B. Er største lydstyrke i 1. staving der stignnga tek til? 


Eller uppe på stigninga? — Maksimum 1 2. stavinga enten 
ved Å eller ved H (>: der stigninga tek til, eller midt uppi 
stigninga)?” — 


C. Tilslutt vektlaust fall. — I andre stavinga forslag (nedgåande). 


VII, 3. +o0pp'å, uppå (oppå) uttala med plus-betoning 
(yfremhevende betoning*). 


Å. Ser ut til å vera rett bra. 

B. Største lydstyrke i 1. staving ved tonen c (flata framanfor 
fallet. Fall ned til G. Maksimum 1 29. staving vel helst 
uppe i avsatsen som er millom d og e (uppe ved dis). Stig- 
ning til (og litt over) f. — G—dis = ein sekst. A—f = ein 
sekst. 


49 


C. 


A. 


E 


EILERT MO. [No. 1 


, Kamelryggen* uppe ved f minner um noko liknande ved 
VIL, 2 og VIL, 8. — 


VIII, 4. oppå, same ordet med minus-betoning. 


Mindre heldig; nærmast mislykka. I staden for pukkelen 1 
1. staving skulde det vore eit langt fall, med hovudtrykk 
ved F eller G. Uttalen i VIII, 4 likjest på den i XIX, 2; 
sml. XIX, 4. — Ser. VIII, nr. 4 duger altso ikkje. 


. Største lydstyrke i 2. staving — avsatsen ved G. 


IX, 1. éte (prep. etter, vektlaust). 


Vektlaust tvostavingsord. 


. Rett bra. 


C. Fallet i 1. staving minner um eit vektlaust forslag. 2. 
stavinga minner um slutten av ein lang ,betonet* vokal 
(etter at toneflyttinga er koma upp på stigninga). — Tilslutt 
ei bratt stigning på siste vokalen (upp til umlag same høgd 
som der fyrste stav. byrja). 


IX,2. ette, same ordet med tonelag. 


Tvostavingsord med samansett tonelag. 


. For kort fall på fyrste e-en. — Ei fæl tonestigning 1 2. sta- 


vinga (mindre pent)! — Altso: Mindre heldig eksempel; 
neppe brukande. 


. I 1. staving maksimum uppe ved dis? I 2. staving maksi- 


mum ved cis? (Umsnudd vilde det nok vore naturlegare). 


IX, 3. +ette, same ordet. 


Tvostavingsord; samanselt tonelag; plus-tonefall. 


. Noko betre enn IX, 2. 
. Største lydstyrke i 2. staving ved dis? — I 2. stavinga ved 


fis? Frå dis toneflytting ned til H. Intervallet H—fis = 
4—1 eller 1—5 (ein kvint). 


IX, 4. ette, same ordet med minus tonefall. 


. Må vel helst segjast å vera mislykka. Figuren syner ein 


uttale som likjest mykje på lokkeord-betoning. Einast når 
eit* ord med minusbetoning kjem sist i ein setning (sml. 
ammen), kan det vera mogleg at det tildels blir bruka ein 


1999] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 43 


(3) 


uttale som likjest på den i IX,4. Smil. VIII, 4, som ogso 
var ein mindre vellykka eksempel. 


X, 1. hkåpp'en (koppen, subst., bunda form). 


Tvostavingsord; enkelt tonelag. 


. Nokso bra. — Den klanglause (stemmeløse) delen av mi 


slutten av ordet kann ein vel sjå burt ifrå. — Intervallet 


(G—d) heller stort. 


. Største lydstyrke i 1. stavinga ved Å eller ved G? — I 2. 


stavinga maksimum ved d (167 mm.). NB. Samenlikna med 
1,2 hev X,1 heller stort tonesprang millom 1. og 2. sta- 
vinga. (Millom hovudtonane i I, 2 umlag ein stor ters, i 
X, 1 umlag ein kvart). 


X,92. +kåpp'en, same ordet. 


Med plus-betoning. 


. Kons. å er nokso lang. "Tonespranget mill. stavingane heller 


langt: Ilfrå lægste tonen 1 1. staving til høgste tonen 1 
2. staving er det ein heil oktav (G—g)! Grunnen til dette 
hev kanskje vore den at tonespranget 1 siste ord (X, 1) ogso 
var heller langt (ein kvart). 


. Største lydst. 1 2. stavinga umlag ved midta av c-en? (svok- 


ket ved 195 mm.). 


X,83. kåpp'en, same ordet. 


Med minus-betoning. 


. Rett bra. Smil. dei mindre vellykka VIII, 4 og IX, 4. 
. Største lydstyrke i 1. stavinga nokso langt nede, ved Gis? 


— [ 2. stavinga er maksimum sannsynlegvis ved Å. 


GN 7. 


. Fallet e—Gis er vel forslaget 1 1. staving; forslaget i andre 


stavinga: cis—AÅ. 


X,4. pip (uttala pip; pipe, subst.) 


Ord med tviteken vokal; enkelt tonelag. (NB. Ikkje ,tve- 
toppet* einstavingstonelag). 


. Det er vandt å sjå kvar lydforsterkninga burtimot slutten 


av vokalen er. Elles ser ordet nokso bra ut. — NB. Ingen 
»kamelpuklar* her! (Smil. II, 2). 


44 


EILERT MO. [No. 1 


B. 


Største lydstyrke nede 1 båredalen (det millomste av dei tri 
svokka millom Å og H?). Kvar lydforsterkninga for andre 
delen av den tvitekne vokal hev vore, er vandt å finne ut. 


GC. Forslag både upp og nedgåande. 


—- 


X,5. +p”p, same ord uttala med plus-betoning. 


. Fyrste p er overfløleg lang. Elles ser ordet ikkje verst ut. 
. Største lydstyrke på eitt av dei 2 staupa millom Å og H. 


Lydforsterkning for andre delen av den tvitekne vokal uppe 
på høgda framanfor siste p, millom å og h. : 
(Ais mais = 1—1). 


. Forslag, svært kort. — Fall fyre kons. p. Til” svarar um- 


lag 97%, av tida åt heile vok.? (Heile vok. 37 hundred. 
sek.; derav ca. 10 åt andre delen?) 


X,6. +pi”p, same ord uttala med minus-betoning. 


. »Ammenbetoning*. 
. Både hovudtrykk og bitrykk på skråninga millom 9 og 


185 mm. Hovudtrykket kanskje uppe ved 95 ell. 100 mm. 
(cis), bitrykket ved 130 (Ais). Stavingsskil ved 113—116 
mm.? — (cis—Ais = 3"—1). 


. Langt forslag (frå ais. NB. ais—Ais = ein oktav), 60—95 


mm., stupbratt millom 80 og 92mm. (mill. g og d, ein 
kvart på 4 hundredels sekund) — Bratt fall fyre p (umlag 
— 20:4, 9: liten ters på vel 1 hd. sek.). 


XI, 1. skomaker, subst., m. 


Tristavingsord; enkelt tonelag; normal betoning. 


. Vokalen 1 2. stavinga er for kort. Kons. ri slutten av 


ordet hev vore klanglaus (stemmeløs). Rindalingen segjer 
ikkje skömåker, men skoömåker, med ein å som er umlag 
like lang som o-en. 


. Største lydst. i 1. stav. ved 85 mm. eller ved 110—115 mm. 


(Gis, G)? — I 2. stav. ved 180—190 mm. — I siste st. 
(vektlaus) ved 255 mm. ?1 


. Fallande forslag 67—85 mm. (ca. 50: 18). 


Auditivt: skomaker, umlag 4—6—1 (sml. G—H-—d). 


1929] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 45 


XL 9. +skomaåker, same ord. 


Plus-betoning (,fremhevende betoning*). 

A. Vok. a er her og mykje for kort; skulde vore umlag like 
lang som o (sml. nr. XI, 1). 

B. Største lydst. 1 1. stav. avsatsen 110--115mm. I andre 
stavinga — kvar? — I siste stavinga —? (Merk: Millom 
lægste og høgste tonen her er det umlag ein oktav: tonell. 
9 —1—5—7—1). 

C. Forslag 73—86 mm, (fall 27:13). Stigninga på m eit band 


millom tonehøgdene 1 1. og 2. stavinga. 


XI, 3. *skoömåker, same ordet. 


Med minus-betoning. 

Å. Minner um ,ammen-betoning*; elles nokolunde. 

B. Vandt å sjå kvar største lydstyrke hev vore 1 fyrste og 
andre stavinga. I siste stavinga, som er vektlaus, — ved 
Fis? 

G. Pukkel-forslag 1 1. staving. Fallande forslag i siste staving 
(Ais—F:iis). 


XL 4. blæk(kymak'er, subst., m. 


-— Tristavingsord; samansett tonelag; bitrykk 2. stav. 

A. Nokolunde.  Vok. a ser ut til å ha vore heller kort (ikkje 
mykje lenger enn e-en). 

B. Største lydst. 1 1. staving uppe ved cis? — I 2. stavinga 
ved Å eller G? (165—175 mm.). — I siste stav. ved d (litt 
over), 245—250 mm. ? 

C. Gruve for kons. 0, låg kuv for %, høg kuv for m, like 
eins for r. — Uppstigande forslag i 1. staving; like eins 1 
2. stav. — (Auditivt: uml. 7—5—1). 


X1,5. +blæk(k)maker, same ord. 


Med plus-betoning. 

Å. r-en tilslutt utan stemme. æ ser ut til å vera nokso lang. 

B. Største lydstyrke 1 1. staving ved cis; litt lydforsterkning 
lenger nede (ved Ais)? — Maksim. 1 9. staving ved 170— 
180 mm.? — I siste staving ved fis? — (cis—Gis—fis = 
5—2—1). 

C. Fall fyre å i 2. staving; fyre 7 1 siste stav. 


46 


EILERT MO. [No. 1 


> 


XL, 6. *blæek(kymaker, same ord. 


Med minus-betoning. 


. Nokolunde (?). 
. Største lydstyrke 1 1. stav. nokonstad mill. 45 og 60 mm. — 


I 9 Stav. ved 155 mn ET 3 stav ved 2lbimmee 


. Forslag-liknande stigning for 0. Forslagliknande fall for m. 


Forslag ogso 1 3. staving. 


XIL, 1. sokk erkåppen (= sukkerkoppen). 


Firstavingsord; samansett tonelag; bitrykk 3. stav. 


. Ser ut til å vera nokso bra. Betre enn XI, 1. 
. Største lydstyrke i 1. staving ved c? — I 2. staving ved 


Ais? — I 8. staving ved Fis? — I siste stav. ved cs? — 
I andre stavinga (som er ,ubetonet*) kann vel maksimum 
liggje på kons. r” og (?). — (c—Ais—Fis—cis = 7-6—4—1). 


. Den svære gryta i siste staving, — kva skal den vera der 


for? 


XIL, 2. +sokkerkåpp'en, same ordet. 


Med plus-betoning. 


. Ser ikkje so verst ut. 
. Største lydst. i 1. stav. ved 70mm.? — I 2. stav. ved 


145 mm,? — I 3. stav. ved 280—285 mm.? — I 4. stav. 
ved 330 mm.? eller høgre uppe — ved 385—340 mm.1?. 
(d—A—F—i = 6—3—1—1). 


. Merk det store forslaget i 2. stavinga, — endå stavinga er 


,ubetonet*. Hev kons. ” hev vore heller svakt uttala? 
(kort, flat line for denne kons.). 


XII, 3. sokkerkåppen, same ordet. 


Med minus-betoning. 


. Nokso heldig. 
. Største lydstyrke 1 1. staving ved 45—50 mm.? (fis). — I 


2. stav. ved 100—105 mm.? (dis) eller ved 115—120 mm.? 
(ce) — I 8. stav. einstad millom 170 og 195 mm. (G—E). — 
I 4. stav. ved 260 mm.? (F) eller ved 280 mm.? (Fs). 


"um Ep å FE 


. Forslag både 1 2. og 3. staving (lengst 1 denne). 


eller båredalen 145—150 mm. ? 


1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 47 


; der Ål »r fe UG - 6. | 


48 


D > 


EILERT MO. [No. 1 


XIL 4. tyberds'n, Tyberåsen, proprium. 


Firstavingsord; enkelt tonelag. 


- »Stemmeløs* 7. Elles nokso bra. 
. Største lydst. i 1. staving millom 70 og 90 mm., kanskje 


ved 80—85 mm.? — I 2. stav. ved 145—150 mm.? — [8. 
stav. ved 210—215 mm.? — I siste stav. ved 310 mm.? 
eller ved 300—305 mm.? — 

(A—A—c—dis = 4—4—6"—1 = 6—6—1 — 3). 


. Forslag 60-67 mm. — Båredal åt kons. 6. I siste staving 


fall tilslutt. 


XII, 5. +ty'berisn, same ordet. 


Med plus-betoning. 


. Nokso bra. — NB. 5 her! 
. Største lydst. 1 1. stav. nede ved G(is), 79—80 mm.? eller 


noko nærmare 5? — I 9. stav. ved 145 mm. (Gis)? — I 8. 
stav. ved 186—190 mm. (cs)? — I siste stav. ved 295 mm. 
(dis)? — (G—F-—Gis-—eis—dis = 3—2—4—7» —1=7—6— 
1—3>»—4). 


. Forslag i 1. stav. — Fall fyre s. — Merk: 205—210, 295, og 


315—320 ligg 1 umtrent same høgd. — 


XII, 6. tgberåsn, same ordet. 


Med minus-betoning. 


. Mindre heldig. 
. Største lydstyrke i 1. staving — kvar? Er hovudtrykket 


inne 1 b-en (ved tonen F)? — (Med forslag frå gis) — 
Største lydst. i 2. staving ved Gis? — I 3: stav ved Ke 
I siste stav. ved Gis? (= (1 —) 6—1—6—17) 


. Forslag 1 1. stav. og 2. stav. — Båredal for r.— Sterkt 


fall 1 siste staving. 


XIIL 1. så”p (utt. så'åp; = såpe, subst., f.). 


Tviteken vokal; enkelt tonelag (NB. ikkje einstavingstone- 
lag!) — Apokopert ord, gam.n. såpa, såpu. 


. Rett bra. 
. Størst lydst. 1 1. stav. ved 85 mm.? Bitrykket ved 130— 


135 mm. (uppe på toppen). — Smil. II, 2; II, 5; IL3; X, 4 


1929] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 49 


C. 


Forslag 53—65 mm. — Fall fyre p. — Til” svarar visst 
umlag 30 mm. (= ca. 1/; av avstanden millom s og p). 

(Sml. Jøre. Reiran: Nytrøndsk ordforkortning og beto- 
ning, side 76, tonelagskurvar: ,pit*). 


XIIL 2. grømnsit”p, grønsåpe, subst., å. 


Tviteken vokal. Hovudtrykk og 2 bitryk, det eine ,sterkt*. 


. Ikkje mykje heldig. Det store fall til slutt skjemmer ut. — 


Eksempel på avslutningsbetoning? 


. Største lydst. 1 1. stav. mill. 70 og 80 mm.? — I 2. stav. 


nede 1 båredalen, ved 220 mm.? — Andre bitrykket ved 
245 mm.? —(Ais—Fis- Gis = 7—5—6; istf. 7—5—11). 


. Båredal for 7-en. Derimot ein låg kuv for nen (kraftig 7, 


svak n??). — Noko av fallet i 2. stav. er vel forslag? — 
Fall fyre p. — 


XL, 38. bli'si”p, blåsåpe, subst., I. 
Enkelt tonelag; 2 bitrykk (?). 


. Nokso bra. 
. Største lydstyrke 1 1. staving ved 110—120 mm.? — I 2. 


stav. ved 200 mm.? — Lydforsterkning (lint bitrykk) ved 
245 mm.? — (For øyret hev uttalen her nokon likskap med 
,prote tonelag*; smil. difor II, 3 og II, 6). 

(Fis—Gis — H = 5—6—1). 


. Fallande forslag 1 1. staving; stigande forslag i 2. staving. — 


Fall til slutt. 


XII, 4. såpa, bunda form av si”p, subst. i. 


Tvostavingsord; samansett tonelag. 


. Nokolunde. 

. Største lydst. i 1. staving ved 90 mm.? — I 2. stav. uppe 
på toppen, ved 235 mm.? eller ved 220 mm.? 

HR RN Ea 
(e—G—B—ec == 1—5—7"—1). 
. Fall fyre kons. p. — Stigande forslag i siste staving. 
XIII, 5. grønsåpa, bunda f. av XIII, 2. 

Tristavingsord; samansett tonelag; bitr. 2. stavinga. 

. Nokso bra. 


Vid.-Selsk. Forh. 1922. No.1. 4 


50 


EILERT MO. [No. 1 


D 


Gp 


. Største lydstyrke i 1. staving ved 60 mm.? — I andre sta- 
vinga ved 205—215 mm. eller ved 225 mm.? — I 83. stav. 
ved 305 mm. (svokket) eller ved 330—335 mm. (toppen)? 

(H—F—B-—e = 7—4—7>—4). 
== 


. Forslagliknande fall inne 1 7. — Forslag 1 2. staving. — 
Fall fyre s (inne i n-en). — Fall til slutt (1 siste staving). 


XIIL, 6. bli'sdpa, bunda f. av XIII, 8. 


Tristavingsord; enkelt tonelag. 

. Nokso bra. 

. Største lydstyrke i 1. staving ved 85 mm.? Fyregåande 
forsterkning ved 60mm.? (Noko liknande i XIII, 5 og 
andre ord). Maksimum i 2. staving umlag midt på å-en, — 
ved 170—180 mm.? — I 3. stav. nede i gryta ved 260— 


265 mm.? (Fis—Gis—H-—cis = 5—6—1—29). 


Å 


. Eit staup for t. — Fall fyre s og fyre p.— Svakt fall 


til slutt. Korte forslag 1 1. og 2. stav. (1 1. fallande, 1 2. 
stigande). 


XIV, 1. fåsøst, subst., f. (= faster). 


Tvostavingsord; samansett tonelag; kort fyrstestaving. 

. Nokso bra. 

. Største lydstyrke 1 1. staving ved 85—90 mm. (toppen)? — 
I 92. staving ved 185—188 mm.? eller litt lenger fram, — 
millom H og c? — 


(H—Gis—H—cis = 7?—5—7—1). 


. I fyrste stavinga fall 90 mm.—100mm. I 2. stavinga fall 


188—195 mm. (frå cis til Ais). — 


XIV,9. mösøst, subst., f. (= moster). 


Tvostavingsord; samansett tonelag; kort fyrstestaving. 

. Ser ikkje so verst ut. 

. Største lydstyrke i 1. stavinga uppe ved c, ved 70 mm.? 
(NB. brattare fall derifrå) — Maksimum 1 2. stavinga ved 
B (Ais)?” — på vinstre sida åt pukkelen? 

(c—F—B = 2—5—1). 


. Forslag i båe stavingane. — Ikkje fall fyre s i siste stavinga. 


1922] TONELAGLTILHØVE I RINDALSK. di 


XIV, 3. fåsøstna (= faster hennar). 


Tri stavingar; samansett tonelag; bitr. 2. stavinga. 

A. Nokso bra. 

B. Største lydst. i 1. stavinga ved 85 mm.? — I 2. stavinga 
ved 155 mm., eller ved 165 mm.? (eller ved 160 mm.?) — 
Maksimum 1 3. stavinga ved 270 mm.? 

(cis Gis —eis = 1—5—1; Ais =%). 
(85, 165, 970) (155) 

C. Langt forslag 1 1. stavinga (fis—d). Lite staup for m. 

Tonestigning tilslutt (noko spyrjande?). 


XIV, 4. mösøstna (= moster hennar). 


Som XIV, 8. 

A. Nokso bra. 

B. Største lydst. 1 1. stavinga uppe ved c, ved 50—55 mm.? — 
[ 9. stav. avsatsen 1295—135 mm. (ved A)? — I 38. stav. 
ved 240 mm.? (der stigninga tek til). 


NÅ VEN 
(cis —(Ais)— A—(Fis)-H = 2—7—7*—5—1). 
C. Stigning frå A på m-en; små. 2. staving, avsatsen. Fall i 
2. stavinga ned til Fis. — Stigning tilslutt. — 


XV, 1. grytbakk, gardnamn (Grytbakk), 


Tvostavingsord; samansett tonelag. 

A. g-en er overfløleg lang. Hadde venta at andre stavinga 
hadde lege noko høgre. 

B. Største lydstyrke i 1. stavinga ved Ais? — Likeeins 1 2. 
stavinga? — Toneflyttinga 1 slike ord — når ein ser burt 
ifrå forslag o. 1. — plar visst vera umlag 7—5—1; men er 
kanskje tildels = 1—5—1). 

C. Forslag i båe stavingane. Kraftig ” (djup båredal)? 


XV,2. grytbakk'å, same ord 1 dativ. 
Tristavingsord; samansett tonelag; bitrykk 2. stav. 

Å. Ser ikkje so verst ut. 

B. Største lydstyrke i 1. stavinga nær toppen, på høgre sida 
åt denne, ved 60 mm.? (fyrr fallet blir brattare). — I 2. 
stavinga nede ved 145—150 mm.? I 8. stavinga (lett sta- 
ving) ved 240 mm.? 


52 EILERT MO. [No. 1 
C. Liten båredal for r. — Stigande forslag 1 1. stavinga (fal- 
lande inne 1 7?). -- Fallande forslag 1 2. stavinga. Fall 


ned til FE. både 1 1. og 1 2. stavinga. PR 
(d—F—B—G—e = 2—4—7»-—5—1). 


vg pænnponn (== pengepung). 
Tvostavingsord; enkelt tonelag. 
. Her ser det ut til at vi hev eit sidestykke til det å ,synge 
på sonor konsonant* (sml. ,,tilll oss vennn, dinn Hellliånn 
ned till oss sennn* I). 


. Største lydst. 1 1. stav. ved 105 mm.? (inne i kons. n). — 


I 2. stav. ogso inne i 4, ved 215 mm.! — Ved 55 mm. kann 
ikkje maksimum 1 1. staving ha vore, for då vilde tone- 
laget vorte ,samansett*. 


XV, 4. pænnpon(n)en, bunda form. 


Tristavingsord; enkelt tonelag. (Minus-tonefall?) 

. Det høge forslaget i 1. stavinga gjer at ordet ser ut til å 
ha havt minus-betoning. — NB. Lang æ 1 fyrste stavinga. 

. Største lydst. 1 1. stav. ved 95 mm.? (Gis). I 2. stav. ved 
180— ell. 185 mm., eller uppe på toppen, ved 200 mm.? — 
I 8. stav. ved 250—255 mm.? — (um ikkje inne i konso- 
nanten). | 

. Bøyg upp for fyrste mn; bøyg ned for n i andre stavinga. 
Langt, fallande forslag 1 1. stav.; kort, stigande 1 2. sta- 
vinga. 


XV,5. mjøkost, subst., m. (= mjølkost*). 


Tvostavingsord; samansett tonelag. 
. Nokso bra. 
. Største lydstyrke i 1. stavinga ved 100 mm.? — I 2. sta- 
vinga nokonstad millom 185 og 205 mm.? — 
(Ais—Gis—H = 7—6—1; cis, 215 mm. = 9). 
. Forslag-liknande fall millom 30 og 40 mm. — Fall framan- 
for konsonanten s (215—228 mm.). 


1 Intervallet umlag = 5—1. 


2 I motsetning til skjørost (> gamalost). 


1929 | TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. Do 
XV,6. mjøkostn, bunda form. 
Tristavingsord; samansett tonelag; bitr. 2. stav. 
A. Nokso bra. 
B. NB.: Eg set — på ei von — at grensa millom m og 7 er 


> 


ca. 30 mm. ifrå vinstre grenselina åt ordet; sml. XV, 5, der 
m når frå 0 til 34 mm. — Største lydst. i 1. stav. ved Gis, 
85—90 mm.? — I 29. stav. ved Fis, 170 mm.? — I siste 
stav. ved H, 245 mm., eller ved B eller Ais, 260 mm.? 
(Gis, Fis, H = 6—5—1), 


. Forslag 1 alle stav. Båredal for j. Vektlaus stigning 100— 


119 mm.? 


XVI, 1. visar, subst., m. 


Tvostavingsord; samansett tonelag. 


. Nokso bra. 
. Største lydst. i 1. stav. ved 62mm.? (Litt lydforsterkning 


ved 87—97 mm. ?). — Maksimum 1 2. stavinga ved 205 mm.? 


(Litt lydforsterkning ogso ved eller frå 210 mm.? — 
PSN 


(PREGE PEN 


. Stigande forslag i 1. stavinga; kort forslag i 2. stavinga. — 


Fall 97—108 mm.; fall tilslutt. — NB. r her. 


XVL 2. visa”n, bunda form (visaren). 


Uttala som eit tristavingsord med samansett tonelag. 


Nokolunde. 


. Største lydst. ved 65—70 eller ved 75—80 mm.? (ltt lyd- 


forst. ved 95—110 mm.?). — Maksimum 1 2. stav. ved 195 
mm.? — Siste bitrykk (lint) ved 225 mm.? Smil. IL2; 
1 5 ING SIN BS DNG 

(tis—H—A—H = 2—1—7*—1). 


70 mm. 


. Stigande forslag 1 1. stavinga; fallande forsl. i 2. stav. 


Fall ved 110 mm., frå H til G. Kort fall tilslutt — Er 
skilet millom å og n sett for langt tilvinstre (ca. 12 mm.)? 


XVI, 3. visar, komparativ (= visare). 


Uttala som eit tristavingsord med samansett tonelag. 


. Nokso bra. — NB. Staupet millom 60 og 80 mm. 


Då 


EILERT MO. [No. 


Fest V VX73.vida 7 


> no d50 Zoe | 
250! 


XU h fr våra min pa våre I 


Ttinra! VED, fkåmno! f åja! 


1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 31) 


B. Største lydst. ved 60 mm. 1 1. staving? — I 2. stav. nede 


i dalen, ved 170 mm ?” — I 3. stav. (-%7) millom 210 og 220 
mm.? (c—As—des = 7—5—1). 


. Kort forslag 1 1. staving. Langt forslag 1 2. staving. — 


Noko av stigninga 170—210 mm. vektlaus? (umlag ifrå H?). 


XVI, 4. frvar, subst., m. (friar). 


Tvostavingsord; samansett tonelag, 


. Vellykka og interessant. 
. Største lydstyrke i 1. staving ved 105 mm. (bakkebruna)? — 


I 92. staving ved 200 mm., eller ved 220—225 mm. (ved 
200 mm. kort upphald ved ,ledetonen*?). 


SEN 


(H—G—(H)-—e = Er 


. Forslag-liknande fall inne 1 7; djup dal, — kort, men krai- 


tig 7? Kuv millom i og a. — Smil. XVI, 5 og XVI, 6. 


XVI 5. fria”n, bunda form (friaren). 


Uttala som eit tristavingsord med samansett tonelag. 


. Korte toneflyttingar. Elles nokso bra. 
. Største lydstyrke i 1. staving der fallet tek lil, ved 115 mm. 


(c)? — I 2. stav. nede 1 dalen, millom 192 og 212 mm. (A)? — 
I 3. stav. ved 245 mm.? —1. 


. Dal for ”. Hump millom i og åa, sml. XVI, 4. — ,Kamel- 


ryggen* millom 935 og 258 mm., smi. II,9, 11,5, IV, 1; 
(IV 25 X 4). 


XVL6. fria”r, komparativ (= friare). 


Utt. som eit tristavingsord med samansett tonelag. 


. Riktig bra. 
. Største lydstyrke 1 1. stav. ved 90 mm.? — [I 2. stav. nede 


i dalen, mill. 170 og 185 mm.? — I 8. stav. millom 215 og 
235 mm.? (ved 225 mm.?). Ne 
(c—B— As—des = 7—6—5—1). 


. Djup dal for r ved 57 mm. — NB. Den store kuven mil- 


lom t og a. — Vektlaust fall i 2. stavinga. — Siste parten 
av stigninga (205—215 mm.) ogso vektlaus. 


(e-B-A-H-ce=1—7%—6-—7—1). 


56 


EILERT MO [No. 1 


DH 


XVIL 1. lænsmann, bunda form (= lensmannen). 
Enkelt tonelag. Tviteken vokal? 


. Nokolunde. 
. Største lydstyrke i 1. staving venteleg nede i dalen, ved 


uml. 85mm.? — I 2. stav. ved 240 mm. (svokket). — NB. 
Det skulde vore ei lita lydforsterkning framanfor 2m; men 
det er vandt å få plass åt nokor slik her. 

(Fis, Gis, (A?) = 6—7—(1)). 


. Ein ,vidløftig* !! Kons. m hev ei svær gruve her! For- 


slag-liknande fall både i I og im. NB. Pukkelen 275— 
290 mm. 


XVIL 2. fransmann (= frans(k)jmannen). 


. Nokolunde. 
. Største lydst i 1. stav. inne 1 1? (85 mm.). I 2. stav. ved 


235 mm. (staupet)? — Lydforslerkning ved 255 mm.? 
(G—A—B (—c) = 6—7—1 (-2)). 


. Forslag 1 1. staving. Dal for m. Kuv millom m og a. Ei 


stigning inne 1 2. 


XVIL 8. jaVn'sinn (jå "mn sinn), = ljåen sin. 


Enten tvo eller tri stavingar å rekne for. Enkelt tonelag. 


. Det er vandt å finne plass for nokor lydforsterkning fyre nm 


(det trongst vel minst ein 10—15 mm.). 


. Største lydstyrke 1 1. slavinga nokso langt nede, ved G 


eller Fis? — Lydforsterkning ved Fis? — Maksimunm i siste 
ord ved Å eller H (inne 1 2)? 


. Pukkel millom i og n. — Forslag 1 siste staving. — NB. 


pkamelnyggene forme 2 
(G—Fis—(G)—A—(H) = 79—6—7*—1-2). 


== === 
XVIL 4. pyOn våra (Fyn våra = kyrne våre). 


Enten 3 eller 4 stavingar å rekne for. Smil. XVIL 8. 


. Det er vandt å finne plass for nokor lydforsterkning fyre nm 


her og (i 470n). — I forseggjort tale plar det visst vera lyd- 
forst. 1 slike tilfelle. 


. Største lydst. i 1. stav. venteleg nede i dalen; ved 90 mm.? 


Lydforsterkning her måtte ha 4 c/s eller meir. Maksimum 
I næstsiste staving ved 175 mm.? — I siste staving ved 
230 mm.? eller ved 250—255 mm.? Smil. næste nr. 


OT 
I 


1922| TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 


C. Forslag 32 mm.—50 mm. — NB. Stykket 90—112 mm.? 
Lydforst. her?? AM. r 
(F, G, As, B= 6—7—1—2; eller 5—6—7*—1). 


XVIL 5. jd'a-minå (,ljien min* i dativ). 


Fire stavingar; enkelt tonelag. 

A. Kvar er a-en? 

B. Største lydst. 1 1. stav. millom 85 og 105 mm.? Eller mill. 
55 og 65 mm. i 1. stav. og mill. 85 og 105 mm. 12. stav.?? 
— I 83. stav. ved 185—190 mm.? — I 4. stav. uppe på top- 
pen? — (Gis Fis—G—eis — 5—4—5*—1). 

C. Dal for j. Merk dalen 110—130 mm. 


Sml. næste nummer. 


XVIL 6. kånå-varå, dativ fleirtal (,kunom vårom*). 


Fire stavingar; enkelt tonelag. 

A. Fyrste å-en ser ut te vera heller lang (lenger enn å nr. 21). 
Tridje stavinga her skulde havt ,langt* bitrykk. 

B. Største lydstyrke 1 1. stav. nede ved G? — I 2. staving 
ved F? — I 3. 'stav. ved G, 197mm.? I 4. stav. ved Ais 
(eller H)? (G, F, G, Ais = 6—5—6—1). 

C. Langt, fallande forslag 1 1. staving. — NB. Dei store puk- 
lane 80—105 og 120—135 mm.; kvifor der på dei plassane? 
— Domp for r. Ei større domp millom dei store puklane. 
— Kort fall tilslutt. 


XVII, 1. kastn ut (kast (ha)n utl). 
Tri stavingar; samansett tonelag. 
Å. k-en er nokso lang. 
B. Største lydstyrke i 1. staving ved 95 mm.? — I 2. stav. 
ved 205 mm.? — I 3. stav. ved 255 mm.? 
(c—As—des = 7—5—1). 
C. Kort forslag 1 1. stavinga. Langt forslag i 2. staving (det 
bratte stykket 170—175 mm.) — Fall framanfor ti siste 
ordet. 


XVIIL 2. kastan-åt ( kasta (ha)n ut). 
Må vel reknast for 3 stavingar. Samansett tonelag. 
A. Nokso bra. 
B. Største lydst. i 1. stav. ved cis, 75-80 mm.? — I 2. stav. 
ved Ais, 150 mm.? — I 8. stav. mill. 210 og 220 mm. (av- 


58 


EILERT MO. No. 1 


C. 


satsen, c), eller mill. 230 og 242 mm. (nær d)? lutt lyd- 
forst. ved 248—9258 mm.?? (des, B, c, des = 1—6—7—1). 
Langt forslag i 2. staving (frå d nedover) — NB. Ikkje 
sterkt bitrykk på 2. stavinga her! 


XVIIL 3. kasta”n (kastatn 9: kasta (ha)n). 


Tri stavingar å rekne for; samansett tonelag; bitrykk på 


2. stavinga. 


Å. 
B. 


Ser ikkje so verst ut. 

Største lydstyrke 1 1. stav. millom 40 og 60 mm. (ved 60 

mm.?). — I 2. stav. (sterkt bitrykk) i båredalen, umlag ved 

165 mm. — Vandt å finne plass åt siste bitrykk (lint); den 

ekstrakorte a-en måtte vel ha minst ein 15 mm. 
(eg E ESN 


. Korte forslag. Fall tilslutt (i 2) — Det vore naturleg um 


partiet 195—200 mm. hadde vore skilet millom a og "1 her. 
,yKamelrygg* 196—214, sml. XVI, 5. — 


XVIIL 4. fannåtnå (fann åt honom). 


Tri stavingar; samansett tonelag; bitr. 2. stav. 


. d-en ser ut til å vera noko for lang. — Mindre heldig. 
. Vandt å vita kvar største lydstyrke er i dei 2 fyrste sta- 


vingane (inne in? ved €? — 1 2. stav. ved Gis?). — I 8. 
staving ved cis? 


(dis—e -(H)- Gis—, Eist—eis = 2—7—(7) - 5—3—1). 


. Det hev vore ein uroleg vokal i 1. staving! — I siste sta- 


vinga ei merkeleg tuve! — 


XVIIL 5. fan(nydæem-at-nå (fann dei åt honom). 


Fire stavingar; samansett tonelag; bitrykk 3. st. 


. Nokso bra. — å i 3. stav. for stutt (sml. a 1 1. staving). 
. Største lydstyrke i 1. staving inne i 4? ved d, 90—95 mm.? 


— 1 9. stavinga ved 135 mm.? eller ved 145 mm.? (tvo staup) 

— eller inne i m, ved 180—190 mm.? — I 8. stav. i bøygen 

210—215 mm.? — I 4. stav. i eller ved staupet 295 -300mm.? 
(d, Ais, Fis—c—(d) = 1803 71), 


. Forslag-liknande (vektlaust) fall i d. Djup dal for m. Til- 


slutt stigning (NB. spyrjande setning). 


2] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 59 


XVIIL 6. tak-en-hit (tak) (ha)n hit). 


Tri stavingar; enkelt tonelag. 

. Ikkje mykje tydeleg staup der skulde ha sin plass; fallet 
nedover til G, 170 mm., kann tyde på at det verkeleg hev 
vore Åh (NB. ,stemt*) her. 

. Største lydst. i 1. stav. ved A, 75—80 mm.? — I 2. stav. 
ogso ved A, 135—140 mm.? I 8. stav. 1 svokket 215—230 
mm. (ved 220 mm.?). — 

(A, Å, cis = 69—6>—1 = 1—1—3). 


G. Kort forsl. 1 1. stav. og 1 2. stav. — Pukkel 140—160 mm. 


millom e og n. Jir. XVIIL 2. Fall tilslutt, 2380—242 mm.; 
sm!. fallet 160—170 mm. (?). — Jfr. XIIL, 6. 


XIX, 1. [tippa! (lokkeord åt høns). 


Tvostavingsord; lokkeordbetoning. 


. Nokso bra. 

. Største lydst. 1 1. stav. ved f, 60 mm.? — I 2. stav. ved 
G, 110—120 mm. (i—G = 7P—1). 

. Fallet 1 1. staving minner um fallet i vektlause stavingar 
(framanfor klanglause konsonantar). — NB. Den sers korte 
i-en hev 21 mm. på figuren (= 0,07 sekund). — Den klang- 
lause stemmebandslakkinga 47—103 mm. = ein kvint (dis— 
Gis). 


XIX, 2. [g0s3a! (lokkeord åt kaivar). 


Tvostavingsord; lokkeordbetoning. 

. Nokso bra. 

. Største lydst. i 1. stav. uppe ved gis, 60 mm., eller ved 
68 mm.? — I 2. stav. kanskje ved Fis, 185 —140 mm., eller 
ved Ais, 190mm.? Fallet 197—130 mm. er svært bratt, 
so det må ha vore vektlaust. 

(gis, Fis = 2—1; g (68 mm.)-G (130 mm.) = ein oktav). 
. Sprang dis—Ais = ein kvart. Stign. 44—55 mm. ser ut som 
eit stigande forslag. Fallet ned til G, 2. stav. ogso eit 
forslag? 


XIX, 3. [kåm-no! (= kom no!) 


Tvo stavingar; lokkeordbetoning. 
. Nokso bra. 
. Største lydst. 1 1. stav. enten på vokalen, ved 50 eller ved 


60 EILERT MO. [No. 1 


60 mm., — eller inn 1 m, ved 80 mm. — I 29. stav. utan 


tvil nede på avsatsen 110—1923 mm. Jir. side 19. 
(i—Ais = 5—1). 


C. Svokket som er uppe ved e, 97—104 mm., kann koma av 
ei lydforsterkning (tungestraming) for kons.n. Fall 104— 
110mm == 3256, frå es til!B)" Fall tlslueS SB nn 


XIX, 4. [ åja! (å ja) 


Tvo stavingar. Uttale som likjest på lokkeordtonefallet. 

A. Nokso bra. 

B. Største lydst. i 1. stav. ved dis, 15 mm, eller noko høgre 
uppe? — [1 2. stav. ved Fis, 85 mm. — 

(dis, fis—Fis = 6—1—1). 

C. Klangfør (stemt), men vektlaus stemmebandslakking, fall frå 
fis ned til Fis, ein heil oktav; fall uml. = 75: 25.! — Tunge- 
straming (ei gryte) mill. å og 7. 


S. Tillegg: Det nordanfjelske vokalburtfali. 


Eit mål, enten det er eit talemål eller eit skriitmål, brigdar 
seg noko til kvar tid. Men i den germanske og norske målsoga 
kann vi likevel tala um nokre serlege målbrigdingsperiodar. 
Fin slik periode var overgangstida millom gammalnorsk 
og nynorsk. Til denne målbrigdingsperioden kann vi rekne 
den ,millomnorske tid* og det tidebilet som i HæGstaps norske 
måilsoge er kalla ,eldste nynorsk*, ialt umlag 300 år: Ifrå 
midta av det 14. århundret til burtimot midta av det 17. 

Fitt målbrigde ifrå denne overgangstida er det nordanfjelske 
burtfall av endevokalar (den trøndske apokope). Av andre mål- 
brigde ifrå same perioden kan nemnast burtfall av m i -an, -en 
o. 1, og burtfall av t (0) og ” i endingar. Burtfallet av mn 1 
-an, -en gjekk kanskje for seg alt 1 den fyrste halvdelen av den 
millomnorske tid (eller endå tidlegare? — Jfr. LARSEN & STOLTZ: 
Bergens bymål, side 54—55), burtfallet av 0 og 7 noko seinare. 
Dei utlydande trykklette vokalane hev venteleg falle burt fyrr 
den veike ”-en 1 endingane -er (-01), -ar, -or (-wr) kom burt, og 
fyrr t (0) fall burt 1 trykklette stavingar, men derimot etter at 


I d.v.s. ein oktav på uml. 0,08 sekund 


1929] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 61 


endingane -an og -en hadde vorte til nasalvokalar utan konso- 
nant etter. Fin stor del av overgangsperioden millom gamal- 
norsk (-trøndsk) og nynorsk (nytrøndsk) hev venteleg vore ei 
nasalvokaltid, og i denne tida ser det ut til at det nordanfjelske 
vokalburtfallet hev gått for seg. 

Til det at utlydande m i endestavingar sannsynlegvis fall 
burt tidlegare enn andre konsonantar 1 liknande høve, kunde vi 
peike på noko tilsvarande i ein eldre periode i den germanske 
målsoga (urgermansk): 

sNasale die nicht in urspringlichem Auslaut standen, sind 
nicht geschwunden: got. berun ,sie trugen*, wgerm. barun < 
*bher-nt (vgl. lat. ferebant); deshalb musz dies Gesetz vom Ver- 
klingen urspringlich auslautender nm eher gewirkt haben als das 
nun folgende, wonach die Dentale verklingen; t und d verschwin- 
den spurlos im Wortauslaut: got. batrai, wgerm. bére ,er möge 
tragen* < idg. bheroit; ahd. néövo < *mnepot, and. napåt ,En- 
kel*; wgerm. fasto adv. ,fest* < idg. od.* (Dr. Hans NAUMANN: 
Althochdeutsche Grammatik, side 45). 

[ dei eldre overgangsperiodane i den germansk-norske mål- 
soga ser det og ut til å ha vore nasalvokaltider: i overgangen 
frå indogermansk til germansk, og frå urnordisk til gamalnorsk. 
Og 1 båe desse overgangstidene hev det falle burt korte (trykk- 
lette) vokalar i enden av ord. 

I den fyrste av desse overgangsperiodane (indogermansk > 
germansk) fall soleis endestavinga -a burt 1 ord som 1watta, 
nama; germansk wait (eg veit) sml. gamalindisk veda, gresk 
(v)oida. Ogso trykklett & som endestaving fall burt i denne 
perioden, f. eks. i *neme! (> nim!), og 1 f vike (> wulf), vokativ. 
(Jfr. Naumann: Althochdeutsche Grammatik, side 52; smil. s. 61 
og s. 100). 

Vi kann tenkje oss at i denne overgangsperioden hadde 
hankynsord som stainaz og gastiz (stein og gjest) nasal vokal i 
akkusativ eintal: stainå, gasti, av eldre staiman, gastin. Like 
eins at det var nasal vokal i nominativ og akkusativ eintal av 
inkjekynsord som hurnå, wurdå (horn, ord), av eldre hurnan 
(< indogerm. * krnom), wurdan. (Jfr. FriEpricH KrLuce: Urger- 
manisch, $ 187—138, og $ 206). 

I den andre overgangsperioden (urnordisk > gamalnorsk) 
fall endestavinga -a burt i staima, horna (av eldre stainå og 
hurnå).  Venteleg hadde vokalen ei tid i fyrevegen mist nasali- 
teten. (Jfr. FrrepricH Kruer: Urgermanisch, $ 144). 


(cp) 
Lo 


EILERT MO. [No. 


I denne perioden var det andre ordformer som hadde nasal- 
vokalar, ordformer som 1 indogermansk ikkje hadde enda på m 
eller n, men hadde havt enten ein vokal eller ein konsonant etter 
den nasale konsonant, f. eks. stainå eller stemå, eldre stainanf(s), 
akkusativ fleirtal av same ordet som 1 ei eldre tid hadde heitt 
stainå i akkusativ eintal. I gamalnorsk heitte steinn i akkusativ 
fleirtal steima. — Fleire eksempel: bart, eldre bårumn og berun, 
indogermansk *bher-nt, tridje person fleirtal fortid av verbet bera; 
berå, bindå, infinitivar, eldre beran, bindan (urgermansk *biranan, 
*bindanan, indogermansk *bleronom, *bhendonom). 

Det ser soleis ut til at det i alle tri overgangsperiodane som 
her hev vore umtala: indogermansk > germansk (i bronsealde- 
ren?), urnordisk > gamalnorsk (dei siste århundra av jarnalde- 
ren), og gamaltrøndsk > nytrøndsk (1 seinare tid), hev vore kor- 
tare eller lengere nasalvokaltider, og at det 1 desse nasalvokal- 
tidene hev falle burt korte, trykklette vokalar som stod 1 enden 
av ord. 

Jir. dr. RicHarb Loewe: Germanische Sprachwissenschait I, 
s. 89: ,Die Annahme dasz der Nasal nicht spurlos schwand, 
ist deshalb notwendig, weil spåter, als die Vokale die bereits 1dg. 
im Auslaut gestanden hatten, schon verloren waren, diejenigen 
denen noch ein Nasal gefolgt war (also die Nasalvokale), noch 
existierten*. (Sml. FrikpricH KrLuGr: Urgermanisch, $ 187— 
189). — Dr. Hans Naumann: Althochdeutsche Grammatik, side 
45: ,y— — mnichtnasaliertes å im Auslaut, welches schon ge- 
schwunden war zu einer Zeit als nasaliertes noch gesprochen 
wurde*. 

Dr. Am. B. Larsen: Oversigt over de norske bygdemål, side 
45: ,— 1 gamle dage havde de svage hunkønsord i bestemt 
form an, de stærke in eller en; n er tidlig bortfaldet, og fore- 
gående vokal bagefter — — udtalt gennem næsen.* — D. s.: 
Om de trondhjemske dialekters apokope, side 10: ,— åa som 
hunkjønsartikel kan ha været nasal og holdt sig, mens de ikke 
nasale a-er siden blev apokopert, med eller uten det mellemtrin 
at være svækket til æ eller e.* — Jir. ogso Am. B. Larsen: 
Selbygmålets lydlære, Norvegia II, side 95—96. 

Men dersom vi kunde gå ut ifrå at trykklette vokalar i 
enden av ord hev falle burt serleg i nasalvokaltider, låg det 
nære å slutte at desse tidene, av ein eller annan grunn, var 
fårlege for ikkjenasale vokalar som stod i enden av fleirstavings- 
ord; dei trykklettaste endevokalane greidde ikkje å halde seg 


1929 TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 63 


uppe: i målet og laut burt (eller vart verande som sterkt redu- 
serte vokalar). I overgangen gamalnorsk > nynorsk vart dei 
verande som reduserte vokalar i sume bygder, f. eks. 1 Selbu, 
Ålen, Vågå. Sjå Am. B. Larsen: Selbygmålets lydlære (i Nor- 
vegia II); Jøre. Reiran: Aalens maalføre; HerGa Horne: Ak- 
sent og kvantitet i vaagaamaalet. 

I sistnemnte utgreiing — der det er gjort forskjel på fire 
slag lengd på vokalane — finn vi på side 8 millom anna: 
,Ekstrakort er den reduserte endevokal >, f. eks. 779, vb.* Av 
ord med -2 finn vi elles i denne boka: budeia, retna, Å. (og fleire) 
på side 13; störr2, komparativ, [7r9, talord, side 19; tiko, adv., 
s. 94; 1ho, adv., s. 25; bæra, komparativ, s. 26; 16150 og re'sta, 
m. fl., side 27. (Sml. kouwre, m., NB. med -e, side 12; fare, 
prætk pic, s. 24: spåe, skae, m., s. 26: kavte, m., side 27). 

I overgangstida gamaltrøndsk > nytrøndsk kunde utlydande 
vokalar som kom etter ei kort staving (i ,jamvektsord*) halde 
seg; dei hadde vel sopass bitrykk at dei greidde å halde seg 
uppe. Men vokalar som kom etter lange stavingar, fall burt, 
so vi må tenkje oss at dei hadde for lite bitrykk til å kunne 
halde seg uppe 1 den kritiske perioden. 

Vi veit ikkje um tonelagstilhøva i den millomnorske tid 
hadde nokon større likskap med dei som er 1 vår tid, men der- 
som vi tenkte oss at denne likskapen var nokso stor, kunde vi 
gjeta på, at i dei mål som vart for vokalburtfallet, hadde dei 
vokalane som ikkje greidde å halde seg i målet, nokor tid 1 
iyrevegen fått mindre ettertrykk enn andre vokalar som stod i 
endestavingar (1 ord som hadde same slag tonelag), og kanskje 
samtidig vorte noko annleis av kvalitet og, so dei nærma seg 
meir eller mindre den ,nøytrale slappe 2-lyd*. Når endevokalen 
i jJamvektsord kunde halde seg uppe, nasalvokalar 1 slutten av 
tvostavingsord like eins, og når vokalane i endestavingar som 
-er, -ar, -or eller -ur, -ast o.1. fekk ha kvaliteten sin uskipla, 
hadde vel vokalane 1 slike tilfelle litt sterkare ettertrykk, kanskje 
noko tilsvarande til det sterke bitrykk i notida, og 1 jamvekts- 
ord desutan ein tendens til å få nokso lang uttale, iallfall når 
det var enten ingen eller berre ein konsonant etter vokalen, — 
enten vokalane var nasale eller ikkje nasale. Dei vokalane som 
fall burt, må ha havt lint bitrykk, eller vore vektlause, kva ein 
no vil kalle det, i den siste tida fyrr dei kom burt. 

Når det i austlandske målføre vart redusert vokal i ende- 
stavingane -cr, -ar, -or og, ifall desse stavingane kom etter ei 


64 EILERT MO. | [No. 1 


lang fyrste-staving, kunde vi tenkje oss at desse endestavingane 
i slike høve hadde lint bitrykk i austlandsk (på same tid som 
dei hadde sterkare bitrykk i trøndsk). — Austlandsk ktåkka (ell. 
l) < gam.n. klokkan, og gutta < eldre quttan(o), gam.n. 
gutana, synest vitne um at nasalvokalane hadde nokso sterkt bi- 
trykk 1 austlandsk og. I jamvektsord hadde visst siste stavinga 
sterkt bitrykk enten vokalen var nasal eller ikkje nasal. 

I dei mest typiske vestlandsmål hev vokalen i endestavingar 
halde seg umlag like godt enten stavinga framanfor var kort 
eller lang, og enten vokalen (1 endestavinga) hadde konsonant 
etter seg eller ei. Dette kann ha kome av at alle endestavingar 
I tvostavingsord med same tonelag, 1 desse mål hev havt same 
slag bitrykk, og at dette var nokso sterkt. — I dei sokalla ,e-mål* 
hadde vel endestavingane noko linnare bitrykk. 

Når trykklette utlydande vokalar 1 endestavingar ikkje vart 
apokopert (eller ,absorbert*) i dei austlandske og nokre andre 
målføre, men vart verande på sin plass som reduserte vokalar, 
må dette kanskje forklarast slik, at 1 desse måla hadde sume 
av dei endestavingane som ikkje enda på vokal vorte umlag 
likeso lette (i liknande høve) — burtimot vektlause — og hadde 
fått reduserte vokalar. 

Spørsmålet um dei endevokalane som fall burt i trøndsk, 
fyrst vart redusert til ein ,nøytral 2-lyd*, eller dei hadde umlag 
same kvaliteten heilt til der vart kasta, ser ut til å vera ein 
sgordisk knute enno. Målgranskarane hev ikkje vorte samde 
um kva svar dei skal! gje på dette spørsmålet. (Smil. Marius 
Hæcstap: Gamalt trøndermål, side 93, og Am. B. Larsen: Om 
de trondhjemske dialekters apokope, side 10). 

Døme på at utlydande vokalar i endestavingar hadde lettare 
for å halde seg uppe 1 målet når dei kom etter ei kort staving 
enn når dei kom etter ei som var lang, hev ein ogso ifrå tid- 
legare periodar i den germanske målsoga (vestgermansk og go- 
tisk; jfr. Loewe: Germanische Sprachwissenschaft I, side 92 og 
94, og NAumann: Althochdeutsche Grammatik, side 52 og 57). 

Nytrøndsk finn (infinitiv) og finnas(t) kann ein vel saman- 
halde med dette tilhøvet i gamalnorsk: Verbet bera heitte 1 1. 
person eintal notid ber; men: ,das -w ist auch noch als -0 er- 
halten, wo es durch Anhångung eines Wortes inl. geworden war, 
in beromk ,ich werde getragen*, eig. ,ich trage mich** (Lorwe: 


Germanische Sprachwissenschalt I, side 92; jfr. IT, side 69). 


1992] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 65 


Dei trykklette endevokalane som dei nordanfjelske målføre 
hev fullfylgt seg best med å kaste, er -a og -o (eller -u). Vo- 
kalen e og hev falle burt nokso regelrett i sume austtrøndske 
målføre (É. eks. 1 stjørdalsk); men i vesttrøndsk (nordmørsk m. 
m.) finst han enno som endevokal i mange ord der vi skulde 
ha venta at han hadde vore kasta: 1 ord som granne, ende eller 
enne, tanne ell. tanne, okse o.s. b. For når vi tek for oss fleire 
ordslag, f. eks. hokynsord, inkjekynsord, gjerningsord og adverb, 
finn vi den hovudregelen for burtfallet av endevokalen, at når 
eit tvostavingsord som enda på vokal hadde lang fyrste-staving, 
måtte endevokalen burt; men hadde ordet kort fyrste-staving, 
vart endevokalen verande. Fin kunde difor ha venta at f. eks. 
ordet granne, som 1 gamalnorsk heitte granmt i nominativ 
eintal, og granna i dei andre kasus 1 eintal, hadde lote mist 
endevokalen. Men på Nordmøre, og i mange bygder i Trønde- 
lag, endar det no og på -e eller -t. (Jfr. P. E. Sivertsen: Maa- 
let i Hemna, side 6; Kart BrasetT: Sparbumaalet, side 7). 

At ord som hane, hage, hake, klave hev halde på 
endevokalen, er ikkje noko merkeleg; for desse orda hadde 
stutt fyrste-staving i gamalnorsk (høyrde til jamvektsorda). 

Var det i den perioden som var slik ei kritisk tid for dei 
trykklette endevokalane, av ein eller annan grunn ikkje so 
fårleg for vokalen e (:) som for a og o (ell. u), eller fall ende- 
vokalen burt i ord som granne, ende, okse og, men vart innalt- 
teken — gjenom etterlaging — når vokalen i fyrste stavinga i 
ord som hane, hage, klave o. s. b. vart lang? — Um rindalsk 
ein fanne (fange), og tikinn te fann, em bakke, og onda bakk, 
sjå Stavingsdeling 1 rindalsmåle, side 18. 

Ord som i overgangstida millom gamaltrøndsk og nytrøndsk 
miste endevokalen, er f. eks. 977Y"t, subst. f., og by %, infinitiv, 
av eldre gryta, byta. I desse orda hev rindalsmålet tviteken 
vokal, og dei blir no uttala med same tonelag som ord som 
åker, fager (enkelt tonelag) Men det kunde nok tenkjast at 
dei hev havt samansett tonelag (917, 069) i den fyrste tida 
etter at endevokalen fall burt, og at dei hev fått det enkelte 
tonelag: seinare, gjenom etterlaging etter samandregne ord som 
sko'n, vu”n, sto'n, sy'ln, ka”ln, å”mn (ell. 1.), ma”nn (skoen, 
våren, stolen, sylen, kallen, ommen, mannen). Endevokalen, f. 
eks. 1 blistra, gråta, kasta, fall burt; men so vart ein kort 
vokal ein annan stad i ordet: e-en fyre r 1 blister, andre delen 
av den tvitekne vokal 1 grå”t, ka”st. (Jfr. Am. B. Larsen: Om 


Vid.-Selsk. Forh. 1922. No. 1. 5 


66 EILERT MO. [No. 1 


de trondhjemske dialekters apokope, side 4). Ord som krennet, 
blister (gam.n. kringla, blistra) hev i mange bygder enkelt tone- 
lag, men sume stader, f. eks. i Stjørdalen, samansett tonelag. — 
Sumstad i utkantane av det umråde der den nordanfjelske 
apokope høyrer heime, er det kanskje noko vingl med tonelaget 
i ord som hev tviteken vokal(??); jfr. Jøre. Rerran: Betonings- 
forhold 1 Stadsbygdens målføre, Maal og Minne 1910, side 91. 

Det sydvest-nordmørske fenomen at endevokalen fall burt 
etter stavingar med kort vokal berre når desse stavingane enda 
på sonorlyd!, kann enten vitne um eit ,tilbakelagt stadium* i 
andre nordanfjelske bygdemål — eller berre vera eit vitnemål um 
påverknad ifrå dei nordlege e-mål (romsdalsk og sunnmørsk). 

Nokor fullnøgjande forklaring av dette fenomen hev eg ikkje 
sett eller høyrt, og kann eg ikkje gje. (Men bør kanskje gjera 
uppmerksam på likskapen med regelen um samandraging av ord 
som 1 gamalnorsk hadde fått den bundne artikkel -inn eller 
-innt (ell. 1.) attihengt: Ordet blir samandrege, og fær tviteken 
vokal, dersom det i den ubundne form endar på vokal eller på 
n, r eller l-lyd (sonore framtungekonsonantar), elles ikkje: rin- 
dalsk by'n, ma'nn, å'mn, mit”n, sy'lm, sto”n (byen, mannen, 
omnen, muren, sylen, slolen) — men labben, kåppen, væggen, 
knakken, hæstn, grisn, åddmn (labben, koppen, veggen, knakken, 
hesten, grisen, odden). Bør kanskje ogso minne um at sume 
bygdemål hev ma”nn, ka”lm, sto'n, min, å”mn (ell. 1.), jå”n, 
sko n, og hattn, muddn, grisn, — men vægginn, stakkinn, 
bænk'inn (sumstad med palatale konsonantar 1 staden for gg, kk, 
nk?), kåppinn, knapp'inn, labb inn — med -tnn.  Jir. Am. B. Lar- 
SEN: Qversigt over de norske bygdemål, side 94—95). 

Ei samanlikning millom apokoperte ord som hev tvileken 
vokal og samandregne ord som skoö'n, å"mn, mann, o. 8. b., 
kann få em pi den tanken, at apokopen kanskje fyrst hev kome 
åt ord som hadde sonor konsonant eller vokal (?) framanfor den 
vokalen som fall burt, soleis at den sonore konsonanten eller 
vokalen 1 fyrste stavinga ,gløyple* endevokalen og sjølv overtok 
rolla som denne hadde havt, d. v. s. at sume ord fekk tviteken 
konsonant (kanna > *kannn??), og andre ord tviteken vokal. 
I so fall kunde endevokalen 1 ord som hadde klanglaus kon- 
sonant framanfor denne vokalen, ikkje ha vorte apokopert fyrr 
dei orda som hadde sonor konsonant som siste lyd 1 fyrste sta- 


1 Umtala i Reivans artikkel Betoningsforhold o.s. b. 


1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 67 


vinga, hadde fålt tviteken vokal i staden for tviteken konsonant. 
(Jfr. (2) prof. dr. Hupert Grimme: Plattdeutsche Mundarten, $ 20: 
»Die zweigipflige Uberlånge eines Vokals wie auch eines Kon- 
sonanlen* o. s. b.; sml. $ 27,5 og $ 29,2b). — Dersom vi kunde 
gå ut ifrå at det hev gått for seg på denne måten med det 
nordanfjelske burtfall av trykklette endevokalar, vilde det syd- 
vest-nordmørske fenomen som er umtala her ovanfor, ikkje vore 
fullt so vanskeleg å forklare. Men det er vel mindre sannsynleg 
at det hev gått for seg på denne måten? 

Målet 1 Todalen (Nordmøre) hev tviteken vokal i ord som 
vis, 1 ps gry't, ki'st, klå”kk (vise, rype, gryte, kiste, klokke), 
men ikkje i ord som smuj)le, færje, fætje, rinne, marke, tykke 
(smie, verje, fylgje, ringje, merke, tykkje). Kann folje, mærke 
o. I. (langstavingsord) forklarast som etterlaging etter smije, færje 
o. I. (kortstavingsord)? 

I sume av dei orda som miste endevokalen 1 overgangstida 
millom gamaltrøndsk og nytrøndsk, blir det ikkje uttala tviteken 
vokal no; men det kann ha vore tviteken i desse orda og, 1 den 
fyrste tida etter at endevokalane kom burt. Stavingsdelinga 
kann ha vorte slyffa i seinare tid. Hokynsordet »7'v (ei rive) 
hev tviteken vokal, men det hev ikkje infinitiven riv (å rive). 
Grunnen til at stavingsdelinga hev vorte slylfa i sume ord, hev 
visst for det meste vore etterlaging etter andre ord eller ord- 
former. Dei fleste av der infinitivane som ikkje hev tviteken 
vokal, men udelt tonelag, hev fått same uttalen som presens 
indikativ (notid forteljemåte): å riv, presens 17; å finn, presens 
finn, o.s. b. (Jfr. Eitrert Mo: Stavingsdeling 1 rindalsmåle, 
side 22, og d.s.: Eit adverb ifraa eldre rindalsmaal, Maal og 
Minne 1917, side 69—70).  Gjenom etterlaging hev det vorte tvi- 
teken vokal i nokre ord som var einstavingsord i gamalnorsk, 
f. eks. i fr, gam.n. fyrr; sml. for, fyrre. 

Um slyffing av stavingsdelinga 1 verb sjå ,Merknad til 
stykke III og IV* i Stavingsdeling 1, rindalsmåle (side 24— 9). 

I same bok finst det ogso døme på stavingsdeling som 
venteleg hev kome inn gjenom etterlaging. 


OVERSIGT 


OVER 


MED FORTEGNELSE OVER SELSKAPETS MEDLEMMER 
OG 
OVER INDKOMNE SKRIFTER 


M. M. 


KRISTIANIA 
I KOMMISS!ION HOS JACOB DYBWAD 
G A.W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A-S 


1925 


Indhold. 


Oversigt over selskapets møter i 1922. 


Side 
Hist.-filos. klasse, 13. jan. 
BullskESåDet rældste Kristianav4J NN NR 3 
Brøgger, A. W., En norsk bronsefløi fra Olav den helliges tid .... 5 
Mat.-naturvid. klasse, 20. jan. 
Bjerknes, Jac., Cyklonenes utvikling og indbyrdes sammenhæng .. 7 
Størmer, Fremvisning i lysbilleder av karakteristiske nordlysfoto- 
ørakerpragdensydkoeemNreer SPE 8 


Fællesmøte, 3. febr. 
Bødtker, A. Trampe, Kvindeskjønhet i litteraturen fra Homer til 


Kenæssansenr EEE: 10 
Hist.-filos. klasse, 17. febr. 

Konow, Et bidrag til den ældre indiske historie.........».o2vrven 12 

KohviOme Båhuslenbignorskihistone FN 13 
Mat.-naturvid. klasse, 3. mars. 

Vegard, Elementenes slegtskapsforhold i lys av moderne atømteori 15 
Fællesmøte, 24. mars. 

Fischer, Gerhard, Enkelte nye træk i billedet av middelalderens 

OsloPPDersidster30 aarsyutgravninger ANNEN FIG 

Berner, 0., Om forholdet mellem fuglenes sekundære kjønskarakterer 

ogfideresøkjønsorsne NN EN 17 

Tndvalisjavmvemedtenner JE 18 
Hist.-filos. klasse, 7. april. 

Colin; Hovedrytmen(i norsk historie JANNE 19 
NMat-naturvia klasse, 213 april. (Mindetalen MA 20 
Aarsmøte, 3. mai. 

Aarsberetning for 1921, se bilag I (s. 43 £.). 

Utdeling av legatet »Laura Thraps Minde<....... ass 21 

PrisopgaveforApoteker Peder LethØwresguldmedalje 21 

Beretning om Nansenfondet for 1921—22, se bilag II (s. 45 ff.). 

Holtedahl, Om fordelingen av land og hav i de nordatlantiske og 

arkuskegsuøsiftdligereordpenode NN 21 


Hist.-filos. klasse, 19. mai. 


Kolsrud, Sigurd, Ældre dansk og norsk retskrivning ......svvvss : 


IV 


Mat.-naturvid. klasse, 26. mai. 
Brøgger, W. C., Bemerkninger til et nyt geologisk kartverk over 
Kristiania omegn. Seeds Gene preke es AEE 
Størmer, Stereoskopiske billeder av nordlysstraaler fra 22de mars 
VI22 Hare kje eee ee bee EEE 
Hist.-filos. klasse, 22. sept. 
Hambro, Den nylig fuldførte kodifikation av den kanoniske ret... 
Taranger, Magnus Erlingssons kroningsaar ........vvrvvauenner 
Diskussion om Union académique internationale og 
Videnskapsselskapets forhold til denne. (Det ind- 
ledendefforedragise billig NET 
Mat.-natuvid. klasse, 22. sept. 
Holtsmark, J., Om forbindelsen mellem røntgenstraalene og det 
optiske spektrum JE 
Fællesmøte, 6. okt. 
Sebelien, De gamle bronsers sammensætning og oprindelse, og 


Hist.-filos. klasse, 20. okt. 
Smith, Emil, Mykene og de senere aars utgravninger der ....... 
Mat.-naturvid. klasse, 20. okt. 
Holtedahl, Om Novaja Semljas geologi.........»arvvrarr raner 
Lynge, Om Novaja Semljas blomsterplanter..........avavvrnnnr 
Fællesmøte, 10. nov. 
Collin, Folkenes fremgang og forfald, et fælles problem for antropo- 
logiog kulturvidenskaprr NE TT 
Bull, P., Ekstrapieural thorakoplastik til behandling av ensidig 
lungetuberkulose; erfaringer fra 75 opererte tilfælder ......-. 
Fællesmøte, 8. dec. 
Brøgger, W. C., (præses), Meddelelse om »Kristiania kommunes 
fond till norsk videnskaps renne SNE 
Bjerknes, Om veirvarsling ........ SLIDE 
Goldschmidt, V. M., En sammenlignende undersøkelse over jord- 
klodens bygning og meteoritenes struktur. ........---» 22203 
Veadrsfavemibedsmnendmnmsord0O2 PE 
Bilag I. Videnskapsselskapets aarsberetning for 1921... 
Bilag II. Beretning om Nansenfondets og de dermed for- 
bundne fonds virksomhet for året 1ste april 1921— 
Site mars 1922 SL SE SE 
(Fridtjof Nansens pris ogekstraordinær pris, s. 54ff.; 
Fridtjof Nansens belønning, s. 60). 
Bilag lil. Meddelelse fra Generalsekretæren om ftor- 
andring av tiden for møtene i 2det semester 1922.... 


Bilag IV. Union Académique Internationale. Indledning til diskussion 


av H-Kobt ss vJj5v24vCeeS AE PP 


Side 


29 


OE 
32 


33 
54 


64 


V 


Side 
Mindetaler. 
Ording, Johs., Mindetale over prof. dr. Henrik Scharling...-....--22> TT 
Brøgger, A. W., Mindetale over riksantikvar Oscar Montelius......... 79 
Størmer, Carl, Mindetale over prof. Axel Thue..........ununannanee 84 
Nordgaard, 0., Mindetale over kjøbmand Herman Friele. ........-s 92 
Wille N., Mindetale over prof. dr. A. G. Nathorst ......---rvvvvvvven. 98 
Kjær pavevindetale[overkrektur GJAN GJE sne 103 
BulleESMindetale 'overprok dr. Harald Hjårne 00 SERT 110 
Oisen, Magnus, Mindetale over prof. dr. L. F. A. Låffler . ........... 116 
Selskapets medlemmer i 1922. 
Besfmselserr FE Aeg 126 
Den matematisk-naturvidenskabelige klasses medlemmer... 127 
Den historisk-filosofiske klasses medlemmer +........... 132 
Medlemsver das Haea 199755 005000000045 255068 005000 0080 000000 135 
Overstorovreastnroud vs 136 
pødskedee DL ENE 140 
Skrifter mottat i bytte og som gave. 
Frjasnormskesinmsenmnuanonen SAFE EEE 145 
Fødaeuitemnlamadskesnsømunommer AN 144 
Fra pålvaLGElMGKG kuk se re ear 153 
Meddelelser for 1923. 

Peshyamelserkomueermimnaoe2 RS NE 157 
Møter LISE NN 159 


Prisspeavoeree SEO 160 


OVERSIGT OVER SELSKAPETS 
MØTER 


Historisk-filosofisk klasse. 13de januar. 
(Fung. formand: Falk. Sekretær: E. Bull). 


Tilstede: Broch, Brun, A. W. Brøgger, E. Bull, Falk, Fett, Hæg- 
stad, Johannessen, A. Kjær, Morgenstierne, Nielsen, Olsen, Ording, 
Rudberg, Ræder, Seip, Worm-Miiller). 


1. Ording holdt mindetale over selskapets avdøde uten- 
landske medlem professor dr. Henrik Scharling (se »Minde- 
taler< s. 77 ff.). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde 
ved at reise sig. 


2. E. Bull holdt et foredrag: Det ældste Kristiania. Fore- 
draget vil indgaa i 2det bind av » Kristianias historie. 


3. A.W. Brøgger holdt følgende foredrag (med lysbilleder): 


En norsk bronsefløi fra Olav den helliges tid. 


Jeg skal tillate mig at gi en meddelelse om et særdeles 
interessant og værdifuldt stykke kunsthaandverk fra XI. aarh. 
som for en tid siden er fremkommet hos os. Saken har en 
liten forhistorie som bør fortælles. 

For nogen aar siden fandt en svensk museumsmand hos en 
bonde i Norrland en merkelig bronsefløi, som først kom til Norr- 
lands kulturhistoriske museum, men siden blev overdrat National- 
museet i Stockholm. Man har kunnet følge stykkets historie 
bakover til 1700-tallet, da det blev kjøpt fra en kirke i Norr- 
land, Söderala kirke. Denne bronsefløi blev av dr. B. Salin 
beskrevet i et hefte av det svenske tidsskrift »Fornvånnen< 
som utkom paa vaaren 1921. »Tidens Tegn< bragte en kort med- 
delelse om denne artikel med et billede. Og et par dager efter 
kom det et brev fra dr. Thaulow i Hole paa Ringerike, hvori 
han ganske enkelt fortæller at han eier en slik forgyldt bronsefløi. 
Hans brev var ledsaget av en udmerket tegning av begge sider 


+ 


av fløien, og det var av denne let at se at vor oldtidsforskning 
uventet var blit beriket med et ganske sjelden værdifuldt stykke. 
Bronsefløien blev senere indsendt til Universitetets Oldsaksamling, 
hvortil det nu forhaabentlig vil bli erhvervet. 

Stykket har været i hr. Thaulows eie i ca. 40 aar, og det er 
oplyst at det før den tid efter al sandsynlighet har været opbevart 
i Heggen kirke paa Modum. Jeg minder her om at ogsaa den 
svenske bronsefløien har været opbevart i en kirke. I begge 
tilfælder er det ganske sikkert dette forhold som har gjort at 
de er bevart til nutiden. 

Ringeriksfløien — som vi vil kalde denne norske fløi — er 
laget av bronse, som er forgyldt over det hele. Den har, som det 
vil ses, formen av en kvart cirkel omtrent. Den bestaar av en 
indre plate, og paa denne er i cirkelperiferien lagt et smalt 
baand paa begge sider, .nittet med bronsestifter uten hode. 
Gjennem kanten er hele veien boret en række huller. I disse 
har det vel været hængt noget. Paa de to rette sider er lagt 
et bredere beslag, som er bøiet om en ophøiet rundet kant. De 
er fæstet paa samme maaten med bronsestifter. I den vertikale 
kant er spor efter en jernstift som ligger inde i den ombøiede 
kanten. Desværre er stykket nedentil noget defekt, saa vi ikke 
faar nogen sikker greie paa avslutningen her. Den tynde jern- 
stiften synes for spinkel til at bære den tunge fløien; vi mangler 
tydeligvis et led her, en holk som fløien har kunnet svinge i, 
og som vel har været fæstet til den korte kanten. De huller 
som nu findes her, er vistnok de fleste av nyere datum, da 
stykket har hat en anden end sin oprindelige anvendelse. 

Paa fremspringet staar en fri liten dyrefigur av massiv 
bronse, fæstet i føttene med bronsestifter til fløien. Den har en 
liten ring foran, og en slik liten ring findes ogsaa paa selve 
fløiens fremspring. 

Dimensionene paa stykket er ikke store. Længden av den 
længste kanten er bare 28 cm. 

Om denne bronsefløis bruk kan jeg ikke tale idag; det er en 
side av saken som foreløbig trær litt i bakgrunden for den 
stilhistoriske vurdering. Kun et eneste litet træk skal nævnes, 
som er av ganske stor interesse. Det er de merker efter utvil- 
somme pileskud som findes paa flaten. De er sikkert meget 
gamle og fortæller naturligvis meget naar det spørres efter 
bronsefløiens bruk. 


D 


Hovedinteressen knytter sig imidlertid til den rike dekoration 
som dækker alle flater. Langs begge de rette kanter løper paa 
begge sider smale friser av et kjendt bladflikornament, bundet 
sammen i røttene ved smaa sløifer. Indenfor denne igjen ligger 
— paa den ene siden vi her ser — en rankelignende frise. 
Det trekantede felt paa flaten ellers er saa fyldt av en dekora- 
tion av to dyr, et stort og et litet. Det store dyret er pragt- 
fuldt utstyrt med fliker som løper ut baade fra hode, hale og 
ben. Vi kan se, av det nedre partiet, at bronsefløien i cirkel- 
kanten har været skaaret av, for selve føttene til begge dyrene 
er blit borte. Kroppen er delvis dækket med smaa nydelige 
blader.  Benene er ved forbindelsen med kroppen rullet op i 
spiraler. Det store dyret ser fremover, mens det lille ser bak- 
over. — Selve bronseflaten er gjort mere levende ved en enkel 
prikning av flaten. 

Helt igjennem ypperlig og fornem er dekorationen paa fløiens 
andre side. Her ligger først indenfor kanten en skjøn arkade- 
lignende frise av plantemotiver, bundet sammen ved de sedvan- 
lige smaa sløifer, og ellers fyldes flaten av et eneste pragtfuldt 
dyr, en fugl, hvor baade vinger, nakketop og halefjær ender i 
det samme overdaadige utstyr av bladfliker som vi ser i frisene 
langs kantene. Fuglekroppen er dækket av et skjællignende 
ornament, som vel skal markere vingedækket. 

Rent dekorativt set er denne bronsefløi et litet kunstverk av 

høi rang. Med den enkle graverte linje er i den forgyldte 
bronse skapt et rikt, fast og levende stykke kunst, og vi spør 
uvilkaarlig efter de nærmeste forutsætninger i norsk kunsthistorie 
for en saa overdaadig, ja uovertruffet præstation. 

I nogen faa ord og billeder skal jeg tillate mig bare at 
søke placert dette skjønne lille kunstverk. Jeg skal forsøke at 
vise hvor det er sprunget ut av en norsk kunst, farvet av den 
livlige færd blandt fremmede som præger vikingetidens kunst. 

Den svenske bronsefløi, Söderalafløien, er litt større og 
grovere end Ringeriksfløien, og er desuten langt enklere i 
dekorationen ved at den er gjennembrutt. Frisene viser delvis 
de samme bladflikmotiver som den norske, men dekorationen i 
flaten bestaar bare av et enkelt dyr, som er en slegtning av det 
store dyret paa Ringeriksfløien. 

Andre end disse to bronsefløiene kjendes ikke, hverken i 
eller utenfor norden. Teknikken, utførelsen, materialet har hittil 


6 


været ukjendt. Det første stykke av denne art som fremkom, 
var et rektangulært beslagstykke av bronse som i 1911 blev 
fundet i krypten i Winchesterkatedralen i England. Det er 
norsk — eller ialfald nordisk arbeide — fra XI. aarh. med de 
motiver av mere ornamental art som vi netop har set paa den 
norske bronsefløien. 

Sammenligningsmaterialet finder vi mest av alt i de norske 
biliedstener fra vikingetiden, de som Sophus Bugge o. a. netop 
har samlet under betegnelsen Ringeriksgruppen, fordi de synes 
for en væsentlig del at være hugget i den røde Ringerikssand- 
sten. Navnet er blit staaende, skjønt det nu utvilsomt dækker 
forskjellige stilavskygninger som jeg ikke her kan komme 
ind paa. 

Stenen fra Vang kirkegaard i Valdres er i denne forbindelse 
det bedste utgangspunkt. Her gjenfinder man øverst det store 
dyret, daarlig bevaret. Hovedmotivet er dog den slyngede dekora- 
tion av baand, som paa alle kanter ender i de bladfliker vi Saa 
anvendt som frisens motiv paa Ringeriksfløien. 

Længer borte staar Alstadstenen fra Toten, nu i Universi- 
tetets Oldsaksamling. Naar forbindelsen med bronsefløien her 
er noget fjernere, kan det sikkert tilskrives at vi her har at 
gjøre med en ren billedfremstilling. 

Det samme kan sikkert sies om Dynnastenen fra Hadeland, 
som ogsaa nu er i Univ. Olds. — den som har den vakre rune- 
indskrift: »Gunvor Thririksdtr. gjorde bro til minde om Astrid, 
sin datter. Hun var den haandnemmeste mø paa Hadeland.< 
Bladflikene øverst gaar her igjen. Et enkelt motiv fra Ringe- 
riksfløiens ene sides frise, arkaden, gaar her igjen paa stenens 
nedre side. Det fører igjen bort i andre former av hele denne 
slil, slik som man bl. a. kan se det paa en vistnok dansk grav- 
sten fra City of London. 

Det vilde overhodet i en saa kort og foreløbig meddelelse 
som denne føre altfor vidt at søke fremstillet de meget aktuelle 
og interessante problemer som knytter sig til netop dette avsnit 
av den norske og nordiske kunsts historie. Hvad jeg vil tillate 
mig at nævne er bare, at denne norske stilform som repræsen- 
teres av den nye bronsefløi fra Ringerike og de billedstener 
som hører til den saakaldte Ringeriksgruppe, tydelig er en 
blomst paa det samme træ som de svenske runestener fra 
Uppland, danske monumenter hjemme og i det fremmede og 


7 


norsk-engelske monumenter i Vesterlandene. Vi har et fortrinlig 
utgangspunkt i den store Jellingesten fra Danmark fra tiden 
omkring 980, med det store dyret, og i den prægtige billedsten 
fra St. Pauls kirkegaard i London fra tiden omkring Olav den 
helliges død. Helt selvstændig og eiendommelig i denne store 
stilgruppe staar ogsaa de norske runekorsene paa øen Man, hvor 
Ringeriksgruppens dyrefigurer kombineres med baandfletninger 
av keltisk karakter og omformes derefter. Motivene samler sig 
fra mange kilder; en hovedkilde er den europæiske kunstens 
bladformer og planteornamenter, som for første gang blir nyttet 
og forstaat i norsk kunst, om end paa en høist suveræn maate. 
Og veiene er visselig flere paa hvilke de er kommet. Men 
bakgrunden for det hele er netop den store sommer i vikinge- 
tidens historie, tiden mellem Haakon den godes fald og Harald 
haardraades kongedømme. Ensteds i dette tidsrum kan vi sætte 
den nye Ringeriksfløien; sandsynligst er den et verk av en 
kunstner paa Olav den helliges tid, tiden før 10830. 

Ringeriksfløien blir, med sin rike og vekslende dekoration, 
utgangspunkt for nye betragtninger og undersøkelser over dette 
avsnit av vor kunsthistorie. Og som saadant maa vi være dypt 
taknemmelige for at det har undgaat den ødelæggelsens skjæbne 
som ellers er blit saa mangt et vidne fra hin tid til del. 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 20de januar. 
(Formand: Størmer. Sekretær: Vegard). 


(Tilstede: Bjerknes, Bonnevie, W.OC. Brøgger, E. Bødtker, H. Gold- 
schmidt, V. M. Goldschmidt, Hesselberg, Holtsmark, Motzfeldt, Min- 
ster, Palmstrøm, Størmer, Vegard). 

1. Bestyrer av Vestlandets veirvarsling Jac. Bjerknes 
holdt et foredrag: Cyklonenes utvikling og indbyrdes sammen- 
hæng. Undersøkelser av cykloner i forskjellige utviklingsstadier 
har vist at den enkelte cyklon gjennemgaar en regelmæssig 
forandring av struktur, fra den dannes til den opløser sig. De 
nydannede cykloner bestaar av en varm og en kold halvdel. 
Under eyklonens utvikling vinder dog den kolde luft terræng 
paa den varmes bekostning, og paa de senere stadier optar den 
kolde luft hele cyklonomraadet. Saa længe varm luft fortrænges 
av kold, omsættes potentiel energi i kinetisk energi. Ffterat 
den kolde luft har erobret hele omraadet, og cyklonen er blit en 


i 


8 


homogen lufthvirvel, kan ingen potentiel energi længer omsættes. 
Cyklonen lever da kun videre paa sit forraad av kinetisk energi, 
som snart opbrukes. 

Det kan ofte paavises at paa hinanden følgende cykloner er 
bølger paa en og samme grænseflate. Denne grænseflate gaar 
under navnet polarfrontfiaten, da den skiller polarluften fra den 
omgivende tropeluft fra sydligere bredder. Den regelmæssige 
produktion av ny polarluft forskyver efter hvert polarfronten 
sydover og tvinger cyklonene som følger den, til at vælge stadig 
sydligere baner. Efter et visst antal cykloner (som oftest 4) 
følger et gjennembrud av polarluft til tropene og en samtidig 
forlægning av cyklonbanene langt nordover. De regelmæssige 
gjennembrud av polarfronten har git anledning til en inddeling 
av cyklonene i cyklonfamilier, hver begyndende efter et gjen- 
nembrud og vedvarende til næste gjennembrud. Varigheten av 
en cyklonfamilies passage, ca. 51/2 døgn, gjenfindes som en meget 
tydelig periode i de meteorologiske elementer i hele den tempe- 
rerte sone. 


2. Størmer holdt et foredrag ledsaget av en fremvisning i 
lysbilleder av karakteristiske nordlysfotografier fra det sydlige 
Norge. I løpet av de sidste 11 aar er et stort materiale av nord- 
lysfotografier tat fra de forskjellige av foredragsholderens stationer 
i det sydlige Norge. Stationene har i reglen været forbundet 
med telefon, saa fotografiene er tat samtidig, for derved at 
bestemme nordlysets høide og beliggenhet. Det store materiale 
som er indsamlet, er for tiden under bearbeidelse. 

Av de flere tusen vellykkede fotografier fremvistes et litet 
utvalg av karakteristiske typer. 

I motsætning til nordlyset i Finmarken er disse nordlys her 
sydpaa karakterisert ved sin utprægede straaleform. Nordlys- 
straalene kan under visse omstændigheter naa op til 600 km. 
op i atmosfæren; særlig fra 22de mars 1920 haves flere slike 
maalinger av høie straaler. 


3. V.M. Goldschmidt holdt et foredrag: Hvorfra faar 
plantene kali> Foredragsholderen gav en kort foreløbig over- 
sigt over en undersøkelsesrække, som er utført paa vegne av 
Statens Raastofkomité for at bringe paa det rene oprindelsen av 
den kalimængde som i naturlig jordbund kan utnyttes av 
plantene. 


9 


Undersøkelsen var utført av foredragsholderen i samarbeide 
med ingeniør Erling Johnson, saaledes at foredragsholderen har 
bearbeidet problemets mineral-kemisk-geologiske side, ingeniør 
Johnson har utført de kemiske forsøk. En utførlig avhandling 
om resultatene vil i en nær fremtid utkomme i tryk. 

Hittil har man i almindelighet antat at den tilgjængelige 
kalimængde i jordbunden skriver sig fra forvitring av kalifelt- 
spat. Foredragsholderen paaviste at ogsaa andre kaliholdige 
mineraler maa tages i betragtning som naturlig kalikilde, og at 
disse under de geologiske og klimatiske forhold som foreligger 
i Norge, øiensynlig er av større betydning end kalifeltspaten. 

En overslagsregning viser at berggrunden i Norge gjennem- 
snitlig tør indeholde følgende mængder av de forskjellige kali- 


mineraler: 
biotit (kalimagnesiaglimmer) ca. 100, 


muskovit (kaliglimmer) ca. 500, 
kalifeltspat ca. 15 90. 


Under norske klimatforhold og som følge av den norske 
jordbunds geologiske forhistorie har kalifeltspaten kun undergaat 
en forholdsvis ubetydelig forvitring. Meget lettere og hurtigere 
avgir glimmermineralene en væsentlig del av sit kaliindhold, 
men hittil har kun faa forskere været opmerksom paa glimmernes 
evne til at avgi kali, og man har ikke lagt tilstrækkelig vegt 
paa denne egenskap, idet jordbundskemikerne som regel ikke 
har været opmerksom paa glimmermineralenes hyppighet. 

Glimmerens evne til at avgi kali ved kemisk paavirkning 
blev undersøkt kvantitativt ved en række forsøk med forskjellige 
glimmerarter, som paa Universitetets kemiske laboratorium blev 
utført av ingeniør Erling Johnson. Som opslutningsmiddel blev 
anvendt kone. saltsyre, halvnormal saltsyre, 2 0/0 citronsyreopløs- 
ning, citronsyreopløsning med 2 0/0 klorkaleiumopløsning, kulsyre- 
holdig vand, kulsyreholdig vand med 2 90 klorkaleium, kalkmelk, 
og koncentrert koksaltopløsning. Der paavistes at sterke syrer 
paa kort tid opløser omtrent hele kaliindholdet i de fleste glim- 
mermineraler, og at fortyndede syrer, saltopløsninger og kalk- 
melk ogsaa opløser væsentlige deler av kaliindholdet ved til- 
strækkelig langvarig indvirkning. 

Forsøkene viser at glimmernes, specielt biotitens, kaliindhold 
er meget lettere tilgjængelig for plantene end feltspatens kali- 
indhold. Under saadanne betingelser som de der foreligger i 


10 


Norge, Sverige og Finland, dækkes vegetationens kalibehov 
øiensynlig helt overveiende av kali som skriver sig fra glimmer- 
mineraler. 

Disse resultater er i overensstemmelse med, at flere uten- 
landske forskere har fundet at glimmermineraler lettere end 
feltspat avgir sit kaliindhold til plantene, ogsaa ved direkte 
vegetationsforsøk. Man kan si at glimmerminalenes kaliindhold 
opløses 10—50 ganger hurtigere end feltspatens. 

Resultatet er av væsentlig interesse for norske landbruks- 
forhold. Over store omraader i Norge findes der i berggrunden 
praktisk talt bare glimmermineraler som oprindelig kalikilde, 
nemlig i de distrikter hvor fjeldgrunden bestaar av glimmer- 
skifre og lerglimmerskifer. Kalifeltspat er her ofte helt fra- 
værende, mens glimmermineralenes mængde ofte gaar op til 
over 50 vegtsprocent. Dette gjælder for eksempel for en række 
av øene i Boknfjorden ved Stavanger, Rørostrakten, Guldalen, 
Selbu, .distriktene øst for Trondhjemsfjorden. Praktiske land- 
brukserfaringer synes at tyde paa, at jordens kalitrang er liten 
hvor der forefindes store biotitmængder. 

Man kunde tænke sig den mulighet, at biotit eller knuste 
biotitrike bergarter kunde faa anvendelse som jordforbedrings- 
middel. Ogsaa en kemisk ekstraktion eller opslutning av kali- 
indholdet i glimmermineraler er teknisk gjennemførlig. Som 
opslutningsmidler under norske forhold kunde man specielt tænke 
paa salpetersyre, svovlsyre, svovlsyrling, celluloselut eller kalk- 
melk, som alle er egnet til opslutning av glimmer. 


Foredraget fremkaldte bemerkninger av dr. Buchholz, 
hvortil foredragsholderen replicerte. 


Fællesmøte. 3dje februar. 
(Fung. præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen). 
(Tilstede: Aall, Broch, Brun, A. Trampe Bødtker, Falk, Fett, 
Gade, H. Goldschmidt, H. H. Gran, Guldberg, Holth, Holtsmark, 


D. Isaachsen, Johannessen, Johnsen, A. Kjær, Koht, Motzfeldt, 
Mowinckel, Reusch, Rudberg, Seip). 


1. A. Trampe Bødtker holdt et foredrag: Kvindeskjønhet 
i litteraturen fra Homer til renæssansen. Den homeriske tid 
fremstillet skjønheten i enkle, store linjer, mest ved epiteter. 


11 


Beskrivelsen var begrænset av kostumet. I den aleksandrinske 
periode vokser detaljene, og billedet blir mer sammensat. 


Der kan vistnok opstilles et alment skjønhetsideal, men 
digterne har allikevel frit rum for sin individuelle opfatning. Be- 
skrivelsene tar let et sanselig præg og glir hyppig ut i fri- 
volitet. Det mere almene billede som hadde dannet sig i aleks- 
andrinsk tid, gik temmelig uforandret over i den byzantinske 
roman, og det blev med visse modifikationer overført til Rom. 


Enkelte træk kan være gaat fra latin over i det portræt som 
har sin faste og konventionelle plads i de gammelfranske digte. 
Men kvindeportrættet er, stort set, en videre utvikling av det 
mandsportræt som allerede var dannet, uavhængig av latin, i de 
ældste chansons de geste. Den gammelfranske litteratur stod 
vistnok i nær berøring med den latinske, men dens inderste 
væsen var fransk, og den maa betragtes som et produkt av det 
store aandelige gjennembrud i det ellevte aarhundrede. Trods 
likheter, eller endog laan, maa kvindeportrættet betragtes som 
særegent for fransk. 

Det er den slanke, kyske skikkelse som raader alene. 


Dette kvindeportræt blev optat i de tilgrænsende land, men 
i forskjellig utstrækning. Den lyriske digtning i Provence og 
Italien laa ikke tilrette for den episke utmaling. Der dannet 
sig, særlig ved Petrarca, et eterisk billede, som dog meget snart 
tok yppigere former. Portrættet, som til en viss grad har hentet 
træk fra græsk, maa sees i sammenhæng med de skjønhets- 
regler som opstilles av renaissansetidens filosofer og kunstnere. 

Frankrike fulgte i Italiens spor, men Pleiadens digtere, som 
ogsaa paa egen haand øste av græsk, stod i det hele friere 
likeoverfor det overleverte skjønhetsideal. 


2. Til trykning blev fremlagt: 


S. Holth og O. Berner. Miosis congenita seu Microcoria 
familiaris — ex aplasia Musculi dilatatoris pupillae. With 8 plates, 
and 3 figures in the text. — Trykt i den mat.-naturv. klasses 
Skrifter for 1922 som nr. 4. 

Sigmund Mowinckel. Psalmenstudien. ITI. Kultprophetie 
und prophetische Psalmen. IV. Die technischen Termini 
in den Psalmeniiberschriften. — Vil bli trykt i den hist.-filos. 
klasses Skrifter for 1922 som nr. 1 og 2. 


Historisk-filosofisk klasse. 17de februar. 
(Formand: Koht. Sekretær: E. Bull). 


(Tilstede: Aall, Brandrud, Broch, Brun, E. Bull, A. Trampe 
Bødtker, Eitrem, Falk, Fett, Fonahn, Hambro, Johannessen, Johnsen, 
A. Kjær, Koht, Konow, A. B. Larsen, Liestøl, Michelet, Motzfeldt, 
Mowinckel, Nielsen, Olsen, Ording, Rudberg, Ræder, Schencke, Seip, 
Worm-Miiller). 


Den av A. W. Brøgger anmeldte mindetale over riksantikvar 
Oscar Montelius maatte paa grund av foredragsholderens syg- 
domsforfald utsættes til et senere møte (se under møtet den 
7de april). 

1. Konow holdt et foredrag: Et bidrag til den ældre indiske 
historie. Han fremhævet at inderne i den ældste tid ingen 
verdslig tidsregning hadde, idet de senere dynastiske æraer 
skyldtes fremmed indflydelse. Derimot begyndte baade buddhister 
og jainaer tidlig at bruke sine religionsstifteres dødsdag som 
utgangspunkt for sine historiske optegnelser. Han paaviste at 
jainaernes tidsregning findes brukt i kong Khaåravelas indskrift 
paa Khandagiri-klippen. I denne nævnes en græsk fyrste, som 
maa identificeres med den fra klassiske forfattere kjendte De- 
metrios, søn av Euthydemos. Ved sammenstilling med græske 
og romerske beretninger kom han til det resultat, at dennes tog 
endte omkring 174 f. Kr., og at kong Pushyamitra dengang 
hersket i Magadha og ved den tid foranstaltet sit hesteoffer, 
Ved en sammenstilling av jainistiske og brahmanske kilder kom 
han til det resultat, at Pushyamitra begyndte sin løpebane som 
mauryaernes feltherre og guvernør i Malva i 204 f. Kr., at han 
gjorde sig til overkonge i Magadhariket i 174 og regjerte til 
168 f. Kr. Han pekte videre paa at dette resultat førte til en 
omdatering av grammatikeren Patafijali. Denne nævner Pushya- 
mitras hesteoffer som en samtidig begivenhet og omtaler ogsaa 
som noget som netop var hændt, at en græsk fyrste hadde be- 
leiret Såketa i Nordindien og Madhyamika i Råjputånå. Denne 
græker maatte efter det vi nu kan slutte av Khåravela-indskriften, 
være Demetrios og ikke, som man før har trodd, Menandros. 
Pataiijali skrev følgelig tredje bok av sin kommentar omkring 
aar 174 f. Kr. I tilslutning til denne undersøkelse henviste fore- 
dragsholderen til den betydning Jainasektens overleveringer paa 


15 


denne maate faar for den historiske utforskning av det gamle 
Indien. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Rudberg. 

2. Koht holdt et foredrag: Om Båhuslen i norsk historie. 
Med utgangspunkt i professor Seips nyeste undersøkelser om de 
båhuslenske sprogforholds betydning for indførelsen av dansk 
riksmaal i Norge, efterviste han hvorledes herredømmet over 
Båhus fra 14de til 16de aarhundrede hadde været indledningen 
til Norges underkastelse under Danmark. Men samtidig pekte han 
paa at Båhuslen (Ranrike) helt fra den ældste forhistoriske tid 
hadde været en vigtig formidler for ny kultur i Norge og ofte 
et centrum for vor kulturutvikling. Likeoverfor disse historiske 
kjendsgjerninger stillet han den forsømmelse som norske viden- 
skapsmænd i altfor stor utstrækning hadde gjort sig skyldig i 
med hensyn til Båhuslen og andre gamle norske landskaper; 
han viste særlig til arkæologi og stedsnavnforskning, og han 
fremholdt at. det var en nødvendighet for forskningen at stille 
sig paa det eneste rigtige historiske standpunkt: ikke de nu- 
værende politiske grænser, men de historiske forhold maatte be- 
stemme omraadet for norsk forskning. 

Foredraget fremkaldte en diskussion, hvori deltok foruten 
foredragsholderen selv: E. Bull, Seip, Olsen og Kjær. 

3. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra gruppe- 
ordførerne til vedtagelse av klassen indsendte forslag til indvalg 
av nye medlemmer. 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 3Sdje mars. 
(Formand: Størmer. Sekretær: Vegard). 
(Tilstede: Birkeland, Bjerknes, Bonnevie, W. C. Brøgger, Cranner, 
Gleditsch, H. Goldschmidt, Hesselberg, Holth, Holtsmark, Johannessen, 


J. Kiær, Lynge, Motzfeldt, Miinster, Nansen, Palmstrøm, Reusch, 
Schroeter, Sebelien, Størmer, Torup, Vegard, R. Vogt). 


1. Vegard holdt et foredrag: Elementenes slegtskapsfor- 
hold i lys av moderne atomteori. Foredragsholderen begyndte 
med at gi en oversigt over de lovmæssigheter som elementene 
viser indbyrdes, saaledes som disse har faat sit uttryk i det 
saakaldte periodiske system, og gik derpaa over til spørsmaalet 
om hvordan disse lovmæssigheter kan forklares teoretisk ut fra 
bestemte forestillinger med hensyn til atomets konstitution. 


14 


Lægges den Rutherford'ske atommodel til grund, maa aar- 
saken til elementenes slegtskapsforhold søkes i konstitutionen 
av det elektronsystem som omgir atomets positive kjerne, og det 
problem at søke forklaret lovmæssigheten mellem de kemiske 
elementer indbyrdes blir ensbetydende med at bestemme dette 
elektronsystems konstitution. 

Efter at ha nævnt en del tidligere forsøk i denne retning av 
Thomson, Bohr og Kossel gik foredragsholderen over til nærmere 
at omtale en række undersøkelser han selv hadde foretat i løpet 
av de senere aar, og som bl. a. hadde ført til en teoretisk for- 
klaring paa de vigtigste typiske lovmæssigheter som optrær hos 
elementene. Hans undersøkelser tok i første række sigte paa 
at utlede teoretisk bølgelængdene for den til hvert element 
svarende karakteristiske røntgenstraaling, og disse undersøkelser 
hadde omvendt ført til bestemte forestillinger med hensyn til 
opbygningen av atomets elektronsystem. — Hvis man i et atom 
gaar fra kjernen og utover, falder elektronene i en række grupper, 
hver gruppe karakterisert ved det saakaldte kvanttal, eller mer 
bestemt ved en bestemt kvanttalsum. 

Et av hovedprincippene for opbygningen laa deri, at man 
antok at denne kvanttalsum blev øket med en enhet for hver 
gruppe utover, idet den inderste gruppe gaves kvanttalsummen 1. 
Hver gruppe kan videre antas at være spaltet i flere saakaldte 
ellipsekobler, hvorav der i hver gruppe kunde være et saa stort 
antal som det der er angit ved gruppens kvantsum. Paa grundlag 
av den kjendsgjerning som teorien for røntgenspektrene hadde 
bragt for dagen, at et elektronkobbel som en gang var dannet av 
atomer med litet atomnummer, hadde en tendens til at holde sig 
ogsaa for de følgende atomer i rækken (idet de nye tilkomne 
elektroner naar et kobbel var dannet, som regel lagret sig utenfor 
dette i baner av andre kvanttal), blev foredragsholderen ført til 
den antagelse, at ogsaa overflatesystemene maatte ha stigende 
kvanttalsum eftersom man gik opover i rækken av elementene. 

Undersøkelsene ledet videre til den antagelse, at skiftningen 
av kvanttal foregik ved edelgasene, der danner de naturlige 
grænser mellem elementenes perioder. 

Gaar man altsaa opover fra en periode til den næste, vilde 
kvanttalsummen vokse med en enhet. Av dette konstitutions- 
skema for elektron-systemene kunde man nu utlede en række 


15 


forhold med hensyn til variationer i elementenes egenskaper 
der paa karakteristisk maate gjengav de erfaringsmæssig fundne 
relationer. Saaledes kunde man forklare den typiske variation 
av atomvolumet, saaledes som dette bestemmes ved hjælp av 
krystalanalysen. Videre den typiske variation av elementenes 
elektriske ledningsevne. Likeledes forklartes de typiske lov- 
mæssigheter med hensyn til elementenes valens og variationer 
med hensyn til deres elektropositive eller elektronegative egen- 
skaper. — Av særlig interesse var det at foredragsholderen ut 
fra dette synspunkt for første gang kunde gi en rationel for- 
klaring paa eksistensen av de saakaldte sjeldne jordarter, idet 
han antok at elektronene her blev optat med lavere kvanttal 
i indre systemer, mens overflatesystemer der bestemte de kemiske 
egenskaper, bibeholdtes. 

Til slut omtaltes en del undersøkelser av professor Bohr, 
hvor han, paa grundlag av de antagelser som var gjort av fore- 
dragsholderen og nedlagt i hans konstitutions-skema, hadde op- 
naadd at fiksere endnu nøiagtigere hvorledes elektronene for- 
deler sig paa de forskjellige mulige ellipsekobler. 

Idet han antar at elektronene søker at ordne sig slik, at 
der i hvert ellipsekobbel blir et antal elektroner der tilsteder 
konfigurationer av høi symmetri, og at samtlige mulige ellipse- 
kobler efterhaanden maa dannes, kan han gi en enkel for- 
klaring paa at antallet av atomer inden hver periode maa være 
netop saa stort som det erfaringsmæssig var fundet. Og Bohrs 
undersøkelser gir i det hele en interessant bekræftelse paa rig- 
tigheten av de forutsætninger hvorpaa foredragsholderen hadde 
søkt at opbygge atomenes elektronsystemer og dermed forklare 
elementenes indbyrdes slegtskap. 

Vi er herved rykket betydelig nærmere og har tildels naadd 
det store maal for videnskabelig forskning, at kunne mate- 
matisk regne os til elementenes egenskaper. 


2. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra gruppe- 
ordførerne til vedtagelse av klassen indsendte forslag til indvalg 
av nye medlemmer. 


3. Til trykning blev fremlagt; 
W. OC. Brøgger, Th. Vogt, J. Schetelig. Die Mineralien 
der siidnorwegischen Granitpegmatitgånge. II. Silikate der seltenen 


16 


Erden (Y-Reihe und Ce-Reihe). Mit 25 Figuren im Text und 
15 Tafeln. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1922 
som nr. 1. 

F. Økland. Arionidae of Norway. With 46 figures in the 
text, 5 maps and 1 pl. (Fremlagt ved K. Bonnevie). — Trykt 
i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1922 som no. 5. 

L. Vegard. Die Verwandtschaftsverhåltnisse der Elemente 
im Licht moderner Atomtheorie. Mit 7 Figuren im Text. — 
Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1922 som nr. 8. 


Fællesmøte. 24de mars. 
(Præses: Brøgger. Generalsekretær: Johannessen). 


(Tilstede: Broch, W. OC. Brøgger, E. Bull, Falk, Fett, Gade, H. 
Goldschmidt, Holth, Holtsmark, H. Isaachsen, Johannessen, A. Kjær, 
Koht, Konow, A. B. Larsen, Morgenstierne, Minster, Palmstrøm, 
Pettersen, Reusch, Rudberg, Schreiner, Schroeter, Sebelien). 


1. Arkitekt Gerhard Fischer holdt et foredrag: Enkelte 
nye træk i billedet av middelalderens Oslo. De sidste 50 aars 
utgravninger. 

Efter en indledende oversigt over Nicolaysens og Blix's 
grundlæggende utgravninger i 1860- og 70-aarene gik foredrags- 
holderen nærmere ind paa arkitekt Johan Meyers undersøkelser 
i 1892—93, hvis materiale han nu har under bearbeidelse — 
videre arkitekt Jirrgensens gravninger i 1903 i Oslo ladegaards 
have. Resultatene av de sidste 5 aars utgravninger, bl. a. av 
Oslo bispeborgs ruiner og kirkeruinen i Saksegaardsgt. 11, som 
har været ledet av foredragsholderen, blev gjennemgaat i en 
række lysbilleder. — Angaaende denne kirkeruin, som tidligere har 
været sikkert antat at være Nikolauskirken, fremsatte fore- 
dragsholderen en ny hypotese gaaende ut paa, at det muligens 
er Klemenskirken som her er fundet, hvorimot de sidste rester 
av Nikolauskirken kunde tænkes at være den store stenbygning 
som Blix fandt i 1877 under gravningene til Smaalensbanen. 
— Han hærvdet forøvrig at dette spørsmaal vanskelig kunde av- 
gjøres helt med det forhaandenværende materiale. 

En ny plan over samtlige Oslo-fund fra 1885—1921, som 
foredragsholderen netop hadde utarbeidet, blev gjennemgaat i lys- 
billeder. 


IG 


Han uttalte til slut haabet om, at det vordende Oslo-museum 
maatte bli sat istand til at løse de interessante og vigtige op- 
gaver som nu mere end nogensinde foreligger i den gamle by. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Edv. Bull. 


2. Prosektor dr. O. Berner holdt et foredrag: Om for- 
holdet mellem fuglenes sekundære kjønskarakterer og deres 
kjønsorganer. 

Foredragsholderen gav heri en oversigt over de saakaldte 
sekundære kjønskarakterers forhold til kjønscellene hos fuglene 
og redegjorde særlig for disse forhold hos vore vilde hønse- 
fugler. De sekundære kjønskarakterer hos disse viser sig særlig 
i fjærdragten, hvor f. eks. hos aarfuglen hannene er sorte og 
har lyreformet hale, mens hønen er brunspraglet og har ret 
hale. Fra oldtiden av har man lagt merke til at høner undertiden 
forandrer baade utseende og sind, de begynder at gale og blir 
nærgaaende mot de andre høner, med hvem de vil parre sig, og de 
lægger sig ogsaa til en fjærdragt som undertiden blir meget 
lik hannens. Aarsakene til denne forandring i sind og fjær- 
dragt har man fundet er beroende paa anatomiske forandringer 
i kjønsorganene. 

De sidste undersøkelser skriver sig fra russisk og norsk 
hold, hvor professor Collett og Ørjan Olsen har levert bidrag. 

Imidlertid er der i de sidste aar utført eksperimenter over 
relationsforholdet mellem disse ting under fysiologiske forhold, 
og det har da vist sig, at ovariet producerer stoffer som betinger 
det forskjellige utseende hos de to kjøn. Kastrerer man nemlig 
høner, saa faar de likesaa pragtfuld fjærdragt som hanene. 
Amerikaneren professor Morgan har henført produktionen av 
disse stoffer til bestemte celler i ovariet, men foredragsholderen 
viste, at hvor der ikke blir fuld overensstemmelse mellem de 
eksperimentelle resultater og de forhold man møter i naturen, 
er aarsaken dertil sandsynligvis den, at ogsaa andre celler i 
ovariet har en saadan indre sekretion. 

Foredragsholderen omtalte dernæst en del gule og graa orfug!l 
som findes samlet paa vore museer, og gjorde opmerksom paa, 
at ingen zoolog tidligere hadde været klar over at egenskapen 
var kjønsbunden. De gule er nemlig altid høner, og de graa er 
hanner. Hvis man tør gaa ut fra, som foredragsholderen var 
tilbøielig til, at de er mutanter, saa viste foredragsholderen at 


2 


18 


tilstanden overføres paa avkommet ganske som farveblindhet hos 
mennesket. 

Foredragsholderen redegjorde for et par undersøkelser han 
har gjort av de saakaldte »Bjerkreimsorrer<, og hævdet ogsaa 
her sandsynligheten av at der forelaa en mutation. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Bonnevie. 


9. Til trykning blev fremlagt: 

L. Vegard. Die Anordnung und GröBe der Atome in den 
wasserfreien Nitraten der Erdalkalimetalle und in damit isomorphen 
Verbindungen. Mit 7 Fig. im Text u. 1 Taf. — Trykt i den 
mat.-naturv. klasses Skrifter for 1922 som nr. 83. 

Paul Løyning. Nudibranchfaunaen i Drøbaksundet. I. Fam. 
Aeolididae. Med 69 tekstfig., 1 kart, 4 pl. og English summary. 
(Fremlagt ved K. Bonnevie). — Trykt i den mat.-naturvid. 
klasses Skrifter for 1922 som nr. 6. 


Edgar B. Schieldrop. Sur une classification des accéléra- 
tions avec applications aux théoreémes généraux. Fremlagt ved 
Palmstrøm). — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 
1922 som nr. 2. 


Henrik Palmstrøm. Om Galtons funktion og korrelations- 
begrepet. Med 6 tekstfig. (Fremlagt ved Palmstrøm). — Trykt 


pg 


i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1922 som nr. 7. 


4. Derefter gik man til votering over de av klassene ved- 
tagne forslag til indvalg av nye medlemmer. 

Indvalgt blev: 
A. I den mat.-naturvid. klasse, 


a) som indenlandske medlemmer: 
i gruppe IV: 
professor dr. Olaf Holtedahl, 
i gruppe VI: 
konservator James Grieg, 
i gruppe VII: 
professor E. Bruusgaard, 
overlæge dr. Olav Hanssen, 


b) som utenlandske medlemmer: 


i gruppe I: 
professor dr. Elis Strömgren, Kjøbenhavn, 


19 


i gruppe II: 
professor dr. Hans Molisch, Wien. 
B. I den hist.-filos. klasse, 
a) som indenlandske medlemmer: 
i gruppe I: 
lektor Tord Pedersen, 
underbestyrer dr. Helge Gjessing, 
i gruppe Il: 
professor dr. Harald K. Schjelderup, 
arkivar dr. Reidar Th. Christiansen, 
i gruppe III: 
universitetsstipendiat dr. Alf Sommerfelt, 
i gruppe IV: 
universitetsstipendiat dr. Ernst W. Selmer, 
universitetsstipendiat dr. Ragnvald Iversen, 
i gruppe V: 
dr. theol. Nils Messel, 
b) som utenlandske medlemmer: 
i gruppe II: 
professor dr. Joseph Bédier, Paris, 
iøeruppe TV: 
professor dr. Rudolf Meissner, Bonn. 


Historisk-filosofisk klasse. 7de april. 
(Formand: Koht. Sekretær: E. Bull). 


(Tilstede: Bjerknes, Broch, A. W. Brøgger, E. Bull, A. Kjær, 
Koht, Selmer). 


1. A. W. Brøgger holdt mindetale over selskapets avdøde 
utenlandske medlem riksantikvar Oscar Montelius (se »Minde- 
taler< s. 79 ff.). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde 
ved at reise sig. 

2. Collin holdt et foredrag: Hovedrytmen i norsk historie. 
Han søkte heri at vise at et sammenlignende studium av de 
utpræget ekspansive og kontraktive sider i folkenes liv, med ut- 
gangspunkt i de nyere og nyeste tidsrum, som paa statistisk 
og anden maate lar sig mest sikkert belyse, er skikket til at 
kaste lys over den norske histories hovedproblem, det som paa 


20 


en grundlæggende maate er stillet og delvis besvaret av J. E. 
Sars: aarsakene til Norges stigen og dalen og nye stigen. 

Koht gjorde forskjellige indvendinger saavel mot foredrags- 
holderens biologiske teorier som mot hans anvendelse av dem 
paa Norges ældre historie. 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 2ide april. 
(Formand: Størmer. Sekretær: Vegard). 


(Tilstede: Bonnevie, W. C. Brøgger, H. Goldschmidt, Holtsmark, 
Nordgaard, Palmstrøm, Reusch, Ringnes, Størmer, Vegard, Wille). 


1. Størmer holdt mindetale over selskapets avdøde inden- 
landske medlem professor Axel Thue (se »Mindetaler< 
SS) 


2. Nordgaard holdt mindetale over selskapets avdøde 
indenlandske medlem zoologen kjøbmand Herman Friele (se 
»Mindetaler< s. 92 ff.). 


3. Wille holdt mindetale over selskapets avdøde uten- 
landske medlem professor dr. A. G. Nathorst (se »Minde- 
taler< s. 98 ff.). å 

De tilstedeværende hædret de avdøde medlemmers minde 
ved at reise sig. 


Fællesmøte (aarsmøte). 3dje mai. 
(Præses: W. 0. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen). 


H. M. Kongen med følge overvar møtet, likesom ogsaa en * 
række andre indbudne var fremmeøtt. 


(Tilstedeværende medlemmer: Aall, Bonnevie, Brun, W.O. Brøgger, 
F. Bull, Christiansen, Cranner, Falk, Gade, H. Goldschmidt, V. M. 
Goldschmidt, G. Gran, Guldberg, Harbitzz Heegaard, Holtedahl, 
Holth, Holtsmark, D. Isaachsen, Iversen, Johannessen, A. Kjær, 
Koht, Konow, Liestøl, Lynge, Morgenstierne, Mowinckel, Minster, 
Nielsen, Olsen, Ording, Palmstrøm, Pettersen, Reusch, Rudberg, 
Rygg, Schencke, Schjelderup, Sebelien, Seip, Selmer, Sommerfelt, 
Sopp, Størmer, Vegard, Worm-Milller). 


1. Præses aapnet møtet og ønsket de fremmøtte velkom- 
men, hvorefter han oplæste Videnskapsselskapets Aarsberetning 
for 1921 (se s. 43 f., Bilag I). 


21 


2. Præses meddelte at rentene av legatet »Laura Thraps 
Minde« var besluttet tildelt Ivar Kleiven med et beløp 
av kr. 1200,00 til støtte for hans arbeide med gudbrandsdalsk 
historie. 


3. Præses meddelte at som prisopgave for » Apoteker Peder 
Leth Øwres guldmedalje< var opstillet: »En undersøkelse av 
biprodukter ved sulfitspritfabrikation<, og at besvarelser av denne 
opgave maa være indsendt til Videnskapsselskapet inden 31te 
december 1923. Apotekere og uteksaminerte farmaceuter kan 
delta i konkurransen. 


4. Formandeni Nansenfondets styre, professor W.C. Brøgger 
oplæste Beretning om Nansenfondets virksomhet i budgetaaret 
Iste april 1921—31te mars 1922 (se s. 45 ff., Bilag II). 


5. Holtedahl holdt et foredrag: Om fordelingen av land 
og hav i de nordatlantiske og arktiske strøk i tidligere jord- 
perioder. 


Foredragsholderen gav heri en skildring av hvordan for- 
delingen av land og hav stadig har skiftet ned gjennem tidene. 
Det var forholdene i jordens oldtid (den palæozoiske tidsalder) 
som blev specielt behandlet. Der fremvistes en række »palæo- 
geografiske<« karter, konstruert av foredragsholderen, paa hvilke 
forholdene som de efter vor nuværende viden sandsynligvis artet 
sig, var fremstillet. I de 3 ældste palæozoiske perioder var 
den skandinaviske halvø i meget stor utstrækning dækket av 
hav, som vi kan slutte av de fra dette tidsrum stammende lag- 
rækker med rester av et marint dyreliv. I oldtidens 3 yngre 
perioder var her rimeligvis hele tiden land. Fra devontiden 
kjendes fra flere strøk av Norge lagdelte bergarter indeholdende 
devoniske landplanter. Betragtningen av de omhandlede forhold 
viser at naar man gaar nøiere ind paa dem, saa finder man i 
alle tider skiftninger i havets og landets fordeling paa jordover- 
flaten. Kystlinjene holder sig aldrig helt stabile. Dette for- 
tæller da om stadige skiftninger i jordskorpen, som igjen 
skyldes bevægelser og forandringer i jordens indre masse. 


6. Generalsekretæren fremla de i 1921 trykte Skrifter. 


8) 
LJ 


Historisk-filosofisk klasse. 19de mai. 
(Formand: Koht. Sekretær: E. Bul). 


(Tilstede: E. Bull, F. Bull, Falk, Hægstad, Iversen, A. Kjær, 
Koht, A. B. Larsen, Olsen, Rudberg, Selmer, Sommerfelt). 


1. A. Kjær holdt mindetale over selskapets avdøde inden- 
landske medlem fhv. rektor G. A. Gjessing (se »Mindetaler< 
s. 103 ff.). 

2. E. Bull holdt mindetale over selskapets avdøde uten- 
landske medlem professor Harald Hjårne (se »Mindetaler< 
Sp NIUD 156), 

De tilstedeværende hædret de avdøde medlemmers minde 
ved at reise sig. 


3. Førstearkivar Sigurd Kolsrud holdt et foredrag: 
Ældre dansk og norsk retskrivning, hvori han gav en utred- 
ning av visse retskrivningshistoriske principper, som forbyr en 
almindelig forenkling eller normalisering efter nyere ortografiske 
regler ved utgaver av danske og norske kiideskrifter fra den 
ældre foreningstid (16de og 17de aarhundrede). Den periode 
som i kunsthistorien har navn av barok, frembyr ved første 
øiekast billedet av en ofte meningsløs ortografisk overlæsselse. 
Ved en nærmere undersøkelse av retskrivningens sedvaner 
synes de imidlertid at samle sig i ganske faste regler, som 
skjønt de ikke stemmer med vort syn paa sprogformen, dog 
ikke bør avvises som vilkaarlige eller urigtige. Foredrags- 
holderen behandlet saa i korte træk bruken av enkelte grafisk 
forskjellige former av s, r og e, bruken av skilletegn og store 
bokstaver, av i og J, u og v, ff, ck, dt, mb, fordobling av I 
og n, vokalene e og i i endelser og endelig forholdet mellem 
d og t i avledningsendelser. 

Foredraget fremkaldte «bemerkninger av Koht og Hæg- 
stad. 


4. Til trykning fremlagdes: 

Oscar Albert Johnsen. Finmarkens politiske historie. 
Aktmæssig fremstillet. Med 29 aktstykker og 7 karter som 
bilag. — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1922 som 


3) 


no. 9. 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 26de mai. 
(Formand: Størmer. Sekretær: Vegard). 


(Tilstede: W. C. Brøgger, V. M. Goldschmidt, Guldberg, Heegaard, 
Holtedahl, J. Kiær, Miinster, Reusch, Schroeter, Størmer, Vegard). 


1. W.C. Brøgger holdt et foredrag: Bemerkninger til et 
nyt geologisk kartverk over Kristiania omegn. Dette kartverk 
er utarbeidet av foredragsholderen sammen med professor 
J. Schetelig. 

2. Størmer fremviste stereoskopiske billeder av nordlys- 
straaler fra 22de mars 1922. Fotografiene var tat samtidig 
fra Oscarsborg og Bygdø, avstand 27 km., mot vest, og straale- 
nes beliggenhet var over Atlanterhavet vestenfor England. 
Billedene var tat paa et tidspunkt da straalenes topper naadde 
den eksceptionelle høide av mellem 500 og 700 km. over jorden. 
Av disse høider hadde foredragsholderen nu et snes sikre be- 
stemmelser, dels fra nævnte dato, dels fra 138de mai 1921. 
Herved er høiderekorden for sikkert paaviste atmosfæriske 
fænomener sat op til omtrent det dobbelte av hvad den var for 
faa aar tilbake. Det vil være av største betydning spektroskopisk 
at faa undersøkt lyset fra nordlyset i disse store høider for 
derved at finde sammensætningen av atmosfærens høieste lag; 
sandsynligvis bestaar disse lag av de letteste gasarter vandstof 
og helium. Indgaaende beregninger herover er av foredrags- 
holderen offentliggjort i Geofysiske publikationer Vol. I, no. 5, 
men en sikker avgjørelse vil først en nøiere undersøkelse av 
spektret av de høie nordlysstraaler gi. 

Vegard oplyste i tilslutning til foregaaende meddelelse 
at han ved hjælp av midler fra Statens forskningsfond nu var 
sat istand til at skaffe en fortrinlig utrustning for studiet av 
nordlysspektret. Han hadde særlig for dette øiemed konstruert flere 
spektrografer hvorved han haabet at kunne opnaa nye og vig- 
tige resultater. Arbeidet vilde bli paabegyndt til høsten i Tromsø, 
hvor direktør Krogness ved det Geofysiske institut deroppe med 
stor elskværdighet hadde lovet at stille institutets hjælpemidler 
til disposition for foretagendet. 

9. Til trykning blev fremlagt. 

T. Minster. Om nogle Haliplider (Coleoptera). With an 
English summary. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter 
korg22Ksomi nr 9. 


Å 24 


Øystein Ore. Uber die Reduktibilitåt von algebraischen 
Gleichungen. (Fremlagt av Størmer). — Trykt i den mat.- 
naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 1. 


I henhold til et av Generalsekretæren utsendt cirkulære (se 
s. 64, Bilag III) forandredes i den sidste halvdel av aaret den i 
tidligere meddelelse (se OQversigt over Videnskapsselskapets 
møter i 1921, s. 121) givne bestemmelse om tiden for selskapets 
møter. 


Historisk-filosofisk klasse. 22de september. 
(Formand: Koht. Sekretær: E. Bull. 


(Tilstede: Broch, Chr. A. Bugge, E. Bull, F. Bull, Fonahn, Ham- 
bro, Hægstad, Iversen, Johannessen, Koht, Kolsrud, A. B. Larsen, 
Olsen, Rudberg, Ræder, Seip, Stang, Taranger). 


1. Hambro holdt et foredrag: Den nylig fuldførte kodifi- 
kation av den kanoniske ret. Denne fra pinsedag 1918 i 
kraft traadte kodifikation sammenlignet han med Justinians 
kodifikation av den romersk-byzantinske ret, og han gjorde der- 
hos opmerksom paa flere bestemmelser i den nye kanoniske 
lovbok hvor de nyere tiders anskuelser ikke synes at ha været 
uten betydning. 

Foredraget foranlediget bemerkninger av Kolsrud. 


2. Taranger holdt et foredrag: Magnus Erlingssons 
kroningsaar. Man har almindelig fulgt Snorres kronologi, som 
henlægger kroningen til 1164. Men i 1905 søkte Ebbe Hertz- 
berg (i Historisk Tidsskrift, 4de række, bd. 3) at godtgjøre at 
særlig Fagrskinna henlægger kroningen til 1163. Foredrags- 
holderen søkte imidlertid at paavise at ogsaa Fagrskinna hen- 
lægger kroningen til 1164. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av E. Buil, hvortil 
foredragsholderen replicerte. 


3. Til trykning fremlagdes: T. Parr. Der intellektuelle 
Eigenwert der Gefiihlsbetonung. (Ist der Dualismus zwischen 
Erkenntnis und Gefiihl berechtigt?) (Erweiterte Bearbeitung der 
1. — norwegischen — Ausgabe von 1912). — Vil bli trykt i den 
hist.-filos. klasses Skrifter for 1922 som no. 8. 


25 


S.Skappel. Om husmandsvæsenet i Norge, dets oprin- 
delse og utvikling. (Fremlagt ved Koht). — Trykt i den hist.- 
filos. klasses Skrifter for 1922 som no. 4. 


Gunnvald Fliflet. Odelsretten og grundlovens $ 97. En 
undersøkelse av forholdet mellem odelsretten og grundlovens 
forbud mot loves tilbakevirkning. (Fremlagt ved Stang). — 
Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1922 som no. 5. 


4. Som indre anliggende fulgte en diskussion om Union 
académique internationale og Videnskapsselskapets forhold 
til denne. E 

Diskussionen indlededes av formanden, hvis foredrag (se 
s. 65 ff., Bilag IV) fremkaldte bemerkninger av Hægstad og 
Broch, som indlederen svarte paa. 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 22de september. 
(Formand: H. Goldschmidt. Sekretær: Vegard). 


(Tilstede: W. OC. Brøgger, Cranner, Gleditsch, H. Goldschmidt, 
H. H. Gran, Heegaard, Holtsmark, Vegard). 


1. Dr. philos. J. Holtsmark holdt et foredrag: Om for- 
bindelsen mellem røntgenstraalene og det optiske spektrum. 
Foredraget gav en oversigt over de nye resultater fra spektro- 
skopien i den del av spektret som ligger mellem det ytterste 
ultraviolet og de bløteste hittil maalte røntgenstraaler. Da de 
vanlige gittermetoder til bestemmelse av bølgelængder neppe 
kan anvendes i dette bølgelængdeomraade, er elektronestøt- 
metoden blit anvendt uavhængig av de amerikanske forskere 
Kurth, Hughes, Foote og Mohler, av Richardson og 
Bazzoni i England, samt av foredragsholderen. 

Metoden gaar ut paa en bestemmelse av straalingens tænd- 
spænding ved elektronestøt, idet man bombarderer et stykke 
av det stof hvis straaling skal undersøkes, med elektroner som 
først har gjennemløpet en varierbar potentialdifferens V, og be- 
stemmer den minimalværdi av V for hvilken straalingen først 
optrær. Denne minimalværdi kaldes straalingens tændspænding 
og staar i forbindelse med de til straalingen hørende nivaaflater 
i atomet og derfor ogsaa med straalingens frekvens. For 
K-straalingens vedkommende er sammenhængen mellem tænd- 


26 


spænding og straaling kjendt, idet frekvensen for K-absorptions- 

grænsen » og tændspændingen er forbundet ved Bohrs relation 
ov = 190 

(e = elektrisk elementarkvantum, h = Plancks konstant). Der- 

imot har man ikke nogen kjendt relation mellem K-serielinjenes 

frekvenser og K-seriens tændspænding. 

Det anvendte apparat bestaar av et kvartsrør hvori er an- 
bragt en glødetraad av wolfram som katode, og en antikatode 
av det materiale som skal undersøkes. Glødeelektronene fra 
glødetraaden akcelereres i feltet mellem katode og anode og ut- 
løser her straaling fra antikatoden. Denne straaling træffer en 
skive av platina og utløser her fotoelektriske elektroner, Saa 
platen lades positivt op. Opladningshastigheten maales med et 
traadelektrometer og gir et maal for straalingens styrke. Opladnings- 
hastigheten bestemmes for varierende spænding i røret, og resul- 
tatene tegnes ind i en kurve efter at man først har reducert 
til en og samme primærstrømstyrke. En saadan kurve bestaar 
som regel av rette linjestykker som støter sammen i skarpe 
knæk. Disse knækpunkter ligger ved bestemte volttal og maa 
identificeres med tændspændingen for en ny straaling, som 
sætter ind saasnart spændingen overstiger værdien i knæk- 
punktet. 

Bestemmelsen av tændspændingen kan gjøres meget nøiagtig 
naar man ved lang utglødning av røret (med blæseflamme) og 
intenst bombardement av antikatoden har sørget for at faa røret 
og antikatoden helt gasfrie. Av samme grund pumpes med en 
Langmuirs kondensationspumpe. 


Der er maalt følgende tændspændinger for K-serien: 


serien: Kurth Kul og surstof. 
Hughes Kul og bor. 
Richardson & Bazzoni Kul. 
Foote & Mohler Kul, kvælstof, surstof. 
og av Foredragsholderen Kul, bor og lithium. 


Ekstrapolerer man, som Kossel allerede tidligere hypotetisk 
har gjort det, K—a-linjenes frekvenser nedover til de lettere 
elementer, saa kommer man temmelig nøiagtig til et punkt for 
helium som er identisk med dette elements resonansspænding. 
De nu bestemte punkter for kul, surstof og kvælstof ligger 


27 


nøiagtig paa den ekstrapolerte kurve, derimot har lithium og bor 
mindre tændspændinger, nemlig henholdsvis 52 og 148 volt, 
mens de ekstrapolerte værdier er 62 volt og 196 volt. — Det 
ligger nær at anta i tilslutning til Bohrs atommodel at for- 
klaringen hertil ligger i følgende. Bor og kulstof bestaar av 
en kjerne og to elektroneskal, hvorav det indre, K-skallet, nor- 
malt indeholder 2 elektroner og det ytre skal henholdsvis 3 og 
4 elektroner. Naar atomet ved støt bringes i en tilstand hvor 
det kan emittere K-straalingen, saa kan dette for borets ved- 
kommende ske idet et indre (med Bohrs betegningsmaate l,-) 
elektron kastes ut i en bane av samme type som de tre ytre 
elektroners, nemlig en 2,-bane. Den hertil nødvendige energi 
er det som vi maaler, og som er borets K-tændspænding. For 
kulstoffets vedkommende stiller imidlertid saken sig litt ander- 
ledes, idet der paa forhaand er 4 elektroner i det ytre skal og 
alle disse bevæger sig i 2,-baner. Efter Bohr kan der ikke samtidig 
være mere end 4 baner av denne type; det indre l,-elektron 
maa derfor kastes ut i en bane av høiere kvanttal. Men hertil 
medgaar en forholdsvis større energi, d.v.s. tændspændingen 
for K-serien ligger hos kulstof og de følgende elementer relativt 
høiere end hos de tre laveste. 

