R. FRIEOLliiyOER & SOHN
Buchhandlung
Berlin N.W. 6.
11. Carlstrasse 11.
t'
FOMANDLINGAR
VID
DE SKANDINAVISKA NATURFORSKARNES
NIONDE MOTE
I STOCKHOLM
FRAN DEN 8 TILL DEN 15 JULI 1863.
STOCKHOLM, 1865.
P. A. NORSTEDT & SONER.
Kongl. Boktryckare.
vjywvC ( /
, /
Digitized by the Internet Archive
in 2016
I
https://archive.org/details/forhandlingerved9186skan
Utgifvandet af Forliandlingarna vid de Skandinaviska
Naturforskarnes nionde mote bar genom flere, mellankomne
hinder, dein Red. ej kunnat forutse eller forekomma, till
Red:s stora ledsnad, blitVit allt for lange fordrojdt, hvarfore
Red. utbeder sig samtlige Herrar Deltagares i motet benagna
ofverseende.
Vid korrektur-lasningen bar Red. haft att parakna ett
lika valvilligt som nodigt bitrade, dels af nagre af fbrfattarne
sjelfve, dels af Herr D:r Gravenhorst a de Danska afhand-
lingarna och Herr Kammarberren Gran a de Norska, dels
ock af Herrar Sekreterare i de serskilda sektionerna, for
hvilket Red. anhaller att fa betyga sin forbindliga tacksamhet.
*
fe-C) '■
«• /' ‘
■ ' \
'' ■
. .v'-
W:
■a
' a ^
,‘'*-
' ' ■' '■ " “t'' '^‘
^ .:
if*'
t.,-.
“Tl
^•v;5*r ■■ J iff
-■' • ■' ■ . <
•0)
■ ^ . . ^ i *..J6 il* ^ '
j’j
-.'A- ■ r
*;
■i .•
4-v»v'h^'.., ''.it ’■ '•‘/ 1 - '‘ .^
vr-'"::'’.' ■ •"■ • ■-
V\
■ ^‘f r' ■
'Ju J*
;-f\
«
. ■ - <
. <S
%
w / _ ' ..,f y-. ‘•-
. -. >
^ ■ • •..
»' ' ’'y.
r, ,f(
T-
•V.
' • •<. ■*
: * T
n
#
4
.%•
-•V
ir»‘
5 •
; * •• .. - ■'**’
.* Ci.
INNEHALL.
Sid.
Iiilediiiiig’ 1-
Fdrteckniiig' dfver deltagare i motet 2.
Forteckiiing- ofver samlmg'ar och inrattuiug-ar, tillg'augliga
for deltagare i motet 11-
Konstituerande mote
Fdrsta allmimna motet 23.
Bilaga Litt. A. Foredrag ofver en blind ocdi ddfstiim 1<S i\rs
gammal yngling; af OssnvN Borg 24-
» Litt. B. »0versigt over Danemarks geogiiostiske Sam-
mensaetning)) ; af Conferents-Raad Foechiiammer 29.
» Litt. C. Nogle Bem?erkiiiiiger om Befolkniiigsforholdeiie
med sferligt Hensyn till xiiitallet af mandlige ocli qviii-
delige Iiidivider; af Professor Faye 43.
X Litt D. Om Ostersjdn; af Sv. LovfiN 57.
Andra allmanna motet 73.
Bilaga Litt. E. Om Isbildningen i liafvet; af E. Edlund 74.
» » F. Om Siiidsyge ocli Siiidsygeplein; af Direktor
Sandberg 90.
)) Litt. G. Om Alkoliolbaserne og disses Forliold till
flere af vore vigtigste Nieringstotfer og Lmgemidler; af
Professor E. A. Scharling 99.
Tredje allmanna motet 109.
Bilaga Litt. II. Om luften, betraktad ur ^nitar syiipimkt; af
N. J Berlin 111.
Sektionen for Matlieniatik, Fysik och Astronomi 138.
l:sta och 2:dra sammankomsteii —
3:dje dito 139.
4;de och 5:te dito 144.
Bilaga Litt. A. Om de elliptiske Fimktioners Rmkke-iulvik-
ling; af I)r 0. J. Broch 146.
» Litt. B. Om Lysets Theori; af L. Lorenz 225.
» » C. Om reniiig af qvicksilfver; af C. Ullgren 241.
« » I). Om Lovene for Vandets Bevsegelse i begrsend-
sede Ledninger og i trie Stromme; af Stads-Iiigeiiieur
A. Golding 244.
VI
• . .
Sektionen for Kemi, Mineralo^i och Geognosi 265.
l:sta sammankomsten —
2:dra och 8:dje dito 266.
4:de dito 267.
5:te dito 268.
Bilaga Litt A. Om de geologiske Under sogelser i Christian-
saiids Stift i Norge; af Tellef Dahll 269
» Idtt. B. Om Metallsyrorna af Tantalgruppen; af C.
W. Blomsteand 277.
» Litt. C. Om Alderen af de i Gronlaiid oi)trmdende
geogiiostiske Formationer og om Forekomsteii af iiogle
Malme i Sydgronland; af Th. Hoff 289.
» Litt. I). Om Saiitoninets chemiske Constitution; af II.
Hvoslef 304.
« Litt. E. Anvisning till en iiy method for utforskandet
af kroppars frandskapsforhailanden; af B. Feknqvist
och C. A. Nystroiu 310.
» Litt. F. Oxidationsforsok nied Brom; af C. W. Blom-
STRAND 323.
» Litt. G. Qvantitativ Bestemmelse af Leerjord ved Ti-
trering; af Julius Thomsen 331.
Lysets mekaniske ^Equivalent; af Julius Thomsen 341.
Litt. II. Om Flammedannelse hos Yulkanerne; af Cand.
Mag. E. Loffler 357.
Sektionen for Botanik 363.
l:sta sammankomsten —
2;dra dito 365.
3:dje dito 366.
4:de dito 367.
5:te dito 373.
Sektionen for Zoologi och Palaeontologi 378.
l:sta sammankomsten —
2:dra dito 380.
3:dje dito 381.
4:de dito 382.
5:te dito 383.
Bilaga Litt. A. Om utvecklingen af tanderne hos Phoca his-
pida, Erxl; Fabricius. (= Phoca foetida, Fabric.; Phoca
anellata, Nilss.) af W. Liljeboeg 387.
» Litt. B. Bidrag till kannedomen om Spetsbergens in-
sektfauna; af Carl H. Boheman 393.
» Litt. C. Om parniiig emellan olika Insekter; af Carl
H. Boheman 400
VII
Sid.
Bilaga Litt. D. Iiisekters vUrd om sin alioda; af Carl H.
Boheman 402.
)) Litt. E. Mgra ord med aiiledning af Prof. Bohemans
foredrag om parning mellan Insekter af olika arter;
af A. W. Malm 403.
)) Litt. F. Iclitliyologiska bidrag till Skaiidinaviens Fauna;
af A. W. Malm 405.
» Litt. G. Om tvS,konad Sill af A, W. Malm 415.
») )) H. Nogle Meddelelser om sjeeldnere Danske Fugles
Forekomst, saint Bemserkninger om Fotograber af Fugle ;
af Alfred Benzon 419.
Farmaceiitiska Sektionen 433.
l:sta sammankomsten —
2:dra dito 440.
3:dje dito 447.
Bilaga Litt. A. N§,gra iakttagelser vid beredningar af Nitras
argenticus; af J. Braconier 450.
» Litt. B. Om Patent-Medikamenter; af Apotlieker L.
Monrad Krohn i Bergen 452.
n Litt. C. Om sammansattningen af artiliciela mineral-
vatten; af Apotliekaren C. G. Nybl^us 456.
« Litt. D. Meddelelser i den farmaceutiske Sektion; af
Apotlieker Alfred Benzon fra Kjbbenliavn 460.
Sektionen for Medicin och Kirurgi 479.
l:sta sammankomsten —
2;dra dito 481.
3;dje dito 490.
4;de dito 508.
5;te dito 509.
Bilaga Litt. A. Om de lios Sypbilitiske iagttagne Foran-
driuger i de indvendige organer; af Prosektor E. Winge 525.
» Litt. B. Bldsesten, som genoni naturens egen Mgiird
afgMt genom urinroret pil en 81-Mig qvinna; af Dr
J. A. Lemchen 544.
» Litt. C. Enterolith; af Prof. P. H. M.ilmsten 547.
» )) D. Om Asymmetrien i det menneskelige Skelets
Axedeel; af Dr Oscar Stadpeldt 552.
» Litt. E. Om Sindsygecolonier; af Direktor Sandberg 564.
» » F. Om Diplitberit-Epidemien i de senere Aar i
Norge; af Expeditionschef T. Kjertjlp , 571.
» Litt. G. Om det sympatliiska nervsystemets forliMlande
till det cerebrospinala, och det s§, kallade hammande
nervsystemet; af Prof. E. J. Bonsdorff 586.
VIII
Sid.
Bilaga Litt. H. N^gra anmarkningar om Spirometerns prak- .
tiska varde; af Prof, E. J. Bonsdokff 591.
« Litt. I. Om anvaiidandet af Tartarus antimonialis vid
behandling af Croup; af Prof. E. J. Bonsdoeff 597.
» Litt. K. Ell ny muskel p^ halseii hos meniiiskan (M.
transversalis cervicis medius): af Kirurgie Kaiididaten P.
A. Toenblom 603.
» Litt. L. Bidrag till utredandet af de s. k. ausemiska
biljudens freqvens och diagnostiska varde inom ynglinga-
§,ldern; af Dr Adolf Kjellbeeg 606.
On the importance of a due estimate of the different modes
and degrees of Deformation of the skull, in the study
of Craniology; by Joseph Baenaed Davis, Med. Dr etc. 614.
Sektiouen for Etnografi 632.
Statistiska Sektionen 633.
l:sta samniankomsten —
2:dra dito 651.
3:dje dito 655.
Bihang:
Bilaga Litt. A. Om Sundhetsv&rden i dess forliMlande till
samhallet; af P. Hedenius 657.
» Litt. B. Bidrag till frJgan om nervernes andningssatt
i musklerne; af Axel Key 6<S0.
» Litt. C. Om circulationsforhilllandena i njurarne; af
Axel Key ; 685.
Festligheter 726.
X)a Skandinaviyka Natiirforskare-f^allskapet ar 1860 var
samladt i Kopenliamn, fattade sallskapet det beslut, att dess
iiasta mote skidle hallas i Stockholm under loppet at‘ ar
1863. Vid derel'ter anstaldt val af medlemmar i den Svenska
styrande komiteip ntsags:
till ordforande: Herr Statsradet in. m. C. J. Malrnsten,
till V. ordforande: Herr Generaldirektoren m. m. M. Hiiss,
till generalsekreterare: Herr Protessoren m. m. H. A.
Abelin.
Desse komiterade^ bvilka fbrsta gangen sammantradde
den 18 Januari 1863, hade redan fbrut, efter derom gjord
anhallan, forvissat sig- om Herr Protessoren m. m. 8. Lo-
vens benagna medverkan i komitens forberedande arbeten
och Ivckades sedermera fiir sainina andamal adjiingera
Herr Protessoren m. m. P. Malmsten saint Herr Adjiinkten
O. Sandalil.
Vid komiterades ofvan omnamnda sammantrade fattades
besliit att utfarda skrifvelser till Natiirforskare-Sallskapets
styrande komiteer i Kbpenliamn oeli Christiania med fbrslag,
att tiden for bppnande af Skandinaviska Natiirforskare-
Sallskapets nionde mote matte bestamnias till Onsdagen
den 8 Jiili.
Sedan svar, med bifall till detta fbrslag, Iran de re-
spektive komiteerna ingatt, beslot den Svenska komiten i
sammankomst den 8 Febriiari, att inbjiidning till Skandi-
naviska Natiirforskare-Sallskapets nionde mote i Stockholm
Skand. Xaf.-Foi'skai'e-Sdllsk, Mote 1863. 1
skulle, dels genom amioncer i Svenska Tidniiigar, utfardas,
dels meddelas de styraiide koiniteerna i Kid^enhaimi och
Christiania, for att, genoni deras fr)rsorg, ])a lampligt satt
otfentliggdras.
Det blef bestaindt att iniitet sknlle Ixbrja den 8 och
atsliitas den 15 Juii.
Lbrdagen den 4 Juli kl. \'"2 o])i)nades i Herr de la Croix
hotel vid Brunkebergs torg Ballskapets byra, hvilken seder-
mera dagligen hblls bppen for inskrifning af deltagare saint
iittagning af intradeskort till saval nn'itet, som de genien-
sainina iniddagarne.
Uti sallskapets matrikel inskrifne deitagore i motet voro:
Fran Dannemark.
Ankjccr, 8. Majoi'.
Arendrup, A., Lieutenant.
BalUn, 8. Professor.
Benzon, A., Apotheker.
Bergh, E., Doct. nied.
Bing, F. M., Cand. polyt.
Blach, A., Pliysicus.
Bloch, Th., Bistrictshege.
Boeck, B., Major.
Bramsen . T andhug-c .
Buntzen, A., Professor.
Golding, L. A., Stadsingenieiir.
Dahl, F., Cand. ined.
Djorup, M., OverLTge.
Eidchsen. G. L., Assessor.
Faber, H. A., Apotheker.
Faber, L., Apotheker fran St.
Croix.
Fog, B. J., Doct. phil.
Forchhamnier, G., Conferentsraad.
Friis, F., Apotheker.
Friis, L. F., Inspector.
Friis, Fr. Secretair.
Gad, G., Eeservlaege.
Hammerich, Fr., Professor.
Jlanimerich, J., Cand. phil.
Hansen, (_\, Ltege.
Hansen, G. T., Cand. pharjn.
Hauherg, G., Assessor pharin.
I Hertel, A., Student.
I diertzsprung, 8., Cand. mag.
Hoff, Th., Amanuens.
: Hoffmeyer, J., Cand. phil.
Holm, Fr., Cand. pharin.
Jfolten, G., Professor.
Hoppe, F., SkihsnuTegler.
Jacobson, D., La^ge.
Jespersen, 31., Adjunkt.
Johnstrnp, Fr., Overhierer.
Jorgensen, G., Cand. poivt.
Kieler, Th., Kiobmand.
Kjolbye, 'Th., Kiobmand.
, Klem, X., Stadsphysieus.
Klem, 8., Lmge.
Kolling, F., Docent.
Kragh, P., Ovcrlmrer.
Krieger,A. Fr., llbisteKets Asses-
sor, Etatsraad.
Kruse, Godsinspector.
Lassen, F. 8., Apotheker.
Lautrup, Hj., FuldimTegtig.
Lmd, //., Cand. mag.
Lorenz, L., Cand. polyt.
Ijorentzen, Th., Fuldmaegtig.
Lutken, Chr. Fr., Doctor phil.
Loffier, E., Cand. mag.
Maase, von tier,' Legat-Secretair.
Mansa, F.W., Stabs-Laege, Etats-
raad.
Meinert, F., Doctor phil.
Mortensen, H., Seminarielaerer.
Morcli, A. L., Concliolog.
Neergaard, J., Stud, med,
Nyegaard, H. H., Oberretspro-
ciirator.
Olrik, C. aV. M., Jnstit.-ltaad.
Faludtm, T., Orlogscapitain.
Petersen, (\ I.., Professor.
Petersen, T., Apotheker.
Petri, Th., Amanuens.
Piper, A., Apotheker.
Piper, Th., Bagermester.
Plessen, H. v., Grefve, Excellens.
Dansk Minister i Stockholm.
Pont opp idem, Apotheker.
Rasmussen, V., Prosector pathol.
Reinhardt, J., Professor.
Reisz, C., Doct. med.
Ringherg, Kammerraad.
Rosen, J., Pra^t. laege.
Fran
Aamodt, J. C., Civilingeuieiir.
Bassoe, C., Oberstlieutenant.
Boeck, Chr., Professor.
Broch, 0., Professor.
Christie, IL, Lector.
Clasen, A. W., Marin laege.
Dahl, I^., Faengelslaege.
Dahl, Tel., Geschworner.
Ditten, H. S., Apotheker.
Eckell, H. F. W., Apotheker.
Faye, F. C., Professor.
Gamborg, C. J., Cand. med.
j Rothe, Tyge., Botaniker.
Ralomonsen, Z. W., Reservlaege.
I Scharff, IL, Artist.
! iScharlirg, E. A., Professor.
' RchiOelte, Professor.
I jSclddflte, Kiobmand.
i Schoiihoe, C., Districtslaege.
j /Smith, IL, Adjnnkt.
Staed, E., Cand. pharni.
j Stadfeldt, A., Doctor med.
' Stallkneckt, F. S., Advocat.
Steenstrnp, J., Professor.
^ Stein, Professor Etatsraad.
Stein, Th., Billedhiigger.
Storch, 0., Reservlaege.
' Strnckmann, Pract. laege.
lldele, Th. X. Cand. mag.
Thomsen, J., Professor.
Thomsen, N., Student.
! Trier, S. M., Assessor pharm.
Trier, Fr., Doct. med.
Valloe, K., Prosector anat.
Warncke, T. S., Doctor med.
With, C. E., Overlaege
Wolff, E., Cand. phil.
Worsaae, J. J. A., Professor.
Zeuthen, IL G., Cand. mag.
Orsted, A., Professor.
lOo frail Danmark.
I
Norge.
Grimsgaard, C., iNIajor.
! Gruner, II., Capitain.
Ilaanshmis 0. A., Apotheker.
Heiberg, X., Districtslaege.
Hjort, J. Assisteiitlaege.
Holst, J. C., Cand. med.
Hoegh, S., Districtslaege.
Hvoslef, IL, Docent.
Kjerulf, R., Oberstlieutenant.
Kjeruif, T., Exped. Chef.
Kjelland, G. B., Civilingenieur.
Knndsen, C., Pharmaceiit.
4
Koren, G., Doctor raed.
Krohn, A., Apotheker.
Krohn, L. Monrad, Apotheker,
Bergen.
Kyhn, L., Amtmand.
Leegaard, Chr. F., Districtslaege.
Moinichen, E. R., Statsraad.
Monrad, F. M., Professor.
Mordt, G., Lfege.
Platon, C., Borgermester.
Rosenberg, Overhege.
Sandberg, 0., Directeur.
Schonberg, E., Bylrege.
Schive, H. T., Apotheker.
Schlytter, H., Kammerherre.
: Siebhe, H., Cand. med.
I Stillesen, M., Apotheker.
i Syloiv, L., Overlaerer.
Soeberg, A. II., Landphysieus.
Tuxen, J. K., Apotheker.
Wergeland, II. S., Statsraad.
! Winge, E., Prosektor.
45 fran Norge.
Fran Finland.
Arrhenius, C. J., Lektor.
Boden, A. E., Provineiallakare i
Wasa.
Bonsdorff, E. J., Anatom. Pro-
fessor.
Borg, G., Med. Kandidat.
Chydenius J. J., Doc. fr. Helsingf.
Hiesinger, E. A., Magister.
Hoijer, Otto, Magister.
’ Lagerborg, R., Kapten-
, Lithen, G., Handlande.
Malmgren, A. J., Magister.
, Mannerheim, C., Grefve.
Nilsson, G., Fannacevt.
Sandlund, F., Apothekare.
Wickberg, C., Apothekare.
14 fran Finland.
Fran andra lander.
Axmayer, M., Doktor.
Davis J. Barnard, Med. Doct.
fr. Shelton.
Fich Emile, Particulier, fr. Paris.
Hoevefi van tZer/., Prof.fr. Leiden.
Jukes Andrew, .Reverend, fr. Hull.
: Lanza Em. Gentilhome, fr. Pa-
lermo.
Magraiv Adam, Student fr. Pen-
sylvanien.
Fran andra- lander 7.
Fran
Abelin, H. A., Professor.
Abelin, Ilj., Ingenior.
Agardh, J., Professor.
Ahlberg, H. N., Student.
Ahlborn, C., Bildhuggare.
Ahlstrand, A. J., Bibliothekarie.
Ahlstrom, J., Apothekare.
Aim, L., Litterator.
Almen, A., Professor.
Almstrom, R., Verkmastare.
Altin, L. M., Med. Doktor.
Aminson, H., Lektor.
Sverge.
^ Andberg, E. A., Apothekare.
' Anderberg, W., Apothekare.
Andersm, C. II., Docent.
Andersso7i, A., Obstet. Adjunkt.
Andersson, N. J., Profssor.
Angelin, N. P., Adjunkt.
Ayinerstedt, Th., Biskop.
Arf vidsson, N. , Protoc. Sekre-
. terare.
Arfvidsson, N. C., Kongl. Sekre-
terare.
! Arrhenius, A., Theol. Doktor.
o
Aschan, L. J., lUdmaii.
Aschan, M., Farm. Kaiidiciat.
(J. J., Professor.
Asldof, J., Apothekare.
Axen, A., Revisor.
Bagge, J., Professor.
Bagge, S. J., Professor.
Baln\ J. T., Chem. Adjuiikt.
Beckman, A., Forvaltare.
Beckman, J., Boktryckare.
Beckman, G., Med. Kaiididat.
Bee7‘, G. A., Grosshandlare.
Bensow, J, C., Taiidlakare.
Bensow, 0. Med. Doktor.
Berg, F. Th., Chef for Statist.
Ceiitralbyraii.
Bergenklint, 1\ G., Med. Dokt.
Bergh, Ant., ]\Ied. Licentiat.
Bergman, G., ^led. Kandidat.
Bergman, J., Pro visor.
Berg strain, J., Fabrikor.
Bei'lin, C. E., Fil. Doktor.
Berlin, M. N., Med. Doktor.
Berlin, N. J., Professor.
Beronius, V. J/., Med. Doktor.
Beskow, J. F., Med. Lieeiitiat.
Bildt, G., Ofverstathallare.
Billberg, A., Med. Doktor.
Bjork, A. J., Kongl. Hofpredi-
kaiit.
Bjork, A. J., ^led. Doktor.
Bjork, A., Boktryckare.
Bjorkbom, A., Apothekare.
Bjorkbom, A., Farm. Kandidat.
Bjorken, J., Med. Doktor.
Bjbrling, C. F. C., Docent.
Bjorling, E. G., Lektor.
Bjorkman, Alf., Kapten.
Bjorkman, A. P., Med. Kand.
Bjorkman, Fr., Farm. Studiosus.
Bjorkman, J., Regementslakare.
Bjorkman J. A., Med. Fib Kand.
Bjornbeck, N., Grosshandlare.
Bjormstjerna, 0., Kammarherre.
j Blachet, (\ M., Ked. Dokt.
I Blanche, Aug., Auditor.
Blixen, 0., Student.
Blomstrand, C. W., Professor.
Blomstrand, Fr., Lektor.
Bober g. A., Apothekare.
Bogeman, ./. L., Kammarherre.
Boheman, C., Professor.
Bolinder, .7., Ingenior.
Bonnier, A., Bokhandlare.
Borg, 0. E., Direktor.
Borgman, A., Farm. Kandidat.
Bostrbm, J. W., Med. Kandidat.
Braconier, J. J., Apothekare.
Brandler, P. G., Bergmastare.
Brandt, J. A., And. Fil. Kand.
Brandt, J. 17, Grosshandlare.
Branting, G., Professor.
Braun, Edv., Med. Doktor.
Braunerhjelm, 77, Ofver-Hofstail-
iniistare.
Bredberg, II., Stats-Rad.
Broberg, F. IT., Med. Doktor.
Broome, F., G., v. Haradshbfd.
' Bruzelius, A. J., Fil. Magister.
Bruzelius, R., Med. Licentiat.
Bgstrdm, 0., Kapten.
Bdcklin, 7^., Handlande.
i Bdrnhjelm, Brukspatron.
Bottiger, G., Med. Doktor.
! Cantzler, B. 0., Ingenior.
I Carlberg, J. 0., Professor.
! Carleman, C. G. V., Kanslist.
j (Jarlen, R., Haradshofding.
I Carlson, A. G., Medicinal-Rad.
j Cassen, A., Med. Kandidat.
I Cavalli, J. G., Apothekare.
I Cederschjold, F. A., Professor,
j Cederstrdhle, E., Fil. Kandidat.
I Cederstrom, A., Friherre.
Cervin, C. G., Grosshandlare.
Chry Sander, 7. A., Farm. Studios-
I Ciinmerdahl, C. R., Fil. Mag.
I Clason, E., Anat. Adjunkt.
G
Clason, J., Direktor.
Cramer, C., Rektor.
Cronliamn, J, S., Professor.
Cronhjelm, A., Lojtiiant.
Dahlberg, J., Med. Doktor.
Dahlgren, C., v. Hiiradsliofding.
Dahnan, W. F., Koiigk Secret.
Dandenelle, A. Th., Med. Dokt.
Davidson, H., Koiisiil.
De Geer, L., Just.-Stats-Minister.
De Mare, S., Uiiderstatlifdlare.
Dilbier, G., Docent.
Djurberg, C. J., v. Haradsliofd.
Drakenberg, Th.. Med. Kand.
Dufva, C. F., Apotliekare.
Diiben, G. von. Professor.
Dobeln, E. G. von, Kammarlierre.
Edberg, (J. K., Snickarmastare.
Edholm, E. af, Ofverstlojtnant.
Edholrn, Edv., Med. Doktor.
Edling, C. L., ]\Ied. Doktor.
Edling, N. A., j\Ied. Licentiat.
Edlund, E., Professor.
Eisen, E. v., Haradsliofding.
Eisenstuch, C. M., Pil. Doktor.
Ekeberg, IL, Apotliekare.
Ekdahl, F. AL, Apotliekare.
Ekecrantz, C. 0., Med. Doktor.
Ekeroth, B. F., Riksdagsfiillm.
Ekgren, C. E., Litterator.
Eklund, Fr., jVIed. Kaiididat.
Ekliind, J. F., Porgmastare.
Ekman, A., t. f. Bataljoiis-Lakare.
Ekman, C., Bruksegare.
Ekman, E. L., kll. Magister.
Ekman, G., Bruksegare.
Ekstrorn, C., Expeditioiis-Clief.
Ekstromer, (h A., Polisiiiastare.
Eliasson, M. J., Haiidlande.
Elliot, S., Apotliekare.
Enequist, L. N., Koiisul.
Enestrom, P. A., Med. Kami.
Engelbrecht, C. W., Med. Dokt.
Ericsson, N. J., Triidg.-Direkt.
Erikson, Th., v. Haradshofding.
Euren, A., Prost.
Falck, A., Student.
Fallenius, C., Med. Doktor.
Fallenius, C. M., Past. Primarius.
Fernlundh, E. W., Liirare vid
Eleiuentarskolau.
Eernquist, E. B., Liirare i Kemi.
Forselius, C. A., Koiigl. Secret.
Forsell, N. E., Lektor.
Eougelberg, E. L., Hofdeiitist.
Fries, E., Professor.
Fries, Th., Bot. Adjuiikt.
i Friesen, J. 0., von, Fil. Mag.
Friesen, AI. von, Med. Kandidat.
Fdjirceus, E., Secreterare.
Fahrams, J. F., Geueral-Tull-
Direktor.
Gadd, A. .7., Lektor.
I Gahn, II. P. W., Bruksidkare.
Gaujljin, A., Farm. Kandidat.
Gellerstedt, C., Farm. Kandidat.
Gellerstedt, P. E., Professor.
I Govenius, A. P., Med. Doktor.
Graffman, J, W., ]\[ed. Doktor.
j Grafstrom, A., Tlieol. Doktor.
i Granlund, IF. G., Fil. Magister.
I Granstedt, F., Ingenior.
Grape, E. D., Radman.
Gravenhorst, A. //., Med. Dokt.
Grenander, A.. Auditor.
Grenander, Alf. V., Med. Kand.
Grill, T)., Lifmedikus.
Grill, J. AT, Brnkspatron.
Gripenstedt, J. A., Stats-Rad.
Grotli, C. A7., Med. Doktor.
Grdhs, (\ G., Med. Doktor.
Gumwlius, G. TF., Tlieol. Doktor.
Gyldenstolpe, A. F. N., Riks-
marskalk Excellens.
Ilagman, E. J., Lands-Kamrer.
Hahn, C., Med. Doktor.
Ilallstrom, G., Regenients Pastor.
Hamberg, 0. P., Fil. Magister.
7
Hambenj, P. N., Med. Doktor.
Hardin, S., Fil. Magister.
JIazelius. J. A., General-Major.
Hecksclier, Edv., Grosshandlare.
Hedenhui, P., Professor.
Hederstrmi, (I, Hofratts-Ilad.
Hederstrorn, Ch., Student.
Hedman, G., lliksdagsfullmaktig.
IleijkenskjoLd, Th., Bruksegare.
Ilelledaij, F., Apothekare.
Ifelledaij, G., Student.
Hermelin, (J., Frilierre.
Hildebrand, B. E., Kiks-Aiiti-
qvarie.
Hildebrand, H. 0., Student.
Hill, a J. D., Professor.
TIjort, G., Professoi’.
Hofsten, A. von, Kaniniarherre.
Holmberg, C. A., Farm. Kand.
Holmgren, A. E., Tjarare vid
Skogsinstitutet.
Holmgren, A. F., Med. Adjunkt.
Holmgvist, Fr., Exped.-Chef.
fTolmstrom, C. J,, Med. Kand.
Ihddberg, Fr., Bokliandlare.
Hidt, F. G., Apotliekare.
ffultman, F. W., Lektor.
fhiss, M., Generaldirektor.
Hulphers, H. W., Lifmedikus.
Hdggstrom, (J., Med. Licentiat.
Hogstedt, P., Grosshandlare.
Hok, C. 111., Med. Doktor.
Hokerherg, G., Landssekreterai-e.
Hdstman G., Med. Doktor.
Jentzen, C. //., Med. Doktor.
Jentzen, C. M. G., Med. Doktor.
Johanson, C. H., Lektor.
Jones, If. 0., Fab'ikor.
Jonzon, B. J., Kapten Mekanikus.
Jdderholm, A., Med. Kandidat.
Kantzou,A.J., Major, Stathallare.
Karlberg, Hj., Med. Kandidat.
Key, F. A., Professor.
Kejser, C. J., Fil. Doktor.
!
i
i
I
Kejser, J., Apotliekare.
Kindberg, N. C., Lektor.
Kindstrand, F. R., Apothekare.
Kinnman, Direktor.
Kinnman, C. A., Apothekare.
Kjellberg, A., Aled. Doktor.
Kjellberg, G., Professor.
Kjellberg, V., Bruksegare.
Koch, N. 8. von, Justitie-Kansler.
Krok, Th. 0., Botan. Adjunkt.
Kidlberg, C. v., Hiiradshofding.
Kidlgren, K. A., Apothekare.
Kiiylenstjerna, C., Med. Doktor.
Konsberg, 8. A., Aled. Doktor.
Lagerberg, 8., Ofverste.
Lagerbjelke, G., Landtmarskalk.
Lagergren, A., Kongl. Hofpred.
Lagerheirn, (J., lliddarhustiskal.
Lagerstrdle, G., Stats-Rad.
Lagrelius, C. E., Aled. Licentiat.
Lamm, A., Med. Doktor.
Ijandberg P. F., Kongl. Sekret.
Landegren, L., Theol. Doktor.
Jjang, J., Docent.
Larsson, F., Kapten.
Larsson, G., Tandlakare.
lAirson, N., Talman.
Lmirin, G., Boktryckare.
Ijeander, P. J. II., Fil. Adj.
Leijoiiancker, F. W. , Ofverste-
Ldjtnant.
! Leijonhuf vml, A. G., Ofverste
I Leyonmarck, E. G., Kammarh.
I Ijemchen, F. j\f., Regementslak.
1 Lernchen, J., ITofriitis-Rad.
j Ijevertin, A., Student,
i Levertin, J., Med. Doktor.
! I^evin, Kn. F., Med. Doktor.
j Lieberg, 8. L., Gartner.
! Liedbeck, P. J., Aled. Doktor.
j Liljeblad, B., Student.
I Liljenroth, A., Aled. Kandidat.
I Liljenstolpe, A. F., Kammarherre.
i Ijiljevalch, P. 0., (Jfverfaltlakare.
H
Liljebjorn, C. J., Regementslak.
LiUjeborg W., Professor.
LiUjehodk, J., Koiit. Amiral.
Limnelly C., Byra-Clief.
Lindberg, S. 0., Med. Liceiitiat.
Lindblad, J. W., Pil. Magister.
Lindblad, M., Docent.
Lmdeberg, C. J., Lektor.
Lindgren, A., Kapten.
Lindhagen, G. D., Professor.
Lindman, B., xVpothekare.
Lindman, C. F., Lektor.
Lindquist, G. M., Handlaiide.
Lindstrom, A., Agroiiom.
Lindstrom, K. A., Boktryckare.
Lindvall J. W., Med. Kandidat.
Ling, H. F., Gymii.-Larare.
Lithner, P., Kongl. Hofpredikaiit.
Ljungberg, J., Ilaradshofding.
Ljunggren, A., Med. Doktor.
Ljunggren, (J., Med. Liceiitiat.
Ljungzell, N. G., Fil. Magister.
Loven, Chr., Med. Doktor.
Loven, L. J., Exped.-Sekreterare.
Loven, B., Professor.
Lund, Fr. M., Kassor.
Lundberg, Fr., Professor.
Lundberg, 0., Fil. Kandidat.
Lundberg, P. R. kgl. forsteLifined.
Lundberg, V., kgl. lorste Lifined.
Lundberger, F., Med. Doktor.
Lundbergh, Th., Med. Doktor.
Lundhquist, G. A., Gescliworner.
Lundquist, C. G., Student.
Lundstroni, C. F., Fabrikor.
Lonnberg, C. J. L., Fil. Dokt.
Lowegren, M. K., Med. Kami.
Malm, A. W., Intendent.
Malmberg, B. C., Hofarkitekt.
Malmborg, J., Med. Kandidat.
Malmsten, C. J., Stats-Rad.
Malmsten, P. H., Professor.
Alander Strom, G., Statliallare.
Manderstrom, L., Excellens.
I Alandelgren, N. M., Artist.
I Meyer, 0., General-Lojtnant.
j Aleyersson, IJ., Grossliandlare.
j Alengel, P. F., Riksdagsfullmakt.
I Mesterton, C. B., Professor.
^ Molander, J., Med. Doktor.
Molin, A. E., Direktor.
Montelius, 0., Student.
Alonten, A., Med. Doktor.
Aluren, P., Riksdagsfiillmaktig.
Aliiller, A., Professor.
AfiiUer, N, E., Student.
! .
j Aloller, A., Professor.
\^Nauman, Chr., Justitie-Rad.
I Nense'n, A., Med. Doktor.
Nerman, G., Kapten.
j Nilsson, P., Riksdagsfullniaktig.
! Nilsson, /S., Riksdagsfullmaktig.
j Nilsson, B., Professor.
Nordblad, A., Student.
Nordenfalch, C., v. Haradsli.
‘ Nordenskiold, A., Professor.
Nordensvan, 0., Ofverste.
Nordgren, G. R., Apotliekare
Norlander, A., Agronoin.
Norlander, E., Agronoin.
j Nordstedt, C., Med. b'il. Kami.
j Nordstrom, J. J. Riksarkivarie.
I Nordvall, A. L. , Expeditions-
Sekreterare.
Norselius, R., Apotliekare.
Nyblams, C. G., Fabrikor.
Nyblom, C. R., Docent.
Nycander, R. 0. , Expeditions-
Sekreterare.
Nygren J. M., Kreditiv-Bokli.
Nyl under, C. W. G., Docent.
Nyman, A., Boktryckare.
j Ny Strom, A., Intendent.
] Ny Strom, C., Fil. Magister.
I Nystrom, C. A., Telegr.-Dircktor.
t Nystrom, N., Med. Kandidat.
! Oldberg, A. F., Apotliekare.
Olivecrona, B. R. I)., Professor.
9
Olsson, P., Fil. Kandidat.
Paijkull, G., Lojtiiant.
Palme, J. IL, e. o. Kammarskr.
Pahnlund, L. G., Kontraktsprost.
Palmsfjerna, (J. F. R., Kabinetts-
Sekreterare.
Peterson, G. E., Med. Kand.
Peterson, G., v. Konsul.
Peterson, K., Lektor.
Petersson, E. R., Med. Kand.
Pettersson, N., Apotbekare.
Petrelli, C. M., Tlieol. Doktor.
Pfeffer, C. //., Hofratts-llad.
Phragmen, L., Lektor.
Pihl, A., Tradgardsmastare.
Platen, von B., Stats-llad.
Ponten, J. 0., Lektor.
Pontin, D., Med. Kandidat.
Posse, A., Grefve.
Post, H. A. von, Lojtnant.
Pripp, W., Apotbekare.
Llvanten, E. vvn, bil. Magister.
(pvennerstedt. A., Fil. Magisler,
Ramstrom, C., Tekniker.
Retzius, G., Med. Fil. Kandidat.
Reuterdahl, II., Erke-Biskop.
Reuterskiold, A. F. Z., Stats-llad.
Reuterskiold, C. L., Kaminarb.
Richter, G, A., Apotbekare.
Ridderstad, C. F., Riksdagsl'ullin.
Rinman, L., Direktor.
Rohtlieb, J., Tbeol. Doktor.
Ros, A. E. General-Direktor.
Roos, M. L. OtVerste-Lojtnant.
Rooth, G., Grossbandlare.
Rosenberg, C., Fil. Doktor.
Rossander, (J. J., Professor.
Rothstein, E., Civilingenior.
Riibenson, A., Grossbandlare.
Rubenson, R., Fil. Magister.
Rundquist, A., v. Haradsbofding.
Ryden, L. G., Consist. -Notarie. |
Ryding, C. L., Med. Kandidat. '
Rydquist, C., Advokatfiskal. ;
Rydquist, J. E., Kongl. Biblio-
tbekarie.
Rddberg, K. F., Lektor.
Balden, A. J., Lektor.
Samson, A., Bokbandlare.
Samuelsson, L. W., Kongl. Sekret.
Sandahl, C. J., Med. Doktor.
Sandahl, D. M., llegistrator.
Sandahl, 0. Th., Med. Adjunkt.
Sandberg, N. F., Ingenior.
Sandeen, F., Amannens.
Sandelrn, F., Med. Doktor.
Satidels, C. [V., Hofmarskalk.
Sandels, F., General-Major.
Santesson, C., Professor.
Schagerstrom, Th., Med. Doktor.
Schultz, J., Student.
Schwan, J. G., Grossbandlare.
Sebardt, J., Studerande.
Sebardt, C. \V., Apotbekare.
Sehlberg, N. J., Med. Licentiat.
Selander, N. H., Professor.
Setterberg, C., Farm. Kandidat.
Sieurm, C., Konstmastare.
Silfverstolpe, D. W., Gen.-Major.
Sjoberg, A., Med. Licentiat.
Sjoberg F., Kommers-Bad.
Sjoberg, R., babrikor.
Skioldebrand, A., Statballare.
Skoldberg, S. E., Aledicinal-Bad.
Skoldberg, S., Med. Kandidat.
Smitt, J. W., Grossbandlare.
Sohlman, A., bil. Magister.
Sonde'n, C. U. Medieinal-lliid.
Sparre, G. A., Excellens.
Stedt, G., Kapten.
Stenberg, St., Professor.
Stiernstedt, Aug., Ceremonimast.
Stille, A., Instrumentmakare.
Strandberg, P., Kongl. Sekret.
Strdle, G. II. , Bruksidkare.
I Strom, J., Hofjagmastare.
' Strom, 0. H., Apotbekare.
; Stromberg, G., Med. Kandidat.
10
Styffe, K., Ofverdirektor.
>Stdl, Fr., Med. Ooktor.
iSuiidevall, C., Professor.
Sundevall, Fr., Professor.
Sundin, N., Bruksegare.
iSundstedt, A. W., Grosshandlare.
iSiindvallson, J., Boktryckare.
Svanberg, Alb., Med. Doktor.
Svanberg, L. F., Professor.
iSvartz, J., Apothekare.
iSvedberg, J. F., Med. Doktor.
tSvedelius, L., Adjunkt.
Fdthefberg, H., Med. Doktor.
Soderberg, C., Bokliandlare.
Soderman, C. anti(). Bokhaiidl.
Sckleriaan, Fdv., Apothekare.
Tamm, A., Student.
Tamm, C., Bruksegare.
Tammelin, F., t. f. Devisor.
Taube, B., e, o. Amanuens.
Tegner, E. M., Kontraktsprost.
Tmggren, P. AF. C., Med. Doktor.
Thalen, T. R., Fys. Adjunkt.
Thestrup, G., Med. Fil. Kaiid.
Tholander, F., Med. Doktor.
Tltomson, C. G., Adjunkt.
Thulstrup, C. 31., Stats-Dad.
Thyselius, P. E., Tlieol. Doktor.
Thysenius, L., Med. Kandidat.
Tisell, W., Apothekare.
Tivander, J., Apothekare.
Tottie, C., Direktor.
Trod, F. A. von, Ofverste.
Tornblom, P. A., Kirurg. Kand.
Uddenberg, //., Sekreterare.
Ugglas, L. af, Ofverste.
Varenins, G., Regementslakare.
Vegesach, C. H. .7. von, Lojtnant.
Vougt, C. 0., Expeditionssekr.
Waldstrom, J. E., Fil. Magister.
Wall, R., Grosshandlare.
Wallander, (J. E., Lektor.
Waller, C. J., Apothekare.
Wallenberg, A., bitr. Polismast.
Wallin, A., Med. Fil. Kandidat.
Wallin a A., AEed. Doktor.
Wallin, E. W., Bokliandlare.
Wallin, 0. F., Ingenior.
Walmstedt, FI., I’rofessor.
Wannberg, L., Handlande.
Warburg, C. R., Fil. Kandidat.
War fringe, Fr., Med. Kandidat.
Wennberg, C. E., Med. Licentiat.
Wennerlund, E., Med. Kand.
Wennerstrom, C., Kapten.
IVensioe, Th., Theol. Doktor.
Wenstrom, W., Civilingenior.
Westerberg, I. J., Me(l. Doktor.
Westergreen, G. E., Med. Kand.
Westfelt, G., Med. Lieentiat.
Westman, A., Med. Licentiat.
Westring, N., f. d. Tullforvaltare.
Wiberg, A., Farm. Kandidat.
Wiberg, 31., Fil. Magister.
Widegren, IT., Docent.
Widegren, W., Fil. Magister.
Wieselgren, 17., Fil. Magister.
Wimmerstedt, A., Aled. Licentiat.
Wingdrd, A. J., Farm. Kand.
Wistrand; A. //., Professor.
Wistrand, A. T., Medicinal-llad.
Witt, G. C., Kaptcn-Lojtnant.
Witt, 0. 31., Med. Doktor.
Wrede, C., IIofratts-Assessor.
Wrede, Fab., General-Major.
Wdstfelt, 7\ A., Lifmedikus.
Zaar C., Apothekare.
Zander, G., Med. Kandidat.
Zanteson, A. E. A., !Med. Dokt.
Zeipel, V. von, Matliem. Adjunkt.
Zethelius, Tf’'., Bruksegare.
Zetterstrdin, J., Grosshandlare.
Akerberg, L., Kommeree-Pad.
Akerlind, 0. If., Fahrikor.
Akerman, J., (Jfverdirektor.
Aker man, R., Notarie.
Alund, A. E., Handlande.
Aman, E. G., Apothekare.
11
Angstrom, A. J., Professor.
Ahrling, E., Stuclerande.
Odrrian, S., Med. Kaiididat.
Ohrstrorn, W., Professor.
oiler, A. II. , Telegrafdirektor.
Ostberg, C., Bruksegare.
544 fran S verge.
Suninia deltagare: 713.
Dessutom utlemnades omkring* 250 iiitrildeskort for
danicr till de alirnaima mdtena.
Till hvarje iitlandsk deltagare i motet iitdelades en
plaiikarta dfver KStockholin, en miiidre karta dfver Stock-
holms narmaste omgifniiigar samt foljande ’’forteckning df-
ver samlingar och inrattningar, tillgangliga for deltagarne
i motet:”
Kongl. Tafvel-galleriet och Skulptur-museum, i norddstra fly-
geln af Koiigl. Slottet; Thorsdagen den 9:de och Man-
dagen den 13:de kl. 11 — 2.
Kongl. Kiksarkivet, Skeppsbron N:o 2, alia dagar kl. 11 — 2.
Antiqvitets-museum, Skeppsbron N:o 2, Thorsdagen den 9:de,
Fredagen den 10:de, Mandagen den 13:de och Tis-
dagen den 14:de kl. 11 — 1 f. m.
National-museum pa Blasieholmen, Fredagen den 10:de och
Mandagen den 13:de kl. 6 — S e. ni.
Riddarholmskyrkan pa Riddarholrnen, Thorsdagen den 9:de^
Fredagen den 10:de, Mandagen den 13:de och Tisda-
gen den 14: dc kl. 10 — 12 f. m.
Lifrustkammaren i Brunkebergs hotel 2 trappor upp till hb-
ger i portgangeiij Thorsdagen den 9:de, Fredagen den
10:de, Mandagen den 13:de och Tisdagen den 14:de
kl. 11—2.
Naturhistoriska Riksmuseum i Kongl. Vetenskaps-akademien:
under ombyggnad.
Kongl. Myntverket, llandtverkaregatan N:o 3, Mandagen den
13:de, och Tisdagen den 14:de kl. 8 — 410 f. m.
12
Statistiska byran vid Mynttorget, alia f. m. Iran kl. 10.
Vattenledningens upj)fordringsverk vid Skans full, alltid till-
gangligt; balles i verksamhet pa tider, som genom an-
slag pa sallskapets 'byra bestammas.
Manilla, institut for dbfstumina och blinda a kongl. djur-
garden, ar alltid oppet for besbk, men forevisas af Di-
rektbr Borg pa tid, som genom anslag a l)yran till-
kannagifves.
Carolinska Medico-cbirurgiska Institutets museer aro tillgang-
liga alia tider efter tillsagelse lios vaktmastaren ; Bib-
liotheket kl. 8 — 110 f. m.
Serafimer-Lazarettet, Handtverkaregatan N:o 2 kl. 19 — 10 f. m.
Barnsjukhuset, Handtverkaregatan N:o 20 A, alia dagar efter
kl. 10 f. m.
Allmanna Barnsangshnset, Handtverkaregatan N:o 19, alia
dagar efter kl. 10 f. m.
Kongl. Garnisons-sjukhuset, efter anmalan lios jourliafvande
lakaren.
Conradsbergs hospital, alia dagar kl. 19 — 110 f. in.
Allmanna Barnhnset, Drottninggatan N:o 73, alia tider pa
dagen.
Dr 0. Sandahls Medicopneumatiska anstalt, Fredsgatan N:o 19,
alia tider pa dagen.
Industriexpositionen, Regeringsgatan N:o 28, iir, pa inbjiid-
ning af M:lle Braudes, bppen for iitlandska ledambter
Torsdagen den 9:de och Tisdagen den 14:de kl. 0 — 8 e. m.
Fotografiska Expositionen, efter framdeles skeende anslag.
Herr Jos. Jacobssons tafvelsamling i Hebbeska liiiset, Kiddar-
liolmen N:o 3, 1 tr. upp, alia dagar kl. 11—2.
Herr Hammers museum, Drottninggatan N:o 2, Tliorsdagen
den 9:de och Tisdagen den Male kl. G — 8 e. m. for
utliindska ledambter.
18
Dr Hambergs museum, Nya Kmigsholmsbrogatan N:o 28.
efter sarskild inbjudiiiiig.
Herr Frestadii fabrik for angmachiner, m. m. vid Bergsimd
alia dagar^ efter tillsagelse bos verkniastaren.
Herr W. Lindbergs etablissement a Stora Varfvet, alia dagar.
Herr Bolinders jerngjuteri och mekaniska verkstader, Kapel-
lansbackeii N:o 10 a Kiuigsbolmen, alia dagar kl. 10 f. m.
till 8 e. ni.
Carlsviks Fabrik pa Kuiigsholmen, HaiKltverkaregataii N:o 37,
bppen Tliorsdagen den 9:de, kl. 5 e. m.
Rorstrands porcellaine-tabrik, alia dagar efter aninalan bos
egaren, Brukspatron Strale, eller verkmastaren.
Herr Ekmans mekaniska snickeri-fabrik, bbriiet af garfvare-
gatan ocb Kiingsholms torg, alia dagar.
Herr Stilles verkstad for kirurgiska instrumenter, Kapellans-
baeken a Kiingsbolmen N:o 8. Oppeii alia dagar.
Konstituerande motet bolls Onsdagen den 8:de Jiili
kl. U nti stora saleniherr de la Croix’s hotel.
Ordfbrandeii, Stats-Radet Malmsten, ledde fOrbandlin-
garna.
1) Ordfbrandeii iippmanade sallskapet att fbretaga val af
en Dansk ocb en Norsk General-Sekreter. Innan detta
val fbretogs, anhbllo Etats-Raad Mansa ocb Professor
Faye, bvilka bittills fiingerat sasom General-sekrete-
rare, att, sasom niimera fbrliindrade att ataga sig detta
iij)pdrag, vid detta val ej komma i silllskapets ataiika.
Vid harefter anstiildt val med slutna sedlar iitsags:
till Dansk General-sekreter: Etats-Raad Mansa,
till Norsk „ „ Exped.-cbefen Kjeriilf.
2) Antalet allmanna mbten bestamdes till 3, bvaraf det
f()rsta skulle liMlas Tborsdagen den 9:de kl. 1 — 3, det
14
andra Mandageii den 13:de pa samma tid och det tredje
Onsdagen den 15:de kl. 1 — 4.
3) Pa forslag af Ordtoranden beslot sallskapet att fdrdela
sig i 8 sektioner, neinligen:
1. Sektion
for
Fysik, Mathematik och Astronomi.
2. »
))
Kemi, Mineralogi ocli Geognosi,
3. »
n
Botanik,
4.
»
F <1 rmaci.
5.
))
Zoologi och Palseontologi,
(5. »
))
Ethnografi,
7.
))
Medicin och Kirurgi, samt
8. »
»
Statistik.
4) Foljande, af koiniten uppgjorda, forslag till arbetsord-
ning antogs med det tillagg; att livarje sektion be-
stiiinnier fbrandring eller utstriickning af tiden tor sina
sainniankonister, i den man sektionens arbeten och for--
liandlingar sa fordra.
Onsdagen den 8 Juii.
Kl. ^Vl. Konstitueraude mote.
» 2. Allmant mote.
Kl.
»
Thorsdagen den 9 Juli.
»
»
Kl.
))
»
10 — 12. Sektion for Fysik, Matlie-
matik och Astronomi.
» » Sektion tor Botanik.
» » » » Zoologi och
Palseontologi.
10— 1. Sektion for Medicin och
Kirurgi.
11 — 1. Sektion for Kemi, Mine-
ralogi och Geognosi.
1 — 3. Allmant mote.
»
Kl.
))
»
Fredagen den 10 Juli.
Kl. 9 — 10. Seklion for Statistik.
» 10 — 12. » » Fysik, Mathe-
matik och Astronomi.
» » » Sektion for Botanik.
10— 12. Sektion tor Zoologi och
Palicontologi.
11 — 1. Sektion for Kemi, Mine-
ralogi och Geognosi.
12 — 2. Sektion for Farmaci.
12 — 3. » « Medicin ocli
Kirurgi,
2 — 4. Sektion for Ethnograli.
Lordagen den 11 Juli.
9 — 10. Sektion for Statistik.
10—12. )) » Fysik, Mathe-
matik och Astronomi.
» » Sektion for Botanik.
» >> » M Zoologi och
Pahvontologi.
12 — 2. Sektion for Kemi, Mine-
ralogi och Geognosi.
12 — 3. Sektion for Medicin ocli
Kirurgi.
» » Sektion for Farmaci.
2—4. » » Ethnografi.
15
Sondagen den 12 Jnli.
Fard till Gripsholin.
Mandagen den 13 Juli.
» 3 — 4. Sektion fur Etlinograti.
Fiird till Upsala kl. 6 e. ni.
Tisdagen den 14 Juli.
Kl. 4 e. in. aterfard Iran Upsala.
Ki.
9-10.
10-12.
11-1.
» »
1 — 3.
Aftackning af A. Retzii
Brdstbild i Kongl. Caro-
linska Tnstitutets jiark, till - Kl.
livilkcii saintlige Ledaim')-
ter iiro af Svenska Liikare- i
siillskapet inlijudna.
Sektion for Fysik, Mallie- j »
matik och Astronomi.
Sektion for Botanik. I »
" )' Zoologi och ‘ »
Palacontologi. |
Sektion for Keini, Mine- | »
ralogi oeh Geognosi.
Sektion for Medicin och i »
Kirnrgi.
Alliniint incite. | »
Onsdagen den 15 Juli.
9 — 10. Saniinaiisatt mote af dele-
gerade nr alia Sektioner
for fragan om niiitt, inal
och vigt.
10 — 12. Sektion for Fysik, Mat he-
niatik och Astronomi.
» » Sektion for Botanik.
» /> » » Zoologi oeh
Palacontologi.
11 — 1. Sektion for Kemi, Aline-
ralogi oeh Geognosi.
” » Sektion for Medicin och
Kirurgi.
1 — 4. Allmant mote.
Gemensamma middagar:
Fdr.sta middagen ; Onsdagen den 8 Juli kl. 41 ... ,, - . ... ,
. 1 -11 ' T.1 1 1 1 11 1 > 1 Ur Berns saloiig. BerzeJii park.
Aiulra middagen: hredagen den l():(le kl. 4 J r i
Trcdje middagen: Sondagen den 12:te vid Gripsholin. (I)e rdda korten galla
afveii silsom hiljetter for angbatsfiirden till Gripsholin).
Fjerde middagen: Mandagen den 13:de kl. 4) . ... ,
V , -n AT 1 1 11 ^ > 1 Hr Berns salong, Berzclii park,
lemte middagen: Onsdagen den lt):de kl. 4 i
5) Ordlormideii iijtpmaiiade alia dem, soin (inskadc lialla
foredrag- i dc allmaiiiia iniitena^ att, redan i dag, deroin
gora anmalan lios Svenske General-sekreteraren, livar-
einot anmalan om fBredrag- i Sektions-saininankomsterna
borde ske lios vederbbrande sektion s-sekreterare.
G) De blifvande sektions-sekreterarne anmodades att, ge-
nast efter livarje sektions-sammankomst, till Svenske
General-Sekreteraren leinna uppgift pa de foredrag, som
liallits, saint meddela program for niista sektions-sain-
mankomst, pti det att, genoin General-Sekreteraren s
fbrsorg, beriittelse bfver fbrhandiingarne inoni samtliga
sektionerne dagiigen matte knnna tryckas oeli ntdelas.
7) Svenska komiten hade genoin amioncer i de 3:iie ri-
kenas mest spridda tidningar i April manad latit upp-
16
mana de Herrar deltagare i motet, hvilka mdjligen skulle
dnska till otVerlaggnirig framstalla fragor af den vigt
ocli det allmanna intercsse, att en fdrberedelse till dis-
knssionen kiinde anses belioflig, att, med tillkannagif-
vande af amnet, derom hos vederbbrande General-Sek-
reterare gbra anmalan fore den 15:de Maj; och da en
af sallskapets ledambter fbreslagit, saint koniiten i de
offentliga tidningarna latit tillkannagifva: att ’’fraga
om atgarders vidtagande for inforande af ett for de
nordiska rikena gemensamt matt- mal- och vigt-system
i alia vetenskapliga undersbkningar och fbrhandlingar’'
vid motet skiille fdrekomma, liemstiilde Ordforanden,
om ej sallskapet skiille tinna denna fraga lampligast
knnna beliandlas pa det satt, att den fbrst disknterades
och prbfvades i de serskilda sektionerne pa de tider,
som hvarje sektion for sig bestanirner, saint att bvarje
sektion dcrefter iiioni sig iitser delegerade, hvilka ater
gemensamt sammantrada pa nagon dcrtill ntsatt tid,
for att meddela de respektivc sektionernes asigter och
beslut. Denna lieinstallan godkiindes och besldt sall-
skapet: att det iitaf delegerade fran samtlige sektio-
nerne sammansatta motet for beliandling af fragan om
matt, mal och vigt skulle hallas Onsdagen den 15:dc
kl. 9—10 f. 111.
8) Pa ordfbrandens fbrslag besldt sallskapet; att alia fore-
drag, som (hiskades inforda i de tryckta fiirliandlin-
garna, skulle till Svenska General-sekreteraren insan-
das inom en tid af (o) tre manader ifran motets slut.
9) Upplastes inbjiidniugsbref Iran:
a) ’’Stora Sallskapet” i Hotel Rydberg genoiii Ordfd)-
randen i dess direktion;
b) ’’Militar-Sallskapet” geiioin dess Skattmastare;
17
I
c) ’’Sveiiska iiKiustrimagasinet” genom forestandarinnaii
ioY detyamma, M:lle A. V. Brandes.
Eftcr afsliitaiidet af dessa dirberedande angelageiiheter
gjordes en stuiuls iippeliall.
Sedan derefter Hans MaJ:t Konnngeip som nu tacktes
liedra inrdet med Sin lidga narvaro, beliagat intaga Sin
plats, helsade Ordt'branden de narvarainle med toljancle ord:
Sfo7indkti(/ste, alien tddigste Koniuujl
j>De Skandinaviska Natnrtbrskarne, bvilka i dag vid
deras fdrsta sammankomst batVa den naden att se Eders
MaJ:t narvarande, kanna sasoin sin torsta ocli kilraste pligt,
att infbr Eders Maj:t nedlagga uttryeken af deras innerliga,
nnderdaniga tacksamliet. De erinra sig med varmaste er-
kansla, Imrnsom Eders Maj:t alltid med ynnestfullt del-
tagande fdljt deras fbrliandlingar. De erinra sig lifligt de
lika vackra som hbgsinnade ord, bvilka Eders Maj:t for 7
ar sedan vid motet i Christiania behagade yttra, oeh bvilka
ord ieke blott da tor tillfallet djnpt intrangde i alia nilr-
varandes bjertan , utan afven sedermera der blifvit tack-
samt bevarade, sasoin bade en iippmuntran oeli en for-
pii gtelse, att med fbrenade krafter ocb ofbrtrdttadt nit ar-
beta pii Naturvetenskapernas utveekling i norden.
>d)e Skandinaviska Natiirforskarne anlialla underda-
nigst, att afven vid detta mote deras arbeten oeli deras
strafvanden matte fa gladja sig at samma konungsliga
hagn, ocb de sjelfva stiidse fa vara inneslutne i Eders
Maj:ts nadiga ocb ynnestfulla bevagenbet.»
Mine !Jeri'a7‘l
wPa grand af det liedrande npjidrag Jag erballit, att
sasom fdrste Ordtorande leda forhandlingarne vid detta
Skatid. Nat -Forskare-Sdllsk. Mote 1863. 2
1
IS
mote, far jag lielsa Eder alia, ett vih-diiadsiiillt och hjert-
lig't valkommeii. Det ina visscrligen vara en saiiiiing,
livad som ofta liar blifvit yttradt, att XaturveteiLskaperna
iiro i allmaiiliet kosmo})oliter; — men lika saimt ar det
ocksa, att fdreniugen mellan stamtorvandter dock alltid
liiiula narmare sammaii och just derfiire liafva Idfte med
sig om stdrre varaktigliet. \i se med gliidje i det stora
allmaiiiia deltagamle, In armed alVen detta miite hlilVit om-
tattadt, en fornyad hekraftelse harpa; och vi vaga hojipas
att vara arbeten, vara nndersbkningar, vara meddelanden,
ja, hela vart samlif i allvar och gladje under dessa dagar,
skola toljas alVen af manga franvarandes varma och hjert-
liga valdnskningar”.
»'Slew vid denna aterseendets hdgtid viickes iifven min-
uet till litligare erinring om, hvad vi aldrig kunna fiirgata .
^■ara gemensamma idrluster imder de sistlorfliitna d aren.
Ibland dessa iir det isynnerhet en, vid hvilken det drdjer
med den djnpaste, innerligaste saknad. Etatsradet Esch-
ricJtt var hir vara mdten, an da Iran deras fhrsta upjikomst,
en lysande stjerna, som spred en lika mild som viinlig
gians (ifver alia vara fiirhandlingar. Vare sig han liirch'
OSS, hvarifran intestinal-maskarne hafva sin np])rinnelse,
eller han redogjorde lor lifsliinktionerna hos den nuvarande
skapelsens kolossalasle djnr, eller han skildrade f(»r oss
Ostrornas lif, med deras frbjder och sorger; — alltid hbrdi'
vi honom med samnia begaiHghet, sanima niije: Hans
fbredrag viickte var beiindran lika ovilkorligt, som hans
lifliga menniskovanliga })ersonlighet vann vara hjertan.
Han hbrde till dessa ntvalda, hvilka redan Inir jia jorden,
genom lefvande forskningar, nit och ofiirtriittadt arbete.
lata sitt inres rika innehall S])ricka ut, och med detsamma
nppenliara och sprida omkring sig hvad som fornt icke
19
varit kaiidt eller l)eg’ri|)et. Valsignelse <)f\er den utinarkte
oc*li iilsklige maniiens miiinelw
«i\l. H. Alla vetenskapliga associationer liafva till sin
hestainnielse att befordra vetenskapenias frainsteg och ut-
veckling. Delta kan ske pa tva sarskildta satt: dels genoni
sadane arbeten, soni ined nya up})tackter rikta vetenska-
])en; dels ocksa genoin att i allt vidare cell vidare kretsar
sprida vetenskapens sanningar, oeli derigenoni vacka ocli
iinderludla ett lifligare oeli allnnlnnare intresse for veten-
ska])lig forskning. Det forra ar en slags erbfring af nya
lander, soni vidgar oinradet ocli franitlyttar gransorna; det
senare . . . det giir visserligen inga sadane nya erbfringar,
men det gor, att livad man redan fiirnt eger — det blir
mera fruktbarande och far ett liogre varde. Genom det
forra skapas nya, ovarderliga fbrrader af lardom och ve-
tande; men det ginge kanske med dessa f(>rrader, sasom
det ofta gar med andra stora sadane; de sknlle neddam-
mas, torstbras och l)li iitan nytta, om de alltfbr hinge huge
ligga ni)pstaplade och oanvanda. Derfbre bora de gbras,
Ju tillgangligare . . . desto battre. De, iiro Ju amnade till,
att sasom kiinskaper utmiimteras och s|)ridas i den all-
manna rbrelsen.
>>Af\en de 8kandinaviska Natnrforskarnes fbrening liar
i sjelfva sin organisation icke underlatit att harpa fiista
ett tillbbrligt afseende. 1 /S^AiS/oas-sammankomsterna syssel-
siitta vi OSS med mera speciella yetenskapliga nndersbk-
ningar: der meddela vi hvarandra de nya niiptackter vi
gjort och de methoder som vi derfbre anviindt: der jemn-
fbres och granskas gjorda observationer: der undersbkas
fenomenernas iinaste detaljer, och der bevisas vigtiga och
viirderika satser, men som maiigen gang tiro af sa S])eciell
20
och abstrakt natur, att deras varde endast forntas af den,
som sjelf arbetat och arbetar i samma riktning;. Der ar
liksom vetenskapens bvardagslag, med dess stranga arbete,
dess enkla lefnadssatt ocli dess osmyckade tillredelser”.
»1 de allwdnna sammankomstcrna ater — der liksom
trader veteiiskapen ut iir den husliga kretsen, for att trada
tram i ett mera lefvande forhallande till folket: der vantar
hon sig att mbta mangen van , som , ehnru ban , tillfblje af
sarskildta lefnadsTbrliallanden, icke varit i tillfalle att steg
for steg fblja hennes utveckling, dock gerna (hiskar att bli
bekant med sjelfva Imfviiddragen af de stora fragor, hvar-
med hon sysselsatter sig: der vagar hon derfbre att for till-
lallet lilgga bort den larda snitten, och trada fram i en
mindre skarpt betecknad vetenskaplig form : hon vagar der
i kortfattade (ifversigter tala om saker, som for den cgent-
liga vetenskapsmannen icke iiro nya, men som iindock
kunna vara for honom ett nbje att libra. Ty genom sa-
dane bfversigter far afven ban ofta blicken skarpare fastad
])a sjelfva dyrbarheterna bland de vetenskapliga skatterna;
och han far veta, hvilket varde dcssa bade egt och annu
cga pa det jiraktiska lifvets stora omsattningsplatser”.
”Och dessutom, ett sadant tillbakablickande blir for
honom nagot, som pa samma gang det anvisas den riitta
riktningen, sa pekar det ocksa pa afvagarne; det nppmun-
trar och manar framat, men pa samma gang varnar det
ocksa. Och bada delarne, niipmmitran och va ruing, behbf-
ver sannerligen det vetenskapliga arbetet; ty det bar att
kampa, icke endast eniot svarigheten, iitan afven mot fbr-
irringar; det har att akta sig fbr bade modlbshet och bfver-
mod. Det ibretages, detta arbete, iitan utsigt till vinst, och
(let kan icke silljas, icke bestiillas. Den som fullbordar
det far ofta icke sjelf n])plefva dess nyttiga anvandning
21
men da ban ser, Imrusom de veteiiskapeiiH frukter, af livilka
samtiden njiiter, ofta liafva sina riltter i fih’gaiigna tider,
— da kail ju ocksa ban vaga boppas, att de iiya saiinin-
gar, vi i dag forvarlva, atminstone en gang skola komnia
vara barn tillgodo”.
’'M. H. Jag sade att i vara allmanna .samniankomster,
dcr vetenska])en vantar sig att indta mangen van, som
ebiiru ban sjelf icke varit i tillfalle att'steg for steg fdlja
bennes ntveckling, dock gerna dmskar bli bekant med sjelfva
bufvuddragen af det arbete, 8om svi^^elsatter benne — jag
sade att man der kan vaga att i kortfattade dfversigter
tala oin saker, soni fin* den egentlign vetenskapsmannen
icke Uro nya. Manne da afven jag kan vaga att bar nii
vilnda mig detta tillgodo, ocb, liksoin inledningsvls till Edra
kominande arbeten taga Eder nppnnirksainbct i ansiirak for
nagra allmdtma hetraktelser ofue?- vdr tida Naturforsk-
ning och de.s.s utvecklivg till /wad den tin ch% dfvenso7u
det inest kai'akteristiska hos (kaimmwa.
Att jag dervid icke kan iindga att afven \ idri)ra ett par
af de fdrirringnr, som, at motsatta ball, inom denna forsk-
ningsgren sbkt att gdra sig gallande, iir belt natiirligt”.
Sedan Ordtbranden slntat nainnde tdrcdrag, forklmude
Iian de Skandtuaviska Natm-furskarnes f):de itidte f(w (jppiiadt.
Sektionerna banvisades derefter till for dem anordnade
lokaler, for att toretaga val af Ordfbrandc, v. Ordtorande
ocb Sekreterare. Valen uttollo pa fbljande siitt:
i Sektionen for Matematik, Fysik och Astronomi:
Ordtorande: Professor Brock.
V. Ordfdrande: Professor Holten.
Dansk-Norsk Sekreterare: Lektor Christie.
Svensk Sekreterare : Professor Edlund.
i Sektionen for Kemi, Mineralogi och Geognosi:
Ordiorande : Coiiferens-Kaad Forchhammer.
V. Ordforande: ()fyerdirektdr Akerman.
Daiisk-Norsk Sckreterare: Geschworner JJahl.
Svensk Sckreterare: Professor Stenherg.
i Sektionen for Botanik:
OnUorande: Professor Elias Fries.
V. Ordforande: Professor S. A. Orsted.
Daiisk-Norsk Sckreterare: Gartner Tyge Rothe.
Svensk Sckreterare: Professor N. J. Amlersson.
i Sektionen for Farmaci:
Ordforande: Assessor Trier.
V. Ordforande: A])Otliekaren Cavalli.
Oansk-Norsk Sckreterare: A})otliekaren Stilleseii.
Svensk Sckreterare: A])Otliekaren Anderberg.
i Sektionen for Zoologi och Palaeontologi :
Ordforande: Professor Steenstrup.
V. Orfdrdande: I’rofessor Christian JJoeck.
Dansk-Norsk Sckreterare: Professor Reinhardt.
Svensk Sckreterare: Professor Liljeborg.
i Sektionen for Etnografi:
Ordforande: Professor Worsaae.
V. Ordforande: Professor Monrad.
Dansk-Norsk Sckreterare: Doktor Rosenberg.
Svensk Sekreterare: Adjnnkt Bruzelius.
i Sektionen for Medicin och Kirurgi:
Ordforande: Etats-Paad Mansa.
V. Ordforande: Professor Faye.
2:*)
Daiisk-Norsk Sekreterare: Doktor Trier.
Norsk-Dansk Sekreterare: Prosektor Whuje.
Sveiisk Sekreterare: Doktor Grcihs.
i Statistiska Sektionen:
Ordloraiide: Clief. i Stat. Central-Byraii Dokt. F. Th.Berg.
V. Ordforaiide: Aintmaiid Kylm.
Daiisk-Norsk Sekreterare: Faiigsel-kiege Dahl.
Svensk Sekreterare: Sekr. i Stat. Ceiitral-Byran E.
F. Fdhrams.
Fdrsta aBmanna motet, Tliorsdagen den 9 Jiili.
Direktdr Ossian Borg direvisade eii 18 ars gammal,
d()tstimi oeli blind yngling, saint lidll i sainnianliang der-
ined ett toredrag. (Se bilaga Litt. A).
Conlerents-Baad Forcbliainmer meddelade en: ”0versigt
over Danemarks geognostiske saiiiinensa^tning”. (Se bilaga
Litt. B).
Brotessor Faye franistallde: ’’Xogle Beimnrkninger oni
Betblkningsforboldene ined sandigt Hensyn till Antallet al‘
mandlige og (ivindelige Individer”. (Se bilaga Litt. C).
Professor S. Loven: "Gin Ostersjiin”. fSe bilaga Litt. D).
Bilaga Litt. A.
Da (let ar lika gladjaiide tor Meimiskovaimen som iiitres-
saiit for Veteiiskapsinamien att tiima eii })ersoii, dof, stum
och Idiiid, bibriiigad imdervisiiiiig geiioiii dc medel, som
endast en bildniugsaiistalt fin* dylika vaidottade kaii er-
bjuda, far jag infbr dc arade medlenimarne af detta mote
framlagga en kort expose rbrande iiamnde dbfstumme ocb
blinde fore bans intrade vid institutet for Dbfstumma ocb
l>linda, bans iindervisning derstades, saint de slutliga resul-
taterna af bans nagot bfver 3 ariga vistande vid nainnd(‘
laroverk. Magnus Olsson biddes i Jnma socken i I)a-
larne. Fbraldrarne aro der bosatt bondfolk. Magnus var
frail fbdseln ett friskt ocb lifligt barip som iiied omsorg
skbttes af inodren; pa 7:de aret foil ban dock i en svar
sjukdom, som boll bonom vid sbiigen i 1(3 veekor ocb fiirdc
boiioin nara dbden; allt efter som ban tillfrisknade ur denna
sjukdom, som inodren menar varit skarlakansfeber, men
aiidra nervfeber, fbrniarktes ban batva mistat sina bgons
ljus jeinte bbrseln ocb talfbriiiagan. Atervinnande belsaii
bade ban dock fbrlorat dessa sinnen utan att ofbrsigtigt bafva
blifvit bebandlad. Intet fbrsok larer vidtagits till bans botande,
bv^arken nagon iirofkiir vid lazarett eller pa annat siitt.
Lakare^ boende bfver 10 mil Iran bans benp bar a al nagon
gang radfragats, men inga medicamenter blifvit anvanda,
da den olycklige gossen ansetts svarligen kunna fa igen,
livad liaii i deniia sjukdom fdrlorat. Fore nanmde sjuk-
doni bade horde ban val och talade ganska bra efter sin
alder samt kiinde lasa abe. och nagot innantill. Ar 1859
d. 24 Oktober, salunda vid iiara 15 ars alder, blef ban vid
Institutet for Dbfstumnia och Bliiida intageii och kuiide da
hvarkeii fdrnimiiia memdskorost eller utsaga nagot ord;
(let eiida meddelelsemedel med andra var teckenspraket,
i^om iiaturligtvis da var toga utveckladt, men antydde en
snabb up])fattningsf()rmaga och ett inneboende lifligt begar
att komma i beroring med den honom omgifvande verlden
och liira kiinna densamma. 8trax efter bans ankomst bbr-
jade ban sysselsattas med rakning, med tillhjelp af med
upphbjda ziffror inrattade raknetaflor i forening med rbr-
liga kiilor, npptnidda pa smalare jerntenar, infattade i en
tradram; sedan ban kannt en upphojd ziffra (i bbrjan ej
dfver 10), har ban lart sig utmarka dess varde genom att
skjnta a sido ett motsvarande antal knlor eller ock antydt
vardet genom rakning pa tingrarne. Hnart kunde ban sam-
manlagga enklare tal och dera up])gifva summan medelst
u])phojda ziffror. Pa 3:dje veckan efter ankomsten bbrja-
des undervisning af enklare ord sasom bar, mun, tand,
bra, oga, linger, bok, brbd m. tl. medelst rbrliga upp-
hbjda bokstafstyper, som insattes i en dertill afpassad appa-
rat af trad; typerna fbrvaras i en lada med serskilta lack
for hvarje bokstaf. Hvarje gang ett sadant ord af lararen
nppsattes, lat man Magnus kanna det salunda betecknade
fbrenialet t. ex. mun, hvarefter ban genast noga kande pa
de upphbjda bokstafsty])erna m u n; fiir att prbfva buru-
vida ban raft fattat identiteten af fbremalet och de det-
samma betecknande bokstafverna, bck Magnus sedan sjelf
uppsatta ty|)erna, efter det att lararen tagit bans bander
och latit honom kanna pa det ifragavarande fbremalet (mun
26
etc.) Pa 6:te veckan borjade Magnus utbyta de rbrliga
bokstafstyperna mot liandalfabet, i (let han lilrdes utbyta
bokstafverna i t. ex. ordet bra emot motsvarande handens
ocli tingrarnes stallning for b r a, likasa orden ben, kna
m. fl. Efter sadana bfningar inlardes ban att medelst
handalfabet teckiia namn pa sina larare, kamrater m. fl.
Harmed sysselsattes ban Iran bbrjan af ar 1860 jemte bf-
ning i strumpstickning vid de blindas afdelning. Fbrut
bade ban visat mycken bag for triidsnideri, bvarmed ban
jui eftermiddagarne sysselsatt sig i snickareverkstaden. I
mars 1860 bbrjade Magnus fa undervisning i bildande af
sma enkla satser, medelst riudiga up])bbjda bokstafsty})er,
alltid fbrklarade af lararen genom tecken, bvarvid denne
salunda mast ga tillvaga att ban, fattande sin larjunges
bander, med dem tecknade den sats, som skulle inlaras,
ocli bvilken sats Magnus sedan sjelf tecknade ocb uppsatte
med bokstafstyper, utvisande att ban fullkomligt fattat livad
lararen bonom meddelat. 1 Oktober samma ar bkades bc-
tydligt ordfiuTadet afvensom satsbfningarne. Manga mora-
liska begrepp tecknades alVen af Magnus, framstallande
bans u})pfattning af riitt ocb oratt, (let fbrras bebining ocb
(let sednares straff bade af menniskor ocb Uud. 1 bbrjan
af ar 1861 utvecklades bans religibsa begrepp, upptagande
menniskans fiUdiallande till (fud m. m. Hans religions-
kansla ilr sann ocb varm ocb da sbndagen kommer, pa
bvilken dag ban sa val som pa de bfriga dagarne i veckan
liar noga reda, sinter ban sina bander andaktigt tillsam-
man, deltagande i sina kamraters gudstjenst, tillkannagif-
vande derjemte att man pa den dagen ej ma arbeta utan
endast tacka ocb lofva Gud. Pa sommaren 18()1 bbrjade
ban bfvas i skrifning med blyertspenna })a pap])er (bbrjande
med bokstafver ocb sedan ord) i en dertill inriittad skrif-
lineal illVensom ban samnia br vid de blindas al'delning;
be^-ynte inlilra kori;’makarearbete. Sednare pa aret hade
ban atVen inblVats i listskoarbete ocb bar ban i sina band-
arbeten fbrvarfvat sig en tor den korta arbetstiden ovan-
lig fardigbet. Till jnlen 18C)1 kimde Magnus i sin nya skril-
lineal utfbra ett till loraldrarne viil skrifvet bref^ bvilket
dock till nbgon del af en bland Ibrarne var at bonom nie-
delst rbrliga typer uppsatt, men byars inneball af bonom
fullkomligt fbrstods ocb byilken skritVelse skankte de lyck-
liga torbldrarne den Ijufyaste rdVerraskning ocb gladje. 1
Fel)ruari 1802 borjade Magnus liisa geograb medelst en
ui)[)bbjd jordglol) (i relief ), saint nainnen a yerldsdelar
oeb lander m. m. medelst uppbbjda bokstatVer. 8amma
ar i Juni bade ban inbemtat multiplikation i bela tal, se-
dan ban inlart multiplicationstaflan saint i bbrjan af detta
br diyision i bela tal, allt med tillbjelp af en raknetatla
med rbrliga uppbbjda ziffror. 1 Maj manad detta ar kande
ban Syerges indelning i landskai)er, saint alia deryarande
stiider, dem ban pb otroligt kort tid larde sig utpeka pa
en (lerf()r inriittad ii])pb()jd karta. De lyckliga resiiltater, osni
med denne i sa manga afseenden yanlottade like yunnits,
bekrafta den yigtiga sanningen att, der ett sinne saknas, de
(ifriga sa inycket iiiera skilrpas ocb kunna iitvecklas, ebiirii
i detta fall beklagligen endast ett iiiera iinderordnadt sinne
namligen kanseln mast ersatta de bada yigtigaste, syn ocb
hbrsel, yanligen sa oiimbarliga for menniskans iityeckling
i intellectuelt ocb teckniskt banseende. Sa inycket inera
viUsignelserikt ocb gladjande fbr det forskande fbrniiftet
inaste det yara att utsadet ])b en, som det troddes nastan
ofruktbar, jordman dock biirit en frukt, som \ ida btVersti-
git de syaga fbudioppiiingar man i biirjan gjorde sig, att
28
kunna till ljus och bildning lyfta eii varelse, som af na-
turen blifvit sa styfmoderligt behandlad, men bos hvilkeii
likval lag forvarad en giidagnista, ett himmelskt tro till
andlig panyttfodelse saint tbrtgaende utveckling och fbr-
adling.
Bilaga Litt; B.
Conferentsraad Forchhamrners Foredrag i det offentlige
Mode i Natiirforskerforsamlingen i Stockholm, den 8 Jiili 1863.
Jeg liar allerede flere Gange i vore Moder havt Leilig-
hed til at iidtale mig over Danmarks geognostiske Forliold,
det liar da i Almindeliglied vieret Enkeltheder, som jeg
naermere har fremstillet. Nu troer jeg at vaere kommen
saa langt med mine Undersogelser, at jeg kan oversee den
hele Opgave. Det kunde synes, som om Kesultatet af
geognostiske Undersogelser i et Land af ikke storre Om-
tang end Danmark, maatte kimne vindes i en kortere Tid
og med mindre Anstrengelse, end mit nsesten 45aarige Stu-
dinm har fordrct. Herved maa imidlertid bemserkes, at
mine geognostiske Ilndersogelser maatte anstilles og lagt-
tagelserne sarnies under et Tryk af meget omfattende Em-
bedsforretninger, og at faa Lande ere saa vanskelige med
Hensyn til geognostiske Undersogelser som netop Danmark.
Hele Landet er daikket med Dannelser, henhorende til den
nuva^rende Jordperiode, indtil en Dybde, der undertiden
overstiger flere Imndrede Fod. Landet har ingen Bjerg-
vaerker og faa Steenbrud, der er kun anlagt meget faa Ka-
iialer og ved Jernbanerne, der forst i den senere Tid ere
byggede, foretages kun sjeldent oplysende Gjennemgravnin-
ger. Geognosten maa i det Indre af Landet moisommeli-
gen S0ge sine Oplysninger ved Overfladens Studium og ved
Meergel- og* CTriisgrave. Yor Kjeiidskal) til i^andet^ iiidr(‘
Bygning vilde i Sandlied kim vsere saare riiige, livis ikke
de udstrakte Kjster overalt gave de Gjemiemsiiit, som vi
idrgjjyyes soge i det Indre af Laiidet. Men Kystundersn-
gelsei’j ofte aiistillede i siiiaae og slette Baade, ere i et
nordligt Land vanskelige, langvarige og inoisoinmelige, jn
vselv ofte farlige og i alle Tilkelde indskrienkede til faa
Maaneder af Aaret. Alle disse Omsta^ndiglieder ville for-
klare livorfor jeg forst nii troer at v^ere i Besiddelse af et
tilstradvkeligt Materiale til et geognostisk I^illede af Dan-
mark.
Tiden vil natnrligviis ikke tillade at give dette Billede
her i denne Forsainling, selv knn i storre Onirids, men
livad jag liaaber skal vmre mig ninligt at ndfore, er en
Skildring af Danmarks geognostiske Forliold till Naho-
landene.
Vi begynde da ined vor addste Dannelse, (Traniten,
eller rettere Granit-Gnensen, som v. Bncb bar kaldet den.
Den bndes paa Bornbobn, danner den storste DeelafGen,
knn med Undtagelse af den sydligste og vestligste Deel og
dens typiske Former bndes i den bele sydlige Deel af Sverrig,
bvor den i Smaaland, Halland, Idekinge og tildeels t^kaane
danner Hovedmassen. 1 Skaane forekomnier den i to j);i-
rallelle N-V og S-O strygende BjergkjaHler eller Bakke-
strog, bvis storste lloider ikke overstige 500 Fod. Den
sydligste Kjmde, Kommeleklintkjaden, danner i sin syd-
ostlige Fortsmttelse de bornbolmske Urbjerge, den mere
nordostlig derfra beliggende Kullakjmde bar sit sydostlige
yderste Pnnkt i Ertbolmene, D for Jk>rnbolm. Den iniel-
lem begge liggende geognostiske Dal er i 8kaane udtyldt
med nyere Dannelser, ismr af Jnraformationen, Dalen imel-
lem Bornbobn og Ertbolmene er dadvket af Soen, men add re
Erfaringer, ifoige livilke man pastaaer at der tidligere er
optaget Kul fra Havets Bund, synes att bevise, att ogsaa
denne Deel af Dalen i Dyl)den er ndfyldt af Juraformatio-
nen. Denne hele Dnnnelse giver ved Forvittringen ikke
Leer men Gruus.
Derpaa Iblger ligeledes paa Bornholm en Overgangs-
dannelse, f^om er det mklste Led vi kjende af denne store
Atdeling, og som vi ville betegne med Navnet den skandi-
naviska Overgangsformation, tlii lamge forend man i det
ovriga Europa begyndte at lienvende sin Opimmrksomhed
til denne bavde deii ailerede i Sverrig vmret Gjenstand for
en ])eiindringsva‘rdig (nnhyggelig og omtattende Underso-
geise. De vestergothiske Bjerge fremtra^de her som ty-
piske Former, hvis Forliold er smrdeles klart, da alle Lug
llgge saagodtsom iiorizontale og ere forholdsviis let tilgjsen-
gelige. Sandsten, der liviler ]ma Gnensen og er charak-
teriseret ved O])biomori)ber, Allmiskiler, Ortboierotitkalk,
(iraptolitskifer og Leerskifer, sammensadte disse Bjerge i
regelimesigt paa binanden folgende Lag, der overst ere
(bekkede af de nnegtige Tra])lag, som have tiltrukken sig
en saa velfortjent ()})imerksombed.
Baa Bornholm indskyder sig imellem Sandsteen og
Alliinskifer et nu'get imegtigt og udstrakt Lag af en morke-
gron, undertiden Inainlig Hteenart, der er tykskifrig og inde-
liolder miderordnede Lag af en meget ureen Kalksteen.
Allunskifer og Orthoiratitkalk iremtraHle paa Bornholm ikke
som i Yestergothland som store, med Sandsteen og Leer-
skifer ligeberettigede Lag, men som Indlag, som store Nyrer
af betydelig J\la3gtighed, men forholdsviis ringe Udstrmk-
niiig. Leerskiferen er alter et selvstandigt udviklet Lag
og er det overste i den (ler forekommende Ihekke. AfTraj)
tindes i denne hele bornholmske Formation ikke noget ud-
32
viklet Partie, hverken som overleirede Masser eller som
(langiiclfyldning. De gr0nne Skiferes eiendommelige Sam-
rnenssetning gjor det ikke iisandsynligt, at den vaisentligste
Deel deraf er en Traptuf, blandet med 8and, en Mening^
der bliver bestyrket ved den Kjendsgjerning, at de dybeste
I^ag af de grnnne Skifere atvexle med de nverste Lag af Sand-
stensdannelsen. De nverste Partier af Leerskiferen indeholde,
ligesom Leerskiferen paa Kinnakulla, Arter af Trilobitslmgten
Trinncleus og turde maaske betegne denne I^eerskifer, soin
henhnrende til den geognostiske Horizont, der i England dm -
rakteriseres ved Trinncleus Caractaci i Caradoi Sandstenen.
Derj)aa intruder bos os den store Af brydelse i Forma-
tionsra3kken og den na^ste Dannelse bestaaer af mere eller
mindre jern- og kalkfrit Leer og Lag, af brogede Mergel-
arter med gronne og rodlige Farver. Paa Bornholm kjen-
der man hidtill ingen Forsteninger i denne Formation, men
de hvide Leerlag, der ^ exle med den faste, qvartsrige Hand-
steen lienfore den til Sandstenen ved Her i Skaane, lige-
som de brogede Mergelarter svare til lignende Mergellag,
som man ved dybe Boringer liar fundet under Hbganas
Steenkulsdannelse. Jeg er meget tilboielig til at ansee den
for Keuper, og dens typiske Dannelser maatte da soges i
Mellemeuropa.
Uniiddelbart derpaa hviler paa Bornholm den leldre
Jura med sine Lag af Kul og Jernsteen, som ogsaa tindes
i Skaane, men hvis egentlig typiske Dannelse vi tinde i
den ostlige Deel af Yorkshire, ved Scarborough, hvor den
hviler paa Lias, som synes at mangle i den skandinaviske
Afdeling; dog maa jeg herved bemmrke at der i den nyeste
Tid i den nordligste Deel af Jylland i Vensyssel og i Fort-
ssettelsen af Strygningslinien for den skaanske Juraforma-
tionen er funden mange Brudstykker af en sort, ureen
Kalksteeii med vel vedligcholdte Forsteniiiger af eii Am-
monit af Plaiiidatenies Faniilie, som fornieiitlig repraiseii-
terer Liasdaimelseii, og som, da disse Kaikstene oilers
mangle iblandt vore Kidlestene, turde lientjde ])aa laststaa-
ende Liasdaniielser. Det maa endmi bemmrkes, at der noget
sydligt fra dette Piinkt i Jylland tiiides mange Ibmdstyk-
ker af den gide Juras Jernsteen.
Det mldste Led af Kridtformationen, det mldre Uron-
sand er liidtil ikke fundet i Danmark, men vi kjende det
paa Den Helgoland, hvor det forekommer med mange cba-
rakteristiske Forsteniiiger. Derimod s])iller Skrivekridtet
en stor Koile, og de dertil Imrende ty])iske Dannelser maa
S0ges i det vestlige Enropa og navniigen i England, hvor
Kridtkjaiden, der fra Kanalen i en nordnordostlig Ketning
straikker sig indtil Yorkshire, tilligemed den hole Jiirafor-
mation daiiner et nsesten retvinklet Knai. Fortsaittelsen af
denne Linie traitfer jiaa VesterhanheiTed i Jylland N. for
Jdimfjorden, hvor Kridtet igjen tneder frem }>aa Kysten,
og fortsmtter sig imod ^S. ().^ nord for Liimtjorden ind til
Aalborg og Omegnen. Parallel med denne iiordvest-syd-
ostlige Kridtkjaide, men mere imod S. V. lobe to andre
Skrivekridtkjaider, og alle tre naae Sjailland; den nordost-
ligste tindes ved Steenlose imellem Kjobenhavn og Frede-
riksund, og det synes at viere en Fortsmttelse af denne,
som naaer Skaane i Nmrheden af Malmo. Den Mellemstes
ostligste Punkt danner det dybeste Lag i Stevns Klint og
den sydligste danner Moeiis Klint. Denne sidste er isaor
mairkvairdig ved sin store Lamgdestraikning og de vold-
somme Forstyrrelser som ere fremkomne ved dens Dan-
nelse. Den straikker sig fra det midterste Partie af Den
Mo.rs i Liimtjorden igjennem Sjmliand og Moen, over Ar-
kona og Stubbenkanmmer ind i Pommern til Nairheden af
Skand. Nat.-Forskare-Sdllsk. Mote 1863. 3
u
Fritzow. Paa (let sidste 8ted er Jurakalken h«3vet, og paa
Refsiijes i den nordvestlige Deel af Sjaelland staae Brun-
kiillag-ene lodrette og ere endog vifteforniigen leirede. Hsev-
ningen at* denne KjaMle er altsaa yngre end Brimknlfor-
niationens plastiske Leer. De voidsoinste Ikvjegelser sv-
nes at have fiindet Sted i Mnens Kridtklint, paa livis syd-
Hgste Deel Skrivekridtet Iiviier paa et Sandlag, der incle-
holder Dstersnens tyndskallede Conchylier; livilket synes
at be vise at denne store Ha3vning og Omstyrtning har Ihn-
det Sted i den niiv^erende Jordperiode.
Skrivekridtet er (hnkket af det nyere Kridt, en Dan-
nelse, der er typisk i Danmark, men strsekker sig mod 0.
til Skaane*) og Bornholm, imod S. til Djedserodde paa
Falster og sandsynligviis til det ostlige Holsten og et Sted
i Nairheden af Postock i 3IekIenborg. Dette nyere Kridt
(terrain-danien crOrbigny) fremtrieder i iimiddelbar Paalei-
ring paa Skrivekridtet i Stevns Klint; det har et Coralrev
i Faxoe Bakke paa Sjmiland, det danner et Gronsands-
belte, dei’ gaaer fra Kjogebiigt i nordvestlig Retning til
Odsherred i Sjmliand og som ligeledes forekommer i Nmr-
heden at Kjobenhavn, hvor det er aabnet ved en ^Imngde
borede Kilder, som for en stor Deel forsyne Kjobenhavn
med Vand. Det indeholder endvidere et Bclte af meget
fast, haard Kalksteen, Saltholmskalken, som findes paa
Den Saltholm og under Kjobenhavn, hvorfra det stra3kker
sig i nordvestlig Retning igjennem Sjmlland, danner Sjad-
lands Rev i den sydvestlige Deel af Kattegattet og fort-
smtter sig indtil Omegnen af Grenaae i det ostlige Jylland.
I sydvestlig Retning fortsatter det sig fra Saltholm til Liim-
hamu ved Mahno og forekommer igjen i Fortsattelse af
*) Anm. Forbteningerne fra Skaane ere for en stor Deel beskreriie i
Prof Nilssons berbmte Petriticata Sveeaua.
samme Strygningslinie ved 0stra Torp paa Hydkysten af
Skaane. Den mest iidbredte og tiliige den yngste Dan-
nelse af dette nyere Kridt er Liimstenen, som bestaaer af
smaae Ibaidstykker af Forsteninger, isjer Bryozoer, forbimdne
ved en kridtagtig Kalkinasse til en sanimenlnengende Steen.
Det stnekker sig fra Stevns Klinti gjenneni det liele Kridt-
belte indtil de ve^tlige Liimtjordsegne og naaer Vester-
liavet veed Ivliim og Tliaarupistrand.
Udenfor det store skandinaviske nyere Kridtpartie og
(lets Forgreninger i Holsteen og Meklenborg findes nyere
Kridt ved Maastricht i Holland og en Ueel af den franske
Calcaine pisoiithicpie borer ogsaa dertil.
At en meget stor Deel af den danske Kridtformations
forskjellige Lag er forstyrret i Ividlesteenslerets store Dan-
nelsesperiode, see vi af de utallige Briulstykker af Flint
og de haardere Varieteter af det nyere Kridt^ som findes
overalt i Landets Sand- og Leerlag og af den store Mmngde
Skrivekridt, der fiindeelt forvandler disse Lag til Mergel.
At denne Forstyrrelse forst er indtraadt i en forholdsviis
sildig Periode, folger deraf at den ndstrakte Brnnkulforma-
tion, livis geognostiske Stilling er imellem det nyere Kridt
og den egentligc Ivullestensdannelsej kun yderst sjeldent
indeholder enkelte Brudstykker af Kridtformationens Steen-
arter og selv i de Mergellag, som ibrekomme i Brimkul-
formationen kiinne vi ikke opdage nogetsomhelst Tegn
paa, at dens knlsiire Kalk hidrorer tra forstyrret Kridt.
Brimkulformationen bliver dmkket af den store Rulle-
steensdannelse og maa selvfoigelig va3re yngre end Kridt-
forniationen, men hidtil er det ikke lykkedes at finde et
eneste Pnnkt, hvor disse to Formationer komnie i imiid-
delbar Beroring med hinanden og en virkelig Paaleiring
V
36
af BrimkuldaimeLsen paa Kridtibrniationen er ikke paa
nog-et Sted i liele Danmark bleven iagttag'et.
l^rimkidlormationen seh' riser i Almindelighed en meget
rolig Udvikling; Lageiie ere hvppigen meget fiinskifrede,
Forsteningerne ere smrdeles vel redligeiioldte og Kullestene
tindes i denne Daimelse kiiii j>aa ganske enkelte Steder.
Alt bentvder paa, at de voldsomme Forstvrrelser, som have
tiiveiehragt Materialet til Ividlestensleerdaimelsen, endnu
ikke havde begyndt i Brunknlformationens Tid; men denne
selv giver i sine, nmsten overall meget stmrkt Inevede Lag
et Bidrag til Cliarakteristiken af hiin Forstyrrelses Feriode.
Den selv deles i 2 store Perioder, den mldre, som indbe-
fatter graat, glimmerigt Leer (Glimmerleer Forclih.j og
gnult, jernrigt 8and, 8andsteen og Conglomerat (Limonit-
sand Forchli.) Den nyere Afdeling bestaaer isan* af meget
tiinskifrede, plastiske Leerlag. Glimmerleret indeliolder
som Indlag store Partier af Allunjord (Glimmerleer med
Svovljern og sorte bitiiminose 8toffer hidrorende fra for-
styrrede Organismer), endvidere Indlag af virkeiige Brun-
kul og imderordnede tynde Lag af en meget ureen Kalk-
steen. Limonitsandet indeholder iidskilte Partier af brim
Jernsteen; saavel Glimmerleer som Limonitsand indeholde
Forsteninger, men i Glimmerleret ere de hy])pigere og Kalk-
skallerne ere fiildkommen vedligeholdte. 1 Limonitsandet
derimod ere Skallerne forsvimdne og Forsteningen riser
sig kun som x\ftryk.
Dette mldre Partie er herskende i Midten og ]>aa ^'est-
siden af Halvoen fra Elben til Liimfjorden; men en meget
stor Deel deraf er red senere Omvmltninger bleven for-
styrret og det sandede Led synes at have bidraget vm-
sentligen til Dannelsen af Halvoens store Sandsletter. Dets
Leer fremtraeder omslemmet og tildeels gjonneintrsengt af
Havets Or^-aniymer i den frugtbare Marskjord. Paa den
nstlige Kyst af 0en Syit findes denne Formation i sin meest
(diarakteristiske o^ ty})iske Form og- man kan t'orfolg-e de
stmrkt heldende Lag uafbrudt i over Miil. Dette Partie
er desiiden gjennemskaaren af mange >S])ring, som forstyrre
Leiringsforlioldene og vanskeliggjore l>etragtningen af Jjei-
ringsfoigen. Der synes at tinde en liy|)pig (fjentagelse
Sted af de to samrnensadfende Lag, men et noiere Stiuliiim
viser, at der kun forekommer eet Glimmerleerlag og eet
Limonitsandiag^ der efter den regelnuessige Leiringsfolge
skulde ligge dybt under Havets Overfiade, men ved Sprin-
gene gjentagne Gange er loftet op.
Paa den ostlige Side af Halvoen ere disse nylig an-
forte Lag dsekkede af de nuegtige Lag af glimmerfrit, plas-
tisk og skifrigt Leer, som ogsaa forekommer paa den nord-
lige Deel af Fyen og den nordvestlige Deel af Sjmlland.
Paa den nordlige Deet af Fyen tindes en gron tutiignende
og svagt sammenhsengende Sandsteen, som er fiild af For-
steninger, der vel tildeels stemme med de Forsteninger, der
forekomme i Glimmerleret, men tiideeis ere afvigende der-
Ira. Dette Partie indelioider nyreformige Udskillelser af
kulsuurt Jerniite, kulsuurt Manganiite og svovlsuiir Baryt,
af hviike den sidste saa aldeles ligner Bologneserspatli fra
Gvreitaliens tertiaire Formation, at det er umuligt at skjelne
imeiiem dem; med den samme Formation bar vor Brunkiil-
dannelse en M^engde Forsteninger fa?lles.
Lagene af denne lirimkiiiformation ere nmsten over-
alt nieget stau'kt heldende, og horizontale Lag bore til de
sjeldne IJndtagelser. Paa et Par Steder, (Bjornsknude ved
Veilefjorden og Striib j)aa Fyen) indelioider den store Kidle-
stene med afslebne Kanter, der ikke kunne skjelnes fra vore
almindelige Rullestene af en senere Formation, men som
88
afg-jort liore til deime Periode og daniie mere eiier mindre
stierktheldende Lag, ligesom den omgPreiule Brimkuifor-
matioii.
Paa 0erne Fuur og Mors, ]>aa Liimtjordskysteii af Tiiy
og ])aa Hmiiims forekoiiimer en Daiinelse, som hist og her
ved Glimmerleer med Forsteninger og ved Limoiiitsand
knytter sig til den ovrige Brnnkiilformation, men dets inest
eiendommelige og eharakteristiske Lag er en Diatomeeki-
sel (Infusoriekisel, Moleer), som i enkelte Varieteter er en
fuldkommen Poleerskifer, som den hohmiske Diatomeekisel.
Dette vestliimtjordske Moleer er nden Tvivl en af de stor-
ste Diatomeedannclser, som vi kjende, haade med Hensyn
til dens Udstrmkning over mange Qvadratmile, og dens
Ma^gtighed, der regnet efter den lodrette Linie fra Liim-
tjordstranden, hvor den allerede tindes, indtil Top})en af
Bakkerne, hvor den ligeledes forekommer, overstiger 100
Fod. Dette Forhold er imidlertid ikke klart, thi Lagene
ere ofte meget stmrkt heldende og paa andre Steder foidede
saaledes, at man liar Grund til at antage at haade Tryk
nedefra og Sidetryk liar liidraget til denne hoist nregel-
nia3ssige Leiring. Diatomeekiselen indeholder iinderordnede
Lag af Nyrer af en iireen og stmrkt jernholdende Kalk-
steen, i hvilken der forekommer Fiskeforsteninger, som sy-
nes at henfore den hele Dannelse til et Ferskvandsbasin,
hvis Kridtvande vi kiiniie eftervise paa de tre ISider af
denne Dannelse. Forresten ligge de formodede Basinvande
lavere, end Basiniidtyldningen. Denne hele Brunknldan-
nelse med sine mangfoldige Udviklinger er ty pisk i Dan-
mark og den synes icke at naae Skaane, ligesaalidt som
den hidtil er opdaget paa Bornholm. Derimod forekom-
nier den jiletviis over en stor Deel af Nordtydskland.
39
Bninkiiltbrmationcn er diekket af den Daimelse, f?oni
jeg kalder Riillesteeiisieer. ]Jet er ikke udeiukkende deniie
Formation, som indeliolder Kullestenene og vi have 5 i
Tiden meget forskjellige Dannelser, der fore Ruliestene.
Den midste er Gronsandet i del nyere Kridt, som imellem
Lag af nrene, forsteningslioldende Kalkstene, forer Knlle-
stene af Granit, Gnens og af Skrivekridtets Flint. Kiiile-
stenene ere smaae og overstige ne})|)e eii Storrelse af 10
Cnbiktommer. 8aa kommer Brunkiilformationens Ridle-
steensdannelse, livori 8tenene er af samme Natiir som de
forrige, men baade byppigere og storre, idet de stige ind-
tii et Par Cubikfod. Derpaa folger den stoi-e Riiliesteens-
leerformation, i livilken den mmgtige Bevmgelse, som iiar
losbrudt og afslidt disse Masser, liar ciilmineret. Her ere
Riillestene fuldknmmen charakteristiske og de ojinaae un-
dertiden en 8torrelse af over Imndrede Fod i Omkreds.
Granit, Gnens, Porpliyrer, Hornblendeskifer, forskjellige
Traparter, 8andsteen, Ortboceretitkalk og den silnriske
Kalk, ligesom den fra Gothland, enkeite 8tykker af den
skandinaviske Jnraformation og alle Led af vor Kridtdaii-
nelse, saavel Kalkstenene som Flinten, ere heri reprmsen-
terede og paa Den 8ylt forekommer desiiden mangfoldige
Brudstykker af en let og slaggeagtig Lava. Leret i denne
Dannelse er fordetmeste sandrigt og livor vi tinde et sand-
frit Leerlag, synes det at vmre fremkommen ved en Om-
slemming. Leret er nmsten overall, livor det icke iimid-
delbart bar vmret udsat for Atmospbferens og Plantevmx-
tens Indtlydelse, kalkboldigt og alle Led af vor Kridtfor-
mation have leveret Materialet til denne Mergeldannelse.
Man tager sandsyiiligviis ikke meget feil ved at antage at
I af denne liele Dannelse bidrorer fra forstyrrede Lag af
Kridtformationen. Det er fordetmeste uden Lagdeling, men
40
underordnet forekommer deri Sandpartier, der altid ere
mere eller mindre tydelig lagdelte. Kim et inindre Par-
tie, som damies af det sydlige Langeland, ^Er0, Als og en
Deel af det nordostlige Slesvig, gj0r eii Undtagelse. Her
er det rullesteensf0rende Leerlag deelt, men ferer da ogsaa
Forsteninger, iienh0rende til den nuvserende Jordperiode.
Lagene ere stserkt heldende og de tykke Skaiier af Oyprina
islandica, soni findes omgivne af Leret, ere tillsyneladende
hele og vel vedligeholdte, men naar man Insner dein af
Leret, lienfalde de til en Msengde smaae Stykker de ere
kniiste, men Stykkerneholdt sanirnen saalsenge de vare om-
givne af Leret. Det er det samme Phenomen, som det i
de beromte, needles ”paa 0en Whight, hvor Flintnyrerne
tilsynelandende ere liele, men henfalde till fine Splinter,
naar det omgifvende Kridt Ij ernes.
I det liele ovrige Riillestensleerpartie her i Landet An-
des saavidt vi hidtii vide, ingen eiendommelige, Formatio-
nen tilliorende, Forsteninger, hvorimod lose og smrdeles
vel vedligeholdte F^orsteninger af alle de Formationer, der
have leveret Bidrag till dens Dannelse, ere hypi)ige.
Leret i denne Dannelse er sammensat som Kaolin og
hidrorer altsaa fra Orthoclaseiis Forvittring. Sandet er
Qvartssand og ved en chemisk Analyse kan man opdage
Glimmerens vmsentlige Bestanddele Kali og Jern, saaledes
at der nep})c kan vaere nogen Tvivl levnet, at Bnllesteens-
lerets Hovedbestanddeel hidrorer fra forstyrret Granit.
.leg skai ikke indiade mig her i en Discussion over
denne mmrkvaerdige Formations Dannelse, ikkiin det skal
jeg bennerke, att der overalt hos os, hvor Hullestcensleret
kommer i umiddelbar Berorelse med leldre lagdelte For-
mationer, saasom med Kridt i Moens Klint og med Brun-
kiilformationen i det nordvestlige Sjielland, det nordvest-
41
iige Fyen og mange 8teder ]>aa Halvnen, ere disse Lag
paa en saa voldsom Maade forstyrrede, at Lagene ere sta3rkt
heldende, lodrette og selv omvmltede, en For^ityrrelse, som
neppe kan forklares [)aa nogen anden Maade, end ved en
Hsevning ved underjordiske Krmdter. Selv Lag, der inde-
liolde organiske Levninger af det Hav, der for nmrvserende
Tid orngiver Landet saasom den over 1 Mill lange, lioie
Klint imellem Lonstrnp og Lokken i Na^rheden af Hjor-
ring ])aa dyllands Nordvestkyst med iiforstyrret Bendeltang
(Zostera niorina) og Hyatella arctica, helde under Tinkler,
der stige indtil dOT
Hullestensleret er paa sa3rdeles mange Steder uregel-
ma^sigen da*kket med ett m^egtigt Sandlag, der ligeledes
indeholder Rullestene; men disse Kiillestene ere mindre,
end de der forekomme i Rullesteensleret, og holder sig i
Almindelighed i en Storrelse af 1 Ciihikfod og en Sam-
menligning imellem Antallet af de Rullestene, som de for-
skjellige Formationer have leveret til Rullesteensandet med
det Antal, som disse have leveret til det merliggende Rulle-
steensleer, vise at Rullesteensandet kun hidrorer fra for-
styrret Rullesteensleer. Leret selv, som den Bestanddeel,
der kun vanskeligt afsadter sig af det heva'gede Yand,
maa soges i det naudiggende Hav, og Rullesteensandfor-
mationens Dannelse kan forklares ved en ma^gtig Vand-
hevsegeise. Den fremtraaler snart i Form af Aaser, som
da lobe ind i Landet parallel med Kysten, snart i Form af
enkelte Kuller, snart som et hrndt Terrain med store, holge-
formede Dale og Bakkcstrog, snart som Sletter, livor da
Stenene mangle og Samlet med Grus danner liele Jord-
hunden. Et Trmk er eharakteristiskt over hele Landet, at
enhver stor Fordybning, enten den er en Fjord eller en
Indso, eller en dyb og bred Floddal, bar sin tilsvarende
42
Riillesteensaiiddaiiiielse, saaledes at man iieppe kan tvivle
om, at Samlet repra3senterer de gTOvere Dele af det Rulle-
steensleer, som er bortskvllet ved Fordybningens Daimelse.
Paa Halvneiis vestlige Deel er Ridlesteensandet da^k-
ket af et kuii meget lidet ma3gtigt Lag, Ahlformationen.
Deiine Daimelse bestaaer nedefra regiiet af den brune Aiil-
sandsteen og det livide Gulvsand, der i sine nvre Dele er
mere eller mindre morktfarvet af den niiv^erende Lyngvege-
tations Levninger. Alilsandstenen er i Almindeliglied G — 8
Tommer nia3gtig, bar en brim Farve, og bestaaer af Qvarts-
korn med et Bindemiddel, der er Immiissnrt Jernilte, og Sam-
menlnengen ojilneA es baade ved Alkalier, som oplose Hii-
nmssyren og ved Syrer, som oplose Jerntveilte. Den er
saa svagt sammenhaBngeiide; att den kan brydes med Fing-
rene, men Rodderne kuime ikke gjeimemtrsenge den; dens
Lag ere saa njer ved at va3re liorizontale, att man kim kan
opdage en svag Heldning imod V. iiaar man overseer store
Stnekninger deraf. Det andet Lag, som d^ekker Ahlsand-
stenen er Gulvsandet; det er reent Qvartssand af sneelivid
Farve, livor Planteviexten ikke bar berort den; mcrniere
ved Overdaden er den graa og selv sort af Hedelmmus,
men denne Farve forsvinder, iiaar man bnender den. Denne
fiildkommen rolige Afsliitning af Rullesteensanddannelsen,
der i sine fleste Led bmrer Prieg paa voldsomme Vandbe-
va3gelser, er ikke indskramket til den cimbriske Halvoe
alene, dea forekommer i Hannover, den tindes igjen i Hol-
land og Belgien; de belgiske Geognoster betegne den med
Navnet Campinesand og det er den sidste af vore shittede
Dannelser.
Bilag Litr. C.
Nogle Benuerkninger om Befolkiiiiigsforhohlciie med
sseriigt lleiisyii til Antallet af maiidlige og qviudelige
Individer.
(Foredrag i forste alniiiidelige Mode ved Prof. Dr Faye.)
X^aa eii Tid, da Sporgsmaal vedkommeiidc Qvindens Stil-
ling i Sanifuiidet liore til Dagsordeiien, idet man i>aa
Here Maader strmber hen til det Maal at gjnre hende iibe-
roende af Andre, ved at give hende al mulig Anledning
til at hja3lpe sig selv, tffr det ei vmre lulen Interesse lidt
nsermere at betragte de iiumeriKske Forholde inellem hvert
Kjmi, saaledes som de nu for Tiden vise sig, og derna3St
at kaste et lllik paa de Betingelser, der begriinde det sted-
tindende Misforhold, — forsaavidt vor Kundskab heroin
str&ekker sig.
Det vil vist vmre mange af denne mrede Forsamlings
Medlemmer bekjendt, at i alie Landes Befolkning, saavidt
Forholdet er kjendt, er Antallet af Qvinder overveiende;
og for at give et Begreb om det na3rvmrende Forhoid, skal
jeg tillade mig at fremfore iiogle Tal*):
I psterrig koinnier paa eu Folkeui. af omtr, 38 Mill. 104,5 Iiuliv. af (4kj. 100 Mkj.
Preussen »
»
» IG »
100,4 >>
i>
» »
Frankrig »
»
» 3G »
102,1 »
»
» ))
Rusland »
*. 68 >.
' 102,1 »
»
» »
Engl, og Wales »
»
.. 27 >.
104,9 »
))
„
Sv'errig**) »
))
3,859,728
109.
..
»
*) Cfr. Dr. Whitehaed i Med. Times Sept. 18G2.
“) Tfdlge den seueste statistiske Femaarsberetniiig fra 185G — 60.
44
Det vil heraf erfares, at der existcrer en ikke ubety-
delig Forskjel i det rclatiA^e Talforhold, hvis iisermere Grand
det visselig maa vaire af Interesse at kjende. Sverrig er
med Hensyn til det overveiende Antal af Qvindekjnn ugun-
stigere stillet end andre Lande og skarpest viser dette Mis-
forhold sig i Byerne. Da man i Sverrig er saa heldig at
besidde statistiske Opgaver for et Tidsram af 105 Aar, la-
der ogsaa dette Forhold sig o])gjore for en lang Tid, og
af den mevnte Beretning sees det, at Forlioldet af Maend i
hele Landet liar vmret som 100 til 109 Qvinder; i det seneste
Feinaar som 100 till lOd. I 8ta*derne er Forlioldet 100 Mand-
kjon til 116 Qvindekjon, altsaa et stmrkt Misforliold, der
overgaar Londons, hvor der lever UX) af Mandkjon til llo
Individer af Qvindekjon. — Det ligger i Sagens Natur, at
et saadant iMisforhold kun kan opstaae derved, at Here
Individer af Mandkjonnet gaae bort, og saaledes viser det
sig ogsaa factisk, idet der af samtiige Dodsfald i 105 Aar
falde paa 10(X) Mandkjon 984,9 Qvindekjon. i Tidsriim-
met 1856 — 60 er (let relative Forhold endog blot 969,1
Qvindekjon paa 1000 Mandkjon. Hvorvidt Ihlvandring af
Maend lierpaa liar nogen synderlig Inddydelse veed jeg ikke.
Efterat have forudskikket denne generelle Oversigt,
skal jeg tillade mig at vende Opimerksomheden hen paa de
Forbolde, som ere begrundede i en vis Natnrorden, og
hvilke synes egnede til at iidjevne alt Misforliold. — Ifolge
den Kundskab, som noiagtige h"olketa41inger liar givet os,
maa det ansees som en sikker Kjendsgjerning, at af det
hele Antal levende fodte l^orn er 3Iandkjonnet i Overskud.
En af de nyeste Forfattere: Wappams'^) liar opgjort Mid-
deltallet for 58 J Million Mennesker, og fiindet Forlioldet
at vsere 106,36 levende fodte Drenge paa 100 Biger. Det
*) Algemeine Bevolkerungsstatistik l:te mid 2;te Theil 1801.
45
er en KSeivfolge, at her kim kan viere Taie om Lande med
en vis Civilisation; tlii udenfor disse gaar vor Kimdskab ei.
Ei^entlig var det forst Johan Peter Sussniilch*), soni sogte
at ])aavise, at det er en af de eonstanteste Naturiove eiler
giuldoinnielig-e Anordnin^er, at der i det store og hele 8ani-
tund lodes here Dreng’e og i et Forhoid at' 21: 20 ellcr 20:
^5=105: UK) eller 104: 100, — et Forhoid, der er iioget
lavere foi- Mandkjonnets Yedkoniinende, end den ovenfor
et'ter Wapjianis med storre Tal opgjorte Statistik. For at
et saadant Forhoid skal udkomine, maa da altid nieget
store Tai benyttes, thi Yariationerne i de tbrskjellig’e Lande
og’ end mere i forskjellige Distrikter eller Provindser ere gan-
ske store, ja saa betydclige, at man under saadanne Om-
stamdigheder liar ondt for at indgaae ])aa Tankcii om nogen
uforanderiig Naturlov i Liighed med dc physiske Love, som
kimne studeres og constateres med mathematisk 8ikkerhed.
Det vil til Ojilysning ikke ys^ve uden Interesse at bctragte
Forholdene i Here af Enropas Lande og derfor skai jegkor-
telig anfore nogle Taldata:
Rusland fodes for hvert 1000
Piger
1089 Drenge
Lombardiet » »
))
1075 »
Bdliinen » »
))
1062 >.
Belgien » »
..
1052
Brankrig » »
>.
1058 »
■Holland » »
1057
Sachsen » »
»
1056
Danmark (1845 — 54) » »
1057 ).
England » »
..
1050
Preiissen » »
)>
1048
Sverrig (1850 - 55) » »
»
1050
» (1855—60) »
»
1047
Norge (1826 — 35) » »
))
1062
» (1836-45) »
»
1061 »
» (1846-55) >.
»
1057
*) Die gottliche Ordnung in den Veraiiderungen des inensclilichen Ge-
schlechts u. s. v. 4 Ausg. Berlin 1796 2 Theil.
46
Det vil sees^ at i Norge, der ellers staaer gimstigt med
Hensyn til Overskiul at* Maadkjon, det relative Forhold liar
forandret sig til et mindre Overskud for livert Deceniiium
sideii 1826.
1 den nordamerikanske Union sknlde det syne^<, som oin
Forlioldet var gimstigere end i Eiiropa, om man vil doinme
af en statistisk Fremstilling for enkelte Aar, men i det Hele
taget er Forskjellen neppe stor. I Staten Rhode Island
til Ex. var Forlioldet for Treaaret 1856 — 55 = 1064 Drenge
paa KXX) Eiger, ^leget interessant sknlde det vsere at kjende
Forlioldet for de i vild Tilstand levende Folkeslags Ved-
koinmende, men til en saadan Redommelse savnes ganske
Materiaiier, ligesom vi heller Intet kunne bestemme for Aar-
hundredcr tilbage i Europa"^). Et endnn storre Overskud
af IMandkjonnet vilde hnde Sted, hvis Doden rammede begge
Kjmi i iige Forhold i Modersliv og under Fodselen. Men
her indtneffer den forunderlige Bestemmelse, at forholdsviis
mange here Individer af Mandkjon gaae under som Dod-
fodte, idet de enten ere ophorte at leve som UmodneiMo-
derens Skjod, oiler de gaae under, inden de kunne komme
til Verden som levende Born. En Idee om Dodeligheds-
forskjellen for In ert Kjon vil crholdes, iiaar jeg anforer, at
der for hvert ICKX) dodfodte af Qvindekjmi kommer fra 1646
til 1449 af Mandkjon i de forskjellige Lande. I Norge
var Forlioldet fra Tidsriimmet 1850—58 = 1400 dodfodte
Drenge paa 1(KK) Eiger. Det vil lettelig indsees, at i det
Hele og Store maa en saa overordentlig betydelig Dodelig-
hed af Mandkjoniiet iidove en imerkbar Indhydelse, hvorvel
') I det IGde Aarhundrede udtaltc en bekjendt spansk Loege «Stuart» den
Meniiig, at der for hver Dreng fddes 5— 6 Piger; men Urigtigheden lieraf blev
snart paaviist.
47
Antallet af D0clfodte ikke er meget stort i og for sig (om-
ireiit 1: 20 — 30 af samtlige Fodte).
Aarsagerne tii at forholdsviis saamaiige mandlige Iiidi-
vider gaae under, inden de konime til Verden, ere endiiii
ei udredede og iiaar denne Kjendsgjerning nu staar soiii
en Namrlov, h^enger den forovrigt noie saminen nied en
anden iigesaa uforklarlig Bestemmelse, livorefter ogsaa Mand-
kjonnet bliver det tabende. Det skulde ved forste Betragt-
ning synes, som at mange mandlige Spirer ere bestemte
til at doe, for at Antallet ei skal blive overveiende for dette
Kjon. 3Ien, om saa er, da liar Mandens senere Fierd og
Virken og sansynligyiis Mangel paa natnrligt Leves^et faaet
Ordenen vendt om, saa at ikke desmindre Overv?egten bli-
ver paa Qvindekjonnets 8ide.
Naar der, som anfort, kommer levemle tii Verden et Antal
af 106 mandlige Individer for hvert 100 qvindelige, skulde
man troe, at dette Overskud maatte stnekke til, for at den
behorige Ligevsegt kunde senere bevares, og at Xaturens
hole Bestemmelse liermed var skeet Fyldest til Trods
for den store Dodeliglied af umodne mandlige Individer.
Det er ogsaa udenfor al Tvivl, at dette Overskud vilde
mjegtigt bidrage tii at udjevne alt Misforhold, om det var
foruudt de fodte mandlige Individer at ieve i sainine For-
liold som de qvindelige. Men her findes da igjen et for
menneskelige 0ine underiigt Forliold 8ted, idet ogsaa
af de levende Drengeborn forholdsviis et storre Antal doe
i Lobet af de forste Aar end af Pigeborn. Denne storre
Dodeliglied stiller sig saaiedes, at der exempelviis i
England i forste Leveaar doe 126 Dreiige for hvert 100
Piger, hvilket Forliold i Frankrig viser sig endnu ugun-
stigere. I andet Leveaar er Dodeligheden, hvorvel i min-
dre Grad, fremdeles overveiende paa Mandkjonnets Side,
48
men lierefter bliver den ringere og ved 4—5 Aars Alderen
er den omtrent lige for begge Kjmi. I de senere Alders-
perioder fra 15 — 40 Aar er vistnok Dodeliglieden noget
storre for Qvindekjonnets Vedkommende, men Ligevaigt kan
dog ei her ved bringes tilveie.
Denne i alle Lande overveiende Dodelighed af Mand-
kjonnet i de forste Leveaar, er omtrent ligesaa dunkel i
sin Grimd, som Dodeligheden af dette Kjon i Modersiiv;
tlii de givne Forklaringer, hentede fra Betragtningen af
Drengebornenes Storrelse og det heraf foigende Besvser un-
der Fodseleip ere j>aa ingen Maade bevisende. Kjends-
gjerningen liar derfor ogsaa givet enkelte Forfattere An-
ledning til den Faastand, at Mandkjonnet, som man gjerne
])leier at kalde det staBrke Kjon^ med Hensvn til den indre
organiske Livskraft i Virkeliglieden er det svagere Kjon,
og at det derfor lettere ligger under for alle Slags skade-
lige Inddydelser. Endnu et Factum fortjener at tages med
i Betragtningen, naar Talen er om Misforlioldet nicllem
Kjonnene, og det er, at det relative Overskud af ]\Iandkjon
for iioigte Borns Vedkommende i det Hele viser sig mindre
end for de A^gtes, livilket isier i de Lande, livor A^]gte-
skab mellem Fattigfolk er forbudt f. Ex. i Here af Tysk-
lands Stater, — kan faae en temmelig stor Betydning. Und-
tagelse fra denne Regel ere meget faa og gjmlde kun for
kortere Tidsrum, saaledes i Danmark for en Tid af 10 x\ar
og i England for en Periode af 3 iVar, men, som anfort,
falder Erfaringen lierom i det Store derlien ud, at Drenge-
tallet formindskes lios Afkommet udenfor ^Egteskab.
Efter at Sussmilcli liavde paaviist den for store Sam-
fund gjaeldende Regel, at der fodes flere Drenge end Piger,
blev det en naturlig Folge, at andre Forskere begyndte
nsermere at studere denne formentlige Naturlov, for om mu-
49
ligt at udgrimde dens Betingelser. Da det nemlig viser sig,
at Kegelen ikke er constant for rnindre Folketal, ja at For-
holdet endog kan vende sig om, maatte det synes muligt at
kornme de natiirlige Anrsagsforliolde paa 8poer, Vi skulle
i Korthed betragte disse Bestr^el)elser med Hensv n til deres
Resultat.
1 et 8krift betitlet ’’Uberdie Eigenscbaften, weiche sich
bei Menschen n. Thieren von P^ltern auf die Naclikom-
men vererben etc. 1828” fremstillede Professor Hofackeri
Tubingen, blandt mange andre interessante Data, Forseldre-
nes relative Alder soin et Moment af smrdeles Betydning
med Hensyn til Kjonsforskjellen hos Afkommet. Stottende
sig til en Bernan-kning af Aristoteles og til nogle Under-
sogelser af Morel de Vinde i 1812 og 13, samt til nogle
senere Erfaringer af Girou de Buzareingues vedkommende
Faareavlen, benyttede Hofacker Tiibingens Familieregister
til sine Undersogelser. Han iiddrog af samme en Forteg-
nelse paa 2000 Born, for hvilke Forholdet viste sig at vmre
107,5 Drenge til 100 Piger. Disse 2000 Born stammede
fra 380 ^Egteskaber, af hvilke i 342 Faderen var addre
end Moderen, og i disse H^gteskaber fodtes 1273 Born nem-
lig 684 Drenge og 589 Piger = 117,8: 100. 1 27 JEgte-
skaber af lige Alder fodtes 145 Born o: 70 Drenge og 75
Piger = 92: 100. I 117 H^gteskaber af lige Alder fodtes
568 Born o: 270 Drenge og 298 Piger = 90,6: 100.
Et Par Opgaver af Praster i Tiibingens Omegn gave
lignende Resiiltater og dette gjorde, at H. antog Alderen
som det afgjorende.
Michael Thomas Sadler, der i 1830 udgav et storre
Vark: (”Law of Population” London) liar i 4de Bog givet
en Oversigt over 2068 Born tilhorende 381 forste og Irugt-
bare H^gteskaber inden det engelske Pairskab. Forholdet
Sknnd. Xai -Fortskare-SdllsJ: Mate 1
50
var 1005 Maiidkjon til 9G3 Qviiidekj. = 114,7 Dreiige til
100 Piger.
I 309 Ti!f:eldc var ]M:.Tiden aeldre. Antal Born 929 Dr. og 765 Piger = 121,4: 100.
>> 18 » ligo Alder. » 54 » 57 » = 97,5: 100.
» 54 » Hiisitriieii a-ldre. » 122 » 142 » = 86,5: 100.
Sadler aiisaa sig saaledes berettiget til den Sliitning,
at eii Katurlov nied Hensyn til Alderens Indflydelse lier
gjorde sig gjteldende, og det er da efter de nsevnte tvende
Msends POidersogelser, at der senere liar vjeret Talc om
den Holacker-Sadlerske Xatiirlov og at Flere have antaget
den 8oin sikker og vel eonstateret; saaledes t. Ex. Prof.
Lcuekart i Wagners HandwOrterbueli der Physiologic 4 P>.
Loven kan fornuileres saaledes:
1) iEldre Fader giver overveiende Antal Fodsler af Mand-
kjflii.
2) Lige Alder lios Foneldrenc gjor Antallet af Pig'C lidt
storre.
3) vEldre IModer giver et overveiende Antal Fodsler af
Qvindekjon.
Tallene, bvortil denne Sliitning stottcr sig, ere dog
nieget sinaa, livorvel Sadler ansaa deni tilstriekkelige, og
senere Undersogelser have ogsaa viist, at Forlioldet ikke
er saa constant, som det her er freinstillet.
I Aaret 1854 forelagde J. Y. Goehlert for Yidenskahs-
academiet i YPien*'^) nogle Undersogelser oni Sexualforlioldet
ved Fodsler. Goehlert foretog sig det moisonimelige Ar-
beide at sanile Data for et Tidsrum af 25 Aar iidaf den
Gothaer-Genealogiske Ahnanach vedkoininende fyrstelige
Familier i de ileste eiiropaiiske J.ande, livorhos ban iagt-
tog blot at tage det forste ^gteskab i Eetragtning.
*) Sitzimgsbericlite der phil.-liist. Classc der kaiserl. Acad. d. 'Wissenscla.
B. XII.
51
licsiiltatet var folgende:
953 ^'gteskaber met! 4584 leveude 13orn 2351 Dr. og 2233 Piger — 105,3- 100.
1) ^^Idre Maud nicd 2026 Mandkjdn og 1862 Qvindekjon = 108,2: 1000.
2) Lige Alder >> 263 » 282 « =932,6:
3) Yngre Maud » 71 » 80 » = 825,6: »
Altsaa igjeii on Stadlkkstelse af Loven og* med noget
storre Tal.
1 Frimkrig* liar l^egoyt, Chef for den statistiske Divi-
sion i Paris, 1857 oftentliggjort Pesnltatct af nog*le Under-
sogelser fra Straslmrg* og* Paris, livilke svnes at gaae i
sainine Ketning, skjont Forlioldstailene ere noget mindre i
Iste Classe (109 Dr.: 100 Piger) end lios Siissmiicli og* kSad-
ler og* med den Forskjei at ogsaa de 2de ovrigc Classer
vise Overskiid af Mandkjon i ringere Grad (respectiv e 107
og* 101 till KK)). Endvidere liar Xoirot leveret nogle sta-
tistiske Studier for Arrondissementet Dijon, ifolge livilke
lian seer en Stadhestelse af Loven, men livor Tallene vise
Uovereiisstemmelse, forsaavidt ingen Trykfeil finder 8ted.
Endelig liar Boudin i Begyndelsen af indevmrende Aar
(1863) i en Note til Yidenskabsacademiet i Paris, ’’oni Al-
derens Indflydelse paa KjmmeF ogsaa faaet iid, at mldre
!Mamd i Pegelen avler Overvmgt af Mandkjon.
Andre Forfattcre ere i den seneste Tid tildeels komne
til det Besnltat, at den nmvnte saakaldte Natnrlov ikke
er constant og en enkelt Maud, Dr. Stanipe, liar udlimvet,
at der lodes relativt here Drenge af mldre Modre med yngre
Mamd, ligesom lian liar fiindct, at der fodes here Drenge
af megte Fodsler. Prof. Brcsian i Ziiricli er for dette en-
kelte Canton ogsaa koinmen til det Besnltat, at yngre Fa-
der liar faaet det storste Oversknd af Mandkjon*). Det
*) Zur Wurdigung des Hofacker-Sadler’schen Gesetzes 2:ter Beitrag in Mo-
natsschrift f. Geburlskunde 22 B. 2 H. 1863. Breslau stottcr sig til 16492
lagttagelser.
52
er vel ogsaa udeii Tvivl, at Alderen allene ikke gjor 8agen
opj og at vi neppe t^r paastaae, at vi her har en virkelig
NaturloVj utbranderlig i sin Simpelhed, for os. Thi ifolge
mange lagttagelser synes en vis naturlig Kraft, — der og-
saa vil afhsenge af Aldersforskjel inden visse Grsendser, —
samt et ikke altfor hyppigt Samliv at vise en san-deles
nnerkbar Inflydelse. Denne sidste Betingelse tor fortrins-
viis komme i Betragtning soni Forklaring af den Kjends-
gjerning, at fattige Folk meget hyppigt avle et storre Over-
sknd af Drenge.
Da (let maaskee vil interessere den a3rede Forsamling
at hore lidt om det relative Forhold i Sverrig standsviis,
saaledes soni Opgaverne findes i den nylig ndkomne sta-
tistiske Beretning for 1856— 60, skal jeg anfore de herhen
horende Tai:
Ridderskabet viser et
Forhold af Mandkjon
971,3 til (Qvindekjon
1000.
Pnestestandet »
108,
100.
Staiidspersoner »
105,
»
JBorgerstandet *'
104,
*>
*>
Eondestandet »
105,8
»
•*
Alle Andre »
103,
1)
>.
Det sees lieraf, at i det na3vnte Tidsrum har Ridder-
skabet allene havt Overskiid af Qvindekjon, inedens alle
de ovrige Stjender viser Overskud af Mandkjon og Rra^ste-
standet i hoiere Grad end de andre, hvorefter da Bonde-
standet folger. — En Statistik med ret store Tal vil ined
Lethed lade sig opgjore for Sverrigs Yedkoinmende, da Tal-
opgaver her haves for et langt Tidsrum, og jeg har tilined
af min terede Yen, Berg, Chefen for det statistiske 8tats-
vaerk, hort at man fra 1860 ogsaa vil knnne med Bestemt-
hed angive den relative Aldersforskjel hos Foraddrene.
Jeg kan ikke undlade at lykonske Landet med at det for
Tiden besidder eii for sit Kald saa ivrig Maud soiii deii
nuva^rende Chef, og* jeg er vis paa. at den Miskjendelse,
som saa let folger de Arbeidsotfere, en noiagtig Statistik krse-
ver lios mange Fnnctionairer rimdt om i Landet, ined Ti-
den vil vende sig om til Anerkjendelse af den Nytte, som
vel benyttede Talopgaver kiinne give for Samfundets Velva3re.
Ifolge de Talopgaver, som i det Foregaaende ere an-
forte, synes det med temmelig 8ikkerlied at fremgaae, at
Aldersforskjellen hos Formldrene spiller en ikke uvigtig Kolle
som Betingelse for Kjonsforskjellen lios Afkommet; men
da fiere senere Forskere dog have fundet saamange Afvi-
gelser fra Kegelen, at de ikke knnne blive iiden Betyd-
ning, er det vistnok forkastet at opstille den gjorte Erfa-
ring som nogen Naturlov. Om det kunde interessere For-
samlingen og Tiden tilled det, sknlde jeg tillade mig at hen-
lede Opmmrksomheden paa en Deel statistiske Data, sam-
lede i Norges forskjellige Fogderier, af livilke det frem-
gaar, at i enkelte Distrikter bar der i et Decenniiim vseret
stadig Undervmgt af Drenge, medens i andre det modsatte
Forhold tinder 8ted. De specielle 0})gaver heroin maa jeg
af Mangel paa Tid udelade, men jeg troer dog, at man vil
medgive, at et noiere 8tudiiim af F orholdene i det Enkelte
kan efterhaanden give vigtige Bidrag til Losningen af
8porgsmaalet om, livilke Betingelser der ligge til Grund
for en saadan vedvarende Overvmgt paa den ene eller an-
den 8ide. En enkelt Fortatter Dr. Floss i Leipzig har i
et Far Afhandlinger opstillet mange Aarsager som med-
virkende til Kjonsforskjellen og i saa Henseende ogsaa stot-
tet sig til bekjendte Forskeres Undersogelser af Forholdene
med Dyr og Flanter. Han har saaledes fremluevet Nan*ings-
midlernes Rigdom og Beskatfenhed, Levestedets Hoide,
Temperaturforholde, Formldrenes Levevei, 8tand, Contes
54
sioii, 8amlivsfreqveiits o. s. v. foriiden Aldereiq og er det me-
get muligt, at flere Momenter komme i Betragtniiig; men
for en grimdig Undersogelse vil det van-e en stor Fordeel,
om det kail lykkes at fore J^eviis for de vigtigste Aarsags-
forholde i forste Haaiid, da det seiiere vil blive lettere at
tage aiidre, mere seciindsere Betiiigelser i Betragtniiig. Da
Dr. Ploss i mi liele Undersogelse gik lul paa at bevise,
at Qviiiden er den stserkerej og at dette er Aarsag til at
der bliver et overveiende Antal af Pigeiy er den bleven een-
sidig, og ikke iiaturtro, livilket blaiidt Andre Prof. Breslau
i Ziiricli og Prof. Wappseiis have iiied Facta godtgjort.
Den Kjeiidsgjeriiing, at der til Exempel efter store
Krige og tildeelS' Epidemier, livorved et uforlioldsimessigt
Antal af Mandkjoiiiiet er gaaet tabt, fodes flere Dreiige
end sadvaiiligt, staar endnu iiopklaret, idet den kaii tages
til Iiidtiegt for forskjellige Tlieorier; men utvuvlsomt vil en
noiere Undersogelse bringe Lys ogsaa over dette Factum.
En anden Erfai’ing, der gaaer i den Eetning, at Ma3iid, der
fore et stillesiddende Liv, og isa3r La3rde, soiii forbruge i
stierk Grad deres Nervekraft, avle forlioldsviis Here Piger,
vil, om den stadfsester sig for storre Folketal, visselig og-
saa kunne med Fordeel studeres noiere; tlii, hvorvel det
inaa va3re sandt, at den relative Aldersforskjel bar en stor
Betydning, — tor det viere ikke mindre sandt, at dette
bar sin Gra3iidse, og at en iiieget hoi Alder lios ^landen,
en svsekket Organisme og isier et altfor hyppigt Samliv
formindsker Antallet af Mandkjon bos Afkommet. Hvor-
vidt Forlioldet bar forandret sig i de seneste Aarbundre-
der i Sanimenligning med en tidligere Tid er umuligt at
vide; maaskee lever der forlioldsviis flere Individer af Qvinde-
kjonnet nu, maaskee ikke, men sikkert er det, at det for-
trinsviis er vor Tids Traiig paa mange ^laader at stra^be
hen til at skaffe Qvinden et uafli^engigt Standpmikt i 8am-
fundet, ligesom de mange 8tit‘telser og Legater til Giinst
for a3ldre iigifte Fruentimmer tyder hen paa en forhoiet Trang
til at forsorges. Aarsagen til denne Strmben tor dog nok
for en god Deel soges deri, at Qvindens Vmrdighed mi
trmder mere i Forgrnnden i Forhindelse med eller som Folge
af en mere eller mindre herettiget Erkjendelse af hendes
Tilsidesiettelse for Manden, uagtet Natiiren formenes at have
givet hende samnie Ket og samine Evner. Emancipations-
bestra3belsen bar ntvivlsomt fiild Berettigelse, hvor Qvinden
er undertrykt, men om dette kan siges med Hensyn til
vore Forholde, er derimod meget tvivFomt. Hvor Lovene
ikke Imgge noget positivt Hinder for Qvindens Udvikling i
alle de Rethinger^ hvortil him ifolge sin Samfundsstilling kan
og bor stra3be, der tienker jeg, er det gjort, som med Rime-
lighed kan forlanges, tin alle kimstige Anstrsengelser i det
Meed at fore Qvinden ind i Livets meest virksomme og
travle Fan*d skidle formodentlig i Langden vise sig at vsere
forfeilede, idet de ville collidere med det x4.rbeide Manden
bedre, luirtigere og sikkrere kan gjennemfore i det Store,
Det viser sig jo bestemt fra Rarndommen af, Imiige forend
nogen Opdragelse bar gjort sin Indflydelse gjj»ldende,
at Qvindekjonnets natnrlige Tilboielighed til Livets Sysler
gaar i en heel anden Retning end Mandkjonnets, og dette
tydelige Fingerpeg bor ei tabes af Syne. Om Naturstu-
diet kimde vinde sig frein til et sikkrere Standpimkt med
Hensyn til Betingelserne for den nu stedfindende Overvaegt
af Qvindekjon, og den vimdne Erfaring efterhaanden gaae
ind i Befolkningens Erkjendelse, turde dette Misforhold
tabe sig og Qvinden tinde selv sin bedste Lykke og meest
tilfredsstillende Adrksomhed inden en Kreds, hvor him mer-
mest foler sig hjemme. Ingen forstaar at pleie det spade
56
Bern saa vei soiii Qvinden i Hjemmet, og det er en ved
Erfaring fiddkommen godtgjort Kjendsgjerniiig, at mange
Bern, som nu dee bort i ferste Leveaar — og af dem t'or-
trinsviis Drengebern, — ved en god Pleie skidde kunne
bevares.
Vi ber i aile Tilbelde ei v^ere kortsynede ined Hen-
syn til Hjmlpen eller saa ivrigt indlade os paa en kunstig
Opfostren af Qvindekjennet, at vi til Slntning mserke at
vi have vieret ensidige. Men for at see klart tiltr?enge vi
fremtor Alt at gjere os bekjendte nied det stedfindende Mis-
forliolds rette Grimd, livortil det ogsaa herer, at man seger
opgjort en comparativ A^gteskabsstatistik. Materialierne
liertil ere ogsaa ganske vist mangelfidde for Tidsriim, der
ligge langt till)age.
Bilaga Litt. 1).
Oui Ostersjdii.
Af S. Lovt-n.
T)et liniies ingenstades pa vkr jord tva liaf, sa luira In ar-
aiidra ocdi i inbordes sammanliaiig, oeli likval sa olika
livaraiidra, som de var nordiska hallo atskiljer: Nordsjoii
med Kattegat, ocli Ostersjon. Nordsjon liar del i oceanen,
genom bans vatteii tar Gollstrbmmcn sin vitg, periodiskt
h()Jer ocli sanker ban sig ansenligt i ebb ocli flod, en rb-
relse soin iir nnirkbar annn i Kattegat — vid Marstrand
ined nagot btVer en tot, vid Warberg nagot inindre, men
t. 0. in. vid Landskrona annn igenkannlig, — ocli slntligen ar
bans vatten annn rikt pa koksalt, — de fasta bestandsde-
larne ntgbra nara 33 pa KXK). Inoin den djnrverld ban
hyser iiro alia de stora typerna af hatVets djnr represen -
terade. Vid pass 140 arter af fiskar liebo Skandinaviens
vestra knst, ocli bland dein aro blott nagra belt la, som
alVen knnna lelVa i sbtt vatten. Af ryggradslbsa djiir lefver
der en stor rikedom, atminstone 1,200 liittills nrskilda arter,
fbrdelade Iran bfversta strandbradden till de stbrsta djnp man
kunnat nppna, 2 — 3(X) fainnar. 8tbrst iii* deras mangfald
vid Korges knst, men fbga ringare i Kattegat, ocb der be-
baller faiman annn sin rena liafsnatnr, elinrn vissa arter ej
ga ratt langt i sbder, t. ex. ostran, som stadnar pa danska
58
sidan vid Lessee^ men upplior pa den svenska redan inl-
got toiT, noiT oin Goteborg. Men iliida ned till Kullen
ilr faunan marin; intet sbtvattensdjur trifves deribland.
Den sjdvestliga delen af Ostersjon, den del soni tbr-
dom tyckes fbretradesvis liaiVa biirit detta nainiij liar annii
btVervagande lialVets natiir; men annorlunda ar det i den
egentliga, den inre Ostersjbn, som fordom liette Qiimnsjon
(Fimiarnes liaf), ocli livilkens sbdra griins ungefarligen kan
betecknas af en linea dragen fran Skime til Eiigen.
Af oceanens strommar far ban ingen del, ban bar
sin egen strum, som atminstone i de bfra vattenlagren stam
digt Ibper fran norr till sbder, ocb i (jresimd jia ytan bf-
vervagande ntat, till Kattegattet, men vid bottnen for det
mesta inat. Af ebb ocb flod bar ban, liksom medelbafvet,
blott ett ringa spar, — vid Trawemiinde 3 turn, utanfbr
Stralsund Ih timi, vid Memel ^ turn; — bans vatten bar sliit-
ligen en ringa saltmangd, som i bog grad ilr beroende af
tillfiiiliga bfvergjutningar af sbtt vatten, i de innersta vi-
karne iir det i ytan till ocb med drickbart, men i djupet ilr
det likviil mera salt. Mag. 'Widegren ocb ]\[ag. Xystrbni
fbretogo sig for en tid sedan att iitanfbr Svartklnbben
i Eoslagen nppbemta vatten fran olika djuj), ocb det vi-
sade sig vid viigningar som Prof. Xordenskibld anstilllde,
att fran 40 —160 tamnars djiip var dess egentliga vigt jL proc.
bbgre iln niellan ytan ocb till 18 tainnar, — att saledes un-
der ett lager af lattare vatten ligger ett annat ocb iniigti-
gare af tyngre ocb saltrikare vatten. Eniedlertid iir Oster-
sjbn, i dessa egeiiskaper, knappast ett baf, — ocb icke mer
genom sin djurverld. Af vestra kiistens 140 bskar iiter-
tinna vi i Ostersjbn endast v. p. 30, ocb af dessa iir det
fbga bfver 20, som egentligen bebo bans inre omiAde, — de
bfriga balla sig i bans sbdra del, eller iiro siillsynta glister,
soin Mil Kiitte^attet forirra sig dit. Men jenitc dessa hafs-
fiskar lefver i Ostersjdn ett antal aiidra, som eljest iiro in-
sjdanies invanare, v. p. 20 arter, bland livilka de braxen-
artade, de inest cgentliga sbtvattensfiskarne, halla sig fbre-
tradesvis i de inre vikarne. Hum eget iir det att vid Gott-
land finna Morten ocli Elritsan tillsainmans ined liafsfiskar
sasoni Torsken, Nabbgilddan, Stenbiten!
I lagre djiir iir Ostersjiins fauna i annu hbgre grad un-
derlagsen. Einot de 70 arter hbgre Crustaceer, som vestra
kusten liyser, bar ban blott nagra fa, ocb bland dein ingen
af deras bbgsta ordning, decapoda braebjura, endast ett par
tre rakor ocb nagra fa arter af slagtet My sis; mot 500
arter Mollusker, snackor ocb musslor, som den vestra kus-
ten erbjuder, bar ban ingen cepbalopod, kanske blott en
enda gastropod, ocb t. o. m. vid Gotland, som utan tvif-
vel iir en lamplig representant af den inre Ostersjbn, ser
man nagra fa arter af de lagsta, tvaskaliga: Mytilus
edulis, Cardium edule, Tellina baltica, Mya arenaria,
lefva tillsainmans ined nagra fa sbtvattenssnackor af slag-
tet Limn«us, smarre ocb mindre kraftiga an i sitt hem i
fioder ocb insjbar, men ingen E^nio, ingen Anodonta; ocb
slutligen bnnes der af Eebinodermer, af livilka den vestra
kusten bar 80 arter — ej en enda. 8a iir afven Ostersjbns
‘fauna en blandning af fragmenter af en bafsfauna ocb af
en insjbs.
Det iir utan tvifvel den svaga saltan som iir orsaken
till denna dubbla fattigdom. Saltets miingd iir for ringa for
bafvets djur, men likviil allt for stor for sbtvattnens. Det ar
koksaltet som afgbr oni lif eller dbd a badahallen; man kan,
i ingen ringa man, for inanget djur, som lefver endast i baf-
vet, ersiitta detta med sbtt vatten ocb en tillsats af koksalt.
Den vida stbrsta delen af flytande vatten pa var jord ar
haf, halier koksalt i upplosning; deri lefver den alideles
dfvervagande rikedomen af sadana organiska vasen^ 8om
tillhora vattnet. Men floder ocli sjoar liaiVa vasendtligeu
halVet att tacka for sin tillvaro, genom fordunstning sti-
ger vattnet nr hatVet, fores i atmosferen, nedfaller (ifver
landet, sainlas i dess lialiglieter, oeli en gang der, iitan
koksalt, ilr det ett hem for belt andra organismer, sak-
nar belt oeh liallit vissa i hafvet magtigt utbildade ty-
per, men npptar andra, som hafvet ej eger, da det t. ex.
med landet deltager i insektverldens ntveckling. Ater soka
sotvattnen hafvet, orakneliga vattendrag tomma sig deri,
regelbnndet eller med valdsamma flbden, och fora (lit
otaliga mangder af sina snacker, sina mnsslor, insekter,
iigg, larfver, utbildade individer, men aldrig nagonstiides
tinner man, att dessa ntvecklat sig eller bosatt sig i haf-
vet, der detta bar sin normala salta, aldrig tinner man
der sniickor af Limnjeernas, Paludinornas sliigten eller miiss-
lor af Unio och Anodonta, o. s. v. Nar hafvet af haftig
storm drifves in i ett sbtvatten, fbrgas detta s tiskar i tnsen-
tal; tiyttar man lefvande sbtvattensdjur t. ex. sniickor eller
mnsslor i vatten af 4 procents salthalt, sa dbdas de. Der-
emot, nar t. ex. i Christiania-viken genom tlodernas sval-
lande en stor mangd sbtt vatten tlbdar nt och betaeker
hafsA^attnet , ser man agnmnsslan, Mytilus edulis, som
lefver i vattenbrynet, i tiisental dbdas deraf. 8a tiendtliga
aro de bada vattnen mot hvarandras djiir. Hafvets begara
ett visst rikt matt salt, sbtvattnets heldst intet, medelviigen
tilfredsstaller ingendera. Derfbre ar Ostersjbn fattig.
Man liar tormodat att Ostersjbn mahanda en gang va-
rit rent af en insjb, som genom sina stora tilltlbden emot-
tog mera vatten an ban genom afdnnstning fbrlorade, och
som saledes horde stiga tills ban briit nt i hafvet, — att
sedan dess bans vatten genom den ingaende strdmmen i
simdet blitVit nagot salt, att de liafsdjnr, som nii lefva i
Ostersjdn kommit in fran Nordsjbii och vanslagtats i Oster-
sjbn, att bans fauna saledes vore en bortkommen koloni fran
Nordsjbn, en europeiskt boreal fauna, utarmad af vattnets
svaga siilta.
Arniodet blir latt ofversedt, ocb naturforskariie liafva
beldre valt toremalen for sina undersbkningar bland den
vestra kustens rikedomar, liksom nagon gang sprakfor-
skaren beldre uppeballcr sig vid ett formrikt valdigt sprak,
an vid en ringa dialekt undangbmd i en afsides dal. Men
det bander ock, att man i den forgiitna dialekten liittar
ett och annat ovantadt ord, som vbcker imdran, tramkallar
ett nytt intresse, en gissning, en undersfikniiig, ocb slutligeii
en klarare insigt i fbreteelser af vidstrackt betydelse. Cm jag
ej bedragit mig, bar nagot sadant baiidt med (jstersjbns fauna.
I do the a ent onion L. iir ett djur af Crustaceernas klass,
isopodernas ordning, som i olika trakter af Ostersjdn, under
olika inbemska nainn: Kravika, Krabbdragare, Syrmask,
Djujnnask, bar gjort sig kiindt for den skada det gdr pa
tisket, fdrekommer mycket ymnigt anda upp i Norrbott-
nen, men redan i sddra delen af sundet iir ganska siill-
synt, ocb vid vara kuster icke triitfas utoni Ostersjdn. I
isbafvet deremot fdrekommer denna Idotbea, vid Peissen
niira Varangertjorden, der Nylander ocb Gadd tiinno benne,
ocb derifran at dster, t. ex. mellan Obys ocb Petscboras myn-
ningar, der Middendorff upptiickte benne, anda till Kamt-
S(*batka, der bon redan fdr liingesedan iakttogs af Steller.
C 0 1 1 u s q u a d r i c 0 r n i s L., H o r n s i m p a n , iir talrik i den
inre Ostersjdn, ytterst siillsynt i Sundet, men bon tinnes
i Hvita liafvet, i isbafvet till Kamtschatka ocb mabiinda iif-
ven vid Norra Amerikas nordligaste kuster.
Fran Gottland upp till NoiTbottiien fbrekominer ej sa
sallan en aiinan hafsfisk, L i p a r i s bar b a t ii s, t brst be^krif-
ven af Ekstrom. Han bfvertraftar i storlek vida de Lipa-
risarter soin fas rid vestra knsten, men bfverensstammer
alldeles med en fran Kamtschatka oeh 8petsl)ergen.
Utanfbr Stockholins skiirgard tinner samlaren af hafs-
djnr endast tre arter af hiigre Annelider, en ytterlig- tat-
tig‘dom i jemfbrelse med var vestra knst. En ar den fritt
simmande Nereis diversicolor 0. F. M., som allmant ar spridd
i nordens liaf. En annan ar Terebellides Strbmi 8aKvS,
som egentligast tilllibr den libgre norden, Spetsbergen,
Gronland, men afven 8kandinaviens bfriga kuster, oeh pa
10—60 famnars djnp lefver fbrstucken i l)ottenleran. En
tredje ar Antinoe 8arsi Kixb., livilken ej sallan ar nastan
det enda djnr, som bottenhafven medfbr Iran djiipet. Denna
iir aldrig’ fnnnen vid var vestra knst, som jag tror ej heller
vid Norges, iitoni vid Finmarken; men vid 8petsbergen
fanns lion af var expedition, stbrre oeh starkare ntbildad
an i Ostersjiin. Vid Bohnslan oeh annn i 8nndet lefva
flera andra arter af hennes grupp, men af dem gar ingen
sa langt in i Ostersjbn.
Halieryptiis spinnlosus ar ett djur af Ge})hyreernas
ordning, som v. 81EBOLD fbrst beskref. Det iir allmiint i
Ostersjbn Iran ett ringa djnp till 60 — 40 famnar, pa lerbot-
ten. Men ntom Oresnnd var det ieke kiindt, var aldrig fnn-
net vid det vestra 8veriges eller Norges mangfaldigt nn-
dersbkta knster, da det hemfbrdes bland de rika samlingar
vara nitiska zoologer gjorde under expeditionen till 8pets-
bergen, der de funnit det, i stora exemplar, pa flera stiillen.
Hiir hafva vi saledes nagra lefvande djnr nr Oster-
sjbns fanna, som hiinvisa, ieke till Nordsjbn, ntan till Is-
hafvet, oeii mot nordost.
Det iir val bekaiit att pa manga stailen iiiat
landetj t. cx. liar yid Soliia^ ja linda till Orebro iitmin-
stoiie, mer eller mindre bbgt diver niivarande Ostersjdns
yta, finnas inbaddade i lera cller sand fossila skalen at'
alldcles de sanima nnisslor, som mi bebo ()stersj<)n: Myti-
1ns edulis, Cardiiim ediile, Tellina baltica. Bland dem
finnas bar ocli der, i sainina lager, afven snackor af
' sliigtet Litorina, livars aider let'va icke djiipt, ntan bbgt
iqipe i vattenbrynet; de krypa till oeli med gerna iipp
pa klipporiia derolvan. De lelVa endast i temligen salt
vatten. I den inre Ostersjon finnas de niimera icke, men
deras narvaro bland de fossila miisslorna tyder derpa, att
nar de lefde med dem, var Ostersjdns vatten saltare, ocb
delta sa mycket vissare, som de sdtvattenssnackor, livilka
nil lefva i Ostersjon vid stranderna icke tinnas fossila till-
sammans med Litorinan ocli bafsmiisslorna.
En hvar, som betraktat nagon af de fdrtraffliga
geologiska kartor (Uver vart land, som nii iijiprattas un-
der Professor Erdmanns ledning, bar sett, bar ocli der,
ett litet tecken i form af en s])irallinea, livars fria slut pe-
kar mot norr, — det betyder, att pa det stallet bar man
i lera fiinnit fossil en liten liognordisk miissla, Yoldia arctica,
i livilken var erfarne isbafsfarare Otto Torell igenkande
en nagot mindre form af just en nmssla, som ban traffat vid
Grdnland ocli ISpetsbergen i liafvet, nara under glaciererna,
i bottenleran. Ocb denna isliafsnuissla, som nil ligger pa
det torra, liiir t. ex. nilra Djurgardsbrunn, sdkes mimera
fdrgafves i Ostersjiin.
Fdlja vi de vinkar vi fa af dessa nmnera iitdoda eller
aiinii i Ostersjon lefvande djiir, sa maste vi fraga: Oster-
sjdn liar da icke varit en insjd med fiirskt vatten, iitan,
sasom Litorinan angifver, snarare saltare an nii? Har ban
da, 8om Hornsimpaii oeh Idotliean, ocli Antinoe och Hali-
cryptus och den fossila Yoldian antyda, statt i sam-
manhang med IshatVet? Redan i lorra arhundradet fram-
stalldes en sMan formodan af Celsius; pa geologiska gran-
der har Forchhammer antagit den.
Vi sago dstersjosnackor och musslor ligga fossila pa
(let torra, i sand och lera, dfver hafvets niivarande yta.
Ostersjdn har da i forntiden strackt sig vida omkring; hvar
gick han fram, hvar har han lemnat spar efter ett fordom
niera betydande onifang?
Vi hafva att tacka isynnerhet tva af vara iinga naturfor-
skare, ^Ialmgrex och Widegren for en fbljd af vigtiga
iakttagelser i denna riktning. De hafva sanilat deni under
sina resor, den f()rre i sitt hemland Finland, den sednare
inoni det medlersta Sverge, och meddelat mig sina fynd for
att med deni belysa de fbrhallanden det liar ar fraga oin.
Cottiis qvadricornis L. och Idothea entomon L.,
som vi sett i Ishafvet och i Ostersjbn, bebo afven Ladogan
och Vettern, der den sednare fbrst iipptacktes af Frih. G.
C. Cederstrom. De iiitaga shledes en viig fran Hvita
Hafvet till Vettern.
My sis relict a Lov. ilr en annan Crustace, som ar sa
ytterst narslagtad till en hognordisk ishafsart, Mysis ociilata
Fab., att mangen torde fiiinas benagen att halla dem for iden-
tiska. Hon bebor Ladogan och Hera hiiska sjbar, Hojtiainen,
Fyhaqervi, Rehja, — Ostersjbn, ^Rilaren och manga sjbar iiiida
bort till Dalsland, och i Norge Mjbsen, der den yngre 8ars
fimnit henne, saledes ett balte genom medlersta Sverge
till belt inira dess vestra kiist.
Gam mar us loricatus Sab., en Crustace af amtipo-
dernas ordning och i sitt slag en statlig art, fbrut kiind
frail Siietsbergens haf och Grbnlands, finnes i samma iitbred-
G5
ning Iran Lado^an till Vettern och vidare till Dalslands
sjdar, men ar, sall^amt nog, ej ilnnii funnen hvarken i Oster-
sjdn eller Venern.
Tontoporeia affinis, fiirst iipptackt i Ostersjdn at*
Lindstrom, kommer lika nara en gronliindsk art af samma
slilgte som Mysis_relicta sin hognordiska samslagting, ocli
liar samma vidstriickta utbredning.
De aro ej siitvattensdjur dessa Criistaceer, deras upp-
tiickt i vara insjihir vilckte den stdrsta fdrvaning, i ingen
del at‘ verlden liar i ett sotvatten en Mysis blitVit funnen,
eller en Ganimarus sadan som G. loricatus. Cell liar, bos
OSS, bilda de, med aiidra, en led Iran Isnafvet i (ister till
Vettern, ocb genom medlersta Sverge till Vesterliafvets nar-
het, franimande, hognordiska liafsdjiir midtibland belt skilj-
aktiga organismer, i sidvattnen, som iiro sa bendtliga mot
bafvets djiir. Hvem kan balla tiilbaka den fragan: bum
ett sa imderbart mote koinmit till?
Den rika fauna, som lefver i bafvet vid var vestra
kust, — bskarne inberaknade bar man redan urskilt 1300 —
1400 arter, — inir man granskar liennes sammansattning ur
denna synpunkt, iir afven bon ett inbte af djur, som bafva
belt skiljaktig utbredning. En del aro nordiska, t. o. in. bog-
nordiska djur, som i lloliuslan iiro iiiira eller vid sin syd-
liga griins, liksoni kolonier fran Isbafvet, en annan del aro
sydliindska djiir, som iitVen finnas i det sbdra Europas baf
t. 0. m. Mcdelbafvet. Bada lefva ej alldeles blandade om
bvarandra. I de stora djupen, vid GO, ilii mera vidlOOfam-
nar, iiro de libgnordiska arterna egentligen bemnia.
Siiledes lefva hognordiska bafsdjur iinnu i vart vestra baf,
nagra andra bunas t. o. in. i det medlersta landets insjoar,
i Ostersjbn mbta de ater, men till en del af andra slag, af
mera nordostlig barkomst.
SkajuL Nat.-Foj'skare-SdUsk. Mote 1863.
5
66
Icke alltid liafva de liognordiska liafsdjuren a arit blan-
dade med andra, de hafva en gang bildat en ren fauna. V ester
om Venern^ liksom i Norge bade simnan- ocli nordantjells,
ligga, anda till 500 fot bfver hatVet, lager af fossila hafs-
snackor, stimdom betydliga massor, sadana soni de berbmda
Kapellbackarna vid Uddevalla, oeli tager man alia deras
snackor ocli musslor tillsammans i en bfverblick, utgbra de
en fauna af rent hbgnordisk natur, icke blandad som den,
hvilken nii lefver vid narmaste strand. Det ar nu mera
an 20 ar sedan detta markliga fbrhallande rbjde sig, ocb
hvarje utredning bar bekrilftat det, afven langt utom
vara granser. 1 bster, nordost om Ladoga n, der Vagan
fbrenar sig med Dwinan, 150 fot bfver liafvet, funno Mur-
chison och Keyserlino 26 arter isliafssnnckor fossila. Sa
ar det afven at vester, i Skottland, i England, i norra
Amerika. Der nu ar land, var for ej langesedan liaf,
och detta var eft ishaf, livilket, nar det stod 500 fot hbgre
an nu, fran bster intog afven den niivarande Ostcrsjbn och
en stor del af vart land, med dess insjbar, och der nu land-
hbjden ar, der mbtte ett ishaf fran vester.
Vi komma liar in pa Geologiens onirade, som sbker
forska ut hvad som hiindt i natnren, som liigger framfbr
OSS de stora skiften i ^ ar jords historia, vid hvilkas be-
traktande vi ej mera tanka pa en naturens alder, som
skulle kunna iniitas med tidliingder hemtade fran menni-
skans erfarenhet. (feologien sager oss da, att under on
period, som, enligt hcnnes uttryckssatt, ligger oss riitt ihira,
under medlet af den tertiiira perioden, hade de hbgnor-
diska landen, Grbnland, Island, Spetsb.crgen, som nu hafva
fa eller alldeles inga triin, en rik vegetation, hvilken blif-
vit fbrvarad at oss i ibrsteningar af blad af plataner och af
Sequoia, det stora californiska triidets sliigte, men att langt
67
sednare iiitradde en tid, soin latt namn af istiden, jdkelti-
den, af ordet jokel, det gamla iiordiska iiamiiet for glacier,
da en niycket stor del af den norra heniisferen lange
var betackt ined is, ocli sa patagliga aro markena deraf,
att man sagt, att en brandtomt icke bar tydligare spar af
eldens framlart, an Skandinaviens mark af isens. Vart
land, ja bela Skandinavien ined Finland, var da sadant Gron-
land nil ar, hvilket, elnirii ett niycket stort land, ar med
nndantag af en snial knstrand begrafvet under en enda stor
sammanlningande ismassa. Denna ar sa magtig, att bon
ini landet hbjer sig terassvis, slatt bfver slatt, ocli pa liennes
yta anger intet de underliggande libjderna ocli dalarne,
men i det innersta af tjordarne star isen med lodiiita vag-
gar af 2f)0() fot. Der skj liter ban fram i bafvet, tills ban
borjar biiras, da atlbsas ofantliga block, som tlyta lit i baf-
vet soil! isberg. Niimera bar Skandinavien endast i hoga
tjelltrakter enstaka glacierer, men all den djiipa inverkan
en inlandsis som Grbnlands, eller skilda glacierer utbfva
[>a den fnsta ytan, sc vi pa var mark, - bfverallt pa ett
visst satt afrimdade berg, som iiro slipade, reffiade i rikt-
ning utat, mot bafvet, niassor af stenar ocb griis, som gla-
ciererna tlyttat, vidstrackta leror af det bna slamm, till bvil-
ket isens rbrliga tyngd fbrvandlat bergarterna, i deni anda
ned i Skane stenar, reffiade som de, man kan taga under
glaciererna i Scbweitz — jag banvisar till vara geologers,
bland andra v. Posts, Kiekulfs ocb Tokells arbeten,
ocb — om vi sbka en bild deraf — till Ekdmanns kartor.
Om vi nil se tillbaka, bafva vi framfbr oss nagra fore-
teelser, som alia sta i ett nara samband med bvarandra.
Ostersjbn bar en gang varit niera salt iin nii, mera ett
baf, — bar varit en del af ett bstligt isbaf — likasom Nord-
sjbn af ett vestligt, — detta isbaf bar statt iinda till 500
68
fot liogre an det mivarande, och sjellVa landet bar bfver-
allt, ilnda till 5000 lots bbjd, markcn af att en gang- liafva
varit begratVet under en ofantlig inlandsis.
Man kan fbrsbka, att nr dessa toreteelser sainman-
stalla handelsernas gang inom var nordiska natnr. Tiden
ar, geologiskt taladt, sa kort fore var, att man nastan vill
vanta^ att se menniskan skvmta train som deras vittne. Men
annn tiger menniskan, det iir stenarne, som tala.
.Stor och betydande libjer sig nn den nordiska lialfbns
inassa af gneiss ocli granit, omgifven af en vidstraekt siink-
ning, fylld af baf eller af land af sedimentara lager; men
antagligen var bon annn libgre, da istiden kom. Hon bar
ntan tvifvel en lefvande natnr, en vegetation, en landtanna;
denna fbrarmades fdrst, gick sedan under, ocli intet spar deraf
bar annn blifvit igenkandt. Den fasta gneiss- och granit-
ballen var sannolikt mangenstades betiickt af sedimentiira
lager af yngre formationer, de kommo narmast under
isens arbete, fbrdes bort och ntplanades, och under det att
denna fbrstbrelse smaningom traffade aldre sedimentiira
bildningar, sankte sig landet, hafvet kom allt narmare, och
glaciererna blefvo mera skilda. De isblock, som atlbste
sig frail deni, flbto bort ntat delta haf, som isberg, och nied-
forde, sasoiii isbergen gbra, stycken af den tasta mark, pa
hvilken de livilat, och i sjclfva verket tinna vi (ifver hela
norra Tysklands sliltt ntstrbdda stycken af skandinaviska
bergarter, och man liar kiinnat sh noga igenkiinna hvari-
fran de koinmit, att det blir tydligt, att de blifvit fiirda
frail N. 0. till 8. V. ]\Ien friiga vi hvarthan den stiirsta
massaii tog vageii af allt det fasta material, som den skan-
dinaviska inlandsisen fbrde bort, omarbetade och ater lade
lied, da foras vi ovilkorligen till Skane, och i synnerhet
till Danmarks bbrdiga sliitter, der lion nn biir gylliic skbrdar.
✓
G9
Xar ishafvel: stod 5()0 fot hdgre an nii, det iir v. p. tre
ganger sa h()gt soin 0])servatorinm liar, dk betiickte det
en ansenlig del af vart land, det niivarande smaliindska
libglandet var en (i, oeli inellan denna oeli det bfriga Sverige
giek ett siind ined en skargard i, oeli Vettern var dess
stiirsta djnp. Det saknas ej dgonskenliga teeken att sa
varit. Vetterns striinder, bade den vestra ocli den bstra,
bara tydliga nnirken af ett vida libgre vattenstand, terras-
ser i tre aisatser, till 20() tots libjd (ifver sjbns nuvarande
yta, d. y. s. 5(X) fot (ifver bafvet, ocli dylika terrasser ses
])ii manga stallen ntefter vara stbrre vattendrag.
For att blifva livad det nii ar, maste landet ater licijas
nr bafvet. Det skedde, soin vi veta, ocb dervid triitfades
det vestra oeli dxit bstra liafvets fannor af ett alldeles
olika ode.
Cfenoin fiirandringar i det vestra Eurojias begransning
koni Xordsjbn, redan innan denna hbjning blifvit sa ansen-
lig som nil, inera an dittills i samband ined sydligare, var-
niare liaf, oeli en inflyttning trail sbder bbrjade, som ger
sig tiilkaiina derigenom, att i Bolinslan oeli Korge tinnas
tierestades, iitom sadana lager af fossila snaekor oeh miiss-
lor, som iiro rent libgnordiska, andra lager, i livilka manga
bognordiska arter fbrsvnnnit, men sydliga arter tillkommit,
ocb pa det sattet ses slntligen den biandning iippsta,
som iir vbr nuvarande bafsfaima vid vestra kusten. Den
np})librde att vara bbgnordisk, men forblef likval en
ren bafstanna , ty de tloder, som i Skandinavien Ibpa
vesteriit, vore de ocksa sa iniigtiga som de iiro riiiga, fbr-
niadde intet mot Xordsjbns rika organiska natur.
ilelt aimorlimda giek det med Ostersjbn ocb bans bbg-
nordiska fauna. \i kimiia ej veta, om denna var sa rik
pa arter, som den vestra, men de, livilka annii let-
70
vande eller Ibssila konimit till oss, aro utan tvifvel eiidast
fragmenter deraf. Nar landet liojde sig, blef slutligen Oster-
sjdn afstangd fraii Isliafvet, bans sista samband denned,
der Ladogan och Onegan nu ligga, blef afbriitet. Men ju
mera landet steg, desto vattenrikare ocb magtigare blefvo
floderna, desto stbrre deras inverkan pa Ostersjbn och
dennes djurverld. Utan tvifvel fbrgick en lang tid, innan
denna tick en djupare kilnning af sbtvattnet, men denna
maste komma, och de kansligaste fbrst fbrgas. Fimnos
der t. ex. Echinodermer, Sjbstjernor, Sjoborrar, djnrty-
per, som synes vara alldeles frammande fin* sotvattnet,
tillintetgjordes de fbrst, och med dem Se})ior och andra
Mollusker, och andra rena hafsdjur, och blott sadana lefde
qvar till slut, som ega den imderbara fbrmagan att motsta
vissa kemiska fbrandringar i det omgifvande mediet, nar
nemligen dessa fbrandringar ske myckct langsamt. Sadana
aro just atminstone tva af de musslor, som Ostersjbn nu
eger: Cardium edule och Mytilus edulis, — det ar dessa, som
hiirdat ut, nar t. ex. Lake of Stennies j)a Orkney-barne
smaningom fran salt lagun blef fbrvandlad till sbtvatten,
och Cardier fbrdraga, i Caspiska hafvet, t. o. m. ett bfver-
matt af bittersalt. Mytilus edulis syncs nastan trifvas bast
i kallare haf, — den fauns fossil pa Spetsbergen af var
expedition, och hirer vid det nordvestra Amerika upi)iia
en ansenligare storlek iln annorstiides. i\Ien ihir vatt-
net vid stranderna blef allt mindre salt, sa att, atminstone
i den inre Ostersjbn, Jatorinoriia dogo ut, och Yoldian ej
fbrdrog det bracka vattnet, da flyttade smaningom sbtvat-
tenssniickor ut och bosattc sig vid Ostersjbns strander.
Professor Nilsson har uttalat, att det maste hafva fun-
nits, i sbder, mclian kontinenten och Sverige en viig till
lands, pa hvilken de stora djuren, LJroxen, Bison, Kenen,
71
Vildsvinet vaiidrat in i Skane, i livars torlrnossar deras ben
lig-ga begrafna. Wilckes vackra nndersbkningar i fbrra ar-
hundradet dfver Landskronas hainn, der ban fann tradstub-
bar pa roten under siindets yta, ocii de yppersta Geo-
logers forskningar i vara dagar^ lialVa salt utoni allt tvif-
vel, att siklra Sverge varit landfast ined Norra Tyskland.
Men da var ocksa Ostersjdn afstangd Iran VesterhalVet, det
var mahanda da, som ostran knnde trifvas vid de danska
darne, pa stallen der lion nuinera icke bnnes, ocli der bon
ganska lange var qvar sedan Ostersjdn fatt en Adig till
Nordsjon.
Saledes — om denna tydning af bandelsernas gang iir
riktig, — skiille Ostersjdn en gang bafva varit ett isbaf, de
fa hognordiska djuren i Ostersjdn skulle vara afkomlingar
af bans illdsta invanare, — derniist i alder borde de fa sdt-
vattensdjuren vara, soni ban byser, — ocb sist kom invan-
dringen fran Nordsjdn, — den torde vara niindre talrik an
den bittills visat sig, ocb fortgar annn i en ringa man.
Men, nilr landet steg upp nr isbafvet, bvad blef de
djurs ddc, som blefvo lemnade i det inre af landet, kolo-
nier, som stadnade (^var i de balor ocb klyftor, som varit
de stdrsta djupen, niir liafvct stod der? Om vattenrymden
var ringa, i bvilken de lefde, maste de bastigt dddas af
det tillbrulande farskvattnet. Var detta ater ringa mot bas-
sinens ryind, da knnde, under ett langre fihdojip, ett eller
annat bafsdjur smaningom vilnja sig dervid ocb fortfara
att lefva, iitVen sedan insjbn blifvit ett bem for sbtvat-
tensdjnr, ocb en sadan sji) blef, till sin fauna, nagot af
ett baf, men mera af en tjelisj(), — ocb sadan ar Yettern
ilnnu. Annn spara botanisterna mangen bbgnordisk vext
i bans narmaste granska]), ocb tjelisjihis natur rbjer sig i
bans bskar. De braxenartade, som iilska ett varmt ocb
stilla vatteii ocli eii nijuk botten, de iiro sydlandiiiiigar och
bilda i yar bsyamia motsatsen mot de laxartade, som tycka
om det kalla, rorliga vattnet med stenbotteii. I Lapplands
tjellsjoar iiro G laxartade mot en ])raxentisk, i Vetterii iimm
9 mot 3, — men i Venern iiro 9 laxar mot 18 nf braxen-
slagtet^ ty Venern bar genom t^ina stnrka tilltidden ocli sin
byggnad kommit ett steg liingre i torvandling.
8adana iiro nagra drag ur den naturliga liistorien om
Ostersjoig bans fauna ocli bans kolonier. Nar jag vagade
att for en stund liina Er uppmiirksambet for denna fram-
stallning, var det derfbre, att dessa liiindelser, emedan de
ligga OSS sa niira i rmnmet och berbra den jord, som nu
iir viirt lienp gifva en lifligare fbrestiillning om fbriindrin-
gar naturen undergatt, iin beriittelser om afliigsna fiireteelser;
och emedan de ligga oss belt niira i tid, synas de liksom
rbdja skadebanan fiir menniskans tidigaste U])ptriidande i
var nord, i strid med en hard natiir.
73
Andra allmanna motet, Mandag’en den 13:de Jnli
kl. 1—3.
Foredrag hollos af:
1) Professor Om isbildniiigen i liafvet. (8e bilagao
Litt. E.)
2) Direktbr Sandherg: Om Sindssyge og Siiidssvgepleien.
(8e bilagan Litt. F.)
3) Professor Scharling: Om Alkoliolsbaserne og disses
Forhold til Here af vore vigtigste XmringsstofiPer og
Lsegemidler.
4) Professor Hedenius: Om 8imdlietsyarden i dess fbrhal-
lande till samliallet.
Bilaga Litt. E.
Om isbilduingen i hafvet.
Af Er. Edlund.
Af de fysiska och kemiska iiaturforeteelser, livilka fdre-
komraa pa jordens yta eller i dess atmosfer finnas flera,
livilka till sina orsaker och verkiiiiigar amiu icke blilVit
riitt kaiida, eller som pa ett eiisidigt siitt blifvit ujijifattade
och fdrklarade. Efter ett mangarigt studium af jordkrop-
pens magnetiska fdrhallanden iiro vi aiiiiu icke i stand att
uppgifva de ratta orsakerna till denna markvilrdiga krafts
periodiska forandringar eller att pa ett fnllt tillhirlitligt satt
bestamma, i hvilket samband dessa naturverkiiiiigar sta till
andra fenomener, som derpa synas aga inverkan. Vi veta
alia, att askan iir af elektriskt ursprung, men vi kimna
icke ined sadana klara och ojiifaktiga bevis, som natnr-
vetenskapen fordrar, med bestamdbet uppgifva, bvarifran
den atmosferiska elektricitetcn bar sitt nrsprung. Att norr-
skenet tillbor den stora grnppen af jordkroppens elektriska
ocli magnetiska fenomener iir lika ovedersiigligt som det,
att vi icke pa ett tillfredsstiillande siitt kiinna angifva de
vilkor ocli birbailanden, som fordras for detta fenomens
npptriidande. ^dlja vi fdrsbka att fiirklara den oiika ka-
raktiir i kliniatologiskt banseende, som ntmarker oiika ar,
sa bafva vi icke iiagon annan ntviig iin tillgri})andet af
Idsa bypotheser. Orsakerna till den laga standiumkt, som
75
(leii kosmiska fvsikeii annu innehar i forhallande till nar-
beslagtade discipliiier, aro icke svara att uppvisa. Experi-
menterandek deiiiia maktiga liafstang for den egentliga fy-
sikens ocdi keiiiiens utbildning^ kan bar icke anvandas. Da
ett saniinansatt telluriskt natnrfenomen framtrader for var
betraktelse, forma vi icke att efter beliag fbrandra de fbr-
liallanden, soin liafva inflytaiide pa fenomenets beskaffen-
liet; vi kimna icke aflagsna nagoii eller iiagra af de ver-
kaiide orsakerna, for att derigenom lara oss, hum mycket
som bbr tillskrifvas livar ocli en sarskildt af dem. Vi se
eiidast den konkreta ocli innehallsrika slutpunkten i en
king kedja af orsaker och verkningar. Med tilllijel}) af den
kilnnedom, vi ilga oni naturlagarne, maste vi fbrsbka att
frtin det konkreta fenomenet libja oss till dess orsaker. Detta
ar vid de ifragavarande naturfbreteelserna det enda, som
i allmanliet kan atgbras; da den kontrollerande motsatta
vagen, att genoin vissa orsakers samverkan styeke for
styeke konstriiera slutresultatet icke star oss b})pen. Har-
till kommer dessutom, att det telluriska natiirfenomenet icke
alltid visar sig for en ocli samma observator i hela sin
rikedom och mangfald; det kan det sa mycket inindre, som
det ofta har sin orsak pa ett stalle och visar sin verkan
ph ett annat. lakttagelser fran skilda orter iiro dertore af
noden. Detta ar ett af skiilcip hvarfbre den bebodda jord-
ytan blifvit (ifverdragen med ett nilt af magnetiska och
meteorologiska stationer.
^len det ilr icke blott de niera sammansatta och inne-
hallsrika naturfenomenerna af detta slag^ hvilka erfordra
ytterligare iitredning. Afven om Hera af de enklare torde
var knnskap annu betinnas vara bristfallig eller cnsidig.
Sasom ett slags bevis der]ia vill jag framstalla nagra an-
markningar, rbrande ett af de fenomener, hvilka man hit-
76
intills ansett sig- kanna med tillracklig noggranhet. Dessa
anmarkningar, obetydliga i sig sjeltVa, lana det intresse,
de vaga pariikna, endast frail den omstandiglieteiij att de
anga ett vigtigt ainne, neinligen: ishildningen i hafcet.
8oni bekant iir, bar rent farskvatten sin stbrsta tiitliet
vid +4 graders temperatur. Oni neinligen en vattenmassa
snianingoin afkyles fran en liiigre varinegrad, sa sainnian-
drager den sig till niindre voliiin i sainnia man soin afkyl-
niiigen fbrsiggar, iinda till dess att temperaturen blir +4
grader. Vid fortsatt afkylning till 3, 2, 1 grad o. s. y. ut-
yidgar sig yattenmassan i stallet for att kryinpa tillsani-
inans, sa att dess yoliuii redan yid noil graders tenipera-
tnr ill’ iingefilr lika stor som yid +7,5 grader. Vattnets
volniii ill’ saledes ininst yid +4 grader oeli fbljaktligen dess
tilthet ocli tyngd der stbrst. Haraf betingas det siltt, liyarpa
insjbar med stillastaende fiirskyatten afkylas yid yinterns
annalkande. Da neinligen det otVersta yattenlagret genom
berbring med den kalla luften saint genom iitstralning oeli
ntdunstning blifyit afkyldt, ncdsjiiiiker det mot bottnen,
liyaremot yatten af libgre yilrmegrad, sasoiii yarande lilt-
tare, i stallet iipiistiger fran djiipet ocii intager det fbrras
plats pa ytan. Detta sednare afkyles i sin ordning ned-
sjiinker ocli lemnar plats fiir ett nytt, fran djiipet kom-
mande, yattenlager o. s. y. Sedan bela yattenmassan jiii
detta siltt liimnit afkylas till +4 grader, iipplibr denna cir-
eiilation ocli afkylningsprocessen blVergar i ett nytt stadium.
Da neinligen yattnet pa sjbns yta blifyit afkyldt under ^4
grader, stannar det qyar pa ytan, eniedan det ilr lilttare ilii
det underliggande af 4 graders temperatur. Ta detta satt kan
det bfyersta yattenlagret afkylas till noil grader ocli sani-
manfrysa till is, under det att de underliggande yattenlag-
rens temperatur ilr betydligt bfyer frysi>unkten. Detta ilr
77
den alhnanim gangeii af vara iiisjdars atkyliiing och isbe-
tackiiing- vid vintenis bbrjan. Den modifierns dock i iia-
gon man af flera inverkande omstandigbeter. Insjbar, t. ex.
livilka iipptaga floder af stbrre langd, afkylas ieke uteslu-
tande, sasom nyss antogs, genom vattenytaiis berbriiig ined
den kalla liiften, genom utstralning ocli afdiinstning^ utan
aiven af det kalla vatten, soni de iipptagna floderna med-
fbra. I griinda floder med langre lopp kan vattnet natiir-
ligtvis erhalla en liigre temperatur an af 4 grader^ oeli da
yjbns vatten af dessas ii])pblandas, kan tempera turen be-
tydligt iinderstiga 4 grader, afven om sjbii ar mycket djup..
Af dessa ocli aiidra orsaker liafva de sjbar i Dalarne, livilka
i delta lianseende vintertiden blifvit imdersbkta, ]>a djiipet
visa! en temperatur, som endast varit en eller tva grader
bfver fryspuiikten. Men delta fbrliallande fbrandrar ingen-
gentiiig i Imfvudsaken. Till fblje af den iiamnda fysiska
egenskapen hos vattnet, iir temperaturen alltid lagst pa in-
sjbns yta, och isbildningen maste fbljaktligen bbrja derifran
ocli icke ifraii bottnen.
Det gifves annii en egenskap hos vattnet, som nog-
grant niaste tagas i betraktande for att ratt fbrsta allt, som
med isbildningen ager sammanhang. Om filrskt vatten af-
kyles langsamt ocli fbrsigtigt, sa att vattenpartiklarne der-
vid icke markbart fbrandra Uige relativt till livarandra, sa
lyckas det icke sallaii att bringa temperaturen langt under
vattnets vanliga frys])unkt, utan att nagon isbildning upp-
star. Pa delta siitt bar man afkylt farskvatten anda till
20 grader under nollpunkten, utan att detsamma till nagon
del bfvergatt till is. Om nu det afkylda vattnet omskakas
eller om det berbres med en fast kropp, framfbr allt med
ett stycke is, sa fryser ogonbliekligen en del deraf, under
det att temjieraturen, genom det vid isbildningen frigjorda
78
varmet, lika liastigt stiger till noil grader pk thermometer-
skalan. Den aldraminsta oinskakning, sa snart den ar sa
beskaffad, att vattenpartiklarnes inbordes lage derigenom
blifver stordt, ar vanligen tillracklig for att i delta tall frain-
kalla isbildning. Den is, soin bildas under dessa forhal-
landen, bestar antingen af en mangd sina riinda briekor,
eller ock utgores den af en hopgyttrad massa af tina is-
nalar, liknande snb, soin ar genoindrankt ined vatten.
Savidt jag bar inig bekant, bar man bitintills, ntan
vidare undersbkning, antagit, att det salta vattnet i bafvet
afkyles oc*b tillfrvser pa ungefar samma satt soin det fiir-
ska vattnet i vlira insjbar. En sivdan slutsats ar naturligt-
vis beriittigad, endast savida de fysiska egenskaper, hvaraf
afkylningen oeb frysningen Imfvudsakligast bero, for bada
dessa vattenslag iiro geinensamma; men det ar delta, som
icke iiger rum. Det salta vattnet fryser nemligen icke till
is vid samma temperatur som det farska, utan vid en lagre,
oeb denna nedsattning i frysningstemperaturen viixer i samma
man som saltbalten okas. Denna olikbet ensam emellan
det farska oeb det salta vattnet skulle dock icke medfbra na-
gon vasentlig skillnad i afseende jia isbildningen, oni icke
andra olikbeter fbrefunnos, som derpa bafva ett maktigare
inflytande. En af dessa iir den numera kiinda omstandig-
beten, att det salta vattnet, lika som det farska, kan af-
kylas under den vanliga frysiiunkten, utan att frysa, men
med den vdsendtliga skillnaden, att det salta vattnet bibe-
baller sig i ofruset tillstand, oaktadt det utsattes for en gan-
ska stark skakning. Denna egenskap bos bafsvattnet iipj)-
marksammades fbrst, sasom jag tror, af Xaikne, bar un-
der den sista tiden blifvit narmare undersiikt af Rudokff,
saint visa! sig aga rum afven lor ^ atten med sa ringa salt-
bait som Ostersjbns. Vid iibgra under fbrliden vinter an-
71)
stallda forsok, visade sig vatteii fran sistnilnmda liaf sam-
maidrysa till is vid 0,% under nollpunkten, om det mycket
starkt skakades eller om det fran borjan innehull nagra
iskristaller. Yar det deremot isfritt, ocli var skakningen ej
alltfbr stark, sa afkyldes det liitt till 3 a 4 grader under
fryspunkteig utan att nagon isbildning syntes till. Detta
intnitfade icke blott i iiilgra fa fall, utan iigde rum vid de
desta af de anstallda fbrsbken. 8a snart en iskristall slapp-
tes i det bfverkylda saltvattnet, bbrjade isbildningen ogon-
blickligtj och temperaturen steg dervid genast till 0^"4 un-
der nollpunkten pa tliermometerskalan. Isen utgjordes af
en geleartad massa af livitgra farg, liknande snb, som ar
genomdrankt med vatten.
Annu en annan fysikalisk olikhet iiger rum eniellan
det salta ocli det farska vattnet, och denna ar af framsta-
ende vigt och betydelse i afseende pa frysningsfenomenet.
Det salta vattnet liar nemligeip pa samma siitt som det
farska, sin storsta tyngd ^id en gifven temperatur, men
denna ligger icke dfver utan under den egentliga frysnings-
temperatiiren. Det hatsvatten, som Despketz i detta han-
seende undersbkte, frbs till is, om det starkt skakades, vid
— 1, "84, men hade sin storsta tyngd fbrst vid — 3,":. Liiget
for saviil fryspunkten som den storsta tyngden beror na-
turligtvis af vattnets salthalt. Hos en blandning af hafs-
vatten, hemtadt fran Triest, Genua och Helgoland, fann
Neumann fryspunkten ligga vid — 2,"e och vattenbland-
ningens storsta tyngd vid— 4,'’: 4. Det uppiosta saltet astad-
kommer saledes en mindre fbrandring i frys})unktens lage
iin i temjieraturen for vattnets storsta tyngd.
Fasta vi nu behorigt afseende pa de tva sistnamnda
egenskaperna hos hafsvattnet, sa ar det sardeles liltt att
80
pa forliand bestamma, livad som bbr ega rum vid isbild-
niiigeii i halVet.
Under den kallare arstiden afkyles det bfversta vat-
tenlagret genoni varmestralning, ntdnnstning och berbring
med den afkvlda luften. Det bfversta vattenlagret blitVer
derigenom tiitare och tyngre, nedsj linker derfbre mot dju-
pet och leninar rum fbr ett nedifran nppkommande var-
mare, och derfbre liittare, vattenlager, hvilket intager det
f brras plats pa }dan. Detta afkyles i sin ordning, nedsjunker
och lemnar rum pa ytan fbr ett nytt uppkommande vat-
tenlager o. s. v. Da de nedgaende vattenlagren smanin-
gom nppvarmas af de nnderliggande, maste man torestiilla
sig, att denna cirkulation till en bbrjan hufvudsakligen ager
rum i de vattenlager, som ligga ytan narmast. Oni kblden
i luften ar ihallande, Ibrtsattes afkylningen pa detta satt,
och det afkylda lagret tillvaxer i tjocklek, iinda till dess
att temperaturen nedgatt till den egentliga fryspunkten.
Nu kunna tva fall intraffa: Dlir hafvet upjirbrt af blast, sa
att vattenpartiklarnes lagen relativt till hvarandra vald-
samt fbrandras, sa bildar sig is. Det samma maste intriitfa,
0111 fbrut bildade Ibsa isstycken kringsimma pa vattenytan
eller oni snb nedfaller ur atmosferen. Den liiirjade isbild-
ningen astadkommer snart vid fortsatt kbld ett samnian-
hangande istUcke bfver vattenytan. Om vattnet dereniot,
sedan temperaturen nedgatt till fryspunkten, icke i iiiangd
innehaller nagra fbrut bildade isstycken, och om nirelseii
i de bfversta vattenlagren icke ilr fbr valdsam, sa fortsat-
tes afkylningen och temperaturen nedgar under fryspunk-
ten. I samma man som temperaturen taller, viixer svarig-
heten fbr hafvet att bibehalla sig ofruset. Det ujiiistar, sa-
som man silger, ett labilt jemnvigtslage inellan vattenpar-
tiklarne, som latt stores af yttre inverkningar. Om nu
81
vattnct ]>a ett elier aimat siltt kommer iiti eii oregclbiiiiden
rbrelse dlcr oiii fardig-bildade isstyckeii fraii aiidra stallen
ditt()ras, sa bbrjar isl)ildningen med liaftighet i Iiela den
afkylda mas^^an. Har isl)ildningen af en eiler aiinan aii-
ledning bbrjat, fortsattes ocli fullbordas den ined yttersta
skyndsainliet^ ocli temperatnren lios vattnet stiger dervid,
genom det vid frysningen Irigjorda varinet, till fryspimkten.
Den l)ildade iHen bbr liafva det ntseende, soni erfarenlieten
vi^at, art isbildningar i btVerkylt vatteii antaga. Den bbr
neinligen iitgiiras antingen af nindade nkifr or med mer
elier inindre regelbiinden form eiler ock besta af en gele-
artad massa, iiknande sub, yom iir genomdrankt med vat-
ten. ’ Det ifragavarande isbildnings^attet bbr icke i nagon
vasentligare man hindras af vattnets regelbiindna vagrb-
relse; ty vid en sadan bibehalla vattenpartiklarne i det
narinaste samma relativa lage till livarandra. Narliggande
partiklar rbra sig dervid i parallela banor. Fbrst vid stark
bbistj da vagen slar bfver, torde en afkylning under den
egentliga fryspnnkten icke knnna nppkomnia. Samma verk-
ningar liafva afven branningar saint vagornas slag emot
stranden. Hiirtill kommer dessutonp att vattnet vid striln-
derna genom det nedrinnande meteorvattnet i allmanliet
har inindre silita saint fbn* bfrigt dels genom iijipslamning
frail bottnen dels ock genom blasten fran land ipiptager
fasta amnen i tint fbrdeladt tillstand, livilka bilda jiassande
fastpnnkter for iskristailerna och befordra derfbre dessas
biidning, sa siiart temperaturen nedgatt till fryspnnkten.
Det beskrifna frysningssattet bbr derfbre fbretradesvis fbre-
komma i bppna bafvet pa nagot laiigre afstand fran kiisten.
Deniia betraktelse bfver isbildningen i liafvet franistilll-
des for fbrsta gangen i Kongl. Vetenskaps-Akademien fbrli-
det ar med anledning af ett meddelande af Herr Professor
Skand. Xat.-Forskare-Sdllsk. Mote 1863. 6
Nilsson, rorande frysnmgen i Kattegat. l)et !)lef ini af
intresse, att genoiii talrika direkta observationer ocdi ge-
iiom bestainiiiiigar med thermometer blVer liatsvattiiets
verkliga temperatiir fa bekraftelse j)a demia min asigt,
som bitintills stbdde j?ig pa eiubmt tva eiler tre spridda
iakttageiser. Det kunde ju hitt liafva handt, att na-
gon vigtig punkt vid .slutiedniiigeii blifvit ibrbisedd, eiler
att uagra obekanta orir^aker fbrliindrade den verkan, som
under skiljda fbrliallanden skulle halva upj)statt. Med tack-
samhet mottogs derfbre Herr Trofessor Nordenskiolds
benagna erlpudande, att j)a en kort fore Jiiltiden fbretagen
resa till Finland nagon tid rip])ehalla sig })a de Aliindska
barne for att anstiilla obser^ ationer ocdi insanila niKKrrat-
telser af de erfarne oboarne. For bestammande af hafs-
vattnets temperatur pa stbrre djup medfbrde Herr Nor-
DENSKIOLD ibne iiva minimithermometrar, konstruerade
specielt Ibr detta iindamal af Herr Frilierre Wrede.
Oaktadt 'sintern var missgvnnande for observationer
af detta slag, lyckades det dock Herr Nordenskiold att
fa anstaila eft par vigtiga bestamningar bfver hafsvattnets
temperatur. Mininiithermometern, nedsiinkt ph ett djup af
21 lot under vattenytan oeh iingelar 2> lot Iran bottnen,
visade, efter att halva stiitt ute nagra dagar, en tein})eratur
af l,"o under nolli)unkten. Yaderleken var under dessa da-
gar blid, om middagen merendels ett par grader bfver noil,
men iinda till 5 graders kbld under ihitterna. Fa ett an-
nat stiille var temperaturen pa 14 lots djup oeh ungefiir
2 lot Iran bottnen 0,''6 under noll})unkten, under det att
temperaturen pa vattenytan var — 0,''2. Da nu hafsAatt-
net Iran Aland, om det starkt skakas eiler om is belinner
sig deri, fryser vid — 0,"4, sa var Ibljaktligen vid l)ada
dessa tillfallen vattnets tem})eratur i luirheten af hafsbott-
8P>
nen^ den eiia gaiigen 0,"e ocli den andra gfingen 0,''2 un-
der dess vanliga fryspunkt.
Knligt de undeiTattelser, Professor Nokden.skiold var i
tillfrdle att inheinta pa Aland, ar isbildning fran djupet der-
stades en inycket vanlig idreteelse. Pa () a 8 fots djup
far man ofta se, liuru hafsbottnen, liafsvaxter ocli stenar
aro betackta med is. Om man rbi’er i l)ottnen med en ara
eller dylikt, koinmer isen npp emot ytan oeli medfilrer da
alger oeli andra fbremal fran bottnen. i\Ian bar sett stenar
af dera turns genomskarning, fastfrusna i bottenisen, up])-
komma med denna till ytan. Denna is ar till utseendet
olika med den, soin bildas pji ytan. Den bestar ofta af
runda skitVor, stora soin tallrikar, men stundom af en tunn-
bottens vidd; ibland utgbres den af en lbs issbrja, liknande
balfsmalt snb. Den liastigbet, livarmed denna issbrja bil-
dar sig ocli u])})stiger mot vattenytan, ilr egendomlig tor
detta frysningssatt. MatVet kan vara fullkomligt isfritt, sa
langt (bgat kan se, ocli straxt dcrpii librja iskakor ocli is-
sbrja uppkonima i sadan iiiangd, att man efter en kort
stund ej kan koinnia train med bat. Flera personer j)a
olika stallen af Aland omtalade dylika liandelser sasom
mycket vanliga. En person bade pa detta siltt fastnat med
sin blit i issiirjan, ocli eburu afstandet till land ej var mer
iiii 1,00U lot, inaste ban qyarstanna, till dess att ban pa
isen kunde ga bem. Yanligtvis drbjer det blott nagra tim-
niar, innan dylik is biir att gfi jia. Da ban for ut med sin
bat, var liafvet isfritt. Kyrkoberden i Kunilinge omtalade,
att ban en gang, da liafvet var alldeles isfritt, skulle segla
bfver det sii kallade Skiftet, men maste bastigt vaiida
om bem, eniedan plbtsligen en sadan niangd issbrja bbrjade
uppstiga fran djupet, att baten med inbda kunde mi stran-
den. En annan gang bade bans sbner varit utsatta fbr
samma afventyr. Enligt en fiskarcs intyg maste isbildiiiii-
gen liar uudersUuidom skc })a betyclligt afstand Iran ytaii;
ban pastod sig liafva sett isklimipar uppkomnia pa 12()
a 180 tots djii])t yatteii, inedfbrande ’libter” ocli andra mar-
ken frail liafsbottiieii.
Eliiirii de aiifbrda iakttagelseriia syiias fullkomligt be-
visa, att isbildiiingeii i liafvet ofta fbrsiggar pa stbrre af-
staiid frail vatteiiytaip sa bar jag dock ansett det vara af
vigt for fragaiis iitredaiide att erballa iakttagelser fraii flera
stalleii vid vara knster, syniierligast som de persoiier vid
Grisslebaiiiii ocb pa Eiiiska kiisteig livilka Professor Nor-
DENt^KiOLi) under sin resa bade tillfiille att baroin radfraga,
icke kilnde till delta isliildningssatt. Jag lat dertore trycka
eircnlarer, inneballande fragor rbrande detta iliniie, bvilka
iitskickades till flera stallen vid Sveriges vestra ocb bstra
knst afvensoin till Norge. Af dessa circidarer liafva nagra
ocb tjugii aterkonimit iiied svar pa de ii})pstallda fragorna.
31ed iindantag af de circidarer, som sandes till ({otlaiid,
aro alia de aterstaende saninianstammande deruti, att is-
bildning pa djiipct icke ar nagot siillsynt fenonien, iitaii
tvartom inycket vanligt. Pa nagra stallen, syniierligast pa
langre afstand Iran kiisten, uppgifves del till ocb med vara
del enda frysningssattet. Jag vill nii i stbrsta korthet an-
fbra nagra fakta nr de svar, som erballits: 1 trakten af
Imlea pa 1 a U mils afstand fran knsten, isbebigges baf-
vet iniderstundom pa dot salt, att isklimipar iip})stiga film
djiipet. Detta intraflar belst i bbrjaii af November. Isen
iippkommer bastigt ocb i sadan maiigd, att en mindre far-
^ kost bindras att koinnia fram. Isen bildar sig vanligast
pa 0 till 8 fots djnp; men for 8 a 10 ar sedan intriiflade,
att nagra flsknilts som blifvit utbigde pa 120 lots djiipt
vatten, npplyftades af bottenisen ocb iippkommo pa detta
85
satt till yattcnytaii. Fran Kalmar skrifves, att iskhimpar
l)il(la sig ])a liafsbottiieii vid stark kiild^ der vattiiet cj ar
mycket djnpt. Detta skcr trail vinteriis biirjan till slutet
af Felmiari. Iskliimparne aro stdrre pii djiiiit an pii gruii-
dare vattcn; i fiirra fallet njiiiga de otta till (> a 8 turn i
diameter. Fran Oronst i Boluislandska skar^’iirden leinnas
den undernittelsen^ att vanligen isbelagges liatVet jia det
sattj att isklnmiiar ipppkomma Iran djipiet. Vi\ djiipare
vatten liatVa dessa form af skifvor ocli kallas derf'ire af
fiskareallmo^en fiir tallriksis. Pa grundt vaften liildar
liottenisen vanlig’en en liis iss()rja. Afven under blidare
vintrar bar man fiinnit stenar och liafsvaxter pa 15 fots
djup alldeles lietaekta af bottenis, under det att liafsytan
bfverailt varit isfri. Fiir nagra lu* tillbaka intraftade der-
stildes^ att en Hskare^ som bade tjudrat fangad bummer
pii 1*2 till 18 fots djnp, fann alia dessa, ntgiirande om-
kring 15 tjog, (ifverdragna med en isskorpa oeb likasom
glaeerade. Understundom bar man sett bafvet ifran att
vara istritt jni en balftimma blitVa sit njipfyldt med fran
djnjiet kommande issiirja, att en bat endast med yttersta
miida knnnat koninia frani. Beriittelserna baroin fran manga
andra stiillen vid vestra kiisten lyda pa sainina siitt, endast
med nagra olikbeter i detaljerna. Fiskrarne antaga, att
den s. k. bottenisen i allmanbet ocb vanligast ieke bildas
sardeles djnpt under vattenytan. 8asom bevis derpa an-
fiires, att oni frusen bsk nedsankes ])a 12 fots djni) under
ytan, 'ii])})tinar den vanligen ater. Utom ofvanniunnde lie-
vis }ia, att isbildningen vid stark kbld kan ske pa mycket
stdrre djnp, omnanmes, att vid ett tilhalle, da ostron skidle
tiskas i Gullmarsfjorden, nngefar 500 fot fran land, ipip-
togs med skrajian is fran bottnen i stiillet fiir ostron. Nagra
krnstaeeer, som medfiiljde Iran bottnen, voro isbetaekta och
86
stelfrnsna. Djupet var harstades 60 fot. Anmarkningsvard
i detta lianseende ar den ofaiitliga mangd af issdrja och
tallriksis, som kaii iippkomma fran djupet pa en timmas
tid eller mindre. Enligt nagras berattelser kaii denna is-
sdrja betacka lialsvtan till iner an 6 tots djup. Den ar da
sa tilt och paekad, att en ara deri kan sta nppratt. Om
man nu som ett minimum antager, att endast en femtedel
af denna issdrja utgdres af verklig is och de dfriga |:delarne
af ofruset vatten, saint att vattnets temperatur ej gerna kan
nedga till mer an 2 grader under dess fryspunkt, sa kan
man latt berakna, att en del af denna issdrja inaste vara
bildad pa 45 lots djup under liafsytan. Det anfdres af
nagra iakttagare, att den s. k. tallriksisen ofta uppkom-
mer pa kant och med sadan fart, att den till liillftcn lidjer
sig dfver vattenytan. Isbildning af detta slag fdrekommer
ej sa ofta i den omedelbara narheten af kusten eller inuti
liafsvikarne. Deremot synes den vara mycket allman ut-
pii dppna hafvet, })a nagot langre afstand fran land, och
])a vissa stallen sages hafvet endast tillfrysa pa detta satt.
Detta ishildningssatt ar naturligtvis icke nagon egen-
domlighet lor de liaf, som omgifva vart land. Det fdre-
kommer utan ringaste tvifvel afven pii andra stallen, der
vattnet liar tillracklig siilta, och kdlden ;ir nog skarp. Jle-
vis liarfdr skola sakerligen icke koinina att saknas, sedan
en gang uppmarksamlieten hlifvit fastad derjia. Fdr inir-
varande kan jag hlott anfdra ett enda tydligt och afgdrande
exemjiel: Herr Magister Chydenius, livilkcn sasom lysi-
ker deltog i den svenska expeditionen till Spetshergen ar
1861, liar herattat, att vid ett tillfalle hlef hafvet derstades,
ifran att vara isfritt, inom ^ tiinnia sa uppfyldt pa ytan
med is, att haten med mdda kunde drifvas frain. Luft-
temperaturen hade under dygnet ej varit under — 4 grader.
S7
och inga liafsstnimmar eller viiular ditforde dessa ismassor,
iitan de bildades, dcr de idrst visade sig. Hade vid dctta
tillfillle hafsvattiiet varit afkyldt eiidast till frjsj)iinkteig
sa skulie onuijiigeig vid eii temperatiir af endast 4 graders
kdid, isbildningeii liafva kiiiiiiat ga sa liastigt. Fryskallt
vatteii kail iieiiiligeii saiiimaiifrysa till is^ endast i deii man,
som (let geiiom isliildiiingen frigjorda varmet liiiiiier bortga,
oeli dertili bade fordrats en iaiigre tid. Med silkerhet kan
man deridre aiitaga, att liafsvattnet var afkyldt under dess
fryspniikt, och att isbildningeii ilgdc rum icke allenast pa
ytan, utan afvcn pa ett stiirre eller miiidre afstand fran
dcnsamma.
Det djup, till livilket del under frys})unkten afkylda
vattnet kan nedstiga, ilr naturligtvis i liufvudsaklig man
beroende af kdldens varaktigliet odi styrka. 1 Polartrak-
terna bdr derbirc det nu beskrifna isbildniiigssattet fdre-
koninia i mera storartade dimensioner iin i vara liaf. Dess-
utoni fdrtjenar det liarvid aiinnirkas, att stdrsta svariglieten
for det dfverkylda liafsvattnet att bibelialla sig i ofruset till-
stand maste mbta i de bfre vattenlagren, der vattnets rdrelse
ar valdsammast. Har det dfverkylda vattnet en gfing hunnit
komnia djupare ned, synes det kunna bibeluilla sig ofruset
snart sagdt burn lange som bclst. Det skulie derfdre icke
f()rekomnia silrdeles oviintadt, om isbildning i liaiVet undan-
tagsvis fiirekomnie, afven da lufttem])eratureii vore (ifver
fryspuiikten. 1 allmanbet torde man kunna antaga, att
bafsvattncts ofvaninlmnde egeiiskajier utofva ett ej ringa
inflytaiide pa flera af de fenoniener ocb f()rballanden, som
med isbildningen bafva iiagot samband. Jag vill till slut,
blott i form af en bypotbes, barpa frainstalla ett cxempel:
i i)olarbafven kringsimma en iniingd isberg, bvilkas
ofantliga dimensioner med ratta uppvacka polarfarares for-
vaning. vcstra sidaii oin Gnailaiid aro, enligt Rink,
dylika islierg af 2U0 lots lidjd dfver yatteiiytan ieke nagoii
sallsyiitliet. Da man vet, att ett sadaiit berg liar atmin-
stone 5 ganger sa stor iiiassa. under vattenytan soin diver
denisamina, sa beriiknar Rink deras voluni till 100 a 240
millioner kiibikfot is. Upplagda pa land skidle de fa en
li()jd af iner an tiisen fot. Cell dock iiro sadana isberg pa
langt luir ieke de stdrsta. Rink upjigifver, att isberg af
atta liiindra millioner kubikfot ieke sallan frirekomma i liaf-
vet vid kusterna af (fronland. 1 Davidssiindet sag 8cokesby
isberg, som voro 12,000 fot i liingd, 4,(XJ0 i bredd oeb hade
spetsar, som uppstego liimdra fot dfver vattenytan. Allt
detta ar en valbekant sak. Det iir afven liekant, att flera
af de luifstjordar, som sdnderstycka vestra, kusten af (frdn-
land, upptaga en niistan oberaknelig miingd glasieris i otant-
ligt stora lilock, livilka ]>a den sluttande, af evig is lietiickta,
tastlandskusten utskjuta i liafvet. Af skill, som liilr ieke
belidfva anfdras, iir det ovedersiigligt, att de i dessa liaf
kringirrande isbergen liafva denna glacieris fritn Ordnlands
fastland att tacka fdr sitt fdrsta oeli egentliga urs])rung.
Men fragan blifver: Aro dessa isberg iiteshitande ocli till
liela sin niassa bildade af fastlandets glacierer? liar ieke
liafvet i nagon vasentlig man lemnat sitt bidrag till bil-
dandet af deras jettelika dimensioner? 8a liinge man an-
tager, att isbildningen i liafvet endast kan fdrsigga jia dess
yta, sa niaste dessa fragor besvaras nied nej. Oni frys-
ningen endast sker i vattengangen, sa kan den jia sin lidjd
tdrnia omgifva ett dylikt isblock nied en krans af ytis, som
endast lidgst obetydligt bidrager att lidja det i vertikal
riktning. Men svaret gestaltar sig annorlunda, om hafs-
vattnets frysning afven kan iiga rum jia stdrre djiip. lAan
tvifvel iir det djup, till hvilket det dfverskylda vattnet kan
nedstig-a, i polarliafven hetydligt stdrre an iJ\attcg*at ocli
Ostersjdii. Oni nii ett isblock iiicd sin iindre del koinmer
i l)crr)ring ined ett dylikt, nnder fryspnnktcn afkyldt, vat-
tenJngcr, sa niaste delta genast dfverga i fast form. Is-
bloeket synes ]>a delta salt kiinna bka sina diinensioner
icke l)lott i horizontal iitan afven i vertikal led. Isberget
vaxer nnder det alt del tlytcr fran ett stiille till ett annat.
Isbergens hutViulinassa, sager liiNK, bestar af en livitaktig,
med langstriickta i)arallela luftbhiddror genonidragen is,
ocli delta sthmmer icke ilia med det iitseende, som tillskrif-
ves den ena sorten af bottenis. Men det mil fbrhalla sig
med denna liypotlies burn som heist. Bottenisbildningen i
hafvet med dess biljder synes mig fbrtjena att noggrannare
stnderas. Jug bar derpa endust velat fasta de naturkunni-
ges nppmarksumhet
*) En fullstandigare redogorelse fur demia undersdkniiig rdrande isbild-
niiigen, atfuljd af sediiare inkoinna observationer, ('nines intagen i ’’Ofversigt
af Koiigl. Veteu>kap.s-Akadeniiens Fdrhandlingar” for Sr 18G3 sid. 349.
Bilag Lilr. F.
Om Sindssyge og Simlssygepleieii.
XJvant som jeg til at liolde Foredrag skidde Jeg ikke
liave o})traadt paa dette Sted og for demie Forsamling, livis
jeg ikke i)aa den ene Side var overbeviist om, at det Enme,
jeg agter at behandle, omfattes med almindelig Interesse,
paa den anden Side folte, at vi skandinaviske Sindssyge-
Imger ,staae i en vi.s Forbindtligbedsgjmld til Dr. SONDEN
for det vmkkende Foredrag, bvormed ban under det skan-
dinavDke Xatnrforykerniode 1844 benledede Opnnnrksom-
beden ])aa Sindssygevjiesenets nodvendige Eeforin.
Hvorfor omfatter enliver dannet Maud og Qvinde de
Sindssyge med InteresseV
Svaret ligger nmr; tlii ingen Ffordan-vet kan nden Med-
folelse see eller tmnke ])aa de Flykkelige, der ofte for Aar
eller Aarradvker, ja ikke sjelden for Livstid ere berovede
de aandelige Evner, som ndgjore ^lenneskets San-kjende og
med Eette begrunde dets Stoltbed.
Denne natnrlige, denne berettigede iMedfolelse stiger til
inderlig i\feynk, naar det betamkes, livor ofte Sindssygdom
er grnndet i de mdleste Folelser, de reneste Handlinger.
Jeg negter ikke, at min personlige som andre Sinds-
sygebegers Erfaring en og anden Gang riser Sindssygdom-
mene som temmelig ntvetydige Folger af en forfeilet Eeve-
91
maade, af Offriiiger til Venus og Jiaechus; men selv disse
Forvildelsers ulykkelige Offre vmkke vor MedMelse. Hvor
meget mere berettiget, livor levende maa da ikke denne
vmre, naar det gjadder en nm ^'Egtefadle, der liar tilbragt
Nat og Dag ved sin elskede Mages 8ygeleie, svsevende
niellem Haab og Frygt, indtil Forstanden omtaagedes; naar
det angaaer en kjmrlig ]\Ioder, der med selvopoffrende Iver
og inderlig 0mlied liar veiledet sit forvildede eller pleiet
sit syge Bang indtil Fortvivlelsen greb hende; naar det
tneffer en header eller Moder, der seer sin elskede Son op-
sluges af Bolgerne eller sin Datter fortieres af Luerne, og
— grilles af Vanvid; naar det vedrorer en nng Maud eller
en nng Qvinde, der seer sig skuffet i sine glade, sine be-
rettigede Forliaabninger^ sine KJ^erligliedsdromme og —
styrtes i Baseri.
Saadanne Tilfadde ere ikke saa ganske sjeldne. Tvert-
imod yil enliver Sindssygekege og mange Andre liave seet
Exemjiier af denne Art. De tilliore ingenlunde alene Ko-
manerne disse lijerteskjmrende Skildringer af pludselig Sinds-
sygdom som P'olge af Formldres eller Borns uventede eller
rmdselsfiilde Dod, eller af stierkt og skammelig skiiffede
Forliaalminger, ^Egteskabsbriid^ Opslag og lignende. Jeg
bar seet adskilligt lierlien Horende, og kan derfor ikke nndres
over, at saadanne Sceiier vmkke Almenliedens levende In-
teresse; men disse Tilfadde bore dog mere til Undtagel-
serne. Yigtigere, byppigere og derfor mere skikkede til
at vedligebolde den almi.idelige Interesse for de Sindssyge
ere de temmelige bverdagslige Begivenbeder, som dog ikke
mindre end de bidtil skildrede have sin Bod i et kjarligt
og omt Gemyt, i et velvilligt og blodt Sind.
Fremfor Alt bor saaledes efter min Formening de Sinds-
sygdomme famgsle vor Opmserksombed, vmkke og bebeste
vor liiteresse, soni fremg-aae afdisse mange daglige Gjeiivor-
diglieder, disse iitallige hiuislige Bekymringer, som siiart
Uoverenystemmelse mellem ^Egtefolk, snart altfor liiirtig
- voxende Familie, smart isoleret I>opad, snart Lmngsel efter
fSlmgt og Venner, snart mislige oeconoiniske Kaar og lig-
nende trcml)ringe.
Kan jeg saaledes gjore Regning paa, at ikke alene Xa-
tiirtbrskcrne i Alinindelighed og Lmgerne i Smrdeleshed^
men ogsaa overlioved enliver dannet Maud og Qvinde vil
interessere sig for de Sindssvge, tor jeg nok ogsaa liaa])e^
at det vil vicre den mrede Forsainling kjmrt at erfare, livad
der i Skandinavien er foretaget, siden denne Sag sidst var
paa Bane,
1 X"aturforskerinodet i diristiania 1844, altsaa i‘or lien-
ved 2 Decennier siden, skildrede Dr. SOXDEX ined levende
Trmk Sindssygeviesenets davaa’ende ynkelige Tilstand i
Skandinavien, i det ban fremluevede, at ikkun Bistrups-
gaard, og det knn nogeidnnde, tillredsstillede den eivili-
serede Verdens Fordringer til et ordnet Sindssygeasyl.
Skildringen var bedrovelig, men den var sand. Og
Sandbeden bar en egen Kraft. Det kan derfor ikke fore-
komme imderligt, om den simple Skildring bar bidraget
mere, end man sknlde tro, til at fremme den Reform, for
hvilken ,Dr. SoxDEX saavel den Gang som senere kjamii)ede.
Hermed forbolde det sig iniidlertid som det vil. Saa
meget er i etbvert Tiltkdde vist, at der efter den mevnte
Tid er tilveiebragt saare. vmsentlig Forbedring i de Sinds-
syges Kaar i bele SkandinaA'ien.
1 Danmark er siden den Tid anlagt forst en Helbre-
delsesanstalt og senere en eombineret Helbredelses- og Pleie-
anstalt ved Aarbnns, bvor nii mere end 400 Sindssyge bnde
et byggeligt, midlertidigt eller varigt Hjeni og en biiman
P)eliaiulliiig-. Fremdeles or ved Vordin^^-borg aidagt eii IIcl-
bredelsesaiistalt, som — om forii0diges — ined Tiden kaii
iidvides i Liglied med den ved Aarliuus. Ligelcdcs er en
liclbredelsesanstalt ved Koskilde eombineret med l^istrups-
ganrds gamle 8iiidssygeasyl, der nii mermest inaa aiisees
soil! Ideiestiftelse.
AAd disse Asyler er der Plads for omtreiit KKjOSinds-
syge. Og da derlios Sle^vigs Asyl vedbliver at yde Plads
for () — 7(KJ Syge, maa Danmark vistnok erkjendes i denne
for Sindssyge])leien overmaade vigtige llenseende at liave
udrettet Meest, og deraf saare nieget efter 1 844. Men i een
Henseende staaer Danmark tilbage baade for Sverige og
Norge. Det savner nemlig endnii en Lov angaaende Sinds-
sygeva'senet.
1 Sverige bar der alt henge vmret arbeidet paa eir
liensigtsnuessig Ordning af Sindssygeva*senet. Navnlig bal-
der allerede i over Decennier i de saakaldte Hosjiitaler
vmret Plads for adskillige Sindssyge. Men det tor vel iiden
Anstod siges, at disse Plospitaler forst i den senere Tid
ere blevne saaledes indrettede, udstyrede, liestyrede og eon-
trollerede, at de med Kette knnne gjore Fordring paa at
indtage Plads blandt de eiviliserede Landes Sindssyge-
asyler.
Fndnii lade vei enkelte lIosi)italer, som Gotbenborgs
og Mahnos, Adskilligt tilbage at onske; men saa ere paa
den anden Side Wexio og Wadstena meget bensigtsnues-
sige Asyler; og Konradsberg kan med Ifette ansees som
en ]\lonsteranstalt. Fr dette end (len eneste ganske nye
Sindss} geindretning, som er opfort siden 1844, saa ere dog
saa mange IJdvidelser og Forbedringer foretagne, navnlig
ved Hernosand, Wadstena og Wexio, at der er stor Grund
til at skue tilbage paa det forlobne Tidsrum med Tilfreds-
94
hed. Og‘ med Haab kaii Fremtiden sees i Mode, idet ikke
alene Kong-elig* Aiiordiuiig af 5te Marts 1858 liar sikret
Sindssygereibrnieiis hensigtsimessige Gjennendbrelsej men
ogsaa et lieeltop nyt Sindssygeasyl efter Geiieraldirektnr
V. Huss\s Idaii skal anliegges ved Gotlienborg, og et lig-
nende paatamkes A ed 0rebro.
Gjeimem de saaledes ivmrksatte eller besluttede Ny-
bygninger, Udvidiiinger og Forbedringer vil Sverige inden
kort Tid have Asylplads for a 1500 Sindssyge i Asyler,
der fyldestgjore eller merme sig Nutidens Fordringer. Der
er altsaa ogsaa her gjort saare Aieseiitlige Fremskridt.
I Norge var allerede for mere end 50 Aar siden
Savnet af hensigtsimessige Sindssygeanstalter saa levende
folt, at here for Sagen nidkjmre Miend arbeidede for at see
dette Savn afhjiilpet. Dr. Sondex kimde dog i 1844 med
Kette sige, at der vel var tilveiebragt et meget betydeligt
og paalideligt statistik Materiel, men at dette var hele Frng-
ten af den nidkjmre Adrksomhed. Ghedeligt er det da at
kunne tilfoie, at Frugterne efter den na^vnte Tid ikke lode
lamge vente paa sig.
Allerede i 1848 lulkoni under ITde August den Lov
om Sindssyges Forpleining, der er Grundlaget for Sinds-
sygereformens Gjennemforelse i Norge. Samme Aar bevil-
gedes af Statseassen Midler til Gaustad-Sindssygeasyl, som
ligger i Nmrheden af Christiania og rummer henved 5CK)
Syge, og samtidig gjennemfortes saavidt muligt de i den
navnte Lov opstillede Fordringer ved Fdbedringen af de
i Stiftsstiederne indrettede Opbevaringssteder for Sindssyge.
Af disse er for nylig Christiania Communes Sindssyge-
asyl ikke ubetydelig udvidet, saa at samtlige Norske Asy-
ler for Tiden rumme omtrent G(X) Syge.
Dette Antal kiinde syncs at staac i i)assen(le Forhold
til Nal)olandene Danmark iiied onitrent l(KK) Pladse for
Kon^-criget (fornden llertug-dmninerne) og 8verig-e nied om-
trent 1200. Men Norge liar desvierre en sorgelig Forrang
i Henseende til Sindssyge og tiltrienger derfor ligesaa
mange Asylpladse som noget af Nabolandene. Denne Trang
liar ogsaa givet sig Luft gjennem Forslag til dct nys op-
loste ^Storthing om 0])rettelse af et Statsasyl i det Norden-
fjeldske.
Dette Forslag hlev af 8tortliinget hifaldt. Der er saa-
ledes grundet Haali ong at det saare folelige Savn af et
Sindssygeasyl i det Nordenfjeldske om ikke nieget lang
Tid vil blive aflijnlpet.
Det er vanskeligt at sige^ i bvilket af de d skandina-
viske Lande Hindssygereformen i de Aar, siden denne 8ag
forst bragtes paa Dane i Natnrforskermoderne, liar gjort
de storste Fremskridt, eller i bvilket Land Fremtiden er
bedst sikkret; men saa mcget tor iiden Overdrivelse siges,
at der i alle 0 Lande er indfort saare vmsentlige Forbedrin-
ger, og at man i etlivert af deni bar god (Iriind til at see
Fremtiden med Tillid i Mode.
Jeg fiester denne tillidsfiilde Forbaabning ikke aleiie
til de iiaapegede, for en nan* Fremtid forberedede Forbedrin-
ger, men ogsaa og bovedsagelig til den stigende Interesse,
byormed Almenbeden omfatter de Sindssyge, og bvormed
Publicum imodeseer og paaskynder Forbedring i de Sind-
syges Kaar.
Enbver, der betattcr sig med de KSindsyges Pleie og
Sindssygeviesenets Administration, maa foie sig .Vlmenbeden
taknemnielig forbunden, fordi den red sin vedboldende Iver
og iifortrodne Bestnebelser bar niiiliggjort de ivmrksattc
Forbedringer.
96
Men det ter ikke skjules, at der endnu tiitra3ng’es rne-
gen Jjistand, fortsat Velvillie, livis de Immane Bestrsebelser
sknile krones med fortjent Held.
Yistnok er og bliver liidretningen af hensigtsmiessige
og med Tidens Fordriiiger stemmende Asyier Grimdlaget
for eiiliver Forbedring i de Sindssyges Kaar. Men disse
Indretninger kunne ikke staae isolerede. For at de skiille
virke med Yelsignelse maae de omfattes med Kjserlighed^
stottes med Velvillie.
Fnblicimi i Almindeliglied, Lmger og Prmster i Smrde-
leslied, maae skaffe sig noiagtig Knndskab om Asylerne^
saa at de med god Samvittiglied og indtrmngende Over-
beviisning kunne tilraade disses Henyttelse som Helbredelses-
anstalter. Enliver i sin Kreds kan og bm* bidrage til at
udrydde Fordomme mod Asylerne og at udbrede alt mere
og mere den Sandhed, at en betinielig Benyttelse af Asyl-
bjmlp er det liensigstmmssigste, det sikreste Middel til mulig
og i friske Tilfmlde ikke usands} nlig Helbredelse.
Men intet Land er saa rigt, at det kan og vil skaffe
Asyllijselp for alle Sindssyge. Mange maae lorpleies uden-
for Asylerne. Og med Hensyn til disse bliver det en by-
dende Nodvendiglied ikke alene for Lmger og Prmster,
men ogsaa for enliver dannet 31 and og Qvinde inden sin
Kreds at udbrede Kjendskal) til og Interesse for de 8inds-
syges liensigtsnuessige Beliandling og Immane Forpleining.
Yel ere Buur, Baand og Lmnker i Kegelen fjernede fra de
Sindssyges Beliandling i Hjemmet eller Privatforpleining;
men der mangier dog endnu 3Ieget paa, at de Sindssyges
Capricer, Unoder, Fvaner og Ugjaorninger opfattes som Yt-
tringer af Sygdommen. Det er derfor endnu langtfra, at de
8yge overalt behandles med den Overbmrenlied, den Kjmr-
liglied og 3Iildlied, livorpaa deres Ulykke giver dem
97
saa berettiget Krav. — Lader os uden Heiisyri til Stand
og Stilling Enhver i sin Kreds arbcide paa at udbrede rig-
tigere Anskuelserj imnianere Foranstaltiiinger.
Og med Hensyn til de niange, der vende helbredede
hjem fra Asylerne, kan og bar Alinenlieden gjore Noget
for disse.
Jeg er Sindssygela^ge og bar som saadan folt inig tryk-
ket af den isolerede Stilling, Det blender ikke sjelden, at
det er forboldsma^ssig let at faae den Sindssyge bel-
bredet, men saare vanskeligt at sikkre bam mod Tilbage-
fald. Han konimer rask bjem; men bimslige Bekymringer,
Familietvist, Nandngssorger og lignende Omstmndigbeder
fore bam snart atter tilbage til Asylet. Og jo oftere dette
gjentager sig, dessikkrere gaaer den Ulykkelige med Tiden
en nbeldbredelig Sindssygdom i Mode.
Ved etbvert velordiiet Asyl bar vistnok Bestyrelsen til
sin Kaadigbed en og anden lille Sum^ bvormed den kan
komme saadanne Ulykkelige til HJiclp. Men det gjscdder
ikke altid Penge; det vedkommer som oftest baade ydre
og indre, selv de allerintimeste Forbold; og ber er det
iimiiligt for Asyiets Bestyrelse endog med bedste Yillie at
iidstrsekke sin beskyttende Haand over den Helbredede,
naar ban drager til sit Hjem. I disse Forbold tiltrmnger
Asylet et Supplement; og dette kan, dette bor Asylet bnde
bos liver dannet, veltanikende Maud og Qvinde inden Hjem-
stedet.
Jeg bar ret ofte seet mig nodsagen til at paakalde
saadan Bistand, og jeg erkjender med skyldig Tak, at jeg
stedse er bleven modt med velvillig Forekommenbed is^er
af Pr^ester og Lrnger. — Alligevel lader det sig ikke negte,
at det kiiiule vmre bensigtsnnnssigt, om der i de skandi-
naviske Lande, som i England, Frankrig og Here Tydske
Skaml. Xat.-Fovskare-Sdllsk. Mote I8d3. 7
98
Stater, dannede sig’ Selskaber af Memieskevcniier, soin
paatoge sig at bistaae Smdssygevieseiiets Administration i
enliver Henseende og navnlig at forsorge og lijelpc deni,
der soni Iveconvalescenter eller Helbredede vende lijein fra
Asylerne.
Jeg stiller dog heroin intet Forslag, tlii vistnok vilde
Sindssygehegerne kiuiiie spares adskilligt Besvmr, naar
saadanne Selskaber bestode; men paa den anden Side liar
det ogsaa sine Fordele, at Asylernes Bestyrelser frit kunne
lienvende sig til liveni de for Tiltkddet tinde tjenligst. Og
efter min Erfaring tor man ved slig Henvendelse gjore
Regning paa kjierlig Imodekommen.
Jeg sliitter niit Foi’edrag, idet jag anbefaler de nlyk-
kelige Sindssyge til den a:‘rede Forsamliiigs velvillige Syni-
patliie, og anliolder om, at Enliver i sin Kreds vil strmbe
at iidbrede rigtige Meninger om de Sindssyges beklagelige
Stilling og Hensigtsmmssiglieden af en liiinian Beliandling.
Endeligen vmre (let iiiig tilladt i eget og ovrige Sinds-
sygehvgers Navii at bede om fortsat velvillig Imodekommen
lios Natnrforskere og Lmger, Lmgfolk og Brmster, naar det
gjmlder enten Ojennemforelse af Sindssygereformen i Al-
niindeliglied eller Hjadp og Bistand for de enkelte Sinds-
syge i Smrdeleslied.
Bilag Litt. G.
Oul Alkoliolbaserne og disses Forhold til flere af
vore vigtigste Aariagsstolfer og Ljegemidler.
Af Professor E. A. Scharling.
Det li0rer til vor Tids glsedelig-e Fremskridt, at Folke-
reprseseiitanterne i Forening med de forskjeliigste Regje-
ringer soge at freinme Natiirvidenskabenies Dyrkning i det
Hele^ og navnlig i den seiiere Tid drage Oinsorg for, at
Undervisning i den praktiske Cliemi im kaii gives i en
storre Udstrfekning end tidligere. Denne Regjeringernes
Oinsorg for at ndbrede nvttige clieiniske Knndskaber gjor
det til en Pligt for Clieiniens Rejira^sentanter fra Tid til
anden at ineddele det storre Pnblicnm de vigtigste Eesnl-
tater af deres Undersogelser. Yel er det sandt, at Vidnes-
byrd oni Clieiniens Freinskridt klarest freingaaer af de in-
diistrielle Anvendeiser, soin liyppigt gjores af samine. De
sinnkke Farver, man nu kan freinstille af Steenknlstjairen
og soin mesten gjor Briigen af Indigo og Coclienille over-
flodig, kjende vi alle. Ligeledes tor jeg antage, at Plnra-
liteten af denne Forsainling liar seet eller liort tale oin
Bunsens og Kirclilioffs saakaldte Spectral- Analyser, der have
sat Clieinikerne istand til at opdage ineget sinaa Qvanti-
teter af enkelte Stoffer, og hvorved allerede 3 nye Grund-
stotfer ere opdagede. Men disse enkelte Exempler formaae
ikke at give nogen tilstrmkkelig Forestilling oni mange af
de reent videnskabelige Undersogelser, som ere Gjenstand
100
for mange Chemisters fmlleds Bestnebelser. At give en
populair Fremstilling af saadanne Undersogelser frembyder
altid store Vaiiskeligbeder, og Cliemisterne same ofte det
tilstrsekkelige Mod til at forsoge derpaa, af Frygt for at
Mangel paa fornodne Forkimdskaber bos Tilhorerne vil
gjore en saa stor Vidloftigbed fornoden, at Interessen for
Hovedsagen derved vil forsvinde. Naar jeg idag vil driste
mig til et Forsog paa at meddele denne lioitajrede For-
samling nogle enkelte Tnek af den nyere Clieini i oven-
orntalte Retning, da er Grimden den, at jeg deels vil tale
om Stoffer, som ere almindeligt bekjendte, deels at jeg
staaer i et Land, hvor saamange af Cbemiens meest ud-
ma^rkede Dyrkere have levet og virket. Det er til Lands-
maiiid og Reundrere af Sclieele, Bergman og Berzelius,
at jeg skal tale, og i en saadan Forsamling tor jeg vel
gjore Regning paa den Overbmrelse, som min Mangel paa
Evne til at opfylde, livad jeg anseer for en kjau- Rligt, vil
behove. — Det er Dannelsen af de saakaldte Alkoliolbaser
og disses Forliold til Viin, Ammoniak, Cliinin, Kaffe, Tlice
og Chocolade, der her skal omtales.
’Adnen gjor os veltilmode” synger Skjalden og talrige
ere de Lovsange, der prise Vinen baade som Lagemiddel
og som Nseringsstof. Men Viinstocken groer ikke i alle
Lande, og den gjarede Driiesaft haves langt fra i den
Mangde og af den Godhed, som Menneskene onske det.
Mange have derfor med Bellmann sunget: ”Ack om vi hade
god’ vanner en sa Ungerskt Yin for var strii})a”, — medens
andre have sogt at erstatte den savnede Viin ved andre
Drikke. Disse Bestrabclser, som vi tildeels skylde Til-
virkningen af 01 og Brandeviin, ere i de senere Aar ofte
bleven dadlede, og Dnsket om at standse de Ulykker, som
fremkaldes ved en overdreven Nydelse af Brandeviin og
101
Viiiij har som bekjendt fremkaldt store Foreiiinger, livis
sedle Formaal man vistnok A lie maa agte, selv om man
ikke ganske kan bifalde alle de Maader, bvorpaa det til-
sigtede Formaal soges opnaaet. Blandt de Naeringsmidler,
som man bar anbefalt at saette istedetfor Viin og Braende-
viin, borer fortrinsviis Kaffe, Thee og Cliocolade; Naerings-
stofter^ som i mange Aarliiindrede ere beii} ttede af Millio-
ner af Mennesker, for Eiiropaeeriie laerte dem at kjende,
og som med Hensjn til deres Virkninger kiinne stilles red
Siden af liinanden og ved Siden af de gjaerede Drikke.
At det maa ansees som en for Natiirforskerne vaerdig Op-
gave naermere at undersoge Bestanddelerne af de her
naevnte Naeringsmidler^ vil ingen naegte^ og vi tor tilfoie,
at de herover anstillede Undersogelser have iidvidet vore
Kundskaber i mange Eetninger, men det Sporgsmaal hvor-
paa heroer det, at saa ulige Legemer som Viin, Kaffe, Thee
og Chocolade formaa at udove saa lignende Virkninger paa
det menneskelige Legeme, synes man hidtil ikke at have
formaaet at lose, ja neppe tilstrcekkeligt Mart at have opstillet.
Vi ville nu forsoge paa at give en Besvarelse af dette
Sporgsmaal, idet vi begynde med en Sammenligning af
de naevnte Stoffer, stottende os deels til Hverdagslivets
Erfaringer deels til de i den rene Videnskab paaviste eien-
dommelige Forhold. Vinens Indvirkning paa det menne-
skelige Legeme kan i faa Ord betegnes paa folgende Maade:
god Viin nydt i et passende Maal virker styrkende paa
den Svage, oplivende paa den Siinde. Som det synes, skyl-
des denne Vrkning til en temporair hurtigere Omsaetning
i Legemets forskjellige Dele; ovenpaa denne storre Virk-
somhed af Organismen indtraeder en beroligende tildeels
sovndysseiide Virkning. Ved Nydelsen af et for stort Maal
af Viin eller Braendeviin indtraeder derimod Perialisering,
102
som ved hyppige Gjentagelser virker nedbrydende paa
Simdlieden. Vi vide endvidere at img og ufuldsta3ndig ud-
gjieret Viin baade virker st?erkere berusende end vel af-
lagret Viin^ og at Viiiens Bouquet forst fremkommer efter
en pa^ssende Opbevaring. ]\[od eii saa byi)pig forekom-
mende Sygdom, som en Perialj haves baade Himsraad og
Lmgeinidler i Overflodiglied, vi ville her kiin mevne eet^
nemlig en passende Mmngde Animoniakvand eller Saliniak-
spiritus. Denne Vmdske kjende vi alle som oplivende Mid-
del mod Besvinielse etc., som en Bestanddeel af dc saa-
kaldte Lugtesalte og som et i mange Tiifmlde anvendt
Lmgemiddel. Uagtet Cbemikerne indtil for noglc taa Aar
siden ikke kjendte nogen egentlig cliemisk Forbindelse
mellem Ammoniaklidt og Alkoliol, bar man dog i mange
Aar som Liegeniiddel anvendt O])l0sninger af Ammoniak-
luft i Viinaand, og saavel i mldre som i nyere Pliarma-
copmer indelioldes Forskrifter till Fremstilling af saadanne
Blandinger. Yende vi dernmst vor Opimerksomlied paa de
Virkninger, som Nydclsen af Thee frembringcr, da l)eteg-
nes denne Driks oplivende Evne paa en smuk jMaade
ved den bekjendte cliinesiske Mytbe oni Tbeel)uskens for-
ste Fremspiring. En liellig Maud faldt i 8ovn under Bon-
nen, da ban vaagnedc afskar ban af Anger sine 0icidaage
og kastede dem })aa Jorden. Da fremspiredc Tbeebusken.
Englmndernes mange Undersogelser over Dyrkningen af
Tbeebusken og over Tilvirkningen af Tlice have imidlertid
bert os, at Bladenc af de i)aagjcldendc Buske ikke kunne
bcnyttes i frisk Tilstand, men forst efter Here forskjellige
Bebandlinger, ved bviike Bladene gjentagne Gange rostes,
presses og torres. Dernmst bor Tbcen o])bevares i vcltil-
lukkede Kar i bnngcre Tid, og besiddcr den ikke den
onskede Aroma da tilsiettcs denne ved kunstige Midler lige-
som Boiiqiietten vcd den eiiro})ieiske Viinforbcdring*. De
velg’jorende Virkninger af cn god Kop Tliee kjeiide vi alle
og begribe let, at Cbiiieserne ikke fandt Siiiag i Holben-
denies Salvie, soin bodes dem til llytte for Tbeen. Men
niedens Eiu’oi)tX3erne endim i Keglen nieest betragte Tbeen
soil! en Beliageliglied, er den i China, Japan og en stor
Deel af Stepi)erne i Asien et uiindvan-ligt Nieringsniiddel,
som imennest kan smttes ved Siden af Enropmernes Viin,
01 og Brmndeviin. Overdrives Brngen af Thee eller nydes
den i for frisk Tilstand, da freinkaldes Angst, Sovnloshed
og Sviinmel.
Oni Kaffetrmets Frngt vidste man i mange Aar, at ved
en passende Behandling kiinde deraf tilvirkes en Drik,
skikket til at fremkalde en inimter Stemning hos Menne-
sket; ja det mangier ikke i)aa Beretninger om, at ivrige
muhaniedanske Geistlige have anseet Kaffedrikker for at
vmre beriisede ved Viin. Allerede Liigten af vel bnendte
Bonner virker ofte oplivende paa Folk, som ikke betinde
sig ganske vel, og hvo af os kjender ikke en Kop Kaftes
velgjorende Virkninger. i\ten den storste Betydning bar
dog Kaffen der, hvor den trmder op som Nieringsmiddel
hos de fattigere Klasser af Mennesker. Tidligst svnes
Kaffen i saa Henseende at vmre Ijleven benyttet af enkelte
afrikanske Stammer, om hvilke der Ijerettes, at naar de
begive sig paa Jagt i Orkenen, medtage de kim som Nm-
ringsmiddel de rostede, kimste, med Fedt eller Smor
sammemeltede Kaffebonner. I Europa er det isan- ved at
blande Kaffe-iultra3kkene med store Qvantiteter Melk, at
selv stmrkarbeidende Folk kiinne vedligeholde deres Ar-
beidsdygtighed, iiden at erholde saameget Kjod, som ellers
ansees for nodvendigt. Baa en lignende gavnlig Maade
benyttes Kaffetraiets Blade. 1 Bagindien briiges Udtrmk
104
af Kaffeblade aldeies som Thee i China. Nydes deriinod
Kalfe som stserk Extract og i for stor M^engde^ virker den
opbidsende, fremkalder Sovnloslied og Hjertehanken led-
saget af en mngstelig Folelse, som nienig I\Iand l)etegner
med ’'Katfeangsf’. Vende vi os til Resultaterne af Chemi-
kernes og Physiologernes Undersogelser over de virksomme
Bestanddele i de gjmrede Drikke og i Kalfe og Thee, da
Isere de os at i alle gjmrede Drikke tindes Alkohol, livoraf
selv temmelig smaa Qvantiteter virke som Gift. Af Kalfe
og Thee har man udskilt et Stof, som snart kaldes for
Kalfein snart for Thein. Dette Stof liorer til den Klasse
af Legemer, som i Chemien betegnes med Kavn af Plante-
alkaloider, og hvortil de bekjendte Lmgemidler Chinin og
Morphin henhore. Endvidere tindes saavel i Udtraekket
af vel bra3ndte Bonner som i Udtrsekket af god Thee flyg-
tige Olier, hvilke nmrmest svare til de velliigtende Stolfer
i Viin. I de af Physiologerne foretagne Undersogelser over
Yirkningerne af Chinin og Kalfein linde vi imerkelige Over-
ensstemmelser med Alkoholens Virkninger. Om Chininet
hedder det saaledes*): '’Allerede i en Indgift af 10 Gran
eller endnu mindre fremkalder Chinin hos mange Indivi-
der Susen for 0rene og Svimmelhed, hvortil der efter storre
Indgifter kommer Tnnghorighed, Svsekkelse af Synet eller
endog fiildkommen Blindhed, Udvidning af Pupillen, Hoved-
smerter og en Tilstand, der ligner Alkoholrnsen (China-
runs)”. Om Katfeinet hedder det s. St. Side 313: ’’Storre
Indgifter freinkalde Sovnloshed, foroget Livlighed af Phan-
tasien sen ere endog Svimmelhed og Bedovelse”. Hvad den
cheniiske Sammensadning af Chinin og Kalfein angaaer, da
har denne viist sig at have en afgjort Lighed med Ammo-
nia kens, og Berzelius udtalte som sin bestcmte Mening, at
‘) Varneckes Lov om Loegemidlenies physiologiske Virkninger etc. Side 298.
105
vi i Alkaloidenie maa see eieiidommelig-e Forbindelser af
Amnioniak. Denne Aiiskiielse har fimdet alniindelig Aner-
kjendelse, da Fraiiskmanden Wartz la3rte os at fremstille
Ammoiiiaklignende Alkaloider ved passcnde Behandlinger
af cyansiire ^tlierarter, livilkeii (_)pdagelse snart blev be-
kra^ftct og lulvidet, da Hoffmann viste, at man red at op-
varme i Inkkede Ror bestemte Blandinger af Jod- eller
Bromforbindelser af Alkoliolarterne med Ammoniakvand kan
frembringe deels de sainme Legemer, som Wartz liavde
erholdt, deels eii stor Mmngde lignende. De saaledes frem-
stillede x\lkoholl)aser opstaae derved, at eeii eller flere af
de dde Brintatomer^ som tindes i Ammoniak, blive erstat-
tede ved een eller flere Atomer af de Kidbrinter, som fin-
des i Alkoliolarterne. Da disse Forbindelser, som med et
fmlleds Navn kaldes for Alkobolbaser, engang vare opda-
gede, varede det ikke lamge, for man knnde paavise, at de
dannedes af Naturen i forskjellige Planter eller ved sser-
egiie Arter af Gjjeringer. Man bar saaledes fundet Trime-
tliylaanden, den Forbindelse hvori de tre Brintatomer ere
ombyttede med tre Atomer af den Kiilbrinte, som Andes
i Tnespiritus, i de vandige Destillater af forskjellige Cra-
tsegnsarter, i Clienopodinm viilvaria etc., endvidere kan man
tilvirke det af Sildelage. Dette Trimethylamin bar i den
senere Tid oftere vmret anbeialet som Lmgemiddel i for-
skjellige Sygdomme, med hvilken Bet kan man vist ikke
afgjore endnu; men naar vi bore Sildesalat af kyndige La‘ger
blive anbefalt som et Forfriskningsmiddel for en overmat-
tet Mave, og erindre bvilken stor Betydning saltede 8ild
have for den bele Bondestand i Danmark og for mange
af Kystbeboerne i Sverrig og Norge, da ligger den Tanke
nan*, at ligesom man gjennem Cbinabarkens Anvendelse
kom til Cbininets og gjennem Kaffens og Tbeens til Kalfei-
lOG
nets, saaledes kaii man gjennem Brugen af salted Slid
komme til Trimetliylaminets Anvendelse som Lmgeiniddel.
Men denne Hypotliese taaer en forng-et Interesse derved,
at Clieinikernes Undersngelser af Kaffeinet have beviist at
enten det ndskilles af Kaffetrmets Bonner og Blade eller
af Tliee, er det fuldkomment af samme Beskalfenlied. 8e-
nere liar man endvidere fimdet, at medens Beboerne af
Asiens ostlige og nordlige Dele liovedsagelig benytte det
i Theebuskens Blade forekommende Kaffein, og Beboerne
af Asiens sydlige og vestlige Dele ligesom Beboerne i
mange Egne af Afrika og Amerika foretrmkke at benytte
Kaffeinet af Kaffetrseets Bonner og Blade, saa anvende
8ydamerikanerne store Masser af Baraguaytliee, som lige-
ledes indeliolde Kaffein. Ja vi tinde at dette imerkelige
Stof langt fra at vmre indskrmnket til nogle faa Blante-
arter, tvertimod forekommer temmeligt hyppigt om end
kun i ringe Mmngde. Selv liar jeg saaledes liavt Leiliglied
til at lade paavise dette Stof i en af Dr. Limd anbefallt
ny Tlieeplante fra Brasilien, som Professor Drsted liar kaldt
Neca tlieifera.
Medens de kaffeinforende Planter saaledes tindes nd-
bredte over Asien, Afrika og Amerika, bar Forsynet er-
stattet Mangelen af kaffeinforende Planter i Eiiropas nord-
lige Kystlande ved Tilforslen af iimaadelige Sildestinier;
tlii i livilket hoist imerkeligt Forliold Kaffeinet staaer til
de af Sildens Kjod vundne Prodiikter, skal nn paavises.
Ved at beliandle Kaffeinet iiied forskjellige Peagentier,
liar man jiaavist, at det temmelig let omdannes, og blandt
de lier\ ed fremkomne Prodnkter trmffe vi paa en Alkoliol-
base, det saakaldte Metliylaniin. Endvidere bar Strecker,
som i mange Retninger liar iindersogt Kaffeinet, viist, at
Kaffein kan daniies af Tlieobromin (saaledes kaldes det
107
eieiidommeiige 8tof, som er udskilt af (kacaobminer), ved
at oiiil>ytte cii af Tlieobrominets Brintatonier nied en Atom
af den Kulbrinte, som kaldes Methyl og som tindes i Tne-
spiritus. 8aa ma!rkelige disse Omdaniielser ere, kaii der
dog mod deres fiilde Betydning anfores at ved Anvendel-
seii af meget kraftige Keageiitier kan ofte opstaae lignende
Produkter af forskjelligt sammensatte Legemer. Jeg bar
derfor foretaget en Deel Forsog paa at omdanne saavel
Cliinin som Kaffein, liver for sig oploste i Vand ved Hjadp
af en constant galvanisk Htrom. 8om de va?sentligste Ee-
sultater af Forsogene med Oplosninger af Kaffeinet, kan
jeg anfore, at man erbolder forskjellige Produkter, aflivilke
Ammoniak, Metliylamin og Trimetb} lamin, den Alkoliol-
base, som liidtil hyjipigst er fundet dannet af Natnren,
sainle sig ved den negative Pol, medens forskjellige sure
Legemer sarnies ved den jiositive Pol. Inddampes lidt af
de sure Forbindelser til Torlied, fremkommer lignende pra?g-
tigt farvede Forbindelser, som man ellers kun kan frem-
bringe af Kaffein ved Indvirkning af Salpetersyre eller af
Clilor og Ammoniak. Disse Erfaringer om Kaffeinets Spalt-
ning eller vel rigtigere Omdannelse til Alkoholbaser og
Kaffeinets kunstige Dannelse af Tlieobromin, tyde aaben-
bart ben paa Aarsagerne til Ligbeden i Yirkningerne af
Viin, Kaffe, Tbee og Cboeolade, ligesom de paavise et
tidligere ukjendt fSbegtskab mellem visse Produkter af Plan-
ter og Dyr. Det fremgaaer ikke alene af disse Underso-
gelser, at de saakaldte Alkobolbaser, som, da de forst bleve
opdagede, kun syntes at have Interesse for den rene Cbemi,
nu optriede som Legemer, der spille en vigtig Rolle i flere
af vore vigtigste Nmringsmidler og alltsaa have en langt
mere omfattende Betydning; men bvo kan megte, at vi ved
denne nye Kundskab om Kaffeinet atter er trmngt et Trin
108
dybere ind i Naturens liemmeiige Virkemaade. Hvad Chi-
ninet er i Forhold til Cliinabarken eller Kaffeinet er til
KafFebonner, det er paa en vis Maade Alkoliolbasen igjen
til Kaffeinet og de ovrige Alkaloider. Ved Alkoholbaser-
nes Opdagelse have vi saaledes erholdt et nyt Beviis paa
Naturens forimderlige Eenlied niidt i sin rige Mangfoldig-
hed. Og jo flere af de ineget sammensatte organiske Le-
gemer, vi formaae at adskille i mere enkelte, og af de en-
kelte at danne de sammensatte^ desto mere merme vi os
vort store Maal, at finde de Love, som Naturen folger for
at skjsenke Menneskene sine mangfoldige Gaver, og desto
kraftigere blive vi istand til at hsevde det os over Jorden
og dens Frembringelser skja3nkede Herredomme.
109
Treclje allmanna motet, Onsdagen den 15 Jiili,
kl. 1—4.
Foredrag hollos af:
1) Professor Berlin: Om luften betraktad ur sanitar s}ii'
pimkt. (Se bilagaii Litt. H. )
2) Professor Worsaae: Om den nationele Areha3ologies
seneste Fremskridt.
8) Professor Keij: Om den organiska eellens lif.
Efter fbredragens slut, upptrildde Ordfbranden Herr
Statsradet Malmsten i Tribunen och fbrklarade att, enligt
Skandinaviska Natiirforskaresallskapets stadgar, dess nasta
mote kommer att ballas: 1866 i Norge. Fraga kunde blott
uppsta om livilken stad dertill skiille valjas. Ordfbranden
fbreslog Christiania, soni med acklamation af fbrsamlin-
gen antogs. Derefter tillkannagaf Ordfbranden, att val
skulle anstiillas savfd af Ordfbrande oeli vice Ordfbrande
vid niista mbte, ledambter af Danska och Svenska, fasta
komiteerna, som af Svensk Oeneral-Sekreterare. Dcssa
val, som genast anstalldes, utfbllo pa fbljande satt:
Till Ordfbrande vid nilsta mbte utsags: Prof. Chist. Boech
Till vice Ordfbrande « « Prof. 0. Brock.
Till ledambter af Danska, fasta komiteen iitsagos:
Conferents-Raad Forchhammer.
Professor Steen strup.
Etaats-Raad Trier; och
Professor \ \ ^orsaae.
110
Till ledamoter af Svenska fasta komiteeii valdes:
8tats-Radet C. J. Malmsten.
Professor Edlund.
Professor Lovm; och
Professor Santesson.
Till Svensk General-Sekreterare utsags:
Professor Ahelin.
Efter forriittandet af dessa val forklarade Ordforanden
Skandinaviska Naturforskare-Sallskapets nionde mote af-
sliitadt^ livarpa fdrsamling-en atskiljdes klockan omkring
|4 e. m.
Bilaga Litt. H.
Om hifteii, betraktad ur sauitiir syiipuiikt.
Af N. J. Berlin.
A^isserligen erkaiines allmant, att liiftcii iir for lifvets iinder-
liallande lika oiimbarlig- som mat och drvek; men eliuru
man derjemte inser vigten af goda ocli oforderfvade fodo-
amnen, nppskattas icke i samma man vigten deraf, att
denna luft, livari vi standigt vistas oeli som vi med livarje
andedrag insnpa, ar ren ocli frisk. Denna ertarenliet, som
manga med mig torde dela, liar fciranlatit mig att nu an-
lialla om en stands nppniarksamliet for nagra tmn sanitiir
synpunkt anstallda betraktelser bfver liiften.
Det iir allmant bekant att de till mangden bestambara
bestandsdelarne i den gasblandning, som vi kalla luft, nt-
gbras af syrgas, qvafgas, kolsyregas oeli vattengas. De
bada forsta iiro inirvarande i ett alltid oforiindradt fbrlial-
lande af 21 vpc. syrgas pa 79 vpe. qvafgas; mangden af
de bfrige bestandsdelarne kan variera efter olika omstiin-
digbetei’; dock antager man i medeltal 0^8 4 vpc. fbrvatten-
gasen saint 0,o4 vpc. d. v. s. 4 v. pa tiotnsen eller nara
I pm. for kolsyregasen.
Man liar vidare sasoni temligen konstanta, fastiln till
mangden obestiimbara bestandsdelar af liiften funnit spar
af qvafvets oxidationsgrader, fria eller i forening med aninio-
niak. Manga liafva iifven velat bevisa att en variabel, men
112
liten del af luftens syre skulle finnas narvarande under form
af den modifikation, som beniimnes ozon; men de fbrsbk^
som blifvit gjorda att medelst starkelse och jodkaliiim adaga-
lagga ozons narvaro i luften, ilro ej fiillt tillfbrlitliga, all-
denstimd afven andra agentier an ozon, och bland dem
Ijnset, forma farga stiirkelse vid narvaro af jodkaliiim.
Chatins uppglft att ett ringa spar afjod alltid skulle hire-
komma i atmosferen liar blifvit bestiiindt motsagd af an-
dra experimentatorer. Afven Barrals erfarcnhet om fosfor-
fdreningar i lulten torde belibfva bekraftelse.
De sma partiklar af damm och stoft, hvilka sa ofta
finnas i luften nppslamniade, kunna likval icke raknas till
luftens bcstandsdelar; deremot fbrekoinma frbn och agg
till mikroskopiska organismer sa konstant, att svarligen na-
gon del af det luftlager, som narmast omgifver jordytan,
kan anses vara fri derifran.
Den vanliga fdrestallningen om respirationens forlopp
och luftens andel deri gar i allmanhet derpa ut, att syret
ur den inandade luften tviirt igcnom lungblasornas vUggar
absorberas af det venbsa blodct, som derigenom forvandlas
till arterielt, hvarefter samnia syre under blodets cirkula-
tion oxiderar eller, sasom man afven brukar uttrycka sig,
fdrbranner kroppens kolhaltiga bcstandsdelar, sa att kol-
syra bildas, hvilken ater gbr blodet venbst och vid utand-
ningen afskiljes ur det venbsa blodet, da detta kommerin
i lungorna. Detta fbrestallningssatt kan viil vara rigtigt
nog, men det ilr for allniant och tillatcr manget missfbr-
stand och mangen rbtt kapital misstydning.
For en nagorlunda rigtig insigt i res})irationsprocessens
vasende aterstar annu att erhalla svar pa en mangd gan-
ska vigtiga fragor, bland hvilka jag endast vill framhalla
nagra, sasom: pa hvad siitt ar syrgasen af blodet upptagen.
iir den kemiskt bimdeii eller eiidast inckaniskt absorberad?
Uppta^-es den inandade liiftens bela syrgaslialt eller endast
en del deraf, oeli ar den ii])[)tag-na niang-den beroende af
blodets eget belief eller af tillgangen pa syre i luftenV
llvar ntbfvar den iipptagna syrgasen sin oxiderande verkaig
oeli blir den anvand till nagot annat an till bildning af
kolsyraV llbrande kolsyran kan likaledes fragas pa livad
satt den i blodet fbrekoininer iiiiptageig Imrudant indytande
dess fbrbkade inangd i den inandade liiften ntbfvar, liiirii-
vida den ieke inoni djiirkropi)en till nagon del bildas Ufven
oberoende af den inandade syrgasen? o. s v. Upptages
icke vid respirationen iif\ en q\ afgas nr liiften, oeli liiiriidan
ar dess fimktion?
Undersbkningar af Magnus, L. Meyer, W. Muller,
Brunnejv* cell Valentin m. d. batVa lemnat vilrderika
bidrag till dessa fragors mer eller inindre fiillstandiga be-
svarande.
Fragaii oni det tillstfind, livari syret bednner sig uti
blodet, ar af stor fysiolugisk betydelse. De deste fysiolo-
ger liafva antagit att syret absorlieras af blodet belt enkelt
enligt lagen for gasers absorbtion; men andra ocb bland
deni Liebig liafva ansett sig bbra Imfviulsakligen antaga
en viss keinisk attraktion. Sorgfalligt ntfbrde fbrsbk af
Magnus ocb Meyer liafva ock verkligen adagalagt att
syrets npptagande i blodet endast till en ganska ringa del
iir beroende af det tryek, livarunder det denned koinmer
i berbring, men att det niesta syret upptages oberoende
af trycket ocb att saledes den npptagna milngden icke bkas,
om luftens syrelialt gbres stbrre genoni tillsats af syrgas
eller genom fbrbkadt liifttr} ck. Detta fbrliallande bekrilf-
tas iifven genom fbrsbk af W. MiiLLER, livilken fann att
ett djur, nr livars lungor ocb blod all qviifgas blifvit adiigs -
Skand. Nat.-Forsko re-Sdllsk. Mote ISOd. 8
114
nad, frail eii iiistaiig-d syrgasatmosfer efterliaiid upptog allt
syret, eliiirii deltas partialtryck oupiilidrligeii minskades i
saiimia man dess nuingd aftog, men den onpiihdrligen ny-
bildadc kolsyregasen okades. Del iir likval ieke lilodet i
dess lielliet, som salunda binder syret; iiiodserum eiisamt
npptager belt toga och blott i enligliet nied tryeket, der-
eniot sker absurlitionen i vida lietydligare grad da lilod-
cellerna ilro inblandade. Delta iagttogs redan af Bekze-
LIUS och liar sedan blilVit bekniftadt af Nasbe, Magxus
och Feexet. For den asigteii alt del hr blodcellerna, som
salimda binda syret, talar dessritom den omsthiidiglieten att
de vid syrealisorbtioneii miderga eii fhrandring, till fidje
hvaraf del iiibrka blodet blir rbdt. Da man a eiia sidan
tager i betraktande att det absorberade syret hr hmiiadt
att i djurkroppen astadkomma en geiiomgri})aiide oxida-
tion, hvilket vaiiligt syre vid kropjiens temperatiir icke
formar astadkomma, och a den andra sidan att blodcellerna
ntom kro})pen tormedla syrets fdrvandling till ozon, som
formar redan vid vaiilig varmegrad astadkomma en kraf-
tig oxidation, sa blir det mer hn sannolikt att blodceller-
iias fimktion hr att icke allenast ipiptaga syret, iitan hfveii
gbra det skickligt att sasom ozon hirrhtta de detsamma
aliggande oxidationsfdrrhttniiigar. ]\Ian kan likviil icke siiga
att syret hr af blodcellerne kemiskt bundet, ty det kan
med hiftpumpens tillhjelp ater atlhgsiias nr blodet; del sy-
nes vara tastliallet ungefhr jia samnia salt, hvar})a gaser
kondenseras och qvarhallas af platina eller af kol.
Blodet npptager langtifran hela s^remiingden i den
luft, som vid respirationen indrages i lungorna. Bkuxxee
och Valentin hafva ansthllt jemfdrandc fdrsiik mclian
sanimaiishttningen hos den atmosferiska liiften och hos den
liift, som ])lir iitandad iir lungorna; dervid befanns att da
den form iniielidll 20, si vpc. syrgas, aterfiinnos i den sed-
nare 1(),0 3 vpc. Den liift soin blef inandad hade saledes
fdrlorat niira | af sin syrgashalt eller vid jiass sa inycket
syrgas, soni svarar mot 4 till 5 pc. af luftens voliim, ieke
mera. Blodet liar saledes sitt vissa bestainda heliof af syr-
gas, ocli ined delta belibtliga qvantnni fbrser det sig vid
respirationen, antingen luftens syrelialt iir den vanliga, eller
den iir stbrre eller inoni vissa grilnser mindre. En bristande
eller bristfiillig arterialisering af blodet kan saledes icke
afhjelpas genoni tilllbrande af en stbrre syrelialt i liiften,
ocii lieror \)h belt andra oinstandiglieter, sasom felaktig
fiinktionering lios blodkropparne, fbrminskad yta bos blod-
cellerna, fbrtjockning eller nagon annan foriindring i de
viifnader, bvarigenom syrgasen skall passera for att in-
koinma i blodet o. s. v. Harmed instiimma Regxaults
ocb RE1SET8 fbrsbk, enligt bvilka respirationsprocessen
fbrsiggar lika fiillstiindigt i en liift bvars syrelialt iir dub-
belt eller tredubbelt stbrre iiii vanligt, som i en luft, bvars
syrelialt var betydligt fbrminskad, silvida i sednare fallet
icke ett iitVerskott af kolsyregas fauns fbrlianden. Idkasa
bar \\b Muller funnit att en fbrminskning i luftens syre-
balt till af den normala iir utan viisendtligt inflytande
pa respirationsprocessen; vid en syrelialt af 4— 5 vj)c. upp-
star res})irationsn()d; en minskning till 3 vpc. medfbr dbden.
Egentligen borde fragan oni stiillet, bvarest det absor-
berade syret utbfvar sin oxiderande verkan — buruvida
detta sker i lilodet eller i vilfnaderna — icke kunna fram-
kastas, om man riltt betiinker beskaffenbeten af den re-
gressiva metamorfosen i den lefvande djurkroppen. Ofver-
allt bvarest lif iir, der iir iifven omsattning; med blodet
kommer syret till alia kroppens delar genom kapillarerna.
Kolsyran, som uppkommer genom syrets oxiderande infly-
11(3
tande, Ur likvUl cndast sliitprodiikten at' de mUnga inter-
niediara metaniorfosprodukters fUrstoring, livilka traffas dfver
allt i kroppen ocli vid livilkas uppkomst syret ofta ar lika nud-
vandig-t soin vid deras fdrstdriiig. Manga af dessa })rodukter
knnna liimas i blodet ocli for.storas der; andra portioner af
sanmia produkter eller ock lielt andra traft'as iitoni blodet ocli
blifva der fbrstbrda. Sakert ar att den kolsyra, soin viutandas,
icke ar en oinedelbar oxidationsprodukt af blodbe.stands-
delarne eller af andra amneip soin konstitiiera organisinen.
Experiinentet beriittigar icke heller till den sliitsats att all
den inandade syrgasen skiille anvandas till bildning af kol-
syra, ty niangden af iitandad kolsyregas liar befiinnits un-
der vanliga fbrliallanden vara niindre, an den i sadant fall
borde vara; a andra sidan liafva VoiT ocli Pettenkofek
adagalagt att den iitandade kolsyran under vissa onistan-
diglieter utgbr en vida stbrre iiiangd, an soin svarar mot
den inandade syrgasen. Detta ofverskott af kolsyra bar
da blifvit bildadt af redan i hireningar bundet syre, livil-
ket ytterligare bevisas deraf, att under saniina onistandig-
lieter kolvate ocli vatgas blifvit fiiniia bland res{nrations-
gaserna. Yid noggrannt bfvervagande af dessa takta ocli
af den stora niangfald af keniiska processer, soin i den
lefvande djiirkropiien fbrssiggU, iiiaste vi koiiima till insigt
deroiii, att resiiirationsprocessen ocli det absorberade sy-
rets fiinktion icke aro af sa enkelt fbrlopj), soiii man velat
antaga, da man pUstatt att det inandade syret skulle en-
dast inkomma i blodet, under oniloppet oxidera endast blod-
bestandsdelarne ocli sedan till liela sin iiiangd atertinnas
i den utandade kolsyregasen.
3[en 0111, sasoiii temligen sakert ar bevisadt, den stbrsta
delen af syret absorberas af blodet oberoende af trycket
ocli till fdljd af ett slags keniisk attraktion, sa ar fbrlial-
117
laiulet motsatt i afseende pk kolsyran. Den stiirsta delen
af den i blodet belintliga kolsyregasen ar neinligen absor-
berad af ])lodets serum enligt den Daltox-Buxsex’ska
lagen oeli dess inangd saledes beroende af tryeket. Fblj-
den liaraf ar att da den i del venbsa blodet belintliga kol-
syregasens tension ar stbrre an partialtryeket af den kol-
syregas, soin tinnes i den atmosferiska luften, sk mkste^
dk detta blod koinmer till lungormy en betydlig del ga ut
i exsj)irationsluften oeli endast sk inyeket stanna qvar i
blodet, som svarar mot ett partialtryek af 4 — 5 v. kolsyre-
gas ])k 10,(XKJ V. luft. Om deremot liiftens halt af kolsyre-
gas okas, koinmer allt mindre kolsyra att afdunsta nr blo-
det, livars kolsyrelialt skliinda maste blifva allt stbrre; ja,
om luftens kolsyrelialt sk okas, att dess partialtryek blir
stbrre an den i blodet befintliga kolsyregasens tension, sk
koinmer kolsyregas att inga nr luften in i blodet.
Bruxxers oeli Valextixs lorsbk hafva kdagalagt att
da den inandade luftens kolsyrelialt iu ar den
utandade luftens v. Exspirationsluften innelialler sk-
ledes omkring IfKj gknger mera kolsyregas an frisk in-
spirationsluft.
Afven en del af luftens qvafgas iqiptages af blodet vid
resjiirationen ocli kterlinnes bland blodgaserna, eliuru i vida
mindre fbrliallande i afseende pk syrgasen iin i den atmos-
feriska luften. Det ar outredt liuruvida det sklunda absor-
berade qvafvet spelar nkgon annan iin en passiv rol; dock
fbrtjenar anmarkas att den utandade luften konstant be-
funnits inneliklla litet mera qvafgas an den inandade, af-
vensom att en ringa jiortion qvafve afskiljts nr liingorna
afven vid respiration i en qvafvefri atmosfer. Sannolikt
ar, sasom LuDViG anmarkt, att luftens qvafgaslialt liar till
andamkl att utspiida syrgasen: ieke i den fordna menni-
118
gen, enligt livilken ren syrgas skulle vid inandningcn verka
skadligt, iitan pa del att kolsyregasens partialtryck icke
matte Idifya for ofvervagande, da vid respirationen dess
mangd okades under det syrgasens minskades. Man far
ock en fiillkoinligt respirabel gasidandning om qvilfgasen i
Iiiften ersattes af vatgas.
Efter dessa anmarkningar bfver respirationens fbrlopp,
hvilka jag ansett inig ])bra fiirntskicka for deras samman-
liang med det foljande, torde det tillatas mig dfverga till
en kort frainstallning af de fdrandringar liiften af allelianda
anledningar kan ])lifva nnderkastad ocli dcssas inverkan
icke allenast })ii res})irationen ntan ock pa kroppcns val-
befinnande i allinanlict.
For en normal ocli lielsosam respiration erfordras icke
allenast friska limgor, friska blodceller ocli friska cirknla-
tionsorganer, ntan afven frisk liift d. v. s. sadan Inft, uti
livilken livarken vissa normala bestandsdelars mangd iir
utbfver en viss griins fbrminskad eller fbriikad, ej heller
frammande amnen aro narvarande.
Yiinda vi da fbrst nppniarksamlieten pa luftens varie-
rande halt af vattengas, sa tinna vi latt alt ju stiirre denna
iir, desto mindre mangd af den Iran lungorna afdunstade
vattengasen kan Inften upptaga. ^len nu innehaller med
vattengas miittad varm Inft vida inera deraf iin niiittad
kali Inft; den senare maste saledes, da den inandas och i
Inngorna nppvarmes, knnna npptaga en stbrre milngd vatten-
gas frau Inngorna. Pa samma siitt blir afdnnstningen af
vatten allt stbrre, jn torrare Inften iir. Hum niycket iin
Inftens vattenmiingd kan variera miirkes dock under van-
liga fbrhallanden ingen siirdelcs oliigenhet deraf fiir resjii-
ralionen, emedan iifven andra organer t. ex. hiulen afskilja
vatten och knnna ntbfva en vikarierande verksamhet. En
mycket ton* iutt torde dock verk«a ofordelaktigare iin en
mycket tkg’tig-.
Euii^'t hvad som fiiriit hlifvit antordt iiiaste svrets dfver-
^ang- frail iiiften i Iiiiigoriia till blodet forttara Uiida till dess
Idodcellcriia denir ta^it sitt beliof. Syrgasens partialtryck
iiti hiiigliiften ilr af belt imdcrordiiad lietydelse ocli bar
eiidast i det afseeiidet iiagot att siiga att syrgascii fdrst
maste passera blodets plasma for att komma till blodcel-
leriia. Oiii iiii syrebalteii i liifteii blir sa tormiiiskad, att
expaiisioiien bos iiiiig-iiifteiis syrgas bailer motvigt mot blod-
eelleriias aibnitet, sa kaii iif dessa iiitet syre iipptagas ocb
kroi)peii erballer icke sitt liebof deraf. l^'ragaii blir da burn
mycket syrgas lufteii miiist bbr iiiiiebaila i>a det att respira-
tionen matte kiiima obebiiidradt fortga. j\IiiLLER8 afven-
som Kegnaults ocb Reisets firsbk visa att detta iiiinii
kail ske da liifteii iimebriiler 14 — 15 ypc. syrgas eller yid
])ass I af iiormalbalten; aiidra fib’sbk liatVa adagalagt att
den iitaiidade liifteii aiimi imiebalier omkring IG ypc. syr-
gas. Den liift, som en gang yarit i lungorna, skulle
saledes byad syrgasbalten angar ilnnii yara tjenlig att
bter respireras; men om delta icke iir biindelsen, kom-
mer det af andra inblandningnr. Liiftens fbrskamning
genom respirationen sker saledes icke sa mycket^ sa-
som man yanligen briikar sbga^ genom syrets fbrtarande
ocb minskning, som icke niera genom kolsyregasens fbr-
(ikande^ mabanda ock genom andra amnens inblandning.
I de fiesta fall^ da menniskor blifyit (|ybfda i brist jia liift-
^ exling, bar detta skett icke af brist jia syre i hifteiy iitan
af rdVerskott ]ia kolsyra, byilken utbfyar sin narkotiserande
yerkan Ibngt fr>rr, iiii syrebalteii nedgatt under den iniingd,
som iir nbdyiindig fbr dess upptagande i blodet.
120
I eii atmosfer, livars kolsvrehalt iir stdrre an den at-
mosleriska luftens, inaste kolsvreexkretionen Iran l)lodet
blifva liammad i samnia man luftens kolsyrelialt tilltager
anda till dess exkretionen ieke allenast icke eger vmw, utan
tvartom kolsyra ingar i blodet nr liiften. Grunden liartill
liar fdrnt blifvit angitVen. En anliopning af kolsyra i luf-
ten, sasom uti ilia ventilerade rimp i killlare oeli brygg-
luis bvarest jasning fiirsiggar eller organiska ainnen im-
dergii fiirruttnelse eller andra analoga sonderdelningar, inaste
saledes fdrorsaka en anliopning af kolsyra i lilodet, da sa-
dan Inft inandas, ocli denna liar ieke allenast saniina fysio-
logiska betydelse, som livarje annnn liammad exkretion,
saint gdr blodet otjenligt att fbrmedla de bfriga lifsfunk-
tionerna, ntan verkar atVen positift giftigt, nar den nppnatt
en viss liojd.
Vid fdrsbk att liestamma Imrii stor luftens kolsyrelialt
kail fa vara utan att verka menligt liar W. Muller
funnit att en kanin icke bbrjade aflicieras fdrr Hn den up})-
tagit J af sin voluni kolsyregas; enligt Bernard kunna
djur lefva uti instangd luft iinda till dess dennes kolsyre-
lialt stigit till 12—18 pc. Delta ina vara liandelsen nied
djur; menniskor fbrdraga vida mindre. Man liar velat sta-
tuera att en bait af 1 pc. kolsyregas eller 10 ])in. i luften
skulle vara den lidgsta, vid livilken menniskor kunde utan
olagenliet under langre tid res]iirera. Visserligen gar detta
for sig om kolsyregasen iir ren ocli blifvit inblandad sadan
den erlialles t. ex. vid inverkan af svafvelsyra pa kolsy-
radt natron; men om kolsyregasen inkommit i luften ge-
nom deri vistande menniskors respiration ocli iierspiration,
da visar sig en luft ined denna kolsyrelialt langtifran oskad-
lig. Yid respiration ocli persiiiration inkomma neinligen i
luften icke allenast kolsyregas ocli vattengas^ saint under
visyji omstaiidiglieter vat^as ocb koh atgas^ iitan afveii vissa
organiska iitduiistiiingsaiimen, livilka i ]i()gst riiiga miiiigd
narvarande doc*k latt miirkas med tilllijelp af liiktorga-
iiet. Narvaron af dessa jiimien iir dct, soni gih’ lidfeii i
ett med meimiskor up})fyldt rum tiyckande ocli tuiig att
inandas, som tvingar oss att gdra djupa andedrag och som
tdrorsakar tyiigd i Imfvudet, illamaeiide, samt till och med
yaiimagt laugt forr an kolsyrelialten uppgatt till 10 pm.
Det ar gamska tiinkbart till ocb med saiinolikt att, sasom
Petti:nkofek birmodar, de yid respiration ocb perspira-
tion 1)ildade organiska angor batVa en blott ringa tension,
sa att luften snart blir af dem mattad ocb ickc kan iip})-
taga mera deraf, med mindre den blir ombytt eller fbrnyad;
dessa amnen komme da att ciyarstanna ocb bopas i krop-
pen samt kunna, sa ringa deras nningd bn iir, lika liitt
yerka pa yissa nerypartier ocb genom dem pa bela om-
sattnings})rocessen, som de yerka pa yara Inktorganer ocb
endast derigenom till ocb med forma astadkomma iickel
ocb kriikning.
jMan eger ingen iityiig att direkt bestamma dessa or-
ganiska angors iniingd i en gitVen luftyolum; men man kan
med temlig sakerbet bestamma deras relatiya myckenbet
genom att ntrbna kolsyrelialten i den luft, byari de fbre-
komma, emedan deras bildning bailer jenma steg med
den yid respiration ocb jicrspiration bildade kolsyregasen.
Halten af kolsyra i dylik luft kan saledes tjena till matt
pa dess mer eller mindre daliga beskaffenbet, eluiru kol-
syran icke ensam dertill iir skulden. Yi batVa att tacka
Pettexkofek f()r en metod att liitt ocb bastigt, men det
oaktadt med stor siikerbet bestiimma luftens kolsyrebalt.
Denna metod bestar deri, att luften som skall undersbkas,
i en flaska af 3 — 4 liters noggrant bestiimd rymd skakas
med eii viss voliiin kalkvatten eller barytvatteii af kand
lialtj livarefter den kalk eller baryt, yoin ickc blilVit blre-
nad med kolKyran till m\ nuingd bestiimmes g'enom titre-
ring- med oxalsyra. Iki detta siitt bar rettenkofer mnnit
i god kaminarlnft till eller mindre iiii 1 }>. in. I
Liebigs anditorinni, livarest under fr)reljif>ningstiinmen kl.
() — 7 pa aftonen onikring 2(X) alibrare voro torsamlade,
betanns kolsyrelialten vid tinimems bbrjan vara fiiga btVer
1 pm., ] t. derefter 2^ pm. oeb vid timmens slut dj jun.
1 en biittre skolsal tanns kolsyrehalten vara 7| pm. Vid
egna fbrsiik liar jag fiinnit god kammarluft iiinelialla pm.
kolsyregas. Anmodad af Ephorus bar jag oek anstiillt
nnders()kning pa luften i nagra af skolrnmmen i Ininds
Katedralskola ; denna undersiikning anstalldes under De-
cember manad, saledes under den tid, dii Inftvcxlingen
borde vara stbrst, i anseende till den strirre temiieratnr-
skillnaden mellan den inre ocli yttre liiften. I forsta klas-
sen, stdrre oeb Ibittre an de fiesta skolrnm, med ytter-
vaggar oeb d enkla fbnster, livarest 38 liirjnngar vistats
U t. befanns kolsyrelialten vara lU pm.; i den andra klassen,
lika stor med den fbrra med lika inbnga yttervaggar, men
med 5 dnbbla f<»nster var kolsyrelialten of, sedan (>2 gossar
vistats dcrinne 1| t. Den tredje klassens rnm, nfigot mindre
Hn de fiirra oeb med endast en yttervagg, saint 3 dnbbla fbn-
ster visade 5-J ])in., da 50 gossar vistats der U t. men ef-
ter ytterligare ^ t. bade kolsyrelialten stigit till (ifver 7 pm.
Luften kandes i alia rummen qvaf oeb verkade ]ia inkt-
organet sasoin luften i skolrnm gemenligen pliigar gdra.
Pa grund af sina manga fiirsdk anser sig I’ETTEXKOFER
beriittigad fru-klara bvarje luft tbr dalig oeb oduglig, ifail
fragaii iir aft standigt vistas deri, som till IViljd af menni-
skors resjiiration oeb ])ers})iration inneballer mcra kolsyre-
123
^■as jin 1 pin. 1 en sadan luft nnirker man ^-enast njirva-
ron at' utdunstningsjimneip enlist livad min egen erfarenliet
kan vitsorda.
Fragar man liiiriidana verkningarne jiro af en langre
tids vistande i dylik dalig luft, livars forskiimning jinnii
icke uppnatt den grad, som omedelbart fdrorsakar sjukdom
eller diid, 8a lijuivi.sar jag till den gragula ansigtsfilrgen
lios lastningsfangar, kasernerade soldater, inneyanarne i
fattig- ocli arbetsiius saint i allmjinliet lios dem, soiii icke
lefva i frisk ocli god liitt. Jag vagar visserligen icke fdr-
klara Itvarje dalig luft for ett direkt gilt, men siikert ilr
att de menniskor, som en Uingre tid varit utsatta tor dylik
lufts yerkningar, tdifya forsyagadc ocli mera mottagliga for
sjukdomsinflytanden saint liittare duka under for sjuk-
domen.
Jag kiinner mig af samyete ocli dlVertygelse uppmanad
att icke leiiina njlryarande tilHalle obegagnadt, da jag kan
fa f ilsta sa manga ocli sa intlytelserika mjliis uppnijirksani-
liet pa luftens beskaffenliet i yara skolrum. De anmjirk-
ningar, som i detta afseende iiied skill kunna gbras, rdra
icke Syerige ensanit utan iitVeii manga aiidra liinder; de
gbras icke heller nu for fbrsta gangen. De fiesta filder
ocli nibdrar tordc halVa miirkt Imrusom deras bonis rosiga
kinder blekna, deras bgon blifya iiiatta, mod ocli lust fbr-
syiniia, sa snart liarnen bbrja besbka de offeiitliga skolorna.
^[anga af dem lida af anemi, enligt liikarnes pAstaende.
Detta iir icke en fiiljd allenast af den anstriingning eller
bfycranstrilngning, som atfbljer 8 — 10 — 12 timniars dagligt
arbete; (let iir troligen lika niycket en fbljd deraf, att bar-
lien tiliiiringa en god fjerdedel af dygiiet i en skolluft, som
innelialler 3—5 — 7 ganger mera utdunstningsiimnen iin yan-
lig god kaiiiniarluft. Ett for fysiologerna bekant faktuin iir
124
att en gosse af 3 — 4 punds vigt pa eii tiiiiine prodiicerar
lika mycket kolsyra soin on fullvext man at‘ diibbelt sa stor
kroppsvigt. Sa mycket bastigare ocli lifligare omsattiniigeii
i den pa tillvext stadda l)arnkroppen ar, sa mycket rikli-
gare b()ra vilkoren derfbr vara torbanden; ocli dertill libra
icke allenast god ocli tillriicklig loda, utan atVen god och
frisk Inft. 1 de manga stora cellfangclser, livilka mider de
sista 20 aren blitVit npjifbrda i Sverige, bar man anvandt
mycken onisorg ocli kostnad for att skaffa frisk liift at deri
fbrvarade fangar; men bnru manga af landets otfentliga
skolor iiro fbrsedde ined andra Inftvexlingsinrattningar tor
landets njipvexande ungdom, an pa sin biijd ett par sma
bill pa vaggen eller en smal Inftkanal vid eldstaden? Ocli
under sadana omstandigbeter iir livarje skola forbimden
mottaga ett obegriinsadt antal laijungar, till fbljd bvaraf
man niaste i ett rum, som knnde vara godt nog tor 30 — 40
larjungar, pa manga stiillen inrymma GO — ^80. (ifver be-
skaffenbeten af privata skolors lokaler ocli torballandet niel-
lan dessas storlek ocli larjungarnes antal kan under dessa
omstandigbeter ingen uppsigt ifragakomma. Sannerligen,
det ar tara viirdt att vi fbrderfva vara barn, under (let vi
vilja pa biista siitt uppfostra deni. Matte dessa ord blifva
begrundade ocb deras sanning loranleda till riittelse af bvad
som riittas bbr.
Fysiologiska experimenter bafva liirt burn mycket kol-
syregas en menniska pa en gifven tid utandar i luften.
Man kan i medeltal antaga att en menniska af vanlig kropjis-
storlek utandar 5 liter luft i minuten med en bait af4pc.
kolsyregas. Haraf beraknas for en tininie 300 liter luft med
12 liter kolsyregas; 2G liter kunna anses motsvara en ku-
bikfot. Oni jag nu vistas oafbrutet i mitt arbetsrum under
4 t., sa inkomma genom andedriigten 48 liter eller omkring
2 kt‘. kolsyra i liiften i rimimet. Detta inneballer 300() kf..
Inft, livaniti — da luftens normallialt af kolsyregas anta-
ges till A pm. — fdrut famis U kf. af deniia gas. Saledes
borde efter 4 t. lulteii i riimmet iniielialla kf. eller 1,2
pm. Men vid anstallda fbrsitk liafva deriiti icke kimiiat
timias mer an vid pass lialften, oaktadt funster, dorrar oeli
spjjlll under tiden varit stangda. Oni icke kolsyregasen
blitVit ni)ptagen af nagonting i sjelfva ruminet, sa kan den
endast liafva minskats gcnom luftvexling.
Yi liafva i vara boningsrnm, sa vida dessa icke iiro
beliigna i alldelcs nya bus, ingenting sum npptager kolsyre-
gasen. Endast da murbriiket mellan stenarne saint kalk-
jmtsningen aro tarska ocb annu vata, absorberar den i dem
befintliga kalken kolsyregas ocb slapper vattnet. Derpa
beror kalkbrukets liardnandc ocli fngtigbeten i nya bus.
Torrt kalkbydrat ocb torrt kalkbruk forma icke borttaga
kolsyran, oni denna iitgbr 10 pm. eller deriinder af luftens
voluni.
Det iir saledes luftvexlingen, som fbrminskar balten af
friimmande ainneii bos luften i vara boningsrum; det iir
den yttre luften, som intrilnger geiiom otiitbeterna vid fun-
ster ocb dorrar, men annu niera tviirt igenoni viiggar ocb
tak. De matcrinlier, bvaraf vara bus byggas, iiro gaiiska
pordsa oeb genomsliippa med stdrsta liittbet luft likaviii
util'ran inat, som tvilrtom ; vara bus fdrballa sig i detta af-
seende alldelcs sb, som viira kliider, livilkas bestiimmelse
icke iir att afstiinga den yttre luften Iran var kropp, utan
att moderera dess tilltriide ocb endast smaningom afleda
det viirnic oeb den fugtigbet, som de fran var krojip uj)i)tagit
ocb som annars skulle pa cn gang afledas. Orsakerne till
luftvexlingen iiro flere; det kan vara nog att biir niimna
gasformiga kroppars diffusibilitet eller beniigenbet att blanda
12G
sig mecl livaraiulra till en liomog'en Ijlaiidniiig’; verkan af
viiul ocli blast pa den yttre luften; skillnaden i varmegTad
inellan den inre oeli yttre Inften o. s. v. Lnftvexlingen iir
saledes mindre i Ingnt vUder an i blast, stbrre under yin-
tern, da temperaturdilferensen ar stbrre an under sonunarn ;
stbrre dti iniirarne bro torra, an da deras yta under regn-
vader blifvit vat oeli porerna deraf tilltajipta.
Men dii en viss luftinangd salunda instrbinmar i nun-
met, maste ovilkorligen en motsvarande luftvoliim utstrbnima;
detta sker under vanliga fbrliallanden j)a samma vagar.
>Snges luften nr rummet pa nagot sbtt, blir instrbmningen
naturligtvis derigenom underbittad; sa sker det db eld l)rin-
ner i vara eldstader. Den verkan, soin eldstaden salunda
bar pa luftvexligen, blir likval vanligen libgre uppskattad,
an den verkligen fbrtjenar; en kakelugn, livari en eldbrasa
under en timmas tid brinner, avagabringar derigenom icke
stbrre luftvexling, an som svarar mot en enda persons be-
liof under samma tid.
Pa samma satt, som man lor icke lange sedan tor
livarje soldat i en kasern eller tor livarje sjuk i ett sjuk-
liusrum ])eraknade en viss luftyolum att tiira pa, liksoin
man at dem tilldelade en viss portion mat fbr dagen; sa
fbrestallde man sig alVen att den genoni respiration oeli
perspiration fbrskiimda luften skulle samlas pa nagot visst
stiille i rummet, der den genoni vissa fbr andanialet anbrin-
gade bpjmingar skulle uttrangas af den genom vissa an-
dra bppningar instrbmmande friska bitten, iingefar i>a samma
salt, som olja skulle undantrangas af vatten. Den tor luulig
luftvexling erforderliga luftmangden kunde salunda icke
belibfva vara siirdeles mycket stbrre, iin mangden af luft
som skulle utdrifvas. Enligt en sadan asigt fiirfor man
ock — ocli fbrtar an i dag mangenstadcs — vid anbriii-
gaiidet af koiistiga luftvexliiig’siiirattiiiiig-ar. Att pa sadaiit
siiti 'andamalet ic*ke kan viiinas ar klart om man betrak-
tar alia ^•asformig'a kro})par»s och saledes afven liiftens straf-
vande at diffuiideras. Jjnftens sammansattiiing* under taket
i ett nun oeli Aud ^’olfyet liar icke visat stbrre skiljaktig-
liet, ilii f^oni ligg’cr inom ob.servation.sielens onirade. Den
friska lufteii iindantranger ieke lieit enkelt den fbrderfvade,
iitan en lilaiidning af bada eger riinp livarvid den fdrra
inriste tillkoinnia i sa stor niangd att, till fblj d af den oii})p-
hurliga utspadningen, ingen skadlig sainmanliopning af iit-
diuistningsamnen liinner n})pkomina. 1 ett fnllstandigt veii-
tileradt nun maste saledes den liift, soin ntg-iir vara lika
god, som den livilken tinnes ({var i rununet. Harvid sker
nngefar detsaniina, soin niir en fallning iittviittas jia liltnini
eller nar fiirgadt gods renskbljes fran den fargande viit-
skan; det lilirvid begagiiade vattnet njipblandar sig stiiii-
digt med den viitska, som skall atliigsnas ocli livars mangd
endast smaningom aftager.
(3m vi anvanda denna liknelse jia liiftens halt af kolsyra
oeh densamma medfiiljande utdiuistningshmnen, skola vitinna
att miingden af den geiiom ventilation tillfbrda liiften maste
vara atminstone sa manga ganger stbrre, an den under
samma tid utandade, som kolsyrehalten i den sednare ar
stbrre, iiii ditferensen mellan den fria liiftens kolsyrehait
och kolsyrehalten i den liift, hvari en menniska, eniigt cr-
farenheten, under en liingre tid kan andas fritt och iitan
obehag. Men nii ar den ntandade liiftens kolsyrehait 40
pm., den fria liiftens ungefiir 0,5 pm. oeh kolsyrehalten i
god kammarliift 0,7 pm. Man far siiledes =^00d. v. s.
om en eller Here menniskor andas i ett rum, sa maste
200 ganger sa myekct frisk luft tillfbras, som den under
tiden utandade luftcn utgbr, sa vida luften skall fbrblifva
128
god. Da si\ledes en meiiniska mider 1 tinime utandas 300
liter Inft, maste under samma tid 60 tusen liter eller 60
kiibikmeter frisk liift tillforas eller vid pass 2,3(XJ kf. Sa
enormt stor deiina liiftinangd iin ma synas, sa liar praxis
likval visat att den iir nodvandig oeli att rakningen stoder
sig pa rigtiga grunder. I Frankrike liar man jia annan vtig
komniit till samma resultat. ]\Ian fordrar der fur livarje
person i tiinmen 60 — 80 km. a sjuklius, 120 under forbind-
iiingen af kirurgiska patienter, 160 under epidemier, 60 i
fangelsei-j yerkstiider, teatrar, 30 om dagen ocli 60 om nat-
ten i kaserner^ 30 i skolor.
I en rymlig boningslagenliet, livarest endast jcnifbrelse-
yis fa menniskor jemnt uppelialla sig, kan man atnbja sig
med den naturliga luftyexlingen genom yiiggar ocli fdnster-
springor, understbdd af fbnsters ocli dbrrars bppnande un-
der nagon tid ]>a dygnet; men den pa sadan yiig yunna
lufttillfbrseln iir pa Kingt niir icke' tillriicklig der manga
menniskor yistas tillsammans, sasoni i skolor, kaserner, oeli
annu mindre der manga sjiika finnas tillsammans, fran
byilka manga flera kiillor till luftfbrskamning utga, iin re-
spiration ocli perspiration. Hiir lijelper icke att bppna blu-
ster ocli dlirrar, ty om lufteii ock biirigenom blir fbrbiitt-
rad, sa intriider snart ater fbrskamning, da dessa bpimin-
gar ikke kunna liallas jemnt ostiingda. Ett siikert, rikligt
ocli tillika billigt anskaffande af liift for dylika lokaler ge-
nom konstig yentilation iir ett iiniiii icke pa fullt tillfreds-
stiillande siitt lost problem. ]\fan liar deryid fbrsbkt att
anyiinda olika kraftcr, neniligen atmosferens egen rbrelse
ocli skillnaden mellan dess temperatiir oeli lultens i riini-
men; dragkaniiner eller aiipelskorstenar, som liallas yariiia
medelst eldning; ocli mekanisk kraft, som utsiiger eller in-
dritVer luft i rummen. Det iir ieke min niening att hiir
inga, i iiagon iiiirmare graiiskning af de olika hiftvexlings-
metoderiias fel och foretriiden; jag tillater mig endast an-
miirka att den forsta metoden aldrig kan gifva tillfreds-
strdlande resnltat, alldenstimd dess verkaii icke kan blifva
annat an tilltallig och oregelbimden ; ternperaturdifferensen,
hvarj)a Inftvexlingen skulle hero, varierar hbgeligen, under
det att behofvet af Inft ilr konstant. Dragka miner kiinna
visserligen biittre btrratta sitt varf, sitrdeles for kortare
tider, sasom i teatrar och sarnlingssalar, men afven deras
verkan beror pa en temperaturditferens, som icke under
langre tid kan ballas konstant genom starkare eller sva-
gare eldning, allt eftersom den yttre luften blir varmare
eller kallare. Lnftens utsugning eller indrifning medelst en
af mekanisk kraft drifven dakta, synes bast uppfylla iinda-
malet. Dylika luftvexlingsapparater iiro pa de senare aren
anbragta vid ndgra sjukliiis i Paris, vid det nya sjukhuset
i Augsburg, och vid det nya Kommuneliospitalet i Kbpen-
liamn.
Lnftens kolsyrelialt kan blifva fbrbkad och derjemte
atskilliga andra skadliga amnen inblandade deri pa flere
andra s'att an genom menniskors oeh djurs respiration och
perspiration. Salunda bildas som bekant ar en betydlig
iniingd kolsyrcgas vid forbriinning af kolhaltiga amnen,
sardeles af vara vanliga materialier for lysning och varm-
ning, vid sockerhaltiga viitskors jasning, vid fbrruttnelse,
fdrmultning och andra foriindringar af vext- och djuram-
nen. Kolhaltiga amnens upphettning vid otillrackligt luft-
tilltriide ger derjemte upphof dels at vidbriinda produkter,
hvilka starkt inverka pa luktorganet och skadligt pa respira-
tionsakten, dels at koloxidgas, som med sardeles begilrlig-
het upptages af blodet och verkar sa ticntligt pa respira-
tionen att en halt af \ pc. deraf i luften genast upphafver
Skand. Nnt.-Forskare-Sdllisk. Mole 1863. ^
130
respirationsyerksamlieteii. Koloxid^ koisvra oc]i vidbranda
amneii aro de giltiga bestaadsdelarne i hvad ’ri beiiaiima
kolos. Vid fbrriittiieise ocli aiidra loraiidriiigar lios orga-
iiiska aiimeii, sardeles de animaliska^ iippkomma, iitom kol-
syregas, atskilliga andra amnen, sasom kolsyrad aimiioaium-
oxid, vatesvaflaj svafvelamnioiiiniig samt flere amneig om
livilkas iiatur vi veta fbga mer an att de lidgst obeliagiigfc
iiiverka ])a luktorganet ocli atiniiistone under langre tid
inandade knnna astadkomina sjnkdoin. Af dyiika fbmitt-
nelse- ocli Ibrmultningsprodiikter fbrderlVas icke allenaist
Inften i vara boningsrunij ntan atVen den lidt, soin oinger
vara bostiider, oin icke belibrig renligliet 0(di snyggliet
iakttagas; pa stallen, der manga menniskor bo tiilsaininans,
ocli sardeles i stora stader, livarest dessiitom bdga ocli
saminanbyggda bus fdrsvara liiftvexlingeig iir Inften saledcs
lattare iitsatt for forskamning, saint atgilrder for snyggliet
ock renligliet vida mera niaktpaliggande an jia andra stiil-
len. Att ersiitta liristande snyggliet niedelst konstig iuft-
vexling vore en fbrvand atgard i aba de fall^ der orsa-
kerne till luftfbrskamningen knnna nndmirodjas; men i sjc.k-
riun, lazarett ocli hospital, ar detta icke mer iiii till en viss
grad mbjligt, livarfbre ock en stegrad Inftvexling der blir
sa mycket nodviuidigare. Ertarenlieten visar dock att ilf-
ven en sadan icke alltid fdrsiar att aliagsna de oniiphbr-
ligt bildade Inktamnena, livilka dessntom iiafva en stor be-
nagenhet att lastliallas af kinder, ta])eter, mbliler o. d.
Man maste da gripa till andra inedel tor deras adiigsnande
eller fdrstoring. Ebkning ined valinktande aninen ntriittar
intet annat iiii att fbrdblja livad som borde nndanrbdjas.
Kraftigare verka visserligen s. k. rbkningar med nnder-
klorsyrligliet, men de verka sjelfva ofbrdelaktigt eller rent
af skadligt pa respirationen ocli anfrata manga i rnmmen
131
befintliga foremal. Utsplidda idsniiigar af klorzink eller
af svatVelsyrad jeriioxidul ega en anmarkiiingsvard fdr-
niaga att iipptag'a d}dika illaluktande liimien, som det sy-
nes pa grimd af iiagon dessas lialt af eller likliet med
animoiiiak. Afven kol, siirdeles kol af los beskaffenliet,
sasom torfkol, farniar aflagsna dem ur lufteii. Sakrast
fdrstdras de af ofvermangansyradt kali, hviiket med stor
framgaiig pa sista tiden ])brjat anvaiidas for dylika
aiidamal.
Jag bbr icke imderlata att namiia den annii oforkla-
rade anlediiing till iafteiis fdrskamning pa vissa begriinsade
omraden, bvilken synes bero af grmidens eller bottens be-
skalfenliet. Salimda fbrskamd ocli giftig ar den Inft, som
pa vissa tider tratfas pa Maremmerne ocli andra malaria-
trakter ocli hvars inandning antingen pa stallet eller pa
orter, dit den af vinden fores, vanligen fdrorsakar vissa
sjnkdommar. Saliinda fbrskanid luft trilffas af\en pa in-
skranktare omraden t. ex. inom bus nppfbrda pa — som
man sager — osund botten, ocli adrager innevanarne, sar-
deles i bottenvaningarna ofta pakommande sjnkdom. Det
ilr mbjligt att — sasom man pastatt — dessa forliallanden
skiille bero pa det ojemna vattcnstandet i grunden, ty nt-
dikning ocli drainering visa sig verksamma deremot; men
livilka de amnen aro, som gbra dylik luft skadlig, kanner
man icke.
De tasta amnen, livilka i fiiit fordeladt tillstand iiro
uppslammade i liiften, utgbras dels af oorganiska stoftpar-
tiklar, dels af detritus eller afnblta smadelar af vara kin-
der ocli mdbler, dels af lefvaiide ocli doda organismer,
deras iigg ocli sporer. De, som liafva en relativt betydli-
gare storlek, kunna med blotta bgonen niarkas da de med-
fdlja luftens rbrelse eller aniiu iattare sedan de ur stilla-
132
staende luft afsatt sig oeh bildat dammbelaggniiig; andra,
som aro mikroskopiskt sma, kunna obsen eras dels inblan-
dade i vanligt damm dels pa de verkningar de meddela
at den luft, hvari de fbrekomma. Inandningen af damm
ocli stoft verkar mer eller mindre olielsosamt allt efter
deras art oeh mangd; de fasta sig pa luftvagarnes slem-
hinna, reta densamma oeh fbrandra dess funktioner. I
torrsliperier bar slipstensdammet befunnits pa arbetarnes
helsa utdfva ett libgst fbrderfligt indytande, hvilket icke
vidare fbrsports sedan inrattningar blifvit gjorda for dam-
mets utsugande medelst mekanisk kraft. Stenluiggares
helsa angripes afven, fastan deras arbete fdrrattas i fria
luften. Gymnastikrbrelser uti dammuppfyllda rum afven-
som dans i en balsal, hvarest luften icke allenast ofta lir
uppfylld af damm, utan dessutom uppblandad med forbran-
ningsprodukterna af manga lampor ocb ljus samt respira-
tions- oeh perspirationsprodukterna fran en mangd menni-
skor, kunna icke heller anses vara for helsan likgiltiga,
sardeles som andedragen under haftig rbrelse gbras dju-
pare an annars. Verkningarna af det damm, som inne-
haller afnbtta smadelar fran med arsenikfarger belagda ta-
peter ocb rullgardiner eller fran med dylika brillanta, grihia
eller rbda farger utstyrda fruntimmersklader oeh konst-
gjorda blommor, bora inom fdrgiftningarnes omrade. •
I forbigaende bar jag fbrut vidrbrt narvaron af lef-
vande mikroskopiska organismer i den atmosferiska lulten
ocb anhaller nu att till slut fa i stbrsta kortbet vidrbra
det bufvudsakligaste af vara under de sista aren vunna
kunskaper om dessa organismers torballanden till atskilliga
s. k. sbnderdelningsprocesser, bvilka man lorut ansett vara
af rent kernisk art, samt det inflytande dessa organismer
mojligen kunna ega i sanitart afseende.
Efter de upplysningar, som })a seiiare tider vuniiits,
angaende vissa gatlika djurs uppkomst och fortplaiitning,
maste larau om generatio a^qvivoca aiises liafva fatt dods-
stdten. OlVer allt^ livarest vi kmia en letVande organism
framtiilda och iitvecklas, den ma kallas vegetabilisk eller
aniinalisk^ itro vi beriittigade att antaga, att den leder sitt
nrsprnng fran en annan, Iran ett fro, en grodd eller ett
iigg. Niir vi saledes hnna att det mdgel, som sh latt och
liksom af sig sjelf iippstar^ der luften ar 1‘ugtig och stilla-
staende, verkeligen ar en svampbildning, maste vi ovilkor-
ligen antaga, att trdiia dertill, atVen om de icke kunna
markaS; dock hnnas i luften, livarest de genom luftens ro-
relser omkringfdras till dess de tinna nagot stalle, som iir
gynsamt tor deras utveckling.
Det itr allmant bekant hiirusom hvarje sockerhaltig
vextsaft, som at sig sjelf lemnas pa ett icke for kallt stalle,
snart bbrjar foriindras; att blasor af kolsyregas derur upp-
stiga, sockerhalten fbrsvinner och i dess stalle finner man
alkohol eller sprit bildad; men tillika blir viitskan griim-
lig och en afsats bildas deri. Om en ringa mangd af denna
afsats derefter blandas till en losning af rent socker i vat-
ten, viickes deri samma sbiiderdelning, under det att en ny
portion afsats uppkommer. Denna art af sockrets sbnder-
delning kalla vi i dagligt tal jasning — rattare spritjas-
ning — och afsatsen kalla vi jast. Jasningen ansags lange
sasoin en belt och ballet kemisk process, hvarvid sockret
jemnt sbndertaller i kolsyra och alkohol; visserligen var
man en tid i forlagenhet om fbrklaringen af jastens verkan
hilrvid, men man hjelpte sig slutligen pa det satt, att man
antog jasten verka katalytiskt, d. v. s. endast genom sin
narvaro, men utan att genom nagon sin frandskap till sbn-
derdelningsprodukterna fbranleda sbnderdelningen. Att till-
134
tradet af liift var nodvandigt om jasningen skiille borja,
kande man visseriigen iiiven, men visste derfore ingen fdr-
kiaring. Under ett allniannare oeli inlikomligare l)ruk af
mikroskopet borjade man emellertid afven att taga jiisten
i narmare betraktande ocli man iann densamma besta af
sma celler, liviikas fbrbkning ocli andra egenskaper gafvo
anledning att betrakta dem sasom vegetabiliska l)ildningar.
Denna asigt fann i biirjan mvcket motstand fran kemister-
nas sida; man sbkte till ocli med att bekampa den med
Ibjets vapen. I en af vara fornamsta kemiyka jonrnaler
lastes, for nagra ocli tjiigii ar sedan, en anonym, ganska
allvarsamt liallen artikel, livari fbrkunnades den stora iipp-
tiiekten att spritjasningen fbrorsakades af mikroskopiska,
med stjert iitstyrda djiir, livilka med sin inim slukade den
soekerlialtiga vatskan, livarefter alkoliol ocli kolsyregas
ntstromniade iir tvanne olika exkretionsbppningar. Fbr-
fattaren till denna artikel, redan da en af Tysklands rykt-
baraste keniister, vackte liarigenom inycket Ibje pa niikro-
skopisternas bekostnad. Sedan dess bar dock de senares
asigt viinnit full bekraftelse ocli man vet nil icke allenast
sakert att jastcellerna i den jlisande vatskan fbrbkas som
andra celler, utan afven att de aldrafbrst uppsta deri ge-
nom i liiften befintliga from Schkoders, Petsteuks, van
DER Broeks ocb Hoffmanns i den punkten bfverensstam-
mande fbrsbk iiafva visat att en sockerlialtig vextsaft, som
blifvit uppliettad till + 10(P, sa att alia deri mbjligen be-
fintliga jastfrbn dbdas, sedan kan fdrvaras oforiindrad Imrii
lange som heist, icke allenast om luften afhalles, utan af-
ven vid fullt lufttilltrade, eiidast denna luft fbrut fatt ga
genom ett glbdgadt rbr eller blifvit silad genoiii boinull; i
forra fallet dbdas nemligen de i luften befintliga jastfrbna,
i det senare qvarhallas de af boniullen. ]\len om en enda
blasa vaiili^* luft (iercfter far iiikomiiiaj Sii bbrjar jasiiingen
genast i 1)9 bill bland 100. Men annu iner: de frbn soni
Balunda giiVa nppbof at Jilstcellerna aro befimna vara de-
samma, som iinder^ andra fbrliallanden ntveckla sig till svani-
])ar af sliigtena Ascopliora, Penicilliimp Miicor m. fi., hvilka
ntgdra vara vanliga mdgelbildningar.
Andra analoga soiiderdelningsprocesserj hvilka itfven
blifvit betecknade med det alimanna namnet jilsning^ sasoiii
mjblksyrejasningj da socker fbrvandlas till mjblksyra t. ex.
vid mjblks surnande, iirinjasning, iivarvid iirinamnet sbnder-
laller i kolsyra och ammoniak, saint forruttnelse af djiir-
aninen sasom kott^ iigghvita, ilro afven fororsakade af fran
liifteii liarrorande frbn eller iigg ocli atfbljas fbrdenskull af
bildningen af sina svampar eller inikroskopiska djnr. De
frbn eller iigg, soni redan kunna vara iipptagne ur luften^
dbdas genom tillrac'kligt stark och hmgvarig iipphettning;
och derefter kunna de derifran salunda befriade amnena
ofbrandrade fbrvaras i liiftcn, blott ingen annan luft far
tillkoinma, an deip som blifvit glbdgad eller silad genom
bomull. Detsamma ilr handelsen med bildningen af infii-
sionsdjiir nti infusioner och afkok pa vextamnen. 1 full
samklang harmed befinner sig den gamla erfarenheten att
all slags jasning fbrekoinmes eller afbrytes genom tillsats
af arsenik eller sublimate amnen som aro lientliga till allt
lefvande.
Det synes saledes kunna med sakerhet antagas att
myriader frbn och agg till allehanda vexter och djurfinnas
spridda i luften, atminstone narmast jordytan, och endast
vanta pa gynnsamma omstandigheter fbr att utvecklas och
fortplaiitas, hvarvid sbnderdelningsprocesser af olika slag
fbrorsakas. Men lika siikert ar att fbr narvarande de fiesta
sadana organismers natiir och verkningar aro fbr oss full-
13(3
komligt okiinda. Det lilla vi derom kaiiiia synes likval
kumia beiilttiga till den fragan: kunna icke dylika, Iran
fron eller agg i luften liarrorande organisiner afven ut-
veckla sig pa den lefvande menniskans bekostnad oeh deri-
genom blilVa orsaker till atskilliga bland de sjukdoniar soin
lieinsbka menniskoslagtet?
Oni vi tor denna fragas besvarande se oss oin efter
analogier, skola vi forst ocli tranist tinna att manga sjuk-
doinar lios vexterna iiro fororsakade af svainpbildningar
och jag aberopar i delta afseende i synnerliet de i senare
tider upptradande epideinier, soni Larjat potatisvexten oeli
vinrankan. Att iilven djiiren kunna pa dylikt salt angri-
paS; det visa styngen j)a hasten, boskapen ocdi renen, letVer-
niasken lios laret, dynt lios svinkreaturen. AtSen menni-
skan besvaras af parasitdjur, sasom intestinalmaskar, blas-
inasken ocli den nyligen observerade fbrdertliga Trichina.
Det iir sannt att iiggen till dessa djur bevisligen icke blif-
vit tillfbrda med luften; men Iron till de S’sampbildningar,
soni trilffas mellan tanderna och ofta iiro orsaken till caries,
de som vid torsk beklada tungan och munhalan, de soin
antraffas vid atskilliga hudsjukdomar, Sarcina ventriculi i
mage och tarmar, infusorier i ulcera o. s. v., alia dessa leda
utan tvifvel sitt ursprung ur luften, ehuru det kan anses
tvifvelaktigt huriivida de iiro sjukdoniens orsak eller endast
atiblja densamma. Siikert ilr dock att deras niirvaro icke
iir likgiltig. Det medium, hvarigenom epidemiska sjukdo-
mar spridas, hvilka ofbrmodadt uppkomma, tilltaga, aftaga
och fbrsvinna, inaste antingen vara immaterielt eller mate-
rielt; antagandet af ett immaterielt spridningsmedel kan
svarligen komma i fraga annorledes iin tillsammans med
en mystisk naturaskadning, ofbrenlig med den nyktra naiur-
forskningens principer. Ar ater spridningsmedlet materielt,
maste det antingen vara en gasformig kroj)p, eller en fast,
i liiften uppslamniad. Nagon fraiiimande gastormig kropp
bar aldrig kimiiat bunas i luften vid harjande epidemier;
ett fast spridningsmedel ocli dertill ett, som kan fdrdka sig
d. V. s. lefvande organismer, kan pa tillfredsstallande salt
fdrklara det annars gatfnlla i inang-a epideniiska sjiikdo-
inars framfartj burn de lenina ordrda vissa orter ocdi in-
divider, men angripa andra, som erbjuda vilkoren for deras
fostring, liiirii sjukdonien pldtsligen iipptrader ocb ater
pldtsligen fdrsvinner. Flere andra skill sknlle mabiinda
kunna anfdras for att gdra sannolikt att kolera, malaria-
sjnkdomar, bospitalsbrand, s. k. piierperalfeber, den egjp-
tiska dgonsjnkdomen, dipbterit, mabanda iifveii messling
ocb skarlakansfeber pa delta salt iippsta ocb fortplantas.
Asigten om i luften bebntliga organismer sasom orsak till
sjukdomar iir icke ny; den bar redan tor sekler sedan blifvit
framstaild ocb lika som sa manga andra asigter fbrkastad.
Vid kolerans fbrsta npptradande i Enroi)a framstalldes den
aiiyo ocb detsamma bar ilfven skett nagra ganger under
de senare aren; men man bar derat leinnat ingen eller
alltfbr ringa iippmarksambet. Da med stbd af flere skill,
iin man fdrr kiinnat erbjuda, ilfven jag A iigar framstillla
mbjliglieten af en dylik asigts rigtigbet, iir jag fullkom-
ligt beredd att nibta ogillande af manga; men jag anser
dock atminstone det pastaende beriittigadt, att sadana
fakta ocb analogier fbreligga, att de fidlkomligt rattfiir-
diga bvarje fbrsbk att ur den angifna synpunkten studera
manga sjukdomars orsak ocb spridning; jag iir derjemte
bfvertygad att man i en, om ock afliigsen, framtid skall
med allt fullkomligare undersbkningsmedel ])a denna viig
komma till resultat, som skola blifva fruktbringande for
den medicinska vetenskapen ocb med detsamma for mensk-
ligbeteu.
Sektionen for Mathematik, Fysik och
Astronomi.
Ordf()rande: Professor 0. J. Broch,
vice Ordfdraiule: Professor C. Holten.
Dansk-Norsk Sekreterare: Lektor II. C. Christie.
Sveiisk Sekreterare: l‘rofessor E. Edlund.
l:sta S ainmanko msten,
Tliorsdagen den 9 Juli, kl. 10 — 12.
l:o. Professor Broch foredro^-:
a) Om elliptiske Funktioner. (Se bilagan Litt. A.)
h) Om Emkkeiidvikling-en af Arc. tang.
2:0. H:r L. Lorenz fbrelaste: Om Lvsets Theori. (Se
bilagan Litt. B.)
3:o. Pa fbrsiag af Professor Berlin beslbts, att discns-
sionen af det vackta bb'slaget om ett gemensamt matt- och
vigtsystem for de tre nordiska rikena skidle i ett sednare
mote fbretagas tillsamnians nied Sektionen for Kemi, ]\Iine-
ralogi och Geognosi.
2 : (1 r a S a in in a n k o in s t e n.
Fredagen den 10 Jnli, kl. 10 — 12.
l:o. Professor Angstrom Inill ett fih’edrag om Spektral-
imdersbkningar.
2:0. Professor Edluml meddelade:
a) Nagra resultatcr af eii undersdkniiig om galvaniska
indnktioiisstrdmmars varmeiitveckliiig och deimas fdrhal-
laiide till det dervid forbrukadc niekaiiiska arbetet*).
b) Ell af Professor UUgren inlemnad uppsats oin re-
iiiiig af (ivicksilfver. (Se bilagan Litt. C.)
b:o. Professor Thomsen fbredrog: ”0m Lysets niecba-
iiiske ^Eqvivaleiit”.
4:o. Ikrgiiiastareii Brandler bade till demia sammaii-
komst iip})leimiat en stbrre naturlig magnet, jemte en af
H:r Georg Berg iiiidertecknad uppsats, livari meddelas, att
dylika inagiieter i stor mangd fiiinas i ett jernmalmsfalt
vid nordvestra strandeii af liaiitosjocki-elfveii i den nord-
liga delen af Lappinarken vid (17^'' latit, ocli 39 f'’ long.
3 : d j e S a ni ni a n k o m s t e n ,
Lbrdagen den 11 Jiili, kl. 10 — 12.
1:0. Da fragaii oin matt ocli vigt skulle fbrekomma i
denna sammankomst, deltogo deruti, enligt birut fattadt
beslut, ledambterne af Sektionen for Kemi, JMineralogi och
Geognosi, livarfbrutom Here personer, som icke tilllibrde
nagon af dessa Hektioner, af intresse for saken hade in-
funnit sig.
Magister Ilamherg boll fbrst ett liingre fbredrag om
ett nytt slag af naturenbeter tor matt ocli vigt. J anled-
ning af detta fbredrag anmarkte Professor Thomsen, att
fragan egentligen bar gable, om vetenskapsinannen fran
de tre nordiska rikena i sina skrifter skulle begagna ett
gemensamt matt- ocli vigtsystem ocb om det Pb-anska sy-
stemet fbr detta andamal skulle anses lampligast.
*) Denna untlersokning linnes fiillstandigt meddelad i ’’Ofversigt af Kongl.
\ etenskaps-Akademiens Fdrhandlingar” for Febr. 1864.
140
Grosshaiullaren Wallenberg begarde derefter ordet ocli
anlidll om Sektionernas fbrord lor del Fraiiska system ets
antagande afven i den allmanna rorelsen och i industrien.
Professor Hill fastade nppmarksamlieten pa sin, i Kor-
disk Universitetstidskrift for ar 1856 infbrda, afliandling
om Pydaholms-alnen, saint meddelade atskilliga utdrag ur
namnde afliandling.
General-Falttygmastaren Frill. Wrede, soiii nu erlibll
ordet, bemstallde, om de narvarande ville for sin del be-
sluta, att vid publikationer af vetenskapliga arbeten, liadan-
efter begagna det Franska matt- ocli vigtsystemet, saint
fd reslog derjemte, att atgilrder skulle vidtagas i de tre lan-
derna for att erlialla noggranna kopior af de Franska nor-
maletalongerna lor matt ocli vigt.
I den discussion, soiii derefter iippstod, deltogo H:rr
Broch^ Angstrom, Forchliammer, Holten in. 11., livarefter de
bada Sektionerna stadnade i fdljande beslut:
”De bada Sektionerna aiitaga, att det Franska metriska
systemet for matt ocli vigt framdeles skall begagnas
vid publikationer af vetenskapliga arbeten i de tre nor-
diska rikena, savida icke i enskilda fall nagon olagenliet
dernied skiille vara forbunden, saint att for detta andanial
noggranna ocli tillfdrlitliga nornialer for det Franska iniitt-
ocli vigtsystemet sa snart som mdjligt bora anskaffas. Sek-
tionerna antaga likaledes, att den liimdragradiga tliernio-
metern vid varniematningar framdeles skall anvandas’'.
Sedan detta beslut blifvit fattadt, aftriidde ledanioterne
af Sektionen for Kenii, Mineralogi ocli Geognosi; livarefter
2:0. Adjunkt Thalen boll ett Ibredrag om bestaninin-
gen af metallernas elasticitetsgranser*); hvilket Ibredrag gaf
*) Meddeladt i ’’Ofversigt af Koiigl. Vetenskaps-Akadeiuiens Fdrliaudlingar”
fdi* Oktobei- 1863.
141
anlednin^ till on discussion, hvari Frih. Wrede, saint H:rr
Hill och ThaUn deltogo.
8:o. Hr Malm lioll ett to redrag: ”Oni tillgodogorande
af en liittils toga anvand varmekalla och fdrslag till luft-
vexling i stall, ladiigdrdar och vaxthus.”
Sedan tal. papekat hehofvet af luftvexling atVen i
namnda lokaler, heskref han den apparat, han for dfver
tvenne nianader sedan upjil'imnit och hvilken allt sedan
varit verksam i och for ett sa kalladt Calidarium uti
Gdtehorgs tnidgardsfdrenings lokal. Dessfdrinnan hade han
likval anstiillt ohservationer med en for andamalet enkom
anlagd sa kallad varmhadd, tor att utrdna hvad varma man
af en sadan kimde hafva att parakna. Kedan pa 4:de — G:te
dvgnet hade varinan stigit till sitt maximum, eller IV Cel-
sius, hvarefter temperaturen endast langsamt sankte sig.
Pa 42:dra dagen visade badden annu + 4G. Under de ob-
serverade dagarna (1 April till 6 Maj) hade han erhallit
f()ljande medeltemperatur: Yttre luften: +1U; jorden pa
12 turns djup: +5^; badden: 554; men annu den 25:te Juni
h()ll biidden: -h28I
Med sadana vackra resultater forhanden konstruerade
han da en apparat af foljande utseende, dfvertygad soin han
var, att man, afven i och for luftvexling, med fordel skulle
kunna gdra sig tillgodo en mangd varma, som hittills mesta-
dels gatt forlorad.
Apparaten for inledning af frisk luft uppstalldes vid
ena andan af ett inindre varm-hus, uti hvilket atskilliga
tropiska vaxter dels uppdragas oeh dels, sa langt utrym-
niet medgifver, fbrvaras, till ett antal af omkring 1000 st.
bland hvilka en mangd af olika slag utaf de skona Orchi-
deernas grupp; men hvilka han der tilltorene endast sallau
142
fatt se i blomiiing*. Rymden af detta bus iitgbr vid pass
910 kubikfot. Uti en kubisk lada af brader, med 2 alnars
sidor, insattes ett i 2J livarf gaende, 3-tums spiral-ror af
fortennt jernbleck, sa att den nedre, nagot utvidgade myn-
ningen gick igenom ladans vagg nedtill, ocli den bfre, pa
motsatta sidan, npptill, forinedelst det derstades ratlinigt
fbrlangda roret inmynnar i bfre delen af vaxthnset. For
att fbrekomma afkylning onivirades den bfre delen af rb-
ret, soin ligger einellan varinbadden ocb vaxtlmsetj med
bastmattor. Utoinkring denna bekliidnad sveptes ett sty eke
oljemalad dnk. Yarmbadden inlades den 9:de Maj ocli
tilltrampades stadigt. Spiralen ligger siiledes midt nti bad-
deig till bvilken anvandes omkring 2:ne tnnnor farsk liiist-
gbdsel och for bfrigt fngtig strblialm, livilket allt, fbrst viil
blandadt, livarftals inlades. Sedan ladan blifvit full, fbr-
sags den med ett lock, likaledes af vanliga brader. Det
liela var, som tab sade, temligen provisionelt tillagadt, men
pa samma gang till alia delar med omsorg utbirdt. Den
yttre luften visade vid tillfallet +10; vaxtimsets +22 ocb
biidden + 18. Vid anstiildt fbrsiik medelst rbk, visade sig
straxt ett godt drag nti apparaten; ocli den instriimmande
luften boll da +11.
Adedningsrbret, som vertikalt uppgar genom takasen
ocb bailer 4 turn i diameter, saint iir fbrlardigadt af van-
lig jernplat ocb bfverst iir fbrsedt med en tor vinden siir-
deles kanslig buf, liar nedre niynningen vid pass 9 tuiii
ofvan golfvet. Detta rbr iir fbrsedt med ett skiflikt sjijell
af vaiilig konstruktion.
De fyra fiirsta dagariie, ocb sedan bvar 8:de dag, anstiill-
des observationer, eller Iran ocb med den ll:te Maj till och
med den 27:de Juni. Medeltemperaturen fiir dessa, utaf
14:]
47, observerade dagar var: iiire liiftcn +19J; den iiistrbm-
mande lidteii +29; biiddens vaniia +49§.
Den :>:dje Jnli oinlades badden anyo; men npplbres
badddiiiset af 5— G turns stoekar ocli blitVer val Ibrsedt,
torde badden endast ])eli()t\a oinlagg’as nagra fa ganger
under vintern. Omlliggningen sker ock pa ett partiinmar,
ocb varmen gar liastigt up}) for att kunna framkalla en
ingaende luftstrbin.
Under tiden visade sig en friskliet oeli styrka, soin
tillt()rene ej varsnats i nrunnda ydxtbus. IMGgel, som dUait
skadat Caladier ocb andra tropiska vaxter, dirsvann belt
ocij ballet; ocb de berrliga Orcbideerna utveeklade sina
praktfulla blommor.
Slutligen framlade tab en plancb nied dlrslag till en
plan dir luttvexling i en ladugard med 10 kor. Den omnainnda
spiralen ansag ban borde torfardigas af sainmanskridVade,
gjutna jernrbr ocb balla 9 turns lumen, 5 tots diameter,
saint 5 lot ocb 3 turn i b()jd, inlaggd i ett liaddbiis af 8
lots langd ocb brcdd ocb G fot ocb 5 turns biijd; timradt
ocb inviindigt ofyerstrukct med tjara eller ock der bekliidt
med zink*fbr att bindra rota i triit. Atiedningsrbren
kunde fbrfardigas af trii.
En narmare lieskrifning bfver det bela sade tab snart
komme att pa begiiran meddclas uti den tidskrift for tek-
noiogi m. in., som af lektorerna Dahlander ocb Ewekt
utgifves i (ditcborg.
Att garfvarbark, griis ocb mabilnda afven ljung m. in.
kail anvaiidas till bcredning af varmbadd, villc tab imeller-
tid afven omnamna, for att redan nil flista sakkannares
U})})nnirksambet pa bur mycket som yore att iitforska rii-
rande ifragavarande sak.
144
4:o. Magister Rubenson forevisade en af honom npp-
fimnen polarimeter for observationer pa atmosferiska ljusets
polarisation*).
4:de Sammankomsten.
Mandagen den 13 Juli, kl. 10 — 12.
Foredrag hollos af:
l:o. Professor HoUen: Nogle meteorologiske Medde-
lelser.
2:o. Adjunkt Zeipel: Om polarer till kiirver at ytor
af ett gradtal livilket som heist;
3:o. H:r Ze,uthen: Om en geometrisk Transformation;
4:o. Ingenior Colding: Om Lovene for flydende Lege-
mers Bevsegelse i hegnensede Ledninger og i trie Stromme.
(Se bilagan Litt. D.)
5:o. Derefter foretogs val till ledamoter i det samman-
triide for beliandling af fragan om matt oeh vigt, som
gemensamt med Natnrlorskaremotets ofriga Sektioner skulle
aga rum.
Dervid valdes:
For Danmark: H:rr Ilolten oeh Thomsen.
» Norge: H:rr Brock ocli Christie.
» Sverige: H:r Frih. WreJe oeh H:r Edlund.
5:te Sammankomsten.
Onsdagen den 15 Juli, kl. 10—12.
l:o. Kapten Bgstrdm forevisade den af honom upp-
funna Hydropyrometern och redogjorde for dess anvandande
vid hestamningen af hiiga varmegrader**).
’) Beskrifning pa, delta instrument finnes meddelad i ’’Ofversigt af Kongl.
Vetenskaps-Akadeniiens Pdrhandlingai'” for Febr. sir 1862.
**) Detta instrument ar beskrifvet i ’’Ofversigt af Kongl. Vetenskaps-Aka-
demiens Fdrhandlingar” for Mars 1862.
14f)
2:o. Docent Kolling hull ett t'oredra^: Om den geo-
metriske Betydning af nogle partielle Ditferentialligninger.
H:rr Angstrom ocli Sgloic, hvilka liade anmalt
sig att lialla toredrag, voro vid npprop IVanvarande.
Skand. N^cxt.-Forskare-SdUsk. Mote 18(>d.
10
Bilnu: liitt. A.
Om de elliptiske Fiiiiktioiicrs Riekkeudvikliiig.
Af Dr. O. J. Brocli.
JBlandt de forskjellige ^laader, livorpaa de elliptiske Fiiiik-
tioiier sill am v, cos am r, . / am r, iidvikles i Faktorrsekker
og Siimmermkker, forekommer mig* den af Aiiel aiiveiidte
at vsere den simpleste og naturligste, og navnlig at for-
tjene Fortrinet fremfor den i Jjan’ebogerne almindelig an-
vendte Jacobiske Transformationsmetbode. Den i liriot og
Boucqiiets ’’Tlieorie des fonctions doiiblenient periodiqnes”
anvendte Metliode er vistnok smrdeles elenienta?r, ja paa
en vis I\Iaade mere elementmr end den Alielske^ men netop
lierved og red sin store Almindeliglicd svmrere for Begvn-
derne. Under det videregaaende KStudiiini af de elliptiske
Fimktioner bbr den vistnok iibetinget medtages, men for
den fbrste Underviisning maa jeg dog foretrad^ke den Abel-
ske Metliode.
Naar den xVbelske Metliode uagtet dens Simpellied og
dens fnldstsendige Overeensstemmelse med den for de tri-
gonometriske Fimktioner i de almindelige Lmreboger sied-
vanlig anvendte Metliode, ikke liar vmret anvendt i Liere-
bbgerne, da skriver dette sig iipaatvivlelig vmsentlig fra
den Form, livorunder iVbel fbrst iremstillede de elliptiske
Fimktioner. I sine ’’Reclierclies sur les fonctions elliptiqiies''
XII i bans Oeuvres completes Tome I, giver ban nenilig
det elliptiske Integral Formen:
0
\ — J>^)i
og de tre af ham fdrst* soiii Fimktioiier af a betragtede
Stbrrelser blive da: .r, VI— A 1 + I cii senere
Af handling XVI: ’'X'otes snr qnelques formnles clliptiqiies”
paaviscr han vistnok, hvorledes man vcd at ssette c = 1,
og negativj kan rediicere de af ham fbrst lulviklede Faktor-
ra?kker til den af Jacobi for samine opstillede Form. Men,
foriiden at denne Fediiktion ikke er anvendt paa Siimme-
rsekkerne, er den heller ikke ganske umiddelbar eller ind-
skramket til en blot KSnbstitiition af c = l, e^ = — k\ Fiaar
man derimod strax fra Begyndelsen af foretager denne Sub-
stitution, og derpaa anvender den Abelske Fremgangsmaade,
saint strax i Begyndelsen vjelger K og K'i ikke K^K’i til
Beriodernes Indexer, da bliver IJlviklingen serdeles simpel
og let.
Beviserne for Kmkkernes Convergent.s liar jeg foretrmk-
ket at henfdre til almindelige Piegler. Som i Xoterne til
Abels Vmrker pag. 431 til 437 iiaaviist ere oscillerende
Brekker lilevne anvendte, og den Maade, hvorpaa dette er
sdgt afhjulpet i X^oterne, er ikke ganske tilfredsstillende.
Ogsaa hos Briot og Boiicquet er dette Punkt ikke behand-
let ganske fyldestgjbrende. Man undgaaer Benyttelsen af
de oscillerende Brekker bedst ved allerede i de endelige Brek-
ker at have Aarsagen til samme.
i^agtet saaledes de fblgende Udviklinger ikke inde-
hulde synderligt egentligt Xyt, troer jeg dog at samme
med Interesse vil fblges af de yngre Mathematikere, og
med Xytte kan anvendes ved den fdrste Underviisning i
de eliiptiske Funktioner.
14S
,jeg begynder med dc fblg-cnde alniindelige Eegler for
Ibekkers Converg-ciits. Den fbrste l\egel er fbrst meddelt
af Caucliy i bans Exercises des matbematiques, Tome II,
den Gte i bans Coiirs d’Analyse. Den P>de, 4de, 5te, 7de
og 8de Eegel udiedes let paa lignende ^laade. Jeg tilfbier
derfor ikke ber Bevisenie for sainine.
1. Ivmkken er convergerende, naar man kan
j I j
bnde et i)ositivt Tal d saaiedes at 71 / 00 lor i det Uen-
delige voxende Ymrdier af n nmriner sig til Nnl.
Ikekken er divergerende, naar f(ii) for alle Vmrdier
af 71 over en vis endelig Grmndse bar samme Fortegn, —
eller, bvis f (71) er imaginser, enten dens reelle Deel eller
den med V — 1 mnltiplicerede Deel bebolder samme For-
tegn, — og 71 f(7i) for i det IJendelige voxende Vmrdier
af 71 ikke nmrmer sig til Nid.
00 n
2. Fvadvken ( — 1) f(7i), bvor tor alle Vmrdier af 71
1 "
stbrre end en vis endelig Gniendse f(n) stadig bebolder
samme Fortegiq og dens Talvaerdi altager for voxende
Vmrdier af a, — eller bvor, bvis / (n) er imaginaT, disse Be-
tingelser tinde Sted sarskildt for dens reelle Deel og for
dens med V — ^1 mnltiplicerede Deel, — er eonvergerende,
naar /())) for i det IJendelige voxende Vanvlier af n nar-
mer sig til Niil.
Rakken er divergcrende, naar f(7t) for i det Uende-
lige voxende Vardier af 71 ikke narmer sig til Nnl.
00 GO
3. Dobbeltradvken f (771, 77) er eonvergerende,
naar man kan tinde to positive Tal d og A saaiedes, at
71^'^'^ ./(/n, 77) tor i det IJendelige voxende Vardier
141)
at’ m og V/, og for eiiliver \4ierdi af deres Forhold, luoniier
sig til Nid.
Dobdeltradvkeii er divergerende, naar /(>//, a ) for alle
\'a3rdier af m og n over eii vis endelig (Iriendse liar sam-
me Fortegii, — eller, livis/(/a, ;/j er imaginaa’, eiiten dens
reelle Deel, eller den nied V — I niiiltiplicerede Deel be-
holder sainine Fortegn, — og mnf{m,n) for i del Uende-
lige voxende Yrerdier af rn og a, og for nogensondielst
V.^erdi af deres Forliold ikke inermer sig til Kuk
4. Dobbeltr^ekken ( — \) livor /(la, a)
for alle \4erdier af di og a stbrre end en vis endelig
flraaidse stadig beholder sainine Fortegig og dens Talvserdi
for enhver "\4erdi af m fra 1 til cc, og for enln er Viei-di
af Forlioldet inellem m og a, aftager saint meriner sig til
Nul for i (let Uendelige voxende Vierdier af a, eller, livor
/(a<, aj kail deles i to Dele, livoraf den ene er stadig po-
sitiv, den aiiden stadig iiegativ, og soni liver for sig op-
fylde ovenstaaende Betingelser, — eller livor, livis /(ao a)
er iniagiiuer, disse Betiiigelser tinde Sted sa'rskildt for dens
reelle Deel og for dens iiied V — 1 iiiultipiicerede Deel, —
er eonvergerende, naar man kan finde et positivt Tal J
saaledes, at for i det Uendelige voxende \4er-
dier af m for enliver Yierdi af n fra 1 til cc, og for enhver
\4erdi af Forlioldet melleni m og a, luernier sig til Kill.
Itmkken er divergerende, saafremt for i det
[Jendelige voxende Yierdier af m og for nogen Yierdi af a
fra 1 til oc, eller for nogen Yierdi af Forlioldet inellem
ui og a, ikke nrernier sig til Kuk
5. Dobbeltnekken { — 1 )’'^"*’”/(a7,7ij, livor for alle
Yserdier af m og u stbrre end en vis endelig Gramdse
lf)0
f{m, n) stadig beholder samme Fortegn, og dens Talva^rdi
stadig aftager saavel for voxende Vierdier af 772, og en livilken-
somhelst V?erdi af n fra 1 til cc, som for voxende Vjerdier
af n og en livilkensondielst \berdi af m fra 1 til cc, og tillige
Talvan’dien af Dilferentsen /(??7, 77) — /( 777 + 1,77) stadigt af-
tager for voxende Yierdier af 77, — eller livor, livis /(777,?7)
er imagina^r, disse lletingelser finde Sted sa^rskildt for dens
reelle Deel ocli for dens nied V — 1 innltiplicerede Deel, —
er convergerende, naar f (?r7, n) for i det Uendelige voxende
Vairdier af m. eller n, og for enliver Vjerdi af n eller m
fra 1 til cc, saint for enliver Yierdi af Forlioldet inelleni
777 og 77, luermer sig til Niil.
Ibnkken er divergerende, naar /( 777,77) for i det Uende-
lige voxende Vierdier af m eller 77, og for nogen V?erdi af
77 eller m fra 1 til cc, eller for nogen A^^erdi af Forlioldet
inelleni m og 77, ikke nananer sig til Xiil.
cc
G. Faktomekken U (1 — ^_/(77)), hvor Talvierdieii af
f (77), eller dens Modal, saafremt den er iinagimer, er inin-
dre end 1 for alle Yaerdier af n stbrre end en vis endelig
(jra3iidse, er convergerende, naar man kan tinde et positivt Tal
()' saaledes at 77^"^^^/ (77) for i det Uendelige voxende Vaer-
dier af n meriner sig til Nnl.
Faktorra3kken er divergerende, naar )i f(n) for i det
Uendelige voxende Ymrdier af 77 ikke meriner sig til Nnl.
7. Faktomekken H hvor Talvierdierne af
f(n) Og (p(n)j eller deres ^dodiiler, saafremt de ere imagi-
na>re, ere mindre end 1 for alle Vmrdier af n stdrre end en
vis endelig Grsendse, er convergerende, naar man kan tinde
et positivt Tal d saaledes at 77 (/(77) — fp 00) for i det
Uendelige voxende Yserdier af n nmrmer sig til Niil.
151
Faktorra'kkeii er (livergereiide, naar n (f (it) — q Oi))
for i (let Uendelig-e voxcnde Vaa-dicr af n ikke luermer sig
til NuL
8. Den dobbelte Faktorraikken ]I^J[^(\~f(m,n)),
hvor Talvierdien af u), eller dens Modal, saafrenit
f(m,n) er iinagiiuer, er inindre end 1 for alle Va'rdier af //i
og n stbrre end en vis endelig Gra?ndse, er convergerende,
naar man kan tinde to positive Tal ()' og d' saaledes at
. f{m, it) for i det Uendelige voxende Vserdier
af m og ??, og for enliver A'jerdi af deres Forhold, luermer
sig til Nul.
Faktomekken er divergerende, naar miif(yit,ti) for i
(let Uendelige voxende Vmrdier af ;>/og n, og for nogen
\derdi af deres Forhold ikke meriner sig til Xnl.
9. Den (lol)belte Faktorra'kke II U ]iyov
Talvairdien af/(n^,//) og af fp(m,u), eller deres Modn-
ler, saafreint de ere iniagimere, ere inindre end 1 for alle
Vierdier af m og n stbrre end en vis endelig Gramdse, er
eonvergerende, naar man kan hade to positive 'Pal d og d\
saaledes at (f(m,u)—(p(}n,n)) for i det Uen-
delige voxende Vmrdier af m og og for enhver Vierdi
af deres Forhold, nmrmer sig til Xiil.
Faktorradvken er divergerende, naar m, n (f(m, it) —
— (p(m,ii)) for i (let Uendelige voxende Vierdier af /yM)g?<,
og for nogen Va3rdi af deres Forhold, ikke nmrmer sig til Niil.
Jeg gaaer derefter over till den egentlige Gjenstand
for na*rvarende Af handling, Udviklingen af sin am u,
cosam?(, og ^/am a i Faktomekker og 8nmmenekker.
►Sadter man for Kortheds Sky Id
sin am u = , cos am u — // , J am u — z^
hvor aitsaa: y=V i — z = Vl — saa linder man
let af Siimmationslormlenie for disse elliptiske Fiuiktioner^
at: siiiam(C2p+ 1 ) u) = , (‘osam ((2;i + 1)») =
,iani((2p + 1)?/)= 7 livor 2/> + l er et lieeit positivt
ulige Tal^ og Firnktionerne Fix'"), /'’(//)? j\F)y
fn{F) ere liele og lige Funktioner af x^ y eller af
Gradeii (2p + l)^ — 1, og samtlige Xa^vnere ere ligestore:
=/„0=)-
Bortskatfes lier Xka3vnerne, saa faaes lieraf:
[A + B x^ + ... . -h C sin am (('Jjj + l) u) =
^Dx + Ex-' + .... + +
1^1, + + . . . . + cos am ((2j> + ])«) =
/i I ir 3 I I IE +
[A„+ B,X + + J am {{2p + 1)u) =
= !>„z + EX + ■■■■ +
Kodderne til den forste af disse Ligninger bliver Himis
til de Ami)litiider af ((^ for liyilke:
sin am {{2p + 1) o) = sin am ((2/> + 1)
Denne sidste Ligning giver Vierdierne:
+ = ( — 1)’ (2/> + 1)?^ + 2y‘/v + 2s ,
hvor V og s betegne bvilkesomlielst bele Tal^ /= V — 1, og
K og K' ere de totale elliptiske Integraler af fbrste Orden
mellem Grsendserne 0 og og respective med Modulen h,
og demies Sup])lementmodnl F, hvor A^+F’ = l. Man
faaer da:
a — ( — 1)' n +
:ivK + 2s A" i
2/f+l ^
,r , 2rK + 2sK'i\
X =■- sill ani« = sill am (( — ) u + \)p — J =
= (~1) siiiam(» + (— 1) ■ Yp + l )■
TilUeg’ges her til Argiimentet paa lioire Side 2qk + 2t/ci^
livor (] og t betegne hele Tal, saa maa sin. am miiltipli-
ceres med ( — og man erholder:
, (2v(2/>+l) +(--1)^20 /i + (2/(2/) + l) + (-ir.2.v)r/
Smtter man her: q (2p + 1) + ( — 1)' . r = m^ t{2p + 1)
+ ( — l)'..s‘ = 7?, saa bliver: ( — og:
X = (—1) sin am [u + 2/> ' 1 ) ^
livor m og n betegne livilkesomlielst liele Tal.
Samtlige forskjellige Vmrdier af x laaes ved her at
give m og n Ymrdierne fra — p til og da Antallet af
disse A^serdicr lor liver af Stbrrelserne m og n er 2p + 1 ,
saa bliver alltsaa Antallet af de forskjellige Vmrdier, som
X erholder, lig (2p + l)’, eller lig Gradeii af den fbrste
Ligning 1. Samtlige libdder af denne Ligning ere folgelig
forskjellige, og iidtrykkes alle ved overstaaende Formel,
hvor m og n gives alle hele Vmrdier fra — p til +/>.
Ligesaa lilive Rbdderne af den andeii Ligning 1 Cosi-
niis til de Am})lituder af r^, for hvilke:
cos am ( (2/> + 1) a ) = cos am {{2p + 1) ii).
Denne sidste Ligning giver Vmrdierne:
(2 p 4- 1) « = ± (2/1 + 1) u + (4r + 2 s) K p 2s K'i,
hvoraf:
/ , (4 /’+ 2s') /i + 2 .V Ji i\
>f = eos am a = cos am { + ^ , ) =
^ “ 2 /> + 1 y
/ , (4 r + 2 .9) K + 2 s K' i \
= eosam(«±' ^ ).
154
Tillsegges her til Arguinentet ])a;i hiUre Side 2((K^ saa
maa cos am. multipliceres med ( — og man erholder:
, = (-1)^ cos am („ + (27.3p + l)±g.^+2.))A-±2.A-»y
Sa3tter man her: (/(2/> + 1) ± (2r + **) = /m, ±s = n, saa
bliver: ( — ■1)^=( — 1) - =( — •! )
Oii-:
. -,x7«+/i , , 2 ml\ ^-2n K'i
^ = (— 1) . COS am ( « + — ^ ^
)>
hvor m og n betegne hvilkesomhclst hele Tal. Samtlige
forskjellige Va?rdier af y foaes ved at give m og n Va;r-
dieriie af de hele Tal fra — /> til +p, hvorved altsaa er-
holdes samtlige (2/7 + 1)^ Ebdder af den anden Ligning 1.
Endelig blive ligesaa llbdderne af den tredie Ligning
1 J til de Amplitnder for hvilke:
am ((2/9 + 1)«) = zl am ((2/9+ l)u).
Denne sidste Ligning giver Vterdierne:
(2/9 + 1) o = ± (2/9 + 1 j + 2 9- /i + 4 5 Ki^
hvoraf:
/ 1 / 1 r /i + 4- .S' A ^9 \
z = J am a = J am ( + u + )
. ^ , 2 »■ A'+ 4.S- A'V'N
= ^am
Tilla^gges her til Argnmentet ])aa hbire Side 2tK'iy saa
maa z/ am mnltipliceres med ( — 1 og man erholder:
. = (-1)' Za.,n (;« + +
Sa3tter man her: ± r ~ ± {2 p + \)t ± 2s = n, saa bli-
vei- ( — 1)' = (— If, og
= ( — 1)” z/ am (n +
2 in K + 2 n h i
'!> +
>ih'i\
1 V’
hvor m og n betegne hvilkesomhelst hele 4'al. Samtlige
forskjellige Vserdier af faaes ved at give m ocli n Va?r-
1 i")5
(lierne t‘m — p til +p. livorved cUi erholdes samtlige
( + Riklder af den tredie Jdgning 1.
De + Rodder af Ug’ningerne 1 fremstilles saa-
ledes samtlige ved Formleriie:
,v~{ — sin am +
// = ( — 1) cos am [ u +
2 = ( — 1)^^ . J am {u +
2miTi 4- 2nK’i \
2/> + l J’
2m/i 4- 2nK'i \
2p + l J ’
2niK 4- 2nK'i \
2p + 1 ' J ’
iiaar her m og n gives alle liele Vmrdier fra — p til +}?.
1 enliver af Ligningerne 1 er im det af a*, y eller ^
iiafluengige Led, divideret med Coefficientcn til den lidieste
Rotents af de sammc 8t()rrelser, lig Produktet af alle Rod-
derne, og Coehieienten til den nmstlidicste Potents af
y eller divideret med Ooefficienten til den lidieste Po-
tents lig 8iimmen af alle Rodderne. Dette giver Lig-
ningeriie :
2.
+/' +/)
sin am {{2p -4 l)^^) = A sin am {u +
— p —V
+p +p
cos am {{2p 4- = B II ^ II cos am 4-
—p —p
A am {{2p 4- 1)?0 = C 7/^^ J am (« +
-p —p
2m K -t- 2nK'i \
2/>^+l
2mK-^2nK'i\
2p + 1 / ^
2mK -I- 2nl\'i \
2p -f 1
//o \ 1/"^' V/ 1 \»i • / 2mh'+2}iK'i
Sin am ((2p-i-l)?i ) A 2 ( — •!) sin am (u 4-
-p -p
/). COSl
+p +p
\m({2p + l)u) = B' 3 (— 1) cosam(y«-H
2p 4- 1
2m ft' 4- 2/7 K'i
2p + l
, /..) , 1. , tl , 2mKp2nK'i
J am {{2p + l)u) = C ) A am {a +
—p —p
2p + 1
hvor A, By Cy A'y By C betegne coiistante, det er af ?<
iiafhmiigige 8tdrrelser.
Yi skiille mi lorst iidvikle Faktornekkerne af Ligniii-
^erne 2. Man saetfer da samine beqvemmest under en saa-
dan Form, at man, istedetfor at lade Faktortegnet for m
og 11 staae imellem Grmndserne — p og +/> knn erliolder
samine melleni 1 og- p. Man ssetter da fbrst den Faktor,
livor m og n begge ere 0; derpaa de Faktorer, hvor — 0,
ng m bar Vierdierne fra 1 til^j; derpaa de Faktorer, Inor
n = 0 og m liar Vmrdierne fra — 1 til — og man for-
nndrer her Fortegnet for m og lader samme derpaa er-
Iiolde Vmrdierne fra 1 til p\ dermest de Faktorer, livor
og n bar Aberdierne fra 1 til p] dermest de Fak-
torer, livor = og n bar Aberdierne fra — 1 til — •//,
og man forandrer ber Fortegnet for n, og lader samme da
erbolde ^ lerdierne fra 1 til p\ dermest de Faktorer, bvor
■m og n begge bare AYerdierne fra 1 til p] dernmst de
Faktorer, bvor m og n begge have Vmrdierne fra — -1 til
— p, og man forandrer bef Fortegnet for begge disse
8tbrrelser, og lader deni derpaa erbolde Yaerdierne fra 1
til p; dermest de Faktorer, bvor m bar \'aerdierne fra 1
til 7>, og 11 Aberdierne fra — 1 til — p,» og man forandrer
her Fortegnet for n, og lader samme da erbolde Ymrdlerne
fra 1 til p; endelig de Faktorer, bvor n bar Yierdierne fra
1 til p, og 111 bar Yierdierne fra — 1 til — p, bvor man
da forandrer Fortegnet for in, og lader samine derpaa er-
bolde Yierdierne fra 1 til p.
Pbter denne Maade skrives Fornilerne 2 saaledes:
157
158
Ved hdire Side af Ligniiigerne bemierker man at:
sin am ( — y) = — sin am cos am (7i — y) = — cos am {K v)^
J am {K + K'i — r) = — J am {K + K' i + v).
Man faaer da:
159
Elimineres ved Hjiclp af disse Formler B og C, saa faaes:
160
U)1
Disse Ligninger reduceres nii ved at bcm?erke Formleriie:
Yed Anvendelsen af disse Formler erholdes da:
163
1()4
+
+
'>1
(X
CO
c
+
(M
O
s
<x
ved hvis Substitution M og N bortskaffcs;
Man benuorkcr nu videre at:
U)5
+
s Si.
CN* Oi
s: I Si.
+
I
s Si.
C>J CM
<p
s
<v
I
s
bs^
c
CO
QJ
3
c2
c3
!«
O/
cJD
3
c3
l=i
m
B
a
.S
"S5
<v
x>
c:
>
C3
c«
a
oT
I
S
oJD
O
<1>
88
Vj
m
0^
o
a;
o
c;
C5
CO
b£
Ci
03
ss
B
a
'"fl
‘<
CM
+
CiJ
+
saa varierer r fra p til 1:
1(56
S 1 ?S.
I C<j
^fc;-
is!
I S
I
s
=^1+
i.H
CJ y—i
■i! I
1 +15I+
C<J '
|C<»
C-i
CQ
t\
CN
+
i ‘t!-
c<}
' +
1'^
1()7
r.Muz-yyfiZ/
( rat? ,uis
l()H
im
sin 2 am
170
Da iiu sill- am er eii eiideli^' Stdrrelse for alle ^’ao•(lier af
171
\r2
1 78
Ligesaa fincles ved at sjette 2 m — \ istedetfor 2,
174
175
176
fra 1 til p, ogsaa naar p voxcr i (let Lendelig'e, idet siii am 6 ikke kaii torsviiide med mindrc
177
178
179
hvor a = — j og dette Udtryck forsviiider for i det Uendelige voxende Va3rdier af m og u for en-
hver Vjerdi af a fra 0 til go, saafremt de positive Tal d og ()' vselges saaledes at deres Sum er
mindre end Eenheden.
180
181
Multipliceres disse to sidste Ligninger parviis med de to foregaaende, saa faaes endelig:
182
2m K + {2n—l)K'i/ \2 w/i — (2?<— 1) hi
183
c;
ZC
o
o
S
ce
o
c/2
Q
sm am v
184
Man iiclA'irer mi lier .Arnltiplieatioiierne iiied Ilensyn til v ved HJadp af Fonnlerne:
185
186
/r(2m— l)A' n{2m - \)K
187
cos am y; n / v\ , '» 9 ,,,
cos(^ J ^ (j ^"'+7^''^+2cos
( ,. ) 1 + cos
188
Ilcnil' liiidcs (l;i ciidcli
189
190
191
192
193
194
195
196
197
Heraf faaes da: F(p) — 2v . ^2p + ip ’
198
199
200
— ^
,o '"d
cs
£JD
C5
o
02
bC
s
o
rH itH
o'
1 +
S Si.
G<{
cy
.o
o
.o
O
’-p
>■
a.)
c/2
-7=!
I
a s 's 2
c3 c3 ’— ^
^ % rH
Sra -s I
CO
S'
CO
5c
se
c
’Sc
cc
S
rH <D
Sh >-
cS
c
S-I
iC S
5d iX)
5iC
o3 0.^
•r 0^
J ^
c5 1
il
CO
S'
CO
201
202
203
Deniie sidste Dobbeltrsekke er convergerende da;
^ X -|
204
205
,p(t) til Xiil, og at Jiwne ikkim kaii blivc iicndclig naar (h-ciidson
20G
2^+1 .2
2 2 (i ^<1 (0
t (yy) = 8A A
207
Iiulsa^ttes (le Iier iidviklede Gr^Piulsevjerdier i de foregaaende Formler for sin am v og cos am v
saa erholdes disse Fimktiuiier iidviklede i folgeiide Hummenekker:
209
210
CM
CM
+
S>
s=l
a:)
98
0?
o
P
o
d
d
xn
<D
bX)
P
CM
: +
o
p
S ! s
1!
•<!^
(M
,o
S
w
O)
;-i
O)
bX)
ICM
I 1
1 S>
©
o
o
cl)
~a
o
P
o
.2
2
P
o
13
o
.o
A
'S
DiveigentsGii sees lettest, njinr nijin Scetter v = 0. Ecekkeii bliver dti 1
211
212
Subtraheres den foregaaende Formel for /am y lierfra, saa faaes:
213
214
215
2 cos am
216
217
218
Pi
<v
05
:§
o
Q
o
o
eg
eg
pH
J-H
(D
'TIS
<!>
eg
eg
b£
a,
03
P
X
o
p
OX)
o
88
88
pp
TlS
0^
hP
a?
P
eg
!>
!/2
o:)
cC
o
p
X
0
eg
‘x
<V
1 +
a a,
03 l03
CJD
eg
P
S ^
xn
Oj
ic ri;
Pi <v
P ®
S
?s
C -S
S T"
<v
0^
cC
^ 02
P
O s
^ s
O
0^
88
p
J ^
0 Pi
a;
o
0^
t>
tH
gi+
A
i03
d d
g
kan
j
eg
~ii
eg
►Sisttes for Kortlieds Skyld: ^"‘^‘ 2;j^-fi ^ = s, saa bliver:
Ffp; = 2«^i i (i-r-Tof-
219
220
<p
S
&X)
a:)
a
o
o
g:)
0^
4:^
sa
rO
rO
o
Q
■4^
W
rs
m
^>5
k
a
(D
Q
4-
+
s
T
II
;-i
a?
s'
I
G<»
I
5i
s
C^}
I
II
a
Qt
!» a
<v
a'' P
iiC
4^ C>
b* ^
CP ,0
a
CZ2
a
"o
%
02
r3
Q
cp
Tn
<P
a
a
02
(P
a
r !=J
l5 -
^ 2
S s
+
OX)
O
CP
C7i
Q
a
a
02
O
iX)
• r-H
a
s
.o
s
02
4-4>
> ~a
0)2
a ^
Sb
0^ .2
<p
bJD ^
o
TS >-
02
GO
1 ^
o ^
"5
^ o
a
^ X
;-i
S: O
o
?— 1
§
221
Herved rediiccres dc tre foregaaende Formlcr til
. 222
223
224
Disse Ka'kker sees let at Viere eoiiverg-ereiide, da <j = e <1.
Bilag Litr. B.
Om Lysets Tlieori.
Af L. Lorenz.
Den Lystlieorij som Jeg skal tillade mig at lulvikle for
den a?rede Forsamling, skiller sig saa nieget fra de almin-
delige Tlieorier, at jeg forst maa soge merinere at orientere
i det Stand])iinktj den indtager, ligeoverfor andre Tlieorier
saavel i Lysla?ren, som i det Hele taget i den niathema-
tiske Physik.
Et eiendomineligt Sierkjende for Yidenskaben i dette
Aarlmndredes forste Halvdel er den kraftige Tro paa Indnk-
tionens Magt til at tnenge ind lige til Legemernes Inderste
og til de skjidte Krad'ter, livis Virkninger vi see, for fra
dette Midtpnnkt at konstruere sig Forklaringen, Lovene
for Phamomenerne. Det er denne Vei, som Laplace og
Mandene af Laplaces Skole have betraadt; man troede paa,
at den mathematiske Pliysiks Problemer kiinde, ligesom
Astronomiens, gribes ved Induktion i deres inderste Yasen.