Forsøk med beryllium er endnu ikke avsluttet, men synes at 
bekræfte ovenstaaende. 

Foredraget ledsagedes av lysbilleder. 


2. Til trykning blev fremlagt: 

V.M. Goldschmidt. Stammestypen der Eruptivgesteine. 
Mit 4 Textfiguren. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter 
for 1922 som no. 10. 


V.M. Goldsehmidt. Der Stoffwechsel der Erde. Mit 2? 
Textfiguren. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 
1922 som no. 11. 


Trygve Nagel. Vollståndige Lösung einiger unbestimmten 
Gleichungen dritten Grades. (Fremlagt ved Heegaard). — 
Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1922 som no. 14. 


Almar Næss. Remarks concerning an invariant property 
of the notion of a dyadic. (Fremlagt ved Heegaard). — Trykt 
i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1922 som no. 12. 


28 


Almar Næss. On a special polyadic of order n—p 
which can be derived from any p independent vectors in an 
n-dimensional space and which can be regarded as åa generaliza- 
tion of the vector product. (Fremlagt ved Heegaard) — 
Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1922 som 
no. 13. 


Fællesmøte. 6te oktober. 
(Præses: W. 0. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen). 


(Tilstede: Bjerknes, Bonnevie, W. C. Brøgger, Chr. A. Bugge, 
Gjessing, Gleditsch, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, Harbitz, 
Heegaard, D. Isaachsen, Johannessen, Koht, Motzfeldt, Ræder, Sebe- 
lien, Selmer, Sommerfelt, Stang, Vegard). 


1. Sebelien holdt et foredrag: De gamle bronsers sammen- 
sætning og oprindelse, og deres forhold til jernet. Efter en over- 
sigt over de forskjellige meninger om bronsens og jernets relative 
ælde som bruksmetal omtaltes nærmere den gamle bergverksindu- 
stri paa Sinaihalvøen, hvis gruber har forsynt ikke blot Ægypten,: 
men vistnok ogsaa de gamle kulturland i Mesopotamien med 
kobber. De foretagne analyser av de herfra stammende metal- 
liske oldsaker viser sig ogsaa bestaaende av bare kobber, ikke 
bronse, idet man ikke hadde naadd til at legere metallet med 
tin, hvortil man i hine allerældste tider heller ikke hadde adgang. 
Foredragsholderen kunde fremlægge analyser av flere saker, dels 
fra de ældste ægyptiske dynastier, dels fra Mesopotamien. 
Ogsaa for Europa har man ment at der forut for bronsealderen 
gik en kobberalder, og en saadan er paavist i flere land, bl.a. 
saavel i Sverige som i Danmark. Vore ældste bronsesaker her 
i Norge viser sig imidlertid alle at være egte tinbronser av saa 
høit tinindhold at det ikke bare kan forklares som en tilfældig 
forurening. Det maa antages at mens vore naboland har faat 
materialet til sine ældste metalsaker ved stenalderens slutning 
gjennem Tyskland og Rusland fra land hvor der vel har været 
kobber, men intet tin, saa er vor metalforsyning kommet fra 
Britannien, hvor man likesaa litet som hos os med sikkerhet 
har kunnet paavise nogen kobberalder, men hvor bronsens op- 
træden forklares ikke som en tilsætning av metallisk tin til 
metallisk kobber, men som et direkte produkt opstaat ved redu- 
cerende smeltning av tinholdig oksydisk kobbermalm. 


29 

Et av V. M. Goldschmidt anmeldt foredrag: Om meteo- 
riter maatte paa grund av den fremskredne tid utfalde; det 
holdtes i fællesmøtet den 8de december. 


2. Til trykning blev fremlagt: 

RJoMEN Ord hasen Botaniske notiser TIN MedP5 
illustrationer i teksten og Deutsches Resumé. (Fremlagt ved 
H. H. Gran). Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 
1922 som no. 15. 


Historisk-filosofisk klasse. 20de oktober. 
(Formand: Koht. Fung. sekretær: F. Bull). 


(Tilstede: Aall, Brandrud, Broch, Brun, E. Bull, F. Bull, Christi- 
stiansen, Fonahn, Hægstad, Johnsen, A. Kjær, Koht, Konow, Lie- 
støl, Morgenstierne, Motzfeldt, Olsen, Paasche, T. Pedersen, Qvigstad, 
Rudberg, Ræder, Selmer, Stang). 


1. Olsen holdt mindetale over selskapets avdøde utenlandske 
medlem professor dr. L. F. A. Låffler (se » Mindetaler< s. 116 ff.). 
De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 


2. Docent Emil Smith holdt et foredrag: Mykene og de 
senere aars utgravninger der. Mykene ligger, som Homer 
træffende sier, i en krok av Argos, utenfor den frugtbare slette 
i en mager og fattig egn, hvor dalen tar op til Kleonai og 
Korinth. Det er derfor ingen bebyggelse der nu, og stedet har 
ogsaa i hele den historiske tid været enten ubebodd eller av 
meget liten betydning. I sterk motsætning hertil staar den 
fremtrædende rolle »det guldrike Mykene< spiller hos Homer og 
i græske sagn, og de enestaaende mindesmerker fra forhistorisk 
tid som er bragt for dagen ved utgravningene. Særlig har den 
engelske skole i Athen ved A.J. B. Wace i de sidste tre aar 
foretat systematiske undersøkelser, som har bragt kronologien 
paa det rene og indordnet de enkelte fund i en fast historisk 
ramme, som gir et levende og nyt billede av den mykeniske 
eivilisation i dens forskjellige perioder. Byen Mykenes frem- 
trædende plads i denne tid maa søkes i den omstændighet, at 
den ligger nær et defilé paa en vigtig handelsrute fra syd mot 
nord; den er en naturlig hovedstad for en magt som sitter inde 
med Korinthia i nord og behersker Argolis i syd. At en slik 


30 


stor magt har eksistert i det andet aartusen f. Kr., viser ogsaa 
Homer og græske sagn. I senere tid gik de store handelsruter 
ikke nord —syd, men til vest og øst; den Saroniske bugt traadte 
istedenfor den Argoliske. I historisk tid er Mykene derfor uten 
betydning. 

Foredraget illustrertes ved lysbilleder. 


3. Til trykning blev fremlagt: 

Reidar Tb  OChristilansen. Kjætten paa DPovremkr 
bidrag til studiet av norske sagn. — Trykt i den hist.-filos. 
klasses Skrifter for 1922 som no. 6. 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 20de oktober. 
(Formand: Størmer. Sekretær: Vegard). 


(Tilstede: Aaser, W. C. Brøgger, H. H. Gran, Holtedahl, J. Kiær, 
Lynge, Rekstad, Skolem, Størmer, Vegard). 


1. Holtedahl holdt et foredrag: Om Novaja Semljas 
geologi. Novaja Semlja har i tidens løp været besøkt av ikke 
saa faa geologer, men de undersøkelser som var gjort, var mest 
av en temmelig tilfældig karakter. Noget forsøk paa at skaffe 
et billede av landets almindelige geologiske struktur var 
ikke gjort. 

De sedimentære lagrækker som opbygger N. S. er i det 
væsentlige av palæozoisk alder. Man kjender nu lag der er 
dannet i: 1. Aller øverste kambrium, paa grænsen mot ordovi- 
cium (væsentlig sandsten og skifer). 2. Lag fra overgangs- 
tiden silur-devon og fra ældste devon (kalksten og dolomit). 
3. Fra overdevon (væsentlig sandsten, skifer, konglomerat, ogsaa 
lava). 4. Fra underkarbon. 5. Mellemkarbon. 6. Overkarbon 
(kalkstenen) samt fra 7. Permo-karbon (skifer, sandsten og 
kalksten). 

I perm-tiden foldedes alle disse lag sammen til en mægtig 
fjeldkjæde. Sammenstuvningen har været størst i en central sone 
hvor bergartene har en meget omvandlet karakter, mindre i 
vest og øst. OQOgsaa her har man imidlertid hat meget betydelige 
foldninger. I det store og hele har man med en symmetrisk 
bygget fjeldkjæde at gjøre, med de yngste lag, permo-karbon, 
forekommende længst vest og længst øst, ældre lag i midten. 


31 


Noget vest for fjeldkjædens centralakse trængte i foldingstiden 
op eruptiver, granit og diabas. 

Til slut omtaltes kort de kvartærgeologiske forhold, væsentlig 
bygget paa iagttagelser gjort av den norske ekspeditions kvar- 
tærgeolog lektor Grønlie sommeren 1921. 


Foredraget illustrertes ved lysbilleder. 


2. Lynge holdt et ved lysbilleder illustrert foredrag: Om 
Novaja Semljas blomsterplanter. Foredraget. vil bli trykt i 
tidsskriftet »Naturen-<. 


Fællesmøte. 10de november. 
(Formand: W. C. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen). 


(Tilstede: Broch, A. W. Brøgger, W. UC. Brøgger, Chr. A. Bugge, 
P. Bull, Christiansen, Collin, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, 
Guldberg, Hambro, Johannessen, Koht, Konow, Liestøl, Messel, 
Miinster, Palmstrøm, Pettersen, Schencke, Sebelien, Seip, Selmer, 
Sommerfelt, Vegard). 


1. Collin holdt et foredrag: Folkenes fremgang og for- 
fald, et fælles problem for antropologi og kulturvidenskap. 
Han hævdet heri, at man paa grund av den inderlige sammen- 
hæng mellem bevissthetsliv og hjernevirksomhet har grund til 
at gaa ut fra at der hersker lovmæssighet i det menneskelige 
kulturliv, likesom i det vi kalder naturen. En hovedopgave for 
kulturvidenskapene er derfor den at søke at utfinde kulturlivets 
lover, og specielt lovene for folkenes fremgang og forfald. Det 
mest frugtbare utgangspunkt for en sammenlignende kultur- 
videnskap er et indtrængende studium av de mest utprægede 
kulturelle »blomstringstider« og tider av »avblomstring<, klasse- 
begreper som nærmere blev definert. Disse tider er ikke nød- 
vendigvis i enhver henseende tider av fremgang og tilbakegang, 
da det viser sig, at et folks tilbakegang i flere tilfælder kan 
være begyndt før det naar et høidepunkt i fremblomstringen av 
geniale kulturverker. Mange tegn tyder paa at en »kultur- 
blomstring< er efter sin natur en risikabel proces, et vaagestykke. 
Men en voksende kundskap om baade de fordeler og de farer 
som følger med kulturlivets ekspansion, kan tænkes at bli til 
overordentlig stor hjælp. Den tid er nu kommen da ogsaa 
kulturvidenskapene, likesom mnaturvidenskapene, maa søke at 


32 


komme det praktiske liv mere og mere til undsætning, gjennem 
klarlæggelse av det bevisste livs aarsaksforhold. Til belysning 
av et folks fremgang eller forfald hører imidlertid kundskap om 
en folkebestands forandringer i biologisk sammensætning. Der 
vil derfor utkræves et stigende samarbeide mellem kulturviden- 
skap og alle grener av biologisk antropologi. 

Foredraget vil senere bli trykt i utvidet form. 


2. P. Bull holdt et foredrag: Fkstrapleural thorakoplastik 
til behandling av ensidig lungetuberkulose; erfaringer fra 75 
opererte tilfælder. For de aller færreste patienter med lunge- 
tuberkulose vil en operation være nødvendig eller nyttig. Kun 
hos de patienter hvor bare den ene lunge er angrepet, kan man 
som sidste utvei forsøke en operation, naar de forgjæves har 
søkt helsebot ved rationel hygienisk behandling, deri iberegnet 
indblæsning av luft i lungesækken. Et intimt samarbeide mellem 
kirurg og sanatorielæge er nødvendig for at finde de for opera- 
tion egnede patienter. 

Operationen bestaar i at man fjerner 8-—15 cm. av 10 eller 
11 ribben paa den syke side; derved blir det mulig for lungen 
at falde sammen, og den for helbredelsen nødvendige utvikling 
av bindevæv i lungen kan finde sted. 

I de tilfælder som tar et gunstig forløp efter operationen, 
ser man at patienten snart bedres, opspyttet avtar raskt i 
mængde, og tuberkelbacillene lar sig hos halvparten av de 
opererte ikke længer paavise naar de utskrives fra hospitalet. 
Feberen avtar litt efter litt, appetiten tiltar, og almentilstanden 
bedres. En efterkur ved sanatorium paa mindst 3, helst 6 
maaneder er absolut nødvendig for at sikre resultatet. 

Foredragsholderen opererte den lste patient i mai 1914; 
til den 1ste juli 1922 har han i alt operert 75 patienter. I 
tilslutning til operationen er 8 patienter døde, >: en mortalitet 
paa ca. 10090. Av de øvrige 67 lever nu 46, mens 21 i aarenes 
løp er bukket under for sin tuberkulose. Av de overlevende 
46 er 25 symptomfrie og arbeidsdygtige, 2: nøiagtig l/3 av det 
oprindelige antal opererte; naar man betænker, at operationen 
kun er utført paa patienter som uten denne efter al menneskelig 
beregning vilde være viet den visse undergang, maa man allikevel 
være tilfreds med resultatet. Av de øvrige 21 som er ilive, har 
9 sikkert tuberkulose fremdeles, og hos 12 er det endelige 


35 


resultat endnu ikke fastslaat, dels fordi der ikke er gaat lang 
nok tid siden operationen, dels fordi de ikke er helt uten 
symptomer, uten at der dog med visshet kan paavises tuberkulose. 

2 av de operérte har været bra i 8 aar, 4 i 5 aar, 3 i 4 aar, 
7i3aar o.s.v. Flere av kvindene steller sit hus, 3 har giftet 
sig efter operationen og født barn. En av patientene hadde i 
17 aar saagodtsom hvert aar en eller et par blodspytninger; det 
er nu 5 aar siden operationen, og hun har i denne tid følt sig 
kjæk og har stelt sit hus og aldrig hostet blod. Enkelte av 
mændene er i fuldt arbeide, andre baade blandt mænd og kvinder 
er henvist til lettere beskjæftigelser. 

Foredraget illustrertes ved lysbilleder. 


3. Til trykning blev fremlagt: 

Gunnar Rudberg. Septuaginta-Fragmente unter den Papyri 
Øsloenses. Mit 1 Pl. — Vil bli trykt i Forhandlinger for 1923 
som no. 2. 

Eilert Mo. Tonelagstilhøve i Rindalsk. (Fremlagt ved 
Selmer). — Vil bli trykt i Forhandlinger for 1922 som no. 1. 

Sigurd Grieg. Merovingisk og norsk. Eneggede sverd 
fra VII. og VIII. aarhundrede. Med 66 tekstfigurer. (Fremlagt 
ved A. W. Brøgger). — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter 
for 1922 som no. 9. 


Fællesmøte. 8de december. 
(Præses: W. 0. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen). 


(Tilstede: Aall, W. UC. Brøgger, Chr. A. Bugge, Cranner, Gjessing, 
H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, Hambro, Hesselberg, Hjort, 
D. Isaachsen, Johannessen, A. Kjær, Koht, Morgenstierne, Motzfeldt, 
Miinster, Nansen, Nielsen, Olsen, Pettersen, Schencke, Sebelien, 
Selmer, Størmer, Sæland, Vegard, Werenskiold). 


1. Præses redegjorde for det nystiftede »Kristiania kom- 
munes fond til norsk videnskaps fremme<, som er blit dannet 
ved bevilgning av kr. 100 000,00 av kinematografoverskuddet og 
stillet under Videnskapsselskapet. Han rettet en varm tak til 
Kristiania kommune for denne støtte til norsk videnskap og 
adresserte denne tak til første borgermester Høe, som var ind- 
budt til at overvære møtet. 


[60] 


34 


2. Et av Bjerknes anmeldt foredrag: Om veirvarsling 
blev paa grund av hans sygdomsforfald læst i møtet av Sæland. 

Foredraget gav først en oversigt over hvordan det arbeide som 
prof. Bjerknes har sat i gang paa veirvarslingens omraade, har 
utviklet sig. Maalet var fra først av rent teoretisk: at under- 
søke muligheten av paa rent mekanisk og fysisk grundlag at 
utlede hvordan veiret vilde forandre sig fra dag til dag, ganske 
uten hensyn til den praktiske side av saken, om ogsaa arbeidet 
kunde utføres hurtig nok til at resultatet kunde foreligge inden 
det nye veir kom, eller kanske først dager, uker eller maaneder 
derefter. Det var altsaa et utpræget teoretisk problem, ikke 
praktisk. Men det lykkedes ham at finde en virksom støtte til 
sit arbeide, først fra Carnegie Institution of Washington, som nu 
i 16 aar har sat ham istand til at holde en å to assistenter til 
hjælp ved dette arbeide, og senere, paa like effektiv som uventet 
maate fra universitetet i Leipzig, som gav ham i opdrag at 
grundlægge et geofysisk institut efter egne planer, d.v.s. et 
institut med det program at sætte alt ind paa dette teoretiske 
problems løsning. 

Arbeidet i Leipzig var dog ikke skredet langt frem før det 
blev voldsomt avbrutt av krigen. Takket være bergensk gjest- 
frihet kom imidlertid professor Bjerknes tilbake til Norge, og 
her medførte forholdene at praktisk veirvarsling blev tat op ved 
siden av det teoretiske arbeide. Den praktiske del av arbeidet 
tilfaldt nu hans to medarbeidere fra Leipzig av, hans søn, nu- 
værende bestyrer av veirvarslingen paa Vestlandet J. Bjerknes, 
og nuværende universitetsstipendiat H. Solberg. Under disses 
og senere tilkomne medarbeideres hænder har da en praktisk 
veirvarslingsmetode utviklet sig, som, naar man nu analyserer 
den, viser sig at ha netop den ideelle karakter at hvile helt paa 
mekanikens og fysikens grund. 

Efter at ha betonet at man i dette resultat maa se et godt 
varsel for den fortsatte utvikling av meteorologien, gik han over 
til at omtale de praktiske resultater som allerede nu, endnu paa 
det rene begynderstadium, var naadd. Herom meddeltes følgende: 

Idet jeg gaar over til det som praktisk er naadd skal jeg 
ikke følge det traditionelle eksempel, at fremlægge en statistik 
over træfprocenter. En saadan statistik kan altfor let mistænkes 
for at være — og er i mange tilfælder ogsaa — mere et maal 
for den velvilje hvormed meteorologen selv ser paa arbeidets 


35 


realiteter, end for disses nytte for det praktiske liv. Og hvad 
mere er, denne slags statistik virker likefrem demoraliserende 
tilbake paa meteorologen, idet den belønner med præmie den 
kunst at gi varslene formen av dunkle orakler som aldrig blir 
helt urigtige, istedenfor av klare utvetydige forutsigelser, som 
er noget reelt at bygge paa. 

Da har uttalelser fra de næringsdrivende som i sit arbeide 
benytter sig av veirvarslene, en ganske anden betydning. Paa 
foranledning av stortingskomiteen er nu saadanne uttalelser ind- 
hentet gjennem vore næringsdepartementer. Materialet som hel- 
het kjender jeg endnu ikke. Men det foreligger fuldstændig for 
fiskerienes vedkommende. Der er til fiskeridirektøren indkommet 
23 enkeltbesvarelser, 10 fra Tromsø varseldistrikt, der strækker 
sig fra grænsen mot Finland til Leka, 12 fra Bergens, der 
strækker sig fra Leka til Lindesnes, og 1 fra Kristiania, der 
strækker sig fra Lindesnes til svenskegrænsen. Disse gir da 
et godt billede av opfatningen langs hele kysten. 

Av samtlige disse 23 uttalelser gaar kun en eneste, der er 
fra et distrikt langt nordpaa, i negativ retning. Den er for lang 
til at gjengis i sin helhet, men det sterkest negative kommer 
frem i følgende slutningsord: 


» — — — Det har været omtalt at »Stormvarslerne« almindelig kommer 
noget sent frem. Enten er uveiret da allerede i anmarsch, eller ogsaa tyder 
de gamle veirtegn allerede umiskjendelig paa uroligheter i luftregionen. Og 
ældre, erfarne fiskerkaller stoler som regel mere paa de traditionelle natur- 
veirvarsler end paa videnskabens moderne teorier. 

Det har ogsaa været omtalt at stormvarslerne indtil sidste aar viste sig 
temmelig upaalidelige for strøkene heromkring. I sidste aar har de derimot 
slaat bedre ind. 

Personlig har jeg jo nok ogsaa en formening om disse geofysiske 
eksperimenter, men den vil jeg helst ikke ut med nuc. 


Alle de øvrige uttalelser gaar, som nævnt, i gunstig retning, 
og fiskeridirektørens sammenfatning lyder saaledes: 

»I skrivelse av 10de mai d. a. har det ærede departement 
anmodet om min uttalelse om, hvorledes veirvarslingen virker i 
praksis. 

I den anledning har jeg indtat uttalelser fra fylkesmænd, 
fiskeriinspektører og opsynschefer. 

Som det vil sees gaar uttalelserne gjennemgaaende ut paa 
at veirvarslingen maa sies at være av meget stor betydning for 


36 


fiskeribedriften. Enkelte anfører saaledes at der kan regnes med 
at store værdier er blit spart. 

Stort set har meldingerne vist sig at være paalidelige, og 
fiskerne viser stor interesse for dem, har stor tillid til dem og 
tar i stor utstrækning hensyn til dem under sin virksomhet. 

Av væsentlig betydning for den nytte man kan ha av veir- 
varslingen er telefon- og telegrafnettets utbredelse samt tjenesten 
paa stationerne, det første for at meldingerne skal naa saa 
mange som mulig, det sidste av hensyn til ekspeditionen, da 
værdien av varslerne — bortset fra deres paalidelighet — i høi 
grad avhænger av hvor snart de kan bli kjendt i distrikterne. 

De uttalelser som med mere forbehold anerkjender nytten 
av veirvarslingen, fremholder ogsaa netop at meldingerne kom- 
mer for sent frem, eller at en stor del fiskevær ikke kan naaes 
av meldingerne, da telegraf og telefon mangler. 

Efter dette maa man kunne gaa ut fra, at veirvarslingen har 
vist sin store praktiske nytte, at man saa langt fra at foreta 
indskrænkninger paa dette omraade meget mere bør arbeide for 
at gjøre varslingen endnu mere effektiv ved utvidelse av riks- 
telegrafens forbindelser med kystdistrikterne, og ved at bringe 
ekspeditionen av meldingerne i overensstemmelse med fordringerne 
for denne tjeneste.< 

Som eksempler paa enkeltuttalelsene kan anføres: 


Fylkesmanden i Finmark fylke: 


»For Finmarks vedkommende har veirvarslingen været av uvurderlig 
betydning. Overalt i fiskeværene er veirvarslingstelegrammene opslaat og 
studeres med stor interesse av fiskerne. Da desuten veirvarslerne som regel 
altid slaar til, har fiskerne efterhaanden faat stor tillid til dem og reiser, 
efter hvad jeg har bragt i erfaring, ikke paa sjøen naar den røde plakat — 
stormvarslet — er opslaat. 

Jeg vil under disse omstændigheter indtrængende henstille at der ikke 
maa ske nogen forandringer i indskrænkende retning med hensyn til veir- 
varslingstelegrammene.« 


Fylkesmanden i Troms Fyike: 


 »Jeg antar at veirvarslingen allerede nu har adskillig betydning for 
fiskeribedriften, og i fremtiden vil bli av overmaade stor betydning for 
denne.< 


37 
Fiskeriinspektøren i Møre og Trøndelag: 


»Jeg har paa mine reiser personlig konfereret med fremstaaende fiskere 
for at høre deres mening om veirvarslingens nytte. 

Resumeet av disse konferancer er, at veirvarslingen omfattes med stor 
interesse blandt fiskerne over hele distriktet. 

Det er ogsaa forbausende hvor langt man er kommet til at forutsi kom- 
mende veir. Det blir nu forutsagt med en nøiagtighet som man maa for- 
undres over. Det hører til de rene undtagelser, at det veir som veirvars- 
lingen har bebudet, ikke træffer ind saavel hvad retning som styrke angaar. 

For fiskerierne har veirvarslingen allerede vist at den er av meget stor 
nytte. Endnu større nytte vil veirvarslingen kunne gjøre naar telefon- og 
telegrafnettet blir saa utviklet og stationstiden saa utvidet i fiskeridistrik- 
terne, at veirmeldingerne kan spredes hurtigst mulig i fiskeværene blandt 
fiskerne. 

Arbeidet maa nu herefter optas med styrke, for at fiskeribedriften i 
størst mulig utstrækning kan faa nyttegjøre sig de fordele som veirmel- 
dingerne nu gir. 

Foruten utvidelse av telefonnettet og stationstiden i fiskeridistrikterne 
under de store sæsongfiskerier bør man nu søke at finde et praktisk signal- 
system, hvormed veirmeldingerne kan spredes bedre blandt fiskerne baade i 
fiskeværene og paa havet. 


Opsynschefen i Sogn og Fjordene: 


»I anledning av hr. direktørens skrivelse av 12te ds. skal meddeles at 
for fiskeriernes vedkommende har de nu utkomne veirmeldinger den aller 
største praktiske betydning, isærdeleshet for storsildfisket — men ogsaa for 
torskefiskerierne — likesom fiskeopkjøperne dirigerte sine fiskeopkjøp og priser 
for en del efter veirmeldingerne, og det viste sig avvigte fiskesesong at den 
som fulgte nøiest med i veirvarslerne var den heldigste i alle retninger. Jo 
mere fiskerne sætter sig ind i veirmeldingerne, jo uundværligere synes de 
at bli i praktisk betydning for fisket. Da der under storsildfisket i Kristian- 
sund for ca. 8 aar siden ved Hr. Fiskeridirektørens velvillige bistand blev 
arrangeret daglige veirmeldinger fra Veiholmen, Smølen (dette har ikke været 
veirvarsler, men telegrammer ind til byen om veiret ute i havet), syntes 
fiskerne det var et meget stort gode til besparelse og betryggelse for be- 
driften. Men nu kan de vistnok ikke tænke bedriften uten de næsten ufeil- 
barlige daglige veirmeldinger. Naar man om morgenen saasnart veirmeldin- 
gerne kommer, staar paa fiskealmenningen i Kristiansund og ser med hvilken 
interesse drivgarnskipperne samles om opslagskassen for veirmeldingerne, 
vil man kunne forstaa hvilken betydning det har for dem.« 


Til slut anfører jeg den eneste blandt de indkomne uttalelser 
som ikke er fra opsynschefer og lignende, men fra virkelige 
fiskere. Det er en resolution fattet av Vardø avdeling av 
Nord-Norges fiskerforbund: 


38 


»Fiskerne er av den opfatning og gir herved sin anerkjen- 
delse av den udmerkede maate hvorpaa veirvarslingen hittil har 
virket og truffet ind. Samtidig som man vil henstille, at disse 
veirvarslinger blir bedre bekjendtgjort. I den anledning tillater 
man sig at foreslaa opslaat veirvarsler paa to steder i byen, 
nemlig i Østervaagen ret op for »Sletsalmenningen< og i Vester- 
vaagen ved gaten ned til Fløtmandskaien, f. eks. paa Martin 
Olsens nybygning paa nedre side av gaten, ved siden av den 
nu placerte postkasse.< 

Det ønske om bedre bekjendtgjørelse av varslene som disse 
fiskere konkluderer med, gaar igjen i flere uttalelser og er og- 
saa kommet til uttryk paa anden maate, tildels i rørende beskedne 
former. Saaledes fremkom paa fiskeriraadets sidste møte i Bergen 
det ønske, at veirvarslingstelegrammer saavidt mulig maatte slaaes 
op saa at de var belyst og kunde læses ogsaa efter mørkets 
frembrud. Intet viser bedre end krav av denne art hvor stor 
interessen er, og der foregaar nu ogsaa et betydningsfuldt 
arbeide med støtte av det offentlige til forbedring av efterret- 
ningsvæsenet, ved reisning av signalmaster og lignende. - 

Men selv om den nye veirvarsling endnu befinder sig i sin 
barndom, og selv om efterretningsvæsenet endnu virker meget 
ufuldkomment, saa forholder det sig allerede saa, at veirvarslene 
griper ind paa avgjørende maate i tusener av fiskeres daglige 
arbeide. De virker likefrem som direktiver de i stor utstræk- 
ning retter sig efter, dog ikke blindt, det merker man snart 
naar man taler med dem. De »gamle fiskerkaller<, for at tale 
med skeptikeren nordfra, glemmer ikke at ta sine gamle veir- 
varsler med ved sine overveielser, saameget mere som de ser 
hvor likefrem det ene støtter det andet. Eftersom varslene lyder 
og naturtegnene indstiller sig, planlægger de sin utfart og sin 
hjemfart, vælger sit arbeidsfelt mere i læ eller mere frit, og 
søker ly i »nordhavn« eller »sydhavn< efter kulingens eller 
stormens varslede retning. Og av og til faar de sig en velfor- 
tjent hvil, og kan si til sig selv — jeg citerer en ytring jeg 
selv har hørt: »Alt det jeg har spart idag, jeg som slap at 
gaa ut og bruke op oljen min for at komme hjem igjen<. Mere 
end én gang har jeg paa mine reiser i distriktene stillet fiskere 
det spørsmaal, hvad de vilde si om veirvarslingen stoppet. 
Svarene har altid været de samme: »Da maatte vi begynde for- 


39 


fra igjen i blinde< lød svaret fra en fisker fra Bømmeløen. 
»Det er et gode vi ikke længer kan undvære<, svarte en driv- 
garnsskipper fra Kristiansund. 

Det er i denne forbindelse ikke mindst interessant at lægge 
merke til paa hvor kort tid denne opinion har dannet sig. Det 
første forsøk med praktisk veirvarsling som ledet til utviklingen 
av de nye metoder, blev gjort i de tre sommermaaneder juli— 
september 1918. Stormvarsling efter det nye system begyndte 
fra Bergen av vinteren 1919—20. Og den fuldstændige daglige 
veirvarsling for fiskeridistriktene fra Bergen og fra Tromsø av har 
kun været i gang to vintre, 1920—21 og 1921—22. I denne 
korte tid har stemningen vendt sig fra den skepsis eller endog 
den fordom som det nye foretagende uundgaaelig først maatte 
møtes med, og som vi ogsaa i begyndelsen hadde adskillig 
kjending av, til det stemningsbillede som de fremlagte officielle 
uttalelser nu vidner om. 

Men utviklingen av den hjælp som videnskapen paa denne 
vei kan gi fiskeribedriften, er som nævnt endnu i sin begyndelse. 
Hvis ikke vort arbeide paa grund av det økonomiske tryk kom- 
mer under altfor trange kaar, saa vil varslenes sikkerhet og 
rækkevidde gaa stadig frem, og paa efterretningsvæsenets om- 
raade forestaar der en stor utvikling. 

Veirvarsler for sjøen og for kyststrækningen Lindesnes— 
Leka gaar fra lste november iaar ogsaa ut som traadløst tele- 
gram fra Bergen radio to ganger i døgnet, til faste tider, kl. 10.55 
fm. og 9.55 em. Det tilsvarende vil vistnok ogsaa snart ske fra 
Tromsø av. Og det vil ikke vare længe før disse varsler, ialfald 
fra Bergen av, vil kunne gaa ut ogsaa som traadløse telefon- 
meddelelser. Disse telefonmeddelelser vil da to ganger i døgnet 
gaa hen over ethvert fiskerhjem, ethvert fiskevær og ethvert 
fiskefartøi i havn eller ute paa havet. Og de vil kunne tages 
op av enhver som har en traadløs telefonmottager. Specialut- 
dannelse behøves ikke, enhver kan manøvrere dette apparat selv. 
Det er kun en anskaffelsessak, og prisen, som er stadig nedad- 
gaaende, stiller sig ikke høiere end for meget andet utstyr til 
et moderne fiske. I utlandet, hvor disse apparater ikke er kontra- 
bande som hos os hittil, er de at faa kurant helt ned til lomme- 
format. 

Her forestaar derfor en utvikling som statsmagtene bør frem- 
hjælpe, først og fremst ved at rette paa de rigorøse konces- 


40 


sionsbetingelser for anvendelse av disse nyttige apparater, og 
dernæst ved at støtte de indledende forsøk, saa utviklingen kan 
komme ind i et fornuftig spor. Det vil da ikke vare mange 
aar førend veir- og stormvarslene, og forøvrig ogsaa andre nyt- 
tige meddelelser, vil kunne komme fiskeren til gode under et- 
hvert stadium av hans arbeide, i havn som paa sjøen. Jeg kan 
ikke nævne dette fremtidsbillede — som vi snart vil se realisert — 
uten at tilføie: Videnskapen viser dog undertiden sin nytte. 
Vistnok er veien fra teori til praksis ofte lang. Ofte er op- 
dageren glemt, naar den tid er kommet at opfinderen eksploi- 
terer hans opdagelse. Men til sine tider kan dog veien fra de 
videnskabelige kilder frem til den praktiske anvendelse tilbake- 
lægges paa saa kort tid at sammenhængen helt fra først av 
ligger klart i dagen. Vor veirvarslings utvikling fra det viden- 
skabelige til det praktiske stadium har ikke spændt over mange 
aar. Og opdageren av de elektriske bølger, der snart skal bringe 
varslene til fiskefarkostene ute paa havet, min lærer Hein- 
rich Hertz, var ikke mere end 5 aar ældre end jeg. Hadde 
ikke en lumsk sygdom i tidlig alder avbrutt hans enestaaende 
glimrende opdagerbane, saa vilde han selv endnu kunnet være 
vidne til hvordan de av ham opdagede elektriske bølger bragte 
videnskapens bud ut til fiskeren i hans baat: »Nordvesten kom- 
mer inden midnat-<. 

Til foredraget knyttet Nansen og Hesselberg uttalelser, 
hvori de bragte professor Bjerknes en hyldest for hans arbeide 
paa meteorologiens omraade. 


3. V.M. Goldschmidt holdt et foredrag: En sammen- 
lignende undersøkelse over jordklodens bygning og meteori- 
tenes struktur. 

Foredragsholderen gav først en oversigt over jordklodens 
bygning, som er særmerket ved en koncentrisk lagdeling, ordnet 
efter bestanddelenes egenvegt. Under det ytre silikatlag, som 
antageligvis har en tykkelse av ca. 120 kilometer, findes en ca. 
1100 kilometer tyk masse av egenvegt 3,6—4, som bestaar av 
silikater i sterk komprimert form, av samme art som eklogit- 
bergartene. I endnu større dyp er der, ifølge undersøkelser 
over =jordskjælvbølgenes forplantningshastighet, masser med 
egenvegt ca. 5,5—6, sandsynligvis væsentlig en blanding av 
jernets sulfider og oksyder. Først nedenfor disse, i en dybde 


41 


av ca. 2900 kilometer, møter man jordens egentlige kjerne, som 
efter al sandsynlighet bestaar av nikkelholdig jern. 

Foredragsholderen paaviste hvordan jordens opdeling i tre 
kemisk forskjellige smeltemasser (silikat, sulfid, metal) har været 
avgjørende for de enkelte grundstoffers fordeling. 

Medens jordklodens struktur og fordelingen av dens enkelte 
bestanddeler i alt væsentlig skyldes tyngdekraftens indvirkning 
paa de ovennævnte tre smeltemasser, viser en række meteoriter 
strukturer, som tyder paa at tyngdekraften kun har været meget 
svak under disse meteoriters dannelsesvilkaar. 

Specielt de saakaldte pallasiter (meteoriter bestaaende av 
nikkeljern og silikatet olivin) viser tydelig ved sin struktur at 
de maa være dannet i et meget svakt tyngdefelt, det vil si i 
et meget litet himmellegeme. 

Enkelte meteoriter viser struktureiendommeligheter, som 
tyder paa at visse akcelerationsvirkninger har gjort sig gjæl- 
dende under deres størkning, muligvis centrifugeringsvirkninger 
som er frembragt ved rotationsbevægelse. 

Til foredraget knyttet Nansen og Werenskiold bemerk- 
ninger, hvortil foredragsholderen replicerte. 


4. Til trykning blev fremlagt: 

S. Eitrem. Les papyrus magiques grecs de Paris. — Vil 
bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1923 som no. 1. 

S. Eitrem. Zu den Berliner-Zauberpapyri. Mit 1 Abbild. — 
Vil bli trykt i Forhandlinger for 1923 som no. 1. 


5. Derefter foretoges valg av embedsmænd m. m. for 1923, 
som hadde følgende utfald: 


arbilepreses (valgtes| pror| dr | Hallv dansKoht) da 
visepræses prof. dr. Hj. Falk av helbredshensyn maatte 
bede sig fritat for at rykke op til præses. 
Til vicepræses valgtes prof. dr. W.C. Brøgger. 
le eeneralsekretær sjenvalgtes prof dri FA xel 
Johannessen. 


b. I den mat.-naturv. klasse: 
Til formand rykker viceformand prof. dr. H. Gold - 
schmidt op. 
Til viceformand valgtes prof. C. Størmer. 
Til sekretær gjenvalgtes prof. dr. L. Vegard. 


C. 


d. 


42 


I den hist.-filos. klasse: 

Til formand rykker viceformand prof. dr. Fr. Stang op. 
Til viceformand valgtes prof. dr. D. A. Seip. 

Til sekretær valgtes prof. dr. F. Bull. 

Til revisorer gjenvalgtes prof. A. Palmstrøm og 
proridr KON Biørn Iykike: 

Som Videnskapsselskapets repræsentanter 
i Nansenfondets styre gjenvalgtes prof. dr. W. C. 
Brøgger og prof. dr. Halvdan Koht. Istedenfor 
prof. dr. Hj. Falk, som hadde frabedt sig gjenvalg, 
valgtes prof. dr. Magnus Olsen. Videnskapsselskapets 
generalsekretær er som saadan selvskrevet medlem 
av styret. 


Bilag I. 


Videnskapsselskapets aarsberetning 
for 1921. 


Videnskapsselskapet har i det forløpne aar avholdt 18 ordi- 
nære møter: 6 i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, 6 i 
den historisk-filosofiske klasse og 6 fællesmøter. 

Der er i alt holdt 23 foredrag. Av disse falder 6 paa den 
mat.-naturvid. klasse, 9 paa den hist.-filos. klasse og 8 paa fælles- 
møtene. 

Selskapets møter har gjennemsnitlig været besøkt av 18 med- 
lemmer, foruten av et ikke ringe antal ikke-medlemmer. 

Selskapets publikationer for 1921 er: 

I. Forhandlinger for 1921, som indeholder 1 avhandling samt 

Oversigt over selskapets møter i 1921 m. m., 

II. Skrifter I, den mat.-naturvid. klasses, som vil indeholde 
20 avhandlinger fordelt paa 2 bind, 

ITIL. Skrifter II, den hist.-filos. klasses, som vil indeholde 10 av- 
handlinger fordelt paa 2 bind, 

altsaa tilsammen 31 større og mindre avhandlinger samt Over- 

sigt over møtene. 16 avhandlinger er forfattet av ikke-medlem- 

mer, ved 1 er et ikke-medlem medarbeider. 20 er skrevet paa 

fremmede sprog, og 8 har resumé paa fremmede sprog. Av 

avhandlingene er nu trykt 17 i Skrifter I, 6 i Skrifter II og 

1 i Forhandlinger. De øvrige er endnu ikke færdigtrykt paa 

grund av forskjellige hindringer, især foranlediget ved for- 

fatternes længere ophold i utlandet. Publikationenes samlede 

omfang kan derfor ikke angives for tiden og altsaa ingen sam- 

menligning med det for 1920 trykte gjøres. 

For budgetterminen !/7 1920—31/6 1921 oppebar Videnskaps- 
selskapet et statsbidrag av kr. 40000,00 ordinært, kr. 15 000,00 
ekstraordinært og kr. 20000,00 som efterbevilgning, i alt 
kr. 75000,00. For budgetterminen '/7 1921—31/6 1922 hadde 
selskapet et statsbidrag av kr. 60 000,00 ordinært og kr. 22 500,00 


+4 


ekstraordinært, i alt kr. 82500,00. For kalenderaaret 1921 har 
altsaa selskapet oppebaaret et statsbidrag av kr. 78250,00. Av 
Nansenfondet er tilstaat selskapet et ordinært bidrag av kr. 40000,00, 
desuten til trykning av 2 avhandlinger kr. 5350,00 og til løn- 
ninger kr. 1 500,00. 

For disse store tilskud frembæres herved selskapets hjerte- 
lige tak. 

Selskapet har i 1921 hat 168 indenlandske medlemmer, 
93 i den mat.-naturv. klasse, 75 i den hist.-filos. klasse og 146 
utenlandske medlemmer, hvorav 88 i den mat.-naturv. klasse og 
58 i den hist.-filos. klasse. 

I det forløpne aar har selskapet hat at beklage tapet av 
2 indenlandske medlemmer av den mat.-naturv. klasse, nemlig 
professor dr. Uhr. Leegaard og grosserer Herman Friele B.S., 
og 3 indenlandske medlemmer av den hist.-filos. klasse, nemlig 
minister dr. Francis Hagerup, professor dr. L. B. Stenersen og 
fhv. rektor G. Å. Gjessing, samt 5 utenlandske medlemmer av 
den mat.-naturv. klasse, nemlig professor dr. J.J. A. Appellöf, 
professor dr. A. G. Nathorst, professor dr. H. W. G. von Waldeyer- 
Hartz, professor dr. J. von Hann og professor dr. H. A. Schwarz, 
og 2 utenlandske medlemmer av den hist.-filos. klasse, nemlig 
professor dr. L. Fr. Låffler og riksantikvar Oscar Montelius. 

I 1921 indvalgtes 12 nye medlemmer, hvorav i den mat.- 
naturv. klasse 7 utenlandske og i den hist.-filos. klasse 1 inden- 
landsk og 4 utenlandske medlemmer. Selskapet hadde ved aarets 
utgang 502 medlemmer. 

Selskapets publikationer er i 1921 sendt til 61 indenlandske 
og 284 utenlandske lærde selskaper, biblioteker og andre insti- 
tutioner. Indkommet til selskapet er skrifter fra 15 indenlandske, 
153 utenlandske selskaper, biblioteker og andre institutioner samt 
fra 5 private givere. 


Senere tilføielse. 

Der er for 1921 trykt tilsammen 3713 sider med 25 plancher, 
582 figurer og karter i teksten og 13 kart utenfor teksten, det 
er 1171 sider, 328 figurer og karter i teksten og 13 karter 
mere end for 1920, 29 plancher mindre end for 1920. 


45 


Bilag II. 


Beretning om Nansenfondets og de dermed forbundne 
fonds virksomhet for året iste april 1921—31te mars 1922. 


Fondets styre har under det forløpne år kun undergåt den 
forandring at istedenfor statsråd N. Riddervold Jensen 
som selvskrevet medlem ved regjeringsskifte er indtrådt Kirke- 
departementets nye chef statsråd F. A. M. Olsen Nalum. 
Styret har således beståt av: professorerne W. C. Brøgger 
(formand), Hjalmar Falk og Halvdan Koht (valgte av 
Videnskapsselskapet); professorerne Fr. Harbitz og Fredrik 
Stang (valgte av Universitetet); konsul Axel Heiberg og 
rektor C. V. E. Geelmuyden (vaigte av Stortinget) samt av de 
selvskrevne medlemmer Kirkedepartementets chef statsråd F.A. M. 
Olsen Nalum, Videnskapsselskapets generalsekretær professor 
Axel Johannessen og professor Fridtjof Nansen. 
Suppleanter har været: borgermester S. A. B. Arctander 
(valgt av Stortinget), rektor A. Ræder (valgt av Videnskaps- 
selskapet) samt professor P. T. Aarum (valgt av Universitetet). 


Fondenes tilvekst under det forløpne år fremgår av følgende 
oversigt: 
A. Hovedfondet utgjorde 3!/3 1921 kr. 1497 257.11; det var 
31/3 1922 vokset til kr. 1747 589.99. 


Økningen utgjorde: 
Indtægt av pengelotteriet.... kr. 240 000.00 


SøoleterskrtterN >» UGØTIL) 
Kursøevnstr » 950.00 
Øplågt 0 avirenten. 1 991540 


Overføres kr. 250 332.85 


SD 


3 


ry 


5. 


D 


Underfondene: 


46 


Det Amerikanske fond 
(kr. 6511.98) vokset til kr. 6 548.60, økning 
Det Østerdalske fond 


Overført kr. 


Y 


(kr. 9935.43) vokset til kr. 9992.74, økning >» 


Ole Evenstads legat 

(kr. 11146.80) vokset til kr. 11211.00, økning 
Det Trondhjemske fond 

(kr. 15065.69) vokset til kr. 15162.02, økning 
Grosserer Fr. Lundgreens legat 
(kr. 6785.19) vokset til kr. 7169.02, økning 


nye specialfond: 

pA Muncehfondet filfremmelav 
norsk bhistorieforskning-Fer' fra 
kr. 182 866.91 vokset til kr. 183 855.386, 
skanse EE ee 
Sophus Bugge-fondet til fremme 
av norsk humanistisk forskning: 
er ra) kr 13120703 vokset Nitill kr: 
15190088 øknner FETE 
(Økningen skyldes: kursgevinst kr. 25.00, 
oplægning av !/10 av renten kr. 675.15). 
Sam Eydes fond til fremme av 
kemisk og fysisk forskning: er fra 
kr. 104 283.72 vokset til kr. 104831.16, 
kane: vE/e GEER 
Petmedreimns kerfion dt lremmee 
av medicinske videnskaper er fra 
kr. 104 913.10 vokset til kr. 105461.10, 
økning LISS EEE EE 
Peet geolosisketond tiliremme 
av norsk geolpeiskiorskninsfer 
fra kr.39388.10 vokset til kr.39597.60, økning 
Tb Asehebouss fond hlekremimee 
avsamfundsvidenskapelig forsk- 
ning er fra kr. 203130.84 vokset. til 
kr 20227982 øknino PE 
(Økningen skyldes: kursgevinst kr. 25.00, 
oplægning av !/10 av renten kr. 1123.98). 


Y 


Y 


Yy 


VG 


od 


Overføres kr 


988.45 


700.15 


547.44 


548.00 


1 148.98 


255 113.66 


47 


Overført kr. 255 113.66 
71. Kristianiaavdelingen av Kr. Bir- 
kelands fond for geofysisk forsk- 
ning er fra kr. 225458.16 vokset til 
kr oe Søknne EN JR » 126312 
(Økningen skyldes: kursgevinst kr. 50.00, 
oplægning av !/10 av renten, kr. 1 213.12). 
SKO hiristokter Hannevigs fond til 
Nils Henrik Abels minde er fra 
kr. 152772,62 vokset til kr. 153 640.40, 
øknne FE AR » 867.78 
9. A.M. Schweigaards fond til fremme 
av norsk retsvidenskapelig forsk- 
ning er fra kr. 115120.30 vokset til kr. 
ubuo2xes økninger Nu EE GE 642.48 
KOMINI colaiAndresens fond til fremme 
anm orskøbiolosisk Forskninger 
fra kr. 158 849.41 vokset til kr. 159 771.61, 
oknnore FÅ LESE ak bee » 922.20 
eeo lb æ køkraiksens fond til fre mme 
av åndsvidenskapelig forskning 
erferaAkr252 03325 vokset fi til Fkr: 
2dorJdbrdoeøknne SS FE >» 1 562.380 
12. Ernst og Ossian Sars's legat, hvor 
ingen økning, kr. 26 416.833. 


Fondenes samlede økning i budgetåret kr. 260 371.54 


De forenede fonds samlede kapital er under budgetåret øket 
fra kr. 3245 142.70 til kr. 3 503 514.241. 


Denne kapital fordeler sig således: 


Høorediordent GE kr. 1 747 589.99 
Pefældrefumdepnemde » 50 083.38 
Pemverspeeakmnar FEN ET » 1705 840.87 


Den samlede renteindtægt for året utgjorde kr. 191 543.90. 

Det ved avsætning av renten av hovedfondets andel i avkast- 
ningen av pengelotteriets utvidelse midlertidig oplagte regule- 
ringsfond utgjorde d. 3S1te mars 1922 kr. 30 221.19. 


48 


I møtet den 3ddje mai 1921 meddeltes, at 
der til videnskapelige formål var bevilget i alt kr.130 094.483 


Hertil er senere i budgetåret yderligere kommet 
følgende poster: 


Bibliotekar F. H. Lind (Uppsala). 
Tillægsbevilgning til utgivelse av 
hans arbeide: »Norsk-islåndska 
personbinamn från medeltiden<, 
av Molbæk Eriksensjkond FAN kr. 850.00 

Dr. K. Schønheyder: Til en av- 
handling: >»Arbeideren og Sam- 
fundet<, av T. H. Aschehougfondet 

Honorar til bedømmelseskomiteen for 
en for Aschehougfondet utsat 
prisopgave » 200.00 

Dr. J. Heimbeck. 'Tillægsbevilg- 
ning til studier over Streptokokker, 
av Nicolai Andresens ford ...... » 500.00 

Utgifter i anledning av salg av be- 
retningen om den 2den Fram- 
expedition (Sverdrupexpeditionen) >»  150.15 

Utgivelse av et i anledning av Nan- 
senfondets 25-års-jubileum forfattet 
jubileumsskrift » Fridtjof Nansens 
Fond og de dermed forbundne Fond 
til Videnskapens Fremme, 1896— 
1921« (23 ark, med 22 plancher) 


2 500.00 


Y 


y 


8 053.86 
» 12 254.01 


Til videnskapelige formål og belønninger for viden- 
skapelig arbeide i budgetåret 1ste april 1921— 
dlte mars 1922 således i alt utbetalt ........ kr. 142 348.44 


Til lønninger (kvæstor, sekretær, bud) og andre 
jasterutsikterfer medøåa PE kr. 5602.63 

Rilblandede osftilfældrgefutsiker NE >» r 

Til livrenter utbetalt av Ernst & Ossian Sars's legat » 1 594.91 


Overføres kr. 151 063.385 


49 


Den statutmæssig bestemte andel av renterne er 


avsat med: 

Horkhovedtonder NNN 
For de ældre underfond ........ 
For de nye specialfond......... 


Overført kr. 151 063.35 


kr. 9215.70 
638.29 
» 9300.40 


Hertil kommer renter under budgetåret oplagt for 


reguleringsfondet .............. 


Samlet utgift for budgetåret således 


Rentefondets beholdning utgjorde den 1ste april 


Tole 


Renteindtægten av hovedfondet ut- 
gjorde for året lste april 1921— 
dlte mars 1922 (efter fradrag av 
oplagte del av renten med !/10 = 
kr. 9215.71, samt efter fradrag 
av den til reguleringsfondet avsatte 
del av renten med kr. 24201.19) 
i alt kr. 92 157.09 —- kr. 33 416.90 


Det for budgetåret 1ste april 1921— 
Slte mars 1922 disponible beløp 
utssordefsaledesm alt 


» 6 219.00 
» 2 106.47 
» 86376.09 


kr. 94 701.56 


58 740.19 


Yy 


kr. 153 441.75 


Nye bevilgninger. 


» 19154.39 


» 24 201.19 


kr. 194 418.93 


I møte den 6te april bevilgede styret følgende beløp: 


A. Til Videnskapsselskapeti Kristiania 


aavdhovediondet EN 
b. Av A. M. Schweigaards fond: 
til utgivelse av retsviden- 
skapelige arbeider .......... 


Overføres 


kr. 83 900.00 


» 2000.00 


kr. 35 900.00 


kr. 40 000.00 


50 


Overført kr. 35 900.00 
c. Av Th. H. Aschehougs fond: 
til utgivelse av samfunds- 
videnskapelige arbeider...... » 3000.00 
d. Av Sophus Bugge-fondet: til 
utgivelse av et arbeide av dr. 
Reidar Chris tnøånsenn > 1100:00 


kr. 40 000.00 


B. Andre bevilgninger. 
Hovedfondet. 
Lektor A. Nummedal til arkæologisk-geologiske 
undersøkelser på Nordmøre VNR 
Statsgeolog Gunnar Holmsen til de nævnte 
undersøkelser sammen med lektor Nummedal. . 
(Tidligere bevilget kr. 500.00.) 
Docent W. Werenskiold til undersøkelser over 
Strandtlaten iw Vesterden MN 
(Tidligere til forskjellige formål bevilget 
kr. 2 500.00.) 
Docent Adolf Hoel til en Spitsbergen-ekspedi- 
tion 2922 EE SE EE 
(Tidligere hertil bevilget kr. 7 000.00.) 
Spitsbergskomiteen (ved professor Johan 
Kiær) til bearbeidelse av materiale fra Spits- 
bergens MAS EG NE 
Den østlandskeikredsiorenimnsfekor 
naturfredning i Norge til undersøkelser 
over FRorteholmensmaturorhold PAR PPT 
Professor I. G. Bøhmer (Ås) til fortsatte under- 
søkelser over blædningsskogen ..........su 
(Tidligere hertil bevilget kr. 2 050.91.) 
Professor J. Sebelien (Ås) til analyser av gamle 
bronser J.H TRA LIER SER FEE 
(Se herom også under Sam Eyde-fondet.) 
Cand. real. Johs. Lindeman til kolloidkemiske 
arbeider JA 04 JG PRAN JET 
(Se herom også under Sam Eyde-fondet.) 


Overføres 


kr. 


kr 


500.00 


500.00 


800.00 


1 000.00 


2 000.00 


500.00 


800.00 
700.00 


500.00 


. 47 300.00 


51 


Overført kr. 47 300.00 


Docent dr. Erling Schreiner til forskjellige 

fysiko-kemiske og elektrokemiske undersøkelser 

(Se herom også under Sam KEyde-fondet; 
tidligere hertil bevilget kr. 2 800.00.) 

Stud. real. Svein Rosseland til fortsatte 
studier over atomstruktur ved Kjøbenhavns 
unnversiterrr SE JE 

(Se herom også under Sam Eyde-fondet; 
tidligere hertil bevilget kr. 1 800.00.) 


Det Amerikanske fond. 


Av dette kan i år ingen bevilgning finde sted da 
der ifjor blev utdelt to års bevilgning.) 


Det Østerdalske fond. 


Fhv. sogneprest Carl Lassen til dækning av 
utsikter ved et arbeide over Sollien... 1: 


Ole Evenstads legat. 


Konservator Ove Dahl til fortsatte studier over 
karplanternes utbredelse i Norge .........22- 
(Tidligere hertil bevilget kr. 3 700.00.) 


DeuyTrondbhjenskerond. 


Divisionslæge Halfdan Bryn (Trondhjem) til 

fortsatte antropologiske undersøkelser......... 

(Se herom også under Nicolai Andresens fond; 
tidligere hertil bevilget kr. 6 000.00.) 


Det Geologiske fond. 


Norsk geologisk Forening til dens tids- 
Skee SSE ET 
(Tidligere hertil av forskjellige fond i alt be- 
vilget kr. 11 344.17.) 
Professor dr. Johan Kiær til fortsatte under- 
søkelser over Downton-faunaen på Ringerike . . 
(Tidligere hertil bevilget kr. 500.00.) 


1 000.00 


» 500.00 


500.00 


590.00 


Y 


—900.00 


v 
Yy 


» +1400.00 


» 500.00 


Overføres kr. 52 690.00 


DI 
8) 


Overført kr. 52 690.00 


Christoffer Hannevigs fond til 
Nils Henrik Abels minde. 


Docent Th. Skolem til fortsatte talteoretiske 
undersøkelser» Lur Å 
(Tidligere hertil bevilget kr. 5 650.00.) 
Cand. real. Viggo Brun til fortsatte talteoretiske 
undersøkelser LS MT ANE 
(Tidligere hertil bevilget kr. 4 500.00.) 
Lektor dr. Olaf Hoel til fortsatte geometriske 
studere 
(Tidligere hertil bevilget kr. 3 450.00.) 
Lektor Olaf M. Thalberg til utarbeidelse av 
en geometrisk avhandime NR 
(Tidligere bevilget kr. 2 552.82.) 
Stipendiat cand. real. Trygve Nagel til mate- 
matiske sludder AN 
(Tidligere bevilget kr. 4 900.00.) 
Stud. real. Øystein Ore til matematiske arbeider 
Docent dr. Almar Næss til utarbeidelse av en 
avhandling (omyvektoranayse AN 


Sam Eydes fond til fremme av kemisk 
os ysiskiorsknineg: 
Professor dr. H. Goldschmidt til fortsatte 
undersøkelser over organokemiske processer... 
(Tidligere bevilget kr. 1000.00.) 
Professor J. Sebelien til kemisk analyse av 
samle ”bronser 2 Ak SE 
(Hertil også bevilget kr. 700.00 av hoved- 
fondet.) 
Docent dr. Erling Schreiner til fysiko-kemiske 
og elektrokemiske undersøkelser ............. 
(Hertil også bevilget kr. 1000.00 av hovedfondet.) 
Amanuensis Andreas Rødland til under- 
søkelser over Scandium-forbindelser .......... 
Cand. real. Johs. Lindeman til kolloidkemiske 
undersøkelser... rn 
(Hertil også bevilget kr. 500.00 av hovedfondet.) 


1 000.00 


1 000.00 


800.00 


1 000.00 


1 500.00 


1 500.00 


1 000.00 


700.00 


300.00 


800.00 


400.00 


700.00 


Overføres kr. 63 390.00 


OT 
ov 


Overføres 

Amanuensis dr. J. Holtsmark til fortsatte un- 

dersøkelser over bløte Røntgenstråler......... 
(Hertil tidligere bevilget kr. 3 000.00.) 

Stud. real. Svein Rosseland til fortsatte un- 

dersøkelser over atomstrukturer.............. 

(Hertil også bevilget kr. 500.00 av hoved- 

fondet.) 


Kristianiaavdelingen av Kr. Birke- 
lands fond for geofysisk forskning. 


Norsk geofysisk forening til utgifter ved 
korenmeens årsmøte 19%22M- 0 
Det geofysiske institut på Tromsø til 
komplettering av utstyr for en Jan Mayn- 
expedition EE sn 
plen geofysiske kommission (til dens 
Alanterhavsexpeditiom SSN 
Professor Carl Størmer til beregning av nord- 
lhystotosrammersrL 
(Tidligere bevilget kr. 7 200.00.) 


Nicolai Andresens fond til fremme av 
norsk biologisk forskning. 


Professor dr. H. H. Gran til fortsatte akklimati- 
Serinesiorsøkamedihavresorter. JANNE 
(Tidligere hertil bevilget kr. 1050.00.) 
Professor dr. Jens Holmboe (Bergen) til fort- 
satte undersøkelser over kornarternes og korn- 
dyrkningens ældste historie i Norge.......... 
(Tidligere hertil bevilget kr. 2 000.00.) 
Konservator dr. Henrik Printz (Trondhjem) 
tilkalgolosiske undersøkelsen Sr RNET 
Stipendiat dr. Rolf Nordhagen til kalktuf- 
studterarBavern 
Den samme til et arbeide over Utsire's vegetation 
(Tidligere bevilget til botaniske studier 
kr. 1 600.00.) 


Overføres 


kr. 63 390.00 


Y 


kr 


1 000.00 


1 000.00 


1 500.00 


2 000.00 


2 618.09 


4 800.00 


300.00 


1000.00 


— 


200.00 


| 


500.00 
500.00 


r. 80 808.09 


D4 


Overført kr. 80 808.09 


Professor dr. Kristine Bonnevie til fortsatte 
undersøkelser over fingeravtryks arvelighet.... 
(Tidligere til forskjellige studier bevilget 
kr. 3 700.00.) 
Amanuensis Aslaug Sverdrup til fortsatte 
arvelighetsundersøkelser over Pisum sativum .. 
(Tidligere bevilget kr. 1600.00.) 


Docent dr. Hjalmar Broch til undersøkelser 
over echinodermer for »Fauna Drøbachiensis< 


Bergmester Ths. Månster til fortsatte under- 
søkelser over koleopterfaunaen i det sydlige 
Norges Slur Mee eee Ge Dee 

(Tidligere bevilget kr. 1500.00.) 


Norsk entomologisk forening til dens 
tdsskrtvsarSN  N 
(Tidligere hertil bevilget kr. 500.00.) 
Divisionslæge Halfdan Bryn (Trondhjem) til 
fortsatte antropologiske undersøkelser......... 
(Hertil også bevilget kr. 900.00 av Det trond- 
hjemske fond.) 


Det medicinske fond til fremme av 
medicinsk forskning. 


Professor V. Uchermann til illustrationsmate- 
riale for et arbeide over strupe- og næse- 
sygdommer 440. JAR RR 

Læge G. Schaanning til dækkelse av utgifter 
ved utgivelse av en medicinsk avhandling .. 

Reservelæge Alex. Brinchmann til wunder* 
søkelser over tarmsygdomme hos barn ....... 

(Tidligere bevilget kr. 1 300.00.) 

Ullevål sykehus patologisk- 
anatomiske institut (ved prosektor E. H. 
Hansteen) til undersøkelser over hjerte- 
muskulaturen ved epidemiske sygdomme...... 


Overføres 


» 800.00 
» 800.00 
» 500.00 
>» 500.00 
» 500.00 
» 700.00 
» 1200.00 
» 1000.00 
» 1 200.00 
» 1 500.00 
kr. 89 508.09 


DØ 
Øv 


Overført kr. 89 508.09 


A.M. Schweigaards fond til fremme av 
retsvidenskapelig forskning. 


Den Stang'ske stiftelse (ved høiesterets- 
assessor E. Hagerup Bull) til utgivelse av 
>Mhdsskrikt forøketsvidenskap . SØN. 

(Tidligere hertil bevilget kr. 4000.00.) 

Dr. jur. Kristian Østberg til en studiereise 

- til Orknøerne og Shetland for at studere jord- 
rællesskap(osferannerorhddå FE 


ME Asle hehoustondet til fremme av 
samfundsvidenskapelig forskning. 


Statsøkonomisk forening (ved professor 
OoFJæ ger tilidens tasskritt!. JE 
(Tidligere hertil bevilget kr. 3 200.00.) 
Professor dr. Th. Aarum til fortsatte under- 
søkelser over husindustrien og småindustrien i 
Norserogsstandredand AS SR 
(Tidligere bevilget kr. 1500.00.) 
Aktuar Henrik Palmstrøm til studier over 
statistik under ophold i Kjøbenhavn og Lund.. 
Cand. oecon. Signy Arctander til studier 
over statistik under et ophold i Miinchen...... 


pA Munech-fondet tilftremme av norsk 

historieforsknineg. 

Professor dr. Fr. Paasche til en studiereise til 
Island for et verk om Snorre Sturlason og 
Sturlumsencra Fre HS 

Bersens historisker forening (Bergen) 
ved direktør Johan Bøgh til utgivelse av 
koreningenskårsskrkt LJAN 

(Tidligere hertil bevilget kr. 2 000.00.) 

Konservator dr. Helge Gjessing til studier 

oversørlandetsøarkæolnn SE 

(Tidligere til arkæologiske undersøkelser sam- 
mensmedkdr Pan Petersenybevilsetnkr 
4 200.00.) 


2 300.00 


1 500.00 


2000.00 


1 200.00 


1 500.00 


1 000.00 


1 000.00 


1 000.00 


1 000.00 


Overføres kr. 102 008.09 


Overført kr. 102 008.09 


Konservator Eyvind de Lange (Stavanger) til 
fortsatte undersøkelser over helleristninger i 
Rogaland «ass SER 

(Tidligere hertil bevilget kr. 1 300.00.) 

Norsk | personalbistoruisktids skr: 
(ved A. Thomle og Finne Grøn) til tids- 
skriketsunekke nr 

(Tidligere hertil bevilget kr. 1 800.00.) 

Lektor E. Theiste Boyesen til fortsatte under- 
søkelser over norsk skolehistorie i tidsrummet 
18401870 SN ER 

(Tidligere hertil bevilget kr. 1 500.00.) 

Stipendiat dr. S. Pantzerhjelm Thomas til 

en arkæologisk studiereise til Italien ......... 


Sophus Bugge-fondet til fremme av 
humanistisk forskning. 


Dr. Eliel Lagerkrantz (ved professor dr. 
Konrad Nielsen) til studier over lappiske 
dialekterå Velsen aS AN NE 

Professor dr. O. Solberg til fremme av finne- 
forskning vedirektor JO viestad 

Professor C. Marstrander til indkjøp av en 
fonetisk enregistrem til bruk ved hans og dr. 
Alf Sommerfelts keltiske studier på be- 
tingelse av at resten av kjøpesummen skaffes 
På ånden måte ar RR 

(Til prof. Marstranders undersøkelser tidligere 
bevilget kr. 3 450.00.) 

Dr. Ernst W. Selmer til systematiske dialekt- 

Studier ved tyske universiteter ........-00 
(Tidligere bevilget kr. 800.00.) 


Holbæk Eriksens fond til fremme av 
åndsvidenskapelig forsknine: 
Professor dr. Sam. Eitrem til papyrusstudier 


iaParis 095* London PET 
(Tidligere bevilget kr. 2 300.00.) 


» — 250.00 
» — 400.00 
» —1500.00 
» 1 250.00 
» —1000.00 
» 2000.00 

1 300.00 
» — 700.00 
» — 800.00 


Overføres kr. 111 208.09 


(dp 
«I 


Overført kr. 111 208.09 


Professor dr. Gunnar Rudberg til studier 
overrklatoni og Nyplatonismen. .+. PEPE 
Norsk orientalsk selskap (ved professor 
Sten Konow) til selskapets tidsskrift ...... 
(Tidligere bevilget hertil kr. 1000.00.) 
Fru Johanna Bugge Berge til undersøkelser 
over irsk folklore under et ophold i Irland.... 
Professor Torleiv Hannaas (Bergen) til sam- 
ling og granskning av norsk gåtediktning..... 
Cand. philol. Paula Bergh til litteraturhisto- 
riske undersøkelser under et ophold i Tyskland 
Hans E. Kinck (ved professorerne Knut Lie- 
støl og Magnus Olsen) til fortsatte studier 
overmorskakultun AM GMN SE SPEER 
Førstebibliotekar Hjalmar Pettersen til ut- 
givelse av en rettet og utvidet utgave av hans 
verk »Anonymer og Pseudonymer i den norske 
kteeraturrons.- 8000 RE 
Stiftsprost C. Hansteen (Bergen) til fortsatte 
studier over norsk kristenlivs psykologi ...... 
(Tidligere hertil bevilget kr. 1 000.00.) 
Sanitetsmajor Reichborn Kjennerud til ut- 
arbeidelse og utgivelse av en avhandling om 
vore folkemedicinske lægeurter fra sagatiden og 
all. HOLO ee Le ee 
Skoleinspektør B. Ribsskog til pædagogisk- 
psykologiskerundersøkelser 1 SN 
Bymålslaget (ved professor D. A. Seip) til 
undersøkelser over Stavanger bymål.......... 
(Tidligere hertil bevilget kr. 1500.00.) 


Yy 


1 500.00 


1 000.00 


700.00 


900.00 


1 500.00 


1 500.00 


1 000.00 


1 000.00 


2 400.00 


700.00 


1 000.00 


kr. 124 408.09 


Desuten den 3die mai bevilget til 


Professsor Schmidt-Nielsen til undersøkelser 
øver marimesfettarter. 4415 4 


1 000.00 


kr. 125 408.09 


58 


Fridtjof Nansens pris. 


Til besvarelse inden 31te december 1920 var for Aschehoug- 
fondet opstillet følgende prisopgave: >»En fremstilling av de 
momenter som bestemmer værdiforholdet mellem de forskjel- 
lige landes penge (valutakursene) samt av disse kursers virk- 
ninger på omsætningslivet«. Der indkom en besvarelse av 
denne opgave, som først blev bedømt efter årsmøtet i 1921. 
Den nedsatte bedømmelseskomité direktør N. Rygg og pro- 
fessor Th. Aarum fandt ikke besvarelsen tilfredsstillende og 
navnesedlen blev således ikke åpnet. 

Videre var der 1918 til besvarelse inden utgangen av februar 
1921 fremsat følgende opgave: »Der ønskes en undersøkelse av 
indvandringen til Norge i tiden mellem 1300 og 1800, med et 
forsøk på beregning av indvandrernes tal, eftervisning av deres 
hjemsted og belysning av deres rolle i det norske samfund. 
Undersøkelsen kan, om så måtte vise sig hensigtsmæssig, be- 
grenses til et mindre avsnit av opgaven, f. eks. indvandringens 
betydning for enkelte samfundsklasser (som kjøbmands- eller 
embedsstanden) eller til et kortere tidsrum<. Ved fristens utløp 
var ingen besvarelse av denne prisopgave indkommet. 

I 1920 blev der fremsat følgende prisopgave: »Om hus- 
mandsvæsenet i Norge, dets oprindelse og utvikling«. Ved ut- 
løpet av indleveringsfristen den 31te december 1921 var der 
indkommet flere besvarelser. Den til bedømmelse av disse 
nedsatte komité, professor Halvdan Koht og professor Th. 
Aarum har angående disse indsendt følgende skrivelse: 


Til 
Styret for Nansenfondet. 

I anledning av den opstillede prisopgave »Husmands- 
væsenet i Norge, dets oprindelse og utvikling< har en sytti 
aar gammel husmand fra Vaagaa i Gudbrandsdalen og en otte 
og otti aar gammel husmandssøn fra Skogn i Trøndelag ind- 
sendt korte skrivelser som et slags forsøk paa besvarelse. De 
er paa sin vis rørende at læse og den sidstnævnte gir enkelte 
personlige oplysninger som kan ha en viss interesse, men de 
er ikke engang tilnærmelsesvis videnskabelige avhandlinger. 

To videnskabelige besvarelser er indkommet, en uten motto 
og en med motto fra Håvamål: Bu er betra o. S. V. 


59 


Den sidstnævnte er den utførligste. Den er et særdeles 
dygtig arbeide, hvori forfatteren paa en udmerket maate har 
utnyttet et rikt trykt og utrykt materiale til at kaste lys over 
det hittil noget dunkle spørsmaal om husmandsvæsenets op- 
rindelse og utvikling. Avhandlingen har en fremtrædende 
styrke i den gjennemførte økonomiske opfatning, hvorved det 
lykkes forfatteren at klarlægge husmandsvæsenets skiftende 
former som et resultat av de raadende økonomiske og sociale 
vilkaar. Forfatteren har ogsaa redegjort godt for den betyd- 
ning den skiftende lovgivning har hat for systemets utvikling. 
For den ældste tids vedkommende svigter det historiske mate- 
riale, men det har dog lykkedes forfatteren at paavise forutsæt- 
ninger for det nyere husmandsvæsen i denne tids »husmenn-. 
Derimot er husmandsvæsenets opløsning i vor tid mindre ind- 
gaaende behandlet. 

Vi er ikke i tvil om, at denne avhandling er fuldt værdig 
til at belønnes med den opstillede pris. 


Den anden avhandling uten motto gir ikke en saa fuldstæn- 
dig behandling av emnet, og særlig mangler her den historiske 
og økonomiske bakgrund; dog er ogsaa i dette arbeide nedlagt 
mange dygtige undersøkelser med inddragning av meget utrykt 
materiale. 

Avhandlingens første del drøfter indgaaende forholdet mellem 
den ældre tids og den nyere tids husmænd og hævder et fra 
nyere forskeres opfatning avvigende og værdifuldt synspunkt. 

Denne avhandling har sterkere end den først omhandlede 
fremhævet de forskjellige tiders skiftende offentlige opinion 
overfor husmandsvæsenet. 

Trods de mangler som hefter ved arbeidet finder vi dog, 
at det i flere henseender er saa fortjenstfuldt, at det bør ha en 
paaskjønnelse, og vi tør derfor henstille til styret at tildele for- 
fatteren et passende beløp, f. eks. 1000 kroner. 


Kristiania den 29de april 1922. 


PhvFAarum, HalvdansKoht: 


Ved navnesedlernes åpning viste det sig at den førstnævnte 
avhandling var forfattet av sekretær i Statistisk Centralbyrå 
S. Skappel. Den anden var forfattet av adjunkt ved Kongsberg 
skole fru Mimi Sverdrup-Lunden. 


60 


Komiteens indstilling blev derefter vedtat av styret og i 
henhold dertil bevilget som Fridtjof Nansens pris til: 


Hr. sekretær S. Skappel av Aschehougfondet .... kr. 38000.00 
Fru Mimi Sverdrup Lunden av hovedfondet..... » 1000.00 


Der skal med hensyn til prisopgaverne yderligere erindres 
om, at der ifjor besluttedes fremsat følgende opgave: »Hvad 
kan der sluttes av de arkæologiske fund sammen med steds- 
navnsmaterialet angående bosættelsen i vort land eller i en lands- 
del?<. Fristen for indlevering av besvarelser er sat til 31te de- 
cember 1923, og den bedste besvarelse er besluttet eventuelt 
belønnet med indtil 3 000 kr., at utbetale av Holbæk Eriksens 
fonds avkastning. 


Styrelsen besluttet endelig i møte den 6te april iår at frem- 
sætte følgende nye prisopgaver: 

1. »Om kostholdet i Norge indtil år 15004. 

2. >»Bidrag til epidemiernes historie i Norge i ældre tider<. 


Besvarelser av disse opgaver må være indsendt til Nansen- 
fondets og de dermed forbundne fonds styre inden 3ite de- 
cember 1924. Den bedste besvarelse belønnes for hver av op- 
gaverne eventuelt med indtil 3 000 kr. 


Fridtjof Nansens belønning 
besluttedes i styrets møte den 6te april utdelt til: 


Overlærer Tord Pedersen for hans verk om 
Prammens historemmed er beløpav FA kr. 2500.00 
(Utredes av P.A. Munch-fondet.) 
Professor Magnus Olsen for hans arbeider i 
runeiorsknngimederrbelyp av » 2 500.00 
(Utredes av hovedfondet.) 
Rektor ved Den tekniske Høiskole professor 
R. Birkeland for matematiske arbeider, med 
et beløp av » 2 500.00 


09 090 100000 (08 00000 64050 01000 10000000 00 90009 B 006 6000 


(Utredes av hovedfondet.) 


Tilsammen er således til videnskapelige formål og 
til videnskapelige belønninger bevilget i alt ... kr. 136 908.09 


61 


Til fhv. kvæstor M. H. Berner bevilget styret i møte den 
6te april med tak for hans arbeide som kasserer for Nansen- 
fondet og de dermed forbundne fond gjennem 25 år et gratiale 
av 1000 kr. 


I henhold til styrets beslutning i møte den 22de mars 1921 
er der i det forløpne budgetår trykt statuter for Nansenfondet, 
for dets underfond og for de med Nansenfondet ved fælles 
styre forbundne selvstændige specialfond. 

Videre er der i det forløpne budgetår i anledning av Nansen- 
fondets 25-års jubileum trykt i 250 nummererte eksemplarer en 
beretning om Nansenfondets og dets underfonds og de med 
samme forbundne specialfonds oprettelse og virksomhet indtil 
den 31te mars 1921. 

Idag for 25 år siden, den Sdie mai 1897, oplæste jeg i 
Videnskapsselskapet den første beretning fra Nansenfondets 
styre, om fondets stiftelse. Det utgjorde da endnu bare vel 
l/4 million kroner, men vi syntes jo allikevel alle dengang, det 
var et stort løft, at vi hadde fåt et sådant fond til videnskapens 
fremme. Fondets statuter fremhævet i $ 1, at det skal være 
»knyttet til Videnskapsselskapet i Kristiania<, og denne bestem- 
melse hadde sin specielle gode grund. Videnskapsselskapet var 
nemlig dengang Nansenfondet blev stiftet så forgjældet og så 
elendig økonomisk stillet, at dets styre den 7de februar 1896 så 
sig nødt til at beslutte, at al trykning av dets skrifter indtil 
videre måtte indstilles, en beslutning som yderligere blev gjen- 
tat den 7de september samme år. Selskapets statsbevilgning 
var dengang endnu bare 4000 kr.; styret søkte derfor 1896 
dels statsbidraget forhøiet til 6000 kr., dels også om 4000 kr. 
extraordinært til dækning av gjæld. Regjeringen hadde imid- 
lertid så liten forståelse av Selskapets betydning, at begge an- 
dragender blev avslåt. Netop på dette tidspunkt blev Nansen- 
fondet -oprettet, og en av dets første bevilgninger var et bidrag 
til Videnskapsselskapet av 3000 kr.; hertil kom også et bidrag 
fra Benneches fond. I 1897 gav også Stortinget et extra- 
ordinært tilskud til Selskapet av 2000 kr., og først 12te februar 
samme år kunde efter et helt års stans utgivelsen av Sel- 
skapets skrifter besluttes tat op igjen. 


62 


Det var således netop på et kritisk tidspunkt i Videnskaps- 
selskapets historie, at Nansenfondet blev stiftet. I de 25 år, som 
siden er hengåt, er både Videnskapsselskapets og Nansenfondets 
økonomiske stilling væsentlig bedret. Selskapets budget er nu 
øket til over 100000 kr. årlig. Og Nansenfondets kapital og 
de dermed under fælles styre forbundne fonds samlede kapital 
er steget til ca. 31/2 million kr., og vil i løpet av fem år yder- 
ligere vokse til ca. 5 millioner kr. Det eksempel som var git 
ved Nansenfondets stiftelse har derhos også været efterfulgt av 
oprettelsen av en række andre fond til støtte og fremme av | 
norsk videnskap: foruten en række fond ved Universitetet og 
vore andre høiskoler samt ved Bergens Museum også »Statens 
forskningsfond av 1919< med vel 33/4 million og » Varekrigfond< 
med 3 millioner kr. 

Endnu vigtigere er det, at selve forståelsen av videnskapens 
betydning til fremme av vort folks åndelige og materielle kultur 
utvilsomt har været i stærk vekst i det siden Nansenfondets op- 
rettelse forløpne fjerdedels århundrede, om det end desværre 
endnu er langt fra, at norsk videnskap er nådd op til at om- 
fattes med sådan interesse og forståelse, som videnskapen i en 
række større kulturlande forlængst har nydt godt av. 

Og det må vel desværre frygtes, at der også for viden- 
skapen nu vil forestå hårde tider. Den møisommelig oparbeidede 
europæiske kultur har selvfølgelig ikke sluppet fra verdenskrigen 
uten store tap; videnskap, litteratur og kunst vil sikkert også 
hos os for en årrække fremover synke i kurs, og dette ånds- 
livets valutaspørsmål vil neppe følges med sådan interesse og 
forståelse av dets betydning, som det finansielle. Og hertil 
kommer, at den store synkning av- pengeværdien efter krigen 
ganske betragtelig har reduceret effektiviteten av de nu i årenes 
løp tilveiebragte fond til støtte og fremme av videnskapen. 

Men når vi gjør os det klart, hvor overordentlig trange kår 
norsk videnskap hadde at kjæmpe med for 25 år siden, sam- 
menlignet med nu, har vi allikevel grund til at være taknemme- 
lige for den fremgang disse 25 år på mange måter har bragt. 
Og vi bør vel være berettiget til at håpe, at vi dog vil vise os 
at være betydelig bedre rustet nu, end vi dengang var, til at 
holde norsk videnskap oppe gjennem forestående vanskelige år, 
indtil der forhåbentlig atter engang kan oprinde bedre og 
lysere tider. 


Med en sammenfattende varm tak til alle dem, som i årenes 
løp ved offervillig interesse har skaffet norsk videnskap det 
økonomiske grundlag den nu idag har nådd frem til, slutter 
jeg derfor med en viss fortrøstning som vanlig med det 
gamle ønske: 


Quod bonum, felix, faustumque sit! 


For styret 
W. C. Brøgger, 


formand. 


64 


Bilag III. 


il: 


Videnskapsselskapets medlemmer. 


Videnskapsselskapets bestyrelse har besluttet i dette semester 
forsøksvis at la de to klassers møter avholde paa samme dag 
med paafølgende fællesspisning efter møtene. 

Det første møte vil bli holdt fredag den 22de september, det 
andet fredag den 20de oktober. 

Den ene klasse holder sit møte i den nuværende møtesal, 
den anden i den nyindredede sal i lste etage. I dette første 
prøvesemester holder hver av de to klasser, om saa ønskes, sine 
møter vekselvis i 1ste og 2den etage. 

Kort vil bli omsendt som nu til fællesmøtene (kort med 
svarbrevkort, hvorpaa meddeles om man ønsker at delta i fælles- 
spisningen). Disse kort utsendes ca. en uke før møtet. 

Fællesspisningen paa disse møter vil bli noget dyrere end 
paa fællesmøtene. Tobak maa medbringes. 

Av hensyn til utsendelsen av kort maa foredrag til møtene 
være anmeldt i god tid før møtet (senest tirsdag uken i forveien). 


Generalsekretæren. 


Bilag IV. 


Union Académique Internationale. 


Innledning til diskussjon 
av 
professor H. Koht. 


(Se s. 25 foran). 


Jeg har funnet det ikke bare riktig, men en skyldighet å 
legge fram for den Historisk-Filosofiske Klasse en utredning om 
den nye internasjonale akademi-sammenslutning som er blitt 
dannet efter krigen, og om det arbeidet den har tatt op. Skal 
norske videnskapsmenn få nogen nytte og glede av det inter- 
nasjonale arbeide som her er satt i gang, og samtidig få nogen 
innflydelse på det, er det nødvendig at selskapets medlemmer får 
greie på både grunnlaget og planene for virksomheten. 

Som bekjent fans det allerede før krigen, fra 1906, en inter- 
nasjonal forening av videnskapsselskaper rundt om i verden, — 
en sammenslutning for felles videnskapelige formål uten hensyn 
til fag. Det var vel bare rimelig at naturvidenskapene, de som 
av all granskning er minst bundet til nasjonale grenser, tok 
første plass i denne organisasjon og fikk mest nytte av den. 
Men svært meget tør en vel likevel ikke sie at den utrettet, og 
den falt uhjelpelig sammen da verdenskrigen kom i 1914. 

Samtidig med at freden blev sluttet, i 1919, blev imidlertid 
det internasjonale videnskapelige samarbeide gjenoprettet, om 
enn på annet grunnlag og i nye former. For det første blev 
det enighet om at samarbeidet vilde stå sig best på en deling, 
således at det blev to helt selvstendige hoved-organisasjoner, en 
for naturvidenskap og en for humanistisk videnskap; for den 
naturvidenskapelige organisasjon, Conseil International de Re- 
cherches, blev det dessuten planlagt en rekke underavdelinger 
for de forskjellige fag. For det andre var det praktisk talt 
umulig annet enn foreløbig å avgrense sammenslutningen til 


5 


66 


nasjonene på den ene siden av krigslinjen, de seirende entente- 
nasjoner, og til dem som hadde stått helt utenfor krigen. 

Den humanistiske organisasjon, den som har fått navnet 
Union Académique Internationale, blev dannet på dette grunn- 
lag i Paris den 18de oktober 1919. De som var med og stiftet 
den, var representanter for videnskapsselskaper i Belgia, Dan- 
mark, de Forente Statene, Frankrike, England, Grekenland, Italia, 
Japan, Nederland, Polen og Russland, — tilsammen altså 11 land. 
Statuttene som blev vedtatt, sier ikke uttrykkelig at videnskaps- 
selskaper i land på den motsatte siden, altså i Tyskland og de 
gamle østriksk-ungarske stater, ikke skulde få være med. Men 
det blev fastsatt at nye selskaper bare kunde bli optatt med tre 
fjerdedels flertal, og innbydelse til straks å træ inn blev bare 
sendt til forbundsfeller og nøitrale. 

Statuttene av 1919 angir uttrykkelig de videnskaper som 
Unionen vil arbeide med: filologi, arkeologi, historie, filosofi, stats- 
og samfundsvidenskap. Det er av særlig interesse å nevne at Uni- 
onen ikke avgrenser sig til de rene videnskapsselskaper, de som 
går inn under betegnelsen »akademi<. Statuttene tillater tvert- 
imot optagelse av selskaper med videnskapelige formål som ikke 
omfatter bare aktive videnskapsmenn. En rekke amerikanske 
foreninger av dette slag medvirket allerede ved grunnleggelsen, 
og for Norges vedkommende vil det si at foruten Videnskaps- 


selskapet i Kristiania vilde f. eks. det Kel. Norske Videnskapers * 


Selskap i Trondhjem, den Norske Historiske Forening eller det 
Orientalske Selskap kunne træ inn. I tilfelle av at således flere 
foreninger i ett og samme land ønsker å være med, må de slå 
sig sammen i en nasjonal gruppe og velger tilsammen ikke mer 
enn to delegerte; for prinsippet er at hver nasjon, stor som 
liten, bare skal ha to stemmer i Unionen!. En slik nasjonal 
gruppedannelse kan ha sin økonomiske betydning, idet med- 
lemsavgiften like-ens er den samme for alle land, — 2000 franes 
om året. 

Den nye Union har efter statuttene sitt faste sæte i Bryssel. 
Organisasjonen har således et uforanderlig midtpunkt og har 
den styrke som dermed følger. Men valget av Bryssel har 
riktignok visse uleiligheter, idet organisasjonen efter belgisk lov 


I Dette er en bemerkelsesverdig forskjell fra den naturvidenskapelige 
sammenslutning; der er stemmene fordelt efter nasjonenes folketall. 


 —-— 


67 


ikke uten videre blir en juridisk person med de økonomiske rettig- 
heter som en sådan har; den romanske lovgivning med sine strenge 
teoretiske definisjoner lemper sig ikke så lett efter slike nye 
fænomener som livet skaper, og efter årlange forhandlinger har 
det vist sig nødvendig å få statuttene forandret således at de 


kommer inn under belgisk lov, — da først blir Unionen en 
juridisk person. 
Unionen har et styre, eller byrå, på seks mann, — en pre- 


sident og to vicepresidenter, en sekretær og to hjelpesekretærer. 
De blir allesammen valgt på tre år, således at hvert år en av 
presidentene og en av sekretærene går ut. De som går ut, kan 
ikke med det samme bli gjenvalgt. Det er foreskrevet i statut- 
tene at ingen nasjon kan ha mer enn én mann med i styret. Og 
praksis har dessuten hittil vært at den som går ut, helst skal 
bli avløst av en mann fra en annen nasjon. Til nu har den 
belgiske professor Henri Pirenne vært president for Uni- 
onen, og han skal stå til våren 1923. 

Unionen har hatt møte hvert år i slutten av mai måned, og 
næste møte er satt til 26de mai 1923. Norge var for første 
gang representert i år. Men allerede ved selve grunnleggelsen, 
ved skrivelse av lste oktober 1919, hadde Videnskapsselskapet 
i Kristiania meldt sig som medlem. Jeg har ikke kunnet finne 
at spørsmålet om vår innmeldelse nogensinne har vært lagt 
fram for selskapet, hverken i fellesmøte eller i klassemøte; jeg 
finner ikke engang innmeldelsen nevnt i årsberetningene. Og 
jeg vil åpent sie at jeg holder denne framgangsmåten for et 
misgrep. Spørsmålet var viktig i så mange henseender at det 
efter min mening burde ha vært drøftet av medlemmene, ikke 
bare av styret. Jeg skal ikke gå nærmere inn på dette nu, siden 
saken engang er avgjort. Men jeg vil nevne at videnskaps- 
selskapene i Sverige har avslått innbydelsen til å gå med i 
Unionen, fordi de ikke vilde være medlemmer av en organisa- 
sjon som ikke uten videre var åpen for alle nasjoner. Det som 
førte til en motsatt avgjørelse for vårt selskap, var den tanken 
at vi bør være med i selv et ufullkomment videnskapelig sam- 
arbeide i håpet om senere å nå til en bredere sammenslutning. 
Personlig mener jeg at dette er riktig, og jeg tror at ennog med 
den nuværende begrensning kan Unionen utrette adskillig til 
nytte for oss som for de andre; der er dessuten allerede tegn 
til at grensemuren holder på å falle. 


68 


Norge har riktignok hittil vært et ytterst passivt medlem. 
Hverken sendte det delegerte i 1920 eller 1921, det har først 
nu iår betalt sin årsavgift, og det har ikke deltatt i nogetsom- 
helst av de arbeidene som Unionen har holdt på med. Men 
skal vi være med, får vi både opfylle våre plikter og utøve 
våre rettigheter; ellers har det hele ingen mening. Unionen er 
jo ikke til bare for stas; den skal være et levende arbeids- 
redskap. Synes ikke selskapets medlemmer at det er noget gagn 
i å stå i Unionen, er det meget bedre å gå ut. Nettop derfor 
vil jeg nu prøve å gi litt greie på det arbeide og de planer 
som for tiden er oppe innenfor Unionen. Så blir det mulig å 
ta standpunkt til spørsmålet om vår deltagelse i arbeidet. 


Det største tiltak som Unionen har fått i gang, blev drøftet 
straks i 1919 efter forslag fra fransk side. Det var konservator 
Edmond Pottier ved Louvre-musée som la fram en plan om et 
stort billedverk, »Corpus vasorum antiquorum<. Tanken var 
at faa offentliggjort i ensartede gjengivelser efter en felles plan 
avbildninger av alle de omkring 100,000 malte eller emaljerte 
leirkrukker fra oldtiden som fins bevart rundt omkring i mu- 
séene. Leirkrukkene er saa skrøpelige at det allerede av den 
grunn er viktig å få gode billeder av dem, og rent videnskape- 
lig, for studiet av stilformen og kulturpåvirkninger, har natur- 
ligvis en slik fullstendig billedsamling en overordentlig be- 
tydning. Planen blev derfor diskutert på møte efter møte fra 
1919 til 1921, og den blev nøie utformet både teknisk, øko- 
nomisk og videnskapelig. Videnskapsmenn fra mange ulike land 
blev bedt om uttalelser, og til slutt kunde saken bli sat i verk, 
takk være ikke minst et pengebidrag fra det nye danske 
Rask-Ørsted-fond. De første prøver blev lagt fram på møtet 
iår. Det er først og framst krukkene fra orienten og fra den 
gresk-romerske kulturkress som blir offentliggjort; men senere 
er det meningen å ta med lignende krukker fra germansk old- 
tid. Offentliggjørelsen foregår museum for museum, men natur- 
ligvis således at hver eneste samling følger samme plan og gir 
den nødvendige beskrivende tekst efter de samme prinsipper. 
Det er muséene i Paris og Kjøbenhavn som åpner rekken, og 
det hele verk vil bli omkring 50 bind. 

Straks for dette første verk fra den internasjonale Union 
reiser spørsmålet sig: har Norge her nogen særlig interesse av 


69 


å være med? Vi har, som sagt, ikke vist nogen interesse for 
det, og videnskapsmenn i andre land mener åpenbart ikke at 
det kan vedkomme. oss; for ingen norsk konservator eller 
arkeolog fins på listen over dem som er tatt på råd ved 
planlegningen. Sanningen er likevel den at vi hos oss, i det 
Etnografiske Museum, har en liten, men vakker samling 
antikke krukker, og både videnskapelig og nasjonalt vilde 
det være en vinning, om vi kunde få denne samling med 
som et eget lite bind i det store internasjonale Corpus. Når 
turen engang kommer til våre hjemlige krukker, er det jo selv- 
sagt at vi må være med. Men allerede nu har vi adgang til å 
gå inn som medarbeidere i den internasjonale arkeologiske viden- 
skap. Penger må til; men her er vel nettop noget som høver 
til planen for Forskningsfondet. 


Det andre tiltaket som den internasjonale Union alt har kom- 
met ordentlig i vei med, er en katalog over alehymistiske hånd- 
skrifter omkring i de forskjellige biblioteker. Forslaget herom 
kom fra belgisk side, fra J. Bidez, og arbeidet var tenkt som 
et sidestykke til den eldre »Catalogus codicum astrologorum grae- 
corum<, bare at det skulde omfatte ikke alene greske, men også 
latinske og orientalske manuskripter. Enhver religionsforsker og 
folkeminnegransker forstår hvilken lettelse for forskningen en 
slik katalog vil være, og efterat planen var vedtatt i 1920, har 
arbeidet vært drevet på flere kanter, — også i dette tilfelle har det 
danske Rask-Ørsted-fond ydet støtte, liksom både danske og 
svenske forskere er med i arbeidet. Allerede foreligger trykt 
katalogen for alchymistiske manuskripter på gresk fra de Bri- 
tiske Øer, og manuskriptene på latin fra samme land er katalogi- 
sert. Dessuten er utarbeidet beskrivelse av greske manuskripter 
i Roma, Firenze og Paris. 

Norge kan naturligvis ikke yde store bidrag til et verk som 
dette. Men professor Eitrem har da kunnet legge fram her i 
Videnskapsselskapet interessante greske papyri av et innhold 
som vel faller innenfor den internasjonale katalogs ramme. Og 
vi kunde vel ha grunn til fra vår side å gjøre det samme som 
de japanske delegerte påtok sig i 1921: å bringe til almen kunn- 
skap hvad som i norsk magi, i svartebøkerne våre, har kommet 
inn av opskrifter stammende fra gresk alchymi. Også på dette 
område kan vi ha interesse av å gjøre oss gjeldende. 


70 


Jeg nevner deretter en stor plan som har vært drøftet og 
omdiskutert på alle møtene siden 1920, men som enda ikke har 
fått detaljert utformning i alle henseender. Det er spørsmålet 
om en ny middelaldersk-latinsk ordbok. Planene for dette ar- 
beidet har gått igjennem nokså mange forandringer, og de op- 
rinnelige beslutninger er blitt omgjort i flere stykker. Tanken 
fikk fra først av form som et ønske om en >»ny Ducange<, men 
måtte naturlig gå ut på å få ordboken bygd på et langt større 
tekstmateriale enn Ducange hadde brukt. Det var hele den 
européiske middelalders latinske bokskatt det galdt om å utnytte; 
men forat ikke arbeidet skulde bli altfor uoverkommelig, var det 
i 1920 vesentlig enighet om ikke å ta med hele det alminnelige 
ordforråd, men bare allslags »tekniske< ord, — ord vedkom- 
mende kirkelige, politiske, militære og andre institusjoner, retts- 
eller næringsliv, arkeologi o.s.v. Da deune planen blev om- 
sendt til de tilsluttede videnskapsselskaper, kom det imidlertid 
sterke innvendinger mot en slik innskrenkning fra Danmark, 
Frankrike, Nederland og Belgia, og det er jo også ganske klart 
for enhver som har lest litt middelalder-latin, at det er ikke 
bare de »tekniske<« ord som trenger leksikalsk forklaring, men 
også mange gamle latinske ord som i større eller mindre grad 
har skiftet mening, og dertil en mengde nye ord, dels av latinsk, 
dels av nasjonalt eller fremmed ophav. I 1921 blev derfor 
planen omgjort; fra nu av blev det bare tale om en fullstendig 
middelaldersk-latinsk ordbok. Men for å begrense arbeidet blev 
det nu vedtatt å sette en tidsgrense, således at ordboken nu 
bare skulde omfatte litteraturen frå 5te årh. fram til omkring 
år 1000. Det blev begrunnet med at latiniteten fra de første 
hundreårene av middelalderen hadde en mer almen interesse enn 
den efterfølgende, og. så var det to praktiske omsyn: innenfor 
denne grensen kunde en vinne medarbeiderskap fra de klassiske 
filologer, og navnlig kunde en straks legge til grunn de for- 
arbeidene som var utført av professor Lindsay fra St. Andrews- 
universitetet i Skotland. Men den nye begrensningen gjorde 
unektelig planen mindre tillokkende for de landene som ikke 
selv har latinsk litteratur fra så tidlig tid, og det ruménske 
akademi sa øieblikkelig fra, at det ikke lenger kunde love nogen 
støtte til tiltaket. Latinsk litteratur fra Norge og Danmark blir 
jo også derved utestengt. På møtet i 1922 blev det riktignok 
bestemt å gjøre tidsgrensen litt tøielig, således at den f. eks for 


el 


England blev sat ved 1066. Men det gjør jo ingen skilnad 
for oss andre, som først har litteratur fra slutten av 12te år- 
hundre. Hadde vi vært med i drøftelsen tidligere, kunde vi 
kanskje sammen med andre land fra utkantene ha fått satt andre 
grenser, så også vår litteratur var kommet innenfor. 


Imidlertid er vi jo ikke helt u-interessert i en ordbok efter 
den vedtatte plan heller. Middelalder-latinen fra eldre tid er 
naturligvis mønstret for vår egen, og utforskningen av den kan 
gi oplysninger om hvor vi har våre nærmeste sproglige for- 
billeder. Dessuten inneholder jo franske og engelske skrifter 
fra før år 1000 meget som vedkommer norsk historie, og kanskje 
vi kunde påta oss nogen medarbeiderskap her. Planen er at 
hvert land først og fremst skal tilveiebringe materialet fra sin 
egen litteratur; men amerikanerne f. eks. skal også være med 
og må selvsagt få en del av det européiske materiale, og fra 
norsk side kunde det kanskje være mulig å overta en del av 
den nord-franske eller nord-engelske litteratur. 


Ved arbeidet på et verk som dette faller det sterkt i øinene 
hvor vanskelig det er at ikke de tyske videnskapsmenn er med. 
Med »Corpus vasorum< og med de alehymistiske håndskriftene 
er det ingen sak, senere efter hvert å innordne alt det tyske 
materialet i samlingen. Men i ordboken må det med straks fra 
først av, og materialet lar sig ikke bringe i endelig orden før 
tyskerne er kommet med. Selve det videnskapelige behov tvinger 
til en videre sammenslutning enn den som til nu er opnådd. 


Dette savnet av tysk medvirkning har kommet enda sterkere 
fram ved et par andre arbeidsplaner og har ennog hatt inn- 
flydelse på den utgang de har fått. Den ene planen galdt å få 
i stand en Forma Imperii Romani, — en samling historiske 
kart for det romerske rike, utført i éns målestokk og efter 
samme prinsipper for alle land som hadde utgjort en del av 
riket. Hvert land skulde da naturligvis sørge for sin egen kart- 
legning efter den felles plan, og Frankrike og England skulde 
ta på sig kartlegningen av de asiatiske provinser. Planen blev 
vedtatt i 1921. Men spørsmålet om Tyskland blev stående uløst, 
og da det dessuten synte sig at enkelte land hadde andre krav 
enn andre, blev i 1922 utførelsen helt overlatt til hvert land 
for sig, altså opgitt som internasjonalt tiltak. 


12 


Like ens gikk det med planen om en fullstendiggjørelse 
av Corpus inseriptionum graecarum et latinarum. Også for 
dette verk blev det vedtatt en plan i 1921; men i 1922 måtte 
saken bli overlatt til hvert land for sig, — her var akkurat 
de samme vanskelighetene som med »Forma Imp. Romanic<. 


Jeg skal ganske kort nevne de andre planene og spørsmålene 
som har vært framme innenfor U. A. I., bare så meget at vårt 
selskaps medlemmer kan få et fullstendigere inntrykk av hvad 
Unionen kan arbeide med. 

Fra hollandsk side kom det alt i 1920 to forslag av helt 
ulik art. Det ene gikk ut på å få i stand en samlet utgave av 
den internasjonale rettsforsknings grunnlegger Hugo Grotius's 
verker; planen blev straks innskrenket til Grotius's korrespon- 
danse, og utførelsen blev overlatt til akademiet i Amsterdam. 
Det andre hollandske forslaget siktet på å få samlet alle dokumenter 
som oplyste rettslivet i Indonesia, d.v.s. hos stammene om- 
kring det indiske hav, helt fra Formosa til Madagascar, og offent- 
liggjøre et slags leksikon for all denne sedvanerett. Dette for- 
slaget interesserte særlig de maktene som har kolonier i Indo- 
nesia, altså England, de Forente Statene, Frankrike, Japan, 
Nederland og Portugal, og arbeidet med det er begynt av 
Nederland, Japan og Frankrike. Men et samlet internasjonalt 
tiltak er det altså her ikke tale om. 

Noget lignende gjelder det japanske forslag fra 1921 om 
utveksling av historiske aktstykker av gjensidig interesse mellem 
Japan og de landene det særlig har kommet i samkvem med i 
eldre tid, — Spania, Portugal, Frankrike, Nederland, England, 
og pavestolen. Selve Unionen har jo ikke egentlig nogen op- 
gave her. 

Av mer almen interesse derimot er det forslaget som i 1921 
er bragt fram fra hollandsk og dansk side om et felles fonetisk 
alfabet for alle sprog og felles regler for transkripsjon fra 
sprog til sprog; dette forslaget er enda bare i sin første drøftelse. 

Og i 1922 er det kommet et engelsk forslag om regler for 
behandlingen av antikviteter i mandatkoloniene og lignende land. 
Det viste sig ved drøftelsen av dette forslaget, at det stod rett 
motsatte meninger og interesser mot hinannen: somme vil ha 
alle levninger fra gamle dager bevart i vedkommende land selv; 


13 


andre vil på visse vilkår ha åpnet adgang til å la fremmede 
muséer eller biblioteker få del i slike antikviteter. Spørsmålet 
skal derfor bli diskutert videre, og det interesserer jo også oss 
i nogen grad, — professor Eitrems nylige erhvervelse av »papyri 
Osloenses<« har ennog gjort det aktuelt for oss: skal vi for frem- 
tiden være utestengt fra slike erhvervelser ? 


Hermed tror jeg å ha gitt et tilstrekkelig fyldig overblikk 
over arbeidet i den nye Union Académique Internationale. Det 
er klart nok at her er ymse ting som vi i vårt land ikke kan tenke 
på å være med i, og jeg har pekt på åpenbare mangler ved 
Unionen. Men på den andre siden tror jeg å ha vist at vi 
kunde hatt interesse av en virkelig aktiv deltagelse i flere saker. 
Da er det imidlertid nødvendig, ikke bare i ny og ne å sende 
en tilfeldig delegert til et møte, men liksom de andre land å 
opnevne to faste representanter som har sakkunnskap til å være 
med i alle forhandlinger, både de forhånds og de på møtene, — 
foreløbig altså helst en filolog og en arkeolog. Først da kan det 
bli noget praktisk utbytte også for vår part av det internasjonale 
samarbeide, og først da blir det mulig for oss å hevde oss på 
en nasjonalt verdig måte. Vi må her få plan istedenfor plan- 
løshet, og vi må være villige til at ofre både det arbeide og de 
penger som skal til. Vil vi ikke det, får vi heller melde oss fra 
og offentlig erkjenne oss som quantité négligeable. 


MINDETALER 


Mindetale over prof. dr. Henrik Scharling 
holdt i den hist.-filos. klasses møte den 13de januar 1922 
av 
JOHS. ORDING. 


- Den 7de juni 1920 døde Carl Henrik Scharling, professor i 
systematisk teologi ved Kjøbenhavns universitet fra 1870 til 1916, 
og medlem av dette selskap. 

Professor Scharlings systematiske arbeide med den kristelige 
religion hvilte ikke paa moderne forutsætninger: historisk kritik, 
psykologisk undersøkelse og erkjendelses-kritisk vurdering av 
den religiøse oplevelse. Heri saa han en kirkeopløsende sub- 
jektivisme. Det hvilte paa forutsætningen om en i Bibelen given 
guddommelig aabenbaring og en fast tilslutning til den lutherske 
bekjendelse. 

I sin »Evangelisk luthersk Dogmatik« (19183) vil han, som 
han selv sier, fremstille »evangeliets lære-indhold i dets rene 
objektivitet som det er i og for sig uavhængig av vore erfaringer 
og værdibestemmelser<. Samtidig lægger han vegt paa lærens 
praktisk religiøse og moralske betydning, og her viser han sig 
ofte paavirket av mere moderne opfatninger. Paa grund av sine 
utgangspunkter kommer han ikke til at gaa synderlig dypt ind 
i spørsmaalene; de mange motsætninger som trænger sig frem, 
søker han at utjevne ved kompromisser, eller ogsaa hævder han 
deres enhet ved paastande uten nærmere begrundelse. Imidlertid 
er hans systematiske fremstilling i hans dogmatik som ellers 
klar og velskreven. Den vidner ogsaa stundom om hans skjøn- 
literære talent, det han selv var sig vel bevisst at eie; han sier selv 
at han saa sit kald i at være baade digter og teolog. Men hans 
digteriske produktion kan jeg ikke her gaa ind paa. Alt i alt 
kan hans dogmatik vistnok sies at repræsentere det gamle, 
sunde lutherske kristendomssyn i en av dets bedste skikkelser 
i nyere tid. 


78 


Scharlings >»Christelig Sædelære, efter evangelisk luthersk 
Opfattelse« (1896) vidner særlig klart om den utprægede inter- 
esse han hadde av at forene kristelig religion og moral med 
almenmenneskelig kultur. (Samme interesse kom ogsaa frem i at 
han 1869 omdannet det av ham redigerte »Ugeblad for Folke- 
kirken< til »Dansk Tidsskrift for Kirke- og Folkeliv, Literatur 
og Kunst:«.) Samtidig med at han gir de forskjellige kultur- 
omraader sin uforbeholdne anerkjendelse, hævder han at kristen- 
dommen er nødvendig for kulturen, for at holde dens ideale 
stræben oppe og for at motvirke de onde magter i menneske- 
livet. — Hans >»sædelære< slutter sig nøie til hans arbeide 
» Historiens Philosophie« (1895), som er navnet paa anden utgave 
av »Menneskehed og Christendom i deres historiske Udvikling«. 
Han sier selv at »den samme Ideerække som i Sædelæren er 
fremsat i systematisk Sammenhæng, her er git i historisk-genetisk 
Udvikling<«. Hovedsaken i dette arbeide er hans utsyn over 
menneskehetens religiøse utvikling. Det hviler rigtignok paa et 
romantisk-dogmatisk synspunkt som nu er forlatt i videnskapen; 
men det har hat sin betydning, ikke mindst i teologiske kredse, 
ved at utvide synsfeltet og vække den religionshistoriske interesse. 

I Scharlings omfattende og mangeartede forfatterskap kom- 
mer ikke sjelden et satirisk og polemisk træk frem. Det gjælder 
ogsaa om hans større teologiske verker, naar han drar samtidens 
aandelige rørelser, særlig dem i sit hjemland, ind under sin 
betragtning. Han polemiserte mot de spekulative og poetiske 
elementer i Martensens teologi, og mot Grundtvigs fremhæven 
av daabsbekjendelsen og sakramentene, saavelsom mot »opvæk- 
kelsens< kristendomssyn, specielt den danske form derav, »Indre 
Mission<, og mot den moderne teologi; særlig bekjæmpet han 
alt som stod for ham som sentimentalitet og ensidig individua- 
lisme og subjektivisme. OQOgsaa i denne hans kritik kommer ofte 
en eiendommelighet ved den dogmatiske tænkemaate til syne, 
nemlig at princippene for bedømmelsen uten videre staar som 
absolute, og de virkelige eller blot mulige ensidigheter og utart- 
ninger i bevægelsene, likesom disse selv, staar som &givne, 
færdige størrelser. Positivt set vilde han i motsætning til det 
han kritiserte, være i troskap mot den sande lutherdom; han 
vilde orden i stat og kirke, inderlighet i fromheten og pligt- 
opfyldelse i det daglige liv. 


79 


Men ogsaa denne grundkonservative natur hadde en trang 
til selv at se og opleve, noget en kan skjønne av hans sterke 
utfærdstrang og utstrakte reiseliv, som han selv har berettet om 
i sine »Ungdomserindringer< og >»Livsminder<. Han gjestet 
ogsaa flere ganger vort land, om hvilket han ensteds, i anledning 
av de klassiske sprogs avskaffelse i skolen, sier at »dets politisk 
uerfarne, men kjække og energiske folk stundom er nærved at 
revne av bare ungdommelig kraftfylde<«. Under sit ophold her 
i september 1869 holdt han ogsaa en række forelæsninger ved 
vort universitet over »Kristendommens forhold til den humane 
kulturbevægelse<. 

Og med tanke paa det store kundskapsstof, den vide kul- 
turelle synskreds og den rotfaste humane dannelse som hans 
teologiske produktion vidner om, kan en si at Carl Henrik 
Scharling fremdeles vil kunne øve en gavnlig indflydelse paa 
adskillig av nutidens teologi, ogsaa hos os. 

La os hædre hans minde. 


Mindetale over riksantikvar Oscar Montelius 
holdt i den hist.-filos. klasses møte den 7de april 1922 
av 


A. W. BRØGGER. 


I det samme hus som han fødtes, i et gammelt stockholmsk 
patricierhus fra 1700-tallet, døde Oscar Montelius den 4de 
november i høst, 78 aar gammel. Ingen større banebryter har 
pløiet nordisk arkæologi, ingen rydningsmand har vundet ind 
saa meget dyrkbar jord for vor forskning som denne store 
svenske. Det findes til visse tider hos hvert folk kunstverker, 
som faar et evig liv fordi de synes skapt av mere end den en- 
keltes vilje og tanker, aarhundredenes storverker som utløser 
et helt folks største haab. Slik kan det være ogsaa med de 
enkelte stormænd; de samler i sit geni sit folks bedste egen- 
skaper og blir forbilledlige som de varigste verker av kunst. 

En slik stormand for det svenske folk var Oscar Montelius. 
Gjennem et udelukkende videnskabelig virke skapte han denne 
skikkelse, en høvdings, en erobrers, en Svea-rikes store for- 


80 


kynder. Skjønt vel de færreste hadde nogen synderlig klar 
forestilling om arten av hans storverk, blev han netop i kraft 
av dette den store skikkelse. Ikke ved aandfuldhet, ikke ved 
originale eller nye tanker om liv og kunst, ikke som forkynder 
av historien eller som revser i politik vandt han sit ry. Det 
var som Sveriges fornforsker alene han helt og holdent skapte 
sig sit store navn. 

Oscar Montelius fik den lykke at komme til i en tid da 
arkæologien trængte hans begavelses art for at reddes ut av en — 
slags sagastilforsumpning. Ved midten av forrige aarhundrede 
stod den videnskabelige arkæologi i alvorlig fare for at miste 
sig selv mellem historiske og mytologiske spekulationer. Med 
Oscar Montelius, barn av mnaturvidenskapens store fremstøt, 
student i de aar da »Arternes oprindelse« fremkom, ung med 
alle de nye tanker i dens følge, med ham fik arkæologien sin 
gjenreisning. Man kan gaa endnu længer ved at si at Oscar 
Montelius har skapt den forhistoriske arkæologi som videnskap, 
at han ved sin ensidige, intense og agitatoriske betoning av 
det ene fornødne, en kronologi paa grundlag av den typologiske? 
metode, har løftet arkæologien op paa et høit nivaa og befriet 
den fra det præg av dilettantisk antikvarsværmeri som i sin tid 
hadde baaret rike frugter, men som ved hans komme bare 
lignet et forfaldent gammelt træ med sprikende grener og med 
sure frugter. Hvorvidt Oscar Montelius av utdannelse var 
naturvidenskapsmand, vet jeg ikke; at han var det i aand og 
sandhet, vet vi alle. I utformningen av arkæologiens metode, 
den typologiske, helt knyttet til hans navn, skapte han et system 
for arkæologien ganske saa uttømmende og ganske saa lovmæs- 
sig som palæontologien har skapt sit system for livets historie 
paa jorden. Hele hans opbygning av forhistoriens skelet, hans 
tankeform er naturvidenskapens, og fremfor alt dens specielle 
form Darwinismens. For ham ligger i serier av spænder 
(fibulaer), vaaben, ornamenter, redskaper og husgeraad alle 
typene ved siden av hverandre med de fineste overganger fra 
led til led, umerkelige som ændringer i sneglens vindinger eller 
pattedyrenes hodeskaller. Den menneskelige forfængelighet i 
utsmykningen av sikkerhetsnaalen (fibulaen), haandverkerens øie 
og kunstnerens haand blir brikker i et spil med love, hvis 
kræfter ligger skjult i naturens dyp. Kulturens smaa og store 
frembringelser nærmer sig langt mere en slags zoologisk proces, 


81 


et billede paa den blindt arbeidende menneskelighet, hvor efter- 
ligningen og mangelen paa selvstændig tanke som en uavvendelig 
lov skaper den jevne stadige utvikling. Overhodet er det nu 
neppe nogen tvil om længer, at den typologiske metode som 
Montelius har utformet, og som han sent og tidlig var den store 
talsmand for, er en streng paralel til netop den darwinistiske form 
for utviklingstanken, den stadige jevne ubetingede utvikling 
uten sprang. 

Hvor langt, hvor meget eller hvor stort denne tanke magtet 
at føre eller gi, baade i arkæologien og utenfor, er vi ikke — 
kanske — de rette til at dømme om, vi som paa mange omraader 
oplever, er med i og kanske endogsaa fremmer reaktionen mot 
utviklingslærens tanker. Men hvad den typologiske metoden 
angaar, Saa kan vi ialfald øine et resultat av de to foregaaende 
generationers arbeide. Om kanske menneskeverket tildels gik i 
støpeskeen paa alle disse serier av spænder og vaaben som i 
muséskapene og literaturen blev liggende som utdøde mollusker 
eller petrifikater, saa kan ingen negte den umaadelige betydning 
metoden har hat for indførelsen av en fast kronologi for alt 
arkæologisk arbeide. Uten en kronologi kan absolut ingen vir- 
kelig videnskabelig arkæologi drives. Naar en nutid har let for 
at se hvor ensidig kronologisk betonet hele Oscar Montelius' 
arbeide var, da undervurderer den betydningen av kronologien, 
fordi den mangler fornemmelsen av hvordan alt saa ut i det 
arkæologiske arbeide før en slik kronologi fandtes. Og den 
overser at et livsverk som dette danner avslutningen paa det 
ene store arbeide at skape arkæologien som videnskap. Man 
forlanger ikke av geniet at det skal løse mere end dets egne 
kræfter. Man bebreider ikke Beethoven at han ikke ogsaa var 
Mozart. 

Det kan ha mange aarsaker at denne nye arkæologiske 
forskningsmetode skaptes netop i Norden. Her manglet — kan 
man si — al gammel arkæologi, her var litet av traditioner i 
forskningen av antikviteter som kunde hemme det nye. Saa 
meget mere beundring for Oscar Montelius' verk maa man da 
nære, naar man ser at han ogsaa i de gamle europæiske kultur- 
land, hvor oldforskning har meget gamle røtter, at han ogsaa 
der lykkedes i sit arbeide for sin nye metode. Han blev i 
mange av de gamle kulturlands arkæologi en genial forstyrrer, 
en storslaat rothugger, en uvøren saamand. Han tumlet med 

6 


82 


hele Europas arkæologi som ingen før ham og ingen siden. 
Om Frankrikes, Englands, Italiens, Grækenlands og alle Middel- 
havslandenes arkæologi har han skrevet, og skrevet ut fra sin 
nye metode. Det kan hænde mange steder, at hans verker ikke 
der betragtes som saa grundlæggende som vi let vil gjøre det. 
Men de betragtes ialfald med fuld beundring som de friske store 
hugg ind i mørke krat hvor før ingen saa lys. Om der staar 
uenig strid om hans metode og hans kronologi, saa er det dog 
ingen strid om den nydyrkning de har ydet. 

Der er i denne Oscar Montelius' tumlen med halve verdens 
arkæologi et erobrerdrag som gaar igjen i hele hans virke, i 
stort og smaat, et drag av svensk lynne, en arv fra store tider 
i hans eget folks historie. Til sine tider er han dog kanske 
mere agitatoren end erobreren, den utrættelige, uavladelige over- 
beviser. Og der er et drag ved hans erobrervirke som gjorde 
ham seiren sikker, og som har skapt hans enestaaende position 
kanske mere end noget andet. Han var i sin forskning svensk, 
men aldrig storsvensk. Han fortalte ikke eventyr om storsvensk 
utenrikspolitik i førromersk tid, han gik ikke omkring i Karl 
den tolvtes støvler, hans egne var store nok til ham, og paa 
dem gik han ubestikkelig sin rake vei mot lyset. Der var ren 
luft over hans forskning. Han kunde, om nogen, betegne sig 
selv som en større ven av sandheten end av Plato. 

Ut fra denne erobrertrang var det han underla sig ikke 
bare alle landes, men ogsaa alle tiders arkæologi. Han har 
skrevet like godt om de ældste istidsstenalders redskaper som 
om jernbanevognenes typologi. Kanske den underligste gaaden 
ved dette hans virke er at, trods dette stof som ser saa 
løierlig smaat ut — pilespidser, økser, sikkerhetsnaaler — at 
dette stof allikevel under hans hænder har faat plads i et syn 
av store dimensioner. Det findes neppe i denne henseende et 
skjønnere monument over Oscar Montelius end hans ungdoms- 
arbeide »Om tidsbeståmning inom bronsåldern med sårskildt 
afseende på Skandinavien« (1885). Det er et bygverk av rene, 
ædle former, et modent genis skjønneste verk, og en tidsalders 
videnskabelige program. Her taler oldsakene sit levende sprog, 
her er intet fossilt, intet skematisk, det er oldtiden levendegjort 
i videnskap. 

At tegne Oscar Montelius' biografi i en kronologisk orden 
vilde være lite træffende. Hans aand gjennemgik ingen ændring 


83 


eller utvikling. Han var fra første stund den samme lykkelige 
begavelse som han blev til sit sidste aandedrag. Hans livsverk 
var en uavladelig nyrydning, en flytning av de samme kræfter, 
den samme intensitet, den samme maalbevissthet fra ett til et 
andet omraade, for at bringe det altsammen under samme plog. 

Han traadte frem i 1869 med doktorarbeidet »Från Jern- 
åldern<. Student fra 1861 hadde han fra 1868 en liten 
assistentpost ved Nationalmuseet i Stockholm, hvor han siden 
tilbragte hele sit liv. Fra 1868 var han amanuensis og fra 
1888 første amanuens med titel av professor og forelæsningspligt. 
Først i 1907 blev han riksantikvar efter sin gamle ven Hild e- 
brand og gik i 1918 av for aldersgrænsen. Sit arbeidsrum 
paa Museet beholdt han helt til slut, og 17de oktober i høst holdt 
han sin sidste forelæsning før han gik tilsengs. Statens Histo- 
riska Museum blev hans tumleplads, skjønt det praktiske 
museumsarbeide stod ham mere fjernt. Men oldsakene var hans 
venner og bekjendte, de blev levende ved hans omgang med 
dem, — alle vil huske det som gik med ham i Museet, og han 
gik med alle, stor og liten, mægtig og ring, med samme spæn- 
stighet, samme varme vilje, samme rene sind for disse oldtidens 
vidner. Slik gik han — med feber i kroppen — den sidste 
dagen han var oppe, knappe to uker før døden tok ham, med 
professor Penck fra Wien blandt alle disse venner fra ung- 
dommens og manddommens dager, — og slik tok døden ham 
staaende. 

Han kom som rette manden i rette stunden, har Oscar 
Almgren skrevet om ham. Hans betydning for arkæologien 
kan ikke skattes ringere end Linnés for botaniken og Ber- 
zelius' for kemien. Nu stiger den svenske fornforskningens 
heroiske tidsalder i graven med ham. 

Oscar Montelius var, siden 1887, medlem av vort selskap, 
og i 1911 blev han æresdoktor av Kristiania Universitet. Vi 
hædrer derfor hans minde idag. 


84 


Mindetale over prof. Axel Thue 


holdt i den mat.-naturv. klasses møte den 21de april 1922 
av 


CARL STØRMER. 


Ved professor Axel Thues død den 7de mars iaar har Viden- 
skapsselskapet tapt et av sine mest fremragende medlemmer, et 
matematisk geni, som med en i høi grad særpræget original be- 
gavelse forenet en sjelden skarpsindighet og logisk sans. 

Axel Thue blev født i Tønsberg 19de februar 1863 og til- 
bragte, efter hvad han selv sier i sin selvbiografi i »Studenterne 
fra 1888<, en meget lykkelig barndom paa Ørsnes, en ved 
Tønsberg beliggende meget gammel gaard. Han gik først paa 
Tønsberg middelskole og reiste derpaa ind til Kristiania, hvor 
han gjennemgik realgymnasiet paa Aars og Voss” skole, og hvor- 
fra han blev student i 1883. Allerede i middelskolen var han i 
høi grad interessert i fysik, men et pudsig tilfælde bragte, efter 
hvad han selv sa, hans interesser over i matematiken. Et par 
aar før han fik sin middelskoleeksamen, fik han nemlig se et 
avertissement hvori der var tilbudt tilsalgs en bok av universi- 
tetsstipendiat Elling Holst med den merkelige titel: »Pendelets 
betydning for geometrien<. Av nysgjerrighet efter at lære denne 
pendelets gaadefulde egenskap at kjende kjøpte han boken og 
fandt saa at pendelet var en trykfeil for Poncelet, og at ind- 
holdet var helt anderledes end formodet. »Denne skildrings be- 
tagende skjønhet<, sier han selv!, »vendte hans lyst og tanker 
mot matematiske ideer og spørsmaal.« Paa Aars og Voss” skole 
skulde han faa en lærer som i sandhet forstod at finde og at 
opmuntre de begavede av sine elever, og det var netop for- 
fatteren av boken om Poncelets betydning. Elling Holst hadde 
en særegen evne til at begeistre de unge og lære dem at sætte 
sine maal høit, og det er ikke uten grund at en række av de 
betydeligste norske matematikere og fysikere i de sidste aartier 
har været hans elever. 

Matematiken blev fra nu av den alt opslukende interesse 
hos Thue, og det var alene ved hjælp av sin fænomenale hukom- 
melse at han klarte de andre fag til artium; han pugget dem i 
sidste tiden før eksamen, ja efter hvad han selv har fortalt mig, 


I Se Det kgl. Fredriks Universitets festskrift II, 1911, p. 465. 


85 


lærte han i engelsk store deler av leksikonnet utenad for at klare 
sig. Resultatet blev da heller ikke særlig straalende, men han 
stod da, til trods for 4 for engelsk stil, 4 for fransk og 5 for 
oldnorsk. At han fik fine karakterer i fysik og matematik sier 
sig selv, kun enere, med undtagelse av matematik mundtlig, 
hvor han merkelig nok fik 2. Dette hang vel sammen med en 
eiendommelighet hos Thue, at han yderst ugjerne tilegnet sig 
andres fremstilling av en matematisk deduktion; han foretrak 
altid selv fra grunden at bygge op den matematiske utvikling. 


Sit første matematiske arbeide, et geometrisk emne, offentlig- 
gjorde Thue i 1884, aaret efter at han var blit student. Det 
indeholdt en generalisation av Brianchons sætning og var vist- 
nok foranlediget ved studiet av Elling Holst's bok om Poncelets 
betydning for geometrien. 


I de følgende 4 arbeider, som alle publisertes i 1885, be- 
handles ogsaa geometriske emner, og her kommer Thue ind paa 
et felt som han senere gjentagne ganger kom tilbake til, nemlig 
matematikens logiske opbygning fra de paa forhaand valgte grund- 
læggende aksiomer; her kræves den høieste grad av skarpsindig- 
het og abstraktion, egenskaper som Thue besad til fuldkom- 
menhet. 


Et arbeide over de fra mekaniken kjendte brachistokrone 
kurver avslutter rækken av de under Thues studentertid offent- 
liggjorte arbeider. 

Thue fuldendte den matematisk-naturvidenskabelige embeds- 
eksamen i 1889. Han hadde valgt gruppe 1, matematik, me- 
kanik og astronomi, og gruppe 3, bestaaende av de deskriptive 
naturfag, botanik, zoologi, geplogi og mineralogi samt geografi. 
Iste gruppe klarte han med udmerkelse (1,4), 8dje derimot ikke 
saa godt (2,5), til trods for at hans glimrende hukommelse her 
var til stor støtte. 


I de to følgende aar studerte Thue matematik ved universi- 
tetene i Leipzig og Berlin og blev i 1891 universitetsstipendiat 
i matematik. Paa grund av hans eksklusive, originale begavelse 
og ulyst til at følge i andres fotspor, har vel utenlandsopholdet 
neppe hat den betydning for ham som for mange andre. 

Thues arbeider gik nu efterhaanden mere og mere over til 
at omhandle det felt inden hvilket han har opnaadd europæisk 
berømmelse, nemlig talteorien. 


86 


Det er det karakteristiske ved denne teori, at den hviler saa 
direkte paa de elementære deler av matematiken at en mate- 
matiker uten videre forkundskaper hurtig kan trænge frem til 
selve de aktuelle problemer. Og av disse problemer er der 
mange, som til trods for sin elementære karakter er saa vanske- 
lige at de fremdeles trodser matematikernes anstrengelser. Et 
centralt problem som Thue atter og atter kom tilbake til, og 
hvor han anvendte al sin skarpsindighet, var det berømte Fer- 
mats problem, som bestaar i at bevise at: 

hvis n er et helt tal større end 2, saa er ligningen 


yt 


umulig i hele tal x, y,z forskjellige fra nul. 

Til trods for sine mange forsøk paa at løse dette problem, - 
lykkedes det ham dog ikke, men det gik her som saa ofte i 
videnskapens historie: under forsøket paa at løse problemet fandt 
Thue andre resultater angaaende nærliggende emner, resultater 
som var av grundlæggende betydning, og som har gjort hans 
navn kjendt langt ut over fædrelandets grænser. Vi skal senere 
komme tilbake hertil. 

Efter sin hjemkomst fra utlandet virket Thue en tid ved 
Universitetet som stipendiat; men den snaue gasje av 1200 kr. 
pr. aar var ikke noget at leve av, saa da stillingen som overlærer 
i mekanik ved Trondhjems tekniske læreanstalt blev ledig, søkte 
Thue posten og fik den høsten 1894. 

Dette opslitende lærerarbeide med forholdsvis elementær un- 
dervisning laa ikke for Thues abstrakte strengt videnskabelige 
begavelse. Han følte sig ikke hjemme i det milieu og blev 
heller ikke synderlig forstaat og sat pris paa, saa da professoratet 
i mekanik ved Universitetet blev ledig efter C. M. Guldberg, søkte 
han dette og blev utnævnt vaaren 1908. 

I mellemtiden hadde Thue utgit flere arbeider i talteori, 
geometri og mekanik, blandt hvilke hans avhandling: Om en 
pseudomekanisk metode i geometrien vakte berettiget opmerk-. 
somhet ved sine originale og nye synspunkter. Vi finder her 
fremsat en række av de begreper og sætninger som han senere 
konsekvent indførte i sine forelæsninger over mekanik, og som 
danner hans saakaldte »pilteori<. 

I de første aar av sin professorvirksomhet var nu Thue 
sterkt optat av at redigere sine forelæsninger. Han gik helt 


87 


originale veier, vidt forskjellige fra de almindeligvis anvendte. 
Det gjaldt for ham at bygge mekaniken op som en logisk og 
gjemmemført tankebygning, og dette lykkedes ham ogsaa. En av 
hans elever, universitetsstipendiat Lange Nielsen, sier i sin 
mindetale over Thue i Studentersamfundet: » Hans forelæsninger 
virket neppe nogensinde tiltrækkende paa begyndere, men naar 
man først var kommet ind i hans tankeverden, saa var det en 
oplevelse som var møien mange ganger værd. Hans forelæsnings- 
kurser var overordentlig helstøpt og vel gjennemarbeidet-«. 

Samtidig arbeidet Thue videre paa sine yudlingsproblemer. 
Ofte hændte det at han fandt ting som andre hadde fundet før; 
men naar han virkelig fandt nye ting, saa var deres betydning 
ogsaa saameget større, da de originale veier han hadde fulgt, i 
regelen betydde nye metoder, som hadde rækkevidde langt ut 
over det specielle problem han behandlet. 

Personlig hadde jeg mange samtaler og diskussioner med 
Thue i denne tid. Vi var begge interessert i talteori, og som 
oftest spurte han mig tilraads, naar det gjaldt at faa vite om et 
resultat var nyt eller ikke. Det hændte i regelen at resultatet 
var fundet før; men til slut kvidde jeg mig for at si ham det, for 
følgen var at Thue da fuldstændig opgav hele emnet; det bød 
ham fuldstændig imot fra det øieblik han fik vite at andre hadde 
været borte i det, og det var synd, for det er ikke tvil om at 
han kunde fundet mange nye vigtige resultater ved at bygge 
videre paa det fundne grundlag. Heldigvis kan hans meget om- 
fattende efterlatte manuskripter gi stof nok til videre utar- 
beidelse av slike undersøkelser som han altfor tidlig opgav. 

I 1908 kom Thue, vistnok ved studier over Fermats problem, 
ind paa et felt hvor han opnaadde fundamentale resultater. Det 
var undersøkelser over de aritmetiske egenskaper ved røttene i 
algebraiske ligninger med hele koefficienter (algebraiske tal). 
Ved en i høieste grad eiendommelig metode lykkedes det her Thue 
at finde nye rationale tilnærmelsesværdier for reelle algebraiske 
tal, og ved hjælp av disse tilnærmelsesværdier at løse problemer 
fra den elementære talteori overfor hvilke matematikerne i over 
100 aar hadde staat ganske hjælpeløse. 

Da Thue fortalte mig om sine resultater, husker jeg at jeg, 
sterkt betat av disses skjønhet, opfordret ham til endelig at 
offentliggjøre dem i et utenlandsk tidsskrift. Dette skedde og- 
saa, idet Thue i Crelles Journal, bind 135, 1909, offentliggjorde 


88 


sine vigtige resultater i et arbeide med titel: Uber Annåherungs- 
werte algebraischer Zahlen. Som anvendelse beviser han 
blandt andet det fundamentale resultat, at ligningen 


UNE NM) =0 


hvor c er en konstant og U(x, y) er en hel homogen irreduk- 
tibel funktion av x og y med hele koefficienter og av grad 
større end 2, ikke kan ha uendelig mange løsninger i hele tal 
x OGEU: 

Dette arbeide vakte den største opmerksomhet. Professor 
Landau i Göttingen har herom til mig uttalt: >»Sein berthmter 
Satz ist die bedeutendste Entdeckung aus der elementaren Zahlen- 
theorie, die ich erlebt habe<, og andre fremragende matematikere 
har git lignende rosende uttalelser. 

I en række av arbeider er Thue senere kommet tilbake til 
disse undersøkelser og har derav utdradd nye anvendelser, og 
fiere og flere av utlandets matematikere tar hans undersøkelser 
op og bygger videre paa dem. 

Imidlertid hadde Thue mange andre arbeider gaaende. Jeg 
husker, han fortalte mig at han holdt paa med det vanskeligste 
og vigtigste av alle problemer, det at finde en metode til at 
»løse alle problemer<. Kun et ganske litet skridt var han kom- 
men i dette vanskelige problem, hvor hans logik og originalitet 
vel viser sig fra den mest karakteristiske side: det gjaldt aksio- 
matiske undersøkelser, uforstaaelige og fremmede for alle som 
ikke har gjort denne høist abstrakte del av matematiken til sit 
specialstudium. Men saa meget aner man at her ligger kanske 
noget av det fineste Thue har gjort, og det skulde ikke undre 
mig om dette en vakker dag viser sig at slaa til. De første 
resultater er offentliggjort i den store avhandling: Die Lösung 
eines Specialfalles eines generellen logischen Problems, trykt i 
Videnskapsselskapets Skrifter 1910. Sine abstrakte betragtninger 
anskueliggjorde Thue i denne avhandling i form av trær med 
grener og blader, og av slike »trær< er hans efterlatte manu- 
skripter fulde, og meget nyt er vistnok her yderligere at finde. 

Av lignende art er hans undersøkelser over hvad han kaldte 
»tegnrækker<, og om hvilke han har skrevet 3 store avhand- 
linger i Videnskapsselskapets Skrifter 1906, 1912 og 1914. 

Ogsaa arbeider i mekaniken optok hans tid. Allerede i 1901 
konstruerte han en lang række stangsystemer for specielle 


89 


øiemed og lavet træmodeller av dem. En kort beskrivelse er 
offentliggjort i Videnskapsselskapets Forhandlinger i 1912, og 
originalmodellene, som han selv egenhændig lavet, er av hans 
enke skjænket universitetets samling av mekanisk undervisnings- 
materiel. Analoge undersøkelser er offentliggjort i avhandlingen: 
En kobling ved svingende bevægelser, Vid.-Selsk. Skrifter 1915. 

Tilsidst kan ogsaa nævnes hans undersøkelser i elasticitets- 
læren, offentliggjort i Vid.-Selsk. Skrifter 1917, og hans originale 
fremstilling av de virtuelle hastigheters princip i Aars og Voss 
skoles festskrift 1911. De realstuderendes læseværelse eier av 
dette arbeide et eksemplar forsynt med vigtige tilføielser fra 
Thues haand. 

Under sin virksomhet som professor ved Universitetet lykkedes 
det saaledes Thue at faa gjennemført originale og vigtige ar- 
beider, til trods for at han desværre av økonomiske hensyn var 
nødt til at ta adskillig ekstraarbeide ved siden av. Historien 
gjentar sig: de mest begavede faar ikke anledning til udeluk- 
kende at vie sig for det kald der til glæde for dem selv og 
til uvurderlig nytte for samfundet vilde være det ideelle; de 
maa sprede sine kræfter paa opgaver av mere elementær natur, 
f. eks. undervisning, hvor de med lethet vilde kunne erstattes, 
og maa forsømme det felt hvor de er uerstattelige for de origi- 
nale undersøkelser inden den rene videnskap. Særlig en stilling 
ved Krigsskolen, hvor Thue overtok ikke mindre end over 20 timer 
om uken, slet især sterkt paa ham. Gjentagne ganger forsøkte 
hans venner hos statsmyndighetene at utvirke en bedring i 
hans stilling, men uten resultat. Det var kun i de aller sidste 
aar at det lykkedes at utrette noget for ham, takket være be- 
vilgninger fra Nansenfondet og Jubilæumsfondet. Men da var 
allerede hans helbred svækket. Et nervøst hjerteonde tok i de 
sidste aar mere og mere overhaand. Men Thue stred imot til 
det sidste, og hans arbeidskraft var usedvanlig. I de sidste maa- 
neder før han døde, stod han op kl. 6 om morgenen og arbeidet 
til langt paa nat for at faa færdig sit sidste arbeide »Omkring 
Fermats problem<. Han rak det ikke, men det store ufuldendte 
manuskript paa 400 foliosider som han her har efterlatt sig, 
vil sikkerlig vise sig at indeholde vigtige resultater. 

I forstaaelse av hvor vigtig det er for videnskapen at sikre 
hvad professor Thue endnu ikke har offentliggjort, har hans 
enke forært til Universitetsbiblioteket hans efterlatte manuskripter. 


90 


De er meget omfattende: foruten et halvfuldendt manuskript til 
en lærebok i mekanik omfatter de ikke mindre end mellem 6 
og 700 fuldskrevne kvartbøker, sirlig og smukt skrevet, og i 
formelig dagboksform, givende et samlet indtryk av hele hans 
matematiske utvikling. 

Saa snart det lar sig gjøre, bør disse manuskripter gjennem- 
gaaes og en detaljert fortegnelse utgis, i likhet med hvad der 
er gjort med de efterlatte manuskripter efter Sophus Lie og 
Sylow. Forhaabentlig lar heller ikke det øieblik længe vente 
paa sig da det blir mulig at utgi Axel Thues samlede verker, 
deri indbefattet hvad man maatte finde i hans efterlatte manu- 
skripter. 

Likesom Thue er dypt savnet i videnskapen, er han ogsaa 
dypt savnet av sine venner. Hvor vi satte pris paa hans lyse, 
muntre sind og hans ædle og uegennyttige karakter! Higen 
efter ydre ære og glans var ham fuldstændig fremmed, og han 
var lykkeligst naar han uforstyrret kunde fordype sig i sin egen 
eiendommelige tankeverden og vinde nyt land i den mest eksakte 
av alle videnskaper, matematiken. 

Mindet om han vil vi altid bevare. 


Fortegnelse over Axel Thues arbeider. 


1. 1884. En generalisation af den Brianchon'ske sætning. — Tidsskrift f. 
matematik. 

2. 1885. Et theorem om netformige figurer. — Tidsskrift f. matematik. 

3. 1885. Om en dualisme i den absolute geometri. — Tidsskrift f. matematik. 

4. 1885. Om størrelsesbegreberne areal og volum. — Archiv f. matematik 
og naturvidenskab. 

5. 1885. Et bidrag til den absolute geometri. — Archiv f. matematik og 
naturvidenskab. 

6. 1888. To theoremer vedrørende en klasse brakistokrone kurver. — Chri- 
stiania Videnskabsselskabs Forhandlinger. 

7. 1892. Om nogle geometrisk-taltheoretiske Theoremer. — Forh. ved de 
skandinaviske naturforskeres 14de møte. 

8. 1892. Mindre meddelelser, række I. — Archiv f. matematik og natur- 


videnskab. B. 16. 

9. 1896. Uber die Auflösbarkeit einiger unbestimmten Gleichungen. — Det 
kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter. 

10. 1896. Ein Theorem iber die Regelflåchen. — Det kgl. norske Viden- 
skabers Selskabs Skrifter. ' 

11. 1897. Mindre meddelelser, række II. — Archiv f. matematik og natur- 
videnskab. 


1902. 


1902. 


19053. 


1903. 


1906. 
1908. 


1908. 


1908. 


1909. 


1909. 


1910. 


1910. 


1910. 


1910. 


1910. 


1910. 


Fl 


UDE 


HOME 


DA, 


1911. 
1911. 


91 


Et par antydninger til en taltheoretisk methode. — Christiania 
Videnskabs-Selskabs Forhandlinger. 
Om en pseudomekanisk methode i geometrien. — OChristiania 
Videnskabs-Selskabs Forhandlinger. 
Mindre mathematiske meddelelser, række III. — Archiv f. mate- 


matik og naturvidenskab. B. 25. 

Et par theoremer om legemers opstykning i de samme dele. — 
Archiv f. matematik og naturvidenskab. B. 25. 

Uber unendliche Zeichenreihen. — Videnskabs-Selskabets Skrifter. 
Bemerkungen ber gewisse Nåherungsbruche algebraischer Zahlen. 
Videnskabs-Selskabets Skrifter. 

Uber rationale Annåherungswerte der reellen Wurzel der ganzen 


Funktion dritten Grades x3 — ax — b. — Videnskabs-Selskabets 
Skrifter. 
Om en generel i hele store tal uløsbar ligning. — Videnskabs- 


Selskabets Skrifter. 

Uber Annåherungswerte algebraischer Zahlen. Orelles Journal. 
B. 135. 

Eine Lösung der Gleichung oP(x)— Q(x) = (x— o)? R(x) in 
ganzen Funktionen P,Q und R fur jede beliebige ganze Zahl n, 
wenn o eine Wurzel einer beliebigen ganzen Funktion bedeutet. 
— Videnskabs-Selskabets Skrifter. 

Eine Methode zur Lösung von Gleichungen ersten Grades. — 
Archiv f. matematik og naturvidenskab. B. 31. 

Uber die dichteste Zusammenstellung von kongruenten Kreisen 


in einer Ebene. — Videnskabsselskabets Skrifter. 

Beweis eines bekannten Satzes Uber Transpositionen. — Viden- 
skabsselskabets Skrifter. 

Ein kombinatorischer Beweis eines Satzes von Fermat. — Viden- 


skabsselskabets Skrifter, 

Ein Fundamentaltheorem zur Bestimmung von Annåherungs- 
werten aller Wurzeln gewisser ganzer Funktionen. — Orelles 
Journal. B. 138. 

Die Lösung eines Specialfalles eines generellen logischen Pro- 
blems. — Videnskabsselskabets Skrifter. 

Einige Bemerkungen iiber die Gleichung 'A a3 + By3= 033. 
— Videnskabsselskabets Skrifter. 


Vorlåufige Bemerkungen ber die Entwicklung von |: IF al 

n 
in einem Kettenbruch. — Archiv f. matematik og naturviden- 
skab. B. 31. 


Uber einige in ganzen Zahlen x und y unmögliche Gleichungen 
F(x,y) = 0. — Videnskabsselskabets Skrifter. 

Eine Eigenschaft der Zablen der Fermatschen Gleichung. — Viden- 
skabsselskabets Skrifter. 

De virtuelle hastigheters princip. — Aars og Voss' skoles fesitskriit. 
Uber die Unlösbarkeit der Gleichung PN -+ QN = RN dureh ge- 
wisse Funktionen P,Q und R. — Videnskabsselskabets Skrifter. 


34. 


42. 


UO» 


2, 


DI, 
OE 


1914. 


1914. 


HOS: 


1915. 


OA 


GREN 


FDA 


HOME 


1918. 


1920. 


92 


Uber einen Zusammenhang zwischen den Gleichungen 


Ax3+ By3 + 023= Dxyz 

jor 4 Om 5 aa S0 
Videnskabsselskabets Skrifter. 
Uber die gegenseitige Lage gleicher Teile gewisser Zeichenreihen. 
— Videnskabsselskabets Skrifter. 
Gelenk-Geradfuhrungen. — Videnskabsselskabets Forhandlinger. 
Uber eine Eigenschaft, die keine transcendente GröBe haben kann. 
— Videnskabsselskabets Skrifter. 
Probleme Uber Verånderungen von Zeichenreihen nach gegebenen 
Regeln. — Videnskabsselskabets Skrifter. 
Uber den relativ kleinsten Wert gewisser Quotientreste. — Viden- 
skabsselskabets Skrifter. 
Uber die ganzzahlige Gleichung: 


cam ean Gp Ea ED 
Videnskabsselskabets Skrifter. 
En kobling ved svingende bevægelser. — Videnskabsselskabets 
Skrifter. 
Symmetriraisonnementer i elasticitetslæren. — Videnskabssel- 
skabets Skrifter. 
Uber die Unlösbarkeit der Gleichung ax? ++ bx -c= dy" in 
groBen ganzen Zahlen x und y. — Archiv f. matematik og natur- 


videnskab. B. 34. 

Eine Bemerkung iber die Gleichung f(a— b) cm = av — br, — 
Videnskabsselskabets Skrifter. 

Et bevis for at ligningen A3 + BS = C er umulig i hele fra 
nul forskjellige tal A, B og UC. — Archiv f. matematik og natur- 
videnskab. B. 34. 

Berechnung aller Lösungen gewisser Gleichungen von der Form 

ax'— byr =f. Videnskabsselskabets Skrifter. 

Et par sætninger om ligningen pak + qgqbk + rek = 0. — Viden- 


skabsselskabets Skrifter. 


Mindetale over kjøbmand Herman Friele 


holdt i den mat.-naturv. klasses møte den 21de april 1922 


av 


0. NORDGAARD. 


Malakologen kjøbmand Herman Friele var født i Bergen 
27de mai 1838 og døde paa Vossevangen 7de november 1921. 
Hans livsløp kom saaledes til at omspænde mere end 80 aar. 
Herman F. tilhørte en gammel bergensk familje som i 1600- 


93 


aarene var indvandret fra Tyskland. Herman Frieles far, 
Berent F. (1810—1897), som var gift med Albertine Henrikke 
Vedeler, drev kjøbmandsforretning i Bergen. En ældre bror av 
Berent F. var stadsmægler Ole F., far til redaktør Christian F. 
og til malakologen Joachim F. En anden farbror av Herman F. 
var legatstifteren Joachim F. Flere av familjens medlemmer 
har saaledes indlagt sig fortjenester av norsk kulturarbeide. 
Herman F. blev utdannet til forretningsmand først paa den 
Tankske skole, senere paa Fischers handelsskole. Efter endt 
skolegang kom han paa kontoret hos Carl Angell, og efter at 
ha arbeidet en tid i sin fars forretning gik han sammen med 
sin svoger Alexander B. Grieg ind i firmaet B. Friele & Sønner, 
som han i sin tid overtok efter sin far. Hermed er git rammen 
om Herman F.'s liv, og jeg skal nu gaa litt nærmere ind paa 
de omstændigheter som har bevirket at han mindes i denne 
forsamling. — Under Herman F.'s skolegang var konservator 
Johan Koren lærer i naturhistorie paa Tanks skole. Koren var 
meget kundskapsrik, men ikke synderlig skikket til lærer, og 
nogen betydelig interesse for hans fag blandt elevene var saa- 
ledes ikke at vente. Da Koren opdaget at lille Herman var 
naturhistorisk interessert, ledet det til et særdeles godt forhold 
mellem de to, og eleven blev benyttet til at medvirke baade i 
undervisningen og til at holde disciplin paa troppene under 
ekskursioner og besøk i Bergens museum. Selvfølgelig var 
den unge naturhistoriker en ivrig samler av allehaande natur- 
gjenstande. Læselysten var tidlig utviklet, og Hermans far var 
ikke knipen naar det gjaldt penge til bøker. Derimot gav den 
gamle sin søn en ordentlig overhaling, da han fik sig præsentert 
en regning paa 10—12 speciedaler for champagne som sønnen 
hadde forbrukt under et bal. Men gamlingen blev blid igjen, 
da han senere fik en regning paa 100 daler for bøker som 
sønnen hadde kjøpt, og han sa da bare: »Læser du alt dette >< 
I 1860-aarene var det fuglene den unge naturforsker interes- 
serte sig for. Han skaffet sig f. eks. en stor eggsamling, og i 
1867 foretok han en reise i ornitologisk øiemed gjennem Tana- 
distriktet i Finmarken. Paa en lignende ekskursion til Jæren i 
1870 tilveiebragtes et rikt ornitologisk materiale. Omkring 
1870 kastet Friele sig over molluskene, og det er som malakolog 
han har gjort sin videnskabelige indsats. Interesse for denne 
gren av zoologien synes at ha ligget i slegten, ti en fætter av 


94 


Herman, den før nævnte Joachim F., hadde i 185838 paa bekost- 
ning av Videnskapsselskapet i Trondhjem utgit en oversigt over 
»Land- og Ferskvands-Mollusker som findes i Omegnen av 
Kristiania og Bergen<. Samtidig hadde P. Chr. Asbjørnsen 
kastet sig over studiet av de marine mollusker. I Nyt Mag. f. 
Naturv. 1853 leverte Asbjørnsen sit bekjendte bidrag til Kristiania- 
fjordens littoralfauna. Og i slutten av 1850-aarene og i be- 
gyndelsen av 1860-aarene gjorde Michael Sars sine betydnings- 
fulde undersøkelser over den recente og den kvartære mollusk- 
fauna i Norge. Michael Sars undersøkelser vakte opsigt og 
virket fremmende paa studiet av molluskene. I Nyt Mag. f. 
Naturv. 1869 leverte Ossian Sars paa grundlag av sin fars 
materiale fra Kristianiafjorden et større supplement til P. Chr. 
Asbjørnsens før nævnte arbeide. I 1870 foretok den senere 
konservator Olaf Jensen en reise paa Østland og Sørland for at 
undersøke land- og ferskvandsmolluskene. Og i 1871 var da- 
værende stud. real. W. C. Brøgger paa undersøkelser over Kri- 
stianiafjordens molluskfauna, hvortil han gav væsentlige bidrag. 
Et par aar i forveien var ogsaa Kristianiafjorden besøkt av den 
britiske malakolog J. G. Jeffreys. Sommeren 1871, da Brøgger 
arbeidet i Kristianiafjorden, gjorde den i London bosatte tyske 
malakolog T. A. Verkriizen en reise i Norge for at studere 
molluskene. I forordet til sin reisebeskrivelse (»Norwegen, 
seine Fjorde und Naturwunder<«. Cassel, 1872) takker han dr. 
G. O. Sars i Kristiania og herrene D. C. Danielssen og H. Friele 
i Bergen for god hjælp. I tillæg til sin reiseindberetning av 
1872 meddeler Olaf Jensen en del interessante fund av land- 
og ferskvandsmollusker, gjort av andre naturforskere. I denne 
tillægsliste er H. Friele det navn som oftest nævnes, og blandt 
Frieles findesteder opføres Bergen, Stavanger, Jæren, Romsdal, 
Valdres, Randsfjord. For en enkelt forms vedkommende opgives 
at den er tat av H. Friele ved Bergen i de sidste dager av 
november 1870. I samme aar var Friele blit indvalgt i Bergens 
museums styre, og det er sandsynlig at den daværende præses, 
overlæge D. C. Danielssen, har stimulert ham til at kaste sig 
over studiet av de marine mollusker. I beretningene om zZovlo- 
giske reiser som Danielssen foretok i somrene 1857 og 1858, kan 
man se at adskillig opmerksomhet ofredes paa sjøens mollusker, 
og Danielssen forstod visselig at paa det omraade var der meget 
at gjøre. Det er ialfald sikkert at fra 1870 tok Friele kraftig 


95 


fat paa studiet av sjøens muslinger og snegler. Allerede i 
Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 18738 leverte han en oversigt over 
de ved Bergen forekommende skaldækte mollusker og et supple- 
ment hertil i samme selskaps Forhandlinger 1875, som ogsaa 
indeholder et malakologisk fællesarbeide av H. Friele og G. Ar- 
mauer Hansen: »Bidrag til Kundskaben om de norske Nudi- 
branchier<«. I disse arbeider lægger Friele for dagen stor dyg- 
tighet som indsamler og en betydelig evne som systematiker. 
I aarene 1876—78 deltok han som zoolog paa Nordhavsekspe- 
ditionen sammen med Danielssen og Ossian Sars. I et brev av 
1lte februar 1922 har professor Sars meddelt mig nogen oplys- 
ninger, som er av den interesse at jeg gjengir dem in extenso. 
Sars skriver: »Om afd. Herman Friele har jeg kun de bedste 
Minder. Han var en ualmindelig elskværdig og hyggelig 
Kamerat og bidrog meget væsentlig til det gemytlige Samliv 
ombord paa Vøringen og under de forskjellige Turer iland paa 
Island, Jan Mayen og Spitsbergen. Altid i godt Humør og til- 
syneladende uanfægtet av de mange Gjenvordigheder vi gjennem- 
gik, var han til stor Opmuntring for os andre. Selv naar det 
stormede som værst og vor skrøbelige Skute blev tumlet om 
mellem Atlanterhavets høie Bølger, kunde vi se hans lille tæt- 
byggede Skikkelse balansere noksaa kjækt henover Dækket, 
mens vi andre neppe kunde holde os opreist i de voldsomme 
Slingringer. Hans zoologiske Specialitet var jo Molluskerne, og 
han var derfor meget interesseret i alt hvad vi fik op av disse 
Dyr i Bundskraben og Trawlen. Men han var ogsaa interesseret 
i andre Brancher av Zoologien. Han var saaledes Ornithologen 
ombord og havde et meget nøie Kjendskab til de Fugle vi 
paatraf. Da han var en dygtig Skytte, skaffet han tilveie et 
noksaa interessant Materiale av Fugle, baade voksne og Unger 
hvis Skind efter hans Anvisning og stadige Tilsyn blev om- 
hyggeligt præpareret for Museerne.< 

Til bearbeidelsen av Nordhavsekspeditionens store mollusk- 
materiale var Herman F. vel forberedt. Et par avhandlinger i 
Arkiv f. Mat. og Naturv. viser at han omhyggelig hadde prøvet 
holdbarheten av systematiske karakterer. I Arkivet for 1877 
findes en avhandling om tungeraspen hos en avdeling av snegler 
og en anden om resultatet av en undersøkelse over skelettets 
bygning hos brachiopodslegten Waldheimia. Et arbeide av 
lignende art, »Uber die Variation der Zahnstruktur bei dem 


96 


Genus Buccinum<, blev trykt i Jahrbiicher der deutschen malaco- 
zoologisehen Gesellschaft 1879. Paa reiser i utlandet hadde 
F. desuten studert fremmede mollusksamlinger og stiftet bekjendt- 
skap med andre malakologer hos hvem han kunde erholde sam- 
menligningsmateriale i bytte. Bearbeidelsen av Nordhavsekspe- 
ditionens molluskmateriale i den officielle beretning er saaledes 
blit gode og sikre kildeskrifter. Mollusca I, IT og IIT utkom 
henholdsvis i 1882, 1886 og 1901. Den sidste del utgav F. 
sammen med konservator James Å. Grieg. Et yderligere bidrag 
til Norskhavets molluskfauna gav han i Bergens museums Årbok 
1902 ved sin bearbeidelse av materiale fra dr. Johan Hjorts togter 
med Michael Sars i 1900. Efter 1902 foreligger ingen trykte 
molluskarbeider fra Frieles haand, men saalænge synet strak til, 
var han altid villig til at bestemme vanskelige former for zoologer 
og kvartærgeologer som søkte hans kyndige hjælp. Med sin ypper- 
lige formsans og store grundighet kan Herman Friele sikkerlig | 
sættes i første række blandt skandinaviske molluskforskere. 


For den praktiske nyttiggjørelse av mollusker næret ogsaa 
Friele en sterk interesse. I 1882 blev han indvalgt i repræsen- 
tantskapet i »Selskabet for de norske fiskeriers fremme<, og han 
var i flere aar medlem av selskapets direktion. Hans store 
indsats i fiskeriselskapets virksomhet er arbeidet til fremme av 
østerskulturen. I Italien er østerskulturen meget gammel. Den 
første som man vet beskjæftiget sig med østersparker, var Cajus 
Sergius Orata. Han var romersk prætor i aaret 97 f. Kr., og 
hans eksperimentalfelt var Lucrinosjøen i Kampanien vest for 
Neapel. Den klassiske østerskultur blev i 1858 overført til 
Frankrike av professor Coste, og i slutten av 1870-aarene fik i 
vort land professor Halvor Rasch i opdrag at arbeide for ophjælp 
av det reducerte østersfiskeri. I 1878 fæstet professor Rasch 
sin opmerksomhet ved en poll i nærheten av Ekersund, kaldt 
Ostraviktjernet, som viste sig at være en udmerket yngelpoll 
for østers. I 1884 hadde fiskerisekretær Sofus Buch opdaget 
en lignende paa Tysnesøen, Espevikpollen. Imidlertid blev det 
Friele som med sin fagkundskap, sin energi og sit praktiske 
skjøn fik sat østerskulturen paa Vestlandet i sving. I 1920 
blev han ogsaa for sine fortjenester av fiskeriselskapets virk- 


97 


somhet utnævnt til æresmedlem. I 42 aar var Friele medlem 
av Bergens museums styre. Høsten 1912 gik han efter eget 
ønske ut av styret, men blev samme høst indvalgt i Bergens 
museums raad, og i 1918 blev han utnævnt til æresmedlem av 
Muséforeningen. Det lar sig ikke gjøre i faa ord at karakteri- 
sere hans virksomhet ved Bergens museum. Jeg kan si at han 
har været en av de vigtigste av de bærende kræfter. Meget 
arbeide har han lagt i museets fremgang, og nævnte institution 
har faat alle hans samlinger, baade de ornitologiske og de 
malakologiske. Hans fødeby har ogsaa paa forskjellig vis 
hædret ham, og fædrelandets anerkjendelse av hans arbeide er 
uttalt deri, at han var kommandør av 2. kl. av St. Olav og med- 
lem av Kristiania videnskapsselskap fra 1887. 


I en karakteristik av Herman Friele vilde der mangle et 
væsentlig led, hvis det ikke blev sagt at han var en ivrig 
jæger og fisker. Jeg føler mig overbevist om at hans jægerlyst 
var temmelig renset for den grove arv fra vore mere dyriske 
forfædre. . Han hørte vistnok til den klasse av jægere som 
ialfald i mere fremskreden alder kan være villig til at ombytte 
ildvaabenet med fotografiapparat. Hans kjærlighet til naturen 
var dyp og inderlig, og den bragte ham stadige glæder. Paa 
jJagt- eller fisketurer kunde den ellers saa tause mand bli rent 
veltalende. Naar han var ute i naturen, hørte og saa han ogsaa 
mere end de fleste. Konservator Grieg har fortalt mig at 
Friele f. eks. kjendte alle de ved Bergen hækkende fugler paa 
deres sang, og blandt hans efterlatte papirer findes en notisbok 
om fugletrækket i Bergens omegn. Like til sin død beholdt 
han sin naturglæde, og han var laksefisker i sit sidste leveaar. 
Den 15de april 1921, altsaa paa den første dag fisket var tillatt, 
tok han to lakser i Oselven. 

Den iste oktober 1861 blev Herman Friele gift med Laura 
Fredrikke Arentz. Fruen døde i januar 1915. Nulevende barn 
er en søn, Herman Friele, som er chef for firmået, samt 3 
døtre, hvorav den ene er enke efter professor Gustafson. 

Selv i yngre aar var Friele stundom plaget av søvnløshet, 
som i hans høie alder antok en mere ondartet karakter. Under 
et anfald av søvnløshet høsten 1921 reiste han op til Voss, hvor 


7 


98 


han opholdt sig en ukes tid. Han vilde saa reise tilbake til 
Bergen, men kom ikke længer end til jernbanestationen da livet 
utsluktes. Vi glæder os over hos ham at konstatere en lang 
og harmonisk livsførsel i frugtbringende arbeide for sin familie, 
sin by og sit land og lyser tilsidst fred over Herman Frieles 
minde. 


Mindetale over prof. dr. A. G. Nathorst 


holdt i den mat.-naturv. klasses møte den 21ide april 1922 
av 


N. WILLE. 


Mere end et aar er henrundet siden den store svenske 
naturforsker professor Å. G. Nathorst er avgaat ved døden, men 
sygdom har desværre hindret mig fra tidligere at holde minde- 
talen over ham i dette selskap, som han har tilhørt siden 1892. 

Alfred Gabriel Nathorst er født 7de november 1850 
paa Våderbrunn, Bergshammars socken i Södermanland, hvor 
hans far, den bekjendte landbruksforsker Hjalmar Otto 
Nathorst var bestyrer av »Södermanlands låns landtbruks- 
skola<. Allerede 1861 flyttet faren som professor til Alnarps 
Landbruksinstitut, og det blev derfor den skaanske natur som 
gjorde mest indtryk paa den unge Alfred som naturforsker, 
og kjærligheten til den skaanske natur bevaret han hele livet 
igjennem. Han blev student i Lund 1868, og allerede samme 
sommer tok den berømte palæontolog professor P.N. Angelin 
den unge student med paa en undersøkelsesreise i Skåne. Re- 
sultatet herav var, at A. G. Nathorst kun 19 aar gammel 
kunde utgi sin første videnskabelige avhandling: »Om lager- 
följden inom cambriska formationen vid Andrarum i Skåne<. 
(Vet. Akad. Stockholm 1869). Som følge av dette interessante 
arbeide indbød professor Johnstrupi Kjøbenhavn Nathorst 
til at være sig behjælpelig ved studiet av Cambriet paa Born- 
holm 1869. 

Ved hjemkomsten fra Bornholm bragte professor Johnsirup 
ham i forbindelse med prof. Jap. Steenstrup. I 1870 fore- 
tok Nathorst med ingeniør Hj. Wilander en ekspedition 
til Spitsbergen, væsentlig av geologiske hensyn, men hvor han 


99 


grundig satte sig ind i den arktiske flora, og hvorved han fik 
varm interesse for arktisk forskning. Da han kom hjem fra 
denne ekspedition, gjorde han et meget vigtig fund, som blev 
av den største betydning for plantegeografien; han fandt nemlig 
levninger av typisk arktiske planter, saasom Dryas octopetala, 
Salix polaris, S. reticulata og Betula nana, i en teglverksgrav 
ved Alnarp i Skåne. 

Allerede i sin prisopgave for Videnskabernes Selskab i Kø- 
benhavn av 1887 hadde Jap. Steenstrup ved undersøkelser 
ar »Vidnesdam- og Lillemose« kommet til det resultat, at de 
fundne trærester tilhørte 3 forskjellige vegetationsperioder, og at 
»jo længer vi gaar tilbake i tiden, jo raaere og koldere var 
klimatet«. Denne anskuelse, som hadde vakt sterk motstand, 
blev nu bevist ved Nathorst's fund. Jap. Steenstrup 
reiste selv i juli 1871 til Alnarp for at se de av Nathorst 
fundne arktiske planterester. Derefter fulgte Nathorst med ham 
til Sjælland, og her fandt Steenstrup i en mose blade av Betula 
nana og Nathorst samme dag blade av Dryas octopetala. 
Senere har Nathorst fundet rester av denne arktiske flora 
paa mere end 60 forskjellige steder i Danmark, Østersjøpro- 
vinsene, Nordtyskland og England og har saaledes git et sikkert 
grundlag for vor viden om Mellemeuropas plantevekst efter 
istiden. 

I 1874 tok Nathorst doktorgraden i Lund paa sin av- 
handling om »>»några förmodade våxtfossilier«< og kaldtes til 
docent i geografi sammesteds. Allerede 18738 var han utnævnt 
til »bitrådande geolog vid Sveriges geologiska undersökning< 
og blev 1876 forfremmet til »geolog<« sammesteds. 

Nathorst overflyttet nu til Stockholm og har utfoldet en 
storartet virksomhet som geolog, botaniker og polarforsker. 
Som geolog -har han utgit 9 kartblad med beskrivelser, men 
desuten en mængde vigtige specialarbeider. Han undersøkte 
saaledes Visingsöformationen og studerte oprindelsen til urbergets 
klippebækkener, som er bestemmende for dannelsen av ind- 
sjøerne i Sverige. Særlig arbeidet han med Skånes geologi, og 
hans studier over forkastningene, som der er bestemmende for de 
store geologiske grænselinjer, har været av grundlæggende be- 
tydning. 

Nathorst har ogsaa utgit to store mere almenfattelige 
geologiske arbeider nemlig »Sveriges geologi<« og >»Jordens 


100 


historia<, hvorav den sidste er en bearbeidelse av Neumayrs 
» Erdgeschichte-<. 

Arbeidet med de rike plantefossilførende formationer i Skåne 
bragte allerede tidlig Nathorst ind paa plantepalæontologiske 
studier, og hans skrifter om Skånes fossile flora hører til 
plantepalæontologiens klassiske verker. De mange svenske 
polarekspeditioner hadde hjembragt en mængde plantefossiler, 
som først blev bearbeidet av den berømte schweiziske plante- 
palæontolog professor Oswald Heer, men derpaa av Nat- 
horst, som allerede ved Heers død overalt i verden var 
anset for den største kjender av polartraktenes fossile flora. 
Han har ogsaa bearbeidet Japans fossile flora og var i det hele tat 
den man i den senere tid vendte sig til som plantepalæontolog 
fra alle kanter. 

Allerede tidlig hadde han lykkedes paavise, at endel dan- 
nelser som tidligere var beskrevet som plantefossiler, f. eks. 
Eophyton, i virkeligheten ikke var forsteninger, men kun be- 
varede spor av alger som drev i vandet og skrapet paa bunden. 
Senere foretok han paa den zoologiske station Christineberg 
eksperimentelle studier over hvordan spor kunde fremkomme 
paa havbunden ved dyrs bevægelser, og kunde saaledes utran- 
gere en hel del tidligere beskrevne fossiler som kun værende 
konserverte spor. 

Omkring aarhundredeskiftet bragte Nathorst endnu et 
nyt betydningsfuldt initiativ ved undersøkelsen av plantefossiler, 
idet han utfandt metoder hvorved han gjorde det mulig at 
studere plantefossilenes mikroskopiske struktur. Ved at ta 
kollodiumavtryk av blade og stammer kunde man nemlig mikro- 
skopisk studere epidermiscellenes, spalteaapningenes, sporenes 
struktur o. s. V. 

Ved sine omhyggelige studier av fossile slegter paa grænsen 
av kryptogamer og fanerogamer har Nathorst git vigtige 
holdepunkter for fanerogamenes fylogeni, som dog endnu ikke 
er helt utredet. 

Nathorst's udmerkede dygtighet som geolog førte til 
at han allerede 1877 utnævntes til »Chefens bitråde<« ved »Sve- 
riges geologiska undersökning<«. Men da han nu fremtraadte 
som tidens mest fremragende plantepalæontolog, fandt man 
at der burde oprettes et professorat for ham. 1884 bevilget 
Riksdagen et personlig professorat for ham som intendent for 


101 


den avdeling »för arkegoniater och fossila våxter< som samtidig 
oprettedes ved »Naturhistoriska riksmuseum<. 

Det var ikke særlig storartede lokaler som Nathorst her 
fik til at begynde med. Nogen gamle, smaa boligværelser i et 
gammelt hus ved Adolf Fredriks plan blev indrettet saa godt 
som det lot sig gjøre, men de her ophobede samlinger var av 
høi videnskabelig værdi, og Nathorst hadde den glæde før 
sin død at kunne indordne dem i det pragtfulde nye phyto- 
palæontologiske museum ved Frescati, hvor hans elev og efter- 
følger professor T. G. Halle har kunnet fuldføre den fortrin- 
lige opstilling. Dette phytopalæontologiske museum, som saa- 
ledes er skapt av professor Nathorst, turde høre til verdens 
rikeste og bedste, tak være fremfor alt sin skapers utrættelige 
virksomhet. 

Som polarforsker begyndte Nathorst som nævnt allerede 
1870, men saa besøkte han atter Spitsbergen 1882 sammen med 
G. de Geer, ogsaa for geologiske formaal. 1883 var han 
næstehef paa Nordenskiölds Grønlandsekspedition og ledet 
under Nordenskiölds isvandring ekspeditionsskibet »Sofia<s reise 
fra Waigattet over Melville Bay til Kap York. Han har 
ogsaa forfattet 2 kapitler av Nordenskiölds beskrivelse 
av reisen. 

1898 foretok han sammen med 7 andre naturforskere en 
ekspedition til Beeren Eiland, Spitsbergen og Kong OCarls Land. 
Paa denne reise blev Beeren Eiland og Bellsund paa Spitsbergen 
og fremfor alt Kong Carls Land naturvidenskabelig undersøkt 
og kartlagt. 1899 foretok Nathorst med 4 andre naturforskere 
atter en arktisk ekspedition, denne gang til det nordøstlige 
Grønland for at søke efter den bortkomne Andréekspedition. 
Denne fandt man ikke, men man opnaadde betydelige geogra- 
fiske og naturvidenskabelige resultater. Foruten flere viden- 
skabelige avhandlinger har professor Nathorst utgit en populær 
fremstilling >»Två somrar i Norra ishafvet, 1900—1901< om 
disse 2 ekspeditioner. At nærmere indgaa paa hans fremragende 
videnskabelige virksomhet paa de forskjellige omraader vilde 
her føre for langt, da han har utgit tilsammen over 300 skrifter 
og avhandlinger. 

Ogsaa som biograf av svenske geologer fra Emanuel 
Swedenborg (1688—1772) til Otto Torell (1828—1900) 
har Nathorst indlagt sig store fortjenester. 


102 


Han var en meget alsidig interessert mand ogsaa utenfor 
sin videnskap, hvilket var saa meget merkeligere som han 21 
aar gammel paa grund av sterk forkjølelse blev døv for resten 
av sit liv. Hans hustru og 3 barn samt enkelte venner be- 
nyttet fingersproget for at tale med ham, men ellers hadde han 
lært sig at se paa den talendes mund hvilke lyd der var ut- 
talt. At denne døvhet voldte ham megen møie og mange plager 
vil let forstaaes, især da han hadde varm kjærlighet for musik, 
men var forhindret fra at nyde den. Det var saa meget merke- 
ligere, at han trods disse plager kunde bevare sit venlige 
humør og sin humoristiske sans. 

Han var interessert friluftsmenneske og hadde en levende 
kjærlighet til naturen; dette hang sammen med at han var 
ivrig og dygtig jæger, men tillike varm naturbeskyttelsesven, 
hvilket fremgaar av hans lille skrift: »Hafva djuren råttighet 
att lefva?< 

Nathorst var meget energisk i sine anskuelser og særlig 
en varm fædrelandsven, som uræd tilkjendegav sin mening 
naar han trodde at det trængtes. Han var sine venners ven 
i høi grad og skydde ingen møie hvor det gjaldt at hjælpe 
dem, men han kunde ogsaa være en skarp polemiker, hvor han 
mente der var noget som burde klandres. 

At han tillike var poet og blandt andet anonymt hadde ut- 
git et litet hefte med digte »Skålvande strångar<, var der kun 
meget faa der visste, ti han talte yderst nødig deéerom selv, 
men det var jo meget naturlig med hans fine, følsomme natur. 

Nathorst var overalt i verden høit anset paa grund av 
sine videnskabelige fortjenester og var derfor kaldet til æres- 
doktor ved universitetene i Cambridge, Greifswald, Kristiania 
og St. Andrews-universitetet i Skotland, samt indvalgt som med- 
lem av en mængde lærde selskaper; desuten hadde han allerede 
1870 erholdt det danske » Videnskabers Selskabs Sølvmedalje<, 
1904 Lyell-medaljen fra »Geological Society<, London og 1912 
Wahlbergska Minnesmedaljen i Guld fra Vetenskaps-Akademien 
i Stockholm. Et stort antal slegter og arter av levende og fos- 
sile dyr og planter, saavelsom arktiske geografiske navne er 
opkaldt efter ham. 

I de sidste aar var han meget plaget av sygdom, hjerte- 
svakhet og blodmangel hadde brutt den før saa livsfriske mands 


103 


kraft, og 20de januar 1921 avgik han ved døden. Den som har 
hat den lykke at kjende professor A. G. Nathorst, vil altid 
bevare ham i kjær erindring, ikke blot som den fremragende 
videnskabsmand, men ogsaa som det ædle, hjertegode menneske. 

Jeg vil tillate mig at anmode selskapets medlemmer om at 
hædre hans minde ved at reise sig. 


Mindetale over rektor G. Å. Gjessing 
holdt i den hist.-filos. klasses møte den 19de mai 
av 


A. KJÆR. 


Den 3dje decbr. ifjor avgik et av vor klasses ældste inden- 
landske medlemmer, fhv. rektor Gustav Antonio Gjessing, ved 
døden. Han var født den 22de septbr. 1885 og blev altsaa over 
86 aar gammel. Han indvalgtes i vort selskap i 1877, og i 
samme aar blev han medlem av det Kgl. Norske Videnskapers 
Selskap i Trondhjem. 

Om rektor Gjessings livsgang er, som vanlig for norske 
skolemænds vedkommende, ikke meget at si. Han tok artium 
i 1854 og blev filologisk kandidat i 1861, med laud til begge 
eksamener. Efter ca. 3 aars virksomhet ved Qvams Latin- og 
Realskole, til slut som medbestyrer, utnævntes han til adjunkt 
og i 1877 til overlærer ved Kristianssands Katedralskole, og 
samtidig var han bestyrer av den Tekniske Aftenskole dersteds. 
I 1880 blev han rektor ved Arendals Middelskole, som i 1883 
gik over til at bli Arendals Skole for den høiere Almendannelse. 
Som lærer var han høiagtet av sine elever; hans noble person- 
lighet kunde ikke andet end vinde dem, og hans undervisning 
skal navnlig i de klassiske sprog ha virket betagende. Gjennem- 
førelsen av den nye skoleordning kunde imidlertid ikke vække 
nogen begeistring hos ham, og han tok avsked allerede i 1904. 
Han bosatte sig saa i nærheten av Kristiania, paa Lysaker, hvor 
han levde til sin død. I hans senere aar avtok hans kræfter jevnt. 

Gjessing fremtraadte allerede straks han blev kandidat, som 
videnskapsmand, nemlig med en besvarelse av en prisopgave for 


104 


Kongens Guldmedalje: »En Fremstilling av Trældommens sand- 
synlige Oprindelse hos Nordmændene< o. s. v. Prisen blev rig- 
tignok tildelt en konkurrent, den senere bekjendte skolemand 
A. E. Erichsen, hvis besvarelse blev trykt i Nordisk Universitets- 
Tidsskrift, B. 7 (1861); men Gjessing tilkjendtes dog aceessit, 
og hans besvarelse blev trykt i Annaler for nordisk Oldkyndighed 
og Historie for 1862. Det er et imponerende arbeide paa 
næsten 300 sider, som viser et overraskende fyldig kjendskap til 
kildene og samvittighetsfuld detaljforskning, ganske som vi ser 
det i hans senere arbeider. Hans næste større arbeide kom først 
mere end 10 aar derefter; i mellemtiden hadde han fundet det 
videnskabelige arbeidsfelt han siden blev tro. 

Efter det mangesidige geni P. A. Munchs død i 1863 kunde 
naturligvis ingen fortsætte hans virksomhet i hele dens omfang. 
Munch var jo ikke alene historiker, men ogsaa sprogmand, 
runeforsker, utgiver av sagaer og andre kildeskrifter, mytolog, 
folklorist, retshistoriker, geograf og kartograf og adskillig mere. 
Ikke mindst paa grund av det standpunkt Munch selv hadde 
ført forskningen frem til, maatte efter hans død hans arbeide 
optages av flere og saaledes specialiseres. Hans samtidige, 
Rudolf. Keyser, døde allerede i 1864, men deres yngre med- 
arbeider, Unger, fortsatte endnu i en række aar utgivelsen av 
sagaer og andre norrøne middelaldersskrifter. Munchs selvskrevne 
arvtager som lingvist, runolog og mytolog, Sophus Bugge, hadde 
allerede levert vigtige arbeider i de sidste ti aar av Munchs 
levetid, og to av hans største videnskabelige bedrifter, utgaven 
av den Ældre Edda og tydningene av de ældste runeindskrifter, 
publicertes i de nærmeste aar efter Munchs bortgang. Den 
retshistoriske forsknings repræsentant blev Fr. Brandt, som 
allerede i 50-aarene hadde levert arbeider paa dette felt. Men 
Norges middelalderlige historie fandt ikke for det første nogen 
bearbeider av rang. Dette kom vel nærmest av, at der var et 
vigtig forarbeide som endnu ikke var bragt frem til et tilfreds- 
stillende stadium, nemlig den kritiske vurdering av de gamle 
kilder, paavisningen av deres værd og indbyrdes forhold, altsaa 
snarest et arbeide av filologisk art. Dette blev Gustav Storms 
livsverk, som indlededes ved hans bok »Snorre Sturlassøns 
Historieskrivning<, skrevet som besvarelse av en prisopgave i 
1871 og utgit i en litt ændret form i 1873. Heri gjennemgaar 
han Snorres forgjængere og paaviser forholdet mellem Snorres 


105 


kilder og de enkelte sagaer i Heimskringla. Men i dette arbeide 
stod dog Storm ikke alene. Samtidig med ham optrær Gjessing 
med sit arbeide »Undersøgelse af Kongesagaens Fremvæxt< I, 
utgit efter foranstaltning av dette selskap i 1873 og fortsat i 
1876 med 2det hefte, utgit som tillægshefte til selskapets » For- 
handlinger<« for 1875. Mens Storm som den yngre mand i en 
friere stilling kunde naa at gi en systematisk fremstilling av 
sit emne, har Gjessing, som var embedsmand og familjeforsørger, 
maattet indskrænke sig til at gi en række monografier, i l1ste 
hefte »Bemerkninger om Are frodes forfattervirksomhed-, 
»Heimskringlas Prolog<, »Ynglingasaga<, »Halfdan svartes og 
Harald haarfagres Saga<, og i 2det hefte »Ares og Sæmunds 
Tidsregning:<. 

Jeg skal gi en kort oversigt over indholdet av dette Gjes- 
sings arbeide. 

Ares fslendingabök har som bekjendt foreligget i to redak- 
tioner, en længere og en kortere. Om forholdet mellem disse 
har jo Are selv redegjort i en uttalelse i den som er bevaret 
til vor tid; men denne uttalelse er egentlig ikke særdeles klar, 
og om dens rette forstaaelse har der jo været meget delte 
meninger. Da forstaaelsen av stedet er av vigtighet, og da 
Gjessing har git en, saavidt jeg vet, fra alle andres avvikende 
forklaring, skal jeg gaa litt nærmere ind paa dette. Ares ord 
lyder i oversættelse saaledes: »men fordi disse [9: biskoppene 
Thorlak og Ketil samt Sæmund Frode, hvem han hadde forelagt 
sin første redaktion] likte at ha den [>: boken] saaledes eller at til- 
føle noget, saa skrev jeg denne paa samme maate, foruten 
slegtregister og kongers liv, og jeg tilføiet det som siden blev 
mig bedre bekjendt og nu er nøiere fortalt i denne end i hin 
[2: den ældre bok]|<. Storm har i sit arbeide om Snorre ikke 
uttalt sig nøiere om dette steds mening, medens Gjessing sier i 
sine >Bemerkninger om Are frodes Forfattervirksomhed<: 
»Man tør maaske antage, at Meningen er, at Ares Gjennem- 
synsmænd have fundet, at Ares første Islændingebog har inde- 
holdt flere saa eiendommeligt udprægede Afsnit, at disse vanskeligt 
flød sammen til et sammenhængende Hele. Naar de derfor 
skulde gjøre nogen Bemerkning ved Redaktionen, maatte det 
være den, at disse Afsnit væsentligt uforandrede (peim licape 
svå at hafa) kunde løses fra hinanden og saaledes gjøres mere 
tilgjængelige for en senere mulig Forøgelse (epa par vipr auca). 


106 


Efter dette har da Are udskilt ættartala, som rimeligvis ... er 
bleven Grundlaget for Landnåma, og conunga æfi, som er bleven 
Grundlaget for den norske Kongesaga.« Hvad der blev tilbake, 
var altsaa en kortfattet Islandshistorie, til hvilken han føiet hvad 
der siden blev ham mere bekjendt og nu haves nøiagtigere for- 
talt end i den første redaktion. Hvis jeg forstaar Gjessing ret, 
kan denne tolkning av Ares ord ikke holde stik. Orden »peim 
licape svå at hafa< kan ikke sigte kun til enkelte avsnit av 
boken, men maa gaa paa Åslendingabök i dens helhet, og de 
følgende ord »epa par vipr auca< likeledes. Jeg skal ikke 
referere alle de forskjellige meninger om dette sted, men kun 
nævne Finnur Jönssons: biskoppene og Sæmund har likt boken 
som den var (svå at hafa), undtagen forsaavidt som der hist og 
her kunde føies noget til. Are følger dette raad og gjør til- 
føielser (>tilføiet det som siden blev mig bedre bekjendt»). 
Men av sig selv finder han paa at utskille hvad han kalder 
»Slegtregister« og »kongers liv<, som altsaa har staat i den 
første redaktion. Stedet blir da at forstaa saaledes: »saa skrev 
jeg denne |[2den redaktion| paa samme maate [som den første], 
[men] uten »slegtregister< og »kongers liv<«. Gjessings tolkning 
av Ares ord hænger vistnok sammen med hans overbevisning 
om at man paa mange steder i den gamle islandske literatur 
tør se spor av Ares forfatterskap utenfor fslendingabök i dennes 
nuværende skikkelse. Men i realiteten er han enig med Storm, 
Finnur Jönsson og mange andre i at det er den ældre redaktion 
som har været den største. 

Om forholdet mellem Snorres Olav den Helliges saga i 
Heimskringla og den saakaldte »større<« OQlavssaga (utgit av 
Munch og Unger i 18538) har der været forskjellige meninger. 
Munch og Unger antok, at Snorre har redigeret den større saga 
efterat Heimskringla var færdig, med tilføielse av de nødvendige 
indledningskapitler og en slutning, som tildels indeholder legender. 
Hertil har Gustav Storm sluttet sig i sin bok om Snorre, medens 
Finnur Jönsson i fortalen til sin utgave av Heimskringla holder 
paa at den »større< saga nok skriver sig fra Heimskringla, men 
ikke direkte fra Snorre selv, og at den snarest er blit til efter 
hans død. Konrad Maurer mente derimot at den »større< saga 
i det hele er oprindeligere end den tilsvarende saga i Heims- 
kringla. Nær Maurers mening staar Gjessings. I sin 2den 
monografi i »Undersøgelserne<, om Heimskringlas prolog, 


107 


kommer han til det resultat, at Snorre ikke oprindelig har indtat 
nogen saga om Olav den Hellige i Hkr., da han tænkte paa at 
skrive Olavssagaen som et eget verk. Naar sagaen om Olav 
mangler i Codex Frisianus, som isteden kun har den anvisning: 
»Her skal inn koma saga Olafs konungs hins helga<, tænker 
Gjessing sig endog muligheten av at denne anvisning skriver 
sig fra Snorre selv, og at Snorre saa senere har optat sagaen 
i Hkr., men naturligvis med uteladelse av dens da overflødige 
indledningskapitler og med nogen andre ændringer. At gaa 
nærmere ind paa Gjessings detaljundersøkelser om dette emne 
lar sig ikke gjøre i en oversigt som denne, og jeg skal blot tilføie 
at A. D. Jørgensen og efter ham Sigurdur Nordal gaar endnu 
videre end Gjessing; de betragter den særskilte Olavssaga som 
et verk av Snorre der er ældre end Heimskringla. 

Gjessings 3dje monografi i »Undersøgelserne< er viet Yng- 
linga saga. Den gir en sammenligning mellem Ynglinge-rækken 
og sagnene om  Ynglingene i Hkr. og i andre tilsvarende æt- 
rækker og sagn i den gamle literatur. Hans resultat er at Snorre 
ved siden av skaldedigte og mundtlig tradition har benyttet 
skriftlige kilder, saasom en Ynglinge-række av Are med til- 
knyttede sagnnotiser, stykket »Af Upplendinga konungum<, 
original eller en paralel, og en Skjoldungasaga. Stykket »Af 
Upplendinga konungum« kan dog Snorre ikke ha benyttet, hvis 
Finnur Jönsson har ret i at det neppe er ældre end Heims- 
kringla. Storm regner som Ynglingasagaens kilder den saakaldte 
Historia Norvegiæ, Tjodolvs vers, en Skjoldungasaga og Ares 
fslendingabök samt løsere sagn. 

Den sidste og største monografi i »Undersøgelsernes< lste 
del behandler Halvdan Svartes og Harald Haarfagres saga. 
Ved en indgaaende sammenligning mellem de forskjellige be- 
handlinger av dette stof kommer Gjessing til det resultat, at 
Ynglingasaga, Halvdans saga og Haralds saga i Hkr. skyldes 
et fortløpende forfatterskap, at hovedkilden maa antages at være 
en ældre skreven Halvdans og Haralds saga, og at hertil kommer 
andre kilder, hvoriblandt en fællestekst for Ågrip og Fagrskinna, 
samt Jarlasagaen. Som en løs gjetning tænker han sig at vi i 
den nævnte fællestekst har levninger av Ares ældre fslendingabök 
for kongesagaens vedkommende, og at den ældre skrevne saga 
er Ares egen senere utarbeidelse av konunga æfi. Storm antar 
som kilder for Halvdans og Haralds saga Åerip, Fagrskinna, 


108 


Sigurd Hjorts saga, Jarlasaga og Egils saga, og han synes at 
hælde til troen paa benyttelse av Ares ældre fslendingabök, 
som han finder sikker for Haakon den Godes saga. 

Den 2den del av Gjessings »Undersøgelser« er en ind- 
gaaende. studie over Ares og Sæmunds tidsregning. At gjengi 
indholdet i korthet er efter avhandlingens art umulig. 

I september 1884 avsluttet Gjessing avhandlingen »KEgils- 
saga's Forhold til Kongesagaen<; den blev trykt i 2det bind av 
»Arkiv for nordisk Filologi< (1885). Resultatet av denne hans 
undersøkelse med dens mængde av detaljer er at Egils saga 
ikke kan være benyttet av Hkr. Den maa selv støtte sig til 
en kongesaga. Men dette kan ikke være Hkr.; ti der hvor 
Egils saga uttrykkelig henviser til kongesagaen, synes det ikke 
at kunne være til Hkr.s redaktion av denne. Det maa rime- 
ligvis ha været en ældre sammenhængende, men kortere frem- 
stilling, som tillike har været benyttet bl. a. i Hkr., og det har 
mulig været Ares av hans ældre fslendingabök av ham selv 
utskilte og særskilt bearbeidede konunga &æfi, eller den har 
ialfald stammet middelbart fra Are. Finnur Jönsson gir Gjessing 
ret heri; ogsaa efter ham har Egils saga hat en skreven kilde, 
en Norges historie eller i det mindste en saga om Harald Haar- 
fagre, Erik Blodøks og Haakon den Gode samt digte om disse 
konger, — denne er ikke identisk med Snorre, men har vistnok 
været en av hans kilder — og den har tildels berodd paa Ares 
ældre fslendingabök. Gustav Storms formodning, at Hkr. har 
laant av Egils saga maa da falde bort, — baade Snorre og 
sagaens forfatter har øst av en fælles kilde. Derimot stiller 
Gjessing sig ikke avvisende til Vigfussons antydning, at Snorre 
kan være Egilssagas forfatter. For dette Snorres forfatterskap 
har Björn Magnusson Olsen søkt at levere bevis, medens Finnur 
Jönsson stiller sig mere tvilende til formodningen. 

I 1896 beskjæftiget Gjessing sig med det gamle spørsmaal 
om Sæmund Frodes forfatterskap. Hans avhandling med denne 
titel findes i »Sproglig-historiske studier tilegnede professor 
C. R. Unger<. Sæmund citeres jo oftere som hjemmelsmand i 
den gamle historiske literatur, uten at man i alle tilfælder saa 
nøie kan se om han har været skriftlig eller kun mundtlig kilde. 
Flere, f. eks. Maurer, har antat at han har skrevet en norsk 
kongehistorie, som den noget yngre Are skulde ha benyttet. 
At en saadan ialfald ikke kan ha været skrevet paa morsmaalet 


109 


er efter Maurer sikkert nok, da Snorre uttrykkelig sier at Are 
var den ældste historiske forfatter paa norrønt maal; om man 
antar forfatterskap for Sæmund, maa han efter Maurers mening 
ha skrevet paa latin. Storm anser det derimot umulig at Sæmund 
i det hele tat har optraadt som forfatter, siden Snorre, som 
jo var opfostret hos Sæmunds sønnesøn Jon Loptssøn, ikke 
nævner ham som kilde. Men i den ene redaktion av Odd 
Snorressøn heter det: Sua hefir Sæmundr ritad um Olaf konung 
i sinni bok, og denne oplysning synes man vanskelig at kunne 
se bort fra. Vistnok har Meissner senere søkt at fraskrive 
dette sted nogen betydning, men, som Sigurdur Nordal har vist, 
med uholdbare grunder. Som Maurer kommer ogsaa Gjessing i 
den nævnte interessante avhandling til det resultat, at Sæmund 
har skrevet en Norgeshistorie, og ved en sammenligning mellem 
Odd og Fagrskinna mener han at finde spor til at den sidste 
saga har benyttet Sæmunds tidsregning. Hvorvidt et saadant 
arbeide av Sæmund har været skrevet paa latin eller i norrønt 
maal, er et spørsmaal som Gjessing vil la staa aapent; er det 
sidste tilfældet, sier han, maa dog verket først skrive sig fra 
det sidste tiaar av Sæmunds levetid, efter at Ares første 
fslendingabök var skrevet. Finnur Jönsson antar likeledes at 
der har eksistert et saadant arbeide av Sæmund, men at det 
maa ha været skrevet paa latin; han har nemlig ingen tro paa 
at Sæmund har skrevet efter Are. Hvad Sæmunds indflydelse 
paa Fagrskinna angaar, holder han for at den er foregaat ad 
omveier og indirekte. Oscar Albert Johnsen har i et foredrag 
i dette selskap (trykt i Edda, 1916) sluttet sig til dem som 
antar Sæmund som forfatter av en kort Norgeskrønike paa latin. 
Han gjør den skarpsindige bemerkning, at Snorre ikke sier at Are 
var den første historiske forfatter paa Island, men at han var 
den første som skrev å norrænu måli, og at denne reservation 
vilde være overflødig om der ikke paa Island hadde eksistert 
ældre historiske optegnelser paa latin. OQgsaa Indrebø holder i 
sit arbeide »Fagrskinna< paa en kort Norgeskrønike paa latin 
av Sæmund; han mener som Gjessing at Fagrskinna har kjendt 
denne, og han peker paa en række detaljer som taler derfor. 

I 1899 avsluttet Gjessing et arbeide han hadde begyndt paa 
for længe siden, sin oversættelse av den Ældre Edda. Over- 
sættelse av en del av kvadene hadde han utgit allerede i 1866 
i et indbydelsesskrift for Kristianssands Katedralskole; nu utgav 


110 


han det hele. Det blev hans sidste publikation. Hans over- 
sættelse har solid videnskabelig underbygning og hviler paa 
sunde filologiske principper. Den er utført med den største pietet 
mot originalens ydre form, og trods dette snævrende baand har 
Gjessing, som var et poetisk gemyt med betydelig formsans og 
formevne, formaadd at gjengi de gamle digte med fynd og ikke 
sjelden med meget virkningsfuld velklang. 

I denne mindetale har jeg væsentlig maattet indskrænke 
mig til at peke paa Gjessings plads i rækken av hans med- 
forskere. At gi en kort, populær oversigt over hans viden- 
skabelige virksomhet har ikke været mig mulig, og hans arbeiders 
art gjør i ethvert tilfælde dette vanskelig. Han har ikke git 
nogen sammenhængende fremstilling av den middelalderlige 
norrøne historieskrivnings utvikling. Han har git hvad omstæn- 
dighetene tillot ham, og hvad tiden vel først og fremst trængte, 
en samling av grundige enkeltundersøkelser. Men hvor han i 
disse har fundet det rette, kan det endnu i mange tilfælder være 
vanskelig at si; man maa huske paa at forskningen paa hans 
omraade endnu for en ikke liten del bygger paa gyngende 
grund. For to ting kan man dog trøstig yde Gjessing fuld 
anerkjendelse: for hans paa indgaaende studium av de gamle 
kilder grundede kjendskap til de mangfoldige detaljer hvorfra 
slutninger i hans emner kunde drages, og for hans store evne 
til kombination av disse detaljer. For sit videnskabelige virke 
har den gamle rektor gjort sig fortjent til dette selskaps tak. 


Mindetale over prof. dr. Harald Hjårne 


holdt i den hist.-filos. klasses møte den i9de mai 
av 


EDV. BULL. 


Harald Hjårne, som nu er død i en alder av henved 74 aar, 
var uten tvil den svenske historiker som i de sidste 40 aar har 
øvet den største indflydelse paa den historiske forskning og den 
historiske opfatning i sit land. Omtrent alle yngre svenske 
historikere har i større eller mindre utstrækning hørt til 
»Hjårnes skole. 


TUIL 


Først og fremst var det som lærer han øvet indflydelse. 
Utlandet og eftertiden, som bare kjender ham fra hans trykte 
skrifter, vil aldrig faa et helt klart indtryk av hans virkelige 
betydning. Bare ved at se paa det enhetspræg som hviler 
'over Saa meget av svensk historisk videnskap i de nærmeste 
decennier før og efter 1900, eller ved at høre hvad hans elever 
har at si om ham, faar man den rette forstaaelse av hans 
storhet. 

Det vigtigste er kanske ikke, at det var han som i svensk 
akademisk undervisning indførte den moderne seminarunder- 
visning og lærte elevene op til med sikkerhet at haandtere den 
moderne kildekritiske metode — endda bare det i og for sig er 
betydningsfuldt nok. Væsentligere er hans overordentlige, om- 
fattende lærdom og belæsthet, som ikke bare nøiet sig med 
hans eget lands og de store kulturlandes historie, men ogsaa rak 
bort til de fjerneste tider og de fjerneste folk, til omraader 
som for mange fortonet sig som historiens avkroker,. men som 
han evnet at sætte i forbindelse med selve hovedstrømmen i 
verdenshistoriens gang. Og hans mægtige belæsthet sovnet 
ikke væk i dødt bokstav; hans sprudlende idérigdom, hans 
konkrete fantasi, hans fængslende, plastiske fremstillingsform, 
baade mundtlig og skriftlig, hans humor og hans ironi og hans 
dype alvor, hans faste livsanskuelse, hans samhørighet med nu- 
tidens eget liv — alt dette hjalp ham til at gjøre historien 
levende og til at redde sine elever fra bare at bli forlæste og 
livsfjerne bokormer. | 

Harald Hjårnes lærergjerning rak ogsaa videre ut end til 
hans elever i egentligste forstand. I skrift og tale arbeidet 
han ustanselig og uavladelig paa at gjøre sine historiske tanker 
og synspunkter kjendt i de videste kredser av det svenske 
folk; hans gjerning som historiker var ikke mindst den at 
popularisere — ikke i den forstand, at han lefiet for de ukyn- 
diges fordommer og aandelige dovenskap, men slik at han gav 
sine tanker og ideer en form som gjorde dem tilgjængelige 
ogsaa for andre end historiske fagmænd. 

Arkivforskning, arbeide for at skaffe frem nyt historisk 
materiale, var ikke egentlig Hjårnes sak; det har han bare 
drevet paa nogen faa begrænsede omraader (navnlig i frem- 
mede arkiver for at belyse Sveriges østeuropæiske stilling i 
det 16de—17de aarh.). Og ogsaa den egentlige kritiske drøf- 


112 


telse av selve begivenhetenes forløp og rækkefølge skjøv han 
med aarene mer og mer til side i sit forfatterskap, selv om han 
i sin akademiske undervisning stadig opretholdt de strenge, 
metodiske krav. Men naar han skrev, skrev han om ting som 
kunde interessere menneskene, og som menneskene kunde 
forstaa. 

Karakteristisk for Hjårnes forfatterskap er at det bedste i 
det er de smaa essaysamlinger og de halvpopulære forelæs- 
ningsrækker. Det hænger sammen med denne hans trang til 
at popularisere — det hænger ogsaa sammen med en svakhet 
i hans begavelse, hans mangel paa lyst og evne til at koncen- 
trere sig om en stor og langsigtig opgave. Ideerne trængte sig 
altid paa, og han kunde ikke la dem fly sin vei, for bare at 
vie sine kræfter til den ene, store opgave; han maatte følge 
dem, og det kommer derfor en viss spredt mangfoldighet over 
hans gjerning. 

Dette betyr dog ikke at den mangler indre enhet; men 
denne enhet maa søkes i tankegangen, ikke i emnene. Hvad 
Hjårne søkte i historien, var nemlig først og fremst tanke- 
indholdet, sammenhængen. Det kom ikke for ham i første 
linje an paa at finde ut av »wie es eigentlich gewesen ist« — 
for at bruke Rankes berømte uttryk; hvad han vilde var at vise 
sammenhængen — ikke netop evolutionistisk bestemt, men set i 
lys av hele hans livssyn. 

Hjårne var i en sjelden grad fri for dogmer (Allegide 
gjængse slagord, fra »utvikling< og »fremskridt< og videre, 
var ham en vederstyggelighet, og det var ham altid om at 
gjøre i sin historieskrivning at gaa utenom slike store og ind- 
holdsløse gloser. Hans bøker og artikler kunde ofte faa et præg 
av overflødig hang til at gi gamle ting som nye, fordi han altid 
prøvde at fremstille en sak uten bruk av den ortodokse ter- 
minologi, og brytningen mellem fremstillingens knaphet og 
synspunktenes rigdom og mangfoldighet kunde ofte gjøre hans 
artikler og essays dunkle og uklare; men fordyper man sig 
nærmere i dem, vil man overraskes over den tankens fylde 
og dybde som gjemmer sig i hans personlige formulering av 
tilsyneladende velkjendte ting. 

Trods spredningen, trods glæden ved den korte essayform, 
er der dog nogen bestemte emnesomraader som Hjårne stadig 
vender tilbake til i sin tanke og i sin forskning. Det er først 


113 


og fremst de som hænger sammen med Sveriges politiske pro- 
blemer mot øst. Å 

Sverige var for ham først og fremst Østersjømagten, og dets 
politik maatte altid være bestemt av hensynene til de andre 
magter ved det samme hav. Hjårne hadde selv omfattende og 
dyptgaaende kundskaper i de slaviske folks sprog, historie og 
kultur, og han fik en række av sine elever til at fordype sig i 
russisk, polsk og andre østeuropæiske sprog for derved at kunne 
kaste lys over centrale spørsmaal i Sveriges historie. 

I brændpunktet for disse Sveriges østeuropæiske problemer 
staar Karl XII, og det er derfor ganske naturlig at Harald 
Hjårne om Karl XII har skrevet sin betydeligste bok — be- 
tydeligst ikke bare som arbeidspræstation, men ogsaa ved det 
nye den bringer. Likeledes er det naturlig at Hjårne i sin 
undervisning først og fremst la an paa at vække interessen for 
Karl XII-forskningen, og naar Sverige i sit »Karolinska För- 
bund< likefrem har faat et slags akademi for Karl XII-studier, 
er det i første række hans fortjeneste. 

Den store nordiske krig er for Hjårne en politisk omvelt- 
ning av Østeuropa, av dimensioner som kommer op mot den 
vesteuropæiske omveltning i Napoleonstiden; i centrum av denne 
omveltning staar Karl XII, som ikke er en eventyrer, men for- 
følger en klar, bevisst, sammenhængende politik i verdens- 
historisk maalestok — paa lignende maate som en anden av 
Hjårnes yndlingsskikkelser, Gustaf Adolf — og Karl XII-forsk- 
ningen maa derfor bygge paa en bred, verdenshistorisk og navn- 
lig østeuropæisk basis. 

Man kan neppe si at det har lykkes Hjårne og hans elever 
at føre bevis for rigtigheten av sin opfatning av Karl XIT's 
politik. Karl XII-forskningen er neppe endnu naadd frem til 
løsningen av selve grundproblemet. Men den rigdom av nye 
oplysninger og nye synspunkter som her er kommet frem, gjør 
likevel at Karl XII-forskningen efter Hjårnes linjer er et av de 
frugtbareste arbeidsfelter i svensk historie. 

Sveriges historie er for Hjårne altid et led i verdens- 
historien, og hans betydning for svensk historieforskning ligger 
først og fremst i at han altid stiller sit emne i verdenshistorisk 
perspektiv. Men ogsaa selve de verdeushistoriske problemer — 
uten direkte forbindelse med Sverige — har Hjårne tat op til 
behandling i bøkerne om Revolutionen och Napoleon, og om 


[00] 


114 


Stat och kyrka, og fremfor alt i sine russiske studier. At disse 
arbeider ikke har faat være med paa at befrugte den almene 
europæiske forskning, er en av de tunge begrænsninger som 
regelmæssig rammer en historiker i et litet land; men for 
svensk historie har de været med paa at gjøre utsynet videre 
end det var før, og videre end det i regelen er i nabolandene. 

Som de fleste betydelige historikere, fra Thukydid og 
Snorre til Mommsen og Sars, var Hjårne politiker, og ogsaa 
hans historiske forskning er i høieste grad politisk præget. Det 
er politiske problemer som for ham altid staar i forgrunden, og 
historien er for ham i egentligste forstand statens historie. Det 
er staten og den politiske historie, ikke racen og de biologiske 
forhold som skaper et folk, og »en upolitisk historiker er en 
uting<. Det har derfor for ham altid været en naturlig ting 
og bare et uttryk for det samme som drev hans historiske 
forskning, at delta i dagens politik, ikke bare med foredrag og 
artikler i mængdevis om unionssaken, forsvarsspørsmaalet og 
forholdet til Rusland, men ogsaa som mangeaarig medlem av 
Riksdagen. 

Hjårnes politiske virksomhet var altid præget av hans histo- 
riske syn — hvad der sikkert svækket hans stilling i Riks- 
dagen —, og hans historieskrivning blev altid baaret av hans 
interesse for nutidspolitik — hvad der gjør den tidsbundet og 
svækker dens varige gyldighet. Han var selv fuldt klar over 
denne indvending og har flere ganger git uttryk for det. Men 
som den blanding av en handlingens og betragtningens mand 
han var, kunde han ikke være anderledes, og »wer den Besten 
seiner Zeit genug getan, der hat gelebt fir alle Zeiten<. 

Hjårnes aandspræg var konservatisme i bedste og sterkeste 
forstand — i langt sterkere forstand end vi kjender den her i 
Norge, og unghöger-bevægelsen i det tyvende aarhundrede 
tæller ham blandt sine betydeligste aandelige fædre. Men hans 
personlighet var altfor sterk, hans videnskabelige basis altfor 
bred til at han kunde passe nøiagtig ind i partirammene. 

Hans aandspræg, baade som menneske, videnskapsmand og 
politiker, karakteriseres kanske bedst ved nogen av de uttryk 
han selv gjerne benytter, om »förtröstansfull skepticism< og 
»frihet under ansvar<. Hans »förtröstansfulla skeptieism< mistviler 
om at man i videnskapen kan naa frem til den absolute sand- 
het eller i samfundslivet til den absolute retfærdighet, men 


115 


regner trygt med muligheten for stadig at komme det nær- 
mere; han er dypt skeptisk overfor det evige, kontinuerlige 
»fremskridt<, han ser stadig tilbakeslagene, men han regner 
altid med muligheten for det, fordi han ikke regner med den 
determinerte nødvendighet i utviklingen. 

Personligheten og dens frie vilje er for ham den egentlige 
drivkraft i historien, og studiet av de store personligheter blir 
derfor det egentlige, centrale, historiske studium. Men vurde- 
ringen av hvem der er de store, historiske personligheter faar 
han igjen fra sin almene livsanskuelse. 

Den har et sterkt religiøst præg, men uten nogen farve av 
mystik, og i politik og samfundsliv bygger den først og fremst 
paa tanken om fælles ansvar, det fælles ansvar indenfor 
det samfund som nu lever, og ansvaret overfor fortidens og 
fremtidens utalte slegter. For Hjårne er det ordnede samfunds- 
liv i en evig og ustanselig fare for at falde tilbake i kaos og 
anarki — en fare som baade er av ytre og indre art — og for 
at kjæmpe mot denne fare maa samfundet ledes av en over- 
klasse som er besjælet av det fælles ansvar, og som kan føre 
kampen mot anarkiet. Hjårne søker derfor i sin historiske 
tænkning oftest og helst hen til tider hvor disse spørsmaal trær 
særlig tydelig frem, til Gustaf Vasas, Karl IX's, Gustaf. Adolfs, 
Karl XTI's og Karl XIT's tider, hvor Sveriges konger og Sveriges 
adel og Sveriges folk stod sammen i fælles ansvar for landets 
skjæbne — eller til Anjalatiden, da den svenske adel svek sit 
ansvar. 

De dypeste uttryk for tanken om det fælles ansvar i folket 
finder Hjårne i gammel germansk samfundskultur, og svensk 
lovhistorie i gammel tid blir derfor noget av det han helst 
sysler med. Paa den anden side ser han i »kosakken<« den 
egentlige repræsentant for kaos og anarki, og hans øst- 
europæiske studier bygger derfor ikke bare paa interessen for 
Sveriges egne politiske spørsmaal, men ogsaa paa hans almene 
syn paa verdenshistorien. Og naar han i den russisk-japanske 
krig tar saa lidenskabelig parti for Japan mot Rusland, er det 
ikke bare ut fra det han ser som Sveriges politiske interesse, 
men ogsaa ut fra tanken om ati denne krig repræsenterer 
Japan det fælles ansvar, Rusland anarkiet. 

I aktuel politik fører Hjårnes grundanskuelse til et energisk 
arbeide for at styrke Sveriges militærvæsen og til hævdelsen av 


116 


Sveriges førerstilling i unionen med Norge; paa Sveriges skuldre 
maatte ansvaret for halvøens skjæbne hvile, og dette ansvar 
maatte Sverige ta op, ogsaa i kamp mot Norge. Naar Hjårne 
blev kaldt »storsvensk<, var det derfor slet ikke helt urigtig; 
men det var rigtignok en storsvenskhet som skilte sig noksaa 
skarpt fra den vanlige frasefyldte hovmodighet i den storsvenske 
presse. Karakteristisk for beherskelsen i hans »storsvenskhet« 
var det at han i sine sidste dager ikke vilde være med paa nogen 
»eventyrlig aktivisme<, hverken under Verdenskrigen eller i 
Ålandsspørsmaalet. Heller ikke i sin historieskrivning præker 
han magtfilosofi og erobringspolitik, men forsvarer Gustaf Adolfs 
og Karl XIT's politik ved at peke paa de defensive elementer 
i den. 

Harald Hjårnes fri konservatisme, hans personlige »massi- 
vitet<, som Eli Heckscher har pekt paa, hans personlighets 
samlede tyngde præger hele hans gjerning og gir den det som 
saa megen tør »videnskap< mangler — liv. 

Harald Hjårne blev medlem av Videnskapsselskapet i Kri- 
Stiania i 1896. Han var alt dengang den ypperste repræsen- 
tant for sit lands historiske tænkning; han var med al sin be- 
grænsning en høvding, og det har været en ære for vort selskap 
at ha hat ham som medlem. 


Mindetale over prof. dr. L. F. A. Låffler 


holdt i den hist.-filos. klasses møte den 20de oktober 
av 


MAGNUS OLSEN. 


Leopold Fredrik (Frits) Alexander Låffler fik ikke længe til- 
høre vort selskap. Han blev medlem av det i 1920, da han var 
en av sygdom og alderdom merket mand, og den Site juli 1921 
gik han bort fra et liv fuldt av lidelse, men ogsaa rikt paa 
forskerglæde og kronet med en række videnskabelige resultater, 
som vi nu med tak ser tilbake paa. 

Låffler var født i Stockholm den 15de november 1847 og 
fik sin videnskabelige utdannelse i Uppsala, hvor den mange- 
sidige dialektforsker og runolog Carl Såve virket som universi- 


LIG 


tetets første professor i nordiske sprog. Først efterat han hadde 
tat doktorgraden og var blit docent i nordiske sprog i 1872, 
besøkte han utlandet i studieøiemed (Leipzig, 1874—75). I 1881 
blev han professor — Sveriges første »i svenska språket<; 
men alt i 1883 maatte han søke tjenesteledighet paa grund av 
svækket helbred. Fra nu av er hans arbeidskraft brutt, og han 
vendte aldrig tilbake til sin embedsgjerning i Uppsala; i hele 
21 aar var han tjenestefri, indtil han i 1904 bestemte sig til at 
søke avsked. Han hadde da bosat sig paa Djursholm, med sin 
bror, den berømte matematiker Mittag-Leffler, til nærmeste nabo. 
Sygdom blev hans ydre livs væsentlige indhold, og til tider var 
hans arbeidsevne helt lammet. Han hadde vistnok i de senere 
aar enkelte lysere tider, da han fik utrettet adskillig, men de 
kraftige produktionsaar var aarene fra omkring 1870 til litt ind 
i 80-aarene. Efterat han i 1883 hadde tat avsked som professor, 
fulgte omtrent et tiaar da han bare offentliggjorde smaa og 
spredte studier. Men under stadig øket anspændelse vokste 
saa hans produktion, og i de senere aar av sit liv formaadde 
han at samle sig til flere baade betydningsfulde og omfangsrike 
arbeider. I 
De ydre omrids i L.s forfatterskap kom saaledes til at bli: 
Først en ungdomstid, da han maalbevisst og koncentrert om 
bestemte lingvistiske problemer er med at utføre et grund- 
læggende arbeide i nordisk sproghistorie. Saa — under til- 
tagende sykelighet — undersøkelser av det beskedne omfang 
som de ydre forhold til enhver tid tillot ham at løse: behand- 
lingen av en liten gruppe stedsnavne, tolkningen av en enkelthet 
i en runeindskrift, en detaljnotis i svensk heraldik, eller lignende. 
Men en lykke for ham var det at hans interesser spændte over 
alle omraader indenfor den nordiske filologi og Nordens ældre 
historie, — det kan bl. a. nævnes at han begyndte sit universi- 
tetsstudium med at ta juridisk kandidateksamen — at han med 
andre ord var en sand humanist. Efterhvert som kundskaps- 
massen øket — han fulgte altid ivrig med og maa ha læst mere 
end de fleste —, samtidig med at hans iagttagelsesevne holdt 
sig like sterk og hans kombinationsevne like virksom, maatte 
der av enkeltfundene vokse frem omfattende undersøkelser, hvor 
detaljen blev stillet op som led i videre sammenhæng. Og en 
merkelig sporsans og en lethet i at orientere sig paa stadig nye 
omraader hjalp ham i de forskninger hvor han lot undersøkelsen 


118 


grene sig vidt ut og dog formaadde at holde den sammen under 
et enende helhetssyn. Saaledes kunde han i sine ældre aar, 
da han sat inde med en vældig lærdom og behersket den viden- 
skabelige undersøkelses teknik, faa fra haanden vegtige og om- 
fangsrike arbeider som han i sine svakhetstider selv vilde ha 
anset for umulige, og som fylder os, der kjender hans tunge 
kaar og den sterke aandelige spænding hvorunder han har 
levet, med beundring. 

I 70-aarene offentliggjorde! L. en række undersøkelser i 
almindelig fonetik, i svensk dialektforskning og i nordisk sprog- 
historie av varig betydning. Dette er den tid i sprogvidenskapens 
historie da interessen var begyndt at vaakne ogsaa for det 
levende sprog. Dialektforskning og fonetik traadte naturlig i 
forgrunden, og dette virket i høi grad befrugtende paa det 
sproghistoriske studium i det hele tat. Man forsket efter 
fastere regler for lydovergangene i enkeltsprogene, og der blev 
en ivrig kappestrid efter at fremdra stof fra de moderne dialekter 
til belysning av gamle sprogforhold. 

Indenfor den almindelige fonetik fremla L.i 1874 et arbeide 
(> Några ljudfysiologiska undersökningar rörande konsonantljuden. 
I. De klusila konsonantljuden<, Upps. univ. årsskr. 1874), om 
hvilket det er blit sagt at det i visse henseender er flere decen- 
nier forut for sin tid. Dette skrift staar i nær sammenhæng 
med doktoravhandlingen, som var kommet to aar tidligere: »Om 
konsonantljuden i de svenska allmogemålen. I« (Upps. 1872), 
en sammenfatning av tidligere dialektmonografiers behandling 
av emnet?. — L. har fortjenesten av at ha bragt klarhet i flere 
av de lydlover, som har formet de nordiske sprog saaledes som 
de fremtrær ved den historiske tids begyndelse. Saaledes 


v—å 


En fuldstændig fortegnelse over sine videnskabelige o.a. arbeider har 
L. selv levert i »Uppsala universitets matrikul. Høstterminen 1916-. 
Den blir at supplere med den nedenfor nævnte avhandling om styv- 
broder, samt: »Ortnamnsforskningen och några Olof-Skötkonungs-mynt< 
(Namn och Bygd VI, 1918; ogsaa i Numism. meddelanden XXI, med 
fortsættelsen : »Ännu en svensk myntpråglare, sannolikt hos Olof Sköt- 
konung<); »Handelsstaden vid Ostersjön, som ”på danskarnas språk 
kallades Reric'« (Namn och Bygd VII, 1919); Till Alvissmål str. 12:6 
och 16: 6« (Arkiv f. nord. filol. XXXVII, 1921). 

Efter en undersøkelsesreise i Våstmanland 1872 offentliggjorde han 
» Anteckningar om Våstmanlands folkspråk« (Sv. Fornm.fören.s Tidskr. 
IT, 18738—74). 


[6] 


119 


i-omlyden av e (»Bidrag till låran om i-omljudet<, Nord. Tidsskr. 
f. Filologi, Ny Række II, 1875—76) og v-omlyden av i samt, 
noget senere, lydovergangen auh > 0 (Arkiv f. nord. filol. I, 1883). 
Videre maa nævnes hans bidrag til belysning av ældre nordiske 
sprogforhold dels ut fra andre gammelgermanske sprog”, dels 
ut fra hjemlige nutidsdialekter (»Ordet eld belyst af de svenska 
landsmålen<, Sv. landsm. I, 7, 1879). 

Hvor ivrig L. var optat av saadanne lydhistoriske og etymo- 
logiske spørsmaal, faar man et indtryk av i de 20 teser som 
han 1879—82 offentliggjorde under titlen »Satser i nordisk 
språkhistoria« (Nord. Tidsskr. f. Filol.,, N. R. IV. V). Det blev 
dog bare med disse teser; tankene myldret frem, men kræf- 
tene manglet til at utforme dem i omfattende undersøkelser. 
Saa forlot han den rene lingvistik, som i Sverige nu hadde 
fundet to fremragende dyrkere, Axel Kock og Adolf Noreen, 
som skulde vie sit liv til studiet av den nordiske sproghistorie. 
Tyngdepunktet i hans interesser og forskning forskjøv sig. 
Hans sproglige arbeider tok filologisk-historisk sigte. 

Alt i slutningen av 70-aarene hadde L. utgit to mindre 
skrifter hvori han som lingvist arbeidet mot historiske maal. 
Det ene er »Hedniska edsformulår i åldre Vestgötalagen< 
(Antiqv. Tidskr. V, 2, 1878) — fortsat i opsatsen »Ännu några 
ord om de hedniska edsformulåren i Norden<« (smst. XIII, 8, 
1905)” —, hvori han godtgjør at visse gammelsvenske og 
gammeldanske edsformler, optegnet langt nede i den kristne 
middelalder, gjemmer sproglige minder om hedendommen (sva 
se mær gud hull [hol], ikke hullan; bibia sva sær gup hull 
[hol], ikke hullan). Det andet er avhandlingen »Om den forn- 
svenska hednalagen<« (Vitt. Akad. Månadsblad 1879). I Olaus 
Petri's Svenska Krönika og i Upplandslag-utgaven av 1607 
findes overlevert et lovbrudstykke om nid og nidings-navn, som 
svenske forskere, uten tvil med rette, anser for et minde om 
Sveriges hedendom. L. gjør dette brudstykke til gjenstand for 
en mangesidig sproglig og filologisk granskning, han utreder 


I »Landskapslagarnes alf (half)<, 2det avsnit i skriftet »Bidrag til svensk 
språkhistoria« (Antiqv. Tidskr. V, 3, 1878). 


2 


2? Tidligere — uten »Tillågg« — offentliggjort i L.s »Smårre uppsatser i 
svensk språkforskning« (Upps. 1880), som er utgit privat og indeholder 
10 av hans ældre, ogsaa andensteds offentliggjorte arbeider. 


120 


dets plads i overleveringen av de svenske lover), og det lykkes 
ham at gjøre sandsynlig at dets milieu er vestgøtsk, og at det 
har nær sammenhæng med de brudstykker av den ældste Vest- 
götalag som i 1840-aarene blev opdaget i det norske Riksarkiv. 
Otto von Friesen, som — henved 60 aar efter P. A. Munch's 
behandling av emnet — indgaaende paany har gransket frag- 
mentene av den ældste Vestgötalag, yder L. stor anerkjendelse 
for hans »med råtta prisade undersökning:«. 

Tilbake til slutningen av 70-aarene kan man ogsaa følge L.s 
interesse for runeforskning. I 1878 hadde Sophus Bugge i sit 
berømte arbeide om runeindskriften paa Rök-stenen i Östergötland 
tolket de væsentligste avsnit av denne vor merkeligste runeind- 
skrift, og i den diskussion som nu fulgte, tok L. del, først i 
avhandlingen »Om Rökstenen<« (Antiqv. Tidskr. VI, 2, 1880) og 
senere i »Bidrag till tolkningen av Rökstensinskriften< (Nord. 
studier tillegnade A. Noreen, Upps. 1904). Det er de omstridte 
lønruner i Rök-indskriften som L. med iver kaster sig over, og 
tolkningen av dem har han, navnlig i det andet av disse skrifter, 
ført ind paa nye veier ved sine indtrængende og skarpsindige 
granskninger. OQOgsaa til løsningen av mange andre runeind- 
skrifter har L. git bidrag. Særlig vendte han sig med for- 
kjærlighet mot lønruneindskriftene. Ved at studere dem i deres 
fulde sammenhæng og utdra de almindelige regler for lønrune- 
Skrivning i det hele har han i høi grad fremmet vor indsigt 
paa dette tidligere forsømte omraade. Det meste av disse studier 
magtet han ikke selv at offentliggjøre, men han har efterlatt 
sig meget i manuskript. Deriblandt ogsaa en behandling av den 
grønlandske Kingiktorsoak-indskrift, som ganske særlig maatte 
interessere os, da den ikke bare indeholder et forsøk til løsning 
av lønrunene sidst i indskriften, som tidligere hadde været op- 
fattet som taltegn, men ogsaa beskjæftiger sig med det norske 
sprog paa Grønland i den senere middelalder. L.s behandling 
av denne indskrift kjendes bare fra et avisreferat av et foredrag 
han i 1906 holdt i Fornminnesföreningen i Stockholm (Sv. Dagbl. 
14/3 1906); men derigjennem er den dog kommet til offentlig- 
hetens kundskap, og f. eks. Nansen har kunnet ta hensyn til 
den i sin bok »Nord i taakeheimen<. 


1 Jfr. ogsaa avhandlingen »Om 1607 års upplaga av Uplandslagen« (Upps. 
univ. årsskr. 1880). 


121 


Videre skal av L.s runologiske arbeider fremhæves hans 
paavisning — omtrent samtidig og uavhængig av Wimmer — av 
at den bekjendte omfangsrike indskrift paa døpefonten i Åkirkeby 
kirke paa Bornholm er avfattet i gammelgotlandsk (gutnisk) 
sprog. Og endelig skal nævnes L.s foredrag i 1905 — des- 
værre bare kjendt fra et maskinskrevet referat, besørget av ham 
selv og tilstillet en snævrere kreds av interesserte — om de 
eiendommelige og dunkle runeindskrifter paa Stentoften- og 
Björketorp-stenene i Bleking, da det paa en viss maate er karak- 
teristisk for L.s forskninger i de senere aar: han vil faa stenene 
til at fortælle om en kong Hathuwolf, Hariwolfs søn, som skal 
ha ordnet det retslige forhold mellem landets oprindelige ind- 
vaanere og indvandrede eruler og stillet den nye lovgivning 
under overnaturlig beskyttelse. Denne opfattelse har ikke trængt 
igjennem; men hans tanker har virket vækkende paa senere 
forskninger i Sveriges forhistorie. 

Likesom runeindskriftene gav ogsaa stedsnavnene L. stof 
til historiske funderinger. Et arbeide som har vakt berettiget 
opmerksomhet, er den lille opsats i Arkiv f. nord. filol. X, 1894: 
»Svenska ortnamn på skialf f[skælf]. (Ett bidrag till Skilfin- 
garnas restauration)«. Fra Béowulf kjendes Scylfingas som 
navn paa Sviarnes gamle kongeæt (den som senere kaldes Yng- 
lingerne). Scylfingas er avledet av et ord som i nordisk form 
lyder skjalf (jfr. Lidskjalv), og ved en fyndig hypotese kom- 
binerte L. ættenavnet med svenske, specielt upplandske steds- 
navne som indeholder dette navneled: Skilvingerne var ætten 
paa kongssætet Skjalv. 

Det var naturlig, at L. ogsaa maatte beskjæftige sig med de 
direkte oplysninger som klassiske forfattere bringer om de 
svenske folkestammer i forhistorisk tid. I 1894 utgav han i 
»Svenska Landsmålen« (XIII, 9) det vigtige arbeide »Om de 
Östskandinaviska folknamnen hos Jordanes<!. Den smukkeste 
paavisning der er vel den, at Jordanes's Fervir er indbyggerne 
av Fjåre hårad i Halland. — I sammenhæng hermed blir ogsaa 
at nævne en liten studie med titel »En fornnorsk tradition om 
Trøndelagens kolonisering från Sverige pröfvad och styrkt< (i 
skriftet »Om Sveriges integritet. Några svensk-norska spörsmålk, 
Stockh. 1905). 


I Jfr. ogsaa en opsats om samme emne i »Fornvånnen« 1907. 
2 Jfr. den herpaa følgende polemik med Andr. M. Hansen i »Samtiden< 
1905—96. 


122 


I dette oversyn over L.s videnskabelige forfatterskap har vi 
allerede nærmet os det sidste tiaar av hans forskerliv, da han 
formaadde at fuldføre flere av sine mere omfangsrike arbeider. 
En række spørsmaal i Sveriges middelaldershistorie, deriblandt 
Guta-saga's avfattelsestid, behandles i avhandlingen »Till 700- 
årsminnet af slaget vid Lena (31. jan. 1208)<« (Fornvånnen 
1908—09). Dernæst kommer to skrifter som hører mnøiere 
sammen, forsaavidt som forfatteren der i stor utstrækning gjør 
bruk av sin indsigt i botanik og botanikens historie. Det ene 
har den talende titel »Det evigt grönskande trådet vid Uppsala 
hednatåmpel< (Festskrift til H. F. Feilberg, 1911). Utgangs- 
punktet danner en kritisk analyse av de 4 scholier til Adam av 
Bremen hvor helligdommen ved Uppsala omtales. Træet som 
nævnes der, forklarer L. som en ærværdig, stor, kanske tusen- 
aarig barlind, og »det heliga trådet i Uppsala-lunden [har] på- 
vårkat vårldstrådsmytens gestaltning i Norden<. Det er et be- 
tydningsfuldt religionshistorisk arbeide, baaret av stor lærdom 
og omsyn og præget av kritisk skarphet. De samme egenskaper 
lægger L. ogsaa for dagen i »En kårleksvisa i Åns saga bog- 
sveigis« (Stud.i nord. filol. ITI, 1, Helsingfors 1911). Her faar 
et enkelt litet literært mindesmerke, en dansevise efter nogle, 
efter L. en »lausavisa<« av erotisk indhold, sin mangesidige 
kritisk-filologiske belysning; et stort avsnit er viet botanisk- 
historiske utredninger, i et andet fører han læseren ind i middel- 
alderens poetiske personificering av naturen. 

Ved siden av »Det evigt grönskande trådet« er det største 
arbeide fra L.s senere aar den omfattende og dyptgaaende 
metriske undersøkelse »Om några underarter av ljödahåttr< 
(Stud. i nord. filol. IV. V, 1913—14). Den gir os øket klarhet 
over en flerhet av metriske spørsmaal og indeholder en fylde 
av vigtige tekstkritiske bemerkninger til den norrøne digtning, 
specielt den ældre Edda. 

Mange av L.s mindre filologiske arbeider har vi her maattet 
se ganske bort fra. Vi maa ogsaa nøie os med bare at nævne 
at han har offentliggjort og tolket latinske middelaldersindskrifter 
i Sverige, behandlet en række problemer i heraldik, numismatik 
og nordisk personalhistorie — til det sidste omraade kan regnes 
avhandlingen »Om ordet styvbroder och dårmed nårmast 
beslåktade ordbildningar i allmånhet och ett ryktbart historiskt 
styvbrödrapar i synnerhet« (Stud. tillegn. Tegnér, 1918), paa 


123 


én gang sproglig og historisk, med sigte paa hævdelse av Sigrid 
Storraade som en historisk person (mot L. Weibull) —, at han 
har været sterkt optat av retskrivningsspørsmaal (et minde 
herom er forandringen av hans eget navn fra Leffler til 
Låffler, 1886) og av en lang række andre dagens spørsmaal, 
like fra bladartikler om nye byvaaben og »helnykterhet< (ordet 
»helnykter< skal være dannet av L.) til »utkast till föreningslag 
för Skandinaviens Förenta Stater« (1918, efter kongemøtet i 
Malmö). Og vers som prosa strømmet fra hans pen — her er 
det Anne Charlotte Edgren-Leffler's bror vi lærer at kjende —; 
»Toner från Tyrolen<« (1882) heter en liten digtsamling av ham, 
og »Hymn på 200-årsdagen av Karl XIIs död< var han lykkelig 
over at ha digtet. Altid rastløst optat — for videnskap, kunst 
og de mest forskjelligartede aktuelle spørsmaal — var den lille 
vævre skikkelse med det venlige ansigt altid hjælpsom, fængslet 
av andres arbeider ikke mindre end av sine egne, rede til 
drøftelser saa langt kræftene rak, og stadig optat av en vældig 
korrespondanse, som det for hans venner var saart at se efter- 
haanden døde hen i ulæselige krads av en av krampe herjet 
haand. 

Nu staar vi igjen med indtrykket av en ypperlig forsker- 
begavelse, en lærd av usedvanlige dimensioner, som fik ut- 
rettet meget, om end spredt, men som gjennem et langt liv 
maatte stønne under de hindringer som sygdom la i veien 
for en fuld utfoldelse av hans evner. Jeg har set et blad, 
skrevet av ham i en nattetime, da han hadde et opgjør med 
livet: »Heliga forskningstrångtan! Du gav mig kraft att hålla 


ut i detta fruktansvårda liv — — MHeliga vetenskap, utan Dig 
skulle mitt liv varit meningslöst, oåndligt mycket olyckligare ån 
det åndock varit — — Genom Dig kan jag nu vid livets gråns 


ha rått att såga: Non omnis moriar<. 


SELSKAPETS MEDLEMMER 


Videnskapsselskapets medlemmer 1922. 


=== 


Selskapets ærespræses: 


Hans Majestæt Kongen. 


Selskapets bestyrelse: 


Præses: Fhv. prof. dr. W. C. Brøgger. 
Vicepræses: Prof. dr. Hj. Falk. 
Generalsekretær: Fhv. prof. dr. Å. Johannessen. 


I den matematisk-naturvidenskabelige klasse: 


Formand: Prof. C. Størmer. 
Viceformand: Prof. dr. H. Goldschmidt. 
Sekretær: Prof. dr. L. Vegard. 


I den historisk-filosofiske klasse: 


Formand: Prof. dr. Halvdan Koht. 
Viceformand: Prof. dr. Fr. Stang. 
Sekretær: Prof. dr. E. Bull. 


I. Den matematisk-naturvidenskabelige klasses medlemmer. 


A. Indenlandske medlemmer *. 


Aaser, dr. med. P. H., bestyrer av Medicinalstyrelsens laboratorier. 
1908. VIII. 

Amundsen, Roald, cand. philos. 1907. IV. 

Birkeland, dr. philos. Richard, rektor, professor i matematik, Trond- 
Frem 19184 I 

Bjerknes, dr. philos. Vilhelm, professor, Bergen. 1893. II. 

Bjørlykke, dr. philos. K. 0., professor i mineralogi, geologi m. m., 
Norges Landbrukshøiskole, Aas. 1902. IV. 

Bock, C. A., fhv. generalkonsul, Bruxelles. 1884. VII. 

Bonnevie, dr. philos. Kristine, professor i zoologi. 1911. VI. 

Borchgrevink, dr. med. O. J., overlæge. 1914. VIII. 

Borthen, dr. med. Lyder, læge, Trondhjem. 1900. VIII. 

Brandt, dr. med. Kr. K. H., professor i medicin. 1907. VIII. 

Brinkmann, dr. philos. M. C. Aug., professor, Bergen. 1914. VI. 

Bruusgaard, E., professor i medicin. 1922. VIII. 

Brøgger, dr. philos. W. C., fhv. professor i geologi og mineralogi. 
1885. IV. 

Bull, dr. med. Edv. I. H., fhv. overlæge. 1885. VIII, 

Bull, dr. med. Peter, professor i medicin. 1918. VIII. 

Bødtker, dr. philos. Eyvind, professor i kemi. 1902. III. 

Cranner, dr. philos. B. H., professor i botanik, Norges Landbruks- 
høiskole, Aas. 1910. V. 

Dahl, Ove, konservator ved Universitetet. 1895. V. 

Dedichen, dr. philos. Georg, fhv. overingeniør. 1902. III. 

Enebo, S., astronom, Dombaas. 1914. I. 

Eyde, dr. ing. Sam., sendemand. 1909. IX. 

Farup, dr. philos. P., fhv. professor i anorg. kemi, Trondhjem. 
19080. 

Fearnley, Thomas, skibsreder, fhv. hofjægermester. 1897. IX. 

Føyn, Nils Johan, underdirektør ved det Meteorologiske Institut. 
1904. II. 


1 For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet. 
Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. 
Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er 
medlem. 


128 


Gade, dr. med. F. G., læge. 1910. VII. 

Geelmuyden, dr. med. H. Chr., lste-amanuensis ved Universitetet. 
POOR 

Gleditsch, dr. philos. Ellen, docent i radiokemi. 1917. III. 

Goldschmidt, dr. philos. Heinrich, professor i kemi. 1901. III. 

Goldschmidt, dr. philos. V. M., professor i mineralogi og petrografi. 
TDI VG 

Gran, dr. philos. H. H., professor i botanik. 1904. V. 

Grieg, James, konservator, Bergen. 1922. VI. 

Guldberg, dr. philos. Alf, professor i matematik. 1897. I. 

Haaland, dr. med. K. M., prosektor, Bergen. 1914. VIII. 

Hagem, dr. philos. Oscar, professor, Bergen. 1919. V. 

Hansen, dr. philos. A. M., Hvalstad. 1910. IV. 

Hansen, dr. philos. B. Helland, professor, Bergen. 1908. II. 

Hanssen, dr. med. Olav, cverlæge, Bergen. 1922. VIII. 

Harbitz, dr. philos. Francis, professor i medicin. 1901. VIII. 

Heegård, dr. philos. Poul, professor i matematik. 1918. I. 

Heiberg, Axel, fhv. konsul, Lysaker. 1897. IX. 

Henrichsen, Sophus, fhv. overlærer. 1899. II. 

Hesselberg, dr. philos. H. Theodor, direktør for det Meteorologiske 
Institut. 1917. II. 

Hiortdahl, Th., fhv. professor i kemi. 1867. III. 

Hjort, dr. philos. Johan, professor i marin biologi. 1898. VI. 

Holm, dr. med. Harald, fhv. direktør, Asker. 1898. VIII. 

Holmboe, J., professor, Bergen. 1910. V. 

Holst, dr. med. Axel, professor i mediein. 1894. VIIIX. 

Holst, dr. med. P. F., professor i mediein. 1901. VIII. 

Holtedahl, dr. philos. Olaf, professor i geologi. 1922. IV. 

Holth, dr. med. Søren, læge. 1907. VIII 

Holtsmark, dr. philos. G., direktør. 1909. II. 

Hopstock, H., prosektor. 1910. VII. 

Isaachsen, Daniel, kst. justerdirektør. 1903. II. 

Isaachsen, H., rektor, professor i husdyrbruk, Norges Landbrukshøi- 
skole, Aas. 1916. VII. 

Johannessen, dr. med. Axel, fhv. professor i medicin. 1886. VIII. 

Jørgensen, Eugen, lektor, Bergen. 1907. V. 

Kiær, dr. philos. Johan, professor i palæontologi og hist. geol. 


1898. IV. 
Koiderup, dr. philos. Carl Fr., professor, museumsdirektør, Bergen. 
NON INE 


Laache, dr. med. Søren Bloch, professor i medicin. 1886. VIII. 
Lie, dr. med. H. P. E., overlæge, Bergen. 1910. VIII 

Looft, dr. med. Carl, overlæge, Bergen. 1917. VIII. 

Lumholtz, C., cand. theol., New York. 1886. VIL + */: 1922. 
Lynge, dr. philos. Bernt, docent i botanik. 1918. V. 

Mjøen, dr. philos. J. Alfred H., apoteker. 1901. III. 

Mohr, dr. med. Otto Lous, professor i mediein. 1920. VII. 
Minster, Thomas, fhv. kst. bergmester. 1904. VI. 


129 


Nansen, dr. philos. Fridtjof, professor i oceanografi. 1889. IV. 

Nicolaysen, dr. med. J., professor i medicin. 1910. VIII. 

Nordgaard, Ole, konservator, bestyrer av den Biologiske Station, 
Trondhjem. 1918. VI. 

Palmstrøm, Arnfinn, ekstraord. professor i forsikringsteknik. 1899. I. 
vel 1922. 

Poulsson, dr. med. Edvard, professor i medicin. 1894. VIII. 

Rekstad, J. B., statsgeolog. 1904. IV. 

Reusch, dr. philos. H. H., fhv. direktør for Norges Geologiske Under- 
Søkelse (8S5 EN do 

Riiber, dr. philos. C. N., professor i organisk kemi, Trondhjem. 
1898. III. 

Ringnes, Ellef, bryggerieier. 1897. IX. 

Sars, dr. philos. G. 0., fhv. professor i zoologi. 1865. VI. 

Schiøtz, dr. med. Hjalmar, fhv. professor i medicin. 1892. VIII. 

Schiøtz, Oscar E., fhv. professor i fysik. 1878. II. 

Schmidt-Nielsen, dr. philos. S., professor i teknisk-organisk kemi, 
Trondhjem. 1916. III. 

Schreiner, dr. med. K. E., professor i medicin. 1906. VII. 

Schroeter, J. Fr. W., professor i astronomi. 1893. I. 

Sebelien, Johan, professor i kemi, Norges Landbrukshøiskole, Aas. 
1891. III. 

Skolem, Thoralf, docent i matematik. 1918. I. 

Sopp, dr. philos. O. J., direktør, Kap, Toten. 1898. V. 

tejneger, Leonard, Head Curator of the Department of Biology, Natio- 
nal Museum, Washington. 1887. VI. 

Størmer, Carl, professor i matematik. 1900. I. 

Sæland, Sem, professor i fysik. 1912. II. 

Thue, A., professor i matematik. 1894. I. + 7/, 1922. 

Torup, dr. med. Sophus, professor i mediein. 1890. VII. 

Uchermann, V. Kr., professor i medicin. 1898. VIII. 

Vegard, dr. philos. L., professor i fysik. 1914. II. 

Vogt, J. H. L., professor i mineralogi m. m., Trondhjem. 1886. V. 

Vogt, dr. med. Ragnar, professor i psykiatri. 1913. VIII 

Wille, dr. philos. N., professor i botanik. 1886. V. 

Øyen, P. A., konservator ved det Palæontologiske Museum. 1901. VI. 


Sum ved utgangen av 1922: 91. 


B. Utenlandske medlemmer. 


Åkerman, A. R., fhv. generaldirektør, Stockholm. 1892. IV. 
Arrhenius, dr. Svante, professor, Stockholm. 1901. II. 
Aschan, dr. Å. O., professor, Helsingfors. 1912. III. 

Barrois, Charles, professor, direktør, Lille. 1899. IV. 

Becke, dr. F., professor, Wien. 1920. IV. 

Beddard, dr. Frank E., prosektor, F. R. S., London. 1912. VI. 


9 


130 


Boas, dr. J. E. V., professor, Holte ved Kjøbenhavn. 1917. VI. 

Bohlin, dr. Karl, professor, Stockholm. 1917. I. 

Brefeld, dr. Oscar, professor, Berlin-Lichterfelde. 1901. V. 

Brotherus, dr. V. F., lektor, Helsingfors. 1909. V. 

Charlier, dr. C. V. L., professor, Lund. 1921. I. 

Curie, Mme. M. S., dr., professor, Paris. 1921. III. 

Curtius, dr. T., professor, Heidelberg. 1903. III. 

Davis, William Morris, professor, Cambridge, Mass. 1902. IV. 

De Geer, dr. G., professor, Stockholm. 1917. IV. 

Engler, dr. Adolf, professor, Berlin-Dahlem. 1902. V. 

Fredholm, dr. Ivar, professor, Stockholm. 1910. I. 

Geikie, Sir Archibald, fhv. chef for den Britiske Geologiske Under- 
søkelse, London. 1894. IV. 

v. Goebel, dr. K., professor, Munchen. 1909. V. 

v. Groth, dr. P., professor, Miinchen. 1903. IV. 

Hale, G. E., professor, Mount Wilson Observatory, California. 1916. I. 

Haller, dr. A., professor, Paris. 1913. III. 

Hammarsten, dr. Olof, fhv. professor, Uppsala. 1891. VII. 

Harmer, Sir S. F., dr., direktør ved British Museum (Natural History), 
London. 1921. VI. 

Heim, dr. Albert, professor, Zirich. 1917. IV. 

Hellmann, dr. Gustav, professor, Berlin. 1904. II. 

Hertwig, dr. Oscar, professor, direktør for det Anatom.-biolog. Institut, 
Berlin. 1907JNV TT: 
Heubner, dr. J. 0. L., professor, Loschwitz ved Dresden. 1907. VII. 

Hilbert, dr. David, professor, Göttingen. 1906. I. 

Hildebrandsson, dr. H. H., fhv. professor, Uppsala. 1891. II. 

Homén, dr. E. A., professor, Helsingfors. 1904. VIII. 

Jensen, J. L. W. V., overingeniør, Kjøbenhavn. 1917. I. 

Johannsen, dr. W. L., professor, Kjøbenhavn. 1908. V. 

Jordan, dr. M. E. Camille, professor, Paris. 1906. I. 7 */, 1922. 

Kemp, dr. J. F., professor, Columbia Univ., N. Y. 1908. IV. 

Klason, dr. P., professor, Stockholm. 1913. III. 

Kraepelin, dr. E., professor, Minchen. 1911. VIII. 

Lacroix, dr. A., professor, direktør for den mineralogiske avdeling ved 
Jardin des Plantes, Paris. 1903. IV. 

Lagerheim, dr. N. G., professor, Stockholm. 1894. V. 

Le Chatelier, dr. Henry Louis, professor, Paris. 1920. III. 

Leche, dr. W., professor, Stockholm. 1921. VI. 

Lenard, dr. Ph., professor, Heidelberg. 1908. II. 

Lépine, R., professor, Lyon. 1907. VIII. 

Lorentz, dr. H. A., professor, Haarlem. 1908. II. 

Mackenzie, dr. James, London. 1911. VII. 

Manson, Sir Patrick, London. 1911. VIII. 

Mittag-Leffler, dr. Gösta, fhv. professor, Djursholm. 1886. I. 

Molisch, dr. Hans, professor, Wien. 1922. V. 

Moll, dr. med. Albert, Geh. Sanitåtsrat, Berlin. 1919. VIII. 

Morgan, dr. Thomas Hunt, professor, New York. 1920. VI. 


131 


Moynihan, dr. B., professor, Leeds. 1914. VIII. 

Murbeck, dr. S. S., professor, Lund. 1913. V. 

Nernst, dr. W., professor, Berlin. 1921. III. 

v. Noorden, dr. C., professor, Frankfurt a. M. 1909. VIII. 

Nordstedt, dr. C. F. Otto, professor, Lund. 1904. V. 

OQdhner, dr. philos. Theodor, professor, intendent ved Naturhistoriska 
riksmuseum, Stockholm. 1915. VI. 

Ostwald, dr. W., fhv. professor, Landhaus Energie, Gross-Bothen, 
Sachsen. 1898. III. 

Painlevé, Paul, professor, membre de lInstitut, Paris. 1907. I. 

Pearson, W. H., Manchester. 1887. V. 

Pettersson, dr. S. 0., fhv. professor, Holma, Lysekil. 1892. III. 

Picard, Charles Emile, professor, Paris. 1906. I. 

Quincke, dr. Heinrich, fhv. professor, Frankfurt a. M. 1907. VIII 

Rive, dr. Lucien de la, Genéve. 1898. II. 

Roux, E., professor, direktør for Laboratoire de chimie biologique 
(Institut Pasteur), Paris. 1907. VIII. 

Rubner, dr. M., professor, Berlin. 1914. VII. 

Salomonsen, dr. C. J., professor, Kjøbenhavn. 1909. VIII. 

Sehmidt, dr. Adolf, professor, Potsdam. 1904. II. 

Sederholm, dr. Jakob Johannes, professor, direktør for Geologiska 
Kommissionen, Helsingfors. 1921. IV. 

Seeliger, dr. Hugo, Ritter von, professor, Minchen, direktør for Stern- 
warte Bogenhausen. 1907. I. 

Strömgren, dr. Elis, professor, Kjøbenhavn. 1922. I. 

Sørensen, dr. S. P. L., professor, Kjøbenhavn. 1909. III. 

Thomson, J. J., professor, Cambridge. 1908. II. 

Tigerstedt, dr. R., professor, Helsingfors. 1909. VII. 

Topsøe, dr. H., fhv. direktør, Kjøbenhavn. 1892. III. 

de Vries, dr. Hugo, professor, Amsterdam. 1904. V. 

Walcott, C. D., Director of the U. S. Geol. Survey, Washington. 1900. VI. 

Warming, dr. J. E. B., professor, Kjøbenhavn. 1892. V. 

Washington, dr. Henry S., geolog ved Carnegie Institution, Washing- 
tone 92 EV 

Weber, dr. Max, professor, Amsterdam. 1911. VI. 

Wettstein v. Westersheim, dr. Richard, professor, Wien. 1912. V. 

Wien, dr. W., professor, Wirzburg. 1914. II. 

Willståtter, dr. Richard, professor, Miinchen. 1920. III. 

Wilson, dr. E. B., professor, New York. 1912. VI. 

Winge, A. H., viceinspektør, Hellerup ved Kjøbenhavn. 1909. VI. 


Sum ved utgangen av 1922: 83. 


Ii. Den historisk-filosofiske klasses medlemmer. 
A. Indenlandske medlemmer *. 


Aall, dr. philos. Anathon, professor i filosofi. 1898. II. 

Aarum, dr. philos. P. T., professor i statsøkonomi og statistik. 1916. VI. 

Bing, dr. philos. Just, stiftsarkivar, Bergen. 1897. II. 

Bodding, P. 0., pastor, missionær, Dumka, The Santal Parganas, Bri- 
tisk Indien. 1904. III. 

Brandrud, dr. theol. Andreas, professor i teologi. 1898. V. 

Broch, Olaf, professor i slavisk filologi. 1896. III. 

Brun, Joh. Lyder, professor i teologi. 1898. V. 

Brøgger, dr. philos. A. W., professor i arkæologi. 1914. I. 

Bugge, dr. philos. Alexander, fhv. professor i historie, Kviteseid. 1898. I. 

Bugge, dr. theol. Chr. A., fhv. kst. fængselsprest. 1897. V, 

Bull, dr. philos. Edv., professor i historie. 1914. I. 

Bull, dr. philos. Francis, professor i nordisk litteratur. 1920. II. 

Bødtker, dr. philos. A. F. Trampe, professor i engelsk filologi. 1908. III. 

Bøgh, dr. philos. Johan, museumsdirektør, Bergen. 1913. II. 

Christiansen, dr. philos. Reidar Th., arkivar. 1922. II. 

Collin, Chr., professor i litteraturhistorie. 1897. II. 

Daae, I. M., fhv. tolddirektør. 1894. III. 

Dahle, L., fhv. generalsekretær, Stavanger. 1889. III. 

Eitrem, dr. philos. S., professor i klassisk filologi. 1904. III. 

Falk, dr. philos. Hjalmar, professor i germansk filologi. 1892. IV. 

Fett, dr. philos. H. P., riksantikvar. 1916. II. 

Fonahn, N. A., docent i medicin. 1921. III. 

Gjelsvik, dr. jur. N., professor i retsvidenskap. 1900. VI. 

Gjessing, dr. philos. Helge, underbestyrer ved Oldsaksamlingen. 1922. I. 

Gran, Gerhard, fhv. professor i nordisk litteraturhistorie. 1901. II. 

Hambro, Edv. I., fhv. høiesteretsassessor. 1903. VI. 

Hægstad, K. Marius, fhv. professor i nordisk sprogvidenskap. 1901. IV. 

Ihlen, dr. theol. Christian, professor i teologi. 1919. V. 

Iversen, dr. philos. Ragnvald, professor ved Norges Lærerhøiskole, 
Lade pr. Trondhjem. 1922. IV. 

Johnsen, dr. philos. Oscar Alb., professor i historie. 1907. I. 

Jæger, dr. philos. Oscar, professor i statsøkonomi og statistik. 1901. V1. 

Kjær, A., fhv. førstebibliotekar. 1903. IV. 

Koht, dr. philos. Halvdan, professor i historie. 1908. I. 

Kolsrud, O., professor i kirkehistorie. 1914. V. 

Konow, dr. philos. Sten, ekstraord. professor i indisk sprog og historie, 


1894. III. 
Kristensen, dr. philos. W. Brede, professor i religionshistorie, Leiden. 
1898. II. 


1 For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet. 
Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. 
Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er 
medlem. 


135 


Larsen, dr. philos. Amund B., adjunkt, Nordstrand pr. Kristiania. 
ED ING 

Lie, dr. jur. Mikael S. H., professor i retsvidenskap. 1917. VI. 

Liestøl, dr. philos. K., professor 1 norsk folkemindevidenskap. 1916. II. 

Løchen, dr. philos. Arne, fhv. professor i filosofi. 1898. II. 

Løseth, dr. philos. O. E., professor i romansk filologi. 1892. III. 

Marstrander, Carl, professor i keltiske sprog. 1911. III. 

Messel, dr. theol. Nils. 1922. V. 

Michelet, dr. theol. Simon Temstrup, professor i teologi. 1896. V. 

Morgenstierne, dr. jur. Bredo von Munthe af, fhv. professor i rets- 
videnskap etc. 1888. IV. 

Motzfeldt, dr. jur. U. Å., byretsassessor. 1919. VI. 

Mowinckel, dr. theol. Sigmund, professor i teologi. 1918. V. 

Nielsen, dr. philos. Konrad, professor i finsk-ugriske sprog. 1904. III. 

Odland, dr. theol. Sigurd, fhv. professor i teologi. 1892. V. 

Olsen, dr. philos. Magnus, professor i oldnorsk og islandsk sprog og 
litteratur. 1904. IV. 

Ording, dr. theol. J., professor i teologi. 1912. V. 

Paasche, dr. philos. J. Fredrik, professor i litteraturhistorie. 1917. II. 

Parr, dr. philos. Thomas, lektor, Bergen. 1917. II. 

Pedersen, Tord, lektor, Drammen. 1922. I. 

Petersen, cand. mag. Th., samlingsbestyrer, Trondhjem. 1917. I. 

Pettersen, Hjalmar M., førstebibliotekar. 19083. II. 

Platou, dr. jur. O. L. S., fhv. professor i retsvidenskap. 1879. IV, 

Qvigstad, Just Knud, fhv. rektor, Tromsø. 1888. III. 

Rudberg, dr. philos. Gunnar, professor i klassisk filologi. 1920. III. 

Rygg, N., bankdirektør. 1914. VI. 

Ræder, dr. philos. Å., rektor. 1892. I. 

Ræstad, dr. jur. Å. 1915. VI. 

Scheel, dr. jur. Herman, høiesteretsjustitiarius. 1898. VI. 

Schencke, dr. philos. Wilhelm, professor i religionshistorie. 1910. II. 

Schjelderup, dr. philos. Harald K., professor i filoscfi. 1922. II. 

Schjøtt, P. 0., fhv. professor i græsk filologi. 1867. III. 

Schnitler, C. W., professor i kunsthistorie. 1915. II. 

Seip, dr. philos. D. Å., professor i nordisk sprogvidenskap. 1916. IV. 

Seippel, Alexander, professor i semitiske sprog. 1897. III. 

Selmer, dr. philos. Ernst W., universitetsstipendiat i tysk sprog. 
922 VE 

Shetelig, dr. philos. Haakon, professor, Bergen. 1911. I. 

Skeie, dr. jur. Jon, professor i retsvidenskap. 1916. VI. 

Solberg, dr. philos. O., professor i etnografi. 1915. I. 

Scmmerfelt, dr. philos. Alf, universitetsstipendiat i keltiske sprog. 
[19220000 

Stang, dr. jur. Fr., rektor, professor i retsvidenskap. 1900. VI. 

Taranger, dr. jur. Absalon, LL. D., professor i retsvidenskap. 1892. VI. 

Thiis, J., direktør for Statens Kunstmuseum. 1914. II. 

Western, dr. philos. A., rektor, Fredrikstad. 1894. IV. 

Worm-Miiller, dr. philos. Jac. S., docent i historie. 1920. I. 

Østbye, P. N., rektor, Drammen. 1892. I. 

Sum ved utgangen av 1922: 80. 


B. Utenlandske medlemmer 


v. Amira, dr. Karl, professor, Munchen. 1896. VI. 

Bédier, dr. Joseph, professor, Paris. 1922. II. 

Brandes, dr. Georg, professor, Kjøbenhavn. 1910. II. 

Bruinier, dr. philos. J. W., Oberlehrer, Anklam. 1900. IV. 

Buhl, dr. Frantz, professor, Kjøbenhavn. 1908. V. 

Cederschiöld, dr. Gustaf, fhv. professor, Lund. 1904. IV. 

Cumont, dr. Franz, professor, Rom. 1918. II. 

Danielsson, dr. 0. A., fhv. professor, Uppsala. 1898. III. 

Plelitzsch, dr. Friedrich, professor, Leipzig. 1908. III. 4 */,» 1922. 

Descamps, Edouard E. F., professor, senator, Louvain. 1902. VI. 

v. Diels, dr. Herm., professor, Berlin. 1912. Il. +24/.01922: 

Dörpfeld, dr. Wilh., professoer, Berlin-Friedenau. 1899. I. 

Duhm, dr. Bernhard, professor, Basel. 1921. V. 

Erslev, dr. Kristian, riksarkivar, Kjøbenhavn. 1898. I. 

Friis, dr. Aage, professor, Kjøbenhavn. 1920. I. 

Gertz, dr. M. Cl., professor, Kjøbenhavn. 1898. III. 

Harnack, dr. Adolf, professor, fhv. generaldirector, Berlin. 1911. V. 

Heiberg, dr. J. L., professor, Kjøbenhavn. 1912. III. 

Heusler, dr. Andreas, professor, Basel. 1920. IV. 

Hjårne, dr. Harald, professor, en av de Aderton, Uppsala. 1896. I. 
+ %/1 1922. 

Høffding, dr. H., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1916. II. 

Jagiéc, dr. Vatroslav, fhv. professor, Wien. 1901. III. 

Jespersen, dr. Otto, professor, Kjøbenhavn. 1920. IV. 

Johansson, dr. K. F., professor, Uppsala. 1914. III. 

Jönsson, dr. Finnur, professor, Kjøbenhavn. 1901. IV. 

Kaftan, dr. Julius, professor, Berlin. 1921. V. 

Kattenbusch, dr. Ferdinand, professor, Halle a. d. S. 19083. V. 

Kermode, Philip M. C., Advocate, Douglas, Isle of Man. 1900. I. 

Kock, dr. Axel, fhv. professor, Lund. 1901. IV. 

Krohn, dr. Kaarle, professor, Helsingfors. 1910. II. 

Lidén, dr. Evald, professor, Göteborg. 1919. III. 

Liiders, dr. H., professor, Charlottenburg. 1914. III. 

Mayer, dr. Ernst, professor, Wiurzburg. 1906. VI. 

Meillet, dr. A., professor, Paris. 1913. III. 

Meissner, dr. Rudolf, professor, Bonn. 1922. IV. 

Miller, dr. Sophus, museumsdirektør, Kjøbenhavn. 1896. I. 

Naville, Edouard, professor, Genéve. 1896. III. 

Noreen, dr. Adolf, fhv. professor, en av de Aderton, Uppsala. 1896. IV. 

Pappenheim, dr. Max, professor, Kiel. 1902. VI. 

v. Pastor, dr. Ludwig, professor, østerriksk chargé d'affaires ved Vati- 
kanetkom 920 


Pedersen, dr. Holger, professor, Kjøbenhavn. 1904. ITI. 


Persson, dr. Per, professor, Uppsala. 1919. III. 

Pirenne, dr. Henri, professor, Gent. 1917. I. 

Schåfer, dr. Dietrich, professor, Berlin. 1894. I. 

Schuchardt, dr. Hugo, fhv. professor, Graz. 1912. III. 

Schiick, dr. Hugo, fhv. professor, Stockholm. 1901. II. 

Setålå, dr. E. N., professor, Helsingfors. 1908. III. 

Sievers, dr. Ed., professor, Leipzig. 1887. IV. 

Steenstrup, dr. Johannes, fhv. professor, Kjøbenhavn. 1896. I. 

von den Steinen, dr. Karl, professor, Berlin. 1904. I. 

Söderhjelm, dr. W., Finlands minister i Stockholm. 1914. II. 

Söderwall, dr. K. F., fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1904. IV. 

Tegnér, dr. Esaias, fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1891. III. 

Thomas, dr. Frederick W., bibliotekar ved India Office, London. 
JO210 ET 

Thomsen, dr. Vilh., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1887. III. 

Vinogradov, Pavel Gavrilovitsch, professor, Oxford. 1898. VI. 

Wiklund, dr. K. B., professor, Uppsala. 1920. III. 

v. Wilamowitz-Moellendorff, dr. Ulrich, professor, Berlin. 1909. III. 


Sum ved utgangen av 1922: 55. 