Overalt er man gaaet nd fra, omtrentsom Noget der fulgte
af sig selv, Antagelsen af molekulare Krafter, der ligesom
den almindelige Tiltrakning skulde vare en Fimktion af
Legemdelenes indbyrdes Afstande, proportionel nied deres
Masser og kim virkende i Retning af deres Forbindelses-
linie, livilken Sum af Hypotlieser, der ligger i denne Anta-
gelse, liar man neppe gjordt sig ret klart, men hvor bred
Skand. Nat.-Forshare-SdllsJc. Mote 1863. 15
22G
en Basis, man liar valgt sig, til at opbygge luesten en
livilkensomlielst iiti}re Bvgniiig paa, det Lar den nyere
Tids Analyse tilstrmkkelig vist. Have nu disse Forestillin-
g*er om Molekiilarknefternes Ymsen fort til Slutninger, som
man ikke liar kimnet drage paa anden Maade, og have
disse altid vieret rigtige?
Capillar it etstlieorien lader sig udvikle uden deniie
Forudsmtning, og det Eneste, som specielt resiilterer af den,
er den af Laplace og Poisson fimdne Smtning, at Hoiden
i Haaror ved forskjellige Temperatnrer er proportionel med
Vsedskens Taitlied. Men denne Smtniug er faisk.
I Elasticitetsiiereii forte den samme Antagelse
Poisson til at bestemme Forlioldet meilem de to Elastici-
tetsconstanter, men ogsaa dette viste sig iirigtigt. Man
liar gjort Regningen om og tiiliyllet de sidste Consekvent-
ser i en ikke summeret Siimmationsformel, men tor man
fra saadaune Eesiiltater sliitte tilbage til Foriidsietningarnes
Gyldighed?
I Lyslairen liar Antageisen i Cantliy's Haand fort
til vidimderlige Eesiiltater. Fra forst af tjente den iieni-
lig til at forklare Lysets Farvespredning, men det viste
sig da strax, at det tomme Euni ogsaa vilde sprede Lyset,
med mindre man gjorde en bestemt Foriidsaitning om
Krsefternes Natiir som Funktion af Afstanden. Herved tik
vi da et rigtigt Indblik i de molekulcere Kra3fters Xatur,
som man skiikle troe maatte fore os langt videre, men dette
blev dog ikke Tilfaildet. Tvertiniod viste det sig her, livad
der ogsaa gjentog sig paa andre Pimkter, for Exempel ved
de Forudsa3tninger, der maatte tiifoies for at forklare Dob-
beltbrydningen, at de nye Forutsmtninger kim kuiide bru-
ges, livor man liavde fundet dem, yderligere Consekven-
ser kunde og tiirde ikke drages. Men jeg skal ikke op-
227
liolde mig ved alle Indvendniiiger af deiine Art, fordi de
ailerede have vseret I’remforte og dog ikke have omstyr-
tet Tlieorieii. De have kim en vis Saiulsynlighed for sig
og imod deniie stiller sig alle de betydelige Resultater,
som hidtil have va3ret dediicerede af Theorieii.
iUeii een Iiidvendiiig, som eiidmi ikke har vmret frem-
sat, maa jeg dvmle ved, tin den omstoder virkelig Theo-
rien, medens paa den anden JSide dens Eesultater dog ikke
ere storre, end at de paa en langt fnldkomnere Maade
kiinne erholdes ad en anden Yei.
Canehy nodedes ved deii cirkiilmre Polarisation til An-
tagelsen af en Periodicitet i Legemernas Indre. Man
kan intet indvende heriinod, tin netop en saadan Hetero-
geneitet er det Almindelige, Homogeneiteten derimod en
specie! Antagelse. Men nu har Canehy hegaaet den vse-
sentlige Fell at antage, at Middelvserdien af de periodiske
Forskydelser tilnsermelsesvis kini ere afhmngige af Middel-
vmrdierne af de periodiske Coefficienter i liaiis Differen-
tialligninger. Sietningen i sin Almindelighed lader sig let
omstode ved et simpelt Exempel. Man have for Exempel
Differentialligningen
+ =
hvor vi ville antage a'>h og a ineget lille. Middelvmr-
dien af den periodiske Coefficient a + ^cos-^a, og her-
efter skiilde Middelvserdien af Integralet tilnsermeisesvis vsere
X
e
q) = e a ,
Men dette Resiiltafer iirigtigt, tin Integrationen giver noi-
agtig
/■• dx
X
a -r 6 cos —
228
og derefter tilnsermelsesvis, for a meget lille,
X
en Vferdi, som er vcesentlig forskjellig fra den foregaaende,
idet ogsaa Periodicitetsconstanten h indgaaer heri.
Sa^tningen lader sig altsaa ikke fastholde i sin Al-
mindelighed, og ligesaalidt kan den gjselde specielt for de
Canchy’ske Ditferentiallligninger. For det Forste maa nem-
lig ikke alene den cirkulsere Polarisation, men ogsaa, hvis
ellers Ligningerne ere rigtige, Dobbeltbrydningen fremgaae
af Coefficienternes Periodicitet. Yi behove, for at indsee
dette, ibke at tabe os i endelose Regninger, Naturen bar
selv udfort denne Regning. Brewster og i nyere Tid
Hr. M. SCHULTZE have vist, at gjennemsigtige Legemer,
der ere lagdelte i meget fine Lag, ere dohhelthrydende. Denne
rigtige Kjendsgjerning viser altsaa, at en Periodicitet i Le-
gemernes Indre netop maa hidfore den dobbelte Br3'dning.
For det Andet er det umiddelbart indlysende, at Tykkel-
sen af Lagene i et periodisk heterogent Legeme maa have
en Indfl3Tlelse paa Lysstraalens Gang, der er aflnengig
af B0\gQ-lcengden, at altsaa, hvilke Dilferentialligninger vi
end maatte l*gge til Grand, Farvespredningen idetmind-
ste maatte lade sig udlede af Coefficienternes Periodicitet.
Denne Forklaring af Farvespredningen viser paa samine
Tid og paa en natarlig Maade Grimden til, at den er
bunden til Legenierne og ikke tinder Sted i det tomme
Rum.
Naar nu paa den ene Side Antagelsen af en Periodi-
citet i Legemernes Indre er nodvendig for Theorien, me-
dens den paa den anden Side forer ikke alene til Forkla-
ringen af den cirkiiliere Polarisation, som havde g;jort sin
Antagelse nodvendig, men ogsaa i sine Consekvenser til
229
Forklarin^en af Dobbeltbrydningen og* Farvespredniiigen,
som fra forst af hade foranlediget Grimdliypothesen oni
de molekul^ere Kra3fter, saa bliver jo deime sidste Hypo-
tliese ganske overtlodig, og en Hypotliese, der er overtlo-
dig, er falsk. Det liele sammeiisatte Apparat afHypotlie-
ser blive kun vilkaarlige Tilssetiiinger til Tlieorien, saa-
snart Periodiciteten formaaer at forklare Alt.
Ligesom i de andre Grene af den mathematiske Phy-
sik ere vi altsaa ogsaa i Optiken nodte til at opgive de
ssedvanlige Forestillinger om de molekul?ere Krafters Natur.
Det vilde iiu kim gavne lidet at forsoge paa at grimdlsegge
Lystheorien paa nye pbysiske Hypotlieser, paa nye Forestil-
linger oin, hvad der foregaaer i Legeinernes Indre, Xoget
livorover vi inaaske slet ingen Forestilling kiiiine gjore os.
Vor Tids Videnskab tager overliovedet en anden Pvetning
og soger at komme bort fra alle den slags Forestillinger^
der kun ere Lygteina3nd for Yidenskaben og maaskee ikke
bedre Forere^ end de rare det fordiiin paa Bacos Tid.
Yi behove i Lysets Tlieori ikke at kjende andre Stor-
relser, end saadanne, som iimiddelbart eller middelbari
lade sig iagttage. Disse Storrelser ere: Intensitet, Hastig-
lied, Forplantelsesretning; Farve, Fase og endelig Polarisa-
tionsplanets Eetning. Det Indtryk, Lyset gjor paa vort
Die, varer som bekjendt i nogen Tid, og den Intensitet,
som vi iagttage, er derfor en Middelintensitet, eller KSummen
af alle Indtryk igjennem et Idle PTdsrum. Tmnke vi os,
at Diet var i Stand til at iagttage Intensiteten i livert en-
kelt Moment og i livert Punkt i Riimmet, saa vilde det
ikke alene kunne bestenirne Middelintensiteten, men ogsaa
Lysets Hastiglied, Forplantelsesretning, Farve og Fase, tlii
enhver Forandring af disse Storrelser maatte modilicere
Indtrykket. Yi kunne derfor sammenfatte alle disse Stor-
230
reiser under eet Begreb, Intensitet i udvidet Betydning'.
Foruden demie Fimktion af Tiden og af Eummets Coordi-
nater behove vi endim til Bestemmelse af Polarisations-
planets Eetning ikkim to andre, og Lyset er altsaa bestemt
i ethvert Punkt og til etlivert Moment nied tre af Tiden
(t) og Piinktets Coordinate!’ (x, y, z,) afiianigige Storrelser.
Det biiver im Tlieoriens Opgave at tinde tre partielle^
for alle Medier gjmldende Differentialligninger, som ud-
trykke Lovene for sine tre Storrelsers Afluengiglied af de
iiafhmngig Variable (x, y, z, t.) Af disse Ligninger inaae
da alle Lysets Plimnomener lade sig udlede, med Undta-
gelse alene af dem, som aflnenge af ubekjendte Krmfter^
som de elektriske og ciiemiske. Af sine Phaenomener kunne
vi derfor ogsaa omvendt kim udiede Grimdiigningerne og al-
drig nogen pliysisk Tlieori; vi kunde ligesaagodt soge en saa-
dan i Huispeiles Eeflexion eller en Lindses Brydning, som
i Boiningeii; Do])beitbrydningen osv. Derimod ligger den
pliysiske Forklaring maaskee skjult under de nmvnte ube-
kjendte Krmftei’j og biiver forst niulig, naar disses Natur
biiver bekjendt.
Jeg skai nu forst vise^ hvorledes jeg liar sogt at tinde
de nmvnte Differentialiigninger, men jeg maa liertil strax
gjore opmmrksom paa, at naar de forst ere fiimlne, saa er
det egentlig iigegyidigt^ hvorledes dette er skeet; tlii Con-
trolien for Ligningerncs Eigtiglied ligger i dem selv, nem-
lig derij oni de ere i Stand til at forkiare aiie Lysets Piuu-
nomener, med Undtageise som sagt af dem, der afhmnge
af ubekjendte Kriefter, og vi skulie see, at de fundne Lig-
ninger netop ere fuldkommcn tiistrmkkeiige liertil. Som
forste Udgangs])unkt tjene Lovene for Lysets Be\uegelse
i det toinnie Eum eller i Luften, der ikke viser sig vm-
seiitlig forskjellig fra hint, og vi tinde da, iiavnlig ved Ly-
sets Kerning' og Interierens, disse Love iidtrykt ved Diffc-
reiitialligningerne
' dij'^
= CO
dH
, dC __ /.
dx d[i ^ dr ' ~
De her iiiforte tre Fimktioiier /;. » angive Forlioldet
meliem de tre Cosiniis, soni Folarisationsplanets Normal
danner med Coordiiiataxerne, medens + if + ndtryk-
ker Lysintensiteteii i den tidligere omtalte iidvidede Be-
tydning. Disse tre nye Storreiser, soin vi viile kaide Lyscom-
posanter, ere altsaa tilstrmkkelige til at bestemme Alt, hvad
vi nmiddelbart eller middelbart kimiic bestemme med Hen-
syn til Lyset, i et livilketsomhelst Fiinkt i Eummet og til
ethvert Moment. IMgtiglieden af disse Ligninger godtgjores
nn derved, at alle Lovene for L}^sets Bevregelse i det tomme
Rum og i Liiften lade sig ndlcde af dem. Det viser sig
af Integratets form, at Lyset kan betragtes som en Bolge-
bevsegelse, nden at dog dennes Beskaffenlied, efter hvad j eg
nylig har iidviklet, mermere lade sig definere, og at den
Hastighed, livormed denne forplanter sig videre, er oj, som
indgik i Ligningerne ovenfor. Denne Storrelse er her con-
stant, Lysmediet knnne vi derfor her betragte som homo-
gent, idet Lysets Hastighed i ethvert Fnnkt er densamme.
Vide vi dernmst, hvoriedes Lyset forliolder sig ved
Overgangen fra et iiomogent I^egeme til et andet, saa bli-
ver det altid mnligt for Beregningen af disse Data alene,
der netop ere tilstrmkkelige og nodvendige, at bestemme
Lysbev?egelsen i hvilkesomhelst lieterogenc gjennemsigtige
Legemer. Det gjmlder nemlig her kiin om at holde Regn-
skab med og siunmere alle de nendelig mange Gauge til-
232
bagekastede og briidte Lysstraaler overalt i Legemet. Men
vi have nii netop de Tresnelske Love for Lysets Bryd-
ning og Tilbagekastning, der med fuldkommen Paalidlig-
hed bestemme dette Forhold, og jeg maa liertil foie, at
de Jaminske Forsog over Lysets Tilbagekastning ingen-
liinde rokke disse Love, men stadtieste dem tvertimod,
ligesom alle andre Forsog, fiildstmndigt.
Jeg er ad denne Vei kommen til folgende Grimdlig-
ninger for Lysets Bevsegelse i bvilkesombelst gjennein-
sigtige Legemer:
d /d^
dy\
\ ^ i
fdC
_ 1 d^
dy \dy
dx)
^~dz\
\^dx
dr)
dl-
d (dr^
d:\
1 1
(d'^
drj\
dr \dz
dy)
1 dx^
\dy
dj)
* 0)^ dl^
d /d'^
r/IN
d .
(dri
d:\
1 dK
dx \dx
dz)
' dy ^
[dz
dy)
til disse Ditferentialligningcr inaae sliitte sig Ligninger,
som angive Forbiudelsen inellem Lyset og Composanterne
?2, disse ere for Lysintensiteten
/=i, + + D
(fj- /
Og for Polarisationsplanet
I (.F — (?/' — r;^) + C (^' — z) = 0,
idet y', z' ere Polarisationsplanets lobende Coordinater.
Der er nu vis Yilkaarligbed ved Bestemmelsen af selve
Begreberne Intensitet og Polarisationsplan i de lieterogene
Legemer, fordi de her ikke lade sig experimentelt tast-
saBtte. Polarisationsplanet er derfor vilkaarlig bestemt som
for de liomogene Medier, medens (let ved Bestemmelsen
af Begrebet Intensitet er fastlioldt, at Intensiteten af alt
det brudte og tilbagekastede Lys er for et brydende, fuld-
kommen gjennemsigtigt og bomogent Legcme, livis et saa-
dant existerede, lig Intensiteten af alt det indfaldende Lys.
Vilde man bestemme disse Storrelser paa andra ]\Iaader,
ilog saaledes, at de for honiogene Medier, soin Liiften og-
det tomme Rum, ^aae over til de her med Nodvendiglied
g-jaeldende Ligninger, saa vilde alligevel alle Resultater,
som experirnentalt lade sig controllere, blive de samme.
Efter at have dvmlet saa la3uge ved Udvikliiigeii af
nserviereiule theoris Grimdlag, skal jeg vel soge i Korthed
at paavise alle de Consekveiiser af GriindligniDgeriie, som
jeg hidtil liar fundet og som paa en imerkelig Maade alle
iiden Undtagelse tinde deres tilsvarende i Natiiren. Vi
tiiide i Ligningerne kim een periodisk Coefticient; de skille
sig lierved fra andre hidtil benyttede og blive i va3sentlig
Grad simplere. Denne Coefticient betragtes som periodisk,
tin vel kail den i Ligningerne vsere en hvilkensomhelst
Fiinktion af x, y og z, men fastholdes en saadan Almin-
delighed, vilde Integralet kiin fremstille den hele forvirrede
Blanding af Lysbeviegelser, som kiinde forekomme i et
hvilketsomhelst Conglomerat af gjennemsigtige Legemer,
og en saadan kiinde det ikke interessere at stiulere. Vi
soge forst Lovene tor Lysets Bevsegelse i de tilsy^ieladende
homogene Legemer, der dog ere heterogene paa en saa-
dan Maade, at det Samme hiirtigt gjentager sig fra et
Pimkt i Legemet til et andet, saa hiirtigt, at denne Perio-
dicitet ikke viser sig iimiddelbart for lagttagelsen. Dette
er det Samme, som at betragte Legenierne som lagdelte,
saaledes at de samme Lag i forskjellige Retninger gjentage
sig med meget sinaa Intervaller ap.
De alniindelige Integraler lade sig nii iidvikle i Rmkke,
hvoraf den ene Del er periodisk, varierende for ethvert
Piinkt i Legemet efter dettes Periodicitet, medens den
anden Del ikke er periodisk i denne Forstand. Af denne
sidste er Lysindtrykket afhmngigt og det gjadder derfor
navnlig om at bestemme denne.
234
Heraf lacier sig- im for det Forste lullede den fiddst?endige
Theori for Dobbeltbrvdniiig-en, idet man forst ganske ab-
straherer fra dc smaa Storrelser ap. Kesnltaterne stemme
overens med de bekjendte, for aaa vidt de lade dem con-
trollere af Forsoget; men Residtanten af vore Lyscompo-
santer konimer ikke gaimke til at falde sammen med den
Retning, man liidtil bar antaget for Lyssyingningarne i
Krystallerne. Denne sidste^ vor Resultant og B0ige])lanets
Normal ligge i samme Plan, men Resiiltanten staaer lod-
ret paa Lysstraalen og iigger saaledes ikke almindeligt i
Rolgeplanet. Vilde vi derimod, livilket er, ganske vilkaar-
ligtj antage vor Resultant bestemt ved Composanterne ty
'•h "2 saa vilde den ikkc-periodiskc Del af samme gan-
ske falde sammen med den antagne Retning af Lyssving-
ningarne.
Det viser sig tillige, at Legemerj der kim ere lagdelte
i een Retning, blive negativ dobbeltbrydende. Dette stad-
fcestes af de for omtaite Forsog af Schultze (Verb. d.
rbeinl. Ges. 18). Ogsaa Krystaller, der fortrinsvis ere lag-
delte lodret paa Axeii, maa have negativ Dobljcltbrydning.
For det Andet udledes ved den omtaite Antegratioii,
naar Hensyn tages til forste I^otens af de smaa Storrelser
apy Tbeorien for den cirkubnre Polarisation overensstem-
mende med Erfaringeii. Den afbmnger af de ulige Poten-
ser af c(p og bortfalder ved en fuldkomme]i symmetrisk
Anordning af Legemets Dele.
For det Tredie udledes Loven for Farvespredningen,
afbcengig af andre og boiere lige Potenser af ap. Det
viser sig, at de violette Straaler med Nodvendigbed maa
l)rydes stserkere, end de rode, med mindre der indtrmder
Absoibtion, eller 8toiTelserne ap blive saa store, at dcii
briigte lt?ekkeiuivikling opliorer at ya^re converg-eiit.
Efter at have opnaaet disse Resiiltater liar jeg sogt
at lullede af differeiitialligniiigeriie Loveiie for Lysets Bryd-
ning og Tilbagekastning fra hvilkesomlieist gjenneinsigtigc
Legemer. Disse ere af Neumann i et bekjendt, fortriii-
ligt Arbcide iidledede af visse F oriids^etiiinger, der ved
forste Diekast synes at komme i Strid nied n^ervau-eiide
Tlieori. Han gaaer iiemlig iid fra, at Lyssviijgiiiiigeriie
ligge i Polarisatioiisplaiiet, medeiis i luervaa-eiide Tlieori
Resiiltaiiteii af Lyscomposanterne staaer lodret paa Poia-
risationsplanet. Imidlertid er Neumann nied sine Forud-
sjetninger dog koiimiet til Resiiltater, der i hoi Grad og
bestaiidig mere og mere ere stadfsestede af Forsogene —
forsaavidt natiirligvis Forsogene kunne stadiieste dem; tin
een Ting knnne de ikke afgjore, nemlig livad vi skiille
forstaae ved Lyssvingninger.
De Betingelser, som niaae finde Sted paa Grmndsen
meliein to Legemer, livilken Gnendse vi kegge i Coordinat-
planet (y z), lulledes let af yore Differentiailigninger ved
at miiltiplicere dem med dx og dx dx og integrere en og
to Gauge med Flensyn til x, liyorefter Grmndserne for x
ssettes iiendelig lidt over og under 0. Disse to Grmndser
tilliore da liver sit Legem e. Af de 0 saaledes erlioldte
Ligninger give de to kiiii Identiteter, og de andre iidtrykke,
at de tire Storreiser
„ dij d'^ dC d'^
dx dtf dx dz^
blive ligestore paa begge Eider af Grmndsepianet nieilem
de to Legemer.
Yi erliolde saaledes, iigesom Neumann, kim fire Be-
tingelser, disse ere nodvendige og netop tilstrmkkelige til
:i\t bestemme Lvsets Brydnmg og* Tilbagekastning. Alie
physiske Theorier have hidtil fort til 6 Betingelseslignin-
ger, hvorfor man er bleven nodt til at indfore i Regningen
de mystiske longitudinele Syingninger,hvis Existens ganske
Tist intet Forsog endog blot liar antydet.
De Neumanske Svingninscomposanter ere som sagt
.andre end vore Lyscomposanter, vi ville kalde dem f', r/^ T.
Da Eesultanterne af disse to Arter Composanter staae lod-
ret paa hinanden, have vi
b?' + r]rj' + lC' = 0.
Endvidere ligge de Xeumannske Svingninger i Bolge-
planet, inedens vor Resultant er lodret paa Lysstraalen, og
■endelig er Lysintensiteten efter Neumann bestemt ved
+ r,
medens vi bestemme samme ved
+ +
I disse Relationer have vi nu tilstnekkelige Data til at
kunne iidtrykke i', r], L ved ^ , r/, T og ornvendt. Vore tire
Grsendseligninger kunne altsaa ogsaa udtrykkes ved de
Neuman SKE Composanter, og gjore vi dette, da tinde vi
netop vore Ligninger omdannede til de tire Neumanske
Forudssetninger. Herved ere vi naturligvis ikke komne
til nogetsomlielst Resultat angaaende Lyssvingningarnes
Natur og Retning, de Neumannske Lyssvingninger blive
kun en Fiction, et mathematisk Hjielpemiddel, der endda
-egentlig ikke tbrer os ad den kortcste Vei til Maalet.
Efter saaledes at vieret naaet til den Station, som
Neumanns Beregninger tage til Udgangspunkt, have vi i
disse Beregninger den fuldstmndige Tlieori for Lysets Bryd-
ning og Tilbegekastning, deduceret alene af vore Grund-
ligninger. NanTa?rende Tlieori forer os dog endnu et Skridt
vklere, idet den viser, livorledes Resiiltaterne ikke ere gan^
ske exakte. Da nemlig enliver Lysbev^egelse i et bry-
dende Legeme er ledsaget af periodiske Beva?gelser, af-
haaigige af Periodiciteten i Legemet, saa maa der ved
Daiiiielseii af disse altid gaae noget tabt af deu indfaldende
Lysnuengde. Dette Tab fremtrseder ikke i den anforte-
Bereguing, hvor paa Gnnndsen alene den ikke-periodiske
Del af Composanterne er taget i Betragtning.
Med Hensyn til Lysets Brydning og Tilbagekastning
fra absorberende Legeiner er man som bekjendt i den nyere
Tid kommen til det inairkelige Resnltat^ at der for disse
Legemer gja3lde ganske de sainine Love^ som for de
gjennemsigtige, blot at man antager Brydningscoeftiei-
enten imaginser. Denne Form er den almindeligere, som.
ogsaa lader sig iidlede af vore Grimdligninger, og vi kunne
beraf gjore den rigtige Slutning, at disse gja?lde ikke alene-
for gjennemsigtige, men ogsaa for absorberende Legemer;,
altsaa for alle uden Undtagelse.
Der staaer eiidnii kim tilbage at forklare Lysets Boi-
ning, og liermed ville alle de Lysplisenomener, som ikke
aflia3nge af nbekjendte elektriske og cliemiske Krrfer.
viere deducerede umiddelbart, nden nogensombelst ny For-
udsa^tning, af vore Difterentialligninger. Dette lader sig
ogsaa gjore, Boiningspluenomenerne Lave endog i vmsent-
lig Grad tjent til Bestemmelsen af Ligningerne for homo-
gene Legemer; men gaae vi til de lieterogene Legemer,
saa blive Plisenomenerne saa complicerede ved samtidig
Brydning og Tilbagekastning og det bliver saa vanskeligt
at bestemme de Gr^endsebetingelser, som svare til de for-
skjellige Forsog, at en Overensstemmelse mellem Forsog
og Beregning mere vilde bevise en rigtig Opfattelse af
Grsendsebetingelserne, end Rigtiglieden af vore Grimd-
ligiiinger. 13erfor kimriC Boiiiing-splia^nomenerne, saasnart
de ere complieerede red Ikydiiing og Tilbagekastniiig, ikke
tjene soin Control for Tlieorieiis Itigtighed.
Hermed troer jeg at kmine betragte Tlieoriens Pro-
velse soil! afsiuttet, og mine Bestra3l)elser liave herefter
varet rettede nied at uddrage nogle andre af de mange
Consekvenser, soni endnii ligge skjiilte i Grundiigningerue.
Deis liar jeg da sogt at taae et mermere Indbiik i Con-
stitntionen af Legemernes Indre, dels at grundkegge Var-
mens Tlieori paa den sainme Basis.
Det er bekjendtj livorledes Begreberne biydende Kraft
og Biydningsevne tidiigt er fremtraadt i Yidenskaben, og
livorledes de ere Ideviie forkastede soni iibrngelige af den
alniindelige Lystlieori. Dog diikke de af og til op igjeii
liaevdende sig trods Tlieorien en vis Gyldiglied^ og navniig
vil man ikke kiiniie iindgaae at bemmrke en Lov for Bryd-
ningsevneip soni ingen Tlieori kan omstode som en Til-
Mdiglied.
Brydningseviien M viser sig for samme Legeme meget
nmr konstant ved foranderlig Tietlied, og for Blandinger la-
der den sig tilnmrmeisesvis beregne efter Formien
M io = ilT, cti, + + . . .
naar vj er Biandingens Ysegt og de mmrkede Bogstaver
gjmlde for dens enkeite Bestanddele. Men endiiii en Regel,
som ikke synes at have vieret bemmrket, viser sig iiden
Undtagelse og paa en slaaende Maade, nenilig den, at
Brydningseviien altid aftager noget iiied Tmtlieden (eller
Brydningsforiioldet. Man overbeviser sig bedst licroin ved
at kaste et Biik paa en Oversigt at Albrecht Schrane
(Pagg. 116) over Brydningseviien for forskjellige Legemer.
Nmrvierende Tlieori liar fort iiiig til Forklaringen lierafog
liar netop gjordt mig opmairksom paa denne x\fvigelse.
239
Det g'jielder oiii vecl deime Undersogelse at udtrykke
Ikydningsforiioidet vcd Constantenie i det aiinindelige Ud-
trvk for den periodiske Funktioir , men da Forsogeiie
kiiiine og nodvendigvis maae ved Beregning befries for
den pertiirberende IndtiydeFe af Farves})redningeip kan
ogsaa Beregningen ganske abstraliere fra de sinaa 8torrel-
ser ap. Det er da under denne Foriulsjetning (c^p = 0)
lykkedes inig at tinde den exakte V^erdi af Brydnings-
forlioidet udtrykt ved en Brekke, soin netop i sine forste
Ledj altsaa tiina3rineisesvis, amgiver den omtalte Lov for
Ijrydningseynen dog ikkun under een Forudsadning,
neinlig den, at Legemerne bestaae af iiforanderlige, gjen-
nemsigtige Dele, Iilolekuler, adskilte ved Kiiin, iivor Bryd-
ningsforlioidet er soni i det toniine Bum. De forste Led
i den omtalte Biekkeudvikiing give, naar V er det redu-
cerede Brydningsforliold, p Ijegemets Yagtfylde, Q og R
to Constanter,
= M — Q — . ^ - eller tilnarmeisesvis M=Q — rf, ^
Endvidere findes for Blandinger
Q ID ~ Q, u\ + Q., u\y 4- . . .
Rw = R, IV, -i- R.y + . . .
Man maa dog ikke beri troe at kunne Hnde iiogen exakt
Lov, denne viser sig tvertimod at biive yderst indviklet.
Vi ere saaledes komne et Skridt videre i vort Kjend-
skab til Legemernes Indre, tlii berer Dobbeltbrydningen os
om en Beriodicitet i Krystallernes Indre, der gjerne kan
gjentage sig uendelig mange Gauge paa en endeiig Stnek-
ning, larer Farvespredningen os, at dette sidste dog ikke
er Tilfaldet, at der er endelige smaa Afstande mellem eon-
sekutive Lag, og at alle Legemer have en Beriodicitet i
deres Indre, saa forklarer Lmren om Brydningsevnen dette
240
endnii yderligere^ saaledes at den ene Grseiidse for Perio-
diciteten bliver det tomme Rum, det vil sige, at Lege-
merne bestaae af adskilte, gjennemsigtige Molekuler. Saa-
ledes forer Lyslmren os da i sine Conseqvenser til samme
Resiiltat, som Cliemien.
Jeg bar endelig ogsaa sogt at udlede Varmens Theori
af de samme Differentialligninger, men da jag endnu langt-
fra bar overvimdet de Vanskeligheder, som liar modt for
Beregningen, skal jeg kim kort antyde mine Tanker heroin.
\i have i denne Theori hidtil kiin tsenkt paa at fremstille
Lysets Love, men det er egentlig vilkaarligt, at vi iideliik-
kende have benyttet Ordet ”Lys”, man kiinde ogsaa have
sagt ’’Straalevarme”. Lovene for Straalevarmen ere som
bekjendt de samme. som for Lyset, og vore Differentiallig-
ninger gjengive derfor netop ogsaa Straalevarmens Love.
Da nil Ligningerne gjffilde for alle Legemer, saavel gjen-
nemsigtige, som uigjennemsigtige, saa maae de ogsaa gjselde
for Varmens Forplantelse saavel i diatherniane som ather-
mane Legemer. Mmrkeligt er det da, at, som tidligere
berort, Beregningen liar paavist, at der ined Lysets (Straale-
varmens) Bevmgelse i Legemerne er forbiinden en andeii
Art af Bevmgelse, afliilngig af Periodiciteten i hvert Punkt
i Legeniet. Denne Bevsegelse Ibrplanter sig med en mange
Gauge mindre Hastighed, og svarer i Natiiren netop til
Ledevarmen.
Den korte Oversigt, jeg bar her givet over mine Ar-
beider paa Optikens Gebet, tillader jeg mig at sliitte med
det 0nske, at det snart niaa blive Klart ogsaa for Andre,,
at Videnskaben Intet taber ved at opgive en liver physisk
Theori af Lyset og enhver Forestilling oni de indre Knef-
ters Natur.
•if*'
<*
S
Bilag Litt. C-
Om Rciiiiig af Uvicksilfver.
Af C. Ullgreii.
I (let tillstand, hvarnti qvicksilfret vanligen forekommer,
ilr (let fr»roreiia(lt af atskillig-a iiietaller, sasoni bly^ vismut^
m. fl. Genom destillation kan sadaiit qvicksilfver svarligeii
las alldeles rent, afven efter Hera ganger fornyad destina-
tion. Man inaste derfbre underkasta (let en keinisk re-
ningsprocess inir (let ar fraga om att erlialla ett fullkom-
ligt rent qvicksilfver. Manga metoder liafva for detta ilnda-
nial blifvit fbreslagna, ocli bland dem pliiga isynnerliet tvanne
mest anvandas. Enligt den ena skall (Qvicksilfret skakas med
utspadd salpetersyra, soni dervid Ibser i frilmsta runmiet
de fbrorenande inetallerna. Enligt den andra skall qvick-
silfret beliandlas med en Ibsning jernklorid, som verkar
derigenom, att den afger en del af sin klor for bildande
'af klorfbreningar foretradesvis med de framniande metal-
lerna. Jernkloriden liar framfbr salpetersyran (let fbretrade
att, da den sammanrifves med qvicksilfret, sa fbrdelas (let
sednare till ett tint piilver eller sma kulor, livarigenom be-
rbringen niellan detsamma ocli den annn reducerande jern-
kloriden blir intimare, ocli den asyftade verkan borde i
detta fall afven fiillstandigt ernas.
Emellertid liar jag fimnit, da jag nyligen ville at Pro-
fessor Edlniid rena ett parti qvicksilfver, som af lionoin
skulle anvandas till en normalbarometer, att qvicksilfret
Skand. Nat.-Forskare-Sdllsk. Mote 1863. 16
242
icke fas fullt rent, livarken medelst salpetersyra eller jern-
klorid, nar det, utom de yanligare metallerna, afveii iiine-
haller teiin, antimon och arsenik, sasom ofta iir fallet. Der-
emot liar det lyckats att fa det fritt afven fran dessa me-
taller, nar det alltigenom i det tint fordelade tillstand, soin
jernkloriden frainbragt, successivt beliandlas fbrst ined svaf-
velsyrligliet och saltsyra ocli derefter ined qvicksilfverklorid.
Det siitt jag anvande, efter att redan en gang liafva be-
handlat qvicksilfret med jernklorid ocb salpetersyra, utan
att det derefter befanns fullt rent, var fbljande:
l:o) saminanrifning med en tillracklig nuingd af en Ibs-
ning af 1 del jernklorid i 4 — 5 delar yatten, sa lange tills att
qyicksilfret icke syntes antaga tinare fbrdelning, derefter
fullstiindig skbljning ined yatten;
2:o) digestion yid 70"— 80" under 24 tinimar och ofta
skeende omskakning med en Ibsning af surt svafvelsyrligt
natron ocli ett stort btVerskott af saltsyra, hyarefter noga
skbljdes,
3:o) digestion yid 70"— 80" med en Ibsning af qvick-
silfverklorid, likaledes under omskakning tidt och ofta, i
12 tinimar, hyarunder med jodkalium prbtVades oni qyick-
siltVerklorid annu fauns qyar i Ibsningen, i annat fall till-
sattes mera deraf.
Efter slutad digestion med iiyicksiltVerklorid aflialldes
Ibsningen och utbyttes mot koncciitrerad saltsyra, hyarnied
omskakades en liingre stund; derefter skbljdes alltsammans
mycket yal oeh upphettades till KK)", da de snia (p ick-
silfyerkulorna flbto tillsamman. Det numera ater flytande
qyicksilfret shades slutligen genoiii en glastratt, liyars pip
yar utdragen till en har-rbrsfin sjiets.
Det qyicksilfyer, som pa detta siitt behandlades, ut-
gjorde till yigten omkring 20 skalpund, saint innehbll bly.
terni, vismut, koppar, arsenik ocli aiitinion. Efter den fdr-
sta, ofvanfdre oinnanmda ])eliandling‘eii med jernklorid och
sedan ined salpetersyra l)efanns dess egentliga vigt, be-
stiinid af Professoren Edlnnd, hafva bkats fran looses en-
dast till 13,5 8.
Ebrst efter den sednare beliandlingen, som bar ofvan
angifvits, visade det vid t\ anne, likaledes af Professor Ed-
lnnd verkstallda vagningar, i medeltal en eg. vigt af 13,5 9 5 6,
livilken saledes var lika med den, neinligen 13,5 9 6, som
Eegnault, pa grand af sina torsbk, antagit vara den
ratta egentliga vigten for rent qvieksilfver.
Vidare fbrsbk maste afgbra, om det ar nbdvandigt,
att, sasom liilr skedde, efter fbrdelningen med jernklorid,
behandla qvicksilfret forst ined salpetersyra^ innan svafVel-
syrliglieten ocli qvicksilfverkloriden anvandes.
Bilaga Litt. D.
Oiii Loveiic for \aiidets Bcvjegelse i begrseiidsedc
Lediiiiiger og i frie Strdiiime.
Af Stads-Ingenieur A. Golding.
En nBiagtig Kjeiidskab til Loveiie for flydende Legemers
Bevaegelse vilde som bekjeiidt va?re af en overordenligt stor
praktisk Betydning, og derfor ere Lovene for Vandets
Bevsegelse saa ofte gjorte til Gjenstaiid for omliyggelige
Undersogelser. Desiiagtet er det ikke mindre bekjendt, at
det kim er meget faa Tibkdde, man hidtil liar kunnet be-
handle paa en blot nogenlunde tilfredsstillende Maade.
Man bar saaledes i det Vsesenlige maattet indskrmnke sig
til at bestemme Lovene for Vandets Bevmgelse i Lednin-
ger, der langs liele Lmngden have saniine Tviersnit og lieelt
igjenneni ere fyldte med Vand, som altsaa niaa beva^ge
sig med en constant Hastighed, saint til at bestemme Lo-
vene for Vandets l^evmgelse i cylindriske og prismatiske
Ledninger, der kiin deelviis ere fyldte, naar Ledningens
Fyldningsgrad langs liele Lmngden er constant og altsaa
Stromliastiglieden atter er constant. Men selv disse gaii-
ske specielle og meget simple Tilfadde liar man ikke kim-
net beliandle efter de alniindelige Prineiper i Hydrodyna-
miken iiden at tage sin Tilfliigt til Hypotliesen oni Lage-
nes Parallelisme, som forudsmtter, at Stromliastiglieden
245
er lige stor for alle Piinkter af et og samme Tva^rsnit paa
Strommen.
Jeg liar sclv beskja3ftig’et mig en Deel med Loveoe
for Vaiidets Bevsegelse i begraiiidsede Leduinger med con-
stant Vandforing, og jeg bar efterliaanden forelagt det
Kongelige danske Videnskabernes Sclskab tvende Afliand-
liiiger over dette Einne, den ene i April 1855, den anden
i Mai 1861. I den forste af disse Afliandlinger liar jeg
fremstillet Resiiltaterne af forskjellige Forsog over Vandets
Bevmgelse i glaserede Rorledninger og udviklet de Love, soin
freingik af disse Forsog; i den anden liar jeg givet en videre
Udvikling af disse Love, og i Sierdelcslied en Fremstilling
af de Me Vandsjieilsformer, livorunder en constant Strom
ved givne Forlioid kan bevmge sig. Begge disse Arbeider
ere imidlertid, ligesom alle tidligere Arbeider, baserede paa
Hypotlicsen om Lagenes Parallelisme og den derpaa byggede
Eytehveinske Lov tor Vandets Bevaigelse, der forudssetter,
at Vaiidet med Undtagelse af de Partikler, soiii ligge gaii-
ske nmr ved Ledningens Overflade, bevieger sig med samme
Hastiglied i alle Punkter af det betragtede Tvmrsnit paa
Strommen, en Foriidssetning, der tilnmrmelsesviis forer til
rigtige Resultater, iiaar man betragter Middelhastiglieden
som den tmlles Hastiglied, men aabenbart er langt fra at
vmre naturtro.
Efter denne Hypotliese betragtes nemlig Vandet paa
en Maade som et fast Legeine, der glider langs med et
andet, forniedelst Tyngdens Virkning, og lisemmes i dets
Fart ved den Friction, som tinder Sted ved Ledningens
Overflade; men at denne Betragtningsmaade er iirigtig, be-
bover ingen videre Forklaring; nieget mere er det klart,
at Strommen bor betragtes som et Bundt af Stromtraade,
bvis transversale Diniensioner ere iiendeligt sniaa, og livori
246
hver enkelt Traad bar sin saeregne Plastighed, der afhsen-
ger af Ledningens Tvsersnitsform og Traadens Afstand fra
Ledniiigens Overflade.
Hvad jeg her skal have den ^re at ineddele, er kun
en Oversigd over Residtaterne af en Undersogelse over Lo-
vene for Vandets Beva*gelse i begra3ndsede Ledninger og i
frie Stromme, bvilken jeg bar forelagt Videnskabernes Sel-
skab i Modet den 12te Jimi d. A. i en Af handling, som i
sin Heelbed vil blive trykt i Selskabets Skrifter, bvori jeg
bar S0gt at bestemme Loven for Vandets virkelige Beva3-
gelse, uafhsengigt af Hypothesen om Lagenes Parallelisme.
Jeg skal da forst beinaerke, at ligesom jeg bestandigt
bar havt Opnnerksombeden- benvendt paa det Unoiagtige
ved den nsevnte Hypotbese og i mine tidligere Arbeider bar
bentydet derpaa, saa bar jeg ogsaa i lang Tid, og navn-
ligt siden Aaret 1853 jevnligt arbeidet paa at freinstille
Lovene for Vandets Bevmgelse uafbsengigt af den na3vnte
Hypotsese; men jeg bar va?ret nodt til at skride meget
langsomt frem med min Undersogelse, af Mangel paa For-
sog, som knnde lede Tanken frem til storre Klarbed. Min
forste Betragtning var omtrent folgende: Naar Vandet be-
vjeger sig i en Strom igjennem en Ledning, hvis Bund er
et Plan, som bar et Fald h paa Lamgden /, og Vandspeilet
er parallelt med Ledningens Bund, saa viser Erfaringen,
at Strombastigbeden er constant for bele Lamgden I i en
hvilkensomhelst given Dybde x under Vandspeilet. Men
deraf folger, at den bevagende Kraft, som virker paa det
Element eller den Stromtraad, der befinder sig i Dybden x
under Vandspeilet, noiagtigt maa vare lige stor med den
Modstand, som dette Element lider, og da denne Modstand
kun kan bidrore fra den Friction, som Vandet lider ved
at glide hen over det consecutive Element af Strommen,
247
samt idet man, i Overeenssteramelse med den ellers be-
kjendte Erfaring, antager, at denne Modstand voxer pro-
portionalt med Qvadratet at* den relative Hastigdied, livor-
med de omliandlede Stremelementer bevmge sig forbi hinan-
den, kommer man til det Resnltat, at, naar Strnmliastiglie-
den i Dybden betegnes ved v og Tyngdekraften frem-
stilles ved_^ saint Fluidets Tmtlied betegnes ved p, saa
kan lletingelsen for, at Stromelementets Hastigbed er con-
stant, I'remstilles ved:
idet er en af x naflimngig Storrelse.
Ved at integrere denne Ligning tinder man Ligningen
for Vandets Bevmgelse at vrnre folgende:
hvori F, som er Vmrdien af v for .2? = 0, betegner Strom-
mens Hastigbed i Vandspeilet.
Af ^langel paa Forsog maatte jeg blive staaende ved
denne theoretiske Udvikling, indtil jeg tre Aar senere, i
Slutningen af 1856, kom i Besiddelse af en Af handling af
Capitain Boileau, Traite de la mesiire des Eanx couran-
tes, Paris 1854, hvori den nmvnte Forfatter bl. A. bar med-
deelt tvende Emkker af Forsog, som ere anstillede i Metz
over Stromliastiglieden af Vandet i forskjellige Dybder af
en Canal med et rectangiibert Tvmrsnit, der bavde en
Itrede = 0,680™®‘®'’ og hvori Vandspeilet, som find parallelt
med Ledningens Bund, bavde et Fald af 1 paa 1000. I
den forste af disse Forsogsrmkker var Strommens Dybde
= 0,348“, og i den anden Forsogsra?kke var Dybden kiin
= 0,206“. I bemeldte Afhandling troer Capitain Boileau
(1)
248
at kiinue iremstille Loven for Hastigliedens Aftagelse med
Dybden, under Formeu:
V = A — Bx-j
men nsermere beseet riser det sig, at demie Lor kun me-
g-et slet tilfredsstiller bans Forsog, livorimod Formlen (2)
paa det Fuldstmndigste bekrmftes af disse Forsog- for brer
Rmkke isrnr, naar man ifolge de mindste Qvadraters Me-
tbode bestemmer Va?rdierne for Storrelsen som ind-
gaaer i Formlen (2). Udfores Regningen, bnder man ifolge
Boileaus forste Forsogsrmkke (^‘^^ = 0,00324, livorimod
man for den anden Forsogsnekke tinder (^^^=0,00203,
bvoraf fremgaaerj at (j^ ikke er constant, men afluengig
af Vanddybden og det saaledes, at f.i ei- proportional med
Strommens Dybde. Betegnes Stromniens Dybde red Hj
kunne altsaa Formlerne (1) og (2) skrives saaledes:
r dvyi_ gji^
\dxJ ~ ul
V = T
-l-V
gJiQ
ul
. . (3)
bvor 3^/ ~ er en constant Storrelse, som i ifolge Boi-
leaus Forsog bndes at vmre = 34,5. Af Formlen (3) be-
stemnies Stromniens Vandforing saint dens Middelbastigbed
Wy og man tinder derefter let folgende Relation inellem
Vj V og 10 :
5 14- = 3 F -f 2 1’ (4)
Med Hensyn til den Maade, bvorpaa Modstanden, der lul-
gaaer fra Ledningens Overdade, virker paa Strommen, er
det klart, at denne efter sin Xatur niaa forplante sig igjennem
Fliiidet i Retning af Xormalen til Overtladcn; men en luer-
niere Betragtning riser tillige, at Modstanden i Abiiinde-
ligbed ikke forplanter sig igjennem bele Strommen, men
241)
kim til (let Punkt af Koriiialeii, livor samiiie skjan’es afen
aiiden, der efter Forholdeiies Xatur medforer eii lige Ha-
stiglied i Skjariiigspunktet. 1 eii eirkeltbrmet, c\'liiidrisk
l^edning falder Normalernes Skjarmgspiuikt i Centrum, og
iiaar Ledningen er lieelt fyldt, vil den frie Overflade altsaa
viere rediiceret til en Linie (Ledningens Axe), livor Hastig-
lieden vil viere et 31axiniuni. Den Yandniasse, soni betin-
der sig inellem to vilkaarligt valgte Xormaler, er kim paa-
virket af den Deel af Ledningens Overflade, der ligger
imellem disse Xormaler. For en plan Ledning uden Diek-
sel vil Vandspeilet falde sammen med den Overflade livori
Hastiglieden er et ^Maximum, saafremt Strommen bevieger
sig i det lufttomme Kum. Er Strommen derimod begnend-
set af to parallele Planer, og ere begge Planer af saniine
Peskaffenlied, saa vil Modstanden imod Vandets Bevmgelse
i Ledningens to Halvdele, na3rmest disse Planer, vmre lige
stor, og den frie Overflade vil da falde midt imellem de
omtalte tvende Planer. Udover Dmkselet en inindre Modstand
end Biinden, vil Stromliastiglieden blive storre ved Dmkselet
end ved Bunden, og i dette Tilfmlde vil altsaa den fri
Overflade i Strommen, det vil sige den Griendseflade, livori
Vandet kan betragtes som fuldkomment frit, og livori Strom-
liastiglieden altsaa stedse er et Maximum, nmriiie sig imod
Diekslet. Men selv i en aaben Ledning viser det sig i
Beglen, at Stromliastiglieden i Vandspeilet er mindre end
lidt derunder, livilket naturligviis liidrorer fra, at Luften
udover en lignende, skjondt svagere Virkning, som Bunden
af Ledningen, og BoiLEAU fandt saaledes, at Hastiglieden
var storst i en Dybde af ^ til i af liele A'anddybden.
Efter paa denne !Maade at have forvisset niig oni, at
Formlerne (3) og (4) fuldsta3iidigt stemmede overeens med
Boileaus tvende Riekker af Forsog, liavde jeg tilstraekkelig
250
Anledning til at gaae videre i mine Undersngelser^ og yed
en ganske tilsvarende Betragtning-, som den, livormed Form-
lerne (1) og* (2) bleve fremstillede, fandt jeg derefter fol-
gende Formler for Beva^gelsen af et Fluidum i en hvilken-
somlielst cylindrisk Ledning:
a
(5)
idet ^ = 2 ^ui~ 7 a + H = R og a + x = livori Bog-
staverne v, A, (>, I og g have samine Betydning, som i
det Foregaaende er vedtaget, medens R betegner Lednin-
gens Krumningsradius svarende til det betragtede Piinkt
af Strommen, hvis Dybde under den frie Overtlade er x^
og H betegner Strommens fulde Dybde, begge inaalte ef-
ter Normalen til Ledningens Overflade; a og r betegne
altsaa Afstandene fra Krimmingscentret, lienlioldsviis til den
frie Overflade og til det betragtede Punkt af Strmnmen.
Af Formlerne (5) sees ferst, at naar R = co og H er en-
• delig, saa er a = oo saint Ledningen en plan Flade, og i
dette Tilfailde finder man ganske rigtigt, at Formlerne (5)
reduceres til Formlerne (1) og (2) for den plane Ledning.
Er Ledningen derimod cirkelformet og beet fyldt med
Vand, saa er « = 0, og Formlerne (5) kunne da skrives:
^ dv\'i (jhQ
V dr J 2 f.il
TT ^ / 1
r Off „=F-^y
O')
Af den sidste af disse Formler kan Vandforingen q let
beregnes og deraf Strommens Middelhastiglied iv bestem-
nies; lulfores Regningen, finder man folgende Relation melleni
Vj V og w
7 = 3 r + 4i’ (7)
Forst senere kom jeg i Besiddelse af en Af handling
af General-Inspecteiir Darcy: Reclierclies Experimentales
relatives aii moiivement cle I’Eau dans les tiiyaux, Paris
1857, hvilken Afliandliiig, efter en giinstig Betaenkning, af-
given i Jiini 1854, er optaget i det franske Academies
Skrifter. Ifelge denne Afhandling bar Darcy hi. A. ex-
perimentalt imdersegt Lovene for Vandets Bevmgelse i
cirkelformede, cylindriske Ledningcr, livis Diametre varie-
rede fra 0“,188 0™,50, og ved denne Undersogelse blev
ban ledet til det Resnltat, at Strombastigbeden kan freni-
stilles ved folgende Formel:
der ganske fabler sammen med Formlen (5), naar man
der altsaa en ny og vigtig Bekrseftelse paa Rigtigbeden af
den ber fremstillede Tbeori.
Jeg maa imidlertid gjore opmmrksom paa, at Darcys
Formel paa en vmsenlig Maade staaer i Strid med Boi-
CYS Forsog sknlde vsere proportional med Qvadratet af
Strommens Dybde, medens efter Boileaus Forsog viser
sig at vmre proportional med forste Potens af denne Vand-
dybde. Alen jeg maa derbos gjore opmmrksom paa, at
Darcy bar afledet dette Resnltat af Forsog med bre Ror-
ledninger af vmsenligt forskjellige Diametre, og at en nser-
mere Sammenligning viser, at man med ligesaa god Cfrund
tor slutte, at er proportional med i? som med /t-, i
det Afvigelserna indbyrdes i det Hele Andes at vmre teni-
melig store; tin vistnok bliver Feilen i det Hele mindst
ved at antage proportional med i?-; men sammen-
lignes Resnltaterne for de storre Ror, der dog maa tilskri-
/
9/{2
Og i dette Resnltat laae
9/i‘ ”
252
yes storst Paalidelighed^ saa passer deii forste Poteus af
R meget bedre end K-, livortil kommer, at det kan vises^
at Darcys Antagelse nndveiidigviis maa vtere iirigtig da
den i sine Conseqvenser ligefrem leder til Uinuliglieder.
Antager man derimod, at i de alinindelige Fonnler
(5) bar folgende Form:
2 R"—
9 K\ R ^
(8)
som stemmer med Boileaus Forsog, saa erliolder den
forste Forniel (5) folgende symmetriske Form:
^ dt'V2 9 h R
^TrJ ~ T ^ ^ T R2 _ fP. * 7" ?
(9j
og ya^kker allerede deryed Anelse om sin Paalideiighed,
Inilket bliyer ydermere bestyrket deryed, at, naar yi an-
yende denne Formel paa det Tiltselde, Inor Ledningen er
en med Vand fyldt Cylinder med cirkelformet Tya3rsnit,
kunne Formlerne (Gj skriyes:
f dv\i 9 h
KTr) = 9 T
r
’
= V
V
I
■ (10)
og, naar yi da, ilblge Darcys Forsog, beregne den sand-
synlige Va3rdi af KVg, saa finde yi denne at ya3re:
a:V7=gi,G3.
Anyende yi derimod samine Formel (9) paa en plan
Ledning med Yandhoiden //, tinde yi:
/ dv \2 9 rro h X
\~dxJ “ T '
v=r-KVff\/
hx^
Ju^
■ (11)
som sammenlignet med Formlerne (o) yiser, at medens
Boileaus Forsog liaye giyet i^y^=34,5 ,
giver Darcys Forsog K\^ g
En storre Oyereensstemmelse imellem saa nligeartedc For-
sog yilde man nmppe yente, og dette Besultat betragter
jeg derfor som et afgjorende Beviis for Tlieoriens Rigtiglied.
253
Eftcr (let saaledes Udviklede vil (let, som man seer,,
vmre let at bestemme Loven for Vandets Bevsegelse i en
hvilkensomlielst cvlindrisk Ledniiig, naar Ligningen for
dens Tvmrsnit er given og Vandet strommer derigjennem
nied en constant Hastiglied.
Efter at have erholdt dette Eesnltat gik jeg over tii
at fremstille Lovene for Beva?gelsen af en Strom, livis Ha-
stighed i (let vilkaarlige Element, som betragtes, er varia-
bel baade som Function af Elementets Sted med Hensyn
til Ledniiigens Overfiade, altsaa som Function af r og til-
lige som Function af (let gjennemlobne Bum, altsaa som
Function af Tiden.
I dette almindelige Tilf^elde finder man den partielie
Differentialligniug for Fiuidets Bevsegelse at vsere Folgende:
livori s ])etegner Liengden af den Vei, som (let betragtede
Element af Fluidet bar gjennemlobet i Tiden 5 ved hvilket
Tidspunkt v betegner Hastiglieden, u betegner Tryklioide-
tabet, r betegner radius vector til det betragtede Punkt af
Fluidet, livis Ta3tlied— p, og livori Fortegnet vielges,
naar er negativ og +, naar er positiv, saint
livori endelig /(, bestemt ved Formlen (8), betegner en
Function af s.
Ey Storrelsen a = c/^, kan Lignin gen (12) integreres
fuldst^endigt paa en temnielig simpel Maade ved en uende-
lig Biekke; men i Almindeliglied bliver Integralet, skjondt
det indeliolder een arbitrser Function, nieget vidtloftigt,
hvilket forovrigt er ganske naturligt, naar det betsenkes.
(hi (lu . a
dl ^ ds ~ Q
~ p . r
dr
254
livilket Omfang den almindelige Ligning maa have, for at
kimne indeslutte alle de paa dette Gebet forefaldeiide Mu-
liglieder. Blandt disse er der nogle Tilhelde, som fortrins-
viis ere af Vigtiglied, og, det gaaer her som ikke sjeldent
i Naturen, de vigtigste Tilfselde ere ofte de simpleste. Et
mmrkeligt TlltaBlde i deime Henseende erholde vi, naar vi
antage, at den arbitriere Function F (r), som indgaaer i det
fnldstmndige Integral, bar folgende Form:
idet a er constant; tbi da rediiceres disse ellers saa coni-
plicerede Formler til folgende simple Ligninger:
, = V+lVa~f\/^^dr, I
^ > • • • • (13)
V= y ds + C I
livori a er en arbitrmr Constant og s betegner Lmngden
af den Yei, som det Element, der er bestemt ved r = a og
bvis Hastigbed = F, gjennemlober i Tiden t
Sammenlignes den forste af disse Formler med (5),
idet det overste Fortegn benyttes, riser det sig, at disse blive
identiske, dersoin man antager, at den arbitrmre Constant
a = = 2K-g y idet betegner en vis
constant Ymrdi af R og y betegner Ymrdicn af for
B — R^y Et Forbold af denne Art frembyde Omdreinings-
baderne, bvor etbvert Suit lodret paa Axeii er en Cirkel,
for bvilken alle Normalerne til Ledningens Overbade skmre
binanden i et Pimkt af Axen. Er en saadaii Ledning
beelt fyldt, saa er a = 0, og i dette Tilfa3lde betegner alt-
saa s Lmngden af Axen, svarende til det Punkt af Led-
255
iiiiig-en, livis ivadius = B. Antager man nu^ at for s = 0
er R = B(^, saa kan Ligningen for Lediiingens Overflade
skrives :
R = <ri^), (14)
livor (/I betegner en given Function af 5.
^len i dette Tilfmlde reduceres Formlerne (13) til:
^=V-KVgy^^ -ri og F=y (15)
livoraf Ledningens Vandforing tindes at vmre:
q = uRHV-'^KVgy (1C)
hvilket Udtryk maa vmre iiaflimngigt af s, naar q er con-
stant for liele Ledningens Lsengde.
Af Forinlen (16) kan man bestemme V eller Vandets
Stromhastighed i Ledningens Axe, naar 9' og =* cp{s)
ere givne, og derefter tindes Tryktabet svarende til
Lmngden s, ifolge (15), af folgende Formel:
" = ly- “0 + (11)
For en cylindrisk Ledning tindes saaledes:
som forlien bekjendt.
Ft andet imerkeligt Tilfselde er det, bvor a = cc. Her
er altsaa ethvcrt Suit lodret paa Ledningen en ret Linie
og, naar vi gaae nd fra Ledningens Bund, kan Ligningen
for KStrommens Bevmgelse altsaa skrives:
r = y 2gu + 2 + C+ Va. . . . (18)
livoraf Strommens Vandforing for en Brede = 1 tindes at
viere :
q = H[y‘2gu + 2 + C+ | V^. . . (19)
Er Ledningen en plan Flade, saa kan Trjktabet sva-
rende til en La3ngde = s af Ledningen, fremstilles ved:
u — s. sin 0) — (H — cos co ,
og inds?ettes denne Vierdi i Formlen (19) saint antages
derhos, at q er constant, saa erlioldes Betingelsesligiungen
inellein s og B for de frie Vandspeilsforiner red plane
Ledninger. Pai inermere Undersogelse af disse I^onner vi-
ser im ikke alene, at der i det Hele gives 6 Vandspeils-
former, livorimder Strommen kan beva?ge sig med constant
Vandforing, saaledes som jeg i min tidligere Afliandling
liar udviklet, men den riser tillige, at disse Former i det
Vresenlige ere aiialoge med de af mig forlien fremstillede
Former, naturligviis med de Modificationer, der ere en
P^olge af, at Vandet ikke, som tidligere foriulsat, bevmger
sig om en solid Masse, men tvmrtimod i alle Punkter bar
sin smregne Hastighed.
Ikke mindre vigtige og interessante ere de Eesiiltater,
som kiinne ndledes af Formlerne (13) med Hensyn til
Vandets Bevmgelse i frie Strom me i Havet. Gaaevinemlig
lid fra Strommcns frie Overflade, og antage vi a = cc, saa
reduceres (13) til:
V = 2gu — Bds + C — V a • . . . (20)
og af denne Formel sees forst, at Hastiglieden v aftager,
naar Dybden x voxer; men det sees tillige, at der stedse
gives en Dybde, livori ?; = 0, og det er klart, at denne
Dybde maa vrnre Strommens fiilde Dybde, som er betcgnet
med B. Men naar man altsaa i Formlen (20) smtter
V = 0 og X — Bj
saa erliolder man Ligningen for Strommens Begnendsnings-
flader, og antager man derlios, at den accelererende Kraft
er Niil, altsaa at u — 0^ saa finder man efter foregaaende
Differentiation, Sondring af de Variable og derpaa folgende
Integration, folgende Ligning for Strommens Form:
H= ± V (21)
hvori som betegner Va3rdien af s svarande til i/=0,
fremstiller Strommens fnlde Lmngde fra det valgte Udgangs-
piinkt til dens totale Forsvinden, og f er en Constant
^ 0,0417 Fod, naar H og s udtrykkes i Fod. Heraf sees,
at Strommens Lmngdesnit er en Parabel, livis Toppunkt
er Grmndsen for Strommens Lmngdeudstrmkning, hvis Ab-
seisse er Strommens Lmngderetning og livis Ordinater frem-
stille Strommens Dybde langs dens liele L^engde. Er
Strommen en Dybvandsstrom, da vil Formen vmre en fuld-
stsendig Parabel; men er den derimod en Overfladestrom,
saaledes soni f. p]x. Golfstromnien, saa ligger Abscisseaxen
i Vands])eilet og Strommens bele Dybde vil folgeligt vmre
fremstillet ved Parablens ene Green.
Med Hensyn til Vandets Bevmgelse findes ifolge (20)
V=Va.H"- og v = . . . (22)
hvor a er en arbitrser Constant, som maa bestemmes ifolge
Erfaring. Med llensyn til Strommens Vandforing finder
man ifolge (20), at denne kan fremstilles:
q = lH.V . (23)
Naar man nn vil anvende disse Formler paa Golfstrommen,
saa er det ikke vanskeligt at bestemme Constanten a,
naar .man for' Exempel for tvende givne Pnnkter af Strom-
men, hvis Afstande ere bekjendte, bar bestemt Strommens
Hastiglied i Vandspeilet. Ifolge Capitain Maury ’’the phy-
sical 1 geography of the sea” kan man saaledes anslaae
Golfstrommens Hastiglied i Floridastnedet ved Bemini til
bj Fod pr. Sec.; men efterat Strommen har gjennemlobet
Skand. Nat -Forskare-Sdllsk. Mote 1863. 17
258
en V ei af c. 750 Miles La3iigdc, anslaaer man Stromhastig--
hedeii, i Egnen af Azorerne, kim til 2 a 3 Mill i Dogne^
eller c. 0,75 Fod pr. Sec. Gaaer man ud fra disse to
Hestemmelser, dndes V « = 0,00025, og deraf beregnes
Golfstremniens fulde Liengde = c. 800 j\lile, sanit dens
Dybde i Strsedet red Gemini, til c. 900 Fod. Frem-
deles tinder man, at naar Golfstrommens Hastigbed Aed
Bernini er G§ Fod og ved Azorerne er | Fod, saa maa
Dybden ved Cap Hatteras vsere c. 800 Fod og Stromha-
stigbeden sammesteds va3re = 5,69 Fod, medens Erfaring
angiver Hastiglieden der til c. 5 Fod. Ved Newfoundland
tindes Dybden efter Formlen (21) at vmre 540 Fod og
Strombastiglieden sammesteds at vmre 2,81 Fod, medens
Mauky angiver den til 2,5 Fod. Pmdeligt tindes Strmn-
dybden ved ' Azorerne at vmre omtrent 200 Fod, saint at
Golfstrommen forsvinder i Havet, efter at have gjennem-
lobet en Strmkning af c. 50 3Iile fra dette Pimkt. Bereg-
ningen gjor altsaa paa fvldcstgjorende Maade Bede for
Hastighedens Variation kings ad Golfstrommen; men der
er dog en va3senlig Hage A^d Beregningen , og det er
denne, at ligesom StromdA bdeii aftager laiigs ad Strommen
efter den Loa^, soin er fremstillet i Formlen (21), saaledes
maa ogsaa Golfstrommen, livis ingcn anden Virkning for-
hindrer det, aftage i Brede efter saiiime Loa’, dersoin den
kail betragtes soni liavende et rectangnkort Tvmrsnit. Dette
stemmer imidlertid ikke ined Erfaringen; tlii Golfstrommen
spreder sig tvmrtimod ineget betydligt under sit Lob.
En Griiiid til denne Udliredelse kan soges deri, at
Golfstrommen er en A'arni Strom, livis Vand, soiii en Folge
af Varnien, er inindre A’mgtfiildt, end Atlanterliavets Akiiid;
men da F(3ECHHAMMERS Undersogelser over Hawaii (let
vise at Golfstrommens Vand tillige er saltlioldigere end
259
Atlaiiterhavets Vand, og som Folge deraf vaigtfuldere end
det oingiveiide Valid, saa iiiaae disse modsatte Virkiiiiiger
jdetiiiiiidste tildeels ojiliaive liiiiaiideii ; alligevel syncs Ke-
sidtatet at viere, at GollVandet er mindre viegtfnldt, end
Atlanterliavets Vand; tlii Erfaring synes at vise, at Golf-
stroniniens Kande ere noget convexe, og i saa Fald, ligger
der lieri en Griiiid til, at KStrominen niaa lulLrede sig un-
der dens J^ob. llvor stor en Sjiredning af Strommen der
derved toranlediges, liar man ikke Midler til at besteniine;
men jeg antager ikke, at denne er storre, end at man
iiden imerkelig Feil kan see bort fra saninie. Men dersoin
man reent abstralierer lierfra, saa bliver der endiiii en an-
den og vmgtigere Griiiid tilbage, som i>aa en lioist tilfreds-
stillende ^laade er istand til at forklare baade Strommens
Gang og dens Spredning i Havet, og denne Grund ligger
deri, at Golfstrommen under sit liele Lob brydes med imeg-
tige Havstromme, som bevmge sig fra Xord iniod Syd
igjeimem Atlaiiterhavet, livor de trmffe Golfstrommen paa
deres \ei, og med liele den Magt, som ligger i disse Strom-
mes levende Kraft, trmnge sig iniod Golfstrommen, og ikke
alene tviiige den iid af dens Vei i sydlig Ivetning, men
trsenge ind i den og belemre den med msegtige Vand-
msengder, livilke Golfstrommen taalmodigt ogtager blaiidt
sine egne Vandmasser, og, liberalt, skjondt ikke uden
synlige Tegn paa Vrede, meddeler den disse Part i sin
levende Kraft i Forliold til deres Masser og smtter deni i
P>eviegelse med sig. Folgen lieraf er, at, da Golfstrom-
niens levende Kraft paa denne Maade efterliaanden bliver
fordeelt paa storre og storre Masser af Vand, maa Stroni-
liastiglieden aftage, og dette kan ifolge Fornilen {22) ikke
skee, uden at Stromdybden H maa aftage; men iiaar
Vandmassen desiiagtet voxer, saa er det klart, at Golf-
2G0
str0mmen maa tillage i Brecle, samt at denne Brede maa
afhaBnge af de Vandmassers Sterrelse, som stremme ned
imod Golfstremmen og l)live bortforte af denne. Ved den
nyligt omtalte Beregning over Golfstrominens Lob blev det
foriidsat, at Strommen ikke optog nye indtrsengende Vand-
masser paa sin Yei, og det blev da fundet, at i saa Fald
maatte den have en Dybde i Strsedet ved Bernini af c. 900
Fod^ samt at dens fnlde Udstrmkning vilde iidgjore beni-
mod 800 Mile. Optager derimod Golfstroinmen betydelige
Vandinasser paa sin Vei, saa maa den fra Begyndelsen
af have en storre levende Kraft i sig, end den nys foriid-
satte^ og som en Folge deraf maa dens Dybde i Bernini'
strmdet vmre storre end 900 Fod, hvilket netop er det,
som Erlaring synes at stadfa3ste, idet Captain Mauky an-
giver Golfstrommens Dybde for dette Bimkt til 2(X) Favne
eller c. 1200 Fod. Jeg vil derfor antage at Golfstroinmen
virkeligt bar denne Dybde ved Bernini samt i GJennemsnit
en Stromhastiglied i Vandspeilet af Gf Fod pr. See.: man
tinder da, at Constanten Va ~ 0,0001G, samt at Golfstrom-
mens fnlde Lmngdeudstr^ekning, dersoni den ikke hannme-
des i sit Lob ved indtnengende Vandinasser, vilde belobe
sig til c. 1440 Mile, i hvilket Tilfmlde den vilde naae Eu-
ropas Kyster med en Hastighed af 21 Fod i See. og med
en Dybde af over GOO Fod.
Det kail deriimst let bevises, at hele Golfstrommens
levende Kraft, svarende til et hvilkensomhelst Biiiikt af
dens Bane og udtrykt i Hestes Kraft stedse kaii frenistil-
les ved:
A = 4550 (24)
idet V og H ndtrykkes i Fod. I Stnedet ved Beniini be-
lober denne Arbeidsmamgde sig til IGOO ^lillioner HKr.,
og for at belyse denne uhyre Storrelse, skal jeg bemairke,
101
at en saa stor Arl)eidsni8eiigde, udtdrt nied de fuldkomne-
ste Damj)iiiaskiner, som brage 3 riiiid Kul i Timeii pr.
HKr., vilde udki’^ave et Kidforbriig al over 2 Mill. Tons i
Tinien, og at liele Eiiglaiids aarlige Kulproduktioii (84
Mill. Tons), altsaa ikke vilde va^re tilsrsekkeligt till to
Gauge 24 Timers Arbeide.
Men naar Golfstroniinens Vande, istedetfor at va3re
tbrdeelte ])aa en Brede = 8 ^lile, udbrede sig over m Miles
Brede, saa vil Stromdybden — foriidsat, at Stroniinens le-
vende Kraft er nforandret — , vmre aftaget fra H til:
(25)
\my
og livis vi altsaa tage Strmdet ved Beinini til Udgangs-
pnnkt, saa koinme vi til folgende Eesidtat:
1. For Hoiden af Cap Hatteras tindes H= 1136 Fod,
men da m = 18| I\Iiil, l)liver Htrommens virkelige
jjybde = 970 Fod og Stromliastigheden 1"=4,86 Fod,
medens Erfaring liar givet c. 5 Fod.
2. For Hoiden af Newfoundlands Banke tindes i/ = 970
Fod, men da man efter Mauey bar m = 112 Miil,
saa bliver Strmnmens virkelige Dybde kiin - 600 Fod
og Stromliastigheden F = 2,35 Fod, medens Erfaring
bar anslaaet den til e. 2,5 Fod.
3. For Hoiden af Azorerne tindes H = 830 Fod, men da
Strommen efter Maury iidstriekker sig fra 30 til 53
Grader N. Br., saa bliver Golfstroniinens virkelige
Dybde ved Azorerne kiin = 420 Fod iiied en Hastig-
lied af 4 til 5 Miil i 24 Timer, medens Erfaring sy-
nes at have give! en Hastighed jiaa dette Piiiikt af
2 til 3 Miil.
Overeensstemmelsen niellem Erfaring og Beregning sy-
nes saaledes at godtgjore, at Beregningen er rigtig.
2G2
Men er Beregningen rigtig, saa kan man gaae et
Skridt videre for tilnmrmelsesviis at bestemme Storrelsen
af de Vandmasser, soin Golfstrommen optager fra Pimkt
til andet paa sin Yei. '
Golfstrmnmeip som i Strsedet ved Bernini bar en Vand-
foring af 920 Mill. Cbfd pr. KSec., vilde nemlig, dersom den
ikke opfangede noget Vand, ved Cap Hatteras have en
Vandforing af c. 800 Mill. Cbfd; men i 8tedet derfor er
denne 1280 Mill. Cbfd, og Strmnmen bar altsaa paa en
Lmngde af 150 Mill optaget 480 Mill. Cbfd Vand. Paa
Htrsekningen fra Cap Hatteras til Newfoundland, der bar
en Lsengde af c. 950 Mile, skulde Vandforingen paa samme
Maade have aftaget fra 800 til 540 Mill. Cbfd, men i dels
Sted er den voxet fra 1280 til 2280 Mill. Cbfd, og Golf-
strommen bar altsaa paa denne Strmkniiig opfanget en
Vandmmngde af 12C0 Mill. Cbfd, og endeligt paa 8trmk-
ningen fra Newfoundland til Azorerne skulde Golfstrom-
niens Vandforing vsere aftaget fra 540 til 960 ]\Iill. Cbfd,
men istedet derfor biides den at va3re tiltaget fra 2280 til
2920 Mill. Cbfd, og Strommen bar alttaa paa en Lmngde
af c. 250 JMile optaget Yandmasser til Belob af 820 iMillio-
ner Cubikfod.
Det er beraf klart, bvilken Indvirkning Koldvands-
strommene fra Nord udove paa Golfstrommen: ere disse be-
tydelige, saa belemres Golfstrommen med betydeligere Yand-
masser, der baade nedsvale dens Temperatur og formind-
ske dens Laengdeudstrmkning i boi Grad og tilmed tvinge
denne Stroms Lob til at antage en forboldsviis sydlig Pet-
ning, bvorved Golfstromniens Adrkning paa Europas kli-
matiske Forbold bilver viesenligt under ]\liddelvirkningen.
Ere Koldvandsstrommene fra Nord derimod forboldsviis
smaa, saa beholder Golfstrommen en mere nordlig Ketning,
A^nndet eii lioiere Temperatur og Stronimens virkelige
Liiiiigdeudstr^kiiiiig bliver tillige forholdsviis stor, og ved
alle disse sammentniodeiide Omst^iendiglieder er det klart, at
Golfstromineiis Indvirkiniig paa Eiiropa maa blive storre
end Middelvirkiiingen. At Golfstrnmnien i Aarets Lnb bar
cn svaieiide l>eva3gelse, der viser ben paa en saadan Va-
riation af Koldvandsstrmnmene fra Kord, er bekjendt. Paa
Hoiden af Newfoundland fabler Golfstrmnniens Nordgrsendse
i Septend)er red c. 48^ N. P. og i Marts ved N. B.
Indtrieffer det Tilfa3lde, at Golfstrmnniens Vandforing er
forlioldsviis stor, og at Koldvandsstrmnmene fra Nord ere
forholdsviis smaa^ saa bliver Golfstrmninens Virkning paa
Eurojia et Maximum, og det er maaskee ikke nsandsynligt,
at den usmdvanlige milde Vinter og det tidlige Eoraar
iaar i en vmsenlig Grad kunne liidrore fra saadanne For-
bold ved Golfstrmnmen. Efter det her Anforte liliver det
altsaa mere end blot sandsynligt, at den Koldvandsstrom,
der skyder sig ned imellem Amerikas Kyst og Golfstrom-
inen og som synes at forsvinde i Floridastrmdet, netop
forsvinder der fordi den efterliaanden optages af Golfstrom-
men. Vandforingen af denne Koldvandsstrmn maa altsaa
anslaaes til omtrent Halvdelen af Golfstrmninens.
Sparger man nil oni Golfstrmninens Oprindelse, saa
troer jeg, at det vil vsere klart, at der kiin er een Aarsag,
som kail fremkaldc* denne imegtige Havstrmn; der er saa
stor, at den i Lobet af 24 Tinier vilde sienke Vandspeilet
i det earaibiske Hav og den mexikanske Havbiigt 28 Tom-
mer, dersoin disse Have, livis Storrelse er lig en Tredie-
deel af bele Eiirojia, iiitet Tillob liavde, og denne Aarsag
er AEqvatorialstrommen. Efter det Anforte er det nenilig
indlysende, at der ikke gives nogen Flod i Verdeii der
forer en saa stor Vandmasse, som den, der ndstrmnmer
2(34
igjeniiem Floridastraedet, lig’esom ogsaa, at der ikke er no-
gen Gradsforskjel af Saltlioldiglied inulig’, der vilde kunne
opveie den Mangel paa Vand, soin A ilde opstaae, dersoin
det Caraibiske HaA^ og den Mexikanske Bngt saAniede en
lige stor Yandtilgang, soin den, Golfstromnien forer bort.
Betingelsen for Golfstrommens Bestaaen er altsaa den, at
det forenede Caraibiske og Mexikanske Hav inaa liaA^e* en
Tilgang, der stadigt kan liolde LigeAsegt med Afgangen;
men da Afgangen danner een af de nnegtigste Havstromme,
yi kjende, saa kan Tilgangen ikke Aaere nnndre end en
saadan mmgtig Havstroni. Med andre Ord, Golfstrominen
bar sin Oprindelse fra den HaA strmn, der fra Sydspidsen
af Afrika gaaer op igjenneni AtlanterliaA et, liAor den fra
den Gnineiske HaAbngt sender en nnegtig Strom tvmrs
over Atlanterliavet lige ind i det Caraibiske HaA, og det
er denne Strom, der medbringer den levende Kraft, livor-
med Vandet forlader disse Have i Floridastrmdet soin
Golfstrommen.
2G5
Sektionen for Kemi, Mineralogi och
Geognosi.
Ordforaiide: Coiifereiis-KiKlet G. Forchha7nmer.
Vice Ordforande: Ofver-Direktdr J. Akerman.
Dansk-Norsk Sekreterare: Geschworner Tellef Dahll.
Svensk Sekreterare: Professor aS. Stenherg.
1 : s t a S a m m a ii k o m s t e ii.
Thorsdag-eii den 9 Juli, kl. 11 — 1.
l:o. Upplilstes ett frail Prof. A. Erdmann aiikoiiimet
])ref med inbjiidiiiiig till Sektioneiis medleiniiiar att besdka
liarvaraiide geologiska bjra. Atskilliga geologiska kartor
bPer vissa delar af Sverige atfbljde skrifvelseii ocli frain-
lades for Sektioneiis ledambter till betraktande.
2:o. Hbll Geschworner T. AlaA// ett fbredrag: ’’Forkla-
ring over et geologisk Oversigtskart over en Deel af det
sydlige Norge”. (Se bilagan Litt. A.)
3:o. H()ll Prof. Blomsti^and fbredrag: ”Bidrag till Tan-
talmetallernas bistoria”. (Se bilagan Litt. 13.)
4:o. Beslbts att i inorgon d. 10 Jiili kl. 11 f. in. sani-
las till gemensain (ifverlaggning med Fysiska Sektionen
angaende fragan oin matt, mal och vigt.
2(36
2 : (1 r a S a m m a n k o m s t e n.
Fredagen den 10 Juli, kl. 11 — 1.
1:0. Da hinder intraffat for hallandet af den till i dag
ntsatta gemensamma iifverlaggningen oin matt, inal och
vigt, bestamdes nn, efter otVerenskoinmelse ined Fysiska
Sektionens Ordforande, tiden tor denna dlverlaggning till
i morgon den 11 kl. 10 f. in.
2:o. Hdll Assistent Th. Hoff foredrag: Oni de i Grdn-
land forekommende Jordperioder og de i Syd-Grdnland
forekommende Maline. (Se bilagan Litt. C.)
3:0. Holl Dr. Hvoslef foredrag: Om Santoninets che-
miske Constitution. (Se bilagan Litt. D.)
Lbjtnant v. Host’s foredrag, som var utsatt till i dag,
nppskjdts till i morgon, da tiden nil ej tilliit dess liallande.
For ofrigt npplaste Ordforanden en fran Adj. Th. Fries
ankommen skrifvelse angaende den beraniade farden till
Upsala.
1 anledning af Assistenten Hoffs otVaninimnda fbredrag
anmarkte Prof. Nilsson att ban trodde sig* kiinna till en
annan sammankomst fdrevisa fossila vaxtaftryck fran Skane,
dfyerensstanimande nied deni, som Hoff pa Gronland fnnnit.
3:dje Sammaiikomsten.
Lordagen den 11 Jnli, kl. 10—1.
l:o. Gemensam dfverlaggning med Fysiska Sektionen
angaende matt-, mbl oeb vigt vid vetenskapliga arbeten.
Dervid besldts: att det franska metriska systemet f()r matt,
mal ocb vigt skiille for framtiden anvandas vid alia veten-
skapliga iindersdkningar i de Skandinaviska landerna, sa-
vidt ej iiagra sai’skilda omstandigbeter vid nagot tillfalle
fordrade imdantag dcrifran; samt, att vid varmematniiigar
den liimdragTadig’a (Celsii) skalan skulle anvandas.
2:o. Fdrcdrag af Lojtnant v. Post: Limiiologiska stiidier.
3:0. Foredrog Telegrat-Direktdr Nystrom: Fdrslag till
en ny method att bestamma trandskapsforhallanden, gruii-
dad pa iindersdkningar af Nystrom .oeh Fernquist. (8e bi-
lagan Litt. E.)
Prof. Thomsen gjorde med anledning af detta fbredrag,
nagra aninarkningar vid detsamma; hvilka af hr Nystrom
heinbttes. — Aninarkningar gjordes ock Txoi. Alexajider
Muller, hvilken likval gillade det nppslag, soni hrr Nystrom
& Fernqvist genom sin method gifvit.
Da Professor L, Svanberg fbrklarat sig hindrad att
halla sitt till i dag anmalda fbredrag ”om nagra amidfbr-
eningars rationella sammansiittning”, sa foredrog
4:0. D:r J. Lang: ’’Fbrsbk till en ny method till be
stammandet af svafiet i Icisliga svafvelsatser”.
H. A. Fornander hck for Hektionen forevisa nagra prof
pa blyglans. Lojtnant v. Post anmalde tor Sektionen, att
ban vid Haga i ntgrafningarne for igentyllandet af de gamla
kanalerna funnit ett sandlager med krossade lagerstyeken
af hvarfvis lera inliigradt i yngre lera.
4 : (1 e Sam m a n k o m s t e n.
Mandagen den 13 Jiili, kl. 11 — 1.
1:0. Beslbts att viilja blott en deputerad till den till
Onsdagen den 15 Jiili beramade gemensamma bfverlagg-
ningen om matt-, inal oeh vigt vid vetenskapliga nnder-
sbkningar, oeh till deputerad for Sektionen utsags genom
omrdstning Professoren N. J. Berlin.
2:o. Hbll Prof. Walmstedt ett fbredrag: Om en sbt-
vattensbildning inoni den svarta leran i mellersta Sverige.
268
3:o. Holl Prof. Blomstrand foredrag*: Om iiagra oxida-
tionsforsdk med Brom. (8e bilag'an Litt. F.)
Prof. Thomsens till i dag* aiimalda foredrag* uppskots,
i anseeiide till bristaiule tid^ till nasta Onsdag*.
5 : t e S a m in a n k 0 m s t e n.
Onsdagen den 15 Juli Id. 11—1.
l:o. Hbll Prof. Thomsen ett fb redrag*: Om Titrering* af
Alun ocli Leerjordsalte. (8e bilagan Litt. G.)
2:o. Hbll Over-Lserer Johnstrup fbredrag: om de For-
andringer, som den mldre koralkalk bar vmret imderkastet.
Elmrii saval Ordfbranden, som Lbjtn. v. Post ansago
en diskussion med anledning af hr Johnstriips fbredrag
vara bnsklig ocli af intresse^ nUiste Sektionen dock afsta
frail en sadan, dd den dterstaende tiden af sammankom-
sten togs i ansprak af de redan anmalda fbredragen.
3:o. Hbll Candidat Lofjier fbredrag: Om Flamniedan-
nelse lios Vnlkaner. (Se bilagan Litt. H.)
4:o. Lemnade General Hazelius redogbrelse fbr v^irt
topografiska karteverk och fbrevisade atskilliga af de redan
ntgifna kartorna. — Ordfbranden framsade Sektionens tack
till General Hazelius fbr bans fbredrag, livarefter Lbjtn.
V. Post npptradde med en redogbrelse fbr det geologiska
karteverket, med fbrevisande af de af Prof. Erdmann till
Sektionen bfversanda, liittills ntgifna kartorna.
Det af Prof. Thomsen anmalda fbredraget ”om et af-
suit af den tliermocliemiske Tbeori” installdes, da tiden
fbr dagens allmanna mote nn redan var inne.
Ordtbranden fbrklarade derefter Sektionens samnian-
komster f()r detta nibte sliitade ocli erinrade de Herrar,
hvilka lOllit fbredrag, om bestammelserna fbr dessas infb-
rande i mbtets fbrliandlingar.
Bilag Litr. A.
Om de gcologiske Uiidersogeiser i Christiansands
Stift i Norge.
Af Tellef Dahll.
Siden sidste Natiirforskermode i Kjdbenhaviij livor saavel
min Collega Th. Kjerulf soni jeg gjorde Rede for de nor-
ske geologiske Undersdgelsers davserende Standpimkt, liar
jeg fornemmelig beskjmftiget mig med Uiidersbgelser i den
vestlige Deel af Christiansaiids Stift og er istand til her
at fremlsegge for Sectionens lerede Medlemmer et geolo-
gisk Oversigtskart over bele Cliristiansands Stift. Som
man vil bemserke, liar Kartet eiidnii nogle livide, ubekjendte
Partier, men disse ere ikke af den Beskaffenlied at de vse-
sentlig frerntra3de i den Idle Maalestok, livori dette Kart
er tegnet. Den clironologiske Orden inellem de i denne
Deel af Norge forekommende Forniationer og eruptive
Masser ere fblgende:
1. De azoiske Skifere.
2. J^ldste Granitlag Gneisgranit.
3. Siluriske Afleininger.
4. De devoniske Strater ved Skien.
5. Udbriid under eller efter den siluriske Tid.
a) Augitporpliyr. En snial Stribe ved Skien.
h) Syenit paa saiiime Sted.
6‘) Granit. Grimstad. Bommelben. Stordben.
d) Gabbro og Norit. Torrisdal. Egersund. Langb,
Jammasknuderne.
e) Hornblendegranit ved Lindesines.
270
Aldersbestemmelsen opad mangier ganske for samtlige
sidstnmvnte Eruptioners Yedkoinmende, da vi same yngre
sedimentmre forstenhigsforeiide Formationer, livortil Be-
stemmelsen kimde knyttes, med Undtagelse af:
6. De lose marine posttertimre Afleininger i et lavere
Niveau med (iOO Fod over Havet, altsaa i de dybeste
Dalfbrer og paa Jsederen saint Listerland; (betegnede med
lys Briuint).
Jeg skal nu afbandle liver enkelt af disse Bygnings-
dele og jeg kan her va3i*e meget kort, saasoin de vestlige
Egne ikke frembyde mange nye Facta afvigende fra de
der allerede ere bekjendte ved de af min ^'en Th. Kjer-
ULF og niig tidligere iidgivne Afliandlinger oni enkelte
Buncter og Strbg i de bstlige Egne af Landet. f”Om Thele-
markens Geologic af T. Dahll”, ( )m Kongsbergs Frtsfelt”,
”Om Jernertserne ved Arendal, Nms og Kragerb”, begge
de sidste af Th. Kjerulf og T. Dahll).
1. De azoiske Skifere.
Hovedtyperne i disse ere som i Tlielemarken: Qvarbrit,
Glimnierskifer, llornblendeskifer og graa Gneis.
Tydelige Sandstene yderst sjeldne. Fndiiii sjeldnerc
Conglomerot og Kalkglimmerskifer. Gode Kalkstene mangie
ganske.
Lagerne kan oftest ei*kjendes tydelig i alle disse BJerg-
arter med Undtagelse af den graa Gneis, som afdeiiGriind
bar vmret den vanskeligste bos os at forstaae. Denne er
udbredt i Beltet inellem Flekketjord og Stavanger. Og-
saa lulenfor Tbelemarken gjmlder i det Store den Ke-
gel, at Strbg og Fald er aibmngig af det store Granitfelts
Grsendser, nemlig saaledes at Strbget er parallelt og Fal-
det fra disse.
2. Graniten og Gneisgraniten iiultager et stort Felt i
Midten af Landet fra det dverste af Halling’dal til Liiides-
iia3S. Oftest er der rod Ortlioklos forliaaiiden alene^ ofte
dog- tillige g-uidag-tig- livid Xatronlieldspatli tilligemed Glim-
mer og- Qvarts. Graiiit og- Gneisg-raiiit med Parallelstructur
saavel i det store som i det smaae ere i dette Felt
samme identiske Masse. De have flydt som store Stromme
lig de moderne Lavastrdmme og- deels bediekket deels
indesluttet eller trmiig-t tilside den tidligere over det liele
Felt forliaandenvairende leldste Skiferafleining, som den
under dette liar liaardnet, nietamorfoseret og- bragt i Flag
])aa mangeliaande ]\laader. Reiser man f. Ex. g-jennem en
trang Dal er liitet almindeligere, end at man i Dalbimden
naisten ndelnkkende reiser paa Skifere^ medens man opad
til Siderne i Fjeldvmggene seer stbrre og inindre Skifer-
partier indeslnttede (som Exempel kan nmviies enkelte
Strbg i Topdal), medens det Overste er en eneste saninien-
Inengende Granitmasse.
Et eneste lilik paa Kartet godtgjor, at hele den syd-
lige Deel af Landet skylder sin Consicnration den indre
Granitgriendses Religgenlied. Fra Langesnnd til Lindes-
mes paa den ene 8ide og fra \Stavanger til Lister ])aa den
anden Side er der en vis let erkjendeiig Rarallejiisnie
inellem Granitgriendsen og Resteip som aabenbart ikke
kan liave anden Aarsag end Graniten selv, der netop liar
Inevet et Relte kings sine Griendser. 1 det vestlige Relte
er Overeenssteinmelsen inindre^ da her siden er tilkommen
en anden forstyrrende ( dmstiendiglied/ nenilig Udbriiddet
af det store Xoritfelt mellem Angnes paa Jaideren og
Farsiind.
Gneisgraniten lober ud mod sin Spidse i Lindesnais^
Xorges sydligste Rnncb og er lier senere gjennembrudt
272
af en yngre Hornblendegranit i et ikke iibetydeligt Felt^
(Hornblendegraniten bestaaer af Ortboklos, Oligaklos, Horn-
blende og Qvarts i grove Korn).
Gneisgranitens Overflade er i liele Strsekningen fra
Lindesnaes og til begge KSider af Sietersdalen saa langt
nord som til Lysetjord yderst coiiperet og vild. Mellem
Lyseljord og Bykletjeld derimod er Overfladen ganske
plan og jaevn som en Slette og ligger i en Hbide
af omtrent 3000 Fod over Havet. I denne Hbislette
gjbre Dalene Indsnit. Den bbiner sig nordover langs
den siliiriske GraBiidse lidt efter lidt indtil 4000 Fod og
nfod Vest skraaner den rask mod Havet i Stavanger Fjord
og baerer ndenfor de paa Kartet antegnede stbrre siliiriske
Afleininger oftere smaae bformige Hester af tidligere over-
alt forbaandenvaerende siliiriske Daekke. Denne jevne Over-
flade var Bnnden af det siliiriske Hav, og dersoni man
ikke tager sin Tilfliigt til en tidligere Hievning og derpaa
folgende Synkning for Siliirtideip bvortil der ingen Griiiid
foreligger, er man nbdt til at antage, at Gneisgraniten op-
rindelig var et siibmarint Udbriid og, at den bar stbrknet
i Vandet med en ganske jevn Overflade.
Langs Gnendserne, bvor Tryk mod Siderne bar vaeret
virksomt, kan der vistnok oprindelig have vaeret dannet
Ujaevnheder i Overfladen, men alle de Dale og Fjorde, der
skjaere ned gjennem den siliiriske Bedaekning og dybt ned
i Griindfjeldet, maa ene og allene skylde den i en langt
senere Epoke virkende Gletscberiis sin Tilvmrelse. Havde
der vaeret det mindste Spor tilstede af Dalfbre for Siliir-
tiden, selv kim som store Spraekker eller Klbfter, maatte
disse vaere blevne fyldte med siliirisk Material, bvoraf dog
nogle Hester maatte staae til at gjenfinde.
273
3. De silurishe Afieininger
daime, som (let af dot allerede Anfdrte fremgaaer, et
nyt System af Fjelde ovenpaa (let gamle Grimdfjeld afen
lloide af 500 — 1000 — 2000 Fod over deres Basis^ som altid
er ja3vn saavidt synligt fra livert enkelt Standpuiikt,
horizontal. Det fdrste Lag, som modes, tilkjendegiver sig
som en rustformet horizontal Strike, der fra et ophoiet Punct
i Frastand kan iagttages milevidt. Dette er Ahmskife-
rens J^qvivalent. I disse Egne see vi saaledes Intet
til den m?egtige i det dstlige Norge og vistnok ogsaa i de
tilstodende Egne af Sverige (Ost for Faxefjeld) saa udvik-
lede Sparagmitformation, som efter Th. Kjekulfs Under-
sdgelser liar sin Plads under Aliinskiferen og over Gneis-
graniten.
Hoiere Ojiad seer man i Almindelighed kun Leer-
skifer af samme blaagraae Farve, men uden den Eustfarven
fremhringende Kiis. Derover og indleiet deri forekomme
Qvartssten. Saaledes er Forholdet saavidt bekjendt ligefra
liallingskarven op til Sesnuten, som for en Deel ogsaa i
By kief j eld. I Strbget mellein Bykletjeld og de ydre Dele af
Hardangertjord saint paa Oerne i Eyfylke ere Lagene deri-
mod stffirkt metamorphoserede. Been Leerskifer sees ikke
laBiigere, den er glindsende af sine Glimmerskjiel, eller fore-
tindes som en fuldstsendig Glimmerskifer eller Hornlilende-
skifer, mere eller mindre tydelige grbnne Skifere, ja endog
som fiildt udviklede Gneise.
At vi i disse sidstiiseviite Lag ikke tinde organiske
Eester vil Ingen vente. Deres siluriske Alder er ikke
destomindre fuldkommen sikker, da den vsesentligst hori-
zontale Leining umiddelbart ovenpaa det samme gamle
Grundfjeld overalt er den samme ligefra det sydligste
Punct paa Jaideren til det Strbg i Hbifjeldene, hvor j\[eta-
Skand. Nat.-Forshare-Sdllslc. Mote 1863. 18
274
morpliosen ikke liar fundet Sted i saa lioi Grad, nemlig fra
Sesnuten og videre nordover til Hallingskarven og hvorfra
(fra Hiiulbjerget) jeg for 4 Aar siden, som allerede tidligere
dere Gauge omhandlet, medbragte skjbnne Exemplarer af
den for Alimskiferen betegiiende Dictyonema flabelliforme.
Dette store oveiipaa Grundljeldet libit opragende silu-
riske Fjelddrag, som vi ovenfra kjende fra Filetjeld og
Hallingskarven, og som sydligere danner Hardangervidden
med sine mange sneedaikkede Tinder, ender som Hbitjeld i
Bykletjeld, men det ssenker sig mod Vest i Havet og danner
alle’Oerne i Ryfylke, dog fremdeles lisevende sig over sin
Basis af Grimdtjelde.
Den siluriske Alder af Bykletjeld og den denned givne
eensartede Beskaffcnbed med det nordlige bestemt udprm-
gedeFjelddrag var indtil i forrige Aar fiildkommen iibekjendt.
Den liele Fjeld-Strsekning bar imidlertid af aildre Geo-
grafer faaet Bemevnelsen Langfjeldene, som virkelig cr en
i Naturen bcgrimdet Benmvnelse, naar man blot lader den
gjailde til og med Bykletjeld.
En formodet Fortssettelse af i^angtjeldene til Cliristi-
ansand finder ikke Sted, idet man her kim bar for sig et
i mange Eetninger gjennemfnret Granitlandskab, som i in-
gen af sine Dele bar Cbaracteren af en Fjeldkjede.
5. De yngre eruptive Masser.
Sbge vi efter eruptive postsiliiriske Masser, som kunne
have forandret Hbifjeldenes Alunskifer og de andre siluriske
Lag til Gliinmerskifer, Hornblendeskifer saint Gneis, da
kunne vistnok allerede ])aavises nogle saadanne, saasom
Granit i Hallingskarven, Gabbro paa Bbmmelben, Granit paa
Stordben og en yngre Granit i enkelte Nuter inellem Hyls-
fjord og Folgefonden, men det er troligt at mange saa-
danne eruptive Masser bidtil have og fremdeles ville und-
275
drage sig Opma3rksomheden, saasom vi her have at gjore
med vildeste Sneefjelde, hvori det ikke er let at reise.
Selv i det sydligste Bjkleljeld er der peremierende Siiee-
fonder. ]\raii reiser gjerne i Klol’terne og der liar man i
Almindelighed under sin Fod det ahskrahede Grimdljeld,
mederis de silnriske Tinder hmve sig til begge Sider med
Taggerne indhyllede i evig Snee og lis. I de lavere Egne
kjende vi derimod de eruptive Masser hedre.
Vi have saaledes det store Noritfelt mellem Farsund
og Angne Kirke paa Jsederen, hvilket med sit Indfald af
Titanjern allerede for en storre Deel var kjendt af ‘Pro-
fessor Esmark.
Noriten er som bekjendt en Labradorsteen med til-
blandet Hypersteen, medens i Gabbroorne Hornblende eller
Dialing ])leie at vmre tilstede i storre Mamgde end Labra-
doren. Den fdrstmevnte bar derfor en lysere Farve^ den
sidstmevnte en mdrkere. De imerkelige, paa sjeldnere
Mineralier saa rige Granitgange paa llitterd ere saa godt
beskrevne af Scheerer og Andre^ at jeg her kun behover
at imevne dem.
8enere Tids Sbgninger bar i dette Felt bragt for Da-
gen storre Masser af Titanjern^ som nn synes at komme
til at spille en Polle i det practiske Liv. Ved Sogndal
omtrent midt i Feltet er der saaledes forhaanden en Gang
af over 1500 Favnes Lsengde og indtil 20 Favnes Mmg-
tighed og paa et] Pnnct i Nmrheden, Blaaljeldetj er der
meget store men mindre regelmsessige Masser af titaarigt
reent Titanjern. Disse Titanjernforekomster forholde sig
som senere eruptive Gauge indslnttende Brudstykker af
den omgivende Norit.
Videre have vi et Gabbrofelt i Torrisdal, der bar be-
tydelige Masser af Magnetjern og Titanjern ved sine
276
Gr?eiidser. Paa Lango og Giimo ved Kragerd er der et
Gabbrofelt og lige i Na^rlieden deraf de bekjendte Magnct-
og Jernglandsfbrende Gauge. — I Bamble er der mange
smaa Gabbroknipper i hvis Contact med de oingivende Ski-
fere der er Masser af nikkelholdig Magnetkiis. Ogsaa Apatit-
forekomsterne slutte sig til Gabbrofeltene, Gabbroen i Ja-
mseaskniiderne liar Kobberkiis med Magnet i sin Nmrlied.
Paa Pbmnielben ligger der en Kobberkiisfbrende Lave i
Contacten mellem Gabbro og de siluriske nietamorpliiske
Skifere. — Kvad vi i denne Dec! af Xorge linr af Ertscig
borer mniskjendelig hjemine i og ved Gabbro- og Norit-
Districterne. Som bekjendt slutte ogsaa de Kongsbergske
Sblvforekomster sig til Gabbrofeltene der.
6. JJet lose posUerticEre Terrain paa Jcederen og Lister
ere Afieininger i salt Yand og bestaae af grovere og tinere
Sand med Lag eller Banker af Leer. I dette er der paa
Jmderen Lag af Merge! med Kalkgehalt Ira 3 til 7 og som
en Sjeldenbed'^) 32 Prct. Lignende Afieininger, dog iiden
Merge!, forekomme i alle Dalldrer indtil en Hbide af 600
Fod. Marine Skjml ere ikke fiindne bdiere, saa at vi maa
ansee de libiere liggende Sandmoer for xAfieininger i fersk
Vand eller mere directe Glacialmasser.
Over de marine Afieininger paa Lister og Jmderen ei-
der mmgtige Lag af Torv, som i disse Egne ere Beboernes
eneste Brsendematerial og deri mmgtige Stammer af Ecg,
Furu, Birk m. m. som iiii ikke groer her, og under enkelte
Torvlag forekomme mmgtige Afieininger af et Infusorie-
leer af kiselpantsrede Fersk vands-Infusorier, alle milevide.
Saaledes ved Aaen Figje.
*) Da de Levninger af de siluriske Alleinitiger, som man her linder i
Hoiderne, iiideholde maeglige Kalklag, kan Kalkgelialten i Leeret let forklares.
Bilaga Lilt. B.
Om Jletallsyrorna af Tantalgriippcn.
Af C. W. Bio m strand.
Rfter omnamiiande af de omstandiglieter, livaraf imder-
8()kiiingeii fdranledts, neml.j fdmtoni den tillfalliga tillgangen
})ii Eiixenit, a ena sidaii Prof. Nordenskiolds i Jan. 18G0
iiieddelade nppgifter om en fran Underniobsyran skiljaktig
inetallsyra i nainnde mineral, livars vidare nndersbkning-
beniiget blifvit at fdrfattaren dfverlaten, saint a andra sidan
den samma ar af Prof. Y. Kobell i Miincben bekantgjorda
ipiptackten af en ny Tantalmetall Dianium, lemnades en
allman liistorisk bfversigt af livad vi liittills bafva oss be-
kant om de ifragavarande metallsyrorna.
Med torbigaende af alia narmare detaljer ma deraf
endast meddelas foljande sasom det fbretradesvis vigtiga.
Niistan samtidigt med Ekebergs njiptackt af Tantalen
(i Yttrotantal Iran Ytterby 1802) fann Hatchett i ett
mineral fran Nordamerika den nya melallen Columhium,
som emedlertid efter Wollaston binge njipfattades som
identisk med tantalen. Berzelius imderkastade tantal-
metallen en fidlstandig nndersbkning, livarefter sa godt
som ntesliitande Prof. H. PoSE i Berlin ocli Hermann i
^loskwa atagit sig den toga tacksamma iippgiften af de
tantalartade nietallernas narmare utredning.
Sasom resiiltat af sin nndersbkning af Tantaliten fran
Bodenmais meddelade Bose 1844 upptackten af Niohium^
som fbretradesvis skulle ntmarkas af cbloridens livita farg,
osmaltbarliet ocli svarflygtighet, saint 1846 af Pelopiiim,
278
hvars chloric! deremot var giil till fargen, smilltbar och
latt flygtig. Fortsatta imdersokningar visade dock, att de
bada metallerna niaste betraktas som identiska, da en syra,
som den ena gangen gaf gul chloric!, en annan gang gaf
nastan uteslutande hvit och tvartom. Pelopimn utstrbks
frail listan af eleinenterna och Niobium maste raknas som
gemensam bestandsdel i de bada chloriderna, savill som
de motsvarande syrorna, oaktadt isynnerhet dessa sednare
med all sin likhet i bfrigt, dock langt ifran forhollo sig
som fbreningar af sarama metall. Salunda kunde t. ex.
den lagre syreforeningen Nb’O', som motsvarades af den
hvita chloriclen, pa intet satt genom oxidation bfverfbras
i den hogre, lika litet som omvancit Nb(F fullstandigt re-
diiceras till Nb^Ol For att af den ena erhalla den andra
blef encla utvagen att genom gldclning med kol i chlorgas
under nagot olika yttre omstandigheter anyo framstalla
chloriderna. Till antydning af detta egendomliga fdrhal-
lande benamndes syrorna ej efter den vanliga terminologien
Niobsyra och syrlighet, iitan i deras stiille, sasom ett slags
fbreningar af olika radicaler, Niohsyra och undeimiohsyra^
hvilken sednare skulle vara c!en enc!a, som Ibrekommer
natif i Niobmineralierna. Det fbrra Pelopium blef saledes
Niobium^ det tidigare Niobium deremot underrdob. 1 en
serie af afhandlingar lialVa derpa tid elter annan medde-
lats fiillstancliga monogratier bfyer saviil Tantalens som Nio-
bens och undcrniobens fbreningar. Tantalens sequivalent-
vigt bestamdes till 68.82, Niobium till 48.82.
BetrafPande Hermanns iindersbkningar ma endast luiin-
nas, att ban ar 1846 iipptackte sin Ihnenium. och under flera
ar, oaktadt alia inkast, fiirfaktacle dess tillvaro, tills han
slutligen ar 1856, som det synes efter den nogare bekant-
skapen med Poses asigter oni Niobsyrornas inbihales stall-
279
ning, farm skal att nppge metalleiis sjclfstandighet, dock
endast sa, att dess bada syror, sasoni fortfarande livar for
sig bestaeiide^ iiiiderordnades Niobium vid sidau af de fbrut
demia metall tillerkiinda. Undeniiobsyraip som foriit rakat
af Hermann betraktas som den hbgsta syretoreningen, blef
sMedes N^iobsyrlighet Nb^O^^ Il.mensyran deremot " Niohsyrad
Niobsyrliglief Nb'O^NbO^j Ilmen syi'liglieten ^lialfniobsyrad Ni-
obsyrlighef 2NlrO’,NbO^, badadera bildande sina sjelfstan-
diga serier af salter. Niohsyran var ej med sakerliet be-
kaut i fritt tillstand. Hoses Mobsyra eller Pelopsyran skulle
vara fiirorenad af Tantalsyra.
iEqvivalenterna, som utan angifna skill rojde en ovan- .
lig fbrilnderlighet, uppgafvos
Ta.
Nb.
11.
Ar
1847.
106.49.
100.12.
62.93.
1855.
68.89.
102.12.
92.89.
»
1856.
68.89.
52.40.
—
Dessa Hermanns uppgifter; som ocksa knappast skulle
fbrtjena en kritisk granskningj lemnades af Hose utan
vidare afseende. f]ndast pjxstaendet, att den gula chlori-
dens syra (Helop- eller Niobsyra) innehbll Tantal, blef ser-
skildt vederlagdt genom fdrsbk af v. OSTEN, enligt livilka
Hodenmaiser, saviil som Grbnlands ocli Nordamerikas Co-
lumbiter skulle utgbra rena Niobmineralier.
V. Koeell bade som kannetecken pa sin Diansyra,
som tbrst antraffades i en art Finsk Columbit, Euxenit,
Tyrit m. fl., uppgifvit dess egenskap att med tenn ocli
cblovatesyra ge en rent bla Ibsning. Hose antog den bla
fiirgeip som ej skulle erballes med Hodenmaisersyran (Un-
derniobsyranj, endast bilrrora af inblandad Wolframsyra.
Hermann menar, att det ilr balten af Tantalsyra, som gbr
att ej iifven sistniininda syra ger den ifragavarande reac-
280
tioiien, men medg*er, efter Kobells a])prepade forsok med
ledning af de fdreskril'ter for tantalsyrans aflagsnande, som
han sjelf gifvit, att lik\iil eii Diansyra mojligen kan exi-
stera. Damoues odi Deyille erlialla Dianreactioneii med
syran nr Gronlands- ocli Limoges-Columbiteii ocli anse
derfore Diaii- ocli Underniobsyran som ideiitiska. Kobell
fiiiner hari endast ett skill att rilkna dessa Columbitarter
till Dianmineralierna ocli kommer saliinda till det slutliga
resnltat, att endast Bodenmaiser-Columbiten med sakcrbet
innelialler Underniobsyra^ som alltsa ilr vida mindre all-
milnt utbredd iin Diansyraii. De skiijaktiglieter. Prof. Nor-
denski()ld pavisat, talade ytterligare for Diansyrans eller
bfverlmfvud taget den nya syrans sjellstiindiglietj att ej
niinina, det jag redan for flera ar sedan vid en tillfilllig
uiidersiikning af Euxenitsyran ej kiinde nndga att anmilrka
som karakteristiskt for denna syra, att den jia vata vilgen
serdeles liltt rediiceras, af Zink till en intensivt svart los-
ning, af Tenn och till ocli med Koppar^ livars ofdrniaga
att inverka reducerande pa Underniobsyran alldeles ser-
skilt framhalles, till en rent bla.
Lenina vi Hermanns Jlmensyror eller, som ban nuniera
vill beteckna deni, sammansatta Niobsyror, tillsvidare at
sitt vilrde, lialVa vi alltsa fiinnit, att som syror af Tantal-
gruppen, om livars existens miniera af ingen liyses tvif-
velsmal, iir att rilkna de 3:ne af Rose nndersiikta, neml.
Tantalsyran^ Niohsyran ocli Underniobsyran, de fbrra 1- ocli- 2,
den sednare 2- ocli 3-atoniig, livartill kommer den sednast
npptiickta och ilniin ofullstilndigt undersbkta eller Kobells
Diansyra; inalles saledes 4, eller om de Herniannske sy-
rorna medrilknas, G.
De asigter, livartill min imdersdkning fort, (det iir on
naturlig foljd sa vill af fragans invecklade natur som af
281
de svarigheter, livarmed den langt itraii afsiiitade under-
sokningen varit foreiiad^ att jag amm med eii viss tvek-
samhet uttalar desamma), aro i kortliet foljande.
Af egentliga Tantalmetaller maste jag liksom KOSE en-
dast aiitaga 2:ne, neml. Tantal ocli Niobium (identiskt med
gemensamt med Titan bildande en serdeles
naturlig grupp af 2-atomiga eller, om man sji vill, 4-atomiga
elementer.
Dlaniums existens maste jag obetingadt bestrida. Med
Diaiiiu maste ocksa Ilmeniiim fbrfalla, da sannolikt samma
skenbara afvikelser^ som framkallade Diamnetallens upp-
tackt, ocksa gifvit anledning till Heemanns Ilmeniiim, om
ocksii de derpa grimdade karakterer, i man som nnder-
sbkningarne fortgingo, blefvo allt mer ocli mer bortblandade
Hvad betrilffar syrovna sjelfva, savidt de kiinna be-
tecknas som verkligen sjelfstandiga ocli af livarandra obe-
roeiide, existera efter mitt fbrnienande jeinte titansyran
iifvenledes endast tvenne, neml. Tantal- ocli Niohsyran, bada
1- ocli 2-atomiga.
1 Hoses 2- ocli 3-atomiga Underniohsyraj som iippkom-
mer vid den livita cliloridens sbnderdelning ocli for bfrigt
forekommer natif i niobmineralierna i allmanliet, maste
jag sbka den verkliga 2-atomiga Niohsyran NbO^ IloSES
Niohsyra aterigen, som ensamt skiille uppkomina yid den
giila cldoridens sbnderdelning, synes niig, att dbiiia af liyad
med afseende dera blilVit piibliceradt, i de fiesta fall liatVa
iitgjort en blandning af verklig Niohsyra med mer eller
mindre Tantalsyra. Mera sallan torde den yarit sa godt
som fiillkoniligt ren ocli i sadaiit fall detsamma som den
eJjest sasoin Underniobsyra beskrifna syra-'-).
*) Att svafvelmetallerna, erhallna vid de bada syronias gludgning i kol-
svafla, vid rostiiing lenmade jeiiint sa mycket syra, som ifrau borjan aiivaiides,
282
Diansyran ar likaledes Niohsyra, der den i mer an
vanligt rent tillstand fdrekommer natif, sasom i Tyriten,
Euxeniten, Columbiter nied lagre eg. v. o. s. v.
Slutligen atertinna vi i Hatchetts, Columhsijra samma syra.
Pa goda grander synes dock det af Rose faststiillda nam-
net bora bibeliallas.
Syrorna ega bada sina niotsyarande Chlorider. Afven
dessa aro saledes endast tvenne, neml. Tantal- och Nioh-
cliloriden, bada 1- och 2-atomiga, till fargen smaltbara
och temligen latt tiygtiga, saint vid langsarnmare subli-
mering upptradande i tydliga kristaller.
Den livita Chloriden, som antogs vara den 2- oeh 3-ato-
miga underniobsyran motsvarande eblorfbreningen, ar en
Oxichlorid, sannolikt sammansatt at 2NbCP + NbO^, saledes
innehallande omkring 5^ pr. syre eller 20^ pr. Niobsyra.
Den frail bbrjan felaktiga uppfattningen af denna chlo-
rids sammansattning gaf den latt fbrklarliga anlediiingen
till antagandet af Niobium som det i viss inening gatli-
kaste bland alia kiinda elementer, med sin syra och, som
man val i ordets dubbla beniarkelse skiille kiiima kalla
den, sin undersyra. Betraktas chloriden a andra sidan som
en Oxichlorid, fbljer at sig sjelf, att den vid sbnderdelning
med vatten maste gifva upphof till den 2-atoniiga syran,
likaval som den gula chloriden.
Hvad vidare betraffar de ifragavarande metallernas
atomvigter, maste jag med bibeliailande af Roses aequiva-
lent for Tantalen, deremot for Niobium payrka en niinsk-
var en omstandigliet, livai'vid Rose fiistade sersldlt vigt, eniir derigcnom skulle
bevisas, att underniobeii iifveii i svafvelfdreniugeu bibebdll sin egendomliga
karakter. Hade af den nrsprnngliga Nb^O^ vid oxideringen bildats NbO^,
maste vigten blifvit bkad. Men den ofdriindrade vigtsinangdcn kan lika viil
forklaras genom antagandet att man i bada fallen bar att gdra med samma
syra NbO^.
283
ning mecl minst 6 enheter pos. eller mecl omkring
78, da syret sattes som 100, saledes i stallet f(3r 48.82(610)
42.55 (532). Sannolikt ar dock, att annu ytterligare 1 till
2 enheter aro att borttaga, da jag ej ar fullt viss, att de
analyser, som legat till grimd for denna seqvivalentbestam-
ning, blitVit verkstallda pa absolut ren snbstans. Mininum
torde dock alltid blitVa 40.5.
Lemnande alia egentliga detaljer till ett annat tillfalle,
vill jag endast, for att atminstone i nagon man begrunda
mina, som det med skal kunde synas, nog djerfva asigter,
med nagra fa ord angifva gangen af min nndersokning
ocb i sammanhang dermed de fbretradesvis vigtiga momen-
ter, pa livilka min npptattning stbder sig.
Min nppgift var ifran bbrjan att narmare nndersbka
Euxenitsyran. Jag hade da i fbrsta rnmmet att framstalla
chloriden, dels for afskiljande af titansyran, da min erfa-
renhet visat, att densamma endast pa detta siitt kan af-
lagsnas, (i sallskap med Euxenitsyran loses den t. ex. i ej
ringa inilngd i kaustikt natron), dels for den stora vigt,
bekantskapen med chloriderna i och for sig bar vid stiuliet
af de tantalartade syrorna.
Jag fann, att samtidigt en gnl, smaltbar och en hvit^
osmilltbar chlorid bildades. Alla anledningar fbrefunnos
saledes, att antaga Eiixenitmetallen som identisk med Nio-
bium, sasom Rose redan uttryckligen fbrklarat, om ocksa
de redan ornnamnda reactionerna med Zink och Tenn'
syntes a andra sidan fortfarande tala deremot.
Vid ett nogare aktgifvande pa den hvita chloridens
egenskaper kunde det, med den bekantskap, jag fbrut vun-
nit med de fbretradesvis oxichloridbildande metallerna Mo-
lybden och Wolfram, ej hinge undga min uppmarksamhet,
att jag afven liar hade att gbra med en oxichlorid. Utan
284
att iippelialla mig vicl analysens resiiltater, torde vara nog
att namna, att den hvita chloriden i vdigas, sdvdl sorn kol-
syregas^ vid hastig uppliettning sdnderfaller i syra och gul
chlorid, livilka val bada saledes inaste antagas som i forc-
ningen pr^eexisterande. A andra sidan fdrfaller harmed
antagandetj att man ej af den ena chloriden kan omedel-
bart erhalla den andra, atminstone sa att saga i den ena
riktningen.
Abir nil ater den hvita chloriden en oxichlorid, maste
ocksa syran, som vid dess sbnderdelning l)ildades, vara
2-atomig niobsyra. Men vid iindersbkning af natronsal-
terna faim jag stiindigt en for hog natronhalt, eller oni-
kring 21 pr. i stallet for 19, som det niobsyrade saltct
skulle innehalla. Jag befann mig pa sainma piinkt som
Eose vid iindersbkningen af den hvita chloridens syra, men
hade gatt miste om mbjligheten att, sasom lor Rose maste
vmrit belt natiirligt, forklara syrans afvikande niattnings-
kapacitet relativt till sjelfva Niobsyran sasom beroende
pa dess egenskap af liigre oxidationsgrad an denna (Natron-
salterna voro, jemte den hvita chloriden, de starkaste bc-
visen lor iinderniobsyrans existens). Jag sbktc till en bbr-
jan orsaken till natronbfverskottet i den tillfalliga bild-
ningen (vid mina, saviil som Eoses torsbk) af basiska sai-
ler, sadanas tillvaro ocksa af Rose bevisats. Med natron-
salterna sbkte jag emedlertid fbrgafves komma pa det rena.
Fragan blef fortfarande obesvarad, tills jag, vid ana-
lys af Eiixenitsyrans chlorid, fann att, efter dess samnian-
silttning att dbma, metallens equivalent maste vara vida
liigre an for Eoses Niobium blifvit iippgifvet, neml., om-
kring 42 i stallet for nara 49. Klaven var denned gifveii
till tydning af Natronsaltets sammansattning, da en min-
285
skad iB((nivaleiit imiste med afseende dera leda till samnia
residtat som en miiiskad syrebalt.
Men i ett aimat lianseende var jag liarigenom ater
fbrsatt tillbaka till min nrsprnngliga standpiinkt. IMetaller
med 42 ocli 49 till sequivalenter kiinde ombjligen vara
identiska. Jag isknlle salcdes liaiVa timnit det sakra be-
viset pa Enxenitmetallens verkliga sjelfstandighet.
]\[en Imrn forlnill sig da med Niobmetallen sjelf?
Att sluta per analogiam, maste afven dess livita clilo-
rid innelialla syre oeli iitgora en oxichlorid, saint pa samma
gang en iagre syra eller en iinderniobsyra ej knnna aii-
tagas. All mbjligliet var nii afskuren till fbrklaringeii af
den s. k. Underniobens fdreningar.
Sknlle svaret knnna vinnas pa den fraga, som salnnda
patvingat sig, var enda sattet, att pa den vilg, jag en gang
inslagit, gbra serskilt de mineralier, som Rose tbretrades-
vis anvandt som material for sin nndersbkning, i sin ord-
ning till foremal for ett sa vidt mojligt sorgfalligt stiidinm.
Sedan jag omsider erhallit material tor imdersbknin-
gen, hade jag i fbrsta rummct att genom den gnla chlo-
lidens analys S(>ka bestamma mqvivalenten.
Columhit frail Gronland, livaraf Aman. HoFE i Kbpen-
hamn fbrarat niig ett prof, savabsom Cohwihit fran Haddam
i Connecticii, gafvo mqiiivalenter, som nier eller mindre^
elnirii jemfbrelsevis Riga, afveko fran den for Enxenitmc-
tallen fnnna, nenil. 44.59 — 45.93.
Bayersk Columhit fran Rahenstein {Bodenmais\ erlialleu
genom D:r Makquart i Bonn, gaf deremot till equivalent
G0.15, saledes 11 enlieter mer an den for Roses Niobium,
iippgifna.
Orsaken kiiiide ej vara nagon annan an att i Colnm-
biterna Tantalsyra kan i vexlande proportioner inga jemte
286
Niobsyran, sa t. ex. i det prof jag erhallit fran Bodenmais
tillfalligtvis i ovanligt stor maiigd. Det beliofdes knappast
den iipplysning, jag erlibll vid ett iiogare genomseende af
jonrnallitteraturen, eller att Hermann serskilt fbrfaktat Tan-
talsyrans fbrekomst i Bodeiimaisercolumbiten, for att styrka
mig i den, som mig synes, ganska naturliga forutsattningen,
att tvanne med hvarandra i sa hog grad analoga syror,
som Taiital- ocli Niobsyran, kunna isomorft fbretrada livar-
andras plats^ sa niycket mera, som det iir allom bekant,
att de langt mera aflagsestaende sasom Titan, Tenn-, pol-
framsyra o. s. v. kunna fungera som Niobsyrans substi-
tuenter.
Den gula chlorid, jag af Bodenmaisercolumbiten er-
liallit, skulle, att domma af de af mig antagna seqviva-
lenttalen, inneliallit omkring 71 pr. tantalclilorid. Den sam-
tidigt bildade livita cliloriden hade den hvita Euxenitchlo-
ridens sammansattning, gaf med saltsyra och Zink en in-
tensivt svart, med tenn och till och med koppar och salt-
syra en azurbla Ibsning, i alio saledes som Euxenitsyran.
Dianreactionen var saledes erhallen med syra af Boden-
maisercolumbiten, hvari Kobell sjelf aldrig furutsatt Diani-
ums narvaro, under det Rose fbrklarat, att underniobsyran
ej blir bla med metaller, som icke sbnderdela vatten. sa-
som koppar.
Tantalsyran, som synes sakna egenskaper att bilda
en hvit oxichlorid, bfvergar saledes i den hygtigare gula,
under det Niobium till stbrre delen stadnar i den mindre
flygtiga hvita chloriden.
Resultaterne af dessa fbrsbk niaste blifva de fbrut an-
fbrda. Underniobsyran niaste med minskad inqvivalent
upiihbjas till niobsyrans vardighet af hbgsta mbjliga syre-
fbrening.
287
Det aterstar emedlertid annu en fraga att besvara,
eller hum allt detta kan forlikas med den f(3mt antagna
Niobieqvivalentenj sa mycket mei’;, som den blitVit faststalld
af en eheiniker, som inoin det analytiska omradet utan
tyekan inaste raknas som den erkandt fbrste.
Det torde tillatas mig att citera de analyser af den
gula chloriden, liyarpa Rose grundade Kiobiums mqyiya-
lent. I 8 fbrsbk erhbllos:
12345 6 78
KbO- = 49.00 50.3(3 52.25 53.47 55.69 52.80 53.23 55.16.
Cl = 63.25 61.41 59.63 58.68 58.02 59.35 60.00 58.35.
Hbgsta differensen 6.69 och 4.90^ for de 3 sista 2.36 oeh 1.65.
Rose yttrar: ’’Diese Analysen des Chlorniobs stimmen
bey weitein AVeniger iiberein als die yon A'erbindungen
ubereinstimmen mtissen, aus deren Zusammensetzung maun
das Atomgewiclit eines einfaclien Kbrpers bestimrnen will.
Dieser Mangel an Uebereinstimmung riilirt aber nur yon
der Scliwierigkeit der Untersuclning selbst her”. De 5 for-
sta analyserna forkastas ocksa sasom odugliga^ och medium
af de 3 sist anfbrda, sasom utforda efter en battre methodj
eller 54.26 XbO^ och 59.23 Cl, lagges uteslutande till grand
for mqyiyalentberakningen.
Det ges emedlertid annu en mbjlighet att fdrklara ana-
lysernas bristande ofyerensstanimelse, neml. genom anta-
gande af en fran bbrjan olika sammansattning i de olika
profyer af chlorid, som blilVit analys underkastade. Chlo-
rid af olika material kan hafVa yarit mer eller min-
dre tantalhaltig. Rose synes mig salunda liatVa bfyer-
skattat analysens syarigheter och tillskrifyit methodernas
bristlallighet ett fel i resultaterna, som framfbr allt i de
undersbkta amnenas egen natur hade sin apriori gifna fbr-
anledning.
288
Jag skulle ej tilltrott mig ett sadant omdome, om jag
ej, med ‘Stod af mina egna talrika analyser af saval Tan-
talens som jSdobens gala chlorid, kommit till den bestiiinda
otVertygelseiij att svariglieterna vid analysens utibrande
.aro att rilkna som en obetydligliet einot de knappast bf-
vervinnliga, som framstallandet af otvifvelaktigt ren sub-
stans lagger i vagen fbr nndersbkningen.
Exempelvis ma anfbras som bevis pa materialets in-
dy tande;
Gul clilorid af a) Eiixenit:
12 3 4
E0'= 50.40 51.49 51.79 50.55
Cl = 02.93 02.05 02.20 03.23
b) af Nord. Am. Columbit:
1 2
RO^ = 52.07 52.98
Cl = 01.51 00.70
bada medium af 2 analyser. 1 1 var syran fbrut Ibst
i kaustiskt natron.
eJ af Bodenmaiser-Columbit:
58.47
Cl = 53.47 — med. af 2 an.
d) af Tantalsyra:
RO^ = 00.73
Cl = 50.42 — med. af 3 an.
Bilag Litr. C.
Oiii Ahlcreii af <le i Groniaiul optncdeiide geognostiske
Foniiatioiier og om Forekoiiisten af iiogle
Jlaluie i Sydgroulaiid.
Af Th. Hoff.
JJet Laiul^ jeg her agter at g-jore nogle korte Medtlelel-
ser om, er saa\ el tidligere, som ismr i den aliersidste Tid,
bievet srerdeles meget besbgt — det var der vore Forfmdre
fbrst opdagede Amerika, det liar oftere i den senere Tid
vmret et Tilfliigtsted for Polarexpeditionerne, og den Litte-
ramr, der omliandler Grbiiland og Poiarlawdene, er ingen-
limde nbetydeiig. 3[en med Hensyn til saavel Grbnlands,
som de bvrige Poiarlandes, geognostiske Forhold vide vi
vel Xoget, men dog ere vore Kiindskaber heroin temnielig
mangelfiilde, dels griindet paa, at kiin fan egenlige Geo-
gnoster have besbgt Landet, dels i Vanskeligheden ved at
anstille Undersbgelser og berejse et Land, der for stbrste
Delen altid er diekket af Sue og Is.
De, der navnlig have skrevet stbrre Arbeider om Grbn-
lands Mineralogie og Geognosie, ere fdrst iUineralogen Gie-
SECKE; soil! fra 180(3 — Id berejste Gronland og derfra
hjembragte betydelige Samlinger, livoriblandt mange nye
Mineralier; ban liar besbgt alle de i mineralogisk Henseende
bekjendte Egne og givet gode Beskrivelser af disse; bans
Hovedaf handling om Gronland er try kt i Edinburgh Ency-
clopiedia under Artiklen Greenland, men ban har tillige
efterladt en haandskreven Dagbog, der tindes paa Uni-
versitets-Pibliotheket i Kjobenhavn.
Sfcand. Xat.- Fon>J:are-SdIlsJ:. Mute 1863.
19
290
Hvor omhvggelig Gieseckes Uiulersugelse i niiiieralo-
gisk Eetniiig liar vjBret^ sees bedst, iiaar man lietamker,
livor mange nye ]\iineralier ban lijembragte, og hvor faa
live — egenlig kun et af Interesse, nemlig Columbiten —
der siden bans Tid ere komne fra Grbnland.
Senere bar PiXGEL reist fra 1828 — 29, og af bam bare
vi Undersbgelserne over Landets Sainkning og over Por-
pbyrsandstenen ved Igalikko.
Og endelig bar Pink fra 1848 — 52 berejst Grbnland,
og siden som Inspectenr vmret bosat der; ban bar isier
skrevet oni Grbnlands Isbed^ekning og desuden en kort
Oversigt over Grbnlands almindelige geognostiske Forbold,
navnlig om Kuldannelserne i Isordgrbnland og tillige give!
trykte Fortegnelser over de Mineralier og Bjergarter,
ban bar samlet og afgivet til Universitetets mineralogiske
Museum.
Det er ikke, just fordi jeg bar seet meget i Grbnland,
at jeg her vil tillade mig at meddele nogle Bemairkninger,
till mit Opbold der varede kun nogle faa Uger, men dette
Opbold bar givet mig en stbrre Interresse for dette Land,
saaledes at jeg stadigt bar bavt min Opmmrksombed ben-
vendt paa bvad Nyt der bjemsendtes fra Grbnland, og jeg
kail dog ogsaa tilfbje lidt af egne lagttagelser.
Landets geognostiske Beskaffenbed synes i mange Egne
at have en stor Ligbed nied Skandinavien; allerede Lan-
dets Contour- og Reliefformer antyde det, og see vi nair-
niere ben til Bjergarterne, see vi ogsaa mange Analogier.
Hovedbjergmasserne ere, bvad man tidligere udelukkende
kaldte for Urformation, det vil sige, de bestaae af Granit,
Granit-Gneus, Glimmerskifer, Hornblendeskifer og andre
krystalliniske Skifere; nirii det turde vel vmre niuligt, at
mange, eller i det mindste nogle, vare af yngre Oprindelse,
291
og- jeg skal seiiere lieiilede Opmserksomheclen paa et en-
kelt Sted, der synes mig at frembyde Liglied med Partier
af den norske Overgangsformation, idet der optra3der Ler-
skifer, Alimskifer og Marmor. Her skal jeg i Alndndelig-
lied kun gjbre opm^erksom paa, at Grapbit forekommer
indblandet paa mange Localiteter, hydket ogsaa bentyder
paa Lagenes metainorpbiske Oprindelse.
Fremdeles skal jeg bemmrke, at flere af de for Grbn-
land smregne Mineralier trmde op i saa stor Mmngde, at
de inaa betragtes soin Bjergarter f. Ex. Sappbirinen ved
Fiskenmset og af gjennembrydende Masser Endialyt, Soda-
litb-Arfvedsonit-Bjergarter red Kangerdluarsnk, der lige-
frem synes at knnne betragtes som en Analogie td Zircon-
syeriten i Xorge.
Af de neptnniske Formationer, som forekomme, er
endnn ingen med nogenhmde Bestemtbed fastsat og skjbndt
det endnii neppe lader sig gjbre, vil jeg dog tillade mig
at fremsaBtte, brad man veed berom, da det maaske kan
tjene til et Udgangs])iinkt for senere Undersbgelser og til
at berigtige aabenbare Yildfarelser saaledes som f. Ex.
Fremstillingen paa Marcons Kaart.
Fbrst skal jeg omtale, at paa Arsat 0 i Arsatfjord
forekommer Alimskifer med saa meget indblandet Kidstof,
at den erbolder et grapbitagtigt Udseende, fremdeles Ler-
skifer (Tarleskifer) med et ikke ubetydeligt Indlag af livid
krystallinisk Kalksten mesten af Udseende som carrarisk
iMarmor; ber forekommer tillige Serpentin med meget
smiikke Overgange til Cbrysotil. — Skjbndt ingen For-
steninger endnn ere fimdne, stiller jeg disse Lag dog i
Spidsen for Formationerne, da det snarest tyder hen paa
den leldre Afdeling af Silnrformationen, som ellers ind-
tager saa store Striekninger i Polarlandene.
292
Fremdeles forekommer i Jiiliaiieliaabs District i Ser-
melikfjorden (FortsaBttelsen af Ikersoak Fjord ), Tiimuulliar-
bik Fjord og Igalikko Fjord en Sandsten, som heller in-
gen Forsteninger indeliolder^ men som af Pingel"^) er be-
stemt som Porphyr-Sandsten, formedelst dens Liglied med
denne og dens Forliold til de gjennembrydende Porpliy-
rer. Sandstenen forekommer knn i disse Egne, de gamle
SkandinaVers Osterbygd, og disse have for en stor Del
benyttet den til de ingenlunde ubetydelige Mindasmserker,
de her have efterladt sig.
Vi komme mi til de i Nordgrbnland forekommende
Knldannelser, og om deres Alder have vi vel ikke sikkre '
Pestemmelser, men de lade sig dog efter min Mening bedre
bestemme end de bvrige Dannelser.
Kuldannelserne forekomme paa Svartenhuko Halvb,
Ubekjendt Eiland, Xoursoak Halvb og Disko 0. Fremdeles
skal jeg henlede Opmmrksomheden paa de af Scoresby*"^)
omtalte: Kullag paa Ostkysten af Grbnland.
Kiillene paa Vestsiden ere natnrligvis beskrevne af
Giesecke, der bestemmer dem som Pjrnnknl i Forbindelse
med Flbtztrap, og denne Pestemmelse er for bans Tid
ganske rigtig; Pink'^^^) heskriver Dannelsen, omtaler de
for disse Partier characteristiske Former og heskriver Lei-
ringsforholdene, men giver ingen Aldersbestemnielse. Kiil-
’) PiNGEL: Oiu den af deii af Porphyrgange gjeniieinbriulte rode Sand-
sten i det sydlige Gronlaiid; i det K. danske Vidensk.-Selskabs Skrifter
4de Ra‘kke. X.
*') ScoKESBY: Journal of a voyage to the nothern ■\vhale-lischery, inclu-
ding researche sand discoveries on the eastern coast of "West-Greenland p, 20G— 7
k App. X:o 1. Mineralogy by Prof. Jameson. 401—2 & 407 — 8.
***) KinK: Oni den geographiske Beskaffenhed af de danske Ilandelsdi-
stricter i Xordgrbnland tilligemed en Udsigt over X^oialgronlands Geognosi.
Kgl. danske Vidensk.-Selsk. Skrifter. 5te Raekke, ode Bind. — R[XK: Xatur-
historiske Tillaeg til en geographisk og statisti^k Beskrivclse af Gronland
p. 139.
293
lag'cne j)aa Jamesons Land syncs efter Scoresbys Beskri-
velse ganske at have sainme Beskaffenlied, som de, der
findes })aa Grdnlands Vestside. Landets Configuration er
efter Jtcskrivelsen den sainme. og de ledsagende Bjerg-
arter synes ligeledes at v^ere de sainme; saaledes angives
inellem Neiirscliifs og Cap Stevart: Forskjelligartet Sand-
steen. liitimiinos Leerjernsten og Kalk.
Knllene ere vel af Jameson henregnede til den egenlige
Kiilformatioip men lierfor synes mig ingen gyldig Griind at
viere anfort; langt rimeligere er det, at det er den sainme
Kiilformatioig som forekommor i Vest-Grbnland og paa den
aiiden Side maaske fortsiettes til Spitsbergen.
De paa Vestsiden Ibrekommende Kill have ogsaa va3-
ret antagne for at bore til den leldre Kiilformation^ men
saavidt jeg kan skjonne^ stbtter denne Bestemmelse sig
alene })aa en af Brogiiiart bestemt Bregne af Slmgten Pe-
copteris nenilig P. borealis'^); men dette synes mig ingen
Betydning at kuiiiie have, da Slsegten Pecojiteris forekom-
nier i andre Formationer end den egenlige Kiilforniatioii,
og Arten borealis kun er angivet for Grbnland.
Foriiden disse i Universitets-Museet v^erende mldre
Samlinger er senere af Rink bragt Forsteninger ligeledes
ismr af Bregner fra Kook dios Kink kaldet Koine; dette
skal betyde ”i Elveii”, Kook betyder ’’Elveii”), og de i de
sidste Aar desiiden fra Atanekerdliik en stor Msengde
Plant eforsteninger, for en stor Del bestaaende af lioiere
Planter; disse skyldes va^senligst Inspecteuren i Kord-Grbn-
land Justitsraad Olrik, Cand. polyt. Soltoft og Lsegen
Herr Pfaff.
Professor Goppert fra Breslau liar sect disse under et
Opliold i Kjobenliavip og dels efter denne forelobige Un-
■; Ad. Broguiart: Historic des vegetaux fossiles. p. 351 &: Tab. CXIX.
294
dersogelse, dels efter Bestemmelsen af en Del af disse Plan-
ter, der senere ere ham tilsendte til Uiidersogelse, bar ban
bekjendtg’jort de Resultater, bvortil ban er koniinen*). —
Vi have vel endnn ej erholdt disse Planter tilbage fra
Gbppert, men af de i Mnseet tilljagevmrende skal jeg til-
lade mig for Sectionen at fremla3ggc de byppigst forekom-
mende, der ogsaa af Gbppert ere omtalte som saadanne;
disse bar jeg da sammenlignet med de i Heers. Flora ter-
tiaria Helvetia) givne Afbildninger.
Skdndt denne Bestemmelsemaade natnrligvis ej er fuld-
kommen sikker, bar jeg dog troet, at det navnlig her bavde
en Del Interesse, formedelst den Ligbed, disse Planter
maaske have med de fra Spitsbergen af den svenske Expe-
dition hjembragte, og det vilde va)re niig kja)rt nmligvis at
bore en Udtalelse heroin.
Fbrst skal jeg freml?egge denne Plante, som jeg nie-
ner er den, der af Gbppert er bestemt som Dombeyopsis
grandifolia Ung.=^ Ficus tilia)folia Al. Braun, afbildet bos
Heer II. Tab. LXXXIII— V. Den bar en stor Udbredelse
i Mioca)nforniationen (f. Ex. ved Bonn, i Karntben, ved
Bilin i Bbbmen, i Scblesien, Schweiz og Here Steder); det
er navnlig denne Plante jag mener at have seet i Stykker
bragte fra Spitsbergen af den svenske Expedition.
Den fblgende Plante, som maskee er den, der forekom-
mer i allerstbrste Mmngde, er Seqvoia Langsdorbi lleer
(Heer. Tab. XX & XXI.), ogsaa deune Plante er sa)rdeles
udbredt i Miocsenformationen (saaledes efter Gbppert i Scble-
sien, Nassau, ved Bonn, i Tbilringen, Sachsen, ved Krakau,
Ungarn, i Schweiz, ved Oeningen, i Italien og Here Steder,
sandsynligvis ogsaa paa Vancouver 0).
*) GoepPEiiT: Uebcr die Tertiiirflora der Polargegenden aus den Abhand-
ungen der Scliles. Gesellschaft fur vat. Cultur. 1861. Heft. II.
295
Eiiclvidere freml?eg*g’er jcg’ her endim nogle here af de
almindeligere Ibrekoiiimeiidc 1‘laiiter.
Alle disse rianter tyde lieii paa, at vi her have en
Tertiardaimelse, og- de to torste bestemme deiine soiv eii
Mioca?ndaniielse; hvorfor vi vel tor antage deniie Dannel-
ses Tid som temmelig sikker.
Hermed stemmer iiuidlertid ikke demie Ammonit, som
lor et par Aar sideii er seiidt fra Groidaiid fra Omenak;
vi have kun erholdt dette eiie Exemplar, men der findes
i den mldre Kongelige Samling endim tre Amnioniter, som
kun ere nuerkede ”Groniaiur, og hvoraf jeg her frenilmg-
ger en; men iblandt de ved Kook fundne Planteforstenin-
ger forekommer den tidligere omtalte Pecojiteris borealis;
fremdeies omtaler Goppert en Zamites, som rimeligvis er
en ny Art; Shcgten Zamites forekommer vel i Here Forma-
tioner, men er dog hyppigst i Juraformationen; jeg be-
klager ikke at kiiniie fremhegge disse Planter, da aile fra
denne Localitet endim bero hos Goppert.
Men forene vi nn Ammoniterne med disse Planter,
forekommer det niig sandsynligt, at der ligeledes forekom-
mer en Kiilfbrende Dannelse at Juraformationen; og saa-
Indes skiilde aitsaa Kullagene paa Kordsiden af Koursoaks
Halvb ved Omenak bore til Juraformationen, og Kullene
paa den sydlige Side af ilalvben ved Atanekerdluk, Nord
for Pdtenbeuk, til Miocmnforniationen,
Endim skal jeg for Fuldstmndighedens Skyld kun
tilfbie, at der paa here Steder i Grbnland, navnlig i Kord-
grbnland, forekommer hmvede Sand og Lerlag med Skaller
af Phiddyr^j af den nulevende Fanner og de bekjendte
Aftryk af Salmo arcticus.
') Cfr. Rink 1. c. p. GO — Gl.
Jeg* skal nu gaae over til at give eii Oversigt over
de Malmlag, livorpaa man for nogle Aar sideii liar liavt
Opmmrksomiieden lienvendt og som have vieret Gjeiistand
for forskjellige Bjergvmrksforsdg. For at imdersdge disse
malmforende Lag have forskjellige Expeditioner vmret iid-
sendte til Groiiland, og det var iiied eii af disse jeg fiilgte.
Expeditionen var ledsaget af Cand. min. J. Ekils, nu Oher-
sleiger; Kokaas^ med 10 norske Arheidere og en engelsk
Mineingenieur med 2 Arheidere fra Cornvall. Yi liesogte
paa denne Rejse alle de Steder^ jeg nu vil ointale, hvilket
tillige er alle dein^ livorpaa Bjergvmrksforsog have v^eret
paatsenkte.
1) Krijolithlaqet red Ji'iktout i Avsatfpvd, hvilket jeg
ikke her nmrmere skal ointale, da jeg alt liar heskrevet
det tidligere*).
2) Josvas Kobbermine. Det var denne Mine^ hvortil
man ismr knyttede Forhaahningnr^ og jeg skill derfor op-
holde mig lidt Imngere herved og meddele de lagttagel-
ser, jeg der kunde anstille, tilldels supplereile ved addre
Arbeider og ved velvillige Meddelelser til mig fra Cand. Fmis.
Jeg selv undersogte i de 8 Dage, Expeditionens 8kib
laa ved Mineig denne saa ofte, det var inuligt at gaa i
Land, hvilket undertiden var forhundet med ikke ringe
Besvar; derna3St kar jeg gjort en Dags Beise omkriiig
den Halvo, livorpaa Minen er heliggende, og jeg liar
derna3st gjort et par mindre Baadudtlugter fra Skiliet liaade
Vest og Ost for Minen. 8kj()iidt derfor disse lagttagelser
ikke kunne vare store, liar jeg dog troet de kunde have
nogen Interresse, da der Intel foreligger trykt over dette
Minearbeide.
*) Videnskabelige Meddalclser fra deu iiaturliistoriske Foivning i Kjd-
beuluivii. 1854 p. 201.
207
Demie Egii er ogsaa besog-t af Giesecke, der i 180()
og 1800 efter bans Dagbog cr passeret forbi Semieriet og
over Itiblieitsiak; ban omtalde ikke Ko])beriiialmen, men
kim de almiiidellge Bjergarter.
Kobl)eret opdagedes fbrst i 1852 af Grbnbenderen
JosvA, og samme Aar besbgte Eink*) d. 22 Jnli paa eii
Forbireise Stedet lulbnggen af Malmeii, men kiinde ikke
paa Tilbagereisen for Ls naa ind til Htedet, bvilket giver
et Moment til BedbmmeLseii af Stedets vanskelige og util-
gjmngelige Beliggenbed. Han overdrog derefter en Han-
delsbetjent at ndbiigge Malnp og denne udbnggede3(X30skalp.
alene med Hammer og Mejsel, saa at det Hele belob sig
til omtrent 4(XK) skalj). I Aaret 1855 var det, at jeg red
ovenmievte Expedition l)e«bgte 8tedet, og under vort Oj)-
bold blev der ndspnengt omtrent 20 Tons Malm, bvoraf
stbrste Helen l)lef medtaget til England, og et stort Stykke
benstaaer i London i Museum for practical Geology i Jer-
myn Street; Eesten blev benliggende ved Havet, som i en
kort efter fblgende stmrk Storm borttog det.
Da Skibet reiste tilbage til England, blef Hr. Friis
tilbage paa Stedet med de iiorske Arbeidere for at fort-
saitte Arbeidet, og de tilbragte en Vinter der fuld af Fa-
rer og Besvmriigbeder, og Hr. Friis viste stort Mod og
Udboldenbed ved at paatage sig at arbeide })aa dette Sted
fuldkommen afskaaren fra Samqvem med Andre. Yinteren
var iismdvanlig kold og snelidd, og Arbeidet blev en stor
Del af Yinteren og iid paa Foraaret udfbrt under Sneen.
Der blev uds])rmngt benimod 30 Tons Malm, men bermed
var ogsaa Minen udtomt og bele den berva3rende ]\Ialm-
nuengde bar altsaa beldbet sig til omtrent 50 Tons.
*) Bixk: Oiu Mouopolhandeleu paa Grduland. p. 95.
Efterat have g-ivet denne Fremstilling af Uiulersugel-
sens Gang skal jeg na^rmere beskrive Stedet. Mineii er,
som De vil se paa Kaartet-^), beliggende paa (30^50' K.13.
og dS'’ V. for Greenwich ])aa en Halvd N. for Xnnarsoit,
og knn forhimdct ined Fastlandet ved Landtnngen Itihli-
eitsiak, det vil sige, Overhieringsstedet; Landet kaldes af
Grdnl^enderne Inneitsiak o: A'askeballielandet. Det borer
til de Steder, soni Grbnl?enderne nbdigt besbge da de her
ere nbdsngede til at gaa ndenfor Oerne, hvilket er hbjst
farligt paa dette Sted^ hvor der na^sten altid er en stor
Micngde Is fra den luerliggende Istra, der gjbr Indsejlin-
gen nieget besva3rlig, ligesom ogsaa denne bliver endnn
ineget farligere for 8kibc ved den store Miengde blinde
Skjier^ som her forekomme. — Grbnland giver ganske vist
ikke i Aimindelighed noget meget smilende Billede af Ve-
getation, men ikke mange JSteder kiinne vist maalc sig
med dette i Mangel paa Flantevmxt og ode og afsknek-
kende Udseende, og ikke nden Grand liave Enghenderne
kaldet det Cap Desolation, og det antages at vmre de
gainle Xordboers Ubygder. Xaar man sejler ind, seer
man i Baggrimden den nhyre Istra, llavet er altid mer
eller mindre opfyldt af svbmmende Istjeldc og stadigt bo-
rer man Lyden af de omstyrtende Isbjerge.
Kysten er almindelig temmelig hoi og ntilgja}ngelig
og hengere borte luever det sig efter Graah*'^) mest hbieste
Fjeld i Vestgrbnland, nemlig det 4,400' hbje Kiignak.
Hovcdbjergmassen i hele denne Fgn er en Granit-
Gnens, der hyppigst synes at have en overveiendc Feld-
*) Saavel for denne Beliggenhed soni idvrigt skal jeg henvise til: Skizze-
Kaart over den sydlige Del af Grdnland udgivet af Sdkaart-Archivet. Kjd-
benhavii 18G3.
*’) Graah. Undersdgelses-Keise til Ostkysten af Grdnland.
299
spathbestandel; denne er snart rddlig-, snart graalivid, snart
gTonlig-; Schikterne ere n^esten altid skerkt lieldende, mider-
tideii n^esten lodrette^ saaledes som saa hyppigt angives
cliaracteristisk for de skandinaviske lijerge.
Saavel Giesecke som iiink liar besogt denne Egn^ og
bos Giesecke bndes saaledes angivet;
Paa Nunarsoit Cap Desolation O.
55) Granit, finkornet, rbdlig, ined megen Glimmer og
lidt Qvarts.
59) Grbnstenporpbyr med lividlig-grbn, krystalliseret
Feldspath.
57) Conglomerat af Qvarts, Glimmer og Feldspath.
58) Hornblendeskifer, Lag i Granit.
59) Grbnlig, graakornet Granit.
Kittiksut- Po7‘tiisok 0.
(JO) Graakornet Svenit, Hovedmasse paa (_)en.
91) Finkornet Feldspath forckommer i Gauge.
92) Magnetjernsten.
93) Zircon.
94) Magnetjernsand.
Sennerut. Krep is a kko.
95) Graakornet Granit med livid og rod Feldspath.
99) Gronsten, tinkornet.
97) Basalt, i sinaa Sojler.
I Binks Samling tindes:
1) Hvid syenitisk Bjergart almindelig i Senneriit-Lobet.
2) Hkifer, ledsagende samme.
3) Porphyr, mer Itiblieitsiak.
4) Fpidot, ligeledes.
Med Hensyn til nmrliggende 8teder har jeg alt hen-
ledet Opimerksomheden ]iaa Alnnskiferen, Lerskiferen og
l\larmoret paa Arsnt 0.
300
Hvad der forekommer mig at vsere det mest cliarac-
teristiske for deniie Egii, og som jeg derfor fremluever,
er den store Udvikling af en grdn Skifer, na3rmest Cblo-
ritskifer; den tindes i liele Oinegnen, og i overordenllg stor
Msengde enkelte Steder, saaledes navnlig i Xiertieden af
Minen. KSkiferen forekommer liyppig i afvexlende Lag
med Gneiisen, undertiden saaledes at i stedetfor Gneus
optra?der Feldspatli allene; disse Lag vexle undertiden saa-
ledeSj at iUmgtiglieden kiin er en Fod, ja indtil faa Tom-
mer; Feldspathen sender ogsaa liyppig Gauge lodret paa
Seliaktene til det andet Feldspatlilag.
Denne overveiende Udvikling af Chloritskiler liar
jeg ikke seet omtalt for dette 8ted i Gronland og jeg troer
ikke at den forekommer andre Steder i Gronland.
Strygningeii af Skiferen er almindeligst V-0. (efter
Comjiasset), dog liar jeg ogsaa iagttaget andre Iietninger;
Lagene ere almindelig stierkt lieldende, liyppigst mod 8yd,
men ere, undertiden nmsten lodrette. Talrige Gauge gjen-
nenislijmre Lagene, dels Granit og 8yenit, dels Trap, sna-
rest en Diabas, der byppigt er porpbyritisk udviklet; disse
Trapgange ere aldrig, som i Nordgronland, dannende selv-
stmndige Bjergniasser, men forekomme kun som under-
ordnede i Gneusen og 8kiferne; Miegtigbeden af Gangene
er forskjellig, fra en Fod til Here Alen, og byi)pig sende
de Forgreninger hid i 8idestenen. — Gneuslagene ere un-
dertiden bojede, og et 8ted navnlig bar jeg iakttaget imer-
keligt bojede og vundne Lag. Ikke langt fra Minen bar
Trappen omdannet den gjennembrudte Granit-Giieus saa-
ledes, at man paa en balv 8nes Alen kan iagftage denne
Omdannelse, idet Bjergarten gaaer fra den kornede Granit-
Gneus over i en tad Felsit og derfra over i Traji; denne
Felsit viser ber en mmrkelig siijleformig Afsondring.
aoi
Tail fiere Steder paa denne beskveviie Halvd fore-
kommer der nii Kobbermaliip dels som Hroget Kobl)er-
inalnp dels som Kobberglands, dels, men ubetvdelig’tj som
Kobberkis og Kobberlasiir; i stbrst Mmngde som Broget
Kobbermalm i Josras Kobbermiiie. Dette Sted er tmt ved
Havet, saa tat, at det ved Storm og Hbivande mesten be-
sjirbites deraf. Laget ligger paa eii frems])ringende Byrd
og er indleiret som et Indlag oiler iiregelmmssig Klump i
de grbmie Skifere, der i Lagets Narlied gaae over tii Ler-
skifer; Strygningen er den for Skiferne almindeligste, V-0.
og Lagets Fald omtrent 5fB mod Syd. Laget kunde her
Ibrfblges paa en Strakning af omtrent 300 Fod, men for
en stor Del kim som en smal Stribe, og kiin paa en Langde
af omtrent 00 Fod liavde det en Magtiglied fra 3 — IG
Toinmer, saaledes at der navnlig var et Parti i Midten,
hvor Laget var niindst imegtigt, Magtiglieden tiltog og
aftog afvexlende indtil en Dybde af 4 — IG Fod, i livilken
Afbygningen foretoges; her ophbrte Malmen pludselig,
skarpt begrandset ved Feldspath; fra Laget giek der, navn-
lig hvor det var rigest, Udlbbere i Sidestenen; Malmen
var hele Tiden temmelig ren, kiin indblandet med lidt
Ejndot eller Feldspath. I Narheden forekom talrige Trap-
gange af den almindelige Art og Retning, men tat ved
Laget forekom to Trapgange, der dannede en Yinkel med
det og berbrte det, dog lulen at overskjare det, og det
maa bemarkes at Laget var rigest i Narheden af disse
Gauge. — De Malmen ledsagende Mineralier vare: Epidot,
Felds})ath, Straalsten med Overgange til xlmianth, der vel
fandtes i ringe Mangde, men fulgte som en stadig Led-
sager ^lalinen i det Liggende, idet mindste i det Lvlgaa-
ende, som jeg iagttog; fremdeles Qvarts, imdertiden farvet
og gaaende over i en Jas})isart, Flusspath, Kalkspath, Graiiat,
endclig en Zeolitli, sansjnligTis Desmiii, og licit Magnet-
jernsten.
Alle disse ledsageiide Mineralier fandtes paa Kysteii
ligeoverfor Mineii omtrent i en Afstand af 1000 Fod mod
Vest, som Fortsmttelse af Laget, og her ligeledes Broget
Kobbermalnp men i endnu mindre Maingde, og tillige en-
kelte 8por af Kol)berkis. L^engere mod Vest forekom en
meget uregelmmssig Kliiinp af broget Kobbermalm, her
ledsaget af Qvarts, men knn som det svntes paa den ydre
Vmg af en Klippe og meget vanskelig tilgjmngelig. Mod
Ost fandtes ligeledes i grdnne Skifere enkelte Spor af
Kobbermalnp men i saa ringe Mmngde, at berpaa ej tiirde
foretages noget Sprmngningsfdrsbg.
De yil altsaa beraf see, at skjbiidt Kobber fandtes paa
flere Steder, var det dog overalt i saa ringe M?engde og
under saadanne Forbold, at der neppe her kunde vmre
Haab oni med Fordel at forsdge Bjergymrksdrift.
o) Frederiks d. 7des Kobhermine ] act Storden ved Julianeliaah.
Langt nbetydeligere endnu yar den Kobbermalm, som
her forekom; allerede Giesecke ansaa den for at ya?ro
uden Betjdning. Hele Kliimj)eip der bley udspra}ngtj beldb
sig til benimod 20 Tons; da jeg besdgte Stedet, yare kun
syage Spor tilbage af Malmen; det yar Kobberglands med
QyartSj aldeles uregelmmssigt udskilt i Granit.
4) Gediegent Sdiv gaa Store).
Denne Forekomst er meget ma^rkelig^ men endnu ej
tilfulde oplyst. Sdh et findes som lose Stykker af indtil en
Toinmes Lmiigde^ dels krystalliseret i Oetaedre, dels plade-
formigt uden ledsagende Bjergart eller Mineral. Det fore-
konimer i Muldjorden i Ka?rbeden af flayet, i Kli})perey-
nerne af den i store cubiske Masser afsondrede Granit,
der er Hovedbjergmasse paa Gen. 1 Graniten forekommer
tiere Trapgange, naviilig en meget ma?gtigj der kan for-
fulges over til Coloiiien Jaliaiiehaal). For at midersdge,
0111 der intetsteds skiilde forekomme en virkelig Gang,
bleve Here Undersogelser foretagne, idet navnlig en stor
]\Ia.nigde af Graniten Ijlottes for Griis og Jord, men nden
Held. Man liar freinsat forskjellige Gisninger oni dette
Sdh s Forekomst, saaledes at det f. Ex. var koinmet fra
et gronlamdsk Hits, soin liavde staaet i Nandieden, eller
var bragt derlien af Isen; nden at indlade inig paa nogen
Gisning, skal jeg blot lienlede Opmaerksombeden paa den
porbse Overflade, soin Sblvet viser saaledes soin Metaller
ofte vise, naar de udskilles paa galvanisk Yei eller redii-
ceres af organiske Stoffer.
Saaledes bliver altsaa Resnltatet, at af de Lag, livor-
paa man bar forsbgt at anla3gge Bjergva3rksdrift, er Krjo-
litlien det eneste, som endnii bearbeides, og det er endog
mi bearbeidet af to Selskaber, og et tredie bar Tilladelse
til at bryde, saaledes som de vil see paa de Kaart,’jeg
her til Sliitning tillader inig at fremlaBgge, da de ere min-
dre bekjendte, livorvidt det vil lykkes, tnrde inaaske endnii
viere tvivlsomt, men denne ndstrakte Bearbeidelse vil for-
liaabenlig kaste Lys over Dannelsen af dette imerkv^erdige
Lag.
Bilag Litr. D.
Om SaiitoHiiiets chemiske Constitution.
Af II. II VO si ef.
f il forskjellige Tider liar Santonin vieret Cyenstand for
Clieinikernes Undersdgelser og isair er det Herrnian Troinms-
dortf^j og Heldf'^'^), dor ved sine udfdrlige Afliandlinger
have bidraget til at cliarakterisere dette Stof og belyse
dets Forliold under Paavirkning af forskjellige Agentier.
Uagtet dette liar man alligevel ikke vieret istand til
at danne sig nogen bestemt Forniening om Santoninets
Constitution. Man finder det saaledes smart betegnet som
en Forbindelse^ der liar Liglied mod de fede Syrer og smart
som en krystalliseret Harpix iiden Ret fil at kaldes en Syre
i dette Navns strengeste Forstand, fordi det liverken liar
sur Reaction eller Yand, der kan erstattes af Baser. Hyp-
pigst finder man det opfbrt under de saakaldte Bittcrstoffe,
livortil imidlertid de mest lieterogene Eorliindelser regnes.
For at frembringe et eller andet Spaltningsiiroduct af San-
toniip der kunde skafte Oplysningcr om dets Constitution
tilveie, bar jeg udsat det for Paavirkniug dels af Syrer og
dels af alkaliske Oplbsninger.
Ifblge Heldts Angivelser bliver Santonin naar det }iaa-
virkes af Syrer enteii uforandret eller ogsaa overfbrt i liar-
’) Annalen der Pharmacie Bd XI S. 100.
*') Annalen der Cheniie Pharin. Bd LXIII S. 10,
’■**) Ettling und Liebig Annalen der Chemie & Pharin. Bd XI S. 207.
305
])ixagtig-e Siibstaiitser og dette liar ogsaa jeg fmulet be-
kradtet; men naar Hcldt finder, at heller ikke Alkalier
udbver nogen Indflydelse paa Santonin, maa dette liidrbre
fra, at ban ikke liar kog*t det tilstrakkelig lange ined de
alkaliske ^bedsker; tlii opbeder man det langere Tid med
en vandig Oplbsning af Alkalier eller alkaliske Jordarter,
saa optager Santoninet Van dels Elementer og gaar over i
en Syre, livis Fremstillingsmaade og Egenskaber jeg i det
Fblgende skal beskrive.
Bringer man Santonin samnien med en varm mmttet,
vandig Ojilbsning af Barvt i en lietorte, der er forbunden
med et opretstaaende Kjbleapparat, saa stivner Blandingen
allerede ved svag Opliedning til en geleagtig Masse af
Santoninbaryt, der fbrst efter Here Timers Kogning igjen
oplbser sig og danner en svag gulfarvet Vmdske. Ophed-
ningen af denne maa endnu fortsmttes nogen Tid og der-
paa leder man gjennem Oplbsningen en Strom af Kulsyre,
saalmnge derved fremkommer Bundfald af knlsur Baryt.
Smttes nu Clilorvandstofsyre til Eiltratet lierfra, saa nd-
skilles et hvidt krystallinsk Bundfald, der frafiltreret, iid-
vasket med Vand og oplbst i Alkoliol, iidskyder af denne
Oplbsning i farvebise stmrkt glindsende Krystaller, Analysen
af de ved KKT tbrrede Krystaller gav fblgende Eesiiltater:
N;o 1. 0,3350 Grin. Siibstants gav ved Forbnending i
en Siirstofstrbm med Kobberoxyd 0,8332 Grin. Kiilsj re og
0,2200 Grin. Vand.
N:o 2. 0,2495 Grin. Substants gav 0,6164 Grni. Kul-
syre og 0,1700 Grin. Vand.
K:o 3. 0,3415 Grni. Substants ’ gav 0,8466 Grm. Kul-
syre og 0,2274 Grm. Vand.
N:o 4. 0,2790 Grm. Substants gav 0,6920 Grm. Kul-
syre og 0,1910 Grm. Vand.
Skand. Nat.- Fo7'skare-Sdllsk. Mute 1863.
1
20
300
N:o 5. 0/2575 Grin. Siibstants gav 0,6355 Grm. Kul-
syre og 0,1740 Grm. Vand.
N:o 6. 0,3565 Grm. Substants gav 0,8840 Grm. Kul-
syre og 2400 Grm. Vand.
I 100 Dele
KuDtof 67,75 67,38 67,60 67,64 67,34 67,65.
Vandstof 7,59 7,60 7,40 7,60 6,55 7,57.
Surstof 24,66 25,02 25,00 24,86 25,11 24,78.
loo ioo 100 iioo loo loo.
Herat* kan fblgende Formel ndledes: C30 H20 08
Bereg'TiPt..
C30 180 68,18
H20 20 7,58
08
64 24,24
Middellal af Analvsenie.
67,56
7,55
24,89
264 100
100.
Santoninet bar altsaa red Ileliandling med Baryt op-
taget 2 Atonier Vand og er derved gaaet over i en Syre,
som jeg vil kalde Santoninisyre.
Santoninsyren krystalliserer rliombisk og Krystallerne,
der let lod sig maale ved Hjelji af et Ketlexionsgoniometer,
ere, som^ Tegningen udviser, en Combination af P cc,
ooP og goPgo. Vinkelniaalningerne ere iidfbrte af Herr
Leetor Waage.
c
Horizontalprojection.
307
113^30' ]
GoP: cc P (over c) IPPG' Middel 11318'
11312' I
13011' ]
Vcc: V cc (over a) 130'^50' Middel 130M3'
130"38' I
Maalt. Beregnet.
Poc: ooPoc = 11115' 11418' 30"
ooP: ooPoc = 123^25' 123'2P
a: b: c = 0,4588: 1: 0,6584.
Kiystallenie liolde sig iiforandret i Liil'teii og i Lyset,
de oplose sig med Lethed i Alkoliol og lather, vanskelig
deriiiiod i kogende og eiidmi vanskeligere i koldt Vaiid.
Oplosningerne reagere sure. 0])liedet smelter den ved om-
trent 171 Grader og stivner ved Afkjoliiig krystallinsk;
men opliedes den noget over sit Smeltepunct, imdviger der
livide Dampe og afkjolet stivner den nii til en klar ukry-
stallinsk Masse. Syren liar et Atom Vandstof, som kan
erstattes af Metaller og dens Salte fremstilles ved at bringe
308
Metallernes Oxyder eller deres kulsiire Salte sammen med
en alkoliolisk Oplosnin^ af Syren. Alkali og Jordalkali-
paltene ere opldselige baade i Vand og Alkoliol, medens
Here af Syrens Forbindelser med de tiinge Metaller kiin
ere oploselige i kogende Alkobol og disse Oplbsninger
stivne ofte ved Afkjbling til geleagtige Masser, der dog
efter nogen Tid antage krystallinsk Form; ismr er dette
i libi Grad Tilfmlde med Sblv-, Ely- og Kobbersaltet. Ved
Opliedning smelter Here af Saltene og farves derved inten-
sivt rode ligesom Santoninets Forbindelser med Baser.
Santoninsnrt Sblvoxyd erholdes ved at smtte Sblvoxyd
i Oversknd til en alkoliolisk Oplosning af Santoninsyre.
Ved Opliedning opibses Saltet. Oplbsningen maa tiltreres
varm og ved Afkjbling af Filtratet udskilles santoninsnrt
Sblvoxyd i kornet krystallinsk Form.
Analyseret gav 0,2194 Gram Snbstants 0,3884 Gram
Kulsyre, 0,1045 Gram Vand og
0,0634 Gram
Hcregnet.
Fumlet.
C30 ISolKjr
48,28
H19 19 5,12
5,28
08 64 17,26
17,54
Ag. 108 29,11
28,00
371 100
100.
Under Santoninets Beliandling med Baryt dannes der
fornden Santoninsyre ogsaa andre Ib'odiicter, der rimelig-
vis liidrbre fra en Spaltning af denne Syre. Inddamper
man nemlig den Vsedske, af livilken Santoninsyren blev
frafiltreret, efterat den var ndfmldt med Chlorvandstofsyre,
saa udskilles fornden Cblorbarynm og noget Santoninsyre,
der lioldtcs oplbst, ogsaa en kkebrig barpixugtig Snbstants,
som jeg ikke bar knnnet bringe til at antage krystallinsk
Form. Desnden indeboldt Oplbsningen endnn et Stof, som
309
i en alkalisk ^"tedske reducerer Kobberoxyd og som sand-
sjidigvis er eii eller aiideii Sukkerart. Oiii dette Stofs
Ideiititet med Sukker bar jeg- do^’ eiidiiu ikke ved nogeii
Analyse kmmet overbevise ini^‘, da det vanskclig- lader
sig befri fra vedliamgende liarpixagtige 8iil)staiitser. De
Q\^antiteter, som dannes deraf ed Sideii af Harpixen ere
ogsaa kuii ubetydelige, song i Tilkelde af at det er Snkker,
let lader sig forklare, da dette eftersoni det dannes ved
llaryttens raavirkning forandres i Glucinsyre og iVpoglu-
einsyre.
Jeg bar ogsaa benuerket, at naar jeg arbeidede med
svagere Barytoplbsningeig var Miengden af den Kobberoxyd
reducerende Substants stbrre; men da kimde ogsaa iinder-
tiden noget Santonin vmre iiforandret.
Roger man Santoninsyre Imngere Tid med en concen-
treret Barytoplbsning^ dannes ogsaa liarpixagtige Stoffe og
jeg bar derfor Grand til at antage^ at Santonin ved Kog-
ning med Baryt fbrst optager "\And og gaaer over i San-
toninsyre og at denne igjen ved videre Baavirkning af Ba-
ryt spalter sig i den omtalte Harpix ocb Siikker. Lader
man S} rer eller Enmlsin virke paa Santoninsyre finder in-
gen Spaltning Sted og det synes altsaa som oni den kim
lader sig spalte ved at paavirkes af alkaliske Ya3dsker.
Efter dette skulde Santoninet kiiniie regnes til Glucosi-
derne og paa Grund af sit Forbold nsermest stilles ved
Siden af Harpixerne Convolonlin og Jalo])pin, der ligeledes
ved Bebandling med Alkalier fbrst optager Yaiid og gaar
over i Convolonlinsyre og Jaloppinsyre, som dernsest ved
videre at bebandles med Syrer eller Alkalier spaltes i Con-
volonlinal, Jaloppinal og Sukker.
Bilaga Litt. E.
Anvisning till cn ny method for iitforskaiidet af
Hroppars fraiidsknpsforhallandcii.
Af B. Eeriiquist och C. A. Ny st rum.
Da man antagit^ att foreningsbegaret niellan olika krop-
par beror af elektrisk attraktion mellaii kroppariies ato-
mer, ligger (let gaiiska nara till bands att pa elektriska
fenoniener sbka griinda nndersbkningar rbrandc afbniteten.
Mera for att adagalagga mbjliglicten af att fran detta
hall kimna intranga inom nagra omraden af Kemien, de
der iiro af stbrsta intresse att kanna, men liittills blifvit
af forskare obetydligt betradda, an for att framlagga nagra
bestilmda resnltater af vart arbete, tnga vi oss frilieten att
liar redogbra for vara liittills uttbrda torsbk i ofvan an-
tydda riktniiig.
Det ilr kroppariies olika fbrmaga att leda elektriei-
feten, soiii vi tagit till griiiid for vara iindersbkningar.
Ifedan pa fbrliand bade vi bildat oss den fbrestallningeip
att, om i en Ibsning sammantraba tvenne kro[)])ar, livilka
icke inga Keniisk fbrening med bvarandra, utan endast
ligga invid bvarandra uti vatskan, sa skiille bbindningens
ledningsfbrmaga blifva lika med siimman af de deriiti in-
gaende bestandsdelarnes, alldeles sasom fbrliallandet iir
med tvenne metalltradar, livilka med bvarandra fbrenas sa,
att den ena tradens ena iiiida iir i berbring med den an-
dra tradens ena iiiida oeb att den fiirra tradens andra iinda
ail
(lesslikes ilr i ])eroriiig’ mcd den scdiiare trMens aiidra
ilnda. Likasom de bada tradarne saluiida bilda en greiiad
ledare lor den elektriska strbniinen, skulle de bada Ibsta
kroppanie iilVenledes erbjiida elektriciteten tvenne vagar.
Oni nn den ena Kroppens ledningsfbrmaga vore = ^ ,
den andras = ^ , sa skulle Ibljaktligen liela blandningens
adedningsbirmaga blitVa = - + = • Eller oni rak-
ningen, likasom uppinatningen, sker uti ledningsfbrinagans
inverterade varde, i ledningsmotstandet, sa skulle i delta
tall, om den ena kroppens ledningsmotstand salunda vore
= <2, den andras =b, blandningens motstand blifva =
Uti det harjemte bifogade utdrag nr den af oss tbrda
Jurnal iUVer de anstallda observationerna^ 'belinnas talen
uti den med det salunda l)erilknade viirdet lor blandnin-
gens motstand eller med rubricerade kolunin pa nagra
stallen bfverensstamma med de observerade motstanden.
Delta intraftar uti observationerne N:ris 72, 75, 1(H) ocli 111.
Uti N:o 72 aro tvenne syror: klorvatesyra ocli svafvel-
syra sainmanbirda; uti N:o 75 tvenne l)aser: kali oeb natron;
uti N:o 100 ill* det en bas, natron, soni sammanfbrts med
ett silt eget salt klornatrium; ocli uti N:o 111 ilro ater
tvenne baser: natron och ammoniak, sammanbirda. Hypo-
thesen om stromgrening, der kemisk lorening icke eger
rum, vinner sbUl af denna (ifverensstammelse mellan de
observerade ocli beraknade sitfertalen-^).
') Delta stricler emot de af Prof. Magnus i Pgf. An. 1858 anfdrda riisonne-
raanger, angaende sattet for Jonernas vandriug. Men sa lange lians argu-
ment inskninker sig dertill, att lian icke kan forestalla sig en sadan del-
ning. som skulle fdrutsatta saltpartiklarues ornedelbara berdring; kunna vi
icke uuderlata att tillerkauua vara observationer hdgre vitsord.
312
Oni ater en keniisk foreniiig* emellan de uti losning sam-
maiitraffande kropparne eger rum, skulle, med bibeliallande
af a ocb b sasom uttryck for deras ledningsmotstand, fbr-
eniugens motstaiidiallmanbet blifva^ ^ ' . Att afvcn denna
liypotes ar antaglig, derfbre tala syniierligast observatio-
iierna N:ris 48, 06, 09 och 70, uti livilka eii syra ocb eii
bas briiigas tillsanimaus, nemligeii svafvelsyra med natron,
saltpetersyra med natron och ammoniak, saint klorvatesyra
med natron, ocli uti livilka de observerede ledningsmot-
standen iiro omkring tre eller fyra ganger storre an de
beraknade.
Visserligen anmarkes om observationen N:o 00, att
den likasom N:o 04, uti livilken sednare salpetersyrans
motstand uppmatits, ar osakeig men variationen iir mellan
sadane gransor, att observationen dock bestyrker ifraga-
varande antagande.
Flera af observationerne afse sadane tall, uti livilka
s. k. dubbel valfrandskap skiille gbra sig gallande, nem-
ligen N:ris 40 — 45, 51^ — 50, 57—02, 77 — 82 och 104—109.
Alla tyckas de gifva tillkanna, att, om tva salter DS
och 13' S' sammanforas i en Ibsning, sa upiikomma saniina
foreningar, som om sanima tvenne baser och syror under
saltfornien B S' och B' S sammantraffa i Ibsningen, och
dessa foreningar tyckas vara hvarken iiteslutande 13. S + B'S'
oiler B'.S + BS' utan shdana partiela fbrbindelser mellan
baserna och syrorna, att en del af B ar fbrenad med S
och den aiidra delen af B med *S' saint likaledes en del
af B' med *$ och den andra delen af B' med S'.
Blandningarnes ledningsmotstand synas nemligeii vara
lika, under livilken saltform de fyra kropparne iin infbras
i Ibsningarne; men de for grening beraknade motstanden
ofverensstamma med de observerade, livarkeii for det ena
eller aiidra paret af salter. Om det beraknade motstaD-
det iir libgrc an det observerade i afseende pa det ena
paret af salter, eger i afseende pa det andra paret, som
till saniina grui)p borer, ett niotsatt fbrliallande rum.
Undantag liarifran i sa val det ena som andra lian-
seendet tyckes utvisas af N:ris 77 — 82, men talen samman-
falla der med livarandra sa nara, att vi ej vaga afgbra,
om detta exempel skall liiknas till de otydliga eller till
undantagen.
For att erfara inverkaii af en ensam syra eller en
ensam bas pa ett salt, liafva observatioiierne K:ris 87 — 89,
92 — 94, 95 — 97, 98—100 ocli 101 — 103 blifvit anstiillde.
Dessa observationer tyckas utvisa: 87 — 89, att svaf-
velsyran mojligen i Ibsningen ingar forening med svafvel-
syradt kali;
92 — 94, att iittiksyran angri])er svafvelsyradt natron;
95 — 97, att svaivelsyran angriper attiksyradt natron
(produkten af ilttiksyra ocli svafvelsyradt natron tyckes
dock ej bli densamma som af svafvelsyra ocli attiksyradt
natron, atminstone iippnaddes icke liklieten iiti motstand
under de tre dagar Ibsniugarne bibelibllosj;
98 — 100, att natron icke angriper klornatrium (om den
vid den sednare observationen erliallna brakdelen skrifves
})a den uppkomna fallningens rakning);
101 — ^103, att deremot kali angriper klornatrium.
1 afseeende ]>a dubbelsalter bnnes blott ett exempel
intaget, nemligen N:ris 84—86 (svafvelsyrad magnesia ocli
svafvelsyradt kali). Skiljaktiglieten mellan det observerade
ocli det beraknade motstandet iir liiir icke sa stor, att det
berattigar till ett antagande af kemisk forening mellan de
314
bada salterna iiti losiiingen. Den omstandigheten, att mot-
standet genast nppnadde sin fnila valor, talar ock snarare
mot ilii for ett dvlikt antagande. Fbr att erlialla nagon
stdrre grad af vissliet, betraffande de sa kalladc diibbel-
salternas fbrliallanden uti Ibsningar, bora natnrligtvis nninga
af deni underkastas npjnnatning; men var afsigt bar, sasom
redan namndt iir, varit endast att anvisa en liittills, sa vidt
OSS iir bekant, obegagnad vag till ett af de manga okanda
omradena inom natnrvetenskaperne, icke att sasoin posi-
tiva satser framstalla resnltaterne af de filrsta forsbk vi
anstiillt, for att bfvertyga oss oni, att denna viig efter all
anledning fbrer i riktning mot det asyftade malet.