Selskapets medlemstal var altsaa den 31te december 1922: 


Kl. I. a. Indenlandske medlemmer (maksimaltal 100): on! 
b. Utenlandske medlemmer (maksimaltal 100): 33 

174 

Kl. 1I.a. Indenlandske medlemmer (maksimaltal 80): 80 
b. Utenlandske medlemmer (maksimaltal 75): 55 

135 

Tilsammen: 309 


Fordelingen av selskapets medlemmer inden begge klassers 
forskjellige grupper (se Statutenes $ 3) var den 3ite december 
1922 følgende: 


6 


é 
LI 


1 


"198:8ø19 


uoLø 


180A 'P 
PLISYAOH 
USSURN 
dnep[0M 
Jæry yoP 
I48P9N0H 
uosutH NN 'V 
IPU DS 
-P[OO NW 'A 
1953ø19 0 M 
oyyåprølg 
UespunuV 


*'YRI50908 
YSISÅT T301093 
TF 0pe10Uurp 


=== "uIOH "dna0g, 'DIAQUUOG "ULIK 
: 9J9JØJPIO Sauoddnay 
Fr &G 8 8 6 
480A 'Y 
UuUuLULIIY2 
ZJØPDS 'H 
uoss[nod 
UASÅPBJODIN 
1400 
VI HAH 
IYDELT 
UOSSOUULYOP 
uHOH 
ISI0H 'd 
ISI0H V 
u[oH 
zY1QJ8H 
uessueH 'OQ OLTM 
pue[geg dn10g, J19.H9ufo1g ddog 
IVY 'd JOU[QdYIGS SIES 35U£”I 
nng 'H I 4 JY0N PALBSPION U9SUDTAØ 
paee8snnag | uasysres] 'H JeYSUuny 20qu[OH 
soudurg 1pUBIG yo01sdo 110(H u988H 
ØJ9q RH 'V uayyiog | uap£nunpeen 30115 uvIL) 'H 
£9pureog | JULAOISYDIOG open UUBUWYUILIGJ IU8 
op£g JoseV y909 anmauuog JOUUBIQ 
"T9dRBYSUSpIA 
Ssg T50JOISAJ 13 | 
-Yerd UD PIN tdonue*yeuy 15801007 yuejog 
80 2XSIUY9L 
*yp oddnag |'1ITA *ddnan | "TIA 9ddnay 'TA 9ddnap *'A 9dnag 


"AJ addnay 


"TYEPHOLH 


Uuar9YQ9S 
UDS 

-TOEN PIUS 

Joq 4 

UdØl 

TYPPJHOLH 
IPHUYDS 

-P10D 'H 

yosyrpe[p 

dnaeg 

UuaYD PA 

JoH1PØYA H 


"TUE Y 


'11] 9ddnay 


"JEWUWD|PawW BYSJOU SASSEJN AGljaGENSUApinJINLU-YSNTWAjEW Vag 


*pPIBBONA 


or 


plL50A 
pur[2S 
ZJØIYDS 'OQ 
UASYDLBESI 'I 
ae USY[OH 
Bu10Q[9SS9H 
UASYDLIUIH 
UuaSUurH 
pue[[PH 4 
USØT 
souysolg 


'180J0J09J9UT 


30 yISÅ 


'1] addnag 


"TOULIØYS 


4 STL 


JOWLIØYG 
UIOJONS 
19J90.1Y28 
pargo0H 
FJ0qpmn5 
ogaurg 
pure XIIG 


'TWIOUOSB 
'yrueyourtyenp 


'I addnag 


GI Tr Or EI GI GI 6 TI SILL 


utro y 
-S191S9 M 
*A UIRIS1)9 AM 

U9SUOUIOLG Fuutem | UoSUurysemM 1911 8ISTILM 
xnoy SoLLA OP W[0OYI9P9S oøsdoy, UD15 UQ 
o40UumP 20UuIM 'H UOSILIT XI0JOU'] USULTØG USIT M JO81[998 'A 
UApIOON 'A UOSTLAMA I1P9ISPION duray UOSS19194 UOSUIOYf, pILDII 
ueyU op 199 AM y99qaNp WTO PJRMSO IPIUYDG JA9JUILJ 
TON |. NOOPEM YISTION JO *A ISUION | 9ArY LI OP | T9pJ9T-SANN 
UOSULN J0UYPO Ut [OD Y19:08] opmeo | aon918200 97 Z1UQ4O"J UoSUAp. 
orZuoyoep UutGI0N[ UuaSUuUuLYoP 1995) 9 UOSPIY parue] 14904 H 
ourde'] 1P9IS195LL Å leg I [24905 'A SIABJ Jo[[eg | UOS o18H 
unederry JoUqnY JoWwaILH JoJSug 24009 sunnang | -spuerdepNH W[OYPALA 
ugulog SIMaop sevog sn19Y1019 SIOLIBG oLINO uuerUu[PH JoHatyo 
JouqnoH | U9SILUWLEH paeppog PI9JOIG UBULIONV UBYDSV snIUaYIIV Ul OG 


OT IP UTSAGN | GI PP USYARN | 8 [8T UISYRN | OT PeY UISARA | GI [8 UTSYBN | GI [RY UISYLN | GI TRY WISYLN | GI FEYUISYLN | GI (8) UISYLIN 


"UTDIPEN TEGOR '1801007 'y1uejog Me '1UDY rogemeo UNS 

2 18 *dorur "yeuv & : yer $ : 30 ISA yrmueyou'gen 
30 oystuye T50pRa0UI[ ge ; 
'x] oddnay |'11rA 9ddunag | 'Ifa 9dduag | 'fA addnin 'A 9ddnao "AT oddnag '11I 9ddnag '1] oddnag ') addnag 


"Jawwoappaw oyspuejuayn sasske aØljegeysuapianeu-Xsnewapeu uag 


138 


"19SUBIR *pnapuvig "Men 'Teddreg 'TIev 
: 9d0JØJPIO Seuaddnig 
FI or 6 9r SI 
SHUL 
JEJIIUYDS 
1J|9JIQWWOGS dnaappayoS 
[addreg 942U0YDS 
19dUuvIR 1nølyog ugsI91Id 
Fues F1eqpnY Ted 
9193S PLRISIILD) OYDSEEJ 
[99Y0S UAS[PIN 'M UIdYDØT 
peseYy SurpaQ JOpULIJSIEN [Ø1SOUT 
UIAY pUueIPO U.10IS9 MM uJESØT UYSUDISLIN 
no)eld [9 H0UIMO JOUI[9G MOUOY ULI) 
IPI9JZJON 1919 YO dreg UYeUuoY 194 
ouJonsuadIop [9SS9N UISIQ WOJE UuLT[OD 
arT 'H NW puisJ[oMy UDSAL'J aryed USSULIISLIYN 
1950 ue[Y sæely 'v aved u8øg 
o1quIeH 250ng 'V 190 uess2A] | Jopøg oduery 'V nng "A 
yraspeln unig "I pesten UI01G Jug 
unnev puIpuvig AKER Å sumpog nev 
JOdeysuepIAn *QLIOJSTY Joads oYsuvu QLLOJSIY 


ajernos 50 oro01sIy Gods dYSuRUuen 


-sjød 'suepnadsnnp 


-1958 op uadeypun 
Jodeysuapts301dg 


-JSUuny 50 -INJL.OJYT 


-9YID[ 80 [801095 
-SUuordpar "OSOILH 


TA 9ddniay 'A 9ddnio "AT addnao '11I 9ddnio '1] oddnig 


"UASUYOP 


SI 'SILL 


2AISØ 

TO NAP UO AA 
GJ10[0OS 
01091948 
JOpP&RY 
UudS19J9d 
uasteped 'L 
140X 
UoSUYOP 
gursseln 
INNE 4 
988ng 'V 
J19:53ø19 *M 'V 


'YRIS0U)O 00 


r80]0æyarR 'or10JSIH 


'J 9ddn.g9 


"JOWWUDjPaw aYs.IOU SASSEJN AYSIJOSO|N-XYSIIOISIY UAg 


139 


AOPBISOULA 
uroyueddeq 
JOAR 
sdureosog 
BIIUIV 'A 


GI [8J[BUUS EJ 
"I9deysuapia 
9[8100S 30 9rIOJSIY 
-sJed 'suapnadsrnP 


'TA addnay 


OF 


JOJSE 'A 
yosnqUuepeBy 
uevIeN 
oRUILH 
wWyYng 

ung 


'6 T8RUIISYEN 


"Q1IOJSIY 
-9NANJ 30 180109 


*'A 9ddnay 


Jawuwapaw dyspukjud]n SISSBP| BYSIOSOJNY-YSLIOISIY UI 


I 8M19P0S 
SJOARIS 

U90JON 
JOUSSIPJ 

490N 

UOSSUOP IANUULH 
uasrodser 
JoJsnoH 
PIOrpps9p9) 
JoruniIg 


"OL [8Y[GUlIS YLE) 
'50ads oysuvuLen 


"AT 9ddnag 


SI 


r- 


10 pUET[PON 


-ZY[MOUWIL[LM A 
PUNPILAM 
UASUulOYy 

seuoy I, 
J19UF9L 
218195 
IPA8YINYDS 
UOSSIIJ 
UuasIeped 
SEN 
PTPN 
SJOPUT 
up! I 
UOSSULYOP 
pak 
SaaqpeH "I *P 
ZJ195) 
UOSSJPIULJ 


utpaly.19p0S 
ON YDS 
UYOIY 
SupyøH 
JUouwnNQ 
sopuvig 
Jorpog 


6 'SILL 


U9UINIS UAP UOA 
dna8u9915 
JT9J8YIS 

aUuualld 

JORN 

2 POULII 

SILLH 

AQ9[SIH 

pjeJdioq 


"OG [8H[BUUSEN 
"301ds oysutri 
-195 op uegeypun 
JEdeysuapr[as0rdg 


'T1] 9ddnig 


'GI TRI|RWISYBN 
'QTJOJSIY 
-JSUny 50 -INJL.I9J I 
suordrpadr YOSOIL 
'1] 9ddnay 


'GI [8HEUISYLN 


'YRISOUJO 50 


L60J0ORYAIL '9rIOISIH 


'I addnao 


140 


Dødsfald i 1922. 


Hjårne, Harald Gabriel, dr. philos., fhv. professor i historie ved universi- 
tetet i Uppsala. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 1. Indvalgt 
1896. + 6te januar. 

Jordan, Marie Ennemond Camille, dr. philos., fhv. professor i matematik 
ved Ecole polytechnique i Paris. Utenlandsk medlem av klasse I, 
gruppe 1. Indvalgt 1906. + 21de januar. 

Thue, Axel, professor i anvendt matematik ved universitetet i Kristiania. 
Indenlandsk medlem av klasse I, gruppe 1. Indvalgt 1894. + 7de mars. 

Lumholtz, Carl Sofus, cand. theol., opdagelsesreisende. Indenlandsk 
medlem av klasse I, gruppe 7. Indvalgt 1886. 7 5te mai paa Saranac 
Lake's sanatorium ved New York. 

Diels, Herman, dr. philos., professor i klassisk filologi ved universitetet i 
Berlin. Utenlandsk medlem av klasse II, gruppe 3. Indvalgt 1912. 
T 4de juni. 

Reusch, Hans Henrik, dr. philos., fhv. direktør for Norges Geologiske 
Undersøkelse. Indenlandsk medlem av klasse I, gruppe 4. Indvalgt 
1885. 1 27de oktober. 

Palmstrøm, Arnfinn, ekstraordinær professor i forsikringsteknik ved uni- 
versitetet i Kristiania. Indenlandsk medlem av klasse I, gruppe 1. 
Indvalgt 1899. 1 18de december. 

Delitzsch, Friedrich, dr. philos., professor i orientalsk filologi (specielt 
assyriologi) ved universitetet i Berlin. Utenlandsk medlem av klasse II, 
gruppe 3. Indvalgt 1908.  23de december. 


SKRIFTER MOTTAT I BYTTE OG 
SOM GAVE 


Skrifter mottat i bytte og som gave i 1922. 


A. Fra norske institutioner. 


AAS. Norges Landbrukshøiskole: Beretning 1920—21. Med- 
delelse fra forskningsforsøkene. 14. 1921. Meldinger. 1921, 
h.4. 5 & Bilag til h. 4. 1922 & Bilag til h. 1—2. 


BERGEN. =Fiskeridirektøren: Aars beretning vedkommende 
Norges fiskerier for 1920, h. 3. 1921. — Bergens Museum: Aa r- 
bek. 1919—20, h. 1. 2. 192021, h. 1.3. Aarsberetning 
1921—22. G.O. Sars. An account of the Crustacea of Norway. 
Vol. VIII, p. 3—6. Vol IX, p. 1.2. Hjalmar Christen- 
sen. Universitas Bergensis. Bergen 1921. — Selskapet for de 
norske fiskerters fremme: Aarsberetning 1921—22. 
Fiskeritidende, Norsk. 40, h. 11. 12. 41, h. 2—11. — Vest- 
landets forstlige forsøksstation: Meddelelse nr. 1. 3—5. 


HORTEN. Sjømilitære Samfund: Tidsskrift, Norsk, for sjø- 
væsen. 40. 


KRISTIANIA. Finans- og Tolldepuartementet: Oversikt over Ker. 
Norges statsinntekter og statsutgifter, budgett-terminen 1920— 
21 & Anhang. — Norsk Folkemuseum: Aarsberetning. 26. 
27. — Meteorologisk Institutt: Jahrbuech. 1921. Nedbør- 
iagtiagelser i Ncrge. 27. — Norsk entomologisk forening: 
Tidsskrift, Norsk entcmologisk. B. 1, h. 2. — Kirke- og 
Undervisningsdepartementet: Arkiv för nordisk filologi. 38. 
Le Droit d'auteur. 34, no. 12. 35. — Den Geofystske kommisston: 
Publikatioener, Geofysiske. IT, no. 3—10. IT, no. 1. — 
Landbruksdirektøren: Beretning f.1920 & Tillæg B, D, E—H, 
J—P. 1921 & Tillæg A—H, J—P. Meieriforsøk, Statens. 
Beretning nr. 12,13 og 14. — Norske melkeproducenters lamdsfor- 
bund (Norsk Meieriforening). Beretning f. 1921. — Redak- 
tionen: Oldtiden. 9, h: 8. — Redaktionen: St. Hallvard. 
5, h. 4. — Det norske Skogselskap: Tidsskrift for skogbruk. 
30. 1922. — Universitetets zoologiske Museum: Meddelelser. 
Nr. 1—6. 


TROMSØ. Tromsø Museum: Årsberetning. 1920. 1921. Års- 
hefter. 42. 43. 44. 


TRONDHJEM. Kongelige morske Videnskabers Selskab: Aar s- 
peretnrine: d9200NSkrifter! 1920: 


144 


B. Fra utenlandske institutioner. 


AIX-EN-PROVENCE. Bibliotheque de VUmverstté: Annales de 
la Faculté des lettres d”Aix. 10, no. 3—4. 11. Annales de la 
Faculté de droit d'Aix. Nouv. Série. 6—38. L'Universite d”Aix- 
Marseille aux étudiants alliés. 

ASKOV. Askov Højskole: Askov Lærlinge. 1921. 


BARCELONA. Junta de ciéncies naturals: Memoria anual. 1919 
—20. 1920—21. Treballs del Museu de ciéncies naturals. Vo1.6. 

BATAVIA. Bataviaasch Genootschap van kunsten en wetenschappen: 
Tijdsehrift voor indiseche taal-, land- en volkenkunde. 60, 
afl. 5—6. 61, afl. 13. Notulen van de algem. en directiever- 
gaderingen. 59, afl. 1—3 & Extra bijvoegsel. Verhandelin- 
gen. 63, stuk 2.3. Verslag, Oudheidkundig. 1921, kwart. 3. 4. 

BERLIN. Gesellschaft fir Erdkunde: Zeitschrift. 1921, No. 8 
—10. 1922, No. 1—10. — Gesellschaft naturforschender Freunde: 
Sitzungsbericht. 1921, no. 1—10. — Deutsche physika- 
lische Gesellschaft: Verhandlungen. 1922, Nr. 1—3. — 
Preussische Statsbibliothek: Jahresbericht. 1916—1920. — 
Zentralbureau der internat. Erdmessung: Bericht. 1921. 


BOLOGNA. R. Accademia delle scienze dellIstituto di Bologna: 
Memorie. Classe di scienze fisiche. Ser. VII. Tomo IV— VIII. 
1916—21. Rendiconto. Classe di scienze fisiche. N. S. Vol. 
21—25.. 1916—21.  Classe di scienze morali. Ser. II. Vol. 5 
(1920—21). Trombetti, Alfr. Elementi di glotiologia. [Parte 
1]. Bologna 1922. 

BONN. Naturhistor. Verem der preuss. Rheinlande u. Westfalens: 
Verhandlungen. 1920. 

BOSTON. American Academy of arts and sciences: Memoirs. 
Vol. 14. No. 3. 

BRATISLAVA. Commission Internationale du Danube: Le Danube 
International. 3, no. 1—3. 

BREMEN. Naturwiss. Verein: Abhandlungen. 25, H. 2. 

BRNO. Faculté des sciences de VUmiersité Masaryk: Publica- 
tions 1921. Gis 6 13. 

BROOKLYN. Institute of arts and setences: Monographs, Cold 
Spring Harbor. 9. 

BRUXELLES. Académie Royale d. sciences, d. lettres et d. beaux-arts: 
Annuaire. 1922. Bulletin. Classe d. sciences. 1922. Classe 
d. lettres. 1921. No. 11—12. 1922. No. 1—4. Classe d. beaux-arts. 
1921: No. 9—12. 19222 No: 1294 TA Gad é mi eR op allfegde 
Belgique depuis sa fondation (1772—1922). Brux. 1922. — 
Société Royale zoolog. et malacol. de Belgique: Annales. 51. 52. 
— Union académique internationale: Organisation du Cor- 
pus vasorum antiquorum (1919—1921). Paris 1921. 


145 


BUCAREST. Academia Romånd: Bulletin de la Section scienti- 
fique. 7, nr. 4—10. 8, nr. 1—2. 


BUENOS AIRES. Sociedad cientifica Argentina: Annales. 91—93. 
94, entr. 1—4. 


CAMBRIDGE, Mass. Harvard Coilege Library: Studies, Har- 
vard economic. 23. 24. — Museum of compar. zoöl. at Harvard 
College: Bulletin. 57, no. 6. Report, Annual. 1920—21. 


CHICAGO. John Crerar Library: Report, 27. Annual. 


CORDOBA (Republica Argentina). Academia mnacional de 
cieneaasauAetas(uBboletin. 25rfentr Bl 26 entre] å 
Miscelanea. No. 5. 6. 


FLAGSTAFF, Ariz. (U. S. A.). Lowell Observatory: Bulletin. 
No. 77. 78. 


GENEVE. Société de physique et d'hist. nat.: Compte rendu des 
séances. 38, nr. 3. 39, nr. 1. 2. Mémoires. 39, fase. T. 


GENT. Kominkl. Vlaumsche Academie voor taal- en letterkunde: 
Jaarboek. 1922. Verslagen en mededeelingen. 1921, nr. 
8—12. 1922, nr. 1—10. Is. Teirlinek. Zuid-Qostvlaandersch 
Kaioticony DAS kat 2. 


GIESSEN.  Oberhessische Gesellschaft f. Natur- u. Heilkunde: 
Bericht. N. F. Naturwiss. Abt. 8. 


GÖTTINGEN. Kömnigl. Gesellschaft der Wissenschaften: Nach- 
richten. Math.-phys. Klasse. 1921. 1922, H. 1. Geschåftl. 
Mitteilungen. 1921. 1922. C. F. Gauss. Werke. B. 10, Abt. 2. 


GRONINGEN. Natuurkundig Genootschap: 119. en 120. Verslag. 
1919 en 1920. 


GUSTROW. Verein der Freunde d. Naturgesch. im Mecklenburg: 


Arehiv. 75. 
GÖTEBORG. Göteborgs Högskola: Årsskrift. 27. — Göteborgs 
Museum: Årstryeck. 1922. — Göteborgs Kungl. Vetenskaps- 


och Vitterhets-Samhålle: Handlingar. 4. följd. H. 21 och 22. 


HAARLEM. Société hollondaise des sciences: Archives Néerlan- 
daises des sciences exactes et naturelles. Sér. ITT A. 6, livr. 1. 
Sér. TITT G. 6, livr. 2—4. 7. 


HAMBURG. Hamburgische wissensch. Amstalten: Abhandlun- 
gen aus dem mathemat. Seminar der Hamburgischen Universi- 
tåt. B. 1. H. 2—4. Mitteilungen aus dem Zoolcg. Staats- 
institut u. Zoolog. Museum in Hamburg. 38. 39. 


10 


146 


HANAU. Wetterauische Gesellschaft f. die gesamte Naturkunde: 
Bericht iber die Zeit vom 1. Okt. 1909 bis 30. Sept. 1921 mit 
2 naturwiss. Abhandlungen. 


HEIDELBERG.  Naturhist.-medizin. Verein: Verhandlungen. 
ING 185 1144, 1806 Å tl 2 15; 1809, I 


HELSINGFORS. Academia scientiarum Fennica: Annales. Ser. 
A. 14—16. Ser. B. 15. FF Communications. Vol. 7. No. 
35—39. Vol. 8. No. 40—41. — Geologiska Kommisstonen i Fin- 
land: Bulletin. N. 56. Meddelanden, Geotekniska. No. 


30. 34. 35. — Societas pro fauna et flora Fennica: Acta. 45, 
1. 2. 47—50. Meddelanden. H. 46. 47. — Société finno- 
ougrienne: Mémoires. 49. 51. — Neuphilogischer Vereim: 


Mitteilungen, Neuphilclogische. 1921. Nr. 6—8. 1922. 


KASSEL. Verem f. hessische Geschichte u. Landeskunde: Mit- 
teilungen. 1920—21. 


KIEL. Gesellschaft fur Schleswig-Holstein. Geschichte: Quellen 
u. Forschungen zur Gesch. Schleswig-Holsteins. 8. Zeit- 
sjehrikt (5I! 


KIOTO. Umiversitas imperialis: Atta Scholae medicinalis Universi- 
tatis imperialis in Kioto. III, fase. 4. IV. V, fase. 1. 


KJØBENHAVN. Carlsberg Laboratoriet: Meddelelser. 14, Nr. 
17—19. — Dansk geologisk Foremmg: Meddelelser. 5, H. 
17. 6, H. 1.. — Nordiske Jordbrugsforskeres Foremimg: Jord- 
brugsforskning, Nordisk. 1921, H. 5—38. 1922, H. 1—6. — 
Naturhistorisk Forening: Meddelelser, Videnskabelige. 73. 
74. — Komiteen for Kap York Statiomen Thule: Thule 
Ekspedition, Den II., til Grønlands Nordkyst 1916—18. 
Nr. 1. = Danmarks geologiske Undersøgelse: Undersøgelse, 
Danmarks geologiske. II. Række. Nr. 32. 37. III. Række. Nr. 21. 
IV. Række. B. 1, Nr. 12. 13. — Umiversitetets zoologiske Museum: 
The Danish Ingolf-Expedition. Vol. 5, p. 9. 


LA PLATA. Direcciön general de estadistica. Boletin. 21, no. 209. 


LAWRENCE, Kansas. University of Kansas: Bulletin, Science. 
208rnos 0) 


LEIDEN. Le Comité eæceutif de la Commission de surveillance de 
VEncyelopédie de UIslam: Enzyklopaedie des Islam. Lfg. 26. 


LEIPZIG. Firstl. Jablonowskische Gesellschaft: Preisschrif- 
tem. 50: 51. 


LEMBERG (Lwow). Seveenko-Gesellsehaft der Wissenschaften: 
Chronik. 1913, H. 4. 1914, H. 1233. Sammlung, Ethnogra- 
phische. 35. 36. 37—38. Sammelschrift der math.-natur- 
wiss. Sektion. 18—19. 21. 22. 


147 
LIEGE. Société Royale des sciences: Mémoires. 3. sér. 11, p. 2. 


LISBOA. Academia das sciéncias: Boletim bibliogråfico. Sér. I. 
Vol. 2, fase. 2. Jornal de seiéncias matemåticas, fisicas e 
naturais. Sér. III. Tömo 2, nuim. 8. Monumentos da litera- 
tura dramatica portuguesa. 4. Catålogo geral das pulica- 
coes (1779—1920). Seb. Rod. Dalgado. Glossårio luso- 
asiåtico. 2. France. de Sousa Coutinho. Correspondéncia 
diplomåtiea durante åa sua embaixada em Holanda. 1. Doc u- 
mentos das Chancelarias reais anteriores a 1531 relativos a 
Marroccs. 1. 


LONDON. The British Academy: R. H. Charles. Lectures on the 
Apocalypse. London 1922. H. St. John Thackeray. The 
Septuagint and Jewish worship. London 1922. — The British 
Science Guild: A Catalogue of British scientific and techni- 
cal bocks. London 1921. — Britisk Museum (Natural History): 
Expedition, British Antarctic (”Terra Nova<), 1910. Natural 
history Report. Geol. I, no. 2—5. Zool. II, no. 11. IV, no. 4. VI, 
no. 2. — Zoological Society: Proceedings. 1921, p. 4. 1922, 
p. 1—3.- List of the fellows. 1922. 


LUBECK. Vereim fir Liibeckische Gesch. u. Altertumskunde: 
Forschungen; Libische. Jahrhundertgabe 1921. 


LUND. Universitetet: Acta Univ. Lund. — Lunds Univ.s Års- 
skrift. N.f. Avd. I. 16. 17. Avd. II. 16. 17. — Kungl. Humani- 
stiska Vetenskapssamfundet: Skrifter. 4. 5. Ärsberåt- 
telse. 1920—21. 1921—22. 


MADISON, Wis. Visconstn Geological and Natural Hist. Survey: 
Bulletin. No. 64. 


MADRID. R. Academia de ciencias exactas, fis. y nat.: Memorias. 
Ser AR evis tan Ser 19 nr ED seu rs OSET 
el dia 7 de may de 1922. 


MAINZ. Das Römisch-Germanische Centralmuseum und der Verein 
zur EHrforschung der Rheiniscehen Geschichte u. Altertiimer: 
Zeitschrift, Mainzer. Jahrg. 15—16. 


MANCHESTER. The Manchester Literary & Philosophical Society: 
Memoirs and Proceedings. 64, p. 2. 65, p. 1. 


MELBOURNE. Royal Society of Victoria: Proceedings. 34. 
(N. Ser.). Pts. I and II. 


MEXICO. Instituto geolögico: Boletin. Nr. 37. — Sociedad 
cientifica ”Antonio Alzatef: Memorias y Revista. 39. 40, nr. 
1—6. 41, nr. 1. — Servicio meteorolögico Mexicano, Tacubaya, 


møre Pole tineodo sem: 


MIDDELBURG. Zeeuwsch — Genootschap der —Wetenschappen: 
Arechief. 1921. 


148 


MILANO. Fondazione scientifica Cagnola: Atti. 23—25. — R. Isti- 
tuto Lombardo di scienze e lettere: 21, fase. 6—11. 22, fase. 1. 2. 
23. 24, fase. 1. Rendiconti. Ser. 2. Vol. 46, fase. 16—20. Vol. 
47—53. — Societa Italiana di seienze naturali: A tti. 60, fase. 
oa olifase 2: 


MILWAUKEE, Wis. Public Museum of the City of Milwaukee: 
Report, 37. Annual. Year Book. 1921. 


MINNEAPOLIS, Minn. Umniversity of Minnesota: Agricultural 
Experiment Station. Bulletin. 195—199. School of Mines 
Experiment Station. Bulletin. 9. Research Publica- 
tions. Current Problems. Nr. 12. 


MONACO. Musée océanographique: Bulletin de la Commission 
internat. pour lexplor. scient. de la Mer Méditerranée. Nr. 7. 
Bulletin de Institut océanographique. Nr. 401—418. 420. 
Résultats des campagnes scient. accomplies sur son yacht 
par Albert ler, prince souverain de Monaco. 58—63. Discours 
prononcés å loccasion des fétes d'inauguration du Musée oceano- 
graphique de Mcnaco 1910. Ch. Bénard.. Projet d'expédition 
océanographique double å travers le Bassin Polaire arctique. 
Monaco 1903. 26 særtryk og smaaskrifter. 


MONTEVIDEO. Direcciön de censo y estadistita de Montevideo: 
Boletin mensual de estadistica del Depart. de Montevideo. 21, 
nira220: 


MUNCHEN. Bayerische botan. Gesellsch. zur Erforschung d. heimi- 
schen Flora: Berichte. 17. Forsechungen, Kryptoga- 
mische. 1920, nr. 5. Mitteilungen. Bd. 3, Nr. 28—30. Bd. 4, 
Nr. 1. 2. — Ornithologische Gesellsch. in Bayern: Anzeiger. 
1922, Nr: 6. Verhandlungen. 15,1. 2. 


NEUCHATEL. Société neuchåteloise des sciences naturelles: Bulle- 
tim 45) 


NEW HAVEN, Conn. (Connecticut Academy of arts and sciences: 
Transactions. 25, pp. 93—408. 26, pp. 1—179. 


NEW YORK. American Museum of Natural History: Bulletin. 
43. 44. Guide Leaflet Series. No. 54 55 Natural 
History: The journal of the American Museum. 22, nr. 5. 
Novitates, American Museum. No. 2152. Papers, 
Amthropological! 16, p 7.20, p. 2228, p2 525 p PR 00 TE 
— Geographical Society: Review, The Geographical. 12. 13, no. 
1. — American Mathematical Society: Bulletin. 27, no. 9—10. 
28, no. 1—6. — Zoological Society: Bulletin. 24, mo. 6. 25, 
no. 2—5. 


NOTRE DAME, Indiana. University: Naturalist, The Ameri- | 
can Midland. 7, no. 6. 8, no. 1—6. 


149 


PALERMO. R. Orto botamico: Bollettino. N. 8. 2, fase. 2. — 
Societa di seienze mnaturali ed economiche: Giornale di 
scienze naturali ed economiche. 31. 32. 


PARIS. Bureau des longitudes: Annuaire pour 1921. 1922. Con- 
naissance des temps pour 1913. Ephémérides nautiques 
pour Van 1922. — Ecole polytechmique: Journal. Ser. 2. Cah. 
21. — Institut de France: Annuaire pour 1922. A.Lacroix. 
Déodat Dolomieu, membre de l'Institut National (1750—1801). 
T. 1. 2. Paris 1921. — Ministére de "Instruction publique: 
Bibliographie scient. francaise. 18. 1921. Sect. 1, no. 2—6. 

Sec no 4260 19519220 1Sect: 1, no MNNSect 2 no 2 Table 
des tomes 1 å 13. Sect. 2. L. Biologie. — Muséum mnational 
d'histoire naturelle: Bulletin. 1920, no. 7. 1921. 1922, no. 1. 2. 


PHILADELPHIA. Academy of Natural Sciences: Proceedings. 
73. Reports, Annual, for year ending novbr. 30, 1920. — 
American Philosophical Society: List. August, 1922. Proceed- 
Tenrodseen 6 noe ODO ENZO SSG 0 in OG 
mo Ma å 


PLYMOUTH. Marine Biological Association of the United Kingdom: 
Journal.N. S. 12, no. 4. 


PORTICI. R. Scuola Superiore d'agricoltura: Gust. Leonardi. 
Monografia delle Cocciniglie italiane. Portici 1920. 


PORTLAND, Maine. Portland Society of Natural History: Pro- 
ceedings. 3, p. 2. 


PORTO. Academia polytechnica: Annales scientificos. 13, no. 4. 14, 
no. 1—3. 


PRAG. Sternwarte der deutschen Universitåt: Beobachtungen, 
Astronomische. 2. 


REYKJAVIK. Vedurfrædideild Löggildingarstofan: Vedurfarsbok, 
fslensk. 1920. 


RIGA. Geselischaft f. Geschichte u. Altertumskunde: Mitteilun- 
gen aus der livlåndisehen Geschichte. 21, H. 3. 


RIO DE JANEIRO. Observatorio Nacional: Annuario. 1922. — 
Sociedade Brasileira de sctencias. Re vista de sciencias. 4. 1920, 
nol==6. 


ROCHESTER, N. Y. Academy of science: Proceedings. 6, no. 
2—4, 


ROMA. Reale Accademia Nazionale dei Lincei: A tti. Ser. V. Rendi- 
conti. Classe di scienze fisiche, mat. e nat. 31. 1922. Sem. 1, fase. 
1J—11. Sem. %, fase. 3—6. Rendiconti. Classe di seienze 
morali, storiche e filol. Ser. V. 30. 1921, fase. 4—12. 31.-1922, 


150 


fase. 1—4. — International Astronomical Umion. Meetmg im 
Rome, May, 1922: Report of the Executive (Committee. 
Reports, Provisional, and Recommendations of Standing Com- 
mittees. 


ROSTOCK. Umiversitetet: PersonalVerzeichnis. Winter- 
halbjahr 1919—20. Sommerhalbjahbr 1920. Vorlesun g s- 
Verzeichnis. Sommerhalbjahr 1919. Winterhalbjahr 1919 
— 20. Zwischensemester 1920. Sommerhalbjahr 1920. Winter- 
halbjahr 1920—21. Gust. Herbig. Friede. Ansprache, gehal- 
ten am 1. Juli 1919. Rud. Helm. Hugo Grotius. Ansprache, 
gehalten am 1. Juli 1920. — 32 inaugural-dissertatio- 
ner. 16 udtog af dissertationer. 


ROTTERDAM. Bataafsch Genootschap der proefondervindeligke wijs- 
begeerte: Verslag der voordrachten. Bundel 2. 1 (1920—21). 
2 (1921—22). 


ST. LOUIS, Mo. Missouri Botanical Garden: Annals. 8. 


SAN FERNANDO. Instituto y Observatorio de Marina: Almana- 
que nåutico. 1923. Anales. Sece. 2. Ano 1919. 


SAN FRANCISCO. California Academy of Sciences: Proceed- 
ings. 10, nr. 10—12. 11, nr. 1—17. Constitution and 
By-Laws &c. April 1, 1921. 


S. PAULO, Brasil. Imstituto de Butantam: Anexos das Memo- 
rias. Seccåo de Ofiologia. 1, fase. 1. 

SCHWERIN. Verein fir mecklenburgisehe Geschichte u. Altertums- 
kunde: Jahrbucher. 86. 


SENDAIL, Japan. Keis. japanske Umversitet: Arbeiten aus dem 
Anatomischen Institut. 7. Journal, The Töhoku Mathematical. 


205212 

SIENA. R. Accademia dei fisioeritiei: Atti. Ser. VIII. Vol. 12. 13, 
no. 1—7. 

STOCKHOLM. Kungl. Biblioteket: Sveriges offentliga bibliotek. 
Accessions-katalog. 35. 36. — Stockholms Höygskola: 
9 akad. avhandlinger. — Statens Institut för rasbiologi: Med- 
delanden. 1. — Meteorol.-hydragraf. Anstalt: Årsbok. 


Åre. 2. 1920, nr. IV. Are. 3. 1921, pr. II Tnstruktiomn 
för avfattning av internat. våderlekstelegram, 1. juli 1920. In- 
struktion för avfattning av inhemska våderlekstelegram, 15. 
maj 1922. Instruktion för avfattning av våderlekstele- 
gram från fartyg, 15. maj 1922. Meddelanden. 1, nr. 3. 
4 særtryk. — Sveriges Geologiska Undersökning: Å rsbok. 1919. 
1921. Undersökning, Sveriges Geologiska. Ser. Ca. N:o 18. 
Ser. D. N:o 52. — Kungl. Svenska Vetenskapsakademien: Å r s- 


151 


bokse 920 922 Arkiv for) botamk AN TSN Arkiv 
för mat., astron. och fysik. 15. h. 3—4. 16. 17, h. 1—2. Arkiv 
för kemi, mineral. och. geol. 8, h. 3—4. Arkiv för zocol. 13, 
h. 3—4. 14. 15, h. 1. Jac. Berzelius Brev. IV, 1. Medde- 
landen från K. Vetenskapsakademiens Nobelinstitut. 4, h. 2. 
Les Prix Nobel en 1919—1920. — Kungl. Vitterhets Historie 
och Antikvitets Akademien: Fornvånnen. 1921, h. 1—2. 3— 
4. Handlingar. 34, 1. 2. — Utgiveren: Acta matematica. 43. 

SYDNEY. Linnean Society: Proceedings. 46, p. 3. 4. 47, p. 1—3. 
Report, Annual, on the fisheries of New South Wales for the 
year 1920. 

TARTU (Dorpat). Umiversitetet: Acta et commentationes Uni- 
versitatis Dorpatensis. A. 2. B. 2. (Index lectionum f. 1922.) 
—  Naturforscher-Gesellschaft bei der Umiwersitåt Dorpat: 
Arehivf. die Naturkunde des Ostbaltikums. Ser. 2. B. 14, Lfg. 
3. Sitzungsberichte. 28, 1—4. 


TORONTO. R. Canadian Institute: Transactions. 183, p. 2. 14, 


påle 
TOULOUSE. Académie des sciences, inscriptions et belles-lettres: 
Mémoires. 11. sér. 8. — Société d'histoire naturelle. Bul1e- 


ban. 491 trim. 2. 


TUBINGEN. Wirttembergische Gesellschaft zur Förderung der Wis- 
senschaften: Abhandlungen, Tibinger naturwissenschafi- 
liche. 4. Jahresbericht. 1920. 1921. 

TUFTS COLLEGE, Mass.: Studies, Tufts College. 5, no. 2. 

UCCLE. Observatoire Royal de Belgique: Annales, 3. Sér. T. 1, 
fase. 1. Annuaire. 1923. Annales de "Institut Royal 


météorologique de Belgique. T. 1, fase. 1. Bulletin sismique. 
1921. 1922, no. 1—3. 


UPPSALA. Umiversitetet: Ärsskrift. 1921. Arbeten utg. med 
understöd af Vilhelm Ekmans Universitetsfond, Uppsala. 25—28. 
Archives d'études orientales. 18, 1. 2. Bulletin of the 
Geological Instituticn of the University of Upsala. 18. Bull e- 
tin mensuel de IObservatoire météorol. de I Universite d'Upsala. 
52. 53. Bref och skrivelser af och till Carl von Linné. Afåd. 
1. Del 8. — Kungl. Vetenskaps-Societeten: Nova Acta. Ser. 4. 
Vkfase il: 

URBANA, Ill. Umversity of Illinow: Bulletin. 18, nr. 383. 19, 
nr. 21. 23. Monographs, Illinois biological. 7, no. 1. 2. Stu- 
dies, University of Illinois, in language and literature. 6, no. 
4. 7, no. 133. Studies, University of Illinois, in the social 
sciences. 9, no. 3. 

UTRECHT. Provinciaal Utrechtsch Genootschap van kunsten en 
wetenschappen: Aanteekeningen van het verhandelde in 
de sectie-vergaderingen. 1920. Verslag van het verhandelde 
in de algemeene vergadering. 1920. 


152 


WARSZAWA.  Umniwersytet: Annales zoologici Musei Poloniei 
historiae naturalis. 1, 1. Bibliotheca Universitatis Liberae 
Polonae. Fase. 1. 3. 


WASHINGTON. National Academy of Sciences: Proceedings. 7, 
nr. 5—12. 8, nr. 1—11. Report, 6. Annual, of the National 
Research Council. Organization and Members. 1921—22. — 
Department of the Interwor. Bureau of Education: Bulletin. 
1920, no. 39. — Department of the Interior. Umited States 
Geological Survey: «Bulletin. 707. 730 B. C. 735 D. E. 
736 A. B. C. Paper, Professional. 131 A. Resources, 
Mineral, of the United States. 1917, p. 2. Index. 1918, p. 1. 
Index. 1920, p. 1, nr. 26, 28—30. 1920, p. 2, mnr. 8380—383. 
1921, p. 1, nr. 2—10. 12. 1921, p. 2, nr. 1—17. 19. Water- 
Supply Paper. 459. 460. 475. 477. 487. — Carnegie Institution: 
Report, Annual, of the Director af the Department of genetics. 
1921. — Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology': 
Bulletin. 73—75. Report, 35, p. 1. 2. 36. — Smithsonian 
Institution. United States National Museum: Bulletin. 82. 
104114: 118. 119 122 JCG0ntributions 20Fp 10220006) 
23, p. 2. 24, p. 1—4. Proceedings. 58. 59. Report on the 
progress and condition foer the year ending June 30, 1921. — 
Library of Congress: Report. 1921. 

WELLINGTON, N. Z. New Zealand Board of science amd art: Jour- 
nal, The New Zealand, of science and technology. 4, no. 5. 6. 
Sømme 1 2-04" 


WIEN. Akademie der Wissenschaften: Almanach. 1920. 1921. 
Denksehriften. Math.-naturw. Klasse.:97. Sitzungs- 
beriehte. Math.-naturw. Klasse. Abt. I. 129, H. 7—10. 1830, H. 
1—9. Abt. II a. 129, H. 7—10. 130, H. 1—8. Abt. II b. 129, H. 
6—10. 130. 131, H. 1. Abt. III. 129, H. 4—10. Philos.-hist. Klasse. 
183, 3. 186, 5. 191, 5. 192, 3. 196, 1. 197. 198, 2. 3. — Zoologisch> 
botamiscehe Gesellschaft: Verhandlungen. 71. — Öster- 
reichische Kommission f. d. Internationale Erdmessung: Arbei- 
ten, Astronomisch-geodåtische, f. d. Internationale Erdmessung. 
N. F. 1. Verhandlungen. Protokolle 1920 u. 1921. — 
Naturhistorisches Museum: Annalen. 35. — Umiversitetet: 
Monatshefte får Mathematik und Physik. 32. 

W(URZBURG. Physikaliseh-medizinische Gesellschaft: Sitzungs- 
protokolle, Offizielle. 1921. 

ZAGREB. Societas scientiarum naturalium Croatica: Glasnik. 33. 

ZURICH. Naturforschende Gesellschaft: Vierteljahrssechrift. 
O6 ER BANGE EE? 

ÅBO. 4åbo Akademi: Årsskrift. 1920—1921. Acta Academiae 
Aboensis. Mathematica et physica. 1. Katalog. Höstterminen 
1922 Program. 19212222 19222236 Tillå gsefnvrenkmie 
Åbo Akademis, den 11. och 12. okt. 1919. 2 Indbydelses- 
skrifter. 


153 


C. Fra private givere. 


FRA FORFATTERNE: 
José Maria Arreola. Estudios cientificos. Num. 1. 2. Mexico, D. F. 1922. 
Raymond Bonafous. Henri de Kleist. Sa vie et ses oeuvres. Paris 1894. 


B. Hansteen Cranner. Zur Biochemie und Physiologie der Grenzschich- 
ten lebender Pflanzenzellen. Kr.a 1922. 


George K. Greene. Contribution to Indiana palæontology. Vol. 1. Vol. 2, 
p. 1—3. New Albany, Ind. 1898—1906. 


H. Isaachsen. Fiske- og hvalprodukter og deres anvendelse som for. 
Stockh. 1921. 


H. Isaachsen, Johs. Høie, Halldis Engelschiøn. Lauvets sammenset- 
ning, fordøielighet og melkeproduksjonsverdi. Kr.a 1922. 


Ørjan Olsen. Striden om ”Norges Fugle%. Et avsluttende indlæg. 
Minchen 1922. 


H. Quincke. Rudolf Virchows Einfluss auf die praktische Medizin. 
Berlin 1921. 


H. Quincke. Ueber Spondylitis. Jena 1922. 


Alf Wollebæk. Trompetfisken (Centriscus scolopax), en ny fisk for 
Norges fauna. Bergen 1922. 


FRA UTGIVERNE: 
Verhandelingen van Dr. P. Zeeman over magneto-optische ver- 
schijnselen. Leiden 1921. 


an 
KER IN 
å! 


I 


MK 
Å 


MEDDELELSER FOR 1923 


Videnskapsselskapets bestyrelse, komiteer 
m. m. i 1923. 


Selskapets ærespræses: 
Hans Majestæt Kongen. 


Selskapets bestyrelse: 
Præses: Prof. dr. Halvdan Koht. 
Vicepræses: Fhv. prof. dr. W. C. Brøgger. 
Generalsekretær: Fhv. prof. dr. Å. Johannessen. 


I den matematisk-naturvidenskabelige klasse: 


Formand: Prof. dr. H. Goldschmidt. 
Viceformand: Prof. C. Størmer. 
Sekretær: Prof. dr. L. Vegard. 


I den historisk-filosofiske klasse: 


Formand: Prof. dr. Fr. Stang. 
Viceformand: Prof. dr. D. A. Seip. 
Sekretær: Prof. dr. Fr. Bull. 


Komiteer m. m. 
Gruppenes ordførere: 


Kl. I. (DI) prof. C. Størmer, (II) prof. dr. L. Vegard, (III) prof. 
Th. Hiortdahl, (1V) prof. dr. W. C. Brøgger, (V) prof. dr. 
H. H. Gran, (VI) prof. dr. Kristine Bonnevie, (VIL) prof. 
dr. S. Torup, (VIIT) læge dr. S. Holth, (IX) —>—. 


158 


Kl. IT. (I) prof. dr. Osc. Alb. Johnsen, (II) prof. dr. A. Aall, 
(III) prof. A. Seippel, (AV) prof. dr. Hj. Falk, (V) prof. dr. 
A. Brandrud, (VI) prof. dr. A. Taranger. 

Revisorer: Prof. A. Palmstrøm (f 18. dec. 1922), prof. dr. K. O. 
Bjørlykke. 

Selskapets repræsentanter i Nansenfondets styre: 

Prof. dr. W. C. Brøgger, prof. dr. H. Koh*, prof. dr. Mag- 
nus Olsen, generalsekretæren; suppleant: rektor dr. A. 
Ræder. 

Bestyrelsen av eiendommen Tømte: 

Prof. Th. Hiortdahl (formand), prof. dr. N. Wille, statsraad 
J. Mellbye. 

Legatkomité for Apoteker Peder Leth Øwres legat: 

Prof. dr. E. Poulsson, prof. dr. E. Bødtker, prof. dr. S. 
Torup. 

Bestyrelsen for Prof. L. Daaes legat (valgt av den hist.-filos. 
klasses bestyrelse): Advokat H. A. Knudtzon, fhv. første- 
bibliotekar A. Kjær, docent dr. Jac. Worm-Milller. 

Kasserer: Fhv. kvæstor M. H. Berner (1900). 

Sekretær ved selskapets kontor: Redaktionssekretær S. Hoel 
(1919). 


159 


Videnskapsselskapets møter i 1923. 


Homsjanuar 220020: Klassemøter. 

mMosstebruar ........ Fællesmøte. 

2, Me Klassemøter. (Forslag til indvalg). 
25, Ubese He Fællesmøte. (Indvalg). 

15 Go Klassemøter. 

3. mai (torsdag).. Aarsmøtet. 

25. Te Klassemøter. 

jiseptember 10000 Fællesmøte. 

håroktober). ..-- ...- Klassemøter. 

2omoktober. .... 5 Fællesmøte. 

koMnovember .. .. Klassemøter. 

december: ANE Fællesmøte. (Valg paa selskapets embeds- 


mænd for 1924 m. m.). 


Forslag til optagelse av nye medlemmer behandles i klasse- 
møtene d. 2. mars og avgjøres i fællesmøtet d. 23. mars. Jfr. Statutenes $ 10. 


Foredrag til fællesmøtene anmeldes skriftlig til 
selskapets sekretariat, foredrag til klassemøtene til vedkommende 
klasses formand, i begge tilfælder senest en uke før møtet skal finde sted. 
Foredragsholderne anmodes om at avlevere et kort referat av 
sit foredrag til møtets sekretær forinden de bestiger katetret. 


Med hensyn til trykning av avhandlinger bemerkes: 1) Ingen 
trykning paabegyndes førend det fuldstændige manuskript er indlevert og 
dets kostende beregnet. 2?) Forandringer i avhandlingens tekst 
efterat denne er sat, bekostes av forfatteren. 3) Hver 
forfatter erholder 50 særtryk gratis. Desuten forføier han over 8 særtryk 
til forsendelse paa selskapets bekostning til utenlandske tidsskrifter som 
forfatteren indgir fortegnelse over til generalsekretæren. 

U 


Videnskapsselskapeis adresse: Drammensveien 78, Kristiania. 


160 


Prisopgaver. 


Nansenfondets og de dermed forbundne fonds styre har 


utsat følgende prisopgaver: 


jo 


wW mn 


»Hvad kan der sluttes av de arkæologiske fund sammen 
med stedsnavnematerialet angaaende bosættelsen i vort land 
eller i en landsdel?< 
Fristen for indlevering av besvarelser er sat til 31lte 
december 1923. Den bedste besvarelse vil eventuelt bli 
belønnet med indtil 3 000 kroner. 
»Om kostholdet i Norge indtil aar 1500-. 
»Bidrag til epidemiernes historie i Norge i ældre tider<. 
Besvarelser av de to sidste opgaver maa være indsendt 
til Nansenfondets og de dermed forbundne fonds styre inden 
dlte december 1924. Den bedste besvarelse belønnes for 
hver av opgavene eventuelt med indtil 3 000 kroner. 


Komiteen for Apoteker Peder Leth Øwres legat har utsat 


følgende prisopgave: 


»En undersøkelse av biprodukter ved sulfitspritfabrikationen<. 
Besvarelser maa være indsendt til Videnskapsselskapet inden 


dlte december 19283. 


Apotekere og uteksaminerte farmaceuter kan delta i kon- 


kurransen. 


Trykt 6. april 1923. 


FORHANDLINGER 


Å 


VIDENSKAPSSELSKAPET 


I KRISTIANIA 


AAR 1923 


KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 


A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 


1924 


FORHANDLINGER 


I 


VIDENSKAPSSELSKAPET 


I KRISTIANIA 


AAR 1923 


DE 


KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 
A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 


1924 


Indhold. 


Avhandlinger. 
No. 1. S. Eitrem: Zu den Berliner Zauberpapyri. Mit 1 Planche 


» 


2. 


Gunnar Rudberg: Septuaginta-Fragmente unter den 
Papysr Osloensesa Mae 
S. Fitrem: The Greek magical papyri in the British 
MuseumsAvitkekii sn need 
Ernst W. Selmer: Beretning nr. 1 fra norsk Fonogram- 


noen EN AE GS 
H. Isaachsen: Forholdet mellem næringsstoffenes pro- 
duwkuonsværdier 09" deres) kalorværa SR 


Oversigt over selskapets møter i 1923 m.m. ........rvvvvvrsn. 


Side 
US) 
US 
2 
EY 
== 9608 
Pl 
=== Uy 
=== 


ZU DEN BERLINER 
ZAUBERPAPYRI 


VON 
S.EITREM 


MIT I PLANCHE 


(VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1928. No. 1) 


Gy) 


KRISTIANIA 
IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD 
1923 


Fremlagt i fællesmøtet den Sde dec. 1922. 


Bedd 


A. W. BRØGGERS BOKTRYKR 


NY sbsenl eines Aufenthalts in Berlin im Herbste des Jahres 
1922 wurde mir die Besichtigung der beiden Zauberpapyri, die 
sich jetzt in der Papyrussammlung des Alten Museums befinden 
(Inventarnr. 5025 und 5026), bereitwilligst gestattet. Was ich 
bei dieser Gelegenheit festgestellt zu haben glaube, erlaube ich 
mir auf diese Weise den Interessierten vorzulegen. Andere 
werden sicherlich (besonders in der ersten Kolumne) bald weiter 
kommen. DaB die alte Ausgabe von G. Parthey (veröffentlicht 
in den Abhandlg. Akad. Berlin 1867) den jetzigen Anspriichen 
nicht entspricht, wissen ja alle Kundige. Aber man muf doch 
hervorheben, daf die Partheysche Ausgabe im grofen Ganzen 
eine sehr beachtenswerte Leistung war, wenn auch die vielen 
Fragen und Nachforschungen der sprachlich und religions- 
geschichtlich Interessierten viele dunkle Punkte neu beleuchtet 
und zu immer eindringlicherer Nachforschung angeregt haben. 
Den Tatbestand der Papyri gibt Parthey im ganzen ungefåhr 
richtig wieder; doch låBt die genaue Angabe der Lakunen und 
der möglichen Anzahl der verlorenen oder verwischten Buch- 
staben zuweilen zu wiinschen ibrig. Inwiefern die Papyri damals 
leichter zu lesen waren, wage ich nicht zu entscheiden. Ich 
habe den Eindruck, da die Papyri bei der ersten Ausgabe 
wesentlich aussahen wie sie auch jetzt erscheinen. 


112 


Z.1 -++00X stå mv pyvdsn sor/åytög x(al) [2pdovas 
(vgl. Z. 161), xbeiotws oder dgl.; dann z. B. xot aet Guv|æpistöv 
(Parthey) &ota: Got xal / GUYXOLPLULEVOG. AoBov: +++ OUS X:* XUTOU 
övuyas not moaous oOU TAG Tplyald Ex Tis xeplokig not AoBov ispaxo 
»0/zaiov dnodmaov (statt ærodemoov) eig [yæha Bolig puehatvns 
(scehon gefunden von Kroll, Philol. LIV 564) ovpifags x0/76 pen 
"At amaoöv not --[----] >>> deusov. Man soll ein Messer oder 


4 S. EITREM. [No. 1 


eine Schere nehmen und damit die Någel und das Haar schneiden !. 
Nach xoi Z. 6 darf man nicht etwa oivov (Mevdmotov, Aiy»mtiov 
dgl.) supplieren. Denn Z.20 werden nur die Milch und der 
Honig erwåhnt, in welechem der Habicht ertrånkt wurde (im 
Pap. Mimaut soll man mit dem Wasser, in welchem die Katze 
ertrånkt worden ist, sprengen; hier soll man die Mischung 
trinken, wie man auch das Blut des beim Sonnenaufgang ge- 
opferten Hahns trinkt im Pap. Bibl. Nat. Anf.).  Folglich wird 
man die Licke mit [xz|odew]|sus] (xmomvifaxs oder einfach peta 
0570) ausfiilllen. Darauf éyx|4devusov, »begrabe<, »hiille ein< 
(z. B. Joseph. ant. IX 5,8, LXX), also: éyx|hdeusov odtov boxer 
æypwmtistolls, tidels) elig >>> ] xötod todg Övuydg Gou oVy Tuig 
Dort. xol AoaBov Xo[ uses. | ov ETiypape Tå UTOREtueva / (Cuvevo- 
uéhav.). Dies letzte Zeichen filr die Zaubertinte hat schon Preisen- 
danz (Wien. Stud. XL 102) richtig gedeutet. Es kommt noch in 
unserem Papyrus Z. 72 und 9233 in?derselben Bedeutung vor. 
Die vorhergehende Liicke wird man wohl mit yæ|ptnv »xoio]pov 
ausfillen miissen; xxot4v xæwov gibt ein zu kurzes, XAPTYV lena 
txov ein zu langes Wort. Z. 9 xat tider mox)tos — durch iiber- 
geschriebenes w in åsxtws korrigiert — [sv taig pil xol tois 
övvét xol dvanha/sov adtov APdævn [drphtu (Parth.) xJoti ove 
7pomahatm. Die Bedeutung des ævamAxosev ist mir nicht klar. 
In den Zauberpapyri scheint es nur Pap. Bibl. Nat. 2368 und 
hier vorzukommen. An ersterer Stelle wird ein Amulett aus 
Wachs mit vegetabilischen Ingredienzen gemacht, eine Hermes- 
figur. Darin legt man ein mit magischer Inschrift versehenes 
Stilekechen Papier »xol évdelg dværAasov 16 öpotus xnpå.  Hier 
mufd das » Wiederherstellen« darin bestehen, da man das Loch, 
wodurch man das Papier hineinlegt, wieder mit Wachs zudeckt, 
also dvæmhasov ungefåhr =;%yxheisov. An unserer Stelle geniigt 
diese Erklårung nicht. ”AvxmAæocev gebrauchen die Ekkl. von 
der Wiedergeburt; hier mag es wohl in der Bedeutung von 


I Also etwa AxBov-:+- yakzlods a[tp]ov todgs) Ovuyas; y und x sehen 
sich nåmlich sehr åhnlich in diesem Papyrus, vgl. auch Pap. Lond. 
46, 400 dåmoxetpapevos &x Tils epaAis sov tplyas. Ich halte die vor- 
geschlagene Lesung fir wahrscheinlicher als etwa xz[to]e suvtod (os) 
övuyas. Es scheint nicht AxBwv [xo0vp!5xc] oder [Yahida] oder [payatpas], 
[poyoarplo0xs] da gestanden zu haben — ich sehreibe ganz vermutungs- 
weise yxAx]ods hinzu. Man erwartet ja die Angabe des Metalls, das so 
oft von gröfster Bedeutung fir die magische Handlung ist. 


1923] ZU DEN BERLINER ZAUBERPAPYRI. B 


åvaæyilerv (évæyidlerv) oder einfach rituell »fertig herstellen, voll- 
enden< gebraucht sein. Z.11 &otw odv tå vypapopeva év To 
mittjaxto etc. ohne weitere Licke. Z.12 vwwvoo|wono, o57og 
7orlhoas 800 uMuata”. Z. 24 nat mpiv oc dvanesetv (ce iiber : ge- 
sehrieben) Aye &vtmpus adTOU TOY TTtOLWOD TOMGXG AUTO Vustav, 
s EVos 2[x]erc. Die Verbesserung A&ye war auch schon richtig 
in dem Exemplar der Partheyschen Ausgabe, welche die Berliner 
Papyrussammlung besitzt, angemerkt worden, ebenso &e1s. Z. 27 
æyadog Soaftluuv oapmevfavlofulp. Ppwrtatnv oppg. Am Ende der 
Z. 29 »-6 &/mmvhivdobmevor, wohl x(xi) — inwiefern hinter dem x 
ein Buchstabe stand, ist zweifelhaft; vielleicht hat der Schreiber das 
x(ol) getilgt und ist dann mit dem Artikel 6 én. fortgefahren. 


Za51 habe ich" so selesen> Tvi: Hr 2 Jor 
xadoonep dvdpos emt As 5uy/oustas TÅls 070p NE ] xot 
i8puoxg Tov xOGMLOV, I Ö 7pwi a-V-arog no ol: - Nach der Lakune 


habe ich gelesen: Butnaogov (oder otov, kaum os0v) 570 yæv 
S1o8ebuv / 7d7ov nad. Ich vermute jetzt an letzter Stelle: 6 7ö» 
Ö70 yhv Örodevnmr aoåov — ein recht interessanter, echt ågyp- 
tischer Ausdruck von der untergegangenen Sonne, die »den 
unterirdischen Himmel durchwandelt<«!. Man erinnere sich Pap. 
Lond. CXXI 455 vom Monde: 4 y&e (Xervn) 70 b7o[[Ao]|ytov (Kroll) 
3108e90u5x. Man könnte dann weiter Z.32 +js auvousias Tils o7opli- 
mov ergånzen. Zu Z. 383 möchte ich an Pap. Osl. I, col. I 7 (vgl. 
Pap. Par. 996 f.) erinnern, wo es in dem »Gebete an die Sonne< 
heiBt: å &x tig XBloaou dvateAhuv, 6 nad” fuépav YEVVOEVOG VEGG 
za yépov Sov, vgl. noch Pap. Mimaut 153: 6 vzmrog 6 ævateEAov 
050x0t0020 — und Pap. Par. 1788 vom Eros: våmte Ötav yevvniiis 
. &vzapdtins, 7 pes utarte ötav émiteuydis. Ich vermute deshalb, daB 
im Berliner Papyrus stand: 6 zomias (wie es heiBt Pap. Par. 784) 
veaoos xal Öfyå mæoeo/pvtns. Eine Lesung wie 6 7owi vhimtos oder 
%u7voc Stimmt nicht zu den Puehsub enes 

Z. 34 6 två meldymn Brexpun / via ov, 6 (oder x) o**[: | -- 7 
[--->>> ] ++ sov tåjs HAfou 762ewc; zur ersten Wortgruppe möchte 
man an so etwas denken wie 6 +d TeAdyn diuenpallvov) (ge- 
schrieben dexuhvuv):: xat Aafiv|ov (Statt Aerxivov), um wenigstens 
den Sinn anzudeuten. Aber dies bleibt natiirlich ganz hypo- 
thetisch. Dann aber geht man natiirlich mit einer neuen Appo- 
sition, durch 6 eingeleitet und mit einem Partizipium fortsetzend, 
weiter. Auch in der erweiternden Lobpreisung des Zauber- 


1 Vgl. Pap. Berl. IT 120 6 [t]oöv =oAov ötodevwv. 


6 S. EITREM: [No. 1 


rezeptes, die an die pæypatetx selbst ankniipft (Z. 96 ff.), Z. 1283, 
wird die Macht des »Parhedros< iiber die Winde hervorgehoben: 
er selbst kann ja auch die Winde aus der Erde loslassen (Z. 99). 

Z. 85 Sm/vexéus--*[-*] avdev |-- | 6vopox oaodadaPand 
BoxyoBon / 7: utan, Å. h. 76 addevtmov Övopa, so schon Kroll a. 0. 
564, vgl. auBer Pap. Lond. CXXIII 13 Pap. Leyd. W 14a, 25 
Töv eid6tx Gov TO AAndwov ovopa nat addevtimov ovopa navne etc. 
»deinen wahren, urspriinglichen Namen<, Pap. Lond. 46, 364 öåc 3 
&v TÅ addevtmå edpédny, tå Övipuata oappool USW., »im Original< 
(vgl. Sophocles' Lexikon s. v.). Davor wåre Aéyw, €06 dgl. pas- 
send, aber der dritte Buchstabe scheint mir ein x% oder v zu 
sein, also told|to To] adVev[tmöv Gou] övopu. Bei 7: mn denkt 
man an 7 zuplimmn oder 7[ve]iyyavvi, pap. Lond. 46,61 hat taxBaxwd, 
pag. Lond. 121, 84 und 102 caABava yopuBen, Pap. Berl. I 237 
xopBy open, an unser xxPpn erinnernd. 

Z. 88 m7p05 yp%ow Tås Ppwmloeums xat] Tod Siavov nal TÅ 
7poner/uévns Tapadéoens Homlep eimov] [Eyov] 'Gtåpa TPOG GTOPLM 
Guvopu/A[hoer Got: >: >> erd. 

Z.41 xpbBe «pipe Tv 7playpatetav. Dann etwa &zmeys oder 
Thper] då osxutov av huépas ly oder Å puh]/Guvoussar yuvarnl 
a[:*; Guvouoizxoar Steht schon als richtige Lesart angemerkt in 
dem Exemplare der Partheyschen Ausgabe der Berliner Papyrus- 
sammlung (vgl. noch Kroll a.O. und Hopfner, Offenbarungszauber 
I $ 845). 

Z. 42 +05 iepoypæppartéens 700 
Strich, der zum ersten Buchstaben, . 7, zu gehören scheint 
und der gegen 7 spricht, mag vom Zeichen am Rande herriihren). 

Z. 48 tlöv Vedv xatperv. eld / mposétakd our [a]ldv[ta dxprPGs. 

Z. 45 ff. habe ich so gelesen: - 


d 
&/ 77 papuittov xnpvxiov (der 


&mL TE ++-->> Tovde |: : > trer ] :-7æpelouevov Tå Tdv- 
Ta noTaher [-- Kokk ender ] BiBAors purptorg GUVTOy ua 

: ov ma KA [000 000eebon oe or | 7ouvsd os Tövde Töv mdpe- 
Spov EiTe Særwa hkn ] oryrov '76v8e hop Boverv 
dpå nor (oder 0) opo0dt 00% 2 OE |: : 0691 Pilo oEpLODV 


50 TVEULÅTOV edopoup ete., in Z. 52 nach der Lakune - væv ovdVig 
Aöyosg 7etderv Veodg xol mong Del[ås?; in ovddus ist Di mit einem 
ubergeschriebenen o korrigiert worden, aber hier komme ich 
nicht weiter Es wird von einem bekannten A6yos, an die ersten 
charakteristischen magischen Buchstaben oder Worte angeschlos- 
sen, die Rede sein. 


1923] ZU DEN BERLINER ZAUBERPAPYRI. 7 


Darauf aber wird der Text so zu rekonstruieren sein: 
yexdom (&på od. dgl.)] DE oot évtebdtev mepi TÅ 
305 


OLE" TPOX- 


D 

opådpov Mlpens- «de de EoTwW % zoo) dpov 7xp%50 

55 »o[ ATEX OPEVOS (Z. 289) dånö mavtog åp uyY|yon VÅGÅ) 
TAGNE Ånodap- 


y 


tag ot åv olmr Bodker ofeknhvn ævalPas ét Smpoartog dYnAod 
evå +++ ueve ++ >-+>-> (ped ke dauer Jeg vhv modTnNv GÖGTAGIW 

KN : 

Z. 55 éwuYvyov schon Kroll a. 0. 564. ZZ. 56 reicht vuxti 
(statt seAvvy, das oben vermutet wurde) fir den Raum nicht aus. 
Z. 57 Anfang vermute ich jetzt nach der Photographie o:wdöva 
&vdug xadapåv. Z. 58 Erlmv tehauöva péhova ”louxxov én tolis 
öodahpoils (Kroll sehlug år sods pdahuods vor). 

Das Folgende wird folgendermaBen zu lesen sein (vgl. Par- - 
they z. St. und Kroll a. O.): 

»ot tyv (statt -4) pév delt yei- 


ei 


60 på xoæteye iepaxos nepalinv xol d|værekhovtos aS (4Ai0v) xo- 

påtile xotasetuv Thv xe[pahyv xol Sjuoxov tövde Tov 

fepmv Aoyov, émidvnyv Ai[Baævov drtuntolv ol $oduvov 

san, é7idus dfE Eni Ynilvou dupatnptov Elm vi på-] 

«ov no hAoTpOTIOL [Botaævns? Elotar de Got Srduovtr Töv Yeov 
65 onutov tode' igpat x[rp][xotos] &vrmpuis)> oTAVhostar 

nat TTEPÅ TIVÄXEAG no pe[deig éte][p]JoPpnhxn Aidov sddys sæva- 

TTNGETAL EÅG odpxvåv. B[AéYas] då Bdortatov tobtov Tov Aidov 

Z. 61 xoupétile statt sorpétile. Z. 62 iepmv statt iepov. Z. 63 
émidue ist sicher, dann folgt besser 5 als x. Ein Vypaxtnerov 
yhivov oder véwov (Kroll a. 0.) kennen wir z. B. aus Pap. Bibl. 
Nat. 2711 énidus 7pös oehhvnv vy 18 ent yetvou Dupatypiou Et 
dwpartos dYnhod Eni avbpanruv (Stoffangabe fehlt), eine Stelle, die 
ja eine treffende Parallele zu Z. 63 ff. liefert. 7.64 muB man 
7öv Veiov (geschrieben Yeov) (X6y0v)> supplieren. Zum Ausdruck 
etog Aöyos vel. Z. 62 ov iepov Aöyov; & statt ci: auch Z. 89 
schrieb der Schreiber zuerst c7w, korrigierte es aber dann in 
mw (Mayser, Gramm. S. 68: e statt = vor o in betonter Silbe). 
Z. 65 &vtwzpu<s), wie auch sonst in unserem Papyrus geschrieben, 
vgl. noceh unten Z.175 +i<c)> ce. pue[deig kann natirlich auch 
geschrieben sein, »loslassend«. 

Z.68 könnte man etwa so ausfillen: 

Mdoupynhoug tåyos [yhipe 7pöltepov, yhupévra då dutpnoas 

not duetpag oTaptmM Tmepi [Tov Toldynaöv Go elpysov, oprias de 


8 S. EITREM. [No. 1 


70 æaveldov eig 76 Smuartiöv ofov mælAw not OTtAG 7p05 adDynv TÅG 
Veod dvtmpus Asye x[o][i TÖv Aöyov] tovde, emidnv Au TPW- 
yAitw Cuöpvav tå adVTå oynpfortr- zde] de ævalag Eye LUPOIVYSE 
xAadov [174 Set xerpi] [xot yorp]éti[l]e tyv Vedv, dotar Så sot 
oypetov &v toer Torod[to]v' &otpo]v xatedov (statt -dov) o74- 

GeTtaL eig LEGOV 

75 to» Swmparos nat «at GAlyov drlalzluldev tå %otpov ddphsers Öv 
énoxhesug dyyehov 7euodål Ta Gol, Yeöv 3: Bouhxe GUVTOMWUMG 
yvosn ov de uh derhod a[AAd--J[-] OP -] t% Ved not vetpor odTOD 
detiav AxPov naranlpår|nsov ot ye Tabra 7pog TOV Åyyehov' 
Z.70 t%5 VYeod: der Gedanke an den Mond, die Xevm, 

wird dermafjen vorherrschend, daB die Geschlechtsangabe im Flg. 
sechwankt, 6 Yeög — % Ves. 

Z.75 las ich im Papyrus xot »otop[: : > I x: Dev (oder ydev); 
p. und Å sind einander sehr gleich, öhiyov geht folglieh ganz out; 
weil y sicher scheint, wird man Srxypdåv einem etwaigen ævoAudev 
(vgl. Z. 154 xat ohtyov ævahuouevov von demselben Vorgange) vor- 
ziehen. Danach wirde man allerdings erwarten xai oVm Öv &xx- 
hesug Xyyehov etc. Man verbessere lieber dxyudévtos tod d&otpou. 

Z. 77 o[ANAA pool]? Wir erwarten »nåhere dich« oder 
»vertraue dich auf die Gottheit-. 

Z. 78 wåre xatanloip|isov statt xætax[påt|ysov palåographisch 
möglich, aber hier stirmt der Zauberer erst Z. 83 mit dem gött- 
lichen Boten nach unten. 

Z. 79 ist zu lesen hxhoet yæp Got ouv[touo]s mposg å av 
Boda: 65 då adtov / Empule tårde [to Öpx]u. Z. 80 Im Papyrus 
steht c0v tuyxdvo, Wwohl in col<ou)tuyxdvov zu korrigieren? 
oder etwa coov diyyavov? 

Z. 81 petvn not ph 7posfu] [in un]de mxpaxodon: ÖAws. 

Z. 82 co: statt cv, dann [000076], 2opxös YELPOLDXTNOAE, USW. 


Z. 83 im Pap. xætannda x-[-----]-otevov tönov, d. h. x[a] [to si]s 
otevdv tézov? Aber allein efig notaloteyov Tözov scheint einen 
Sinn zu geben, vgl. Pap. Bibl. Nat. 899 dpas aædtov eig matpov 
Tömov wasov adrtov eig 7Aivdous mus.  Darauf: åveyxov 0700 
xoatowmeig nædlisov. 7]påtov Så Tov olxov oTPMTUG nAVdDG TPETEL KAL 
étoruæous 7lavtoia næyhparta olvåv de (statt ta) Mevdvarov, 7p0ova- 
[xoaAéo]ag tov Véov usw. Z. 88: ov då Aöyos mpomepu[me tl Ven — 
statt Aoyous oder Aöyov nach Parthey, aber der Schreiber hat 
wohl in der Vorlage nur Ao(yos) verkiirzt gelesen und das Wort 


mit Nominativ aufgelöst; wir erwarten freilich ov 5& toötov Tov 


1923] ZU DEN BERLINER ZAUBERPAPYRI. 9 


Aöyov 7. 7. 0, Ad(yos)'. Z. 90 anfangs wurde vom Schreiber sv 
in 57 veråndert. Ebd. steht meines Erachtens nane| - -|-A(?) tog, 
d. h. anfangs ist eine Vokalreihe angeschlossen. Z. 91 gehören 
natiirlich AxAncov-ouvtopus zusammen. 7.92: mepö de Tobtov 
«xov) öpnifoulöv ædtov 7pos (6) déhers (so Kroll a.0.). Uber den 
beiden letzten Buchstaben des korrigierten Wortes öpxi[opu]ov 
steht ov, vor ov noch ein Buchstabe, wie es scheint (der erste 
lange Strich des v im Papyrus darf nicht irrefiihren), also besser 
Öpxi5uov denn öpxov. Z.108 eds [- --] noe: — [7orhoe? Z. 103 
seheint [6 sv] die bessere Lesart; éav — av wie so ilberaus 
håufig in dieser Literatur, vgl. auch Parthey's Hinweisungen zu 
Deg Z-104 tyde u[oö]vov. Z. 105 å&e de (dies 3: ist durch- 
strichen). wxpåxg 5& xoiperov [tlobto XAws (= dus) på Kne 
Z. 108 xat ouvtouos evdvs |. --]-noer usw.; Vor noe1 lese ich lieber 
o als 7 (also kaum dewphser). Z. 111 Me ioar statt &Copticei. 
Z. 112 xoi tovs danypetodlv)[tas] [001 dyyslious oder Suxxölvous? 


Im Papyrus schien mir allerdings - : > tous zu stehen; darauf 
zo0u[ov %|7avta su[vtö]pos TIOLET HE «>> storre weNEUGYE Öraxov 
[:---], etwa [od 6 qi dv. Oox dv oder mot dv adYTO| «EAEUTYE S1x- 


xov[foar], 7orhoer. Z. 114 fotnor mhota not 7a[Av] æ7oAder (Schon 
Kroll hat [axAw] eingesetzt), fotno: 7ovt (oder 7FOvn) [++] m 
7heistz — man denkt natirlich an 7dve[lx, dann xitly oder 
sxxlon?? Z.117 las ich ap-v-[-:-*]-7e — Kroll wird mit 
seinem æxpwvous mort doch sicherlich recht haben. Z. 117 peta- 
moppot de (statt te) eig Åv av Bovan uoephv Nlnpos] metnyvod Usw. 
Z. 119 PBootdter ofe is] dépa not mov Hibder os elg nAVdov- 
a 7TOvtiwnvy, motd [då eig. -]--xx- VaAdosnv 
7ovtiwv und WVæadæoswv statt 7övtiov und VæAxga.ov, wie Z. 62 
iepov statt iepov. Man hat die Wahl entweder «x|c] zu sehreiben 
oder ein ::**xa[v] anzusetzen, wenn man nicht : :xxc VoAas- 
st[ovs] vorzieht. Dann miifte man hier den Papyrus korrigieren 
(Parthey las : - paxas). Zu Z. 120 7yhåer 5& 7otauobg xal Vaassa[v 
auytjöuus vgl. LXX, Ex. 15,8 éntyn tå »0parta åv påse TÅ 
dardzoons, »die Wåsser standen wie ein Wall mitten im Meerex<. 
«Adova 7ovtiov ist poet. (Eur.), auch der folgende Ausdruck 
vom gefåhrlichen Meer wird poetische Farbe tragen, wie der 
ganze Abschnitt beinahe den (Charakter einer Lobrede trågt. 
Vielleicht wird man besser [åpuoa]xa[v] Varxosov lesen als oxpxy- 
vas Vahassious korrigieren (ppæxyt gebraucht wie zuweilen bei 
Plut.). 7otx gleich 7oté (vgl. Mayser S. 59 f). 


10 S. EITREM. [No. 1 


N 
pr 
R) 
DD 
Q 
% 


ME OE Poe p[Arota] de »oadéter 500 Vernhsavrös 
7ote Töv ”Appov dv[epo]v nal Örav OG Ehys %oTpo NATEVEY- 


c /! 


ueiv. Gmdtav Så dm nås tå Veplpå Vuypå movjoar nor 


tå Vuypd 
Veppæ USW. 

Z. 123 der Afer = XV (Pap. mag. Berl. II. 111) ist interessant 
und hat die rechte Lokalfarbe. Z.124 Yélm[s tvæ Vep|uæ oder 
vielleicht besser Velf[onys Vepl|på. Z.127 konnte ich nur ezeov 
G0v :** omens op dechiffrieren, man möchte vorschlagen efic 6] 
åv od [å7iwovo%s |. Aber dann steht deutlich vzatns tepåg pæyetas, 
d. h. nobilis magia (57xtos in dieser Bedeutung in Dokumenten 
des 4—5. Jahrhunderts, s. Herwerden Lex.?). Vor baatns steht 
nu (also nicht etwa ts bmtng. Z. 129 xot Guvpwvln]ooust (ao) 
T&vta Ol Vet. 

Z. 130 ovdév &otw-: pndevt [uhvvue] Xhws, xx nplbe- d. h. 
hoc = Öw, vgl. oben (pndevi ist wahrscheinlicher als prdep- 
was auf pmde pvvus filhren wiirde). [pnvve] oder [stans]. 

Z. 131 steht deutlich &otuw / de 6 AL 6 heyopevos, d. h. natiirlich 
6 hoyos 6 Aeyopevos (wie schon Kroll gelesen hat). 

Mit den Zauberworten und ihrer Trennung mu man genau 
sein — die Zauberworte. sind ja eben die Hauptsache der ganzen 
Anrufung und werden deshalb Ööfters in den magischen Papyri 
gerade durch die gröBere Schrift hervorgehoben. So 1åBt in 
dem groBen Pariser Zauberpapyrus die Worttrennung sogar in 
Wesselys Lesungen Öfters die erforderliche Genauigkeit ver- 
missen, s. meine Abh. Les papyrus magiques grecs de Paris. 


pil) 


Z. 151 7ovpay" Goupi popBap" pupopBaæpoBav Bond" Capopup. 
EE Covpa mtaulov ywdapmapærar (oder e)vlond* WTPAXL 
txPov xaætavtavupBodopaxorBdixvor — : | å 
OYer tiv doTtépa år TOUCTOU) KAT OAYyov Xvahuouevov »al Veo- 
155 m7orfo]bu[ev]ov" al 3& 7poormy wol detduevos TÅS XELPOG 
xotan[Avlov : Aéye Tov adtoV Aöyov' mo 7tauuw apdaudr 
par” 19: vB TavpaBepmpi avtaPitaufbitausor eE 
Zu xatæxAwov vgl. ob. Z.78 und Z.168. — 72.196 éotw 
ody <0voux) etc.; zum Vorhergehenden s. Preisendanz, Wien. 
Stud. 41,9. Z.200 wird also so zu schreiben sein: hovpar t J9eer 
"Top nat déopuat 600, oæiovate [aJiov, [x]invoxps/top, ximyozoho- 
»patup (Parthey an erster Stelle 7[poza] tap ist 7[ovtonpd]|rnp 
zu lang fir die Lakune?). Dann 


1923] ZU DEN BERLINER ZAUBERPAPYRI. 11 


Z. 203 ixkhoxnBhatdtap pod poréon: -[:]-pumn å 
unogep[p?] Jed tyde Yuyem prordue-[-] mpenid 
205 Yapaotn:-(?) porpitan ylahdeusaye, å 70 filmua dia- 
LATE DY, Ö to loxupov Ovopa Exwy TO nadnyuspévov 
[0]7o z[&vt]ov dyyehov" eE7XOUGOV LOU, Ö ee dezau- 
voYE x[par]tarod not Apxoyyehoug, OM TXpeOThKAGLV LUPLX- 
des æyylé Ehjov d&martor oi?) nat odpævov re KAL npI- 
210 og uzep|- ] puprfddolv «++ ev Kol natnvholynsav] 
50U <ayv> Sövfaæ|puiv xol er. -- ev-org Ve---- [x]oxd” 6por6- 
| KE Tyta adTOd 
öoov xofi] [x]dtos [&]Yeher. åaxohodual os, nOpre Töv TÅVTOV, 
Ev Ope Avay- 
xs åmo[xJous[ov] uov öti O[A]iBe]tat pov % Puh nat dropod- 
por += [-Jroc [xd] Bæ[saviloplar ö HUPLEVOV TAXVTOV 
215 æyyéhov, 'megdonisbv LOU 7p6c 7åoav drepoyhv ECou- 
tag) datpuovos [x Jæt [tå]ls elipaæppevne vat, »lpre, Ot. Emixa- 
xohoduat 6ou TO xou[z |7ov öv(op.x) 76 dxov USW. 

Z. 210 og væep: hier ist vom dritten Buchstaben v eigentlich 
nur der Punkt unter dem Verbindungsstrich sichtbar; das v ist 
folglich nicht ganz sicher.  Ebd. habe ich allerdings KATYVÅO 
als meine Lesung notiert; vgl. pap. Bibl. Nat. 998 edrÖyntos 
Øeoig mår nol dyyéhos nat Saipoa. Z. 211 cov (Thv) Sövfa|puiv: 


*«E 
o 

3 
E 
So 


- 
< 


tyv und dyy wurden in diesen Kreisen gleich ausgesprochen. 
xot eifsyv]v = ioyov? oder év [tlois Ve[ois]? Z. 214 æ«mopod/puar 
[d7zoo]iz ? [aæv|ta? In DOG Is. 24,19 æmopix dnopndnsetar Å Y%- 
Z. 216 ox ist am Rande hinzugefiigt worden (ebenfalls steht Pap. 
Berl. II 64 am linken Rande hinzugefiigt: &Aws' mother). Zu 
217 vgl. Kroll a. O. 

Z. 226 ist im Papyrus so geschrieben: övopa (durch Quadrat 
mit Punkt in der Mitte angegeben) Bopxn oroupiw CC (2) opa 
Éeouydudu: horhop. Z. 231 op-Ep-C[fo] ma. Z. 233 ist natiirlieh 
zu lesen öovopatx (Cuupvop(éhav) Eo/ pan. Z. 2384 oQuhaxtnpwv 
steht da, nicht pyruxtyp<i>wmv, was man lesen mubB. 

Z. 262 &yes<1> KMov nog). Z.271 <un» oexutov PadYne. 
Z. 277 Guebasov, nl. tov Adyvov »in Stand setzen« oder »mache 
die Lampe zurecht« (Parthey), wie auch Pap. Berl. II 56; ein 
K&Ayviov) oder <YpuxAhida)> hineinzufiigen (vgl. Pap. Lond. 121, 
598 haBov hAöyvov émtduulov duiltutov motysov EAADyviov 27 
TAolou vevævaynnotos, ebd. 122, 85) ist hier folglich iiberfliissig. 
Z. 286 hat schon Kroll a. O. 6 71 vor &vtiuov richtig vermutet, 


112 S. EITREM. [No. 1 


im Pap. steht: Pöékha xal å qi &vtuov. %Z.300 steht syyehe 
7pöte Tod Zmyog:+- 2. 302/83 steht dvTOMMNS nonoen påvog eee — 
statt xex2p. (Wilecken hat xxxopnpévos gelesen, s. Fahz, Arch. fir 
Rel. XV 418). Z.303a ås S6ow avtoktnl[dev] pakt för den Vers. 
Z. 804 o0ous tpopléler oc. Z. 305 öpuilm nepammv te (in einem 
geschrieben) Yzod. Z. 309 öpxilm Veov ximv[ulv xövå Te ndvrov. 
Z. 818 vutog &lauvouevov mpootæypasr ools (geschr. o%g) dr 
avayxns. 2.319: vom Wolfsdåmon, von seinem Körper oder 
»Leiche<, stammt der Kopf, auf dem die Zauberlampe steht. 
Z. 320 ppassxtm por oo0x Vern Yvålyln G.e. yvåva), ov &An- 
Vetyl[vl] xotanretag (sdv Aandetn, z. B. Aischyl., aber Pap. Lond. 46, 
291 åmoyyéhhev mdvra && damdeias). Z. 323 ær pilakov (»lak 
nicht<) &zav dépag <o>dpuvrov å påos Ehdeiv (Platon hat söpa 
5xpawov). Z.326/7 ist das Zauberwort als Palindrom geschrieben, und 
die Vokale beiderseits des mittleren x sind dementsprechend zu 
sehreiben. Z.829 övewpurtnstxs sehon Krolla.O. Z.382 habe ich die 
letzte Hålfte so gelesen : xol xA(?) - o%- p10 ++ 14 Busotvm — als Variante 
zu 5% auch [: notiert. Neben dem vorhergehenden Yg.ovov denkt 
man an en 1), «pofBoattiov (oder zxAwæpiov, nicht dwpuortov). 
Aber die Buchstabenreste scheinen nicht recht dazu zu passen. 
Ein neues Prådikat neben otpöcov, wie Parthey vermutete, stand 
da gewiB nicht. Z. 346 statt 7puuv4c', på hier m. E. keinen 
rechten Sinn gibt, zu lesen 7p<e>yp<e)v[å]s[[x]]|? — Unbedeu- 
tendere Abweichungen von der Partheyschen Ausgabe wurden 
hier nicht erwåhnt (Doppelpunkt iber :; Z. 832 o[d] 5& otxdnt,, 
342 im Pap. richtig xvtoyéveVe, Z. 8438 xBuocm, wie auch Z. 320 
YVOPMNIOW U. A.). 


II. 


Im zweiten Berlinerpapyrus (Inventar-Nr. 5026) ist der Text 
gröBer geschrieben und auch meistens besser erhalten. Z.3 


Amzoidn éndepye 1: mpone; die letzten Buchstaben sind deutlich 
(nicht tpo7e, wie Parthey ediert); vor 7poms sieht man die Reste 
eines 0 oder ” — also ohne Zweifel [deo]æpome, wie wir auch in 


dem in dieser Partie nah verwandten Pap. Lond. 47,26 lesen: 
Antotdy åndepye Veonpone dedp dHye debpo, / Sebp dye Veoniluv 
uævtelso vuxtog év Op. 2.6 Vade dapvns otlepys, urspringlieh 
muB es dxpvns <T%s iep”s gelautet haben, vgl. Pap. Lond. 47,6 
und 41: Sxpyn, uavtosdvns iepov putov ÅmolAmvos. Z.5 el mote 


” 


dt gilov åonev = el mote Tot gilov åoxev; qtT wie so oft mit 5 


1923] ZU DEN BERLINER ZAUBERPAPYRI. 13 


wiedergegeben nach der weichen Aussprache des Konsonanten. 
Die Verbindung ist folglich: & 7ote tor 9.6. &ywy wAxdov évade 
daæovne, oÅs tepis nopup%s åpdeyyeo 7. å. (Hauptsatz) — xai viv ete. 

Z.9 eds vvtns lese ich im Papyrus, weiB aber nichts 
triftiges daraus zu machen (<a> [x]57%c2?). 

4 NO ease 6 odeyyopevor, d. h. wohl [xhde 
z. B. Pap. Bibl. Nat. 3243 aAMnoÅ Thv qilopavteiav. Eri 
interessant. Es muf bedeuten »in der Rede (hier dem Gebete) 
hinzufiigen<, vgl. &7ipépopar »folgen<« und die in Sophocles Lex. 
s. Vv. aus der Grammatikersprache angegebenen Stellen. Z. 11 
no vett (tå) oder (70) Tod mittanxiou »und danach das auf dem 
Låppchen Geschriebene< (uetx adv., ef. 7p6g). Z. 12 m]|pos negu- 
Av cou] Erdov, vgl.-z. B. Pap. Toni 1225 102und67 MZ 03 
ånutidévtos <c0u). 

Z. 20 und 21 sind von Kroll a. O. richtig gelesen und ge- 
deutet worden (Z. 21 wohl åv »aæl <4> motmors Omox.). Z. 27a 
TOdTOV [ta] Tpos-TÅ 6opdh adtod [-- «]- ypoppi xotpö. Ich ver- 


gle, vgl. 
vpepe ist 


mute (vel. 7 62): åv Sek tolv ylopaxtipo Ttodtov x[pol(tåv) — 
«oppå. Man soll auf der rechten Seite liegen und mit dem 
rechten Ohr (Z. 39) der Geisterrede, die aus der Erde tönt, 
lauschen. 

Z. 29 edyopev/, mit Abkiirzungsstrich, also =dx0pev(o). Dann 
or ETO aTn xoLpÖ EV TO TO GXN NAT, YPAPE dE Gp.uEvOpEA av. 
To 601 Syhovpévu / & op owvnat[-]s (oder oupswvnaAl:]s) — pet ærhls] 
wird man wohl supplieren = META DTK, und von der d&ovn 
(statt xdtödvy von den dxgpvivwy otepxvuvy) verstehen milssen. 

Z. 87 % woav, d.h. % Mo<ov) åv (= Ösov &v) xætahdaPys 
ov und ov lauteten im ågyptischen Griechisch ungefåhr gleich. 
Z. 43 eiowv de mal ot ånavaynor- Tpoopépovtar etc. »es gibt auch 
Zwangsgebete (= &ravayxaotmot), aber sie werden såmtlich der 
Selene hergesagt nach dem 1. oder 2. Tage«. Z.55: rituell 
sehr interessant ist die Wahl zwischen dem reinen Knaben und 
dem Råucheraltar — beide reinigen und heiligen gleich gut das 
Öl, das in der Zauberlampe verwendet wird. 

Z. 58: es wåre hier sehr naheliegend zu lesen: &&v ds 
go0n (= aicdy, schon Kroll) zny*s uælotyosj. Man erinnere 
sich der håufigen Darstellungen des mit der Peitsche versehenen 
Seth (Iao) in der magischen Literatur und ganz besonders auf 
den zahlreichen Gemmen. Aber im Papyrus lese ich pæ/oy0=d 


AL 
705 xypivou, was sich kaum damit vereinigen låBt. Statt 5 kann 


14 S. EITREM. [No. 1 


man auch Å lesen, aber kaum v, wie Preisendanz liest, Wien. Stud. 
41,13; nach 3 steht vielleieht noch ein Buchstabe). Dies macht 
die Lesung dato: sehr zweifelhaft. Auch pæono[or (vgl. Pap. 
Lond. 46,273 von den Fischen: pxswpévouc) stand nicht da, 
Aidiozmod (Z. 36,76) auch nicht. Man erwartet eher eine An- 
gabe, da so und so viel vom Kilmmel genommen werden soll 
(etwa påsypo »Mundvoll<?). Preisendanz a. O. schlågt påoorw 
[t]od xopivov vor, aber uonou gibt m. E. keinen rechten Sinn. 
Wenn man pæstiyos lesen diirfte, wåre dem 5- oder X- ein Aox(Bæv) 
zu entnehmen. Z.61 tout (= todto) (aö) heyåpevor. Z. 63 
im Papyrus: é&yet/pov Ts ypetag Tod Enavæynou noaholons, doch 
wohl éyeipov (wie gleich nachher Z. 74 d2hupov statt d2eigov) 
»wache auf, wenn du gezwungen bist die Zwangsformel anzu- 
wenden<, der Ausdruck scheint recht geschroben und der Zu- 
sammenhang verwischt. Soll man zwei Exemplare herstellen 
(SrzAody ypxuuo), das eine in der (rechten) Hand halten und das 
andere unter den Kopf legen, um es spåter, in ein Låppchen 
eingewickelt, in den Heizraum eines Bades zu werfen? 
Z. 738 ff. steht deutlich genug: csuviata då oexutov TM Ven 
odtue" &ymy ÖAohreuaov Xhentopa nat [o]|tpoBikov nal olvov anévdnv 
upov (d.h. Fe statt æAeipou) »ol mepiueve etc. — 
ovvypers SE os Ökfov] tam auvdepat. toltw. Die Salbung findet 
gleich mit dem Opfer statt. 


Z. 80 ypå 8& åv tog dværtolimnoig sehnhvns ovong Ev didupois. 


«dr[o], du 
på 


Z. 82a: urspringlich lautete wohl der Vers év A:S0uoug, &v Ash 
etc. oder dgl., aber der Klarier trat hier in den Vordergrund, 
auch Z. 132 und 139 wird der Klarier zuerst genannt. 

Z. 83 spuiymvvdmp scheint Preisendanz Wien. Stud. 41,13 f. 
mit Recht als ein magisches Wort zu deuten. Ganz in derselben 
Weise wird der regelrecht gebaute Vers des Apollonhymnus in 
Pap. Lond. 120,32 durch magische Wörter am Ende abgebrochen: 
ypuoopah AolYnple xat Iudoheta pueseyrorp. etc. FEbenso gleich 
unten II Z. 99a. %Z.89a odpavopottaæ alykners dxt/ynle — das 
letzte Wort steht statt xxtynte (ganz in derselben Weise steht 
gleich vorher Z. 89 dYméhevda statt dYmeheude). ”Anutyytos be- 
deutet bei Aischylos »der sich durch Bitten nicht bewegen låBt<, 
wie Pap. Bibl. Nat. 1776 æAit&veutes neben avtAxot:e steht. Z. 97: 
die sieben v sind ausgelassen, der ganze Komplex = 7 < 7. 
Z. 101 <4> må&sa plos. Z.102 <öv> (Kirchhoff) ödopupopodarw oi 
denasl, yiyavtes, vgl. Pap. Leid. W 17,40 öv öopupopobaw oi 7 


1923] ZU DEN BERLINER ZAUBERPAPYRI. 15 


oYAaxes Pap. Osl. I col. 9,5 öv dopupopodawv oi Veol 7vtes (von der 
Sonne). <ö> &ri XAwtn nadhuevos. Z.104 <öc) å lepov Opveov. 
Z. 104 zeigt der Papyrus ziemlich deutlich die Schriftziige 0 xx7ta- 
detéag åt TÅ YÅS (åx. Z. 106 oozfe]p [&lyers; Og = ös. Z. 107 
vnziou 7oudog mlt Auto wodnpévov. 7 Sol uoAnevdin 7etovfBrnd' 
rop” Aarhafu|p' zmour Z.120 6 [t]öv ohov S:0devomv. Z. 145 
«AaBov)» édros do Buatov. Z. 151 xoxdæpov, Imperativ wie Z. 21. 
Z. 122 ganz deutlich Bæxopxpayyns, Wie auch sonst in der Magie, 
ebenso Z. 125 Ahepvet aævat oval :elpedvo. Die magischen Wörter 
miissen, wie gesagt, genau wiedergegeben werden, eben weil wir sie 
nicht deuten können. So Z.123 B:B1ov BiProv, Z.124 o1gVwmv' xo0[a]- 
KOGL * APTAMWOL - VOLXK - VOUXa - NL * yu Oopper, Z. 135 euwievae, 
Z. 157 oomovnvougiav. Dann Z. 159 Öomep o/xer. 

Was die Zauberfigur anlangt (s. die umstehende Planche), 
steht unter dem rechten Arme yo%puvovpn und darunter vexwa, 
unter dem linken oepeorhau. Was Parthey endlich unter dem 
FuBe als csvoc liest, ist nichts — die Striche gehören nur der 
Zeichnung des rechten Fubes, s. die Abb. 

Neben V. 54 links stehen als Schliisse einer vorhergehenden 
verlorenen Kolumne ex 


ve p 


Bemerkenswerte Worter. 


dutyntos Pap. Berl. II 89a. 
xdVevtixOs I 35. 
”Aoppos Afer I 128. 
duaxyudets I 75. 
éyxndeusov I 4. 
é7upépw IT 10. 
YAiBouar I 213. 
uetæ adv. IT 11. 
7yyvypi I 120. 
7pwtixs I 33. 
o&oxrwos I 323. 


Å 
cr 


VææTtOs nobilis I 127. 


Vid.-Selsk. Forh. 1923. No. 1. 


24 
HE 
14% 
at 
på 
2å 
å 

Pi 
4 


I DYNSN PIAS 


4» 


p 
= 


SEPTUAGINTA-FRAGMENTE 
UNTER DEN PAPYRI OSLOENSES 


VON 


GUNNAR RUDBERG 


MIT 1 TAFEL 


(VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1923. No. 2) 


KRISTIANIA 
IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD 
1923 


Fremlagt i fællesmøtet den 10de novbr. 1922. 


T 


Vid. Selsk. Forh. 1923. No. 2. 


Vg 
Nå 
NG 


er 
on 


PET AA 


Pap. Osl. 22 a u. b. 


Unter den von Prof. S. Eitrem im Jahre 1920 in Fayim 
erworbenen Papyrus-Fragmenten befinden sich zwei ziemlich ibel 
zugerichteten Fetzen aus einem Papyrusbuche (Nr. 22a und b). 
Sie sind mit Text aus der Septuaginta beschrieben, den ich hier 
mit gebilhrender Ergånzung abdrucke. 


a recto. 

Jesai. 42, 3,4. 
tepauspév[ov ov] 
GuvtptYer xal Altvo] 
xamvilopev[ov] 

00 GPBérer FVN eic] 
5 ærnderav 8C[olser] 

xptow avafasu-] 

Ver «at 00 Vo[xusd-ah-] 

Getar og å[v Då] 


&mt Tis Lyns »ptow] 


b recto. 
Jesai. 53, 6,7. 
adYTtOV dit TÅ 
duaotiae HLGT 
dis TO nexa[nÖs-| 
Var 00% æAvotfyerl 
5 to otoua a[btod] 


OG 7poPatov 
&rl opayhv Mzdm] 


ot OG æpulvoc] 


&vavti[ov Tod] 


10 


a Verso. 


Jesai. 52, 15; 53, 1,2. 


[öYolvtar not ot 

[od |x. dunNOKGLW GUT- 
[46]0vaw uE TG 
[&7]iosteusev t% oxo- 
[4] 7 npLÖY xat 6 Bpa- 
fyt]ov xo tiv: 
[ot 7e|uabpd- 
[2valyrethape 
[evovtio]v o%0T05 
[c 


Og 7ardtov] 


b verso. 
Genes. 26, 13,14. 


[veto o9]odpx Eye- 
[veto de] xdTå 

[xtyvn TlpoBatu 
[xot xtyvInN Boö- 


N vÅ 1 å 
[xot yewpylix tolka 


4 G. RUDBERG. [No. 2 


Der Text ist ziemlich verwildert, mit Lakunen, Vulgarismen 
u. dgl. 

a recto Z. 1: tednævouevov f. tedpxusp. Pap.; tedhaspévov 
die Hss. (vgl. Z. 7). — Z.8: og : éwg die Hss. (xowi-Form). 

a verso Z.8: wahrscheinlich évævttov «dtod/Wg 7oadtov wie 
Cod. Sin.; die ilbrigen os 7oidtov évavttov xdTod (vielleicht jedoch 
Lakune, da im Folgenden os éila steht). 

b recto Z. 1: 5:% vås duæptiag statt tais duænttns (vel. did 


tå dpmapttag.** di våg dvouiag V.5 und dix 70 uexandodor 
Z.83). — Z.2: nach fuöv fehlen die Worte xai x5t06. 
b verso Z. 1 und 2: &yéveto st. &ytveto, wie E. — Z. 2 wahr- 


scheinlich oc st. wc. 

Die Fehler sind leicht zu erklåren, die Vulgarismen wohl- 
bekannt. Ob die Ubereinstimmung mit dem Cod. Sin. etwas zu 
bedeuten hat, mögen die Texthistoriker entscheiden (eine ågyp- 
tisehe Lesart?). 


Das Papyrusbuch, von dem wir hier ein paar Fragmente 
haben, scheint aus dem vierten oder finften Jahrhundert zu 
stammen. Zu beachten ist die verschiedene Långe der Buch- 
staben, das schråge v u. dgl.; das Ganze deutet auf eine Zeit, wo 
noch die Papyrus- und die Pergament-Unziale neben einander 
her gingen. Wie so oft in der spåteren Zeit, werden gewisse 
Zige der ålteren Schrift nachgeahmt!; interessant sind hier die 
eckigen s und c (E, I), die nicht gerade gewöhnlich sind. — 
Von Abkirzungen findet sich der Nasalstrich am Ende der 
Zeile (a recto 2 Avo—?, verso 2 ouT, 8 annyyethaueT, b recto 2 
på, verso 5 72o0pxtw und 6 Bo6); dazu noch die kontrahierten 
Formen des Nomen sacrum »5p105 : Xe: pie å Verso 3, xv: xuptov 6. 

Gern möchte man annehmen, daf8 die beiden Fragmente 
aus einer Lage stammen, was die Form der Fetzen nicht un- 
möglich macht und der Text nahe zu legen scheint. Aber der 
ganze Text Jes. 53, 2—6 kann nicht in einer Kolumne gestanden 
haben; das wilrde, bei den kurzen Zeilen, etwa vierzig Zeilen 
voraussetzen, was neben den neun erhaltenen am oberen Teil 
des Blattes eine allzu groe Kolumne abgeben wiirde. Entweder 
stand hier nicht der ganze Text (was sehr möglich ist — vgl. unten), 


I Gardthausen, Griech. Palaeographie II?, S.109f. Vgl. Kenyon, The 
palaeography of Greek papyri (die Tafel). 


1923] SEPTUAGINTA-FRAGMENTE. 5 


oder die Fragmente gehören verschiedenen Lagen zu — oder 
wenigstens nicht angrenzenden Kolumnen. 

Das Buch war offenbar ein Textbuch fir kultischen Zweck; 
vgl. besonders fragm. b mit Jes. auf der recto-Seite und Gen. 
auf der Riickseite. Die Schrift ist gute Buchschrift, der Stoff 
aber ist grob und sehlecht. Man kann sich leicht vorstellen, 
da das Buch einst im Besitze einer armen christlichen Kirche 
sich befand, die ihr Textbuch so gut und brauchbar als nur 
möglich ausstatten wollte. 


Nicht ohne Interesse ist die geringe Breite der Kolumnen; 
die Zahl der Buchstaben scheint zwischen 10 und 15 zu wechseln 
(selten mebhr). Unter den 34 erhaltenen Zeilen scheinen fiinf 10, 
sechs 11, neun 12, finf 13, zwei 14, sechs 15 und eine 16 (17) 
Buchstaben zu haben. In der Regel betrachtet man, wenigstens 
in spåterer Zeit, Biicher mit diesen schmalen Kolumnen als einem 
vornehmen Typus zugehörig, und dies Urteil ist fir die Zeiten 
zutreffend, welche im Buche, nicht in der Rolle, die åuBere Form 
der Literatur sahen; diese Verånderung nahm ja mehrere Jahr- 
hunderte in Anspruch!. Man kann hier an ein Buch wie das 
Palimpsest zu Cicero's De republica denken. (Vat. 5757): auf jeder 
Seite zwei Kolumnen mit je 15 Zeilen mit etwa 10 Buchstaben 
(8S—13 usw.)?. Einen guten Beleg dieses vornehmen Typus gibt 
auch der neutestamentliche Codex Petropolitanus (N, v. Sodens 
e 119), prachtvoll ausgestattet, mit 16 Zeilen in jeder Kolumne 
und 10—11 Buchstaben auf jeder Zeile>. Sowohl die biblisehen 
als die profanen Handschriften bieten also Beispiele; die ge- 
nannten stammen ja aus spåterer Zeit. 

Aber die scehmalen Kolumnen sind keine spåte und verein- 
zelte Erscheinung; im Gegenteil bilden sie einen ziemlich festen 
Einschlag in die handsehriftliche Tradition, sowohl was die Papyri 
als die Codices betrifft. Clark hat besonders — wohl nicht ohne 
Einseitigkeit — diesen Gesichtspunkt in den zitierten Arbeiten 
hervorgehoben; jedenfalls ist es ihm gelungen, die groBe Rolle 
dieses Typus in der Textgeschichte mehrerer antiken Werke 
wahrscheinlich zu machen. Dies gilt nicht am wenigsten fir die 
Cicero-Tradition, wo ja Clark Meister ist (vgl. Descent of Mscr.); 


I Vgl. meine Schrift Neutestamentlicher Text und Nomina sacra, Kap. III. 
2 Clark, Descent of Manuscripts (1918), S. 12 f., 124 ff. 
3 Clark, The primitive Text of the Gospels and Acts (1914), S. 72. 


6 G. RUDBERG. [No. 2 


auch filr die Uberlieferung der Evangelien ist die Kolumne von 
10—12 Buchstaben nicht unwichtig (vgl. die Behandlung von 
Cod. Sin. und gewissen lateinisehen Ubersetzungen in The primi- 
tive Text). Andere Spuren einer åhnlichen Tradition zeigt die 
patristische Literatur; so die Augustinus-Handschriften, wie die 
Wirzburger-Handschrift zu De civitate Dei, Laud. Misc. 120, 
s. IX (Descent S. 72 ff.) oder der Cod. Sessorianus (N. 2099 
Bibl. di Vitt. Eman.) aus dem 6./7. Jahrh. zu den Confessiones 
(mein Neutest. Text S. 81 ff.). In seinem letzteren Werke hat 
Clark diese Traditionsweise fir eine Zeit, die vor unseren Hand- 
schriften lag, oft mehr oder weniger wahrscheinlich gemacht; 
seinen Gesichtspunkt darf man nicht ohne Weiteres ablehnen. 

Unter den publizierten Papyri und sonstigen ågyptischen 
Funden finden sich nicht wenige mit diesen schmalen Kolumnen 
(auch mit etwas gröBeren). Clark nennt Beispiele Descent S. 43 ff., 
vor allem unter den Oxyrhynchos-Papyri!. The primitive Text 
S. 138 fl. sucht er auch Spuren einer åhnlichen Tradition in be- 
kannten Papyrus-Texten zu verfolgen. — Eine Liste dieser 
Papyri biblisehen oder theologischen Inhalts, welche in den 
Oxyrhynchos-Bånden publiziert worden sind, ist vielleicht nicht 
ganz ohne Interesse (unter den profanen Handschriften durfte 
am meisten frappieren die Vita Euripidis von Satyros, aus dem 
2. Jahrh. (Nr. 1176). Mit den Fragmenta Osloensia mehr oder 
weniger verwandt sind also folgende Handschriften (unter ihnen 
auch Pergamentfragmente): 


Vol. I. Nr. 1. Logia Jesu (Rolle) mit 16—18 Buchstaben auf 
der Zeile. 
» 3. Marcus (Perg.) mit 11—15 Buchstaben (wie 
unser Fragm.). 
6. Paulus- und Thekla-Akten (Perg.) mit 15— 
16 Buchstaben. 
Vol. II. » 9210. Altchristl. Fragm., 3. Jh. (Pap.-Cod.) mit etwas 
mehr als 15 Buchstaben. 
Vol. VI. » 848. Joh. Offenb., 5. Jh. (Perg.) mit 12—15Buchst. 
Vol. VII. >» 1010. 6. Esra, 4 Jh. (Pera) mit 1100 rifbuebsr 
(wie unser Fragm.). 
Vol. VIII. » 1076. Tobias, 6. Jh. (Perg.) mit 6—10 Buchst. 


I Vgl. auch die Liste in Journ. of Theol. Stud. Vol. 16, No. 62 (1915), 
S. 238. 


1923] ' SEPTUAGINTA-FRAGMENTE. 7 


Vol. IX. Nr. 1166. Gen.,3.Jh.(Kol. aus Rolle) mit 14—17 Buchst. 
» 1168. Jos., 4. Jh. (Perg.) mit 15—16 Buchst. 
» 1169. Matth., 5. -6. Jh. (Perg.) mit 10—13 Buchst. 
AF Joh: Ep. 2, 3, 3. Jh. (Pap--Cod»)) mit 11 bis 
etwa 20 Buchst. 
Vol. XI. » 18351. Levit., 4. Jh. (Perg.) mit 13—19 Buchst. 
> 50 OE Petre FIbA Persdmitb S19PBuenhst: 

Der Typus findet sich also sowohl in den alten Rollen wie 
in den Codices aus Papyrus und Pergament. Die Grenzen sind 
nicht iiberall ganz scharf gezogen; daher habe ich Beispiele mit 
etwas gröBeren Kolumnen mit verzeichnet. Aber auch die niedri- 
gere Zahl ist in Bichern beider Art repråsentiert. 

Diese Verschwendung des Schreibmaterials, welche in den 
Buchrollen durch mehrere Kolumnen kompensiert wurde, iiber- 
nahm das christliche Buch, das recht bald die åuBere Form der 
heiligen Schriften wurde; wichtig wurden diese schmalen Kolum- 
nen besonders in den liturgischen Biichern — vor allem bei der 
seriptio continua —, Wo es galt, schnell eine Stelle, ein Herren- 
wort u. dgl. zu finden. Das Christentum schenkte dem Buche 
den Sieg iber die Rolle, aber ich kann nicht hier auf diese 
Frage eingehen!. Die schmalen Kolumnen, welche in der pro- 
fanen Tradition gar nicht unbekannt waren und viele Spuren in 
spåteren Handschriften hinterlassen haben, wurden auch durch 
die biblische Literatur (zuerst wohl durch den Codex mit den 
kanonischen Evangelien im 2. Jahrhundert) verbreitet und fest 
eingebilrgert. Das alte Testament eignete sich diesen Buch- 
typus an, ebenso die Schriften der Lehrer und Kirchenvåter. 
Daher können wir ihm begegnen, wo wir es am wenigsten er- 
warten sollten. Die Vornehmheit der schmalen Kolumnen darf 
nicht dagegen geltend gemacht werden — das bezeugen gewis- 
sermaBen auch unsere einfachen Fragmente, die sehr gut das 
alte christliche Buch vertreten; das Buch wurde so gut aus- 
gestattet, wie die Verhåltnisse der Gemeinde es zuliefen. Die 
spåteren Beispiele sprechen auch fir die Macht der technischen 
Tradition — ebenso wie der Sieg des Buches; sie ist friher 
und ståker, als man gewöhnlich glaubt; und diese spåten Beispiele 
stimmen gut mit frilheren Funden und textgeschichtlichen Er- 
wågungen iUberein. 


I Vgl. Neutest. Text, S. 36 ff. 


8 G. RUDBERG. SEPTUAGINTA-FRAGMENTE. [1923 No. 2] 


Zuerst fir Ägypten ergibt sich eine feste technische Tra- 
dition, durch eine Schreiberschule oder eine Biicherfabrik ge- 
schaffen; zu dieser konservativen, langlebigen Tradition lassen 
sich leicht Parallelen aus der Geschichte der Buchdruckerkunst 
finden. Ich habe diese These im »Neutest. Text<, S. 385 und 
sonst aufgestellt — nicht nur för Prachtwerke, sondern auch filr 
einfachere Biicher, die Bicher der kleinen Leute. Aber gerade 
ein Beispiel dieser letzten Art bieten uns die hier behandelten 
Fragmente. 


Gedruckt 27. August 1923. 


THE GREEK MAGICAL PAPYRI 
IN THE BRITISH MUSEUM 


BY 
S. EITREM 


WITH 1 FIG. IN THE TEXT 


(VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1923. No. 3) 


BE=———— 


KRISTIANIA 
AT COMMISSION BY JACOB DYBWAD 
1923 


.-filos. klasses møte den 2. mars 1923. ) p 
p MAS eee VE rent Å 


| eg a visit to England in December 1922 I had an oppor- 
tunity of looking through some of the Greek magical 
papyri at the British Museum. I had not sufficient time to 
inspect No. XLVI, but I perused the other papyri of this class 
(published by F. G. KENYON in the 1st volume of the "Greek 
Papyri in the British Museum-—Catalogue”), assisted on all diffi- 
eult points by the invaluable keen-sightedness and erudition of 
Mr. H. I. BELL, who confirmed or corrected several of my proposals 
as to the text, and in some obscure places succeeded in 
detecting the true readings of the original. I hope that in this 
respect the following remarks do not deviate from the old rule: 
suum cuique. 

Since my return home I have made use of the numerous 
corrections of Prof. U. WILCKEN, published in the Gött. gel. 
Anz. 1894, 728 sqq. 


Pap. CXXI. 


Recto. 


V. 175 xo&puo = »oduæ »mixed wine<, cp. Mayser, Gramm. 
der gr. Pap. p. 218/9 (xpöppuvov = xp0pvov sim.). The effect is 
that the old woman neither talks nor drinks too much, taking 
this sort of resinous wine. Moreover (ypxdv) uytx no doubt re- 
presents p7e, Which is either an error in writing (most probably) 
or åa peculiarity of pronunciation (cp. Mayser, Gramm. p. 60 above). 

V. 170 probably ov Guorwov uhAm YevéoVa, ep. v. 182, where 
Ken. takes oivov to be a blunder for otvw — in the original ov 
and ” may easily have been confused. 

V. 178 pæyer = påye, cp. Mayser, Gramm. p. 73 $ 11 (citing 
Goodspeed, Pap. Chic. 9,9 bytærwet = dytauwe). 

V. 178 sqy. The recipe probably deals with the eyes, as Is 
shown by 505 eig tv Ovw puplile|oda. The x6p is mostly used 
in medicaments for the eyes, cp. Alex. Trall. 1. II. 

V. 179 xot |petfo]js? The lacuna is better filled with five 
letters than four. ' 


4 S. EITREM. [No. 3 


V. 186 yop, xouwix Ken., sc. xop(uthorov) at vinlnytrxov). xopi- 
tnowovy exists in the pap. Leyd. W 8,27, xoputharov ol VirnTLLOV 
together in pap. Osl. 1, col. 2, 1; ib. col. 9,1 viuntwov wol opr- 
Thowv. V. 190 dzoxohvuua, as Wessely and Wilcken give it; the 
same word is apparently found in the pap. Osl. 1, col. 2,6 — 
ie. in the xyæxpithorov xal viantiov just quoted: AxBoy Adpvar 
dpyupåv ypdpe yahxi ypagptum Thv draoxpévnv oPpaæylda Tod Lwdtov 
("the design of the figure below”) xol 9691 &v 76 Ötoxakduuartt 
60v (see my edition of this pap.). 

V. 191. At the beginning of the line the upper partiof 
a 9 still exists in the pap., consequently we have to supply 
p<ihytonatddespos, å blunder of the seribe for o<ii>tpo. — V. 196 
Wo VAN is once more a seribal blunder for oids (ep e.g. V. 464 
ot de yopantipes olde). Then we have eleven magical letters left, 
corresponding with the number given at the end of the line. — 

V. 200. The story of Zeus sowing a grape-stone reminds the 
reader of the röle of Zeus in Pap. Bibl. Nat. 825 and 1473: the king 
of the Olympic gods has in this magic, where the effect intended 
by the magician is reflected in an epic story, retained his high posi- 
tion as ruler of the whole universe. In so far he corresponds 
to the Isis (and Osiris) of the Egyptians. Here the second half 
of the story 05 o7etost, 00% vaPatver may possibly be taken as 
the consequence of the first half: Zeus — having experienced 
such bad results — does not sow, and the seed does not shoot 
up — in the same way the headache shall not "shoot up”? The 
seribe has forgotten to indicate how to use the oil taken into 
hand (AxBöv &hauov eig Tag yeipac); we may easily supply it 
according to the receipt v. 211 sim. 

V. 203 after &zrtyplaYov) uekav) the magic names begin: 
Yabarevtedpartn (ms sdpov ev ÅAAM * Tedparm) Vpartev etc. The patient 
probably ought to hang this piece of skinfabout his neck, as the 
following receipt prescribes (XAAo ' eig Sépua datvns ete.). Both 
receipts give remedies against coughing, in both you have to 
use the skin of an hyaena, only the magic characters differ — 
but the command mepiæYov eig Tov ToxylnAov) xol dBpoxov popettm 
is no doubt to be followed in both cases. The opinion of Ken. 
as to tetpartu = mtetpxodiov Cånnot be correct, the editor pro- 
bably thought of the piece of skin being "buried" at a cross- 
way, but even so daa: does not seem to be the proper word 
(Pap. Bibl. Nat. 2954 xotæWou odtO eig Toiodov; xpbYov, Eyxpubov 


1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. 5 


sim. would do). V.208 the seribe ought to have written 7 
uasdåv onkyptar. 

V. 209 sqq. seem to be very corrupt; I should recommend 
a restoration like: 7265 BobBæmva" AuP(mv) amxe(tov) dad Auavtiou 


1 


(=Aevtiou) <dYov» åupara — (the number follows) xx &pupuo 


(&nastov?) Aye (so Wessely and Wileken) Te (x' = dra), Kåotup 
(Ste, viz. Kåotwp Kaåstwmp; cp. the use of xæotoperov), Ou (dis). 
As to the use of the knots cp. e. g. Pap. Bibl. Nat. 330 


er 


Å S Lå =N på Vå å 3 N Vå er 
auvdnoug TO métaAov Toig (wdiors itum dnd lotou, mommaas Åuuarn 


qtée Asyov Og oldag X. Ti Å. 

V. 212 xat [XA]ips dnö tod Itepo osTEOU uÉYPL TG 
Wilcken has read correctly). I suppose od iepo 
fever Alex. Trall. vol. I, p. 402 sqg. (cp. p-. 


recommends anointments, e. g. vitpgov peta & 


torBe TÅ åxp0 TOY vosobvrog nal Év Aoutpå xal EéxTtOg AouTtpod, xal TV 


v 7odGv (S0 
ov) ov; against 
35) Puschm. also 


lov Aernoag avd- 


OG yt uåheusov avatptfesda.; later in åa similar preseription 

xol uaroTtax Thv Xu. V. 213 an olive-leaf is also prescribed 
against the quotidian fever Alex. Trall. I p. 407 eig pUhhov &hatog 
uetd noob puéhavog émtypapov xa Öor a. AtuBave de noæl to puAAov 
TÄg Ehaiag mpå HAov Avatokhg xat meptærnte mepi TOV Tpæynhov. 

V. 217 ypafgio] [oi]? popouuévn nadapös; the x is correctly 
copied by Ken., but there is no space for two letters missing 
in its stead. If the subject of the following badly corrupted 
sentence were AXE or Ahemic, we might supply a word like 
pest popouuévn xadapåös (ep.e. g. Pap. Bibl. Nat. 760 otowsous 
nodaatms, TTIl aödou nadapeims). In the magical design neither 
Ken. nor Wess. indicate the upper part of a circle above the 
left edge of the tablet, corresponding to the middle one (where 
Ken. is right in noting po). We read in these two semi-circles 
in å 
similar way to the right. The whole design represents, as we 
just were told, ”Aøpodttus otr[[v]]| The otrhln means the 
column, the receipts originally just filled up one column each 
(ep. pap. Osl. 1). V. 215/6 xoi oilous must be corrupt. 

V. 220 lxw etc. xxdupep, the last word means xaVupxe(öv) 
or xaduoutgfer) — "taking away” each time one letter from the 
beginning of each of the four magical words indicated. But 
only lav—ao—0 is given in full, the patient suffering from 
ague has to write out the other words himself 


6 S. EITREM. [No. 3 


LaPand ete. 

oa ond 

Band 

oxo) 

ov 

V 
I do not agree with Preisendanz, Wien. Stud. 40 (1919), 115 
in taking xoYvpep to mean xaxVYzeodev "downwards from above” 
and every time repeating the whole line, only taking one letter 
away from the beginning at every new start; xxWlpep = nodumeo 
is without parallel. V. 230 éppuædCns should be corrected into 
&ypdEns "blot out” (&ryovos = &xyovos is different, ep. Mayser, 
Gramm. p. 228 note). V. 232 Wessely's (and Wileken's) reading 
”Ahén is correct. V. 248: the pap. has g&YeUGTWTNGKE . . 
probably we have to take «Veustwoas as one word (&Veuatos 
elsewhere gives d«&WVeuoteiv, Polyb. III 111,8, Lobeck Phryn. 
595 sq.; æ&Veuotody as &hkevdepodv sim.). »a[rds|, as Wessely 
read, offers at least a fitting supplement. But then in my opinion 
the pap. shows a %, not a Å over the line. How Ken. can find 
the headless figure prescribed above at the end of Pap. 122, I 
cannot discover. This latter figure has both head and sword. 
V. 260 sqg. contain a charm against "the rising of the 
womb”. The womb, p7p% reminds the magician of all yévvna 
and all véveou, also of the origin of the world. Perhaps we 
have at the beginning to supplement: &opxilw og Mntpa[[vl] or 
&topxilw os <thv» Mytpav, nartd Tod Övöuatog Tod ueydAov Veod 
Tod)» nærastadévros nt Tis XBlcaou sim; Wessely tried »otd 
Tod (xaæta)otavdevtos. The second xatx- may have pulled out 
the first xxtx and what follows. V. 261 toy xtioavta <m&vto) 
dyyehov Ov mpåtos etc., ep. e. g. Pap. Bibl. Nat. 1708 sq.: 6pxilw 
våv xæt odpavov xaæl påg xol oxOTos Kal TOV AVTA uTIGAVTE (eo)v 
uéyav opousw. Though =xvta is here the neuter plural, still 
such doxologic phrases as ib. V. 1040 u»tisug måoav Vuyny not 
vyéveow and ib. V. 1202 xticag Veovs «at dpxoyyehous xal dexavols 
clearly show how easily the same thought may have formed the 
phrase at our place. But xaxt& to etc. above and then with the 
accusative tov xtisavta etc. form a bad anacolouth (thus Wessely). 
The whole construction is as follows: &é&opzilw» os Måte, 


p) 


&7onatasTtadhvar . . . pyde xArdmvar ... unde anodettne .- 


1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. 7 


ar otadyt. Similar to this is the construction Pap. Bibl. 
Nat. 2081: &Éopxilw oe, vexudatuov, nord TOD ... TapaoTadval por. 
Most common is &&opxilw with the imperative, but ivx is also 
found, e. g. Bibl. Nat. 1539: &&opxilw oe, Zpudpva,... væ por ts 
&vtolag åmitehdons. V. 264 xadhpuevov, <tov) Paotdlovean 
V. 266/7: either we have to read eig to Selov (dpiotepöv) mhebpov 
«and take pmépos as a variant of 7Asdpov, or we have to To 
TÅevpou pépos. V. 267 dmodetkys = dnodhtns according to Wessely. 
V. 284 sqq. Here we read a list of suitable divinations 
according to the varying positions of the moon in the different 
signs of the zodiac. In some cases we still see the reason why 
the moon has the said definite effect in the said definite sign 
of the zodiac: (év) Zuyö the moon is good for ealling up ghosts, 
for the necyomantia, because on a Cuyov the souls are weighed 
according to the belief of the Egyptians (cp. the Psychostasie 
in Homer). (sv) Xxopmiw' m&v xaxoouov (Kenyon however takes 
the 7avxanoouuov, just as the zåv xAweiov above, to be one word), 
"everything that works evil”, because the scorpion is the sym- 
bol of everything bad and dangerous, itself. being å wellknown 
amulet. (åv) Toåörtn mpos (YAov) xoæl (ceAvnv) &ntxAnow Ator E7i- 
haAnporto, because the Egyptians thought of sunshine as well 
as the moonlight as sharp arrows striking mortals. (&v) Y8pnx00" 
eig oiltpov because of the röle of water in the love potions 
øiåtea 7ötua, e. £. pap. Leyd. W 8,8 . .. &ni mötov dog mustv, 
or viltpomota). (åv) ”Tydioli» eig 7poyvmaw is likely to mean 
Egyptian fish-oracles. (&) Kpeo' 
Osl. 1, Verso 18 dæywyn &vmupov émi Vetov ændpou; the Aywyn 
"to draw the beloved woman to her lover's house” consists 
regularly, as it seems, in the burning of incence. The erotic 
nature of the ram is known everywhere. (év) Aidvporc* xoprtZaLov. 
the Twins were themselves the best symbol of yx&pus. (åv) Kapzive" 
Qulaxtnewx, the crab is also well known as an amulet. The 
illustration of the amulet accompanying the inscription is clearly 
shown in the facsimile. The inseription runs thus: Xaypouolo 6 


éumupov % æyoyrulov), ep. Pap. 


Bpovtåv, 6 atmy töv odpavåv xal TRV YÅV, Ö xæTtATETMKOE TOV OPL 
not 2ad” doav Etarpödv Tov xUzAov Tod hALOL nat TYV GEAYVNY EpTEDLÅAL- 


pI 


Båvov Veov couoy ydevsov oprBeponeos yp(dpe) sig Thv ner G0U 
yetpav Suk (uvavouéhlavos) dxohovda 7od iBews (the ibis stands in the 
middle of the four sourrounding circles). Of course the seribe 


has made a blunder 1. 366 writing 6 æ:wv instead of 6 ctwv. 


8 S. EITREM. [No. 3 


V. 808 ha hon Axzpov — then the last three syllables 
are repeated, but in the opposite order: uovziAx; ep. also pap. OSL. 1, 
Verso 63 xal xxt& tig TobtoL dvæyxne Ax haCx)n Axxofud] 
hoxmvda. V. 302 xol notdæ <töv Veöv — or only töv — éz7i?) 
TtÖv TiumMPIÖV TeTtayuévnv, Op. pap. Bibl. Nat. 1277 Avvowuuv 
ömö »vypiov Veod tetayuévnv éni TÅ (i. &. Tod) otpéne . . . TOY 
iepov 7öAov. V. 3806 AX &Cov Wessely correctly. V. 305 Pap. ot: 
un Toæpauevate; the sentence is to be connected with &Zopxilw 
oe V. 801 and should be corrected into öt: por mopauetvyte (CP. 
pap. Bibl. Nat. 984 7opæpmervov pot Ev å dot Opa). V. 309: 
BavÉx is to be taken as BxvÉo (i. e&. BxvÉov), "bark like a dog”? 
as pap. Lond. XLVI 27 xvvoxepaloti, Pap. Leyd. W. 2 a 387 
KUVOKEPXÅLTTE —- lepanETEP 

V. 810 åv Tavpw % Kpeö [[M Tædpa]l. 

V. 312 the formula ordinarily runs thus oxpxpupoyapoapr 
GesevyevBap — thereupon gi is possible, but there is not suffi- 
cient room for Boaepapayyns: Ppalxaud is perhaps a corruption 
of the common 7epdapula. V. 318 æao dong &mnypeiag; interesting 
is the aquotation in Liddell-Scott's Lex. s. v. Luc. Laps| å 
E7rhperx datuovos Tiwos "his capricious dealing”, his insult. V. 814 
7avtov destuy probably is corrupted from 7vatov (Traube, No- 
mina sacra 98 sqq.) i. e. 7veuuætwv deptmv (dépuog — daépios also 
V. 893); or we have to supply zævtwv (7vevpætwv) d. V. 316 oypa- 
uanpamuoao probably is a corruption of xxpxpoyæpuapr; the last 
word of the line is wowmB -- emvouteo (vid. Wessely). V. 317 
xydropr[[ol] spesyryan: veBoutoa/ovand (Wess.) cxdwd etc. (Ken. 
Wilek:.). 

V. 3822 i. e. un por &umodilntaær elg Thv paævtiav puov ”TaU- 
Tyv Å Povn etc. V. 324 vaov is åa very curious interchange of 
Sp viz. öv(op)a — then ov probably miswritten for —0ö. 
V. 836 mæxepBaw ordinarily 7axepBw. V. 8332: is onxemtouévov Tod 
7pæyuatos ,when you see the thing wanted”? V.358 ypnpo- 
Tisate mEpi 05 oxémtoMar mpdymatos. The whole is an oxtomtos 
(viz. A6yos); then: ”AzöAuaug' Aye 

V. 835 Bovamnilslj. V. 387 7t&pov UBews dantdAny 15,1. e. the 
holy number 7 twice. V. 350 sqgq. the reconstruction of the 
epithetes is shown by Wessely by means of pap. Bibl. Nat. 
1345 sqq. 

V. 855 not ævay(xyenomtasg, most probably we have to 
correct avayxetaxtas according to pap. Bibl. Nat. 1561. 


1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. 9 


V. 859 overplærtnytog). V. 364 Meéye) (xtdnus) tov monei(uevov) 
Ao(yov) as Kenyon has read (and Wessely corrected). V. 365 
obtu<s> and 6 (ojimv, v. supra. V. 868 övopæ 0o..., the 
name has dropped out (Wess.). V. 369 ypnpaætisxté por Tepi 
Öv Blovho|u(xr) 7o(xypuætnv) the last word has been omitted by 
the seribe because of the likeness to the following 7p(05). V. 368 
ydedu [xJo: (as Ken. has read), no doubt xo(v%). The spell for 
oracular dreams is addressed to two "Lords of the Gods”, viz. 
Seth and Chreps; the latter name is surprising. V.370 Mjotöv; 
the same blunder CXII, but we need not supply ém:5p0p%nv, as 
Wessely proposed. The magic formula is directed "against 
every wild beast and water beast and robbers”. You bind up 
the edge of your mantle, where the demon ordinarily seeks shelter, 
and you speak the formula. V. 374 <cic) is very likely to have 
dropped out before öotpxxov, cp. e. g. pap. Bibl. Nat. 2218 åg 
TO Oaotpxxov dno VaAdoons ypxpe. The seribe ought to have put 
the vertical line above the whole complex ox. V. 376 ua?) 
dYPUTVKGEL. 

V. 876 &Ao (viz. dypunvntmov) EAAvyvov AxB(ov) etc. V. 377 
xytov: either it is å scribal blunder — the formula is of course 
addressed to the lamp, not to the lamp-wick (to the Axvog, not 
to the &lAöyviov or YpuaAis) — or we have to supply it thus 
7p05 abtov <tov Abyvov) he(ye). V. 379 the papyrus has pe uerBou 
ueABav, as Wess. has copied. But then Ken. is right in copying 
ueA/PBoæv Bay — the word following no doubt is /åy/ovaveito. 
Then the papyrus runs thus (ep. Preisendanz in his ingenious 
restoration of the lines, Wien. Stud. XL, 5): 


380 TAdE YP-AULUATA E 
EAA Sp ylp(æpe) o XIILI/FT nat ovakfa 
Tov émava AG(yov). moret de nat 018%P0v m$zadlov. 


e N N Do 
6 AG( v05)' Voyntt, Gldnpe, xoat iv Yevob ete. 


The o, after yp%pe: Ovoux or oe Cpvlel [vopéhav]. Sto ]xe 
already Wess. correctly supplied, o5c:%|0%c| Kroll Philol. LIV 563, 
but Jyynt is = Viyndi, as Ken. in his Index of Words; 
ord4pov 7étakjov already was proposed by Preisendanz 1. 1. 

V. 385 7o(tnpa), as the word was interpreted by Kenyon, is 
more than 7p%&c, the magical operation, as 7o:t often in a 
pregnant sense means "works with success against” or ,,to such 


10 S. EITREM. [No. 3 


and such effect”. V. 389 csav xoataPate, probably we have to 
understand évxatafyte, ep. &yxataBussobsVa Demoer. in Plut. 
Mor. p. 785 a (cited by Herw. Lex.), éyxaxtamiveoda sim. V. 394 
noaTtoNov Emavaynastinmot: if the seribe has written correctly, it 
means 'formulas that add a forcing effect to the xxtoyo,, viz. 
Aoyot”. The papyrus has V. 400 Bæyvy (as the magic word con- 
stantly reads); in V. 403 we have to combine oepeorhap. V. 404 
os av Polk, i. €&. 60 dv Bora, as V. 410, 416 ete. 

V.405 piktp(ov) é7i puk(iag) notapiAdv A(ye) etc. V.409 
i0éto pue the seribe ought to have written. V. 424 por blunder for pe. 

V. 429 sq. Mr. Bell reads these lines thus: 


/ N på N e / blå QA N 
xærtox[os . . .|tos mpayu() xoal år dpuætmv 7o(), att SE xot Sixxomos 
(ol) novan .. TLLOV NAL NATO... TINOV HAL ÖVENETLKOV NATA- 


This reading marks åa definite progress on Ken.'s edition; 
with ö14%0765 — also known from the pap. Leyd. V. 11,13 as a 
magic formula or procedure to separate married people — Mr. Bell 
agrees with Wess. (Wilecken in his review of Ken.'s and Wess.' 
editions does not mention these lines), the övepetixov is unblamable, 
finally Mr. Bell verified my proposal V. 430 xotaxomtixov as the 
true reading, and he equally corrected my proposal xxtaxÅnTiXOV, 
known from pap. Bibl. Nat. 2373, into xoætaxAitixov. Thus, if we 
accept the supplements of Wessely at the beginning of. V. 429, 
the lines should be reconstrued thus: 


/ å N å N > L 3” IN 
xætoy[os mavltös mpdyu(ætog) nal ål dpudtmv moflet), Et: de 
ot dixnomos 


ON N N N 
OL KOTOKALTMLOV KOL HATAKROTTIKOV HOL Övep ETLKOV KATA- 


The following line may perhaps be corrected into »ota/ 
GTQEDOMEVOv Tpos Öv Vee ypåodar "ruining or killing (properly: 
overturning) the man against whom you want to use it” (or 
7poo<eyås> ov Vee? "immediately the man that you like”). At 
least xotastpepopev[[al|ov may be a probable emendation. As to 
the xxtanhtmov "a magical procedure which makes people ill, 
prop. brings them to bed”, we may refer e. g. to pap. Bibl. Nat. 
2496. We have there from V. 2441 onwards a formula for 
bringing the beloved one into the arms of the lover. But this 
formula (%ywy7) may be altered by suitable supplements into a 
formula that makes the adversary ill (å&zi xataxhoens, V. 2496) 
or takes his life. (åzl ævorpéssus, V. 2498) or simply into a for- 


1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. gg 


mula for procuring dreams (émi d& overpomopmöv, V. 2500), ef. ib. 
V. 2443 sqq. The x»a«taxiytwov which we read ib. V. 2373 
would simply mean "invocation of the God”; but no doubt even 
here we have to correct the word into »xætaxhtiov. These 
words xaæta7pxxtnov not xatanhtmnov with following genetives 
épyaotnpiov etc. must mean: to gain or to destroy åa manufactury 
or å house — the procedure has also received the name é7aiTn- 
ææpiov "instrument for asking for something”; the accompanying 
prayer (V. 2434 sqq.) only mentions riches and wealth. xx7%- 
otpepouef[vallov 7pos <öv> Våhers viz. ypåodan, ep. V. 626 700; 6 
éhers (viz. ypåodar tå mpater), Aye. V. 481 öpyiler for Öpxiler 
(Ken.), ep. öpxilum V. 443. V. 482 eicuptver "brings the demons to 
assist the magician, to be present”, v. Lexx. s. eioxpiveoda, 
etoxpiorg, eioxprtmov. V. 432 a mAaxav is correctly interpreted 
by Wessely: « is a blunder for Ax(Bov); but ss may be derived 
from a different tradition: eig mAxxav porP%iv — évydpntov. 
V. 485 Vupav perhaps for <t1>dupuaai<d? Then the construction 


IS: 7apd mötxuov — Ömov — Å map åov — Pæke pépesdor and 


|-e 


— fva enAvans. % eig Væhassav looks like a later addition and 
may have been added e. g. in å habour like Alexandria. There 
must be a current in mn river, Ö7ou $olg éotw, the running 
water purifies, "sanctifies” just as much as water poured out of 
a jug or sprinkled. 

V. 436 map $éov as Ken. copied (oppos. Wess.). V. 438 
should be understood å&åv d& Vekys ænohboa, Adoov (70 om 


Q 


% 
xot AaBov) 70 mAdtupo Simxe töv Ad(yov) (åt). V. 450 


de xotapuxtmov (= xoropuntnöv) mohons) % Leis) yåv — å 


td 
nm 
uv 


mpéap yoldpe) tov Ad(yov) tov ”OQppatxov asx. xotasn. Here we 
note the new word xxtopuntiwxos (as to the adjectival ending 
05 So common in the papyri v. Mayser, Gramm. p. 451 sqq.), 
Suid. has the participle xatopuxtos "deep buried”; »xætopuxtizov 
Torhong = xatopblns. As we see, it is left to the magician him- 
self if he wants to let the leaden plate drift off on the stream 
or to "bury” it in the river or in the earth: for the running 
water Osiris, so often identified with the water of life, is ad- 
dressed, for the pond or the earth the ancient Ephesian gram- 
mata (here called ”*Orphical formula”) are used. For this second 
procedure a "black string” is needed, because the plate is 
sunk into the dark earth. 7 yobv must be corrected into % x00», 
*dam” (mole or quay). "Opoaixov: the way of pronouneing and 


12 S. EITREM. [No. 3 


spelling (probably 'Qopwov was written "Oppemzov, and this & 
again was pronounced x) does not make it probable that the "Oppixæ 
were rather familiar to the scribe (or the author). 

V. 454 tov nætoxov % xætadespov % Ö &v mors is a rather 
inaccurate summing up of the different usages to which the 
formula may be employed (V. 429 sqq.). «oi odtws xætaætivetar 


(= xxtopioosta, V. 450) = Enerta x. 


V. 455 70 dmo[[aol|yerov (Ken. however accents d7”o0A6yiov in 
his Index), see Kroll, Phil. 54,564. The sense is: % y&0 oekhvn, 
70 dzof[Aol]yerov Sr10d8ebousa, Ö ådv elpn, Aber — Todtou Så yevouévou 
(viz. the binding of 865 knots on the black string) S:xpéver; the 
subject of örxpuéver must be "every thing found by the Moon on her 
way”. V. 457: "every day you have to pronounce the following 
sentence on the same spot”, é7t tod to7ou ToVtou, where the xxtox0 
is buried. Then the spot, not the Moon, is addressed in the fol- 
lowing words: uå tæyd pe Sidou (unde)vt (or tå LeAnvn, pro- 
nounee XeXivi) edphoerflsl] yåp <pe> pet mOAAS noæudtrov; after 
xopatov is written ) ) —, but this is perhaps merely a blunder 
for ) ,i.e.4 Zelhvn: the plate speaks through the mouth of 
the magician. 

V. 456 we have perhaps to correct yevopévou into A&yopévou 
(better than vewopévov); the Aöyos is the essential element in 
this magic procedure, and we here expect the present time, not 
the future. 

V. 459 Ken. correctly x = yapa as in the repetition 
of the philtre V. 462. V. 460 Me 3xtov (Wess. Ken.) I think 
rather enigmatic; probably dm&o 7xtov (so that the beloved one 
may pass over it?) V.462 émi ar xaoortep(iÄg), not ace. 
as Wess. meant. As to of 463 Vu 506, 1. €&. 00012400, S. Preisen- 
danz, Wien. Stud. XL 6 

V. 470 XAtylm|v tå <övöuata> Wess.; v. 471 huépaf[sl]. V. 
471 dye por Thv (deiva) <4v> % (detva) sec. Etenev. V. 474 Suvnov 


de Tov Ad(yov) Aye» tiv dpxhv oltms dvaynov (= åveynoy, å. 
Pap. Berl. I 837 uetéveynov) etc. (magic words). 


V.478 1 7, probably 75"; the Theocritean word Epwtvls may 
have caused the use of the epic vde here; then &zi5xAeuoov "stir 
up”? tov idwov <dyyehov»? or <Saiuovay? V. 479 Smyhobyraæ por 
7epi Tod (deivos, Wess.) 7pæypuatog — this word is written twice, 
first as an abbreviation, then as 7pos —, To5(10) yåp åmoinox nat 


mv. 


mitxynv — the genitive of the person commanding now follows — 


1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. 13 


/ 


Tavyouxr Taou do (Blass-Debrunner Gramm. $ 210, 2) 05 åzita906- 
MEVOG Trorhaers åt. (Wess:) etc. V. 483 xtigpætuv pro AMPATOV. 
V. 486 pulan(tnprov) todTO"* YpoP(ov), just as Ezidupa todto' V. 484. 

V. 488 pet<å 85) åmmnahéoug — viz. två Oovopaæra tobta TÅ 
veYypap eva — eioeAde (and not eventually petémerta). 

V. 489 xo<iypioov tov Adyvov "put out the light” (Nicoph. 
Pand. 7, s. Liddell-Scott's Dict. cp. JxolpnTov 7Yp, Axoiuntos Adyvos) 
xol xomåd år Visdov [ml] »ævigs — xouv%ås because everything 
fresh and new (here the sleeping mat) purifies and sanctifies. 

V. 492 se. xupia "lo, 4 ouveymonaev 6 ”"Ayados Saxtpuuy faaheverr 
&v tom upelav, Isis is the queen of the night, enthroned so to speak 
by the Agathos Daimon. Then the formula continues thus: 
to (Öövoua) sov ov: ov Åov: ete. V.496- yaæpop.: veBoutos: are 
of course abbreviations for |xxpæpa|yapæpr. veBoutosjovæknil. 
501 and 504 po: used instead of pe. 

V. 506 xal <4)> évestårx px, as in the following % åévestöHox 
hpépa. V.518 mapéotm<v) voor talg dual Bæoeow Xxraxdr xol Mavtu ?? 
But I do not understand the whole drift of the preceding sen- 
tence nor its conexion with the following sentence, that "the four 
fundaments of the universe were moved”. V. 528 xPahe natdtas 
"break the egg and throw it away”, consequently the 7epixaiWatoerv 
previously mentioned must only mean Iustrare in the sense of 
circumferre (Verg.). V. 524 mal &hotag »Aoddoug — »xor corrupt 
for &stepavmpuévos? The following words (&zoup 
open a new sentence. V. 527 amohibvag (=d70 la 
3 ov) "peel off the scale and swallow it”, ep. Arist. av. 673 

LTEOÅETTELV Öo7rep oöv (not as Wess. = dmnahetvag!). V. 58387 zali] 


be =>) GEzdhy 
6) éöpnsov (se. 


Er TO (deivx) mp(dæypo) E(v) Hp(x), ordinarily év åpx means 
"in due time”, but here probably "at once”, cuvexös Or mæpautda 
(Ken., who read the three letters correctly: "apparently 706 
7évte åpåv", for which explanation I see no reason; Wess. has 
correctly to deivx mpåypa, but has read the next two letters 
as E 9). 

V. 540 The title of the divination by use of åa lamp may 
have been Avyrouartetoy, Written Avyvopavtiav : stov was at that 
time in slovenly speech simply pronounced :xv; both forms — 
huyyvopavrteta and Avyvouavteiov — may have existed side by side, 
ep. pap. Bibl. Nat. 8209 viAopaævtetov, but 38243 tyv oilouavteiæv 
(v. Mayser, Gramm. p. 61: dyyetav ti = æyyetov ti in the middle 
of the first century A. D.), ep. »ordopwævtetov, aæAeupouavtetov, 


14 S. EITREM. [No. 3 


vexuyopavteiov etc. On the other hand the procedure is called 
Avxvouavtia V. 561, cp. pavtiav V. 550. . V. 542 was correctly 
read by Wess.: »ai émidelg AVyvov æuiktutov d&Vov hta (pro 
&otw) de 70 EAAUNviOv dmo hivov uorvod. V. 546 67 deopar (Wess., 
Wilek.). V. 547 gpavfjvær — 70 oG&g xol Tov (KHArov) [LXVEVUGELDI- 
uave/nor Tov "AvouBu, tlolv mævrnv Veöv dææpetnv (pro bænypétnv). 
V. 556 Öpxilo Öuås «ot Tod evt etc. uouispm: eye (end of the 
magical words), oi 300 Øeol oi mept oe. Oxd uonreitar å eig Veng Ö 
åowtepos, (6 éåmtepos or Ö årepos?> Ap etc. V. 562 duBndr xdrod 
eig Thv Quyhv Wa tvamontar Thv Xdvartov uopPPY Ev PuTL xpxTALD 
xot æpdaptu: here the verb tuzoioYa. must mean "to gaze at” 
or to "observe”, but orig. it must have meant "to realise to one- 
self. the impressions — the tumzwoers — that you get from things 
or persons”; tuzwor or évtizws; "impression” is the classical 
philosophical term (e. g. Sophocles, Lex. 1099 cites from Epictet 
I 6,10 tuzodueda dæ avtåv "we get impressions from”). But 
though we here clearly see the origin of the extensive use of 
tuzododa, meaning "to perceive", the verb in this sense is given 
by no lexicographer. V. 575 éæv eizn[lsl], viz. the boy used for 
the divination, 69& Tov xVpiov ofou] &v tå pwit, A&ye — xat odtus 
("and then”) dz7onpiveta. V. 582: we expect something like 
[[&oti]] &o7iv yop duvatöov GPodpös TO Ovopar-xal oppayis, EaTIv de 
Øg dabxertar — tadta tå (övopaæra), töv Så yapanthpoa Lypdpe) 
obtus" &otm 6 doxxwv ovs00p0c. The letters surrounding the 
snake, starting with the head and separated into groups by 
horizontal lines, are these (v. facsimile): TA +- HOHHNOYY | 
BPIN | AFHNQGØE | BINOKYTHA | AOBZØBABA | MEA - + 
OHSI | OYM - - > MOHAQP | 


Verso. 


V. 593 sqg. æyoyn &oyetols): AaxPBovy A[dxvolv én[to]uodov. 
I think it necessary to correct xsoyétov into &oetos in spite 
of pap. Bibl. Nat. 2442 dywyh : : * %yousx AGXETtOUG Hal dvou- 
G1&GTO0UE. ÅN sYyoyh Aoystou as title, "the bringing of somebody 
who follows at once”, seems rather awkward, and pap. Osl. Verso 
79 has dywyn &oyetos 7o04000x uovonmuepos. For pap. Bibl. Nat. 
2071 I should recommend to read: xæl 7opaæytd der nal olovel 
aoyetos (so to speak without delay”, instead of xat savn), %vy- 
Tepbétus, piav hpépav un Væepdeuevos. My suggestion éztopuuEov 


1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. 15 


Mr. Bell found verified in the pap., he read Myvolv én[to]pueov, 
as indicated above. Mr. Bell reads the following line in this 
way: &AAvyviov [d7]ö mAoiou. (Wess.s ehhiyva C 270, excellent as 
to meaning, is not in the pap.). V. 596: commonly the order 
of the invoked deities in this formula is: lxm XaPaxowd Adwvat. 
The same inaccuracy of the scribe or the author is seen in v. 
603, where he should have written: év tå ohpepov hpåpoa åv Tf 
&oti. px. V. 605 the three ceries of Sabaoth are enigmatic; from 
Greek mythology we know of the famous cries of Persephone 
when carried away by Hades, from Egyptian mythology the cries 
of Isis at the murder of Osiris. But we here also e. g. of the 


eries of Ra, when bitten by the scorpion. The number three 
shows that there lies good tradition behind the "cries of Sabaoth”. 
The third ery in the folktales is the strongest and brings the 
help. V. 611 8:60 «fate = dåÉåete, regressive assimilation of €. 
V. 612 omyov un tvyyavovoar the seribe ought to have written. 
V. 618 ååu pev 6 mpötos Adyvos mtaon (Kroll, Wileken) "if the 
first wick sputters (so Anthol. Pal. VI 833), then you must know 
that the demon has taken hold of the beloved girl — if the 
second one (sc. sputters), she has already left her home” ete. 
As to AxuPBavev cp. pap. Bibl. Nat. 62 émavelde émi Tov Tozov 
600 xal dmoxALsov Gexuftov] ph og 7o0åaPn (viz. the demon in 
question)' éæv yå&p xoolmupdbhs, Xaoxkein b7 avtod. V. 616 sqg. 
The meaning is quite clear: if you place the lamp into åa small 
Nileboat and then put this into a basin of water (the lamp 
in this way becoming a sort of a Sun boat), then you are 
able to draw beloved girls to you even from beyond the sea 
(S1x7ovtioug, as Ken. read). The text is: dye (viz. the æyroymn 
%oyetos) de nat Öixmovtious' ivx (with subj. as in modern Greek, 
Moulton Einleit. p. 276. Thumb Hådb. 100) «dtov tov Ayvov 
[E]vds åv ddattm bmox[etodu der] nært Tod A[Ulyvofu] [B]lpers 7a7u- 
etvn. In v. 618 my supplement özoxeisdw 3& is only to show 
the drift of the meaning of the sentence. 

V. 620 mxvyonepakltldov Pot(xvny) AaxB(Ay) uei(uevos) ("when 
sleeping”) — or xotuwpevos — Eye dm0 Tyv YÅMGGAV GOL Xal Tomt 
dvastass> etc. V. 623 os &otw åni maåv ("as this magic proce- 
dure is good for everything”). [Aé(ye) tlov Ao(yov) odtus” V. 634 
6 émi ta yepovBiv noadhuevos: ta probably for 7o i. e. T&Xv. V. 
650 I think Wessely is right in reading: é&v xotdBns eig tå 


3 


omAæyxva Itås] (Setva), oimsdtm pue Töv (detva) [4 (deiva)?] [ei] 


16 S. EITREM. [No. 3 


Vi rå 


v &novta tig Clwois oadtis Xpovov, cp. V. 913 åpxodhostat o0OU 


Oo» 


5) 
eig Tov TÅs lwis povov. 

V. 652 <AaBov) or <B> alu peldvas Boos % dpvog % TU- 
owmviov (viz. Xpvos % 005), &epétus 3 aiyos (of black or red colour). 
This seems preferable to d&pvos <puéhavos) % Tupwviov. V. 656 
[boet] 7Aiwdtov, perhaps "the common formula in å quadrangular 
(or rectangular) figure”. Its place after the magic words is much 
alike that of 26y0s (Preisendanz, Berl. ph. Woch. 1913, 510 sqq.), 
ep. pap. Lond. 46,848 ypæxype »oat tadta Umtonatu TOU uPIXOU MOE 
7Aideiov %pyoox etc., ib. 360 to daoxxtm mAwdtov not TO 1Eu Ao(yos) 
Pap. Bibl. Nat. 1805 zavpeyynis &ppovia TÖv ÖAmy xenovm 7AÅivdtov 
(so in the pap.). V. 657 either xx (dcx dv) Bodher (ep. v. 422 
ox dv åker) or not [xor co] Bodker; of course you may just 
as well write og instead of 60%, ep. v. 660 xou(væ) og Bobher 
and v. 685 »at »owd öca Wen. V. 657 ézli] de [tig] sdmvdpou 
rtEpuyos Yp(ape) [Tade åv] tå aVtå Tiny (cp. év 16 aVTO Synpati). 
V. 661 gtltpov årrhoh uartoe (so Wess.) xatå otmy (Ken.), the 
love-spell consists in speaking ill of the beloved persons, a sort 
of dixBokn, of "slaunder”, so commonly used in love charms. 

V. 664. Here Mr. Bell has verified my proposal to put in 
Bioawov éoxnos and reads the line thus: AxB(Av) Bisaw[ov $ælxog 
voldte) 70 mpdyua. V. 667 eit Vizdov, ordinarily år Litdov. 

V. 686 sqg. The next parallels to this invocation of the 
dpxtmh SC. Suvauig or 7p&tiis — are pap. Bibl. Nat. 1275 
sqg. and 1381 sqg. (&pxtwzxn Öduvapuis). V. 690 évtuysdvm so deo- 


Bear 
uevog xal ixetednv Ömus morhoys TO (deiva) mpdyua, ÖtL E7uxoAodpat 
o& Tolg dylors oou Övåopao év olg yaiper ofou] % Veritns, "her Sacred 
Majesty” is a very courteous title of the Polar Bear s. Sophocles' 
Lex. s. v. and below pap. Lond. CXXV ("the Old Maid of 
Apollonius of Tyana”) 15. V. 694 m7xo8puetx [ouhodaueta, V. 
695 dxpdavonata d[Auz[to]dpopa "restlessly wandering” (— öpope) 
(vuxt0520po Wess. .Wilek., not xvxAod520pox). V. 696 probably 
x<o»aXtynoavdpa; the pap. xoæxesavdpa. V. 698 im pOÅTn QuAGAN 
TPOGXOT%N XAXPLE' TPUPERX. V. 699 im dauvaæpeveia, fem. to the magic 
Awuvaueveis. V. 702 of course xoxpyaporffem]|Ae, i.e. xopyæpomhe 
= mopyæporhe formed according to xxpyop050us, but probably 
meaning "with the shining (not sharp) weapons”, in harmony 
with the previous 7vposwparte mpo[paidir]|ue. The same epithet 
of the Polar Bear probably also exists in pap. Bibl. Nat. 1286 
vnæporkn, vinCavdpoa> noplydeomAhle). Cp. Pap. Soc. Ital. I 28,1 


1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. 117 


voapxoapostopax = nopyapostope. V. 702 motmoov tåre (= tåde) 
ov). 
V. 708 överportytov yp(xYov) or yp(xpe) — then we see the 


first half of a t or 7 (the stroke from yp continues above this 
letter and must not mislead us). Perhaps t[|a47e], cp. v. 708, 
although there does not seem to be space enough for three 
letters wanting; certainly 7xd=e would be too long for the 
lacuna. But we may also think of an abbreviation like 7o(inpa) 
— zpålig (v. 643), but not Aö(yov) — élv xæetn xadapö. V. 709 
yp(æYov) Aö(yov)” munn etc., as indicated v. 722, where we have 
to supply the lacuna with just the same Aöyos: 
Fe) 

E lel/, 
these vowels we have — according to this indication of the 
author — to write out in this way: 

LEMLONYXLY LAO VEL 

EMU on A U/ LX OY VE 

OY 7 XL” LX OY) ve 

vENAmEEenN. EE. 

The magic name contains in fact 30 letters (v.708 is v put in, 
but B left out), also in v. 717 and 718 (palindromicaly repeated 
v. 719). Wessely wrongly takes xw into the number; I do not 
see as yet what it means — the repetition of the seven vowels 
from the first to the last (ep. v.706 -0 övopaæ TØV ypæxuudtov X) 
or the pen dromie repetition of the word preceding? V. 710 
ypnpatisate — PeBalms xal brå urjuns so that I may remember 
it wben again awake”. V. 724 yp(xpe) åg Omöxeut(or) xol Thv 
z[Ajorv et |dehers (probably the enigmatic letters at the end 


Ev =q0I7) xot daodes da tov Abyvov to m[ttæxo|v. The word 
following <yv seems to begin with x or i («Ao is too long 
for the lacuna, perhaps it was abbreviated). I feel sure that 
the letter following ov Adyvov 70 was not v (otherwise we might 
supply ov mopwaxetvov, »xdyueowvov sim.), it must have been 7 
or 7. V.736: we expect ov 5& mudov mepi od VéAers ol Suck 
uwnpns (V. 710) dmser oo1 voYGpOv, XPYKATITEL GOL Sim. 

V. 740: we expect rd) eig Ttuyiov narartep(wvov) ol 
&nigTtEPavnGKE LÖPTOLG TO TTtUNIOV Veg <eigP)> TO Vupuuxtnprov, åmidue 
dE ABavov ual 7. Å etc. For 7étxhov the author once more 
uses the 7tuyiov v. 748. V.759 å oynpartisag (os) eig tå elxoar 
«ot OxTO Gyhpoærta Tod xoouou (Se. Mhvn), iva måaav idéav d7o- 


p) 


18 S. EITREM. [No. 3 


TeAMéoyg nal 7vebua Exdotu lon «ol purd veiuns (or vene) Ev 
WPX N EC HOHVOUE ELG DÖG DEVO LEV »o ATTO 
amokhyovsa. In the following the 14 days of the waxing moon 
are need through the ritually fixed sounds (v. 779 eig peis 
dpxovoun ænoMyeuw is directly combined with teherotntos &7oppora 
in the previous line). And v. 779 sqq. the 28 "symbols” of the 
28 moon days are registrered (v. 783 is twice repeated and 


I e 
OOMTOG ELG SOTO 


7oAvuoppos probably belongs to m7opdévos). V. 789 4 povruos, 
4 »paterd (= m»poærond). V. 795 ”Overpattytov Ivdoyspov ol 
Amnpoxp/tovl. V. 804 probably 7po 
written 7pooeniypape) <ddpyn» &atepuuevoc. V. 805 årf[rtevætmmn] 
would be fitting as to the sense, but was not the word written 
in the papyrus. V.808 <éåv) öctws mpXEns, åmitevtn. The numbers 
added to every sign of the zodiac at the end of each line, 
v. 810 sqq., have not been duly marked off — v. 810 x, 811 P 
ete.; v. 814 after Aéovt(oc) there should have been an <, v. 815 0 
v. 816 C, v. 81771, v. 8191. Now we clearly see an & at the 
Å of line 815 (observed by Wess.). V. 825 perhaps émilypxY]|as 


[4 


de åni hpuépas Tpels TOde (tete pap.) motet + ÉvtYALGGE Tå HUA (ete.); 


osuToYypape (he ought to have 


= xomvå Wess. 

V. 827 &rdov [7pos] dusp(as) (se. hov) åmdinv AiPavov Aye. 
V. 829 æno ts Ilherkdog tåtems, Å bæotétakar næl Souheverg elg 
S7avta "to which you are subordinate and obedient in every 
thing”: eig dravta ot eig Ö &v os xehelon (se. % Ile tæt), 
"in everything and especially in that which he commands you 
to do”. V.8830: the oi (in co) is corrected above the line into 
& — Gs (Ken. and Wess. are both wrong on this point). V. 831 
ovpavouerav, å blunder of the seribe for od0parovestav (€p. XGTPO- 
Vestav); the word is found e. g. schol. Arat. 33. V.836 2&opxilw 
oe, »Öpie dvatékhjnvi, xoærd [mlævtög sov <to0d) hov %OGPLAOD KAL 
<uo)ta Tod nup. (cp. Wess.). V.840 probably ivx instead of xai: 
ivæ moavta por dyhoons. V.845 oysedov ("on the whole”, ferme) 
de ov zolmøar (imper.) to måv dyvög * 70 dE pulaxtnhpiov Ö70u TO 


Te(&ypoa) &yCyédypapas Våg 7005) xen(ahnv) oou, tå de «Axdu 


V. 846 eig tov (hhiov) oxd = 
Debrunner $ 205. V.S47 &ldov éotempévog ovpåæv otAov[p|ov — 
in Egypt the cat is the equivalent of the sun (cp. pap. Mimaut I 


év tå Hu oui, see Blass- 


I ovetpopavtr padnpatnos "so called astrological soothsayer”. 


1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. 19 


at the beginning). The sun cat is sometimes represented eating 
up the serpent. Therefore the cat, i. e. its tail, is here used 
as an apotropaeic crown in the sun magic. After ovpxv perhaps 
åzifxohéoug] hov — the last sign does not seem to be an e, 
but rather the symbol of the sun, also used at the end of the 
previous line. V. 857: the amulet is the cat's tail "and the 
magic characters”. I do not understand the following words, 
though clear in the pap.; we expect to hear of the material on 
which the characters are to be written. 

V. 863 % PBiBlog hde adth [olde hs?) xoæt ik tåv (= Hy) 
ndpédn ev "Å. tå Ved u. ”A. etc. "the book itself knows how 
and by whom it was found for the almighty Aphrodite”? 
V. 865 &otv de 4 notaoxevtn TÅs nuptag (GeMhvns) odtm yewvousvnifs]. 
V. 873 ypion te adthv = ypioat te adtnv (ci. v. 878 7poyxpioæuevos). 
This magic by means of the moon goddess presupposes that you 
know both the 4 xæt& mavtwv teketh (Vv. 872), the celnviaxåv 
ypispa (v. 874) and the oekqvaxov åmidupa (v. 876); of the first 
and the last procedure we are informed in the papyrus of the 
Bibl. Nat. in Paris. V. 877 Soov Tov) Ömoxwetuevov <Aoyov?) 
étåg overpomopmhoers xoætadhoers "at once you will be able to 
send away dreams and to bind fast”. V.878 mot yåp puey. 7pOg 
(seAhvav) <4> aMjow. "Tf you make use of the anointment be- 
forehand, then you are sure to have good luck” (åartevén). 
V. 886 néheu(sov) æyyéhm <cou). V.891 Aéye deomotnög) méuDov 
«zov) dyyehov 500 (671> &fopuilm (os). V.894 mpollo]|uadnyyoduevov. 
V. 907 d&ns [S]apdoys as Wess. supplied the lacuna. V.911 
duvasdn, i. e. dvvasda. V.915: we have to understand tyv Vetoav 
odstxvy, the magical figure made of the "divine” (Yetov "sulfur”) 
material mentioned above v. 867 sqq. V. 920 vi(kytinöv) Wess. 
Probably this vwntwmov Voavuaotov, signed with the following 
symbol (the Hermes-rod, the emblem of the way god is able to 
accelerate the pace of the wearer), is to be carried on the sandal 
itself: 6 &y[fe] åv tois medethog (cp. the Roman lunula). I do not 
think it necessary to supply more than &y[e] (Wess. supplies 
&ylei], Ken. sy[ec). Then a new sentence begins: AxBøv hezida 
etc.: now having fixed the tablet on your sandal, you will be 
aware of the effect, when you ride (drive) or sail (7epitiYeoVar 
in med.). V.922 zoom <4)> inn, viz. mepidov m (6teP) Boller. 
The datives 7Aoiw % iamw belong to z7oiv (as e.g. in the N. T. 


Då 


7oweiv Ti). Öpo qi moret viz. the inscribed tablet. V.926 &Ao, 


20 S. EITREM. [No. 3 


SC. vinnytmov xat dæotaxtmov V. 909 Edy is to be corrected 
into &AvVeiv, or have we to insert oc after xYtov? 

V. 886 xéheu(cov). V.907 &XEns Sxudoys (Wess.) without any 
copula as in pap. Bibl. Nat. 895 &éov »æt&dygov. 

b. The last column contains a short charm, an %XYyoY”. 
V.7/8 is probably to be read &7avayndoate Thv (deiva) tig (Setva) 
éav HYntar Epot Emanohoudi;oa; the whole charm is an æywoytpkov 
7opawiuov "for touching”. As to the adjectives ending in -o1xog 
v. Mayser Gramm. 449. Wess. took &Jwpu to mean &Yopuor 
(better &XYytar, sc. the magic mixture). V.7 the scribe seems to 
have been uncertain whether to write shwip or haixu(oepeorhogp). 

Fr.c. V.2 yatp]e MiyonA, yatps Am. V.4 xJol tyv 8mituyetav. 
V.5 olxpæppoæyoapapar; the last Aö6yos has been reconstrued by 
Preisendanz, Wien. Stud. 41,10 note (at the end of v.T7 pmo is 
evident). 


1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. 21 


Pap. CXXII. 


V. 1 oiktoonaætddeopog Agotpap>Yobnou oe s. Wessely's 
note 1.1. p. 58. V.4 probably <&A0>é por, pre Epp (but v. 14 
according to the pronuneiation xp Epp%). V.5 7posw<a)ov eidos 
or better: [[e]]dog æAxhv &advtov nal 7acöv. V.6 we have to 
correct (övopa) into (ovopa)t so: év odsxvå, and accordingly v. 8 
Ttadto eiow tå <övouarta tå) Ev talg d ywvia 7. 0. And v.9 
ete. V.13 76 Evhov 70 &Pévyvor. 
oidæ [oe], Bppui, tig ei not modev el. V.17 yæpioov por is very 


N N er 3 - >) 
TAG LOPPA. AL ELGL EV 


q 
R 


strange instead of xdp15xi po, and then perhaps 7p(&Ew) (7apos) 7ævta 
tå nota Thv [Lyfvl] otzovpevnv. V.18 suvdoxotmvis quite enigmatie. 
We expect something like dvbtasg puor tas yetpag mavtnv (TÖv) 
Guytuyovtnv as Wess. supposed, in the original perhaps written 
ouvdmotov-. V. 22: The pap. has (Bell) emmaksoutonsosn. We 
have to read <&)> éåv åamaAig (or éåv åamalig adtA), 3xöc (= wdtoc) 
&on uéyiotos TöÅV Vedöv dnævruv etc. V.24 xol Ev v>5px (Ken.) 
(ox not &ntlys tja. The papyrus has eter! (Bell. V.14 xoi 
&oyev. Either something has fallen out — and then the aorist 
may refer to some epic tale of some magician or god who at- 
tained to the said supreme power through the knowledge of 
the mighty '"barbarous names” — or we must correct &oxev 
into &ers. Thv ydowv, Thv vixnv, of. v. 36 yo xal vinnv. V. 25 
ord mao more I V- 27 Oen Ge mme V 28:11 do not 
think that edepyétns pappæxov is a suitable epithet for Hermes 
or is on the whole good Greek. The emendation ed[pé|ta 
papuanov (cp. v. 33) is very near to hand, when you have to do 
with Hermes-Thoth. dcdd:xAsxtoc Kenyon corrects very appro- 
priately into =98:12AA2x70g "placable” with a note of interrogation; 
but we may perhaps retain the word, referring it to an adjective 
evdixhentog (cp. Epiph. 37 B, 0) = ed6phog "easy to speak with” 
V. 381 we must correct xoxnv into XAxnv, ep. V. D. 30800xv = SØR 
V. 31 unyv<) % —. V.38 ézdv, not éav, ep. e. g. pap. Lond. 7 


I Op. pap. Lond. 46, 165 fva pot 7[[v]] dæhxoog mag Satunv ovodvrog Kal 
y 


or y; NSW fo) VS er, V p KR LA 
AW'EDNLOG (KUL AENLOG NY KAL ETTLYELOG AAL UTOYVELOG HUL yepoato|s] AAL EVYOCOS. 


22 S. EITREM. [No. 3 


V.40 and v. 41 émeypappévm and eypxpupévov. This perfect we 
know from Opp. Cyn. and from Oretan inscriptions, cp. the impf. 
Éypapa in modern Greek. V.42 we probably have to write 
&ypappuévov <åv) tå fepd otham Or <&neypamuévov as in v. 41. 
V.44 the magic name contains 16 letters, but ought to contain 
15 letters (this part of the papyrus is rather carelessly written): 
Toto otiv cow 76 övopax TO mevtexardenal[tov))|ypouuoatov», 
&xov dpdpuov ypauuttmy 7pos etc. V.46 170 debtepoCv) |Ovopa 
&yov va (i.e. tov) dpduov U <ypapupud>Tov xupueuovtnr TOD KNOTPLOU. 
V. 50 sq. have been quite spoiled by the secribe: in the original may 
have been a phrase like &yo eipi oU xal 0) &ym (Ken.), 510 565 por 
yer) »ol medl <els> måvta (or m7pos mAVTAG) nal GUYKTUNIAV ol 
eV >pCouav) (or edmopiav) åri måor mpæypao sim., cp. v. 36 and 25. 

V. 54: the dog-faced "baboon” is of course the "Ethiopic 
baboon”, mentioned v. 29. V.56 not smi i. e. «ai efisjttdi or 
g[v]tid,, ep. in v. 58 tidi = tider. V. 59 hv (= åv) åypaotnpio 
pécov "in the midst of a workshop”. V.60 æ7poeotiyp, one more 
blunder of the seribe for mposemtye(xpe). V.72 yvAd[v]. V.73 év 
Ttovtm ypdpe (write wilh this sort of ink) &&hynor odtod 7pOXs) 
(f7A10v) dvvovta” i. e. further directions for the pronunciation of 
the formula. The same word, é&&hyna, we have to introduce 
into pap. Bibl. Nat. 923 % 2&nynots åotw Ads (instead of &tiynou); 
ib. 884 in address to the demon invoked: &&uyqaov por dix Tod 


Dy 


(deivos) ævdpwaou — Å 7raidtou. 


N 
L 


a 


V. 85 ååv Delyg wæt abtontov abrtov naksos (= noen), 
[AxP]e pU [og wolv (Bell) éxxos (ep. e.g. Pap. Berl. I, 277 and 298) 
od bedere eig oysxpuivov ElaoCv>, [pet] mnifvvalBæpsns husa 
(= Aeroag) —. V. 88 not Veg aæv[tmp]is cov (Bell, cp. Wess.). 
V. 89 &ye &yxiotd oo1 (Wess.), i. e. &yyiotd co V. 90 ivæ pm 
xypnlY]us (Bell, cp. Wess.). V.91 after W(eo)v perhaps magic 
vowels — alu? V. 92 ootpampovra, the last two syllables 


på 


sounded to the seribe like Bpovta. V.97 6 år vås (pu>upvivnks) 
o6pw (= söpov) xataxetmevos. V.104 m7pos)> xepaknv cou mALvdov 


opunv (Wess.).  V. 105 å&otwv ds å (= 6) ypxper 


AA 


www 


1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. Då 


Pap. CX XIII. 


This papyrus is not a fragment, as Kenyon believed, but 
a complete amulet, as Wessely took it to be. It is folded just 
like a letter (all details as to folding and writing across the 
fibres and as to the drawing are given accurately by Wessely 
in line 62), and no doubt the writer or the possessor of this 
amulet has used it as åa 9iuwtmöv xal VæotanTAOv KAL HATONOE 
(pap. Lond. 121, 896) against all sorts of enemies. The amulet 
is simply a copy from a magic book (v. Wess.) Å book of 
magic had consequently at that time already in itself great magic 
power, and you might copy it just as the sorcerers in later times 
copied subjects or psalms or anything out of the Bible on their 
seraps of paper or tablets. In other words, you might use the 
copy of a meåts with just the same effect as if you realised 
the magician's prescript in practice yourself. Here the writer 
has left out the beginning of the magical procedure, something 
like: ypdpes éni Adpuvns (polBis, xpuois etc.) Tobtov Tov Aöyov' 
hoyos etc. But the Aoyos itself we probably still read in full 
in our papyrus. Then the receipt continues v. 8: &7ikypape) då 
omidev tig Adtpilullvns — and v. 11: xot eig to uétwmmov (SC. TÅS 
huvne) <émtypape» To Övopa adtod «os Væoxerto) "at the head 
you write”; for this name we just read v. 14, where it forms 
part of the 7p0h0yos to be recited before the magic procedure: 
elm d& (uetd) tobto TO Övoux TO Emdvn Tol meTHÅOL <yeypau- 
uevov» 140 puoppuopotonmBar (as Ken. gives the name in the note, 
not as he gives it in the text). 

The figure, which is given here according to a photograph 
which I procured through the kindness of Mr. Bell, shows a 
male deity, with hawk's head surmounted by a cerescent, and in 
his right hand holding an anch symbol — and opposite to this 
mighty deity a human figure or a oxéAetosg, as you might call 
it, apparently subdued to the omnipotent demon. The copy of 
Kenyon is everywhere reliable, but on the following points I 
venture to disagree with him or to supplement him. 

V.2 we probably have to read xevtyBiwyxde, v. 4 BalaBaæyuy 


SA rdp hå Z Of AG JE 
pevePoyun, V. 5 måv yévos dppévov de xal Vyhundv (i. e. Xopsvv Te 


24 S. EITREM. [No. 3 


«ot 0., ep. Ken.). V.5 z7avtoitwv dupöv probably 7ovtoiov Vupov 
"make me master every sort of bad humour”, ep. v. 9 »xtumotatov 
nætadovhumaov piuusov tiv Puyhv Tov dupov (v. 12 and 13: Vupod<s) 
otÅsov Vuxöv 7avtuy). V.5 is corrupt also at the end; we 
may supply <xol mævtas) or <xal 7ævrag Saiuovas) Tobs Lao ThV 
xTtiow,cef.no.122,25 
xoæt 7åor Toit Vo 
TOv noGpOV (xTLoLG 
means in this kind 
of literature the 
same as x05p.05) and 
no. 46, 164 dæota- 
Éov por måvra TÅ 
daruoyiax etc. V.6 
570 ToLg 7O6dX; TOY 
(Setvoc) is to be com- 
bined with »oVuv- 
7ötaEov etc., ep. the 
Plutarchean phrase 
d7to 70dxg TlVeovur, 
or we have to sup- 
ply dmöotnsov or 
d70WVeg Vito TOUG 776- 
dag pov. The papy- 
rus hereupon has 
LÄÅLGTA OGDE HOLVA 
og Ves, i.e. po 
Moto Toy (or tods) 
(Seiva) — se. nodv- 


TOtabov ete. — xorvå 
og Ves At the 
end of the line we read: 901 yd&p 070 toUg 708xg [LOU % TO TepLPOAEOy 


Magical figure in pap. CXXIII. 


(= mepiPBöharov, Op. Xunexöviov) LOU Thy noæpdiav - - - xox EÉoTadL 
V. 12 sq. I understand in this way: &AVe xod Branpdret, Bryh, GuYhv 
pépmy TE 7åow xol Vuuods TÅ GOV <ual> Vvylås %|mdvrnv (cp. v. 9) 
öpyds [te] 7xous oPésov [[ppåvas]] 7. Öpxilm os <xol) å7mahobuar ete. 
The importance of Xwy4 we know from the ovy4-A0yos in pap. 
Bibl. Nat. 573 sqq., ep. 1782 'vyevæpxoa ovy”s of the maker of 
heaven and earth and the ruler of the universe. But I do not 
see any object of the ö:xxpåtei, perhaps tov or todg (detva)? 


1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. 25 


Pap. CXXIV. 


We have the last part of a magic roll folded up in ever 
decreasing folds towards the end. If we judge the breadth of 
the columns from the last one existing, there may have been 
lost about 20—25 letters of the first column now remaining. 
V.1 edAaPoluevos måv? moto|v xoat Powmsuuov, cp. the ordinary pre- 
seriptions for abstinence to be observed before the magic pod 
ve sn re BONE Ez (ep) Wess).I ViSenø æi eta ToU5O 
heye Töv Aöyov, odtws. V.5 x(owd) öcax dv) not Edens, vo [Ö]vopa 
uor oi. V.T7 oilttm ue % (detvax) Viov [Eputa - ; «] dvefahmt[n, 
this adverb to &&xheuttos (æketow) "blotted out”. V.10 corto 
Tept os Ex[mv] 7ved 
ep VZ 
A&yew, ep. v. 19 dvtepst co V.21 tog göoypua moter p. å. a. 
V. 22 Jor 7posyeh& (Wess., whose readings, however, where they 
elsewhere differ from Kenyon's readings' as v 15/17 18 are 
to be corrected). V. 23: probably 9 magic signs were intended 
here as at the end of line 8. V.27 tols yoapaxthpas ol TÅ 


na. V.11 6 pjéyas xot ioyvpols Delos Loadus, 


1 å 
fps 
ewmp aævoupoup * (deiva). V. 14 odldeis aævt- 


(övopæta) <ös bronertar) nal tekéous*p. x., net may have been 
eliminated by the following xxi te-. V. 381 here we seem to 
miss the folding up of the tablet to be indicated after the in- 
sertion of the frog's tongue, cf. pap. Bibl. Nat. 1081 xai PBohov 
&omdev tob $dxuous deilmov Portdævnv Ehilas disov etc. V.29 dzo- 


TaXx>txov. V.31 


IR 
GAVTAAMOV. 


pl 


ig xdtö for advahv. V.834 zollvl] deåov sov 


nm 


Pap. CXXV. 


This papyrus, edited by Kenyon in the Catalogue p. 123 sqaq. 
and known as "The old Maid of Apollonius of Tyana”, is written 
in rather å coarse hand. It presents several lacunas and obscure 
parts, where I do not always agree with the editor. 

V. 4 7p10d0v for tpiodov. V.5 I read and supply in this 


V 
way: mlplös Flå oJö dgprstepi 


| Todt. Asye [tov Aö(yov)] Aöyos' 


26 S. EITREM. [No. 3 


V. 6 "Epidua (= "Qgetdua) Mepozn? ep. the Alktuix mentioned 
Def. Att. p. XIII (Arti Flucht. 1.). V.7 oæpuBpoayo B[po]x eBrAm. 
V. 8 perhaps pupouye; am >> a xopmA åa. V.9 9- "00; Vodnpa. 


V. 15 æ&ov pe (for 9 JE Ken.) c0v (genitive as after 3éop.x:) 

. edpevå [[cov]] por yevéot Ufa |: af. v.] Vötnyg 00 aat 7olmaov 7ept 
ol oor phoopaær; Dörns i. e. Deror rus 00u, see above pap. Lond. 
CXXI 690. Before this word we should perhaps supply d|yto] 
or x[opla]. V. 16 épi De (= de) co: % Veg, see Kenyon's note. 


ov (88) Aéye- ml&ox oou] xor yplæ åotuw eig tås Tod] Piov dængentas; 


%or = xodvz) I should think certain because of the horizontal 
stroke above these letters. This zxo(væx) may have driven out a 
preceding po: which we need to complete the sentence. I should 
prefer the supplement as given here to an eventual 7[xpxota] 
uor (as we read pap. Berol. II 79). 

In v. 18 I think 7xp[edp]evsw a fit supplement, ep. pap. Bibl. 
Nat. 1979 bzypestæv alongside of 7æpedpevei. Kenyon's 7xpaxdytelsu 
inserts åa very rare poetic word, and which seems moreover to 
be too long for the lacuna. V.19 évdedvo slelie. V. 20 ov dg Aéye 
TÅ Ved * ope eo), GxuTtÄÅ yphooar etc. ov 21 4 Ve (= de) Veos. 
V. 22 xol &E å&uivou (viz. to ypövou) æympiutns (= dympistos) 
[ytv)ntar Å ypxds — for yiveta, ep. v. 12 xx0nlolulévn<v> for xave- 
Colulévn<v>. For the adj. æywpiotog ep. v. 39 æywpiotos Eavar 
yeaös. V. 28 &t på toæya od adt[hv) Vea åroldoa, or nearly 
the same formula no. CXXI 488, moreover v. 81 æzoAomns, V. 382 
dmoAvas = «arnoklses. Kenyon's reading dmartnhoes the author 
himself characterizes as "very doubtful”, it certainly is not in 
the pap. V. 24 natanpaydyse[tar. 7oæv|ta Så oor puldter. V. 25 
for Kenyon's 7pl|oyc: we expect this: "the old maid is sure to 
indicate to your beforehand whatever your enemies plan against 
you”; paveoov mono: is to long for the lacuna. 

V. 31 is to be read row; ("on the whole”, s. Kenyon's note) 
uÄ edxolos advthv Xaolloys. V. 32 Å LATTOG, for &Xpueumtos, Y%AP 
Got &otxr (4 ypabs se.), "unreproachable”. V. 3833 ötay udys os 
— the sign before os seems to have been blotted out by means 
of a horizontal stroke; perhaps ög coor ö7npétnlxev] % ypxds, "when 
you learn (as soon as you learn) that she has done your will”. 

V. 79 mepteye, cp. mepitidesia. of the amulet e. g. pap. no. 
CXXI 920 


1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. 27 


Postscript. Just after my return home I become aware 
of the observations that W. Crønert has made on pap. CXXI 
and CXXII, Class. Rev. XVII (19038) 26 sq. Crønert was the 
first to correct v. 191 (piåtponatddesuos), V. 212 (where he reads 
* ieg0007té0v as one word), v. 450 (uoropuztaov — myouv he corrects 
into % éody, to me not convincing), v. 488 (*puetemimalhéoug as 
one word, rather hard), v. 593. For minor details see his ar- 
teleplkl! 


Vocabulary. 

gépiog OXXI 314. xataxAitizov ib. 430. 
åvayxendatns ib. 3855. atazontwAov ib. 430. 
&vaynov (= E&veynov) ib. 474. «oTtaGTpEpssVar ib. 696. 
åvetahrmtus OXXIV 7. xatopvztiaor ib. 450. 
anoAldag OCXXI 527. xorpiletv ib. 489. 
dywowstog OXXV 21. zttorg CX XIII 5 
åeustodv CXXI 248. Åuyvopavtetov, Auyvopavtia OXXTI 540. 
Ortanonos ib. 429. ”Qppamög ib. 450. 
&ypappévov CXXII 41. mopadipog ib. b. 7. 
etoxptverv OXXI 432. Tepmadatperv ib. 523. 
&v pa ib. 537. 7Aiwdtov ib. 656. 
&navayrastinog ib. 394. motetv ib. 885. 
&tnyetv OXXII 73. gyedov ib. 845. 

evörzAeztos OXXII 28. tunodada: observe ib. 562. 
eotns OXXI 692. Omoxohvppoa ib. 190. 
xal otus ib. 454, 575. yopllewv OXXII 17. 


xapyoomAos ib. 702. 


TGS 


Kobe 


BERETNING NR. I 


FRA 


NORSK FONOGRAM-ARKIV 


VED 


ERNST W. SELMER 


(VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER 1923. NR. 4) 


KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 
1923 


A. W. BRØGGERS BOKTRYKK 


Innledning. 


Å 

I anken om å oprette et ,Norsk Fonogram-Arkiv* er et 
par år gammel. Den */; 1921 fikk Det Foneliske Institutt 
arrangert et møte på Universitetet, hvor en rekke interesserte 
sprogforskere og fonetikere, samt dialektgranskere, innfant sig 
for å drøfte muligheten av å oprette et slikt arkiv, som på 
grunnlag av en ensartet tekst skulde søke å få optatt glyfiske 
dialektprøver fra forskjellige deler av vårt land. Forbilledet har 
den hele tid vært de optagelser som , Wiener Phonogramm- 
kommissionen* (Ak. der Wissenschaften) har gjort, og da vesent- 
lig de tyske (germanske) dialektformer, og i første rekke igjen 
de ,40 Wenkersche Såtze*. 

De synspunkter som er blitt gjort gjeldende ved avfattelsen 
av disse firti setninger har delvis også vært bestemmende for 
Norsk Fonogram-Arkiv. — Resultatet av møtet den 5/;s 21 var 
vesentlig det, at der blev besluttet nedsatt en komite bestående 
av professor Hæcstap, dr. AmunD B. Larsen, samt forfatteren, 
som skulde forsøke å få avfattet en enhetlig tekst, som uten 
større vanskelighet kunde legges til grunn for våre hjemlige 
målprøveoptagelser, både i by og på land. Som man vil kunne 
forstå, støter en sådan avfattelse av en enhetlig tekst på adskillige 
vanskeligheter i et land som vårt, hvor vi har de to målformer. 
Jeg er overbevist om at landsmålsformen 1 de fleste tilfelle vil 
bli valgt som utgangspunkt for transkripsjon til bygdemål, og det 
både på vestland og østland, men byene, og enkelte østlands- 
bygder vil vel rimeligvis velge riksmålsformen. Mange vilde 
kanskje innvende at der uten overstigelige vanskeligheter skulde 
la sig sammenstille en grunntekst som i stilistisk og sprog- 
lig (lingvistisk og morfologisk) henseende var i samklang med 
begge målformer. Men det er lettere sagt enn gjort, for man 
må erindre hvilke vanskeligheter det er forbundet med. innenfor 
en kort teksts ramme å få samlet, vel å merke ikke en ramse 


4 ERNST W. SELMER. [Nr. 4 


løsrevne ord, slik som i. eks. STorm har dem 1 sine gamle ord- 
lister, men sammenhengende, ikke alttor meningsløse setninger, 
som angjeldende forsøkskandidat ikke stusser ved eller føler sig 
»sproglig uvel* ved og reagerer mot på forskjellig vis. Særlig 
I stilistisk henseende tror jeg at mange forsøkspersoner vil ha 
det vanskelig for å finne sig tilrette med en tekst som ikke 
ligger helt for vedkommendes innerste sprogfølelse, hvad enten 
denne nu hviler på riksmåls- eller landsmålsbasis. Til syvende 
og sist avhenger dette naturligvis av hvor meget man forlanger 
av grunnteksten. VWenkEers setninger er nokså følelsesløse, 
man kunde fristes til å si meningsløse 1 enkelte tilfelle, ihvert- 
fall er det sågodtsom ugjørlig å få presset noesomhelst av per- 
sonlig preget følelsesrytme inn i dem, som kunne tenkes å gi 
uttryk enten for en personlig oplevelse eller for en enkelt dia- 
lekts tradisjonelle rytmisering og melodisering av en setning som 
bærer av en mening, som uttrykk for en dom eller en følelse. 
Men dette behøver man i grunnen slett ikke å forlange av en slik 
grunntekst, især når den skal være så kort som den foreliggende, 
at den uten å volde forsøkspersonen altfor meget bry, dog skal 
gi et nogenlunde fyldestgjørende uttrykk for en dialekts eien- 
dommeligheter. Alle tanker på å kunne håpe på å få funnet 
frem folkepoesi eller lignende må man skyve fra sig i dette til- 
felle og kun nøle sig med å gi teksten en slik form at 
leksiko-geografi, morfologi, fonetikk så nogenlunde kan komme 
til sin rett. Alle andre hensyn får vike for dette ene. Men det 
er Jo å vente at man i mange tilfelle av en dialekts gjengivelse 
av grunnteksten kan få verdifulle fingerpek 1 en eller annen 
retning som man så får forfølge specielt for denne dialekt. 

Der er en vesensforskjell mellem Wenkers setninger og de 
foreliggende optagelsers grunntekst, og denne forskjell ligger i 
den omstendighet, at W. setninger var planlagt med skriftlig 
gjengivelse for øie, mens vår grunntekst utelukkende er tenkt 
benyttet ved grammofonoptagelser. Et annet punkt må også 
fremheves, nemlig dette: Wenkers Fragebogen blev utfylt av 
legmenn spredt utover hele Tyskland, med mangelfull fonetisk 
transkripsjon, hvorimot den norske grunntekst alltid skal bli 
optatt her i Kristiania, med de best tenkelige forsøkspersoner: 
studerende ved Universitetet, som er fullt ut fortrolige med den 
angjeldende dialekt, som de forutsettes å ha behersket fra barns- 
ben av; fortrinsvis aktes benyttet filologer med norsk som fag 
og en viss fonetisk skolering. Tvilstilfelle vil selvfølgelig alltid 


1923] BERETNING NR. I FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 3) 


være tilstede, men da er man jo 1 den heldige situasjon å kunne 
avhøre plater som jo til enhver tid gjengir det engang talte 
fonem paa nøiaktig samme måte. Kontroll vil naturligvis også 
til enhver tid kunne øves av våre spesialister på dialektforsk- 
ningens område, som forutsettes å ville stå 1 en stadig og intim 
kontakt med Instituttet og dets arbeide. I regelen vil man vel 
måtte forlange at Grunnteksten først transkriberes av angjel- 
dende forsøkskandidat og så blir forelagt vedkommende dialekt- 
spesialist til godkjennelse, før man går til den glyfiske fiksering. 

Jeg går nu over til å gi en kort beretning om den norske 
grunntekst og dens tilblivelse. Egentlig må man her ikke tale 
om én, men om to tekster, for det første en samling norske 
ordsprog, ialt 62, som optas med tallordene foran hvert enkelt, 
hvorved man jo får en verdifull forøkelse av ordmaterialet, og 
dessuten meget nyttige fikseringspunkter ved gjengivelsen. Man 
kan Jo på denne måte finne sig lettere tilrette på platen og ut 
fra et vilkårlig punkt finne frem til det ord eller den setning 
som man søker. Ved hjelp av en sindrig innstiller kan man 
også innstille stiften på å repetere et visst bruddstykke av platen 
så mange ganger man vil. Disse 62 setninger, som tilsammen 
er noget lengre enn WeEenkzrs 40, får god plass på en dobbelt- 
spilt plate, 1—30 på den ene og 31—62 på den annen. Dette 
materiale vilde selvfølgelig 1 og for sig være tilstrekkelig til å 
gi et nogenlunde godt billede av de fleste dialektiske eiendomme- 
ligheter, som tidligere fremholdt. Men foruten disse isolerte set- 
ninger har vi også optatt en sammenhengende fortelling, likeledes 
på en dobbeltspilt plate, hvad der forøvrig inngikk i den plan 
som blev drøftet og akseptert på møtet den 5/s 21. Denne for- 
telling (,Fra ungdomsliv og ferier*), har selvfølgelig meget større 
betingelser for å møte interesse 1 videre kredser. De syns- 
punkter som har været bestemmende ved avfattelsen av denne 
fortelling, er vesentlig følgende: å skape en tekst som kunde gi 
et nogenlunde Éfull-lødig uttrykk for de vesentlige sprogeiendomme- 
ligheter i vårt vidstrakte land, ved havet og på fjellet, ved fisket 
og ved gårdsbruket, med enkelte av de viktigere tekniske ut- 
trykk for det daglige livs redskaper og fenomener, som frembyr 
leksiko-geografisk interesse. Selvfølgelig kan man ikke her vente 
noensomhelst fullstendighet, men denne tekst har ihvertfall det 
fortrinn fremfor den annen, ordsprogene, at man med den som 
grunnlag kan drive visse setningsfonetiske, rytmisk-melodiske 
undersøkelser, som i de usammenhengende ordsprog selvfølgelig 


6 ERNST W. SELMER. [Nr. 4 


var utelukket. Ved eksperimentelle undersøkelser av denne art, 
anvendes et apparat, lioretgrafen, som ved et sindrig sy- 
stem av løftestenger overfører glyfens forhømminger og fordyp- 
ninger til en sterkt forstørret kurve, der inntegnes på en svertet 
kymografionsløife. Men dette kostbare apparat finnes bare noen 
få steder i verden, såvidt mig bekjent, og man må ty til andre, 
billigere metoder, som kan være vel så gode, nemlig overføring 
av lyddåsens svingninger gjennem en gummislange til et gummi- 
membran, forbundet med en skrivende fjær som inntegner vikra- 
sjonene som en bølgelinje på kymografiet. I Tyskland har man 
allerede tidligere gjort enkelte forsøk av denne art, dog som det 
synes uten større resultat. Herbjemme har jeg i det forløpne 
år eksperimentert med en overføring direkte, uten gummislange, 
. bare gjennem grammofonens metalarm, til hvilken den membran- 
bespente kapsel er festet. Herved kan man paa en uendelig 
meget bekvemmere måte enn ved den almindelige optagelse ved 
hjelp av munnlinje og larynkslinje på kymografiet få undersøkt 
tonelag og tonefall i den på platen optagne tekst. — Men ennu 
er desverre disse forsøk ikke kommet meget utenfor det første 
famlende stadium, da en rekke nokså uberegnelige faktorer spiller 
inn, som jeg her ikke kan komme nærmere inn på. Samme 
slags undersøkelser lar sig selvfølgelig også foreta på ordsprogs- 
materialet, men disse er ikke så interessante i så henseende, da 
der jo som tidligere nevnt ikke blir anledning til større gruppe- 
dannelser her. Men til undersøkelser av mere isolerte fenomener. 
tonelagene som sådanne (den spontane ordaksent, i motsetning 
til den kombinatoriske) skulde denne plate være særlig egnet, 
og likeledes til å slå op i som 1 et leksikon. 
Ordsprogene inneholder ialt 252 grunnord, herunder ikke 
medregnet bøiningsformer av verber og adjektiver, heller ikke 
bestemt form og flertal av substantiver. Enkelte grunnord fore- 
kommer naturligvis flere ganger, men neppe en eneste gang. 
unødig, bortsett naturligvis fra små ,Flickwörter* som, og o.l. 
som kreves for å binde ordene sammen til setninger. — Hvad 
vokalismen angår, (stammevokalen), er selvfølgelig germ. a best 
representert med 67 former, a/i med 13, e med 22, i med 24,0 
med 11, xx med 11, x/i med 7, é med 13, 7 med 9,6 med 11 (innbefattet 
omlyd) i med 8, av med 18, av med 10, er med 3, hvortil ennå kom- 
mer 6 låneord, egennavn o. 1. De for østlandsk så karakteristiske 
kakuminale eller alveolare konsonantforbindelser, som å. eks. 7, 
rd, rn, rs, rl) er ganske fyldig representert med ca. 15 eksempler. 


1923] BERETNING NR. 1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 7) 


Palataliseringen av konsonantforbindelsene mn, Ill, Id, lt, nt, dd, 
tt, nd danner jo som bekjent en nogenlunde skarp skillelinje 
mellem nord og syd, og finnes også jevnt fordelt utover grunn- 
teksten. Likevektsformene kan studeres i en rekke infini- 
tiver og svake substantiver. Hvad morfologien forøvrig angår, 
vil man finne de forskjellige sterke og svake substantivklasser 
i bestemt og ubestemt form, barn 1 alle fire (43—44—45—61), 
kyr 34, kyrna 61, auga i tre (23—48—49) med anledning til å 
konstatere dativens forekomst 1 49. Dette likeledes 1 52 (tidom 
og utidom). Ordet tid finnes dessuten i best. sing. 29, ubest. 
plur. 80. Hand b.s.42, og b.p. 48. Dag u.s.22 og u. p. 31. 
Ven u. s. 88, u. p. 40. Drykk b.s.160gu,s.17. Komparativer 
og superlativer, delvis av samme adjektiver finnes der likeledes 
et par av: tryggare 9 og tryggast 6. Djupare 18 og djupaste 
19. Sterke (og svake) verba er forhånden i jevn veksel, kanskje 
især best. Kl. III — VI, samt de redupliserende, likeledes de mo- 
dale hjelpeverber. 

Mange andre småting vil være av stor interesse for enkelte 
dialekters eller landsdelers vedkommende; således f. eks. (biten 
46 — biten 54). Derimot tror jeg ikke at det kompliserte spørs- 
mål B, D, G (stemmeløse lenes?) på den bløte kyststripe vil 
kunne bringes sin løsning noe nevneverdig nærmere ved den 
glyfiske registrering. Her har nemlig hørselsinntrykket for- 
svinnende lite å si, og der trenges helt andre målemetoder, frem- 
foralt kymografiets larynkslinje for å få konstatert de forskjellige 
grader av og steder for stemmeløsheten (henholdsvis sonoriteten) 
under klusilernes okklusjon. Mens således de forskjellige sono- 
ritetsgrader kun med vanskelighet lar sig konstatere ad auditiv 
vei, har jeg ved gjentagne prøver kunnet iaktta, hvorledes pla- 
ten mesterlig gjengir fine avskygninger 1 palataliteten, spesielt 
kanskje på NF A—4 (Tveit). Ved å innstille grammofonen på 
mindre hastighet enn normalt, kan man få senket den talendes 
stemmeleie, så at man i ro og mak kan studere tonelaget eller 
tonefallet i et bestemt ord eller en bestemt setning. Det har 
nemlig ikke stort å si for relativiteten 1 den musikalske 
aksent, at vi således retarderer den oprindelige optagelse og 
følgelig senker tonaliteten. Et godt øre vil her i mange tilfelle 
ved gjentagen avhøring av et bestemt bruddstykke av platen 
være istand til å skaffe sig en meget god forestilling om melodi- 
føringen i dialekten, slik som f. eks. dr. ALnæs har gjort det 1 
sin dissertasjon. Men også her vil man 1 regelen trenge den 


8 ERNST W. SELMER. [Nr. 4 


nøiagtige kontrol ved parallelloptagelser på kymografiet og må- 
ling av larynkslinjen ved hjelp av Meyers tonehøidemåler eller 
på den av mig antydede måte, dersom denne efter videre forsøk 
skulde vise sig hensiktsmessig og pålitelig, altså ved luftover- 
føring av svingningene fra platen til kymografiet. 

Til slutt vil jeg få lov til i noen ganske få ord å skissere 
N. F.-A.s fremtidsplaner. I løpet av en ti års tid håper vi på å 
ha optatt prøver, om ikke fra alle, så dog ihvertfall fra de fleste 
karakteristiske norske målføre. Fiterhvert som en plateserie 
foreligger ferdig, vil den bli hermetisk nedlagt 1 tre forskjellige 
bokser, som skal åpnes henholdsvis 25, 50 og 100 år efter det 
år de blev optatt. Likeledes er det mit håp, at Det Fonetiske 
Institutt med 25 års mellemrum vil være interessert av å opta 
nye målprøver, helst av nøiaktig samme art som de foreliggende. 
På denne måte vil man da være istand til å konstatere utvik- 
lingen i et bestemt tidsrum, og av denne utviklings art og 
grad vil man så med større eller mindre sannsynlighet kunne gi 
en prognose av de kvalitative og kvantitative endringer 
som en dialekt presumptivt vil gjennemløpe i det kommende 
tidsrum, selvfølgelig hvis ingen uberegnelige eller uberegnede 
faktorer i mellemtiden har grepet forstyrrende inn. Og dersom 
på et dialektområde slike faktorer if. eks. i 25—50-årsperioden 
har hindret eller ført den spontane lydutvikling over i et annet 
leie enn det som man skulde ha formodet, efter de iagttagelser 
som man har gjort i den første 25-årsperiode å. eks., så vil det 
også ha sin store interesse å få konstatert, hvilken innflytelse 
man kan tillegge slike fremmede faktorer, og de områder av 
sproglivet som serlig påvirkes i så henseende. Vi vil f. eks. 
kunne følge en vokals diftongisering 1 løpet av et hundreår, en 
undersøkelse som vil være av uendelig meget større verd enn 
de mange vesentlig spekulative forsøk som tyske forskere har 
gjort på å forklare tyske dialekters vekslende diftongiserings- 
forhold ut fra cirkumflekteringsfenomener 1 moderne og apo- 
koperingsfenomener i eldre dialekter, fra hvilke bare skriftlige 
optegnelser foreligger. Vi vil kunne forfølge den trønderske 
apokopes forskjellige stadier og geografiske utbredelse og bygge 
videre på, tildels kanskje også korrigere, RerTans iakttagelser 
og undersøkelser 1 hans dissertasjon, som nylig utkom blandt 
dette selskaps skrifter. Kvantitative forskyvninger i likevekts- 
ordene, med kort vokal plus kort konsonant, til fordel for kort 
vokal plus lang konsonant eller lang vok. plus kort kons., slik 


1925] BERETNING NR. 1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 9 


som vi visst all kan spore den på enkelte steder, vil i tidens 
løp kunne gjøres til gjenstand for inngående undersøkelser. Vi 
vil ennvidere kunne se palataliseringens stadig omsiggripende 
infeksjon av et målføres lydverk og konstatere de forskjellige 
stadier fra den svakeste påvirkning til den fullstendige omleg- 
ning av en bestemt lyd 1 ,J-leiet* for å tale med Srorm. Og 
vi vil også kunne følge den retrograde bevegelse, slik som like- 
ledes alt Storm 1 ,Norvegia* har konstatert den for enkelte 
norske dialekter, hvorledes i-holdigheten av en konsonant f. eks. 
d kan felles ut i tidens løp, så at resultatet blir en depalatalisert 
klusil d, fulgt eller foregått av den utfelte palatallyd 7. 

Mange andre ting vil vi også kunne forfølge utviklingen 
av, og derved gagne den gren av sprogvidenskapen som man i 
den senere tid har benevnt den ,evolutive fonetikk*, og som har 
sine største og mest lysende navn å opvise i Frankrike. — Jeg 
skal imidlertid ikke fortape mig i fjerne fremtidsutsikter, men 
jeg vil bare anføre ennu en enkelt ting, nemlig følgende: Den 
eksperimentelle fonetikk står ennu på begynnerstadiet, og man 
kan forhåbentlig vente sig meget mere av den enn hvad man 
kanskje kunde være berettiget til å slutte av de for den ling- 
vistisk-filologiske sprogforskning ikke sjelden nokså magre og 
golde resultater, som man finner i denne videnskaps tidsskrifter. 
Og ennu vil jeg peke på en liten ting som jeg synes er et 
nokså vektig argument likeoverfor alle dem som kanskje synes 
Norsk Fonogram-Arkivs arbeide trekker store veksler på evig- 
heten, veksler som vi kanskje ikke vil se innfridd før enn om 
50 eller 100 år, og at de positive, foreliggende resultater kanskje 
synes nokså tarvelige og lite fruktbare for sprogvidenskapen, 
nemlig dette: 

Hvad vi her har optatt på en plate, er å sammenligne med 
en vare som opbevares hermetisk på glass eller i en boks. Når 
denne vare tas frem i dagens lys om så og så mange år, er 
det ikke urimelig, at datidens eksperimentelle undersøkelses- 
teknikk er nådd uendelig meget videre enn der hvor vi nu står, 
og fremtidens fonetikere vil derfor sikkert kunne nyttiggjøre sig 
vårt arbeide i langt høiere grad og på helt andre måter enn vi 
nulevende aner. 

Og på denne måte rykker da N F A's beskjedne optagelser 
inn som et lite ledd i den uendelige kjede som betegner viden- 
skapens stadig voksende og stigende erkjennelse av livets problemer. 


10 ERNST W. SELMER. [Nr. 4 


Den fonetiske transkripsjon. 


For å undgå mulige misforståelser, skal jeg i korthet trekke 
op de grunnlinjer som er blitt fulgt ved oversettelsen og tran- 
skriberingen av de to grunntekster. 

NFA—1 og NFA—5 er blitt optatt på grunnlag av 
normale (ikke transkriberte) landmåls- og riksmålstekster; den 
sistnevnte serie er senere blitt transkribert på grunnlag av pla- 
ten, ved å avhøre denne. — NFA— 29, NFA—3 og NFA 
—4 er blitt optatt på grunnlag av de talendes transkriberte 
tekster, som derefter er blitt korrigert og delvis ,uniformert* ved 
gjentagen avhøring av platene. 

Enkelte diskrepanser har selvfølgelig ikke vært å undgå. 
Da jo disse plater er basert på auditiv opfattelse, og ingen av 
eksperimentalfonetikkens instrumental-tekniske metoder er blitt 
benyttet ved transkripsjonen, vil muligens étt øre 1 flere tilfelle 
ansette (halvjlengde, hvor her brukes ubetegnet kvantitet, på 
grunnlag av et annet øres akustiske inntrykk. Avvikende me- 
ninger vil nok også gjøre sig gjeldende m. h. t. ,gruppedannel- 
sene* og ,taletaktene*, som ofte er nokså vilkårlige. — Dersom 
kvalitetsbetegnelsene f. eks.0 + å, æ + 0&, du + au + eu skulde 
egge interesserte lesere til kritikk og imøtegåelse, vil N F Å her 
se et av de beste beviser for at interessen for foneliske spørs- 
mål ennå er levende. Neste beretning vil — foruten nye prøver 
og en alfabetisk fortegnelse over ordsprogplatens ordmateriale — 
eventuelt bringe referat og imøtegåelse av den kritikk og de 1 
lydlig henseende avvikende meninger som i mellemtiden måtte 
være fremkommet. 


1923] BERETNING NR. I FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 11 


Grunntekster. 
(Riksmål). 


NFA:A. 


Det letteste er ikke alltid det retteste. — 

Det som en ser, det må en tro. — 

Det vesle kan bli stort. — 

Der mange er føre, kommer mange til. — 

Den som har mye å dra, får ikke fare fort. — 

Der foten er tryggest, er fallet styggest. — 

Det er hårdt å sitte fast 1 sin egen snare. — 
Enhver er sig selv nærmest. — 

En ligger tryggere i havnen enn på havet, og sitter tryggere 
på berget enn i båten. — 

10. Han tar det ikke tungt. — 

11. Fr saken god, gir den godt mod. — 

12. En angel uten agn gjør ingen gagn. — 

13. Bjørnen er ikke god å binde. — 

14. Det jeg ikke vet, gjør mig hverken kold eller het. — 
15. Ugress vokser 1 hver manns have. — 

16. Drikken taler og mannen tier. — 

17. En dråpe er ikke noen drikk. — 

18. En kommer ikke dypere enn til bunnen. — 

19. Stilleste vann har dypeste grunn. — 

20. Gamle båter vil lekke. — 

21. Ild og vann er vonde herrer, men gode tjenere. — 
22. En dag om våren gjør en uke om høsten. — 

25. Vil du ete med lyst, må du streve først. — 

24. Vi ser alle på andre, og ingen på sig selv. — 

25. Den ene ravn hugger ikke øiet ut på den andre. — 
26. Lysten er som drømmen, atter og fram i .strømmen. — 
27. Den som ofte skyter, treffer engang. — 

28. Det er sent å bite, når tennene er borte. — 

29. Tiden har sterke tenner. — 

30. Andre tider, andre seder. — 


ELI ED NI LI [18 br 


12 


ERNST W. SELMER. [Nr. 4 


N FA: B. 


Efter varme dager kommer det stundom kalde kvelder. — 
Idag rød, imorgen død. — 

En ser ingen stjerner der solen er. — 

Svarte kuer gir hvit melk. — 

Lite bord og mange gjester er tungvint. — 

Som en brygger får han bake. — 

Ett ord 1 tide er bedre enn ti i utide. — 

En god venn er gull verd. — 

En svale gjør ingen sommer. — 

En uvenn er for meget, og hundre venner er ikke nok. — 
Det er leit å gjemme, så at man ikke kan finne. — 

Den faste hånden drar den løse til sig. — 

Kjært barn har mange navn. — 

Barnet lærer i den skolen det går. — 

Gode barn tukter sig selv. — 

Arne danset og Pål han spilte; det small i bjelken og sang 
1 felen. — 

Se ikke på jenten i kirken, men heller i deigtrauget. — 
La øinene gå og hendene stå. — 

Det viser sig på øinene hvad der bor innenfor. — 

Der er fler flekkete bikkjer enn prestens. — 

Ørnen fanger ingen fluer. — 

Guttene slo, og jentene raket, og gjeteren blåste i horn. — 
Den som sover, han synder ikke. — 

Beste beten skal man ha tilsist. — 

De kleineste bøker har de lengste navn. — 

En liten tue kan velte et stort lass. — 

Altfor hvast er alltid til last. — 

Den som lenge lever får meget høre. — 

Jo flere skifte dess lengre lek. — 

Kniv uten skaft er gagnløs kraft. — 

Barnene er som kuene; de spiser det beste først. — 
Bygdene var til før byene. — 


1923] BERETNING NR. 1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 13 


NFA: C. 


Fra ungdomsliv og ferier. 


Tollev og jeg er sambygdinger fra Innfjorden og er for jevn- 
gamle å regne. Han er fra Stenviken, og jeg er fra Vikemoen 
tett ovenfor der. Da vi vokste op, var der mange barn på disse 
gårdene, både gutter og jenter. Der var godt grannelag, og vi 
barn lekte ofte sammen. Stundom kunde Tollev og jeg slåss 
litt og være uforlikte en liten stund, men noe uvenskap var der 
ikke. På skolen kappedes vi om den første plassen, og likeså 
da vi gik og leste for presten. Efter konfirmasjonen rådet skole- 
mesteren foreldrene våre til å sende oss til en høiere skole. 
sDet er boken som trekker*, sa han; ,lyst til annet arbeid har 
de ikke, noen av dem*. Foreldrene våre var usikre en stund: 
men de satt jo godt i det, og på begge steder var der eldre 
sønner som kunde overta gårdene efter de gamle. Tollev og 
jeg var ikke uvillige, tvert imot. Da så presten også talte for det, 
blev det til det, at skolemesteren fulgte oss inn til byen og 
hjalp oss med å komme inn på en passende skole. Der blev 
det mangt nytt å lære, og ikke alt like lett. Vi hadde ingen 
kjenninger i byen og var meget for oss selv. Det var ikke å 
undres på om stundene ofte blev lange, helst i førstningen, for 
vi lengtet hjem. 

Så meget gildere var det når feriene kom og vi fik reise 
hjem. Vi gledet oss om vinteren, lenge forut, til julehelgen med 
den gode julekosten og gjestebudene og til å gå på ski. Men 
aller mest gledet vi oss til de mange fridagene om sommeren 
efter St. Hans, med de lange dagene og de lyse nettene. Vi 
blev alltid vel mottatt hjemme, og vi syntes vi steg 1 aktelse 
hos det øvrige bygdefolk også. Hverken Tollev eller jeg blev 
satt til noget gårdsarbeid i feriene; men de tok gjerne imot en 
håndsrekning når vi tilbød oss. Ingen annen tid er for mig så 
rik på gode minner som de somrene hjemme under våre skoleår. 
Frisk og fri og ingen sorger, og Tollev og jeg var sammen be- 
standig, likesom brødre, så de begynte å kalle oss ,uadskillelige* 
somme. Var det seilevinn, satte vi gjerne ut båten til Tollevs far og 
lå og bautet 1 viken og på fjorden i solskinnet. Om kveldene mot 
solnedgang kunde vi ligge og fiske et eller annet sted utenfor 
strandene. Det var mest hvitting vi drog op, men somme tider 
var det småtorsk og lyr og flyndre iblandt; en smålaks var en 
stor begivenhet. 


14 ERNST W. SELMER [Nr. 4 


NFA: D. 
(Fortsettelse). 


Så var det en kveld i hundedagene året før vi blev ferdige 
med storskolen. Vi var på hjemtur fra fiskeplassen, men hadde 
ikke fått et ben. Jeg rodde, og Tollev hamlet. Vi var ikke 
riktig 1 godlag. Ikke engang Tollev, som ellers er nokså snak- 
som, sa noget. Vi bare rodde og hamlet og tidde. Jeg hadde 
en mistanke om at Tollev grundet på ett eller annet, hvad det 
nu var. Vi var alt kommet inn på landingsplassen, og båten 
skuret på sandgrunnen og mot en grunnstokk, men enda blev 
vi sittende likegyldige. ,Enn om vi gjorde en tur op i Mjå- 
vatnet og prøvde auren?* kom det endelig fra Tollev som et 
lyst innfall 1 samme øieblikket. ,Tror du det er noen større 
von der, da ?* spurte jeg. ,dJa, Nils Uren var oppe 1 preste- 
gården med en hel hank med fjellaure, han hadde tatt deroppe, 
så det er visst en prøve verd. Og iallfall er det nå bedre enn 
å ligge her og døse og søle og ikke kjenne bitt. Vil du som 
Jeg, så drar vi avsted imorgen tidlig.* — ,da, du! sier noef, 
svarte jeg, ,det er alltid gildt på fjellet om sommeren. Og så 
får vi se innom på setrene med det samme*, la jeg til, og hadde 
nær sagt noe mer. Tollev lot sig ikke merke med noe, men 
hoppet op på stenkanten, og jeg steg ut av båten på den audre 
siden. Vi trakk båten op og tok ut bunntappen. Så ruslet vi 
hjem, hver til sig, og skulde gjøre alt ferdig til turen. 

Jeg våknet ved at døren gikk op og mor tittet inn. ,Nei, 
ligger du virkelig og sover ennå, Knut? Tollev sitter inne 1 
stuen og venter på dig. Klokken er snart halv sekst. Jeg 
gned øinene, hoppet ut av sengen og kledde mig på så fort jeg 
kunde. Da jeg kom inn 1 stuen, satt Tollev der med kaffe og 
brød, som mor hadde laget til oss begge, skjønt hun kunde vite 
at han hadde spist før. ,Signe maten*, hilste jeg, ,du har stått 
op i grå otta idag, du". — ,da, det var synd å si det om dig, 
men morgenstund er beste mund, vet du*, og han trakk på 
smilet. En stund efter svingte vi fra fegaten op i Vikemoskogen 
mellem or og bjerk og hassel, og en og annen rogn og furu, 
så opover klevene som var drøie og seige å gå 1 solskinnet, og 
endelig bar det inn på de store lyngflatene på heien. 


[Grunnteksten er optatt som ,østlandsk riksmålsnormal* ved 
skuespiller David Knudsen og inngår som N F A —5: A—D)]. 


1925] BERETNING NR. 1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 15 


GO GOD IVED MM IET [ND ES 


Grunntekster. 
(Landsmål). 


NFA: A. 


Det lettaste er ikkje alltid det rettaste. — 

Det som ein ser, det lyt ein tru. — 

Det litle (vesle) kann verta stort. — 

Der mange er fyrr, koma mange til. — 

Den som mykje skal draga, fær ikkje fara fort. — 
Der foten er tryggaste, er fallet styggaste. — 

Det er hardt å sitja fast i si eigi snare. — 

Kvar er seg sjølv nærast. — 

Ein ligg tryggare i hamni enn på havet, og silt tryggare 
på berget enn 1 båten. — 

Han tek det ikkje tungt. — 

Er saki god, gjev ho godt mod. — 

Ein ongul utan agn gjerer ikkje gagn. — 

Bjørnen er ikkje god å binda. — 

Det eg ikkje veit, gjerer meg korkje kald eller heit. — 
Ugras veks i kvar manns hage. — 

Drykken talar, og mannen tegjer. — 

Ein drope er ingen drykk. — 

Ein kjem ikkje djupare enn åt botnen. — 

Stillaste vatnet hev djupaste grunnen. — 

Gamle båtar vil leka. — 

Eld og vatn er vonde herrar, men gode tenarar. — 
Ein dag um våren gjerer ei vike um hausten. — 

Vil du eta med lyst, skal du streva fyrst. —- 

Det ser alle på andre, og ingen på seg sjølv. — 

Den eine ramnen høgg ikkje auga ut på den andre. — 
Hugen fer som draumen, att og fram 1 straumen. — 
Den som ofte skyt, han eingong råkar. — 

Det er seint å bita, når tennerne er burte. — 

Tidi hev sterke tenner. — 

Andre tider, andre seder. — 


ERNST W. SELMER. [Nr. 4 


16 
NFA: B. 
31. Etter varnie dagar kjem det stundom kalde kveldar. — 
32. Idag raud, i morgon daud. — 
33. Fin ser ingi stjernor der soli er. — 
34. Svarte kyr gjev kvit mjølk. — 
35. Lite bord og mange gjester er ei møda. — 
36. Som ein bryggjar fær ein baka. — 
37. Fit ord i tidom er betre enn ti i utidom. — 
388. Fin god ven er gull verd. — 
39. Ei svole gjer ingen sumar. — 
40. Fin uven er for mykje, og hundrad vener er ikkje nok. — 
41. Det er leidt å gøyma, so at ein ikkje kann finna. — 
42. Den faste handi dreg den lause lil seg. — 
43. Kjært barn hev mange namn. — 
44. Barnet lærer i den skulen det gjeng. — 
45. Gode born tuktar seg sjølve. — 
46. Han Arne dansa, og Pål han spela; det small i biten og 
song 1 fela. — 
7. Skoda ikkje gjenta i kyrkja, men helder 1 deigtroget. — 
48. Lat augo ganga og henderne standa. — 
49. Det syner på augom kva som under bur. — 
50. Det er fleire flekkute bikkjor enn presten si. — 
51. Ørnen fangar ingi flugor. — 
52. Gutane slo, og gjentone raka, og hjurdingen bles i horn. — 
55. Den som søv han syndar ikkje. — 
54. Beste biten skal ein hava til sist. — 
55. Klenaste bøkerne hev lengste namni. — 
56. Ei liti tuve kann velta eit stort lass. — 
57. Alt for kvast er alltid til last. — 
58. Den som lenge lever fær mykje høyra. — 
59. Di fleire skifte, di lengre leik. — 
60. Kniv utan skaft er gagnlaus kraft. — 
61. Borni er som kyrna, dei eta det beste fyrst. — 
62. Bygdene var til fyrr byane. — 


1925] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 117. 


NFA: C. 
Frå ungdomsliv og fridagar. 


Han Tolleiv og eg er sambygdingar frå Innfjorden og er 
jamgamle å kalla. Han er ifrå Steinviki, og eg er ifrå Vika- 
moen tett ovanfor. Då me voks upp, var det mange born på 
desse gardane, gutar og gjentor. Det var godt grannelag, og 
me borni leika ofte saman. Stundom kunde Tolleiv og eg 
rivast og vera uforlikte eit lite bil: men nokon uvenskap var der 
inkje. På skulen kappast me um fyrste romet, og sameleis då 
me gjekk og las for presten. Etter konfirmasjonen rådde skule- 
meisteren foreldri våre til å sende oss i ein høgre skule. ,Det 
er boki som dreg deim*, sa han; ,hug til anna arbeid hev dei 
ikkje nokon av deim*. Foreldri våre var tvihuga ei tid; men 
dei sat no godt i det, og på båe stadom var det eldre søner 
som kunde taka gardane etter dei gamle. Tolleiv og eg var 
ikkje uhuga; tvertum. Då so presten ogso talde til, vart det til 
det at skulemeisteren fylgde oss inn til byen og rettleide oss 
med å koma inn i ein høveleg skule. Her var det mangt nytt 
å læra og ikkje alt like lett. Me hadde ingi kjenningar i byen 
og var mykje for oss sjølve. Det var ikkje å undrast um stun- 
dene tidt var lange, helst i fyrstningi, for me lengta heim. 

So mykje gildare var det når fridagarne kom, og me fekk 
heimlov. Me gledde oss um vetteren lenge fyreåt til jolehelgi 
med den gode jolekosten og gjestebodi, og til skirenningi. Men 
allermest gledde me oss til dei mange fridagane um sumaren 
etter jonsok med sine lange dagar og ljose næter. Me vart all- 
tid vel fagna heime, og me tyktest sjå at me steig 1 vyrdnad 
hjå hitt bygdefolket ogso. Korkje Tolleiv elder eg vart sette til 
noko gardsarbeid i fridagane, men dei tok gjerne mot ei hand- 
hjelp, når me baud oss til. Ingi onnor tid er for meg so rik 
på blide minne som desse sumrarne heime i skuleåri. Frisk og 
fri, og ingi suter, og Tolleiv og eg var i lag jamt liksom brør, 
so dei tok til å kalla oss ,uskiljande* sume. Var det siglevind, 
sette me gjerne ut båten åt far hans Tolleiv, og låg og bauta i 
viki og på fjorden i solskinet. Um kveldane ved soleglad 
kunde me liggja og fiska einkvarstad ut for strendene. Det var 
no mest kviting me drog upp, men sumtid var det småtorsk og 
lyr og flundra iblandt; ein svilung var eit serhende. 


Vid.-Selsk. Forh. 1923. No.4. 


[85] 


18 ERNST W. SELMER. [Nr.4 


NFA: D. 
(Fortsettelse). 


So var det ein kveld i hundedagane året fyrr me vart fer- 
dige med storskulen. Me var på heimror frå fiskestaden, men 
hadde ikkje fenge bein. Eg rodde og Tolleiv hamla. Me var 
ikkje retteleg i godlag. Ikkje eingong Tolleiv, som elles er mykje 
pratsam, sa noko. Me berre rodde og hamla og tagde. Eg tvila 
for at T. grunda på eitkvart, kva det no var. Me var alt komne 
inn 1 stødi, og båten skura på sandgrunnen og mot ein lunn, 
men endå vart me sitjande like sæle. ,Enn um me gjorde ei 
ferd upp i Mjåvatnet og freista auren?* kom det endeleg frå T. 
som eit ljost hugskot i same augneblinken. ,Trur du det er 
nokor større von der då*, spurde eg. ,Ja, han Nils i Urdi var 
fram i prestegarden i dag tidleg med ei heil honk fjellaure han 
hadde teke deruppe, so det er visst ein freistnad verdt. Og all- 
tid er det då likare enn å liggja her og dava og damla, og ikkje 
kjenna bit. Vil du, so fer me 1 veg i morgon tidleg*. ,Ja, du 
segjer nokot*, svara eg, ,der er alltid gildt på fjellet um suma- 
ren. Og so fær me vitja 1 sætrom med same*, lagde eg til, og 
hadde nær sagt meir. T. lest ikkje gå, men sprang uppå voren, 
og eg steig or båten på hi sida. Me sette båten fram og tok 
nygla or. So rusla me heim kvar til seg og skulde gjera alt 
reidugt til ferdi. 

Eg vakna med at døri for upp, og ho mor glytte inn. —,Nei, 
ligg du rett og søv enno, Knut? han Tolleiv sit inni stova og 
ventar på deg. Klokka er snart halv seks*. Eg gnika augo, 
spratt or sengi, og stelte meg so fort eg vann. Då eg kom inn 
I stova, sat han T. med kaffi og brød som mor hadde stelt til 
oss båe, endå ho måtte vita at han hadde ete fyrr. ,Signe 
maten*, helsa eg, ,du hev stige upp 1 gråe otta i dag, du*. — 
»Ja, det vore no synd å segja det um deg; men morgonstund 
er beste mund, veit du*, og han drog på smilen. Fi stund 
etter svinga me frå geili upp i Vikamoskogen millom older og 
hjørk og hasl, og eikvar raun og fura; so upp kleivane som var 
drjuge og seige å ganga 1 solskinet, og endeleg bar det inn på 
dei store lyngflatone på heidi. 

[Grunnteksten er optatt ved professor M. Hægstad og 


inngår som nr. I i NFA, altså med forkortet betegnelse: 
NFA—1: AD]. 


1925] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 1) 


——— f— —— — 
go HV ME 


|— 
QT 


- UDS 


Se Ren SM GI NS) 


Transkriberte tekster. 


2: A—D. 
Sørskogbygda, Elverum. 
(Universitetsbibliotekar Jens Lindberg). 


NFA — 2: Å. 


unn: de lettosta er itt> åhltmena do re'ttasta. 

to: de n sir, lyt n tru. 

tri: do ve'hla kånn bi stort. 

firo: dær manna er før, kem manna ettar. 

fæm: denn som myo ske dra, får itto færaå fort. 
seks: der foöin e try'ggast, er falla styggast. 

syv: d er hå'rt 9 svttå fast i st evgå snUTu. 

åtta: hør 9 inn er sei 361 ne'mst. 

ni: inn ligg tryggere i ha'mnå hell på hava, 9 sitt tryggara 
po berja hell i bå'tn. 

ti: hann teg d itta tomt. 

øllev: er sakå go, jår å gvtt mo. 

tolv: unn krok wtå ann jor Vttnå gann. 

trettn: bjönn e tta go 9 butte. 

fjortn: de je vtta vet, jær mer itt åkko kal hell het. 
femtn: Wygrås væks i hør månns hawiwwå. 

sekstn:: drækkon tåtår 9 må'nn Wjor. 

søttn : munn drå på er vnon drækk. 

attn: unn kem itto jtparo hell åt bottn. 

nitlm : stillosta vain ha jivpasto grunn. 

kto: gamto båter pla lekå. 

inn o ko: ell 9 våtn er vonna hærrer, munn 900 
te nårar. 

0 9 kto: unn daw om vårn jær 3 vikku om ho'stn. 
bi 9 kto: vill u etå me lyst sker u stræva fy'sst. 


fir 9 kuo: de sir ålla po åndra 9 Vnnan po set So. 


20 


ERNST W. SELMER. [Nr.4 


25. 


26. 


27. 
28. 
29. 
30. 


d1. 


392. 
99. 
då. 


9 


JU. 


36. 
ST. 
38. 
399. 
40. 


41. 
42. 
43. 
44. 
45. 
46. 


AT. 
48. 
49. 
50. 
DL. 
DI. 


fæm o kto: denn Eno korpon hø'gg itta owå tur denn 
dndra. 
seks 9 kva: howon er som drömman, att 9 framm å 
strömmon. 
su 9 ko: denn som åfto $øt, hånn unngon rå" kor. 
åt 9 ho: d er sennt 9 bit, nor tenn e borte. 
ni 9 hito: ta har stærka tennor. 
tredva: åndra tror, åndra $ikkar. 
NFA— 2: B. 
unn 9 tredva: ettor vårma dæer kem da åfta kål» 
kvelllar. 
to 9 tredva: i daw row i må'rå doaw. 
Ny Q tredva: unn str imnon $æ'nor der sötå er. 
fir 9 tredva: svarte kyr jor kvit mjetk. 
fæ'm o tredve: lite böt 9 manna je'stor er et stræv. 
seks 0 treldva: som nm bryjer, får n ba'kå. 
su 9 tre'dva: ett ot i retta ti e bæra hell MW 1 UG. 
&'it 9 tre'dvo: unn go venn er gull væt. 
nm 9 tredva: & sutu jær innen så'mmår. 
før: unn uvenn er mn fo ma 9 hu'nndra vennar er itta 
nukk. 
inn Qo før: d er lekt 9 j6'mma bort, så n vitt» kånn finn ått. 
lo Q før: denn fa'sto hå'nnå dreg denn l0'so åt sei. 
bi 0 før: kært bån har ma'nno na'mn. 
fir 0 før: bå'no lærar i denn skuta da går. 
fæ'm 9 før: go bon to'ktar sei SöTvo. 
seks 90 før: hånn and dønsa 9m pål ånn spelllto, da 
små'll i slvnnå 0 så'mn 1 fel. 
Su 0 før: skå" itto jemntå i kevkåa, minn hellar i dei'troua. 
ått 0 før: lætt aud gå" 0 he'nn stå". 
nm oQ før: do sy'nas på awd hør som unnar bor. 
femti: der flera flækkoto bikkor hell denn åt prestn. 
wnn 9 fæmti: Ørnå fannor innan fluor. 
to 0 fæmti: gutå stö 9 jenntn rd'kå 9 jehltgutn bles å 
ho'nn. 


1923] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 21 


53. tri 9 fæmti: denn som søv hånn synnør Vtta. 

54. fir o fæ'mti: besto bitm sker m ha tellsist. 

55. fæm 9 fæmti: ulikosta bøken har lensto na mna. 

56. seks 0 fæmti: unn lin tiv kann væ'hlto ot stort lå'ss. 
57. su o0 fæ'mti: åhlt fo kva'st er å'hlt me'ma tellå'st. 

58. ått 9 fæmti: denn som le'mi levor får mya høre. 

59. mv 90 fæ'mtv: di flera $ifto di lemnar lek. 

60. seksti: kniv utå skaft e ga'nnløs kraft. 

61. nn o seksti: bonå er som kyn, døm et da be'sta fy sst. 
62. 10 9 seksti; byjdn vær tell føra bj'å. 


NFA — 2: €C. 


hånn tølllev 9 je er sa'mbyidinor 1fro innfjorn 9 € jem- 

gamta 9 kålla. hånn & fro stemvikå 9 je er ifro vikmon tett 
uvåfør. da vi voks opp var do manna bon po de'sså gald, 
gu'tor 9 jenntor. da va gvo'tt grå'nnlao 9 vi bonå le'kta åfta 1 

5 hop. somma tor kunna nukk mn tøllev 9 je Slø'ss 0 vårå 
Gfarlikto e lita 17, minn non "vennskap vart a Vita. po 
skutå ka'ppas vi om fy'sste ro'mma 0 sa'måless da vi jikk 0 
les fo prestn. ettor komfoam'sson rå'dde pre'stn fæ'rellrå vira 
tell 0 se'mma »ss po e höra skuta. ,de bökå som drev dom, * 
10 34.N, ,howon tell anna årbe har dom itt> mnødn to dom. 
fø'rellra våra var i tvelsmål e ti; mimn døm så tt no gvtt vd» 
9 po bå'd stellå var da ellar sømar! som kunna ta gå'tå ettor 
i ga'mto. dnn tollev o9 je var di som hadda howoan, sker du 
vetå. da so prestn ou rådda tell, vart 2 sp de ski tmestn 
5 fæ'ddo ss "nn te byn 9 rettledda vss me Q komå vnn po e 


|— 
" 


høvti skufo. der vår do mant nytt 9 læra, 9 itte å lt Who 
lett. vi hadda innen kenninor å byn 9 va myo for vss sötva. 
da va'tt 0 wunnars om stø'nn åfto var la'nna, helst i fy'sstninå, 
fo vi lenta? hematt. 

20 so mya jillora vår da mer fridaå kåm 9 vi fekk he'mlæv. 
vi gte'dda [90-13 vss om vintn lenni føra ot tell juthætjå me 
dll denn goo jutkostn o je'ssbød, o tell Hrenminiå. munn dlla 
me'st gt'edda vi ss ot alla fridaå om så'mmårn ettør jönsökk* 


30 


35 


10 


15 


20 


29 ERNST W. SELMER. [Nr. 4 


me di lønna dæ'å 9 jØ'sa mettn. vi vart å hlt me'na væl möt- 
tijna hemma Q vi tykto $å de vi stev i a'ktals hoss da me'ra 
byt'daføtka aw. vita åkka m> tølllev hell je vart sett tell no» 
gatsårbe i frv daå, minn dom to jenna mot > hå'mnjetp, ne vi 
bø" vss tell. innå dmnnå W e fø met så rvk po blvo mi'nnor 
som de'sså så'mmårå he'ma å skutåra. fresk 9 fri 0 vanen 
sitar 0 n tellev 9 je var i lav. jemt 9 samt jussom brør, 9 
dvm tok-tell 0 kålla-pss u$æljanas, so'mma. var da selotvinn 
setta vi jenna Ut båtn ot får håss tølllev 9 logg 0 bawtas å 
vikå 9 po fjorn & sö$2na. om kvellå ne sötå gikk me, kunn 
vi liggå 9 fi88a po ett hell Anna stell» utafor strån. da vår no 
me'st kvitin6 vi drö opp, mimm somti var > små torsk 9 lyre 9 
flynnro ibtå'nnt; inn svitons var imn ra'ritet. 


NFA-—2: D. 


so vår da unn kvell i hunndaå, å'ra førs vi vart fætua me 
störskutd. vi var po he'mtwr [ro fissastella, minn hadd» stt> 
fått unn spot. je ro'ddag nm tellev skåta. vi var itte å rettle 
gölao, vtta umgon n tøllev som elløs e svært pråtsam sa ny. 
vi bæra ro'dda 0 skåtå 9 tao'da. je tvelto før den tølllev grunna 
po ehø'rt, hør da no vår. vi var å hlt kömna unni stød 0 bå tn 
skitra po sangrunn o mot inn hunn, minn enndå vart vi sittanas 
liks sæla. ,unn om vi jord» unn tår oppi mjd'vatnas 0 fre'sta 
øran?* kåm da emndali from tøllev, som att gv'tt innfall 1 
såmå 2ublekka. ,trir wu de er mod stø'ra von dær då*", spord> 


je. p»jåa, hinn mils i uUtås va framm i pre'stgatn i dao'tili me 


et helt hippo fjelløre hånn haddo tiji de'roppa?, sp der visst 
fre'stind vætt. 0 d'hlti er 2 då lkoro enn 0 lggå hær 9 søt» 
o so'mta o itta kenmn> bit. vill uso drei vii veion å mårå tili*. 
pjå, du seor no9*, svårå je, yd er åhltm2na jihlt po fjella om 
såmmårn. o si få vi $A oppi sætorn me do sa'mmå*, la jo, 
åttåt, 9 hadda ne'ra på sakt mer. hånn tølllev læss itta vo'ti, 
minn hofta po li'mm o je stei tur båtn po d'nndro SVå. vi 
setto fram bitn o to iappon tår. so ru'sla vi hemmat hør 
pt sev o skulla jærå aåhlt fætu!? tell turn. 


30 


1923] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 23 


je vaktna tå de dø'rå for opp 9,0 mor gløtto inn.  ,nei 
rett ou let, ligg du op søv enno, knit? dnn tølllev sitt inni 
stid 0 venntor po dei. ktokkå er snart håtgån sekst. je 
gnwdda awå, sprått tur sennå o0 stellta mei so fort je vånn. 
da ja kåm nm stiva sått n tøllev me ka ffo 0 brø som å mör 
hadda ste'llt tell ot »ss bil?, enndå ho måtte vætå de hånn 
hadda Vti før. ,velbakommon*, så je, ydu ar stått opp 1 grå - 
ottå idao, du*. ,jå, da var no synn 0 se de om det; minn 
smorgonstund er beste mund** vet u*, 0 hånn drö po smiln. 
2 stonn elttar svinta vi fro guttud opp i vikmoskoons millom 
otddar 0 björk 0 hå hl 0 mm hell ann rån 0 fru; så opp 
ba'kkå som var dryø 0 seia 6 gå å 'sö'8ena, 0 enndli bar da 
inn po di störo lynftåtn oppo heids. 


Anmerkninger til N F A — 2: A—D. 


A. Tal. anmerker at de fleste av ordsprogene passer godt i 
Elverummålet, men at noen ikke godt kan sies å være 
idiomatiske, selv om alle ord, hvert for sig, er gode. Ingen 
vilde f. eks. bruke ,howon* på den måten som 1 26. — 
5 færåd] kanskje også fårå. — 10. te] elier tek. - 21. 
inn 9 ko) eller: ett 9 hua. — 

B. 33. imn] eller: håinn. — 38. væl]| eller vært. — 40. fø] 
gamle: fø rak. — 50. bedre: hell prestbikkd. — 34. unn 
bit og unn bæta i omtr. samme bet. 


C. yngre: sømnar. — ? bedre: stø'nna. — 3 Forsnakkelse. — 
+ eller: jensökk. — > alm.: ittø je hell on t. — 9 Ikke idio- 
matisk. — 


D. ? dær også der. — 3 el.: hehlt. — ? Skal hete: deroppi. — 
10 også: fælukt. — - Forsnakkelse, delvis gjentatt. 


24 


ERNST W. SELMER. [Nr. 4 


e 


Ko SG AE 


3: A—D. 
Tjømø. 


(Universitetsbibliotekar Leiv Amundsen). 


NFA— 3: A. 


enn: da leitdsta ernta alltitt do re'ttåste. — 

tö: de enn ser, de får mn trø. — 

tre: dø vesla kan bli stört. — 

firo: der er må no før, kåmmor 2 mana te. — 

fem: den såm mø? sko drå, få rnta farå fort. — 

seks: der fötn er tryggista, er falla sty ggåsto. — 

syv: d er hart å sittå fast å si eid snå"ra. — 

å'tto: ver er se Søt nermist. — 

nm: en liggor tryggåre i hamna en på $ønn, å sitter 
tryggåra på berja en i bå tn. — 

ti: han tarnta tont. — 

elva: er så'kå [er] go, jur å gått mot. — 

tåll: en krok åtn ann jør vntono gann. — 

tretn: bjønn ernto go å binno. — 

fj0 rtn: de jå vnta veit, jør me verkn kall ellor heit. — 
femtn: ugras vå ksor i ver mans hå gå. — 

sevstn; drekkn snå kkår, å mannn tiar stille. — 

søttn: en dri på er inon drekk. — 

attn: en kåmmernt» ju'påro en to bånn. — 

nittn : stillistø vann har jupiste grunn. — 

tyva: gamta båtår vi lekk». — 

ennåtyvo: ell å vann er vo'nna hevrrår, men go 9 te nårdr. — 
töåtyvo: en da åm vå'rn jør ev veka åm høstn. — 
treåtyva: vi du eti ma løst ska du stre'vå først. — 
firåtyvo: d llo ser på andra, å inn på se Øl. — 
femåtyva: den eina ramnå hå ggarnt» [eu] eu Ut på den 
andra. — 


1925] BERETNIRG NR.1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 25 


26. 


27. 
28. 
29. 
30. 


seksåtyvo: tånkn faror såm drømmn, attor å framm i 
strømmoan. — 

sjvåtyva: den s«åm å'fto $y tor, hann enngan rå kir. — 
å'ttåtyvo: d er seint å bite når tennino er bo rfø. — 
niåtyva: tå har sterko tennar. — 

tré dvo: andra tar, andra $ikkiår. 


NFA— 3: B. 
ennåtredva: ettor vårma dåor kåmmøar 3 såmtir kall 
kve'llidr. — 
to'åtredva: ida rø, imå'rrå dø. — 
treåtredva: en ser innå stjerner der soli er. — 
firåtredvo: svdrta kvar jir vit mjeltk. — 
femåtredva: Wta bot å ma'no je stør er ei stri. — 
se'ksåtredva : såm en bry ggår får m ba kåi. — 
syvåtredva: ett ot i tvo er bera en ti i uti. — 
å'ttåtredva: en go venn er gull vert. — 
nvåtredva: enn svale jør inn så'mmiir. — 
førr: enn wvenn er får mø, å hu ndro vé nnor €rnts 
nå kk. — 
ennåfør: d er leit å jø mma sånn att n into kan finna. — 
toåfør: den få stå hann drar en lø'sa tå se. — 
tre'åfør : kevt bån har må n> namn. — 
frråfør: båna levør i den sko tn da gir. — 
femåfør : go > bon toktår se $Øl. — 
seksåfør: arno danså å pål spelli, dø smalt i bitn å 
sam ti feld. — 
syvåfør : se' mto jentå å ke'rki, men helly å devtreuo. — 
åttåfør : la ewana gå å hennidna stå”. — 
mi åfør : en ser på ewono å do bur wnnr. — 
femti: de r ftevra flekkoto bikkor en prestns. — 
ennåfemti: Ørniå fandr innd fliior. — 
to åfemti: gquttimo slo å jemtona ra kå å jetdrn blåsto på 
hø'nn. — 


or 
2 


treåfemti: den såm så'var, søndårnto. — 


26 ERNST W. SELMER. [Nr.4 


54. firåfemti: besto bilm skom ha tosist. — 

55. femåfemti: di då titisto bøktdna har i leste namni. — 
56. seksåfemti: lttå to kan velta stort lass. — 

DL. syvåfemtt: alltfår gvast er alltit to la'st. — 

58. åttåfemti: denn såm lena levor får høra møy. — 

59. miåfemti: to fleira Siftor, to lenmro leik. — 

60. seksti: kniv utn skaft er to ind nøtte. — 

61. emnnåseksti: bonå er såm kwona, di etor da besta først. — 
62. toåseksti: bøvdåna var te før bydna. 


NFA-— 3: C. 


tå'llev å jev er sa"mbøgdindr fra Vnnfjorn å er jamgamta 

å ka'llo. hann er ifra stevnvikå å jei ifra vikdmoon vett 
åvifår. da vi våksta te var 2 mama bon på di gå tina, gu'ttår 

å jemtr. føtk var go» nå'boor, å vi" bond leikå åfta sammnm. 

5 så'mtir kunna tållev å jei slå'ss å verd ufårlikto er litå stønn, 
men non wvenskap varnte. på sko tn ka'ppås vi åm fØøyrste- 
ptassn å lkedanno da vi jikk å lesta får prestn. ettor kom- 
fomason rå'dda skötomestarn fåreldrå våra te å se'nna åss to n 
høvitro skote. ,d er bok såm drar m*, san; »hew to anå 
10 ob harnto noon å dm*. fåreldrå vår var å to meminår 
et ti; men di satt nå gått v da, å be'gga ste'ssn vara e'ldra sø'nnr 
såm kunna tå ve gålina ettr i ga'mta. tållev å je hadd nta 
no imotta, tvertimott. då så prestn ew råddo te, blev data de 
at skolamestorn føllta åss inn to bynn å rettleid åss me å 
15 kåmmå in på n pa'ssoli skö'to. her blet do møo nytt å levra å 
into allt Who lett. vi haddo nn fenninidr i bynn, å var mø” 
får åss Søt. da va'rrnt» å wndriis på åm stønnna åfto var ta'na, 
mest i førstmini, får vi lentå hmm. så møo jilldro våre 
når frvdaono kåm å vi fekk himmlåv. vi gtedda åss åm vin- 
20 forn lena føra ta julohetjå me den go9 jutokåstn å jestobuå 
å ta $vrennini. men allørmest gtedda vi åss ta di man» 
frvdaono åm såmmirn ettr santihansti me di lamø dåena å 
di lyso ne'ttina. vi blei altitt tatt vel imott hivma, å vi tøtte 
vi så at vi blei merrå aktå blant i andra bøgdafølkå ew. verkn 


1923] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 27 


25 tållev ellr jev blei sett te no giu'rserbi i frvdaana, men di tokk 
jemna imott ei hannjetp når vi bydd åss te. inå aniå tv er 
får mei så rik på blio mindr såm dv såmmrina hima i 
skötaård. fresk å fri å nå sö'rjor, å tållev å jei var i hopp 
støtt, akksratt såm brør, så di tokk te å kalla åss ,usilldna*, 

30 noon. var 2 seilavinn, setto vi jenno At båtn ta faor to tållev 
å lå å bewtå i vikå å på fjorn i solsimna. åm kveiliina før 
sold jikk ne kunna vi ligga å fisk> enste'ssn uttme strenndna. 
da var nå mest vittin vi drö åpp, men så mtir var 9 små tåsk 
å ljr å ftundra iblant; en laksona var et seldnt treff. 


NFA— 3: D. 


o 


så vår 3 en kvell i hunnadaona, å'ra før vi blei feti mo 
stö rskolm. vi var på himtur fra fiskoløita men hadd mnto fått 
et pell. jei rodda å tållev ska tå. vi værnta rekti i golag. into 
enngan tållev saa nod, hann såm hellas er N pråtimåkr. vi 
5 barø rodda å skrtå å tagda. je tveld får at tållev grunnåd 
på no, ådda nå vår. vi var allt kåmmn inn to bi tptassn, å 
båtn skitrd på sannbånn å mott nm ståkk, men lell bler vi 
sittiino likkoagta. ,å'm vi nå joto en tir åppi mjdvanna å 
frest øratn?* kåmm da endali [frå-|1 fra tållev såm et lyst 
10 heuskått i sa'mra øvobtekko. ,trår ud er no støra von der ii?*, 
Spørto jei. på mils i utd vår borti prestagårn datili me n 
heil hank bersørat han haddo drvi derå'ppa, så d er a vert å 
probera. å d er nå alltis kåra enn å ligga her å somto å 
into få et napp. viddu så drar vi ivet i mårrå GUi*. ,ja 
15 du svar no, svard jei, yd er altitt jillt i høgdå åm så'mmårn. 
å så får vi se vnnåm på setråino mo do sa'mra*, lad je te, å 
hadda nero på sakt meiro?. så jol» vi båtn istamn å rwslå 
hmm ver ta sev å skulla jørd allt feti ta turn. 
je vaæknå ve at dørd for åpp å mor gløttå Ynn. y,nei 
20 ligger wå såvr ind, knit? tållev sittr inni stød å ventår på de. 
ktå kkå er snårt hall sekst. jei gne” me i ewd, spratt tor 
send å jota me istamn så fort je øvki. da je kåmm inn å 
stå, satt tållev me kaffi å måt såm mor hadda stelt ta åss 


28 ERNST W. SELMER. [Nr. 4 


begga, ennda ho mått» vett at hann haddo vti før. ,vel- 

25 bokåmmiå matn*, helså je, »,du har stått åpp i grå otta ida, 
dv*. ,j0, de var nå sønn å si de åm dei; men mårrastønnå 
har gwil å munn, veitu*, å han dro på smilm. ei stønn ettr 
svind vi å pp i vikiimoskeuon mellm or å bjerk å ha'ssl, å rå nn 
å furru nå å da; så å'pp kleivina såm var drøvo å sei go å 

30 gå i sölsinna, å to slutt bara inn på di störo lønnflatna på 
hevå. 


Anmerkninger til NF A — 3: A—D. 


A. 7: Taleren bemerker at formene syv, tyva ved handel og 
vandel og ved regneundervisningen i skolene omtrent har 
fortrengt 3 og kua, som særlig 1 telling er ubrukelige i 
våre dager. — 8: eller å't2. — 10: Forsnakkelse, gjen- 
tagelse. — 11: Forsnakkelse: [er] y0.— 20: Smign. 7. — 
25: Forsnakkelse: [eu] euo. 

B. 40: eller før. 

D. * Forsnakkelse. — *” En setning er falt ut, smlgn. grunn- 
teksten, 


19253] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGR AM-ARKIV. 29 


Ko å de Ne 


ft 
OPA O 


— und 
Ge 


DB DNDPNDDNPDNIDNDN  -+ ma å må 
GØRSGNDrSOPNS 


4: A-B. 
Holmedal (Fjaler), Sunnfjord. 


(Universitetsbiblioteksassistent Harald Tveit). 
NFA— 4: A. 


inn: da lettåste æ & alti da rettaste. — 

to: da so din ser, då lyt in ti. — 

tri: da Wtle kånn verte stå'rt. — 

fire: dar mång æ fyre, kæme månge to. — 

fem: din so mykke ska dra, får ikke fare furt. — 

seks: dar fotn æ tryggaste æ fålle styggaste. — 

sju: dæ hart å sikke fast i si åiia snare. — 

åtte: kver æ se sjøl ni mmaste. — 

nve: din ligge tryggar i hamna ålde på hava, å sete try g- 
gare på berja åld i bå ta. — 

ti: han teke da he tånt. — 

dlleve: æ saka go je 0 gott mo. — 

toll: in ångel wttn ann jer ikke gunn. — 

tridttdn: bjøn æ ke gå å binde. — 

fjårtdn: da eg ikke vårt, jere me verken kald ælde håit. — 
få mtådn: ögras veks i kver mans hå je. — 

sekstiim: drikke tala å måtn tåve. — 

sy kkån: dn dröpe æ vnjen dry kke. — 

akkin: tin kæm ikke jilpar iilde på botn. — 

m fkiån : stillaste vattne he jpaste gru"n. — 

kue: gamle båta ve leke. — ; 

dnnåkue: eld å vattn æ stygge hirra, miin ge tinara. — 
toåkue: inn da'g åm vårmn jer dt vek åm höstn. — 
triåkue: vi du ete mæ lyst, ska du stræve fyst. — 
firåkue: di ser ille på andre å vnjen på se sjæl. — 
fimåkue: din dine ramn högg ikk åwgo Ut på linn. — 
seksåkue : höjin fære so dri'min, att å fram må strå ma. — 


ERNST W. SELMER. [Nr. 4 


DN 


ttegutn bles 


30 

27. sjimåkue: din so ofte sjyte, hån å ngång treffe. — 

28. åttåhue: [da-] då sånt å Ute når læ nn æ vekke. — 

29. mvåkue: Wa he sterka ti'nne. — i 

30. tråldeve: andre We, andre sjvkka. 

NFA— 4: B. 

31. ånnåtrådeve: itte hivte daga kæme da sti'ndo kalde 
kvål da. — 

32. tvåtrådeve: idag rø, imå'ro dø. — 

33. bvåtrådeve: im ser "ngre sjenne dar söla æ. — 

34. fvråtrådeve: svarte kyre je kvite mjelk. — 

35. fæmåtrådeve: lite bor å må'nge je'sta æ åi möy e. — 

36. seksåtrådeve: 80 din brygga får dn bake. — 

37. sjuåtrådeve: ått or i We æ båir iilde ti i otv e. — 

38. åttåtrådeve: din goe ven æ gull være. — 

39. mvåtrådeve: åv svæle jer vnjin så'mmar. — 

40. fyrti: inn oven æ for mykke å hundre vene æ fe ni kk. — 

41. ånnåfyrti: då litt å jöy'me so ut dn Vike kan finne. — 

42. toåfyrti: din fa'ste handa drege din låu'se tv se. — 

43. trvåfyrti: kårt ban he må'nge namn. — 

44. fvråfyrti: bane lær i din skule da går. — 

45. fimåfyrti: go'e bonn tukta se sjæl. — 

46. seksåfyrti: hån arne da'nsa å am pål spillte, da småll + 
betn å sång i fe'lme. — 

AT. sjimåfyrti: sju ikke jinta i hi'vkene, min håld + kng- 
tröja. — 

48. åttåfyrti: lat du'go gå å hå'ndne sti. — 

49. mvåfyrti: da sy'me på iiu'go ka so unde br. — 

50. fåmti: dar æ flåi're flekkete hinde ålde pre'stehi"n. — 

dl. ånnåfimti: 'rna tek ikke flu'ge. — ; 

52. toåfimti: gutane sl å ji'ntne rakte, å jå 
på honn. — 

53. triåfæmti: dim so söve, hån sy'nda fe. — 

bk. firåfåmti: be'ste biten ska im ha ti sist. — 

55. fimåfimti: då'rlaste bökne he li'nste namna. — 


1923] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 31 


56. 
DÅ. 
58. 
59. 
60. 
61. 
62. 


se ksåfiimti: di ta tie kan vilte dt stårt lass. — 

sju åfimti: alfor kvast æ Ati ti last. — 

å'ttåftimti : dim so linje leve, får my'kke höy're. — 
nråfimti: te flåi're sjifte, te linger låike. — 

se'ksti: kniv wttn skaft æ ga'nliuse kraft. — 

d'nnåseksti: bonna æ nett so kyrne, diii ete da be'ste fy st. — 
toåseksti: bygdne va-te fyre byane. 


Anmerkninger til N F A — 4: A—B. 
28: [da-] forsnakkelse. — 62: kanskje helst: bygdane. 


32 ERNST W. SELMER. [Nr.4 
5: AD. 
Østlandsk riksmål. 
(Skuespiller David Knudsen). 
NFA— 5: A. 
1. em: de lettasta ær iko allti de re'ttasta. — 
9. to: de som en ser, de må en t0. — 
3. tre: de ve'sla kan bli størt. — 
4. firo: dær ma'no ær fora, kommar ma'na till. — 
5. femm: den som har my? 0 dra, få'r ik> fåro fort. - 
6. seks: dær fotn ær tryggost, ær falle styggast. — 
T. syv: de ær hovt o sitta fast i sin Cyan sna'vra. — 
8. otto: envær ær sei sell nærmost. — 
9. mi: en ligar tryggere å hu vnon en po hava, o sitør try'ggara 
po bærga an i båtn. — 
10. ti: han tar de iko tont. — 
11. elva: ær så kon go, jir den gott möt. — 
12. toll: en andl uton ann jor inn gann. — 
13. trelttm: björnon ær iko go 0 binna. — 
14. fjortn: de je ika vet, jör me værkon koll elor het. — 
15. femitn: Wyress voksor i vær mans hava. — 
16. sevstn: drikkon tåler p ma'nnn tor. — 
17. sö'ttn: en drå'po ær iko moon drikk. — 
18. attn: en kommor iko dy para en til bunnon. — 
19. mittten: stilloste vann har dypeste grunn. — 
20. tyve: ga'mla bå'tor vil le'kko. — 
21. en po tyve: illovannær vo'nna hærror, men g09 tjenara. — 
22. 10 9 tyvo: en dag om våran jör én uka om höstn. — 
23. te o tyve: vil du 2'to mo lyst, må du stre'va fo rst. — 
24. fir 9 tyva: vi ser Allo på andra, 0 Vnon på se sell. — 
25. fem op tyve: don E'mna ravn hugger iko 9 Ut på den 
andra — 

26. 


seks 9 tyva: lystn ær som drömmoan, attor 0 framm 1 
strö mman. — 


1993] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 33 


27. 
28. 
29. 
30. 


syv 0 tyvo: den som ofte Sytor, treffor e'ngan. — 
ot 0 tyva: do ær sent 0 bit mår temnana ær bo'rto. — 


ni 0 tyvo: don har stærko tennar. 
tredva: a'ndro Wdar, amdro se'dar. — 


NFA— 5: B. 


en op tredva: e'ftor varma då gor kommor da stu'ndom kallo 
kvelllor. — 

to 9 tredvo: idag 1ø, imå'rn dø. — 

tre 0 tredva: en ser innon stjævrnar dær soln ær. — 

fir o tredva: svarte kuer jir vit melk. — 

fem o tredva: Wla bor 0 man je'stør ær tonvint. — 
seks 0 tredvo: som en brygger får en ba ka. — 

syv op tredva: ett or i do ær bedra en Å i tido. — 
o'tt 9 tredva : en go venn ær gull værd. — 

nv 0 tredva: En svale jör inn sommar. — 

förr: en wvenn ær for megot, 9 hu'ndra vennor ær ko 
nokk. — 

en 0 förr: de ær leit 0 je'mmoa, så at man iko kan finna. — 
to 0 førr: den fa'sta honnn drar den lø'so til sei. — 

tre o förr: kært barn har man navna. — 

frir 0 förr: barna lævor å den sköle de går. — 
fem o førr : go9 barn toktor set sell. — 

seks 0 förr: arna da'msot op påt an spilte, de small i: 
bjelkom 9 san i felon. — 4 
syv 0 förr: se iko på jenta i kirkon, men heller å dev- 
tråuo. — 

ott 0 förr : la oöinona gå 0 hennono stå. — 

mv 0 förr: de visor set på öi'nona va dær bör vnnanfor. — 
femti: dær flera flekksto bikker en prestns. — 

en o femti: örnon fanor inan fli'or. — 

to 0 femti: gu'ttana slo, 0 jemtana ra'kot, 0 jetaron blåste 
å hörn. — 

tre 9 femti: den som så'voar, synder Via. — 

Vid,-Selsk. Forh. 1923. No. 4. d 


15 


SÅ ERNST W. SELMER. [Nr. 4 


54. fvro femti: besta beton skal man ha tilsist. — 

55. fem o femti: do kleinasto bøkor har i lenstø navn. — 
56. seks 9 femti: en-li'tn tuo kan velte et stort less. — 

BT. syvo femti: altforr vast ær allti til last. — 

58. ot o femti: den som lema levor får melgst höra. — 

59. mi o femti: jo flera $iftar, das lemro lek. — 

60. seksti: kniv un skaft ær gunnløs kraft. — 

61. en p seksti: barna ær som kona, di spir sør de be'sta først.— 
62. 10 o seksti: bygdono var till for by'vna. — 


NFA-—5:C 
Fra o'ndomsliv 0 feriar. 


tolllev oi je ær sambygdinor fra Vnnfjorn 0 ær for sevn- 


Q 


gamla 0 reima. han ær fra ste'nvikon 9 set ær fra vikomöon 


tett mvonfor dær. da vi voks to opp, var QM ma 


N 


n> barn på 
dissa gil' INA, båd> gu'ttar 0 je tor. dær var gottt gra'nnalag. 0 
vit bårn lekt» ofta saumman. stundom kunna tollev 0 sei sloss. 
litt 0 væro mu forkikto om liim stunn, men noa Wvenskap var Å. 
sko. på skolan ka'ppadas:vi om den först> plæ'ssn, 0 i hoså du 
ei jikk op le'sto for pre'stn.' eftor konfirmasonn rå'dat skoVs- 
mestoron foreldrona våra lil p se'mma oss til on höi'ora skola. 
pde ær bokon som trekkort, så han, lyst il ant arbeid har, 
di ko non å dem*. foreldrona vara var Wsikra en stunn; 
men di satt jo gotti da, 0 på be'gga ste Vor var: de eldro sö'nnor 
som kunna averta gå'rona eftor di ga'mlo.: - to'llov 0 ser vår ik 
uvilio, tværtimot. du så prestn talto for d, ble do Vil de, at 
sko'lamestøron fulta oss in til byn 0 salp oss mo 0 komma inn 
på on pa'ssona sko'lo. dær ble de ma'nt nytt 0 læra, 9 vo alt 
ko lett. vi hadda Ton fenninor å byn 0 vær meget for os. 
sell. de vår ik op Wndros på om stw nnond Qfto blo la" V7, helst 
i förstmnon, for vi le Riv jemm. 
så meget jillaro vår Å når feriono komm, o vi fikk, reisa? 

-jemm. vi gledat 0885 om vintorn, len» forrut, Ul så Vahelgan 
ma don go'9 jölokostn o jestobwdano o til o gå på :Sv.- men 
alor mest glådat vi oss til di mand fri dagand om so'mman 


t 


25 


D 
-! 