Fdr att pa denna viig med mera ledigbet knnna rbra
sig inom detta omrade, erfordras likviil, att man fbrst ocb
friimst gbr sig reda fbr, bvilken rol vattnet ( eller i allmiin-
bet Ibsningsmedlet) ntfbrer, da de Idsta kropparne siittas i
tillfiille att agera mot bvarandra.
Utan att vilja nttala ett positivt pastaende i detta af-
seende, vilja vi dock ej lemna oanmiirkt, det Hera observa-
tioner (X:ris 50, 5(3b), ()2b), 83, 91, 94b), lOdb) oeli 111
visa att, oaktadt vattnets egen serdeles obetydliga lednings-
fbrmaga, en tillsats deraf likviil fbrniar lietydligt fbrbka
de Ibsta kropparnes ledningsfbrmaga, livilket angifver en
fdrening mellan vattentillsatsen ocb Ibsningen'^).
Emedlertid synas de slutsatser, livilka med stbd af
de bada antagna liypoteserna knnna dragas af de redan
utforda observationerne,’ ganska niira otVerensstiimma med
’) Att den vid ntspadning tilltagande ledningsfdnnagan icke iiiaste till-
skrifvas en saltpartiklarnes mekanislca fdrdelning pa den tilltagande genom-
skarningsarean, derfor talar N:o 111, dev af aininoniak stdrre genoinskar-
ningsarea afven avagabragts, men dev dock ingen iindring i ledningsfdrmaga
astadlcoinmits, oaktadt tiden mellan den lorsta och sista nndersdkningen af
blandningen ntgjorde omkring 1 manad.
I)ERTHOLLETS pa rent kemiska iindersokningar gTimdade
asigter^ men dereniot vara i strid nied Bergmans iippfatt-
ning af frandskapsfindiallanden. Mot den sednares sats
att en svagare Syra icke fdrinar rnbba en starkare nr dess
birening med en bas, strida N:ris 92 — 94, der attiksyran,
sasoni redan nainndt, visar sig liaiVa konimit i kemisk ak-
tion med svaiVelsyradt natron. N:ris 95 — 97 ntvisa val^
att svafvelsyran astadkommer en vida stbrre rubbning af
bireningen mellan attiksyra ocb natron 5 men att attiksyran
dervid gbr ett motstand oeli forst smaningom, sa langt ske
kan, utdrifves nr saltet, visar sig deraf, att en viss tids
fbrlopp erfordrades, innan ledningsmotst^ndet nppgick fran
3(3 till det belopp 40, som under de fbljande tvenne da-
garne fortfarande observerades.
Berthollets pastaende, att, da tvenne salter med
olika syror och baser sammantraffa i en Ibsning, bada sy-
rorna fbrena sig med bada baserna, bfverensstammer fnll-
komligt med hvad redan blifvit anfbrdt.
Slntligen torde vi fa redogbra for det satt, pa bvilket
vi ntfbrt vara observationer af Ibsningarnes ledningsmot-
stand.
Fbr att vid dessa matningar knnna anvanda den kiins-
liga och af batteriets fbranderligliet oberoende ditt'erential-
galvanometern, blef det nodvlindigt att, enilr det var fraga
om att nppmata motstandet nti en viitska, livilken fbljakt-
ligen maste inrymmas nti den ena af de tvenne till differen-
tial-galvanometerns anvandning librande ledningskedjorna
oc'li nti denna till fblje af polarisation verka elektromoto-
riskt, antingen belibrigen bringa denna kraft med nti rak-
ningen eller ock att nentralisera densammas inflytande pa
galvanometernalen. Det sednare astadkoms belt enkelt
derigenom, att samma ’s atska afven infbres nti den andra
31(3
ledningskedjan, livarigenom med lika polariserande strom,
polarisationen atven bdr blifva lika iiti bada ledniiigsked-
jorna ocdi salimda, sasom i den ena kedjan yerkande pa
nalen i en riktning, som ar iiiotsatt mot riktningen afver-
kan i den andra kedjan, ntan inflytande. Genom en
sadan anordning vinnes dessiitom den fbrdel, att ofver-
gangsmotstandet, som afvenledes beror af strbmstyrkan,
blir pa bada sidor lika. Om salimda nti bada lednings-
kedjorna insattas sadane viltskepelare al‘ den Ibsning som
skall iindersokas, att de iiro lika till sin genomskarning
men till liingden olika, ocli i den ledningskedjan, som bar
den kortare viitskepelaren, afyen infores en reostat, sa bor,
da, efter medelst reostaten skedd kompensering, galyano-
meternalens stadnande pa 0'^ angifVer, att motstandet ar
lika nti bada ledningskedjorne, de anyaiida reostatenterna
vara matt pa motstandet i den del af den liingre vatske-
pelaren, livarmed ban blVerskJ liter den kortare.
I brist af lampligt kiii’l af glas eller porslin astadkoms
nil' en sadan ledning derigenom att iiti en trariinna, in-
van digt '2 fot (0,5938 metres) king, on)kring en qAadrat-
tiim (883,5 □ niillim.) i genomskarning saint med fernissa
(asfalt ocb kopal) (ifverdragen, ett polbleck nedsattes iiti
bvardera ilndaii af rannan oek ett tredje emellan dessa ocb
pa olika afstand ifran deni, varande de bada forstnamnde
polblecken i forbindelse med batteriets ena pol, det sist-
naninda ater i forening med batteriets andra iiol. Differensen
nti vatskepelarnes langder = 11,25 dec.-timi (0,327 metres).
For att iqipbafya den olikliet nti polarisation ocb bfver-
gangsmotstand, som iir en fbljd deraf, att under konipeu-
seringen olika starka strbnimar genoinga de bada lediiings-
kedjorna, apiilicerades sliitligen till dessa en polvandare, me-
delst bvilken strbmmens riktning oiippborligt omkastades
under konipeiisering:en afveiisom vid reostatcidieternas af-
lasning^ da nalen bdr visa O’, hvilkendera riktiiiiig-en iin
^•ifves at strdmmeii. Fdrutan en sadaii polvandare (sa in-
nittad att batteriets riktiiiiig uti vatskepelariie kan hastigt
kastas om) ar det knappt miijligt att verkstillla tillfbrlit-
liga matiiingar af vatskors motstaiid.
Lediiiiigen utvisas tydlig-are af nedaustaende ritniiig,
uti livilken d ocli d' utmarka difFereutialgalvanometenis
])ada tradliudniugar, R reosta-
teu ocli Pv. polvaiidareu.
Keduktiouskarlet bbr heist
vara af glas eller ])orsliu, dess
raniia triaugelformig uti geuom-
skiirniugeii med en vinkel riitt
uedat. Harigenom viimes den
fbrdel, att vid anviludandet af
mindre qvaiititet Ibsning man
lattare observerar, om rauuans
botten ligger liorisontalt eller ej.
Afveii om bottnen ej skulle sta
alldeles fullkomligt liorisontalt,
inverkar sadant mindre pa ge-
nomskarningsarean, om vatskan
bar betydlig liqjd ocli ringa
bredd, iin om fdrliallandet iir
motsatt. Vi hafva mast kassera
de 39 fbrsta af vara observa-
tioner, emedaii vi fimno att
(den qvadratformiga) riinnans botten ej hade vid dessas an-
stilllande legat fullkomligt liorisontalt. Ett siitt att prbfva
det horisontala liiget hafva vi funnit deruti, att, sedan bott-
nen blifvit fuktad, verkstiilla ihallningen (af en liteii qvan-
318
titet vatska) pa midten af raiinan, da deiisaiiima l)dr lika
liasti^t sprida si^* till dess bada aiidar.
For att undvika eii del af det kompenseriiigeii betyd-
ligt forsvarande btVergang’smotstjiiulet, borde karlet gerna
vara vidare pa de tre stallen^ der polblec'ken skola ned-
«attas, ])a det att dessa ma erbiilla en jemfbrelsevis stbrre
berbriiigsyta med vatskaii. Inverkan af detta bfvergaiigs-
motstand ilr eljest ofta sa betydlig, att iiigen stabel kom-
j)eiiseriRg kaii erballas, iitan iiiaste da motstaiidet aiises
ligga eiiiellaii de reostatenheter, vid hvilkes aiivandiuiig
nalen ’’fbljer med” den i staiidig rbrelse varaiide polvaii-
dareip och de reostatenheter, tor bvilka bon sederniera
fbrst bbrjar ”ga emot” i)olvandaren.
Denna svarigbet intrader synnerligeip da den keiniska
foreningen annn ej iir fnllbordad, oeli da stor olikbet uti
de bada ledningskedjernas motstand egt ruin under kom-
penseringen. Af sistnainnda orsak ar det fbrdelaktigt att,
sedan inotstiindet ar nagot sa nilr fiinnet, anyo verkstiilla
nppmatning deraf, efter det polbleeken blifvit under tiden
rengjorda.
■ Anvandandet af ett batteri af manga elementer liafva
vi vid u])pniatningarne fiinnit vara fordelaktigare iin an-
vandandet af ett dylikt af fa elementer.
Vi erinra slntligen annu en gang, att vi ej for de iipp-
nadda resultaternas skull framlagt redogiirelsen tor vart
arbete. Ilvad vi anse oss denned bafva up})natt ar endast
det, att vi tbnmitt experinientalt visa, att det rader ett
nara samband mellan elektriciteten ocli altiniteten, och att
galvanvmeternalen, andanialsenligt anviind, kan utgiira en
indikator af den sednare.
Silrdeles liitt ar det att pit denna viig anstalla iakt-
tagelser bfver den s. k. keiniska trbglieten. Att den gbr
sig g-allaiide^ atVeii da de starkaste sa ror ocdi baser (sasom
natron ocli svaiVclsyra, aminoniak ocli saltpetersyra na-
tron och klorvatesyra) saniinantbras i en Ibsning, visar sig
af observationerna Niris 48, Gt) ocli 70. Nagot bestiim-
niande af det tidsbelojip, soin erfordras for den keniiska
fbreningens fiillbordande (livilket angifves deraf, att led-
ningsmotstandet blifvit konstantj/ bafva vi icke anstallt,
enitr sadant icke ingick i planen for vara nndersbkningar.
Att keniisk olikliet niellan isonieriska moditikationer af
en kropp angifves af olikliet i ledningsniotstand, derfbr
talar det enda i denna riktning anstallda experinientet
N:o 112.
320
Ufdrag nr Observationsjiiriialen.
o
c 2
Den losta kropijens namn.
? '
<
p
13 §
p 2-
Observeradt
motstand.
a . b.
Anmiirkningar.
b
2 c'
T
— ' cn
crT
5 CO
? <
fdrst 1
seder-
mera. ^
a + b.
40
Salpetersvradt natron
42,5
149
3t)
—
—
—
)
41
Klorkalinm
37,28
107
17,5
—
—
—
(
42
bacla foreg. tillsaminans...
79,7 8
250
11,5
—
—
11
)
43
Klornatrinm
29,2 3
1 82
34
—
—
—
)
44
Salpetersyradt Kali
50,5 5
1 174
22 1
—
—
—
40
bada tillsaminans
79,7 8
250
11,5
—
—
1 13
)
40
Svafvelsvrelivdrat
20,6 2
175
7.5
—
—
—
)
47
Natronliydrat
21,74
?
18,5
—
—
“ !
> lo.suingen uagot j
V sur. !
1
bada tillsaminans
48,36
p
11,5
1^5
20
5,3 i
1 ;
49a)
Svafvelsyra
19,96
131
9^
-
—
—
i
j
; »b)
dito
19,96
181
9^
—
—
—
i
j "C)
dito
19,96
1 231
—
—
—
» cl)
dito
19,9 6
281
3]
—
—
—
e)
dito
19,96
331
34
—
—
—
.. f)
dito
19,9 6
1 381
3|
—
—
—
50a)
Xatronbydrat
21,74
J"
19
—
—
1 “ b)
dito
21,74
cr + 50
14
1
—
1 »c)
dito
21,74
a- + 100
12
1
1
—
1
: -xi)
dito
21,74
cr + 200
10,5
1
1
—
Syafvelsyradt natron
32,2
115
83
—
—
) !
1 52
Attiksy rad kopparoxid .......
19,94
200
300
—
—
—
( i
i 1
53
bada tillsaminans
52,14
375
59
—
—
67
' 'i
1
Svafyelsyrad kopparoxid. . .
24,9 4
oo
204
-
—
i_ 1
j
' 55
Attiksyradt natron
27,2
80
112
—
“1
—
f 5Ga)
bada tillsaminans
52,14
140
92
—
72
i
! »b,
dito + bristande yatten...
52,14
375
59
—
—
— 1
j
Klorzink
68
90
81
—
—
- 1
i i
1
58
Syafvelsyradt natron
80,5
lOO
36 1
—
—
~ 1
1
1 59
bada tillsaminans
148.5
250 !
21 I
24
— 1
25 i
^ 1
321
o
^ o"
c«
5 2
<
Den Ibsta kroppens namii.
*“■ c
a? S'
Observeradt
motstand.
a . b.
Anmarkningar.
S “
2 S’
• :3
i 1
B 03
B <
rB.'
fbrst.
seder-
mera.
a-f b.
GO
Svafvelsyrad Zinkoxid
71, 7G
60
158
—
—
—
•
61
Klornatrium
29,23
100
30
—
—
—
G2a)
bada tillsammans
100,9 9
160
35
—
—
25
» b)
dito + bristaiide vatten
100,9 9
200
21,5
—
—
—
64
Salpetersvrebvdrat
27
140
5?
—
--
—
/ Observat. osaker
65
Natronbvdrat
20
150
14
—
—
' —
/ (va>riation mell.
i 3och8).
66
biida tillsammans
47
290
13
—
—
3,5
Observat. osaker
67
Ammoniak
8,5
150
2520
—
—
(variation mell.
10 och 17).
68
Salpetersyrehydrat
27
140
5?
—
—
1
69
bada tillsammans
35,5
290
11
14
14
^ 5?
/ losningen nagot
' sur.
70
Saltsvra
18,23
100
8
—
; —
\
71
Svafvelsvrebydrat
24,5
100
10
—
—
1 —
>
72
bada tillsammans
42,7 3
200
4,5
—
—
i 4,5
)
73
Nat ronliy drat
20
100
19
—
-
—
j
74
Kalibydrat
28, 0 5
100
13
—
—
—
>
75
bada tillsammans
48,05
200
8
—
-
8
)
76
20gr.Nal4+18,23 HGl
38,23
200
14
16
—
5,5
jfr. 70, 73.
77
Salpetersyradt natron
29,25
50
62
—
—
—
)
78
Svafvelsyradt kali
30
300
27
—
-
—
79
bada tillsammans
59,25'
350
17
1
—
18,8
)
80
Salpetersyradt kali
34,81
120
30
—
—
—
81
Svafvelsyradt natron
55,41
125
49*
—
—
82a)
bada tillsammans
90,2 2
245
18
—
18,6
j) b) dito + bristaiicle vatten...
90,2 2
390
17
17
—
-
83a)
Salpetersyra
27
X
8
—
—
—
» b)
dito
27
X 4- 50
5
—
—
—
» c)
dito
27
X 4- 300
4
—
—
—
84
Svafvelsyrad magnesia
41
110
120
—
-
--
\
85
Svafvelsyradt kali
29,03
290
30,5
—
-
—
[
86
bada tillsammans
CO
o
o'
400
25
25
25
24,3
;
87
Svafvelsyrehvdrat
16,83
50
15
—
—
—
)
88
1 Svafvelsyradt kali
29,03
300
27,5
—
-
“ 1
89
Ibada tillsammans
45,86
350
11
12
—
9,6 1.
)
Skand. Nat. Forskare-Sdllsk. Mote t86d.
21
322
Observations-
1 nummer.
Den losta kroppens uanin.
Kroppens vigt
i gramm.
Vattnets vigt
i gramm.
Observeradt
motstand.
a . b.
Anmarkningar .
forst.
seder-
mera.
a + b.
90
Surt svafvelsyradt kali....
45,3 7
100
15
—
—
(
91
dito + vatten..
45,3 7
350
11
12
—
92
Svafvelsyradt natron
80,5
200
37
-
--
—
)
93
Attiksyra
30
50
57,316
---
—
—
V*) En del salt hade
94a)
bada tillsammans
110,5
250
48
58*;
—
37
1 utkristalliserat.
»b)
dito + vatten
110,5
300
43,5
—
—
1
95
Svafvelsyra
24,5
100
10
—
—
-
)
96
Attiksyradt natron
68
200
50
—
--
—
97
bada tillsammans
92,5
300
36
40
—
8
98
Klornatrium
58,4 6
175
16
—
—
—
)
99
Natronhydrat
40
100
15,5
—
—
-
fallning.
100
bcida tillsammans
98,4 6
275
8
8,5
—
8
101
Kalihydrat
56,11
180
5
—
—
—
102
Klornatrium
58,4 6
175
16
—
—
—
■ fallning.
103
b:ida tillsammans
114,57
355
6]
—
—
4 1
104
Salpetersyradt natron
28,3
33
80,5
—
—
— !
)
105
Attiksyrad blyoxid
63
95
650
—
—
—
1
106 a)
bada tillsammans
91,3
128
63,5
-
—
58
(
» b)
dito + vatten
91,3
247
42,5
—
—
—
1
107
Salpetersyrad blyoxid
55,2
110
74,5
-
—
—
1 '
108
AttiksyraJt natron
43,5
130
67
—
—
—
(
109
bada tillsammans
98,7
240
41
35
\
111
Natronhydrat
40
80 1
22
—
—
—
dito + vatten
40
300
7
—
—
—
Ammoniak, se N:o 67....
—
—
—
—
—
De bada sista tillsammans
—
7
7
7
7
'
112
Kromalun, violett
?
140
147
—
—
—
dito grout
P
140
127
—
—
—
Anm. 1. Till de observationer, som hdra tillsamrnans, iiro kropparne tagna uti oqvi-
valenla proportion er.
Anm. 2. Motstandsmatten aro tagna medelst elektriska telegrafverkets reostat, hvars
enhet iir = 1000 fot telegraf-linietrad.
Bilaga Lilt. F.
Oxidatioiisforsok iiied Hrom.
Af C. W. B lorn strand.
Oet ar eii af gammalt bekant sak, aft saltbildarne verka
kraftigt oxiderande vid narvaro af syrehaltiga amnen sa-
som alkalier, vatten o. s. v. Saluiida kommer t. ex. cldo-
ren allt som oftast till anvandniiig inom den oorganiska
chemien sasoni nara nog det kraftigaste oxidationsmedel,
som man pa vata vagen bar att tillga.
Inom det orgaiuska omradet bar deremot denna salf-
bildarnes inverkan jemfdrelsevis mindre nppmarksammats,
da man i vara larobocker vanligen inskranker sig till an-
niarkningen att de vid narvaro af vatten eller alkalier verka
fiirstbrande pa det organiska amnet, der ej, sasom vid fdre-
ningar af pbenylgnippens radicaler, endast den vanliga sub-
stitntionen tbrsiggar. Sasom tall af oxidation namnay t. ex.
aldebydernaKS syryattning, yayom bittermandeloljans till Ben-
zoesyra, jeinte ett oeb aiiiiat liknande.
Det viiekte deribre min serykilta nppmarkyambet, da
jag fdrflntna aret vid nagra forsok att for vidare iinder-
ybkning framytalla Brombenzol, Jemte den ybkta produk-
ten, vid bebandling med alkali erlibll en benzoeyyran lik-
nande aromatiyk syra. Jag niayte ynart inye, att syrany
bildning berodde derpa, att bromen jag anvande ej var
fullt befriad Iran vatten. Vid tornyadt forsok med serskildt
tillsatty deraf, ntfbll ockya resnltatet biittre an fdrnt, oni
ockya alltid syran nppkom i jemfcirelsevis bdgyt ringa nuingd,
Med toluol pa samma siitt behandlad erholls deremot eii
vida storre mangd af eip beiizoesyraii till alia delar liknande
syra. Jag foraiileddes liaraf att utstracka birsdkeii till atskil-
liga aiidra kroppar, livarvid i ganska manga fall visade
sig, att oxidations})rodueter kimde erliallas.
Aiiini sysselsatt med dessa forberedande fbrsbk, blef
jag af en afhaiidling af Hlasiwetz ocb Barth fbranledd
att tidigare an annars skulle skett, meddela en kort notis
oni mina iakttagelser. Niiinde ebeniister bade nemligen af
mjblksocker erliallit en ny syra, i det sockret uppbettades
i slutet rbr med vatteii ocb brom ocb ])roducten der])a be-
handlades med silfveroxid; saledes endast derutinnan olika
med min method, att Jag lat l)romens inverkan fbrsiggA
vid vanlig temperatur ocli i bp])et eller lost slutet karl;
med understbd af det direeta solljuset.
Den unders()kning, livartill fbrutnamnde fbrsbk gifvit
anledning, ar iinnu langt ifran afslutad, da dels den tid,
jag liittills varit i tillfalle att anvanda pa densamma* varit
alltibr ringa, dels de svarigbeter, bvarmed undersbkningen
varit ibrenad, varit vida storre an jag fran bbrjan trodde
mig kunna antaga.
Man bar sidunda reactionen ingalunda belt ocb ballet
i sin makt, ocb om man ocksa tror sig fbrfara ])°i full-
komligt samiiia satt, far man den cna gAngen ett ojem-
Ibrligt samre resuitat an den andra. Mangden af vatten,
lufttilltradet, ljusintensiteten, med andra liknande omstan-
digbeter, torde bvar i sin man inverka. Det ar derlor in-
gen latt sak att erballa en tillracklig qvantitet af den sbkta
])roducten, bvarfbrutan reactionen i de liesta fall ar langt
ifran ren, eniir oftast Hera })roducter samtidigt uppkomma.
Det qvantum af det nya amnet, soni man lyckats erballa,
gar ej sailan sa godt som belt ocb Indlet fbrloradt under
ens hiiiider^ vid t*r»r.sdken att rena det fraii fremmande in-
l)landningar.
Till en aiinaii gang* uppskjutande redog-iirelsen filr de
serskilta oxidationsprodueter, jag liittills erliallit, vill jag
fdr tilli'allet inskraiika mig till nagra korta meddelanden
om sjeltVa beskaliteiilieteii af den ifragavarande reactionen,
soin i livad fall 8om lielst ej belt ocli liallet kan sakna
sitt intresse.
Det ar en egen tillfalligliet, att tiere cheinister sam-
tidigt kommit att egna sin uppniarksainliet at broniens oxi-
derande inverkan. Jag hade salnnda vid ndna forberedande
tib’shk fnnnit, att t. ex. af glyeerin ocli aeeton knnde pa
denna vag erliallas prodncter nied egenska])erna af syror^
om jag oeksa erln'dl dein i ringa mangd. Efter Hlasiwetz’s
ocli ]>AKT>is redan omnamnda afhandling om syran nr
mjblksoeker, liar under loppet af innevarande ar medde-
lats en undersbkniiig af Bakth (ifver glycerinen ocli af
Einxemax om aeetonen. Dessa arbeten tillsammans nied
den bkade ertarenhet jag sjelf vnnnit tillata mig att atmin-
stone gbra ett fbrsiik till fbrklaring af det allnianna fbr-
lop]iet vid den ifriigavarande reactionen.
IJll en librjan hade jag alia anledningar att aiitaga
det en direct oxidering fbrsiggick under bildning afbrom-
vilte och fritt syre pa vattnets bekostnad. Eniellertid sy-
ncs detta endast nndantagsvis vara hilndelsen ock mahanda
endast nied sadana kroiipar, som ofverhnfvndtaget silrdeles
liltt syrsiittas, sasoni t. ex. iirinsyra. Oftast syncs npj)-
komsten af bromhaltiga prodncter fiirega syrans bildning.
1 allmanhet synas mig b olika fall kiinna antagas
namligeig ntoiii den directa oxideringen pa siitt nyss niiinii-
des, '2 olika fa 1 af bromhaltiga snbstansers bildning, an-
tingen sa, att fib- den sliitliga uppkonisten af den sura
proclucten loriifsattes im erkaii af en stark bas sasom silfver-
oxicl, bh oxid, eller sa^ att i (let bromhaltiga amnet brom
iitbytes mot syre iiiuler det sjelfva reaetioiien aiinu pagar,
saledes under medverkaii af vattiiet. Att detta sistiiamiida
fall ar svart att med sakerliet serskilja fran det fbrut an-
fbrda, tier eii bromtoreiiiii^- sdsom mellanstadium ej antages,
belibfver knappt namnas.
8dsom eii direct oxidation antor sdlunda Barth gly-
cerinsyrans bildning af glycerin under inverkan af vatten
ocli brom, (Det vill synas, att bar sasom i atskilliga andra
fall, eliuru ingalunda i alia, fbrlop})et iir detsamma oni in-
verkan sker under intlytande af varme eller ljus.) Keae-
tionen uppgifves vara:
+ 2110 -h4Br = eHM/-f4HBr.
Det synes mig dock nier an sannolikt att en Inldning
af bromliydrin eller en annan bromlialtig kropp ftiregar
glycerinsyrans up])komst.
Sasom fall tier l)asens narvaro ar ett vilkor tor syrans
bildning antar BxVKTH mjblksoekrets oxidering, i det i fbrsta
band brom adderar sig till soekret:
C'Mr O'" . Br^ + 2AgO-2AgBr + C
\’id ])ropionsyrans l)ildning af aeeton ar enligt Linne-
MAX reaetioiien fullkomligt analog:
C^llOE . Br^ + 2AgO = 2AgBr + CMBOf
Den bitbiirande reaction, soni i ftirsta band viiekte min
uppmarksambet, ocb soni oeksa sednare fbretradesvis sys-
selsatt niig, var den vattenbaltiga broniens inverkan pa
kolvaten af lienzolgruitpen. Allt syntes tala for att, oaf-
sedt dessa kroppars bekanta lienagenbet att bilda sulistitu-
tionsprodiieter med saltbildarne, lik\'al en verklig, direct
oxidation birsiggick. Det ar t. ex. intet tvifvel underkastadt,
att vid broniens inverkan \n\ toluol benzoesyra iiiijikommer
som eii fardig product, utaii att i nagoii man forst bildats
vid baseiis iiiverkan. Fbrsiggar reactioiien serdeles liflig’t,
sasom vid kral'tigt solljus ocli under i bfrigt gynnsamma
oinstaiidig’lieter ej sallan iiitraffar, ser man glaskolfven,
livari torsbket utfdres, en kort stund efter tillsattande af
broiii ((let bbr ske efterliand i smarre portioner) fyllas af
tjocka, livita bngor, livari utan svarigliet kunna urskilja.s
de mot solljuset glittrande kristalierna af sublinierande
benzoesyra, under det kiirlets vaggar beklitdas med ett
rimfrostlikt bfverdrag af syran. (Xar den oljaktiga vatskan
etter liand stelnar till en grbtig massa, bbr syran adags-
nas med alkali, innan mera broin tillsiittes).
Jag fbrestallde mig saledes att reactionen kunde pd
fbljande siitt uttryckas:
C'HF + 4H0 + 0Br = C'‘H'^0^ + OHBr.
Detta ar eniellertid ingalunda bandelsen, utan afven liar
fbrsiggar i fbrsta band en verklig bromering ocli btniin-
stone 2 eller mbjligen flera stadier af reactionen maste an-
tagas. Jag iakttog snart, att vattnets inirvaro foretriides-
vis fiiranledde bildningen af oljaktiga producter, ocli ju
mindre fasta t. ex. af benzolen som ifran bbrjan
u}>pkoniniit, desto mera erlialles ock af syran. (Den nainnda
hbgsta substitutionsproducten af benzol, livars uppkomst
knapiiast stbr att fbrekonima, kan pa intet siitt bfverfbras
till nagon syra. ) Det maste saledes vara en af de liqvida
fbreningarne, livars bildning fbregick syran. Det iir utoni
allt tvifvel att det atminstone bvad toluolen angar iir
substitutionsprodncten med 2 at. Br., som liiirvid tje-
nar som ett slags bfvergangsliink. Jag tann niiniligen,
sedan jag serskildt framstiillt den motsvarande clilorfbre-
ningen ellei biclilortoluolen, livars erhallande i tillriick-
lig iniingd i rent tillstand var mindre svariglieter under-
328 *
kastadt, att densamma ytterst latt vid iiiverkan af brom
och vatten oxiderades till benzoesyra, sa att vid godt
solljus redan efter 5 minuters filrlopp sa mycket benzoe-
syra bildats, att det liela steliiat till en nastan fast massa.
Keactionen torde saledes kiinna uttryckas i fbljande
tvenne formler:
’) C'*H« + 4Br = C’^H4^r^ + 2HBr;
C’^H'-Br^ + 4H0 + 2Br-C rH^0* + 4H Br.
Mbjligen kan annii ett stadium aiitagas ligga emellan dessa
eller att bibromtoluoleii bfvergar i bittermandelolja genom
iiiverkan af vatten^ hvarpk denna sedan i sin ordning sknlle
oxideras :
C'^H^Br^ + 2H0 = C’^H‘^0^+ 2HBr.
Men 0111 ocksa detta sknlle knnna tinna ett stbd i Beil-
STEINS antagande af biclilortoliiolens identitet nied den
s. k. clilorbenzolen eller benzoealdehydens motsvarande
ehlorfdrening, maste dock i livad fall som heist bitterinan-
deloljans bildning vara belt och ballet momentan, da vatt-
net ensamt vid vanlig teniperatiir ej fbranleder dess iipp-
komst och benzonsyra omedelbart blir prodiicten vid bro-
niens iiiverkan pa bicblortoliiolen.
En inarklig omstandigbet, som i sanimanbang bUrnied
nia omnamnas iir den ojemibrligt kraftigare iiiverkan, som
bronien i ifragavarande fall synes ntbfva an den annars i
vanliga fall vida starkare cbloren. Af cbloren, under sam-
tidig iiiverkan af vatten och solljus, kan saliinda toliiolen
visserligen bfverforas till benzoesyra, men alltid nppkom-
nier syran i serdeles ringa iiiangd och cblorrika, oljaktiga
siibstitiitionsproducter iitgbra den nastan iitesliitande pro-
diicten. Bebandlas nii dessa i sin ordning iiied brom, kan
ej sallam en ganska betydlig inaiigd benzoesyra erballas,
afven der cbloren visat sig ej vida re ntbfva nagon iiiverkan.
Har ater fraii borjan anvaiults brom oeli (let saledes iir
brom som iiigiir soni vatets substituent i de oljaktiga iim-
ueiia, utbtVar chloren, om deu iiu i sin ordiiing tillfbres^
eiidast sin belt ocli ballet normala iuverkan soni starkare
saltbildare. lb*om frigbres ocb apparateii IVlles af de in-
teusivt rbdgula bromaugorua. Inom eii kort stund ar emel-
lertid bromeu aterigeu absorberad.
Deu bar utbtVat sin egendoinligt oxiderande iuverkan
under vattnets tbrniedling, ocb ined alkali kan nu en inot-
svarande portion benzoesyra utdragas. ( )rsaken till denna
l)roinens intensivare iuverkan i ifragavarande fall maste
jag lemna utan alia fdrsbk till torklaring,
Hvad i bfrigt angar de oxidationsproducter Jag vid
mina fiirsbk erballit, ina for fullstandigbetens skull nagra
fa ord meddelas.
Toluolen ger Jemte benzoesyra, som dock svarligen
kan fas absolut bronifri, en i vatteii sa godt som olbslig,
ur alkobol i vackra blad kristalliserande, brombaltig syra,
som atminstone ej bfverensstammer ined de bittills beskrifna
brombenzoesyrorna. En temligen concentrerad Ibsning af
natronsaltet ger med cblorcalcium en kristallinisk fallning\
Cumoleu, eller riittare den del af stenkolsoljan, bvars
kokpunkt ligger omkring 142'’, ger syror, bvars egenska-
per toga otVereusstamma med benzoeseriens. Den i vatten
lr>sliga afsatter sig vid afdunstning till storre delen som ett
skinn pa vatskans yta ocb kan ej en gang ur alkobol fiis
tydligt kristalliserad. Svarigbeterna att skilja syrorna fran
bvarandra iiro bar nier an vanligt stora.
Urinsyran ger sardeles latt, som (let synes under di-
rect oxidering, med brom ocb vatten en klar Ibsning, som
efter nnittning med kolsyrad kalk ger vackra kristaller af
alloxansyrad kalk. Hufvudproducten ar sbledes alloxan.
350
4
Af iethylen eller broina3thylen liar jag i riiiga inaiigd
erhallit en syra, livars silfversalt kristalliserar i blomkalii-
lika blad, iiineliMler 52 procent silfver ocli Ibses i 2G delar
vatteii. Da tor bfrigt Ibsniiigeii fillies af iittiksyradt natroip
kail den icke vara ilttiksyra^ ocli saiiiiolikt lika litet iiiyr-
syra eller glycolsyra.
Aceton gaf liiifvudsakligeii saiiiina resiiltat soiii de af
Linneman fidlstaiidigare iitredda ocli redan serskilt piibli-
cerade.
Hvad angar syran af nianniten ocli iiiigra andra iun-
nen, torde alia narniare ineddelanden bora iippskjiitas, tills
inbjligen oinstandiglieterna niedgifva den for tillfiillet af-
briitna ocli for bfrigt toga tacksainnia nndersbkningens
fortsiittande.
Kilaf-- Lilt. G.
Qvaiititativ Bestemmclsc af Lcerjord ved Titreriiig.
Af Julius Thomsen.
Det er eii Opgave af stor Vigtiglied i inan^-c teclmiske
l\etning*er, iiied Sikkcrlied og Hiirtig-lied at kumie bestemme
den Mteng-de af Leerjord, soin indelioldes i forskjellige
keerjordsalte, der tiiide Anvendelse i den stnrre Indiistri,
saasoni til Farvning’, (jrarvning, Papirfabrikation o. s. v.
\‘dv det end niindre vaBsenligt, saabenge Consnmenten na3Sten
ndelukkende var lienviist til Benyttelsen af Alim, livis Leer-
jordniaiiigde ikke kan variere i nogen viesenlig Grad, blev
det desto vigtigere, efterliaanden soni svovlsimr Leerjord
blev fremstillet i saa stor MsBiigde og til saa billig Priis,
at den i vid Oinfang bar fortnengt Anvendelsen af Alim.
J)en SYOvlsiire J^eerjord er nemlig ikke krystalliseret, og
man kan altsaa ikke, saaledes som ved Alim, af dets Form
sliitte sig til dets Sammenssetning. Svovlsimr Leerjord,
fremstillet i forskjellige Fabriker, viser derfor en forskjellig
KSammensaBtning, idet ikke alene selve Leerjordnnengden,
men ogsaa Keiitralisationstilstanden er variabel. Consn-
nienten fordrer, at Yaren skal have en bestemt Sanimen-
sietning, og det er derfor saavel i dennes som i F abrikan-
tens Interesse at have en Methode til nied Sikkerhed og
linrtiglied at bestemme Stoffets Sammensmtning.
I alle lignende Tilfalde tyer man til en sairegen ana-
lythisk Methode, Titreranalysen eller Maalanalysen, der i
de seneste 10 Aar liar naaet en saa betydelig Fdvikling
og- saa stor Anvendeliglied ved luesten alle teclmiske og
selv ved mange videnskabelige Undersogelser, at den for-
tjener den storste Opmairksoinlied.
Bestemmelsen af l^eerjord ved Titrering bar iniidlertid
bidtil freinbndt l)etydelig Vanskeliglied, og de angivne
^Uethoder ere derfor ikke noiagtige. Dette liar neinlig sin
Aarsag deels deri, at Leerjord ikke er istand til fuldstmn-
digt at nentralisere Syrerne, deels at man ikke med 8ik-
kerbed kan ndfmlde Leerjorden i bestemte eliemiske For-
bindelser. Alimoplnsningen reagerer som bekjendt simrt,
nagtet Ahmet itblge sin Sammensmtning inaa betragtes som
et nentralt Salt, og denne sure Reaction kan ikke ojiliseves
ved Tilsmtning af et Alkali. Smttes f. Ex. Ammoniak til
en Alunoplosning, da fremtrmder der et Bimdfald af Leer-
jord, men ikke destomindre er Vmdsken smir, og denne
Reaction vedbliver, indtil nmsten den hele Leerjordimcngde
er udfmldet. ^Iohk foreslaaer derfor (Titrirmetliode, Iste
l)ind pag. 35S), at man skal bestemme den ]\hengde Animo-
niak, som udfordres til at udfmlde I^eerjordmamgden af
Oplosningen og ved nogle forelobige Forsog udtinde, livor
stor en Mmngde Ammoniak der udfordres til at tmlde en
bestemt Mmngde Alum ]\IOHES Ammoniakojilosning er
saaledes forty ndet, at 10(H ) Cubikcentimeter af saininc neu-
traliserer 49 Gram Svovlsyreliydrat (1 .Eqvivalent ), og ban
tinder, at der udfordres 27,5 Cubikcentimeter af Ammoniak-
oplosningen til at fadde 5 Gram Alum Da nu et .Eqvi-
valent Alun veier 474 Gram (Brint = 1), vilde der altsaa
til Fmldning af denne ^lamgde Alim udfordres 2()07 Cubik-
centimeter Ammoniak, ellcr 2,(3 ^Eqvivalenter Ammoniak
^len Alun indeliolder som bekjendt 3 3]qvivalenter Svovl
syre i Forbindelse. med Leerjord, saaat der nltsaa ikke
tinder noget simpelt Forhold Sted imellem den SvovLyre
iiuiMig-de, (ler i Ahmet skal nentraliseres, og den Ma^ngde
Ainmoniak, der anvendes. Mohk foreslaaer derfor vel at
benytte Ammoniak ved Titreriiigen, men da at multi] )licere
3
den mivendte Ammoniakma3ngdc med Factoren g Dette
kunde nn vmre tilstrmkkeligt nniagtigt^ naar man for det
Forste knnde vmre vis paa^ at Faddningen stedse ind-
traadte })aa sanime Maade, og for det andet, naar man stedse
liavde samnie Neutralisationstilstand af Leerjordsaltet. hide-
liolder derimod dette et Oyerskiid af Syre udover de tre
.Fqvivalenter, eller er det et basisk 8alt^ da kan Metlioden
aldeles ikke anvendes; tlii den forbrngte Msengde Ammoniak
afluenger navnligt af Svovlsyremangden og knn i nnder-
ordnet Grad af Leerjordmangden. Naar den sanime Mangde
J.eerjord er i Forening med forskjellige Mamgder Syre, da
yarierer selyfolgeligt den til Fieldning nodyendige Msengde
Ammoniak, liyoryed altsaa Metlioden bliyer iibriigbar. Ikke
destomindre foreslaaer Mohe at anyende denne Metliode
paa Fndersogelsen af syoylsniir Leerjord, en Yare, der
komnier i Handelen i meget forskjellig Neiitralisationstil-
stand.
Da det yar mig af A igtiglied at haye en Metliode til
med Hnrtiglied og Sikkerlied at kunne bestemme ikke aleiie
LeeijordmaBiigden i Leerjordsalte, men ogsaa deres Nen-
tralisationstilstand, altsaa den til Leerjorden bnndne Syres
]\I?engde, nndersogte jeg noie Leerjordsaltenes og naynligt
det syoylsnre Leerjords og Ahmets Forhold yed Fmldning
med et Alkali. Jeg yalgte dertil ikke Ammoniak, saaledes
som Mohr bar gjort, men Natron, fordi jeg ansaae det
for lieldigt at kunne anyende yarme Ahedsker til Under-
sogelsen, idet Decompositionen bliyer sikkrere, naar den
kan imderstottes af Yarmeii. Jeg oploste reent og neutralt
Kali-Ahiii i o^’ tilsattc cftcrhaaiHlcii cii Natroiio])l0s-
nirig, soni i 1000 (hi])ikcciitimctcr indelioldt )>1 Gram Na-
tron (1 yE(lvi^'alent). Saasnart Natroiu)])losiiing’eii foies til
Aliino])]osiiiiigen, danner sig et llundfald; men dctte for-
svinder i Hcgyiidelsen ig'.jcii, og Oplosuiiigcii hliver atter
luldkomment klar. \'cd efterliaandcn at tilsmttc smaa JV)r-
tioncr Natrom)])losning kommer man omsidcr til et Piiid^t,
ved livilket der danner sig et svagt^ men varigt JUindfald^
der ikke forsvinder ved Opvarmning. Fra dette Gieblik
begynder Fmldningen af Leerjord; men Va‘dsken vedblivcn*
atvmre skerkt sniir. Omsider 0])liorer den sure Eeaction^
naar der er tilsat en bestemt Mmngde Natron, og \bedsken
er da neutral, ddls^ettes nn en storre Ahengde Natron, da
\edbliver Vaulsken at vau-e neutral, indtil Manigden af
Natron bar naaet en vis Storrelse; tin da bliver den alka-
li sk som en F(dge af frit Natron.
Ved Forsogene blef 4,74 Gram rent Alun oplost i 1(M)
Gubikeentimeter \bind; Vaulsken blef opvarmet til beni-
mod Kogliede, og derpaa tilsattes Natrono})losningen. Det
viste sig nu, at Hiindfaldet af Leerjord forst dannede sig,
naar der var tilsat 7,f) (bd)ikcentim. Natrono})losning, og
at Vaulsken blef neutral efter Tilsmtning af 25,0 (5d)ik-
eentim., og den blev alkalisk efter Tilsjetinng af 27,5 Cu-
bikcentim. Natrono])l,osning. Middeltallet af Here Forsog,
der indbyrdes kun varierede med ± 0,2 (bibikcentim., gav
noiagtigt de nmvnte Middeltal.
Da nil A'5|vivalenttallet for Kali-Alun er 474 eller 1(K)
Gauge den afveiede Mamgde Alun, vil et yE(|vivalent Alun
altsaa udfordre til
begyndende Fmldning 750 Cubikeentim. = J^Ecjvival.
neutral Heaetion ^ = 25(H) » —
alkalisk lleaetion c = 2750 » = 2f »
imc(l(Mis (l(;n i Alinioi i KorhiiidclHC iik5(I Leerjord tilstedc-
va‘rendc Svovlsyrc;iiia;nf:,'dc vild(; iidfordre til sin Madnin^
,‘>(KK) (dd)ik('entini. (dler ^M|vivalent(n- Natron. Del viscr
sig- altsaa attcr her, at den til fuldstanidi^- l^’addnin^ I’or-
malne Natroninanif^de or niindre end yE(jvivalent(n’, ncni-
li^- 2-f .Ivivivaknit. Men li\ad der er afsajrcj^en lnt(;r(;ss(;.
er (let lAndiold, at der til rnldsta;ndi<i; Faddning af 1 yF(|vi-
valent Alinioplosnin^’, naar denne iforvcden er saavidt nen-
traliseret, at (d stadi^^t Iknidl'ald kan I'remtraaU*, mdop Idr-
dres 2 vivakniter Nati’on; tlii c — <2— 2000 ('id)ik(anitini.
1 )i(fereuHev., c — a, er kun afhomgyj af den tilstedeimrende
Mmngde Leerjord, men ikke af Svovlsyrens Alam^^de; tki
er \'a?dsken stan’k siiiir, da nnal^^aaer en storrc* Mam^'de
Natron til att frenikalde den forste vari^'-e Faddnin^^, 0^
(0* (let et basisk Salt, da inedgaaer en mind re Mam^d(;;
men Forskjellen imellem e a \W stedse. blive (km samme
for samme Mam^;-de Iveerjord. Da l)iff(n’ens(m e — a nd^jor
2 ^E(jvivakmter Natron for livert yfkjvivalent laan-jord, vil
altsaa 20<)0 ( 'nbikeentim. Natroiioplosnin^- svare. til 51,2
• Dram Leerjord eller 1 (kd)ik(;entim. til 0,025(i (tram Feer-
jor(l, 0^- Leerjordmamg'den i den undersogte Fro\e va' alt-
saa bestemt ved
L-0,or,12^. n>
hen praktiske k'rerngangsmaade ved, dV,rering af Lee/r-
jord er nil fol^(mde. Man afveier 5,12 (tram af (let Stol,
livis Feerjordmam^de skal bc^sternmes, ojiplosej' (let i KK)
(dibikeentim. \5ind 0^ liltrerer Vaalsken, li\ is den ikke er
fnklkomment klar. \5edsken bring(;s i en lilk* Kolbc, 0^
dcrmest tilsadtes Natronoplosningen lan^somt, i(kd man
ved Kystninj^ so^er at o[)lose (let Fiindfald, der bar dan-
j net si^r. do mere man nanmier si^ til (kd forste. Funkt,
desto laiig’sommere gaaer O})l0siiiiig’eu, og man iinderstntter
den derfor ved Opvarmning, dog nden at Ysedsken koin-
iner i Kog. Jo vanskeligere Ymdskens Klaring gaaer for
sig, desto opnnerksommere inaa man vmre med Tilsmtnin-
gen af Natronoplosningen, og man gjor da vel i ikke at
tilsmtte mere end 0,2 Ciibikcentim. ad Gangen. Xaar en-
deligt et constant Eimdfald er fremkommet ved Tilsmtning
af de sidste 0,2 Ciibikcentim., og det ikke vil forsvinde
ved (^i)^arnining til Kogning, da liar man overskredet det
forste Piinkt; man noterer da den forbriigte Natronmmngde,
idet man dog fradrager 0,1 oiler 0,2 Ciibikeentim., alt efter
Hiindlaldets Storrelse; den fiindne Storrelse kallas t/. Ya?dsken
gvdes nil iid i et Ikegerglas, og man lader Katronojilosningen
liiirtigt lobe til, indtil man mmrker paa Lakmosiiapir, soni
neddyppes i Ymdsken, at den sure Ileaction begynder at for-
svinde. Haasnart ^ bedsken er bleven neutral, maa man viere
o])nnerksoni ved Tilsietningen af Natronoplosningen, og ikke,
idetmindste ikke mod Sliitningen, tilsiette mere end 0,2
Ciibikcentim. ad Gangen. Saasnart Yiedsken paa Laknios-
pa})iret viser en tydelig alkalisk Ileaction, bar man over-
skredet det tredie Punkt. Man noterer da den forbriigte
Xatronmmngde med Fradrag af 0,2 Ciibikeent., som
ere nodvendige til at frembringe den alkaliske Peaetion;
►Storrelsen kaldes c. Da nii ifolge (1) I^eerjordimengden
iidgjor
L = 0,0512
bliver den i Procenter af den anvendte Ymgt
1 =
idet V er Stoffets Ymgt. 1 det Tilfmlde, at v = 5,12 Gram,
saaledes som antaget, haves simpeltlien Leerjorden i Pro-
cent udlrykt ved
2
Den af Stoffet, som skal anvendes til Uiulerisn-
g-elseii, aflia3nger af den Neiagtigfied, der tiisigtes. Adi
man lla^■e Kesnltatet med en Noiagtighed af 1 Procent af
selve Leerjordens Atmngde, da bnr man anvende tii Under-
segelsen saameget af Stoffet, at deri omtrent lindes 0,5
Gram Leerjord, livilket for Alim og svovlsimr Leeijord,
der indeliolde 10—15 Procent Leerjord, opnaaes ved at
tage omtrent 5 Gram. Den storste Feil, som kan begaaes
ved liver Atla3sning, er nenilig 0,2 Cnlnkeentim.; falder
Feilen ved begge Aflmsninger til saninie 8ide, da oplimve
de liinandcn, falder den derimod til motsat Side, da forogc
de liinanden, og den storste Feil i Eesultatet kan blive
0,4 Cnbikcentim.; men Sandsynliglieden for at begaae denne
Feil er kim 0,09, inedens Sandsynliglieden for, at Feilen
ligger imellem 0,0 og 0,2 Cnbikcentim. er 0,73 eller 8 Gauge
saa stor. Indeliolder Stoffet ointrent 10 Procent Leerjord,
og anvendes omtrent 5 Gram til Undersogelsen, da vil c— «
vrnre omtrent 20 Cnbikcentim., Iivoraf0,2 Cnbikcentim. ud-
gjor 1 Procent. Noiagtigiieden er altsaa stor 5 for to Iff'O-
ver af svovlsniir Leerjord og en Prove af Leerjordliydrat,
der bleve analyserede efter Afegt- og Maalanalysen var
Pesnitatet:
At kunne bestemme Lee7jordsaltets Neutjxdisationstilstand
med Hnrtiglied er af overordenlig stor Vigtiglied for Fa-
brikationen af svovlsnnr Leerjord, da man derved seettes
istand til at give sin Vare en constant Sammensmtning.
14.1 Procent Leerjord
13,8 ))
58.2
Skand. Nat.-Forshare-Sdllsk. Mote 1863.
22
338
Det konimer ved en saadan Bestemmelse an paa at linde
den Svovls} renmengde, soin er i Forbindelse ined selve
Leerjorden, ikke deip soin Jviinde v?ere tilstede i Forbin-
delse ined et eller andet Alkali. Men de Storrelser, soin
findes ved den oveniiieynte Titrering af Leerjord, kiinne
ligesaa vel benyttes til Besteminelsen af den ined Leer-
jorden forenede Svovlsyre, altsaa ogsaa til Besteinmelsen
af Xeiitralisationstilstandeig soin de kiiiine tjene til at be-
steinme selve Leerjordiinniigden.
Mcengden af Svovlsyre, der er huriden til Leerjorden, er
storre end man vilde vjere tilboielig til at aidage efter
den Mmngde Xatronoplosning, soin ndfordres til Leerjor-
dens Fmldning; tin en Deel af Svovlsyren maskeres ved
Dannelsen af et basisk Salt; denne Svovlsyreniiengde vil
efter mine ovenfor omtalte Undersogelser kiiniie neiitrali-
sere Ciibikcentim. Aatrono})losnmg, og alltsaa vil den
liele Svovlsyreimengde svare til c* -f = 1,125 c — 0,125 a
Ciibikcentim. Xatronoi)l0sning; da nii 1000 Ciibikcentim.
af denne svare til 1 AEqvivalent Xatron og altsaa ligeledes
til 1 ^Eqvivalent Svovlsyre cller 40 Gram Svovlsyre, saa
svarer altsaa 1 Cubikcentini. Xatronoplosning til 0,040
Gram Svovlsyre. Mmngden af Svovlsyre, der deels liar
vrnret i fri Tilstand, deels i Forbindelse ined Leerjord, nd-
gjor altsaa i Gram
S = 0,040 G,125 6*— 0,125 a) (3)
eller ndtrykt i Procenter
idet V er ^4egten af del til Undersogelsen anvendte Stof.
Af (1) og (3) folger mi ligefrem Saltets Xeutralisations-
tihtand, da Formlerne angive benlioldsviis Leerjordens og
JSvoYlsyreiis Miengxle. Ved at dividerc livert af disse Udtryk
nicd det tilsvareiide Stofs ^Ecivivalenttal erliolder man
og- 1,125 6*— 0,125 a som et Udtryk for Leerjordeiis og- Svovl-
syreiis j\la3iigde efter .'Eqyivaleiiter. Yed dernmst at divi-
dere det forste iiid i det «idste erholdes Neiitralisations-
forlioldet eller det Antal iEqvivalenter Svovlsyre, som er
to renet med 1 .Eqvivalent Leerjord, altsaa
2 (1,125 r- 0,125 a)
^ c — a
eller Q=2,25+Y^ (5)
Finder man f. Ex. 6*=11 og* a = 3, da er Q = o, og Saltet
liar altsaa indelioldt 3 uiEqvivalenter Syovlsyre for liyert
.Eq\ iyalent Leerjord.
Det er ymrd at kegge Mmrke til, at der i Formlen
for Xeiitralisationstilstand liyerken indgaaer A^aegten af det
anyendte Stof eller Xatronoplosningens AAiyh alent. Deraf
folger altsaa det interessante Eesultat, at man kan bestemme
.Eq^ iyalentforlioldet imellem Leerjord og KSyoyisyre, iiden
at toretagc nogen Veining eller anden qyantitatiy Bestem-
melse af det IStof, der anyendes til Undersogelsen; ja man
belioyer ikke engang at kjende Btyrken af den Natron-
o})losning, som man yil amende. Man belioyer strengt
taget kim at tage en fortyndet Xatronoplosning afukjendt
Btyrke, bringe den i Buretten og denned titrere en yil-
kaarlig Mmngde af Leerjordoplosningen; af de tyende xVf-
kesninger 6*.og a folger da ^Eqyiyalentforlioldet.
Er der foruden Leerjord andre Baser tilstede, som
kunne keldes af Katronoplosningen, liyilket f. Ex. indtrae-
der yed Mineralanalyser, da maae disse forst fraskilles.
Ifolge den almindelige analytiske Metkode yil man deryed
som oftest erliolde Leerjorden oplost i Katronliid. For af
340
(leniie at fremstille Leerjorden i den Skikkelse^ at den kan
bestemines ved Veining-, iidfordres der som bekjendt tvende
Fa^ldninger og* de denned forbimdne Udvaskninger, bvilket
fordrer en betydelig Anvendelse af Tid og let voider Tab
eller giver Unoiagtiglied. For i disse TillMde at bestemine
Leerjordnia3ngden ved Titrering ma^tter man den alkaliske
Oj)losning med Syovlsyre^ opvarmer den til Kogning for
at nddrive Knlsyreip og anvender den da directe til Titre-
ring; man vil da i Lobet af et Par Minuter have Imerjordcn
((vantitativt bestemt med en Nfdagtighed, der stiger med
den tilstedeva3rende Ma3iigde af samme, og som i Keglen
ikke vil staae tilbage for den, der opnaaes ved Vmgtine-
tlioden.
Lysets luedsaiiiske ilqvivaleiit.
Af J alias Thomsen.
H vorledes man end vil tmnke sig Lysets Beymgelse, saa
er det kiart^ at Lyssti-aalen maa indeliolde en vis nieclia-
nisk A’irksoinlied^ og saafrenit denne er tilstrmkkeligt stor^
er der Intct til Hinder for at maale dens Storrelse; tin
naar Lysstraalen i sin Flngt nmder et Legeme, soin ikke
tilbagekaster Lyset, og soin ei heller kan gjennemtrmnges
af dette, da standses Lysets Leviegelse, og den i Saniine
indelioldte Arlieidsmmngde fremlrmder under en eller an-
den ny Form. Trmffer Lysstraalen saaledes en sort og
mat Flade^ da vil Lyset^ idet det standses i sin Bevmgelse,
omdannes til Varme; den Arlieidsimengde, som Lysstraalen
i livert 0iehlik tilforer Legem et, vil da give sig tilkjende
som en Opvarmning af dette. Ved at maale denne koni-
i mer man til et Begreb om den i Lysstraalen indelioldte
j Arbeidsmamgde; thi inellem den stedfundne Oiivarmning
I og den Arbeidsimengde, som bar frembragt sainine, bnder
i der et bestemt og bekjendt Forbold 8ted. Naar man alt-
saa vil bestemme den i Lysstraalen indelioldte Arbeids-
niamgde, kan det skee ved at omdanne Lyset til Varme
og maale denne; tin da kan den fnndne Varmennmigde
omskrives til en Arbeidsiinengde.
1 Abnindeligbed benyttes glodende Legemer som Lys-
givere; vi vide blandt dem smrligt betragte Flammen af
et bnendende Lys. Ved den cbemiske Virkning imellem
Liiften og det Legeme, bvoraf Lyset er daiinet (Stearin,
342
Spermacet), fremtraBder en betydclig Udvikling af Varme.
Denne fremtra3der iiu paa forskjellig Maade; en Deel bort-
fores med den varme Lnftstrom, soni stig*er op fra Flam-
men, medens en anden Deel udsendes fra Flammen som
Varmestraaler og Lvsstraaler. Det er altsaa knn en Deel
af den ved Forbrmndingen fremtrmdende Arbeidsmmngde,
som tjener til at frembringe Lys, den allerstorste Deel
tjener til 0])varmning af Lnftcn, eller den forlader Flam-
men i Form af Varmestraaler. Hvorledes man kan komme
til smrligt at bestemme bver enkelt af disse Dele, skal
jeg nedenfor mermere angive; men forst gjmlder det om
at have et Middel til qvantitativt at maale Udstraalingens
Storrelse. Saavidt mig bekjendt bar man ikke tidligere
lost den Opgave, qvantitativt at maale jMamgden af den
Varme, som ndstraaler fra et brmndende Legeme, og man
bar derfor ikke bavt nogen Knndskab om, bvor stor en
Deel af den ved Forbrmndingen fremtrmdende Varme der
fremtrmder som Straalevarme. Den Maade, paa bvilken
jeg bar lost denne Opgave, er folgende.
Den tbermoelektriske Soile i Forbindelse med en pas-
sende folsom Mnltiplicator er et Apparat, der gjentngne
Gauge og med meget Held bar vmret anvendt ved Under-
sogelserne over Vannestraaling og de Pbmnomener, som
staae i Forbindelse med denne. Varmestraalerne, som
trsetfe den tbermoelektriske Soiles sva?rtede Pol, frembringe
som bekjendt en elektrisk Strom, bvis Styrke er ])ropor-
tional med Forskjellen i Varmegraden ved begge Poler,
eller bvad der bliver det Sainine, med Udstraalingens Stor-
relse, og i Midtiplicatornaalens Udslag baves da et .Afaai
for denne. Men Maalet er knn relativf, bvilket var til-
strmkkeligt i de tidligere Forsog, til bvilke dette Ai)])arat
(det Melloniske Apparat) bar vmret anvendt, og ved bvilke
(let kim kom an paa at see, livor meget staerkere Udstraa-
lingeii cr i eet Tilfselde end i et andet, eller hvor stol-
en Deel af Straalerne der kan gjennenistrmnme et Legeme
0. s. V.
Ved mine Forsog- var det derimod nodvendigt at maale
V'arinestraalingens absolute Storrelse, og Jeg maatte saa-
iedes S0ge efter et Middel til at omdanne Midtiplicatorens
Angivelser til et ahsolut Maal. Jeg anbragte derfor i for-
skjellige Afstande fra Tliermosoilen en Varmekilde, livis
Udstraaling kunde maales, og bestemte derniest Udslaget.
8om Varmekilde benyttede jeg en Glaskngle ined varint
^And, livis Vannegrad og Afkjoling kunde maales ved et
folsomt Thermometer. Varnietabet, som Kuglen led, blev
altsaa maalt ved Afkjolingens Storrelse fra Minut til Minut,
idet Productet af denne ^St0rrelse og Vandets Vmgt angiver
det Antal Varmeeenlieder, som Kuglen i den anvendte Tid
bar afgivet. Sa3t f. Ex. at Kuglen rummer 1333 Gram
AAnd, og at selve Glaskuglen reprmsenterede 18 Gram,
da vil en Alkjoling af en Grad svare til et Varmetab af
1351 Yarmeenlieder. Naar nu lagttagelserne viste, at Van-
det ved en ^barmegrad af omtrent 50'* i GJennemsnit hvert
Idinut blev afkjolet 0'’,185, saa led altsaa Kuglen i hvert
Minut et Varmetab af IbbV . 0'*,185 = 250 Varmeeenheder,
(let er en Varmemmngde, der er tilstnekkelig til at op-
varme 250 Gram A and P Celsius.
Men dette Abarmetal) er ikke udelukkende foraarsaget
ved Udstraalingen; en stor Deel af Varmetabet hidrorer
nemlig fra den Afkjoling, som Luften frembringer, og
denne Deel vil altsaa ikke faae nogen Indflydelse paa det
thermoelektriske Apparats Angivelser. Ifolge Dulongs
omtattende Undersogelser er (let imidlertid muligt for Til-
fselde som det foreliggende smrskilt at bestemme den Af-
344
kjoling’, som skykles de eiikelte Aarsager, Udstraalingen
og Ber^riiigeii med Lufteii. Naar i dette Tilfadde Luftens
Akariiiegrnd havde Vieret 17", medens Glaskiigieiis AArme-
grad iidgjorde 45 — 48", da vilde man komme til det Ile-
sidtat, at af den fulde Atlgeling af 250' i livert Minut liid-
rnrer 102' fra Udstraalingen, medens Resten af \'armetabet
liar sin Aarsng i Luftens afkjolende Virkning paa Glas-
' kuglen.
Lad os nu antage, at vi liavde opstillet Tliermosoilen
i en Afstand nf 8 Decimeter fra den varme Glaskiigle, og
at Udslaget paa Miiltiidicatoren Iteloli sig til 17",8, da vilde
vi deraf kunne slntte, at liver Gang et ^ armt Legeme, der
anbringes i den mevnte Afstand fra Tlierniosoilen, frem-
bringer et Udslag paa Miiltiplicatoren af 17",8, da ndstraa-
ler det i bvert Minut en Yarmeniamgde, livis Vierdi er
102', eller som vilde kunne opvarme 102 Gram ^5ind 1".
Men IMultiplicatorens Udslag er prO|)ortionalt med den til-
str0nin\ende Variiiemsengde; liavde Udstraalingen kun va3ret
halvt saa stor, vilde Udslaget ligeledes kun have vmret
lialvt saa stort, og man konimer altsaa til det Resultat,
at liver Grads Udslag, som iagttages paa jMultiplicatoren,
iiaar det udstraalende Legeme betinder sig i en Afstand
102'^
af 8 Decimeter, svurer til en Varmeudstraaling af =5',7d
i Minutet. Derved have vi altsaa tilbagefbrt Multijilicato-
reiis Angivelse til et ahsolut Maal. AAd at gjentage For-
soget, idet vi stille Glaskuglen i forskjellige Afstande fra
Tliermosoilen, komme vi altsaa til forskjellige Factorer,
med livilke Udslaget niaa multipliceres for at biide den
liele Varmeudstraaling. Havde vi saaledes anbragt Abirme-
kilden i 5 Decimeters Afstand fra Tliermosoilen, da vilde
et Udslag af 1" svare til en Udstraaling af 2',12 i Minutet.
Naar vi nu istedetfor Glaskiiglen aiil)ringe eii Lysflamme,
og* (Icn f. Ex. i 8 Deeiiiieter.s Afstaiid fra Thermos0ileii
frembriiiger et Udslag af 36", 5, da ville vi deraf kmine slutte
os til Lvsets hole Udstraaliiig; tlii liver Grads Udslag* sva-
rer til en Edstraaliiig af o', 76, og altsaa vil et Udslag af
36",5 svare til eii I klstraaliiig af 5',76 . 36,5 eller 210 Avarme-
eenlieder. Et Lys, som det, der var aiivendt i dette For-
S0g, maa altsaa i livert Miimt iidstraale 210' eller en Varme-
ina^ngde saa stor, at deii vilde kuime ojivarme 210 Gram
AOaiid U Celsius. Men et saadant S])ennaeetlys, soin det,
til livilket Talstorrelserne knytte sig, forbnender i Timen
8,2 Gram tSpermacet, og den ved Forliranulingen ndvik-
Icde ACarnieimengde udgjor omtrent 1400 A armeeenlieder i
Minuted. Man seer altsaa lieraf, at den liele ACarmeud-
straaling fra Lysflammen ndgjor kim omtrent \ af den Amarine,
som fremtiaeder ved Forlirmndingen, og at altsaa S af Varme-
maBiigden bortfores af l^nftstrommen, som opvarmes af
Flam men.
Efter saaledes at have fiindet Midlet til qvantitativt
at besteinme Udstraalingens Storrelse, var det interessant
at nndersoge denne for J^yskilder af forskjellig Styrke,
og fornden lor Spermacetlyset !;estemte jeg Udstraalingen
fra en Moderatenrlampe, livis Lysstyrke i Sammenligning
med Normallysct iidgjorde 8,6, og for GasHanimer, livis
Lysstyrke var 7,7 og 1,2. Moderateurlanqien, anljragt i
2 Meters Afstand, frembragte et Udslag af 51'’ ,0; liermed
er dog ikke nieent, at Aaaien slog iid fra O'’ til 51"; tlii
som bekjendt kan Tliermomultiplicatoren ikke anvendes
nd over 30" og ofte endda ikke saa vidt, idet Uroportio-
naliteten inicllem Udslaget og Adirmestraalingen da op-
liorer. A ed Forsog, livor Udslaget vilde blive meget stort,
indrettede jeg mig derimod saaledes, at Naalen som en
34G
Folge af en constant Varmekildes Indvirkning paa den
modsatte Pol, bragtes til ct Udslag af 20 — 25" i niodsat
Retning af den, i hvilken Lysets Udstraaling yilde freni-
bringe Udslag. Dette o])naaedes meget let ved Anvendelscn
af en Kasse med Vand, livis Yannegrad var lidt lioiere
end Lnftens, og soin anbragtes tad foran Thcnnosoilens
anden Fbule. Et Udslag af 5U svarer til en Udstraaling
af 1730'; men da Uysstyrken yar 8,G, erlioldes altsaa en
Udstraaling af 109' for Eenhed af Lysstyrke. Ligeledes
fandtes for en Gasflanmie, liyis Lysstyrke yar 7,7 og soni
anbragtes i 2 Meters Afstand, et Udslag af 42",5, liyilket
syarer til en Udstraaling af 1533' eller af 199' for Eenhed
af Lysstyrke. For en anden Gasflainine, liyis Lysstyrke
yar 1,2, og soin yar anbragt i 8 Decimeters Afstand, iid-
gjorde Udslaget 44",5, In ilket gi\ er en Udstraaling af 255'
dler 210' for liycr L^ seenbed. Sammenstilles Forsogene,
da erlioldes folgende Resiiltater:
riammens Natur. ,
Lysstyrke.
Udstraal. for Eenhed
af Lysstyrke i 1 ^Tinut.
8permacetlys ....
1
210'
JModeratenrlampe .
8,G
199
Gasdamme
199
»
1,2
210
eller i Ord: Ved de Flammer^ som i Almindelighed anvendes
til Belysyiing^ forlwldei^ den liele Udstraaling sig omtrent som
Lysstraalingen, Men imedens Udstraalingen i Sanimenlig-
ning med den liele Abirmendyikling for Sperniacetlysct og
Olielampen iidgjor omtrent er den for Gastlammcn no-
get niindre, nenilig ^ — yL, byoraf altsaa folger, at Gasdani-
men yarnier stmrkere end andre Flainmer af saninie Lys-
styrke.
347
Andre Lyskilder, saasoin 8ollys og* elektrisk Lys, ska!
jeg senere imdersnge; men for de alniindelig^e Flammer
g-JaBlder altsaa, at Flaininens Udstraaling for Fenlied af
Lysstyrke er ointrent 20(f i Minntet. Dette er imidlertid
den liele Udstraaling, saavel Varine soni Lys; men den'
C)pg’ave, jeg- liavde stillet niig^ var at bestemme den Deel,
der maa tilskrives selve Lysstraalerne. Vi komme derfor
nil til den anden Deel af Undersogelseiy nemlig* den, der
gaar nd paa at adskille VarmestraaUngen fra Lysstraalmgen
og sasrligt at maale den sidste.
Fnldstiendigt at adskille Yarmestraaler fra Lysstraaler
er maaske neppe muligt jiaa Clriind af deres ringe Forskjel
i pliysiske Egenskalier. Lader man Straalerne fra et glo-
dende Legeme brydes i et Frisme, da ville de forskjellige
Straaler ordne sig efter deres Brydiiartied; man vil paa
denne Maade faae et lysende prismatisk Billede, livis mid-
terste lysende Deel indebolder de forskjellige farvede Fys-
straaler, indesluttet paa begge 8ider af usynlige Straaler,
nemlig paa de mindre brydbare Straalers Side af \\arme-
straaler og paa den modsatte Side af Straaler, der navnligt
give sigtilkjende ved deres chemiskeVirkninger. Overgangen
er fnldkomment jevn Ira Yarniestraalerne til Lysstraalerne
og fra disse til de cliemiske Straaler. Forskjellen imellem de
forskjellige Straaler ligger altsaa knn i deres Brydlinrlied;
Straaler af en Brydbarlied, der ligger imellem bestemte
Grmndser, opfattes af Diet som Lys, de andre derimod ikke.
Naar Straalerne paa deres Yei mode et gjennemsigtigt
Legeme, vil i Keglen frembringes en Forandring i deres
Sammensietning, idet endeel af Straalerne tilbageboldes,
andre derimod let gaae igjennem Legemet. Saaledes bli-
ver Lyset, ved at gaae igjennem farvet Glas, selv farvet;
i dette Tiltfelde bar Glasset indvirket paa selve Lysstraa-
348
lenie og eiiten fuldstriencligt eller tildeels tilbag-eholdt en-
keite karver, livorved de aiidre Lvs^traalers Fane, &om i
Foreiiing med bine dannede lividt I.yS; kaii I'remtritide.
Men ved idarvede; gjeiineiiisigtige Legemer tiifder ingen
Indvirkning 8ted paa Lysstraalerne, og Lyset er derfor
idarvet efter Gjenneingangen; deriinod standees en storre
eller inindre Micngde af Varniestraalerne. Ufarvede Vied-
sker, og navnligt ^4andet, besidde i hoi Grad den Evne^
at kimne tilbageholde Varmestraalerne, incdens de lade
Lysstraalerne gaae nlbrandret igjennein. Naar \ andtyk-
kelsen, som Straalerne sknlle gjennemtrienge, bliver ytor,
da gaaer kim en overordenligt ringe Deel af Straalerne
igjennein, og som, vi nedenfor skidle see, er der Grand
til at antage, at den gjcnnenigaaende Deel af Straalerne
niaa betragtes soin Lysstraaler, der, oniend ikke fnidsta?n-
digt, saa dog ineget user ere befriede for de ledsagende
usynlige Straaler.
For at besteinme den Deel af Fdstraalingen, der kan
betragtes soin Lysstraaler, anbragtes iniellein Thennosoilen
og Flam men en Kasse, hvis paraliele af Spcilglas dannede
Endeliader indesliittede en Vandmasse af 20 Centimeters
I^amgde, igjennein hvilken Lysstraalerne matte gaae, for-
inden de knnde mode Thermosoilen. Jeg valgte deime
Liengde fordi Melloxi liavde fnndet, at a ed en Lmngde
af 15 Centimeter Vand ndgior Gjennemstraalingen knn
0,007 af den nmiddelbare Straaling, en Storrelse, der fore-
kom mig saa ringe, at man vel knnde antage Kesten at
hidrore fra Lysstraaler. De forskjellige Flamnier bleve im
anbragte ligesom tidligere i samme Afstand, som Glas-
kiiglen liavde vmret anbragt, og Lblslaget blev bestemt.
Kesiiltatet var folgende:
341)
Flam mens Natur. Lysstyrke.
8traal. gjeniiera Vand
for Eenh. af Lysstyrke.
Spcnnacetlys . . .
Moderateurlampe
1
Gasfiamme
Det vil i Ord sige, at en Flamme^ hvis Lijsstij7''ke er lig det
anvendte Normcd-SpeTmacetlgs, iidsender i sine Lysst7"aal€r i
hvert Miniit en A^^heidsmcengde^ dei^ er lig 3.6 Varmeeenlieder.
Sammenligner man denne Storrelse ined den, jeg liar fiin-
det for den directe Straaliiig, nemlig 200', saa viser det
sig, at kun 0,018, eller mindre end 2 Id'ocent af den hele
IJdstraaling fra Flaminen, er den Deel af samine, som til-
kommer Lysstraalerne, inedens de 98 Procent ere Aoarme-
straaler.
^leii hvilken Garanti liaves for, at den Deei af 8traa-
ierne, som gaaer igjennem et ^kandlag af 20 Centimeters
Tykkelse, ikke indeliolder nogen vmseiilig Deel ^dirme-
straaier? Svaret kan ikke Wive aldeles fyldestgjorende:
tlii det er imuiligt at overtyde sig om, at der imellem
Lysstraalerne ikke skulde tindes en ringe Deel Yarme-
straaler. Den fimdne Storrelse er at bctragte som et ida-
ximnni for den Arbeidsmmngde, som Lyset indeliolder.
\'ed at forsoge andre Absorptionsmidler end Vandet vil
man i Peglen tinde, at en storre Qvotadeel af Straalernc
gaae igjennem, og at de altsaa ikke tilbageliolde disse i
saa lioi Grad som Yandet; men det er dog nudigt, end-
skjondt ikke meget sandsyiiligt, at man kiiiide kiule et
andet Legeine af den Beskaffenlied, at Lyset, som gjennem-
trmngte dette, viste en ringere Yirkning paa det tbermo-
elektriske Apparat, og i saa Tiltkdde kiinde altsaa de
\
350
iiievnte Storrelser rediiceres yderligcre. Det er imidlertid
ikke sandsYiiligt efter de Eesultater, som de folgeiulc For-
aag liave givet.
Gasriammen giver soni l)ckjciKlt et kraftigt Lys, naar
Forbrieiuliiigeii forcgaaer paa rette Maade; men blander
man Gassen med en stnrre Mmngde atmos})lnerisk Liift;
jsaaledes som Tillmldet er i de Bunsexske Lamper, der
anvendes i de elieniiske Laboratorier, da forbrsender Gas-
seip nden -at frembringe noget kjendeligt Lys. I begge
Tilfaelde er F^lammens Varmegrad en Hvidglodliede; men
i det sidste Tilfadde fremtrmder intet Lys, fordi der i
Flammen ikke kan iidskille sig faste Partikler, der kimne
blive lysende ved den Imie Varmegrad. 1 begge Tilbelde
udstraaler Flammen en betydelig MmngdeVarme; tlii For-
S0g med en saadan Lanipe, der nden tilfnrt Lnft gav en
Lysstyrke af 1,2 Spermacetlys, viste at der i livert Miniit
ndstraalede 255 Varmeeenbeder fra den lysende Flamnie,
og 19(5 Yarmeeenlieder, naar Flammen bra3iulte nden Lys.
Men anbragtes nn imelleni Flammen og den tliermoelek-
triske Hoile den ovenmnvnte Kasse med Vand, da bleve
de sidstmevnte 196' fnldstaBiidigt lioldte tilbage, medens
der af de forstnmvnte 255', der ndstraalede af den lysende
Flamnie, gik 3',8 igjennem Vandet, livilket for Eenlied af
Lysstyrke giver 3',2.
For na3rmere at vise, at iStraalerne knn formaae at
gaae igjennem, naar Flammen er lysende, blev dennes Lys
tilveiebragt ved i Flammen at bringe en tiin Llatintraad
med en Kngle af forskjellige !Salte, saasoni knlsnnrt Xa-
tron, Clilorbarinm, Clilorlitliinm, og det viste sig da, at
medens den nlarvede Flainme intet Udslag knnde frem-
bringe, naar Straalerne sknlde passere igjennem AMnd, freni-
traadte derimod et kjendeligt Udslag, saasnart Flammen
351
l)lev farvet og altsaa 1} seiide. Af disse Forsog fremgaaer
dot altsaa, at det ikke er Flaiimiens Varmegrad, af livilkeii
det er afliaiiigig^ om Straaleriie ykulie kiimie gjeimem-
tra3iige A'aiidet, tlii deii Bunsexbke Flaiiime giver uagtet
sill lioie Varmegrad iiitet Udslag; men at det derimod af-
Inmiger af, om Flammeii er iyseiide eller ikke. .Dette er
med aiidre Ord: Kan Lysstraaler formaae at gjennemtrcBnge
en Vandtykkelse af '20 Centbneter.
Ell aiideii liekrmftelsc for den Anskiielse, at de af
KStraalerne, der gaac igjennem Vand, maae l)etragtes soni
Lysstraaler, erli older man ved at imdersoge disse Straalers
Forliold til farvede Eegenier. I)et viste sig nemlig, at for-
skjelligt tarvede Glas ndovede en ineget forskjellig Absorp-
tion paa de gjennem Yaiid tneiigte Straaler, medens de
derimod })aa de oprindelige Straaler viste omtrent sainme
Absorption. Dette stemmer fiildkomment med Antagelsen,
at de forstnmvnte Straaler ere Lysstraaler, tlii kiin ligeover-
for Lysstraaler liar Farven en Betydning. Ved en Ibekke
Forsog niaatte saaledes Lyset gaae foriiden igjennem Vand
tillige igjennem slebiie Glasplader af forskjellig Farve. Ud-
slaget var i disse Tilfmlde folgende:
utarvet blaat guult rbdt grout Glas
0^,0 8",5 8^',0 3'^,8 (r,3
jMterkelig er lier Indvirkningen af det grmine Glas, idet
det mnsten fuldstiendigt lulslukker Lysets Virkidng. Det
rode Glas lader ligeledes kiin en ringe Deel af Straalin-
gen gaae igjennem, nemlig de rode Straaler.
Andre Forsog bleve anstillede med farvede Vmdsker,
idet jeg forst bestemte Udslaget, naar Straalerne gik igjen-
nem Kasseii med Vand, og dermest, naar Vandet var er-
stattet ved en eller andeii farvet Vsedske. Medens saale-
des Udslaget var 18*^, 7, naar Straalerne gik igjennem Vand,
aftog clet til 10'\8, iiaar Kassen var fvklt med eii Opios-
ning af svoylsmirt Cliromiite, cler kim lader r0dt og grant
Lys gaae igjeimem. Xaar derimod Kassen l)lev tyldt ined
en ammoniakalsk Kobberoplnsning, der kiin tilsteder Cljen-
nemgang for grant, l)laat og violet, sank Udslaget ned
til 1^4. •
Disse Eesultater tyde j>aa, at de forskjellige Farver i
det prismatiske Farvel)illede, som fremtr?ede ved Oplosning
af det livide Lys i Frisinet, indeliolde en hoist ulige ^liengde
af Straaler, saaledes at efter al Sandsynliglied lloved-
ina?ngden af Straaler sainler sig ved den rode Ende af
Billedet, niedens den gronne, hlaae og violette Deei dannes
af et forholdsviis kun ringe Antal Straaler. Sammenliolde
vi liernied, at saintligc Varmestraaler ligge ved den rode
Ende af det prismatiske Billede, og at deres Msengde er
mange Gauge storre end Lysstraalernes, da fremtrmder det
klart, livor overveiende stort Antallet af de svagt brndte
Straaler er i Sammenligning med de stmrkt l)riidte Straa-
lers Mmngde. Det vil vmre interessant nmnnere at ertare
de enkelte Farvers relative Mamgde af Straaler, og jeg
skal senere underkaste det prismatiske Farvel)illede eii
Undersogelse i denne Eetning.
Ved mine Forsog er det altsaa viist, at Lysmmngden,
som lulstraaler fra en Flamiiie, livis Lysstyrke er lig den,
som et Spermacetlys giver, naar det brmnder 8,2 Gram
Spermacet i Timen, er saa stor, at den, efterat ^'armestraa-
lerne ere fraskilte ved Vand, formaaer at frembringe en
Opvarmning af o,(j Varmeeenheder i 3Iinntet. Denne Stor-
relse beliover iniidlertid en lille Eettelse; tin idet Straa-
lerne trmffe Sjieilgla^sfladerne, der indeslntte Vandet, tinder
en Tilbagekastning af Lys Sted. Ved at sammenligne
Lysstyrken af Lyset, der er gaaet igjennem Vandet, med
(leu, som tilkoiiimer cleii directe finder man, at
Lystahet er 0,1 af den fulde Lysstraaling-. Den fimdne
Storrelse svarer altsaa ikke til Eenlied af Lysstyrke
at 0,875, StoiTelseii inaa altsaa divideres ined denne
Hrok for at finde (let tlienniske ^Eqvivalent for en Lys-
styrke lig Spermacetlyset. Man kommer da til (let Resul-
tat, at Eenlied af Lysstyrke svarer til en UdstraaUng af 4\1
i Mhiutet.
^ i ville im omskrive denne Storrelse i meclianiske Ar-
beidseenlieder. Som Ijekjendt liar liar man som Eenlied
for (let meclianiske Arlieide anvendt det Arbeide, som nd-
fordres til at lofte eet Kilogram gjennem en Hoide af een
.Meter. Ifolge tidligere Undersogelser er nii denne Arbeids-
nnengde liig den, der iidfordres til at opyarme 0,002384
Kilogram Vand ecu Grad. Til Eenlied af Lysstyrke sva-
rer en Varmemmngde i Minutet af 4,1 Gramgrader, eller
for Seciindet af 0,0G83 gr.'’ oiler 0,0000083 Kg.®, inedens
det Arbeide, som re|)r?esenteres af et Kilogrammeter, svarer
til 2,384 gr.'’. ]\Ian tinder derfor ved Division af den forste
i den sidste Storrelse, at 1 x4rbeidseenlied eller 1 Kilo-
grammeter i KSecnndet svarer til 34,9 LyssDrke. 4)et vil
nied andre Ord sige, at det Arheide, som man udretter,
naar mam i livert Seeund lofter et Kilogram igjennem en Hoide
af en Meter, er saa sto7% at det, ved paa passende Maade
at omdannes til Lys, vilde kunne frembringe en Lysstyrke,
der er 34,9 Gauge saa stor som den, der udstraaler fra et
Spermacetlys, der forhrcender 8,2 Gram Spermacet i Timen.
Den fnndne Storrelse for Lysets mechaniske M^qvi-
valent er meget ringe, og dog er den at betragte som et
Maximum; senere Undersogelser ville maaskee reducere
den noget, men storre kan den ikke blive. Den viser os,
hvor ringe Nyttevirkning vi opnaae af den Arbeidsnia3ugde
Skand. Xat.Foi'skare-Sdllsk. Mote 186S. 23
soiii vi iidvikle i vorc almiiulelige ]jelysiiiii^8api)arater. For
at frembringe, den Lvsstyrke, .som et Spermaeetlys giver,
maae vi l'orl)ranide <S Gram Spermaeet i Timen og derved
Iidvikle 14< K) Varmeeenlieder i iMiiiiitet, medens det iidstraa-
lende Lys kmi svarer til 4.1 Varmeeenlieder. Den iMaade, jiaa
livilken vi i Fegien forskatfe os Lys, er altsaa i Imieste
Grad odsel; tlii vi ere nodsagede til at iidvikle en Varme-
niangde, der er 340 Gauge saa stor som den, der svarer
til den opnaaede Lysmangde; ja i mange Tiltadde, f. Ex.
ved Forbranding at* Gas i slette Brandere, stiger Forhru-
get til over 1000 Gauge det, som svarer til det iidviklede Lys'
Jo lioiere Varmegrad Flammen bar, jo storre Mangde
taste Fartikler der kan iidskille sig i Flammen og ved at
blive lividgiodende iidstraale Lys, desto storre Xyttevirk-
ning vil man opnaae af det forbriigte Belysningsmateriale.
Men livoiiedes man end vil indrette sig, saa vil Anvendelsen
af Flamnier til Belysning stedse Idive i hoi Grad iiocono-
misk, og Forbniget af Belysningsmateriale mangfoldige
Gauge overskride d(4, som vilde vare nodva^ndigt til at
frembringe den Varmemangde, som er et Miqvivalent for
det Iidviklede Lys. Det bar sin Aarsag deri, at Lyset i disse
Tilfalde bidrorer fra giodende Legemer, fra Legemer, bvis
Varmegrad ligge iangt over Omgivelsernes, bvorved Af-
kjolingen, som fremtrader ved denne store Forskjel imel-
lem Lysgiverens og Omgivelsernes Varmegrad, stedse vil
bevirke et overordenligt Tali. 31an anvender i det dagiige
Liv stedse giodende Legemer som Lysgivere; men denned
er det ikke afgjort, at der ikke i Fremtiden skiilde ind-
trade en Forandring i denne Henseende, og at man skidde
kiinne komme til at anvende som Belysningsmiddel Lege-
mer, bvis Varmegrad ikke ligger over (bngivelsernes, og
som ikke destomiudre udstraale Lys.
• >0.)
Der gi^ es nemlig’ ended Trocesser af en eiidnii tem-
iiielig ukjendt Xatiir, ved livilke der frenibringes Lys,
iiden at en Forlinielse af A^armegraden kan iagttages;
ja man kan endog faae Legemer til at udstraale Lys,
endskjondt deres Varmegrad ligger langt under Oingi-
velsens. Man kalder de nmvnte Legemer phosplioresce-
rende l^egemer; de have den Egenskab i la?ngere Tid at
kunne udstraale Lys, naar de have vmret underkastede en
eller a mien Indvirkning. En stor Deel eliemiske Prsepa-
rater hesidde den Egenskal) at udstraale Lys, naar de,
omend kun en ni(g‘(‘t kort Tid, have vmret udsatte for
Dagslyset eller Indvirkning af et andet Lys. 1 disse Til-
helde have vi en Ldstraaling af Lys, uden at dette er led-
saget af en Overmaal af Ahirine, et Forhold, som aldrig
indtrmlfer ved vore almindelige Belysningsapparater. Virk-
ningen hestaaer efter al Sandsynlighed deri, at Lyset, for
hvilket Legemet har vmret udsat, fremljringer en Molecular-
forandring i samme, hvorved Forl)indelsen saa at sige Los-
nes; naar Legemet dermust hringes i Morket, vil Forbin-
delsen atter indtriede i sin fulde Styrke; men denne inder-
lige Forening af Stotfets Bestanddele er ledsaget af en
Fdvikling af en .Vrbeidsmmngde, der i dette Tilhelde freni-
trmder som Lys, imedens den ved de almindelige eliemiske
Froeesser freintneder som A'arme og forst bliver til Lys,
naar Stoffets AMrniegrad bliver tilstnekkeligt hoi. Det
ringe ^E([vivalent, som tilkommer Lyset, i Forbindelse med
Lysets Svaghed gjor det umuligt i disse Tilhelde at imerke
nogen opvarmende A'irkning af det udstraalende Lys, end-
skjondt en saadan selvfolgeligt maa hnde Sted.
Det vil. efter al Sandsynlighed lykkes i Fremtiden at
udtinde Betingelserne, under hvilke disse Ehmnomener for-
trinsviis udvikles og fremtrsede med storre Glands, end det
356
hidtil er lykkedes at give dem; tin i de sciieste Aar liar
Videuskabeii i denne Henseende gjort betydelige Freiii-
skridt. Lykkes det iiied Tiden at frembringe |)liosi)ho-
rescerende Lys af stor Lysstyrke, ville Belysiiiiigsappara-
terne sikkert imdergaae cii fuldstsendig Omdaiinelse.
Bilaga Litr. H.
Odi Flammedaiiiielse lios Vulkaiiome.
Af Cand. Mag. E. Ldffler.
3Iine Herrer!
Det er en velbekjendt Sag, at niau i leldre Skildriiiger af
vnlkanske Udbrud altid tinder lioie Flammer omtalte, der
som imngtige Ildstotter lia?ve sig over Vulkaiiernas Kratere,
— og der er en ligesaa bekjendt Sag, at det red senere Ti-
ders noiagtigere Under.sogelser paa det Bestenite>ste er godt-
gjort, at dette Plianioinen kiin er et optisk Itedrag og bid-
rorer fra den glodende Lavas stan’ke Eetlex paa de gjen-
nem Kratersv?elget oplivirvlende Dani])skyer og Askeinasser.
Skjondt der nii ikke kan berske nogen Tvivl oni, at denne
Udtydning af Plianoinenet er den rigtige, og at bine stor-
artede Flainmedaimelser ikke existere, saa Mger dog aaben-
bart ikke deraf, at Viilkanerne sknlle mangle al Evne til
en Fdvikling af virkelige Flammer, men imidlertid synes
det dog, som oni den engang begaaede og atter oplyste
Feiltagelse bar gjort Forskerne noget mistanksomme over-
for dette Pbanomen, og en Kakke af dette Aarbimdredes
beromteste Pbysikere og Leognoster ndtale sig med mere
eller mindre Pestemtbed imod den Ansknelse, at en vir-
kelig Flammedannelse overbovedet forekommer bos Vul-
kanerne. Dette gjebler saaledes om Moxticelli (storia
de fenom. del Vesiivio § 90 1823), Brogxiart (Diet, des
se. not T. 58 p. 304 1829), de la Beciie (Manual afGeol.
p. 119 1831) og- Gay Lussac (Ami. dii Gliim. et Pliys.
T. 32 p. 420 1823), af livilke endog den sidste imder sit
Opliold i Neapel 1805 var Yidiie til liyppige Explosioner
af Vesnv; fremdeles P. Sckope (Considerat. oni Vul-
canos cap. II. 1825), der erkherer, at Flaniincr kiin oin-
tales af ’’iierfariie eller nvidenskalielige Yidiier” — og en-
delig 0111 den tydske Astronoin J. Schmidt (die Erupt,
von Yesuv ji. 1—40 1855), der i Forbindelse ined Prof
PALMIEHI liavde l^eiliglied til at iagttage Vesnvs 1 dbriid
i Mai 1855. Deiiiie sidste lagttager fortjener saanieget mere
at freniliAATS, fordi liaii smrligt bar lienvendt sin Opmserk-
sonilied paa det her omtalte Forliold,- og bans Underso-
gelser vise tydeligt nok, bvor let man kan skiiffe sig, og
bvor forsigtig man inaa viere med en bestemt Udtalelse
om dette Pimct. Han tilstaaer ligefrem, at ban ved den
forste Betragtning af Udbruddet folte sig fnldkommen over-
tydet 0111, at der var en virkelig Flanimedannelse tilstede,
men da ban koin til at nndersoge Plmenomenet i Nan’lieden
og med en god Kikkert, overbeviste ban sig imidlertid jiaa
det Bestemteste om, at ban kiin bavde med rebeeteret Eys
at gjore, og at det var Fiimarolernes rodtbelyste Damjie,
ban }iaa Atstand bavde antaget for virkelig lid. — Hvor
den glodende Lavastrom under sit Eob koni i Beroring
med Vegetation, bliissede denne gjerne i Yeiret med et
gronligt eller violet Skjser, men dette Forliold bar natiir-
ligviis Intet med det foreliggende Simrgsmaal at gjore, der
kill! dreier sig om selve Ynlkancrnes E\ ne til at frembringe
virkelige Flammer.
Efter et Imngere Opbold i Auvergne, bvis ndstrakte
Yiilkanterrain frembyder saa stor geognostisk Interesse,
bavde jeg i October 18G1 altsaa kort for Yesuvs sidste
Udbnid Leiligbed til at besoge Neapel og den merliggende
m)
l)cr0mtc Viilkaii. Vesiiv er bieveii saa otte og saa fortrin-
beskrevet, at jeg* ikke her skal tnette Fort^amliiigen
Died lit skiklre miii Excursion dertil i sin Hecllied, men
deriniod inaa det vmrc inig- tilladt at (hade ved nogle En-
keltbeder, der tnrde vaere af Interesse for Losidngen af
det foreliggende Sporgsmaal. Yesiivs Top dannede et
njevnt af llevner og* Huller gjenneins})altet Jjavaidatcan,
der aabenbart var Bunden af et tidligere Krater^ og kun
hist og her paa dots Rand stode sorte, ruinagtige Levnin-
ger af de addre Krater\aegge ; soin nyere Udbrnd for stor-
ste Delen liavde tilintetgjort. Vulkanen var nieget nrolig,
og der kunde ne})])e \aere Tvivl ong at et Udbrnd var
mer forstaaende; det buidrede stmrkt i dens Indre, og lioie
Fiiniaroler, der iidbredte en inesten utaalelig Stank af Salt-
syre, bidroge just ikke til at gjore tvende Timers Opliold
paa dens Krater})lateau bebageligt. Under Indvirkning af
de liede, syrelioldige Dam})e var Uavaen paa tiere Steder
forvandlet til en fugtig, grodagtig Jdasse, og Dami)trykket
var saa lioit, at jeg ined Uetlied kunde frembringe en
kraftig nresten som en l)ami)ventil i)ibende Fumarole blot
ved at jage min binge Stok ned i en af disse eiendomme-
lige Smaamoser. Midt paa det med Uajiilii og Uavabrok-
ker overstroede Krater})lateau aabnede sig den store Kamin.
Det var en oval Grube, livis Ijicngde vel kunde vmre lieni-
mod halvanden bundrede Fod og som med inesten lodrette
Viegge saimkede sig ned i \dilkanens beinmeligliedslulde
Indre. Omtrent bvert 10:de Minut foregik her storre Ex-
])losioner; det bragede i Dybet, som om et lialvt bundrede
Raketter paa eengang gik tilveirs^ og do oplivirvlende
Dainpmasser stege snart som en nnegtig Soile lodret i Vei-
ret, snart bredte de sig topformigt ud over Xrateret og skjulte
Alt i deres bede^ stinkende Taage. Hvad der imidlertid
3G0
mest forbaiisede mig^ iiaar jcg mellem disse Udbriid be-
tragtede Kaminens Dyb^ det var den iiiniskjeiidelige Flamme-
daiinelse Jeg der bennierkedc. 1 de almindeligt brugte
geognostiske Haandljoger og S])eeiaLskrifter over Vidka-
nerna (f. Ex. Saxdgrebes: Natiirgeseli. d. Vidkane j liavde
jeg k-iin seet Flainmer omtale soin et problematisk eller
under alle OinstAnidiglieder sjeldent Plnenonien (jeg skal
strax vise^ at det neinlig ogsaa liar sine Forsvarere)^ men
her fremtraadte det. jeg kan ined Sandlied sige saa haand-
gribeligt, at en SknffeLse nmnligt kiinde finde Sted. 1 Ka-
minens l)yb viste sig naflnnult en blaalig smart stmrkere
snart SAagere, bnlgende lid, og i dens ene Hjorne iagttog
jeg here Gauge kraftige rode Glimt, livis Farve mindede
mig stmrkt om den bekjendte Flamme af elilorsnrt Kali.
Faa min Foresporgsel erkherede den ret inteiligente Forer,
at ban oftere liavde seet Sligt, og inedens jeg ne^ipe vilde
have skjaaiket ham nogen Tiltro, dersoin jeg ikke selv
liavde gjort den samme Jagttagelse, saa niaatte jeg natur-
ligviis nn blive saameget sikkrere i min 8ag, og jeg skal
endnu kiin tilfoie, at Vesiivs Evne til at frembringe virke-
lige Flainmer er for mig ligesaa nomtvistelig, som at denne
Vnlkaii overhovedet oxisterer. — Om hnndrede lagttagere
have besogt ^>suv mien at beimvrke Flainmer, saa kan
dette aabenbart knn bevise, at Flammedannelsen er et
sjeldnere Plnenomen og hv])pigt kan mangle, men foreligger
der blot en eneste sikker lagttagelse, saa er dens Existents
hmvet over enhver Tvivl, selv om ogsaa fortsatte Under-
sogelser skiilde godtgjore, at den horer til de storste Sjel-
denheder.
llvor overbeviist jeg nu end for init eget personlige
Vedkommende er om Kigtigheden at, hvad jeg ovenfor liar
meddelt, saa skiilde jeg dog neppe have vovet at iidtale
mig nicd saamegeii liestciiitlied, dersom jeg ikke ved at
jj^ydsle Hied Literatiiren efterliaandeii liavde overtydet inig
Gill, at ikke faa Forfattere^ hvis klotte XaA ii iiiaa give de-
res Meddelelser Aiitoritet, udtale sig gaiiske i sainme Ket-
iniig. I’lLLA erkherer saaledes paa det Festeiiiteste (Itotli.
Vesiiv mid Uiiigeh. von Neapel IHriT HgO- 58 at lian liaade
under AAsiivs Udbriul i Jniii 18;k> og under dens senere
Udhriid i Jiini og Aiig. 1854 liennerkede Flaininer i Krate-
ret og ])aa en parasitisk Kngle ved ]>jergets Fod; de liavde
deels et violet og rodligt, deels et gronligt Skja'r'*'’), og
for de fortes 5 edkoinniende bennerker ban tillige, at de
vare ledsagede af en svag Liigt af Svovlbrinte, niedens
forresten de ved Vesiiv ahnindelige Saltsyredanpie vare
freniberskende. I en Af handling oni (Tletselierne, bvis l>e-
viegelse saimnenlignes ined Lavastrominenes^ bennerker
FoKiiES (Bibb iiniv. de Oeiieve T. 55 1845 551))^ at ban
under Vesiivs IJdbrud i Vinteren 1845 — 44 gjentagne Gauge
saae blege^ blaalige Flaininer i Krateret, og F. DE Beau-
mont (Mem. ])Oiir. serv. a line descript. geol. de la France
T. 4 11. 25, 2(>) iagttog i Sejitbr 1754 iioget Lignendc jiaa
yEtnas ovre Kegle under en stmrk 1 dvikling af Svovlsyr-
ling og enkelte svagere Bust af Svovlbrinte. ^ ed sit Be-
sog jiaa Bilsinsa i I\!ai 1802 ojidagcde Humboldt (Klei-
nere Scbriften 1. 1855) (H — (i4)#blaalige Flaininer i Krate-
rets Dyb og bennerkede tillige den let kjendelige Juigt af
Svovlsyrling, og Body de 8t. ^Axcent (Conipt. rend. T. 17
1845 05(), 57) bar i Krateret }>aa Bourbon gjort en ganske
lignende lagttagelse. Det vilde ikke viere vanskeligt at
foroge dissc ^4dncsbyrd iiied Here andre, oin bvis Baalide-
ligbed der ikke kan vaire Tvivl, men jeg troer imidlertid
*) Dette Sidste turde liidrdre tVa Tilstedev.ierc'lsen af Chlorkobber, der i
Toraindelse iiied forskjellige andre Clilornietaller o])troedor i Krateret.
at have aiitort tilstriekkeli^’t baade for at godtgjore Flain-
menies virkelige Existents og- tillige for at vise, at de iii-
^enlimde ere saa ganske sjeldiie. At de stadig-t skiilde
v<ere tilstede er vistnok ikke rimeligt, tld de forskjellige
\dilkaner liave soiii bekjendt forskjellige Edsoiidringer, og
selv hos deii samme Vidkaii vexle disse i Tidernes Lob,
men derimod troer jeg rigtignok, at de langtfra at vmre
sjeldiie tvertimod ere teiiinilig aliiiiiidelige ja iiiaaskee eii-
dog — soiii Pill A meiiar — det Nor male, naar den vul-
kanshe Spcmding er stcerk. ]\liii egeii lagttagelse steniiiier
fiildkommeiit overeiis med deiiiie Aiiskiielse, og at man saa
ofte bar iimgtet Flammernes Tilstedevmrelse tiirde miiligviis
bidrore fra, at de ]iaa Griiiid af deres blege Farve navnlig
under et Udbriid maa viere lidet ioiiietaldende. — At Flaninie-
daimelseii vmseiitlig beroer paa Tilstedevmrelsen af Svovl-
briiite, der under Udvikling af Svovlsyrliiig antmndes i det
glodeiide Krater ved at komiiie i Beroring mod den atnios-
})lneriske Liift, tor vel aiises for temlig sikkert, men en d\ -
here gaaende Undersogelse af de smregne ebemiske oeb
])bysiske Forbold, bvorunder den indtrmder, maa jeg over-
lade Ell Ineldigere sitiieret, der bar Tid og Leiligbed til at
’ aiistille mere omfattende Jagttagelser jiaa vStedet selv. Det
bar her kiin vaa*et min Hensigt at levere et ]lidrag til det
endiin svmvende Sporgsmaal oni ^bllkallernes Eviie til en
virkelig Flammedaniielse, og det er soni saadant jeg vil
bede Forsamlingen at modtage denne Idle ^Meddelelse.
:u;;i
Sektionen for Sotanik.
rp
±i\\ valdcs
Till Ordfih’aiidc: I’rofessoren ocli Koiimiend. E. Fries.
Till yice Ordfilrande : rrofessoreii S. A. Oersted.
Till Sveiisk Sekreterarc: rrofessoreii .V. J. Andersson.
Till Daiisk-Xorsk Sekreterarc: Gartnereii Tijge Rathe.
1 : 8 1 a Sam m a ii k o m s t e n.
Tliorsdageii den Jidi^ kl. 11 — 1.
Orddiraiiden, I'rnfe.ssorcii ocli Kommeiidilrcii E. Fries
helsade i l)jertlij;a ordalag Sectioiiens inedleiiiinar^ skildrade
dcHsa iiioteiis betydedse tor det ^emensainina arbetet i vc-
teiiskapeiis tjeiist, samt e^’iiadc sliitli^’eii iiagra variiia miii-
iiesord at de sedan sista inidet i (diristiania badangfingne
skandinaviska botanisterna: Blytt i Christiania, Lrestadius i
Sverig-e oeh \Ampell i Danmark.
Fdljande fiiredraj;- brdlos:
1. Af rrofessor S. A. Oersted, soin redo^-jorde bir
Hookers nyss offentligg’jorda arbete blVer den i Syd-Atrika
np])taekte Welwiischia mirabilis, livarvid talaren torctrU-
desvis nppehbll sig- vid betraktandet af de fdrliallanden,
soil! ej>-a ett allniant inorjdiologdskt intresse. — Det veg‘cta-
tiva systernet, soni af Hooker nppfattas sasoin stain oeb
krona, synes riktigare b()ra betraktas yasom on knul eller
Ibk, oeli bar sin iiarinaste motsvarig-liet i .stamkiiiUen af
7\imus elephantlpes cell till en del iitVcn i den analoga
bildningen bos rattikan. Kela vlixtens Imfviidaxel ar nendi-
gen danad af ett enda (det li vpocotyledona) stjelkledstycke,
oeli de enda grenbildningar, soin btrekonmia, neinligen i
bloinstallningen, ii})i)sta af adventivkno})par. \yelwltscliia}t
bar vidare en stor l)etydelse ined bansyn till indi^ iduali-
tetstfagan, db den leinnar exem])el pa en vaxt, bvars bela
stain blott bestar af ett internodinni ined ditbbrande blad-
])ar. Slutligen fbrevisades en groende Cucurhita Fepo, soiii
antydde alldeles samnia fdrballande, soin ntgbr den niar-
keligaste egenbeten bos Wehvitsebia. neinligen de ([var-
sittande ocdi tillvexande bjertbladen. Hos denna bade stani-
skottet afgnagts af insekter ocb dervid bade bjertbladen iipj)-
natt en ganska ovanlig storlek, bvarvid jeinval den bypo-
eotyledona stainleden iippsvallt, sa att den iia det bela ta-
get franistbllde en ininiatyrbild af Wehvitsebia.
'2. Af Lektor C. J. Lindeherg, soin bireA'isade en vaeker
oeli fiillstandig serie af de Add Gotbeborg fbrekoininande
fornierna af Dreyers Care.v Jiannafolepls, men In ilken H:r L.
ansag endast Aara en form af C. salina. Mod anledning
af de olika modibkationer, soin denna art toreter i olika
delar af Xorge, der den fdrekonimer langs bela kiisten
iiiida 11])]) at norr, saint oni iditta benamningen af de-
sanima, ipipstod eii diskiission inellan talaren, Prof. Fries,
Adj. Fries, Fehtor Kindberg oeli Prof. Audevssoit, Inarat
syntes sbsoni resiiltat fraingii, att Care.v salina AVbg. iir en
vidt iits])ridd art, soin i olika delar af SkandinaA den iip])tr;ider
under de niest olika, iiitill andra aider sig iiarniande former.
■ d. Af Baron E. Hisinger, soin torevisade dels ipip-
biiftade, dels i Sjirit inlagde exemplar af P^ippia maritima.
i livars iiiHorescciis man iaktto^- eii cgciuloinli^- kmillik
utsvallning- af hlomskaftciis ncdrc (lei. Md tydningen haraf
yttrade sig Trol*. Agardh, Lektor Lindeberg oeli Liecnt.
Lindberg. j\led anledning liaraf ui)l)tog l^dvlor Lindeberg
Mgan om de i 8^ e^g■e urskiljda treiiiic arterna af hI.
gria, livilka alia, enligt lians asigt, visa sig koiistauta ocli
iitmiirkta oeli ej, sasom Waldenberg fdrmodat, beroeiide af
olika djuplek, vagriirelse ocdi siiita i bafsvattiict. 80111 eii
karakter af vigt fbr artbestiimiiiiigeii aiitydde ban den '
olika licskaffenlictcn lios fniktskalet, Uvarjenite jirioriteten
af den Linneanska benamningen B. maritima ytterligare
framlidlls.
4. Af Prof. Andersson, livilkeiy genom fbrevisande af
talrika exemplar, deni H:rr Ahrling oeli Brandelius insani-
lat, sbkte adagaliigga, att den form, soin sedan 1845 i
8venska Floran infiirts under nainii af C. rufina, i sjelfva
verket ilr att anse soiii en form af C. rigida, fbrekommande
i Amttenbrynet vid stranderna af AVirilijanr i 8nlitelmas nar-
liet oeli soiii, ju iiiera den nilrmar sig det derinvid liggande
fjellet 8tor Tliokin, snianingom bfvergar till den normala
linfyudformen; ett nytt bevis \ni vigten af att vid artbe-
staniningen fasta afseende vid (ifvergangarne i natnren.
2 : (1 r a S a in 111 a 11 k 0 in s t e n.
Fredagen den 10 Jnli, kk 11 — 1.
1 Prof. Fries’ af sjiikdom orsakade franvaro fimgerade
H:r Prof. S. A. Oersted sasom Ordfbrande.
Fbljande fbredrag hollos :
1. Af Doeenten 47. A. Lindblad, som utfbrligt fraiii-
stallde atskilliga asigter om Hynienomyceternas system i
synnerliet oeli vaxtverldens i allnianliet. 1 likliet nied dera
af de niest framstaende botaniska fbrfattare ansag tab att
inom hvarje gnipp iiagon form horde mises som ecidraltv]),
ocli sasom sadan framstallde lian Lactarius ])laiid Hymciio-
mycetes, Sphagnum Idaiid mossoriia^ Pahvce Idaiul Moiioko-
tyledoncriia, Coniferce bland Dikotyledoncrna. F(»rcdrag-et
tydlig’g’jorde fbrf. geiiom schematiska taflor.
2. Af Licentiatcn Limlherg, som fbrevisade prof pa
eii markvdrdig rotbildniiig i stammens inre lios on yEsciilus,
livarjemte Prof. Amlersson omiianmde oeh framlade afbild-
ning af en d}dik fdreteelsc lios en lind i Carlbergsalleen,
der en sidogren yuxit nedat i stammens ilialigliet ocdi der
ntvecddat ett belt system af rottradar. Till fiirklaringen
liaraf yttrade sig Prof. Agardh o(di Oersted, livilken sed-
nare omnamnde sig i narlieten af Kbpenliamn ba iakttagit
on dylik bildning nti en ilialig Salix alba. Afven liar
bade roten sitt nrsjirnng Iran dot nydanade vedpartiet ocdi
njipstod omcdelbart under liarkeip ocb pbenomcnet ansag
ban knnna fiirklaras deraf att, tillfdlje af ni(>rkret mdi fnk-
tiglieteip der nppsta advcntivknoiipar alldelcs som adven-
tivstamknoppar liildas ]ia den mot Ijnset viinda delen af
stamnien.
2>. Adjnnkten Fries talade om parasitiska alger bos
lafvarna, nenil. de s. k. (^ejibalodierna, livilka bos olika
lafvar nppkomma pa olika siitt, men i afseende }ia bvilka
talaren ej ansag sig knnna bitriida I’rof. Nylanders asigt,
att de ilro vasentliga lor vaxten oeb att deras olika for-
mer knnna angifva grnnder fiir artskillnadim, alldenstnnd
de ofta iiro att anse som olika ntveeklingsstadier af samma
organism.
8 : d j e S a m in a n k o in s t e n.
Lbrdagen den 11 dnli, kl. 10—1.
0} nnade af det berrligaste sommarviider fbretogo See-
tionens medlemmar en sardeles glad oeb angeinim exkiir-
yioii till (le imtiirskihia iiejdenia kriiig- Nacka. Efter att
pa (le li()ga bcrgen, i (|varnaii och kriiig- de sniaiTe skogs-
sjdanie derofyaii liafva iagttagit och iiisandat de for dcssa
traktcr mcst karakteristiska eller i Stoekholms omgifniii-
gar vaidiga viixter, fhi’eiiade sig medlemmanie till en ge-
mensain middagsmaltid j)a XaekaiiaS; livareftcr liemfardeii
pa ([valleii aiitraddes.
4:de Sammankomsteii.
Maiidagen den K> Juli, kl. 11 — 1.
Afven im var Prof. Fries hindrad att fnngera soin (hal-
forande livartore I’rof. Oersted ledde fdrliandlingarne.
1. Professor Anderssou dels aiinnllde eft tillkaima-
gifvande af ]\lag. A fzelius oiii ett af lionoiii ntgifvet^ i Bok-
liandeln tillgangligt arbete nied titel ’'Peliquia) Afzelianse,
sistentes leones Fungornm” etc.^ dels torevisade en af Con-
snl J. TP. Smitt besbijd stor planeli ined tilllibrande bc-
skrifningar bfver de fbrniiinsta i 8verge vlixande iitliga oeb
giftiga svainpar.
2. Doktor Varenius ii])plaste ett ntlfitande oin sviil-
torna ocli Vestgbtliaslatten i afsigt att i)rotestera mot ett
om de fdrra af Prof. E. Fries tVdldt } ttrande, att ’fie likiia
Afrikas steind^nar”; bvilket ej })a dein vore tillainpligt^ ’’eniir
sHkerligen inga Afrikanska brter der kiinna iippletas”, saint
att (let ingalnnda yore sannt, att AVestergbtland knndc
sagas ”lida af fortfaronde afmagring'’, einir detsainma mi-
ni era lemnar slid atven till afsalii utbfyer ortens eget beliof.
B. Ib’of. Anderssou hbll ett fbredrag om syarigbeterna
att i yissa mera mangformiga yaxtsliigten bestamma de
■ riltta arterna. Efter att bafya i kortliet fiistat iippinilrk-
samlicten yid de 2:iie liyarandra motsatta asigterna i fraga
om artbegre])pet, som nii tor tiden bekamjia byarandra,
och elrer att otVersi^’tligt liafva redof:;jort fdr de skal, som
trail de olika j?idoriia sasom stud aiiforas, sdkte talareii ge-
iiom eii framstallniiig af tbriiiinangfalden iiiom slagtet Salix
adagaliigga, livilka svariglieter, soiii i detta liaiiseeiide fore-
fiiiiias, svariglieter livilka sallan bli sa markbara, luir det
galler att bedbiiia artenia under eii viss tidsperiod eller i
ett visst iiiskriiiiktare omrade, men livilka ansenligen okas
inir det giiller att reflektera btVer dessa formers nppkomst
ocli liistoria saint leiniia en framstallning af fornierna iiioni
stbrre omraden. Detta sliigte lainpar sig iiiera iiii manga
andra att leiniia materialier till slutsatser i berbrde fraga.
Sa egendoniligt i afseende pa konstriiktionen af sina vegeta-
tiva oeli fruktifikationsorganer, att det, iiied si. Popiilns,
Ijildar en frail alia andra nn kanda vaxtfornier viil be-
gransad typ; egande representanter i nastan alia delar af
jorden; oeli allestiides npptradande under den imderbaraste
mangfald af former, livilka jia mangtaldigt siitt ocli ej niiiist
genoiii liybridisering bfverga i livarandra, iiiaste detta sliigte
geiioni ett noggrannt, i det speciella ingaende, af rika nia-
terialier ocli iliiirdiga iakttagelser befordradt studium leda
till beniigenliet att tro pa mojliglieten af Imfvudforniernas
S])littring eller omdaning i nya gestalter under langa tiders
fiirlop]) ocli utbredning i liinder iiied olika kliniatfiirlial-
landen. Med forbigaende af det kiiiida forliiillandet, liuru
bland narbesliigtade arter, — siisoni S. Caprea, cinerca ocli
aurita; S. nigricans^ pliylicifolia ocli arbusciila; S. pentandra
fragilis och alba^ — bfvergangarne, niellanformerna eller
liybriderna voro sa olika, att lios n^gra fdrtattare, t. ex.
Bentham, stort tvifvel uppstatt, oni de sedan gammalt an-
tagne, nyssnamnde artenia ej till fa liufvudarter borde
samraanfbras, framstallde talaren en detaljerad bfversigt af
alia de liinkar medelst livilka tvenne uti pilsliigtet sasom
sardeles fristaende ocli val skiljda Imfviidformer, nend.
*S. purpurea och S. reticulata, ])a det narmaste med maiiga
andra saiimiaiiHoto. I afseende pa den forstnamnda arteii
framstalldes de sarskilda liybrider eller dfvergangsformer,
medelst livilka den endast med svarighet skiljes fraiiAS./m-
gilis, S. amyqdalina, S. cinerea, S. silesiaca, S. aurita, S. re-
pens, S. incana, S. daphnoides, med ett ord snart sagdt alia
andra niera framstaende oeli ntmarkta grimdformer inoni
detta slagte; i afseende pa den sednare, S. reticulata, visades/
Imrn den under olika upptradande pa 8yd-Enropas Qell, i
det nordliga Skandinavieip genoin Sibirien ocb arktiska
America foreter former fran ii])pratta buskar med langt
iitdragna blad till kryi)ande (h ergformer med blad af en
half nagels fornp inbordes sa olika^ att de sedan lange
varit n])pstallde sasom viil skiljda arter (*S. vestita, S. ni-
valis etc. ), men livilka dock nppenliart endast iiro att anse
som modibkationer af samma art. En systematisk njip-
stallning af detta slagte atminstone maste deidore soka
att aterge arternas analog! ocb afbnitet under bilden af
ett niit, der bnfvudformerna pii mangfaldigt salt iiro for-
bimdna med bvarandra dels i bestiiind seriefoljd, dels i
bojitlatade sitlo-slilgtskaper. Talaren lemnade slntligen
fdrslag till en sadan nppstallning, der ImfViidafdelningarna
togos efter olikbeter i afseende pa de niinst variabla ocb
vigtigaste organerna, neml. bandelarne (Pleiandra3, Dian-
drm ocb Synandrse), de niirmaste afdelningarne efter de
i vigt narmaste ocb derefter minst toriinderliga organerna:
boncfelarne (Macrostylse, Microstylm ocb Podostylse), saint
flockarne efter vegetativ likbet (t. ex. Fragiles, Amygdalinm,
lncana3, Yiminales, Eiigosse, Repentes etc. etc.)
Emot bar framstallde asigter gjorde Prof. Agardb at-
skilliga invandningar. Efter att bafva visat burn skiftande
Skand. Nat.-Forskare-Sdllsk. Mote 1863. 24
370
asig'terna om artbcgTepi)et lios olika naturfoi\skare varit imdcr
olika tider — livarvid sin’skildt I’ramhbllos Duby, A. Kicliard,
Xees V. Esenbeck — tVistade talaren iii)pmarksamlieten vid
liuru toga man i allmanliet ar berattig-ad att efter fbrhai-
landet bos ett ylagte eller efter stiulier af eii form eller
afdeliiiiig i vaxtriket, u])})b()ja de viinna resultaterna till
lag' tor det liela, Imru detinitioiieii: ’’art iir (let isom iir skilj-
bart”, blir i libg grad beroende af dels den vetenska])liga
takten lios natnrforskarne, dels beskatfenbeten oeb storleken
af det material, soni bnnes att bear beta. Att filsta sig vid
bestamda karakterer ar e j alltid lampligt, lika litet soin att
tro att bfverensstammelse i vissa organers bildning alltid
ntmarker naturlig ftlrvandtskaj). — Prof. AnderssoiL fram-
stiillde bareniot nagra iagdtagelser, oeb Prof. Oersted ntta-
lade sig for vigten af att betrakta naturen soin en ej annii
fullandad skaj)else, bvarjemte Doc. JAndblad oeb Lektor
TA)idehery fbrklarade sig ej vara anbangare af ’’blrenings-
inanien” i vara (fagars naturforskning.
4. Ib'of. Oersted boll ett fbredrag om ’’Grenbildningen
medelst delning af stams])etsen (piinetiim vegetationis)”. De
normala grenbildningarne ske medelst knoi)par, som fdre-
komma i bladveeken. iMarkliga imdantag fran denna re-
gel erbjnda Vltis oeb manga Cacurldiaceer (ined bansyii
till blomstallningen). Klangetradarnes afvikande stallning
bos f()i'klarar inan i allmanliet i (itverensstamnielse med
den fbriit af St. Hilaike (1<S25) framstallda oeb af Jussieu
oeb Roeper adopterade asigt, att de oeb likaledes bloni-
stallningen iiro bufvudaxlar, som af en starkt utveeklad
axillilr knopp skjutas at sidan, sa att axelii alltsa iir ett
sympodium af biaxlar. Vid att undersbka den allrafbrsta
bbrjan af klangetraden oeb blomskaftet i knoppen bar det
visat sig, att denna ftirklariug ej kan vara rigtig. ’ralaren
hade nemlig-en niimit att greiibildningen liar sker genom
eii delniiig af staiiispetseig soin delar sig i eii storre ocli
mindre del^ af livilka den fdrra fortsattes soiii hiifvndaxel
och den mindre soin klangetrad eller liloinstallning skju-
tes at sidan. Dessa sednare representera saledes icke hnfvnd-
axelip ntan iiro genoin en delning af piinctnm vegetationis
att anse soin biaxlar. Harmed bestvrkes blott den asigt,
som fbrst gjorts gilllande af Prillienx, ocli som foretrii-
desvis iir byggd pa bladstallningen fjfr Hulletin de la Soc.
botanique de France, Tome 111. 1856 p. 645j, livarvid jem-
val omtalas stiplernas uppkomst lios Vitis, och sjnnerlig
vigt lades dervid, att dessa, oaktadt de i fnllbildadt till-
stand iiro belt och hallet fria, dock nrsprimgligen nppsta
som delar af en forst belt odelad men sednare delad skifva.
— I hanblomstallningen bos manga Cncurbitaceer sker denna
liildning pa ett abnormt siitt, i det att blomniorna ej ntga
Iran vinkeln af bladet, d. v. s. att skarmbladen saknas.
Utvecklingen af Cydanthera pedata och Bryonia dioica bar
visat tbljande: 1 vinkeln af bvarje blad sitta 4 knoppar,
ocli detta iiger nun bos niistan alia Cncurbitaceer. De
narmast bladet bilda lianblomstallningar, derpa komma
honblommorna, sa en knopp, som ofta utvaxer till en gren
eller ej vidare ntvecklas, och ytterst en knopp, som omdanas
till klangtrbd. Det bar nu visat sig, att blommorna i ban-
blonistallningen, som iir en klasformig qvast, npiista genom
treklyfning eller tredelning af vegetationss])etsen, ocli tala-
ren yttrade den fbrmodan, att blommorna danas pa sanima
siitt i alia indorescenser, bvarest skarmbladen verkligen ock
ej blott skenbart felas, i motsats mot t. ex. Pringsbeim
(Bot. Zeit. B. 9. p. 118) som vill rediicera all knoppbild-
ning till en delning af axelspetsen, eniedan axelknopparne
bos de tlesta viixter jii forst forekomma i vinkeln af de
372
blad, som genoni mellanlig-gande yngre blad allaredaii aro
aflag’snade fraii axelspetsen. — Hartill aiiiiiarkte Prof.
Agardh, att stiplerua alltid utveckb\ sig fore l)ladskifvan
ocli att, da bladen bos Vitis pa den iiedersta delen af
stammeii iiro inotsatta, sa sviies det riniligare att aiitaga
att klangetradarne svara mot blad. Prof Oersted svarade,
att ban i dera ar sysselsatt sig med att undersbka stip-
lernas iitveckling bos en stor mangd af vaxter, bvarvid
ban koininit till den bfvertygelse, att de alltid anlaggas
sednare iiii bufvudskifvan ocb att deras morpbologiska be-'
tydelse rigtigast bestammes saledes, att deras iitveckling
betecknar ett visst ntveeklingsstadinm i bladets inetamor-
pbos. Hvarje fullkomligt blad bestar af en bfre skifva
(i den egentliga bladskifvan eller, i det saminansatta bladet,
smabladen) ocb en nedre skifva (: stiplerua eller slidan)
vanligen skiljda fran bvarandra genom ett bladskaft, men
nrsprungligen finnes der alltid blott en bladskifva. I bla-
dets fbrsta ntvecklingsstadium dominera sti])lerna ocb Uro
da mycket stora i fbrbalbmde till bnfviidskifvan; derelter
intrader ett mbtsatt fbrliallande ocb sliitligen forsvinner bos
manga vaxter nederskifvan alldeles. Denna nietamor})bos
af bladet ( bladindividet) ar belt analog med den, som man
sedan Gbtbes tid mer allmant betecknar som metamorjibos
af en bel fbljd af blad (af manga pa bvarandra staende
bladindivider). Denna iippfattning af stiplerua ui)plystes med
ett exempel bemtadt fran Malva sglvestris. Betratfande
klanget bos Vitis, sa kan det svarligen jemibras med ett
blad, da det pa sa manga siltt otvetydigt visar sin grund-
natur; det ar nemligen fbrsedt med blad ocb bar ofta blom-
mor. sa att det afven alltid varit erkandt, att det trader i
stallet for en blomstallning. Prof. Agavdli yttrade det
ej heller vara bans meniiig att saga, att klanget iir ett
ombildadt biad, utaii blott att det triidt i stallet tor etl
blad.
f). Otver-Direktbr J. Akerman hade insilndt ett med-
delaiide om eii Salix repens fran Dalanie, som inom kort
tid geiiom odliiig bfrergatt till en belt olika form. Bladen
voro nemligen nrspningligen pa bada sidor livitliidna, till
utseendet derigeiiom likiiande dem lios 8. glauca i nordli-
gare trakter; men sedan l)usken blifvit planterad i Stock-
liolnp liafva bladen fbrandrats, sa att de blifvit alldeles glatta
ofvan grbna ocli iindertill isgra, ett bevis ph det intlytande
jordmanen kan ntdfva pa foriinderliga vaxtformer.
5:te Sammankomsten.
Onsdagen den If) Jiili Id. 11 — 1.
Ordfbrande: Prof Oersted.
1. Lektor Kindherg meddelade nagra iakttagelser an-
stiillda under en botanisk resa till Dovrefjell i Norge under
sommaren 18(32, dervid up])raknande nagra markligare af
lionom derstiides funna lafvar, sasom Lecidea aglcea^ och
bland })lianeroganerna: Galium montamun, Carex vitilis (hvars
artriitt talaren godkiinde) ocli af Ggmnadenia Conopsea en i
narlieten af Jerkind fnnnen ny form.
2. Licentiaten *S. 0. TAmU)erg libll ett fbredrag om
mossornas s. k. blomma och tydningen af dess delar, hvar-
vid den asigt framstalldes, att denna ej kunde jemfbras
med den hos lanerogamerna, iitan med en af deras l)lom-
stiillningar neml. blomkorgen eller axet, af In ilka den fdrra
val kna})pt ar annat iiii en nedtryckt form af den sednare
1 sa fall skulle Bladmossornas blomstallning, liksom blom-
korgen, sammansilttas af: skdrin (bracteae perichcetii — folia
periclinii), fdste (cagimda = receptaculuni), samt pa detta
sittande fdstefjdll (parapliyses = palecB receptacidi)^ kdnsor-
:)14
ganerna lios iiiossorna deremot = l)lommor (iiakiia). Hvil-
ket allt bast syiies iiti liaiiblomstalliung-ar af Pohjtricha,
^Philonotidps, Mnia in. d. Hos Hvitmossorna ocli Lefver-
mossorna ar lianblomstallningen deremot ett temligen langt
ax, honldomstallningen ater alViker Iran den lios Blad-
niossorna genom tillagg af annu ett innanfbr skarmen sit-
tande bladorgan, neinligen den s. k. kalken, liyilken ar bildad
af yanligen tyanne motsatta och sainnianyuxna skarm och
liyilken kalk SJilunda riittast biir kallas svepe (involucmm),
Harigenoin narinar sig Lefvermossornas lionblomstallning
till den bos ^/</>/im'k'a-slagtet. Tab ansag al‘ven att
kiyptogamernas sporer motsyara de libgres frbn, ty bos de
torra dunes lika val soin bos de sednare en befriiktande
jirincip (aidlieridlum = stamen) ocli en annan soni skall be-
fruktas (arcliegoniunL == pistillurn); sedan denna befrnktning
egt rum blir resultatet mer ocli inindre riiiida kroppar soin
tjeiia sasom fortplantningskroppar, bos de lagre kallade
sparer, lios de In'igre from liyilka begge salimda bafva
saniina tysiologiska bildningsatt och iipjigift, neinligen
iip])konina genom endast den befriiktande principens inyer-
kan })a den soin skall befriiktas och begge tjenande till
bibehallande af arten.
Elliot denna ty dning af mossornas archegonier och
jintheridier yttrade Prof. Oersted: ’Tor att komma till
en rigtig iippfattning af befruktningsorganernas morfolo-
giska betydelse hos IMossorna och de andra sjioryaxterna
ar det neppeligen rigtigt att framstUlla en jemfbrelse
med den hos Compositce, liyilka yiil med fiillkomlig riitt
betraktas sasom den lidlkomligaste faniilj i yaxtriket, ine-
dan man snarare ina taga hansyn till de liigsta fanero-
ganierna, neinligen Gymnospernm. Hos dessa vaxter ha
nu ocksa den iiyare tidens iindersbkningar ])iiyisat mhnga
egendoinliga tdrliallaiiden, livilka just derigenom eg'a ett
stort intresse att de kasta sa mycket Ijiis ofver sporvax-
ternas bcfruktidiigsorganer. Genom Eofmelsters, A. Brauns
m. d. iiiidersdkiiiiigar synes det salimda vara afgjordt, att
archegoiiienia ocli antlieridieriia icke kimna jemfbras med
l)lomiiioy iitan att de blott aro aiialoga med agget oeli
staridarknappanie, de fbrra iiemligen med corpiiscnla oeli
de sednare med frbmjblskorneii”.
Harpa svarade H:r Tylndberg, att vi ej for formens
skidl fa glbmma iimeliallet, d. v. s. att ban aiisag det vi
ej liafva riittigliet pasta^ att ett organ, som i natnren bar
samma iippgift som ett annat, ilr ett belt olika med detta,
dertor att deras byggnad ilr toga (ifverensstilmmande. Sa-
som stbd barfbr anfbrdes spermatozouierna bos tiera djnr-
griipper, cirhdations-, respirations- ocb andra nilringsorganer
bos de bbgsta oeli lagre djnren, saint att det annu aldrig
fallit en zoolog in att lietrakta deni sasom annat an samma
organ med olika utbildad form. Afven frbn bos de liigre
vaxterna niaste anses analoga, fbr att ej siiga identiska,
med deni bos de libgre; ty nppsta de ej bos begge eVidast
genom fbrntgangen liefriiktning, ocb tjena de ej begge till «ntt
fortplanta vaxtenV Dessutom aro ej alia sporer bildade
endast af en enda cell, ’ ty vi buna t. ex. i slagtet PeUia
bland Hepaticai sadana sanimansatta af ej niindre iiii 7 stye-
ken, at livilka den iindersta iitbildar rotluddet oeli de
bfre omedelbart utvaxa till ny plaiita, af bvilken de ntgbra
sa att saga den forsta (integrerande) delen. Tab knnde der-
fbr icke finna nagon skillnad i byggnad mellan dessa niang-
eelliga sporer ocb frben af vissa parasiter, livilka sednare
sakna bjertblad ocb salimda liildas endast af grodden.
3. Candidaten Nordstedt talade oni knoppar pa rbt-
terna af Kitellm, livaraf vaekra preparater jenival fbrevisades.
4. Lektor Lindebery forevisade ocli demonstrerade
nagra for Sverige nya eller intressanta vilxter, sasom Ni-
tella translacens ocli Wahlhergiana, Centaurea nigra v. pollens^
Hieracium personatum, H. dovrense protractum, Cerastium
tetrandrum ocli pumilurn Curt.^ Atriplex calotlieca, Bahing-
tonii ocli cristata ni. H. i afseeiide jia livilka diskussioii
iippstod mellan talareii ocli H:r Krok saint Prof. Oersted.
5. Prof. Oersted forevisade atskilliga prof pa eii ny
af lioiioiii aiivand method att i glasrdr torvara eii karpo-
logisk samliiig, der silrskildt organerna i olika utvecklings-
stadier ocli geiiomsiiitt voro iippfastade pa eii styf livit
jiappskifva, ocli livilket fdrfariiigssatt liogeligeii rekoniiiieii-
derade sig sasom af iitomordeiitligt vigtig, praktisk bety-
delse vid uiidervisiiiiigeii.
G. H:r Krok forevisade eii iitmarkt vacker samliiig
af karakteristiska vaxtlormer trail det sydvestra Norge ocli
lemiiade eii framstalliiiiig af oliklieteriia i vegetatioiieii iiti
dessa trakter ocli de narmast belagna delariie. Den liar
radande laga sonimartemperaturen iir missgynnande for
fruktmognaden lios continentala former, men befordrande
framkomsten af manga alpinska; mangden af ocli egen-
domliglieten lios liar betintlige Filices tyder pa ett (iklimat.
Bland markeligare viixter anfbrdes foretriidesvis ibljande:
Luzula maxima linnes i bergsskrefvor, Rumex ohtusifolins
fbrekommer endast liar i Norge pa en inindre striicka,
Erica cinerea paniinner oni England, Vida Orohus iir sa all-
man, att den uttriingt V. sylvatica, Sanguisorba officinalis
iitbreder sig fran Lindesna3S till Bergen, Chrgsosplenum oppo-
sitifolium i bergsspringor, Sedum anglicum, liilr yninig, sak-
nas i Danmark, Hypericum pulchriun iir alliniin pii liedar,
men spridd i enstaka exemiilar. Ilex aquifoliiim fbrekonimer
nti flera former liiir sasom i England. Fumaria media vil-
r>77
xer allmaii i akrar vid Hinderaa. Centaurea nigra har stor
utbredning* har; Sorhus fennica ar allman, likasa Primula
acaulis, Digitalis purpurea ocli Galium sa.vatile. Bland f jell-
former anfordes: Allosurus crispus, som nedstiger anda
till hafvets niva, Lgcopodimn alpinum, Oxgria digyna, Alche-
milla alpiua, Rliodiola rosea.
7. Prol'. Oersted lemnade ett bidrag till iippfattandet
af artbegTeppet genom att redogbra tor eii af lionom pu-
blicerad ipjpsats om skillnaderna mellan de skandiiiaviska
arterna af si. Bidets, af hvilka afbildningar ocli exemplar,
Jemval groende ocli i sprit fbrvaradc, fbrelades.
Fbrliandliiigarne afslutades med nagra ord af erkansla
frail ocli till Prof. Oersted, som i ordiiiarie Ordfbraiidens,
Prof, ocli Commeiidbren Fries’, franvaro ledt Sectionens
fbrliaiidlingar ocli arbeten.
Sektionen for Zoologi och Falseontologi.
Ordforaiule: rrof'essor J. Ste.enstrvp.
Vice Ordforaiide: Professor Christiat} Boeck.
Dansk-Xorsk Sekreterare: Professor Beinhardt.
Svensk Sekreterare: Professor TP. Lilljehorg.
1 : s t a Sam m a n k o m s t e ii.
Tliorsdagen den 9 Jnli Id. 10—12 f. in.
Ordfdranden lialsade Sectionen.
Foredrag- hollos:
l:o. Af Doctor Philos. C. F. Liithen: Oin en i Xovein-
her manad 1802 pa knsten af Stora JTalt np])drifven ko-
lossal Klnmptisk (Mola nasiis PAFIX.) Foredraget, soin
npplystes genoin teckningar af denna forin^ afvensoin ge-
noin en nr Kongl. Vetenskaps-Akadeiniens Bililiothek med-
delad, af H:r IF. von Wright fiirtriiffligt ntford afhildning
af den inindre arten (Mola Betzii Paxz.), afhandlade dess-
ntoin i allinanhet fragan ora, hvilka arter och slagten soin
kiinna nppstallas inoin klnra])fiskarnes grupp (slagtet ^lola
nied de tva nainnda arterna saint M. lanceolata (Liexakd),
och slagtet Ranzania ined arten B. trnncata (Retz.)), och
visade sliitligen, att de sraa taggiga ]\[ola-fornier, af hvilka
afbildningar forevisades efter tva i atlantiska hafvet fan-
gade individer — pa hvilka man grinidat egna slagten och
arter, — aro att l)etrakta eiidast snsoiii utveckliiig-sformer af
slagtet Mola. I afseende pa eiiskiltlieteriia liihi visas till
(let i Ofversigteii af Koiigl. Daiiske Videiiskaberncs Sel-
skal)S Forliaiulliiiger fiir Mars 180d ^ifna iitdraget iir eii
afliaiidliii^’ oia saiiima iiiniie af Professor Steenstrnp oeli
D:r Liitken.
Professor Liljehorg meddelade i anledning* liaraf, att
Ikrg-ens ]\Iiiseiim eger tre exemplar af den stdrre formen.
Intendenten Malm anmarkte, livad angiek Mola nasus,
att hail under en resa ar 18(31 sett ett par exemplar uti
Englands Miiseer, af ovanligt stora diniensioner; ocli livilka
exeni])lar, enligt de npplysningar D:r Lutken im gifvit, t(3r-
handa afveii tillliora M. nasns. Salnnda faniis iiti Museum
i Newcastle ett exemplar, fran Englands knster, af oinkr.
61 fots liingd. — Vidare liade tal. lielt nyss erliallit ett
jemforelseyis litet exemiilar fran trakten af Gibraltars simd,
som imihanda afven horde till denna art. — Hvad aiigick
de benaktiga knolarna pa nosen af M. Retzii, trodde
tab att dessa ej ntbildas lorr, an i en iiier tramskriden al-
der, enilr det niinsta exemplaret (liingd onikr. 400 mill, m. ),
som tinnes nti Gbteborgs mnseinn, ej hade nagra sadana.
Hos tvenne aiidra exeni})lar i saninia ninsenm, likaledes
erliallna vid Bolinslanska knsten, vore dessa knblar tydligt
ntbildade. Det ena af dessa exeni]ilar bailer 500 mill, m.;
det andra nagot nier i liingd.
2:o. Af Professor Lilljeborg: Oni ntyecklingen af tiin-
derna hos Phoca hisgida Erxl. Fabr. (Se Pilagan Litt. A.)
Professor Steenstrnp gjorde nagra anniiirkningar.
o:o. Af Professor Bohernan: a) Gin S|)etsbergens In-
&ekttauna, (Se bilagan Litt. B.); h) Oni parning niellan
olika insektarter (Se bilagan Litt. C.), hvarvid nagra iakt-
tagelser anfordes af Lektor Hardin och Intendenten Malm,
(kSe bilagan Litt. D.); samt c) Om insekters vard om sin
affbda (kSc bilagan Litt. E.),
2 : cl r a B a m m a n k o m s t e n.
Fredagen den 10 Juli, kl. 10 — 12.
Fbredrag liidlos :
l:o. Af Herr 0. Morck: Om Skandinaviens Mollusea
pnlmonata, med anmarkningar om tungans och kakarnes
vigt for systeniatiken, saint en bfversigt af arterna och deras
geograbska utbredning^ ocli slntligen nagra anmarkningar
om slagtet Idanorbis.
Professor Liljehorg tillade nagra ord om Pupa umbili-
cata och P. minutissima. Intendenten Malm anfirde, att
tva af den foregaende talaren anfirda species af slagtet
TAmax, neml. L. marginatus och L. himnneus, redan for
nagot bfver tvenne ar sedan blifvit af tal. anmalda sasom
funna vid Gbteborg, eller da han till Kongl. Vetenskaps-
och Vitt.-Samhallet inlemnade en med illiiminerade fignrer
atfoljd ikonograh bfver Svenska Lim adder. Hvad angick
arterna af slagtet Arion^ sa hade tal. vid sina iindersiik-
ningar konimit till en annan asigt an H:r Morck, eller vore
fullkomligt bfvertygad om att A. hortensis vasendtligt afvek
ifran den till fargen nagot lika A. fuscus. Bkilnaden be-
stod ej blott derij att den fbrre bar en relativt langre Imk-
krojip och sidobanden olika lielagna. Denna hade ock
nastan farglbs, den sednare starkt giil nmkus. Tillfalligt-
vis hade tal. naninda ej annn tryekta ikonograh vid ban-
den, och framlade densamma, ej blott f<)r att ytterligare
bekrafta hvad nyss blifvit anfbrdt, ntan tastmer till den
foregaende tab’s begagnande for att illustrera sitt fbredrag.
Att Pupa venetzii fbrekomnier i Sverige, hade tal. ock fbr
nagra ar sedan anfbrt i sitt arbete iifver svenska landt-
och sotvattensmollusker, iieml. i en afhaiKlliiig uti iianinda
Samlialles lianclliiig’ar.
2:o. Af Inteiideiiten Malm.: Ichtliyolog-iska Bidrag^ samt
oin tva nya Igel-arter. (Se bilagan Lift. F.).
3:0. Af Doctor Meinert, som ined lianvisiiiDg till sin
nvligen utkomna Dissertation: Anatomia Forticulanmi, oin-
talade fiirekonisten af tvji dnctns ejaculatorii lios Forticula
gigantea, ett anatoniiskt fiirhallande, livilket, sa vidt det
var lionom heknnt, icke fdrnt var franistaldt lios nagot djur
af Insekternas klass. En teckning fdrelades af de man-
liga genitalierna lios detta djnr.
4:o. Af Professor Reinhardt: Oni tva nya slagten af
ormar: Bliinoscytale ocli Elacliistodon.
3 : (I j e S a m m a n k o ni kS t e n.
Lordageii den 11 Juli, kl. 10 — 12 f. in.
Foredrag liiillos:
l:o. Af Professor Schiodte^ soni forevisade en serieaf-
liildningar lidrande till fortsattningen af det arbete bfver
Eleiitlieraternas Metainorfos, som ban bar begynt att be-
kantgbra i den af bonom utgifna ’’Naturbistorisk Tidskrift”.
Till afbildningarna^ som upplyste ntvecklingen inoni fainil-
jerna Histrij Gyrini ocb Dytisci, fogade talaren en fram-
stallning af sina asigter om tydningen af vissa organer
bos larver ocb piipper.
2:0. Af D:r Memert, som framboll tva forballanden vid
Podurornas ( Tbysanoiira) mandibler, nemligen tillvaron af
en serdeles starkt ntvecklad kross-tand ocb franvaron af
ledtapp, i vidfastningen till kraniet. Han ledde dernast
ujipmarksambeten pa dessa fbrballandens biologiska ocb
systematiska betydelse^ idet ban antog, att kross-tandens
starka iitveckling torde biinvisa dessa djur till vext- ( mbger?)-
382
jitariie, och saknaden af ledtapp (atom manga andra fdr-
hallanden) aflagsna deni fran Ortlioptererna dtVerhiifvnd,
och saledes afven fran Lepismernaj i livilken familj ban
icke knnde se annat an en vinglds Ortliopter-form, sora
star nara Blattm fsasoni redan Ericbson). Byggningen af
de omtalta organerna upjilvstes narniare af ett antal frani-
lagda teckningar.
3:o. Af Professor Xilsson, soni hirvisade atskilliga
fossila ben fran Skane, deribland ett i en torfmosse funnet
os femoris, bvilket talaren ansag bafva tillbdrt Ursiis spe-
laeus. Till jemforelse franilades en gipsafgjiitning, forma d
efter ett i Jardin des I’lantes forvaradt larbeii af U. spe-
la3us, bvilket af Cm ier blifvit beskrifvit i '’Ossements fos-
siles”. Professor Steenatrup anmarkte, att os femoris af
IJ. spekeiis till sin form ej iir sa skiljaktigt fran det af en
lika stor U. arctos, att man med sakerbet knnde afgdra
till bvilkendera arten det bdrt. Han f()revisade dervid en
teckning i natnrlig storlek af ett cranium af U. arctos fran
en torfmosse pa Seland, ocb filstade serskilt upi)inarksam-
bet pb den for U. spelseus iitmarkande karaktereip att de
tva framsta kindtanderna tidigt falla bort. Lector Hardin
yttrade, att detsamma stiindom intraffar afven bos L. arctos,
ocb att ban egde ett teniligeii nngt cranium af denne, i
bvilket, pa ena sidan, de tva framsta kindtanderna fallit bort.
4:o. Af Professor h'redrik Sundevall: Oni nagra af peri-
mei muskier ocb deras verkan.
4 Ale Sammankomsteii.
Mandagen den 13 Juli kl. 11 — 1.
Fbredrag bbllos:
l:o. Af Professor Reinhardt: a) Cm ett for den nor-
diska faunan nytt bvaldjur: Pseudorca crassidens. b) Om
lorekomsten af Syrrliaptes j)aradoxiis i Danmark under
innevarande sommar 5
Froiessor C. J. Sundevall mcddelade ytterligare ii})])-
lysningar angaende denna fogels utbredning- i nordvestra
Kuropa.
2:o. At' l):r Bergh: Malacologiska bidrag.
3:o. Af Docenten H. Wldegren: Om nagra svenska
former af siklbjor.
4:o. Af Leetor Hardin: Om Vipera berus ocli V. prester
sasoni mdjligen skilda arter. 1 den diskiission, som fbljde
liar})a, deltogo Ib’ofessor Steenstrup, Professor Reinhardt,
Professor C. J. Sundevall, Intendenten Malm och Hr. .1.
Foi'nander.
5:o. Af Professor Steenstrup: Om nagra monstrositeter
hos tiskar. 1 diskussionen deltogo Professor C. J. Simde-
vall ocli Intendenten Malm.
5:te Sammaiikomsteii.
Onsdagen den 15 Juli kl. 10 — 12.
Ordfbranden anmalte^ att Professor Chr. Boeck oeli ,
Apothekaren Ekebe^-g a sectionens vagnar deltagit i det
gemensamma nnitet for beliandling af fragan om metriska
systemets anvaiidande i vetenskapliga arbeten inoin Skan-
dinavien, bvarefter Professor Boeck redogjorde fbrfbrhand-
lingarna angiiende delta anine.
Fbredrag bbllos:
l:o. Af Professor Schiodtey som i kort bfversigt med-
delade en tlieori bfver Artliropodernas thorax, hvilken vii-
sendtligt afvek fran de hittills i vetenskapen gallande asig-
terna. Han stbdde sig narmast pa imdersbkningen bfver
thorax-byggnadens utveckling genom metamorfosen och
pa de serskilta delarnes betydelse sasoin ledskap i rbrel-
as4
sens, i synnerhet flygtens tjenst. Afliandlingen, som for-
drar manga afbildningar, skall meddelas i den af talaren
ntgifna: ’’Natnrhistorisk tidskrift”.
2:o. Af Magister A. J. Mahngren: a) Ofverblick af
Spetsbergens fogelfaima. h) Bidrag till kannedomen om
Hvalrossens ocli iiagra nordiska salarters fortplantning ocb
lefnadssatt. 1 disknssionen deltogo Professorerna Steenstrup
och Beinhardt. c) Om en for Skandinavien ny lisk, Aspi-
dopliorus decagoims, funnen i Varangerljorden. d) Om
generationsvexlingen lios Annelidslagtet Syllis. Med an-
ledning baraf yttrade sig Professor Steenstrup ocdi H:r Morch.
d:o. Af Professor Loven: Om resnltaten af de af den
svenska 8])etsbergs-Expeditionen 18G1 ntfbrda djnpdragg-
ningar. Dessa draggningar utfbrdes af Magister K. Chy-
denius. Dertill anvandes saval en Brookes apparat som
en s. k. 'Bidldog-maskin, vid livilka atskilliga birbiittringar
blitVit gjorda. Den sednares skopor innelibllo saniman-
slagna G4 kubiktnm, och betilckte, ntslagna, en yta af 20,6
qvadrat-tum. Med Brookes apparat lodades alltid straxt fore
eller efter anvandandet af Bulldog-maskinen, ocb bada
ap])araterna angafvo livarje gang i det narmaste samma
djup. Genom tiera foregaende fbrsbk larde man att riitt
begagna dem. Den person, som fbrde linan, kiinde livarje
gang nar apparaten tog bottnen, t. o. m. roddarne i baten
miirkte det. Med full framgang verkstalldes djnpdragg-
ningar, under 75'’, 45' n. lat., 12'’ oP b. long., pa OOCX) ocb
6,300 fot; under 76'’ 5' n. lat. ocb 13'’, 5' 6. long, pa 8,400
lots djup. Bottnen visade sig pa dessa stiillen vara be-
tiickt af en tin, for kanseln fet massa, af gulbrunaktig eller
gra farg, rik pa Diatonieer och Polytlialamier, bland livilka
flera ganska stora ocli kraftiga former af Globigerina, Bi-
loculina, Dentalina, Nonionina, men med eiidast nagra belt
oeli sma stenskarfvar ocli niistaii allclelcs ingeii sand.
Den i Bnlldog-niaskinen fran (),:](KJ fot up})tag-na qvanti-
teten visadc feni tydiiga lager af olika fargnyanser, af till-
saininaiis v. p. sjii turns iniigtigliet. ^leddelaren hade, jeinte
de af Mag. Chydeniu.^ ocli Malmgren gjorda anteeknin-
gar, iir livilka det hiregaende ar lanadt, fatt till nannare
granskning einottaga de Iran dessa stora djiip ii})})lieintade
djiiren. Vid en pal)orjad undersokning hade han funnit:
af Annelider en 8i)ioelnietopteriis ocli en CiiTatulus; af Crusta-
ceer en Ciiina, soin synes identisk ined C. ruhicunda Lill-
jehorg; en Apseudes; af ]\Ioliiisker en Cylichna ; af Gejihy-
reer ett fragment af Myriotroehus Itinki Steenstnip, saint en
annan narstaende form med stora stjernhjul ocli farre, min-
dre hjul af Myriotroclms-typen; en Sipunculus liknande S.
margaritaeeiis Sars; sliitligeii en 8})Oiigia, i hvilkcn fauns
en CopejHid, en Ostracod och ett fragment af en Cuma
liknande C. nasiea. ’’Dessa djiir, af liAulka intet utmarker
sig genoiii nagon serdeles framstaende egendomlighet, an-
tyda, sa vidt man kan doiiia af ett sa litet antal, att i
dessa stora djiip i ishafvet lefver en launa, soni ieke iir
inycket skiljaktig Iran den soni lielior sainnia slags liotteii
pa vida ringare djup. Gar man deremot Iran o(j — (30 lamiiar
iqip mot ytan, ilro regioiierna vida niera oinyexlande, afven
pa samma slags botten. Vid hetraktandet hiiraf, och iiilr
man tillika erinrar sig, att i de antarctiska liafven iip})-
triida, pa mattliga djii}), former af Mollusker oeh Crusta-
eeer, soni fdrete dels generisk ofverensstanimelse dels niistaii
S})ecihsk identitet med nordiska och hognordiska former,
tores man till den fdrestilllningen, att i djup af (30 — 80
famnar och derifran ned till de stiirsta, fran livilka vi hit-
tills kiinna nagot djurlif, atminstone ofverallt hvarest bott-
nen iir hetiickt med det tina slanim som man med ett
Skaiid. Xat -Fonl-are-Sdllsk. Mote iS63. 25
gemensanit luimn pliigar kalla lera, der rader, fnm pol till
pol; under alia l)reddgrader, en fauna af cnalianda hiifnid-
karakter, inoiii livilken en del aider liafva en inycket stor
utbredning. Det .skall inalianda visa sig, att denna fauna i
de bada ])olernas narliet narinar sig ytaig inedan bon, i
varniare liafven, lialler sig djupare, oeli bar bfver sig, vid
kusterna, nnigtiga regioner af olika, till oinriidet vida inera
begriinsade faun or”.
4:o. Af Professor Boeck: Oin Scypliistoinernas fbrbkelse.
b:o. Af Intendenten Malm: Gin tvakbnade sillar. (8e
bilagan Litt. G.)
():o. Af Professor Steenstrup: Gin Skandinaviska Ce-
pbalopoder oeb atlantiska bafvets oceaniska Cepbalopoder.
7:0. Af H:r A. For7iander: Gm nagra Grtboceratiter
oeb om stenbildning bos basten.
S:o. Af Doeenten M. A. Lindhlad: Gm centrala former
inom djurrikets naturliga grupper, bvarvid talaren, sasom
utgangs])unkt oeb stiid fbr sin framstallning, fbrevisade ett
fbrsiik till redogbrelse i bildlig form fbr de inbbrdes fbr-
vandtskaperna emellan djurrikets stbrre naturliga gripiper.
P:o. Af Adjunkt Angelin, soni fbrevisade dels afbild-
ningar af Hkandinaviska palmozoiska Crinoider, dels speci-
mina af KSpbaironites pomuni.
10:o. Af Professor Reinhardt, som fih’elade exemplar
af nagra nyligen utkomna arbeten.
ll:o. Af Apotekaren Benzoic: Gm sallsynta danska
foglar, oeb om fotografiering af foglar. (Se bilagan Litt. H.)
Bilaga Litt. A.
Om iitvcckliiigeii af taiuleriia hos Phoca his pi da,
ErxI.; Fabrieiiis. (= Phoca foctida, Fabric.;
Phoca <aiiellata, Nilss.)
Af W. Lilljeborg.
TTti Kongl Veteiisk.-Societetens i Upsala Arsskrift, l:sta
argaiigeiij 18G0, liar jag- i eii uppsats med titel: Bidrag
till kamiedomen om tanddmsniiigen hos Otaria ocli Hali-
choerus, fastat uppmarksamlieten pa det egna forhallandet
med dessa Fliocaceers taiiddmsiiing-, att de — atminstone
de af sednare slagtet — falla mjdlktandenia redan i mo-
derlifvet*). Sedermera liar Professor J. Steenstrup iiti
en afliaiidliiig i ’’Videnskabelige Meddelelser fra den natnr-
liistoriske Forening i Kjdhenliavn’', 18G0, sysselsatt sig
med detta ainiie, ocli beskrifvit mjblktanderna lios Phoca
barhata^ groenlandica ocli hispida ScHREB. Han liar dervid
yttrat, att vetenskapen liar ett markbart beliof af dylika
iakttagelser; ocli da detta onekligen vid betraktandet af
det ringa antalet af bidragen till iitredandet af detta aiiiiie
synes vara frirliallandet, liar jag liar velat anfora de iakt-
tagelser derbfver, som jag fatt tillfalle att gora a en ofbdd
iinge af Phoca hispida, Erxl., FABRIC., eller Vikskillen,
sasoin den kallas vid A ara bstra kiister.
*) Harom hade Professor Nilssons redan laiigt forut i Skandinavisk
Fauna framstallt en forinodan. — Till den niininda uppsatsen msi jag har
gdra den riittelse, att ungen af Otaria iifven haft 3:ne kindtander af l:sta
dentitionen a hvardera sidan i ofverkaken, emedan den fdreter ett temligen
otydligt marke efter den mellersta tanden, som hortfallit inuan ilimu den mot-
svarande permanenta tanden genombrutit tandkdttet.
Modrcn till den namiida imgeii hlef skjuteii i Kosla-
gen den 12 Janiiari fdrlidet ar. Hennes liingd var oni-
kring 4 A'. Ungen var 2T)" deciin. in. lang, oeli viigde
skalpund. Den var saledes ganska stor^ cell sannolikt ieke
langt frail fddselig da inodren blef skjiiten. Den .skiil-skytt
(Fyrmastare xVl:m a (irs^karsfyr i Koslagen), soin fornkaffade
inig densamina jemte liud oeli skelett af inodren, iippgaf,
att Yiksklilen ynglar i sliitet af Janiiari oeh bdrjan af Uebr.
iiianad. Enligt A. J. Mal:mgken ( ( )fvers. af K. Veteirsk.-
Akad. Fbrli. 18()3, p. lob) ynglar denna skalart vid Fin-
lands vestra knst inellan sliitet af Februari ocb sliitet af
Mars.
Haret a den ofbdde iingen var pa bfra kroppssidan,
nied iindantag af biifviulet, langt oeli strilft saint nagot
kriisigt. I’a den iindra sidan var det kortare oeh tinare
saint ieke krusigt. Att den ieke tVdlt haret, var dessiitoin
tydligt deraf, att iiti den densainina onislutande foster-
sacken intet sadant bar fbrefunnits liggande, livilket der-
emot, enligt v. AVkight *) varit fbrliiillandet iiied iingen
af Fhoca vltuUna. Det satt ganska fast oeh visade ingen
benagenliet att affalla**). Ofra kroppssidan var i allniiin-
liet af en griilivit fiirg, iiied nosen ofvan, pannan oeh lijes-
san midtat gra, oeh ined otydliga graaktiga fliiekar pa si-
dorna af ryggen oeli landen, af livilka diiekar en del voro
ringforniiga. Nedre delen af kroiijissidorna oeh liidviulets
sidor voro iiastan rent tivita. Den bfra sidan af bakfbtterna
var griilivit oeh den iiiidra hvit. Ibidra krojijissidan
*) Fiii’li. vid Skand. Naturf.-Motet 1842, p. (i47.
**) Enligt Malmgrexs uppgifter (anf. st.) fallci- don liaret inoni cn inanad
efter fudseln. Den ofvanniiinnde Eynnastaren Ai.ii liar leinnat inig saniina
uppgift, som den af Malmgrkn meddelade, att nngen strax efter fddseln gar
i vattnet.
var g-iillivit; yiinliiulcn inellaii baktarna miirkt kottfarg-ad,
iiioiTliarcii Hvarta. Ivlonia voro vid ypctsen bbjda nedat,
8amt vid deniia ocli a imdra sidaii livita, ocli a den bfra
sidan svarta. — Efter deima korta beskrifning dfver mi-
gens iitscendc ma jag blvcrga till det egentliga ainnet for
delta f()redrag, eller dess tander.
Hvad soiii bilrvid ;ir |)afallamle ilr^ att taiidsackariie,
iiti hvilka mjidktandenia iinnu ligga iimeslutna, icke iiro
dolde iiti det inre af kakarne, eller af niiiimens allinaima
bekladnad, iitan sitta uti en bp})en tandfara, saint liiija sig
(ifver kanten af kakarne. Dylika tandsackar tbretinnas till
ett antal af sjn a livardera sidan i (ifverkaken ocli sex i
den nndre, nemligen for trenne kindtander, en Inirntand
ocli trenne framtander i den form, ocli trenne kindtander,
en hbrntand ocli tvenne framtander i den sednare. Afdessa
tandsiickar iiro de for kindtiinderna ocli framtiinderna
nicd livarandra forenade saint fdga distinkta. Bakom
den bakersta injiilkkindtandens siick, ocli sanimanlian-
gande ined den, iir en tjock longitudinel kbttig valk,
soiii betiicker spetsen af den bakersta eller feiiite pernia-
nenta kindtanden. Uti dessa tandsiickar tinnas mer eller
inindre iitbildade tiinder i kindtiindernas, librntiindernas,
den yttersta framtandens i (ifverkiiken, ocli i framtiindernas
i nnderkaken. Uti de fyra mellersta framtandernas i bfver-
kiiken tormiirkes iinnu ingen ossitikation. Af dessa tiinder
iiro kindtiinderna jeinfiirelsevis inest utbildade, ocli liafva
dubbla rbtter bade i den (3fre ocli den nndre kiiken. Afven
dessa iiro dock belt siiia. Den mellersta af de bfre, livil-
ken iir ungefiir lika stor som den bakre ocli niigot stbrre
iiii den friimre, iir mellan bada spetsarne af roten 5 millim.
bred, ocli friiii den ena spetsen af roten till spetsen af
kronan 4 mm. King. De nndre kindtiinderna iiro imgefar
390
lika stqra. Endast pa dcii bakersta undre kiiidtandciis
krona tonnarkes framtiil en alsats. De andra kiiidtiin-
derna lialVa kroiian slilt. Den ena luirntanden ar 24 niilliin.
och den ena yttersta fraintanden endast 1 nini. lang-, den
tbrra ined blott en liten del af roten aterstaende, oeh den
sednare utan rot. Da de annu icke fraintradt nr sina silckar
eller kapslar, elinrii nngen var sa stor, synes det icke tro-
ligb kunnat tallas fore fbdselip soni sannolikt icke
var lang-t atlag’sen, ocb denna iinge bar saledes knnnat
tbdas ined andra dcntitionens tiindcr frainstaende nr kbkarne,
ocli ntan spar af den forsta dentitionen, sasoin birluillan-
det varit ined nngen af Halichoerus (jvjjpus.
Vid ett nilrmare betraktande af tanderna tinner man
emellertid, att deras ntseende antyder ett fbrhallandej soni
till en del modifierar den yttrade furmodan om mjblktan-
dernas narvaro vid fbdselip och soni iir libgst amnarknings-
vardt, derigenom att det adagalagger en viss bfverensstani-
nielse inellan dessa Pliocaceer och Bardhvalarne i afseende
pa ntvecklingen af forsta dentitionens tander. Kindtan-
dernas krona ilr belt liten, och under denna fdrete de en
djnp och vid bngt, soin atskiljer de bada rbtterna. Deras
ojeinna och till en del fbrtarda kaiiter omkring denna bngt,
och den hire tandsnbstansens iiijnka och npi)l(3sta tillstand,
savill soil! den till en del fbrtarda roten a de siiia hbrn-
tanderna och framtanderna tyckas ntvisa en redan br>rjad
resorption, hvilket afveii bestyrkes deraf, att andra denti-
tionens tiinder redan aro teniligen stora och ntbildade, och
stnndom ined sin krona ligga niira intill de fbrras has
Denna resorption synes redan sa langt framskriden, att
tanderna sannolikt blifvit belt och ballet resorberade nie-
*) Prof. Steenstrup fastade uppmarksamlieten pa sannolikheten af re-
sorptionen, da preparatet under fdredraget for lioiiom blef fdrevisadt.
dan de iiimii legat inneslutna i sina ka})slar, och sjiledes
aldrig Immiit fraintrada nr dessa, liksoin lorliallaiidet ai-
med foetaltaiiderna hot? Bardhvalarne Eliiirn denna re-
sorption redan var teinligen langt framskriden, ar (let doek
ieke sannolikt, att den liiinnit slutas fore fhdseln. Det iir
derfdre troligt, att de tjoeka nppstaende kapslarne kring
injdlktanderna strax efter todseln, innaii annu andra denti-
tionens tUnder iiimnit framtriida, liafva nnderlattat ungens
fdrmaga att fastlialla spenarne vid diandet.
8hsom redan iir nainndt, iiro andra dentitionens tiinder
eller de pernianenta temligen uthiidade, oeli alia ilro till-
stiides. Hhsoin Steexstkup uppgifvit, fdrelinnes ilfven luir
ingen injolktand vid forsta oeli sista kindtanderna.
81ntligen ina jag tillilgga nagra ord om dess geogra-
tiska ntbredning lios oss. Den (Phoca hispida) iir ganska
tairik i norra delen af Ustersjdn oeli i Bottniska Vikeig
oeli iir vid kiisterna af den sednare kiind under heniiin-
ningen ^dkskiil oeli Vikareskiil. Den fdrekominer iifven i
siidra delarne af Ostersjdii, oeli enligt XiLssox oeli
Astr(jm ieke siillan i ( )resund. Vid 8veriges vestra
kuster torde den doek ieke fiirekomma liingre mot iiorden
iin vid Skanska kusten, emedan den ieke uppriiknas i den
*) Da Steenstkup a anf. st. redogor for sina iakttagelser ofver nijdlk-
tauderiia hos deniia skill, namner han, att det hufvud, som ban undersokt,
sannolikt tillhort en ofodd unge, saint att han sett tiinderna sedan tandkdttet
hlifvit uppblotadt; och det iir derfdre troligt, att tandkapslarne dervid varit
eller hlifvit sondertagne, och att tiinderna forst dereftcr hlifvit synliga. —
Om iin den af mig yttrade formodan om tiindernas resorption inuti kapslarne
ieke skulle hetinnas enlig med verkliga forhallandet, sa antyder dock atmin-
stone den ringa nthildningen af forsta dentitionens liinder ett niirmande till
Bardhvalarne, eller Cetaceerna i allmiinhet.
**) Skand. Fauna, D.-iggdj. pag. 286.
**’) ’’Xagra iakttagelser rdrande de vertehrerade djur, som forekomma i
trakten af Lomma”. Lund 1859, p. 8.
392
af framl. Prosteii C. U. Ekstkom leiiiiiade forteckiiiiigen
ofver de vid Tjiini fuiiiia dag‘g*djureii. Vid Norgcs vestra
kuster fdrekoiimier deii icke, eidigt de iippgifter, Jag er-
hallit i Bergen. Dii den fdrekoinnier i Ij^liafvet oeh i Hvita
HaiVet, oeli iiti de stora insjoarne inellan detta sednare
oeli Finska Mken, oeli mot sddra delarne af O.ster.sjiin
tyekes vai*a inindre talrik an i de nordliga oeh i Bottniska
Mken, saint saknas vid Skandiiiaviens vestra knster
sa SMies man liafva allt skill att antaga, att den inkom-
mit i Ostersjon fran norr under en tid, da detta liaf haft
samhand med Ishafvet, men deremot ieke silderifran genom
Oresnnd oeh Biilterna. Detta liestyrkes iifven deraf, att
den iir en verklig glaeial-form, som af alia skillarter gar
liingst iipj) mot norden. 1 Ostersjiln oeh Bottniska Viken,
liksom i Ishafvet, lefver den, atminstone ofta till ieke ringa
del, af Criistaeeer, oeh jag har erhallit den iippgiften, att
man i dess mage fnnnit Idofhea entomon i stor myekenhet.
*) Goteb. K. Veteiisk. oeli Vitterli. Samhiillets Handl. 1850.
’*) Jle.ss .stallfbretradai'e hiir iir Phoca vituUno, NiLSS., hvilken dercinol,.
enligt de iippgifier jag erliallit af Alm, kiiappt liirer tiinias i Bottniska Viken.
]>ilaga Litt. H.
Bidra" till kaiiiiedomeii om Spetsbergons liisokt-Fauiia.
At' Carl II. IIolicMiiaii.
Att klimat ocli vegetation i liiig grad inverka ]>a insekt-
artenias talrikhet, liar liinge varit liekaiit. Det tnrstnainnda,
eller klimatet utdfvar onekligen ett stort intiytamle })a de.ssa
djurs utveekling, ty der ^^ominaren iir af allt filr kort var-
aktigliet oeli der siid oeli is stilrre delen af aret tiieka inar-
keii, torefiimas for organisnier^ soin kelidfva eii liingre tid
fdr att genoinga sin inetainorfos, odfvervinnerliga hinder
for deras fortkoinst. Hnrn niyeket insekt-arternas anta!
iir heroende af viixterna, fdrklaras liitt da man hetiinker,
att dessa utgiira ett af liufvndvillkoren fiir djnrlitf ets
trefnad.
Att ett land, sadant soin Spetshergen, heliiget eniellan
78" — 80" 40' N. lat. niaste vara fattigt pa insekt-arter, kan
saledes antagas h'ir teinligen afgjordt. Da hitintills ingen
ting varit hekant om dessa polar-trakters Entomologie,
torde de korta npplysningar derom, soin nil koinina att
meddelas ej sakna allt intresse. liiom dessa, af viildiga
ismassor till stor del, iifveii under den korta sommaren,
lioljda nejder, visar sig samma fiirliallande, som i andra
biittre kiinda aretiska lander eller att Di])tera, oeh l)land
dessa de hriiekligaste formerna, l)ade i individ- oeh art-
antal iiro liiist reiiresenterade, en fdreteelse siikerligen he-
roende af den kortare tid dessa djiir erfordra tor genom-
gjiendet af de fiirsta stadierna af sitt lif.
Eiiuni var kaiinedoiii oiu })olar-lau(lenias liisekt-fauna
iiimii iir allt lor ofiillstaiidi^’, ett lurlddlaiide soni sakerligeii
ej miiidrc liarrr)r af dcssa trakters fatti^dom pa djur, till-
lidrande deniia klas;^, iin af de hesvarliglieter ocli kostiiader
livarmed uiidersiikiiiiigar der aro fdrkiupi)ade, liafva vi dock,
hfilrdelcs under de seiiare deceiinieriia, erhallit Hera varde-
fulla u})plyj<uing-ar i delta haiiseeiide. liman jag dfvergar
till ainnet fiir deiina npi)sattis, torde eii kort dfversigt af
de arheten, som riirande den arctiska insekt-fannan kom-
niit till iidn kaimedoiii, liiir vara lainplig.
Det arbete, soiii Ibrst biir namnas iir ()TTO FAJuacil
Faiuui (Jroenlandica,'' ( Hafnia‘ et Lei[)zig 1780). Deime
fiir .sin tid iiitiske natnrforskare, som 1 7(38 afgick till Grbii-
laiid i egenskap af missioiiar, liar, imder sitt vistande der-
stiides, egnat icke sa ringa npimiiirksamliet dt delta lands
Entoinologie. llaii beskrifver nendigen p. 184-^^:^8 44 111-
sekt-arter saint Ki Araclinider. Af insekterna tilllibra 12
( ’oleoptera, 1) Lepidoptera, Xeuroptera, 2 Uj/menoptera,
20 JJiptera, (3 Thpsanura ocli 12 Farasita. Af Araclini-
derna liiinfbras D till Acari ocli (3 till Aranea\ En del af
de ineddelade beskrifningarna iiro tendigen fnllstilndiga,
dera dereniot af den beskaffcnhet, att det iir .'<vart algbra
livilket fbrenial Fbrf. afsedt, \di\ ''Supplement to the Appen-
dic of Capitain Parrijs Vopage fo7‘ the discovery of a north-
(cest passage in the gears IHW — 1820" (Eondon 1824) liar
Kjkby bekantgjort de friiii ]\lelville-barna lienitorda insek-
terna, n})pgaende dessa till 4 aider, neniligen 1 Lepulopter,
1 Ilgmenopter ocli 2 Diptera saint 1 Aracludd. Ar 1828
beskref (AorriS i "Xarrative of an attempt to reach the.
Xorth Foie bg Farky” (Eondon 1828) p. 201, den enda
insekt-art soiii blifvit lienifrird, neniligen Aphis borealis, livil-
ken blifvit fnnnen jia drifved i ])olar-liafvet 100 eiigelska
mil frail narnamte land vid 82 J Xordl. lat. Ett riklialti-
gare liidrag tiniies i 'Appendia; to the Narratice of a second
Voyage in search of a north-west passage and. a Residence in
the Artie Region 1827— 18d:3 liy JOHN Iv()8S” (London I8:Jo),
livaniti af Curtis blifvit, i afdelniiigen Natural History
|). LiX — l^XXX, beskritna och till eii del vill afbildade
artei’;, af livilka 1 Coleopter, 1 Orthopter, 7 llynienoptera,
1 Xeuropter^ 14 Lepidoptera^ 2 Hemiptera ocli 8 Diptera.
Eti Voyage in Daffins hay cunl Barrow Strait by SOUTHER-
LAND” (London 1852), Appendix p. CCVlll liar AVhite
kortligen lieskrifvit oeh genoni 11^‘urer framstallt tva arter
af slagtet Desoria, 1 Bdella^ 1 Ixodes oeli 1 Micrjipiwudes.
Det inest apply sande oeli onifattande arbete vi bitin tills
ega oni jiolar-landernas insekt-fanna iir onekligen Zetter-
STEDTS "Jnsecta LappordeeV (Lipsiie 1840). Om Fdrf oeksa
bariiti up])tagit tiera arter, som ieke fiirekoinina inoni de-
samina, torde dock ined nagorlunda sakerliet kunna anta-
gas, att da dessa nordliga trakter Idifvit fullstandigt genoin-
forskade total-antalet af der fdrekoinniande arter, om oek
afvikande fran det nii ipipgifna inom de olika klasserna,
likvill ieke koinmer att sa betydligt nnderstiga det af
Zetterstedt anforda; ett birliallande som Jag anser mig
kunna sluta deraf, att de sinarre arterna Unnu blifvit a lit
for litet upjnnarksammade. Sasom exenijiel liiirpa vill jag
anfbra, att da endast 3 arter af sliigtet Orthocentrus, dessa
pygmeer bland lelineumonidernas talrika fainilj, voro Zi-7J'-
TERSTEDT bekaiita, up])tackte jag under min sista resa i
Lajipland ar 1850 ej mindre an 4(> nya arter af detta
sliigte. Zetterstedt upptager i sitt fbrutnamnda arbete
3,470 arter af livilka 1(K)1 t\\\]uh’a ColeopteraX'^Orthopte7‘ay
232 Hemiptera, 421) Lepidoptera, 123 Neuroptera, 42(> Hy-
menoptera och 1,245 Diptera. lliiraf visar sig, att Lajip-
land tililiih- ett at' de, i cntoniologaskt liaiisneiide, hast lot-
tade nordli^a lander. Dess liar ocdi der rika ocli yjipi^-a
ve^vtatioii, dess i de snlialpina trakterna vaxtli‘»'a skopir,
dess niang-a vattendrag- ocli sj<»ar, allt tyder derpa att in-
sekt-lifvet liiir annu kan utveckla inyeken nnui^fald ocli
rikedoin. — SC'H.jTidte, som utarhetadt en saniinanstiillning
at' de pa (trihdand t'linna insekterna, saint verkstiillt en
revision at' de arter (). Fajjricius heskrifvit, liar iiti ”Xa-
turliistoriske Bidrag til en Beskrifvehe af (jvdnlcunr {^X)\)Q\\-
lianin IHhS) p. hO iip|)rilknat at' 21 arter, Ulonata
1 art, Sgjiistafa o arter, Piezafa 2d arter, Glossata 2d arter,
Antliata ;)-t arter, Sucforict 1 art. BJu/nchota 4 Sijduni-
culata 1 art, TJnisamiva d arter, Aranece n arter, Opiliones
1 art oeli Acari d arter. At' de ant'iirda arterna arc nag*ra,
sasoin tin* vetenskapen nya, no<;-^-rant lieskrifna. Ar ISdO
t'riretog’O STArDixiiEK ocli \Vo('KE en ri'sa till Finninarken,
liut'vndsakli^'cn i iindainal att der insanila Lc])idoptera.
Klinrn soininarcn ej var aynnsain t'(»r insekt-t'an^’st jiatriit'-
t'ades likviil tiera nya arter. Macrolepidopfera, soin hlitvit
hearhetade at' den hirre, npiipi till S4 (Stett. Knt. Zeit. h'^dl
p. 2)2;')) ocli Microlepidoptera, ntrcdda at' den senare, hel(i])a
si^‘ till 12d arter (I. v. lSd2 p. dO. 22)di. Coleoptera, soin
hlitvit insainlade och t'iir livilka Si^HNEiDEli’ rcdo^;jort (I. c.
lSd2 p. 02;')), npj)ga till Kll arter af livilka en. Bnrt/nsa
Wockil, i\v t'iir vetenskapen ny.
Ac’ERBIs resa inoni Sveri;‘e, livarnti na^ra liiii^’iiordiska
arter skola ant'dras, liar ja^- icke halt tillt'alle se.
Hctraktar man Spetsher^-ens tlora, sknile man vara
hiijd antapi, att insekternas art-antal inoni naninda land
horde vara stiirre an (let oss hekanta ocli troliiivn konima
fortsatta nndersoknin^-ar, att hrin^-a i da^en en ocli annan
liitintills ej t'unnen art, eliurii dessa ej torde hlit'va sardeles
den tin-tjenstliilla utiednin^- af Spetsber^eiis
Faneroiiainer, soin at‘A. ,1. .Malmcjrkx blifvit intord i ( )tVer-
si^t af Veten!>ka])S-Aka(leini(‘ns Fiirliaiidlingar ISi),-) X:o :>
j). 22b n[>i»^‘a de ined sjikerbet kilnda faiierogaina vaxtevna,
sum liar birekomina, till speeies, at' hvilka 21 blifvit
under den sista (‘xjieditionen ISb] iipptarkta. Den be-
skrifnini;- .AlALMtJKKX leinnar oin vegetationen ueli livarutiir
jai;’ an:<ett inii;- biira nieddela ett kort iitdra^i-, synes i;-ifva
stiid at min bar otvan franmtallda fr>rinodan. — H:r .Malm-
(JKEX yttrar nendigen ]). 2()r); ''Stundoin iir sjelfva ku8t-
landet en lindrigt sluttande sliitt af betydligt ondaiii;-, eller
tinnes jia afsatscrna en jenin ocli slat mark, der snbvatt-
net fran fjellen dyter lan^-samt ocli afsatter slam oeb lera,
hvarij;‘enom sanka stallen med ymnig mossvei^etation U})p-
sta. Fa siidana stiillen vaxa Erlophoruin^ Jnncus, JJifpoiitia,
Scucifraga IJircidus oeli rlrnlarU m. tl. Xiirmare ber^'ets
fot blifver marken mera sluttande oeii balles la,i;om fuktig
af (let stiindigt nedrinnande snbvattnet, solvarmen verkar
bar starkare iin annorstiides i anseende till den sluttande
marken oeb branta bergvaggen, som oeksa skyddar mot
kyliga vindar; vattnet nedfdr en mangd u])])lbsta oorga-
niska iimnen Iran de vittrade fjellsidorna till vaxternas vid
bergets fot fbrbrukning, i korthet, allt iir egnadt att fram-
kalla den relativt ymnigaste vegetation. I Agbr berget ofvan-
fbr kliickningsplats fbr tusentals foglar, bvilka arligen bi-
draga att giida marken nedanfbr detsamma, sa iifverraskas
man biir iekc mindre af vegetationens lirokiga mangfald
iin af dess utomordcntliga vjipigbet oeb grbnska. Hiir blir
Ranunculus sulphurcus iifver cn fot biig, man kan vada
jemns med kniina bland Cochlearier oeb CerastAer; Saodfraga
nicalls, S. Ideracifolia^ Pedicularis oeb (hvg)Aa viixa vida
bfver dcras vanliga matt; Luzula hyperhorea, Alopecurus
ocli Jhfpontice stiga tiitt ii])p ur den inoss))add soiii bildar
en gTiin inatta, iitbredd kring- l)crgets lot ocli iippna en
ovanlig yppigliet. Foa cenisia oeli Poa stricta frodat< iitom-
ordentligt saint Hro i sina luxiererande former svara att
igenkjinna. 0(di likvjil liilda ieke grasen, ieke eller de
bfriga fanerogaina vaxterna, liilr den griina sammanbaii-
gande inattan, iitan det iir nagra fti arter mossor Imfvud-
sakligen af genera Hypmiin oeli Aulacoinnium. Endast vid
fjordarna pa syd- oeli syd-vestkiisten skola riktiga gras-
niattor fiirekomina, men pa de af mig besbkta kiisterna
sag jag aldrig sadana”.