- 


9) 


10 


1923] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGRAM- ARKIV. 35 


eftar sankt hans, ma di land då'gona op di lyso mettana. vi ble 
allti vell mottat jemma, 0 vi symntos vi steg i a'ktlsa hos di 
vrio bygdafolk osså. værkon tollev ellor jei ble satt til mo» 
gå'rsarbeido å feriana; men di tok jærno imot on honnsreknin 
nor vi tilbø oss. vnon an Wd ær for mei så rik på g0% 
minnor som di somrono jemma unnar våra skolodr. frisk o 
frv 0 Uman sorger, 0 tollev 0 set var sa'mmon basta ndi li'kasom 
brødre, så di bojynta 9 kalla oss matsillalio sømma. var Å» 
set'lavinn, sa'tta vi jærn» ut bå'tn til tollevs får o lå 0 biu'tat i 
vi kom 0 på fjoøron i solsinna:. om kvellona mot solnedgan kuna 
vi ligga 0 fiska et ellor ant sted 'tnfor stra'mnano. de var 
mest vittin vi dro opp, men sommotidar var da små'torsk 9 ly” 
o flyndra iblant; en smålaks var on stor bajivonhet. 


NFA-— 5: D. 


så vår da en kvell i hu'nnadaågana, å'ro for vi ble fæ'rdia ma 
størskolan. vi var på jemtir fra fiskoplassn mon haddo ika 
fott ot ben. jev rodde, p tollev ha'mlot. vi var iko rikti 1 
golag. ika &ngan tollev som ellars ær nokså sna'kksom, så” noa. 
vi baro rodda 9 ha'mlot 9 tvdda. jer hadde on mi sstanke om 
at tollev gru'mnat på ett Ir ant, vå da må vår. vi vår alt 
kommat inn på la'nninsplassn, 0 bi'tn sku'rat på sa'nngrunnn 
o mot on gru'nnstokk, man enda ble vi sittnna likojyldia. ,enn 
om vi jor mn tir op i mjåvatno 0 prövda iu'ran*, kom do 
c'ndali fra to'llev som at lyst *nnfall i samma ovoblikka. ,trör du 
da ær noe stlörra von dær da", spurt jer. ,)å MIS Urn var 
o'ppa i pre'støgårn ma on hel hank fjellduro han hadd tatt 
dæroppa, så da ær visst om prøva vært. o0 jalUfall ær 9 nå 
bedra on å Wgga hær 0 dø'so 0 SØU 0 ika kenna bitt. vil dv 
som jei, så drar vi aste' imorn tilif. ,ja, du svor moa*, svårta 
Jerv, pda ær allti vilt på fjello om sommern. o så får vi se 
innomm på setrana ma da sammøa*, la je till, 9 ada nær sakt 
no mer. tollev lot ser ike mærke me noa, man ho ppot op 
på stemkantn, 0 ji steg åt a båtn på don andra svdn. vi 


36 ERNST W. SELMER. [Nr. 4 


20 trakk båtan opp 0 tok ut bu'nntappeon. så ru'sløt vi jJemm, vær 
til sev 0 skulla jøro allt færi til turn. 
Jet vo'nnat ve at dørn fikk opp op mor tittot inn. p,nei, 
lv ggor u virkoli 0 så'vor emnå, knit t? tollev sittor mn i stien 
o ventar på det. klokkon ær snart hall sekst. jet gne bi'nona, 
25 ho'ppat ut å senn 0 kledda met så fort jo kunna. da je 
komm inn + stmn, sat tollev dær ma kaffi 0 brø som mor 
hadda lagot til 08 begga, $önt hun kunna vita at hann haddo 
spist för. ,si'mno måtn*, hilstø jei, ,du har ståt Qpp i grå 
o'tta idag, du". ,hja, do va synn 9 si de om der, mon mi'rn- 
30 stunn ær be'sta munn vet u*, 9 han trakk på smila. en stunn 
eftar svimta vi fra fegatn op i vikomoskigen mellom or 9 
bjærk 9 ha'ssj 0 en 9 an ronn 9 furru; så oppåvar kleivana 
som var dröia 9 sei'o 9 gå 4 solsinna, 9 endlli bar (dø inn på 
di störo lynflatnno på hevon. 


1923] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 


Innholdsfortegnelse. 


Innledning . >. . Nr 
Den fonetiske ensepsjon ; 
Grunntekster . 
Riksmål: 
NFA: 


Z22Ze8 

dd 
FEE 

Jnr>EUnE> 


dre re ; 
Sørskogbygda, Eee (N F A. — 9): 


NFA-29: A 
NF A-29:B 
NF A-29:C 
NFA-29:D 


Anmerkninger til N F A-—2: A-D.. 
Tjømø (N F A — 3): 


NERA 3-0 
NPA 3:pB 
NÅES 
NFA=-3:D 


Anmerkninger til N F A Øg IA D JE 
Holmedal (Fjaler), Sunnfjord (N F A — 4): 
NFA-—4: A te på 

NFA-4: B an, 
Anmerkninger til NF N — å: Aa B. 
Østlandsk Riksmål (N F A — 5): 


NF A-5: Å 
NFA- 5: B 
NFA-5:C 
NF A-5:D 


19— 36 


23 


7 Vine vamser 


UTVIKLINGSFONETIK 


AV 
ALF SOMMERFELT 


(ViDENskaPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1923. No. 5) 


KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 
1923 


AN 


Byr AT XJ 
AF HO ER 


Å 


| Fremlagt i fællesmøtet den 16de februar 1923. 18 Å i AG 


Frie 


PE AP AE je 


DÅ 04. W. BRØGGERS BOKTR 


I sprogets fonetiske utviklingshistorie er vi ute av stand 
til at iagtta selve utviklingen. Det eneste som er tilgjængelig for 
direkte observation er stadiet, og det er bare gjennem sammen- 
ligning av de forskjellige stadier at vi kan slutte os til arten av 
de forandringer som har foregaat. 

Stadiet er altsaa det eneste reelle. Det gjælder fonetikken 
som sproget i det hele. Nu er det vel kjendt at ethvert sprogs 
lydlære paa stadiet, da det altsaa er tilgjængelig for direkte 
observation, danner et system. Vil man derfor slutte sig til 
arten av de fonetiske forandringer, er det klart at man maa ha 
systemet og dets natur vel paa det rene. Uten dette er det 
umulig at forstaa den indre sammenhæng i forandringene. 

Ethvert sprog har saaledes sit fonetiske system. Dette system 
er helt og likevegtig, selv om disse ord ikke maa tages i mate- 
matisk forstand. Systemet er ganske anderledes smidig. Det 
kan være mere eller mindre harmonisk, mere eller mindre 
konsekvent. Ydre forhold kan faa utviklingen til at stanse paa 
halvveien, saa systemet viser mere eller mindre mangel paa 
symmetri. Det har litet at si. Systemet er der allikevel, og det 
ligger i sakens natur. Sproget er et socialt meddelelsesmiddel 
for menneskelig samkvem og tankevirksomhet, og det vilde være 
ubrukelig som saadant hvis det ikke var behersket av et fast 
system. I enkelte tilfælder kan dette system ganske visst være 
meget reducert som 1 de forskjellige slags pidgins. Men disse 
pidgins er rudimentære særsprog som man maa holde ut fra fast 
organiserte sprog. 

Ethvert sprogs fonetik er særpræget. Ethvert sprog raader 
over en bestemt og begrænset række fonemer, hvis tal ikke er 
tilfældig, og disse fonemer staar altid 1 et visst forhold til hver- 
andre. Man finder her igjen det samme træk som gaar gjennem 
hele sproget: et fonems eksistens er betinget av at det staar i 
motsætning til de andre elementer inden systemet. Dette træk 
gjør det klart hvor alle elementer inden det fonetiske system er 


4 ALF SOMMERFELT. [Nr. 5 


avhængige av hverandre og reagerer paa hverandre. Det maa 
man ha for øie hvis man vil skjønne den fonetiske utvikling. 


Hvor fast et system kan være, ser man 1 dets forhold til 
fremmede fonetiske elementer. Principielt ensproglige samfund 
assimilerer disse fremmede fonetiske elementer til de nærmest- 
liggende hjemlige og omdanner ordet efter det hjemlige gruppe- 
system. Jeg skal nævne et karakteristisk eksempel paa dette. 
Den nordirske dialekt som nu væsentlig tales i Donegal, kjender 
ikke affrikater. Ved en alfrikat forstaar jeg em enkelt konsonant 
som bestaar av mundlukke fulgt av rivestilling av organerne, 
altsaa en konsonant som derfor 1 hele sin længde hører til samme 
stavelse. — Den omtalte nordirske dialekt har mottat fra engelsk 
en hel del laanord som indeholder affrikatene 5 og d=. Disse har 
saa dialekten gjengit systematisk med 5'f, den nærmeste gruppe 
den raader over. Dialektens motvilje mot affrikater gaar saa 
langt — og det er derfor Jeg bruker dette eksempel — at den 
har omstillet alle de gammelirske grupper som bestod av en 


okklusiv + 8 (se forf. Dialect of Torr.I, ss. 173, 190). 


Ydre forhold kan imidlertid gjøre at et system er mindre 
fast. Den samme irske dialekt avgir ogsaa et godt eksempel 
paa det. Mens hele massen av engelske laanord med de nævnte 
affrikater har undergaat den behandling jeg netop gjorde rede 
for, finder vi i nogen faa sene laan at affrikatene er repræsen- 
tert av £'3$ (ib. s. 178). Grunden ligger i de forandrede forhold 
i landsdelen. Samfundet er ikke længer ensproglig. En stor del 
av befolkningen har nu lært engelsk og kan tale engelsk. 


Ethvert fonetisk system er som nævnt særeget for et sprog 
og specielt. Fonemene gjenfindes ikke helt i noget andet sprog. 
Men de hører allikevel til visse typer som er almindelige, gene- 
relle. Det skyldes et grundtræk ved fonemet selv. Et fonem 
er ganske visst vilkaarlig, men ikke i samme grad som hele 
sprogtegnet. Dets vilkaarlighet er begrænset paa grund av vore 
taleredskapers natur som er den samme hos alle mennesker. 


Fonemene inden et system hører altsaa il typer som griper 
ut over dette system, og som principielt er almensproglige. Nu 
vet man at de almindelige psykologiske processer i sproget er 
de samme hos alle mennesker. Derfor kan man allerede a priori 
slutte at principperne for de forandringer det fonetiske system 
undergaar, er generelle, at de altsaa griper utover det enkelte 
Sprog. 


1993] UTVIKLINGSFONETIK. 3) 


Denne slutning stemmer med det resultat utviklingsfonetikkken, 
eller den evolutive fonetik som fagmændene gjerne kalder den, er 
kommet til. Fortjenesten av først klart at ha vist dette tilkommer 
den franske sprogforsker Maurice Grammont. Han gjorde det 
i sin doktoravhandling La dissjmilation consonantique 
dans les languesindo-européennesetdansles langues 
romanes, som utkom 1895 (i Dijon). GramMonT er en elev av 
DE SAUSSURE og likesom DE SAUSSURE's geniale Mémoire er 
blit grundlæggende for forstaaelsen av systemets betydning, saa 
har GRamMonT's arbeide grundlagt den evolutive fonetik. GRAMMONT 
stillet sig det spørsmaal: hvorledes foregaar dissimilationen, og 
hvorfor tar den netop den retning vi konstaterer 1 de bestemte 
tilfælder; hvorfor blir f. eks. vulgærlat. peregrinu til pelegrinu 
og ikke til pereglinu? Svaret er meget enkelt, og han sammen- 
fatter det i den berømte sats: la dissimilation, c”est la loi 
du plus fort, dissimilationen er den sterkestes lov. Det vil si: 
naar dissimilationen finder sted, dissimilerer den fysiologisk sterke- 
ste konsonant den fysiologisk svakeste, medmindre den sidste er 
den psykologisk sterkeste. Finder dissimilationen sted i sidste 
tilfælde, vendes den om, saa altsaa den psykologisk sterkeste 
beholdes. GramMonNT undersøker saa de forskjellige konsonant- 
stillinger og sætter op tyve hovedformler for dissimilations- 
tilfældene. Det vilde føre for vidt at gaa ind paa dem her. 
Men jeg vil gi uogen karakteristiske eksempler. Jeg har nævnt 
pelegrinu. Det er velkjendt at en intervokalisk konsonant er svak, 
og den dissimileres her av den fysiologisk sterkeste, som tilhører 
en tautosyllabisk konsonantgruppe i tryksterk stavelse. It andet 
paralelt eksempel er vulgærlat. palafredu av parafredum 
(GrRammonT's 4de formel). Andre karakteristiske eksempler er 
spansk marmol, arbol, carcel. Her dissimilerer 1mplosiv, 
d. v. s. stavelsesendende, tryksterk konsonant en stavelsesendende 
trykløs. Den fysiologisk almindelige dissimilation har altsaa 
fundet sted 1 spansk, og vi finder den igjen i det engelske ord 
corner, uttalt dialektisk kormer, laant baade til irsk og vælsk 
1 formen kornel. Men 1 det vulgærnorske balber er dissi- 
milationen vendt om fordi endelsen -er er psykologisk meget 
sterk. 

GRAMMONT'S synsmaater fik voldsom motstand og blev slet 
ikke forstaat. Men hovedresultatet staar fast og slaar til hvis 
man forstaar at bruke det, hvad enten det gjælder dialekter i 
Indien eller i Nord-Irland. Ingen av GramMmonT's motstandere 


6 ALF SOMMERFELT. [Nr. 5 


fæstet sig ved hovedprincippet, men de anførte mængder av 
eksempler mot ham som skulde velte hans teori. Hau samlet 
dem (Revue des langues romanes L, ss. 273—310) og 
viste at man kunde bevise dissimilationen udelukkende ved hjælp 
av disse eksempler. Det var ikke langt fra at man mistænkte 
GrAMMONT for at tro at hans tyve formler hadde en slags magisk 
betydning. En bekjendt fransk romanist brukte saaledes som 
trumf mot ham at han hadde fundet en 21de formel. Tallet 
spiller selvfølgelig ingen rolle og beror udelukkende paa tallet 
av de forskjellige konsonantstillinger. Og heller ikke alle de 
tilfælder som GramMonTt antok var dissimilation, var det virkelig. 
Det viste GRAMMONT'S samtidige og ven, ÅNTOINE MEILLET, ogsaa 
en elev av DE SAUSSURE. 

I kontaktgrupper av konsonanter som har visse elementer 
tilfælles, hadde Grammont antat dissimilation efter den gamle 
opfatning, saaledes naar lat. am(i)ma er blit til alma 1 flere 
romanske sprog og dialekter. I en artikkel som utkom 1901 
(Mémoires de la Société de Linguistique, XII, ss. 14—34), 
viser MEILLET at man her staar foran et ganske andet prineip. 
Ved dissimilation søker man at undgaa at gjenta to ganger den 
samme artikulation i umiddelbar nærhet. Men ved det nævnte 
eksempel alma er princippet helt forskjellig. Her har man 
undertrykt det nasale element 1m og har gaat direkte til I over 
mellemleddet d, for at faa den stabile gruppe -lm-. Meet 
kalder dette utviklingsprineip differentiation, som følgelig er det 
motsatte av assimilation. —Differentation skyldes altsaa den 
ubevisste frygt for assimilation og er, som jeg sa, principielt 
helt forskjellig fra dissimilation. 

Jeg behøver ikke at fremhæve betydningen av denne op- 
dagelse, som kanske er den vigtigste 1 den evolutive fonetik næst 
efter den som grundet hele videnskapen. Differentiationen er 
et ulslag av systemets kraft, av dets reaktion overfor foran- 
dringer. Det er altsaa et bevarende princip som selv blir aarsak 
til forandring. Dette er meget karakteristisk for de vekselvirk- 
ninger vi konstaterer i sprogutviklingen, de aktioner og reaktioner 
vi stadig staar overfor. 

Differentiationen lar sig ikke indeslutte i saa faste formler 
som dissimilationen. Dertil er den for vid i sit princip. Men 
vi har dog en række hovedtyper, og jeg skal nævne et par 
eksempler. Vi ser saaledes stadig hvordan konsonanter som 
har spirantiske elementer tilfælles, differentieres. Et eksempel 


1923] UTVIKLINGSFONETIK. 7 


er forbindelsen -l/-, som blir -ld- if. eks. i gammelsaks. gold eller 
i angelsaks. 3old, mens vi har gotisk gulf. Assimilationen, som 
man har undgaat 1 gammelsaksisk og angelsaksisk, har som 
bekjendt fundet sted i gammelnorsk. Et andet differentiations- 
tilfælde er f. eks. den almindelige overgang 1 gammelnorsk av 
-mm- til -fn-: nafn. 

Differentiationen kan ogsaa finde sted mellem konsonant 
og vokal eller mellem vokaliske elementer indbyrdes, 1 diftonger 
eller hiatus, f. eks. i den meget almindelige utvikling av ei til aå. 
For kousonant har man et kjendt eksempel i overgangen je til 
ja, som fandt sted allerede 1 urslavisk. Jeg skal endelig nævne 
et karakteristisk eksempel fra den nordirske dialekt jeg allerede 
har omtalt, fordi det kaster et saa skarpt lys over de psykolo- 
giske processer (Dialect of Torr. I, ss. 145—46). 

I denne dialekt er der to rækker av konsonanter, de palatale 
og de velariserte. Alle konsonanter er enten det ene eller det 
andet, bortset fra h; selv dentalene artikuleres med den bakerste 
del av tungeryggen noget hævet. Ved de velariserte labialer er der 
ikke absolut samtidighet 1 artikulationen. Eksplosionen kommer 
et litet øieblik før tungen falder tilbake saa der blir en liten 
"aktig glidelyd efter disse labialene. Nu ser man at efter labialer 
undergaar diftongen ua en usedvanlig forandring. Den blir til 
en lang urundet baktungevokal som svarer til u, men altsaa uten 
læberunding. Man skriver den <:. Hvad er her foregaat, og 
hvorfor har diftongen utviklet sig slik netop efter velariserte 
labialer? Jeg skal ta et eksempel. Gammelirsk buan 'vavig, 
lang” blir til b4:m. For at hindre at glidelyden w og det første 
element i diftongen ua faldt sammen, har man undertrykt det 
labiale element i den sidste. Paa den maaten kunde man holde 
dem ut fra hverandre. Men den differentierte vokal er nu et 
vigtig punkt inden artikulationen; det har derfor tat overvegten 
over resten av diftongen saa følgen er blit en kontraktion. Her 
har det ogsaa spillet ind at første element 1 diftongene 1 denne 
dialekt viser en viss tendens til at ta oververvegt, saa diftongene 
kontraheres. Men ellers er dette i regelenikke tilfældet med ua. Her 
1 b<:m og i de andre ordene av samme type er man, jeg hadde 
nær sagt, faldt fra Seylla i Charybdis, men Charybdis, kontrak- 
tionen altsaa,.er i dette tilfælde mindre farlig. For her er 
stavelseskvantiteten beholdt, mens den, hvis w var gaat op i 
glidelyden, vilde være blit forkortet, en meget vigtig omstæn- 
dighet 1 et sprog hvor kvantitetsreglene er uavhængige av 


8 ALF SOMMERFELT. [Nr. 5 


stavelsen, og som har et lignende system som gammelnorsk 
hadde. 

Forskjellig fra den egentlige dissimilation og differentiation 
er den dissimilerende eller differentierende bevaring av fonemer (forf. 
Bulletin de la Société de Linguistique XXIII, ss. 15—17). 
Det er disse principper som forklarer, hvorfor et fonem kan be- 
vares eller forskyves i sin normale utvikling hvis det i nærheten 
av sig har et identisk eller lignende fonem, saa at man vilde 
faa henholdsvis en følge av to fonemer med samme artikulation 
med et visst mellemrum, eller en konsonantgruppe som har saa 
meget tilfælles at man risikerer en assimilation. 

Et tilfælde i den før omtalte nordirske dialekt er særlig 
instruktivt. Det er utviklingen av den gammelirske utlydende 
stavelse -ad som det gjælder. Da 0 er velarisert, falder den 
overalt sammen med y. Men mens saa denne % forsvinder 1 de 
fleste tilfælder, f. eks. 1 intervokalisk stilling eller i enden av 
utlydende lang stavelse, ser vi at den i den ovennævnte gruppe 
utvikler sig til -20 og videre til -ww. Vi staar her overfor et 
reaktionsfænomen som er saa almindelig. Stavelsen har 1 en 
række tilfælder grammatisk funktion. For at bevare den ut- 
lydende y, som holdt paa at forsvinde, har man git den et labialt 
tillæg. 

Men naar stammen 1 verbalnomener ender paa :w, har denne 
utvikling ikke fundet sted. Gammeliursk marbad *dræpe” blir over 
*marowoy til marowo. Den w som var der allerede, har altsaa 
forhindret labialiseringen av y. 

Dette er imidlertid ikke alt. I fortid av passiv er endelsen 
1 endel verber ogsaa -ad som utvikler sig til -ww. Denne endelse 
er blit den eneste for fortid av passiv, mens -ad i det oven- 
nævnte tilfælde bare var et kjendetegn av mange. Dette for- 
klarer hvorfor utviklingen av fortids passiv ikke har været den 
samme. Her er den utlydende ; allikevel blit labialisert, og det 
er den første /v som er blit dissimilert, saa resultatet i ordet for 
at ,dræpe* er maruw. 

Av eksempler paa differentierende bevaring skal jeg unøie 
mig med ett I germansk er som bekjendt de indoeuropæiske 
ustemte rene og aspirerte okklusiver blit til spiranter. Men efter 
s er de bevart. Var de her blit spiranter, vilde, faren for assi- 
milation — iallefald for dental- og gutturalspirantens vedkom- 
mende — vært stor. Derfor er deres lukkeartikulation beholdt, 
saa de kunde skilles ut fra s. Dette finder vi igjen i mange sprog. 


1925] UTVIKLINGSFONETIK. 9 


Av denne art er de almindelige principper som behersker 
den fonetiske utvikling. En hel del er det lykkedes forskningen 
at bestemme. GraMmonrt og Mertcet har utgit en række betyd- 
ningsfulde arbeider, GaUTHIoT, hvis død er et av de største tap 
sprogvidenskapen har lidt under krigen, har behandlet utlyden 
(La fin de mot en indo-européen, Paris 1913). og JURET 
har anvendt utviklingsfonetikkens grundsætninger paa den latinske 
sprogutvikling (Manuel de phonétique latine, Paris 1921), 
Jures Brocn paa indisk sprogutvikling i sin studie over marathi- 
sproget (La formation de la langue marathe, Paris 
1915—19). 

Jeg skal bare gaa ind paa ett av de øvrige almenfonetiske 
principper, segmentationen, hvis karakter den franske romanist 
MitcLarpET har utforsket 1 et grundlæggende arbeide: Etudes 
de dialectologie landaise. Le développement des 
phonémes additionnels, hans doktoravhandling, som utkom 
1910 (1 Toulouse). 

I alle sprog ser man hvordan der utvikler sig et nyt fonem 
mellen: to andre, eller hvordan et fonem saa at si deler sig op 
1 to, og man har talt om indskud, om protese og epentese o.s.v. 
Denne utvikling forklares av artikulationsbevægelsenes alminde- 
lige mangel paa samtidighet. Artikulationen av ethvert fonem 
frembringes av et kompleks av artikulationsbevægelser hvis 
samtidighet i regelen bare er tilnærmelsesvis. Under indflydelse 
av det følgende fonem kan en artikulationsbevægelse foregaa 
hurtigere end en anden, saa likevegten inden fonemet blir brutt. 
Slutten av fonemet blir da forskjellig fra den foregaaende del, 
og der danner sig saa en kime til et nyt fonem, et tillægsfonem. 
Denne kime kan være uten betydning og bare gaa ind under 
fonemets svingningsbredde, dets slingringsmon, som Brocn og 
SELMER kalder det 1 sin fonetik. Men en dag kan det ta fast 
form og differentiere sig ut fra det foregaaende, takket være 
indflydelse fra de variable omstændigheter som sprogforandrin- 
gene skyldes. Da staar den nye form der. Jeg vil belyse dette 
med et eksempel. Det er velkjendt at -mt- har utviklet sig til 
-mpt- 1 latin 1 tilfælder som emptus, sumptus. Her har stemme- 
baandsvibrationene i m stoppet litt for tidlig under indflydelse 
fra den følgende t. Saa har den en dag tat fast form som p. 
idet ganeseilet har lukket sig allerede før en. Lignende eksempler 
har vi i gammelnorsk og i en mængde andre sprog. Et andet 
karakteristisk eksempel har vi i den bekjendte overgang av 1.-e. 


10 ALF SOMMERFELT. [Nr. 5 


w til bilabial f 1 anlyd 1 irsk. Her har stemmebaandsartikula- 
tionen været for sent ute, saa fonemet er blit ustemt. Samtidig 
har læbeartikulationen øket i energi og saa at si klemt sig 
sammen. Det forklares av den almindelige tendens man har 
hat i irsk, og sikkerlig 1 fælleskeltisk, til at utforme to serier 
av kvantitativt forskjellige konsonanter, den ene med lange og 
energisk artikulerte fonemer, den anden med korte og svakere 
artikulerte. Dette fører os over til den anden type av segmen- 
tation. Et fonem kan saa at si trækkes med av sin krait, 
artikulationen kan skyte over maalet. Vi ser det naar tryksterk 
lang ? utvikler sig til de. Vi ser ofte hvordan dobbelte eller 
lange konsonanter som er energisk artikulert, deler sig op — 
ved dobbelte konsonanter forstaar jeg virkelig dobbelte konso- 
nanter til forskjel fra lange, slik som man har 1 italiensk, som 
GramMoNT har undersøkt (se den foreløbige omtale i Traité 
pratique de prononciation francaise,* Paris 1920, s. 89). 
Et eksempel paa denne segmentation er overgangen av -ll- til 
«dl- 1 islandsk og i norske dialekter og av -jj- og -w10- til -ddj- 
og -ggw- 1 gotisk og til -ggj- og -ggw- i skandinavisk. Tunge- 
artikulationen er gaat for langt, den har været for hidsig, saa 
det har ført til lukning. I gotisk har lukningen 1 det første til- 
fælde fundet sted forholdsvis langt fremme, paa den haarde gane, 
1 skandinavisk længer tilbake. Palatal d og g ligger like ved 
hverandre, og vi ser stadig hvordan de blandes sammen. 


Disse almene fonetiske principper kan man kalde lover. De 
er fælles for alle sprog og gjælder til alle tider. Og man kan 
til en viss grad si at de gjør det mulig at forutsi. Ved dissimila- 
tionen kan man saaledes hævde at hvis den finder sted, vil 
den under visse omstændigheter ta en vei, under visse andre en 
anden vei. Men man maa selvfølgelig vogte sig for at 
overdrive. 

Lovene er altsaa almene; de optrær overalt og til alle tider. 
Men de har forskjellige formler i de forskjellige sprog. Disse 
formler er avhængige av de forhold sprogene lever under, 
av tendensene i hvert enkelt sprogsystem. I irsk blev som nævnt 
indo-europæisk 2v 1 anlyd til f. i brittonsk blev den til gw. — De 
almindelige lover kan ikke anvendes mekanisk; for at forstaa 
deres virkemaate maa man altid ta alle systemets eiendommelig- 
heter 1 betragtning. 


1925] UTVIKLINGSFONETIK. 11 


Lovene er allsaa invariable, og de fremkalder ikke selv 
forandringer. Dertil trænges der variable, altsaa ydre omstæn- 
digheter. De er at søke i samfundet, i det miljø som bruker 
sproget, 1 samfundets sammensætning, dets historie, dets forhold 
til andre samfund. Men her er det overordentlig vanskelig at 
komme til mere bestemte resultater. Her ligger store opgaver 
og venter paa sprogvidenskapen, opgaver som maa løses ved 
hjælp av sociologien. 


I denne lille oversigt, et foredrag holdt i Videnskapsselskapets histo- 
risk-filosofiske klasse, har jeg ikke kunnet ta hensyn til de mange 
andre europæiske forskere som har arbeidet i de samme retninger som 
evolutionsfonetikerne uten at være kommet til helt klare eller helt fuld- 
stændige resultater, og heller ikke til evolutionsfonetikernes historiske 
forutsætninger. 


ENKELTE HOVEDPUNKTER 
I SPROGUTVIKLINGEN 


AN 
ALF SOMMERFELT 


(VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1923. No. 6) 


FE 


KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 
1923 


N K ben ; I I 


 A. W. BRØGGE 


RS BOKTR 


1 har kaldt dette foredrag (holdt i Historisk-filosofisk 
klasses møte 13. april 1923): Enkelte hovedpunkter i sprog- 
utviklingen. Det jeg vil behandle er de spørsmaal som pro- 
fessor Falk undersøkte i sit siste foredrag (i Historisk-filosofisk 
klasses møte 2. mars 1923). Da dette var et direkte angrep paa 
de synsmaater jeg har tillatt mig at hævde, maa mit foredrag — 
meget mot min vilje — i alt væsentlig bli en polemik. 

Professor Falk's hovedangrep gjaldt det prinsip at man for 
at forklare sprogets forandringer maa regne med variable om- 
stændigheter og at de konstante forhold i og av sig selv ikke 
kan fremkalde forandringer. Disse variable omstændigheter er 
de vi finder i samfundets sammensætning, altsaa i det sosiale 
moment. 

Før jeg fortsætter er det imidlertid nødvendig at gaa nær- 
mere ind paa hvad den franske skole i tilslutning til Durkheim 
forstaar ved et sosialt fenomen — der var flere ting i professor 
Falk's foredrag som syntes at tyde paa at dette ikke stod helt 
klart for ham. 

I menneskenes liv er der en række funksjoner som ganske 
visst finder sted indenfor et samfund uten derfor at være sosiale. 
Vi sover, spiser og drikker, tænker, uten at disse funksjoner 
kan kaldes sosiale. 

Men der er inden samfundet en række andre ting som er 
væsensforskjellige fra disse. Naar jeg hilser, lar mig vie, staar 
for en begravelse, bruker penger til at kjøpe noget for, saa 
utfører jeg noget som er uavhængig av mig selv og som er 
bestemt ved skik og bruk, lov og ret. Disse skikker har en 
eksistens utenfor mig og er uavhængige av den individuelle 
bruk jeg gjør av dem. Denne maate at handle, tænke og føle 
paa er saaledes uavhængig av det individuelle bevissthetsliv. 
Og den er ikke bare uavhængig av det indivuelle bevissthetsliv, 


4 ALF SOMMERFELT. [No. 6 


men endog istand til at øve en tvang paa dette. Det ser man 
naar man søker at gjøre motstand mot den. Handler jeg mot 
gjældende ret blir jeg straffet. Klær jeg mig paa en maate 
som er ualmindelig, hvis jeg f.eks. i begeistring over de gamle 
birkebeiner vilde bruke sandaler av bjerkebark og ringbrynje, 
blir jeg til latter. Mine omgivelser vil reagere mot mig og de 
fleste av mine venner vil undgaa at ha følge med mig paa 
gaten. Her er der ogsaa tale om en tvang som bare er arts- 
forskjellig, ikke væsensforskjellig, fra den jeg er under naar 
det gjælder retsspørsmaalene. 

Vi staar altsaa overfor maater at handle, tænke og føle paa 
som er uavhængige av individet og istand til at øve en tvang 
paa ham. Disse fenomener kan derfor ikke blandes sammen 
med de organiske og heller ikke med de psykiske som bare 
eksisterer i den individuelle bevissthet og gjennem den. Man 
kalder disse fenomener for sosiale. Det har ikke individet, 
men samfundet til grundlag, enten samfundet i sin helhet eller 
en del av det. 

Et sosialt fenomen er imidlertid ikke bare knyttet til en 
bestemt organisasjon som retsbruken f.eks. Vi ser det i masse- 
suggestionen, hvor vi rives med, ofte mot vor vilje. Ja det 
hænder endog at vi efterpaa ikke kan skjønne hvorfor vi blev 
revet med, og at vi kan angre paa det vi har vært med paa. 
Dette har vi set mange ganger i disse krisetider. Det gjælder 
ikke bare de mere kortvarige fenomener, det gjælder alle sosiale 
strømninger som man har kaldt dem, ogsaa varigere menings- 
strømninger inden samfundet eller en del av det. 

Vi ser efter dette at det sosiale ikke er det samme som 
det almene, det generelle. De sosiale fenomener har som jeg 
nævnte sin eksistens utenfor individet. De spesielle, individuelle 
utslag av dem er ogsaa til en viss grad sosiale fordi de av- 
speiler en massemodel, men disse individuelle utslag er tillike 
avhængige av individets organisk-psykiske natur. Man kan som 
Durkheim har gjort kalde disse individuelle utslag for sosio- 
psykiske. Disse tilhører ikke den egentlige sosiologi. 

Et sosialt fenomen er altsaa for at bruke Durkheim's de- 
finisjon: enhver maate at handle (og forholde sig) paa, 
bestemt eller ikke, som er istand til at øverfenfydree 
tvang paa et individ eller ogsaa som er almindelig 
inden et visst samfund paa samme tid som det har en 


1923| ENKELTE HOVEDPUNKTER I SPROGUTVIKLINGEN. 5 


egen eksistens uavhængig av det individuelle utslag 
det faar (se Durkheim, Régles de la méthode sociologique). 

Ser vi nu paa sproget, saa stemmer dets væsen nøiaktig 
med denne definisjon av det sosiale fenomen. — Sproget er 
typen paa et sosialt fenomen. Det er en del av det almene, 
maalet (fr. langage); det er en spesiel del av de almene 
ytringsformer, maalet. Det er uavhængig av det enkelte indi- 
vid som taler det, men eksisterer paa den anden side bare 
hvis der findes individer. Vi kan ikke efter vort eget forgodt- 
befindende forandre det. Ingen retskrivningskomité kan faa 
os til at bøie alle vore sterke verber svakt f. eks. Sproget er 
summen av alle de akustiske billeder som er nedlagt i indivi- 
dene og fælles for et givet samfund, akustiske billeder som igjen 
kan staa i forbindelse med visuelle billeder (jfr. F. de Saussure, 
Cours de linguistique générale). 

Sproget er altsaa sosialt. Det individuelle utslag det faar 
er organisk-psykisk som tilfældet er med alle de individuelle 
utslag av alle de sosiale fenomener. Det er dette individuelle 
utslag F. de Saussure har kaldt parole. Vi kan bruke uttrykket 
»tale<, selv om dette ord ogsaa kan ha betydningen én tale, 
en festtale. 

Talen er saaledes sosio-psykisk, for at bruke det uttryk 
Durkheim anvender paa de individuelle utslag av de sosiale 
fenomener. Det sier sig selv at denne side av sproget ikke kan 
oversees. Det er gjennem talen sproget forandres. Forandringene 
har sit utgangspunkt paa det sosiopsykiske omraade, men sam- 
tidig maa en forandring være sosial for at bli en sprogændring. 
Med en sprogforandring forstaar man selvfølgelig ikke at jeg 
f. eks. et øieblik kan si ralitetskabinet for raritetskabinet. En 
sprogforandring er f.eks. overgangen av e til a i indo-iransk 
eller av gammelnorsk lykill til nykill. For at man kan tale om 
en sprogforandring maa forandringen altsaa kunne øve en tvang, 
tvang tat i sosial forstand. Det er her som overalt i sosiologien. 
Sosiale fenomener kan bare forklares ut fra sosiale fenomener. 

I sit foredrag hævdet professor Falk, i en noget sterkere 
form end i det trykte referat som han har været saa elskværdig 
at sende mig, at det eneste som hadde betydning ved en sprog- 
forandring var prosessen og at den var aarsak nok i sig selv, 
at altsaa det organisk-psykiske gav en tilstrækkelig forklaring. 
Professor Falk brukte et billede om stenen som man kaster og 


6 ALF SOMMERFELT. [No. 6 


dræper dyret og fandt at stenen var aarsaken. Hvis jeg i en 
diskusjons hete kastet en sten paa en av mine motstandere og 
dræpte ham, vilde det jo unektelig være heldig for mig om 
Kristiania politi var av professor Falk's mening. Jeg har i al 
beskedenhet tillatt mig at hævde at en videnskapsmand ikke 
maa være mindre nøisom end Kristiania politi. 

Professor Falk mente at det er nødvendig at omvendes til 
det syn han forfekter. Jeg er ræd for at selveste Wundt hadde 
bruk for at omvendes og det trøster mig litt i min vantro. Ser 
man paa første avdeling av Wundt's kapitel om betydnings- 
forandringenes teori: Allgemeine Bedingungen und Ursachen 
des Bedeutungswandels (Völkerpsykologie>, II, s. 610 ff.) saa 
avviser han slet ikke den sosiale side av saken, men fremhæver 
hvor vanskelig det er at komme tilbunds her, ja hvordan det i 
mange tilfælder er ugjørlig. Det er det selvfølgelig ingen som 
nekter. Allikevel forekommer det mig at man ikke kan avvise 
problemet. Man maa kunne slutte fra det kjendte til det ukjendte. 

Men la os anvende professor Falk's syn paa et eksempel 
fra betydningslæren. Vi kjender alle under hvilke omstændig- 
heter, i 1880, den irske landlord, Captain Boycott's navn fik 
betydningen »at boykotte<. Her er det altsaa selve betydnings- 
utvidelsen som er det eneste som har interesse og som man bør 
spørre efter. De særlige sosiale forhold i Irland paa den tid er 
»fjernere< aarsaker som man spør efter »hvis man vil gjøre det 
særlig indviklet< (jvf. professor Falk's foredrag). 

Professor Falk omtalte Meillet's artikkel: Comment les mots 
changent de sens. Jeg kan ikke nekte at jeg var litt forbauset 
over at høre epiteter som man bare pleier at bruke om preten- 
sløse dilettanter i forbindelse med Meillet's navn. 

Professor Falk mener at i den nævnte artikkel vilde Meillet 
gjennemføre et nyt inddelingssystem. Det har ikke været Meil- 
let's mening. Han opfatter de hovedpunkter han opstiller i be- 
tydningsovergangenes aarsaker som en del av et inddelingssystem. 
Han sier jo uttrykkelig (Lingu. hist. et lingu. générale, s. 232) at 
selve spørsmaalet om hvordan forandringene foregaar nu del- 


I Utviklingen er selvfølgelig kompleks her som overalt. Navnets lyd- 
forhold har naturligvis spillet en rolle. Slike personnavn som Colling- 
wood, Cunningham o. 8. v. vilde sandsynligvis ikke kunnet gjennemgaa 
en lignende utvikling (senere tilføielse). 


1923| ENKELTE HOVEDPUNKTER I SPROGUTVIKLINGEN. f 


vis er blit klarere og der sikter han blandt andet til Wundt's 
arbeide. — Det er vel kjendt at en inddeling av sosiale feno- 
mener er en vanskelig sak. Allikevel har jeg tillatt mig at tro 
at man i dette tilfælde vanskelig kan inddele bedre end Meillet 
har gjort, nemlig i indirekte og direkte sosiale aarsaker. Man 
kan jo strides om hvad man skal kalde aarsak i det øieblik for- 
andringen ikke kan finde sted uten baade prosessen og den sosi- 
ale faktor. Jeg kan imidlertid ikke indse at der er nogen reel 
motsætning mellem det jeg har sagt og Wundt's ord: die gei- 
stigen Vorgånge sind stets als die nåchsten Ursachen der 
Begriffsentwickelungen und der aus ihnen hervorgehenden 
Bedeutungsånderungen anzusehen. 

Under behandlingen av betydningsutviklingen nævnte pro- 
fessor Falk metaforerne og efterlyste den sosiale faktor i bruken 
av »gris<« for en urenslig person og »tosk< for en dumrian. Da 
maa jo professor Falk mene at enhver, selv fra miljøer hvor 
griser og tosk (jeg gaar ut fra at etymologien av »tosk< er 
riktig) er ukjendte dyr som f. eks. hos eskimoene for grisens 
vedkommende, at enhver fra et slikt miljø ogsaa vilde bruke 
disse metaforer. For os staar metaforen som det generelle, mens 
valget av metaforen er sosialt bestemt. 

Likedan er valget av pusling oprindelig »nisse, dverg< for 
en dvergaktig person bestemt av tidens verdensopfatning, altsaa 
sosialt bestemt. Hvad der har muliggjort assosiasjonen med 
verbet at »pusle< i norsk er naturligvis vanskelig at si, men av 
den grund kan man ikke hævde at aarsaken til sprogforandringen 
maa søkes i den almenmenneskelige psyke. Her kan flere mo- 
menter ha gjort sig gjældende. For det første betydningsslitet, 
det at et ord blir meget brukt og dets betydning derfor slitt. 
Det er jo et sosialt fenomen. Vi ser stadig hvordan ekspressive 
ord slites og derfor stives op eller erstattes av andre. Efter 
verdenskrigen og dens sindsbevægelser vet vi alle hvordan mange 
ord har mistet sin betydning fordi de har vært for meget brukt. 
Det er ting som man har diskutert i aviser og tidsskrifter baade 
i England og Frankrike og som naturligvis særlig har gjort sig 
gjældende i krigslandene. En anden mulighet er ordets bruk i 
en sosial gruppe hvor det uttryksfulde i sammenligningen med 
en underjordisk ikke længer var levende fordi troen paa slike 
væsener bleknet av, eller ogsaa ordets overgang til en slik gruppe 
fra en anden. 


8 ALF SOMMERFELT. [No. 6 


I sit foredrag uttalte professor Falk at homonymitetens farer 
ingen nævneværdig rolle spiller i utviklingen. Jeg er forbauset 
over ikke at gjenfinde denne paastand av saa gjennemgripende 
betydning i referatet av professorens foredrag. Enhver som har 
selv det flyktigste kjendskap til resultatene av de siste aars 
dialekt-geografiske studier vil vite hvilken overordentlig rolle 
dialektgeografene mener homonymiteten kan spille. 

I sammenhæng med betydningslæren tok professor Falk den 
morfologiske analogi. Jeg er ganske enig i at i den gjengivelse 
professor Falk gir av mine ord om analogien, er de gaadefulde. 
Jeg har sagt: analogien er et konstant forhold og har dermed 
tillatt mig at hævde at selve den ting at der findes assosia- 
sjoner mellem de forskjellige deler av et grammatisk system 
ikke er nok til at fremkalde en sprogforandring. Slike assosia- 
sjoner findes jo hos alle mennesker og har gjort det saa længe 
der har vært sprog. For at ta et eksempel: i de latintalendes 
bevissthet har der vært en assosiasjon tilstede mellem slike 
tilfælder hvor man til bevægelsesverber brukte en ablativ med 
de (og andre preposisjoner) i sin almindelighet og en ablativ 
uten preposisjon ved geografiske navn. Vi har f.eks. hos Plautus: 
sciens de uia in semitam degredere (Cas. 675) men triennio 
post Aegypto aduenio domum (Mo. 440). I senlatin trænger de 
igjennem ogsaa i geografiske navn, f. eks. euntibus autem de 
Terusolima (S. Siluiae perigrinatio ad loca sancta, Corp. seript. 
ecclesiast. XX XIX, kap. XXIX, 4). I et slikt tilfælde er den om- 
talte assosiasjon ikke nok til at forklare overgangen. Den for- 
klarer bare hvordan de har kunnet bli brukt ogsaa ved geogra- 
fiske navn, men grunden til forandringen ligger i det latinske 
kasussystems opløsning som igjen er fremkaldt av videre sosiale 
aarsaker. Mange sprogforskere nøier sig imidlertid med den for- 
klaring at bruken av de i et tilfælde som de Ierusolima skyldes 
indvirkning fra tilfælder som de uia. Trækker vi konsekvensene 
av professor Falk's fremstilling av den morfologiske analogi saa 
kan vi bare tale om en assosiasjon i det øieblik de Jerusolima 
foreligger og denne assosiasjon er grund nok. De forhold som 
tidligere eksisterte mellem typene de uia og Aegypto, Roma 
O. S. v. har altsaa ingen interesse efter professor Falk's mening. 
De interesserer os og betydningen av det har særlig vært frem- 
hævet av de Saussure. 


1923] ENKELTE HOVEDPUNKTER I SPROGUTVIKLINGEN. 9 


Professor Falk »øiner ingen annen faktor i virksomhet ved 
processen end det 'sociologiske utvalg” blandt de mangfoldige 
individuelle analogidannelser<. Hvordan professorens syn her 
stemmer med det han hævdet tidligere i foredraget gaar over 
min forstand. Med sprogforandring mener vi som jeg allerede 
har nævnt ikke de individuelle dannelser som tilhører »talen<. 
Hvis jeg et øieblik sier brunget efter sprunget o.s.v. 
saa er det ingen sprogforandring. Derimot er svensk hjålpte 
for gsv. halp det. Hvis prosessen altsaa er sosialt betinget saa 
kan den resultere i en sprogforandring. Hvordan det kan være 
en almindelig prosess som finder sted til alle tider og hos alle 
mennesker som er grunden, er mig ubegripelig. Det forekommer 
mig logisk at hævde at det er den sosiale betingelse for pro- 
sessen som er aarsaken til sprogforandringen. Og efter dette 
er det mig ganske uforstaaelig hvordan professor Falk kan 
hævde at de franske spbrogfilosofer har »henvendt altfor liten 
opmerksomhet paa det sociologiske utvalg<. Det er jo netop 
det de mener at gjøre naar de hævder at en sprogovergangs 
aarsak er sosial. 

Ser vi paa lydovergangene finder vi det samme forhold. 
En lydovergang maa være sosialt betinget for at bli en sprog- 
forandring. Den maa altsaa ha kjendemerket for de sosiale 
fenomener, at den er istand til at øve en tvang paa det enkelte 
individ, tvang tat i sosial forstand. Evolusjonsfonetikerne har 
som jeg viste i mit forrige foredrag tat lydovergangsprosessene 
op til behandling og vist deres lovmæssighet. Det fik professor 
Falk til at sammenligne dem med junggrammatikerne. Jeg finder 
ikke sammenligningen igjen i det trykte referat av professorens 
foredrag og det kan kanske tydes som at han ikke opretholder 
den. Men vi kan jo se litt paa den allikevel. 

Junggrammatikerne hævdet som professor Falk sa at »lyd- 
forandringene er virkninger av lydlove av vesentlig samme be- 
skaffenhet som naturlovene«. — De husker de berømte ord: 
mit blinder Notwendigkeit som er blit tillagt Osthoff. 
Lydlovene representerer altsaa »en fysisk nødvendighet og er 
følgelig efter sit prinsipp undtagelsesløse. De tilsynelatende 
undtagelser fra de almene lydlove skyldes konkurrerende sær- 
love. Hvor ethvert lydlig forklaringsprinsipp viste sig umulig, 
tydde man til analogien, sidevirkning fra andre ord, en ubevisst 
virkende psykisk kraft. Man fik herved to helt adskilte momenter 


10 ALF SOMMERFELT. [No. 6 


i lydutviklingen, et fysiologisk og et psykologisk<. Junggram- 
matikerne resonnerte nu i praksis slik: blir x til y i nogen 
tilfælder i et sprog skal den bli det i alle hvis ikke konkurrerende 
særlover av samme art eller analogi kommer i veien. Disse 
lovene var begrænset baade i tid og i sted. Det er som pro- 
fessor Falk sa en helt mekanisk betraktningsmaate. 

Hvad er nu hovedprinsippet i evolusjonsfonetikken? Jeg har 
allerede gjort rede for det i mit tidligere foredrag, men skal 
sammenfatte det igjen. Evolusjonsfonetikerne har paa empirisk 
vis fundet at prinsippene for en række lydoverganger ikke er 
begrænset til et enkelt sprog, men at man finder dem igjen i 
alle. Disse prinsipper er psyko-fysiologiske. At disse prinsipper 
er almene er ikke underlig som jeg fremhævet i mit forrige 
foredrag. Valget av sproglyd er ganske visst arbitrært, men det 
arbitrære er begrænset paa grund av vore taleredskapers natur. 
Sproglydene hører til visse typer som vi finder igjen overalt. 
Nu ser vi at de automatisk-psykologiske prosesser som ligger 
til grund for talen ogsaa er almene. De findes hos alle men- 
nesker. Følgelig kan vi allerede a priori vente at de uttryk 
disse automatiske prosesser faar i talen maa være almene. 

Evolusjonsfonetikerne har særlig beskjæftiget sig med at 
utfinde de rene lydovergangsprosesser, mens tilknytningen av 
disse til de almene prinsipper for den psykologiske automatisme 
særlig har vært undersøkt av hollænderen Jac. van Ginneken i 
et arbeide (Principes de linguistique psycologique) som vi i al 
beskedenhet anser som et av de viktigste bidrag til diskusjonen 
om Wundt men som professor Falk ikke har fundet værdig til 
at nævnes i litteraturfortegnelsen i sin Betydningslære. van 
Ginneken støtter sig her særlig paa Pierre Janet, et av de 
grundlæggende navn i den psykologiske automatisme. Det er 
klart at vi her finder begrundelsen til de almene lydovergangs- 
prinsipper. 

Naar man taler om bevissthet i lydovergangene saa er det 
altsaa i automatisk-psykologisk forstand. Professor Falk avviste 
allikevel professor Jespersen's nyeste arbeide fordi det repre- 
senterte en avlægs »teleologisk<« sprogopfatning. Det forekom 
mig litt vel avfeiende. Saavidt jeg kan se er et av de viktigste 
punkter i Jespersen's arbeide paavisningen og utnyttelsen av den 
maate barnet lærer at tale paa. Det foregaar med en ganske 
utstrakt grad av bevissthet slik som alt andet det lærer. Nu vet 


1923| ENKELTE HOVEDPUNKTER I SPROGUTVIKLINGEN. JE 


vi om alt det barnet lærer og alt det vi lærer, at det kan synke 
ned til at bli automatisk, til at bli bevægelser som foregaar 
uten at vor høiere bevissthet normalt er med i spillet. Slik er 
det altsaa ogsaa med sproget. 

Er det da merkelig at der kommer logik i automatisk for- 
stand tilsyne i sprogutviklingen. Vi kjender fra vor egen erfaring 
at vi automatisk foretar beskyttende bevægelser uten at eller 
før vor høiere bevissthet er varslet. Fra sykelige tilstander 
kjender vi hvordan man kan opføre sig som et normalt menneske 
og allikevel være uten høiere bevissthet. Det mest berømte til- 
fælde er vel det som Charcot beskrev i 1889. Det var et for- 
retningsbud i Paris som pludselig, ved 7-tiden om aftenen, idet 
han gik ut av en forretning, mistet sin høiere bevissthet. Det 
var den 18de januar 1889. Den 26de januar kl. 2 eftermiddag 
kom han til sig selv igjen og var da i en by han ikke kjendte. 
Ved at spørre efter jernbanestasjonen fik han fundet ut at han 
var i Brest, 574 kilometer fra Paris. Da hadde han i 8 dager 
fartet om og opført sig som et normalt menneske, kjøpt jern- 
banebiletter, reist med toget, tat ind paa hoteller, uten at noget 
av dette var ham selv bevisst. (Charcot, Lecons du mardi å la 
Salpétriére. Policlinique 1888—89, s. 303 ff.., jvf. H. A. Th. 
Dedichen, Sundt og sygt sjæleliv, s. 41 ff.). 

Det er i denne sammenhæng i forbindelse med den psyko- 
logiske automatisme vi mener at problemene maa sees. Vi ram- 
mes altsaa av samme fældende dom som professor Jespersen: 
»teleologi«! Og hvad værre er, ved utforskningen av denne 
sammenhæng mellem sprogforandringene og den psykologiske 
automatisme kommer vi altsaa i motsætning til psykologien, et 
motsætningsforhold som allerede kom til syne i titelen paa pro- 
fessor Falk's foredrag: Den nyere franske sprogfilosofi og psy- 
kologien. Det er sandelig ikke greit at tilhøre den franske skole. 

I lydovergangsprosessene som i al »tale< (jvfr. ovenfor) er 
der flere forskjellige bevissthetsgrader slik som professor Broch 
nævnte under diskusjonen sist og som ogsaa van Ginneken har 
vært inde paa (op. cit. s. 264 ff.). Sammenligner vi f. eks. en 
assimilasjon av -mb- til -mm-, som er et utslag av inertialoven, 
med en differensiasjon av -sJ- til -st- Saa er der i siste tilfælde 
tydelig tale om en høiere bevissthetsgrad. I dette siste tilfælde 
er det frykten for en assimilasjon som har fremkaldt denne 


12 ALF SOMMERFELT. No. 6 


utnyttelse av rytmeloven (om denne lov se van Ginneken, Prin- 
cipes, s. 252 ff.). 

I den psykologiske automatisme taler man om lover. Det 
forekommer mig at man da kan beholde »lover< som navn paa 
hovedprinsippene i lydovergangene. Men man maa selvfølgelig 
ta de nødvendige reservasjoner med hensyn til uttrykket »lov< 
som jeg understreket i mit forrige foredrag. 

Jeg skal ikke komme meget ind paa professor Falk's 
bemerkninger om dissimilasjonen. Den fremstilling jeg tidligere 
ved flere anledninger har git av den stemmer med de hoved- 
prinsipper jeg har omtalt ovenfor. Jeg gjentar hvad jeg sa i 
diskusjonen sist: før man avviser Grammont's arbeide maa man 
bevise enten at alle de anvendelser hans hovedprinsip har faat 
og hvor forfatterne mener de slaar til, er gale — derler her 
tale om saa forskjellige sprog som marathisproget i Indien, latin, 
nordirsk for bare at nævne de som i øieblikket falder mig ind — 
eller ogsaa maa man bevise at prinsippet ikke lar sig anvende 
paa et bestemt sprog. Man kunde jo ta et av de skandinaviske. 

Professor Falk anfører nogen eksempler paa dobbeltformer 
som det maa være hans mening skal velte dissimilasjonsteorien. 
Jeg maa tilstaa at jeg er forbauset over at professor Falk ikke 
bekymrer sig om de videnskabelige forklaringer disse former 
har vært gjenstand for. Jeg henviser for fraglare og flagrare 
av fragrare til Grammont's arbeide, s. 26 ff. og for menetrix og 
meletrix av meretrix til Juret, Manuel de phonétique latine, 
s. 2389. Der ser man ogsaa i hvilken retning forklaringen av de 
to gjenstaaende maa søkes. 

Professor Falk sa videre at de franske forskere mente at 
dissimilasjonen var likefrem fremkaldt av sosiale faktorer. Slik 
har hverken Grammont eller de forskere som har sluttet sig til 
ham forstaat det. Vi kommer her igjen til spørsmaalet om hvad 
der forstaaes ved en sprogforandring. Vi mener at dissimila- 
sjonsprosessen 1 sig selv er almenmenneskelig og altsaa ikke 
noget sosialt fenomen. Naar den er med i en sprogforandring 
skyldes det sosiale aarsaker. Hvordan man i dette tilfælde kan 
si at det vi anser som aarsak kan komme efter virkningen er 
mig uforstaaelig. Og videre hvordan aarsaken ikke er sosial 
naar forandringen »opstaar uavhengig hos flere individer<. En 
forandring behøver forøvrig ikke at realiseres gjennem flere 
individer. Den kan ogsaa realiseres gjennem en enkelt person- 


1923] ENKELTE HOVEDPUNKTER I SPROGUTVIKLINGEN. 13 


lighet, som paa grund av sin stilling i samfundet er hvad man 
kunde kalde et sosialt redskap, en konge f. eks. eller en folke- 
leder som Bjørnson hos os. 

Slingringene i den individuelle anvendelse av sproget, feil- 
snakkingene og slikt, har selvfølgelig ingen sosial aarsak. De 
er ganske visst lovmæssige fordi de er betinget av den psyko- 
logiske automatismes prinsipper. Men for at en sprogforandring 
er mulig maa der være sosiale muligheter tilstede og de gaar 
da forut for den proses som har del i sprogforandringen. Det 
er ikke anderledes med lydforandringene end med betydnings- 
forandringene. Jeg henviser til eksemplet »boykotte<. Her var 
det jo de sosiale forhold som var tilstede i Irland som gjorde 
betydningsutviklingen mulig. Med sosiale aarsaker maa man 
ikke forstaa bare de direkte. Her er mange grader, og en 
mængde, kanske en overveiende del av forandringene skyldes 
sprogsystemets egen reaksjon mot andre forandringer. Man kan 
kanske finde at da blir begrepet »sosiale aarsaker< temmelig 
vidt. Naturligvis. Men man maa huske paa at der er her tale 
om hovedinddelingen, om den første inddeling av fenomenene. 

Jeg skal i denne forbindelse behandle det siste, det eneste 
som staar igjen av de eksempler som professor Falk nævnte 
under avsnittet om metaforerne, nemlig hvorfor »kvæle< har for- 
trængt »kvæve<. Det kan skyldes lydutviklingen. Den mellem- 
vokaliske v kan være blit dissimilert i overensstemmelse med 
Grammont's 8de formel. Ordet kan derfor være blit saa lydlig 
redusert at det er blit fortrængt av kvæle som lydlig »lå det 
nær< som professor Falk nævnte. Her har veien ogsaa vært 
lettet ved den mulighet at kvæle har kunnet være brukt eufe- 
mistisk for kvæve. De siste aars dialektstudier har vist hvor 
overordentlig ofte en slik lydlig reduksjon kan faa et ord til 
at forsvinde. Jeg behøver bare at nævne Gilliéron's navn. 

Professor Falk omtaler at Meillet (Linguistique, s. 11 f., og 
55 ff.) »nevner som bevis for eksistensen av en generell fone- 
tikk det forhold at mellemvokaliske konsonanter (fremfor alt 
lukkelyd) har en tilbøielighet til å vokaliseres (d.v.s. åpnes 
eller sonoriseres) og ser i åpningen 'un phénoméne d'inertie' — 
men, tilføiet professor Falk i sit foredrag, »dette er jo et tilfælde 
av kontaktassimilasjon<, en passus jeg ikke finder igjen i det 
trykte referat. Det »men« forbauset mig. Ingen nekter for at 
her er et tilfælde som man kan kalde kontaktassimilasjon. Men 


14 ALF SOMMERFELT. [No. 6, 1923] 


spørsmaalet er jo: hvorfor er de nævnte konsonanter mer utsat 
for slik kontaktassimilasjon i den mellemvokaliske stilling end 
andensteds. Forklaringen maa naturligvis ligge i deres større 
slingringsmon i denne stilling. Professor Falk nævner videre 
som motbevis at b, d, g i denne stilling ved den germanske lyd- 
forskyvning er blit ustemte og som motbevis mot en generel 
lov om utlydens svakhet nævner han at gn. koma er blit til 
kåmå i Gudbrandsdalen. Hvad det siste angaar Saa synes 
denne vokalassimilasjon netop at være en illustrasjon av utlydens 
svakhet. Og professor Falk's resonnement forundrer mig i det 
hele tat. Jeg synes jeg kjender igjen junggrammatikernes: naar 
x blir til y i nogen stillinger saa maa den ogsaa bli det i alle. 
Hvordan det er med dette, saa er det jo en av evolusjonsfone- 
tikernes grundsætninger at anvendelsen av lydovergangsprinsip- 
pene, formlene for de forskjellige prinsipper altsaa, er avhængige 
av sprogets spesielle tendenser, de særegne forhold sproget har 
utviklet sig og utvikler sig under. 

Jeg har her ganske kort søkt at vise hvad man maa for- 
staa ved sprogforandringenes sosiale aarsaker og jeg har kom- 
met ind paa enkelte sider av selve forandringenes psykisk- 
fysiologiske karakter. Nogen mellemting tror jeg ikke er mulig, 
at altsaa aarsaken i enkelte tilfælder kunde være sosial, i andre 
tilfælder psykisk-fysiologisk. Vi vilde da indføre et helt vil- 
kaarlig moment som vilde gjøre virkelig videnskabelige under- 
søkelser umulige. Og det er som jeg nævnte et generelt sosio- 
logisk prinsip at sosiale fenomener bare kan forklares ut fra 
sosiale fenomener. 

Det viktigste av det de franske forskere mener at ha bragt 
av nyt er som man ser to ting: de har presisert sprogets ka- 
rakter av et sosialt fenomen, og de har git studiet av lydover- 
gangenes psykisk-fysiologiske karakter fast erund under sig. 
Man kan ha forskjellige meninger om hvor viktig dette nye er. 
Det vil skaffe sig plas ogsaa hos os, saasandt der er marg i 
vor sprogvidenskap. 


Sitatene fra professor Falk's foredrag er hentet fra det referat av det 
som blev sat i Maal og Minne. Senere trak professor Falk sit indlæg tilbake 
for at omarbeide det og utgi det paa fransk i Vetenskaps-societeten i Lund's 
Årsbok 1923, hvor det netop er utkommet (s. 18—26). Der vil bli svart paa 
den nye artikkel i Bulletin de la Société de Linguistique de Paris. 


FORHOLDET MELLEM NÆRINGS- 
STOFFENES PRODUKTIONSVÆRDIER 
OG DERES KALORIVÆRDI 


AV 


Ha. ISAACHSEN 


( VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1923. No. 7) 


8=B— 


KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 


1924 


Fremlagt i den mat.-naturv. klasses møte den 2den mars 1923. 


| ee 


Sig 


D' RUBNER i begyndelsen av 1880-aarene og senere ÅTWATER 

og BENEDICT samt ARMSBY (med okse) eksperimentelt hadde 
paavist at energiomsætningen i dyret følger loven om energiens 
konstans, og Rubner derpaa hadde bygget sin lov om nærings- 
stoffenes isodyname erstatning, d. v. s. at næringsstoffene erstatter 
hverandre hos det hvilende dyr paa knapt vedlikeholdsför i 
forhold til sine fysiologiske kaloriværdier — eller nøiagtigere 
sagt sine nettokaloriværdier — var det fastslaat at under ved- 
likeholdsstofskiftet er næringsbehovet i første række et energi- 
behov. Ialfald de veterinære fysiologer tenderte da til den 
opfattelse, at værdien av næringsstoffene i stofproduktionen stod 
i samme forhold til sine nettokaloriværdier. Dette er ikke eller 
behøver ikke være tilfældet, der behøver ikke være samme 
kvantitative forhold mellem næringsmængde og stofdannelse i 
kroppen som mellem næringsmængde og frigjort energi ved 
kropsvedlikehold. Eksempelvis nævner jeg at mens rørsukker i 
vedlikeholdet av drøvtygger har en værdi (nettoværdi) = rundt 
950/0 av stivelsens, har det ved fettdannelse hos samme dyr en 
værdi bare = ca. 760/0 av stivelsens. 

Ved fettdannelse av eggehvite (hvis den i det hele tat 
finder sted) hos drøvtygger utnyttes 3900 av dens energi; netto- 
værdien (d. v. s. kalorimængden i det avleirede fett) av egge- 
hviten blir altsaa ca. 2,2 Kal. pr. gr. (brændværdi i kroppen 4,4 
Kal.). Den eksperimentelle undersøkelse av eggehvitens netto- 
værdi ved avleiring av eggehvite er mindre eksakt; endel av de 
bedste, med spædkalv, har under de gunstigst mulige forsøks- 
betingelser git en avleiring av 83—950/0 av den fordøiede egge- 
hvite i produktionsföret, d. v. s. en nettoværdi pr. gr. fordøiet 
produktionseggehvite (hele eggehviten i föret + eggehvite til 
vedlikehold) paa 4,7—5,4 Kal. Samme resultat har man faat 


4 H. ISAACHSEN. [No. 7 


av undersøkelser over eggehvitens utnyttelse ved melkedannelsen, 
naar man har git store mængder N-frie stoffer sammen med 
netop nødvendig kvantum eggehvite; utnyttelsesprocenten har i 
de heldigste tilfælder været 95—1000/0 av den fordøiede egge- 
hvite i produktionsföret, d. v. s. eggehviten skulde under disse 
forsøksbetingelser ha en mnettoværdi av 5,2—5,7 Kal. pr. gr. 
Der er dog den svakhet baade ved disse undersøkelser og ved 
dem med spædkalv, at vedkommende dyrs behov for vedlikeholds- 
eggehvite ikke er direkte bestemt, det er beregnet efter fore- 
liggende forsøk med andre dyr (av samme art), og et par av 
disse har vist, at man ved betydelig anvendelse av N-frie stoffer 
kan komme adskillig ned under det maal for N-behov man er 
gaat ut fra i de her anførte vekst- og melkeundersøkelser. Men 
selv om vi regner med de laveste hittil fundne tal for N-behov, 
kommer vi dog op i en utnyttelsespet. av rundt 80, d. v. s. 
eggehviten skulde da for nævnte bruk ha en værdi av ca. 4,6 
Kal. pr. gr. Vi ser altsaa for eggehvitens vedkommende at dens 
værdier ved de her nævnte produktioner er ganske forskjellige. 
At værditallene ved eggehvite- og fettdannelsen maa være ulike, 
er forøvrig en selvfølge, idet eggehvitens N-gruppe ikke deltar 
i fettdannelsen, mens den indgaar i den avleirede eller av- 
sondrede eggehvite. 

Jeg har alt før nævnt at sukker som materiale for fett- 
dannelse taper betydelig i værdi i forhold til stivelse (især hos 
drøvtygger) sammenlignet med dets værdi i vedlikeholdet; netto- 
kaloriværdiene ved nævnte produktion pr. gr. er for stivelse 
2,36 Kal., for sukker 1,79 Kal. = 760/0 av stivelsens. Altsaa 
heller ikke her kan mængden av den i kroppen omsættelige 
energi lægges til grund for beregning av disse kulhydraters 
stofdannende værdi. Jeg gjør i forbigaaende opmerksom paa at 
man ved de grovere praktisk-videnskabelige fetingsforsøk med 
poteter og de sukkerholdige rotfrugter i Sverige og Danmark 
er kommet til omtrent samme resultat angaaende feteværdien av 
tørstoffet i de to förstoffer. Nogen holdbar forklaring paa suk- 
kerets forholdsvis lave feteværdi er endnu ikke levert. 

Ved utviklingen av muskelkraft skulde det paa forhaand 
synes git at næringsstoffene erstatter hverandre efter sine 
kalorital, altsaa i samme mængdeforhold som i vedlikeholdsföret. 
Allerede CHAUVEAU midt i 90-aarene, men især fysiologer i de 
sidste 10 aar som FLETCHER, HOPKINS, ORR, HILL, KROGH 


ar 


1923] OM NÆRINGSSTOFFENES PRODUKTIONSVÆRDI ETC. 5 


og LINDHARDT, har imidlertid gjort det sandsynlig at muskel- 
kontraktion utføres med mindre energitap med kulhydrater (især 
druesukker) end med fett (eller eggehvite?) som energikilde, at 
altsaa muskelkontraktion ogsaa kræver bestemte kemiske om- 
sætninger. Fyldestgjørende eksakt-videnskabelige undersøkelser 
over værdiforholdet mellem de enkelte næringsstoffer i arbeids- 
föret foreligger mig bekjendt ikke. Men ved praktisk-viden- 
skabelige forsøk med arbeidshester, hvor 1 kg. melasse (bete- 
sirup) med 500 gr. sukker i dagsrationen blev sammenlignet 
med 1,1 kg. blandkorn med 560 gr. stivelse + 92 er. fordøielig 
protein + 30 er. fordøielig fett (æterekstrakt), fandt NILS HANSSON 
(Stockholm) at melassen fuldt kunde erstatte kornet (bestemt 
ved vegtkontrol av hestene paa ens arbeide gjennem længere 
tid). Er denne bestemmelse av förets værdi tilstrækkelig for 
en tilnærmet vurdering av stivelse og sukker, kan det paradoksale 
resultat ikke forklares paa anden maate, end at energiomsæt- 
ningen pr. arbeidsenhet er større naar stivelse end naar sukker 
er energikilde (kaloritallene for de to stoffer er henholdsvis 4,18 
og 3,96 Kal. pr. gr.). Man kunde kanske ogsaa være tilbøielig 
til at forklare sukkerets overvegt ved at det, paa grund av de 
mindre betydelige omdannelser under fordøielsen, hurtigere op- 
suges i masse og derfor hurtigere virker en stigning i kurven 
for energiutvikling, hvorefter kurven atter falder temmelig hurtig. 
Men naar sukkerrike förmidler i henhold til nævnte forsøk synes 
at ha overvegt over stivelserike gjennem et par maaneder, rækker 
fortolkningen ikke til. 

Hvad de enkelte næringsstoffers værdiforhold i melkeproduk- 
tionenangaar, foreligger hellerikke her eksakt-videnskabelige under- 
søkelser. 2 serier praktisk-videnskabelige forsøk av mig, derav én til 
sammenligning mellem poteter og turnips som för til melkeku og én 
til sammenligning mellem potetstivelse og rent sukker til melkegjet, 
samt én serie med poteter kontra förbeter til melkeku av Nils Hans- 
son (Stockholm), gir nogen veiledning i spørsmaalet om forholdet 
mellem værdiene av stivelse og sukker i denne produktion. For mit 
vedkommende blev undersøkelsen sat igang fordi jeg paa forhaand 
ansaa den hos os almindelige anskuelse, at poteter er mindre værdt 
(mindre »melkedrivende<) end förrotfrugter, for uholdbar. Mine for- 
søk med poteter gav som resultat at tørstoffet i dem er fuldt saa 
meget værdt som tørstoffet i rotfrugter. Hansson fandt et noget 
gunstigere forhold for poteter, værdien av tørstoffet i förbeter 


6 H. ISAACHSEN. [No. 7 


fandt han = 9000 av værdien av potettørstoffet (beregning paa 
grundlag alene av den produserte melkemængde). Ved mit gjete- 
forsøk, hvor værdiforholdet blev bestemt paa grundlag av det 
beregnede kaloriindhold i melken efter analysetallene, fandt jeg 
sukkerværdien = rundt 900/0 av stivelsens værdi, altsaa et for- 
holdstal som Hanssons for tørstoffet i de tilsvarende förstoffer. 
Om end disse forholdstal ikke kan gjøre fordring paa at ansees 
som nøiagtige (dertil trænges undersøkelser med respirations- 
apparat), siger de dog bestemt at sukker i melkeproduktionen 
er av betydelig større værdi end i fettproduktionen (sukker = 
760/0 av stivelseværdien). Og det er en selvfølge, kan vi si, 
at det maa være saa; ti i melkeproduktionsföret har kulhydratene 
som væsentlig opgave den at danne melkesukker, gjennemsnitlig 
i norsk melk 4,809/0 av melken, og man maa paa forhaand kunne gaa 
ut fra at overføring av kulhydrater til melkesukker sker med 
mindre energitap end overføring til fett, likesaa at energitapet 
ved denne overføring til melkesukker ikke er større for sukker 
end for stivelse. Paa den anden side er det antagelig paa for- 
haand git at sukker i melkeproduktionen ikke kan komme op 
i samme værdiforhold til stivelse som i det almindelige energi- 
stofskifte (vedlikeholdsstofskifte), altsaa i en en værdi = ca. 950/0 
av stivelsens, da kulhydratene i melkeproduktionen ved dei vor 
praksis almindelig anvendte förrationer ogsaa optrær som en 
vigtig kilde for melkens fett. Eksempelvis er der i föret til en 400 
kg. tung ku med 15 kg. melk daglig, hvori ca. 530 gr. fett, 
gjennemsnitlig ikke mere end omkring 200 er. fordøielig fett 
(æterekstrakt, hvorav noget ikke er virkelig fett), saa selv om 
alt dette uten tap gik over til melkefett, maatte 5380 gr. dannes 
av de andre næringsstoffer, fortrinsvis kulhydratene. Og end 
tydeligere trær denne kulhydratenes opgave i melkeproduktionen 
frem naar melken kommer op i et fettindhold paa 4—500 
eller mer. 

En nærliggende opgave for veterinærfysiologien vilde være 
bestemmelse av værdiforholdet mellem kulhydrater og fett i 
melkedannelsen, en undersøkelse av hvorvidt dette forhold er 
det samme som det eksperimentelt fastslaatte værdiforhold ved 
fettdannelse i kroppen. Kulhydratene er kvantitativt set det 
vigtigste næringsstof ved melkedannelsen; man kan ved ekstrak- 
tion av det meste av fettet i förstoffene og ved at gi bare den 
eggehvitemængde, som er nødvendig til dyrets vedlikehold og 


ford 


1923| OM NÆRINGSSTOFFENES PRODUKTIONSVÆRDI ETC. i 


til eggehvitedannelsen i melken, faa over halvparten av det i 
melken produserte organiske tørstof dannet av kulhydratene. 
Nævnte problem er imidlertid ikke endnu nøiagtig efterforsket. 
Av en række praktisk-videnskabelige forsøk synes det at frem- 
gaa at melkekjertelen saa at si er »indstillet+ paa omdannelse 
av en temmelig snevert begrænset mængde förfett; øker man 
fetttilgangen utover denne grænse, viser ogsaa forsøk paa 
Landbrukshøiskolen at förfettets produktionsværdi falder, særlig 
som materiale for dannelse av melkefett. I hvert fald synes 
dette at gjælde ved anvendelse av letsmeltelig fett — hos os 
blev brukt levertran (i levermel). 

Skulde jeg resumere det her fremførte, kan det med for- 
nødent forbehold ske ved sammenstilling av tal for kalorier 
frigjort ialt under vedlikeholdet eller avleiret eller utskilt ved 
stofdannelse hos drøvtygger, hvor dog de sidstnævnte tal alene 
for fettdannelsens vedkommende er bestemt ved eksakt-viden- 
skabelig metode. Tallene for eggehvitens værdi ved eggehvite- 
avleiring i kroppen og eggehvitedannelse i melken gjælder alene 
under de gunstigst mulige betingelser for mest økonomisk ut- 
nyttelse av förets eggehvite til e. syntese, nemlig hos ganske 
spæde dyr og ved føring med netop den nødvendige eggehvite- 
mængde og rikelig N-frie stoffer. I sammenstillingen er ogsaa 
regnet med eggehvite som fettdanner, et spørsmaal som endnu 
ikke er endelig avgjort. 

Kal. pr. gr. opsuget: 


Eggehvite. Rent fett. Stivelse. Rørsukker. Druesukker. 
Brændværdi i 


kroppene. 4,4 92955 4,18 3,96 3,74 
Fettdannelse i krop 

(oggmelkaJ PAR E. 2,2 6,08 2,38 1,78 
Eggehvitedannelse i 

kropsrer un lt: 4,7 —5,4| eller noget lavere hvis behovet for vedlikeholds- 
Dorikmelk ar 5,2—5,7J eggehvite er mindre end forutsat (se teksten). 
Melkeproduktion .... Rørsukker ca. 900/0 av værdien for stivelse (?). 
Muskelarbeide....... Større energiomsætning (større tap) pr. arbeicsenhet 


ved frigjørelse av energien i eggehvite, fett 
og stivelse end naar sukker er energikilde. 
Værdien av stivelse mindre end av sukker? 


OVERSIGT 


OVER 


DENSKAPSSELSKAPETS MOT 


1923 


MED FORTEGNELSE OVER SELSKAPETS MEDLEMMER 
OG 
OVER INDKOMNE SKRIFTER 


M. M. 


KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 


A.W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A-S 


1924 


Indhold. 


Oversigt over selskapets møter i 1923. 


Side 
Hist.-filos. klasse, 19. jan. 
Sommerftelt HUtviklmsstonenke NN ANE 3 
Selmer, Grammofonen i dialektgeografiens tjeneste..........2asss 4 
Mat.-naturvid. klasse, 19. jan. 
Goldschmidt, V. M., Om nogen dioksyders krystalstruktur ......... 5 


Gleditsch, Om isotope grundstoffer og om bestemmelsen av deres 
aomNe er EE 
Fællesmøte, 16. febr. 
Goldschmidt, V. M., Om forekomsten av grundstoffet nr. 72, Hafnium, 
i norske mineraler 
Kontsskuesjanr Tr IS 
Hist.-filos. klasse, 2. mars. 
RalksfOmPsproslydeneskorandenser NN 
Valg av repræsentanter og varamænd til Institutet 
forsammenlignende kulturforskning 
Mat.-naturvid. klasse, 2. mars. 
Isaachsen, H., Forholdet mellem næringsstoffenes produktions- 
værdiergoskderesgkalborma NE Skee 
Fællesmøte, 23. mars. 


Aall, Om aleksandrinismen som særegen hovedgren i den gamle 
tænkninesthisone re STA EN 
Konow, Meddelelse om indholdet av det av ham fremlagte bd. XI av 

insuistieisurey orndad NE 
Forslag av Koht om revision av Statutenes $ 13 (jfr. 
Bilaresbfsy Sok st sa Jen ret e de ed 
Indvalg av nye medlemmer 

Hist.-filos. klasse, 13. april. 
Sommerfelt, Enkelte hovedpunkter i sprogutviklingen..........s 
Valg av repræsentant og varamand i Forskningsfon- 

densks nyrer er 

Mat.-naturvid. klasse, 13. april. 

Schreiner, E., Studier paa omraadet av den nye elektrolytiske teori 
Valg av repræsentant og varamand i Forskningsfon- 
dernstsryrer se seede ear re erste eee 


8 


14 


15 


IV 


Aarsmøte, 3. mai. 
Aarsberetning for 1922, se Bilag II (s. 37). 
Uitdelimø av erat er rauramhrapsminderrrr FE 
Beretning om Nansenfondet for 1922-—23, se Bilag III (s. 40). 
Bull; F2 Norsk aandsliv adel Maar AAN EE 
Vegard, Nordlysets spektrum og atmosfærens høieste lag......... 
Meddelelse om gave av fru H. R. Reusch av fire rade- 
rå 0 oa ea St be Geek ad 90618000 0100-06 0 å 0 
Hist.-filos. klasse, 25. mai. 
Christiansen, Bidrag til spørsmaalet om sammenhæng mellem kel- 
tiskfop mordisk tradtion AE 
Liestøl, Dei nordiske segnene um Verland og Vidrik Verlandsson 
Eitrem, Om møtet av Union académique internationale i Bruxelles 
16. —18.::april 192880 EKM Se seede te de TE 
Mat.-naturvid. klasse, 25. mai. 
Goldschmidt, V. M., Geokemiske fordelingslover.........avrvuvaen 
Fællesmøte, 14. sept. 
Jönsson, Finnur, Tidsregningen i de ældste norske sagaer....... 
Hist.-filos. klasse, 5. okt. 
Liestøl, Til Hervararsaga og Vigaglimssaga .......oavrvvaannrvn 
Mat.-naturv. klasse. 5. okt. 
Farup, Energiforhold og kemiske reaktioner ved elektrotermisk tør- 
destillation av kul See 
Fællesmøte, 26. okt. 
Gran, H. H., Snesmeltningen som aarsak til den rike produkiion i 
havet om. vaarenHs sees ee ee EEE. 
Paasche, Voluspaa AN SE 
Hist.-filos. klasse, 16. nov. 
Reinskou, Finn, Klanganalytisk tekstundersøkelse .......-.»avvvss 
Mat.-naturv. klasse, 16. nov. 
Lindeman, Johs., Om kolloider og deres stabilitet .......-..2ass 
Fællesmøte, 7. dec. 
Nordhagen, De nye utgravninger av pælebygninger ved Federsee 
i Wiurtemberg og deres vidnesbyrd om postglaciale kiimaveks- 
Tngøer..ek ae kite mr ae ere fujspe ossetere FE 
Sopp, Nye undersøkelser over gjærartenes biologi ........vvvvvs 
Forslag til (jfr. Bilag IV, s. 58 ff.) og beslutning om 
forandringeri selskapets Statuters $$ 2 02 10.... 
Godkjendelse av forslag til forandring av $ 6 av Nan- 
semfondets Statutter NN EET 
Indvalg av æresmedlemmer (jfr. Bilag V, s. 62)......... 
Valea v em bedsmar dm måetor OPNE 
Bilag I. Forslag av Koht til nedsættelse av komité til 
revision av Statutenes SL SP 
Bilag II. Videnskapsselskapets aarsberetning for 1922... 
Bilag III. Beretning om Nansenfondeits og de dermed for- 
bundne særfonds virksomhet for året 1ste apri1 1922 
ode mars 1923. - +44 bre TT EEE 


Side 


16 


16 
117 


19 


19 


20 


21 


25 


25 


27 


27 


28 


29 


30 


30 


31 
31 


32 


v 


Side 
(Opgaver for Fridtjof Nansens pris, s. 58. Fridtjof 
Nansens belønning, s. 53). 
Bilag IV. Komitéforslag om forandringer i selskapets Sta- 


tuben Se LE OD NOEN En ee DEE 58 
Bilag V. Forslag fra selskapets styre om indvalg av æres- 

Te GRE II TE Eee Dee 62 
Bilag VI. Oversigt over Videnskapsselskapets regnskap 

VA TOLE GID eee DEE do 63 
bles VIL Overstar over påylaninen MN OØ83..a.00g000005s0005000 64 
Bilag VIII. Beretning om eiendommen Tømte i Nannestad 

rormnesaarenmkop Noe 69 

Mindetaler. 

Størmer, Carl, Mindetale over prof. dr. Camille Jordan.......»asuvuer 73 
Eitrem, S., Mindetale over prof. dr. Hermann Diels .......--.-vauaass. 74 
Brøgger, W. C., Mindetale over direktør dr. H. HF. Reusch...........s. 79 
Broch, Olaf, Mindetale over prof. dr. Vatroslav Jagic........-.-.sun. 90 


Selskapeis mediemmer i 1923. 


BeisirelserA Ne eres eg ee dale 98 
FnesmedJemmervuras Sar Aer Als ds Soon er 98 
Den matematisk-naturvidenskabelige klasses medlemmer 99 
Pie nmhistorisk-filksofiiske klasses medlemmer 11000080 104 
MøeallemsralgdemslfdecuRSE NN 107 
Omersuvitkomereruppener FNs NE 108 
Pødskaldg KO SEE EE 112 
Te ok Dødstadde NE SE NN DE 112 


Frasen omr sikjertinsititutoner SE. 115 
Frapumemlamdskernsmnmumoner GN 116 
agpasviarjer ove Beer ere 126 


Meddelelser for 1924. 


Hesøæelse fkomimeerrmmeio AE 131 
Møteruslloo Aa Aae SA ee et nere 133 
PELS GI VEKA ES AAS an GOE ar REE ne ES å 134 


OVERSIGT OVER SELSKAPETS 
MØTER 


Historisk-filosofisk klasse. 19de januar. 
(Fung. formand: Seip. Sekretær: F. Bull.) 


(Tilstede: Broch, Chr. A. Bugge, Christiansen, Eitrem, Falk, 
Fonahn, Hægstad, Johannessen, Koht, Konow, Å. B. Larsen, Mo- 
wincekel, Nielsen, Seip, Selmer, Sommerfelt.) 


1. Sommerfelt holdt et foredrag: Utviklingsfonetik. 
Han fremhævet heri hvordan man i sprogets fonetiske utvik- 
lingshistorie bare kan iagtta stadiet og ikke selve utviklingen, 
som man bare kan slutte sig til ved sammenligning av de for- 
Sskjellige stadier. Paa stadiet danner et sprogs lydlære altid 
et System. Dette system er helt og likevegtig; alle dets fonemer 
staar i et visst forhold til hverandre og reagerer paa hverandre. 

Fonemene inden dette system er særegne for systemet og 
gjenfindes ikke helt i andre sprog. Men de hører allikevel til 
visse typer som er almensproglige. Da ogsaa de psykologiske 
processer i sproget er fælles for alle mennesker, kan man å priori 
slutte sig til at princippene for forandringene er almene. Dette 
stemmer med det resultat utviklingsfonetikken er kommet til. 


Denne videnskap er grundlagt av Maurice Grammont i en 
avhandling om dissimilation som utkom i 1895. Grammont viser 
at princippet for dissimilationen er alment. Det er baade av 
fysiologisk og psykologisk art og kan sammenfattes slik: av 
to konsonanter dissimilerer den fysiologisk sterkeste den fysio- 
logisk svakeste, medmindre den sidste er den psykologisk ster- 
keste. Finder dissimilationen sted i det sidste tilfælde, vendes 
den om. 

Av lignende art er de øvrige utviklingsprincipper som 
foredragsholderen gjennemgik. Han redegjorde særlig for dif- 
ferentiationen, opdaget av Antoine Meillet i 1901, og av seg- 
mentationen, hvis karakter er utforsket av Georges Millardet 
i et arbeide fra 1910. 


4 


Foredragsholderen fremhævet til slut at disse principper 
kan man kalde lover. De gjælder til alle tider og overalt, for 
alle sprog. De tillater til en viss grad at forutsi. Hvis dissimi- 
lationen finder sted, tar den under visse omstændigheter én 
retning, under visse andre en anden retning. 

Lovene er ikke selv aarsak til forandringene. Disse skyldes 
variable ydre forhold og er av social art. Her venter store op- 
gaver paa sprogvidenskapen, opgaver som maa løses ved hjælp 
av sociologien. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Hægstad. 

2. Selmer holdt et foredrag: Grammofonen i dialekt- 
geografiens tjeneste (med demonstrationer og dialektprøver). 

Ved elskværdig imøtekommenhet fra herr William Farre 
som repræsentant for firmaet Pathé i Paris er det Fonetiske 
Institutt blit sat istand til at foreta en række dialektoptagelser 
fra spredte deler av vort land. I forbindelse med foredraget blev 
der demonstrert fem forskjellige prøver (Normalt østlandsk riks- 
maal, landsmaal Tjøme, Elverum, Sunnfjord). Av hver enkelt 
dialekt agtes om gjørlig optat fo dobbeltspilte plater, hvorav den 
ene indeholder en samling ordsprog, ialt 62, som saavidt mulig 
illustrerer dialektens vigtigste lydlige og morfologiske eien- 
dommeligheter; den anden plate, som tør regne paa interesse 
ogsaa utenfor fagfolkenes snævre kreds, indeholder en liten for- 
tælling, hvis ordforaad er hentet fra kystbefolkningens, land- 
brukerens og fjeldbondens liv, og paa denne maate paa grundlag 
av en enhetlig tekst gir et fællesbillede av hele landets daglig- 
dagse sprog, et billede hvis fonetiske, morfologiske og syntak- 
tiske forhold vil være av uvurderlig betydning for nutidens og 
fremtidens sproegforskning. Av hver dialektoptagelse agter det 
Fonetiske Institutt at la tre eksemplarer nedlægge hermetisk i 
tilloddede blikbokser, som skal aapnes efter henholdsvis 25, 50 
og 100 aar, saa at efterslegten paa denne maate kan nyttiggjøre 
sig nutidens sprogforskning og konstatere den lydutvikling 
som angjældende dialekt har gjennemløpt i det bestemte tids- 
rum; paa denne maate er det heller ikke utelukket at man 
senerehen med større eller mindre sandsynlighet vil kunne for- 
utsi en dialekts eller en sproggrens utviklingstendenser. 

Til grund for optagelsene ligger to mnormaltekster, ut- 
arbeidet av den av »Norsk Fonogramarkiv« nedsatte komité 
bestaaende av professor Hægstad, dr. Amund B. Larsen og 
foredragsholderen. 


5 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 19de januar. 
(Formand: H. Goldschmidt. Sekretær: Vegard.) 


(Tilstede: W. C. Brøgger, Dedichen, Gleditsch, H. Gold- 
schmidt, V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, Hjort, Mohr, Motzfeldt, 
Munster, Sebelien, Størmer, Vegard.) 


1. V. M. Goldschmidt holdt et foredrag: Om nogen 
dioksyders krystalstruktur. Paa grundlag av undersøkelser som 
var utført av foredragsholderen og ingeniør Lars Thomassen, 
hadde han bestemt atomenes anordning i oksydene av uran, 
thorium og cerium samt i en række mineraler som indeholder 
disse oksyder. Undersøkelsene gav vigtige resultater om 
krystalstrukturenes  motstandsevne mot radioaktive paavirk- 
ninger. 

Til foredraget knyttet Vegard et par supplerende be- 
merkninger. 


2. Gleditsch holdt et foredrag: Om isotope grundstoffer 
og om bestemmelsen av deres atomvegter. Foredragsholderen 
refererte i dette endel arbeider som var foretat ved U.K.L. 
for at bringe paa det rene, om atomvegten av klor i et gammelt 
mineral var den samme som den der er antat for almindelig klor. 
Dette spørsmaal har faat fornyet interesse gjennem opdagelsen 
av at klor bestaar av to isotoper med noget forskjellig atomvegt. 
Man hadde valgt at undersøke klor fra Bamle-apatit, som baade 
er et gammelt og et uforandret mineral der er utkrystallisert av 
det oprindelige magma og aldrig har været i forbindelse med 
vand. Av Bamle-apatit blev fremstillet et klornatrium, som blev 
meget omhyggelig renset efter flere metoder, til slut ved frak- 
tionert krystallisation. I den vundne klornatrium fra apatit 
blev dernæst klorets atomvegt bestemt efter to metoder, og i 
begge tilfælder nøiagtig den samme metode anvendt samtidig til 
at bestemme atomvegten av klor i almindelig klornatrium. Ved 
stadig at arbeide paralelt og Ssammenligningsvis undgaaes en 
ikke liten del av de vanskeligheter som følger denslags præ- 
cisionsbestemmelser. 

Den første metode omfattet en kemisk atomvegtsbestemmelse: 
I klornatrium-opløsningene fældtes kloret med sølvnitrat; endel 
av det utfældte klorsølv blev tørret og veiet og ophetet i vandstof- 
strøm; kloret undvek og det efterlatte sølv blev veiet. Vegtstapet 


6 


gav direkte vegten av klor i den avveiede mængde klorsølv, og 
derav fremgaar atomvegten. 
Resultatene var: 


Apatit-klornatrium. Alm. klornatrium. 
35,48 35,46 
35,45 


Denne del av opgaven var utført av foredragsholderen og 
hr. B. Samdahl. 

Efter den anden metode bestemtes atomvegten indirekte 
gjennem veininger av like volum av de mættede klornatrium- 
opløsninger. Det blev utført av amanuensis Margot Dorenfeldt. 
Opløsningene blev inddampet til begyndende krystallisation og 
derefter fyldt over i glascylindere, som anbragtes i termostat. 
Her blev de rystet i tre døgn, de klare væsker blev dernæst 
efter tur bragt over i et litet specielt konstruert pyknometer, 
og dette blev veiet. Alle veininger blev foretat med stor omhu, 
under iagttagen av temperatur og barometerstand, og reducert 
til vakuum. 


ØResultatene var: 


Apatit-klornatrium. Alm. klornatrium. 
Specifik vegt av de mættede opløsninger: 
1,202791 1,202791 

1,202790 
1,202852 1,202867 
1,202857 


Den lille vegtsforskyvelse falder sammen med en ny- 
indstilling av termostaten og skyldes sikkert dette. Forresten 
gjenfindes den i begge serier. Mellem hver veining (som er 
middeltallet av en serie veininger) er Gen anvendte opløsning 
inddampet til tørt, saltet er glødet, løst op paany og krystallisert 
nogen ganger. Naar denne proces ingen forandring bevirker 
i vegten av den mættede opløsning, er dette det bedste kriterium 
paa at substansen er ren. 

Disse veininger viser tydelig at almindelig klornatrium og 
klornatrium fra apatit i mættede opløsninger har samme speci- 
fike vegt: de to klornatrium indeholder klor av samme atomvegt. 

Efter begge metoder er det altsaa bevist at klor fra det 
gamle mineral fra Bamle har samme atomvegt som almindelig 
klor. Man maa da ha lov til at slutte, at paa den tid da mine- 


Ti 


ralene utkrystalliserte av det oprindelige magma, forelaa alle- 
rede de to klor-isotoper i det samme forhold hvori vi finder dem 
idag, eller de blev dannet i dette samme forhold. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Vegard. 


3. Til trykning blev fremlagt: 

V.M.GoldsechmidtundL.Thomassen. Die Krystall- 
struktur natiirlicher und synthetischer Oxyde von Uran, Thorium 
und Cerium. (Mit 1 Tafel.) — Trykt i den mat.-naturv. klasses 
Skrifter for 1923 som nr.2. 

Carl Schiøtz. Physical development of children and 
young people during the age of 7 to 18—20 years. An investi- 
gation of 28700 pupils at public (elementary) and higher (secon- 
dary) schools in Christiania. With 31 text figures. (Fremlagt 
av Mohr.) — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 
som nr. 4. 


Fællesmøte. 16de februar. 
(Præses: Koht. Generalsekretær: Johannessen.) 


(Tilstede: Bonnevie, Broch, F. Bull, Collin, Cranner, Fett, 
Gleditsch, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, 
Guldberg, D. Isaachsen, Johannessen, Johnsen, A. Kjær, Koht, 
Kolsrud, Konow, Liestøl, Lynge, Morgenstierne, Motzfeldt, Olsen, 
Paasche, Rudberg, Sebelien, Seip, Seippel, Selmer, Sommerfelt, 
Størmer, Taranger, Vegard.) 


1. V. M. Goldschmidt holdt et foredrag: Om fore- 
komsten av grundstoffet nr.72, Hafnium, i norske mineraler. 
Foredragsholderen gav først en oversigt over de almene syns- 
punkter som hadde været ledende ved de undersøkelser, som 
hadde ført til at dr. Hevesy og dr. Coster ved Bohrs institut i 
Kjøbenhavn hadde opdaget eksistensen av grundstoffet nr.72, 
som av opdagerne blev kaldt hafnium. Foredragsholderen rede- 
gjorde saa for undersøkelser som nylig var utført av ham sam- 
men med ingeniør L. Thomassen over forekomsten av dette nye 
grundstof i norske mineraler. Undersøkelsene hadde ført til 
at større mængder av det nye grundstof fandtes i visse zirkon- 
varieteter og i mineralet alvit. I alvit er hafnium en av hoved- 
bestanddelene. Videre nævnte foredragsholderen de muligheter 
scm kan tænkes at foreligge for en teknisk nyttiggjørelse av 
dette stof. 


8 


Foredraget fremkaldte bemerkninger av Vegard og 
Sebelien, hvortil foredragsholderen replicerte. 

2. Koht holdt et foredrag: Skule jarl. Han synte at trass 
i den fiendslege skildringa i soga um Håkon Håkonsson, kann 
ein sjå at Skule har vore den rette riksstyraren i Noreg i ei 
lang årrekke, og at han har bore fram nye store politiske tankar: 
i det indre utsoning mellom stridsflokkane, i det ytre venskap 
og handelstraktatar med utalands makter, fred med Danmark og 
Sverike, utviding for det norske rike. Han var ein ekte hovding 
med herlege evner, frisk og djerv, og han er verd eit stort rom 
i norsk historie. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Paasche og 
Taranger, hvortil foredragsholderen replicerte. 

Foredraget er i sin helhet trykt i »Historisk Tidsskrift« 5. 
r. V, s. 428—452. 


3. Til trykning blev fremlagt: 

V. M. Goldschmidt und L. Thomassen. Unter- 
suchungen iiber das Vorkommen der Elemente Lauthan, Cer, 
Praesodym, Neodym, Nr. 61 und Samarum in einigen nor- 
wegischen Mineralen. — Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses 
Skrifter for 1924 som nr. 5. 

Alf Sommerfelt. Utviklingsfonetik. — Trykt i For- 
handlinger for 1943 som nr.5. 

Ernst W.Selmer. Beretning nr. 1 fra Norsk Fonogram- 
Arkiv. — Trykt i Forhandlinger for 1923 som nr.4. 

John Sebelien. De forhistoriske bronsers sammensæt- 
ning og oprindelse og deres relative alder som bruksmetal 
sammenlignet med jernet. — Trykt i den mat.-naturv. klasses 
Skrifter for 1923 som nr.5. 


Historisk-filosofisk klasse. 2den mars. 
(Formand: Stang. Sekretær: F.Bull.) 

(Tilstede: Aall, Broch, E. Bull, F. Bull, A. Trampe Bødtker, 
Christiansen, Collin, Eitrem, Falk, Fett, Heegaard, Hægstad, 
Johannessen, A. Kjær, Koht, A. B. Larsen, Marstrander, Nielsen, 
Olsen, Rudberg, Seip, Selmer, Sommerfelt, Stang, Worm-Miiller.) 


1. Falk holdt et fordrag: Om sproglydenes forandringer. 
Han søkte heri at vise at de tre utviklingsstadier som viden- 
skapen herom har gjennemløpet — det teleologiske, det meka- 


9) 


nistiske og det psykologiske — langtfra kan sies at ha avløst 
hverandre, idet opfatninger tilhørende forskjellige grund- 
principper ofte gaar side om side hos samme forsker. Navnlig 
mangler det meget paa at det psykologiske grundsyn endnu er 
trængt igjennem. 

Foredraget er i ændret form trykt i Årsbok 1922, utg. av 
Vetenskaps-Societeten i Lund. 

Foredraget foranledigede bemerkninger av Sommerfelt 
og Broch, hvortil foredragsholderen replicerte. 


Et anmeldt foredrag av A. W.Brøgger: Et gravfund fra 
10de aarhundrede paa Sørlandet (Grimstad) bortfaldt paa grund 
av foredragsholderens sygdomsforfald. 


2. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra gruppe- 
ordførerne til vedtagelse av klassen indsendte forslag til ind- 
valg av nye medlemmer. 


3. Til slut foretoges valg paa 3 repræsentanter og 3 vara- 
mænd til Institutet for sammenlignende kulturforskning. Til 
repræsentanter valgtes Liestøl, Shetelig, E. Bull. Til 
iste varamand valgtes ved særskilt valg Sommerfelt, til 
Zden og 3dje varamand valgtes (under ett) Fett og Chri- 
stiansen. 


4. Til trykning blev fremlagt: 

S. Eitrem. The Greek magical papyri in the British 
Museum. With 1 fig. in the text. — Trykt i selskapets For- 
handlinger for 1923 som nr. 3. 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 2den mars. 
(Formand: H.Goldschmidt. Fung. sekretær: Holtedahl.) 


(Tilstede: W. C. Brøgger, Geelmuyden, H. Goldschmidt, 
H. H. Gran, Guldberg, Holtedahl, Holth, D. Isaachsen, 
H. Isaachsen, Munster, Schroeter, Sebelien, Skolem, Torup.) 


1. H. Isaachsen holdt et foredrag: Forholdet mellem 
næringsstoffenes produktionsværdier og deres kalorital. Da 
Rubner i begyndelsen av 1880-aarene og senere andre forskere 
hadde paavist at energiomsætningen i kroppen følger loven om 
energiens konstans, og Rubner derpaa hadde bygget sin lov 
om næringsstoffenes erstatningsforhold under hvile, var man 


10 


ogsaa tilbøielig til at anta samme erstatningstal for nærings- 
stoffene ved stofdannelsen i kroppen. Foredragsholderen viste 
paa grundlag av hittil foreliggende undersøkelser, som dog til- 
dels ikke er av eksakt videnskabelig art, at dette ikke er tilfældet. 
Eggehviten har saaledes betydelig større værdi ved eggehvite- 
dannelsen i krop og melk, optil 4 ganger større, end ved fett- 
dannelsen — hvis i det hele eggehvite kan danne fett i mængder 
av nogen betydning. Sukker har ikke synderlig mindre værdi 
end stivelse i hvilstofskiftet, derimot bare %, av stivelsens værdi 
i fettdannelsen hos drøvtygger. "Til gjengjæld synes sukker at 
ha vel saa stor værdi ved frembringelse av muskelarbeide. Denne 
opfattelse, som grunder sig paa de sidste 10 aars fysiologiske 
undersøkelser, finder ogsaa støtte ved praktisk-videnskabelige 
forsøk med arbeidshest ved Centralanstalten för jordbruksförsök 
i Stockholm. E 

De fleste lands praktikere anser rotfrugter (sukker) for et 
værdifuldere för til melkeproduktion end poteter (stivelse). 
Undersøkelser med poteter og rotfrugter ved Centralanstalten 
og Landbrukshøiskolens foringsforsøk samt med stivelse og 
sukker ved Landbrukshøiskolen bekræfter ikke denne opfattelse. 
Med den forsøksmetodik de to instituter har adgang til at bruke, 
kan man ikke faa et ganske nøiagtig uttryk for værdiforholdet; 
men med tilnærmet nøiagtighet viser disse arbeider at sukkeret 
har ca. 90 pct. av stivelsens værdi, altsaa betydelig større værdi 
i forhold til stivelse end ved fettdannelse, men noget mindre end 
i hvilestofskiftet. 

Foredragsholderen resumerte det fremførte ved en tabellarisk 
angivelse av næringsstoffenes kaloriværdier i stofproduktionen, 
saa langt vor endnu temmelig mangelfulde viden tillater det. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Torup og Sebe- 
lien, hvortil foredragsholderen replicerte. 


2. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra gruppe- 
ordførerne til vedtagelse av klassen indsendte forslag til indvalg 
av nye medlemmer. 


o 


3. Til trykning blev fremlagt: 

Th. Skolem. Begrindung der elementaren Arithmetik 
durch die rekurrierende Denkweise ohne Anwendung schein- 
barer Verånderlichen mit unendlichem Ausdehnungsbereich. — 
Trykt i Gen mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr.6. 


3 Lal 


O. Berner. A case of »virilisme surrénal«. From the Re- 
ports of the Anatomical Institute of the University, Christiania. 
With 2 plates. (Fremlagt ved Holth.) — Trykt i den mat.- 
naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr.T. 

H. Isaachsen. Forholdet mellem næringsstoffenes pro- 
duktionsværdier og deres kaloriværdi. — Trykt i selskapets 
Forhandlinger for 1923 som nr.T7. 


Fællesmøte. 23de mars. 
(Præses: Koht. Generalsekretær: Johannessen.) 


(Tilstede: Aall, Broch, W. C. Brøgger, E. Bull, Eitrem, Falk, 
Fonahn, H. Goldschmidt, Johannessen, A. Kjær, Koht, Konow, 
Olsen, Ording, Rudberg, Schroeter, Selmer, Skolem, Størmer, 
Taranger, Torup.) 


1. Aall holdt et foredrag: Om aleksandrinismen som sær- 
egen hovedgren i den gamle tænknings historie. I det almin- 
delige tankelivs historie kommer ingen tid i betydning op mot 
den halvtusenaarige periode som danner rammen omkring Kristi 
fødsel. Den er i den senere tid blit flittig studert av mange 
granskere, og man har rigtig erkjendt karakteren i dette tanke- 
liv. Det dreier sig om et blandingsprodukt. Det er likeledes 
forstaat at Ægypten i større maal er hjemlandet; men man kan 
uttrykke forholdet endnu mere præcist. Ægypten er likefrem 
centret og Aleksandria det sted der den historiske blanding har 
skedd. Her utviklet sig under Ptolemæerne et sterkt og alsidig 
kulturliv, som utdannet udmerkede metoder for et alsidig kund- 
skapsliv. Filosofien undergik i denne tid en merkelig forandring. 
Den blev i flere maater popularisert og fik ved at forene de 
ulike lærdommer en eklektisk, synkretistisk karakter. Dens 
grundtræk var transcendental metafysik og symbolsk mystisk 
religiøsitet. I metafysikken syslet man mest med læren om 
guds væsen og verdens tilbliving. — Ved utformningen av disse 
lærdommer likesom ved utbredelsen av mystikken virket orienten 
og i det hele ikke-græske faktorer med. For religionslivet var 
særlig tre utgangspunkter vigtige: Lilleasien, Persien og Ægyp- 
ten. En særstilling tilfaldt blandt disse 3 kilder igjen Ægypten, 
og specielt blev det betydningsfuldt at den hellenistiske tænk- 
ning i Aleksandria blev tilegnet av jødene. Filo fra Aleksandria 


9 


pa 


12 


spiller en fremragende rolle; ved siden virket den ægyptisk- 
hellenistiske mystik, saaledes som den træder frem i den 
saakaldte Hermes-litteratur. Til slut blev den idéhistoriske 
proces fuldendt i nyplatonismen, som gav den nypythagoreiske 
metafysik sin avsluttende form. Den verdenshistoriske betyd- 
ning for det man kunde kalde aleksandrinismen, hviler paa den 
indflydelse som disse fænomener: den jødisk-filonske litteratur, 
Hermes-litteraturen, mysteriebevægelsen, nypythagoreismen og 
nyplatonismen, fik paa kristne skrifter og kristen tænke- og føle- 
maate fra Paulus” dager og langt ned i mellemalderen. I Aleksan- 
dria som er utgangspunkt eller centralstedet for alle de her 
nævnte indsatser i idéhistorien, blev den form fundet som 
knyttet baandet mellem den kristne dannelse og fortidens tanke- 
liv. Denne by indtar derfor i den gamle historie en rangplads 
ved siden av Rom, Jerusalem, Aten. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Konow og Rud- 
berg, hvortil foredragsholderen replicerte. 


2. Konow fremla et av ham forfattet verk om de indiske 
sigøinersprog. Verket indgaar som et led (Vol. XI) i det store 
engelske verk »Linguistic Survey of India«. Han knyttet dertil 
endel bemerkninger om den sproglige undersøkelse av Indien 
og specielt om indholdet av det fremlagte bind. 


3. Koht fremsatte et forslag om revision av Statutenes $2 
om maksimumstallet av de to klassers medlemmer (se S. 85, 
Bilag ID). 

Til medlemmer av den komité som ifølge Statutenes $13 
blev at nedsætte i anledning av det indgivne forslag, valgtes 
Koht, W. C. Brøgger, Størmer, Konow og Stang. 
(Komiteens indstilling se s. 62, Bilag V; om votering derover se 
under fællesmøtet den 7de december, s. 32.) 


4. Derefter gik man til votering over de av klassene ved- 
tagne forslag til indvalg av nye medlemmer. 
Indvalgt blev: 
A. I den mat.-naturv. klasse, 
a) som indenlandske medlemmer: 
i gruppe I: 
cand. real. Viggo Brun, 
direktør, major K. S. Klingenberg, 
direktør Birger Meidell, 


13 


i gruppe III: 
. docent dr. Erling Schreiner, 

i gruppe IV: å 
professor Jakob Schetelig, 

i gruppe V: 
amanuensis dr. Thekla Resvoll, 
stipendiat dr. Rolf Nordhagen, 

i gruppe VII: 
divisionslæge Halfdan Bryn, 

b) som utenlandske medlemmer: 

i gruppe I: 
professor dr. Friedrich Engel, Giessen, 

i gruppe II: 
professor Sir Ernst Rutherford, Cambridge, 
professor dr. Niels Bohr, Kjøbenhavn, 


i gruppe VII: 
professor dr. August Krogh, Kjøbenhavn, 
professor dr. A. Brachet, Bryssel. å 

B. I den hist.-filos. klasse, 
som utenlandske medlemmer: 

i gruppe III: 
professor dr. Ulrich Wilcken, Berlin, 
professor dr. Maurice Grammont, Montpellier. 


5. Til trykning blev fremlagt: 


TrygveNagell. Uber die Einheiten in reinen kubischen 
Zahlkörpern. (Fremlagt ved Størmer.) — Trykt i den mat.- 
naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr.11. 


Viggo Brun und Trygve Nagell. Verzeichnis der 
nachgelassenen Schriften Axel Thues. (Fremlagt ved Stør- 
mer.) — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 
som nr. 12. 


C. S. Widerberg. Norges første militæringeniør Isaac 
van Geelkerck og hans virke 1644—1656. Et bidrag til de norske 
befestningers historie. (Med 75 fig. i teksten.) (Fremlagt ved 
E. Bull.) — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1923 
som nr.2. 


4 


Historisk-filosofisk klasse. 13de april. 
(Formand: Stang. Sekretær: F. Bull.) 


(Tilstede: Broch, F. Bull, AG Trampe Bødtker, Christiansen, 
Falk, A. Kjær, Konow, Liestøl, Marstrander, Motzfeldt, Mo- 
winckel, Olsen, Schjelderup, Seip, Selmer, Scmmerfelt, Stang.) 


1. Sommerfelt holdt et foredrag: Enkelte hovedpunkter 
i sprogutviklingen. 

I en efterfølgende diskussion deltok foruten foredrag s- 
holderen: Falk, Mowinckel, Broch SerpNrn: 
Trampe Bødtker, Konow og Selmer. — Foredraget 
er trykt i Forhandlinger for 1923 som nr.6. 


2. Som repræsentant og varamand i Forskningsfondets styre 
valgtes henholdsvis Worm-Miiller og Fett. 


3. Til trykning blev fremlagt: 

Sigmund Mowinckel. Psalmernstudien. V. Segen 
und Fluch in Israels Kult und Psalmdichtung. — Trykt i den 
hist.-filos. klasses Skrifter for 1925 som nr. 8. 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 138de april. 
(Formand: H. Goldschmidt. Sekretær: Vegard. 


(Tilstede: Bonnevie, W. C. Brøgger, Gleditsch, H. Gold- 
schmidt, Hesselberg, Klingenberg, J. Schetelig, Schreiner, Torup, 
Vegard.) 


1. E.Schreiner holdt et foredrag: Studier paa omraadet 
av den nye elektrolytiske teori (med lysbilleder). Foredrags- 
holderen gav først en oversigt over de omstændigheter som 
hadde ført til en gjennemgripende revision av Arrhenius' teori 
om den elektrolytiske dissociation. Efter den nye elektrolytiske 
teori maatte man nemlig anta at de sterke elektrolyter var fuld- 
stændig dissocierte i vandig opløsning. Han omtalte saaledes 
de uoverensstemmelser som bestod ved maalingen av sterke 
elektrolyters dissociationsgrad efter forskjellige metoder, samt 
særlig den totale mangel paa overensstemmelse med massevirk- 
ningsloven man faar naar denne søkes anvendt paa dissociations- 
likevegten i opløsninger av sterke elektrolyter. Av de fænomener 
som direkte pekte paa total dissociation, omtaltes vandstofjen- 
katalysen ved saltsyre og farvede salters lysabsorption. Den 


15 


konstante molære ekstinktion hos visse kromsalter var det som 
ikke mindst hadde ført Bjerrum til at fremsætte hypotesen om 
de sterke elektrolyters totale dissociation. 

Ut fra denne grundantagelse og antagelsen om at der hersket 
interjoniske kræfter i elektrolytopløsninger, hadde Milner, Hertz, 
Ghosh og særlig Bjerrum videre utbygget den nye elektrolytiske 
opfatning. Selv hadde foredragsholderen ved beregning og egne 
maalinger anvendt den nye teori paa dissociationstilstanden av 
svake og middelsterke syrer i vandig opløsning med og uten 
tilsætning av salter. Ved salttilsætning kunde indflydelsen av 
de interjoniske kræfter varieres inden vide grænser. I alle 
tilfælder fandtes den nye elektrolytiske teori tilfredsstillet, idet 
massevirkningsloven lot sig anvende paa vedkommende disso- 
ciationslikevegt av syrene hvad enten opløsningene indeholdt 
mange eller faa joner. For at prøve dielektricitetskonstantens 
indflydelse paa joneaktiviteten hadde foredragsholderen beregnet 
visse av professor H. Goldschmidts maalinger av syrers lednings- 
evne i ætyl- og metylalkohol. Det viste sig saaledes i disse 
tilfælder at den nye teori formaadde at forklare maalingene paa 
helt tilfredsstillende maate, idet ogsaa her den gamle teoris kon- 
flikt med termodynamikken i massevirkningslovens skikkelse 
bragtes til at forsvinde. 


2. Scm repræsentant og varamand i Forskningsfondets styre 
valgtes henholdsvis W. C. Brøgger og J. F. Schroeter. 


5. Til trykning blev fremlagt: 

D. Isaachsen. Et par kalendariske nomogrammer. — 
Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 14. 

Trygve Nagell. Zahlentheoretische Notizen I VI. 
(Fremlagt ved Heegaard.) — Vil bli trykt i den mat.-naturv. 
klasses Skrifter for 1923 som nr. 18.) 

R.Lyngnes. Zur Kenntnis der Eihiillen der Chitoniden. 
Mit einem Vorwort von K. Bonnevie. (Mit 4 Tafeln.) (Frem- 
lagt ved Bonnevie.) — Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses 
Skrifter for 1923 som nr. 20. 


Gerda Johannessen. Monocoryne gigantea (Bonne- 
vie) Broch. (Med 2 plancher og 7 tekstfigurer. (Fremlagt ved 
Bonnevie.) — Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter 
for 1923 som nr. 18. 


16 


Johan Huus. Genitalorgane und »Gangliongenital- 
strang« bei Corella parallelogramma 0. F. Miiller. Ein Beitrag 
zur Kenntnis der postlarvalen Entwicklung der Ascidien. (Mit 
6 Figuren im Text, 2 Tabellen und 4 Tafeln.) (Fremlagt ved 
Bonnevie.) — Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter 
for 1923 som nr. 19. 

L.Vegard. The Auroral Spectrum and the Upper Strata 
of the Atmosphere. Preliminary communication. — Trykt i den 
mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 8. 

L.Vegard. Auroral Spectra at different Altitudes and the 
Origin of the Green Auroral Line. Second communication. With 
2 figures in the text. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter 
for 1923 som nr. 9. 


Fællesmøte (aarsmøte). 3dje mai. 
(Præses: Koht. Generalsekretær: Johannessen.) 


H.M.Kongen med følge overvar møtet, likesom ogsaa en 
række andre indbudne var fremmøtt. 

(Tilstedeværende medlemmer: Bonnevie, W. C. Brøgger, 
Chr. A. Bugge, E. Bull, F. Bull, Collin, Fett, Gleditsch, H. Gold- 
schmidt, V. M. Goldschmidt, G. Gran, H. H. Gran, Guldberg, 
Hambro, Hjort, Holth, D. Isaachsen, H. Isaachsen, Johannessen, 
A. Kjær, Klingenberg, Koht, A. B. Larsen, Lynge, Meidell, Mohr, 
Morgenstierne, Mowinckel, Munster, Olsen, Paasche, Pettersen, 
Resvoll, Rudberg, Schencke, J. Schetelig, Schmidt-Nielsen, 
Schroeter, Sebelien, Seip, Selmer, Sommerfelt, Sopp, Stang, 
Størmer, Sæland, Vegard.) 


1. Præses aapnet møtet og ønsket de fremmøtte velkom- 
men, hvorefter han oplæste Videnskapsselskapets Aarsberetning 
for 1922 (se s.37, Bilag ID). 

2. Præses meddelte at rentene av legatet »Laura Thraps 
Minde« var besluttet tildelt dr. philos. S. Pantzerhielm 
Thomas til støtte for hans arbeider over Roms historie. 


3. Formanden i Nansenfondets styre, professor W. C. 
Brøgger oplæste Beretning om Nansenfondets virksomhet i 
budgetaaret iste april 1922—31te mars 1923 (se s. 40, Bilag IID). 


4. F. Bull holdt et foredrag: Norsk aandsliv i det 17de aar- 
hundrede. Han holdt sig i det væsentlige til embedsstandens 
litterære interesser og produktion, og viste hvordan embeds- 


47 
Li 


standen i det 17de aarhundrede utviklet sig til en universitets- 
utdannet stand med en sterk økonomisk og social position. 
I de skrifter som de norske embedsmænd fra hin tid har efter- 
latt sig, kan man se samtlige europæiske kunstretninger og 
aandsstrømninger gjenspeilet. Likprækenene indeholder karak- 
teristiske prøver paa den litterære barokstil. I salmene kan 
man følge den religiøse utviklingslinje fremover mot pietismen. 
»>Nordlands Trompet<« er typisk renæssansepoesi, og i de 
national- og lokalhistoriske verker kan man følge noget av den 
samme nationale aand som fylder det foregaaende aarhundredes 
humanistiske skrifter. I aaret 1711 utkommer tre verker, av 
Petter Dass, Torfæus og Jonas Ramus, som hver paa sin vis 
betegner fuldbyrdelsen og avslutningen paa det 17de aar- 
hundredes aandelige gjerning; men desuten kom en fjerde bok 
i det samme aar, Ludvig Holbergs debutarbeide. OQOgsaa dette 
skrift, likesom hele Holbergs ungdomsutvikling og trang til at 
lære det moderne Europa at kjende, har sine forutsætninger og 
sidestykker i det foregaaende aarhundredes norske aandsliv. 
Men med Ludvig Holberg begynder dog en ny tidsalder; hans 
digtning har intet utgangspunkt i nordisk litteratur, og hans 
geni hæver sig høit over alle norske forfattere fra det 17de aar- 
hundrede. 


5. Vegard holdt et foredrag: Nordlysets spektrum og 
atmosfærens høieste lag (med lysbilleder). Foredragsholderen 
gav heri en redegjørelse for resultatene av de i løpet av sidste 
aar foretagne undersøkelser over nordlysets spektrum. 

Paa grundlag av erfaringer høstet ved en tidligere nordlys- 
ekspedition hadde han konstruert 2 store og 2 smaa spektro- 
grafer. En av de store hadde optik av kvarts for at kunne 
bestemme det ultraviolette lys. Disse apparater blev opstillet 
ifjor sommer ved det geofysiske institut i Tromsø, hvor obser- 
vationene var blit drevet i løpet av vinteren med stud. real. 
Tønsberg som 1ste assistent. 

Ved hjælp av lysbilleder gav foredragsholderen saa en kort 
beskrivelse av metodene og de opnaadde spektrer. Resultatene 
forelaa endnu ikke fuldt bearbeidet, men der var kun foretat 
en foreløbig utmaaling av spektrallinjenes bølgelængder. Det 
var lykkes at bestemme bølgelængden for i alt 35 linjer og baand. 
Det kunde fastslaaes at de allerfleste Skrev sig fra kvælstof. 
Kun fire — hvoriblandt den sterke grønne linje — kunde ikke 


18 


findes blandt kvælstoffets kjendte linjer. De tilhørte heller 
ikke vandstof eller helium, og spektralundersøkelsene førte til 
at man maatte opgi den tidligere almindelige antagelse, at 
vandstof og helium skulde være dominerende i atmosfærens 
øverste lag. 

Ved at sammenligne spektret ved nordlysstraalenes nedre 
grænse med spektret ved deres øverste top kunde det vises at 
den grønne linje ikke kunde skyldes en let gas, f. eks. det 
hypotetiske geokorenium — og man kunde tillike slutte at 
kvælstof maatte være en dominerende bestanddel av atmosfæren 
like til dens ytterste grænse. Her møter man vanskeligheten 
ved at forstaa at kvælstoffet som en ret tung gas kan optræ 
med en tilstrækkelig tæthet i høider paa 500—700 km. — Rent 
formelt lot dette sig forklare ved at anta en stigende temperatur 
opover — men en saadan hypotese er fysikalsk litet rimelig. 

Sandsynligere er at temperaturen i nordlysregionen er 
meget lav. Den eneste mulige løsning synes at være at luften 
er i en elektrisk ladet tilstand og holdes oppe ved elektriske 
kræfter. Den elektriske ladning kan skrive sig fra en foto- 
elektrisk virkning av de straaler som utgaar fra solen. 

Ved nærmere undersøkelser var foredragsholderen kommet 
til det resultat, at kvælstoffet ikke befandt sig i gasform, men 
var kondensert omkring de elektriske masser til smaa draaper 
eller krystaller og svævet omkring som elektrisk ladet støv. 
Antagelsen av en saadan fysikalsk tilstand for de høieste atmo- 
sfæriske skikt førte til en enkel og naturlig forklaring paa en 
række forhold saasom: 


i. Nordlysspektrets egenartethet. 


2. Den omstændighet at nordlysstraalene er høiere etter 
som vi gaar mot lavere bredder. 

3. Himmelens blaa farve. 

4. Zodiakallyset. 

5. Det forhold at de lette gaser ikke synes at kunne 


eksistere i de høieste luftlag. 
Desuten en del andre særegenheter ved nordlyset og dets 
optræden. 
Allerede denne første vinters arbeide hadde saaledes git 
interessante resultater. Men der var endnu meget at gjøre, og 
det var hensigten at søke arbeidet fortsat. 


19 


Til slut rettet foredragsholderen en tak til Statens Forsk- 
ningsfond, som hadde ydet de midler som hadde været den nød- 
vendige forutsætning for at dette arbeide overhodet var kommet 
istand. | 


6. Til trykning blev fremlagt: 

L.Vegard. Distribution of Matter in the Highest Strata 
of Atmosphere. Third communication. With 6 figures in the 
text. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som 
nr. 10: 

S. Scehmidt-Nielsen und Aage W. Owe. Die Be- 
stimmung der Jodzahl. I. Vergleichende Untersuchungen iiber 
die Jodzahl der Fette. (Mit 31 Fig. im Text.) — Trykt i den 
mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 15. 

A. G. Lie. Gamle assyriske love transkribert og oversat 
med bemerkninger til de forskjellige paragrafer. (Fremlagt ved 
Mowinckel.) — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter 
for 1923 som nr.5. 

Halfdan Bryn. De innfødte på Borneo. Carl Lum- 
holtz”8s materiale antropologisk bearbeidet. Med 12 figurer og 
karter i teksten og 38 tabeller. (Med tysk resumé.) — Vil bli 
trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1924 som nr.1. 


7” Generalsekretæren fremla Videnskapsselskapets 
reviderte regnskap for tidsrummet iste januar 1921—30te juni 
1922 (jfr. s.63, Bilag VD. Kassereren meddeltes decharge. 


8 Generalsekretæren fremla de i 1922 trykte 
Skrifter. 

9 Generalsekretæren meddelte fan ru Helga 
Ring Reusch efter sin mands, avdøde direktør Hans 
Reuschs ønske hadde oversendt selskapet som gave fire 
værdifulde raderinger av Bernardo Belotto (Canaletto). De vil 
bli ophængt i Videnskapsselskapets hus. 


Historisk-filosofisk klasse. 25de mai. 
(Fung. formand: Seip. Fung. sekretær: Sommerfelt.) 


(Tilstede: F. Bull, Christiansen, Eitrem, Fett, Koht, Liestøl, 
Olsen, Ording, Pettersen, Seip, Sommerfelt, Taranger.) 


1. Christiansen holdt et foredrag: Bidrag til spørs- 
maalet om sammenhæng mellem keltisk og nordisk tradition. 


20 


Ved spørsmaalet om sammenhæng mellem norsk og keltisk 
tradition, dette ord tat i sin videste betydning, kræver det om- 
fattende og forskjelligartede stof en faar at arbeide med, en op- 
deling i flere lag, hvor det indbyrdes forhold i hvert tilfælde 
blir at bestemme særskilt. 

I nyere tiders tradition, enten fortællende som i eventyr 
eller historisk-mytologisk som i sagn, tro og skik, er det ved 
første øiekast tydelig nok at der er fællesstof; men en vil her 
faa at regne med at slikt stof for en stor del er fælles overalt, 
og det vil derfor være nødvendig at fastslaa om der findes en 
speciel sammenhæng, hvad der baade for eventyrenes og for det 
andet omraades vedkommende lar sig gjøre. 

I det ældre sagnstof, som er knyttet nærmere til historien, 
findes igjen flere omraader at regne med. Først en rikholdig, 
delvis endnu levende tradition om nordboerne, vanskelig til- 
gjængelig delvis, videre en friere behandling av episoder og 
begivenheter som staar i forbindelse med dem; i vers og prosa. 
Dels i den store række av sene romantiske beretninger som 
laaner sit stof allestedsfra og staar mellem heltedigting og 
eventyr (de ligner vore fornaldersagaer) og dels i den store kreds 
som knytter sig til Finn og hans mænd. Ved siden av denne 
direkte tradition om nordmændene staar saa sammenhængen i 
behandlingen av fælles digtstof, og endelig kommer en til at 
spørre om spor efter en digtning og et aandsliv som spiret frem 
i den keltisk-norske verden derover. 

Ved to eksempler prøvdes saa vist hvordan en slik sammen- 
hæng kan paavises, og hvordan den tar sig ut. De var begge 
hentet i periferien av keltisk tradition, hvor arbeidet blir enklere. 
Det ene er knyttet til digtet om Sørle, som synes at gaa tilbake 
til et sagnstof som var kjendt for forfatteren av Målshåttakvædi, 
og det andet prøver ut fra de foreliggende versioner fra skotsk 
og mansk omraade av et av Finndigtene: »Sangen om smien< 
at skille ut en motivrække som hænger sammen med en typisk 
norsk kreds av beretninger knyttet til navnet Viderik Verland- 
son, et sagnstof som professor Liestøl skulde ta op til behandling 
i det følgende foredrag. 

2. Liestøl holdt et foredrag: Dei nordiske segnene um 
Verland og Vidrik Verlandsson. Han prøvde å visa at alle desse 
nordiske segnene gjeng attende til ei sams grunnform, som hev 
vore uavhengig både av den svenske Didrikskrønike og den 


norske Didrikssaga. Dei representerar ei serskild form av den 
tyske tradisjonen um Wieland — ei form som forfattaren av 
Didrikssaga hev kjent, men berre nytta stykkevis, av di han 
hev støypt saman fleire variantar. Segnene gjev oss i sumt 
eit reinare bilete av tradisjonen enn Didrikssaga gjer, og dei 
må ha levt på folketunga i dei nordiske landi frå millomalderen 
til langt ut i det 19de hår. 

Disse to foredrag er trykt i »Maal og Minne< 1924, s. 49 få. 


3. Til trykning blev fremlagt: 

Nils Lid. Norske slakteskikkar. Med jamføring frå 
nærskylde umråde. Fyrste luten. Med 5 tekstbilete. (Frem- 
lagt ved Liestøl. — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter 
for 1923 som nr. 4. 


4, FEitrem gav flg. referat fra det aarlige møte av Union 
académique internationale i Bruxelles 16de—18de april 1923, 
hvori han hadde deltat som Videnskapsselskapets repræsentant: 

Dette aars møte, det fjerde regulære møte, av Union aca- 
démique internationale blev holdt 16de—18de april i Bruxelles 
i overensstemmelse med det omsendte program *. Det er frem- 
deles — foruten Tyskland, Østerrike, Bulgarien — kun Sverige 
og Schweiz som staar utenfor dette internationale akademi- 
forbund. Fra Norge var fremmøtt som vort Videnskaps- 
selskaps repræsentanter professor Haakon Shetelig og fore- 
dragsholderen. Dei det indledende plenarmøte nedsatte komiteer 
gik straks igang med sit arbeide. Man meldte sig selv som 
medlem av de komiteer man var interessert i. De overlægninger 
som fandt sted, og de resultater man kom til, vil senere bli 
trykt og omsendt til de lærde selskaper som deltar, saa det er 
overflødig nu at gi noget detaljert referat av disse. 

Men i sin almindelighet kan man fastslaa at de saker som 
den unge internationale akademiunion samler sig om, væsentlig 
er opgver fælles for alle eller en flerhet av Furopas kultur- 
nationer, foreløbig særlig opgaver som hører til utforskningen 
av den europæiske oldtid. 

Som synlige resultater av dette fællesarbeide blev der av 
1ste komité fremlagt et bind av det stort anlagte Corpus Vasorum 
Antiquorum, som ledes av den fortræffelige vasekjender E. Pot- 


1  Angaaende møtet ifjor og Unionens opgavei det hele, se H. Kohts rede- 
gjørelse i Bilag IV til Videnskapsselskapets Forhandlinger 1922, s. 65 If. 


22 


tier ved Louvre-museet. I alt er dette Corpus beregnet paa en 
50 bind; dette første viste os et utvalg av de græske vaser i 
Louvre, med en ulastelig reproduktion av skarpe fotografier 
(der gives optil fire billeder av samme vase) og med knap led- 
sagende tekst med litteraturfortegnelse. Hvert land skal paata 
sig utgivelsen av sine vaser, men i overensstemmelse med det 
format, utstyr og anlæg som alt forut er fiksert. Det er at 
haabe at Norge her med tiden kan komme til; vi maatte vel 
kunne paata os en fascikel, naar vi slaar de vaser og vase- 
fragmenter sammen som vi har i det Ftnografiske Museum 
(væsentlig protokorintiske, foræret av H. Schliemann til 
Oscar II, og etpar lekyter) og i Kunstindustrimuseet. 

I 5te komite blev fremlagt et bind av de planlagte Supple- 
menter til Corpus inseriptionum Graecarum og Latinarum, fuld- 
ført av italienerne. Det var: Inscriptiones Christianae Urbis 
Romae VIlo saeculo antiquiores, ed. Angelus Silvagni, Nova 
Series vol. I (Romae 1922). Her faar vi bl. a. de mange 
katakombe-indskrifter i revidert stand, til uvurderlig hjælp for 
filologer, historikere og kirkehistorikere. Dette første bind 
indeholder alt ca. 4000 indskrifter. 

I samme komité blev der reist en temmelig vidtløftig diskus- 
sion om det planlagte store leksikon for middelalderens latin. 
Det venezianske videnskapsselskap hadde nemlig sine planer 
for et slikt leksikon færdige før Unionen tok opgaven op, og 
repræsentanten for den nationale komité i Italien gjorde gjæl- 
dende at hver nation som deltok i dette leksikonarbeide, skulde 
ha ret til at kræve sine ekscerpter tilbake efterat de var nyttet 
ut av centralbyraaet. Ikke mindst Italien, som hadde gjort det 
største tilskud til middelalderens latinske litteratur, vilde paa den 
maate faa sit eget »nationale middelalderleksikon<«. Dette for- 
slag fra Italien støtte straks paa sterk motstand. Man henviste 
til forholdene ved det latinske Thesaurus i Miinchen og til New 
English Dictionary. Det er ogsaa klart at et centralarkiv har 
likesaameget blivende værd som det leksikon der publiceres paa 
erundlag av dets samlinger — dette leksikon gir jo kun et utdrag 
av det ophopede materiale. En endelig løsning av disse partiku- 
lære krav, som krydser den store internationale opgave, blev 
utsat. Man henstillet til de nationer som efter leksikonets 
publikation vilde gjøre sit eiendomskrav gjældende overfor de 
ekscerpter det hadde levert, hver gang at la gjøre to »fiches< 


23 


istedenfor en. Den hele diskussion viste at saken endnu be- 
finder sig paa et forberedende stadium. Det heldigste vilde 
ha været, om man med en gang hadde kunnet peke paa en 
direktør hvis livsverk det vilde bli at lede et slikt gigantisk 
foretagende. Derved vilde en hel del komitésnak falde bort. 
Mange grunder vilde ha gjort det ønskelig at Rom blev den 
endelige plads for Centralarkivet, og ikke Paris, som i det hele 
ikke bør bli altfor fremtrædende indenfor Unionen. I denne 
komité av U. A. I. blev det vedtat, at man inden iste januar 1924 
skulde sende ind til professor Goelzer i Paris en fortegnelse over 
de forfattere som hvert land kunde paata sig at ekscerpere. Det 
er avtalt at de land som selv har frembragt skrifter paa latin 
i omhandlede periode (ca. 450—1000 e. Kr.), selv skal bearbeide 
disse. Men baade kan det bli vanskelig for disse land at greie 
selv alle sine forfattere, dokumenter og indskrifter (f. eks. 
Italien), og desuten falder paa den maate den tysk-østerrikske 
literatur paa latin i det fri, saa der blir behov for assistance nok 
fra andre land. Det er at haabe, at vi kan finde en eller etpar 
yngre nordmænd som vil bistaa med at ekscerpere; vort bidrag 
til leksikonet vilde da bli at levere medarbeidere og at lønne dem 
efter den internationale takst som senere vil bli fiksert for samt- 
lige land som deltar. — Endelig blev man enig om at et Ono- 
mastikon, alle egennavn paa personer og steder, utelukkes fra 
leksikonet. 

Mens et forslag fra akademiet i Krakau blev avvist com at 
Unionen skulde foranstalte en Iconographia celtica, blev derimot 
et forslag fra Grækenland om et Corpus for alle antike, paa 
græsk jordbund fundne mosaiker tat tilfølge. Den græske 
regjering hadde alt for første aar bevilget 30000 drachmer, og 
publikationen skulde ske under nøie samarbeide med det franske 
Académie des inseriptions et belles lettres, som skulde opnævne 
redaktion og utgiver. Fra italiensk hold blev det fremholdt at 
skulde U. A. I. patronisere dette verk (som alt før var patronisert 
nok fra fransk hold), maatte man sigte paa en utgave av alle 
græske og romerske mosaiker. — Endelig maa nævnes at pro- 
fessor Brochs henvendelse til U.A.I. om støtte for russiske 
videnskapsmænd og til akademiet i Petrograd — en støtte som 
efter hvad der blev oplyst, tok sigte paa at faa deres arbeider 
trykt — fandt udelt sympati paa møtet, og at en komité under 
-professor Vinogradoffs forsæte vil søke at finde midler til hjælp. 


24 


Til ny præsident blev valgt Homolle (Frankrike), vicepræsi- 
dent Vinogradoff (England), sekretærer de Sanctis (Italien) og 
Parvan (Rumænien). 

Dermed tror jeg det væsentlige er sagt om forhandlingene 
paa dette aarsmøte i Unionen. Det spørsmaal som vi repræsen- 
tanter for et neutralt land naturlig gjør os selv, er om det viden- 
skabeilige utbytte svarer til anstrengelsene, og om selve Unionen 
er levedygtig. Det første spørsmaal maa vi sikkert efter er- 
faringene hittil svare ja paa — vigtige opgaver er tat op som 
utvilsomt alle videnskapsmænd vil hilse med glæde. Selve 
Unionen er staat op av krigens aske, og viljen til gjensidig hjælp 
mot store maal er aabenbar fra alle de deltagende nationers side. 
Dog vil man straks lægge merke til at de store opgaver, Vase- 
verket, Indskriftverket, Leksikonet for middelalderlig latin, 
Forma imperii Romani, alle uten undtagelse til slut vil kræve 
at ogsaa de land som holdes utenfor eller ikke vil delta, uvægerlig 
maa træde til som aktive medarbeidere. Tidlig eller sent maa de 
beseirede land komme med, hvis ikke blir selve Unionens navn, 
»U. A. I.«, absurd og deltagelsen — ikke mindst for de neutrale 
land — uværdig. Dermed er i grunden det andet nævnte spørs- 
maal besvaret. Der blev underhaanden fra neutralt hold gjort 
forsøk paa at faa et tilsagn fra Østerrike om at det ønsket at 
ta del i Unionen. Men svaret var, at den videnskabelige for- 
bindelse med Tyskland var saa intim at begge samtidig maatte 
staa utenfor eller eventuelt komme ind i Unionen. Under disse 
omstændigheter maa man se tiden an. Selve Unionens eksistens 
kan komme til at prøves paa dette punkt. Som Unionen nu er 
organisert, spiller Frankrike utvilsomt den ledende rolle — det 
franske sprog er ogsaa det som officielt benyttes mundtlig og 
skriftlig. Det er ikke umulig at man ogsaa her engang kan 
ønske en forandring — at f. eks. det sprog benyttes som ved- 
kommende præsident i den respektive komité selv taler som 
sit morsmaal, naar dette er et av de større kultursprog. I det 
hele kan Unionen møte mange vanskeligheter paa sin vei. Men 
det vilde være efter min mening uklokt av et neutralt land at 
trække sig unda, hvor maalet ialfald maa være at faa istand et 
internationalt videnskabelig samarbeide paa bredeste grundlag. 
Det er jo videnskapen som fremfor alt her maa bane veien for 
fremtidig forstaaelse og for bedre tider, enten det nu blir seier- 
herrer, beseirede eller neutrale som gaar i spidsen. 


25 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 25de mai. 
(Fung. formand: Størmer. Sekretær: Vegard. 


(Tilstede: H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, 
Guldberg, Meidell, Sebelien, Størmer, Vegard.) 


1. Størmer holdt mindetale over selskapets avdøde uten- 
landske medlem professor Camille Jordan (se »Mindetaler< 
SIS). 

De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at 
reise sig. 

2. V.M. Goldschmidt holdt et foredrag: Geokemiske 
fordelingslover.  Foredragsholderen viste heri at de kemiske 
grundstoffers nuværende fordeling i naturen er resultatet av 
en fysikokemisk utviklingsproces. De avgjørende faktorer ved 
denne utviklingsproces er grundstoffenes fordelingskvotienter 
ved dannelsen av flerfasete systemer. Foredragsholderen paa- 
viste hvordan en række karakteristiske forhold ved grund- 
stoffenes fordeling og anrikning i bergarter og malmforekom- 
ster av forskjellig art blir let forstaaelig utfra den fysikokemiske 
betragtningsmaate. 


3. Til trykning blev fremlagt: 

V.M.Goldsehmidt. Geochemische Verteilungsgesetze 
der Elemente. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 
1923 som nr. 3. 


Fællesmøte. l4de september. 
(Præses: Koht. Generalsekretær: Johannessen.) 


(Tilstede: Birkeland, Brandrud, Broch, Chr. A. Bugge, 
F. Bull, Falk, Gade, Gjessing, H. Goldschmidt, V. M. Gold- 
schmidt, Guldberg, Holtsmark, Hægstad, Ihlen, Johannessen, 
Johnsen, Finnur Jönsson, A. Kjær, Koht, A. B. Larsen, Liestøl, 
Michelet, Mohr, Morgenstierne, Motzfeldt, Nordhagen, Olsen, 
Paasche, Pettersen, J. Schetelig, Schroeter, Seip, Selmer, Skolem, 
Stang, Sæland, Taranger, Vegard.) 


1. Finnur Jönsson holdt et foredrag: Tidsregningen 
i de ældste norske sagaer. "Faleren vilde gjøre det sandsynlig 
at den gamle tidsregning for Harald Haarfagres, Erik Blodøkses 
og Haakon den Godes vedkommende, saaledes som den formentlig 


26 


var grundlagt av Are (og Sæmund) Frode, var rigtig og maatte 
opretholdes til trods for den indsigelse som professor Koht hadde 
nedlagt. derimot. Taleren kom nærmere ind paa Erik Blodøkses 
forhold til England (York) og hævdet, at der intet forelaa der 
krævet at Erik var i aaret 948 kommet direkte fra Norge. Netop 
den maate hvorpaa Northumbrerne mottok ham i nævnte aar, 
gjorde det sandsynlig at de hadde hat kjendskap til ham ifor- 
veien. Men særlig var det professor Kohts opfattelse av slegt- 
leddene i den norske kongefamilie gjennem hundrede aar, der 
skulde bevise at kong Haralds optræden (landserobring) maatte 
skytes ned i tiden, som taleren søkte at motbevise, idet han paa 
dette punkt støttet sig til avdøde landshøvding M. Stephensens 
grundige kritik av G. Vigfussons opfattelse, der gik i samme 
retning (blot noget videre) som Kohts. Stephensen hadde i 14 
forskjellige tilfælde paavist, at man kunde forutsætte en tildels 
meget længere tidsavstand end den som G. Vigfisson — og nu 
Koht — hadde ment maatte forutsættes. Der forelaa saaledes 
ingensomhelst grund til at forkorte tidsavstanden, saaledes som 
professor Koht hadde ment. Taleren fremhævet ogsaa, at hvad 
der i kildene fortaltes om forskjellige landnaamsmænd langt 
bedre kunde forlikes med opfattelsen av Haralds tidlige lands- 
erobring. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Koht og 
Paasche, hvortil foredragsholderen replicerte. 


Foredraget er i sin helhet trykt i »Historisk Tidsskrift« 5, 
16 NOG IERTE 


2. Til trykning blev fremlagt: 


Th. Skolem. Integrititsbereiche in algebraischen Zahl- 
körpern. — Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 
1923 som nr. 21. 


S.0.F.Omang. Die Hieraciumflora im Talgebiete Gud- 
brandsdalen. (Fremlagt ved Wille.) — Vil bli trykt i den 
mat.-naturv. klasses Skrifter for 1924 som nr.2?. 


Gustav Indrebø. Norske innsjønamn. I. Uppland 
fylke. (Fremlagt ved Olsen.) — Vil bli trykt i den hist.-filos. 
klasses Skrifter for 1923 som nr.T. 


27 


Historisk-filosofisk klasse. 5te oktober. 
(Fung. formand: Olsen. Sekretær: F. Bull.) 


(Tilstede: Broch, F. Bull, Eitrem, Hambro, Finnur Jönsson, 
A. Kjær, Liestøl, Olsen, Rudberg, Sommerfelt.) 


1. Eitrem holdt mindetale over selskapets avdøde uten- 
landske medlem professor Hermann Diels (se »Mindetaler< 
S. 74 ff.). 

De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at 
reise sig. 

2. Liestøl holdt et foredrag: Til Hervararsaga og Viga- 
glumssaga. Han søkte å visa at forteljingi um Hovunds gode 
råder i Hervararsaga hev grunnlaget sitt i ein mykje vanleg 
eventyr- eller novelle-type »Dei tri gode rådene<. Denne for- 
teljingi er beint fram uppteki i Hervararsaga, so at ein ikkje 
berre finn att hovud-dragi men ogso dei fleste karakteristiske 
detaljane. — Ein episode i forteljingi um dei tri rådene finn ein 
ofte som serskild forteljing, og denne episoden hev påverka 
Viga-Gluimssaga, men han er der handsama på ein heilt annan 
måte. Foredragshaldaren fann at i den ulike stoda som ættesoga 
og fornaldarsoga tok til einsarta diktingar, låg det eit vitnemål 
um at dei for islendingane låg i kvart sitt plan: den eine var 
historie, den andre dikting. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Finnur Jöns- 
son, hvortil foredragsholderen replicerte. 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 5te oktober. 
Formand: H. Goldschmidt. Sekretær: Vegard. 


(Tilstede: W. C. Brøgger, Cranner, Dedichen, Farup, Gle- 
ditsch, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, Holth, Munster, 
J. Schetelig, Schreiner, Størmer, Vegard.) 


1. W.C. Brøgger holdt mindetale over selskapets avdøde 
indenlandske medlem direktør H. H. Reusch (se »Mindetaler< 
Sgue): 

De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at 
reise sig. 


op) 


2. Farup holdt et foredrag: Energiforhold og kemiske 
reaktioner ved elektrotermisk tørdestillation av kul (med lys- 


2 
Oo 


28 


billeder). — Foredraget vil bli trykt i Tidsskrift for kemi og 
bergvæsen. 
3. Til trykning blev fremlagt: 


Øystein Ore. Die Dedekindschen Såtze iiber den Zu- 
sammenhang zwischen den Idealen und den höheren Kongru- 
enzen. (Fremlagt ved Størmer.) — Vil bli trykt i den mai.- 
naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 22. 


G. H. Monrad-Krohn. The Neurological Aspect of 
Leprosy («Spedalskhed«). With 39 figures in the text. — Trykt 
i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr.16. 


Fællesmøte. 26de oktober. 
(Præses: Koht. Generalsekretær: Johannessen.) 


(Tilstede: Broch, W. C. Brøgger, Chr. A. Bugge, F. Bull, 
Collin, Falk, Gade, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, H. H. 
Gran, Hambro, Heegaard, Hjort, Holth, Johannessen, A. Kjær, 
Koht, Lynge, Morgenstierne, Mowinckel, Munster, Paasche, 
Pettersen, Schjelderup, Sebelien, Vegard.) 


1. H.H.Gran holdt et foredrag: Snesmeltningen som aar- 
sak til den rike produktion i havet om vaaren (med lysbilleder). 
Han meddelte heri resultatene av en undersøkelse som han i 
samarbeide med fiskeridirektørens kontor i Bergen hadde utført 
utenfor Norges vestkyst vaaren 1922 over betingelsene for 
havets produktion av levende substans. Netop i mars maaned 
utvikler der sig langs hele den norske kyst enorme mængder av 
mikroskopiske planter, optil en million individer pr. liter sjø- 
vand ned til omtrent 20 meters dybde. Det var nu lykkes at 
paavise at denne vældige produktion, som er kjendt av fiskerne 
som gro i sjøen, betinges av de rike mængder opløste nærings- 
stoffer som med snesmeltningen føres ut i havet fra Østersjøens, 
Kattegats og Skageraks kyster. Produktionen rækker saa langt 
ut i havet som kyststrømmen gaar, i mars omkring 40 kvartmil, 
og paa hele dette omraade har den i 2—3 uker en tørstofværdi 
som er mindst tiendedelen av hvad der i Nord-Europa kunde 
produceres paa en potetaker av samme areal i løpet av hele 
sommeren. Naar snesmeltningen stanser, ophører ogsaa den 
rike tilvekst av planter, og dyrene faar overtaket for en tid. 


29 


Foredraget fremkaldte bemerkninger av Sebelien, 
Hjort og V. M. Goldschmidt, hvortil foredrags- 
holderen replicerte. 


2. Paasche holdt et foredrag: Voluspaa. Hovedindholdet 
av foredraget indgaar i iste bind av den Norske Litteratur- 
historie som foredragsholderen utgir sammen med professor 
Francis Bull. 


3. Til trykning blev fremlagt: 

Sigmund Mowinckel. Psalmenstudien. VI. Die 
Psalmdichter. — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter 
for 1924 som nr.1. 

JER BAViort Die esse Gesetze der 
magmatischen Differentiation. Mit 6 Textfiguren. — Trykt i 
den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 17. 

Alf Sommerfelt. Enkelte hovedpunkter i sprogutvik- 
lingen. — Trykt i selskapets Forhandlinger for 1923 som nr.6. 

E. Hambro. Om enkelte med forbud beslegtede rets- 
midler i den romerske ret. — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses 
Skrifter for 1924 som nr.2. 

S. Holth og O. Berner. Congenital miosis or Pinhole 
Pupils — å second Case anatomically examined. (With plates 
and figures in the text.) — Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses 
Skrifter for 1923 som nr. 283. 

Olaf M.Thalberg. Geometric Investigations into the 
Properties of Algebraic Curves by means of Plane Involutory 
Birational Transformations. (Fremlagt ved Heegaard.) — 
Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1924 som 
11065 Or 

Ernst W.Selmer. De færøiske er Med 45 kurve- 
optegnelser. — Vil bli trykt i selskapets Forhandlinger for 1924 
som nr. 1. 


Historisk-filosofisk klasse. 16de november. 
(Formand: Stang. Sekretær: F. Bull. 

(Tilstede: Broch, F. Bull, Falk, G. Gran, Johannessen, 
Konow, Marstrander, Olsen, Qvigstad, Rudberg, Sommerfelt, 
Stang.) 

1. Broch holdt mindetale over selskapets avdøde uten- 
landske medlem professor Vatroslav Jagic (se »Minde- 
faler« s. 90 ff.). 


30 


De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at 
reise sig. 

2. Lektor Finn Reinskou holdt et foredrag: Klang- 
analytisk tekstundersøkelse. Foredraget indeholdt en rede- 
gjørelse for de opdagelser som knytter sig til navnene Eduard 
Sievers og Joseph Rutz, støttet til eksempler fra ældre og nyere 
norsk digtning. Slutresultatet av lange undersøkelser av men- 
neskelig tale og sang er den, at der saasnart et menneske be- 
øynder at tænke eller tale i ord, i hans centralorgan, hjernen, 
indtræder en psykisk spænding som forplanter sig til de for- 
skjellige legemsdeler og der fremkalder visse spændinger eller 
slappelser i musklene, karakteristisk for vedkommende individ 
eller for den foreliggende situation. De fysiske foreteelser der 
følger de psykiske, lar sig saa nedtegne i kurver, hvorav der 
foreligger 3 arter: Becking-, taktutfyldnings- og signalkurver, 
knyttet henholdsvis til individets grundspænding, talens lydstof 
og stemmens kvalitet. Gjennem paavisningen av de karak- 
teristiske egenskaper som saaledes hefter ved den enkeltes tale, 
synes det som om de nye opdagelser vil gi filologen et nyt 
middel ihænde til dypere indtrængen i stoffet og til kritisk 
undersøkelse av tekster. 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 16de november. 
(Formand: H. Goldschmidt. Fung. sekr.: J. Schetelig.) 


(Tilstede: E. Bødtker, Cranner, Gleditsch, H. Goldschmidt, 
H. H. Gran, J. Schetelig, Schreiner, Sebelien.) 


Docent Johs.Lindeman holdt et foredrag: Om kolloider 
og deres stabilitet, TForedragsholderen gjennemgik kolloid- 
kemiens historiske utvikling fra Grahams enkle diffusions- 
forsøk indtil vore dager. Naar kolloidkemien nu hadde utviklet 
sig til de intime blandingers kemi, maatte heri søkes aarsaken 
til denne videnrskapsgrens sterke vekst, idet de herhenhørende 
fænomener ikke tidligere er tilstrækkelig behandlet, hverken i 
kemi eller fysik. 

Han behandlet derefter de kolloide opløsningers stabilitet, 
belyst ved hans egne arbeider. Specielt omtaltes stabiliteten av 
det kolloide system som fremkommer ved hydrolyse i varmen 
av jernkloridopløsninger. Foredragsholderen hadde her gjort 


dl 


forsøk som viste, at svake opløsninger av allerede hydrolisert 
jernklorid, tilsat inden den egentlige hydrolyse foregaar, kan 
øke det kolloide stabilitetsomraade med over 50 pet. Han mente 
at der her maatte foreligge en kimvirkning, idet dannet jern- 
hydroksyd slaar sig ned paa allerede forhaandenværende kimer, 
— partiklenes avstand blir da større, hvilket betyr øket stabi- 
litet. Forskjellige eksperimentelle forhold blev nævnt til støtte 
for denne opfatning. 
Foredraget fremkaldte bemerkninger av Sebelien. 


Fællesmøte. 7de december. 
(Præses: Koht. Generalsekretær: Johannessen.) 


(Tilstede: Aarum, Bjørlykke, A. W. Brøgger, W. C. Brøgger, 
E. Bull, F. Bull, Dedichen, Eitrem, Falk, Fett, Gade, H. Gold- 
schmidt, H. H. Gran, Guldberg, Heegaard, Hjort, P. F. Holst, 
Holth, Johannessen, A. Kjær, Koht, Mohr, Morgenstierne, Mun- 
ster, Nordhagen, Rudberg, Rygg, J. Schetelig, Schmidt-Nielsen, 
Schreiner, Selmer, Skolem, Sommerfelt, Sopp, Sæland.) 


1. Nordhagen holdt et foredrag: De nye utgravninger 
av pælebygninger ved Federsee i Wirtemberg og deres vidnes- 
byrd om postglaciale klimavekslinger (med lysbilleder). — Fore- 
draget var et utdrag av et arbeide » Postglaciale Klimaånderungen 
und FErdkrustenbewegungen in Mitteleuropa<, trykt i Mit- 
teilungen der geograph. Gesellschaft in Miinchen 19283. 


2. Sopp holdt et foredrag: Nye undersøkelser over gjær- 
artenes biologi. Han meddelte i dette at han var kommet til et 
resultat som helt ut vilde revolutionere vor opfatning av alkohol- 
gjæringen overhodet, idet han nemlig i en vin fra gartner Fuhr 
i Grimstad, fabrikert i 1912, solgt til et firma i Kristiania og 
sammen med en hel del prøver sendt ham til undersøkelse i 1914, 
da fandt at den indeholdt den forbausende høie alkoholmængde 
— 19,65 pct. alkohol. Denne samme vin viser sig nu i 1923 at 
indeholde næsten 26 pct. alkohol (25,84 pct.), frembragt ved egen 
gjæring, uten nogensomhelst tilsætning av alkohol. Da fore- 
dragsholderen ikke vilde stole paa sine egne analyser ved under- 
søkelse av denne vin, blev den ogsaa sendt til Statens Kemiske 
Kontrolstation og til retskemiker Bruff, som begge stadfæstet 
hans resultat, idet herr Bruff fandt 25,84 pct., et resultat som laa 
meget nær doktorens analyser. Tidligere var man jo fuldt paa 


32 


det rene med at 18 pct. var alleryderste maksimum, selv om 
japanerne ved sin risvin kunde komme op i 21 pet. Foredrags- 
holderen hadde i den anledning gjort en række forskjellige for- 
søk med forskjellige substrater, samme gjær, Samme sukker- 
mængde og samme behandling, kun med forskjellig substrat. 
Det viste sig da at ikke alene gjærartene, men ogsaa den 
gjærede masse spilte en stor rolle. Mens f. eks. ribsvin 
vanskelig lar sig bringe over 14 pct., kan vin av rosenblade 
med samme sukkermængde og samme gjær med lethet bringes 
op i 18—20 pet. 

Gjæren til den sterke 26 pet. vin er fundet og rendyrket. 
Men mener foredragsholderen at man ikke længer kan anse 
den gamle gjæringsforklaring for tilfredsstillende. Man visste 
jo siden Buchners opdagelse at sukkeret spaltes i alkohol og 
kulsyre ved hjælp av et enzym, zymase, som Buchner paaviste 
ved autolyse, sønderrivning og et umaadelig tryk kan utskilles 
fra den levende gjærcelle. Foredragsholderen hadde maattet 
opstille en ny arbeidshypotese, som han vil arbeide videre paa, 
at ogsaa andre indflydelser, -som frysning, kan paavirke gjær- 
cellene og faa zymasen til at træde ut og fortsætte alkohol- 
dannelsen. Hans forsøk herover er endnu ikke færdige, da de 
kræver megen tid og noksaa kostbare apparater. 

Foruten gjærcellenes alkoholdannelse og vitaminskabning 
omtalte foredragsholderen ogsaa deres arsenikproduktion, som 
optraadte hos en række mug- og gjærarter, og som heller ikke 
tidligere var forklaret paa rigtig maate, ikke engang under den 
store polyneurit-epidemi i England for 25 aar siden. Men frem- 
for alt mener han at vitaminspørsmaalet, hvorledes vitaminene 
opstaar, bedst kan løses ved studiet av de forskjellige gjærarters 
forskjellige vitaminindhold under forskjellige vilkaar. Intet stof 
er nemlig saa rikt paa B-vitaminer som netop gjærartene. Han 
vilde anse det for at være av allerstørste betydning om et yngre 
menneske kunde ha anledning til at kaste sig over dette studium 
over gjærartenes forhold, som spiller ind baade i nærings- og 
nydelsesmidler. 

38. Derefter behandledes et av den i fællesmøtet den 28de 
mars 1923 nedsatte komité (Koht, W.C. Brøgger, Størmer, Konow 
og Stang) fremsat forslag til forandringer i selskapets Statuter 
(se S.58, Bilag IV). Forslaget, som var trykt og før møtet sendt 
til alle medlemmer, blev punkt for punkt enstemmig vedtat. 


Fo) 


4, Derefter blev enstemmig vedtat at la Statutene trykke 
i den nye retskrivning og med de sproglige retoucheringer som 
maatte ansees paakrævet. 


5. Fra Nansenfondets styre forelaa forslag til forandring 
av $ 6 av Nansenfondets Statuter. 

2det punktum i denne 8 hadde hittil hat følgende ordlyd: 

» Fondets og dets særfonds midler anbringes og gjøres frugt- 
bringende som for offentlige stiftelsers midler til enhver tid 
bestemt og under kontrol som for Universitetets legatmidler.« 

Forslaget gik ut paa at forandre dette derhen: 

» Fondets kapital er urørlig og anbringes slik som til enhver 
tid er bestemt for offentlige stiftelsers midler. Med hensyn til 
regnskapsførsel og kontrol forholdes overensstemmende med de 
regler som til enhver tid gjælder for offentlige stiftelsers midler.« 

Ifølge Nansenfondets Statuter maa Videnskapsselskapet 
godkjende de av fondets styre vedtagne statutforandringer før 
disse kan meddeles kongelig approbation. Saadan godkjendelse 
blev enstemmig git. 


6. Derefter behandledes bestyrelsens forslag om indvalg av 
æresmedlemmer (se s. 62, Bilag V). De foreslaatte blev alle ind- 
valgt, nemlig: 

fhv. hofjægermester Thomas Fearnley, 
fhv. konsul Axel Heiberg, 

bryggerieier Ellef Ringnes, 

grosserer A. Holbæk Eriksen, 

direktør J. Throne Holst. 


7. Derefter foretoges valg av embedsmænd m. m. for 1924, 
som hadde følgende utfald: 


a. Tilpræses rykker prof. dr. W. C/Brøgger op. 
Til vicepræses valgtes prof. dr. Halvdan Koht. 
Til generalsekretær istedenfor prof. dr. Axel 
Johannessen, som hadde frabedt sig gjenvalg, valgtes 
prof. Olaf Broch. : 


b. I den mat.-naturv. klasse: 
Til formand rykker prof. 0. Størmer op. 
Tievieerormande valetes! prof dr HA Giold- 
secehmidt. 
Til sekretær gjenvalgtes prof. dr. L. Vegard. 


d4 


:, I den hist.-filos. klasse: 


Til formand rykker prof. dr. D. A. Seip op. 

Til viceformand valgtes prof. dr. Fr. Stang. 

Til sekretær gjenvalgtes prof. dr. Fr. Bull. 

. Til revisorer valgtes docent Th. Skolem og 
direktør B. Meidell. 


. Til censorer for Benneches stipendium 


gjenvalgtes prof. dr. B. Morgenstierne og prof. 
dør Bull! 

Til Videnskapsselskapets repræsentan- 
ter i Nansenfondets styre valgtes — et valg 
som blev nødvendiggjort derved, at den nyvalgte general- 
sekretær tilhører den hist.-filos. klasse, medens den tid- 
ligere tilhørte den mat.-naturvidenskabelige — prof. dr. 
Halvdan Koht og prof.dr. Axel Johannessen. 
Videnskapsselskapets generalsekretær er som 
saadan selvskrevet medlem av Nansenfondets styre. 


30 


Bilag I. 
Lysaker 21de mars 1928. 


Til 
Christiania Videnskapsselskap! 


Jeg tillater mig herved å foreslå at forskriftene i selskapets 
statutter $ 2 om maksimums-tallet av de to klassers medlemmer 
blir optatt til revisjon. 

Da det nuværende maksimums-tall blev fastsatt ved statutt- 
endringen i 1906, forelå det to noget avvikende forslag for sel- 
skapet. Det som blev vedtatt, satte som bekjent grensen for den 
matematisk-naturvidenskapelige klasse ved 100 medlemmer, for 
den historisk-filosofiske klasse ved 80 medlemmer. Den ned- 
satte statutt-komité hadde derimot foreslått 90 medlemmer for 
den mat.-naturv. klasse, 75 for den hist.-filos. Forskjellen mellem 
de to klasser var altså efter dette forslag bare 15, men blev ved 
beslutningen satt til 20. 

De maksimums-tall som dengang blev vedtatt, hadde sin 
naturlige forutsetning i det daværende faktiske medlemstall: 
den mat.-naturv. klasse hadde i 1906 89 medlemmer, den hist.- 
files. hadde 78. En mer almengyldig begrunnelse for den for- 
skjell som blev gjort på de to klasser, lar sig gi ved en hen- 
visning til at de naturvidenskapelige fag har videnskapelige 
høiskoler i landet: Universitetet, den Tekniske Høiskole, og 
Landbrukshøiskolen. Men dertil er riktignok å merke at ved 
Universitetet har de humanistiske fag over halvdelen av de 
videnskapelige lærerstillinger, likesom de heller ikke er helt 
urepresentert ved de to andre høiskoler. Og i den senere tid 
har det utviklet sig flere og flere videnskapelige institusjoner 
utenfor høiskolene som arbeider med historiske fag; ved Bergens 
Museum får efterhvert både ånds- og naturvidenskapene et nytt 
arbeidscentrum; andre muséer (oldsamlinger, kunst- og kunst- 
industri-muséer) har optatt planmessig videnskapelig arbeid av 
historisk art, og det samme gjør Riksarkivet og statsarkivene. 
Det nye Kulturforsknings-Institutt vil vel også komme til å 
tilføre den historiske videnskap nye arbeidskrefter. 


96 


Hele denne utvikling har ført til at tallgrensen fra 1906 er 
blitt følt mer og mer hemmende innen den hist.-filos. klasse. 
Ifjor blev maksimums-tallet nådd, og iår har det ikke vært 
anledning til å foreslå et eneste nytt medlem for denne klasse, 
uaktet det er en lett sak å nevne en hel rekke videnskapsmenn 
som selskapet vilde ha glede av å regne blandt sine medlemmer. 

Jeg ønsker derfor å fremlegge til selskapets prøvelse et 
forslag om å øke maksimums-tallet for den hist.-filos. klasse 
således at det også for den blir satt til 100. 

Det er mulig at dette samtidig bør føre til en utjevning også 
av tallene for de utenlandske medlemmer. 

Og likeledes er det mulig at man som motvekt mot den 
økning av medlemstallet som således kunde finne sted, skulde 
ønske å sette en grense for tallet av de nye medlemmer som 
hvert år kunde bli innvalgt, f. eks. begrense ny-valget til høist 
5 medlemmer årlig. 

Disse spørsmål måtte da med det samme bli tatt under over- 
veielse. Foreløbig foreslår jeg nedsatt den i statuttene $ 183 
foreskrevne komité til å drøfte det fremsatte forslag. 


Halvdan Koht. 


37 
Bilag II. 


Videnskapsselskapets aarsberetning 
for 1922. 


Videnskapsselskapet har i det forløpne aar avholdt 18 ordi- 
nære møter: 6 i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, 6 i 
den historisk-filosofiske klasse og 6 fællesmøter. 

Der er i alt holdt 25 foredrag. Av disse falder 8 paa den 
mat.-naturv. klasse, 8 paa den hist.-filos. klasse og 9 paa fælles- 
møtene. 

Selskapets møter har gjennemsnitlig været besøkt av 19 
medlemmer, foruten av et ikke ringe antal ikke-medlemmer. 

I aarets løp er trykningen av selskapets publikationer for 
1921 blit avsluttet (se Oversigt for 1922, s. 44). 

Selskapets publikaticner for 1922 er: 

I. Forhandlinger for 1922, som vil indeholde 1 avhandling samt 

Oversigt over selskapets møter i 1922 m. m., 

II. Skrifter I, den mat.-naturv. klasses, som indeholder 16 av- 
handlinger, 
III. Skrifter IT, den hist.-filos. klasses, som vil indeholde 9 av- 
handlinger, 
altsaa tilsammen 26 større og mindre avhandlinger samt Oversigt 
over møtene. 12 avhandlinger er forfattet av ikke-medlemmer, 
ved 2 er ikke-medlemmer medarbeidere. 15 avhandlinger er 
skrevet paa fremmede sprog, og 3 har resumé paa fremmed 
sprog. Av avhandlingene er nu trykt de i Skrifter I indeholdte 
16 avhandlinger, 4 avhandlinger i Skrifter IT og desuten Oversigt 
over møtene i Forhandlinger, altsaa 20 avhandlinger og Over- 
sigten. De øvrige 6 avhandlinger er paa grund av konflikt i 
boktrykkerfaget endnu ikke færdigtrykt, og publikationenes 
samlede omfang kan derfor ikke angives for tiden og altsaa 
ingen sammenligning med det for 1921 trykte gjøres. 

For budgetterminen iste juli 1921—31ite juni 1922 oppebar 
Videnskapsselskapet et statsbidrag av kr. 60 000,00 ordinært og 
kr. 22500,00 ekstraordinært, i alt kr. 82500,00. For budget- 


38 


terminen iste juli 1922—31te juni 1923 hadde selskapet et stats- 
bidrag av kr. 60 000,00 ordinært og kr. 10 000,00 ekstraordinært, 
tilsammen kr. 70 000,00. For kalenderaaret 1922 har altsaa sel- 
skapet oppebaaret et statsbidrag av kr. 76 250,00. Av Nansen- 
fondet er tilstaat selskapet et ordinært bidrag av kr. 383 900,00, 
desuten til trykning av bestemte avhandlinger kr. 6100,00, 
tilsammen kr. 40000,00, endvidere som bidrag til lønninger 
kr. 2800,00. 

For disse store tilskud frembæres herved selskapets hjerte- 
lige tak. 

Kristiania kommunestyre har i 1922 av kinematografenes 
overskud bevilget Videnskapsselskapet kr. 100 000,00, som skal 
danne grundlaget for et fond, »Kristiania kommunes fond til 
norsk videnskaps fremme. 

Selskapet vil i den anledning fremføre sin varmeste tak for 
den store interesse som Kristiania kommune har vist for Viden- 
skapsselskapet og derigjennem for norsk videnskap. 

Selskapet har i 1922 hat 175 indenlandske medlemmer, 95 i 
den mat.-naturv. klasse, 80 i den hist.-filos. klasse, og 143 uten- 
landske medlemmer, hvorav 85 i den mat.-naturv. klasse og 58 
i den hist.-filos. klasse. 

I det forløpne aar har selskapet hat at beklage tapet av 4 
indenlandske medlemmer av den mat.-naturv. klasse, nemlig 
professor Axel Thue, opdagelsesreisende Carl Lumholtz, direktør 
dr. H. Reusch og professor A. Palmstrøm, og av 1 utenlandsk 
medlem av den mat.-naturv. klasse, nemlig professor dr. M. E.C. 
Jordan, samt 3 utenlandske medlemmer av den hist.-filos. klasse, 
nemlig professor dr. Harald Hjårne, professor dr. Hermann Diels 
og professor dr. Friedrich Delitzsch. 

I 1922 indvalgtes 16 nye medlemmer, hvorav i den mat.-naturv. 
klasse 4 indenlandske og 2 utenlandske og i den hist.-filos. klasse 
8 indenlandske og 2 utenlandske. Selskapet hadde ved aarets 
utgang 510 medlemmer. 

Selskapets publikationer er i 1922 sendt til 68 indenlandske 
og 284 utenlandske lærde selskaper, biblioteker og andre institu- 
tioner. Indkommet til selskapet er skrifter fra 20 indenlandske, 
162 utenlandske selskaper, biblioteker og andre institutioner 
samt fra 9 private givere. 

Som selskapets repræsentant ved aarsmøtet i Union Aca- 
démique Internationale i Bryssel møtte professor dr. Halvdan 


39 


Koht, som tillike overbragte en adresse fra selskapet til Aca- 
démie Royale de Belgique ved dets 150-aarsjubilæum. 

Som selskapets repræsentant ved aarsmøtet i Conseil Intern. 
de Recherche i Bryssel møtte generalsekretæren professor dr. 
Axel Johannessen. 

Denne repræsenterte ogsaa selskapet ved Fysiografiska 
Sållskapets 150-aarsjubilæum i Lund, og overrakte en adresse 
fra Videnskapsselskapet. 


Senere tilføielse. 


Der er for 1922 trykt tilsammen 1992 sider med 30 plancher, 
260 figurer og karter i teksten og 7 karter utenfor teksten, det 
er 1721 sider, 322 figurer og karter i teksten og 6 karter utenfor 
teksten mindre end for 1921, 5 plancher mere end for 1921. 

Ved Videnskapsselskapet er i 1922 paa offentlig bekostning 
utgit: Amund B.Larsen, Sognemålene. iste hefte. X + 289 
sider -+ 1 kart. 


40 


Bilag III. 


Beretning om Nansenfondets og de dermed forbundne 
fonds virksomhet for året 1ste april 1922—31te mars 1923. 


Fondets styre har i det forløpne budgetår beståt av: 1) valgte 
av » Videnskapsselskapet i Kristiania<: professorerne W.C. Brøg- 
ger (formand), Halvdan Koht, Hjalmar Falk (indtil 91/12 
1922) og Magnus Olsen (fra !/1 1923); 2) valgte av Univer- 
sitetet: professorerne Francis Harbitz og Fredrik Stang; 
3) valgte av Stortinget: konsul Axel Heiberg og rektor 
C. V. E. Geelmuyden; selvskrevne medlemmer: kirkedeparte- 
 mentets chefer statsråd F. A. M. Olsen Nalum (indtil 2den 
mars 1923) og statsråd I. B. Sælen (efter 2den mars 19238), 
Videnskapsselskapets generalsekretær professor Axel Johan- 
nessen samt professor Fridtjof Nansen. Suppleanter har 
været: borgermester S. A. B. Arctander (valgt av Stortinget), 
rektor A. Ræder (valgt av Videnskapsselskapet) samt professor 
P. T. Aarum (valgt av Universitetet). 

Til minde om Nansenfondets stiftelse avholdt formanden og 
konsul Axel Heiberg den 138de juni 1922 en middag på Grand 
Hotel, hvortil en flerhet av fondets bidragsydere og andre som 
i løpet av de svundne 25 år hadde vist fondet sin interesse var 
indbudne, hvorhos også Hs. Majestet Kongen, Stortingets præsi- 
denter, repræsentanter for regjeringen o.s. v. hædrede festen ved 
sin nærværelse. 


Fondenes tilvekst i det forløpne budgetår fremgår av følgende 
oversigt: 
A. Hovedfondet utgjorde d.3/3 1922 kr.1747589.99; den 513 

1923 kr. 2106882.33. Økning kr. 359 292.834. 

Økningen utgjorde: 

Indtægt av pengelotteriet.... kr. 3847 500.00 

Solgte skrifter (beretningen om 

dør2den Brameksped) PA » 1481.61 
Oplagt !/10 av renten ....... 080,78 


Overføres kr. 3592992.34 


41 


Overført kr. : 


B. Underfondene: 


1 


Det amerikanske fond 

(kr. 6548.60) vokset til kr. 6583.90, økning 
Det østerdalske fond 

(kr. 9992.74) vokset til kr. 10046.53, økning 
Ole Evenstads legat 

(kr. 11 211.00) vokset til kr. 11 273.05, økning 
Det trondhjemske fond 

(kr. 15162.02) vokset til kr. 15 255.42, økning 
Grosserer Fr. Lundgreens legat 
(kr. 7169.02) vokset til kr. 7533.30, økning 


C. Det nye specialfond: 


je 


ker) 


«TI 


P.A. Munch-fondet til fremme av 
norsk historieforskning er fra kr. 
183855.36 vokset til kr. 184 842.44, økning 


Sophus Bugge-fondet til fremme 
av humanistisk forskning er fra kr. 
131907.88 vokset til kr. 132 582.64, økning 


Sam Eyde-fondet til fremme av 
kemisk og fysisk forskning er fra 
kr. 104831.16 vokset til kr. 105366.82, 
øknines gre EE 
Det medicinske fond til fremme av 
medicinske videnskaper er fra kr. 
105461.10 vokset til kr. 106 006.94, økning 
Det geologiske fond til fremme av 
norsk geologisk forskning er fra kr. 
39597.60 vokset til kr. 39806.02, økning 
Th. H. Asehehougs fond til fremme 
av samfundsvidenskapelig forsk- 
ning er fra kr. 204279.82 vokset til kr. 
20505820 økono NN SE 
Kristianiaavdelingen av Kr. Birke- 
lands fond for geofysisk forskning 
er fra kr. 226 721.28 vokset til kr. 227 540.183, 
kanoer sur Kost Ms KJE ee SET. 


Overføres kr. 


Y 


Y 


Yy 


Y 


987.08 


674.76 


535.66 


208.42 


1102.19 


Overført kr. 3864 773.96 
SHMOhristorfier Fannevigsrtkondet 
Nils Henrik Abels minde er fra kr. 
153640.40 vokset til kr. 154504.10, økning » 863.70 
9. Anton Martin Schweigaards fond 
til fremme av norsk retsvidenska- 
pelig forskning er fra kr. 115762.78 
vokset til 116404.04, økning..........s. » 641.26 
10. Nicolai Andresens fond til fremme 
av norsk biologisk forskning er fra 
kr. 159771.61 vokset til kr. 160690.49, 
ømme » 918.88 
11. Holbæk Eriksens fond til fremme 
av åndsvidenskapelig forskning er 
fra kr. 253595.55 vokset til kr. 255150.77, 
økamsGrr SA » 1555.22 
12. Ernst og Ossian Sars's legat kr. 
26416.33, hvor ingen økning kr. 26416.33. 
Fondenes samlede kapital utgjorde således 91/3 
1922 kr. 3503514.24 og 31/3 1923 kr. 3872267.26, 


altså en økning i budgetåret med ......:.... kr. 368 753.02 
Fondenes kapital fordeler sig således: 

FHovedfondet kr. 2106882.33 

pe sldre mårra NNN » 50692.20 

De nye speeakond » .1714692.73 


kr. 8872 267.26 


A. I møtet d. 3dje mai 1922 meddeltes, at der til 
videnskapelige formål var bevilget i alt kr. 136908.09 
Hertil er senere i budgetåret yderligere kom- 

met følgende poster: 
Honorar for bedømmelse av ind- 
komne besvarelser av de for 
Aschehougfondetopstillede pris- 
opsavernr Je er kr. 400.00 
Til meteorolog Arne Tveten 
(Bergen) til anskaffelse av et 
instrument for magnetiske under- 
søkelser en tillægsbevilgning av >» 300.00 
Overføres kr. 700.00 kr. 136 908.09 


43 


Overføres kr.  700.00 kr. 136908.09 
Til lønninger (til kvæstor, se- 
kretær og bud) samt andre faste 
uterkderermedgate » 6823.75 
Pilfblamndederos tmilkæeldige 
utgifter (heri iberegnet et 
extra honorar til fondenes regn- 


skapsfører med kr. 1000.00) » 2218.09 
EE ———=r" 00 SD SG 

Samlet utbetalt beløp til videnskapelige formål 

og til lønninger etc. samt til blandede og 
tilfældige utgifter utgjorde .....1 kr. 146 649.93 


. Den statutmæssig bestemte andel av 
renten er tillagt kapitalen med: 


Eorshovedføondæet SN kr. 10310.73 
For de ældre underfond ....... » 608.82 


Rorkdemyerspeeialiond » 8851.86 
mm LO) AFL 
Til reguleringsfondet under budgetåret avsat . » 833790.32 


Samlet utgift under bugetåret således..... kr. 200 211.66 


Rentefondets beholdning utgjorde den l/4 


1922: 
Korihovedøoøndet kr. 2285.19 
For de ældre underfond ....:... » 2046.59 


Horrdemmverspeeakond » 85614.69 
——== pp - OG QD AT 

Renteindtægten av hovedfondet utgjorde for året 

1/4 1922—31/3 1923 (efter fradrag av den oplagte 

l/10 av renten = 10310.73, samt efter fradrag 

av den til reguleringsfondet avsatte del av renten 

= 05 (0.54 Ellard AU ero. » 58995.82 


Det for budgetåret 1/4 1922—31/3 1923 til de under 


A omhandlede utgifter disponible beløp utgjorde 


SIE OI I EN » 148941.79 
Hovedfondets beholdning d. 51/3 1923 utgjorde 
saedes EA SD OE. » 2291.86 


Overføres kr. 2291.86 


i 


+4 


Overført kr. 2291.86 
Rentefondets beholdning den Ilste april 1923 ut- 
gjorde for: 


DetfamerkanskeprondM PP kr. 554.87 
DetføsterdalskefrondPPN PP » 500.11 
Ole Evenstads legat.....-.-.-0- » 562.76 
Pet trondhjemske fond PN » 839.96 
Christoffer Hannevigs fond...... » 48834.05 
Kristianiaavdelingen av Kr. Birke- 

landsend NN » 10823.45 
Samibydeonder MN » 4541.52 
Det seolosiske fond » 189724 
Nicolar Andresens mnd NN » 8283.23 
Pet medicinske fond NT. » 4952.36 
A. M. Schweigaard-fondet ....... » 5786.80 
Th Hj Aschehousiondet TN » 9663.08 
PA Munehb-sfordet AT » $8882.23 
Sophus! Bugge fondet » 6077.63 
Holbæk Briksenskond » 14075.71 

» 85075.00 


Det ved styrets beslutning av l14de april 1920 
oprettede reguleringsfond utgjorde d. 10de mars 
1923 kr. 66562.47 og var således dermed nåd op 
til den forutsatte størrelse. Styret besluttet der- 
for nu d. 13de mars at anvende av det ved op- 
rettelse av det midlertidig avsatte reguleringsfond 
opsparede beløp til bevilgninger av hovedfondet 
for budgetåret !/4 1923—391/3 1924 ........... » 64011.51 


Det for budgetåret l1/4 1923—31/3 1924 disponible 
beløphutsjordessåledesS kr. 15137837 


Nye bevilgninger. 
I møte den 13de mars bevilgede styret følgende beløp: 
A. Til Videnskapsselskapet i Kristiania 
av hovedtondet.. SP kr. 40000.00 


A. Andre bevilgninger. 
Hovedfondet. 
Divisionslæge Halfdan Bryn (Trondhjem) til fort- 
satte undersøkelser av det norske folks antropologi 

(se herom også under »Det trondhjemske 
fond<; tidligere hertil bevilget kr. 7600.00). 

Professor dr. Olaf Holtedahl til et ophold i 
London etc. for undersøkelser over polarstrøkenes 
ældre seologsiske hist 

(Tidligere bevilget kr. 1800.00). 

Docent Adolf Hoel til en ekspedition til Spits- 

bergen og Bjørnøia sommeren 1923.......... 
(Tidligere til disse ekspeditioner bevilget kr. 
8000.00). 

Docent dr. Werner Werenskiold til utarbei- 
delse av karter over den månedlige vindtransport 
overmalantermaers SNE 

(Tidligere bevilget kr. 38300.00). 

Docent dr. Ellen Gleditsch til komplettering 

avgenavakuunmpunperrr. OSE 
(Tidligere bevilget kr. 1800). 

Komiteen for utgivelse av »Tables Annu- 
elles des Constantes et Données numé- 
riques de Chimie, de Physique et de 
Technologie<, ved docent dr. Ellen Gle- 
arsen JG JoSØNNES MEST UANSETT 

(Tidligere bevilget kr. 400.00). 

Universitetsstipendiat A. Rødland til undersøkelser 

overs candium209 Haimum | 3 GSE 
(Tidligere bevilget kr. 400.00). 

Lektor O. Rysdal (Trondhjem) til utforskning av 
en del nyopdagede elektrokapillære fænomener. 

Docent dr. Th. Wereide til eksperimentelle under- 
søkelserfover koltbdkssik sr 

(Tidligere bevilget kr. 2200.00). 

Bergens Museums styre (ved I. Lothe og 
C. F. Kolderup) til utgivelse av beretningen 
om resultaterne av Michael Sars-ekspeditionen. 

(Tidligere hertil bevilget kr. 4000.00). 


Y 


x 
Y 


» 


Overføres kr. 40000.00 


660.00 


1200.00 


1000.00 


1000.00 


800.092 


1000.00 
1000.00 
1000.00 


1000.00 


3000.00 


51 660.00 


Overføres kr. 


46 


Overført kr. 
Fv. bureauchef Gunnvald Fliflet (Lilleham-. 


mer) til fortsat arbeide med odels- og åsætes- 
retten ra 

(Ifjor til trykning av en avhandling bevilget 
kr. 2000.00). 


Det amerikanske fond. 


Norsk geologisk forening til dens tidsskrift 
(se også under » Det geologiske fond<; tidligere 
hertil av forskjellige fond bevilget kr. 12744.17). 


Det østerdalske fonds og 
Ole Evenstads legats 


avkastning bevilgedes med kr. 500.00+560.00, til- 
sammen 1060 kr. til forskjellige bonde- 
ungdomslag til undersøkelser over betydnin- 
gen av skogbundens beskaffenhet på Vestlandet 
foryskogplaamnenr NN ER 


Det Trondhjemske fond. 


Distriktslæge Halfdan Bryn til fortsatte under- 
søkelser over det norske folks antropologi..... 
(se også ovenfor under »Hovedfondet). 


COhrei(Hannevigs fond til) Nils Henrik 
Abels minde. 


Docent Th. Skolem til undersøkelser over mate- 
mawukens logiske sruindas 
(Tidligere bevilget kr. 6650.00). 
Cand. real Viggo Brun til fortsatte videnskape- 
ligerarbeider SJ 
(Tidligere bevilget kr. 5500.00). 
Cand. real Øystein Ore til fuldførelse av en 
avhandling om algebraiske tal og ligninger.... 
(Tidligere bevilget kr. 1500.00). 
Universitetsstipendiat Trygve Nagell til et 
Studieophold Frankeise NN FP 
(Tidligere bevilget kr. 6400.00). 


Yy 


Yy 


Yy 


51 660.00 


600.00 


350.00 


1060.00 


840.00 


1000.00 


1500.00 


1530.00 


1060.00 


Overføres kr. 59540.00 


47 


Overført kr. 59540.00 


Lektor dr. O. Hoel til fortsatte geometriske under- 
Søkelser Arr LTTE GER DEINE Ans ANG GL 
(Tidligere bevilget kr. 4250.00). 
Docent dr. Almar Næss (Horten) til fortsatte 
undersøkelser over vektoranalyse............. 
(Tidligere bevilget kr. 1000.00). 
Lektor Olaf M. Thalberg til utarbeidelse av 
geomeiriske avhandlinger over plane involutioner 
(Tidligere bevilget kr. 2500.00) 


Kristianiaavdelingen av »Professor Kr. 
Birkelands fond for geofysisk 
forskning. 

Professor dr. L. Vegard til nordlysundersøkelser 

(Tidligere bevilget kr. 7900). 
Professor Carl Størmer til assistance ved bereg- 
ning av nordlysfotogrammer 
(Tidligere bevilget kr. 12000.00). 


Norsk geofysisk Forening til dens årsmøte 
(Tidligere bevilget kr. 5618.09). 


Sam Eydes fond til fremme av kemisk 
og fysisk forskning. 


Amanuensis dr. J. Holtsmark til fortsatte under- 
søkelser over bløte Røntgenstråler............ 
(Tidligere bevilget kr. 4000.00). 


Docent dr. Erling Schreiner til elektrokemiske 
undersøkelser av legeringer 
(Tidligere bevilget kr. 4600.00). 
Docent Johs. Lindemann (Ås) til kolloidkemiske 
undersøkelser SJ 
(Tidligere bevilget kr. 1000.00). 
Stud. S. Rosseland til fortsatte studier over 
adromstrukt uer FØPSLJ  e 
(Tidligere bevilget kr. 3300.00). 


ODD 


Yy 


Y 


800.00 


1000.00 


1000.00 


4500.00 


4 800.00 


1000.00 


1200.00 


1200.00 


1140.00 


Overføres kr. 77 703.45 


Overført kr. 


Det geologiske fond til fremme av 
norsk geologisk forskning. 

Norsk geologisk forening til dens tidsskrift » 

(Se ovenfor under »Det amerikanske fond<). 


Professor dr. Johan Kiær til bearbeidelse av 


Y 


den Downtoniske fauna på Ringerike......... 
(Tidligere bevilget kr. 1400.00). 


Nicolai Andresens fond til fremme av 


norsk biologisk forskning. 
Docent Hanna Resvoll-Holmsen til plante- 
geografiske studier på Østlandet. RR 
(Tidligere bevilget kr. 1425.00). 
Universitetsstipendiat dr. Rolf Nordhagen til 
utgivelse av en avhandling »Postglaciale Klima- 
verånderungen etc. in Mitteleuropa (sammen med 
ar Heard FE » 
(Tidligere bevilget kr. 3600.00). 
Stipendiat Astri Frisak (Ås) til frø- og frøavl- 
undersøker MR » 
Professor Jens Holmboe (Bergen) til fortsatte 
undersøkelser over kornarternes og korndyrk- 


Yy 


han) 
— 
D 
(0je) 
(qp] 
5 
[02] 
8 
— 
Qi 
nn 
(Er 
(ap) 
Sy 
— 
nn 
pir 
(an) 
lør) 
|—e 
(q>) 
— 
OQO 
lør) 
je 
(q) 


(Tidligere hertil bevilget kr. 3000.00). 

Konservator H. Printz (Trondhjem) til under- 

søkelser over den fastsittende algevegatation ved 

Norzses kyster JE » 
(Tidligere bevilget kr. 1200.00). 


Professor dr. Kr. Bonnevie til assistance ved 


arvelighetsundersøklsr NN » 
(Tidligere bevilget kr. 4500.00). 

Amanuensis Aslaug Sverdrup til fortsatte arve- 

lighetsundersøkelser over primula Sinensis og 

pisumssabvum.v 4v«(««”([HR » 
(Tidligere bevilget kr. 2400.00). 

Docent dr. Hj. Broch til studier over krebsdyrene 

(Særksgerrpedierne) med Drøbak 
(Tidligere bevilget kr. 300.00). 


Y 


71 703.45 


1140.00 


750.00 


500.00 


880.00 


800.00 


1000.00 


1000.00 


500.00 


800.00 


300.00 


Overføres kr. 85373.45 


49 


Overført kr. 85373.45 


Amanuensis Gudrun Ruud til utviklingsfysio- 
logiske eksperimenter på amfibieæg .......... 
(Tidligere bevilget kr. 250.00). 
Bergmester Th. Minster til fortsatte undersøkel- 
ser over koleopterfaunan i det sydlige Norge.. 
(Tidligere bevilget kr. 2000.00). 
Norsk entomologisk forening (ved dens 
formand Th. Miinster) til dens tidsskrift ...... 
(Tidligere bevilget kr. 1500.00). 
Distriktslæge Ingolf Holst Grimsgaard til 
undersøkelser over skolebarns høide- og vekst- 
rorhboldfarkinmnarkene SEAS Aa SARTE: 


Det medicinske fond til fremme av de 
medicinske videnskaper. 


Professor Dr. Axel Holst, medicinaldirektør 
H.M. Gram og stadsfysikus G. E. Bentzen 
til undersøkelser ved sanitetspremierløitnant 
H. Engelsen over hvorvidt der i Norge findes 
myggearter som kan overføre koldfeber (malaria) 

Norsk pathologisk forening (ved professor 
Francis Harbitz) til utgivelse av publika- 
tioner fra den skandinaviske pathologforenings 
moremikrestkanad2 SE Er 

Dr. Otto Jervell (Ullevål) til undersøkelser 
overkeerebrospinalvesken NG 9 

Overlæge Kj. Figenschau (Ullevål) til et arbeide 
over blodundersøkelser ved FErythrema nodosum 

Dr. L. Stoltenberg (Bergen) til eksperimentelle 
undersøkelser over spasmofili og rachit ....... 


Anton Martin Schweigaards fond til 
fremme av norsk retsvidenskapelig 
forskning. 

»Den Stang'ske stiftelse« (ved høiesterets- 
assessor E. Hagerup Bull) til utgivelse av 
>Midsskuitforsøketsvidenskap- 00. MN 

(Tidligere bevilget kr. 6300.00). 


500.00 


500.00 


500.00 


1000.00 


500.00 


1850.00 


1000.00 


100.00 


1500.00 


Overføres kr. 95608.45 


Overført kr. 95608.45 


Professor dr. Mikael H. Lie til utarbeidelse av 
en fremstilling av folkeretten på grundlag av et 
av minister Fr. Hagerup efterlat manuskript 

(Tidligere bevilget kr. 2700.00). 

Cand. jur. Adolf Lindvik til fuldførelse av et 

arbeide om! romerskefretsklder NN EE 


Th. HB. Asehehoug-fondet til fremme av 
samfundsvidenskapelig forskning. 


»Den statsøkonomiske forening« (ved O. 
Jæcser, ThsAarum BEaserupyBullk 
J. Throne Holst og N. Rygg) til publikation 
av nordisk statsøkonomisk møtes forhandlinger 

(Tidligere bevilget kr. 5200.00). 

Dr. Wilh. Keilhau til påbegyndelse av en av- 

handling omynæringspokauke NT 
(Tidligere bevilget kr. 1000.00). 

J. Wederwang til et statistisk arbeide over 
seksualproportionen ved fødselen O.S.V. ....... 

Dr. K. Scehønheyder til fuldførelse av et arbeide 
om >»Den økonomiske, sociale og politiske ver- 
denskrise ar ER 

(Tidligere bevilget kr. 2500.00). 


PAA Muneh=ftondet till fremmejav 
norsk historieforskning. 

Norsk Historisk forening (ved dens formand 
professor Halvdan Koht) til utgivelse av en 
avhandling om >»Norges skibsfart 1815—380< av 
stortingsstenograf Oskar Kristiansen..... 

(Tidligere til foreningen bevilget kr. 3300.00). 

Professor dr. Alexander Bugge til et arbeide 

>Nordsjøns Saga NNN 
(Tidligere bevilget kr. 5700.00). 

Cand. mag. Fr. Chr. Wildhagen til fortsatte 
studier over Norges politiske historie i det 19de 
århundrede JJ NE 

(Tidligere bevilget kr. 2000.00). 


» 1500.00 
» 1500.00 
» 3400.00 


» 2000.00 


» 2000.00 


» 2260.00 


» 800.00 
» 1000.00 
» 1500.00 


Overføres kr. 111 568.45 


Overført kr 


Lektor E. Th. Boyesen til fuldførelse av en av- 
handling om »Hartvig Nissen og det norske 
skolevæsens reiormanra 

(Tidligere bevilget kr. 3000.00). 


»Bergens historiske forening<« (ved dens 
formand direktør Johan. Bøgh) til fortsat ut- 
givelse av Bergens borgerboks 2det binds 3de 
(Sidste Mener ER AE SO 

(Tidligere bevilget kr. 3000.00). 

Dr. Jan Petersen til fortsatte studier .over Norges 

Nakano de Nb Ge å EE 
(Tidligere bevilget kr. 3000.00). 

Amanuensis Johs. Bøe (Bergen) til studier over 

norskasjernalderskeramke SET 


Lektor Jean Adigard des Gautries (ved pro- 
fessorerne Alexander Bugge og E. Løseth) 
til fortsatte studier over norske stedsnavn i 
Nomardrerre FEE SATTE NE 


Sophus Bugge-fondet til fremme av 
humanistisk forskning. 


Professorerne S. Eitrem og Gunnar Rudberg 
til utgivelse av anden årgang av det av dem 
utgivne tidsskrift »Symbolæ Osloenses<....... 

Professor dr. Gunnar Rudberg til studier over 
PlatonfogNyplatonsmen AN GSE 

(Tidligere bevilget kr. 1500.00). 

Universitetsstipendiat dr. Ernst W. Selmer til 
fortsatte studier over tyske dialekter og de 
eksperimentelle dialektstudiers systematik ..... 

(Tidligere bevilget kr. 1500.00). 

Docent dr. A. Fonahn til fuldførelse av et kine- 
sisk leksikon efter et nyt av ham konstrueret 
Systemer JE Ge JENS 

Professor dr. E. Løseth til en reise til Italien 
foristudier over Tristan og Palamedes. 


.111568.45 


1500.00 


1000.00 


830.00 


750 00 


1500.00 


1500.00 


1200.00 


1500.00 


1000.00 


Overføres kr. 123 223.45 


(don 
8) 


Overført kr. 123 223.45 


Holbæk Eriksens fond til fremme av 
åndsvidenskapelig forskning. 

Dr. J. Reichborn Kjennerud til fortsat bear- 
beidelse og utgivelse av hans folkemedicinske 
sambnger vade MANGE GT 

(Tidligere bevilget kr. 2400.00). 

Magister E. Lagerkrantz (ved professor dr. 
O. Solberg) til avslutning av et arbeide om 
Vefsendialekken SU Ne 

(Tidligere bevilget kr. 1000.00). 

Lektor Erik Eggen (Voss) til et videnskapelig 
arbeide om norsk musikhistorie.............. 

Konservator Thor Kielland til et arbeide om 
norsk middelalderlig guldsmedkunst .......... 

(Tidligere bevilget kr. 500.00). 

Førstebibliotekar Hjalmar Pettersen til 4de 

bind av hans verk »Bibliotheca Norvegica<.... 
(Tidligere bevilget hertil kr. 11000.00). 


Professorerne Francis Bull og Gerhard Gran 


til utgivelse av tidsskriftet Edda 
(Tidiigere bevilget hertil kr. 5000.00). 
Lektor Harald Beyer (Bergen) (ved professorerne 
Gerhard Gran og Arne Løchen) til hans 
literaturhistorske sider NN 


Hans E. Kinck (ved professorerne Gerhard 
Gran og Knut Liestøl) til fortsat studium 
avmorsk kultura middelalderen NE 

(Tidligere bevilget kr. 1500.00). 

Cand. phil. Finn Reinskou til studier under et 
ophold i Leipzig over den drottkvædede verse- 
komm i norsk. dignns Å ME 

Universitetsstipendiat S. Pantzerhjelm Thomas 
til Hortsat studieopholdi kaken UNE 

(Tidligere bevilget hertil kr. 1250.00). 

Professor dr. Sigurd Kolsrud til utgivelse av 

skriker om norske dialeker APP 


på 


» 


» 


» 


1000.00 


1000.00 


750.00 


525.00 


1000.00 


1300.00 


1500.00 


1500.00 


1200.00 


1000.00 


800.00 


Overføres kr. 134798.45 


Overført kr. 134 798.45 
Ved circulation bevilgedes derhos i april av hoved- 
fondet et andragende fra professor Chr. Collin 
om bidrag til hans kulturhistoriske studier med »  2000.00 
kr. 136 798.45 


Av dette beløp er til forskere og videnskapelige formål uten- 
for Kristiania bevilget: 


HeleBergeng ll, kr. 9800.00 
> iStavaneen FN » 830.00 
”Febrondbjemsa sa » 8500.00 
>inmarkenmnuus Fe » 1000.00 
>»eEortens Ar » 1000.00 
NE » 2000.00 
» Utenlandske forskere og 


korn alsde de ke) » 4380.00 


kr. 22410.00 
Fridtjof Nansens pris. 

Fristen for besvarelse av den i 1921 opstillede prisopgave 
om hvad der av de arkæologiske fund i forbindelse med steds- 
navnsmaterialet kan sluttes angående bosættelsen i vort land 
utløper 7/,, iår. Den bedste besvarelse belønnes eventuelt med 
indtil 2000 kr. at utbetale av Holbæk Eriksens fonds avkastning. 
Ifjor utsattes to nye prisopgaver: »Om kostholdet i Norge indtil 
år 1500< og »Bidrag til epidemiernes historie i Norge i ældre 
tider<«. Fristen for besvarelse av disse opgaver utløper den 
31/,» 1924. Qgså for hver av disse opgaver belønnes den bedste 
besvarelse eventuelt med inGtil 8000 kr. Da der således for tiden 
er opstillet 3 forskjellige prisopgaver, fandt styret det ikke på- 
krævet iår at opstille flere nye prisopgaver. 


Fridtjof Nansens belønning 

besluttedes i styrets møte den 138de mars tildelt følgende: 

Dr. Amund B. Larsen for hans verk om 
»Sognemålene« med ....-..o. NS ert 102500:00 
at utbetale av Holbæk Fen fondl 

Professor dr. Peter F.Holst for hans arbeider 
overkjertesygdommene med RET 2 500.00 
at utbetale av hovedfondet. 

Tilsammen er således til videnskapelige formål 
og til videnskapelige belønninger i alt bevilget kr. 141 798.45 


54 


I alt var til fondets styre indkommet 109 forskjellige an- 
dragender til et Samlet beløp av ca. 210000 kroner. Herav be- 
vilgedes 77 andragender (altså ca. 71%) med et beløp av ca. 
136000 kroner (eller ca. 65%). Fratrækkes det til Videnskaps- 
selskapet bevilgede beløp (kr. 40000.00), da dette står i en sær- 
stilling, har den gjennemsnitlige størrelse av det til de øvrige 
76 ansøkere bevilgede beløp utgjort ca. 1260 kr. Til sammen- 
ligning kan anføres, at der for året 1921—22 (det sidste år 
hvorfra beretning foreligger) av det danske Carlsberg- 
fondet utbetaltes til 140 ansøkere i alt kr. 425 000.00; bevilg- 
ningernes gjennemsnitlige størrelse utgjorde således for det 
danske fond vel 2000 kroner, eller mere end det dobbelte av 
vore fonds bevilgningers gjennemsnitlige størrelse. Sammen- 
lignet med det store danske fond er således endnu Nansenfondet 
eg de dermed forbundne fonds bevilgninger både få og små. 
Men de har dog i de senere år været i rask vekst, thi endnu 
1918, fer 5 år siden, utgjorde de (bortset fra bevilgningen tl 
Videnskapsselskapet) kun i alt ca. 45000 kr., eller kun ca. halv- 
delen av det iår bevilgede beløp, fordelt på 57 andragender med 
gjennemsnitlig ca. 800 kroner på hvert av dem. Desværre har 
imidlertid de senere års økning av bevilgningernes gjennem- 
snitlige størrelse med vel 1% ikke på langt nær svaret til den 
samtidige meget større fordyrelse av livsomkostningerne. Effek- 
tiviteten av Nansenfondet og de dermed forbundne fonds evne 
til at fremme det videnskapelige liv i vort land er derfor trods 
de senere års betydelige økning av deres kapital og rente- 
avkastning i virkeligheten væsentlig reduceret. 

På den anden side er der i de allersidste år ved siden av 
Nansenfondet og de dermed forbundne fond oprettet to nye 
store fond til støtte for vort lands videnskap, nemlig » Statens 
forskningsfond av 1919<, med det derunder henlagte 
»Institut for sammenlignende kulturforsk- 
ning<c, med samlet kapital av allerede nu over 4 millioner 
kroner, og dernæst det i 1920 oprettede Varekrigs-fond 
med en kapital av 3 millioner kroner. | 

Man kan vel gå ut fra, at det sidstnævnte fond væsentlig 
vil komme til at få anvendelse til fremme av de for det prak- 
tiske liv direkte betydningsfulde anvendte videnskaper; likeledes 
kan man vel gå ut fra, at »Forskningsfondet av 1919« ganske 
overveiende vil bli begrenset til løsningen av større viden- 


55 


Sskapelige opgaver og til fremme av særlig betydningsfuldt 
videnskapelig forskningsarbeide, som i hvert enkelt tilfælde i 
regelen vil kræve større bevilgninger. 

Under forutsætning av en sådan naturlig fordeling av vore 
store videnskapelige fonds virksomhet vil i dette samarbeide 
for fremme av norsk videnskap Nansenfondet og de dermed 
forbundne fond, som hittil, måtte strække til for støtte av det 
store gros av videnskapsmænd, som trænges for på alle områder 
at opretholde et alsidig omfattende videnskapelig liv i vort land, 
— en nødvendig betingelse for at også de større og betydnings- 
fuldere videnskapelige opgaver skal kunne løses. 

En sådan deling av vore fonds virksomhetsområder vil 
imidlertid utvilsomt måtte medføre, at den største sam- 
fede kapital i virkeligheten vil komme til at 
trænges for Nansenfondet og de dermed for- 
bundne fond, såmeget mere som Nansenfondets hovedfond 
desuten specielt ved sine statuters $1 er knyttet til Videnskaps- 
selskapet i Kristiania og ved siden av sine øvrige formål har 
til opgave at bidrage til at skaffe dette de nødvendige midler 
for dets virksomhet. 

Ut fra den ovennævnte forutsætning om den hovedopgave, 
som i samarbeide med vore andre store fond må tilfalde Nansen- 
fondet, nemlig den i det hele at opretholde og fremme et viden- 
skapelig liv i vort land, utarbeidet jeg derfor også i 1916 en plan 
om oprettelse av et tilstrækkelig antal selvstændige special- 
fond for de enkelte fag elier faggrupper, som ved siden av 
og sammen med Nansenfondets hovedfond skulde kunne overta 
og strække til for nævnte hovedopgave. Denne plan må derfor 
fremdeles søkes fremmet, om det overhodet skal kunne lykkes 
at skaffe den nødvendige økonomiske basis for opretholdelse 
og tidsmæssig utvikling av vort lands videnskapelige liv, i vor 
tid en nødvendig hovedbetingelse for vort folks fremgang og 
trivsel i det hele i den hårde kamp for tilværelsen, som navnlig 
i de senere år verdenskrigen har medført. 

Min plan av 1916 forutsatte oprettet i alt 18 å 20 sådanne 
specialfond, hvert av dem gjennemsnitlig med en kapital av 
200 000 å 250000 kroner. Av disse fond har det hittil desværre 
kun lykkedes at få oprettet 11, og deres kapital har kun for 
nogen få av dem nåd den forutsatte størrelse. Og under de 
nuværende vanskelige og trange tider, som vel også må antas 


56 


at ville komme til at fortsætte i en årrække fremover, vil ut- 
sigterne til en tilstrækkelig økning av de hittil oprettede special- 
fonds kapital og endnu mere til oprettelse av flere av de 
manglende fond vistnok være ganske ringe og langsigtige. Vi 
må derfor sikkert fremdeles regne med, at det i adskillige år 
fremover vil komme til at bli trange tider for norsk videnskap. 
Navnlig må vi antagelig gå ut fra, at statens bidrag til viden- 
skapelige formål vil bli endnu sparsommere, så at vi i det- 
væsentlige vil være henvist til at hjælpe os med vore forskjellige 
fonds avkastning. 

Denne er jo heldigvis som ovenfor nævnt i det allersidste år 
sterkt øket ved oprettelsen av de nye store fond Forsknings- 
fondetav 1919 0g Varekrigsfondet. Og navnlig vil 
Kulturforskningsinstitutets virksomhet, som nu 
snart kan begynde, for en række humanistiske fag være en stor 
hjælp. Endvidere vil Nansenfondets hovedfond fra næste år av 
efter ophør av avsætningen til reguleringsfondet og ved dettes 
inddragning få væsentlig større midler til rådighet, ca. 100000 kr: 
årlig istedenfor som iår kr. 66000.00. Endvidere er der i det 
forløpne budget sikret ennyøkningav Nansenfondets 
hovedfonds kapital ved yderligere tilskud fra 
lotteriet. Allerede i 1921 indsendte Nansenfondets og 
Forskningsfondets styrer i fællesskap et andragende til regje- 
ringen om ved en eventuel ny utvidelse av lotteriet at erholde 
av dettes overskud et beløp av 5 millioner kroner til like deling. 
Den 10de februar 1922 fremsatte regjeringen en proposition om 
utvidelse av lotteriet indbefattende bl. a. bestemmelse om, at 
Nansenfondet og Forskningsfondet av 1919 hver skulde erholde 
1 million av det utvidede lotteris overskud. Ved Stortingets 
behandling av saken den 26de mai 1922 blev dette beløp imidler- 
tid yderligere reduceret til 1 million til hver av de to fonds. 
Nansenfondets hovedfond vil derved (i forbindelse med den 
tidligere beslutning av 1918 om andel i lotteriets overskud) i en 
årrække fremover til og med 1997 få sin kapital øket med 
kr. 290000.00 årlig, hvilket vil medføre en tilsvarende økning 
også av dets renteavkastning. Hovedfondets kapital vil ved 
denne økning i forbindelse med den statutmæssige avsætning 
av */,9 av renten i 1927 være nåd op til ca. 32% million kroner, 
og den samlede kapital av Nansenfondet og de dermed forbundne 
fond til henimot 51% million kroner. Og forhåpentlig vil vel 


57 


den voksende forståelse av videnskapens betydning efterhånden 
medføre, at også hos os, som forlængst i Sverige og Finland, 
vore videnskapelige fond i større utstrækning også vil kunne 
økes ved testamentariske gaver. 

Til trods for de vanskelige år, som vort land, som hele 
Europa vel endnu har ivente, håper jeg derfor allikevel, at 
norsk videnskap til gavn for fædrelandet vil kunne trives og 
fremmes i det år som kommer, og slutter som vanlig med 
det gamle ønske: 


Qued bonum, felix faustumque sit! 
For styret 
W. UC. Brøgger, 


formand. 


58 


Bilag IV. 


Til 
Videnskapsselskapet! 

Selskapet valgte i fellesmøtet den 23de mars i år under- 
skrevne som komité til å behandle et statutt-forslag som i 
samme møte blev fremlagt av professor Koht. Forslaget 
gikk ut på å øke maksimums-grensen for medlemstallet i den 
Historisk-Filosofiske Klasse fra 80 til 100. Men det blev med 
det samme tatt forbehold om at komitéen skulde ha rett til å 
drøfte også andre forslag vedrørende medlemstallet; forslags- 
stilleren hadde selv antydet muligheten av å sette en grense for 
hvert års nyvalg. 

Med hensyn til maksimums-tallet for den Hist.-Filos. Klasse 
henviser vi til den begrunnelse som er gitt i forslagsstillerens 
skrivelse (som medfølger i bilag”). Komitéens medlemmer av 
denne klasse er enige om at utviklingen av de humanistiske 
videnskaper i de senere årtier, særlig den tiltagende speciali- 
sering, gjør det naturlig og ønskelig å bringe tallet for klassen 
op i en høide som bedre enn det nuværende svarer til disse 
videnskapers stilling i nutiden. Og komitéens medlemmer av 
den Matematisk-Naturvidenskapelige Klasse innrømmer gjerne 
riktigheten av de betraktninger som i så henseende er gjort 
gjeldende. Komitéen er derfor enstemmig om å innstille dette 
forslag til bifall. 

Men samtidig er det fra medlemmene av den Mat.-Naturv. 
Klasse bragt på bane nødvendigheten av å øke maksimums-tallet 
for denne klasse fra 100 til 110. Denne økning synes dem særlig 
påkrevd av hensynet til at tiden nu efter deres mening er inne 
til å få en effektiv gruppe for de tekniske og praktisk-økono- 
miske videnskaper. Ifølge de gjeldende statutter eksisterer der 
visstnok. en gruppe med dette navn (IX). Men den har aldri 
fått nogen utvikling som svarer til de tekniske fags nuværende 


* Se Bilag I. 


59 


stilling i vårt land. Disse fag har i virkeligheten i øieblikket 
bare en eneste repræsentant innenfor klassen (generaldirektør 
Sam. Eyde), mens de i forhold til sin betydning burde telle 
minst 10 medlemmer i selskapet. Det vil imidlertid ikke være 
mulig innenfor et rimelig tidsrum å øke den tekniske gruppe 
til et sådant tall uten å stenge for tilgangen til de øvrige grupper, 
såfremt ikke hele klassens medlemstall blir satt høiere. Det 
gjelder i virkeligheten om å skape en hel ny gruppe innenfor 
den Mat.-Naturv. Klasse, og hele komitéen finner det derfor 
riktigst at klassens maksimumstall blir satt op fra 100 til 110. 

Vi har ikke kunnet være blind for at det kan ha sine farer 
således med én gang å utvide grensene for det samlede medlems- 
tall fra 180 til 210. Det vilde ikke være ønskelig om den derved 
åpnede mulighet for nyvalg skulde bli altfor raskt utnyttet. 
De nugjeldende statutter har vistnok siden 1914 en bestemmelse 
(i 8 10) om at »antallet av medlemmer som innvelges hvert år, 
ikke må overstige 6 i hver klasse«. Men denne bestemmelse er 
ved et par leiligheter i de senere år blitt overset, og en større 
begrensning av de årlige nyvalg vil i virkeligheten bedre fremme 
en jevn tilvekst for selskapet. Avgangen av medlemmer har i 
tiåret 1913—1922 gjennemsnitlig været 5 om året for hele sel- 
skapet, altså ikke så meget som 3 for hver klasse. Og dersom 
da maksimums-innvalget for hvert år blir satt til 4 for hver 
klasse, 8 for hele selskapet, vil der både være leilighet til å 
erstatte avgangen og til efterhvert å øke medlemstallet på de 
områder hvor det viser sig ønskelig. Men økningen bør ikke 
komme altfor brått. Et selskap som vårt har jo ikke bare til 
opgave å være en central-institusjon for videnskapelig liv i 
landet; det må dessuten til en viss grad være eksklusivt, så det 
alltid holder det høiest mulige nivå, og så det i sanning kan bli 
regnet for en ære å bli medlem. Komitéen vil derfor foreslå at 
$10 blir således forandret at maksimum for det årlige innvalg 
i hver av klassene blir satt ned fra 6 til 4. 

Organiseringen av en effektiv teknisk gruppe innenfor den 
Mat.-Naturv. Klasse vil imidlertid kreve et par ekstraordinære 
forholdsregler nettop nu. Den faktiske stilling er jo den, at den 
nuværende tekniske gruppe vesentlig er blitt brukt til å gi plass 
for menn som, uten selv å arbeide videnskapelig, har ydet viden- 
skapen betydelige tjenester ved initiativ og offervilje. Vi er- 
kjenner fullt ut, ja vi vil gjerne fremheve meget sterkt, at vårt 


5 


60 


selskap fremdeles bør opta fremragende menn som hjelper til 
å fremme videnskapen på annen måte enn ved personlig forsk- 
ningsarbeide; det vil være til ubetinget vinning for selskapet og 
dets formål. Men det er ikke rimelig at disse menn skal være 
knyttet til en enkelt gruppe innen selskapet. Efter den ordning 
statuttene fastsetter for innvalg, får man derved ennog den eien- 
dommelige stilling, at nye medlemmer av samme karakter ikke 
vil kunne bli innvalgt uten efter forslag fra de eldre medlemmer 
som er innvalgt efter slike almene hensyn. Det eneste naturlige 
er at slike menn blir valgt til æresmedlemmer, således som 
statuttene gir anvisning på. 


Det synes næsten som om statutt-bestemmelsen om adgang 
til å velge æresmedlemmer er gått i glemmeboken; den er i et- 
hvert fall ikke blitt brukt. For å bringe denne institusjon i fast 
orden vil vi foreslå at statuttene skal fastsette et maksimum for 
tallet av dem. Hæderen ved å bli innvalgt som æresmedlem vil 
jo derved også bli så meget større, og vi foreslår da som tillegg 
til $2 en bestemmelse om at tallet av æresmedlemmer ikke må 
overstige 10. 


Såfremt dette forslag blir vedtatt, er det vår forutsetning 
at selskapet straks gjør tre av de nuværende medlemmer av den 
tekniske gruppe (Fearnley, Heiberg og Ringnes) til 
æresmedlemmer. De vil som sådanne bli selskapets første, og 
vi uttaler bare det som alle selskapets medlemmer er enige om, 
når vi tilføier at disse menns navn øieblikkelig vil kaste glans 
over stillingen som æresmedlem. 


Følgen av en slik beslutning vil bli at gruppen for tekniske 
videnskaper ikke bare i realiteten, men også formelt bare vil 
telle ett eneste medlem (Eyde). . Det vilde jo være en åpenbar 
anomali om et enkelt medlem skulde kunne råde for videre inn- 
valg i sin gruppe. Og da det enn videre er ønskelig at denne 
viktige gruppe så snart som mulig får en effektiv representasjon 
for de forskjellige videnskaper som den er ment å skulle omfatte, 
blir det til opnåelse herav nødvendig å treffe en særlig ordning 
med hensyn til det første innvalg i denne gruppe, en ordning 
som altså blir rent midlertidig og derfor ikke bør bli inntatt i 
statuttene. Komitéen foreslår at det for denne gang blir over- 
draget til selskapets styre å foreslå innvalgt et antall av inntil 
6 nye medlemmer i den tekniske gruppe, og at derhos innvalget 


61 


av disse medlemmer skal kunne foregå helt utenfor den inn- 
skrenkning av det årlige nyvalg som måtte bli foreskrevet i 8 10. 

De forslag som vi således forelegger for selskapet, vil altså 
bringe følgende fordeler: De gir den Hist.-Filos. Klasse rimelig 
utvidelsesmulighet uten å gjøre overgangen altfor brå; de gir 
adgang til å danne en effektiv teknisk gruppe innenfor sel- 
skapet; og de grunnlegger en fast praksis med hensyn til æres- 
medlemmer. 

Våre forslag blir sålydende: 

I $ 2 blir maksimums-tallet for norske medlemmer av den 
Matematisk-Naturvidenskapelige Klasse endret fra 100 til 110, 
av den Historisk-Filosofiske Klasse fra 80 til 100. 

I samme paragraf blir tilføiet følgende bestemmelse: »Tallet 
av æresmedlemmer må ikke overstige 10. 

I $ 10, andre passus (om årlige nyvalg), blir tallet 6 for 
hver klasse endret til 4. 

Som midlertidig bestemmelse blir det tillatt at der efter 
forslag fra styret ved næste innvalg kan bli valgt inntil 6 nye 
medlemmer av den tekniske gruppe i den Matematisk-Natur- 
videnskapelige Klasse utenfor det maksimum som er fastsatt 
i $ 10. 


Kristiania 14de november 1923. 


W. OC. Brøgger. Halvdan Koht. Sten Konow. 
Fredrik Stang. Carl Størmer. 


62 


Bilag V. 


Videnskapsselskapets styre har enstemmig besluttet å 
fremsette følgende forslag til behandling på fellesmøtet den 
7de desember 1928: 


Til 
Videnskapsselskapet! 

Den komité som har behandlet de fremsatte forslag om 
endringer i selskapets statutter, har bl. a. henstillet at insti- 
tusjonen med æresmedlemmer må bli gjort virkelig effektiv, og 
at derfor tre av de medlemmer som nu står i den tekniske gruppe 
av den M.-N. klasse, nemlig Fearnley, Heiberg og Ringnes, nu 
blir valgt til æresmedlemmer. | 

Videnskapsselskapets styre optar dette forslag og inngår 
til førstkommende fellesmøte med følgende forslag: 

Styret foreslår for Videnskapsselskapet å innvelge følgende 
herrer som sine æresmedlemmer: 

Hofjægermester Ths. Fearnley, 

Konsul Axel Heiberg, 

Bryggerieier Ellef Ringnes, 
som i sin tid blev innvalgt som selskapets ordinære medlemmer, 
men faktisk som æresmedlemmer. 

Ennvidere foreslår styret innvalgt som æresmedlemmer 

Grosserer Holbæk Eriksen, 
som har gitt størsteparten av sin formue til grundleggelse av 
et fond for åndsvidenskapene, og 

Direktør J. Throne Holst, 
som gjennem mange år har vist en fremtredende interesse for 
videnskapens fremme både ved økonomisk støtte og på annen 
måte. 


63 


Bilag VI. 


Oversigt over Videnskapsselskapets regnskap 
for de 3 halvaar !/1 1921—3 1922. 


Det bedes bemerket at regnskapet er for halvandet aar. 


Indtægt: 
1. Beholdning iflg. foregaaende regnskap...... kr. 738555.84 
2. Indtægt: 
Statskassens bidrag ........ kr. 110000.00 
Nansenfondets bidrag ...... » 48000.00 


Diverse indtægter (Salg av ut- 
gaver, mindre legater, private 
bidrag til trykning o.s.v.).. » 7846.74 
» 165 846.74 
kr. 239 402.58 


Utgift 
ease eyknno SNE, kr. 154 232.58 
b. Særkonto: Schroeters avhand- 
Ine NA » 13128.20 
ce. Særkonto: A.B. Larsens » Sogne- 
mene «Ans » 8550.90 


ud OTE6S 
Lønninger (kasserer, sekretær, vagtmestero.s.v.) » 11668.42 


Y 


WD 


3. Forsendelse av utgaver, inden- og utenlands, 


POKLONOSSV RA SE » 4895.51 
4. Bekjendtgjørelser, dagsordener, avertissementer 

DEE EN STG » 3 469.80 
De Kontorsaker SA GE » 802.387 


6. Utgifter ved Selskapets hus (brændsel, lys, 
vedlikehold og reparationer, rengjøring og 
renovation, assurance, vandavgift, havehold, 


teleono sv » 16894.83 
7. Tilfældige utgifter, deri repræsentation i og 

overlorrudandet AN » 4598.18 
8. Særkonto: Antropologiske undersøkelser ..... » 4940.50 
JBbeholdamoer sparebank NN » 16726.49 


kr. 239402.58 


No. 


No. 
No. 


No. 


18. 


v) IN 


(y 
- 
« 


OT 


64 


Bilag VII. 


Oversigt over trykning i 1923. 
A. Avsluttet trykning av arbeider for 1922: 
For Fællesfondet. 

1922 SKrikter Klasse: 


Almar Næss. Ona special polyadic of order n—p 
which can be derived from any p independent vectors 
in an n-dimensicnal space, and which can be regarded 
as åa generalization of the vector product. 58 ss. 
Kr. 3.20. 

Trygve Nagel. Vollståndige Lösung einiger unbe- 
stimmten Gleichungen dritten Grades. 13888. Kr. 1.00. 
Rolf Nordhagen. Botaniske notiser I-II. 16 ss. 
Kors 1220: 

L. Vegard. Die Lage der Atome in den optisch 
aktiven Kristallen NaC1IO, und NaBrO.. 16 ss., 1 pl. 
Kr 20: 


1922. Skrifter. Klasse II. 


Sigmund Mowinckel. Psalmenstudien. III. Kult- 
prophetie und prophetische Psalmen. 118 ss. Kr. 6.00. 
Sigmund Mowinckel. Psalmenstudien. IV. Die 
technischen Termini in den Psalmeniiberschriften. 
52 SS. Kr. 2.60. 

Oscar Albert Johnsen. Finmarkens politiske 
historie aktmæssig fremstillet. 857 ss., 7 karter. 
Kr. 15.00. | 
Gunnvald Fliflet. Odelsretten og grundlovens 
$ 97. En undersøkelse av forholdet mellem odelsretten 
og grundlovens forbud mot loves tilbakevirkning. 
180 ss. Kr. 6.50. 


No. 


No. 


28. 


OD 


«I 


«15. 


65 


T. Parr. Der intellektuelle Figenwert der Gefiihls- 
betonung. Ist der Dualismus zwischen Erkenntnis und 
Gefiihl berechtigt?> Erweiterte Bearbeitung der 1. (nor- 
wegischen) Ausgabe (von 1912). (Utg. for Benneches 
fond.) 125 ss. Kr. 6.50. 

Sigurd Grieg. Merovingisk og norsk. Eneggede 
sverd fra VII. og VIII. aarhundrede. 836 ss. Kr. 6.00. 


1922. Forhandlinger. 


Eilert Mo. Tonelagstilhøve i rindalsk. Med umtale 
av nokre eksperimentelle freistnader på Det Fonetiske 
Imsututt: 678. Kr. 2.00. 


B. For 1923 færdigtrykte arbeider: 
For Fællesfondet. 


1923. Skrifter. Klasse I. 


Øystein Ore. Uber die Reduzibilitåt von algebra- 
isehen Gleichungen. 87 ss. Kr. 2.00. 

V.M. Goldschmidt und L. Thomassen. Die 
Krystallstruktur natiirlicher und synthetischer Oxyde 
von Uran, Thorium und Cerium. 48 ss., 1 pl. Kr. 2.80. 
V. M. Goldsehmidt. Geochemische Verteilungs- 
gesetze der Elemente. 17 ss. Kr. 1.00. 

John Sebelien. De forhistoriske bronsers sammen- 
sætning og oprindelse og deres relative alder som bruks- 
metal sammenlignet med jernet. 28 ss. Kr. 1.60. 

O. Berner. Å case of »virilisme surrénal«. 18 ss., 
20pkaKri 160. 

D. Isaachsen. Et par kalendariske nomogrammer. 
15 ss. Kr. 0.80. 

S.Schmidt-Nielsen und Aage W. Owe. Die 
Bestimmung der Jodzahl. I. Vergleichende Unter- 
suchungen iiber die Jodzahl der Fette. 77 ss. Kr. 7.00. 


1923. Skrifter. Klasse II, 


S. Eitrem. kes papyrus magiques grecs de Paris. 
A0Psssø på Kr4.00: 


Noe. 


No. : 


DB OE 


OE 


No. 12 


Jill: 


66 


1923. Forhandlinger. 


S. Eitrem. Zu den Berliner Zauberpapyri. 15 ss., 
ep kr :00: 

Gunnar Rudberg. Septuaginta-Fragmente unter 
den Papyri Gsloenses. 8 ss., 1 pl. Kr. 0.70. 

S. Eitrem. The Greek magical papyri in the British 
Museum. 27 ss. Kr. 1.00. 

Ernst W. Selmer. Beretning nr. 1 fra Norsk Fono- 
gram-Arkiv. 37 ss. Kr.1.50. 

Alf Sommerfelt. Utviklingsfonetik. 118s. Kr. 0.60. 
Alf Sommerfelt. Enkelte hovedpunkter i sprog- 
utviklingen. 14 ss. Kr. 0.60. 


For Pridtyjor Nansens trond 
1923. Skrifter. Klasse I. 


Th. Skolem. Begriindung der elementaren Arith- 
metik durch die rekurrierende Denkweise ohne An- 
wendung scheinbarer Verånderlichen mit unendlichem 
Ausdehnungsbereich. 38 ss. Kr. 2.40. 

L. Vegard. The auroral spectrum and the upper 
strata of the atmosphere. Preliminary communication. 
18 ss. Kr. 1.00. 

L. Vegard. Auroral spectra at different altitudes 
and the origin of the green auroral line. Second com- 
munication. 6 ss. Kr. 0.80. 

L. Vegard. Distribution of matter in the. highest 
strata of atmosphere. Third communication. 18 ss. 
Ke 250: 

Trygve nNagell. Uber die Einheiten in reinen kubi- 
schen Zahlkörpern. 834 ss. Kr. 1.60. 

Viggo Brun und Trygve Nagell. Verzeichnis 
der nachgelassenen Schriften Axel Thues. 15 ss. 
Kr. 0.80. 

G. H. Monrad-Krohn. The neurological aspect of 
leprosy («Sspedalskhed«). 78 ss. Kr. 7.50. 


No. 


No. 


No. 2 


No. 


67 


For Kristiania kommunes fond til viden- 


oD 


skapens fremme. 
1923. Skrifter. Klasse I. 
Carl Schiøtz. Physical development of children 
and young people during the age of 7 to 18—20 years. 
An investigation of 28700 pupils at public (elementary) 


and higher (Secondary) schools in Christiania. 54 ss. 
Kr. 4.00. 


C. Paabegyndt trykning av arbeider for 1923: 
For Fællesfondet. 
1923. Skrifter. Klasse I. 
Gerda Johannesen. Monocoryne gigantea (Bon- 
nevie) Broch. 
Johan Huus. Genitalorgane und »Gangliongenital- 
strang« bei Corella parallelogramma 0. F. Miiller. 


R. Lyngnes. Zur Kenntnis der Eihiillen der Chito- 
niden. 


1923. Skrifter. Klasse II. 


Sigmund Mowinckel. Psalmenstudien. V. 


Nils Lid. Norske slakteskikkar. I. (Utg. for Ben- 
neches fond.) 


A.G. Lie. Gamle assyriske love. (Utg. for Benneches 
fond.) 

P.O.Schjøtt. Andet Korinthierbrev oversat og for- 
tolket. | 


Gustav Indrebø. Norske innsjønamn. I. 


Por Fridtjor Nansensiøond: 
1923. Skrifter. Klasse I. 
J.H. L Vogt. Die physikaliseh-chemischen Gesetze 
der magmatischen Differentiation. 


Th. Skolem. Integritåtsbereiche in algebraischen 
Zahlkörpern. | 


No. 


No. 


68 


22. Øystein Ore. Die Dedekindschen Såtze iiber den 
Zusammenhang zwischen den Idealen und den höheren 
Kongruenzen. 


.23. S. Holth and O. Berner. (Congenital Miosis or 


Pinhole Pupils — å second case anatomically examined. 


For Kristiania kommunes fond til viden- 
skapens fremme. 


1923. Skrifter. Klasse II, 


2... OS. Widerberg. Norges første militæringeniør 
Isaac van Geelkerck og hans virke 1644—1656. 


69 


Bilag VIII. 


Beretning om eiendommen Tømte i Nannestad 
for tre-aaret 1921—1923. 


(Avgit i henhold til bestemmelse i F. 0. Guldbergs testamente 
av 7de januar 1908.) 


Da professor Wille er avgaat ved døden og professor Hiort- 
dahl er syk, fremlægger generalsekretæren i Videnskaps- 
selskapet efter konferanse med professor Hiortdahl og efter 
indhentede oplysninger fra kassereren følgende beretning paa 
styrets vegne. 


De i forrige beretning omtalte kr. 3000 for 500 kors er 
senere indgaat og tilført regnskapene for forrige periode. 


Indtægtene for perioden 1921—1923 har været: 


rekorpasininesavsi: krul50:00(pr. aar AR kr. 450,00 
pegsSalsfav ved brutto 92 kr. 8083,50 
en MOD ak - 465,00 
» De - 195,00 

- 3743,50 

kr. 4193,50 


Utgiftene har i perioden været: 
1921 (indbefattet kr. 119,64 underskud fra 1920) 
PR SE ge Ser kr. 2614,45 
POLE SE ee: - 2697,78 


ELSE ne - 885,33 
messe KL 019456 


Av anskaffelser nævnes: I 1921 sengklær og indgjærdings- 
netting. I 1922 haveredskap, pap, spiker etc. 


70 


Rentene av det siden 1911 oplagte, i forrige beretnings- 


periode sterkt økede grundfond har været: 


POLE NE kr. 1566,64 
LIDD NE AE ee - 1399,01 
192 SSE - 1417,19 


kr. 4382,84 


Om plantningen paa Engerhaugen er intet særskilt at be- 


merke. 


MINDETALER 


Mindetale over prof. dr. Camille Jordan 
holdt i den mat.-naturv. klasses møte den 25de mai 1923 
av 
CARL STØRMER. 


Den 20de januar 1922 døde den bekjendte franske mate- 
matiker Camille Jordan. Videnskapsselskapet tapte i ham et av 
sine betydeligste utenlandske medlemmer. 

Camille Jordan var født i 1888 i nærheten av Lyon, hvor 
hans far var ingeniør. I en alder av 17 aar kom han ind paa 
École polytechnique i Paris og forlot denne høiskole som ut- 
dannet bergingeniør. Han blev i 1876 professor ved samme og 
i 1883 ogsaa professor ved College de France; disse stillinger 
indehadde han til 1912, da han tok sin avsked. I 1881 blev han 
indvalgt som medlem av Académie des Sciences. 

Som matematiker er Camille Jordan særlig kjendt ved sit 
grundlæggende verk Traité des substitutions et équations algé- 
briques, som utkom i 1870. I dette verk faar Evariste Galois's 
gruppeteori sin klassiske utformning og fuldstændiggjørelse. 
Denne gruppeteori har som bekjendt nøie forbindelse med 
teorien for de algebraiske ligninger, og det lykkedes ogsaa 
Camille Jordan ved videre utvikling av Galois's ideer at løse 
flere av de store problemer som Abel hadde stillet, saaledes det 
at finde alle de ligninger av given grad som lar sig løse ved 
rottegn, og at avgjøre om en given ligning kan løses ved rottegn 
eller ikke. 

Som bekjendt arbeidet ogsaa Sylow med problemer an- 
gaaende grupper og fandt flere fundamentale sætninger i denne 
teori, opdagelser som vakte Jordans høieste beundring. 

I sine senere aar utførte Jordan vigtige undersøkelser i 
funktionsteori og geometri. Han har der indført begreper som 
har vist sig at ha fundamental betydning, saaledes begrepet 


74 


»fonction å variation bornée<, og i teorien for kurver et vigtig 
kurvebegrep, som definerer den sort kurver som senere har faat 
navnet »courbes de Jordanc. 

Ogsaa paa en række andre omraader av den rene matematik 
har Jordan gjort vigtige arbeider. 

Jeg vil videre nævne hans udmerkede lærebok i 3 store bind, 
Cours d' Analyse de I École polytechnique, et klassisk verk som 
for lange tider vil beholde sin stilling som et av de ypperste i 
den matematiske analyse. 

Til slut vil jeg omtale hans store fortjenester av det ud- 
merkede franske matematiske tidsskrift Journal de mathéma- 
tiques pures et appliquées, som han redigerte fra 1881 helt 
til 1921. 

Som menneske var Camille Jordan en stille og tilbake- 
trukken videnskapsmand, som litet brydde sig om ydre ære og 
glans. Han levet for sin videnskap, og endog i den høie alder 
av 82 aar offentliggjorde han et vigtig geometrisk arbeide. 

Norske matematikere har grund til at mindes Jordan med 
taknemmelighet. Mange er de som under sit pariserophold har 
nydt godt av hans gjestfrihet og har hat utbytte av hans raad 
og veiledning. . Han næret en varm hengivenhet for vort land 
og for vor videnskap. 

Jeg vil be Videnskapsselskapets medlemmer hædre hans 
minde ved at reise sig. 


Mindetale over prof. dr. Hermann Diels 
holdt i den hist.-filos. klasses møte den 5te oktober 1923 


av 
S. EITREM. 


Det var den 4de juni 1922 at Hermann Diels, professor i 
klassisk filologi ved Berliner-universitetet og medlem av vort 
Videnskapsselskap siden 1912, pludselig bukket under. Han 
var da 74 aar gammel, men hans imponerende skikkelse og hans 
store arbeidskraft, som i de høie aar intet tegn viste paa svæk- 
kelse, syntes at varsle ham endnu mange daadrike aar. Saa 
skulde det altsaa ikke være. Ogsaa han skulde øke det tal paa 
store videnskapsmænd som Tyskland har tapt under og ikke 


75 


mindst i de nærmeste aar efter verdenskrigen. Det er da ogsaa 
den enstemmige dom fra fagfæller i alle land, enten disse kjæm- 
pet med eller mot hans fædreland under den sidste verdenskrig, 
at Diels baade som videnskapsmand og som akademisk lærer 
var av Ge sjeldne, hvis død er et tap for alle dem der paa en 
eller anden maate arbeider med oldtidskulturen eller nytter dens 
resultater. 

Det var nemlig oldtidskulturen i sin helhet som Diels gjorde 
til gjenstand for sin forskning. Dette kan høres ut som en frase. 
Det maa jo være uoverkommelig for et enkelt menneske at favne 
alt, saa opstykket og fagkløvet som antikken ligger for vort blik 
idag. Men likevel gjælder det Diels i like høi grad som hans 
store kollega ved Berliner-universitetet, Wilamowitz, at de begge, 
hver paa sin maate og efter sine anlæg, har søkt at underlægge 
sig den antikke kultur i alle dens mest forskjellige ytrings- 
former — den ene ved sin lærdoms tyngde, sit skarpe omsyn 
og sin utholdenhet, den anden med hele sin luende ildsjæl og 
sin artistiske evne til gjenskapning og nyskapning. En om end 
aldrig saa kort oversigt over Diels's produktion vil vise hvor 
omfattende den var, og hvor langi han sigtet. 

Hans væsentlige arbeide samlet sig i aarenes løp om den 
græske filosofi og alt hvad den berørte. Først om doksografene, 
sem i den senere tids kompilatoriske smak gir ekstrakter og 
læresætninger av de forskjellige filosofer, ledsaget av biogra- 
fiske notiser og skoletradition. Hans Doxographi graeci kom 
alt i 1879, da han var 31 aar gammel. Det var gjort i den fritid 
han hadde som skolelærer, og var et rydningsarbeide av rang, 
som fremdeles er like uundværlig for forskerne. Særlig er hans 
rekonstruktion av de betydningsfulde kompilatorer Aetios og 
Areios Didymos grundlæggende. Dernæst følger hans arbeide 
med Berliner-akademiets Aristoteles-kommentarer. Det var Ed. 
Zeller som opfordret den unge gymnasielærer i Hamburg til at 
delta i dette arbeide og komme til Berlin. Alt 83 aar gammel 
blev saa Diels medlem av Berliner-akademiet, i hvis opdrag han 
cvertok ledelsen av det hele kommentarverk. I 1908 kom saa 
hans Fragmente der Vorsokratiker. Hvor avklarende og for- 
friskende Diels's samling av originalfragmenter og filosofisk 
læretradition har virket paa studiet av denne grækeraandens 
primaveraø, kan rent utvendig fra sees derav, at samlingen i tre 
bind alt har oplevet sin fjerde utgave. Ved hjælp av de over- 

6 


16 


sættelser som ledsager originalfragmentene, har han gjort det 
mulig ogsaa for de fjernere staaende at øse direkte av kildene. 
Selvfølgelig vil ikke alle paa hvert enkelt punkt være enig med 
Diels i at det og det fragment er egte, et andet usikkert eller 
uegte; f. eks. i avsnittet om orphikernes lære og den ældre 
kosmogomiske poesi kan det nok være, at et eller andet kunde 
ha været tat med som ikke staar der. Men dette blir kun for- 
svindende smaa detaljer i sammenligning med det gigantiske løft 
som her er tat for at hæve klenodiene op av aartuseners grus. — 
Naar vi saa til »Førsokratikerne« føier hans arbeide med over- 
leveringen av de græske medicinere og med digterfilosofen 
Lucrets, hvis tekst ved hans død laa færdig til at gives ut, da 
har vi vel nævnt det allervigtigste av det Diels har skjænket 
forskningen. Vi ser hvorledes hans virke er præget av vor 
tidsalders krav om at finde frem til originaltekstene gjennem 
alle de dækkende og skjæmmende lag som tiden og over- 
leveringen har lagt over dem. Det krav er stillet av en nøgternt 
tænkende, en realistisk, men samtidig i sit sandhetskrav dog 
høireist tid. Og i saa maate var vort avdøde medlem en mand 
av sin tid. 

Men det er én side av Diels's virke som jeg vil tillate mig 
her at fremhæve. Det er hans arbeide med græsk religion 
og folketradition. Ogsaa paa dette felt har hans lærer 
i Bonn, H. Usener, som ledet ham til arbeidet med græsk filo- 
sofi, hat indgripende betydning for ham. Diels hadde alt som 
skolegut fattet interesse for folkeskik og folklore i det hele. 
Usener var dengang endnu tilhænger av den saakaldte »sammen- 
lignende mytologi<, som ventet at Indien skulde løse alle gaater. 
Men som det er gaat med den sammenlignende sprogvidenskap, 
saa er ogsaa mytologien med aarene blit mere nøgtern. Det 
svakeste i Useners »Götternamen« er da ogsaa utvilsomt den 
etymologiske forklaring av gudenavnene og det mytiske lyshav 
som saa mange av dem drukner i. Men forøvrig har Usener paa 
dette omraade gjort epoke. Bortset fra hans overordentlig vig- 
tige paavisning av øiebliksguder og specialguder, saa hadde han 
alt tidligere med styrke fremhævet betydningen av folke- 
traditionen til at forklare kult, myte og legende hos fortidens 
folk. Endnu mere decidert var Diels's holdning til denne side 
av den religionshistoriske forskning. For ham gjaldt numina 
altid mere end nomina. Diels har ogsaa sagt om sig selv, at han 


[age og Å 
(i 


var den første som førte den folkloristiske retning i religions- 
videnskapen ind ved universitetet i Berlin. Han læste siden 
1890 med visse mellemrum jevnlig over græsk religion, og en 
av hans mest betydelige elever sier at ingen av hans forelæs- 
ningsserier virket mere personlig og vegtig. Det er meget sagt, 
naar vi som har hat den glæde at høre Diels læse over Herodot 
eller Xenophons Memorabilier, tænker paa hvorledes han 
fængslet alle ved sin rolige klarhet og samtidig tvingende og 
eggende logik. Diels begyndte sit religionshistoriske kursus 
med at skildre den græske religion slik som de klassiske for- 
fattere forstod den og gjengav den, derefter fulgte en oversigt 
over den senere, i historiens løp skiftende opfatning av den, 
og han endte med at advare mot den natursymbolske utlægning 
av alle guder, mot at opfatte Apollon som sol, Hermes som 
vinden o.s.v. Derefter tok han vigtige avsnit eller interessante 
sider ved religionen for sig og belyste dem- under stadig hen- 
visning til konkrete paraleller i folklore eller religioner som 
omgir os. Diels visste ogsaa meget vel at den katolske kirke 
med sin kultus er bedst skikket til at føre os ind i antik religion. 
De trykte bidrag til utforskningen av græsk religion som fore- 
ligger fra Diels's haand, er kanske ikke saa ret mange (mest i 
festskrifter). Men naar vi f. eks. nævner hans lille bok »Sibyl- 
linische Blåtter< (1896), vil enhver forstaa hvor meget man har 
lært hos ham ogsaa paa dette omraade. Han behandler her to 
sibyllinske orakler som er os overlevert i en bok av Hadrians 
frigivne Phlegon fra Tralles. Tiden for disse to orakler angives 
at være aar 195 f. Kr., og Diels mener at de godt kan være egte, 
men at de stammer fra kampene med Hannibal. Naar man 
citerer denne boken av Diels saa overordentlig hyppig, er det 
væsentlig for de lærde ekskursers og anmerkningers skyld. 
Disse er en fundgrube for alle som befatter sig med kultus og 
ritus. Her fremhæver han f. eks. at bryllupsskikkene oprindelig 
er lustrationsriter, at mysteriebruk og skikker ved fødsel, bryl- 
lup og begravelse alle ligger i samme plan, han behandler tre- 
og ni-tallets betydning for kultus, hvad kransen om hodet og 
det tildækkede ansigt betyr o.s.v. Nu kan det hele synes at være 
noksaa greit og liketil, men det er fordi Diels's resultater for en 
stor del og hans metode i det hele er gaat os i blodet. Forøvrig 
fortjener det at nævnes her at Diels har fundet labyrinthdansen 
eller den deliske tranedans igjen i paaskedanser i det moderne 


78 


Grækenland. Sammenhængen synes at være hævet over tvil. 
Men derved faar vi først tak paa sagnet om Theseus og laby- 
rinthen og paa de »Trojaborge<« som vi gjenfinder som ældgamle 
glemte stensætninger ogsaa hos os. Ogsaa det rundparadis, som 
barn pleier at hoppe paa visse kanter av vort land naar sneen 
gaar og det er let at ridse i jorden, slutter sig til her. Det er 
en ældgammel kultdans som ligger til grund — og den ætio- 
logiske, lagede legende er sagnet om Theseus og Ariadne, som 
frir sig og de unge menneskeofre fra Minotauros's magt. For- 
danserens stadige dreininger til begge sider viser de farer de 
dansende maa undgaa for atter at komme fra mørke til lys, fra 
dødsrædsel til liv (Diels's formodning om, at et stenbrudd som 
man har jaget barn ind i som offer til en guddom, oprindelig 
ligger til grund, lar sig vanskelig opretholde). 

Diels var, foruten en pennens mand, ogsaa en udmerket 
administrator — han var Mommsens efterfølger som Ståndiger 
Sekretår ved Akademiet i Berlin — og en fortræffelig lærer. 
Kanske litt høitidelig og kjølig, i grunden maaske en smule keitet 
til at begynde med. Men intens og begeistret naar samtalen 
eller tankene tok ham, og en god ven av den unge student han 
fattet interesse for. Han var uavhængig i sin dom. Han skrev 
heller ikke under den bekjendte protest fra Tysklands mange 
lærde i begyndelsen av krigen, og i oktober samme høst beklager 
han i et privat brev at man »durch den unseligen Krieg von 
auslåndischer und z. T. auch inlåndischer Literatur abgesperrt 
ist«. Men han holdt hodet like høit i motgangens dager, og han 
talte indtrængende om »die Not der deutschen Wissenschaft« 
efter krigens slut. | 

Naar vi mindes ham og takker ham, da er det ikke mindst 
fordi han altid evnet at se sammenhængen i al videnskap, 
uanset fagskranker og nationale grænser — han tænkte sig 
ogsaa nylatinen som et mulig internationalt videnskabelig sprog, 
og de tekniske fag laa ham like meget paa hjerte som skjøn- 
litteraturen —, fordi han ogsaa hadde hjerte for oplysningen 
av det store folk gjennem universitetskurser for arbeidere, og 
fordi han altid sigtet mot det store maal, at naa frem til 
videnskabelig sandhet og utvidet kundskap. Der var han i 
sandhet en av de store. 


> 


79 


Mindetale over direktør dr. H. H. Reusch 
holdt i den mat.-naturv. klasses møte den 5te oktober 1923 
av 
W. C. BRØGGER. 


Hans Henrik Reusch var født i Bergen den 5te sep- 
tember 1852 av forældrene Hans Leganger Reusch og 
hustru Anne Sophie f. Lootz. Faren (f. 22de april 1800) 
var »kunstmaler<, en levevei som paa den tid vel neppe var 
særdeles indbringende. Ogsaa hun, som hadde en meget vel 
anset pikeskole, var meget kunstinteressert og malte og 
tegnet udmerket. Reuschs far, som giftet sig i en meget sen 
alder, døde allerede 14de juli 1854, efterlatende sig to barn, 
sønnen Hans og en datter, den bekjendte malerinde frøken 
Kristine Reusch (f. 16de februar 1854. Hans Reusch var 
saaledes endnu ikke to aar gammel da han mistet sin far. 
Moren, som blev sittende igjen som enke med to smaa barn, 
fortsatte med skolen og lykkedes ved sin praktiske forretnings- 
sans at oparbeide denne, saa at hun i 1875 kunde sælge den 
med en optjent formue og av helbredshensyn tilbringe resten 
av sit liv for det meste i sydligere egne; hun døde. i Bergen 
høsten 1879. 

Hans Reusch hadde saaledes fra begge forældrene arvet 
paa den ene side fremtrædende kunstnerisk interesse og evne, 
paa den anden side betydelig pædagogisk begavelse og en viss 
praktisk forretningssans, en arv som i en i sjelden grad sym- 
patisk blanding gav sig utslag i hans virksomme liv. 

Hans Reusch og jeg blev studenter sammen i 1869. Vi kom 
ogsaa til at slaa ind paa det samme studium, idet vi efter fuld- 
endt examen philosophicum begge meldte os som studerende til 
den matematisk-naturvidenskabelige lærereksamen. Vi tænkte 
dengang fra først av vistnok begge to paa at bli skolemænd, 
og da ingen av os var særlig anlagt for de matematiske fag, 
droges vor interesse ganske naturlig over mot studiet av de 
deskriptive naturfag. Botanikken docertes dengang ved vort 
universitet av professor F. Chr. Schiibeler og zoologien av 
professorene Halvor Rasch og L. Esmark. De var alle 
adskillig oppe i aarene, og ingen av dem formaadde paa dette 
tidspunkt mere at vække større interesse for de fag de repræ- 
senterte. Det var derfor ganske naturlig at en betydelig og 


80 


aandfuld personlighet som professor Theodor Kjerulf 
efterhaanden samlet vor hovedinteresse om geologien. 
Kjerulfs styrke som lærer laa ikke netop i hvad han selv kunde 
meddele os, men deri at han forstod at indprente os betydningen 
av at bruke vore egne øine og se selv. Hans hovedinstrument 
ved undervisningen var derfor de geologiske ekskur- 
sioner med de studerende, dels vaar og høst i Kristiania 
omegn, dels paa forsommeren mest i de centrale landsdeler. 
Paa en saadan ekskursion høsten 1873 til Oslo, Grønlien og 
Kongshavn opdaget Reusch og jeg en samling meget inter- 
essante jettegryter utenfor Kongshavn mellem chausseen og 
fjorden, og Kjerulf foreslog da at vi to skulde undersøke disse 
nøiere ved at tømme deres indhold av grus og sten og gjøre 
kart og profiler av deres forekomst. 

Denne undersøkelse tok en god del av høsten og vinteren 
1873 og avsluttedes først vaaren 1874. Den resulterte da i at 
vi i fællesskap publicerte en liten avhandling derom, som ved 
Kjerulfs formidling fik plads dels i en dansk populær-viden- 
skabelig serie: »Fra Videnskabens Verden<, dels ogsaa i over- 
sættelse til engelsk (i »Quart. journ. of the geol. soc. of London<) 
og i tysk oversættelse (i »Zeitschr. d. deutsch. geol. Ges.« for 
1874). Jeg skrev teksten og Reusch, som var vokset op med 
tegning og kunst, leverte en række meget instruktive figurer 
dertil, hvorav flere siden har fundet plads i talrike inden- og 
utenlandske lærebøker i geologi. 

Dermed var begyndelsen gjort baade til Reuschs og min 
videnskabelige bane som geologer. Vi slog os nu begge for alvor 
paa geologi som vort hovedfag, og det fællesarbeide vi dermed 
hadde begyndt, fortsatte vi senere gjennem flere aar. — 

Sommeren 1874 skaffet Kjerulf os et litet reisestipendium 
paa 400 kroner for at undersøke dels de nyopdagede apatit- 
forekomster paa strøket mellem Langesund og Risør, som alle- 
rede hadde git anledning til en ret betydelig bergverksdrift, 
navnlig ved de i 1872 aapnede Ødegaardens gruber i 
Bamle, hvor der alt i 1874 var producert ca. 8500 tons apatit til 
en værdi av henimot 1» million kroner. Denne undersøkelse 
førte til en avhandling av os begge: » Vorkommen des Apatit in 
Norwegen« (Zeitschr. d. deutsch. geol. Ges. 1875), som bragte 
adskillig nyt baade av mineralogisk og geologisk interesse. 
Manuskriptet til denne avhandling hadde vi for den geologiske 


d1 


dels vetdkommende utarbeidet i fællesskap, og den var atter 
ledsaget av fire plancher med udmerkede tegninger av Reusch; 
den mineralogiske del med tilhørende krystaltegninger hadde 
jeg utført, da Reusch ikke hadde arbeidet videre med krystallo- 
grafi (han blev jo heller aldrig senere nogen egentlig mineralog). 

Dette fællesarbeide medførte for os begge tillike det glæd=- 
lige resultat, at professor Kjerulf vaaren 1875 fik oprettet for 
os to assistentstillinger ved »Norges geo- 
logiske undersøkelse«. Lønnen var vistnok meget 
beskeden, kun 1200 kroner, men det var da i alle fald faste 
stillinger, som gjorde det mulig at haabe paa en fremtid som 
geologer. Og for »Norges geologiske undersøkelse: betegnet 
oprettelsen av disse to stillinger et ganske væsentlig fremskridt, 
idet den faktisk derved fik karakteren av en fast statsinstitution, 
mens den tidligere nærmest kun hadde repræsentert en bistilling 
for professoren i geologi, og egentlig kun hadde været professor 
Kjerulf selv. Disse assistentstillinger medførte ikke synderlig 
arbeidsforpligtelse utenfor sommertiden, da vi foretok under- 
søkelsesreiser efter Kjerulfs anvisning; vi hadde derved ingen 
fast diætgodtgjørelse, men fik anvist vore utgifter efter regning, 
og da den geologiske undersøkelses budget var meget begrænset, 
strakte vore reiseforpligtelser sig sjelden over mere end 2 å 3 
maaneder av sommeren. Stillingene var derfor rene ønske- 
stillinger for vor utdannelse som geologer. 

Reusch hadde imidlertid læst flittig til embedseksamen og 
fuldførte nu denne vaaren 1875 med bedste karakter. Og mens 
jeg for min del mere og mere hadde gjort mig fortrolig med 
den tanke helt og holdent at begrænse mig til studiet av fag- 
gruppen mineralogi, med krystallografi, petrografi, geologi og 
palæontologi og derfor i al stilhet hadde opgit tanken om at ta 
nogen embedseksamen, var Reusch endnu i 1875 vistnok nær- 
mest bestemt paa at ville bli skolemand. Han interesserte sig 
meget for at være lærer, og i de nærmeste aar efter at han hadde 
fuldført sin embedseksamen, tok han derfor ogsaa ansættelse 
som lærer i naturfag og geografi i de høiere klasser ved Falsens 
pikeskole og vikarierte ogsaa et halvt aars tid som lærer i disse 
fag ved Kristiania Katedralskole. 

Vore første undersøkelser for den geologiske undersøkelse 
foretok vi i fællesskap i syenitomraadet ved Langesundsfjorden 
og i Laugendalen, hvor vi blandt andet gjenopdaget den allerede 


82 
av geologen professor Esmark fundne forekomst av den ved 
blaat farvespil udmerkede labradoriserende syenit (»Larvikit-), 
som senere har foranlediget en betydelig stenindustri, saavelsom 
et større felt av den dengang kun fra nogen faa forekomster i 
verden kjendte bergart nefelinsyenit, — den første begyndelse 
til de mangeaarige undersøkelser over det i geologisk henseende 
saa merkelige Kristiania-felt, som det senere skulde falde helt 
paa min part at overta. Men resten av sommeren maatte vi 
efter Kjerulfs ordre mest arbeide hver for os, Reusch paa Vest- 
landet, jeg i det Trondhjemske og paa Hardangervidden. 

Reuschs mor skulde efter sin læges raad tilbringe vinteren 
1875—76 i Ajaccio, hvis klima dengang ansaaes som særlig 
gunstig for tæringspatienter. Dette gav anledningen til at 
Reusch og jeg besluttet at foreta en studiereise sammen til 
Corsica og Elba for at studere disse dengang forholdsvis litet 
kjendte øers geologi og mineralforekomster. Vi reiste avsted 
straks over nytaar 1876 og vandret i flere maaneder rundt paa 
Corsica og Elba; hele vor bagage utgjorde en fælles ransel, som 
vi bar avvekslende hver anden dag. De opnaadde nye viden- 
skabelige resultater var, da vi i mai vendte hjem til fædrelandet, 
ikke synderlig imponerende, men reisen hadde allikevel for os 
selv været overordentlig lærerik og utviklende. Vi hadde jo i 
flere maaneder vandret sammen dag efter dag i nye, litet kjendte 
trakter med interessante geologiske forhold, bare henvist til os 
selv. Samarbeidet virket skjærpende paa evnen til at se og 
tyde hvad vi saa, og lærte os først og fremst at vi var meget 
uvidende, men ogsaa at geologien endnu var en videnskap i sin 
barndom, et arbeidsomraade hvor store opgaver forelaa til løs- 
ning. Litt hadde vi jo ogsaa fundet som det var av interesse 
at publicere. Saaledes hadde vi bl. a. paa Elba fundet fossiler 
i Macigno-formationen, som vi tok med os over til Rom, hvor 
vi skrev en liten opsats derom: »Pochi appunti sull'Isola d'Elbac 
(Boll. d. r. com. geol. d'Italia, 1876, p. 223 ff... Hvad resultatene 
av undersøkelsene paa Corsica angaar, saa enedes vi om at 
Reusch alene skulde publicere disse, mens jeg saa til gjengjæld 
skulde overta fortsættelsen av vort paabegyndte fællesarbeide 
i Kristiania-feltet. Reusch publicerte imidlertid først i 1882 
en mindre del av vore iagttagelser fra Corsica i en liten av- 
handling »Note sur la géologie de la Corse< (å »Bull. d. 1. soe. 
géol. de France<, 1882, p. 53—61). 


88 


Med Corsica-reisen avsluttedes det fællesarbeide i under- 
søkelser og publikationer som hadde været saa utviklende og 
lærerikt for os begge, og vore veier skiltes hvad det videnskabe- 
lige arbeide angik. Jeg arbeidet i de nærmeste aar efter 1876 
væsentlig med mineralogi, krystallografi, petrografi og silur- 
palæontologi, medens Reusch fortsatte, som han var begyndt, 
væsentlig som geolog, ihvorvel han ogsaa skaffet sig den 
nødvendige utdannelse som petrograf ved et semesters studie- 
ophold hos professor F. Zirkel i Leipzig vinteren 1880—81 
og senere ved et semesters studier hos H. Rosenbusch i 
Heidelberg vinteren 1883—84. Det kjendskap han saaledes hadde 
skaffet sig til moderne petrografisk metodik, kom ham ogsaa 
væsentlig til nytte ved et par av hans betydeligste senere publi- 
kationer; men hans begavelse og hans interesse var i saa ut- 
præget grad begrænset til det rent geologiske forskningsarbeide 
at han temmelig snart omtrent helt og holdent koncentrerte sig 
om geologiske opgaver og ikke arbeidet videre med minera- 
logiske, petrografiske og palæontologiske undersøkelser. Hans 
arbeidsfelt blev derfor i de sidste 30 aar i eminent grad »den 
rene geologi<, navnlig den del derav som befatter sig med over- 
 flatens relief, og endnu nærmere avgrænset: den specielle ut- 
redning av Norges geologi. 

Naar jeg saapas utførlig har opholdt mig ved de aar av 
Hans Reuschs liv da grundvolden blev lagt til hans senere 
virksomhet, og ved vort samarbeide i 70-aarene, saa er det fordi 
vi begge i vort senere liv var paa det rene med, at dette sam- 
arbeide for os begge hadde været i høi grad bestemmende for 
vor hele utvikling og for hvad vi siden blev istand til at utrette: 
i videnskabelig henseende. 

I 1882 indleverte Hans Reusch som grundlag for erhvervelse 
av doktorgraden ved vort universitet sin avhandling »Silurfossiler 
og pressede konglomerater i Bergensskifrene« og kreertes der- 
efter til dr. philos. i mars 1883. Dette arbeide blev utvilsomt 
av grundlæggende betydning for forstaaelsen av bergartenes 
regionalmetamorfose og skaffet med engang dr. Reusch et 
verdenskjendt navn. 