De pa Hpetsbergen funna, eliiiru annii ej utredda Kryp-
togamerna lara upiiga till nngefar 250 arter nemligen 70 —
SO inossor, 50 alger, 150 lafvar oeli 10 — 15 svainjiar.
Det material jag haft tillialle begagna vid iitredandet
af de insekt-arter ocli Araelinider, livilka liitintills blilvit
fimna pa Spetsbergen bestar af l:o en genoiii Professor
C. SUNI)E\'ALL, som 1S5S (lit atibljde den franska ex-
peditioneip gjord insamling vid Bellsiind, inneliallande 00
individer; 2:o en genom Professor N()KDENSK()LI) 1858^ i
S])rit liemfbrd inindre sanding, saint 5>:o de genom Herrar
Malmgken oeli Goes under sista expeditioncn 1801 sani-
maiibragta insamlingar uptigaende till 84 nppstiiekna oeli
atskilliga i sprit torvarade individer. Af dessa samlingar
visar sig, att ingen Coleoptei\ Orthopter, Hemipter eller Le-
pidvpier blifvit patrilftad, utan utg(iras de liemfiirda arterna
af en Neuropter (tillliiirandc Phryganeidernas gru])]) ), 4 7/y-
menoptera (1 Nematus^ 2 Ortlwcentriis-WY\QV oeli 1 Ceraphron)^
14 Diptera^ (1 Pharnphomyza^ 1 Tachina, 5> Aricia arter,
1 Co(dopa, 5 G/(5w>o?u?(6f-artcr, 2 ASt*m?-a-arter oeli 1 Tricho-
cera), 2 Parasita oeli 2 7'hysamira, up])gaende saledes liela
det fiinna antalet af insekter till 23 arter. Af dessa fore-
koiimia fyra afveii i Lapi)laiid iiemlig’en, Aricia trianguli-
gera ZeTT.^ Coelopa frigida ]\rp:j(J., Cliironomus aterrimns
Meig. ocli Tricliocera hiemalis De (lEER. De ofriga 8\ iias
vara obeskrifna ocli for Spetsl)erg-cii cgeiidomliga. Dess-
iitom liafva nagra siiia Spiiidlar ocdi Acari l)lifvit iiisaiidade,
De iiya arterna skola framdelcs blifva i Ofversigteii af
Veteii8ka])S-Akademieiis F(>rliaiidlmgar Ijeskrifiui.
Bilaga Litt. C.
Om pariiing uielliiii olika iusckt-artcr.
Ar Carl H. Boh email.
F.ilnini, som bekaiit iir, tlcni insekt-arter, 1)Me till form
oeli far^-teckiiing- sta hvarandra ytterst niira ocli saledes
iitan noa,‘i;Tamiare imdersiiknin^- iiro svara att Jitskilja, sy-
iies likviil paniiiig- emellaii de .skiljda artcrna lidgst siillan
e^a rum. Under den langa tid ja^- sysselsatt mig med
des.sa djurs insandande oeli studerande i natureig liar det
ieke lyekats mig mer an trenne ganger giira iakttagelser
i tiirenamnda hanseende. Den fdrsta, som intraffade under
den tid jag borjade mina entoniologiska insamlingar, bar
jag ieke nu mer ah siikert i minnet, att den med full till-
fbrlitligliet kan antnras. Den andra observationen verk-
stiilldes 1805, da jag under en exkursion i Hagaparken, i
Juni manad, erhbll i bafven tvennc Uureulionider, Cneor-
liinus Coryli och Strophosomus muri(*atus bvilka befunnos
i jiarning med bvarandra. Den fiirre var bane oeli den
senare hona. Jag observerade dem binge oeli skiljde dem
slutligen kt med nibda. Hvad bar i synnerliet fdrtjenar
up})miirksamliet ar, att dessa djur, eliuru librande till sainina
familj, aro hvarandra sa olika, att de blifvit fbrda till skiljda
slagten. Den tredje eller sista iakttagelsen skedde under
en af mig fbrlidet ar toretagen resa till Skane oeli llalland.
I Alder en af de solvarma dagar, som under denna soinmar
skiinkte insekterna lefnadslust oeli parningsliag, eller den
16 Juli, varseblef jag jia en bjbrk en stbrre Cryptoceplialus
401
art. C. niteiis ^ som pa ry^^gcii franislapade en Crypto-
cephalus labiatus Att pariiiiigen mcllan dessa djur var
fullstaiidig, derom g-jorde jag- inig lorvissad geiioiii noggranna
cell laiigvariga observationer. Dessa tva arter, som libra
till samma sbigte, (itVerensstamma temligeii i form ocli tilrg,
men anmarkniiigsvard ar den betydliga skiljaktiglieten i
storlek dessa djur eniellan. Det senare ar knappast nier
iin tjerdedelen sa stort som det fbrra. Hvad som skulle
vara af stort intresse att fa utredt vore, luiruvida de agg
som laggas efter parning emellan skiljda Coleopter-arter
;lro befruktade, sa att deraf kan uppsta nagon mellanform.
Iiioin Lepidopternas ordning bar blifvit iakttagit, att efter
jiarning emellan narstaende arter af samma slagte bastar-
der kunna uppsta. Guillemot anfbr nemligen i Annales
de la Soc. Entomol. 3:enie serie, 15 }). 29, flera exempel
att fbrtiga, att ban efter Dicranura vinula oeb erminea,
tva i samma forballande till bvarandra staende arter som
Saturnia spini ocli earjiini, livaraf bastarder langre tid varit
bekanta, erballit omkring ICO iigg, utur bvilka endast 10
larver framkommo. Dessa, som stodo midt eniellan bade
de fbrstnamnde tjarilarnas larver, fbrpuppade sig efter 40 —
50 dagar. Puppan liknade niera D. vinulas. De utklackta
tjarilarne egde karakterer af liada arterna. Bland de er-
ballna fjarilarna befann sig endast en bona, bvars ovarium
vid anatomisk undersbkning belanns inneballa endast 22
rnissbildade iigg, hvilket senare forballande synes gifva
stbd at det pastiiendet, att bastarderna inoni fjarilarnas
klass icke kunna fortplanta sig.
Skand. JVatrFoi'skare-SdUsk. Mote 1863.
26
Bilaga Litt. I).
Insekters var<l oni sin affoda.
Af C. H. Bo hem an.
iider mitt vistaiide i Skane soiiimareii 18(32 var jag i
tillfalle giu’a en observatioig som torde vara fdrtjent att
anfiiras. Som l)ekaiit ar taga stdrre delen af insektenia
ingen aiman yard om deras affoda an att de lligga iiggen
pa sadaiia stlillen, 'der larverna vid framkomsten tinna tjen-
liga naringsamnen. Det ar Imfvndsakligcn de i samlialleii
iefvande arterna, livilka liarifran iitgiira ett nuirkligt imdan-
tag, ocli livilka med ihardighet fdda sitt yngel oeli taga vard
om detsamma. Det exempel jag nu gar att antora visar
dock, att troligen en ocli annaii art, om ock i mindre skala
an de sistiiamnda, atminstone till en tid sdker skydda iiggen
ocli de spiida larverna. Jag anmarkte iiemligen en dag
(d. 10 Jnli), pa ett lijorkblad, en bona ixi Acanthosoma grisea^
som satt alldeles orbrlig bfver en massa iigg, livilka bon
betackte med sin kropp. For att iitriina Imrii liiiige bon
sknlle qvardrbja, liemtogs lofvet ocli fbrvarades i en liten
lada. Djuret fbrblef ororligt i Hera dagar, livarefter de
snia larverna kliicktes, samt bbrjade sprida sig pii bladets
yta, ocli fbrst iiii bbrjade lioiian rbra sig ocli lemnade sin
under flera dagar bibeliallna stalliiing, for att sbka fbr-
skaffa sig fbda.
Hilaga Litt. E.
INa^ra ord mod aiiiediiiii^ af Prof. Bohoiiiaiis forodrag
om pariiiiig iiieHan insokter af olika artor.
Af A. W. Malm.
Det visar sig alltinera att man ej bor uppgifva tanken
att ju icke naturen i manga fall afven betjenar sig af sa-
dana medel som fortplantning emellan liastarder^ Ibi* fram-
kallande af iiva djurfornier, anskEmt sadana ej med siiker-
bet i allmanhet observerats. Tbrlianda detta likval endast
varit en foljd af den jemfbrelsevis korta tid^ under livilken
zoologien varit en vetcnskap. Det iir afven troligt att at-
skilliga natnrens dirsbk i denna riktning till en tid oftast
misslyckas. llland de kultiverade vaxterna ar fenonie-
net imellertid ganska vanligt. Bastarder af grbnsiska ocli
kanariefogel eller steglits ocli kanariefogel fortplanta sig
ock. 1 likliet med Darwin ar jag af den tanken, att detta
likval langt ifrjin livarken ilr den enda eller vanliga vag
naturen for namnda andaimil fbljer. Jag tror mig sjelf
bafva funnit, att afven t. ex. klimatiska^fbrliallanden, sasom
olika arstider, i sinoni tid kmina blifva orsak till framkallan-
det af olika former, livilka, enligt min asigt, icke destomindre
fa anses soin goda arter, da det iiumera synes vara klart,
att antingen eger man blott en enda art inoni den orga-
niska skapelsen, eller ock ar en ocli livar af dessa milli-
arder former, livar ocli en for sig, atminstone for nagon
tid, sjelfstandig art.
404
For att liiir kuima namna exempel, anser jag mig
salmida mecl vissliet hatVa fimiiit att Sccbvci topiaria, Sc.
rihesii ocli Sc. vitripennis iiro former, soin utvecklat sig niir-
mast utur den i aiidra rimimet namnda eller kanske riittare
ntaf en denna snarlik. Den star ock niidt einellan de bada
andra, bvilket oek, stritiigt taget, giiller nied afseende pa
den tid af aret, livarunder den tbrekommer, eliurii man triif-
far exemplar af dem alia tre under liela den varmare ars-
tiden. Men i Bohiislan liar jag fimnit Sc. topiaria vara
allmannast om varen, Sc. rihesii under libgsommaren ocli
Sc. vitripennis om libsten. Jag tror afven att det ar
just dessa skiftningar af olika arstider, soin i detta fall
tydligt af en annn lefvande art framkallat treiine. Sedan
man insamlat och granskat liiindratals exemplar, tann man
eniellertid snart att inga af de uppgifna artkaraktererna
iinnu halla streck. Xagot nier svart pa fiitterna eller en
starkare liarigliet pa bgonen hade i sa fall ej annn mycket
att betyda. Denna sistnamnda, som starkast oeli niistan
ensanit foretinnes lios Sc. topiaria, liar malianda utvecklat
sig som fiiljd af vardagens intensivare Ijiis. Jag erinrar
liarvid, att lios t. ex. slagtet Eristalis iiro i allnianliet de
arter, som upptiiida om varen, forsedda med liariga bgon,
men somniarens farre arter deremot sa att siiga fiillkoni-
ligt nakna a dessa organer. Sc. vitripennis liar nastaii
belt och ballet nakna bgon ocli ar efter reglen iniiist af
dem alia, det ena med det andra troligen i fbljd af den
uedstamda lifsverksambeten under den kulna bbstdagen
med sin dunstfyllda atmosfer.
Bilaga Litt. F.
Ichtliyologiskii Bidrag till Skaiidiiiaviens Fauna.
Af C. W. :\Ialm.
Det ilr uu ])lott trenne ar sedan jag vid sista motet
i Kdpenliamn beskref atskilliga for var tauna okiinda
tiskarter, ocli redan nii vill jag ])egara inedborgarratt for
atta s))ecies till. Det synes deraf livilka rikedomar Kat-
tegats fauna liar att erbjuda. Denna ovanliga tilhaxt
])a en giing ar bland annat Ifiikten af min vistelse i Bo-
hiislanska skargarden ett par somniarmanader ar l(Sbl^ ocli
kan afven fbrklaras derigenong att jag da ej lilott vinn-
lade mig oni att insamla och efter lefvande exemplar be-
skrifva mindre former, iitan afven granskade en inangd exem-
plar af de invid strandbradden fbrekomniande allmannare
tiskarterna. Md tillfallet hade jag en utmarkt dansk natu-
raliemalare hos mig, livilket ock i sin man underlattade
arbetet, ocli gjorde att jag liann beskrifva ocli efter lefvande
exemplar hlta afbilda afven iiagra af vara redan kiiiida
arter. Sarskildt vinnlade jag mig om att utreda vara for-
mer af slagtena Liparis ocli Gobius, bfver livilka jag liiir
framlagger beskrifningar atfbljda af illiuninerade tigiirer.
En utaf dessa atta arter iir redan fbriit kiind sasom
tilllibrande Englands fauna, nenil. Gohius alhns PARNELL
& \arrell. Jag ar nu i tillfalle att upplysa, det denna
art ar ganska val afbildad hos Yarrell, likasom att den
iir en Iran Gob. Stuwitzii vasendtligen skild art, ehuru, iiioni
40G
detta slagte, tillhorande samina griipp. De fimnos bada
vid Bolmslanska kiisten. Bada dessa fiskarter, likasoni of-
riga Gobii^ ilro tjallbekladda, men Ijalleu ilro sa timna ocli
lost sittande, att, atVen med iakttagande af stbrsta fbrsig-
tighet vid faiigsteip de fiesta af dem genast affalla. Ett
l)ar romstinna honor, hvardera af 42 niill.m. lilngd, utaf
Gohius Stuwitzii adagalade ock, att denna fisk var ntbildad,
i motsats einot livad en del fbrfattare liittills velat an-
taga. Dess likasom Gohii albi genomskinlighet iir intet ovan-
ligt inoni fiskarnes grnpp, iinskbnt detta iir fallet med var
^ faunas fiesta arter.
De sju ofriga arterna anser jag nya fbr vetenskapen.
Jag bar atminstone ej kimnat fora iiagon af dem till
redan fbriit beskrifven art. Ej heller har jag sett exem-
plar utaf dem i Englands, Frankrikes, Tysklands och Bel-
giens stbrsta museer, utom utaf den jag kallat Liparis stel-
latus, af hvilken ett obestamdt exemplar faniis uti zool. mu-
seum uti Jardin des ])lantes i Paris, hvilket exemplar enligt
den vidfastade etiketten, var fangadt utanhn-e Frankrikes
norra kust, ar 185(3. Gobius pictus har en skbn fargteck-
ning, hvarhire delta namn blifvit valdt.
Hvad angar slagtet Liparis, tror jag det vara mbj-
ligt, att jag ej fullkomligt ar pa det rena med faststallel-
sen af arterna. Det kunde vara en nnijlighet att kbns-
skilnader finnas med afseende j)a fargen, isynnerhet som
narslagtade eller Cyclopteri i detta hanseende aro nagot
olika hvarandra. Men da de former, hvilka jag nu vill
fbrelagga, forete olikheter afven i bfrigt, och Kkoyek,
som beskrifvit bada kbnen af L. montagui, ej anhirt nagra
afvikelser till fargen, iir det troligast att foreliggande foi*-
mer ilro att anse som skilda species. Detta skall dock
den niirmaste framtiden mahanda snart utreda; oeh anser
407
jag (let (lerf(>re i sin ordniiig att faststalla och sasoni al-
ter heskritVa (let fiinna materia let, pa (let att man rna hafva
sakra ntgangs})iinkter lor en vidare lorskning dtVer detta
lika intressanta som, sasom (let vill syuas, svara genus,
svart malianda snarast derfdre, att kroppsform, storlek, oeh
dfriga anatomiska lorliallanden tyekas vara mycket lika
hos de olika arterna. Jag liar utaf tandbyggnaden ej trott
mig finna nagra vilsendtliga afvikelser hos de olika for-
nierna, anskdnt oliklieter tinnas, framtorallt med afseende
pa tandens liiljd i forliMlande till dess bredd. Huden bar
jag emellertid afven iinderkastat mikroskopisk undersbk-
ning, och denna tycktes lemna riitt goda karakterer; och
vill jag anmarka att tor dessa undersbkningar linden blil-
vit begagnad Iran sarnma stiille pa kroppen hos de olika
arterna. Stralarna uti alia fenorna hafva blifvit undersdkta
med tillhjelp af mikroskoj), och sedan huden pa ena sidan
blifvit borttagen; oeh har jag for afbildningarna likasom
lor beskrifningarna hufvudsakligen och sa vidt rndjligt, i
bada fallen valt lika stora exemplar af de olika arterna.
Oni ock fargernas klarhet fbrsvinner i sprit, aterstar dock
alltid sa mycket af teckningen, att man ilfven pa sadana
exemplar genast ser hvad man har framfbr sig, hvilket
ock adagalades genoin de fbrevisade exernplaren.
Att Liparis lineatus vore ett yngre individ af Lip.
vulgaris auctorum, har jag funnit bekraftadt och tormodar,
att Lip. harbatus Ekstrom afven hbrer till detta species;
men huruvida LAp. lineatus Kr. afven hbrer hit, derom kan
jag ej med silkerhet yttra mig, da jag iinnu ej sett na-
got af Kroyers typexernplar, utan endast kiinner denna
form genom den figur, som ar rneddelad i (let stora fran-
ska reseverket och den beskrifning, som saniine fbrfattare
lemnat i sin tidskrift, likasom i en belt nyss utkommen
408
afhandliiig- dfver nordiska Liparider. Jag tycker mig dock
ej der lialVa fuimit niigra andra, vasendtliga yttre afvi-
kelser emellan dessa bada linierade former, an deriitinnan
att L ' tkens L. lineatus faller mer i rodviolettaktigt, da
deremot Kroyers L. lineatus liar en mer bla fHrgteckning.
Sadant sknlle emellertid kunna harrbra af den bottens
natiir, livara dessa Inida former lefva, livarfbre jag tills-
vidare vill belialla namnet lineatus for min art, ocb lemna
oafgjordt Imriivida Kroyers art mbjligtYis ock kan libra bit.
Icelus furciger hbr till den grupp bland Cotti, soin bar
sidolinien starkt krbkt ocb bfre gallockstaggen delad; men
det var ej just derfbre som detta nainii blifvit begagnadt,
utan fastmer af den anledning, att alia fjdllen ntnied rygg-
fenan, analfenan ocb sidolinien iiro galfelformigt delade.
Arten konimer nara Icelus liamatus Kr. fran 8petsbergen.
Den skiljer sig bland annat derigenom att 1. hamatus belt
ocb ballet saknar piggfjallbeYapningen utined analfenan.
Den nya lilla Trigla kan jag, iinskbiit jag aiiser den
for ett ungt individ, ej banfbra till nagon af Yara fbrut
kiiiida arter. Den tyckes koinina narmast Tr. poeciloptera
Cuv. & Val. ocb Trigla lineata L., Yarr., bYilken sednare
ar lika med Tr. adriatica Gmel ; men afviker dock sa mycket,
afven ifran dem, att jag tillsvidare np})staller den som
. egen art, pa det att man matte vara tillritckligt iippniark-
sam pa densamma. Den lior till gruppen med stora ex-
tremiteter; men, i motsats eniot Tr. hirundo, bar den skarp
sidolinie, manne en imge till denna? Buk- ocb briistfenor
iiro Kelt och hdllet svarta, af bvilken anledning namnet
Tr. nigripes fbreslas. Undre kroppsdelarne iiro ock SYart-
aktigt ocb starkt markeradt pnnkterade.
Slutligen far jag fbrcYisa ntbildade exemplar af den,
som jag antager, ej tillfbrene beskrifna Rhoynhus soleceformis.
409
Deniia art liar hittills malianda varit forbisedd. Den t\ ekes
ej vara sallsynt. Tio exemplar liaiVa pa nagra dagar
erhallits. Kanlianda lir den lokal. Kbnen bade varit i be-
gre])p att leka. Den paininner nagot om Rh. megasioma;
men skiljer sig betydligt redan genom vida mindre antal
fjallrader, eller jemfbrelsevis betydligt stbrre fjall. Pa till-
fragan fbrsakrade tiskarena mig, att exemplaren vore nnga
tungor (Solea vulgaris). En flygtig likliet i habitus fbretin-
nes ockj livadan det fdreslagna artnamnet. Den liknar
ock Pleur. limandoides, vid liastigt paseende, men sa snart
man lagger nnirke till att venstra si dan ar den iargade,
observeras straxt att man bar tag uti en Rhombus. 1
sammanliang harmed framlaggas har teckningar bfver Pleur.
platessas iitveckling nr agget. Med tillhjelp af artiliciel
befriiktning har jag gjort iakttagelserna redan ar 1857
och fnnnit bekraftadt hvad jag som en fbrmodan uttalat*),
eller att tiundran ar symmetrisk under sitt tidigare ut-
vecklingsstadium, hvilket framgarj dels af dessa teckningar
och dels af nii fbrevisade ungar af Pleur. limanda, hvilka
iiro af omkring en half turns lilngd och annu hafva bgouen
som fiskar i allmanhet, eller det venstra atminstone endast
obetydligt snedt staldt.
Da min afsigt iir att medelst utgifvande af lore-
lagda manuskriptet bidraga till fortsattning af det af-
stadnade praktverket bfver skandinaviens fiskar^ anser
jag niig for motets blifvande fbrhandlingar i tryck endast
behbfva meddela diagnoser bfver de demonstrerade fisk-
formerna, hvilka diagnoser har nedan iiro upptagna. Att
jag funnit hannen till Raja circularis pa Jadderens bank
utanfbr norska kusten och Labrax lupus, Blenniops gale-
rita, Trigla hirundo och Clupea pilcliardus vid Bohuslans
kuster, anser jag mig ock i fbrhigaende bbra omnamna.
*) Se Ofversigt af Kongl. Vet.-Akad. Forhandl. 1854, sid. 173.
410
De nya arterna arc: Icelus furciger Malm, Trigla
nigripes MalM, Liparis stellatus Malm, JAparin rnaciilatus
Malm, Liparis Ekstromi Malm, Gobius piciits Malm, Gc-
bius allms PARNELL och Rhombus soleceformis Malm.
Trigla nigripes Malm, (n, sp.?)
Artrn.: Sidoliiiien skarp af 2 och 2 efter hvarandra stallda
sma-taggar; en eiikel rad dylika a omse sidor om ryggfaran. For-
sta rvggfenstrMen fraratill finkiiottrig. Brostfenans langsta stralar,
sora aro A ogondiani. kortare an hufviidet, na | ogondiam, bakom
bukf. samt en ogondiam. bakom arms; 2 — 11 stralarna i spetsen
2 g:r 2-klufna. Brest- och buk-fenorna stora, a omse sidor svai’ta.
Stora, svarta punkter pa kroppens nedi-e, ljusare delar.
Rf. 9— h'j,; Anf. 15; Bif. Bf. Stf.
Ett individ, af 27 mill.m. liingd, togs vid Loken i Gullmar-
fjardens mynning, den 13:de Aug. 1861.
Fi'amtiden far utvisa om Trigla hirimdo sasom ung kan ega
karakterer sd afvikande fran den utbildade som ai’tmarket utvisar.
Det kan mMianda vai'a mojligt; men da man ej med sakerhet
larer kanna vara hithorande ai’ters tidigai'e utseende, har jag pa
satt som, skett velat fasta uppmarksamhet pa det lilla, iitmarkta
individet.
Icelus furciger jMalm, n. sp.
Artrn.: Sidolinien med en djup sankning under andi'a rygg-
fenan, sti’af och skarp samt besatt med flei'delade, skar'pa, torne-
barande fjall. Foidockets ofre tagg djupt 2-klufven. En i-ad af
delade tornar pa sidorna utmed ryggfenorna, och en rad med en-
dast framtill 2-klufna tornar d hvardera sidan om analfenan.
Rf. 9—20; Anf. 15; Brf. 17; Bf. 4; Stf. 9.
Ett individ af 52 mill.m. liingd togs vid Loken i Gullmarfjar-
dens mynning, den 19 Juli 1861. Arten ar snarlik /. harnatus
Kr. ; men denna saknar tornraden utmed analfenan. Den Spets-
bei’gska arten har ock bland annat de tornebarande fjallen bre-
dare och med betydligt kortare tornar an hos var art.
Gobius pictus Malm.
Artrn.: Kroppen trindlagd, medelmattigt langstriickt. Under-
kaken J ogondiam. langre fin ofverkaken. Ryggfenorna foga at-
skilda, eller lika langt som J af afstandet fran nosspetsen till
pupillen, den frami'e med 6, den bakre med 10 stralar. Stjert-
fenan baktill tvfirt afnindad med rundade horn. Ogonen stora,
innehallas 3^ ganger i hufvudets langd. 2:di-a Rf. tillbakalagd
skiljer sig Ran stjei'ti’oten med ett afstand, som fir lika med det
411
emellan nosspetsen ocli ogats fi arakant, eller | af stjeitrotens hojd.
Ryggfenorna upptill med rosenroda och nedtill med 2:iie rader
svarta, mndade, stora flackar, som i det narmaste fylla ruramen
emellan stralarna. Isynnerhet anal- och biikfen. starkt sotiga.
Kf. 6—10; Anf.‘ 10; Brf. 18; Bf. 6; Stf.
Utaf denna vackert tecknade art, hvaraf det storsta individ
jag sett halier 42 mill.m. i totallangd, har jag tagit 6 individer
i Gullmarfjarden, i Juli inanad. Det forsta erholls 1852; de 6f-
riga 1861, vid Loken ocli Hagai dsskaren. Bland vara svenska
arter bor ifragavarande iippforas vid G. minutus.
Gobius albus Parnell.
Artra.: Kroppen nagorlunda langstrackt, ganska hoptryckt,
Pannan emellan ogonen dubbelt bredare an en ogondiaineter.
Roten af andra rf. en ogondiam. langre an afstandet fran borjan
af l;sta till borjan af 2:dra rf. ; denna jeranhog; sista strMen lika
lang som den 5:dje. Tillbakalagd nar sista stralen pa en pupill-
diarn. nar till borjan af stjertfenan. Stjertfenan baktill afrimdad.
Tanderna stora.
Rf. 0—13; Anf. 15; Brf. 16; Bf. 6. Stf
I Juli 1861 togos flera exemplar i Gullmarfjarden, invid Chri-
stineberg. Det storsta holl 51 mill.m. i totallangd. Hos samt*
liga var buken slapp och infallen, hvadan jag forraodar att de
nyss slutat sin lek. Lefvande ar den likasom G. Stuwitzii, klar
och genomskinlig. Fjallen, som latt aflfalla, aro stora. Hos det
storsta individet halier ett af kroppssidans midtfjall ^ af fiskens
total-langd.
Gobius Stuwitzii Dub. et Koren.
Artrn.: Kroppen ganska langstrackt och hoptryckt. Pannan
emellan ogonen blott en harsraan bredare an en ogondiam. Roten
af andra rf lika med afstandet fran borjan af l:sta till borjan af
2:dra rf; denna bakat hastigt aftagaiide i hojd; sista stralen
halften sa lang som den 3:dje. Tillbakalagd nar sista stralen till
borjan af stjertfenan pa ett afstand, som ar lika med det fran
nosspetsen till bakkanten af ogat. Stjertfenan baktill med en in-
bugtning. Tanderna sma.
^ Rf 5—12; Anf 14; Brf 16; Bf. 6; Stf 1%3/n-
Atskilliga exemplar erhollos, i Juli manad 1861, i Gullmar-
fjarden utmed Christineberg. Redan vid 35 mill.m. langd befanns
honan romrastinu; och vid 42 m.m. langd kan tisken sagas vara
utbildad. Storsta individet holl 48 mill.m. i total-langd. Fjallen
stora, likasom hos foregaende art och latt atfallande.
Liparis Montagui ’’Donov.”; Yarrell.; Kr.
Artra.: Hela kroppen jemte fenorna — dessa belt svagt —
skont rodaktigt gula, enfargade. Pigmentpunkterna ytterst sma,
412
formera ingenstades ansamlingar till flackar eller linier, Stjert-
roten dubbelt sa hog som ogats bqjddiam. Ryggfenans sista stra-
lar, tillbakalagda, racka till roten af Stbns inellersta stralar. Anus
ligger 1 J ogondiam. narmare nosspetsen an stjertroten. Huden
•under raikroskopet sedd har ett likforraigt grvnigt utseencle.
Rf. 13 + 16; Anf. 3 4- 22; Brf. 30;‘ Stf. Vio/4-
Liparis lineatus Ltk. (Tillsvidare raed uteslutande af synou.)
Artm.: Grundfargen gragulaktig, ofvan ocli pa sidorna raed
iner eller raindre krokta, langsgaende, brunroda band. Rygg- och
^nal-fen. raed raorka sinaflaekar; stjertfenan raed ett par rodbruna
tvarband. Stjertroten ^ gun.s: fill sa hog soin ogats hojddiara.
Ryggfenans sista stnilar, tillbakalagda, riicka pa ^ ogondiam. till
roten af stfras inellersta stralar. Anus ligger 3 ogondiam. niir-
inare nosspetsen an stjertroten. Huden under raikroskopet sedd
har ett grynigt utseende, raed 1, 2, 3 intill hvarandra liggande
.af dubbelt storre diameter.
Rf. 11 + 18; Anf. 3 + 21; Brf. 29; Stf. Vin/4-
Liparis maculatns Malm.
Artm.: Grundfargen a kroppen jemte fenorna gragulaktig;
isynnerliet den forra ofvan och pa sidorna tatt bestrodd raed of-
tast kantiga, bruna sina-flackar. Stjertroten J hogre an ogats
hojddiara. Ryggfenans sista stralar, tillbakalagda, riicka pa ^
ogondiam. niir till roten af stfms inellersta stralar Anus ligger
2 ogondiam. narmare nosspetsen an stjertroten. Huden under
raikroskopet sedd, bar ett grynlikt utseende, bar ocb der raed
raindre mellanliggande.
Rf. 11 + 19; Anf. 2 + 23; Brf. 29; Stf.
Liparis Ekstromi Malm.
Artm.: Kroppens grundfarg svartaktigt brun, ofvan ocb pa
sidorna tatt bestrodd raed runda eller rundade gulgraaktigt bvita
smaflackar, sora stracka sig ut pa de vertikala fenorna. Stjert-
roten lika hog som ogats hojddiara. Ryggfenans sista stralar,
tillbakalagda, riicka jeint till roten af stfnis inellersta strMar.
Anus ligger 3 ogondiam. narmare nosspetsen an stjertroten. Hu-
den under raikroskopet sedd, har glest liggande, sma, rundade
skifvor; ocb pa de raorka partierna merendels oregelbundna, stjern-
'lika pigmentflackar.
Rf. 12 + 18; Anf. 2 + 22; Brf. 29 (?); Stf. \,o/4-
Liparis stellatus Malm.
Artm.: Grundfargen ljust gulaktigt lergra; ofvan ocb pa si-
dorna bestrodd raed storre ocb raindre, svarta punkter. Ett sepie-
svart, liggande kors pa hufvudet igenoiii hvardera ogat, saint
flackar a rygg- ocb analf., ocb ett par tvarband a stjertfenan af
sararaa men nagot inorkare fiirg. Stjertroten lika bog sora ogats
413
hojdcliam. Eyggfeiiaiis sista stralar, tillbakalagda, racka ^ ogori-
diara. bakora roten af stf. mellersta stralar. Anus ligger 4 ogon-
diara. narmare nosspetsen tin stjertroten. Hudeii, under mikro-
skopet sedd, ined spridda, sma, grynlika skifvor ocli talrika regel-
bundna stjernlbriniga pigineutflackai-.
Kf. is + 21; Anf. 3 + 24; Brt; 30; Stf.
Ofvan anforda former af Z/z)9am-slagtet bar jag fangat i Gull-
raar-fjardens mynning, vid Loken, i Juli manad 1852 — 61. Ait-
mtirkena tiro for jernforelsens skull uppstallda efter individer af
15 — 30 mill. totaMtingd ocb bora tillsvidare betraktas endast som
forsok att faststtilla dessa intressanta former, lills storre sviter af
dem erhallits.
Rhombus soleceformis Malm.
Artm.: Fargen morkt lerfargad med tie rader annu morkare
flackar. Formen tungeformig, bakat nagot mer tillspetsad. Fjallen
a den ftirgade sidan rundade, i bakkanten taggiga. Fran sido-
liniens sista vinkel till stjerten omkring 41 Ijall; 13 till rygg-
ferian och 14 till analfenan. Dessa fenor likasom brostfen. liafva
odelade stralar, Analtaggar tiniias; och rygg- och anal-fenor sluta
baktill normalt. Hufvudet inuehalles omkr. 4 g:r i kroppslangdeii,.
rtiknadt till stjertfeiiroten.
Ilf. 85; Anf. 65; Brf. 11; Bf. 6; Stf. Vn/3.
Utbildade, rommstinna individer, af omkr. 110 mill. in. langd,
erliollos eniellan den 9:de Juli och 21:ste Aug. 1861, vid Chri-
stirieberg, saledes^helt ntira Gullmarljardens mynning.
Medan jag liar ordet begagnar jag mig af tillfallet att
framlagga (let nyss ntkomna 4:de liaftet af mina ’’Zoolo-
giska observationer”, livilket bland annat innelialler ett
med faiglagda tador beledsagadt arhete bfver svenska
I iglar, likasom att fiirevisa exemplar af tvenne nya arter
! till, af iglarnas griipp, bada ifran Grbnland.
^ De kunna karaktiseras som fbljer:
i, Platybdella affinis AIalm:
|j Artm.: Kroppen langstnickt, triud. nagot mindre hog an bred,
I vid ofvergangen i analskifvan medelmattigt afsnorad; munskifvan
nagot bredare tin framkroppen baktill; analskifvan ntistan dubbelt
sa bred och atminstone ^ gang till sa bred som bakkroppen pa
|det bredaste sttillet. Ogon 4, sardeles sma, parvis sttillda. Frtim-
jsta parets ogon sta en harsman Itingre istir tin ogonen af bakre
Iparet; och afstandet emellan de tva frtimsta tir omkr. 8 g:r sa
stort som afstandet emellan ett utaf de framsta och det bakom-
414
detta belagna ogat. Kroppen rddgulaktig med 6 liingsrader af-
langa, grdnbrunaktiga flackar, neml. eu rad a hvardera sida af
ryggens midtellinea, ocli tva laiigre ned pa sidaii af kroppen.
Underfill ljus, enfargad. Analskifvan med en krans af brunaktiga,
stoi-re punkter.
Langd emellan sugskifvorna 194; bredd pa det bredaste slal-
iet hbjd dersammastades 1 1; bredd straxt bakom muiiskifvan
straxt fraraora analskifvan 1 mill.m. (Allt efter i sprit fbrvaradt
exemplar!),
Exeraplaret, som tillhor, men till mig blifvit insandt fran
Universitets-Museiim i Kopenhamn, ar taget af Justitierad Olrik
vid Godhavn pa Gronland, den l5:de Janiiari 1860. ”I)et traf-
fades ensamt, fastsuget pa en Fhohetor tricuspis”.
H:r Olrik namner i sin exemplaret atfbljande skrifvelse, att
ban, den 2:dre Januari 1860, pa n%ra utaf 6 exeinpl. af Cottus
scorpioides Fabr., tagit 17 exemplar af en Ichthyobdella; och att
fastan tiskarna hade varit tillfrusna, "vare disse Igle dog levende
efter at voire optoede”. Alla dessa exemplar bar jag ock granskat.
I3e tillbora alia Platijbdella scorpii (Fabr.) et Mini; och voro
utmarkt val bibeballna. Denna art kommer den ofvan beskrifna
ganska niira; men den sednare skiljes latt genom sin egendomliga
fargteckning, sina ogons stallning samt sin, bade relativt till sig
sjelf och absolut i jemforelse med PL scorpii, mindre analskifva.
Platybdella Olriki Malm.
Artm.: Kroppen foga langstriickt, na^ot mindre hog iin bred,
spolformig, framat afsmalnande, ofvan, langst baktill, med 4 langd-
serier af sma knolar. Analskifvan vid pass halften s.i bred som
bakkroppen pa det bredaste stallet. Munskifvaii af framkroppens
bredd midtpa. Ogon 4: de friimsta langst atskilda och qvart-
manlika, med den konkava sidan framatvaud. Afstandet emellan
de friimre 4 g:r sa stort som afstandet emellan ett utaf de fnimre
och det bakom belagna ogat. Kroppen lergra, ofvan oregelbundet
morkprickig. Analskifvan, straxt innanfdre kanten, med en krans
af svartaktiga punkter.
Langd emellan sugskifvorna 9; bredd pa det bredaste stallet
o, hqjd dersammastades 2; bredd straxt bakom munskifvaii
straxt framom analskifvan 1 ^ mill.m. (Allt efter i sprit forva-
rade exemplar!).
Atskilliga exemplar af denna lilla igel, som mahanda iir att
betrakta som typ for ett eget slligte, aro tagna vid Gronland, pa
Hyas araneus, af Justitsrad Olrik. For graiiskningeii af arten
bar jag likaledes att tacka Prof. Steenstrup och D:r Lutken i
Kopenhamn.
Bilaga Litt. G.
Om tvakoiiad sill.
Af A. W. Malm.
^ id sista Naturforskare-niotet i Ko])enliamn forevisade
jag for ett par af sektionens medlemmar iiedra lialfvaii af
eii sill (Clujiea harengus)^ fangad vid Stavanger i Norge,
hvilkeii i saltadt tillstand iiagra ar forut blifvit inleiniiad
till Gbteborgs niiiseiun af en arbetskarl, iivilken, under
(let att ban gjort sin inaltid, blifvit uppmarksam pa det sall-
saniina fbrhallandet, att sillen hade bade romni ocli injblke.
Men da man sknlle kimna antaga, att en sjuklighet varit
fbrhanden, som i genitalia frainkallat en fbrvanande likliet
ined namnda delar, ocli materialet, som sagdt, var utaf den
beskalfenliet, att en noggrannare nndersbkning ej gerna
Hit sig verkstalla, tick det dervid bero tills man mojligtvis
kunde erballa ett farskt exemplar till nndersbkning. Ge-
nom en egen tillfalligbet bar emellertid ett sadant oni-
sider erballits under tbrliden var, itby att en person
vid Kalfsimd i Gbteborgs skiirgard da erbbll ett sadant
exem})lar den 23:dje Mars 18t)3, ocb saniina dag pa fbr-
middagen insande detsamma till Gbteborgs museum. In-
sandaren beklagade i en exemplaret atfbljande skrifvelse,
att ban ej baft S])rit till bands, bvadan ban var tvungen
att aliemna exemplaret i tarskt tillstand. Men detta var
just livad som erfordrades fbr att fa fragan med saker-
bet afgjord. En mikroskopisk undersbkning l)lef genast
416
foretagen, livarvid foljande visade sig ocdi fullkomligt
bekraftade min vid niimnda tillfaile yttrade fbrmodan,
eller att romm ocli mjblke pa samma gang voro fbrlianden.
Mellersta partiet a hogra sidan iitgoras neml. af romm,
allt bfrigt deremot mjblke. Afveii a namnda sida ar
rommen genom en stark inknipning skild ifran rajblken.
Jag tar nil fbrevisa det omsorgsfiillt i sprit iipplaggda
preparatet jemte det som i saltadt tillstand fbriit erhal-
lits, samt teckningar iitaf dem bada, likasom vid mikro-
skopet gjorda sadana blVer spermatozoa, iigg ocli blodku-
lor iitaf det sist erliallna exemplaret. Detta torde liatVa
belibft iinnii omkring atta dagar till for att blifva tiillt iitbil-
dadt till befriiktning. Att en sadan verkligen hade kom-
mit att fbrsigga kiinde man sliita deraf, att genitalia med
deras innehall fbrrhdde normal friskliet ocli styrka; ocli ar
det att beklaga blott, att sillen ej nagra dagar seduare. er-
hallits, dd jag blifvit i tillfaile att j)d artiticiel viig fa sil-
lens romm befriiktad ocli iitklaekt. Spermatozoa voro nem-
ligen, i fbljd af sin ej fiilla iitveckling, af elliptisk form,
men fbretedde a ena sidan en liten inbiijniiig, eller ett
stalle bakom livilket det tradlika bilianget skiille iitveck-
lat sig. Undersbkta ocli med tilllijelp af objektivniikro-
meter iippmatta vid 700 gangers liiiearfbrstoriiig, visade
de sig halla i laiigd 0,002 mill.m. Blodkiiloriia granskade
vid samma fbrstoring hollo 0,012 mill.m. i liiiigd; och romm-
kornen, som mattes iitan fbrstoring, hade en diameter af
1,2 mill.m.
3Ian liar saledes liar framfbr sig ett vaseii, som eii-
ligt det vanliga talesattet ar en hermafrodit; men jag
vagar fbr min ringa del iittala den asigteii, att det iir
ett tvillingfeiiomen och alldeles icke nagon hermafroditis-
mus. En sadan fbrekomnier, sa vidt jag vet, ej bland
417
vertebratenia. Existerar deiisamma, sa ar det da ensamt
bland de sa kallade lagsta organismerna.
Jag anser neinligeii, att berniafroditism i grimden (a pri-
ori) ar iiagot normalt fbrekonimande; ocli var det en tid, da
efter allt iitseeiide deyi uteslutande var radande, eller vid
organismens pa jorden fbrsta iipptradande i form, det ar
gestaltande till cell. Men an i dag gar den igenoni en stor
del af de sa kallade lilgre viixt- ocli djurformerna, t. ex.
Baeillarierna, Ainmba ocli dennas gelikar, samt niMiiinda
afven Hydra ni. tl.
Hos t. ex. jMolliiskerna ocli Anneliderna afsbndra sig
kbnen atminstone partielt Iran livarandra, anskbnt de sa
att saga upptriida inoni sainma liblje. Till en bbrjan kan
en inre befrnktning ega rum, sasom lios Ostrea m. fl. An
vidare fnllkomnad, sasom hos Limax, Lumbriciis, m. fl. ar en
bmsesidig parning nbdvandig eniellan dessa sa att saga dub-
belindivider. Sepierna, spindlarna, insekterna och alia
ryggradsdjnren upptrada a andra sidan normalt som skilda
kon. Forekomma kbnen der mer eller mindre samman-
vaxta med livarandra, da vill jag anse sadant for ett sa
att saga tillbakagaende, en strafvan att vidhdlla vid nagot
a priori normalt, men a andra sidan, pa grimd af sin sall-
syntliet, abnormt.
Jag vill derfore anse flertalet af hitlibrande monstro-
siteter sjisoni tvillingfenoniener. 1 de fall da tva individer
annn fbrete ett sa stort antal organer, att man med latthet
varseblifver dessa tvenne, kallas de oek ’’sammanvaxta
tvillingar”; men man kan fblja dessa fenomener allt ned
till belt ensamt iipptradande, sa att saga, rester ntaf det
ena individet. Och likasom sadana rester kunna fbre-
konima med afseende pa t. ex. nagot af deras extremitet-
par 0. s. V., torde det med skill knnna antagas att sadant
Skand. Xat.Forskare-Sdllsk. Mote 186d. 27
418
kan intraffa afven nied hvilket organ som heist. Har, vid
if^ag■a^ arande fall, hade fenomenet efter allt utseende en-
dast upptradt i genitalia; och jag anser det vara hon-
individet, som svagast upptrader, af den anledning, att de
manliga genitalia iiro fyra ganger iner utvecklade an de
qvinliga.
Bilaga Litt. H.
Nogle Meddelelser oni sjjeldnero danskc Fugles Fore-
komst^ samt Beuiserkuinger om Fotografier af Fugle.
Af Alfred Beiizow.
Fugie^ saavelsom andre Katuralier, ere hyppig’t mindre
heldigt afbildede, men en stor Del af Ulenipenie i denne
Ketning lade sig maaske forebygge ved deig rigtignok
dyrere, Fotografering, der forbaabentlig ved den nii mere
almindelig blivende Heliografi eller Foto-Litliograli lader
sig lulfore forlioldsvis billigt, uden at tabe i Korrekthed.
Man nndgaaer ])aa denne Maade de ikke sjmldent fore-
kommende Feiltegninger i Forlioldene, ligesom ogsaa Gjen-
standene lade sig aftage paa saadanne Maader, der ere
vanskelige, om ikke mnnlige, at gjengive ved Tegning.
Fugle lade sig, f. Ex. let gjengive en fage, bvilket oplyses
ved fremviste Lysbilleder, som jeg bar ladet udfbre i det
fotografiske Institut ved Biidtz Miiller & C:o i Kjobenliavn.
Alle de tinere Detainer og Fjserklmdningens Eiendomme-
ligbed lader sig ad gratisk Vei vanskeligt gjengive saa
nffiagtigt som ved Fotograb. Det er imidlertid nodvendigt
at tage lidt Hensyn til Lysets og Farvernes indbyrdes For-
hold, saaledes at f. Ex. et lysegult Kseb forinden Aftag-
ningen lielst maa males hvidt nied en los Vand- eller Kalk-
farve, fordi Lysets Indvirkning paa den gule Farve er saa
ringe, at den vil blive gjengivet ineget mork.
Lysbillederne lade sig ogsaa meget godt kolorere, og
det morke Billede skader saameget mindre ved Kolorerin-
420
gen, som de fieste Atbildninger, man hidtil bar, lide af den
Feil at vmre for lyse og pralende i Farverne. De til Kolo-
rering bestemte Billeder er det ogsaa bensigtssvarende at
tage lidt lysere end de alinindelige iifarvede, ved i noget
kortere Tid end saidvanligt at lade Lyset indvirke paa
Pladen under Aftrykningen qaa Papiret, og man kan ind-
rette Aftrykkcts Farve efter Fiiglens, saaledes at man efter
den forskjellige Anvendelse af Kemikalierne faaer Bille-
derne med en Tone i det Brune, det Blaa eller det Graa,
hvorved den meget ofte — som saaes paa flere af de
fremlagte Billeder — falder sainmen med Originalens Farve.
Farverne maa for att anvendes paa Jj^ggelividepapir,
der er det smiikkeste, ikke vsere for tykke, da de let skycte
af Papiret, og ofte bliver det nodyendigt at anvende en
Tilssetning af Giimmi eller af Albumin; ligesom man og-
saa kan gjore Papiret modtageligt for Farven ved forst at
anvende en Alimoplosning. Mangier Farven Glands, gives
denne med Gummi eller Albumin.
Denne Fremgangsmaade bar visselig sine store Mang-
ier, navnlig den, at man til Afbildninger kun vanskeligt
og undtagelsesvis kan benytte levende Exemplarer, ja selv
om Fotografens Hurtigiied og Noiagtigiied gjor, at der fra
bans Side Intet er iveien berfor, vil som oftest de levende
Fugle enten slet ikke vsere at skaffe, eller i alt Fald sja^l-
dent i tilstrmkkeligt smukke Exem])larer. Det gjadder fol-
geligt om at have naturligt og smukt opstillede Fugle, bvil-
ket jo bar sine store Vanskeligbeder, men disse lade sig
dog saa nogenlunde overvinde, Ja ofte lettere end den una-
turlige Maneer bos en Tegiier, og ingensinde vil man ad
denne Vei komme til at give en Fugi saa falsR og stu-
deret en Stilling, som man undertiden seer, at Stue-Orni-
tbologerne soge at indbilde sig selv og andre, at vare den
421
eneste rigtige. Orngivelsenie lade sig, — soin vist ved de
freinlagte Billeder — let arrangere som Tnetoi)i)e, Klipper
(ved Hja3lp af Papirj, SandHader, ja eiidog — ved Sand,
Valid, Kor og Deslige — til sinaa Strand- og Snpartier,
der isier som Stereoscopbilleder ere af iidniairket Virk-
ning. Derimod ligger det i Sagens Natiir, at svaevende,
dydende og lignende Stillinger maa forbelioldes Tegneren
at gjengive.
Blandt de freinlagte Fotografier tindes, foriiden en
stor i)eel beroiske Fugle og ^Eg, ogsaa Afbildninger af
de vigtigste sjieldnere danske Fugle, livoroin jeg samtidigt
giver efterfolgende faunistiske Meddelelser.
Falco peregrinus, Vandrefalken, forekominer af og til
})aa Tra3kket overalt i Danmark, men yngler saavidt mig
bekjendt kun paa Bornholm, livorfra jeg bar dens ^g,
og livor den ssedvanligt kaldes Honselmg, livoriniod den i
det ovrige Danmark saakaldte Honseliog,
ikke forekominer ynglende paa Bornholm. 1 sidste Halv-
del af April 1859 toges forste Gang 2 iEg at dens Bede,
som fandtes ]iaa de steile Klijiper ved Ko, og 2 Gauge i
1890 toges samme Sted 3 ad Gangen. Aaret efter
toges ligeledcs 3 J^g af den, men seiiere er den af Bebo-
erne fordreveii til mere utilga3iigelige Klipjier. Den siges
at yngle Here Steder paa Nord- og Dstkystens steile Kliji-
])er, og i Kodalen (eller Ekkodaleii; ved Almindingen.
Falco cjjanopus, Slagfalken, bar Ur. Caiul. pharm. Th.
SCHI0TZ meddelt mig, i Novemlier 1859 at have seet paa
en Mark ved Hofmansgave paa Fyen, ”saa t»t ved Veien,
livorpaa ban kjorte, at ban aldeles ikke kunde tage Feil
af dens stribede Hals”.
Circi. Alle fire europa3iske Kj^erlioge forekomme i Dan-
mark, men som ynglende kan kun med Sikkerbed angives:
Circus rufus, der er meget alniiiidelig og har forskei-
lige Xavne i de tbrskjellige Egne, som almiiidelig Kjser-
li0g, Korfalk, Fiskebog, Dvergglente og — paa Falster —
Rosglente. 1 Reglen begger den kun 2 til 4 ^g; dog liar
jeg 6 .^]g, der den oOte Mai 18(J1 ere tagne af sanime
Rede, i Soborgmose, i Xierlieden af Kjobenhavn, af Dlirr.
Pastor Theobald og Kammerraad Erichsen. At C. cya-
neus, Blaafalken, af og til tr?effes bar l?enge v?eret bekjendt,
og at C. pallidus, Steiipebogen, forekommer, bar Statsrevisor
Fischer meddelt i Professor Schiodtes natnrbist. Tidskr.
18G2, Iste Ed. Side 340. Af C. cineraceus, Engfalken, bavde
Dr. Kj^rbolling itjol en i Sjielland fanget iing Fugl i sin
zoologiske Have ved Frederiksberg.
Bubo maximus, 0reiiglen, som er sjajiden i Danmark,
bar man ikke iiied Sikkerbed kunnet angive som vnglende,
forinden Hr. Skovrider Sorensen d. 12te April 18(31 fandt
dens Rede paa Jorden mellem to Trsestammer i ^Mylenborg
Skov ved Hobro. Reden indeboldt 2 rugede H^g, bvoraf
ban, i sin Overraskelse, koin til at slaa det ene itn; det
andet er i min Eesiddelse. laar bar Hr. Kamerraad
Erichsen fra den samme Kilde taaet endiiu et ^Eg, som
er taget den 14de April 18G3 og var meget stierkt ru-
get. Denne Gang fandtes Reden, som kun indeboldt
1 /Eg, i et Trie, nemlig i en gamniel Rede af Ciconia
nigra, og som Tegn paa Fiiglens uforlignelige Appetit inde-
boldt denne omtrent Skjmppe” Hareknokler.
Muscicapa parva, liden Fluesnapper, er skiidt i Almin-
dingen paa Bornbolm forst i Jimi 1858 af Hr. Pastor
Theobald.
Pica varia, Skaden, trieffes af og til med en abnorm
Farve. For 2 Aar siden fandtes i Dr. Kj^erbollings
zoologiske Have et Exemplar fra Sjielland, bvorjiaa de
423
Partier, der normalt ere sorte, vare lyst redbrune^ og jeg
eier en n^esten livid Skade, der i November Maaned 1861
blev skiult paa Moens Klint. Istedetfor sorte Partier Andes
kun ganske lyse askegraa, og 0iets Iris liar ikke den
norniale, nsesten sorte Farve, men er livid, livilket nieget
tydeligt gjeiigives ]iaa det frenilagte Fotografi.
Niicifraga caryocatactes, Noddekrigens Y ngleliistorie
er endnu ikke shippet synderligt iid over Mysteriernes
Grsendse, livorfor jeg ikke vil lade iiomtalt, att paa en
Excursion till Bornholm, soni jeg foretog i Belskab med
Dlirr. Statsrevisor Fischer, Pastor Theobald og Kam-
merraad Erichsen fandt vi i Alniindingen, den 22de og
23de Mai 1862 here tomiiie Reder, og de endiiii ikke dim-
fri Unger af denne Engl, der kim med Moie bevsegede sig
fra det ene Grantrse til det andet. Nogle af IJngerne bleve
skiidte. Nmniiere Oplysninger Andes i Fischers Medde-
lelser i Schiodtes natiirli. Tidskr. Iste og 2det Bind.
341 Beroligelse for dem, der niaatte befrygte en Forvexling
af Reden med Skovskadeiis, fra Avis Bygniiigsmaade den
forovrigt tydeligt skjmlner sig, skal jeg kun bemserke, at
Garriiliis glandariiis, trods Hr. Skovrider RoSENS mange-
aarige og omlnggelige Eftersogen, ikke er fimdeii paa
Bornliolni. I dette Foraar have Dhrr. Erichsen og Theo-
bald, med Hr. RoSENS og Fleres velvillige Assistance
foretaget en omhyggelig Eftersogen i Alniindingen, og den
6de April 1863 fandtes en Rede af Noddekrigen i en Gran,
omtrent 15 Alen hoit, noget under den gronne Krone, niel-
leni de udgaaede Grene og Stammen. Under Fuglen, soiii
lydlost Aoi af, fandtes desvmrre ingen H^g, men 3 skal-
dede, endnu blinde, Unger. Rimeligvis var det ualniinde-
ligt milde Foraar Sky Id i, at den ifjor opstillede Beregning,
at Noddekrigens .'Eglmgiiingstid for Bornholms Vedkom-
424
raende maatte anssettes omtreiit til Slutniiigen af Marts,
ikke slog til, og det maa nii rettes derheii, at deime fal-
der mellem Begyndelsen og Hlutningen af Marts, sildigere
eller tidligere efter Veirets mere eller miiidre gunstige Be-
skatfenhed. De 3 oveiinmvnte Unger ere senere iagttagne
under Uddugten fra Beden og deres Fa3rden i Nserheden
af samme. Den, i Modssetning til Fuglens ssedvanlige
Snaksoinlied, paafaldende Taushed i Yngletiden er, i For-
bindelse ined den tidlige Aarstid, den sandsynlige Grund
til, at man endnu kiin kjender saa lidt til dens Yngle-
historie.
Oriolus Galbula, Guldjjirolen, synes at vandre nordpaa.
Den trmffes nu aarlig adskillige Steder i Jylland, og et
Bar liar nogle Aar itrsek ynglet ved Kibe, livorfra den
nu desvmrre synes fordreven ved Skoledrengenes utidige
Plyndresyge. Jeg eier en ganimel Hun fra Kingkjobing-
egnen, skudt i denne Sommer. Det kongelige Musjeum
bar ligeledes et jydsk P^xemplar.
Calamoherpe turdoides, Kordrosselen, forekommer kun
sjjeldent i det egentlige Danmark, livor ingen andre Ynglc-
pladse ere mig bekjendte, end Baago Strand ved Odense
i P^yen, hvorlra jeg bar dens Aig, taget i Slutningeii af
Juni Maaned 1861 af Hr. Cand. pharm. SCH10TZ. 1 Reden
fandtes det ssedvanlige Antal af 5 Mg, og Hr. ScmoTZ
angiver Rordrosselen som icke sjselden paa fornmvnte Sted.
Calamoherpe aquatica, Vandsangeren, forekommer sik-
kert byppigere end forniodet, da den vistnok ofte forvexles
med C. phragmites. Reder med Mg bar jeg fra forskjel-
lige Aar, t»gne i den iidtorrede Leerso ved Kjobenbavn.
Splvia rufa bar jeg kun en eneste Gang benia^rket paa
Trsekket, nemlig den 28de April 1861 i Boserup Skov i
Nserheden af Roeskilde.
425
Sylvia nisoria er en sj^elden Gang- triifFen ynglende
saavel i Jylland soin i Sjaelland, fra livilket sidste Sted
jeg liar dens iEg.
Parus ater forekommer i Reglen kun paa Traekket,
og bar jeg saaledes iaar den 17de Mai i Frederiksdals
Skov iagttaget en temmelig stor Flok. I Almindingen, paa
ilornholin, yngler den, og fandtes af Dhrr. Ekichsen og
Theobald, d. 5te Jimi 1858 med 11 Unger, samt den
odie Juni 1863 Keden med 1 A^g, paa den Excursion,
som foremevnte Herrer foretoge i Selskab med Hr. Fischer
og mig.
Picus medius synes at blive almindeligere. Iaar ere
2 Keder med 6 og 7 AEg fundne i Jaegersborg Dyreliave
red Kjobenliavn af Dlirr. Erichsen, Theobald og Lieute-
nant Fencker. 1 Sorgenfri bar jeg ligeledes i Sommer
liavt Leiligbed til at iagttage Fnglen, der floi til og fra
sin Rede, bentende Fode til Ungerne, ved bvilken Leilig-
bed den, i Modsaetning til Noddekrigen, viste en meget
npraktisk Snaksomhed.
Alauda alpestris. I Dr. Kj^rBOLLINGS zoologiske
Have fandtes i forfjor 2 levende Bjerglaerker, fangne paa
Bornholm.
Corytlius enucleator, Efter at der i lang Tid ikke var
iagttaget noget Krognmb her, forekom deriVinteren 1862
— 63 betydelige Flokke paa Traekket, saavel om Kjoben-
liavn, Frederiksborg og Helsingor, som flere andre Steder
i Sjaelland. Mange bleve spiste som Kramsfugle, adskil-
lige udstoppedes, og ikke faa boldes levende i Bur, dels i
Dr. Kj^rbollings zoologiske Have og dels bos Privat-
personer i Helsingor og Kjobenliavn. Jeg selv eier 3 ud-
stoppede ( 2 rode cf og en gul 9) skudte ved Kjobenliavn
og en levende gul Hun, fanget ved Helsingor. Blandt de
42G
skudte giile Krognseb fandtes ogsaa iiiige Haniier, iiavnlig
bar Hr. Fischer kjobt tvende saadanne i en af Hoved-
stadens Vildtkjseldere.
Syrrhaptes paradoxus, den Kirgisiske Steppe bene, viste
sig, saavidt mig bekjendt, fbrst i Danmark, Aaret 1859,
da den 25de Juli tvende Fugle saaes i Nau’heden af Hobro
i Jylland, hvoraf den ene, en Han, blev skudt og indsendt
til det Kongelige Miismum. Samine Aar viste den sig og-
saa i Holland — ved Leyden — og i England — i Wales
og Norfolk — . Nieste Aar blev atter et Exemplar skudt
i Jylland, nemlig den 29de April, paa en Brakmark ved
Stubberup jMolle, og den iagttoges ligeledes i England. 1
Aarene 18G1 & (52 bortes Intet til Steppebonen, men des-
mere iaar; ja i 18G3 synes disse Fugle at have foretaget
en storartet Udvandring, der som de gamle Folkevandrin-
ger have taget Ketningen Ira 0st mod Vest, og mindst
anede man, at de faa Stykker af deniie sjaddne Fugl, der
i 1S59 og (50 viste sig, kun vare langt tremskudte For-
poster af de iaar efterfolgeiide store Hare, ved bvis An-
maldelse i Provindsaviserne Ornitbologerne i Begyndclsen
nserede en tilsyneladende ikke ubegrundet Frygt for en
skjon Dag at see Steppebonsene forvandlede til de almin-
delige berygtede ”Avis-ander”. 1 Begyndelsen af Mai
^laaned blev i en Kjobenbavnsk Vildtkjalder kjobt et Exem-
plar, der var skudt ved Greve ber paa Sjalland, bvor der
skal have varet (5 til 8 Stykker i Flokken, og deii IGde
og 17de samnie Maaned blev et Par (cf og ?) skudt paa
det sydlige Lolland, i Narbeden af Kysten, ved Byen Ta-
gense. Den 22de Mai tangedes i det Nordslesvigske, i Nar-
beden af Kravlund en levende Han, som bavde faaet den
ene Vinge beskadiget, og omtrent ved samme Tid fandtes
en dod Hun sammesteds. Begge vare sandsynligvis tloine
427
mod Telegraftraadeii. Nogle Dage tidli^^ere vare fiere seete
ved Ringkjobiiig’ i Jyllaiul, hvoraf 3 bleve skiulte og 1
fanget levende. Efter den Tid have de vist sig saa hyp-
})igt, i saa stor Msengde, og paa saa mange Steder i Jyl-
landj at det vil vmre overflodigt nsermere at ndpege alle
Enkeltheder, tlii mesten overalt i Jyllands Klitegne, fra
Varde, bangs op ad Yestkanten, til det nordligste Pimkt^
Skageig liar man triiffet Flokke^ hvoraf mange talte over
oO 8tykker. Paa to Steder er det mig bekjendt, at man
midt i Jiini Manned liar fiindet dens M^g, nemlig i Egnen
ved Ringkjobing og ved Varde, og begge Gauge var An-
tallet 3. Paa forstnmvnte Sted fangedes tillige en Deel Fiigle^
og Hiinnen fra den fnndne Rede skal under Transporten
have lagt endnii et A^g, som imidlertid ikke var iidfarvet,
men mesten hvidt. A^ggets Farve er giilbriin, med morke
Pletter omtrent som Ailgget af Earns ridibimdiis. Formen
er oval-valsedannet, som J^gget af Pterocles alchata, og
noget storre end disse. Reden bestaaer kiin i en Fordyb-
ning i Sandet. 1 Ringkjoliingegnen, hvor det isa3r var i
Klitterne ved Nymindegab Fnglene havde taget Opliold^
liar man ogsaa fanget Dnn-Unger af Steppehonen, men
desvserre dode disse forinden den tilsigtede Afsendelse til
Kjobenhavn.
Omtrent 20 Steppehons ere fra Jylland sendte levende
til Kjobenliavn, og et betydeligt storre Antal ere skiidte^
hvoraf ikke faa ere iidstoppede og opstillede i forskjellige
offentlige og private Samlinger (Jeg selv eier en V fra
Lolland og (f fra Jylland); men den storste Mmngde af de
dr?ebte Fugle ere sikkert spist. Kjodet er meget tint, be-
hageligt og velsmagende; en Mellemting af Agerhonens
(Perdix cinerea) og Hjer})ens (Tetrao bonaslaj^ og omtrent
som den sidste liar Steppehonen paa Brystet et ydre morkt
og et indre hvidt Kjodlag, der ere skarpt adskilte.
Ligesom Aiitallet i Aar liar vieret st0i*re end tidligere
saaledes ogsaa Ldbredelsen; thi Syrrliaptes er ikke alene
truffeii syd og vest for Danmark — i Tydskland og Eng-
land — men ogsaa nordligere, da den er skudt paa et
Par Steder i Sverrig og paa Fieroerne.
Ciconia nigra, den sorte Stork, yngler ikke sjseldent i
Slesvigs og Jyllands store Skove, og fra begge Provindser
bar jeg dens ^g, hvoraf den noget eiendommelige Rede
indeholder 3, 4 eller 5 Stykker. ^gget skjselner sig fra
den livide Storks ved at det er noget mindre, ikke fnldt
saa lividt, og paa den indvendige Side af Skallen ikke
hvidgult, men gront.
Himantopus rufipes. En lille, kun af faa Stykker be-
staaende, Flok Styltelobere blef ifolge Hr. Th. Schiotz’s
Meddelelse i Eftersommeren (Juli eller August) 18G2 seet
paa Fyens Dstkyst, i Nserlieden af Hofmansgave, paa den
inddaemmede Strand.
Jjarus minutus. Den 4de September 18G1 kjobte jeg
en nng Dvsergmaage, en Han, i en Kjobenhavnsk Vildt-
kjajlder. Den angaves Dagen forut skudt i Kallebodstrand,
ikke langt fra Staden.
Somateria Stelleri. I min Saniling eier jeg en ung
Han af den Stellerske And, som den 14de Februar 1855
er skudt ved Helsingor. Den er nied Undtagelse af den
sorte Farve under Halsen, og lignende Farve paa \4ngernes
tlagrende Daektja3r, saint Vingespeilet, eiidiiu graabrun,
som Hunnen, nieget nmr svarende til de ved Fotogratiet
gjengivne Farver.
Anser ruficollis, den rodlialsede Bramgaas borer til de
storste Sjaeldenlieder, og skal efter Kj^ekbwllings ’'Dan-
niarks Fugle” en sja3lden Gang vmre skudt i Sjmlland og
i Jylland, ligesom den ogsaa angives fanget i Skaane og
429
skiult i Pomiiiern. Den 24de October 1855 niodtog Hr.
Statsrevisor Fischer en gammel Han, kSoiii i 8 4)age havde
opholdt sig imellern tamnie Gjies ]>aa Oiiro i Isetjorden for-
inden den blev skndt. Den tindes nn i 4Ir. Fischers
Sanding (see Schicdtes natnrhist Tidskr. 2det Bd. Side 47).
Jeg eier ligeledes en smnk Han, som den 25de Sep- ^
tember 1802 blev vingeskndt ved Ainager, bvor den var i
Selskab med en Flok Knortegjics (Anser torqnatns). 1 6
Dage havde Dr. Kj^riiclling den levende i sin zoolo-
giske Have, og kim een Gang tidligere bar jeg seet et
levende Ejceinplar, nemlig i Jnli Maaned samnie Aar, i
den zoologiske Have i London. Farven af niit Exemplar,
livorpaa det Kodbrune er noget lysere end paa Hr. Fischers,
er noiagtigt gjengivet paa det fremlagte, kolorerede Foto-
grati.
Hr. SCHI0TZ bar meddelt mig, at Hr. Skovrider Rosen-
DAL paa Gram, i det Slesvigske, for nogle Aar siden skjod
d rodhalsede Bramgjms, der bleve spiste, og smagte meget
godt; men jeg troer ikke, at der fortiden tindes fiere Exem-
])larer i danske Samlinger end Hr Fischers og mit.
Podiceps rubricollis, den rodhalsede La])pedykker, yng-
ler i stort Antal i Soborgmose, en Mils vei fra Kjobenbavn,
bvor jeg i Aarene 1800—61 og 02 bar iagttaget den. I
den forste Halvdel af Mai Isegger den i Reglen sine H^g,
bvis saidvanlige Antal er 3 eller 4, sjmldnere 2 eller 5.
Dens svommende, omtrent 1 Fod brede. Rede bestaaer for
en stor Deel af Equisetiim limosum i lialv oplost Tilstand,
og naar Fnglen forlader den, tildmkker den J^ggene med
en Deel af Redens balvraadne, nmsten sorte Planter, saa
at en Ikkekjender let kan ansee den for nogle, tilfaeldigt
]>aa Vandtiaden tiydende Plantelevninger. Ved i Midten
af Mai Maaned en balv Dags Tid at stage om i Mosen
430
ined eii Pram kaii man uden Vanskeligdied finde en Hues
Keder af denne Lappedykker, livorimod Podiceps cristatiis
slet ikke forekommer der, men snger de rnrbevoxne Xys-
ter af mere aabne Soer, som Fiirsnen, en Mil laengere ude
i Sjaelland. Deriniod vil man samtidigt traeffe paa en
Maengde Peder af Fiilica atra og Larus ridibnndus, 2 til
4 Keder af Oygnus olor og maaske en enkelt af Circus
rufuSj samt luidertiden ]>aa de mere laiidtaste Steder, nogle
Iteder af Anas clypeata.
yEgget af Podiceps rubricollis varierer i Storrelse^ men
er i Reglen noget mindre end det af P. cristatus, som det
forovrigt ligner med Hensyn til den spids-ovale Form, og
den blaalivide ligesom ujaevnt overkalkede og matlivide
Farve, der dog bos den rodhalsede Lappedykker, byppi-
gere end bos den to])pede, antager en smudsig gulbrun
eller graasort Farve, som jeg undertiden bar seet gaae
over til naesten sort. Denne Svaertiiing, der i storre ellcr
mindre Grad tra*lfes paa de forskjaellige Lappedykker- Aiders
^g, niaa sandsynligvis hidrore fra en Svovlbrinteiidvik-
ling i Reden, under dens Materiales Forraadnelse.
Jeg bar aldrig i Yngletiden seet Fuglen flyve op,
livorimod den altid dykker, og kun en sjmlden Gang bar
jeg seet den paa selve Reden. Dens Unger, som nylig
have forladt JEgget, ere lettere at opdage, da de mmlde
sig ved Piben, men ikke lette at fange levende. Den Hide
Mai 1862 fangede jeg en af disse, paa Rugeii bvide, ])aa
Ryggen sorte, og paa Hals, Hoved og Nicb gullig sortstri-
bede, smukke Smaaskabninger, og senere erlioldt jeg flere
som Hr. Proprietair Larsen paa Soliorggaard bavde ladet
udruge under en Hone. Naar de svomme er kun Nmbet
og Overdelen af Hovedet over Vandet, og de ligne i en
Fart en broget Fro.
Carbo cormoranus, Skarveii eller Kormoraiien, der i
nordligere Egiie, Fairoerne, Island og Grmilaiid^ kygger
Rede paa Klipperne, yngler undertideii heri Landet i Skov-
egne ved Kysteii, og iidsoger til Redeplads de lioieste Tracer.
De kaldes s?edvaiilig af Almueii ’’sorte Gja3s”, ’’Aalekrager’,
’’Aaletyve” eller ’’Soravne”, og eii Koloni lieraf liavde for
nogle Aar tilbage lulsogt sig et Stade i Skoven paa den
lille Halvo Rogiues i Isetjorden. De kom i LS55; — i 1857
og 58 dorerede ret Kolonien; dog, da deres skarpe Excre-
menter. ikke alene odelagde Trserne, livori de opboldt sig,
men deres Graadighed ogsaa bevirkede en betydelig Af-
tagen i Fiskeriets Udbytte, bleve de i Foraaret og 80111-
meren 1859, paa Fiskernes Forlion forfidgte ined Hagl
og Kngler, ikke alene af Herskabet og Skovbetjentene, men
ogsaa at Reboerne fra Roeskilde, der tik Lov til i denne
Retning at svmlge i Jagtglaider paa dette ellers forbndne
8ted. 8kovfoged R0Mp:r, som tik 8 Skilling i Skydeprm-
mie for bvert Far Been, indleverede 397 Far, og 32 af de
storste Trier, som rare bebyggede ined Reder, lileve bel-
dede, og i det storste taltes 42 Reder. Ikke desmindre
indfandt Kormoranerne sig atter i Febrnar 1890, men for-
liindredes ved Hjielp af Skydevaaben i at siette Bo; dog
liavde de vist nedsat sig i Nierlieden, da jeg i Sliitningen af
April saa en Flok paa omtrent 40 Stykker svaive over
deres gamle 0])lioldsted. 1 1891 forsogte de i Begyndelsen
af April at liosiette sig i en nordligere Deel af Skoven,
livor der fandtes en Heirekoloni, og begyndte med at er-
obre Heirens Reder, og kaste disses xEg iid, men de for-
dreves, og i Sliitningen af sainine Maaned saa jeg kiin
9 — 7 Stykker svaive over’ Skoven. 1 1892 indfandt de sig
igjen, skjont ikke saa talrigt, og fordelte sig i Heirencs
Koloni. Disse tappre og standhaftige Kormoraner fortairede
432
en umaadelig Mseiigde Aal, saavelsom Honifisk, Aborrer
og Karudser. Store Stykker Aal og Fisk, som Ungerne
liavde tabt, fandtes under Rederne, men aldrig levende
Aal, livilket jeg andetsteds bar seet angivet. Lignende
Kolonier have til forskjsellige Tider nedsat sig andre Steder
ved Kjsten, saavel lieri Sjaelland, som paa Lolland, i Fyen,
i Norre-Jylland og i Sonder-Jylland. De enkelte Stykker,
som nndertiden midtvinters tage Stade paa et eller andet
hoit Taarn, f. Ex. den 27de Februar 1827 paa Kronborgs
lioieste Taarn, og ved Nytaarstid 1855 paa Ribe Domkir-
kes Taarn, ere sandsynligvis nordiske Gjaester af den no-
get storre Form, bvis saedvanlige Opboldssted er Klipper
der have mere tilfaelles med Taarne end med Traeer, hvor-
for disse ikke soges af Fiiglene.
Farmaceutiska Sektionen.
Ordforande: H:r Assessor Trier.
vice Ordforaiide : II:r Apotekareii Cavalli.
Dansk-Norsk Sekreterare: H:r Apotekareii Stillesen.
Sveiisk Sekreterare: H:r Apotekareii Anderherg.
Efter valets slut inbjdd D:r Harnherg Sektionens med-
lenimar att bese bans samling af naturalier ocli droger m. m.
l:sta Sammankomsten.
Fredagen den 10 Jiili, kl. 12 — 2.
1) Apotekaren Braconier ineddelade nagra iakttagelser
vid beredningen af Nitras Argenticiis. (Bil. A.)
2j Professor Berlin framstallde de griinder, livilka nii
for tiden torde bora fbljas vid iitarbetandet af en ny far-
inakope.
I vart grannrike Danmark iir nian^ sedan nagon tid
tillbaka sysselsatt ined att iitarbeta en ny farmakope ocli
bar i Sverige bar bebofvet deraf afven gjort sig gallande;
(let torde dertore vara lampligt, da sakkiinnige personer
frail de trenne skandinaviske landerna nii iiro samlade, att
inbemta deras tankar oni de griinder, livilka i vara dagar
bora foljas vid iitarbetandet af en ny farmakope ocli detta
sa mycket beldre^ som bembdandet att astadkomma bfver-
ensstammelse mellan de trenne skandinaviska farmakope-
erna, derigenom mbjligen kan iinderlattas.
Skand. Nat. Forskare-Sdllsk. Mote 18dd.
28
Det har bittills af manga ska! varit brukligt — pa
nagra fa imdaiitag nar — att 1‘armakopeerna skrifvits pa
latin; om ock dessa skal icke numera bafva samma be-
tydelse som fdrr, torde dock vigten deraf icke bora fdr-
bises att ett lands farmakope kan tbrstas afven ntoin lan-
det, iiksom att Svenska lakares receptor matte kimna atom-
lands expedieras. Fbrdenskull torde det fa anses anda-
malsenligt att Inbehalla det Latinska spraket afven i en
ny farmako})e.
Hiiri instamde Apotekaren Cavalli, som anfbrde att
Here olagenbeter skulle appsta om farina kopeen affat-
tades pa svenska; ban omnamnde afven att ban sett
sadana barrbra deraf att nagra lakare skrifvit sina
receptor pa svenska. Assessor Trier apjilyste att, inom
kommissionen for atarbetandet af den nya farmakopeen
i Danmark, det beslat fattats att foresla att farmako-
peen atgifves pa latin.
Inom fbrsamlingen bbjdes ingen rest mot anvandandet
af detta sprak i en ny farmakope.
Lakemedlen bora i en ny farmakope icke iippstallas
i tvenne afdelningar, som t. ex. fallet ar i den svenska,
der de aro delade i Materia pbarmaceutica ocb Pbarniaca
prseparanda. En stor niangd kemiska preparater, bvilka
tillhbra den sednare afdelningen ocb vid tiden for denna
farmakopes utgifvande ansagos bora lieredas pa apoteken,
framstallas nu i kemiska fabriker, i stor skala ocb erballas
battre eller lika goda — men billigare — fran fabrikerna,
an nar de, i liten skala, framstallas i apotekens laborato-
rier; dessa preparater inforskrifvas ock allnuint af apote-
karne fran iitliindska drogister. Det torde derfbre vara sa
mycket niindre skill att bibeballa deni under afdelningen
435
Pharniaca prjeparanda, soiii enligt principerna for den sven-
ska medicinaltaxans benikningar deras pris derigenom
blef ibr bbgt; ocli da de lakeinedel, for livilka berednings-
metoder i farmakopeen biira utsattas, salunda blifva niycket
ringare till aiitalet, jemfbrdt med livad iiu iir fallet, synes
inga skal fiimas for att bibehalla de sainmansatta lake-
medlen i eii sarskild afdelning utan torde alia lakemedlen
bora uppstallas i en enda fortliipande fbljd ocli i alfabetisk
ordning, sa soin fallet ar i Pbarmacop(ea Norvegica och i
sista editioneii af Phariiiacopoea Borussica, En sadan an-
ordning torde dock erfordra en fbrandring i sattet att be-
rakna niedikamentspriserna. Nonienklaturen bbr vara veten-
skaplig, sa att den icke oratt anger lakemedlens beskaffen-
het ocli t. ex. kallar Radix livad soin ar en stani eller
Semen livad soni iir en frnkt. En sa konseqvent genom-
fiird vetenskapligliet som i Pli. Norveg. torde malianda nied-
fbra olagenheter^ sardeles med afseende pa de botaniska
benamningarne/ livilka sa ofta ilro imderkastade fbran-
dringar och ofta ganska osakra; i deras stiille borde for
vegetabilierna de allmant kiiiida gainla liandelsnanmen
liellre anvilndas. Vid sammanstallningen af namnen for
sadana lakemedel, som ntgbras af djur- eller viixtdelar^
torde det vara fbrdelaktigast att framst namna det djur
eller den viixt, livaraf lakemedlet liemtas och derefter livil-
ken del lakemedlet utgbr. Salunda synes t. ex. Anisi fruc-
tus, Zedoarise rhizoma vara att fbredraga framfbr Fructus
Anisi, Rliizoma Zedoarim, emedan, eiiligt detta sednare
skrifsattet, lakemedlens uppsokande i farmakopeen onb-
digtvis fbrsvaras for dem, soin icke genast iliagkomma
betydelsen af fructus ocli semen, rhizoma ocli radix. Vid
benamningeii af de keniiska produkterna bbr den nomen-
klatur bibeliMlas, som tinnes i den nu gallaiide farmakopeen.
4m
Sedan diskussionen for en kort stand afvikit fran arn-
net anforde Apotekare Bracotiiery att ban trddde, att
utesliitandet af beredningsinetoderna f()r kemiska pre-
parater sknlle skada vetenskapligbeten bos yrket.
Apotekaren Keyser ansag farmakopeen vara ej blott
en lagbok utan oeksa en larobok, oeb den bbr fbljakt-
ligen inneballa beredningsmetoder pa de kemiska pre-
parater, bvilka pa apoteken kunna framstallas.
Apotekaren Krohn (fran Horten) beklagar att man
jemte de nya namnen i Norska farmakopeen, afven ar
nbdsakad i minuet bibeballa de aldre, da dessa oftast
anvandas; fann den nya nonienklaturen besvarlig, le-
dande till fbrvexlingar oeb benamningarne ofta alltfdr
langa t. ex. Solntio acetatis sesqvipliimbici diliita, Sul-
pbas Almninieo-kalicns erystallisatus i stallet for Aqua
plumbica, Alumen criidnm. Tab liyser den asigt, att
man, under anvandandet af korta, om oeksa ej sa
strangt vetenskaj)liga nainn gagnar mera an under
striifvandet efter en striing vetenskapligbet i benam-
ningarne, bvilket ban likval ingalunda belt oeb ballet
ville fbrkasta. Assessor Erichsen fbrordade bibeballan-
det af beredningsmetoderna i farmakopeen. — Med an-
ledning af den af Professor Berlin i bbrjan af diskus-
sionen uttalade asigt, betraffande taxaiis grunder, nem-
ligen att dessa bora fbrandras sa, att ett taxeringssiitt,
liknande det preussiska, kommer att infbras, u])plyste
Tab, att ett sadant taxeringssatt redan iir antaget i
Danmark oeb ban uttalade den tbrboppning, att far-
macien i Xorge oeb Sverige snart matte blifva lika re-
l)resenterad som den nu ar i Danmark.
Apotekaren Ditten bade, betraffande anvandandet af
iiorska farmakopeeus benamningar, en motsatt erfa-
437
renhet mot Apotekareii Krohn, tror att forvexlingar
ske miiidre olta vid aiivandandet af de laiigre iiamnen
an vid de kortare ocli aiifurde Calomel som exempel.
Tal. anser att 90 procent af de norska lakariie ocli
farmaceiiterna voro siirdeles tillfreds med den i Pliar-
macopoea Norvegica begagnade nomienklaturen.
D:r Hamherg talade bir bibeliallandet af de nu an-
vilnda benamningarne oeli for farmakopeens delning i
tva afdelningar, livari afven Assessor Erichsen instamde.
Prof Chr. Boeck forordade lakemedlens nppstallande
i farmakopeen i eii fortgaende racka. — 1 de fall der
beredningsmetoder aro ntsatta, skola lakemedlen der-
efter beredas; i bfrigt ar det blott Apotekarens skyl-
dighet att bafva dem sa goda som mbjligt. Man upp-
tog ej metoder for beredningen af kemiska preparater
i Pbarm. Norveg. eniedan dessa metoder sa ofta fbr-
iindras ocli forbiittras ocli eniedan man bbr se pa de
sj likes fordel likaval som pa Apotekarens. Nar pre-
pnrater beredas i smatt blifva de dyrare an da de fram-
stiillas i stort, eniedan i fabrikerne preparationerna nn-
derlijeljia livarandra jia sa vis^ att livad som vid en
beredning blir biprodukt kan anvandas vid framstilll-
ningen af ett aniiat preparat. \’ill man taga Apote-
karnes fordel i betraktande kan den tillgodogbras i ta-
xan. — Det fordras af Apotekareii att ban bbr vara
natiirliistoriker ocli fysiker ocli ej blott keniist, livilket
sednare man lagger alltfiir inycken vigt pa.
^41i man i farmakopeen infbra beredningsmetoder for
kemiska preparater, pa grand af att den skall vara
en liirobok, kan man af sainina skill begiira att den
skall innelialla naturbistoria ocli fysik. Farniaceiitens
vetenskapligbet danas genom bans forberedelser d. v. s.
438
genoni bans stiulier och ar ej beroende at* farmako-
peen. — Hvad den vetenskapliga nomenklatiiren aii-
gar^ aro de denned t'drenade svarigheterna for Apote-
karne rent affingerade; besviiret deraf ar bos lakarne
stdrre, ebnru likval alltid obetydligt. Det stbrsta mot
standet mot den i Norka farmakopeen anvanda nomen-
klatnren barrdr af ren konservatism, bvilken skriker
mot allt nytt. Misstag ske mindre fran farmacentens
sida nar ban vet bvad ban expedierar, ocb liikaren
bdr ej vilnja sig endast vid rutin utan afven veta bvad
lian ordinerar ocb m edicts fbrballande till organismen,
ban bdr derfore ej anvanda namn som aro betydelse-
Idsa, ty da vanjer ban sig vid eii slentrian, som ej
iir nyttig for vetenskapen. Tab instammer med Prof.
Berlin deri, att lakernedlen bora upptagas i en enda
fdljd. Om det skrifves Anisi friictus i st. f. Fructus
Anisi ar detta en ovasendtlig forandring, som nog la-
ter fdrsvara sig; men den torde vara mindre beqviim
for medikamenternas iippsta lining i apoteken, der lik-
artade medikamenter belst ordnas tillsammans. Skiille
(let sista skrifsaitet fdranleda nagon svarigbct vid
uppsokandet af lakemedlet, kan denna afbjelpas ge-
iiom registret. — Hela fragan om nomenklatiiren inne-
fattas i detta: skall man ga framat eller tillbaka ocb,
i sednare fallet, burn langt?
D:r Sandahl instamde med Prof. Boeck deri, att namn
som aro ovetenskapliga fora till slentrian, oeb bade
redan forut pa aimat stiille uttalat denna asigt; Tab
dnskade dertore benamningariie vetenskapliga oeb tror
afven i likbet med Prof. Boeck, att konservatismen
iippreser stbrsta biiidret mot deras infbrande. I kon-
seqvens med infbrandet af en vetenskaplig nomenkla-
439
tiir, bora alia magistralformler utga iir farmakopeen.
— Undervisningen for farmaceuterna ar en vigtigare
punkt ilii den bfning de erhalla genom beredning af
preparater — men oni denna fbrminskas bor man ej
imderlata att arbeta for libjandet af den farmaceutiska
bildningen.
Apotekaren Krohn (fran Horten) kimde ej instiimma
i Prof. Boecks yttrande om konservatismen och trodde
att Obloret. Hydrargyrosunij lattare an Colomel eller
Aqnila Alba, fbrvexlas med Chloretum Hydrargyricum.
Assessor Ericksen ansag att jii mera vetenskaplig
bildning farmaceiiten bar, desto battre Iir det — men
!nan bbr afven tillse att staten gbr nagot derfbr.
Apotekaren Krohn (fran Bergen) onskar att den no-
menklatiir bibelialles, som nu tinnes i den Norska far-
makopeen, och tillstyrker att beredningsmetoder a pre-
parater npptagas, emedaii man bar ansprak pa, att
eleven skall liafva beredt och kunna bereda alia i
farmakopeen npptagne hikemedel — likval bbr det
vara Apotekaren tillatet att afven kbpa preparater,
endast ban ansvarar for deras renbet.
Prof. Berlin bembtte flere tab asigt om berednings-
metodernas iipptagande i farmakopeen ocb anmarkte,
att farmakopeen ar en lagbok ocb ej en larobok; att
iitsiitta beredningsmetoderna ocb sedan bfverlemna at
Apotekaren att derefter bereda sina preparater eller icke
vore att Inmdla mot en lags an da. Stbrsta delen pre-
parater bora la kiipas eller beredas, som A])otekaren
rmskar, men fbreskrift om deras renbet ntsattas i far-
makopeen; andra, for bvilka beredningsmetoder nppta-
gas, skola ovilkorligen pa apoteken beredas. — Hvad
440
nomenklaturen for de kemiska prodiikteriia aiig-ar, bdr
den i Sverige nu brukliga nainl. Herzelii, bil)eliMlas.
Assessor Trier omnainnde, att afven i danska farma-
kope-kouiniissionen var besliitadt, att Iterzelii nomen-
klatur skidle fdreslas till begagnande i den nya uppla-
gan af Pharmacopiea Daniea, saint att denna koin-
mission ocksa, ined liansyn till inkdpta och hemma
beredda kemiska preparater, tilnkt sig nnget ar samma
principer fbljda, som de livilka Ib’of. Berlin forordat.
A])0tekaren K^^ohi (fran Bergen) kiinde ej annat an
anse farmakojieen saviil for larobok som for lagbok,
da eleven vid sin examen i Norge bade att gdra reda
fdr farmakopeens inneball.
Den ytterligare disknssionen bfver farmakopeen ut-
sattes att fortsiittas nasta sammankomst.
3. Assessor Trier framstallde fbrslag, att arbeta for
antagandet af det franska, metriska matt- ocli vigt-systemet
till anvandning i tarmacien ocb medieinen i Skandinavien,
livilket enlialligt fbrordades.
• Prof. Berlin lemnade i aiiledning liaraf en redogbrelse
for fragans stallning i Sverige och Prof. Boeck for Norge.
Till delegerade, livilka skiille sammantrada med ut-
sedde fran de dfriga Sektionerna, valdes farmacentiska Sek-
tionens embetsman: Trier, Cavalli, Stillesen oeli Anderhe7'g.
2 : d r a S a in in a n k o in s t e n.
Ldrdagen den 11 Jiili, kl. 12 — 3.
1) Om patenterade Idkernedel af Apoteka.ren Ko'ohn (Iran
Bergen). (Se Bilagan Litt. B.).
Da under besdk i tlera af hnfvndstadens ajiotek tab
haft tillfalle att se^ att detta slags lakemedel siiljes i ej
ringa mangd, fann han sig uppfordrad att yttra nagra ord
441
0111 lorsaljiiiiig-en at' jiateiiterade lakemedel. Han iippfor-
drade de skaiidinaviske a])otekarne att bidrag-a livad de
kiiiide dertill, att fdrsaljningeii af detta slags lakemedel
— livars bestaiidsdelar man ej kanner — matte inskrankas
sa inyeket som mojligt. — Yid detta tillfalle bnskade tal.
omnamna den lel'vertran, som af De Jongli bragts i lian-
deln; livilken trail eJ ar nagon annan eller battre sort an
den yanliga medicin-tranen Iran Bergen, men endast tVlld
]ia daskor, utstyrde med hbgtrafvande rekomniendationer.
Tal. iippliiste nr D:r Mohrs kommentar till preussiska farina -
ko])een bans omdonie oni De Jongh oeli denna trail for
att yisa att tal. ej yar ensaiii om sin asigt ocli ban upp-
manade sina kolleger i Danmark oeb Syerige att fbrse sig
med Oleum Jecoris direkte fran Bergen, fdr liyilket anda-
mal ban fbrklarade sig med nbje yilja gifya adresser pa
respektabla bus derstiides ocb erbjbd sig afyeii sjelf att
besbrja reqyisitioner.
Apotekaren CavaUi iipplyste att bandeln med paten-
terade lakemedel ej pa langt inir bbrstades praktise-
ras i den yidd Apotekaren Krohn synes tro.
Prof Berlin anmbrkte att De Jongli ej \ ar sa klaii-
deryiird som Apot. Krohn framstallt boiioni, da ban
ej utgifyit sin trail tor att yara annat iiii den basta
sort frail Bergen; snarare yore den regering att klan-
dra som meddelat bonom monopol fiir fbrsaljning af
detta lakemedel. — Tal. yille dessiitom erinra deroin
att D:r Mohrs omdomen oeb bans satt att iittrycka sig
ej tiro kiinda fbr att yara synnerligen milda.
Assessor Erichsen ocb D;r Uamberg bnskade att at-
giirder frbn regeringens sida yidtoges for att biiidra
spridningeii af patenterade lakemedel.
442
2) Professor N. J, Berlin; om de grunder, hvilka bora
fbljas vid utarhetandet af en ny farmakope. Efter en kort
rekapitulation af de under forra sainmankomsten uttalade
asigterna fortsatte Prof. Berlin:
De kemiska preparaternas stranga renhet, hvarpa man
nagon tid fastat vill mycket afseende, torde i de fiesta fall
vara ofverfiddig ocli maliaiida kunna betraktas som ett
slags koketteri. De fbroreningar^ hvilka Annas i stbrsta
delen af dessa preparater iiro merilndels i inedicinskt han-
seende ganska oskyldiga och fbrekomma dessutom sallan
i den milngd att preparatets medicinska verksamliet deri-
genom inskrankes; ej heller ar mangden af frammande
amnen sa betydlig, att den formal* framhringa nagot slags
medicinsk effekt i annan eller motsatt rigtning till sjelfva
preparatet. — Det i den nu gallande svenska farmako-
peen niistan allestades anbefallda hruket af destilleradt
vatten, kan afven betydligt inskrilnkas; i manga fall torde
det vara alldeles ofverflodigt, da i dess stalle gerna kan
anvandas godt Aodvatten, hvilket hiir i landet allmant fiire-
kommer klart och innehallande foga af upplosta amnen,
dessutom ar det ej alltid mojligt att kontrollera huruvida, en-
ligt fdreskriften, destilleradt vatten blifvit anvandt vid hered-
ningen af ett kemiskt eller farmaceutiskt preparat. — De
i farmakopeen upptagne Aqu. Destillatm, for hvilka itro
foreskrifne heredning genom destination (ifver Iron eller
andra vaxtdelar, torde malianda kunna erhallas lika verk-
samma som lakemedel genom omskakning af Aygtig olja
och vatten, sa som i Norska farmakopeen under Aqum ex-
temporanese linnes foreskrifvet.
En ny farmakope biir till omfanget betydligt kunna
inskrankas, dels derigenom att en stor del droger och pre-
parater — iinda till bortat 150 (tab uppraknade hiirvid en
448
mlln^^d exempcl) — hvilka mimera sallan eller aldrig an-
vandas, kiinna sasom obehdfliga iir farmakopeen iiteslutas^
dels geiiom niagistralforrnlernas forminskaiide; af desse fin-
nas namligen flera upptagna, hvilka ej heller nimiera aro
i bruk, — dessiitom torde afveii af andra skill en iiiskrank-
ning af dessa forrnler vara att fdrorda, sa aft eiidast de;
allmarmast anvanda i farmakopeen npptagas. Den for-
rainskning i volym, som genom dessa iitgallringar iippstar
far man likval ej vilnta sig skola hel och hallen komma
en ny farmakope till del. Sednare tiders medicinska er-
farenhet vill i en inangd droger oeh preparater hafva fun-
nit vardefulla lakemedel^ hvilka ej fa saknas i en ny far-
makope, och detta sa mycket mindre, som nagra ibland.
dessa nya medel nuniera anvandas lika mycket eller mera
an en stor del af de i farmakopeen upptagne. Den till-
bkning farmakopeen far genom upptagandet af dessa lilke-
medel blir likval ej pa langt niir sa betydlig som minsk-
ningen genom de utgaende, da antalet af de nya lake-
niedlen, hvilka man kan anse komma att upptagas, ej torde
bfverstiga 80 a 40. Harigenom uppkornmer fbljaktligen
till slut en betydlig minskning i farmakopeens volym och
i antalet at de lakemedel, hvilka Apotekaren ar pligtig att
stadse hafva i fbrrad.
I den sista editionen af Preussiska farmakopeen —
hvilken sedan nagra dagar ar giillande — fbreskrifves att
Opium, Cort. Chinm Calisayse, Tubera Jalappse o. a. skola
innehalla vissa procent af drogernas verksamma principer;
sa bnskligt det an vore att fa intord en lika bestammelse
i en ny tarmakope torde likval for narvarande detta mbta
betydliga svarigheter; hvarfbre denna atgard tills vidare
tar betraktas som ett bnskningsmal, hvars ernaende otvif-
velaktigt blifver mycket lattare nar den Preussiska farina-
444
kopeen nagra ar varit i l)riik ocli de ifrag-avaraiide dro-
gerna af nagorhmda konstaiit halt blifvit lattare tillgaiig’-
liga i haiideln an hvad nii torde vara fallet.
Tilltolje af decimalvigteiis inforande bdr proportionerna
i en stor del af de sammansatta lakeniedlen forandras fraii
1 till 8, 1 — 12 0. s. v., sa att de i stallet blifva 1 — 5,
1 — 10 etc. Vid tinkturer, der siibstanseii iir i menstruum
belt ocb ballet loslig kan forballandct vara 1--9, sa att
10 delar af lakem edict inneballa en del af dess verkande
bestandsdel. Deremot bdr 1 del af substansen digereras
med 10 delar S})rit nar den fdrra ej iir loslig belt ocb
ballet i den sednare. For att underbjelpa lakarens minne
torde det vara andamalsenligt att benamna de Tincturer:
Essentia, bvari forballandet mellan substans ocb menstruum
ar som 1 — 5 ocb de: Tinctura, i bvilka forballandet iir
soni 1 — 10.
General-Direktdr Huss bade som, medlem af den
fdrra farmakoj)e4vommissionen redan uttalat den asigt:
att alldeles rena kemiska prei)arater ej iiro absolut ndd-
viindiga fdr medicinskt bruk — men mot sadana auk-
toriteter som Berzelius ocb Mosander bade ban ej
kunnat gdra denna asigt giillande. Tab var derfdre
i denna punkt fullkomligt ense med Ib’of. Berlin. De
kemiska preparaterna verkade fdrr, da de ej erbdllos
sa rena som pa sednare tider, sannolikt lika bra som
nu; fdreskriften om fullkomlig renbet torde derfdre ej
vara sa fullt bebdfiig, likasa i de allra fiesta fall, an-
viindandet af Aq. Destillata. 1 (ifverensstammelse med
14*of. Berlin anser tab iifven att ]\lagistralformlerna bdra
iitga ur farmako})een. Sadana, bvilka i ett eller annat
biinseende anses nddvandiga att bibeballas kunna liimp-
ligast upptagas i eu siirskildt utgifven Bbarni. Xoso-
445
comialis, Militaris, eller ock sasoin ett yiippleineDt till
tariiiakopeeii. — Betraffande den itVagasatta fdriin-
dring-en af eii del saminansatta lakeinedel, sa att pro-
portioiierna af deri ingaende enkla droger konima i
liannoni med decimalvigtsystemet anser tal. att eii sa-
dan fdrandring viil kaii fdretagas, dock eiidast med
niycken varsamlietj sardeles vid en del iildre formler,
sasom t. ex. Decoct. Zittmanni o. a. Dessa fonnler liar
man s()kt fdrskatfa sig i deras urs])rimgliga skick och
enar det ej ar med vissliet kaiidt livad som deri kan
vara ovasentligt eller otVertlddigt bdr en fdrandring af
dessa fonnler heist imdvikas. — Vid npjitagandet af
nya lakemedel i tarmakopeen ar likaledes niycken fdr-
sigtigliet af noden betraffande valet; manga nya lake-
medel anvandas endast en kort tid, livarefter de ater
komma nr bruk — att npptaga sadaiia vore till fdga
gagn; och for Apotekarne rent af menligt. Veterinar-
lakemedel belidfva ej i den nya tarmakopeen npjita-
gas, da en ny Pliarmacoppea Veterinaria snart nog
torde komma att utgifvas.
Prof. Boech anforde att i fdretalet till Pharmac. Norveg.
tinnes omnamndtj att ingen keniisk renliet fordras hos de
i tarmakopeen upptagne kemiska preparaterna — men
viil en passande farmaceutisk. Destilleradt vatten an-
vandes i Norge endast till up])ldsning af luigra ta, namn-
gilna salter. Pa de tlesta stallen i Norge ar tlodvattnet
sa rent att det med fdrdel kan anvandas afven vid ke-
niiska arbeten; pa nagra andra stallen ar det jernlial-
tigt eller annars mindre rent och liar ar det tillatet
Apotekaren att, efter konferens med lakaren, begagna
destilleradt vatten. I Pharni. Norveg. tiro fornilerna
f()i* alia sammansatta lakemedel skrifna i partes och
44G
ejivigt; iiagoii forandring till folje af infora ndet af ett
nytt vigtssystem torde derfore ej behofvas. I likliet
med Prof. Berlin anser tal. att en ringa fbrandring i
proportionerna lios de farmacentiska ])reparaterna ej
hdr mdta uagot binder, da lakemedlens dosis vanligen
ej iir silrdeles noga begriinsad, derigenom att man
anvander en thesked eller matsked o. s. v.; som matt
derfdr. Vid beredning af Essenscr, Dekokter o. s. v.
ar i Ph. Norveg. bestamdt, att den fardiga Essensen
o. s. Y. skall hafva en viss vigt i fbrhallande till den
anvanda drogen. Med hansyn till magistralformlernas
npptagande, ville tal. erinra om sitt yttrande i fbregaende
sammankomst, betralfande lakarnes slentrian att fore-
skrifva lakemedel, hvilkas sammansattning de ej kanna
och tillstyrkte tal. magistralformlernas borttagande nr
farmakopeen. Manga sadana iildre formler inneballa
amnen, som aro alldeles overksamma eller bvilka verka
hvarandra motsatt; Tal. ansag derfor att de samman-
satta medikamenterna bbr dels ntelemnas, dels bestam-
mas af enklare sammansattning, attf foreskritVa att en
viss iniingd af det verksamma ainnet skall tinnas nUrva-
rande i en del lakemedel, sasoni Opium och Chinabark
ilr olampligt. Dels iir det svart att anskaffa dessa
lakemedel med konstant, bestilmd halt af det som verk-
samt ansedda amnet, dels knnna oeksii andra amnen
bidraga till drogens medicinska egenskajier.
Under den vidlyftiga disknssion, som hiirefter iipj)-
stod och hvari deltogo Herrar AhnSn, Berlin, Boecl,
Braconier, Cavalli, Brichsen, Haniherg, Huss och San-
dahl, forordades af Here tal. magistralformlernas nte-
slutande belt och hallet eller deras sammanstallning i
ett Apendix. Assessor Erichsen fbreslog att trycka ett
447
sarskildt tillagg till farmakopeen, livilket skulle upp-
taga sadana formler ocli livilket kiinde af enskild
person redigeras, hvari Geii.-Direkt. Huss instainde,
pa den griind att ett sadant tillagg latt kunde fdran-
dras nar tiden sa fordrade. — Prof. Almen fiiste upp-
marksamhet dervid, att lakarne bora radfragas om sa-
val livilka magistralformler, soni bora upptagas som
om de lakeinedel, hvilka farmakopeen komnier att
innelialla.
Sedan Ordforanden, med anledning af den knappt
tillmatta tiden, nekande besvarat den af Apot. Krohn
(frail Bergen) frainstallda fragaii: liiiruvida det var
tillatet att fbretaga en detaljerad granskning af farina-
kopeens Materia Medica, ocli sedan beslut fattats, att
lialla en extra samniankomst Mandagen den 13 Juli,
upplbstes saminankoinsten.
3:dje Samman komsten.
Mandagen den 13 Juli, Id. 11 — 1.
1. H:r C. G. NyhloBus fastade Sektionens uppinark-
sainliet pa olikheten i sanimansattning bos artiliciella mine-
ralvatteii, beredda a olika fabriker ocli franistallde fbrslag
om vidtagandet af iiagon atgard for att, samtidigt med ut-
gifvandet af en ny farmakope, sprida tillfbrlitliga vatten-
analyser, livarigenom den namnda olagenlieten kunde for
framtiden undvikas. (Se Bilagan Litt. 0.).
Under den dikiission som liarofver iippstod fbrordades
af Apot. Cavalli upptagandet af Analyser, a de mera kaiida
kallorna, i den nya farmakopeen, hvilket bestreds af Apot.
Braco7iier, som ansag dessa analyser ej tillliora farniako-
peen, men deremot trodde att goda uppgifter borde kiiiina
448
erliMlas geiiom- forsorg af Apotekareloreningarne i de
trenne landerna.
Assessor Trier faim allt f()r liten anledning for den
danska Apotekareforeniiigen att i denna sak vidtaga na-
gon atg'iird, da i Danmark, de artiliciella mineralvattnen,
nastan uteslutande framstilllas pa safskilda fabriker och
ej af A])otekarne; deremot (inskade tal. att det sakallade
Carlsbadersaltet matte blifva npptaget i en ny farmakope
emedan det anvandes ganska mycket och det salt, som
lemnas fran brunnsinrattniiigen i Rosenborgs have endast
innehaller svafvelsyradt natron.
Apotekare StUlesen n|)plyste att i Norge begagnas fa
konstgjorda mineralvatten, att de fbrr blifvit beredde pa
Apoteken, men att nu en fabrik derfbr finnes.
1 dikiissionen deltogo Herrar Braconier^ Cavalli. Erich-
sen, Hull, Piper och StUlesen; intetdera af de framstallda
fbrslagen, angaende toreskrifter for mineralvattnens samman-
sattning eller u})ptagandet i farmakopeen af komposition
a sakalladt Carlsbadersalt, hiranledde nagot beslut; den
sistnamnda atgarden pa grimd deraf att detta salt aiiim cj
anvandes synnerligen mycket i Sverige.
2. Apoth. Benzen forevisade och beskref:
a) Produkter af slagtet Eucalyptus.
h) Sydamerikanska och Sydasiatiska Oantharides.
c) Vaniljsorter i allmanhet och isynnerhet den sa kal-
lade Laguayra vaniljen.
d) Nagra nya och frammande pharmaca.
e) En del kemiska och farmaceutiska prcparater af
egen tillverkning. (Se Bilagan Litt. D.)
3. Pa anmodan af n. v. ordfbranden i Danmarks
Apotekare-fbrening Herr Assessor Tider, underrattade Apo-
tekare Cavalli Sektionens ledambter: att Danmarks Apo-
449
tekareforeiiing ar 18G4 koramer att, enligt dess stadgar,
lialla en Generall’drsamling pa stalle, som i de skandina-
viska tidniiigarna framdeles kommer att tillkannagifvas,
och att det skulle gladja medlemniarne af den Danska
Apotekareforeningeip likasom det utan tvifVel skulle med-
fdra allman nytta, om de arade kollegerna trail Norge och
Sverige ville liedra Generalfdrsamlingen med dess narvaro
och deltaga i forhandlingarne, for sa vidt dessa komma att
aiiga farmaceutiska angelagenheter, hvilka hafva intresse
for hela Skandiiiavien. Cavalli var anmodad att tala pa
Assessor Triers vagnar emedan det mahanda kunde vara
att befara, att en inbjudning^ iittalad pa danska, ej full-
komligt blifvit fbrstadd af alia narvarande.
For denna inbjudning tackade Apot. Bi^aconier pa de
svenska och Apot. Stillesen pa de norska Apotekarnes
vagnar.
Apotekare Cavalli inbjbd de danska och norska H:rr
kollegerna att pa hemvagen besoka bans apotek i Gbte-
borg.
Da den till Sektionens disposition faststallda tiden
var tillandalupen, afslutades fbrhandlingarne med Ordfo-
randens tacksagelser till forsainlingen, vice ordioranden,
och sekreterarne och forsamlingens genom Apotekaren
Cavalli uttalade tacksagelser till Ordfbranden.
Skond. Nat.-Forshare-Sdllsk. Mote 1863.
29
Bilaga Lilt. A.
Nagra iakttagelscr vid berediiigen af Mtras Argenticus,
Af J. Braconier.
Det har belt silkert ieke undgatt den iippmarksamme be-
traktaren, att pa de sednare areip den keiniskt-farmaceii-
tiska prodnktionen inoin vart } rke, fatt en utstrackning,
soin lor nagra ar sedan ieke af nagon knnde anas; del
som fdrr bereddes for inedicinskt ocb keiniskt beliof, ieke
allenast fortfarande beredes for delta andainal, iitan afven der-
jenite for atskilliga grenar af nilring ocli konst i en hog grad.
Man kail belt sakert aiitaga att da WoHLEK fbrsta
gangen framstallde Aliiminiiin, ban da ieke kiiiide ana eller
fbrestalla sig, att af denna enkla kropj) i var tid skiille
fabriceras kaffekannor, knifvar ocb gaffiar in. in. ieke heller
kiiiide vlil forra tiders kemister, som ined stor kostnad i
sina laboratorier frainbragte Nickel, ana att denna metall nn
skiille anvandas i manga biisgeradssaker. Af alia de pre-
parater, vi iiti vara laboratorier framstalla, tror jag mig
ntan bfverdrift kiinna siiga, att Nitras Argentiens eller Sab
petersvrad Silfveroxid iir det i>reparat, som latt en verk-
ligt fabiilos aiiYandning iiioiii det tekniska omradet; det iir
niiniera ieke fraga oni gran ocb iins, iitaii skalpiind ocb
lispund, sa att den, som gjorde delta prmparat for 8 a 10
ar sedan, ocb gor det nn, bereder det sakerligen nii i biin-
drafaldiga q\ antiteter. — Det iir en gifven fdljd, att i nion
som forbriikningen af en sak tager lart, iniiste en mot-
svarande tillverkning ega nun, ocb natiirligt ar afven att
man da sdker metoder, som liasti^ast lamna ett rent pre-
j)arat pa lattaste oeli beqvamaste sattet.
Var svenska farmako})e fdreskrilVer att Kitras Argen-
ticiis skall beredas af argcntimi ])iirunq och detta i sin
ordning af vanligt silfver, genoni framstallning af cblor-
silfver ocli deltas reducering med kolsyradt kali. — Da
man laborerar i sniatt ar mot denna metod ingen an-
markning att gdra, men laborerar man ater i stor skala,
ar den belt ocli ballet opraktisk. Det cblorsilfver jag ef-
ter t. ex. 15 U silfver erballer, fordrar manader for sin
uttvattningj bvarjemte mer eller mindre fbrlust alltid genom
spinning eger rum. Jag bar derfore ej begagnat detta
siltt att frambringa rent silfver till lapis-beredning, iitan
anvander belt eiikelt s. k. bergbnt silfver, bvilket bailer
omkring youou kop})ar; detta sonderbackas med en mej-
sel i mindre bitar; men om jag nii upj)lbser detta silfver
sa far jag ett pnei)arat, som jemte koppar halier icke obe-
tydligt salpetersyrad jernoxid, som under smaltningen re-
duceras till jernoxid, bvilken synbart oreiiar preparatet;
det ilr derfbr som jag banned vill fasta deras iipi)mark-
sambet pa detta forballande, bvilka i likbet med mig mbj-
ligeii fbrbisett jernoxidens uppkomst. — Jernet kommer
nemligen dels af mejseln dels af stiidet bvarpa silfret sbn-
derslas — for att nii ej fa detta jern i preparatet, dige-
reras det sbnderlmggna silfret uti en i)orslinsskal med ut-
spildd svafvelsyra, da en tydiig vatgasutveckling eger rum;
sedermera borstas bitarna med en styf borste, tvilttas med
destill, vatten, bvarefter silfret upplbses ocb afdunstas till
krystallisation; moderluten, som bailer koppar upplbst fran-
skiljes oeb vid smaltning af detta salunda frambragta silf-
^'ersalt fas lapis i enligbet med det prof, som jag bar aran
bar fdrevisa.
Bilag Litr. B.
Oiii Patent-Medicameiiter.
Af Apotheker L. Mon rad Krohn i Bergen.
TIvad jeg liar at sige^ mine Herrer^ er ikke Noget, der er
medbragt fra Hjemmet, men nogle Tanker, der ere frem-
kaldte ved rait Opliold her og ved Besiig i Stockholm s
, Apotheker. Det er det her i Officinerne lorekommende
betydelige IJdvalg af pntenterede Lmgemidler og nogle
samnienstbdende Omstmndigheder der have givet niig Griind
til at forlange Ordet for et Oieblik.
Ofte nok har der i Archiver, Tidskrifter o. s. v. vairet
advaret imod Salget af deslige Midler, hvis Indehold ikke
altid er bekjendt og hvis Virkning er uvis og som hverken
ere begrundede i Videnskabelighed eller tilberedte af viden-
skabeligt dannede Miend, og vilde jeg mi til disse Advars-
ler, der her i Stockholm synes at vmre trrnngt mindre ind,
tillade mig at tilfbie, hvad der er passeret mig i saadan Sag.
I Aaret 1847 kom til Bergen en Doctor DE JONGH
fra Haag i Holland og iidbad sig Tilladelse til, i mit La-
boratorium at foretage en Deel videnskabelige Forsbg med
og Analyser af Torskelevertran — Oleum jecoris aselli —
fornemmelig med Hensyn til Jodlioldigheden. Da jeg tro-
ede at disse Forsbg gjaldf videnskabelige Oiemed, indgik
jeg gjerne derpaa og iiiviterede med de Jongs Saratykke
nogle Lseger; og specielt Doctor DAnielsen, der den Tid
meest syslede med videnskabelige Undersbgelser, til at
vsere mervmrende ved Analysen.
45a
L)E JoNGH viste OS cla, livad vi allerede vare vidende
om, at Olien iiidelioldt — Jod, men ikke hvor meget deraf,
eller hvormeget i de fbrskjellige Sorter Tran, eller i det
Hele noget Xyt.
I den noget egentligt Iicsnltat forelagde DE JoNGH
os en lang Erkkering til Uiiderskrift, livori ban meget ro-
sende onitalte sine ljiidei>dgelser og Arbeider her, som vi
da indlode os paa at undertegne. De Jongh gik der-
nied til Holland, bekjendtgjorde sine store Resultater og
!.dgav sig for den, der ene var istand til at forskaife den
a'gte Leveriran. Holland og England vare de Lande, ban
forneinnK Hg traengte sig ind i. Tydsklands Droiigister op-
traadte imod ham, Coblenzer-Stiittgarter Drougeribuset
Jobst A Co. anstrsengte sig imod bans ludtrsengen, og Dock
Apotbeker Mohr i Coblenz siger Fblgende om ham i 2
Hind af 2 IJdgave af sin Commeutar til den preussiske
Pliarmacopoe af 1853.
”Der Leberthraii ist in neuerer Zeit von einem ge-
wissen Dr. de Jongh zum Gegenstand einer Speculation
auf die Lciclitglaubigkeit und den Beutel der grossen Menge
gemaclit worden. Derselbe bat diejenige Scbritte gethan,
welclie das Publicum glauben macben sollten, dass er eine
besonders genaue Kenntniss des Lebertbranes und seiner
Heilkrafte besilsse, und dass sein Tliran besonders wirk-
sam sei. Er bat iiberall Agenten zura Vertrieb seiner
Waare angestellt und denselben mit marktschreierisclien
Annoncen in die Zeitungen einriicken lassen."
Sein Tbran wurde nur in verziegelten und etiquettirten
Flasclien und (dass ist des Pudels Kern) zu einem selir
hohen Preise verkauft. Eine ^"ergleicliung des de Jong’-
sclien Leberthrans und einer sonst im Handel vorkoni-
menden acbten und guten Waare zeigte durchaus keinen
454
Unterschied, weder in den Eigenscdiaften, notdi in den
Wirknngen. Dr DE JoNGH wollte iiberall dem Puhlicuin
gegeniiber glanben macben, dass er die Wirksamkeit seines
Tliranes dnrcli eine vorangegangene Analyse gefnnden babe.
Dieses ist jedocli Irrtbiini oder Betrng, weil man die vor-
zugsweise wirksanien Stoffe im Tbran weder kennt, iso-
liren, nocb l)estiinmen kann, iind zii sagen, dass die Wirk-
sainkeit dem Jodgebalt proportional sei, wagte Hr. DE
JONGH nic'bt, indeni er sonst sein Gebeimniss verratben
batte, und andere ibm auf diesem Wege leiebt mit Erfolg
batten entgegen treten kbnnen. Hern DE JONGH kommt
es aiicb nicbt anf einigen Krlimmen seiner Wegen an.
Er scbiekte ein Exemplar seines Werkcbens nber den
Lebertbran an Liebig mit einem sebr bbflicben Briefe iind
in der Absiebt von diesem Gelebrten eine Antwort zu er-
balten. Liebig, der in dieser Uebersendnng nur eine Artig-
keit sab, antwortete verbindlicb, wie man solcben alien zu
tbnn pflegt, mit einigen Aeusserungen iiber die Nutzlicb-
keit dieser Arbeit. Anf diesen Brief bin batte Dr. DE
JoNGH die Unverscbamtbeit, auf jede Flascbe seines Le-
bertbrans eine Etiquette anzubringen, worauf neben anderm
Humbug stand ’’Approbirt von Prof. Liebig i Giessen”.
Hertil inaae jeg da foie, at DE JoxGH meget viselig
til sin Vare bar valgt den blank-brune Tran. A1 Tran
forandrer sig nemlig med Tiden, idet at den bliver mbr-
kere. De Jongh kan saaledes levere flere Aar gammel
Vare for Ligbtdirown Coddiver oil. Han bar for den bbie
Priis ikke engang det Bcsvmr at skaffe den lysgule, friske
Vare og udsiettes ikke for Bedmrv og denned fiilgende Tab.
Apotbekere, der benytte bans Vare, sa3lge mindre god
Qvalitset 100 til 150 proe. dyrere end fornbdent, uden
455
mindste Gavn for Patienteii eller sig selv, og det en Yare,
som de i og for sig let kinine fortskaffe sig fra Bergen.
Oleum jecoris album — Codliveroil, er ligeledes Gjenstand
for fordyreiule Mellemimeiid. Eiighenderne have bemmg-
tiget sig denne Artikel. Disses Mellemkomst er for Skan-
dinaviens Vedkommende aldeles overflbdig, da der i Norge
mi tilvirkes et stort Qvaiitum lieraf, og det efter en meget
god Methode, indtort af Apotlieker MOller i Christiania
og priisbelbnnet ved Londonner Udstillingen. Markedet
for denne Yare er ligeledes Bergen, imedens Fabrikationen
foregaaer ved Aalesund, Christiansund og i Finmarken.
I Lighed hermed staaer for Tiden og Subnitras Bismu-
thicus.
Dette Middel er i de sidste Aar gaaet op til 4 a 6
Gauge den gamle Yanali, og kan man takke en Doctor
Quesneville, Udgiver af Monitciir Scientitique i Paris,
derfor, idet ban paa vante markskrigerske Maade har gjort
det til et patenteret Modemiddel, der gaaer over den hele
Yerden, iindor Navnet Sonsnitrate de bismuth en pate.
Tage DHrr. Apothekere paa den her i Stockholm be-
gyndte ^ iis slige Ting under Armene, afsaette lignende'
Praparater, og det Ting, hvis Sammensatning hyppig ikke
kan erfares, gjbre de sig selv overflbdige og bringe Apo-
thekerfaget over til en blot og bar Detailleren af Andres
mere eller mindre godt begrnndede Speenlationsartikler.
Imod saudan Praxis var det jeg troede at burde advare
mine Herrer Colleger, idet jeg fremstillede, hvorledes saa-
danne Ting gaae til, og hvorlidet der ofte skal til, for at
modvirke Misbrugen, naar kun Yillien er tilstede.
Bilaga Litt. C,
Om sammansattiiiiigeii af artificiela mineralvatten.
Af Apotekaren C. G. Nyblaeus.
Eftersom liar i landet tillverkningen af artificiella mine-
ralvatten iitgor en icke obetydlig indiistrigren (livars till-
stand i vara grannlander jag likval icke narmare kanner)
men dels erfarenheten visat, att olika fabriker matte ga
tillvaga pa olika siitt, alldenstimd de fabrikater (eller prai-
parater) som under samina namn utlemnats Iran olika fa-
briker befunnits vara mer eller mindre, stiindom ganska
betydligt, olika; dels fraga till och med fbrevarit lios var
Regering om ingripande fran statsmyndiglieternas sida i
och for hammandct af detta oskick samt bfvarvakandet af
vattenfabrikationen i allmanhet; sa skulle jag bnska att liar
fa bringa till bfverlaggning den fragan: hvad som mojlujtvis
pd detta mote kunde goras vid ett slikt jorhdllande.
Det ar visserligen sannt, att den som anser sig be-
libfva briiket af lielsovatten bar en god iitviig deriiti, att
Iran utlandet anskaffa dylika vatteii liemtade nr sjelfva
kallorne; men dels ar det nogsamt bekant att, bos oss at-
minstone, dessa vatten icke alltid kiinna erballas af sa fnll-
komlig godbet, som man gerna iinskar att tro, dels aro de
i alia bandelser temligen dyra medel, bvilka icke bvarock-
en deraf bebbfvande knn anskaffa sig; da deremot de nog-
grannt gjorda artibciella vattnen i manga fall om icke nti
alia aro fnllt ut lika verksamma fastiin betydligt billigare.
Men om nu dessa sednare genom olika beredning pa olika
457
fabriker fbrlora sitt aiiseende for noggramiliet, sa kan i
fbljd deraf lakaren icke vidare skanka dem det fbrtroende
som de ratteligeii fdrtjeiia; livilket aterigeii i sin ordiiing*
skall inverka skadligt ej blott pa ifragavarande industri-
gren utan ocdi, hvad som ar vida varre, pa den allinanliet
som belibfver dessa fabrikater.
Kvad orsaken till det ofverklagade forliallandet be-
traffar, sa liilrrorer den ntan tvifvel i de fiesta ocli liiifvnd'
sakligaste fallen fraii antingen vardslbshet i arbetets utfo-
rande eller okiinnigliet bos fabrikanten iiti utniknandet af
en riktig vatten-Synthes (’’Composition”) efter den kanda
analysen, men i vissa fall liarrbrer den ocksa deraf, att
manga natiirliga vatten blifvit analyserade fiera giinger,.
ocli de vattenfabrikanter torde vara fa, bos oss atminstone^
som bafva reda pa detta forballande, eller veta bvilken
analys iir yngst; annu omojligare maste det vara for en-
livar att bedoma, bvilkendera som ar tillfbrlitligast. Det
ar derfbre ganska mbjligt att, for dylika vatten, olika fa-
brikanter kiinna komma till olika resnltater; ocli dock
bada vara fullt bfvertygade om riktigbeten af sitt.
Men det iir annu en annan omstandigbct, som torde
()bra tagas i noga betraktande vid fraga om de artificiella
vattnens sammansattning, fastiin denna, bittills atminstone,
ej spelat nagon rol vid jemfdrandet af de olika fabrikernas
])rodukter med bvarandra. Det ilr fast mera vid jemfbrandet
af de artificiella vattnen med de naturliga som den bbrjar blifva
af stbrre vigt sa mycket storre ju mer man iir bfvcrtygad om
de billiga ocli ganska verksamma artificiella vattnens nytta for
de sjuklingar, som ej bafva tid eller rad att vid ntlandska
belsobriinnar personligen sbka sin bclsas atcrvinnande. Jag
menar banned den omstandigbct, att man pa sednare tider
funnit i de naturliga vattnen atskilliga bestandsdelar, bvilka
458
den praktiska kemisten aiinii ej vet nagoii mojlighet att
anskatfa for att iiti sitt fabrikat inbringa. Jag menar
harmed natnrligtvis de nyiipptackta metallerna Caesium^
Riihidium m. tl. Man liar t. ex. fiinnit dessa iiti det na-
tnrliga Einservattnet; men annu vet jag ingen mbjlighet
att anskalfa dessa for att tillsiitta dem till det artiticiela
Emservatten, som ntgar fran min fabrik; och likval kan
jag ic*ke afbryta fiirsaljningen af Emservatten fran denna,
ty allmanlieten sknlle ej fbsta mina motiver iitan sknlle
kbpa sitt Emservatten fran nagon annan vattenfabrikant,
som mbjligen dertill sknlle begagna tillfallet Tor att (ifver-
tyga allmanlieten, att min fabrik vore samre an bans. 1
det artiticiela Emservatten som sedan flera ar tillbaka ut-
gatt fran denna fabrik liar ej eller nagonsin mig veterligen
fnnnits Caesinm eller Knbidiiim och dock hnr mangen La-
kare bildat sig en bestamd erfarenhet om det vattnets verk-
ningar; huriivida nu dessa sknlle lida nagon forandring af
de sagda metallernas tillkomst, vet jag icke; men om sii
vore, sa blefve ju Lilkaren villseledd i sina berakningar.
Af samteliga dessa skill tror jag for min del, att det
vore veil om man pa ett eller anrat sdtt kunde erdidlla be-
stamda foreskrifter for de artificieUa vattnens beredning. Lii-
karen och allmanlieten tinge derigenom en stiirre silkerhet
i sina berakningar och vattenfabrikationen, siisom indn-
strigren betraktad, sknlle fa nyttan af ett iikadt fbrtroende.
Men jag dr icke viss huruvida dessa Vattey^kompositioner
horde tillkomma pd officiel vdg pd samyna sdtt soyyi foi'eskidf
terna for andra Idkeniedels beredning, eller oyyi de icke fast-
heldre borde dvdgabringas genoyyi ofvereyiskoyyimelse mellayi
vatteyyfabrikanter, apotekare och Idkare och dot icke blott
fran ett af de skandinaviska lilnderna ntan fran dem alia
eller just mellan en sddan fdrsayyiling, wfor hvilken jag nu
459
har dran att goi^a Jetta andragande. Jag liar tiiiikt niig att
sadaiie vatteiikoiiipositioner, en gang oftentliggjorda, snart
skiille tillvimia sig det ansecnde ocli den efterfoljd, soni
for andamalets vinnande vore af noden, ntan att de der-
f()re belidfde erlnilla den bindande krnft^ soin atfiiljer tdre-
skrifterna i en tarinakope; eniedan de i det sednare fallet
ocksa sknlle konima att tvinga Apotekarne att balla till
salu en liel bop, kanske pa nninget apotek mindre afsatt-
liga ocdi sfdedes forlustbringande preparater.
Jag liar intet vidare att tillagga, an att jag, ifall inina
asigter gillas, gerna vill bitriida med min erfarenliet och
mina insigter i amnet; men foivdVigt iitlieder mig Motets
liiir fbrsanilade ledambters yttranden i fragan.
Bilag Litr, D.
Meddelelser i den farmaceutiske Sektion.
Af Apotlieker Alfred Benz on fra Kjobenhavn.
I. Produkter af Plantes Ice gten Eucalyptus.
J3en levende Natur i Australien er soiii bekjendt ikke
saa lidet aiVigeiide fra den nvrige Verdens. Ligesom Dyre-
riget frembyder de sig nsesten kun paa Bagbenene bevse-
gende Ka3ngiiridier, de paradoxe Naebdyr, og de nsesten
vingelose og baaragtigt Ija3rkla3dte Enuier, saaledes bar
Planteriget sine bladlose Acacier, og sine ligeledes blad-
lese Padderoktra3er, Casiiarinaer, med Inengende stovekost-
lignende Smaagrene, sine hoi- og tykstaininede finbladede
Grsestrfeer, Xantborrliaeer ined de kolossale, taarnspirlig-
nende Lilieblomsterstande i Toppen^ og sine gracile, smal-
bladede Eucalyptus Arter, med bmngende Grene, som Taare-
pilen. Denne sidste, specifikt australske Slsegt, af Myrte-
familien, ta3ller over 100, tildels endnii idieskrevne Arter,
hvoraf mange ere traadte i Menneskets Tjeneste, og i de
australske Afdelinger paa Verdensudstillingen i London
1862 liavde jeg rig Leilighed til at gjore mig bekjendt
med en D6el Produkter af den Planteslmgt, ligesom jeg
ogsaa erhvervede adskillige Prover af disse, livilke fore-
vistes i Sektionen.
Blandt disse Trseer skal jeg specielt nsevne folgende
Arter:
1) Eucalyptus Globulus, Labill. (DC. Prodr. T. III. p.
220 N:o 37) kaldes ’’Blue Gum” hvilket Navn liidledes fra
461
den iinge Plantes graablaa Fane. Den er sandsynligvis^
af Gavn om end ikke af Navn, Kaiinpen i liele 81a3gten,
da man fra Tasinanien angiver, at den naaer en Hnide af
150 til 350 engelske Fod, og et Gjenneinsnit af 5 til 30
Fod, medens Maximnm for E. gigantea angives til 300
Fods Hoide og 24 Fods Gjenneinsnit. Ssedvanlig fmldes
Tra3et til Priig naar det har naaet 6 Fods Gjennemsnit,
og er et ganske fortrinligt Materiale saavel til Land- Vand-
og Skibsbygning, da det holder sig under hoist forskjsel-
lige Teinperatiir- og Fugtiglieds-forliold, som til Krigsbriig,
da det stajier udinmrket for Skud og ikke let splintrer.
Tneet anvendes i de Tilfselde livor man i Eiiropa benytter
Eg, livilket tildels ogsaa gjmlder de andre Arter-, og er
ineget tmt og timgt — Vsegtfylden er 0,9 4.t til l,oo5 —
overordentlig stmrkt og temmelig lioieligt, da dets 8am-
menluengskraft er over 3 Gauge storre end Egens og bse-
rer mere end dennes tredobbelte ^ mgt, saint beholder sin
Elasticitet hvor denne briekker, livilket Forhold kan ud-
trykkes ved folgende Tal: Eg beholder sin Elasticitet og
boies 1,5 9 Tommer ved en Vsegt af 150 Fund, og brsekker
ved 450 Pimd, under en Boining af 5,9 o Tommer, livilket
giver en 8ammenh3engskraft for Kvadrattommen af 9,8 3 6
Fund, hvorimod ’’Blue Gum” beholder sin Elasticitet og
boies 1,6 5 Tomme ved en A aegt af 492 Fund, og brmkker
ved 1031 Fund, under en Boining af 6,3 u Tommer, livil-
ket giver en 8ainnienluengskraft af 19,7 4 3 Ihind for Kva-
drattommen. Va3gt og Maal ere engelske, og Forsogene
angives anstillede med tiirkantede 8tykker, der vare 2
Tommer tykke og 7 Fod lange (The Froducts and Be-
sources of Tasmania, Hobart Town 1862). Det er sikkert
det sta3rkeste hidtil bekjendte Gavntne og synes nmsten
uopslideligt, saavel ved Brug, som af Vind og Veir, 8ol-
402
skin og’ Vand, livorfor det i Aiistralien benyttes saavel til
V^ogne som til Haviiebygning og til Skibsbriig, til livilket
sidste det iindertiden pra^sterer Tmiiiner afOOFods Lsengde,
og Jernbanesvadler lieraf ere beregiiede at ville liolde i
45 til 00 Aaar, medeiis de sadvanlige kiin liolde i 12 til
15 Aar. Som ornameiittrai skal det vsere mindre lien-
sigtsiiisessigt, dog benyttes som saadant en knasteret
Sorb der iindertiden forekommer og livoraf den tasman-
niske Afdeling ]>aa Udstillingen trembod Prover. Trmets
rodbrime Bast er et iidnnerket Materiale saavel til Maat-
ter, som til Fabrikation at' grovt Papir. Den giver, som
inesten alle Eucalv])tus Arter, ’’Gumnii Kino”, der at E.
Globulus bar en smuk, mork rodbriin, inesten sort Farve,
og danner smaa uregelrette, kantede, glindsende Stykker
ikke ulige indtorret Plod.
2) E. gigantea^ Hooker filius, k aides ’’Stringy Bark”
})aa Grund af dens grove, tra3vlede Bark og Bast, der er
noget morkere og ikke saa stierk eller fin som Forst-
nmvntes, men bar forovrigt saiimie Anvendelse. Foruden
lignende Guiiimi Kino, giver den det inestbedste Tmniner,
undertiden af 80 Fods Lanigde, og siedvanlig faildes Tneet,
iiaar det bar naaet et Gjennemsnit af 51 Fod. Traiets
Gjennemsnit 0})gives fra 4 til 24 og Hniden fra 150 til
200 Fod. Det skal viere alniiiideligt i bakkefulde Egne
og er ikke fuldt saa tiiiigt og stmrkt som K:o. 1. Til Sani-
menligning skal jeg opgive, at Yaigtfylden omtrent erO,9 0 5
til 0,99 1; det beholder sin Elasticitet og boics 1,6 2 5 Toinine
ved en Vmgt af 417 Pund, og brmkker ved 807 Pund un-
der en Boining af 5,o7 Tomnier, livilket giver en Sani-
inenlnengskraft for Kvadrattomnien af 23,4 4 3 Pund. An-
vendelsen er aldeles som Trmet af ’’Blue Gum”, for livil-
4G3
ket clet, ifolge Angivelse fra Tasmainen^ ikke staaer syii-
derligt tilbage.
3) E. gigantea^ var. subglobidus, ’’Gumtopped Stringy
Bark”, imdertiden ogsaa kaldet White Gum, bar eii ru
Ikark og Stamiiie, lig den bos E. gigantea, men Idadene
og Kronens Habitus svarer til E. globulus, livilket forkla-
rer dens engelske Navn. Dets Anvendelse er som begge
dens mevnte nmrmeste Sla^gtiiingers, og Trmet bar mesten
ligesaa gode Egenskaber som disse, livortil kornmer. at
det er mere ja3vnt, og lettere at arbeide i. Paa Eondonner
Udstillingen fandtes isser Aldelingen for Tasmania eller
van Diemens Land, rig paa Tommer, livoriblandt af 5 for-
skjadlige Arter Euealyptus (N:o 1, 2, 3, 4 og 1) og i den
kmmi)enuessige Tmnmertrofm, der her oyerragede alt Andet
fandtes af denne Art en ganimel Planke, der liavde vmret
brugt i 20 Aar i>aa Hobart Town’s Vserft.
4) E. vmiinalis Eabill (DC. Prodr. T. Ill p. 218, N:o 15.)
kaldes ’’Swamp Gum” ’’White Gum” eller ”Asli”, livilke
Kavne liidrore fra, at dette Skovtrm groer paa suiii])ige
Steder (Swamps), bar en kminpemmssig livid Stainme, og
maaske nogen Lighed med den europmiske Ask. Dets Af-
gift til Mennesket bestaaer i sainine Produkter, som de
allerede nmvnte Aiders. Dets Hoide er 150 til 300, dess
Gjennemsnit 4 til 18 Fod, og siedvanlig fieldes det naar
det niaaler 51 Fods Tykkelse. Traiet, som kun benyttes
til Spaltnings- eller Klovtommer (Sjilitting timber) er ikke
saa tungt og stmrkt som de 3 Forenmvnte. \^8egtfylden
er 0,8 8 5 til 0,978; det beholder sin Elasticitet og boies
1,5 0 Tomnie ved 306 Punds Vmgt, og brmkker ved 784
Funds ^'a^gt under 5,9 1 Tommers Boining, livilket skal
give en Sammenliamgskraft af 17,9 5 4 Fund paa Kvadrat-
tomme. En i Tasmania- Afdelningen udstillet Planke fra
464
Port Arthur var kim et Stykke af en storre Planke paa
230 Fod, der ikke lod sig tage heel med til London, og
Port Arthur saint Oyster Cove, angives som de Steder der
omtfent leverer det bedste Skibs- og Jernbanetommer.
Basten heraf er den lyseste af mine 3 Prover nsesten lys
orange; den synes finere end af Blue Gum og Stringy
Bark, men er langt svagere end disse, og den ringeste Sort.
Anvendelsen er naturligvis som disses, dog synes dens
Egenskaber bedst at egne sig for Papirfabrikationen. En
i Afdelingen for Victoria udstillet Gummi Kino var be-
nsevnt ’’Manna Gum”, og angaves at stamme fra denne
Plante, men henlmrte vel snarere til en af dej to na3St-
folgende.
5) E. virnmalis var. mannifera. ’’Manna tree” er meget
mindre end Hovedarten, og voxer ikke, som denne, i Skov-
sumpe, men paa torre Steder, og skal vsere almindelig i
Tasmanien. Manna australis angives ikke middelbart ved
Insektstik, men uniiddelbart at udflyde af Bladene i den
torre Aarstid. Sands} nligere er det, Mannaen netop ved
Insektstik udsveder af de saarede tynde Grene, og lober
ud paa de nedhsengende Blade og Frugter, hvor den ind-
torres. Idetmindste bar jeg i en ganske Idle Prove af
Manna tasmaniensis funden liaade et Blad og Frugter.
Manna australis faaes iovrigt af here Eucalyptus Arter,
som groe paa tor Bund f. Ex. E. mannifera, Moudie, der
skal give Manna nova hollandica; men at Arter, som i Begien
groe paa fugtig Grand, ved at voxe i en tor Jordbund,
skulde hmmmes i Vmxten og udarte til manna svedende
Afarter, er vistnok mindre sandsynligt. Eucalyptus manna
er mere livid, tor og velsmagende end Ornus manna. Lug-
ten er behagelig sod og honningagtig, og det danner kor-
nede, uregelrette Stykker, der for en stor Deel ikke ere
4G5
iilige sinipcl Tapioca. Maniiaeii, der baade paa og under
Tneerne soges meget baade af Meiiiiesker og Dyr,er i
frisk Tilstand balydydeiide og seig som tyk Flode^ og den
torrede skal ikke altid v^ere saa livid, soin den udstillede,
men oftere mere eller mindre smudsig morkegul. Ved en
(ivalitativ Analyse bar jeg fundet det at liestaae af Mannit^
Druesnkker og Giimmi. Da Mannit lulkrystalliserer af Eu-
calyptus Dianna ligesaa let rigeligt som af Ornus Manna
anseer Jeg det af Johnston og af Eekthelot fimdne
eiendommeligc Druesnkker, der af Hidste er kaldt Melitose,
kun for en Blanding af Druesnkker og Mannit.
G) E. mannifera^ Moudie, ’’Manna Tree”, angives Here
Steder som den oprindelige ^loderplante for australsk Manna,
og om det i Aldelingerne for Victoria og Queensland ud-
stillede Manna novaliollandica stammer fra denne, eller lige-
som Manna tasmaniensis fra foregaaende Plante, eller fra
ganske andre Arter, tor Jeg ikke have nogen bestemt Me-
ning om.
8) E. amyijdalina, Lahell, Metrosideros salicifolia, Gmrtn.
(DC. Prodr. T. Ill p. 219 N:o 25) kaldes i Tasmanien, paa
Grund af Pladenes Lugt, ’’I’eppermint Tree”, og i Victoria
’’White Gum”. Tneet naaer en Hoide af 100 til 150 Fod,
et GJennemsnit af 3 til 8 Fod, og fmldes smdvanlig med
4 Fods Tykkelse. Vmgtfylden angives til omtrent 0,8 9 5,
og det giver saavel Tonimer som sinuk bolgeaaret Orna-
menttrie. 1 Tasmanien skal Trseet vmre almindeligt over-
alt paa Gen i sandig og anden slet Jordbund. Paa Lon-
donner Udstillingens Afdeling for Victoria fandtes tlere
mindre almindelige Produkter af denne Plante, nemlig en
lyserod, klar Gummi resina under Navn af ’’White Gum”,
TJmre som Residuum fra ’’vegetabilsk Patent-Gas” Tra3syre
og Tneeddike, saint en af Bladene destilleret, lysegul, tyiid
Skand. Nat.Forskare-Sdllsk. Mote 1863. 30
4G6
flydende flygtig Olie, der liar meget tilfselles med de af
Labiaterne erlioldte^ idet den i Udseende og Lngt, staaer
mellem Aetherolea Origani, Serpylli & Thyini.
8) E. piperita Smith. (DC. Prodr. T. III. p. 219, N:o 29)
gives sandsynligvis begge de sainme engelske Naviie, som
Foregaaende, livormed den bar Anvendelse tilfailles. Fra
Victoria var ndstillet Blade lieraf, der vare teinmelig store
— omtrent 4 Toinmer lange og 1 Tomme brede — lancet-
dannede, eennervede, Isederagtige, og bavde en bebagelig
krydret, sodagtig Liigt, der inindede om Melisse, Myntbe
og Timian, med bvilke de skal have Anvendelse tilfmlles.
9) E. corymhosa, Smith (DC. Prodr. T. III. p. 220
N:o 32) kaldes paa Grund af Trseets Farve ’’Bloodwood”,
og giver baade Gnmnii Kino og Gavntrm, der var ndstillet
fra Victoria.
10) E. inophloia, (F. Aiuller?) ”Dandenong”, leverer en
fra Victoria ndstillet mat og mork brim Gnmmi resina.
11) E. goniocalyx, (F. Mailer?) Heraf var ligeledes fra
Victoria ndstillet en smnk rod, noget gjennemskinnende
Gnmmi resina, der bavde mere tilfmlles med en fin Sort
Sangvis Dracoiiis end med Kino.
12) E. fissilis, (F. Muller?) En brim Extract beraf, nd-
^stillet fra Victoria, var sandsynligvis bestemt til Garvning.
13) E. resinifera, Sjuith, Metrosideros gninmifera, Gmrtn.
(DC. Prodr. T. III. p. 2U) K:o 3), "Bed Gnm Tree", kal-
des af de Indfodte i Vestanstralien "Gardan", og den sode
Saft, som vindes beraf "Ngon yang" o: Snkker. Den skal
vmre den rette Moderplantc for aiistralsk eller Botany Bay
Kino, bvilken siges at indebolde en egen Snbstants Enea-
lyptii).
14) E. rohusta, Smith og Varieteten B. rostrata (DC.
Prodr. T. III. p. 216 — 17 N:o 5), skal have store Hnlbeder
4G7
i Staniinen mellem Aarringene^ livilkc ere fyldte med en
siiiuk cinnoberrod Gunimi liarpix, der saiidsynlig forliaiulles
som Drageblod.
15) E. Gunnii, Hooker filius. Naar Trjeet saares, giver
det Tasmanieiis Beboere en liyppigt benyttet kolig, for-
friskende, svagt aftorende, sndlig Drik, som kan gjmre og
da skal faa 011ets Egenskaber.
16) E. dumosa, Cungli. 1 sin Ungdom ndsveder den
paa JBadenes Overbade den saalialdte ”Ler])”; der er nie-
get let og bar et noget melagtigt Udseende. I Ny-Syd-
AVales skal den nndertiden frenitra}de i saadan Ma3iigde,
at store 8tra‘kninger blive lividlige, og taa Udseende af at
vmre bedmkkede ined Iliinfrost. Denne Lerp kaldes nnder-
tiden ogsaa ^lanna^ og skal efter Anderson bestaae af
Cellulose, Snkker, Smtinel, Inulin, Gunimi og Harpix.
Slmgten Eucalyptus, der i den engelske Udtale lyder
som Yucalyptus, bar en saa stor Ma?ngde liverandre nmr-
staaende Arter, at det ikke er usandsynligt, at mangt et
Trivielnavn gjadder for bele Grupper af Arter, saaledes som
allerede ved de faa her nmvnte Arter Bemevnelsen ’AVhite
Gum” forekommer ved N:o 3, 4 og 7. Benmvnelsen ”Gum
Tree” er i Australien fselles for liele Shngten, idet alle Ar-
ter give Gummi resina, medens man i Asien, ligesom lios
os, med Navnet Gummitrai betegner Ficus elastica. Fra
Vestaustralien fandtes udstillet Ti’mplanker, med tilsvarende
frugtbserende Grene af 5 forskjellige Arter Eucalyptus, dog
uden nsermere botanisk Betegnelsc, men i Almindelighed
kan man sige, at mesten alle lade sig anvende omtrent
som de mevnte Arter. De levere ogsaa Garvebark, og
man liar forsogt at udtraikke det raa Garvestof lieraf, for
saaledes at lette Transjiorten af det egentlig Vserdifulde.
Adskillige Aiders Blade skulle give tlygtige Olier, der ligne
4G8
Cajeputolien, og man skal blandt Trseerne have vanskeligt
• vecl at tiiide eii anden Planteslseg;t, der saa rigeligt og-
gjenneingaaende, som Eucalyptus gjore god og alsidig Tje-
neste i den menneskelige Husholdning, tlii den prmsterer
Gavn ocli (^rnamenttrse; Garvebark, Gar\ eextract og Garve-
stof; Bast til Maatter og til grovt Papir; Blade til krydrede
medicinske Thcesorter: inciterende flygtige Olier; farvende
og adstring rende Gummiliarpixer; Mannasorter af fortrin-
lig Godlied; Plantesaft til kjolende sode saavclsoni til gjm-
rende Drikke; og endelig Gas, Tjmre, Trmsyre og Trmed-
dike; ligesom den naturligvis ogsaa vil kunne pra^stere
Trsekul og Trmspiritus.
II. Sydasiatiske og sydamerikanske Cantharider.
Foruden de alinindelige Cantharider af Lytta vesica-
toria, der paa Londonnerudstillingen fandtes i Here euro-
paiske Atdelinger, saae jeg ogsaa 3 asintiske og 1 syd-
amerikansk Art, og er jeg saa heldig, at kunne forevise
Prover af alle 4 Sorter.
P) Cantharides chinenses ere Mylabris Cichorii, Fabr.,
(nee. Olivier) = Melbe Cichorii Finn. (Brandt c't Batzeburg:
Med. Zoologie Bd. IF p. 128, Tab. XYIIF Fig. 17) og
fandtes i den chinesiske Afdeling. Denne Cantharide, der
undertiden er henimod ^lobbelt saa stor, soin den almin-
delige, er som bekjendt sort, og bar over Vingeda‘kkerne
3 gule Tvaerbaand, der ere tcmmelig regelrette, noget bol-
get og takkede paa det overste nmr, som ofte er reduceret
til 2 gule Pletter.
2) Cantharides indicae mujores ere Mylabris pustulata,
Olivier, = M. Sidae Fabr. (Brdt. & Katzeb. Med. Zool.
Bd. IF p. 129, Tab. XVHl, Fig. 18) og fandtes i den
fransk-ostindiske Afdeling, medens den af Brandt & Eat-
4(39
zebiirg’ aiigives fra 'Cap og soiii ikke bcnyttet. Den ligner
saavel i Storrelse som Udseeiule den Foregaaende, ined
Fndtagelse af at Tvairbaandene ere dybere takkede og
rode.
d) Cantharides indicae minorrs ere Mylabris Tlinnbergii,
Dilberg, som paa Udstillingen kaldtes M. indica, og ere
ligeledes fra fransk Ostindien. De have kiin FJerdedelen
eller Trediedelen af Foregaaendes 8torrelse, og ere over
Mngedmkkerne forsynede ined kun 2 teniinelig lysegnle
og hoist nregelrettej bolgede og fiaminede Tvmrbaand, der
indell olde Here sorte Partier, livorved de let faa Udseende
af at have 4 nregelrette Flamniebaand over Vingedmkkerne.
4j Cantharides uraguaijenses ere Lytta pnnctiilataj Ger-
inar. De vare lulstillede fra Uragnay, livor de benyttes,
og naa nmppe en Fjerdedel af Lytta vesicatoria’s Storrelse.
Farven er smndsiggraa og Vingedmkkerne ere tad besatte
ined sorte Pnnkter. Den ligner ineget den lios Brandt &
Batzebnrg (Bd. II. Tab. XVIll. Fig. 8) afbildede Lytta
atoinaria, Germar, livilkeig saavelsom den inerstaaende,
men brnnrodbenede, ogsaa i Brasilien og sydligere bjemnie-
liorende Lytta adspersa, King, benyttes paa sainme Maade.
III. Nogle mindre hehjeridte Droguer og deslige.
»
lleraf forevistes adskillige fra alle Yerdensdele, ledsa-
get af o])lysende Bemarkninger.
8aaledes • fra N ordamerika :
Saiaxicenia purpurea, Urten med Bodstokken, der og-
saa i Eiiropa liar fundet Anvendelse mod 8maakopper.
Den till en egen Familie 8arraceniaceae lienliorende Plante
er almindelig i nordanierikanske 8nnipe, og kaldes paa
Grnnd af sin eiendommelige Form ’’Eves water-cnp” eller
’\Seidesaddle bower”.
470
Hydrastis Canadensis, en Rainmcnlace; Koden, samt
deraf fremstillet Berberiii^ hvilket jeg allerede for omtrciit
en lialv 8nes Aar siden laiidt licri (se Skandiuaviske Na-
turforskeres Forhandlinger 1850, pag, 531), og soni seiiere
er gjenfuiidet af Ainerikanerne og kaldet Hydrastine. Den
er benyttet i Enropa mod 8ygdomine i Sliinliinderne, baade
indvendig og til Injection, og i Kordainerika skal den brn-
ges ])aade som et tonisk Folke-Lmgeiniddel og topisk 0ie-
middel og kaldes ’’Fine golden seal”, ’’Yellow-root”, ’’Orange-
root”.
, Actaea racemosa eller . l^otropliis Serpentaria, livorfor
ogsaa cr benyttet Slmgtnavnene JMacrotys, Cimicifuga,
Cliristoplieriana i Forbindelse ined forstiimviite Artsnavn,
henliorer ligeledes til Eaniinkelfamilien, og Eoden — ’’Black-
snake-root”, ’’Cohosh” ”8qiiaw-root” ’’Bugbane”, synes i
dens Hjem at gjmlde for et sandt Arkaimm, inedens den
i Enropa navnlig liar fiindet Anvendelse som Antirheii
maticum. .Man giver den som oftest i Form af Tinctnr.
Sangainaria Canadensis, henliorer til Bapaveraceerne,
kaldes ’’Piiccoon” og giver ”Blood-root”, hvilket i smaa
Doser skal vmre et Expectorans, Diaphoreticiim og Stinin-
lans, og i store et Pnrgans og Emeticiim. Piilveret i For-
bindelse ined Chlor-Zink er anvendt iidvendig mod Krmft
F ra 8y damerika :
Neea theifera Ord: (Nyctagincae), og Mikania aroma-
tica, Ord. (Eupatoriaceae) hvilke Planter i dot Kongl. dan-
ske Videnskabernes Selskalis Forhandlinger, Janiiar 18(J3
ere botanisk og keinisk beskrevne heniioldsvis af Dr. Ok-
I
STED Og Professor Schaklixg. Af disse anvendcs den
forste, ’’Caparrosa do Campo” i Brasilien som Thee, og
indeholde Thein, medens den aiiden ”Cipo Balsa mo”, der,
som Lugten antyder, indeliolder Ciunarin, bciiyttes til at
471
kryddre demie. 8aavel J’lanter som torredc Urter af beg,'ge,
der lienlioldsvis i Liigt lignede cdiinesisk The og Herba
Asperulae odorosae, forevistes, hvilke ere lijemseudte af
vor Laiidsiiiaiid Dr. Lund i Brasilieu.
Myrosjjermurn sansonotense, Pereira (l‘apilioiiaceae)Frug-
terne — ’’Sereipo” — af deime Perubalsameiis Moderplante
beiiyttes til FreDistilliiig af eu balsamisk Tinetiir.
Cecrapia peltata, L., som lieuliorer til Artocarpeae bar
lette og laadiie Blade hvilke^ ifolge Meddelelse afHr. Caud.
pharm. k^taal i Xy Valencia, fra livein jeg bar disse Fo-
lia Cecropiae peltatae, under Xavii af ’’Yagruino” i Vene-
zuela benyttes som et ndinmrket lokalt blodstillende Mid-
del. Planten kaldes, andetsteds ’’Guaramo”, og Barken
skal viere adstringerende, saint benyttes iniod Gonorr-
hoer og Diarrlioer. — Det ineget porose Trie skal ved
Forbrmnding give Alkali, og KStainmen livis Hiillied er af-
brudt ved Internodierne, benyttes til Blmseinstrnmenter.
Curare. 2 Totumas ( o: Friigtskaller i Flaskeforni, enten
af en Crescentia eller af en Cuciirbitaj ined indiansk Pile-
gilt fra Urenoko, hvilke vare forskjellige, idet den ene
— erlioldt via St. Thomas af Hr. Apotheker Biise — var
graabrnn og resinos, medens den anden — erlioldt via
Caracas af Hr. Legationsraad, Apothekeren Sturup —
var mesten sort, og forholdt sig som en almindelig ind-
danipet Planteextrakt.
Vanille i Here Sorter, saaledes ’’bred og kortskiilpet”
fra Venezuela og fra Brasilieu saavel torret som i Siikker.
•Denne angives at stainme fra Vanille Pompona, Schiede,
men nogle Blomster jeg fra Brasilieu lik i Spiritns sam-
tidigt med et lille Partie Vanille nedlagt i Puddersukker
stemmer hverken med denne Plante eller med aiidre be-
kjendte Arter i de i Bibliothekerne tilgiengelige Vscrker,
472
hvorfor jeg antager, at denne Sort Vanille faaes af flere
forskj?ellige Arter, bvoraf iiogle eiidnii ere iibeskrevue.
Fremdeles here Sorter Mexikansk Vanille (Vanilla
planifolia Axdr.) og den ogsaa berben borende sinukke,
men noget smallere Vanille fra Bonrbon, bvis ndstrakte
Dyrkning i de senere Aar ved enorint store Tilforsler bar
givet Varkedet i Bordeaux et betydeligt Opsving.
Gouania Doininigensis, der skal benyttes soni et Sto-
inachinm, bar et meget trmylet Trse, bvoraf den foreviste
natnrlige Tandborste, fra Kingston paa Jamaica, var lavet
ved i begge Ender at optrmvle et Tomme langt og J
Tomme tykt Stykke Trm. Disse Tandborster- roses som
meget styrkende for Tmnder og Gnmmer.
Fra Australien, fornden de specielt grnpperede Pro-
dnkter af Sl^egten Eucalyptus.
Mylitta australis, Berk, denne store vsegtfidde, iinder-
jordiske Bugsvamp, kaldes ’’Native Bread” fordi de ind-
fodte Anstraliere benyttede de'n som Brod. Den er nsesten
uden Smag, ndvendig graabriin, og indvendig livid og
fast. Den er ikke let at bnde, men de Indfodtes skarpe
lagttagelsesevne var rettet paa den noget ba?vcde og ved
Svam]iens bnrtige Vrnxt nndertiden revnede Jord. Nmrstaa-
ende Arter siges i Cbina at benyttes paa lignende 3Iaade.
Graeilaria confervoides (Grev.) var.? fra Kysten af Van
Diemens Land kaldes ’’Gelatinous Seaweed” og benyttes som
Caragben.
Fra Asien var det, fornden
Dryohalopo Campher fra Sumatra og
Gummigutfro (af Gareinia Cocbin-ebinensis?) fra Co-
cbinebiua, navnlig chiuesiske Droguer, af mere eller mindre
bekjeudt Oprindelse, jeg foreviste og omtalte. Dyreriget
synes at va?re en rigere Kilde for det ebinesiske 3Iateria
473
meclica end for vort, tlii foriideii de lios os l)ekjendte Mid-
ler Mosclms og’ Mylabris Cantliarider, saaes i den eliine-
siske Afdeling i)aa Londonner Udstillingen mange knriense
lierhenliorende Sager, In oriblandt ogsaa de fremviste ”67-
cade Skins' eller ”Sin = Taey”, fra Hoopeli til 14 Tael
(1 Tael = Specie ) pr. Picid (1 Picnl= 121 fi dansk) livilke
angives at va?re et Febrifngum for Born; og "Armadillo
Scales' eller ”Kia-Pin”, o: Skml af en Manis spec., der
sknlde agere Antidot. Fremdeles fandtes Rliinoceroshorn
under Navii af ”Si-Kok”, som kjolende Lmgemiddel, Og-
den almindeligt til l)roget Perlemoderarbeide benyttede
Univalv, So-0re, Haliotis, fnnebris Rive, som Oplitlialmi-
cnm kaldt ”Sae Knlit” fra Kwantnng til 7 a 8 Taels pr.
Picnl, saint Soliesten, Hoii)pocaiii^>ns brevirastris, ”Hoey-
Mali”, livis medicinske Virkning ikke sjiecielt var angivet.
Af Planteriget anbefaledes de foreviste Cardamomum ma-
ximum, (af Amomnm globosnm? ) under Navn af ”Clio-Ko”,
som Febrifugnm, til 17 a 18 Taels pr. Picnl, Cardamomum
fuscum ”Uck-Cliee”, som Tonicnm og Stimnlans til 12 Taels
pr. Picul, og fremdeles 4 andre Sorter — Cardamomum de
corticatum calce conpersum. ’’Sa-Tow”; Cardamomum ratun-
dum ordinarium, ”Clie-Kow’’; Cardamomum minus decorti-
catum, ”Pin-Kon” (a 100 Taels pr. Picnl ); importeret Carda-
momum rotundum decorticatum ”Aong-Kow” (11 a 12 Taels
pr. Picnl)^ — dels til lignende Brng og dels som Krydde-
rie. Fremdeles Cliinesernes Universalmiddel ”Min-Tong”
o: mgte Ginsengrod fra Tartariet af Panax Scliin-Seng,
”Toong-Cliow” o: Marv af Ris])ai)irplanten, Aralia papyri-
fera, et Dinreticum; ”Lin-Tszn”, Lotiisskja^g, ’’Beard of the
Water-lily” o; Stovdragerne af den liellige Lotnsblomst,
Xelimi-binm speciosnm, ligeledes et Dinreticum fra Shan-
tung, a 16 Taels pr. Picul; ”Lin-Tszee” o: mgyptisk Bonne
474
oiler Lotiisfro tra Honan til 8 a 9 Taels pr. Picul, hvilke
benvttes som Focle og give on Art Sale}), kaldet ’’Gaoii-
fiin’’; ”Loey-Yuen” o: en imderjordisk Bugsvamp, (Mylitta
sp.y) fra Szeclmne a 18 Taels pr. Picul, ligeledes et Xse
ringsmiddel; ’’Hoke Mow” o: Betelnodskaller ( Areca catechu)
mod Kolik; paafaldende smaa sode og bittre Mandler, saint
hade Ferskenkjmrner. Af mere bekjendte Sager forefand-
tes ”Hooke-Fa” o: romerske Chaniilleblomster af Antliemis
nobilis til 7 a 8 Taels pr. Picul, som rare inesten sorte;
”Leong-Kong” d: Galangerhizom fra Kwangtung til G Taels
pr. Picul, der anbetaledes som Collyrium og som kjolende
^ledicin; ’’Koong-lVong” og ’’ChuneAVong” vare 2 Sorter
Bliabarberrod tra Szeclmne, livoraf den forste til 13 a 14
Taels 'pr. Picul var meget slet, og den sidste, s?edvanlig
kaldet Hestesko-Eliabarber til 8 a 10 Taels endnu slettere;
men exporteres ikke desmindre meget til Japan, der sy-
at viere beskeden i sine Fordringer til denne Drogue;
’’Fokien” eller ’’Fokein” chinesiske Gulbier fra Li-Chee, a
01 Taels pr. Picul, pristes som kjolende Medicin, og deres
Anvendelse til Gulfarvning er bekjendt, ligesom ogsaa at
de indeliolde et Farvestof - Crocin — svarende til Saff-
ranets Polycliroit, saavelsom ogsaa dots mange Xavne
”Wang-clie”, ”Whong-shy”, ”Shan-clie”, ”Clien-tsze”, saint
den formodede Moderplante Gardenia radicans Tliunb. af
Kubiaceernes Familie.
%
Fra Afrika:
Alyierske F'olia Sennae indigena af Globiilaria Alypiim
(Selaginaceae) og Piper aethiopicum af Uvaria vel Xylo^iia
aromatica = Habzelia aetliiopica (Anonaceae) fra Vestnfrika,
livor det foruden at vaire et Kryderi benyttes som Stimu-
lans og Carminativum.
475
Fra Europa:
He7‘ha Genippi veri s. Achilleae moscliatae fra Alperne^
hvilken linbladede^ diifteiide og krjdrede Urt under Navn
af ’’Ivakraut” skal udg-jore eu Bestaiiddel af den saakaldte
’’Sveitzertliee” der lioldes for mavestyrkeiide. Den stam-
mer fra Achillea vel Ptarmica moscliata, medens de falske
’’Genipp-Kranter” siges at Indrore fra Mntellina og Achil-
lea spicata.
IV. Kemiske og farmaceutiske Prce'parater af egen
Tilvirkning.
Tartarus horaxatus granulatus. Kornet Borax-Adnsten.
Almindelig pnlverformet Borax-Adnsten liar den Uheliage-
lighed let at khnhe sammen, da det er meget liygroskopisk,
livilket ofte generer Receptarierne, naar det skal oploses.
Dette nndgaaes ved at grannlere Saltet, da Overfladen
derved hliver ligesom glaseret og mindre modtagelig for
Fngtigliedj livortil kommer, at Saltet i Adrkeliglieden ikke
hlot er smnkkere, men ogsaa renere, da enliver Urenliglied
her tncder frem, medens den lader sig skjnle i Pnlveret.
Fremstillingen skeer ved, medens det endnn er varmt og’
seigt, at triekke og sno det i smaa Stykker, livilke af-
kjoles og forsigtigt stodes i passende Smaastykker, og ved
Hjielp af et grovere og et tinere Perforat fraskiller man
lienholdsvis de for store Stykker (livillve stodes mindre)
og de for smaa (livilke man igjen smelter sammen). De
eensformige Stykker spredes tyndt i et enkelt Lag paa
Glasplader og ndsiettes for en Dampstraales Indvirkning,
hvorefter de torres liiirtigt^ og skrahes forsigtigt af Pla-
derne. A^ed denne Fremgangsmaade hliver Saltet til smaa
Stykker af et Hampekorns Storrelse, med et sninkt opal-
lividt og glasagtigt Udseende.
476
Amonio-ferrum cliloratum granulatiim. Koriiet Jern-
salniiak modstaaer bedre end det almindelige Atmosphse-
rens Fiigtighed og* den derved tbranledigede Dekomposition.
Det fremstilles ved, istedetfor at afdainpe Lnden til Tnr-
lied, at tage denne fra Ilden naar Krystallerne begynde
at freinkomine^ og under Afkjolingen at grannlere Kry-
stallerne ved ja3vn og ikke for hiirtig Omroring, bvorefter
de saaledes dannede Korn torres inellem Trsekpappir.
Sales lainellati, Bladsalte, saavel enkelte — Ferrum
citricum — soni samineiu-atte — Kali ferro = citricum^ —
Kali ferro = tartaricum^ — Chininurn ferro-citricum — Fer-
rum pijrophospho7ncum citricum ammoniaium lamellatum —
fremstiller jeg ved at afdainpe Laden til Syrnjis Tykkelse
og pensle eller bedre Inelde den tyndt nd over Glas})lader^
bvorefter disse bringes til Torring i en Ovn. Efter fnld-
sta3iidig Udtorring afskrabes det endnu yarine Salt ined
en KniVj og danner da tynde, gjenneinsigtige Laineller,
der see nd soin oin de vare af farvet Glas. Disse Salte
\
have soin oftest ingen nbeliagelig Sinag, og ere i lleglen
let oploselige, livorfor ogsaa Bensevnelsen Kali ferro-tarta-
ricnni soliibile benyttes for dette lamellerede Salt i iMod-
ssetning til det tildels iioploselige og nrene Salt i Globuli
ferri tartarisati. Af Kali ferro-tartavicum forevistes 2 Sor-
ter: viridefuscum i gronbrime Lanieller og ruhrofuscum i
rodbrnne. Den forste Sort faaes ved at ojilose friskfaddet
og vel lulvadsket Jerntveilte i en Vinsyreoplosning og
inaBtte ined knlsiirt Kali, inedens den anden freinkoininer
ved at der til en Oplosning af vinsiirt Kali sadtes saa-
meget friskfaeldet Jerntveilte, soin den kaii oplose. Den
sidste Sort er den sniukkeste og lader sig ogsaa lettest
laniellere, ligesom det tillige er rigest jiaa Jem.
477
Frenuleles fra mit Laboratoriiim :
Acidum henzoicum e ynmrni, Acidiuii boricimi, Acidiim
cliroiiiicimi, Amiiionimii ])roiiiatum, Ammonium jodatum,
Ammonium oxalicum, Argentum nitricum ofticinarum & pbo-
tograpliicum, Ibiryta acetiea, Ibsmutlium subnitricunp Bis-
mutbum valerianicum, Cadmium bromatunp Cadmium joda-
tunp Cadmium sulphuricunp Coffeinum citricunp Coffeinum
purunp Calcaria acetiea, Cui)runi sulphuricum ammoniatum
Ferrum laeticum crystallisatunp Ferruni lacticum dela])sum,
Ferriim oxydatum fuscunp Ferrum oxydatum Parisiense e
ferro oxalico reductunp Ferruni pliosplioricum oxydatum^
Ferruni pbosjilioricum 'oxydiilatiim, Ferruni sulphuricum
]nirnm, Ferrum valerianicunp Hydrastinum cliloratum nati-
viiin = Berberinimi cliloratum nativum, Jodofornp Kali ar-
seniciciinp Kali arsenicosiinp Kaliuin bromatunp Kaliiim
cliloratum, Kali bisul])buriciinp Kali carbonicum crystalli-
satuin, Kali indig’otino-sulpliiiricum Manganum sulpliiiricum.
Magnesia citrica. Natruni arsenicicum, Katrum succinicum^
Niccolum siilpliuricunp Proteinum e lacte,, Zinciim aceticunp
Ziiiciim lacticunp Zinciim sulpliuriciinp Zincuin valerianicum.
Af specielt farmaceiitiske Prmparater forevistes:
Pillnlae saponis laxantis fortioris & mitioris. Forste
fremstillcr jeg af 8apo ex oleo Eicini & Crotonis, og sidste
alene af 8apo ex oleo Eicini et Crotonis, og sidste alene
af 8apo ex oleo Eicini; Globuli radicis Rhei, 8maakugler
i Form af Piller, dreiede af selve Eliabarberroden; Glo-
huli radicis Iridis cantharidati ad fonticulos^ fremstillede
ved at imprmgnere dreiede Kiigler af Irisrliizom med
Cantliaridetinctiir, at anvende i Fontaneller istedetfor de
kobbervitrioliserede iErter; saint forskjellige Toiiclieer-
midler. 8idstn?evnte vare: Lapis infernalis acuminatus, det
er spidsstobt Helvedessteip der omgives med collodieret
478
Lserred og opbevares i gule Glasror, livoraf vistes saavel
hvidt^ som graat og mitigeret, Lapis infernalis mitigatus
seunitro-haliatus er i 3>Forliold, N:o. 1 Argent, nitric. &
kali nitric, ana part. X:o 2 Argent, nitr. p. 1. & Kali nitr.
pt. II. K:o 3 Arg. nitr. pj. & Kali nitr. p. III. Fila ar-
genti c. argento nitrico^ ad modnm Grdfe & Liehreich er
Solvtraade hvis nederste ru Del er overtrnkken ined 8olv-
salpeter, og som ved Inflammation i 81imliinden anbringes
i Taarekanalen gjennem et lille Indsnit og lioldes fast red
lidt Plaster over det fladspiraldreiede Hoved. Nervi c. ar-
gento nitrico ad modum Ran er Tarmstrenge, der imprmg-
neres med Helvedessten, torres og skjmres i 8niaastykker
saint forsvnes med et lille Hoved af Lak, og benvttes som
Solvtraadene.
Cuprum snlpliuricum acuminatmn er ndsogt store, en-
kelte Krystaller, der ved 81ibning og Filning langs med
Axen tildannes i en liensigtssvarende Form og efter 8tor-
relsen ere til at tage inellem selve Fingrene eller ere ind-
fattede i en I’ennepose.
\
479
Sektionen for Medicin och Kirargi.
Forberedande Mote d. 8 Juli, kl. 3 e. m.
Ij iider })rjesidiiim af Professor Santesson fdretogs val at
Ordfiirande och v. Ordfiirande.
Till Ordforaiide valdes: Etatsradet Mansa, till v. Ord-
fdrande Professor Faye.
Till Sekreterare iitsag Sektionen:
till Dansk-Norske : Dr. Trier och Ih’osektor Winge^
och till Svensk Sekreterare: Dr. Grdhs.
1 : s t a S a m m a n k 0 m s t e n.
Thorsdagen den 9 Juli kl. 10—1 e. m.
l:o. Ordforanden, soni fastade Sektionens uppniark-
sainhet pa, att den for hvarje foredrag bestiiinda Idngsta
tid iitgjorde en half tiinma, iippnade forhandlingarne ined
ett anforande oin (itVerinangansyradt kali sasoin desinfek-
tionsniedel. Tahiren ledde sin erfarenhet oin desinfekte-
rande niedel Iran den Danska Marinen, der man lange
hrukat den af Bwmett i Engelska krigs- och handels-
fiottan inhlrda chlorzink. Med delta medel knnde man
visserligen motverka och fdrdrdja fdrruttnelse och salunda
torhindra utveckling af svafvelhundet vale; men det efter-
lenmar en elak lukt och forstdr de metaller, ined hvilka
480
(let kommer i beroring^ hvarfbre man icke gerna fbrdrager
det ombord; for bfrigt visar det sig icke kapabelt att till-
intetgbra miasmer. I stilllet for detta medel bar man der-
fbre nil begynt att liegagna (dVermaiigansyradt kali i form
af det s. k. ’’Condy’s fiiiid”, livaraf ett ]>rof fbrevisades.
Detta medel fbrstbr bastigt organiska amnen, i det att det
leinnar frail sig fritt syre (ozon). Det ar isynnerbet aiida-
malsenligt i sjiikriim ocb andra lokaler, der manga orga-
niska kroppar lorefiimas. Man tager en tesked deraf till
1 qvarter vatten Pot), ocb med denna viltska stanker
man omkring bar ocb der i riimmet. Vill man anvanda
det pa stinkande sar, doppas kbmpresseriia deri. De pa
logis-skeppen ocb pa Marinbospitalet i Kbpenliamn bittills
anstallda fbrsbkeii iiro natiirligtvis annii icke bevisande; tab
ville likval fiifeta iippmarksambeten derpa ocb iippmaiia
till ytterligare fbrsiik.
' Prof. Faye erinrade, att detta medel for nagra ar se-
dan rekommenderats till insprutning ocb forbindniiig vid
stinkande afsbndring Iran iilcererande kraftskador, m, m. d.
afvensom till tvattning af banderna efter scktion af in-
fekterade lik. Tab framboll den olagligbeten, att det far-
gar bander ocb isynnerbet liniiepersedlar blaa. Om brii-
ket deraf i stor skala kiinde tab iiigenting iipplysa.
D:r Stadfeldt omtalade, att man, pa ’’fbdselstiftelsen” i*
Kbpenliamn briikade detta medel till tvattning af bUnderna
for att iiiidga infektion, ocb att man, for att fbrekomina
den blaa fargningen, straxt efter doppade banderna i fbr-
tiinnad saltsyra.
Ordforanden tillade, att detta preventiva atgbrande
blifvit af Condy sjelf angifvet.
2:o. Prof. Chr. Boeck fbrevisade nagra apjiarater, ’’indret-
tede til ved Foredrag over Blodkredslbbet at forklare Forbol-
481
(let af Blodstnhiimen og Blodbolgeii. Ved disse viste det
at den Hiirtiglicd^ livormcd eii Bdlge at* et FJiiidiiin,
iiidsluttet i elastiske Bor, gaaer freiii, liovedsagelig afliaen-
ger af Korva)g-gens Elasticitet. Den OYerenssteniinelse, soin
E. W. Weber tandt inellem llnrtiglieden af Blodbblgen i
Arterierne og af Abindbblgen i et Kantselintr()r griindede sig
paa en Tilbeldiglied”.
d:o. Brof. Key libll ett f()redrag bfver cirknlations-
fbrhallandena i njnrarne, deni talaren afven belyste nied
tillbjelp af sarskilta for andainalet ntbirda ritningar i niycket
stor skaia.
4:o. Brosektor Winye meddelade en serie af iaktta-
gelser betraffande olika organers anatoiniska fbrandringar
hos sytilitiska ])ersonei\ (Se Bib Eitt. A.)
Med anledning af detta bh-edrag, som jia Hera stiil-
len berbrde sytilisationen, ocli under erinran oin ett vid sista
m()tet i Kbpenlianm fattadt beshit, liemstallde
Direktbr Sandberg, liurnvida icke Sektionen under en
af motets dagar ville ujiptaga sytilisationen sasoin diskus-
sionsamne, och fbreslog dertill IMandagen den 13 Juli.
Ba Ordfbrandens franistallning samtyckte Sektionen
till detta birslag.
Ordibranden u])pnianade ledambterna att anteckna sina
namn jia en af den Svenske Sekreteraren frainlagd lista,
livarefter sammankomsten upplbstes.
2:dra Sammankomsten.
Freda gen den 10 Juli, kl. 12 — 3 e. m.
l:o. Brof. Almen boll ett fbredrag om upptiickandet
af de minsta qvantiteter blod i en vatska, livilket ban be-
Skand. Nat. Forskare-Sdllsk. Mute 1863. 31
482'
tecknade sasom ett bidrag fran kcmien till den medicinska
diagiiostiken ocli rattsmedicinen.
Tab omnaninde oc*li visade framstalliiingeii af de Teicli-
mannska blodkrystalleriia enligt nyaste inetod ocli ^ ilkoren
fr>r prolVets siikra iitfbrande, livarefter konstaterades det
fbrut kiiiida fbrliallandet, att fbrvexling latt kan ske med
det rbda serum hos vanliga regnmaskar (ocli larverna till
Cliirouomus plumosus); intorkadt serum visades, ocli fram-
liblls dess likliet med blod i afseende pa fiirg^ dicbroism^
dess grbna farg med alkalier ocli brunrbda med syror, saint
lattlieten att framstalla de fbrut namnda kry-stallerna ocli
dcssas likliet med deni af vanligt blod.
Den af en del uppgifna skillnaden inellan krystaller
af olika djurarters blod ocli derpa griindade afskiljande
dem eniellan bestred tab pa den grund, att storlek, form
ocli iitseende vexla ocli bero af manga tillfalliglieter sasom
ticten for deras bildning, koksaltets iiiangd in. m. Metlio-
dens sakerliet erkandes; for dess prbfning hade atskilliga
anineii blifvit undersbktaj livarvid namndes, att det rbda
pigmentet i flugbgon ocli Tegnmaskarnas yttre debar val
kan bilda krystallrosetter, men af sa olika iitseende, att
de liitteligen skiljas Iran dem af blod.
Finnes blodet i Ibsning, iir dess qvantitet ytterst ringa,
och innelialler dessutom Ibsningen en iniingd dels up})-
Ibsta dels uppslammade ainnen, sasom ofta iir fallet vid
undersbkning af t. ex. urin, blir det dereniot svart och
ofta ombjligt att siikert visa blodets narvaro enligt liittills
kiinda metlioder, liyarfbr fbreslogs, att genoiii metallsalter
eller andra iiiedel (sasom lerjordsbydrat, kalksalter, collo-
diuni m. m.) det Ibsta li?eniinet skulle iitfallas och sa att
silga hxeras eller koncentreras, och sedermera deraf fram-
stiillas Teichmannska krystaller pa det enkla siitt, soiii nu
483
visades, i (let neiiiligen iirin forsattes med en droppa Idod,
livarpa i)liospliaterna kokades ocli genoin iiatronlut iittalldes
med gron eller r()dl)run IVirg-, (= Hellers prof), och efter
afsattiiiiig ii])ptogos i en pipett, livarur vatskan drops pa
mangdnbhelt tiltrerpa])j)er sa att lr>sningen iippsogs och filll-
iiingeii erliolls liopad pa en liten Hack, som trjcktes mot
o])jekt-g-lasct, da pliosphaterna Ibstes af attiksyran och hse-
minkrystallerna erhollos sasoni vanligt. vSamina prof kan
anviindas i allehanda losningar, oni dessa forsattas med no-
diga salter, sasom chlorcalcinm, phosphorsyradt matron o. s.v".
Utoni for nil naninda prof redogjordes ock for detafan-
dra [i. van Deen] fbreslagna hlodprof med Guajaktinktnr
och terpentinolja, hvilket oaktadt dess kanslighet ej kan
anses sasom nog sakert att ensaint hegagnas sasom me-
dico-legalt hlodjirof (svampar ntrbrda med vatten farga
hlatt nastan lika val som med vatten ntsjiadd blod) hvar-
eniot (let rekommenderades sasom (let enklaste, kansli-
gaste och liittast nttorda kliiiiska hlodprof. Dess lamplig-
bet och ntfbrande vid iiriniindersbkniDgar visades, och (let
sades vara anvandliart vid nndersiikning af serosa exsii-
dater och ovarialcysters innehall, hvaremot (let var oan-
viiiidbart vid nndersbkning af sjmta, ty normala sadana,
dcr blod ej kan nppvisas, gifva samma reaktion.
2:o. Prosektor Valloe framhirdc sin fordne larares,
atiidne Prof. Ibsens helsniiig, och liad de fbrsamlade leda-
mbterna af Sektionen erinra sig denne flitige deltagare i
de Skandinaviska Natiirforskarembtena. Han presenterade
tillika ett af Prof. Ibsen fbrfardigadt preparat af den
memliranbsa labyrinthen, som den aflidnes dotter hade gifvit
hononi i up])drag att fbriira till Ivarolinska Institiitets Mu-
seum, och hvilket haii for detta andamal bfverlemnade at
Prof. Santesson.
484
Efter denna anmalan meddelade talaren iiagra '’Bidrag
till kimdskaben om Xervenie og Gaiiglierne i Tarmkana-
leiis Miiskelliinde lios Hvirveldyrene (Plexus myeutericus
Auerbach)’’, och fbrevisade under inikroskopet en serie
af hitbbraude preparater.
For lieiiimod et Aar siden udkom der eu forelobig
Meddelelse af Hr. Leopold Auerbach i Breslau: ’’Ueber ei-
iien Plexus myeutericus, eiiien bisher imbekannten gaiiglio-
uervbseu Apparat im Darmkanal der AVirbelthiere. Den ud-
fih’ligere Beskrivelse er, saavidt inig bekjendt, endnu ikke
udkommen. Deiine Meddelelse havde for mig eii smregen
luteresse, da jeg dengang allerede i Imngere Tid havde
kjendt og beskjseftiget mig med Undersogelsen af dette
Plexus. For to Aar sideii faiidt jeg nemlig ved at uuder-
S0ge Tarmeus Muskier hos eu Kat eu overordeutlig Pig-
dom af storre og miiidre hade Gauglier, der laae i selve
Muskelhindeu imellem de tveude Muskellag og fra hvilke
der udgik hade baaudformige Nervestammer. Det Mate-
riale, jeg foruemmelig beuyttede — Tarmstykker af Kat-
teu og Hesteii — eguede sig, tildels paa Gruiid af ^luskel-
lageues Tykkelse, miudre godt til at oplyse Auordiiiugeu
af det hele Plexus og jeg koiii forst til Klarhed over dette
Puukt efterat have bust Auerbachs Ikskrivelse og derefter
uudersogt Forholdet hos Kauiueu, hvor det er let at over-
see. Derimod troer jeg, at jeg i et vmseuligt Puukt, uem-
lig i Heuseeude til Gaugliecellerues Beskaifeuhed, er kom-
met et Skridt videre end Auerbach, men fbreiid jeg gaaer
over til deiiiie Side af Sageii skal jeg tillade mig at give
et kort Udtog at deu omtalte forelobige ^Meddelelse, til
hvilkeu jeg iovrigt iiiaa henvise.
’’Plexus myeutericus” bestaaer af et Netvmrk af flade
Xervestauimer, der ligger i selve Muskelhindeu af Tarmeu
485
niellem Kingfibrene og Lsengdefibrene eller, livor disse
mangle, mellem Peritonealbekbedningen og bine og strsek-
ker sig fra rvlorus til Iiitestiiniiii rectum. De storre Nerve-
stammer daiiiie et Net med storre kaiitede Masker; i disse
tiiides igjeii et mindre men icke saa regelniessigt Net dan-
net af mindre Nervestammer, soni udgaae fra de storre.
Nervestammerne dannes af blege Nervetraade af 0,002 —
0,003'" Brede. Overalt bvor de storre Stammer stode sam-
men tindes straaleforniige Ganglier; livor de mindre Stam-
mer modes findes i almindeliglied ogsaa Ganglier, men
stimdom kun reprmsenterede ved een eller to Celler. Gang-
lierve bestaae af Ganglieceller, der synes indlejrede i en
’’granuleret Intercellular substans”; de indtrmdende Nerve-
stammer gaae tildeels kun igjennem Ganglierne. Forfat-
teren antager den allerstorste Deel af Cellerne for at vmre
apolare Og det er kun meget sjeldent lykkedes ham at see
en Celle med en Udlober; dog bar ban ofte sect Celler.
der vare tilspidsede i den Endc, der pegede mod Nervcr
stammen eller ragede ind i denne, bvorfor ban antager
det for sandsynligt, at disse Celler gaae over i en Udlober
(Nervetraad) og ere uiiipolare. Nervestammerne i Tarmcn
staae i Forbindelse med Nerverne i Mesenteriet, som alle-
rede taet ved deres Indtraedelse i Tarmeii indebolde smaae
Ganglier. Da de storre Nervestammer i Tarnien nsesten
overalt ere af samme Storrelse og ikke meget mindre end
Stamnierne i ]\lesenteriet, slutter Forfatteren, at der maa
bnde en Formerelse af Nervetraadene Sted i Ganglierne.
1 ’’Handbiicb der Gewebelebre des Menscben (Udga-
ven af 18()3) meddeler Prof. Kolliker, at ban bar under-
sogt det Auerbacbske Plexus bos Mennesket og fundet
alle Auerbachs Angivelser bekrmftede. Han bar bestemt
overbevist sig om Tilstmdevserelsen af unipolare Gaiiglie-
486
celler, lulen at lian dog tor beiia3gte Tilstedeva*relsen af
Celler med flere Udlobere. Han bar lige^om Aner1)ach
seet fine Udlobere fra Plexus tabe sig imellem Miiskelfib-
rene^ men kan ligesaa lidt soin liiin give nogen Oplysning
om, livorledes de ende.
Medens jeg i de ovrige Pnnkter ikke liar noget at
tilfoie til Aiierbacdis Beskrivelse, er Jeg i Henseende til
Gangliecellernes Peskaffenbed koinmet til et andet Pesid-
tat, idet alle de CTanglieceller^ jeg liar undersogt og soin
laae saa giinstigt for lagttagelsej at det overliovedet var
iniiligt med Bestemtlied at iidtale sig om deres Natur, vare
forsynede med Udlobere, sjeldnere kiin med een, i de aller-
fleste Tillkdde to eller Here findtil 5). Allerede den forste
Celle jeg stodte paa, den, der robede mig Tilstedevmrelsen
af det liele Plexus, liavde to tydelige Udlobere og jeg bar
senere lios Hesten og Katteii, miAmlig den sidste, seet en
saadan Mangfoldiglied af bipolareog isser maltipolare-Ccller
at jeg maa ansee disse Former for at vrnre de laiigt over-
veiende. Hos Ratten ere Gaiiglierne iiieget store og knnne
paa Inerdede Pnejiarater let afloses fra Muskellagene. Gang-
liecellerne, der ere af ineget forskjellig Storrelse og Form,
ligge ikke mer saa tiet vcd liinanden soin lios Kaiii-
nen; de bestaae af et granuleret Cellelegeme, en oval
Kjmrne og et eller stundom to tydelige Kjmrnelegemer.
Pblloberne strmkke sig fra Ccllerne deels iid i de fra Gang-
lierne afgaaende Rervestammer, deels gaae de i forskjel-
lige Retninger iid i Gangliet, livor de siiart imddrage sig
den nojere lagttagelse, i det de forsvinde imellem den
Maengde Traade (Rerver og Bindevmv med Kjan-ner), soin
daniier Mellemmassen. Ikke saa sjeldent liar jeg seet en
Udlober fra en Celle stile lige over mod en Udlober fra
487
en aiideii; udeii at det dog er lykkedes mig* at see en
imiiskjendelig Forbiiidelse imellem to saadaniie Traade.
Jeg* liar endvidere oftere v^eret saa lieldig at fa a Gang-
liecellerne isolerede, saaledes at de kim med den ene Side,
et Hjorne eller en laengere Udlolier bang sanmien nied
Resterne af et Ganglion eller en Nervestainme og alle de
saaledes isole^^ede Ganglieceller have voeret forsynede med flere
Udlohere.
Efterat Jeg liavde la?st Anerbaclis Beskrivelse, der er
affattet efter lagttagelser paa Tarine af Mennesket, Dnen,
Honen, Spiirven og Kaninen, iindersogte Jeg Forlioldet lios
den sidstnsevnte og det lykkedes mig da lios den at see
ikke blot Ciinipolare men ogsaa bijiolare-eller og efter en
Deel frngteslose Forsog tik Jeg isoleret ikke blot saadanne
men tillige en storre mnltipolar Gangliecelle, der med et
Hjorne var forbundet med Resten af Gangliet, medens der
fra dens frigjorte Omkreds iidgik ikke mindre end tire
ntvivlsomme U dlobere.
I disse talrige bipolare og multipolare Ganglieceller
have vi saaledes iitvivlsomt idetmindste en af Kilderne til
den Mmngde af 'Nerver, som optrmde i dette mserkelige
Plexus. Efter dets Leje og bele Forliold er det rimeligt
at aiitage, at dets Nervetraade ende i seh e Muskellagene
og det ligger user i det at see et indtil en vis Grad selv-
stmndigt Centrum bos Tarmens peristaltiske Bevsegelse,
en Forniodning, som strax paatrsengte sig mig, og som
Jeg ogsaa seer fremsat af Auerbach. •
Jeg skal nn for at godtgjore Ivigtiglieden af mine lagt-
tagelser forevise en Rsekke af de herlienliorende Prseparater.
Det forste viser en isoleret Ganglieeelle af en langstrakt
Form og tilspidset mod begge Ender. Cellelegemets Lsengde
er 0,00025 m.m. Brede 0,025 m.m., KJmrnens Lmngde
488
0,015 m.m. dens Brede 0,0125 m.m., Kjsernelegemets Gjen
nemsnit 0,0025 m.m. Ved den ene Ende gaaer Cellelege-
met over i to meget ta3t ved liinanden liggende Udlobere
omtrent af Cellelegemets Lsengde; den anden Ende gaaer
over i en noget Isengere Udlober, der taber sig i Resterne
af en Nervestamme.
Det aiidet Pra3parat viser ligeledes en isoleret Gang-
liecelle, omtrent af sainme Lmngde som den forrige men
en Deel smalere; fra dens Siderand ndgaaer een Udlober
og fra hver af Enderne to, der iidspringe tset ved Siden
af binanden og af livilke den ene kan forfolges ned i en
Nervestamme, i livilken den taber sig. At denne Celle vi-
ser sig smalere og at Kjmrnen er ntydeligere liidrorer fra
at Cellen, der bar en fladtrjkt Form, ligger saaledes, at
den sees fra Siden, inden jeg tilkittede Dmkglasset kimde
jeg ved at trykke paa dette bringe den til afvexlende at
vende Eladen og Kanten til.
Det tredie Prmparat viser en i Gangliet liggende Celle
af skjsev tiirkantet Form, omtrent 0,0(3 m.m. lang ocli bred,
fra de tre Hjorner ndgaae tydelige Udlobere; det fjerde
spidser sig^til som om det vilde gaae over i en lignende,
der dog ikke er synlig.
Det Ijerde Prseparaf viser et Parti af et stort Gang-
lion med en Mmngde (c. 80) mere eller mindre tydelige
Celler, af livilke alle de, der' knnne vmre GJenstand for
noiagtig lagttagelse, ere forsynede med et forskjelligt An-
tal af Udlobere, som forholde sig paa den ovenfor beskrevne
Maade.
Alle disse Prmparater ere fra Tyndtarmen af Katten.
Tarmstykkerne ere forinden Prmparationen omliyggeligt
bmrdede i en Oplosning al‘ snr cliromsiir Kali. Af de
489
forskjellig’e Midler, som jeg bar aiiveiidt, er dette det, som
bar ydet mig bedst Tjeneste.
ibo. Prof. Key boll ett foredrag ”Om nerveriias iind-
iiingssatt i miiskleriia”.
4:o. Doktor Lemchen fbrevisade en hldsesten af be-
(tydlig storlek, bvilken geiiom iiaturens egeii atgilrd afgatt
geiiom urinrbret pa en 81-arig qvinna, ocb beskref sjnk-
domsbaiidelsen. (8e Bil. Litt. B.)
5:o. Prof. Malmsten fbrevisade en under lilstiden di-
agnosticerad enterolith, redogjorde for sjelfva sjnkdoinsiallet
oeb filstade i sainmanbang denned npi)niarksainbeten pa
liknande fall, soin blifvit af andra iakttagna. (Se Bil. Litt. C.)
Prof. Almen bemstallde, bnruvida icke, atminstone fran
teoretisk synpnnkt, det vore skill, att, da dessa enteroli-
tber alltid inneballa kolsyrad kalk ocb fosforsyrad kalk,
man sbkte inverka pii dem medelst syror, oeb i)apekade
analogien nied konkreinentbildningar i nrinvagarne.
Fbredrag bbllos vidare af:
G:o. D:r Stadfeldt )m Asyniinetrien i det menneskelige
Skelets Axedeel” (Sc Bil. Litt. D.), derimder tab i>a ske-
letterade pre])arater deinonstrerade bitborande fbrballanden.
7:o. Direktbr Sandberg ”Oin Sindssygecolonier”. (Se
Bil. Litt. E.)
Med anledning af sist niimnda foredrag nppkoin en
disknssion, i bvilken, atom Dir. Sandberg, Prof. Ballin, D:r
Dahl, Expeditionscbefen Kierulf ocb D:r Gad deltogo, ocb
under bvilken atskilliga iipplysningar meddelades anga-
ende nagra i Norge (Cbristianssand ocb Finmnarken) be-
bntliga Inriittningar, som till sin beskaffenbet nilrina sig de
s. k. ’’SindssygecolonieP’. Alla talarne vore ense deroin, att
aknta, botliga tall af sinnessjiikdom icke egnade sig for sadana
stiillen, a bvilka, savida man vore tvnngen att anlita dem sa-
490
som en nodhjelp, i allinaiihet eii clast kroniska borde Ije-
liaiidlas. For bfrigt prisade man bade den norska ocli
svenska lagstiftningen fbr sinnessjiike i (let afseende, att
de stiilla enskilta yardanstalter under behbrig kontroll oeli
lakares tillsyn, oeh beklagade, att Danmark annu saknar
en sadan lag. Likaledes framliblls thin alia Inlll asylernas
stora betydelse for samliallet gent emot den fbrdonp som
annu gbr sig gallande emot dem lios alia 3 landernas lie-
folkning.
3:dje SammankomKsten.
Lbrdagen den 11 Juli, kl. 12 — 3 e. in.
y. Ordtbranden Prof. Faye fungerade som Ordtorande.
l:o. D:r Warncke toreyisade en kystinsten af oyanlig
storlek, oeli lat denna toreyisning atfiiijas af nagra korta
anmarkningar om kystinet i allmanbet. For bfrigt abe-
ropade ban siiV derom i ’’Hospitalstidende” inibrda u})psats.
2:0. Expeditionscliefen Kmmlf Indl ett fbredrag ”om
Diplitherit-Epidemien i de senere Aar i Xorge” (8e Bil.
Litt. F.), ocli fogade dertill en redogbrelse tor sundliets-
polisens naryarande organisation i samma land.
O^xJforo.nden uppmanade till diskussion angaende namnda
epideniis uppkomst ocli utbredning, men icke om kontagio-
siteteiy liyilken sednare latteligen skulle leda talarne in pa
ett alltfbr yidstrackt onirade.
Prof. Ballin omtalade nied liansyn till Danmark, att
epidemien alVen der upptradt ]ia atskilliga stallen iiied
olika intensitet ocli ifran somliga S])ridt sig liksoni stral-
formigt, men att den i sednare tider synes lialVa tilltagit
derstades. Hyad betraffar fbrliallandet inellan dess olika
karakter ocli de konsekutiya paralysierna, yore erfarenbe-
ten densamma som i Norge, att neml. dessa sednare in-
491
fiiina sig ej blott efter de svarare fallen, utan ofta ocksa
efter de liiidrigaste aftektioner.
D:r Hoegh anfdrde fdljaiide:
De Benuerkninger, soiii jeg efter en nied Hr. Expedi-
tionschef Kierulf liavt Samtale og paa bans Opmimtring
liavde kenkt at fremkomine med som Supplement til Ex-
peditionscliefens netop lioldte Foredrag over Diplitlierit-
epideinien i Norge, skiilde, foriiden at angaa enkelte af
inig under en saadan E])ideini gjorte lagttagelser, der
knnde vmre Opiiuerksonilieden vmrd, navniig soge at be-
lyse denne Sygdoins seliologiske Forbolde, det vil da for-
nenimelig sige dens Kontagiositet og livorledes den af
mig iagttagne Epidemi knnde siges iidelnkkende at have
forplantet sig ved Smitte.
Saameget mere knnde jeg onske at omtale denne Sag,
som Sporgsmaalet })aa den ene Side maa bore til de saa-
vel i tbeoretisk som praktisk llenseende ,vigtigste og paa
den aiiden Side af here (rrimde bidtil ikke synes at vmre
tilstradvkelig bebandlet eller at have vakt den videnska-
belige A'erdens Opmmrksombed i tilljorlig Grad.
Undersogelser, foretagne under saadanne Forbolde som
mine, maa dessnden med Hensyn til Kantagiositetss])orgs-
maalet ni)aatvivlelig have smrligt Vserd; tin medens det i
Byer og saadanne Steder paa Landet, bvor den menne-
skelige Konbnx bar et byimiessigt Amstrog, nmier den for-
virrede og nl)eregneligt sammenknyttede Sambierdsel neppe
kan ligge indenfor Mnligbedens Gramdser at forfolge Kon-
tagiets Spor fra Person til Person, fra bins til Hns, og me-
dens der saaledes fra saadanne Steder nep})e kan ventes
synderlig vagtige Bidrag til S])0rgsmaalets Afgjorelse, maa
dette forbolde sig ganske anderledes, naar den nnderso-
gende lagttager lever i en Egn, bvor Epidemiens kansale
492
Betingelser paa Grand af Forholdenes Simpelhed, den ringe
Samfa3rdsel og deraf betingede Mneliglied for at here Til-
fseldenes Anteeedentia at kjende — meget ofte, ja oftest
sporvis kan forfolges og paapeges. Af de under saadanne
Forholde gjorte lagttagelser inaatte man kunne uddrage
Love, der analogisk knnde anvendes paa Epideinier, livor
deslige lagttagelser ikke godt knnde vsere mulige.
Da der iinidlertid af den fungerende Formand, Pro-
fessor Faye, idet jeg gaves Ordet er bleven stillet mig den
Betingelse ”ikke for dybt at koinme ind paa Kantagiosi-
tetssporgsmaalet, da dets Afgjorelse ingen Ende vilde tage”,
og da desuden Tiden for Forhandlingerne synes at vsere
sserdeles knap, er jeg afskaaren fra at udtale mig nmr-
niere over det, jeg egentlig onskede at ytre mig om, Kan-
tagiositeten.
Jeg skal derfor ikke opliolde den mrede Forsamling
Isenge, men kiin i al Kortlied fortmlle Folgendc:
Under en Dipliteritepidemi, der lierskede i Vestre Sond-
mores Lsegedistrikt, livilket jeg bar den A^re at bestyre,
beliandlede jeg fra Site ]\larts 1862 til 4de Mai 1863 et
Antal af 320 Patienter, 166 Msend, bvoraf dode 35 o: 21
Procent, og 154 Kvinder, livoraP dode 28 s: 18 Procent.
Idetbele dode altsaa af de 320 Diphtheritpatienter 63
o: 19,6 proc. Epidemien var altsaa i hoi Grad ondartet,
livilket jeg vsesentlig maa tilskrive det i liygienisk Hen-
seende meget lave Standpimkt, paa livilket Distriktets Al-
mue belinder sig, Noget soin jeg ogsaa gjennem en sta-
tistisk Beregning af Patienternes Livsvilkaar og deres
Eases Peskaffenlied og Eamfang bar fandet klart beknef-
tet. Epidemien importeredes ved ^Snlitte og adbredte sig
ogsaa paa sainine Maade, livilket jeg skitter af folgende
Love, der gjorde sig gjmldende under dens Optrmden:
498
1. Altid skred Epidemien freni i den meimeskelige
Samficrdsels Spor, fra Bygd til Bygd, fra Gaard til Gaard.
Naar to Nabohygder eller Xabogaarde paa Griind af niel-
lemliggende Naturhindringer ikke liavde Kommimikatiou
med liinanden, kiinde den ene van’e aldeles fri og den an-
den i hoieste Grad inficeret, hvor kort den direkte Af-
stand inellein deni end kunde rare.
2. Naar Sygdomnien koni ind i et Hns, blev der ved
en noiagtig Undersogelse som oftest (75 Procent af Til-
fseldene) paavist, att den 8yge liavde liavt Gingang med
en anden Syg eller Rekonvalescent, benyttet en Saadans
r Klader, adagt Besog i et sygt Hns, eller at en Syg eller
Bekonvalescent liavde besogt Hiiset o. d. Kunde ikke saa-
dant formentlig direkte Bevis for Sinitte opdages, fandt
mail ialfald^ at KSmitte kiinde viere overfort ved frisk Per-
son^ som liorte lijeimne i sygt Hns, altsaa ved at Kanta-
giet inaatte have fiilgt deiines Klseder o. d.
3. Xa*sten konstant angrebes fra Forst af knn 1 In-
divid i Hiiset. Sednerelien angrebes Flere og da jievnlig
t
mere end 1 ad Gangen.
4. Sygdoinmen forlod sjelden et angrebet Hiis^ for-
inden ialfald de tieste Born i saniine liavde vseret antastede
af den.
5. Fuldstsendig gjenneingaaet recidiverer Sygdommen
na3sten aldrig (lios mig knn i 1 af 320 Tilfselde).
G. Kan man overliolde en gjennemfort Afspserring^ vil
det, selv midt i de inest inficerede Omgivelserj vaire inidigt
at holde Sygdoinmen lule.
7. Atmospliseriske Forliolde (Yindretningeig Vindenes
Styrke, Fugtigliedsgraden, Tliermoineterstanden o. s. v.)
kiinde ikke tillsegges iiogen luddydelse paa Fpideuiiens^
Gang og Udbredning.
494
Jeg’ skal hertil kim foie, at jeg liar bestemt mig til
at gjere deiine Epiclemi og cle derimder af mig gjorte
lagttagclser til Gjenstaiid for en iioiagtigere Kedegjorelse,
som jeg vil iiulfore i ’’Norsk Magaziii for La?ge\idenskaben”,
og at jeg tillader mig at lieiivise DHrr i den mrede For-
saniling, som maatte onske at gjore sig mnrmere bekjendte
med mine lagttagelser, til dette Tidskrift. (See sammes
ISde'Bind. 1804).
Dir. Sandberg liemstallde till Ordforanden, att det ge- •
nom. framstiilld proposition matte blifva afgjordt, Imriivida
Sektionen bifidl, att fragaii om kantagiositeten i allmanliet
icke skiille vidrbras af talarne.
Prof. Malmsten anmarkte, att sjiikdomen under de sed-
nare aren ilfven njiptradt i Sverige pa flera stallen, men
med sa ringa extensitet, att den erfarenliet, man om den-
samma vunnit, iinmi icke vore stor. Tab trodde for sin del
att den* kan vara smittsam, ocli att skiljaktigheten i asig-
ter egentligen vander sig deromkring, liiirnvida den alltld
ilr det. Att hiir sbka iitreda sjnkdomens smittbarlict, an-
sag ban icke iampligt, utan slid sig till Ordfbrandens ytt-
rade bnskan i afseende pa diskussionens oiofattning. Med
H:r Malmsten fbrenade sig H:rr Ballin ocli Kierulf.
Pa Ordfbrandens proposition blef fbrslaget enlialligt
antaget.
d:o. Prof. Hjort fbredrog fbljande:
”Om ntstrackning af P)arnmorskeiindervisningen”.
Yid sednaste Skandinavika Xaturforskarembtet i Kb-
penhamn hade jag iiraii anmala mig till ett fbredrag inne-
liallande en redogbrelse fbr resiiltaterna af " Barhmorskor-
nas i Sverige utofning af den operativa forlossninqskonsten'
ocli ett fbrslag med anledning af de fbrdelaktiga resultater,
som denna redogbrelse iitvisade, om utstrackningAill aiidra
405
likstilllda. laiuler, synnerligeii iiiom vSkaiuliiiavieii; af lilttig-
beteii for ]kirninor«kor att midervisas uti ocli nied saiiiina
iiiskrankiihi^-ar som lios oss aro g-allande, utdfva den ope-
rativa forlossiiiiigskonsten.
i]egagiiaiide sig af sin ratt, uppskjot bestyrelsen for
motets medicinska section detta fbredrag till de sista tim-
niarnes sanunantriide, da, ett sa stort antal ainnen ater-
stodo, att, da jag paropades, tiden ej inedgaf inig iner an
att omnanma ainnet for liiitt fbredrag ocli ntl)edja inig att
la uti de tryckta fbrliandlingarne for motet meddela det-
samma. For disknssion utbad jag inig att fa vid ett koni-
mande lrnn})ligt tilllVdle ater npptaga fragan. ^ Sedan dess
bar den af inig uti Naturforskarembtets i Kbpenbainn fbr-
bandiingar infbrda redogbrelsen ocli de framstUllda fbrsla-
gen varit fbrenial fbr disknssion iiioni det Norska niedi-
cinska Siillskapet i Cbristiania, ocb fragan om utstrackning
af tillatelsen til Xorge blifvit af de deste deltagarne uti
diskussionen afstyrkande besvarad.
Da jag ej kan liafva fbr afsigt att vilja fbrsidva sa
att saga patruga ett annat land vara institutioner, af-
veii om erfarenbeten bos oss visat deni vara andamais-
enliga ocb i bbg grad valgbrande, sa anser jag mig
nu biir ej bora ater npptaga f<>r disknssion den frani-
stfdlning oin utstrackning till andra lander af liarnnior-
skornas anvUndande af birlossningsinstrunienter, som oni-
nanines uti mitt otvan aberopade anfbrande. Deremot
fbrekomma uti detsamma tvenne andra fragor, nemligen
om en fnllstandignre undervisning fbr barnmorskorna uti
igenkannandet ocb den enklare bebandlingen af livad som
inom Uikarekonsten innefattas under benamningen frun-
timmerssjukdomarne (gynakologien), ocb likaledes uti barn-
sjukdomarne.
496
Behofvet af gvnakolog’iens utotniiig’ foretradesvis af
qviniior har, som jag i mitt ofvaii aberopade ainbrande
oumairmt, s^imerligeii gjort sig gallaiide iiiom Xorra Ame-
rika, men det ar dock ingaliinda en dylik fullstandig otdi
sjelfstandig iitbfiiing af denna del af'lakarekonsteip som
der lar aga rum, som jag anser hos oss pifkallas ocli lamp-
lig, ntan fastmera igenkdnnamlet ocli den enklare beliand-
lingen af dessa akommor, allenast till den utstrackning,
till hvilken en del af de ditliorande sjnkdomarne tinnas
npptagna iiti den hos oss begagnade laroboken for barn-
niorskor, oeli fbreslog jag sasom medel for bibringande af
lamplig nndervisning harntinnan att vid Barnmorske-laro-
anstalten borde jemte forlossningsanstalten tinnas en gyihi-
kologisk afdelning. Att barnmorskan iir den person, som
i de tlesta fall fbrst radfragas vid dessa akommor, ar na-
turligt, ocli detta fbrliallande komnier sannolikt alltid att
iiga rum. Om manga akommor af henne misskannas oeli
de sjuke ej i tid lianvisas till lakare, ,sa iir detta mindre
liennes fel, da lion under sin liirotid ej fatt tillfalle i na-
tnren se de akommor, liennes lilrobok npptager, an en
brist uti det nndervisnings-SYStem, som det hligger Staten
att ordna ocli yidmaktlialla.'
Visserligen kan den inyandningen gbras mot en fidl-
standigare nnderyisning nti detta amne, att den skiille nt-
bilda qyacksalyerskor ocli npimiimtra till nndandragande i
tid af den biittre beliandling, som bbr knnna leinnas
af lakare, men om detta inkast skall giilla, sa iiiaste
enligt min Aanke all ’ nnderyisning om dessa sjnkdoniars
natnr ocli beliandling nteslutas iir larobbckerna for Ijarn-
morskorna; men sa liiiige detta ej skett, iiro de i min tanke
berattigade till att erlialla torsyarlig underyisning ocli hand-
497
ledning’ hariitinnan likasaval som iiti det pathologiska af
den egentliga forlossningskoiisten.
}lvad betratfar vdrden af sjuka harn^ sa anhaller jag
fa tillagga fbljande motiver till dem, jag anfbrde uti mitt
otVan aberopade fbredrag. Jii mera de inom fbrlossnings-
aiistalterna fbrekommande, for dem nastan egna sjnkdo-
inar bos baniafoderskorna geiiom aiidamalsenliga admiiii-
strativa atgarder forebvggas, destomera fbrsvinna atVen
sjiikdomarne lios de derstiides fbdda barneii, ocli genom
en andamalsenlig liygicnisk vard af dessa torde allt all-
maiinare det resultat kuiina erliallas, som sedan ett ar vnn-
nits vid fbrlossningsanstalten i Gbteborg, nemligen att pa
ett antal af omkring oOO derstiides fbdda endast ett par
dbdsfall af fullburna letvande barn ilgt rum och ett mot-
svarande ringa antal sjnkdomsfall intrilffat. Sasoni en fbljd
deraf maste den undervisning oni spiida barns sjukdomar,
liiroboken inneballer, blifva fiir barnmorskans iitbildning
otillriicklig, och ersiittning derfbr torde bbra sbkas pa an-
nat hall, mbjligen belst genom undervisning och skbtsel
af barn vid ett barusjukhus.
Ingen kan mera iln jag vara iifvertygad om nodviln-
digheten af att de, som vid fbrlossningar bitriida barna-
fbderskor, ej samtidigt bbra sysselsatta sig med vard af
sjuka, vare sig barn eller fullviixna, men sasom fbrhallan-
dena gestalta sig bos oss pa landsbygden, iir barnmorskan
derstiides den enda tillgiingliga ])erson att vid sjukdoms
fall radfraga, och sa liinge detta ej kan nndvikas, iir de
ilfven i min tanke nbdigt, att man sbrjer fbr, att de rad
hon efter sin liirobok lemnar, blifva gagnande, och dertill
erfordras en fbrhiittrad mera praktisk och klinisk iinder-
^’isning uti hvad som, af de skiil jag ofvan antydt, mdste
falla inom hennes verkningskrets. Man skulle viil iifven
Skand. Nat.-Forskare-Sdllsk. Mote 1863. 32
4m
har kiiiina invanda, att geiiom en forbiittrad undervisning
qvacksalveriet skidle befordras ocli de sjuke undanhMlas
den mera tillfredsstallande behandlingen af liikare, men jag
tror tvertoin, att undervisningen sa ofnllstandig soin den
nil ar iiti ifraga varan de ainnen Just ar bidragande till
dessa olagenlieter, livilka genoin en fiillstandigare nnder-
visning bast skiille fbrekominas. Ju tlera berbringspimkter
barnmorskan inoin det praktiska lifVet far med lakaren,
destoinera blir bon lionom iinderordnad och destomera
inser bon skillnaden mellan sin obetydliga kunskap ocb
bans pa vetenskaplig griind bvilande vetande.
Prof. Hjorts asigter delades af Prof. Cederschjold , soin
fbrsvarade ocb lofordade den i Sverige gallande riittigbeten
for barnmorskor att undervisas iiti ocb iitbfva den opera-
tiva fbrlossningskonsteiq ocb frambbll den gynnsamma er-
farenbet man bade af barnmorskors briik af instriinienter
i de aflagsnare trakterna af Sverige, hvarpa atskilliga
exempel af honoin anfbrdes. Emot denna rattigbet iitta-
lade sig
Prof. Faye ocb Expeditionscbef Kierulf^ den fbrre i
fbljande ordalag:
Ved Natiirforskermodet i Kjobenbavn afgav Prof Hjort
i skriftlig Form et motiveret Eorslag vedkommende en
Udvidelse af Underviisningen for Jordemodre, bvilket For-
slag af Mangel paa Tid da ikke koiii under Forbandling,
men soni nii er opstillet })aa Dagsordenen og af Prof
Hjort igjen optaget. Da denne Sag vedrorer min Stilling
som Bestyrer af Jordemoderskolen i Cbristiania, skal jeg
tillade mig at fremtore de Bemserkninger, bvortil Prof
Hjorfs Fremstilling giver Anledning.
Da Prof Hjort bavde den Godbed at sende mig Fore-
draget i skriftlig Form til Bedommelse, ansaa jeg det ret-
499
test at forelsegge det medicinske Selskab i Christiania det
Kesultat, livortil jeg’ var komnien, for ogsaa at erhverve
Collegers Mening om Sageii. Jeg tor saaledes henvise til
det nsevnte Selskabs trykte Forliandlinger for Aaret 1861,
og jeg skal her kiin i Kortbed angive de Griinde, der have
gjort sig gjseldende i Norge, idet man ej liar knnnet til-
trsede Hr. Hjorfs Forslag. Af en Sammenstilling af de til
Departenientet for det Indre siden 1853 af Lsegerne ind-
sendte Beretninger, vedkommende Antallet af obstetriciske
Operationer, dode iiforloste Qvinder, og Dode i Barselseng,
liar jeg faaet det Eesiiltat, at den lettere Adgang til Hjselp
og den i enkelte Ainter sammenligningsviis hyppige Anven-
delse af Instruin enter ikke synes at have viist nogen paa-
tagelig gavnlig Infly delse paa Forholdene i det Hele og
Store taget. Tvertiniod tinder det ganske mserkelige For-
hold Sted, at en storre Mortalitet i x\lmindelighed falder
sainmen med den hyppige Fodselshjmlp i here Amter. Nu
er det vistnok saa, at de statistiske Opgaver knnne lide
af here Brist og saaledes blive inindre noiagtige Veile-
dere; men uden alt Vmrd ere de dog langtfra, da Forhol-
dene gjennem en Isengere Aarrsekke vise sig temmelig
constante. Hermed vil jeg dog ingenlunde have den Me-
ning ndtalt, at den let tilgjmngelige Hjmlp har virket ska-
deligt i nogen Grad, ligesom jeg villig medgiver, at en
Jordemoder med gode Lsereevner kan med Fordeel under-
vises i Brugen af en Idle, ikke meget biekkenkrummet,
Tang, og at him kan virke godt denned i de enkelte Til-
fielde; men jeg antager for vist, at Forholdene i det Store
ikke ved en saadan iidvidet Adgang til Fodselshjmlp vide
blive bedre, og at en saadan Forholdsregel, som alminde-
lig Velgjserning betragtet, er meget tvivlsom. Af here
Grimde kan jeg ikke vmre enig med det i Sverrig ind-
500
f0rte L^eresystenij iiaar det medgiver, at Jordemodre og-
saa kmine oplseres i Brugen, af skarpe Instrumenter (Per-
foratorium og skarpe Hager). Vistnok er det reglemente-
ret, at der skal skee Indberetniiig om liver udfort Operation
og at vedkommende Embedslmge skal controllere hendes
Virksomhed; men kenned er ikke enliver Betsenkelighed
ryddet tilside, og livorvel jeg ikke i mindste iMaade tvivler
paa, at de Beretninger, som DHrr. Cedersclijold og Hjort
have fremlagt, ere aldeles sande, turde det dog viere, at
denne ndvidede Jordemoder-Underviisning kiinde medfore
andre og mindre gode Folger og jeg er overbeviist om, at
saaledes vilde det blive Tilfseldet i Norge.
1 det svenske Beglement er det bestemt, at de Elever,
som sknlle imdervises i Briigen af Forlosningsinstrumen-
ter, bor vmre af de meest intelligente, og i Forbindelse lier-
med skal jeg anfore, at Prof. Hjort bar i sin Fremstilling
yttret, at den svenske Qvinde er iialmindelig godt iidstyret
i saa Henseende, livorfor de med forlioldsviis storre Letlied
kunne modtage og brnge Pkiderviisningen. Jeg beklager,
at jeg ei kan give de norske Qvinder, som i Almindelig-
lied S0ge sig ind i Jordemoderskolen det gode Vidnesbyrd,
som min Collega Hjort giver de svenske; men selv om saa
var, at vi fik mange opvakte Friientimmer i Skolerne, vil
jeg dog ifolge en mangeaarig Frfaring som Lmrer og Prac-
ticus ikke kunne medgive, at de naturlige Fvner ere til-
strsekkelige; men jeg maa ansee det ganske nodvendigt,
at en god Fordannelse trmder til, for at Fvneii kan komme
til fuld Gyldiglied. Jeg bar altid fundet, at det er i Bedom-
melsen af de vanskelige Tillielde, at det brister for Jorde-
modrene, og det er netop denne Frtaring, som gjor niig
modvillig til at give deni skarpe Instriinienter til Anven-
delse efter eget Omdomme. Prof. Hjort bar ogsaa i sin Frem-
501
stilling’ anfort, at det er gliBdeligt at erfare, at Brugen af
de skarpe Instrimienter bliver mere sjelden, directe i For-
liold til Jordemoderens Erfaring og 0velse, og jeg forme-
iier, at lieri ligger et va^gtigt Modargumentj da jo stadigen
nye og iierfariie Jordemodre udsendes af Skolerne, som
altsaa i Begyndelsen anveiide de skarpe Instrumenter liyp-
pigere end nodvendigt. Anderledes er Forholdet med Lm-
gen; tlii vel er ban ogsaa novet, naar ban gaar ud fra Uni-
versitetet, men ban bentes ei strax ved Fodselens Begyn-
delse og bar sjmldnere Anledning til at bruge sine Instrn-
menter for tidligt. — I Danmark og Norge bere Jorde-
modrene ’’Vendingen” og det maa vel erkjendes, at dette
er en meget virksom Hjelp i en Mangde Tilfmlde, bvor
Jordemoderen staar alene, og dette ei alene i Tvserleier,
men ogsaa ved Langdeleier med Ho\ edet foran, bvor Biek-
kenet er i ringeret Grad forsnmvret. En Jordemoder, bvem
ingen skarpe Instrumenter staae til Raadigbed^ vil ogsaa
gjore sig mere Uinage for at faae Vendingen udfort, og
da bun bos os er o])lsert, saagodt skee kan, i at udfore
denne Operation, ansees bun ogsaa med Straf, om bun i
saa Henseende bar begaaet nogen Forsommelse. Jeg kan
ikke af Prof. Hjort’s Fremstilling see, om det sanime er
Tilfseldet i Sverrig, dersom en Jordemoder, der er oplsert
i Brugen af skarpe Instrumenter og Tang, undlader at
practicere paa den Maude; jeg nmrer nogen Tvivl berom,
da jeg af D:r Hjorfs Fremstilling seer, at en stor Deel af
de Jordemodre, som have bert Instrumenters Brug, senere
i deres Liv ikke have gjort Brug af deres LuBrdom.
En Modsigelse i den svenske Anordning synes det og-
saa at vsore, at Jordemodre tillades Brug aJ skarpe In-
strumenter og det maaskee gjentagne Gauge bos samme
Person, medens bun ikke opla3res til at fremfore en for-
502
tidlig F0dsel, om en saadan er indiceret efter hendes egen
eller en Lseges Formening. Indication for denne Operation
kan jo let trsetfe i et Distrikt, hvor en Lsege bar vanske-
ligt for at vsere tilstede under hele Fodselsbandlingen.
Prof. Cederscbjold bar under Forbandlingen af dette
Emne anfort, at ban neppe kjender noget Exempel paa,
at Jordemodre med sine Instriimenter have gjort Skade,
og jeg tor ikke bensegte bans Anforsel i saa Henseende.
forsaavidt angaar en umiddelbar Indflydelse paa Eivet
ifolge Instrumenternes Brug; men soin et enkelt Exempel
og som et Modstykke til de af mine Colleger anforte Yt-
tringer om den svenske Jordemoders Habilitet skal jeg til-
lade mig at benvise til Beretningen om et FodselstilMdCj
som Dr. Reutermann nylig bar givet i Maibeftet af ’’Hygima”,
1863. Tilfseldet angik en Fodende med deform Beenbyg-
ning og formcBvret Boekken, og Jordemoderen, som gjen-
tagende undersogte bende, Ibrsikkrede Lsegen om, at Alt
skulde gaae godt og at Forlosningen skulde blive baade
’’let” og ’’net”. Saa blev dog ikke Tilfseldet, idet Tiden
gik hen, uden at Hovedet traadte ned i Bsekkenbulbeden.
Endelig undersogte Lmgen selv, og fandt en Ba3kkensmie-
verbed i saa hoi Grad, at den gjorde Keisersnit nodven-
digt under yderst mislige Forbolde. — Barnet var dodt
og Konen dode ligeledes. — Hvorvidt den svenske La3ge-
stand er fuldkommen tilfreds med den nmrvserende Tinge-
nes Ordning i Sverrig, kan jeg ej domme om; iniidlertid
kan jeg sige, at jeg bar bort Here Colleger, som ikke bi-
talde denne vidt drevne Jordemoderunderviisning. Om end
paatagelige Ulemper for Barselqvinden og Barnets Liv ei
lade sig paavise af Jordemodrenes forboldsviis byppigere
Brug af Instrumenter, er det dog muligt, at andre og gan-
ske vigtige Folger ved Instrumenterne bunne foraarsages.
Tangen liar endog- i Laagers I {sender g jort inegeii Skade,
og som en ret hyppig l^kdge af en niindre forsigtig Ud-
tnekiiiiig af Fosterliovedet isier ved Udskjieringen skal jeg
iiaivne Kuptiir af Perinaiiim. Jeg liar faaet Ivimdskab om
ikke faa saadaniie og det ret alvorligc Kupturer, som have
vseret foraniedigede ved Taiigens I^rug lios Forstfodende.
Det er vistiiok Tilfseldet, at Eiijiturer i hoiere Grad ogsaa
kuiine viere f^olge af en naturlig Fodsel, men efter min
Erfaring er Tangen oftere Skyld lieri, fordi man arbeider
for liiirtigt ved Fosterliovedets Udforelse gjennem de ud-
vendige Fodselsdele. Om Brngen af de skarpe Instriimen-
ter ikke en og anden Gang kaii va3re Skyld i Lsesion af
fkidselsdelene, er ei heller let at afgjore; som et Factum
skal jeg tillade mig at anfore, at Prof. Santesson liar lei-
lighedsviis sagt mig, at Fistula vesico-vaginalis efter hans
Erfaring nu forekommer hyppigere end forhen, uden at det
bernied er sagt, at dette staar i nogen bestemt Forbindelse
med Jordeniodrenes Udovelse af deres Ivunst. Det er sik-
kert nok ogsaa stemmende med Erfaring, livad Prof. Ce-
derschjold liar anfbrt, at Skylden just kan ligge i lang-
varige Fodsler med Tryk af Bsekkenhulhedens blode Dele;
men paa den anden Side forekommer det mig, at ved en
om end vanskelig Vending Delene skulle kunne skaanes
mere, end ved Brug af skarpe Instrunienter ved Siden af
Haandens Indforelse og Forbliven i Bsekkenet, samt paa-
folgende besvserlig Udtnekning med skarpe Hager af det
mutilerede Foster. Disse Instrumenters Brug ansees ogsaa
overalt for farlig, og de skarpe Flager erstattes nu i Al-
mindelighed i Lsegens Haand af Kephalatriben, om Hoved
og Skuldre gjor Modstand, niedens de stump e Hager i
andre Tilfseldc ere tilstrmkkelige. — Prof. Cedeschjold liar
anfort, at Communerne nu fordre Jordemodre ojilserte i
504
Instrumenters Briig, og* dette er meget naturligt, da Laud-
befolkiiiiigen paa denue ]\Iaade vil faae Hja3lpeii billigere,
end ved at bnige en videnskabelig daiiiiet Lsege. Men da
itblge det svenske statistiske Tabelvserk Jordenioderbjjelp
i mange Distrikter lidet bruges i almindelige TilMde, bvor-
imod kvndig Bistand altsaa kun hentes ved vanskeligere
Fndsler, sknlde jeg tree, at en Lmges Hjmlp her maatte
blive mere tilraadelig og tillige mere tilgja?ngelig, eftersom
Antallet af Lmger tiltager i Sverrig som i Norge. I Dan-
mark er Hj^elpen ])aa Grund af de kortere Afstande endim
lettere at tilgaa. Vistnok er det i Sverrig bestemt, at en
Jordemoder ikke bor briige Instrumentalhjmlp, naar Lm-
gen ikke er for langt 1)orte fra Stedet, men det maa dog
indrommes, at l^egreberne om, livor Imrtigt Hjselp til-
trmnges i etbvert Fald ere relative, og derfor vil Jorde-
moderen let blive fristet til at bja?l])e, naar bun dertil er
bemyndiget og 0])hert. 1 etbvert Tilfa3lde skal La^gen dog
vmre bendes Controller og bvad mere er, ban skal tillige
besidde den overordnede Dygtigbed, som ssetter bam istand
til at bja3lpe i de Tilfmlde, bvor Jordemoderen kommer
tilkort. Men just med Hensyn bertil opstaar det vigtige
Sporgsmaal, oni Lmgen er istand til at oj)fylde disse Blig-
ter paa beborig j\Iaade, naar ban ofte beroves Leiligbeden
til selvsta3ndig Gvelse, og at dette lettelig kan blive Til-
fmldet, bar jeg Anledning til at antage, naar jeg af Brof.
Hjort’s Redegjorelse seer, at iustrnmentale Forlosninger
ogsaa ere ndforte i 15 eller 1(3 af Sverrigs mindre Stieder,
i bvilke dog Lmgebjelp formodentlig bar vmret at tilgaa.
Dette Hensyn, nemlig at La*geriie let ville komme til at
savne Leiligbed til selvstmndig Virksombed, blev ogsaa
sa3rlig fremluevet under Discussionen i Norge (Steffens)
og, som det forekommer mig, med god Grund.
505
Under de med Sverigs ligeartede Forliolde, som dnde
8ted i Norge, er det naturligt, at ogsaa enkelte La3ger i
vort Land have yttret den Mening, at det for de storre
og mere afsides liggende Distrikter kimde vmre onskeligt
at have Jordeinodre, der rare istand til at kruge Tangen
i Nodstilkelde, og jeg medgiver, som for anfort, at en
saadan Kundskal) kan vmre af Nytte i enkelte Tilfmlde;
men desvmrre er Udfdrelsen lieraf, — nanseet vore Elevers
Mangel paa Fordannelse, — heller ikke nden Vanskelig-
heder. Hos os lonnes nemlig Jordemodrene for en vse-
sentlig Deel af de mindre Commiiner, — aldrig af Staten, —
og disse skye gjerne enhver Udgift, som de ansee mindre
nodvendig, idct Erfaring bar hert deni, at den overveiende
Fhiralitet af Fodsler fuidendes af Natiiren. Imidlertid er
det klart, at en i Instrnmentallijmlp ophert Jordemoder
maa have storre Fordringer og derfor ikke let vil finde
sig i at practisere i en afsides Egn med Adgang til liden
Fortjeneste. Staten eller Amterne maatte altsaa her tnede
til med storre taste Lonninger, hvilket ei vil van*e let at
ivmrksiette. I de bedre befolkede Egne, hvor Liegernes
Antal er storre, er en iidvidet Jordenioderkundskab min-
dre nodvendig og Here Lmgcr have ogsaa yttret sig imod
enhver Udvidelse af Jordembdrenes Berettigelse til Fraxis.
Saaledes omtrent er denne Sag opfattet af mig og
here Colleger, og jeg faar henstille til samtlige j)raktise-
rende Colleger at bedomme Motivernes Vmgt, for at kom-
mende Tider deraf knnne hente Veiledning.
Med Hensyn til Prof. Hjorts andet Forslag: nemlig at
give Jordemodre eller Qvinden i Almindelighed en videre
gaaende medicinsk Underviisiiiiig, da kan jeg paa ingen
Maade viere enig hermed. Jordemodrene Imre nii loseligt
at kjende de vigtigste Sygdomstilfmlde hos Barselqvinden
506
og (let spiede Barn, for at de kunne ssettes istand til at
tilkalde kyndigere Hjselp, om gaiiske enkle Midler ikke
strax fore til Maalet, og det er min Overbeviisning, at
man ei bor gaae for langt med nogen medicinsk Under-
viisning til Individer, som ingen ordentlig Fordannelse be-
sidde; tlii dette leder til et skadeligt Qvaksalverie, livii-
ket Erfaring noksoni liar beviist.
Ml man endelig have Qvinder gjorte til Lseger, faar
man forst gjore dem til Stndenter, da en noiagtigere Kund-
skab i Anatomie, Pliysiologie og Batbologie neppe kan
blive nyttig iiden gjennem en Fordannelse, som bar skjmr-
pet Evnen til at domme og slutte, saavidt bvert enkelt
Individ dertil er i Stand.
4:o. Arkiater Bonsdorff fran Helsingfors liiill ett fdre-
drag ”Oni det sympatiska nervsystemets fbrhallande till
det cerebro-spinala, och det sa kallade liammande nerv-
systemet”. (Se Bilagan Litt. G.)
Med anledning af detta foredrag anmarkte:
Dr. Salomonsen, at der foruden de 3 af Hr. B. mevnte
entra endnu vistnok fandtes mange Here. Efter Bernard's
Mening dannedes der netop ved Nerv. symp.’s Forbindelse
med Cerebro-spinalsystemet en liel l\a3kke af entra for de
forskjmllige Fimctioner og Frocesser; exempelviis vilde han
nmvne Ceiitret for Spytsecretionen. Med Hensyn til Ner-
vesystemets ^dgtiglled for Kredslobet, Stofskiftet og Ernm-
ringen, vilde han frembmve Vigtiglieden af de locale Kreds-
lob; ved de bekjendte 0re- eller Spytkjertelexperimenter
var Veneblodet snart lyst, piilserende og liiirtigt lobende,
snart derimod morkt, iiden Pulsation, og meget langsomtlo-
bende, og efter disse Forskjielliglieder var ogsaa Mmngden af
den i det indeliolde CO- forskjellig. Bernard antog, at der
var 2 Slags Nerver virkende berved, den ene Inemmende,
507
den anden paaskyndende; de stode i antagonistisk For-
hold til liinanden, og Blodets Farve og nvrige Egeiiskaber
afhang af, livilkeii at' dem der i det givne Moment havde
Overliaanden. — Tydeligst fremgik dog Nervernes Betyd-
ning for Eriiseringen af det bekjendte Factum, at man me-
get godt kan extirpere den ene Nyre bos et Dyr, da den
anden saa secenierer desto mere og Dyret vedbliver at leve
inedens man derimod seer Dyret doe toxicaloxid, constant
efter 2 — 3 Dages Forlob, naar man blot overskja3rer Ner-
verne til en Nyre uden at rore ved Karrene.
Prof. Malrnsten ocli Prosektor Winge yttrade sig afven
i ainnet, den sednare fastande tillika uppmarksamlieten
pa en Afbandling derom i Virchows Arcliiv af Golz.
5:0. Vidare bfverlemnade x4.rkiater Bonsdorjf\ for att
i iSektionens Forbandlingar intagas, 2:iie af lionom forfat-
tade skriftliga uppsatser, nemligen:
a) ’’Nagra anmarkningar om iSpirometerns praktiska
v'arde”. (8e Bilagan Litt. H.); ocli
b) ”0m anvandandet af Tartarus Antimonialis vid be-
liandling af Croup”. (8e Bilagan Litt. I.)
0:o. D:r Holmgren meddelade ”Nagra undersbkningar
om orsaken till kolsyrans afdunstning frUn blodet i lun-
gorna vid respirationen”.
7:o. Fbrekom till beliandling fragan om Franska matt-
nial- och vigtsystemets begagnande vid naturvetenskapliga
undersbkningar ocli forbandlingar.
Ordfbranden Professor Faye redogjorde i kortbet for
detta iirendes beliandling i Norge, ocli tillkaniiagaf, att ”det
Medicinske Selskab” i Cbristiania i skrifvelse til Inrikes-
Departenientet af d. 8 April d. a. fbrordat infbrandet af
den franska gramvigten ocli det metriska systemet till farnia-
ceutiskt ocli vetenskapligt bruk; ocli betratfande Danmark
508
upplyste Prof. Ballin, (let lian hade sig bekant, att den
for utarbetandet al‘ en ny farmakope derstades nedsatta
komite ernade iittala sig for samma asigt.
I afseende pa Sverige, uttryckte Prof. A. H. Wistrand
den dnskan, att refornien genoinfordes ej blott for Medi-
cinalvasendet, ntan soin en lank i den stora kedja af fbr-
andringar i (let Svenska vigtsvsteinet, hvilka redan voro
pabbrjade ocli dein ban hoppades skola fiillandas iiti en
icke sa atlagsen framtid.
Prof. Berlin fbreslog, att man samtidigt afven matte
iittala sin opinion om tillampningen af biindradels-skalan
pa varme- ocb Infttrycksmataren, bvilket fbrslag af Sektio-
nen gillades.
Derefter fbretogs val af Delegerade Iran Sektionen
for Medicin ocb Kirnrgi, bvilka sknlle samniantrada nied
Delegerade fran bfriga Sektioner till ett gemensamt mote
nastkommande Onsdag den 15 Jnli kl. 9 — 10 f. in. for be-
ll andlingen af fragan om matt, iiial ocb vigt.
Till Delegerade valdes medelst acklamation:
Professor Ballin /
Doctor \Var7icke ^
Professor Chr. Boeck j
Expeditionscbef Kierulf \
Professor Berlin )
■ » Alahnsten \
for Danmark.
for Norge.
for Sverige.
4:de Sammankomsteii.
Mandagen den 13 Juli, kl. 11 — 1.
Fbredrag hollos af fbljande neniL:
l:o. Prof. Malmsten: ”Oni Karlsbadervattnets kiira-
tiva verkan”.
509
2:o. Prof. Mesterton: ”Om osteoplastiska operationer
ocli historiken deriifver, samt ett fall af Uranoplastik, ope-
reradt af H:r M. efter Prof. Langenbecks metod. Tecknin-
ii-ar o(di instriimenter lorevisades, afvensorn den opererade
sjelf, en mansperson om 30 ar.
3:o. Prof. Buntzen: ”Om operatioiien for vesico-vagi-
nalfistleii”. (Tryckt i Hospitals-Tidende, 1804.) Talaren
forevisade afven nagra af lionom for deiina operation kon-
jstrnerade instriimenter.
Ordforanden erinrade, att, pa griiiid af livad Forliand-
lingarna vid det sista Natiirforskaremotet i Kopenliamn
innelialla, det i allmanliet tagits for afgjordt, att Sytilisa-
tionen skiille koinnia att blifva forenial for diskiission vid
det nil pagaende, ocli att saliinda manga af Sektionens
niedleniniar vilntade, att detta skiille ske. ]\Ien da foga
tid var dfrig, nenil. blott en enda sammankomst iiiasta
Onsdag) ocli .en mangd fbredrag voro anmalda, liemstallde
Ordforanden, liiiriivida icke Sektionen skiille vilja iipp-
skjiita den namnda diskiissionen till ett annat Natnrfor-
skarembte.
Vid anstalld bppen votering iittalade sig ])liiraliteteii
for ett sadant iipi)skof, ocli sknlle fbljaktligen nagoii dis-
kiission om syblisationen u^e fbrekomma vid detta Mote.
5 : t e 8 a m m a n k o in s t e 11.
Onsdagen den 15 Jiili kl. 10 — 1.
l:o. Ordforanden iipplaste foljande meddelande Iran
Prof. Faye (som i ocli for en angelagen resa till iitlandet
redan mast lemna Motet):
Som en factisk Oplysning i Anledning af Prof. Biint-
zens Foredrag i sidste Sammenkomst og paa Griiiid af, at
ban yttrede, at ban ikke kjendte Forlioldene i Cbristiania,
510
skal jeg med Hensyn til Operation for Fistula vesico-vagi-
nalis tillade mig at meddele, at Prof. Heiberg liar udfort
flere af disse Operationer og senest med den ainerikanske
Methode til Monster. Ved forrige Naturforskermode her i
Stockholm (see Forhandlingerne) herettede jeg paa Prof.
Heiberg’s Vegne om en saadan Operation. Forresten troer
jeg, at Tilfmldet ikke forekommer meget hypjiigt i Norge;
saavidt min Knndskal) heroin strmkker sig, kan jeg anfore^
at i Lohet af 19 Aar paa et Antal af over 3000 Fodsler
paa Fodselsstiftelsen er intet Tillselde opstaaet. I min pri-
vate Praxis liar jeg ikke havt Anledning til at ohservere
dette Tilfselde, med Undtagelse af at et Frnentimmer fra
Landet indkoin til Fodsel med en stor Fistel, hevirket
efter Brug af Tang og skarpe Instrimienter.
2:o. Sekreteraren 0:r Trier npplaste en af Prof. Faye
til Protokollet inlemnad nppsats, med riihrik: "Er Mercur
et uiwdvendigt Middel til Behandlingen af Syphilis?":
iMit Foredrag, der hlev anmeldt ved Modets Aahning
va^sentlig for at give de tilstedeva3rende Medlemmer An-
ledning til at ndtale sig om Syphilis, ovcrensstemmende
med Beslntniiig i Kjobenhavn, skal jeg her blot i apho-
ristisk Form fremstille:
Jeg havde tienkt at hegynde med 3 Bekjendelser
nemlig, at jeg hestrider Rigtigheden af de af Prof. Her-
mann i Wien og Prof. Hjort i Oiiteborg frenisatte Menin-
ger, 1) at der ingen Syphilis existerer og 2) at den er et
(lode for den individuelle Organisme, saint 3) at jeg ikke
vilde fremstaae som nogen bestemt Forsvarer af Merciir i
Almindelighed, ydet jeg tvertimod for mange Aar siden liar
skrevet og talt for en saavidt mulig Indskrmnkning i dets
Brug. Jeg agtede af den nyeste Literatur at fremlueve en
nu temmelig udhredt Anskuelse, at constitutionel Syphilis
511
i Here Former er en Dyscrasie, som kan bmre sig- selv iid
og at Stiuliet saaledes nmrmest maatte gaae ud paa saa
lempeligt som midigt at imderstotte Natiircns elimiiiatoriske
eller curative Jjestrmbelser. — Ifolge en Beretniiig af Jlebra
i Wien bar jeg fimdet opregnet flere forskjellige ikke s])e-
citike Beliandlingssmt. Men idet man nu temmelig al-
meent medgiver, at Naturen kan vsere liovedsagelig virk-
soni ved Cnren af den constitntionelle Syphilis, ligesom den
er det under de z^A:e-inticerende Chankre, onskede jeg at
fastliolde det Standpimkt, som blandt andre isjer Diday i
l.yon bar fremlimvet, at der ogsaa gives en voxende Dys-
crasie (Syphilis accroissante), der etterhaanden angriber de
indre Dele af Organismen og Beensystemet, ogsaa uden
at nogensinde Mercur er anvendt. Herpaa haves Exeiiij)ler
i Msengde, enten man vil kalde disse Affection er tertiair
og qvaternair Sy])hilis, eller lladesyge, eller dyl)tgaaende
Hud- og Beentuberculose o. s. v. Det er nied flere af disse
i Organismens hele Cellevserk dybt indgroede Affectioner,
som jeg antager, at Mercur endnu hmvder sin Blads nied
fuld Bet, og ved Siden af en god Diset og andre omstem-
mende Midler. — Dog onsker jeg dette saaledes forstaaet,
at jeg anseer ganske sma^e Qvantiteter nodvendige og at
^lidlet anvendes paa en Maade, som ikke paa nogen Maade
angriber Digestionen. Som Methoder, der fortjene Op-
imerksomhed troer jeg, at Salve tilberedt med Glycerin
udvendigt paa Huden eller i Form af Suppositioner i
Bectum (efter en engelsk Lmges Anbetaling), samt heist
de af Dr. Parker og Lee i England anbefalede Calomel-
rogninger ere de bedste. Jeg havde onsket som })raktiske
Exempler at anfore flere Tilfselde, i hvilke jeg liar anvendt
de mevnte Bogninger i lang Tid med god Virkning. Dog
skal jeg herved bemmrke, at jeg liar indrettet Behaudlin-
512
gen saaledes, at aldeles ingen Indvirkning bar fiindet Sted
gjeniiem Aandedrsettet, — niodsat Engla3iidernes Methode. —
Der kail dispiiteres, om Midlet pa a den Maade indgaaer i
Organismen; men ifnlge de i den seneste Tid anstillede
Undersogelser synes det afgjort, at Hiiden kaii absorbere
Noget af den fine Merciirialdamp i Forliindelse med den
Vanddamp, som samtidigt anvendes paa Apparatet. Jeg
maa dog tillaegge, at jeg red Siden af denne Beliandling
ogsaa bar briigt et modibceret Zittmann’s Decoct og til-
deels Derivation. Patienterne have ei briigt Mercur i
Forveieip men derimod andre Bebandlingssset og navniig
ogsaa Kali bydroiodiciim tildeels i lang Tid.
3[ed Hensyn til Striden om Merciir’s Xytte onskede
jeg at gjore opmmrksom paa, at den under en forsigtig
Brng af smaa Qvantiteter igjen elimineres og at en varig
Siindbed kan erholdes; bvoroni ogsaa mange Born ba3re
Vidnesbyrd, der ere fodte af Forseldre, der med Oinsigt
ere bcbandlede. Det samme bar visselig ogsaa viist sig
for de Foneldres Yedkommende, bos bvilke Syphilis er
ganske exstingveret nden specibk Beliandling alene eller
vsesentlig ved Natiirens Kriefter. Foriiden de flere ^kend,
som allerede for lange Tider tilbage bave iidtalt den Me-
ning, at Syphilis kan biere sig selv ud, skal jeg her minde
om Svenskeren Dr. Osbeck, som omtrent gik den Vei ved
sin Beliandling. Det er ogsaa nn bekjendt afdetsvenske
Siindbedseollegiiims Beretninger, at en stor ^lamgde Pa-
tienter i Sverrig bebandles med simple iMidler, ligesom
Prof. Barenspriing i Berlin i det Store folger denne Mc-
tbode. Sygdommens Pbsenomener forsvages og efterbaan-
den forsvinde de, om man ei betragter de indtriodende
mindre Kecidiver med altfor stor Frygt eller saasom at
lulkrmve en alvorlig specibk Beliandling.
513
Med speciclt liens} n til Brngen af Mercnr i Barneal-
deren, da synes det at v:ere temmelig almindelig anerkjendt,
at den virker godt og iiden Skade, livilket otfentliggjorte
Eedegjnrelser ogsaa vidne om. Dette forklares deraf, at
Stofskiftet er livligt under Organismens Udvikling og at
Midlet, idet Sydominen helbredes, let ndskilles af Organis-
men. Mod den heriditaire Syphilis, soin viser sig kort
Tid efter Fodselen, er natniiigviis dette Middel som et-
hvert andet nden Nytte.
3:o. Vidare iippliiste Dr. Trier ett bref fran Overlaege
Dr. Danielsen i Bergen, angaende syblisationen, adresseradt
till Prof. Malmsten, sa lydande:
Da jeg liar Grand til at antage, at Sypbilisationen
vil blive gjort til Gjenstand for Discussion ved det nairfore-
staaende Naturforskermode, og da mit Navn ved flere An-
ledninger er bleven benyttet som Stotte for dem, der ere
Modstandere af Sypbilisationen, — saa vil jeg tillade mig
i Sagens Interesse at fremsmtte i korte Trsek Resultaterne
af de af mig anstillede Forsog betrmtfende denne Cuur-
methode, og den Anskuelse disse Resaltater have frem-
kaldt.
1. Sypbilisationen bar ingen faretruende Tilfselde foran-
lediget eller fremkaldt. I Regelen bar den Syge un-
der Sypbilisationen tiltaget i Huld og Velbefindende.
2. Sypbilisationen anvendt som Cuurmethode belbreder
secundmr Sypbilisi alle de Tilfaelde, bvor Mercur ikke
tidligere bar va?ret anvendt, — bvorimod Helbredelsen
bliver usikkrere der, bvor den Sypbilitiske bar under-
gaaet Mercurialbebandling.
3. Recidiver efter Sypbilisationen have vseret sjeldne.
4. Naar Sypbilisationen rigtig og samvittighedsfuldt gjen-
nemfores, er det min Overbeviisning, at den ikke
Skand. Nat.-Forskare-Sdllsk. Mote 1863. 33
aiene er en for Organismen iiskadelig Ciiiirmethode,
— men at den helbreder sikkrere seciinda3r Syphilis,
end nogen anden liidtil kjendt Cuunnethode.
4:o. Prof. Chr. Boeck anforde fdljande:
Da det ifolge, livad der var forhandlct ved sidste Katiir-
forskermode i Kjoljenliavn, antoges at ved nservserende
Mode vilde koinine til at blive bandlet om Sypbilisation,
bar jeg modtaget til Meddelelse i den medicinske Section
nogle Forklaringer angaaende denne Ciuirmetbode fra nogle
Lseger, som seh have anvendt den mod Syphilis.
Sypliilisationens Anvendelse bar modt megen Modstand;
den er bedomt og fordomt af et stort Antal Lmger nden
at disse selv have forsogt den, nden endog at have seet
en Syg, som denned liar vmret under Bebandling, eller
have bavt noget Pekjendtskab til de gjorte Forsogs Re-
sultater.
Der bar under nmrv^erende Mode ved et Par Leilig-
beder vseret endog skarpt udtalt, at alle naturvidenskabe-
lige Discipliner ene kunne b^ gges ])aa Erfaring og denne
Mening synes at have vundet Bifald. Patbologie og Tbe-
rapie inaa ansees at vmre Dele af Xaturvidenskaben og
kunne altsaa ikke staa nden for Regelen. Man vil ogsaa
tinde, at det i Almindeligbed erkjendes, at disse Discipliner
maa bygges paa Erfaring, men naar der bar vmret Sporgs-
niaal om Betydningen af Sypbilisation som en Cuurmetbode
anvendt mod Syphilis, synes det at man bar fundet det
rigtigt at bygge sin Mening paa en anden Grund.
Her i Sverige er, saavidt man desangaaende bar
seet noget offentliggjort, foretaget tre Sy})bilisationsforsog.
Skjondt disses Resultat ere megetsigende til Fordeel for
Sypliilisationens Anvendelse, synes man ikke at vove at
fortssette med saadanne Forsog, fordi det vilde stride mod
515
en overviegtig’ Opinion blandt Lsegerne. I Danmark er,
saavidt vides, ogsaa kun foretaget tre Forsog^ som ere in-
tetsigende, da de bleve foretagne paa saadanne Individer
og ])aa saadan Maade, at intet lieldigt Resultat kimde
ventes; men man bar alligevel ikke folt nogen Trang til
at iindersoge Sagen paa en mere liensigtssvarende Maade.
I Xorge er udfort fiere Hundreder af Forsog med Sy-
])liilisationens Anvendelse end der er udfort enkelte i Sve-
rige og Danmark tilsammen. Skulde man altsaa onske at
kjende, livad ved Sypliilisationen kan opnaaes, maatte
man vel tagc Hensyn til det, som disse mange Forsog liar
viist, men man synes ikke at bekymre sig derom eller at
ville tillmgge deni nogen Betydning.
Til de Beretninger om Sypliilisationens Anvendelse,
som her i Sectionen ere frenilagte *), skal jeg tilfoie nogle
Udtalelser, som ville vise, at det ikke er kun en eiikelt
Liege, der antages at have opnaaet lieldige Besultater af
Sypliilisationens Anvendelse, eller som finder sig foranle-
diget til at vedblive denned.
Dr. Gjor liar tidligere i Magazine! givet Beretning om
9 Syge, der af ham ere syphiliserede. Siden den Tid
(1859) liar ban syphiliseret :
16 Individer, der ikke tidligere ere behandlede med
Merciir eller Jodkali, hvoraf 14 Yoxne og 2 Born.
De 14 Yoxne og det ene Barn, 8 Maaneder gammelt,
ere alle helbredede og bos ingen af dem bar der bidtil
viist sig Becidiv.
*) 1. Committee-Beretning aiigaaende Sypliilisationen ved Steffens, Ege-
herg q T'oss. Aftryk af N. Magzin etc. 17 Bind, 6 &c 7 II. 2, Aper9u des
difterentes methodes de traitement, employees a I’liopital de I’Universite de
Christiania, contre la Syphilis Constitutionelle, par BidenlcaP' Christiania 1863.
516
Det ene Barn, 2^ MaanecI gammelt, led af hereditair
Syphilis og dnde af Convulsioner 3 Dage, efterat Behand-
lingen var begyndt.
1 Voxen, der tidligere for constitutionel Syphilis bar
vseret under Behandling med Jodkalium og derefter taaet
Recidiv, er helbredet ved Syphilisation.
5 Yoxne, der tidligere have vseret behandlede for
constitutionel Syphilis med Mercur og derefter faaet Reci-
div, ere behandlede med Syphilisation; 4 ere helbredede
og 1 er udskreven i Bedring.
1 Voxen, der tidligere paa Rigshospitalet er behand-
let med Syphilisation og derefter havde Recidiv, er atter
syphiliseret og helbredet.
De Syphiliseredes Born,
3 Qvinder, der ei tidligere havde brugt Mercur, have fodt.
1 fodte under Syphilisationen et forraadnet Barn.
1 fodte under Syphilisationen et Barn, der blev sy-
philitisk og dode 42 Dage gammelt; og
1 fodte under Syphilisationen et friskt Barn, der endnu
i en Alder af 9 Maaneder er friskt og sundt.
1 Qvinde, der tidligere var behandlet med Mercur,
fodte under Syphilisationen et syphilitisk Barn, der dode
19 Dage gammelt.
For Tiden bar Dr. Gjor paa Byens Sygehuus 13 Syge
under Behandling med Syphilisation, deriblandt 3 spsede
Born, hos hvem Kuren bar vseret fortsat 2 — 3 Maaneder
og som i denne Tid ere komne sig godt i Hidd og Udseende.
Med Hensyn til Syphilisationens Vserd siger Dr. Gjor,
da maa jeg fremdeles udtale mig derhen, at saalsenge Re-
517
sultaterne af denne Kurmetliode fremdeles maatte vise sig
saa gode som hidtil, kan der for mit .Vedkommende ikke
blive Tale om uogen anden Beliandling. Sypliilisationen
riser sig som bekjendt meest sikker og prompt bos de Pa-
tienter, der ikke tidligere have vseret bebandlede med
Mercur, men iidover dog ogsaa i gamle merciirialiserede
Tilbelde nsesten bestandig en velgjorende Yirkning, baade
paa de sypliilitiske Symptomer og paa Patienternes Al-
meenbetindeude.
Dr. Wildhagen bar tidligere givet Peretning om 14 af
bam sypliiliserede Individer; senere bar ban bebandlet 13,
der ei tidligere rare bebandlede med Merciir, med Sypbi-
lisation; af disse 13 dode et 7 Maaneder gammelt Barn
efter 20 Dages Beliandling af Gastroanterit; bos de ovrige
12 bar Metboden virket godt. Deres Almeentilstand be-
dredes, de vandt Hiild og fik et godt Udseende.
Hverken nogen af de 14, om bvem der tidligere er
givet Beretning, eller nogen af de senere bebandlede 12
bar faaet Becidiv.
Med Hensyn til Recidiverne, siger Wildbagen, er jeg
fremdeles af den Formening, at Sypbilisationen bar ube-
tiiiget Fortrin for Mercurialbebandlingen.
De Syphiliseredes Born,
Dr. Wildhagen bar tidligere givet Beretning om et
3^ Aar gammelt sundt Barn, der var fodt af en Qvinde,
der for Recidiv efter Mercurialbebandling var sypbiliseret.
Han beretter nii, at en Kone, der er udskreven fra Syge-
buset 17de September 1859, fodte i October 1860 et Barn,
som endnu 27de Jimi 1863 er friskt, altsaa 2\ Aar gammelt.
Derimod bar en Kone, der iidskreves Iste Januar 1861,
fodt Tvillinger, der vare forraadnede.
518
Med Hensyn til Afkommet siger Dr. Wildhagen, da
er jeg tilbeielig til at tree, at begge Methoder balancere
hinanden.
Dr. Chr. Smith bar kim sypliiliseret 1, der ei tidligere
var beliandlet med Merciir:
D. A. Formand i et Spinderi, 24 Aar gammel, var
omkriiig Iste Febriiar 1861 smittet af en Chancre. Mod
Slutningen af Marts (24de) et stort, irreguliert ikke indu-
reret Saar paa Underfladen af Penis, stor Hsevelse i Gians,
Phimosis. Flade Slimtuberkler i Ma3ngde paa Scrotum,
i Laarboiningerne og ved Anus, overfladiske Ulcerationer
paa Velum palatinum.
Inoculationen paabegyndtes samme Dag og fortsattes
med 3 Dages Mellemrum paa sjedvanlig Maade i noget
over 3 Maaneder, da han fandtes uimodtagelig for enhver
Materie, og alle syphilitiske Symptomer vare tuldstandig
forsvundne.
Under Kurens Fremadskriden ma3rkedes en jevnt af-
tagende Paavirkelighed for den indpodede Materie, idet
Saarene efterhaanden bleve mindre, og tilhelede raskere,
indtil Indvirkningen blev neppe nijerkelig, tilslut aldeles
ingen. Ny Materie fra et andet Individ frembragte atter
Saar, men meget mindre, Modtageligheden var kortere, og
tilsidst ophorte den ganske for gjentagende forsogt friskt
Saarsecret.
Under hele Kuren gik Angjseldende oppe, og passede
sine Forretninger, en Sag, der var af stor Yigtighed for
ham som Indehaver af en vel aflbnnet Post, som han ellers
vilde mistet.
I de imidlertid forlobne 2 Aar har jeg jevnlig seet og
talt med ham. — Han har hidtil ikke havt ringeste Til-
bagefald af Sygdommen.
Dr. Baumann liar paa Amtssygehiiset i Lilleliammer
stadig benyttet Sypliilisationen siden 1856. Den sidste Be-
retning som findes i Medicinalberetningen for 1860. Ind-
til Udgangen af 1860 liavde ban sypliiliseret 62 Individer;
af dette Antal var kiin 4 konine tilbagc med Recidiv og
2 af disse havde tidligere gjennemgaaet Merciirialbeliandling.
Dr. Ovre liar i sin private Praxis anvendt Sypliilisa-
tion som Kur mod constitiitionel Syphilis i 21 Tilfielde,
og anvender fremdeles denne Behandlingsmaade.
De syphilitiske Plisenomener ere ialmindelighed for-
svnndne meget snart, i alle Tilfselde er Immiinitet for vi-
dere Inoculation opnaaet; den gjennemsnitlige Beliandlings-
tid bar vieret mellem oh — 4 Maaneder; Patienterne have
vseret tilfredse med Metbodeip de have Alle under hele
Kuren gaaet oppe og iidfort deres Forretninger. Ingen
Recidiver.
Blandt de Bebandlede er et Barn, bos bvem Sypbi-
lisationen paabegyndtes i \ Aars Alderen og fortsattes i
3^ Maaned. Barnet led af en udbredt pustulos Sypbilide
med tildels dybe Ulcerationer om Genitalia og Nates. Ved
Karens Opbor var Exanthemet ganske forsvimdet og de
ulcererede Partier tilbelede, Barnet trivedes overmaade godt
og fremviste ikke noget sypbilitisk Symptom, indtil det
18 Maaneder gammelt dode af en udbredt Broncbopneumoni.
Dr. A. Holst. ”Da jeg antager, at Sypliilisationen vil blive
iinderkastet Discussion paa forestaaende Natiirforskermode,
og jeg anseer det onskeligt at alle de, der virkelig have
Erfaring om denne Kurnietiiode, derom afgive deres iifor-
beboldne Formening, skal jeg, der desvmrre ved Embeds-
forretninger er forhindret for at bivaane Modet, med et
Par Ord tillade mig skriftlig at yttre mig desangaaende.’
520
ludtil 1857 var jeg en afgjort Modstander af Syphi-
lisationen, meu da jeg, efter samme Aar at va3re bleven
ansat som Keservelsege ved det lierva3rende Kigshospitals
Hudsygeafdeling, nedsagedes til daglig at folge Prof. W.
Boecks Forsog med deiine Beliandliugsmethode, overbe-
vistes jeg mere og mere om sammes Fortrin for den hid-
til brugelige Mercurialbeliandling, navnlig lios Yoxne, og
bar siden 1858 aldrig i min private Praktik benyttet Mer-
ciir lios Voxne; i 1858 og Begyndelsen af 1859 benyttede
jeg dels den saakaldte Derivationskur, dels Syphilisationen,
men da den sidste forekom mig hurtigere og sikkrere at
fore til Maalet, bar jeg siden 1859 alene benyttet denne.
De af mig paa denne Maade bebandlede 9 Personer, der
forben have ikke brugt nogen anden Bebandlingsmaade, have
senere vseret friske og bave ikke faaet Recidiver. Dels paa
Grimd beraf, dels paa Grand af de Mange jeg paa Hospita-
let bar seet belbredede paa denne Maade, anseer jeg Sypbi-
lisationen for at va3re den for Individet selv bedste af de
bidtil kjendte Kurmetboder; med Hensyn paa Patienternes
senere Atkomme nserer jeg den Frygt at denne i Regelen
vil blive syphilitisk; men i saa Henseende stille de andre
bertil kjendte Bebandlingsmethoder sig ikke bedre, og med
Hensyn til Sypbilisationen er der endnn medgaaet for kort
Tid til derom at bave nogen sikker Mening. Forovrigt
antager jeg, at saagodt som enbver nhildet Collega, der er
noiere kjendt med Syphilis og sammes Bebandling, vil, ved
at see denne Kurmetbode forsogt eller selv at forsoge
samme, komme til omtrent samme Resultater om dens Hen-
sigtsmsessighed som jeg”.
5:o. Prof. Frib. v. Diihen (for Kirurgie Kandidaten
Tornhlom, som af angeliigna skal varit fbrbindrad att in-
finna sig vid Motet), uppliiste en beskrifning om ”En ny
iniiskel pa lialsen hos meimiskaii (M. transversalis cervicis
mediiis)”. (Se Bil. Litt. K.)
6:o. Foljaiide kirurgiska apparater ocli instrumenter
forevisades, neml. af:
a) Prof. Stein: i min iatyrmo dell en sjuhsdng och eii
sang for hehandling af frahturer;
h) Fabrikdr Stille: en instrumentkista for flottan, ob-
duktionsinstrunienter, anatomiska och mikroskopiskt-anato-
iniska instrumenter, en lapisliMlare och diverse bandager,
samt ett af Prof. Key konstrueradt till fbrtydligande
af bgats rbrelser;
c) Dr. Lamm: modell af ett nytt 'pessarium;
d) D:r Storch: e\i elektro-magnetish uppuvut af Kasrnussen.
Talarne redogjorde for beskaffenlieten och konstruk-
tionen af dessa apparater och instrumenter.
7:o. D:r A. Kjellberg hbll ett fbredrag ”om de s. k.
ana3iniska biljudens freqvens och diagnostiska varde inom
ynglinga-aldern”. (Se Bil. Litt. L.)
8:0. Prof. Bra7iting anmalde och utdelade bland Sek-
tionens ledambter en af hononi forfattad '’Arsrapport till
K. Sundbets-Kollegium bfver sjukvarden a K. Gymnastiska
Central-Institutet ar 1861”.
9:o. Prof. Santesson flistade ledambternas uppmark-
samhet pa den iniingd af anmalda fbredrag, hvilka vanligen
ej medhinnas vid dessa Naturforskare-Mbten, samt orsa-
kerna dertill, dem ban kortl. angaf vara:
а) fbr fa arbetstimmar inom sektionen vid detta mbte,
t. ex. endast 2f timme i medeltal fbr hvarje dag;
б) fbr langa och vidlyftiga framstallningar i fbrsta
hand, och
c) obekantskapen fbr de fiesta med de amiien, som
fbredragas, hvadan endast undantagsvis en eller annan
vore beredd att inga i diskussion om desamma;
522
samt foreslog:
l:o) att man bestamde flera arbetstimmar for sektioiis-
(lagarne, minst 4;
2:o) att framstallningarne skola ske i stursta mcijliga
korthetj resultaterna angifvas utan vidlyftiga detaljbeskrif-
ningar, der sadant cj for amnets fbrstand iir nbdvandigt;
och utan en omstilndlig kasnistik, hvilken lika val, till ocb
med bilttre, kan inliemtas genoin jonrnaler; och
3:o ) att fragor af stbrre eller allinannare intresse, livilka
en eller annan kan vara sinnad framstiilla till diskussion
i ett nastfbljande mote, bora i god tid (och minst 4 ma-
nader fore motets bbrjau) delgifvas General-sekreteraren
for det land han tillhbr, pa det sadant ma genoin honom
pa lampligt siltt tillkannagifvas ej blott inoin det landet,
iitan ock ofbrdfbjligen i de bada andra landerna genoin
deras respektive General-Sekreterare. Pa detta siltt blefve
flere, som kiinde biiska deltaga i ofverlaggningarne, satte
i tillfiille att forut bereda sig pa det framstallda iiinnet,
hvarigenom ett allinannare och lifligare deltagande i dis-
kiissionen samt ett stbrre iitbyte af vara Sektionsmbten
skiille vinnas. H:r S. anfbrde sasom exeni})el landtbriiks-
mbtena i Sverige, der diskiissionsamnena gang efter annan
i allmanna tidningarne tillkannagifvas under en liingre tid
fbrut — en atgiird som visat sig vara i hbg grad iliida-
malseulig och fbrtjent af efterfbljd.
Sektionen instilmde i dessa af Prof Santesson fram-
stiillda asigter och fbrslag.
10:o. Sv. Sekreteraren D:r Grdhs heuistallde, hiirii-
vida icke Sektionen *borde sbka utverka hos Bestyrelseu
fbr niista Skandinaviska Naturforskarembte, att en egen
sektion organiserades fbr Hygienik eller Allman Uelsovdrd.
Da, som erfareiiheteu vid delta mote adagalagt, tiden blifver
allttdr otillracklig tor behandlingen at‘ den mangfald at*
amnen, som tillhbra Sektionen for Medicin och Kirurgi,
och da for bfrigt afven andra personer itii lakare kimna
gagna Alim. Helsovarden med sina kimskaper ocli sitt in-
tresse, trodde H:r G., att den foreslagna sektionen vore bade
lamplig och belibhig. Utan en sadan skulle neml. latte-
ligen handa, att man asidosatte en gren af den medicinska
vetenskapen, livilken numera viixit ut till^ett betydligt om-
tang, och hvars vigt for samhallena i stort allmant er-
kannes.
Sedan* med anledning haraf Expeditionschefen Kiendf,
Medic.-Radet Carlson och Prof. Gellerstedt yttrat sig, de
begge fbrstnamnda for, den sednare mot Sekreterarens
fbrslag, blef delta pa Ordfbrandens framstallda proposition
af Sektionen gilladt och antaget.
ll:o. Lektor Forssell redogjorde for ett nytt satt att
iipptacka fosforsyra och fosforsyrade salter i viltskor af
animaliskt ursprung.
”Da npptackandet af PO^ och fosforsyrade salter i vat-
skor af animaliskt nrsprnng vanligen maste fbregas afvat-
skans befriande Iran organiska bestandsdelar, hvilket ar-
bete stundom mycket fbrsvarar imdersokningens verkstal-
lande, har jag velat ha ilran fasta nppmarksamhet pa ett
enkelt siitt att vid qvalitativa analyser liigga fosforsyrans
och dess sailers narvaro i dagen, ntan att destrnktion af
de animaliska amnena, sasom agghvita m. m., behbfver fbrega.
Det ar en kilnd sak, att om en Ibsning af rhodanka-
liuni forsattes med en Ibsning af ett jernoxidsalt erhalles
en intensivt rod Ibsning af jernrhodanid. Om nu denna
vatska blandas med en annan, "soni innehaller ett iipp-
Ibst fosforsalt eller fri PO^, sa fbrsvinner genast den rbda
524
flirgeiij afveu om vatskan ar orenad af salter eller orga-
niska amnen. Den PC® t. ex., som finnes i nagra drop-
par nriu, itr fiillt tillriicklig att genast dekolorera jernlos-
ningen. Om vatskan ar siir eller alkalisk, erlidlles sainma
resultat saval af PO® som fosforsyradt natron.
Det vill synas, som vi salimda liafva erliallit ett
reaktionsmedel for de ifragavarande fosforforeningarne,
eliurn saken annii iir i det oiitredda skick, att jag blott
velat liafva aran fasta iippmarksamliet pa sjelfva faktimi,
ocli det i storsta korthet, enilr jag icke velat taga sall-
skajiets dyrbara tid langre i ansprak”. — Reaktionerna
fbrevisades.
12:o. Dr. Barnard Davis fran Shelton i England boll
ett fbredrag ”On distortion of skulls’", livars iunehall i kort-
het atergafs pa Svenska af Prof. Frih. von Diihen. (Se Bi-
lagan Litt. M.) ^
13:0. Prof. Fr. Simdevall lemuade en kort framstall-
ning ”0m urinblasaus muskelapparat”.
Ordfbranden fbrklarade Sektiouens fbrhandlingar af-
slutade, och Prof. Santesson tackade a Sektiouens vagnar
Ordfbranden for det utmarkta satt, hvarpa hau ledt de-
samma vid detta Mote.
525
Bilaga Litt, A-
Oiu de lios Sypliilitiske iagttjigiic Forandringer
i dc iadvciidige Orgaiier.
Af Prosektor E. Wiiige.
I- Lobet af de sidste 4 Aar liar jeg- blandt 440 jiaa Eigs-
hospitalet i Christiania obducerede Lig havt Aiilediiiiig til
at iagttage 58, om livem det var konstateret, at de liavde
lidt af Syiibilis, foriiden 8, der vare Born af sy})liilitiske
Foneldre, men selv ikke bavde frembudt tydelige 8yinp-
tomer af Dyskrasien.
Af dette Antal, tilsaminen 46, ere:
1) 4 dbde under Beliandling for erlivervet Syphilis,
5 Voxne og 1 Barn.
2) 23 dbde af medfbdt Syphilis, deraf 1 tvivlsom.
3) 8 Born af syphilitiske Forseldre, nden tydelige sy-
])hilitiske Symptomer.
4) 11 Voxne, som for liavde lidt af Syphilis.
I. De 4 ined erlivervet Syphilis.
Af disse var den ene et aarsgammelt Barn^ smittet af
Syphilis, da det var et halvt Aar gammelt, liavde det igjen
smittet sin Moder. Det liavde Tubercnla mucosa paa La3-
berne og i Oesophagus, Bsekkenkjertlerne fandtes forstbr-
rede. Dbde af chronisk Tarmkatarrh og katarrhalsk Pneu-
moni. Thymus, Lever og bvrige Organer sunde.
Af de 3 Voxne dbde den ene af Pneumoni, for der var
iiistitueret nogen Beliandling, den anden, som behandledes
med Sypiiilisatioii, dode af Barselfeber. Beg’^e havde
friske sekimd?ere Tilkelde, og lios Ingen af dem fandtes
nogen Forandringer i de indvendige Organer, som kiinde
tilskrives Syphilis.
Den Tredie, en 50-aarig Kone, indkom med et makido-
skvainost Exantliem og Angina syphilitica, behandledes med
Syphilisation. Ved Indkomsten led Imn tillige af chronisk
Diarrhoe, som under Opholdet paa Hospitalet vedblev med
Remissioner og Exacerbationer, men den sidste Manned for
Dbden blev ustandselig, der kom Smerter og 0mhed af
Underlivet, tilsidst optraadte Oedem i Hmnder og Fodder,
synkende Temperatiir, Cyanose og Kollaps. LMnen var
ikke bleven undersbgt. Opholdet paa Hospitalet varede
Maaned, de syphilitiske Symptomer, om hvis Oprin-
delse ingen Oplysning kimde erhverves, skulde kun have
varet en Maaned for Indlseggelsen. Ved Sektionen fand-
tes, foruden Levninger af en mldre Pleurit og Perikardit
(Synechia cordis) og en fast Infiltration af Bronchialkjertlerne
med ostagtige Punkter: Amyloid Degeneration af jMilt og
Nyrer med partiel Graniilaratrophi og cystoid Degeneration
af de sidste (i Form af et Ba3lte tva3rs ovor Nyrens Midt-
parti), som miermeste Dodsaarsag en dysenterisk Beta3ii-
delse af Rectum og Coecum.
II. Medfodt Syphilis.
Hos 19 af de 23 var der syphilitiske Symptomer: Exan-
themer af forskjellig Slags, Hudlbsheder og Ulcerationer,
Rhagades, Abscesser, og hos Flere universel Atrophi. 1 led
hovedsagelig af Atrophi og Ophthalmi, 2 dode kort efter
Fodselen og frembbd kun Forandringer af de indre Orga-
ner. Desuden er hertil regnet 1, hvor Syphilis var anta-
get uden sikkert at vsere konstateret.
527
Den sidste var et 5 Uger gauimelt atropliisk Barn, der
iudkom me(i Exkoriationer paa Scrotum og om Anus, paa
Laarcne og Underlivet, og dode af Bronchit og Tarmkatarrh.
Ved Sektionen fandtes, foruden de heraf aflimngige Foran-
dringer, en fibres Degeneration af hele den ene Musculus
sternocleidomastoides, desuden en lille Calculus i Galde-
blmren med Katarrh.
Om de foTste 22 vides, at Mbdreue af de tre liar brugt
Merkur, Faderen til 1 Merkur, Mbdrene til de G Sypbilisa-
tion, (Faderen liavde i 1 af disse Tilfselde brugt Merkur),
Moderen til 1 havde unddreget sig den paabegyndte Be-
liandliug med Syphilisation, Moderen til 1 liavde brugt
Derivation med Empl. stibiatuni. Om de bvrige (10) var
augaaende Forseldrenes Beliandling Intet oplyst.
2 dbde som ovenfor nmvnt kort efter Fbdselen. Af
de 20 indkoni 1 moribund, 3 dbde efter en Beliandling at
2 — 5 Dage, om 3 er Bebandliiigen mig ikke bekjendt. Af
de bvrige (13), livis Beliandling kjendes, brugte 7 alene
Syphilisation, 1 desuden Jodkalium, 5 Merkur, deraf 1 til-
lige Jod, 1 brugte alene Jod.
Dbdsaarsagen var i 8 Tilfselde Pneunioni, i 1 Bronchi-
tis, 1 Lungeoedem, 1 Kighoste med Diphterit, 1 Laryngit
med Oedema glottidis, 1 Gangrsen i Armen efter Mmslin-
ger, 1 Eklampsi med Hmniorrhagier i Lunger og Nyrer,
1 Oedema meningum, 2 Tarmkatarrh, 1 Peritonitis, 1 Hjerne-
absces og Pneunioni, 1 Tuberkulose og Ansemi efter gjen-
tagne Nseseblbdninger, 1 universel Atrophi (med aiidre Ord:
ingen anden Dbdsaarsag kunde opdages). Hos de 2, som
dbde strax efter Fbdselen, maatte nserniest en udbredt pneu-
monisk Infiltration af begge Lunger ansees for Dbdsaarsagen.
Der fandtes saaledes i Alt Pneumoni i 10 Tilfselde
eller omtrent hos Halvparten. Formen af deune Pneu-
528
moni var den samme, som jeg sa3dvanlig liar fimdet hos
Dieborn, som do af Lungebetsendelse, neralig en diffus (lobserj
Infiltration af katarrbalsk Beskaffenbed, bvor Aiveolerne
ere opfjldte med en lbs Cellemasse^ istedetfor med fibri-
nbst Exsudat som i den lios J^ldre ssedvanlige (kroiipbse)
Pneumoni. Limgevmvet er enten graarbdligt eller mbr-
kere blaarbdt, med eller iiden lysere atfarvede Flekker,
og* fast, med enten temmelig tor eller fngtig glindsende,
altid glat KSnitfiade, som ved Tryk ndgyder en flbdeagtig
eller rent puriform Vmdske. Vmvet er fiildkornmen luft-
tomt, synker i Vand, men lader sig tildels eller mesten
fnldstsendig opblaBse, og dog staar det infiltrerede Parti i
samme Niveau eller prominerer noget over de luftholdige
Partier. I Broncliierne findes en puriform Va3dske. De
Lungealveolerne opfyldende Celler er runde som Pusceller
eller ligne mere ungt Pladeepithel, fibrinbst Exsudat findes
ikke og Lungevsevet selv er uden mserkelig Forandring.
Ikke sjelden fblger denned et sparsomt fibrinbst Exsudat
paa Pleuraovertrsekket af de angrebne Partier. Kun i 1
af Tilfseldene fandtes ved Siden af denne diffuse Infiltra-
tion en lobulier, saakaldet Bronchopneumoni, i Form af fii-
stere, graalige Knuder af indtil en Bbnnes Stbrrelse; Mikro-
skopet viste ber de samme Formelementer i Aiveolerne.
Hos de 2 med medfodt Pneumoni var saavel Lunger-
nes Udseende som de andre Forandringer saadanne, at
det kan vsere af Interesse at anfbre deres Sektioner noget
fuldstsendigere.
Den ene var et omtrent 7 Maaneder gamin elt Foster,
hvis Moder laa under Beliandling med Sypliilisation uden
fbr at have vseret behandlet, dbde efter at have skreget
lidt. Sektion samme Dag (^%2 59). Legemets ydre Ud-
seende frembbd intet mserkeligt, undtagen Uriderliret; der
521)
var stierkt iidspaindt, i Iliilhedeii et rigeligt, afPuslegemer
og Blodlegemer lidt })lumret Exsudat, paa begge Lameller
at Pcritoiiiieiuii fibrindse Beslag. Leveren noget stor (sam-
meidigiiet med de af Frekichs i bans Vserk over Lever-
sygdommene aiifdrte Maal), at' normal Form, Ka])selen om
ligam. siispeiis. fortykket. Hdire Laps Underflade af en
jevn lividgraa Farve med nogle S])redte brimlige (normal-
farvede) Bletter; Affarviiingeii strakte sig over forreste
Rand og iidt af dvre Flade, ligesaa op over bagre Rand
og i>aa lobnlus quadratus saint over liele Galdeblmsens
Overdade og fovea, og kings Galdegangene til Porta; jiaa
venstre Lap og lob. Spigelii var Dekolorationen flekket.
Farven var overalt skarpt begrmndset, dog saaledes at det
na^rmest ondiggende Normale viste endel livide Spmtter.
jMidt i Dekolorationen saaes isprsengte smaa opake, livid-
gnle Pimkter. Vena porta, Arterien og Choledoclms inde-
slnttede i en fast, deskagtig Bindevmvsmasse, som forlsenger
sig ind i Leveren langs Hovedgrenene af Kar og Galde-
gange, og i hdire Lap ogsaa langs de mindre Grene, ind-
til den smelter sainmen med den udvendig synlige Deko-
loration. Lnmina af V. porta, V. liepatica, iimbilic. og
Duct. Arantii fri, kim enkelte Idse Koagler. 1 Galdeblseren
og Gangene kiin en klar seig 81ini lulen Galdefarve. Saa-
vel i den ndvendige Dekoloration som i Fortykkelsen af
Caps. Glissonii fandtes en Bindevmvsnydannelse, Levercel-
lerne i de livide Partier atroferede; de opake Smaapnnk-
ter bestod af smaa riinde Celler og Fedtdetritns.
Xp-ernes vSiibstants fast, bleg, saavel i Overdaden som
isier mod Xyreba3kkenerne, Pyramiderne livide fra Papil-
lerne til Basis, livorfra lividlige Striber fortsa3tte sig oj)
igjennem Kortikalsiibstantsen til lienimod Overdaden, livor
en dn lividlig Ring omgiver liele Nyren; fra Papillerne
Skand. Nat.-Forskare-SuUsk. Mote W63. 34
530
udtrykkes en slimag-ti^- \5edske. Urinkaiialerne i de hvidlige
Partier ovcralt opfyldte iiied fedtdegenereret Ei)itliel, Stroma
saavel i Marvsubstaiitseii som ismr i Ijarkmassen fortykket
og gjennemdraget med Fedtkorn. I Uriiibhereii eii farvelbs
lidt rnggelivideholdig Uriii. Milten forstbrret, Kapselen for-
tykket, Piilpa af iiormalt Udseende med talrige P^llikler.
Lungerne fri for Sammenvoxniiiger, iidfylde stbrste De-
len af Brystkasseii, omgiviie af endel blodfarvet Serum.
Lungevmvets Farve overalt lys, gulgraarbd, Overfiadeii glat,
uden Indsmiikniiiger, Snittladen ligeledes glat og lys, med
hvidlige lialvt iidvidskede liampefrbstore Flekker om de
fiiiere Broiiehier. Pareiikymet overalt lufttomt, last, udgy-
der ved Tryk eii sparsom melket Ymdske, af de miiidre
Bronchier lulgydes en tyk ])iiriform Slim, de store Broii-
cliier tomme. — Thymus af normalt Omfang, bleg, i dens
Hide tyk puriform Ysedske, livori Pusceller; Siibstantsen
gjennemdraget af forta3ttet Bindevmv.
I Hjerneu en apoi)lektisk Focus i libire Thalamus, med
blodblandet Serum og et temmelig stort Blodkoagel i begge
Sideventrikler, llvis^5egge og Omgivelser ere gjennemdragne
med punktformige IBemorrliagier. Stmrkt Oedeni i iMenin
genie.
Den anden, fbdt paa Fbdselsstiftelsen af en forlien for
Syphilis syphiliseret Moder, fuldbaaren, velmeret, dbd efter
^ Time. Yed Sektionen fandtes Lungerne at svbmme i ^5lnd,
selv sammen med Hjertet, uagtet meget faa lobuli saaes
at viere luftfyldte og det meste af Overfladen frembbd Ud-
seende af en jevn og fast Intiltration, Farven graarbd, om-
trent som paa en Lunge, der bar aandet, Gnendserne mel-
lein de enkelte lobuli tydelige som i en total Lunge; under
Pleura temmelig mange Ekchymoser. Siibstantsen ogsaa i
det Indre graarbd, med spredte luftfyldte lobuli i det ellers
lufttomme Parenkym, Snitfladen glat, udgyder ved Tryk
lidt nielket Vsedske og fra de smaa Bronchier Pusdraaber.
Be lade sig om end med nogen Vanskelighed opblsese,
dog sees selv efter Opblsesningen Gr^endserne af Infiltra-
tionen tydeligt. Ingensteds Knuder eller begra3iidsede
Infiltrater. I Thymus fandtes flere Abscesser, Bsekkenets
og Mesenteriets Lymfekjertler svulne; ogsaa i dette Til-
fselde Peritonitis.
Udseendet og Forinen af denne fotale Pnenmoni min-
der i begge Tibmlde om enkelte af Howrrz i Kjo-
benliavn beskrevne Tilfselde af Pneumonia syphilitica hos
spsede Born; men nogen essential Forskjel mellem deni
og andre Tilfselde af katarrlialsk Pnenmoni lios Smaaborn
tror jeg ikke man med Grund kan antage, ligesom jeg i
det Hele endnu ikke bar havt Anledning til hos Syphi-
litiske at tinde nogen specifik (gummbs) Form af Lunge-
affektion.
Blandt de Ovrige skal jeg tillade mig at fremhseve
fblgende :
ilf. 0., dod 9 Dage gammel, atrofisk, med gulagtig
Hudfarve, Exkoriationer paa Nates, brustne Bullae paa
Haender og Fodder og om Oinene. Opholdet paa Hospi-
talet havde varet i 3 Dage. Ved Sektionen fandtes i de
forreste Lapper af begge den store Hj ernes Hemisfaerer
en udbredt grbnlig Pusinfiltration saavel af Hinderre som
af Hjernemassen. Omkring Abscessen en injiceret, blod-
punkteret Areola, og udenom denne endel punktfor-
mige hvide Emollitionsfoci. Oedem i Meningerne. Ar-
terierne paa Basis og deres Forgreninger, saavidt de
kunde forfolges, normale. Thymus indureret, gjennem-
draget af indtil bbnnestore Abscesser. I Centrum af ven-
stre Lunge katarrlialsk Pneumoni. I Bughulen Exsudat
532
og Sammenklsebninger af Viscera indbyrdes og med Pa-
rietalbladet. Cavum uteri opfyldt af en lost vedhaingende
sammenfoldet Membran, der rager lidt frem af Moder-
mimden; den ligner i Struktur mest en Decidua, bestaar
af store ovale Celler i en sparsom Grundsubstants. I de
brede Moderbaand paa liver Side af Uterus en svullen
blodrig Lymfekjertel, af en god Nods Storrelse, i den ene
en lille Absces.
Foruden den betydelige Hjernebetsendelse, livis Forhold
til Syphilis vel er usikkert, fandtes her altsaa en mserkelig
Alfektion af de indvendige Kjbnsdele, uden at der i de ud-
vendige fandtes Noget, som kunde give Formodning om
lignende, en Proces som skulfende lignede Deciduadan-
nelsen lios visse Menstruerende (Endometritis pseudo-
membranaceaj, og i Sammenhaeng dermed en Lymphade-
nitis med Abscesdannelse, samt endelig ligesom i de 2
tbrnsevnte Tilfielde den saameget omtalte Thymusaffektion.
Affektion af Thymus hos de syphiliske Born synes
forovrigt ikke at forekomme hyppigt. Hos 22 Obducerede,
hvor Thymus altid blev undersbgt og oftest dens Maal
og Vfegt bestemt og sammenholdt med de af Friedleben
angivne Tal, liar jeg i 7 TilfaBlde opfort den som fuld-
st^ndig normal, i 10 Tilfailde som i mere eller niindre
Grad formindsket, i 1 som forstorret, indeholdende en
flodeagtig Vsedske i 1, Abscesser kun i 3 Tilfmlde.
Peritonitis forekom foruden i de omtalte 3 Tilhelde hos
1, hvor den er opfort som Dbdsaarsag. Moderen havde
brugt Merkur, Barnet blev syphiliseret i 4 Uger. Der
var universelt Exanthem med Hudlbsheder. Foruden Peri-
toniten fandtes en blbd Svulst af Lever, Milt og Nyrer.
Baikkenets og de retroperitomeale Lymphekjertler for-
stbrrede, faste.
533
Affektion af Leveren har jeg kun anfort for 4 Tilfselde,
(leriblandt den omtalte medfodte interstitielle Hepatit; hos
de aiidre 3 var der en simpel Hyperplasi, lios Ingen fore-
koni den gimimose Proces.
Milten var i omtrent Halvparten af Tilfaeldene svullen,
i nogle teniinelig betydeligt, i 2 Tilfelde med Perisple-
nitis. Svnlsten havde Karakter af simpel Hyperplasi og
frembbd intet Eiendommeligt.
Lymfekjertlerne fandt jeg i de allerfleste Tilfselde afti-
cerede, ismr var dette Tilfmldet med de retroperitonseale
Kjertler langs Baekkenranden og Hvirvelstbtten, mindre
de mesenteriale (livor Aarsagen vel ligesaagodt kan soges
i Tarmkatarrli, som i Syphilis), Halskjertlerne etc. Blandt
22 er stbrre eller mindre Svulst noteret lios 17, hos 1
fandtes aldeles ingen Svulst, medens hos 4 intet derom
er noteret. Om Aarsagen til denne Affektion l)or soges
i de liyppige Ulcerationer, Exkoriationer o. s. v. om Ge-
nitalia og Anus, eller om den bor hetragtes som uafhaen-
gig lieraf, skal jeg ikke hestemt kunne afgjore; saadanne
udvendige Saar fandtes vistnok i de fleste Tilfmldde hvor
Kjertlerne viste sig svulne, men ogsaa i det ene Tilfselde,
livor Lymptekjertelsvulsten savnedes; hos 4 af de 17 var
der intet at opdage om de ydre Genitalia og Anus, og
dog var Kjertelsvulsten i 1 af disse hetydelig. Det synes
saaledes, at den syphilitiske Dyskrasi hos Nyfodte bar en
sseregen Tendents til at angrihe de indvendige Lymfe-
kjertler i Biekkenet. Affektionen viser sig i Form af en
temmelig fast, lysgraalig indtil lyst skiferfarvet, noget
gjennemskinnende Svulst, hvorunder ofte Kjertlerne paa
Bmkkenranden ligesom forene sig til en sammenhsengende
Beklsedning af det lille Bsekkens Sider. Hvad dens Natur
angaar, kan jeg derom intet Bestemt oplyse; den er ialfald
1
534
iiigen Amyloiddegeneration, den mikroskopiske Under-
sdgelse viste intet fra den normale Struktur afvigende,
saa at den vel niaa antages for en simpel Hyperplasi.
Af Hjeriieaffektioner forekom foruden den omtalte
Absces 2 Gange punktformige Emollitionsfoci i Hjernenj
noget som Virchow liar gjort opmserksom paa ved Sy-
philis cangenita. Hos 1 fandtes en kronisk Arachnitis
nied Fortykkelse og Oedein, Barnet brngte Merkur, dbde
af Kighoste med Diphtherit.
Benaffektioner iagttoges hos 2.
Den ene var en 2 Maaneder gammel Batter af en
under Svangerskabets sidste Tid syphiliseret Moder, som
efter 4 Inokiilationer unddrog sig Behandlingcn. Symp-
tomerne havde vist sig kort efter Fodselen ; der var Atroti,
Hseshedj rod afskallende Hud paa Extremiteterne, over
hele Legemet brunlige Pletter, hist og her en Cikatrice,
Rhagades oni Munden, Skorper i Naesen. Behandle-
des med Jodkalium og dode efter 2 Ugers Ophold, af
Pneumoni. Under venstre Knse og paa hbire Laig nod-
store subkutane Abscesser og paa venstre Crus en dybere
Pusinfiltration, der gaar ned igjennem Musklerne til det
fortykkede, misfarvede og injicerede Periost paa Tibia;
det underliggende Ben ligeledes misfarvet og injiceret,
udenpaa Kortikalsubstantsen et porost Osteofytlag. Paa
Lacunar cranii lignende porose Benlag under det ellers
uforandrede Pericranium. Retroperitonmalkjertlerne svulne,
lyst skiferfarvede.
Den anden, en 6 Ugers Gut, hvis Moder var behandlet
med Merkur, indkom med skorpede Exkoriationer over
hele Legemet, haes, men ikke afmagret. Behandledes i
2^ Maaned med Syphilisation, derpaa med Jod, og dbde
efter henved 3 Maaneders Behandling af Tuberkulose og
Amemi efter gjentapic Nji3seblo(lninger. Yed Sektionen
fandtes cndnii Legciiiet taalelig veliu^rct^ om Genitalia
og Anns Exkoriatioiicr og rnindrc Saar, paa Krop})en et
Far snbkntane Abscesscr, Exkoriatioii oni Na3seborene,
Slirnhindcii gjennem Na3selmlenie lige till Sva3lget svullen,
injiceret, inisfarvet, nied tildcls fastlnengende graaligt
skiddent stiiikcnde Bcbeg, paa Septum et Par Uleera-
tioner, desuden sniaa Piistoci i ToiKsillerne. Ketroperi-
tonmalkjertlerne ismr i Bsekkenranden betydeligt svulne,
taste, graarbde, med glat, ensformig Snitflade. Milten
meget stor. Thymus atrotisk, fedtinfiltreret. Paa Pande-
benet fandtes en eiendommelig Forandring: istedetfor
bbire Tul)er trontale en stor uregehmessig tirkantet For-
dybning med takkede, ikke rna3rkeligt fortykkede Rande;
Periost fiilger med i Fordybningen, og paa dets Indside
en liampefrbstor, graagul, temmelig fast Knnde, men Pe-
riosteum forresten af normalt Udseende. Paa indvendige
Side af Tuber front, en tilsvarende, men noget mindre
Fordybniug, og i Midten, livor begge Fordybningers Bund
stbder sammen, er Benet fuldstmndigt absorberet. Sub-
stantstabet, der bar Form af en Spalte, er udfyldt med
en gjennemskinnende, rbdlig, temmelig blbd Hinde, som
ligeledes bekheder bele Fordybningen under Periost;
Spalten fastsmtter sig som en tin Sprmkke i Benets Dia-
gonal til benimod den store Fontanelle og nedad til lien-
imod Proc. zygomaticus, overall dmkket af samnie rbd-
lige blbde Vmv. Dura mater overall fast adhairerende
til Fordybningen, som her er uden anden IJdklaidning.
Det rbdlige Vmv dannes af et meget cellerigt ungt Bin-
devjev. Forbvrigt fandtes Anmmi og Oedeni i lljerne-
hinderne, Tuberkelsaar i Ileum, Fedtlever. Kibbensbru-
skene viste Spor af racbitisk Opdrivning.
530
Dette er de vsesentligste Forandring-er jeg liar fundet
hos de af medfodt Syphilis lidende Born. Om hvorvidt
Behandlingen liar iiidvirket modificereiide paa Resultatet,
er af saa faa Tilfselde (der kaii iiemlig kun tales om de 13,
s. 0.) ikke niiiligt at afgjore, men nogen saadan Indfly-
delse synes for det Forste lidet rinielig. lalfald finder
jeg ingen mmrkelig Forskjel i Resnltatet ved at gjen-
nemgaa de Tilfselde, livor Beliandling har knnnet gjen-
nenifores i Isengere Tid, og livad enten jeg ser lien paa
de Sygdommen tilliorende Forandringer eller til Ddds-
aarsagen. Vserdt at bemserke forekommer niig kun: 1) de
betydelige Lsesioner bos de 2 kort efter Fodselen dode
Born, livis Modre begge vare bebandlede iiden Merkur,
ved Sypbilisation; 2) Affektionen af Bensysteniet hos 2
Born, soiii bavde briigt Sypbilisation og Jod, ingen Mer-
kiir; i det ene af disse Tilfselde bavde rigtignok Moderen
briigt Merkur, men i det aiidet ikke.
III. Born a f syphilitiske Forceldre.
Uagtet neppe nogen af de 8 under denne Rubrik
borende Born frembyde Noget af synderlig Interesse, skal
jeg dog, for Fuldstsendigbedens Skyld, tillade iiiig at oji-
fdre disse enkeltvis i al Kortbed.
1) 11 Dage gammelt Pigebarn, begge Forseldre syphi-
litiske, Moderen sypbiliseret under Svangerskabet, fbdte
lidt fortidligt. Led af Icterus og Navleblbdninger. For-
uden alniindelige Ansenii og Atrob fandtes eii lietydelig
Svulst af Milten, Pericarditis og Katarrb i Galdegangene.
Retroperitonsealkjertler, Lever og Tbynius norniale.
2) Dbdtbdt, Moderen fra Svangerskal)ets 7de ^laaiied
behandlet ined Derivation (Einpl. stibiat). Der fandtes
Peritonit, Hyperamii i Hjernen. Ingen Kjertelaffektion.
3j 7 Maaneder gammel Pi^e, Datter af en for 10
Aar siden med Merkur beliandlet Moder, af tuberkulds
Familie. Dbd af tuberkidbs Meniiigit. Intel at bemserke,
der kiinde aiisees for sypliilitisk.
4) 1 Dag’ gammelt fnldbaaret Pigebarn, Moderen be-
liandlet med Derivation. Dbde jilndselig af Eklampsi.
Paa Basis cerebelli et Par miliiere Kniider i Pia mater^
af livid ojiak Farve, bestaaende af riiiide Smaaceller og
Fedtaggregatkngler. Hminorrliagisk Cyste i del ene Ova-
riimg begyndende Pericarditis. Ellers intet Ma3rkeligt.
5 A (3j To G Uger gamle Gutter, ( Tvillinger), livis
Moder var bleven smittet under Svangerskabet, Beliand-
ling ukjendt. Lede af Atroti og Diarrlioe. Mesenterial-
kjertlerne svulne, lios den Ene enkelte svulne Retroperi-
toiuealkjertler, Thymus normal.
7) Gut, 1 , Aar ganimel, dod af rachitisk Hypertro-
pliia cerebri og Tuberkulose. ^loderen liavde liavt Syphi-
lis, Beliandling ukjendt. Der fandtes de ved Rachitis
ssedvanlige Forandringer af Costm, Cranium og Extremi-
teternes Ben, Milt- og Leversvulst. Ellers Intel.
8) 3 Uger gainmel Pige af en sy})liilitisk iModer, der
er under Behandling med Derivation. Led af Atroti og
Tarmkatarrli. Svulst af Mesenterialkjertlerne, Hyper^emi
af Hjerneliinderne. Intet sypliilitisk.
IV. Patievter, dbde af aiidre Sygdomme, forhen
behandlede for Syphilis.
1) 23 aarig Pige, beliandlet for 2^ Aar siden med
Merkur. Dbd af Puerperalfeber. Ingen sypliilitiske For-
andringer i Liget.
2) 50 aarig Kone, beliandlet for 19 Aar siden med
Merkur. Dbd af Endocarditis ulcerosa. Der fandtes en
lille Cyste under Leverkapseln, som paa dette Sted var
fortykket, ellers intet, der kunde antages for Reciduum
af den gjennemgaaede Syphilis.
3) 43 aarig Kone. For 16 Aar siden beliandlet med
Merkur og Jod, Recidiv ikke bekjendt. Dbd af Ursemi.
Substantstab af Cranium som efter en afloben Periostitis
gummosa. Amyloiddegeneration af Underlivsorganerne,
men tillige kronisk Tuberkulose i Genitalia, Tarm og
Lunger, som derfor maaske liar ligesaamegen Andel i den
amyloide Degeneration som den foregaaende Syphilis.
4) 21 aarig Pige, beliandlet for 11 Aar siden med
Syphilisation. Dbd efter en Forbrmnding. Ingen syphi-
litiske Forandringer.
5) 31 aarig Pige, beliandlet med Merkur for 9 Aar
siden, og paany for 1 Aar siden, havde fbdt here raadiic
Fostre. Dbd af Barseleklampsi. Pachymeningitis gum-
mosa med begramdset Sklerose af den nmrniest underlig-
gende Hjernesubstants.
6j 30 aarig Mand, syphiliseret for U Aar siden. Dbd
af Meningit, led tillige af Phthisis pulnionuni. Intet sy-
philitisk.
1) 44 aarig Mand, dbd af Pneiimoni med Meningit.
Syphiliseret. Flade Exostoser og Osteophyter paa Lacu-
nar cranii. Spor af Perihepatitis.
8) 20 aarig Pige, som Barn beliandlet med Merkur,
for 3 Aar siden syphiliseret. Dbd af Amyloiddegeneration
af Nyrerne og de tleste andre Underlivsorganer, Tuber-
kulose i Lungerne og Milten. Tillige fandtes deforme-
rende Perihepatit, Sviilst af de retroperitonmale Lynife-
kjertler uden amyloid eller tiiberkulbs Degeneration.
9) 26 aarig Pige, behandlet 3 Aar i Forveien med
Derivation og senere for Recidiv med lokale Midler. Dbd
539
hydropisk (frisk parenkymatos Nephrit, Fedtdegeneration
af Hjertet, Fedtmuskatlever, Katarrh i Mave, Tarmkanal^
Kjdnsorganerne og Urinbla3ren). Foruden en netformig
Fortykkelse af Leverkapslen Iiitet, der kimde ansees
for syphilitisk.
De 2 folgende skal jeg tillade mig at omtale noget
fuldst^endigere, da deres Sygehistorie og Obdiiktion frem-
byder mere almindelig Interesse.
10) En 39 aarig Mand, behandlet for 15 Aar siden
for Syphilis med Merkur^ siden rask indtil for 4 Aar si-
den, da ban fik et udviklet apoplektisk Anfald med balv-
sidig Lambed, der helbrededes fuldstsendig under Rehand-
ling med Jodkaliiim i 2 — 3 Uger. Senere frisk med Und-
tagelse af Palpitationer nu og da; 3 Uger for bans Dbd
ndviklede Symptomer af Hjertesygdom sig liurtigt, under
Form af Angina pectoris. Han indlagdes paa Hospitalet,.
livor der diagnosticeredes Aneurisma aortse, og dbde plud-
seligt under et Anfald af Angina pectoris. Ved Sektio-
nen fandtes Aorta adscendens aneurismatisk udvidet, Aorta-
klapperne skrumpne og insufficiente, Muskulaturen i begge
is?er venstre Ventrikel partielt fedtdegenereret og tibros^
Hulerne dilaterede. Under Endocardium i begge Atrier^
i del naermest Hjertet liggende Stykke af V. cava sup.
og paa den ydre konvexe Flade af Arcus aortse here
stbrre og mindre Knuder. Partielle Sammenvoxninger af
Perieardiums Blade ved Basis. Lungeoedem, Muskatlever.
I Hjernen foruden almindelig Anaemi og en grynet For-
tykkelse af Ependyma med partiel Syneclii af begge
bagre Ventrikelhorn, intet Abnormt. — Svulsten paa Ar-
cus aortae mandelstor, skarpt begraendset, intimt sammen-
haengende med Adventitia, Snitfladen viser et fast, graa-
hvidt, i Omkredsen noget rodligt injiceret, homogent Vaev^
540
i hvis Midte sees en hvidgiil, mere tdr^ fast Kjerne af en
liden J^rts Stdrrelse. I lidire Atrium og V. cava tilsammen
5 Svulster fra en JLrts til en Bonnes Stdrrelse, sammen-
hsengende med Endocardium og Intima, af graarddlig i
Midten hvidlig Farve, Snitfladen fast, graalivid eller ren-
hvid, liomogen ligesom glindsende, i Centrum af enkelte
en tor gullivid Kjerne. I venstre Atrium en Gruppe af
noget stdrre, men mindre fremspringende og mere gultlek-
kede Knuder, tilsammen i en Lmngde af 1} Tomme, l>redde
af 2 T., ligeovenfor Insertionen af forreste Mitralflig; Snit-
fladen som i de andre. Ved mikroskopisk Cndersdgelse
vise alle disse Svulster i udmaBrket Tydeliglied den af Vir-
chow ved Gummiknuder beskrevne Struktur*).
11) En 33 aarig Mand, beliandlet for 12 Aar siden
for Syphilis med Merkur. Siden denne Tid jevnlige An-
fald af Hovedpine med Svindel; i senere Tid Smerter til-
lige i hrjire Hypoehondrium, af saa intens Beskaffenhed,
og forbundne med saadan (Jiiihed af Leverregionen, at
Diagnosen blev stillet som Hepatitis. Under Beliandlingen
paa Hospitalet kom der til disse Symptomer tiltagende
Smerter og Omhed i Lumbarregionen, derfra ned over Laa-
rene, tilsidst udviklede sig Paralyse af begge Ben med
uforniinsket Sensibilitet, Urinbesvmrliglieder, Decubitus og
endelig en ustandselig Hikke, der vedvarede flere Dage
indtil Dbden, som indtraf under Respirationsbesvmrligheder.
V^ed Sektionen fandtes Dura mater spinalis paa BagHaden
overalt sammenklmbet til Araclmoides med en Pseudomem-
bran, der i den nedre Halvdel var na3sten ligesaa tyk som
selve Dura. Araclmoides fortykket, i Dorsal- og Lumbar-
delen besat med sniaa Benplader, i cauda equina udsj)ilet
af omtrent en halv Unce Serum. Paa Forfladen var (h erst
ingen Sammenvoxninger, derimod i nederste Parti af Cervi-
*) Se hosfoiede Planche.
541
kaldelen og nedefter partielle, tildels mere udbredte Syne-
chier mellem Dura og Arachn. Tjet ovenfor Udspringet
af forreste Rod af venstre nederste Cervikalnerve 2 med
Araclinoides sammenhsengende petiolate Knuder, af Giimnii-
svulsters Udseende og Struktur, saa store som J^rter. Lain-
gere nede, midt i Dorsaldelen en fast gul Placcpie midt i
Sammeiivoxningerne. I Lumbardelen var Sammenvoxnin-
gen mellem Hinderne indbyrdes ogRygmarven fcauda equina )
meget intim. Araclinoides forbvrigt overall fortykket, sene-
agtig glindsende. — Foruden disse Forandringer (Pachy-
meningitis spinalis gummosa), der let forklarer de i Syg-
donimens senere Forlob optrsedende Symptomer, fandtes i
Cavitas eranii en Hyperostose af lamina vitrea oss. frontis,
kronisk Hydrocephalus internus og hvid Emollition af
hbire Corpus striatum; dertil diphtherisk Cystit og krupos
I’leuropneumoni. Leveren og de andre Underlivsorganer
frembbd intet Abnormt.
Foruden disse Tilfselde, hvor sikkre Oplysninger om
den forudgangne Syphilis og dens Behandling haves, er
der endnu 2, hvorom dels ingen, dels mangelfulde Oplys-
ninger ere erhvervede, men hvor det efter Sektionstundet
maa forekomme sandsynligt, at Syphilis har va^ret tilstede.
De ere fblgende:
1) En 18 aarig Out, behandlet paa Rigshospitalet i
lang Tid for Icterus, der formodedes at hero paa en orga-
nisk Sygdoin i Leveren; under Opholdet kom der blandt
andet Abscesser paa Hovedet med Exfoliation af Penstyk-
ker. Here Abscesser paa andre Steder og tilsidst Pneumoni.
Ingen Oplysninger om Syphilis; han var et usegte Barn.
Ved Sektionen fandtes i Leveren Here store, haarde, tildels
forkalkede, hvidgraa og gulagtige Knuder, der fuldstiendig
542
liavde obstrueret Ductus liepaticus, og midt i Levereii eii
'Stor ulcerbs Hide, begraendset af et Par Knuder, fyldt med
Oaldekonkremeiiter og Brokker af Svulstmassen. Demies
Struktur stemmede meriiiest med Gummikimdernes, kuii
var der mesten belt igjemiem Fedtdegeneratioii af de celle-
agtige f]lemeiiter, Grimdsubstantsen meget fast, sklerotisk,
tibrbs. Lymfekjertlerue paa Halseii, i Mediastinum og
Epigastrium taste, srulne; i 9de hbire Ribben en Osteopo-
rose (Caries sicca centralis). Hovedet blev ikke aabnet.
2) En 45 aarig Kone, i 12 Aar ejiileptisk, dbde efter
en Forbrainding, som var jiaadraget under et Anfald. Var
6 Aar i Forveien beliandlet jiaa Hospitalet for Epilepsi og
liavde dengang et mistsenkeligt Exantliem i Panden, der
dog svandt uden specitik Beliandling; andre Oplysninger
haves ikke. Ved Sektionen tandtes en karakteristisk
guinmbs Hepatit, Cikatricer i Vagina, Hyperostose af Os
frontis og en Inemorrliagisk Pacliymeningit.
Dette er i Kortlied mine lagttagelser over de med den
sypliilitiske Proces forbundne anatoniiske Forandringer i
de indvendige Organer, som Jeg, uagtet de er faa og nian-
gelfulde, liar vovet at framhegge jiaa dette Sted, — niin-
dre for de enkelte lagttagelsers Skyld, selv om de niaa-
ske skuide frembyde lidt Nyt, end med det Haab, at de
kunde opmuntre Flere til at sanile sine Observationer.
Tlii alene la3iigere Riekker af saadanne, sanilede i en Tid
som vor, da forskjellige Beliandlingsmaader proves, vilde
kunne lose det vigtige 8])brgsniaal om Beliandlingens Ind-
flydelse paa Sygdommens anatoniiske Grundlag og derved
bidrage til en rigtigeie Bedbmmelse af de forskjellige Be-
liandlingsmaaders Vaerd. Da selvfblgelig de her forelagte
Tilfselde ere for taa i Antal, til at man af deni skuide
rlnrr " firri-T - -
Bi,d^jiU.OLf> cleAj^i .
543
kuniie luklrage et nogeiiliuide i)aalideligt Resultat, vil eii
Sanniieiistilliiii»‘ af Foraiidringerne og den anvendte Be-
handlingsmethode kim have et meget begnendset Va3rd^
saanieget mere som eiulim ikke mange Aar ere hengaaede
siden Svpliilisationen blev indlbrt som Knrmetliode^ og Mu-
ligheden af en Oj)tra3den af sildigere (tertimre) Forandrin-
ger i de indre Organer fremdeles er tilstede.
Ved at gjennemgaa de Tilfaelde af Voxne, bvis Be-
handling kjendes, tindes: 1) at med Undtagelse af 1 Til-
fmlde, livor Sygdomniens Synii)tomer syntes at rube, at de
forefiindne Forandringer (Amyloiddegeneration af flere ind-
vendige Organer) allerede vare indtraadte fiir Beliandlin-
gen ])aal)egyndtes, var der iblandt de Syphiliserede (5)
ikke Nogen, som frend)bd vjesentligere Forandringer af de
indre Organer. Dbden var lios 2 indtraadt under JJeliand-
lingen, bos de Ovrige ikke senere end U Aar efter.
2) Den med Derivation for 3 Aar siden Beliandlede
viste ingen vmsentlige Forandringer.
3) Blandt de med Merknr beliandlede (7) fandtes vm-
sentlige Forandringer i de indvendige Organer i 5 Tilfmlde,
i 2 af livilke dog den amyloide Degeneration, som fandtes
sammen med andre Forandringer, ligesaa godt kan tilskri-
ves Tuberknlose. Tiden melleni Beliandlingen og Dbden
var bos disse 5 Tiifmlde fra 9 — IG Aar. I de 2 andre Til-
fmlde, livor ingen vmsentligere Forandringer fandtes, var der
forlobet resp. 2f og 19 Aar melleni Beliandlingen og Dbden.
Forklariug af Plaiicheu.
a. Deu aueurismatiske Aorta med Gummisvulsten gjeniiemskaareu.
b. Det opklippede hoire Atrium og V. cava sup.
a. Gummikuudegruppen i venstre Atrium.
b. Forreste Mitraltiig.
Bilaga Litt. B.
Blasesten^ som genom natiirens egen atgiird afgatt
genom iirinroret pa eii 81-arig qvinna.
> Af Doctor J. M. Lemchen.
Under en resa'i Kronobergs Ian i Jitli nianad 1862 horde
jag omtalas att en gamnial gnmma i nejden framlodt en stor
sten, oeh derlore begat jag mig till lienne der hon var boende,
aflagse i ett skogstorp, tor att imderratta mig oni fbrhal-
landet. Qvinnan var 81 ar gamnial, nagorlnnda rask sa
att hon knnde ombesbrja sitt lilla hushalls hire gbromal,
men sade sig vara olbrmbgen till alia yttre sysslor. Pa
gjord tbrfrhgan oni hon framlodt en sten, svarade hon
jakande, forevisade den framfbdda stenen och lemnade
mig den mot en liten ersattning. (8e narstaende tig. i
naturlig storlek). Den v^er 20 ort (= 85 gram), ar 2,4 5
tnm (=7,5 centim.) lang, 1,5 turn (=4,5 centim.) bred
545
och halier 4,3 5 turn (= 13,8 ceritim.) i den stdrsta om-
kretseii; den liar en nabbfonnig fbrlangning ocli straxt
bakoni denna en ringforniig’ fbrdjnpning-. Den ena lialften
ojemn, inera skroflig och at hvit farg; den andra slatare
och af brim farg; nagra aflossade skallor visa dess sam-
luansattning af concentriska lager.
Qvinnan omtalade, att lion efter Herariga plagor i iirin-
vagarna sliitligen blifvit sa bfvervaldigad, att hon ej kun-
nat vara uppe iitan nbdgadts ligga till sangs, saint att
hon efter f ars lidanden, hvarunder hon ’’manga ganger
trodde sin sista stiiiid nalkas” och utan att nagon Liikare
under tiden nagonsin varit radfriigad, outsider, fbr nagot
(dVer ett hr sedan Iran urinrbret framfodt den ifragava-
rande stenen. Idagorna hade derefter pa en gang betyd-
ligt niinskats och krafterna sa smaningoni aterkommit; dock
besvhrades hon sedan stenens framkonist af en ihallande
incontinentia iiriine. Pa sista tiden tyckte patienten, att
])lagorna bkats, och hon befarade, att en ny sten bildades
och sbkte framkomma.
Uppgiften, att en sten af denna storlek skiille passe-
rat urinrbret och ej hafva framtrangt genoin en medelst
bristning astadkommen onaturlig vag, kunde ej annat an
vacka mitt lihigaste intresse att harom fa fbrvissa mig.
Pa min begaran tillat qvinnan mig gbra undersbkning, och
fann jag till min fbrvaning uppgiftens sannfardighet be-
kraftad. Mellanvaggen mellan urinrbret och moderslidan
var oskadad och utan arrbildning, sa vidt jag utan spe-
culum och nied ett huger af hvardera handen, liktidigt in-
fbrda i urinrbret och moderslidan, nied blotta kanseln kunde
utrbna, och med stbrsta latthet kunde jag infbra mitt hbgra
langhnger i blasan och nadde dess bfre och bakre vagg;
urinrbret var till den grad utvidgadt, att jag kunde inuti
SJcand. Nat.-ForsJcai'e-Sdllsl:. Mote 1863. 35
i
blasan bqja ting-ret ocli utfbra det sliitet, — det eiula matt
jag kan ui)pgitVa pi\ dess ^idd, varaiide deniia saledes
imgefar 4,2 turn (= 10 ceiitim.)
Den stiindiga ineontineiisen jemte sar ocli Imdibslieter
i yttre kbnsdelarna tycktes mig ’sal kimiia forklara den
smarta, livaraf qvinnan alltjemt led; ined tingret kimde jag
atminstone ej kiinna nagon nybildad sten.
Stenen ar sasoni vanligt sammansatt af eoncentriska
lager af olika farg ocli tlithet; de lager, som inneslutas i
den nabbformiga fbrlangningen iiro utniarkta genoin en
mer poros saminansattning.
Vid kemisk imdersokning betinnes stenen — sjelfva
karnan — liiifyndsakligast besta af iirinsyra; de yttre lag-
ren ntgbras af jiliosfors. kalk cell pliosfors. aniinoniak-
talk, sanit till en stor del afven af kolsyrad kalk.
De jonrnaler fbr de sednaste 25 aren, som jag radfra-
gat, innehalla visserligen flere likartade fall; men utom ett,
som linnes beskrifvet i Gazette Medicale ocb uti en kort
notis atergifvet i Ib-ager Vierteljahrselirift 19 Bandet, bar
jag ej fuiinit nagot, der en sten af denna tyngd ocb
storlek passerat urinroret, ocb intet fall, der en sa stor
sten framtrangt iitan forutgangen suppuration ocb bristning.
Bilaga Litt. ('.
Enterolith. (Med lithogr. plansch.)
Af Prof. P. H. Malmsten.
Hustrii B. 33 kr, Iran Boliias, eii mil fran Bitea, iiikom
pa Koiigl. Seraphimer-Lazarettet den 13 Jiuii 18(51. I all-
nuinhet kleii mider ungdomen, gifte lion sig vid 24 ar.s
alder ocli fodde sitt fdrsta barn 2(5 ar gaminal, d. v. s. for
omkring 7 ar sedan. Ungefar atta till 10 manader der-
efter, borjade hon lida af dalig matlust, sura uppstbtningar,
fbrstoppning, saint da ocli da af knip ocli slitningar i nedre
delen af buken. Harunder magrade lion betydligt af, och
da sjukdomen tortfor, begaf lion sig efter ett par manaders
fbrlopp gaeiide till Pitea for att radfraga liikare. Pa ater-
yagen erfor lion en sig smaningom okande sinarta i nedre
delen af nnderlifvet, sa att lion vid liemkomsten iiiaste in-
taga sangen. Dageii efter liemkomsten upptackte lion till
sin stora bfverraskning pa det varkande stallet i nia-
geii en stor, hard, iiagot ommande svulst. Hon atertog
emellertid inoni kort sina vanliga gbronial, men erfor vid
starkare rbrelser eller anstrangande arbete smarta i och
kring knblen, soiii fortfarande binmade vid tryck. Knblen
inarkte hon siiart vara iiagot rbrlig, sa att den antraffades
an niidt bfver symphysis pubis, an mera at hbger. Efter
vid pass en inanads fbrlopp upphbrde tumbren att bninia,
och bbrjade nu tiytta sig eniellan hbgra Ijumsken och yttre
delen af hbgra hypochondrium, pa hvilket sednare stalle
den oftast hade sitt siite. Oaktadt den nuniera ej vallade
henne nagon kannbar olagenhet, atervann hon dock ej sin
548
helsa, utan fortfor att vara kraftl()s, med bristande mat-
lust ocb trbg affbring. Ar 1858 blef bon ater hafvande;
under de tern torsta manaderna af hafvandeskapet kiinde
lion tumbren i libgra sidan, men i sjette manaden kunde
bon icke vidare upptacka densamma. Under hafvande-
skapet forbattrades hennes helsotillstand betydligt, ocb mot
slutet af grosessen befann lion sig fullkomligt val. Straxt
efter fbrlossningen markte bon ater svulsten, soni till en
bbrjan framkallade smartor vid starkare rbrelser^ men Ibr-
blef sedermera indolent. Patientens helsa fortfor enieller-
tid att vara ganska god, med undantag af att bon vanligen
besvarades af fbrsto})pning, tills i September I860 da bon
en gang, efter ett aiistriingande arbete, tick en liaftig viirk
i underlifvet, for hvilken bon rnaste infaga saiigen, knblen
bmmade barunder niycket, ocb diarrbe tillstotte. Ifran denna
tid bafva krafterna mer ocb nier aftagit, matlusten fbr-
svunnit ocb betydlig afmagring intradt; den fortfarande
rbrliga knolen bar smartat for tryck, ocb jiat. bar niistan
alltjemt sedermera lidit af diarrbe, stundom blodigt. Yeckan
fore inkomsten pa Lazarettet pasted bon, att tumbren vi-
sa! sig niindre rbrlig, likasom bon nekar, att bon fbrniarkt
nagon volymfbrandring i tumbren under bela tiden bon obser-
verat densamma; bon inremitterades af lakare till Serapbi-
mer-Lazarettet fbr en fibrbs tunibr utgaende fran uterus.
Status prcesens den 14 Juni 18G1. Pat., af medelmattig
iangd, ar ytterligt afmagrad, ansigts-uttrycket sardeles li-
dande, breda ocb djupa faror Ibpa fran nasHyglarne nedat
munvinklarne, sa att bon ser ut vara inycket iildre, an
hon ar. Tungan torr, giansande, obetydlig matlust, niycken
tbrst, inga krakningar; tre till fyra Ibsa bppningar pa dyg-
net; faeces aro gragula, af tunn vallingsconsistens. Vid
mikroskopisk undersbkning af desamma, visa sig utom
549
lemningar af vegetabiliska fbdoanmen en maiigd vibrioner,
talrika i liflig rbrelse varande monader, samt bar ocb der
sparsamt blodcorpuscler. Buken ar mjuk, degig, indolent
nied undantag af liypogastrinin, der den binmar vid nagon
8tarkare pal])ation; bar kannes nagot at bbger ofvanom
synij)bysis ])iibis en liard, afrundad tumr)r, soin striicker
sig ned i lilla bilckenet; vid vaginal-exploration tratfar
tingret nedre andan af sanima timibr, nedsjunken mot nedre
delen at corpus uteri. Tumbren kan skjutas iippat sa
mycket, att man med den fria banden kan upptill fixera
den i bela dess utstrackning otvanom symphysis pubis.
Da knblen sa tixerades, l)efanns uterus latt rbrlig; vid
unders()kning med uterinsonden befanns uterus normal, rbrlig,
men man upptackte snart, burn uteri rbrelse svagt medde-
lade sig at tumbren, bvilken var knytnafstor, till formen
ovalt rundad, ej olik formen af en njure, ocb man kunde
tydligt geiiom de tunna l)ukbetackningarne marka cn in-
tryckning i midten af ena randen; den var sardeles tung,
bard, fbga fbrskjutbar at sidorna, men deremot bande det,
att da qvinnan varit uppe ocb gatt, sjbnk den djupt
ned uti lilla backenet at qvinnans bbgra sida, sa att den
fbga kiindes bfver arcus pubis. Oni man nu lat qvinnan
lagga sig, kunde tumbren latt genom vagina uppskjutas
med ena banden, ocb med den andra banden fattas ocb
tlyttas i sitt vauliga lage. Betraffande bfriga organer var
icke nagot att anmarka.
^ id diagnosen af fallet kunde egentligen trenne fbr-
ballanden komma i fraga:
l:o) tumoren vore enjihros svulst med stjelk utgaende Iran
uterus; qvinnan var inremitterad barfbr, ocb barfbr talade
utoiii annat tumbrens lage likasom dess sammanbang med
uterus; 2:o) tumoren kunde vara en rorlig njure; barfbr ta-
550
lade den redan anmarkta njnrlika formen, men atskilligt
annat talade dereinot; 3:o) tumoren herodde pd en enterolit
uti coeciim; liareinot talade tnmdrens rdrlighet, dess djupa
nedsjimkning; att qvinnan en langre tid lidit utaf diarrhe^
att qvinnan pasted att den ej tilltagit i volym o. s. v. ; men
hvad som syntes bevisa det, var tnmdrens betydliga tyngd^
ty vid upptdrandet nr lilla backenet och vid tlyttandet af
den riirliga tnmdren hit och dit, marktes t} dligt, att den
hade en ovaniig tyngd och hard konsistens. Pa grnnd hiiraf
stalldes diagnosen sasom sannolikast, att tumoren herodde
pd en tarmsten uti coecum, som genom sin tyngd forandrat
tarmens Idge, och att it'ran den s jnka tarmen ntgatt sedermera
en seknndar peritonit, som vallat fastvaxtning vid fnndns
nteri. Behandlingen var natnrligtvis belt och hallet palliativ.
Qvinnans krafter aftogo sa smaningom under okadt
diarrhe, och midsommardageiq straxt efter middagen, tick
hon pldtsligt svara slitande smilrtor i och omkring kndlen.
Patienten kollal)erade, gallfargade krakningar pakommo ofta,
pnlsen blef tradtin 120, kropj)en betackt af kallsvett, hander
och fdtter iskalla; vid nndersiikning af tnmdren befanns
densamma djnpt nedtryckt i lilla backenet och betydiigt
dmniande. Sedan den blifvit reponcrad, varma krns blifvit
applicerade kring de kalla extremiteterna, och stimnlantia
gifna invartes, aterkom smaningom varmen nti kroppens
periferiska delar, pnlsen l)lef fnllare ocli tillstandet i all-
manhet nagot fdrbattradt; men krafterna aftogo mer och
mer, tills ett stilla delirium tillkom ett par dagar fore dd-
den, som intraftade den 2 Jnli.
Ohduktionen den 3 Jidi besannade diagnosen. Vid
bnk-kavitetens dppnande, var peritonaenm sa viil viscerale
som parietale glansldst, ))a manga stallen lidigt injicieradt,
isynnerhet i nedre delen af bnkhalan. Tarmarna voro ])a
Enterolith.
/. Ero a£ de- yf-irf- yt-oma,. Fiy.d. Cre-n,07'n^s7i:.<x.T'n,VTLysytan.
Hera stalieii sinsemellaii lio})l(kl(la, dels med gamla pseudo-
mend)raiier, dels oeksa medelst ett farskt^ fibrdst exsiulat-
lager, livilket torefaniis ymiiigast i iiedre delen af biik-
halan; tiiiintarmarna i alliuanbet mycket utspanda, isyn-
iierhet nedre delen, som nastan visade sainma storlek som
en vanlig colon; ofvanom och bakom symphysis pnbis fanns
en stbrre tunibr, fastviixt med uteri bfre segment. Efter
iippkli])pning af tarmeip fanns nti den ntspanda coecimi
ett stenkoncrement af en knnten hands storlek till largen
gulbrunt, af sferisk form med nagot ojemn yta och en
insjimkning i ena randen; stenen vilgde 7 uns och visade
efter genomsagning den tydliga lager af olika perioder
lor dess tillvaxt. Kemiska undersbkningen adagalade, att den
hestar hnfvudsakligen af phosphorsyrad ammoniakniagne-
sia och phosphorsyrad kalk saint toga organiska amnen.
Coecimi var betydligt sjukligt fbriindradt. Slemhinnan var
harstades till stbrsta delen fbrstbrd, sa att jia manga stilllen
niiiskelhinnan lag blottad; pa andra stallen var slemhinnan
ersatt af iner eller mindrc tjocka lager af nyliildad bindvaf.
( )fvergangen Iran coecum till tiinntarmen var ej begransad,
och valviila coli belt och hallet fbrsvunnen. Slemhinnan i
den nedersta delen af timntarmen var bibehallen, men silr-
deles lifligt injicierad. Sjelfva tarmen uppklippt visade pa
delta stitlle en bredd af inira fem turn jemte en betydlig
fbrtjockning af mnskelhinnan. Pa det stalle, der tarm-
koncrementet legal, var nedre segmentet af coecum genom
en gammal, bred, last adherens intimt fastvaxt med bfre
segmentet af uterus. TJocktarmen var utefter hela sin
lilngd betydligt kontraherad, och dess lumen ungefar lika
med en vanlig tunntarms.
Vid bfriga organ er intet att anmarka.
Bilaga Litt. D.
Om Asymmetrien i det menueskelige Skelets Axedeel.
Af Dr. Ascar Stadfeldt.
D a jeg for nogle Aar sideii beskj^eftigede migmedMaa
linger af Barnehoveder, blev jeg opm^erksoiii paa en Man-
gel paa Symmetri i disses 2 Sidehalvdele; jeg fandt at
• den neppe nogensiiide manglede og at den ofte var meget
betydelig. Det var inig ikke inidigt dengang at udfinde
Aarsagen til denne Skjsevlied; den skyldes nemlig, soin
jeg frendna3vede i en Af handling ikke Tryk under Ho-
vedets Fodsel, da Asyninietrien er ensartet i sine Hoved-
trfek, i livilken Stilling end Barnet fodtes og hvilket Leie
det end liavde indtaget i Uterus. Jeg liavde desiiden fiin-
det den saniine Asynmietri paa Hovedet af Born, soin jeg
liavde Leiliglied til at iindersoge ved Sectioner af Kvinder,
der rare dode i Fodslens Begyndelse — hvor der altsaa
ikke liavde vjeret Tal oni Tryk — og jeg freinlia3vede
endelig, at Aarsagen til denne Asynmietri inaatte soges i
en tidligere Periode, da jeg liavde seet den paa Hovedet
af et (3 Maaneder gammelt Foster.
Jeg behover ikke at frenilijeve for Deni mine Herrer
hvor utilfredsstillende det er at standse ved ’’Skaberkraf-
tens Lime’’ soni Aarsagen til Naturlovene og deres Afvi-
gelser. Om vi end som oftest inaa standse for vi koiimie
til den forste Aarsag til Naturens Aabenbaringer, stradier
*) Undersogelser om Baruehovedet i obstetrisk Heuseeude. Biblioth. for
Lscger. VR. 3 Bd. 2 H.
553
dog- den memieskelige Aand at naae saa langt soin miiligt
hen mod Sporgsmaalets Losning. De vil derfor kunne ind-
see, at det omtalte Phmnomen senere i hoi Grad har be-
skjmftiget mine Tanker, og naar jeg siger Dem at jeg
troer at have fiindet Xoglen til Forklaringen afdennecon-
stante Asymmetri i Barnets Hjerneskal, haaber jeg, at Jeg
har vakt Deres Interet^se for Sagen yaa nieget, at De vil
folge mig nogle Gieblikke med Opmmrksomhed.
De see her et skeletteret Moved af et fuldbaaret Born,
soni jeg har iidtaget af Moders Liv ved Sectionen. Efter
at jeg havde iidtbmt Hjernen gjennem foramen magnum,
fyldte jeg strax Hjerneskalshulen forsigtigt med Gips, me-
dens Hovedet hvilede paa et Khede, iidspmndt over og
svmvende paa Vand lor at undgaae Tryk. Dette Moved
viser i hoi Grad den omtalte Asymmetri’s Characterer.
Xaar jeg i Korthed skal betegne disse, vil jeg sige: at Mo-
vedets 2 Sidehalvdele ere forskiidte saaledes mod hinan-
den, at den venstre Malvdeel er trmngt opad og bagtil,
dets hoire Malvdeel derimod nedad og fortil. For en ud-
vendig Betragtning af Movedet er derved paa den ene
Side Partiet til Venstre for Spidsen af os occipitis og paa
den anden Side squama af hoire os temporum saint til-
deels hoire processus condyloid, mere hvmlvet og frem-
tra3dende end de tilsvarende Partier paa den modsatte Side.
Denne Afvigelse fra Symmetrien er her meget udtalt, og
jeg troer at Eiihver vil kunne taae Die paa den. Den kan
undertiden vmre mindre fremtrgedende, men jeg troer at
Den, der har nogenlunde Die for Former, vil gjenlinde
den i nieer eller mindre Grad ved alle Barnehoveder. Jeg
maa imidlertid fremlneve, at Fremstaaenheden i hoire Tin-
dingeegn er vanskelig at observere hos det levende Barn,
da Partiet ligger saa dybt og er diekket af mange Blod-
554
dele; paa Ba^’hovedet vil man derimod kiimie see det,
iiaar man Betrag-ter Hovedet fra oven. Foruden paa de
angivne Steder vil man som oftest tinde Asymmetri i Pande-
partiet og selve Lacunar; her er den imidlertid mere vex-
lende og om den end ha^nger sammen med den angivne
Afvigelse fra Symmetrien i Hjerneskallens Griind- og Side-
dade, er den dog, som jeg troer, mere secundaer og paa-
virkes mere af tilheldige Omstaendigheder.
Yende vi os til Betragtningen af Hjerneskallen hos
(let voxne Menneske, da er som hekjendt en Asymmetri
meget almindelig, saa almindelig at en af Kraniologien
1‘ortjent Forfatter (Lucce) liar iidtalt, ”at der vel neppe gi-
ves Hoveder^ som kiinne kaldes mathematisk symmetriske”.
Dette er ogsaa Tilfaddet; men ved 8iden af den Asymme-
tri, som kan fremkakles under Livet ved en fortidlig Sy-
nostose i en enkelt Sutur^ ved eensidig Muskelvirksomlied
eller ved sygelige Tilstande i Hjernen og Hjerneskallens
Dele er (let som oftest muligt at eftervise en eonstant Asym-
metric der har netop de samme Cliaracterer som den om-
talte paa den nyfodte Barns Hoved. \i ville nemlig tinde
en storre Hvalvning og Fremstaaenhed af ^lidterpartiet
paa iioire Side af Hjerneskallens Grund — og Sideflade
og Fremstaaenhed paa venstre Side af Baghovedet.
Forat forstaae denne Asymmetri’s Vasen og Oprin-
delse er (let nodvendigt at kaste Blikket ud over de ovrige
Dele af (let menneskelige Skelets Axedeel og navnlig Kyg-
soilen. — Som De vide^ mine Herrei’c danner Bygsoilen
hos (let udvoxne Menneske en dolihelt S-formig Krumning,
idet de Dele af Hvirvelstotteip som tage Deel i Danneisen
af Legemets store med Beendele omgivne Hulheder (Bryst-
hulen og Bakkenet) danner en fortil concav Bue, medens
Hals- og Landedelen af Bygsoilen danne en Bue med Con-
ooo
vexiteten Ibrtil. Foriiden denne at‘ de mekaiiiske Forhold
betingede Kruinniiig er det li^eledes en ^^ammel Erfaring^
at der lindes eii Sidekrmmiiiig tilhmre i Brystdelen, der
som det er aiigivet (Cohen), gaaer over i en compenserende
Krmnning i Ljendedelen med Convexiteteii til Venstre.
Dertil komnier ofte endmi en Boining i Sacralhvirvlerne i
den inodsatte Ketning. Ogsaa B^ekkenet angives (ScJnveig-
hauserj at viere asymmetrisk, idet Skraadiametren fra hdire
ndhnlede Hjorne til venstre tnb. ileo peetin?eiiin skal va^re
nogle Linier storre end den sanime Diameter i inodsat
Hetning. Disse mldre tildeels nieget gamle Observationer
ere fuldstmndig rigtige. ^led Hensyn til Eygsoilen er det
saaledes meget sjeldent at finde et Lig, hvor man ikke
kan opdage Sporene af denne vi knnne mnsten sige nor-
male Scoliose, ismr naar man henvender sin Opmmrksom-
lied paa den forreste Flade af Bygsoilen; der vil man i
Brystlivirvlerne sjeldent savne en Bne til Hoire med en
]>aa Grimd af Hvirvlernes Ap|)lanation ofte mindre tydelig
notation til den samme Side, i de nederste Byg- og i
Lmndehvirvlerne derimod vil man linde en mere langstrakt
Bne til Venstre med en tilsvarende Botation af Hvirvel-
legemernes PVrtlade og endelig i Saeralbenet en Botation
i den inodsatte Eetning. Ved denne Scoliose i os sacrum
trmnger dets venstre ala bengere ind i Bmkkenrnmmek
det venstre udlmlede Hjorne bliver mindre ndhnlet og efter
min Erfaring maa man deri soge Aarsagen til den af mldre
Forfattere ganske rigtig angivne Formindskelse i den venstre
Skraadiameter i Bmkkenets bverste Aabning. Denne An-
givelse om Asymmetri i Bmkkenet er idetmindste forsaa-
vidt rigtig, som jeg ved Bmkkenmaalinger oftest bar fnndet
den mevnte Forskjel mellem Skraadiametrenes Storrelse
og knn meget sjeldent det omvendte Forhold.
Tsenke vi os nu Hjeriieskallens Knogler forte ind un-
der Lo\ ene for Hvirveldaimelsen (Oken), saaledes at vi an-
tage den dannet af 3 Hvirvler, vil man nodvendigviis komme
til at betragte den af mig omtalte Asymmetri soiii en Sco-
liose, livor Lmngaeaxen er krummet om Hjeriieskallens
Gruiidfiade. Scoliosen er vel ikke saa let at demonstrere
her som paa Rygsoilen, fordi den er fordeelt paa en storre
Flade; men liar man forst faaet 0ie for Asymmetriens Hoved-
characterer og for Hvirveldaniielseii i Hovedets Knogler,
vil man siiart fiiide den omtalte Betegnelse correct. Dette
er ismr tydelig, naar vi betragte Hovederne fra neden,
livor bagerste og midterste Hjernelivirvel viser sig roteret
saaledes, at den Deel der svarer til Hvirvellegemeriie ven-
der sin forreste (her: iiiiderstej Flade til venstre Side, nie-
dens den Deel af bagerste Hvirvel, der svarer til Huen
(Squama ossis occipitis) viser en Krumniiig til den samiiie
Side. Som i dette Moved deeltager ogsaa ofte den forreste
Deel af Hovedets Gruiidfiade i Rotatioiieii og vi linde da
i Regleii en Rotation i den modsatte Retiiiiig, saaledes at
Linien fra Midteii af iiedre Rand af Overkjieben til midt
i forreste Omfaiig af foramen magnum derved kommer til
at danne en lille Bue med Coiivexiteten til hoire Side.
Faa dette Bariiehoved er Scoliosen ogsaa tydelig i de aii-
dre Dele af Hjeriieskallen (i Isse- og Pandedeleii); Om
man end ikke overall kaii eftervise den med Maal, er den
dog let iiok at observere ved det blotte Syn. Det er imid-
lertid laiigtfra altid Tilfa3ldet ved Hoveder fra voxiie Meiine-
sker og ikke engang i alle Bariiehoveder. Kuii paa Grund-
hadeii kail man stedse finde Sporene af en saadan Ro-
tation.
Der findes altsaa en normal Scoliose i de 2 Hoved-
dele af det meniieskelige Skelets Axedcel, og disse staae
557
som vi sknlle see i H0ie Forhold til hinanden. Dette liar
man imerkeligt nok ikke lagt Mierke til, iiagtet det efter
min Mening giver den eneste Ledetraad til at forstaae
Scoliosens Oprindelse. Det er Hjerneskallens og llygsoi-
lens Forbindelse i Halsdeleii, hvorpaa det i den Henseende
konimer an, og Sporene til en Seoliose mangle i Virke-
liglieden sjeldent der. Skjondt Halspartiet af Hvirvelstotteir
er altfor bevjegeligt til at man tor stole paa at de Krum-
ninger, det viser jiaa det torrede Skelet have vieret saaledes
i levende Live, vil dog allerede Betragtningen af prmpa-
rerede Skeletter lede vore Tanker i den rigtige Retning.
Det er saaledes i Almindelighed Tilfseldet, at de 2 proc.
eondyl paa atlas staae i forskjellig Hoide. Dette tyder
allerede paa at Axen i Forbindelsen niellem Hvirvelstotte
og Moved danner en Rue og ingen ret Linie og dette be-
styrkes end yderligere, naar vi see, at de med Hvirvel-
stotten articulerende Leddeflader paa Hovedets Grundflade
ligeledes staae i forskjellig Stilling baade til det vandrette
rian og til det lodrette Tvmrplan gjennem Hovedet. Efter
de Hjerneskaller jeg bar nndersogt er jeg kommet til det
Kesnltat, at den lioire proc. eondyl. paa Baghovedsbeuet
overveiende byppig baade er mere fremstaaende nedad
mod Gnmdtladen og mere fortil liggende end den venstre.
Denne normalt forekomniende Forskjelligbed i Stillin-
gen af de 2 proc. eondyl. maa nodvendigviis fore en Ro-
tation af Halsens Hvirvler med sig, saaledes at Legemernes
Forflade vende mod venstre Side, samt en tilsvarende
Bue. Det er i Virkeligbeden ogsaa ofte let at faae Die
for denne Rotation i Ligene, og nedad i de 2 overste Ryg-
bvirvler gaaer Bnen da over i den modsatte Bne i de
underliggende Rygbvirvler.
Ved disse l)etrag*tniiig-er er Forening-en bragt tilveie
luellem Hovedets og Rygsoileiis Seoliose, og Retningdinim
i det menneskelige Skelets Axedeel danner altsaa en Bolgelinie
som i liosstaaeiide sclieniatiske Tegning- *). Jeg
tseiiker mig eii Betragtniiig af Hkelettets Axedeel
fra den imderste Flade (paa Hovedetj og fra den
lorreste Flade (paa Hvirvelstotten), og vi ville da
i den store Majoritet af Tilfselde knde en Bolge-
linie med den tilsvarende Rotation: til venstre i
de 2 bagre Hjernelivirvler og Halshvirvlerne, til
Hoire i Brystlivirvlerne, fra 9de Ryglivirvel og
nedad til Venstre og endelig i det liellige Been en
Biie og Axedreining til hoire Side. Dertil koinmer
endnu ofte, som i Tegningen antydet, en lille Boi-
ning mod venstre Side af Retningsliniens forreste
Spids; dog ville vi tinde mange Afvigelser i denne
sidste Henseende.
Idet jeg liar viist, at der er en fortlobende
Seoliose gjennem det voxne Skelets Axedel, er det
logisk at sliitte, at der maa vmre en lignende hos
Barnet, fordi Hovedet, der deeltager i Scoliosen
hos den Voxne, viser den samme Asymmetri hos
Barnet som hos det iidvoxne Menneske. Jeg maa
ogsaa trods modsatte Angivelser tastholde, at der
<3r en saadan. Det er blot noget vanskeligere at faae Die
for, fordi Forholdene ere saameget mindre og Form fora n-
dringen derved traider mindre tydelig frem. Jeg bar nnder-
sogt en Deel Liig af nyfodte Born, og i dem alle lod der
sig eftervise Sporene til den omtalte Seoliose i Hvirvel-
*) a. Taenkes ved spina nasal, ant. af os inoxill. snp. b. Forbindelsen
inellem Hoved og Halshvirvler. c. Ditto mellein Halshvirvler og Ryghvirvler.
4. Overgang fra Ryg* til Loeudehvirvler. e. Det hellige Been.
559
st^)ttcns overste Deel og iiaviilig- i Biystdeleii. 8elv hos
et G Maaneders Foster var dette meget tydeligt. Om den
iiederste Ueel af Hvirvelstotten tor jeg eiidim ikke udtale
en bestemt Meniiig, da 8colioseii i al P5xld sjeldent er saa
tydelig der, og jeg iiiaa derfor overlade vderligere Under-
sogelser at afgjore, om 8colioseu i deniie Deel er at be-
tragte som oi)staaet seiiere lien i Livet ved Compensation
eller om deip livad jeg for Dieblikket troer, ogsaa der er
medfodt men ligesom hos den Voxne mindre udtalt end i
Skelettets bverste Deel. Foruden at jeg ligefrem bar seet
den omtalte Seoliose i Borneligene taler ogsaa folgende
Onista3ndigl)eder for at den niaa vmre der: hmnger man
iiemlig et Barneliig oj) ved Fodderne^ dreier det nsesten
altid Ansigtet til den ene Side og ikke ligeiid; dernmst
tinde vi^ at ligesom de 2 i>roc. condyl. paa Hovedet vari-
ere i deres Stilling paa samme Maade bos liarnet som hos
den Voxne, saaledes staae de 2 proc. condyl. paa atlas
ogsaa i forskjellig Hoide, naar Hovedet losner fra Hvirvel-
stotten. — Jeg maa imidlertid fremhmve, at disse Under-
sogelser })aa Barneskelettet maae foretages for Torringen,
da denne indvirker meget forstyrrende paa Formen af det
blode bevmgelige Barneskelet.
Jeg tneder nu iiid paa Hypotliesernes Gebet, idet jeg
soger at angive Aarsagen til denne fortlobende Scoliose i
det menneskelige Skelets Axedeel, og jeg bar da ikke
kiinnet tinde nogen nden at gaae meget langt tilbage i
Fosterlivet, nemlig til Fosterets Svingninger i Hogget i de
forste Uger af dets Udvikling. Som de vide, viser Fosteret
efter de forste Uger en Dreining om sin Lmngdeaxe, saa
at dets Centrafdeel daniier en langtriikken Spiral fra ven-
stre til lioire Side. 1 en vis Tid af Fosterlivet er denne
meget iidprmget, senere svinder den noget, men Antydning
560
dertil kan dog l^enge Andes, og jeg kan ikke Ande Noget,
som gjor Rigtigheden a! den Hypothese iimiilig, at den
gjennem hele Axedelen gaaende Scoltose er en Rest efter
Fosterets spirale Freining i FEgget, Tvertimod vil denne
Aarsag til Scoliosen i Skclettet forklare Aere Eiendoinme-
ligheder: 31an vil derved kiinne forstaae, at Scoliosen vi-
ser sig tydeligst paa Hjerneskallens GrimdAade og Hvirvel-
stottens ForAade, fordi disse Partier tidligst under Udvik-
lingen faae et fastere brusket Griindlag, medens Hvirvel-
biierne og isier Lacunar cranii have en laengere varende
Abros Beskaffenhed og derfor under Forbeniugen lettere
underkastes ModiAcationer i deres oprindelige Form. Frem-
inede Indvirkninger, Leiet i Uterus, Tryk etc. kunne saa-
ledes faae en vis Betydning, og vi kunne derved forstaae,
at disse Dele sjeldent frembyde Scoliosens Billede saa reent
som den underste-forreste Flade. Man vil ved denne For-
klaring ligeledes kunne forstaae, hvorfor Krumningerne
ere tydeligst i Skelettets bverste Deed, tlii denne liar som
bekjendt Overvmgten i Begyndelsen af Udviklingen, me-
dens den nederste Deel er kortere og mindre udviklet og
derfor under Viexten lettere udslerter S|)orene af Axe-
krumningen.
Jeg bar her opstillet en Lov for Retningslinien i det
menneskelige Skelets Axedeel, som maaske kan inodiAceres
i dens enkelte Paragrapher, men hvis Prineip jeg troer
er ubestrideligt, nemlig at den danner en fortlobende Bolge-
linie. Overgangene melleni Krumningerne kunne ligge
paa lidt forskjellige Steder, saaledes ogsaa paa Hovedet,
men dog er en storre Afvigelse fra de ovenfor angivne
Boiningssteder meget sjelden. Man kan ofte Ande Ske-
letter, hvor denne Bolgelinie kan eftervises gjennem hele
Liengden, og det er kun yderst faa Skeletter, hvor man
5G1
ikke paa et eiler andet 8ted — Idnienmielig- paa Bagho-
vedet og i Brysthvirvlerne — kan kiide 8])or af den; isser
naar man har studeret Formforandringen paa de Skeletter,
hvor den er fnldstjendigt ndtalt. — Kaar jeg med Hensyn
til Hyppigheden ak den ngevnte Scoliosis er bleven staa-
ende ved Udtryk soni den ’’store Majoritet”, da ligger det
i Sagens Natnr, at det numeriske Forhold ikke kan iid-
trykkes bestemtere; thi der bndes niaaske neppe 2 Skeletter,
hvor Overgangene melleni de forskjellige Krumninger
trseffe prmcis de samme Punkter. Desuden tindes der, hvad
det vilde vsere urigtigt at forbigaae, ganske enkelte 8ke-
letter eiler idetmindste Dele af ^aadanne, som vel vise en
Asymmetri i de 2 Sidehalvdelc men hvor denne ikke sy-
ncs at rette sig noiagtigt efter den angivne Hovedlov. Om
det blot har sin Grund deri, at Spiralens Yendepimkter ere
forflyttede til andre 8teder eiler om en Ira den ssedvanlige
afvigende Dreining i Axedelen er mnlig, vil Tiden vise.
Imidlertid taler dette ikke imod den af mig snpponerede
Aarsag, da det allerede Isenge har vmret Physiologerne
(Erdl) bekjendt, at et Misforhold mellem Fosterets Lsengde
og ^ggehindernes Storrelse, eiler maaskee andre Omstsen-
digheder kunne betinge iisaHlvanlige Dreininger af det unge
Menneskefoetus.
Den her fremsatte Lov har ikke alene reen videnska-
belig Interesse men den er ogsaa af stor practisk Betyd-
ning, fordi den bestemmer mangfoldige physiologiske og
}>athologiske Afvigelser fra Syrnmetrien i det menneskelige
Skelets Axedeel. Jeg kunde saaledes henlede Opmierksom-
heden paa den hos de tleste mennesker skjmve Nmse, paa
Asymmetrien i Ansigtets og Brystkassens Bygning etc.,
da disse Plnenomener idetmindste tildeels ere afhsengige
af den samme Lov. Da jeg imidlertid hverken kan eiler
' Skand. Nat.-Forskare-SdUsk. Mote 1863. 36
vil behandle dette Sporg-siiiaal fiildshieiidig-t her, skal jeg
til Sliitiiingen kun treiidia3ve enkelte Piiiikter, som vise
Loveiis Betydniiig’ for Liegen i bans praetiske Virksoinhed.
Man inaa saaledes afsee fra denne constante, ofte meget
betydelige Asyinmetri i Barneliovedet, iiaar man taler oni
en Formforandring af Hovedet ])aa Grimd af Tryk under
Leiet i Uterus eller under Fodslen; man maa fremdeles
afsee fra denne Asyinmetri, naar man vil benytte en asym-
metrisk Hovedform i Nerve- og Sindssygdommes Diagnose.
Den omtalte Lov er fremdeles af den storste Betydning
ligeoverfor den saakaldte spontane eller liaintuelle Scoliose.
Denne Scoliose forekomnier som bekjendt i Kyglivirvlerne,
er overveiende byppig nied Buen til boire Side, i et For-
bold til deni med Buen til venstre Side som 100 : 2. ]\Ian
bar sogt de allerforskjelligste Forklaringer til dette Factum,
men ingen forekommer inig tilfredsstillende. Sagen stiller
sig deriniod anderledes, naar man gaaer ud fra den i
Fosterlivet erbvervede Tilboieligbed til en Bue mod boire
Side i Brystdelen. Naar andre begunstigende Omsta3n-
digbeder trsede til, maa denne liestemme Scoliosens Ket-
ning. Endelig skal jeg dvmle ved et Punkt, som bar smr-
lig Interesse for iiiig som Fodselsbja3lper, nemlig Lovens
Betydning for Fornien af de asymmetrisk-racbitiske Bsek-
kener. Man bar allerede la3iige vmret opimerksom paa,
at disse som oftest ere formindskede i deres venstre Halv-
deel, idet Promontorium er trmngt over til den Side. Det
bar vmret paastaaet, at dette altid er Tilfa3ldet; dette er
vel ikke saaledes, da jeg bar seet et Par Bmkkencr, bvor
det omvendte fandt Sted, men det er dog Tilfmldet i saa
godt som alle Bmkkener, og De ville let kunne see Aarsagen
dertil. Promontorium ligger nemlig omtrent paa Over-
gangen iniellem en overste Bue med tilsvarende Axedreining
503
til yenstre Hide og eii nederste til Hoire. Naar Beenmas-
seii er blodgjort og et Tiyk virker fra oven, inaa Pro-
inontoriiini nodvendigviis trajiiges iiulad i Bsekkenrummets
veiistre Halvdeel. — Hvorvidt den ])livsiologiske Hcoliose
gjennem Skelettets Axedeel liar Betydning for de ovrige
Deforniiteter i Rachitis og Osteoinalaeie, skal jeg indtil
videre lade staae nafgjort.
Bilaga Litt. E.
Om Siiulssygecolonier.
Af Direktor Sandberg.
I alle mindre Stater og fortrinviis i dem, som ere saa
idieldige at have et betydeligt Antal Sindssyge bar det
bidtil vseret og vil det stedse blive en Umuligbed at an-
bringe alle de Syge i Asyler.
Den i Norge som den i Sverige gjmldende Lov om
Sindssyges Bebandling og Forpleining ombandler derlor
med Kette tvende forskjellige Arter Bebandling, nemlig
Asylforpleining og Brivatforpleining.
Denne sidste bar bidtil, saavidt jeg bar ertaret, heel
simpelt bestaaet deri, at de Syge, som tiltrmnge sseregen
Bebandling, ere udtingede bos N^erpaarorende eller Frem-
mede, bvor de have nydt saavidt mnlig lige Kaar med de
Familier, bvor de have vmret anbragte.
Paa denne Maade ere i Norge de tleste Sindssyge ud-
satte i Pleie mod en Betaliiig, der varierer fra 10 til over
100 Speciedaler aarlig. Og forsaavidt de Syge paa Grund
af Trang ere Gjenstand for oftentlig Forsorg, paaligger de
vedkomniende Embedslseger, liver i sit Distrikt, een eller
here Gange aarlig at paasee, at vedkommende Pleiebedre
noiagtigen opfylde de indgangne Forpligtelser.
Men enkelte Syge have viist sig saa besvierlige at
forpleie, at ingen Familie i deres Hjembygd bar villet mod-
tage dem ; og i enkelte Distrikter bar det tablet overmaade
vanskelig’t at faae nog-ensomhelst 8iiidssyg* anl)ragt i Privat
forpleiiiiiig*.
Dette liar paa enkelte Steder, navnlig* i Christiaussand
og et Sted i P'iiimarkeii ledet til, at det Offentlige liar
iiiaattet aiibriiige fiere Syge lios de enkelte Familier, som
have va3ret at formaae til at niodtage saadanne. Herved
liar der paa de nsevnte Steder uddannet sig enkelte smaae,
af Tingenes egen Magt skahte Sindssygecolonier.
Disse Forliold have, saavidt jeg veed, ndviklet sig i
Danmark ointrent paa sainme Maade; og at Forholdet i
Sverige ligner det hos os, slntter jeg deraf, at den Svenske
Sindssygelov liar optaget den P)esteninielse, at een Fami-
lie kan tbr])leie indtil 5 Syge.
Det er vistnok ganske simpelt og natnrligt, at de,
livein Sindssyges Forsorg paaligger, stra3be enten i eget
Huns, hos Sliegt og Vernier eller hos dertil skikkede Freni-
inede at anbringe de Syge; det ligger, efterat Lmgeviden-
skaben i denne Henseende er kommen til sin Pet, meget
nmr at Liegerne besteinme og saavidt gjorlig jiaasee, at
visse hygieniske Forskrifter efterleves: at de privattbr-
pleiede Sindssyge erliolde ordentlig Kost og Beklaedning,
Logis og Peenlighed, Jlevsegelse i fri Lnft og Sysselsset-
telse isser ined Mark- og Havearlieide.
Saaledes liar dertbr Forholdet ndviklet sig hos os.
De fleste i Privatforjileining anbragte Syge ere under ot-
t'entlig Forsorgelse; og Medicinalstyrelsen liar dertbr jiaa-
biidet visse i naBvnte Henseender gja3ldende Regler, hvis
Overholdelse af den locale Medicinaladmiiiistration ved
Sindssyges Anbringelse i Privatforpleining paasees.
Saadanne i Privatforjileining anbragte Sindssyge tindes
.stroede over det liele Land. Man liar altsaa hos os ingeii
Vanskelighed ved at iagttage det i den senere Tid meget
566
anbefalede System, som med et Slags Eet kaldes ’Tatro-
nage familial”.
Men en Concentration af denne Forpleiningsmaade, i
Lighed med den bekjendte Sindssygecoloni i Gheel, er forst
i de senere Aar kommen i Stand paa de nseynte Steder.
Jeg tor derfor ikke sige noget V^esentligt angaaende
Resultatet af den paa disse Steder anvendte Behandling,
men kim oplyse, at der er nogen Forskjel mellem de i
Cliristianssand bestaaende Grupper og den i Finmarken
opstaaede Colonie. De forste ere tilblevne derigjennem,
at den ved Christiansands Sindssygeasyl ansatte Lsege ved
sine Bonner og sin personlige Indflydelse liar formaaet
enkelte Familier, som ban dertil ansaa skikkede, til at
modtage i sit Huns 3—4 Sindssyge af dem, der hyerken
kunde faae Plads i Gaustad eller i Christiansands Sinds-
sygeasyl. De saaledes anbragte ere da gjerne chroniske,
i Regelen ulielbredelige, men paa Grund af Uro, Ureen-
lighed, Undyigningslyst o. d. besyierlige Syge, hyis An-
bringelse paa almindelig Maade ikke har ladet sig iymrk-
siette. — Der har altsaa ikke yed disse Smaacolonier kun-
net faeste sig store Forhaabninger med Hensyn til de Syges
Helbredelse; men at de Syge triyes godt, beroliges, vinde
en mildere Stemning, disciplineres, yaennes til Arbeide og
tilsidst faae Opholdet og Familien kjaer, derom har jeg yed
gjentagne Undersogelser oyerbeyiist mig. Den anden Colo-
nie, som Omstaendighedernes Magt har skabt, tindes i Fin-
marken og er bleyen frembragt deryed at de Auctoriteter,
som hayde med de Sindssyges Anbringelse, deels paa Grund
af de lange Afstande deels af ^langel paa Plads forhindre-
des fra at see de Syge indsatte i Sindssygeasyler og alt-
saa maatte anyende al sin IndHydelse, for at taae nogen
paalidelig Familie til at paatage sig Forpleiningen. Og
eii Imrtig Anbring-else var saa meget mere nedvendig^ som
(let ofte g-jnldt acute, ved den religiose \ mkkelse frem-
kaldte Anfald af ]\Ianie eller Melancliolie med Ilaptus.