Høifjeldets og Vestlandets krystallinske metamorfe skifer- 
formationer var allerede av Carl Friedrich Nauman 
anset som tilhørende silurformationen. Men efter midten av 
forrige aarhundrede kom troen paa yngre krystallinske skifer- 


84 


fermationer, repræsenterende en metamorf facies av oprindelig 
fossilførende formationer, mere og mere i miskredit, og den 
herskende opfatning heldet sterkt til den antagelse, at krystal- 
linske skifere kun tilhørte grundfjeldet. Reuschs fund av 
trilobiter og andre siluriske fossiler i glimmerskiferen ved Os 
ved Bergen og hans paavisning av omvandlingen av utvilsomme 
konglomerater til krystallinske skifere blev derfor ved det tids- 
punkt, da hans avhandling om disse fund publicertes, av væsent- 
lig betydning for en rigtigere forstaaelse av regicnalmetamor- 
fosens væsen. I virkeligheten var fossilfund i krystallinske 
skifere før kjendt fra en række tidligere beskrevne forekomster, 
men disse fund var dels gaat i glemmeboken, dels ansaaes de 
av den omkring 1880 herskende opfatning for tvilsomme og 
søktes bortforklart som usikre. Reuschs fund av utvilsomme 
fossiler i en bergart av saa typisk krystallinsk beskaffenhet som 
en glimmerskifer vakte derfor den største opsigt og blev av 
aldeles avgjørende betydning for utviklingen av metamorfose- 
læren. De resultater som var fremlagt i arbeidet om Bergens- 
skifrene, blev yderligere bekræftet ved Reuschs næste store 
arbeide: »Bømmeløen og Karmøen med omgivelser<, som blev 
utgit av Norges geologiske undersøkelse i 1888. Arbeidet inde- 
holdt en meget grundig undersøkelse av et sterkt metamorfosert 
strøk, med paavisning av hvorledes en række eruptive intrusiv- 
bergarter, lavabergarter og tuffer, saavelsom en række sedi- 
mentære avsætninger, hvori disse var indleiet, ved en gjennem- 
gripende metamorfose under bergkjedetryk var totalt cmvandlet 
til nye, krystallinske bergarter. Hele denne undersøkelsesrække 
«over Vestlandets krystaillinske metamorfe formationer var for 
sin tid fortrinlige arbeider, som betegnet en betydelig indsats 
fra norsk videnskap paa et saa vigtig omraade som de krystal- 
linske skiferes petrografi og geologi. Jeg anser for min del 
disse to Reuschs ungdomsarbeider som hans uten sammenligning 
utvilsomt i generel henseende betydeligste videnskabelige 
arbeider. Hans senere videnskabelige produktion omfattet 
andre omraader av geologien og maatte ogsaa i medfør av hans 
senere livsstilling stille sig andre opgaver. 

I 1882 blev Reuseh min efterfølger som amanuensis ved uni- 
versitetets mineralkabinet og forblev i denne stilling til 1885, da 
han utnævntes til universitetsstipendiat. Ved professor Kjerulfs 
død i 1888 blev han bestyrer av den geologiske undersøkelse 


85 


og senere indtil 1921 direktør for denne, som under hans ledelse 
utvikledes til den betydelige institution som den nu er. 

At gi en mere indgaaende oversigt over det store arbeide 
dr. Reusch nedla gjennem 383 aar, en hel menneskealder efter 
gammel regning, for »Norges geologiske undersøkelse« vilde 
her føre altfor vidt. Jeg vil blot fremhæve det som han satte 
som sin hovedopgave for »undersøkelsen:, at skaffe et 
seologisk kartverk over det nordlige Norge. 
Denne opgave blev ogsaa ført igjennem saa langt at der ved 
hans død praktisk talt var skaffet et kartverk i maalestok 
1:100000 over hele Nordlands amt, hvorover før kun fandtes 
et yderst utilfredsstillende oversigtskart av Tellef Dahnll 
i maalestok 1:1000000. 

Selv reiste han i alle disse aar over det hele land og var 
omtrent i hver eneste krok i landet fra de ytterste skjær til 
høifjeldet, fra Svenskegrænsen og fra Lister til grænsen av 
Finmarken. Bortset fra avdøde professor Yngvar Nielsen 
og kanske veidirektør Krag turde neppe nogen anden nord- 
mand ha skaffet sig ved selvsyn et saa indgaaende kjendskap 
til vort land som Reusch. Og overalt hvor han kom, iagttok han 
og nedtegnet han hvad han saa, og publicerte en utallighet av 
større og mindre avhandlinger, altid ledsaget av ofte aldeles 
ypperlige tegninger, skisser, profiler og karter. Antallet av 
hans avhandlinger og mindre notiser av geologisk indhold i 
inden- og utenlandske tidsskrifter gaar op til flere hundrede. 
De allerfleste er av rent beskrivende art; Reusch hadde netop 
sin styrke som en skarp iagttager, og den store masse av om- 
hyggelige iagttagelser som er magasinert i hans publikaticner, 
vil derfor altid beholde sit værd som et yderst værdifuldt kilde- 
materiale. 

Reuschs overordentlig omfangsrike videnskabelige produk- 
tion var allikevel med hensyn til sit stof forholdsvis begrænset. 
Han indlot sig kun sjelden paa opgaver inden den tek- 
toniske geologi, som kræver mangeartede forutsætninger 
og stiller betydelige krav til kombinationsevnen. Hans styrke 
laa meget mere i beskrivelsen end i tydningen av de geologiske 
observaticner, og hans høit utviklede formsans og iagttagelses- 
evne førte derfor naturlig med sig at en stor del av hans av- 
handlinger omhandler overflatens reliefformer og 
deres tydning. Grænseomraadet mellem geologi og geo- 


86 


grafi var derfor i særlig grad gjenstand for hans interesse og 
førte til opdagelse av en række nye træk i vort lands ansigt. 
Særlig betydningsfuld var hans paavisning av »Strandflaten< 
(Norges geol. Unders. Aarbog for 1892 og 98, Kristiania 1894). 
Qgsaa om andre træk av havets erosion end strandflaten, nemlig 
om dannelsen av huler langs kysten fra Søndmøre til 
Nordland, skrev Reusch en række avhandlinger; likesaa om 
daldannelse ved elvenes eroderende arbeide 
og om dannelsen av ældre peneplains, i flere 
trin o.s.v. Videre kan nævnes hans undersøkelser over 
vandskillets forandring efter istiden, hans 
tydning av alpeformene i vort hørkeldsspr 
nunatakker, hans studier over utviklingen ' av 
reliefformerog denudationstrin, særlig paa Vest- 
landet, i forhold til iserosionen o.s.v. Ikke blot til studiet av 
den sidste istids indflydelse paa landets relief ydet han vigtige 
bidrag. I Finmarken opdaget han ogsaa en moræneavsætning 
fra en palæozoisk istid eller i alle fald fra palæozoiske bræer, 
senere (av professor Holtedahl bestemt som tilhørende 
ordovicisk tid). 

Reuschs reliefstudier førte ham ganske naturlig ogsaa over 
iren geografisk forskning, og han fungerte ogsaa i 
en aarrække som forelæser og lærer i geografi ved universitetet. 
Han ønsket ogsaa en tid at ombytte sin stilling som chef for 
den geologiske undersøkelse med et professorat i geograli, 
hvertil han efter min mening vilde været fortrinlig skikket, 
men et derom ved universitetet fremsat forslag vandt desværre 
ikke bifald. Reusch hadde i det hele en medfødt begavelse 
som pædagog og begyndte allerede i ottiaarene med ut- 
givelse av en række lærebøker for landets skoler, dels i geografi, 
dels ogsaa i naturkundskap. Disse utkom like til hans død i 
stadig nye, forbedrede utgaver; de gjorde hans navn kjendt 
som faas over hele landet og skaffet ham efterhaanden ved den 
betydelige utbredelse de fik en efter norske forhold ganske 
anselig formue. Sine studier over landets geografi sammenfattet 
Reusch i et større arbeide: »Norges Geografi< i to bind, Kri- 
stiania 1916 og 1917. En samlet oversigt over »Norges Geologi« 
hadde han allerede offentliggjort i 1910, som nr.50 av »Norges 
geologiske Undersøkelses« publikationer. 


87 


Saa stilfarende som Reusch forefaldt for den som ikke 
kjendte ham nærmere, saa var han dog ikke paa nogen maate 
bare en utrættelig og myreflittig forsker, men fyldt av mange 
interesser og, naar det trængtes, i besiddelse av et mange- 
artet initiativ. Allerede som ganske ung grundla han 
i 1877 det ypperlige populære tidsskrift »Naturen<, som senere 
blev solgt til »Bergens Museum<; dette tidsskrift benyttet han 
i stor utstrækning til publikation av smaa opsatser og notiser, 
i alt ifølge en av J. Rekstad forfattet bibliografi ikke mindre 
end 172. I 1889 tok han initiativet til oprettelse av »Norsk 
geografisk Selskapc og var i mange aar medlem av 
dettes styre. Han var ogsaa den egentlige stifter av »Norsk 
geologisk Forening« og tok 1910 initiativet til ut- 
givelse av dens publikation »Norsk geologisk Tidsskrift<, 
hvori han ogsaa selv har offentliggjort en række mindre 
avhandlinger. I 1905 under de spændende dager da op- 
gjøret med Sverige om opløsningen av unionen stod paa, 
var han, saavidt jeg vet, ogsaa den første som fremsatte 
tanken om at faa istand en organisert propaganda for Norges 
sak i utlandets presse og ydet det første pengebidrag til iverk- 
sættelse Gerav. Som bokelsker med fin kunstnerisk smak tok 
Reusch ogsaa initiativet til stiftelse av » Foreningen for 
Fremme av norsk Bokkunst<c, hvis formand han 
ogsaa blev. 

Reuschs økonemiske uavhængighet tillot ham i stor ut- 
strækning at foreta stadige studiereiser til utlandet. Han deltok 
saaledes i de fleste internationale geologiske kongresser og 
foretok ogsaa utenfor disse talrike reiser. Han hadde ved disse 
ikke alene skaffet sig ved selvsyn adskillig kjendskap til de 
fleste europæiske landes geologi, men ogsaa opsøkt fjernere 
egne for at studere bestemte geologiske spørsmaal. For at lære 
at kjende et tropisk klimas betydning for forvitringsprocessene 
besøkte han vinteren 1890—91 de smaa Antiller og Orinocos 
nedre del; for at studere ørkendannelsen besøkte han i 1905 
Tunis; for at studere et arktisk klimas virkninger foretok han 
i 1910 en studiereise til Spitsbergen. Reusch hadde derfor ogsaa 
ved sine hyppige besøk i utlandet skaffet sig en utstrakt be- 
kjendtskapskreds blandt utenlandske geologer. Hans store per- 
sonlige elskværdighet vandt ham ogsaa mange venner blandt 


88 


disse, og hans navn som geolog var høit anset inden utlandets 
geologer. Han fik saaledes i 1896 anmodning om at holde en 
forelæsningsrække ved Harvard-universitetet i Cambridge, 
U. S. A.; han mottok denne kaldelse og fungerte der som 
»Sturgro-Hooper-professor« et semester vinteren -1896—97. 
Likeledes blev han 1893 ved grundlæggelsen av (Chikago- 
universitetets ypperlige tidsskrift »Journal of Geology« an- 
modet om at være »associate editor« for Norge, et æreshverv 
som han indehadde til sin død. I 1907 blev han i anledning av 
»Geological Society of London's« 100-aarsjubilæum kreert til 
Doctor in Science h. c. ved Oxfords universitet. 

Reusch var ikke som f. eks. Eduard Suess en lærd 
forsker, med utstrakt litteraturkundskap og usvikelig hukom- 
melse. Han var heller ikke noget straalende geni, som kunde 
strø om sig nye bærende ideer. Men han hadde en sjelden evne 
til at nyttiggjøre for norsk videnskap nye tanker og nye frem- 
skridt i utlandets geologiske forskning ved at overføre dem til 
tydning av norske geologiske forhold. Særlig blev paavirk- 
ningen fra professor ved Harvard-universitetet, den berømte 
fysiske geograf William Morris Davis frugtbar for 
Reuschs undersøkelse over Norges fysiske geografi. Davis's 
hypotese om peneplaindannelsen, hans utredning om »captured 
rivers« og vandskillets flytning, om dannelsen av hængende 
daler o.s.v. fik gjennem Reusch utstrakt anvendelse til for- 
klaring av norske forhold. Kuni et enkelt tilfælde, ved forsøket 
paa overførelsen av Davis's hypotese om de saakaldte »paa- 
tvungne daler<, til forklaring av daldannelsen i Kristiania-feltet 
ved antagelse av en forsvunden kridtformation, var denne over- 
flytning av fremmede ideer ikke heldig. 

Men ellers hadde Reusch sin styrke i sin betydelige evne 
som nøiagtig iagttager, i sine korte og koncise beskrivelser av 
sine observationer og i de ypperlige tegninger og skisser som 
altid ledsaget og oplyste hans fremstilling, — et vældig og 
uvurderlig materiale av faktiske kjendsgjerninger, som uav- 
hængig av deres tydning for al fremtid vil beholde sit værd. 
De vegtige og talrike bidrag han derved gjennem et langt livs 
utrættelige forskerarbeide har vdet til kjendskapet til Norges 
geologi, har sat spor efter sig, som aldrig vil utslettes. 

Reuschs store almeninteresse gjorde det naturlig for 
ham at søke at utbrede kundskap om geologien og dens betyd- 


89 


ning ogsaa ved populær fremstilling ikke bare ved 
hans lærebøker, men ogsaa ved talrike smaaopsatser og notiser, 
dels som jeg alt bar nævnt, i »Naturen:, men ogsaa i dags- 
pressen, navnlig i »Morgenbladet«. OQgsaa paa anden maate 
viste han denne sin almeninteresse. Ved flere leiligheter 
skjænket han saaledes betydelige beløp til geologiens fremme. 
Sit honorar for forelæsningene ved Harvard-universitetet, 6000 
kroner, skjænket han til oprettelse av »Det Amerikanske Fond, 
under Nansenfontet, med forbehold at renten derav de første 
10 aar skulde anvendes til utgivelse av et norsk geologisk tids- 
skrift. Senere skjænket han 10000 kroner til oprettelse av det 
med Nansenfondet forbundne »Geologiske Fond« for samme 
formaal. 

Reusch indgik den 26de april 1893 egteskap med den be- 
kjendte kunstnerinde Helga Marie Ring (i. 1865), men 
efterlot sig ved sin død ingen barn. 

Hele hans betydelige formue tilfalder derfor ifølge hans 
testamente, efter hans hustrus død, Universitetet, til fremme 
dels av norsk videnskap, dels av norsk kunst, — begge repræ- 
senterende hans livs hovedinteresser. — 

Vi kjender alle den tragiske skjæbne som medførte Reuschs 
pludselige død ved et ulykkestilfælde den 27de oktober 1922, 
morgenen efter den første nat han tilbragte i sit netop indredede 
hus, som han efter at ha tat avsked som direktør for Norges 
geologiske Undersøkelse hadde skaffet sig for uhindret av 
offentlige pligter at vie resten av sine dager til avslutning av 
sit livs videnskabelige arbeide. Hans bortgang betegnet derfor 
et virkelig betydelig tap for norsk videnskap; ti han hadde 
endnu meget han skulde ha utrettet, da døden rev ham bort. 
For vort selskap bragte hans bortgang ogsaa et trist savn av 
en kjær kollega og ven. Ti vi tapte i ham ikke bare den 
betydelige og høit ansete forsker, men ogsaa et i sjelden grad 
elskelig og godt menneske, en nobel og fint tænkende person- 
lighet, som alle der kjendte ham nærmere maatte holde inder- 
lig av. 

Vi hædrer atter hans minde ved at reise os. 


90 


Mindetale over prof. dr. Vatroslav Jagicd 
holdt i den hist.-filos. klasses møte den 16de november 1923 
av 
OLAF BROCH. 


Det er unegtelig et tidens tegn, naar vort Videnskaps- 
selskaps medlem Hofrat, Ritter von Jagié sidstledne 5te august 
avgik ved døden i Wien uten at der mig bekjendt er kommet 
saa meget som et telegram eller en notis derom endog i vore 
største blad. Vistnok, filologien er av de smaa og stilfarende 
videnskapsomraader, dens landvindinger er som regel ikke av 
det som gjør sensation eller skaper øieblikkets verdenshistorie; 
men det hindrer ikke at store begavelser ogsaa paa dette om- 
raade kan sætte lysende spor i sin samtid, spille en rolle i det 
som vi kalder for verdens aandsliv, vinde frem til et navn 
som bærer langt ut over universitetets og landets grænser og 
derfor ogsaa langt ut over forskerens eget liv. En saadan rikt 
utstyrt, i flere henseender merkelig begavelse var slavisten 
Jagié. Der har staat ry om hans navn gjennem over halvanden 
menneskealder. Næsten likesaa længe har han lyst som central- 
skikkelse i slavisk forsker- og aandsliv ved forskjellige av 
Europas lærdomssæter, berømt og beundret i vide kredser, ind- 
flydelsesrik, ja mægtig langt ut over den videnskabelige verdens 
grænser, — men ved hans død er indtrykket av hans storhet 
altsaa likesom veiret hen. Ikke fordi han var en gammel mand, 
nær paa 86 aar — hans aand og pen var endnu i merkelig vigør 
da jeg besøkte ham ifjor sommer —, men fordi tiden er optat 
av andet end at følge svindende slegters store forskernavn til 
graven. 

Et virkelig begrep om Jagit kunde man egentlig bare faa 
gjennem personlig berøring, personlig syn. Jeg kom til Wien 
første gang i 1894, for at studere hos ham. Som jeg gik paa 
gaten ikke langt fra universitetet, for at ordne et eller andet, 
blev jeg paa det motsatte fortaug var en skikkelse i ivrig samtale 
med en anden mand. Skikkelsen gestikulerte sydlandsk livlig, 
det var saa; men det som fængslet opmerksomheten, var et par 
øine som ikke bare spillet, men bokstavelig gnistret, skjøt glimt 
som lyste langt omkring. Jeg kjendte ikke manden — det viste 
sig siden at være Jagic. 

Og bak disse lynglimtende øine, stadig spillende fra smil 
til alvor, indenfor dette livlig skiftende uttryk laa en likesaa 


91 


livlig, alsidig spillende aand, interessert paa alle de forskjellige, 
vekslende omraader som den hadde hat føling med i en række 
land og under skiftende, interessante forhold. At høre Jagic 
fortælle, privat eller i forelæsninger, var ikke bare en fornøielse, 
smittet som man blev av hans muntre humor, hans stemnings- 
fylde; det blev ofte til en hel oplevelse — levende historie, som 
det altid gav, levende tidsbilleder i alle mulige facetter, fra det 
lille intime hverdagsliv i familien eller blandt geistlige i den 
lille kroatiske provinsby, op til aandslivet i Petrograds, i Berlins, 
i Wiens videnskabelig og politisk ledende kredser. 

Søn av en liten smaaborger i den lille kroatiske by Varazdin, 
kunde Jagié endnu fra skoledagene i Agram fortælle om episoder 
fra den bekjendte bevægede tid da Kroatien reiste sig paa 
Habsburgs side til kamp mot Kossuths ungarere; han husket 
kroaterbanen Jelacié's brokete opbud leiret omkring byen i sine 
maleriske nationaldragter. Han gjennemlevet alle de underlige 
faser i Franz Josephs lange regjeringstid — i sin modne alder 
selv benyttet som medlem av det østerrikske Herrenhaus, som 
fagmand og ekspert ved saa mangt »slavisk« og balkansk spørs- 
maal. Og han oplevet endnu den store verdenskrig, som pro- 
fessor emeritus i Wien, overlevet den gamle keiser, saa det 
Habsburgske monarki styrte i grus og austro-slavismens planer 
veires hen i taaker, saa Wiens berømte lærdomssæter, universi- 
tet og akademi, dem han selv hadde prydet gjennem lange aar, 
kjæmpe med trykkende fattigdom, likesom ute av stand til at 
finde en værdig efterfølger for ham, derfor stadig endnu henvist 
til den gamle forsker for at faa de nødvendigste løpende saker 
besørget. 


Jagic fik altsaa sin første undervisning i Agram (Zagreb), 
tanken var oprindelig at gjøre ham til katolsk geistlig, men hans 
anlæg og evner lot snart forstaa at marlet maatte ligge i en 
anden retning. I Wien studerte han hos den berømte slavist, 
sprogforskeren Miklosich, som vistnok straks fik hans lysende 
evner paa det rene og vel noksaa snart fæstet opmerksomheten 
paa ham som en mulig arvtager til den lærestol i Wien som han 
selv hadde gjort til det ærefulde centrum for slavisk videnskap. 
Men Jagié skulde gjennemleve meget før han kom dit. Han 
begyndte som gymnasieprofessor i Agram; og for den nationale 


i 


92 


vækkelsesbølge i sammenhæng med begivenhetene omkring 1848 
var den unge videnskabelige kraft en værdi som straks kom til 
anvendelse. Ved det nystiftede Agrams »Sydslaviske Akademic, 
som skyldte den i sin tid saa bekjendte kroatiske patriot 
biskop StroBmayer sin tilblivelse, blev Jagié helt fra først av 
en av sekretærene cg arbeidet i en kreds av dygtige tekst- 
utgivere og filologer med al den paa samme tid fattende og 
seige energi som udmerket ham. 

Ved siden av den patriotiske spillet i disse aar, mere eller 
mindre i hele den slaviske verden, den romantisk-»slavofile<« 
aandsstrømning en stor rolle. Flere av Ruslands aandskræfter, 
og netop fra filologiens omraade, kom i personlig berøring med 
Agram-kredsen; og da Jagit gjennem de ømtaalige politiske 
forhold under den kjendte brytning og senere opgjør mellem 
Østerrike og Ungarn kom i en vanskelig stilling — uten at jeg 
i øieblikket husker enkelthetene —, saa skulde forbindelsene 
østover bli ham av nytte. Jagic blev i 1871 kaldt som professor 
i sammenlignende sprogforskning til Odessa. Opholdet her 
varte hare til 1874 og var en tung tid, med farlig sygdom i de 
dengang litet ordnede sundhetsforhold. Men nu var hans navn 
blit kjendt, interessen for den slaviske verden, slaviske sprog 
skjøt fart i den tyske aandsverden, og som professor i slaviske 
sprog blev Jagié kaldt til Berlin, hvor han arbeidet i seks aar. 
Hans position der var paa sin vis beskeden, elevene faa, fag- 
interessen likesom endnu ikke vaagnet; men utvilsomt fik den 
kloke, energiske kroat, videnskapen hengiven til det inderste av 
sit hjerte, en ikke ringe indflydelse paa synet i Berlins viden- 
skabelige verden. Av hans fortællinger har jeg forstaat at 
særlig en mand som Virchow maa ha lyttet til hans stemme om 
tolerance, f. eks. overfor de slaviske folkerester paa tysk grund. 
I 1876 grundet Jagié her, i Berlin, med støtte fra mænd som 
Leskien og andre, det videnskabelige organ som ogsaa mange 
blandt mine herrer vil kjende til, — den store rikdomskilde for 
forskning paa slavisk filologisk — sproglig, litterært, delvis 
ogsaa folkloristisk — felt, helt frem til mot slutten av verdens- 
krigen: »Archiv filr slaviscehe Philologie«. Denne Jagié's skap- 
ning, baaret av hans organisationsevne og produktive kraft 
gjennem en fuld menneskealder, med en rikdom av de for- 
skjelligste artikler fra hans egen haand, vilde alene været nok 
til at sikre ham en æresstilling i den slaviske filologis historie. 


93 


Men det var dog kanske især i et nyt milieu, fra 1880 av, 
at Jagié rent personlig traadte frem i sit fulde lys; det aar blev 
han kaldt til professor og ordinarie akademiker i St. Petersburg. 
Det er vistnok ikke mange videnskapsmænd givet i løpet av seks 
aar at sætte sig saa sterke spor ut fra et stilfarende videnskaps- 
omraade som Jagic gjorde i Rusland. Hans evne til at vurdere 
talenter, løfte dem frem, faa deres interesser paa rigtig spor, — 
hans evne til at ildne de alt ældre arbeidere, — hans evne til 
at Samle interessene om større, mere fælles maal kom her, i et 
idealistisk tænkende og arbeidende milieu, i sjelden grad til sin 
ret. Jeg husker fra 1887—1888, da jeg selv første gang var i 
Rusland, og man ved universitetet i Moskva saa mine sproglige 
interesser spire frem, hvorledes jeg stadig maatte høre: aa hvor 
skade, at Jagit ikke mere var der, saa jeg kunde komme ind 
under hans indfiydelse, hans rike skole . . . For Jagiét hadde 
været professoren i slavistik — ikke for Petrograd, men for hele 
Rusland; folk søkte til ham, folk sværmet for ham, han var som 
lyset av en aabenbaring — som det noksaa let gaar blandt 
russere naar stemningsbølgen griper dem. Endnu i 1902, paa 
besøk hos en læge i fjerne utegne av Vestrusland, kunde jeg 
merke den formelig barnlige heros-dyrkelse; da fruen paa sit 
spørsmaal fik høre at jeg kjendte Jagié og hadde studert hos 
ham, var det som om jeg steg i agtelse — hun hadde selv som 
student hørt Jagit under hans glansaar, hun omfattet hans navn 
med en bortad religiøs kultus. 

Jagic blev staaende som aktivt medlem av det russiske 
viderskapsakademi, med stor honnør og med russisk gage, da 
han i 1886 fulgte kaldet fra Wien om at overta sin berømte lærer 
Miklosich's stilling. Han opretholdt intens forbindelse med 
Petersburg, reiste stadig dithen, satte nye foretagender igang, 
nyttet paa de forholdsvis rike midler som man der kunde dispo- 
nere, med sit prøvede ypperlige organisatoriske overblik. I sin 
mægtige dobbeltstilling var Jagic dermed blit en avgjort førende, 
den ubestridte primus inter pares blandt lederne av den slaviske 
filologiske verden — som blandt slaverne egentlig hadde betyd- 
ning av noget meget mere end den trange »filologi<. Jagic blev 
f. eks. den naturgivne organisator og redaktør for det store 
tiltak »Enceyklopædi for slavisk filologi ved Petersburgs viden- 
skapsakademi, til hvis utarbeidelse han samlet kræftene fra alle 
mulige land, — en slags forstørret paralel til de forskjellige 


94 


»>Grundriss<, som mine herrer kjender. Det store første bind, 
av Jagic selv, er et historisk overblik over hele den slaviske 
filologis historie, men dermed tillike et overblik, som ingen kan 
gaa forbi som overhodet vil ha indblik i slavisk aandsliv 
i det hele, især kanske fra anden helvdel av nittende aar- 
hundrede. 

I Wien gik altsaa Jagié ind i Miklosich's stilling, organi- 
serte ved universitetet et fortræffelig slavisk seminar, arbeidet 
en lang aarrække i en mindre kreds av fæller paa slavisk om- 
raade, en større kreds av kolleger paa alle mulige andre felter, 
— og som sagt stadig i livligste berøring, først og fremst med 
Rusland, men ogsaa med hele den øvrige slaviske verden. Wien 
var jo alt fra før centrum for slaviske studier, — saavel i naturlig 
felge med det habsburgske monarkis sterkt slaviske karakter, 
som ut fra de dygtige repræsentanter i slavisk forskning som 
Ponau-byen alt længe hadde hat. Det er et interessant tilfælde, 
at de tre fremragende repræsentanter som gjorde Wien saa 
berømt som saadant centrum, særlig for slavisk filologi, alle 
er sydvestslaver; Kopitor og Miklosich slovener, Jagié kroat, 
men av den slovenerne nærmestliggende nvance. Denne til- 
fældige kontinuitet avspeiler en indre kontinuitet, som Jagié 
selv, med sin historiske sans, aldrig forsømte at fremholde. 
Den gav ham likesom det haandgripelige grundlag for den aldrig 
svigtende interesse og likefrem pietet hvormed han altid, gjen- 
nem utgivelse av kildemateriale — f. eks. brevvekslingene mel- 
lem de ledende aandskræfter i den »slaviske gjenfødelse<, av 
største værdi netop for grundlæggelsen av slavisk filologi — 
eg gjennem avhandlinger kastet lys over den indre aandelige 
sammenhæng og utvikling i de strømninger, der ligger som 
substrat under det vi kalder »slavisk filelogi<. Denne er nemlig 
— som vel al filologi og videnskap ved nærmere eftersyn, men 
slavisk filologi for mit øie i særlig grad — karakterisert av, 
gjennemtrængt av, farvet av de store, mere eller mindre ube- 
visste stemningsbølger eller almenstrømninger i det nyere 
Europas aandsliv, som dels direkte, dels indirekte gir sin skif- 
tende farve ogsaa til saa meget andet av det som optar vor aand 
— vert samfundssyn, vore religiøse forestillinger, vor historie- 
opfatning, vore moralnormer —, disse store stemningsbølger som 
vi kalder f. eks. Weltschmerz, rationalisme, romantik, realisme, 
— for at peke paa nogen av dem. Jeg vet ikke hvor klart Jagié 


95 


saa disse strømninger; men at han følte dem, følte deres 
overordentlige, dyptgaaende betydning som det der gir tone og 
farve til vor aandelige gjerning og dens vekst, — det viser den 
nævnte historiske interesse og pietet, hvormed han trak frem 
saadant som kaster lys over, jeg hadde nær sagt filologiens 
filologi. 


Paa Jagic's videnskabelige produktion skal jeg ikke gaa 
for meget ind. Bare opregningen av titlene vilde ta saa lang tid 
at det vilde dysse mine herrer i timelang søvn. Strødd omkring 
i en række periodiske utgaver paa forskjellige kanter finder vi 
større og mindre arbeider om høist forskjellige emner; Archiv 
fir slavisehe Philologie bæres, som alt streifet, i en betydelig 
grad av JagiC's egne artikler, recensioner og anmeldelser. 
I rækker av tekstutgaver, fra de ældste kirkeslaviske monu- 
menter av — 1. eks. den berømte Codex Marianus, for bare at 
nævne et enkelt eksempel — gjennem serbo-kroatiske renæs- 
sanceforfattere frem til de førnævnte brevvekslinger fra modern 
tid, har han lagt frem et vældig, ypperlig behandlet stof. Og 
endda var der tid tilovers til store standardarbeider om sær- 
temaer, litterære og sproglige, til læreboksutgaver for stu- 
derende, til — jeg hadde nær sagt alt. Hans »konceptionsevne« 
— jeg tror jeg mindes en saadan uttalelse fra Leskien — var 
merkværdig, rent ut fænomenal. 

Med udmerket utdannelse i klassisk filologi, i slavistik og 
i sammenlignende sprogforskning kunde Jagit baade vise vei 
og længe følge udmerket med ogsaa utenom den specielt slaviske 
sprogferskning; men det var dog mere og mere denne som 
samlet hans. sproglige interesse. Jagié hadde dog her efter- 
haanden likesom mindre lyst til den intense fordypelse i detalj- 
problemer; den overlot han mere til andre, og det hændte vel 
ogsaa at et og andet av saadant optok hans personlige interesse 
mindre; hans anlæg var til gjengjæld av de mere i bredden 
interesserte. Ved siden av sprogarbeider fik hans syn for 
litteraturhistorie, for større litterære strømninger, som alt før 
sagt, sin rike plads i hans enorme, aldrig stansede produktion. 

I stofvalget og synet paa opgaven fulgte hans arbeider og 
hans periodiske utgaver i det hele selvfølgelig den store strøm 
i hans tid. Han er eleven av Miklosich, han var den samtidige 


96 


av Leskien, Brugmann, Johannes Schmidt, Fortunatov og hele 
det slegtled av sprogforskere som nu er borte, han stod paa 
litterært omraade i samarbeide med mænd som russerne 
Veselovski og Pypin, med folkemindeforskere av de bedste fra 
sidste fjerdedel av nittende aarhundrede. Men i emnevalget 
skimter man vistnok paa samme tid — f. eks. i det prægtige 
arbeide om oprindelsen til det kirkeslaviske sprog — litt av 
arvtageren fra den romantiske og »slavofile« strømning i JagiC's 
ungdom, om end behandlet med den realistiske forskers skarpe, 
nøkterne kritik, hans »akribi<, for at bruke et yndlingsuttryk 
av Jagic selv. 


Der kunde endnu være meget at føie til om den interessante 
skikkelse. Ikke bare hans sterke, ogsaa hans svake sider, ikke 
bare hans rent videnskabelige, ogsaa hans øvrige virke og ut- 
'vikling, hans stilling til og indflydelse i en række slaviske lands 
aandsverden, hører med til billedet av kultureirkler hvis rolle 
ut fra centret i Donau-byen var baade stor og eiendommelig. 
Men vort Videnskapsselskap har at hædre bare videnskaps- 
manden, den rikt utstyrte og rikt arbeidende forskernatur, som 
vi har hat den ære at ha som vort medlem, til døden isommer 
la den gamle Hofrat til hvile i den samme lille kroatiske by 
hvor han var født. 


SELSKAPETS MEDLEMMER 


Videnskapsselskapets medlemmer i 1923. 


Selskapets ærespræses: 


Hans Majestæt Kongen. 


Selskapets bestyrelse: 


Præses: Prof. dr. Halvdan Koht. 
Vicepræses: Fhv. prof. dr. W. C. Brøgger. 
Generalsekretær: Fhv. prof. dr. A. Johannessen. 


I den matematisk-naturvidenskabelige klasse: 
Formand: Prof. dr. H. Goldschmidt. 
Viceformand: Prof. C. Størmer. 

Sekretær: Prof. dr. L. Vegard. 


I den historisk-filosofiske klasse: 
Formand: Prof. dr. Fr. Stang. 
Viceformand: Prof. dr. D. A. Seip. 
Sekretær: Prof. dr. Fr. Bull. 


Selskapets æresmedlemmer: 
Grosserer A. Holbæk Eriksen. 1928. 
Fhv. hofjægermester Th. N. Fearnley *. (1897) 1928. 
Fhv. konsul Axel Heiberg *. (1897) 19283. 
Direktør J. Throne Holst. 1928. 
Bryggerieier Ellef Ringnes”. (1897) 1923. 


1 I 1897 indvalgt som medlem av den mat.-naturv. klasse. 


I. Den matematisk-naturvidenskabelige klasses medlemmer. 
A. Indenlandske medlemmer . 


Aaser, dr. med. P. H., bestyrer av Medicinalstyrelsens laboratorier 
O08SP VITNE 923 

Amundsen, Roald, cand. philos. 1907. IV. 

Birkeland, dr. philos. Richard, professcr 1 anvendt matematik. 1918. I. 

Bjerknes, dr. philos. Vilhelm, professor, Bergen. 1893. II. 

Bjørlykke, dr. philos. K. 0., professor i mineralcg;, geologi m. m.. 
Norges Landbrukshøiskole, Aas. 1902. IV. 

Bock, C. A., fhv. generalkonsul, Bruxelles. 1884. VII. 

Bonnevie, dr. philos. Kristine, professor i zoologi. 1911. VI. 

Borchgrevink, dr. med. O. J., overlæge. 1914. VIII. 

Borthen, dr. med. Lyder, læge, Trondhjem. 1900. VIII. 

Brandt, dr. med. Kr. K. H., professor i medicin. 1907. VIII. 

Brinkmann, dr. philos. M. C. Aug., professor, Bergen. 1914. VI. 

Brun, Viggo, cand. real. 1923. I. 

Bruusgaard, E., professor i mediein. 1922. VIII. 

Bryn, Halfdan, sanitetsmajor, Trondhjem. 1923. VII. 

Brøgger, dr. philos. W. C., fhv. professor i geologi cs mineralogi. 
Ilke å JAVS 

Bull, dr. med. Edv. I. H., fhv. overlæge. 1885. VIII, 

Bull, dr. med. Peter, professor i medicin. 1918. VIII. 

Bødtker, dr. philos. Eyvind, professor i kemi. 1902. III. 

Cranner, dr. philos. B. H., professor i botanik, Norges Landbruks- 
høiskole, Aas, 1910. V. 

Dahl, Ove, konservator ved Universitetet. 1895. V. 

Dedichen, dr. philos. Georg, fhv. overingeniør. 1902. III. 

Enebo, $8., astronom, Dombaas. 1914. I. 

Eyde, dr. ing. Sam., fhv. sendemand. 1909. IX. 

Farup, dr. philos. P., fhv. professor i anorg. kemi, Trondhjem. 


1908. III. 
Føyn, Nils Johan, underdirektør ved det Meteorologiske Institut. 
190400: 


1 For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet. 
Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. 
Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er 
medlem. 


100 


Gade, dr. med. F. G., læge. 1910. VII. 

Geelmuyden, dr. med. H. Chr., lste-amanuensis ved Universitetet. 
1902. VII. 

Gleditsch, dr. philos. Ellen, docent i radiokemi. 1917. III. 

Goldschmidt, dr. philos. Heinrich, professor i kemi. 1901. III. 

Goldschmidt, dr. philos. V. M., professor i mineralogi og petrografi. 
EA NG 

Gran, dr. philos. H. H., professor i botanik. 1904. V. 

Grieg, James, konservator, Bergen. 1922: VI. 

Guldberg, dr. philos. Alf, professor i matematik. 1897. I. 

Haaland, dr. med. K. M., prosektor, Bergen. 1914. VIII. 

Hagem, dr. philos. Oscar, professor, Bergen. 1919. V. 

Hansen, dr. philos. A. M., Hvalstad. 1910. IV. 

Hansen, dr. philos. B. Helland, professor, Bergen. 1908. II. 

Hanssen, dr. med. Olav, overlæge, Bergen. 1922. VIII. 

Harbitz, dr. philos. Francis, professor i medicin. 1901. VIII. 

Heegård, dr. philos. Poul, professor i matematik. 1918. I. 

Henrichsen, Sophus, fhv. overlærer. 1899. II. 

Hesselberg, dr. philos. H. Theodor, direktør for det Meteorologiske 
Institut 19170 TE 

Hiortdahl, Th., fhv. professor i kemi. 1867. III. 

Hjort, dr. philos. Johan, professor i marin biologi. 1898. VI. 

Holm, dr. med. Harald, fhv. direktør, Asker. 1898. VIII. 

Holmboe, J., professor, Bergen. 1910. V. Å 

Holst, dr. med. Axel, professor i medicin. 1894. VIII. 

Holst, dr. med. P. F., professor i medicin. 1901. VIII. 

Holtedahl, dr. philos. Olaf, professor i geologi. 1922. IV. 

Holth, dr. med. Søren, læge. 1907. VIII. 

Holtsmark, dr. philos. G., direktør. 1909. II. 

Hopstock, H., prosektor. 1910. VII. 

Isaachsen, Daniel, kst. justerdirektør. 1903. II. 

Isaachsen, H., professor i husdyrbruk, Norges Landbrukshøiskole, Aas. 
1916. VII. 

Johannessen, dr. med. Axel, fhv. professor i mediein. 1886. VIII. 

Jørgensen, Eugen, lektor, Bergen. 1907. V. 

Kiær, dr. philos. Johan, professor i palæontologi og hist. geol. 


1898. IV. 
Klingenberg, K. S., direktør for Norges geografiske cpmaaling. 
02800 
Koiderup, dr. philos. Carl Fr., professor, museumsdirektør, Bergen. 
NOV. 


Laache, dr. med. Søren Bloch, professor i medicin. 1886. VIII. 
Lie, dr. med. H. P. E., overlæge, Bergen. 1910. VIII. 

Looft, dr. med. Carl, overlæge, Bergen. 1917. VIII. 

Lynge, dr. philos. Bernt, docent i botanik. 1918. V. 

Meidell, Birger, professor i forsikringsteknik. 1923. I. 

Mjøen, dr. philos. J. Alfred H., apoteker. 1901. III. 

Mohr, dr. med. Otto Lous, professor i medicin. 1920. VII. 


101 


Munster, Thomas, fhv. kst. bergmester. 1904. VI. 

Nansen, dr. philos. Fridtjof, professor i oceanografi. 1889. IV. 

Nicolaysen, dr. med. J., professor i medicin. 1910. VIII. 

Nordgaard, Ole, konservator, bestyrer av den Biologiske Station, 
Trondhjem. 1918. VI. 

Nordhagen, dr. philos. Rolf, universitetsstipendiat i botanik. 1923. V. 

Poulsson, dr. med. Edvard, professor i medicin. 1894. VIII. 

Rekstad, J. B., fhv. statsgeolog. 1904. IV. 

Resvoll, dr. philos. Thekla, amanuensis. 1923. V. 

Riiber, dr. philos. C. N., professor i organisk kemi, Trondhjem. 
1898. III. 

Sars, dr. philos. G. 0., fhv. professor i zoologi. 1865. VI. 

Schetelig, Jakob, professor i mineralogi og geologi. 1923. IV. 

Schiøtz, dr. med. Hjalmar, fhv. professor i medicin. 1892. VIII. 

Schiøtz, Oscar E., fhv. professor i fysik. 1878. II. 

Schmidt-Nielsen, dr. philos. S., professor i teknisk-organisk kemi, 
Trondhjem. 1916. III. 

Schreiner, dr. philos. Erling, docent i fysisk kemi etc. 1923. III. 

Schreiner, dr. med. Kr. E., professor i mediein. 1906. VII. 

Schroeter, J. Fr. W., professor i astronomi. 1893. I. 

Sebelien, Johan, professor i kemi, Norges Landbrukshøiskole, Aas. 
US TITT. 

Skolem, Thoralf, docent i matematik. 1918. I. 

Sopp, dr. philos. O. J., direktør, Kap, Toten. 1898. V. 

Stejneger, Leonard, Head Curator of the Department of Biology, Natio- 
nal Museum, Washington. 1887. VI. 

Størmer, Carl, professor i matematik. 1900. I. 

Sæland, Sem, professor i fysik. 1912. II. 

Torup, dr. med. Sophus, professor i medicin. 1890. VII. 

Uchermann, V. Kr., fhv. professor i medicin. 1898. VIII. 

Vegard, dr. philos. L., professor i fysik. 1914. II. 

Vog5, J. H. L., professor i mineralogi m. m., Trondhjem. 1886. V. 

Vogt, dr. med. Ragnar, professor i psykiatri. 1913. VIII. 

Wille, dr. philos. N., professor i botanik. 1886. V. (4 */. 1924.) 

Øyer, P. A., konservator ved det Palæontologiske Museum. 1901. VI. 


Sum ved uigangen av 1923: 95. 


B., Utenlandske medlemmer 


Arrhenius, dr. Svante, professor, Stockholm. 1901. IT. 
Aschan, dr. Å. 0., professor, Helsingfors. 1912. III. 

Barrois, Charles, professor, direktør, Lille. 1899. IV. 

Becke, dr. F., professor, Wien. 1920. IV. 

Beddard, dr. Frank E., prosektor, F. R. S., London. 1912. VI. 
Boas, dr. J. E. V., professor, Holte ved Kjøbenhavn. 1917. VI. 
Bohlin, dr. Karl, professor, Stockholm. 1917. I. 


102 


Bohr, dr. Niels, professor, Kjøbenhavn. 1923. II. 

Brachet, dr. Å., professor, Bruxelles. 1923. VII. 

Brefeld, dr. Oscar, professor, Berlin-Lichterfelde. 1901. V. 

Brotherus, dr. V. F., lektor, Helsingfors. 1909. V. 

Charlier, dr. C. V. L., professor, Lund. 1921. I. 

Curie, Mme. M., dr., professor, Paris. 1921. III. 

Curtius, dr. Theodor, professcr, Heidelberg. 1903. III. 

Davis, William Morris, professor, Cambridge, Mass. 1902. IV. 

De Geer, dr. Gerard, professor, Stockholm. 1917. IV. 

Engel, dr. Friedr., professor, Giessen. 1923. I. 

Engler, dr. Adolf, professor, Berlin-Dahlem. 1902. V. 

Fredholm, dr. Ivar, professor, Stockholm. 1910. I. 

Geikie, Sir Archibald, fhv. chef for den Britiske Geologiske Under- 
søkelse, Shepherd's Down, Haslemere, Surrey. 1894. IV. 

v. Goebel, dr. K., professor, Munchen. 1909. V. 

v. Groth, dr. P., professor, Minchen. 1903. IV. 

Hale, George E., professor, Mount Wilson Observatery, Pasadena, 
Califernia» 1916: I: 

Haller, dr. Å., professor, Paris. 1913. ITI. 

Hammarsten, dr. Olof, fhv. professor, Uppsala. 1891. VII. 

Harmer, Sir Sidney F., dr., direktør ved British Museum (Natural 
History), London. 1921. VI. 

Heim, dr. Albert, professor, Zurich. 1917. IV. 

Hellmann, dr. Gustav, professor, Berlin. 1904. II. 

Heubner, dr. J. O. L., professor, Loschwitz ved Dresden. 1907. VIII. 

Hilbert, dr. David, professor, Göttingen. 1906. I. 

Hildebrandsson, dr. H. H., fhv. professor, Uppsala. 1891. II. 

Homåén, dr. E. A., professor, Helsingfors. 1904. VIII 

Jensen, J. L. W. V., overingeniør, Kjøbenhavn. 1917. I. 

Johannsen, dr. W. L., professor, Kjøbenhavn. 1908. V. 

Kemp, dr. J. F., professor, Columbia Univ., N. Y. 19083. IV. 

Kiason, dr. P., professor, Stockholm. 1913. III. 

Kraepelin, dr. E., professor, Minchen. 1911. VII. 

Krogh, dr. August, professor, Kjøbenhavn. 1913. VII. 

Laecroix, dr. Å., professor, direktør for den mineralogiske avdeling ved 
Jardin des Plantes, Paris. 1903. IV. 

Lagerheim, dr. N. G., professor, Stockholm. 1894. V. 

Le Chatelier, dr. Henry Louis, professor, Paris. 1920. III. 

Leche, dr. W., professor, Stockholm. 1921. VI. 

Lenard, dr. Ph., professor, Heidelberg. 1908. II. 

Lépine, R., professor, Lyon. 1907. VIII. 

Lorentz, dr. H. A., professor, Haarlem. 1908. II. 

Mackenzie, Sir James, dr., St. Andrews. 1911. VIII. 

Manson, Sir Patrick, The Sheiling, Clonbur, Co. Galway. 

Mittag-Leffler, dr. Gösta, fhv. professor, Djursholm. 1886. I. 

Moliseh, dr. Hans, professor, Wien. 1922. V. 

Moll, dr. med. Albert, Geh. Sanitåtsrat, Berlin. 1919. VIII. 

Morgan, dr. Thomas Hunt, professor, New York. 1920. VI. 


103 


Moynihan, Sir Berkeley, dr., professor, Leeds. 1914. VIII. 

Murbeck, dr. S. S., professor, Lund. 1913. V. 

Nernst, dr. W., professor, Berlin. 1921. III. 

v. Noorden, dr. Carl, professor, Frankfurt a. M. 1909. VIII. 

Nordstedt, dr. C. F. Otto, professor, Lund. 1904. V. 

Qdhner, dr. philos. Theodor, professor, intendent ved Naturhistoriska 
riksmuseum, Stockholm. 1915. VI. 

Ostwald, dr. W., fhv. professor, Landhaus Energie, Gross-Bothen, 
Sachsen. 1898. III. 

Painlevé, Paul, professor, membre de lInstitut, Paris. 1907. I. 

Pearson, Wm. Hy., Manchester. 1887. V. 

Pettersson, dr. S. 0., fhv. professor, Holma, Lysekil. 1892. III. 

Picard, Charles Emile, professor, Paris. 1906. I. 

Rive, dr. Lucien de la, Genéve. 1898. II. 

Roux, E., professor, direktør for Laboratoire de chimie biologique 
(Institui Pasteur), Paris. 1907. VIII. 

Rubner, dr. M., professor, Berlin. 1914. VII. 

Rutherford, Sir Ernst, professor, Cambridge. 1923. II. 

Salomonsen, dr. C. J., professor, Kjøbenhavn. 1909. VIII. 

Schmidt, dr. Adolf, professor, Potsdam. 1904. II. 

Sederholm, dr. Jakob Johannes, professor, direktør for Geologiska 
Xommissionen, Helsingfors. 1921. IV. 

v. Seeliger, dr. Hugo, professcr, Munchen, direktør for Sternwarte 
Bogenhausen. 1907. I. 

Strömgren, dr. Elis, professor, Kjøbenhavn. 1922. I. 

Sørensen, dr. S. P. L., professor, Kjøbenhavn. 1909. III. 

Thomson, Sir Joseph J., professor, Cambridge. 1908. II. 

Tigerstedt, dr. R., professor, Helsingfors. 1909. VII. 4 '/1- 1923. 

Topsøe, dr. H., fhv. direktør, Kjøbenhavn. 1892. III. 

de Vries, dr. Hugo, professor, Amsterdam. 1904. V. 

Walcott, C. D., Director of the U. S. Geol. Survey, Washington. 1900. VI. 

Warming, dr. J. Eug. B., professor, Kjøbenhavn. 1892. V. (4 ?*/1 19243 

Washington, dr. Henry S., geolog ved Carnegie Institution, Washing- 
Eon 2 JPFNVE 

Weber, dr. Max, professor, Amsterdam. 1911. VI. 

Wetistein v. Westersheim, dr. Richard, professor, Wien. 1912. V. 

Wien, dr. W., professer, Miinchen. 1914. II. 

Willståtter, dr. Richard, professor, Minchen. 1920. III. 

Wilson, dr. E. B., professor, New York. 1912. VI. 

Winge, A. H., viceinspektør, Hellerup ved Kjøbenhavn. 1909. V. 
ve 1023. 


Sum ved utgangen av 1923: 883. 


104 


IT. Den historisk-filosofiske klasses medlemmer. 
A. Indenlandske medlemmer 1. 


Aall, dr. philos. Anathon, professor i filosofi. 1898. II. 

Aarum, dr. philos. P. T., professor i statsøkonomi og statistik. 1916. VI. 

Bing, dr. philos. Just, stiftsarkivar, Bergen. 1897. II. 

Bodding, P. 0., pastor, missionær, Dumka, The Santal Parganas, Bri- 
tisk Indien. 1904. III. 

Brandrud, dr. theol. Andreas, professor i teologi. 1898. V. 

Broch, Glaf, professor i slavisk filologi. 1896. III. 

Brun, Joh. Lyder, professor i teologi. 1898. V. 

Brøgger, dr. philos. A. W., professor i arkæologi. 1914. I. 

Bugge, dr. philos. Alexander, fhv. professor i historie, Kviteseid. 1898. I. 

Bugge, dr. theol. Chr. A., fhv. kst. fængselsprest. 1897. V, 

Bull, dr. philos. Edv., professor i historie. 1914. I. 

Bull, dr. philos. Francis, professor i nordisk litteratur. 1920. II. 

Bødtker, dr. philos. Å. F. Trampe, professor i engelsk filologi. 1908. III. 

Bøgh, dr. philos. Johan, museumsdirektør, Bergen. 1913. II. 

Christiansen, dr. philos. Reidar Th., arkivar. 1922. II. 

Collin, Chr., professor i litteraturhistorie. 1897. II. 

Daae, I. M., fhv. tolddirektør. 1894. III. (% "/. 1924.) 

Dahle, L., fhv. generalsekretær, Stavanger. 1889. III. 

Eitrem, dr. philos. S., professor i klassisk filologi. 1904. III. 

Falk, dr. philos. Hjalmar, professor i germansk filologi. 1892. IV. 

Feit, dr. philos. H. P., riksantikvar. 1916. II. 

Fonahn, N. Å., docent i medicin. 1921. III. 

Gjelsvik, dr. jur. N., professor i retsvidenskap. 1900. VI. 

Gjessing, dr. philos. Helge, underbestyrer ved Oldsaksamlingen. 1922. I. 

Gran, Gerhard, fhv. professor i nordisk litteraturhistorie. 1901. II. 

Hambro, Edw. I., fhv. høiesteretsassessor. 1903. VI. 

Hægstad, K. Marius, fhv. professor i nordisk sprogvidenskap. 1901. IV. 

Ihlen, dr. theol. Christian, professor i teologi. 1919. V. 

Iversen, dr. philos. Ragnvald, professor ved Norges Lærerhøiskole, 
Lade pr. Trondhjem. 1922. IV. K 

Johnsen, dr. philos. Oscar Alb., professor i historie. 1907. I.- 

Jæger, dr. philos. Oscar, professor i statsøkonomi og statistik. 1901. V1. 

Kjær, A., fhv. førstebibliotekar. 1903. IV. 

Koht, dr. philos. Halvdan, professor i historie. 1908. I. 

Kolsrud, O., professor i kirkehistorie. 1914. V. 

Konow, dr. philos. Sten, ekstraord. professer i indisk sprog og historie. 


TER ING 
Kristensen, dr. philos. W. Brede, professor i religionshistorie, Leiden. 
NS9SJ: 


1 For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet. 
Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. 
Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er 
medlem. 


105 


Larsen, dr. philos. Amund B., adjunkt, Nordstrand pr. Kristiania. 
89200DV 

Lie, dr. jur. Mikael S. H., professor i retsvidenskap. 1917. VI. 

Liestøl, dr. philos. K., professor i norsk folkemindevidenskap. 1916. II. 

Løchen, dr. philos. Arne, fhv. professor i filosofi. 1898. II. 

Løseth, dr. philos. O. E., professor i romansk filologi. 1892. III. 

Marstrander, Carl, professor i keltiske sprog. 1911. III. 

Messel, dr. theol. Nils. 1922. V. 

Michelet, dr. theol. Simon Temstrup, professor i teologi. 1896. V. 

Morgenstierne, dr. jur. Bredo von Munthe af, fhv. professor i rets- 
videnskap etc. 1888. IV. 

Motzfeldt, dr. jur. U. A., byretsassessor. 1919. VI. 

Mowinckel, dr. theol. Sigmund, professor i teologi. 1918. V. 

Nielsen, dr. philos. Konrad, professor i finsk-ugriske sprog. 1904. III. 

Odland, dr. theol. Sigurd, fhv. professor i teologi. 1892. V. 

Olsen, dr. philos. Magnus, professor i oldnorsk og islandsk sprog og 
litteratur. 1904. IV. 

Ording, dr. theol. J., professor i teologi. 1912. V. 

Paasche, dr. philos. J. Fredrik, professor i litteraturhistorie. 1917. II. 

Parr, dr. philos. Thomas, lektor, Bergen. 1917. II. 

Pedersen, Tord, lektor, Drammen. 1922. I. 

Petersen, cand. mag. Th., samlingsbestyrer, Trondhjem. 1917. I. 

Pettersen, Hjalmar M., førstebibliotekar. 1903. II. 

Platou, dr. jur. O. L. S., fhv. professor i retsvidenskap. 1879. IV. 

Qvigstad, Just Knud, fhv. rektor, Tromsø. 1888. III. 

Rudberg, dr. philos. Gunnar, professor i klassisk filologi. 1920. III. 

Rygg, N., bankdirektør. 1914. VI. 

Ræder, dr. philos. Å., rektor. 1892. I. 

Ræstad, dr. jur. A. 1915. VI. 

Scheel, dr. jur. Herman, høiesteretsjustitiarius. 1898. VI. 

Schencke, dr. philos. Wilhelm, professor i religionshistorie. 1910. II. 

Schjelderup, dr. philos. Harald K., professor i filoscfi. 1922. II. 

Schjøtt, P. O., fhv. professor i græsk filologi. 1867. III. 

Schnitler, C. W., professor i kunsthistorie. 1915. II. 

Seip, dr. philos. D. A., professor i nordisk sprogvidenskap. 1916. IV. 

Seippel, Alexander, fhv. professor i semitiske sprog. 1897. III. 

Selmer, dr. philos. Ernst W., universitetsstipendiat i tysk sprog. 
9220 PV 

Shetelig, dr. philos. Haakon, professor, Bergen. 1911. I. 

Skeie, dr. jur. Jon, professor i retsvidenskap. 1910. VI. 

Solberg, dr. philos. O., professor i etnografi. 1915. I. 

Sommerfelt, dr. philos. Alf, universitetsstipendiat i keltiske sbrog. 
1922 TT. 

Stang, dr. jur. Fr., rektor, professor i retsvidenskap. 1900. VI. 

Taranger, dr. jur. Absalon, LL. D., professor i retsvidenskap. 1892. VI 

Thiis, J., direktør for Statens Kunstmuseum. 1914. II. 

Western, dr. philos. A., rektor, Fredrikstad. 1894. IV. 

Worm-Miller, dr. philos. Jac. S., docent i historie. 1920. I. 

Østbye, P. N., rektor, Drammen. 1892. I. 

Sum ved utgangen av 1923: 80. 


B. Utenlandske medlemmer 


v. Amira, dr. Karl, professor, Minchen. 1896. VI. 

Bédier, dr. Joseph, professor, Paris. 1922. II. 

Brandes, dr. Georg, professor, Kjøbenhavn. 1910. II. 

Bruinier, dr. philos. J. W., Studienrath, Anklam. 900. IV. 

Buhl, dr. Frantz, professor, Hillerød. 1908. V. 

Cederschiöld, dr. Gustaf, fhv. professor, Lund. 1904. IV. 

Cumont, dr. Franz, professor, Rem. 1918. II. 

Danielsson, dr. 0. A., fhv. professor, Uppsala. 1898. III. 

Descamps, Edouard E. F., professor, senator, Louvain. 1902. VI. 

Dörpfeld, dr. Wilh., professor, Jena. 1899. I. 

Duhm, dr. Bernhard, professor, Basel. 1921. V. 

Erslev, dr. Kristian, riksarkivar, Kjøbenhavn. 1898. I. 

Friis, dr. Aage, professor, Kjøbenhavn. 1920. I. 

Gertz, dr. M. Cl., professor, Kjøbenhavn. 1898. III. 

Grammont, dr. Maurice, profes:or, Monipellier. 1923. III. 

Harnack, dr. Aaclf, professor, fhv. generaldirecter, Grunewald, Berlin. 
JONE 8 

Heiberg, dr. J. L., professor, Kjøbenhavn. 1912. III. 

Heusler, dr. Andreas, professcr, Arlesheim pr. Basel. 1920. IV. 

Høffding, dr. H., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1916. II. 

Jagic, dr. Vatroslav, fhv. professor, Wien. 1901. III. % 68 1923. 

Jespersen, dr. Otto, professor, Gentofte pr. Kjøbenhavn. 1920. IV. 

Johansson, dr. K. F., professor, Uppsala. 1914. III. 

Jönsson, dr. Finnur, professor, Kjøbenhavn. 1901. IV. 

Kaftan, dr. Julius, professor, Berlin-Steglitz. 1921. V. 

Katienbusch, dr. Ferdinand, professor, Halle a. d. S. 1903. V. 

Kermode, Philip M. C., Advocate, Douglas, Isle of Man. 1990. I. 

Kock, dr. Axel, fhv. professor, Lund. 1901. IV. 

Krohn, år. Kaarle, professor, Helsingfors. 1910. II. 

Lidån, dr. Evald, professor, Göteborg. 1919. III. 

Liders, dr. H., professor, Charlottenburg. 1914. III. 

Mayer, dr. Ernst, professor, Wiurzburg. 1906. . VI. 

Meillet, dr. A., professor, Paris. 1913. III. 

Meissner, dr. Rudolf, professor, Bonn. 1922. IV. 

Miller, dr. Sophus, museumsdirektør, Kjøbenhavn. 1896. I. 

Naville, Edcuard, professor, Malagny, Geneve. 1896. III. 

Noreen, dr. Adolf, fhv. professor, en av de Aderton, Uppsala. 1896. IV. 

Pappenheim, dr. Max, professor, Kiel. 1902. VI. 

v. Pastor, dr. Ludwig, professor, østerriksk chargé d'affaires ved Vati- 
kanetRomel 9200 VE 

Pedersen, dr. Holger, professor, Kjøbenhavn. 1904. III. 

Persson, dr. Per, professor, Uppsala. 1919. III. 

Pirenne, dr. Henri, professor, Gent. 1917. I. 


107 


Schåfer, dr. Dietrich, professor, Berlin-Steglitz. 1894. I. 

Schuchardt, dr. Hugo, fhv. professor, Graz. 1912. III. 

Schicek, dr. Hugo, fhv. professor, Stockholm. 1901. II. 

Setålå, dr. E. N., professor, Helsingfors. 1908. III. 

Sievers, dr. Ed., professor, Leipzig. 1887. IV. 

Steenstrup, dr. Johannes, fhv. professor, Kjøbenhavn. 1896. I. 

von den Steinen, dr. Karl, professor, Berlin-Wilmersdorf. 1904. I. 

Söderhjelm, dr. W., Finlands minister i Stockholm. 1914. II. 

Söderwall, dr. K. F., fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1904. IV. 
(1 5/501924.) 

Tegnér, dr. Esaias, fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1891. III. 

Thomas, dr. Frederick W., bibliotekar ved India Office, London. 
10218 NTT: 

Thomsen, dr. Vilh., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1887. III. 

Vinogradov, Pavel Gavrilovitsch, professor, Oxford. 1898. VI. 

Wiklund, dr. K. B., professor, Uppsala. 1920. III. 

v. Wilamcwitz-Moellendorff, dr. Ulrich, professor, Charlottenburg. 
1909MKTTN. 

Wileken, dr. Ulrich, professor, Berlin. 1923. III. 


Sum ved utgangen av 1923: 5G. 


Selskapets medlemstal var altsaa den 31te december 19238: 


Zsresmedlemmer «rd 5 
Kl. I. a. Indenlandske medlemmer (maksimaltal 110): 95 
b. Utenlandske medlemmer (maksimaltal 100): 83 


178 


Kl. II. a. Indenlandske medlemmer (maksimaltal 100): 80 
b. Utenlandske medlemmer (maksimaltal 75): 56 


136 
Tilsammen: 319 
Fordelingen av selskapets medlemmer inden begge klassers 


forskjellige grupper (se Statutenes $ 3) var den 3lte december 
1923 følgende: 


108 


Æn "uIOH *dn10p '21A9UUOG "URI "19:5:8ø19 'TYEPJIOIH "PILGOA "TIWIØYS 
: QJQJØFPIO SoUueddn.ry 
T GG 6 8 16 R ET 1 Or OT 'SILL 
180A "Y 
UURULIOYIN 
ZJØIYDS 'H 
Uoss|INOd 
UASÅBJODIN 
1J00'J 
AUT HH 
oYDBET 
UDdSSQUULYOP uoløy 
uINOH 180A UuArJOYIG 
ISIOH 'd S1[9J9UDS 'P| TOUPIYDS 
ISIOH 'V (361 4) AULA PLISOM UIS paR50A 
Ww[OH dn10,f ddog UYSUEN | -TOLN- I PIULYIS pUurJ&eg JOWIØYG 
z11q48H Jou IHOASOYH dn9p[0Y J9OQNY ZJØTPDS *O UIOJOYS 
UOSSsUueg 'Q | -T9Y2S HM J19:59U[915 U9:S8YPION Jæry "Yof Uu9Øly[ | UOSYDBLSI I 191901Y29 
put[peH JY0N SIES o5uKrI 14 e8p91|0H RPO RUS [OH Hep 
Ing 'd | UueSyeres] 'H pR88p.I0N U9SULHJØP | UESURH Al 'V IPIUYDS Ga0q[PSS90H | 9.10qUuaSuy 
INNE 'H TA yo01sdop JOJSsuny 20qW[OH IPIULYDS -PIOD 'H uasYyDonUuI par3900H 
pareasnnag | Uep£nu[eoern ja0lH u9:08 -PIOO VW *A Y2SHYPALH UuodSsUurH 310qp[D5 
1pueig open SoLIN URI) 'H | 1983ø19 DM duaeI pue[[PH '4 ogaur 
uayj.10 u£Ig UUBUJULIG 18 oypp£paølg UIdYDIPOG UÅØ ung *A 
pA | NUTAQASYoIOG yo09 P[A0UUOG JoUuUurI) UISPUNWV JOY PØG souydolg pue[pr.IIg 
"TOdBysuapra pr 
der ; "TSOJOISÅJ == GE 5 ; "180[0.100J0U 'TULOUO.IJSP 
-yqerd Utd PO *donmur tyeuv 1.60100Z rUBJOG p å UD Y 30 3usk Sprueougenp 


2 GS r = 
00 9YSIUYNL I30[BI9UT 


'y] oddnrg | Tyra edduio | Ta 9ddnan 'TA 9ddnag 'A 9ddnag *AT 9ddnao '11] Qddnan '1] 9ddn.rg 'J 9ddnag 


"JeWuapaw aYs.IOU SaSskN abaqeNsuapiainjeu-YsNEWajeu uag 


109 


IT 


U9SUOWO[LS 
xnoy 
USPIOON 'A 
ueymu OJ 
HOW 
UOSUPBN 
oIZUDYDLN 
auldar] 
unedoery 
UuguWoH 
JoUuqnoH 


OT PP ULSET | GI IP UUSYEN | 8 [EY UUSYLN | OT Pep UnSYEN | åI [RY UnSYEN | å 


"19deysuapra 
"UuOYØ-IYedd 
30 oYSIUYA 


'y] oddnay 


"UDIPAN 


'TITA 9ddnang 


*doure "yeuy 


'TIA 9ddnax 


UOSTIM 
199 M 
NODIEM 
J0UYPO 
UuLFJON 
oyseT 
JouLIe 
svOg 


paeppog 


JoUuqnY 
YS0IY 
UaJSJRUUIEH 
19 yoeIG 


"T801OISAJ '1801007 


"TA 9ddnao 


GI 


WISY 
-SJ1OIS9OM 
*A UI9JS19M 
FUTUde M 
Sort A 9p 
UOSILIJ 
IPEISPION 
09qIN 
YISTON 
UulI9Y19:58] 
UOSUULYOP 
[99905 'A 
Jo[SUn 
sn9Y101F 
p[eJoIg 


HL 


UOJBUILYSLM 
uW[oyI9p9S 
XIOJOU'T 
duro yy 
wIoH 
UIO) *A 
opppPp0 
1995 o( 
SIAVd 
34009 
S1OJIRg 


GI 


TOP BISTILAMA 
oøsdop, 


UASUDIØG 
UOSS191194 
PIRMISO 
ISUION 
J919P8YO OT 
UOSEIY 
JonenH 

sn mn) 
oLIND 
UBYDSV 


IL 


UALM 
UOSUOLY I, 
1prUyog 
pa0J19 yy NY 
QA VI OP 
ZJUO.IO'J 
pavuer] 

UOS 
-SpUBIGSPIH 
uueu[[EH 
1409 
snIUgYLIV 


GI STILL 


UdTHUWOQIS 
J981J995 'A 
paBdId 
9A9]Uled 
«9191-81 
UuesUuef 
HOANIH 
o[eH 
W[OYPOLA 
[20un 
Jonaey) 
un Yog 


'yIUBIOY 


'A 9ddnao 


I (ep USE 


'UB13090:3 


Y[SISÅJ 18010905 
T50[RJ0UIp 


*AT 9ddnay 


"TUO Y 


'11] 9ddnao 


'180[0109J0UI 
30 ISA 


'y[ oddnan 


GI 18PUTSYEN | GI LP UTSYENE | GI Pep USA 


"TULOUOLJSV 
'yrueyow' gen 


'] oddnag 


JoWwWwd|paw dYSpUuL|UIIN SISSEJN abegeysuapiaInpeu-Ysnewaye udg 


110 


"195UBIR 


PI 


J9FUuvAIR 
FUeIS 

JED 

[99Y2S 
peseY 

3844 

nojeid 
IPIPJZJON 
aUJPISUAFION 
AT HN 
1932 
oIquIR H 
yraspoln 
unIey 


JOdvysuapta 
o[e100S 30 9IIOYSIY 
-Ssjod 'suepnaidsrnp 


TA 9ddnag 


*pnipuerg 


OF 


Surpao 
pue[PO 
[9N0UIMON 
J919 YO 
[9SS9JN 
pniIstOM 

uo[y 

950ng 'V YD 
unag "I 
pnipueig 


'QLIOJSIY 
-9NADJ 30 180109L 


*A addnag 


S8H 


'Teddreg 


:9J9JØJPIO saueddnix 


6 


U19189 M 
JOUI [OS 
dreg 
UaSIQ 
UPSALT 
Jæly 'V 
UaSJJAJ 
peIsgeH 
84 


3oads 9ysuvruan 


*AT 9ddnao 


9L 


1|9JIIWUWOG 
[addrag 

nøly»s 

FJ0QPnY 

PLISFIAP) 

UISJOIN 'M 
JOPUBIYISILY 

UJOSØT 

MOUOY 

UYBUOJ 

UTD IHT 

aIytd 

(P36T +) 9*EG 

Jo pøg 9oduery 'V 
Y20I9 

gumppog 


B0ads aysurur 
-193 op UagLYpun 
Jodeysuaprs301dg 


'11] oddnag 


SHU 
JEPIUYDS 
dnaappalyos 
9340U9YDG 
Uuas19119d 
118 
IYDSLEF 
U9YDØT 
1Ø1S9TT] 
UOSUPISLIY 
uvIg 
19 

un [OD 
USULISLIYD 
ydøg 

ING 4 
Surg 

I8v 


9LIOJSIY 
-JSUNY 30 -ANJE.19991] 
+SUoraner OSOILH 


'I] 9ddnig 


"JaWUajpow aYS.JOU SASSEP| AYSIJOSOJN-NSI.IOISIY UAg 


"UASUYOP 


&T 'SILL 


aA sø 

TOT PN AD UO MM 
SJ0[0S 
91/919YS 'H 
JOpeY 
UuasddJId 
uosIeped 'L 
140N 
Uu9SUYop 
Jurssoln 
ng 4 
950ng 'V 
190001 *M 'V 


'1yRI30U)0 30 
190J0æ3AR '9IIOJSIH 


'I oaddnag 


10030 


AOPBISOUTLA 
utoyueddeq 
J19£R8N 
sdureosoag 
BIIULV 'A 


GI T8P[BUIISYEN 
"T9deysuapta 
9[8100S 30 ALIOJSIY 
-sJo *Ssuapnadstanp 
'TA addnag 


JOJSUJ 'A 
YISNQUNN EBY 
UREN 
yoRUTeH 
wWyYnd 

Iung 


'6 [BLUISYEN 


*Q1.1OJSTY 
-934IDJ 30 180109, 


'A 9ddnan 


Or GI 

U9NDILAM 

JraOpUe[ [SON 
-ZYELMOUIE[LM "Å 
PUnNpPILM 
UaSUulOy I, 
seuwoy 
19UudQJ 
218195 
IpIRYINYDSE 
UOSSJIIJ 
(F36T 4) H2M190PQS UudSI9PIF 
SJ0A9IS ANE 
U99JON 1919 NW 
JOUSSIPN SJOPUT 
A90N UugprT 
UOSSUOP IANUULH UOSSULLYOP 
Uuassoadse pP g19q19H T 'P 
Jo[SsnDoH JUOWUILIL 
PIOIYDSI2PAD 71495) 
JerUmIg UOSS[PIULJ 


'OT PeeusyeN '0G FER UISTEN 
"801ds 9ysuvu 
-1938 op UagerYpun 
Jedeysuep[ad01dg 


'TIT 9dduan 


"80ads oysupuIIor) 


*AT 9ddunay 


ut[ppoly19pos 
MON YS 
UYOIM 
SuIpJØH 
1Uouwnd 
SOpueIGJ 
JoIpod 


GE T8PPBUIS YEN 
'QTIOJSIY 
-4suny 80 -aneTOy 
suorsgpar "YOSSI 
'1[ addniag 


"JaWwwajpaw aYspurjuapn SASSEJY AYSKOSONIJ-YSI.IOISIY UAg 


6 'SILL 


U9UINIG UAP UOA 
dn1su9915 
J9JBYDS 

QUUDAIJ 

TINN 

opoutd y 

SI 

A9JSIH 

PIPeJdtoq 


GI [81 BUISYEN 


'yeRI50U)E 50 
150JORÆIR ELIOISTH 


'T oddnan 


112 


Dødsfald i 1923. 


Aaser, Peter Hansen, dr. med., bestyrer av Medicinalstyrelsens 
laboratorier og chef for serumavdelingen. Indenlandsk medlem av 
klasse I, gruppe 8. Indvalgt 1908. j 21de juli. 

Jagic, Vatroslav, år. philos., hofrat, fhv. professor i slavisk filologi 
ved universitetet i Wien. Utenlandsk medlem av klasse II, gruppe 
3. Indvalgt 1901. % 6te august. 

Winge, Adolph Herluf, mag. sc., viceinspektør ved universitetets 
zoologiske museum i Kjøbenhavn. Utenlandsk medlem av klasse I, 
gruppe 6. Indvalgt 1909. f 10de november. 

Tigerstedt, Robert Adolf Armand, dr. med. & chir., professor i 
fysiologi ved universitetet i Helsingfors. Utenlandsk medlem av 
klasse I, gruppe 7. Indvalgt 1909.  lste december. 


Tillæg til »Dødsfald i 1922<. 


Åkerman, Anders Rikard, dr. philos., fhv. generaldirektør og chef 
for Kungl. Kommerskellegium. Utenlandsk medlem av klasse I, 
gruppe 4. Indvalgt 1892. 7 23de februar. 

Hertwig, Oscar, dr. med. & philos., professor, direktør for det ana- 
tomisk-biologiske institut ved universitetet i Berlin. Utenlandsk 
medlem av klasse I, gruppe 7. Indvalgt 1907.  26de oktober. 

Quinecke, Heinrich, dr. med., geh. medizinalrat, fhv. ordentlig pro- 
fessor i indre medisin ved universitetet i Kiel, senere ord. honorar- 
professor ved universitetet i Frankfurt a. M. Utenlandsk med- 
lem av klasse I, gruppe 8. Indvalgt 1907. % 19de mai. 


SKRIFTER MOTTAT I BYTTE OG 
SOM GAVE 


Skrifter mottat i bytte og som gave i 1923. 


A. Fra norske institutioner. 


AAS. Norges Landbrukshøiskole: Beretning 1921—22. Me dd e- 
lelse fra forskningsforsøkene. 16. 1922. Meldinger. 
H. 1—4. 6—7 £& Bilag til h. 1. 4. 


BERGEN. Fiskeridirektøren: Aarsberetning vedkommende 
Norges fiskerier. 1922, h. 1. 2. 1923, h. 1. — Bergens Museum: 
Aarbok. 1921—22, h. 13. Aarsberetning 1922—23. 
G. 0. Sars. An account of the Crustacea of Norway. Vol. IX, 
p. 3—4. — Selskapet for norske fiskeriers fremme: Aars- 
beretning 1922—23. Fiskeritidende, Norsk. 41, h. 1. 
125 29, Ing 103 


HORTEN. Sjømilitære Samfund. Tidsskrift, Norsk, for sjø- 
væsen. 41. 


KRISTIANIA. Det statistiske Centralbureau: Statistik, Norges 
cffisielle. VII. 92.  Folkemengdens bevegelse 1920. — Norsk 
Folkemuseum: Aarsberetning. 28. — Norsk entomologisk 
Forening: Tidsskrift, Norsk entomologisk. 1922. B. 1, h. 
4. — Generalstabens Bibliotek: Tilleggs-katalog nr. 3. 1915—22. 
Den Norske Historiske Kildeskriftkommissiom: K. Leems Norske 
maalsamlingar fra 1740-aari. Utgj. ved T. Hannaas. Sverris 

saga etter Cod. AM 327 49%. Utgj. ved G. Indrebø. — Kirke- 
og Undervismngsdepartementet: Le Droit d'auteur. 36. 1923. — 
Landbruksdirektøren: Beretning f.1922 & Tillæg A—E, K,N. 
Meieriforsøk, Statens. Beretning nr. 15. — Norske melke- 
producenters landsforbund (Den norske meieriforening): Beret- 
ning f. 1922. Melk til alle maaltider. Kr.a 1923. Norges 
Oplysmngskontor for næringsveiene: Fortegnelse over tidsskrif- 
ter 1923. Teknisk-kommersiellt bibliotek. — Norges geografiske 
Opmåling. Beretning for lste juli 1921—30te juni 1922. — 
Redaktiomen: Oldtiden. 10, h. 1. — Det norske Skogselskap: 
Tidsskrift for skogbruk. 31. 1923.— Kristiania sundhetskom- 
mission: Beretning f. 1921. — Umniversitetets fonetiske 
Institut: Opuscula phonetica. Fase. 1. — Universitetets 
zoologiske Museum: Meddelelser. Nr. 7. 


STANGE, Hadm. Stange meieribolag: Meieribolag, Stange, 
25de aug. 1883—25de aug. 1923. 


116 


B. Fra utenlandske institutioner. 


AIX-EN-PROVENCE. Bidbliotheque de VUniwersité: Annales de 
la Faculté de droit d”Aix. Nouv. série. 9. 10. Annales de la 
Faculté des lettres d'Aix. 12. 


ASKOV. Askov Højskole: Askov Lærlinge. Aarsskrift. 1922. 


BARCELONA. Junta de ciéncies naturals: Treballs del Museu 
de ciéncies naturals. Vol. 3. Vol. 4, no. 3. 4. Vol 5, no. 4. 


BATAVIA. Bataviaasch Genootschap van kunsten en wetenschappen: 
Notulen van de algem. en directivergaderingen. 60, afl. 4. 
Rapporten van den oudheidkundigen dienst in Nederlandsch- 
Indié. 1923. Tijdsehrift voor indische taal-" land* |en 
volkenkunde. 61, afl. 4—6. 62. 63, afl. 1. Verhandelingen. 
63, stuk 4. 64, stuk 1. Verslag, Qudheidkundig. 1922. 19283, 
kwart. 1—2. 


BELFAST. Belfast Natural history and Philosophical Society: Pr o- 
ceedings and Reports. 1921—22. 


BERLIN. Gesellschaft fir Erdkunde: Zeitschrift. 1923. No. 
1—10. — Deutsche physikaliscehe Gesellschaft: Verhand- 
kangen 922 AN 081028 JNOJ 1. 


BOLOGNA. R. Accademia delle secienze dellIstituto di Bologna: 
Rendiconto. Classe di seienze morali. Ser. II. Vol. 6 (1921— 
22). Trombetti, Alfr., Elementi di glottologia. [Parte 2]. 
Bologna 1923. 


BOSTON. American Academy of arts and Sciences: Proceedings. 
Vol. 57, no. 11—18. Vol. 58, no. 1—7. 9—15. 


BRATISLAVA. Commission Internationale du Damnube: Le Danube 
International. 2, no. 12. 


BRAUNSCHWEIG. Verein fir Naturwissenschaft: Jahres- 
bjemsenht, 18:11913221922: 


BRISBANE. Queensland Museum: Memoirs. 7. 


BRNO. Faculté de sciences de UlUmiversité Masaryk SS psy 
(Publications). 1922. Cis 14—22. 1923. Cis 23—32. 


BRUXELLES. Académie Royale d. sciences, d. lettres et d. beaux-arts: 
Annuaire. 1923. Bulletin. Classe d. sciences. 1922. No. 
5—12. 1923. No. 1—6. Classe d. lettres. 1922. No. 5—12. 1923. 
No. 1—6. Classe d. beaux-arts. 1922. No. 5—12. 1923. No. 1—6. 
Compterendu de la célébration du 150e anniversaire. Brux. 


Lab 


1922. — Institut Royal meétéorologique: Annuaire metéorol. 
1914—1920. — Observatoire Royal de Belgique: Annales. 3. 
sér. T. 1, fase. 2. Annuaire. 1924. Bulletin sismique. 
1922. — Société Royale zoologique de Belgique: Annales. 53. 


BUCAREST. Academia Romånå. Bulletin de la Section seienti- 
fique. 8, nr. 3—& 


BUENOS AIRES. Sociedad sientifica Argentina: Annales. 94, 
entr. 5—6. 95. 96, entr. 1—4. Cineceuentenario de la Socie- 
dad (1872—1922). Evoluciön de las ciencias en la Republica 
Argentina. III. VII. Jaime Mulhall. Densificaciön infinitesi- 
mal. Buenos Aires 19283. 


CAMBRIDGE, Mass. Harvard College Library: Studies, Har- 


vard Historical. 26. — Museum of compar. zoöl. at Harvard Col- 
lege: Bulletin. 683, no. 9. 65, no. 5—11. Report, Annual. 
1921—22. 


CHICAGO. Academy of sciences: Bulletin. VII, p. 2. — John 
Crerar Library: Report, 28. Annual. 


CINCINNATI (Ohio). Lloyd Library: Bulletin. Nr. 21. 22. 


CLEVELAND (Ohio). Nela Research Laboratory: Abstract- 
Bulletin 1btønr:. 3: 


CORDOBA (Rep Gblica Ar ge ntina). Academia nacional de 


ciemcias: Boletin. 27, entr. 1 y 2. Miscellanea. No. 7. 


DECORAH, Iowa. Luther College: Luther College through sixty 
years, 1861—1921. Minneap., Minn. 1922. 


DJURSHOLM. Utgiveren (G. Mittag-Leffler): Acta mathematica. 
44, 1—3. 


FLAGSTAFF, Ariz. (U.S. A.). Lowell Observatory: Bulletin. 
No. 84. 


FREIBURG i. BR. Naturforschende Gesellschaft: Berichte. 23, 
Ha: 


GENEVE. Société de physique et d'hist. nat.: Compte rendu des 
séances. 39, no. 3. 40, no. 1. 2. 


GENT. Kommnkl. Vlaamseche Academie voor taal- en letterkunde: 
Jaarboek. 1923. Verslagen en mededeelingen. 1922, nr. 
10—12. 1923, nr. 1—3. Leo Bittremieux. Mayombsch 
idioticon. D. 1. 2. Gent 1923. Boeken, De liturgischen, der 
Kollegiale O. L. Vr.-Kerk van Tongeren vööor het Concilie van 
Trente, door P. de Corswarem. Gent 1923. 


118 


GIESSEN. —Oberhessische (Gesellschaft f. Natur- u. Heilkunde: 
Berieht. N. F. Naturwiss. Abt. 8. 


GÖTTINGEN. Kömigl. Gesellschaft der Wissenschaften: Nach- 
riechten. Math.-phys. Klasse. 1922, H. 2. 1923, H. 1. Philol.- 
hist. Klasse. 1922. C. F. Gauss. Werke, B. 10, Abt. 2, Abh. 4. 


GÖTEBORG. Göteborgs Museum: ÅÄrstryek. 1923. 


HAARLEM. Fondation de P. Teyler van der Hulst: Archives 
du Musée Teyler. Ser. III. Vol. 4. 5. — Société hollandaise des 
sciences: Archives Néerlandaises d. sciences exactes et natu- 
relles. Sér. IT A. T.6, lvr: 201 7, live 1 Se TONES: 


HALIFAX, Nova Scotia. Nova Scotian Institute of science: 
Proceedings and Transactions. Vol. 14, p. 4. 15, p. 2. 


HALLE åa. 8. Såchsisch-thiiringischer Verein fir Erdkunde: Mit- 
teilungen. Jahrg. 39 bis 43: 1915—1919. 


HAMBURG. Hamburgische wissensch. Anstalten: Abhandlungen 
aus dem mathemat. Seminar der Hamburgischen Universitåt. B. 1, 
H. 1. B. 2. B. 3, H. 1. Mitteilungen aus dem Zoolog. 
Staatsinstitut u. Zoolog. Museum zu Hamburg. 40. 


HEIDELBERG.  Naturhist.«-medizin. Verem: Verhandlungen. 
NER NS 


HELSINGFORS (HELSINKI): Finska forstsamfundet: Acta fore- 
stalia Fennica. 13—18. —  Nyfilologiska föreningen: Mit- 
teilungen, Neuphilologische. 24, nr. 1—8. — Havforsknings- 
imstitutet: Skriftno. 1—16. 18. 19. 21 — Geodeiiska institutet: 
Resumé du Compte rendu annuel. dJuillet 1918—Décembre 
1919. Veröffentlichungen. No. 1. 2. — Geologisk kom- 
mission: Bulletin. No. 57. 59—63. Meddelanden, Geo- 
tekniska. No. 33. 36. — Societas pro fauna et flora Fennica: 
Acta. 51. 53. — Finsk-ugriska sållskapet: Hilfsmittelf.d. 
studium der finnisech-ugrischen sprachen. V. Journal. 28. 38. 
39. — Geografiska. sållskapet: Fennia. 43. Terra. 34. 35. — 
Suomalainen tiedeakatemia (Academia seientiarum Fennica): 
FF Communications. No. 42. 43. 44. 45—46. Toimi- 
tukste (Annales Ser 1248 Tom 8 SV Er opdemi 
lichungen des magnetischen Observatoriums der finnischen 
Akademie der Wissenschaften zu Sodankylå. Nr. 1. Finska 
vetenskaps-societeten (Societas scientiarum Fennica): Acta. 
49, no. 3. 4. 50, no. 35. Bidrag till kånnedom af Finlands 
natur och folk. H. 80, no. 3. Commentationes biologd1- 
cae. 1, nr. 13. Commentationes physico-mathematicae. 
1, nr. 125. Översikt av Finska vetenskaps-sceietetens för- 
handlingar. 62. 1919—20. C. 63. 1920—21. C. 64. 1921—22. 
AMBAIG. - 


9 


KIEL. Gesellschaft fir Schleswig-Holstein. Geschichte: Quellen  u. 
Forschungen zur =Gesch. Schleswig-Holsteins. 9. Zeit- 
sjon 52: 


KIOTO. Universitas imperialis: Acta Scholae medicinalis Universi- 
tatis imperialis in Kioto. V, fase. 2. 3. 


KJØBENHAVN. Carlsberg Laboratoriet: Meddelelser. 14, Nr. 
20. 15, nr. 2. 3. — Dansk geologisk Forening: Meddelelser. 
6, H. 2. — Nordiske Jordbrugsforskeres Forening: Jordbrugs- 
for sanined92 0 ER 92 EO 7923. 
H. 1—3. — Det danske meteorologiske Institut: Meddelelser. 
Nr. 5. — Danmarks geologiske Undersøgelse: Undersøgelse, 
Danmarks geologiske. I. Række. Nr. 14. II. Række. Nr. 38. 39. 
ITI. Række. Nr. 22 & Kart. Nr. 23. IV. Række. Bd. 1. Nr. 14—18. V. 
Række. Nr. 3. — Universitetets zoologiske Museum: The Danish 
Ingolf-Expedition. Vol. 3, p. 7. 8. — Det Kgl. Danske 
Videnskabernes Selskab: Meddelelser, Biologiske. I, 2. 10—14. 
ITI, 1—10. Meddelelser, Histor.-filolog. I, 1, IV, 1. 5. 9. 
V, 2. VI, 8. Meddelelser, Math.-fysiske. I, 2. 11—15. II, 
GA 1000 BER, EGNA 2 BEN GO verste 6106, 
Nr. 4. Jan.—Juli 1917. Juni 1918—Maj 1919. Juni 1920—Maj 
1921. Juni 1921—Maj 1922. Skrifter. Naturv. og math. Afd. 
8. Række. IV, 1,:. 2. V, 3. VI, 2. VII, 1. — Det Jydske historisk- 
topografiske Selskab: Samlinger til jydsk Historie og Topo- 
orafi. 4. Række, IV, 2. 


LA PLATA.  Umiversidad macional: Revista del Museo de la 
Platanz2o, 


LAWRENCE, Kansas. University of Kansas: Bulletin, Science. 
34 no: 1015) 


LEIDEN. ”% Rijks Herbarium: Mededeelingen. No. 42—47. — 
Nederlandsche dierkundige vereeniging. Tijdsehrift. 2. ser. 
18. Flora en Fauna der Zuiderzee. Helder 1922. 


LIVERPOOL. Liverpool Biological Society: Proceedings and 
Transactions. 36. 


LONDON. British Museum (Natural History): S. F. Harmer. 
Report on Cetacea stranded on the British Coasis during 19183. 
London 1914. — Royal Society: Report on the proceedings 
at a conference to consider the future of the International cata- 
logue of seientifie literature, 1920. — Zoological Society: Pro- 
ceedings. 1922, p. 4. 1923, p. 1—3. List cf the fellows. 1923. 


LUBECK. Verein fir Liibeckische Gesh. u. Altertumskunde: Mit- 
berlume en HAdA Nr 2=9 Zenkseo hk 21. 


120 


LUND. Kulturhist. Föreningen för Södra Sverige: Redogörelse. 
1922—1923. — Kungl. Fysiografiska Sållskapet: Sven Nils- 
son. Sverige och dess inbyggare före den historiska tiden. 
Förelåsningar hållna i Stockholm i maj 1847. Utg. af B. Möller. 
Lund 1923. — Universitetet: Acta Univ. Lund. — Lunds Univ.s 
Årsskrift N.f. Avd. I. 18. Avd. II. 18. — Kungl. Humamni- 
stiska Vetenskapssamfundet: Skrifter. 6. Årsberåt- 
telse. 1922—23. 


MADISON, Wis. Wisconsim Academy of sciences, arts and letters: 
Transacmons (990 pl 120, 


MADRID. R. Academia de ciencias exactas, fis. y nat.: Revista. 
17, nr. 10—12. 19, Enero—Junio 1921. 20. 


MANCHESTER. The Manchester Literary & Philosoph. Society: 
Memoirs and Proceedings. 65, p. 2. 66. 67, p. 1. 


MELBOURNE. Royal Society of Victoria: Proceedings. 35. 
(N. Ser.). 


METZ. Académie nationale de Metz: Mémoires. 2. periode. 38. 
sér. Année 42. 43. 4. ser. Anmée 1. 2. Histoire des 
fétes du centenaire le 12 juin 1919. 


MEXICO. Sociedad cientifica »Antomio Alzate«: Memorias y 
 Revista. 40, nr. 7—12. 41, nr. 2—4. 42, nr. 1—2. — Secretaria 
de agricultura y fomento: Boletin oficial. Tomo. 7. — Servicto 
meteorolögico Mexicano, Tacubaya, D. F. Boletin. 1918, sem. 2, 

nr. 7—12. 1922, nr. 1—6. — Departamento de salubridad publica: 
Boletin. Epoca 2. Tomo 1, nr. 7—12. Tomo 2. Monografias 

del Instituto de higiene. Nr. 2. Boletin mensual de estadistica. 


MIDDELBURG. Zeeuwsch — Genootschap der —Wetenschappen: 
Afriehuer.11922. 


MILANO. Societå Italiana di sctenze naturali: Atti. 61, fase. 3—4. 
62 tase eZ: 


MILWAUKEE, Wis. Public Museum of the City of Milwaukee: 
Bulletins nrde 


MINNEAPOLIS, Minn. Umiversity of Minnesota: Research 
Publications. Biological Sciences. Nr. 4. Geological Survey. 
Bulletin. Nr. 18. Agricultural Experiment Station. Bulle- 
tin. 201—204. 


MONACO. Musée océanographique: Bulletin de la Commission 
internat. pour l'explor. scient. de la Mer Méditerranée. Nr. 8. 
Bulletin de VInstitut ccéanographique. Nr. 419. 421—432. 


121 


MONTEVIDEO. O0Officina de deposito, reparto y canje internacional 
de publicaciones: Boletin mensual de estadistica. 21, nr. 231. 
234. 236. El Movimento del estado civil y la mortalidad de 
la Republica Oriental del Uruguay en 1922. Resumen anual 
de estadistica municipal. 19, 1921. 


MUNCHEN. Ornithologische Gesellschaft in Bayern: Verhand- 


lungen. 15, H. 3. — Bayerische Staatsbibliothek: Catalo- 
gus codiceum manu seriptorum Bibliotheceae Monacensis. Tom. 
VW, Fo I 


NEUCHATEL. Société neuchåteloise des sciences naturelles: Bull e- 
tin. 46. 


NEW HAVEN, Conn. Connecticut Academy of arts and sciences: 
* Transactions. 26, pp. 181—211. J. E. Wells. 2d Suppl. 
to a Manual of the writings in Middle English, 1050—1400. New 
Haven, Conn. 1923. — Yale University Library: G. F. Eaton. 
Vertebrate fossils from the Mina erupceion. (From The Amer. 
Journ. of seience, Vol. VI, Sept., 1923.) 


NEW YORK. Bureau of laboratories: Studies, Collected. 9. — 
American Museum of Natural History: Bulletin. 44. 
Novitates, American Museum. No. 53—386: Report, 
Annual. 50. 53. 54. Guide Leaflet Series: Nr. 56. L. 
Leland Locke. The ancient Quipu or Peruvian knot record. 
New York 1923. L. R. Sullivan. Essentials of Anthropome- 
try. New York 1923. — Geographical Society: Review, The 
Geographical. 8, nr. 6. 11, nr. 4. 13, nr. 2, 3, 4 & Suppl.—American 
Mathematical Society: Bulletin. 28, nr. 7—9. 29. 

NICHTEROY (E. do Rio). Escola superior de «agricult. & medie. 
veterin.: Arcehåivos. 6, nr. 1—2. 


NOTRE DAME, Indiana. Unwersity: Naturalist, The 
American Midland. 8, nr. 8—11. 


OXFORD. The Radcliffe Observatory: Determinations of 
stellar parallaxes from photographs taken with the 24-inch refrac- 
tor. (Vol. 53). Results of meteorological observations in the 
five years 1916—1920. (Vol. 52). 


PARIS. Bureau des lomgitudes: Annuaire pour lan 1923. Con- 
naissancee des temps pour 1924. 1925. — Ecole polytech- 
mique: Journal. Sér. 2. Cah. 22. — Institut de Framce: 
Annuaire pour 1923. A. Lacroix. Notice historique sur 
Alfred Grandidier. Paris 1921. — Mimistére de UInstruction 
publique: Bibliographie scient. francaise. 19. 1922. Sect. 1, 
nr. 2—6. Sect. 2, nr. 8—6. 20. 19238. Sect. 1, nr. 1. Sect. 2, nr. 
1—3. Bibliographie des travaux scientifiques (sciences 
math., phys. et natur.) publiés par les sociétes savantes de la 
France. T. 2, livr. 1. — Muséum mational d'hist. naturelle: 
Bulletin. 1922, nr. 3—7. 1923, nr. 1—6. 


122 


PETROGRAD. Institut géographique: Bulletin. Livr. 1—4. 1919 
—1923. Vestnik, Geograficeskij. 1, nr. 2—3. 


PHILADELPHIA. Academy of Natural Sciences: Proceedings. 
74. Reports, Annual, for the year ending novbr. 30, 1921. — 
American Philosophical Society: Proceedings. 56, nr. 5. 
5enesolfnrfeg dn 6za mr 


PLYMOUTH. Marine Biological Association of the United Kingdom: 
Joumena JANIS TBG SJ nr gl» 


PORTICI.  R. Scuola Superiore d'agricoltura: Bollettino del 
Laboratorio di zoologia generale e agraria. 15. 16. 


POZNAN (Posen). Towarzystwo Muzealne: Zapiski muzealne. 
Zeszyt II— III. IV—V. 


PUNTA ARENAS MAGALLANES (Chile). Observatorio Salesiano 
»M. José Fagnano<: Boletimn meteorolögico. 35. SR 


REYKJAVIK.  Håskoli fetanded Arboök (19202000 Hopp 


RIGA. Gesellschaft f. Gesch. u. Altertumskunde: A. Feuereisen. 
Die Gesellschaft f. Gesch. u. Altertumsk. zu Riga vor u. nach 
dem Weltkriege. Riga 1923. B. v. Hollander. Zur Gesch. der 
deutschen wissenschaftl. Vereine in Lettland. Stuttg. 1923. 
O. Masing. 1. Baltiscehes Deutsch. 2. Aus der Arbeit am 
Deutschbaltischen Dialektwörterbuch. Lpz. 1923. — Naturfor- 
scher-Verein: Arbeiten. N. F. H. 15. 


RIO DE JANEIRO. Observatorito Nacional: Annuario. 1923. — 
Commissåo de linhas telegraphicas estrategicas de Matto-Grosso 
ao Amazonas: Publicacao nr. 26.391 425500 538005 06590061 
—63. 65—68. 74. 83. 85. 86. 


ROMA. Reale Accademia Nazionale dei Limcei: Atti. Ser. V. Rendi- 
conti. Classe di scienze fisiche, mat. e nat. 28. 1919. Sem. 2, nr. 
3—4. 32. 1923. 1923. Sem. 1, nr 3—12. Sem. 2, nr. 138.010: 12: 
Rendiconto delladunanza solenne del 1 giugno 1923. Vol. 3 (fase. 
9). Rendiconti. Classe di scienze morali, storiche e filologiche. 
Ser. V. 31. 1922. Fase. 5—12. 32. 1923. Fase. 1—10. — Reale 
Accademia medica di Roma: Bullettino. 48. Fase. 5—9. 49. 


ROSTOCK. Verein der Freunde der Naturgeschichte in Mecklenburg : 
Arehiv Mecklenburg. Naturforscher. 1, H. 1. 


ST. LOUIS, Mc. Missouri Botanical Garden: Annals. 9. 


SAN FERNANDO. Instituto y Observatorio de Marina: Almana- 
que nåutico. 1924. 


123 


SAN FRANCISCO. California Academy of Sciences: Papers, Occa- 
sional. X, 1.2. Proceedings. 11, nr. 18—21. 12, nr. 1—3, 


SAQ PAULO, Brasil. Museo Paulista: Revista. 13. 


SCHWERIN. Verein fir mecklenburgische Gesch. u. Altertumskunde: 
Jahrbucher. 87. 


SENDAI, Japan. The Töhoku Imperial University: Journal, 
The Töhoku Mathematical. 22. 


STETTIN. Gesellschaft 7. Pommersche Gesch. u. Allertumskunde: 
Menatsblåtter. 1918. 1919. 1920; Nr. 3.—4. 7—12. Stu- 
dien, Baltische. N. F. 22. 


STOCKHOLM. Statens Meteorol.-hydrograf. Anstalt: Ärsbok. 
Ares 19210 nr 5 Arg4. 1922 nede 2 nstruktion 
f. avfattning av internat. våderlekstelegram, 1. juli 1921. 
Instruktion f. avfattning av inhemska våderlekstelegram, 
15. maj 1922. Instrukiilion f. avfattning av våderlekstele- 
gram från fartyg, 15. maj 1922. Meddelanden. 1, nr. 4. 2, 
nr. 1. Observations météorol. å Abiskc. 1921. 5 særtryk. 
— Kungl. Biblioteket. Sveriges offentliga bibliotek. Acces- 
sions-katalog. 1922. — Stockholms Högskola: 3 akad. av- 
handlingar. — Sveriges Geologiska Umndersöknimg: Årsbok. 
16. 1922. Undersökning, Sveriges Geclogiska. Ser. Aa. Nir 
150—153 (med 4 karter). Ser. D. N:o 32—33. 4, 51 & 61. 42. 43. 
44—45. 53—54.— Kungl. Svenska Vetenskapsakademien: Arkiv 
för botanik. 18, h. 2—3. Arkiv för kemi, mineral. och geol. 8, 
h.5. Arkiv för mat., astron. och fysik. 17, h. 3—4. Arkiv 
för zoclogi. 15, h. 283. Handlingar. Ny följd. 61. 62. 683. 
Jac. Berzelius Brev. IV, 2. — Kungl. Vitterhets Historic 
och Antikvitets Akademien: 1921, h. 5. 1922, h. 1. 2—3. 4. 1923, 
h. 1. 2—38. Handlingar. 34, 3—4. 0. Almgren u. B. 
Nerman, Die åltere Eisenzeit Gotlands. H. 2. Stockh. 1923. 


STRASSBOURG. Bureau central de UAssociation internat. de sismo- 
logie (Zentralbureau der International. seismologischen Assozia- 
tion): Publications (Veröffentlichungen). B. 
Gutenberg. Untersuchungen ber die Bedenunruhe mit Perioden 
von 45—105 in Europa. Strassb. 1921. B. Gutenberg. Die 
mitteleuropåischen Beben vom 16. Nevember 1911 u. vom 20. 
Juli 1913. I & Beihefi. Strassb. 1915. A. Sieberg. Catalogue 
régional des tremblements de terre, 1908. Strassb. 1917. 


STUTTGART. Landessynode der evangelischen Kirche Wiirttembergs: 
Verhandlungen der 8. Landessynode, 1919. Protokoll- 
Band & Beilagen-Band. 


124 


SYDNEY, The Australian National Research Council: Abstracts, 
Australian Sciénce. 1. 2. — Linnean Society: Proceedings. 
47, p. 4. 5. 48, p. 1—3. Report, Annual, of the fisheries of 
New South Wales for the year 1921. 


TARTU (DORPAT). Umiversitetet: Acta et commentationes Uni- 
versitatis Dorpatensis. A. Mathemat., Phys., Med. 3. 4. B. Huma- 
niora. 3. 4. (Index lectionum f. 1922, II). — Naturforscher- 
Gesellschaft bei der Universitåt Dorpat: Sitzungsberichte. 
29. (1—4). 30, (1 & 2). 


TOKYO. Deutsche Gesellschaft f. Natur. u. Völkerkunde Ostasiens: 
Mitteilungen. 15,D. 17. — National Research Council of 
Japan: Journal, Japanese, of. Zoology. 1, nr. 1. — Det Kei- 
lige Universitet: Calendar. 2582—2583 (1922—1923). — 
Medizin. Fakultåt der Kaiserl.-Japanischen Umiversitåt: Mit- 
teilungen. 25, H. 3. 26—29. 30, H. 1. 


TOULOUSE. Académie des sciences, imscriptions et belles-lettres: 
Mémoires. 11. sér. 9. 10. — Société dhistoire maturelle: 
Bulletin: 50 (trim. 3: 


TUBINGEN. Wirttembergiseche Gesellschaft zur Förderung der Wis- 
senschaften. Abteil. Tiibingen: Abhandlungen, Tibinger 
naturwissenschaftliche. 5. 


TUFTS COLLEGE, Mass.: Studies, Tufts College. 5, nr. 3. 


UCCLE. Observatoire Royal de Belgique: Bulletin sismique, 1928, 
no. 1—5. 


UPPSALA. Meteorologiska Observatorium: Bulletin mensuel. 54. 
— Umiversitetet: Ärsskrift. 1922. Acta Horti Bergiani. 7. 
Arbeten utg. med understöd af Vilhelm Ekmans Universitets- 
fond, Uppsala. 29. Bulletin of the Geological Institution of 
the University cf Upsala. 16. — Kungl. Humanist. Vetenskaps- 
Samfundet: Skrifter. 20. 21. — Kungl. Vetenskaps-Societe- 
ten: Nova Acta. Ser. 4. V, fase. 2. 


URBANA, I 11. State Geological Survey: Extract from Bulletin 
No. 38 (4 nr.), No. 42 (2 nr), No. (2 nr! Bulle 
Cooperative Mining Series. 11. 26. — Natural History Survey: 
Bulletin. 13, Art: 1—4, 13—16. 14, Art. 19. — Umoversiuty 
of Illinois: Bulletin. 19, nr.9- 15:22: 45-20, no dere 
29. 34. Mecnographs, Illinois biological. 7, nr. 3. 2 ej nor å 
Studies, University of Illinois, in language and literature. 
8, nr. 1. 2. Studies, University of Illinois, in the social 
Selences No knr. 4 (10, nr 2» 


125 


UTRECHT. Provineiaal Utrechisch Genootschup van kunsten en 
wetenschappen: Aanteekeningen van het verhandelde in 
de sectie-vergaderingen. 1921. Verslag van het verhandelde in 
de algemeene vergadering. 1921. 1922. N. J. Singels. Uit de 
geschiedenis van het P. U. G. (Provineiaal Uirechtsch Genoot- 
schap) 1773—1923. Utrecht 1923. 


WARSZAWA. Towarzystwo naukowe Warszawskie (Société des scien- 
ces de Varsovie): Arecehiwum nauk biologiecznych (Disciplinarum 
biologicarum Archivum). 1, Zeszyt 1—4. 6—11. Pamietnik 
fizjografiezny. 26. 27. Prace Zakladu biologji ogölnej Institytu 
im. M. Nenckiego (Travaux du Laboratoire de biologie générale 
de TInstitut M. Nencki). 1, no. 2. 5. 6. 8. Prace Stacji hydro- 
biclogieznej na Wigrach Instytutu im. M. Nenckiego (Travaux de la 
Station hydrobiclogique sur le lac Wigry de I'Institut M. Nencki). 
1, no. 2.3. Prace Zakladu fizjologji Instytuto im. M. Nenckiego 
(Travaux du Laboratoire de physiologie de I'Institut M. Nencki). 
1, no. 1—3. 5—9. 14—16. Prace filologiezne. Ett nr. Spra- 
wozdania Stacji hydrobiologieznej na Wigrach. 1, nr. 1. 
Rezprawy historyezne. 1, Zeszyt 1. 2. — Uniwersytet: 
Bibliotheca Universitatis Liberae Polonae. 1922. Fasc. 4—9. 
— Umniwersytet, Semnaryum matematyczne: Fundamenta 
mathematicae. 4. 5. 


WASHINGTON. National Academy of Sciences: Proceedings. 
8. Report of the National Research Council, 1921—22. — 
Department of the Interior, Bureau of Education: School 
life. 8, nr. 7. — Department of the Interior. Umnited States 
Geological Survey: Paper, Prcfessional. 132 A. Water- 
Supply Paper. 463. 473. 478—480. 482—484. 486. 488. 490 
C. D. 493. 501. 504. 507. 508. 510. 512. — Carnegie Institution: 
Report, Annual, of the Director of the Department of genetics. 
1922. — Smithsoman Institution. Bureau of Amerwan Ethno- 
logyse Bbualletin200p2. 0760 VOR port STINE 
Smithsonian Institution. United States National Museum: 
Bulletin. 100) vol5. 102/0p. 8. 107 H12PPAdditions to 120: 
121. 123—127. Proceedings. 60. 61. Report on the pro- 
gress and condition for the year ending June 30, 1922. — Library 
of Congress: Report. 1922. 


WELLINGTON, N. Z. New Zealand Board of science and art: 
Journal, The New Zealand, of science and technology. 5, nr. 
105: 016, mr. 13. 


WIEN. Akademie der Wissenschaften: Almanach. 1922. Denk- 
sehriften. Math.-naturw. Klasse. 98. Philos.-hist. Klasse. 66, 
Abh. 1. Sitzungsberichte.. Math.-naturw. Klasse. Abt. 
PSOE 0.013 10001821 1230 Apt a80 HA. 910: 181. 
182 1120 Ab II pb. 181 08 22000820 BR 120 Abt. TI. 


126 


130 u. 131. Philos.-hist. Klasse. Anzeiger, 59. Sitzungs- 
berichte. 193, Abh. 4. 194, Abh. 1. 195, Abh. 1. 4. 198, Abh. 5. 199, 
Abh. 1. — Zoologisch-botamische Gesellschaft: Verhandlun- 
gen. 64. 72. — Naturhistorisches Museum: Amnalen. 36. 


ZURICH. Naturforsechende Gesellschaft: Vierteljahrssehrift. 
67, H. 3—4. 68, H. 1—2. 


ÅBO. åbo Akademi: Årsskrift. 1922. Acta Academiae Abo- 
ensig. Humaniora. 3. Katalog. Vårterminen 1923. Pro- 
gram. 1922—23. 1923—24. 1 Indbydelsesskrift. — Åbo 
stads historiska museum: Bidrag til Åbo stads historia. 2. ser. 13. 


INTERNATIONALE INSTITUTIONER. Conseil imnternational de 
recherches (International Research Council): Projet de Statuts 
pour une Unicn internat. de physique. Assembly, Consiitu- 
tive, held at Brussels, 1919. Reports of proceedings. Å ssembly, 
2d., held at Brussels, 1922. Reports cf proceedings. (Tran s- 
actions) International Astronomical Union (Union astronom. 
internat.) Transactions. 1. (Comptes rendus) Union 
géodesique et géophysique internat. Section de sismologie. Comp- 
tes rendus des séances de la lére conférence reunie å Rome, 1922. 
— League of Nations. Committee on intellectual co-operation. 
Enquiry into the conditions of intellectual work. 2. ser. Intellect. 
life in the various countries. Switzerland. G. Casella. The 
universities. 


C. Fra private givere. 
FRA FORFATTERE OG UTGIVERE: 
Gabriel Baranovski. Vårldssubstansen och dess hårledningar. I. Lund 
9200 


C. E. Bloch. Xerophtalmi og andre Ernæringslidelser hos Smaabørn. 
Københ. 1918. 

Ph. Biourge. Les moisissures du groupe Penicillium Link. (Extrait). 
Lcuvain 1923. 

Ewald Bosse. Et Svar. Kiel 1921. 


Renward Brandstetter. Architektonische Sprachverwandtschaft in 
allen Frdteilen. U. st. 1920. 


Rob. Bichler. Lehrsåtze "ber das Weltall mit Beweis in Form eines 
offenen Briefes an Prof. Einstein. Aachen 1921. 

Rob. Biichler. Ueber die Einstein'sche Relativitåtstheorie. Aachen 1922. 

Rob. Biichler. Die Gesetze der Natur. Aachen 19283. 

José Iaac Corral. 1 særtryk. 

A. Fasching. Das wissenschaftl. Kriterium zur Beurceilung des 


menschlichen Fortschrittes auf allen Gebieten heisst »allgemeine 
Teorie der Nåherungen<. Zagreb 1923. 


127 


Hj. von Feilitzen. Centralanstaltens för jordbruksförsök fasta för- 
sökssiation vid Experimentalfåltet år 1922. Kort vågledning 
för besökande. Stockh. 1922. 

Guglielmo Ferrero. Problems of peace. From the Holy Alliance to the 
League of Nations. Å message from a European writer to 
Americans. N. York & London 1919. 

Hermann Griesbach. Arteriosklerose und Hypertonie unter Beriick- 
sichtigung ihrer Beziehungen zur (Gewerbehygiene und ihrer 
Bekåmpfung auf organotherapeutisehem Wege. Giessen 1923. 

Adrien Guébhard. Sur Vanse funiculaire. Saint-Vallier-de-Thiey 1913. 
— 34 særtryk. 

Sir Sidney F. Harmer. 24 særtryk. 

Charles Janet. Considérations sur létre vivant. P. 1—3. Beauvais 
1920—22. — Le Volvox. 2. Paris 1922. 


Oscar Albert Johnsen. Olafs saga hins helga. Efter pergamenthaand- 
skrif: i Uppsala Universitetsbiblictek, Delagardieske samling nr. 
8 JUG, Gea NG 

H. P. Kjerschow-Agersborg. 4 særtryk. 

L. Mirinny. Isonolyse (Résolution générales des éqations). Intégration 
et résolution générale des équations différentielles (Hololytosymphyse). 
Paris 1922. 

Wilfrido Moeser. Interlingua in forma di Semilatin illustrad per 
cento exemplo. Linz a. d. Donau 1921. 


L. J. J. Muskens. 2 særtryk. 
Wm. H. Pearson. 2 særtryk. 


Johan Rygge. Konservator H. J. Sparre Schneider. (Særtr.). — 
J. Sparre Schneider. Maalselvens Insektfauna. TI. Utg. av 
Johan Rygge. (Særtr.) 


N. Sakellaropoulo. Essai sur la cause de la graviation. Le Caire 1923. 
H. Schuchardt. Primitiae linguae Vasconum. Halle (Saale) 1923. 


T. J. J. See. Electrodynamic wave-theory of physical forces. II. Kiel 
1922. — 4 særtryk. 


Carl. Størmer. Méthode d'intégration numérique des equations 
différentielles ordinaires. (Comptes rendus du Congres internat. 
des mathématieiens, Strassbourg, 22—30 sept.) Toulouse 1921. 


Carl Sverre. Elephant Apotheket gjennem to Hundrede og femti Aar 
1672—1922. Kr.a 1922. 


Frank W. Very. The luminiferous ether: (I) Its relation to the elec- 
tron and to a universal interstellar medium; (II) Its relation 
to the atom. Boston 1919. — What becomes of the light of the 
stars? U. st. 1913. (Særtryk). 

Jan de Vries. De wikingen in de lage landen bij de zee. Haarlem 19238. 


Ek AE Å ga 
EP oe EGEN 


128 


Franz v. Wendrin. Die Germanen vor zwanzigtausend Jahren. Nach 
der Entzifferung der Felsenbilder von Bohuslån. U. st. 1923. 
(Særtryk). 

Gunnar Wetterberg. Sven Nilssons sjålvbiografiska anteckningar. 
Lund 1923. (Særtryk). 


ANDRE GAVER: 
Redaktionen av N. L. & F. F's tidsskrift: 5 særtryk. 


Norsk kemisk selskap: Comptes rendus de la 3eme Conférence inter- 
nat. de la chimie, Lyon 27 juin — ler juillet 1922. Paris. — ler 
Rapport de la Commission internat. des éléments chimiques. 
Tables internat. des isotopes et des éléments radioactifs. 1923. 
Paris. 


MEDDELELSER FOR 1924 


Videnskapsselskapets bestyrelse, komiteer 
m. m. i 1924. 


Selskapets ærespræses: 
Hans Majestæt Kongen. 


Selskapets bestyrelse: 
Fræses: Fhv. prof. dr. W. C. Brøgger. 
Vicepræses: Prof. dr. Halvdan Koht. 
Generalsekretær: Prof. Olaf Broch. 


I den matematisk-naturvidenskabelige klasse: 
Formand: Prof. C. Størmer. 


Viceformand: Prof. dr. H. Goldschmidt. 
Sekretær: Prof. dr. L. Vegard. 


I den historisk-filosofiske klasse: 
Formand: Prof. dr. D. A. Seip. 


Viceformand: Prof. dr. Fr. Stang. 
Sekretær: Prof. dr. Fr. Bull. 


Komiteer m. m. 
Gruppenes ordførere: 
Kl. I. (1) prof. C. Størmer, (II) prof. dr. L. Vegard, (ITD) prof. 
Th. Hiortdahl, (IV) prof. dr. W. C. Brøgger, (V) prof. dr. 
H. H. Gran, (VI) prof. dr. Kristine Bonnevie, (VII) prof. 
dr. S. Torup, (VIID) læge dr. S. Holth, (IX) ——. 


182 


Kl. II. (I) prof. dr. Ose. Alb. Johnsen, (IT) prof dre 
(IID) prof. A. Seippel, (IV) prof. dr. Hj. Falk, (V) prof. dr. 
A. Brandrud, (VI) prof. dr. A. Taranger. 

Revisorer: Docent Th. Skolem og direktør B. Meidell. 

Selskapets repræsentanter i Nansenfondets styre: Prof. dr. W.C. 
Brøgger, prof. dr. H. Koht, prof. dr. Axel Johannessen, 
generalsekretæren; suppleant: rektor dr. A. Ræder. 

I det Videnskabelige Forskningsfonds Styre: Repræsentant og 
varamand for kl. I prof. dr. W. C. Brøgger og prof. J. F. 
Schroeter, for kl. IT docent dr. J. Worm-Miiller og riks- 
antikvar dr. H. Fett. 

I Institutet for sammenlignende kulturforskning: Repræsen- 
tanter prof. dr. K. Liestøl, prof. dr. H. Shetelig, prof. dr. 
E. Bull; varamænd univ.stip. dr. A. Sommerfelt, riksantikvar 
dr. H. Fett, arkivar dr. R. Christiansen, 

Bestyrelsen av eiendommen Tømte: Prof. Th. Hiortdahl (for- 
mand), statsraad J. Mellbye. 

Legatkomité for Apoteker Peder Leth Øwres legat: Prof. dr. 
E. Poulsson, prof. dr. E. Bødtker, prof. dr. S. Torup. 

Censorer for Benneches stipendium: Prof. dr. B. Morgenstierne, 
prof. dr. Fr. Bull. 

Bestyrelsen for Prof. L. Daaes legat (valgt av den hist.-filos. 
klasses bestyrelse): Advokat H. A, Knudtzon, fhv. første- 
bibliotekar A. Kjær, docent dr. Jac. Worm-Miiller. 

Kasserer: Fhv. kvæstor M. H. Berner (1900). 

Sekretær ved selskapets kontor: Redaktionssekretær S. Hoel 
(1919); vikar: ingeniør Tor Knudsen. 


133 


Videnskapsselskapets møter i 1924. 


ey JEMEN Klassemøter. 

oøekrebruaks Fællesmøte. 

Jertfebruar Klassemøter. (Forslag til indvalg). 
Ter Fællesmøte. (Indvalg). 

ape Gi Klassemøter. 

3. mai (lørdag) .. Aarsmøtet. 

gormale se SIR Klassemøter. 

jorsepsembere. >>. Fællesmøte. 

daoktober .: > Klassemøter. 

2Meoktober . Fællesmøte. 

14. november ...... Klassemøter. 

de december 1. Fællesmøte. (Valg paa selskapets embeds- 


mænd for 1925 m. m.). 


Forslag til optagelse av nye medlemmer behandles i klasse- 
møtene d. 22. februar og avgjøres i fællesmøtet d. 14. mars. Jfr. Statutenes $ 10. 


Foredrag til fællesmøtene anmeldes skriftlig til 
selskapets sekretariat, foredrag til klassemøtene til vedkommende 
klasses formand, i begge tilfælder senest en uke før møtet skal finde sted. 
Foredragsholderne anmodes om at avlevere et kort referat av 
sit foredrag til møtets sekretær forinden de bestiger katetret. 


Med hensyn til trykning av avhandlinger bemerkes: 1) Ingen 
trykning paabegyndes førend det fuldstændige manuskript er indlevert og 
dets kostende beregnet. 2) Forandringer i avhandlingens tekst 
efterat denne er sat, bekostes av forfatteren. 3) Hver 
forfatter erholder 50 særtryk gratis. Desuten forføier han over 8 særtryk 
til forsendelse paa selskapets bekostning til utenlandske tidsskrifter som 
forfatteren indgir fortegnelse over til generalsekretæren. 


Videnskapsselskapets adresse: Drammensveien 78, Kristiania. 


134 
Prisopgaver. 


Nansenfondets og de dermed forbundne fonds styre har 
utsat følgende prisopgaver: 

1. »Hvad kan der sluttes av de arkæologiske fund sammen 
med stedsnavnematerialet angaaende bosættelsen i vort land 
eller i en landsdel?< 

Fristen for indlevering av besvarelser er sat til 31te 
december 1925. Den bedste besvarelse vil eventuelt bli be- 
lønnet med indtil 2000 kroner. 

»Om kostholdet i Norge indtil aar 1500. 

3. »Bidrag til epidemiernes historie i Norge i ældre tider.« 
Pesvarelser av de to sidste opgaver maa være indsendt 
til Nansenfondets og de dermed forbundne fonds styre inden 
dlte december 1924. Den bedste besvarels» belønnes for 
hver av opgavene eventuelt med indtil 3000 kroner. 


I DD 


Komiteen for Apoteker Peder Leth Øwres legat har utsat 
følgende prisopgave: 

»En undersøkelse av biprodukter ved sulfitspritfabrika- 
ticnen. 

Pesvarelser maa være indsendt til Videnskapsselskapet 
inden 31te december 1924. 

Apotekere og uteksaminerte farmaceuter kan delta i kon- 
kurransen. 


bt 
Viker, 


GET 
Aug 


ar SE tare: DEE ETER Gray vi 
Vi kpipyggeer vypeti Nav å 


goe na beg 


G9NG PAD %: å NA pr ØYE 
ETP poesi Å p4bk? AP om : ÅRA» o AD 
GM Tara pøgtr2r3dr w pe PRI Aelbsege Wa EJ FET 
«En A E alt tak» Poe OT he å -mjAd (> IANA å LI] - + i Å pa VI 
dra pr TI VERT oYE AH Hp hisat TT PYNT Y dd AN ER AA Al Vy, ubåt 
y P Ne ør: I PN, «Al pr: PILS gl a å G Å 9 ) ON ”y 3 Å 
a l "bag; HANN sf ULF LaU TT Yr ea Sea NGGG HET Hå V- me 
esad. Å AUEL EV PORGSS AA 1 MA , IN TT AT 
Ma are vn, TT Tra PR AAR PA pa ere 
af Å per var | sg ges. PA å eda, Pig 
ra ie ga ARNE, pressa natten Alde na, Af 


VAM onder erste OL uka TR 
le TA TOT kN PN da Ar pha Rove ne 


v 


på PRP 


MRS UT Va GT D.- VAR 
ger enn ag ENES 
ER enn) rare HLR! re Agge sn | V in 

HL Litiy, VILL SJT ie pt ATT ET] TENNE: oe cddaem Ö MAN, Sp ie 

2008 PG Å KÅ, Moaddaaa. | ; Å, FE AV : | PÅ 
I SAA Vin sMftap au reelt ap LE | er hest ar LTR | 
Ga AH pan ee NAL Dan LG 
pa al) P AN rå e an | ga INR g G 1 å TT. VA Kop 
| ae Mee GULE Eeg Mi 
å EY MAUD or GPA HVågnin LEE NG sd 
å sød pm PAR KN RER >0v. 9 28 SETTET pp ' Så | 


Non MK yr PIN VAA JE 


p Vy | 
I Yr Å on IV JØR 
DEN hk NT va. GPL. 
Auli Shegu: å DENG Ar 20 ve) lyng: a! VAA NUNAN Ne us 
VJ /NA y 2997 JA JUNE PE | ÅT YNV, A-8ye AN MRD Ama Vig; TE Baiel.I Ve Nu Ny RY, 
ur Tw * - FE N EE 4 ; ro 
| Try Tyri Søre re, a Pas >» » NS re At! 
sp AN Å Å MARLEN beBPPe LA SAR »a- Ea DE 
åjbp $ PG Teen ai ap sub) -% Ap å NG VYRNE LIV Ån øl 


NN aaanen TET ET TE | Vy) 
KM fhibkbrislå "ag På 4 p IE DE add å vs Ne ar N 
SD semen I MA EE vu, Va Mi 


%, LE 120; or STN TN «PhA å 
Med 8 TRE, UNA Pia 0 MAN pa. 


*+%%944 


ve VÅR | VG 
| ur LING. me EL ANT 
se ANROP NUribe et eaden tang HAGAR 


å 4 1 SEE "AA ey Vygenv 
8 , TYVER Pan al Såe AA, APR ale 
HA et em V å 9ø. VG v YYN Y% Pre une NN And PL 


RY Kor an pe 


BARGa ear AMRs. oh, an Va 

TG I MAA ere sed ret 
VAA PU A Å an LER sjø 

Aa Bl ar fu Npa AE aa 

AR al Ay UV Lattn. NØT OLA) øret lan UgN NN Gøb 

Å Å RSA Se ur VAR, ma Th va rs EV ?t FAR Vg JA Ån Mg 

ar My 208 fåana, Sp af ag 

ha Mage AT 


tere 'g 

3 å Mod Aa v Ma, gr 
ar Die oe. AJHSGKÅIP - Da» EN å B PT 

«ar tn ER PELSEN Å vr LNG RET | aS | 
v øv SEG LL pr ar Nyddnsser DA , Fe 
V & Last | ; PV gisler 4 
( Nr ART, Aar pol E 
vt ba. Å 

PANT; 

PLN TT AAW på 


Je] 
ila (8 Eg hr a 
| saa y ml || PN & PØNS an r 
DS sNOLRBNUY BD > SJ så å "(Alb Vig, LI VI tå 
E- SE $ amt pma ad ser NSA å i E Pi « d 4 Aa Va LA AA Gr Å 
a e Ni (OP ad > ø >» FY $ Qar May å å : ; > ae F 
ATT Mente MEGA HAGN Vibg myrra: | HER Ip Å | PT | 
Hi er Å nt pi has APA ar LIT 
W- Trym de Då I 
rd IMG UA pp. UIA AAK 
| ” «Aa POET 
; å Ana >0448 Sa AN | | 
ad Ab, 
sed! vYyY ua 
V AR an NNN SAM das YR pl, *n N grant 
år LE | PEEL TV 
8 "> ||] Vingg/ d : NAN VJ |] 
TT søps tr be YTE bay 
Ui | : RE FET AA mn pm å am 
sa ka, Nrlaa ha Lur Vaya fade ae Appa NA å å HIN ee | NN HH sat 
v upeeanreygagprupapsdd Tee PN ie Ness 
vie man, pant | på JÄM = V AEG TN | AN? dø å 'a Å: " yy Ya, TN 
Trrna øv! 0 aparnntak v EPA 20: LEN TE AV p 4: Sie Aa Å EN 
2 V er 


—=22———— 
== 
=== 
=== 


, rØe. *er0%%. PIOTR : V Apsgdøtn PRE | Å 
re | El lalele 
Så Va, arr en DEE a ITV »N 
3 Wu. 
FRY 19399. re E . 


i AN arr Teen dama V a SYRTTLLVPPN 
LT 


$ | | | «vind 
| JE LI PPPL EE NJEMSF lg JA), | hp. Vala gran Ap AD - PE 


ad Ri Då 14 hard SR de Ay Mr V 
ug ATT dd dt UNE Vag pk AM 


== 
r—=A9| 3 
Å == % 
mm 5 == ERE NE er SST - ETE SSE LES nn seters 
> —=2 TØV NG JP UD TI TETT! EE ae = 
;="5 AG TET | pe LT TN 857 | pa dn ay 
b. å z op TF ETE HH [ AA hål våf UT ØRL un å 
i $a => ” % oa. MV AR od 
:=3 EEE adult en MUV Ud An UR" 1900 Ny HE EE 
p == VIE ma 
PLA. He" | H YTE ang ; PP ØNE AA gå: Here NAN Å 
== | å PN Pie Å r | Pl o Po ng » å 
94 EE PT ra ør Ån NYNNe Me 2 på od å ko, h I fr yg øre va 1 rent 
== Å ALTA mA AAR | NanLsdA Aden k gr (Aar ak 
F Ba A PI G EV Adal 
vi —= Bm PAST am milde * - kN At Kb TVIL AA 
N i 4 
v PÅ 


P5 


Ki le P E MLE E fe 
ÆRE ul E å RA NT TE I VA TA EG å inet 
AND uk p ju: l5.g Vg $4 å EN 14 Gr PE å ” $ ske mi ; RÅ, de Ap: F sk Mak MRK « 
Å Å | a ++ ØL FT 
bl NÅ 3 på 184 sf i STEG % Vinen NG hd *, j8a, På PRD så hal 
7 p | r > PE a, på ” VA E Po) ær | FETTER "ig 2. FE 340 Ad å 
*y =v'sn 228 Ba. ap. | HEG LG $ . : HA På 
AGN velde, SSH Ida ri7DY MT gj mm AAN 
N ap AP va" dy RAR ep ga Å = øm ra Ua P >& EI 
OVAL SN AN PE TOT i AY 
pr ARRar Y Å og Yr : Å y ; Nr ANAL LL p AX 
7 le gg EEE pr ER hugget» af 
, uperå 2 STE NTE att ae TIM 
2 Are « age FØR B: | 1 


PE 


9 å En = 2øns F4 | 
Tren VrppP ak 10 Ta veret | Mr 
Qar LAN VEG EAA, Fr VG t ATTER ET 


AR jJn EN pINTV 
fa HÅ