Under disse Omstmndigheder formaaede Amtmanden
og Fogden samt Lsegcn en sserdeles hmderlig, ii Lsegens
Nierhed boende Lensmand til at paatage sig Omsorgen
for een, seiiere tiere og derefter atter flere. Paa denne
Maade er i Lobet af 6 — 8 Aar lios denne Familie efter-
haanden anbragt omkring tredive 8indssyge.
Disse rnaae vel nndertiden under den maniacale Op-
brusning eller melancliolske Paptiis isoleres i dertil ind-
rettede simple Celler; men i Kegelen leve de sainmen med
Familien, nvde Maaltiderne s«nmmen med den eller Tje-
nerne, tilbringe Tiden i Familiens eller Tjenernes Vmrelse
og deeltage med disse i Markarbeide, Qva^grogt, Strand-
tiske og deslige.
Her have de locale Forliold fremkaldt en Idle Colonie,
lig den, som i Gheel gjennem Aarlumdreder bar udviklet
sig af religios Iver, Helgentro og Vane. 1 den Finniark-
ske Colonie indsmttes de Syge, saasnart Auctoriteternes
iMeliemkomst bliver nodvendig; der forekomme saaledes
ofte baade friske og forjeldede Tilbelde. Af de forste
ere paa Gruiid af de religi((se Forliold ikke ganske faa
forekomme. Og som Folge lieraf kan denne Idle Colonie
opvise et saa stort Antal Helbredelser, at de beste Asyler
sknlde van-e stolte af lignende Resnltater, Xarmere at
rneddele disse vover jeg ikke^ fordi der bndes nogen Uover-
eensstemmelse mellem mine i 1859 og L. Dahls i ISHl jiaa
Stedet indlientede Oplysninger.
Jeg har omhandlet disse Smaating' ined nogen Vidlof-
tighed, fordi de vedrore Sindssygevcesenets brgendende
/
Sporgsmaal.
Hvad der nemlig for Tiden vsekker Uro og Strid i
Sindssygekegernes l^eir, er netop Sporgsmaalet om Sinds-
sygecolonier, et Sporgsmaal, som inaa erkjendes at vsere
af stor Viegt i Sindssygevsesenets Administratioip og som,
da alle La3ger ere kaldte til at deeltage i denne, med stor
Ket har fiindet Plads i det i Danmark ndkommende ”Bi-
bliothek for Lseger”.
' Det er inuligt, at ogsaa andre medicinske Tidsskrifter
i 8kandina^ ien kimne have skjenket denne 8ag Opnia3rk-
somlied; men da jeg ikke kjender andre Meddelelser end
J. Falrets Oonimisionsl)ekenkning, og da denne baade
paa Grimd af den Upartiskhed, den rober, og paa Griiud
af den Auctoritet, hvornied den som Fiellesarbeide af flere
blandt Frankrigs bermnteste 8indssygel8eger kan optraede,
synes vel skikket til at orientere i Dagens 8p0rgsmaal,
henviser jeg til sainme.
8kmit J. Falrets Betsenkning er lioldt i en rolig
Tone, og skjmit den hovedsagelig indskr?enker sig til at
belyse Forholdene i Gheel, skimte dog 8tridssp0rgsniaalene
hist og her igjennem. Det knnde heller ikke lettelig vaire
anderledes; thi de sidste 3 Aar have baade i England,
Tyskland og Frankrig vjeret rige paa 8trid angaaende
Colonisationens Fortrin og Mangier, en 8trid, der er fort
tildeels med megen Heftighed baade i sa3rskilte Broscdmrer,
Tidsskrifter og Iserde 8elskaber.
Paa den ene 8ide ere Asylerne, deres Bestyrelse og
Indretning gjorte til Gjenstand for skarp, endog nbillig
Kritik; ])aa den anden 8ide ere Manglerne ved det Gheel-
ske Cololu^^atiollssyste^l stserkt fremlia3vede, mulige Mis-
brug paa begge Skier med skaanseHes Straniglied blottede.
Iiidesp?erriiig, Straf og Fiengsel benyttes idelig af de
ivrig’ste Modstandere soin Duval og de Mundy for at
betegne Asyleriie og deres Mrksoinbed.
Toileslos, for de Syge og Saiiifundet skadelig Frihed
paa den ene^ Baaiid og La3nker paa den anden Side Iseg-
ges af Modstanderne Colonien til Last.
Den Iver, livormed Striden er fort, bar vei noget
skadet den videnskabelige Va3rdiglied, men den bar paa
den anden Side givet Sagen saa meget Liv, Discussionen
saa inegeii Livligbed, at man synes berettiget til at vente
et snart og et for Sindssygevsesenet gnnstigt Resultat.
fkterat den altfor store Heftighed bar lagt sig, synes
nemlig begge Partier tilboielige til et Compromis.
Ivrerne for Colonien, der smtte Familieliv og Arbeide
i fri Luft som Sindssygebeliandlingens forste, snart sagt
eneste Betingelse, synes tilboielige til at indromme Lse-
gerne og den mediciiiske Bebandling saa meget, at en
Colonie af iioget Omfang bbr have et Hjmlpesygehuus, et
Centralasyl eller bvad man vil kalde det. Et saadant bar
nu Gbeel faaet.
Ivrerne for Asylerne, der la3gge stor Vmgt pan Isola-
tionen, den disciplinerende Hiiiisorden og reglerende Tvaiig,
synes tilboielige til at inddromine Modstanderne, at eii
mere udstrakt Fribed, en mere tvangfri Sysselsmttelse og
et mere familiemmssigt Samliv tor have sine Fordele. Der-
for bor etbvert Asyl liave Aniedning til Jordbrug og an-
den bensigtsmsessig Virksombed. En Combination af Sinds-
sygeasyl og Jorddyrkercoloni som i Fits-James synes at
ville tilfredsstille disse.
f
570
Jeg har her i sammentrsengt Kortlied fremhsevet, hvad
der for Tiden rorer sig i den psvchiatriske Verden og paa-
peget de sandsynligviis ikke tjerne Folger af denne Gjae-
ring og Kamp. Denne korte Meddelelse har jeg gjort her^
for at henlede samtlige Collegers Opniaerksomhed paa en
Sag, der, om end ikke i sin Heelhed, saa dog for en stor
Deel angaaer liver enkelt Liege. Alle have eller faae nem-
lig med de Sindssyges Privatforpleining at bestille; og for
deni er det af Vigtighed noie at kjende og samvittigheds-
fnldt at gjennemfore ’’Patronage familial”.
Det her meddelte er ingen Afhandling angaaende Sinds-
sygecolonier; det er blot Ointale af en Sag, som jeg gjerne
vilde gjore til Gjenstand for Discussion, hvoriinder det
skulde viere mig en Fornoielse at give og en Glaede at
modtage Oplysninger baade om Sagen i sin Almindelighed
og om Systemets An vend else hos os i Sau’deleshed.
I
Bilaua Litt. F.
Oni Diphtherit-Epidemioii i dc seiiere Aar i Norge.
Af Expeditionschef T. Kierulf.
de I'drste 8amiiienkonister af de skandiiiaviske Xatiir-
forskere vare de skaiidinaviske Kigers e})ideiiiiske Forliold
et staaeiide Tliema for Discussion i den niedicinske Section^
og* der var en Tidlang af Natnrforskerselskabet iiedsat en
])ennanent Committee inden ethvert af Rigerne, som liavde
at samle og- ved n?este ]\rdde at meddele de gjorte lagtta-
gelser om Sygdomsforholdene i hvert sit Rige. Efterat
man gjennem et kengre Tidsrnm paa denne Maade liavde
ydet hinanden gjensidig R)ehierelse, bortfaldt tilsidst disse
[Meddelelser og Committeer, paa samme Tid som man ved
de omtrent i det sidste Decenniiun af ]\redieinalstyrelserne
ndgivne mere fnldstmndigt bearlieidede ^ledicinalberetninger
erholdt et mere alsidigt Kjendskab til de skandinaviske
Landes Sygdoms- og bvrige ]\ledicinalforliolde. Der op-
trmder imidlertid af og til Epidemier, som efter bengre
Tids Hvile i kort Tid naae en betydelig Udbredning og
medfbre stor Dbdlighed, og som derfor efter min Forme-
ning i bbi Grad egne sig til at beliandles ved disse Mbder^
under livilke man lettere kan ndvexle sine ^feninger og
faae Anledning til at berigtige sine inaaske nfuldstamdige
og ]>aa Grund deraf mnligen mindre rigtige Ansknelseiy
end det kan tinde Sted igjennem Fressen.
En saadan Sygdom er Diphtheritis, der i de sidste
tire Aar liar naaet en betydelig Fdbredning i Xorge, j>aa
572
samine Tid som den ogsaa i det dvrige Eiiropa^ ja endog-
saa i andre selv fjenie Verdeiisdele liar optraadt iiied en
Styrke^ soiii liar gjort den til Gjenstand for Lsegernes al-
mindelige Opnnerksoinlied. Da det er af stor Interresse
at erfare, livorledes Sygdommen er optraadt i vore Nabo-
riger, og hvilke Foranstaltninger den der kan have givet
Foranledning til, skiilde det van-e mig kjart, oin denne
Fremstilling af Diphtlieritepidemien i de senere Aar i Norge
vilde foranledige Udtalelser fra Broderrigerne i sanime
Retning, ligesom jeg bar det Haab, at en .samlet Oversigt
over vort Riges for Tiden iiiest odelaggende Epidemie
ikke vil vare dem lulen Interresse.
Den fdrste Efterretniiig, som jeg bar kiinnet tinde i vor
Literatiir om Optraden af denne Sygdom i vort Land, inde-
lioldes i tbrste Bind af vort aldste medicinske Tidskrift ’’Eyr”,
i livilket Idiysiciis i Bratsberg Amt, Dr. H. Munk, beret-
ter, at der i 1824 i Byen Skien og sammes Omegn viiste
sig en Epidemie af Angina gangranosa, der kinide for-
folges lige ind i Aaret 1820, og som isar angreb 2 — 0 Aar
gamle Biirii, der oftest dbde af Hygdommen, medens den
bos aldre Born og Voxne i Regeleii var iiden videre Fare.
Munk giver en noiagtig Beskrivelse af Sygdommen, der
ganske stemmer med vor Diplitlierit, ban adskiller den fra
den samtidig berskende Angina membranacea eller Croii]),
og gjbr opmarksom paa, at den Intet bavde at gjiire med
Scarlatina. Membranerne forplantede sig fra Svalget bv])-
pigt op i Nasen eller nedover Respirationsveiene og efter-
lod oftere i langere Tid en vis SmOvlen (o: Paralyse i
Ganen o. s. v.), aldeles ligesom vi iagttage det i vor Epi-
demie, og Sygdommen ytrede sig da som i vor Tid sam-
tidig med alniindelig catarrbalsk Angina. Slette bygiei-
niske Forbold angives at have begiinstiget dens Udvikling.
Senere haves hos os ingeii Beretiiiiig- cm Epidemie af
(leniie Sygxlom for fra Aarene 1845 — 47, da Diphtherit op-
traadte epideniisk med stor Heftighed i Byeii Troiidhjem
(beskreven af Dr. Roll i ’’Norsk Mag-azin for Lsegeviden-
skab” anden Rjekke, aiidet Bind, 1848) hvor ifdlge Medi-
cinalberetningen for 1846 i samme Aar 350 Individer bleve
ang-rebne og 57 dode, medens Roll anslaaer de i Byen
under hele Epidemien Angrebnes Antal til 7 a 800 Menne-
sker. Rolls Beskrivelse af Sygdommen stemnier fnld-
kommen overens med det Billede, den i vor nuvserende
Epidemie frembyder, og man finder hos Roll ligeledes
omtalt efterfblgende Svinkkelser og paralytiske Bhsenome-
ner, der dog i denne Epidemie synes at have vseret inin-
dre fremtraidende end i vore Dage. Fra Trondhjem nd-
bredte Sygdommen sig i de iimviite Aar til en Deel af
Distrikterne omkring Trondhjemsfjorden, indtil Namdalen
nordligst i Trondhjems Stiff, hvor i 1847 og 1848 angives
omtrent 100 Behandlede med 16 Dode, ligesom den ogsaa
udbredte sig sydover langs A^estkysten af Riget lige til
Bergen, af hvilken Strmkning den isser angives at have
udbredt sig i Romsdals Amt. I 1846 ytrede Sygdommen
sig ligeledes epideniisk paa Thoten, ved den vestlige Bred
af Indsden MJdsen, medens den idvrigt ikke vides paa
denne Tid at have forekommet epideniisk ndenfor Trond-
hjems Stiff. Intetsteds blev dog Sygdommen saerdeles ud-
bredt eller farlig undtagen i Trondhjem, hvilken B}^ der-
for ogsaa liar givet sit Navn til denne Sygdoni, der i
daglig Tale hos os gjerne kaldes ’’trondhjemsk Halsesyge’’.
Med Hensyn til Aarsagerne til Epidemien findes hos Roll
den Bemserkning, at Aaret 1846, i hvilket de ulige fleste
Tilffelde forekom, udmaerkede sig ved stadig torre, ostlige
Vinde, efter hvilke Epidemien altid tiltog, medens der be-
574
mserkedes eii Aftagen af Sygdomstilfaildene ved de fug-
tige vestlige Vinde. Hverken Munk eller Roll tilskrev
Sygdommen Smitsomlied, hvilken Eviie den heller ikke
tillsegges af andre Lseger fra denne Tid, der have beskre-
vet den hos os, saasom Dr. Dietrichson i Indherred,
Raabe paa Thoten, Jebe i Namdalen (samtlige i det naevnte
Bind af Magazinet).
Fra denne Tid af iagttoges Diphtherit oftere spora-
disk over det hele Rige og medfbrte ikke ganske sjelden
Doden, isa3r hos Born, men epidemisk Udbredning hk den
fdrst igjen i 1859, da den alter syntes at udgaae fornein-
inelig fra Trondhjem.
Til nserniere Bedbmmelse af Sygdommens Forhold i
den Tid, der gik forud for denne sidste Fpideinie, hid-
ssettes folgende af de af Indredeparteinentet udgivne Be-
retninger oni Simdhedstilstanden og Medicinalforholdene i
Riget uddragne Oversigt over de af Diphtherit og Croup
af Lsegerne anmeldte Dbde, hvorhos til Veiledning ved-
fdies iVntallet af samtlige af Lsegerne anmeldte Dodsaar-
sager, Alt fra Aaret 1853 af, fra hvilken Tid vore Medi-
cinalberetninger indeholde nbiagtigere Opgaver over Mor-
taliteten.
Aar.
Bode af Di])h-
therit.
Bode af Croup.
Tilsa lumen.
I alt opgivne
Bode.
1853...
32
67
99
5,406.
1854...
16
40
65
2,812.
1855...
5
48
53
3,147.
1856...
17
58
75
3,613.
1857...
29
55
84
4,275.
1858...
31
89
120
4,226.
1859...
129
234
363
5,881.
1860...
487
211
698
6,547.
Det beiiuerkes, at af de af La3gerne for Aaret 1853 op-
givne 5,40(i Dodsfald vare :^,484 bevirkede af Cholera,
altsaa kiin 2,922 af aiidre Dbdsaarsager.
Man seer heraf, at de diphtlieriske Sygdomnie fra
1853 til 1855 vare i Aftagen, derpaa til 1858 i jevn Til-
tagen, men at fbrst Aaret 1859 bragte en stmrkere Stig-
ning, saa man fra dette Aar maa antage Epidemiens Be-
gyndelse, der forbvrigt paa Dbdslisterne ismr gav sig til-
kjende ved Forbgelse af Croiiptiltmldene, under livilke vel
en ikke liden Deel Dodsfald af Diphtlierit maa antages
0})fdrt, — ligesom senere, efterat Epidemien liavde naaet
stbrre Udbredning, Here Steder de stedfimdne Dodsfald af
Crou}) angives optorte isammen ined Dodsfald af Dipli-
tlierit, fra livilke de i mange Tilfmlde vare vanskelige at
skille.
1 Aaret 1859 viiste Diphtlierit sig altsaa epidemisk,
fornemmelig i Trondhjem ined Omegn, hvorfra Lmgerne
opgive 346 Behandlede og 63 Dbde, saint endvidere i Ro-
merige eller den Deel af Akershuus Amt, soin ligger niel-
lem Indsberne Mjbsen og Dieren, og i den ved Nordenden
af Mjbsen liggende By Lillehammer med Omegn, paa livilke
vSteder der opgives respective 125 og 71 Behandlede saint
16 og 10 Dbde; Bergens Stift og overhovedet Rigets syd-
vestlige Kyst var forholdsviis inest fri for Sygdommen.
1 Trondhjem ytrede Epidemien sig allerede fra dette Aars
Begyndelse af, og fortsatte sig i de fblgende Aar, da der
derfra opgives 559 Behandlede med 61 Dbde for 1860, i
hvilket Aar Sygdommen her culminerede, 220 Angrebne
med 19 Dbde i 1861 og 161 Angrebne med 5 Dbde i 1862,
tilsammen altsaa for disse 4 Aar 1,286 af Lmgerne be-
handlede Sygdomstilfmlde og 138 Dbdsfald i denne ene By.
I Aaret 1860 udbredte Epidemien sig foriiden som om-
talt i Trondhjems By til Distrikterne omkring Trondhjems-
576
Ijorden og op i Namdalen, paa bvilke ►Steder tii Exempel
sondre Indherreds Liogedistrikt opviser 108 Behaiidlede^
18 Dode og indre Namdals Liogedistrikt 122 Beliaiidleile,
16 Dode; endvidere sydover til Koiiisdaleii, livor de mest
angrebne Steder vare indre Xordrnores Laigedistrikt med
178 Behandlede, 20 Dode, og Byeii Cliristiansimd med 98
Behandlede, 16 Dode. Man seer altsaa, at Udbredelsen
her oppe under denne Epidemie liavde fuldkommen samme
Gang som under den forrige Epidemie i 1846 — 47, bvor-
imder nctop de samme Egne vare de mest angrebne, som
mi var Tilfaddet. — 1 den sydlige Deel af Kiget finder
tildeels en lignende Overensstemmelse Sted, idet ogsaa
denne Gang Egnene oni Mjbsen og sammes Udiob vare
de mest bjemsbgte. 1 1859 vare som anfbrt Eomerige og
Eillehamrner med Oniegn Epidemiens Hovedpunkter sbnden-
tjelds; i 1860 var det isasr Eomerige, bvor de deste af de
for Akersbuus Amt opfbrte 474 Bebandlede og 86 Dode
forekom, saint Faabergs Lmgedistrikt (bvori Lillebammer
ligger) med 100 Bebandlede, 8 Dode, og Tbotens Distrikt
med 101 Bebandlede, 25 Dode, saint endelig Kragero Di-
strikt med 42 Bebandlede, 13 Dode. At Epidemien ibvrigt
bavde vimdet Udbredelse over en stbrre Deel af Eiget
ailerede i Aaret 1860 sees deraf, at af de 698 for dette
Aar anmeldte Dodsfald af Croup og Dipbtberit table 261
paa Christiania Stiff, 35 paa Christiansands, 39 paa Ber-
gens, 243 paa Trondbjems og 120 paa Tromso Stiff. Be-
regnet procentviis paa samtlige af Ea?gerne anmeldte Dbds-
fald fabler paa disse to Sygdomme i Christiania Stiff 8.2 proc.,
i Christiansands 3.4, i Bergens 4.o, i Trondbjems 27 og i
Tromso Stiff 24 proc; for hele Eiget er Forboldet 10.7 proc.
Sydvest-Kysten er altsaa fremdeles nogenlunde forskaanet
for Sygdommen, som derimod bar udbredt sig ikke lidet
nordover Nordlands og Finmarkens Amter, bvor den i de
(
naeste Aar vil fiiides at gjdre sine vierste Odeheggelser.
Antallet af de Angrebiie kjendes for det her omhandlede
Aar ikke engang tilnsermelsesviis ; men antager maii^ at
Forholdet mellem I^ehandlede og Ddde i det hele Land
har vaeret det samnie soni i de ovenfor naevnte Laegedi-
strikter og l>yer, fra hvilke man for 1860 tilsammen kjen-
der 1,782 Beliandlede med 261 Ddde, livilket giver 1 Dod
for liver 6.8 3 Behandlede eller 14.6 proc. Lode af de Be-
handlede, vil det for hele Eiget opgivne Antal af 698 Ddde
svare til 4,767 Behandlede. At imidlertid de Angrebnes
Antal var end stdrre, er temnielig vist.
I det fdlgeiule Aar, 1861, naaer Epidemien imidlertid
betydelig stdrre Udbredning, medens den i 1862 igjen viser
nogen Tilbagegang. Foriiden de allerede omhandlede Egne,
i hvilke den fremdeles i disse Aar vedbliver at herje, dog
saaledes at de tidligst angrebne Steder, f. Ex. Trondhjem,
nil vise en tydelig Aftagen, vil Epidemien i disse Aar
' sees at udbrede sig til alt Here og flere Bygder, idet den
dog vedblivende forskaaner fornemmelig Rigets sydvestlige
Kyststraekning, men naaer en overordentlig Udbredelse i
de to nordligste Ainter, Xordland og Finmarken, af hvilke
isser de sydligste Lsegedistrikter i hvert Amt, nemlig Brdnd
og Alstadhong Distrikter i Kordland saint Senjeii og
Tromsd Distrikter i Finmarken lide under Sygdommens
Herjen, livilket ogsaa er Tilfseldet med den under Nord-
lands Amt henhorende store Ogruppe Lofoten.
Af nedanstaaende Oversigt over det bekjendte Antal
af Behandlede og Dbde af Diphtherit, saint over Ddde af
Croup for hvert af Rigets 19 Overovrighedsdistrikter i
Aarene 1861 og 1862 vil man faae et nogenlunde Begreb
oni Sygdommens epidemiske Udbredelse og oni de derved
foraarsagede Tab af Menneskeliv i denne Periode.
Skand. Nat.-Forskaj'e-Sdllsk. Mote latiJ .
37
578
Aar 1801,
Overovrigheds-
distrikter.
Behand-
Ddde
Dode af Croup.
lede
Ismr angrebne Egne.
af Diphtherit.
!
Christiania By
94
9
20
Akershuus Amt
729 i
99 1
(Medtaget un-
der Diphther.)
Ovre Romerice nied 497
Beh., 62 Ddde.
Smaaleneues
—
18
21
—
Hedemarkens
280
31
34
—
Christians
819
109
« 1
ri'aabergs Distr. 300 Beh.
Thotens Distr. 250 Beh.
Budskeruds
—
19
49
—
Jarlsberg & Laurvigs
liratsbergs
124
3
45
12
8
Kragero Distr. 118 Beh.
Nedenaes
124
20
4
—
Lister og Mandals ...
3
0
6
—
Stavangers
15
2
19
—
Sondre Bergenhiius .
50
20
2
—
Bergen s By
178
38
- 11
—
N. Bergenhuus Amt . .
5
0
10
1
1
'Indre Nordnidres Distr.
Romsdals
888
108
41
) 589 Beh., 54 Ddde.
iChristiansuuds By 138
(
Beh., 35 Ddde.
Sondre Trondhjems . .
557
69
18
fl Trondhjem 220 Beh.
(1 Rdros over 200 Beh.
( (De af Croup
Nordre Trondhjems..
1,124
186
;Ddde ere med-
iregnede under
1 Indre Namdals Distr. 642
I Beh., 70 Ddde.
1
' Diphtheriten).
1
Brdnd Distr. 812 Beh.,
Nordlands
1,749
327
1
1 104 Ddde; Alstahoug
1 275 Beh., 62 Ddde ; Lo-
1
1
, fotens 387 Beh. 53 Ddde.
[Sondre Senjen 377 Beh.,
Binraai-kens
1,035
174
12
( 81 Ddde; Tromsd Distr.
' 382 Beh.. 59 Ddde.
Hele Riget
7,774
1,277
253
579
Overovrisjheds-
(listrikter.
Aar 1802.
Beliand-
1 Bode
lede
1
B()de af Croup.
1 Tsaer angrebne Emie.
af Biphtherit.
i
Christiania By
285
3()
I 29
Akershuus Amt
471)
: 92
j
fOvre Romerige 390 Beh.,
\ 81 Bode.
Smaaleiieiies
2G4
20
—
/Fredrikshalds By 130
) Beh., 2..Biide.
lledemarkens
420
' 98
1
j Nordre Osterdalen 169
\ Beh., 23 Bode.
1 Opgave fra Faaborgs
Christians
452
41
10
) Distr. mangier. 1 Tho-
1 tens Bistr. 250 Beh ,
1
24 Bode.
1
ISaTidsv.iers Bistr. 240
Budskeriids
433
' 87
75
j Beh., 62 B()de. Be Bode
r af Croup ved Brammeu.
Jarlsberg & Laurvigs
Hi‘a.tsl)prys
403
124
77
47
45
' 17
—
Nedfiiijies
{Opgaxie fra Arendal
1
numgler.
Lister og Mandnls ..
15
4
3
Stavanp'fir.'(
0
1 0
{Opgave fra Stavanger
[ By mangier.
Sondre Bergenhuus . .
172
5G
12
Bergen s By
153
29
27
N. Bergenhuus Amt .
4
2
1
{Opgave fra ytre Nord-
fjord, mangier. |
Vest re Sondmbre 209 j
llomsdals
859
110
13 <
1 Beh., 47 Bode. Iiidre j
1 Nordmore 272 lie!)., 31
1
i
Bode.
Sondre Trondhjems. . .
194 ,
51
32 1
1 Trondhj. By 161 Beh.
Indre Namdals Bistr.
Nordre Trondhjems .
320 i
49
1
1 !
1
mange Syge, men Opg.
derfra mangier tildeels.
Brbnb Bistr. 912 Beh.
144 Bbiie. Alstahong
Nordlands
1,470
249 ;
10 1
Distr. 275 Beh. 61 Bode.
Ijofotens Bistr. 160
I
1
lieh., 21 Bode.
Sondre Senjen 46 Beh.,
Linmarkens
883
149 1
^ !
4 Biide ; Tromsb Bistr.
294 Beh., 51 Bode.
Hele Riget 1
7,007
1,182 1
219 1
Heller ikke for disse Aar kjendes noiagtigt det Antal
8yge, som er kommen under Beliandling for de omhand-
lede Sygdomme, end mindre Antallet af de virkelig An-
grebne. Slutter man fra de ovenangivne Distrikter, fra
hvilke der haves nogenlunde nbiagtige Opgaver om An-
tallet af observerede Tilfselde saint Dbde, til Tilstanden
i saa Henseende over det liele llige, kjender man for
1861 i y Laigedistrikter et Antal af 4,01)9 beliandlede
og 580 Dbde Individer. 1 disse Distrikter kom der alt-
sag, 1 Dbd paa 7.o6 Beliandlede, eller 14. i proe. af
de Beliandlede bortreves ved Dbden; derefter vilde det
for 1861 for hele Kiget opgivne Antal af 1,500 af Diph-
therit og Croup Dbde svare til 10,801 Beliandlede. Be-
nyttes paa sainine Maade Opgaver fra 12 Lsegedistrikter
for 1862 over 3,647 Beliandlede nied 551 Dbde, livilket
giver 1 Dbd paa 6. os Beliandlede eller 16.4 proc. Dbde
af de Beliandlede, vilde det for 1862 for hele Eiget opgivne
Antal af 1,401 af Diphtherit og Croup Dbde svare til 8,518
Beliandlede. Antallet af de virkeligt Angrebne er natur-
ligviis for In ert Aar ikke lidet stbrre end her lieregnet.
Saavidt jeg kjender Sundhedstilstanden for indeva^-
rende Aar af de fra Laigerne indkomne Beretninger om de
Sygdommes Udbredelse, som udkraBve Laegehjmlp for offent-
lig Regning, synes Epidemien i det forlbbne Iste Halvaar
af 1863 nsesten overalt at va3re i Tilbagegang. Men selv
om man saaledes kunde haabe et snarligt Oplibr af Syg-
domniens epidemiske Udbredelse for denne Gang, liar
Diphtheriten viist sig som en af vort Lands mest bdelaig-
gende Epidemier i Lbbet af det sidste halve Aarliundrede,
idet den i de sidstforlbbne 4 Aar liar bortrevet inindst
4000 Mennesker.
Om de Sygdoinsphaiiioniener, Diphtheriten hos os liar
frembudt, skal Jeg ikke ytre mig, idet de \istnok ikke
581
have afveget fra de sjedvanlige; iisermere Beskrivelser af
vSygdoniineii liiules indtagiie i de sidste Jhnd af Magazin
for Lsegevidenskab ligesom ogsaa Meddelelser deroiii vilde
blive indtagiie i vore offentlige Beretiiiiiger oiii Siiiidlieds-
tilstaiiden og Mediciiialforlioldeiie i Kiget. Kiiii skal jeg
gjbre opiinerksoiii paa, at Paralyser mesteii overalt have
viist sig som eii tenimelig almiiidelig Fblgesygdoiip og det
ikke aleiie efter svserere Tilhelde men ofte ogsaa efter de
letteste Affectioner. Lainhedstilfseldene have som oftest
indfnndet sig nogen Tid, indtil et Par Maaneder, efter at
Sygdommen ibvrigt var ophbrt; de have ismr angrebet Hviel-
gets Muskier, Oiet og Extremiteterne, sjeldnere Truncus.
Uagtet Paralyserne nndertiden have vieret meget iidbredte,
have de dog kiiii i yderst faae Tilfselde medfiirt Dbden;
i Almindelighed have de let veget for en almiiidelig robore-
rende Behandling, ja i Keglen ere de tilsidst forsvnndue,
0111 de end ere blevne overladte til sig selv, iiaar den Syge
kun bar va3ret under taalelige Forholde, isan* hvad angaaer
reen frisk Lnft og god Niering.
Med Hensyn til Sygdonimens Aarsager er det at hegge
Mierke til, at Bbrnealderen liar afgivet den nlige stbrste
Deel af Syge, ligesom Dbdligheden hos den liar vmret
stbrst. Medens Born under 1 Aar sjeldnere angrebes, vare
Aldersklasserne fra 1 — 5 Aar meget mere iidsatte, men
Alderen fra 5 — 10 Aar som det syues mest disponeret for
Sygdommen; senere aftog Tilbbieligheden til at angribes
med Aarene, og Voxne sees kun forholdsviis sjeldent paa
Sygelisterne. Sygdomniens Farlighed synes at vsere stbrst
i Alderen mellem 1 og 5 Aar, under 1 Aar gaiiile Born
overstode den lettere, og senere aftog Dbdligheden med
Aarene. Naar jeg dermest gjbr opnnerksom paa, at om-
trent alle vore Lseger ere enige i, at tilskrive de hygiei-
niske Forholde, under hvilke de Syge levede, en betydelig
Indflydelse paa Sygdommens Gang, idct den under mislige
Rum- og Reenlighedsforliolde samt hos Fattige viiste stdrst
baade Extensitet og Intensitet, bar jeg omtrent udtbmt de
Aarsagsmomenter;, der ere udisputerlige. Den allerede un-
der Epidemien i Trondhjem i 1846 gjorte lagttagelse, at
Epidemien viiste Tiltagen etter et vedholdende tort Veir
nied skarpe bstlige og nordlige YindCj gjentages af mange
L^eger i de senere Aar is^er fra de nordenfjeldske og vesten-
tjeldske Egne; Andre have ikke iagttaget saadant Forhokk
Endelig kommer jeg til Sygdommens Smitsomhed, men
da dette, som bekjendt er et meget omstridt Felt, og da
derhos Sectionens Formand gjbr mig opm?erksom j)aa, at
den til mit Foredrag tilstaaede Tid snart er udldbet, skal
jeg her indskrsenke mig til at meddele, at de fleste at
vore Lseger, som under denne Epidemie have gjort Med-
delelser om dette Punkt, have mere eller mindre slaaende
Exempler paa Udbredelse ved Smitte at opvise. Da lagt-
tagelser af denne Art iniidlertid maa v?ere meget detaille-
rede og nhiagtige for at vjere overbevisende, skal jeg her
ikke vove det Forsbg, at overbevise mine Herrer i saa Hen-
seende, men overlade til min Collega, Hr. Distriktsl^ege
S. Hoegh fra Sbndmbre i Romsdals Amt, som bar bnsket
i Forbindelse ved mit Foredrag om Diphtherit at gjbre
nogle Meddelelser om sainme Sygdom, at gjbre Deni be-
kjendt nied de af ham i denne Retning gjorte lagttagelser.
Kun saa meget maa jeg tilfbie, at jeg selv er overbeviist
om, at Sygdommen hos os meget ofte har udbredt sig ved
Smitte, og dernsest at Forholdene i vore Landdistrikter i
hoi Grad begunstige lagttagelser med Hensyn til Contagio-
siten, hvorfor man bor skjsenke vore Lsegers Meddelelser
i saa Henseende sin fulde Opnijerksomhed.
Heller ikke oni den under E])idemien anvendte medica-
nientdse Behandling skal jeg- her vtre inig yidere; man
liar i Alinindeliglied anvendt Argentnni nitricnm eller lig-
nende mere eller mindre adsende Midler localt paa de an-
grebne Dele, derhos som oftest udvendige Derivantia; og
af indvendige ^lidler sjnes fornden Chloijern de stinmle-
rende Medicamenter at have vnndet mest Tiltro. Medens
mange Lmger antage med Fordeel at have benyttet Touche-
ring med Helvedessteen eller Pensling med en Oplbsning
deraf hos a lie de Angrebne under den hele Epidemic, og
endog have overladt Anvendelsen af dette ]\Iiddel til de
Syges Omgivelser og andre LTmgekyndige uden deraf at
spore Ulemper, have nogle Lmger troet ikke at see hel-
dige Virkninger af dette ]\riddel, men have i Stedet derfor
forsbgt Syrer, Chlorjern eller mildere locale Midler. Atter
Andre anfore overhovedet at have sporet liden Gavn af
den hele medicanientbse Behandling, ismr i de mere ud-
viklede Tilhelde. Man seer altsaa her atter, hvad der ind-
trseffer under nmsten alle svmrere Epidemier, at Anven-
delsen af 'Mediein ofte viser forholdsviis liden Xytte. Desto
mere maatte man derfor vmre betmnkt paa ved almindelige
Forholdsregler at indvirke paa Epidemien i det Hele taget,
og i denne Henseende have de ved Simdhedsloven af IGde
Mai 1860 inden enhver Commune oprettede Snndheds-
commissioner ydet en god Hjmlp.
Da man under dette Xaturforskermbde ikke har nogen
speciel Section for Hygieine, liavde jeg tmnkt ved denne
Leilighed at ndtale mig noget nbiere om, hvorledes Siind-
hedsreformen hos os er forsbgt gjennemfbrt. X^u tillader
desvmrre Tiden mig ikke at gaae ind i de hertil hbrende
Detainer. Jeg maa da som almindelig Bemmrkning anfore,
at den Ordning af Sundhedspolitiet, som jeg ved den hygi-
584
einiske Cong-res i Kjobenliavn i 1858 tilled mig at anbe-
fale i sine Hovedtrsek, eg som Congresen billigede ved i
det Hele at gjbre de af mig foreslaaede Propositioner til
sine egne, lies os ved den nsevnte Lov er sbgt gjennem-
fbrt, idet jeg dog inaa tillsegge, at Bestra4)elserne for at
skatFe saavel Coninmner som Centraladministrationen en
sagkvndig Medicinal-lnstans i de stdrre administrative
Landsdele liidtil ere strandede. — Siindhedscommissioner-
nes Ordfbrer er altid en Lmge, og jMedlemmerne bestaae
i Byerne af en Magistratsperson, en Ingenior og 3 af Com-
iniinen valgte Mamd, paa Landet af den liele Conimunal-
bestyrelse eller af et Udvalg af dennes Medlemmer. 8iind-
bedscommissioiierne ere i Byerne forpligtede til at gjbre
Forslag til almindelig Snndliedsforskrifter for 8tedet, livilke
ved at antages af Commiinebestvrelsen og billiges af Kon-
gen erliolde Lovskraft; paa Landet kan lignende almen-
gjeldende Forskrifter j)aa samme Maade istandbringes.
Til denne Tid ere saadanne Snndhedsforskrifter approbe-
xede af Kongen tor 25 Byer og for 5 Commiiner paa Lan-
det. Desiulen have Siindliedscommissionerne flere Steder
paa Landet udarbeidet almindelige Sundliedsregler, bvis
Efterlevelse de anbefale Almenheden. Exemplarer af saa-
danne Siindheds-Forskrifter eller Begler og af de af Indre-
Departementet udgivne Veiledninger for Commissionerne
ved deres Udarbeidelse, tillader jeg mig lierved at nddele
til mine Herrer. (De tindes indtagne i de sidste Bind at
norsk Magazin for Lmgevidenskab). Paa denne Maade og
ved de i Commissionerne paa Landet af Ordtorerne boldte
Foredrag over Sundhedspleien virke vore Siindliedscom-
missioner efter' Lmgernes almindelige Doni gavnligt selv i
mere sygdomsfrie Tider. — Under Epidemier have Com-
niissionerne derimod mere Myndiglied, idet de have at
585
anordne og foraristalte, bvad der til P^pidemiens Hekjgein-
pelse maatte forriodig-es. Overensstemmende denned have
Commissionerne i de P^giie, livor Epidemien liar lierjet
stserkest, i Regeleii inddeelt Comniimens Territoriimi i Af-
delinger eller Roder og for liver saadan beskikket er Til-
syiisiiiaiid, der efter eii dem iiieddeelt Iiistrux have boldt
(Control iiied Sygdomiiieiis Gang, iiidberettet oiii de Syge
til laegeii^ paoseet at de af Lsegeii eller Siindhedscommis-
sioiieii giviie P^orskrifter ere bleviie overholdte, iiiodtaget
de af Liegeii iiddeelte Medicaiiieiiter og besbrget dem ud-
deelt til de Syge^ ligesom de eller smrskilt antagiie Ibn-
iiede Assisteiiter oftere af Lmgeriie have vseret iiistruerede
til at iiistitiiere Bebaiidliiigeii af de Syge, iiidtil Lsegehjelp
kiiiide erboldes. Pdere Steder have Commissionerne foran-
staltet trykt og i Msengde luldeeit P"orboldsregler mod Syg-
dommen, af bvilke jeg ligeledes berved tillader niig at
iiddele nogle P]xenij)larer fra forskjellige Egne. En Pioved-
gjenstand for Commissionerne bar det berunder vseret at
befordre Reenligbeden i Sygelocalerne og at anbefale Und-
gaaeise af P"orkjolelse og af iSmitte.
Bilaga Litt. G.
Oni det syiii|mthiska nervsystomets forhallaiide till
d(‘t cerebrospiiiala, oeh det sa kallade haiiiiiiaiide
iiervsystemet.
Af Prof. E. J. Bonsdorff.
Granska olika asigter halva gjort sig gallaiule betraffande
det svmpatiska nervsystemets forhallaiide till ryggniargen
oeh hjernan, sa att, da nagra, (Bidder-Volkmaxn, m. fl. )
apsett sympathiciis sasora ett sjelfstandigt nervsysteni, aii-
dra ater betrakta deiisamiiia sasom en fran ryggiiiargen
iitgaende nerv. Detta iiervsystems grbfre aiiatomiska tor-
hallande, hyaraf iiihemtas att detsamiiia iitg(>r eii af iiery-
kiiiitar afbriiten Strang pa hyardera sidaii oni corpora yerte-
brariing hyilka yid os coecygis fbreiias geiiom ganglion
coceygeiini oeh i eanalis ineisiyiis genom ganglion ineisi-
yiini, visar en anatoiiiisk afyikelse fran forhallandet ined
andra fran hjernan eller rygginargen iitgaende neryer.
Likasoin yerteber-forniatioii i hiifyiidskalsbeneii iipptrader
under en fbrandrad gestalt, sa iippoffras atVen i pars ce-
phalica n. sympathici detta nerysystems sjelfstandighet, sa
till yida att gransstrangen fortsattes ifran dfre andan af
ganglion ceryieale siipreniiini i eanalis earotieiis sasom
n. petrosiis profundus, hyilken fBrenas ined den frhn neryi
faeialis ganglion genieulum konimande n. j)etrosiis super-
ticialis major till n. yidianus, soni salunda ar en saniman-
satt nery, hyilken (dVergar i ganglion sphenojialatinum.
Detta ganglion bbr shlunda a pars eephaliea n. sympathici
587
anses sasom ett ganglion tilllnirande denna del af den
sympatiska gransstningcn^ soni vidare liarifran fdrtsatte&
inom n. nasopalatinus Scarpac till canalis incisivns, livar-
est den bildar ett ganska litet ganglion ocli fortsattes vi-
dare till nedre dppningen af canalis incisivns, fdr att liar
fdrenas rued saninia griinsstrang Iran den andra sidan i
• ganglion incisivimi. Salnnda betraktadt, kan man icke af-
lagsna tanken pa det sympatiska nervsystemets sjelfstan-
digliet, da liartill annu liigges^ att dess ])eriferiska nt-
grening med tilllijelp af ganglier och ])lexus skcr a blod-
kilrlen ocb i de organer, som tillb()ra digestionsapparatcn.
Det fysiologiska cx])eriincntet visar likvill, att inom rygg-
margen fbrekomma vissa afdelningar, som kunna betraktas^
sasoni inom detsamma beliigne syrnpatiskc centra. Sa bar
BeknakL) adagalagt, att i 4:de ventrikeln, i jemnhbjd med
n. vagi ursprung, tinnes ett stallCj livars rctning frainkallar
socker i iirin, ocb Budge och Waller liafva visat det bekanta
centrum ciliospinalc och genitosjjinale, af bvilka retning
af det fr»rra fbrorsakar dilatation af iiujiillen, af (let sed-
nare deremot kontraktion i vas deferens. F(»r hvarje af
dessa sympatiska centra tinnas a gransstrilngen motsva-
rande ganglier, som utmarka sig framf()r de bfriga genom
sin storlck sasoni: ganglion cervicale suprernmn^ ganglion
thoracicum ocli ganglion lurnbale primum. Hvarje af dcssa
Star i ett ganska niira fbrliallandc till de centra inom rygg-
niargen, som redan blifvit anmarkte ocb de })eriferiska
delar, bvilka Iran dessa torses med nerver. Sasoni min
vbrdade van ocb lilrare Anders Ketzius iidagalagt, f(')r-
Ibpa dessa inom slidan fib* s])inal- eller centralnerverna ocb
upptrada, enligt bvad den cxiicrimentella fysiologien vi-
sat, sasom vasoniotoriska nerver. Vid sadant betraktelse-
satt framtrader det sympatiska nervsystemet sasoni ett
588
1 anatomiskt hanseende sjelfstandigt nervsystein, represen-
teradt genom den iiiedelst ganglion incisivimi och coccy-
geuin lorenade dubbla gransstrangen, bvilken, enligt hvad
man liitintills kiinner, inoin ryggmargen iiger de 3 centra,
som redan otVanfiire blitVit framstallde, och af den piansch,
jag liar aran tbrevisa, askadliggbras.
Sedan Weber fbrst framstallt det faktnin att, da n.
vagus a cervikaldelen afskares och den periferiska iindan
galvaniskt retas, ett stillestand i hjertats kontraktion onie-
dell)art intriider sasoin fbljd, liar man, lor att fbrklara
delta, antagit, att n. vagus innehaller nervrbr, hvilka verka
hammande ph hjertats kontraktion, och, sedan Pelueges,
i btVerensstammelse harmed, visat, att reining af n. splau-
chnicus major framkallar ett stillestand i tarmkanalens }ieri-
istaltiska kontraktion, liar man antagit ett sa kalladt hani-
mande nervsysteni. Antagandet af en ny hypotetisk kraft
iiiaste Mil den exakta standpimkten anses sasoin iittryck
deraf, att man icke kan fbrklara detta fenomen. Schiff
antager val icke ett sadant hammande nervsysteni, iitan
fbrklarar hjertats stillestand vid galvanisk retning af n. va-
gus, sasoin beroende pa uttbmning af nervens kraft, en
fbrklaring som icke synes inig antaglig. Med ledniug at
Bernards experimenter, som af Here fysiologer lilifvit
repeterade, betriiffande det sympatiska nervsystemets in-
dy taiide pa arterernes kontraktion och den varmeprodiik-
tion, som intrader sasoin fbljd deraf att de vasomotoriska
nerveruas indytande iipphafves, kan, sasoin niig synes,
hjertats stillestand vid galvanisk retning af n. vagus iiied
liitthet fbrklaras, iitaii att aiitaga hammande nervrbr. Hjer-
tats rbrelse afstannar, sasoin val bekant i dess tillstand
af diastole, oni neniligen en stark galvanisk retning an-
bringas pa den afskiirne vagus. Ar denna retning svag.
lororsakas hiiraf icke en stagnation ntan en iikad freqnens
i hjertats rytniiska kontraktioiq soni dock ar svagare an
under normalforhallandet. Man skulle saledes, t<)r att f<)r-
klara denna olika verkaiq enligt teorien om de baminande
nervrdren, vara nodsakad att i n. vagus antaga bade bain-
inande ocb accelererande nervror, bvilket viil icke kair
medgitVas. Den nyare fysiologien train staller sasom er-
kand sanning, att ett organs tysiologiska fimktion star i
oskiljagtigt samnianbang med en oafbrutet t'ortgaende
aninesomsattning i dess vafnad. 1 (bVerensstammelse bar-
nied kan man franikalla ])aralysi i nedre extremiteterna
pa 2 satt, neml. genom att aiskara de bitborande nerv-
stammarne, eller uppliafva blodcirkulationeii; ocb salunda af-
ven amnesomsattningen i extremiteterne niedelst underbind-
ning af aorta abdoniinalis. Med tillbjel]) af detta t'aktum,
kan man, sasom mig synes, fbrklara det olika inflytande
olika stark retning af vagus utbfvar pa bjertats kontraktion.
Abigus ilr, der den afskares a cervikaldelen, en blandad
nerv, bvilken, utom de nervrbr som tillbora densamma,
inneballer sympatiska nervrbr, bvilka Iran ganglion cervi-
cales suprenium bfverga i ocb findopa inom slidan for n. va-
gus. Klart iir, att med retning af den afskurne vagus
afven dessa sympatiska nervrbr, retas. Fbljden baraf ar
att, vid stark retning, de tillfbrande artererna i bjertats
substans kontraberas sa, att deras lumen fbrsvinner, bvaraf
fbljden itr ett stillestand i blodcirkulation inom bjertats
vafnad. Fbljden baraf ater ar ett stillestand i dess fy-
siologiska verksambet. Anvandes deremot en svag gal va-
nish retning fbrorsakas likaledes en kontraktion i artererne,
som fbrlbpa i bjertats vafnad, bvarigenom strbmbadden
minskas, bvaraf ater den omedelbara fysiska fbljden ar
en paskyndad blodcirkulation, ocb banned i samnianbang
590
staende paskyndad amiiesomsattiiing i lijertats valiiad. I
fdrra fallet intraffar ett stillestand i bjertats koiitraktion i
dess tillstaud af diastole, emedan anmesomsattningen i dess
vatnad ar uppliafveu. I det sednare fallet deremot in-
trafifar en acceleration af bjertats rytmiska kontraktion,
soni afveii ar svagare, emedan en mindre qvantitet blod af latt
insedda skal kan circulera i de kontraherade artererna.
Jag anser inig annu endast bora tillagga, att den sisterande
verkan pa lijertats kontraktion, som vinnes genom retning
af vagus, afven kan astadkommas genom retning af det
ofvanfdr antagna centrum sympatbicum i 4:de ventrikeln,
bvars retning framkallar socker i urinen.
Bilaga Litt. H.
INugra aiimarkiBiiigar oni Spiroiiieterns praktiska vilrde.
Af Prof. E. J. Bonsdorff.
D e enkla principer, pa livilka den af Hutchinson u})p-
funiie S|)irometeriis konstruktion livilar, i fulikoiiilig (3fver-
eiisstammelse nied lungvesiklernas aiiatomiska byg-guad
och fysiska egeiiskaper, jemte den respiratoriska verk-
samlietens vigt och betydelse for det aniniala lifvet, synas
berattiga till torvaning derbfver, att spiroineteni icke fun-
nit ett allmannare anvandande i det praktiska lifvet, iiii
fallet iir. De })Ositiva resultater^ bestamningen af lungkapa-
citeten gifver for diagnosen af lungtuberkulos i sadana fall
der den fysikaliska undersbkningen leinnar ett obestilindt
resiiltat, liafva icke blifvit erkande, ocli spiroineteni till
fdlje baraf icke vunnit den anvandning vid sjukvardsan-
stalter, soin den skulle fbrtjena. Vid sadant fbrliallande
kan man val icke fbrundra sig derbfverj att spirometern
icke blifvit anvand vid sadana undersbkningar, soin ligga
utom det medicinska omnidet. Man liar sasoin skill anfbrt,
att lungkapaciteten iitfaller olika allt efter den experinien-
terandes stbrre eller inindre vana och skickligliet att blasa
i instruinentet, och likval ar liingkapaciteten lios saniina
individ en konstant storliet. Orsaken till de varierande
resultater^ livilka vunnits vid flere fbrsok soin blifvit anstallde
nied saniina person, bbr riitteligen sbkas i den stbrre eller
mindre noggrannliet, nied livilken experimentet blifvit an-
stiildt, livilket icke bbr liiggas instrunientet till last, utan
592
beror pa den stbrre eller inindre fnllstandigliet, med hvil-
ken den experimenterande inspirerat oeh derefter blast ut
hiften i instrnmentet Tager man barvid i betraktande
att, enligt anstallde matningar, lungvesiklerna i mattiigt
iitspandt tillstand hafva en diameter soni varierar niellan
oeb att dessa blasor genom en mbjligast djuj) in-
spiration, till fblje af deras elastiska egenskap, kunna ut-
vidgas 5 till G ganger, finner man klarligen, att det vid
lungkapacitetens bestammande vid sarskilda I'brsbk vnnna
resultatet kan variera ganska betydligt, allt efter den grad
af iitvidgning som lungblasorna erlara vid den inspiration,
soil! skall f()rega den ex])iration da man blaser i instru-
mentet. Men det residtat, som salunda viiines, ar icke hvad
man ratteligen bdr fdrsta med Inngkapacitet, da harmed
matte fdrstas den luft, som efter en fbregaende ni()Jligast
djup inspiration, genom hvilken lungblasorna utvidgas till
sitt maximnm, ater ntblases vid den derpa fbljande mdjli-
gast stafka expiration. Detta residtat iir alltid, af skal
som liitt inses, en konstant storhet oeh kan med lattbet kon-
trolleras, da man later den experimenterande blasa allt hvad
ban fbrmar, iitan att tillata honom att se ])a skalan, och
om resultatet vid sarskilta fbrsbk blifver bfverensstiimmande.
Respirationens vigt for lifvet och olika sysselsattningars
inflytande pii respirationsorganerna iiro viil bekanta, likasom
det antal offer, som i de fiesta lander under olika latitud
arligen skiirdas af dbden genom lungtuberkulos. Det
antal phthisici, som arligen intagas oeh afiida ])a hosjii-
talerna, jemfbrdt med antalet af dem, som atlida i andra
kroniska sjukdomar, bevisar detta tillfyllest, ehuru jag
icke nu ar i tillfalle att uppgifva nagra statistiska data,
hvilka dock ilro val bekanta for dem bland denna arade fdr-
samling, som specielt egnat uppmarksamheten at detta hall.
51)3
Liingtubukulosens ofta smygande atveckling, omdjligheten
att med tillbjelp af den fysikaliska imdersbkningsmeto-
den diagnosticera densamma i bdrjan af dess utveckling,
och betydelsen af denna diagnos for bestammande af en per-
sons lampligliet for vissa yrken adagalagga tillfyllest vigten
af, att genom nagot medel nied sakerliet kiinna utreda en
persons fysiska lielsa, som i visst lianseende bestammes
af respirationsorganernes tillstand. For detta andamal ar
spirometern af positivt vilrde. Da jag fbretog mig att
fbrsbka iitreda lungkapaciteten vid olika stadier af liing-
tuberkulos, var det for mig af vigt, att fbrst sbka bos
Finnar ntreda den normala hmgkapaciteteten och, da for
detta andamal erfordrades en mangd experimenter med
erkandt friska personer, ntverkade jag mig tillstand att
experinientera med den i Helsingfors fbrlagda militilren.
Sedan dessa experimenter voro afslntade, aflemnade jag
till da varande Chefen for Lifgardets Finska Skarpskytte-
Bataljon General-Majoren Friberre E. von Willebrand
en fbrteckning bfver dem som, att slnta af den funna limg-
kapaciteten, voro besviirade af Inngtuberkulos. Militarbe-
falet lastade sin uppmarksarnbet dervid, att den af mig
lemnade fbrteckningen innefattade dem, som 10 a 12 gan-
ger under arets lopp varit intagne a lazarettet och, iltVen
da de vistades i kasernen, icke kimde i aktiv tjenst an-
vilndas. Harigenom tillvann sig spirometern fortroende
hos militarbetalet, som med anledning liaraf anlibll, att jag
hos dem som skulle antagas til rekryter ville ataga mig
att bestamma deras lungkapacitet, hvilket jag sa mycket
helldre atog mig, som jag annu ville fortsatta mina expe-
rimenter i denna riktning. Till fblje af d’et oinskrankta
fortroende, som militarbetalet nnmera hade fattat for det
resultat spirometern afgifvit, har Iran den tid da spiro-
Skand. Nut.-Forskare-Sdllsk. Mote 1863. 38
594
metern anvandes for approbation af rekrjder ingen varfvad
person, for hvilken jag icke utfardat be vis derofver, att
bans lungkapacitet var normal, blifvit i militartjenst an-
tagen. Detta skedde 1859, sedan de flesta af de soldater,
som min fbrut afgifna fdrteckning innelioll, blifvit fran batal-
jonen afskedade. Genom nuvarande Lakaren vid bataljonen
Herr Hof-Radet Doktor Winter, hvilken omkring 12 ar
eller nagot derutbfver vid densamma tjenstgjort, bar jag
erballit fbljande nppgifter, betraffande ej mindre antalet af
dem,som afgatt fran bataljonen, dels genom doden dels genom
kassation vid generalmbnstringen, an afven antalet af var-
dade sjiike a bataljons-lazarettet for 4 ar bade fore ocb
efter den tid, da spirometern anvandes vid approbation
af rekryter.
Afforde
fran
bataljonen.
innan
Spirometern
anvilndas :
1850.
Genom
kassation
7
man
»
dbd
40
»
— 47 man..
1851.
))
kassation
12
))
»
dbd
15
))
— 27 >;
1852.
»
kassation
10
»
»
dbd
27
))
- 37 >.
1853.
))
kassation
9
»
dbd
21
»
- 30 »
Siunina 141 man;
hvilket i medeltal utgor 35,2 afgangne for aret.
Afforde fran bataljonen, sedan Spirometern infordes
vid approbation af rekryter:
1859. Genom kassation 3 man
» dbd 11 » — 14 man.
• Summa 14 »
595
Transport 14 man.
I860.
Genom
kassation
5 man
»
dbd
11 »
— 16
1861.
)) ■
kassation
22 »
))
dbd
14 »
— 36
1862.
»
kassation
0
))
dbd
9 »
— 9
Sumnia 75 man;
bvaraf inbemtas^ att medeltalet afgangne for aret under
detta qiiadrenniiim icke utgjort mera an 18,7.
Sjukniimmern vid ))ataljons-lazarettet bar, enligt be-
naget meddelande af bataljonslakaren Herr Hof-Radet
Winter, utgjort:
for ar 1850 971
» » 1851 781
» » 1852 830
» » 1853 591
Summa 3,173 man,
som gifver ett medeltal af sjuknummern for aret med 793,2.
Deremot bar sjuknummern vid bataljonen, sedan Spi-
rometern begynte anvandas, utgjort:
for ar 1859 356 man,
» » 1860 358 »
)) » 1861 288 »
» » 1862 297 »
Summa 1,299 man,
bvaraf vinnes ett medeltal sjuke for aret af endast 324,7,
saledes mindre an balften af det antal, som fdrekom under
det quadrennium, da fysikalisk undersokning och icke
Spirometern anvandes vid approbation af rekryter.
Af dessa resultater, beraknade for 4 ar, torde man
med fullkomlig sakerbet kunna uppskatta Spirometerns
praktiska anvandbarliet for approbation af rekryter till
militartjenst ganska hbgt. Erfarenheten af den fordel, ett
minskadt antal sjiike a lazarettet under aret ocli af sjuklingar
vid bataljonen bereder befalet, bar afven bos detta fram-
kallat ett oinskrilnkt fbrtroende till de resultater Spirome-
tern lemnat, sa att en varfvad rekryt icke pa nagot vil-
kor antages i tjenst, om bans limgkapacitet icke bfver-
ensstiimmer med den normala medel-lungkapaciteten, som
af mig blifvit bestamd for Finnar till 25 kubikcentimeter
for livarje centimeter af kroppens langd.
Af hvilken vigt bestiimningen af lungkapaciteten ar
for Lifsassurans-Bolag, anser jag mig endast i forbigaende
bora vidrbra, och likval bar detta instrument hvarken bos
dessa eller vid antagande i militartjenst vunnit tillbbrligt
erkannande eller praktisk anvandning.
Bilaga Litt. I.
Om aiivaiidandet af Tartarus aiitimonialis vid
bchaiidliiig af Croiiji.
Af Prof. E. J. Bonsdorff.
JJet kail syiias besyiiiierligt, att jag vid detta Naturfor-
skaremdte tager till fbreiiial aiivaiidandet af Tart, aiitimoii.
vid beliaiidliiig af croup, ett medel^^som sedan liinge varit
anvandt ocli prisadt, men i sednare tider blifvit forkastadt
ocli ersatt genoin andra inedel, soin iiro for organismeii
nier eller inindre frammande. Sasoiii val bekant saknas
icke de, hvilka liafva ]irisat anvandandet af detta niedel
vid beliandling af den for barn vadliga strypsjukan, andra
ater liafva iipptradt, hvilka icke allenast draga kraksal-
tets nytta i detta afseende i tvifvelsinal, iitaii afven rent
af fbrneka dess lielsosamma inverkan, iitaii att likval hafva
kuniiat framstalla ett niedel, livars begagnande skulle liafva
gifvit iiiera gynnsaniina resiiltater. Desse liafva derfore
iifveii tramstallt en, om icke liopplbs, atminstone i libgsta
grad ogynnsam prognos for beliandlingen af den verkliga
croupen, fbrnienande, att de, hvilka prisa ifragavarande nie-
dels briik vid croup, torvexlat en enkel katarralisk eller
inflaniniatorisk affektion i laryngis slemhinna iiied den verk-
liga croupbsa intlaniniation, soiii vore karakteriserad genom
en liktidigt fbrhandenvarande difterit, samt att prognoseii
vid denna sjukdomsform vore att aiise sa godt som hopp-
Ibs. Jag vill icke liar fasta uppmarksamhet vid denna
598
uppfattning; af den verkliga croiipen, men, om man be-
traktar bildningen af en pseiidomembran sasom karakteri-
serande croup, torde det icke vara nagot tvifvel under-
kastadt, att 2 former af denna sjukliga affektion fbrekomma,
af hvilka den ena utmarker sig genoin liktidigt fdrekom-
mande af difteritiskt exsudat inom munkavitetens slem-
hinna, oftast a tonsillerna, livilken deremot saknas i den
andra formen. Bada hafva bildning af en fast samman-
hangande pseiidomembran i larynx gemensam, livilken
deremot saknas i den katarraliska inflammation, som icke
sallan ar forenad med croupartade symptomer, ehiirii dessa
icke medfbra sadan fara for lifvet, som utmarker de 2
ofvanantdrde former. Det iir ock endast vid dessa som
jag vill fiista uppmarksamheten. Da hvardera af dessa
former utmarker sig genom benagenhet att bilda den fasta
membran, som mekaniskt hindrar luftens tilltrade till respira-
tionsorganerna, hvilket icke ar fallet vid den enkla katar-
raliska alfektionen, sa bar man val all anledning att betrakta
den inflammation som fbrekommer vid croup sasom speci-
flk, utan att likval narmare kanna arten och beskaffen-
heten af densamnia. Blodet afgifver saval vid den nor-
mala nutritionen, som vid den inflammatoriska exsudationen
materialet, saledes afven till det exsudat, som vid den crou-
pbsa inflammationen bildar croupmembran. Vid behandling
af croup framstalla sig 2 hufvudindikationer: l:o) att ajidgsna
det crouposa exsudatet och den hildade memhranen, sd Idnge
sddant dnnu dr mojligt^ och 2:o) att forekomma exsudatet och
sdlunda afven bildning af den crouposa membranen.
Den fbrra af dessa indikationer uppfylles genom krak-
medel, i hvilket hanseende det fbrut sa mycket prisade
kriiksaltet i senare tider blifvit ersatt genom svafvelsyrad
kopparlbsning, m. m. Om visserligen valet af krakmedel
5^9
i manga fall kan vara likgiltigt, ar detta icke fallet vid
croup^ utan bdr for detta andamal anvandas ett sadant
medel, som tillika motverkar den plastiska egenskap, som
iitmarker exsudatet vid den croupbsa inflammationen. Att
en sadan verkan skidle blifvit tillerkand svafvelsyrad kop-
par bar jag niig icke bekant, men tror dock, att en sadan
verkan icke kan frankanuas Tart, antimon., en verkan, som
vill varit orsak till det valfbrtjenta loford, detta medel er-
ballit och en lang tid bibehallit vid behandling af lungin-
flanimation. Den latthet, med hvilken detta salt loses i
vatten och utan tvifvel afven absorberas omedelbart af blod-
karlen i ventrikelns slemhinna, till fblje bvaraf det omedel-
bart bfvergar i blodcirkiilationen, och dess verkan sasom eme-
ticum vid nagot starkare dosis synas mig berilttiga till
den slutsats, att detta medel framfbr andra egnar sig att
anvandas vid croup, da detsamma i olika dosis anvandt
motsvarar bade den ena och andra af de hufvudiudikationer,
som ofvanfore blifvit framstallde for behandling af croup.
Den hastiga verkan medlet utbfvar, till fblje af den latthet
med hvilken det absorberas, afgifver ett ytterligare skal
till dess anvandning i den for lifvet vadliga sjukdomsform,
om hvilken har ar fraga. Med ledning af detta fysiolo-
giska rasonnemang har jag i de fall, hvilka fbrekommit
under min behandling, redan i en fbljd af ar med utmarkt
framgang begagnat Tart, antimon. emot croup, den ma
nil hafva varit fbrenad med difteritiskt exsudat i svalget
eller icke.
Metoden hilrvid har varit fbljande:
Da difteritiskt exsudat i svalget fbrekommit, har det-
samma alltid af mig blifvit lokalt pensladt med en stark
Ibsning af nitr. argentic., salunda att omkring 2 a 4 gran
600
eller mera lapis infernalispulver blifvit iitstrodt pa ett tlie-
fat, ocli en storre mjiik pensel, sedan den blifvit doppad
i vatten ocli det inesta vattnet afmnnitj tryckt emot pulvret
intill dess man ser att pulvret blifvit fullstandigt upplost
af det vatten soin innelialles i penseln. Nu infbres pen-
seln i munnen ocli tryckes emot det sjiika stallet pa ena
sidan, och oni jia andra sidan ett sadant exsudat afven
fdrekommer tryckes penseln liktidigt emot denna sida,
men penseln bbr vara sa stor, att man pa engang full-
stiindigt kan touchera hela den yta, hvarest exsudatet fbre-
komnier. Sallan liar denna pensling belibft sedermera
fornyas, endast i nagra undantagsfall liar sadan blif-
vit verkstiilld 3 ganger hvarje eller hvarannan af de
foljande dagarne. 8a snart det livita, stimdom grbnaktiga,
exsudat soiii ofta toljer med penseln da den uttages, blifvit
afliigsiiadt, sa att saret erbjuder en ren yta, liar jag icke
mer ansett sadan pensling indicerad^ men likval inspekterat
den sj likes hals hvarje dag, i afsigt att vinna dfver-
tygelse deroiii, huruvida nytt exsudat bildats eller icke,
for att derefter kunna ratta mig i afseende a det mbjliga
beliofvet af en ytterligare jiensling. Vid denna operation
intraffar det icke sallan, att krakning framkallas lios den
sjuke, i livilket fall den fdrsta indikationen vid beliandling
af croup afven uppfylles; men oni tonen iir hog, ande-
dragten forsvarad, liar jag ytterligare gifvit Tart, antimon.
gr. ij -j- Aqua3 destill. § iij Syr. Saccli. 5s till sadan dosis,
att krakning foljt. For detta andamal liar jag begynt
med en thesked pro dosi. Om krakning icke intraifat efter
5 minuter, liar jag bkat dosis till en desertsked eller mer
efter behof. Da nu efter krakningen en rossling hores
vid respiration, har anvandandet af medlet blifvit fortsatt
i refrakt dosis af en thesked eller mindre hvar 10:de niinut
601
hela dygnet natt ocli dag*, med iakttagande deraf, att,
om rosslingen vid andedragten iipplidrt, res})irationen blif-
vit svarare ocli den hoga tonen anyo iiistiillt sig tidigare
eller sednare, dosis af medlet blifvit bkad, sa att kiiik-
iiing framkallats. Harefter liar medlet ater blifvit fortsatt
i refrakt dosis hvar 10:de miniit det torsta, eller livarje
lialftimme det andra ocdi tredje dygnet af sjiikdomeiis dura-
tion. Af vigt hilrvid iir, att ieke for tidigt uppliora med
briiket af Tart, antimon., oeb att minst 2 a 3 natter lialla
en palitlig bevakning vid sjukbildden, for iakttagande af
ofvanberbrde fbreskrifter, i livilket afseende man ieke be-
bofver friikta tor den storing af sbmnen, som kimde anses
vara en oundviklig fbljd af det tiita anvandandet af med-
let, eniedan barn, som besvaras af croup med eller utan
difterit, afven njuta en tung sbmn, sa att de omedel-
bart efter intagningen af medlet ater insomna. Lika litet
bar man att frukta erosion af ventrikelns slemhinna genoni
Tart, antinionialis, emedan det till stor qvantitet kan an-
vandas i svag Ibsning, da det gifves ofta. Sa bar i ett af
mig om varen 1861 bebandladt fall af croup bos en 4 ars
flicka med difterit tillsammans 32 gran Tart, antimon.
blifvit anvande under det fdrsta dygnet af sjukdomen,
ehuru den qvantitet, som i vanliga fall varit nbdig for ge-
nomtbrandet af kuren, utgjort Iran 4 — 8 gran under det
tbrsta dygnet ocb halften mindre de sednare dygnen. Vid
den croup-epidemi, som om varen 1861 liemsokte Helsing-
fors ocb skbrdade manga offer, bar jag med framgang be-
bandlat alia de fall, som fbrekommo inom min inskrankta
praktiska verkningskrets, sa att jag, da denna metod
vid bebandlingen blifver fbljd, ieke bar skal att anse pro-
gnosen vid croup dalig, utan tvertom god. Dessa aninark-
ningar bar jag ansett mig bora meddela dem, som mera
(502
egnat sig at den praktiska medicinska verksamlieten, an
lallet iir nied mig, i hopp om att denna enkla kurmetod
matte af vederborande prdfvas. For mig bar denna me-
tod atminstone i 10 a 15 ar visat sig synnerligen verk-
sam vid beliandling af croup lios barn, under de epide-
mier, soin under dessa ar tid efter annan hemsbkt Hel-
singfors.
Bilaga Litt. K.
Ell iiy iiiiiskel |Ki halscii hos meiiiiisltaii. (}I. Traiis-
vcrsalis cervicis iiiediiis.)
Af Kirurgie Kandidaten P. A. To rub lorn.
M.,1 miisculi traiisversales forstar man mimera temligen
allmant sadana muskier, hvilkas buk ill* sammansatt af 2
till flera fasciklar, som hafva sin iitgangspunkt och sitt
taste pa proc. transversi af vertebrerna. M. transversi
kallas ater sadana, som ga-mer eller niindre ratvinkligt
mot krop])ens Uingdaxel. (Da det ar af vigt att fasthalla
denna skillnad, maste man iipplibra att tala om m. trans-
versalis nienti eller pedis, som en del fbrfattare gbra och
i stiillet nyttja benamningen transversus.j
De pa 1830-talet och fore den tiden utkomna anato-
miska handbbckerna upptogo endast en muskel tillhbrande
transversalernas grupp, neml. transversalis cervicis, hvilken
motsvarade de nu sa kallade transversales cervicis posticus
major och minor. Genoni Johannes Muller och Luschka
har sedan tillkommit m. transversalis dorsi, som dock ej
ilr fullt konstant hos menniskan. — Vid de skandinaviska
Naturforskarnes 3:dje mote 1842 beskref And. Ketzius
en dittils bfversedd muskel belagen mellan musculus rectus
capitis anticus major och m. scalenus anticus under namn
af m. tranversus colli anterior, hvilken enligt nu gallande
terminologi bor beta transversalis cervicis anticus. Oak-
tadt denne muskel ar fullkomligt konstant och silrdeles
latt att framstillla, har den dock ej blifvit upptagen i en
004
del afven nyare arbeten t. ex. Henle’S; men da Luschka
i sin ’’Anatomie des menschl. Halses” liar utfbrligt beskrifvit
saval denna som de ofriga hittills kiinda miisculi transver-
sales, sa kan jag harom lianvisa till bans arbete.
Under mina dissektioner af halsen, liar jag patratfat
en miiskel tillhorande sainina grupp, hvilken, savidt jag-
vet, hittills blifvit forbisedd af anatonierna. Den iir be-
liigeii niellan in. scalenus mediiis a ena sidan ocli m. levator
anguli scapube ocli scalenus posticus a den andra ocli ut-
gar med 2 — 4 fasciklar Iran tubercula posteriora af 7:de
till 4:de lialskotornas proc. transversi, ocli faster sig vanli-
gen med 2 fasciklar pa proc. transv. af l:sta ocli 2:dra
halskotan, stundom 2:dra och 3:dje. De mest konstanta
fastpunkterna iiro de pa 7:de och G:te kotorna; i bfrigt va-
riera fastena nagot. Dessa 2 fasten iiro vanligen ocksa
seniga, de bfriga kbttiga. Muskelns liingd varierar niellan
3 ocli 4 turn (8 — 10 Centim.) Den iir tunn, och 3 a 4 li-
nier bred.
Anledningen livarfbr denna, sa vidt jag liittils kunnat
tinna, konstanta muskel blifvit ofversedd, eliuru den iir be-
lagen pa ett sa val undersbkt parti som lialsen, iir dess
intima forening med m. scalenus niedius, till hvars baksida
den utan nagon mellanliggande perimysium ligger tiitt slu-
ten, sa att det fordras teniligen niycken vana vid dissektio-
ner af ryggmiisklerna for att kunna isolera den. Stundom
ar denna muskel liksom inbiiddad i scalen. niedius, hvars
fasciklar da kunna ligga pa bada sidor oni och alldeles
dblja lionom; mera sallaii liar jag funnit honoiii fullt isolerad
och fbrsedd med sardeles tydliga seniga fasten. Muskeln
iir skild fran transversalis anticus geiioni scalenerna (ant.
och medius), Iran transversales postici genoni tiistena for
splenius colli, levator anguli scapulm, scalenus posticus och
cervicalis adscendens, ocli far jag* derfdre for liononi diresla
iiamiiet musculus transversalis cervicis medius.
Da denne nmskel siiarare torde ega nagon betydelse
i morfologiskt an i fysiologiskt lianseende, sa vill jag
endast i forbigaende namna, att den fbrefinnes fullt sjelf-
standig och val utvecklad hos daggdjnr af olika klasser,
(apor, rofdjui-j idislare, gnagare). Da allt for fa djur blif-
vit nndersbkte, kan jag ej vidare for naryarande yttra inig
om dess allmannelighet, an att alia liittills nndersbkta djnr
egt denna nuiskel.
Bilaga Litt. L.
Bidrag till iitredaiidet af de s. k. aiiieuiiska biljudens
frequeiis oeh diagiiostislia viirde inom
yiigliiigaaldeni.
Af Dr. Adolf Kjellberg.
Eliiiru L^nnec var de s. k. ansemiska biljudeus uppkomst-
satt oeh natiir ganska iiara pa sparen, liaim lian dock ej att
fore sin dod narmare utreda desamina. Efter den store niiista-
rens bortgang liafva flere Ibrskare derat egnat sin iippmark-
sainhet, sasoin Bouillaud, Beau, Yeknois, Laharpe,
Roger, AYard, Hope, Aran, Hamernjk in. fl., oeh det
kimde salnnda tyckas, soin en fullstandig utredning sknlle
hafva vunnits sa val oin dessa liiljnds nppkoinstsatt soni
ock om deras betydelse inoni patologien; men intetdera
kan dock sagas vara liandelsen. Nej hvad viirre iir, man
ser till oeh med annii i dag fbrfattare sammanblanda dessa
biljiid, livilka alitid aro venbsa, med det Ijiul eller, riittare
sagdt, den ton, som normalt nppkommer i de stbrre artererna
vid blodvagens framdritVande. Fbrvillelse oeh oreda aro
naturliga fbljder af fen sadan sainmanblandning. Jag vill der-
fbre forst tillata mig att fasta iippmarksamheten pa olikhe-
terna hos dessa begge slags ljud, de arteriella oeh de venbsa.
Den i de storre artererna nppkommande tonen, Ur alitid
intermitterande, an lindrigt an mera skarpt blasande, bores
samtidigt med arterens diastole oeh icke blott i carotis, utan
afven i andra storre arterer, isynnerhet subclavia. Biljiiden i
halsvenerna deremot aroiallmanhetkontinuerande, merendels
snnrraiide eller brummaiule, stimdom imisikaliskt sjiingaiide.
I deras lindriga form lioras de nagon gang iiitermittcrande,
men i sa fall ej samtidiga med pulsslaget, (om ej nagon
gang tillfalligtvis) , samt bfverga da ofta under sjelfva
anskiiltationen nti ihallande ljud. De bildas, dessa Ijiid, i
vena jugnlaris interna ocb hnfvudsakligast, om ej belt ocli
ballet, i den utvidgade del deraf, som ligger omedelbart
ofvanom clavicnla. De boras derfbre afven tydligast ocb
nilstan uteslutande i det triangnlara riimmet, som bildas
af bada Imfvndena pa muse, stcrno-cleido-mastoideiis ocb
clavicnlas stcrnalanda. Isynnerbet gllller detta bbgra si-
dan; ])a den venstra boras de tydligast, om stetoskopet
sattes just bfver muse, cleido-mastoideus omedelbart of-
vanom clavicnla. Detta iir beroende j)a det, sasom be-
kant, nagot olika fbrloppct bos vena jugnlaris interna pa
bbgra ocli ]>a venstra sidan.
I afseende pa de omnamnda l)iljudens uppkomstsatt
bafva asigterna varit delade ocb aro det annu i dag; fblj-
aktligen aro afven tlera teorier derom uppstiillda. Salunda
bafva somliga sbkt orsaken till dessa ljud uti blodstrbmmens
()kade bastigbet t. ex. Aran, som, antagande en minskad tiit-
bet ocb plasticitct bos blodet, fbrklarade dem uppsta genom
blodkorpusklernas bkade rifning mot bvarandra ocb mot
karlvaggen; andra ater bafva antagit en anomali i venvaggens
spanning sasom orsak, ocb nagra bafva trott sig tinna den
i abnorma svangningar bos venvalvlerna. Hamernjk bar
uppstilllt en, sasom mig tyckes, sinnrik teori, ocb jag
vill derfbr sbka att i kortbet bar framstalla densamma.
Vena jugnlaris interna, sager ban, iir medelst bindvaf in-
timt fiistad vid clavicnla ocb fbrsta refbenet. Ofvanfbr
detta stiille vidgar sig venen, synnerligast den bbgra, fbr att
bbgre upp aterigen minska sitt lumen. Niir nu den person
608
som undersokes vrider hufviulet at ena sidan, spannes
visserligen jiigidarvenen pa den motsatta, men den bibehal-
ler dock sin eylinderform, emedan nyssniimnda vidfastning
hindrar den att falla tillsamman. Da blodet nii under ett
gifvet tryck oeh ined en gifven bastigbet passerar genom
denna sackt'ormigt utvidgade cylinder, maste det antaga en
hvirflande rbrelse, sasom forliMlandet alltid ar da en vatska
under ett gifvet tryck flyter ur en trangre kanal in uti en vi-
dare. Genom denna hvirflande rbrelse bos blodet sattes ven-
vilggen i svangningar, hvilka med librseln uppfattas sasom
ljud. En viss bastigbet bos viltskan ilr nbdviindig, for att en
hvirflande rbrelse skall uppkomma, ocb derigenom ljudet
frambringas. Flyter blodet langsamt, uppkommer ingen
dylik rbrelse bos detsamma ocb saledes icke beller nagot
ljud. Det ena momentet till ljudets frambringande iir sa-
lunda blodstrbmmens bastigbet; det andra ar den grad af
spanning, som finnes bos venvaggen. Denna sednare maste
enligt Hamernjk vara mindre an i friska tillstandet; blod-
strbmmens bastigbet ater maste vara stbrre an normalt.
Denna stbrre bastigbet uppkommer genom den fbrminsk-
ning af blodqvantiteten, som enligt Hamernjks pastaende
skulle Annas i de fall, der nyssnamnda biljud bbras.
Genom denna tydning af ljudens uppkomst fbrkla-
ras afven det fbrhallandet, att vid hinder i blodcirkula-
tionen, sasom vid mera avancerade hjertfel, vid betydligare
hydrops o. s. v., inga s. k. ansemiska biljud uppkomma,
patienten ma fbr bfrigt vara hum blek ocb ansemisk som
heist. Till fbljd af det i dessa fall gifna bindret i blod-
cirkulationen blifva nemligen venje cava3 spanda,, blodet
flyter endast langsamt genom vena? jugulares, ocb saledes
kan hvarken nagon hvirflande rbrelse bos blodet ej beller
nagra biljud der uppkomma.
(309
I de fall af ytterlig afmagring’, der det omkring* vena
jugiilaris, i nimmet mellan begge hnfvudena pa muse, ster-
uocleidomastoideiis eljest betintliga fettet ilr forsvumiet,
iippkommer icke heller nagot biljud^ livilket iir beroende
derpa, att det olVan omnamnda iitvidgade stycket af vena
jugiilaris interna i dessa fall genoni det yttre lufttrycket
liksoin sammanpressas, bvarigenom saledes ett af vilkoren
for dess vaggars svangning bortfaller.
Hvad anghr betydelsen af de s. k. anaBiniska biljuden,
sa veta vi eiidast alltfbr val, att de blifvit betraktade sa-
som ett tecken pa blodets foiiindring ocli ett bland sym-
tomerna vid kloros. Salunda antog Andral deni upp-
komma; nar blodkorpusklernas antal blifvit fbrminskadt
till ett visst qvantiiin. Aran ansag, att kloros, ansemi
och en i allinanliet forsvagad konstitution voro de enda
omstandigbeter, under livilka dessa biljud fbrefunnos. Ha-
MERNJK betraktar dem sasom ett bestamdt tecken pa en
fbrminskning af blodqvantiteten, livarvid ljudets intensitet
angifver graden at blodfbrminskningen, men anser, att de
ej gifva nagra upplysningar om blodets qualitativa fiir-
hallande icke heller om de sjukdomsprocesser, genom livilka
blodfbrminskningen blifvit inledd. De kunna fbrekomma,
sager ban, under loppet af alia sjukdomar, livilka orsaka
en betydlig fbrminskning af blodct, om neniligen blodfbr-
lusten ej ersattes genom viltskor utifran. Nonat, som an-
tager dessa ljud sasom ett bestamdt tecken till kloros
och funnit dem sardeles ofta fbrekomma bos barn, bar till
fbljd deraf pastatt, att stbrre delen — — af alia barn aro
klorotiska. Skoda aterigen och de fleste yngre fbrfattare
med bonom anse dem bvarken sasom ett tecken pa blod-
brist eller pa en bydrsemisk beskaffenbet bos blodet, enie-
dan de fbrefinnas afven bos blomstrande, unga personer.
Skand. Nat.-Fo7'ykore-Sdllsk. Mote 1863. 39
GIO
Till demia sistnamiida iisigt liar alVen jag kommit ge-
nom de af mig anstallda imdersokiiiiigar, hvilkas resultatcr
jag bar vill frainlagga. For att kiiniia bestilmma freqiien-
sen ocb det diaguostiska vardet af de omnamnda biljuden,
bora naturligtvis iiiidersbkningar anstiillas icke blott ]>a
sjuka iitan afveii pa friska personer. Det iir detta seii-
nare jag gjort, i det jag undersbkt icke mindre an 282
ynglingar Mn 9 till 19 ar (larjimgarna i Xya Elementar-
skolan i Stockbolm) ocb derofver fort noggranna anteck-
ningar om aldern, utseendet (friskt eller sjiikligtj; kropps-
konstitiitioneii samt cirkulations- ocb respirationsorganernas
tillstand. Hos bvar ocb en af dessa aiiskulterade jag af-
ven balskarlen ocb fann der de venbsa biljiiden narvarande
i det fbrbiillande, som foljande tabell visar, deri jag inde-
lat de nndersbkta ynglingarna i 3 katcgorier, neinligeii:
1. Ynglingar med god kroppskonstitution ocb friskt iit-
seende.
2. Ynglingar med temligen god kroppskonstitution ocb
teniligen friskt utseende.
3. Ynglingar med klen kroppskonstitution ocb sjukligt
utseende.
611
(312
Af dessa undersokningar visar sig, att de s. k. anse-
miska biljudens frequens inom ynglingaaldern ar i allman-
het ganska stor, ocli att, om de an till ett bfvervagande
antal fbrekomma lios klena ocli sjukliga ynglingar, de ilf-
ven ganska ofta foretinnas hos fullt triska ynglingar med
stark ocli god kroppskonstitntion.
Bland de i ofvanstaende tabell till fbrsta gruppen bo-
rande ynglingar, hos bvilka naninde Ijiid 1‘uimos, bar jag
i mina anteckningar sarskildt anniarkt 19, livilka voro
framfor de andra friska och starka saint bade sardeles
blonistrande ntseende.
Hvad betraffar dessa biljiids frequens i fbrliallande
till aldern bos de af mig undersbkta ynglingarne, sa iitvisa
mina deroni gjorda anteckningar, att de iiro vanligare hos
gossar fran 9 — 13 ar an bos dem Iran 14 — '19 ar, att de
saledes oftare forekomma hos yngre gossar iiii bos aldre.
I Gazette des Hopitanx 1861 N:o 102 & 105 bunas
anforda iiagra iindersbkningar gjorda af Marchand pa
45 barn i en skola, 27 gossar ocli 18 bickor, bvilkas alder
var frail 4 till 13 ar. Hos alia dessa funnos dels koiitinii-
erande, dels imisikaliska, dels intermitteraiide biljiid i bals-
karlen. Af dessa Marchands ocli mina undersokningar
skulle folja, att de namnda biljudens frequens skulle vara
stbrst i barnaaldern ocli aftaga med areii.
Men hvarest iiu soka fbrklaringen till dessa biljuds sa stora
freqveiis inom barna- ocli ynglingaaldern? Mojligen torde
den kumia sokas dels i det bastigare blodoniloppet,soni tillbbr
dessa aldrar, dels ock i sjelfva karlvaggen, bvilken sednare
naturligtvis Jiar ar relativt tunn. Fbriitsatt neniligen, att
biljuden uppkomma genoin venvaggens af blodet framkallade
svangning, sa niaste de naturligtvis liittare kuiina biblas bos
unga individer med ett relativt hastigt blodonilopp ocb tunna
karl, an hos aldre, der bade blodcirkulationen iir langsam-
mare ocli klirlen styfvare.
Hvad slutligen betraffar det diagnostinka vdrdet af de
venbsa biljuden i halskarlen iiiom ynglingaaldern, sa kan
detta i ocli for bestanimande af en fbrhanden varande kloros
eller aiisemi ej vara stoi% ja det nllstan bortfaller, da vise
dessa Ijiui forekomma till ocli med hos fullt friska ynglingar
med bloinstrande lielsa. Dessntom aro dessa ljud sa nyckfulla
i sitt npptradaiide, att de afven derigenom blifva sasom diag-
nostiskt lijelpmedel hogst opalitliga. Sasom exempel harpa
^'ill jag fran niina gjorda undersokningar anfora, att de ofta
bade fiirsvinna och afven aterkonima iitan markbar anled-
ning; att de stimdom framkomina fbrst efter det personen,
som imdersbkes, rbrt sig nier eller mindre haftigt medelst
gang eller dylikt; att de efter en dylik rbrelse iln blifva
starkarej an svagare, iln qvarsta oforiindrade, iln fbrsvinna
antingen pii begge sidor eller blott pa den ena, i livilket
sednare fall de ofta framtrilda starkare pa den andra; om
de vid nndersbkningen blott libras pa en sida, fbrsvinna
de ofta belt ofbrmodadt ]ia denna^ men framtrada da ofta
pa den andra; stnndom framkomina de vid sjelfva iinder-
sbkningen; stnndom fattas de vid en undersbkning, men
libras vid en aniian, eller tvertom, o. s. v.
Om saliinda dessa s. k. ameniiska biljnd, livilka, enligt
hvad erfarenlieten visar, visserligen ofta fbrekomma hos anse-
miska personer, iln kunna iiiigot nnderstbdja diagnosen af en
fbrhanden varande kloros, sa visa dock de ofvan anfbrda
imdersbkningarna, att, atminstone hvad ynglingaaldern an-
gar, hvarken deras bortovaro berattigar till klorosens
uteslutande eller deras nilrvaro ensaint till nilmnde sjuk-
doms antagande.
On the importance of a due estimate of the different
modes and degrees of Deformation of the skull ^ in
the study of Crauiology ^).
By Joseph Barn a id Davis, Med. doet etc.
devotion of some years’ attention to craniological pu r
suits lias convinced me, that the normal form of the skull
is more or less interfered with, in various ways and among
different races, much more generally than has hitherto
been supposed. The investigations of M:r Pentland, of
Professor S. G. Moeton and of others long since showed,
that a great variety of intentional distortions were practised
upon the heads of infants, while yet in a tender and pliant
state, for the purpose of producing certain forms of the
cranium, dictated and rendered desirable by the caprices
of fashion, among American races — ancient as well as mo-
dern. The writings of Hippocrates, of Strabo, Pliny
and of other authorities frequently mention people of the
old continent, ivho pursued the same arts for conferring
distinction upon their offspring. And the subject has excited
much interest of late years, in consequence of the discovery
of some curious and extremely distorted skulls in Austria
and other parts of Europe. The late most distinguished
craniological anthropologist of this city. Professor Anders
*) From the Proeoedinfis of Ihe, meeting of Scandinavian Naturalists at
Stockholm, July 1863.
615
Ketzius, who occupied for niaiiy years the highest position
und enjoyed the most extended fame in this science and
whose loss we all must sincerely deplore, directed his vi-
gorous powers to the investigation of the problems raised
by these singular discoveries. The result of his inquiries
was a conlirmation of the view of Prof. FiTZiNGER, of
\ ienna, that these deformed crania, occurring in so many
difterent })laces, were all referable to one ancient people,
the Avars, an Asiatic tribe in the service of Attila, whose
devastating wars, in which these troops were enguged, ex-
tended over so large a portion of the continent. Prof.
Ketzius’ memoir on these presumed Avarian skulls was
read before the Ethnological Society of London, in 1854.
At that time I could not help feeling some doubts re-
specting the Avarian attribution of these crania, although
1 had much hesitation in ditfering from an authority so
liighly respectable as that of Eetzius. I was in some
degree su])ported in the opinion, that different ancient
European tribes had probably pursued the custom of dis-
torting the skull, by the examination of an Anglo-Saxon
womans cranium discovered in a cemetery of Harnham, in
AViltshii’e, which, 1 believe, exhibits unequivocal marks of
deformation occasioned by the interference of art in infancy.
Candour however, requires me to add, that there are no
grounds to think that the Anglo-Saxons generally practised
the art of distortion of the head.
So that it a])pears that deformations of the skull are
not contined to American races, among which, however,
it has been so prevalent and so notorious, that the lather
of scientific craniology, Blumbenbach, thought proper to
introduce it into the detinition of his American Variety:
’’frontis et verticis forma plurimis arte effecta”. De Gen.
616
Hum. Var. Nat. Ed. 3tia. 1795. p. 294. I do not doubt, on the
contrary, that in one form or another, or of one kind or
another, they are to be met with among the people of
every continent and almost of every country. But, in
making this statement, 1 do not confine myself to tliose
distortions which have attracted chief attention, viz. those
produced by artificial means and with deliberate intention,
for the supposed purpose of improving nature, or of di-
stinguishing families by an aristocratic mark.
I. Among the different kinds of deformation of the
skull, probably the first place is due to those which may
be called, as a class, Syiiostotic Deformations. These arise
from the premature conjunction of the bones of the cranium,
by the ossification of the sutures. At a late period of life,
in the normal state, the cranial bones frecpiently coalesce.
When the brain has ceased to grow, or to alter in magni-
tude, this is not attended with any deformity or inconve-
nience whatever. It is much otherwise when one or more
of the sutures at the junction of the bones of the skull
which, in the normal state, are occupied witli a cartilagi-
nous substance, admitting the dc])Osition of osseous matter
at the edges of the bones and the conseciuent growth oi
the head, become ossified and obliterated. The premature
closure of the cranial bones takes place occasionally at a
very early age. I have met with an active, healthy boy
of between 7 and 8 months old, in whom the sagittal
suture was wholly obliterated and the singular resultant
changes of form of the head had ensued, subsequently to
his birth; for his mother affirmed, that his head was (piite
like that of other infants at l)irth. It is also remarkable
that synostosis often confines itself to one or more sutures
and seldom extends, at all events, in early life, to the su-
017
tiires ill general. Various distinguished German anato-
mists have directed their talents to the elucidation of the
interesting and very varied deformations which result from
this premature and generally partial ossitication of the
cranial sutures. It first attracted attention in the heads of
Cretins. 1 may mention the names of Prof. Virchow of
Berlin, Prof. Luca of Frankfort on the Maine and of
Prof. Welcker of Halle. The two former have each
formed an elaborate system of classification of the deform-
ities of the skull that result from these premature syno-
stoses, which arise from a contraction of the sjiace for the
developement of the brain, in one direction, that perpen-
dicular to the closed suture, and a compensatory expansion
in some other, mostly in the direction of the suture itself.
Thus the too early obliteration of the sagittal suture pro-
duces macro-cephalism, or dolicho-cephalism and scapho-
cephalism; that of the more or less transverse sutures of
the skull, different kinds of brachy-cephalism. I need
scarcely say, that the use of these terms is in a sense
quite distinct from that in which they were employed by
Ketzius, in his classification of the different races of man-
kind. Another frequent synostotic deformity is the pro-
duction of obliquity of the head, plagio-cei)halism, by the
early closure of a suture on one side only. 1 have no
intention to describe, or even enumerate the various kinds
of deformity of the cranium produced by synostoses, or
to mention the names which have been applied to them.
It would be needless to those who are acquainted with
the writings of Virchow and Luca. I may, bowever,
be permitted to observe, that synostotic deformations of
the head are not confined to any particular race, or races,
but, as might have been expected, occur among various
1
(318
aboriginal peoples*), as well as among European races. My
attention lias been particularly directed to tins point from
having in my collection a number of remarkable examples.
1 possess one skull of an Australian, which is the largest
and most singular spheuo-cephalus hitherto described. The
skulls of a North-American-Indian and of a Veddah, of
the Island of Ceylon, the former a boy of 14, are also
instances of synostosis of the sagittal suture and of scapho-
cephalism**). The cranium of ’’Tofii”, a native of the Island
') On the prevalenee of syiiostotic Crania ainong Aboriginal Races of man.
By J. Bahnard Davis, M. D. Transactions of the Society of Sciences
of Haarlem 1864.
*') In some races skulls occur, even frequently, vhich pre.scnt such a great
length, narronmess and height as to deserve to be distinguished by the
epithet scapho-cephalic, a term Avhicli has been felicitously ajiplied by the
distinguished Professor von Baer ot S:t Petersburg, to crania jiresenting
an irregularity in tbeif' developement. I'his irregularity consists essen-
tially of the premature ossilication of the sagiital suture. Prof, von
Baer maintained that the two parietal bones, in these cases, had been
developed from one centre of vssijicniion, situated in the mesian line, i. e.
in the course of the sagittal suture. My observations upon the 27 skulls
in my Collection vliich e.xhibit a too early obliteration of the sagittal
suture, afford no support whatever to the e.xistence of such a presumed
um-j)arietal bone. In true .icapho-cephalic crania, besides the obliteration
of the sagittal suture, there are the signs of compensatory developement,
occasioned by the continued growth of the brain, in a very jirotuherant
forehead and occiput and usually a ridge along the line of the closed
suture, which, at times, follows that of the obliterated frontal suture
also. This represents the keel of the ancient boat and renders the epithet
scapho-cephalic closely applicable.
Many of the skulls of the New Caledonians and New Hebrideans
exhibit such great length, narrowness and height that they may with
propriety he designated natural scajdto-cephali. The parietal tubers are
also very lowu They are to be distinguished from the scapho-cephali pro-
duced by anomalous developement by the absence of the ridge or keel
and of the other marks. Such incom))lete scapho-cephalism thus be-
comes, to a certain degree, a race- character.
It wile serve in a forcible manner to show the great importance to
craniologists of the subject of artificial interference Avith the configuration
of the head, if I mention, that in these very races, the Ncav Caledonian?
(U9
of Oliiva-lioa, one of the Marquesas, presents tlie oblitera-
tion of the lanibdoidal and sa^-ittal sutures, and is a re-
markable example of the jiacby-cepbalism, literally thick-
headedr^.s-s, of ViKCHOW. This calvarium has a triineated
appearance, as if the occipital region were cut off.
There are different oter synostoses of the cranial
bones Avhich it is not necessary to mention before this
assembly. They give rise to acro-cephalism, klino-cepha-
lisni, platy-cephalism, &c. In some instances, where the
ossification of the sutures is ])retty general, besides the
special anormal form imparted to the skull, there is a
serious diminution of space in its cavity, or micro-cei)hal-
isni. And here I wish j)articularly to mention, that from
a series of crania in my collection, I am led to infer the
great probability that this contraction of the cianial cavity,
most likely accompanied with conn)ression upon the cerebral
mass, has an injurious effect on its intellectual and moral
functions. At all events, the facts are these. 1 possess
the micro-ce])halic skull of a convict who was executed on
Norfolk Island. This ])aradisaical Island is situated about
lb"" east of Australia, and, at the time when New South
Wales was a ])enal (h^lony, was selected by the English
government for the re-trans]jortation of criminals who were
ami New Hebrideans, I have instances of brachy-cephalism. These other-
wise naturally extreme dclicho-cephnli, or natiiral scapho-cepliali, hy the
arts of nursini>- in infancy and, I believe, Avithont any intentional design
to change the form of the head, have actually been converted into
brnchrj-cepliali and show a breath of skull greater than Hian 80
in proportion to 100, regarded as the length of the cranium.
N:o 817 of my Collection, the tine skull of a man of about 30
years of age from the Island of Fate, or Sandnich Island, one of the
New Hebridean group, is a good example of the natural scapho-cephalism
I have described. Its length is 7,7 inches English. If we regard this
as 100, the extreme breadth will be in the proportion of only G5,
whilst its height rises to 75.
found to be incorrigible and too bad for that settlement
— criminals of the deepest dye — and this .imlividiial seems
to have been preeminently vicious, for his crimes in Norfolk
Island led to his condemnation to the scaffold. The cra-
nium is that of a man of probably about 40 years of age,
and ])resents a complete ossification of the sagittal and of
the greater part of the lambdoidal sutures, the coronal
suture being partially obliterated at the sides and is only
faintly traceable in all the middle portion. The cranium
has by these premature synostoses of its bones become
cylindro-cephalic , rather dolicho-cephalic, and decidedly
micro-cephalic. Its internal capacity is reduced to 50
ounces of sand, which is equal to 71,4 cubic inches. A
lower capacity than the mean of any race in ^lortoifs
great table, where the mean internal cai)acity of the skulls
of Australians, including both females and males, is 75
cubic inches.
In this case of synostosis, concurrent with striking
moral depravity, there was scarcely any com])ensatory de-
velopement of the cranium, only a slight longitudinal one,
and the brain must have been limited in its growth, if not
actually compressed. I have other skulls which tend to
contirm the view, that the premature obliteration of the
sutures and consequent contraction of the cranial cavity,
has the effect of limiting the intellectual poAvcrs, and
especially of })erverting the moral feelings. In the skull
of ’Teron”, a Spaniard, of not more than 50 years of age.
which was formerly in the museum of the celebrated
anatomist, Joshua IIkookes, there is a })retty general syno-
stosis of the bones, as well as some hyperostosis, and,
Avithout looking small, it may be regarded as someAvhat
micro-cephalic. ’Teron”, Avho had lost his right arm, during
a commemoration of the Battle of Waterloo, assassinated
an English soldier with a fork, held in his left hand.
The cranium of another murderer, ’T)wen’’, a Welshman,
supposed to have been 40 years of age, also from the
Brookes Museum, presents much of the same long, low
and narrow cylindrical form as that of the Norfolk Island
Convict. Ail the sutures effaced in that of ’’Feron” are
closed in this, on both sides. I have other skulls of
criminals Avhich exhibit synostoses and Prof. Luca, in his
tine Avork ”Zur Architectur des menschlichen Schadels”
gives a considerable amount of evidence in the crania of
criminals Avhich he depicts and tabulates, Avhich tends to
shoAv that synostoses are common among this class of
persons, and that the result is frequently some degree of
micro-cephaiism. Prof. Luca is an independent Avitness,
for, Avhilst lie records the tacts, 1 am not aware that he
has alluded to the theory, that such encroachments on the
cavity of the skull and their consequences in preventing
the due evolution of the brain, especially the surface of
its hemispheres, have any intluence on the moral and in-
tellectual poAvers. It has appeared to me that such effects
are highly probable.
We have the testimony of numerous authorities that
the mental poAvers of the Chinooks, Flatheads and other
North-American Indians, aa4io practise distortions of the
skull, are quite equal to those of the tribes Avho are con-
tent to leave nature alone. This may possibly be the
case, Avhere compression in one direction is compensated
for by expansion in another; Avhilst synostotic deformation,
especially in those cases in Avhich it results in restricting
the cavity for the brain and of preventing its develope-
(322
raent^ may nevertheless occasion a moral perversion of the
faenlties.
Pardon so long a digression.
II. A second class of deformations of the cranium
are pathological. I have named them Plastic Deformations.
My attention was first directed to them about 10 years
ago. These exhibit a change of form in the skull from
the weight of the brain itself, or of burdens borne on the
head, by reason of a loss of consistency in the cranial
bones. Excessive thinness of the bones, atrophy from
disease or age, and softening of the osseous texture, are
the causes of plastic deformities of the skull. They chiefly
show themselves by a bulging out of the circimiference of
the cranium, platy-cephalism and an apparent elevation of
the basal portions surrounding the occipital foramen. These
latter are supported on the vertebral column and cannot
be elevated into the cranial cavity, or undergo other change
of position. Hence, it is the upper and lateral portions
of the skull which are really depressed.
This kind of deformation is not common, but some-
times proceeds to an extent much greater than would
have been expected *).
III. The next class of deformations, are the Artificial
Defariiiaticiis.
These require to be divided into two orders, a. Those
which are induced intentionally, or by design, h. Those
which are accidental, or unintentional.
a. The almost inconceivable and very varied fantasti-
cal shapes given to the head in infancy, purposely, by
*) See: Sur les Deforinations plastiques du crane par D:r J. Barnart) Davis
Mem. de la Soc. d’Anthropologie. I. 379.
different aboriginal tribes, have always excited much curio-
sity. A learned swiss physician, D:r L. A. Gosse, pu-
blished an excellent treatise upon these artiticial distortions,
in 1855. He eniiincrates and describes 16 different species.
Still, whilst it is probable that he has not embraced every
deviation of form of the head ])rodiiced artificially, D:r
Gosse has described some distortions as distinct whicli
differ only in degree. And, from his more general views,
that distortions, when practised on both selves, may produce
hereditary deformations — which is a revival of the Hippo-
cratic doctrine, — and from his suggestion, that artificial
compression might possibly be advantngeoiisly employed
to depress those parts of the head which cover the cere-
bral organs of the animal and lower propensities, whilst
those of the higher tacidties are allowed free room for
develo])ement, and that it might thus be turned to good
account in education and the improvement of the race, I
must be allowed to express a decided dissent.
These deformities, according to our ideas, but ornaments
and elegancies, according to the better Judgment of those
who devised them, are produced by bandaging the head in
difierent directions, by pressure on or between boards or
compresses and other devices, in early infancy, before the
bones have acquired much consistency and while the su-
tures are in an open state. According to good authorities,
the head is fully moulded into the proper mode in 10 or
12 months after birth. I know not how long it takes to
convert a Chinese girl’s foot into a stump, but the practice
of compression is not begun until the age of from 6 to 9
years, for whatever may be said by Hippocrates, or the
disciples of M:r Darwin, the heads of Chinook infants
and the feet of Chinese girls are perfectly normal at birth.
624
The North-American Indians do not confine themselves to
the ’’improvement’’ of the head alone. The Indian mother
of the Haeeltzuk tribe, of Vancouver’s Island, applies a
thick pad or pillow to the region of the lower dorsal and
the lumbar vertebne of her female infant, so as to cause
the spine to bend forwards to a greater degree than the
natural curvature at this point. The protrusion of the
glutei muscles is very conspicuous in the adult woman
and is esteemed a grace; which is quite in accordance
with the taste of the English ladies a few years ago, the
size of whose ’’bustles” was generally proportionate to
their rank. A Haeeltzuk Chiefs daughter, with whose
modelling great pains have been taken, waddles consi-
derably in her gait, and has a stuck-up, penguin-like
carriage.
It would probably be considered only amusing to
describe the different shapes into which the head is tor-
tured by different tribes. There is scarcely any direction
in which this spheroidal body can be changed in form
that is not practised by one tribe or another, or effected
by individual caprice. Examples are to be seen in most
craniological museums. Mine contains many. Perhaps that
which strikes a person like myself, familiar with the usual
artificial deformations, as most curious, is that adopted by
the Newatees, an exceedingly warlike tribe at the northern
extremity of Vancouver’s Island. This is an attempt and
a pretty successful one too, by means of winding a cord
made of deer’s-skin round and round the head, which is
gradually tightened, to convert it into a cone, rising straight
upwards. Their hair drawn up in the same direction and
tied at the top of the cone, adds much to their very sin-
gular appearance. The tribes who practise this mode of
distortion are, from the stran^*e form of tlieir heads, called
8iigar-loaf-Indians.
h. The next section of artiticially deformed skulls, or
those which are made to deviate from the normal shape
loitJiont intention and, as it were accidently, is that which
it of the g'reatest importance to the craniologist. For it
frequently happens, that the forms thus impressed on the
head so complicate or mask the natural form, as to render
it difticult to determine what is natural and what is due
to an interference with nature. These deformations are
also produced in infancy, and are the consecpiences of
certain modes of nursiiyi;-, of covering the head and of
dressing it. They appear to have first attracted attention
in France, where D:r FoviLLE and others described them
very accurately. Among French skulls it is occasionally
seen that there exists a slight depression, running across
the fore-part of the parietal bones, giving rise to the tete
annidaire, or the tete bilubee^ where the compres^iing ban-
dage has wrought a more effectual deformation. These
distortions are the results of tight bandages a})plied to the
heads of new-l)orn intants, which are passed across the
middle of the head and round l)y the occipital region. But
such a mode of dressing the head is, I am satisfied, not
by any means confined to the French nurses. tete annu-
laire is not very unusual in any collection of skulls, and
is to be seen among those of various races. 1 think it is
quite as common in Russian crania as among any others.
Another very interesting series of undesigned defor-
mations results from attaching infants to a cradleboard, or
other hard substance, during the early months of life, for
the purpose of more conveniently nursing them, or moving
them about. It is well known that such a custom prevails
Skand. jVnf -Forskare-Sdllsk. Mote 1863. 40
620
with the squaws of many tribes of North- American Indians.
Where sucli a large amount of labour, not merely domestic,
falls to the share of women and the duties imposed on
them' demand activity and frequent journeys, the cradle-
board must be a very useful adjuvant. The infant so
eontined is qujte safe, and can be suspended from the
branch of a tree, or a peg in the wigwam and slung over
the back, whenever it is comenient. It seems to me
most likely that the women of the ancient Britons, who,
no doubt, were real hel])-me6ts of the greatest use to their
husbands, followed this custoun. At all events, the skulls
of the ancient Britons frequently exhibit an artihcially
flattened surface behind, extending over a portion of the
parietals and of the occipital l>one. The degree of this
parieto-occipital flattening varies in different instances and
is almost always accomj)anied with other slight defor-
mations. The circumference of the calvarium immediately
before tliis flattened portion, in the inter-parietal and inter-
temporal regions, is usually bulged out, so as to render
these diameters a little greater. And there is another
peculiarity that attracts attention. It is rare that the
occipital region of the head has been placed exactly sym-
metrically on the plane surface, on the contrary, it is
commonly found to be rather more flattened on one side
than the other; this is sometimes the left, sometimes the
right. But, to whichever side the occi})ital flattening may
incline, there is generally observed «a slighter flattening in
the frontal region, on the opposite side. These are the ne-
cessary results of any interference with the form of a
spheroidal body having yielding walls, like the human
calvarium. Whenever such a body, as a full bladder for
instance, is laid on a flat surface, its sides tende to bulge
&21
out, and the surface of contact, as well as that opposite
to it, to (‘xpand in the direction of the plane of aj)posi-
tion. It has a tendency to assume a discoidal form. The
dilatation at the sides of the calvarium in the interparietal
and intertemporal re^ii,ions, or at right angles to the flattening
force, may be regarded in some' measure in the light of
the Goinpeusatory development of ViRCHOW, among syno-
stotic skulls.
This parieto-occii)ital flattening, the accompaniments
and mechanism of which 1 have been so tedious in de-
scrilnng, is very a])t to complicate the true form of the
skulls of the ancient Britons, for the typical form among
these crania, 1 have shown is brachy-cephalic. I mean by
typical form, in this place, not the universal, but the pre-
valent and most characterictic form.
And here i would observe that this pa rieto-oeeipital flat-
tening, — such are the accidents and caprices of nursing, —
is occasionally met with among many races of people who
are not known to adopt any such custom as that connected
with the cradle-board. Among the ancient Britons it is
so common as to induce the opinion that the cradle-board
was in use. Among other races and tribes it occurs occa-
sionally, as it were sporadically. 1 will mention some
instances of this and regret that i cannot exhil)it the spe-
cimens themselves. The al)origines of the fine Island of
New Caledonia and those of the surrounding islands: the
Isle of Pines, the Isle of Yengen, the Loyalty Islands,
I'anna, Fate or Samhvich Island (not the Sandwich Is-
lands, which are totaly distinct), and I believe others of
the New' Hebrides, are especially distinguished for their
long, narrow and tall skulls. They appear to have a
])aramount right to that slender dolicho-ce])halic chracter-
G28
istic, which the distinguished Professor of Zoology at Ley-
den, van der Hoeven, attributed to the Negro races in
general, in his classical work on those people. Among
about a dozen crania of New Caledonians and allied
])eople, in my collection, every one presents the full, long,
protuberant occiput, which is as much peculiar to the race
as their prognathousness. But a skull of a New Caledo-
nian has just reached me, from my friend, D:r Geo. Bex-
XETT of Sydney, New South AVales, wdiich was obtained
on the summit of a peak, called by the French Dead-
man’s Peak, from the natives exposing their dead there,
at Kanala,- on the eastern coast of New Caledonia. This
tine cranium, which has been exposed to the action of tire,
is much distorted and appears to me a good example of
what I have called parieto-occipital flattening. This flat-
tening is much contined to the right side of the occipital
region, and is accompanied 'with the interi)arietal com-
pensatory expansion, which is very irregular in this spe-
cimen, as well as the frontal flattening on the o]>posite,
or left side. I have no reason to think that, in this case,
the distortion is the result of a custom among the islan-
ders, but that it is an individual deformation dependent
on some caprice of the mother.
An extensive series of skulls of the races of the Hi-
malayan mountains, from Nepal, Sikim, Butan, as well as
the pestilential Tarai, 1 owe to the kindness of ]\I:r Beyan
Hodgson, so celebrated lor his researches into the philo-
logy and natural history of these countries. They vary a
good deal in their forms, yet exhibit much of that broad,
flat-faced, broad-headed character which has been regarded
as distinctive of Blumenbach’s Mongolian class.
629
In this collection, as well as another from the same
source, in the British Museum, which was described in his
elaborate anatomical manner and with his usual acumen,
by Brofessor Owen, before the British Association, there
are skulls which exhibit indications of parieto-occipital
tlattening*, yet M:r HoDGSON assures me that he does not
know of any practice in the mode of nursing- infants
among these tribes which could account for it. A cal-
varium in my collection of Himalayan skulls presents this
distortion to such a degree, that it might he taken for an
ancient Peruvian — it exhibits the ’’vertical occiput” of Mor-
ton. In intancy, the individual to whom it has belonged,
must have been confined to a position on the back of the
head upon a wooden or other hard substance.
On the present occasion, it is not necessary to say
more of the deformations of the skull effected by art, but
unintentionally. They are to be met with in most races,
in one degree or another, yet hitherto have scarcely
attracted attention. Noav, that their frequency has been
made known, their infantile origin pointed out, as well as
their imi)ortance to the craniologist, who should be able
to discriminate them from natural forms, I have no doubt
they will be observed more extensively and obtain the
appreciation they deserve
IV. Before concluding, I would mention a fourth class
of distortions, which attracted my notice some years ago,
when I began to study ancient skulls. I have called it
Posthiinios Distortion^ as it is the result of changes in the
form of the skull, after interment, occasioned by the pres-
*) See On the Distortions ■\\hich present themselves in the Crania of the
Aneient Britons by J. Barnard Davis, M. R. C. S. E., Nat. Hist. Rev.
18G2, p. 290.
G30
sure of superiiicimihent earth. At times these ehauges
are very considerable. Of late years, the excavations
made on the site of the Roman city of llriconium, have
made these distortions very notorious and produced some
controversy as to their nature and causes. The mere
antiquaries have decided that such strang-ely deformed
heads, with one eye before the other, must have belonged
to some monstros and unheard of barbarians, who in-
vaded ]h-itain at the close of the Roman sway and per-
petrated inhuman cruelties and g-reat devastation. Other
more curious iii([uirers, admitting to a certain degree the
true' theory of such contortions, namely, unintermittent
and long continued pressure, have thought this alone in-
adequate to effect the changes, and have maintained that
the carbonic acid of superficial soils dissolves out a certain
j)ortion of the bone-earth. The author of this hypothesis,
D:r Henry Johnson of 8hreAvsl)ury, whose memoir was
lately read before the Royal Society, makes no effort to
prove that these bones contain less bone- earth than others.
1 believe that it is not the disappearance of the mineral,
but of tlie animal constituent of bone, on which its flexi-
bility dei)ends, that is most intimately connected with
posthumous distortion. The spheroidal calvarium, the walls
of which are penetrated with gelatinous matter and its
cavity filled with slowly decomposing brain, is })laced
under the most favourable conditions for a change in its
form, when subjected to permanent })ressure *). And that
such changes are really and truly posthumous is often
proved l)y the separation of the bones at the sutures, and
their further contortion, so that they can no longer be
adopted to each other at their edges.
*) Se Cyania Britaiinica, p. 39.
Having bronglit these four distinct classes of distor-
tions of the cranium before tlie notice of this learned
society^ and described a few of the varieties comprehended
under each of thenp I think you will agree with me, that
they are particularly deserving of the serious attention of
the craniologist, and that they should be taken into the
account in the study of the skulls of every race of man.
I):r Gosse, after his elaborate investigation of artificial
distortions of the head, drew the conclusion, that those
distinctive characters of human races, which are based on
the permanency of the forms of the skull, would probably
become of less value, from the fact and the frequency of
these deformations. My own impression is that such con-
sequence is not likely to result from the study of cranial
I
deformations — unless this study is conducted in a very
superhcial manner. On the contrary, I think it may be
unhesitatingly aftirmed, that a more extended and thorough
knowledge of the kinds and sjjccies of deformation will
put us much more on our guard against confounding them
with the natural and normal forms of the head and will,
when employed with judgment, enable us to appreciate
and to distinguish these natural forms, which are so
various and distinct among different races of man, with
much more correctness and more confidence.
Sektionen for Etnografi.
Ordforande; Professor Wormae.
V. Ordtoraiule: Professor 3Ionrad.
Daiisk-Norsk Sekreterare: Doktor Rosenberg.
Sveiisk Sekreterare: Adjimkt B7iizelius.
l:sta Sammankomsten.
Fredagen den 10 Juli, kl. 12 — 2.
Professoren J. J. Worsaae lidll ett foredrag oin ”Tve-
delingen af Steenaldereif’.
2 : d r a Sammankomsten.
Lordageii den 11 Jnli, kl. 12 — 3.
Professoren Steenstrup lidll ett foredrag: ’'()})lvsninger
ved Steenalderens Knltiir ined Hensvn til Prof. Worsaae’s j
freinstilling af Steenalderens Tvedeling”.
3 : d j e S a m m a n k o m s t e n.
Mandagen den 13 Juli, kl. 12-2.
Riks-Antiqvarien B. E. Hildebrand odi Professoren
Friherre G. IF. vo7i Duben hollo fdredrag, deri ineddelades:
Up])h sningar oin tvanne 0])pnade s. k. Gaiiggrifter i Wester- ’
gotland. ■
Uti den disknssioiq som ined anledning liaraf ii])])st()d.
y tirade sig, iitoin niimnde lierrar, Professor Xilsso)i, Inten- "
denten Malm ocli Professor F. E. Sundevall.
Statistiska Sektionen.
Ordtiir;iii(le: Chefeii i 8tat. Central-]!3’nin Dr. F. Th. Berg.
V. Ordtormide: Aintiiiand Kylm.
l)aiisk-Norsk Sekreterare: Faaig‘sel-Lieg-e Dahl.
vSveiLsk Sckreterare: Hekret. i Stat. Central-Byran E,
F. FaliTOius.
l:sta Sammankomsten.
Fredagen den 10 Jidi, kl. 9 f. m.
Sedan en sanding af de sista statistiska ])nblikatio-
nerna Iran savaJ Danmark oeh Norge, soni Sverige, ocli
sarskildt saintlige serierna af arbetet: ”l>idrag till Sveriges
oftieiela statistik” blilVit Iran liarvarande Statistiska Cen-
tral-Byra till Natiirforskareinbtets Statistiska Sektion iilVer-
leinnade, ocli berin-de Sektion oni ifragavarande statistiska
sanding tagit kannedom, b})pnades Sektionens fbrliandlin-
gar af Ordforanden, Herr Medieinalradet in. in. Berg, soiii
dervid yttrade :
”l)a jag nil bar araii ()p})na Statistiska Sektionens
samniantraden, ar det inig en dyrbar pligt att, jeinte den
varniaste valkoinstlielsning till vara giister, frainbara min
bjertliga tacksagelse for det bedrande fbrtroende, som bar-
till berilttigat mig. Detta fbrtroende iir af sarskilda an-
ledningar dyrbarare fbr mig oeh mitt land, an det skidle
varit for nagon annan. .lag tolkar det oek iitan tvekan
sasom en borgen fbr Sektionens beniigna bfverseende ined
mina brister pa denna plats”.
G34
”Pa grimd deraf‘ att iiitet l)estamdt to red rag anmi
(gardagciis afton) bade blifvit aimialdt, dristar jag upp-
taga iiagra iiiinuter af var tid, Imr knap])t den an blifvit
afiniitt i forballande till det snart sagdt oandliga omfang,
soni kail gifvas at vart ainiie. Man skiille kimiia, kaiiske
ined lika riitt^ liarleda benainniiigeii statistik frail ordet
status soiii fran ordet stat. 1 fbrra fallet blefve omfaiiget
sa vidstrackt, att kiiapi)ast iiagot kiiiiska[)Sonirade, nagot
fbrliallaiide bniies, der nian ieke inaste tillerkHiiiia statufisk,
iiiiinerisk, 7nefhod ett stbrre eller niimlre berattigande, en
stbrre eller inindre anYandl)arliet siisoni medel for saiiniii-
geiis iitrbnaiide, sasoiii iiidiiktioneiis liafstang’’.
’’Iiioin de exakta fvsikaliska vetenskaiierna ar det
deima method att samla iakttagelser i stor skala ocli griip-
])era deni efter stiilng granskning, soin beredt oss de herr-
liga franisteg, bvilka detta motets Ordfiirande nied sitt djup
i tanken ocli sitt snilles djerfva tlygt nyss tor oss antydt.
Det ilr afstegen fran denna vag, soin ban gisslat ined sin
skar]ia biiinor”.
”Om man ater pa det senare sattet, med biirledning
af benamningen statistik fnin ordet stat, begransar dess
verksambet till siiridande af Ijiis bfver statens lif och verk-
sarnhet, sa blir ej blott omfanget inskranktare, ntan ock
innehallet narmande sig till en sarskild men sjelfstandig
kiinska])sgreig eller atminstone en sarskild del af en sadan,
nemligen statskiinskapen”.
”F()r min del vagar jag dock tro, att afven inom detta
omrade statistiken t. v. atminstone gagnar mest, om den
ej atlas att afkasta sig tjenarens skepelse, jag menar
denned, om den framdirallt bemiidar sig att uttinna ocb
fiillanda methoden tor insamlande af tillfiirlitliga primar-
iil)l)gifter ocb dessas striinga granskning sii, att de med
tiillt lortroeiide kiinna hegagnas till statskimskapeiis veten-
skapliga byggnad”.
’’Eiulayt under sadant vilkor tror jag statistiken kimmi
anses berattigad att rilknas bland fdreinalen for ett Natur-
forskaremote. Men i)a deuna forsknings vilg ar lion ater
dertill otvilvelaktigt lika berattigad, som nagon annan gren
af naturvetenskapen. — Den iir da intet annat an natiir-
vetenskapernas enda ratta method, tillainpad pa ett sar-
skildt onirade, der var kiinskap iir belt oeh ballet bero-
ende af inassan af iakttagelser, bvilkas tillvagabringande
ocb soaring icke blefve ni(»jliga for nagon enskild person,
utan inaste understbdjas af statsinakterna oeb bela folket,
— ja, icke ens inoni nagon enda sarskild stat ensaint fiir
sig kunna gifva nog up|)iysande resnltat, utan inaste af
alia bildade stater i verlden under koordinerad verksambet
sandas”.
”Det nienskliga sani ballet 1yd er nu lagar, som aro stif-
tade dels af bela naturens Herre, dels af menniskoviljan,
vare sig envaldslierrskarens eiler folkvaldets, eller rege-
rings ocb folks i begransad samverkan”.
”De fenonien, som lyda natmiagar ^ inaste i all sin vex-
iande mangfald dock alltid for forskaren fbrete omisskanne-
liga spar af naturlagens stahilitety ocb nuijligbeten att up})-
daga kauscditets-scuubanden ilr baraf en fidjd”.
”l)e fdreteelser ater, hvilka bestamnias af mensklig lag-
stiftnings vexlingar, inaste ater med denna lilifva fdrdn-
derliga, ocb de blifva detta an nier derigenom, att ingen
mensklig lag fbrniar att beberrska individualitetens modibe-
rande inflytelser, sasoiii naturlagen”.
”Den statistiska forskningen inoni det nienskliga sam-
biillet bnner alltsa bar for sig 2:nc fait af libgst olika tack-
sanihet for odlingens nibda'’.
G36
”Pa det ena kan hon Idnas med adagalagg-andet at*
den ordning i fenomenernas iipplradaiule ocli succession,
som itr en foljd at* natiirlagens kaiisalitet, — bar ar bon
ren naturvetenskap ocb kan ined samma sakerbet som
denna redan i inanget fall gifva ett ntslag bfver bvad som
banda skall. — Till detta omrade bbr i framsta rummet
befolkning’s-statistiken”.
”Pa det andra fiiltet kan bon blott nier eller mindre
sakert u])plysa bvad som varit verkau af den ena eller an-
dra lagstittningsatgarden, af den ena eller andra gru])pen
af kiinda orsaker inom samballets lif ocb verksambet, men
ju stdrre svarigbeten ar att vinna kannedom om orsaker-
nas snart sagdt oaiidliga mangfald ocb kombinationer, desto
mer Ibper man fara, att bar ej kiinna lemna tillfredsstal-'
lande svar. Detta fait dpjmar alltsb annii ett alltbir stort ^
ntrymme Pir statsekonomernas meningsstrider. Att bar
betriida detta fiilt, vagar jag tro ligga iitoni fbremalen for
ett natiirforskareindte”.
”Jag bar redan aiitydt, att statistiken till sitt viisende,
till sitt andamal iir internationel. Berattigandet att under
den internationela gemensandieten iitbilda en mera detal-
jerad Skandinavisk sbdan, ar salimda obcstridligt. For
den med fdrballamlena fbrtrogne ar ock val bekant, att
vi redan ])a denna vag gatt frambt. De ofbciela redo-
gdrelser, bvilka pa vart bord iiro bar framlagda, vittna
bast derom, ocb det skulle sakert vara oss alia en gbidje,
om detta mote kiinde gifva } tterligare fart at sadana be-
mbdanden”.
Fangelselakaren T)ahJ erbbll derefter ordet ocb anlorde:
”Jeg bar villet benvende Hektionens Opmmrksombed
paa det bnskelige i, at der tilveiebringes en Belles Over-'
G37
eiiskomst om den Maacle, hvorpaa det Offentlige lader
Tiellingerne af de Sindssyge foregaa i Sverige, Danmark
og Norge’'.
”Jeg belidver ikke tor denne Forsaniling at lultale mig
om Yigtiglieden at*, at saadanne Tmllinger overtiovedet
foregaa. Dog kan der vmre forskjellige ^leninger om,
livormeget man tor bygge j)aa dem, og livad Slntninger
man tin* drage af liesnltaterne, selv naar man ttir gaa ml
fra, at de ere rigtige. Jeg kan derfor ikke anse det for
ganske overflikligt, at gjbre nogle Beimerkninger om Ite-
tydningen af vSindsyygestatistik i Almindeliglied”.
”]\Ian kan gaa iid fra, det den fbrst og fremst skal
tjene som en Veiledning vcd BestemmeDen af de Forbolds-
regler, der skal tagcs i Anledning af de Sindssyge. Det
er den fbrste, rent praktiske Side. Men denne Sag bar
ogsaa en \idenskal)elig Side af stor Interesse, og det er
ismr Hensyn til den, som giver mig liaab om, at det Spbrgs-
maal, som jeg reiser, ikke vil blive anseet som et, der kun
bar Betydning for Psycdiiatre”.
”Et Svensk Videnskabsselskab, Vitterlictssamhallet i
Gbteborg, bar for en deel Aar siden opstillet som Prisop-
gave Spbrgsmaalet om, bvorvidt Sindssygdommenes lly})pig-
lied staar i Forhold til den fremskridende Civilisation. Jeg
ved ikke om det er blevet besvaret, men det er min Over-
bevisning at dette Sporgsmaal aldrig med Sandlied vil kmine
Ijesvares simpelt hen bensegtende eller bekraBftende. Den
saakaldte Civilisations Faktorer ere saa mangfoldige og for-
skjellige, at de i Forhold til Fremkaldelsen af sygelige
Sjmlstilstande nbdvendigvis maa komme til at lulbve hin-
anden modsatte Virkninger, nogle befordreude, andre mod-
virkende”.
G38
”Jeg- vil ikke her medregne Idioti, tlii deroiii kan det
vel ikke vsere vaiiskelig at blive eiiig, at denne Tilstand
fortriiisvis begiiiistiges ved en Riekke ai’ Aarsagsforhold,
hvorimod den fremskridende Oplysniiig optryeder fiendtlig,
og jeg skulde efter de Erfaringer, som jeg liar gjort i de
forskjellige Egne i Norge, ikke vsere utilbbjelig til at ind-
rbmme, att man fra et meget stort Antal Idioter i et Eand
eller en Egn til en vis Grad kunde viere berettiget til at sliitte
sig til et lavere Standpunkt af Oplysning og Kiiltur lios 13e-
boerne. Dermed tor det vel ogsaa hmnge saminen, at man
i Reglen tinder here Idioter paa Eandet end i Ryerne”.
”Vende vi os derimod tilbage til de saakaldte erliver-
vede Sindssygdomme, saa gaar det naturligvis iimulig an,
at drage nogen Slutning fra et stiirre eller mindre Antal
Sindssyge i et Land til et viss Knltnrtrin”.
’’Men skulde derfor det torholdsvis stbrre eller mindre
Antal Sindssyge i et Land eller en Egn ikke kunne tjene
som Angiver eller Viser for visse betydningsfiilde Tilstande
og Forliold og altsaa ogsaa af den Grund vaire vigtigt at
kjendeV”
”De sygelige Sjmlstilstande ere jo Virkninger af de
heste Indhydelser, der kunne forstyrre Menneskets legem-
lige og sjmlelige \ elvmre, og de maa derfor nbdvendigvis
blive betydningsfiilde iiied Hensyn til mange vigtige Ind-
flydelser”.
”Jeg overser ikke det, at jo mangfoldigere disse Ind-
fiydelser ere, desto vanskeligere bliver det ogsaa, fbrst i
det enkelte Tilfmlde og dermest endnu mere i Alniinde-
liglied at drage Slutninger”.
’’Man kan tmnke sig Heboerne af en vis Egn at leve
i en slbv og ligegyldig Tilstand, uden aandelige hiteresser
og derved mindre udsatte for en Del af de Indtlydelser,
039
som itolg'e vor Erlariiig bidrage til at frciiikalde Siiids-
sygdomme”.
”Lad eii religios A bekkelse iiddve sin Virkiiiiig paa
demie Ilefolkiiing; lad den va3re ledsaget af svaernieriske
I dskjelser, af LovpraMlikanters gnivjekkende Forddnielses-
triulsler^ og for Mange niedfore anstrengende Exaltations-
tilstande eller nedtrykkende ^Engstelsestilstande, og vi
sknlde se et forlioldsvis stort Antal af de arvelig Dispo-
nerede, af de Svageste, af de I dsultede og de Diegivende,
kort sagt, af de Disponerede at blive Hindssyge. Denne
Egns Sindssygestatistik vil da komme til at vise et va3iTe
Forliold end for. Men lad saa atter denne ulivggelige
]\lelleintid give Jiads for en Tilstand af cliristelig Oplys-
ning og dernied fblgende velgjiirende Sindsro; da blive
Sindssygdoinmene i denne Egn atter sjeldnere, og der vil
blive en Tid, da Egnens Sindssygestatistik viser et For-
liold ligt det, der gik fornd for den religiose Iknsegelse.
Her frenitraBder altsaa, det sanime Forliold ined Hensyii
til de Sindssyges Antal begriindes i hoist forskjellige Til-
stande. Men jeg kan ikke indrbinine at disse Tal eller
denne Sindssygestatistik derfor sknlde kiinne siges at viere
betydningslbs; kiin inaa Tallene ikke heses n()gne, — de
niaa la3ses nied Skjbnsoinlied og tydes nied Kjendskab til
Forholdene’’.
”Jeg tror for Norges Vedkoinmende at have paavist
paafaldende Overensstemnielser melleni Sindssygdomnienes
Hyppighetl i forskjellige Egne, og det Forliold, i hvilket
Drukkenskabslasten efter en aiiden Forfatters, Eilert Siindts,
statistiske Endersbgelser havde gjort sig gjeldende i de
sanime Egne”.
’’For det Stift eller den Landsdel, der konstant ved
alle vore Tmllinger liar vist et meget iigiinstigere Forliold
G40
med Hensyn til Antallet af Siiulssyge end de ovrige Lands-
dele, for Christiansands Stitt, liar jog troet at knnne paa-
vise, at dette Forliold staar i eii oiensynlig Sammenbang
med dette Stifts forlioldsvis smaa Indtiegtskilder og ringe
Livsyilkaar, med Xbd og Fattigdom, og tildels ogsaa med
de som Fblge deraf ntilstriekkelige og uhensigtsmessige
Forholdsregler til de Sindssyges flelbredelse og Forplei-
iiiiig”.
”Et paataldende slet Forliold med Hensyn til erliyer-
yede Sindssygdomme i Norges nordligste Egne, det egent-
lige Finmarken, bragte mig til at nndersbge Forlioldet in-
den de o forskjellige Nationaliteter, som bebo disse Egne;
det fremgik af denne Undersbgelse som et konstant For-
liold, at Kyamerne og Laiiperne i disse Egne disjionerede
meget sta3rkere till Sindssygdomme end de Korske, og
Kyienerne igjen oyeralt mere end La])perne”.
’’For Idioternes Vedkommeiide var jeg istand til at
paayise deres stbrre Hyppiglied neto}) i de mere afsides-
iiggende Egne, liyor Oplysningens Virkninger yanskeligere
liaye kunnet tramge ind, liyor gamle Vildtarelscr og ska-
delige Siedyaner i Leyeniaaden, i de Syangres Forliold og
i Barnepleien yanskeligere udryddes, liyor Slsegterne for-
bliye mere isolerede og indbyrdes ^Egteskaber tildels i
allerede angrebne Familier bliye liyppigere, og liyor
desiiden Liegernes og Jordembdrenes Indtlydelse bliyer
mindre”.
”Jeg tror altsaa bestemt, at en omhyggelig Sindssyge-
statistik, ynndet gjennem gientagne og ensartede Tadlin-
ger, og tydet med Skjbiisomlicd og Forsigtiglied, yil knnne
faa Betydning som Angiyer eller Viser for yisse yigtige
Tilstande, og de Forandringer, som disse Tilstande under-
gaa gjennem Tiderne. Og i Videnskabens Interesse baa-
(J41
bcr jeg clerfnr ogsaa (let skal blive, om (let nii lykkes at
Ifegge Griiiid til eiisartede Taillinger for Sverige^ Danmark
og Norge”.
’’Hidtil bar Sindssygestatistikeii vistnok lidet kuiinet
li?ev(le sig en saadan Betydning. Den bar alierniinst kunnet
b?ev(le sig den, fordi den inaaske endnu inindre end anden
Statistik bar vferet bebandlet med den nbdvendige Forsig-
tigbed. Ikke faa Forfattere have med en stor Ugenertbed
og iiden Beservation sammenstillet dette slags Tal, lulen i
Forveien at bave erbvervet sig Oplysning om, bvorledes de
ere tilveiebragte, om Ta^llingen f. Ex. er foregaaet gjen-
nem Presterne eller Laegerne, om de omfatte Idioterne eller
ikke, ja tildeis uden Hensyn til om Tallene blot angaa
dem, som ere under offentlig Forpleining eller samtlige
Sindssyge. Ilvad Eesultater der kan drages af saadaime
Sammenstillinger, indsees let. For Norges *A>dkommende,
der stadig og overalt bar paraderet med ett forboldsvis
stbrre Antal Sindssyge end noget andet Land paa Jorden,
bliver der virkelig en smregen ( Jpfordring til at ]>rotestere
mod (let slags Sammenstillinger. Det samme vil ogsaa
blive Tilbelde for Danmarks A’edkommende, bvor de se-
nere nbiaktige Tmllinger bave vist et Forbold, lain ganske
iibetydelig bedre end i Norge”.
”Jeg bar i en Afbandling: ”Oni Tilveiebringelse af
en fadles Sindssygestatistik for Sverige, Danmark ocb
Norge”, som er indfbrt i ’’Norsk ^lagazin for L(eger”, Aarg.
18(33, noget ndtbrligere sammenstillet Besiiltaterne af de
senere Tinllinger i Sverige, Danmark og Norge, saint saa-
vidt jeg bar baft Anledning til at gjbre mig bekjendt der-
med, Maaden bvorpaa de ere iidfbrte. Jeg skal derfor ber
kill! ganske kort iidlneve de vigtigste Momenter”.
Skctnd. Xat. Forska7'e-SdUsk'. Mote ISd.'k
41
”I Norg-e var Forlioldet ved den sidste T«lling (i 1855)
' 34 Sindssyge paa 10,000 liidbyggere, i Danmark i 1845
henved 32 Sindssyge ]>aa 10, (KX) liidb. og i 1847 ved en
maaske noget mere kritisk Tmlling 27 paa 10,000 Ind-
byggere. liesnltatet af Tsellingen i Sverige i 1855 var
derimod kun 10,7 Sindssyge paa 10,000 Indbyggere”.
”1 alle 3 Lande er Tmllingen foregaaet gjennem Pre-
sterne, og i alle 3 Lande sknlde Idioterne fFjanterne, Fa-
narne) vmret medregnede; men der er den Forskjel, at man
i Norge og Danmark paa Ta3llingsscliemaet udtrykkeiig
bar nsevnt disse sidste, medens man i Sverige kun i Al-
mindeliglied liar spnrgt efter ’’Vansinnige”, uagtet det og-
saa der bar vmret Meningen at laa Idioterne medregnede’’.
”Gaar man nii lul fra, at disse Tsellingsresnltater nd-
trykke de rigtige Forhold, saa bar altsaa Danmark og
Norge forlioldsvis til Befolkningen henved 3 Gauge saa-
mange Sindssyge som vSverige, eller med andre Ord Sinds-
sygdomnie forekomme 3 Gauge saa bypiiig i Norge og
Danmark som i Sverige. Man liar brngt de alniindelige
Sindssygetaillinger for at bestemme Antallet af de Asyl-
pladse for Sindssyge, som tiltramges i et Land. Herr Gene-
raldirektiir Hiiss liar gaaet nd fra, at et Land tiltramger
Asylpladse for en Tredjedel af sine Sindssyge, og der-
efter antaget, at Sverige vilde tiltrmnge ointrent 1,300 Asyl-
pladse. Lmgges den sainnie Peregningsmaade til Grnnd,
vil Norge tiltnenge endnu Here, nenilig over 1,()00, og det
uagtet Norge knn liar If Million, nieden Sverige liar lien-
ved 4 Millioner Indbyggere”.
”At det i etlivert Fald er mislige Forliolde, som freni-
bringe mange Sindssygdomme, er klart; og naar der nu
foreligger en Statistik, livofefter Forlioldet i Danmark og
i Norge er henved 3 Gauge saa slet som i Sverige, saa
G43
ville vi dog g’jenie spiU-ge: llvori stikker det? Er dette
Forliold saiidt og virkeligt, naa lad os lykcaiske vore
Sveiiske Eraaider og Iserc af deiii, — men lad os forst og
fremst se, om der ikke ligger en Skiiffelse til Gnmd”.
”ldet Jeg iidtaler den Forniodning, at Sveriges store
Fortrin i denne Henseende for en Del kim er tilsynela-
dende, skykler Jeg forst og fremst at gjdre opnnerksom
j)aa, at den iidimerkedc Videnskabsmand, soni bar med-
delt denne Sveriges Sindssygestatistik, Herr Medieinalraad
Berg, med velbetmnkt Forbebold lultrykkelig liar gjort oji-
imerksom paa, at det ikke kan ojilyses^ i livilket Omfang
Begrebet ’’Vansinnig” er blevet o])fattet af Presternc i Sve-
rige. Sknide det ikke vmre rimeligt, at en stbrre Del af
Idioterne ikke er bleven taget med under dette Begreb,
isier da ingen Forklaring lierong saavidt det kan sees, er
lileven tilfbieF.
etlivert Fald forekommer det mig at vsere en Man-
gel ved den Svenske Tmllingsmaade, at den ingen Ad-
skillelse gjbr mellem Idioter og dem, der lide af erliver-
vede Sindssygdomme. Denne Adskilleise er af en ganske
smrdeles Interesse, liaade i a idenskabelig og i jiraktisk
Henseende; i videnskabelig Henseende fordi Aarsagsfor-
lioldene til disse Tilstande tildels ere hoist forskjellige, i
praktisk Henseende fordi Idioterne i Regelen ikke krmve
det samme Slags Forlioldsregler soin de andre Sindssyge.
Den Overensstemmelse, som allerede nu finder Sted mellem
det Danske og det Norske Tadlingsschema, tillader i denne
Henseende en Jevnfbrelse af stor Interesse, idet det viser
sig, at Danmark bar forlioldsvis flere Idioter end Norge;
uden denne Kimdskab vilde vel Mange paa Forliaand vseret
tilbbielige til at siette det store Antal Idioter i Norge i
Forbindelse med dets Beskaffenlied som Bjergland”.
644
’’Ogsaa det Norske Tiielliiigsschema lider af en Del
Mangier, paa livilke jeg i den for njevnte Afhandling liar
gjort o])ni8erksom. Paa denne Onistsendiglied, at baade
det Svenske og det Norske Tsellingsscliema tiltrainger no-
gen Modifikation, og at det Danske onitrent indeholder,
livad der behoves, grunder jeg niit Haab om, at man nu
kunde blive enig om at foretage en Forandring, hvorved
alle 3 bleve ens”.
”Jeg ved imidlertid ikke, om Sektionen skulde ville
lultale sig om noget bestemt Tmllingsscliema. ]Med Hen-
syn til Enkelthederne ved et saadant skal jeg henvise til
min lille Af handling, og kiin i Forbigaaende bemmrke, at
det natiirligvis bbr vsere simpelt og let forstaaeligt for de
iisagkyndige Hjelpere, hvem den specielle Tmlling maa
overdrages til, hvis den paa nogen Maade skal kmine blive
fiildstsendig. Adskillelsen mellem Idioter fra de fiirste
Barneaar paa den ene Hide og de Hindssyge med senere
erhvervet Sindssygdom paa den anden Side bilr viere den
eneste. Foruden dette behoves der egentlig knn Opgave
over Tilstandens Varighed, over Kjbn og Alder saint (^p-
holdssted. Alt dette indeholdes i det Danske Schema,
som jeg derfor tror de Svenske og Norske Imrde optage
med nogle Modifikationer i Benmvnelser og Forklaringer.
Kunde man saa tillige paa en Maade, som jeg liar tilladt
mig at foreslaa, faa de indsendte Lister korrigerede af
Distriktslsegerne, var det vistnok hrhst (inskeligt”.
’’Men dette maa rette Vedkommende drbtte sig imel-
lem. Hvad jeg busker at opnaa af Sektionen, er en Ud-
talelse om det Onskelige i, at disse Undersbgelser ikke
som hidtil toregaa paa saa forskjellige Maader, at en oji-
lysende Jevnfbrelse bliver umulig, men at deriniod belles
645
Overenskomster S()ges tilveiebragt, saavel ved deniie soni
ved lig-nende statistiske Undersogelser”.
(h-dforandeiL aiisag af vigt att i detta amiie fa inhemta
Sektioiiens t;inkar ocli heiiistallde derfdre, huruvida dfver-
lag’giiiiig- harom horde ilga rum.
Sektioiien hesvarade demia hemstallaii med ja.
Ordforandeu redogjorde derefter for folkrakiiingsme-
tliodeii i Sverige afveusom for resultateriia deraf med
sarskildt afseeude h statistikeii ofver siuuessjuke saval
fr>re 80111 efter ar 1860, da den iiya metlioden sattes i ver-
ket. Geiiom de iiu iiifirde nomiiiativa utdragen ur Hus-
liirliorslaiigderiia kiiiide man, bland aniiat, inhemta kanne-
doni afven oni de sinnessjnkes forliallanden inom familjen;
det vore (hiskligt, oni afven denna detalj knnde erliallas i
Xorge. Tab sag i bfrigt inga silrdeles svariglieter i Mga
oni ett tillmbtesgaende for erhallaiide af gemensamliet i iiu
fiirevarande liiinseende enligt Dr. Dahls lorslag.
Direktbr SaiLdherg hade tagit kannedom af den ntaf
Generaldirektbr Hiiss meddelade Berattelse riiraiide Ho-
spitalsvasendet. Bade nr vetenska})lig och administratif
syiipnnkt vore det hbgeligen intressant, att amnet bragts
a bane. Hvad sarskildt Norge vidkomme, hade erfaren-
heten visat, att luir hithorande nppgifter samlades endast
af presterskapet, blef antalet sinnessjnke langt niindre,
hvareniot nnmera, sedan folkskolelararne ga omkring oeh
inhemta hithbrande fakta, fbrhallandet blifvit belt annor-
1 1111 da. '
Professor KjelUterg: ”Det amne, soni nn kommit pa tal,
iir af det stbrsta intresse ej blott for den allmanna stati-
stiken, ntan afven for den allmanna helsovarden; ma det
derfbre tillatas niig att, innan jag vidrbr fragans- enskild-
heter, hirst fa yttra min (ifvertygelse, att Hr Doktor Dahl
64G
^enom sitt nii franilag'da forslag gjort vsig val fdrtjent ej
blott af sitt eget faderiieslaiul, iitan atVen af vart. Man
liar lios OSS liinge klagat derdtVer, att de atgarder, som
Iran statens sida vidtagits tor vdrden at* de sinnessjnke,
varit alltfdr otillriickliga, men de faktiska bevisen fbr det
rattmatiga i denna klagan liafva iinnii eJ blifvit frainlagda.
Vi sakna annii i denna stand exakt kannedoin oin sinnes-
sjnkdoinariies freqvens i vart land, oeli saliinge detta ar
liandelsen, — sa liinge man saknar kannedoin om det
ondas onifang, kan man ej vanta, att botemedlen, som
deremot anvandas, skola motsvara beliofvet. — 1 likliet
med de talare, som fbrut yttrat sig, liyser jag tvifvel om
tillfbrlitliglieten af det medeltal, livartill man liar i landet
komniit vid fbrsbken att bestamma de sinnessj likes fre-
qvens i forliMlande till befolkningen i sin lielliet. Dii man
fran Kikets skiljda orter endast inlbrdrat uiijigifter pa det
betintliga antalet ’’vansmniga’, oeh iiteslutande jia dessa upp-
gifter grimdat berakningen, sa lider (let ej nagot tvifvel,
att ett ej ringa antal blifvit iitelemnade, som dock onek-
ligen tilllibra tbrenialen f<>r den psyeliiska sjukvarden. Sjie-
cielt anser jag detta vara liandelsen med en stor del af
Idioterna, livilkas tillstand i dertalet af fall fbga (ifverens-
stammer med allnianlietens begrepp om vansinniga”.
”Det verkliga medeltalet for de sinnessj uke i Sverige
niaste salunda vara stbrre an det nii ofticielt iipjigifnaj
men jag ar dock langt ifran att dela den bar nttalade
asigten, att detta medeltal, da det engang blir med nog-
grannhet bestamdt, koinmer att utvisa det sjukdomsfre-
qvensen i Sverige ar lika stor som i Norge och Danmark.
Jag tror, att vi i Sverige verkligen ej liafva ett sa stort
antal sinnessjiike i fiirliallande till folkmangden, som man
vid senaste folkrakning fimnit i grannlanderna. Ibland
skalcii for ett s{°ulaiit antagaiule torde jag liar fa i kort-
het vidrdra de vigtigaste. Med imdaiitag af Norra Ame-
rika.s tempererade landstrackor torde fa lander pa Jorden
at Hina l)ebyggare erbjuda sa manga fbrdelar i sanitilrt
haiiHeende^ soin Sverige^ ocli bland dessa fbrdelar ar det
ej den minsta, att landets stora utstrackning tillatit befolk-
ningen att utbreda sig bf\ er stora ocli vidstrackta omraden,
soni dock sinsemellan liafva liflig samfardsel. Det straf-
saniina, ofta liarda lefnadssattet ocli den dagliga berbrin-
gen med Duds fria natur I'briika ej blott kroppens, utan
iifven sinnets styrka ocli spanstighet, under det de manga
tillfallena till uttlyttning liindra uppkomsten af partiel
(ifverbefolkning. Den fria lierbringen ocli de tiita nt- och
inflyttningarne astadkomma ett slags striimning inoin folk-
stocken, som verkar tbryngrande, och soni aflagsnar en
del af de orsaker, som man funnit verksamma fbr fram-
kallande af siimessjukdomar. Fbrhallandet ar ej fnllt det-
samma inom vara grannlander. I Norge ar befolkningen
dels reducerad till det sniala liafsbandet ntefter Nordlan-
dens och Finmarkens \ ikar, dels sammantrangd i dalarne
och ntefter vatteiidragen i det inre landet. Berbringen
emellan dessa sma sinsemellan begriinsade sarnhallen kan
af rent lokala orsaker ej vara betydlig, och i fbljd deraf
niaste consanguina aktenskap der blifva allmanna. 1 Dan-
mark star afven befolkningen niera sammantrangd och
isolerad an i Sverige, ehuru af andra orsaker iin i Norge,
och fbr en liteu folkstam verkar en sadan isolering inga-
lunda valgbrande i psychiskt hanseende. Det iir liksom
om racen skulle aldras, da den ntestanges Iran upptagande
af nya elementer, och en bkad freqvens hos sinnessjnkdo-
niarne antyder, att ett lands befolkning befinner sig i ett
tillstand af insenescens”.
648
”Hvad Dr. Dahls hirslag angar i dess eiiskildlieter, sa
tror jag, att fdrdeiiiiiigeii i 2:iie stora hiifviidgrupper ar
fiillkoiidigt iindaiiialsenlig, men svariglieten ligger i dessas
beiiamning. 1 Norge skiljer redan folkspraket de "'Sinds-
sijge' ifran " Fjanterne\ men hos oss liaiVa vi annii ej na-
gon bcnamning idr dessa senare, som dfver liela landet
kail begagnas utan att missfdrstas. Pa redogbrelserna
frail Hospitalerna aro de upptagne under rubriken Jdioter,
men denna benamning ar alltfdr frammande och alltfdr
obekant for den stora allmanlieten, for att kunna utan vi-
dare forklaring iipptagas i de nu fdreslagna formularen.
Aniiii mindre kan Jag tillstyrka den bar fdreslagna texten:
sinnessjuk jrdn barndomen. Idioten ar ej sinnessjuk; ban
iir en mensklig varelse, som redan under fosterlifvet eller
under den tdrsta lefnadsperioden tralfats af en sjukdoms-
process inom det cerebrala omradet, bvarlgenom bjernans
normala utveekling lilifvit bammad oidi bnvriden, under
det kro])pen i dfrigt erballit nagorlunda vanlig utbildning.
Den sjukdom, som gjoi’t bonom till bvad ban ar, bar sa-
lunda langesedan torlupit, oeb att da kalla bonom sinnes-
sjuk, anser jag oriktigt ocb ledande till fdrvirring at det
allmanna begre])j)et. Benamningen '’Fane' ar sprakriktig,
men mangenstades fdrstar man denned afven sekundar
sinnessvagbet, Inarfdr iiagon iiiirmare bestamning \\v niklig.
Hartill skulle jag vilja fdresia ett uttrvidv, som Ordbiran-
den redan under diskussionen bar begagnat ocdi som torde
dfver hela landet kunna fdrstas utan art misstydas, neml.
Mindre vetande redan frdn barndomen (Fdnar). Anser sek-
tionen detta uttryck kunna begagnas fdr att denned be-
teckiia Idioterna, sa skulle den andra rubriken kunna
blifva Sinnessjuke (Sinnessvayej .
649
Expeditionscliefen Kjerulf ansag, att laiig tid erfor-
drades, innan fullt tillfdrlitliga jemfdrelser i direvarande
hanseende kimde erhallas. Den iioininativa metliodeii for
folkrakning-ar vore afveii i Norge gdrlig, men torde der
vara mindre beliddig, enar pastoraten vore delade i skol-
distriktei'j och folkskolelararne ginge Iran gard till gard
ocli inljenitade de uppgifter och uppl} sningar, soin erfor-
drades. Hum fhrhallandet harmed vore i vSverige kande
talaren ej, och saledes cj heller den grad af tillforlitlig-
hek som tolkrakningen har agde.
Ordforanden meddelade iii)plysningarj Imru i detta han-
seende tillginge inom Sverige. En konfrontation mellan
llusforhor>s- och Mantalslangderna, som horde at de forra
hereda tillforlitlighet, vore i Lag foreskrifveig och husfor-
horeii anstiilldes icke l)lott fhr socknen i dess helhek ntan
for aiinii mindre lordeiningar, neml. socknens olika s. k.
rotar, hvarigeiioiii vumies en person! ig beroring, jemforlig
med skollararnes besok i Norge.
Lektor Blomstrand ansag det i Sverige brukliga sattet
bast leda till ilndamalet, heist om husfbrhbrslangden be-
hbrigen kontrollerades af mantalslangdeig och deime ater
af, den fbrre. En dylik (Unsesidig kontroll vore nbdig i
alia grenar af statistiken, likasom ock i deni alia en bfver-
eiisstammelse, sadan som den nii tbreslagna, vore i hog
grad bnsklig.
Justitie-Kansleren von Koch trodde, att ternien ’’sinnes-
sjuk” ej vore raft lamplig, enar Hera familjer sannolikt
skulle ogerna begagna den, och fbrhallandet pa gruiid deraf
kunna undandbljas; l)attre vore benamningen: ’’berbfvad
fbrniiftets fulla bruk”. For att fa veta liehofvet af platser
vid hospitalsinrattningarne m. m. saint pa sainnia gang
inhemta tillfbrlitliga uppgifter rbrande antalet sinnessvage
G50
och vansinnige, kiiiide cirkular iittardas af Serafimer-
Ordens-Gillet.
Faiigelselakaren Dahl: ’’Forklariiigeii afBegrebet Sinds-
syge — de^ der mangle Foniidtets fulde Bnig, — hvilkeii
Forklariiig verklig ogsaa briiges i Danmark, kan af Usag-
kyndige let misfor.staaes derlien, at Personer, der cndnu i
visse Retninger knnne siges at vaere i Besiddelse af nogen
Fornnft, men alligevel som 'Bindssyge (inskes medregnede,
ikke blive medregnede. Overbovedet er det bedre, naar
man kan tinde admqvate og S|)rogrigtige Benmvnelser for
Begreberne, at nndgaa Forklaringer, der let lede til 3tis-
forstaaelser. i\[ed Hensyn til Forslaget om for de erliver-
vede Sindssygdomme at adskille de primaere og sekiindaere
Tilfaelde, inaa det antages, at Hygdommens \'ariglied i
denne Henseende inaatte blive den eneste Maalestok, som
ved almindelige Taellinger kan tilveiebringes”.
General- Tnll-Direktbren m. m. FdhrcEas ansag, sasoin
ledamot i Seratirner-Ordens-Gillet, att cirknlar till vinnande
af erforderliga upplysningar i berbrde banseende icke komme
att leda till det asyftade andaimilet. Betralfande ater be-
liofvet af fbrbkadt antal platser vid lios})italsinrattningarne,
funnes den bilsta nuitare dera i den miingd ansokningar,
som till Hospitals-styrelserna inkomme.
I disknssionen deltogo ytterligare t. f. Medicinalradet
Dr. . Scholdberg, soin gillade rubriken ”tane”, Professor Kjell-
herg, Amtman Kyhn och Major Ankjcer^ livilken sistnamnde
fbrordade inlorande af bfverensstammelse i alia statistiska
uppgifter frail de Skandinaviska landerna, hvartbriitan af
iitskilliga ledambter iippmarksamhet fastades dels vid det
(inskvarda att tillfalle kiinde beredas at liikare att i mer
eller mindre vidstriickt omfang prdfva iippgifterna, dels
pa (le niaiig-a svariglieter, som sknlle t‘'”)lja af eii sadan
profiling, derest den antoges sasom oundganglig.
Sedan dfverlaggningen i amnet ansetts slutad, fdre-
nade sig Sektionen om foljande dnskningar:
l:o ) att, da den likformighet vid statistiska nppgifters
insamlande, som i allnianliet iir efterstrafvansyard, vore
af den ligt nti nii ifragavarande fall, att i motsatt liiln-
delse livarje jenifdrelse omdjliggjordes, vederbdrande matte
foga sadana anstalter, att vid nilsta tolkrakningar inom de
3:ne Skandinaviska liinderna likforniigliet i siittet for npp-
tagande af de sinnessvage matte tillvagabringas;
2:o) att for sadant andamal sasom indelningsgrnnd
for 2:ne klasser matte antagas aldern, vid livilken sjals-
fbrmdgenheterna formarkts lidande, sa att den ena klas-
I
sen komnie att ntgbi’as af mindre vetande (fanar, idioter)
redan fran tidigaste liarndomen, den andra klassen ater
af egentliga sinnessjnke, bos livilka sjukdomen fbrst seder-
mera nppdagats; och
3:o) att, da nppgifter rbrande kbn, alder, civilstand
m. m. redan fbrntsattas tillhbra omfanget for livarje folk-
rakning och alltsa ej belibfva sarskildt liar papekas sasom
belibtliga, sjnkdomens varaktigliet dereniot, sa vidt ske
knnde, borde efterforskas.
Sammantradet slots kl. 12 middagen.
2 : (I r a S a m m a n k o m s t e n.
L()rdagen den 11 Jiili, kl. 9 f. m.
Major S. Aiddcer meddelade Sektionen iipplysningar
om de arliga resiiltaterna af Danmarks tinansvasende.
G52
Lektor Blomstrand, som derefter erlidll orclet, hiill ett
loredrag om diiskligheten oeli .vigteii deraf, att vid stati- ‘
stiska npplvsiiingars inhemtaiide allt sadant matte imdvikas,
som kimde gifva anlediimg till iippsktligt falska iippgifter.
I den diskiission, som betraffande detta amne iigde
rum, deltogo Ordfbranden Herr Medicinalradet Berg, Geiie-
ralmajoren Hazelius, Sekreteraren Fdhrceus ocli Lektor
Blom strand.
Herr Aim, som anmalt sig yilja yttra nagra ord rb-
rande mortaliteten i Stockbolm, tick im ordet ocli antorde:
att den stora dodligheten i Sveriges Imfvudstad icke kimde
tillskritVas ett daligt klimat, iitan maste liarleda sig Iran
aiidra orsaker. Tal. ansag, att disproportioneii mellan
f()dde ocli dbde liariedde sig atVen af den brist pa all-
manna sjuksangar, som lange yppat sig i bemalde stad.
Derjemte ansag ban menligt inverka kommimens siitt att
ga till vaga vid npptagandet af skatten for ntskankning
af branvin ocli andra starka drycker. 1 8tockbolm fimnes
bOG krogar ocb andra stallen, der branvin iitskankes, for
bvilka ar 18G2 i skatt erlades till staden 23Gpd8 Ibdr
f) ore riksmynt. Innehafvarne af krogarne maste lagga
an pa siiparne tor att af dem fa igen skatten. Deremot
bilge i Stockbolni bunas endast 100 s. k.-nykterbetsvards-
biis, der starka drycker ej kunna iitskankas. Allt detta
g;jorde, att — sasoiii Herr Aim y tirade — kommiuien ock-
rar pa superiet, som luidergrafver arbetarens krafter. Tal.
erinrade Jemval om faran af att bandeln ocb naringarne
aiinn icke vore fiillkomligt fria i Sverige^ sa att man bar
icke kimde fritt aindinda sina krafter, bvarigenom inangen
bindras att lifnara sig ocb inga aktenskap, af bvilket fbr-
ballande en osedligbet vbllades, som afven fbrkortade lifs-
traden. — I saniniaiilian^- med sina yttrandeii om sjuk-
vardeii i Stockholm, talade Herr Aim dessiitom om dot
nya lasarettet i Kdpenliaiim, livilket ban ansag vara anda-
malsenligt inredt.
Vice-Ordfdraiiden Amtmanneri Kyhn onskade fa for
Sektioiieii framlialla vigten af avagabriiigande af en till-
fdrlitlig statistik dfver jordbruket; tliyvarr mdtte vid pri-
maruppgifternas anskatfande sa manga svarigheter i detta
lianseeiule, aft fragan om medlen tor en dylik statistiks
ernaende icke kiinde annat an blifva sardeles omtvistaxL
Da imellertid i Sverige for narvarande en plan vore i be-
rbrde afseende a bane, liemstallde Tab liuriivida det icke
kiinde anses andamalsenligt, aft Sektionen nil afven toge
denna fraga nagot i bfvervagande och anhbll sarskildt lios
Ordfbranden om apply sningar rorande den for astadkom-
mande af en jordbruksstatistik i Sverige framlagda planem.
Ordfbranden Medicinalradet Berg, som afven ansag
ifragavarande arende vara af den allmanna vigt och be-
tydelse, att Sektionen med skill kunde taga detsamma i
bfvervagande, viinde sig friimst till en narvarande ledamot
af Hederv. Bonde-Standef, Per Nilsson i Espb, med an-
hallan aft ban, sasom sjelf idkande jordbruk i Sveriges
rikaste provins, matte, rorande saftet fbr insamlande af
uppgifter till en jordbruksstatistik, fbr Sektionen framlagga
de asigter, som en rik erfarenhet i detta hiinseende hade
honom bibragt.
Salunda uppmanad, fbrklarade sig Riksdagsmannen
Per Nilsson med ncije vilja yttra nagra ord betraffande
det arende, som nu blifvit gjordt till fbremal fbr bfver-
liiggning inoni Sektionen. Att stora fbrdelar af en tillfbr-
litlig jordbruks-statistik skiille erhallas, vore likasa patag-
G54
ligt, som att stora svarig’lieter iiiotte i den praktiska til-
lampningen vid en dylik statistiks avagal)ringande. En-
skiftesliandlingarne svntes Tal. kiinna ocli bora iitgrb’a
grumlen; efter dessa skulle tilllorlitliga nppgitter kiiiina
nieddelas genom Sockne-namnderna, enar dymedelst be-
loppet af den odlade jorden utan svarighet kunde iitrbnas.
8i\soin exeni])el anfbrde Tal. ett heminan oni KX) tunnland,
deraf 75 tiinnl. vid enskiftet l)estod i b])pen aker, saint
25 timiil. i iiiig ocli betesmark. Sistnamnde 25 tiinnl. liafva
sedennera kunnat odlas, iitan att dock akerjorden deraf
vunnit den fulla tillbkningen, i liandelse bemmanet delats
i flera snia skiften, emedan derigenom nppkominit beliof
af bvggnadstomter tradgard, nya vagar in. ni. Uppgifter
af dylik art borde kiiiina iiied erforderlig tilHorlitligliet an-
skaftas genom Sockne-namnderna, ocli formodade Tab, att
en sdlimda griindad jordbniks-statistik atminstone i frani-
tiden ocli pa slattlandet skiille blifva sa fiillstandig ocli
tillfbrlitlig som bnskligt vore.
Ordforanden tackade Per Xilsson for de af liononi frani-
stallda iiiiplysningar ocli asigter i aiiinet ocli afgaf for
egen del^ iiied anledning af den iitaf Amtmannen I\i/hn
gjorda anmaning, en kort redogbrelse for griinddragen at
den i Sverige ifragasatta planen for erliallande af en till-
fiirlitlig statistik bfver landets jordbriik.
Som iniellertid tiden var Idiigt framskrideip iippskbts
bfverlaggningen liaroin till ett blifvande extra sammantradej
som Sektionen besldt skola iiga rum d. lo demies i K.
Statistiska Central-Byrans lokal, livarefter sammankomsten
upplbstes kl. A 12 f. in.
3 : d j e Sam m a n k o m s t e n.
Maiula^eii den 13 Jiili, kl. Jll f. in.
• Ordloranden Herr Medicinalradet Dei^y hade, elinru
illainaende, iniiinnit sig, men lorklarade sig dir tilltallet
icke knnna fora ordet, livadan Orddirandejilatsen intogs
af A ice-Ordforanden Herr Aintmannen Kijhn.
j\led anledning af Herr Berys opassligliet ansag Anit-
inannen Kykn icke lainpligt, atf Sektionen denna gang svs-
selsatte sig nied sattet dir ayfigabringande af en jordhruk«-
statistik, ocli forklarade sig Sektionen dela denna asigt.
JMedicinalradet Bery yttrade sig vilja till Xorge af-
sanda exemplar af de dirhandlingar ocii fdrslag, som be-
traftande statistiken ofver jordlirnket i Sverige vore a bane.
Lektor Blumsti-and ansag del bufviulsakliga bindret
for anskaffande af riktiga iippgifter riirande jordbrnket be-
sta i triiktan for bkade skatter, bvarjemte Bonde-Standet
troddes vara afvogt mot dylika ipiiigifter dir prestliinernas
skull. Tab dirmenade, att det ej vore skal att drbja med
avagabringande af en jordbrnksstatistik, tills en fnilstandig
areal-uppmatning iigt rnm, men trodde mycken vigt ligga
derii, bviika personer som vid iippgifternas insamlande
komme att begagnas; de horde bvarken bafva nagot verk-
ligt eller inbilladt iuiresse att diilja saniiingen.
JMedicinalradet Bery upiilyste, att dylika betanklig-
beter viil yppades fran atskilliga Ian, men i andra Ian
icke ansages sardeles betydliga, sasom exempel bvarpa
Tab andirde den detaljerade redogdrelse dir jordbrnket,
som fdrefanns i senaste Feniarsberiittelse fran Kronobergs
Ian ocb som nii dir Sektionen fdreteddes.
G56
Herr StaUknechtj som lui tick ordet, holl ett foredrag
rdraiide petroleum ocli dess anvandiiiiig.
Medicinalradet Berg ntsags af Sektioiien till dess dele-
gerade lor att, jemte onibud Iran dfriga Sektioner, radsla
i fraga om avagabringande af enhet i matt, vigt och mynt;
hvarefter Sektionen upplbstes kl. 12 middagen.
Bihang Litt. A.
Om Suiidhetsvardeii i d«ss fdrhallande till
sauiliailet.
Af P. He cl en ins.
XJtmarkande lor vara dagar ar den rastldsa ifver, med
livilken man efterstraiVar den stora allmanhetens delaktig-
liet af vetenskaplig bildning eller livad man kallar veten-
skapens popnlarisering. Den egentliga vetenskapeip ifall
man denned fdrstar en genom forstandets reflexion logiskt
ordnad totalitet af sanningar, dessa ma nn vara af specii-
lativ eller empirisk natur, kan dock svarligen fbrvarfvas
ntan genom ett langvarigt, sjiecielt och metliodiskt arbete
eller med andra ord: sjelfva vetenskapen kornmer val
framgent iikasom liittills att endast tillhdra de larde. Men
om man med vetenskapens popnlarisering menar allman-
gorandet af nagra vissa tlieoretiska principer, maktiga att
bekampa ailmanna ocb skadliga fbrdomar, allmangorandet
af vissa tecliniska resiiltater, nyttiga ocli anvandbara i det
dagliga lifvet, sa ilr val nyttan af en dylik popnlarisering
allmant erkiind och dess efterstrafvande ntan tvifvel be-
riittigadt.
Hvad serskildt betriiffar medicinen, sa tinnas val fa
saker mer bnskvarda an att liland hela inassan af folket
knnna allmangbra dess knnskaper; ty det ar inom denna
vetenskaps verkningsomrade som fordomen och vidskepelsen
an i dag hafva sitt karaste tillhall. Medicinen liar ocksa
langre an nagon annan vetenskap bibehallit den slntna och
hemlighetsfnlla karakter, som till en bbrjan ntmarkt dem
Skand. Nat. Forskare-Sdllsk. Mote 1803. 42
(358
alia. Men om det icke gifves nagon natiirvetenskap, livil-
kens allmangdrande skulle vara mer onskvardt, sa finnes
det tyvaiT ieke heller nag(On sa svar, sa vadlig att popu-
larisera, dels till foljd af den dunkla ocli sanimansatta
heskaffenlieten af de amnen, livarmed denna vetenskap
sysselsatter sig, dels till hUjd af dessa amnens innerliga
sammanhang ined menniskans allmannaste ocli mest in-
stinctmessiga interessen, lielsan ocli lifvet, hvilka interessen
genom fruktan eller liopp sa liitt kunna frainkalla blind
hanfbrelse och obetanksainma handlingar.
Detta galler dock hiifvudsakligen om den praktiska
inedicinen, sasom sysselsattande sig med den individuela
sjukd omens vard. Men det finnes afven ett annat fait for
de medicinska vetenskapernas praktiska verksamhet, livil-
ket just i vara dagar allt mer vidgar sig och som lofvar
for framtiden allt rikare skbrdar, Ju omsorgsfiillare det
odlas; Jag inenar den alimanna sundbetsvarden, livars upp-
gift det ilr, icke att bota den individuela sjnkdomen, utan
fastmer att gbra den praktiska medicinen i vanlig niening
sa niycket som mojligt umbarlig. Inom detta omrade bar
man afven af den vidstracktaste publicitet icke nagot att
' frukta, ocb det ligger redan i de bitborande fragornas na-
tur, att sa mycket som mojligt bbra allmangbras ocb spri-
das. Medicinen trader genom den allmanna belsovarden i
ett mer direkt fbrballande till samballet, ocb denna disci-
• plin bar afven blifvit raknad till de i vara dagar s. k. so-
ciala vetenskaperna. Eburu amnets rikedom ocb tidens
kortbet forbjuda nagon S})ecielare undersbkning^ torde dock
det allmanna interesset af sundbetsvarden i dess fbrbal-
lande till samballet, berattiga detta val af aiiine, da jag
af Directionen blifvit anmodad om ett fbredrag pa nagon
af detta naturforskarembtes allmanna sammankomster.
Da den allmanna sundliets- eller lielsovarden innefat-
tar laran om nnderliallandet ocli befordrandet af lielsan
lios en befolkning* eller ett belt folk, sa ar det naturligt,
att denna lara maste komma i nara berbring* med en mangd
eljest temligen skilda kiinskapsarter. Om vi med lielsa
fbrsta harmonien emellan den djuriska organismens alia
nutritiva, formativa ocli functionela fbrrattningar, sa ar det
gifvet att lielsovardslaran maste komma i ett innerligt sam-
manliang med vetenskapen om det organiska lifvets fbr-
rattningar eller pliysiologien. Da vidare nnderliallandet af
lielsan ilr detsamma som att fbrekomma sjiikdom eller,
annn narmare nttryckt, att aflialla sjnkdoniens orsaker, sa ar
(let tydligt, att patfiologien, som innelialler laran om dessa
orsaker, ocksa blir pa det narmaste fbrenad med helso-
vardslaran, livilken pa detta satt i de bada nu namnda
medicinska vetenskaperna bar sin biologiska grund.
Men da den allmanna lielsovarden bar till fbremal
icke blott den enskildes iitan bela befolkningens belsa, sa
kommer bon afven mer eller mindre i berbring med at-
skilliga grenar af statsvetenskapen, sasom med laran om
statsfbrvaltningen, med nationalekonomien och framfbrallt
med statistiken. Hon bar afven blifvit iippfattad fran stats-
vetenskaplig synpiinkt ocli benamnes da sundbetspoliti.
Hon grilnsar barigenom afven till den medicinska veten-
skap, som arbetar fbr lagstiftningens ocli lagskipningens
fnllkomnande, savidt detta beror pa natiirvetenskapliga
griindsatser, ocb iitgbr i sin sammanfattning med medicina
legalis det som bbr kallas statsmedicin. — Erinrar man
sig an vidare de manga berbringspiinkter som den allmanna
lielsovardslaran maste bafva med cbemien, pbysiken, topo-
grapbien ocb tecbnologien, sa maste man erkanna att faltet
G60
ar vidstrackt och krafver ftir sin odling mangas gcmen-
samma arbete.
Eluiruval laran om detta gemensainma arbete fbrst i
nyare tider strafvat att antaga en vetenskaplig form, ar
dock sjelfva arbetet ingalnnda nytt. Det ar endast en sida
af det stora, genom tiderna fortgaende arbete f(>r mennisko-
sliigtets ntveckling ocli f()radling, som vi kalla civilisation,
och den allmanna belsovarden ilr i sjelfva verket ett ars-
barn med deima.
Enligt hvad som redan blifvit namndt, maste den all-
manna sundhetsvarden nppfattas och betraktas saviil fran
en natnrvetenskaplig som en ])olitisk sida. Hon maste der-
fore hafva icke blott natnrforskaren ntan afven statsmaii-
nen och lagstiftaren till sina malsman. De aldste histori-
ska personligheter, som representera dessa olika sidor af
den allmanna snndhetens vard, aro redan Moses, Lyciirgns
och Hippocrates. Da Moses hygieniska fbreskrifter erhalla
kraft genom silt heliga nrsprung, genom att harledas Iran
Jehova, hanvisar Lycnrgns till faderneslandet och dess
fordran pa dngliga medborgare. Hippocrates ater vadjar
till natnren, och sbker att for forstandet tyda dess lagar
och verkar dymedelst pa den fria medhorgarens enskilda
bfvertygelse. Han var den fbrste som fbrklarade, ”att hvarje
sjukdom har sin naturliga orsak och att ntan en sadan
uppstar ingen sjnkdom.” For Moses deremot ar sjnkdomen
annu en res sacra, hvarfbre afven den Mosaiska helsovards-
laran ar omgifven af religibsa ceremonier, som fbr mangen
bortskymma hennes verkliga innehall. Men Jehovas dyr-
kare skilde sig skarpt fran alia andra Osterlandets I'olk
afven derigenom, att de iii)pfattade kroppens vard sasom
en religibs pligt. Vi maste ock erkiinna, att den npphbjda
fbrestallningen om kroppens helgelse och lira, eller om
661
meninskokroppeii sasom en boning* for anden, inom de
kristna nationernas lagstiftning ganska sent vimnit erkan-
nande. Deremot inneballer den jndiska ceremoniallagen
fbreskrifter for den personliga renliglieten^ for renhallnin-
gen af bostader ocli deras yttre oingifning, for afskiljandet
af personer beliaftade med vissa sjukdoinar, for bamman-
det af utsvafningar, for ordnandet af den sociala samfard-
seln i allmanlietj f()reskrifter, som till den grad liafva nien-
niskans bade })liysiska och moraliska valbefinnande till
sitt bgonmarke, att utniarkta personer afven i vara dagar
bnskat Here bland dera gallande for vara moderna stader.
Och dock liafva artiisenden forllntit, sedan dessa sanitara
sanningar fbrknnnades Iran Sinai berg.
Den natnrvetenskapliga sidan af den allmanna helso-
varden iir yngre an den jiolitiska. Hon iitvecklades fbrst
bos Grekerna, bland bvilket folk medicinen fbrst npptrader
sasom vetenskap. Inom de Hippokratiska skrifterna inta-
ger bygienen en vigtigare plats an therapien, under det
att inom den moderna medicinen binge ett motsatt fbrbal-
lande egt rum. Den vigt Grekerna lade vid den pbysiska
ii})pfostran, deras gymnasier och bad, aro allmant bekanta.
Hos clem synes dock belsovarden mer framtrada i de en-
skildes seder och bruk an sasom bestammande for sani-
ballets lagstiftning och inrattningar. Deremot finna vi hos
de praktiske Romarne, bvilket folk uppnadde en hbgre
realisation af statens begrepp an nagot kulturfolk fore dem,
den politiska sidan af belsovarden vinna en stbrre iitveck-
ling an den fbriit egt. Mer iln Grekerna uppfattade de
medicinens samnianbang med samhallet och statsfbrvaltnin-
gen. Man kan saga att statsmedicinen var den enda gren
af lakarekonsten som nagonsin blef verkligen Romersk,
under det att Romanies medicinska bildning och litteratur
662
i allmanhet ar i jemnforelse med Grekernas forvanande liten
ocli obetydlig. Hos dem uppstar forst en af staten ordnad
lakarevard. Hvarje stad i det vidstrackta riket hade sitt
reglemente lor den allmanna lielsovarden. F(3r att fram-
kalla sanitara lorbattringar sparades ingen inoda eller kost-
nad. Stader dyttades Here mil endast for deras osnnda
lage. Mer storartade minnesmarken af byggnader for liy-
gieniskt andmnM liar aldrig nagot folk efterlemnat. Cloaca
maxima, som nppfordes Here arhimdraden fore var tide-
rakning, vilcker annii i dag, genom fortralFliglieten af sin
byggnad, sakknnniges forvaning. De milslanga vattenled-
ningarnes miner, af bvilka manga annii anvandas till sitt
nrsprungliga andamal, Adttna om den kostnad ocli prakt
som anvandes, for att forse kejsarstaden med ett bland de
nodvandigaste niedlen for den allmanna simdheten. For
varden af dessa inrattningar fnnnos serskilda embetsman.
Pa egen bekostnad byggde Agrippa 170 publika bad ocb
dessas antal steg i Rom slntligen till l(XX).
Men om den allmanna lielsovarden hos Roniarne annn
talar genom deras verk, sa ar bon dereniot under inedel-
tiden, med undantag af leproseriernas inrattande, valtalig
endast genom sin tystnad; ty da under ett smntsigt ocb
osimdt lefnadssiitt alia liygieniska medel forsiimmades, npp-
stodo farsoter, till en del okiinda for de antika folken, ocli
spredo sig Iran den ena andan af Enropa till den andra,
odelaggande liela stader ocli landstriickor. Man betraktade
dessa sjnkdoniar endast sasoiii Gads liemsbkelse, pa viii-
dens vingar biiren bfver jorden, sasoiii nagonting onttor-
skeligt ocb oforgripligt, bvilket icke berodde pa folkens
lefnadssiitt, deras vanor i mat ocb dryck eller, med ett
ord, icke bade nagon naturlig orsak. Tron pa dessa sjiik-
domars contagiosa natiir vann bfverallt iiisteg i det all-
manna tankesattet ocli franikallade den inest sjelfviska af
alia rnenskliga sinnesrorelser, fruktan. Denna icke allenast
lorlaniade hos de enskilde den natiirliga barruhertiglieten
och kristendoniens bud, iitan vann afven nttryck i ilnda-
nialsvidriga, sanitiira lagbestamningar, soni ieke visste na-
gon annan preventiv iitgard mot farsoten, an att iindvika
eller instilnga livarje deraf angripen, till dess ban antin-
gen tillfrisknade eller dog. Elmruval liar ocli der prisvarda
undantag kunna uppvisas, sasom vid pestens liarjning i
Vincenza 157G der ei)idemien beliandlades pa ett satt
soni annu i vara dagar lemnar toga bfrigt att bnska, tin-
ner man doek dessa samliallsvidriga hvgieniska asigter pa
sina stilllen fortfara annu i seiiare lialCten af 17:de ocli
bbrjan af det 18:de seklet, sasom vid pesten i London*^-)
1665 ocli vid pesten i Stockliolm 1710'^'^*).
Det var fbrst i senare lialften af det 18:de seklet som
en milrkbar forbiittring bbrjade att iiitriida i samliallets
vard af menniskornas lielsa ocli lif. Ty oaktadt de manga
skuggsidor som eljest utmarkte detta arhiindrade, maste
man dock nied berbni erkiinna den omsorg och vard 'som
da bbrjade egnas de lagre klasserna i saniliallet. Kropps-
stralfen mildrades, tortiireii afskaffades, de sinnessjuke er-
libllo en mensklig beliandling, och vigtiga forbilttringar
bbrjade vidtagas i afseende pa inrattningen af sjuklms,
kasserner, fangeiser, begrafningsplatser m. m. De indivi-
diiela sjukdoniarne blefvo omsorgsfullare stiiderade ocli till
en del fbrmildrade. Skjbrbjuggen, som fbrut lierrskat en-
demiskt pa liafven, blef geiiom andamalsenligare diet iia-
stan utrotad, febrar ocli dysenterier inom de krigfbrande
'*) Se Alesandvi Massariae Oper. mecl. Lugd. 1634. Tractat. de peste s. 491.
**) Se Daniel Defoe: History of the Plague in Loudon in 1665.
”*) Se Broberg: Oni pesten i Stockholm 1710 s. 26.
664
armeerna formiiiskades, frossorna i nagra lander aftogo
markbart genom landets fortgaeiide odliiig ocli det stigan-
de valstaiidet lios samlialiets olika klasser. Slutligen gjorde
Jenner vid arliimdradets slut genom vaccinationen den
stbrsta upptackt som nagonsin blifvit gjord inoin den pre-
ventiva helsovarden. Nn bbrjade atVen en mer specielt
at helsovarden egnad litteratiir att iippsta, och genom Pe-
ter Frank lades griinden till denna disciplins narvarande
rigtning. Genom den allmauna helsovardens fbrening med
statsfdrvaltningen i Frankrike framtrader ater den politiska
medicinen^ och fran det 1802 inriittade Conseil de Saluhrite
de Paris kan man datera den nyare tidens sanitara fbr-
battringar inom de Enropeiska samhallenas lagstiftning och
administration. Dylika sundhetsrad inrattades sedan sa
smaningom i Frankrikes stbrre stiider^ men det var fbrst
med det markvardiga aret 1848 som en allinan och ge-
nomgripande sanitar lagstiftning gjorde sig gallande i at-
skilliga' af Eiiropas stater. Da erlibll afven Frankrike sin
sanitara fbrvaltning organiserad, hvarigenom inrattades
serskilda siindhetsaamnder tor cantonerna, arrondissemen-
terna och departementerna, hvilka namnder sta i lorening^
elmrii icke sa nara som man bnskat, med den centrala
sundhetscommitteen i Paris, Comite considtatif sup erieur d' hy-
giene puhlique de France. Hvad man dock Imfvndsakligen
forebrar denna organisation ar, att dessa simdlietsininider,
som besta af de egentligen sakknnnige, sasom lakare, ve-
terinarer, pharmaceuter, architecter ingenieurer m. tl., icke
ega att fatta beslnt eller taga initiativ i fragor ilh’ande den
allnianna helsovarden, ntan endast ilro rjulgifvande vid si-
dan af de administrativa ein])etsman, som motsvara livarje
namd, sasom piefecten, imderprefecten och niairen.
Med nara likiiaiule institiitioner ordiiades ung-efar sam-
tidigt den allinaniia lieisovarden i Sardinien ocli Belgieii.
I England blef en allmannare iippmarksamiiet riktad
pa sundlietsvarden Imfvudsakligen genoin den stora cliolera-
epidemien 1834. Secreteraren i en nagra ar derefter till-
salt fattigvardscommitte, M:r Chadwick^ anstallde med
ovanlig talang ocli energi, understbdd af 3:ne medicinske
inedlijelpare, en vidstrakt imdersdkning oin de fattiges
j)hysiska ocli moraliska till stand i England ocli Scottland^
ocli den niarkvardiga rapport, soin liarolVer 1842 offentlig-
gjordes, iir den egentliga ntgangspunkten for de genomgri-
})ande sanitara reformerna i England. Arligen iitkoiiinio nii
partiela stadganden for den allnianna sundlietsvarden, men
afven liiir iir 1848 det ar, da steget togs fiillt ut genoin
litgifyaiidet af den for England ocli Wales gallande Public
Health Act. Detta var nilinnligen en omfattande lielsovards-
lag, livarigenom saval en ofversundliets-styrelse — GencTal
Board of HealtJi — som conimunala siindlietsnamder _ —
Local Boards — inriittades. Denna Act bestammer, livilka
myndiglieter skola afgbra, liuriivida sanitara atgiirder be-
ll bfva i det enskilda fallet fbretagas afvensom arten ocli
beskaffenlieten af dessa atgarder saint innelialler bland an-
nat, att livarlielst dodliglieten iippgar till 23 dbdsfall pa
1000 innevanare eller derbfver, aligger det bfverstyrelsen
att ditsilnda inspektbrer ocli lios regeringen liemstalla om
ntfardandet af en serskild lielsovardsstadga for denna lo-
kal. Men den stora niakt, som genoni denna lag tilldela-
des General Board of Health, blef i vissa afseenden niiss-
brukad, livarfbre denna myndigliet vid en revision af of-
vannanide sundlietslag 1858 indrogs, ocli den hygieniska
inspectionen bfverflyttades till regeringen, under det att den
egentligen beslntande ocli verkstiillande makten, liksom
afven det sliitliga ansvaret, ofverleinnades at de locala
myiidiglietenia. Fdrutom denna utvecklade sanitara admi-
nistration bar England ilfven att iippvisa en simdlietsstati-
stik, utmarktare an ndgot annat lands. Denna iir Imfvud-
sakligen ett verk af den utmarktej saval matlieinatiskt som
medicinskt bildade, statistikern U:r WiLLiA3i Farr. Mil-
lioner enskilda detaljer baiVa af bonom blifvit ordnade ocb
bringade i bfverensstaminelse med medicinens oeb de sani-
tiira frbgornas bebof, bvarigenom Englands sundbetsstati-
stik icke blott blifvit ett monster bir andra landers iitan
afven en bland den allmanna Hygienens niest larorika
kallor. — 1 jemnfdrelse med de nu namnde landerna maste
vi erkanna, att i Sverige bittills obetydligt blifvit utrattadt
for den allmanna belsovarden. Nbgon allman sundbetslag
bnnes icke, endast spridda fbrordningar rdrande mer spe-
ciella delar af den allmanna Snndhetsvarden, sasoni oni
provinciallakarnes aliggande att bafva inseende dfver den
allmanna belsovarden i sina distrikt ocb taga kannedom
om dessas medicinskt topograbska beskaffenbet, forordnin-
gar rdrande farsoter ocb smittosamma sjnkdoniar, vaccina-
tioneii m. m. Dock bar afven bos oss pa senare tider den
allmanna belsovardens vigt, biifviulsakligen efter fornyade
cboleraepidemier, mer iin fdrnt bdrjat inses ocb bebjertas.
Derom vittna de brliga berattelser ocb ra])porter af Sveri-
ges samtlige i tjenst varande lakare ocb Kongl. Sundbets-
Collegii derpa grimdade underdaniga berattelse om medi-
cinalverkets tillstbnd i Hiket, bvilken senast utkommit tor
det lO:de aret. Harigenom ar bdrjan gjord till en pa tac-
tiska iippgilter grundad kiinnedoin om den allmanna simd-
hetens ocb belsovardens tillstand i vart land, en kannedom
som dock alltid maste fdrega bvarje steg till forbiittring.
Bland dfriga fdreteelser, som tyda ])a ett stigande interesse
667
for den allmanna helsovarden afven hos oss, vill jag frani-
hfilla stiidernas sedan 1857 inrattade allmanna sundhets-
namnder, den allmanna lielsovardens iipptagande i var
nya kommiinalfdrfattning sasoni ett foremal for Laiids-
tingens radslag och besliit, inrattandet (1857) af en nv
professorsstol vid Upsala universitet med allinan lielso-
yardslara till iindervisnings- ocli examensamne, den Skan-
dinaviska Hygieniska congressen 1858 och sliitligen del
fdrslag till lag rorande simdlietsforhallandenas ordnande i
Hiket, som 1859 afgafs af en i nader dertill forordnad
committe.
Till kannedome.i om vart lands hygieniska forliallan-
den bora vigtiga bidrag afven kimna sbkas i Sveriges ofti-
ciela statistik, livilken, betraft'ande vissa delar af befolk-
nings- och sjiikvardsstatistiken, omfattar liingre tidrymder
an nagot annat lands. Bristen af en allmant ordnad simd-
hetsvard liar dock liindrat var statistik att sa som man
kiinnat bnska motsvara de hygieniska fragornas bebof.
En serdeles framtidslialtig *fbrbattring bar dock i delta
afseende blifvit gjord genom fbrordningen om att livarje
Svensk lilkare skall sedan den 1 jiili 1860 ineddela intyg
om sina aflidna patienters dodsorsaker till ledning for den
anteckning som derom skall gbras i fbrsamlingens dbdbok.
Da statistiken ar det enda medel, hvarigenom vi kiinna
fa nagon bestamd insigt i del factiska fbrliallandet med en
rniingd sociala fenomener, sasom lifsliingd, nativitet och
dbdligliet, ocli da denna vetenskap lar oss att noggrant
kunna uppskatta vaxlingeu i dessa fbrlnlllanden, sa synes
latt^ linru oumbarlig statistiken ar, for att ta insigt i de
sanitara atgardernas nbdvandighet. Den star till den all-
manna lielsovardslaran iingetar i samma fbrhallande som
diagnostiken till therapien inom den privata medicinen^
1
ms
Ett bland lielsovardens fbrsta belief ar^ att erlialla stati-
stiska iippgifter om dbdliglieten saviil i landet i dess lielhet
soni i sarskilda delar deraf. — Yi ega for livarje kyrko-
socken eller fdrsaiiiling i liela riket fraii och med aret
174U ocli iiitill narvaraiide tid oafbruten arlig redogbrelse
for dbde af livarje kbii saint qvinqvenniivis for dbde at
olika aldersklasser, ocli dessa redogbrelser visa dbdlig-
lietens aftagande i Sverige under namnde tidrynid. Det
skulle man ock billigtvis kunnat vanta, da landets odling
ostbrdt fatt fortga och ntveckla sig under en snart 50;arig
fred, och da vart geogra})hiska liige under en libg bredd-
grad, savidt man af statistiska iqipgifter kan se, ingalunda
synes for lielsan ogynsamt. Man tinner namnligen efter
iiianinianstallningen af iaktagelser fran tioariga, nastaii sani-
tidiga perioder, att Island i medeltal liar ett gynnsammare
dbdlighetsforhallande an Kederlanderna, Bayern, Sachsen,
Breussen, Sardinien, Wurtemberg och Osterrike Norge,
JJanmark, England och Sverige sta ock i afseende ]ia
dbdlighet fiirdelaktigare an de namnde landerna, och inom
Sverige ilr den relativa dbdliglieten i allmanhet niiiist i de
nordligaste laneii. J allmanhet visar sig dbdliglieten iifven
vara mindre, ju nier befolkningen Mr spridd bfver en stor
yta. 1 bfverensstammelse harmed Mr Mfven stadsbefolk-
ningens lielsotillstand i allniMiibet sMiiire Mn landtbel’olk-
ningens. Derfbre horde Sverige, hvars landsbygd Mr gle-
sare bebodd Mn de tlesta Eurojieiska iMiiders och hvai-s
stadsbefolkning Mr i fbrhallande till hela landets folkniMiigd
mindre Mn nagot annat lands i Europa, visa sig, da det i
afseende pa dbdliglieten jemiifbres med andra nordliga
hinder, sMrdeles fiirdelaktigt. Sa Mr dock icke det verkliga
fbrliallandet. Tages medeltalet fbr dbdligheten under aren
*) Wappiius, Allg. Bevolkeruiigsstatistik Leipz. 1859 Th. 1 s. 190.
18K) Hied 1855 sasom iittry(*k tor diklliglieten inom Sverige^
sa visar sig demia enligt tabellcommissioiiens sista beriit-
telse vara 1 diki pk 44,6 af innevaHarne d. v. s. att af
1000 imievaiiare do i Sverige arligeii 22,4. Demia dbd-
ligtietssitlra ar visserligen gynnsaiiimare iiii tiere aiidra
landers, men den visar dock, att Sverige i afseende pa
dbdliglieten star inindre tordelaktigt an Norge ined 18,
Danmark nied 21 ocli England med 22,2 arligen dbde pa
1000 innevanare, raknadt i inedeltaD^). Ocksa bafva saval
Tabellcommissionen som Coimnitteen for sundlietsfbrhallan-
denas ordnande silrskilt anmarkt delta torballande. Fram- •
staende iir isynnerhet den stiirre dbdliglieten som eger rum
i Sverige an i de tre namnda nordiska landerna, da man
besinnar, att nativitetsfbrliallandet iir i England, Norge
ocli Danmark stbrre iin i Sverige. Da det iir nativi-
tetens storlek som tillfbljd af den allestiides betydliga dbd-
liglieten bos spiida barn ganska vasendtligt i livarje land,
ocli till en viss grad niistan ensain, bestiimmer ett lands
dbdliglietsfbrliallande, sa borde dbdliglieten i Sverige vara
inindre iin i de 5:ne senast niimnde landerna.
Det niista steget, fbr att komma niirmare kiinskapen
om orsakerna till delta fbr oss ogynsamma dbdligliets-
fbrliallande, iir att iindersbka delta tbrliallande inom lan-
dets olika delar, under olika tider, inom de serskilda kb-
nen, inom olika aldcrsklasser, samhiillsstallningar m. m.
Inom Sveriges olika delar iir dbdlighetsfiirliallandet ganska
olika. Da det i Stockliolms liin under 15 ar fran 1846 till
ocb med 1860 utgjorde 25,6 pa 1000, sa uppgick det der-
eniot pa sanima lid i Jemtland till 13,5 pa 1000. Det
sistniimnda talet iir icke utan interesse. Om man namnligen
*) Under femarsperioden 1856 — 1860 var dddligheten, enligt samma be-
rakningssiitt, i Sverige 20,7 och i Norge 16,3 pa 1000 innevanare.
670
antager, hvad de fiesta dodslistor syiias antyda, att doden
emellaii det 70:de ocb S0:de lefnadsaret iir for meniiiskan
den iiatiirliga regeln ocli att olVerlefVandet af det 80:de
lefnadsaret hor till undantagen sa blifver det arliga
dodsforballandet, ifall menniskorna upplefva den angifna
naturliga sliitpunkten for menniskolifvet, imgefar densamma
som under det nainnda decenniet existerat i Jemtland.
Ett for belsovarden vigtigare resiiltat erballes genom jeinn-
forelsen einellan dodligbeten i staderna ocb pa landsbyg-
den i Sverige. Under aren 1831 ined 1850 var dodligbets-
forballandetj i inedeltal af dessa fyra qvinqvennier pa
1000 innevanare, i Stockbolm 41,9 i landsortsstaderna 27, o
ocb a landsbygden 20,7. Hum betiinkligt stor denna dbd-
ligbet i Sveriges, jemforelsevis snia ocb glest bebodda
landsortstader, ocb isynnerbet i Stockbolm ar, torde imge-
farligen inses genom jemnforelse med torballandet i nagra
af utlandets stbrre stiider. Sa var dodligbetsforballandet
i London under aren 1851 med 1856 23 dode palOlKlinv.
i Berlin » 1852 » 1856 25 « » » »
i Kbpenbamn » 1845 » 1849 30 » » » »
Den stora dodligbeten i Stockbolm later svarligen fbrklara
sig deraf, att en stbrre del af befolkningen der skulle be-
bnna sig i den farliga aldern. Om vi nUmnligen jemnfbra
nativiteten i Stockbolm med den i landsortsstaderna ocb
pa landsbygden, sa bnne vi, att under aren 1826 med 1850
fbddes pa 1000 innevanare i
Stockbolm 32,7
Landsortsstaderna 28, s
Landsbygden 32,4.
Eburu saledes nativiteten visserligen ar stbrre i Stockbolm
an i Sveriges landsortsstader, sa iir den dock sa obetyd-
*) Wappaus 1. c. s. 23.
lig’t starkare an pa landsbygdeii; att detta nativitetsfor-
hallande ingalimda kan frainkalla Stockliolnis starka dfver-
vigt i diklligliet, livilken varit sa stor att aiitalet fbdde
icke Idniiatt att bil)elialla folkmaiigdens numnier. Commit-
terade for siindlietsf<)rliallandenas ordnande anmarka afven,
att under de 50 aren 1806 med 1855 nppga indyttnin-
garne till Stockholm till icke mindre an 98^7 4 procent,
och enligt Aar ofticiela statistik bfversteg under feinars-
perioden 1851 med 1855 Stockbolms mortalitet med icke
mindre an 5,oei proc. dess nativitet *). Har\dd bbr dock
ingalnnda lemnas oanmarkt, att den sistnamda femars-
perioden iir for Stockholm serdeles ogynnsanp till foljd af
choleraepedemien 1853, under liAilket ar dbdligheten i
Stockholm up])gick anda till 62 pa 1000, livarfbre jag
afven \dd de foregaende sifferuppgifterna om Stockholm
med afsigt icke liemtat niigra Iran namnde tidrymd. Dess-
utom bbr man medgifva, att de ofnllstandiga folkmangds-
uppgifterna om Stockholm — folkrakningen bar namnligen
bar A^erkstiilts efter mantalslangderna — bidraga dertill,
att dbdligheten bland Stockbolms inneAdinare synes A^ara
nagot stbrre ilii den i A erkligheten ar, afA^nsom, att dbd-
lighetsfbrhallandet i Stockholm under decenniet 1851 med
1860, oaktadt tiere mer eller mindre harjande cholera-
farsoter, nedgatt till 40,9 pa 1000 innevanare, raknadt i
medeltal, liAilket fbrhallande mbjligen synes antyda en
bbrjande fbrbattring; men detta allt oaktadt maste man
dock inedgifA a , att det angaende helsotillstandet i a ar
*) Att detta stora niortalitetsofverskott till cii del iifven haft sin grund
i hristfalliga uppgifter till Stockholins befolkningsstatistik, vill syuas deraf,
att, enligt Statistiska Central-Byrans underdaniga berattelse for Sren 185G
med 1860, bade under denna femarsperiod, med bvars sista ilr en ny plan
for insamlande af uppgifterna till befolkningsstatistiken triidt i verket, mor-
talitetsdfverskottet i Stockholm sjunkit till 1)13.
luifvudstad dimes facta, som icke behcdSa iiagoii artificiel
fargliigg-niiig, for att gdra ett allvarsamt intrvck pa hvarje
tankande siniie ocdi lifva vart interesse for den allnianna
suiidlieteiis yard.
Men om man blott frarnhaller det factum, att dbdlig-
heten i en stor stad eller pa en stbrre landstracka iir sa
eller sa manga g-anger for hog, sa tbrdelas, att jag sa ma
saga, det psykiska intrycket af denna i sig sjelf betiink-
liga sanning, pa sa mang-a tiisende individer, att inverkan
deraf pa hvarje enskild innevanares omtanke om sin egen
och sin narmaste omgifnings physiska yard blir obetyd-
lig eller ingen. Uppriittar man deremot tabeller bfyer
dbdligheten under olika tider i smarre begransade delar
af en tatare bebygd ort, t. ex. vid vissa gator eller qyarter
i en stor stad, for arbetarne pa en stbrre osund fabrik
0. s. v., och visar man genoin en sadan detaljerad berak-
ning iunevanarne i en dylik local shsom ett phtagligt, klart
och obestridligt factum, att dbdligheten bland dem af en
eller annan anledning ar dubbelt sa stor som bland den
bfriga befolkningen ; att just bos dem epedemiernas mord-
engel pjiigar uppsta, hvilken, ofta lik en tjuf om natten,
stjal sig in i deras hus och dbdar deras narmaste, sa ar
det yal att fbrmoda, det atVeii den eljest liknbjda skall
kanna sig mindre yiil tillfreds och skall sbka att und-
komma ett sa farligt granskap. De sanitara reformerna
l)ehbfva saledes icke blott dbdlighetsberakningar i allman-
het, utan detaljerade sadana tor inskranktare omraden.
Men fbr att riktigt praktiskt uppskatta det yerkliga
vilrdet af dylika locala dbdlighetstabeller, far man icke
fbrglbmma, att taga i Ijetraktande antalet individer inoni
de olika kbnen och aldersklasserna hos den befolkning
som iir i fraga. Det iir namnligen en allmilnt kiind, genom
statistiken icke blott lios oss, iitaii afveii i andra lander,
bekriiftad saiming*, att dbdsorsakerna oftare inverka pa
man an qvinnor, oftare pa spada barn ocli aldriga per-
soner an ])a individer inoni nagon annan aldersclass. Man
far derfbre alltid eftertiinka^ oin icke den stbrre dbdligbets-
siffran fdr en viss ort just kan liafva sin grimd i en stbrre
relativ inangd inanliga individer eller i en starkare nati-
vitet. Att isynnerliet i vara stader ett serdeles stort iniss-
tbrliallande eger rnni i afseende ])a dbdliglieten bos de
olika kbneig npplyses genom Statistiska Central-Byrans
nppgift, att da under feinars])erioden 185b ined 1800 det
nngefarliga medelfbrliallandet emellan den manliga och
((vinliga befolkningen i Sveriges stader var 100:110, sa
ntgjorde likval antalet af aliidna qvinnor blott 92,7 8 mot
100 atlidna man; d. v. s. att pa hvart 1000-tal dbde inom
liela befolkningen raknades 481 af qvinkbn mot 519 af
mankbn.
Anna stbrre inflytande j)a dbdliglieten liar i allmanbet
nativiteten. Men icke alleiiast antalet af spilda liarn inom
en befolkning, ntan afveii deras dbdliglietsfbrliallande, ar af
stor vigt fbr den allnianna lielsovarden att kaiiiia. Under feni-
arsperioden 1840 ined 1850 fbrlibll sig i Sverige medeltalet
af barn under Jbrsta lefnadsaret till bela folkmangden sa-
soni 10:302. Medeltalet af dbda sadana barn under samina
tidrymd fbrlibll sig deremot till bela antalet dbda sasoni
10:44. 22,7 jiroc. af alia dbda voro saledes barn under
fbrsta lefnadsaret, ebiirn sadana barn ej ntgjorde mer an
3,0 proc: af den lefvande folkmangden. Detta oaktadt ar
dock detta fbrballande battre an det fordora varit i vart
land, ty om under areii 1840 nied 1850 mortaliteten bland
spilda barn varit densamina, som den var aren 1770 med
1785, sknlle belt iiilra 25 proc. (i st. f. 22) af dbdsfallen
Skand. Nat.-Forskare-Sdllsk. Mote 1863. 43
674
halva tratfat barn under fbrsta lefnadshret. Del vill haraf
s}nias soin oin barnavarden lios de obildade ocli fattigare
klasserna i viu’t land skulle liaiVa forbattrats. Dbdliglieten
bland spada barn under de fbrsta lefnadsaren var dock
under aren 1836 ined 1845 stbrre i Sverige an i England
och Norge, och efter all sannolikliet aro orsakerna liartill
sadana att de genom en bilttre sundlietsvard skulle kunna
afhjelpas. I afseende pa mortaliteten bos barn eger i
Sverige ett egendoinligt inissfbrliallande rum, namnligen del
proportionsvis stora aiital barn under 10:de letnadsaret,
soin i Sverige allider pa landsbygden, isynnerliet i mlgra
af de nordliga lanen. Visserligen itr inoin fbrsta lefnads-
aret dbdliglieten stbrst i Stockholm, men under de 10
fbrsta lefnadsaren var dbdliglieten under femarsperioden
1851 Hied 1855 stbrst pa landsbygden, dernast i Stockholm
och niiiist i landsortsstaderna. Tabellconimissionen, soni
anmarker detta fbrhallande, visar att kliniatet ej ensamt kan
vara skullden liartill, och committerade fbr sundhetsfbrhal-
landenas ordnande anse bristen pa liarnmorskor, soin hand-
leda mbdrarne i varden af de spiida barnen, vara orsak
till den stora dbdligheten. De nordliga Ian, hvari detta
missfbrhallande isynnerhet eger rum, iiro eljest just de,
som i afseende pa mortalitet fbr alia lefnadsaren och i
alseende pa folkbkningen sth inoin Sverige liland de fbr-
delaktigaste. Eljest pliigar man inoin sundhetslaran anse
berakningen af dbdligheten bland spiida liarn pa en in-
skriinkt ort, sasoni ett bland de tilltorlitligaste uttrycken
af denna orts sanitara tillstand, af faniiljernas lefnads-
vanor i physiskt och ofta nog iifven i moraliskt afseende.
Dylika berakningar kunna afveii vara iiier anvandliara
an dodstabeller, som ph en ghng omfatta alia hldrar; ty dii
de senare vanligen variera Iran 15 till niigra och 30 dbde pa
G75
1000, sa kmma dodstabeller eiidast dfver barn under fbr-
sta lefnadsaret pa inycket friska orter variera Iran 77 till
KX) })a 1000 och a andra Iran 100 till 200 saint jia inycket
osiinda trail 2(X) till 300 eller aniiii nier pa 1000, och man
erlialler liarigenoin, sa att saga, en tor dbdsorsakernas om-
vexlande tryck kansligare barometer.
Utoni de fbrliallanden, som Jag nii anfbrt, ilr det for
siindhetsvarden af vigt, att geiiom statistiken lara kanna det
infiytande jia en orts dbdligliet, som iitbfvas af olika ars-
tider, samballsstallningar, yrken m. m. Isynnerliet ar det
nbdigt att veta, i livad mon de serskilda orternas dbdlig-
hetsfbrliallanden bero pa mer speciela dbdsorsaker, sasom
e])ideniier, dalig belagenliet, bristande eller otjenligt vat-
ten, trangboddliet in. m. De ofvannaninda dbdstabellerna
snarare framkasta an besvara dessa fragor, for livdkas
mer eller inindre fullstandiga Ibsning’ fordras frail flere
olika localer en mangd observationer, som i afseende
pa Sverige aniiii ej sta oss till buds. Fran dylika iakt-
tagelser liar man sedan att liarleda lagarne tor den pa
alia dessa serskilda orsaker beroende dbdliglieten, ocli jii
stbrre mangden af dessa iakttagelser ar, desto sakrare
rediiceras det berakningsfel, som tillfalliga omstandiglieter
framkalla, till ett minimum. — Sadan ar den moderna
sundlietslarans forskningsmetliod. Hon reducerar de fbre-
teelser inom samliallet, som tillliora liennes iakttagelse,
till liestamda numeriska fbrliallanden ocli sbke'r sedan att
genom omsorgsfull logisk profiling ai dessa fbrliallanden
utforska de naninde fbreteelsernas lagar. Hon iippfbr sa-
ledes icke langre sin byggnad pa luftiga liypotlieser, utan
pa den verkliga erfarenhetens stadiga grund. Hon iir icke
langre ett blott dogniatiskt upprejjande af pliysiologiens
allmanna lagar. Hon liar sjelf intiiidt inom de inductiva
vetenskapernas krets.
676
1
Jag bar nil nitnint nagra ord om simdhetsvardeii i
hennes forliallande till samliallet; jag bar sdkt visa den
bistoriska utvecklingen af detta forballande och i korthet
frainstallt den statistiska nndersdkningsmetbod, som ar
nodvandig, lor att den sanitara vetenskapen skall kunna
praktiskt ingripa i samballets vard. Oni barigenom nagot
verkligen kan ntriittas, visas biist genom exempel pa storre
helsovardsatgarder ocb deras verkningar. Tidens kortbet
tillater inig endast anfora nagra la.
Liverpool A^ar en lang tid Englands osimdaste stad
bnfvndsakligen till foljd af ofverbefolkning oeb trangbodd-
bet. Inoni densanmia fnnnos 1842 stora distrikb i Inilka
bvarje innevanare, sedan gator, gardar ocb allting blifvit
taget i berakningj icke bade en yta af fiillt nio fot i fyr-
kant att lefva pa. Man bbrjade bar 1846 att anstalla
storartade ocb grimdliga sanitara reformer. Man sbkte
att, savidt mbjligt var, imdanrodja trangboddbeten; en \IW
ordnad sundbetsinspection liiste sin iippmarksambet vid
allt som kunde orena liiften; staden fdrsags med en ymnig
tillgang pa tjenligt vatten, sa att fdrbriikningen deraf im
ipipgar ofverbufvud till 50 kannor for bvarje person om
dagen. Verkan af dessa atgarder imderliito icke att visa
sig i dbdslistorna. Mortaliteten, som fdrnt varit 36 pa 1000
innevanare om aret, nedgick under sundbetsreforniernas fort-
gang till 29 ocb sedan efter medeltal for nagra fa ar till
26 samt visade 1860, bvilket ar dock bfver bela England
A^ar serdeles belsosamt, endast 24,2 dbde pa 1000 innevanare.
Man bar ujipskattat kostnaden for de atgarder, bvarigenom
Liverpools dbdslistor sMiinda minskats med 10 dbdsfall pa
bvarje lOOOital af befolkningen, till nilra f 3,000,0(X), men
detta capital gifver redan im sasom riinta raddningen af
3 till 4,000 menniskolif om aret.
677
En iiiinan iildre, men vkla enklare och miiidre kost-
sam, lielsovardsat^'ard iiii den nii namnda iir vaccinationen,
livilken langt ifran att, sasom mangen annan sundhets-
reform, inskranka sina viilgdrande verkningar till en enda
stad eller ett enda land, bar genoni sin iitbredning till de
beste civiliserade nationer erliallit en verldsbistorisk bety-
delse. Da den i sitt liemland endast nppfattats sasom en
atgard, livilken livar och en enskild knnde efter sitt godt-
bnnande anvanda, fbr att skydda sig eller sin tamilj fran
en farlig sjnkdom, sa bar den deremot i Sverige, likasom
i Here andra Enropas lander, lange varit alagd, sasom
bvarje god medborgares pligt emot samballet. Genom ni-
tiske lakare tidigt i Sverige infbrd, bar vaccinationen nii
mer an ett balft arbimdrade bar varit allmaii. Var offi-
ciela statistik iimeballer derom anda sedan 1804 iijipgifter,
bvilka pa det bestamdaste satt vederlagga saviil tvibet
om vaccinationens nytta som ])astaendet om dess skadliga
inverkan pa belsotillstandet. Den vederstyggliga, antiiigen
dbdande elier vanstallande farsot, mot livilken vi i vacci-
nationen erbaiiit ett sii verksamt preservativ, uteblef, enligt
Tabellcommissionens redogbrelse, allt sedan Svenska Tabell-
verkets bbrjan 1749 intet enda ar fore vacciiiatioiiens in-
fbrande ocb skbrdade icke sallan lOidedelen af arets dode.
Aren 1784 ocb 1800 dogo i Sverige bfver 12,0fK) bvardera
aret ocb 1779 icke mindre an 15,102 personer eiisamt i
Siiiittkoppor, bvilket var mer iiii j af alia dbdsfallen under
det sistnamnda aret. ’Tlvad vaccinationeiis allnianna in-
fbrande i Sverige under dessa fbrliallandeii utriittat”, yttrar
Tabellcommissionen i dess ofta anfbrda, vilrderika beriit-
telse, ”det ligger obestridligt for bgoiien icke blott i siffrorna
a den statistiska tabelleii utan afven i tilKikning af mabanda
mer an en half million innevanare. .Kedan under fbrsta
(378
qvinqvenniet af detta arlmiidrade^ da vaccinationen anmi
ej blifvit allman, visar sig dock ett betydligt sjimkande
af dbdsfallen i smittkoppor. Med atskilliga vexliiigar efter
vexlande epidemiska intiytelser fortgar detta sjunkande
liktidigt nied vaccinationens allmannare iitbredning ned till
old dOdsfall af simttko})])or under liela qviiiqveiiniet 1841
ined 1845 eller blott Op) 9 proc. af samtliga dbdsfallen.
Det visar sig till ocli med, att under de fern aren 184o
med 1847 dbdsfallen ’i smittkoi)por i hela riket ej iippgatt
till nier an 3G. Den libgsta an del i samtliga arets dbds-
fall, soin talla pa sinittkopporna alltsedan aret 1801, liar
utgjorts af 0,4 3 proc. aret 1851, hvareinot under det bfver-
vagande dertalet enskilda ar hela detta arlmndrade igenoin
dbdsfallen i smittkoppor })a langtnar ej uppgatt till en
half procent.”
Jag liar namnt niigra exempel bland de facta soin visa,
hvad samhallet kan vinna genom den allmanna snndhetens
viird. Men hvilka iiro de niedel, hvarigenom ett folk kan
blifva delaktigt af denna vinst, som betalas i menniskolif?
— Imperativa lagbiid med centrala och locala myndighetcr
hafva i andra lander visat sig nbdvandiga, isynnerhet vid
bbrjan af siindhetsreformernas insteg i ett samlialle, och
de iiro det ntan tvifvel hfven hos oss. Men ntan en sam-
tidigt fortgaende npplysning, som hos samhiillets olika
classer skingrar oknnnigheten och fbrdomen i det som
rbrer menniskans ph} siska lif, kan man befara, det afven
de basta sanitara lagbestamningar blifva fbga verksam-
mare an lagar om akerbruk fbr ofrnktbara lander. Dkun-
nigheten, som iir den egentliga roten till det mesta onda,
hvaraf den allmanna sundheten lider, traffas icke af lagens
arm. Men der vi ej knnna lagstifta, knnna vi annn np])-
lysa; der vi ej knnna befalla, knnna vi aniiii varna. Jag
679
kommer sMiiiida slutlig-en ater till livad jag- i borjan nilmnde^
att bland medicinens olika grenar finiies iiigeig bvars po-
l)idariserande ar iner bnskyardt an belsovardslarans. Har
bar man af den vidstraktaste publicitet intet att frukta,
men inycket att boppas. Ocb den naturligaste vag, pa
bvilken kunskapen om belsan kan vinna insteg- i det all-
manna tiinkesattet bos ett folk, g-ar vill genom dem, som
bos detta folk utbfva medicinens menniskovanliga konst.
Men vill man iippfatta medicinen fran eii politisk sida
ocb det i sa vidstriickt mening, att bon inneballer imder-
sokningen om ocb tillampningen af allt det, som kan for-
battra menniskans pbysiska lif, sa niaste, ifall en sadan
tanke skall blifva klar ocb lefvandc bos idkarne af denna
framtidens praktiska vetenskap, afven den politiska medi-
einen iippfatta Immanitetens fordran sasom sin bbgsta lag
ocb menniskans pbysiska val stand ieke sasom deras va-
sentliga bestammelse, iitan sasom niedel till deras andliga
utveckling.
Bihang Litt. B.
Bidrag till fragaii om iierveriias anduiiigssatt
i iiiusklrrna.
Af Axel Key.
For alia man af facket ar det noggraiint bekant, att fr&-
gaii 0111 det sattj j)a livilket iierverna aiida i muskleriia
pa sednaste tider varit fbremal for liflig diskiissioii, iitaii
att nagoii eiiigliet i iippfattiiingen kiiiiiiat astadkommas.
Sedan man nier och mer dfvergifvit den aldre asigten att
Iierverna bildade aiidslyngor omkring miiskeltradarna, ocli
sedan det blifvit faststilldt att sjelfva i)rimitivtradarne iin-
dergiiigo iipiirepade deliiiiigarj gillde det att bestamma,
liiirii deras iiiidar sliitligen fbrlialla sig. Smaningom gjorde
sig den asigten mer ocli mer gallande att de sliitade fritt
iitanpa sarcolemmat, iitan att genombryta detta ocb in-
tranga i sjelfva miiskeltraden sasom Ik WAGNER fbrnienat.
Flere forskare hade lios evertebrater sett de tina tradarne
med en andansvallning iitbreda sig pa sareolemniat, ocli
en och annaii antog att deiina ansvallning sanimansmaltc
med sjelfva miiskeltraden. En annan iisigt, neniligen att
primitivtradarne med sina andar bildade ett natverk mellaii
- miiskeltradarne tick pa sednaste tideii i Beale en ifrig
forfaktare. Kuhnes fbrtraftliga imdersbkningar meddelade
i bans ’bnyologische Untersiichiingen 1800, i Conipt. rend.
18G1 ocli slutligen mera iitforligt i hans stiuTe arGete
’’Ueber die periferiselien Eiidorgane der inotorisclieii Nerveii
18G2” voro egiiade att reformcra dessa for fysiologieiis
fordriiigar otillfredsstallande asigter. Han visade att ner-
verna imdergingo Ifxngt talrikare delningar an livad man liit-
tills kannt, ocli att de sista grenanie verkligen genomborrade
sarcolemiiiat for att under detsaniina vtterligare grena sig.
Ilos grodan fann ban nervandarne bibebalia sin inargskida
ocli HCKWANN’ska skida ilnda tills dc trilftade sarcoleminat
af den trad, i hvilken de intradde. Har ui)|)li()rde inarg-
skidan oeli den KSCHWANN’ska skidan saminansmalte ined
sarcolenimat, hvarefter axelcylinderii tradde naken in i
sjelfva nmskeltraden, livarest den delade sig i Hera klara
bleka grenar, bvilka iitbredde sig under sarcolenimat ocli
slutligen alidade dels tillspetsadc dels i egendomliga karn-
lika bildningar, soni ban kallade andknoppar (Endknospen ).
Dylika andknoppar, i bvilka ban sag en bn central straiig,
sutto af\ en lateralt j)a grenanie. Hum noggraima an KiiHNES
undersbkningar voro, vunno dc dock ingalunda erkannande,
ocli fbrutoni andra bar is\ nnerbet Kollikek skarpt oppo-
nerat sig cinot att nervandarne intranga i muskeltradarne,
ocli Hied bestaindbet pastatt att de saviil soni aiidknop-
])arna ligga utanfbr sarcolenimat. IMargo ater liar kom-
niit till det resultat att de ga igenoin sarcoleminat ocb
iniiti muskeltraden dela sig i bna tradar, som bfverga uti
de sedan lange bekanta kornraderna nied dcras cellulara
utvidgningar. Under en sadan fragans stallning torde det
ej vara ur vagen att meddela iiagra for lange sedan gjorda
iakttagelser, som nied bestaindbet visa att nerverna verk-
ligen intrada i muskeltradarne ocb der fbrgrena sig. Kuhne
ocb Margo bafva endast sett nervernas intriide i probl,
ocb 0111 afveii Kuhne lyckats abagsna det bfriga inne-
G82
ballet i sarcolemmat ocb kumiat se nervaiularne isolerade,
tria iiti sarcolemma-rbret, sa liar detta ej liiiidrat bans
opponeiiter att tala om optisk illusion. Fullt bevisande
maste dock tvarsnitt af ninskeltrbden Just ]ia det stlille,
der nervandan intiiidei*^ vara tor fragans Ibsning. Lyckas
man i ett dylikt snitt se nervandan Ibp^ in i nmskeltra-
den, sa bnnes jii eJ nagon mbjlighet tor optisk illusion,
derom nibste alia vara ense. Db jag under bosten 1800
var sysselsatt ined att studera smaknervernas siitt att iinda
i grodtungan, gjorde jag en massa bna genoinsnitt af tun-
gan. 1 bvarje sadant preparat erbblls naturligtvis en stor
inUngd tvbrsnitt af de i olika rigtningar torlbiiande niuskel-
tradarne. Tillfalligtvis bck jag afven tvenne gbnger genom-
snitt af sadana just vid stallet for en nervs intrude, llada
gangerna fbrlorade nerven sina dubbla konturer ])b ett
kort afstbnd Iran sarcolemmat ocb genomborrade detta sa-
som naken axelcylinder, utan att jag oliserverade SCHWAXN-
ska skidans tbrballande till sarcolemmat. Den i muskel-
traden intradande klara bleka axelcylindern fbrgrenade sig
emellertid ej omedelliart under sarcolemmat, utan fortsatte
sig nitstan iinda in till muskeltradens centrum. liar delude
den sig gaffelformigt i 2:ne korta divergerande, spetsigt
slutande andgrenar. Emelian ocb omkring dessa andar
Ibg en bnkornig substans med nagot stbrre glansande korn
instrbdda, liknande fettkorn. Dessa sednare syntes i ett af
jireparaterna liksom radiart utstrbla imn nervandarna. Den
bnkorniga massan markerade sig temligen skarpt mot den
omgifvande muskelsulistansen med dess bbriller, men tore-
tedde mycken likbet med protoplasman i kornraderna ocb
muskelkropjiarna, i bvilken protoplasma, sbvidt pa tvar-
snitten kuiule utrbnas, den syntes mig bfverga. 1 ett af
jireparaten var snittet fallet nagot snedt mot nervandans
G83
Ibrlopp, Stb att et'ter g-enonibrottet af sarcoleinmat axel-
cyliiidern till eii borjaii var tiickt af ett tiiimt lager af
niiiskeltradeiis siibstans, men i midten af trkden lag den
med sina bada andgrenar fidlkomligt obetaekt. I det andra
preparatet lag traden i hela dess lop]) fidlkomligt klar vid
ytan af snittet. Ibdla giingerna hade axelcylindrarne inom
nuiskeltradarne en svag rbdaktig skiftning. Preparaterna
voro fiU’fardigade af tnngor, som legat i kali-bicliromicum
och hade blifvit beliandlade med iitspiidd natronlutj livar-
tbre de ej egnade sig for studiiim af de aldra tinaste fbr-
ballandena. Salnnda blef det ej klart om den tinkorniga
snbstansen i omgifningen af sjelfva andarne prmexisterat
sasom sadan, eller miijligen np])kommit genom sbderfall-
ning af andra bildningar, ej heller syntes spar till Kuhxes
andknoppar. Huruvida ej de gaffelformiga andarne blifvit
vid genomsnittet alskiirna kiinde natnrligtvis ej med sa-
kerhet afgbras.
Xagon tid efter dessa iakttagelser egde jag i biirjan
af ar 18(31 tillfalle att i fysiologiska fih’eningen i Berlin
libra Doktor IvUHXE framstalla de da aiinii for mig obe-
kanta resnltater, till hvilka ban i samma amne konimit^
iifvensom jag }>a samma gang tick redogbra for ofvan med-
delade observationer, hvilka fnllkoniligt styrkte att nerv-
trhdarne genomborrade sarcoleinmat, men skilde sig frhn
Kuhxe’S hnfvndsakligast derntinnan att jag sett andarne
fortlbpa till nmskeltradarnes centrum under det Kuhxe
alltid funnit dem ligga tiitt under sarcolemman utan att
utbreda sig vidare inat traden. Pa af Kuhxe fbrfiirdigade
jireparater egde jag sedermera tillfalle se nervandar fbr-
grena sig tiitt under sarcoleinmat, och detta synes ]ia
grimd af Kuhxes mangtaldiga iakttagelser afven vara det
allmanna fbrhhllandet med de motoriska nerverna. Fra-
gan blir da, om ej dessa nerver afven kunna intranga till
684
centrum af niiiskeltradarne, fastan detta ej vid i profit
sedda tradar blitVit observeradt? Eget vore oni bada tvar-
snitten skidle visat imdautagsfall, eller tillhbrde kaiiske de
at* niig sedda nervtradarna sensitiva nerver? Jag vill ej
tillata mig iiagon gissning liariitiiinan, utan blott fasthalla
dervid att bfida de skildrade tvarsnitten voro sa tvdliga,
att nagon optisk illusion ej kiinde ega rum vid obser-
vationen att nervtraden genomgick sarcolemmat ocli sasom
naken axelcylinder fortlb])te till muskeltradens centrum ocli
der slutade efter en gaft'elformig delning i en (efter inver-
kan af natron) finkornig substans.
1 sammanliang med denna fraga vill jag omnamua
att jag afvenledes vid namnde undersbkningar, i ett med
karmin fargadt ])reparat, antratfade fyra stycken i rad liings
en muskeltrad liggande celler, livilka fullkomligt liknade
multipolara ganglieceller. De voro 5 a 6 ganger stbrre an
bindvafskrop])arne i omgifningen saint af ett belt ocli lifillet
annat utseendej med synnerligen stora karnor, ocli kornig
protoplasma i en rundad cellkropp, fnVn livilken 5 a 7
grofva utlbpare i olika rigtning utspriingo. En del af
dessa utlbpare fbrgrenade sig temligen rikligt, men triidde
ingenstades i samband med livarandra. Pa nagot afstdiid
fiirlbpte en nervstanp friin livilken tvenne trfidar frfinskilde
sig, tagande sin rigtning mot cellerna. Under sitt torloj)})
bleknade de iiier ocli iiier ocli nndandrogo sig observation
i narlieten af cellernas utlbpare, med livilka intet samband
kunde upptackas. Att de ifragavarande cellerna voro verk-
liga ganglieceller synes mig utan tvifvel, ty de synas mig
ej geuom nagot annat antagande kunna fa sin f(irklariug.
Da det ej varit af ringa intresse att fullt konstatera till-
varon af ganglieceller i tiingmuskulaturen sbkte jag ifrigt
efter att anyo finna siidana, men lyckades ej liarutinnan.
Bihang Litl. 0.
Oiii firciilatiolisforliallaiMleiia i iijiirarne.
Af Axel Key.
(Med 2:ne planclier.)
id naturforskaremdtet i Kdpenhamii 1860 hade jag* araii
att i sammanhaiig’ med en framstallniiig* '"Om njurarnes
pathologiskt anatomiska forcindringar vid Morbns Brigldii
efter F^ebris intermittens' afven meddela nagra iakttagelser
dfver den norriiala liyggnaden af timicje projirise och glome-
ruli saint ofver den animala cellhildningen i allinanhet och
specielt den epitheliala nvbildningen i njnrarne. Dervid fram-
holls hidViulsakligen rorande de fvsiologiska forhallandena
i njnrarna, att man i tunicse proprim kimde genom lampliga
undersokningsmethoder finna karnor och tina tradar, tydli-
gast i Mitllerska kapslarna; att jag der sett en epithelial-
cell flottera pa en tin trad, som Iran cellen fortldpte in i
membranen; att ytterligt tina hal a membranernas insida
syntes fbretinnas i sammauhang med triKlar, saint vidare^
att kai’lslyngonie i glomeruli med all sakerhet samnian-
hbllos af en gaiiska karnrik tin bindesnbstans, som tydli-
gast framtradde i de triangnlara interstitierna vid ytan och
kiinde bilda ett ytterst hut btVerdrag ofver liela glomeruli,
hvilka voro bekladda af epithelialceller, som hos barn ofta
funnos i sammanhangande lager, men som hos iildre van-
ligen lago spridda ofver ytan. Dessa celler syntes mig
nybildas fran den karnrika interstitiella vafnaden och allt-
jemt afstotas. Afven epitlielialceilerna i allinanliet kuiicle,
i'asom jag- tydligast imder ])atliologiska lorhallaiideii iakt-
tagit, nybildas fran elemeiiterna i griindsid)stanseii, sasoiii
livars iniiersta mot kaiialerna fdrtatade lager jag i dlVereiis-
stiimmelse med lleer ville iipj)fatta timicre proprim. Om
epithelial proliferation genom delning af eellerna i sjelfva
njiirkanaleriia liar jag i ett i dessa dagar utkommet, i aii-
dra liaftet af iMedicinskt Arcliiv intaget arbete med titel:
’’(3m de s. k. Tubular-afgjiitniiigariies olika former ocb
bildiiiiig vid sjukdomar i njiirarne”, meddelat en maiigd
iakttagelser gjorde i jiatliologiskt foriindrade iijnrar. Jag
niiiimde afven vid fbrra Xaturforskarembtet, att de da
gjorda meddelandena voro ntdrag nr ett arbete bfver nju-
rarnes anatomiska byggnad, med hvilket jog redan da varit
under ett par ar sysselsatt. En fbrandrad verksamliet med
tragna gbromhl, vetenskapliga resor ocli ht andra hall gaende
stndier och nndersbkningar, afvensom en betydlig utvidgning
af planen for ifragavarande arbete bar allt sedan hindrat dess
fullkomliga afsliitande. J3a annn nagon tid kommer att fbr-
flyta innan jag blir i tillfalle utgilVa detsamma, har jag
trott mig har bora anyo meddela nagra ntdrag dernr, tor-
namligast rbrande circnlationsfbrhallandena, hvilka af sed-
nare tiders anatomer ej blifvit sa stnderade, som de otvif-
velaktigt fbrtjena. Till dessa meddelanden kannerjagmig
sa mycket mera nppmanad, som i de secfionsberattelser,
hvilka allt som oftast i tidskriften Hygiea af mig niedde-
las, termer begagnas^ hvilka ej atertinnas i larobbekerna,
och salnnda ej knnna fbrstiis af andra an dem, som har
pa platsen erhallit kannedom om hvad som med dem iiienas.
For att knnna redogbra for karlfbrdelningen maste jag
fbrst kasta en bfverblick pa njnrarnes grbfre byggnad i all-
manhetj hvarvid jag sa mycket som mbjligt skall sbka
G87
imdvika alia niiiidre vig-tig*a detaljer. iidraiide de asig’ter
Jag har framstaller saval om iijurarnes byggiiad i allmaii-
liet, som om karfordeliiingeii^ heder jng fa anmarka, att
de iiro fidlkomligt desamme, som Jag alltsedaii liiisten 1861
foredragit vid miiia ofteiitliga filrelasiiiiigar^ ocli som Jag un-
der en vetenska])lig resa i Tyskland i860 hade tillfalle
enskildt meddela Here yeteiiska])sman sasom Mrchow, Max
Sclmltze, Eeeklingliaiiseiy Kiihne, Rindheisch m. fl. De
detaljritningar Jag haft aran framlagga^ forevisade Jag
saval vid natiirforskaremdtet 1860 som iifven for ofvan-
namnde vetenska])sman under min omnamnda resa. De
schematiska tigurerna har Jag ilnda sedan hristeyi 1861 be-
gagnat vid mina offentliga fbredrag.
Om njurarnes hyggnad i alhndnhet.
Med riltta anmarker Virchow det origtiga uti att, sa-
som de deste fbrfattare det gbra, skildra njurpyramiderna
sasom sii regelbundna koniska eller })yraniidaia bildningar,
hvilka med Jemt afrundade baser skjuta in i barksubstan-
sen. Han anmilrker afven att de stbrre karlen ofta ligga
i kilformiga insankningar vid p^ ramidernas baser. Yanli-
geii anmarkes annars blott i fiirbigaende att 2 eller Here
enkla pa])illcr kunna sammansmalta till en enda, hvarige-
nom en sammansatt pyramid ui)pkommer under det de
fleste p} ramider skulle forblifva enkla. Delta ar dock in-
galunda (ifverensstammande med verkliga forhallandet. Det
enda kannetecken vi ega pa en sammansatt pyramid ar
att den vid basen, pa langre eller kortare afstand Iran pa-
pillen, delar sig i lika manga grbfre partier, som samman-
*) Desse utgjordes fdrutoin de har aftryc-kta, af en nuingd sa riaturtroget
som mdjligt gjorda teckningar, hvilka ligga till gnuid for de stdrre schema-
tiska figurerna.
G88
sattancle pyramider, ocli att livar ocli en af desse skjiiter
sig sarskildt in i barken ined sin atrnndade basis. Genom-
snittet genoin en sadan pyramid blir vid basen begriinsadt
ej af en continnerlig baglinie ntan af flere smilrre saminan-
lopande bagar. Emelian de skilda l)aserna af de till en
papill sammansmalta j)yramiderna skjnter sig barksnbstan-
sen kilformigt in. Granskar man nil narmare en mennisko-
njnre skall man tinna att den ej eger en enda enkel py
ramid, ntan att de alia dro sammansatta af minst 2, van-
ligtvis af Here sig tydligt markerande smarre pyramider,
som jag till nndvikande af onbdig omskrifning vill kalla
basalpyramider. Da man klytVer en menniskonjnre erlial-
ier man vill i dess mellersta jiartier genomsnitt af ])yra-
mider, som synas vara enkla, i det deras baser blott be-
griinsas af en enkel baglinea, men delta liarrbr deraf att
man blott genomsknrit en afdelning af en sammansatt
pyramid, bvars bfriga afdelningar eller basalpyramider
ligga at luigondera eller at bada sidorna; man belibfver
blott fora snittet i olika rigtningar fbr att fa basen begriin-
sad af 2 eller flere baglinier. Dissekerar man i en groft
injicierad njnre, der karlbagarne val beteckna gransen
mellan bark- ocli margsnbstansen, noggrant oeb fbrsigtigt
bort en pyramid, afven en sadan, livars papill liar allt nt-
seende af att vara enkel, sa far man alltid i barken ett
olika antal for dj up n in gar eller gropar, i livilkas botten ar-
terbagarne, ntan att anastomosera, bilda liksoni olika livalt.
(fig. 5). Dessa gropar motsvara antalet basalpyramider,
och aldrig bar jag antraffat blott en sadan.
For att fbrsta njnrarnes byggnad iiti sin lielliet ocli
sarskildt karlens fbrlopp iir det af vigt att gbra sig reda
for linru ])yramideriias eller rilttare iiajiillernas samman-
smaltning fdrsiggar, livarom fbrfattarne ej bittills synas
liaiVa bekymrat sig*. Figiir soiii iiatiirtroget bliivit teck-
nacl efter cn genomskiireii ])armijiire torde tillfyllest iipp-
lysa fbrluillandet.
Det ar l)ekant att barksiibstansen skjiiter sig ned mel-
lan de sarskilda pyramidenia i fdrlaiigningar eller tjocka
inellaiivaggay som ga llnda till sinus och soni oegentligt
nog blifvit kallade columna) Bertini (fig. 1 a). Pyraini-
derna ater skjiita ined sina papiller ner i mindre calyces,
hvilka fbrena sig till stdrre ocli stbrre, som utmynna i den
gemensamnia pehis renalis. Det iir aiVen genoin Embryo-
logernas imdersbkningar bekant att njurarnes barksubstans
bildar sig fdrst, ocli att pyrainiderna sederinera iner ocb
nier utvaxa, saint att de under ett visst tidigt utvecklings-
stadiuin aro fbrlianden i langt stbrre antal an sederinera.
Saval i njiirar af nyfbdde som alVen af aldre liar man till-
talle studera burn de sammansmalta. Da tvenne nlirsta-
ende papiller Iran sina mindre calyces nedvaxa i stbrre,
lagga de sig med sina spetsar eller sidor tiitt intill livar-
andra (tig. 1 p). I deiina stallning fastvaxa de vid livar-
andra och detta mer ocb mer jii langre de nedskjuta (fig.
1 h). Denna sammanvaxiiing af papillerna, som jag scbe-
matiskt sbkt atergifva i bg. 2, bnner man ej sallan Ibrtga
afven bos aldre personer. De f'brut fiillstandiga columns
Bertini fbrandras barigenom till blotta kilforniiga insank-
iiingar af barken (bg. 1 o. 2) emellan de sammansmaltande
pyramidernas liaser. Insankningarne blifva under njurens
utvaxt allt grundare ocb grundare ocb kiinna sliitligen
blifva inistan omarkliga. Det iir afven tydligt att calyces
genoin denna process liksom omvilxas eller oni man sa vill
invaxa iiti njursiibstansen, (bg. 1/). Fig. 2 visar liiirii de
dervid komma att Ibdraga till bildandet af skidorna for de
grbfre kiirl, bvilka sasoni vi langre fram skola se, iirsprung-
Skand. Nat-Forskare-Sdlhk. Mote i863. 44
(390
ligen iigga i sinus ])a sjeltVa colimmse liertini, men seder-
mera genom sammansmaltningen at papillerna Lett natur-
ligt komma att ligga vid spetsen af de kilfonniga insank-
ningar af barken livartill eolunmm fbrvandlats. Man kter-
finner synnerligen liitt i oxnjnrar de invaxta calyces sasoin
fibrosa ringar omkring basalpyramiderna der dessa mbtas
ocb sainmansinalta till en gemensain papill.
Pa graden af papillernas nedskjutning ocli sanmian-
smaltning i allt stbrre ocli stbrre calyces beror oin den
pyrainidala substansen kominer att besta af flere eller farre
skilda, eller, sasoin fbrfattarne saga, af en enda pyramid.
Hos menniskau ar sammanvaxningen alltid stbrst i iindarne
af njuren, sasoin fbrfattarne afven i allmanliet anmarka.
Ofta tinner man der en enda king asformig papill, som gar
ilnda till njiirens mellersta tredjedel. Hos hasten stadnar
sammansmaltningen i 2 stbrre calyces, sa att hela iiiiirg-
substansen blott kominer att utgbras af 2 sammansatta
pyramider. Hos alia de djiir, livilka fbrfattarne saga blott
ega en pyramid, sasoin carnivora, glires, edentata, apor etc.,
vaxa alia papillerna ned i pelvis ocli fbrena sig der till en
enda lang lialfmanformig papill. ilasalpyramiderna iiro i
dylika njiirar tydligt markerade.
Rbrande nrinkanalernas fbrlopp ocli anordning i jiyra-
miderna vill jag bar endast nttryckligen aniniirka, att de
ej ligga anordnade i Iran livarandra skilda knippen. Da
man gbr ett langdsnitt far man vUl sasoin bekant en i
allmanliet regelbunden omvexling i suittytan niellan rbda
strimmor af lilodkarl ocli grabvita strimnior af iirinkanaler.
Det ser lit som lage badadera ordnade i knippen ocli man
liar i alia lianseendeii origtigt ocb oegentligt kallat de fa-
sciklar, som urinkanalerna bar skiille bilda tor pyraniides
Ferreinii. A tvarsnitt ser man kitt att endast karleu (vasa
691
recta) itro aiiordnade i kiiippen, som sta pa ganska regel-
bundiia afstaiul Iran livaraiulra (tig. 7) ocli att uriiikana-
lerna iippfylla niellanrimmien dem emellaii, utaii s])ar till
fascicular anordniiig. Fdrst vid sjelfva graiisen till bark-
substaiisen saiida sig de raka kaiialeriia i skilda kni])peii
bvilka livar tor sig sasom fasciculi corticales (proloiigenients
medullaires, Ferrein ) pa temligen lika stora afstand i regel-
biiiiden anordniiig tranga sig in i barken ocli fortga i rak
rigtning iiiida iit till narlieten af njiirens yta eller iiiira till
inidten af en columna Bertini. Flere af deni dela sig lagre
eller liogre iipp i barken i 2:ne, soni dii under lindrig di-
vergens gk livar ocli en for sig iipp mot vtaii. Under detta
barkkni])penas forlopp viker sig, sasoiii redan Scliuinlansky
val skildrade, den ena kanalen efter den andra at sidaii,
yidgar sig liastigt ocli slingrar sig i niellanruinmen, liyarest
den oftast fdrst nagot ii])pstiger for att sedan under fort-
satta slingringar idpa tillbaka tills den dtVergar i en Miil-
lersk-kapsel omkring en glomeriiliis. Meilanruinmen inel-
lan fasciklerne uppfyllas pk detta satt af slingriga kanaler.
I’k ett afstknd af omkring 0,r) ni.m. fran njiirens yta, df-
yerga sliitligen de centrala kanalerne i fasciculi till sling-
riga, yanligtyis Idpande sasoin sadana ut till ytan ocli der-
ifrkn kteryandande in i siibstansen. AtVeii andarne af
fasciklerna blilVa sklunda dfverdragna af ett lager slingriga
kanaler (tig. 8).
iiinaii jag gar yidare, nikste jag i kortliet omnamna
den af^IlEXLE nyligen lemnade skildringen af iijiirkanaler-
nas fdrlopp. Enligt lionoin skiille de a papillerna utmyn-
nande kanaierna efter sina delningar i margen, slutligen i
barken bilda ett natyerk, soiii ej stode i samband med
^lalpigliiska kropparne. De kanaler, som med sina jiiidar
omfattade glomeruli, utgjorde ater ett slutet kanalsystem.
som ej kommimicerade med det forntnanmde ocli ej ut-
mynnade a papillerna. Fran livarje Malpiglusk kropp
borjade nemligen en kanal, som fbrst slingrade sig i bar-
ken och sedan siinkte sig ned i pyramiderna, der den slyng-
formigt bbjde sig oin ocli bfyergick uti en annan dylik
kanal, kommande Iran en annan Malpiglusk kropp, De af
Henle fimna talrika kanalslyngorna i inargen yore salunda
slutna festoner, som hyar och en fbrenade 2 Malpigliiska
kroppar. Haryid yill jag for naryarande inskranka mig
att anmarka: att jag yal sett delningar af kanaler i barken
iifyen af de slingriga, men att jag pa grand af mina
andersbkningar maste pa det hbgsta betyifla att nagra niit-
formiga foreningar der finnas; att yal slyngformiga ombdj-
ningar af ariukanaler ganska ymnigt forekomma i pyra-
miderna, men att inga beyis tinnas for att ej de slyngfor-
migt om])bjda kanalerna ofyerga i de pa papillerna utmyn-
nande; saint att de Iran de Malpigliiska kropparne utgaende
kanalerna med all sakerliet fortsatta sig i de sednare, ty
genoin injection fran artererna liar det lyckats mig att jia
bekant yis fran glomeruli fylla kanalerna anda ned till
deras utmynning och att stiillyis la en fullstandig injection
af nastan alia pa en papillspets iitmynnande kanaler^ itf-
vensoni jag bos liigre djur, sasom grodor, Iran uretlieren
erlihllit synnerligen yacker och fullstandig injection genoin
urinkanaierna i de fleste Mlillerska kapslarna, iitan ringa-
ste spar till extrayasat. Att en fbryexling inellan slyngor
af yasa recta och kanalslyngor alVen till luigon alel egt
rum, tror jag mig yaga pasta.
Latoui OSS nu taga barksubstansens allniaiina byggnad
nagot narmare i skarskiidande. Till lattnad yid den ana-
tomiska beskrifningen yill jag benanma den delen al'bark-
substansen, i hyilken knippena fbrlbpa, fin- regio fascicularis
och deii soiii linger iitaiifor fasciklarnas iiiular regio supra-
fascicularis (lig. 8), l)eiiainniiigar som jag tror ofta iiro af
fdrdel att ega afven vid sectionsbordet. Det ar tydligt att
columnar Bertiiii, hvilka som bekant ii])|)komma genom
sammaiivaxniiig af tvenne skilda reiiculi, i midten besta
af tvemie samiiiansmalta regiones suprafasciculares, bvilka
mellaii sig ocli tillbbrande pyramider bafva livar sin regio
fascieularis (ligg. 2 ocli 10). Deo sliiigriga substanseii san-
ker sig fraii regio siiprafascicidaris in mellaii lasciklerna,
bildande mellan dem liksom tjocka skiljeviiggar, for hvilka
jag vill foresla beiiamningen seplmenta inter fasciculavia. 1
bfvereiisstammelse harmed kuiule man kalla eolnmnm Ber-
tini for sepimenta interpyramidalia, som val vore en inera
passande benamning an columnce^ da de ingalnnda, annat
an till utseendet i ett vertikalt g’enomsnitt, hafva nagot
gemensamt med pelare.
Gbr man ett tvilrsnitt i regio fascieularis far man latt
en bfverblick bfver den i hirobbekerna aldrig nog frani-
ludliia, oftast alldeles fbrbisedda, vaekra och regelbimdim
anordningen af barkknippena och sepimenta interfasciciila-
ria (hg. 0). De hirre sta luira nog sa regelbnndet som
triiden i en Fransysk park, pa vissa afstiind, vanligen i
nier eller mindre starkt bagb()jda alleer. Emelian dem
bilda sepimenta ett sammanhangande natformigt balkverk,
hvars niaskor uppfyllas af knip|)ena. Der se|)imenta ligga
mellan blott 2:ne fascikler iiro de jemhirelsevis smala, un-
der det de i mellanrnmmen mellan 4 nilrstiiende knippen
eller om man sa vill i niltets knutar iiro betydligt grbfre.
Det iir naturligt att jii niinnare tvarsnitten liiggos till
margsubstansen, ju griitre iiro fasciklerna, ju smalare sepi-
menta, men jn niinnare regio siiprafascicidaris, desto grbfre
blifva de sednare, desto smalare de fiirre.
()94
Vid lang’dsiiitt i vissa rigtniiigar erhaller man en re-
gelbunden vexling mellan faskiklerna ocli sepimenta, sasoni
%. 8 utvisar. De sednare presentera sig sasom strafpelare
eller mellanvaggar, hvilka vid vtan hvaltVa sig bfver fa-
skiklerna for att uppbara regio siiprafascicularis sasom ett
tak bfver det liela. Det beror emellertid fullkomligt pa
burn siiittet faller, om jag far en sadan regell)unden vex-
ling, eller om sepimenta synas bredare eller smalare i fbr-
hallande till faskiklerna. Af tig. 9 synes liitt Imru olika
sepimenta skulle presentera sig om snittet foil i den ena
eller andra rigtningen af linierna a a, h h, eller
c — c. 1 rigtningen af linien d — d skulle jag l)lott ei*^
balla slingrig substans synlig utan spar till faskikler.
Dessa fbrhallanden tiro af vigt att liafva i minuet saviil
vid mikroskopisk undersbkning som vid makroskopisk be-
sigtniug af njurarne.
En mlingd patliologiska fbrandringar aro uteslutande
eller fbretradesvis bundna vid de slingriga kanalerna i
sepimenta och regio suprafascieularis; andra vid de raka
kanalerna, eller ock gestaltar sig samma process olika i
de olika delarne. Man niaste derfbre alltid vid sectioner
fbrsbka i njurarne skilja mellan sepimenta ocli faskiklerna
for att kunna bilda sig ett siikert omdiime om njurarnes
tillstand. Afven om man blott vill bedbmma blodfbrdelnin-
gen med nagon sakerliet, iir detta nbdvandigt, men man
maste da jifven birsta att utstika sadana stallen der suit-
ten tallit lyckligt, och i allmanliet bbr man ej fbrsiimma
att till ledning for omdinnet afven gbra tvarsnitt. A dylika
markera sig se])imenta afven makroskopiskt ytterst tydligt
vid en mangd patliologiska tillstand. Jag aterkommer mi-
got hartill vid framstallningen af karlfbrdelningen. Innan
695
jag utVergar till skildringeii af denna rill jag namiia nagra
ord om de sakallade Ferreinska pyramiderna.
.Aled siiia smk-pyramider nienade Ferrein ingaliiiida
blott de !>kenljara fasciculi niedullares i pyramiderna mel-
lan knippena af vasa recta, sasom fdrfattarne i allmanliet
uppfatta saken, utan livar ocli en sadan pyramid utgjordes
ytterligare af en fasciculus corticalis nied sin andel af
slingriga kanaler saval i regie suprafascicularis som i se-
})inienta, i livilkas midt Ferrein sdkte smii-pyramidernas
griinser i barken, under det deras baser a ytaii af njuren
vore markerade af de bekanta sma venrbtterna. Att nagon
skarp begransning af bans sma jjyramider i sjelfva verket
ej fanns, kiinde Ferrein sjelf mer an val ocli ban sliger
uttryckligen: ”Je ne regarderai done la distinction des py-
raniides que comme une division et comme un moyen qui
aide a determiner plus precisement la situation des vais-
seaux et des autres ))arties du rein”.
Drager man linier liings sepimenta genom deras midt,
sd beteckna desse granserna for de Ferreinska pyramider-
na eller for lobuli renuin, i livilkas centra barkknippena
konima att sta. De punkter der de namnde linierna kom-
me att temligen vinkelratt korsa bvarandra och som jag
ville benamna knutpunkterna af sepimenta, beteckna de
stallen der bornen af flere narstaende lobuli sammanstota.
Hiir i dessa knutpunkter sta i allmanliet venerna med tem-
ligen regelbundenbet oeb sanda sina grenar utat sidorna,
gifvande en antydan till begransning af lobuli sasom Fer-
rein uppfattade dem; men kanalerna balla sig ej inoiii de
granser som namnde linier bilda, utan slingra sig bfver
dem ofta nog anda till motsatta randen af ett sepimentum.
Huruvida det ej vore tbeoretiskt riktigare att sbka centra
for lobuli renuin just i knutpunkterna for sepimenta, och
696
deras begTansiiing gaeiule sasom linien e^. i fig. 9 anger,
vill jag lemna oafgjordt tills Jag blifvit i tillfalle yerkstalla
iiiera oiiifattaiide comparativa imdersbkiiingar. I barmiju-
rar bar jag trott mig fa starka skill for en sadan uppfatt-
ning; ocli en analog! nppstode da niellan lobiileringen af
menniskonjurar ocli njurarne af vissa lagre djiir sasom t.
ex. foglarne.
Om kdrlfordeln ingen .
Hnrn de grbfre kiirlen triinga in i njiirsubstansen ocli
linrii de der forliljia, derom torde man fa svart att efter de
hvaranclra motsagande ocli i allmanliet sviifvande beskrif-
ningarna i vara handbbcker, bilda sig nagon klar fdrestii li-
ning, eller ock bibringas man en alldeles origtig sadan.
Fore sitt intriide i sinus renalis genom liiliis delar sig
den valdiga arteria renalis i 2:ne Inifviidgrenar, en framre
ocli en bakre, af livilka den fbrre ofta itr den grbfre. Hvar
ocli en af desse ater delar sig i 3:ne, en bfre, en niittel ocli
en nedre gren, soiii med sina fbrgreningar fbrse livarje si-
das bfre, mellersta ocb nedre partier (rami siiperiores, nie-
dii et inferiores). Ofta afga dock de fiesta rami niedii
frail den framre liiifviidgrenen ; stundom delar sig arteria
renalis fbrst i en bfre ocli en nedre gren, livilka sedermera
afgitVa de friimre ocli bakre grenarne. Tillfiilliga afvikel-
ser frail denna fbrgrening afvensom nagra niindre vigtiga
omstilndiglieter vid densamma fbrbigar jag liiir. Sedan nu
dessa grenar, pa ett eller annat siitt bildade, passerat ett
liingre eller kortare stvcke in i sinus blifva de af den der
befintliga med tunica propria iutinit fbrenade bindvafven
liksom ii})ptapetserade pii bakre ocli Iriimre viiggen af den
liviilfda sinus. De fbrlbpa der i bagar (arcus arteriosi nia-
joresj i allmanliet sa })lacerade, att man tinner en grbfre
GOT
jirterbage sa temligen midt i mellaiiriimmet inellan tveime
luirstaende ])a])iller, livilande emot en asformig iii)pliojning
af den der betiiitliga columiia Bertiiii (bg. 3). 1 detta lage
iitsander arterbagen Iran bvardera sidaii grenar, som ga
till hvar sin af de pa bmse sidor beliigna pyramid erna.
Oftast iitspringa dessa grenar pa sa siitt att fran den mot
njiirsubstansen vettande convexa sidan af arteren korta
stammar afgiy livilka snart dela sig i 2 grenar, som ga at
hvar sin sida ocli intrada i njnrsnbstansen rimdtomkring
livarje pyramid pa nagot afstand fran fiistet fr>r dess calyx,
vid det stalle der barksubstansen b()rjar ondvlada pyra-
niiden. Hvarje bagarter fbrser den narmaste lialfva om-
kretsen af de 2 narliggande pyramiderna. Dk nii hvarje
paj)ill ligger inellan tveime sadana arterer sa blir den
riindtomkring birsedd med grenar (arcus minores) liarstam-
mande fran dessa bada tillsammans. De stbrre bagarte-
rerna dela sig ofta i 2 grenar, som ga pa hvar sin sida
oni sainma pa])ill. Sedan en bagarter eller sasoin jag
skulle vilja kalla den arteria inter papillaris passerat inellan
2:ne papiller iitan att belt ocli ballet bafva iippgatt i tor-
greningen kring dem, sa Ibper bon pa sainma satt in
inellan tveime mera centrala papiller, fortsiittande pa ena-
banda vis sin fbrgrening kring dessa, tills slutligen and-
grenen sjelf dyker in i snbstansen. De centrala papiller-
nas omkrets fbrses ofta med grenar fran 4 arterer som
komma tva ocb tva fran motsatta sidan, sa att hvarje
arter blott fbrser en tjerdedel af omkretsen tills dess and-
gren sjelf gkr in i njiiren. Nkgra anastonioser inellan
arterioi inter papillares ser man aldrig. Det iir natiirligt att
da narstaende papiller sanimansmalta, de arterbagar som
fbrnt lago fritt eniellan dem i sinus blifva omslutna af njur-
substansen, pk satt jag ofvan onmanmt ocb att de seder-
mera komma att ligga mellan baserna och de samniaii-
smalta pyramiderua i S])etsarne af de kilformiga iusank-
ningar, soni iiro rester af de iirsprimgliga eolimmse Bertini
(kgg. 1, 2 & (J). 8a blir fbrhallandet med alia arcus rnajores
eller arterice interpapillares lios de djur, livilkas samtliga
papiller fbreiia sig till en eiula. Sk blir natiirligtvis afveii
forliallandet med eii stor maiigd dylika arterer lios meii-
niskan.
Latom OSS nu se till burn artereriia fbrl()})a efter sitt
intrilde i iijursnbstansen.
1 tigur 5 bar jag naturtroget ktergitVit deras fbrgre-
iiing tiitt invid det basala omfaiiget af en ])yramid, som
tydligen var sammansatt af fern miiidre, livilka med siiia
skilda baser blifvit iioggrant bortdissekerade i det pre-
parat, som legat till gruiid for teckningen. Artererna vid
h iiro tydligen fyra invaxta arterim papillares. Fiista vi
OSS endast vid en af de fern pyramiderna eller torestalla
vi OSS, att vi liafva framfdr oss en fullkomligt enkel pyra-
mid Ijlir beskrifningen lattast. De rundtomkring calyces
pa nagot afstand fran dem intriidande artererna, areas
arteriosi minores eller som jag vill benamna dem arterice
basilares inlbpa just vid griinsen mellan bark- ocli marg-
substansen och fortga sedermera tatt vid pyramidernas
kullriga basala omfang bildande bagar, som alia liafva en
centripetal rigtning, strafvande upp mot pyramidbasens
hbgsta hvalfning (tigg. o & (3). Har nibtas de ej fnllstan-
digt och anastomosera aldrig, ntan bbja sig mer eller niindre
nara hvarandra med sina iindgrenar in i barksnbstansen,
eller ock skjuta andgrenarne ett mindre sty eke fdrbi livar-
andra. Under vagen afgifva de sidogrenar, som afvenledes
fbrlbpa till en bbrjan tiitt invid jiyramidbaserna, antagande
afven de en centripetal rigtning tills de med sina ilndar
G99
boja sig' at i barken. J’a sk vis blir liela pyramidbasen
omgifveii af centripetalt rigtade arterbagar, arcus sive for-
niccs arteriosp arterise basilaresj sasoni fig. 5 bilst torde
apply sa. Saniina ligar torde afven atan vidare beskrifning
askadliggbra arterfbrloppet ondvring de samniansatta pyra-
iniderna, livars beskaffenhet for ofrigt framgar af hvad liar
Ibrat blifvit sagdt. Hvarje basaljiyraniid blir liksoin om-
gifven af sitt siirskilda kilrllivalf nied livar sitt centrani.
Betraktar man noga fig. 5 finner man i livardera af de fern
storre hvalfven der ocli hvar en antydan till smarre sa-
dana, mahanda aro de attryck fiir i ett tidigare stadiam
sammansmalta pyramider.
Fran alia arteriie basilares atga grenar (artericB inter-
lobulares) atat barksabstansen pa siitt fig. G atvisar. De afga
till en del i rilta vinklar, i livilket fall de vanligen bilda sma
stammar, som lopa jierpendicalart at mot ytan ocli forr eller
sednare i regio fascicalaris dela sig i ett stbrre eller mindre
antal grenar^ som afven taga sin rigtning at mot ytan ocli i den
yttre lialften af regio fascicalaris sta temligen regelbandet
i nargransande knatpankter af seiiimenta interfascicalaria
afgifvande de sma arterial affcrentes till glomerali. En
del af de i rat vinkel afgaende stammarne aro sa fina att
de anderga li()gst fa delningar (fig. 8). Det ar sadana
som i allmanhet anna mera birenklade lagts till grand tor
forfattarnes schematiska figarer och beskrifningar. Onek-
ligen aro de afven mycket lampliga dertill men man far
aldrig glGmma att, sasom Virchow anmarker, en dylik
karlfbrdelning ej ar regeln ocli att de ej iiro sa enkla som
forfattarne af bilda och skildra deni. Pai del af de fran
arterial basilares afgaende stammarne boja sig ]ia nagot
afstand frail pyraniiderna bagformigt om och liipa parallelt
mot de fbrra, afgifvande fran den convexa sidan grenar
700
iitat periferien oeli Iran den concava snia recurrenta gre-
nar nedat pyramidbasen (tig. 8) tills slutligen andgrenen af
bagarne iipj)lbser sig i arterise atfereiites eller afven bbjer sig
lit mot periferien. Katt ofta tinner man 2 sadana bagar btVer
hvarandra i det narmaste i sainnia vertikalplan som den
basalarter fran hvilken de stamina, sasom afven \ ircliow aii-
marker. Andra stammar ga fran basalartererna i spetsiga
vinklar snedt iipp i barken, afgifvande stiirre ocli mindre
grenar pa samma sittt som bagarne. Det skiille blifva
alldeles for langt att ingii pa alia variationer som arter-
fbrgreningen fbreter. HiitS iulsaken ar att fran arterise ba-
silares afga stammar iitat barken i dels riita dels s])etsiga
vinklar; att i den inre delen af regio fasciciilaris artererna
fbrlbiia mera oregelbundet pa stbrre afstand men att genom
deras tradformiga forgrening iippkomma temligen likfor-
niiga perpendikiilart fortlbpande sma arterer, som i yttre
delen af regio fasciciilaris sta ganska regelbiindet vidsjelfva
kniitpunkterna for sephnenta inter fascicular ia och dertore
liafva en alleeformig anordning*); att fran sidorna af dessa
sma arterer arteriie afferentes iitspringa till glomeruli, saint
att i inre delen af regio fasciciilaris (tig. 8) arteria} atte-
rentes iitga dels fran stammarne dels fran sma recurrenta
arterer dels fran tina arterbagar, som parallelt med arterim
basilares Ibpa langa strackor genom denna inre region
iippbarande glomeruli tills slutligen deras andgrenar afven
upplbsa sig i arteria3 afferentes eller bpja sig om och bilda
stammar for arteriie rectm, siisom vi snart skola se.
Hum ariererna an ma fbrlbiia, perpendiculart, snedt,
liorisontelt eller recurrent emot pyramidbaserna, sa ga de
’) Vill man sarskildt beteckua dessa regelbuiidna andgrenar liuner jag for
dem intet namn mera passande an det af Sehumlanskv for samtliga interlo'
bular-artererna anvanda benamningen: arterioe radiata'.
701
dock alltid i sepimenta inter fascicularia och temligeii troget
i midten af dessa. Aldrig tar man se nagon aider, ej ens
en arteria affereiis Idpa genom en fascicuhis, sasom man
af fiere fdrtattarcs afbildniiigar'skiille kimiia forledas att tro.
Vircliow fastade forst narmare iijijimarksamheten pa
att arteria' atferentes endast vid periferien ga i riktning
mot vtan af njiiren, under det de for dfrigt lopa i bagar
tillbaka fran sina stammar med rigtning at pyraniiden,
och detta desto mera jii djupare i liarken de iiro belagna;
afvensa anmarkte ban att i colnmmn Bertini arterim atfe-
rentes, pa liyardera sidan oni medellinien, voro rigtade
mot hvar sin iiyramid, afven om de utgingo fran samma
kilrl, sa att Idodet i allmanliet instrommade i glomeruli
med rigtning at margsubstansen, en rigtning som vasa
efferentia sedermera bibelibllo, livarfore afven liela trycket
verkade mot pyramiden ocli papillcn. Genom det reciir-
renta fbrloppet af arterim atferentes ansag ban afven att
blodtrycket i glomeruli maste modereras.
Den amnarkta rigtningen af de namnde sma artererna,
som uppbara glomeruli, iir synnerligen i bgonen fallande
(tig. 8 & 10). Utom det att sjelfva arterne atferentes aro
mera starkt tillbakabbjde i inre delen af barksubstansen,
och sasom jag ofvan meddelat, till stor del utga Iran sma
recurrenta arterer, sa aro de bar afven i allmanliet langre
an i liarkens ytligare delar, livarigenom blodtrycket maste
ytterligare mildras i de mera centralt lielagna glomeruli,
ocb bringas i nara bfverensstammelse med det i de mera
periferiska.
I Coliimme Bertini eger en synnerligen egendomlig
arterforgrening rum. Man tinner neniligen der ej sallan
arterer, som fran ena pyramiden Ibpa bfver liela columnan
iinda till basen af den andra pyramiden for att der i en
702
temligen skarp bage boja sig- oni och ga tillbaka till deii
pyramid fraii livars bas den iitgick^ ocli der dess iinda
sliitligen iipplbser sig i flere eller farre arterise aflferentes.
Kller ock ser man arterer smm i midtelpartiet ntsilnda
grenar af livilka en del ga at motsatta pyramiden, fort-
siittande linfvudarterens rigtning, under det andra Ibpa
recurrent mot den i)yramid Iran livars bas arteren utgick
(fig. 10). Arternie afferentes ga bar sasoni Virchow anmarkt
alltid i rigtning mot den pyramid, livars kanalsystem deras
glomeruli tilllibra. De aro i columna synnerligen langa
och liar behblVes aldra biist en moderation af blodtrycket
orn detta skall blifva' nagorlimda liklorniigt i glomeruli
<")fver hela njiiren. De skildrade forhallandena tala for att
en sadan moderation verkligen afven astadkommes.
Kbrande kapillarsysteniet i barksulistansen iiro fortat-
tarne teniligen eniga. Man later vasa elferentia omedel-
bart efter sitt uttriide nr Malpighiska kropparne npplbsa
sig i kapilUlrer, soni omspinna de slingriga kanalerna och
jMiillerska kapslarna. I de fiesta larobbcker tinner man
afvenledes en efter Bowman kopierad figur soiii sa frani-
staller saken. Denna uppfattning ar emellertid soni vi
snart skola se alldeles origtig. Nagra birlattare anmiirka
val att kapillarnatet i fasciculi hafva niera hingdragna
maskor an det omkring de slingriga kanalerna och en del
afbilda afven detta forhallande ganska rigtigt, men hittills
liar man fullkomligt fdrbisett en del forhallanden rbrande
dessa iiiit, soni saval for njiirarnes fysiologi som tor
deras pathologi iiiaste vara af stbrsta vigt, och som iiro
egnade att vasendtligen modihera den narvarande uppfatt-
ningen af circulationen iiioni dessa organer.
Fran glomeruli i regio fascicnlaris, livilka i allnianhet
ligga i gransen af sepimenta iiara intill fasciculi, utga pa
703
bekant satt vasa effereiitia, men de upplbsa sig’ ej direkt
i niltet oinkring de slingTiga kanaleriia i *sepimenta, utan
i hela regio fascicidaris lopa de odelade fraii sepimenta in
i fasciculi corticales ocli forgrena sig der, pa fullkomligt
sainma satt soni sma arterer i det capillarnat, som om-
spinner de raka kanalerna (tigg. 8, 9 & 11). Delta nat
liar langdragna ocli teinligen stora maskor med finare kiirl,
under det capillarnatet oinkring de slingriga kanalerna i
sepimenta liar langt smarre, mera regellmndna, rundade
eller polygonala, ofta (i-sidiga maskor, med grbfre kapil-
larkarl. Bada naten fortsatta sig continuerligt ocli onie-
delbart i livarandra. Ibland de tiiiare kajiillarkalen i fa-
skiklarna framtrada de grbfre grenarne af de tillfbrandc
vasa efferentia teinligen tydligt. Iniiti sepimenta sta ve-
nerna ocli uppsamla blodet med sma venriitterj sasom
tigiirerna 8 ocli 9 bast visa, ocli sasom jag langre frani
skall narmare rcdogbra for. Blodet, som fran arterim affe-
rentes instrbmmat i glomeruli, ocli fran dem afforts af vasa
efterentia, uttbmmes af dem i kapillarnatet oinkring de raka
kanalerna i fasciculi, ocli fbrst sedan det jiasserat genoni
detta nilt, instrbmmar det i kapillarnatet oinkring de sling-
riga kanalerna ocli Miillerska kapslarna i sejiimenta, livar-
ifran det bortfbrcs af venerna.
Gbr man en mattligt forcerad injection af artererna
far man derfbre kapillarnatet i fasciculi iner eller mindre
tullstandigt fyldt, under det kapillarerna i sepimenta fbr-
blifva oinjicierade ocli man der blott linner arterstam-
marne, arterim atferentes ocli glomeruli saint borjaii af
vasa efferentia fyllda (fig. 8). Fasciculi visa da redan
mikroskopiskt den farg, som man i injectionsmassan an-
vandt. Injicierar man ater venerna blir fbrliallandet om-
vandt. Kapillarerna i sepimenta fylla sig da liitt teinligen
704
fullstandigO men forst efter forcerad injection far man
afven natet i fasciculi injicieradt; med svarigliet traiiger
massan frjiii detta in i vasa efferentia, ocli mig har det
'hittills lika litet som fdr nagon annan lyckats att fran
venerna injiciera glomeruli. Verkstaller man dubbel in-
jection med olika larger i vener ocli arterer far man^ om
injectionen ar jemn ocli i bMa systemerna lagom forcerad,
en vacker afven mikroskopiskt framtradande regelbimden
vexling mellan fargerna motsvarande anordningen af sepi-
menta ocli fasciculi (lig. 8).
Fran de ytligaste glomeruli i regio suprafascicularis,
livilka alltid i iijurar lios iildre ligga pa nagot afstand
Iran sjelfva njurytaii, ga emellertid vasa elferentia ej i sin
lielliet ned till fasciculi, utan stiga sasoni fbrfattariie i
allmanliet om dem rigtigt aiigifva, upp mot ytan, der de
fbrgrena sig ofvanfbr andarne af fasciculi i det ytliga
%
kapillarnatet mellaii venrbtterna (fig. 8).
En fraga, som varit gaiiska niycket omtvistad, iir den
liuruvida allt blod som strbmmar i barkens kapillarer torst
maste passera glomeruli eller om ej smarre artergrenar
kunde direkt upplbsa sig i kapillarer. Flera ganger liar
jag till en bbrjan trott mig se en dylik direkt fbrgrening,
men i de fiesta fall liar jag genom fortsatt noggrann uiider-
sbkning vid omvexlande, jia- ocli geiiomfallande ljus saint
sned belysiiiiig ofvertygat mig aiitingeii att den lorsta
observationen var origtig eller ock att stUllet ej var fullt
bevisande, ocb vill jag bar siirskildt papeka att sadana
stallen kunna latt fbranleda till misstag, a livilka iiijections-
niassan smaniiigom upplibr i en af injicierade kajiillarer
tiltt omspuiinen artergren. Eiidast nagra fa ganger tror
jag mig i bund- ocb svinnjurar bafva med silkerbet sett en
dylik fbrgrening. Med VlKCHOW maste jag derfore anse
705
den sasoni ett sallsyiit iindantag, hvilket ing’nluiula niodi-
fierar den satsen att blodet i barksnbslansen maste enligt
regeln passera glomernli ock vasa efferentia, innan det
komnier till kapillarerna. Den lilla qvantitet som i nndan-
tag’sfall kan j)assera fran en ocli annan liten artergren
dirckt i de sednare ar sa obetydlig, att den ej fbrtjenar
tagas i betraktande vid bedbininandet af mekanisnien for
njiirsecretionen. iVtt flere andgrenar af arterise interlo-
bnlares vid njurens yta ej sliita i glomeruli, utan lemna
njursubstansen oeli trada in i kapseln, for att i den fbr-
grena sig, saint att en ocb annan stiindom genomborrar
iltVen kapseln ocli Ibiper lit i den omgifvande panni cuius
adiposus ilr en sak som man vid nastan livarje niera
forcerad arteriell injection kan konstatera.
T foljd af de skildrade circulationsforballandena i
barken maste livarje liammadt aterflbde af blodet genom
venerna i fbrsta hand astadkomma en blodbfverfyllnad af
det venbsa kapillarsystemet i sepimenta interfascicularia
ocb oni den liammande orsaken forttar maste dess kilrl
utspannas. Att sa afven sker, derom bar man ofta till-
falle att bfvertyga sig, synnerligast vid bjertfel eller binder
for blodcirculationen i lungorna, bvilka jeinte flera andra
sjnkliga tillstand medfbra en permanent sa kallad stagna-
tionsbypermmi eller cyanos i njurarne. Njiiren ser i dylika
fall val vid en bygtig blick temligen likformigt rod ut;
men granskar man genomsnittet litet noggrannare, bnner
man att den rbda fargen i allmanbet ar bunden vid se})i-
inenta, mellan bvilka barkkni})pena i de alldra fiesta fall
Hro grableka, a langdsnitt framtradande som radierande
strimmor, a tvarsnitl ater som sma grabvita skarpt mar-
kerade runda prickar emellan de lifligt rbda natformiga
sepimenta. Jag bar sett en inycket erfaren obducent i
iSkand. Nat.-Forskare-Sdlhk. Mote 45
706
ett fall af miliartuberculos i limgonia forklara dylika tvar-
snitt af fasciculi i eii cyaiiotisk iijiire fdr sma miliara tii-
berkler, hvilket torde kiiima tjena till bevis for burn stor
largkontrasteii kaii vara. En sa stark stag‘iiatioiisliyper-
iBini att afveii taskikleriia blifVa rbda ar enligt min er-
farenliet ganska sallsynt. Vid en aktiv hypera3ini ar rod-
naden i njiiren inera diftus, d. v. s. vi liafva da propor-
tionsvis en starkare blodfyllnad afven at den arteriella
sidan af circulationen. I sammanliang ined dessa betrak-
telser vill jag anmarka att da Malpighiska kropparne
tydligt fraintrada sasoin rbda punkter aro njurarne i all-
manliet blodfattiga, eliiiru man ofta i sectionsberattelser
ser namnde fbrliallande anmarkas sasom bevis pa niotsat-
sen. Glomeruli qvarballa nemligen gerna efter dbden blodet
i sina slingriga karl, ocli de fraintrada derfbre tydligt om
kapillarerna i sepimenta aro blodfattiga. Aro de sednare
ater blodfyllda sa maskeras glomeruli till stor del af dem.
En ensidig blodbfverfyllnad at den arteriella sidaiq sa
att tasciculi synts rbda under det septa varit bleka, vet
jag mig aldrig bafva observerat.
Vilnda vi nu var upjnnarksamliet till circulationen i
den pyramidala eller margsubstanseiq sa tinna vi fbrlial-
landena bar vaseudtligen olika dem i margeiq ocli bos
fbrfattarne se vi om den de mest stridiga asigter uttalade.
Fragaii burn arteriolm rectm bildas, om ensamt af vasa
etferentia fran glomeruli i barkens inre delar^ eller direkt
af grenar fran artererna, eller om de taga sitt urs})rung
frail kapillarerna, i bvilket sednare fall de skulle fbrlialla
sig sasom sma jiortalstammar, soin egde sina rbtter i ett
kapillarsystem ocli med sina fbrgreniiigar bfvergiiigo uti
ett aniiat, bar pa sednare tider varit fbrembl fbr synnerlig
uppmarksambet utan att den aiiiiu blifvit debnitivt afgjord.
707
Vi fiiiiia nenili^-eii Iivar och en af dessa asigter ega fdr-
svarare bland vara fornamsta vetenskapsman. Den forst-
naninda n})pfattningen stbdd fbrnandigast af Bowmans
stora aiictoritet var dock temligen allmant gallande till
dess Virchow anyo fraindrog fragan till allvarlig prof-
iling. Redan deraf att under patliologiska fbrliallanden
barken kunde vara starkt annemisk under det betydlig
liyperaemi var radande i inargen, slot lian att karlen i
badadei’a maste till en viss grad vara oberoende af livar-
andra. Hans iindersbkningar bekrilftade afven detta. Ar-
terise rect^e ntgingo enligt honony sasoni fornaniligast
Arnold^ Leytlig ocli Hyrtl fbriit antagit^ direkt fran grenar
af njiirarteren; men enligt regelii ej fran liiifviidstam-
niariie narmast pyramideip iitaii fran de stbrre grenarne
i inre deleii af barken ocli val alltid fran grenar som
tillika uppbara glomeruli. Det skiille val for den som
ej sysselsatt sig med liitlibrande iindersokningar kiinna
synas som denna fraga vore liitt att afgbra^ sedan upp-
marksamlieten blifvit skarpt filstad pa densammaj men i
sjelfva verket iiro de svariglieter som liar niota under-
sbkningen ganska stora, hvartore vi afven se den forut-
namnda stora differensen i asigter annu fortfara.
En lang serie af injectioner i alia mojliga grader ai
fullstandigliet. med olika massor, saval genomskinliga sons
korniga liafva ledt mig till foljande resultater.
Arterise- rectm, som blandade med dylika vener Ibpa
samlade i koniska pa vissa afstand staende smaningom
afsmalnande knippen (hgg. 7 & 8) Iran baserna af pyra-
niiderna ned mot spetsarne ,af papillerna, uppkomma till
alldra stbrsta deleu geiiom direkt forgrening af fina ar-
terstamniar, livilka utga dels fran arteriae basilares, dels
fran arterstammarne i inre delen af regio fascicularis,
708
men derjemte bidraga afveii vasa effereiitia trail glomeruli
i samma region tastan mera sparsamt till deras bildande
( tig. 8).
Genom direkt torgrening upiikomma de pa flere satt.
Arteriie basilares atfbljas ofta at* syniierligen fina fran
dem utgaende arterer, hvilka fbrlbpa i deras narmaste
omgifning vid sidorna eller under dem. Dessa arterer
hvilka ofta bilda utomordeiitligt langa bagar, bibelialla
eii temligen jemn kaliber, ilro ofta fbga grbfre an arterise
aff'erentes ocli utsaiida pa temligen stora afstand sma
korta stammar nedat inargen, hvilka plbtsligen (pastfor-
migt sbnderfalla i arterim rectse. Slutligen b$jer sig and-
grenen af en dylik stain bagformigt om nedat margen
och forgreiiar sig pa samma satt (tig. 8 e ). I sviniijurar
bar jag tydligen sett sadana tiiia stammar bilda samman-
hangande bagar oinkring en pyramids liela liasis, och
saluiida astadkomma en tin anastomos inellan motsatta
sidors arterer. Detta ilro de enda anastomoser inellan
arterer, som Jag sett i njurarne och vill jag anyo fram-
halla att sjelfva arterim basilares aldrig anastoinosera.
Kanske behbfver jag anmarka att man afven i bindvafs-
skidorna oinkring de grbfre artererna tinner anastomoser
inellan deras siiui arterim nutrientes. De ofvannamnde
tina bagarne synas hafva till hufvudsaklig uppgift att
bilda arteriai rectm. Der och hvar synas de leinna den
stain frail hvilken de utgatt och fortlbpa sjelfstandigt.
Fran arterise basilares uppstiga i barken fiirutom de
grbfre kilrl, hvilka med sina andgrenar na ytan afven
finare bagar, sasoin jag fbrut nainiit, hvilka ga ensaint i
hire delen af regio fascicularis, der uppbarande glomeruli
pa sina arterim afferentes men derjemte afgifvande simi
stammar nedat pyramidbasen, hvilka medan de annu ii'ro
709
i bnrken iii)pbara en eller aniiaii glomerulus livareftcr de
upplbsa sig i arterim recta? ; slutligen uppga aiulgreuarne
af bagarne i bildiiiugen af arteria? atFerentes, eller boja
(le sig tillbaka iiedat barken ocli afgitVa, sasom redan
nanintSj arteria? rectse.
Da en arteria basilaris bbjer sig cm ocli skjuter in
i barken, afger den synnerligen ofta friin ombbjningsstallet
en tinare gren, soin fortlbper i dess forra rigtning nara
basala omfanget af pyramiden, ocli der forgrenar sig pa
samma siitt som nyssnamnda bagar, gifvande u])phof at
arteria? afferentes ocli stammar for arterise recta?. Fran
de grbfre karlen i barkens inre region ga sasom fbrut
Ur nanindt recurrenta sma greiiar, livilka atVenledes dels
up})bara glomeruli dels afsanda stammar for arteria? recta?
(fig. 8). Fran sjeltVa arterim afferentes, stundom afveii Iran
deni som ligga jemforelsevis ganska libgt i barken, afga
rifven dylika tina stammar. Jemfbrelseyis ytterst sallan
bildas arterim recta? fran en kort stain, som direkt utsprin-
ger frail en arteria basilaris sa som i tig. 8 atergitVes, ocli
nar sa sker Ibper stammen i liage, fastan detta ej kuiinat
})a tiguren, utan andra missteckningar atergitvas. Vi finna
salunda att en iiiangd af de fina karlstammar, som genom
sin egendoniliga plbtsliga fbrgrening bilda arterise recta*
kunna liarstamma ganska liogt upp ifran barken, saint att
de i alia liandelser i allmanliet aro synnerligen langa, och
da de derjemte yanligast liafya ett bagformigt fbrlopp inses
latt att snitten skola falla synnerligen lyckligt, oni man
pa samma gang skall kunna se deras urs])rung och slut-
fbrgrening. iiro de afskurna blir det ater oftast syart,
att Hied full sakerliet afgora oni de iiro sjelfstiindiga
artergrenar eller yasa efferentia, liyilka sednare, eliuru
de i allmanliet och enligt regelii iiro mycket finare, dock
710
stimdom aro sa grofva att de latteligen kuiina fdrvexlas.
Att badadera i tjockare preparater synas korsa stammar^
soni ligga iiiiianfbr deras ursprimg, ar natiirligt. Ar in-
Jectioiien i kapillarnatet nagorlimda fullstaiidig, maskerar
detta latt de ifragavarande stammarne. Da iiii arterise
rectse direkt fbrgrena sig i kai)illarnatet, kaii det latt se
ut som om de i stallet bildades genoin konfluens af ka-
pillarer. Fbrlbper en liten stam tatt inpa en Malpighisk
kropp, livilket ofta hander, kan det atVen ofta, sasom
Virchow anmarker, se lit som komme den fran sjelfva
gloinernliis, isynn'erliet om stammen ofvanom glomeriiliis ai*
bortsknren. Det kan hero belt ocli liMlet pa preparatets
tjocklek eller andra tillfalliga omstandiglieter, om man i
dylika fall kan bestamdt afgbra linrii forliallandet iir.
Sakert ar att man latt kan bega misstag, ifall man ej
iakttager storsta fbrsigtighet, och noga prbfvar alia mbj-
ligbeter, saint att man eJ bbr draga nagra bestamda slnt-
satser Iran sadana stallen der ej fbrhallandena liro fnllt
klara.
Om salunda en direkt arterfbrgrening Iir linfvudkallan
for arterim rectm, sa bidraga dock afven vasa efferentia
sasom jag ofvaii namnde, i nagon man till deras bildande.
Sasom redan ilr skildradt ga de fran sepimenta in i fa-
sciculi och fbrgrena sig kring de raka kanalerna i dem,
och pa samma satt Ibpa de fran de nedre glomeruli genom
fascicnli ned i barken och fbrgrena sig der i det kon-
tinnerligt fortsatta kapillarnatet omkring de raka kana-
lerna, emellan knippena af vasa recta. De knnna dervid
lange ga odelade, bildande smala stammar, som i hbg
grad likna dem fbr arterim rectm, fastan de enligt regeln
aro tinare. Da deras fbrsta grenar aro grid're an klirlen
i sjelfva kapillarnatet, framtrada afven de ganska tydligt
711
bland sjelfva kapillareriia, iitaii att man far birvexla dem
nied de knijjpvis ordnade arterisG rectm. l)er ocb livar
tinner man dock vasa etferentia, som med sin stain eller
liiitViidg-ren Idpa intill ocli in nti de namnde kni])pena
ocli der pldtsligt fdrgrena sig pa samma siltt som arte-
rerna ocli gitVa iipjiliof at grenar livilka i tjocklek tafia
med stamnieii ocb med arterim rectsej tillsammans med
livilka de fdrlbjia ocli Iran livilka de svarligen kunna
sarskiljas (tig. .8 f). Iliirn det kommer sig att dessa vasa
etferentia med sina grenar tiro grdfre an de dfrige vet
jag ej att siikert angifva. Att de skulle liarstamma Iran
storre glomeruli bar jag ej tiinnit konstant. ^lycket beror
vill bar afven pa gradeii af uts])anning genom sjelfva
injectionen. Emellertid star det fast att bufviidmassan
af arterise rectm bildas genom direkt arterfbrgrening, ocb
att de nedersta vasa etferentia i allmanbet fdrgrena sig i
kapillarnatet mellan knippena for vasa recta, fastan de
bar ocb der afven inga nti dessa.
De salunda bildade arterijc rectse fdrldpa i sina knip-
pen (coni vasciilosi) nedat spetsen af papillen. Derimder
afgifva de sidogrenar, som vanligen utga i spetsig vinkel
med rigtning nedat, men stnndom afven utga temligen
ratvinkligt, i bvilket tall som belst upplosande sig i det
capillarnat, som omspinner de raka kanalerna emellan
karlknippena. Harimder afsmalna de sma artererna sma-
ningom men langsamt ocb en del iip])ldsa sig belt ocb
ballet i kapillarer under det andra foretradesvis i nedre
balften af pyramiden lidja sig slyngformigt tillbaka ocb
dfverga bvar for sig i en vena recta, som, antingen i
samma karlknippe eller i ett nargransande, Idper tillbaka
till pyramideiis bas. Pitt niindre antal arterise rectai ga
ned till sjeltVa spetseii af papillen forgrenande sig i det
karlniit som liilr omsp inner inynningarna af kanalerna.
Verne recta3 aro i karlknii)pena forhanden i storre
antal an artererna ocli aro afven anmarkningsvardt grofre
an de sednare. I spetsen af papillerna fataliga blifva de
mot basen mer ocli iner talrika, uppsamlande blodet fran
kapillarerna pa satt tig. S utvisar. De uppsta dels fran
karlnatet omkring kanalernas mynningar a papillspetsarne,
dels genoni contluens af kapillarer fran spetsen ilnda till
basen af pyrainiden, dels genom slyngformig ombbjning
af arterim rectm pa satt fbrut ar nanindt. Ratt ofta ser
man mellan dem tvara anastomoser synnerligast vid basen.
De tilltaga ytterst langsamt i volym. Yid baserna af
pyramiderna inmynna de i de der betintliga stammarna,
vanligen efter att liafva fbriit sjelfva sammantlntit till
snia korta stammar oeli nied livarandra ingatt anasto-
moser. , En stor del inmynna dock sjelfstandigt, ocli ej
sa fa lopa fbrbi Imfviidstammen vid pyramidens basis
(vena basilaris) for att inmynna strax ofvanom den i en
fran barken kommande venstam (vena interlobularis) (tig.
8). 8asoni Jag fbrut namnt ligga vener ocli arterer blan-
dade om livarandra i karlknippena. Dessa sednare tinner
man ofta pa tvarsnitt sta ytterst regelbnndet anordnade
i riitform, pa samma siltt som fasciculi corticales i .bar-
ken (tig. 7 ). Denna regelbundenbet beror derpa att karl-
knippena enligt regeln sta teniligen niidt under knut-
punkterna af sepimenta interfascicularia, sa att om vi
tiinka oss en tin nal stucken fran ytan af njuren genoni
en sadan knut})unkt an da till ocli inuti inargen skulle
den sa teniligen triitfa niidten af ett karlknip])e. Da Jag
ofvan iianint att skill tala tor att nainnde knutpunkter
ilro att uppfcitta sasoni centra i iijurlobnli, sa fram^*ar
(leraf att i margen man hade att betrakta karlknippena
sasom lobulernas centra. Siikert iii’ att emellan deni ej
njurkanalerna ligga skilda i faskikler.
Beskaffenlieten at* det kapillarnat soni omspinner pyra-
niidernas raka kanaler framgar bast at* hgg. 7 & 8. Det
utgbr en direkt fortsattning at* kapillarnatet i barken ocli
liar alldeles sanima karakterer soin niitet i barkknippena;
nemligen langdragna, grofva masker med kapillarer som
ilro tiiiare iln de, livilka bilda niltet omkring de slingriga
kanalerna i sepimenta. Det bespisas, sasom at* den fdre-
gaende beskrifningen ocli de bifogade hgiirerna klart
torde framgaj i den basala -deleii at* pyramiderna saval
at* vasa efferentia fran de nedre glomeruli som af arterim
rectse; lilngre ned i pyraniiden ater ensanit at* arterim
rectm, ocli blodet aterfbres fran detsamma pa siitt skil-
dradt iir genom venm rectm i recurrenta strbmniar till
veneriia vid i)yraniidbaserna.
ribrande egendomliglieterna af karlfbrdelningen ocli
circnlationen i pyramiderna vill jag tillata mig nagra an-
markningar, innan jag lemnar detta amne. Att pyrami-
dernas arterer maste iitga fran deras basala oinfang ocli
att venerna dit maste aterga iir ju en naturlig fbljd deraf
att de bfriga delarne af pyramiderna sasom pajiiller skjiita
fritt ned i calyces ocli att desse utviixa nedat forst sedan
barken iir fiirdig. Stammarne fbr arteriie rectm intaga
sanima stilllning i det arteriella systemet som arterim
afferentes i barken. Badadera fbrgrena sig jia ett tem-
ligen analogt siitt, i det de ganska plbtsligt iip[)lbsa sig
]ia ett for arterer i alia andra organer afvikande satt, i en
miingd grenar, som tillsammans liafva ojemforligt niycket
stbrre area iin den relativt tina stammen. I margen
714
blifva (lessa grenar knippvis forenade med bibeliallen
karakter* af sma arterer som direkt forgreiia sig i kapil-
larer. I barken ater blifva gTenarne linare ocli ligga
hopflatade i sma slyngor (i glomeruli), hvilka slyngor sam-
manlbpa i en gemeiisam stam (vas elferens) som fbrst
bfvergar i kapillarerna. Vid amyloiddegeneration se vi
ilfvenledes karleii i glomeruli och arterim rectle i allman-
liet samtidigt afficieras. For circulationen i barken och
rnargen eger del gemensamma rum att blodet fbrst maste
passera genom fina arterer livarefter det plbtsligt instrbm-
mar i Hera vida banor innan det koinmer till de relativt
fina kapillarerna omkring de raka kanalerna. I barken
maste det dessfbrinnan tillryggalagga en trang passage
genom vasa efferentia, och sedan det genomstrbmmat
kapillarerna omkring de raka kanalerna i fasciculi maste
det ytterligare passera genom det i functionelt hanseende
ytterst vigtiga kapillarnatet omkring de slingriga kana-
lerna, under det att i margen det direkt aterfbres af
venerna Iran kapillarnatet omkring de raka kanalerna.
Till den functionella bet^'delsen af dessa fbrhallanden
aterkommer jag vid slutet af mitt fbredrag.
Det aterstar niig att kasta en blick pa de grbfre
venernas fbrlopp. A ytan af njuren bbrja venerna, sasom
bekant, med sma, till stbrre delen fina rotter, hvilka mer
eller mindre fullstandigt omgransa sma rutformiga eller
polygonala fait, gifvande at njurytan ett lobuleradt ut-
seende. De sma rbtterna sammanlb})a stjernformigt till
hbrnen af de nainda falten och fbrena sig der till en
stam, som Ibper ned i substansen. Dor och hvar finner
man stbrre venstjernor (stellulse Verheynii), hvars grenar
Ibpa Ibrbi here af de polygonala falten. I njurar der
circulationshinder nagon langre tid fbrefunnits blifva dessa
715
storre veiistjernor sasoni bekaiit symierligen talrika och
niera iitvecklade an niider fysiologiska forhallanden. Eln
del venrdtter komma Iran kapseln ocli fdrena sig ined
njurvenerna vid sjelfva ytan. Fran lidrnen af de poly-
gonala fallen a ytan ga venerna sasom ven?e interlobn-
lares, alltjenit tilltagande i oinfang ned mot basala om-
fanget af pyramiderna. Innan de na dem samla de sig
likt grenarne pa ett trad i langre eller kortare stammar
som med rakt, bagformigt eller snedt forlopp inmynna i
grofre vid pyramidernas baser beliigna stammar (vena>
basilares). Den antydan till lobnlering soin venrbtterna
gifva at njnrens yta npprepar sig, trots allt livad deremot
blifvit sagt, afven i njnrens inre. Undersbka vi deras
lage innan de mot baserna af pyramiderna sammanlbpa
i grofre mera spridda stammar, sa tinna vi att de i all-
manliet med den aldra vackraste regelbnndenhet sta i
sjelfva niidten af eller tiitt invid knntpiinkterna af sepi-
menta, ocli att de bar uppsamla blodet genoin sma rotter,
af bvilka de storre i det narmaste ligga i midten af se-
pimenta mellan faskiklerna (fig. 9). Venrbtterna a nju-
rens yta motsvara till sitt lilge venrbtterna och midtel-
linierna af sepimenta i det inre af njuren. Fasciculi
corticales komma derfbre att sta under midten 'af de sma
fait, som af naninde rotter pa njurytan begriinsas.
I samnmnhang harmed vill jag anmarka att vid all-
man granular atroti af njuren det ar desse fait mellan de
ytliga venrbtterna, som bilda de sma gryniga uppbbjnin-
garna och att venrbtterna sjelfva ligga i fbrdjupningarna
ornkring dem. Ytan iir dervid sa beskaifad, som oni man
genom dragning pa venm interlobulares dragit in den, pa
samnia siltt, som nilr en sadelmakare med sina perpen-
dikulara tradar bildar fbrdjupningar pa en soffdyna. Hiiraf
inses det orig’tiga uti att anse nainnde fdrdjnpningar i
allmaiihet nppkomma geiiom sammanfallniiig af de raka
kanaleriia i fasciculi, da tvartom njurytans upphdjningar
just ligga utanfor dessa andar. Det ar deii kriiig karleu
rikligare forliandeiivarande biiidvatVens skrumpuing efter
foregangen hyperplasi, som vallar dylika indraguingar.
Ell pa aiiiiat siitt ojeiiiii iijuryta kaii iiaturligtvis fdraii-
ledas af aiidra orsaker livarjia liar ej iir platsen aft niii-
inare iiiga.
Vanda vi efter deiina lilla digression ater vkr upp- ^
marksamliet till veneriia, sa tiniia vi att Here af dem, da
de i det iiire af barken fbrena sig till mera sjiridda stain-
mar, niaste leiniia sina platser i de respektive knutpunk-
terna. Har upptrada da under deni finare vener som
dels ga utat till de snedt eller bagformigt sammanlbpande
venerna dels ga inat till pyraniidbasen, bildande bbrjan
till eller utniynnande uti der befintliga venm basilares ( tig.
9). Artererna ocli venerna fbljas viil teniligen troget at
i‘ barken, dock ingalunda fullstandigt, ocli man kan i
allmanliet siiga att venerna forlojia mera regelbuiidet ocli
aro mera bundna vid medelpartierna af sepinienta.
I columnai Bertini iir venfbrdelningen liksoin den
arteriella riitt egendomlig. I midtellinien af de bada
sanimansmalta regiones suprafasciculares sta motsvarande
de ])ii biiise sidor belagna sepinienta en eiikel rad vener
(fig. 10). Genoiii sina rotter i sjelfva medellinien iipp-
sanila desse blodet Mn regiones suiirafasciculares, ocli
genoiii andra rotter, som ga at sidoriia i inidten af sepi-
nienta, iippliemta de det fraii de narmaste delarne af
desse. Andra venrbtter uppsta i sepinienta narniare jiyra-
niiderna ocli fora blodet direkte in i veiim basilares. De
vener, som sta i medellinien af columnan fbrena sig till
717
storre ocli iniiidre stammar, som ga till nagondera pyra-
midens vena3 basilares. •
De vid pyramideriias baser belagna stiirre och mindre
veiier, hvilka j^ig i dot fdregaemle ofta omnamnt under
nainii af vena? basilares, ocli livilka inottaga de skildrade
venerna fran saviil barken som niargen, Ibpa liksom arte-
rerna uti bagar som troget tolja arterbagarne. Desse
bilda doek i olikliet med arterbagarne ej sallan anasto-
moser, oeli isynnerliet tinner man ofta ringformiga ana-
stomoser i de kilformiga insankningarne omkring basal-
pyramiderna. T sinus uttrada venerna pa sainma stiillen
rundtomkring calyces, der artererna inga, livarefter de
efterliand fbrena sig till den gemensamma grofva vena
renalis. Man tinner bar synnerligen ofta anastomoser,
genom hvilka calyces l)lifva omgifna af sammanhangande
venbsa ringar (tig. 4). Det ar tydligt att da pyramiderna
i storre utstrackning sammanvaxa, dessa ringar blifva lik-
som omgjutna af njursubstans, ocb de nyss anmarkta
anastomos-ringarna omkring basalpyramiderna liafva belt
visst i ett tidigare utvecklingsstadium legat fria i sinus
renalis.
Hvad laget af karlen i sinus for ofrigt betraffar vill
jag endast anmarka, att ehuru arteria renalis ligger 1)akoni
venen, sa ga dock de tleste af dess framre grenar i sinus,
dels vid sidorna af och dels emellan motsvarande ven-
grenar ut till desses framsida, och liigga sig emellan dem
och vaggen for sinus (tig. 4 a), hvarigenom samtliga ven-
grenar saval de bakre som stbrsta delen af de framre
komina att ligga fritt i sinus innanfdr arterbagarne, ett
fbrhallande som ej torde vara ovigtigt, for att hindra
arterbagarne att vid pulsationen utbfva tryck pa venerna,
hvilket eljest till fd Ijd af karltordelningen i sinus, der
718
latteligen skiille kiinna iiitraffa. Att iijurv enema aro
synnerlig’en stora ar en kllnd sak, deras relation till arte-
rerna torde bast tramga af tig. 4.
Slut amndhiw gar. '
Det ilr ej min inening att djupare inga pa nagon
theori bfver nrinsecretioneig dock vill jag ej nedlaggo
ordet ntan att fdrst mera specielt under lianvisning till
fig. 11 fasta np])marksamlieten pa de enligt min uppfatt-
ning tor en sadan theori inest vasendtliga momenter i de
skildrade circnlationsfbrliallandena.
Att blodet i glomeruli niaste sta under synnerligen
hbgt tryek ocli att trail dem fbretradesvis vatten maste
secerneras derom iiro tortattarne i allmanliet temligen eiise.
Vi kunna derfbre med silkerliet aiitaga att en synnerligen
tunn urin, liutVudsakligast blott vatten, strihnmar Iran
Miillerska kapseln in i den derifran utgaende slingriga
kanalen. Vatskan niaste liar sta under temligen hbgt
tryek. For det forsta satter kanalens slingriga lo])}) ett
binder mot strbmningen i dess lumen, tor det andra niin-
skas detta lumen riitt ansenligt, da kanalen intruder i
fasciculus corticalis ocb der btVergar till rak. 8e vi atcr
till liuru fbrliallandet ar med blodet i de ka])illarer som
omspinna saval Miillerska kapslarna, som de slingriga
kanalerna, sa buna vi att, fbriitom de momenter som,
sasoin Ludvig visat, toranleda att blodtrycket i njiir-
kajiillarerna i allmanliet iii* lagt, bar afven andra bbgst
beaktningsvarda omstandigbeter tillkomma. Detta blod
bar trail glomerulus forts i ett ytterst conceiitreradt skick
genom vas eiferens ut i kajiillarnatct i fasciculus, omkring
kanalens raka del. Fbrst efter att bafva passerat detta
711)
instromniar del iiti iiatet omkriiig den slingriga kanalen
ocli Miillerska kapselii. Da delta sediiare liar ojemfdrligt
mycket storre ca])acitet iln del fdrra sa maste strdmningeii
bar blifva ytterlig*are forlaiigsammad, ocli da sa manga
binder fdrefiinnits for blodets instrbnining i delta nat ocli
afloppel genoni de rymliga venerna ilr kill, sa maste blo-
det i kapillarnatel omkring de slingriga kanalerna sta
under ell relalivt yllerst lagl tryck. All delta Iryck
maste vara mycket lagre iln om vasa etferentia sasoin
fbrut antagits direkt infbrde blodet uti ifragavarande nat
ar tydligt. Vid sin passage genom vas etferens var blo-
dets concentration starkast; vid sin strbnming genom
faskikular-ka})iliarerna bar det val efter all sannolikbet
atertagit en del vatten genom endosmos, men ombjligt sa
mycket som det lemnat i glomeruli, men }ia samma gang
bar det atVeii blifvit mera venbst. Alltsa circulerar i ka-
pillarerna omkring de slingriga kanalerna ocb Miillerska
kapslarna i sepimenta ett tjockt venbst blod under ytterst
lagt tryck, under det att i de slingriga kanalerna strbm-
mar en synnerligen tunn vatska, som maste vara i ganska
stark spanning. Dessa fbrliallanden maste vara i bog-
grad gynnsamma tor en resorption af vatten fran urinen
under afgifvande Iran blodet af urinens fasta bestands-
delar. Af synnerligt intresse ar att secretionen af urinens
karakteristiska bestandsdclar , som val liufvudsakligen
maste fbrsigga genom de slingriga kanalerna, sker fran
blod, som kan betraktas sasoni venbst. Analogien med
fbrballandet bos lagre djur t. ex. grodor ligger i bppen
dag. Ga vi nu fran den slingriga delen af kanalen till
den raka i fasciculus corticalis, sa buna vi att den om-
spoias af blodet sadant det direkte kommer fran glome-
ruli. Strbmningen ar belt sakert bastigare iln ikring den
720
slingriga deleii af kanalen. Blodet ar atVen mera arte-
rielt men pa sainma gang ytterst concentreradt. Fdrhal-
landena tala derfore i hog grad tor att liar en resorption
af vatten maste ytterligare fortga. Folja vi kanalen ned
i pyramiden sa tinna vi der forliallanden som pa sitt satt
ilro mera svara att rigtigt beddmma. Kanalen omgifves
der af ett niit som till en borjan tillfbrer ett blod, livilket
utgbr en blandning af det eoncentrerade blodet Iran vasa
efferentia ocli det arteriella fran de egentliga vasa recta,
men sedermera langre ned i pyramiden ilr nastan iite-
slutande rent arterielt.
Man vill i allmanhet gerna anse att circulationen i
margen blott sknlle ega ett mitritift iindamal. Karlfor-
delningen synes mig dock for egendomlig for att man ej
sknlle blifva frestad tro att den ar beroeiide pa nagon
functionell verksamliet. I arteria3 recta? maste en ytterst
langsam blodstrbmning ega rum da de i fiirhallaiide till
de stammar som tillfbra dem blodet aro tillsammans syn-
nerligen vida. Det synes dock svart att tanka sig att
detta langsamt strbmmande blod sknlle sta i nagot vigti-
gare vexelfbrliallande till nrinen i kanalerna. Deremot
talar nemligen den omstandiglieten att vasa recta ligga
samlade i knippen och derfore komma i relativt ringa
berbring med nrinkanalerna. Blodet maste emellertid i
dessa knippens arterer sta under ganska libgt tryck om
ock ej jemfbrligt med det i glomeruli. I den liiindelse
att lymfkarl i riklig mangd toge sitt nrs})rnng trail niel-
lanrnmmen mellan kilrlen i naninde knippen sknlle man
val vara benagen aiitaga att genom dem blodet liar
nnderginge en concentratioii, iniiaii det instrbmniade i
kapillariiatet omkriiig pyraniideriias raka kanaler men
nagot sadant iir ej kilndt. Vare banned linrn som heist,
721
sa synes mig den liastigaste stromningen i hela njiirens
kapillarsystem bora ega rum i det grofmaskiga kapillar-
nat med fina kilrl, som omspinner de raka kanalerna
mellan knippena af vasa recta, ocli som bespisas af de
relativt till kapillarsystemet sardeles rymliga arterim rectse.
Venae rectae som iiro forlianden i stbrre antal an artererne
ocb som llro betydligt vidare an de, bora ej siltta anmark-
ningsvarda hinder for circulationen. Det synes val som
vattenresorptionen under sadana fbrhallanden afven i pyra-
miden borde knnna fortga.
Hvilar ofvanstaende resonnemang pa rigtiga grnnder,
livilket jag bfverlemnar till de sakkimniges beprofvande,
sa eger salunda fbljande fbrlialiande nun: den Miillerska
kapseln ocli den slingriga delen af en kanal omgifves
af kapillarer, som fora ett tjockt langsamt flytande blod,
livilket genom att fbrnt liafva passerat glomeruli ocb ka-
inllarerna i fasciculi blifvit venbst,-och som star under
lagre tryck an om vasa efferentia direkt inmynnade i fbrst-
namnde kapillarer; den raka delen af kanalen pmspolas
till en bbrjan af niera arterielt^ men annu mera concen-
treradt blod, i nagot hastigare strbmning, ocb nere i
pyramiden omgifves kanalen slutligen af annu mera rent
arterielt blod i annu nagot hastigare stromning; for-
ballanden som iiro gynnsamma for en fortgaende vatten-
resorption afven i de raka kanalerna, sedan en sadan
omedelbart efter secretionen fran glomeruli redan bbrjat,
under utbyte mot urinens karakteristiska bestandsdelar,
|« i de slingrige.
Skand. Nat.-Forskare-Sdllsk. Mute 1863.
46
722
Forklaring dfver Jigurerne,
Pigurerna 1 — 7 aro efter naturen teckiiade med storsta mojliga
trohet.
Figurerna 8 — 11 aro schematiska, tecknade efter de vid motet
forevisade storre jdanclier, som forfattaren anvaudt pa sina
offentliga fdrelasningar alltsedan hosten 1861. Detaljerna dera
aro sammanstallda efter eii mangd naturtrogna teckningar med
de modificationer som en sadan sammanstallning alltid maste
medfora.
Fig. 1. Langsgenomsnitt af ett nyfodt barns njure. Man ser
barksubstansen dels bilda fullstfmdiga columnae Bertini (sepi-
menta interpyramidala) emellan pyramiderna, dels blott mer
eller mindre djupa kilformiga insankningar a} (F. Vid h, c,
d, e pyramider i olika stadier af sammanvaxning. Vid b trenne
pyramider af hvilka tvenne nedi-e redan i storre utstrackning
sammansmalt, under det de ofre aro stadde i borjande sam-
manvaxning; vid p synas tvenne papiller som just med sina
spetsar lagga sig intill hvarandra, ocli belt sakert hade
kommit att sammansmalta om njuren fatt utvaxa. Vid
synas fullstandiga columnae Bertini; vid a? synes burn de
^ genom papillernas sammanvaxning ofverga till kilformiga in-
sankningar, hvilka vid baserna af pyramiderna c d, e, aro
varierande i djup. Vid / ser man bum calyces genom sam-
mansmaltningen inviixa i substansen.
Fig. 2. Schematisk figur ofver sammanvaxningen af renculi och
deras papiller. Man ser buriiledes midten af columnan kom-
mer att utgoras af tva regiones suprafasciculares, samt buru-
ledes de genom papillernas nedskjiitning ocb sammansmalt-
ning invaxande calyces a) bidraga att jemte den fibrosa be-
kladnaden af sinus b) bilda skidorna for karlen.
Fig. 3. Visar arterernas forlopp mellan papillerna i sinus, ocb
det satt, pa bvilket de i omgifningeu af pyramiderna intranga
Fiq.l.
i njursiibstansen. d) arous arteriosi majores eller arteriae
interpapillares; b) arcus arteriosi niinores eller arteriae basi-
lares; c) tie ntira fastet afskiirna calyces; j)) papiller, d) den
upphojda aseri af en colunina Bertini a livilken arteria inter-
papillaris livilar.
4. Visar hum bade vener ocli arterer tillsammans intrilda i
njursubstansen. d) Framre och bakre hufvudgrenar af ar-
teria renalis; den friimre grenen, hvars grenar svanga sig
frainom vengrenarne. v) Vener.
5. Den arteriela forgreningen omkring det basala omfanget
af en pyramid, som tydligen var sammansatt af 5 stora basal-
pyramider. Pyramidala substansen noggrant bortdissekerad.
d) arteriae interpapillares i sinus renalis h) genom samman-
smaltningen af de bortskuriia papillerna invaxta arteriae inter-
papillares soin ursprungligen legat i sinus men nu lago i
spetsen af kilformiga insankningar mellan de 5 basalpyra-
iniderna, Ofver hvar och en af desses baser bilda arter-
bagarne sarskilda hvalf utan att anastomosera. De lopa up})
mot hvarje hvalfs centrum och afgifva centripetalt forlbpande
sidogrenar. I de olika hvalfven synes antydan till smarre
karlhvalf, (fran tidigare perioder sammansmalta pyraraider?)
6. Tvarsnitt af en menniskonjure visande arterforloppet om-
kring margens basala omfang (arteriae basilares) och forgre-
ningen i barken (arteriae inter! obulares). Pyramiden visar i
tvarsnittet minst 4 basalpyramider. I inre delen af barken
aro stammarne storre, raera spridda, pa varierande satt upp-
stigande; efter forgreningen bilda andgrenarne i yttre delen
af barken en regelbundeu alleeformigt radierande anordning
(artericC raditltae).
7. Tvarsnitt i pyramiden af en fran artererna injicierad
hundnjure, visande knippena af arteriae rectae i regelbundeu
rutforraig anordning. Kapillarnatet var i preparatet temligen
724
fullstandigt fyldt, men ar endast tecknadt vid figurens ven-
stra sida. Preparatet som var torkadt och bebandladt med
canadabalsam ar aftecknadt vid pafallande ljus.
Fig. 8. Sohematisk figur. Geiiornsnitt af en iijure frau ytaii
inat margen liings fasciklarnas forlopp. Siiittet gaende i
rigtningen af linieii h i fig. 9 hvilken aterger ett tvarsnitt.
Ofver de pa regelbundna afstand staende fasciklarna ser man
ett lager slingriga kanaler = regio suprafascicularis (reg. supf.):
i reg. fasc. = regio fascicularis ser man sepimenta interfasci-
eularia med sliiigriga kanaler och Malpighiska kroppar, som
foretriidesvis ligga i randen af sepimenta; pyr. = p}^ramid-
substans. V. bas. = vasa basilaria. C. vase. = coni vascu-
losi = knippen af vasa recta. I deu deleii af figiiren som
aterger karlen injicierade se vi fasciculi fyllda geiiorn de fran
glomeruli kommande vasa eflerentia, under det kapillarerna i
sepimenta aro fyllda fran venerna. Den delen som mar-
keras genom linien a aterger forhallandet sadant det ar vid
fidlstaridig dubbel 'arteriel ocli venos injeetioii; den delen som
markeras af linien h visar ensaint arteriel injection, och un-
der linien c aterges forhallandet vid lindrigt forcerad dubbel
injection; d och e stain mar for arteriae rectae; / ett vas
efferens som bidrager att bilda arteriae rectae. For forkla-
ringen af ofriga forhallanden ban visas till texten.
Fig. 8. Schernatisk figur. Tvarsnitt af barksubstansen i mellersta
delen af regio fascicularis. De pa tvaren genomskurna fasci-
culi (fasc.) sta alleeformigt i svaga bagar pa regelbundna
afstand. Emelian dem bilda sepimenta ett niitformigt balk-
verk. Linierna a a b b, c c & d d
visa hum olika forhallandet raellan sepimenta och faskiklarna
blir vid langs geiiornsnitt, allteftersom snitten falla. Linien
begransning af lobuli som forfattaren
tror mojligen vara theoretiskt rigtigare tin den Ferreinska
725
som gar liings mid ten af sepimenta. Dragas linier langs mid-
ten af sepimenta skara de livarandra temligen riitvinkligt midt-
emellan fyra niirstaende fasciklar i })iinkter som forfattaren i
texten kallat for knutpunkter af sepimenta f, f. I den inji-
cierade delen af fignren finna vi venerna sta i dessa kimt-
punkter oeli artererna vid sidan af dem. De storre venrotterna
gel temligen regelbundet i sepimenternas medellinier markerande
granserna for pyramides Ferreinii. I den afdelning af figa-
ren som betecknas af linien g synes fullstandig venos injection
med fyllda kapillarer i sepimenta ntan att massan trangt in i
fasciculi. I afdelningen 7/ blandad arteriel ocli venos injection
visande liuru vasa efferentia forgrena sig mellan kanalerna i
fasciculi. Yid k synes hum karlen forlopa i sepimenta da
de ga i en med ytan mer eller mindre parallel rigtning.
Fig. 10. Schematiskt genomsnitt af en columna Bertini. I mid-
ten de tva sammansmalta regiones suprafasciculares (reg. sup.)
med en regio fascicularis (reg. fasc.) pa hvcirdera sidan mel-
lan sig ocli de bada pyramiderna (pyr.); vid a) vends injection
vid b) arteriel visande den i texten skildrade egendomliga
karlfordelningen.
Fig. 11. Schematisk figur visande karlfordelningen omkring en
enskild kanal med dess Miillerska kapsel, i livilken en arteria
afferens intrader ocli vas etferens synes uttrada. Miillerska
kapseln och den slingriga delen af kanalen omgifves af venosa
kapillarer, som erhalla blod fran kapillarerna omkring bdrjan
af den raka delen i hvars grofmaskiga kapillarer vas eflferens
forgrenar sig. Liingre ned i pyramiden bespisas kapillarniitet
omkring kanalen direkt fran artererna genom fdrgrening af
arterim rectie.
Festligheter.
-Allman middags-spisning i Herr Beriis stora salong i
Berzelii park, med iindantag af de tvamie dagar da Sall-
skapet gjorde utflykter till Upsala och Gripsliolm.
Onsdagen den 8 Juli, kl. 4 e. m. forsta gemensamma
middagen, hvariiti deltogo omkriiig 350 personer, deruti
inberaknade de darner, som beliagade atfolja dels flere
resande, dels nagre i Stockholm bosatte ledanioter.
Motets ordfbrande, Herr Statsradet Malmsten, lielsade
gasterna valkomua dervid foljande, af Herr Lektor H.
Bjursten fbrfattade, verser utdelades;
Viilkommen till Svitliiods strander,
Dll vikinga-skara, som lander
Till forskiiingens strid i vdr dal.
Se — Malarens drottning dig stracker
Sin vanliga famn och dig racker
Den hraddade valkomst-pokal.
Nog vet lion — fiirstinnan i Norden —
Hvad Er lion iir skyldig. — Som jorden.
Hon vordar ideernas niagt;
Den niagt, som hrot fordoniens boja.
Som sprider sitt Ijus till livar koja
Och skyddar palatsernas prakt.
SS, snabba, som ungdoinens drbmmar,
S& flyga elektriska strbmmar
Kring jordeiis besegrade klot.
At taiiken eii kimgsvag J byggen
Af jern - och med askor betryggeii
Er sad emot liarjareus hot.
Med er, hvad vi iiro, vi blefvo!
Linne och Berzelius skrefvo
For verlden ju lagar en g§,ng.
Cell Or steel gaf tankarne vingar;
For Hansteen hlaiid stjernorna klingar
De riillande spherernas sang.
Olympiske giularne like,
J delen ert kungliga rike —
Det blir dock ett brbdra-forbund!
Treenigt, som urganila iiorden,
Ar ocksS, ert viilde — och jordeii
Och himleii och hafvet dess rund.
Val fbren J krig, men pS, fanaii
Stdr sanningens rnna, och banan
Ar bppen, som himmelens famn.
Vid forskningens lampa, vid harden,
J smiden de blankande svarden:
Ideer — sk ilr deras namn.
Och skaror af fiender stupa
For dem. I tartaren, den djupa,
De gomma sin bleknade glans.
At jattar och dvergar J g&fven
Ju respass. Snart Ayr afven pMVen
Och satan, med slokande svans.
Och byte — det ar eder losen;
Omatliga shatter J osen
Ur jorden och vJgornas graf.
Naturen sin verkstad upplJter
For'Er — och J gifven oss S,ter
De frukter, Allmodren Er gaf.
Det bord, der min blick sig forvirrar,
Det ar ju, — om jag mig ej irrar —
Produkten af — mathematik.
Och att (let — om ock ofverlastaclt —
Ej annu pi sued sig liar kastat,
Det sker ju pi gruncl — af j^hysik.
Chemien vi ock vilja Iiylla;
Ilvem vigar vil giaseii att fylla,
Om ho7i analyseii ej gdr?
Men nil lidrs cliemisten forfagta
Den satsen att vin, som ar akta,
Ar sainmansatt — just som det bdr.
Men om medicinen ej vore,
Helt sakert ratt ilia vi fore
Ocli tinge ej tomma vir bil.
Nil Skadar oss alls icke oset:
»Fr(Vse?)ti vil medico vocet.»
Si drick Eskiilapii skill
Att zoologien beprisa
Yil liundrade skil kan jag visa:
All kokkonst baseras derpi.
Den konsten ar ganska natiirlig.
Men menskan ar ock kreaturlig,
Bor lira sin liydda forsti.
A1 bylla jemval hotaniken-,
I Floras omitliga riken
Yi finna bid’ liumla ocli malt.
Med mineralogen vi skamta
Ty det ar ham uppgift att liemta
Till festen det attiska salt.
For Etnograjin vi oss buga, —
lion kan — om bon icke vill ljuga —
Oss visa att jordenes folk —
Stor sak af livad farg eller genus —
Dock dyrka bid’ Bacchus och Venus.
De ljufvaste kanslornas folk.
Och nar du friii himnielens tirnor
Ser lied till de jordiska stjernor,
Som hafva en — track till sin zoii;
Du undrar — men lugna dig bara,
Ty astro7iomin skall fdrklara
Hvar strihiiide konstellation.
729
fyllom med drut'van till randen
Pokaleii. Forbrddrade laiiden
Oss skickat det basta. de ba.
J furstar Iran olika riken.
Fr^ii Astronomin och Fysikeii,
Er sk^l allesammans ! Hurra I
Ordforanden foreslog- en underdaiiig, med foljande
sang inledd skal for den Skandinaviska Xordens Konungar ;
Xar fbrr i norden folkets s§,ng
Gick fram till tronen, mdngeii g4ng
Dess ord de lydde s^:
Till vapeii i det vilda krig!
Vdr tappre kimg! vi fblja dig
I liarnadslek p§, blodig stig,
Att grannen iiedersld.
Yarmt liylla vi vdr Konung an
Och varmt, som det liofs nordens man,
Y^r folksdng sjungs annu.
Sof, liatets sdiig, i evig bliind;'
Yi sjunga Konungafbr bund,
Som faninar vidt kring Oresund.
Hell CARL! Hell FREDRIK Du!
iMdng kung var rik p§, land ocli makt,
Men ej som I ban tick till vakt
En karlek stark som v^r.
Xar lijerta tins p§, tronen, dd
Ar landets bimmel ljus och bU
Och alia pulsar friska sU —
Och da har landet var.
Motets vice ordforande Herr Generaldirektor Huss,
fdreslog en skM for Skandinaviska Nat/nforskarnes nionde
mote, efter att forut foljande verser blifvit afsjungna:
Yi aro Nordens soner alia,
En Strang natur var moder ar,
Som gifver kyssar, isigt kalla.
Men ar oss dock oandligt kar.
730
Ty nar hon mildt forklarad gloder
Som nu i sommarsolens brand,
DS, fiimes ej ett land i sdder
SS, skont ocli godt som Nordens land.
DS, prunka stolt de Danska bokar
Med sommarkrona, Ijns ocli rik,
Och bjorken sina grenar slokar
Vid stranden af en Miilarvik,
Och Ijellets losta forssar strdmnia
Frain under Norges dunkla fur,
Och tusen blommor ljufligt dromina
itt tysta lif i Gnds natur. '
Se der det rika fait som lockar
V§,r skara hiin p§, vikingstag!
En Floras blyga ddttrar plockar. ^
En spejar dju])t i hafvets v&g;
Och bergen dppna sina salar,
Och skogens djur v^rt byte bli,
Hur Sskans gudastamma talar,
Hur stjernan vandrar, tolka vi.
%
Det ar en herrlig konst att tyda
Naturens dunkla teckenspr&k,
Och lara tingens andar lyda
Hvar blink ifrdn fornuftets bdk.
Och store man den konsten kunde.
Till heder for v&r fosterbygd:
'Valan, de dagar aldrig stunde,
DS, de se ned till oss med blygd!
S& mS, vi Ljusets arf beskydda,
I fast och broderligt forbund,
Och nya tider, som de llydda,
bygga fritt pd ganimal grund,
Hvad sannt och nytt vi lyckas spana
Uti naturens stora bok,
Blir segernamn p^ Nordens fana.
Blir svard att krossa morkrets ok.
Forgafves knots ej dft, tillsamman
Det" band, som enar oss i dag.
Hvar gnista kan fordka flamman,
Hur liten an hon tycks och svag.
Cell (lerfor m§, vi stdiida. brdder,
I sliiten kedja, man vid man,
Att blixteii, som ett snille loder,
Af alias, sjalar kiinnas kan!
Professor Santesson uttalade derefter, sedan nedan-
staende af A. G. Virgin fdrfattade verser forut blifvit af-
sjungna, ett tack for sist i Christiania och Kopeuliamn^ hvilken
skal besvarades a Danskarnes vilgnar af Conferensradet
Fokciihammek, a Norrmannens af Professor Faye;
/
Tidens barn, de snabba Sren, ila
Fram&t jemt, som vS,gor i en strum.
Utan rast ocli utan ro och hvila
Fly de lia’n, som skuggor i eii drum.
Men det trogna Minuet sitter stilla,
Bar kriiig hjessan aldrig vissiiad krans,
Oron rundtomkring kan ej forvilla
Tankens klarliet eller blickens glans.
Hvilket ljus i \Ara diinkla stiimler,
Hvilken trust i vMa miilna dar,
Att, om allt gM- imdan och gM under.
Ett dock evigt ilr och stannar qvar;
Att, om &ren stui)at och fbrsviiniiit
I det tysta, som for alltid gums,
Hvad en gMig i hjertats kamrar bruniiit
Rent och troget, slocknar ej och glbrns.
Skbna land, der hildniiigsfrukten glbder
Frisk och mogen uti solens sken,
Skona Hellas der, i Nordens Sbder,
Med ditt iiiiga, str3,lande Athen!
Hbga land, du Sbderns Sclnveitz i Norden.
Stolt och fritt, som dina strbmmars g^ng,
Er vi hringa varma helsningsorden.
Tack for sist! s§. lyder nu vM* sdiig.
Hvilken taflan der hvar dag och timma!
Hvad torneringar med bfvad Ians!
Hornen smattra jemt och stMeii glimma:
En bestandig, priiktig vapendans!
Hoga bilder skymta for virt oga.
Och 01yiiii)ias tatiiugsspel vi se.
Men Vart m&l, det lagerkronta. hbga,
Ar triumf taiike och ide.
Tack for dessa frojder. som bevingat
Yc\ra onskningar, vdr lust, vdrt hopp!
Tack for striderna. som anden bringat
Djerfvare mot solens hbjder opp!
Tack for giistfriliet med akta stampel.
Xordiskt liandslag iiti skog och sal!
Tack for toiierna i Diktens tempel.
Och for hjertat uti hvar pokall
Om vi langta ha'ii till Danas strander.
Xores fjall och bdljor, himmelsbld.
Om vdr tanke ofta dtervander
Dit — 0 hvem kan undra deruppaV
Se, naturen manar oss! Vi kiiniie
Att vi aga der en trofast van.
Etter trenne dr och dter trenne.
Om Gud vill. sd komma vi igen
Sedan middagen efter Here under den lifligaste sinnes-
stamning toreslagne och t(3mde skalar — sasoin af Professor
Faye tor Professor Fries, af Professor AVoksaae for Pro-
fessor XiLSSON in. fl. — slutats, qvarstadnade de fiesta
Ledamdterna i klubhriunmen och ph den vackra lialkongen
till sent pa aftonen.
Fredagen den 10 hade H. Koimngen till soupe a
Ulriksdals Instslott behagat inbjnda alia de utlandske sauit
ett stort antal af de svenske deltagarne i motet, livilka
vid ankoinsten till slottet kl. % till 7 a bfversta terrassen
valkomnades af H. M.
Sedan Here af Sallskajiets Ledambter haft den naden
att blitVa for H. M. Drottningen fbrestallde, och de kungliga
ruinuien med der betintliga dyrbara sanilingar tilifvit besedde,
begaf sig Sallskapet i spridda griipper ut i parken och pa
slottsterrasserna, der fbrfriskningar af htskiliiga slag intogos.
733
Vid soupeen, soni serverades })a dfversta slottsterrasseii
at sjosidaip foreslog motets ordfurande, Herr Statsradet
MaLxMSTEN, eii af alia de iiarvarandes eiilialliga jiibel atfdljd^
iiiulerdanig skal for //. M. Komivyen.
II. M. behagade derefter lor II. M. Kommgeu. af Dane-
mark fbresla en af lidiga Imrrarop beledsagad skM, som genast
med telegrafeii ofversandes till Kommg FREDKIK VII.
H. M. Konuiigen behagade vidare i de nadigste ordalag
fdresla en skal for de Skaudiuavixka Natarfornkarne.
Efter den i gladaste sinnesstamning tillbragta aftoneip
afreste gasterna klockan omkring 11. Den festliga tillstall-
ningen ocli det lierrliga vlidret hade ntlockat en stor mangd
askadare.
Sondayeii den 12 fdretogo miitets rnedlemmar jenite
atskilliga darner, som deriiti behagade deltaga, en ntfard
till det minnesrika Gripsholm, dit ankomsten skedde kl. 12.
Sedan stilllets markvardigheter blifvit besedda, intogs pa
en bppen plats i parken, ernellan slottet och sjbn, en landtlig
middag, hvariinder atskilliga skalar foreslogos saint foster-
Ulndska sanger ntfbrdes af en ntaf amatorer fran de tre
skandinaviska rikena sammansatt chbr.
Fore affarden hbjdes pa slottets borggard ett niofaldigt
hurra for Kommg CARL XV.
Afven denna ntfard gynnades af det vackraste vader.
Mdndayen den 13. Pa grand af inbjudning fran Svenska
Lakaresallskapet voro motets medlemmar denna dag pii
morgonen samlade vid Carolinska Medico-Chirnrgiska Insti-
tutet for att bfvervara aftackandet af den byst af Anders
Retzius, som genom Svenska Lakaresallskapets fdrsorg,
blifvit derstiides npprest. Den siirdeles hbgtidliga och viil
lyckade akteii gjorde pa alia de inirvarande ett djnpt och
varaktigt intryck.
734
Pa eftermiddagen kl. 0 fdretogo motets medlemmar
pa inbjudning af Upsala L4iiversitet och 8tad, en utfard
till namnde stlille, dit ankomsten skedde kl. 12 pa natten
och der gilsterna da valkomnades med sanger och hurrarop
af den pa stranden mangrannt samladCj i fyrkant upp-
stallda studentcorpsen samt en otalig menniskomassa.
Tisdagen den 14 besagos stadens oeh ortens markvilr-
digbeter samt Universitetets institutioner oeh samlingar,
hvarefter man kl. 1 samlades i Botaniska tradgarden, der
en dejeune var anordnad i orangeribyggnaden.
Universitetets Hector magnificiis, Professor Token,
fbreslog skalen for gasterna, hvarefter nedanstaende verser
af Nyblom afsjbngos:
Iliir ar Fyris, kand i s^ng och saga.
Har ar vallen, prisad hogt i Nord.
Fordomtiinma mS,nde fadren draga
Hit till valdig kanip, i liafden spord.
Hiir ar luiiden, der i aiidra tider
Vdrdad satt natiirens hoge drott.
Och ododlig glans kring sig han sprider,,
Fast han var en tankens hjelte hlott.
Sa valkomna hit, 1 kiire vanner.
Till den adle blomsterknngens tliroii!
Dagens strider ej bans spira kanner.
I bans folksS,ng klingar fridens ton.
L^t en verld invid bans fotter hullra,
Af dess stormar sjelf han intet vet;
Floras verld han bar p& kunglig skullra,
Ar dock lika lugn och mild for det.
Han iir m^let for Er hoga strafvan:
Forska redligt med ett barnsligt sinn’!
Frukta Giul i bdmjiikhet och bafvan,
Fast du blickat i Hans verkstad in!
Battre frukt bar ingen jordisk inbda,
Hogre tlygt ej men’skans ande mlr,
An niir vetats rika kallor lloda
Mildt valsignande kring hjertats \Ar.
Och den flygteii styrs pd siikra vingar
Af enhvar naturens trogne van.
Se, clen helsningen till Eder bringar
Fyris’ gainla stad, I Nordens man.
Hogre bild former ban ej att kalla
For Er syn i motets korta stund
An af honom, fadren for Fr alia,
Patriarken bar i Odins innd.
Tagen ined Er hem till skilda trakter
Minuet af en glad, men snabb niiniit,
Som var nog likval for karleks niakter
Till att stro sin sddd i lijertat ut.
Mil vi lioppas af det ildla sixdet
Nya skordar for vlr fosterjord,
Friska knoppar pi det stolta trade
Som vi kalla; en treenig Nord!
For skalen tackade a Dauskarnes vagnar Conferens-
radet Forchhammer, a Norrmannens Professor Broch.
Efter atskilliga andra, utaf vackra saiiger beledsagade
tal ocli skalar, upptradde Professor Fries och uttalade
nagra hjertliga afskedsord, livilka bos de iiarvarande fram-
kallade den djupaste rdrelse och de varmaste bifalls-
yttringar.
Ifran denna i alia liaiiSeeiiden niinnesvarda utflykt
aterkom Sallskapet tidigt pa oiisdagsmorgonen.
Onadayen den Id. Denna dag kl. 4 e. m. efter allmanna
sammankomstens shit, samlades motets medlemmar — flere
afven nu medforande sina Darner — till ett antal af om-
kring 470, for tirande af afskedsmiddagen i Berns salong,
bvilken nu, sasom afven foregaende dagar, var festligt
dekorerad. H. K. H. Hertigen af Ostergbtland behagade
hedra Sallskapet »med sin hbga narvaro.
Under denna festmiddag fbreslogos skalar for:
l:o H. M. Konung Carl XV ^ af ConferensrMet
Forchhammer;
736
2:o H. M. Konnng Fredrik VIT, af Geiieraldirektor
Huss ; Derma skal inledcles med loljande verser af Herman
Satherbekg: ‘
En sk&l for Danmarks kimg,
»I)e7i folkelige, kj(ere!»
Tag glaset. broder, sjung!
Kimg FREDRIK liar sin tid fdrstUtt,
Vi lionom derfdr are;
Skon iir den kungens lott!
I gyllne iiars kraiis
— De nordiska Cyklader —
Stiir liogt bans tron i glans;
Ocli starka drakar vakta der,
1 inbrka, slntna rader,
De nnderskona skilr. ^
Der bister viking drog
Till strids i fordna tider
Cell skatt med svardet tog,
Der g^ kiiltnrens kani})ar nu
Till segerskbna stridor;
Der, FREDRIK! berrskar Du.
Du vilrnar med din band
De but som skordar bara,
Du lifvar snillets brand,
Du debar landets frbjd ocb sorg;
I Danmarks glans ocb ara
Du ser Ditt Fredriksborg.
Den stolta Danebrog
I Rotas vilda lekar
Har skbrdat lira nog;
Nu svajar den i fredens bind
Ocb trifs bland bemmets ekar
Vid fridlyst Oresund.
Germania! viind din lust
Ifran de binder skbna,
Ifriln den rika kust!
Att bjeltar std vid Eiderns strand,
Det bar du nog fbtt laina —
Tag bort din djerfva baud!
737
Kuiig FREDEIK med sin har
Och sina goda drakar
An skyddar land och skiir;
An kraft och inerg bans Danmark har:
Kring tronen f'olket vakar;
Fredericia stdr qvar!
3:o H. K. H. Hertigen af Ostergotland, af Professor
Ch. Boeck, sedan iiedanstaende verser af Fr. Saa'DER
forut blifvit afsjimgne:
0 Knngason, som delar v§,ra frojder,
Fran foten af en thron ilr vagen l&ng
Till vetenskapens och till konstens hojder:
Dock staller dn till dem din gS,ng!
Dn vet det val, att under Ijnsets fana
(fdr moddsam och tornestrddd en bana
Till mensklighetens sanna, skona mS,l.
Det var en tid, dd tjaten voro tyngre;
Men grdnad forskning syntes &ter yngre.
Niir ban som Fenix stigit iir ett hdl.
Nar mannen med det djerfva snillet sade,
Att jorden hvalfver sig kring solens klot,
Rromethens lik, som elden gifvit hade,
Han hojor tick oni hand och fot.
Men tanken ordet dock behdll i huset,
Pilgrimen-anden genomsdkte grnset
Af en fdrgdngen herrlig bildningsverld;
1 Ian strdfvade igenom all natnren
Med facklan i sin hand; pi\ vingar buren
Han stallde genom himlarna sin fard.
Hiir m&ngen villa bar ej skingrad blifvit,
For hlott en hlick i fdrr fdrdolda rum!
Och mdngen lardom bar den genius gifvit,
Hvars tnnga lange varit stum.
Hnr annorlunda under stjerneringen,
Ju mera klarhet kastas dfver tingen
Och deras lagar nppenbara sig!
Se, under menskoharnets svaga hander
Xaturen jattekraftens hafstdng vander
Och valtar nndan hinder pd v^r stig.
Skand. Nat.-Forskare-Sdlhk. Mote 1863. ^
47
Xar m§,ngen gdta sS. vi kimna losa,
Nar m&iigen Gordisk knut vi liugga at,
Xar vi iir tiisen iiya brunnar osa,
Att fylla verkliglietens kraf:
Ar det natureiis tolk, som lifvet fattarV
— Det kloka bi. livars lioniiiig tiden skattar,
Hvars visdom den sin liogsta hyllning ger?
Han ler kanske ocli barnen ej t'ornekar
Att roa sig med diktens tomma lekar,
En illumination a jour, ej mer?
Jag vet det ej, jag tror det icke heller.
Beliofven forskat sinom tiisen Jr;
Men sjalens lilngtan nJgot liogre giiller.
FrJu malet an lion tjerran stJr.
Xar vi forkorta tid ocli rum — i skogen
Jag ofta tanker mig den fdrsta plogen.
Den fdrsta kdlen som en bolja skar.
SJ lange hjertat klappar skall det drdmma,
Ocli lyrans toner ej beliofva gldnima
For sferers samklang, som man iipptackt bar.
Ftt vet jag ock. for liten ilr en skala
Af solens strJle, oni dn niata vill
Oandliglieten, — att ej deroni tala
Att raknetal ej racka till.
Cell livilka segrar an ditt snille vinner,
Till livilka trakter an din forskning liinner
PJ eviglietens ouppmatta fait,
Har tron fdrut deni liunnit. ledd vid lianden
Utaf den gode ocli den starke Anden,
Som theser framfdr liyiiotlieser stallt.
Men liiinryckt skall vJr tanke standigt leta
Sitt nrsprimgsliem fdrutan rast ocli ro;
Ty menniskan ar fri, ocli vilja veta
Ar ock i sanning vilja tro.
PJ Xordens fria fait, i vJra dalar,
I vJra tenipel, vJra liirosalar,
Kulturens framtidsblomma plantad ilr.
Gemensamt detta rika liopp vi ega —
Hvad mer, o Fiirste. skall dig sJngen siiga
Fran deni, dii redan lilnge varit kiir.
4:0 Sveriges Rikes Stander af Majoren i danska Gene-
ralstaben Ankj^r; fdijaiule verser af J. J. iitdelacles:
\
Yeteiiskapens skyddare ocli Fiider!
Friliets vaktare i liogan nord!
Tacliuiviliet, den dygd, soin skdnast kinder
Ljusets dyrkare nied ifver trader
Fram till Er ocli tvingar sig till ord.
Forskniiigen, som forr i munkecellen
Gomde sig for egen skugga skygg,
Sdker Ijiisan dag, ej skumma qvallen,
Murar sig palats liogt upp^ halleii,
Blickar kriiig sig aktad, fri ocli trygg.
Tigger ej som forr sitt brod vid vageii,
Klagar ej for doflieten sin nod.
Rikslinslidllarskaran, trogen, tragen,
Aldrig kassakistan fann fbrlagen,
Nar det giillde vetenskapens stod.
Hell da Rikets Stander! An vi kalla
Er med detta nainn, v^rt minnes trdst,
Namn forsvinna. ixrestoder falla,
Men livad godt J verkat for oss alia
Ar ett barn, som diar liafdens brost.
Hclgnen knnskap, varden Ijnsastaken,
Skydden lagan J mot stormens hot!
Lat OSS, prester, baila lienne vaken,
Flamme bon sin frojd mot tempeltaken,
Sjnnge vi vart tack vid templets fot!
Skalen besvarades af Laiidtraarskalken Herr Grefve
Lagerbjelke.
5:o Naturvetenskaperna i Norden af Professor BroCH;
clenna skal iiileddes med fbljande verser af C. G. Strand-
berg :
Minnens I den glada tid, da Sangen
Yislieten boll slnten till sin barm, —
Da, nr Delfis siartempel gangen,
Ljnsets gnd boll lyran pa sin arm?
Minnens I, bnr Skonbeten sin slbja
Slog bring Sanningen, bvarhelst bon gick.
Som ett draperi, att glansen bbja
Af det adla i gestalt ocb skick?
740
D§, — livad genier sprungo fram i dagen
Ocli befolkade naturen all!
MS,nen var af en gudinna dragen.
Yredgad rot eii gud i boljans svall.
Eko’t var ett epigram, — var rosten
Af en Nymf, som gackande gaf svar,
Ocli nilr Idfven folio af om liosteii.
Siiia lockar blott Dryadeii skar.
Dock — fastiin, forr’ii man dess mening visste,
Denna grekiskt skona verld forsvann,
Fast sitt halfva rike dikten miste,
Dd hon skild frdn forskningen sig fann, —
Se den vise an en trollverld dikta,
' Der ban tankfnll med sitt synglas stdr:
Jord och luft ocli Ijiis ocli blommor bikta
Sina gdtor, livart bans dga ndr.
Dolda krafter fram iir natten springa,
Evigt iinga i sin enkla skrud:
Buiidna andar iipp iir dvalan svinga,
Villigt lydande besvarjarns bud.
En vid batteriets rad sig satter,
Sbingar blixtsnabbt bud till fjerran land:
E7i ler gladt dt mdlarens palletter,
Tecknar bilder med sitt ogas brand.
E?i gdr djerft att sjelfva blixten rifva
Ner ur skyn — och badda i bans graft
En sig satter pd kompassens skifva,
Visar vagen bfver spdrlost haf.
En med lunga, Idnt af ocknens vindar,
Fldsar eld ocli karavaner drar:
Berg ocli skogar fly som radda bindar,
Der ban hej didst dfver falten far.
Intet scliakt, der visheten ej plockar
Perlor opp, dem skalden ej fdrnam!
Kallor hon nr svedda dcknen lockar,
Lockar Xilen sjelf iir bergen fram, —
Han, som gdmde hiifvndet — ocli vande
Skramd, nar Faeton i glodgad sky
Jagade med solens spaiiii — ocli brande
Libyens mark ocli Etiopierns by.
741
Nordens vise! I, som liirt att vanda
Stetoskopet mot naturens brost,
Horen I ej bundna andar sanda
Ur dess djup annn eii klagorostV
Lessen dem — och lifvets g§.tor losen:
Foljen mastarn, som derute st&r!
Liksoni ban, nr Pythias kalla osen,
Hvaraf hit en miiktig dder gS,r.
Och om an, liksom i fordna dagar,
Nar I raknen edra minnens skatt,
S&ngen kommer, — fastan nu han klagar,
Trasten lik i nordens sommarnatt, —
Af den karlek, i hans dga glanser,
Kannen honom som en barndomsvan!
Helsen honom! — Bortom tidens granser
S&ng och vishet blifva ett igen.
6:o Den Skandinaviska Nordens Brodrafolk af Professor
Bantesson, dervid fbljaiide verser af Herman Satherberg
npplastes :
Ej Skandinaven byta vill sitt land
Med n&got folk p3, jordens ring, den vida;
Han alskar det med all sin karleks brand,
Han vill i doden for det landet strida.
Natnren bar ej slosande strott nt
Med bppen hand sin skatt dt stad och bygder;
Till nordens son lion ropar icke: nJiU!
Men; lyckliy var med dina drjda dyyder.
Fritt soderns folk sin vdr besjnnga mS,;
Vi ha v&r sommar, Ijnf som edens qvallar,
Vdr vinterhimmel — o, den friska, bl§,.
Her polen blommar sjelf pA. v&ra fjallar!
Har frihet bor i hydda som i slott,
Och lagen, krdnt till knng, pS, tronen sitter
Och skipar riitt och niipser svek och brott —
' Ye de som kring dess svilrd att gripa gitter! —
Till mord och pinndring tvedragtsanden g&r
Kring haf och land: for brbder brbder bloda,
Och aska ryker i fdrharjarns sp§,r,
Och tegarna af blodregn fargas rbda, —
14'J
Viil oss! den tragedien lios oss iir slut!
Xog viixte det val lagrar pS. vir bana,
Men tistlar ock; — nied frojd vi bytte iit
Mot fridens palm \§ly tvedragts slitna fana.
Val oss! v^r Ragnanik re’n iir fdrbi
Ocli liatets Fenrisulf for alltid fallen.
Plj Thor, men milde Balder kora vi
Till Xordens ofvergnd p§. Idavallen.
r§, nornans tafla lasas nya ord;
For seklers sekler stdr med gTiffeln skrifvet:
”Ej brodraliat skall bunas mer i nord,
Men brodrakurlek ; — kiirleken iir lifvet!”
Ja, kdrleke?? dr Ufretl I dess sol
Ett siide mogna skalL sS. rikt. att Sdder
Skall se med undran mot vSr ’’kalla pol”
Och prisa varmen, som den rikdom foder. —
Men komnier oviins liiir och bultar pd
VS,r lugna borg och vill dess ro fdrstdra —
I)| res dig kampe! Liir den djerfve d§,
Att nordens son ej glomt att sviirdet fora! —
!Min s§.ng iir slut. For matt min lyra var,
For hogt var iimiiet och min rost for ringa;
Men an ett ord p§, hjertat ligger qvar:
Fyll i till glasets rand och Fit oss klinga
For Danmark yndicje og rige land,
For Norges dghe dale, hole hjerge,
Och dig, dn Drotfning med det hlda hand,
Mitt fosterland, vSrt dyra, kiira Sverge!
7:o Finland af Professor Sv. Loven; nedanstaeiide
verser af H. Bjursten beledsagade skaleii:
Traden stilla frani iitur griften
Fordna minnen af vapenskiften,
Af den stora, hoga bedriften
For kulturens gryende dag!
Auroras soner! vi fordom delat
Bragders iira, — dS, Gud sd velat, —
Tiden de djupa sdren helat.
Knytom liter ett brodra-lag!
743
Sorgens genius droiiiimmde sanker
Minuets fackla; — livad lielst ban tanker
D§. ban oron i bagarn dranker,
Glominoni det for en bbgtids-stund!
Men pa vdgornas djiip, det vida,
Lagerkrdnta, Skuggorna skrida
Hit i qvallen. Bland oss de bida
I den sominargrdnskande kind.
Glada vittna fadernas Andar,
Hur eii nyfodd inorgon sig randar,
Hnr i dag Suomalaiset blandar
Blod — fast drnfvans — med franden an.
Gladt bevittna de tankens strider,
Under nordens fana omsider,
Sk^da bnr leden — om an det lider —
Sammansliitas, soin forr, igen.
Vidt kring jorden bora vi skriet:
Morkrets stormakt ar barbariet!
Blott en fiende: tyranniet
Satter vapen i band p^ var tid.
Emot clem npp& skilda banor
Tankens ornar ocb sdngens svanor.
Hoppets makter ocb minuets anor
Kiimpa den eniga fribets-strid.
Likt den sallsamma brt, som sander
Fron med vinden till fjerran lander
Ocb nppblommar pd ode sti’ander, —
Sddaii nppgift Dig Hafden gaf.
Stalld som fdrpost i bbga Xorden,
Stodd mot gamla faderue-jorden,
Skall du, Aura, en fyrbak vorden,
Stralar skicka kring land ocb baf.
Din mission iir farlig; — men bafven
Blodas ej alltjemnt. Uti grafven
Hoglaggs en gdng stridernas glafven,
Bytt mot tankens ocb ljusets svard.
\)k — som Hellas i flydda tider
Ofver Asiens ocknar sprider
Odlingeus fron — sk skall du omsider
Yidga ditt valde omkring — en verld.
744
8:o Stockhohns Stad och dess hogste Styresman Sif^YO^e^-
sor WoESAAE. Herr Ofver-Statliallaren Bildt besvarade
skMen;
9:o Sverige af Professor Beoch, hvarvid fbljande verser
fra de Norske Deeltag-ere i Xaturforsker-Mbdet utdelades:
Hvor herligt, o Svea! att gjj3este din Jord,
De skjdnne, de minderige Egne!
Hvor yndigen bdlger den Have i Xord
Med Gyldenax, der snart af Fylde segne!
Det toner i Aanden fra Hand og fra By,
Mens Sommervinden vifter over Vove.
Din Forntid gjenklinger som Skjoldenes Gny,
Din Nutid er som Fnglesang i Skove.
Fnd foran dig ligger din Fremtid i Glands
Og fuldere skal Aandeklangen tone.
Saa hdit liaenger iiigen Seierens Krands,
At du den jo skal flette i din Krone.
Og Held os! din lysende Bane blev vor,
Dens Kamp og dens Seier skal vi dele.
Din Broder, den hbie, den trofaste Nor
Skal smelte sin Malmrost i det Hele.
Ja herligt der er blandt de Frseuder i Nord,
Der blandede Fostbroderblodet;
Thi hos dem jo Kraften og Troskaben boer
Og Kjserligheden, Haabet og Modet.
Og her er Aand og Vidskab, her fattes ei Brod,
Der spirer op af Fsedrenejorden.
‘ Her Livet er frydfuldt og Hvilen er sod;
Ja, vi vil leve, vi vil due i Xorde?i!
10:o Afskeds- och tacksamliets-skdl till Svenskarne af
Professor Ballin. Skalen l>eledsagades af uedanstaende
verser af Fe. Hammeeich:
Vort Land er eet! See disse Kcempevsegge,
Hvor Fossen hrdler i den vilde Ur,
See disse Linier, blode snart, snart kjaekke.
See Skoven i en yppig Dalnatur;
745
See denne kjdlne Vang, liiiiit Blomsterhynde
I al sin Pragt, see Hostens gyldne Marv
Og Vinternattens Storhed, Vaarens Ynde;
Alt det er Nordens, er vor Odelsarv!
Vort Folk er eet, var eet selv midt i Morket,
Som Trolde kogled frem fra Syd ocli 0st,
Da Nordens Aand i Broderblod sig styrked,
Da 0rnen hug sig i sit eget Bryst!
Vort Folk er eet! Dets stolte Minder alle
Om Daad i Fred og Krig til Folketarv,
Om Aandens Stridsmsend og om Hjertets Skjalde:
Alt er vor Fselledsskat, vor Odelsarv!
Vort Haab er eet! J, som med Brodertale
Og varme svenske Haandtryk bar os mbdt,
Som Dug, der falder i de dybe Dale,
J bar det mildt forfrisket og gjenfodt!
Vort Haab er eet! At JS^orden knyttes sammen
Til fuldt Fostbroderlag i Lyst og Nod,
Det er vort Hjertes Idrset, Ja og Amen,
Det vil vi stride for i Liv og Dod!
ll:o Qvinnan af Professor jMalmsten, som dervid
afveu upplaste foljande af J. J. forlattade verser:
Forests,!’ oss nu den ljufva lotten,
Att med perlan i pokalens botten
Dricka qvmnans, skonsta perlans, skH.
Qvinnan! — Ack, bur rikt det ordet klingar,
Hur det kanslan uti vS,gor bringar,
Hur det likasom elektriskt laddar
VS,ra S,dror — ocb vS,r lugna bS,L
I, som forsken i naturens riken,
Skaparn bHlande i mantelfliken,
MS,nne an I qvinnan forskat ut?
Anatomerl Kunnen I bedyra, •
Att det vasen, som gor oss sS, yra,
Att det verkligt bor till slagtet: Romo,
Ocb ej narrat ocksS, er till slut?
Ha’n I n^gon engel dissekerat?
Ha’n I kannt, bur vingarne vibrerat
746
pa en himlaborens skiilderblad ?
Qvinnan skapades att oss fortrolla,
Lat OSS da var iingdomstro behaila,
Att bon har, men go miner sina vingar
Blott for nagon himmelsk storparad.
Eller svaren, Escnla'pii sonerl
Finns mixtur sa sot som qvinno-boner,
Finns dekokt sa bask som qvinnobarm?
Hennes lappar aro lielso-brunnar;
Homdopatlien sjelf med frojd fdrknnnar
Allopathens seger, da ban rnsas
Yid en qvinnas bmbetsfnlla barm.
Botanisten vill ej mer forlora
Qvallens stnnder bos sin vissna flora,
Da ban skadar lifvets skbnsta ros;
(ieologen glbmmer jordens daning,
Da om himlagloben ban far aning,
Zoologen faller tjusad bafven,
Oob papilion — qi'innan — Ayr sin kos.
I Eiiclidis vinkelrate vise!
Dubbelt edra tankars djup vi prise,
Om I Ibsen karlekens problem.
Sbken att med integralen Anna
Yagen till bvar skon och iilskcdrd qvinna,
Da skall Fysikern som urkraft stalla
Skonliet framst i Skapelsens system.
Mineralogin ma se’n fbrklara
Fenomenet, detta underbara,
Att ett bjerta, formadt utaf sten,
Blixtsnabbt maktar sig till vax fbrvandla.
Hur det kanslans glod kan sa behandla,
Att den byts till is, — det ma Kemisten
Prbfva, om ban det ej prbfvat re’n.
Mystiska och dock sa enkla vasen!
Lilja bland de simpla menskograsen,
Qvinna, oiitgrundliga natnr!
Moder, sa som bimlen blott kan amma'
Alskarinna, — altare ocb flamma!
Slaf, tyrann! An lamm, an lejoninna,
747
Fridens genius, i strid hjeltinua!
Ar du endast luenska, eller hur?
Spann dii ej i tidens morgon-timma,
Ledd af guda-ljusets forsta strimma,
TrMen till den dolda telegraf,
Som forenar jords och himmels under?
Ocli annu i lifvets sista stunder,
Da vi rona fa forgangliglieteu,
Tolkar du for forskarn evigheten, --
Du bans lefnads verkliga seraf!
Hur vi alltsa vaga, mata, grafva,
Hur vi efter nyckelknippan strafva,
Som Allfader racker oss pa skamt;
Lat OSS aldrig for det outredda
Glomma bort det tusen ganger sedda,
Qoinno-Ogat, makans, alskarinnans,
Modrens, dottrens, engelns — hoc est — qvinnans.
Qomnans skai — var skonaste — alltjemt!
Denna skal beledsagades dessutom af nedanstaeiide, de
narvaraiide damerna tillegnade verser:
Allt naturens inventarium
Funnet ar i fullgodt skick.
Floras gronskande berbarium
Profvats med beviipnad blick.
’’Minsta krak i kiirr ocb syror”.
Som den glade Bellman qvad,
Flitiga som arbetsmyror
Vi skarskadat, eller livad?
Xu vi kunna. tillfredsstiillde,
Anse monstringen som skedd:
Univea-sums kungavalde
Fatt sin lagbok ofversedd.
Xu skall drickas! Skummet frusar
Perlor ofver glasets rand;
Derfor skai, forr’n draken susar
Bort med eder Mn var strand!
Hvems ar sk§,lenV Sallsam fr&ga!
Astronom. dig se omkring!
Ser clu ej, hur blickar Mga,
Liksom stjernskott. i \Ar ring?
Botanist, ar defmecl vilja,
Som du stiiller dig s§, blind?
Ser du icke ros och lilja
Pd din vana graniies kind?
Skdl, ja skdl i adel drufva
Foivdet basta forskarn bar!
Skdl for den som vet fdrljufva
Modosamma arbetsdar!
Jemnt bon foljer, som bans sauna
Strdlande valkyria,'
Ocb ur lagerskuggad panua
Omt bon slatar fdrorna.
Tyst pd minsta viuk bon aktar.
Yakar dfver bemmets vrd.
Pappas arbetsrum bon vaktar
For besok af ystra smd.
Hon vill se i makens miner
Om de lyckats bra, bans ron:
Ar det sd, af frojd bon skiiier.
Ocb dd syns lion dubbelt skon.
Tankaren att finna sdker
Ndgon uppgift, dold ocb svdr:
Tanken svindlar, lampan roker.
Ingen bbmd bans bga fdr.
I ett nil der smygas varligt
Tvenne arniar bring baps bals
Af bans genius synbarligt . . .
Hans problem — ej loses alls. —
Skdl, ja skdl i adel drufva
For det basta forskarn bar:
Qvinnobjerta. rika grufva,
Dn, som ger och aldrig spar!
Klingen se’n J dageiis gaster
Helt fdrtroligt en ocb eu.
Ocb vid alia lifvets fester
Dricken samma sk^l igen!
749
12:o Motets ordtorande Herr Statsradet Malmsten
toreslog en afskech-skdl for deltagarne i motets hvilken skkl
besvarades af Professor Ch. Boeck;
13:o Foreslog* Professor Worsaae en skal for motets
Bestyrehe^ hvara ordforaiiden svarade.
Sedan borden blifvit borttagna, bbrjades en liflig dans^
som under den gladaste sinnesstamning fortfor till omkring
klockan 11 pa aftonen.
I
r
r V -
I
I
♦
I
5
I
f
■ 4
*
, I
^ '
♦
f-
<%
i
<
;1
1
:L I
■i
1
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11